Du har søgt på: Som følge
- der blev fundet 2196 resultaterVælg område:
Søgeresultater, Præparater:
Somavert
Somnols®
Airomir® (Som antidot kan benyttes β-blokkere (fx propranolol), men ved astma kan der være risiko for forværret bronkialobstruktion.)
Atimos (Som antidot kan benyttes β-blokkere (fx propranolol), men ved astma kan der være risiko for forværret bronkialobstruktion.)
Brinzolamid/Brimonidintartrat "2care4", komb. (...Somfølge af brinzolamid-komponenten i midlet kan der forekomme elektrolyt-ubalance...)
Brinzolamide/Brimonidine "Stada", komb. (...Somfølge af brinzolamid-komponenten i midlet kan der forekomme elektrolyt-ubalance...)
Buventol® Easyhaler® (Som antidot kan benyttes β-blokkere (fx propranolol), men ved astma kan der være risiko for forværret bronkialobstruktion.)
Enerzair® Breezhaler®, komb. (Som antidot kan benyttes β-blokkere (fx propranolol), men der kan være risiko for forværret bronkialobstruktion.)
Formo Easyhaler® (Som antidot kan benyttes β-blokkere (fx propranolol), men ved astma kan der være risiko for forværret bronkialobstruktion.)
Formoterol "Medical Valley" (Som antidot kan benyttes β-blokkere (fx propranolol), men ved astma kan der være risiko for forværret bronkialobstruktion.)
Genotropin® (Somatropin)
Konakion® Novum (...Som del af et enzymsystem i leveren er phytomenadion (vitamin K 1 ) nødvendig for dannelsen...)
Navelbine® (...Somfølge af vinorelbins genotoksiske potentiale, bør kvinder i den fertile alder anvende sikker kontraception under og i 7 måneder efter behandlingen. Eftersom...)
Nitoman® (Som ved antipsykotika, se .)
Norditropin® (Somatropin)
Norvir® (...Som led i boostning af andre proteasehæmmere Voksne. 100 mg 1-2 gange dgl. Børn (≥ 2 år) og...)
Omnitrope® (Somatropin)
Onbrez® Breezhaler® (Som antidot kan benyttes β-blokkere (fx propranolol), men ved astma kan der være risiko for forværret bronkialobstruktion.)
Oxaliplatin "Accord" (...Som adjuverende behandling Voksne. 85 mg/m 2 legemsoverflade som i.v. infusion over 2-6 timer 1 gang hver 2. uge i 12 cyklusser (6 mdr.). Metastatisk colorektal cancer Voksne. 85 mg/m2 legemsoverflade som...)
Oxaliplatin "Fresenius Kabi" (...Som adjuverende behandling Voksne. 85 mg/m 2 legemsoverflade som i.v. infusion over 2-6 timer 1 gang hver 2. uge i 12 cyklusser (6 mdr.). Metastatisk colorektal cancer Voksne. 85 mg/m2 legemsoverflade som...)
Oxis® Turbuhaler® (Som antidot kan benyttes β-blokkere (fx propranolol), men ved astma kan der være risiko for forværret bronkialobstruktion.)
Ritonavir "Accord" (...Som led i boostning af andre proteasehæmmere Voksne. 100 mg 1-2 gange dgl. Børn (≥ 2 år) og...)
Ritonavir Viatris (...Som led i boostning af andre proteasehæmmere Voksne. 100 mg 1-2 gange dgl. Børn (≥ 2 år) og...)
Salamol (Som antidot kan benyttes β-blokkere (fx propranolol), men ved astma kan der være risiko for forværret bronkialobstruktion.)
Salbutamol "Teva" (Som antidot kan benyttes β-blokkere (fx propranolol), men ved astma kan der være risiko for forværret bronkialobstruktion.)
Salmeterol "2care4" (Som antidot kan benyttes β-blokkere (fx propranolol), men ved astma kan der være risiko for forværret bronkialobstruktion.)
Salmeterol "Orifarm" (Som antidot kan benyttes β-blokkere (fx propranolol), men ved astma kan der være risiko for forværret bronkialobstruktion.)
Serevent® (Som antidot kan benyttes β-blokkere (fx propranolol), men ved astma kan der være risiko for forværret bronkialobstruktion.)
Sildenafil "1A Farma" (...Følgende er kontraindiceret: Samtidig behandling med nitratpræparater eller guanylatcyklase-...)
Sildenafil "Orion" (...Følgende er kontraindiceret: Samtidig behandling med nitratpræparater eller guanylatcyklase-...)
Sildenafil "Stada" (...Følgende er kontraindiceret: Samtidig behandling med nitratpræparater eller guanylatcyklase-...)
Sildenafil "Teva" (...Følgende er kontraindiceret: Samtidig behandling med nitratpræparater eller guanylatcyklase-...)
Sildenafil "Viatris" (...Følgende er kontraindiceret: Samtidig behandling med nitratpræparater eller guanylatcyklase-...)
Simbrinza, komb. (...Somfølge af brinzolamid-komponenten i midlet kan der forekomme elektrolyt-ubalance...)
Sogroya® (Somapacitan)
Spiolto® Respimat®, komb. (Som antidot kan benyttes β-blokkere (fx propranolol), men der kan være risiko for forværret bronkialobstruktion.)
Striverdi® Respimat® (Som antidot kan benyttes β-blokkere (fx propranolol), men der kan være risiko for forværret bronkialobstruktion.)
Tetmodis (Som ved antipsykotika, se .)
Ultibro® Breezhaler®, komb. (Som antidot kan benyttes β-blokkere (fx propranolol), men der kan være risiko for forværret bronkialobstruktion.)
Vardenafil "Accord" - Udgået: 13-04-2026 (...Følgende er kontraindiceret: Samtidig behandling med nitratpræparater eller guanylatcyklase-...)
Vardenafil "Krka" (...Følgende er kontraindiceret: Samtidig behandling med nitratpræparater eller guanylatcyklase-...)
Vardenafil "Stada" (...Følgende er kontraindiceret: Samtidig behandling med nitratpræparater eller guanylatcyklase-...)
Ventolin® (Som antidot kan benyttes β-blokkere (fx propranolol), men ved astma kan der være risiko for forværret bronkialobstruktion.)
Ventoline® (Som antidot kan benyttes β-blokkere (fx propranolol), men ved astma kan der være risiko for forværret bronkialobstruktion.)
Viagra® (...Følgende er kontraindiceret: Samtidig behandling med nitratpræparater eller guanylatcyklase-...)
Vildagliptin "Accord" - Udgået: 13-04-2026 (...Som monoterapi, i kombination med metformin eller glitazon, i kombination med metformin og ...)
Vildagliptin "Krka" (...Som monoterapi, i kombination med metformin eller glitazon, i kombination med metformin og ...)
Vildagliptin "Stada" (...Som monoterapi, i kombination med metformin eller glitazon, i kombination med metformin og ...)
Vildagliptin "Teva" (...Som monoterapi, i kombination med metformin eller glitazon, i kombination med metformin og ...)
Vinorelbin "Accord" (...Somfølge af vinorelbins genotoksiske potentiale, bør kvinder i den fertile alder anvende sikker kontraception under og i 7 måneder efter behandlingen. Eftersom...)
Vinorelbine "Orifarm" (...Somfølge af vinorelbins genotoksiske potentiale, bør kvinder i den fertile alder anvende sikker kontraception under og i 7 måneder efter behandlingen. Eftersom...)
Vizarsin® (...Følgende er kontraindiceret: Samtidig behandling med nitratpræparater eller guanylatcyklase-...)
Xoterna Breezhaler®, komb. (Som antidot kan benyttes β-blokkere (fx propranolol), men der kan være risiko for forværret bronkialobstruktion.)
Abacavir/Lamivudine "Glenmark", komb. (...ga. indholdet af abacavir: Der skal udvises særlig opmærksomhed ved hypersensibilitetsreaktioner, som kan være livstruende, og patienten skal følges tæt de fø...)
Abacavir/Lamivudine "Stada", komb. (...ga. indholdet af abacavir: Der skal udvises særlig opmærksomhed ved hypersensibilitetsreaktioner, som kan være livstruende, og patienten skal følges tæt de fø...)
Abasaglar KwikPen (...-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved alkoholindtagelse og ved anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider ...)
Abdomin Junior Neutral, komb. (...følgende tilfælde: patienter i opioidbehandling eller anden stærkt obstiperende medicinsk behandling svært immobile patienter med obstipation, fx kørestolsbundne patienter eller patienter med følger efter apopleksia cerebri patienter, hvis alvorlige grundsygdom giver obstipation patienter med obstipation somfølge af kirurgisk indgreb i mave-/tarmkanalen eller følge...)
Abevmy® (...som i.v. infusion 1 gang hver 14. dag eller 7,5 mg/kg eller 15 mg/kg legemsvægt som i.v. infusion hver 3. uge. Metastatisk brystkræft Voksne. 10 mg/kg legemsvægt som i.v. infusion hver 14. dag eller 15 mg/kg legemsvægt som i.v. infusion hver 3. uge. Ikke-småcellet lungecancer Voksne. 7,5 mg/kg eller 15 mg/kg legemsvægt som i.v. infusion hver 3. uge. Renalcellekarcinom Voksne. 10 mg/kg legemsvægt som i.v. infusion hver 14. dag. Ovariecancer, tubacancer og peritonealcancer Platinfølsom sygdom Voksne. 15 mg/kg legemsvægt som i.v. infusion hver 3. uge. Recidiverende sygdom behandles i 6-10 behandlingsserier (carboplatin og gemcitabin) / 6-8 behandlingsserier (carboplatin og paclitaxel) efterfulgt af bevacizumab som monoterapi indtil sygdomsprogression. Platinresistent sygdom Voksne. 10 mg/kg legemsvægt som i.v. infusion hver 2. uge. (Ved kombination med topotecan dog 15 mg/kg hver 3. uge). Behandlingen fortsættes til sygdomsprogression eller uacceptabel toksicitet. Cervixcancer Voksne. 15 mg/kg legemsvægt som...)
Abilify® (...boli Venøs tromboemboli (VTE) forekommer ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE (fx større kirurgi, cancer, overvægt, immobil...)
Abilify® Maintena (...boli Venøs tromboemboli (VTE) forekommer ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE (fx større kirurgi, cancer, overvægt, immobil...)
Abraxane (...som i.v. infusion over 30 min. hver 3. uge. Efterfølgende doser skal gives individuelt efter klinisk tolerance og under hensyntagen til evt. udvikling af neutropeni eller svær sensorisk neuropati, som kan kræve dosisreduktion til 220 mg/m 2 i efterfølgende behandlinger og evt. yderligere dosisreduktion til 180 mg/m 2 . Pancreascancer 125 mg/m 2 legemsoverflade som i.v. infusion over 30 minutter på dag 1, 8 og 15 i hver 28-dages cyklus. Gemcitabin infunderes umiddelbart efter, at infusionen med paclitaxel er gennemført. Efterfølgende doser justeres under hensyntagen til evt. udvikling af neutropeni eller trombocytopeni, se produktresume. Lungecancer 100 mg/m 2 legemsoverflade som...)
Abstral (...hed, eventuelle bivirkninger og/eller utilstrækkelig effekt og anvendte doser. Der skal som...)
Acarizax® (...ortsætte behandlingen. Bemærk: Første dosis bør administreres under lægeopsyn med efterfølgende observation i mindst 30 min. Allergisk rhinitis: Erfaring savnes vedr. patienter 6...)
Aceinhib (...avt blodtryk initialt 2,5 mg stigende til 5 mg dgl. Renale komplikationer somfølge...)
Acetylcystein "SAD" (...amolforgiftning behandles i henhold til kliniske retningslinjer. Behandling af gravide følge...)
Acetylcysteine "Macure" (...amolforgiftning behandles i henhold til kliniske retningslinjer. Behandling af gravide følge...)
Acetylsalicylsyre "Teva" (... perifer arteriel insufficiens. Atrieflimren Primær profylakse af kardiovaskulær sygdom som trombose og akut koronart syndrom hos personer over 50 år med en eller flere af følgend...)
Acetylsalicylsyre Carefarm (... perifer arteriel insufficiens. Atrieflimren Primær profylakse af kardiovaskulær sygdom som trombose og akut koronart syndrom hos personer over 50 år med en eller flere af følgend...)
Actilax (...følgende tilfælde: patienter i opioidbehandling eller anden stærkt obstiperende medicinsk behandling svært immobile patienter med obstipation, fx kørestolsbundne patienter eller patienter med følger efter apopleksia cerebri patienter, hvis alvorlige grundsygdom giver obstipation patienter med obstipation somfølge af kirurgisk indgreb i mave-/tarmkanalen eller følge...)
Actilyse® (...hed alder < 80 år: 0,9 mg/kg legemsvægt, højst 90 mg som infusion over 60 min. 10 % af dosis gives som i.v. bolus. Behandlingen skal påbegyndes inden for 4,...)
Actiq® (...hed, eventuelle bivirkninger og/eller utilstrækkelig effekt og anvendte doser. Der skal som...)
Activelle®, komb. (...g tidlig udvikling af aterosklerose ved præmatur menopause. Lindrer gener somfølge af ustabil og svingende østrogenproduktion i klimakteriet. Norethisterona...)
Actrapid® (...-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved alkoholindtagelse og ved anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider ...)
Adalat LA (...som antihypertensivum ved præeklampsi. Se endvidere Hypertension hos gravide . Ifølge Produktresumeet er akut lungeødem beskrevet, når calciumblokkere, herunder nifedipin, er blevet anvendt som...)
Adalat® Oros (...som antihypertensivum ved præeklampsi. Se endvidere Hypertension hos gravide . Ifølge Produktresumeet er akut lungeødem beskrevet, når calciumblokkere, herunder nifedipin, er blevet anvendt som...)
Adcetris (...følge...)
Adport® (...som juice) af grapefrugt eller pomelo, øger koncentrationen af tacrolimus pga. nedsat clearance, hvilket kan medføre nyre- og/eller neurotoksicitet samt QTc-forlængelse. Hvis samtidig brug af stærke CYP3A4-hæmmere, fx clarithromycin, ikke kan undgås, anbefales det at springe tacrolimus-dosis over på dagen for initiering af den stærke CYP3A4-hæmmer samt at genoptage dosering af tacrolimus i nedsat dosis næste dag. Livstruende og dødelige hændelser ved samtidig brug af Paxlovid (nirmatrelvir, ritonavir) er registreret. CYP3A4-inducerende midler, fx carbamazepin, efavirenz, flucloxacillin, isoniazid, phenobarbital, rifabutin, rifampicin og naturlægemidler med perikon, nedsætter koncentrationen af tacrolimus pga. øget clearance, hvilket potentielt kan øge risikoen for transplantatafstødning. Transplantatfunktion monitoreres tæt. Se endvidere Tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Ved samtidig brug af tacrolimus og lægemidler der hæmmer P-glykoprotein (fx cannabidiol) ses forhøjet plasmakoncentration af tacrolimus, fordi biotilgængeligheden af tacrolimus øges pga. hæmning af det intestinale P-glykoprotein. Lansoprazol kan øge plasmakoncentrationen af tacrolimus. Virkningen af orale kontraceptiva kan nedsættes. Da tacrolimus kan give hyperkaliæmi eller forstærke en allerede eksisterende hyperkaliæmi, bør høj kaliumindtagelse eller kaliumbesparende diuretika (fx amilorid eller spironolacton) undgås. Tæt monitorering af serumkalium anbefales. Ændringer i leverfunktion under behandling med direkte aktive antivirale (DAA) midler mod hepatitis C kan påvirke tacrolimus' farmakokinetik. Derfor er det nødvendigt med tæt monitorering og dosisjustering af tacrolimus. Vaccinationer kan have nedsat effekt, og brug af levende, svækkede vacciner skal undgås. Samtidig brug af proliferative signalinhibitorer (mTOR-hæmmere) som sirolimus eller everolimus kan øge risikoen for mikroangiopati (inkl. hæmolytisk uræmisk syndrom og trombotisk trombocytopenisk purpura). Caspofungin kan reducere plasmakoncentrationerne af tacrolimus og øge risikoen for afstødning. Samtidig brug af tacrolimus og lægemidler, som...)
Adrenalin "2care4" (...somt med refrakte doser a 0,01-0,1 mg afhængig af effekt. Hjertestop, ikke stødbar rytme (asystoli, pulsløs elektrisk aktivitet) Voksne 1 mg (1 ml) intravenøst eller intraossøst hurtigst muligt og gentaget hvert 3.-5. min. Ved administration i perifer vene eller knogle skal injektion følges af 20-50 ml 0,9 % saltvand og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb. Adrenalin gives optimalt i centralt beliggende venekateter (CVK). Børn inden pubertet 0,01 mg/kg legemsvægt intravenøst eller intraossøst hurtigst muligt og gentaget hvert 3.-5. min. Ved administration i perifer vene eller knogle skal injektion følges af 20-50 ml 0,9 % saltvand eller i løbende drop og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb. Adrenalin gives optimalt i CVK. Hjertestop, stødbar rytme (ventrikelflimmer, pulsløs ventrikulær takykardi) Voksne 1 mg (1 ml) intravenøst eller intraossøst første gang i forbindelse med 3. stød og gentaget hvert 3.-5. min. Ved administration i perifer vene eller knogle skal injektion følges af 20-50 ml 0,9 % saltvand eller i løbende drop og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb. Adrenalin gives optimalt i centralt beliggende venekateter (CVK). Børn inden pubertet 0,01 mg/kg legemsvægt intravenøst eller intraossøst første gang i forbindelse med 3. stød og gentaget hvert 3.-5. min. Ved administration i perifer vene eller knogle skal injektion følges af 20-50 ml 0,9 % saltvand eller i løbende drop og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb. Adrenalin gives optimalt i CVK. Septisk shock Kan anvendes som supplement til noradrenalininfusion, hvis denne alene er utilstrækkelig. Startdosis 0,01-0,05 mikrogram/kg legemsvægt/min., som øges til effekt. Bør gives som...)
Adrenalin "Aguettant" (...somt med refrakte doser a 0,01-0,1 mg afhængig af effekt. Hjertestop, ikke stødbar rytme (asystoli, pulsløs elektrisk aktivitet) Voksne 1 mg (1 ml) intravenøst eller intraossøst hurtigst muligt og gentaget hvert 3.-5. min. Ved administration i perifer vene eller knogle skal injektion følges af 20-50 ml 0,9 % saltvand og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb. Adrenalin gives optimalt i centralt beliggende venekateter (CVK). Børn inden pubertet 0,01 mg/kg legemsvægt intravenøst eller intraossøst hurtigst muligt og gentaget hvert 3.-5. min. Ved administration i perifer vene eller knogle skal injektion følges af 20-50 ml 0,9 % saltvand eller i løbende drop og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb. Adrenalin gives optimalt i CVK. Hjertestop, stødbar rytme (ventrikelflimmer, pulsløs ventrikulær takykardi) Voksne 1 mg (1 ml) intravenøst eller intraossøst første gang i forbindelse med 3. stød og gentaget hvert 3.-5. min. Ved administration i perifer vene eller knogle skal injektion følges af 20-50 ml 0,9 % saltvand eller i løbende drop og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb. Adrenalin gives optimalt i centralt beliggende venekateter (CVK). Børn inden pubertet 0,01 mg/kg legemsvægt intravenøst eller intraossøst første gang i forbindelse med 3. stød og gentaget hvert 3.-5. min. Ved administration i perifer vene eller knogle skal injektion følges af 20-50 ml 0,9 % saltvand eller i løbende drop og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb. Adrenalin gives optimalt i CVK. Septisk shock Kan anvendes som supplement til noradrenalininfusion, hvis denne alene er utilstrækkelig. Startdosis 0,01-0,05 mikrogram/kg legemsvægt/min., som øges til effekt. Bør gives som...)
Adrenalin "Bradex" (...somt med refrakte doser a 0,01-0,1 mg afhængig af effekt. Hjertestop, ikke stødbar rytme (asystoli, pulsløs elektrisk aktivitet) Voksne 1 mg (1 ml) intravenøst eller intraossøst hurtigst muligt og gentaget hvert 3.-5. min. Ved administration i perifer vene eller knogle skal injektion følges af 20-50 ml 0,9 % saltvand og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb. Adrenalin gives optimalt i centralt beliggende venekateter (CVK). Børn inden pubertet 0,01 mg/kg legemsvægt intravenøst eller intraossøst hurtigst muligt og gentaget hvert 3.-5. min. Ved administration i perifer vene eller knogle skal injektion følges af 20-50 ml 0,9 % saltvand eller i løbende drop og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb. Adrenalin gives optimalt i CVK. Hjertestop, stødbar rytme (ventrikelflimmer, pulsløs ventrikulær takykardi) Voksne 1 mg (1 ml) intravenøst eller intraossøst første gang i forbindelse med 3. stød og gentaget hvert 3.-5. min. Ved administration i perifer vene eller knogle skal injektion følges af 20-50 ml 0,9 % saltvand eller i løbende drop og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb. Adrenalin gives optimalt i centralt beliggende venekateter (CVK). Børn inden pubertet 0,01 mg/kg legemsvægt intravenøst eller intraossøst første gang i forbindelse med 3. stød og gentaget hvert 3.-5. min. Ved administration i perifer vene eller knogle skal injektion følges af 20-50 ml 0,9 % saltvand eller i løbende drop og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb. Adrenalin gives optimalt i CVK. Septisk shock Kan anvendes som supplement til noradrenalininfusion, hvis denne alene er utilstrækkelig. Startdosis 0,01-0,05 mikrogram/kg legemsvægt/min., som øges til effekt. Bør gives som...)
Adrenalin "Epione Medicine" (...somt med refrakte doser a 0,01-0,1 mg afhængig af effekt. Hjertestop, ikke stødbar rytme (asystoli, pulsløs elektrisk aktivitet) Voksne 1 mg (1 ml) intravenøst eller intraossøst hurtigst muligt og gentaget hvert 3.-5. min. Ved administration i perifer vene eller knogle skal injektion følges af 20-50 ml 0,9 % saltvand og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb. Adrenalin gives optimalt i centralt beliggende venekateter (CVK). Børn inden pubertet 0,01 mg/kg legemsvægt intravenøst eller intraossøst hurtigst muligt og gentaget hvert 3.-5. min. Ved administration i perifer vene eller knogle skal injektion følges af 20-50 ml 0,9 % saltvand eller i løbende drop og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb. Adrenalin gives optimalt i CVK. Hjertestop, stødbar rytme (ventrikelflimmer, pulsløs ventrikulær takykardi) Voksne 1 mg (1 ml) intravenøst eller intraossøst første gang i forbindelse med 3. stød og gentaget hvert 3.-5. min. Ved administration i perifer vene eller knogle skal injektion følges af 20-50 ml 0,9 % saltvand eller i løbende drop og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb. Adrenalin gives optimalt i centralt beliggende venekateter (CVK). Børn inden pubertet 0,01 mg/kg legemsvægt intravenøst eller intraossøst første gang i forbindelse med 3. stød og gentaget hvert 3.-5. min. Ved administration i perifer vene eller knogle skal injektion følges af 20-50 ml 0,9 % saltvand eller i løbende drop og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb. Adrenalin gives optimalt i CVK. Septisk shock Kan anvendes som supplement til noradrenalininfusion, hvis denne alene er utilstrækkelig. Startdosis 0,01-0,05 mikrogram/kg legemsvægt/min., som øges til effekt. Bør gives som...)
Adrenalin "Ethypharm" (...somt med refrakte doser a 0,01-0,1 mg afhængig af effekt. Hjertestop, ikke stødbar rytme (asystoli, pulsløs elektrisk aktivitet) Voksne 1 mg (1 ml) intravenøst eller intraossøst hurtigst muligt og gentaget hvert 3.-5. min. Ved administration i perifer vene eller knogle skal injektion følges af 20-50 ml 0,9 % saltvand og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb. Adrenalin gives optimalt i centralt beliggende venekateter (CVK). Børn inden pubertet 0,01 mg/kg legemsvægt intravenøst eller intraossøst hurtigst muligt og gentaget hvert 3.-5. min. Ved administration i perifer vene eller knogle skal injektion følges af 20-50 ml 0,9 % saltvand eller i løbende drop og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb. Adrenalin gives optimalt i CVK. Hjertestop, stødbar rytme (ventrikelflimmer, pulsløs ventrikulær takykardi) Voksne 1 mg (1 ml) intravenøst eller intraossøst første gang i forbindelse med 3. stød og gentaget hvert 3.-5. min. Ved administration i perifer vene eller knogle skal injektion følges af 20-50 ml 0,9 % saltvand eller i løbende drop og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb. Adrenalin gives optimalt i centralt beliggende venekateter (CVK). Børn inden pubertet 0,01 mg/kg legemsvægt intravenøst eller intraossøst første gang i forbindelse med 3. stød og gentaget hvert 3.-5. min. Ved administration i perifer vene eller knogle skal injektion følges af 20-50 ml 0,9 % saltvand eller i løbende drop og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb. Adrenalin gives optimalt i CVK. Septisk shock Kan anvendes som supplement til noradrenalininfusion, hvis denne alene er utilstrækkelig. Startdosis 0,01-0,05 mikrogram/kg legemsvægt/min., som øges til effekt. Bør gives som...)
Adrenalin "Martindale Pharma" (...somt med refrakte doser a 0,01-0,1 mg afhængig af effekt. Hjertestop, ikke stødbar rytme (asystoli, pulsløs elektrisk aktivitet) Voksne 1 mg (10 ml) intravenøst eller intraossøst hurtigst muligt og gentaget hvert 3.-5. min. Ved administration i perifer vene eller knogle skal injektion følges af 20-50 ml 0,9 % saltvand og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb. Adrenalin gives optimalt i centralt beliggende venekateter (CVK). Børn inden pubertet 0,01 mg/kg legemsvægt intravenøst eller intraossøst hurtigst muligt og gentaget hvert 3.-5. min. Ved administration i perifer vene eller knogle skal injektion følges af 20-50 ml 0,9 % saltvand eller i løbende drop og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb. Adrenalin gives optimalt i CVK. Hjertestop, stødbar rytme (ventrikelflimmer, pulsløs ventrikulær takykardi) Voksne 1 mg (1 ml) intravenøst eller intraossøst første gang i forbindelse med 3. stød og gentaget hvert 3.-5. min. Ved administration i perifer vene eller knogle skal injektion følges af 20-50 ml 0,9 % saltvand eller i løbende drop og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb. Adrenalin gives optimalt i centralt beliggende venekateter (CVK). Børn inden pubertet 0,01 mg/kg legemsvægt intravenøst eller intraossøst første gang i forbindelse med 3. stød og gentaget hvert 3.-5. min. Ved administration i perifer vene eller knogle skal injektion følges af 20-50 ml 0,9 % saltvand eller i løbende drop og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb. Adrenalin gives optimalt i CVK. Septisk shock Kan anvendes som supplement til noradrenalininfusion, hvis denne alene er utilstrækkelig. Startdosis 0,01-0,05 mikrogram/kg legemsvægt/min., som øges til effekt. Bør gives som...)
Adrenalin "Paranova" (...somt med refrakte doser a 0,01-0,1 mg afhængig af effekt. Hjertestop, ikke stødbar rytme (asystoli, pulsløs elektrisk aktivitet) Voksne 1 mg (1 ml) intravenøst eller intraossøst hurtigst muligt og gentaget hvert 3.-5. min. Ved administration i perifer vene eller knogle skal injektion følges af 20-50 ml 0,9 % saltvand og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb. Adrenalin gives optimalt i centralt beliggende venekateter (CVK). Børn inden pubertet 0,01 mg/kg legemsvægt intravenøst eller intraossøst hurtigst muligt og gentaget hvert 3.-5. min. Ved administration i perifer vene eller knogle skal injektion følges af 20-50 ml 0,9 % saltvand eller i løbende drop og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb. Adrenalin gives optimalt i CVK. Hjertestop, stødbar rytme (ventrikelflimmer, pulsløs ventrikulær takykardi) Voksne 1 mg (1 ml) intravenøst eller intraossøst første gang i forbindelse med 3. stød og gentaget hvert 3.-5. min. Ved administration i perifer vene eller knogle skal injektion følges af 20-50 ml 0,9 % saltvand eller i løbende drop og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb. Adrenalin gives optimalt i centralt beliggende venekateter (CVK). Børn inden pubertet 0,01 mg/kg legemsvægt intravenøst eller intraossøst første gang i forbindelse med 3. stød og gentaget hvert 3.-5. min. Ved administration i perifer vene eller knogle skal injektion følges af 20-50 ml 0,9 % saltvand eller i løbende drop og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb. Adrenalin gives optimalt i CVK. Septisk shock Kan anvendes som supplement til noradrenalininfusion, hvis denne alene er utilstrækkelig. Startdosis 0,01-0,05 mikrogram/kg legemsvægt/min., som øges til effekt. Bør gives som...)
Adrenalin "SAD" (...somt med refrakte doser a 0,01-0,1 mg afhængig af effekt. Hjertestop, ikke stødbar rytme (asystoli, pulsløs elektrisk aktivitet) Voksne 1 mg (1 ml) intravenøst eller intraossøst hurtigst muligt og gentaget hvert 3.-5. min. Ved administration i perifer vene eller knogle skal injektion følges af 20-50 ml 0,9 % saltvand og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb. Adrenalin gives optimalt i centralt beliggende venekateter (CVK). Børn inden pubertet 0,01 mg/kg legemsvægt intravenøst eller intraossøst hurtigst muligt og gentaget hvert 3.-5. min. Ved administration i perifer vene eller knogle skal injektion følges af 20-50 ml 0,9 % saltvand eller i løbende drop og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb. Adrenalin gives optimalt i CVK. Hjertestop, stødbar rytme (ventrikelflimmer, pulsløs ventrikulær takykardi) Voksne 1 mg (1 ml) intravenøst eller intraossøst første gang i forbindelse med 3. stød og gentaget hvert 3.-5. min. Ved administration i perifer vene eller knogle skal injektion følges af 20-50 ml 0,9 % saltvand eller i løbende drop og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb. Adrenalin gives optimalt i centralt beliggende venekateter (CVK). Børn inden pubertet 0,01 mg/kg legemsvægt intravenøst eller intraossøst første gang i forbindelse med 3. stød og gentaget hvert 3.-5. min. Ved administration i perifer vene eller knogle skal injektion følges af 20-50 ml 0,9 % saltvand eller i løbende drop og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb. Adrenalin gives optimalt i CVK. Septisk shock Kan anvendes som supplement til noradrenalininfusion, hvis denne alene er utilstrækkelig. Startdosis 0,01-0,05 mikrogram/kg legemsvægt/min., som øges til effekt. Bør gives som...)
Adriamycin® (...ig. Ved samtidig administration med warfarin er der risiko for stigning i INR og deraf følge...)
Aduvanz (...som behandling i monoterapi). Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen og kriterierne for opstart af farmakologisk behandling skal være opfyldt: Opstartskriterier, børn og unge 6-17 år: Anvend ADHD medicin, som supplement til non-farmakologiske behandlingstiltag, hos børn og unge (6-17 år) med ADHD og væsentlig funktionsnedsættelse, hvis non-farmakologiske behandlingstiltag har utilstrækkelig effekt. Opstartskriterier, voksne: Overvej medicinsk behandling til ADHD hos voksne med væsentlig funktionsnedsættelse i flere livsområder pga. ADHD. Supplér med ikke-farmakologiske tiltag såsom...)
Advagraf® (...som juice) af grapefrugt eller pomelo, øger koncentrationen af tacrolimus pga. nedsat clearance, hvilket kan medføre nyre- og/eller neurotoksicitet samt QTc-forlængelse. Hvis samtidig brug af stærke CYP3A4-hæmmere, fx clarithromycin, ikke kan undgås, anbefales det at springe tacrolimus-dosis over på dagen for initiering af den stærke CYP3A4-hæmmer samt at genoptage dosering af tacrolimus i nedsat dosis næste dag. Livstruende og dødelige hændelser ved samtidig brug af Paxlovid (nirmatrelvir, ritonavir) er registreret. CYP3A4-inducerende midler, fx carbamazepin, efavirenz, flucloxacillin, isoniazid, phenobarbital, rifabutin, rifampicin og naturlægemidler med perikon, nedsætter koncentrationen af tacrolimus pga. øget clearance, hvilket potentielt kan øge risikoen for transplantatafstødning. Transplantatfunktion monitoreres tæt. Se endvidere Tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Ved samtidig brug af tacrolimus og lægemidler der hæmmer P-glykoprotein (fx cannabidiol) ses forhøjet plasmakoncentration af tacrolimus, fordi biotilgængeligheden af tacrolimus øges pga. hæmning af det intestinale P-glykoprotein. Lansoprazol kan øge plasmakoncentrationen af tacrolimus. Virkningen af orale kontraceptiva kan nedsættes. Da tacrolimus kan give hyperkaliæmi eller forstærke en allerede eksisterende hyperkaliæmi, bør høj kaliumindtagelse eller kaliumbesparende diuretika (fx amilorid eller spironolacton) undgås. Tæt monitorering af serumkalium anbefales. Ændringer i leverfunktion under behandling med direkte aktive antivirale (DAA) midler mod hepatitis C kan påvirke tacrolimus' farmakokinetik. Derfor er det nødvendigt med tæt monitorering og dosisjustering af tacrolimus. Vaccinationer kan have nedsat effekt, og brug af levende, svækkede vacciner skal undgås. Samtidig brug af proliferative signalinhibitorer (mTOR-hæmmere) som sirolimus eller everolimus kan øge risikoen for mikroangiopati (inkl. hæmolytisk uræmisk syndrom og trombotisk trombocytopenisk purpura). Caspofungin kan reducere plasmakoncentrationerne af tacrolimus og øge risikoen for afstødning. Samtidig brug af tacrolimus og lægemidler, som...)
ADZYNMA® (...s indeholder 500 IE eller 1.500 IE rADAMTS13-aktivitet. Efter rekonstitution med de medfølge...)
Afqlir® (...som intravitreal injektion én gang om måneden i 3 på hinanden følgende måneder (5 på hinanden følgende måneder ved DME) efterfulgt af én injektion hver anden måned. Der er intet krav til overvågning mellem injektionerne. Behandlingsintervallet fastholdes på to måneder eller kan yderligere forlænges ved gradvis forlængelse (treat and extend regimen), hvor injektionsintervallerne forlænges med 2- eller 4-ugers tillægsperioder for at opnå stabile visuelle og/eller anatomiske undersøgelser. Ved sygdomsforværring skal behandlingsintervallerne afkortes i overensstemmelse med dette til et minimum på to måneder i løbet af de første 12 måneders behandling. Efter de første 12 måneders behandling kan behandlingsintervallet forlænges afhængig af effekten. Alternativt: 8 mg (0,07 ml) som intravitreal injektion én gang om måneden i 3 på hinanden følgende måneder. Injektionsintervallerne kan derefter forlænges op til hver 4. måned og derefter forlænges yderligere op til 5 måneder. Det korteste interval mellem 2 injektioner er 2 måneder i vedligeholdelsesfasen. Månedlige doser på 8 mg er ikke undersøgt ved mere end 3 på hinanden følgende doser. Det er nødvendigt at bruge hætteglas eller fyldt injektionssprøjte (114,3 mg/ml) til dosen på 8 mg. Bemærk: Sikkerhed og virkning af bilateral behandling med 114,3 mg/ml pr. øje er ikke undersøgt. Hvis behandling foretages i begge øjne samtidigt, kan dette føre til øget systemisk eksponering og dermed øge risikoen for systemiske bivirkninger. Maculaødem sekundært til RVO (grenveneokklusion eller centralveneokklusion) 2 mg (50 mikroliter) som intravitreal injektion én gang om måneden til maksimal visus er opnået, og/eller der ikke er tegn på sygdomsaktivitet. Behandlingsintervallet kan forlænges eller afkortes gradvis afhængig af effekten. Myopisk CNV 2 mg (50 mikroliter) som én enkelt intravitreal injektion. Der kan administreres yderligere doser tidligst efter en måned ved vedvarende sygdom. Gentagne episoder skal behandles som...)
AGAMREE® (...l. Den vigtigste eliminationsvej er metabolisering via flere fase I- og fase II-veje, såsom glukuronidering, hydroxylering og reduktion, med efterfølgende udskillelse af metabolit...)
Agilus® (... via 5-hydroxylering ved hydantoin ringen, reduktion af nitrogruppen til amin med efterfølge...)
Aitgrys® (...mer, når behandlingen startes. Første dosis bør administreres under lægeopsyn med efterfølgende observation i mindst 30 min. Behandlingen bør indstilles i 7 dage efter mundkirurgi...)
Aitmyte® (...e behandlingen i 3 år. Bemærk: Første dosis bør administreres under lægeopsyn med efterfølge...)
AKANTIOR® (...Voksne og børn > 12 år. Initialt. 1 dråbe i det berørte øje i henhold til følgende 19-dages program: 16 gange om dagen med 1 times intervaller, kun i dagtimerne, i 5 ...)
Akeega®, komb. (Behandling er kontraindiceret i kombination med Radium-223 behandling. Efterfølgende behandling med Radium-223 må først påbegyndes mindst 5 dage efter sidste dosis.)
Akineton® (...tømningstid og deraf følgende øget nedbrydning af disse stoffer i maven. Biperiden kan, som andre centralt virkende lægemidler, øge effekten af alkohol. Kombinationen bør undgås. ...)
Aktiprol (...oemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE (fx større kirurgi, cancer, overvægt, immobil...)
Alecensa (...v og potent hæmmer af ALK- og RET-tyrosinkinase. Hæmning medfører blokering af de efterfølgende signalveje, inklusive STAT 3 og PI3K/AKT og induktion af tumorcelledød. Den primære...)
Alfentanil "Kalceks" (...r de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæs...)
Alhemo® (...osis: Glemt dosis i 1 dag: Genoptag med sædvanlig dosis. Glemt dosis i 2-6 på hinanden følgende dage: Tag dobbeltdosis (fordelt på 2 injektioner) og fortsæt derefter sædvanlig dos...)
Alitretinoin "Nordic Prime" (...ehandling med tetracyclin Kvinder i den fertile alder, medmindre præventionsprogrammet følge...)
Alitretinoin "Orifarm" (...ehandling med tetracyclin Kvinder i den fertile alder, medmindre præventionsprogrammet følge...)
ALK (108) Betula verrucosa (Vortebirk) (...SQ indeholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behand...)
ALK (225) Phleum pratense (Græs) (...SQ indeholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behand...)
ALK (312) Artemisia vulgaris (Gråbynke) (...SQ indeholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behand...)
ALK (402) Alternaria alternata (...SQ indeholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behand...)
ALK (405) Aspergillus fumigatus (...SQ indeholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behand...)
ALK (417) Cladosporium herbarum (...SQ indeholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behand...)
ALK (503) Dermatophagoides pteronyssinus - (Husstøvmide) (...SQ indeholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behand...)
ALK (504) Dermatophagoides farinae - (Husstøvmide) (...SQ indeholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behand...)
ALK (553) Hundehår (...SQ indeholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behand...)
ALK (555) Kattehår (...SQ indeholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behand...)
ALK (701) Hønseæg (...SQ indeholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behand...)
ALK (713) Komælk Rå (...SQ indeholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behand...)
ALK (725) Sild (...SQ indeholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behand...)
ALK (726) Torsk (...SQ indeholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behand...)
ALK (729) Krabbe (...SQ indeholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behand...)
ALK (731) Reje (...SQ indeholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behand...)
ALK (762) Jordnød (...SQ indeholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behand...)
ALK (778) Sojabønne (...SQ indeholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behand...)
ALK (779) Hvedemel (...SQ indeholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behand...)
ALK (801) Bigift (...SQ indeholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behand...)
ALK (802) Hvepsegift (...SQ indeholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behand...)
ALK Soluprick® Negativ kontrol (...SQ indeholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behand...)
ALK Soluprick® Positiv kontrol (...SQ indeholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behand...)
Alkacit® (...følgende. Hvis urin pH er under 6,5 kan der øges til 60 mEq dagligt fordelt på 2-3 doser under forudsætning af normal s-kalium. Profylakse mod urinsyresten Initialt 40 mEq dagligt, fordelt på 2-3 doser. Hvis recidivfri da kan overvejes reduktion i dosis til 20 mEq dagligt eller pausering under monitorering. Cystinuri Initialt 40 mEq dagligt, fordelt på 2 doser og kontrol af urin pH efterfølge...)
Alk-diluent (...SQ indeholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behand...)
Alkindi (...som de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmik (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens, og psykiske lidelser. Monitorering af serum-kalium pga. risiko for hypokaliæmi. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med hydrocortison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, nyreinsufficiens, systemisk sklerodermi (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Ved længerevarende behandling af børn og unge, skal vækst og udvikling følges. Særlig opmærksom...)
Alminox® "DAK", komb. (...men med enteropræparater, da der herved kan ske brud på enterodrageringen somfølge...)
Alunbrig (...rdi. Leverfunktion, plasma-kreatinkinase, pancreasenzymer og blodsukker skal ligeledes følge...)
Alyftrek®, komb. (...isse symptomer i nogle tilfælde bedret. Patienter (og omsorgspersoner) skal gøres opmærksom på behovet for overvågning af nedtrykt humør, selvmordstanker, søvnforstyrrelser eller ...)
AmBisome® liposomal (...some® liposomal indeholdende liposomal amphoriticin B og Fungizone® indeholdende konventionel amphotericin B (udleveringstilladelses-præparat), som ikke er substituerbare. Derfor bør der være klare instrukser for håndtering af tilfælde af overdosering med amphotericin B, da overdosering kan resultere i hjerte- og respirationsstop. I tilfælde af overdosering af amphotericin B skal behandlingen straks afbrydes, og patientens kliniske tilstand skal monitoreres nøje, herunder nyre-, lever- og hjertefunktion, hæmatologisk status og elektrolytter. Den efterfølgende behandling bør være symptomatisk. Der findes ingen specifik antidot til amphotericin B, og amphotericin B kan ikke fjernes ved hæmodialyse. Nyrefunktion, leverfunktion og serumelektrolytter bør kontrolleres regelmæssigt, specielt ses hypokaliæmi ofte. Der er også rapporteret om tilfælde af hyperkaliæmi (nogle af dem fører til hjertearytmier og hjertestop). De fleste af dem forekom ved nedsat nyrefunktion, og nogle tilfælde efter at have givet kaliumtilskud til patienter med tidligere hypokaliæmi. Nyrefunktion og laboratoriemæssig evaluering af kalium bør derfor måles før og under behandlingen. Dette er særlig vigtigt ved allerede eksisterende nyresygdom, patienter som allerede har oplevet nyresvigt, eller hos patienter i samtidig behandling med nefrotoksiske lægemidle. Forsigtighed ved samtidig administration af farmaka, hvis effekt eller toksicitet forøges ved hypokaliæmi. Amphotericininfusion og evt. leukocyttransfusion bør gives med så lang tidsforskydning som muligt. Ved behandling af personer med diabetes skal der tages hensyn til sukkerindholdet (900 mg/hætteglas). Hjælpestoffer Pulveret (og brugsfærdig infusionsvæske) indeholder soja. Læs mere om soja og overfølsom...)
AMGEVITA (...lges med henblik på udvikling af forsinket overfølsomhed. Beskyttelseshætten på pennen indeholder latex, som...)
Amikacin "Macure" (...s vedr. behandling i > 14 dage. Bemærk: Behandlingskontrol: Plasma-amikacin monitoreres som dalværdi på 2. behandlingsdag og derefter 2-3 gange ugentligt. Dalværdi må ikke oversti...)
Amikacin "Medartuum" (...s vedr. behandling i > 14 dage. Bemærk: Behandlingskontrol: Plasma-amikacin monitoreres som dalværdi på 2. behandlingsdag og derefter 2-3 gange ugentligt. Dalværdi må ikke oversti...)
Amikacin "Orifarm" (...s vedr. behandling i > 14 dage. Bemærk: Behandlingskontrol: Plasma-amikacin monitoreres som dalværdi på 2. behandlingsdag og derefter 2-3 gange ugentligt. Dalværdi må ikke oversti...)
Aminoplasmal® Elektrolyt, komb. (...pens pulje af frie aminosyrer og alle efterfølgende metaboliske processer på samme måde som aminosyrer fra føden. Elektrolytter hjælper med at opretholde serumniveauer, der er nød...)
Amiodaron "Hameln" (...som fortyndes i 20 ml isotonisk glucose og injiceres over mindst 3 min. Yderligere i.v.-dosis på 150 mg (eller 2,5 mg/kg legemsvægt) bør overvejes efter 15 min. ved vedvarende ventrikelflimren. Infusions- eller injektionshastigheden afpasses efter patientens tilstand og foretages under ekg-kontrol. Når konvertering er opnået, afbrydes indgiften gradvis, samtidig med at der overgås til oral behandling. Hvis det ikke er muligt at overgå til oral indgift, fortsættes med parenteral vedligeholdelsesbehandling. Vedligeholdelsesbehandling. Ca. 0,6 mg/kg legemsvægt/time som...)
Amiodaronhydrochlorid "2care4" (...dosering til børn: Der er ikke udført kontrollerede pædiatriske studier med amiodaron. Følgende oral dosering blev anvendt i pædiatriske kliniske studier: Initialt. 10-20 mg/kg le...)
Amiped®, komb. (Indgår i kroppens pulje af frie aminosyrer og alle efterfølgende metaboliske processer på samme måde som aminosyrer fra føden.)
Amisulprid "DLF" - Udgået: 05-01-2026 (...oemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE (fx større kirurgi, cancer, overvægt, immobil...)
Amisulprid "Nordic Prime" (...oemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE (fx større kirurgi, cancer, overvægt, immobil...)
Amitriptylin "Abcur" (...som Lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS) ved behandling med amitriptylin. Ved symptomer på alvorlige hudreaktioner bør behandlingen seponeres. Risiko for overdosering Opmærksomhed på den mulige risiko for overdosering i suicidalt øjemed. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, især hvis amitriptylin er eneste behandling. Ubehandlet skizofreni er en relativ kontraindikation på grund af risiko for provokation respektivt eksacerbation af symptomer. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved tidligere suicidaladfærd. Ældre Forsigtighed pga. overdødelighed hos ældre ved behandling med TCA samt øget følsomhed for ortostatisk hypotension og evt. antikolinerge bivirkninger. Risiko for antikolinerg belastning Amitriptylin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksom...)
Amitriptylin "EQL Pharma" (...som Lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS) ved behandling med amitriptylin. Ved symptomer på alvorlige hudreaktioner bør behandlingen seponeres. Risiko for overdosering Opmærksomhed på den mulige risiko for overdosering i suicidalt øjemed. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, især hvis amitriptylin er eneste behandling. Ubehandlet skizofreni er en relativ kontraindikation på grund af risiko for provokation respektivt eksacerbation af symptomer. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved tidligere suicidaladfærd. Ældre Forsigtighed pga. overdødelighed hos ældre ved behandling med TCA samt øget følsomhed for ortostatisk hypotension og evt. antikolinerge bivirkninger. Risiko for antikolinerg belastning Amitriptylin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksom...)
Amorina®, komb. (...il, makrolider (fx clarithromycin, erythromycin), diltiazem og større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo - se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450...)
Amphotericin B liposomal "Tillomed" (...some® liposomal indeholdende liposomal amphoriticin B og Fungizone® indeholdende konventionel amphotericin B (udleveringstilladelses-præparat), som ikke er substituerbare. Derfor bør der være klare instrukser for håndtering af tilfælde af overdosering med amphotericin B, da overdosering kan resultere i hjerte- og respirationsstop. I tilfælde af overdosering af amphotericin B skal behandlingen straks afbrydes, og patientens kliniske tilstand skal monitoreres nøje, herunder nyre-, lever- og hjertefunktion, hæmatologisk status og elektrolytter. Den efterfølgende behandling bør være symptomatisk. Der findes ingen specifik antidot til amphotericin B, og amphotericin B kan ikke fjernes ved hæmodialyse. Nyrefunktion, leverfunktion og serumelektrolytter bør kontrolleres regelmæssigt, specielt ses hypokaliæmi ofte. Der er også rapporteret om tilfælde af hyperkaliæmi (nogle af dem fører til hjertearytmier og hjertestop). De fleste af dem forekom ved nedsat nyrefunktion, og nogle tilfælde efter at have givet kaliumtilskud til patienter med tidligere hypokaliæmi. Nyrefunktion og laboratoriemæssig evaluering af kalium bør derfor måles før og under behandlingen. Dette er særlig vigtigt ved allerede eksisterende nyresygdom, patienter som allerede har oplevet nyresvigt, eller hos patienter i samtidig behandling med nefrotoksiske lægemidle. Forsigtighed ved samtidig administration af farmaka, hvis effekt eller toksicitet forøges ved hypokaliæmi. Amphotericininfusion og evt. leukocyttransfusion bør gives med så lang tidsforskydning som muligt. Ved behandling af personer med diabetes skal der tages hensyn til sukkerindholdet (900 mg/hætteglas). Hjælpestoffer Pulveret (og brugsfærdig infusionsvæske) indeholder soja. Læs mere om soja og overfølsom...)
Amzolynic (...somhedsreaktioner Der er set sjældne tilfælde af alvorlige, allergiske reaktioner, herunder angioødem og anafylaksi (i sjældne tilfælde med dødelig udgang), svære kutane bivirkninger (SCAR), herunder Stevens‑Johnsons syndrom (SJS), toksisk epidermal nekrolyse (TEN), lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS) og akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP), som kan være livstruende eller dødelige. Patienten skal informeres om tegn og symptomer og overvåges nøje for hudreaktioner. Forlænget QT‑interval Der er set forlænget hjerterepolarisering og QT‑interval, som medfører en risiko for at udvikle hjertearytmi og torsades de pointes, ved behandling med andre makrolider, herunder azithromycin. Da følgende forhold kan føre til en øget risiko for ventrikulære arytmier (herunder torsade de pointes), som kan føre til hjertestop, skal azithromycin derfor anvendes med forsigtighed hos patienter med eksisterende proarytmiske lidelser (særligt kvinder og ældre). Hepatotoksicitet Da leveren er den primære eliminationsvej for azithromycin, skal anvendelse af azithromycin ske med forsigtighed ved signifikant leversygdom. Der er rapporteret om tilfælde med fulminant hepatitis, som potentielt kan medføre livstruende leversvigt. Clostridioides difficile -associeret diarré (CDAD), pseudomembranøs colitis Der er rapporteret om CDAD og pseudomembranøs colitis ved administration af azithromycin. Sværhedsgraden kan variere fra let diarré til colitis med dødelig udgang. CDAD og pseudomembranøs colitis skal overvejes hos patienter, som får diarré under eller efter administration af azithromycin. Seponering af behandlingen og anvendelse af understøttende foranstaltninger sammen med administration af specifik behandling for C. difficile skal overvejes. Der må ikke gives antiperistaltika. Myasthenia gravis Der er set eksacerbation af symptomerne på myasthenia gravis og ny debut af myasthenia-syndrom hos patienter, der fik behandling med azithromycin. Potentiale for resistens Azithromycin kan fremme udviklingen af resistens somfølge...)
Anafranil® (...har antydet en meget beskeden overrisiko for kardielle misdannelser. Dette kan være en følge af confounding by indication, men er også beskrevet for andre serotonerge præparater. ...)
Anastrella®, komb. (...il, makrolider (fx clarithromycin, erythromycin), diltiazem og større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo - se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450...)
Anatera (...ng til det nødvendige genoplivningsudstyr, som først og fremmest skal baseres på en sekundær intravenøs adgang, som muliggør genoprettelse af plasmavolumen (v...)
ANDEMBRY® (...rkategorier af nC1-INH HAE responderer ikke på behandling med garadacimab somfølge af andre pathways, der ikke omfatter FXII-aktivering. Det anbefales, at d...)
Andolex (...Produktresumeet ”relativ lav sammenlignet med den orale dosis”. Der er ikke humane data som...)
Angusta (...som led i induktion af fødslen (oxytocin eller andre prostaglandinpræparater). Ved tidligere kejsersnit og anden ardannelse i uterus somfølge af tidligere kirurgiske indgreb. Ved anomalier i uterus, som...)
Antabus® (...ronisk lungesygdom Hyper- eller hypotyroidisme Psykose i anamnesen. Man skal være opmærksom på leverstatus, herunder risiko for ikke-erkendt viral hepatitis eller andre forud eksi...)
Apexelsin® (...som i.v. infusion over 30 min. hver 3. uge. Efterfølgende doser skal gives individuelt efter klinisk tolerance og under hensyntagen til evt. udvikling af neutropeni eller svær sensorisk neuropati, som kan kræve dosisreduktion til 220 mg/m 2 i efterfølgende behandlinger og evt. yderligere dosisreduktion til 180 mg/m 2 . Pancreascancer 125 mg/m 2 legemsoverflade som i.v. infusion over 30 minutter på dag 1, 8 og 15 i hver 28-dages cyklus. Gemcitabin infunderes umiddelbart efter, at infusionen med paclitaxel er gennemført. Efterfølgende doser justeres under hensyntagen til evt. udvikling af neutropeni eller trombocytopeni, se produktresume. Lungecancer 100 mg/m 2 legemsoverflade som...)
Apidra® Solostar® (...-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved alkoholindtagelse og ved anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider ...)
APO-go® (...som kongestiv hjerteinsufficiens, alvorlig leversvækkelse eller signifikante elektrolytforstyrrelser. Desuden bør man vurdere medicineringer, der kan påvirke elektrolytbalancen, CYP3A4-metabolismen eller QT-intervallet. Monitorering for indvirkning på QTc-intervallet tilrådes. Et ekg bør laves inden behandling med domperidon, i behandlingens initieringsfase samt efterfølgende efter klinisk behov. Patienterne skal anmodes om at indberette eventuelle hjertesymptomer, herunder palpitationer, synkope eller nærsynkope. De skal også indberette kliniske ændringer, som...)
Apomorfin "PharmSwed" (...som kongestiv hjerteinsufficiens, alvorlig leversvækkelse eller signifikante elektrolytforstyrrelser. Desuden bør man vurdere medicineringer, der kan påvirke elektrolytbalancen, CYP3A4-metabolismen eller QT-intervallet. Monitorering for indvirkning på QTc-intervallet tilrådes. Et ekg bør laves inden behandling med domperidon, i behandlingens initieringsfase samt efterfølgende efter klinisk behov. Patienterne skal anmodes om at indberette eventuelle hjertesymptomer, herunder palpitationer, synkope eller nærsynkope. De skal også indberette kliniske ændringer, som...)
AQUMELDI® (... risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan medføre hypoglykæmi ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig målin...)
Aranesp® (...rytrocytter fx ciclosporin, bør følges (og dosis evt. justeres), når hæmatokrit-værdien stiger somfølge af behandling med darbepoetin a...)
Arava® (...Ved symptomgivende forgiftning tilrådes iværksat følgende udvaskningsprocedure: 8 g colestyramin oralt 3 gange dgl. i 11 dage eller 50 g akti...)
Arcoxia® (...ortest mulig tid. Hvis man vil søge om enkelttilskud til selektive COX-2-hæmmere, skal følgende forhold belyses i ansøgningen: Patientens diagnose. Patientens behov for analgetisk...)
Aripiprazol "Krka" (...boli Venøs tromboemboli (VTE) forekommer ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE (fx større kirurgi, cancer, overvægt, immobil...)
Aripiprazol "Nordic Prime" - Udgået: 22-12-2025 (...boli Venøs tromboemboli (VTE) forekommer ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE (fx større kirurgi, cancer, overvægt, immobil...)
Aripiprazol "Stada" (...boli Venøs tromboemboli (VTE) forekommer ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE (fx større kirurgi, cancer, overvægt, immobil...)
Aripiprazole "Accord" (...boli Venøs tromboemboli (VTE) forekommer ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE (fx større kirurgi, cancer, overvægt, immobil...)
Aripiprazole "Medical Valley" (...boli Venøs tromboemboli (VTE) forekommer ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE (fx større kirurgi, cancer, overvægt, immobil...)
Aripiprazole "Teva" (...boli Venøs tromboemboli (VTE) forekommer ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE (fx større kirurgi, cancer, overvægt, immobil...)
Aripiprazole "Zentiva" (...boli Venøs tromboemboli (VTE) forekommer ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE (fx større kirurgi, cancer, overvægt, immobil...)
Aritavi (...eller seponering bør overvejes ved vedvarende forhøjet blodtryk. Kramper SNRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Forsigtighed ved kramper i anamnesen. ...)
ASPAVELI® (...behandlingsuge. Ved skift fra en C5-hæmmer: 1.080 mg 2 gange om ugen i de første 4 uger som tillæg til C5-hæmmer, efterfulgt af pegcetacoplan alene. Ved laktatdehydrogenaseniveau ...)
Asubtela®, komb. (...il, makrolider (fx clarithromycin, erythromycin), diltiazem og større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo - se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450...)
Atazanavir "Krka" (...som voriconazol. Bestemmelse af CYP2C19-allel anbefales (se produktresumé ). Atazanavir hæmmer CYP3A4, og der er mulighed for gensidig kompetativ hæmming mellem atazanavir og de læge midler, som omsættes af samme enzymer, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Atazanavir øger eksponeringen af ethinylestradiol, hvilket kan medføre relaterede bivirkninger, således at compliance muligvis påvirkes. Naturlægemidler, som indeholder perikon, kan nedsætte plasmakoncentrationen af atazanavir. Kombination bør undgås. Antikoagulantia (DOAK): Samtidig administration af apixaban eller rivaroxaban med atazanavir og ritonavir frarådes, da der er potentiale for øget koncentration af apixaban og rivaroxaban, som kan givet øget risiko for blødning. Atazanavir øger plasmakoncentrationen af dabigatran og dermed risikoen for blødning. Kombination frarådes. Der skal udvises forsigtighed, når edoxaban bruges samtidig med atazanavir, da der er potentiale for øget koncentration av edoxaban, som...)
Atazanavir "Stada" (...som voriconazol. Bestemmelse af CYP2C19-allel anbefales (se produktresumé ). Atazanavir hæmmer CYP3A4, og der er mulighed for gensidig kompetativ hæmming mellem atazanavir og de læge midler, som omsættes af samme enzymer, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Atazanavir øger eksponeringen af ethinylestradiol, hvilket kan medføre relaterede bivirkninger, således at compliance muligvis påvirkes. Naturlægemidler, som indeholder perikon, kan nedsætte plasmakoncentrationen af atazanavir. Kombination bør undgås. Antikoagulantia (DOAK): Samtidig administration af apixaban eller rivaroxaban med atazanavir og ritonavir frarådes, da der er potentiale for øget koncentration af apixaban og rivaroxaban, som kan givet øget risiko for blødning. Atazanavir øger plasmakoncentrationen af dabigatran og dermed risikoen for blødning. Kombination frarådes. Der skal udvises forsigtighed, når edoxaban bruges samtidig med atazanavir, da der er potentiale for øget koncentration av edoxaban, som...)
Atazanavir® "Viatris" (...som voriconazol. Bestemmelse af CYP2C19-allel anbefales (se produktresumé ). Atazanavir hæmmer CYP3A4, og der er mulighed for gensidig kompetativ hæmming mellem atazanavir og de læge midler, som omsættes af samme enzymer, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Atazanavir øger eksponeringen af ethinylestradiol, hvilket kan medføre relaterede bivirkninger, således at compliance muligvis påvirkes. Naturlægemidler, som indeholder perikon, kan nedsætte plasmakoncentrationen af atazanavir. Kombination bør undgås. Antikoagulantia (DOAK): Samtidig administration af apixaban eller rivaroxaban med atazanavir og ritonavir frarådes, da der er potentiale for øget koncentration af apixaban og rivaroxaban, som kan givet øget risiko for blødning. Atazanavir øger plasmakoncentrationen af dabigatran og dermed risikoen for blødning. Kombination frarådes. Der skal udvises forsigtighed, når edoxaban bruges samtidig med atazanavir, da der er potentiale for øget koncentration av edoxaban, som...)
Atazanavir "Viatris" (...som voriconazol. Bestemmelse af CYP2C19-allel anbefales (se produktresumé ). Atazanavir hæmmer CYP3A4, og der er mulighed for gensidig kompetativ hæmming mellem atazanavir og de læge midler, som omsættes af samme enzymer, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Atazanavir øger eksponeringen af ethinylestradiol, hvilket kan medføre relaterede bivirkninger, således at compliance muligvis påvirkes. Naturlægemidler, som indeholder perikon, kan nedsætte plasmakoncentrationen af atazanavir. Kombination bør undgås. Antikoagulantia (DOAK): Samtidig administration af apixaban eller rivaroxaban med atazanavir og ritonavir frarådes, da der er potentiale for øget koncentration af apixaban og rivaroxaban, som kan givet øget risiko for blødning. Atazanavir øger plasmakoncentrationen af dabigatran og dermed risikoen for blødning. Kombination frarådes. Der skal udvises forsigtighed, når edoxaban bruges samtidig med atazanavir, da der er potentiale for øget koncentration av edoxaban, som...)
Atenodan (...elblodgennemstrømning og hudtemperatur hos patienter med perifer kredsløbsforstyrrelse, som fik selektive β 1 -blokkere. Pga. manglen på større studier anbefales, særligt ved alvo...)
Atenolol "2care4" - Udgået: 05-01-2026 (...elblodgennemstrømning og hudtemperatur hos patienter med perifer kredsløbsforstyrrelse, som fik selektive β 1 -blokkere. Pga. manglen på større studier anbefales, særligt ved alvo...)
Atenolol "Epione Medicine" (...elblodgennemstrømning og hudtemperatur hos patienter med perifer kredsløbsforstyrrelse, som fik selektive β 1 -blokkere. Pga. manglen på større studier anbefales, særligt ved alvo...)
Atenolol "Medical Valley" (...elblodgennemstrømning og hudtemperatur hos patienter med perifer kredsløbsforstyrrelse, som fik selektive β 1 -blokkere. Pga. manglen på større studier anbefales, særligt ved alvo...)
Atomoxetin "Glenmark" (...somhed ved fx komorbid autisme, mental retardering, angst eller OCD. Første bevilling tidsbegrænses til 6 måneder. Ved eventuel genansøgning om forlængelse af bevillingen, gives bevilling uden tidsbegrænsning, hvis der er effekt af behandlingen i monoterapi. Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen og kriterierne for opstart af farmakologisk behandling skal være opfyldt: Opstartskriterier, børn og unge 6-17 år: Anvend ADHD medicin, som supplement til non-farmakologiske behandlingstiltag, hos børn og unge (6-17 år) med ADHD og væsentlig funktionsnedsættelse, hvis non-farmakologiske behandlingstiltag har utilstrækkelig effekt. Opstartskriterier, voksne: Overvej medicinsk behandling til ADHD hos voksne med væsentlig funktionsnedsættelse i flere livsområder pga. ADHD. Supplér med ikke-farmakologiske tiltag såsom...)
Atomoxetin "Medical Valley" (...somhed ved fx komorbid autisme, mental retardering, angst eller OCD. Første bevilling tidsbegrænses til 6 måneder. Ved eventuel genansøgning om forlængelse af bevillingen, gives bevilling uden tidsbegrænsning, hvis der er effekt af behandlingen i monoterapi. Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen og kriterierne for opstart af farmakologisk behandling skal være opfyldt: Opstartskriterier, børn og unge 6-17 år: Anvend ADHD medicin, som supplement til non-farmakologiske behandlingstiltag, hos børn og unge (6-17 år) med ADHD og væsentlig funktionsnedsættelse, hvis non-farmakologiske behandlingstiltag har utilstrækkelig effekt. Opstartskriterier, voksne: Overvej medicinsk behandling til ADHD hos voksne med væsentlig funktionsnedsættelse i flere livsområder pga. ADHD. Supplér med ikke-farmakologiske tiltag såsom...)
Atomoxetin "Orion" (...somhed ved fx komorbid autisme, mental retardering, angst eller OCD. Første bevilling tidsbegrænses til 6 måneder. Ved eventuel genansøgning om forlængelse af bevillingen, gives bevilling uden tidsbegrænsning, hvis der er effekt af behandlingen i monoterapi. Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen og kriterierne for opstart af farmakologisk behandling skal være opfyldt: Opstartskriterier, børn og unge 6-17 år: Anvend ADHD medicin, som supplement til non-farmakologiske behandlingstiltag, hos børn og unge (6-17 år) med ADHD og væsentlig funktionsnedsættelse, hvis non-farmakologiske behandlingstiltag har utilstrækkelig effekt. Opstartskriterier, voksne: Overvej medicinsk behandling til ADHD hos voksne med væsentlig funktionsnedsættelse i flere livsområder pga. ADHD. Supplér med ikke-farmakologiske tiltag såsom...)
Atomoxetin "Teva" (...somhed ved fx komorbid autisme, mental retardering, angst eller OCD. Første bevilling tidsbegrænses til 6 måneder. Ved eventuel genansøgning om forlængelse af bevillingen, gives bevilling uden tidsbegrænsning, hvis der er effekt af behandlingen i monoterapi. Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen og kriterierne for opstart af farmakologisk behandling skal være opfyldt: Opstartskriterier, børn og unge 6-17 år: Anvend ADHD medicin, som supplement til non-farmakologiske behandlingstiltag, hos børn og unge (6-17 år) med ADHD og væsentlig funktionsnedsættelse, hvis non-farmakologiske behandlingstiltag har utilstrækkelig effekt. Opstartskriterier, voksne: Overvej medicinsk behandling til ADHD hos voksne med væsentlig funktionsnedsættelse i flere livsområder pga. ADHD. Supplér med ikke-farmakologiske tiltag såsom...)
Atomoxetin "Viatris" (...somhed ved fx komorbid autisme, mental retardering, angst eller OCD. Første bevilling tidsbegrænses til 6 måneder. Ved eventuel genansøgning om forlængelse af bevillingen, gives bevilling uden tidsbegrænsning, hvis der er effekt af behandlingen i monoterapi. Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen og kriterierne for opstart af farmakologisk behandling skal være opfyldt: Opstartskriterier, børn og unge 6-17 år: Anvend ADHD medicin, som supplement til non-farmakologiske behandlingstiltag, hos børn og unge (6-17 år) med ADHD og væsentlig funktionsnedsættelse, hvis non-farmakologiske behandlingstiltag har utilstrækkelig effekt. Opstartskriterier, voksne: Overvej medicinsk behandling til ADHD hos voksne med væsentlig funktionsnedsættelse i flere livsområder pga. ADHD. Supplér med ikke-farmakologiske tiltag såsom...)
Atomoxetine "Accord" (...somhed ved fx komorbid autisme, mental retardering, angst eller OCD. Første bevilling tidsbegrænses til 6 måneder. Ved eventuel genansøgning om forlængelse af bevillingen, gives bevilling uden tidsbegrænsning, hvis der er effekt af behandlingen i monoterapi. Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen og kriterierne for opstart af farmakologisk behandling skal være opfyldt: Opstartskriterier, børn og unge 6-17 år: Anvend ADHD medicin, som supplement til non-farmakologiske behandlingstiltag, hos børn og unge (6-17 år) med ADHD og væsentlig funktionsnedsættelse, hvis non-farmakologiske behandlingstiltag har utilstrækkelig effekt. Opstartskriterier, voksne: Overvej medicinsk behandling til ADHD hos voksne med væsentlig funktionsnedsættelse i flere livsområder pga. ADHD. Supplér med ikke-farmakologiske tiltag såsom...)
Atomoxetine "Sandoz" (...somhed ved fx komorbid autisme, mental retardering, angst eller OCD. Første bevilling tidsbegrænses til 6 måneder. Ved eventuel genansøgning om forlængelse af bevillingen, gives bevilling uden tidsbegrænsning, hvis der er effekt af behandlingen i monoterapi. Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen og kriterierne for opstart af farmakologisk behandling skal være opfyldt: Opstartskriterier, børn og unge 6-17 år: Anvend ADHD medicin, som supplement til non-farmakologiske behandlingstiltag, hos børn og unge (6-17 år) med ADHD og væsentlig funktionsnedsættelse, hvis non-farmakologiske behandlingstiltag har utilstrækkelig effekt. Opstartskriterier, voksne: Overvej medicinsk behandling til ADHD hos voksne med væsentlig funktionsnedsættelse i flere livsområder pga. ADHD. Supplér med ikke-farmakologiske tiltag såsom...)
Atomoxetine "Stada" (...somhed ved fx komorbid autisme, mental retardering, angst eller OCD. Første bevilling tidsbegrænses til 6 måneder. Ved eventuel genansøgning om forlængelse af bevillingen, gives bevilling uden tidsbegrænsning, hvis der er effekt af behandlingen i monoterapi. Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen og kriterierne for opstart af farmakologisk behandling skal være opfyldt: Opstartskriterier, børn og unge 6-17 år: Anvend ADHD medicin, som supplement til non-farmakologiske behandlingstiltag, hos børn og unge (6-17 år) med ADHD og væsentlig funktionsnedsættelse, hvis non-farmakologiske behandlingstiltag har utilstrækkelig effekt. Opstartskriterier, voksne: Overvej medicinsk behandling til ADHD hos voksne med væsentlig funktionsnedsættelse i flere livsområder pga. ADHD. Supplér med ikke-farmakologiske tiltag såsom...)
Atosiban "Ever Pharma" (...følgende trin: Trin Behandlingsregime Injektions-/infusions- hastighed Dosis i alt Dosis/min. 1 0,9 ml intravenøs bolus (inj.væ.) I løbet af 1 min. 6,75 mg 6,75 mg 2 Mætningsinfusion (inf.væ. 0,75 mg/ml) 24 ml/time i 3 timer 54 mg 300 mikrogram 3 Efterfølge...)
Atriance® (... 2 legemsoverflade som i.v. infusion over 2 timer på dag 1, 3 og 5. Behandlingen gentages hver 21. dag. Børn og unge < 21 år 650 mg/m 2 som i.v. infusion over...)
Atrovent Nasal (Klausuleret tilskud til personer, der opfylder følgende tilskudsklausul: Kronisk rhinitis. En betingelse for at opnå tilskud er, at lægen har skrevet Tilskud på recepten.)
Atrovent® næsespray, opløsning (Klausuleret tilskud til personer, der opfylder følgende tilskudsklausul: Kronisk rhinitis. En betingelse for at opnå tilskud er, at lægen har skrevet Tilskud på recepten.)
Attentin® (...som behandling i monoterapi). Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen og kriterierne for opstart af farmakologisk behandling skal være opfyldt: Opstartskriterier, børn og unge 6-17 år: Anvend ADHD medicin, som supplement til non-farmakologiske behandlingstiltag, hos børn og unge (6-17 år) med ADHD og væsentlig funktionsnedsættelse, hvis non-farmakologiske behandlingstiltag har utilstrækkelig effekt. Opstartskriterier, voksne: Overvej medicinsk behandling til ADHD hos voksne med væsentlig funktionsnedsættelse i flere livsområder pga. ADHD. Supplér med ikke-farmakologiske tiltag såsom...)
Aubagio® - Udgået: 02-03-2026 (...ekomme akut og være dødelig. Ny indtræden eller forværring af lungerelaterede symptomer som fx persisterende hoste og dyspnø kan være en grund til at seponere behandlingen og påbe...)
Avastin® (...som i.v. infusion 1 gang hver 14. dag eller 7,5 mg/kg eller 15 mg/kg legemsvægt som i.v. infusion hver 3. uge. Metastatisk brystkræft Voksne. 10 mg/kg legemsvægt som i.v. infusion hver 14. dag eller 15 mg/kg legemsvægt som i.v. infusion hver 3. uge. Ikke-småcellet lungecancer Voksne. 7,5 mg/kg eller 15 mg/kg legemsvægt som i.v. infusion hver 3. uge. Renalcellekarcinom Voksne. 10 mg/kg legemsvægt som i.v. infusion hver 14. dag. Ovariecancer, tubacancer og peritonealcancer Platinfølsom sygdom Voksne. 15 mg/kg legemsvægt som i.v. infusion hver 3. uge. Recidiverende sygdom behandles i 6-10 behandlingsserier (carboplatin og gemcitabin) / 6-8 behandlingsserier (carboplatin og paclitaxel) efterfulgt af bevacizumab som monoterapi indtil sygdomsprogression. Platinresistent sygdom Voksne. 10 mg/kg legemsvægt som i.v. infusion hver 2. uge. (Ved kombination med topotecan dog 15 mg/kg hver 3. uge). Behandlingen fortsættes til sygdomsprogression eller uacceptabel toksicitet. Cervixcancer Voksne. 15 mg/kg legemsvægt som...)
Awiqli® (...egge indikationer gælder: Hvis oprindelig ugedag ønskes bibeholdt, kan tid mellem efterfølge...)
Axhidrox (...tinuerlig behandling for at opretholde effekten. Bemærk: Anvendes udelukkende i underarmsområdet. Påføring af cremen skal foretages med låget på flerdosisbeholderen og ikke med fi...)
Aybintio® (...som i.v. infusion 1 gang hver 14. dag eller 7,5 mg/kg eller 15 mg/kg legemsvægt som i.v. infusion hver 3. uge. Metastatisk brystkræft Voksne. 10 mg/kg legemsvægt som i.v. infusion hver 14. dag eller 15 mg/kg legemsvægt som i.v. infusion hver 3. uge. Ikke-småcellet lungecancer Voksne. 7,5 mg/kg eller 15 mg/kg legemsvægt som i.v. infusion hver 3. uge. Renalcellekarcinom Voksne. 10 mg/kg legemsvægt som i.v. infusion hver 14. dag. Ovariecancer, tubacancer og peritonealcancer Platinfølsom sygdom Voksne. 15 mg/kg legemsvægt som i.v. infusion hver 3. uge. Recidiverende sygdom behandles i 6-10 behandlingsserier (carboplatin og gemcitabin) / 6-8 behandlingsserier (carboplatin og paclitaxel) efterfulgt af bevacizumab som monoterapi indtil sygdomsprogression. Platinresistent sygdom Voksne. 10 mg/kg legemsvægt som i.v. infusion hver 2. uge. (Ved kombination med topotecan dog 15 mg/kg hver 3. uge). Behandlingen fortsættes til sygdomsprogression eller uacceptabel toksicitet. Cervixcancer Voksne. 15 mg/kg legemsvægt som...)
Azacitidin "SUN" (...Pyrimidinanalog, som efter in vivo-aktivering intracellulært indbygges i DNA med defekt DNA-syntese til følg...)
Azacitidine "Accord" (...Pyrimidinanalog, som efter in vivo-aktivering intracellulært indbygges i DNA med defekt DNA-syntese til følg...)
Azacitidine "betapharm" (...Pyrimidinanalog, som efter in vivo-aktivering intracellulært indbygges i DNA med defekt DNA-syntese til følg...)
Azacitidine "Sandoz" (...Pyrimidinanalog, som efter in vivo-aktivering intracellulært indbygges i DNA med defekt DNA-syntese til følg...)
Azacitidine "Stada" (...Pyrimidinanalog, som efter in vivo-aktivering intracellulært indbygges i DNA med defekt DNA-syntese til følg...)
Azacitidine "Zentiva" (...Pyrimidinanalog, som efter in vivo-aktivering intracellulært indbygges i DNA med defekt DNA-syntese til følg...)
Azalia (...endelse af supplerende barrieremetode bør overvejes ved samtidig behandling og de efterfølgende 28 dage. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . CYP3A4-hæmm...)
Azarga®, komb. (...følgende reduktion af natrium- og væsketransport på tværs af det ciliære epitel og dermed mindre kammervandsproduktion. Timolol β 1 - og β 2 -adrenoceptorantagonist, der nedsætter det intraokulære tryk sandsynligvis somfølge...)
Azathioprin "Orifarm" (.... Der har været sygdomstilfælde, som tyder på, at hæmatologiske abnormaliteter kan udvikle sig somfølge af samtidig indtagelse af azathi...)
Azatioprin "Viatris" (.... Der har været sygdomstilfælde, som tyder på, at hæmatologiske abnormaliteter kan udvikle sig somfølge af samtidig indtagelse af azathi...)
Azithromycin "2care4" (...somhedsreaktioner Der er set sjældne tilfælde af alvorlige, allergiske reaktioner, herunder angioødem og anafylaksi (i sjældne tilfælde med dødelig udgang), svære kutane bivirkninger (SCAR), herunder Stevens‑Johnsons syndrom (SJS), toksisk epidermal nekrolyse (TEN), lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS) og akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP), som kan være livstruende eller dødelige. Patienten skal informeres om tegn og symptomer og overvåges nøje for hudreaktioner. Forlænget QT‑interval Der er set forlænget hjerterepolarisering og QT‑interval, som medfører en risiko for at udvikle hjertearytmi og torsades de pointes, ved behandling med andre makrolider, herunder azithromycin. Da følgende forhold kan føre til en øget risiko for ventrikulære arytmier (herunder torsade de pointes), som kan føre til hjertestop, skal azithromycin derfor anvendes med forsigtighed hos patienter med eksisterende proarytmiske lidelser (særligt kvinder og ældre). Hepatotoksicitet Da leveren er den primære eliminationsvej for azithromycin, skal anvendelse af azithromycin ske med forsigtighed ved signifikant leversygdom. Der er rapporteret om tilfælde med fulminant hepatitis, som potentielt kan medføre livstruende leversvigt. Clostridioides difficile -associeret diarré (CDAD), pseudomembranøs colitis Der er rapporteret om CDAD og pseudomembranøs colitis ved administration af azithromycin. Sværhedsgraden kan variere fra let diarré til colitis med dødelig udgang. CDAD og pseudomembranøs colitis skal overvejes hos patienter, som får diarré under eller efter administration af azithromycin. Seponering af behandlingen og anvendelse af understøttende foranstaltninger sammen med administration af specifik behandling for C. difficile skal overvejes. Der må ikke gives antiperistaltika. Myasthenia gravis Der er set eksacerbation af symptomerne på myasthenia gravis og ny debut af myasthenia-syndrom hos patienter, der fik behandling med azithromycin. Potentiale for resistens Azithromycin kan fremme udviklingen af resistens somfølge...)
Azithromycin "Epione Medicine" (...somhedsreaktioner Der er set sjældne tilfælde af alvorlige, allergiske reaktioner, herunder angioødem og anafylaksi (i sjældne tilfælde med dødelig udgang), svære kutane bivirkninger (SCAR), herunder Stevens‑Johnsons syndrom (SJS), toksisk epidermal nekrolyse (TEN), lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS) og akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP), som kan være livstruende eller dødelige. Patienten skal informeres om tegn og symptomer og overvåges nøje for hudreaktioner. Forlænget QT‑interval Der er set forlænget hjerterepolarisering og QT‑interval, som medfører en risiko for at udvikle hjertearytmi og torsades de pointes, ved behandling med andre makrolider, herunder azithromycin. Da følgende forhold kan føre til en øget risiko for ventrikulære arytmier (herunder torsade de pointes), som kan føre til hjertestop, skal azithromycin derfor anvendes med forsigtighed hos patienter med eksisterende proarytmiske lidelser (særligt kvinder og ældre). Hepatotoksicitet Da leveren er den primære eliminationsvej for azithromycin, skal anvendelse af azithromycin ske med forsigtighed ved signifikant leversygdom. Der er rapporteret om tilfælde med fulminant hepatitis, som potentielt kan medføre livstruende leversvigt. Clostridioides difficile -associeret diarré (CDAD), pseudomembranøs colitis Der er rapporteret om CDAD og pseudomembranøs colitis ved administration af azithromycin. Sværhedsgraden kan variere fra let diarré til colitis med dødelig udgang. CDAD og pseudomembranøs colitis skal overvejes hos patienter, som får diarré under eller efter administration af azithromycin. Seponering af behandlingen og anvendelse af understøttende foranstaltninger sammen med administration af specifik behandling for C. difficile skal overvejes. Der må ikke gives antiperistaltika. Myasthenia gravis Der er set eksacerbation af symptomerne på myasthenia gravis og ny debut af myasthenia-syndrom hos patienter, der fik behandling med azithromycin. Potentiale for resistens Azithromycin kan fremme udviklingen af resistens somfølge...)
Azithromycin "Jubilant" (...somhedsreaktioner Der er set sjældne tilfælde af alvorlige, allergiske reaktioner, herunder angioødem og anafylaksi (i sjældne tilfælde med dødelig udgang), svære kutane bivirkninger (SCAR), herunder Stevens‑Johnsons syndrom (SJS), toksisk epidermal nekrolyse (TEN), lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS) og akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP), som kan være livstruende eller dødelige. Patienten skal informeres om tegn og symptomer og overvåges nøje for hudreaktioner. Forlænget QT‑interval Der er set forlænget hjerterepolarisering og QT‑interval, som medfører en risiko for at udvikle hjertearytmi og torsades de pointes, ved behandling med andre makrolider, herunder azithromycin. Da følgende forhold kan føre til en øget risiko for ventrikulære arytmier (herunder torsade de pointes), som kan føre til hjertestop, skal azithromycin derfor anvendes med forsigtighed hos patienter med eksisterende proarytmiske lidelser (særligt kvinder og ældre). Hepatotoksicitet Da leveren er den primære eliminationsvej for azithromycin, skal anvendelse af azithromycin ske med forsigtighed ved signifikant leversygdom. Der er rapporteret om tilfælde med fulminant hepatitis, som potentielt kan medføre livstruende leversvigt. Clostridioides difficile -associeret diarré (CDAD), pseudomembranøs colitis Der er rapporteret om CDAD og pseudomembranøs colitis ved administration af azithromycin. Sværhedsgraden kan variere fra let diarré til colitis med dødelig udgang. CDAD og pseudomembranøs colitis skal overvejes hos patienter, som får diarré under eller efter administration af azithromycin. Seponering af behandlingen og anvendelse af understøttende foranstaltninger sammen med administration af specifik behandling for C. difficile skal overvejes. Der må ikke gives antiperistaltika. Myasthenia gravis Der er set eksacerbation af symptomerne på myasthenia gravis og ny debut af myasthenia-syndrom hos patienter, der fik behandling med azithromycin. Potentiale for resistens Azithromycin kan fremme udviklingen af resistens somfølge...)
Azithromycin "Krka" (...somhedsreaktioner Der er set sjældne tilfælde af alvorlige, allergiske reaktioner, herunder angioødem og anafylaksi (i sjældne tilfælde med dødelig udgang), svære kutane bivirkninger (SCAR), herunder Stevens‑Johnsons syndrom (SJS), toksisk epidermal nekrolyse (TEN), lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS) og akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP), som kan være livstruende eller dødelige. Patienten skal informeres om tegn og symptomer og overvåges nøje for hudreaktioner. Forlænget QT‑interval Der er set forlænget hjerterepolarisering og QT‑interval, som medfører en risiko for at udvikle hjertearytmi og torsades de pointes, ved behandling med andre makrolider, herunder azithromycin. Da følgende forhold kan føre til en øget risiko for ventrikulære arytmier (herunder torsade de pointes), som kan føre til hjertestop, skal azithromycin derfor anvendes med forsigtighed hos patienter med eksisterende proarytmiske lidelser (særligt kvinder og ældre). Hepatotoksicitet Da leveren er den primære eliminationsvej for azithromycin, skal anvendelse af azithromycin ske med forsigtighed ved signifikant leversygdom. Der er rapporteret om tilfælde med fulminant hepatitis, som potentielt kan medføre livstruende leversvigt. Clostridioides difficile -associeret diarré (CDAD), pseudomembranøs colitis Der er rapporteret om CDAD og pseudomembranøs colitis ved administration af azithromycin. Sværhedsgraden kan variere fra let diarré til colitis med dødelig udgang. CDAD og pseudomembranøs colitis skal overvejes hos patienter, som får diarré under eller efter administration af azithromycin. Seponering af behandlingen og anvendelse af understøttende foranstaltninger sammen med administration af specifik behandling for C. difficile skal overvejes. Der må ikke gives antiperistaltika. Myasthenia gravis Der er set eksacerbation af symptomerne på myasthenia gravis og ny debut af myasthenia-syndrom hos patienter, der fik behandling med azithromycin. Potentiale for resistens Azithromycin kan fremme udviklingen af resistens somfølge...)
Azithromycin "Nordic Prime" - Udgået: 22-12-2025 (...somhedsreaktioner Der er set sjældne tilfælde af alvorlige, allergiske reaktioner, herunder angioødem og anafylaksi (i sjældne tilfælde med dødelig udgang), svære kutane bivirkninger (SCAR), herunder Stevens‑Johnsons syndrom (SJS), toksisk epidermal nekrolyse (TEN), lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS) og akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP), som kan være livstruende eller dødelige. Patienten skal informeres om tegn og symptomer og overvåges nøje for hudreaktioner. Forlænget QT‑interval Der er set forlænget hjerterepolarisering og QT‑interval, som medfører en risiko for at udvikle hjertearytmi og torsades de pointes, ved behandling med andre makrolider, herunder azithromycin. Da følgende forhold kan føre til en øget risiko for ventrikulære arytmier (herunder torsade de pointes), som kan føre til hjertestop, skal azithromycin derfor anvendes med forsigtighed hos patienter med eksisterende proarytmiske lidelser (særligt kvinder og ældre). Hepatotoksicitet Da leveren er den primære eliminationsvej for azithromycin, skal anvendelse af azithromycin ske med forsigtighed ved signifikant leversygdom. Der er rapporteret om tilfælde med fulminant hepatitis, som potentielt kan medføre livstruende leversvigt. Clostridioides difficile -associeret diarré (CDAD), pseudomembranøs colitis Der er rapporteret om CDAD og pseudomembranøs colitis ved administration af azithromycin. Sværhedsgraden kan variere fra let diarré til colitis med dødelig udgang. CDAD og pseudomembranøs colitis skal overvejes hos patienter, som får diarré under eller efter administration af azithromycin. Seponering af behandlingen og anvendelse af understøttende foranstaltninger sammen med administration af specifik behandling for C. difficile skal overvejes. Der må ikke gives antiperistaltika. Myasthenia gravis Der er set eksacerbation af symptomerne på myasthenia gravis og ny debut af myasthenia-syndrom hos patienter, der fik behandling med azithromycin. Potentiale for resistens Azithromycin kan fremme udviklingen af resistens somfølge...)
Azithromycin "Sandoz" (...somhedsreaktioner Der er set sjældne tilfælde af alvorlige, allergiske reaktioner, herunder angioødem og anafylaksi (i sjældne tilfælde med dødelig udgang), svære kutane bivirkninger (SCAR), herunder Stevens‑Johnsons syndrom (SJS), toksisk epidermal nekrolyse (TEN), lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS) og akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP), som kan være livstruende eller dødelige. Patienten skal informeres om tegn og symptomer og overvåges nøje for hudreaktioner. Forlænget QT‑interval Der er set forlænget hjerterepolarisering og QT‑interval, som medfører en risiko for at udvikle hjertearytmi og torsades de pointes, ved behandling med andre makrolider, herunder azithromycin. Da følgende forhold kan føre til en øget risiko for ventrikulære arytmier (herunder torsade de pointes), som kan føre til hjertestop, skal azithromycin derfor anvendes med forsigtighed hos patienter med eksisterende proarytmiske lidelser (særligt kvinder og ældre). Hepatotoksicitet Da leveren er den primære eliminationsvej for azithromycin, skal anvendelse af azithromycin ske med forsigtighed ved signifikant leversygdom. Der er rapporteret om tilfælde med fulminant hepatitis, som potentielt kan medføre livstruende leversvigt. Clostridioides difficile -associeret diarré (CDAD), pseudomembranøs colitis Der er rapporteret om CDAD og pseudomembranøs colitis ved administration af azithromycin. Sværhedsgraden kan variere fra let diarré til colitis med dødelig udgang. CDAD og pseudomembranøs colitis skal overvejes hos patienter, som får diarré under eller efter administration af azithromycin. Seponering af behandlingen og anvendelse af understøttende foranstaltninger sammen med administration af specifik behandling for C. difficile skal overvejes. Der må ikke gives antiperistaltika. Myasthenia gravis Der er set eksacerbation af symptomerne på myasthenia gravis og ny debut af myasthenia-syndrom hos patienter, der fik behandling med azithromycin. Potentiale for resistens Azithromycin kan fremme udviklingen af resistens somfølge...)
Azithromycin "Stada" (...somhedsreaktioner Der er set sjældne tilfælde af alvorlige, allergiske reaktioner, herunder angioødem og anafylaksi (i sjældne tilfælde med dødelig udgang), svære kutane bivirkninger (SCAR), herunder Stevens‑Johnsons syndrom (SJS), toksisk epidermal nekrolyse (TEN), lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS) og akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP), som kan være livstruende eller dødelige. Patienten skal informeres om tegn og symptomer og overvåges nøje for hudreaktioner. Forlænget QT‑interval Der er set forlænget hjerterepolarisering og QT‑interval, som medfører en risiko for at udvikle hjertearytmi og torsades de pointes, ved behandling med andre makrolider, herunder azithromycin. Da følgende forhold kan føre til en øget risiko for ventrikulære arytmier (herunder torsade de pointes), som kan føre til hjertestop, skal azithromycin derfor anvendes med forsigtighed hos patienter med eksisterende proarytmiske lidelser (særligt kvinder og ældre). Hepatotoksicitet Da leveren er den primære eliminationsvej for azithromycin, skal anvendelse af azithromycin ske med forsigtighed ved signifikant leversygdom. Der er rapporteret om tilfælde med fulminant hepatitis, som potentielt kan medføre livstruende leversvigt. Clostridioides difficile -associeret diarré (CDAD), pseudomembranøs colitis Der er rapporteret om CDAD og pseudomembranøs colitis ved administration af azithromycin. Sværhedsgraden kan variere fra let diarré til colitis med dødelig udgang. CDAD og pseudomembranøs colitis skal overvejes hos patienter, som får diarré under eller efter administration af azithromycin. Seponering af behandlingen og anvendelse af understøttende foranstaltninger sammen med administration af specifik behandling for C. difficile skal overvejes. Der må ikke gives antiperistaltika. Myasthenia gravis Der er set eksacerbation af symptomerne på myasthenia gravis og ny debut af myasthenia-syndrom hos patienter, der fik behandling med azithromycin. Potentiale for resistens Azithromycin kan fremme udviklingen af resistens somfølge af de tilknyttede langvarige og faldende niveauer i plasma og væv efter afslutning af behandlingen. Behandling må derfor kun iværksættes efter nøje vurdering af fordele og risici, under hensyntagen til den lokale prævalens af resistens, og når foretrukne behandlingsforløb ikke er indiceret. Hjælpestoffer Benzylalkohol. Pulver til oral suspension indeholder benzylalkohol der kan give overfølsom...)
Azithromycin "Teva" (...somhedsreaktioner Der er set sjældne tilfælde af alvorlige, allergiske reaktioner, herunder angioødem og anafylaksi (i sjældne tilfælde med dødelig udgang), svære kutane bivirkninger (SCAR), herunder Stevens‑Johnsons syndrom (SJS), toksisk epidermal nekrolyse (TEN), lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS) og akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP), som kan være livstruende eller dødelige. Patienten skal informeres om tegn og symptomer og overvåges nøje for hudreaktioner. Forlænget QT‑interval Der er set forlænget hjerterepolarisering og QT‑interval, som medfører en risiko for at udvikle hjertearytmi og torsades de pointes, ved behandling med andre makrolider, herunder azithromycin. Da følgende forhold kan føre til en øget risiko for ventrikulære arytmier (herunder torsade de pointes), som kan føre til hjertestop, skal azithromycin derfor anvendes med forsigtighed hos patienter med eksisterende proarytmiske lidelser (særligt kvinder og ældre). Hepatotoksicitet Da leveren er den primære eliminationsvej for azithromycin, skal anvendelse af azithromycin ske med forsigtighed ved signifikant leversygdom. Der er rapporteret om tilfælde med fulminant hepatitis, som potentielt kan medføre livstruende leversvigt. Clostridioides difficile -associeret diarré (CDAD), pseudomembranøs colitis Der er rapporteret om CDAD og pseudomembranøs colitis ved administration af azithromycin. Sværhedsgraden kan variere fra let diarré til colitis med dødelig udgang. CDAD og pseudomembranøs colitis skal overvejes hos patienter, som får diarré under eller efter administration af azithromycin. Seponering af behandlingen og anvendelse af understøttende foranstaltninger sammen med administration af specifik behandling for C. difficile skal overvejes. Der må ikke gives antiperistaltika. Myasthenia gravis Der er set eksacerbation af symptomerne på myasthenia gravis og ny debut af myasthenia-syndrom hos patienter, der fik behandling med azithromycin. Potentiale for resistens Azithromycin kan fremme udviklingen af resistens somfølge...)
Azopt® (...Hæmmer enzymet carboanhydrase med efterfølgende reduktion af natrium- og væsketransport på tværs af det ciliære epitel og dermed mi...)
Baclofen "Sintetica" (...som enkelt testdosis, bolusinjektion (via spinalt kateter eller intratekalt kateter) eller kontinuerligt ved anvendelse af implanterbar pumpe. På grund af stor individuel variation i de effektive terapeutiske doser skal hver patient gennemgå en initial screeningfase med intratekal bolusinjektion efterfulgt af en meget omhyggelig individuel dosistitrering, før vedligeholdelsesbehandling påbegyndes. Initial testdosis. Sædvanligvis 50 (75) mikrogram administreret via spinalt kateter eller intratekalt kateter. Dosis øges med 25 mikrogram hver 24. time, indtil et respons af 4-8 timers varighed er nået. Dosis bør gives over mindst 1 min. Ved indgift af første dosis skal genoplivningsudstyr være klar til brug. Hos patienterne skal der ses et udtalt fald i muskeltonus og/eller frekvens og/eller sværhedsgrad af spasmerne for at komme i betragtning til behandling. Patienter, som ikke responderer på 100 mikrogram testdosis, bør ikke gives højere doser eller indstilles til behandling med kontinuerlig intratekal infusion. Dosistitrering. Den initiale dosis af baclofen beregnes ved at fordoble den testdosis, som gav en positiv effekt, og denne dosis administreres over 24 timer, medmindre effekten af testdosis holdt sig i mere end 12 timer. I dette tilfælde bør den daglige startdosis være testdosis administreret over 24 timer. Dosis må ikke øges i de første 24 timer. Derefter øges dosis langsom...)
Bactocin® (... den kliniske situation og respons på behandling, og den kan variere fra daglig måling, som kan være nødvendig hos nogle hæmodynamisk ustabile patienter, til mindst én ugentlig må...)
Balancid® Novum®, komb. (...men med enteropræparater, da der herved kan ske brud på enterodrageringen somfølge...)
BCG Vaccine "AJ Vaccines" (... Andre vacciner kan gives samtidig med BCG-vaccinen, men bør ikke gives i den samme arm som denne. Senere vaccination i den arm, hvor BCG-vaccine er givet, bør undgås i de efterfø...)
Bedrobinol "CannGros" (...rtekværn inden afmåling med måleske. Dosis efter lægens anvisning, se evt. også den medfølgende vejledning . Urtete : Initialt drikkes 1 kop (0,2 liter) te om aftenen. Hvis sympto...)
Bedrolite "CannGros" (...Dosis efter lægens anvisning, se evt. også den medfølgende vejledning . Urtete : Initialt drikkes 1 kop (0,2 liter) te om aftenen. Hvis sympto...)
BEKEMV (...Der er set komplikationer somfølge af trombotisk mikroangiopati (TMA) efter bare 4 uger og op til 127 uger e...)
Bemfola (...Hypofyseinsufficiens somfølge af tumor. Tilstande, hvor østrogenpåvirkning er kontraindiceret, fx bryst...)
Bendroza®, komb. (...I antiarytmiske lægemidler resultere i øget risiko for elektrolytforstyrrelser og efterfølgende kardiotoksicitet (QT-forlængelse, torsades de pointes, hjertestop). Elektrolytnivea...)
Besponsa (...ives N-acetyl-gamma-calicheamicin, der inducerer dobbeltstrengede brud på DNA med efterfølge...)
Betaloc Zok (...som ikke omfatter hjertet og ved kardiovaskulære risikofaktorer, skal en akut opstart med høje doser metoprolol undgås, idet dette har været forbundet med bradykardi, hypotension og slagtilfælde, inklusive letalt udfald. Når metoprolol anvendes til patienter med fæokromocytom, skal der før og under behandling med metoprolol gives et alfa-blokerende middel. Ved perifere kredsløbsforstyrrelse som Raynods syndrom eller Claudicatio intermittens kan der ske en forværring af symptomerne, især på grund af den blodtrykssænkende virkning. Perifere kredsløbsforstyrrelser Pga. den negative inotrope og kronotrope effekt kan β-blokkere muligvis forværre arteriel insufficiens. Der er dog ikke vist påvirkning af bl.a. gådistance, ankelblodgennemstrømning og hudtemperatur hos patienter med perifer kredsløbsforstyrrelse, som...)
Betmiga (...g C). Der tilrådes forsigtighed, hvis mirabegron administreres samtidig med lægemidler, som har et snævert terapeutisk indeks og metaboliseres i væsentlig grad af CYP2D6 (fx klass...)
Betolvex® (...ilskud ved behandling af perniciøs anæmi og vitamin B 12 -mangeltilstande somfølge af indgreb på mave-tarm-kanalen eller malabsorption fra mave-tarm-kanalen...)
Bevitan (...ilskud ved behandling af perniciøs anæmi og vitamin B 12 -mangeltilstande somfølge af indgreb på mave-tarm-kanalen eller malabsorption fra mave-tarm-kanalen...)
Bevitrio, komb. (...andsynligvis somfølge af en accelereret perifer decarboxylering. Folsyre kan øge metabolismen af visse antiepileptika, som fx phenytoin...)
BEYONTTRA® (...on til monomerer. Det forhindrer, at der dannes skadelige amyloidaflejringer i hjertet, som ellers opstår, når TTR-molekylet spaltes og folder sig forkert. Herved hæmmes amyloidog...)
Bicalustad (...Produktresumeét angiver følgende: Antiandrogen behandling kan muligvis forårsage morfologiske forandringer i spermat...)
Bicalutamid "Epione Medicine" (...Produktresumeét angiver følgende: Antiandrogen behandling kan muligvis forårsage morfologiske forandringer i spermat...)
Bicalutamid "Nordic Prime" - Udgået: 22-12-2025 (...Produktresumeét angiver følgende: Antiandrogen behandling kan muligvis forårsage morfologiske forandringer i spermat...)
Bicalutamid "Sandoz" (...Produktresumeét angiver følgende: Antiandrogen behandling kan muligvis forårsage morfologiske forandringer i spermat...)
Bicalutamid Bluefish - Udgået: 16-03-2026 (...Produktresumeét angiver følgende: Antiandrogen behandling kan muligvis forårsage morfologiske forandringer i spermat...)
Bicalutamide "Accord" (...Produktresumeét angiver følgende: Antiandrogen behandling kan muligvis forårsage morfologiske forandringer i spermat...)
Bicalutamide "Teva" (...Produktresumeét angiver følgende: Antiandrogen behandling kan muligvis forårsage morfologiske forandringer i spermat...)
Bimatoprost/Timolol "Stada", komb. (...somfølge af nedsat kammervandsproduktion. Har ingen signifikant sympatomimetisk, direkte myokardinal-nedsættende eller lokalbedøvende (membranstabiliserende) virkning. Bimatoprost Prostaglandin F2-analog. Selektiv prostaglandin FP-receptoragonist, som...)
Bimatoprost/Timolol "Zentiva", komb. (...somfølge af nedsat kammervandsproduktion. Har ingen signifikant sympatomimetisk, direkte myokardinal-nedsættende eller lokalbedøvende (membranstabiliserende) virkning. Bimatoprost Prostaglandin F2-analog. Selektiv prostaglandin FP-receptoragonist, som...)
Bimtim, komb. (...somfølge af nedsat kammervandsproduktion. Har ingen signifikant sympatomimetisk, direkte myokardinal-nedsættende eller lokalbedøvende (membranstabiliserende) virkning. Bimatoprost Prostaglandin F2-analog. Selektiv prostaglandin FP-receptoragonist, som...)
Binocrit® (...rytrocytter fx ciclosporin, bør følges (og dosis evt. justeres), når hæmatokrit-værdien stiger somfølge...)
Biquetan (...somhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se desuden Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Risiko for neutropeni Opmærksomhed på infektionssymptomer og andre tegn på neutropeni. Behandlingen skal seponeres ved et neutrofiltal < 1,0 x 10 9 /l. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksom...)
Bisoprolol "2care4" (...elblodgennemstrømning og hudtemperatur hos patienter med perifer kredsløbsforstyrrelse, som fik selektive β 1 -blokkere. Pga. manglen på større studier anbefales, særligt ved alvo...)
Bisoprolol "Epione" (...elblodgennemstrømning og hudtemperatur hos patienter med perifer kredsløbsforstyrrelse, som fik selektive β 1 -blokkere. Pga. manglen på større studier anbefales, særligt ved alvo...)
Bisoprolol "Krka" (...elblodgennemstrømning og hudtemperatur hos patienter med perifer kredsløbsforstyrrelse, som fik selektive β 1 -blokkere. Pga. manglen på større studier anbefales, særligt ved alvo...)
Bisoprolol "Medical Valley" (...elblodgennemstrømning og hudtemperatur hos patienter med perifer kredsløbsforstyrrelse, som fik selektive β 1 -blokkere. Pga. manglen på større studier anbefales, særligt ved alvo...)
Bisoprolol "Paranova" (...elblodgennemstrømning og hudtemperatur hos patienter med perifer kredsløbsforstyrrelse, som fik selektive β 1 -blokkere. Pga. manglen på større studier anbefales, særligt ved alvo...)
Bisoprolol "Sandoz" (...elblodgennemstrømning og hudtemperatur hos patienter med perifer kredsløbsforstyrrelse, som fik selektive β 1 -blokkere. Pga. manglen på større studier anbefales, særligt ved alvo...)
Bisoprolol "Stada" (...elblodgennemstrømning og hudtemperatur hos patienter med perifer kredsløbsforstyrrelse, som fik selektive β 1 -blokkere. Pga. manglen på større studier anbefales, særligt ved alvo...)
Bisoprolol "Vitabalans" (...elblodgennemstrømning og hudtemperatur hos patienter med perifer kredsløbsforstyrrelse, som fik selektive β 1 -blokkere. Pga. manglen på større studier anbefales, særligt ved alvo...)
Bisoprolol "Zentiva" (...elblodgennemstrømning og hudtemperatur hos patienter med perifer kredsløbsforstyrrelse, som fik selektive β 1 -blokkere. Pga. manglen på større studier anbefales, særligt ved alvo...)
Bisoprololfumarat "2care4" (...elblodgennemstrømning og hudtemperatur hos patienter med perifer kredsløbsforstyrrelse, som fik selektive β 1 -blokkere. Pga. manglen på større studier anbefales, særligt ved alvo...)
Bisoprololfumarat "Nordic Prime" (...elblodgennemstrømning og hudtemperatur hos patienter med perifer kredsløbsforstyrrelse, som fik selektive β 1 -blokkere. Pga. manglen på større studier anbefales, særligt ved alvo...)
Bivalirudin "Reig Jofre" (...ældre bør der udvises særlig opmærksomhed på grund af høj risiko for blødning ved behandling somfølge af aldersbetinget nedsat nyrefunkt...)
Blenrep® (...ktivering. Ved reaktivering skal behandlingen med belantamab mafodotin tilbageholdes. * Som...)
Blincyto (...s 2-4 28 mikrogram dgl. 2 ugers pause Beregn legemsoverflade her: Bemærk: Administreres som kontinuerlig i.v. infusion over 24 timer vha. infusionspumpe. (Infusionsposerne klargør...)
Bloxazoc® (...som ikke omfatter hjertet og ved kardiovaskulære risikofaktorer, skal en akut opstart med høje doser metoprolol undgås, idet dette har været forbundet med bradykardi, hypotension og slagtilfælde, inklusive letalt udfald. Når metoprolol anvendes til patienter med fæokromocytom, skal der før og under behandling med metoprolol gives et alfa-blokerende middel. Ved perifere kredsløbsforstyrrelse som Raynods syndrom eller Claudicatio intermittens kan der ske en forværring af symptomerne, især på grund af den blodtrykssænkende virkning. Perifere kredsløbsforstyrrelser Pga. den negative inotrope og kronotrope effekt kan β-blokkere muligvis forværre arteriel insufficiens. Der er dog ikke vist påvirkning af bl.a. gådistance, ankelblodgennemstrømning og hudtemperatur hos patienter med perifer kredsløbsforstyrrelse, som...)
Bomyntra® (... Osteoklasthæmmende middel til forebyggelse af knoglerelaterede hændelser somfølge...)
Bondronat® konc. til infusionsvæske, opl. (...usionen evt. gives en støddosis D-vitamin på 50.000-125.000 IE p.o eller i.m. med efterfølgende dagligt tilskud af calcium og D-vitamin). Patienter med uforklarede smerter i lyske...)
Bonjesta, komb. (...som en sikkerhedsforanstaltning. MAO-hæmmere øger og forlænger den antikolinerge virkning af doxylamin. Brug af doxylamin bør undgås ved behandling med en irreversibel MAO-hæmmer (fx isocarboxazid) inden for de sidste 14 dage eller en reversibel MAO-hæmmer (fx linezolid, moclobemid) inden for det sidste døgn. Pyridoxin i daglige doser over 5 mg kan hæmme virkningen af levodopa, sandsynligvis somfølge af en accelereret perifer decarboxylering. Virkningen af levodopa i kombination med dopa-decarboxylasehæmmere hindres ikke. Nogle lægemidler som fx. hydroxyzin, isoniazid eller penicillamin kan interferere med pyridoxin og kan øge behovet for vitamin B6. Antihypertensiva med beroligende virkning på CNS, fordi de kan forstærke den sedative virkning, når de administreres sammen med antihistaminer. Natriumoxybat er ikke anbefalet i kombination med doxylamin på grund af dets vigtige CNS-deprimerende effekt. Ototoksiske lægemidler: Sederende antihistaminer af ethanolamin-klassen som fx. doxylamin kan maskere advarselstegnene på skader forårsaget af ototoksiske lægemidler som fx. antibakterielle aminoglykosider, carboplatin, cisplatin, chloroquin og erythromycin. Fotosensibiliserende lægemidler: Samtidig brug af antihistaminer med andre fotosensibiliserende lægemidler som fx. amiodaron, amitriptylin, piroxicam, furosemid, captopril, kan forårsage forstærkede fotosensibiliserende virkninger. Da adskillige antihistaminer kan forlænge QT-intervallet, selvom denne effekt ikke er blevet observeret med doxylamin ved en terapeutisk dosis, bør samtidig brug af lægemidler, der forlænger intervallet, undgås fx. antiarytmika, visse antibiotika, visse lægemidler mod malaria, visse antihistaminer, visse lipidregulerende lægemidler eller visse neuroleptika. Samtidig brug af lægemidler, der forårsager elektrolytforstyrrelser som...)
Bonviva® (... som planlagt. Hvis der er under 7 dage til næste planlagte dosis, skal patienten vente, indtil næste planlagte dosis og derefter fortsætte behandlingen som ...)
Bopazir, komb. (...ing af levodopa, overvejende i den intestinale mucosa. Dermed øges mængden af levodopa, som er tilgængelig for transport igennem blod-hjernebarrieren med efterfølgende omdannelse ...)
Bortezomib "Accord" (...e behandlingscyklus ved moderat til stærkt nedsat leverfunktion (Child-Pugh B-C). Efterfølge...)
Bortezomib "Stada" (...e behandlingscyklus ved moderat til stærkt nedsat leverfunktion (Child-Pugh B-C). Efterfølge...)
Botox® (...sområde kan også injiceres, hvis spasmer her påvirker synet. Initialdosen må ikke overstige 25 enheder pr. øje. Til behandling af blefarospasme må den totale administrerede dosis ikke overstige 100 enheder hver 12. uge Spastisk torticollis Der gives efter individuel vurdering 50-100 (-200) enheder fordelt på flere injektionssteder i relevante muskelgrupper. (På hvert injektionssted bør ikke gives mere end 50 enheder). En samlet dosis på 300 enheder pr. behandling bør ikke overskrides. Der bør gå mindst 12 uger mellem behandlingerne. Se i øvrigt indlægsseddel eller speciallitteratur. Spasticitet i arm, håndled, ankel og fod Voksne Individuelt. Arm og håndled: 10-60 enheder pr. muskelgruppe fordelt på 1-2 injektionssteder, samlet dosis for hver behandlingsserie typisk 100-240 enheder. Ankel og fod: 25-75 enheder pr. muskelgruppe fordelt på 1-3 injektionssteder. Den maksimale anbefalede dosis ved en behandling er 400 enheder. Der må tidligst gives reinjektion efter 12 uger. Cerebral parese Se speciallitteratur. Fokal spasticitet af ankel og fod i forbindelse med infantil cerebral parese Børn > 2 år Individuelt dog maksimalt 8 enheder/kg legemsvægt eller 300 enheder, afhængig af hvad der er lavest fordelt på flere injektionssteder. Ved behandling af begge underekstremiteter bør den totale dosis ikke overstige 10 enheder/kg legemsvægt eller 340 enheder, afhængig af hvad der er lavest. Hemiparese: Den initiale anbefalede dosis er 4 enheder/kg legemsvægt i den afficerede ekstremitet. Diplegi: Den initiale anbefalede dosis er 6 enheder/kg legemsvægt fordelt på de afficerede ekstremiteter. Behandlingen kan gentages med mindst 12 ugers intervaller. Aksillær hyperhidrose 50 enheder intradermalt pr. aksil fordelt på flere steder. Behandlingen kan gentages med mindst 16 ugers intervaller. Overaktiv blære Voksne 100 enheder fordelt som injektioner 20 steder i detrusormusklen. Klinisk forbedring forekommer sædvanligvis inden for 2 uger. Ny injektion bør overvejes hos patienter, hvor den kliniske virkning af den foregående injektion er aftaget, dog tidligst 3 måneder efter den foregående blæreinjektion. Børn > 12 år Sikkerhed og virkning af botulinum A til den pædiatriske population er ikke klarlagt. Der kan ikke gives nogen anbefalinger vedrørende dosering til andre indikationer end infantil fokal spasticitet i forbindelse med cerebral parese. Urininkontinens somfølge af neurogen detrusoroveraktivitet Voksne 200 enheder som injektioner 30 steder i detrusormusklen. Klinisk forbedring forekommer sædvanligvis inden for 2 uger. Ny injektion bør overvejes hos patienter, hvor den kliniske virkning af den foregående injektion er aftaget, dog tidligst 3 måneder efter den foregående blæreinjektion. Børn > 5 år Sikkerhed og virkning af botulinum A til den pædiatriske population er ikke klarlagt. Der kan ikke gives nogen anbefalinger vedrørende dosering til andre indikationer end infantil fokal spasticitet i forbindelse med cerebral parese. Kronisk migræne Individuelt. Op til 155-195 enheder i.m. Injektionerne bør fordeles hen over 7 specifikke muskelområder i hoved/nakke som injektioner a 5 enheder på 31 eller op til 39 injektionssteder. Bemærk: De angivne enheder gælder udelukkende for dette præparat og kan ikke overføres på andre botulinum type A-toxin-præparater. Manglende erfaring vedr. børn under 12 år (med undtagelse af visse diagnoser som neurogen detrusoroveraktivitet og fokal spasticitet). Der er begrænset erfaring ved behandling af blefarospasme/halvsidig facialisspasme, cervikal dystoni eller aksillær hyperhidrose hos børn og unge mellem 12-17 år. Kronisk migræne bør diagnosticeres af speciallæge i neurologi, og præparatet kun administreres under supervision af neurologer med erfaring i behandling af kronisk migræne. Ved behandling af voksne patienter, herunder ved behandling af flere indikationer, bør den maksimale kumulative dosis ikke overstige 400 enheder i et 12 ugers interval. Der foreligger begrænsede kliniske data fra ældre > 65 år og som...)
Braftovi® (...Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol, sulfamethoxazol...)
Brentacort®, komb. (...lemembranen hos fungi og protozoa, hvilket medfører en ændret lipidkomposition og efterfølgende cellenekrose. Miconazol har en dokumenteret klinisk virkning mod dermatofytter og C...)
Brentan® creme (...lemembranen hos fungi og protozoa, hvilket medfører en ændret lipidkomposition og efterfølgende cellenekrose. Miconazol har en dokumenteret klinisk virkning mod dermatofytter og C...)
Brevibloc® (...som fik selektive β 1 -blokkere. Pga. manglen på større studier anbefales, særligt ved alvorlige perifere kredsløbsforstyrrelser, forsigtighed og monitorering for perifer arteriel obstruktion (6023) (6024) . Astma og kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) Pga. konkurrerende, antagonistisk, effekt på β-receptorer anbefales forsigtighed ved astma og svær KOL. Behov for dosisøgning af β2- agonist kan forekomme. Kardioselektivitet af β1- blokkere er sandsynligvis faldende med dosisøgning og monitorering af højrisikopatienter ved anvendelse af høje doser af β1- blokkere, anbefales pga. risiko for påvirkning af β2-receptorerne. Studier viser at anvendelse af β1- blokkere ikke er forbundet med øget risiko for eksacerbationer hos KOL-patienter efter myokardieinfarkt. Ved astma, hvor der er indikation for at behandle komorbiditeter med β1- blokkere, bør de avendes i lav dosering og patienten bør monitoreres efterfølgende. Nonselektive β- blokkere bør ikke anvendes ved astma og ved svær astma bør alle typer β- blokkere undgås (6060) , (6061) , (6062) , (6063) . Natriumindhold 1 ml inj.- eller infusionsvæske indeholder ca. 0,12 mmol, som...)
Breyanzi® (...100 x 10 6 CAR-positive levende T-celler inden for et område på 44 -120 x 10 6 . Se medfølgende infusionsfrigivelsescertifikat for yderligere information. Lymfocytdepleterende kem...)
Brineura (...al implanteres inden første infusion. Se yderligere information i produktresumé . Gives som cerebroventrikulær (c.v.) infusion. Hvis infusionen ikke tolereres, kan der reduceres t...)
Brintellix® (...e til at forværre manien. Hyponatriæmi Forsigtighed ved risikofaktorer for hyponatriæmi som fx SIADH eller diuratika. Seponering bør overvejes ved tegn på hyponatriæmi. Påvirkning...)
Brinzolamid "Stada" (...Hæmmer enzymet carboanhydrase med efterfølgende reduktion af natrium- og væsketransport på tværs af det ciliære epitel og dermed mi...)
Brinzolamid/Timolol "Medical Valley", komb. (...følgende reduktion af natrium- og væsketransport på tværs af det ciliære epitel og dermed mindre kammervandsproduktion. Timolol β 1 - og β 2 -adrenoceptorantagonist, der nedsætter det intraokulære tryk sandsynligvis somfølge...)
Brinzolamide "Accord" - Udgået: 05-01-2026 (...Hæmmer enzymet carboanhydrase med efterfølgende reduktion af natrium- og væsketransport på tværs af det ciliære epitel og dermed mi...)
Brinzolamide "Sandoz" (...Hæmmer enzymet carboanhydrase med efterfølgende reduktion af natrium- og væsketransport på tværs af det ciliære epitel og dermed mi...)
Brinzolamide/Timolol "Zentiva", komb. (...følgende reduktion af natrium- og væsketransport på tværs af det ciliære epitel og dermed mindre kammervandsproduktion. Timolol β 1 - og β 2 -adrenoceptorantagonist, der nedsætter det intraokulære tryk sandsynligvis somfølge...)
Briumvi® (...som en enkelt 450 mg intravenøs infusion hver 24. uge (se tabel 1), som initieres 24 uger efter den første infusion. Der bør opretholdes et minimumsinterval på 5 måneder mellem hver dosis. Tabel 1: Dosis og tidsplan Mængde og volumen Infusionshastighed Varighed 1 Første infusion 150 mg i 250 ml Initialt 10 ml pr. time i de første 30 minutter Der øges til 20 ml pr. time i de næste 30 minutter Der øges til 35 ml pr. time i den næste time Der øges til 100 ml pr. time i de resterende 2 timer 4 timer Anden infusion (2 uger senere) 450 mg i 250 ml Initialt 100 ml pr. time i de første 30 minutter Der øges til 400 ml pr. time i de resterende 30 minutter 1 time Efterfølgende infusioner (en gang hver 24. uge) 2 450 mg i 250 ml Initialt med 100 ml pr. time i de første 30 minutter Der øges til 400 ml pr. time i de resterende 30 minutter 1 time 1 Infusionsvarigheden kan være længere, hvis infusionen afbrydes eller hastigheden sænkes. 2 Den første efterfølgende infusion skal administreres 24 uger efter den første infusion. Bemærk: Administreres efter fortynding som en intravenøs infusion igennem en dedikeret slange. Begrænset erfaring vedr. voksne > 55 år. Dosisjustering anses dog ikke som...)
Briviact (...s som planlagt. Ingen erfaring med i.v. administration i mere end 4 dage. Injektions-/infusionsvæske kan gives som i.v. bolus eller som i...)
Brukinsa® (...nutuzumab. Se produktresumé for dosering af obinutuzumab . Dosisreduktion somfølge af bivirkninger af grad 3 eller højere, se produktresumé . 80 mg 1 gang d...)
Bumetanid "Nordic Prime" (...dvendigt. Forstærke virkningen af antihypertensive midler inkl. diuretika og lægemidler som fremkalder ortostatisk hypotension, fx tricycliske antidepressiva. Forsigtighed ved sam...)
Bumetanid Carefarm - Udgået: 13-04-2026 (...dvendigt. Forstærke virkningen af antihypertensive midler inkl. diuretika og lægemidler som fremkalder ortostatisk hypotension, fx tricycliske antidepressiva. Forsigtighed ved sam...)
Bupivacain-morfin "SAD", komb. (...edation. Morfin har også en direkte virkning på tarmvæggens nerver med obstipation til følge...)
Burinex® (...dvendigt. Forstærke virkningen af antihypertensive midler inkl. diuretika og lægemidler som fremkalder ortostatisk hypotension, fx tricycliske antidepressiva. Forsigtighed ved sam...)
Buripal (...som juice) af grapefrugt eller pomelo øger AUC for buspiron 3-9 gange. CYP3A4-induktorer Rifampicin øger metaboliseringen gennem induktion af CYP3A4 med betydelig reduktion af plasmakoncentrationen af buspiron til følge. Lignende effekt kan forventes ved kombination med andre CYP3A4-induktorer og dosisjustering kan være nødvendig ved samtidig brug af potente CYP3A4-induktorer. Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Fluvoxamin Fluvoxamin øger AUC for buspiron med en faktor 2,4 pga. hæmning af buspirons omsætning i leveren. Sedativ påvirkning Opmærksom...)
Buspiron "Actavis" (...som juice) af grapefrugt eller pomelo øger AUC for buspiron 3-9 gange. CYP3A4-induktorer Rifampicin øger metaboliseringen gennem induktion af CYP3A4 med betydelig reduktion af plasmakoncentrationen af buspiron til følge. Lignende effekt kan forventes ved kombination med andre CYP3A4-induktorer og dosisjustering kan være nødvendig ved samtidig brug af potente CYP3A4-induktorer. Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Fluvoxamin Fluvoxamin øger AUC for buspiron med en faktor 2,4 pga. hæmning af buspirons omsætning i leveren. Sedativ påvirkning Opmærksom...)
Buspirone "Orion" (...som juice) af grapefrugt eller pomelo øger AUC for buspiron 3-9 gange. CYP3A4-induktorer Rifampicin øger metaboliseringen gennem induktion af CYP3A4 med betydelig reduktion af plasmakoncentrationen af buspiron til følge. Lignende effekt kan forventes ved kombination med andre CYP3A4-induktorer og dosisjustering kan være nødvendig ved samtidig brug af potente CYP3A4-induktorer. Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Fluvoxamin Fluvoxamin øger AUC for buspiron med en faktor 2,4 pga. hæmning af buspirons omsætning i leveren. Sedativ påvirkning Opmærksom...)
Cabazitaxel "Accord" (...som i.v. infusion over 1 time. Dosis gentages hver 3. uge i kombination med oralt prednison/ prednisolon 10 mg dgl. under hele behandlingen. Bemærk: Efterfølgende doser skal gives individuelt efter klinisk tolerans og under hensyntagen til den inducerede neutropeni, som kan kræve udsættelse af behandlingen og efterfølgende dosisreduktion, se produktresumé . Pga. betydelig risiko for overfølsom...)
Cabazitaxel "Sandoz" (...som i.v. infusion over 1 time. Dosis gentages hver 3. uge i kombination med oralt prednison/ prednisolon 10 mg dgl. under hele behandlingen. Bemærk: Efterfølgende doser skal gives individuelt efter klinisk tolerans og under hensyntagen til den inducerede neutropeni, som kan kræve udsættelse af behandlingen og efterfølgende dosisreduktion, se produktresumé . Pga. betydelig risiko for overfølsom...)
Cabazitaxel "Stada" (...som i.v. infusion over 1 time. Dosis gentages hver 3. uge i kombination med oralt prednison/ prednisolon 10 mg dgl. under hele behandlingen. Bemærk: Efterfølgende doser skal gives individuelt efter klinisk tolerans og under hensyntagen til den inducerede neutropeni, som kan kræve udsættelse af behandlingen og efterfølgende dosisreduktion, se produktresumé . Pga. betydelig risiko for overfølsom...)
Cabenex (...som éngangsdosis inden for 24 timer efter fødslen. Afbrydelse af laktation 0,25 mg 2 gange dgl. i 2 dage. For at undgå ortostatisk hypotension, bør denne dosis (max 1 mg) ikke overskrides. Hyperprolaktinæmi og akromegali Initialt 0,5 mg ugentlig som...)
Cabergolin "Teva" (...som éngangsdosis inden for 24 timer efter fødslen. Afbrydelse af laktation 0,25 mg 2 gange dgl. i 2 dage. For at undgå ortostatisk hypotension, bør denne dosis (max 1 mg) ikke overskrides. Hyperprolaktinæmi og akromegali Initialt 0,5 mg ugentlig som...)
Cablivi® (... plasmaudskiftningen er afsluttet, og den næste dosis skal administreres subkutant den følgende dag i henhold til det normale doseringsskema. Glemt dosis kan administreres indtil ...)
Caelyx® pegylated liposomal (Initialdosis skal nedsættes ud fra P-bilirubin. Dosis kan ved god tolerans trinvis øges til normaldosis i løbet af de følgende infusioner.)
Calciumchlorid "SAD" (...somfølge af vasodilatation. Hypercalcæmi bør specielt undgås hos patienter i digoxinbehandling. Calcium er uopløseligt i fedtvæv og kan derfor forårsage infiltration med efterfølge...)
Calciumgluconat "2care4" (...ndling. Calcium er uopløseligt i fedtvæv og kan derfor forårsage infiltration med efterfølge...)
Calciumgluconat "B. Braun" (...ndling. Calcium er uopløseligt i fedtvæv og kan derfor forårsage infiltration med efterfølge...)
Calciumpolystyrensulfonat Carefarm (...som klysma. Opløsningen skal forblive i tarmen i minimum 30-45 min. - hvis muligt op til 9 timer, hvorefter colon skylles. Mindre børn og nyfødte: Oralt Vejledende ved beregning af dosis ca. 1 mmol kalium pr. 1 g resin. Ved akut hyperkaliæmi er passende initialdosis oftest 1 g resin pr. kg legemsvægt, fordelt på flere daglige doser. Vedligeholdelsesbehandling 0,5 g resin pr. kg legemsvægt dgl, fordelt på flere daglige doser. Resinet indgives oralt, fortrinsvis som en drik (men ikke i juice pga. det høje kaliumindhold) eller i lidt syltetøj. Oral indgift må ikke anvendes til nyfødte. Rektalt Ved vanskeligheder med oral adm., kan rektal indgift foretages i doser der er mindst lige så store som...)
CAMZYOS® (Glemt dosis tages hurtigst muligt. Herefter følges næste dagsdoseringsregime og der må ikke gives dobbeltdosis som erstatning for en glemt dosis.)
Canesten® (vaginaltablet, vaginalkapsel og creme) (...som fx kløe Vaginalt samleje bør undgås under behandlingen Indeholder hjælpestoffer, der kan mindske den beskyttende effekt af kondom og pessar Forsigtighed ved behandling af børn ml. 12-15 år Benzylalkohol Canesten creme indeholder benzylalkohol der kan give overfølsom...)
Caprelsa (...reres under behandlingen. Ekg og elektrolytter bør monitoreres ved behandlingsstart og følges regelmæssigt under behandlingen. VEGF-hæmmere kan hæmme sårheling, og derfor kan det ...)
Captopril "Stada" (... risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan medføre hypoglykæmi ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig målin...)
Carbidopa/levodopa "Fair-Med", komb. (...ing af levodopa, overvejende i den intestinale mucosa. Dermed øges mængden af levodopa, som er tilgængelig for transport igennem blod-hjernebarrieren med efterfølgende omdannelse ...)
Carbidopa/Levodopa "Orifarm", komb. (...ing af levodopa, overvejende i den intestinale mucosa. Dermed øges mængden af levodopa, som er tilgængelig for transport igennem blod-hjernebarrieren med efterfølgende omdannelse ...)
Carbidopa/Levodopa "Orion", komb. (...ing af levodopa, overvejende i den intestinale mucosa. Dermed øges mængden af levodopa, som er tilgængelig for transport igennem blod-hjernebarrieren med efterfølgende omdannelse ...)
Carbomedac® (...ilier. Monitorering Blodtal, neurologisk funktion, leverfunktion samt nyrefunktion bør følges under behandlingen. Blodtal måles før behandlingsstart og ugentligt under behandlinge...)
Carboplatin "Accord" (...ilier. Monitorering Blodtal, neurologisk funktion, leverfunktion samt nyrefunktion bør følges under behandlingen. Blodtal måles før behandlingsstart og ugentligt under behandlinge...)
Carboplatin "Fresenius Kabi" (...ilier. Monitorering Blodtal, neurologisk funktion, leverfunktion samt nyrefunktion bør følges under behandlingen. Blodtal måles før behandlingsstart og ugentligt under behandlinge...)
Cardiostad (...avt blodtryk initialt 2,5 mg stigende til 5 mg dgl. Renale komplikationer somfølge...)
Carduran® Retard (...Lungeødem somfølge af aorta- eller mitralstenose Hjerteinsufficiens Benign prostatahyperplas...)
Carmustin "Waymade" (...som i.v. infusion over 1-2 timer hver 6. uge som enkeltdosis eller som to doser fordelt på to på hinanden følgende dage. Kombinationsterapi Voksne . Behandlingen gives under nøje kontrol af leukocyt- og trombocyttal, se produktresumé. Forbehandling forud for HPCT Voksne. 300-600 mg/m 2 som...)
Carmustine "Accord" (...som i.v. infusion over 1-2 timer hver 6. uge som enkeltdosis eller som to doser fordelt på to på hinanden følgende dage. Kombinationsterapi Voksne . Behandlingen gives under nøje kontrol af leukocyt- og trombocyttal, se produktresumé. Forbehandling forud for HPCT Voksne. 300-600 mg/m 2 som...)
Carmustine "Macure" (...som i.v. infusion over 1-2 timer hver 6. uge som enkeltdosis eller som to doser fordelt på to på hinanden følgende dage. Kombinationsterapi Voksne . Behandlingen gives under nøje kontrol af leukocyt- og trombocyttal, se produktresumé. Forbehandling forud for HPCT Voksne. 300-600 mg/m 2 som...)
Carmustine medac (...som i.v. infusion over 1-2 timer hver 6. uge som enkeltdosis eller som to doser fordelt på to på hinanden følgende dage. Kombinationsterapi Voksne . Behandlingen gives under nøje kontrol af leukocyt- og trombocyttal, se produktresumé. Forbehandling forud for HPCT Voksne. 300-600 mg/m 2 som...)
CARVYKTI® (...ucel skal patienten screenes for smittemarkører (herunder for HIV og hepatitis). Se medfølge...)
Casgevy® (...som en enkelt dosis i.v. Kun til autolog brug. Administration: Efter myeloablativ konditionering skal der gå mindst 48 timer før infusion med exagamglogenautotemcel påbegyndes. Administreres inden for 48 timer til 7 dage efter den sidste dosis af konditionering. Administreres som bolus via et centralt venekateter inden for 20 min. efter optøning. Hvis der er flere hætteglas, skal alle administreres. Efter administration: Nødvendige blodprodukter skal bestråles inden for de første 3 måneder efter infusionen. Genstart af jernchelering kan være nødvendigt. Undgå non-myelosuppressive jernchelerende midler i mindst 3 måneder og myelosuppressive jernchelerende midler i mindst 6 måneder efter infusionen. Flebotomi kan anvendes som...)
Casodex® (...Produktresumeét angiver følgende: Antiandrogen behandling kan muligvis forårsage morfologiske forandringer i spermat...)
Caverject® Dual (...somatisk anamnese, herunder diskussion af evt. uhensigtsmæssigt alkohol- og tobaksforbrug samt evt. medicinomlægning . Endvidere forudsættes det, at erektil dysfunktion er udredt såvel urologisk som...)
Cayston® (...som er det enzym, der er ansvarlig for krydsbindingerne i den del af cellevæggen, som dannes på bakteriernes delingssted (i septa). Herved hæmmes bakteriernes deling, cellevæggen bliver utæt på delingsstedet, hvilket fører til bakteriernes død. Aztreonam virker således baktericidt på bakterier i vækstfasen. Mikrobiologisk virkningsspektrum Følsomme bakterier Enterobacterales ( E. coli, Klebsiella spp ., Proteus spp . og Salmonella spp . ) Neisseria spp . og Haemophilus spp . Pseudomonas aeruginosa. Resistensforhold Aztreonam er modstandsdygtig over for metallo-β-laktamaser (MBL), men bliver ofte inaktiveret af andre extended spectrum β-laktamases (ESBL). Der er set moderat resistensudvikling somfølge...)
Celebra® (...ortest mulig tid. Hvis man vil søge om enkelttilskud til selektive COX-2-hæmmere, skal følgende forhold belyses i ansøgningen: Patientens diagnose. Patientens behov for analgetisk...)
Celecoxib "Krka" (...ortest mulig tid. Hvis man vil søge om enkelttilskud til selektive COX-2-hæmmere, skal følgende forhold belyses i ansøgningen: Patientens diagnose. Patientens behov for analgetisk...)
Celecoxib "Medical Valley" (...ortest mulig tid. Hvis man vil søge om enkelttilskud til selektive COX-2-hæmmere, skal følgende forhold belyses i ansøgningen: Patientens diagnose. Patientens behov for analgetisk...)
Celecoxib "Stada" (...ortest mulig tid. Hvis man vil søge om enkelttilskud til selektive COX-2-hæmmere, skal følgende forhold belyses i ansøgningen: Patientens diagnose. Patientens behov for analgetisk...)
Centyl® med Kaliumklorid, komb. (...I antiarytmiske lægemidler resultere i øget risiko for elektrolytforstyrrelser og efterfølgende kardiotoksicitet (QT-forlængelse, torsades de pointes, hjertestop). Elektrolytnivea...)
Ceranor (...endelse af supplerende barrieremetode bør overvejes ved samtidig behandling og de efterfølgende 28 dage. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . CYP3A4-hæmm...)
Cerazette® (...endelse af supplerende barrieremetode bør overvejes ved samtidig behandling og de efterfølgende 28 dage. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . CYP3A4-hæmm...)
Cerdelga (...Kraftig, specifik inhibitor af glucosylceramidsyntase. Virker som substratreduktionsterapi, hvorved synteseraten af substratet glucosylceramid reduceres,...)
Cereza (...for levocetirizin, men cetirizin har en dokumenteret god sikkerhedsprofil for gravide. Følge...)
Cholestagel® (...les chlorid med galdesyrer, som fjernes med afføringen. Galdesyretabet fører til øget omdannelse af kolesterol til galdesyrer, som efterfølgende fører til en ...)
Cialis® (...somatisk anamnese, herunder diskussion af evt. uhensigtsmæssigt alkohol- og tobaksforbrug samt evt. medicinomlægning . Endvidere forudsættes det, at erektil dysfunktion er udredt såvel urologisk som...)
Cibinqo (...iver: patienter > 65 år patienter med øget risiko for alvorlig kardiovaskulær sygdom (såsom blodprop i hjertet eller slagtilfælde) patienter med rygeanamnese eller diabetes patien...)
Cidofovir "Macure" (...som i.v.-infusion over 1 time 1 gang ugentligt i 2 på hinanden følgende uger. Vedligeholdelse 5 mg/kg legemsvægt som i.v.-infusion over 1 time 1 gang hver 2. uge. Forebyggelse af nefrotoksicitet Hver dosis suppleres med oral indgift af 2 g probenecid givet 3 timer før cidofovir og 1 gram 2 timer og igen 8 timer efter afslutning af infusionen på 1 time (dvs. i alt 4 g). For at nedsætte risikoen for kvalme og/eller opkastning forbundet med indgivelse af probenecid skal det tilskyndes, at der spises før hver probenecid-dosis. Anvendelse af et antiemetikum kan være nødvendigt. Desuden infunderes 1 liter 0,9 % natriumchlorid-infusionsvæske i.v. umiddelbart før hver infusion, givet over 1 time. Patienter, som...)
Cidofovir Carefarm (...som i.v.-infusion over 1 time 1 gang ugentligt i 2 på hinanden følgende uger. Vedligeholdelse 5 mg/kg legemsvægt som i.v.-infusion over 1 time 1 gang hver 2. uge. Forebyggelse af nefrotoksicitet Hver dosis suppleres med oral indgift af 2 g probenecid givet 3 timer før cidofovir og 1 gram 2 timer og igen 8 timer efter afslutning af infusionen på 1 time (dvs. i alt 4 g). For at nedsætte risikoen for kvalme og/eller opkastning forbundet med indgivelse af probenecid skal det tilskyndes, at der spises før hver probenecid-dosis. Anvendelse af et antiemetikum kan være nødvendigt. Desuden infunderes 1 liter 0,9 % natriumchlorid-infusionsvæske i.v. umiddelbart før hver infusion, givet over 1 time. Patienter, som...)
Cifoban® (...som efterfølgende elimineres via filteret, hvilket kan give hypocalcæmi og/eller hypomagnesiæmi. Infusion af calcium for at kompensere for calciumtabet er standardpraksis, lige som...)
Cinacalcet "Accordpharma" (... Dosis justeres hver 2.-4. uge til maksimalt 180 mg 1 gang dgl. under kontrol af S-PTH, som bør være 16-32 pmol/l målt mindst 12 timer efter dosering. PTH-niveauet måles 1-4 uger ...)
Cinacalcet "Amarox" (... Dosis justeres hver 2.-4. uge til maksimalt 180 mg 1 gang dgl. under kontrol af S-PTH, som bør være 16-32 pmol/l målt mindst 12 timer efter dosering. PTH-niveauet måles 1-4 uger ...)
Cinacalcet "Epione" (... Dosis justeres hver 2.-4. uge til maksimalt 180 mg 1 gang dgl. under kontrol af S-PTH, som bør være 16-32 pmol/l målt mindst 12 timer efter dosering. PTH-niveauet måles 1-4 uger ...)
Cinacalcet "Glenmark" (... Dosis justeres hver 2.-4. uge til maksimalt 180 mg 1 gang dgl. under kontrol af S-PTH, som bør være 16-32 pmol/l målt mindst 12 timer efter dosering. PTH-niveauet måles 1-4 uger ...)
Cinacalcet "Orion" - Udgået: 22-12-2025 (... Dosis justeres hver 2.-4. uge til maksimalt 180 mg 1 gang dgl. under kontrol af S-PTH, som bør være 16-32 pmol/l målt mindst 12 timer efter dosering. PTH-niveauet måles 1-4 uger ...)
Cinacalcet "Stada" (... Dosis justeres hver 2.-4. uge til maksimalt 180 mg 1 gang dgl. under kontrol af S-PTH, som bør være 16-32 pmol/l målt mindst 12 timer efter dosering. PTH-niveauet måles 1-4 uger ...)
Cinacalcet "Viatris" (... Dosis justeres hver 2.-4. uge til maksimalt 180 mg 1 gang dgl. under kontrol af S-PTH, som bør være 16-32 pmol/l målt mindst 12 timer efter dosering. PTH-niveauet måles 1-4 uger ...)
Cipralex® (...som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Glaukom Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Angst Angsten kan forbigående intensiveres i starten af behandlingen. Der bør derfor startes med særligt lav dosis og langsom...)
Cipramil® (...som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Glaukom Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva bør almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Angst Angsten kan forbigående intensiveres i starten af behandlingen (oftest de første 2 uger). Der bør derfor startes med særligt lav dosis og langsom...)
Ciqorin (...closporin. Omsætningen kan påvirkes ved samtidig indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo, se Lægemiddelinteraktioner med føde . Samtidig admin...)
Citalopram "Jubilant" (...som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Glaukom Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva bør almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Angst Angsten kan forbigående intensiveres i starten af behandlingen (oftest de første 2 uger). Der bør derfor startes med særligt lav dosis og langsom...)
Citalopram "Nordic Prime" (...som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Glaukom Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva bør almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Angst Angsten kan forbigående intensiveres i starten af behandlingen (oftest de første 2 uger). Der bør derfor startes med særligt lav dosis og langsom...)
Citalopram "Orion" (...som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Glaukom Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva bør almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Angst Angsten kan forbigående intensiveres i starten af behandlingen (oftest de første 2 uger). Der bør derfor startes med særligt lav dosis og langsom...)
Citalopram "Sandoz" (...som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Glaukom Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva bør almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Angst Angsten kan forbigående intensiveres i starten af behandlingen (oftest de første 2 uger). Der bør derfor startes med særligt lav dosis og langsom...)
Citalopram "Stada" 10, 20 og 40 mg (...som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Glaukom Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva bør almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Angst Angsten kan forbigående intensiveres i starten af behandlingen (oftest de første 2 uger). Der bør derfor startes med særligt lav dosis og langsom...)
Citalopram "Stada" 30 mg (...som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Glaukom Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva bør almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Angst Angsten kan forbigående intensiveres i starten af behandlingen (oftest de første 2 uger). Der bør derfor startes med særligt lav dosis og langsom...)
Citalopram "Teva" (...som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Glaukom Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva bør almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Angst Angsten kan forbigående intensiveres i starten af behandlingen (oftest de første 2 uger). Der bør derfor startes med særligt lav dosis og langsom...)
Citalopram "Viatris" (...som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Glaukom Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva bør almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Angst Angsten kan forbigående intensiveres i starten af behandlingen (oftest de første 2 uger). Der bør derfor startes med særligt lav dosis og langsom...)
Clarithromycin "Accord" (...en. Clearance for clarithromycin nedsættes med stigende doser, formentlig somfølge af mætningskinetik. Oral administration . Absorberes hurtigt. Maksimal pl...)
Clarithromycin "Alternova" (...en. Clearance for clarithromycin nedsættes med stigende doser, formentlig somfølge af mætningskinetik. Oral administration . Absorberes hurtigt. Maksimal pl...)
Clarithromycin "Hameln" (...en. Clearance for clarithromycin nedsættes med stigende doser, formentlig somfølge af mætningskinetik. Oral administration . Absorberes hurtigt. Maksimal pl...)
Clarithromycin "Hexal" (...en. Clearance for clarithromycin nedsættes med stigende doser, formentlig somfølge af mætningskinetik. Oral administration . Absorberes hurtigt. Maksimal pl...)
Clarithromycin "Krka" (...en. Clearance for clarithromycin nedsættes med stigende doser, formentlig somfølge af mætningskinetik. Oral administration . Absorberes hurtigt. Maksimal pl...)
Clarithromycin "Nordic Prime" (...en. Clearance for clarithromycin nedsættes med stigende doser, formentlig somfølge af mætningskinetik. Oral administration . Absorberes hurtigt. Maksimal pl...)
Clarithromycin "Stada" (...en. Clearance for clarithromycin nedsættes med stigende doser, formentlig somfølge af mætningskinetik. Oral administration . Absorberes hurtigt. Maksimal pl...)
Clarithromycin "Teva" (...en. Clearance for clarithromycin nedsættes med stigende doser, formentlig somfølge af mætningskinetik. Oral administration . Absorberes hurtigt. Maksimal pl...)
Clarithromycin 1A Pharma (...en. Clearance for clarithromycin nedsættes med stigende doser, formentlig somfølge af mætningskinetik. Oral administration . Absorberes hurtigt. Maksimal pl...)
Clarityn® (... svenske medicinske fødselsregister fandt en noget øget risiko for hypospadi, men efterfølgende data fra registret samt et amerikansk case-control sandsynliggør, at det var et til...)
Cleenema Klar-til-brug, komb. (...følgende tilfælde: patienter i opioidbehandling eller anden stærkt obstiperende medicinsk behandling svært immobile patienter med obstipation, fx kørestolsbundne patienter eller patienter med følger efter apopleksia cerebri patienter, hvis alvorlige grundsygdom giver obstipation patienter med obstipation somfølge af kirurgisk indgreb i mave-/tarmkanalen eller følge...)
Clindamycin "Alternova" (...som samtidig tager nefrotoksiske lægemidler, bør overvågning af nyrefunktionen overvejes. Hos patienter, som er i langvarig behandling (mere end 10 dage), skal hæmogrammet samt lever- og nyrefunktionen overvåges regelmæssigt. Clindamycin har neuromuskulært blokerende effekt, og forsigtighed anbefales derfor ved anvendelse til patienter, som...)
Cliovelle, komb. (...g tidlig udvikling af aterosklerose ved præmatur menopause. Lindrer gener somfølge af ustabil og svingende østrogenproduktion i klimakteriet. Norethisterona...)
Clopidogrel "Accord" (...ktivt bindingen af adenosindifosfat (ADP) til dets trombocytreceptor P2Y12 og den efterfølgende ADP-medierede aktivering af GPIIb-IIIa-komplekset, hvorved trombocytaggregationen h...)
Clopidogrel "Actavis" (...ktivt bindingen af adenosindifosfat (ADP) til dets trombocytreceptor P2Y12 og den efterfølgende ADP-medierede aktivering af GPIIb-IIIa-komplekset, hvorved trombocytaggregationen h...)
Clopidogrel "Epione" (...ktivt bindingen af adenosindifosfat (ADP) til dets trombocytreceptor P2Y12 og den efterfølgende ADP-medierede aktivering af GPIIb-IIIa-komplekset, hvorved trombocytaggregationen h...)
Clopidogrel "Krka" (...ktivt bindingen af adenosindifosfat (ADP) til dets trombocytreceptor P2Y12 og den efterfølgende ADP-medierede aktivering af GPIIb-IIIa-komplekset, hvorved trombocytaggregationen h...)
Clopidogrel "Medical Valley" (...ktivt bindingen af adenosindifosfat (ADP) til dets trombocytreceptor P2Y12 og den efterfølgende ADP-medierede aktivering af GPIIb-IIIa-komplekset, hvorved trombocytaggregationen h...)
Clopidogrel "Stada" (...ktivt bindingen af adenosindifosfat (ADP) til dets trombocytreceptor P2Y12 og den efterfølgende ADP-medierede aktivering af GPIIb-IIIa-komplekset, hvorved trombocytaggregationen h...)
Clopidogrel Zentiva (...ktivt bindingen af adenosindifosfat (ADP) til dets trombocytreceptor P2Y12 og den efterfølgende ADP-medierede aktivering af GPIIb-IIIa-komplekset, hvorved trombocytaggregationen h...)
Cloprinex - Udgået: 19-01-2026 (...som ved behandlingsstart (dvs. indledningsvist én gang om ugen). Leverfunktionen Ved stabil leversygdom udføres regelmæssig kontrol af leverfunktionen. Opstår der mistanke om leversygdom under behandlingen, kontrolleres leverfunktionen. Ved klinisk relevant påvirkning af leverfunktionen eller ved symptomer på icterus seponeres behandlingen og må kun genoptages ved normale levertal og under monitorering af leverfunktionen. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Pauser i behandlingen Clozapin elimineres hurtigt på grund af den korte halveringstid. Efter ca. 60 timer er stort set alt stof udskilt. Ved pauser eller non-compliance på mere end 48 timer bør genoptagelse af clozapinbehandlingen derfor ske ved langsom optrapning som i begyndelsen af en behandling og med samme kontrol af hjerte- og knoglemarvsfunktion. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Risiko for myokarditis/kardiomyopati og arytmi Ved mistanke om myokarditis eller kardiomyopati seponeres behandlingen og patienten henvises til kardiolog. Patienten instrueres i at kontakte lægen ved tegn på myokarditis/kardiomyopati (fx palpitationer, brystsmerter, dyspnø/takypnø, uforklarlig træthed). Risikoen for myokarditis/kardiomyopati synes størst i de første 2 måneder af behandlingen. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og der bør tages ekg før og løbende under behandlingen behandlingen (fx ugentligt de første 4 uger og derefter hvert halve år). Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlig og livstruende lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS) ved behandling med clozapin. Ved tegn eller symptomer på DRESS skal behandlingen seponeres og må ikke genoptages. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. På grund af risiko for tromboemboli bør immobilisering undgås. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med clozapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Forsigtighed til ældre over 60 år - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension og antikolinerge bivirkninger. Risiko for antikolinerg belastning Clozapin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksom...)
Cloriocard (...ktivt bindingen af adenosindifosfat (ADP) til dets trombocytreceptor P2Y12 og den efterfølgende ADP-medierede aktivering af GPIIb-IIIa-komplekset, hvorved trombocytaggregationen h...)
Clozapin "Accord" (...som ved behandlingsstart (dvs. indledningsvist én gang om ugen). Leverfunktionen Ved stabil leversygdom udføres regelmæssig kontrol af leverfunktionen. Opstår der mistanke om leversygdom under behandlingen, kontrolleres leverfunktionen. Ved klinisk relevant påvirkning af leverfunktionen eller ved symptomer på icterus seponeres behandlingen og må kun genoptages ved normale levertal og under monitorering af leverfunktionen. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Pauser i behandlingen Clozapin elimineres hurtigt på grund af den korte halveringstid. Efter ca. 60 timer er stort set alt stof udskilt. Ved pauser eller non-compliance på mere end 48 timer bør genoptagelse af clozapinbehandlingen derfor ske ved langsom optrapning som i begyndelsen af en behandling og med samme kontrol af hjerte- og knoglemarvsfunktion. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Risiko for myokarditis/kardiomyopati og arytmi Ved mistanke om myokarditis eller kardiomyopati seponeres behandlingen og patienten henvises til kardiolog. Patienten instrueres i at kontakte lægen ved tegn på myokarditis/kardiomyopati (fx palpitationer, brystsmerter, dyspnø/takypnø, uforklarlig træthed). Risikoen for myokarditis/kardiomyopati synes størst i de første 2 måneder af behandlingen. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og der bør tages ekg før og løbende under behandlingen behandlingen (fx ugentligt de første 4 uger og derefter hvert halve år). Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlig og livstruende lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS) ved behandling med clozapin. Ved tegn eller symptomer på DRESS skal behandlingen seponeres og må ikke genoptages. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. På grund af risiko for tromboemboli bør immobilisering undgås. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med clozapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Forsigtighed til ældre over 60 år - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension og antikolinerge bivirkninger. Risiko for antikolinerg belastning Clozapin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksom...)
Clozapin "Epione Medicine" (...som ved behandlingsstart (dvs. indledningsvist én gang om ugen). Leverfunktionen Ved stabil leversygdom udføres regelmæssig kontrol af leverfunktionen. Opstår der mistanke om leversygdom under behandlingen, kontrolleres leverfunktionen. Ved klinisk relevant påvirkning af leverfunktionen eller ved symptomer på icterus seponeres behandlingen og må kun genoptages ved normale levertal og under monitorering af leverfunktionen. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Pauser i behandlingen Clozapin elimineres hurtigt på grund af den korte halveringstid. Efter ca. 60 timer er stort set alt stof udskilt. Ved pauser eller non-compliance på mere end 48 timer bør genoptagelse af clozapinbehandlingen derfor ske ved langsom optrapning som i begyndelsen af en behandling og med samme kontrol af hjerte- og knoglemarvsfunktion. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Risiko for myokarditis/kardiomyopati og arytmi Ved mistanke om myokarditis eller kardiomyopati seponeres behandlingen og patienten henvises til kardiolog. Patienten instrueres i at kontakte lægen ved tegn på myokarditis/kardiomyopati (fx palpitationer, brystsmerter, dyspnø/takypnø, uforklarlig træthed). Risikoen for myokarditis/kardiomyopati synes størst i de første 2 måneder af behandlingen. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og der bør tages ekg før og løbende under behandlingen behandlingen (fx ugentligt de første 4 uger og derefter hvert halve år). Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlig og livstruende lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS) ved behandling med clozapin. Ved tegn eller symptomer på DRESS skal behandlingen seponeres og må ikke genoptages. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. På grund af risiko for tromboemboli bør immobilisering undgås. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med clozapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Forsigtighed til ældre over 60 år - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension og antikolinerge bivirkninger. Risiko for antikolinerg belastning Clozapin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksom...)
Clozapin "Hexal" (...som ved behandlingsstart (dvs. indledningsvist én gang om ugen). Leverfunktionen Ved stabil leversygdom udføres regelmæssig kontrol af leverfunktionen. Opstår der mistanke om leversygdom under behandlingen, kontrolleres leverfunktionen. Ved klinisk relevant påvirkning af leverfunktionen eller ved symptomer på icterus seponeres behandlingen og må kun genoptages ved normale levertal og under monitorering af leverfunktionen. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Pauser i behandlingen Clozapin elimineres hurtigt på grund af den korte halveringstid. Efter ca. 60 timer er stort set alt stof udskilt. Ved pauser eller non-compliance på mere end 48 timer bør genoptagelse af clozapinbehandlingen derfor ske ved langsom optrapning som i begyndelsen af en behandling og med samme kontrol af hjerte- og knoglemarvsfunktion. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Risiko for myokarditis/kardiomyopati og arytmi Ved mistanke om myokarditis eller kardiomyopati seponeres behandlingen og patienten henvises til kardiolog. Patienten instrueres i at kontakte lægen ved tegn på myokarditis/kardiomyopati (fx palpitationer, brystsmerter, dyspnø/takypnø, uforklarlig træthed). Risikoen for myokarditis/kardiomyopati synes størst i de første 2 måneder af behandlingen. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og der bør tages ekg før og løbende under behandlingen behandlingen (fx ugentligt de første 4 uger og derefter hvert halve år). Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlig og livstruende lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS) ved behandling med clozapin. Ved tegn eller symptomer på DRESS skal behandlingen seponeres og må ikke genoptages. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. På grund af risiko for tromboemboli bør immobilisering undgås. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med clozapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Forsigtighed til ældre over 60 år - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension og antikolinerge bivirkninger. Risiko for antikolinerg belastning Clozapin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksom...)
Clozapin "Nordic Prime" (...som ved behandlingsstart (dvs. indledningsvist én gang om ugen). Leverfunktionen Ved stabil leversygdom udføres regelmæssig kontrol af leverfunktionen. Opstår der mistanke om leversygdom under behandlingen, kontrolleres leverfunktionen. Ved klinisk relevant påvirkning af leverfunktionen eller ved symptomer på icterus seponeres behandlingen og må kun genoptages ved normale levertal og under monitorering af leverfunktionen. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Pauser i behandlingen Clozapin elimineres hurtigt på grund af den korte halveringstid. Efter ca. 60 timer er stort set alt stof udskilt. Ved pauser eller non-compliance på mere end 48 timer bør genoptagelse af clozapinbehandlingen derfor ske ved langsom optrapning som i begyndelsen af en behandling og med samme kontrol af hjerte- og knoglemarvsfunktion. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Risiko for myokarditis/kardiomyopati og arytmi Ved mistanke om myokarditis eller kardiomyopati seponeres behandlingen og patienten henvises til kardiolog. Patienten instrueres i at kontakte lægen ved tegn på myokarditis/kardiomyopati (fx palpitationer, brystsmerter, dyspnø/takypnø, uforklarlig træthed). Risikoen for myokarditis/kardiomyopati synes størst i de første 2 måneder af behandlingen. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og der bør tages ekg før og løbende under behandlingen behandlingen (fx ugentligt de første 4 uger og derefter hvert halve år). Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlig og livstruende lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS) ved behandling med clozapin. Ved tegn eller symptomer på DRESS skal behandlingen seponeres og må ikke genoptages. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. På grund af risiko for tromboemboli bør immobilisering undgås. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med clozapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Forsigtighed til ældre over 60 år - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension og antikolinerge bivirkninger. Risiko for antikolinerg belastning Clozapin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksom...)
Coagadex® (...stighed på 10-20 ml/min. Den forventede in vivo-peak-stigning i faktor X-niveau udtrykt som IE/dl (eller % af det normale) kan estimeres ved hjælp af følgende formler: Voksne og b...)
Codilek Depot (Forsigtighed tilrådes. Initialdosis skal nedsættes til ca. 50% af normaldosis med efterfølgende individual dosistitrering, se Nedsat leverfunktion, Opioider .)
Cohemin (...ilskud ved behandling af perniciøs anæmi og vitamin B 12 -mangeltilstande somfølge af indgreb på mave-tarm-kanalen eller malabsorption fra mave-tarm-kanalen...)
Colistimethatnatrium "Orifarm" (...r fortsætte med lungefysioterapi. Ved flere interventioner anbefales følgende rækkefølge: bronkodilatator, lungefysioterapi, andre lægemidler til inhalation ...)
Colistimethatnatrium "Xellia" (...som i vækstfase. Virkningsspektrum: Virker på de fleste gramnegative stave. Følsomme bakterier er følsomme: E. coli Klebsiella spp. Enterobacter spp. Shigella spp. Pseudomonas aeruginosa Acinetobacter calcoaceticus . Følgende er resistente: De fleste Proteus spp. Serratia marcescens Haemophilus influenzae Brucella spp. Intracellulært lejrede bakterier som...)
Colobreathe (...følgende Turbospin-pulverinhalator, se instruktionsfilm under Instruktioner. I polymyxiner findes omregningstabel for styrkeangivelser i IE colistimethatnatrium henholdsvis i mg colistinbase-aktivitet. Patienten bør fortsætte med lungefysioterapi. Ved flere interventioner anbefales følgende rækkefølge...)
Combar (...som sikker i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Hypotension Risiko for hypotension under behandlingen. Opmærksomhed ved eksisterende hypotension og tilstande, der kan forværres af hypotension, fx angina pectoris eller nyligt myokardieinfarkt, eller disponere for hypotension (fx dehydrering). Icterus Behandlingen seponeres, under hensynstagen til evt. udvikling af seponeringssymptomer, ved tegn på icterus. Knoglemarvsdepression Bl.a. granulocytopeni og agranulocytose, er set under behandlingen. Ved feber eller andre symptomer på infektion bør behandlingen stoppes og blodbilledet undersøges. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Risiko for antikolinerg belastning Mirtazapin er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019. Tilstande der påvirkes af den antikolinergiske effekt En række tilstande kan potentielt forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a.: Autonom neuropati (fx svær obstipation, risiko for ileus) GI-obstruktion Snævervinklet glaukom Hjertesvigt Myastenia gravis Prostatahyperplasi Tyrotoksikose Vandladningsbesvær. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet - dog oftest i forbindelse med eksisterende risikofaktorer. Opmærksomhed ved faktorer, der kan disponere for forlænget QT-interval, fx: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi og hypomagnesiæmi) Bradykardi, palpitationer Uafklarede brystsmerter Strukturel hjertesygdom Hypothyroidisme Samtidig behandling med diuretika Langt QT-syndrom Uforklarede besvimelsestilfælde. Se i øvrigt afsnittet om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Risiko for hyponatriæmi Hyponatriæmi er forekommet. Forsigtighed ved risikofaktorer for hyponatriæmi (fx ældre, levercirrose, SIADH). Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige og livstruende hudreaktioner som...)
Combigan®, komb. (...adrenoceptorantagonist, der nedsætter det intraokulære tryk sandsynligvis somfølge af nedsat kammervandsproduktion. Har ingen signifikant sympatomimetisk, d...)
Comtess® (... 10 gange dgl. Levodopadosis skal undertiden reduceres med 10-30 % og efterjusteres de følge...)
Concerta® (...som afgift af den resterende mængde stof. Equasym® Depot og Equasym XL ; Kapslen er fremstillet således, at der initialt afgives 30 % aktivt stof efterfulgt af en langsom...)
Condyline® (...Voksne Påføring i en ugentlig behandlingscyklus 2 gange dgl. i 3 på hinanden følgende dage, hvorefter der holdes 4 dages pause. Den ugentlige behandlingscyklus kan genta...)
Contalgin® (...hed, eventuelle bivirkninger og/eller utilstrækkelig effekt og anvendte doser. Der skal som udgangspunkt være set effekt af det ansøgte lægemiddel. Depottabletter: Klausuleret til...)
Copaxone® (...Patienter, som skal behandles med glatirameracetat, skal informeres om, at en reaktion med et eller fl...)
Copemyl® (...Patienter, som skal behandles med glatirameracetat, skal informeres om, at en reaktion med et eller fl...)
Corbilta, komb. - Udgået: 11-05-2026 (...ing af levodopa, overvejende i den intestinale mucosa. Dermed øges mængden af levodopa, som er tilgængelig for transport igennem blod-hjernebarrieren med efterfølgende omdannelse ...)
Cordan (...dosering til børn: Der er ikke udført kontrollerede pædiatriske studier med amiodaron. Følgende oral dosering blev anvendt i pædiatriske kliniske studier: Initialt. 10-20 mg/kg le...)
Cordarone® (...Voksne Oralt Initialt. 200 mg 3 gange dgl. i 1 uge. Herefter 200 mg 2 gange dgl. i endnu 1 uge. Vedligeh...)
Corhum®, komb. (...Fremkalder inaktivering af hjertet primært somfølge af den elektrolytiske sammensætning. Ved at reducere natriumkoncentration...)
Corodil® (... risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan medføre hypoglykæmi ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig målin...)
Corodil® Comp, komb. (... risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan medføre hypoglykæmi ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig målin...)
Cosentyx® (...r set. Vaccination med levende vacciner bør undgås. Patienter under 18 år anbefales at følge børnevaccinationsprogrammets anbefalinger for den enkelte aldersgruppe inden behandlin...)
Cosmofer® (...tilslutning til intravenøs jernbehandling under graviditeten - formentlig somfølge af en hypersensitivitetsreaktion hos moder. EMA har vurderet, at anvendel...)
Cosopt®, komb. (...somfølge af nedsat kammervandsproduktion. Brimonidin og timolol i komb. Har ingen signifikant sympatomimetisk, direkte myokardinal-nedsættende eller lokalbedøvende (membranstabiliserende) virkning. Dorzolamid Hæmmer enzymet carboanhydrase med efterfølge...)
Costad, komb. (...somfølge af nedsat kammervandsproduktion. Brimonidin og timolol i komb. Har ingen signifikant sympatomimetisk, direkte myokardinal-nedsættende eller lokalbedøvende (membranstabiliserende) virkning. Dorzolamid Hæmmer enzymet carboanhydrase med efterfølge...)
Coverex-as Komb, komb. (... risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan medføre hypoglykæmi ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig målin...)
Coversyl® Comp Novum, komb. (... risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan medføre hypoglykæmi ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig målin...)
Coversyl® Novum (... risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan medføre hypoglykæmi ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig målin...)
Coxynon Depot (Forsigtighed tilrådes. Initialdosis skal nedsættes til ca. 50% af normaldosis med efterfølgende individual dosistitrering, se Nedsat leverfunktion, Opioider .)
Crysvita (...lt 90 mg. S-fosfat (fastende) monitoreres hver 2. uge i første måned, hver 4. uge i de følgende 2 mdr. og herefter ved behov. Ved S-fosfat over referenceintervallet for alder spri...)
Cubicin® (... er calciumafhængig og forårsager depolarisering af membranen med efflux af kalium til følge...)
Cyanocobalamin "Orifarm" (...ilskud ved behandling af perniciøs anæmi og vitamin B 12 -mangeltilstande somfølge af indgreb på mave-tarm-kanalen eller malabsorption fra mave-tarm-kanalen...)
Cyanokit (...som i.v. infusion over 15 min. Efterfølgende kan gives 5 g som i.v. infusion over 15-120 min. Børn og unge: Initialt 70 mg/kg, dog højst 5 g. Legemsvægt i kg Initial dosis i gram Initial dosis i ml 5 0,35 14 10 0,7 28 20 1,4 56 30 2,1 84 40 2,8 112 50 3,5 140 100 4,2 168 Efterfølgende kan gives 70 mg/kg, højst 5 g som...)
Cymbalta® (...eller seponering bør overvejes ved vedvarende forhøjet blodtryk. Kramper SNRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Forsigtighed ved kramper i anamnesen. ...)
Cymevene® (...å betragtes som et potentielt karcinogen. Følgende kontrolleres tæt under behandlingen, hyppigere ved nedsat nyrefunktion og hos mindre børn (som har højere ...)
Cytarabin "Fresenius Kabi" (Desoxycytidinanalog, som efter in vivo-aktivering intracellulært indbygges i DNA med defekt DNA-syntese til følge.)
Cytarabine "Accord" (Desoxycytidinanalog, som efter in vivo-aktivering intracellulært indbygges i DNA med defekt DNA-syntese til følge.)
Cytarabine "Pfizer" (Desoxycytidinanalog, som efter in vivo-aktivering intracellulært indbygges i DNA med defekt DNA-syntese til følge.)
Cytisiniclin "2care4" (Der fortsættes med næste dosis ifølge planen. Der må ikke tages dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.)
Cytisiniclin "Orifarm" (Der fortsættes med næste dosis ifølge planen. Der må ikke tages dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.)
Dabigatran etexilate "Glenmark" (...som ikke er i tabellen. Dosis af kapsler til børn 8-17 år Alder Vægt Dosis morgen og aften Total daglig dosis 10-17 år > 81 kg 300 mg (150 mg + 150 mg) 600 mg 8-17 år 61 til < 81 kg 300 mg (150 mg + 150 mg) 600 mg 51 til 61 kg 260 mg (110 mg + 150 mg) 520 mg 41 til < 51 kg 220 mg (110 mg + 110 mg) 440 mg 31 til 41 kg 185 mg (75 mg + 110 mg) 370 mg 26 til < 31 kg 150 mg (75 mg + 75 mg) 300 mg 8-15 år 21 til 26 kg 150 mg (75 mg + 75 mg) 300 mg 8-13 år 16 til < 21 kg 110 mg 220 mg 8-10 år 13 til 16 kg 110 mg 220 mg 8 år 11 til < 13 kg 75 mg 150 mg Der er begrænsede kliniske data for pædiatriske patienter med risikofaktorer, som aktiv meningitis, encefalitis og intrakraniel absces. Behandling bør kun gives, hvis de forventede fordele opvejer risikoen for blødning. Skift fra anden oral AK-behandling til dabigatranetexilat Skift fra vitamin K-antagonist (VKA) til dabigatranetexilat Ved INR 2,0 kan dabigatranetexilat opstartes samme dag. Ved INR 2,0 - 2,5 kan skift ske dagen efter ophør med VKA, dvs. der holdes en dags pause. Skift fra andre DOAKs til dabigatranetexilat Seponér det fravalgte DOAK og start behandling med dabigatranetexilat på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift fra dabigatranetexilat til anden oral AK-behandling Skift fra dabigatranetexilat til vitamin K-antagonist (VKA) Ved skift fra dabigatranetexilat til VKA-behandling gives dabigatranetexilat og VKA initialt sideløbende. I de første to dage af skifteperioden gives standard-initialdosis af VKA, hvorefter VKA doseres ud fra INR-målinger. Blodprøve til INR-bestemmelse skal tages umiddelbart før næste dosis dabigatranetexilat, da dabigatranetexilat ellers vil bidrage til INR-stigningen. Dabigatranetexilat seponeres ved INR ≥ 2,0. Skift fra dabigatranetexilat til andet DOAK Seponér dabigatranetexilat og start behandling med det andet DOAK på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift mellem parenterale antikoagulantia og dabigatranetexilat Ved skift fra parenterale antikoagulantia til dabigatranetexilat påbegyndes dabigatranetexilat 0-2 timer før næste planlagte subkutane injektion af det parenterale antikoagulantia (som seponeres) eller på tidspunktet for seponering af kontinuerlig intravenøs administration af et parenteralt antikoagulantia. Ved skift fra dabigatranetexilat til parenterale antikoagulantia skal første dosis af det parenterale antikoagulantia administreres på tidspunktet for næste planlagte administration af dabigatranetexilat, som...)
Dabigatran etexilate "Krka" (...som ikke er i tabellen. Dosis af kapsler til børn 8-17 år Alder Vægt Dosis morgen og aften Total daglig dosis 10-17 år > 81 kg 300 mg (150 mg + 150 mg) 600 mg 8-17 år 61 til < 81 kg 300 mg (150 mg + 150 mg) 600 mg 51 til 61 kg 260 mg (110 mg + 150 mg) 520 mg 41 til < 51 kg 220 mg (110 mg + 110 mg) 440 mg 31 til 41 kg 185 mg (75 mg + 110 mg) 370 mg 26 til < 31 kg 150 mg (75 mg + 75 mg) 300 mg 8-15 år 21 til 26 kg 150 mg (75 mg + 75 mg) 300 mg 8-13 år 16 til < 21 kg 110 mg 220 mg 8-10 år 13 til 16 kg 110 mg 220 mg 8 år 11 til < 13 kg 75 mg 150 mg Der er begrænsede kliniske data for pædiatriske patienter med risikofaktorer, som aktiv meningitis, encefalitis og intrakraniel absces. Behandling bør kun gives, hvis de forventede fordele opvejer risikoen for blødning. Skift fra anden oral AK-behandling til dabigatranetexilat Skift fra vitamin K-antagonist (VKA) til dabigatranetexilat Ved INR 2,0 kan dabigatranetexilat opstartes samme dag. Ved INR 2,0 - 2,5 kan skift ske dagen efter ophør med VKA, dvs. der holdes en dags pause. Skift fra andre DOAKs til dabigatranetexilat Seponér det fravalgte DOAK og start behandling med dabigatranetexilat på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift fra dabigatranetexilat til anden oral AK-behandling Skift fra dabigatranetexilat til vitamin K-antagonist (VKA) Ved skift fra dabigatranetexilat til VKA-behandling gives dabigatranetexilat og VKA initialt sideløbende. I de første to dage af skifteperioden gives standard-initialdosis af VKA, hvorefter VKA doseres ud fra INR-målinger. Blodprøve til INR-bestemmelse skal tages umiddelbart før næste dosis dabigatranetexilat, da dabigatranetexilat ellers vil bidrage til INR-stigningen. Dabigatranetexilat seponeres ved INR ≥ 2,0. Skift fra dabigatranetexilat til andet DOAK Seponér dabigatranetexilat og start behandling med det andet DOAK på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift mellem parenterale antikoagulantia og dabigatranetexilat Ved skift fra parenterale antikoagulantia til dabigatranetexilat påbegyndes dabigatranetexilat 0-2 timer før næste planlagte subkutane injektion af det parenterale antikoagulantia (som seponeres) eller på tidspunktet for seponering af kontinuerlig intravenøs administration af et parenteralt antikoagulantia. Ved skift fra dabigatranetexilat til parenterale antikoagulantia skal første dosis af det parenterale antikoagulantia administreres på tidspunktet for næste planlagte administration af dabigatranetexilat, som...)
Dabigatran etexilate "Medical Valley" (...som ikke er i tabellen. Dosis af kapsler til børn 8-17 år Alder Vægt Dosis morgen og aften Total daglig dosis 10-17 år > 81 kg 300 mg (150 mg + 150 mg) 600 mg 8-17 år 61 til < 81 kg 300 mg (150 mg + 150 mg) 600 mg 51 til 61 kg 260 mg (110 mg + 150 mg) 520 mg 41 til < 51 kg 220 mg (110 mg + 110 mg) 440 mg 31 til 41 kg 185 mg (75 mg + 110 mg) 370 mg 26 til < 31 kg 150 mg (75 mg + 75 mg) 300 mg 8-15 år 21 til 26 kg 150 mg (75 mg + 75 mg) 300 mg 8-13 år 16 til < 21 kg 110 mg 220 mg 8-10 år 13 til 16 kg 110 mg 220 mg 8 år 11 til < 13 kg 75 mg 150 mg Der er begrænsede kliniske data for pædiatriske patienter med risikofaktorer, som aktiv meningitis, encefalitis og intrakraniel absces. Behandling bør kun gives, hvis de forventede fordele opvejer risikoen for blødning. Skift fra anden oral AK-behandling til dabigatranetexilat Skift fra vitamin K-antagonist (VKA) til dabigatranetexilat Ved INR 2,0 kan dabigatranetexilat opstartes samme dag. Ved INR 2,0 - 2,5 kan skift ske dagen efter ophør med VKA, dvs. der holdes en dags pause. Skift fra andre DOAKs til dabigatranetexilat Seponér det fravalgte DOAK og start behandling med dabigatranetexilat på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift fra dabigatranetexilat til anden oral AK-behandling Skift fra dabigatranetexilat til vitamin K-antagonist (VKA) Ved skift fra dabigatranetexilat til VKA-behandling gives dabigatranetexilat og VKA initialt sideløbende. I de første to dage af skifteperioden gives standard-initialdosis af VKA, hvorefter VKA doseres ud fra INR-målinger. Blodprøve til INR-bestemmelse skal tages umiddelbart før næste dosis dabigatranetexilat, da dabigatranetexilat ellers vil bidrage til INR-stigningen. Dabigatranetexilat seponeres ved INR ≥ 2,0. Skift fra dabigatranetexilat til andet DOAK Seponér dabigatranetexilat og start behandling med det andet DOAK på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift mellem parenterale antikoagulantia og dabigatranetexilat Ved skift fra parenterale antikoagulantia til dabigatranetexilat påbegyndes dabigatranetexilat 0-2 timer før næste planlagte subkutane injektion af det parenterale antikoagulantia (som seponeres) eller på tidspunktet for seponering af kontinuerlig intravenøs administration af et parenteralt antikoagulantia. Ved skift fra dabigatranetexilat til parenterale antikoagulantia skal første dosis af det parenterale antikoagulantia administreres på tidspunktet for næste planlagte administration af dabigatranetexilat, som...)
Dabigatran etexilate "Orion" (...som ikke er i tabellen. Dosis af kapsler til børn 8-17 år Alder Vægt Dosis morgen og aften Total daglig dosis 10-17 år > 81 kg 300 mg (150 mg + 150 mg) 600 mg 8-17 år 61 til < 81 kg 300 mg (150 mg + 150 mg) 600 mg 51 til 61 kg 260 mg (110 mg + 150 mg) 520 mg 41 til < 51 kg 220 mg (110 mg + 110 mg) 440 mg 31 til 41 kg 185 mg (75 mg + 110 mg) 370 mg 26 til < 31 kg 150 mg (75 mg + 75 mg) 300 mg 8-15 år 21 til 26 kg 150 mg (75 mg + 75 mg) 300 mg 8-13 år 16 til < 21 kg 110 mg 220 mg 8-10 år 13 til 16 kg 110 mg 220 mg 8 år 11 til < 13 kg 75 mg 150 mg Der er begrænsede kliniske data for pædiatriske patienter med risikofaktorer, som aktiv meningitis, encefalitis og intrakraniel absces. Behandling bør kun gives, hvis de forventede fordele opvejer risikoen for blødning. Skift fra anden oral AK-behandling til dabigatranetexilat Skift fra vitamin K-antagonist (VKA) til dabigatranetexilat Ved INR 2,0 kan dabigatranetexilat opstartes samme dag. Ved INR 2,0 - 2,5 kan skift ske dagen efter ophør med VKA, dvs. der holdes en dags pause. Skift fra andre DOAKs til dabigatranetexilat Seponér det fravalgte DOAK og start behandling med dabigatranetexilat på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift fra dabigatranetexilat til anden oral AK-behandling Skift fra dabigatranetexilat til vitamin K-antagonist (VKA) Ved skift fra dabigatranetexilat til VKA-behandling gives dabigatranetexilat og VKA initialt sideløbende. I de første to dage af skifteperioden gives standard-initialdosis af VKA, hvorefter VKA doseres ud fra INR-målinger. Blodprøve til INR-bestemmelse skal tages umiddelbart før næste dosis dabigatranetexilat, da dabigatranetexilat ellers vil bidrage til INR-stigningen. Dabigatranetexilat seponeres ved INR ≥ 2,0. Skift fra dabigatranetexilat til andet DOAK Seponér dabigatranetexilat og start behandling med det andet DOAK på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift mellem parenterale antikoagulantia og dabigatranetexilat Ved skift fra parenterale antikoagulantia til dabigatranetexilat påbegyndes dabigatranetexilat 0-2 timer før næste planlagte subkutane injektion af det parenterale antikoagulantia (som seponeres) eller på tidspunktet for seponering af kontinuerlig intravenøs administration af et parenteralt antikoagulantia. Ved skift fra dabigatranetexilat til parenterale antikoagulantia skal første dosis af det parenterale antikoagulantia administreres på tidspunktet for næste planlagte administration af dabigatranetexilat, som...)
Dabigatran etexilate "Sandoz" (...som ikke er i tabellen. Dosis af kapsler til børn 8-17 år Alder Vægt Dosis morgen og aften Total daglig dosis 10-17 år > 81 kg 300 mg (150 mg + 150 mg) 600 mg 8-17 år 61 til < 81 kg 300 mg (150 mg + 150 mg) 600 mg 51 til 61 kg 260 mg (110 mg + 150 mg) 520 mg 41 til < 51 kg 220 mg (110 mg + 110 mg) 440 mg 31 til 41 kg 185 mg (75 mg + 110 mg) 370 mg 26 til < 31 kg 150 mg (75 mg + 75 mg) 300 mg 8-15 år 21 til 26 kg 150 mg (75 mg + 75 mg) 300 mg 8-13 år 16 til < 21 kg 110 mg 220 mg 8-10 år 13 til 16 kg 110 mg 220 mg 8 år 11 til < 13 kg 75 mg 150 mg Der er begrænsede kliniske data for pædiatriske patienter med risikofaktorer, som aktiv meningitis, encefalitis og intrakraniel absces. Behandling bør kun gives, hvis de forventede fordele opvejer risikoen for blødning. Skift fra anden oral AK-behandling til dabigatranetexilat Skift fra vitamin K-antagonist (VKA) til dabigatranetexilat Ved INR 2,0 kan dabigatranetexilat opstartes samme dag. Ved INR 2,0 - 2,5 kan skift ske dagen efter ophør med VKA, dvs. der holdes en dags pause. Skift fra andre DOAKs til dabigatranetexilat Seponér det fravalgte DOAK og start behandling med dabigatranetexilat på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift fra dabigatranetexilat til anden oral AK-behandling Skift fra dabigatranetexilat til vitamin K-antagonist (VKA) Ved skift fra dabigatranetexilat til VKA-behandling gives dabigatranetexilat og VKA initialt sideløbende. I de første to dage af skifteperioden gives standard-initialdosis af VKA, hvorefter VKA doseres ud fra INR-målinger. Blodprøve til INR-bestemmelse skal tages umiddelbart før næste dosis dabigatranetexilat, da dabigatranetexilat ellers vil bidrage til INR-stigningen. Dabigatranetexilat seponeres ved INR ≥ 2,0. Skift fra dabigatranetexilat til andet DOAK Seponér dabigatranetexilat og start behandling med det andet DOAK på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift mellem parenterale antikoagulantia og dabigatranetexilat Ved skift fra parenterale antikoagulantia til dabigatranetexilat påbegyndes dabigatranetexilat 0-2 timer før næste planlagte subkutane injektion af det parenterale antikoagulantia (som seponeres) eller på tidspunktet for seponering af kontinuerlig intravenøs administration af et parenteralt antikoagulantia. Ved skift fra dabigatranetexilat til parenterale antikoagulantia skal første dosis af det parenterale antikoagulantia administreres på tidspunktet for næste planlagte administration af dabigatranetexilat, som...)
Dabigatran etexilate "Stada Nordic" (...som ikke er i tabellen. Dosis af kapsler til børn 8-17 år Alder Vægt Dosis morgen og aften Total daglig dosis 10-17 år > 81 kg 300 mg (150 mg + 150 mg) 600 mg 8-17 år 61 til < 81 kg 300 mg (150 mg + 150 mg) 600 mg 51 til 61 kg 260 mg (110 mg + 150 mg) 520 mg 41 til < 51 kg 220 mg (110 mg + 110 mg) 440 mg 31 til 41 kg 185 mg (75 mg + 110 mg) 370 mg 26 til < 31 kg 150 mg (75 mg + 75 mg) 300 mg 8-15 år 21 til 26 kg 150 mg (75 mg + 75 mg) 300 mg 8-13 år 16 til < 21 kg 110 mg 220 mg 8-10 år 13 til 16 kg 110 mg 220 mg 8 år 11 til < 13 kg 75 mg 150 mg Der er begrænsede kliniske data for pædiatriske patienter med risikofaktorer, som aktiv meningitis, encefalitis og intrakraniel absces. Behandling bør kun gives, hvis de forventede fordele opvejer risikoen for blødning. Skift fra anden oral AK-behandling til dabigatranetexilat Skift fra vitamin K-antagonist (VKA) til dabigatranetexilat Ved INR 2,0 kan dabigatranetexilat opstartes samme dag. Ved INR 2,0 - 2,5 kan skift ske dagen efter ophør med VKA, dvs. der holdes en dags pause. Skift fra andre DOAKs til dabigatranetexilat Seponér det fravalgte DOAK og start behandling med dabigatranetexilat på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift fra dabigatranetexilat til anden oral AK-behandling Skift fra dabigatranetexilat til vitamin K-antagonist (VKA) Ved skift fra dabigatranetexilat til VKA-behandling gives dabigatranetexilat og VKA initialt sideløbende. I de første to dage af skifteperioden gives standard-initialdosis af VKA, hvorefter VKA doseres ud fra INR-målinger. Blodprøve til INR-bestemmelse skal tages umiddelbart før næste dosis dabigatranetexilat, da dabigatranetexilat ellers vil bidrage til INR-stigningen. Dabigatranetexilat seponeres ved INR ≥ 2,0. Skift fra dabigatranetexilat til andet DOAK Seponér dabigatranetexilat og start behandling med det andet DOAK på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift mellem parenterale antikoagulantia og dabigatranetexilat Ved skift fra parenterale antikoagulantia til dabigatranetexilat påbegyndes dabigatranetexilat 0-2 timer før næste planlagte subkutane injektion af det parenterale antikoagulantia (som seponeres) eller på tidspunktet for seponering af kontinuerlig intravenøs administration af et parenteralt antikoagulantia. Ved skift fra dabigatranetexilat til parenterale antikoagulantia skal første dosis af det parenterale antikoagulantia administreres på tidspunktet for næste planlagte administration af dabigatranetexilat, som...)
Dabigatran etexilate "Zentiva" (...som ikke er i tabellen. Dosis af kapsler til børn 8 - 17 år Alder Vægt Dosis morgen og aften Total daglig dosis 10-17 år > 81 kg 300 mg (150 mg + 150 mg) 600 mg 8-17 år 61 til < 81 kg 300 mg (150 mg + 150 mg) 600 mg 51 til 61 kg 260 mg (110 mg + 150 mg) 520 mg 41 til < 51 kg 220 mg (110 mg + 110 mg) 440 mg 31 til 41 kg 185 mg (75 mg + 110 mg) 370 mg 26 til < 31 kg 150 mg (75 mg + 75 mg) 300 mg 8-15 år 21 til 26 kg 150 mg (75 mg + 75 mg) 300 mg 8-13 år 16 til < 21 kg 110 mg 220 mg 8-10 år 13 til 16 kg 110 mg 220 mg 8 år 11 til < 13 kg 75 mg 150 mg Der er begrænsede kliniske data for pædiatriske patienter med risikofaktorer, som aktiv meningitis, encefalitis og intrakraniel absces. Behandling bør kun gives, hvis de forventede fordele opvejer risikoen for blødning. Skift fra anden oral AK-behandling til dabigatranetexilat Skift fra vitamin K-antagonist (VKA) til dabigatranetexilat Ved INR 2,0 kan dabigatranetexilat opstartes samme dag. Ved INR 2,0 - 2,5 kan skift ske dagen efter ophør med VKA, dvs. der holdes en dags pause. Skift fra andre DOAKs til dabigatranetexilat Seponér det fravalgte DOAK og start behandling med dabigatranetexilat på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift fra dabigatranetexilat til anden oral AK-behandling Skift fra dabigatranetexilat til vitamin K-antagonist (VKA) Ved skift fra dabigatranetexilat til VKA-behandling gives dabigatranetexilat og VKA initialt sideløbende. I de første to dage af skifteperioden gives standard-initialdosis af VKA, hvorefter VKA doseres ud fra INR-målinger. Blodprøve til INR-bestemmelse skal tages umiddelbart før næste dosis dabigatranetexilat, da dabigatranetexilat ellers vil bidrage til INR-stigningen. Dabigatranetexilat seponeres ved INR ≥ 2,0. Skift fra dabigatranetexilat til andet DOAK Seponér dabigatranetexilat og start behandling med det andet DOAK på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift mellem parenterale antikoagulantia og dabigatranetexilat Ved skift fra parenterale antikoagulantia til dabigatranetexilat påbegyndes dabigatranetexilat 0-2 timer før næste planlagte subkutane injektion af det parenterale antikoagulantia (som seponeres) eller på tidspunktet for seponering af kontinuerlig intravenøs administration af et parenteralt antikoagulantia. Ved skift fra dabigatranetexilat til parenterale antikoagulantia skal første dosis af det parenterale antikoagulantia administreres på tidspunktet for næste planlagte administration af dabigatranetexilat, som...)
Dabigatran etexilate Accord (...som ikke er i tabellen. Dosis af kapsler til børn 8 - 17 år Alder Vægt Dosis morgen og aften Total daglig dosis 10-17 år > 81 kg 300 mg (150 mg + 150 mg) 600 mg 8-17 år 61 til < 81 kg 300 mg (150 mg + 150 mg) 600 mg 51 til 61 kg 260 mg (110 mg + 150 mg) 520 mg 41 til < 51 kg 220 mg (110 mg + 110 mg) 440 mg 31 til 41 kg 185 mg (75 mg + 110 mg) 370 mg 26 til < 31 kg 150 mg (75 mg + 75 mg) 300 mg 8-15 år 21 til 26 kg 150 mg (75 mg + 75 mg) 300 mg 8-13 år 16 til < 21 kg 110 mg 220 mg 8-10 år 13 til 16 kg 110 mg 220 mg 8 år 11 til < 13 kg 75 mg 150 mg Der er begrænsede kliniske data for pædiatriske patienter med risikofaktorer, som aktiv meningitis, encefalitis og intrakraniel absces. Behandling bør kun gives, hvis de forventede fordele opvejer risikoen for blødning. Skift fra anden oral AK-behandling til dabigatranetexilat Skift fra vitamin K-antagonist (VKA) til dabigatranetexilat Ved INR 2,0 kan dabigatranetexilat opstartes samme dag. Ved INR 2,0 - 2,5 kan skift ske dagen efter ophør med VKA, dvs. der holdes en dags pause. Skift fra andre DOAKs til dabigatranetexilat Seponér det fravalgte DOAK og start behandling med dabigatranetexilat på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift fra dabigatranetexilat til anden oral AK-behandling Skift fra dabigatranetexilat til vitamin K-antagonist (VKA) Ved skift fra dabigatranetexilat til VKA-behandling gives dabigatranetexilat og VKA initialt sideløbende. I de første to dage af skifteperioden gives standard-initialdosis af VKA, hvorefter VKA doseres ud fra INR-målinger. Blodprøve til INR-bestemmelse skal tages umiddelbart før næste dosis dabigatranetexilat, da dabigatranetexilat ellers vil bidrage til INR-stigningen. Dabigatranetexilat seponeres ved INR ≥ 2,0. Skift fra dabigatranetexilat til andet DOAK Seponér dabigatranetexilat og start behandling med det andet DOAK på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift mellem parenterale antikoagulantia og dabigatranetexilat Ved skift fra parenterale antikoagulantia til dabigatranetexilat påbegyndes dabigatranetexilat 0-2 timer før næste planlagte subkutane injektion af det parenterale antikoagulantia (som seponeres) eller på tidspunktet for seponering af kontinuerlig intravenøs administration af et parenteralt antikoagulantia. Ved skift fra dabigatranetexilat til parenterale antikoagulantia skal første dosis af det parenterale antikoagulantia administreres på tidspunktet for næste planlagte administration af dabigatranetexilat, som...)
Dabigatran etexilate Teva (...som ikke er i tabellen. Dosis af kapsler til børn 8 - 17 år Alder Vægt Dosis morgen og aften Total daglig dosis 10-17 år > 81 kg 300 mg (150 mg + 150 mg) 600 mg 8-17 år 61 til < 81 kg 300 mg (150 mg + 150 mg) 600 mg 51 til 61 kg 260 mg (110 mg + 150 mg) 520 mg 41 til < 51 kg 220 mg (110 mg + 110 mg) 440 mg 31 til 41 kg 185 mg (75 mg + 110 mg) 370 mg 26 til < 31 kg 150 mg (75 mg + 75 mg) 300 mg 8-15 år 21 til 26 kg 150 mg (75 mg + 75 mg) 300 mg 8-13 år 16 til < 21 kg 110 mg 220 mg 8-10 år 13 til 16 kg 110 mg 220 mg 8 år 11 til < 13 kg 75 mg 150 mg Der er begrænsede kliniske data for pædiatriske patienter med risikofaktorer, som aktiv meningitis, encefalitis og intrakraniel absces. Behandling bør kun gives, hvis de forventede fordele opvejer risikoen for blødning. Skift fra anden oral AK-behandling til dabigatranetexilat Skift fra vitamin K-antagonist (VKA) til dabigatranetexilat Ved INR 2,0 kan dabigatranetexilat opstartes samme dag. Ved INR 2,0 - 2,5 kan skift ske dagen efter ophør med VKA, dvs. der holdes en dags pause. Skift fra andre DOAKs til dabigatranetexilat Seponér det fravalgte DOAK og start behandling med dabigatranetexilat på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift fra dabigatranetexilat til anden oral AK-behandling Skift fra dabigatranetexilat til vitamin K-antagonist (VKA) Ved skift fra dabigatranetexilat til VKA-behandling gives dabigatranetexilat og VKA initialt sideløbende. I de første to dage af skifteperioden gives standard-initialdosis af VKA, hvorefter VKA doseres ud fra INR-målinger. Blodprøve til INR-bestemmelse skal tages umiddelbart før næste dosis dabigatranetexilat, da dabigatranetexilat ellers vil bidrage til INR-stigningen. Dabigatranetexilat seponeres ved INR ≥ 2,0. Skift fra dabigatranetexilat til andet DOAK Seponér dabigatranetexilat og start behandling med det andet DOAK på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift mellem parenterale antikoagulantia og dabigatranetexilat Ved skift fra parenterale antikoagulantia til dabigatranetexilat påbegyndes dabigatranetexilat 0-2 timer før næste planlagte subkutane injektion af det parenterale antikoagulantia (som seponeres) eller på tidspunktet for seponering af kontinuerlig intravenøs administration af et parenteralt antikoagulantia. Ved skift fra dabigatranetexilat til parenterale antikoagulantia skal første dosis af det parenterale antikoagulantia administreres på tidspunktet for næste planlagte administration af dabigatranetexilat, som...)
Dacepton (...som kongestiv hjerteinsufficiens, alvorlig leversvækkelse eller signifikante elektrolytforstyrrelser. Desuden bør man vurdere medicineringer, der kan påvirke elektrolytbalancen, CYP3A4-metabolismen eller QT-intervallet. Monitorering for indvirkning på QTc-intervallet tilrådes. Et ekg bør laves inden behandling med domperidon, i behandlingens initieringsfase samt efterfølgende efter klinisk behov. Patienterne skal anmodes om at indberette eventuelle hjertesymptomer, herunder palpitationer, synkope eller nærsynkope. De skal også indberette kliniske ændringer, som...)
Dailiport® (...som juice) af grapefrugt eller pomelo, øger koncentrationen af tacrolimus pga. nedsat clearance, hvilket kan medføre nyre- og/eller neurotoksicitet samt QTc-forlængelse. Hvis samtidig brug af stærke CYP3A4-hæmmere, fx clarithromycin, ikke kan undgås, anbefales det at springe tacrolimus-dosis over på dagen for initiering af den stærke CYP3A4-hæmmer samt at genoptage dosering af tacrolimus i nedsat dosis næste dag. Livstruende og dødelige hændelser ved samtidig brug af Paxlovid (nirmatrelvir, ritonavir) er registreret. CYP3A4-inducerende midler, fx carbamazepin, efavirenz, flucloxacillin, isoniazid, phenobarbital, rifabutin, rifampicin og naturlægemidler med perikon, nedsætter koncentrationen af tacrolimus pga. øget clearance, hvilket potentielt kan øge risikoen for transplantatafstødning. Transplantatfunktion monitoreres tæt. Se endvidere Tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Ved samtidig brug af tacrolimus og lægemidler der hæmmer P-glykoprotein (fx cannabidiol) ses forhøjet plasmakoncentration af tacrolimus, fordi biotilgængeligheden af tacrolimus øges pga. hæmning af det intestinale P-glykoprotein. Lansoprazol kan øge plasmakoncentrationen af tacrolimus. Virkningen af orale kontraceptiva kan nedsættes. Da tacrolimus kan give hyperkaliæmi eller forstærke en allerede eksisterende hyperkaliæmi, bør høj kaliumindtagelse eller kaliumbesparende diuretika (fx amilorid eller spironolacton) undgås. Tæt monitorering af serumkalium anbefales. Ændringer i leverfunktion under behandling med direkte aktive antivirale (DAA) midler mod hepatitis C kan påvirke tacrolimus' farmakokinetik. Derfor er det nødvendigt med tæt monitorering og dosisjustering af tacrolimus. Vaccinationer kan have nedsat effekt, og brug af levende, svækkede vacciner skal undgås. Samtidig brug af proliferative signalinhibitorer (mTOR-hæmmere) som sirolimus eller everolimus kan øge risikoen for mikroangiopati (inkl. hæmolytisk uræmisk syndrom og trombotisk trombocytopenisk purpura). Caspofungin kan reducere plasmakoncentrationerne af tacrolimus og øge risikoen for afstødning. Samtidig brug af tacrolimus og lægemidler, som...)
Dalacin C hårde kapsler (...som samtidig tager nefrotoksiske lægemidler, bør overvågning af nyrefunktionen overvejes. Hos patienter, som er i langvarig behandling (mere end 10 dage), skal hæmogrammet samt lever- og nyrefunktionen overvåges regelmæssigt. Clindamycin har neuromuskulært blokerende effekt, og forsigtighed anbefales derfor ved anvendelse til patienter, som...)
Dalacin® hårde kapsler og injektionsvæske, opl. (...som samtidig tager nefrotoksiske lægemidler, bør overvågning af nyrefunktionen overvejes. Hos patienter, som er i langvarig behandling (mere end 10 dage), skal hæmogrammet samt lever- og nyrefunktionen overvåges regelmæssigt. Clindamycin har neuromuskulært blokerende effekt, og forsigtighed anbefales derfor ved anvendelse til patienter, som behandles med neuromuskulært blokerende midler, og patienter med myasthenia gravis. Clindamycin seponeres ved hypersensitivitetsreaktioner eller alvorlige hudreaktioner. På grund af risiko for øsofagitis og sår i spiserøret er det vigtigt at følge anbefalingerne for administration. Natriumindhold Injektionsvæske: 1 ml indeholder 0,39 mmol natrium, som svarer til ca. 23 mg natriumchlorid. Indhold af benzylalkohol Injektionsvæsken indeholder benzylalkohol der kan give overfølsom...)
Dantanol (...elblodgennemstrømning og hudtemperatur hos patienter med perifer kredsløbsforstyrrelse, som fik selektive β 1 -blokkere. Pga. manglen på større studier anbefales, særligt ved alvo...)
Daptomycin "Accordpharma" (... er calciumafhængig og forårsager depolarisering af membranen med efflux af kalium til følge...)
Daptomycin "Hameln" (... er calciumafhængig og forårsager depolarisering af membranen med efflux af kalium til følge...)
Daratekan (... børn og unge med hypertension. Der er indberettet intestinalt angioødem, med symptomer som mavesmerter, kvalme, opkastning og diarré der forsvandt efter seponering af angiotensin...)
Darzalex (...som i.v. infusion efter nedenstående doseringsplaner. Første dosis kan evt. fordeles på to på hinanden følgende dage (8 mg/kg på hhv. dag 1 og dag 2). Koncentratet fortyndes til en volumen på 1.000 ml ved 1. dosis og ellers til 500 ml. Infusionshastigheden bør initialt være 50 ml/time de første 2 uger og derefter 100 mg/time. Ved fraværd af infusionsrelaterede reaktioner kan hstigheden evt. øges med 50 ml/time hver time til højst 200 ml/time. Doseringsplaner Myelomatose: Monoterapi eller i kombination med dexamethason samt enten lenalidomid eller pomalidomid Plan Uger Ugentligt Uge 1 til 8 (i alt 8 doser) Hver 2. uge Uge 9 til 24 (i alt 8 doser) Hver 4. uge Uge 25 indtil sygdomsprogression Myelomatose: I kombination med bortezomib , lenalidomid og dexamethason Plan Uger Ugentligt Uge 1 til 8 (i alt 8 doser) Hver 2. uge Uge 9 til 16 (i alt 4 doser) Stop for højdosiskemoterapi. Autolog stamcelletransplantation Hver 2. uge Uge 17 til 24 (i alt 4 doser) Hver 4. uge Uge 25 indtil sygdomsprogression Myelomatose: I kombination med bortezomib , melphalan og prednison Plan Uger Ugentligt Uge 1 til 6 (i alt 6 doser) Hver 3. uge Uge 7 til 54 (i alt 16 doser) Hver 4. uge Uge 55 indtil sygdomsprogression Myelomatose: I kombination med bortezomib , thalidomid og dexamethason Plan Uger Ugentligt Uge 1 til 8 (i alt 8 doser) Hver 2. uge Uge 9 til 16 (i alt 4 doser) Stop for højdosiskemoterapi. Autolog stamcelletransplantation Hver 2. uge Uge 17 til 24 (i alt 4 doser) Myelomatose: I kombination med bortezomib og dexamethason Plan Uger Ugentligt Uge 1 til 9 (i alt 9 doser) Hver 3. uge Uge 10 til 24 (i alt 5 doser) Hver 4. uge Uge 25 indtil sygdomsprogression Asymptomatisk myelomatose Plan Uger Ugentligt Uge 1 til 8 (i alt 8 doser) Hver 2. uge Uge 9 til 24 (i alt 8 doser) Hver 4. uge Uge 25 indtil sygdomsprogression Letkæde (AL) amyloidose: I kombination med bortezomib , cyclophosphamid og dexamethason Plan Uger Ugentligt Uge 1 til 8 (i alt 8 doser) Hver 2. uge Uge 9 til 24 (i alt 8 doser) Hver 4. uge Uge 25 indtil sygdomsprogression Bemærk: Se dexametason , produktresumé vedr. dosis og administrationstidspunkter. Præmedicinering med antihistamin, glukokortikoid og paracetamol anbefales pga. risiko for infusionsrelaterede reaktioner, fx feber, kulderystelser og hypertension). Overfølsom...)
Daxas® (...Enkelttilskud vil normalt gives, når følgende betingelser alle er opfyldt og fremgår af ansøgningen: Patienten har svær KOL, kron...)
Decigatan (Der fortsættes med næste dosis ifølge planen. Der må ikke tages dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.)
Deferipron "Orifarm" (...eres dgl. Efter bedring af blodbilledet bør det kontrolleres fuldstændigt ugentligt de følgende 3 uger. Fornyet behandling anbefales ikke. En velcheleret patient har P-ferritin < ...)
Deflazacort "Nordic Prime" (...som de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Synsændringer Ved synsforstyrrelser bør en øjenlæge konsulteres mhp. vurdering af mulige årsager, fx grå stær, glaukom eller sjældne sygdomme som central serøs chorioretinopati (CSCR), som er blevet rapporteret efter brug af systemiske og topiske kortikosteroider. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmi (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Forsigtighed ved kramper og epilepsi, myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som...)
Deflazacort "XGX Pharma" (...som de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Synsændringer Ved synsforstyrrelser bør en øjenlæge konsulteres mhp. vurdering af mulige årsager, fx grå stær, glaukom eller sjældne sygdomme som central serøs chorioretinopati (CSCR), som er blevet rapporteret efter brug af systemiske og topiske kortikosteroider. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmi (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Forsigtighed ved kramper og epilepsi, myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som...)
Delamonie® (...endelse af supplerende barrieremetode bør overvejes ved samtidig behandling og de efterfølgende 28 dage. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . CYP3A4-hæmm...)
Delepsine® (...Valproat hæmmer eliminationen af phenobarbital, primidon og lamotrigin formentlig ved enzymhæmning, hvor...)
Denbrayce® (... Osteoklasthæmmende middel til forebyggelse af knoglerelaterede hændelser somfølge...)
Denise®, komb. (...il, makrolider (fx clarithromycin, erythromycin), diltiazem og større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo - se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450...)
Depakine Chrono (...Valproat hæmmer eliminationen af phenobarbital, primidon og lamotrigin formentlig ved enzymhæmning, hvor...)
Depo-Medrol® (...som de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Derudover kan glukokortikoider forværre eksisterende infektioner samt øge risikoen for reaktivering eller forværring af latente infektioner. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med methylprednisolon-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som...)
Deprakine® Retard (...Valproat hæmmer eliminationen af phenobarbital, primidon og lamotrigin formentlig ved enzymhæmning, hvor...)
Desirett (...endelse af supplerende barrieremetode bør overvejes ved samtidig behandling og de efterfølgende 28 dage. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . CYP3A4-hæmm...)
Desmopressin "2care4" - Udgået: 22-12-2025 (...ng, efter 1 måned og i øvrigt derefter ved dosisøgning samt efter klinisk skøn. Vægten følge...)
Desmopressin "Newbury" (...ng, efter 1 måned og i øvrigt derefter ved dosisøgning samt efter klinisk skøn. Vægten følge...)
Desmopressin "Sandoz" (...ng, efter 1 måned og i øvrigt derefter ved dosisøgning samt efter klinisk skøn. Vægten følge...)
Desmopressin "Stada" (...ng, efter 1 måned og i øvrigt derefter ved dosisøgning samt efter klinisk skøn. Vægten følge...)
Desmopressin "Teva B.V." (...ng, efter 1 måned og i øvrigt derefter ved dosisøgning samt efter klinisk skøn. Vægten følge...)
Desmopressin "Teva" (...ng, efter 1 måned og i øvrigt derefter ved dosisøgning samt efter klinisk skøn. Vægten følge...)
Desmopressin "Zentiva" (...ng, efter 1 måned og i øvrigt derefter ved dosisøgning samt efter klinisk skøn. Vægten følge...)
Desmopressinacetat Carefarm (...ng, efter 1 måned og i øvrigt derefter ved dosisøgning samt efter klinisk skøn. Vægten følge...)
Dexacur (...som de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- eller svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose.. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Særlig tæt monitorering af patienter med hæmatologisk malignitet pga. risikoen for alvorlige infektioner og knogle-toxicitet Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som...)
Dexametason "Abcur" (...som de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- eller svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose.. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Særlig tæt monitorering af patienter med hæmatologisk malignitet pga. risikoen for alvorlige infektioner og knogle-toxicitet Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som...)
Dexamethason "2care4" (...som de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- eller svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose.. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Særlig tæt monitorering af patienter med hæmatologisk malignitet pga. risikoen for alvorlige infektioner og knogle-toxicitet Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som...)
Dexamethasone "Krka" (...som de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- eller svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose.. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Særlig tæt monitorering af patienter med hæmatologisk malignitet pga. risikoen for alvorlige infektioner og knogle-toxicitet Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som...)
Dexamethasone "Orifarm" (...som de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- eller svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose.. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Særlig tæt monitorering af patienter med hæmatologisk malignitet pga. risikoen for alvorlige infektioner og knogle-toxicitet. Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som...)
Dexamethasone phosphate "hameln" (...som de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- eller svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose.. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Særlig tæt monitorering af patienter med hæmatologisk malignitet pga. risikoen for alvorlige infektioner og knogle-toxicitet Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som...)
Dexamethasone phosphate "Kalceks" (...som de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- eller svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Særlig tæt monitorering af patienter med hæmatologisk malignitet pga. risikoen for alvorlige infektioner og knogle-toxicitet. Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som...)
Dexamfetamin "Sea Pharma" (...som behandling i monoterapi). Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen og kriterierne for opstart af farmakologisk behandling skal være opfyldt: Opstartskriterier, børn og unge 6-17 år: Anvend ADHD medicin, som supplement til non-farmakologiske behandlingstiltag, hos børn og unge (6-17 år) med ADHD og væsentlig funktionsnedsættelse, hvis non-farmakologiske behandlingstiltag har utilstrækkelig effekt. Opstartskriterier, voksne: Overvej medicinsk behandling til ADHD hos voksne med væsentlig funktionsnedsættelse i flere livsområder pga. ADHD. Supplér med ikke-farmakologiske tiltag såsom...)
Dexamfetaminsulfat "Waymade" - Udgået: 02-02-2026 (...som behandling i monoterapi). Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen og kriterierne for opstart af farmakologisk behandling skal være opfyldt: Opstartskriterier, børn og unge 6-17 år: Anvend ADHD medicin, som supplement til non-farmakologiske behandlingstiltag, hos børn og unge (6-17 år) med ADHD og væsentlig funktionsnedsættelse, hvis non-farmakologiske behandlingstiltag har utilstrækkelig effekt. Opstartskriterier, voksne: Overvej medicinsk behandling til ADHD hos voksne med væsentlig funktionsnedsættelse i flere livsområder pga. ADHD. Supplér med ikke-farmakologiske tiltag såsom...)
Dexatin (...som behandling i monoterapi). Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen og kriterierne for opstart af farmakologisk behandling skal være opfyldt: Opstartskriterier, børn og unge 6-17 år: Anvend ADHD medicin, som supplement til non-farmakologiske behandlingstiltag, hos børn og unge (6-17 år) med ADHD og væsentlig funktionsnedsættelse, hvis non-farmakologiske behandlingstiltag har utilstrækkelig effekt. Opstartskriterier, voksne: Overvej medicinsk behandling til ADHD hos voksne med væsentlig funktionsnedsættelse i flere livsområder pga. ADHD. Supplér med ikke-farmakologiske tiltag såsom...)
Dexavit (...som de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- eller svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Særlig tæt monitorering af patienter med hæmatologisk malignitet pga. risikoen for alvorlige infektioner og knogle-toxicitet. Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som...)
Dexdor (...gram/kg over 10 min. Vedligehold. Sædvanligvis initialt 0,6-0,7 mikrogram/kg/time efterfølgende titreret efter effekt til mellem 0,2-1,0 mikrogram/kg/time. Hastigheden justeres ef...)
Dexfarm (...som behandling i monoterapi). Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen og kriterierne for opstart af farmakologisk behandling skal være opfyldt: Opstartskriterier, børn og unge 6-17 år: Anvend ADHD medicin, som supplement til non-farmakologiske behandlingstiltag, hos børn og unge (6-17 år) med ADHD og væsentlig funktionsnedsættelse, hvis non-farmakologiske behandlingstiltag har utilstrækkelig effekt. Opstartskriterier, voksne: Overvej medicinsk behandling til ADHD hos voksne med væsentlig funktionsnedsættelse i flere livsområder pga. ADHD. Supplér med ikke-farmakologiske tiltag såsom...)
Dexmedetomidin "Kalceks" (...gram/kg over 10 min. Vedligehold. Sædvanligvis initialt 0,6-0,7 mikrogram/kg/time efterfølgende titreret efter effekt til mellem 0,2-1,0 mikrogram/kg/time. Hastigheden justeres ef...)
Diabact® UBT (...Voksne. 50 mg som engangsdosis pr. undersøgelse. Bemærk: Patienten skal være fastende i mindst 6 timer fø...)
Diamicron® Uno (...ke biotransformation af sulfonylurinstoffer (metaboliseres hovedsaligt via CYP2C9) vil følgende lægemiddelstoffer teoretisk forstærke den hypoglykæmiske virkning af sulfonylurinst...)
Diamox® (...Hæmmer enzymet carboanhydrase med efterfølgende reduktion af natrium- og væsketransport på tværs af det ciliære epitel og dermed mi...)
Dimethyl fumarate "1A Farma" (...re normalgrænse og forhøjede niveauer af totalt bilirubin), kan forekomme somfølge af behandling med dimethylfumarat. Dette kan opstå umiddelbart, efter ads...)
Dimethyl fumarate "Glenmark" (...re normalgrænse og forhøjede niveauer af totalt bilirubin), kan forekomme somfølge af behandling med dimethylfumarat. Dette kan opstå umiddelbart, efter ads...)
Dinetrel (...følgende øges til 100 mg 2 gange dgl. Doser over 200 mg dgl. kan give yderligere lindring, men kan også være forbundet med øget toksicitet. Dosisøgning bør ske gradvist ved intervaller på mindst 1 uge. Den daglige dosis bør ikke overstige 400 mg. Bemærk: Amantadin virker i løbet af nogle få dage, men virkningen kan aftage i løbet af nogle få måneders kontinuerlig behandling. Virkningen kan forlænges ved at seponere lægemidlet i 3-4 uger, hvorefter virkningen genoprettes. I denne periode bør igangværende, samtidig antiparkinsonbehandling fortsættes, eller der bør iværksættes behandling med lavdosis-L-dopa, hvis klinisk nødvendigt. Eksisterende antiparkinsonbehandling bør fortsættes i starten af behandlingen med amantadin. Efterfølge...)
Diovan® (...som mavesmerter, kvalme, opkastning og diarré der forsvandt efter seponering af angiotensin II-receptorantagonist (ARB). Natriumindhold 1 ml oral opløsning indeholder 0,16 mmol natrium, som...)
Diprofos Depot (...som de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- eller svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje glukokortikoiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling, og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri ved længerevarende behandling. Administration Ved injektion omkring senehæfte eller i synovialskede eller bursa må læsioner af sener undgås. Injektion i sener eller brusk kan medføre nekrose. Brug af ultralydsvejledt injektion anbefales. Subkutan injektion kan medføre fedtnekrose. Skift til oral behandling bør overvejes ved længerevarende behandling. Seponering Risiko for glukokortikoid-induceret binyrebarkinsufficiens med withdrawal-symptomer ved hurtig seponering efter længerevarende systemisk behandling med kortikosteroider. Den glukokortikoid-inducerede binyrebarkinsufficiens kan vedvare i flere år efter seponering. Symptomer som fx træthed, myalgi, artralgi og feber kan forekomme ved pludselig seponering, uden at være relateret til binyrebarkinsufficiens. Øvrige Ved udsættelse for stress (fx kirurgiske indgreb) kan øget dosis kortidsvirkende glukokortikoid være nødvendig før, under og efter den stressinducerende situation. Patienter i længerevarende behandling bør have et kort med oplysninger om binyrebarkhormonmangel og den anbefalede behandling. Benzylalkohol Injektionsvæsken indeholder benzylalkohol der kan give overfølsom...)
Diprophos (...som de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- eller svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje glukokortikoiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling, og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri ved længerevarende behandling. Administration Ved injektion omkring senehæfte eller i synovialskede eller bursa må læsioner af sener undgås. Injektion i sener eller brusk kan medføre nekrose. Brug af ultralydsvejledt injektion anbefales. Subkutan injektion kan medføre fedtnekrose. Skift til oral behandling bør overvejes ved længerevarende behandling. Seponering Risiko for glukokortikoid-induceret binyrebarkinsufficiens med withdrawal-symptomer ved hurtig seponering efter længerevarende systemisk behandling med kortikosteroider. Den glukokortikoid-inducerede binyrebarkinsufficiens kan vedvare i flere år efter seponering. Symptomer som fx træthed, myalgi, artralgi og feber kan forekomme ved pludselig seponering, uden at være relateret til binyrebarkinsufficiens. Øvrige Ved udsættelse for stress (fx kirurgiske indgreb) kan øget dosis kortidsvirkende glukokortikoid være nødvendig før, under og efter den stressinducerende situation. Patienter i længerevarende behandling bør have et kort med oplysninger om binyrebarkhormonmangel og den anbefalede behandling. Hjælpestoffer Benzylalkohol .Injektionsvæsken indeholder benzylalkohol der kan give overfølsom...)
Diprospan® (...som de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- eller svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje glukokortikoiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling, og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri ved længerevarende behandling. Administration Ved injektion omkring senehæfte eller i synovialskede eller bursa må læsioner af sener undgås. Injektion i sener eller brusk kan medføre nekrose. Brug af ultralydsvejledt injektion anbefales. Subkutan injektion kan medføre fedtnekrose. Skift til oral behandling bør overvejes ved længerevarende behandling. Seponering Risiko for glukokortikoid-induceret binyrebarkinsufficiens med withdrawal-symptomer ved hurtig seponering efter længerevarende systemisk behandling med kortikosteroider. Den glukokortikoid-inducerede binyrebarkinsufficiens kan vedvare i flere år efter seponering. Symptomer som fx træthed, myalgi, artralgi og feber kan forekomme ved pludselig seponering, uden at være relateret til binyrebarkinsufficiens. Øvrige Ved udsættelse for stress (fx kirurgiske indgreb) kan øget dosis kortidsvirkende glukokortikoid være nødvendig før, under og efter den stressinducerende situation. Patienter i længerevarende behandling bør have et kort med oplysninger om binyrebarkhormonmangel og den anbefalede behandling. Benzylalkohol Injektionsvæsken indeholder benzylalkohol der kan give overfølsom...)
Divigel® (...Absorberes let efter dermal applikation. Plasmakoncentrationen holdes ret konstant det følgende døgn. Steady-sate ses inden for 3-5 dage. Metaboliseres til estriol, estron og konj...)
Docetaxel "Accord" (...Præmedicinering med oralt kortikosteroid pga. risiko for betydelige overfølsomhedsreaktioner (åndenød, behandlingskrævende hypotension, angioødem og generaliseret urt...)
Docetaxel "Kabi" (...Præmedicinering med oralt kortikosteroid pga. risiko for betydelige overfølsomhedsreaktioner (åndenød, behandlingskrævende hypotension, angioødem og generaliseret urt...)
Doltard® (...edation. Morfin har også en direkte virkning på tarmvæggens nerver med obstipation til følge. Epidural administration . Efter injektion i epiduralrummet formodes morfin at trænge ...)
Donepezil "Jubilant" (...ulcera pga. risiko for øget mavesyresektretion. Risiko for vægttab Patientens vægt bør følges, da behandling med kolinesterasehæmmere kan øge risikoen for vægttab (NB: gastro-inte...)
Donepezil "Krka" (...ulcera pga. risiko for øget mavesyresektretion. Risiko for vægttab Patientens vægt bør følges, da behandling med kolinesterasehæmmere kan øge risikoen for vægttab (NB: gastro-inte...)
Donepezil "Sandoz" (...on. Hjælpestoffer Tabletterne indeholder lecithin fra soja . Læs mere om soja og overfølsom...)
Donepezil "Stada" (...ulcera pga. risiko for øget mavesyresektretion. Risiko for vægttab Patientens vægt bør følges, da behandling med kolinesterasehæmmere kan øge risikoen for vægttab (NB: gastro-inte...)
Donepezilhydrochlorid "Accord" (...ulcera pga. risiko for øget mavesyresektretion. Risiko for vægttab Patientens vægt bør følges, da behandling med kolinesterasehæmmere kan øge risikoen for vægttab (NB: gastro-inte...)
Doptelet® (...som tager moderate eller stærke dobbelte induktorer eller moderate eller stærke dobbelte hæmmere af CYP2C9 og CYP3A4/5, eller af CYP2C9 alene, se tabel 3. ** Patienter, som...)
Dorlatim®, komb. (...somfølge af nedsat kammervandsproduktion. Brimonidin og timolol i komb. Har ingen signifikant sympatomimetisk, direkte myokardinal-nedsættende eller lokalbedøvende (membranstabiliserende) virkning. Dorzolamid Hæmmer enzymet carboanhydrase med efterfølge...)
Dorzolamid "STADA" (...Hæmmer enzymet carboanhydrase med efterfølgende reduktion af natrium- og væsketransport på tværs af det ciliære epitel og dermed mi...)
Dorzolamid/Timolol "2care4", komb. - Udgået: 22-12-2025 (...somfølge af nedsat kammervandsproduktion. Brimonidin og timolol i komb. Har ingen signifikant sympatomimetisk, direkte myokardinal-nedsættende eller lokalbedøvende (membranstabiliserende) virkning. Dorzolamid Hæmmer enzymet carboanhydrase med efterfølge...)
Dorzolamid/Timolol "Medical Valley", komb. (...somfølge af nedsat kammervandsproduktion. Brimonidin og timolol i komb. Har ingen signifikant sympatomimetisk, direkte myokardinal-nedsættende eller lokalbedøvende (membranstabiliserende) virkning. Dorzolamid Hæmmer enzymet carboanhydrase med efterfølge...)
Dorzolamide/Timolol "Stada", komb. (...somfølge af nedsat kammervandsproduktion. Brimonidin og timolol i komb. Har ingen signifikant sympatomimetisk, direkte myokardinal-nedsættende eller lokalbedøvende (membranstabiliserende) virkning. Dorzolamid Hæmmer enzymet carboanhydrase med efterfølge...)
Dorzostill (...Hæmmer enzymet carboanhydrase med efterfølgende reduktion af natrium- og væsketransport på tværs af det ciliære epitel og dermed mi...)
Dostinex (...som éngangsdosis inden for 24 timer efter fødslen. Afbrydelse af laktation 0,25 mg 2 gange dgl. i 2 dage. For at undgå ortostatisk hypotension, bør denne dosis (max 1 mg) ikke overskrides. Hyperprolaktinæmi og akromegali Initialt 0,5 mg ugentlig som...)
Doxablox (...Lungeødem somfølge af aorta- eller mitralstenose Hjerteinsufficiens Benign prostatahyperplas...)
Doxazosin "Epione Medicine" (...Lungeødem somfølge af aorta- eller mitralstenose Hjerteinsufficiens Benign prostatahyperplas...)
Doxazosin "Nordic Prime" (...Lungeødem somfølge af aorta- eller mitralstenose Hjerteinsufficiens Benign prostatahyperplas...)
Doxazosin "Orifarm" (...Lungeødem somfølge af aorta- eller mitralstenose Hjerteinsufficiens Benign prostatahyperplas...)
Doxazosin "Sandoz" (...Lungeødem somfølge af aorta- eller mitralstenose Hjerteinsufficiens Benign prostatahyperplas...)
Doxazosin "Stada" (...Lungeødem somfølge af aorta- eller mitralstenose Hjerteinsufficiens Benign prostatahyperplas...)
Doxorubicin "Accord" (...ig. Ved samtidig administration med warfarin er der risiko for stigning i INR og deraf følge...)
Doxorubicin "Teva" (...ig. Ved samtidig administration med warfarin er der risiko for stigning i INR og deraf følge...)
Doxycyclin "Cabo" (...Enkelttilskud vil normalt kunne imødekommes i følgende tilfælde: Ved behandling af svær acne, hvor anden behandling ikke har haft tilstræk...)
Doxycyclin "Epione" (...Enkelttilskud vil normalt kunne imødekommes i følgende tilfælde: Ved behandling af svær acne, hvor anden behandling ikke har haft tilstræk...)
Doxycyclin "Orifarm" (...Enkelttilskud vil normalt kunne imødekommes i følgende tilfælde: Ved behandling af svær acne, hvor anden behandling ikke har haft tilstræk...)
Doxycyclin "Paranova" (...Enkelttilskud vil normalt kunne imødekommes i følgende tilfælde: Ved behandling af svær acne, hvor anden behandling ikke har haft tilstræk...)
Doxycyklin "2care4" (...Enkelttilskud vil normalt kunne imødekommes i følgende tilfælde: Ved behandling af svær acne, hvor anden behandling ikke har haft tilstræk...)
Doxyprim (...Enkelttilskud vil normalt kunne imødekommes i følgende tilfælde: Ved behandling af svær acne, hvor anden behandling ikke har haft tilstræk...)
Dronedaron 2care4 (...Enkelttilskud vil normalt kunne imødekommes i følgende tilfælde: patienten har generende ikke-permanent atrieflimren, patienten er undersø...)
Dronedarone "Stada" (...Enkelttilskud vil normalt kunne imødekommes i følgende tilfælde: patienten har generende ikke-permanent atrieflimren, patienten er undersø...)
Dronedarone Aristo (...Enkelttilskud vil normalt kunne imødekommes i følgende tilfælde: patienten har generende ikke-permanent atrieflimren, patienten er undersø...)
Drospera®, komb. (...il, makrolider (fx clarithromycin, erythromycin), diltiazem og større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo - se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450...)
Drovelis®, komb. (...il, makrolider (fx clarithromycin, erythromycin), diltiazem og større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo - se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450...)
Dulcolax® (...følgende tilfælde: patienter i opioidbehandling eller anden stærkt obstiperende medicinsk behandling svært immobile patienter med obstipation, fx kørestolsbundne patienter eller patienter med følger efter apopleksia cerebri patienter, hvis alvorlige grundsygdom giver obstipation patienter med obstipation somfølge af kirurgisk indgreb i mave-/tarmkanalen eller følge...)
Duloxetin "Krka" (...eller seponering bør overvejes ved vedvarende forhøjet blodtryk. Kramper SNRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Forsigtighed ved kramper i anamnesen. ...)
Duloxetin "Nordic Prime" (...eller seponering bør overvejes ved vedvarende forhøjet blodtryk. Kramper SNRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Forsigtighed ved kramper i anamnesen. ...)
Duloxetin "Stada" (depression) (...eller seponering bør overvejes ved vedvarende forhøjet blodtryk. Kramper SNRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Forsigtighed ved kramper i anamnesen. ...)
Duloxetine "Medical Valley" (...eller seponering bør overvejes ved vedvarende forhøjet blodtryk. Kramper SNRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Forsigtighed ved kramper i anamnesen. ...)
Duloxetine "Viatris" (...eller seponering bør overvejes ved vedvarende forhøjet blodtryk. Kramper SNRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Forsigtighed ved kramper i anamnesen. ...)
Duloxetine "Zentiva" (...eller seponering bør overvejes ved vedvarende forhøjet blodtryk. Kramper SNRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Forsigtighed ved kramper i anamnesen. ...)
Dumirox (...som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Glaukom Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Myokardieinfarkt Manglende erfaring vedr. behandling efter nyligt myokardieinfarkt. Forsigtighed anbefales. Angst Angsten kan forbigående intensiveres i starten af behandlingen. Der bør derfor startes med særligt lav dosis og langsom dosisøgning hos patienter med angst. Risiko for hyponatriæmi Forsigtighed ved risikofaktorer for hyponatriæmi (fx ældre, levercirrose, SIADH). Seponering bør overvejes ved hyponatriæmi. Risiko for knoglebrud Hos patienter over 50 år er der set øget forekomst af knoglebrud ved behandling med SSRI. Undersøgelser tyder på, at SSRI kan mindske knoglemassen og dermed øge risikoen for knoglebrud. Mindskning af knoglemassen er imidlertid også iagttaget ved ubehandlet depression. Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige og livstruende hudreaktioner som...)
Duodopa® (subkutan) infusionsvæske, opløsning, komb. (...som en kontinuerlig subkutan infusion 24 timer i døgnet. Voksne Den anbefalede infusionshastighed ved opstart fastsættes ved at konvertere dagsindtaget af levodopa til levodopa-ækvivalenter (LE) og derefter øge det for at tage højde for en administration over 24 timer. Den maksimale, anbefalede daglige dosis af foslevodopa er 6.000 mg (eller 25 ml /dgl. svarende til ca. 4.260 mg levodopa/dgl). Om nødvendigt kan andre klasser af lægemidler mod Parkinsons sygdom indtages samtidigt. Bemærk: Administreres subkutant, fortrinsvist i abdomen, idet der undgås et område i en radius på 5 cm omkring navlen. Beregnet til patienter med Parkinsons sygdom, som allerede er på stabil dosis af oral levodopa. Erfaring savnes vedr. børn 3.100 1,04 a) Infusionshastigheden pr. time kan beregnes ved hjælp af følgende formel, hvor X er det antal timer, hvor patienten er vågen, som bruges til at bestemme LE (fx X = 16, i tabellen herover). Infusionshastighed pr. time (ml/t) i 24 timer = [(LE∙ 0,92 ∙ 1,41) ∕ 240] ∕ X Antagelser, der anvendes til at generere den Foreslåede infusionshastighed pr. time ved opstart af Duodopa: Samlet daglig LE over 16 timer øges med 50 % for at tage højde for 24-timers dosering Subkutan foslevodopa har en biotilgængelighed, der er 8 % større end enteralt absorberet levodopa Det molekylære vægtforhold mellem foslevodopa og levodopa er 1,41:1 En milliliter Duodopa indeholder 240 mg foslevodopa og 12 mg foscarbidopa De fleste patienter med Parkinsons sygdom behandles med orale lægemidler mod Parkinson i deres vågne tid (typisk behandlingsperiode 16 timer/dag). Når den påkrævede mængde af foslevodopa over denne 16-timers periode er blevet beregnet, divideres den med 240 mg for at bestemme det antal milliliter, der er brug for over 16-timers perioden, og divideres derefter med 16 timer for at fastlægge infusionshastigheden pr. time over 24 timer LE = levodopaækvivalenter; LD = levodopa. Trin 3. Bestemmelse af volumen af bolusdosis Der kan administreres en bolusdosis umiddelbart forud for igangsætningen af den timebaserede infusion for hurtigt at opnå symptomkontrol. Tabel 3 viser det anbefalede volumen (ml) af Duodopa, der skal programmeres som...)
Duodopa® enteralgel, komb. (...ing af levodopa, overvejende i den intestinale mucosa. Dermed øges mængden af levodopa, som er tilgængelig for transport igennem blod-hjernebarrieren med efterfølgende omdannelse ...)
Duokopt, komb. (...somfølge af nedsat kammervandsproduktion. Brimonidin og timolol i komb. Har ingen signifikant sympatomimetisk, direkte myokardinal-nedsættende eller lokalbedøvende (membranstabiliserende) virkning. Dorzolamid Hæmmer enzymet carboanhydrase med efterfølge...)
DuoTrav®, komb. (...somfølge af nedsat kammervandsproduktion. Har ingen signifikant sympatomimetisk, direkte myokardinal-nedsættende eller lokalbedøvende (membranstabiliserende) virkning. Travoprost Prostaglandin F2-analog. Selektiv prostaglandin FP-receptoragonist, som...)
Dupixent® (...følges. Ved dosis hver anden uge Inden for 7 dage fra den glemte dosis: Giv dosis hurtigst muligt og patientens sædvanlige skema følges. Over 7 dage fra den glemte dosis: Spring dosis over og vent til den næste planlagte dosering. Ved dosis hver fjerde uge Inden for 7 dage fra den glemte dosis: Giv dosis hurtigst muligt og patientens sædvanlige skema følge...)
Duraphat® (...ængig af vurderet cariesrisiko. Bemærk: Må ikke synkes. Skyl ikke munden med vand efterfølgende, da det reducerer fluoridkoncentrationen. Højfluorid tandpasta bør ikke anvendes ti...)
Dynastat® (...ortest mulig tid. Hvis man vil søge om enkelttilskud til selektive COX-2-hæmmere, skal følgende forhold belyses i ansøgningen: Patientens diagnose. Patientens behov for analgetisk...)
Dysport® (...som tidligere beskrevet. Dosis kan yderligere reduceres til 60 enheder pr. øje ved at udelade injektionen medialt i nedre øjenlåg. Spastisk torticollis Initialdosis til behandling af spasmodisk torticollis er 500 enheder (1 ml af en opløsning på 500 enheder/ml) pr. patient givet som en delt dosis - injiceret i de 2 eller 3 mest aktive halsmuskler. Ved efterfølgende administration kan doserne justeres på baggrund af både det kliniske respons og de observerede bivirkninger. Den maksimale administrerede dosis må ikke overstige 1.000 enheder. Der bør gå mindst 12 uger mellem behandlingerne. Se i øvrigt speciallitteratur. Fokal spasticitet af ankel og fod i forbindelse med infantil cerebral parese Børn > 2 år Der gives efter individiuel vurdering maksimalt 15 enheder pr. kg for unilaterale injektioner i nedre ekstremiteter eller 30 enheder pr. kg for bilaterale injektioner. Yderligere må den samlede Dysport dosis pr. behandlingssession ikke overskride 1.000 enheder eller 30E/kg, hvad der er lavest, fordelt på flere injektionssteder. Der må ikke administreres mere end 0,5 ml på hvert injektionssted. Behandlingen kan gentages med mindst 12 ugers intervaller. Se i øvrigt produktresumeet. Aksillær hyperhidrose Initialt 100 enheder intradermalt i hver armhule fordelt på 10 steder. Dosis kan ved efterfølgende behandling øges til 200 enheder i hver armhule. Behandlingen kan gentages med mindst 12 ugers intervaller. Fokal spasticitet i øvre ekstremiteter Højst 1.000 enheder fordelt på flere injektionssteder i relevante muskelgrupper. Injektionerne kan gentages ca. hver 16. uge eller efter behov for at opretholde respons, dog ikke oftere end hver 12. uge. Symptomatisk behandling af fokal spasticitet i øvre ekstremiteter hos børn med cerebral parese i alderen > 2 år Der gives efter individuel vurdering maksimalt 16 enheder pr. kg for unilaterale injektioner i øvre ekstremiteter eller 640 enheder afhængigt af, hvad der er lavest. For bilaterale injektioner i øvre ekstremiteter gives 21 enheder pr. kg eller 840 enheder afhængigt af, hvad der er lavest. Der må ikke administreres mere end 0,5 ml på hvert injektionssted. Ved behandling af fokal spasticitet i både øvre og nedre ekstremiteter hos børn med cerebral parese i alderen fra 2 år bør Dysport-dosen, der skal injiceres til samtidig behandling, ikke overstige en total dosis pr. behandlingssession på 30 E/kg eller 1.000 E, alt efter, hvad der er lavest. Injektionerne kan gentages ca. hver 16. uge eller efter behov for at opretholde respons, dog ikke oftere end hver 12. uge. Urininkontinens hos voksne 600 enheder fordelt som...)
Ebixa® (...in eller dextromethorphan skal undgås, idet disse stoffer påvirker samme receptorsystem som memantin med deraf følgende øget risiko for hyppigere og mere udtalte bivirkninger (bl....)
Efastad (...ller seponering bør overvejes ved vedvarende forhøjet blodtryk . Kramper SNRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Forsigtighed ved kramper i anamnesen. ...)
Efavirenz "Medical Valley" (...Da efavirenz kan forlænge QTc-intervallet, er der følgende kontraindikationer: Patienter med familie, der har haft pludseligt dødsfald eller f...)
Efavirenz "Sandoz" (...Da efavirenz kan forlænge QTc-intervallet, er der følgende kontraindikationer: Patienter med familie, der har haft pludseligt dødsfald eller f...)
Efavirenz "Teva" (...Da efavirenz kan forlænge QTc-intervallet, er der følgende kontraindikationer: Patienter med familie, der har haft pludseligt dødsfald eller f...)
Efavirenz Aurobindo (...Da efavirenz kan forlænge QTc-intervallet, er der følgende kontraindikationer: Patienter med familie, der har haft pludseligt dødsfald eller f...)
Efavirenz/Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Glenmark", komb. (...Da efavirenz kan forlænge QTc-intervallet, er der følgende kontraindikationer: Patienter med familie, der har haft pludseligt dødsfald eller f...)
Efavirenz/Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Krka", komb. (...Da efavirenz kan forlænge QTc-intervallet, er der følgende kontraindikationer: Patienter med familie, der har haft pludseligt dødsfald eller f...)
Efavirenz/Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Teva", komb. (...Da efavirenz kan forlænge QTc-intervallet, er der følgende kontraindikationer: Patienter med familie, der har haft pludseligt dødsfald eller f...)
Efexor® Depot (...ller seponering bør overvejes ved vedvarende forhøjet blodtryk . Kramper SNRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Forsigtighed ved kramper i anamnesen. ...)
Efmody (...som de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmik (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens, og psykiske lidelser. Monitorering af serum-kalium pga. risiko for hypokaliæmi. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med hydrocortison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, nyreinsufficiens, systemisk sklerodermi (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge ≥ 12 år: Ved længerevarende behandling af børn og unge skal vækst og udvikling følges. Særlig opmærksom...)
Eletriptan "Nordic Prime" (...ved at gentage doseringen til samme anfald. Hvis der ikke er effekt af 40 mg, kan 80 mg som enkeltdosis forsøges ved efterfølgende anfald. Bemærk: Manglende erfaring vedr. patient...)
Eletriptan "Orion" (...ved at gentage doseringen til samme anfald. Hvis der ikke er effekt af 40 mg, kan 80 mg som enkeltdosis forsøges ved efterfølgende anfald. Bemærk: Manglende erfaring vedr. patient...)
Eletriptan Viatris (...ved at gentage doseringen til samme anfald. Hvis der ikke er effekt af 40 mg, kan 80 mg som enkeltdosis forsøges ved efterfølgende anfald. Bemærk: Manglende erfaring vedr. patient...)
Ellaone® (... grund af risiko for bivirkninger. Da præparatet ikke kan erstatte prævention ved efterfølgende samlejer tilrådes det, at kvinder benytter en pålidelig barriereprævention - også e...)
Elocom (...matisk toksicitet kan forekomme efter længerevarende brug. Dette kan forebygges ved langsom udtrapning af behandlingen, fx ved fortsættelse af behandlingen i mindre dosis, før sep...)
Elocon® (...matisk toksicitet kan forekomme efter længerevarende brug. Dette kan forebygges ved langsom udtrapning af behandlingen, fx ved fortsættelse af behandlingen i mindre dosis, før sep...)
Elopar (...matisk toksicitet kan forekomme efter længerevarende brug. Dette kan forebygges ved langsom udtrapning af behandlingen, fx ved fortsættelse af behandlingen i mindre dosis, før sep...)
ELREXFIO® (Pga. risikoen for ICANS bør patienten ikke føre motorkøretøj eller betjene farlige maskiner under optrapningsdosis 1 og 2 og i de efterfølgende 48 timer.)
Eltrombopag "Glenmark" (...som tillader initiering af antiviral behandling. Hvis der efter 2 ugers behandling med 100 mg daglig ikke er opnået tilstrækkelig højt trombocyttal til, at antiviral terapi kan indledes, seponeres behandlingen. Behandlingen med eltrombopag afsluttes, når den antivirale terapi seponeres, medmindre andet taler imod dette. Bemærk: Erfaring savnes vedr. børn og unge 250 x 10 9 /l Seponer eltrombopag i mindst 1 uge. Forøg monitoreringen af trombocyttallet til to gange om ugen. Når trombocyttallet er ≤ 100 x 10 9 /l, genoptages behandlingen med 1 daglig dosis, der er nedsat med 50 mg. Den normale dosisjustering er 50 mg hver 2. uge indtil tilstrækkeligt højt trombocyttal. Hvis der efter 16 ugers behandling ikke er opnået et tilstrækkeligt højt trombocyttal, seponeres behandlingen. Bemærk: Behandlingen bør ikke initieres ved eksisterende cytogenetiske anomalier i kromosom...)
Eltrombopag "Zentiva" (...som tillader initiering af antiviral behandling. Hvis der efter 2 ugers behandling med 100 mg daglig ikke er opnået tilstrækkelig højt trombocyttal til, at antiviral terapi kan indledes, seponeres behandlingen. Behandlingen med eltrombopag afsluttes, når den antivirale terapi seponeres, medmindre andet taler imod dette. Bemærk: Erfaring savnes vedr. børn og unge 250 x 10 9 /l Seponer eltrombopag i mindst 1 uge. Forøg monitoreringen af trombocyttallet til to gange om ugen. Når trombocyttallet er ≤ 100 x 10 9 /l, genoptages behandlingen med 1 daglig dosis, der er nedsat med 50 mg. Den normale dosisjustering er 50 mg hver 2. uge indtil tilstrækkeligt højt trombocyttal. Hvis der efter 16 ugers behandling ikke er opnået et tilstrækkeligt højt trombocyttal, seponeres behandlingen. Bemærk: Behandlingen bør ikke initieres ved eksisterende cytogenetiske anomalier i kromosom...)
Eltrombopag Viatris (...som tillader initiering af antiviral behandling. Hvis der efter 2 ugers behandling med 100 mg daglig ikke er opnået tilstrækkelig højt trombocyttal til, at antiviral terapi kan indledes, seponeres behandlingen. Behandlingen med eltrombopag afsluttes, når den antivirale terapi seponeres, medmindre andet taler imod dette. Bemærk: Erfaring savnes vedr. børn og unge 250 x 10 9 /l Seponer eltrombopag i mindst 1 uge. Forøg monitoreringen af trombocyttallet til to gange om ugen. Når trombocyttallet er ≤ 100 x 10 9 /l, genoptages behandlingen med 1 daglig dosis, der er nedsat med 50 mg. Den normale dosisjustering er 50 mg hver 2. uge indtil tilstrækkeligt højt trombocyttal. Hvis der efter 16 ugers behandling ikke er opnået et tilstrækkeligt højt trombocyttal, seponeres behandlingen. Bemærk: Behandlingen bør ikke initieres ved eksisterende cytogenetiske anomalier i kromosom...)
Eltroxin® (...er. Suprafysiologiske niveauer af levothyroxin bør undgås, da det er forbundet med øget somatisk og psykiatrisk sygelighed og overdødelighed. Præmature nyfødte med meget lav fødse...)
Elvanse® (...som behandling i monoterapi). Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen og kriterierne for opstart af farmakologisk behandling skal være opfyldt: Opstartskriterier, børn og unge 6-17 år: Anvend ADHD medicin, som supplement til non-farmakologiske behandlingstiltag, hos børn og unge (6-17 år) med ADHD og væsentlig funktionsnedsættelse, hvis non-farmakologiske behandlingstiltag har utilstrækkelig effekt. Opstartskriterier, voksne: Overvej medicinsk behandling til ADHD hos voksne med væsentlig funktionsnedsættelse i flere livsområder pga. ADHD. Supplér med ikke-farmakologiske tiltag såsom...)
Empliciti (...rykt på myelomceller. Binding af antistoffet til SLAMF7 medfører celledød somfølge...)
Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Glenmark", komb. (...ionstabletter. Ved moderat nedsat nyrefunktion (GFR 30-49 ml/min.) skal nyrefunktionen følges meget tæt. Bør ikke anvendes samtidig med nefrotoksiske lægemidler, men hvis dette ik...)
Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Krka", komb. (...ionstabletter. Ved moderat nedsat nyrefunktion (GFR 30-49 ml/min.) skal nyrefunktionen følges meget tæt. Bør ikke anvendes samtidig med nefrotoksiske lægemidler, men hvis dette ik...)
Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Mylan", komb. (...ionstabletter. Ved moderat nedsat nyrefunktion (GFR 30-49 ml/min.) skal nyrefunktionen følges meget tæt. Bør ikke anvendes samtidig med nefrotoksiske lægemidler, men hvis dette ik...)
Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Stada", komb. (...ionstabletter. Ved moderat nedsat nyrefunktion (GFR 30-49 ml/min.) skal nyrefunktionen følges meget tæt. Bør ikke anvendes samtidig med nefrotoksiske lægemidler, men hvis dette ik...)
Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Teva", komb. (...ionstabletter. Ved moderat nedsat nyrefunktion (GFR 30-49 ml/min.) skal nyrefunktionen følges meget tæt. Bør ikke anvendes samtidig med nefrotoksiske lægemidler, men hvis dette ik...)
Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Zentiva", komb. (...ionstabletter. Ved moderat nedsat nyrefunktion (GFR 30-49 ml/min.) skal nyrefunktionen følges meget tæt. Bør ikke anvendes samtidig med nefrotoksiske lægemidler, men hvis dette ik...)
Enacecor, komb. (... risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan medføre hypoglykæmi ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig målin...)
Enacodan® (... risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan medføre hypoglykæmi ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig målin...)
Enalapril "Accord" (... risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan medføre hypoglykæmi ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig målin...)
Enalapril "Epione" (... risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan medføre hypoglykæmi ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig målin...)
Enalapril "Krka" (... risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan medføre hypoglykæmi ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig målin...)
Enalapril "Sandoz" (... risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan medføre hypoglykæmi ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig målin...)
Enalapril "Teva" (... risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan medføre hypoglykæmi ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig målin...)
Enalapril/Hydrochlorothiazide "Medical Valley", komb. (... risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan medføre hypoglykæmi ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig målin...)
Enalapril-Hydrochlorthiazid "Krka", komb. (... risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan medføre hypoglykæmi ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig målin...)
Enalaprilmaleat "2care4" (... risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan medføre hypoglykæmi ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig målin...)
Enhertu (...som i.v. infusion over 90minutter. Ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) Voksne. 5,4 mg/kg legemsvægt hver 3. uge som i.v. infusion over 90minutter. Ventrikelkræft Voksne. 6,4 mg/kg legemsvægt hver 3. uge som i.v. infusion over 90 minutter. Bemærk: Hvis den initiale støddosis tolereres, kan efterfølgende doser gives som...)
Enrylaze® (...som i.m. injektion eller i.v. infusion: I.m. injektion: Volumen pr. injektionssted må ikke overstige 2 ml ved legemsoverfladeareal > 0,5 m 2 og 1 ml ved legemsoverfladeareal < 0,5 m 2 . I.v. infusion: Infusionstid over 2 timer. Måling af asparaginaseaktivitet Der er individuelle variationer i asparaginaseaktivitet i serum (SAA-niveau) ved i.v. administration og optimale SAA-niveauer er ≥ 0,1 E/ml. Ved 48-timers i.v. administration, måles dalniveauer af SAA 48 timer efter hver dosering og inden efterfølgende dosis. Hvis SAA-niveauer ≥ 0,1 E/ml ikke kan opnås, skal der overvejes at skifte til i.m. administration. Ved i.v. administration mandag/onsdag/fredag måles dalniveauer af SAA 72 timer efter fredagens dosering og inden efterfølgende dosis mandag. Hvis SAA-niveauer ≥ 0,1 E/ml ikke kan opnås, skal der overvejes at skifte doseringsinterval til 48 timer og/eller til i.m. administration. Bemærk: Ved i.v. administration: Præmedicinering med paracetamol, en H1-receptorblokker og en H2-receptorblokker skal overvejes 30-60 min før i.v. administration, for at reducere infusionsrelaterede reaktioner. Der skal foreligge en negativ graviditetstest inden behandlingsstart af fertile kvinder. På grund af risiko for anafylaksi, som...)
Entacapone "Orion" (... 10 gange dgl. Levodopadosis skal undertiden reduceres med 10-30 % og efterjusteres de følge...)
Entacapone "Teva" (... 10 gange dgl. Levodopadosis skal undertiden reduceres med 10-30 % og efterjusteres de følge...)
Entacapone "Viatris" (... 10 gange dgl. Levodopadosis skal undertiden reduceres med 10-30 % og efterjusteres de følge...)
Entresto®, komb. (...gelmæssigt. Nyrearteriestenose. Der er indberettet intestinalt angioødem, med symptomer som mavesmerter, kvalme, opkastning og diarré der forsvandt efter seponering af angiotensin...)
Entyvio (...somhedsreaktioner i: ca. 2 timer efter 1. og 2. infusion ca. 1 time efter alle efterfølgende infusioner. Potentielt øget risiko for opportunistiske infektioner eller infektioner, som...)
Envarsus® (...som juice) af grapefrugt eller pomelo, øger koncentrationen af tacrolimus pga. nedsat clearance, hvilket kan medføre nyre- og/eller neurotoksicitet samt QTc-forlængelse. Hvis samtidig brug af stærke CYP3A4-hæmmere, fx clarithromycin, ikke kan undgås, anbefales det at springe tacrolimus-dosis over på dagen for initiering af den stærke CYP3A4-hæmmer samt at genoptage dosering af tacrolimus i nedsat dosis næste dag. Livstruende og dødelige hændelser ved samtidig brug af Paxlovid (nirmatrelvir, ritonavir) er registreret. CYP3A4-inducerende midler, fx carbamazepin, efavirenz, flucloxacillin, isoniazid, phenobarbital, rifabutin, rifampicin og naturlægemidler med perikon, nedsætter koncentrationen af tacrolimus pga. øget clearance, hvilket potentielt kan øge risikoen for transplantatafstødning. Transplantatfunktion monitoreres tæt. Se endvidere Tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Ved samtidig brug af tacrolimus og lægemidler der hæmmer P-glykoprotein (fx cannabidiol) ses forhøjet plasmakoncentration af tacrolimus, fordi biotilgængeligheden af tacrolimus øges pga. hæmning af det intestinale P-glykoprotein. Lansoprazol kan øge plasmakoncentrationen af tacrolimus. Virkningen af orale kontraceptiva kan nedsættes. Da tacrolimus kan give hyperkaliæmi eller forstærke en allerede eksisterende hyperkaliæmi, bør høj kaliumindtagelse eller kaliumbesparende diuretika (fx amilorid eller spironolacton) undgås. Tæt monitorering af serumkalium anbefales. Ændringer i leverfunktion under behandling med direkte aktive antivirale (DAA) midler mod hepatitis C kan påvirke tacrolimus' farmakokinetik. Derfor er det nødvendigt med tæt monitorering og dosisjustering af tacrolimus. Vaccinationer kan have nedsat effekt, og brug af levende, svækkede vacciner skal undgås. Samtidig brug af proliferative signalinhibitorer (mTOR-hæmmere) som sirolimus eller everolimus kan øge risikoen for mikroangiopati (inkl. hæmolytisk uræmisk syndrom og trombotisk trombocytopenisk purpura). Caspofungin kan reducere plasmakoncentrationerne af tacrolimus og øge risikoen for afstødning. Samtidig brug af tacrolimus og lægemidler, som...)
EpiPen® (...d låret i 3 sek. Efter injektionen masseres injektionsstedet i 10 sek. Se endvidere medfølge...)
Eptifibatide "Accord" (...Bolusindgift og efterfølgende i.v. infusion af vægtjusteret dosis medfører relativt konstant plasmakoncentration ...)
Epysqli® (...Der er set komplikationer somfølge af trombotisk mikroangiopati (TMA) efter bare 4 uger og op til 127 uger e...)
Equasym® Depot (...som afgift af den resterende mængde stof. Equasym® Depot og Equasym XL ; Kapslen er fremstillet således, at der initialt afgives 30 % aktivt stof efterfulgt af en langsom...)
Equasym XL (...som afgift af den resterende mængde stof. Equasym® Depot og Equasym XL ; Kapslen er fremstillet således, at der initialt afgives 30 % aktivt stof efterfulgt af en langsom...)
Erbitux® (...somhedsreaktioner under og 1 time efter infusionen. Patienten bør advares om muligheden for forsinket indtræden af disse reaktioner. Ved mild til moderat overfølsom...)
Erwinase (...itetstest inden behandlingsstart af fertile kvinder. På grund af risiko for anafylaksi, som kan forekomme efter den første eller efterfølgende dosis, skal genoplivningsudstyr være...)
Esbriet - Udgået: 08-12-2025 (...ævnligt - særligt ved tegn og symptomer på hyponatriæmi som kvalme, hovedpine og svimmelhed. Lysfølsomhed eller hudreaktioner Pga. risiko for fotosensibiliser...)
Escitalopram "Accord" (...som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Glaukom Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Angst Angsten kan forbigående intensiveres i starten af behandlingen. Der bør derfor startes med særligt lav dosis og langsom...)
Escitalopram "Bluefish" (...som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Glaukom Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Angst Angsten kan forbigående intensiveres i starten af behandlingen. Der bør derfor startes med særligt lav dosis og langsom...)
Escitalopram "Krka" (...som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Glaukom Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Angst Angsten kan forbigående intensiveres i starten af behandlingen. Der bør derfor startes med særligt lav dosis og langsom...)
Escitalopram "STADA" (...som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Glaukom Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Angst Angsten kan forbigående intensiveres i starten af behandlingen. Der bør derfor startes med særligt lav dosis og langsom...)
Escitalopram "Teva" (...som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Glaukom Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Angst Angsten kan forbigående intensiveres i starten af behandlingen. Der bør derfor startes med særligt lav dosis og langsom...)
Esketamine "Orifarm" (...r de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæs...)
Estradiol "Sandoz" (...sse samt udvikling af aterosklerose ved præmatur menopause. Lindrer gener somfølge...)
Estrofem® (...sse samt udvikling af aterosklerose ved præmatur menopause. Lindrer gener somfølge...)
Estrofem® mite (...sse samt udvikling af aterosklerose ved præmatur menopause. Lindrer gener somfølge...)
Estrogel® (...Absorberes let efter dermal applikation. Plasmakoncentrationen holdes ret konstant det følgende døgn. Steady-sate ses inden for 3-5 dage. Metaboliseres til estriol, estron og konj...)
Etindros, komb. (...il, makrolider (fx clarithromycin, erythromycin), diltiazem og større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo - se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450...)
Etoposid "Accord" (Hæmmer enzymet topoisomerase II. Bevirker enkeltstrengbrud på DNA og blokerer DNA-reparationen. Dette medfører hæmning af celledelingen og efterfølgende celledød.)
Etoposid "Ebewe" (Hæmmer enzymet topoisomerase II. Bevirker enkeltstrengbrud på DNA og blokerer DNA-reparationen. Dette medfører hæmning af celledelingen og efterfølgende celledød.)
Etoposid "Fresenius Kabi" (Hæmmer enzymet topoisomerase II. Bevirker enkeltstrengbrud på DNA og blokerer DNA-reparationen. Dette medfører hæmning af celledelingen og efterfølgende celledød.)
Etoricoxib "Krka" (...ortest mulig tid. Hvis man vil søge om enkelttilskud til selektive COX-2-hæmmere, skal følgende forhold belyses i ansøgningen: Patientens diagnose. Patientens behov for analgetisk...)
EURneffy® (...Voksne og børn med legemsvægt ≥ 30 kg: 1 dosis á 2 mg som næsespray ved første tegn på svær allergisk reaktion. Hvis der ikke ses klinisk bedring...)
Euthyrox® (...er. Suprafysiologiske niveauer af levothyroxin bør undgås, da det er forbundet med øget somatisk og psykiatrisk sygelighed og overdødelighed. Præmature nyfødte med meget lav fødse...)
Eviplera®, komb. (...efunktionen er derfor påkrævet. Hos patienter med risikofaktorer for renal dysfunktion, som samtidig er i højdosisbehandling med NSAID, er set tilfælde af nyresvigt. Tæt monitorer...)
Evo-Conti®, komb. (...følgende ca. 4 døgn holdes koncentrationen relativt konstant. Metaboliseres i leveren. Ved transdermal administration undgås dog førstepassage-metabolisme. Udskilles gennem nyrerne og med fæces. Norethisteronacetat Hydrolyseres ved penetration af huden til norethisteron. Maksimal plasmakoncentration efter ca. 24 timer, og de efterfølge...)
Evo-Sequi®, komb. (...følgende ca. 4 døgn holdes koncentrationen relativt konstant. Metaboliseres i leveren. Udskilles gennem nyrerne og med fæces. Norethisteronacetat Hydrolyseres ved penetration af huden til norethisteron. Maksimal plasmakoncentration efter ca. 24 timer, og de efterfølge...)
Evra®, komb. (...appliceres på mammae. Plastret skiftes én gang om ugen på samme ugedag i 3 på hinanden følgende uger, og der skal skiftes applikationssted. Derefter én uges pause, hvori der komme...)
Evrenzo® (...inges den glemte dosis over, og næste dosis tages på den næste planlagte dag. Herefter følge...)
EXBLIFEP®, komb. (...som et resultat af binding til og hæmning af penicillin-bindende proteiner (PBP’er). Cefepim er generelt stabil over for hydrolyse af klasse C AmpC- og klasse D OXA-48-enzymer. Mikrobiologisk virkningsspektrum Cefepim har effekt over for: Grampositive bakterier: Staphylococcus aureus (kun meticillin-følsom...)
EXDENSUR® (...En glemt dosis gives så hurtigt som muligt. Hvis der er gået mere end 1 måned fra det planlagte tidspunkt, skal de følgende...)
Exelon® (...rikulære overledningsforstyrrelser i hjertet. Monitorering af vægt Patientens vægt bør følges, da behandling med kolinesterasehæmmere kan øge risikoen for vægttab (NB: gastro-inte...)
Eylea (...som intravitreal injektion én gang om måneden i 3 på hinanden følgende måneder (5 på hinanden følgende måneder ved DME) efterfulgt af én injektion hver anden måned. Der er intet krav til overvågning mellem injektionerne. Behandlingsintervallet fastholdes på to måneder eller kan yderligere forlænges ved gradvis forlængelse (treat and extend regimen), hvor injektionsintervallerne forlænges med 2- eller 4-ugers tillægsperioder for at opnå stabile visuelle og/eller anatomiske undersøgelser. Ved sygdomsforværring skal behandlingsintervallerne afkortes i overensstemmelse med dette til et minimum på to måneder i løbet af de første 12 måneders behandling. Efter de første 12 måneders behandling kan behandlingsintervallet forlænges afhængig af effekten. Alternativt: 8 mg (0,07 ml) som intravitreal injektion én gang om måneden i 3 på hinanden følgende måneder. Injektionsintervallerne kan derefter forlænges op til hver 4. måned og derefter forlænges yderligere op til 5 måneder. Det korteste interval mellem 2 injektioner er 2 måneder i vedligeholdelsesfasen. Månedlige doser på 8 mg er ikke undersøgt ved mere end 3 på hinanden følgende doser. Det er nødvendigt at bruge hætteglas eller fyldt injektionssprøjte (114,3 mg/ml) til dosen på 8 mg. Bemærk: Sikkerhed og virkning af bilateral behandling med 114,3 mg/ml pr. øje er ikke undersøgt. Hvis behandling foretages i begge øjne samtidigt, kan dette føre til øget systemisk eksponering og dermed øge risikoen for systemiske bivirkninger. Maculaødem sekundært til RVO (grenveneokklusion eller centralveneokklusion) 2 mg (50 mikroliter) som intravitreal injektion én gang om måneden til maksimal visus er opnået, og/eller der ikke er tegn på sygdomsaktivitet. Behandlingsintervallet kan forlænges eller afkortes gradvis afhængig af effekten. Myopisk CNV 2 mg (50 mikroliter) som én enkelt intravitreal injektion. Der kan administreres yderligere doser tidligst efter en måned ved vedvarende sygdom. Gentagne episoder skal behandles som nye manifestationer af sygdommen. Præmaturitets-retinopati (ROP) 0,4 mg (10 mikroliter) som...)
Ezetimib/Simvastatin "Krka", komb. (...som hæmmer BCRP kan øge koncentrationen. For visse af midlerne bør dosis af simvastatin ikke overstige et bestemt niveau - se nedenfor. Kombination med ciclosporin og gemfibrozil er ligeledes kontraindiceret. Ved samtidig anvendelse af fusidin og HMG-CoA-reduktasehæmmere som simvastatin øges risikoen for myopati. Simvastatin skal normalt midlertidigt seponeres ved behandling med fusidin - simvastatinbehandlingen kan genoptages 7 dage efter sidste dosis fusidin. Ved kombination med en række midler, bør dosis af simvastatin ikke overstige bestemte niveauer, på grund af øget risiko for bl.a. myopati: Fibrater bortset fra gemfibrozil (kontraindiceret); højst anbefalede simvastatindosis er 10 mg (specialistopgave) Amiodaron, amlodipin, diltiazem, elbasvir, grazoprevir og verapamil; højst anbefalede simvastatindosis er 20 mg Nicotinsyre > 1g/dgl.; højst anbefalede simvastatindosis er 20 mg (bør helt undgås ved patienter af asiatisk herkomst) Ticagrelor; højst anbefalede simvastatindosis er 40 mg. Simvastatin øger virkningen af vitamin K-antagonister . Samtidig indtagelse af større mængder (herunder som...)
Fabhalta® (Glemt dosis skal straks tages, også selvom der er kort tid til næste dosis. Normal doseringsplan skal derefter altid følges.)
Fampyra® (...is skal det sædvanlige doseringsregime stadig følges, og der må ikke gives dobbeltdosis som...)
Farpenta® (...somhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE, fx høj alder, familiær disposition, adipositas, venøs insufficiens, varicer, maligne tumorer, immobilisering, rygning, antitrombin mangel. Risiko for antikolinerg belastning Olanzapin er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksom...)
Farydak (...ed moderat nedsat leverfunktion. Erfaring savnes ved stærkt nedsat leverfunktion. Efterfølge...)
Felodin (...koronarkar og øger blodgennemstrømningen og den myokardielle iltforsyning somfølge af dilatationen af både epikardielle arterier og arterioler. Felodipins n...)
Felodipin "HEXAL" (...koronarkar og øger blodgennemstrømningen og den myokardielle iltforsyning somfølge af dilatationen af både epikardielle arterier og arterioler. Felodipins n...)
Felodipin "Holsten" (...koronarkar og øger blodgennemstrømningen og den myokardielle iltforsyning somfølge af dilatationen af både epikardielle arterier og arterioler. Felodipins n...)
Felodipin "Teva" (...koronarkar og øger blodgennemstrømningen og den myokardielle iltforsyning somfølge af dilatationen af både epikardielle arterier og arterioler. Felodipins n...)
Femanor®, komb. (...g tidlig udvikling af aterosklerose ved præmatur menopause. Lindrer gener somfølge af ustabil og svingende østrogenproduktion i klimakteriet. Norethisterona...)
Femicept, komb. (...il, makrolider (fx clarithromycin, erythromycin), diltiazem og større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo - se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450...)
Femistad, komb. (...il, makrolider (fx clarithromycin, erythromycin), diltiazem og større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo - se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450...)
Fentanyl "B. Braun" (...r de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæs...)
Fentanyl "Hameln" (...r de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæs...)
Fentanyl "Kalceks" (...r de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæs...)
Fentanyl "Orion" (... Børn . På børn anbefales øvre del af ryggen som applikationssted. Bør kun administreres til børn (2-16 år), som allerede behandles med mindst 30 mg orale mo...)
Fentanyl "Sandoz" (... Børn . På børn anbefales øvre del af ryggen som applikationssted. Bør kun administreres til børn (2-16 år), som allerede behandles med mindst 30 mg orale mo...)
Fentanyl Carefarm - Udgået: 16-02-2026 (... Børn . På børn anbefales øvre del af ryggen som applikationssted. Bør kun administreres til børn (2-16 år), som allerede behandles med mindst 30 mg orale mo...)
Feraccru (Hæmokromatose og andre syndromer med jernophobning Gentagne blodtransfusioner med heraf følgende jernophobning.)
Ferinject® (...tilslutning til intravenøs jernbehandling under graviditeten - formentlig somfølge af en hypersensitivitetsreaktion hos moder. EMA har vurderet, at anvendel...)
Ferriprox® (...eres dgl. Efter bedring af blodbilledet bør det kontrolleres fuldstændigt ugentligt de følgende 3 uger. Fornyet behandling anbefales ikke. En velcheleret patient har P-ferritin < ...)
Fetcroja (...som en siderofor. Udover passiv diffusion gennem porinkanaler i den ydre membran er cefiderocol i stand til at binde til ekstracellulært frit jern via dets siderofor-sidekæde, hvilket muliggør aktiv transport ind i det periplasmatiske rum i Gramnegative bakterier via siderofor-optagelsessystemerne. Cefiderocol binder dernæst til penicillinbindende proteiner (PBP'er), hvilket hæmmer bakteriel peptidoglycan-cellevægssyntese og fører til cellelysis og død. Antibakteriel aktivitet mod specifikke patogener In vitro -studier tyder på, at de følgende patogener vil være følsom...)
Fiasp® (...-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved alkoholindtagelse og ved anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider ...)
Fibclot® (...somfølger: Dosis (mg/kg legemsvægt) = [målkoncentration (g/l) - målt koncentration (g/l)] / 0,018 (g/l pr. mg/kg legemsvægt) Pædiatrisk population Ved kirurgiske indgreb eller behandling af blødningsepisoder skal dosis hos børn < 12 år beregnes somfølger: Dosis (mg/kg legemsvægt) = [målkoncentration (g/l) - målt koncentration (g/l)] / 0,014 (g/l pr. mg/kg legemsvægt) Indgivelse : Gives som langsom...)
Fibryga® - Udgået: 25-05-2026 (...somfølger: Dosis (mg/kg legemsvægt) = [målkoncentration (g/l) - målt koncentration (g/l)] / 0,018 (g/l pr. mg/kg legemsvægt) Pædiatrisk population Ved kirurgiske indgreb eller behandling af blødningsepisoder skal dosis hos børn < 12 år beregnes somfølger: Dosis (mg/kg legemsvægt) = [målkoncentration (g/l) - målt koncentration (g/l)] / 0,014 (g/l pr. mg/kg legemsvægt) Bemærk: Gives som...)
Finail® (...ig. Det angrebne neglevæv files grundigt med den medfølgende neglefil. Neglen renses med en af de medfølgende renseservietter. Neglelakken påføres hele neglen...)
Finlee (...som Steven-Johnsons syndrom under behandling med dabrafenib i kombination med trametinib. Hudundersøgelse anbefales før behandlingsstart, hver måned under behandlingen samt op til 6 måneder efter seponering. Patienten skal instrueres i at kontakte lægen ved tegn på alvorlig hudreaktion. Risikofaktorer for GI-perforation Tilfælde af colitis, enterocolitis og gastro-intestinal perforation er forekommet. Forsigtighed ved risikofaktorer for gastro-intestinal perforation som fx divertikulitis, metastaser i mave-tarm-kanalen og anvendelse af visse lægemidler (fx NSAID). Ved kombinationsbehandling med dabrafenib er registreret: Tilfælde af hæmofagocytisk lymfohistiocytose (HLH). Hvis HLH bekræftes, seponeres behandling og relevant behandling for HLH opstartes. Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Komplikationer ved strålebehandling Der er rapporteret tilfælde af radiation recall syndrom og øget følsomhed for stråling hos patienter, der har fået strålebehandling før, under eller efter behandling med dabrafenib eller i kombination med trametinib. Dabrafenib bør anvendes med forsigtighed ved samtidig eller sekventiel strålebehandling. Hjælpestoffer Indhold af benzylalkohol. Finlee dispergible tabletter indeholder benzylalkohol der kan give overfølsom...)
Fintepla® (...følgende ekkokardiografi udføres oftere for at monitorere anomalien, og fordele og ulemper ved fortsat behandling skal vurderes. Ved tegn på pulmonal arteriel hypertension bør en ny ekkokardiografi udføres inden for 3 måneder. Ved mellemstor sandsynlighed for pulmonal arteriel hypertension (ifølge...)
Fixopost, komb. (...somfølge af nedsat kammervandsproduktion. Har ingen signifikant sympatomimetisk, direkte myokardinal-nedsættende eller lokalbedøvende (membranstabiliserende) virkning. Virkningen indtræder normalt efter ca. 20 minutter. Maksimal reduktion af det intraokulære tryk opnås efter 1-2 timer, og signifikant trykreduktion opretholdes i 12 timer. Latanoprost Prostaglandin F2-analog. Selektiv prostaglandin FP-receptoragonist, som...)
Flexilev, komb. (...ing af levodopa, overvejende i den intestinale mucosa. Dermed øges mængden af levodopa, som er tilgængelig for transport igennem blod-hjernebarrieren med efterfølgende omdannelse ...)
Flixabi (...følge Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi's anbefalinger indgives infliximab på følgende måde: 1.-3. gang gives infusionen over 2 timer, patienten tilrådes at vente 0-60 minutter efter indgift for at observere for allergisk reaktion herefter gives infusionen over 30 min uden observationstid. Reumatoid artritis Voksne 3 mg/kg legemsvægt Behandlingen gentages 2 uger og 6 uger efter første infusion og herefter hver 8. uge. Anvendes i kombination med methotrexat. Spondylartritis Voksne 5 mg/kg legemsvægt Behandlingen gentages 2 uger og 6 uger efter første infusion og herefter hver 6.-8. uge. Psoriasis og psoriasis artritis Voksne 5 mg/kg legemsvægt Behandlingen gentages 2 uger og 6 uger efter første infusion og herefter hver 8. uge. Behandlingen bør give respons inden for 14 uger (4 doser), i modsat fald bør behandlingen seponeres. Bemærk for Reumatologiske indikationer: Ifølge Dansk Reumatologisk Selskab (5286) indgives infliximab på følge...)
Fluanxol® (...oemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Ældre Forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øg...)
Fluanxol® Depot (...oemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Ældre Forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øg...)
Fluconazol "Fresenius Kabi" (...somal amphotericin B 3 mg/kg/dgl. og flucytosin 25 mg/kg 4 gange dgl. i 2 uger. 2. valgs behandling. I udviklingslande anvendes følgende regime med gode resultater: Liposomal amphotericin B 10 mg/kg/, som én enkelt dosis kombineret med 2 ugers behandling med flucytosin 25 mg/kg 4 gange dgl. og fluconazol 1200 mg dgl. Konsoliderende behandling: Fluconazol 400-800 mg dgl. i 8 uger. Vedligeholdelsesbehandling: Fluconazol 200 mg dgl. ca. i 12 mdr, afhængig af konkret immun-parese vurdering. Børn > 4 uger Initialbehandling , første 2 uger: Liposomal amphotericin B 3 mg/kg/dgl. og flucytosin 25 mg/kg 4 gange dgl. i 2 uger. Konsoliderende behandling: Fluconazol 12 mg/kg (maksimum 800 mg) dgl. i 8 uger. Vedligeholdelsesbehandling: Fluconazol 6 mg/kg dgl. (maksimum 800 mg). Forebyggelse af tilbagefald af kryptokokmeningitis Voksne. 200 mg dgl. Børn > 4 uger. 6 mg/kg legemsvægt dgl. og højst 400 mg dgl. Systemiske mykoser Voksne. Sædvanligvis 800 mg 1. dag, derefter 400 mg dgl. Kan øges til 800 mg dgl. ved meningitis/ livstruende infektion . Børn > 4 uger. 6 mg/kg legemsvægt dgl. fordelt på 2 doser. Børn 3-4 uger. Samme dosis som børn > 4 uger, men givet hver 2. døgn (dvs. 48 timer mellem hver dosis). Børn 1-2 uger. Samme dosis som børn > 4 uger, men givet hver 3. døgn (dvs. 72 timer mellem hver dosis). Behandlingsvarighed min. 2 uger efter sidste positive bloddyrkning, se behandlingsvejledning i Systemiske svampeinfektioner , Invasiv candidiasis og Invasiv aspergillose . Bemærk: Dosis indgives som langsom...)
Fludara® - Udgået: 16-03-2026 (Voksne 40 mg/m 2 legemsoverflade/døgn i 5 på hinanden følgende dage hver 28. dag. Beregn overfladeareal og arealbestemt dosis her:)
Fluorescein Paranova (...ng til det nødvendige genoplivningsudstyr, som først og fremmest skal baseres på en sekundær intravenøs adgang, som muliggør genoprettelse af plasmavolumen (v...)
Fluorid "Morningside" (...ængig af vurderet cariesrisiko. Bemærk: Må ikke synkes. Skyl ikke munden med vand efterfølgende, da det reducerer fluoridkoncentrationen. Højfluorid tandpasta bør ikke anvendes ti...)
Fluoxetin "Epione Medicine" (...som en almindelig bivirkning hos børn og unge. Regelmæssig kontrol for tegn på mani/hypomani anbefales. Diabetes Risiko for hypoglykæmi hos patienter med diabetes under behandlingen. Hyperglykæmi er forekommet efter seponering. Epilepsi og kramper SSRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Glaukom Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Angst Angsten kan forbigående intensiveres i starten af behandlingen. Der bør derfor startes med særligt lav dosis og langsom dosisøgning hos patienter med angst. Risiko for allergiske reaktioner Alvorlige allergiske reaktioner er forekommet. Bør derfor seponeres ved tegn på allergi (fx hududslæt) med ukendt årsag. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet, se afsnit om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Ekg kan overvejes inden behandlingen ved hjertesygdom. Risiko for hyponatriæmi Forsigtighed ved risikofaktorer for hyponatriæmi (fx ældre, levercirrose, SIADH). Seponering bør overvejes ved hyponatriæmi. Risiko for knoglebrud Hos patienter over 50 år er der set øget forekomst af knoglebrud ved behandling med SSRI. Undersøgelser tyder på, at SSRI kan mindske knoglemassen og dermed øge risikoen for knoglebrud. Mindskning af knoglemassen er imidlertid også iagttaget ved ubehandlet depression. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også for at sikre compliance. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved tidligere suicidaladfærd. Evt. indhold af benzylalkohol Dispergible tabletter indeholder benzylalkohol der kan give overfølsom...)
Fluoxetin "HEXAL" (...som en almindelig bivirkning hos børn og unge. Regelmæssig kontrol for tegn på mani/hypomani anbefales. Diabetes Risiko for hypoglykæmi hos patienter med diabetes under behandlingen. Hyperglykæmi er forekommet efter seponering. Epilepsi og kramper SSRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Glaukom Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Angst Angsten kan forbigående intensiveres i starten af behandlingen. Der bør derfor startes med særligt lav dosis og langsom dosisøgning hos patienter med angst. Risiko for allergiske reaktioner Alvorlige allergiske reaktioner er forekommet. Bør derfor seponeres ved tegn på allergi (fx hududslæt) med ukendt årsag. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet, se afsnit om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Ekg kan overvejes inden behandlingen ved hjertesygdom. Risiko for hyponatriæmi Forsigtighed ved risikofaktorer for hyponatriæmi (fx ældre, levercirrose, SIADH). Seponering bør overvejes ved hyponatriæmi. Risiko for knoglebrud Hos patienter over 50 år er der set øget forekomst af knoglebrud ved behandling med SSRI. Undersøgelser tyder på, at SSRI kan mindske knoglemassen og dermed øge risikoen for knoglebrud. Mindskning af knoglemassen er imidlertid også iagttaget ved ubehandlet depression. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også for at sikre compliance. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved tidligere suicidaladfærd. Evt. indhold af benzylalkohol Dispergible tabletter indeholder benzylalkohol der kan give overfølsom...)
Fluoxetin "Nordic Prime" - Udgået: 30-03-2026 (...som en almindelig bivirkning hos børn og unge. Regelmæssig kontrol for tegn på mani/hypomani anbefales. Diabetes Risiko for hypoglykæmi hos patienter med diabetes under behandlingen. Hyperglykæmi er forekommet efter seponering. Epilepsi og kramper SSRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Glaukom Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Angst Angsten kan forbigående intensiveres i starten af behandlingen. Der bør derfor startes med særligt lav dosis og langsom...)
Fluoxetin "Orifarm" (...som en almindelig bivirkning hos børn og unge. Regelmæssig kontrol for tegn på mani/hypomani anbefales. Diabetes Risiko for hypoglykæmi hos patienter med diabetes under behandlingen. Hyperglykæmi er forekommet efter seponering. Epilepsi og kramper SSRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Glaukom Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Angst Angsten kan forbigående intensiveres i starten af behandlingen. Der bør derfor startes med særligt lav dosis og langsom...)
Fluoxetin "Paranova" - Udgået: 22-12-2025 (...som en almindelig bivirkning hos børn og unge. Regelmæssig kontrol for tegn på mani/hypomani anbefales. Diabetes Risiko for hypoglykæmi hos patienter med diabetes under behandlingen. Hyperglykæmi er forekommet efter seponering. Epilepsi og kramper SSRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Glaukom Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Angst Angsten kan forbigående intensiveres i starten af behandlingen. Der bør derfor startes med særligt lav dosis og langsom dosisøgning hos patienter med angst. Risiko for allergiske reaktioner Alvorlige allergiske reaktioner er forekommet. Bør derfor seponeres ved tegn på allergi (fx hududslæt) med ukendt årsag. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet, se afsnit om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Ekg kan overvejes inden behandlingen ved hjertesygdom. Risiko for hyponatriæmi Forsigtighed ved risikofaktorer for hyponatriæmi (fx ældre, levercirrose, SIADH). Seponering bør overvejes ved hyponatriæmi. Risiko for knoglebrud Hos patienter over 50 år er der set øget forekomst af knoglebrud ved behandling med SSRI. Undersøgelser tyder på, at SSRI kan mindske knoglemassen og dermed øge risikoen for knoglebrud. Mindskning af knoglemassen er imidlertid også iagttaget ved ubehandlet depression. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også for at sikre compliance. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved tidligere suicidaladfærd. Evt. indhold af benzylalkohol Dispergible tabletter indeholder benzylalkohol der kan give overfølsom...)
Fluoxetin "Viatris" (...som en almindelig bivirkning hos børn og unge. Regelmæssig kontrol for tegn på mani/hypomani anbefales. Diabetes Risiko for hypoglykæmi hos patienter med diabetes under behandlingen. Hyperglykæmi er forekommet efter seponering. Epilepsi og kramper SSRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Glaukom Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Angst Angsten kan forbigående intensiveres i starten af behandlingen. Der bør derfor startes med særligt lav dosis og langsom...)
Fluoxetine "Orion" (...som en almindelig bivirkning hos børn og unge. Regelmæssig kontrol for tegn på mani/hypomani anbefales. Diabetes Risiko for hypoglykæmi hos patienter med diabetes under behandlingen. Hyperglykæmi er forekommet efter seponering. Epilepsi og kramper SSRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Glaukom Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Angst Angsten kan forbigående intensiveres i starten af behandlingen. Der bør derfor startes med særligt lav dosis og langsom...)
Flutiform, komb. (...som efterfølgende spyttes ud for at nedsætte systemiske effekter. Infektioner i luftvejene Forsigtighed ved lungetuberkulose og ved svampe eller virusinfektioner i luftvejene. Risiko for forværring pga. immunosuppression. Binyrebarkfunktionen Ved høje doser kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som...)
Fluzap (...som en almindelig bivirkning hos børn og unge. Regelmæssig kontrol for tegn på mani/hypomani anbefales. Diabetes Risiko for hypoglykæmi hos patienter med diabetes under behandlingen. Hyperglykæmi er forekommet efter seponering. Epilepsi og kramper SSRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Glaukom Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Angst Angsten kan forbigående intensiveres i starten af behandlingen. Der bør derfor startes med særligt lav dosis og langsom...)
Fontex® - Udgået: 08-12-2025 (...som en almindelig bivirkning hos børn og unge. Regelmæssig kontrol for tegn på mani/hypomani anbefales. Diabetes Risiko for hypoglykæmi hos patienter med diabetes under behandlingen. Hyperglykæmi er forekommet efter seponering. Epilepsi og kramper SSRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Glaukom Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Angst Angsten kan forbigående intensiveres i starten af behandlingen. Der bør derfor startes med særligt lav dosis og langsom dosisøgning hos patienter med angst. Risiko for allergiske reaktioner Alvorlige allergiske reaktioner er forekommet. Bør derfor seponeres ved tegn på allergi (fx hududslæt) med ukendt årsag. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet, se afsnit om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Ekg kan overvejes inden behandlingen ved hjertesygdom. Risiko for hyponatriæmi Forsigtighed ved risikofaktorer for hyponatriæmi (fx ældre, levercirrose, SIADH). Seponering bør overvejes ved hyponatriæmi. Risiko for knoglebrud Hos patienter over 50 år er der set øget forekomst af knoglebrud ved behandling med SSRI. Undersøgelser tyder på, at SSRI kan mindske knoglemassen og dermed øge risikoen for knoglebrud. Mindskning af knoglemassen er imidlertid også iagttaget ved ubehandlet depression. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også for at sikre compliance. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved tidligere suicidaladfærd. Evt. indhold af benzylalkohol Dispergible tabletter indeholder benzylalkohol der kan give overfølsom...)
Fosrenol® (... og derefter jævnligt. P-calcium følges under behandlingen. Forsigtighed ved patienter, som er prædisponerede for gastro-intestinal obstruktion, ileus, subileus og perforering fx ...)
Fostimon® Set - Udgået: 13-04-2026 (...Hypofyseinsufficiens somfølge af tumor Tilstande hvor østrogenpåvirkning er kontraindiceret, fx brystkr...)
Fotil®, komb. (...som resulterer i øget pres på sclerasporen, hvilket åbner kammervinklen, således at kammervandsgennemstrømningen øges. Virkningen indtræder efter 10-15 minutter og varer 6-8 timer. Timolol β 1 - og β 2 -adrenoceptorantagonist, der nedsætter det intraokulære tryk sandsynligvis somfølge...)
Froidir (...som ved behandlingsstart (dvs. indledningsvist én gang om ugen). Leverfunktionen Ved stabil leversygdom udføres regelmæssig kontrol af leverfunktionen. Opstår der mistanke om leversygdom under behandlingen, kontrolleres leverfunktionen. Ved klinisk relevant påvirkning af leverfunktionen eller ved symptomer på icterus seponeres behandlingen og må kun genoptages ved normale levertal og under monitorering af leverfunktionen. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Pauser i behandlingen Clozapin elimineres hurtigt på grund af den korte halveringstid. Efter ca. 60 timer er stort set alt stof udskilt. Ved pauser eller non-compliance på mere end 48 timer bør genoptagelse af clozapinbehandlingen derfor ske ved langsom optrapning som i begyndelsen af en behandling og med samme kontrol af hjerte- og knoglemarvsfunktion. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Risiko for myokarditis/kardiomyopati og arytmi Ved mistanke om myokarditis eller kardiomyopati seponeres behandlingen og patienten henvises til kardiolog. Patienten instrueres i at kontakte lægen ved tegn på myokarditis/kardiomyopati (fx palpitationer, brystsmerter, dyspnø/takypnø, uforklarlig træthed). Risikoen for myokarditis/kardiomyopati synes størst i de første 2 måneder af behandlingen. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og der bør tages ekg før og løbende under behandlingen behandlingen (fx ugentligt de første 4 uger og derefter hvert halve år). Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlig og livstruende lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS) ved behandling med clozapin. Ved tegn eller symptomer på DRESS skal behandlingen seponeres og må ikke genoptages. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. På grund af risiko for tromboemboli bør immobilisering undgås. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med clozapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Forsigtighed til ældre over 60 år - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension og antikolinerge bivirkninger. Risiko for antikolinerg belastning Clozapin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksom...)
Fulvestrant "Accord" (...g dosis på 500 mg 2 uger efter initialdosis. Bemærk: Dosis indgives langsomt i.m. som to på hinanden følgende injektioner à 5 ml - én i hver side af kroppen....)
Fulvestrant "Ever Pharma" (...g dosis på 500 mg 2 uger efter initialdosis. Bemærk: Dosis indgives langsomt i.m. som to på hinanden følgende injektioner à 5 ml - én i hver side af kroppen....)
Fulvestrant "Medical Valley" (...g dosis på 500 mg 2 uger efter initialdosis. Bemærk: Dosis indgives langsomt i.m. som to på hinanden følgende injektioner à 5 ml - én i hver side af kroppen....)
Fulvestrant "Reddy" (...g dosis på 500 mg 2 uger efter initialdosis. Bemærk: Dosis indgives langsomt i.m. som to på hinanden følgende injektioner à 5 ml - én i hver side af kroppen....)
Fulvestrant "Stada" (...g dosis på 500 mg 2 uger efter initialdosis. Bemærk: Dosis indgives langsomt i.m. som to på hinanden følgende injektioner à 5 ml - én i hver side af kroppen....)
Gabafarm (...g én gang dgl. i 3 dage. Herefter fortsættes med 300 mg 2 gange dgl. i 3 dage med efterfølgende gradvis øgning med 300 mg hver 3. dag til slutdosis på 600-900 mg 3-4 gange dgl. (6...)
Gabamed (...g én gang dgl. i 3 dage. Herefter fortsættes med 300 mg 2 gange dgl. i 3 dage med efterfølgende gradvis øgning med 300 mg hver 3. dag til slutdosis på 600-900 mg 3-4 gange dgl. (6...)
Gabapenstad (...g én gang dgl. i 3 dage. Herefter fortsættes med 300 mg 2 gange dgl. i 3 dage med efterfølgende gradvis øgning med 300 mg hver 3. dag til slutdosis på 600-900 mg 3-4 gange dgl. (6...)
Gabapentin "2care4" filmovertrukne tabletter (...g én gang dgl. i 3 dage. Herefter fortsættes med 300 mg 2 gange dgl. i 3 dage med efterfølgende gradvis øgning med 300 mg hver 3. dag til slutdosis på 600-900 mg 3-4 gange dgl. (6...)
Gabapentin "2care4" hårde kapsler (...g én gang dgl. i 3 dage. Herefter fortsættes med 300 mg 2 gange dgl. i 3 dage med efterfølgende gradvis øgning med 300 mg hver 3. dag til slutdosis på 600-900 mg 3-4 gange dgl. (6...)
Gabapentin "Accord" (...g én gang dgl. i 3 dage. Herefter fortsættes med 300 mg 2 gange dgl. i 3 dage med efterfølgende gradvis øgning med 300 mg hver 3. dag til slutdosis på 600-900 mg 3-4 gange dgl. (6...)
Gabapentin "Carefarm" (...g én gang dgl. i 3 dage. Herefter fortsættes med 300 mg 2 gange dgl. i 3 dage med efterfølgende gradvis øgning med 300 mg hver 3. dag til slutdosis på 600-900 mg 3-4 gange dgl. (6...)
Gabapentin "Nordic Prime" (...g én gang dgl. i 3 dage. Herefter fortsættes med 300 mg 2 gange dgl. i 3 dage med efterfølgende gradvis øgning med 300 mg hver 3. dag til slutdosis på 600-900 mg 3-4 gange dgl. (6...)
Gabapentin "Orifarm" (...g én gang dgl. i 3 dage. Herefter fortsættes med 300 mg 2 gange dgl. i 3 dage med efterfølgende gradvis øgning med 300 mg hver 3. dag til slutdosis på 600-900 mg 3-4 gange dgl. (6...)
Gabapentin "Orion" (...g én gang dgl. i 3 dage. Herefter fortsættes med 300 mg 2 gange dgl. i 3 dage med efterfølgende gradvis øgning med 300 mg hver 3. dag til slutdosis på 600-900 mg 3-4 gange dgl. (6...)
Gabapentin "Sandoz" (...g én gang dgl. i 3 dage. Herefter fortsættes med 300 mg 2 gange dgl. i 3 dage med efterfølgende gradvis øgning med 300 mg hver 3. dag til slutdosis på 600-900 mg 3-4 gange dgl. (6...)
Gabapentin "Strides" (...g én gang dgl. i 3 dage. Herefter fortsættes med 300 mg 2 gange dgl. i 3 dage med efterfølgende gradvis øgning med 300 mg hver 3. dag til slutdosis på 600-900 mg 3-4 gange dgl. (6...)
Gabapentin "Teva" (...g én gang dgl. i 3 dage. Herefter fortsættes med 300 mg 2 gange dgl. i 3 dage med efterfølgende gradvis øgning med 300 mg hver 3. dag til slutdosis på 600-900 mg 3-4 gange dgl. (6...)
Gabapentin "Viatris" (...g én gang dgl. i 3 dage. Herefter fortsættes med 300 mg 2 gange dgl. i 3 dage med efterfølgende gradvis øgning med 300 mg hver 3. dag til slutdosis på 600-900 mg 3-4 gange dgl. (6...)
Gabaprozap (...g én gang dgl. i 3 dage. Herefter fortsættes med 300 mg 2 gange dgl. i 3 dage med efterfølgende gradvis øgning med 300 mg hver 3. dag til slutdosis på 600-900 mg 3-4 gange dgl. (6...)
Gabaratio (...g én gang dgl. i 3 dage. Herefter fortsættes med 300 mg 2 gange dgl. i 3 dage med efterfølgende gradvis øgning med 300 mg hver 3. dag til slutdosis på 600-900 mg 3-4 gange dgl. (6...)
Gablofen® (...som enkelt testdosis, bolusinjektion (via spinalt kateter eller intratekalt kateter) eller kontinuerligt ved anvendelse af implanterbar pumpe. På grund af stor individuel variation i de effektive terapeutiske doser skal hver patient gennemgå en initial screeningfase med intratekal bolusinjektion efterfulgt af en meget omhyggelig individuel dosistitrering, før vedligeholdelsesbehandling påbegyndes. Initial testdosis. Sædvanligvis 50 (75) mikrogram administreret via spinalt kateter eller intratekalt kateter. Dosis øges med 25 mikrogram hver 24. time, indtil et respons af 4-8 timers varighed er nået. Dosis bør gives over mindst 1 min. Ved indgift af første dosis skal genoplivningsudstyr være klar til brug. Hos patienterne skal der ses et udtalt fald i muskeltonus og/eller frekvens og/eller sværhedsgrad af spasmerne for at komme i betragtning til behandling. Patienter, som ikke responderer på 100 mikrogram testdosis, bør ikke gives højere doser eller indstilles til behandling med kontinuerlig intratekal infusion. Dosistitrering. Den initiale dosis af baclofen beregnes ved at fordoble den testdosis, som gav en positiv effekt, og denne dosis administreres over 24 timer, medmindre effekten af testdosis holdt sig i mere end 12 timer. I dette tilfælde bør den daglige startdosis være testdosis administreret over 24 timer. Dosis må ikke øges i de første 24 timer. Derefter øges dosis langsom...)
Gadovist (...som skal scannes mange gange. MRA Legemsvægt 75 kg: 10-20 ml. Helkrops-MRI Voksne Sædvanligvis 0,1 mmol/kg legemsvægt. Bemærk: Nyfødte og børn < 1 år. Somfølge...)
Galantamin "Krka" (...som elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi og strukturel hjertesygdom. Risiko for kramper Udvikling af kramper er set under behandling med galantamin. Forsigtighed ved nedsat krampetærskel. Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige hudreaktioner som fx Stevens-Johnsons syndrom ved behandling med galantamin. Ved symptomer på alvorlige hudreaktioner bør behandlingen seponeres. Urinvejsobstruktion Kolinerge midler kan medføre blæreobstruktion. Opmærksom...)
Galantamin "Nordic Prime" (...som elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi og strukturel hjertesygdom. Risiko for kramper Udvikling af kramper er set under behandling med galantamin. Forsigtighed ved nedsat krampetærskel. Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige hudreaktioner som fx Stevens-Johnsons syndrom ved behandling med galantamin. Ved symptomer på alvorlige hudreaktioner bør behandlingen seponeres. Urinvejsobstruktion Kolinerge midler kan medføre blæreobstruktion. Opmærksom...)
Galantamin "Stada" (...som elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi og strukturel hjertesygdom. Risiko for kramper Udvikling af kramper er set under behandling med galantamin. Forsigtighed ved nedsat krampetærskel. Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige hudreaktioner som fx Stevens-Johnsons syndrom ved behandling med galantamin. Ved symptomer på alvorlige hudreaktioner bør behandlingen seponeres. Urinvejsobstruktion Kolinerge midler kan medføre blæreobstruktion. Opmærksom...)
Galantamin Carefarm (...som elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi og strukturel hjertesygdom. Risiko for kramper Udvikling af kramper er set under behandling med galantamin. Forsigtighed ved nedsat krampetærskel. Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige hudreaktioner som fx Stevens-Johnsons syndrom ved behandling med galantamin. Ved symptomer på alvorlige hudreaktioner bør behandlingen seponeres. Urinvejsobstruktion Kolinerge midler kan medføre blæreobstruktion. Opmærksom...)
Ganciclovir "Oresund Pharma" (...å betragtes som et potentielt karcinogen. Følgende kontrolleres tæt under behandlingen, hyppigere ved nedsat nyrefunktion og hos mindre børn (som har højere ...)
Ganfort®, komb. (...somfølge af nedsat kammervandsproduktion. Har ingen signifikant sympatomimetisk, direkte myokardinal-nedsættende eller lokalbedøvende (membranstabiliserende) virkning. Bimatoprost Prostaglandin F2-analog. Selektiv prostaglandin FP-receptoragonist, som...)
Gangiden®, komb. (...følgende tilfælde: patienter i opioidbehandling eller anden stærkt obstiperende medicinsk behandling svært immobile patienter med obstipation, fx kørestolsbundne patienter eller patienter med følger efter apopleksia cerebri patienter, hvis alvorlige grundsygdom giver obstipation patienter med obstipation somfølge af kirurgisk indgreb i mave-/tarmkanalen eller følge...)
Gazyvaro (...ngsantigen CD20, som findes på normale og maligne B-celler. Binding af antistoffet til CD20 medfører celledød somfølge af antistofafhæn...)
Gentacoll® (...otoksicitet, inkl. døvhed, har været rapporteret for ældre udgåede aminoglykosider og ifølge producenten også for gentamicin. Renal dysplasi hos et barn efter behandling i 1. trim...)
Gentamicin "B. Braun" (...otoksicitet, inkl. døvhed, har været rapporteret for ældre udgåede aminoglykosider og ifølge producenten også for gentamicin. Renal dysplasi hos et barn efter behandling i 1. trim...)
Gentamicin "Macure" (...otoksicitet, inkl. døvhed, har været rapporteret for ældre udgåede aminoglykosider og ifølge producenten også for gentamicin. Renal dysplasi hos et barn efter behandling i 1. trim...)
Gentamicin "Panpharma" (...otoksicitet, inkl. døvhed, har været rapporteret for ældre udgåede aminoglykosider og ifølge producenten også for gentamicin. Renal dysplasi hos et barn efter behandling i 1. trim...)
Genvoya®, komb. (...som led i behandling af HIV-infektion, bør ikke initieres under graviditet, og en eventuel igangværende behandling bør skiftes til et alternativ. Eksponeringen af aktivt lægemiddel falder - somfølge...)
Gliclazid "Krka" (...ke biotransformation af sulfonylurinstoffer (metaboliseres hovedsaligt via CYP2C9) vil følgende lægemiddelstoffer teoretisk forstærke den hypoglykæmiske virkning af sulfonylurinst...)
Gliclazid "Nordic Prime" (...ke biotransformation af sulfonylurinstoffer (metaboliseres hovedsaligt via CYP2C9) vil følgende lægemiddelstoffer teoretisk forstærke den hypoglykæmiske virkning af sulfonylurinst...)
Gliclazid "Paranova" (...ke biotransformation af sulfonylurinstoffer (metaboliseres hovedsaligt via CYP2C9) vil følgende lægemiddelstoffer teoretisk forstærke den hypoglykæmiske virkning af sulfonylurinst...)
Gliclazid "Teva" (...ke biotransformation af sulfonylurinstoffer (metaboliseres hovedsaligt via CYP2C9) vil følgende lægemiddelstoffer teoretisk forstærke den hypoglykæmiske virkning af sulfonylurinst...)
Glimepirid "Bluefish" (... biotransformation af sulfonylurinstoffer (metaboliseres hovedsageligt via CYP2C9) vil følgende lægemiddelstoffer teoretisk forstærke den hypoglykæmiske virkning af sulfonylurinst...)
Glimepirid "Epione Medicine" - Udgået: 08-12-2025 (... biotransformation af sulfonylurinstoffer (metaboliseres hovedsageligt via CYP2C9) vil følgende lægemiddelstoffer teoretisk forstærke den hypoglykæmiske virkning af sulfonylurinst...)
Glimepirid "Nordic Prime" (... biotransformation af sulfonylurinstoffer (metaboliseres hovedsageligt via CYP2C9) vil følgende lægemiddelstoffer teoretisk forstærke den hypoglykæmiske virkning af sulfonylurinst...)
Glimepirid "Paranova" - Udgået: 22-12-2025 (... biotransformation af sulfonylurinstoffer (metaboliseres hovedsageligt via CYP2C9) vil følgende lægemiddelstoffer teoretisk forstærke den hypoglykæmiske virkning af sulfonylurinst...)
Glimepirid "Sandoz" (... biotransformation af sulfonylurinstoffer (metaboliseres hovedsageligt via CYP2C9) vil følgende lægemiddelstoffer teoretisk forstærke den hypoglykæmiske virkning af sulfonylurinst...)
Glimepirid "Stada" (... biotransformation af sulfonylurinstoffer (metaboliseres hovedsageligt via CYP2C9) vil følgende lægemiddelstoffer teoretisk forstærke den hypoglykæmiske virkning af sulfonylurinst...)
Glimonor (... biotransformation af sulfonylurinstoffer (metaboliseres hovedsageligt via CYP2C9) vil følgende lægemiddelstoffer teoretisk forstærke den hypoglykæmiske virkning af sulfonylurinst...)
Glucose-Na-K Baxter, komb. (...a-natrium ikke stiger for hurtigt. Risiko for hyponatriæmi er særlig høj hos akut syge, som ofte har ikke-osmotisk vasopressinfrigivelse. Patienter med potentielt forhøjet intrakr...)
Glycerol "OBA" (...følgende tilfælde: patienter i opioidbehandling eller anden stærkt obstiperende medicinsk behandling svært immobile patienter med obstipation, fx kørestolsbundne patienter eller patienter med følger efter apopleksia cerebri patienter, hvis alvorlige grundsygdom giver obstipation patienter med obstipation somfølge af kirurgisk indgreb i mave-/tarmkanalen eller følge...)
Glycopyrronium "Medical Valley" (50 mikrogram (1 kapsel) 1 gang dgl. på samme tidspunkt hver dag. Inhaleres via den medfølgende inhalator.)
Glyoktyl®, komb. (...følgende tilfælde: patienter i opioidbehandling eller anden stærkt obstiperende medicinsk behandling svært immobile patienter med obstipation, fx kørestolsbundne patienter eller patienter med følger efter apopleksia cerebri patienter, hvis alvorlige grundsygdom giver obstipation patienter med obstipation somfølge af kirurgisk indgreb i mave-/tarmkanalen eller følge...)
Glypressin® (...i.v. hver 4. time. Ved legemsvægt < 50 kg eller ved forekomst af bivirkninger kan efterfølgende doser nedsættes til 1 mg terlipressinacetat (0,85 mg terlipressin) i.v. hver 4. tim...)
Gobivaz® (... gentagen behandling skal patienten følges med henblik på udvikling af forsinket overfølsom...)
Gonal-f® (...Hypofyseinsufficiens somfølge af tumor. Tilstande, hvor østrogenpåvirkning er kontraindiceret, fx bryst...)
Gopten (... risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan medføre hypoglykæmi ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig målin...)
Grazax® (...mer, når behandlingen startes. Første dosis bør administreres under lægeopsyn med efterfølgende observation i mindst 30 min. Behandlingen bør indstilles i 7 dage efter mundkirurgi...)
Grepid (...ktivt bindingen af adenosindifosfat (ADP) til dets trombocytreceptor P2Y12 og den efterfølgende ADP-medierede aktivering af GPIIb-IIIa-komplekset, hvorved trombocytaggregationen h...)
Haldid® (...r de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæs...)
Haloperidol "Orifarm" (...opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Risiko for antikolinerg belastning Haloperidol har lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på...)
Harmonet®, komb. (...il, makrolider (fx clarithromycin, erythromycin), diltiazem og større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo - se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450...)
Helicobacter Test INFAI (...Voksne og børn ≥ 12 år. 75 mg som engangsdosis pr. undersøgelse. Børn 3-11 år. 45 mg som engangsdosis pr. undersøgelse. Bemærk: Patienten ...)
Hemangiol® (...ærk Dosis skal tages under eller lige efter et måltid. Dosis administreres vha. den medfølgende orale sprøjte. Den orale opløsning kan fortyndes, se . Hvis barnet ikke spiser, kas...)
Hemlibra® (...følgende brugsvejledning. Bemærk Maksimalt 2 ml injektionsvæske pr. injektion. Styrkerne 30 mg/ml og 150 mg/ml må ikke kombineres i samme dosis. Dosis bør ikke ændres under behandlingen. Dagen før opstart af behandling med emicizumab seponeres lægemidler med bypassing aktivitet, fx: aPCC (aktiveret protrombin-kompleks-koncentrat) rFVIIa. (aktiveret rekombinant koagulationsfaktor VII) Ved indikation for samtidig brug af lægemidler med bypassing aktivitet: Der doseres jf. vejledning i Hemlibra produktresumé . Den bør også følge...)
Hepcludex (...sis tages den følgende dag på det sædvanlige tidspunkt. Der må ikke tages dobbeltdosis, som...)
Herceptin® (...som i.v. infusion over 90 min. Intravenøs infusion hver 3. uge Voksne. Initial støddosis 8 mg/kg legemsvægt efterfulgt af 6 mg/kg legemsvægt hver 3. uge som i.v. infusion over 90 min. Subkutan injektion hver 3. uge Voksne. 600 mg som s.c. injektion over 2-5 minutter hver 3. uge. Ved kombinationsbehandling kan docetaxel eller paclitaxel gives dagen efter 1. dosis af trastuzumab og umiddelbart efter de følgende trastuzumabdoser, såfremt 1. dosis trastuzumab var veltolereret. Se i øvrigt speciallitteratur. Metastatisk ventrikelcancer Voksne. Initial støddosis 8 mg/kg legemsvægt efterfulgt af 6 mg/kg legemsvægt hver 3. uge. som i.v. infusion over 90 min. Bemærk: Hvis den initiale støddosis tolereres, kan efterfølgende doser gives som...)
HETRONIFLY® (... for påvirkning af effekten. Det kan dog være nødvendigt at anvende disse midler efter følge...)
Hexamycin (...otoksicitet, inkl. døvhed, har været rapporteret for ældre udgåede aminoglykosider og ifølge producenten også for gentamicin. Renal dysplasi hos et barn efter behandling i 1. trim...)
Hexvix® (...kkumulering af porfyriner i læsioner i forhold til i normalt blæreurothelium. Ved efterfølge...)
Hjercatyl (... perifer arteriel insufficiens. Atrieflimren Primær profylakse af kardiovaskulær sygdom som trombose og akut koronart syndrom hos personer over 50 år med en eller flere af følgend...)
Hjerdyl® (... perifer arteriel insufficiens. Atrieflimren Primær profylakse af kardiovaskulær sygdom som trombose og akut koronart syndrom hos personer over 50 år med en eller flere af følgend...)
Hjertealbyl® (... perifer arteriel insufficiens. Atrieflimren Primær profylakse af kardiovaskulær sygdom som trombose og akut koronart syndrom hos personer over 50 år med en eller flere af følgend...)
Hjertemagnyl® (... perifer arteriel insufficiens. Atrieflimren Primær profylakse af kardiovaskulær sygdom som trombose og akut koronart syndrom hos personer over 50 år med en eller flere af følgend...)
Hoanaca (...som en almindelig bivirkning hos børn og unge. Regelmæssig kontrol for tegn på mani/hypomani anbefales. Diabetes Risiko for hypoglykæmi hos patienter med diabetes under behandlingen. Hyperglykæmi er forekommet efter seponering. Epilepsi og kramper SSRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Glaukom Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Angst Angsten kan forbigående intensiveres i starten af behandlingen. Der bør derfor startes med særligt lav dosis og langsom dosisøgning hos patienter med angst. Risiko for allergiske reaktioner Alvorlige allergiske reaktioner er forekommet. Bør derfor seponeres ved tegn på allergi (fx hududslæt) med ukendt årsag. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet, se afsnit om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Ekg kan overvejes inden behandlingen ved hjertesygdom. Risiko for hyponatriæmi Forsigtighed ved risikofaktorer for hyponatriæmi (fx ældre, levercirrose, SIADH). Seponering bør overvejes ved hyponatriæmi. Risiko for knoglebrud Hos patienter over 50 år er der set øget forekomst af knoglebrud ved behandling med SSRI. Undersøgelser tyder på, at SSRI kan mindske knoglemassen og dermed øge risikoen for knoglebrud. Mindskning af knoglemassen er imidlertid også iagttaget ved ubehandlet depression. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også for at sikre compliance. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved tidligere suicidaladfærd. Evt. indhold af benzylalkohol Dispergible tabletter indeholder benzylalkohol der kan give overfølsom...)
Holoclar (...iopsien udføres ved hjælp af topikal anæstesi. Der henvises til manualen for produktet, som indeholder instruktion i biopsitagning fra limbus og implantation. Post-operativ behand...)
Humalog® (...-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved alkoholindtagelse og ved anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider ...)
Humira (...entagen behandling skal patienterne følges med henblik på udvikling af forsinket overfølsom...)
Humulin® NPH (...-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved alkoholindtagelse og ved anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider ...)
Hycamtin® (Hæmmer enzymet topoisomerase-I. Bevirker enkeltstrengbrud på DNA og blokerer DNA-reparationen. Dette medfører hæmning af celledelingen og efterfølgende celledød.)
Hydrocortison "Activase" (...som de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmik (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens, og psykiske lidelser. Monitorering af serum-kalium pga. risiko for hypokaliæmi. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med hydrocortison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, nyreinsufficiens, systemisk sklerodermi (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Ved længerevarende behandling af børn og unge, skal vækst og udvikling følges. Særlig opmærksom...)
Hydrocortison "Strides" (...som de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmik (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens, og psykiske lidelser. Monitorering af serum-kalium pga. risiko for hypokaliæmi. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med hydrocortison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, nyreinsufficiens, systemisk sklerodermi (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Ved længerevarende behandling af børn og unge, skal vækst og udvikling følges. Særlig opmærksom...)
Hydrokortison "DAK" (...som de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmik (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens, og psykiske lidelser. Monitorering af serum-kalium pga. risiko for hypokaliæmi. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med hydrocortison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, nyreinsufficiens, systemisk sklerodermi (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Ved længerevarende behandling af børn og unge, skal vækst og udvikling følges. Særlig opmærksom...)
Hydrokortison "Orion" (...som de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmik (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens, og psykiske lidelser. Monitorering af serum-kalium pga. risiko for hypokaliæmi. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med hydrocortison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, nyreinsufficiens, systemisk sklerodermi (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Ved længerevarende behandling af børn og unge, skal vækst og udvikling følges. Særlig opmærksom...)
Hydroxocobalamin "Alternova" (...ilskud ved behandling af perniciøs anæmi og vitamin B 12 -mangeltilstande somfølge af indgreb på mave-tarm-kanalen eller malabsorption fra mave-tarm-kanalen...)
Hydroxocobalamin "Epione" (...ilskud ved behandling af perniciøs anæmi og vitamin B 12 -mangeltilstande somfølge af indgreb på mave-tarm-kanalen eller malabsorption fra mave-tarm-kanalen...)
Hydroxocobalamin "G.L. Pharma" (...ilskud ved behandling af perniciøs anæmi og vitamin B 12 -mangeltilstande somfølge af indgreb på mave-tarm-kanalen eller malabsorption fra mave-tarm-kanalen...)
Hydroxocobalamin "Nordic Prime" (...ilskud ved behandling af perniciøs anæmi og vitamin B 12 -mangeltilstande somfølge af indgreb på mave-tarm-kanalen eller malabsorption fra mave-tarm-kanalen...)
Hylvastam (...Oralt Somfølge af øget pH kan natriumhydrogencarbonat hæmme absorptionen af flg. lægemidler, som bør tages 2 timer fors...)
Hypoloc® (...elblodgennemstrømning og hudtemperatur hos patienter med perifer kredsløbsforstyrrelse, som fik selektive β 1 -blokkere. Pga. manglen på større studier anbefales, særligt ved alvo...)
Hyrimoz (...entagen behandling skal patienterne følges med henblik på udvikling af forsinket overfølsom...)
Ibandronat "Stada" (150 mg) (... som planlagt. Hvis der er under 7 dage til næste planlagte dosis, skal patienten vente, indtil næste planlagte dosis og derefter fortsætte behandlingen som ...)
Idefirix (...sinfektioner bør gives i 4 uger efter indgift af imlifidase - uanset om patienten efterfølgende transplanteres eller ej. Imlifidase fjerner ikke behovet for at give standard immun...)
Ilaris® (... dosisregime (300 mg; 4 mg/kg legemsvægt) opretholdes. Urinsyregigt Voksne. 150 mg s.c. som enkeltdosis under anfald. Ved manglende respons bør der ikke genbehandles. Ved respons ...)
Ilumetri (... (fx ved svær sygdom eller legemsvægt ≥ 90 kg). Seponering bør overvejes hos patienter, som ikke har udvist respons efter 28 ugers behandling. Nogle patienter med indledningsvis d...)
Iluvien (...som sløret syn eller andre synsforstyrrelser bør det overvejes at henvise patienten til oftalmolog med henblik på vurdering af de mulige årsager; disse kan være grå stær, glaukom eller sjældne sygdomme såsom...)
Imatinib "Accord" (Initialt højst 400 mg dgl. Efterfølgende kan dosis justeres ud fra tolerans, virkning og tæt monitorering af blod- og levertal.)
Imatinib "Sandoz" (Initialt højst 400 mg dgl. Efterfølgende kan dosis justeres ud fra tolerans, virkning og tæt monitorering af blod- og levertal.)
Imatinib "Stada" (Initialt højst 400 mg dgl. Efterfølgende kan dosis justeres ud fra tolerans, virkning og tæt monitorering af blod- og levertal.)
Imatinib "Zentiva" (Initialt højst 400 mg dgl. Efterfølgende kan dosis justeres ud fra tolerans, virkning og tæt monitorering af blod- og levertal.)
IMCIVREE® (...somfølge af sin farmakologiske virkning medføre generaliseret øget hudpigmentation og mørkning af eksisterende nævi. Fuldkropshudundersøgelse bør foretages årligt for at overvåge eksisterende og nye hudpigmentforandringer før og under behandling med setmelanotid. Puls og blodtryk bør overvåges som klinisk standardpraksis ved hver lægekonsultation (mindst hver 6. måned). Spontan erektion er beskrevet i kliniske studier. Patienten bør instrueres i at søge akut lægehjælp ved erektion af længere varighed end 4 timer med henblik på eventuel behandling af priapisme. Der er rapporteret om depression ved behandling med setmelanotid. Depression hos patienter behandlet med setmelanotid bør overvåges ved hver lægekonsultation. Seponering bør overvejes, hvis patienten oplever selvmordstanker eller -adfærd. Hos børn i voksealderen bør vægttabets påvirkning af vækst og modning vurderes af børnelæge. Den ordinerende læge bør overvåge vækst (højde og vægt) ud fra alders- og kønsbestemte vækstkurver. Benzylalkohol Indeholder benzylalkohol der kan give overfølsom...)
Imfinzi® (...de) bør undgås, inden behandling med durvalumab indledes. Immunrelaterede bivirkninger følges nøje under behandlingen. Immunrelaterede bivirkninger kan nødvendiggøre udeladelse af...)
Imipramin "DAK" (...somhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og ved kombination med andre antikolinerge midler. Se Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen, efter 1-2 ugers behandling samt ved dosisøgning på 50 % eller mere. Se afsnittet om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere for forlænget QT-interval, bl.a.: Elektrolytforstyrrelser Bradykardi, palpitationer Uafklarede brystsmerter Strukturel hjertesygdom Hypothyroidisme Samtidig behandling med diuretika Langt QT-syndrom Uforklarede besvimelsestilfælde Kvinder ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Risiko for overdosering Opmærksomhed på den mulige risiko for overdosering i suicidalt øjemed. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, især hvis imipramin er eneste behandling. Ubehandlet skizofreni er en relativ kontraindikation på grund af risiko for provokation respektivt eksacerbation af symptomer. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved tidligere suicidaladfærd. Tilstande der påvirkes af den antikolinergiske effekt En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a.: Autonom neuropati GI-obstruktion (fx svær obstipation, risiko for ileus) Snævervinklet glaukom Hjertesvigt Myastenia gravis Prostatahyperplasi Tyrotoksikose Vandladningsbesvær. Ældre Forsigtighed pga. overdødelighed hos ældre ved behandling med TCA samt øget følsom...)
Imodium® (Bindes til opioidreceptoren i tarmvæggen. Herved hæmmes frigørelsen af bl.a. acetylkolin med øget intestinal transittid til følge.)
Imodium® Plus, komb. (...estinal transittid til følge. Simeticon Skumhæmmende middel. Fysiologisk inaktivt stof, som...)
Imolope (Bindes til opioidreceptoren i tarmvæggen. Herved hæmmes frigørelsen af bl.a. acetylkolin med øget intestinal transittid til følge.)
Imraldi (...entagen behandling skal patienterne følges med henblik på udvikling af forsinket overfølsom...)
Imurel® (.... Der har været sygdomstilfælde, som tyder på, at hæmatologiske abnormaliteter kan udvikle sig somfølge af samtidig indtagelse af azathi...)
Inaqovi®, komb. (...Decitabin er en pyrimidinanalog, nukleosid- metabolismehæmmer, som inkorporeres i DNA med defekt DNA-syntese og apoptose af kræftcellerne til følge. Cedaz...)
Indivina®, komb. (...g tidlig udvikling af aterosklerose ved præmatur menopause. Lindrer gener somfølge af ustabil og svingende østrogenproduktion i klimakteriet. Medroxyprogest...)
Inegy®, komb. - Udgået: 11-05-2026 (...som hæmmer BCRP kan øge koncentrationen. For visse af midlerne bør dosis af simvastatin ikke overstige et bestemt niveau - se nedenfor. Kombination med ciclosporin og gemfibrozil er ligeledes kontraindiceret. Ved samtidig anvendelse af fusidin og HMG-CoA-reduktasehæmmere som simvastatin øges risikoen for myopati. Simvastatin skal normalt midlertidigt seponeres ved behandling med fusidin - simvastatinbehandlingen kan genoptages 7 dage efter sidste dosis fusidin. Ved kombination med en række midler, bør dosis af simvastatin ikke overstige bestemte niveauer, på grund af øget risiko for bl.a. myopati: Fibrater bortset fra gemfibrozil (kontraindiceret); højst anbefalede simvastatindosis er 10 mg (specialistopgave) Amiodaron, amlodipin, diltiazem, elbasvir, grazoprevir og verapamil; højst anbefalede simvastatindosis er 20 mg Nicotinsyre > 1g/dgl.; højst anbefalede simvastatindosis er 20 mg (bør helt undgås ved patienter af asiatisk herkomst) Ticagrelor; højst anbefalede simvastatindosis er 40 mg. Simvastatin øger virkningen af vitamin K-antagonister . Samtidig indtagelse af større mængder (herunder som...)
Inhixa® (...a andre lavmolekylære hepariner skønnes udskillelsen i modermælken minimal, og en efterfølge...)
Innohep® (...a andre lavmolekylære hepariner skønnes udskillelsen i modermælken minimal, og en efterfølgende systemisk tilgængelighed hos barnet skønnes negligeabel. Evt. indhold af benzylalko...)
Insulatard® (...-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved alkoholindtagelse og ved anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider ...)
Insulin aspart "Sanofi" (...-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved alkoholindtagelse og ved anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider ...)
Intelence® (...gl. Bemærk: Se også Egenskaber, håndtering og holdbarhed vedr. evt. opslæmning og efterfølgende indtagelse af tabletterne. Glemt dosis kan tages indtil 6 timer efter sædvanlige ti...)
Intrarosa® (...orie (6,5 mg) placeres dybt i skeden 1 gang dgl. ved sengetid vha. fingre eller den medfølgende applikator (se evt. produktresumé for vejledning i brugen af applikator). Bemærk: B...)
Intuniv® (...som også har indledt behandlingen og kriterierne for opstart af farmakologisk behandling skal være opfyldt: Opstartskriterier, børn og unge 6-17 år: Anvend ADHD medicin, som supplement til non-farmakologiske behandlingstiltag, hos børn og unge (6-17 år) med ADHD og væsentlig funktionsnedsættelse, hvis non-farmakologiske behandlingstiltag har utilstrækkelig effekt. Opstartskriterier, voksne: Overvej medicinsk behandling til ADHD hos voksne med væsentlig funktionsnedsættelse i flere livsområder pga. ADHD. Supplér med ikke-farmakologiske tiltag såsom...)
Invega® (...somhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Patienter med tidligere leukopeni/neutropeni skal monitoreres i de første måneder af behandlingen. Ved tegn på fald i leukocytter bør behandlingen genovervejes. Ved neutrofilocyttal < 1x10 9 /l skal behandlingen seponeres. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5687) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Unge Unge bør regelmæssigt kontrolleres i forhold til vækst og seksuel modning (pga. risiko for langvarig hyperprolaktinæmi) samt for ekstrapyramidale symptomer. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksom...)
Invicorp, komb. (...somatisk anamnese, herunder diskussion af evt. uhensigtsmæssigt alkohol- og tobaksforbrug samt evt. medicinomlægning . Endvidere forudsættes det, at erektil dysfunktion er udredt såvel urologisk som...)
Iprazap (Klausuleret tilskud til personer, der opfylder følgende tilskudsklausul: Kronisk rhinitis. En betingelse for at opnå tilskud er, at lægen har skrevet Tilskud på recepten.)
Irinotecan "Accord" (Hæmmer enzymet topoisomerase-I. Bevirker enkeltstrengbrud på DNA og blokerer DNA-reparationen. Dette medfører hæmning af celledelingen og efterfølgende celledød.)
Irinotecan "Fresenius Kabi" (Hæmmer enzymet topoisomerase-I. Bevirker enkeltstrengbrud på DNA og blokerer DNA-reparationen. Dette medfører hæmning af celledelingen og efterfølgende celledød.)
Irinotecan "Sun" (Hæmmer enzymet topoisomerase-I. Bevirker enkeltstrengbrud på DNA og blokerer DNA-reparationen. Dette medfører hæmning af celledelingen og efterfølgende celledød.)
Isofluran "Baxter" (...r de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæs...)
Isoptin® Retard (...som clarithromycin og erythromycin bør undgås. En farmako-epidemiologisk undersøgelse fandt en signifikant øget risiko for pludselig hjertedød ved samtidig indtagelse af erythromycin. Kraftige induktorer, som fx rifampicin og naturlægemidler indeholdende perikon, kan nedsætte plasmakoncentrationen af verapamil betydeligt, og samtidig behandling bør undgås. Andre inhibitorer af CYP3A4 kan øge plasmakoncentrationen af verapamil, mens induktorer tilsvarende kan nedsætte plasmakoncentrationen af verapamil, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Samtidig behandling med simvastatin bør undgås, da verapamil kan medføre en stigning i AUC for simvastatin med en faktor 3 pga. hæmning af P-glykoprotein i tarmen. Samtidig behandling med metformin kan nedsætte virkningen af metformin. Verapamil øger AUC for ivabradin 2-3 gange og medfører yderligere reduktion af hjertefrekvens. Samtidig anvendelse af ivabradin er kontraindiceret. Ved samtidig behandling med dabigatranetexilat steg C max og AUC af dabigatranetexilat med hhv. 180 % og 150 %. Dosis af dabigatranetexilat bør nedsættes. Interaktionen kan minimeres ved at give verapamil minimum 2 timer efter dabigatran. Verapamil kan øge absorptionen og dermed koncentrationen af andre DOAKs, da disse er P-glykoproteinsubstater. Dosisreduktion af DOAK kan være nødvendigt. Samtidig behandling med colchicin kan medføre akkumulation af colchicin og risiko for colchicininduceret neuropati. Dosis af colchicin skal nedsættes. Verapamil kan desuden øge biotilgængeligheden af ciclosporin og midazolam og medføre neurotoksiske- og kardiovaskulære bivirkninger ved kombination med lithium. Verapamil hæmmer den renale elimination af digoxin og kan øge plasma-digoxin med op mod 50 %. Verapamil hæmmer den hepatiske omsætning af carbamazepin, hvilket kan resultere i toksiske koncentrationer af carbamazepin. Plasmakoncentration af carbamazepin bør følges. Verapamil nedsætter clearance og forøger T½ af theophyllin med 20 til 30 %, øger AUC af risperidon og af buspiron 3-4 gange, dosiskorrektion er nødvendigt. Kombinationen af visse β-blokkere (metoprolol og propranolol) og verapamil virker i en vis udstrækning synergistisk, og doseringen må være forsigtig under kontrol af blodtryk og hjertefrekvens. Efter ophør med samtidig phenytoin kan der ses stigning i plasmakoncentration af verapamil muligvis pga. enzyminduktion i leveren. Verapamil og everolimus øger hinandens virkning, og dosisreduktion af begge stoffer kan være nødvendigt. Dette gælder muligvis også sirolimus og tacrolimus. Øget koncentration af doxorubicin er set ved samtidig behandling. Samtidig indtagelse af større mængder (herunder som...)
Isoptine L.P. (...som clarithromycin og erythromycin bør undgås. En farmako-epidemiologisk undersøgelse fandt en signifikant øget risiko for pludselig hjertedød ved samtidig indtagelse af erythromycin. Kraftige induktorer, som fx rifampicin og naturlægemidler indeholdende perikon, kan nedsætte plasmakoncentrationen af verapamil betydeligt, og samtidig behandling bør undgås. Andre inhibitorer af CYP3A4 kan øge plasmakoncentrationen af verapamil, mens induktorer tilsvarende kan nedsætte plasmakoncentrationen af verapamil, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Samtidig behandling med simvastatin bør undgås, da verapamil kan medføre en stigning i AUC for simvastatin med en faktor 3 pga. hæmning af P-glykoprotein i tarmen. Samtidig behandling med metformin kan nedsætte virkningen af metformin. Verapamil øger AUC for ivabradin 2-3 gange og medfører yderligere reduktion af hjertefrekvens. Samtidig anvendelse af ivabradin er kontraindiceret. Ved samtidig behandling med dabigatranetexilat steg C max og AUC af dabigatranetexilat med hhv. 180 % og 150 %. Dosis af dabigatranetexilat bør nedsættes. Interaktionen kan minimeres ved at give verapamil minimum 2 timer efter dabigatran. Verapamil kan øge absorptionen og dermed koncentrationen af andre DOAKs, da disse er P-glykoproteinsubstater. Dosisreduktion af DOAK kan være nødvendigt. Samtidig behandling med colchicin kan medføre akkumulation af colchicin og risiko for colchicininduceret neuropati. Dosis af colchicin skal nedsættes. Verapamil kan desuden øge biotilgængeligheden af ciclosporin og midazolam og medføre neurotoksiske- og kardiovaskulære bivirkninger ved kombination med lithium. Verapamil hæmmer den renale elimination af digoxin og kan øge plasma-digoxin med op mod 50 %. Verapamil hæmmer den hepatiske omsætning af carbamazepin, hvilket kan resultere i toksiske koncentrationer af carbamazepin. Plasmakoncentration af carbamazepin bør følges. Verapamil nedsætter clearance og forøger T½ af theophyllin med 20 til 30 %, øger AUC af risperidon og af buspiron 3-4 gange, dosiskorrektion er nødvendigt. Kombinationen af visse β-blokkere (metoprolol og propranolol) og verapamil virker i en vis udstrækning synergistisk, og doseringen må være forsigtig under kontrol af blodtryk og hjertefrekvens. Efter ophør med samtidig phenytoin kan der ses stigning i plasmakoncentration af verapamil muligvis pga. enzyminduktion i leveren. Verapamil og everolimus øger hinandens virkning, og dosisreduktion af begge stoffer kan være nødvendigt. Dette gælder muligvis også sirolimus og tacrolimus. Øget koncentration af doxorubicin er set ved samtidig behandling. Samtidig indtagelse af større mængder (herunder som...)
Itulazax® (...mer, når behandlingen startes. Første dosis bør administreres under lægeopsyn med efterfølgende observation i mindst 30 min. Svær astma. Behandlingen bør indstilles i 7 dage efter...)
Ivabradin "Medical Valley" (...-blok af 2. grad Retinitis pigmentosa Pga. øget risiko for atrieflimren, bør patienten følge...)
Ivabradin "Teva B.V." (...-blok af 2. grad Retinitis pigmentosa Pga. øget risiko for atrieflimren, bør patienten følge...)
Ivabradin "Krka" (...-blok af 2. grad Retinitis pigmentosa Pga. øget risiko for atrieflimren, bør patienten følge...)
Ivermectin "Carefarm" - Udgået: 05-01-2026 (...Klausuleret tilskud til personer, der opfylder følgende: Personer med påvist fnat (scabies) samt husstandsmedlemmer og andre personer i tæt...)
Ivermectin "Medartuum" (...Klausuleret tilskud til personer, der opfylder følgende: Personer med påvist fnat (scabies) samt husstandsmedlemmer og andre personer i tæt...)
Ivermectin "Medical Valley" (...Klausuleret tilskud til personer, der opfylder følgende: Personer med påvist fnat (scabies) samt husstandsmedlemmer og andre personer i tæt...)
Ivermectin "Nordic Prime" (...Klausuleret tilskud til personer, der opfylder følgende: Personer med påvist fnat (scabies) samt husstandsmedlemmer og andre personer i tæt...)
Ivermectin "Orifarm" (...Klausuleret tilskud til personer, der opfylder følgende: Personer med påvist fnat (scabies) samt husstandsmedlemmer og andre personer i tæt...)
Ivermectin "Paranova" (...handling af børn og unge < 18 år. Må kun påføres i ansigtet. Patienten skal gøres opmærksom på, at hænderne skal vaskes efter påføring af lægemidlet, og at kosmetik først må anven...)
Ivermectin "Stada" (...Klausuleret tilskud til personer, der opfylder følgende: Personer med påvist fnat (scabies) samt husstandsmedlemmer og andre personer i tæt...)
Iverprasip - Udgået: 22-12-2025 (...Klausuleret tilskud til personer, der opfylder følgende: Personer med påvist fnat (scabies) samt husstandsmedlemmer og andre personer i tæt...)
Jayempi® (.... Der har været sygdomstilfælde, som tyder på, at hæmatologiske abnormaliteter kan udvikle sig somfølge af samtidig indtagelse af azathi...)
Jext® (... låret i 10 sek. Efter injektionen masseres injektionsstedet i 10 sek. Se endvidere medfølge...)
Jyseleca (...iver: patienter > 65 år patienter med øget risiko for alvorlig kardiovaskulær sygdom (såsom blodprop i hjertet eller cerebrovaskulære tilfælde) patienter der ryger eller har røget...)
Kadcyla (...som i.v. infusion over 90 minutter. Ved tidlig brystkræft behandles med i alt 14 behandlingsserier, medmindre der er sygdomsrecidiv eller toksicitet, der ikke kan behandles. Ved metastatisk brystkræft behandles til sygdomsrecidiv eller toksicitet, der ikke kan behandles. Bemærk: Hvis den initiale støddosis tolereres, kan efterfølgende doser gives som...)
Kaftrio®, komb. (...som forhindrer normal transport af chlorid gennem kanalen. Kombinationen elexacaftor/tezacaftor/ivacaftor vil øge mængden af CFTR-protein og proteinets funktionalitet hos målgruppen. Elexacaftor og t ezacaftor CFTR-korrigerende midler, som...)
Kalinox, komb. (...r de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæs...)
Kaliumiodid "SERB" (Baggrund: Behandlingsvejledningen skal følges nøje.)
Kaliumklorid-glukose "SAD", komb. (...følges, og hyponatriæmi med symptomer i form af ændret bevidsthedsniveau eller kramper korrigeres med infusion af 3 % (30 mg/ml) natriumchlorid-infusionsvæske 2 ml/kg legemsvægt givet over 5 minutter og gentaget maksimalt 3 gange. Efterfølge...)
Kalium-natrium-glucose "Braun", komb. (...a-natrium ikke stiger for hurtigt. Risiko for hyponatriæmi er særlig høj hos akut syge, som ofte har ikke-osmotisk vasopressinfrigivelse. Patienter med potentielt forhøjet intrakr...)
Kalium-natrium-glukose "SAD", komb. (...a-natrium ikke stiger for hurtigt. Risiko for hyponatriæmi er særlig høj hos akut syge, som ofte har ikke-osmotisk vasopressinfrigivelse. Patienter med potentielt forhøjet intrakr...)
Kalydeco (...mnesen. Forbedring er set i nogle tilfælde efter dosisreduktion eller seponering. Opmærksomhed på udvikling af depressive symptomer anbefales. Risiko for katarakt Pga. mulig risik...)
Kemadrin® (...som andre centralt virkende lægemidler, øge effekten af alkohol. Kombinationen bør undgås. Daglig administration af paroxetin øger plasmakoncentrationen af procyclidin signifikant. Procyclidin kan modvirke effekten af motilitetsstimulerende midler som...)
Kenalog® (...som de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Ved immunsupprimerende doser er der risiko for reaktivering af hepatitis B virus. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Ved symptomer som sløret syn eller andre synsforstyrrelser bør det overvejes at henvise patienten til oftalmolog med henblik på vurdering af de mulige årsager; disse kan være grå stær, glaukom eller sjældne sygdomme såsom central serøs chorioretinopati (CSC). Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri ved længerevarende behandling. Administration Ved injektion omkring senehæfte eller i synovialskede eller bursa må læsioner af sener undgås. Injektion i sener eller brusk kan medføre nekrose. Subkutan injektion kan medføre fedtnekrose. Skift til oral behandling bør overvejes ved længerevarende behandling. Benzylalkohol Kenalog® indeholder benzylalkohol der kan give overfølsom...)
Kesimpta® (...somme på anamnese og på kliniske symptomer eller MR-fund, som kan være tegn på PML. Ved mistanke om PML skal behandlingen med ofatumumab indstilles, indtil PML er blevet udelukket. Patienter med aktiv hepatitis B-sygdom bør ikke behandles med ofatumumab. Reaktivering af hepatitis B-virus er set hos patienter i behandling med CD20-antistoffer, i nogle tilfælde medførende fulminant hepatitis, leversvigt og død. Alle patienter bør screenes for HBV inden opstart af behandling. Screeningen bør som...)
Kevzara (...Glemt dosis kan tages indtil 3 dage efter det planlagte tidspunkt. Efterfølgende dosis tages til sædvanligt planlagt tidspunkt. Hvis doseringen er glemt i mere end ...)
Keytruda® (...rad 3- eller 4-binyrebarkinsufficiens eller -hypofysitis. Immunrelaterede bivirkninger følges nøje under behandling med pembrolizumab. Immunrelaterede bivirkninger kan nødvendiggø...)
KIMMTRAK® (...som kvalme, kulderystelser, opkastning og hovedpine. CRS behandles med antipyretika, i.v. væsker, tocilizumab eller kortikosteroid, med fortsat symptommonitorering. Der er rapporteret hjerterytmeforstyrrelser samt forlænget QT-interval. Elektrokardiogram tages før behandlingsstart og i de første 3 ugers behandling og efterfølgende som klinisk indiceret. Patienter med kardiovaskulær co-morbiditet kan have øget risiko for sequelaer forbundet med CRS og anbefales tæt monitorering. Akutte hudreaktioner som...)
Kisqali (...al. Hjælpestoffer Tabletterne indeholder lecithin fra soja . Læs mere om soja og overfølsom...)
Klacid® (...en. Clearance for clarithromycin nedsættes med stigende doser, formentlig somfølge af mætningskinetik. Oral administration . Absorberes hurtigt. Maksimal pl...)
Klacid SR (...en. Clearance for clarithromycin nedsættes med stigende doser, formentlig somfølge af mætningskinetik. Oral administration . Absorberes hurtigt. Maksimal pl...)
Klarigen® (...følge...)
Klimadynon (...I følgende situationer bør patienten konsultere en læge: Hvis der opstår vaginalblødning Anven...)
Kliogest®, komb. (...g tidlig udvikling af aterosklerose ved præmatur menopause. Lindrer gener somfølge af ustabil og svingende østrogenproduktion i klimakteriet. Norethisterona...)
Klomipramin "Viatris" (...har antydet en meget beskeden overrisiko for kardielle misdannelser. Dette kan være en følge af confounding by indication, men er også beskrevet for andre serotonerge præparater. ...)
Klyx®, komb. (...følgende tilfælde: patienter i opioidbehandling eller anden stærkt obstiperende medicinsk behandling svært immobile patienter med obstipation, fx kørestolsbundne patienter eller patienter med følger efter apopleksia cerebri patienter, hvis alvorlige grundsygdom giver obstipation patienter med obstipation somfølge af kirurgisk indgreb i mave-/tarmkanalen eller følge...)
Kolistimetatnatrium "Accord" (...som i vækstfase. Virkningsspektrum: Virker på de fleste gramnegative stave. Følsomme bakterier er følsomme: E. coli Klebsiella spp. Enterobacter spp. Shigella spp. Pseudomonas aeruginosa Acinetobacter calcoaceticus . Følgende er resistente: De fleste Proteus spp. Serratia marcescens Haemophilus influenzae Brucella spp. Intracellulært lejrede bakterier som...)
Kolistimetatnatrium "Noridem" (...r fortsætte med lungefysioterapi. Ved flere interventioner anbefales følgende rækkefølge: bronkodilatator, lungefysioterapi, andre lægemidler til inhalation ...)
Kombinor, komb. - Udgået: 22-12-2025 (... risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan medføre hypoglykæmi ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig målin...)
Koselugo ® (...som kan håndteres ved dosisreduktion/pausering, se anbefalede dosisændringer i produktresumeet. Ved bekræftet RVO bør selumetinib seponeres permanent. Leverværdier Stigninger af ASAT og ALAT kan forekomme og måling af leverværdier anbefales før behandlingsstart, efterfølgende 1 gang månedligt de første 6 måneder og derefter som...)
Kosidina, komb. (...il, makrolider (fx clarithromycin, erythromycin), diltiazem og større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo - se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450...)
Kymriah® (...ing af HBV- eller JC-virus, der har ført til alvorlige forløb med dødelig udgang. Opmærksomhed på differentiering af mulig viral reaktivering (fx PML) fra CAR-T-celle relaterede b...)
Kyntheum® (...t af 210 mg s.c. hver 2. uge. Det bør overvejes at seponere behandlingen hos patienter, som ikke har vist respons efter 12-16 ugers behandling. Patienter med initial partiel respo...)
Kyprolis (Hæmmer aktiviteten af S26 proteasomet, hvorved proteolysen af intracellulære ubiquiterede proteiner ophører med nedsat proliferation og øget apoptose af myelomceller til følge.)
Lacrofarm®, komb. (...følgende tilfælde: patienter i opioidbehandling eller anden stærkt obstiperende medicinsk behandling svært immobile patienter med obstipation, fx kørestolsbundne patienter eller patienter med følger efter apopleksia cerebri patienter, hvis alvorlige grundsygdom giver obstipation patienter med obstipation somfølge af kirurgisk indgreb i mave-/tarmkanalen eller følge...)
Lactulose "Orifarm" (...følgende tilfælde: patienter i opioidbehandling eller anden stærkt obstiperende medicinsk behandling svært immobile patienter med obstipation, fx kørestolsbundne patienter eller patienter med følger efter apopleksia cerebri patienter, hvis alvorlige grundsygdom giver obstipation patienter med obstipation somfølge af kirurgisk indgreb i mave-/tarmkanalen eller følge...)
Lafene (... Børn . På børn anbefales øvre del af ryggen som applikationssted. Bør kun administreres til børn (2-16 år), som allerede behandles med mindst 30 mg orale mo...)
Lanthanum "Viatris" (... og derefter jævnligt. P-calcium følges under behandlingen. Forsigtighed ved patienter, som er prædisponerede for gastro-intestinal obstruktion, ileus, subileus og perforering fx ...)
Lantus® (...-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved alkoholindtagelse og ved anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider ...)
Latacomp®, komb. (...somfølge af nedsat kammervandsproduktion. Har ingen signifikant sympatomimetisk, direkte myokardinal-nedsættende eller lokalbedøvende (membranstabiliserende) virkning. Virkningen indtræder normalt efter ca. 20 minutter. Maksimal reduktion af det intraokulære tryk opnås efter 1-2 timer, og signifikant trykreduktion opretholdes i 12 timer. Latanoprost Prostaglandin F2-analog. Selektiv prostaglandin FP-receptoragonist, som...)
Latanoprost/Timolol "Nordic Prime", komb. (...somfølge af nedsat kammervandsproduktion. Har ingen signifikant sympatomimetisk, direkte myokardinal-nedsættende eller lokalbedøvende (membranstabiliserende) virkning. Virkningen indtræder normalt efter ca. 20 minutter. Maksimal reduktion af det intraokulære tryk opnås efter 1-2 timer, og signifikant trykreduktion opretholdes i 12 timer. Latanoprost Prostaglandin F2-analog. Selektiv prostaglandin FP-receptoragonist, som...)
Latanostad comp, komb. (...somfølge af nedsat kammervandsproduktion. Har ingen signifikant sympatomimetisk, direkte myokardinal-nedsættende eller lokalbedøvende (membranstabiliserende) virkning. Virkningen indtræder normalt efter ca. 20 minutter. Maksimal reduktion af det intraokulære tryk opnås efter 1-2 timer, og signifikant trykreduktion opretholdes i 12 timer. Latanoprost Prostaglandin F2-analog. Selektiv prostaglandin FP-receptoragonist, som...)
Latox, komb. (...r de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæs...)
Latuda (...som bivirkning for lurasidon, men en mulig risiko for udvikling af torsades de pointes kan ikke udelukkes (3774) . Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval anbefales: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi, hypocalcæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Hyperglykæmi Svær hyperglykæmi er set ved anvendelse af antipsykotika. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Prolaktinstigning kan ses ved brug af antipsykotika. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer. Klinisk monitorering anbefales ved GFR < 15 ml/min. Parkinsons sygdom Parkinsons sygdom er registreret som almindelig bivirkning. Lurasidon bør undgås ved Parkinsons sygdom pga. risiko for forværring af tilstanden. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kram-per, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksom...)
Laxoberal® (...følgende tilfælde: patienter i opioidbehandling eller anden stærkt obstiperende medicinsk behandling svært immobile patienter med obstipation, fx kørestolsbundne patienter eller patienter med følger efter apopleksia cerebri patienter, hvis alvorlige grundsygdom giver obstipation patienter med obstipation somfølge af kirurgisk indgreb i mave-/tarmkanalen eller følge...)
Lecigon®, komb. (...som non-selektive MAO-hæmmere. Non-selektive MAO-hæmmere bør seponeres mindst 2 uger før behandling med levodopa. Der har været sjældne rapporter om bivirkninger, omfattende hypertension og i visse tilfælde dyskinesi, som skyldes samtidig administration af tricykliske antidepressiva og levodopa/ decarboxylasehæmmer. Sympatomimetika kan øge kardiovaskulære bivirkninger relateret til levodopa. Antikolinergika kan svække virkningen af levodopa på grund af langsommere absorption og forstærke dyskinesier. Der kan opstå behov for at justere dosis af levodopa. Antikolinergika må ikke seponeres brat, når behandling med levodopa-præparater påbegyndes, da det kan tage noget tid, før virkningen af levodopa sætter ind. Ortostatisk hypotension kan forekomme, når patienten i forvejen behandles med antihypertensiva og i kombination med selegilin og COMT-hæmmere, som...)
Lederspan® (...som de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri ved længerevarende behandling. Administration Ved injektion omkring senehæfte eller i synovialskede eller bursa må læsioner af sener undgås. Injektion i sener eller brusk kan medføre nekrose. Subkutan injektion kan medføre fedtnekrose. Skift til oral behandling bør overvejes ved længerevarende behandling. Øvrige Ved udsættelse for stress (fx kirurgiske indgreb) kan øget dosis kortidsvirkende glukokortikoid være nødvendig før, under og efter den stressinducerende situation. Patienter i længerevarende behandling bør have et kort med oplysninger om binyrebarkhormonmangel, behandling heraf og patientens navn og fødselsdato. Benzylalkohol Injektionsvæsken indeholder benzylalkohol der kan give overfølsom...)
Leflunomide medac - Udgået: 30-03-2026 (...Ved symptomgivende forgiftning tilrådes iværksat følgende udvaskningsprocedure: 8 g colestyramin oralt 3 gange dgl. i 11 dage eller 50 g akti...)
Leflunomide Zentiva (...Ved symptomgivende forgiftning tilrådes iværksat følgende udvaskningsprocedure: 8 g colestyramin oralt 3 gange dgl. i 11 dage eller 50 g akti...)
Lenalidomid "Grindeks" (...ximab 375 mg/m 2 i.v. på dag 1, 8, 15 og 22 af første cyklus og derefter på dag 1 i de følgende 4 cycli. Mantlecellelymfom Voksne. 25 mg 1 gang dgl. dag 1-21 af hver 28-dages cykl...)
Lenalidomid "SUN" (...ximab 375 mg/m 2 i.v. på dag 1, 8, 15 og 22 af første cyklus og derefter på dag 1 i de følgende 4 cycli. Mantlecellelymfom Voksne. 25 mg 1 gang dgl. dag 1-21 af hver 28-dages cykl...)
Lenalidomid "Zentiva" (...ximab 375 mg/m 2 i.v. på dag 1, 8, 15 og 22 af første cyklus og derefter på dag 1 i de følgende 4 cycli. Mantlecellelymfom Voksne. 25 mg 1 gang dgl. dag 1-21 af hver 28-dages cykl...)
Lenalidomide "Mylan" - Udgået: 16-02-2026 (...ximab 375 mg/m 2 i.v. på dag 1, 8, 15 og 22 af første cyklus og derefter på dag 1 i de følgende 4 cycli. Mantlecellelymfom Voksne. 25 mg 1 gang dgl. dag 1-21 af hver 28-dages cykl...)
Lenalidomide "Sandoz" (...ximab 375 mg/m 2 i.v. på dag 1, 8, 15 og 22 af første cyklus og derefter på dag 1 i de følgende 4 cycli. Mantlecellelymfom Voksne. 25 mg 1 gang dgl. dag 1-21 af hver 28-dages cykl...)
Lenalidomide "Stada" (...ximab 375 mg/m 2 i.v. på dag 1, 8, 15 og 22 af første cyklus og derefter på dag 1 i de følgende 4 cycli. Mantlecellelymfom Voksne. 25 mg 1 gang dgl. dag 1-21 af hver 28-dages cykl...)
Lenalidomide Krka (...ximab 375 mg/m 2 i.v. på dag 1, 8, 15 og 22 af første cyklus og derefter på dag 1 i de følgende 4 cycli. Mantlecellelymfom Voksne. 25 mg 1 gang dgl. dag 1-21 af hver 28-dages cykl...)
Lenzetto® (...Absorberes let efter dermal applikation. Plasmakoncentrationen holdes ret konstant det følgende døgn. Steady state efter 7-8 dage. Metaboliseres til estriol, estron og konjugater ...)
Leponex® (...som ved behandlingsstart (dvs. indledningsvist én gang om ugen). Leverfunktionen Ved stabil leversygdom udføres regelmæssig kontrol af leverfunktionen. Opstår der mistanke om leversygdom under behandlingen, kontrolleres leverfunktionen. Ved klinisk relevant påvirkning af leverfunktionen eller ved symptomer på icterus seponeres behandlingen og må kun genoptages ved normale levertal og under monitorering af leverfunktionen. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Pauser i behandlingen Clozapin elimineres hurtigt på grund af den korte halveringstid. Efter ca. 60 timer er stort set alt stof udskilt. Ved pauser eller non-compliance på mere end 48 timer bør genoptagelse af clozapinbehandlingen derfor ske ved langsom optrapning som i begyndelsen af en behandling og med samme kontrol af hjerte- og knoglemarvsfunktion. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Risiko for myokarditis/kardiomyopati og arytmi Ved mistanke om myokarditis eller kardiomyopati seponeres behandlingen og patienten henvises til kardiolog. Patienten instrueres i at kontakte lægen ved tegn på myokarditis/kardiomyopati (fx palpitationer, brystsmerter, dyspnø/takypnø, uforklarlig træthed). Risikoen for myokarditis/kardiomyopati synes størst i de første 2 måneder af behandlingen. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og der bør tages ekg før og løbende under behandlingen behandlingen (fx ugentligt de første 4 uger og derefter hvert halve år). Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlig og livstruende lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS) ved behandling med clozapin. Ved tegn eller symptomer på DRESS skal behandlingen seponeres og må ikke genoptages. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. På grund af risiko for tromboemboli bør immobilisering undgås. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med clozapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Forsigtighed til ældre over 60 år - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension og antikolinerge bivirkninger. Risiko for antikolinerg belastning Clozapin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksom...)
LEQEMBI® (...som ARIA-E med ødem og ARIA-H med hæmosiderinaflejringer. ARIA-E: Behandlingen kan fortsættes ved lette asymptomatiske tilfælde. Ved symptomatisk ARIA-E eller ved moderat til svær ARIA-E observeret radiografisk skal behandlingen pauseres og der skal foretages opfølgende MR-skanning efter 2-4 måneder. Hvis MR-skanningen viser resolution og evt. symptomer har fortaget sig, kan behandlingen genoptages efter klinisk vurdering. Ved gentagen forekomst af symptomatisk ARIA-E eller radiografisk observeret moderat til svær ARIA-E skal behandlingen seponeres. ARIA-H: Behandlingen kan fortsættes ved lette asymptomatiske tilfælde. Ved symptomatisk ARIA-H eller ved moderat ARIA-E observeret radiografisk skal behandlingen pauseres og der skal foretages opfølgende MR-skanning efter 2-4 måneder. Hvis MR-skanningen viser stabilisering og evt. symptomer har fortaget sig, kan behandlingen genoptages efter klinisk vurdering. Ved forekomst svær ARIA-H skal behandlingen seponeres. Ved vurdering af sværhedsgrad henvises til produktresume eller speciallitteratur. Revurdering af behandlingen Den kognitive funktion og kliniske symptomer på Alzheimers sygdom skal vurderes ca. hver 6. måned. Behandlingen seponeres, hvis patienten udvikler moderat Alzheimers sygdom eller ved manglende effekt vurderet ud fra kognitiv funktion og kliniske symptomer. Patientinformation Der skal udleveres et patientkort og patienterne skal informeres om risici og ulemper ved behandlingen, herunder tegn og symptomer på bivirkninger, der kræver kontakt til læge og behovet for MR-skanninger. Patientgrupper hvor erfaring savnes En række patientgrupper blev ikke medtaget i de kliniske studier. Der er derfor ingen erfaring vedr. sikkerhed og effekt. Det gælder patienter med: Tidligere TCI, apopleksi eller krampeanfald inden for 12 måneder. Ukontrollerede immunologiske lidelser eller samtidig behandling med immunglobeliner, systemiske monoklonale antistoffer, systemiske immunsupprimerende midler eller plasmaferese. Autosom...)
Levemir® (...Efter s.c. injektion ses albuminbinding med efterfølgende relativ langsom fordeling til perifere væv. Plasmahalveringstid 5-7 timer. På grund af den relative kor...)
Leverette® 21, komb. (...il, makrolider (fx clarithromycin, erythromycin), diltiazem og større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo - se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450...)
Levocetirizin "Glenmark" (...for levocetirizin, men cetirizin har en dokumenteret god sikkerhedsprofil for gravide. Følge...)
Levocetirizin "Krka" (...for levocetirizin, men cetirizin har en dokumenteret god sikkerhedsprofil for gravide. Følge...)
Levocetirizin "Stada" (...for levocetirizin, men cetirizin har en dokumenteret god sikkerhedsprofil for gravide. Følge...)
Levodopa/Benserazid "Orifarm", komb. (...ing af levodopa, overvejende i den intestinale mucosa. Dermed øges mængden af levodopa, som er tilgængelig for transport igennem blod-hjernebarrieren med efterfølgende omdannelse ...)
Levodopa/Benserazid "Teva", komb. (...ing af levodopa, overvejende i den intestinale mucosa. Dermed øges mængden af levodopa, som er tilgængelig for transport igennem blod-hjernebarrieren med efterfølgende omdannelse ...)
Levodopa/carbidopa "Teva", komb. (...ing af levodopa, overvejende i den intestinale mucosa. Dermed øges mængden af levodopa, som er tilgængelig for transport igennem blod-hjernebarrieren med efterfølgende omdannelse ...)
Levodopa/Carbidopa/Entacapone "G.L.Pharma", komb. (...ing af levodopa, overvejende i den intestinale mucosa. Dermed øges mængden af levodopa, som er tilgængelig for transport igennem blod-hjernebarrieren med efterfølgende omdannelse ...)
Levodopa/Carbidopa/Entacapone "Orion", komb. (...ing af levodopa, overvejende i den intestinale mucosa. Dermed øges mængden af levodopa, som er tilgængelig for transport igennem blod-hjernebarrieren med efterfølgende omdannelse ...)
Levopidon® (...ethadon er der ikke data for anvendelse under graviditet. For racemisk methadon gælder følgende: Lav fødselsvægt er veldokumenteret, men der synes ikke at være en øget frekvens af...)
Levosert One (Enkelttilskud vil normalt kunne imødekommes i følgende tilfælde: kvinden har hypermenoré/menoragi Som beskyttelse mod endometriehyperplasi under østrogen substitutionsbehandling.)
Levothyroxinnatrium "SERB" (...er. Suprafysiologiske niveauer af levothyroxin bør undgås, da det er forbundet med øget somatisk og psykiatrisk sygelighed og overdødelighed. Præmature nyfødte med meget lav fødse...)
Liberelle, komb. (...il, makrolider (fx clarithromycin, erythromycin), diltiazem og større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo - se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450...)
Libmeldy (... som kan optages i de omgivende celler, og som derefter bruges til at nedbryde og forhindre ophobning af skadelige sulfatider i lysosome...)
Libtayo (...Immunrelaterede bivirkninger følges nøje under behandlingen med cemiplimab og kan nødvendiggøre undladelse af dosis eller...)
Lidoposterin (...Voksne Appliceres enten direkte på huden, medfølgende applikator eller fordeles på et kompres én til flere gange dgl. Bemærk Hvis symptom...)
Lilinorm (...som de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmik (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens, og psykiske lidelser. Monitorering af serum-kalium pga. risiko for hypokaliæmi. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med hydrocortison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, nyreinsufficiens, systemisk sklerodermi (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Ved længerevarende behandling af børn og unge, skal vækst og udvikling følges. Særlig opmærksom...)
Lindoxa (Forsigtighed tilrådes. Initialdosis skal nedsættes til ca. 50% af normaldosis med efterfølgende individual dosistitrering, se Nedsat leverfunktion, Opioider .)
Lionova® (...som enkelt testdosis, bolusinjektion (via spinalt kateter eller intratekalt kateter) eller kontinuerligt ved anvendelse af implanterbar pumpe. På grund af stor individuel variation i de effektive terapeutiske doser skal hver patient gennemgå en initial screeningfase med intratekal bolusinjektion efterfulgt af en meget omhyggelig individuel dosistitrering, før vedligeholdelsesbehandling påbegyndes. Initial testdosis. Sædvanligvis 50 (75) mikrogram administreret via spinalt kateter eller intratekalt kateter. Dosis øges med 25 mikrogram hver 24. time, indtil et respons af 4-8 timers varighed er nået. Dosis bør gives over mindst 1 min. Ved indgift af første dosis skal genoplivningsudstyr være klar til brug. Hos patienterne skal der ses et udtalt fald i muskeltonus og/eller frekvens og/eller sværhedsgrad af spasmerne for at komme i betragtning til behandling. Patienter, som ikke responderer på 100 mikrogram testdosis, bør ikke gives højere doser eller indstilles til behandling med kontinuerlig intratekal infusion. Dosistitrering. Den initiale dosis af baclofen beregnes ved at fordoble den testdosis, som gav en positiv effekt, og denne dosis administreres over 24 timer, medmindre effekten af testdosis holdt sig i mere end 12 timer. I dette tilfælde bør den daglige startdosis være testdosis administreret over 24 timer. Dosis må ikke øges i de første 24 timer. Derefter øges dosis langsom...)
Lisinoplus, komb. (... risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan medføre hypoglykæmi ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig målin...)
Lisinopril "2care4" (...avt blodtryk initialt 2,5 mg stigende til 5 mg dgl. Renale komplikationer somfølge...)
Lisinopril "Actavis" (...avt blodtryk initialt 2,5 mg stigende til 5 mg dgl. Renale komplikationer somfølge...)
Lisinopril "Epione" (...avt blodtryk initialt 2,5 mg stigende til 5 mg dgl. Renale komplikationer somfølge...)
Lisinopril STADA (...avt blodtryk initialt 2,5 mg stigende til 5 mg dgl. Renale komplikationer somfølge...)
Lisinopril-hydrochlorthiazid "Actavis", komb. (... risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan medføre hypoglykæmi ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig målin...)
Lisipax (...avt blodtryk initialt 2,5 mg stigende til 5 mg dgl. Renale komplikationer somfølge...)
Litfulo® (...JAK-hæmmere bør kun anvendes til følgende patienter, hvis der ikke findes egnede behandlingsalternativer: patienter > 65 år p...)
Livopan, komb. (...r de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæs...)
LIVTENCITY (...som rifampicin, rifabutin, carbamazepin, phenobarbital, phenytoin, efavirenz og perikon) forventes at reducere maribavirs plasmakoncentrationer væsentligt, hvilket kan medføre mindsket virkning. Samtidig administration af maribavir med potente CYP3A-induktorer, som...)
Loceryl® (...ig. Det angrebne neglevæv files grundigt med den medfølgende neglefil. Neglen renses med en af de medfølgende renseservietter. Neglelakken påføres hele neglen...)
Loette® 28, komb. (...il, makrolider (fx clarithromycin, erythromycin), diltiazem og større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo - se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450...)
Lojuxta (...som steatohepatitis evt. progredierende til levercirrose kan ikke udelukkes. Måling af ALAT/ASAT, alkalisk fosfatase, totalbilirubin, gamma-GT, INR og serumalbumin foretages før behandlingsstart. Ved moderat og stærkt nedsat leverfunktion ( Child-Pugh B og C ) og vedvarende abnorme levertal med ukendt årsag må behandlingen ikke igangsættes. Ved abnorme levertal kan behandlingen startes, hvis patienten er blevet tilfredsstillende udredt af en specialist i gastroenterologi/hepatologi. Under behandlingen tages leverprøver (minimum ALAT/ASAT) ved dosisøgning og ellers månedligt det første år og hver 3. måned derefter. Ved forhøjede værdier justeres dosis eller behandlingen seponeres: ALAT/ASAT Anbefaling Under 5 gange, men over 3 gange øvre normalværdi (ULN) Målingen gentages inden for en uge for at bekræfte forhøjelsen. Ved bekræftelse reduceres dosis og der tages supplerende prøver (bl.a. totalbilirubin og INR), hvis det ikke er sket. Der tages herefter prøver ugentligt. Behandlingen seponeres ved: Tegn på abnorm leverfunktion (stigning i bilirubin/INR) ALAT/ASAT over 5 x ULN ALAT/ASAT der ikke kommer under 3 x ULN i løbet af 4 uger (patienten bør henvises til specialist i gastroenterologi/hepatologi) Genoptages behandlingen efter fald i ALAT/ASAT til under 3 x ULN, bør dosisnedsættelse og øget frekvens af prøvetagning overvejes. Over 5 gange øvre normalværdi (ULN) Behandlingen seponeres og der tages supplerende prøver (bl.a. totalbilirubin og INR), hvis det ikke er sket. Hvis ALAT/ASAT ikke kommer under 3 x ULN i løbet af 4 uger henvises patienten til specialist i gastroenterologi/hepatologi. Genoptages behandlingen efter fald i ALAT/ASAT til under 3 x ULN, bør dosisnedsættelse og øget frekvens af prøvetagning overvejes. Ved forhøjet ALAT/ASAT ledsaget af kliniske tegn på leverskade, bilirubin over 2 gange øvre normalværdi (ULN) eller aktiv leversygdom seponeres behandlingen og patienten henvises til specialist i gastroenterologi/hepatologi. Monitorering for leversygdom Før behandlingen og ellers årligt screenes for steatohepatitis/fibrose i samarbejde med specialist i gastroenterologi/hepatologi: Scanning for vævselasticitet Måling af gamma-GT og serumalbumin Måling af mindst en af følgende: hs-CRP, ESR, CK-18 fragment, NashTest Måling af mindst en af følgende: ELF-panel, fibrometer, ALAT/ASAT, Fib-4-score, Fibrotest. Ved mistanke om steatohepatitis/fibrose overvejes leverbiopsi. Behandlingen genovervejes ved verificeret steatohepatitis/fibrose. Risiko for dehydrering Dehydrering er forekommet under behandlingen pga. de gastro-intestinale bivirkninger. Patienten bør informeres om forholdsregler for at undgå væskemangel. Diæt Fedtfattig diæt (under 20 % energiindhold fra fedt) mindsker de gastro-intestinale bivirkninger. Patienten bør være på fedtfattig diæt før behandlingsstart og under behandlingen. Indtag af større mængder (herunder som...)
Lokelma® (... dosis, dog højst 10 g dgl. Bemærk : 1 afdelt pulver opblandes i ca. 45 ml vand, se medfølgende indlægsseddel. Kan tages med eller uden mad. Erfaring savnes vedr. børn og unge < 1...)
Lomuspray® (Klausuleret tilskud til personer, der opfylder følgende tilskudsklausul: Kronisk rhinitis. En betingelse for at opnå tilskud er, at lægen har skrevet Tilskud på recepten.)
Lopacut (Bindes til opioidreceptoren i tarmvæggen. Herved hæmmes frigørelsen af bl.a. acetylkolin med øget intestinal transittid til følge.)
Loperamid "Mashal" (Bindes til opioidreceptoren i tarmvæggen. Herved hæmmes frigørelsen af bl.a. acetylkolin med øget intestinal transittid til følge.)
Loratadin "Teva" (... svenske medicinske fødselsregister fandt en noget øget risiko for hypospadi, men efterfølgende data fra registret samt et amerikansk case-control sandsynliggør, at det var et til...)
Loritax (Bindes til opioidreceptoren i tarmvæggen. Herved hæmmes frigørelsen af bl.a. acetylkolin med øget intestinal transittid til følge.)
Lucentis® (... efter injektionen og skal derfor monitoreres indtil 60 minutter efter injektionen, ligesom blodperfusionen af nervus opticus skal bedømmes. Forøget intraokulært tryk behandles me...)
Lunsumio® (...Mosunetuzumab er bispecifikt antistof rettet mod antigen CD20, som findes på normale og maligne B-celler. Ved samtidig binding til CD20 på B-celler og til...)
Lurasidone "Accord" (...som bivirkning for lurasidon, men en mulig risiko for udvikling af torsades de pointes kan ikke udelukkes (3774) . Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval anbefales: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi, hypocalcæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Hyperglykæmi Svær hyperglykæmi er set ved anvendelse af antipsykotika. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Prolaktinstigning kan ses ved brug af antipsykotika. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer. Klinisk monitorering anbefales ved GFR < 15 ml/min. Parkinsons sygdom Parkinsons sygdom er registreret som almindelig bivirkning. Lurasidon bør undgås ved Parkinsons sygdom pga. risiko for forværring af tilstanden. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kram-per, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksom...)
Lurasidone "Orifarm" (...som bivirkning for lurasidon, men en mulig risiko for udvikling af torsades de pointes kan ikke udelukkes (3774) . Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval anbefales: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi, hypocalcæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Hyperglykæmi Svær hyperglykæmi er set ved anvendelse af antipsykotika. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Prolaktinstigning kan ses ved brug af antipsykotika. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer. Klinisk monitorering anbefales ved GFR < 15 ml/min. Parkinsons sygdom Parkinsons sygdom er registreret som almindelig bivirkning. Lurasidon bør undgås ved Parkinsons sygdom pga. risiko for forværring af tilstanden. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kram-per, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksom...)
Luxturna® (...følges i 14 dage efter administration af voretigen neparvovec, se Egenskaber, håndtering og holdbarhed. Patienter, der er blevet behandlet med voretigen-neparvovec, må ikke donere organer, væv og celler til transplantation. Det intraokulære tryk skal overvåges og evt. behandles før og efter administration af voretigen-neparvovec. Patienten skal informeres om at undgå flyrejser, indtil de luftbobler, der er dannet somfølge...)
Lymecyclin "Abacus Medicine" (...Enkelttilskud vil normalt kunne imødekommes i følgende tilfælde: Ved behandling af svær acne, hvor anden behandling ikke har haft tilstræk...)
Lymecyclin "Actavis" (...Enkelttilskud vil normalt kunne imødekommes i følgende tilfælde: Ved behandling af svær acne, hvor anden behandling ikke har haft tilstræk...)
Lymecyclin 2care4 (...Enkelttilskud vil normalt kunne imødekommes i følgende tilfælde: Ved behandling af svær acne, hvor anden behandling ikke har haft tilstræk...)
Lynparza® (...Produktresumeet angiver følgende: Kvinder i den fertile alder skal anvende to typer pålidelig antikonception før ini...)
Mabthera® (...som i.v. infusion 1 gang om ugen i 4 uger. Kombinationsterapi (med kemoterapi) Voksne Induktionsbehandling . 375 mg/m 2 legemsoverflade som i.v. infusion på dag 1 i første kemoterapiserie efter i.v. indgift af glukokortikoid. Efterfølgende serier i induktionsbehandlingen kan enten fortsættes med 375 mg/m 2 i.v. eller 1.400 mg s.c. pr. behandlingsserie i op til i alt 8 serier. Vedligeholdelsesdosis. 375 mg/m 2 legemsoverflade i.v. eller 1.400 mg s.c. 1 gang hver 2. måned hos patienter, som ikke tidligere er behandlet og som har responderet på induktionsbehandling, og hver 3. måned hos patienter, som behandles efter relaps eller er refraktære, og som har responderet på induktionsbehandling. Diffust storcellet B-cellelymfom Kombinationsterapi (CHOP-kemoterapi) Voksne Initialt 375 mg/m 2 legemsoverflade som i.v. infusion på dag 1 i første kemoterapiserie efter i.v. indgift af glukokortikoidkomponenten af CHOP. Efterfølgende serier kan enten fortsættes med 375 mg/m 2 i.v. eller 1.400 mg s.c. pr. behandlingsserie i i alt 8 behandlingsserier. Børn (6 mdr.-17 år) 375 mg/m 2 legemsoverflade som i.v. infusion. Se endvidere detaljeret behandlingsplan i tabel 1 og 2 i SPC . Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) Kombinationsterapi (med kemoterapi) 375 mg/m 2 legemsoverflade i.v. 1 gang i første serie. Herefter 500 mg/m 2 legemsoverflade i.v. 1 gang i efterfølgende 5 serier til i alt 6 behandlingsserier som i.v. infusion på dag 1 af hver serie. I første serie behandles alene med rituximab på dag 1, og kemoterapi opstartes først dag 2. Ved de efterfølgende 5 serier gives rituximab på dag 1 forud for kemoterapi, der gives samme dag. Reumatoid artritis Præmedicinering: Præmedicinering med 1.000 mg paracetamol og antihistamin gives 30 minutter før administration. Kortikosteroid er ikke en del af præmedicineringen i produktresumeet for alle indikationer. Til reumatologiske indikationer anbefales i følge de fleste guidelines 100 mg i.v. methylprednisolon. I følge DRS kan anvendes 80 mg i.v. methylprednisolon. Der kan i følge produktresumeet anvendes tilsvarende kortikosteroid. Induktionsbehandling: 500 - 1.000 mg efterfulgt af yderligere 500 - 1.000 mg efter 2 uger som langsom i.v.-infusion. Vedligeholdelsesbehandling Den registrerede dosis til behandling af RA er 1.000 mg intravenøs administreret dag 1 og 15. Et større systematisk review og metaanalyse kunne ikke påvise signifikant forskel på 500 mg og 1.000 mg, hvorfor den lavere dosering anbefales (Bredemeier, de Oliveira et al. 2014). Ved vedligeholdelsesbehandling kan ifølge DRS også anvendes 1.000 mg uden gantagelse efter 14 dage. Generelt tilstræbes den lavest mulige dosis ved vedligeholdelsesbehandling, efter individuelt skøn. Ved tilbagevendende sygdomsaktivitet kan behandlingen gentages 6-12 mdr. efter det tidligere behandlingsforløb. Forholdet mellem risici og effekt må overvejes ved gentagen behandling. Anca-associeret vasculitis Voksne Præmedicinering: Præmedicinering med 1.000 mg paracetamol og antihistamin gives 30 minutter før administration. Kortikosteroid er ikke en del af præmedicineringen i produktresumeet for alle indikationer. Til reumatologiske indikationer anbefales i følge de fleste guidelines 100 mg i.v. methylprednisolon. I følge DRS kan anvendes 80 mg i.v. methylprednisolon. Der kan i følge produktresumeet anvendes tilsvarende kortikosteroid. I 1-3 dage forud for første infusion gives methylprednisolon i.v. (500-1.000 mg/dag.) efterfulgt af oralt prednison (1 mg/kg/dag - højst 80 mg/dag) med nedtitrering så hurtigt som muligt baseret på det kliniske behov. Steroiddosis er dog omdiskuteret og bør derfor tilrettelægges individuelt efter nøje vurdering af sværhedsgrad af sygdommen (fx nekrotiserende sår, hastigt aftagende nyrefunktion, alvorlige neurologiske symptomer). Induktionsbehandling: 375 mg/m 2 legemsoverflade 1 gang om ugen i 4 uger som i.v. infusion. Vedligeholdelsesbehandling 500 mg hver 6. måned. Børn (2-17 år) 375 mg/m 2 legemsoverflade 1 gang om ugen i 4 uger som i.v. infusion. I 3 dage forud for første infusion gives methylprednisolon i.v. (30 mg/kg/dag - højst 1.000 mg/dag). Op til yderligere 3 doser kan gives i.v. før første infusion. Herefter oralt prednison (1 mg/kg/dag - højst 60 mg/dag) med nedtitrering så hurtigt som muligt baseret på det kliniske behov. Pemfigus vulgaris 1.000 mg som langsom...)
Madopar®, komb. (...ing af levodopa, overvejende i den intestinale mucosa. Dermed øges mængden af levodopa, som er tilgængelig for transport igennem blod-hjernebarrieren med efterfølgende omdannelse ...)
Magnesia "DAK" (...følgende tilfælde: patienter i opioidbehandling eller anden stærkt obstiperende medicinsk behandling svært immobile patienter med obstipation, fx kørestolsbundne patienter eller patienter med følger efter apoplexia cerebri patienter, hvis alvorlige grundsygdom giver obstipation patienter med obstipation somfølge af kirurgisk indgreb i mave-/tarmkanalen eller følge...)
Magnyl® "DAK" enterotabletter (...perifer arteriel insufficiens. Atrieflimren. Primær profylakse af kardiovaskulær sygdom som trombose og akut koronart syndrom hos personer over 50 år med en eller flere af følgend...)
Malfin (...edation. Morfin har også en direkte virkning på tarmvæggens nerver med obstipation til følge. Epidural administration . Efter injektion i epiduralrummet formodes morfin at trænge ...)
Malonetta, komb. (...il, makrolider (fx clarithromycin, erythromycin), diltiazem og større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo - se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450...)
Maltrecol (...dreceptorerne. Naltrexon fortrænger tilstedeværende opioidagonister og forhindrer efterfølge...)
Marbodin (...in eller dextromethorphan skal undgås, idet disse stoffer påvirker samme receptorsystem som memantin med deraf følgende øget risiko for hyppigere og mere udtalte bivirkninger (bl....)
Marilamed, komb. (... risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan medføre hypoglykæmi ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig målin...)
Marlodon (...som nævnt ovenfor. Særlig fokus anbefales på at opdeling af dagsdosis i flere doser, fx to-delt dosis, kan være problematisk. I praksis vil det ofte ikke være muligt at overvåge indtaget af den fulde daglige dosis, hvis den er opdelt. Der kan være risiko for at patienten indtager en dosis, der ikke tåles for at bibeholde det ordinerede (overdosering) og desuden øget risiko for videresalg. Dosis kan være to-delt under optrapning, fx ved indlæggelse, eller ved mulighed for at administrere fra personale, fx på bosteder. Vedligeholdelsesdosis Sædvanligvis vil stabilisering kunne opnås med en dosis på 60-120 mg pr. døgn. Nogle patienter vil dog have behov for en lavere eller højere dosering. Der er set stigende komplikationer (særligt for ældre og ved nedsat leverfunktion) og begrænset øget effekt ved doser over 150 mg pr. døgn. Nedtrapning Efter passende stabilisering kan nedtrapning foretages under overvågning med højst 5 mg pr. dag. Når dosis er under 40 mg pr. døgn kan det være nødvendigt at dosere 2 gange i døgnet for at opnå tilstrækkelig virkning hele døgnet. Abstinenser er normalt kraftigst ved doser under 20 mg i døgnet og skift til buprenorphin kan evt. overvejes. Nedtrapningen vil ofte strække sig over flere måneder. Langsom...)
Marplan® (...som der bør tages ekg. Behandlingen skal seponeres ved blodtryksforhøjelse eller hvis patienten oplever palpitationer eller hyppig hovedpine. Forsigtighed ved eksisterende hypertension. Diabetes Risiko for påvirkning af den glykæmiske kontrol hos patienter med diabetes. Elektrostimulation (ECT) Ved behandling med elektrostimulation bør der konfereres med anæstesiolog ifm. bedøvelsen. Generel anæstesi Isocarboxazid bør seponeres 2 uger før indgreb, der kræver generel anæstesi, hvis patientens tilstand tillader det. Risiko for blodtryksfald og CNS-depression under anæstesi samt alvorlige interaktioner ved injektion med adrenalin. Hypertyroidisme Forsigtighed pga. øget risiko for hypertension. Kost Tyramin er en biogen amin, der dannes ud fra aminosyren tyrosin, fx ved fermentering af fødevarer. Indtag af tyramin fører til øget frigivelse af noradrenalin, hvilket kan medføre blodtryksstigning og i værste fald hypertensiv krise, når nedbrydningen af noradrenalin er nedsat gennem hæmning af MAO-A. Under behandling med isocarboxazid bør man derfor undgå at indtage meget tyraminholdige fødevarer, dvs. typisk fødevarer, der har været gennem fermentering eller lignende, fx lagret ost, pølser, marineret sild, fermenterede sojaprodukter (sojasovs, tofu). Tryptophan er et forstadie til serotonin. Indtag af tryptophan kan medføre øget niveau af serotonin og øget risiko for udvikling af serotoninsyndrom, når nedbrydningen af serotonin er nedsat gennem hæmning af MAO-A. Fødevarer med et højt indhold af tryptophan er bl.a. æg (særligt hviden), visse typer ost (fx parmasan), sojaprodukter, sesamfrø, visse typer kød. Se desuden frida.fooddata.dk fra Fødevareinstituttet, DTU for mere omfattende lister over fødevarer med højt indhold af tyramin eller tryptophan. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret, da disse kan bidrage til at forværre manien. Myelografi Isocarboxazid skal seponeres mindst 48 timer før myelografi. Risiko for kramper Forsigtighed ved epilepsi, da der er set ændringer i anfaldsfrekvensen. Desuden forsigtighed ved samtidig anvendelse af lægemidler, der kan sænke krampetærsklen. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, særligt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved tidligere suicidaladfærd. Ældre og svækkede patienter Forsigtighed pga. øget følsom...)
Matrifen® (... Børn . På børn anbefales øvre del af ryggen som applikationssted. Bør kun administreres til børn (2-16 år), som allerede behandles med mindst 30 mg orale mo...)
Mavenclad® (...som 1 behandlingsforløb på 1,75 mg/kg legemsvægt pr. år. Mange patienter vil herefter ikke have behov for behandling i år 3 og 4. Hvert behandlingsforløb består af 2 behandlingsuger, én i begyndelsen af den første måned og én i begyndelsen af den anden måned i det pågældende behandlingsår. Der gives 40-100 mg i hver behandlingsuge fordelt over 4 eller 5 dage. Dosis afhængig af legemsvægt, se tabellen herunder. Dosisfordeling Fordelingen af den totale dosis pr. år i 2 års-behandlingen kan ses i tabel 1. For nogle vægtgrupper kan antallet af tabletter variere fra én behandlingsuge til den næste. Tabel 1: Dosis pr. behandlingsuge efter legemsvægt i hvert behandlingsår. Vægtgruppe Dosis i mg pr. behandlingsuge Legemsvægt i kg Behandlingsuge 1 Behandlingsuge 2 40 til < 50 40 mg 40 mg 50 til 60 50 mg 50 mg 60 til < 70 60 mg 60 mg 70 til 80 70 mg 70 mg 80 til < 90 80 mg 70 mg 90 til 100 90 mg 80 mg 100 til < 110 100 mg 90 mg ≥ 110 100 mg 100 mg Vedr. detaljeret information om hvordan det totale antal tabletter pr. behandlingsuge fordeles over de enkelte dage i forløbet, se produktresumé . Daglig dosis skal tages som...)
Mayzent® (...som på kliniske symptomer eller MR-scanningsresultater, som kan tyde på PML. Ved mistanke om PML skal behandlingen med siponimod afbrydes midlertidigt, indtil PML er udelukket. Der er rapporteret tilfælde af herpes-virusinfektion (herunder tilfælde af reaktivering af infektion med varicella zoster-virus [VZV], som førte til varicella zoster-meningitis). Patienter uden lægebekræftet varicella i anamnesen eller uden dokumenteret fuldført vaccinationsprogram mod VZV skal testes for antistoffer mod VZV, inden behandlingen med siponimod påbegyndes. Vacciner Brugen af levende, svækkede vacciner skal undgås, mens patienten får siponimod og i 4 uger efter seponering af behandlingen. Ved anden planlagt vaccination anbefales det at seponere behandlingen 1 uge før vaccination og først genoptage behandlingen efter 4 uger. Ved seponering af behandling med siponimod før vaccination bør risikoen for fornyet sygdomsaktivitet overvejes. Kardiologi Som en sikkerhedsforanstaltning skal patienter med følgende hjertelidelser observeres i en periode på 6 timer efter den første dosis siponimod for tegn og symptomer på bradyarytmi: Sinus-bradyarytmi (hjertefrekvens 500 msek.). Bradyarytmi-virkninger er mere udtalte, når siponimod gives i tillæg til behandling med β-blokkere. For patienter, der får en stabil dosis af en β-blokker, skal hjertefrekvensen i hvile tages i betragtning inden behandlingsstart. Hvis hjertefrekvensen i hvile er >50 slag/minut under kronisk behandling med en β-blokker, kan behandling med siponimod indledes. Hvis hjertefrekvensen i hvile er ≤50 slag/minut, skal behandlingen med β-blokkeren afbrydes, indtil baseline-hjertefrekvensen er >50 slag/minut. Derefter kan behandling med siponimod indledes, og behandling med β-blokkeren kan genoptages, når siponimod er blevet optitreret til den tilsigtede vedligeholdelsesdosis. Blodtrykket skal overvåges regelmæssigt under behandlingen. Levertal Der skal foreligge nylige resultater for transaminase- og bilirubinniveauer (dvs. indhentet inden for de seneste 6 måneder) inden indledning af behandling med siponimod. Immunologi og hæmatologi Ved skift fra anden immunsupprimerende behandling anbefales det at indhente en perifer lymfocyttælling før initiering af behandlingen med siponimod for at sikre, at den tidligere behandlings virkning på immunsystemet (dvs. cytopeni) er ophørt. Behandling med siponimod kan generelt påbegyndes umiddelbart efter seponering af interferon beta eller glatirameracetat. I sjældne tilfælde er der rapporteret svær sygdomsforværring, herunder genopblussen af sygdom (rebound), efter seponering af en anden S1P-receptormodulator. Efter seponering forbliver siponimod i blodet i op til 10 dage. Påbegyndelse af andre behandlinger i denne periode kan medføre en additiv virkning på immunsystemet, og derfor skal der udvises forsigtighed i 3 til 4 uger efter den sidste dosis. Da siponimod nedsætter antallet af lymfocytter i blodet på grund af redistribution til sekundære lymfoide organer, kan tællinger af det perifere lymfocyttal give misvisende resultater. Andre forsigtighedsregler Patienten må ikke eksponeres for sollys uden beskyttelse eller modtage samtidig lysbehandling med UV-B-stråling eller PUVA-fotokemoterapi. Regelmæssig dermatologisk undersøgelse anbefales for alle patienter ved start af behandling, og derefter hver 6.-12. måned baseret på klinisk vurdering. Ved udvikling af uventede neurologiske eller psykiske symptomer/tegn (fx kognitive svækkelser, adfærdsændringer, kortikale synsforstyrrelser eller anden neurologisk forværring tydende på en stigning i det intrakranielle tryk) skal MR-scanning overvejes. Det anbefales at foretage en oftalmologisk undersøgelse 3-4 måneder efter påbegyndt behandling, da der er forekommet tilfælde af maculaødem ved længerevarende behandling, særligt hos patienter med diabetes, uveitis eller retinasygdom. Hjælpestoffer Tabletterne indeholder lecithin fra soja . Læs mere om soja og overfølsom...)
Medanef (...som oral opløsning eller tabletter) 1-2 gange dgl., morgen og middag. Alternativt 10 mg (som kapsler med modificeret udløsning) eller 18 mg (som depottabletter) 1 gang dgl. om morgenen. Dosis kan øges med op til 18 mg ugentlig. Normal vedligeholdelsesdosis 0,5-1,0 mg/kg legemsvægt/dag. Dosis bør ikke overstige 2,1 mg/kg legemsvægt/dag (eller i alt 90 mg dgl.) (6757) . Voksne Generel initial behandling med methylphenidat: 5 mg (som oral opløsning eller tabletter) 2-3 gange dgl. Alternativt 10-20 mg (som kapsler med modificeret udløsning) eller 18 mg (som depottabletter) 1 gang dgl. om morgenen. Dosis øges med 10-20 mg ugentlig. Vedligeholdelsesdosis . Stor individuel variation. Optimal dosis er afhængig af den enkeltes følsom...)
Medicinsk Dinitrogenoxid "Air Liquide" 100 % (...r de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæs...)
Medicinsk dinitrogenoxid "Nippon Gases Scan" 100 % (...r de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæs...)
Medicinsk Dinitrogenoxid "Strandmøllen" (...r de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæs...)
Medikinet® (...som oral opløsning eller tabletter) 1-2 gange dgl., morgen og middag. Alternativt 10 mg (som kapsler med modificeret udløsning) eller 18 mg (som depottabletter) 1 gang dgl. om morgenen. Dosis kan øges med op til 18 mg ugentlig. Normal vedligeholdelsesdosis 0,5-1,0 mg/kg legemsvægt/dag. Dosis bør ikke overstige 2,1 mg/kg legemsvægt/dag (eller i alt 90 mg dgl.) (6757) . Voksne Generel initial behandling med methylphenidat: 5 mg (som oral opløsning eller tabletter) 2-3 gange dgl. Alternativt 10-20 mg (som kapsler med modificeret udløsning) eller 18 mg (som depottabletter) 1 gang dgl. om morgenen. Dosis øges med 10-20 mg ugentlig. Vedligeholdelsesdosis . Stor individuel variation. Optimal dosis er afhængig af den enkeltes følsom...)
Medrol® (...som de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Derudover kan glukokortikoider forværre eksisterende infektioner samt øge risikoen for reaktivering eller forværring af latente infektioner. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- eller svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmi (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med methylprednisolon-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som...)
Mekinist (...som fx okulær hypertension samt ukontrolleret glaukom, hypertension eller diabetes. Risiko for kutan malignitet og alvorlige hudreaktioner Der er forekommet tilfælde af kutane maligniteter samt alvorlige hudreaktioner som Steven-Johnsosns syndrom under behandling med trametinib i kombination med dabrafenib. Hudundersøgelse anbefales før behandlingsstart, hver måned under behandlingen samt op til 6 måneder efter seponering. Patienten skal instrueres i at kontakte lægen ved tegn på alvorlig hudreaktion. Risikofaktorer for GI-perforation Tilfælde af colitis, enterocolitis og gastro-intestinal perforation er forekommet. Forsigtighed ved risikofaktorer for gastro-intestinal perforation som...)
Mektovi® (...yndrom kan opstå, hvis kroppen ikke er i stand til at skille sig af med alle de celler, som lægemidlet har ødelagt. Dette kan føre til et unormalt højt niveau af affaldsstoffer i ...)
Memantin "Accord" (...in eller dextromethorphan skal undgås, idet disse stoffer påvirker samme receptorsystem som memantin med deraf følgende øget risiko for hyppigere og mere udtalte bivirkninger (bl....)
Memantin "Stada" (...in eller dextromethorphan skal undgås, idet disse stoffer påvirker samme receptorsystem som memantin med deraf følgende øget risiko for hyppigere og mere udtalte bivirkninger (bl....)
Memantine "Merz" (...in eller dextromethorphan skal undgås, idet disse stoffer påvirker samme receptorsystem som memantin med deraf følgende øget risiko for hyppigere og mere udtalte bivirkninger (bl....)
Menelri (...closporin. Omsætningen kan påvirkes ved samtidig indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo, se Lægemiddelinteraktioner med føde . Samtidig admin...)
Menopur® (Hypofyseinsufficiens somfølge af tumor Tilstande, hvor østrogenpåvirkning er kontraindiceret, fx brystkræft og endometriecancer.)
Mentixa (...in eller dextromethorphan skal undgås, idet disse stoffer påvirker samme receptorsystem som memantin med deraf følgende øget risiko for hyppigere og mere udtalte bivirkninger (bl....)
Mercilon®, komb. (...il, makrolider (fx clarithromycin, erythromycin), diltiazem og større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo - se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450...)
Meriofert Set (Hypofyseinsufficiens somfølge af tumor Tilstande, hvor østrogenpåvirkning er kontraindiceret, fx brystkræft og endometriecancer.)
Metadon "2care4" (...som nævnt ovenfor. Særlig fokus anbefales på at opdeling af dagsdosis i flere doser, fx to-delt dosis, kan være problematisk. I praksis vil det ofte ikke være muligt at overvåge indtaget af den fulde daglige dosis, hvis den er opdelt. Der kan være risiko for at patienten indtager en dosis, der ikke tåles for at bibeholde det ordinerede (overdosering) og desuden øget risiko for videresalg. Dosis kan være to-delt under optrapning, fx ved indlæggelse, eller ved mulighed for at administrere fra personale, fx på bosteder. Vedligeholdelsesdosis Sædvanligvis vil stabilisering kunne opnås med en dosis på 60-120 mg pr. døgn. Nogle patienter vil dog have behov for en lavere eller højere dosering. Der er set stigende komplikationer (særligt for ældre og ved nedsat leverfunktion) og begrænset øget effekt ved doser over 150 mg pr. døgn. Nedtrapning Efter passende stabilisering kan nedtrapning foretages under overvågning med højst 5 mg pr. dag. Når dosis er under 40 mg pr. døgn kan det være nødvendigt at dosere 2 gange i døgnet for at opnå tilstrækkelig virkning hele døgnet. Abstinenser er normalt kraftigst ved doser under 20 mg i døgnet og skift til buprenorphin kan evt. overvejes. Nedtrapningen vil ofte strække sig over flere måneder. Langsom...)
Metadon "DAK" tabletter og oral opløsning (...som nævnt ovenfor. Særlig fokus anbefales på at opdeling af dagsdosis i flere doser, fx to-delt dosis, kan være problematisk. I praksis vil det ofte ikke være muligt at overvåge indtaget af den fulde daglige dosis, hvis den er opdelt. Der kan være risiko for at patienten indtager en dosis, der ikke tåles for at bibeholde det ordinerede (overdosering) og desuden øget risiko for videresalg. Dosis kan være to-delt under optrapning, fx ved indlæggelse, eller ved mulighed for at administrere fra personale, fx på bosteder. Vedligeholdelsesdosis Sædvanligvis vil stabilisering kunne opnås med en dosis på 60-120 mg pr. døgn. Nogle patienter vil dog have behov for en lavere eller højere dosering. Der er set stigende komplikationer (særligt for ældre og ved nedsat leverfunktion) og begrænset øget effekt ved doser over 150 mg pr. døgn. Nedtrapning Efter passende stabilisering kan nedtrapning foretages under overvågning med højst 5 mg pr. dag. Når dosis er under 40 mg pr. døgn kan det være nødvendigt at dosere 2 gange i døgnet for at opnå tilstrækkelig virkning hele døgnet. Abstinenser er normalt kraftigst ved doser under 20 mg i døgnet og skift til buprenorphin kan evt. overvejes. Nedtrapningen vil ofte strække sig over flere måneder. Langsom...)
Metalyse® (...ktur bør undgås, men kan, hvis det skønnes påkrævet, tages i arteria radialis med efterfølge...)
Metex® (...ethotrexat tabletter har vist sig utilstrækkelig eller ikke tolereres, og somfølges af en privatpraktiserende speciallæge i dermatologi eller reumatologi. Ø...)
Methergin® (...tdosis i tilslutning til fødslen. Udskillelsen i modermælk synes dog ikke negligeabel. Følgende oplysninger er meddelt i produktresuméet - det har ikke været muligt at få adgang t...)
Methotrexat "Accord" (...sområdet gives 10-40 mg/m 2 legemsoverflade i.v. eller i.m. 1-2 gange ugentlig, i reglen kombineret med andre cytostatika. I højdosisområdet anvendes 500 mg - 5 g/m 2 legemsoverflade som...)
Methotrexat "Ebewe" konc. til infusionsvæske, opl. (...sområdet gives 10-40 mg/m 2 legemsoverflade i.v. 1-2 gange ugentlig, i reglen kombineret med andre cytostatika. I højdosisområdet anvendes 500 mg - 5 g/m 2 legemsoverflade som...)
Methotrexate "Pfizer" (...sområdet gives 10-40 mg/m 2 legemsoverflade i.v. eller i.m. 1-2 gange ugentlig, i reglen kombineret med andre cytostatika. I højdosisområdet anvendes 500 mg - 5 g/m 2 legemsoverflade som...)
Methoxsalen "Macopharma" (... efter 8 behandlinger kan behandlingen udvides til 2 dage i træk hver 2. uge i de efterfølgende 3 mdr. Respons fastsættes efter hudscore, se produktresume . Bemærk : Til ekstrakor...)
Methylphenidat "Alternova" (...som oral opløsning eller tabletter) 1-2 gange dgl., morgen og middag. Alternativt 10 mg (som kapsler med modificeret udløsning) eller 18 mg (som depottabletter) 1 gang dgl. om morgenen. Dosis kan øges med op til 18 mg ugentlig. Normal vedligeholdelsesdosis 0,5-1,0 mg/kg legemsvægt/dag. Dosis bør ikke overstige 2,1 mg/kg legemsvægt/dag (eller i alt 90 mg dgl.) (6757) . Voksne Generel initial behandling med methylphenidat: 5 mg (som oral opløsning eller tabletter) 2-3 gange dgl. Alternativt 10-20 mg (som kapsler med modificeret udløsning) eller 18 mg (som depottabletter) 1 gang dgl. om morgenen. Dosis øges med 10-20 mg ugentlig. Vedligeholdelsesdosis . Stor individuel variation. Optimal dosis er afhængig af den enkeltes følsom...)
Methylphenidate "Actavis" (...som afgift af den resterende mængde stof. Equasym® Depot og Equasym XL ; Kapslen er fremstillet således, at der initialt afgives 30 % aktivt stof efterfulgt af en langsom...)
Methylphenidate "Consilient Health" (...som oral opløsning eller tabletter) 1-2 gange dgl., morgen og middag. Alternativt 10 mg (som kapsler med modificeret udløsning) eller 18 mg (som depottabletter) 1 gang dgl. om morgenen. Dosis kan øges med op til 18 mg ugentlig. Normal vedligeholdelsesdosis 0,5-1,0 mg/kg legemsvægt/dag. Dosis bør ikke overstige 2,1 mg/kg legemsvægt/dag (eller i alt 90 mg dgl.) (6757) . Voksne Generel initial behandling med methylphenidat: 5 mg (som oral opløsning eller tabletter) 2-3 gange dgl. Alternativt 10-20 mg (som kapsler med modificeret udløsning) eller 18 mg (som depottabletter) 1 gang dgl. om morgenen. Dosis øges med 10-20 mg ugentlig. Vedligeholdelsesdosis . Stor individuel variation. Optimal dosis er afhængig af den enkeltes følsom...)
Methylphenidate "Medical Valley" (...som afgift af den resterende mængde stof. Equasym® Depot og Equasym XL ; Kapslen er fremstillet således, at der initialt afgives 30 % aktivt stof efterfulgt af en langsom...)
Methylphenidate "Orifarm" (...som afgift af den resterende mængde stof. Equasym® Depot og Equasym XL ; Kapslen er fremstillet således, at der initialt afgives 30 % aktivt stof efterfulgt af en langsom...)
Methylphenidate "Sandoz" (...som afgift af den resterende mængde stof. Equasym® Depot og Equasym XL ; Kapslen er fremstillet således, at der initialt afgives 30 % aktivt stof efterfulgt af en langsom...)
Methylphenidate "Stada" (...som afgift af den resterende mængde stof. Equasym® Depot og Equasym XL ; Kapslen er fremstillet således, at der initialt afgives 30 % aktivt stof efterfulgt af en langsom...)
Methylphenidate "Teva" (...som afgift af den resterende mængde stof. Equasym® Depot og Equasym XL ; Kapslen er fremstillet således, at der initialt afgives 30 % aktivt stof efterfulgt af en langsom...)
Methylphenidate "Viatris" (...som afgift af den resterende mængde stof. Equasym® Depot og Equasym XL ; Kapslen er fremstillet således, at der initialt afgives 30 % aktivt stof efterfulgt af en langsom...)
Methylphenidatehydrochlorid "Epione" (...som afgift af den resterende mængde stof. Equasym® Depot og Equasym XL ; Kapslen er fremstillet således, at der initialt afgives 30 % aktivt stof efterfulgt af en langsom...)
Methylphenidathydrochlorid "2care4" (...som afgift af den resterende mængde stof. Equasym® Depot og Equasym XL ; Kapslen er fremstillet således, at der initialt afgives 30 % aktivt stof efterfulgt af en langsom...)
Methylphenidathydrochlorid Copyfarm (...som afgift af den resterende mængde stof. Equasym® Depot og Equasym XL ; Kapslen er fremstillet således, at der initialt afgives 30 % aktivt stof efterfulgt af en langsom...)
Methylprednisolone "Orion" (...som de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Derudover kan glukokortikoider forværre eksisterende infektioner samt øge risikoen for reaktivering eller forværring af latente infektioner. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- eller svampeinfektioner) og særlig omhu med den antimikrobielle behandling er påkrævet. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmi (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Monitorering anbefales hos patienter med hurtig prolifererende tumorer, høj tumorbyrde og høj følsomhed over for cytotoksiske midler. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med methylprednisolon-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som...)
Metocar (...som ikke omfatter hjertet og ved kardiovaskulære risikofaktorer, skal en akut opstart med høje doser metoprolol undgås, idet dette har været forbundet med bradykardi, hypotension og slagtilfælde, inklusive letalt udfald. Når metoprolol anvendes til patienter med fæokromocytom, skal der før og under behandling med metoprolol gives et alfa-blokerende middel. Ved perifere kredsløbsforstyrrelse som Raynods syndrom eller Claudicatio intermittens kan der ske en forværring af symptomerne, især på grund af den blodtrykssænkende virkning. Perifere kredsløbsforstyrrelser Pga. den negative inotrope og kronotrope effekt kan β-blokkere muligvis forværre arteriel insufficiens. Der er dog ikke vist påvirkning af bl.a. gådistance, ankelblodgennemstrømning og hudtemperatur hos patienter med perifer kredsløbsforstyrrelse, som...)
Metoclopramide "G.L.Pharma" (...somt over mindst 3 minutter. Et minimumsinterval på 6 timer mellem 2 doser skal overholdes, selv i tilfælde af opkastning. Ved intravenøs administration bør genoplivningsudstyr være umiddelbart tilgængeligt pga. risiko for alvorlige kardiovaskulære reaktioner, herunder hjertestop. Hjertestop kan opstå op til 2 timer efter injektion, ofte somfølge...)
Metomylan (...som ikke omfatter hjertet og ved kardiovaskulære risikofaktorer, skal en akut opstart med høje doser metoprolol undgås, idet dette har været forbundet med bradykardi, hypotension og slagtilfælde, inklusive letalt udfald. Når metoprolol anvendes til patienter med fæokromocytom, skal der før og under behandling med metoprolol gives et alfa-blokerende middel. Ved perifere kredsløbsforstyrrelse som Raynods syndrom eller Claudicatio intermittens kan der ske en forværring af symptomerne, især på grund af den blodtrykssænkende virkning. Perifere kredsløbsforstyrrelser Pga. den negative inotrope og kronotrope effekt kan β-blokkere muligvis forværre arteriel insufficiens. Der er dog ikke vist påvirkning af bl.a. gådistance, ankelblodgennemstrømning og hudtemperatur hos patienter med perifer kredsløbsforstyrrelse, som...)
Metonova (...som ikke omfatter hjertet og ved kardiovaskulære risikofaktorer, skal en akut opstart med høje doser metoprolol undgås, idet dette har været forbundet med bradykardi, hypotension og slagtilfælde, inklusive letalt udfald. Når metoprolol anvendes til patienter med fæokromocytom, skal der før og under behandling med metoprolol gives et alfa-blokerende middel. Ved perifere kredsløbsforstyrrelse som Raynods syndrom eller Claudicatio intermittens kan der ske en forværring af symptomerne, især på grund af den blodtrykssænkende virkning. Perifere kredsløbsforstyrrelser Pga. den negative inotrope og kronotrope effekt kan β-blokkere muligvis forværre arteriel insufficiens. Der er dog ikke vist påvirkning af bl.a. gådistance, ankelblodgennemstrømning og hudtemperatur hos patienter med perifer kredsløbsforstyrrelse, som...)
Metopirone® (...som obsolet. Testen kan udføres ambulant. Plasma skal nedfryses så hurtigt som muligt. Patienten skal have 20 mg hydrocortison umiddelbart efter blodprøven. Multidosistest Dag 1: Døgnurin-kortisol opsamles i døgnet før metyraponadministrationen mhp. at fastlægge baselineværdien. Dag 2: Voksne. 500-750 mg metyrapon hver 4. time i 24 timer (6 gange) til en samlet dosis på 3,0-4,5 g. Børn. 15 mg/kg (dog mindst 250 mg) gives hver 4. time i 24 timer (6 gange). Der foretages dU-opsamlinger i døgnet, hvor metyrapon indtages og i døgnet efter. Den maksimale effekt på steroidniveauet i urinen bør nås i det første døgn. Ved normal produktion af ACTH ses stigning i 17-hydroxykortikosteroid eller 17-ketogensteroid til mindst det dobbelte af baseline-værdierne. En kraftigere stigning i 17-hydroxykortikosteroid eller 17-ketogensteroid tyder på overproduktion af ACTH. Manglende respons er tegn på sekundær binyrebarkinsufficiens. Bemærk: Testen anses af de fleste som...)
Metopocor (...elblodgennemstrømning og hudtemperatur hos patienter med perifer kredsløbsforstyrrelse, som fik selektive β 1 -blokkere. Pga. manglen på større studier anbefales, særligt ved alvo...)
Metoprolol "GEA" (...som ikke omfatter hjertet og ved kardiovaskulære risikofaktorer, skal en akut opstart med høje doser metoprolol undgås, idet dette har været forbundet med bradykardi, hypotension og slagtilfælde, inklusive letalt udfald. Når metoprolol anvendes til patienter med fæokromocytom, skal der før og under behandling med metoprolol gives et alfa-blokerende middel. Ved perifere kredsløbsforstyrrelse som Raynods syndrom eller Claudicatio intermittens kan der ske en forværring af symptomerne, især på grund af den blodtrykssænkende virkning. Perifere kredsløbsforstyrrelser Pga. den negative inotrope og kronotrope effekt kan β-blokkere muligvis forværre arteriel insufficiens. Der er dog ikke vist påvirkning af bl.a. gådistance, ankelblodgennemstrømning og hudtemperatur hos patienter med perifer kredsløbsforstyrrelse, som...)
Metoprololsuccinat "2care4" (...som ikke omfatter hjertet og ved kardiovaskulære risikofaktorer, skal en akut opstart med høje doser metoprolol undgås, idet dette har været forbundet med bradykardi, hypotension og slagtilfælde, inklusive letalt udfald. Når metoprolol anvendes til patienter med fæokromocytom, skal der før og under behandling med metoprolol gives et alfa-blokerende middel. Ved perifere kredsløbsforstyrrelse som Raynods syndrom eller Claudicatio intermittens kan der ske en forværring af symptomerne, især på grund af den blodtrykssænkende virkning. Perifere kredsløbsforstyrrelser Pga. den negative inotrope og kronotrope effekt kan β-blokkere muligvis forværre arteriel insufficiens. Der er dog ikke vist påvirkning af bl.a. gådistance, ankelblodgennemstrømning og hudtemperatur hos patienter med perifer kredsløbsforstyrrelse, som...)
Metoprololsuccinat "Epione" (...som ikke omfatter hjertet og ved kardiovaskulære risikofaktorer, skal en akut opstart med høje doser metoprolol undgås, idet dette har været forbundet med bradykardi, hypotension og slagtilfælde, inklusive letalt udfald. Når metoprolol anvendes til patienter med fæokromocytom, skal der før og under behandling med metoprolol gives et alfa-blokerende middel. Ved perifere kredsløbsforstyrrelse som Raynods syndrom eller Claudicatio intermittens kan der ske en forværring af symptomerne, især på grund af den blodtrykssænkende virkning. Perifere kredsløbsforstyrrelser Pga. den negative inotrope og kronotrope effekt kan β-blokkere muligvis forværre arteriel insufficiens. Der er dog ikke vist påvirkning af bl.a. gådistance, ankelblodgennemstrømning og hudtemperatur hos patienter med perifer kredsløbsforstyrrelse, som...)
Metoprololsuccinat "Hexal" (...som ikke omfatter hjertet og ved kardiovaskulære risikofaktorer, skal en akut opstart med høje doser metoprolol undgås, idet dette har været forbundet med bradykardi, hypotension og slagtilfælde, inklusive letalt udfald. Når metoprolol anvendes til patienter med fæokromocytom, skal der før og under behandling med metoprolol gives et alfa-blokerende middel. Ved perifere kredsløbsforstyrrelse som Raynods syndrom eller Claudicatio intermittens kan der ske en forværring af symptomerne, især på grund af den blodtrykssænkende virkning. Perifere kredsløbsforstyrrelser Pga. den negative inotrope og kronotrope effekt kan β-blokkere muligvis forværre arteriel insufficiens. Der er dog ikke vist påvirkning af bl.a. gådistance, ankelblodgennemstrømning og hudtemperatur hos patienter med perifer kredsløbsforstyrrelse, som...)
Metoprololsuccinat "Orion" (...som ikke omfatter hjertet og ved kardiovaskulære risikofaktorer, skal en akut opstart med høje doser metoprolol undgås, idet dette har været forbundet med bradykardi, hypotension og slagtilfælde, inklusive letalt udfald. Når metoprolol anvendes til patienter med fæokromocytom, skal der før og under behandling med metoprolol gives et alfa-blokerende middel. Ved perifere kredsløbsforstyrrelse som Raynods syndrom eller Claudicatio intermittens kan der ske en forværring af symptomerne, især på grund af den blodtrykssænkende virkning. Perifere kredsløbsforstyrrelser Pga. den negative inotrope og kronotrope effekt kan β-blokkere muligvis forværre arteriel insufficiens. Der er dog ikke vist påvirkning af bl.a. gådistance, ankelblodgennemstrømning og hudtemperatur hos patienter med perifer kredsløbsforstyrrelse, som...)
Metoprololsuccinat "Teva" (...som ikke omfatter hjertet og ved kardiovaskulære risikofaktorer, skal en akut opstart med høje doser metoprolol undgås, idet dette har været forbundet med bradykardi, hypotension og slagtilfælde, inklusive letalt udfald. Når metoprolol anvendes til patienter med fæokromocytom, skal der før og under behandling med metoprolol gives et alfa-blokerende middel. Ved perifere kredsløbsforstyrrelse som Raynods syndrom eller Claudicatio intermittens kan der ske en forværring af symptomerne, især på grund af den blodtrykssænkende virkning. Perifere kredsløbsforstyrrelser Pga. den negative inotrope og kronotrope effekt kan β-blokkere muligvis forværre arteriel insufficiens. Der er dog ikke vist påvirkning af bl.a. gådistance, ankelblodgennemstrømning og hudtemperatur hos patienter med perifer kredsløbsforstyrrelse, som...)
Metoprololtartrat "2care4" (...som ikke omfatter hjertet og ved kardiovaskulære risikofaktorer, skal en akut opstart med høje doser metoprolol undgås, idet dette har været forbundet med bradykardi, hypotension og slagtilfælde, inklusive letalt udfald. Når metoprolol anvendes til patienter med fæokromocytom, skal der før og under behandling med metoprolol gives et alfa-blokerende middel. Ved perifere kredsløbsforstyrrelse som Raynods syndrom eller Claudicatio intermittens kan der ske en forværring af symptomerne, især på grund af den blodtrykssænkende virkning. Perifere kredsløbsforstyrrelser Pga. den negative inotrope og kronotrope effekt kan β-blokkere muligvis forværre arteriel insufficiens. Der er dog ikke vist påvirkning af bl.a. gådistance, ankelblodgennemstrømning og hudtemperatur hos patienter med perifer kredsløbsforstyrrelse, som...)
Metoprololtartrat "Nordic Prime" (...som ikke omfatter hjertet og ved kardiovaskulære risikofaktorer, skal en akut opstart med høje doser metoprolol undgås, idet dette har været forbundet med bradykardi, hypotension og slagtilfælde, inklusive letalt udfald. Når metoprolol anvendes til patienter med fæokromocytom, skal der før og under behandling med metoprolol gives et alfa-blokerende middel. Ved perifere kredsløbsforstyrrelse som Raynods syndrom eller Claudicatio intermittens kan der ske en forværring af symptomerne, især på grund af den blodtrykssænkende virkning. Perifere kredsløbsforstyrrelser Pga. den negative inotrope og kronotrope effekt kan β-blokkere muligvis forværre arteriel insufficiens. Der er dog ikke vist påvirkning af bl.a. gådistance, ankelblodgennemstrømning og hudtemperatur hos patienter med perifer kredsløbsforstyrrelse, som...)
Metoprololtartrat "Paranova" (...elblodgennemstrømning og hudtemperatur hos patienter med perifer kredsløbsforstyrrelse, som fik selektive β 1 -blokkere. Pga. manglen på større studier anbefales, særligt ved alvo...)
Metvix® (...intracellulært i de behandlede hudlæsioner i form af porfyriner. Efter 3 timer og efterfølge...)
Metyrol® (...som afgift af den resterende mængde stof. Equasym® Depot og Equasym XL ; Kapslen er fremstillet således, at der initialt afgives 30 % aktivt stof efterfulgt af en langsom...)
Mianserin "Orifarm" (...ker og -adfærd i starten af behandlingen, særligt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer. Speciel forsigtighed ved an...)
Mianserin "Viatris" (...ker og -adfærd i starten af behandlingen, særligt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer. Speciel forsigtighed ved an...)
Mianserinhydrochlorid "2care4" (...ker og -adfærd i starten af behandlingen, særligt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer. Speciel forsigtighed ved an...)
Mianserinhydrochlorid "Nordic Prime" (...ker og -adfærd i starten af behandlingen, særligt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer. Speciel forsigtighed ved an...)
Microgyn®, komb. (...il, makrolider (fx clarithromycin, erythromycin), diltiazem og større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo - se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450...)
Microlax®, komb. (...følgende tilfælde: patienter i opioidbehandling eller anden stærkt obstiperende medicinsk behandling svært immobile patienter med obstipation, fx kørestolsbundne patienter eller patienter med følger efter apopleksia cerebri patienter, hvis alvorlige grundsygdom giver obstipation patienter med obstipation somfølge af kirurgisk indgreb i mave-/tarmkanalen eller følge...)
Mildin (... svenske medicinske fødselsregister fandt en noget øget risiko for hypospadi, men efterfølgende data fra registret samt et amerikansk case-control sandsynliggør, at det var et til...)
Milnocor (...Milrinon og diuretika kan forstærke hinandens virkning. Kaliumtab somfølge af kraftig diurese kan prædisponere digitaliserede patienter for arytmier...)
Milrinon "Stragen" (...Milrinon og diuretika kan forstærke hinandens virkning. Kaliumtab somfølge af kraftig diurese kan prædisponere digitaliserede patienter for arytmier...)
Mini-Pe® (...endelse af supplerende barrieremetode bør overvejes ved samtidig behandling og de efterfølgende 28 dage. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . CYP3A4-hæmm...)
Minirin® (...ng, efter 1 måned og i øvrigt derefter ved dosisøgning samt efter klinisk skøn. Vægten følges tæt. Næsespray, opløsning : indeholder stabiliseringsmidlet chlorbutanol. Det er uvis...)
MINJUVI® (...som infusion på flg. tidspunkter i cyklusser á 28 dage: Cyklus 1: Dag 1, 4, 8, 15 og 22 i cyklussen. Cyklus 2 og 3: Dag 1, 8, 15 og 22 i hver cyklus. Cyklus ≥ 4: Dag 1 og 15 i hver cyklus. Behandlingen fortsættes indtil sygdomsprogression eller uacceptabel toksicitet. På dag 1 - 21 i hver cyklus tages oral lenalidomid med startdosis på 25 mg; men efter cyklus 12 seponeres lenalidomid permanent. Bivirkninger og dosisreduktion/seponering: Se dosisændringer i tabel 1 i produktresumé for tafasitamab. Ved infusionsrelaterede reaktioner grad ≥ 2 skal infusionen afbrydes og kan ved grad 1 genoptages med reduceret infusionshastighed. Oral lenalidomid kan dosisjusteres jf. produktresumé for lenalidomid kapsler. Follikulært non-Hodgkin-lymfom Kombination med lenalidomid og rituximab Voksne 12 mg/kg legemsvægt i.v. som...)
Minodiab - Udgået: 22-12-2025 (...ke biotransformation af sulfonylurinstoffer (metaboliseres hovedsaligt via CYP2C9) vil følgende lægemiddelstoffer teoretisk forstærke den hypoglykæmiske virkning af sulfonylurinst...)
Minulet®, komb. (...il, makrolider (fx clarithromycin, erythromycin), diltiazem og større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo - se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450...)
Mirabella, komb. (...il, makrolider (fx clarithromycin, erythromycin), diltiazem og større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo - se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450...)
Mircera® (...ytrocytter, fx ciclosporin, bør følges (og dosis evt. justeres), når hæmatokrit-værdien stiger somfølge af behandling med methoxypolyet...)
Mirena® (Dysmenoré somfølge af .)
Mirtazapin "Actavis" (...som sikker i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Hypotension Risiko for hypotension under behandlingen. Opmærksomhed ved eksisterende hypotension og tilstande, der kan forværres af hypotension, fx angina pectoris eller nyligt myokardieinfarkt, eller disponere for hypotension (fx dehydrering). Icterus Behandlingen seponeres, under hensynstagen til evt. udvikling af seponeringssymptomer, ved tegn på icterus. Knoglemarvsdepression Bl.a. granulocytopeni og agranulocytose, er set under behandlingen. Ved feber eller andre symptomer på infektion bør behandlingen stoppes og blodbilledet undersøges. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Risiko for antikolinerg belastning Mirtazapin er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019. Tilstande der påvirkes af den antikolinergiske effekt En række tilstande kan potentielt forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a.: Autonom neuropati (fx svær obstipation, risiko for ileus) GI-obstruktion Snævervinklet glaukom Hjertesvigt Myastenia gravis Prostatahyperplasi Tyrotoksikose Vandladningsbesvær. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet - dog oftest i forbindelse med eksisterende risikofaktorer. Opmærksomhed ved faktorer, der kan disponere for forlænget QT-interval, fx: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi og hypomagnesiæmi) Bradykardi, palpitationer Uafklarede brystsmerter Strukturel hjertesygdom Hypothyroidisme Samtidig behandling med diuretika Langt QT-syndrom Uforklarede besvimelsestilfælde. Se i øvrigt afsnittet om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Risiko for hyponatriæmi Hyponatriæmi er forekommet. Forsigtighed ved risikofaktorer for hyponatriæmi (fx ældre, levercirrose, SIADH). Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige og livstruende hudreaktioner som...)
Mirtazapin "Bluefish" (...som sikker i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Hypotension Risiko for hypotension under behandlingen. Opmærksomhed ved eksisterende hypotension og tilstande, der kan forværres af hypotension, fx angina pectoris eller nyligt myokardieinfarkt, eller disponere for hypotension (fx dehydrering). Icterus Behandlingen seponeres, under hensynstagen til evt. udvikling af seponeringssymptomer, ved tegn på icterus. Knoglemarvsdepression Bl.a. granulocytopeni og agranulocytose, er set under behandlingen. Ved feber eller andre symptomer på infektion bør behandlingen stoppes og blodbilledet undersøges. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Risiko for antikolinerg belastning Mirtazapin er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019. Tilstande der påvirkes af den antikolinergiske effekt En række tilstande kan potentielt forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a.: Autonom neuropati (fx svær obstipation, risiko for ileus) GI-obstruktion Snævervinklet glaukom Hjertesvigt Myastenia gravis Prostatahyperplasi Tyrotoksikose Vandladningsbesvær. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet - dog oftest i forbindelse med eksisterende risikofaktorer. Opmærksomhed ved faktorer, der kan disponere for forlænget QT-interval, fx: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi og hypomagnesiæmi) Bradykardi, palpitationer Uafklarede brystsmerter Strukturel hjertesygdom Hypothyroidisme Samtidig behandling med diuretika Langt QT-syndrom Uforklarede besvimelsestilfælde. Se i øvrigt afsnittet om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Risiko for hyponatriæmi Hyponatriæmi er forekommet. Forsigtighed ved risikofaktorer for hyponatriæmi (fx ældre, levercirrose, SIADH). Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige og livstruende hudreaktioner som...)
Mirtazapin "HEXAL" (...som sikker i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Hypotension Risiko for hypotension under behandlingen. Opmærksomhed ved eksisterende hypotension og tilstande, der kan forværres af hypotension, fx angina pectoris eller nyligt myokardieinfarkt, eller disponere for hypotension (fx dehydrering). Icterus Behandlingen seponeres, under hensynstagen til evt. udvikling af seponeringssymptomer, ved tegn på icterus. Knoglemarvsdepression Bl.a. granulocytopeni og agranulocytose, er set under behandlingen. Ved feber eller andre symptomer på infektion bør behandlingen stoppes og blodbilledet undersøges. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Risiko for antikolinerg belastning Mirtazapin er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019. Tilstande der påvirkes af den antikolinergiske effekt En række tilstande kan potentielt forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a.: Autonom neuropati (fx svær obstipation, risiko for ileus) GI-obstruktion Snævervinklet glaukom Hjertesvigt Myastenia gravis Prostatahyperplasi Tyrotoksikose Vandladningsbesvær. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet - dog oftest i forbindelse med eksisterende risikofaktorer. Opmærksomhed ved faktorer, der kan disponere for forlænget QT-interval, fx: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi og hypomagnesiæmi) Bradykardi, palpitationer Uafklarede brystsmerter Strukturel hjertesygdom Hypothyroidisme Samtidig behandling med diuretika Langt QT-syndrom Uforklarede besvimelsestilfælde. Se i øvrigt afsnittet om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Risiko for hyponatriæmi Hyponatriæmi er forekommet. Forsigtighed ved risikofaktorer for hyponatriæmi (fx ældre, levercirrose, SIADH). Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige og livstruende hudreaktioner som...)
Mirtazapin "KRKA" (...som sikker i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Hypotension Risiko for hypotension under behandlingen. Opmærksomhed ved eksisterende hypotension og tilstande, der kan forværres af hypotension, fx angina pectoris eller nyligt myokardieinfarkt, eller disponere for hypotension (fx dehydrering). Icterus Behandlingen seponeres, under hensynstagen til evt. udvikling af seponeringssymptomer, ved tegn på icterus. Knoglemarvsdepression Bl.a. granulocytopeni og agranulocytose, er set under behandlingen. Ved feber eller andre symptomer på infektion bør behandlingen stoppes og blodbilledet undersøges. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Risiko for antikolinerg belastning Mirtazapin er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019. Tilstande der påvirkes af den antikolinergiske effekt En række tilstande kan potentielt forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a.: Autonom neuropati (fx svær obstipation, risiko for ileus) GI-obstruktion Snævervinklet glaukom Hjertesvigt Myastenia gravis Prostatahyperplasi Tyrotoksikose Vandladningsbesvær. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet - dog oftest i forbindelse med eksisterende risikofaktorer. Opmærksomhed ved faktorer, der kan disponere for forlænget QT-interval, fx: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi og hypomagnesiæmi) Bradykardi, palpitationer Uafklarede brystsmerter Strukturel hjertesygdom Hypothyroidisme Samtidig behandling med diuretika Langt QT-syndrom Uforklarede besvimelsestilfælde. Se i øvrigt afsnittet om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Risiko for hyponatriæmi Hyponatriæmi er forekommet. Forsigtighed ved risikofaktorer for hyponatriæmi (fx ældre, levercirrose, SIADH). Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige og livstruende hudreaktioner som...)
Mirtazapin "Orion" (...som sikker i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Hypotension Risiko for hypotension under behandlingen. Opmærksomhed ved eksisterende hypotension og tilstande, der kan forværres af hypotension, fx angina pectoris eller nyligt myokardieinfarkt, eller disponere for hypotension (fx dehydrering). Icterus Behandlingen seponeres, under hensynstagen til evt. udvikling af seponeringssymptomer, ved tegn på icterus. Knoglemarvsdepression Bl.a. granulocytopeni og agranulocytose, er set under behandlingen. Ved feber eller andre symptomer på infektion bør behandlingen stoppes og blodbilledet undersøges. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Risiko for antikolinerg belastning Mirtazapin er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019. Tilstande der påvirkes af den antikolinergiske effekt En række tilstande kan potentielt forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a.: Autonom neuropati (fx svær obstipation, risiko for ileus) GI-obstruktion Snævervinklet glaukom Hjertesvigt Myastenia gravis Prostatahyperplasi Tyrotoksikose Vandladningsbesvær. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet - dog oftest i forbindelse med eksisterende risikofaktorer. Opmærksomhed ved faktorer, der kan disponere for forlænget QT-interval, fx: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi og hypomagnesiæmi) Bradykardi, palpitationer Uafklarede brystsmerter Strukturel hjertesygdom Hypothyroidisme Samtidig behandling med diuretika Langt QT-syndrom Uforklarede besvimelsestilfælde. Se i øvrigt afsnittet om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Risiko for hyponatriæmi Hyponatriæmi er forekommet. Forsigtighed ved risikofaktorer for hyponatriæmi (fx ældre, levercirrose, SIADH). Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige og livstruende hudreaktioner som...)
Mirtazapin "Paranova" (...som sikker i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Hypotension Risiko for hypotension under behandlingen. Opmærksomhed ved eksisterende hypotension og tilstande, der kan forværres af hypotension, fx angina pectoris eller nyligt myokardieinfarkt, eller disponere for hypotension (fx dehydrering). Icterus Behandlingen seponeres, under hensynstagen til evt. udvikling af seponeringssymptomer, ved tegn på icterus. Knoglemarvsdepression Bl.a. granulocytopeni og agranulocytose, er set under behandlingen. Ved feber eller andre symptomer på infektion bør behandlingen stoppes og blodbilledet undersøges. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Risiko for antikolinerg belastning Mirtazapin er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019. Tilstande der påvirkes af den antikolinergiske effekt En række tilstande kan potentielt forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a.: Autonom neuropati (fx svær obstipation, risiko for ileus) GI-obstruktion Snævervinklet glaukom Hjertesvigt Myastenia gravis Prostatahyperplasi Tyrotoksikose Vandladningsbesvær. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet - dog oftest i forbindelse med eksisterende risikofaktorer. Opmærksomhed ved faktorer, der kan disponere for forlænget QT-interval, fx: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi og hypomagnesiæmi) Bradykardi, palpitationer Uafklarede brystsmerter Strukturel hjertesygdom Hypothyroidisme Samtidig behandling med diuretika Langt QT-syndrom Uforklarede besvimelsestilfælde. Se i øvrigt afsnittet om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Risiko for hyponatriæmi Hyponatriæmi er forekommet. Forsigtighed ved risikofaktorer for hyponatriæmi (fx ældre, levercirrose, SIADH). Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige og livstruende hudreaktioner som...)
Mirtazapin "Sandoz" (...som sikker i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Hypotension Risiko for hypotension under behandlingen. Opmærksomhed ved eksisterende hypotension og tilstande, der kan forværres af hypotension, fx angina pectoris eller nyligt myokardieinfarkt, eller disponere for hypotension (fx dehydrering). Icterus Behandlingen seponeres, under hensynstagen til evt. udvikling af seponeringssymptomer, ved tegn på icterus. Knoglemarvsdepression Bl.a. granulocytopeni og agranulocytose, er set under behandlingen. Ved feber eller andre symptomer på infektion bør behandlingen stoppes og blodbilledet undersøges. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Risiko for antikolinerg belastning Mirtazapin er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019. Tilstande der påvirkes af den antikolinergiske effekt En række tilstande kan potentielt forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a.: Autonom neuropati (fx svær obstipation, risiko for ileus) GI-obstruktion Snævervinklet glaukom Hjertesvigt Myastenia gravis Prostatahyperplasi Tyrotoksikose Vandladningsbesvær. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet - dog oftest i forbindelse med eksisterende risikofaktorer. Opmærksomhed ved faktorer, der kan disponere for forlænget QT-interval, fx: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi og hypomagnesiæmi) Bradykardi, palpitationer Uafklarede brystsmerter Strukturel hjertesygdom Hypothyroidisme Samtidig behandling med diuretika Langt QT-syndrom Uforklarede besvimelsestilfælde. Se i øvrigt afsnittet om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Risiko for hyponatriæmi Hyponatriæmi er forekommet. Forsigtighed ved risikofaktorer for hyponatriæmi (fx ældre, levercirrose, SIADH). Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige og livstruende hudreaktioner som...)
Mirtazapin "Stada" (...som sikker i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Hypotension Risiko for hypotension under behandlingen. Opmærksomhed ved eksisterende hypotension og tilstande, der kan forværres af hypotension, fx angina pectoris eller nyligt myokardieinfarkt, eller disponere for hypotension (fx dehydrering). Icterus Behandlingen seponeres, under hensynstagen til evt. udvikling af seponeringssymptomer, ved tegn på icterus. Knoglemarvsdepression Bl.a. granulocytopeni og agranulocytose, er set under behandlingen. Ved feber eller andre symptomer på infektion bør behandlingen stoppes og blodbilledet undersøges. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Risiko for antikolinerg belastning Mirtazapin er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019. Tilstande der påvirkes af den antikolinergiske effekt En række tilstande kan potentielt forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a.: Autonom neuropati (fx svær obstipation, risiko for ileus) GI-obstruktion Snævervinklet glaukom Hjertesvigt Myastenia gravis Prostatahyperplasi Tyrotoksikose Vandladningsbesvær. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet - dog oftest i forbindelse med eksisterende risikofaktorer. Opmærksomhed ved faktorer, der kan disponere for forlænget QT-interval, fx: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi og hypomagnesiæmi) Bradykardi, palpitationer Uafklarede brystsmerter Strukturel hjertesygdom Hypothyroidisme Samtidig behandling med diuretika Langt QT-syndrom Uforklarede besvimelsestilfælde. Se i øvrigt afsnittet om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Risiko for hyponatriæmi Hyponatriæmi er forekommet. Forsigtighed ved risikofaktorer for hyponatriæmi (fx ældre, levercirrose, SIADH). Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige og livstruende hudreaktioner som...)
Mirtin® (...som sikker i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Hypotension Risiko for hypotension under behandlingen. Opmærksomhed ved eksisterende hypotension og tilstande, der kan forværres af hypotension, fx angina pectoris eller nyligt myokardieinfarkt, eller disponere for hypotension (fx dehydrering). Icterus Behandlingen seponeres, under hensynstagen til evt. udvikling af seponeringssymptomer, ved tegn på icterus. Knoglemarvsdepression Bl.a. granulocytopeni og agranulocytose, er set under behandlingen. Ved feber eller andre symptomer på infektion bør behandlingen stoppes og blodbilledet undersøges. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Risiko for antikolinerg belastning Mirtazapin er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019. Tilstande der påvirkes af den antikolinergiske effekt En række tilstande kan potentielt forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a.: Autonom neuropati (fx svær obstipation, risiko for ileus) GI-obstruktion Snævervinklet glaukom Hjertesvigt Myastenia gravis Prostatahyperplasi Tyrotoksikose Vandladningsbesvær. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet - dog oftest i forbindelse med eksisterende risikofaktorer. Opmærksomhed ved faktorer, der kan disponere for forlænget QT-interval, fx: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi og hypomagnesiæmi) Bradykardi, palpitationer Uafklarede brystsmerter Strukturel hjertesygdom Hypothyroidisme Samtidig behandling med diuretika Langt QT-syndrom Uforklarede besvimelsestilfælde. Se i øvrigt afsnittet om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Risiko for hyponatriæmi Hyponatriæmi er forekommet. Forsigtighed ved risikofaktorer for hyponatriæmi (fx ældre, levercirrose, SIADH). Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige og livstruende hudreaktioner som...)
Mitomycin "Medac" (Hæmmer enzymet topoisomerase-II. Bevirker enkeltstrengbrud på DNA og blokerer DNA-reparationen. Dette medfører hæmning af celledelingen og efterfølgende celledød.)
Mitoxantron "Ebewe" (...toxantron. I tilfælde af ikke-hæmatologiske toksiciteter af WHO-grad 2-3 skal den efterfølgende dosis reguleres til 10 mg/m 2 ; i tilfælde af ikke-hæmatologisk toksicitet af grad ...)
Modigraf® (...som juice) af grapefrugt eller pomelo, øger koncentrationen af tacrolimus pga. nedsat clearance, hvilket kan medføre nyre- og/eller neurotoksicitet samt QTc-forlængelse. Hvis samtidig brug af stærke CYP3A4-hæmmere, fx clarithromycin, ikke kan undgås, anbefales det at springe tacrolimus-dosis over på dagen for initiering af den stærke CYP3A4-hæmmer samt at genoptage dosering af tacrolimus i nedsat dosis næste dag. Livstruende og dødelige hændelser ved samtidig brug af Paxlovid (nirmatrelvir, ritonavir) er registreret. CYP3A4-inducerende midler, fx carbamazepin, efavirenz, flucloxacillin, isoniazid, phenobarbital, rifabutin, rifampicin og naturlægemidler med perikon, nedsætter koncentrationen af tacrolimus pga. øget clearance, hvilket potentielt kan øge risikoen for transplantatafstødning. Transplantatfunktion monitoreres tæt. Se endvidere Tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Ved samtidig brug af tacrolimus og lægemidler der hæmmer P-glykoprotein (fx cannabidiol) ses forhøjet plasmakoncentration af tacrolimus, fordi biotilgængeligheden af tacrolimus øges pga. hæmning af det intestinale P-glykoprotein. Lansoprazol kan øge plasmakoncentrationen af tacrolimus. Virkningen af orale kontraceptiva kan nedsættes. Da tacrolimus kan give hyperkaliæmi eller forstærke en allerede eksisterende hyperkaliæmi, bør høj kaliumindtagelse eller kaliumbesparende diuretika (fx amilorid eller spironolacton) undgås. Tæt monitorering af serumkalium anbefales. Ændringer i leverfunktion under behandling med direkte aktive antivirale (DAA) midler mod hepatitis C kan påvirke tacrolimus' farmakokinetik. Derfor er det nødvendigt med tæt monitorering og dosisjustering af tacrolimus. Vaccinationer kan have nedsat effekt, og brug af levende, svækkede vacciner skal undgås. Samtidig brug af proliferative signalinhibitorer (mTOR-hæmmere) som sirolimus eller everolimus kan øge risikoen for mikroangiopati (inkl. hæmolytisk uræmisk syndrom og trombotisk trombocytopenisk purpura). Caspofungin kan reducere plasmakoncentrationerne af tacrolimus og øge risikoen for afstødning. Samtidig brug af tacrolimus og lægemidler, som...)
Mometasonfuroat "2care4" (...matisk toksicitet kan forekomme efter længerevarende brug. Dette kan forebygges ved langsom udtrapning af behandlingen, fx ved fortsættelse af behandlingen i mindre dosis, før sep...)
Mometasonfuroat "Glenmark" (...matisk toksicitet kan forekomme efter længerevarende brug. Dette kan forebygges ved langsom udtrapning af behandlingen, fx ved fortsættelse af behandlingen i mindre dosis, før sep...)
MonoFer (...tilslutning til intravenøs jernbehandling under graviditeten - formentlig somfølge af en hypersensitivitetsreaktion hos moder. EMA har vurderet, at anvendel...)
Morfin "Abcur" (...hed, eventuelle bivirkninger og/eller utilstrækkelig effekt og anvendte doser. Der skal som...)
Morfin "DAK" (...edation. Morfin har også en direkte virkning på tarmvæggens nerver med obstipation til følge. Epidural administration . Efter injektion i epiduralrummet formodes morfin at trænge ...)
Morfin "DLF" (...hed, eventuelle bivirkninger og/eller utilstrækkelig effekt og anvendte doser. Der skal som...)
Morfin "EQL Pharma" (...edation. Morfin har også en direkte virkning på tarmvæggens nerver med obstipation til følge. Epidural administration . Efter injektion i epiduralrummet formodes morfin at trænge ...)
Morfin "SAD" (...edation. Morfin har også en direkte virkning på tarmvæggens nerver med obstipation til følge. Epidural administration . Efter injektion i epiduralrummet formodes morfin at trænge ...)
Morphinsulfat "Carefarm" (...edation. Morfin har også en direkte virkning på tarmvæggens nerver med obstipation til følge. Epidural administration . Efter injektion i epiduralrummet formodes morfin at trænge ...)
Motiron® (...som oral opløsning eller tabletter) 1-2 gange dgl., morgen og middag. Alternativt 10 mg (som kapsler med modificeret udløsning) eller 18 mg (som depottabletter) 1 gang dgl. om morgenen. Dosis kan øges med op til 18 mg ugentlig. Normal vedligeholdelsesdosis 0,5-1,0 mg/kg legemsvægt/dag. Dosis bør ikke overstige 2,1 mg/kg legemsvægt/dag (eller i alt 90 mg dgl.) (6757) . Voksne Generel initial behandling med methylphenidat: 5 mg (som oral opløsning eller tabletter) 2-3 gange dgl. Alternativt 10-20 mg (som kapsler med modificeret udløsning) eller 18 mg (som depottabletter) 1 gang dgl. om morgenen. Dosis øges med 10-20 mg ugentlig. Vedligeholdelsesdosis . Stor individuel variation. Optimal dosis er afhængig af den enkeltes følsom...)
Moventig® (...følgende tilfælde: patienter i opioidbehandling eller anden stærkt obstiperende medicinsk behandling svært immobile patienter med obstipation, fx kørestolsbundne patienter eller patienter med følger efter apopleksia cerebri patienter, hvis alvorlige grundsygdom giver obstipation patienter med obstipation somfølge af kirurgisk indgreb i mave-/tarmkanalen eller følge...)
Movicol®, komb. (...følgende tilfælde: patienter i opioidbehandling eller anden stærkt obstiperende medicinsk behandling svært immobile patienter med obstipation, fx kørestolsbundne patienter eller patienter med følger efter apopleksia cerebri patienter, hvis alvorlige grundsygdom giver obstipation patienter med obstipation somfølge af kirurgisk indgreb i mave-/tarmkanalen eller følge...)
Moviprep®, komb. (...som alvorlig udspilethed, abdominal distension, som gør det vanskeligt at fortsætte udtømningen, skal anvendelse nedtrappes eller midlertidig stoppes. Tilfælde af krampeanfald er blevet observeret i forbindelse med anvendelse af macrogol 3350, hos patienter med/uden krampeanfald i anamnesen. Væske og elektrolyt ubalance bør korrigeres ved neurologiske symptomer. Elektrolyt- og væskebalancen bør overvåges hos risikopatienter, fx ældre og svage. Der er rapporteret øsofagusruptur (Boerhaaves syndrom) forbundet med voldsom...)
Moxalole®, komb. (...følgende tilfælde: patienter i opioidbehandling eller anden stærkt obstiperende medicinsk behandling svært immobile patienter med obstipation, fx kørestolsbundne patienter eller patienter med følger efter apopleksia cerebri patienter, hvis alvorlige grundsygdom giver obstipation patienter med obstipation somfølge af kirurgisk indgreb i mave-/tarmkanalen eller følge...)
Mozobil (...vendes til patienter med leukæmi pga. risiko for mobilisering af leukæmiceller og efterfølge...)
Multaq® (...Enkelttilskud vil normalt kunne imødekommes i følgende tilfælde: patienten har generende ikke-permanent atrieflimren, patienten er undersø...)
Mylotarg (...ives N-acetyl-gamma-calicheamicin, der inducerer dobbeltstrengede brud på DNA med efterfølge...)
Mysimba, komb. (...somhed Der er forekommet alvorlige overfølsomhedsreaktioner som anafylaksi, bronkospasme, erythema multiforme, Steven-Johnsons syndrom og symptomer svarende til serumsyge ved anvendelse af bupropion. Ved tegn på overfølsom...)
Naltrexon "Accord" (...dreceptorerne. Naltrexon fortrænger tilstedeværende opioidagonister og forhindrer efterfølge...)
Naltrexon "AOP" (...dreceptorerne. Naltrexon fortrænger tilstedeværende opioidagonister og forhindrer efterfølge...)
Naltrexone "POA Pharma" (...dreceptorerne. Naltrexon fortrænger tilstedeværende opioidagonister og forhindrer efterfølge...)
Natriumbikarbonat "SAD" (...Oralt Somfølge af øget pH kan natriumhydrogencarbonat hæmme absorptionen af flg. lægemidler, som bør tages 2 timer fors...)
Natriumoxybat "Kalceks" (...sommere optrapning kan overvejes pga. risiko for udvikling af konfusion. Børn > 7 år med vægt ≥ 15 kg Initialdosis optitreres efter effekt og tolerans med 1-2 ugers intervaller: Vægt Initialdosis* Titreringshastighed** Højst anbefalet dosis* 15-20 kg ≤ 1 g/døgn ≤ 0,5 g/døgn/uge 0,2 g/kg/døgn 20-30 kg ≤ 2 g/døgn ≤ 1 g/døgn/uge 30-45 kg ≤ 3 g/døgn ≤ 1 g/døgn/uge ≥ 45 kg ≤ 4,5 g/døgn ≤ 1,5 g/døgn/uge 9 g/døgn * Angivet som den samlede dosis pr. døgn, der fordeles på 2 lige store doser. ** Angivet som...)
Natriumoxybat "Reig Jofre" (...sommere optrapning kan overvejes pga. risiko for udvikling af konfusion. Børn > 7 år med vægt ≥ 15 kg Initialdosis optitreres efter effekt og tolerans med 1-2 ugers intervaller: Vægt Initialdosis* Titreringshastighed** Højst anbefalet dosis* 15-20 kg ≤ 1 g/døgn ≤ 0,5 g/døgn/uge 0,2 g/kg/døgn 20-30 kg ≤ 2 g/døgn ≤ 1 g/døgn/uge 30-45 kg ≤ 3 g/døgn ≤ 1 g/døgn/uge ≥ 45 kg ≤ 4,5 g/døgn ≤ 1,5 g/døgn/uge 9 g/døgn * Angivet som den samlede dosis pr. døgn, der fordeles på 2 lige store doser. ** Angivet som...)
Naveruclif ® (...som i.v. infusion over 30 min. hver 3. uge. Efterfølgende doser skal gives individuelt efter klinisk tolerance og under hensyntagen til evt. udvikling af neutropeni eller svær sensorisk neuropati, som kan kræve dosisreduktion til 220 mg/m 2 i efterfølgende behandlinger og evt. yderligere dosisreduktion til 180 mg/m 2 . Pancreascancer 125 mg/m 2 legemsoverflade som i.v. infusion over 30 minutter på dag 1, 8 og 15 i hver 28-dages cyklus. Gemcitabin infunderes umiddelbart efter, at infusionen med paclitaxel er gennemført. Efterfølgende doser justeres under hensyntagen til evt. udvikling af neutropeni eller trombocytopeni, se produktresume. Lungecancer 100 mg/m 2 legemsoverflade som...)
Nebivolol "Accord" (...elblodgennemstrømning og hudtemperatur hos patienter med perifer kredsløbsforstyrrelse, som fik selektive β 1 -blokkere (I). Pga. manglen på større studier anbefales, særligt ved ...)
Nebivolol "Krka" (...elblodgennemstrømning og hudtemperatur hos patienter med perifer kredsløbsforstyrrelse, som fik selektive β 1 -blokkere (I). Pga. manglen på større studier anbefales, særligt ved ...)
Nebivolol "Orion" (...elblodgennemstrømning og hudtemperatur hos patienter med perifer kredsløbsforstyrrelse, som fik selektive β 1 -blokkere (I). Pga. manglen på større studier anbefales, særligt ved ...)
Nemdatine (...in eller dextromethorphan skal undgås, idet disse stoffer påvirker samme receptorsystem som memantin med deraf følgende øget risiko for hyppigere og mere udtalte bivirkninger (bl....)
Nemluvio® (Glemt dosis skal tages hurtigst muligt, hvorefter sædvanlig dosering følges.)
NeoRecormon® (...erytrocytter fx ciclosporin bør følges (og dosis evt. justeres), når hæmatokrit-værdien stiger somfølge...)
Nerlynx (...monitoreres efter 1 uges behandling. Herefter hver måned i de første 3 måneder og efterfølgende hver 6. uge. Patienter med kendte risikofaktorer for hjertesygdom, herunder nedsat ...)
Neurontin® (...g én gang dgl. i 3 dage. Herefter fortsættes med 300 mg 2 gange dgl. i 3 dage med efterfølgende gradvis øgning med 300 mg hver 3. dag til slutdosis på 600-900 mg 3-4 gange dgl. (6...)
NexoBrid (...Voksne og børn > 4 år. 2-5 g pulver i 20-50 g gel appliceres på et brandsårsområde på ca. 180-450 cm 2 svarende til 1-2,5 % af det samlede legemsoverfladeareal og mak...)
Nexplanon (...som fx kondom, indtil 7 dage efter indsættelsen af implantatet - se dog nedenfor vedr. skift fra anden hormonel kontraception og indsætning efter abort eller fødsel. Indsætningstidspunkt For at udelukke at kvinden er gravid ved indsætningen, bør denne ske mellem 1. og 5. cyklusdag i en normal menstruationscyklus (også selvom kvinden stadig bløder). Skift fra anden hormonel kontraception Hvis nedenstående anvisninger følges, er yderligere kontraception ikke nødvendig. Skift fra p-piller af kombinationstypen: Implantatet indsættes på dagen, hvor sidste aktive tablet tages eller senest dagen efter den tabletfrie periode. Skift fra kontraceptiva kun med gestagen: Ved mini-piller kan implantatet indsættes på hvilken som helst dag på måneden, men inden for 24 timer efter sidste tablet er taget. Ved injektionspræparater (p-sprøjte) indsættes implantatet på dagen, hvor næste injektion skulle finde sted. Ved intrauterint indlæg (gestagenspiral) indsættes implantatet på samme dag, som indægget fjernes. Skift fra p-ring eller p-plaster: Implantatet indsættes på samme dag, som disse fjernes, men senest på dagen for næste indførelse/påsætning. Indsætning efter abort Implantatet kan indsættes umiddelbart efter aborten. Efter abort i 1. trimester: Hvis indsættelsen sker inden for 5 dage, er yderligere kontraception ikke nødvendig. Efter abort i 2. trimester: Hvis indsættelsen sker inden for 21 dage, er yderligere kontraception ikke nødvendig. Indsætning efter fødsel Implantatet kan indsættes umiddelbart efter fødslen. Hvis indsættelsen sker inden for 21 dage, er yderligere kontraception ikke nødvendig. Bemærk: Det er vigtigt, at implantatet placeres korrekt s.c. lige under huden på indersiden af overarmen. Undgå at ramme sulcus mellem biceps- og tricepsmusklerne, hvor de store kar og nerver ligger i det neurovaskulære bundt dybere nede i det subkutane væv. Det anbefales, at implantatet kun indsættes og fjernes af sundhedspersonale, der har gennemført træning i anvendelse af applikatoren og teknikker for indsættelse og fjernelse af implantatet. Supervision ved indsættelse og fjernelse af implantatet anbefales om nødvendigt. Kvinden skal informeres om også at anvende en barrieremetode, som...)
NEXPOVIO® (...ydrering elektrolytholdig væske bør overvejes ved risiko for dehydrering. Monitorering Følgende bør overvåges ved baseline og efter klinisk vurdering under behandlingen. Overvågni...)
Niapelf® (...somhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Patienter med tidligere leukopeni/neutropeni skal monitoreres i de første måneder af behandlingen. Ved tegn på fald i leukocytter bør behandlingen genovervejes. Ved neutrofilocyttal < 1x10 9 /l skal behandlingen seponeres. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Unge Unge bør regelmæssigt kontrolleres i forhold til vækst og seksuel modning (pga. risiko for langvarig hyperprolaktinæmi) samt for ekstrapyramidale symptomer. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksom...)
Nicorette® (...S) og nogle forfattere mener, at nicotin spiller en væsentlig rolle; der er ingen data, som forbinder nicotinsubstitution og amning med SIDS. Skøn over den kvantitative eksponerin...)
Nicotinell® (...S) og nogle forfattere mener, at nicotin spiller en væsentlig rolle; der er ingen data, som forbinder nicotinsubstitution og amning med SIDS. Skøn over den kvantitative eksponerin...)
Nifedipin "Paranova" (...som antihypertensivum ved præeklampsi. Se endvidere Hypertension hos gravide . Ifølge Produktresumeet er akut lungeødem beskrevet, når calciumblokkere, herunder nifedipin, er blevet anvendt som...)
Nifenova (...som antihypertensivum ved præeklampsi. Se endvidere Hypertension hos gravide . Ifølge Produktresumeet er akut lungeødem beskrevet, når calciumblokkere, herunder nifedipin, er blevet anvendt som...)
Nilemdo® (...Risiko for myopati ved samtidig behandling med statiner Patienten skal være opmærksom på uforklarede muskelsmerter, ømhed eller muskelsvaghed. Ved mistanke om myopati eller ...)
Nimvastid® (...rikulære overledningsforstyrrelser i hjertet. Monitorering af vægt Patientens vægt bør følges, da behandling med kolinesterasehæmmere kan øge risikoen for vægttab (NB: gastro-inte...)
Niontix (...r de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæs...)
Nipruss® (...l-aminophenol-hydrochlorid (4-DMAP) 3-4 mg/kg i.v. (producerer methemoglobin) anbefales som en kortvirkende modgift. Dette efterfølges af en infusion af natriumthiosulfat, 50-100 ...)
Nitisinone "Dipharma" (...nger. Ved behandling af alkaptonuri med nitisinon: Der følges samme forsigtighedsregler som ovenfor, dvs. regelmæssig øjenundersøgelse, måling af plasma-tyrosin og implementering ...)
Nocdurna (...ng, efter 1 måned og i øvrigt derefter ved dosisøgning samt efter klinisk skøn. Vægten følge...)
Nocutil (...ng, efter 1 måned og i øvrigt derefter ved dosisøgning samt efter klinisk skøn. Vægten følge...)
Nordimet (...ethotrexat tabletter har vist sig utilstrækkelig eller ikke tolereres, og somfølges af en privatpraktiserende speciallæge i dermatologi eller reumatologi. Ø...)
Noresmea®, komb. (...g tidlig udvikling af aterosklerose ved præmatur menopause. Lindrer gener somfølge af ustabil og svingende østrogenproduktion i klimakteriet. Norethisterona...)
Norethisteron/estrogen "2care4", komb. - Udgået: 05-01-2026 (...g tidlig udvikling af aterosklerose ved præmatur menopause. Lindrer gener somfølge af ustabil og svingende østrogenproduktion i klimakteriet. Norethisterona...)
Noritren® (...somhed på den mulige risiko for overdosering i suicidalt øjemed. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, især hvis nortriptylin er eneste behandling. Ubehandlet skizofreni er en relativ kontraindikation på grund af risiko for provokation respektivt eksacerbation af symptomer. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved tidligere suicidaladfærd. Risiko for antikolinerg belastning Nortriptylin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og ved kombination med andre antikolinerge midler. Se Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Tilstande der påvirkes af den antikolinergiske effekt En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a.: Autonom neuropati GI-obstruktion (fx svær obstipation, risiko for ileus) Snævervinklet glaukom Hjertesvigt Myastenia gravis Prostatahyperplasi Vandladningsbesvær. Ældre Forsigtighed pga. overdødelighed hos ældre ved behandling med TCA samt øget følsom...)
Normosang® (...travenøse kanyle er anlagt for længe, kan der pga. irritation opstå karskader og deraf følgende ekstravasation. Alkoholindhold Koncentrat til infusionsvæske indeholder alkohol, 1 ...)
Norprolac® (...som psykiater. Hos kvinder, der lider af prolaktin-relaterede fertilitetsforstyrrelser, kan fertilitet blive genoprettet ved behandling med quinagolid. Kvinder i den frugtbare alder, som...)
Novofem®, komb. (... rækkefølge. De første 16 dage tages de røde, som kun indeholder østrogen De sidste 12 dage tages de hvide, som indeholder både østrogen og gestagen Der indt...)
NovoMix®, komb. (...-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved alkoholindtagelse og ved anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider ...)
NovoNorm® - Udgået: 30-03-2026 (...res hovedsageligt via CYP3A4. Teoretisk er der risiko for interaktioner med lægemidler, som...)
NovoRapid® (...-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved alkoholindtagelse og ved anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider ...)
Nutriflex® Omega peri, komb. (Indgår i kroppens pulje af frie aminosyrer og alle efterfølgende metaboliske processer på samme måde som aminosyrer fra føden.)
Nutriflex® Omega plus, komb. (Indgår i kroppens pulje af frie aminosyrer og alle efterfølgende metaboliske processer på samme måde som aminosyrer fra føden.)
Nutriflex® Omega Special elektrolytfri, komb. (Indgår i kroppens pulje af frie aminosyrer og alle efterfølgende metaboliske processer på samme måde som aminosyrer fra føden.)
Nutriflex® Omega special, komb. (Indgår i kroppens pulje af frie aminosyrer og alle efterfølgende metaboliske processer på samme måde som aminosyrer fra føden.)
Nutrineal® PD4, komb. (...Stigning i carbamidkoncentrationen og tiltagende acidose ses somfølge af tilførslen af aminosyrer. Præparatet bør ikke anvendes ved manifest le...)
NuvaRing®, komb. (...il, makrolider (fx clarithromycin, erythromycin), diltiazem og større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo - se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450...)
Nyxoid (...Der er seks trin, som altid skal følges, når du skal give en næsespray mod overdosis: 1: Ring 1-1-2 2: Sørg f...)
Ocrevus® (... i produktresumé) . Efterfølgende doser Enkelt-infusioner af 600 mg i.v. hver 6. måned (se desuden produktresumé ). Første efterfølgende dosis af 600 mg skal ...)
Octreotid "Sun" (...som regel kun, hvis der kommer symptomgennembrud på octreotid LAR eller lanreotid. Forebyggelse af carcinoid krise forud for kirurgi /embolisering/ablation af metastaser . Voksne. 50 mikrogram/time i op til 24 timer efter kirurgi som kontinuerlig i.v. infusion. 100-200 mikrogram gives s.c. før ophængning af i.v infusion. Forebyggelse af komplikationer ved pancreaskirurgi 100 mikrogram s.c. 3 gange dgl. i 7 på hinanden følgende dage med start på operationsdagen mindst én time før laparotomi. Blødende gastro-øsofageale varicer Voksne. 25 mikrogram/time i op til 5 dage som...)
Oculokom, komb. (...somfølge af nedsat kammervandsproduktion. Har ingen signifikant sympatomimetisk, direkte myokardinal-nedsættende eller lokalbedøvende (membranstabiliserende) virkning. Virkningen indtræder normalt efter ca. 20 minutter. Maksimal reduktion af det intraokulære tryk opnås efter 1-2 timer, og signifikant trykreduktion opretholdes i 12 timer. Latanoprost Prostaglandin F2-analog. Selektiv prostaglandin FP-receptoragonist, som...)
Odefsey®, komb. (...somfølge af kronisk eksponering over for lave niveauer af tenofovir fra doseringen med tenofoviralafenamid kan ikke udelukkes. Ved seponering hos patienter, som...)
Odrik® (... risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan medføre hypoglykæmi ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig målin...)
Oftasen (...tesi tilstrækkelig til forud planlagte medicinske indgreb. Hornhindefølsomheden er som...)
Ogivri® (...som i.v. infusion over 90 min. Intravenøs infusion hver 3. uge Voksne. Initial støddosis 8 mg/kg legemsvægt efterfulgt af 6 mg/kg legemsvægt hver 3. uge som i.v. infusion over 90 min. Ved kombinationsbehandling kan docetaxel eller paclitaxel gives dagen efter 1. dosis af trastuzumab og umiddelbart efter de følgende trastuzumabdoser, såfremt 1. dosis trastuzumab var veltolereret. Se i øvrigt speciallitteratur. Metastatisk ventrikelcancer Voksne. Initial støddosis 8 mg/kg legemsvægt efterfulgt af 6 mg/kg legemsvægt hver 3. uge. som i.v. infusion over 90 min. Bemærk: Hvis den initiale støddosis tolereres, kan efterfølgende doser gives som...)
OKEDI® (...som andre antipsykotika doseres individuelt efter aktuelle kliniske tilstand, behandlingsmål, klinisk effekt og bivirkninger. Gives som i.m. injektion hver 28. dag. i delta- eller glutealmusklen. Skift fra stabil behandling med oral risperidon Behandlingen kan opstartes 24 timer efter den sidste orale dosis: 75 mg medfører steady-state af risperidon svarende til tidligere oral behandling med 3 mg dgl. 100 mg medfører steady-state af risperidon svarende til tidligere oral behandling med 4 mg dgl. Skift fra behandling med risperidon som depotinjektion hver anden uge Behandlingen kan opstartes 2 uger efter den sidste depotinjektion: 75 mg medfører steady-state af risperidon svarende til tidligere depotinjektion behandling med 37,5 mg hver anden uge. 100 mg medfører steady-state af risperidon svarende til tidligere depotinjektion behandling med 50 mg hver anden uge. Skift fra andre orale antipsykotika Patienten skal indledende skiftes til behandling med oral risperidon i mindst 6 dage (ved tidligere respons på risperidon) eller 14 dage (hvis patienten ikke tidligere har fået risperidon) før der kan skiftes til behandling med depotinjektion hver 28. dag efter ovenstående retningslinjer. Vedligeholdelsesbehandling Dosis kan justeres hver 28. dag. Generelt anbefalede vedligeholdelsesdosis er 75 mg hver 28. dag, men nogle patienter kan have behov for 100 mg hver 28. dag. Doser over 100 mg hver 28. dag anbefales ikke. Ældre > 65 år Forsigtighed vedr. ældre > 65 år pga. manglende erfaring med depotbehandling hver 28. dag. Tolerabilitet for oral behandling med mindst 3 mg dgl. skal være fastslået før behandlingen startes. Administration Gives som...)
Olanzapin "Accord" (...somhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE, fx høj alder, familiær disposition, adipositas, venøs insufficiens, varicer, maligne tumorer, immobilisering, rygning, antitrombin mangel. Risiko for antikolinerg belastning Olanzapin er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksom...)
Olanzapin "Actavis" (...somhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE, fx høj alder, familiær disposition, adipositas, venøs insufficiens, varicer, maligne tumorer, immobilisering, rygning, antitrombin mangel. Risiko for antikolinerg belastning Olanzapin er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Hjælpestoffer Tabletterne indeholder lecithin fra soja . Læs mere om soja og overfølsom...)
Olanzapin "Stada" filmovertrukne tabletter (...somhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE, fx høj alder, familiær disposition, adipositas, venøs insufficiens, varicer, maligne tumorer, immobilisering, rygning, antitrombin mangel. Risiko for antikolinerg belastning Olanzapin er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Hjælpestoffer Tabletterne indeholder lecithin fra soja . Læs mere om soja og overfølsom...)
Olanzapin "Stada" smeltetabletter (...somhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE, fx høj alder, familiær disposition, adipositas, venøs insufficiens, varicer, maligne tumorer, immobilisering, rygning, antitrombin mangel. Risiko for antikolinerg belastning Olanzapin er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksom...)
Olanzapine "Glenmark Europe" (...somhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE, fx høj alder, familiær disposition, adipositas, venøs insufficiens, varicer, maligne tumorer, immobilisering, rygning, antitrombin mangel. Risiko for antikolinerg belastning Olanzapin er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksom...)
Olanzapine "Glenmark" (...somhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE, fx høj alder, familiær disposition, adipositas, venøs insufficiens, varicer, maligne tumorer, immobilisering, rygning, antitrombin mangel. Risiko for antikolinerg belastning Olanzapin er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksom...)
Olanzapine "Teva" (...somhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE, fx høj alder, familiær disposition, adipositas, venøs insufficiens, varicer, maligne tumorer, immobilisering, rygning, antitrombin mangel. Risiko for antikolinerg belastning Olanzapin er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksom...)
Olanzapine "Viatris" (...somhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE, fx høj alder, familiær disposition, adipositas, venøs insufficiens, varicer, maligne tumorer, immobilisering, rygning, antitrombin mangel. Risiko for antikolinerg belastning Olanzapin er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Hjælpestoffer Tabletterne indeholder lecithin fra soja . Læs mere om soja og overfølsom...)
Olumiant (...som blodprop i hjertet eller cerebrovaskulære tilfælde) patienter der ryger eller har røget i længere tid patienter med øget risiko for kræft. Forsigtighed ved aktive, kroniske eller tilbagevendende infektioner. Inden behandlingsstart skal der screenes for latent tuberkulose og for viral hepatitis. Vaccination med levende vaccine bør undgås under behandling. Udvikles udbrud af herpes virus under behandlingen, skal behandlingen afbrydes, indtil udbruddet er overstået. Lipidparametre bør vurderes ca. 12 uger efter behandlingsstart. Dyb venetrombose og lungeemboli (DVT/PE) er rapporteret hos patienter i behandling med baricitinib. Skal anvendes med forsigtighed ved kendte risici, og behandlingen afbrydes ved kliniske symptomer på DVT/PE. Divertikulitis og gastro-intestinal perforation er rapporteret hos patienter i behandling med baricitinib. Skal anvendes med forsigtighed hos patienter med divertikelsygdom og samtidig behandling med NSAID, kortikosteroider og opioider, der er forbundet med øget risiko for divertikulitis. Hjælpestoffer Tabletterne indeholder lecithin fra soja . Læs mere om soja og overfølsom...)
Omjjara® (...me . Kardiovaskulære hændelser Højere forekomst af alvorlige kardiovaskulære hændelser, som kardiovaskulær død, non-letalt myokardieinfarkt/slagtilfælde, dyb venetrombose (DVT) og...)
Onpattro (...Voksne Sædvanligvis 300 mikrogram/kg legemsvægt som i.v. infusion hver 3. uge. For patienter over 100 kg er højst anbefalede dosis 30 mg hv...)
Ontruzant (...som i.v. infusion over 90 min. Intravenøs infusion hver 3. uge Voksne. Initial støddosis 8 mg/kg legemsvægt efterfulgt af 6 mg/kg legemsvægt hver 3. uge som i.v. infusion over 90 min. Ved kombinationsbehandling kan docetaxel eller paclitaxel gives dagen efter 1. dosis af trastuzumab og umiddelbart efter de følgende trastuzumabdoser, såfremt 1. dosis trastuzumab var veltolereret. Se i øvrigt speciallitteratur. Metastatisk ventrikelcancer Voksne. Initial støddosis 8 mg/kg legemsvægt efterfulgt af 6 mg/kg legemsvægt hver 3. uge. som i.v. infusion over 90 min. Bemærk: Hvis den initiale støddosis tolereres, kan efterfølgende doser gives som...)
Opdivo (...ider bør undgås, inden behandling med nivolumab indledes. Immunrelaterede bivirkninger følges nøje under behandling med nivolumab og kan nødvendiggøre udeladelse af dosis eller se...)
Ophtesic (Længere tids brug af et topisk øjenbedøvelsesmiddel kan forårsage permanent uklarhed i hornhinden og sårdannelse med deraf følgende synstab.)
Optimol® (...adrenoceptorantagonist, der nedsætter det intraokulære tryk sandsynligvis somfølge af nedsat kammervandsproduktion. Virkningen indtræder efter 20-30 minutte...)
Optison® (...er injektionen. Den øgede signalstyrke varer normalt 2,5-4,5 minutter. Se endvidere medfølge...)
Oramorph® (...edation. Morfin har også en direkte virkning på tarmvæggens nerver med obstipation til følge. Epidural administration . Efter injektion i epiduralrummet formodes morfin at trænge ...)
Orap® (...somhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Ældre Forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risiko for antikolinerg belastning Pimozid er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksom...)
Orfadin® (...r. børn og unge < 18 år. Bemærk: Oral suspension Dosiskonverteringstabel for de tre medfølgende sprøjtestørrelser, se produktresumé . Se Egenskaber, håndtering og holdbarhed vedr....)
Orfiril® (...Valproat hæmmer eliminationen af phenobarbital, primidon og lamotrigin formentlig ved enzymhæmning, hvor...)
Orilaxal (...følgende tilfælde: patienter i opioidbehandling eller anden stærkt obstiperende medicinsk behandling svært immobile patienter med obstipation, fx kørestolsbundne patienter eller patienter med følger efter apopleksia cerebri patienter, hvis alvorlige grundsygdom giver obstipation patienter med obstipation somfølge af kirurgisk indgreb i mave-/tarmkanalen eller følge...)
Orkambi, komb. (...som forhindrer normal transport af chlorid gennem kanalen. Lumacaftor Korrigerer foldningen af CFTR-proteinet ved F508del-mutationen og øger derved mængden af CFTR-protein, der når cellemembranen. Ivacaftor Potenserer selektivt CFTR-proteinet og korrigerer den defekte CFTR-kanal med en af følgende gating (klasse III)-mutationer i CFTR-genet: G551D, G1244E, G1349D, G178R, G551S, S1251N, S1255P, S549N eller S549R. Dermed forøges chlorid-transporten gennem kanalen. Potenserer F508del-kanalerne, som...)
Orlistat "Rivopharm" (...Enkelttilskud Ansøgning om enkelttilskud skal som minimum indeholde følgende oplysninger: Patientens BMI. Patientens livstruende, relater...)
Orlistat "Sandoz" (...Enkelttilskud Ansøgning om enkelttilskud skal som minimum indeholde følgende oplysninger: Patientens BMI. Patientens livstruende, relater...)
Orlistat "Teva" (...Enkelttilskud Ansøgning om enkelttilskud skal som minimum indeholde følgende oplysninger: Patientens BMI. Patientens livstruende, relater...)
Ornibel, komb. (...il, makrolider (fx clarithromycin, erythromycin), diltiazem og større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo - se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450...)
Osmohale® (...ndes ved fuld provokationstest 1 sæt kapsler bestående af 9 doser (0-160 mg pr. dosis), som administreres ved hjælp af medfølgende inhalator. Se i øvrigt produktvejledning. Bør ku...)
Ospolot® (..., juice, mælk eller grød. Suspension kan administreres via en ernæringssonde, der efterfølge...)
Otrivin® ukonserveret (...følge...)
Ovaleap (...Hypofyseinsufficiens somfølge af tumor Tilstande, hvor østrogenpåvirkning er kontraindiceret, fx brystk...)
Ovison (...matisk toksicitet kan forekomme efter længerevarende brug. Dette kan forebygges ved langsom udtrapning af behandlingen, fx ved fortsættelse af behandlingen i mindre dosis, før sep...)
Ovixan - Udgået: 22-12-2025 (...matisk toksicitet kan forekomme efter længerevarende brug. Dette kan forebygges ved langsom udtrapning af behandlingen, fx ved fortsættelse af behandlingen i mindre dosis, før sep...)
Oxybuprocainhydrochlorid "Agepha" (...tesi tilstrækkelig til forud planlagte medicinske indgreb. Hornhindefølsomheden er som...)
Oxybuprocainhydrochlorid "Nordic Prime" (...tesi tilstrækkelig til forud planlagte medicinske indgreb. Hornhindefølsomheden er som...)
Oxycodone "Hameln" (Forsigtighed tilrådes. Initialdosis skal nedsættes til ca. 50% af normaldosis med efterfølgende individual dosistitrering, se Nedsat leverfunktion, Opioider .)
Oxycodone "Kalceks" (Forsigtighed tilrådes. Initialdosis skal nedsættes til ca. 50% af normaldosis med efterfølgende individual dosistitrering, se Nedsat leverfunktion, Opioider .)
Oxycodone "Teva" (Forsigtighed tilrådes. Initialdosis skal nedsættes til ca. 50% af normaldosis med efterfølgende individual dosistitrering, se Nedsat leverfunktion, Opioider .)
Oxycodonhydrochlorid "G.L." (Forsigtighed tilrådes. Initialdosis skal nedsættes til ca. 50% af normaldosis med efterfølgende individual dosistitrering, se Nedsat leverfunktion, Opioider .)
OxyContin® Depot (Forsigtighed tilrådes. Initialdosis skal nedsættes til ca. 50% af normaldosis med efterfølgende individual dosistitrering, se Nedsat leverfunktion, Opioider .)
Oxylan Depot (Forsigtighed tilrådes. Initialdosis skal nedsættes til ca. 50% af normaldosis med efterfølgende individual dosistitrering, se Nedsat leverfunktion, Opioider .)
Oxynorm® (Forsigtighed tilrådes. Initialdosis skal nedsættes til ca. 50% af normaldosis med efterfølgende individual dosistitrering, se Nedsat leverfunktion, Opioider .)
Oxytocin "Orifarm" (...som hovedregel bør oxytocin først administreres 4-6 timer efter sidste indgift af prostaglandin. Risiko for uterin hypertoni Den fødende må nøje overvåges med henblik på udvikling af uterin hypertoni. Ved uterin hypertoni reduceres eller seponeres oxytocininfusionen. Er dette utilstrækkeligt til at ophæve hypertonien, bør gives akut tokolytisk behandling. Oxytocininfusionen kan evt. forsigtigt genoptages, hvis midlertidig seponering normaliserer tilstanden. Risiko for intrauterin asfyksi Fosteret skal overvåges med CTG med henblik på tegn på intrauterin asfyksi. Risiko for uterusruptur På grund af risiko for uterusruptur bør oxytocin anvendes med forsigtighed og under nøje overvågning ved: Tidligere sectio caesarea. Andre operationer på uterus, fx sectio parva eller enucleation af fibromer. Mangegangsfødende. Vesvækkelse Man bør være opmærksom på, at vesvækkelse kan skyldes et mekanisk misforhold, hvor vestimulation er kontraindiceret. Brug af store doser I større doser kan der fremkaldes uterine kontraktioner af en mere tonisk type. En overdosering vil derfor medføre ineffektive veer og øget hviletonus eller hurtigt på hinanden følgende veer og en deraf følgende risiko for asfyksi eller uterusruptur. Risiko for væskeretention Oxytocin kan give væskeretention, hvorfor det bør anvendes med forsigtighed ved svær svangerskabsforgiftning. Risiko for vandintoksikation med svære elektrolytforstyrrelser, bevidsthedssløring og kramper ved infusion af oxytocin gennem mange timer. Kardiovaskulær sygdom/hypovolæmisk shock I tilfælde af kardiovaskulær sygdom og hypovolæmisk shock bør anvendelse af oxytocin nøje overvejes og i så fald som meget langsom infusion fx 10 IE/time. Risiko ved forlænget QT-interval Forsigtighed ved kendt forlænget QT-syndrom eller relaterede symptomer, og til patienter som...)
Oyavas® (...som i.v. infusion 1 gang hver 14. dag eller 7,5 mg/kg eller 15 mg/kg legemsvægt som i.v. infusion hver 3. uge. Metastatisk brystkræft Voksne. 10 mg/kg legemsvægt som i.v. infusion hver 14. dag eller 15 mg/kg legemsvægt som i.v. infusion hver 3. uge. Ikke-småcellet lungecancer Voksne. 7,5 mg/kg eller 15 mg/kg legemsvægt som i.v. infusion hver 3. uge. Renalcellekarcinom Voksne. 10 mg/kg legemsvægt som i.v. infusion hver 14. dag. Ovariecancer, tubacancer og peritonealcancer Platinfølsom sygdom Voksne. 15 mg/kg legemsvægt som i.v. infusion hver 3. uge. Recidiverende sygdom behandles i 6-10 behandlingsserier (carboplatin og gemcitabin) / 6-8 behandlingsserier (carboplatin og paclitaxel) efterfulgt af bevacizumab som monoterapi indtil sygdomsprogression. Platinresistent sygdom Voksne. 10 mg/kg legemsvægt som i.v. infusion hver 2. uge. (Ved kombination med topotecan dog 15 mg/kg hver 3. uge). Behandlingen fortsættes til sygdomsprogression eller uacceptabel toksicitet. Cervixcancer Voksne. 15 mg/kg legemsvægt som...)
Ozalin (...aret bevidsthed Børn 6 måneder - 17 år. 0,25 mg/kg legemsvægt. Højst 20 mg. Bemærk: Medfølgende filtersugerør og oral applikator med doseringsmærker i kg skal anvendes til adminis...)
Paclitaxel "Accord" (...som i.v. infusion over 3 timer. Gentages efter 3 uger. Kombinationsbehandling. 135-175 mg/m 2 legemsoverflade som i.v. infusion over 3 timer. Bemærk: Efterfølgende doser skal gives individuelt efter klinisk tolerance og under hensyntagen til den inducerede neutropeni og trombocytopeni, som kan kræve dosisreduktion. Pga. betydelig risiko for overfølsomhedsreaktioner skal alle patienter præmedicineres med glukokortikoid, antihistamin og H2-receptorantagonist (der er i øjeblikket ingen H2-receptorantagonister på markedet i DK, og det er derfor nødvendigt at søge Lægemiddelstyrelsen om udleveringstilladelse ). Vær opmærksom...)
Paclitaxel "Fresenius Kabi" (...som i.v. infusion over 3 timer. Gentages efter 3 uger. Kombinationsbehandling. 135-175 mg/m 2 legemsoverflade som i.v. infusion over 3 timer. Bemærk: Efterfølgende doser skal gives individuelt efter klinisk tolerance og under hensyntagen til den inducerede neutropeni og trombopeni, som kan kræve dosisreduktion. Pga. betydelig risiko for overfølsomhedsreaktioner skal alle patienter præmedicineres med glukokortikoid, antihistamin og H2-receptorantagonist (der er i øjeblikket ingen H2-receptorantagonister på markedet i DK, og det er derfor nødvendigt at søge Lægemiddelstyrelsen om udleveringstilladelse ). Vær opmærksom...)
Padcev® (...og monomethyl- auristatin E (MMAE), der er et stof som splitter mikrotubuli. Ved binding til Nectin- 4, som udtrykkes på de maligne urotheliale celler, intern...)
Palexia (...som hovedregel være forsøgt behandling med orale depotformuleringer af både morfin og oxycodon i ækvieffektive doser i forhold til det ansøgte lægemiddel. For neuropatiske smerter endvidere tricykliske antidepressiva , gabapentin og pregabalin . Der skal som...)
Paliperidon "2care4" (...somhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Patienter med tidligere leukopeni/neutropeni skal monitoreres i de første måneder af behandlingen. Ved tegn på fald i leukocytter bør behandlingen genovervejes. Ved neutrofilocyttal < 1x10 9 /l skal behandlingen seponeres. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5687) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Unge Unge bør regelmæssigt kontrolleres i forhold til vækst og seksuel modning (pga. risiko for langvarig hyperprolaktinæmi) samt for ekstrapyramidale symptomer. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksom...)
Paliperidon "Abacus Medicine" (...somhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Patienter med tidligere leukopeni/neutropeni skal monitoreres i de første måneder af behandlingen. Ved tegn på fald i leukocytter bør behandlingen genovervejes. Ved neutrofilocyttal < 1x10 9 /l skal behandlingen seponeres. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5687) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Unge Unge bør regelmæssigt kontrolleres i forhold til vækst og seksuel modning (pga. risiko for langvarig hyperprolaktinæmi) samt for ekstrapyramidale symptomer. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksom...)
Paliperidon "Ebb Medical" (...somhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Patienter med tidligere leukopeni/neutropeni skal monitoreres i de første måneder af behandlingen. Ved tegn på fald i leukocytter bør behandlingen genovervejes. Ved neutrofilocyttal < 1x10 9 /l skal behandlingen seponeres. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5687) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Unge Unge bør regelmæssigt kontrolleres i forhold til vækst og seksuel modning (pga. risiko for langvarig hyperprolaktinæmi) samt for ekstrapyramidale symptomer. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksom...)
Paliperidon "Epione" (...somhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Patienter med tidligere leukopeni/neutropeni skal monitoreres i de første måneder af behandlingen. Ved tegn på fald i leukocytter bør behandlingen genovervejes. Ved neutrofilocyttal < 1x10 9 /l skal behandlingen seponeres. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5687) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Unge Unge bør regelmæssigt kontrolleres i forhold til vækst og seksuel modning (pga. risiko for langvarig hyperprolaktinæmi) samt for ekstrapyramidale symptomer. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksom...)
Paliperidon "Krka" (...somhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Patienter med tidligere leukopeni/neutropeni skal monitoreres i de første måneder af behandlingen. Ved tegn på fald i leukocytter bør behandlingen genovervejes. Ved neutrofilocyttal < 1x10 9 /l skal behandlingen seponeres. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5687) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Unge Unge bør regelmæssigt kontrolleres i forhold til vækst og seksuel modning (pga. risiko for langvarig hyperprolaktinæmi) samt for ekstrapyramidale symptomer. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksom...)
Paliperidon "Nordic Prime" (...somhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Patienter med tidligere leukopeni/neutropeni skal monitoreres i de første måneder af behandlingen. Ved tegn på fald i leukocytter bør behandlingen genovervejes. Ved neutrofilocyttal < 1x10 9 /l skal behandlingen seponeres. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5687) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Unge Unge bør regelmæssigt kontrolleres i forhold til vækst og seksuel modning (pga. risiko for langvarig hyperprolaktinæmi) samt for ekstrapyramidale symptomer. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksom...)
Paliperidon "Teva" (...somhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Patienter med tidligere leukopeni/neutropeni skal monitoreres i de første måneder af behandlingen. Ved tegn på fald i leukocytter bør behandlingen genovervejes. Ved neutrofilocyttal < 1x10 9 /l skal behandlingen seponeres. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Unge Unge bør regelmæssigt kontrolleres i forhold til vækst og seksuel modning (pga. risiko for langvarig hyperprolaktinæmi) samt for ekstrapyramidale symptomer. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksom...)
Paliperidone "Exeltis" (...somhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Patienter med tidligere leukopeni/neutropeni skal monitoreres i de første måneder af behandlingen. Ved tegn på fald i leukocytter bør behandlingen genovervejes. Ved neutrofilocyttal < 1x10 9 /l skal behandlingen seponeres. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Unge Unge bør regelmæssigt kontrolleres i forhold til vækst og seksuel modning (pga. risiko for langvarig hyperprolaktinæmi) samt for ekstrapyramidale symptomer. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksom...)
Paliperidone "Stada" (...somhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Patienter med tidligere leukopeni/neutropeni skal monitoreres i de første måneder af behandlingen. Ved tegn på fald i leukocytter bør behandlingen genovervejes. Ved neutrofilocyttal < 1x10 9 /l skal behandlingen seponeres. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Unge Unge bør regelmæssigt kontrolleres i forhold til vækst og seksuel modning (pga. risiko for langvarig hyperprolaktinæmi) samt for ekstrapyramidale symptomer. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksom...)
Palmeux® - Udgået: 13-04-2026 (...somhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Patienter med tidligere leukopeni/neutropeni skal monitoreres i de første måneder af behandlingen. Ved tegn på fald i leukocytter bør behandlingen genovervejes. Ved neutrofilocyttal < 1x10 9 /l skal behandlingen seponeres. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Unge Unge bør regelmæssigt kontrolleres i forhold til vækst og seksuel modning (pga. risiko for langvarig hyperprolaktinæmi) samt for ekstrapyramidale symptomer. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksom...)
Pamifos (...d infusionen gives en støddosis D-vitamin på 50.000-125.000 IE p.o eller i.m. med efterfølgende dagligt tilskud af calcium og D-vitamin. Hos patienter med behov for hyppige infusi...)
Panzyga® (...resvigt er blevet indberettet. I de fleste tilfælde er der identificeret risikofaktorer som eksisterende nyreinsufficiens, diabetes, hypovolæmi, overvægt, samtidig behandling med ...)
Parecoxib "Macure" (...ortest mulig tid. Hvis man vil søge om enkelttilskud til selektive COX-2-hæmmere, skal følgende forhold belyses i ansøgningen: Patientens diagnose. Patientens behov for analgetisk...)
Parkadin (...følgende øges til 100 mg 2 gange dgl. Doser over 200 mg dgl. kan give yderligere lindring, men kan også være forbundet med øget toksicitet. Dosisøgning bør ske gradvist ved intervaller på mindst 1 uge. Den daglige dosis bør ikke overstige 400 mg. Bemærk: Amantadin virker i løbet af nogle få dage, men virkningen kan aftage i løbet af nogle få måneders kontinuerlig behandling. Virkningen kan forlænges ved at seponere lægemidlet i 3-4 uger, hvorefter virkningen genoprettes. I denne periode bør igangværende, samtidig antiparkinsonbehandling fortsættes, eller der bør iværksættes behandling med lavdosis-L-dopa, hvis klinisk nødvendigt. Eksisterende antiparkinsonbehandling bør fortsættes i starten af behandlingen med amantadin. Efterfølge...)
Parlodel® (...30 mg fordelt på 4 doser, så vidt muligt med 6 timers interval, under kontrol af plasma-somatropin og IGF-1. Prolaktinafhængig hypogonadisme Hyppigst 2,5 mg 2 gange dgl. i kontinu...)
Paroxar (...som helhed. Specifikt for paroxetin har der tidligere været signaler i nogle studier, som har peget på en øget risiko for kardielle misdannelser, men efterfølgende studier har sået betydelig tvivl om dette. Det er medicin.dk's vurdering, at signalet ikke er reelt. En metodeteknisk dårlig metaanalyse syntes at bekræfte sammenhængen, men denne var præget at mangel på omhu (duplikerede datasæt). I det klart største datasæt (over 11.000 1. trimester eksponerede) er der ikke noget signal efter justering for forskellige forhold og begrænsning af analyserne til kun at omfatte patienter med depression. Internationalt er der ikke fuldstændig konsensus om fortolkningen af data. SSRI generelt: Risikoen for preterm fødsel synes øget med omkring 20 %, mens data for spontan abort ikke synes at pege på en risiko for lægemidlerne, men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen. Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meget lille - risiko for persisterende pulmonal hypertension (PPNH; en alvorlig og potentiel dødelig tilstand). Risikoen synes øget fra 1.8/1.000 i baggrundspopulationen til omkring 2.9/1.000 eksponerede. Irritative neonatale symptomer i form af gråd, uro, sove og spiseforstyrrelser, sitren, påvirket muskeltonus og respiratorisk distress er velbeskrevet efter eksponering for SSRI i tredje trimester. Frekvensen og sværhedsgraden er omdiskuteret, men langt de fleste tilfælde er milde og selvlimiterende. Hyppigheden er af størrelsesordenen 20 %. Alvorligere symptomer som...)
Paroxetin "HEXAL" (...som helhed. Specifikt for paroxetin har der tidligere været signaler i nogle studier, som har peget på en øget risiko for kardielle misdannelser, men efterfølgende studier har sået betydelig tvivl om dette. Det er medicin.dk's vurdering, at signalet ikke er reelt. En metodeteknisk dårlig metaanalyse syntes at bekræfte sammenhængen, men denne var præget at mangel på omhu (duplikerede datasæt). I det klart største datasæt (over 11.000 1. trimester eksponerede) er der ikke noget signal efter justering for forskellige forhold og begrænsning af analyserne til kun at omfatte patienter med depression. Internationalt er der ikke fuldstændig konsensus om fortolkningen af data. SSRI generelt: Risikoen for preterm fødsel synes øget med omkring 20 %, mens data for spontan abort ikke synes at pege på en risiko for lægemidlerne, men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen. Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meget lille - risiko for persisterende pulmonal hypertension (PPNH; en alvorlig og potentiel dødelig tilstand). Risikoen synes øget fra 1.8/1.000 i baggrundspopulationen til omkring 2.9/1.000 eksponerede. Irritative neonatale symptomer i form af gråd, uro, sove og spiseforstyrrelser, sitren, påvirket muskeltonus og respiratorisk distress er velbeskrevet efter eksponering for SSRI i tredje trimester. Frekvensen og sværhedsgraden er omdiskuteret, men langt de fleste tilfælde er milde og selvlimiterende. Hyppigheden er af størrelsesordenen 20 %. Alvorligere symptomer som...)
Paroxetin "Nordic Prime" (...som helhed. Specifikt for paroxetin har der tidligere været signaler i nogle studier, som har peget på en øget risiko for kardielle misdannelser, men efterfølgende studier har sået betydelig tvivl om dette. Det er medicin.dk's vurdering, at signalet ikke er reelt. En metodeteknisk dårlig metaanalyse syntes at bekræfte sammenhængen, men denne var præget at mangel på omhu (duplikerede datasæt). I det klart største datasæt (over 11.000 1. trimester eksponerede) er der ikke noget signal efter justering for forskellige forhold og begrænsning af analyserne til kun at omfatte patienter med depression. Internationalt er der ikke fuldstændig konsensus om fortolkningen af data. SSRI generelt: Risikoen for preterm fødsel synes øget med omkring 20 %, mens data for spontan abort ikke synes at pege på en risiko for lægemidlerne, men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen. Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meget lille - risiko for persisterende pulmonal hypertension (PPNH; en alvorlig og potentiel dødelig tilstand). Risikoen synes øget fra 1.8/1.000 i baggrundspopulationen til omkring 2.9/1.000 eksponerede. Irritative neonatale symptomer i form af gråd, uro, sove og spiseforstyrrelser, sitren, påvirket muskeltonus og respiratorisk distress er velbeskrevet efter eksponering for SSRI i tredje trimester. Frekvensen og sværhedsgraden er omdiskuteret, men langt de fleste tilfælde er milde og selvlimiterende. Hyppigheden er af størrelsesordenen 20 %. Alvorligere symptomer som...)
Paroxetin "Orifarm" - Udgået: 30-03-2026 (...som helhed. Specifikt for paroxetin har der tidligere været signaler i nogle studier, som har peget på en øget risiko for kardielle misdannelser, men efterfølgende studier har sået betydelig tvivl om dette. Det er medicin.dk's vurdering, at signalet ikke er reelt. En metodeteknisk dårlig metaanalyse syntes at bekræfte sammenhængen, men denne var præget at mangel på omhu (duplikerede datasæt). I det klart største datasæt (over 11.000 1. trimester eksponerede) er der ikke noget signal efter justering for forskellige forhold og begrænsning af analyserne til kun at omfatte patienter med depression. Internationalt er der ikke fuldstændig konsensus om fortolkningen af data. SSRI generelt: Risikoen for preterm fødsel synes øget med omkring 20 %, mens data for spontan abort ikke synes at pege på en risiko for lægemidlerne, men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen. Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meget lille - risiko for persisterende pulmonal hypertension (PPNH; en alvorlig og potentiel dødelig tilstand). Risikoen synes øget fra 1.8/1.000 i baggrundspopulationen til omkring 2.9/1.000 eksponerede. Irritative neonatale symptomer i form af gråd, uro, sove og spiseforstyrrelser, sitren, påvirket muskeltonus og respiratorisk distress er velbeskrevet efter eksponering for SSRI i tredje trimester. Frekvensen og sværhedsgraden er omdiskuteret, men langt de fleste tilfælde er milde og selvlimiterende. Hyppigheden er af størrelsesordenen 20 %. Alvorligere symptomer som...)
Paroxetin "Orion" (...som helhed. Specifikt for paroxetin har der tidligere været signaler i nogle studier, som har peget på en øget risiko for kardielle misdannelser, men efterfølgende studier har sået betydelig tvivl om dette. Det er medicin.dk's vurdering, at signalet ikke er reelt. En metodeteknisk dårlig metaanalyse syntes at bekræfte sammenhængen, men denne var præget at mangel på omhu (duplikerede datasæt). I det klart største datasæt (over 11.000 1. trimester eksponerede) er der ikke noget signal efter justering for forskellige forhold og begrænsning af analyserne til kun at omfatte patienter med depression. Internationalt er der ikke fuldstændig konsensus om fortolkningen af data. SSRI generelt: Risikoen for preterm fødsel synes øget med omkring 20 %, mens data for spontan abort ikke synes at pege på en risiko for lægemidlerne, men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen. Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meget lille - risiko for persisterende pulmonal hypertension (PPNH; en alvorlig og potentiel dødelig tilstand). Risikoen synes øget fra 1.8/1.000 i baggrundspopulationen til omkring 2.9/1.000 eksponerede. Irritative neonatale symptomer i form af gråd, uro, sove og spiseforstyrrelser, sitren, påvirket muskeltonus og respiratorisk distress er velbeskrevet efter eksponering for SSRI i tredje trimester. Frekvensen og sværhedsgraden er omdiskuteret, men langt de fleste tilfælde er milde og selvlimiterende. Hyppigheden er af størrelsesordenen 20 %. Alvorligere symptomer som...)
Paroxetin "Paranova" - Udgået: 22-12-2025 (...som helhed. Specifikt for paroxetin har der tidligere været signaler i nogle studier, som har peget på en øget risiko for kardielle misdannelser, men efterfølgende studier har sået betydelig tvivl om dette. Det er medicin.dk's vurdering, at signalet ikke er reelt. En metodeteknisk dårlig metaanalyse syntes at bekræfte sammenhængen, men denne var præget at mangel på omhu (duplikerede datasæt). I det klart største datasæt (over 11.000 1. trimester eksponerede) er der ikke noget signal efter justering for forskellige forhold og begrænsning af analyserne til kun at omfatte patienter med depression. Internationalt er der ikke fuldstændig konsensus om fortolkningen af data. SSRI generelt: Risikoen for preterm fødsel synes øget med omkring 20 %, mens data for spontan abort ikke synes at pege på en risiko for lægemidlerne, men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen. Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meget lille - risiko for persisterende pulmonal hypertension (PPNH; en alvorlig og potentiel dødelig tilstand). Risikoen synes øget fra 1.8/1.000 i baggrundspopulationen til omkring 2.9/1.000 eksponerede. Irritative neonatale symptomer i form af gråd, uro, sove og spiseforstyrrelser, sitren, påvirket muskeltonus og respiratorisk distress er velbeskrevet efter eksponering for SSRI i tredje trimester. Frekvensen og sværhedsgraden er omdiskuteret, men langt de fleste tilfælde er milde og selvlimiterende. Hyppigheden er af størrelsesordenen 20 %. Alvorligere symptomer som...)
Paroxetin "STADA" (...som helhed. Specifikt for paroxetin har der tidligere været signaler i nogle studier, som har peget på en øget risiko for kardielle misdannelser, men efterfølgende studier har sået betydelig tvivl om dette. Det er medicin.dk's vurdering, at signalet ikke er reelt. En metodeteknisk dårlig metaanalyse syntes at bekræfte sammenhængen, men denne var præget at mangel på omhu (duplikerede datasæt). I det klart største datasæt (over 11.000 1. trimester eksponerede) er der ikke noget signal efter justering for forskellige forhold og begrænsning af analyserne til kun at omfatte patienter med depression. Internationalt er der ikke fuldstændig konsensus om fortolkningen af data. SSRI generelt: Risikoen for preterm fødsel synes øget med omkring 20 %, mens data for spontan abort ikke synes at pege på en risiko for lægemidlerne, men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen. Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meget lille - risiko for persisterende pulmonal hypertension (PPNH; en alvorlig og potentiel dødelig tilstand). Risikoen synes øget fra 1.8/1.000 i baggrundspopulationen til omkring 2.9/1.000 eksponerede. Irritative neonatale symptomer i form af gråd, uro, sove og spiseforstyrrelser, sitren, påvirket muskeltonus og respiratorisk distress er velbeskrevet efter eksponering for SSRI i tredje trimester. Frekvensen og sværhedsgraden er omdiskuteret, men langt de fleste tilfælde er milde og selvlimiterende. Hyppigheden er af størrelsesordenen 20 %. Alvorligere symptomer som...)
Paroxetin "Teva" (...som helhed. Specifikt for paroxetin har der tidligere været signaler i nogle studier, som har peget på en øget risiko for kardielle misdannelser, men efterfølgende studier har sået betydelig tvivl om dette. Det er medicin.dk's vurdering, at signalet ikke er reelt. En metodeteknisk dårlig metaanalyse syntes at bekræfte sammenhængen, men denne var præget at mangel på omhu (duplikerede datasæt). I det klart største datasæt (over 11.000 1. trimester eksponerede) er der ikke noget signal efter justering for forskellige forhold og begrænsning af analyserne til kun at omfatte patienter med depression. Internationalt er der ikke fuldstændig konsensus om fortolkningen af data. SSRI generelt: Risikoen for preterm fødsel synes øget med omkring 20 %, mens data for spontan abort ikke synes at pege på en risiko for lægemidlerne, men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen. Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meget lille - risiko for persisterende pulmonal hypertension (PPNH; en alvorlig og potentiel dødelig tilstand). Risikoen synes øget fra 1.8/1.000 i baggrundspopulationen til omkring 2.9/1.000 eksponerede. Irritative neonatale symptomer i form af gråd, uro, sove og spiseforstyrrelser, sitren, påvirket muskeltonus og respiratorisk distress er velbeskrevet efter eksponering for SSRI i tredje trimester. Frekvensen og sværhedsgraden er omdiskuteret, men langt de fleste tilfælde er milde og selvlimiterende. Hyppigheden er af størrelsesordenen 20 %. Alvorligere symptomer som...)
Parsabiv (...tionen. Ved i.v. administration efter blodet er returneret, skal administrationen efterfølges af mindst 10 ml isotonisk natriumchlorid. Etelcalcetid gives ikke, hvis en hæmodialys...)
Paxicur (...som helhed. Specifikt for paroxetin har der tidligere været signaler i nogle studier, som har peget på en øget risiko for kardielle misdannelser, men efterfølgende studier har sået betydelig tvivl om dette. Det er medicin.dk's vurdering, at signalet ikke er reelt. En metodeteknisk dårlig metaanalyse syntes at bekræfte sammenhængen, men denne var præget at mangel på omhu (duplikerede datasæt). I det klart største datasæt (over 11.000 1. trimester eksponerede) er der ikke noget signal efter justering for forskellige forhold og begrænsning af analyserne til kun at omfatte patienter med depression. Internationalt er der ikke fuldstændig konsensus om fortolkningen af data. SSRI generelt: Risikoen for preterm fødsel synes øget med omkring 20 %, mens data for spontan abort ikke synes at pege på en risiko for lægemidlerne, men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen. Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meget lille - risiko for persisterende pulmonal hypertension (PPNH; en alvorlig og potentiel dødelig tilstand). Risikoen synes øget fra 1.8/1.000 i baggrundspopulationen til omkring 2.9/1.000 eksponerede. Irritative neonatale symptomer i form af gråd, uro, sove og spiseforstyrrelser, sitren, påvirket muskeltonus og respiratorisk distress er velbeskrevet efter eksponering for SSRI i tredje trimester. Frekvensen og sværhedsgraden er omdiskuteret, men langt de fleste tilfælde er milde og selvlimiterende. Hyppigheden er af størrelsesordenen 20 %. Alvorligere symptomer som...)
Paxlovid, komb. (...es på baggrund af patientens kliniske respons på methadonbehandlingen. Kombination med følgende midler kan føre til betydende interaktioner med Paxlovid (listen er vejledende, men...)
Paxneury® (...som også har indledt behandlingen og kriterierne for opstart af farmakologisk behandling skal være opfyldt: Opstartskriterier, børn og unge 6-17 år: Anvend ADHD medicin, som supplement til non-farmakologiske behandlingstiltag, hos børn og unge (6-17 år) med ADHD og væsentlig funktionsnedsættelse, hvis non-farmakologiske behandlingstiltag har utilstrækkelig effekt. Opstartskriterier, voksne: Overvej medicinsk behandling til ADHD hos voksne med væsentlig funktionsnedsættelse i flere livsområder pga. ADHD. Supplér med ikke-farmakologiske tiltag såsom...)
Penthrox (...Voksne og børn > 6 år . 3 ml som enkeltdosis som inhalation ved hjælp af medfølgende inhalator. Højst 6 ml dgl. og hø...)
Pentiro, komb. (...ing af levodopa, overvejende i den intestinale mucosa. Dermed øges mængden af levodopa, som er tilgængelig for transport igennem blod-hjernebarrieren med efterfølgende omdannelse ...)
Pentocur (...r de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæs...)
Pergoveris, komb. (...Hypofyseinsufficiens somfølge af tumor Tilstande, hvor østrogenpåvirkning er kontraindiceret, fx brystk...)
Perindoprilarginin "Krka" (... risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan medføre hypoglykæmi ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig målin...)
Permadoze Oral (...ilskud ved behandling af perniciøs anæmi og vitamin B 12 -mangeltilstande somfølge af indgreb på mave-tarm-kanalen eller malabsorption fra mave-tarm-kanalen...)
Pethidine "Macure" (...ika) øger risikoen for sedation, respirationsdepression, koma og dødsfald somfølge af den additive virkning. Samtidig brug af ritonavir og pethidin bør undg...)
Phesgo, komb. (...Tidlig og metastatisk brystkræft Voksne Startdosis 1.200 mg pertuzumab/600 mg trastuzumab s.c. over 8 mi...)
Piasky® (...som i.v.-infusion på dag 1, efterfulgt af fire yderligere ugentlige startdoser administreret som s.c. injektion på dag 2, 8, 15 og 22. Vedligeholdelsesdosis starter på dag 29 og administreres derefter hver 4. uge som s.c. injektion. Doserne er baseret på patientens legemsvægt som...)
Pimaxiro (...som fx åndenød, dysfagi og diplopi Overfølsomhed over for quinin Glucose-6-phosphatedehydrogenasemangel Porfyri Hypoglykæmi. Patienter bør advares om risikoen for hypoglykæmi og de forbundne kliniske tegn og symptomer Ved anvendelse i reumatologiske doser anbefales kontrol af hæmoglobin, trombocyttal samt leukocyt- og differentialtælling ved indledning af behandling. Ved monoterapi kan blodprøver undlades efter 6 måneders behandling. Inden for det første år af behandlingen foretages øjenlægekontrol mhp. retinopati. Efterfølgende hyppighed af øjenlægekontroller afhænger af risikofaktorer for retinopati. Der er rapporteret tilfælde af fosfolipidose, som kan forekomme i forskellige organsystemer, såsom...)
Pirfenidon "Medical Valley" (...ævnligt - særligt ved tegn og symptomer på hyponatriæmi som kvalme, hovedpine og svimmelhed. Lysfølsomhed eller hudreaktioner Pga. risiko for fotosensibiliser...)
Pirfenidone "Accord" (...ævnligt - særligt ved tegn og symptomer på hyponatriæmi som kvalme, hovedpine og svimmelhed. Lysfølsomhed eller hudreaktioner Pga. risiko for fotosensibiliser...)
Pirfenidone "Sandoz" (...ævnligt - særligt ved tegn og symptomer på hyponatriæmi som kvalme, hovedpine og svimmelhed. Lysfølsomhed eller hudreaktioner Pga. risiko for fotosensibiliser...)
Pirfenidone Axunio (...ævnligt - særligt ved tegn og symptomer på hyponatriæmi som kvalme, hovedpine og svimmelhed. Lysfølsomhed eller hudreaktioner Pga. risiko for fotosensibiliser...)
Plaquenil® (...som fx åndenød, dysfagi og diplopi Overfølsomhed over for quinin Glucose-6-phosphatedehydrogenasemangel Porfyri Hypoglykæmi. Patienter bør advares om risikoen for hypoglykæmi og de forbundne kliniske tegn og symptomer Ved anvendelse i reumatologiske doser anbefales kontrol af hæmoglobin, trombocyttal samt leukocyt- og differentialtælling ved indledning af behandling. Ved monoterapi kan blodprøver undlades efter 6 måneders behandling. Inden for det første år af behandlingen foretages øjenlægekontrol mhp. retinopati. Efterfølgende hyppighed af øjenlægekontroller afhænger af risikofaktorer for retinopati. Der er rapporteret tilfælde af fosfolipidose, som kan forekomme i forskellige organsystemer, såsom...)
Plavix® (...ktivt bindingen af adenosindifosfat (ADP) til dets trombocytreceptor P2Y12 og den efterfølgende ADP-medierede aktivering af GPIIb-IIIa-komplekset, hvorved trombocytaggregationen h...)
Plenadren (...som de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmik (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens, og psykiske lidelser. Monitorering af serum-kalium pga. risiko for hypokaliæmi. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med hydrocortison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, nyreinsufficiens, systemisk sklerodermi (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Ved længerevarende behandling af børn og unge, skal vækst og udvikling følges. Særlig opmærksom...)
Plenvu®, komb. (...som alvorlig udspilethed, abdominal distension, som gør det vanskeligt at fortsætte udtømningen, skal anvendelse nedtrappes eller midlertidig stoppes. Tilfælde af krampeanfald er blevet observeret i forbindelse med anvendelse af macrogol 3350, hos patienter med/uden krampeanfald i anamnesen. Væske og elektrolyt ubalance bør korrigeres ved neurologiske symptomer. Elektrolyt- og væskebalancen bør overvåges hos risikopatienter, fx ældre og svage. Der er rapporteret øsofagusruptur (Boerhaaves syndrom) forbundet med voldsom...)
Plerixafor "Seacross" (...vendes til patienter med leukæmi pga. risiko for mobilisering af leukæmiceller og efterfølge...)
Plerixafor "Vivanta" (...vendes til patienter med leukæmi pga. risiko for mobilisering af leukæmiceller og efterfølge...)
Plerixafor Accord (...vendes til patienter med leukæmi pga. risiko for mobilisering af leukæmiceller og efterfølge...)
Polivy (...fter afslutning af behandlingen. Produktresumeét angiver, at også partnere til kvinder, som påtænker graviditet bør bruge prævention under behandling og i mindst 6 måneder efterfø...)
Pomalidomid "Grindeks" (Hvis en dosis glemmes, springes denne dosis over, og den efterfølgende dag tages den næste dosis på det normale tidspunkt.)
Pomalidomide "Sandoz" (Hvis en dosis glemmes, springes denne dosis over, og den efterfølgende dag tages den næste dosis på det normale tidspunkt.)
Pomalidomide Accord (Hvis en dosis glemmes, springes denne dosis over, og den efterfølgende dag tages den næste dosis på det normale tidspunkt.)
Pomalidomide Teva (Hvis en dosis glemmes, springes denne dosis over, og den efterfølgende dag tages den næste dosis på det normale tidspunkt.)
Pomalidomide Zentiva (Hvis en dosis glemmes, springes denne dosis over, og den efterfølgende dag tages den næste dosis på det normale tidspunkt.)
Pradaxa® (...som aktiv meningitis, encefalitis og intrakraniel absces. Behandling bør kun gives, hvis de forventede fordele opvejer risikoen for blødning. Bemærk: Overtrukket granulat Granulatet skal blandes med mad før indtagelse og må kun anvendes med æblejuice eller den bløde mad, der er nævnt i brugsanvisningen (ikke mælkeprodukter). Overtrukket granulat kan anvendes til børn under 12 år, så snart barnet kan synke blød mad. Skift fra anden oral AK-behandling til dabigatranetexilat Skift fra vitamin K-antagonist (VKA) til dabigatranetexilat Ved INR < 2,0 kan dabigatranetexilat opstartes samme dag. Ved INR 2,0 - 2,5 kan skift ske dagen efter ophør med VKA, dvs. der holdes en dags pause. Skift fra andre DOAKs til dabigatranetexilat Seponér det fravalgte DOAK og start behandling med dabigatranetexilat på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift fra dabigatranetexilat til anden oral AK-behandling Skift fra dabigatranetexilat til vitamin K-antagonist (VKA) Ved skift fra dabigatranetexilat til VKA-behandling gives dabigatranetexilat og VKA initialt sideløbende. I de første to dage af skifteperioden gives standard-initialdosis af VKA, hvorefter VKA doseres ud fra INR-målinger. Blodprøve til INR-bestemmelse skal tages umiddelbart før næste dosis dabigatranetexilat, da dabigatranetexilat ellers vil bidrage til INR-stigningen. Dabigatranetexilat seponeres ved INR ≥ 2,0. Skift fra dabigatranetexilat til andet DOAK Seponér dabigatranetexilat og start behandling med det andet DOAK på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift mellem parenterale antikoagulantia og dabigatranetexilat Ved skift fra parenterale antikoagulantia til dabigatranetexilat påbegyndes dabigatranetexilat 0-2 timer før næste planlagte subkutane injektion af det parenterale antikoagulantia (som seponeres) eller på tidspunktet for seponering af kontinuerlig intravenøs administration af et parenteralt antikoagulantia. Ved skift fra dabigatranetexilat til parenterale antikoagulantia skal første dosis af det parenterale antikoagulantia administreres på tidspunktet for næste planlagte administration af dabigatranetexilat, som...)
Praxbind (...som 2 på hinanden følgende infusioner á 2,5 g, indgivet over 5-10 minutter eller som bolusinjektion. Supplerende 5 g kan evt. gives i følgende situationer: hvis der igen forekommer klinisk relevant blødning samtidigt med forhøjede koagulationsparametre hvis forhøjede koagulationsparametre, som...)
Prednisolon "Actavis" (...som de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Hos patienter i behandling med høje doser prednisolon anbefales det at seponere behandlingen 1 måned før og efter vaccination med levende vacciner, da nedsat immunrespons kan medføre risiko for infektion. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmi (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bla. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med prednison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri ved længerevarende behandling. Seponering Risiko for glukokortikoid-induceret binyrebarkinsufficiens med withdrawal-symptomer ved hurtig seponering efter længerevarende systemisk behandling med kortikosteroider. Synacthen® -test er et vigtigt værktøj i diagnosticeringen heraf. Den glukokortikoid-inducerede binyrebarkinsufficiens kan vedvare i flere år efter seponering. Symptomer som...)
Prednisolon "DAK" (...som de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Hos patienter i behandling med høje doser prednisolon anbefales det at seponere behandlingen 1 måned før og efter vaccination med levende vacciner, da nedsat immunrespons kan medføre risiko for infektion. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmi (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med prednison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri ved længerevarende behandling. Seponering Risiko for glukokortikoid-induceret binyrebarkinsufficiens med withdrawal-symptomer ved hurtig seponering efter længerevarende systemisk behandling med kortikosteroider. Synacthen® -test er et vigtigt værktøj i diagnosticeringen heraf. Den glukokortikoid-inducerede binyrebarkinsufficiens kan vedvare i flere år efter seponering. Symptomer som...)
Prednisolon "EQL Pharma" (...som de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Hos patienter i behandling med høje doser prednisolon anbefales det at seponere behandlingen 1 måned før og efter vaccination med levende vacciner, da nedsat immunrespons kan medføre risiko for infektion. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmi (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med prednison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri ved længerevarende behandling. Seponering Risiko for glukokortikoid-induceret binyrebarkinsufficiens med withdrawal-symptomer ved hurtig seponering efter længerevarende systemisk behandling med kortikosteroider. Synacthen® -test er et vigtigt værktøj i diagnosticeringen heraf. Den glukokortikoid-inducerede binyrebarkinsufficiens kan vedvare i flere år efter seponering. Symptomer som...)
Prednison "DAK" (...som de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmik (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri ved længerevarende behandling. Seponering Risiko for glukokortikoid-induceret binyrebarkinsufficiens med withdrawal-symptomer ved hurtig seponering efter længerevarende systemisk behandling med kortikosteroider. Synacthen® -test er et vigtigt værktøj i diagnosticeringen heraf. Den glukokortikoid-inducerede binyrebarkinsufficiens kan vedvare i flere år efter seponering. Symptomer som...)
Prevymis® (...asmakoncentrationen. Letermovir øger plasmakoncentrationen af statiner , og der gælder følgende vedr. samtidig brug af statiner: Atorvastatin, rosuvastatin og simvastatin er kontr...)
Primperan® (...somt over mindst 3 minutter. Et minimumsinterval på 6 timer mellem 2 doser skal overholdes, selv i tilfælde af opkastning. Ved intravenøs administration bør genoplivningsudstyr være umiddelbart tilgængeligt pga. risiko for alvorlige kardiovaskulære reaktioner, herunder hjertestop. Hjertestop kan opstå op til 2 timer efter injektion, ofte somfølge...)
Prixanor (... risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan medføre hypoglykæmi ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig målin...)
Prizapin (...som ved behandlingsstart (dvs. indledningsvist én gang om ugen). Leverfunktionen Ved stabil leversygdom udføres regelmæssig kontrol af leverfunktionen. Opstår der mistanke om leversygdom under behandlingen, kontrolleres leverfunktionen. Ved klinisk relevant påvirkning af leverfunktionen eller ved symptomer på icterus seponeres behandlingen og må kun genoptages ved normale levertal og under monitorering af leverfunktionen. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Pauser i behandlingen Clozapin elimineres hurtigt på grund af den korte halveringstid. Efter ca. 60 timer er stort set alt stof udskilt. Ved pauser eller non-compliance på mere end 48 timer bør genoptagelse af clozapinbehandlingen derfor ske ved langsom optrapning som i begyndelsen af en behandling og med samme kontrol af hjerte- og knoglemarvsfunktion. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Risiko for myokarditis/kardiomyopati og arytmi Ved mistanke om myokarditis eller kardiomyopati seponeres behandlingen og patienten henvises til kardiolog. Patienten instrueres i at kontakte lægen ved tegn på myokarditis/kardiomyopati (fx palpitationer, brystsmerter, dyspnø/takypnø, uforklarlig træthed). Risikoen for myokarditis/kardiomyopati synes størst i de første 2 måneder af behandlingen. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og der bør tages ekg før og løbende under behandlingen behandlingen (fx ugentligt de første 4 uger og derefter hvert halve år). Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlig og livstruende lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS) ved behandling med clozapin. Ved tegn eller symptomer på DRESS skal behandlingen seponeres og må ikke genoptages. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. På grund af risiko for tromboemboli bør immobilisering undgås. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med clozapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Forsigtighed til ældre over 60 år - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension og antikolinerge bivirkninger. Risiko for antikolinerg belastning Clozapin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksom...)
Procoralan (...-blok af 2. grad Retinitis pigmentosa Pga. øget risiko for atrieflimren, bør patienten følge...)
Pro-Epanutin (...aringsmæssig risiko for fejldosering og 0.-ordenskinetik bør anvendelse af fosphenytoin som intravenøs vedligeholdelsesbehandling anvendes i begrænset omfang. Phenytoin metabolise...)
Profast® (...r de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæs...)
Prograf® (...som juice) af grapefrugt eller pomelo, øger koncentrationen af tacrolimus pga. nedsat clearance, hvilket kan medføre nyre- og/eller neurotoksicitet samt QTc-forlængelse. Hvis samtidig brug af stærke CYP3A4-hæmmere, fx clarithromycin, ikke kan undgås, anbefales det at springe tacrolimus-dosis over på dagen for initiering af den stærke CYP3A4-hæmmer samt at genoptage dosering af tacrolimus i nedsat dosis næste dag. Livstruende og dødelige hændelser ved samtidig brug af Paxlovid (nirmatrelvir, ritonavir) er registreret. CYP3A4-inducerende midler, fx carbamazepin, efavirenz, flucloxacillin, isoniazid, phenobarbital, rifabutin, rifampicin og naturlægemidler med perikon, nedsætter koncentrationen af tacrolimus pga. øget clearance, hvilket potentielt kan øge risikoen for transplantatafstødning. Transplantatfunktion monitoreres tæt. Se endvidere Tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Ved samtidig brug af tacrolimus og lægemidler der hæmmer P-glykoprotein (fx cannabidiol) ses forhøjet plasmakoncentration af tacrolimus, fordi biotilgængeligheden af tacrolimus øges pga. hæmning af det intestinale P-glykoprotein. Lansoprazol kan øge plasmakoncentrationen af tacrolimus. Virkningen af orale kontraceptiva kan nedsættes. Da tacrolimus kan give hyperkaliæmi eller forstærke en allerede eksisterende hyperkaliæmi, bør høj kaliumindtagelse eller kaliumbesparende diuretika (fx amilorid eller spironolacton) undgås. Tæt monitorering af serumkalium anbefales. Ændringer i leverfunktion under behandling med direkte aktive antivirale (DAA) midler mod hepatitis C kan påvirke tacrolimus' farmakokinetik. Derfor er det nødvendigt med tæt monitorering og dosisjustering af tacrolimus. Vaccinationer kan have nedsat effekt, og brug af levende, svækkede vacciner skal undgås. Samtidig brug af proliferative signalinhibitorer (mTOR-hæmmere) som sirolimus eller everolimus kan øge risikoen for mikroangiopati (inkl. hæmolytisk uræmisk syndrom og trombotisk trombocytopenisk purpura). Caspofungin kan reducere plasmakoncentrationerne af tacrolimus og øge risikoen for afstødning. Samtidig brug af tacrolimus og lægemidler, som...)
Prohance® (...Børn 0-17 år: Kraniel og spinal MRI : 0,1 mmol (0,2 ml)/kg legemsvægt. Bemærk Bør efterfølges af en injektion med sterilt saltvand for at sikre en fuldstændig administration af ko...)
Promixin® (...r fortsætte med lungefysioterapi. Ved flere interventioner anbefales følgende rækkefølge: bronkodilatator, lungefysioterapi, andre lægemidler til inhalation ...)
Propofol "2care4" (...r de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæs...)
Propofol "B. Braun" (...r de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæs...)
Propofol "Orifarm" (...r de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæs...)
Propolipid (...r de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæs...)
Prothiaden® (...somhed på den mulige risiko for overdosering i suicidalt øjemed. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, især hvis dosulepin er eneste behandling. Ubehandlet skizofreni er en relativ kontraindikation på grund af risiko for provokation respektivt eksacerbation af symptomer. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved tidligere suicidaladfærd. Risiko for antikolinerg belastning Dosulepin er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se desuden Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Tilstande der påvirkes af den antikolinerge effekt En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a.: Autonom neuropati GI-obstruktion (fx svær obstipation, risiko for ileus) Snævervinklet glaukom Hjertesvigt Myastenia gravis Prostatahyperplasi Tyrotoksikose Vandladningsbesvær. Ældre Forsigtighed pga. overdødelighed hos ældre ved behandling med TCA samt øget følsom...)
Provera® 5 mg (...re endometriet. Når gestagenpåvirkningen ophører efter de 10 dage, afstødes endometriet som en bortfaldsblødning. Behandlingen kan evt. gentages efter 2-4 uger. Gestagentilskud ve...)
Prucalopride "Holsten" (...følgende tilfælde: patienter i opioidbehandling eller anden stærkt obstiperende medicinsk behandling svært immobile patienter med obstipation, fx kørestolsbundne patienter eller patienter med følger efter apopleksia cerebri patienter, hvis alvorlige grundsygdom giver obstipation patienter med obstipation somfølge af kirurgisk indgreb i mave-/tarmkanalen eller følge...)
Prucalopride "Orifarm" (...følgende tilfælde: patienter i opioidbehandling eller anden stærkt obstiperende medicinsk behandling svært immobile patienter med obstipation, fx kørestolsbundne patienter eller patienter med følger efter apopleksia cerebri patienter, hvis alvorlige grundsygdom giver obstipation patienter med obstipation somfølge af kirurgisk indgreb i mave-/tarmkanalen eller følge...)
Prucalopride "Stada" (...følgende tilfælde: patienter i opioidbehandling eller anden stærkt obstiperende medicinsk behandling svært immobile patienter med obstipation, fx kørestolsbundne patienter eller patienter med følger efter apopleksia cerebri patienter, hvis alvorlige grundsygdom giver obstipation patienter med obstipation somfølge af kirurgisk indgreb i mave-/tarmkanalen eller følge...)
Prucalopride "Zentiva" (...følgende tilfælde: patienter i opioidbehandling eller anden stærkt obstiperende medicinsk behandling svært immobile patienter med obstipation, fx kørestolsbundne patienter eller patienter med følger efter apopleksia cerebri patienter, hvis alvorlige grundsygdom giver obstipation patienter med obstipation somfølge af kirurgisk indgreb i mave-/tarmkanalen eller følge...)
Puregon® (...Hypofyseinsufficiens somfølge af tumor Tilstande, hvor østrogenpåvirkning er kontraindiceret, fx brystk...)
Qarziba (...angliosid 2 (GD2), som er overudtrykt på neuroblastom-celler. Binding af antistof til GD2 medfører celledød somfølge af aktivering af k...)
Qlaira®, komb. (...et intrauterint indlæg, der frigiver gestagen (spiral) Behandling kan starte en hvilken som helst dag, efter sidste minipille er taget. Ved skift fra implantat eller intrauterint ...)
Qsiva, komb. (...som fx perikon eller phenobarbital/primidon. Topiramat kan hæmme omsætningen af phenytoin via hæmning af CYP2C19. Topiramat inducerer CYP3A4. Forsigtighed ved samtidig anvendelse af CYP3A4-substrater pga. risiko for nedsat eller manglende effekt. Det gælder fx: Alfentanil og fentanyl, ciclosporin, imatinib, pimozid, everolismus, sirolimus og tacrolimus. Topiramat hæmmer CYP2C19. Mulig påvirkning af midler, der omsættes via CYP2C19 som fx diazepam eller proguanil. Se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Lithium Der er set både øget og nedsat plasmakoncentration af lithium ved kombination med topiramat. Kontrol af plasma-lithium anbefales efter start og ophør af behandling med Qsiva. MAO-hæmmere Samtidig behandling med phentermin og MAO-hæmmere medfører risiko for blodtryksstigninger og hypertensiv krise og kombinationen er kontraindiceret. Behandling med Qsiva må først startes mindst 14 dage efter seponering af en irreversibel MAO-hæmmer og mindst 24 timer efter seponering af en reversibel MAO-hæmmer. Metformin Topiramat kan øge plasmakoncentrationen af metformin med ca. 20 % Blodsukkermåling anbefales efter opstart eller seponering af Qsiva hos patienter i behandling med metformin. Valproat Ved samtidig behandling med topiramat og valproat er der set øget risiko for hyperammonæmi (med eller uden encefalopati) - sandsynligvis pga. additiv påvirkning af urinstofcyklus i leveren. Østrogen Topiramat nedsætter plasmakoncentrationen af østrogener og evt. også gestagener. Nedsættelsen vil normalt kun være klinisk relevant ved højere doser af topiramat (> 200 mg dgl.) end der anvendes ved behandling med Qsiva (6373) . Andre interaktioner Carboanhydrasehæmmere: Samtidig anvendelse af carboanhydrasehæmmere som...)
Quetiapin "2care4" (...somhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se desuden Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Risiko for neutropeni Opmærksomhed på infektionssymptomer og andre tegn på neutropeni. Behandlingen skal seponeres ved et neutrofiltal < 1,0 x 10 9 /l. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksom...)
Quetiapin "Accord" (...somhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se desuden Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Risiko for neutropeni Opmærksomhed på infektionssymptomer og andre tegn på neutropeni. Behandlingen skal seponeres ved et neutrofiltal < 1,0 x 10 9 /l. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksom...)
Quetiapin "Epione" (...somhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se desuden Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Risiko for neutropeni Opmærksomhed på infektionssymptomer og andre tegn på neutropeni. Behandlingen skal seponeres ved et neutrofiltal < 1,0 x 10 9 /l. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksom...)
Quetiapin "KRKA" (...somhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se desuden Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Risiko for neutropeni Opmærksomhed på infektionssymptomer og andre tegn på neutropeni. Behandlingen skal seponeres ved et neutrofiltal < 1,0 x 10 9 /l. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksom...)
Quetiapin "Medical Valley" - Udgået: 02-03-2026 (...somhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se desuden Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Risiko for neutropeni Opmærksomhed på infektionssymptomer og andre tegn på neutropeni. Behandlingen skal seponeres ved et neutrofiltal < 1,0 x 10 9 /l. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksom...)
Quetiapin "Nordic Prime" (...somhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se desuden Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Risiko for neutropeni Opmærksomhed på infektionssymptomer og andre tegn på neutropeni. Behandlingen skal seponeres ved et neutrofiltal < 1,0 x 10 9 /l. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksom...)
Quetiapin "Sandoz" (...somhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se desuden Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Risiko for neutropeni Opmærksomhed på infektionssymptomer og andre tegn på neutropeni. Behandlingen skal seponeres ved et neutrofiltal < 1,0 x 10 9 /l. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksom...)
Quetiapine "Teva" (...somhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se desuden Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Risiko for neutropeni Opmærksomhed på infektionssymptomer og andre tegn på neutropeni. Behandlingen skal seponeres ved et neutrofiltal < 1,0 x 10 9 /l. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksom...)
Quinsair (...s kan tages indtil 8 timer før næste dosis. Ved flere inhalationsbehandlinger bør rækkefølgen være: bronkodilaterende middel (5-15 min før inhalation af mannitol) mannitol fysiote...)
Qutenza (...Voksne Plastret klippes til, så det passer til behandlingsområdet. Appliceres svarende til de mest påvirkede områder på intakt, tør hud. Plastret sk...)
Ramipril "HEXAL" (... risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan medføre hypoglykæmi ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig målin...)
Ramipril "Krka" (... risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan medføre hypoglykæmi ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig målin...)
Ramipril "Stada" (... risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan medføre hypoglykæmi ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig målin...)
Ramipril "Teva" (... risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan medføre hypoglykæmi ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig målin...)
Ramipril/hydrochlorthiazid "1A Farma", komb. (... risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan medføre hypoglykæmi ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig målin...)
Ranid, komb. (... risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan medføre hypoglykæmi ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig målin...)
Ranivisio® (... efter injektionen og skal derfor monitoreres indtil 60 minutter efter injektionen, ligesom blodperfusionen af nervus opticus skal bedømmes. Forøget intraokulært tryk behandles me...)
Rapibloc (...elblodgennemstrømning og hudtemperatur hos patienter med perifer kredsløbsforstyrrelse, som fik selektive β 1 -blokkere. Pga. manglen på større studier anbefales, særligt ved alvo...)
Rapifen® (...r de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæs...)
Rasagilin "Accord" (...som perikon) kan resultere i voldsom hypertension, og kombinationen bør undgås. Der bør gå mindst 14 dage fra seponering af rasagilin til behandling med MAO-hæmmere. Samtidig behandling med sympatomimetika (herunder ephedrin) eller dextromethorphan øger risikoen for bivirkninger. Svære toksiske reaktioner i form af excitation og hyperpyreksi kan optræde ved samtidig indgift af dextromethorphan. Forsigtighed ved samtidig behandling med antidepressiva (SNRI/SSRI/tri- og tetracykliske), da der er set alvorlige bivirkninger ved denne kombination. Samtidig behandling med levodopa kan forstærke virkningen af levodopa og allerede eksisterende dyskinesi kan dermed forværres. Der har været tilfælde af hypotensive bivirkninger, hvis rasagilin tages samtidig med levodopa. Patienter med Parkinsons sygdom er særligt sårbare over for hypotension pga. deres eksisterende gangforstyrrelser. Dosisreduktion af levodopa eller seponering af rasagilin kan reducere denne bivirkning. Alvorlige symptomer (fx kramper, høj feber, kredsløbsdepression, koma) ved kombination med opioider eller tramadol kan ikke udelukkes. Samtidig behandling med opioider eller tramadol og behandling med irreversible MAO-hæmmere inden for 14 dage bør undgås. Potente CYP1A2-hæmmere som fluoxetin, fluvoxamin og ciprofloxacin øger AUC for rasagilin betydeligt og kan give risiko for serotoninsyndrom. En evt. behandling med rasagilin må først indledes 5 uger efter seponering af fluoxetin. Der bør gå mindst 14 dage fra seponering af rasagilin, til behandling med fluoxetin eller fluvoxamin indledes. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Hos rygere kan ses nedsat plasmakoncentration af rasagilin somfølge...)
Rasagilin "Glenmark" (...som perikon) kan resultere i voldsom hypertension, og kombinationen bør undgås. Der bør gå mindst 14 dage fra seponering af rasagilin til behandling med MAO-hæmmere. Samtidig behandling med sympatomimetika (herunder ephedrin) eller dextromethorphan øger risikoen for bivirkninger. Svære toksiske reaktioner i form af excitation og hyperpyreksi kan optræde ved samtidig indgift af dextromethorphan. Forsigtighed ved samtidig behandling med antidepressiva (SNRI/SSRI/tri- og tetracykliske), da der er set alvorlige bivirkninger ved denne kombination. Samtidig behandling med levodopa kan forstærke virkningen af levodopa og allerede eksisterende dyskinesi kan dermed forværres. Der har været tilfælde af hypotensive bivirkninger, hvis rasagilin tages samtidig med levodopa. Patienter med Parkinsons sygdom er særligt sårbare over for hypotension pga. deres eksisterende gangforstyrrelser. Dosisreduktion af levodopa eller seponering af rasagilin kan reducere denne bivirkning. Alvorlige symptomer (fx kramper, høj feber, kredsløbsdepression, koma) ved kombination med opioider eller tramadol kan ikke udelukkes. Samtidig behandling med opioider eller tramadol og behandling med irreversible MAO-hæmmere inden for 14 dage bør undgås. Potente CYP1A2-hæmmere som fluoxetin, fluvoxamin og ciprofloxacin øger AUC for rasagilin betydeligt og kan give risiko for serotoninsyndrom. En evt. behandling med rasagilin må først indledes 5 uger efter seponering af fluoxetin. Der bør gå mindst 14 dage fra seponering af rasagilin, til behandling med fluoxetin eller fluvoxamin indledes. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Hos rygere kan ses nedsat plasmakoncentration af rasagilin somfølge...)
Rasagilin "Krka" (...som perikon) kan resultere i voldsom hypertension, og kombinationen bør undgås. Der bør gå mindst 14 dage fra seponering af rasagilin til behandling med MAO-hæmmere. Samtidig behandling med sympatomimetika (herunder ephedrin) eller dextromethorphan øger risikoen for bivirkninger. Svære toksiske reaktioner i form af excitation og hyperpyreksi kan optræde ved samtidig indgift af dextromethorphan. Forsigtighed ved samtidig behandling med antidepressiva (SNRI/SSRI/tri- og tetracykliske), da der er set alvorlige bivirkninger ved denne kombination. Samtidig behandling med levodopa kan forstærke virkningen af levodopa og allerede eksisterende dyskinesi kan dermed forværres. Der har været tilfælde af hypotensive bivirkninger, hvis rasagilin tages samtidig med levodopa. Patienter med Parkinsons sygdom er særligt sårbare over for hypotension pga. deres eksisterende gangforstyrrelser. Dosisreduktion af levodopa eller seponering af rasagilin kan reducere denne bivirkning. Alvorlige symptomer (fx kramper, høj feber, kredsløbsdepression, koma) ved kombination med opioider eller tramadol kan ikke udelukkes. Samtidig behandling med opioider eller tramadol og behandling med irreversible MAO-hæmmere inden for 14 dage bør undgås. Potente CYP1A2-hæmmere som fluoxetin, fluvoxamin og ciprofloxacin øger AUC for rasagilin betydeligt og kan give risiko for serotoninsyndrom. En evt. behandling med rasagilin må først indledes 5 uger efter seponering af fluoxetin. Der bør gå mindst 14 dage fra seponering af rasagilin, til behandling med fluoxetin eller fluvoxamin indledes. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Hos rygere kan ses nedsat plasmakoncentration af rasagilin somfølge...)
Rasagilin "Stada" (...som perikon) kan resultere i voldsom hypertension, og kombinationen bør undgås. Der bør gå mindst 14 dage fra seponering af rasagilin til behandling med MAO-hæmmere. Samtidig behandling med sympatomimetika (herunder ephedrin) eller dextromethorphan øger risikoen for bivirkninger. Svære toksiske reaktioner i form af excitation og hyperpyreksi kan optræde ved samtidig indgift af dextromethorphan. Forsigtighed ved samtidig behandling med antidepressiva (SNRI/SSRI/tri- og tetracykliske), da der er set alvorlige bivirkninger ved denne kombination. Samtidig behandling med levodopa kan forstærke virkningen af levodopa og allerede eksisterende dyskinesi kan dermed forværres. Der har været tilfælde af hypotensive bivirkninger, hvis rasagilin tages samtidig med levodopa. Patienter med Parkinsons sygdom er særligt sårbare over for hypotension pga. deres eksisterende gangforstyrrelser. Dosisreduktion af levodopa eller seponering af rasagilin kan reducere denne bivirkning. Alvorlige symptomer (fx kramper, høj feber, kredsløbsdepression, koma) ved kombination med opioider eller tramadol kan ikke udelukkes. Samtidig behandling med opioider eller tramadol og behandling med irreversible MAO-hæmmere inden for 14 dage bør undgås. Potente CYP1A2-hæmmere som fluoxetin, fluvoxamin og ciprofloxacin øger AUC for rasagilin betydeligt og kan give risiko for serotoninsyndrom. En evt. behandling med rasagilin må først indledes 5 uger efter seponering af fluoxetin. Der bør gå mindst 14 dage fra seponering af rasagilin, til behandling med fluoxetin eller fluvoxamin indledes. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Hos rygere kan ses nedsat plasmakoncentration af rasagilin somfølge...)
Rayaldee (...PTH-niveauer over-undertrykkes i længere perioder, kan adynamisk knoglesygdom med efterfølgende øget risiko for brud udvikle sig. Niveauer af intakt PTH bør overvåges, og dosis af...)
Reagila (...somhed for stærkt lys). Kramper Risiko for nedsættelse af krampetærsklen. Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med tidligere krampeanfald eller i høj risiko for krampeanfald. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Parkinsons sygdom Risiko for forværring af sygdomssymptomerne. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) forekommer ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksom...)
Reblozyl® (...følgende doser ved dosisniveau på 1,33 mg/kg, bør dosen øges til 1,75 mg/kg legemsvægt. Øgning til næste dosisniveau MDS Aktuel dosis Øget dosis 0,8 mg/kg legemsvægt 1 mg/kg legemsvægt 1 mg/kg legemsvægt 1,33 mg/kg legemsvægt 1,33 mg/kg legemsvægt 1,75 mg/kg legemsvægt Bemærk: Dosisstigning må ikke ske oftere end hver 6. uge. Dosis bør ikke overstige maksimal dosis på 1,75 mg/kg hver 3. uge Dosis bør ikke øges umiddelbart efter dosisforsinkelse. Ved Hb-niveau før dosering på > 5,6 mmol/l (9 g/dl) og ikke-opnået transfusionsuafhængighed kan dosisøgning overvejes. Ved tab af respons (transfusionsuafhængig) øges dosis med ét dosisniveau. Transfusionsafhængig β-thalassæmi Initialt 1 mg/kg legemsvægt s.c. 1 gang hver 3. uge. Ved fortsat transfusionsbehov efter mindst 2 doser (6 ugers behandling), øges dosis til højst 1,25 mg/kg legemsvægt hver 3. uge. Ved tab af respons (hvis RBS-transfusionsbyrden øges igen efter initialt respons) øges dosis med ét dosisniveau. Ikke-transfusionsafhængig β-thalassæmi Initialt 1 mg/kg legemsvægt s.c. 1 gang hver 3. uge. Ved ikke opnået eller opretholdt respons efter 2 på hinanden følge...)
Regiocit®, komb. (...følge...)
REKAMBYS (... non-nukleosid reverse transkriptase inhibitorer eller integrase inhibitorer med deraf følgende risiko for resistens mod de to stoffer. Derudover er virulogisk svigt associeret me...)
REKOVELLE (...rogram. Bemærk: Behandling skal indledes under supervision af en sundhedsfaglig person, som...)
Relistor® (...følgende tilfælde: patienter i opioidbehandling eller anden stærkt obstiperende medicinsk behandling svært immobile patienter med obstipation, fx kørestolsbundne patienter eller patienter med følger efter apopleksia cerebri patienter, hvis alvorlige grundsygdom giver obstipation patienter med obstipation somfølge af kirurgisk indgreb i mave-/tarmkanalen eller følge...)
Relpax® (...ved at gentage doseringen til samme anfald. Hvis der ikke er effekt af 40 mg, kan 80 mg som enkeltdosis forsøges ved efterfølgende anfald. Bemærk: Manglende erfaring vedr. patient...)
Reltebon Depot (Forsigtighed tilrådes. Initialdosis skal nedsættes til ca. 50% af normaldosis med efterfølgende individual dosistitrering, se Nedsat leverfunktion, Opioider .)
Remicade (...følge Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi's anbefalinger indgives infliximab på følgende måde: 1.-3. gang gives infusionen over 2 timer, patienten tilrådes at vente 0-60 minutter efter indgift for at observere for allergisk reaktion herefter gives infusionen over 30 min uden observationstid. Reumatoid artritis Voksne 3 mg/kg legemsvægt Behandlingen gentages 2 uger og 6 uger efter første infusion og herefter hver 8. uge. Anvendes i kombination med methotrexat. Spondylartritis Voksne 5 mg/kg legemsvægt Behandlingen gentages 2 uger og 6 uger efter første infusion og herefter hver 6.-8. uge. Psoriasis og psoriasis artritis Voksne 5 mg/kg legemsvægt Behandlingen gentages 2 uger og 6 uger efter første infusion og herefter hver 8. uge. Behandlingen bør give respons inden for 14 uger (4 doser), i modsat fald bør behandlingen seponeres. Bemærk for Reumatologiske indikationer: Ifølge Dansk Reumatologisk Selskab (5286) indgives infliximab på følge...)
Remifemin (...I følgende situationer bør patienten konsultere en læge: Hvis der opstår vaginalblødning Anven...)
Remifentanil "Fresenius Kabi" (...som kontinuerlig i.v. infusion, evt. forudgået af bolus på 0,5-1 mikrogram/kg legemsvægt. Vedligeholdelse Infusionshastigheden nedsættes afhængigt af, hvilket anæstetikum der anvendes, se medfølgende brugsvejledning. Postoperativ analgesi 0,1 mikrogram/kg legemsvægt/min. som kontinuerlig i.v. infusion. Dosis kan justeres hvert 5. min. med ændringer på 0,025 mikrogram/kg legemsvægt/min., vejledt af patientens analgesiniveau og respirationsfrekvens. Indgår ofte som...)
Remifentanil "hameln" (...som kontinuerlig i.v. infusion, evt. forudgået af bolus på 0,5-1 mikrogram/kg legemsvægt. Vedligeholdelse Infusionshastigheden nedsættes afhængigt af, hvilket anæstetikum der anvendes, se medfølgende brugsvejledning. Postoperativ analgesi 0,1 mikrogram/kg legemsvægt/min. som kontinuerlig i.v. infusion. Dosis kan justeres hvert 5. min. med ændringer på 0,025 mikrogram/kg legemsvægt/min., vejledt af patientens analgesiniveau og respirationsfrekvens. Indgår ofte som...)
Reminyl (...som elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi og strukturel hjertesygdom. Risiko for kramper Udvikling af kramper er set under behandling med galantamin. Forsigtighed ved nedsat krampetærskel. Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige hudreaktioner som fx Stevens-Johnsons syndrom ved behandling med galantamin. Ved symptomer på alvorlige hudreaktioner bør behandlingen seponeres. Urinvejsobstruktion Kolinerge midler kan medføre blæreobstruktion. Opmærksom...)
Remodulin® (...Voksne Initialt 1,25 nanogram/kg legemsvægt/min. som kontinuerlig i.v. eller s.c. infusion under anvendelse af infusionspumpe. Tolereres den...)
Remsima injektionsvæske, opl. i pen (...en behandling skal patienterne følges nøje med henblik på udvikling af forsinket overfølsom...)
Remsima konc. til infusionsvæske, opl. (...følge Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi's anbefalinger indgives infliximab på følgende måde: 1.-3. gang gives infusionen over 2 timer, patienten tilrådes at vente 0-60 minutter efter indgift for at observere for allergisk reaktion herefter gives infusionen over 30 min uden observationstid. Reumatoid artritis Voksne 3 mg/kg legemsvægt Behandlingen gentages 2 uger og 6 uger efter første infusion og herefter hver 8. uge. Anvendes i kombination med methotrexat. Spondylartritis Voksne Initialt. 5 mg/kg legemsvægt Behandlingen gentages 2 uger og 6 uger efter første infusion og herefter hver 6.-8. uge. Ved udebleven effekt efter 2 infusioner bør der ikke behandles yderligere. Psoriasis og psoriasis artritis Voksne Initialt. 5 mg/kg legemsvægt Behandlingen gentages 2 uger og 6 uger efter første infusion og herefter hver 8. uge. Behandlingen bør give respons inden for 14 uger (4 doser), i modsat fald bør behandlingen seponeres. Bemærk for Reumatologiske indikationer: Ifølge Dansk Reumatologisk Selskab (5286) indgives infliximab på følge...)
Remsima pulver til konc. til infusionsvæske, opl. (...følge Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi's anbefalinger indgives infliximab på følgende måde: 1.-3. gang gives infusionen over 2 timer, patienten tilrådes at vente 0-60 minutter efter indgift for at observere for allergisk reaktion herefter gives infusionen over 30 min uden observationstid. Reumatoid artritis Voksne 3 mg/kg legemsvægt Behandlingen gentages 2 uger og 6 uger efter første infusion og herefter hver 8. uge. Anvendes i kombination med methotrexat. Spondylartritis Voksne Initialt. 5 mg/kg legemsvægt Behandlingen gentages 2 uger og 6 uger efter første infusion og herefter hver 6.-8. uge. Ved udebleven effekt efter 2 infusioner bør der ikke behandles yderligere. Psoriasis og psoriasis artritis Voksne Initialt. 5 mg/kg legemsvægt Behandlingen gentages 2 uger og 6 uger efter første infusion og herefter hver 8. uge. Behandlingen bør give respons inden for 14 uger (4 doser), i modsat fald bør behandlingen seponeres. Bemærk for Reumatologiske indikationer: Ifølge Dansk Reumatologisk Selskab (5286) indgives infliximab på følge...)
Repaglinide "Accord" (...res hovedsageligt via CYP3A4. Teoretisk er der risiko for interaktioner med lægemidler, som...)
Repaglinide "Krka" (...res hovedsageligt via CYP3A4. Teoretisk er der risiko for interaktioner med lægemidler, som...)
Rescueflow®, komb. (...som bolus over få minutter. Behandlingen bør umiddelbart efterfølges af i.v. infusion af isotoniske opløsninger eller plasmasubstitutter efter behov. Bemærk: Natriumchloridopløsningen er hyperton sv.t. 1,2 mmol/ml. For at mindske risikoen for allergiske reaktioner pga. dextranindholdet bør behandlingen forudgås af 3 g (voksne) i.v. eller 45 mg/kg legemsvægt (børn) i.v. dextran 1 (Promiten®), som...)
Resolor® (...følgende tilfælde: patienter i opioidbehandling eller anden stærkt obstiperende medicinsk behandling svært immobile patienter med obstipation, fx kørestolsbundne patienter eller patienter med følger efter apopleksia cerebri patienter, hvis alvorlige grundsygdom giver obstipation patienter med obstipation somfølge af kirurgisk indgreb i mave-/tarmkanalen eller følge...)
Resonium Calcium (...som klysma. Opløsningen skal forblive i tarmen i minimum 30-45 min. - hvis muligt op til 9 timer, hvorefter colon skylles. Mindre børn og nyfødte: Oralt Vejledende ved beregning af dosis ca. 1 mmol kalium pr. 1 g resin. Ved akut hyperkaliæmi er passende initialdosis oftest 1 g resin pr. kg legemsvægt, fordelt på flere daglige doser. Vedligeholdelsesbehandling 0,5 g resin pr. kg legemsvægt dgl, fordelt på flere daglige doser. Resinet indgives oralt, fortrinsvis som en drik (men ikke i juice pga. det høje kaliumindhold) eller i lidt syltetøj. Oral indgift må ikke anvendes til nyfødte. Rektalt Ved vanskeligheder med oral adm., kan rektal indgift foretages i doser der er mindst lige så store som...)
Resonium Natrium (...som klysma. Opløsningen skal forblive i tarmen i minimum 30-45 min. - hvis muligt op til 9 timer, hvorefter colon skylles. Mindre børn og nyfødte: Oralt Vejledende ved beregning af dosis ca. 1 mmol kalium pr. 1 g resin. Ved akut hyperkaliæmi er passende initialdosis oftest 1 g resin pr. kg legemsvægt, fordelt på flere daglige doser. Vedligeholdelsesbehandling 0,5 g resin pr. kg legemsvægt dgl, fordelt på flere daglige doser. Resinet indgives oralt, fortrinsvis som en drik (men ikke i juice pga. det høje kaliumindhold) eller i lidt syltetøj. Oral indgift må ikke anvendes til nyfødte. Rektalt Ved vanskeligheder med oral adm., kan rektal indgift foretages i doser der er mindst lige så store som...)
Revestive (...ygdom bør monitoreres mht. væskeretention, især i starten af behandlingen. Kendt overfølsom...)
Revlimid® (...ximab 375 mg/m 2 i.v. på dag 1, 8, 15 og 22 af første cyklus og derefter på dag 1 i de følgende 4 cycli. Mantlecellelymfom Voksne. 25 mg 1 gang dgl. dag 1-21 af hver 28-dages cykl...)
Revolade® (...som tillader initiering af antiviral behandling. Hvis der efter 2 ugers behandling med 100 mg daglig ikke er opnået tilstrækkelig højt trombocyttal til, at antiviral terapi kan indledes, seponeres behandlingen. Behandlingen med eltrombopag afsluttes, når den antivirale terapi seponeres, medmindre andet taler imod dette. Bemærk: Erfaring savnes vedr. børn og unge 250 x 10 9 /l Seponer eltrombopag i mindst 1 uge. Forøg monitoreringen af trombocyttallet til to gange om ugen. Når trombocyttallet er ≤ 100 x 10 9 /l, genoptages behandlingen med 1 daglig dosis, der er nedsat med 50 mg. Den normale dosisjustering er 50 mg hver 2. uge indtil tilstrækkeligt højt trombocyttal. Hvis der efter 16 ugers behandling ikke er opnået et tilstrækkeligt højt trombocyttal, seponeres behandlingen. Bemærk: Behandlingen bør ikke initieres ved eksisterende cytogenetiske anomalier i kromosom...)
Rezolsta®, komb. (...som led i behandling af HIV-infektion, bør ikke initieres under graviditet, og en eventuel igangværende behandling bør skiftes til et alternativ. Eksponeringen af aktivt lægemiddel falder - somfølge...)
Riastap® (...somfølger: Dosis (mg/kg legemsvægt) = [målkoncentration (g/l) - målt koncentration (g/l)] / 0,018 (g/l pr. mg/kg legemsvægt) Pædiatrisk population Ved kirurgiske indgreb eller behandling af blødningsepisoder skal dosis hos børn < 12 år beregnes somfølger: Dosis (mg/kg legemsvægt) = [målkoncentration (g/l) - målt koncentration (g/l)] / 0,014 (g/l pr. mg/kg legemsvægt) Bemærk: Gives som...)
Rifabutin "Nordic Prime" (...ombination bør undgås. Det er ud fra teoretiske overvejelser muligt, at dosis af bl.a. følgende stoffer må øges: analgetika orale kontraceptiva (risiko for svigt af antikonception...)
Rifampar, komb. (...opurinols urikosuriske virkning. Allopurinol øger plasmakoncentrationen af pyrazinsyre, som direkte hæmmer den renale uratudskillelse. Probenecids urikosuriske effekt mindskes af ...)
Rigevidon, komb. (...il, makrolider (fx clarithromycin, erythromycin), diltiazem og større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo - se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450...)
Rigmin® (...rikulære overledningsforstyrrelser i hjertet. Monitorering af vægt Patientens vægt bør følges, da behandling med kolinesterasehæmmere kan øge risikoen for vægttab (NB: gastro-inte...)
Rimactan® (...irale proteasehæmmere kræver nøje monitorering En ufuldstændig liste i alfabetisk rækkefølge af andre stoffer, hvormed der er kendt interaktion er amiodaron atovaquon betamethason...)
Rimactazid, komb. (...ulantia og ritonavir kræver nøje monitorering. En ufuldstændig liste i alfabetisk rækkefølge af andre stoffer, hvormed der er kendt interaktion er amiodaron atovaquon betametason ...)
Rimmyrah® (... efter injektionen og skal derfor monitoreres indtil 60 minutter efter injektionen, ligesom blodperfusionen af nervus opticus skal bedømmes. Forøget intraokulært tryk behandles me...)
Rimstar, komb. (...opurinols urikosuriske virkning. Allopurinol øger plasmakoncentrationen af pyrazinsyre, som direkte hæmmer den renale uratudskillelse. Probenecids urikosuriske effekt mindskes af ...)
Rinvoq® (...iver: patienter > 65 år patienter med øget risiko for alvorlig kardiovaskulær sygdom (såsom blodprop i hjertet eller cerebrovaskulære tilfælde) patienter der ryger eller har røget...)
Rispemyl (...somhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Ved leukopeni/neutropeni kontrolleres patienten. Behandlingen seponeres ved neutrofile leukocytter < 1 x 10 9 /L. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Prolaktinstigning Stigning i prolaktin kan ses ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. risperidon. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Ved tegn på prolaktin-relaterede bivirkninger anbefales kontrol af plasma-prolaktin. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Unge Børn og unge bør regelmæssigt vurderes for mulige effekter på vækst og seksuel modning (pga. risiko for langvarig hyperprolaktinæmi) samt for ekstrapyramidale symptomer. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Vægtøgning Vægtøgning er set ved behandling med risperidon. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risiko for antikolinerg belastning Risperidon er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksom...)
Risperanne (...somhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Ved leukopeni/neutropeni kontrolleres patienten. Behandlingen seponeres ved neutrofile leukocytter < 1 x 10 9 /L. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Prolaktinstigning Stigning i prolaktin kan ses ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. risperidon. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Ved tegn på prolaktin-relaterede bivirkninger anbefales kontrol af plasma-prolaktin. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Unge Børn og unge bør regelmæssigt vurderes for mulige effekter på vækst og seksuel modning (pga. risiko for langvarig hyperprolaktinæmi) samt for ekstrapyramidale symptomer. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Vægtøgning Vægtøgning er set ved behandling med risperidon. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risiko for antikolinerg belastning Risperidon er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksom...)
Risperdal® (...somhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Ved leukopeni/neutropeni kontrolleres patienten. Behandlingen seponeres ved neutrofile leukocytter < 1 x 10 9 /L. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Prolaktinstigning Stigning i prolaktin kan ses ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. risperidon. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Ved tegn på prolaktin-relaterede bivirkninger anbefales kontrol af plasma-prolaktin. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Unge Børn og unge bør regelmæssigt vurderes for mulige effekter på vækst og seksuel modning (pga. risiko for langvarig hyperprolaktinæmi) samt for ekstrapyramidale symptomer. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Vægtøgning Vægtøgning er set ved behandling med risperidon. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risiko for antikolinerg belastning Risperidon er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksom...)
Risperdal® Consta® (...somhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Ved leukopeni/neutropeni kontrolleres patienten. Behandlingen seponeres ved neutrofile leukocytter < 1 x 10 9 /L. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Prolaktinstigning Stigning i prolaktin kan ses ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. risperidon. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Ved tegn på prolaktin-relaterede bivirkninger anbefales kontrol af plasma-prolaktin. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Unge Børn og unge bør regelmæssigt vurderes for mulige effekter på vækst og seksuel modning (pga. risiko for langvarig hyperprolaktinæmi) samt for ekstrapyramidale symptomer. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Vægtøgning Vægtøgning er set ved behandling med risperidon. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risiko for antikolinerg belastning Risperidon er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksom...)
Risperidon "Actavis" (...somhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Ved leukopeni/neutropeni kontrolleres patienten. Behandlingen seponeres ved neutrofile leukocytter < 1 x 10 9 /L. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Prolaktinstigning Stigning i prolaktin kan ses ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. risperidon. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Ved tegn på prolaktin-relaterede bivirkninger anbefales kontrol af plasma-prolaktin. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Unge Børn og unge bør regelmæssigt vurderes for mulige effekter på vækst og seksuel modning (pga. risiko for langvarig hyperprolaktinæmi) samt for ekstrapyramidale symptomer. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Vægtøgning Vægtøgning er set ved behandling med risperidon. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risiko for antikolinerg belastning Risperidon er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksom...)
Risperidon "Krka" (...somhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Ved leukopeni/neutropeni kontrolleres patienten. Behandlingen seponeres ved neutrofile leukocytter < 1 x 10 9 /L. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Prolaktinstigning Stigning i prolaktin kan ses ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. risperidon. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Ved tegn på prolaktin-relaterede bivirkninger anbefales kontrol af plasma-prolaktin. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Unge Børn og unge bør regelmæssigt vurderes for mulige effekter på vækst og seksuel modning (pga. risiko for langvarig hyperprolaktinæmi) samt for ekstrapyramidale symptomer. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Vægtøgning Vægtøgning er set ved behandling med risperidon. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risiko for antikolinerg belastning Risperidon er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksom...)
Risperidon "Paranova" (...somhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Ved leukopeni/neutropeni kontrolleres patienten. Behandlingen seponeres ved neutrofile leukocytter < 1 x 10 9 /L. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Prolaktinstigning Stigning i prolaktin kan ses ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. risperidon. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Ved tegn på prolaktin-relaterede bivirkninger anbefales kontrol af plasma-prolaktin. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Unge Børn og unge bør regelmæssigt vurderes for mulige effekter på vækst og seksuel modning (pga. risiko for langvarig hyperprolaktinæmi) samt for ekstrapyramidale symptomer. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Vægtøgning Vægtøgning er set ved behandling med risperidon. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risiko for antikolinerg belastning Risperidon er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksom...)
Risperidon "Sandoz" (...somhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Ved leukopeni/neutropeni kontrolleres patienten. Behandlingen seponeres ved neutrofile leukocytter < 1 x 10 9 /L. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Prolaktinstigning Stigning i prolaktin kan ses ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. risperidon. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Ved tegn på prolaktin-relaterede bivirkninger anbefales kontrol af plasma-prolaktin. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Unge Børn og unge bør regelmæssigt vurderes for mulige effekter på vækst og seksuel modning (pga. risiko for langvarig hyperprolaktinæmi) samt for ekstrapyramidale symptomer. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Vægtøgning Vægtøgning er set ved behandling med risperidon. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risiko for antikolinerg belastning Risperidon er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksom...)
Risperidon "Stada" (...somhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Ved leukopeni/neutropeni kontrolleres patienten. Behandlingen seponeres ved neutrofile leukocytter < 1 x 10 9 /L. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Prolaktinstigning Stigning i prolaktin kan ses ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. risperidon. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Ved tegn på prolaktin-relaterede bivirkninger anbefales kontrol af plasma-prolaktin. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Unge Børn og unge bør regelmæssigt vurderes for mulige effekter på vækst og seksuel modning (pga. risiko for langvarig hyperprolaktinæmi) samt for ekstrapyramidale symptomer. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Vægtøgning Vægtøgning er set ved behandling med risperidon. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risiko for antikolinerg belastning Risperidon er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksom...)
Risperidon "Teva" (...somhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Ved leukopeni/neutropeni kontrolleres patienten. Behandlingen seponeres ved neutrofile leukocytter < 1 x 10 9 /L. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Prolaktinstigning Stigning i prolaktin kan ses ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. risperidon. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Ved tegn på prolaktin-relaterede bivirkninger anbefales kontrol af plasma-prolaktin. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Unge Børn og unge bør regelmæssigt vurderes for mulige effekter på vækst og seksuel modning (pga. risiko for langvarig hyperprolaktinæmi) samt for ekstrapyramidale symptomer. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Vægtøgning Vægtøgning er set ved behandling med risperidon. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risiko for antikolinerg belastning Risperidon er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksom...)
Risperidone "Teva GmbH" - Udgået: 05-01-2026 (...somhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Ved leukopeni/neutropeni kontrolleres patienten. Behandlingen seponeres ved neutrofile leukocytter < 1 x 10 9 /L. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Prolaktinstigning Stigning i prolaktin kan ses ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. risperidon. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Ved tegn på prolaktin-relaterede bivirkninger anbefales kontrol af plasma-prolaktin. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Unge Børn og unge bør regelmæssigt vurderes for mulige effekter på vækst og seksuel modning (pga. risiko for langvarig hyperprolaktinæmi) samt for ekstrapyramidale symptomer. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Vægtøgning Vægtøgning er set ved behandling med risperidon. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risiko for antikolinerg belastning Risperidon er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksom...)
Rispolept Consta (...somhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Ved leukopeni/neutropeni kontrolleres patienten. Behandlingen seponeres ved neutrofile leukocytter < 1 x 10 9 /L. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Prolaktinstigning Stigning i prolaktin kan ses ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. risperidon. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Ved tegn på prolaktin-relaterede bivirkninger anbefales kontrol af plasma-prolaktin. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Unge Børn og unge bør regelmæssigt vurderes for mulige effekter på vækst og seksuel modning (pga. risiko for langvarig hyperprolaktinæmi) samt for ekstrapyramidale symptomer. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Vægtøgning Vægtøgning er set ved behandling med risperidon. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risiko for antikolinerg belastning Risperidon er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksom...)
Ritalin® (...som oral opløsning eller tabletter) 1-2 gange dgl., morgen og middag. Alternativt 10 mg (som kapsler med modificeret udløsning) eller 18 mg (som depottabletter) 1 gang dgl. om morgenen. Dosis kan øges med op til 18 mg ugentlig. Normal vedligeholdelsesdosis 0,5-1,0 mg/kg legemsvægt/dag. Dosis bør ikke overstige 2,1 mg/kg legemsvægt/dag (eller i alt 90 mg dgl.) (6757) . Voksne Generel initial behandling med methylphenidat: 5 mg (som oral opløsning eller tabletter) 2-3 gange dgl. Alternativt 10-20 mg (som kapsler med modificeret udløsning) eller 18 mg (som depottabletter) 1 gang dgl. om morgenen. Dosis øges med 10-20 mg ugentlig. Vedligeholdelsesdosis . Stor individuel variation. Optimal dosis er afhængig af den enkeltes følsom...)
Rivastigmin "Orion" (...rikulære overledningsforstyrrelser i hjertet. Monitorering af vægt Patientens vægt bør følges, da behandling med kolinesterasehæmmere kan øge risikoen for vægttab (NB: gastro-inte...)
Rivastigmin "Stada Arzneimittel" (...rikulære overledningsforstyrrelser i hjertet. Monitorering af vægt Patientens vægt bør følges, da behandling med kolinesterasehæmmere kan øge risikoen for vægttab (NB: gastro-inte...)
Rivastigmin "Viatris" (...rikulære overledningsforstyrrelser i hjertet. Monitorering af vægt Patientens vægt bør følges, da behandling med kolinesterasehæmmere kan øge risikoen for vægttab (NB: gastro-inte...)
Rivastor (...rikulære overledningsforstyrrelser i hjertet. Monitorering af vægt Patientens vægt bør følges, da behandling med kolinesterasehæmmere kan øge risikoen for vægttab (NB: gastro-inte...)
Rixathon (...som i.v. infusion 1 gang om ugen i 4 uger. Kombinationsterapi (med kemoterapi) Voksne Induktionsbehandling . 375 mg/m 2 legemsoverflade som i.v. infusion på dag 1 i første kemoterapiserie efter i.v. indgift af glukokortikoid. Efterfølgende serier i induktionsbehandlingen kan enten fortsættes med 375 mg/m 2 i.v. eller 1.400 mg s.c. pr. behandlingsserie i op til i alt 8 serier. Vedligeholdelsesdosis. 375 mg/m 2 legemsoverflade i.v. eller 1.400 mg s.c. 1 gang hver 2. måned hos patienter, som ikke tidligere er behandlet og som har responderet på induktionsbehandling, og hver 3. måned hos patienter, som behandles efter relaps eller er refraktære, og som har responderet på induktionsbehandling. Diffust storcellet B-cellelymfom Kombinationsterapi (CHOP-kemoterapi) Voksne Initialt 375 mg/m 2 legemsoverflade som i.v. infusion på dag 1 i første kemoterapiserie efter i.v. indgift af glukokortikoidkomponenten af CHOP. Efterfølgende serier kan enten fortsættes med 375 mg/m 2 i.v. eller 1.400 mg s.c. pr. behandlingsserie i i alt 8 behandlingsserier. Børn (6 mdr.-17 år) 375 mg/m 2 legemsoverflade som i.v. infusion. Se endvidere detaljeret behandlingsplan i tabel 1 og 2 i SPC . Kronisk lymfatisk leukæmi Kombinationsterapi (med kemoterapi) 375 mg/m 2 legemsoverflade i.v. 1 gang i første serie. Herefter 500 mg/m 2 legemsoverflade i.v. 1 gang i efterfølgende 5 serier til i alt 6 behandlingsserier som i.v. infusion på dag 1 af hver serie. I første serie behandles alene med rituximab på dag 1, og kemoterapi opstartes først dag 2. Ved de efterfølgende 5 serier gives rituximab på dag 1 forud for kemoterapi, der gives samme dag. Reumatoid artritis Præmedicinering: Præmedicinering med 1.000 mg paracetamol og antihistamin gives 30 minutter før administration. Kortikosteroid er ikke en del af præmedicineringen i produktresumeet for alle indikationer. Til reumatologiske indikationer anbefales i følge de fleste guidelines 100 mg i.v. methylprednisolon. I følge DRS kan anvendes 80 mg i.v. methylprednisolon. Der kan i følge produktresumeet anvendes tilsvarende kortikosteroid. Induktionsbehandling: 500 - 1.000 mg efterfulgt af yderligere 500 - 1.000 mg efter 2 uger som langsom i.v.-infusion. Vedligeholdelsesbehandling Den registrerede dosis til behandling af RA er 1.000 mg intravenøs administreret dag 1 og 15. Et større systematisk review og metaanalyse kunne ikke påvise signifikant forskel på 500 mg og 1.000 mg, hvorfor den lavere dosering anbefales (Bredemeier, de Oliveira et al. 2014). Ved vedligeholdelsesbehandling kan ifølge DRS også anvendes 1.000 mg uden gantagelse efter 14 dage. Generelt tilstræbes den lavest mulige dosis ved vedligeholdelsesbehandling, efter individuelt skøn. Ved tilbagevendende sygdomsaktivitet kan behandlingen gentages 6-12 mdr. efter det tidligere behandlingsforløb. Forholdet mellem risici og effekt må overvejes ved gentagen behandling. Anca-associeret vasculitis Voksne Præmedicinering: Præmedicinering med 1.000 mg paracetamol og antihistamin gives 30 minutter før administration. Kortikosteroid er ikke en del af præmedicineringen i produktresumeet for alle indikationer. Til reumatologiske indikationer anbefales i følge de fleste guidelines 100 mg i.v. methylprednisolon. I følge DRS kan anvendes 80 mg i.v. methylprednisolon. Der kan i følge produktresumeet anvendes tilsvarende kortikosteroid. I 1-3 dage forud for første infusion gives methylprednisolon i.v. (500-1.000 mg/dag.) efterfulgt af oralt prednison (1 mg/kg/dag - højst 80 mg/dag) med nedtitrering så hurtigt som muligt baseret på det kliniske behov. Steroiddosis er dog omdiskuteret og bør derfor tilrettelægges individuelt efter nøje vurdering af sværhedsgrad af sygdommen (fx nekrotiserende sår, hastigt aftagende nyrefunktion, alvorlige neurologiske symptomer). Induktionsbehandling: 375 mg/m 2 legemsoverflade 1 gang om ugen i 4 uger som i.v. infusion. Vedligeholdelsesbehandling 500 mg hver 6. måned. Børn (2-17 år) 375 mg/m 2 legemsoverflade 1 gang om ugen i 4 uger som i.v. infusion. I 3 dage forud for første infusion gives methylprednisolon i.v. (30 mg/kg/dag - højst 1.000 mg/dag). Op til yderligere 3 doser kan gives i.v. før første infusion. Herefter oralt prednison (1 mg/kg/dag - højst 60 mg/dag) med nedtitrering så hurtigt som muligt baseret på det kliniske behov. Pemfigus vulgaris 1.000 mg som langsom...)
RoActemra (... af CYP-enzymerne CYP1A2, CYP2C9, CYP2C19 og CYP3A4. Ved hæmning af IL-6, somfølge af behandlingen med tocilizumab, må man derfor forvente, at ekspressionen...)
Roclanda, komb. (... dosis glemmes, bør behandlingen fortsætte med den næste dosis til vanlig tid den efterfølge...)
Ropivacain "Fresenius Kabi" (... 1-30 ml (7,5-225 mg). Epidural infusion til postoperativ analgesi. Initial bolus efterfølges af infusion: 2 mg/ml: 6-10 ml (12-20 mg)/time, evt. op til 14 ml (28 mg)/time. Erfari...)
Rubraca® (...fra National Cancer Institute (NCIc)): Leverfunktion og forekomst af bivirkninger skal følges. Stærkt nedsat leverfunktion (gruppe D efter NCIc): Ingen erfaring. Anvendelse anbefa...)
Ruxience (...som i.v. infusion 1 gang om ugen i 4 uger. Kombinationsterapi (med kemoterapi) Voksne Induktionsbehandling . 375 mg/m 2 legemsoverflade som i.v. infusion på dag 1 i første kemoterapiserie efter i.v. indgift af glukokortikoid. Efterfølgende serier i induktionsbehandlingen kan enten fortsættes med 375 mg/m 2 i.v. eller 1.400 mg s.c. pr. behandlingsserie i op til i alt 8 serier. Vedligeholdelsesdosis. 375 mg/m 2 legemsoverflade i.v. eller 1.400 mg s.c. 1 gang hver 2. måned hos patienter, som ikke tidligere er behandlet og som har responderet på induktionsbehandling, og hver 3. måned hos patienter, som behandles efter relaps eller er refraktære, og som har responderet på induktionsbehandling. Diffust storcellet B-cellelymfom Kombinationsterapi (CHOP-kemoterapi) Voksne Initialt 375 mg/m 2 legemsoverflade som i.v. infusion på dag 1 i første kemoterapiserie efter i.v. indgift af glukokortikoidkomponenten af CHOP. Efterfølgende serier kan enten fortsættes med 375 mg/m 2 i.v. eller 1.400 mg s.c. pr. behandlingsserie i i alt 8 behandlingsserier. Børn (6 mdr.-17 år) 375 mg/m 2 legemsoverflade som i.v. infusion. Se endvidere detaljeret behandlingsplan i tabel 1 og 2 i SPC . Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) Kombinationsterapi (med kemoterapi) 375 mg/m2 legemsoverflade i.v. 1 gang i første serie. Herefter 500 mg/m2 legemsoverflade i.v. 1 gang i efterfølgende 5 serier til i alt 6 behandlingsserier som i.v. infusion på dag 1 af hver serie. I første serie behandles alene med rituximab på dag 1, og kemoterapi opstartes først dag 2. Ved de efterfølgende 5 serier gives rituximab på dag 1 forud for kemoterapi, der gives samme dag. Reumatoid artritis Præmedicinering: Præmedicinering med 1.000 mg paracetamol og antihistamin gives 30 minutter før administration. Kortikosteroid er ikke en del af præmedicineringen i produktresumeet for alle indikationer. Til reumatologiske indikationer anbefales i følge de fleste guidelines 100 mg i.v. methylprednisolon. I følge DRS kan anvendes 80 mg i.v. methylprednisolon. Der kan i følge produktresumeet anvendes tilsvarende kortikosteroid. Induktionsbehandling: 500 - 1.000 mg efterfulgt af yderligere 500 - 1.000 mg efter 2 uger som langsom i.v.-infusion. Vedligeholdelsesbehandling Den registrerede dosis til behandling af RA er 1.000 mg intravenøs administreret dag 1 og 15. Et større systematisk review og metaanalyse kunne ikke påvise signifikant forskel på 500 mg og 1.000 mg, hvorfor den lavere dosering anbefales (Bredemeier, de Oliveira et al. 2014). Ved vedligeholdelsesbehandling kan ifølge DRS også anvendes 1.000 mg uden gantagelse efter 14 dage. Generelt tilstræbes den lavest mulige dosis ved vedligeholdelsesbehandling, efter individuelt skøn. Ved tilbagevendende sygdomsaktivitet kan behandlingen gentages 6-12 mdr. efter det tidligere behandlingsforløb. Forholdet mellem risici og effekt må overvejes ved gentagen behandling. Anca-associeret vasculitis Voksne Præmedicinering: Præmedicinering med 1.000 mg paracetamol og antihistamin gives 30 minutter før administration. Kortikosteroid er ikke en del af præmedicineringen i produktresumeet for alle indikationer. Til reumatologiske indikationer anbefales i følge de fleste guidelines 100 mg i.v. methylprednisolon. I følge DRS kan anvendes 80 mg i.v. methylprednisolon. Der kan i følge produktresumeet anvendes tilsvarende kortikosteroid. I 1-3 dage forud for første infusion gives methylprednisolon i.v. (500-1.000 mg/dag.) efterfulgt af oralt prednison (1 mg/kg/dag - højst 80 mg/dag) med nedtitrering så hurtigt som muligt baseret på det kliniske behov. Steroiddosis er dog omdiskuteret og bør derfor tilrettelægges individuelt efter nøje vurdering af sværhedsgrad af sygdommen (fx nekrotiserende sår, hastigt aftagende nyrefunktion, alvorlige neurologiske symptomer). Induktionsbehandling: 375 mg/m 2 legemsoverflade 1 gang om ugen i 4 uger som i.v. infusion. Vedligeholdelsesbehandling 500 mg hver 6. måned. Børn (2-17 år) 375 mg/m 2 legemsoverflade 1 gang om ugen i 4 uger som i.v. infusion. I 3 dage forud for første infusion gives methylprednisolon i.v. (30 mg/kg/dag - højst 1.000 mg/dag). Op til yderligere 3 doser kan gives i.v. før første infusion. Herefter oralt prednison (1 mg/kg/dag - højst 60 mg/dag) med nedtitrering så hurtigt som muligt baseret på det kliniske behov. Pemfigus vulgaris 1.000 mg som langsom...)
RXULTI® (...som andre antipsykotika doseres individuelt efter aktuelle kliniske tilstand, behandlingsmål, kliniske effekt og bivirkninger. Voksne. Almindeligvis gives en initialdosis på 1 mg dgl. dag 1-4. Derefter titreres til vedligeholdelsesdosis: 2 mg dgl. på dag 5-7 og evt. efterfølgende, afhængigt af effekt, til 4 mg dgl. (højst anbefalede normaldosis). Børn og unge ≥ 13 år. Almindeligvis gives en initialdosis på 0,5 mg dgl. dag 1-4. Derefter titreres til vedligeholdelsesdosis: 1 mg dgl. på dag 5-7 og evt. efterfølgende, afhængigt af effekt, til 2 mg dgl. Dosis kan ved behov optitreres yderligere med 1 mg om ugen til højst 4 mg dgl. Skift til eller fra andre antipsykotika Gradvis krydstitrering anbefales ved skift til brexpiprazol. Ved skift fra brexpiprazol kan behandling med andet antipsykotikum påbegyndes umiddelbart med lavest anbefalede dosis. Dosisjustering pga. interaktioner Dosisjustering kan være nødvendig ved samtidig behandling med potente hæmmere af CYP2D6 eller potente hæmmere/induktorer af CYP3A4: Samtidig behandling med: Anbefalet dosisjustering Potente CYP2D6-hæmmere Halv normal dosis. Potente CYP3A4-hæmmere Halv normal dosis. Potente/moderate CYP2D6-hæmmere sammen med potente/moderate CYP3A4-hæmmere En fjerdedel normal dosis. Potente CYP3A4-induktorer Dosisøgning over 1-2 uger til dobbelt normal dosis. Evt. yderligere dosisøgning afhængig af effekt til højst 3 gange normal dosis. Dosering 2 gange dgl. anbefales. Langsomme CYP2D6-omsættere Dosisjustering til halv normal dosis anbefales til langsom...)
Rybrevant (...behandlingen påbegyndes, skal patienten overvåges for bivirkninger, og dosis justeres ifølge...)
Rydapt (Ved glemt dosis eller ved opkastning springes dosis over, og den efterfølgende dosis tages på næste planlagte tidpunkt.)
Ryeqo, komb. (...rfaring savnes vedr. unge under 18 år. Glemt dosis Ved glemt dosis tages den så hurtigt som muligt, hvorefter der fortsættes med sædvanlig dosering dagen efter. Glemmes dosis i 2 ...)
Ryjunea® (...ét år efter behandlingsophør anbefales. Behandlingen kan genoptages i tilfælde af efterfølgende progression af myopi (0,5 D eller værre om året). Bemærk: Ved nasolakrimal okklusio...)
Ryzodeg®, komb. (...-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved: Alkoholindtagelse Anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider nedsæt...)
Samsca (...olvaptan kan forårsage hyperglykæmi. Kendt overfølsomhed over for mirtazapin pga. øget risiko for overfølsomhedsreaktioner med tolvaptan. Væske- og elektrolyt...)
Sandimmun® (...closporin. Omsætningen kan påvirkes ved samtidig indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo, se Lægemiddelinteraktioner med føde . Samtidig admin...)
Sandostatin® (...som regel kun, hvis der kommer symptomgennembrud på octreotid LAR eller lanreotid. Forebyggelse af carcinoid krise forud for kirurgi /embolisering/ablation af metastaser . Voksne. 50 mikrogram/time i op til 24 timer efter kirurgi som kontinuerlig i.v. infusion. 100-200 mikrogram gives s.c. før ophængning af i.v infusion. Forebyggelse af komplikationer ved pancreaskirurgi 100 mikrogram s.c. 3 gange dgl. i 7 på hinanden følgende dage med start på operationsdagen mindst én time før laparotomi. Blødende gastro-øsofageale varicer Voksne. 25 mikrogram/time i op til 5 dage som...)
Sarclisa (...Produkteresumeet angiver følgende: Kvinder i den fødedygtige alder, der behandles med isatuximab, skal anvende effek...)
Saroten® (...som Lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS) ved behandling med amitriptylin. Ved symptomer på alvorlige hudreaktioner bør behandlingen seponeres. Risiko for overdosering Opmærksomhed på den mulige risiko for overdosering i suicidalt øjemed. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, især hvis amitriptylin er eneste behandling. Ubehandlet skizofreni er en relativ kontraindikation på grund af risiko for provokation respektivt eksacerbation af symptomer. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved tidligere suicidaladfærd. Ældre Forsigtighed pga. overdødelighed hos ældre ved behandling med TCA samt øget følsomhed for ortostatisk hypotension og evt. antikolinerge bivirkninger. Risiko for antikolinerg belastning Amitriptylin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksom...)
Savene® (...som i.v. infusion over 1-2 timer. 3. dag. 500 mg/m 2 legemsoverflade. Første infusion skal påbegyndes så hurtigt som muligt og inden for de første 6 timer efter ekstravasationen. De 2 efterfølgende infusioner skal ske på samme tidspunkt som den første (+/- 3 timer). Der infunderes om muligt i en vene, som...)
Saxenda® (...dagligt Børn og unge (≥ 6 - 12 år) Der bør anvendes en lignende plan for dosisstigning, som for voksne. Bemærk: Bør injiceres på cirka samme tidspunkt hver dag. Glemt dosis kan ta...)
Scatol (...Klausuleret tilskud til personer, der opfylder følgende: Personer med påvist fnat (scabies) samt husstandsmedlemmer og andre personer i tæt...)
Selo-Zok® (...som ikke omfatter hjertet og ved kardiovaskulære risikofaktorer, skal en akut opstart med høje doser metoprolol undgås, idet dette har været forbundet med bradykardi, hypotension og slagtilfælde, inklusive letalt udfald. Når metoprolol anvendes til patienter med fæokromocytom, skal der før og under behandling med metoprolol gives et alfa-blokerende middel. Ved perifere kredsløbsforstyrrelse som Raynods syndrom eller Claudicatio intermittens kan der ske en forværring af symptomerne, især på grund af den blodtrykssænkende virkning. Perifere kredsløbsforstyrrelser Pga. den negative inotrope og kronotrope effekt kan β-blokkere muligvis forværre arteriel insufficiens. Der er dog ikke vist påvirkning af bl.a. gådistance, ankelblodgennemstrømning og hudtemperatur hos patienter med perifer kredsløbsforstyrrelse, som...)
Semglee (...-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved alkoholindtagelse og ved anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider ...)
Sendolor® (...hed, eventuelle bivirkninger og/eller utilstrækkelig effekt og anvendte doser. Der skal som...)
Serdolect® (...som en bivirkning ved behandling med sertindol. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller nedsat krampetærskel. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Monitorering af ekg Ekg skal tages før behandlingsstart. Løbende ekg-kontrol under behandlingen: Første gang når steady state (normalt 3 uger efter behandlingsstart) eller en daglig dosis på 16 mg er nået. Derefter hver 3. måned samt før og efter hver dosisøgning. Dosisøgning kan således foretages, når der foreligger et acceptabelt ekg. Efterfølgende ekg kan med fordel tages 2-3 uger efter dosisøgning, hvor plasmakoncentrationen af lægemidlet igen er i ligevægt. Ekg tages desuden ved påbegyndelse af behandling med midler, der kan øge koncentrationen af sertindol eller forlænge QT-intervallet og ved synkoper eller andre symptomer tydende på arytmier. Hvis QT-intervallet overstiger 500 msek, bør behandlingen seponeres. Monitorering af blodtryk Blodtrykket bør monitoreres i titreringsfasen og den tidlige vedligeholdelsesfase. Kontrol af kalium og magnesium Serum-kalium og serum-magnesium kontrolleres inden behandlingsstart, og evt. hypokaliæmi eller hypomagnesiæmi bør korrigeres inden behandlingen. Hyperglykæmi Svær hyperglykæmi er set ved anvendelse af antipsykotika og patienten bør løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksom...)
Serenase® (...somhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Risiko for antikolinerg belastning Haloperidol er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksom...)
Serenase® Dekanoat (...opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Risiko for antikolinerg belastning Haloperidol har lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på...)
Seroquel® Prolong (...somhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se desuden Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Risiko for neutropeni Opmærksomhed på infektionssymptomer og andre tegn på neutropeni. Behandlingen skal seponeres ved et neutrofiltal < 1,0 x 10 9 /l. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksom...)
Seroxat® (...som helhed. Specifikt for paroxetin har der tidligere været signaler i nogle studier, som har peget på en øget risiko for kardielle misdannelser, men efterfølgende studier har sået betydelig tvivl om dette. Det er medicin.dk's vurdering, at signalet ikke er reelt. En metodeteknisk dårlig metaanalyse syntes at bekræfte sammenhængen, men denne var præget at mangel på omhu (duplikerede datasæt). I det klart største datasæt (over 11.000 1. trimester eksponerede) er der ikke noget signal efter justering for forskellige forhold og begrænsning af analyserne til kun at omfatte patienter med depression. Internationalt er der ikke fuldstændig konsensus om fortolkningen af data. SSRI generelt: Risikoen for preterm fødsel synes øget med omkring 20 %, mens data for spontan abort ikke synes at pege på en risiko for lægemidlerne, men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen. Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meget lille - risiko for persisterende pulmonal hypertension (PPNH; en alvorlig og potentiel dødelig tilstand). Risikoen synes øget fra 1.8/1.000 i baggrundspopulationen til omkring 2.9/1.000 eksponerede. Irritative neonatale symptomer i form af gråd, uro, sove og spiseforstyrrelser, sitren, påvirket muskeltonus og respiratorisk distress er velbeskrevet efter eksponering for SSRI i tredje trimester. Frekvensen og sværhedsgraden er omdiskuteret, men langt de fleste tilfælde er milde og selvlimiterende. Hyppigheden er af størrelsesordenen 20 %. Alvorligere symptomer som...)
Sertralin "2care4" (...som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Glaukom Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Angst Angsten kan forbigående intensiveres i starten af behandlingen. Der bør derfor startes med særligt lav dosis og langsom...)
Sertralin "Accord" (...som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Glaukom Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Angst Angsten kan forbigående intensiveres i starten af behandlingen. Der bør derfor startes med særligt lav dosis og langsom...)
Sertralin "Hexal" (...som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Glaukom Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Angst Angsten kan forbigående intensiveres i starten af behandlingen. Der bør derfor startes med særligt lav dosis og langsom...)
Sertralin "KRKA" (...som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Glaukom Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Angst Angsten kan forbigående intensiveres i starten af behandlingen. Der bør derfor startes med særligt lav dosis og langsom...)
Sertralin "Orion" (...som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Glaukom Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Angst Angsten kan forbigående intensiveres i starten af behandlingen. Der bør derfor startes med særligt lav dosis og langsom...)
Sertralin "Teva" (...som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Glaukom Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Angst Angsten kan forbigående intensiveres i starten af behandlingen. Der bør derfor startes med særligt lav dosis og langsom...)
Sertralin "Zentiva" (...som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Glaukom Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Angst Angsten kan forbigående intensiveres i starten af behandlingen. Der bør derfor startes med særligt lav dosis og langsom...)
Sertraline "Orifarm" (...som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Glaukom Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Angst Angsten kan forbigående intensiveres i starten af behandlingen. Der bør derfor startes med særligt lav dosis og langsom...)
Sertramyl (...som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Glaukom Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Angst Angsten kan forbigående intensiveres i starten af behandlingen. Der bør derfor startes med særligt lav dosis og langsom...)
Sertrone (...som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Glaukom Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Angst Angsten kan forbigående intensiveres i starten af behandlingen. Der bør derfor startes med særligt lav dosis og langsom...)
Sevofluran "Baxter" (...r de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæs...)
Sevorane® (...r de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæs...)
Shingrix (...uppression, enten somfølge af medicinsk behandling (planlagt eller igangværende) eller somfølge af medfødte eller...)
Sibnayal, komb. (...igt. Gastro-intestinale lidelser, da disse kan have følger for virkning og sikkerhed, såsom malabsorption, forsinket gastrisk tømning, diarré, kvalme, opkastning. I disse tilfælde...)
Signifor® (...i) og efter dosisøgning (faste-blodsukker) Herefter periodisk i resten af behandlingen, som det findes klinisk hensigtsmæssigt Efter behandlingens ophør: ugentligt i 4 uger (faste...)
Siklos (...som kan skjule den medfølgende udvikling af folsyre- og vitamin B12-mangel, anbefales der profylaktisk folsyre under behandlingen. Vaccination Vaccination med levende vacciner bør undgås under behandlingen og kun gennemføres, hvis fordelene klart opvejer de potentielle risici. Påvirkning af kontinuerlige glucoseovervågningssystemer (CGM) Hydroxycarbamid kan påvirke /hæve glucose resultater fra visse glucoseovervågningssystemer. Dette skal haves in mente, hvis glucoseovervågningssystemer bruges til at dosere insulin, da det kan føre til hypoglykæmi. Risiko for øjensymptomer Der er set tilfælde af mangel på limbale stamceller ifm. hydroxycarbamidbehandling. Patienter med øjensymptomer som...)
Simponi® (... gentagen behandling skal patienten følges med henblik på udvikling af forsinket overfølsom...)
Simvanor (...som hæmmer BCRP kan øge koncentrationen. For visse af midlerne bør dosis af simvastatin ikke overstige et bestemt niveau - se nedenfor. Kombination med ciclosporin og gemfibrozil er ligeledes kontraindiceret. Ved samtidig anvendelse af fusidin og HMG-CoA-reduktasehæmmere (fx simvastatin) øges risikoen for myopati. Simvastatin skal normalt midlertidigt seponeres ved behandling med fusidin - simvastatinbehandlingen kan genoptages 7 dage efter sidste dosis fusidin. Ved kombination med en række midler, bør dosis af simvastatin ikke overstige bestemte niveauer, på grund af øget risiko for bl.a. myopati: Fibrater bortset fra gemfibrozil (kontraindiceret); højst anbefalede simvastatindosis er 10 mg (specialistopgave) Amiodaron, amlodipin, diltiazem, elbasvir, grazoprevir og verapamil; højst anbefalede simvastatindosis er 20 mg Nicotinsyre > 1g/dgl.; højst anbefalede simvastatindosis er 20 mg (bør helt undgås ved patienter af asiatisk herkomst) Lomitapid og ticagrelor; højst anbefalede simvastatindosis er 40 mg. Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden med 40-50 %, hvorfor statiner skal indtages mindst 2 timer før eller 4 timer efter anionbyttere. Rifampicin kan sænke plasmakoncentrationen af simvastatin gennem induktion af CYP3A4. Simvastatin øger virkningen af vitamin K-antagonister . Samtidig indtagelse af større mængder (herunder som...)
Simvastatin "KRKA" (...som hæmmer BCRP kan øge koncentrationen. For visse af midlerne bør dosis af simvastatin ikke overstige et bestemt niveau - se nedenfor. Kombination med ciclosporin og gemfibrozil er ligeledes kontraindiceret. Ved samtidig anvendelse af fusidin og HMG-CoA-reduktasehæmmere (fx simvastatin) øges risikoen for myopati. Simvastatin skal normalt midlertidigt seponeres ved behandling med fusidin - simvastatinbehandlingen kan genoptages 7 dage efter sidste dosis fusidin. Ved kombination med en række midler, bør dosis af simvastatin ikke overstige bestemte niveauer, på grund af øget risiko for bl.a. myopati: Fibrater bortset fra gemfibrozil (kontraindiceret); højst anbefalede simvastatindosis er 10 mg (specialistopgave) Amiodaron, amlodipin, diltiazem, elbasvir, grazoprevir og verapamil; højst anbefalede simvastatindosis er 20 mg Nicotinsyre > 1g/dgl.; højst anbefalede simvastatindosis er 20 mg (bør helt undgås ved patienter af asiatisk herkomst) Lomitapid og ticagrelor; højst anbefalede simvastatindosis er 40 mg. Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden med 40-50 %, hvorfor statiner skal indtages mindst 2 timer før eller 4 timer efter anionbyttere. Rifampicin kan sænke plasmakoncentrationen af simvastatin gennem induktion af CYP3A4. Simvastatin øger virkningen af vitamin K-antagonister . Samtidig indtagelse af større mængder (herunder som...)
Simvastatin "Nordic Prime" - Udgået: 19-01-2026 (...som hæmmer BCRP kan øge koncentrationen. For visse af midlerne bør dosis af simvastatin ikke overstige et bestemt niveau - se nedenfor. Kombination med ciclosporin og gemfibrozil er ligeledes kontraindiceret. Ved samtidig anvendelse af fusidin og HMG-CoA-reduktasehæmmere (fx simvastatin) øges risikoen for myopati. Simvastatin skal normalt midlertidigt seponeres ved behandling med fusidin - simvastatinbehandlingen kan genoptages 7 dage efter sidste dosis fusidin. Ved kombination med en række midler, bør dosis af simvastatin ikke overstige bestemte niveauer, på grund af øget risiko for bl.a. myopati: Fibrater bortset fra gemfibrozil (kontraindiceret); højst anbefalede simvastatindosis er 10 mg (specialistopgave) Amiodaron, amlodipin, diltiazem, elbasvir, grazoprevir og verapamil; højst anbefalede simvastatindosis er 20 mg Nicotinsyre > 1g/dgl.; højst anbefalede simvastatindosis er 20 mg (bør helt undgås ved patienter af asiatisk herkomst) Lomitapid og ticagrelor; højst anbefalede simvastatindosis er 40 mg. Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden med 40-50 %, hvorfor statiner skal indtages mindst 2 timer før eller 4 timer efter anionbyttere. Rifampicin kan sænke plasmakoncentrationen af simvastatin gennem induktion af CYP3A4. Simvastatin øger virkningen af vitamin K-antagonister . Samtidig indtagelse af større mængder (herunder som...)
Simvastatin "Paranova" (...som hæmmer BCRP kan øge koncentrationen. For visse af midlerne bør dosis af simvastatin ikke overstige et bestemt niveau - se nedenfor. Kombination med ciclosporin og gemfibrozil er ligeledes kontraindiceret. Ved samtidig anvendelse af fusidin og HMG-CoA-reduktasehæmmere (fx simvastatin) øges risikoen for myopati. Simvastatin skal normalt midlertidigt seponeres ved behandling med fusidin - simvastatinbehandlingen kan genoptages 7 dage efter sidste dosis fusidin. Ved kombination med en række midler, bør dosis af simvastatin ikke overstige bestemte niveauer, på grund af øget risiko for bl.a. myopati: Fibrater bortset fra gemfibrozil (kontraindiceret); højst anbefalede simvastatindosis er 10 mg (specialistopgave) Amiodaron, amlodipin, diltiazem, elbasvir, grazoprevir og verapamil; højst anbefalede simvastatindosis er 20 mg Nicotinsyre > 1g/dgl.; højst anbefalede simvastatindosis er 20 mg (bør helt undgås ved patienter af asiatisk herkomst) Lomitapid og ticagrelor; højst anbefalede simvastatindosis er 40 mg. Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden med 40-50 %, hvorfor statiner skal indtages mindst 2 timer før eller 4 timer efter anionbyttere. Rifampicin kan sænke plasmakoncentrationen af simvastatin gennem induktion af CYP3A4. Simvastatin øger virkningen af vitamin K-antagonister . Samtidig indtagelse af større mængder (herunder som...)
Simvastatin "Sandoz" (...som hæmmer BCRP kan øge koncentrationen. For visse af midlerne bør dosis af simvastatin ikke overstige et bestemt niveau - se nedenfor. Kombination med ciclosporin og gemfibrozil er ligeledes kontraindiceret. Ved samtidig anvendelse af fusidin og HMG-CoA-reduktasehæmmere (fx simvastatin) øges risikoen for myopati. Simvastatin skal normalt midlertidigt seponeres ved behandling med fusidin - simvastatinbehandlingen kan genoptages 7 dage efter sidste dosis fusidin. Ved kombination med en række midler, bør dosis af simvastatin ikke overstige bestemte niveauer, på grund af øget risiko for bl.a. myopati: Fibrater bortset fra gemfibrozil (kontraindiceret); højst anbefalede simvastatindosis er 10 mg (specialistopgave) Amiodaron, amlodipin, diltiazem, elbasvir, grazoprevir og verapamil; højst anbefalede simvastatindosis er 20 mg Nicotinsyre > 1g/dgl.; højst anbefalede simvastatindosis er 20 mg (bør helt undgås ved patienter af asiatisk herkomst) Lomitapid og ticagrelor; højst anbefalede simvastatindosis er 40 mg. Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden med 40-50 %, hvorfor statiner skal indtages mindst 2 timer før eller 4 timer efter anionbyttere. Rifampicin kan sænke plasmakoncentrationen af simvastatin gennem induktion af CYP3A4. Simvastatin øger virkningen af vitamin K-antagonister . Samtidig indtagelse af større mængder (herunder som...)
Simvastatin "Stada" (...som hæmmer BCRP kan øge koncentrationen. For visse af midlerne bør dosis af simvastatin ikke overstige et bestemt niveau - se nedenfor. Kombination med ciclosporin og gemfibrozil er ligeledes kontraindiceret. Ved samtidig anvendelse af fusidin og HMG-CoA-reduktasehæmmere (fx simvastatin) øges risikoen for myopati. Simvastatin skal normalt midlertidigt seponeres ved behandling med fusidin - simvastatinbehandlingen kan genoptages 7 dage efter sidste dosis fusidin. Ved kombination med en række midler, bør dosis af simvastatin ikke overstige bestemte niveauer, på grund af øget risiko for bl.a. myopati: Fibrater bortset fra gemfibrozil (kontraindiceret); højst anbefalede simvastatindosis er 10 mg (specialistopgave) Amiodaron, amlodipin, diltiazem, elbasvir, grazoprevir og verapamil; højst anbefalede simvastatindosis er 20 mg Nicotinsyre > 1g/dgl.; højst anbefalede simvastatindosis er 20 mg (bør helt undgås ved patienter af asiatisk herkomst) Lomitapid og ticagrelor; højst anbefalede simvastatindosis er 40 mg. Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden med 40-50 %, hvorfor statiner skal indtages mindst 2 timer før eller 4 timer efter anionbyttere. Rifampicin kan sænke plasmakoncentrationen af simvastatin gennem induktion af CYP3A4. Simvastatin øger virkningen af vitamin K-antagonister . Samtidig indtagelse af større mængder (herunder som...)
Simvastatin "Teva" (...som hæmmer BCRP kan øge koncentrationen. For visse af midlerne bør dosis af simvastatin ikke overstige et bestemt niveau - se nedenfor. Kombination med ciclosporin og gemfibrozil er ligeledes kontraindiceret. Ved samtidig anvendelse af fusidin og HMG-CoA-reduktasehæmmere (fx simvastatin) øges risikoen for myopati. Simvastatin skal normalt midlertidigt seponeres ved behandling med fusidin - simvastatinbehandlingen kan genoptages 7 dage efter sidste dosis fusidin. Ved kombination med en række midler, bør dosis af simvastatin ikke overstige bestemte niveauer, på grund af øget risiko for bl.a. myopati: Fibrater bortset fra gemfibrozil (kontraindiceret); højst anbefalede simvastatindosis er 10 mg (specialistopgave) Amiodaron, amlodipin, diltiazem, elbasvir, grazoprevir og verapamil; højst anbefalede simvastatindosis er 20 mg Nicotinsyre > 1g/dgl.; højst anbefalede simvastatindosis er 20 mg (bør helt undgås ved patienter af asiatisk herkomst) Lomitapid og ticagrelor; højst anbefalede simvastatindosis er 40 mg. Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden med 40-50 %, hvorfor statiner skal indtages mindst 2 timer før eller 4 timer efter anionbyttere. Rifampicin kan sænke plasmakoncentrationen af simvastatin gennem induktion af CYP3A4. Simvastatin øger virkningen af vitamin K-antagonister . Samtidig indtagelse af større mængder (herunder som...)
Simvastatin "Viatris" (...som hæmmer BCRP kan øge koncentrationen. For visse af midlerne bør dosis af simvastatin ikke overstige et bestemt niveau - se nedenfor. Kombination med ciclosporin og gemfibrozil er ligeledes kontraindiceret. Ved samtidig anvendelse af fusidin og HMG-CoA-reduktasehæmmere (fx simvastatin) øges risikoen for myopati. Simvastatin skal normalt midlertidigt seponeres ved behandling med fusidin - simvastatinbehandlingen kan genoptages 7 dage efter sidste dosis fusidin. Ved kombination med en række midler, bør dosis af simvastatin ikke overstige bestemte niveauer, på grund af øget risiko for bl.a. myopati: Fibrater bortset fra gemfibrozil (kontraindiceret); højst anbefalede simvastatindosis er 10 mg (specialistopgave) Amiodaron, amlodipin, diltiazem, elbasvir, grazoprevir og verapamil; højst anbefalede simvastatindosis er 20 mg Nicotinsyre > 1g/dgl.; højst anbefalede simvastatindosis er 20 mg (bør helt undgås ved patienter af asiatisk herkomst) Lomitapid og ticagrelor; højst anbefalede simvastatindosis er 40 mg. Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden med 40-50 %, hvorfor statiner skal indtages mindst 2 timer før eller 4 timer efter anionbyttere. Rifampicin kan sænke plasmakoncentrationen af simvastatin gennem induktion af CYP3A4. Simvastatin øger virkningen af vitamin K-antagonister . Samtidig indtagelse af større mængder (herunder som...)
Sinalfa® (...Lungeødem somfølge af aorta- eller mitralstenose Hjerteinsufficiens Nedsat leverfunktion Ben...)
Sinemet®, komb. (...ing af levodopa, overvejende i den intestinale mucosa. Dermed øges mængden af levodopa, som er tilgængelig for transport igennem blod-hjernebarrieren med efterfølgende omdannelse ...)
Sisare (...Absorberes let efter dermal applikation. Plasmakoncentrationen holdes ret konstant det følgende døgn. Steady-sate ses inden for 3-5 dage. Metaboliseres til estriol, estron og konj...)
S-ketamin "Pfizer" (...r de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæs...)
Skilarence (...som udvikler lymfopeni, bør overvåges, efter behandlingen er stoppet, indtil deres lymfocyttal er i det normale område. Hvis en patient udvikler en infektion under behandlingen, bør det overvejes at indstille den. Patienter skal informeres om at kontakte en læge ved symptomer på infektion. Tilfælde af opportunistiske infektioner, især af progressiv multifokal leukoencefalopati (PML) er blevet indberettet med andre dimethylfumarat-holdige præparater. Tidligere infektion med John Cunningham virus (JCV) betragtes som en forudsætning for udvikling af PML. Risikofaktorer kan omfatte tidligere immunosuppressiv behandling og tilstedeværelse af visse samtidige lidelser (såsom...)
Skyclarys® (...som pludselig vægtstigning (≥ 1,4 kg på 1 dag, eller ≥ 2,3 kg på 1 uge), perifert ødem og åndenød, bør behandling med omaveloxolon pauseres. Hvis væskeoverload ikke kan håndteres tilstrækkeligt, bør behandling med omaveloxolon seponeres. Monitorering af patienter, der for nyligt har været indlagt med væskeoverload somfølge af underliggende kardiomyopati eller diabetisk kronisk nyresygdom i stadie IV, anbefales. Fald i legemsvægt Der er set en sammenhæng mellem behandling med omaveloxolon og lette fald i legemsvægt. Ved uforklarlig eller klinisk betydelig fald i legemsvægt bør patienter evalueres yderligere. Overfølsomhedsreaktioner Der er set overfølsomhedsreaktioner, herunder urticaria og udslæt og de fleste hændelser havde sværhedsgraden let til moderat. Efter markedsføring er der indberettet ét alvorligt tilfælde af lægemiddeloverfølsom...)
Slinda® (...er kontinuerligt. De første 24 dage tages en hvid tablet ( med drospirenon) og de efterfølgende 4 dage tages en grøn tablet ( uden drospirenon). Der skal ikke holdes pause. Opkast...)
Solian® (...oemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE (fx større kirurgi, cancer, overvægt, immobil...)
Soliris® (...Der er set komplikationer somfølge af trombotisk mikroangiopati (TMA) efter bare 4 uger og op til 127 uger e...)
Solu-Cortef® (...som de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmik (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienterne ved hypertension, hjerteinsufficiens, og psykiske lidelser. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med hydrocortison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Børn og unge: Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling, særlig risiko for pseudotumor cerebri ved længerevarende behandling og hypertrofisk kardiomyopati hos for tidligt fødte. Seponering Risiko for glukokortikoid-induceret binyrebarkinsufficiens med withdrawal-symptomer ved hurtig seponering efter længerevarende systemisk behandling med kortikosteroider. Den glukokortikoid-inducerede binyrebarkinsufficiens kan vedvare i flere år efter seponering. Symptomer som...)
Solu-medrol® (...som de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Derudover kan glukokortikoider forværre eksisterende infektioner samt øge risikoen for reaktivering eller forværring af latente infektioner. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med methylprednisolon-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Børn og unge: Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri ved længerevarende behandling. For tidligt fødte børn: Der kan udvikles hypertrofisk kardiomyopati efter behandling af for tidligt fødte spædbørn, og der skal derfor udføres relevant diagnostisk evaluering og monitorering af hjertefunktion og -struktur. Øvrige Ved udsættelse for stress (fx kirurgiske indgreb) kan øget dosis kortidsvirkende glukokortikoid være nødvendig før, under og efter den stressinducerende situation. Patienter i længerevarende behandling bør have et kort med oplysninger om binyrebarkhormonmangel, behandling heraf og patientens navn og fødselsdato. Evt. indhold af benzylalkohol Pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning 500 mg og 1 g indeholder benzylalkohol der kan give overfølsom...)
Soolantra (...handling af børn og unge < 18 år. Må kun påføres i ansigtet. Patienten skal gøres opmærksom på, at hænderne skal vaskes efter påføring af lægemidlet, og at kosmetik først må anven...)
Spedra (...somatisk anamnese, herunder diskussion af evt. uhensigtsmæssigt alkohol- og tobaksforbrug samt evt. medicinomlægning . Endvidere forudsættes det, at erektil dysfunktion er udredt såvel urologisk som...)
Spexotras (...som fx okulær hypertension samt ukontrolleret glaukom, hypertension eller diabetes. Risiko for kutan malignitet og alvorlige hudreaktioner Der er forekommet tilfælde af kutane maligniteter samt alvorlige hudreaktioner som Steven-Johnsons syndrom under behandling med trametinib i kombination med dabrafenib. Hudundersøgelse anbefales før behandlingsstart, hver måned under behandlingen samt op til 6 måneder efter seponering. Patienten skal instrueres i at kontakte lægen ved tegn på alvorlig hudreaktion. Risikofaktorer for GI-perforation Tilfælde af colitis, enterocolitis og gastro-intestinal perforation er forekommet. Forsigtighed ved risikofaktorer for gastro-intestinal perforation som...)
Spiriva® (...som bromid) svarende til en frigivet dosis på 10 mikrogram tiotropium ved inhalation. Beregnet til inhalation ved hjælp af speciel inhalator (HandiHaler®). Spiriva® Respimat®, inhalationsvæske, opløsning. 1 pust indeholder 2,5 mikrogram tiotropium (som...)
Spravato® (...følges, indtil værdierne er faldende. Blodtrykket bør om muligt være normaliseret før behandlingen. Ved forhøjet blodtryk, bør behandlingen genovervejes. Misbrugsrisiko Afhængighed og tolerans forekommer ved langvarig brug, og racemisk ketamin har kendt misbrugspotentiale. Risikoen for misbrug vil formentlig være lille ved korrekt administration under overvågning af en sundhedsperson, men opmærksomhed på tidligere misbrug og misbrugstendens anbefales. Det er dårligt belyst, om man kan komme til at inducere et misbrug somfølge af behandlingen. Kardio- eller cerebrovaskulære lidelser Forsigtighed ved klinisk signifikante eller ustabile kardiovaskulære lidelser (fx lidelser, der kan føre til hæmodynamisk ustabilitet, hjertesvigt klasse NYHA III-IV) eller cerebrovaskulære lidelser, der kan forværres af blodtryksstigning. Ved administration til patienter med klinisk signifikante eller ustabile kardiovaskulære lidelser skal der være genoplivningsudstyr til rådighed. Respirationslidelser Forsigtighed ved respirationslidelser med signifikant lungeinsufficiens (fx svær KOL, ukontrolleret astma) og søvnapnø ved BMI >35. Tilfælde af respirationsdepression er både set ved anvendelse i forbindelse med anæstesi og indrapporteret i enkelte tilfælde efter nasal brug. Risiko for suicidaltanker eller -adfærd Ved behandlingsrefraktær moderat til svær depression kan øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen ikke udelukkes. Patienten følges tæt i starten af behandlingen og ved dosisændringer. Speciel forsigtighed ved suicidaltanker og tidligere suicidaladfærd. Andre risikotilstande Nuværende eller tidligere psykose pga. mulig risiko for forværring af de psykotiske symptomer. Nuværende eller tidligere mani eller bipolar lidelse pga. mulig risiko for forværring eller induktion af mani. Utilstrækkeligt behandlet hyperthyroidisme pga. mulig øget risiko for hypertension og takykardi. Tilstande associeret med forhøjet intrakranielt tryk, da dette er set som...)
Stadaquel (...somhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se desuden Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Risiko for neutropeni Opmærksomhed på infektionssymptomer og andre tegn på neutropeni. Behandlingen skal seponeres ved et neutrofiltal < 1,0 x 10 9 /l. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksom...)
Stalevo®, komb. (...ing af levodopa, overvejende i den intestinale mucosa. Dermed øges mængden af levodopa, som er tilgængelig for transport igennem blod-hjernebarrieren med efterfølgende omdannelse ...)
Stefaminelle®, komb. - Udgået: 16-02-2026 (...il, makrolider (fx clarithromycin, erythromycin), diltiazem og større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo - se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450...)
Stelara® (...som i.v. infusion over mindst 1 time. Herefter fortsættes fra uge 8 med 90 mg som s.c. injektion hver 12. uge Anbefalet dosis til børn ≥ 2 år og > 10 kg Initialt gives én enkelt i.v.infusion baseret på patientens legemsoverflade (BSA-baseret dosering). BSA-interval (m²) på doseringstidspunktet Anbefalet dosis (mg) 0,40 - < 0,62 130 mg 0,62 - 0,95 200 mg 0,95 - < 1,25 260 mg ≥ 1,25 325 mg Herefter fortsættes fra uge 8 med s.c. injektion hver 12. uge, med vedligeholdelsesdosis baseret på patientens legemsoverflade (BSA-baseret dosering). BSA-interval (m²) på doseringstidspunktet Anbefalet dosis (mg) 0,40 - 0,62 36 mg 0,62 - < 0,95 45 mg * 0,95 - 1,25 63 mg ≥ 1,25 90 mg * * Den fyldte sprøjte kan anvendes som...)
Steqeyma® (...ca. 6 mg/kg legemsvægt. Administreres som i.v. infusion over mindst 1 time. Herefter fortsættes fra uge 8 med 90 mg som s.c. injektion hver 12. uge. Bemærk: ...)
Stesolid® (...isering og udskillelse hos børn under 6 måneder. Børn under 1 år bør kun gives diazepam som behandling ved kramper. Den almindelige dosis for denne aldersgruppe er 0,25-1 mg/kg le...)
Strattera - Udgået: 08-12-2025 (...somhed ved fx komorbid autisme, mental retardering, angst eller OCD. Første bevilling tidsbegrænses til 6 måneder. Ved eventuel genansøgning om forlængelse af bevillingen, gives bevilling uden tidsbegrænsning, hvis der er effekt af behandlingen i monoterapi. Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen og kriterierne for opstart af farmakologisk behandling skal være opfyldt: Opstartskriterier, børn og unge 6-17 år: Anvend ADHD medicin, som supplement til non-farmakologiske behandlingstiltag, hos børn og unge (6-17 år) med ADHD og væsentlig funktionsnedsættelse, hvis non-farmakologiske behandlingstiltag har utilstrækkelig effekt. Opstartskriterier, voksne: Overvej medicinsk behandling til ADHD hos voksne med væsentlig funktionsnedsættelse i flere livsområder pga. ADHD. Supplér med ikke-farmakologiske tiltag såsom...)
Strefzap (... - mindst 4 gange, før sprayen tages i brug første gang og mindst 1 gang før hver efterfølge...)
Stribild®, komb. (...som led i behandling af HIV-infektion, bør ikke initieres under graviditet, og en eventuel igangværende behandling bør skiftes til et alternativ. Eksponeringen af aktivt lægemiddel falder - somfølge...)
Striroxin (...er. Suprafysiologiske niveauer af levothyroxin bør undgås, da det er forbundet med øget somatisk og psykiatrisk sygelighed og overdødelighed. Præmature nyfødte med meget lav fødse...)
Sublifen (...hed, eventuelle bivirkninger og/eller utilstrækkelig effekt og anvendte doser. Der skal som...)
Succinor (...som ikke omfatter hjertet og ved kardiovaskulære risikofaktorer, skal en akut opstart med høje doser metoprolol undgås, idet dette har været forbundet med bradykardi, hypotension og slagtilfælde, inklusive letalt udfald. Når metoprolol anvendes til patienter med fæokromocytom, skal der før og under behandling med metoprolol gives et alfa-blokerende middel. Ved perifere kredsløbsforstyrrelse som Raynods syndrom eller Claudicatio intermittens kan der ske en forværring af symptomerne, især på grund af den blodtrykssænkende virkning. Perifere kredsløbsforstyrrelser Pga. den negative inotrope og kronotrope effekt kan β-blokkere muligvis forværre arteriel insufficiens. Der er dog ikke vist påvirkning af bl.a. gådistance, ankelblodgennemstrømning og hudtemperatur hos patienter med perifer kredsløbsforstyrrelse, som...)
Sufenta® (...r de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæs...)
Sufentanil "Hameln" (...r de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæs...)
Sulfametizol "Alternova" (...onen af phenytoin med risiko for intoksikation. Plasmakoncentrationen af phenytoin bør følges. Sulfamethizol øger plasmahalveringstiden af warfarin. Methenamin og ammoniumchlorid ...)
Sulfametoxazol med trimetoprim "SAD", komb. (...som samtidig behandles med diuretika, primært thiazider Pyrimethamin: Rapporter tyder på, at pyrimethamin kan medføre udvikling af megaloblastisk anæmi, når det gives samtidig med trimethoprim/sulfamethoxazol. Digoxin: Trimethoprim synes at nedsætte den tubulære udskillelse af digoxin, hvilket fører til øgede plasmakoncentrationer. Dette er påvist hos ældre patienter behandlet med trimethoprim som monoterapi. Hyperkaliæmi: Der bør udvises forsigtighed, hvis der tages andre lægemidler, som kan forårsage hyperkaliæmi, såsom ACE-hæmmere, angiotensinreceptorblokkere og kaliumbesparende diuretika såsom spironolacton. Samtidig behandling med trimethoprim/sulfamethoxazol kan føre til klinisk relevant hyperkaliæmi. Azathioprin: Der er modstridende kliniske data, som rapporterer om interaktioner mellem azathioprin og trimethoprim/sulfamethoxazol, hvilket fører til en øget risiko for myelosuppression. Repaglinid: Trimethoprim kan øge eksponeringen for repaglinid, hvilket kan føre til hypoglykæmi. Folsyre: Folsyretilskud har vist sig at interferere med den antimikrobielle virkning af trimethoprim/sulfamethoxazol. Dette er blevet observeret ved profylakse og behandling af Pneumocystis jirovecii-pneumoni. Disulfiram: Da dette lægemiddel indeholder ethanol, kan der være interaktioner mellem ethanol og disulfiram, der fører til bivirkninger. For yderligere oplysninger henvises til produktresuméet for disulfiram. Gliclazid: Hvis en kombination af sulfonamid og sulfonylurinstof ikke kan undgås, bør blodsukkerniveauet følges tæt. Phenprocoumon: Andre antibiotika bør foretrækkes ved samtidig behandling med phenprocoumon. Såfremt kombinationen er nødvendig, bør phenprocoumon dosis reduceres 15-20 % under kombinationsbehandling og INR bør kontrolleres ved indledning og ophør af behandlingen. Venlafaxin: Øget opmærksom...)
Sunlenca® (...følgende midler er kontraindiceret eller frarådes: Antimykobakterielle midler: Rifabutin (frarådes), rifampicin (kontraindiceret) Antikonvulsiva: Carbamazepin og phenytoin (kontraindiceret) samt phenobarbital og oxcarbazepin (frarådes) Naturlægemidler: Perikon (kontraindiceret) Antiretrovirale: Atazanavir/cobistat, efavirenz, etravirin, nevirapine, tipranavir/ritonavir (alle frarådes) Fosfodiesterase-5-(PDE-5)-inhibitorer: Sildenafil, tadalafil, vardenafil (frarådes ved anvendelse til pulmonal hypertension). Dosisjustering anbefales ved kombination med følge...)
Suprane (...r de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæs...)
Suxamethonium chloride "Aguettant" (...Principielt den samme som acetylkolins. Der udløses en depolarisering med efterfølgende muskelkontraktion, der vi...)
Suxameton "SAD" (...Principielt den samme som acetylkolins. Der udløses en depolarisering med efterfølgende muskelkontraktion, der vi...)
Symkevi, komb. (...som forhindrer normal transport af chlorid gennem kanalen. Kombinationen tezacaftor/ivacaftor vil øge mængden af CFTR-protein og proteinets funktionalitet hos målgruppen. Tezacaftor Selektivt CFTR-korrigerende middel, som...)
Symtuza®, komb. (...som led i behandling af HIV-infektion, bør ikke initieres under graviditet, og en eventuel igangværende behandling bør skiftes til et alternativ. Eksponeringen af aktivt lægemiddel falder - somfølge...)
Synacthen® (...sol. Bemærk: Ved binyrebarkinsufficiens skal årsagen (primær, sekundær, iatrogen) efterfølgende bestemmes, hvilket kan kræve udredning af hypofysefunktion og ACTH-måling, alt efte...)
Tabrecta® (...onitis med letalt udfald. Patienten monitoreres for nye eller forværrede lungesymptomer som kan være tegn på pneumonitis. Ved verificeret pneumonitis/ILD bør behandling seponeres....)
Tadalafil "Accord" (...somatisk anamnese, herunder diskussion af evt. uhensigtsmæssigt alkohol- og tobaksforbrug samt evt. medicinomlægning . Endvidere forudsættes det, at erektil dysfunktion er udredt såvel urologisk som...)
Tadalafil "Krka" (...somatisk anamnese, herunder diskussion af evt. uhensigtsmæssigt alkohol- og tobaksforbrug samt evt. medicinomlægning . Endvidere forudsættes det, at erektil dysfunktion er udredt såvel urologisk som...)
Tadalafil "Mylan" (...somatisk anamnese, herunder diskussion af evt. uhensigtsmæssigt alkohol- og tobaksforbrug samt evt. medicinomlægning . Endvidere forudsættes det, at erektil dysfunktion er udredt såvel urologisk som...)
Tadalafil "Nordic Prime" (...somatisk anamnese, herunder diskussion af evt. uhensigtsmæssigt alkohol- og tobaksforbrug samt evt. medicinomlægning . Endvidere forudsættes det, at erektil dysfunktion er udredt såvel urologisk som...)
Tadalafil "Orion" (...somatisk anamnese, herunder diskussion af evt. uhensigtsmæssigt alkohol- og tobaksforbrug samt evt. medicinomlægning . Endvidere forudsættes det, at erektil dysfunktion er udredt såvel urologisk som...)
Tadalafil "Sandoz" (...somatisk anamnese, herunder diskussion af evt. uhensigtsmæssigt alkohol- og tobaksforbrug samt evt. medicinomlægning . Endvidere forudsættes det, at erektil dysfunktion er udredt såvel urologisk som...)
Tadalafil "Stada Nordic" (...somatisk anamnese, herunder diskussion af evt. uhensigtsmæssigt alkohol- og tobaksforbrug samt evt. medicinomlægning . Endvidere forudsættes det, at erektil dysfunktion er udredt såvel urologisk som...)
Tadalafil "Teva" (...somatisk anamnese, herunder diskussion af evt. uhensigtsmæssigt alkohol- og tobaksforbrug samt evt. medicinomlægning . Endvidere forudsættes det, at erektil dysfunktion er udredt såvel urologisk som...)
Tafinlar® (...som Steven-Johnsons syndrom under behandling med dabrafenib i kombination med trametinib. Hudundersøgelse anbefales før behandlingsstart, hver måned under behandlingen samt op til 6 måneder efter seponering. Patienten skal instrueres i at kontakte lægen ved tegn på alvorlig hudreaktion. Risikofaktorer for GI-perforation Tilfælde af colitis, enterocolitis og gastro-intestinal perforation er forekommet. Forsigtighed ved risikofaktorer for gastro-intestinal perforation som fx divertikulitis, metastaser i mave-tarm-kanalen og anvendelse af visse lægemidler (fx NSAID). Ved kombinationsbehandling med trametinib er registreret: Tilfælde af hæmofagocytisk lymfohistiocytose (HLH). Hvis HLH bekræftes, seponeres behandling og relevant behandling for HLH opstartes. Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Tilfælde af biokulær panuveitis eller biokulær iridocyclitis, som tyder på Vogt-Koyanagi-Haradas syndrom. Komplikationer ved strålebehandling Der er rapporteret tilfælde af radiation recall syndrom og øget følsom...)
Taltz (...som vist i tabellen. Legemsvægt Startdosis Vedligeholdelsesdosis hver 4. uge > 50 kg 160 mg (to injektioner a 80 mg) 80 mg 25-50 kg 80 mg 40 mg Psoriasis artritis, spondylartritis (Mb Bechterew) og non-radiografisk aksial spondylartritis Voksne. 160 mg s.c. (2 injektioner a 80 mg) uge 0, efterfulgt af 80 mg hver 4. uge. For patienter med psoriasis artrit og samtidig moderat til svær plaque psoriasis, er den anbefalede dosis den samme som for plaque psoriasis. Det bør overvejes at seponere behandlingen hos patienter, der ikke har vist respons efter 16 til 20 ugers behandling. Patienter med partielt respons initialt kan i visse tilfælde efterfølgende opnå bedring ved fortsat behandling ud over 20 uger. Erfaring savnes vedr.: behandling af personer ≥ 75 år behandling af børn med en legemsvægt < 25 kg og børn 6 år med moderat til svær plaque psoriasis behandling af børn og unge i alderen 2-18 år med psoriasis artrit. Bemærk: Hvis det er muligt, skal hudområder med psoriasis undgås som...)
TALVEY ® (...som s.c. injektion. Doseringsplan Fase Dag Dosis Dosering hver uge Step-up fase 1 0,01 mg/kg 3 0,06 mg/kg 5 0,4 mg/kg Behandlingsfase En gang om ugen derefter 0,4 mg/kg Dosering hver anden uge Step-up fase 1 0,01 mg/kg 3 0,06 mg/kg 5 0,4 mg/kg 7 0,8 mg/kg Behandlingsfase En gang hver anden uge, derefter 0,8 mg/kg Step-up-fase Voksne Dosis optrappes over 5-7 dage 1-3 timer før hver dosis under step-up fasen skal patienten præmedicineres med kortikosteroid, antihistamin og antipyretika. Se produktresumé. I 48 timer efter administration af doserne i step-up fasen skal patienten: Overvåges for tegn på CRS (cytokin-release-syndrom), fx feber, utilpashed, ledsmerter og/eller stivhed, samt tegn på ICANS (neurologisk toksicitet), fx opmærksom...)
Tantum Verde (...Produktresumeet ”relativ lav sammenlignet med den orale dosis”. Der er ikke humane data som...)
Tapentadol "G.L. Pharma" (...som hovedregel være forsøgt behandling med orale depotformuleringer af både morfin og oxycodon i ækvieffektive doser i forhold til det ansøgte lægemiddel. For neuropatiske smerter endvidere tricykliske antidepressiva , gabapentin og pregabalin . Der skal som...)
Tapentadol "Krka" (...som hovedregel være forsøgt behandling med orale depotformuleringer af både morfin og oxycodon i ækvieffektive doser i forhold til det ansøgte lægemiddel. For neuropatiske smerter endvidere tricykliske antidepressiva , gabapentin og pregabalin . Der skal som...)
Tapentadol "Medical Valley" (...som hovedregel være forsøgt behandling med orale depotformuleringer af både morfin og oxycodon i ækvieffektive doser i forhold til det ansøgte lægemiddel. For neuropatiske smerter endvidere tricykliske antidepressiva , gabapentin og pregabalin . Der skal som...)
Tapentadol "Stada" (...som hovedregel være forsøgt behandling med orale depotformuleringer af både morfin og oxycodon i ækvieffektive doser i forhold til det ansøgte lægemiddel. For neuropatiske smerter endvidere tricykliske antidepressiva , gabapentin og pregabalin . Der skal som...)
Tapentadol "Teva" (...som hovedregel være forsøgt behandling med orale depotformuleringer af både morfin og oxycodon i ækvieffektive doser i forhold til det ansøgte lægemiddel. For neuropatiske smerter endvidere tricykliske antidepressiva , gabapentin og pregabalin . Der skal som...)
Tapentadol Carefarm (...som hovedregel være forsøgt behandling med orale depotformuleringer af både morfin og oxycodon i ækvieffektive doser i forhold til det ansøgte lægemiddel. For neuropatiske smerter endvidere tricykliske antidepressiva , gabapentin og pregabalin . Der skal som...)
Taptiqom®, komb. (...som reducerer det intraokulære tryk ved at øge kammervandsafløbet via trabekelværket og de uveosklerale veje. Timolol β 1 - og β 2 -adrenoceptorantagonist, der nedsætter det intraokulære tryk sandsynligvis somfølge...)
Targin depottabletter, komb. (...ingsforsøgene skal beskrives. Der skal være effekt af Targin på obstipationen. Der skal som hovedregel være forsøgt behandling med orale depotformuleringer af morfin og oxycodon i...)
Tecentriq (...Immunrelaterede bivirkninger følges nøje under behandling med atezolizumab. Immunrelaterede bivirkninger kan nødvendiggør...)
Tecfidera (...re normalgrænse og forhøjede niveauer af totalt bilirubin), kan forekomme somfølge af behandling med dimethylfumarat. Dette kan opstå umiddelbart, efter ads...)
TECVAYLI® (...somfølge...)
TEPMETKO® (...som kan være tegn på ILD lignende reaktioner. Ved verificeret pneumonitis/ILD bør behandling seponeres. Leverfunktion (ALAT/ASAT/bilirubin) monitoreres inden opstart af behandling og efterfølgende efter klinisk vurdering. Forsigtighed ved QTc-forlængelse i anamnesen eller samtidig behandling med QTc - forlængede lægemidler, se Antiarytmika . Monitorering af fx elektrolytter, EKG anbefales efter klinisk vurdering. Tepotinib hæmmer transportproteiner i nyretubuli som...)
Teriflunomide "Glenmark" (...ekomme akut og være dødelig. Ny indtræden eller forværring af lungerelaterede symptomer som fx persisterende hoste og dyspnø kan være en grund til at seponere behandlingen og påbe...)
Teriflunomide "Sandoz" (...ekomme akut og være dødelig. Ny indtræden eller forværring af lungerelaterede symptomer som fx persisterende hoste og dyspnø kan være en grund til at seponere behandlingen og påbe...)
Teriflunomide Accord (...ekomme akut og være dødelig. Ny indtræden eller forværring af lungerelaterede symptomer som fx persisterende hoste og dyspnø kan være en grund til at seponere behandlingen og påbe...)
Terlipressinacetat "SUN" (...i.v. hver 4. time. Ved legemsvægt < 50 kg eller ved forekomst af bivirkninger kan efterfølgende doser nedsættes til 1 mg terlipressinacetat (0,85 mg terlipressin) i.v. hver 4. tim...)
Terramycin®-Polymyxin B salve, komb. (...er RVD omkring 4 %. Det skønnes, at den mængde som et ammet barn eksponeres for, somfølge af en lokal kutan behandling hos moder, er ude...)
Tetracyclin "Actavis" (...Enkelttilskud vil normalt kunne imødekommes i følgende tilfælde: Ved behandling af moderat eller svær acne i kombination med lokalbehandli...)
Tetracyklin "DAK" (...Enkelttilskud vil normalt kunne imødekommes i følgende tilfælde: Ved behandling af moderat eller svær acne i kombination med lokalbehandli...)
Tetralysal® (...Enkelttilskud vil normalt kunne imødekommes i følgende tilfælde: Ved behandling af svær acne, hvor anden behandling ikke har haft tilstræk...)
Thiopental Life (...r de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæs...)
Tigecycline "Accord" (...somerne, hvorved proteinsyntesen hæmmes. Virkningen er bakteriostatisk. Mikrobiologisk virkningsspektrum Følgende bakterier er som regel fuldt følsomme: Streptococcus pyogenes Streptococcus pneumoniae α- hæmolytiske streptokokker og non-hæmolytiske streptokokker Enterokokker Staphylococcus aureus Koagulasenegative stafylokokker (det gælder også meticillin-resistente stammer) Neisseria meningitidis Neisseria gonorrhoeae Clostridium spp . Brucella spp. Leptospira spp . Treponema pallidum. Virker desuden på: Rickettsia spp . Borrelia burgdorferi Chlamydia spp . Legionella spp . Mycoplasma spp. Følgende arter er moderat følsomme, og kliniske studier har vist nogen effekt af tigecyclin: E. coli Klebsiella spp . Enterobacter spp . Salmonella spp . Shigella spp . Yersinia spp . Haemophilus influenzae Bordetella pertussis Bacillus spp . Bacteroides spp . Arter, hvor erhvervet resistens kan være et problem, eller hvor arterne er nedsat følsom...)
Tigecycline "EQL Pharma" (...somerne, hvorved proteinsyntesen hæmmes. Virkningen er bakteriostatisk. Mikrobiologisk virkningsspektrum Følgende bakterier er som regel fuldt følsomme: Streptococcus pyogenes Streptococcus pneumoniae α- hæmolytiske streptokokker og non-hæmolytiske streptokokker Enterokokker Staphylococcus aureus Koagulasenegative stafylokokker (det gælder også meticillin-resistente stammer) Neisseria meningitidis Neisseria gonorrhoeae Clostridium spp . Brucella spp. Leptospira spp . Treponema pallidum. Virker desuden på: Rickettsia spp . Borrelia burgdorferi Chlamydia spp . Legionella spp . Mycoplasma spp. Følgende arter er moderat følsomme, og kliniske studier har vist nogen effekt af tigecyclin: E. coli Klebsiella spp . Enterobacter spp . Salmonella spp . Shigella spp . Yersinia spp . Haemophilus influenzae Bordetella pertussis Bacillus spp . Bacteroides spp . Arter, hvor erhvervet resistens kan være et problem, eller hvor arterne er nedsat følsom...)
Timogel øjengel, endosis (...adrenoceptorantagonist, der nedsætter det intraokulære tryk sandsynligvis somfølge af nedsat kammervandsproduktion. Virkningen indtræder efter 20-30 minutte...)
Timosan® Depot øjengel (...adrenoceptorantagonist, der nedsætter det intraokulære tryk sandsynligvis somfølge af nedsat kammervandsproduktion. Virkningen indtræder efter 20-30 minutte...)
Timosan® Depot øjengel, endosis (...adrenoceptorantagonist, der nedsætter det intraokulære tryk sandsynligvis somfølge af nedsat kammervandsproduktion. Virkningen indtræder efter 20-30 minutte...)
Tiomebumalnatrium "SAD" (...r de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæs...)
Tirosint® (...er. Suprafysiologiske niveauer af levothyroxin bør undgås, da det er forbundet med øget somatisk og psykiatrisk sygelighed og overdødelighed. Præmature nyfødte med meget lav fødse...)
Tizanidin "2care4" (...Voksne Initialt. 2 mg 2-4 gange dgl. med efterfølgende dosisøgning afhængigt af effekt og tolerabilitet. Den daglige dosis øges hver halve...)
Tizanidin "Nordic Prime" (...Voksne Initialt. 2 mg 2-4 gange dgl. med efterfølgende dosisøgning afhængigt af effekt og tolerabilitet. Den daglige dosis øges hver halve...)
Tizanidin "Paranova" (...Voksne Initialt. 2 mg 2-4 gange dgl. med efterfølgende dosisøgning afhængigt af effekt og tolerabilitet. Den daglige dosis øges hver halve...)
Tizanidin "Teva" (...Voksne Initialt. 2 mg 2-4 gange dgl. med efterfølgende dosisøgning afhængigt af effekt og tolerabilitet. Den daglige dosis øges hver halve...)
Tobi® (...r fortsætte med lungefysioterapi. Ved flere interventioner anbefales følgende rækkefølge: bronkodilatator, lungefysioterapi, andre lægemidler til inhalation ...)
Tobi® Podhaler (...r fortsætte med lungefysioterapi. Ved flere interventioner anbefales følgende rækkefølge: bronkodilatator, lungefysioterapi, andre lægemidler til inhalation ...)
Tobramycin "Teva" (...r fortsætte med lungefysioterapi. Ved flere interventioner anbefales følgende rækkefølge: bronkodilatator, lungefysioterapi, andre lægemidler til inhalation ...)
Toctino (...ehandling med tetracyclin Kvinder i den fertile alder, medmindre præventionsprogrammet følge...)
Toilax® (...følgende tilfælde: patienter i opioidbehandling eller anden stærkt obstiperende medicinsk behandling svært immobile patienter med obstipation, fx kørestolsbundne patienter eller patienter med følger efter apopleksia cerebri patienter, hvis alvorlige grundsygdom giver obstipation patienter med obstipation somfølge af kirurgisk indgreb i mave-/tarmkanalen eller følge...)
Tolvaptan Accord (...olvaptan kan forårsage hyperglykæmi. Kendt overfølsomhed over for mirtazapin pga. øget risiko for overfølsomhedsreaktioner med tolvaptan. Væske- og elektrolyt...)
Topimax® (...Enzyminducerende antiepileptika som carbamazepin, phenobarbital, phenytoin og primidon nedsætter plasmakoncentrationen af t...)
Topinor (...Enzyminducerende antiepileptika som carbamazepin, phenobarbital, phenytoin og primidon nedsætter plasmakoncentrationen af t...)
Topiramat "Actavis" (...Enzyminducerende antiepileptika som carbamazepin, phenobarbital, phenytoin og primidon nedsætter plasmakoncentrationen af t...)
Topiramat "Aristo" (...Enzyminducerende antiepileptika som carbamazepin, phenobarbital, phenytoin og primidon nedsætter plasmakoncentrationen af t...)
Topiramat "Orion" (...Enzyminducerende antiepileptika som carbamazepin, phenobarbital, phenytoin og primidon nedsætter plasmakoncentrationen af t...)
Topogyne (...som fx eksisterende kardiovaskulær sygdom, hyperlipidæmi, diabetes og rygere over 35 år. Ved medicinsk afbrydelse af graviditet Patientinformation: Patienten skal have kendskab til, at midlet skal anvendes i kombination med mifepriston. Kombinationen af mifepriston 200 mg oralt dag 1 og misoprostol 0.4 mg vaginalt dag 2-3 indebærer 95 % sandsynlighed for komplet abort ved gestationsalder under 9 uger. Der skal informeres om forekomsten af vaginal blødning, der kan være langvarig (gennemsnit ca. 12 dage efter indtag af mifepriston). Blødning vil næsten altid forekomme og er ikke ensbetydende med, at der er sket en fuldstændig udstødning. Patienten skal instrueres i, hvor hun skal henvende sig ved akutte problemer som...)
Topotecan "Accord" (Hæmmer enzymet topoisomerase-I. Bevirker enkeltstrengbrud på DNA og blokerer DNA-reparationen. Dette medfører hæmning af celledelingen og efterfølgende celledød.)
Topotecan "Ebewe" (Hæmmer enzymet topoisomerase-I. Bevirker enkeltstrengbrud på DNA og blokerer DNA-reparationen. Dette medfører hæmning af celledelingen og efterfølgende celledød.)
Toujeo® (...-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved alkoholindtagelse og ved anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider ...)
Tractocile® (...følgende trin: Trin Behandlingsregime Injektions-/infusions- hastighed Dosis i alt Dosis/min. 1 0,9 ml intravenøs bolus (inj.væ.) I løbet af 1 min. 6,75 mg 6,75 mg 2 Mætningsinfusion (inf.væ. 0,75 mg/ml) 24 ml/time i 3 timer 54 mg 300 mikrogram 3 Efterfølge...)
Trandolapril "Aurobindo" (... risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan medføre hypoglykæmi ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig målin...)
Trandolapril "Nordic Prime" (... risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan medføre hypoglykæmi ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig målin...)
Trandolapril "Teva" (... risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Det er uafklaret, om ACE-hæmmere øger insulinfølsomheden og kan medføre hypoglykæmi ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig målin...)
Travoprost/Timolol "Medical Valley", komb. (...somfølge af nedsat kammervandsproduktion. Har ingen signifikant sympatomimetisk, direkte myokardinal-nedsættende eller lokalbedøvende (membranstabiliserende) virkning. Travoprost Prostaglandin F2-analog. Selektiv prostaglandin FP-receptoragonist, som...)
Travoprost/Timolol "Stada", komb. (...somfølge af nedsat kammervandsproduktion. Har ingen signifikant sympatomimetisk, direkte myokardinal-nedsættende eller lokalbedøvende (membranstabiliserende) virkning. Travoprost Prostaglandin F2-analog. Selektiv prostaglandin FP-receptoragonist, som...)
Trazimera® (...som i.v. infusion over 90 min. Intravenøs infusion hver 3. uge Voksne. Initial støddosis 8 mg/kg legemsvægt efterfulgt af 6 mg/kg legemsvægt hver 3. uge som i.v. infusion over 90 min. Ved kombinationsbehandling kan docetaxel eller paclitaxel gives dagen efter 1. dosis af trastuzumab og umiddelbart efter de følgende trastuzumabdoser, såfremt 1. dosis trastuzumab var veltolereret. Se i øvrigt speciallitteratur. Metastatisk ventrikelcancer Voksne. Initial støddosis 8 mg/kg legemsvægt efterfulgt af 6 mg/kg legemsvægt hver 3. uge. som i.v. infusion over 90 min. Bemærk: Hvis den initiale støddosis tolereres, kan efterfølgende doser gives som...)
Trelegy Ellipta®, komb. (...som efterfølgende spyttes ud for at nedsætte systemiske effekter. Infektioner i luftvejene Forsigtighed ved lungetuberkulose samt ved svampe- eller virusinfektioner i luftvejene. Risiko for forværring pga. immunosuppression. Binyrebarkfunktionen Ved høje doser kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Vilanterol Risiko for hjertepåvirkning β2-agonister kan forårsage forhøjelse af blodtryk og hjertefrekvens og øget risiko for arytmier og EKG-forandringer. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser (fx myokardieinfarkt, koronar hjertesygdom, arytmier, hypertension) samt ved tyrotoksikose pga. risiko for forværring af de adrenerge symptomer og øget risiko for hjertepåvirkning. Risiko for hypokaliæmi Patienter med øget risiko for udvikling af hypokaliæmi (fx ved hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika). Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan forårsage forhøjet blodsukker. Kontrol af blodsukker hos personer med diabetes. Fæokromocytom β2-adrenoceptoragonister bør administreres med forsigtighed ved fæokromocytom, da tilstanden kan forværres. Umeclidinium Tilstande der påvirkes af den antikolinerge effekt En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a. autonom neuropati, GI-obstruktion, glaukom, hjertesvigt, myastenia gravis, prostatahyperplasi, tyrotoksikose og vandladningsbesvær. Risiko for antikolinerg belastning Umeclidinium er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksom...)
Tresiba® (...-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved: Alkoholindtagelse Anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider nedsæt...)
Tresuvi (...Voksne Initialt 1,25 nanogram/kg legemsvægt/min. som kontinuerlig i.v. eller s.c. infusion under anvendelse af infusionspumpe. Tolereres den...)
Trevicta® (...somhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Patienter med tidligere leukopeni/neutropeni skal monitoreres i de første måneder af behandlingen. Ved tegn på fald i leukocytter bør behandlingen genovervejes. Ved neutrofilocyttal < 1x10 9 /l skal behandlingen seponeres. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Unge Unge bør regelmæssigt kontrolleres i forhold til vækst og seksuel modning (pga. risiko for langvarig hyperprolaktinæmi) samt for ekstrapyramidale symptomer. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksom...)
Triamcinolonacetonid "Orifarm" (...som de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Ved immunsupprimerende doser er der risiko for reaktivering af hepatitis B virus. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Ved symptomer som sløret syn eller andre synsforstyrrelser bør det overvejes at henvise patienten til oftalmolog med henblik på vurdering af de mulige årsager; disse kan være grå stær, glaukom eller sjældne sygdomme såsom central serøs chorioretinopati (CSC). Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri ved længerevarende behandling. Administration Ved injektion omkring senehæfte eller i synovialskede eller bursa må læsioner af sener undgås. Injektion i sener eller brusk kan medføre nekrose. Subkutan injektion kan medføre fedtnekrose. Skift til oral behandling bør overvejes ved længerevarende behandling. Øvrige Ved udsættelse for stress (fx kirurgiske indgreb) kan øget dosis kortidsvirkende glukokortikoid være nødvendig før, under og efter den stressinducerende situation. Patienter i længerevarende behandling bør have et kort med oplysninger om binyrebarkhormonmangel, behandling heraf og patientens navn og fødselsdato. Benzylalkohol Indeholder benzylalkohol der kan give overfølsom...)
Triamcinolonacetonid "Paranova" (...som de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Ved immunsupprimerende doser er der risiko for reaktivering af hepatitis B virus. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Ved symptomer som sløret syn eller andre synsforstyrrelser bør det overvejes at henvise patienten til oftalmolog med henblik på vurdering af de mulige årsager; disse kan være grå stær, glaukom eller sjældne sygdomme såsom central serøs chorioretinopati (CSC). Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri ved længerevarende behandling. Administration Ved injektion omkring senehæfte eller i synovialskede eller bursa må læsioner af sener undgås. Injektion i sener eller brusk kan medføre nekrose. Subkutan injektion kan medføre fedtnekrose. Skift til oral behandling bør overvejes ved længerevarende behandling. Øvrige Ved udsættelse for stress (fx kirurgiske indgreb) kan øget dosis kortidsvirkende glukokortikoid være nødvendig før, under og efter den stressinducerende situation. Patienter i længerevarende behandling bør have et kort med oplysninger om binyrebarkhormonmangel, behandling heraf og patientens navn og fødselsdato. Benzylalkohol Indeholder benzylalkohol der kan give overfølsom...)
Trimbow, komb. (...som efterfølgende spyttes ud for at nedsætte systemiske effekter. Infektioner i luftvejene Forsigtighed ved lungetuberkulose og ved svampe eller virusinfektioner i luftvejene. Risiko for forværring pga. immunosuppression. Binyrebarkfunktionen Ved høje doser kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Formoterol Risiko for hjertepåvirkning β2-agonister kan forårsage forhøjelse af blodtryk og hjertefrekvens og øget risiko for arytmier og EKG-forandringer. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser (fx arytmier, iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget QT-interval), behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet samt ved tyrotoksikose pga. risiko for forværring af de adrenerge symptomer og øget risiko for hjertepåvirkning. Risiko for hypokaliæmi Patienter med øget risiko for udvikling af hypokaliæmi (fx ved hypoxi): Serumkalium bør kontrolleres ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika). Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan forårsage forhøjet blodsukker. Kontrol af blodsukker hos personer med diabetes. Fæokromocytom β2-adrenoceptoragonister bør administreres med forsigtighed ved fæokromocytom, da tilstanden kan forværres. Glycopyrronium Tilstande der påvirkes af den antikolinerge effekt En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a. autonom neuropati, GI-obstruktion, snævervinklet glaukom, hjertesvigt, myastenia gravis, prostatahyperplasi, tyrotoksikose og vandladningsbesvær. Risiko for antikolinerg belastning Glycopyrronium er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksom...)
Trimethoprim "Orifarm" (...som hæmmer mikroorganismernes omdannelse af dihydrofolsyre (folsyre) til tetrahydrofolsyre (calciumfolinat). Ved at afbryde calciumfolinatsyntesen hæmmer det mikroorganismernes syntese af purin og dermed af DNA og RNA. Mikrobiologisk virkningsspektrum Trimethoprim har stort set samme virkningsspektrum som sulfonamider. Følgende bakterier er sædvanligvis følsom...)
Trimopan® (...som hæmmer mikroorganismernes omdannelse af dihydrofolsyre (folsyre) til tetrahydrofolsyre (calciumfolinat). Ved at afbryde calciumfolinatsyntesen hæmmer det mikroorganismernes syntese af purin og dermed af DNA og RNA. Mikrobiologisk virkningsspektrum Trimethoprim har stort set samme virkningsspektrum som sulfonamider. Følgende bakterier er sædvanligvis følsom...)
Trinordiol®, komb. (...ag. Der tages 1 tabl. dgl. i 21 dage de første 6 dage tages de lysebrune tabletter, de følgende 5 dage tages de hvide tabletter, de sidste 10 dage tages de okkerfarvede tabletter....)
TrioBe®, komb. (...andsynligvis somfølge af en accelereret perifer decarboxylering. Folsyre kan øge metabolismen af visse antiepileptika, som fx phenytoin...)
Triregol, komb. (...dag. Der tages 1 tabl. dgl. i 21 dage de første 6 dage tages de lyserøde tabletter, de følgende 5 dage tages de hvide tabletter, de sidste 10 dage tages de okkerfarvede tabletter....)
Trisekvens®, komb. (...som kun indeholder østrogen De næste 10 dage tages de hvide, som indeholder både østrogen og gestagen De sidste 6 dage tages de røde tabletter, som...)
Trisequens, komb. (...som kun indeholder østrogen De næste 10 dage tages de hvide, som indeholder både østrogen og gestagen De sidste 6 dage tages de røde tabletter, som...)
Triumeq®, komb. (...somhed ved hypersensibilitetsreaktioner, som kan være livstruende, og patienten skal følges tæt de første 2 måneder. Udvikles sådanne reaktioner, skal præparatet seponeres, og behandlingen må ikke genoptages. Reaktion kan vise sig ved: Feber Hududslæt Gastro-intestinale gener Respirationsproblemer. Patienter, der har holdt pause med abacavir på grund af bivirkninger, må ikke genoptage behandlingen hermed uden forudgående kontakt med lægen. Hypersensitivitet er tæt korreleret til bærertilstand af HLA-B*5701. Før initiering af behandling bør der screenes for eventuel bærertilstand, og abacavir bør aldrig anvendes til patienter, der bærer HLA-B*5701 allel. Præparatet skal seponeres ved: Mistanke om hypersensitivitetsreaktion Stigning i aminotransferaser Fremadskridende hepatomegali Metabolisk acidose Laktatacidose af ukendt årsag. Observationsstudier har vist en association mellem myokardieinfarkt og brugen af abacavir. En årsagssammenhæng er ikke af- eller bekræftet. Risikofaktorer (såsom...)
Trixeo Aerosphere, komb. (...som efterfølgende spyttes ud for at nedsætte systemiske effekter. Infektioner i luftvejene Forsigtighed ved lungetuberkulose og ved svampe eller virusinfektioner i luftvejene. Risiko for forværring pga. immunosuppression. Binyrebarkfunktionen Ved høje doser kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Formoterol Risiko for hjertepåvirkning β2-agonister kan forårsage forhøjelse af blodtryk og hjertefrekvens og øget risiko for arytmier og EKG-forandringer. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser (fx arytmier, iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget QT-interval), behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet samt ved tyrotoksikose pga. risiko for forværring af de adrenerge symptomer og øget risiko for hjertepåvirkning. Risiko for hypokaliæmi Patienter med øget risiko for udvikling af hypokaliæmi (fx ved hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika). Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan forårsage forhøjet blodsukker. Kontrol af blodsukker hos personer med diabetes. Fæokromocytom β2-adrenoceptoragonister bør administreres med forsigtighed ved fæokromocytom, da tilstanden kan forværres. Glycopyrronium Tilstande der påvirkes af den antikolinerge effekt En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a. autonom neuropati, GI-obstruktion, snævervinklet glaukom, hjertesvigt, myastenia gravis, prostatahyperplasi, tyrotoksikose og vandladningsbesvær. Risiko for antikolinerg belastning Glycopyrronium er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksom...)
Trusopt® (...Hæmmer enzymet carboanhydrase med efterfølgende reduktion af natrium- og væsketransport på tværs af det ciliære epitel og dermed mi...)
Truxal® (...somhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE (fx større kirurgi, cancer, overvægt, immobilitet, tidligere VTE, behandling med orale kontraceptiva, familiær disposition). Ældre Forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Vægtøgning Pga. risiko for vægtøgning bør BMI og taljeomfang måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med psykofarmaka af voksne med psykiske lidelser og adfærdsforstyrrelser (6604) . Risiko for antikolinerg belastning Chlorprothixenhydrochlorid har stærk antikolinerg effekt. En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a. autonom neuropati, GI-obstruktion, snævervinklet glaukom, hjertesvigt, myastenia gravis, prostatahyperplasi, tyrotoksikose og vandladningsbesvær. Der bør udspørges om symptomer på akut vinkellukning (akut glaukom), før behandling påbegyndes. Opmærksom...)
Tuberkulin PPD RT23 "AJV" (...jer vedr. injektion i medfølgende brugsvejledning. Reaktionen aflæses efter 48-72 timer som diameteren af den fremkomne induration (erytem medregnes ikke). Se evt. Statens Serum I...)
Tuzulby® (...som afgift af den resterende mængde stof. Equasym® Depot og Equasym XL ; Kapslen er fremstillet således, at der initialt afgives 30 % aktivt stof efterfulgt af en langsom...)
Tybost (...som led i behandling af HIV-infektion, bør ikke initieres under graviditet, og en eventuel igangværende behandling bør skiftes til et alternativ. Eksponeringen af aktivt lægemiddel falder - somfølge...)
Tyenne® (... af CYP-enzymerne CYP1A2, CYP2C9, CYP2C19 og CYP3A4. Ved hæmning af IL-6, somfølge af behandlingen med tocilizumab, må man derfor forvente, at ekspressionen...)
Tygacil® (...somerne, hvorved proteinsyntesen hæmmes. Virkningen er bakteriostatisk. Mikrobiologisk virkningsspektrum Følgende bakterier er som regel fuldt følsomme: Streptococcus pyogenes Streptococcus pneumoniae α- hæmolytiske streptokokker og non-hæmolytiske streptokokker Enterokokker Staphylococcus aureus Koagulasenegative stafylokokker (det gælder også meticillin-resistente stammer) Neisseria meningitidis Neisseria gonorrhoeae Clostridium spp . Brucella spp. Leptospira spp . Treponema pallidum. Virker desuden på: Rickettsia spp . Borrelia burgdorferi Chlamydia spp . Legionella spp . Mycoplasma spp. Følgende arter er moderat følsomme, og kliniske studier har vist nogen effekt af tigecyclin: E. coli Klebsiella spp . Enterobacter spp . Salmonella spp . Shigella spp . Yersinia spp . Haemophilus influenzae Bordetella pertussis Bacillus spp . Bacteroides spp . Arter, hvor erhvervet resistens kan være et problem, eller hvor arterne er nedsat følsom...)
Ulinox (... grund af risiko for bivirkninger. Da præparatet ikke kan erstatte prævention ved efterfølgende samlejer tilrådes det, at kvinder benytter en pålidelig barriereprævention - også e...)
Ultiva® (...som kontinuerlig i.v. infusion, evt. forudgået af bolus på 0,5-1 mikrogram/kg legemsvægt. Vedligeholdelse Infusionshastigheden nedsættes afhængigt af, hvilket anæstetikum der anvendes, se medfølgende brugsvejledning. Postoperativ analgesi 0,1 mikrogram/kg legemsvægt/min. som kontinuerlig i.v. infusion. Dosis kan justeres hvert 5. min. med ændringer på 0,025 mikrogram/kg legemsvægt/min., vejledt af patientens analgesiniveau og respirationsfrekvens. Indgår ofte som...)
Ultomiris (...som vist i tabellen. Vedligeholdelsesdosis gives første gang 2 uger efter støddosis og herefter hver 8. uge. Legemsvægt (kg) Støddosis (mg) Vedligeholdelses-dosis (mg) ≥ 100 3.000 3.600 60-100 2.700 3.300 40-59 2.400 3.000 Børn med legemsvægt 20 kg. Legemsvægt (kg) Støddosis (mg) Vedligeholdelses- dosis (mg) 30-39 1.200 2.700 20-29 900 2.100 10-19 600 600 Til børn, der skifter fra eculizumab til ravulizumab, skal støddosis med ravulizumab administreres 2 uger efter den sidste eculizumab-infusion, og vedligeholdelsesdoser skal derefter administreres i følge det vægtbaserede dosisregime i tabellen herover, begyndende 2 uger efter administration af støddosis. Bemærk: Gives som...)
Uplizna® (...som er positive for hepatitis B- overfladeantigen (HBsAg) eller hepatitis B-kerneantistof (HBcAb) pga. risiko for reaktivering af virus. Patienter, som er kroniske bærere af HBV [HBsAg+], skal rådgives af gastroenterolog/hepatolog før opstart af og under behandlingen. Før opstart af inebilizumab skal patienterne evalueres for aktiv tuberkulose og testes for latent infektion. Ved aktiv tuberkulose eller ved positiv test for tuberkulose ved screening skal der rådføres med speciallæge i infektionssygdomme før behandling med inebilizumab iværksættes. Progressiv multifokal leukoencefalopati (PML), forårsaget af John Cunningham virus (JCV), forekommer typisk hos patienter med komprommiteret immunforsvar. JCV-infektion, der fører til PML, er blevet observeret hos patienter behandlet med andre B-celle-depleterende antistoffer. Læger bør være opmærksomme på kliniske symptomer eller fund på MR-scanninger, som kan være tegn på PML, og som kan være synlige før kliniske tegn eller symptomer. Typiske symptomer forbundet med PML er mangeartede, progredierer i løbet af dage til uger og omfatter progressiv svaghed i den ene side af kroppen eller klodsede bevægelser i arme og ben, synsforstyrrelse og ændret tankemåde, hukommelse og orientering, som kan føre til forvirring og personlighedsændringer. Ved det første tegn eller symptom, som...)
Uptravi (...emt i ≥ 3 dage, skal behandlingen med selexipag genoptages med en lavere dosis og efterfølge...)
Usymro® (...ca. 6 mg/kg legemsvægt. Administreres som i.v. infusion over mindst 1 time. Herefter fortsættes fra uge 8 med 90 mg som s.c. injektion hver 12. uge. Bemærk: ...)
Uvadex (... efter 8 behandlinger kan behandlingen udvides til 2 dage i træk hver 2. uge i de efterfølgende 3 mdr. Respons fastsættes efter hudscore, se produktresume . Bemærk : Til ekstrakor...)
Vabysmo® (...skal behandlingsintervallet justeres i overensstemmelse hermed. Behandlingsintervaller, som er kortere end 4 uger mellem injektionerne, er ikke blevet undersøgt. RVO 6 mg (0,05 ml...)
Vafseo® (...d ESA bør vadadustat genoptages ved den tidligere dosis eller en dosis højere med efterfølgende titrering, se retningslinjer for dosistitrering i tabel 1. Dosistitrering Hæmoglobi...)
Valcyte® (...ra legemsoverflade, højde, legemsvægt og GFR. Se produktresumé . Oral opløsning: De medfølgende sprøjter er inddelt i milliliter. En dosis på 50 mg svarer til 1 ml brugsfærdig ora...)
Valganciclovir "Accord" (...somhed over for aciclovir eller penciclovir henholdsvis tilsvarende prodrugs valaciclovir eller famciclovir. Patienter med tidligere eller aktuel cytopeni og til patienter i potentiel knoglemarvstoksisk behandling, herunder: kemoterapi strålebehandling. Valganciclovir må betragtes som...)
Valganciclovir "Medical Valley" (...somhed over for aciclovir eller penciclovir henholdsvis tilsvarende prodrugs valaciclovir eller famciclovir. Patienter med tidligere eller aktuel cytopeni og til patienter i potentiel knoglemarvstoksisk behandling, herunder: kemoterapi strålebehandling. Valganciclovir må betragtes som...)
Valganciclovir "Sandoz" (...somhed over for aciclovir eller penciclovir henholdsvis tilsvarende prodrugs valaciclovir eller famciclovir. Patienter med tidligere eller aktuel cytopeni og til patienter i potentiel knoglemarvstoksisk behandling, herunder: kemoterapi strålebehandling. Valganciclovir må betragtes som...)
Valproat "Life Medical" (...Valproat hæmmer eliminationen af phenobarbital, primidon og lamotrigin formentlig ved enzymhæmning, hvor...)
Valsartan "Krka" (... børn og unge med hypertension. Der er indberettet intestinalt angioødem, med symptomer som mavesmerter, kvalme, opkastning og diarré der forsvandt efter seponering af angiotensin...)
Valsartan "Nordic Prime" (... børn og unge med hypertension. Der er indberettet intestinalt angioødem, med symptomer som mavesmerter, kvalme, opkastning og diarré der forsvandt efter seponering af angiotensin...)
Valsartan/Hydrochlorothiazide "Krka", komb. (...som mavesmerter, kvalme, opkastning og diarré der forsvandt efter seponering af angiotensin II-receptorantagonister. Hydrochlorthiazid Alvorlig koronar eller cerebral arteriosklerose. Arthritis urica. Regelmæssig kontrol af elektrolytbalancen tilrådes. Diabetes, da hydrochlorthiazid kan øge fasteblodsukker og nedsætte glucosetolerancen. Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhed for antibakterielle sulfonamider, fx sulfamethizol, sulfamethoxazol og sulfasalazin, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Sulfonamid-afledte lægemidler som...)
Valsartan/hydroklortiazid "Jubilant", komb. (...som mavesmerter, kvalme, opkastning og diarré der forsvandt efter seponering af angiotensin II-receptorantagonister. Hydrochlorthiazid Alvorlig koronar eller cerebral arteriosklerose. Arthritis urica. Regelmæssig kontrol af elektrolytbalancen tilrådes. Diabetes, da hydrochlorthiazid kan øge fasteblodsukker og nedsætte glucosetolerancen. Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhed for antibakterielle sulfonamider, fx sulfamethizol, sulfamethoxazol og sulfasalazin, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Sulfonamid-afledte lægemidler som...)
Valsartore Comp, komb. (...som mavesmerter, kvalme, opkastning og diarré der forsvandt efter seponering af angiotensin II-receptorantagonist (ARB). Hydrochlorthiazid Alvorlig koronar eller cerebral arteriosklerose. Arthritis urica. Regelmæssig kontrol af elektrolytbalancen tilrådes. Diabetes, da hydrochlorthiazid kan øge fasteblodsukker og nedsætte glucosetolerancen. Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhed for antibakterielle sulfonamider, fx sulfamethizol, sulfamethoxazol og sulfasalazin, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Sulfonamid-afledte lægemidler som...)
Vamin® 14 g N/l Elektrolytfri, komb. (Indgår i kroppens pulje af frie aminosyrer og alle efterfølgende metaboliske processer på samme måde som aminosyrer fra føden.)
Vamin® 18 g N/l Elektrolytfri, komb. (Indgår i kroppens pulje af frie aminosyrer og alle efterfølgende metaboliske processer på samme måde som aminosyrer fra føden.)
Vaminolac®, komb. (Indgår i kroppens pulje af frie aminosyrer og alle efterfølgende metaboliske processer på samme måde som aminosyrer fra føden.)
Vancomycin "hameln" (... den kliniske situation og respons på behandling, og den kan variere fra daglig måling, som kan være nødvendig hos nogle hæmodynamisk ustabile patienter, til mindst én ugentlig må...)
VANFLYTA® (Man må ikke tage en ekstra dosis. Ved glemt dosis eller ved opkastning tages den efterfølgende dosis til planlagt tid.)
Varilrix® (...somfølge af mulig tilstedeværelse af varicella zoster virus-antistoffer. Personer i immunsuppressiv behandling. Varilrix kan gives samtidigt med andre vacciner, men der bør anvendes separate injektionssteder. Immunkompromitterede patienter, for hvem der ikke er kontraindikation mod vaccination, kan ikke udvikle normal immunitet og bør overvåges for senere udvikling af mæslinger, fåresyge, røde hunde eller skoldkopper efter kontakt med disse sygdomme. Hvis et barn skal vaccineres både mod MFR (morbilli, parotitis, rubella) og variceller, bør vaccinerne gives med et interval på mindst en måned, hvis de ikke gives samtidig. Pga. smitterisiko bør vaccinerede i 6 uger undgå kontakt med modtagelige personer i høj risiko for alvorlige forløb af skoldkopper (immundefekte patienter, gravide og nyfødte børn af mødre, der ikke har haft skoldkopper). Vaccination kan overvejes hos patienter med visse immundefekter, hvor fordelene opvejer risikoen ved vaccination (fx asymptomatiske HIV-inficerede patienter, patienter med selektive IgG-subklasse mangler, medfødt neutropeni, kronisk granulomatøs sygdom og komplement-defekter). For at undgå falsk negative resultater ved tuberkulintest skal testen foretages før, samtidig med eller tidligst 6 uger efter vaccinationen, da levende virale vacciner kan forårsage en midlertidig svækkelse af hudens følsom...)
Vaxchora® (...ligger ingen data. Beskyttelse Giver ikke 100 % beskyttelse. Vaccinerede personer skal følge rådgivning om hygiejne og udvise forsigtighed ifb. med indtagelse af føde og vand i ko...)
Vaxneuvance®, komb. (...som i 6-ugers alderen, efterfulgt af 2. dosis 8 uger senere. Det anbefales, at give den 3. dosis (boosterdosis) i alderen 11-15 måneder. Primær serie med 3 doser efterfulgt af en boosterdosis Der kan gives et vaccinationsregime bestående af 4 doser hver på 0,5 ml. Den primære serie består af 3 doser, hvor 1. dosis gives så tidligt, som i 6-ugers alderen og med et interval på 4 til 8 uger mellem doserne i den primære serie. Det anbefales, at give den 4. dosis (boosterdosis) i alderen 11-15 måneder og mindst 2 måneder efter den 3. dosis. Spædbørn, præmature (født < 37. svangerskabsuge) Det anbefalede vaccinationsregime består af en primær serie med 3 doser, efterfulgt af en 4. dosis (boosterdosis), hver på 0,5 ml, som i henhold til doseringen i den primære serie med 3 doser efterfulgt af en boosterdosis (se produktresuméet for yderligere information). Tidligere vaccination med en anden konjugeret pneumokokvaccine Spædbørn og børn, som har påbegyndt vaccination med en anden konjugeret pneumokokvaccine, kan skifte til Vaxneuvance på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af vaccinationsplanen (se produktresuméet for yderligere information). Catch-up-vaccinationsplan for børn ≥ 7 måneder til 18 år Spædbørn ≥ 7 måneder til < 12 måneder, som ikke er vaccinerede 3 doser, hver på 0,5 ml, hvor de første 2 doser gives med mindst 4 ugers mellemrum. Det anbefales at give en 3. dosis (boosterdosis) efter 12-måneders alderen med et interval på mindst 2 måneder fra 2. dosis. Børn ≥ 12 måneder til 2 år, som ikke er vaccinerede 2 doser, hver på 0,5 ml, med et interval på 2 måneder mellem doserne. Børn og unge i alderen 2 år til < 18 år, som ikke er vaccinerede eller ikke er færdigvaccinerede 1 dosis (0,5 ml). Hvis der tidligere er givet en konjugeret pneumokokvaccine, skal der gå mindst 2 måneder før indgivelse. Vaccinationsplan for ≥ 18 år Voksne ≥ 18 år 1 dosis (0,5 ml). Behovet for revaccination med en efterfølgende dosis er ikke fastlagt. Voksne med immunkompetente sygdomme 1 dosis á 0,5 ml i.m. til personer med en eller flere underliggende sygdomme, som...)
Vegzelma® (...som i.v. infusion 1 gang hver 14. dag eller 7,5 mg/kg eller 15 mg/kg legemsvægt som i.v. infusion hver 3. uge. Metastatisk brystkræft Voksne. 10 mg/kg legemsvægt som i.v. infusion hver 14. dag eller 15 mg/kg legemsvægt som i.v. infusion hver 3. uge. Ikke-småcellet lungecancer Voksne. 7,5 mg/kg eller 15 mg/kg legemsvægt som i.v. infusion hver 3. uge. Renalcellekarcinom Voksne. 10 mg/kg legemsvægt som i.v. infusion hver 14. dag. Ovariecancer, tubacancer og peritonealcancer Platinfølsom sygdom Voksne. 15 mg/kg legemsvægt som i.v. infusion hver 3. uge. Recidiverende sygdom behandles i 6-10 behandlingsserier (carboplatin og gemcitabin) / 6-8 behandlingsserier (carboplatin og paclitaxel) efterfulgt af bevacizumab som monoterapi indtil sygdomsprogression. Platinresistent sygdom Voksne. 10 mg/kg legemsvægt som i.v. infusion hver 2. uge. (Ved kombination med topotecan dog 15 mg/kg hver 3. uge). Behandlingen fortsættes til sygdomsprogression eller uacceptabel toksicitet. Cervixcancer Voksne. 15 mg/kg legemsvægt som...)
Velcade - Udgået: 02-02-2026 (...e behandlingscyklus ved moderat til stærkt nedsat leverfunktion (Child-Pugh B-C). Efterfølge...)
Veltassa® (... afdelt pulver opblandes i vand eller andre væsker og indtages inden for 1 time, se medfølgende indlægsseddel. Kan tages med eller uden mad. Skal tages med mindst 3 timers interva...)
Venclyxto (... 900 mg på 1. eller 2. dag. På dag 8 og 15 i cyklus 1 samt på 1. dag i hver af de efterfølgende 28-dages-cykli gives 1.000 mg, I alt 6 cykli. Start 5-ugers-dosistitreringsplan for...)
Venlafaxin "Bluefish" (...ller seponering bør overvejes ved vedvarende forhøjet blodtryk . Kramper SNRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Forsigtighed ved kramper i anamnesen. ...)
Venlafaxin "Krka" (...ller seponering bør overvejes ved vedvarende forhøjet blodtryk . Kramper SNRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Forsigtighed ved kramper i anamnesen. ...)
Venlafaxin "Medical Valley" (...ller seponering bør overvejes ved vedvarende forhøjet blodtryk . Kramper SNRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Forsigtighed ved kramper i anamnesen. ...)
Venlafaxin "Nordic Prime" (...ller seponering bør overvejes ved vedvarende forhøjet blodtryk . Kramper SNRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Forsigtighed ved kramper i anamnesen. ...)
Venlafaxin "Orion" (...ller seponering bør overvejes ved vedvarende forhøjet blodtryk . Kramper SNRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Forsigtighed ved kramper i anamnesen. ...)
Venlafaxin "Sandoz" (...ller seponering bør overvejes ved vedvarende forhøjet blodtryk . Kramper SNRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Forsigtighed ved kramper i anamnesen. ...)
Venlafaxin "Teva" (...ller seponering bør overvejes ved vedvarende forhøjet blodtryk . Kramper SNRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Forsigtighed ved kramper i anamnesen. ...)
Venofer (...tilslutning til intravenøs jernbehandling under graviditeten - formentlig somfølge af en hypersensitivitetsreaktion hos moder. EMA har vurderet, at anvendel...)
Ventavis (...på 5 mikrog. er indiceret, skal der igen startes med doseringsintervaller på 3-4 timer, som efterfølgende kan afkortes i overensstemmelse med den enkelte patients tolerabilitet ov...)
Ventizolve (...Der er seks trin, som altid skal følges, når du skal give en næsespray mod overdosis: 1: Ring 1-1-2 2: Sørg f...)
Veoza® (...somotoriske symptomer associeret med menopause samt oplever alvorlige eller uacceptable bivirkninger på behandling med hormonterapi. eller Har kontraindikation for behandling med hormonterapi såsom...)
Vepesid® (Hæmmer enzymet topoisomerase II. Bevirker enkeltstrengbrud på DNA og blokerer DNA-reparationen. Dette medfører hæmning af celledelingen og efterfølgende celledød.)
Veraloc® (...som clarithromycin og erythromycin bør undgås. En farmako-epidemiologisk undersøgelse fandt en signifikant øget risiko for pludselig hjertedød ved samtidig indtagelse af erythromycin. Kraftige induktorer, som fx rifampicin og naturlægemidler indeholdende perikon, kan nedsætte plasmakoncentrationen af verapamil betydeligt, og samtidig behandling bør undgås. Andre inhibitorer af CYP3A4 kan øge plasmakoncentrationen af verapamil, mens induktorer tilsvarende kan nedsætte plasmakoncentrationen af verapamil, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Samtidig behandling med simvastatin bør undgås, da verapamil kan medføre en stigning i AUC for simvastatin med en faktor 3 pga. hæmning af P-glykoprotein i tarmen. Samtidig behandling med metformin kan nedsætte virkningen af metformin. Verapamil øger AUC for ivabradin 2-3 gange og medfører yderligere reduktion af hjertefrekvens. Samtidig anvendelse af ivabradin er kontraindiceret. Ved samtidig behandling med dabigatranetexilat steg C max og AUC af dabigatranetexilat med hhv. 180 % og 150 %. Dosis af dabigatranetexilat bør nedsættes. Interaktionen kan minimeres ved at give verapamil minimum 2 timer efter dabigatran. Verapamil kan øge absorptionen og dermed koncentrationen af andre DOAKs, da disse er P-glykoproteinsubstater. Dosisreduktion af DOAK kan være nødvendigt. Samtidig behandling med colchicin kan medføre akkumulation af colchicin og risiko for colchicininduceret neuropati. Dosis af colchicin skal nedsættes. Verapamil kan desuden øge biotilgængeligheden af ciclosporin og midazolam og medføre neurotoksiske- og kardiovaskulære bivirkninger ved kombination med lithium. Verapamil hæmmer den renale elimination af digoxin og kan øge plasma-digoxin med op mod 50 %. Verapamil hæmmer den hepatiske omsætning af carbamazepin, hvilket kan resultere i toksiske koncentrationer af carbamazepin. Plasmakoncentration af carbamazepin bør følges. Verapamil nedsætter clearance og forøger T½ af theophyllin med 20 til 30 %, øger AUC af risperidon og af buspiron 3-4 gange, dosiskorrektion er nødvendigt. Kombinationen af visse β-blokkere (metoprolol og propranolol) og verapamil virker i en vis udstrækning synergistisk, og doseringen må være forsigtig under kontrol af blodtryk og hjertefrekvens. Efter ophør med samtidig phenytoin kan der ses stigning i plasmakoncentration af verapamil muligvis pga. enzyminduktion i leveren. Verapamil og everolimus øger hinandens virkning, og dosisreduktion af begge stoffer kan være nødvendigt. Dette gælder muligvis også sirolimus og tacrolimus. Øget koncentration af doxorubicin er set ved samtidig behandling. Samtidig indtagelse af større mængder (herunder som...)
Veramacor (...som clarithromycin og erythromycin bør undgås. En farmako-epidemiologisk undersøgelse fandt en signifikant øget risiko for pludselig hjertedød ved samtidig indtagelse af erythromycin. Kraftige induktorer, som fx rifampicin og naturlægemidler indeholdende perikon, kan nedsætte plasmakoncentrationen af verapamil betydeligt, og samtidig behandling bør undgås. Andre inhibitorer af CYP3A4 kan øge plasmakoncentrationen af verapamil, mens induktorer tilsvarende kan nedsætte plasmakoncentrationen af verapamil, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Samtidig behandling med simvastatin bør undgås, da verapamil kan medføre en stigning i AUC for simvastatin med en faktor 3 pga. hæmning af P-glykoprotein i tarmen. Samtidig behandling med metformin kan nedsætte virkningen af metformin. Verapamil øger AUC for ivabradin 2-3 gange og medfører yderligere reduktion af hjertefrekvens. Samtidig anvendelse af ivabradin er kontraindiceret. Ved samtidig behandling med dabigatranetexilat steg C max og AUC af dabigatranetexilat med hhv. 180 % og 150 %. Dosis af dabigatranetexilat bør nedsættes. Interaktionen kan minimeres ved at give verapamil minimum 2 timer efter dabigatran. Verapamil kan øge absorptionen og dermed koncentrationen af andre DOAKs, da disse er P-glykoproteinsubstater. Dosisreduktion af DOAK kan være nødvendigt. Samtidig behandling med colchicin kan medføre akkumulation af colchicin og risiko for colchicininduceret neuropati. Dosis af colchicin skal nedsættes. Verapamil kan desuden øge biotilgængeligheden af ciclosporin og midazolam og medføre neurotoksiske- og kardiovaskulære bivirkninger ved kombination med lithium. Verapamil hæmmer den renale elimination af digoxin og kan øge plasma-digoxin med op mod 50 %. Verapamil hæmmer den hepatiske omsætning af carbamazepin, hvilket kan resultere i toksiske koncentrationer af carbamazepin. Plasmakoncentration af carbamazepin bør følges. Verapamil nedsætter clearance og forøger T½ af theophyllin med 20 til 30 %, øger AUC af risperidon og af buspiron 3-4 gange, dosiskorrektion er nødvendigt. Kombinationen af visse β-blokkere (metoprolol og propranolol) og verapamil virker i en vis udstrækning synergistisk, og doseringen må være forsigtig under kontrol af blodtryk og hjertefrekvens. Efter ophør med samtidig phenytoin kan der ses stigning i plasmakoncentration af verapamil muligvis pga. enzyminduktion i leveren. Verapamil og everolimus øger hinandens virkning, og dosisreduktion af begge stoffer kan være nødvendigt. Dette gælder muligvis også sirolimus og tacrolimus. Øget koncentration af doxorubicin er set ved samtidig behandling. Samtidig indtagelse af større mængder (herunder som...)
Verapamil "2care4" (...som clarithromycin og erythromycin bør undgås. En farmako-epidemiologisk undersøgelse fandt en signifikant øget risiko for pludselig hjertedød ved samtidig indtagelse af erythromycin. Kraftige induktorer, som fx rifampicin og naturlægemidler indeholdende perikon, kan nedsætte plasmakoncentrationen af verapamil betydeligt, og samtidig behandling bør undgås. Andre inhibitorer af CYP3A4 kan øge plasmakoncentrationen af verapamil, mens induktorer tilsvarende kan nedsætte plasmakoncentrationen af verapamil, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Samtidig behandling med simvastatin bør undgås, da verapamil kan medføre en stigning i AUC for simvastatin med en faktor 3 pga. hæmning af P-glykoprotein i tarmen. Samtidig behandling med metformin kan nedsætte virkningen af metformin. Verapamil øger AUC for ivabradin 2-3 gange og medfører yderligere reduktion af hjertefrekvens. Samtidig anvendelse af ivabradin er kontraindiceret. Ved samtidig behandling med dabigatranetexilat steg C max og AUC af dabigatranetexilat med hhv. 180 % og 150 %. Dosis af dabigatranetexilat bør nedsættes. Interaktionen kan minimeres ved at give verapamil minimum 2 timer efter dabigatran. Verapamil kan øge absorptionen og dermed koncentrationen af andre DOAKs, da disse er P-glykoproteinsubstater. Dosisreduktion af DOAK kan være nødvendigt. Samtidig behandling med colchicin kan medføre akkumulation af colchicin og risiko for colchicininduceret neuropati. Dosis af colchicin skal nedsættes. Verapamil kan desuden øge biotilgængeligheden af ciclosporin og midazolam og medføre neurotoksiske- og kardiovaskulære bivirkninger ved kombination med lithium. Verapamil hæmmer den renale elimination af digoxin og kan øge plasma-digoxin med op mod 50 %. Verapamil hæmmer den hepatiske omsætning af carbamazepin, hvilket kan resultere i toksiske koncentrationer af carbamazepin. Plasmakoncentration af carbamazepin bør følges. Verapamil nedsætter clearance og forøger T½ af theophyllin med 20 til 30 %, øger AUC af risperidon og af buspiron 3-4 gange, dosiskorrektion er nødvendigt. Kombinationen af visse β-blokkere (metoprolol og propranolol) og verapamil virker i en vis udstrækning synergistisk, og doseringen må være forsigtig under kontrol af blodtryk og hjertefrekvens. Efter ophør med samtidig phenytoin kan der ses stigning i plasmakoncentration af verapamil muligvis pga. enzyminduktion i leveren. Verapamil og everolimus øger hinandens virkning, og dosisreduktion af begge stoffer kan være nødvendigt. Dette gælder muligvis også sirolimus og tacrolimus. Øget koncentration af doxorubicin er set ved samtidig behandling. Samtidig indtagelse af større mængder (herunder som...)
Verapamil "Epione Medicine" (...som clarithromycin og erythromycin bør undgås. En farmako-epidemiologisk undersøgelse fandt en signifikant øget risiko for pludselig hjertedød ved samtidig indtagelse af erythromycin. Kraftige induktorer, som fx rifampicin og naturlægemidler indeholdende perikon, kan nedsætte plasmakoncentrationen af verapamil betydeligt, og samtidig behandling bør undgås. Andre inhibitorer af CYP3A4 kan øge plasmakoncentrationen af verapamil, mens induktorer tilsvarende kan nedsætte plasmakoncentrationen af verapamil, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Samtidig behandling med simvastatin bør undgås, da verapamil kan medføre en stigning i AUC for simvastatin med en faktor 3 pga. hæmning af P-glykoprotein i tarmen. Samtidig behandling med metformin kan nedsætte virkningen af metformin. Verapamil øger AUC for ivabradin 2-3 gange og medfører yderligere reduktion af hjertefrekvens. Samtidig anvendelse af ivabradin er kontraindiceret. Ved samtidig behandling med dabigatranetexilat steg C max og AUC af dabigatranetexilat med hhv. 180 % og 150 %. Dosis af dabigatranetexilat bør nedsættes. Interaktionen kan minimeres ved at give verapamil minimum 2 timer efter dabigatran. Verapamil kan øge absorptionen og dermed koncentrationen af andre DOAKs, da disse er P-glykoproteinsubstater. Dosisreduktion af DOAK kan være nødvendigt. Samtidig behandling med colchicin kan medføre akkumulation af colchicin og risiko for colchicininduceret neuropati. Dosis af colchicin skal nedsættes. Verapamil kan desuden øge biotilgængeligheden af ciclosporin og midazolam og medføre neurotoksiske- og kardiovaskulære bivirkninger ved kombination med lithium. Verapamil hæmmer den renale elimination af digoxin og kan øge plasma-digoxin med op mod 50 %. Verapamil hæmmer den hepatiske omsætning af carbamazepin, hvilket kan resultere i toksiske koncentrationer af carbamazepin. Plasmakoncentration af carbamazepin bør følges. Verapamil nedsætter clearance og forøger T½ af theophyllin med 20 til 30 %, øger AUC af risperidon og af buspiron 3-4 gange, dosiskorrektion er nødvendigt. Kombinationen af visse β-blokkere (metoprolol og propranolol) og verapamil virker i en vis udstrækning synergistisk, og doseringen må være forsigtig under kontrol af blodtryk og hjertefrekvens. Efter ophør med samtidig phenytoin kan der ses stigning i plasmakoncentration af verapamil muligvis pga. enzyminduktion i leveren. Verapamil og everolimus øger hinandens virkning, og dosisreduktion af begge stoffer kan være nødvendigt. Dette gælder muligvis også sirolimus og tacrolimus. Øget koncentration af doxorubicin er set ved samtidig behandling. Samtidig indtagelse af større mængder (herunder som...)
Verapamil "HEXAL" (...som clarithromycin og erythromycin bør undgås. En farmako-epidemiologisk undersøgelse fandt en signifikant øget risiko for pludselig hjertedød ved samtidig indtagelse af erythromycin. Kraftige induktorer, som fx rifampicin og naturlægemidler indeholdende perikon, kan nedsætte plasmakoncentrationen af verapamil betydeligt, og samtidig behandling bør undgås. Andre inhibitorer af CYP3A4 kan øge plasmakoncentrationen af verapamil, mens induktorer tilsvarende kan nedsætte plasmakoncentrationen af verapamil, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Samtidig behandling med simvastatin bør undgås, da verapamil kan medføre en stigning i AUC for simvastatin med en faktor 3 pga. hæmning af P-glykoprotein i tarmen. Samtidig behandling med metformin kan nedsætte virkningen af metformin. Verapamil øger AUC for ivabradin 2-3 gange og medfører yderligere reduktion af hjertefrekvens. Samtidig anvendelse af ivabradin er kontraindiceret. Ved samtidig behandling med dabigatranetexilat steg C max og AUC af dabigatranetexilat med hhv. 180 % og 150 %. Dosis af dabigatranetexilat bør nedsættes. Interaktionen kan minimeres ved at give verapamil minimum 2 timer efter dabigatran. Verapamil kan øge absorptionen og dermed koncentrationen af andre DOAKs, da disse er P-glykoproteinsubstater. Dosisreduktion af DOAK kan være nødvendigt. Samtidig behandling med colchicin kan medføre akkumulation af colchicin og risiko for colchicininduceret neuropati. Dosis af colchicin skal nedsættes. Verapamil kan desuden øge biotilgængeligheden af ciclosporin og midazolam og medføre neurotoksiske- og kardiovaskulære bivirkninger ved kombination med lithium. Verapamil hæmmer den renale elimination af digoxin og kan øge plasma-digoxin med op mod 50 %. Verapamil hæmmer den hepatiske omsætning af carbamazepin, hvilket kan resultere i toksiske koncentrationer af carbamazepin. Plasmakoncentration af carbamazepin bør følges. Verapamil nedsætter clearance og forøger T½ af theophyllin med 20 til 30 %, øger AUC af risperidon og af buspiron 3-4 gange, dosiskorrektion er nødvendigt. Kombinationen af visse β-blokkere (metoprolol og propranolol) og verapamil virker i en vis udstrækning synergistisk, og doseringen må være forsigtig under kontrol af blodtryk og hjertefrekvens. Efter ophør med samtidig phenytoin kan der ses stigning i plasmakoncentration af verapamil muligvis pga. enzyminduktion i leveren. Verapamil og everolimus øger hinandens virkning, og dosisreduktion af begge stoffer kan være nødvendigt. Dette gælder muligvis også sirolimus og tacrolimus. Øget koncentration af doxorubicin er set ved samtidig behandling. Samtidig indtagelse af større mængder (herunder som...)
Verapamil "Nordic Prime" (...som clarithromycin og erythromycin bør undgås. En farmako-epidemiologisk undersøgelse fandt en signifikant øget risiko for pludselig hjertedød ved samtidig indtagelse af erythromycin. Kraftige induktorer, som fx rifampicin og naturlægemidler indeholdende perikon, kan nedsætte plasmakoncentrationen af verapamil betydeligt, og samtidig behandling bør undgås. Andre inhibitorer af CYP3A4 kan øge plasmakoncentrationen af verapamil, mens induktorer tilsvarende kan nedsætte plasmakoncentrationen af verapamil, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Samtidig behandling med simvastatin bør undgås, da verapamil kan medføre en stigning i AUC for simvastatin med en faktor 3 pga. hæmning af P-glykoprotein i tarmen. Samtidig behandling med metformin kan nedsætte virkningen af metformin. Verapamil øger AUC for ivabradin 2-3 gange og medfører yderligere reduktion af hjertefrekvens. Samtidig anvendelse af ivabradin er kontraindiceret. Ved samtidig behandling med dabigatranetexilat steg C max og AUC af dabigatranetexilat med hhv. 180 % og 150 %. Dosis af dabigatranetexilat bør nedsættes. Interaktionen kan minimeres ved at give verapamil minimum 2 timer efter dabigatran. Verapamil kan øge absorptionen og dermed koncentrationen af andre DOAKs, da disse er P-glykoproteinsubstater. Dosisreduktion af DOAK kan være nødvendigt. Samtidig behandling med colchicin kan medføre akkumulation af colchicin og risiko for colchicininduceret neuropati. Dosis af colchicin skal nedsættes. Verapamil kan desuden øge biotilgængeligheden af ciclosporin og midazolam og medføre neurotoksiske- og kardiovaskulære bivirkninger ved kombination med lithium. Verapamil hæmmer den renale elimination af digoxin og kan øge plasma-digoxin med op mod 50 %. Verapamil hæmmer den hepatiske omsætning af carbamazepin, hvilket kan resultere i toksiske koncentrationer af carbamazepin. Plasmakoncentration af carbamazepin bør følges. Verapamil nedsætter clearance og forøger T½ af theophyllin med 20 til 30 %, øger AUC af risperidon og af buspiron 3-4 gange, dosiskorrektion er nødvendigt. Kombinationen af visse β-blokkere (metoprolol og propranolol) og verapamil virker i en vis udstrækning synergistisk, og doseringen må være forsigtig under kontrol af blodtryk og hjertefrekvens. Efter ophør med samtidig phenytoin kan der ses stigning i plasmakoncentration af verapamil muligvis pga. enzyminduktion i leveren. Verapamil og everolimus øger hinandens virkning, og dosisreduktion af begge stoffer kan være nødvendigt. Dette gælder muligvis også sirolimus og tacrolimus. Øget koncentration af doxorubicin er set ved samtidig behandling. Samtidig indtagelse af større mængder (herunder som...)
Verapamilhydrochlorid "2care4" (...som clarithromycin og erythromycin bør undgås. En farmako-epidemiologisk undersøgelse fandt en signifikant øget risiko for pludselig hjertedød ved samtidig indtagelse af erythromycin. Kraftige induktorer, som fx rifampicin og naturlægemidler indeholdende perikon, kan nedsætte plasmakoncentrationen af verapamil betydeligt, og samtidig behandling bør undgås. Andre inhibitorer af CYP3A4 kan øge plasmakoncentrationen af verapamil, mens induktorer tilsvarende kan nedsætte plasmakoncentrationen af verapamil, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Samtidig behandling med simvastatin bør undgås, da verapamil kan medføre en stigning i AUC for simvastatin med en faktor 3 pga. hæmning af P-glykoprotein i tarmen. Samtidig behandling med metformin kan nedsætte virkningen af metformin. Verapamil øger AUC for ivabradin 2-3 gange og medfører yderligere reduktion af hjertefrekvens. Samtidig anvendelse af ivabradin er kontraindiceret. Ved samtidig behandling med dabigatranetexilat steg C max og AUC af dabigatranetexilat med hhv. 180 % og 150 %. Dosis af dabigatranetexilat bør nedsættes. Interaktionen kan minimeres ved at give verapamil minimum 2 timer efter dabigatran. Verapamil kan øge absorptionen og dermed koncentrationen af andre DOAKs, da disse er P-glykoproteinsubstater. Dosisreduktion af DOAK kan være nødvendigt. Samtidig behandling med colchicin kan medføre akkumulation af colchicin og risiko for colchicininduceret neuropati. Dosis af colchicin skal nedsættes. Verapamil kan desuden øge biotilgængeligheden af ciclosporin og midazolam og medføre neurotoksiske- og kardiovaskulære bivirkninger ved kombination med lithium. Verapamil hæmmer den renale elimination af digoxin og kan øge plasma-digoxin med op mod 50 %. Verapamil hæmmer den hepatiske omsætning af carbamazepin, hvilket kan resultere i toksiske koncentrationer af carbamazepin. Plasmakoncentration af carbamazepin bør følges. Verapamil nedsætter clearance og forøger T½ af theophyllin med 20 til 30 %, øger AUC af risperidon og af buspiron 3-4 gange, dosiskorrektion er nødvendigt. Kombinationen af visse β-blokkere (metoprolol og propranolol) og verapamil virker i en vis udstrækning synergistisk, og doseringen må være forsigtig under kontrol af blodtryk og hjertefrekvens. Efter ophør med samtidig phenytoin kan der ses stigning i plasmakoncentration af verapamil muligvis pga. enzyminduktion i leveren. Verapamil og everolimus øger hinandens virkning, og dosisreduktion af begge stoffer kan være nødvendigt. Dette gælder muligvis også sirolimus og tacrolimus. Øget koncentration af doxorubicin er set ved samtidig behandling. Samtidig indtagelse af større mængder (herunder som...)
Verdye (...Udskillelsen af indocyaningrønt kan ændres af lægemidler, som forstyrrer leverfunktionen. Probenecid og nogle af dets metabolitter kan udskilles i ga...)
Vesiculture (...res i.v., s.c. eller i.m. Instillationsteknik Via urethra indføres et kateter i blæren, som tømmes fuldstændigt. Posen med den tilberedte blæreskyllevæske forbindes til kateteret,...)
Vfend® (...UC øges ca. 50 %), midazolam, NSAID, omeprazol (AUC øges 280 %), fosfodiesterasehæmmere som sildenafil og tadalafil, rifabutin (AUC øges ca. 300 %), simvastatin, og tacrolimus (AU...)
Vibeden® (...ilskud ved behandling af perniciøs anæmi og vitamin B 12 -mangeltilstande somfølge af indgreb på mave-tarm-kanalen eller malabsorption fra mave-tarm-kanalen...)
Vibradox® (...Enkelttilskud vil normalt kunne imødekommes i følgende tilfælde: Ved behandling af svær acne, hvor anden behandling ikke har haft tilstræk...)
Vinelle (...endelse af supplerende barrieremetode bør overvejes ved samtidig behandling og de efterfølgende 28 dage. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . CYP3A4-hæmm...)
VitaCare Modigen (...følgende farmaka er kontraindiceret Orale antikoagulantia. Proteasehæmmere og non-nukleosid reverse transskriptasehæmmere. Immunsupprimerende farmaka (ciclosporin, everolimus, sirolimus og tacrolimus). Samtidig behandling med følgende farmaka bør undgås Digoxin Ivabradin Calciumantagonister, fx verapamil og nifedipin Orale kontraceptiva Azolsvampemidler Cytostatika (imatinib, irinotecan) Methadon Antiepileptika (carbamazepin, phenobarbital, phenytoin) Theophyllin. Samtidig behandling med følge...)
Vitaros (...somatisk anamnese, herunder diskussion af evt. uhensigtsmæssigt alkohol- og tobaksforbrug samt evt. medicinomlægning . Endvidere forudsættes det, at erektil dysfunktion er udredt såvel urologisk som...)
VITRAKVI® (...e eller enteralt vha. nasogastrisk sonde, se produktresumé . Behandlingspause med efterfølgende dosisreduktion eller evt. seponering kan være nødvendig pga. bivirkninger, se produ...)
Vivelle Dot® (...Maksimal plasmakoncentration efter ca. 8 timer, og de efterfølgende ca. 4 døgn holdes koncentrationen relativt konstant. Metaboliseres i leveren. Udski...)
Vivotif® (...phthalater er mistænkt for reproduktionstoksiske effekter. Se i produktresumé eller medfølgende indlægsseddel, om vaccinen indeholder phthalater. Se også generelt afsnit om Gravid...)
Vocabria® (...som en risikofaktor for virologisk svigt eller resistens ved skift til cabotegravir og rilpivirin). Svære kutane bivirkninger ('SCAR) Der er rapporteret svære kutane bivirkninger, Stevens-Johnsons syndrom (SJS) og toksisk epidermal nekrolyse (TEN), som kan være livstruende eller dødeligt (hyppigheden er meget sjældent). På ordinationstidspunktet skal der informeres om tegn og symptomer og overvåges nøje for hudreaktioner. Hvis der opstår tegn og symptomer, der tyder på disse reaktioner, skal cabotegravir straks seponeres og en alternativ behandling overvejes (alt efter behov). Hvis der er udviklet en alvorlig reaktion som...)
Vokanamet, komb. (...e af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-bl...)
Voriconazole "Accord" (...UC øges ca. 50 %), midazolam, NSAID, omeprazol (AUC øges 280 %), fosfodiesterasehæmmere som sildenafil og tadalafil, rifabutin (AUC øges ca. 300 %), simvastatin, og tacrolimus (AU...)
Voriconazole "Hameln" (...UC øges ca. 50 %), midazolam, NSAID, omeprazol (AUC øges 280 %), fosfodiesterasehæmmere som sildenafil og tadalafil, rifabutin (AUC øges ca. 300 %), simvastatin, og tacrolimus (AU...)
Voriconazole "Sandoz" (...UC øges ca. 50 %), midazolam, NSAID, omeprazol (AUC øges 280 %), fosfodiesterasehæmmere som sildenafil og tadalafil, rifabutin (AUC øges ca. 300 %), simvastatin, og tacrolimus (AU...)
Voydeya® (... skal dosis nedtrappes over en 6-dages periode indtil fuldstændigt ophør, somfølger: Behandlingsprogram med 100 mg: 100 mg to gange dgl. i 3 dage, efterfulg...)
Vreya®, komb. (...il, makrolider (fx clarithromycin, erythromycin), diltiazem og større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo - se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450...)
Vumerity® (...som reference. Det anbefales, at der udføres re-baseline MR-scanning efter 3-6 måneders behandling. MR-scanning gentages herefter årligt og på klinisk indikation. Forsigtighed under behandlingen: Risici for PML omfatter bl.a. lymfopeni, udtalte fald i CD4+ og især i CD8+ T-celletal samt tidligere immunsuppressiv behandling. Ved det første tegn eller symptom, der tyder på PML, bør diroximelfumarat seponeres. Behandlingen kan genoptages, når lymfocyttallet er normaliseret. Symptomer på PML kan ligne et MS-attak, udvikles i løbet af dage til uger og omfatter progressiv svaghed eller styringsbesvær af en arm eller et ben, af den ene side af kroppen eller af benene, synsforstyrrelser samt ændret tankegang, hukommelse og orientering, hvilket fører til forvirring og personlighedsændringer. Alvorlig, aktiv gastro-intestinal sygdom. Patienter med alvorlig infektion bør ikke starte behandling, før infektionen er overstået. Hvis en patient udvikler en alvorlig infektion, skal det overvejes at seponere behandlingen, og fordele og risici skal revurderes, før behandlingen genoptages. Patienter skal informeres om at rapportere symptomer på infektion til en læge. Lægemiddelinduceret leverskade, herunder forhøjede leverenzymer (≥ 3 øvre normalgrænse og forhøjede niveauer af totalt bilirubin), kan forekomme somfølge...)
Vyxeos Liposomal, komb. (...somal formulering af daunorubicin og cytarabin i fast molforhold 1:5 har in vitro og in vivo vist synergistisk antitumoraktivitet ved AML. Cytarabin Desoxycytidinanalog, som efter in vivo-aktivering intracellulært indbygges i DNA med defekt DNA-syntese til følge. Daunorubicin Hæmmer topoisomeraseenzymer (II), som...)
Wakix (...36 mg dgl. Bemærk: Dosis tages 1 gang dgl. om morgenen i forbindelse med et måltid. Langsom CYP2D6-metaboliseringsevne: Op til 3 gange højere systemisk eksponering er forekommet. ...)
Wegovy® Flextouch® (...som for voksne. Dosis øges over 16 uger til en vedligeholdelsesdosis på 2,4 mg én gang ugentligt eller maksimalt tolereret dosis (se tabel herunder). Efter mindst 4 ugers vedligeholdelsesdosis på 2,4 mg én gang ugentlig kan dosis om nødvendigt øges til 7,2 mg én gang ugentlig hos voksne med BMI ≥ 30 kg/m 2 før behandlingsstart*. Hvis yderligere nedsættelse af vægten udebliver, sænkes dosis igen til 2,4 mg én gang ugentlig. Har patienten ikke opnået et vægttab på mindst 5 % af udgangsvægten efter 12 ugers behandling, bør seponering overvejes. * For 7,2 mg dosis injiceres tre doser a 2,4 mg efter hinanden. Plan for dosisstigning: Dosisstigning Ugentlig dosis Uge 1-4 0,25 mg Uge 5-8 0,5 mg Uge 9-12 1 mg Uge 13-16 1,7 mg Vedligeholdelsesdosis 2,4 mg Vedligeholdelsesdosis** 7,2 mg ** Kan forsøges hos voksne med BMI ≥ 30 kg/m 2 før behandlingsstart. Indgivelse: Injiceres s.c. i maven, lår eller overarm. Injektionsstedet kan ændres. Bemærk: Ugedag for indgivelse af dosis kan om nødvendigt ændres, forudsat tidsintervallet mellem to doser er mindst 3 dage (≥ 72 timer). Når ny doseringsdag er valgt, fortsættes med 1 ugentlig dosering. Ved signifikante gastro-intestinale symptomer skal det overvejes at udskyde dosisstigning eller reducere dosis til den tidligere dosis, indtil symptomerne er blevet bedre. Erfaring savnes vedr. børn og unge < 12 år. Erfaring med behandling af ældre ≥ 75 år er begrænset. Større følsom...)
WEZENLA® (...ca. 6 mg/kg legemsvægt. Administreres som i.v. infusion over mindst 1 time. Herefter fortsættes fra uge 8 med 90 mg som s.c. injektion hver 12. uge. Bemærk: ...)
Winrevair® (...ivin-receptortype, som binder og fjerner overskydende activin-A og andre vækst og differentieringsligander. Somfølge heraf rebalancerer...)
Wyost® (... Osteoklasthæmmende middel til forebyggelse af knoglerelaterede hændelser somfølge...)
Xabogard® (...tilslutning til intravenøs jernbehandling under graviditeten - formentlig somfølge af en hypersensitivitetsreaktion hos moder. EMA har vurderet, at anvendel...)
Xalcom®, komb. (...somfølge af nedsat kammervandsproduktion. Har ingen signifikant sympatomimetisk, direkte myokardinal-nedsættende eller lokalbedøvende (membranstabiliserende) virkning. Virkningen indtræder normalt efter ca. 20 minutter. Maksimal reduktion af det intraokulære tryk opnås efter 1-2 timer, og signifikant trykreduktion opretholdes i 12 timer. Latanoprost Prostaglandin F2-analog. Selektiv prostaglandin FP-receptoragonist, som...)
Xalkori (...styrrelser . Der bør foretages oftalmologisk undersøgelse inden start af behandling, opfølgende inden for 1 måned og derefter hver 3. måned og ved observation af nye visuelle symp...)
Xbryk® (... Osteoklasthæmmende middel til forebyggelse af knoglerelaterede hændelser somfølge...)
Xeljanz (...som blodprop i hjertet eller cerebrovaskulære tilfælde) patienter der ryger eller har røget i længere tid patienter med øget risiko for kræft. Dosis bør reduceres hos patienter med risikofaktorer for blodpropper i lungerne og i dybe vener (venøs tromboemboli, VTE) hvis muligt. Forsigtighed ved kroniske eller tilbagevendende infektioner. Forsigtighed ved ophold i områder med endemiske mykoser. Inden behandlingsstart skal der screenes for latent tuberkulose og for hepatitis B eller C. Vaccination med levende vaccine bør undgås. Lipidparametre bør vurderes ca. 8 uger efter behandlingsstart. Der er observeret frakturer hos patienter behandlet med tofacitinib. Tofacitinib skal derfor anvendes med forsigtighed hos patienter med kendte risikofaktorer for frakturer som...)
Xenical® - Udgået: 02-03-2026 (...Enkelttilskud Ansøgning om enkelttilskud skal som minimum indeholde følgende oplysninger: Patientens BMI. Patientens livstruende, relater...)
Xeplion® (...somhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Patienter med tidligere leukopeni/neutropeni skal monitoreres i de første måneder af behandlingen. Ved tegn på fald i leukocytter bør behandlingen genovervejes. Ved neutrofilocyttal < 1x10 9 /l skal behandlingen seponeres. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Unge Unge bør regelmæssigt kontrolleres i forhold til vækst og seksuel modning (pga. risiko for langvarig hyperprolaktinæmi) samt for ekstrapyramidale symptomer. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksom...)
Xerava (...som-underenheden 30S og dermed forhindre inkorporering af aminosyrerester i elongerende peptidkæder. Resistensmekanisme Følgende MIC-grænseværdier (mindste hæmmende koncentration), er defineret for eravacyclin af EUCAST-komitéen (European Committee on Antimicrobial Susceptibility Testing): Patogen MIC-grænseværdier (µg/ml) Følsom (S ≤) Resistent (R >) Escherichia coli 0,5 0,5 Staphylococcus aureus 0,25 0,25 Enterococcus spp 0,125 0,125 Streptococcus spp. (viridans) 0,125 0,125 I kliniske studier er der påvist effekt mod de patogener, der er anført for komplicerede intraabdominale infektioner, hvor der sås følsomhed for eravacyclin in vitro : Escherichia coli Klebsiella pneumoniae Staphylococcus aureus Enterococcus faecalis Enterococcus faecium Streptococcus spp. (viridans) Antibakteriel aktivitet mod andre relevante patogener In vitro- data tyder på, at følgende patogen ikke er følsom...)
Xgeva (... Osteoklasthæmmende middel til forebyggelse af knoglerelaterede hændelser somfølge...)
Xonvea®, komb. (...som en sikkerhedsforanstaltning. MAO-hæmmere øger og forlænger den antikolinerge virkning af doxylamin. Brug af doxylamin bør undgås ved behandling med en irreversibel MAO-hæmmer (fx isocarboxazid) inden for de sidste 14 dage eller en reversibel MAO-hæmmer (fx linezolid, moclobemid) inden for det sidste døgn. Pyridoxin i daglige doser over 5 mg kan hæmme virkningen af levodopa, sandsynligvis somfølge af en accelereret perifer decarboxylering. Virkningen af levodopa i kombination med dopa-decarboxylasehæmmere hindres ikke. Nogle lægemidler som fx. hydroxyzin, isoniazid eller penicillamin kan interferere med pyridoxin og kan øge behovet for vitamin B6. Antihypertensiva med beroligende virkning på CNS, fordi de kan forstærke den sedative virkning, når de administreres sammen med antihistaminer. Natriumoxybat er ikke anbefalet i kombination med doxylamin på grund af dets vigtige CNS-deprimerende effekt. Ototoksiske lægemidler: Sederende antihistaminer af ethanolamin-klassen som fx. doxylamin kan maskere advarselstegnene på skader forårsaget af ototoksiske lægemidler som fx. antibakterielle aminoglykosider, carboplatin, cisplatin, chloroquin og erythromycin. Fotosensibiliserende lægemidler: Samtidig brug af antihistaminer med andre fotosensibiliserende lægemidler som fx. amiodaron, amitriptylin, piroxicam, furosemid, captopril, kan forårsage forstærkede fotosensibiliserende virkninger. Da adskillige antihistaminer kan forlænge QT-intervallet, selvom denne effekt ikke er blevet observeret med doxylamin ved en terapeutisk dosis, bør samtidig brug af lægemidler, der forlænger intervallet, undgås fx. antiarytmika, visse antibiotika, visse lægemidler mod malaria, visse antihistaminer, visse lipidregulerende lægemidler eller visse neuroleptika. Samtidig brug af lægemidler, der forårsager elektrolytforstyrrelser som...)
Xospata (...tages på omtrent samme tidspunkt hver dag. Ved glemt dosis, skal dosis tages så hurtigt som muligt den samme dag, og næste dosis tages til normalt tidspunkt dagen efter. Ved opkas...)
Xultophy®, komb. (...e af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-bl...)
Xylocain® gel, salve og kutanspray, opløsning (...l ældre, ved dårlig almentilstand og ved AV-blok. Ved oral anvendelse: Risiko for efterfølgende traumatisering af mundslimhinden. Særligt børn skal instrueres i at undgå dette. Al...)
Xylometazolin "Teva" (...følge...)
Xyrem - Udgået: 25-05-2026 (...sommere optrapning kan overvejes pga. risiko for udvikling af konfusion. Børn > 7 år med vægt ≥ 15 kg Initialdosis optitreres efter effekt og tolerans med 1-2 ugers intervaller: Vægt Initialdosis* Titreringshastighed** Højst anbefalet dosis* 15-20 kg ≤ 1 g/døgn ≤ 0,5 g/døgn/uge 0,2 g/kg/døgn 20-30 kg ≤ 2 g/døgn ≤ 1 g/døgn/uge 30-45 kg ≤ 3 g/døgn ≤ 1 g/døgn/uge ≥ 45 kg ≤ 4,5 g/døgn ≤ 1,5 g/døgn/uge 9 g/døgn * Angivet som den samlede dosis pr. døgn, der fordeles på 2 lige store doser. ** Angivet som...)
Yana®, komb. (...il, makrolider (fx clarithromycin, erythromycin), diltiazem og større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo - se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450...)
Yasmin 28®, komb. (...il, makrolider (fx clarithromycin, erythromycin), diltiazem og større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo - se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450...)
Yasmin®, komb. (...il, makrolider (fx clarithromycin, erythromycin), diltiazem og større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo - se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450...)
Yasminelle 28®, komb. (...il, makrolider (fx clarithromycin, erythromycin), diltiazem og større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo - se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450...)
Yervoy® (... eller bilirubin-niveauer > 3 x ULN ved behandlingsstart. Immunrelaterede bivirkninger følges nøje under behandling med ipilimumab. Immunrelaterede bivirkninger kan nødvendiggøre ...)
Yuflyma (...entagen behandling skal patienterne følges med henblik på udvikling af forsinket overfølsom...)
Zalasta® (...somhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE, fx høj alder, familiær disposition, adipositas, venøs insufficiens, varicer, maligne tumorer, immobilisering, rygning, antitrombin mangel. Risiko for antikolinerg belastning Olanzapin er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksom...)
Zavicefta, komb. (...som infusion over 2 timer. Dosis gentages hver 8. time. Børn > 6 mdr. 50 mg/12,5 mg/kg legemsvægt i.v. som infusion over 2 timer. Højst 2 g/0,5 g. Dosis gentages hver 8. time. Børn 3-6 mdr. 40 mg/10 mg/kg legemsvægt i.v. som...)
Zeffix® (...kkes inden behandlingsstart for at undgå resistensudvikling i dette virus somfølge...)
Zejula (...r sengetid kan undertrykke kvalme. Ved glemt dosis eller ved opkastning tages den efterfølgende dosis til planlagt tid. Dosisnedsættelse, midlertidig eller permanent afbrydelse af...)
Zelboraf (...dlingsstart og følges regelmæssigt under behandlingen. Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol, sulfamethoxazol...)
Zeldox® (...Bør som andre antipsykotika doseres individuelt efter aktuelle kliniske tilstand, behandlingsmå...)
Zeltacin® (...ndling. Calcium er uopløseligt i fedtvæv og kan derfor forårsage infiltration med efterfølge...)
Zemplar (...analog af calcitriol. Opregulerer de calciumfølsomme receptorer i parathyroidea. Somfølge heraf samt af virkningen på vitamin D-receptor...)
Zepatier®, komb. (...amtidig brug af visse statiner øges plasmakoncentrationen af disse. Daglig dosering af følgende statiner må derfor ikke overstige: 20 mg atorvastatin 10 mg rosuvastatin 20 mg simv...)
Zeposia® (...følges for at nå til vedligeholdelsesdosen (0,92 mg) på dag 8. Efter første dosis bør patienten med præeksisterende hjerteanomalier monitoreres mht. puls- og blodtrykskontrol hver time i 6 timer samt ekg-måling efter de 6 timer. Der anbefales yderligere overvågning efter 6 timer hos patienter: med en hjertefrekvens under 45 slag i minuttet hvor hjertefrekvensen i observationsperioden forbliver faldende. Dette kan tyde på, at hjertefrekvensen kan falde yderligere også efter de initiale 6 timers observation med evidens for et nyopstået 2. grads eller højere AV-blok på ekg 6 timer efter dosis med et QTc-interval ≥ 500 msek Hvis det er nødvendigt med medicinsk behandling, skal overvågningen fortsættes natten over, og der skal igen udføres en 6-timers overvågning efter den anden dosis ozanimod. Før initiering af behandling bør der rådføres med en kardiolog hos følgende patienter for at beslutte, om ozanimod kan påbegyndes på sikker vis, og for at bestemme den mest hensigtsmæssige overvågningsstrategi: anamnese med hjertestop, cerebrovaskulær sygdom, ukontrolleret hypertension eller svær, ubehandlet søvnapnø, anamnese med tilbagevendende synkope eller symptomatisk bradykardi, præeksisterende signifikant forlængelse af QT-intervallet (QTc over 500 msek) eller andre risici for QT-forlængelse, og hos patienter, der får andre lægemidler end β-blokkere og calciumantagonister, der kan potensere bradykardi. Levertal Der kan opstå forhøjede niveauer af aminotransferaser under behandling med ozanimod. Der bør foreligge nylige (dvs. inden for de seneste 6 måneder) levertransaminaser - og bilirubinniveauer, før behandling med ozanimod påbegyndes. Hvis der ikke er kliniske symptomer til stede, skal levertransaminaser og bilirubin kontrolleres ved måned 1, 3, 6, 9 og 12 i løbet af behandlingen og derefter periodisk. Hvis levertransaminaserne stiger til over 5 gange den øvre normalgrænse (upper limit of normal, ULN), bør hyppigere kontroller iværksættes. Hvis levertransaminaserne bekræftes til at være over 5 gange ULN, skal behandlingen med ozanimod afbrydes og først genstartes, når niveauet af levertransaminaser er normaliseret. Patienter, der udvikler symptomer, der tyder på leverdysfunktion (uforklaret kvalme, opkastning, abdominalsmerter, træthed, anoreksi eller icterus og/eller mørk urin), skal have kontrolleret deres leverenzymer, og ozanimod skal seponeres, hvis signifikant leverskade bekræftes. Immunsystemet og infektioner Ozanimod har en immunsuppressiv virkning, der prædisponerer patienterne for en risiko for infektion, herunder opportunistiske infektioner, og kan øge risikoen for at udvikle maligniteter (inkl. i huden). Ozanimod forårsager en gennemsnitlig reduktion i det perifere lymfocyttal i blodet på 45 % af baseline-værdierne somfølge af en reversibel tilbageholdelse af lymfocytter i det lymfoide væv. Virkningen kan vedvare flere uger efter seponering og ozanimod kan derfor øge følsomheden over for infektioner. Der skal indhentes en nylig (dvs. inden for 6 måneder efter seponering af tidligere MS- eller colitis ulcerosa-behandling) komplet blodtælling, herunder lymfocyttal, før ozanimod påbegyndes. Det anbefales også, at komplet blodtælling vurderes periodisk i løbet af behandlingen. Hvis der bekræftes et absolut lymfocyttal 0,5 x 10 9 /l, hvor det kan overvejes at genstarte behandlingen igen. Initiering af behandling med ozanimod hos patienter med en aktiv infektion skal udsættes, indtil infektionen er overstået. Patienterne skal instrueres i straks at indberette symptomer på infektion til lægen. Ved alvorlig infektion skal det overvejes at afbryde behandlingen. Da eliminationen af ozanimod efter seponering kan tage op til 3 måneder, skal overvågningen for infektioner fortsættes i denne periode. Progressiv multifokal leukoencefalopati (PML) er en opportunistisk virusinfektion af hjernen forårsaget af John Cunningham-virus (JCV), som typisk opstår hos immunkompromitterede, kan medføre døden eller svær invaliditet. Symptomer på PML kan ligne et skleroseattak og forværres i løbet af dage til uger. Typiske symptomer er nedsat kraft eller bevægeforstyrrelser i arm eller ben, synsforstyrrelser, kognitiv dysfunktion og personlighedsforstyrrelser. Lægerne skal være årvågne for kliniske symptomer på PML eller fund på MR-scanninger, der kan tyde på PML, da disse kan fremkomme før kliniske tegn eller symptomer. Ved mistanke om PML, skal behandlingen med ozanimod afsluttes, indtil PML er blevet udelukket. Hvis PML bekræftes, skal behandlingen med ozanimod seponeres. Vacciner Anvendelse af levende, svækkede vacciner bør undgås under og i 3 måneder efter behandling med ozanimod. Hvis immuniseringer med levende, svækkede vacciner er nødvendige, skal de administreres mindst 1 måned, før ozanimod påbegyndes. Vaccination mod varicella zoster-virus (VZV) af patienter, hvor der ikke er dokumenteret immunitet mod VZV, anbefales før behandling med ozanimod. Andre forhold Pga. mulig risiko for maligne hudvækster bør eksponering for sollys uden beskyttelse undgås. Tilsvarende må der ikke gives lysbehandling med UV-B-stråling eller PUVA-fotokemoterapi. Makulært ødem med eller uden visuelle symptomer er observeret hos patienter med præeksisterende risikofaktorer eller komorbide sygdomme. Det anbefales, at patienter med diabetes, uveitis eller en anamnese med retinal sygdom gennemgår en oftalmologisk undersøgelse, før behandling med ozanimod påbegyndes, og at de har opfølge...)
Zeqmelit® (...som de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- eller svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Særlig tæt monitorering af patienter med hæmatologisk malignitet pga. risikoen for alvorlige infektioner og knogle-toxicitet. Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som...)
Zercepac (...som i.v. infusion over 90 min. Intravenøs infusion hver 3. uge Voksne. Initial støddosis 8 mg/kg legemsvægt efterfulgt af 6 mg/kg legemsvægt hver 3. uge som i.v. infusion over 90 min. Ved kombinationsbehandling kan docetaxel eller paclitaxel gives dagen efter 1. dosis af trastuzumab og umiddelbart efter de følgende trastuzumabdoser, såfremt 1. dosis trastuzumab var veltolereret. Se i øvrigt speciallitteratur. Metastatisk ventrikelcancer Voksne. Initial støddosis 8 mg/kg legemsvægt efterfulgt af 6 mg/kg legemsvægt hver 3. uge. som i.v. infusion over 90 min. Bemærk: Hvis den initiale støddosis tolereres, kan efterfølgende doser gives som...)
Zessly (...følge Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi's anbefalinger indgives infliximab på følgende måde: 1.-3. gang gives infusionen over 2 timer, patienten tilrådes at vente 0-60 minutter efter indgift for at observere for allergisk reaktion herefter gives infusionen over 30 min uden observationstid. Reumatoid artritis Voksne 3 mg/kg legemsvægt Behandlingen gentages 2 uger og 6 uger efter første infusion og herefter hver 8. uge. Anvendes i kombination med methotrexat. Spondylartritis Voksne 5 mg/kg legemsvægt Behandlingen gentages 2 uger og 6 uger efter første infusion og herefter hver 6.-8. uge. Psoriasis og psoriasis artritis Voksne 5 mg/kg legemsvægt Behandlingen gentages 2 uger og 6 uger efter første infusion og herefter hver 8. uge. Behandlingen bør give respons inden for 14 uger (4 doser), i modsat fald bør behandlingen seponeres. Bemærk for Reumatologiske indikationer: Ifølge Dansk Reumatologisk Selskab (5286) indgives infliximab på følge...)
Ziagen® (...somhed ved hypersensibilitetsreaktioner, som kan være livstruende, og patienten skal følges tæt de første 2 måneder. Reaktion kan vise sig ved: Feber Hududslæt Gastro-intestinale gener Respirationsproblemer. Udvikles sådanne reaktioner, skal præparatet seponeres, og behandlingen må ikke genoptages. Patienter, der har holdt pause med abacavir på grund af bivirkninger, må ikke genoptage behandlingen hermed uden forudgående kontakt med lægen. Hypersensitivitet er tæt korreleret til bærertilstand af HLA-B*5701. Før initiering af behandling bør der screenes for eventuel bærertilstand, og abacavir bør aldrig anvendes til patienter, der bærer HLA-B*5701 allel. Præparatet skal seponeres ved: Mistanke om hypersensitivitetsreaktion Stigning i aminotransferaser Fremadskridende hepatomegali Metabolisk acidose Laktatacidose af ukendt årsag. Kliniske studier og observationsstudier har vist en association mellem myokardieinfarkt og brugen af abacavir. En årsagssammenhæng er ikke af- eller bekræftet. Ved ordinering af Ziagen® bør man minimere samtlige påvirkelige risikofaktorer (såsom rygning, hypertension og hyperlipidæmi). Desuden bør der overvejes alternative behandlingsmuligheder til abacavir regimet ved behandling af patienter med høj kardiovaskulær risiko. Den orale opløsning indeholder 50 mg/ml propylenglycol Når den tages i henhold til dosisanbefalingerne, indeholder hver 15 ml dosis cirka 750 mg propylenglycol. Der skal tages hensyn til dette ved samtidig administration med substrater til alkoholdehydrogenase, såsom ethanol, da det kan fremkalde bivirkninger hos børn under 5 år. Selvom propylenglycol ikke har påvist reproduktionstoksicitet eller skadelige virkninger på dyr eller mennesker, kan det optages i fosteret og er blevet fundet i brystmælken. Somfølge heraf bør administration af propylenglycol til gravide eller ammende kvinder overvejes på baggrund af en benefit/risk vurdering for den enkelte. Monitorering er påkrævet ved nedsat nyre- eller leverfunktion, fordi der er rapporteret adskillige bivirkninger, der skyldes propylenglycol, såsom...)
Ziprasidon "Krka" (...Bør som andre antipsykotika doseres individuelt efter aktuelle kliniske tilstand, behandlingsmå...)
Ziprasidon "Stada" (...Bør som andre antipsykotika doseres individuelt efter aktuelle kliniske tilstand, behandlingsmå...)
Ziprasidone "Sandoz" (...Bør som andre antipsykotika doseres individuelt efter aktuelle kliniske tilstand, behandlingsmå...)
Zithromax (...somhedsreaktioner Der er set sjældne tilfælde af alvorlige, allergiske reaktioner, herunder angioødem og anafylaksi (i sjældne tilfælde med dødelig udgang), svære kutane bivirkninger (SCAR), herunder Stevens‑Johnsons syndrom (SJS), toksisk epidermal nekrolyse (TEN), lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS) og akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP), som kan være livstruende eller dødelige. Patienten skal informeres om tegn og symptomer og overvåges nøje for hudreaktioner. Forlænget QT‑interval Der er set forlænget hjerterepolarisering og QT‑interval, som medfører en risiko for at udvikle hjertearytmi og torsades de pointes, ved behandling med andre makrolider, herunder azithromycin. Da følgende forhold kan føre til en øget risiko for ventrikulære arytmier (herunder torsade de pointes), som kan føre til hjertestop, skal azithromycin derfor anvendes med forsigtighed hos patienter med eksisterende proarytmiske lidelser (særligt kvinder og ældre). Hepatotoksicitet Da leveren er den primære eliminationsvej for azithromycin, skal anvendelse af azithromycin ske med forsigtighed ved signifikant leversygdom. Der er rapporteret om tilfælde med fulminant hepatitis, som potentielt kan medføre livstruende leversvigt. Clostridioides difficile -associeret diarré (CDAD), pseudomembranøs colitis Der er rapporteret om CDAD og pseudomembranøs colitis ved administration af azithromycin. Sværhedsgraden kan variere fra let diarré til colitis med dødelig udgang. CDAD og pseudomembranøs colitis skal overvejes hos patienter, som får diarré under eller efter administration af azithromycin. Seponering af behandlingen og anvendelse af understøttende foranstaltninger sammen med administration af specifik behandling for C. difficile skal overvejes. Der må ikke gives antiperistaltika. Myasthenia gravis Der er set eksacerbation af symptomerne på myasthenia gravis og ny debut af myasthenia-syndrom hos patienter, der fik behandling med azithromycin. Potentiale for resistens Azithromycin kan fremme udviklingen af resistens somfølge...)
Zitromax® (...somhedsreaktioner Der er set sjældne tilfælde af alvorlige, allergiske reaktioner, herunder angioødem og anafylaksi (i sjældne tilfælde med dødelig udgang), svære kutane bivirkninger (SCAR), herunder Stevens‑Johnsons syndrom (SJS), toksisk epidermal nekrolyse (TEN), lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS) og akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP), som kan være livstruende eller dødelige. Patienten skal informeres om tegn og symptomer og overvåges nøje for hudreaktioner. Forlænget QT‑interval Der er set forlænget hjerterepolarisering og QT‑interval, som medfører en risiko for at udvikle hjertearytmi og torsades de pointes, ved behandling med andre makrolider, herunder azithromycin. Da følgende forhold kan føre til en øget risiko for ventrikulære arytmier (herunder torsade de pointes), som kan føre til hjertestop, skal azithromycin derfor anvendes med forsigtighed hos patienter med eksisterende proarytmiske lidelser (særligt kvinder og ældre). Hepatotoksicitet Da leveren er den primære eliminationsvej for azithromycin, skal anvendelse af azithromycin ske med forsigtighed ved signifikant leversygdom. Der er rapporteret om tilfælde med fulminant hepatitis, som potentielt kan medføre livstruende leversvigt. Clostridioides difficile -associeret diarré (CDAD), pseudomembranøs colitis Der er rapporteret om CDAD og pseudomembranøs colitis ved administration af azithromycin. Sværhedsgraden kan variere fra let diarré til colitis med dødelig udgang. CDAD og pseudomembranøs colitis skal overvejes hos patienter, som får diarré under eller efter administration af azithromycin. Seponering af behandlingen og anvendelse af understøttende foranstaltninger sammen med administration af specifik behandling for C. difficile skal overvejes. Der må ikke gives antiperistaltika. Myasthenia gravis Der er set eksacerbation af symptomerne på myasthenia gravis og ny debut af myasthenia-syndrom hos patienter, der fik behandling med azithromycin. Potentiale for resistens Azithromycin kan fremme udviklingen af resistens somfølge...)
Zoely, komb. (...il, makrolider (fx clarithromycin, erythromycin), diltiazem og større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo - se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450...)
Zoledo (...d infusionen gives en støddosis D-vitamin på 50.000-125.000 IE p.o eller i.m. med efterfølgende dagligt tilskud af calcium og D-vitamin. Natriumindhold Dette lægemiddel indeholder...)
Zoledronsyre "Accord" (...d infusionen gives en støddosis D-vitamin på 50.000-125.000 IE p.o eller i.m. med efterfølge...)
Zoledronsyre "Oresund Pharma" (hypercalcæmi) (...d infusionen gives en støddosis D-vitamin på 50.000-125.000 IE p.o eller i.m. med efterfølge...)
Zoledronsyre "Stada" (...d infusionen gives en støddosis D-vitamin på 50.000-125.000 IE p.o eller i.m. med efterfølgende dagligt tilskud af calcium og D-vitamin. Natriumindhold Dette lægemiddel indeholder...)
Zoloft® (...som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Glaukom Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Angst Angsten kan forbigående intensiveres i starten af behandlingen. Der bør derfor startes med særligt lav dosis og langsom...)
Zolsketil® pegylated liposomal (Initialdosis skal nedsættes ud fra P-bilirubin. Dosis kan ved god tolerans trinvis øges til normaldosis i løbet af de følgende infusioner.)
Zometa® (...d infusionen gives en støddosis D-vitamin på 50.000-125.000 IE p.o eller i.m. med efterfølgende dagligt tilskud af calcium og D-vitamin. Natriumindhold Dette lægemiddel indeholder...)
Zomylac, komb. (... eller flere doser dagligt. Behandlingen skal ændres til oral administration så hurtigt som muligt. Målserumkoncentrationen for trimethoprim er ≥ 5 mikrogram/ml. Bemærk: Koncentra...)
Zonegran® (...Påvirker spændingsfølsomme natrium- og calciumkanaler, hvorved spredningen af krampeudladninger reduceres, og ef...)
Zonisamid "Desitin" (...Påvirker spændingsfølsomme natrium- og calciumkanaler, hvorved spredningen af krampeudladninger reduceres, og ef...)
Zonisamid "Epione Medicine" (...Påvirker spændingsfølsomme natrium- og calciumkanaler, hvorved spredningen af krampeudladninger reduceres, og ef...)
Zonisamid "Glenmark" (...Påvirker spændingsfølsomme natrium- og calciumkanaler, hvorved spredningen af krampeudladninger reduceres, og ef...)
Zonisamide "1A Farma" (...Påvirker spændingsfølsomme natrium- og calciumkanaler, hvorved spredningen af krampeudladninger reduceres, og ef...)
Zonisamide "Mylan" (...Påvirker spændingsfølsomme natrium- og calciumkanaler, hvorved spredningen af krampeudladninger reduceres, og ef...)
Zonisamide "Teva" (...Påvirker spændingsfølsomme natrium- og calciumkanaler, hvorved spredningen af krampeudladninger reduceres, og ef...)
Zyban® (...somhed Der er forekommet alvorlige overfølsomhedsreaktioner som anafylaksi, bronkospasme, erythema multiforme, Steven-Johnsons syndrom og symptomer svarende til serumsyge ved anvendelse af Zyban®. Ved tegn på overfølsom...)
Zykadia® (Glemt dosis kan tages indtil 12 timer før næste dosis. Ved opkastning tages den efterfølgende dosis til planlagt tid.)
Zymelin® (...følge...)
Zypadhera® (...som andre antipsykotika doseres individuelt efter aktuelle kliniske tilstand, behandlingsmål, kliniske effekt og bivirkninger. Gives som dyb i.m. gluteal injektion. Voksne. Efter stabilisering på oralt olanzapin kan skiftes til depotbehandling med olanzapin (som olanzapinpamoatmonohydrat) efter følgende skema: Oral dosis af olanzapin Initial dosis af olanzapin som olanzapinpamoatmonohydrat Vedligeholdelsesdosis af olanzapin som...)
Zyprexa® (...somhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE, fx høj alder, familiær disposition, adipositas, venøs insufficiens, varicer, maligne tumorer, immobilisering, rygning, antitrombin mangel. Risiko for antikolinerg belastning Olanzapin er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksom...)
Zyrona, komb. (...il, makrolider (fx clarithromycin, erythromycin), diltiazem og større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo - se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450...)
Zyx® (...Produktresumeet ”relativ lav sammenlignet med den orale dosis”. Der er ikke humane data som...)
Østradiol "DLF" (...sse samt udvikling af aterosklerose ved præmatur menopause. Lindrer gener somfølge...)
Bio-Biloba (Anvendelsesområder: ...lhed og øresusen. Tendens til kolde hænder og fødder. Gangudløste smerter somfølge af dårlig blodforsyning (claudicatio intermittens). Anden tilgrundliggend...)
Deferasirox "Accord" (Anvendelsesområder: ...rnophobning somfølge af blodtransfusioner, når deferoxamin ikke kan anvendes eller er utilstrækkelig. Dette gælder for følgende grupper:...)
Deferasirox "Glenmark" (Anvendelsesområder: ...rnophobning somfølge af blodtransfusioner, når deferoxamin ikke kan anvendes eller er utilstrækkelig. Dette gælder for følgende grupper:...)
Estring® (Anvendelsesområder: Urogenitale gener forårsaget af atrofi somfølge af nedsat eller ophørt østrogenproduktion .)
Glepark (Anvendelsesområder: ...Idiopatisk og undertiden andre parkinsonsyndromer under følgende omstændigheder: initialbehandling som monoterapi for at udsætte behandling med levodopa tillæ...)
Isoprenaline hydrochloride "Macure" (Anvendelsesområder: Behandling af: akut livstruende bradykardi somfølge af AV-blok under behandling i tilfælde af kontraindikation ved en pacemaker. Adams-Stokes’ syndrom.)
Izamby® (Anvendelsesområder: ...somfølge af antihormonbehandling eller bilateral orkiektomi ved prostatacancer hos mænd med forhøjet risiko for frakturer. Knogletab somfølge af langvarig systemisk glukokortikoidbehandling. Behandling af knoglerelaterede hændelser somfølge...)
Jubbonti® (Anvendelsesområder: ...somfølge af antihormonbehandling eller bilateral orkiektomi ved prostatacancer hos mænd med forhøjet risiko for frakturer. Knogletab somfølge af langvarig systemisk glukokortikoidbehandling. Behandling af knoglerelaterede hændelser somfølge...)
Juluca®, komb. (Anvendelsesområder: ...HIV-1-inficerede voksne, som opfylder følgende: Virologisk supprimerede (HIV-1-RNA < 50 kopier/ml) Har været i st...)
Junod® (Anvendelsesområder: ...somfølge af antihormonbehandling eller bilateral orkiektomi ved prostatacancer hos mænd med forhøjet risiko for frakturer. Knogletab somfølge af langvarig systemisk glukokortikoidbehandling. Behandling af knoglerelaterede hændelser somfølge...)
Mykronor® (Anvendelsesområder: Septisk shock . Hypotension somfølge af vasodilatation.)
Noradrenalin "Aguettant" (Anvendelsesområder: Septisk shock . Hypotension somfølge af vasodilatation.)
Noradrenalin "Fresenius Kabi" (Anvendelsesområder: Septisk shock . Hypotension somfølge af vasodilatation.)
Noradrenalin "Kalceks" (Anvendelsesområder: Septisk shock . Hypotension somfølge af vasodilatation.)
Noradrenalin "SAD" (Anvendelsesområder: Septisk shock . Hypotension somfølge af vasodilatation.)
Noradrenalin "Zentiva" (Anvendelsesområder: Septisk shock . Hypotension somfølge af vasodilatation.)
Obodence® (Anvendelsesområder: ...somfølge af antihormonbehandling eller bilateral orkiektomi ved prostatacancer hos mænd med forhøjet risiko for frakturer. Knogletab somfølge af langvarig systemisk glukokortikoidbehandling. Behandling af knoglerelaterede hændelser somfølge...)
Oprymea® (Anvendelsesområder: ...Idiopatisk og undertiden andre parkinsonsyndromer under følgende omstændigheder: initialbehandling som monoterapi for at udsætte behandling med levodopa tillæ...)
Osvyrti® (Anvendelsesområder: ...somfølge af antihormonbehandling eller bilateral orkiektomi ved prostatacancer hos mænd med forhøjet risiko for frakturer. Knogletab somfølge af langvarig systemisk glukokortikoidbehandling. Behandling af knoglerelaterede hændelser somfølge...)
Padma® 28, komb. (Anvendelsesområder: Til lindring af gangudløste smerter i benene somfølge af dårlig blodforsyning (claudicatio intermittens).)
Ponlimsi® (Anvendelsesområder: ...somfølge af antihormonbehandling eller bilateral orkiektomi ved prostatacancer hos mænd med forhøjet risiko for frakturer. Knogletab somfølge af langvarig systemisk glukokortikoidbehandling. Behandling af knoglerelaterede hændelser somfølge...)
Pramipexol "1A Farma" (Anvendelsesområder: ...gdom (IPS) og undertiden andre parkinsonsyndromer under følgende omstændigheder: initialbehandling som monoterapi for at udsætte behandling med levodopa tillæ...)
Pramipexol "Aurobindo" (Anvendelsesområder: ...gdom (IPS) og undertiden andre parkinsonsyndromer under følgende omstændigheder: initialbehandling som monoterapi for at udsætte behandling med levodopa tillæ...)
Pramipexol "Ebb Medical" (Anvendelsesområder: ...gdom (IPS) og undertiden andre parkinsonsyndromer under følgende omstændigheder: initialbehandling som monoterapi for at udsætte behandling med levodopa tillæ...)
Pramipexol "Stada" (Anvendelsesområder: ...Idiopatisk og undertiden andre parkinsonsyndromer under følgende omstændigheder: initialbehandling som monoterapi for at udsætte behandling med levodopa tillæ...)
Pramipexol "Teva Pharma" (Anvendelsesområder: ...Idiopatisk og undertiden andre parkinsonsyndomer under følgende omstændigheder: initialbehandling som monoterapi for at udsætte behandling med levodopa tillæ...)
Pramipexol "Viatris" (Anvendelsesområder: ...gdom (IPS) og undertiden andre parkinsonsyndromer under følgende omstændigheder: initialbehandling som monoterapi for at udsætte behandling med levodopa tillæ...)
Pramipexol "Zentiva" (Anvendelsesområder: ...Idiopatisk og undertiden andre parkinsonsyndomer under følgende omstændigheder: initialbehandling som monoterapi for at udsætte behandling med levodopa tillæ...)
Pramipexole "Orion" (Anvendelsesområder: ...Idiopatisk og undertiden andre parkinsonsyndomer under følgende omstændigheder: initialbehandling som monoterapi for at udsætte behandling med levodopa tillæ...)
Prolia (Anvendelsesområder: ...somfølge af antihormonbehandling eller bilateral orkiektomi ved prostatacancer hos mænd med forhøjet risiko for frakturer. Knogletab somfølge af langvarig systemisk glukokortikoidbehandling. Behandling af knoglerelaterede hændelser somfølge...)
Rewellfem® (Anvendelsesområder: Urogenitale gener forårsaget af atrofi somfølge af nedsat eller ophørt østrogenproduktion.)
Ropinirol "Abacus Medicine" (Anvendelsesområder: ...gdom (IPS) og undertiden andre parkinsonsyndromer under følgende omstændigheder: initialbehandling som monoterapi for at udsætte behandling med levodopa tillæ...)
Ropinirol "Epione" (Anvendelsesområder: ...gdom (IPS) og undertiden andre parkinsonsyndromer under følgende omstændigheder: initialbehandling som monoterapi for at udsætte behandling med levodopa tillæ...)
Ropinirol "KRKA" (Anvendelsesområder: ...gdom (IPS) og undertiden andre parkinsonsyndromer under følgende omstændigheder: initialbehandling som monoterapi for at udsætte behandling med levodopa tillæ...)
Ropinirol "Orion" (Anvendelsesområder: ...gdom (IPS) og undertiden andre parkinsonsyndromer under følgende omstændigheder: initialbehandling som monoterapi for at udsætte behandling med levodopa tillæ...)
Ropinirol "Viatris" (Anvendelsesområder: ...gdom (IPS) og undertiden andre parkinsonsyndromer under følgende omstændigheder: initialbehandling som monoterapi for at udsætte behandling med levodopa tillæ...)
Ropinor (Anvendelsesområder: ...gdom (IPS) og undertiden andre parkinsonsyndromer under følgende omstændigheder: initialbehandling som monoterapi for at udsætte behandling med levodopa tillæ...)
Ropinostad (Anvendelsesområder: ...gdom (IPS) og undertiden andre parkinsonsyndromer under følgende omstændigheder: initialbehandling som monoterapi for at udsætte behandling med levodopa tillæ...)
Sifrol® (Anvendelsesområder: ...gdom (IPS) og undertiden andre parkinsonsyndromer under følgende omstændigheder: initialbehandling som monoterapi for at udsætte behandling med levodopa tillæ...)
Stoboclo® (Anvendelsesområder: ...somfølge af antihormonbehandling eller bilateral orkiektomi ved prostatacancer hos mænd med forhøjet risiko for frakturer. Knogletab somfølge af langvarig systemisk glukokortikoidbehandling. Behandling af knoglerelaterede hændelser somfølge...)
Tremonix (Anvendelsesområder: ...gdom (IPS) og undertiden andre parkinsonsyndromer under følgende omstændigheder: initialbehandling som monoterapi for at udsætte behandling med levodopa tillæ...)
Vagifem® (Anvendelsesområder: Urogenitale gener forårsaget af atrofi somfølge af nedsat eller ophørt østrogenproduktion.)
Vagirux® (Anvendelsesområder: Urogenitale gener forårsaget af atrofi somfølge af nedsat eller ophørt østrogenproduktion.)
Vedrop (Anvendelsesområder: ...Vitamin E-mangel somfølge af malabsorption hos børn og unge, der lider af kronisk kongenit kolestas...)
Xeomin (Anvendelsesområder: ...Spasticitet i arm og håndled hos voksne somfølge af slagtilfælde Blefarospasme og hemifaciale spasmer Spastisk torticollis...)
Xytrina (Anvendelsesområder: Behandling af: akut livstruende bradykardi somfølge af AV-blok under behandling i tilfælde af kontraindikation ved en pacemaker. Adams-Stokes’ syndrom.)
Zadenvi® (Anvendelsesområder: ...somfølge af antihormonbehandling eller bilateral orkiektomi ved prostatacancer hos mænd med forhøjet risiko for frakturer. Knogletab somfølge...)
Søgeresultater, Apoteker:
Herfølge Apotek (4681 Herfølge DK)
Søgeresultater, Artikler:
Børnesygdomme oversigt (...Som forældre kender de fleste af os det; skiltet på døren i børnehaven Vi har i øjeblikket ...)
5 hurtige om diabetes (...eller slet intet insulin . Diabetes kan også skyldes, at kroppen har udviklet nedsat følsomhed for insulin. Insulin skal bruges til at transportere sukker fra blodet og ud i kropp...)
Forskel på indlægsseddel og Medicin.dk? (...som på Hvilken dosis du skal tage Hvilke bivirkninger du kan risikere Hvordan du skal opbevare medicinen. Hvem skriver indlægssedlen? Firmaet, der står bag medicinen, skriver indlægssedlen på baggrund af Produktresuméet (se nedenfor). Opbygningen af indlægssedlen følger fælleseuropæiske regler. Hvem bruger indlægssedlen? Indlægssedlen er tiltænkt brugeren af medicinen, og derfor er den skrevet på almindeligt dansk. Teksten kan alligevel være svær at læse, fordi den er lang og ofte skrevet med meget små bogstaver på et let gennemsigtigt papir. Indlægssedlen bruges også i nogle tilfælde af fagfolk. Ekstra materiale: Hvis firmaet bag indlægssedlen har ønsket det, kan der - sammen med indlægssedlen - ligge film, fotos eller slideshows, der fx viser, hvordan medicinen bruges. Opdatering Vær opmærksom på, at indlægssedler opdateres løbende på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside indlægsseddel.dk, som vi henter data fra. Du vil derfor kunne opleve, at den seddel der ligger i pakken, er af ældre dato end den, der er på indlægssedler.dk. Læs mere om opdateringsproceduren for indlægssedlerne her på siden i artiklen: Hvad er indlægssedler.dk? 2. Hvad er et produktresumé/SPC? Et produktresumé beskriver medicinens egenskaber og de betingelser, der knytter sig til brugen af det. Produktresumé hedder på engelsk Summary of Product Characteristics, og forkortelsen SPC bruges hyppigt af fagfolk. Produktresuméet er ofte langt (ca. 20 A4-sider) og skrevet på fagsprog. Produktresuméet er godkendt af Lægemiddelstyrelsen og/eller EMA (det europæiske lægemiddelagentur) og oplyser bl.a. om: Indholdsstoffer (deklaration) Lægemiddelform og styrke Godkendt anvendelsesområde (indikationer) Bivirkninger Advarsler og forsigtighedsregler Holdbarhed Opbevaringsbetingelser Producent/importør Hvem skriver produktresumeet? Firmaet bag medicinen udarbejder produktresuméet og får medicinen godkendt på baggrund af det. Indholdet i produktresuméer er ensartet opbygget og følger fælleseuropæiske regler. Et produktresumé holdes løbende opdateret, når der er nye data om virkning eller sikkerhed. Hvem bruger produktresuméet? Produktresuméet er ud over at være et juridisk dokument også et dokument, hvor sundhedsprofessionelle kan hente basisinformation om, hvordan medicinen bruges sikkert og effektivt. Indlægssedlen skrives på baggrund af produktresuméet, ligesom produktresuméet er primær kilde til informationen om lægemidler på Medicin.dk. 3. Hvad er Medicin.dk Professionel? Medicin.dk Professionel er en hjemmeside og en database, der indeholder information om al godkendt medicin på det danske marked. Medicin.dk Professionel er skrevet på fagsprog til fagfolk. Hjemmesiden indeholder desuden en lang række andre artikler om fx behandlingsvejledninger, baggrundsartikler om farmakologi etc. Læs mere om redaktion , sekretariat og redaktionelle retningslinjer . Hvem skriver Medicin.dk Professionel? Information om medicin på Medicin.dk Professionel udarbejdes af informationsfarmaceuter i redaktionssekretariatet på medicin.dk og gennemlæses af relevante forfattere/referenter. Forfattere og referenter udpeges af de Lægevidenskabelige Selskaber . Informationen i medicin.dk's præparatbeskrivelser tager udgangspunkt i produktresuméer, men lægefaglige specialisters kliniske erfaring med medicinen inddrages i den redaktionelle bearbejdning af teksten. Derudover har medicin.dk en specialforfatter og referent , der udarbejder informationen om brug af medicin til gravide og ammende. Hvem bruger Medicin.dk Professionel? Medicin.dk Professionel bruges som...)
5 hurtige om kønssygdomme (...t aktive, kan blive smittet. Størst risici har de, der har mange skiftende partnere, og som ikke bruger kondom. 3. Hvad er symptomerne? Hvis du har symptomer på smitte med en køns...)
5 hurtige om spiseforstyrrelser (...som spiller ind. 2. Hvem får oftest spiseforstyrrelser? Spiseforstyrrelser ses især hos yngre kvinder. Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade vurderer, at ca. 40.000 danskere lider af tvangsoverspisning (BED), 30.000 af bulimi og 5.000 har anoreksi 1 . 3. Hvad er symptomerne? Symptomerne afhænger af sygdommen. Man skelner typisk mellem: Anoreksi. Bulimi. Tvangsoverspisning (BED = Binge Eating Disorder). Har du anoreksi, forsøger du helt at undgå at spise. Har du bulimi, får du voldsom spisetrang, og bagefter kaster du maden op. Har du tvangsoverspisning, har du tilbagevendende episoder med overspisning, uden bagefter at kompensere ved fx at kaste op. Anorektikere er oftest ekstremt tynde, det er bulimikere ikke nødvendigvis. Tvangsoverspisere vil typisk være overvægtige. Udover anoreksi, bulimi og tvangsoverspisning (BED) findes en række andre spiseforstyrrelser fx ortoreksi (overdrevet fokus på at spise sundt). Du kan læse mere om disse spiseforstyrrelser på Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskades hjemmeside. 4. Hvordan behandles spiseforstyrrelser? Den væsentligste behandling er af psykologisk, pædagogisk og social art. Den medicinske behandling rettes oftest mod følgesygdomme til spiseforstyrrelse, som fx depression og angst . Stoffet fluoxetin , som bruges ved behandling af depression, bruges også til behandling af bulimi som supplement til den psykologiske og sociale behandling. 5. Er det farligt? Ja, spiseforstyrrelser kan være livstruende fx på grund af underernæring - eller selvmord. Podcast; Det Med Småt - to afsnit om hhv. spiseforstyrrelse og kropsidealer Mød den unge tømrerlærling og influencer, Loke, som fortæller om at være mand og have spiseforstyrrelse . Og lyt til Natashas historie om nogle voldsom...)
Brugervilkår og ansvar - indlægssedler.dk (...som findes på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside indlægsseddel.dk. Indlægssedlerne er udarbejdet af den virksomhed, der står bag lægemidlet. Vi foretager ingen redaktionel bearbejdning af teksten, men præsenterer den i et struktureret og læsevenligt format for at gøre det nemmere at læse og forstå informationen om lægemidlet. Dette sker efter aftale med Lægemiddelstyrelsen. Hvis virksomheden bag lægemidlet har ønsket det, kan der - sammen med indlægssedlen - ligge film, fotos, slideshows eller andre beskrivelser, der fx viser, hvordan lægemidlet bruges. Indlægssedler opdateres løbende på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside indlægsseddel.dk, som vi henter data fra. Man vil derfor kunne opleve, at den seddel, der ligger i pakken, er af ældre dato end den, der er på Indlægssedler.dk. 3. Ansvarsfraskrivelse Informationen på Indlægssedler.dk udgør generel information og kan ikke erstatte professionel medicinsk rådgivning, diagnosticering eller behandling. Konsulter altid en læge eller en anden sundhedsprofessionel ved spørgsmål om medicin, dosering eller behandling. Indholdet på Indlægssedler.dk stammer fra Lægemiddelstyrelsen og lægemiddelvirksomhederne, og Indlægssedler.dk er ikke ansvarlig for eventuelle fejl eller mangler i dette materiale, herunder fejl, der måtte være opstået i forbindelse med overførslen af data fra Lægemiddelstyrelsens hjemmeside. Vi tilstræber at præsentere informationen korrekt og opdateret, men kan ikke garantere for indholdets nøjagtighed, fuldstændighed eller aktualitet. Dansk Lægemiddel Information A/S påtager sig intet ansvar for krav, som måtte opstå ved brugen af dette materiale. Websitet kan indeholde links til eksterne websites. Vi har ingen kontrol over indholdet på disse sider og påtager sig intet ansvar for dem. 4. Ophavsret og brug af materiale Alt materiale og sammenstilling af oplysninger indeholdt på Indlægssedler.dk er beskyttet af ophavsret og tilhører DLI - Dansk Lægemiddel Information A/S eller de respektive lægemiddelvirksom...)
Brugervilkår og ansvar - medicin.dk (...som støtte, og ikke erstatning, i forholdet mellem patient/bruger og dennes læge eller anden sundhedsprofessionel. Oplysningerne i medicin.dk må ikke tages som erstatning for professionel rådgivning eller behandling af læge. Hvis du har spørgsmål eller bekymringer om dit helbred, bør du altid konsultere en læge, før du begynder en behandling. De lægefaglige bidragsydere på medicin.dk kvalitetssikrer løbende informationen i medicin.dk, så den er i overensstemmelse med gældende lægefaglige retningslinjer. På grund af ændringer i den lægefaglige viden, manglende konsensus blandt faglige autoriteter, specielle forhold i den enkelte konsultation og mulighed for menneskelige fejl, kan hverken lægefaglige, tekniske og administrative bidragsydere eller udgiver garantere, at alle oplysninger er korrekte og fuldstændige i alle henseender. Læger, sygeplejersker, studerende og andre brugere/læsere må derfor basere kliniske afgørelser på selvstændige vurderinger og om nødvendigt søge information fra andre kilder, standardværker og produktomtaler. Medicin.dk - og Dansk Lægemiddel Information A/S , der står bag medicin.dk - kan på ingen måde drages til ansvar - direkte eller indirekte - for nogen skader eller gener, der måtte være konsekvensen af brugen eller misbrugen af informationer indeholdt i medicin.dk. 2. Ansvarsfraskrivelse Alt indhold og alle oplysninger i medicin.dk er udelukkende til information og kan på ingen måde erstatte en lægekonsultation eller anden form for professionel medicinsk rådgivning og/eller behandling. Dansk Lægemiddel Information A/S fraskriver sig alt ansvar for ethvert muligt krav, som måtte opstå ved brug eller misbrug af indholdet i medicin.dk. Dette website kan indeholde links til eksterne websites. Medicin.dk har ingen kontrol over indholdet på disse sider og påtager sig intet ansvar for dem. 3. Ophavsret og brug af materiale Brug af indhold fra medicin.dk (tekster, billeder, slideshows og film) er kun tilladt på baggrund af en licensaftale eller anden skriftlig aftale med medicin.dk. Henvisning og/eller anvendelse af indhold fra medicin.dk skal angives med tydelig kildeangivelse og uden ændring af materialet. Det er tilladt at udskrive - og udlevere - patientformation fra medicin.dk - borger. 3.1 Vilkår for brug af Medicin.dk data i AI-løsninger Formål: Denne policy har til formål at beskytte integriteten og anvendelsen af data fra Medicin.dk i forbindelse med kunstig intelligens (AI) og beslægtede teknologier. Brug af Medicin.dk data i AI-sammenhænge Uden forudgående skriftlig aftale med Medicin.dk er det ikke tilladt at: Træne AI-modeller eller bots på data fra Medicin.dk. Crawle, scrape eller på anden måde systematisk indsamle data fra Medicin.dk med henblik på AI-genereret materiale. Anvende data fra Medicin.dk til at generere egne datasæt, modeller eller beslutningsstøtteværktøjer. Videresælge data til tredjepart. Krav til datakilder og kildehenvisning Alle data, der anvendes fra Medicin.dk, skal være tydeligt kildehenført og præsenteret med korrekt attribution. Det skal fremgå, at data stammer fra Medicin.dk, og hvilken version eller opdateringsdato, der er anvendt. Ansvarsfraskrivelse Medicin.dk fraskriver sig ethvert ansvar for, hvordan data anvendes og præsenteres uden for Medicin.dk’s egne platforme. Dette gælder både i kommercielle, undervisningsmæssige og forskningsmæssige sammenhænge. Medicin.dk kan ikke garantere nøjagtigheden, konteksten eller validiteten af data, der anvendes i eksterne AI-løsninger. Medicin.dk hæfter ikke for tab og skade, der direkte eller indirekte skyldes brug af data. Overtrædelse og konsekvenser Overtrædelse af denne policy kan medføre juridiske skridt, herunder ophævelse af eksisterende databrugsaftaler og krav om fjernelse af AI-genereret materiale baseret på Medicin.dk-data. 4. Links til medicin.dk Vi ser gerne, at data fra medicin.dk bruges så bredt som muligt. Hvis du linker til undersider i medicin.dk (professionel, borger eller indlægssedler), beder vi dig overholde disse retningslinjer: Du må gerne linke fra din egen side til forsiden af medicin.dk (eller forsiden på en af de tre undersider). Dybdelinker du systematisk til fx beskrivelser af sygdomme, lægemiddelgrupper eller medicin, skal du have en aftale med os. Den side, hvorfra du linker til medicin.dk, må ikke indeholde krænkende indhold. Det skal tydeligt fremgå, at der linkes til medicin.dk - eller den relevante underside. Kontakt os, for at høre om mulighederne: kontakt@medicin.dk. 5. Webservice eller integration af medicin.dk - data på din side Er du interesseret i at integrere dele af medicin.dk på dit website, sådan som fx apoteket.dk gør, så kontakt os på kontakt@medicin.dk for en aftale om, hvordan det kan lade sig gøre, og hvilken licens du skal betale. Læs mere om mulighederne for integration og dybdelinks . 6. Medicin.dk som reference Artikler fra medicin.dk kan citeres som...)
Genordination (...som ikke har en gyldig recept, men som har et behandlingsmæssigt behov. Det har Folketinget vedtaget i en lov, der trådte i kraft 1. juli 2019. Behandlerfarmaceuter kan udlevere visse lægemidler i mindste pakning én gang. Den forrige udlevering af lægemidlet skal altid være sket på baggrund af en recept fra lægen. På medicin.dk vil lægemidler, der kan genordineres, være markeret i feltet Udlevering med enten: Genordn. (J) - kan genordineres ifølge reglerne fra bekendtgørelsen Genordn. (B) - kan genordineres ifølge reglerne fra bekendtgørelsen, hvis særlige betingelser er opfyldt. Det kan fx være krav om fysisk fremmøde på apoteket, som gælder for astmamedicin. Behandlerfarmaceuter må også ordinere dosisdispensering med tilskud. Behandlerfarmaceuter må ikke genordinere lægemidler til gravide, ammende eller børn under 15 år. Bekendtgørelsen om behandlerfarmaceuters virksomhedsområde og den fulde liste af lægemidler, der kan genordineres, kan ses her: Behandlerfarmaceuters virksomhedsom...)
En delekærv er ikke altid en delekærv (...en til at dele tabletten, enten fordi den smuldrer, deler upræcist eller er for hård. Ifølge firmaet er delekærven ikke en delekærv, men blot en markering. I feltet ”Dispenserings...)
Paracetamol (...som var klinisk praksis tidligere. Det er naturligvis vigtigt at overholde doseringen, som tilpasses barnets vægt , og at en hensigtsmæssig formulering anvendes. Det gælder stadig, at paracetamol bør anvendes i laveste effektive dosis i kortest mulig tid. Den anbefalede daglige dosis paracetamol er derfor nu max. 60 mg/kg fordelt på 4 eller 6 doseringer daglig, dvs. ca. 15 mg/kg hver 6. time eller 10 mg/kg hver 4. time. Maksimal daglig dosis paracetamol bør ikke overstige 3 g for børn op til 50 kg. På medicin.dk er doseringer for generiske lægemidler enslydende, og derfor vil alle præparater indeholdende paracetamol (kombinationspræparater samt infusionsvæsker undtaget) have følgende doseringsforslag: Voksne og børn > 12 år og > 50 kg. 0,5-1 g 3-4 gange dgl., højst 4 g i døgnet. Doseringsinterval: Mindst 4 timer. Voksne og børn < 50 kg. Dosering som...)
Næsespray mod overdosis af opioider (...som kan købes i håndkøb: Nyxoid og Ventizolve . Begge indeholder en antidot, kaldet naloxon, der ophæver virkningen af opioider inden for få minutter. Hvordan anvendes den? Du skal være opmærksom på, at der kun er ét pust i en næsespray! Ved almindelige næsesprays, som fx bruges mod stoppet næse, skal disse klargøres inden brug. Det sker ved at toppen trykkes ned et par gange, indtil der ses en lille sky af væske komme ud af spidsen. Det må du ikke gøre ved næsesprayen mod overdosis af opioider. Der er kun én dosis i hver næsespray, som skal gives direkte op i det ene næsebor. Der er seks trin, som altid skal følges, når du skal give en næsespray mod overdosis: 1: Ring 1-1-2 2: Sørg for at personen ligger på ryggen 3: Du må IKKE teste næsesprayen før brug 4: Støt nakken, stik næsesprayen op i det ene næsebor, tryk kraftigt på stemplet i næsesprayen til det siger klik 5: Ændre stilling, så personen kommer om på siden i aflåst sideleje - bliv til ambulancen kommer 6: Efter 2-3 minutter, uden bedring, skal du give næsespray nummer to i det modsatte næsebor. Hvad er opioider? Opioider bruges ofte mod smerter og i nogle tilfælde også mod hoste. Opioider hjælper hurtigt og effektivt på smerter, men kan medføre både psykisk og fysisk afhængighed. Det betyder, at du har behov for at tage flere opioider over tid og risikerer at tage en overdosis, som...)
Information til medicinvirksomheder (...somhed? Vi har vi samlet den information, du har brug for, her: Hvordan optages mit lægemiddel i Medicin.dk? Og hvad koster det? Når et lægemiddel markedsføres i Danmark, og optages i Medicinpriser, bliver det automatisk beskrevet på Medicin.dk. Læs om optagelse i Medicin.dk og se aktuel pris . Kan jeg lægge film, fotos og andet materiale hos jer? Ja på Indlægssedler.dk. Læs om mulighederne for at lægge materiale på indlægssedler.dk . Må vi bruge Medicin.dks instruktionsvideo om vores produkt? Ja, det må I gerne, det kræver dog en licensaftale med os. Læs om brug af film og fotos . Eller kontakt os på kontakt@medicin.dk og hør om priser og muligheder. Kan Medicin.dk producere instruktionsvideo om brug af vores lægemiddel for os? Ja, det kan vi godt. Vi kender reklamereglerne og vi har både den farmaceutiske og sygeplejefaglige viden - kontakt os på kontakt@medicin.dk, for et uforpligtende tilbud. Læs mere om produktions-mulighederne her . Få vist billede af medicinpakning på Medicin.dk og i Apotekets app - upload din pakningsmockup Hvis du ønsker at få vist billede af din medicinpakning, så upload den gratis på MockUpLoad. Så vises billedet på indlægssedler.dk og i Apotekets app Apotek. Dette er en gratis service, for betalende virksomheder. Læs om MockUpLoad her . Hvad er SPC UpToDate? SPC UpToDate er et licens abonnement som giver mulighed for at løbende at følge med i ændringer i SPC'er. Læs mere om SPC UpToDate . Dialogmøde hvert år Alle medicinvirksomheder bliver hvert år inviteret til et dialogmøde med Medicin.dk. Virksom...)
Sådan optages lægemidler i Medicin.dk (...følgende på Medicin.dk: Produktbeskrivelsen på Medicin.dk får påført samme udgået dato, som der er anført på medicinpriser.dk Produktbeskrivelse, inkl. udgået dato, forbliver på M...)
Korrekt rådgivning om nødprævention: valg og vejledning (...som fast prævention. Mulige bivirkninger: kvalme, opkast, hovedpine, mavesmerter, træthed, uregelmæssig blødning, ømme bryster, diarré, svimmelhed. Tag graviditetstest efter ca. 3 uger, især ved forsinket eller usædvanlig menstruation. Sædvanlig prævention fortsættes og brug kondom indtil næste menstruation. Nedenstående flowdiagram giver et hurtigt overblik over valg af nødprævention afhængigt af cyklus og tidspunkt for ubeskyttet samleje. Bemærk, at samtidig brug af ulipristalacetat og levonorgestrel frarådes, da effekten af begge præparater kan nedsættes. Borgerrettet information her: 5 hurtige om fortrydelsespiller Hormonel kontraceptiva efter nødprævention Fortsat brug af eller opstart på hormonel kontraceptiva efter indtagelse af nødprævention adskiller sig efter det valgte præparat: Brug af ulipristalacetat Ulipristalacetat binder med høj affinitet til progesteronreceptoren og kan derfor påvirke virkningen af hormonelle kontraceptiva (fx p-piller, hormonspiral, p-plaster, p-ring). Derfor anbefales det at bruge barriereprævention (fx kondom) indtil næste menstruation, selvom man fortsætter eller starter hormonel prævention. Brug af levonorgestrel Levonorgestrel nedsætter ikke virkningen af hormonelle kontraceptiva og kan fortsættes som normalt, men bør suppleres med barriereprævention indtil næste menstruation. Interaktion med andre lægemidler Hvis patienten har taget et eller flere af nedenstående lægemidler inden for de seneste 4 uger, kan nødpræventionen være mindre effektiv. I disse tilfælde anbefales det at overveje en kobberspiral som nødprævention. Epilepsimedicin: Barbiturater (fx primidon, phenobarbital, phenytoin, fosphenytoin, carbamazepin, oxcarbazepin) Tuberkulosemedicin : Rifampicin, Rifabutin HIV-medicin : Ritonavir, Efavirenz, Nevirapin Medicin mod svampeinfektioner: Griseofulvin (pt. findes ingen markedsførte præparater) Naturlægemidler: Perikon (Hypericum perforatum) Brug af anden nødprævention Brug af anden nødprævention kan være relevant, hvis der er forhold, der gør hormonel nødprævention uegnet for kvinden. I sådanne tilfælde kan man henvise til en ikke-hormonel løsning, såsom en kobberspiral. Kobberspiralen kan indsættes op til fem dage efter det ubeskyttede samleje og virker ved at forhindre befrugtning. Den er et effektivt alternativ, som samtidig kan bruges som...)
Kostråd ved blødende tyktarmsbetændelse (...som enten bedrer eller forværrer deres tarmfunktion, og derfor ændrer mange deres kost. Hos den enkelte kan man sjældent forudsige, hvilken ernæring eller hvilke fødevarer, som kan give symptomer som diarré, oppustethed og mavesmerter. Det er kun den enkelte patient, der kan mærke det. Ernæring ved blødende tyktarmsbetændelse skal sikre tilstrækkelig tilførsel af energi, protein, vitamin og mineraler specielt under sygdomsaktivitet. Behandling med ernæring eller diæt indgår som et vigtigt supplement til den medicinske behandling, men kan ikke erstatte medicinsk behandling. Hvis du har særlige behov, fx hvis du er blevet opereret, kan du få mere information hos lægen eller diætisten eller evt. Colitis-Crohn foreningen , som har udgivet en pjece om ernæring og livsstil. Generelt om ernæring ved colitis Ved colitis (tyktarmsbetændelse) kan der opstå vægttab, men det er heldigvis sjældent, at det udvikler sig til egentlig underernæring. Vægttab kan især opstå i perioder med opblussen i sygdommen. Det kan medføre tab af kræfter og energi, fordi det er muskelmasse, der mindskes. Andre årsager til vægttab kan være nedsat appetit, mavesmerter efter måltider, og tab fra tarmen pga. diarré. Det er derfor vigtigt, at indholdet af protein i maden er højt i en sådan periode, men også at behovet for energi er dækket. Man kan også risikere at tabe sig eller at udvikle fejlernæring, hvis der holdes meget restriktive diæter. Almene kostråd som at indtage hyppige små måltider, drikke rigeligt og spise mindre fedt og sukker kan måske have gavnlig effekt. Hvad skal man spise? Der er ingen særlig diæt, som alle med colitis skal overholde, og der er ingen fødevarer, som man aldrig må spise. Alligevel er der nogle råd, som det kan hjælpe at følge. Noget tyder på, at den typiske vestlige kost med højere indhold af simple raffinerede kulhydrater (fx sukker, hvidt brød), animalsk fedt, rødt kød og en stor andel af forarbejdede fødevarer (fx færdigretter, pizza, spegepølse) kan medvirke til ændret bakteriesammensætning i tyktarmen (dysbiose), der kan give anledning til inflammation. Modsat tyder det på, at kostformer som Middelhavskost, de nordiske næringsstofsanbefalinger og en mere plante-baseret kost med relevante indhold af vitaminer, mineraler, sunde fedtstoffer og protein kan medvirke til et mere velbalanceret immunsystem under indflydelse af kroppens mikrobiota. Diæter kan være svære at vedholde, hvorfor generelle ernæringsråd er relevante og kunne være: Spis varieret Bevar din vægt, hvis du er normalvægtig Spis mere grønt og frugt (500-800 g daglig) Spis mere fisk og skaldyr (alle former, 350 g pr uge) og heraf gerne 200 g fed fisk. Spis mindre kød (max 350 g/uge, undgå forarbejdet kød) Tænk på sukker som et krydderi Spar på ultraforarbejdede fødevarer, emulgatorer (dressing, færdige varer) og tilsætningsstoffer Brug de sunde fedtstoffer fra rapsolie og olivenolie, mandler og nødder Spis fuldkorn fx havregryn, rugbrød og fuldkornsbrød. Spis flere bælgfrugter fx brune, hvide og sorte bønner, kidneybønner, mungbønner, edamamebønner, linser, gule ærter og kikærter. Når sygdommen er i ro, kan omkring to tredjedele af alle voksne patienter med tarmsygdom opleve, at der er tarmsymptomer som minder om irritabel tyktarm , og at visse fødevarer enten lindrer eller forværrer tarmsymptomer. Low FODMAP-diæten kan være gavnlig hos patienter med colitis og symptomer på irritabel tyktarm. Ved betændelse (opblussen) i sygdommen kan der opstå smerter, ubehag og kvalme . Det kan ødelægge appetitten og give vægttab. Protein Behovet for protein kan være øget i perioder med aktivitet i sygdommen. Indtaget af protein bør normalt være ca. 1 g protein pr. kg legemsvægt pr. dag. Ved opblussen eller aktiv sygdom eller i forbindelse med en eventuel operation er behovet for protein øget til 1,5 g pr. kg legemsvægt pr. dag. Under sygdom (inflammation) er kroppens omsætning af protein højere, og tarmen taber mere protein fx hvis det bløder- det udskilles med afføringen. Ved nedsat appetit og vægttab kan det være nødvendigt at supplere med særlige drikke med højt indhold af protein. Proteindrikke (ernæringsdrikke) kan ordineres med tilskud af lægen eller den kliniske diætist, på en grøn recept . Hvis du i længere tid har aktiv betændelse, eller hvis du bliver indlagt med akut betændelse, vil det ofte være gavnligt at få vejledning om kosten fra en klinisk diætist. Fisk og fiskeolie Omega-3-fedtsyrer findes især i fede fisk og virker betændelsesdæmpende i reagensglasforsøg. I behandlingsforsøg med patienter med colitis tyder det dog ikke på, at omega-3-fedtsyrer som kapsler kan mindske eller forhindre symptomer og sygdomsaktivitet. Omvendt er omega-3-fedtsyrerne ikke vist at have en skadelig effekt. Samlet set kan omega-3-fedtsyrer på nuværende tidspunkt hverken anbefales som enkeltstående behandling ved sygdomsaktivitet eller for at forhindre opblussen. Andre fedtsyrer Linolsyre, der er rig på omega-6-fedtsyrer, findes specielt i mørkt kød. Nogle studier tyder på, at et højt indtag af kød fra firbenede dyr (okse, kalv, ged, lam og svin) kan fremkalde eller forværre symptomer og sygdomsaktivitet hos patienter med colitis ulcerosa. Den generelle nordiske anbefaling er, at man højst bør indtage 350 gram kød fra firbenede dyr per uge. En sund fordeling af fedtsyrer i kosten anbefales, dvs. gerne mere fisk og lavere indtagelse af kød fra firbenede dyr. Generelt anbefales et indtag af fisk på mindst 350 gram per uge, og heraf må 200 gram gerne være fed fisk. Kulhydrat Kulhydrat er vores primære kilde til energi. Kulhydrater er sammensat i kæder af forskellige sukkermolekyler, og længden af kulhydratkæderne har betydning for hvor hurtigt de nedbrydes i tarmen. Kulhydrat findes i brød, kartofler, pasta, ris, mel, gryn, frugt, grøntsager og i sukkerholdige madvarer. Kartofler består hovedsagelig af stivelse, som er lange kulhydratkæder. Kartofler indeholder også protein og fibre. Rugbrød, havregryn, groft hvedebrød, fuldkornspasta og brune ris har et højt indhold af kostfibre, fuldkorn, vitaminer og mineraler. Frugt og grøntsager har et højt indhold af vitaminer og mineraler og indeholder også fibre. Ved colitis kan der være forskellig tolerance over for de fiberholdige fødevarer, dvs. at større eller mindre mængder kan give anledning til øget luftdannelse eller tynd afføring. Kostfibre Kostfibre kan indtages uden risiko for betændelse. Ved colitis ulcerosa kan et højt fiberindtag medvirke til at skabe en stabil tarmfunktion. Undervejs opsuger fibrene væske og kan stabilisere tarmfunktionen. Hos nogle kan kostfibre virke afførende og hos andre mindske tendens til tynd afføring. Fedtsyrerne beskytter tarmslimhinden, mens luftdannelsen kan være genererende for nogle. Ved tarmsygdom kan der være forskellig tolerance overfor de fiberholdige fødevarer, dvs. at større eller mindre mængder kan give anledning til øget luftdannelse eller tynd afføring. Det er derfor forskelligt, om man har det bedst med et lavt eller et højt indtag af kostfibre. Mange med kronisk inflammatorisk tarmsygdom har i perioder uden sygdomsaktivitet gener, som svarer til irritabel tarm . En irritabel tarm er en meget almindelig, men stærkt generende tilstand. Symptomerne svinger meget, nogle kan have uger eller måneder med kun beskedne symptomer, som så afløses af perioder med store gener. Low FODMAP diæt (Fermentable Oligo-, Di-, and Monosaccharides and Polyols) er en diæt baseret på nedsat indtag af bestemte kulhydrater (korte, fermenterbare kulhydrater). Der findes enkelte forsøg, hvor diæten er anvendt ved inflammatorisk tarmsygdom, og fundene er positive. Den mulige, gavnlige effekt af diæten skyldes en positiv effekt på irritabel tyktarm, som giver luft, oppustethed og dermed mavesmerter. Læs mere i artiklen Kostråd ved irritabel tarm . Alkohol Der er ingen tegn på, at alkohol fremkalder opblussen eller forværrer sygdomsaktivitet ved inflammatorisk tarmsygdom. Alligevel er det almindeligt for patienter med colitis at opleve symptomer i form af diarré eller mavesmerter ved indtag af alkohol, selv efter få genstande. Nogle oplever, at de tåler visse typer alkohol bedre end andre. Tilsætningsstoffer Der er kommet øget fokus på, om tilsætningsstoffer fx emulgatorer og generelt ultra forarbejdet mad kan være en del af forklaringen på, at der findes flere personer med inflammatorisk tarmsygdom i de vestlige lande end i udviklingslandene. Vi ved endnu ikke tilstrækkeligt om effekterne af tilsætningsstoffer og ultraforarbejdet mad, men generelt anbefales det, at indtag af fødevarer med tilsætningsstoffer holdes til et minimum. Særlige fødevarer Normalt tåles mælk ved blødende tyktarmsbetændelse, men der er enkelte personer, der reagerer på mælkesukkeret. Her kan du i stedet vælge lactosefri mælk. Vitaminer og mineraler Hvis du ikke spiser varieret kost, eller hvis du har svært ved at optage næringsstoffer, kan du komme i underskud med vitaminer og mineraler . Du kan evt. tage en vitamin-mineralpille dagligt. Tal med din læge, hvis du ønsker at tage vitamintilskud ud over en almindelig vitamin-mineralpille . Kalk . Under behandling med prednisolon ( binyrebarkhormon ) skal du altid have tilskud af kalk og D-vitamin for at undgå knogleskørhed (osteoporose). Jern. Jernmangel viser sig ved træthed, svimmelhed og bleghed. Det påvises ved en blodprøve og kan skyldes blødning eller kronisk sygdomsaktivitet. Jerntilskud kan fås som tabletter eller gives som...)
Kostråd ved Crohns sygdom (...som enten bedrer eller forværrer deres tarmfunktion, og der kan være fødevarer, der ikke længere tåles. Almene kostråd som at indtage hyppige små måltider, at drikke rigeligt og spise mindre fedt og sukker kan have gavnlig effekt. Hos den enkelte kan man sjældent forudsige, hvilken ernæring eller hvilke fødevarer, som kan give symptomer (diarré, oppustethed og mavesmerter). Det er kun den enkelte, der kan mærke det, og derfor ændrer mange deres kost. Ernæring ved Crohns sygdom skal sikre tilstrækkeligt med energi, protein, vitaminer og mineraler specielt under sygdomsaktivitet. Behandling med ernæring eller diæt indgår som et vigtigt supplement til den medicinske behandling, men kan som regel ikke erstatte medicinsk behandling. Hvis man har særlige behov, fx hvis ved en operation, kan man få mere information hos lægen eller diætisten eller evt. Colitis-Crohn foreningen , som har udgivet en pjece om ernæring og livsstil. Generelt om ernæring ved Crohns sygdom Ved Crohns sygdom kan man i perioder tabe i vægt. Det er heldigvis sjældent, at det udvikler sig til egentlig underernæring. Vægttab kan især opstå i perioder med opblussen i sygdommen. Andre årsager til vægttab kan være nedsat appetit, tab fra tarmen pga. diarré eller somfølge af operation. Det er derfor vigtigt, at indholdet af protein i din kost er højt i en sådan periode, men også at behovet for energi er dækket. Patienter med Crohns sygdom, som ikke kan behandles effektivt med medicin, blive opereret og få fjernet dele af tarmen. Er den sidste del af tyndtarmen syg eller bortopereret, opstår mangel på vitamin B12 og eventuelt tab af galdesyrer (malabsorption). Det betyder, at man vil reagere negativt på fed mad, da man bruger galdesyrer til at optage fedt fra maden. Kroppen har nedsat optagelse af jern ved sygdomsaktivitet i tyndtarmen, og jernmangel med nedsat blodprocent og kronisk træthed er et hyppigt problem ved Crohns sygdom. Ved opblussen af sygdommen kan der også komme smerter, ubehag og kvalme . Det kan ødelægge appetitten og eventuelt medføre vægttab. Hvis tarmen på grund af betændelse eller arvæv har en forsnævring, kan det være nødvendigt, at man undgår grove fødevarer, fx rugbrød med hele kerner, frugt med skræl og hinder samt trevlede grøntsager, som kan sætte sig fast i tarmen og blokere den. Man kan også risikere at tabe sig eller at udvikle fejlernæring, hvis der holdes meget restriktive diæter. Hvad skal man spise? Ved Crohns sygdom kan der ikke anbefales en specifik diæt i forhold til at nedsætte risikoen for udvikling af selve sygdommen eller sygdomsaktivitet. Noget tyder på, at den typiske vestlige kost med højere indhold af simple raffinerede kulhydrater (fx sukker, hvidt brød), animalsk fedt, rødt kød og en stor andel forarbejdede fødevarer (fx færdigretter, pizza, spegepølse) kan medvirke til ændret bakteriesammensætning i tyktarmen (dysbiose), der kan give anledning til inflammation. Modsat tyder det på, at diæter som Middelhavskost, de nordiske næringsstofsanbefalinger og en mere plante-baseret diæt med relevante tilskud af vitaminer, mineraler, sunde fedtstoffer og protein kan medvirke til et mere velbalanceret immunsystem under indflydelse af kroppens mikrobiota. Diæter kan være svære at vedholde, hvorfor generelle ernæringsråd er relevante og kunne være: Spis en sund, varieret kost med et moderat lavt indhold af fedt. Spis varieret Bevar din vægt, hvis du er normalvægtig Spis mere grønt og frugt (500-800 g daglig) Spis mere fisk og skaldyr (alle former, 350 g pr uge) og heraf gerne 200 g fed fisk. Spis mindre kød (max 350 g/uge, undgå forarbejdet kød) Tænk på sukker som et krydderi Spar på ultraforarbejdede fødevarer, emulgatorer (dressing, færdige varer) og tilsætningsstoffer Brug de sunde fedtstoffer fra rapsolie og olivenolie, mandler og nødder Spis fuldkorn (havregryn, rugbrød og fuldkornsbrød). Spis flere bælgfrugter (brune, hvide og sorte bønner, kidneybønner, mungbønner, edamamebønner, linser, gule ærter og kikærter. Alle patienter med Crohns sygdom bør spise en sund, varieret kost med et moderat indhold af fedt og mere fokus på sunde fedtstoffer som raps-og olivenolie. Almene kostråd som hyppige små måltider, rigelig væskeindtagelse og nedsat indtag af mættet fedt og simple kulhydrater (særligt sukker) har gavnlig effekt. Når sygdommen er i ro, kan omkring to tredjedele af alle voksne patienter med tarmsygdom opleve tarmsymptomer, som minder om irritabel tyktarm , og at visse fødevarer enten lindrer eller forværrer disse symptomer. Low FODMAP-diæten kan være gavnlig hos patienter med colitis og symptomer på irritabel tyktarm. Protein Behovet for protein kan være øget i perioder med aktivitet i sygdommen. Indtaget af protein bør normalt være ca. 1 g protein pr. kg legemsvægt pr. dag. Ved opblussen eller aktiv sygdom eller i forbindelse med en eventuel operation er behovet for protein øget til 1,5 g pr. kg legemsvægt pr. dag. Under sygdom (inflammation) er kroppens omsætning og dermed behov for protein højere og tarmen taber mere protein - det udskilles med afføringen. Ved nedsat appetit kan det være nødvendigt at supplere med særlige drikke med højt indhold af protein. Proteindrikke (Ernæringsdrikke) kan ordineres med tilskud af lægen eller den kliniske diætist, på en grøn recept . Hvis du i længere tid har aktiv betændelse, eller hvis du bliver indlagt med akut betændelse, vil det ofte være gavnligt at få vejledning om kosten fra en klinisk diætist . Fisk og fiskeolie Omega-3-fedtsyrer findes især i fede fisk og virker betændelsesdæmpende i reagensglasforsøg. I behandlingsforsøg kan omega-3-fedtsyrer dog ikke mindske eller forhindre symptomer og sygdomsaktivitet. Samlet set kan omega-3-fedtsyrer på nuværende tidspunkt hverken anbefales som enkeltstående behandling ved sygdomsaktivitet eller for at forhindre opblussen. Generelt anbefales et indtag af fisk på mindst 350 gram per uge, og heraf må 200 gram gerne være fed fisk. Andre fedtsyrer Linolsyre, der er rig på omega-6-fedtsyrer, findes specielt i mørkt kød. Nogle studier tyder på, at et højt indtag af kød fra firbenede dyr (okse, kalv, ged, lam og svin) kan fremkalde eller forværre symptomer og sygdomsaktivitet hos patienter med colitis ulcerosa. Den generelle nordiske anbefaling er, at man højst bør indtage 350 gram kød fra firbenede dyr per uge. Kulhydrat Kulhydrat er vores primære kilde til energi. Kulhydrater er sammensat i kæder af forskellige sukkermolekyler, og længden af kulhydratkæderne har betydning for hvor hurtigt de nedbrydes i tarmen. Kulhydrat findes i brød, kartofler, pasta, ris, mel, gryn, frugt, grøntsager og i sukkerholdige madvarer. Kartofler består hovedsagelig af stivelse, som er lange kulhydratkæder. Kartofler indeholder også protein og fibre. Rugbrød, havregryn, groft hvedebrød, fuldkornspasta og brune ris har et højt indhold af kostfibre, fuldkorn, vitaminer og mineraler. Frugt og grøntsager har et højt indhold af vitaminer og mineraler og indeholder også fibre. Ved Crohns sygdom kan der være forskellig tolerance over for de fiberholdige fødevarer dvs. at større eller mindre mængder kan give anledning til øget luftdannelse eller tynd afføring. Kostfibre Kostfibre kan indtages uden risiko for betændelse. Hos enkelte med Crohns sygdom og forsnævring på tarmen kan et højt indtag af kostfibre medføre luftudvikling og smerter. Både ved Crohns sygdom og colitis ulcerosa kan et højt fiberindtag medvirke til at skabe en stabil tarmfunktion. Mange med kronisk inflammatorisk tarmsygdom har i perioder uden sygdomsaktivitet gener, som svarer til irritabel tarm . En irritabel tarm er en meget almindelig, men stærkt generende tilstand. Symptomerne svinger meget, nogle kan have uger eller måneder med kun beskedne symptomer, som så afløses af perioder med store gener. Low FODMAP diæt (Fermentable Oligo-, Di-, and Monosaccharides and Polyols) er en diæt baseret på nedsat indtag af bestemte kulhydrater (korte, fermenterbare kulhydrater). Der findes enkelte forsøg, hvor diæten er anvendt ved inflammatorisk tarmsygdom, og fundene er positive. Den mulige, gavnlige effekt af diæten skyldes en positiv effekt på irritabel tyktarm, som giver luft, oppustethed og dermed mavesmerter. Læs mere i artiklen Kostråd ved irritabel tarm . Alkohol Der er ingen tegn på, at alkohol fremkalder opblussen eller forværrer sygdomsaktivitet ved Crohns sygdom. Alligevel er det almindeligt for patienter at opleve symptomer i form af diarré eller mavesmerter ved indtag af alkohol, selv efter få genstande. Nogle oplever, at de tåler visse typer alkohol bedre end andre. Tilsætningsstoffer Der er kommet øget fokus på, om tilsætningsstofferne for eksempel emulgatorer og generelt meget forarbejdet mad kan være en del af forklaringen på, at der findes flere personer med inflammatorisk tarmsygdom i de vestlige lande end i udviklingslandene. Vi ved endnu ikke tilstrækkeligt om effekterne af tilsætningsstoffer, men generelt anbefales det, at indtag af fødevarer med tilsætningsstoffer holdes til et minimum. Mælk Ca. en tredjedel af patienter med Crohns sygdom, og særligt ved opblussen af sygdommen, har Lactoseintolerans . De tåler ikke mælk, fordi de i tarmslimhinden mangler det enzym (laktase), der spalter mælkesukker (lactose). Får du tarmluft, diarré eller andet ubehag efter at have indtaget mælk, kan du med fordel erstatte almindelig mælk, yoghurt og fløde med lactosefri fødevarer . Mælk er en vigtig kilde til protein og kalk. Får du slet ikke mælk, bør du dække behovet for protein på anden vis og tage et kalktilskud for at undgå Knogleskørhed . Vitaminer og mineraler Hvis du ikke spiser varieret kost, eller hvis du har svært ved at optage næringsstoffer, kan du komme i underskud med vitaminer og mineraler . Du kan evt. tage en vitamin-mineralpille dagligt. Tal med din læge, hvis du ønsker at tage vitamintilskud ud over en almindelig vitamin-mineralpille . Vitamin B 12 . Ved sygdom eller operation i tyndtarmen bliver du undersøgt for, om du mangler vitamin B 12 . Er vitamin B 12 lavt, tilbydes du behandling med vitamin B 12 -indsprøjtninger eller tabletter. Kalk. Kalk findes i mælk, syrnede mælkeprodukter, ost og visse grøntsager som broccoli og grønkål. Tilskud af kalk tages sammen med vitamin D, som øger optagelsen af kalk i tarmen. Under behandling med prednisolon ( binyrebarkhormon ) skal du altid have tilskud af kalk og vitamin D for at undgå udvikling af knogleskørhed (osteoporose). Jern. Jernmangel viser sig ved træthed, svimmelhed og bleghed. Det påvises ved en blodprøve og kan skyldes blødning eller kronisk sygdomsaktivitet. Jerntilskud kan fås som tabletter eller gives som...)
FMB - Nedsat nyrefunktion (...som anvend med forsigtighed, omsættes informationen til konkrete og anvendelige budskaber, som fx: Start med 1 mg dagligt og optitrér langsom...)
Sygesikring på rejsen (...som landets egne borgere. Hvis der er egenbetaling i det pågældende land, gælder det også for dig. Kortet dækker lægehjælp, sygehusbehandling og medicin, og det dækker også, hvis du har en kronisk sygdom eller er gravid. Men det kræver, at behandleren er tilknyttet den offentlige sygesikring i det land, du opholder dig i. Hvis du ønsker at vide, om en læge eller klinik er omfattet af rejselandets offentlige sundhedsvæsen, kan du henvende dig til de lokale myndigheder i rejselandet. Ofte kan rejseselskabets guide også være behjælpelig. Vær opmærksom...)
Glemt p-pille – hvad gør du? (... dag, hvor du starter på en ny pakke p-piller. En grøn boks betyder, at beskyttelsen er som normalt , hvis du tager den glemte p-pille og følger eventuelle instrukser. En orange b...)
Habilitet (...somheder . Redaktion og specialkonsulenter er underlagt samme habilitetsregler som forfattere og referenter . Det er en forudsætning for Medicin.dks forfattere og referenter, at disse til enhver tid overholder Medicin.dks gældende regler for habilitet. Det er desuden en forudsætning, at forfatteren/referenten inden påbegyndelse af arbejdet afgiver en selvdeklarering i forhold til mulige interessekonflikter. Det er vigtigt, at der er åbenhed og klarhed omkring mulige interessekonflikter. Medicin.dk ønsker dog at understrege, at en selverklæret interessekonflikt ikke pr. automatik vil medføre, at man bliver udelukket fra at arbejde som forfatter/referent på Medicin.dk. I særlige tilfælde, hvor der opstår tvivl om betydningen af en specifik interessekonflikt, vil der blive foretaget en individuel vurdering. Vurderingen foretages af Medicin.dk’s chefredaktør og i tvivlstilfælde af Medicin.dk’s redaktion ud fra følgende hovedtemaer: Forfatteren/referenten har en særlig økonomisk interesse i artiklens emne - inkl. evt. aktier i en virksomhed relateret til emnet/lægemidlet. Forfatteren/referenten har en nærtstående relation (for eksempel familie), der har en særlig personlig eller økonomisk interesse i artiklens emne - inkl. evt. aktier i en virksomhed relateret til emnet/lægemidlet. Forfatteren/referenten har en nær tilknytning til en virksomhed, et selskab, forening eller lignende, der har en særlig interesse i artiklens emne. Eller der i øvrigt foreligger omstændigheder, som kan vække tvivl om Forfatteren/referentens upartiskhed. Om selvdeklarering i Medicin.dk Alle Medicin.dk’s tilknyttede forfattere og referenter skal ved deres ansættelse selv deklarere, hvilken eventuel tilknytning vedkommende har i forhold til mulige interessekonflikter. Forfatteren/referentens eventuelle tilknytninger er offentlig tilgængelige ved, at der på siden hvor forfatteren/referenten præsenteres, linkes direkte til Lægemiddelstyrelsens liste over sundhedspersoners tilknytning til virksomheder. Forfatteren/referenten er ansvarlig for løbende at selvdeklarere, hvis der sker ændringer i vedkommendes arbejds- eller privatliv, som har betydning for vedkommendes habilitet. Ved løbende større opdateringer, sender sekretariatet en reminder til forfatteren/referenten om at selvdeklarere evt. nye tilknytninger. Hvert 5. år kontakter Medicin.dks redaktion alle forfattere og referenter og beder dem om at oplyse om eventuelle nye tilknytninger eller ændringer i disse. Hvad skal en selvdeklarering indeholde? Selvdeklarering skal indeholde oplysninger om beskæftigelse, herunder om man er medlem af bestyrelser/direktion/har ansættelsesforhold eller lignende i en eller flere lægemiddelvirksomheder, institutioner eller foreninger indenfor lægemiddelområdet. Til dette brug anvendes IMCJE (International Comittee of Medical Journal Editors) “Disclosure of Interest” . Forfatteren/referenten skal her oplyse om eventuelle tidligere og nuværende interessekonflikter, herunder tilknytning til medicinalindustrien, investeringer i disse, ansættelsesforhold etc. Dette gælder også deltagelse i kongresser arrangeret af medicinalindustrien, rejser, arbejdsgrupper og lignende. Hvis en forfatter/referent er i tvivl om et forhold er af betydning, så skal vedkommende påføre dette. Eksempler på forfatter/referents mulige interessekonflikter: Ansættelse ved eller modtaget betaling for opgaver udført for en eller flere virksomheder eller institutioner indenfor de sidste 3 år, som har interesser i emnet for artiklen. Har patent på et eller flere produkter inden for områder, der vedrører emnet for artiklen. Personlige eller økonomiske interesser i virksomheder, som...)
FAQ min.medicin.dk Android (...som på at appen ikke fungerer på de nyeste android-versioner. Hvorfor er appen så længe om at hente data? Når du henter appen, er den tom. Det betyder, at første gang du åbner den, skal den hente alle data. Da det er store mængder data, der skal hentes, vil det typisk tage 1-5 minutter afhængig af din forbindelses hastighed. Hvordan opdateres data i appen? Hver 14. dag - i takt med Lægemiddelstyrelsens Medicinpriser - opdateres data i appen. Det sker automatisk. Husk at slå dataroaming fra i udlandet, hvis du ikke ønsker, appen skal opdateres automatisk, mens du er i udlandet. Indeholder appen det samme som hjemmesiden? Nej, appen indeholder kun information om medicin og tilskud- og udleveringsbestemmelser. Hvordan søger jeg? Tryk på søgeknappen eller bak tilbage til søgeskærmen vha. tilbage-knappen. Hvilke søgeresultater får jeg? Når du søger, søger du både i lægemidler og indholdsstoffer. Du får dog kun vist lægemidler i søgeresultatet - og ikke indholdsstoffer. Hvis du fx søger på par, vil du få vist medicin, hvis indholdsstof, hedder noget med par og du vil få vist lægemidler, der hedder noget med par. Hvad gør jeg, hvis søgeresultatet vises bagved tastaturet? Klik på skærmen, så forsvinder tastaturet. Kan jeg hurtigt scrolle ned i den alfabetiske liste? Ja, der er en grå knap øverst til højre, når du går ind på siden. Brug den til at scrolle hurtigt ned gennem alfabetet. Hvordan laver jeg min egen opsætning? Du går ind på et præparat, trykker på menu-knappen. Så vises Tilpas min visning. Klik på den og træk emnerne på plads i den rækkefølge, du ønsker. Den visning du vælger, vil blive vist på alle præparater. Hvordan gemmer jeg mine favoritsider? Gå ind på det præparat, du ønsker at føje til dine favoritter. Klik på stjernen i øverste højre hjørne, så gemmes den pågældende side som...)
FAQ pro.medicin.dk app Android (...som på at appen ikke fungerer på de nyeste android-versioner. Hvorfor er app'en så længe om at hente data? Når du henter app'en, er den tom. Det betyder, at første gang du åbner den, skal den hente alle data. Da det er store mængder data, der skal hentes, vil det typisk tage 1-10 minutter afhængig af din forbindelses hastighed. Hvordan opdateres data i app'en? Hver 14. dag - i takt med Lægemiddelstyrelsens Medicinpriser - opdateres data i app'en. Det sker automatisk. Husk at slå dataroaming fra i udlandet, hvis du ikke ønsker, app'en skal opdateres automatisk, mens du er i udlandet. Indeholder app'en det samme som hjemmesiden? Nej, app'en indeholder kun præparatinformation og tilskud - og udleveringsbestemmelser . Hvordan søger jeg? Tryk på søgeknappen eller bak tilbage til søgeskærmen vha. tilbage-knappen. Hvilke søgeresultater får jeg? Når du søger, søger du både i præparater og indholdsstoffer. Du får dog kun vist præparater i søgeresultatet - og ikke indholdsstoffer. Hvis du fx søger på par, vil du få vist præparater, hvis indholdsstof, hedder noget med par og du vil få vist præparater, der hedder noget med par. Hvad gør jeg, hvis søgeresultatet vises bagved tastaturet? Klik på skærmen, så forsvinder tastaturet. Kan jeg hurtigt scrolle ned i den alfabetiske liste? Ja, der er en grå knap øverst til højre, når du går ind på siden. Brug den til at scrolle hurtigt ned gennem alfabetet. Hvordan laver jeg min egen opsætning? Du går ind på et præparat, trykker på menu-knappen. Så vises Tilpas min visning. Klik på den og træk emnerne på plads i den rækkefølge, du ønsker. Den visning du vælger, vil blive vist på alle præparater. Hvordan gemmer jeg mine favoritsider? Gå ind på det præparat, du ønsker at føje til dine favoritter. Tryk på stjernen i øverste højre hjørne, så gemmes den pågældende side som en af dine favoritter. Hvor finder jeg mine favoritter? Klik på stjernen i øverste højre hjørne, og du vil få vist dine favoritter. Har du ikke oprettet nogle favoritter, vil stjernen være mat i stedet for markeret. Hvad skal stregkode-ikonet bruges til? Hvis du klikker på stregkode-ikonet, kan du scanne EAN-stregkoden på en medicinpakning. Så vil du få vist præparatbeskrivelsen af det pågældende præparat. Hvorfor beder app'en om tilladelse til at bruge mit kamera? Det gør den, fordi dit kamera skal bruges, hvis du skal scanne stregkoder. Kan jeg scanne stregkoder med app'en? Ja. Klik på stregkode-ikonet i øvre højre hjørne. Hold telefonen/tablettens kamera foran stregkoden i passende afstand, indtil der fremkommer en grøn firkantet ramme og en bip-lyd. Hvordan kommer jeg tilbage til præparatbeskrivelsen, når jeg har været inde på pro.medicin.dk? Du kan enten klikke på tilbage-knappen, eller holde hjem-knappen inde og vælge medicin.dk app'en. Hvordan udarbejdes pro.medicin.dk? Pro.medicin.dk udarbejdes, efter videnskabelige principper, af mere end 300 lægefaglige forfattere og referenter. Læs mere om redaktion, redaktionelle retningslinjer m.m. på pro.medicin.dk . Hvor ofte opdateres pro.medicin.dk? Information om priser og pakninger opdateres hver 14. dag i takt med Lægemiddelstyrelsens Medicinpriser . Øvrige tekster revideres årligt. Hvem står bag pro.medicin.dk? Det gør Medicin.dk , som...)
Hvad er en indlægsseddel? (...somfølger med i pakken, eller som sidder på glasset, når du køber medicin. Her står bl.a. information om medicinens virkning, bivirkninger og hvordan du skal tage medicinen. Hvem bruger indlægssedlen? Indlægssedlen er tiltænkt brugeren af medicinen, og derfor er den skrevet på almindeligt dansk. Teksten kan alligevel være svær at læse, fordi den er lang og ofte skrevet med meget små bogstaver på et let gennemsigtigt papir. Indlægssedlen indeholder i nogle tilfælde også vejledning til sundhedsfaglige om klargøring af medicinen, og hvordan de skal give medicinen. Hvad står der i en indlægsseddel? En indlægsseddel indeholder vigtig information om fx: Hvilke stoffer medicinen indeholder Hvordan medicinen virker Eventuelle advarsler du skal være opmærksom på Hvilken dosis du skal tage Hvilke bivirkninger du kan risikere Hvordan du skal opbevare medicinen. Opbygningen af indlægssedlen følger fælleseuropæiske regler, og er som regel inddelt i følgende seks hovedområder. Virkning og anvendelse Det skal du vide, før du begynder at tage xxx Sådan skal du tage xxx Bivirkninger Opbevaring Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger. Ud over ovenstående seks punkter, er der information om, hvem der har markedsføringstilladelsen af den pågældende medicin i Danmark. Indlægssedlen kan også indeholde en brugsanvisning til, hvordan du skal klargøre og tage medicinen. Gode råd om indlægssedler Læs altid indlægssedlen grundigt, inden du begynder at tage medicinen, da den indeholder vigtige oplysninger. Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen. Husk, du kan gemme dine indlægssedler elektronisk i den gratis Indlægssedler-app . Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide. Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give det til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har. Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger, som ikke er nævnt i indlægssedlen. For enkelte lægemidler findes der ikke en indlægsseddel. Det skyldes, at producenten ikke har udarbejdet en indlægsseddel, fordi medicinen kun gives af sundhedsfaglige til patienter. Hvem udarbejder indlægssedlen? Firmaet der har markedsføringstilladelsen af medicinen, udarbejder indlægssedlen på baggrund af det godkendte Produktresumé, som indgår som...)
Glutenfri diæt ved Cøliaki (glutenintolerans) (...som en samlet betegnelse for de lignende stoffer (komponenter) i rug og byg, dvs. de typer af korn, der giver reaktion hos patienter med Cøliaki (glutenintolerans) . Havre har en anden sammensætning end hvede, rug og byg, og undersøgelser har vist, at patienter med Cøliaki kan spise glutenfri havre. Dette gælder både børn og voksne med nydiagnosticeret Cøliaki. Ikke-glutenfri havre kan ikke indgå i en glutenfri kost. Havre og produkter med havre kan være forurenet eller opblandet med andre korn og er derfor ikke nødvendigvis fri for gluten. Man bør i stedet for anvende en særlig fremstillet ren og dermed glutenfri havre. Der er nogle få der ikke tåler glutenfri havre. Ernæringsmæssigt er der fordele ved anvendelse af havre på grund af indholdet af fuldkorn, fibre, vitaminer og mineraler. Ved indtag af havredrik bør de glutenfri varianter benyttes. Spelt, urhvede og emmer er hvede og kan ikke indgå i en glutenfri diæt. Glutenfri diæt Hvis du lider af Cøliaki, skal du undgå gluten, og din slimhinde i tarmen vil blive normal, når du følger en glutenfri diæt. Du skal holde diæten livet igennem. Den glutenfri diæt er baseret på de samme kostprincipper og kostråd, som for raske. Behovet for protein er ikke højere end hos andre, men da hvede, rug og byg har et relativt højt indhold af protein, vil indholdet af protein i kosten være lavere, hvis der i stedet kun anvendes meltyper som ris- og majsmel, der er fattige på protein. Patienter med Cøliaki skal derfor vejledes i at bruge proteinrige mel- og plantetyper, som fx quinoa og havre. De fleste med Cøliaki får tilstrækkeligt med protein i deres kost. Som erstatning for hvede, rug og byg anbefales andre typer af korn eller planter, fx mel af majs, hirse, boghvede, quinoa (en plante), kikærter eller soja, samt særlige typer af mel baseret på stivelse fra hvede. Du kan købe en række glutenfri varer specielt fremstillet til patienter med Cøliaki, fx brød, knækbrød, pasta, kiks, knækbrød, pizzabunde og mysli. Du kan selv bage glutenfrit brød eller købe det i supermarkeder, via internettet eller eventuelt hos bageren. Køber du brød hos bageren, skal det glutenfri brød bages før alt andet, da der ellers kan ske en tilblanding fra andre meltyper. Glutenfrit brød - fremstillet af stivelse fra hvede eller andre glutenfri typer af mel har sjældent det samme indhold af næringsstoffer som almindeligt brød og derfor anbefales brød og bagværk, der ikke udelukkende er halvfabrikata/færdigfremstillet. Det kan mangle fibre og fuldkorn. Det er derfor vigtigt, at du har mulighed for at få vejledning hos en klinisk diætist også for at sikre, at du spiser sundt og varieret. Følgende meltyper kan anvendes til glutenfri brødbagning: amarant boghvede, boghvedegryn durra (sorghum) havre, glutenfri hirse kartofler kikærter linser majs quinoa ris sago soja tapioca teff. Varedeklarationer Der kan være gluten i en række madvarer som pølser, pålæg, middagsretter, sovse, bagværk, øl og slik. Du skal derfor lære at læse varedeklarationen, når du køber ind. Er der hvede, rug og byg i en vare, skal det deklareres. EU har fastsat regler for, hvornår og hvordan fødevarer kan mærkes som ’glutenfri’. Reglerne gælder i Danmark og i alle andre EU-lande. Glutenfri: Angivelsen ’glutenfri’ må anvendes, hvis fødevaren indeholder mindre end 20 mg gluten pr. kg. Det kan være naturligt glutenfri fødevarer ( fx majsmel), fødevarer uden glutenholdige ingredienser (fx leverpostej uden hvedemel) eller fødevarer, hvor glutenindholdet er fjernet eller reduceret til under grænseværdien 20 mg gluten pr. kg (fx hvedestivelse). Det er dog ikke tilladt at anprise en fødevare som ’glutenfri’, hvis denne egenskab gælder for alle produkter i samme fødevaregruppe, fx frugt og grønsager. Meget lavt glutenindhold: Angivelsen ’meget lavt indhold af gluten’ må anvendes, hvis fødevaren har et glutenindhold under 100 mg/kg. Denne mærkning anvendes meget sjældent i Danmark. Spor af gluten Køber man en fødevare, fx mælkechokolade, pølser eller tortillachips, hvor der ikke står hvede, rug eller byg i ingredienslisten, er varen som udgangspunkt glutenfri. I nogle tilfælde kan der være risiko for et utilsigtet indhold af gluten, fx fra hvede. I så fald kan produktet være mærket med ’Kan indeholde spor af hvede’ eller et andet glutenholdigt kornprodukt. Denne mærkning bruges for at gøre opmærksom på en mulig risiko for personer, som ikke tåler gluten eller hvede. Der findes ikke faste regler for, hvor meget gluten der skal være til stede, før det anses for sundhedsskadeligt. Der er i lovgivningen ikke fastsat grænseværdier for, hvornår en evt. forurening med hvede eller et anden glutenholdigt kornprodukt udgør en sundhedsfare. Hvis du har cøliaki, kan du som udgangspunkt spise fødevarer, der ikke indeholder hvede, rug, byg eller ikke glutenfri i ingredienslisten. Det er dog en god idé at tænke over, hvordan fødevaren er fremstillet. Hvis den fx er lavet hos en bager eller i en fabrik, hvor der også produceres fødevarer med gluten, kan der være risiko for, at den er blevet forurenet med gluten. I sådanne tilfælde må du vurdere, om du vil spise produktet. Alkohol Når man følger en glutenfri diæt, må man kun drikke øl, som er mærket ’Glutenfri’. Glutenfri øl kan være lavet på bygmalt. Når det produceres korrekt, indeholder det mindre end 20 mg gluten/kg og kan betegnes som glutenfri. Glutenfri øl kan også laves på naturligt glutenfri kornsorter. Almindelig øl, lavet på bygmalt, indeholder betydeligt mere end 20 mg gluten/kg, og almindelig øl lavet på hvede har et endnu højere indhold af gluten. Gluten i glutenfri øl kan let komme til at bidrage væsentligt til det daglige glutenindtag, da man ofte kan indtage større mængder væske end fast føde Spiritus er som udgangspunkt glutenfri. Ved destillering følger gluten ikke med over i det færdige produkt. Spiritus kan dog indeholde gluten, hvis gluten er tilsat efter destilleringen. Ligeledes kan færdigblandede drinks og shots indeholde gluten, da de består af spiritus, og det er derfor vigtigt at læse varedeklarationen for at være sikker på, at der ikke er tilsat glutenholdige ingredienser. Tilskudsdrikke og ernæring til sonde indeholder ikke gluten. Vitaminer og mineraler På det tidspunkt, hvor du får stillet diagnosen Cøliaki, får du som regel målt i en blodprøve , om du har mangel på vitaminer og mineraler . Det kan fx dreje sig om jern, folsyre, B 12 -vitamin og D-vitamin. Når tarmen er normal, kan du optage vitaminer og mineraler igen. Fibre og fuldkorn Når man følger en glutenfri diæt, kan indtaget af kostfibre og fuldkorn let blive for lavt. Det gælder især, hvis diæten indeholder mange produkter lavet af stivelse, da stivelse kun bidrager med ganske få kostfibre. Desuden varierer indholdet af kostfibre meget i de forskellige glutenfri meltyper og brødblandinger. For at sikre et tilstrækkeligt indtag af kostfibre er det derfor vigtigt at spise fødevarer, som er rig på kostfibre og fuldkorn. Du bør derfor bruge melblandinger med et højt indhold af fibre. Hvis man selv bager, kan man øge fiberindholdet ved at tilsætte fx tørret frugt, nødder, revne gulerødder, hørfrø, chiafrø eller loppefrøskaller (Psyllium). Fuldkorn med hele kornet får du fra havregryn, fuldkornsmajsmel, hel hirse og fuldkornsris (brune ris). Fiberrige fødevarer er desuden frugt og grønt, bælgfrugter, quinoa og kartofler. Ris i en glutenfri diæt Ris og risbaserede produkter kan let komme til at fylde mere i kosten, når fx pasta, kiks og knækbrød indeholder rismel i stedet for glutenholdige kornsorter. Ris og risprodukter indeholder uorganisk arsen, som ved dagligt indtag kan forøge risikoen for kræft. Indholdet af arsen er uafhængigt af, om risen er økologisk eller ej. Fuldkornsris indeholder næsten dobbelt så meget uorganisk arsen som hvide ris. Ris kan sagtens indgå i en sund og varieret kost, men det er vigtigt at variere med andre kornprodukter. Særligt for børn er det væsentligt at være opmærksom på indtaget af ris og risprodukter. Det anbefales, at børn ikke drikker risdrik eller spise riskiks, ligesom babyer ikke skal have risbaseret grød hver dag. Man kan mindske indholdet af uorganisk arsen i ris ved at skylle risen og herefter lade den stå i blød eller koge den i rigeligt vand og hælde overskydende vand fra efter kogning. Se mere om tilberedning af ris på Fødevarestyrelsen. Lactoseintolerans Hvis man har fået konstateret cøliaki, kan det i en periode være svært at tåle lactose (mælkesukker). Det kan give mavesmerter og diarré. Det kan være nødvendigt at nedsætte forbruget af eller helt undgå lakcose i nogle uger for at mindske symptomerne. Det forværrer ikke sygdommen at indtage lactose. Årsagen til, at man ikke kan tåle lactose, kan være, at den skadede tarm i en periode ikke danner enzymet laktase, som er nødvendigt for at nedbryde lactose i tarmen. Lactose findes i alle former for drikkemælk, i syrnede mælkeprodukter, i fløde og i is. Man kan fortsat spise fast ost og smør. Der findes en lang række lactosefri mælkeprodukter i supermarkeder. En anden mulighed er at købe enzymet laktase i håndkøb, som kan tages sammen med eller tilsættes lactoseholdig mad og drikke. Irritabel tyktarm ved Cøliaki En del patienter med Cøliaki oplever at de fortsat, trods overholdelse af diæt og normalisering af transglutaminase, har tarmsymptomer der minder om irritabel tyktarm (oppustethed, luftdannelse og skiftende afføringsmønster). Behandlingen vil være det samme som...)
Generelt om kræft (...som opstår, når nogle celler et sted i kroppen mister selvkontrol. Cellerne begynder at dele sig og vokse uden hæmning. Det sker, fordi et arvemateriale (DNA), som styrer cellernes aktivitet, bliver beskadiget. Ændringer i arvematerialet, som står bag kræftens udvikling, kaldes mutationer. De voksende celler med beskadiget arvemateriale kan enten danne en knude (svulst, tumor), fx ved brystkræft , lungekræft eller tarmkræft , eller sprede sig i kroppen uden at danne en knude, fx ved leukæmi . Hvordan forløber kræft? En kræftsvulst kan ødelægge et livsvigtigt organ i kroppen, fx leveren, hjernen eller lungen. Kræft kan også beskadige hele kroppen, ved fx at beskadige immunforsvaret. Derfor er kræft en livstruende sygdom. Kræft kaldes en ondartet (malign) sygdom og en kræftknude kaldes en ondartet knude. Når kræftcellerne vokser, bliver de normale celler omkring kræftsvulsten ødelagt. Kræftcellerne kan også flytte sig fra det organ, hvor kræften er opstået, til andre organer, og der kan komme metastaser (dattersvulster). Tyktarmskræft kan fx sprede sig til lymfeknuder, leveren og lungerne. Kræftcellerne kan vandre via lymfe- og blodbaner. Hvem får kræft? I Danmark bliver ca. 45.000 personer ramt af kræft hvert år*. Ved udgangen af 2021 var der ca. 374.000 personer, der levede med diagnosen kræft her i landet*. Kræft er lige så almindeligt hos kvinder, som hos mænd, men det er lidt flere mænd end kvinder, der får stillet en kræftdiagnose. Årsagen og symptomer Kræft kan opstå i stort set ethvert organ i menneskets krop. Der findes over 200 forskellige kræftformer. Årsagen til kræft er ofte et samspil mellem livsstil, arv og miljø. Symptomer på kræft er meget forskellige og afhænger af hvilket organ, der er angrebet. Mere om årsagen og symptomerne findes i beskrivelsen af de forskellige kræftformer. Prognosen Hvert år dør ca. 16.000 mennesker af kræft i Danmark. Risiko for død er generelt lidt større hos mænd end hos kvinder. 67 pct. af mænd og 70 pct. af kvinder lever i minimum 5 år efter, at kræften blev konstateret*. Overlevelse er meget forskellig ved forskellige kræftformer. Ved Kræft i bugspytkirtlen (pancreas cancer) er der kun 1 ud af 20 patienter, som lever efter 5 år fra diagnosen er stillet**. Til gengæld er prognosen ved testikelkræft meget bedre, og ca. 95 pct. af patienterne lever efter 5 år fra diagnosen er stillet***. Udredning ved mistanke om kræft I Danmark foregår undersøgelser for kræft i kræftpakker. Pakkeforløbene giver patienter med kræft, eller mistanke om kræft, den bedst mulige udredning og behandling uden unødig ventetid. Når patienten henvender sig til en læge, og lægen vurderer, at en mulig årsag til patientens symptomer kan være kræft, bliver patienten henvist til den afdeling, som står for pakkeforløbet. De undersøgelser, som bliver foretaget, kan være ret forskellige. Det kommer an på, hvilken kræftform der mistænkes. Typisk kan følgende undersøgelser komme på tale: blodprøver kikkertundersøgelser, fx gastroskopi scanninger og billedundersøgelser. Kræftdiagnosen kan først stilles, når en vævsprøve (biopsi) taget fra knuden viser, at der er tale om kræftceller. Der går som regel syv til ti dage, inden du kan få svar på, hvad en vævsprøve viser. Vævsprøven undersøges i mikroskop. I mikroskopet kan lægen se, om der er kræftceller til stede, og hvilken type kræftceller det drejer sig om. Vævsprøven kan også vise, hvor aggressive kræftcellerne er. Alle disse oplysninger er nødvendige for, at lægen kan stille diagnosen og vælge den bedst mulige behandling til dig. Stadieinddeling Valg af den bedste behandling afhænger bl.a. af kræftstadium. Man vurderer bl.a. hvor meget kræften har bredt sig i kroppen. Denne procedure kaldes stadieinddeling (staging). Når det er muligt at få kræft fjernet ved operation, bliver stadieinddelingen suppleret med informationer fra den mikroskopiske undersøgelse af knuden, der blev fjernet. Der bedømmes tre ting: selve knudens størrelse, som kaldes T (fra latin tumor, der betyder knude) tilstedeværelse af kræftcellerne i lymfeknuder, der fjernes sammen med kræftknuden, som kaldes N (fra latin nodi, der betyder lymfeknuder) tilstedeværelse af metastaser i andre organer, som kaldes M (fra latin metastases, der betyder metastaser). Ved bogstaverne T, N og M sættes der forskellige tal. Ved T kan der stå enten 1, 2, 3 eller 4. Tallet er højere, jo større knuden er. Ved N kan der stå enten 0, 1, 2 eller 3. Jo højere tallet er, jo flere lymfekirtler med kræftceller, mens 0 betyder, at der ikke findes kræftceller i lymfekirtlerne. Ved M kan der stå enten 0 eller 1. Når der ikke findes metastaser, sættes der 0, mens 1 betyder, at kræften har bredt sig til andre organer og har dannet metastaser. Når både T, N og M er bedømt, tildeles der et romersk tal fra I til IV, der står for kliniske stadie: I eller II betyder, at der ikke findes kræftceller uden for knuden (I betyder en mindre knude og II betyder en større knude) III betyder, at der findes kræftceller i lymfekirtler omkring knuden IV betyder, at der findes metastaser i andre organer. Denne fordeling i fire kliniske stadier har meget stor betydning for valg af den bedst mulige behandling. De fleste patienter med kræft i stadium IV kan ikke helbredes. Til gengæld er fremtidsudsigterne ved stadium I eller II meget bedre, og de fleste patienter er helbredt for kræft 5 år efter, at diagnosen blev stillet. Behandling Når lægen skal vælge behandling for en patient, der er ramt af kræft, skal der tages hensyn til følgende faktorer: kræftform kliniske stadie - hvor fremskredent (avanceret) er kræften symptomer pga. kræftsygdommen patientens fysiske form og eventuelle andre sygdomme patientens medicin patientens ønsker. Lægen vælger mellem følgende behandlingsformer: operation strålebehandling medicinsk behandling, herunder kemoterapi, hvor der bruges celledræbende midler (antineoplastika). Når kræft kan fjernes fra kroppen, og patienten kan helbredes, er der tale om helbredende (kurativ) behandling. Når kræft er meget fremskreden og ikke kan fjernes, er der tale om livsforlængende (palliativ) behandling. Operation Operation bruges som regel ved klinisk stadie I eller II. Operation kan også gennemføres ved stadie III, men det kræver tit enten medicinsk behandling eller strålebehandling før operation. Flere patienter tilbydes også medicinsk behandling og strålebehandling efter operation. Denne behandling kaldes forebyggende (adjuverende) behandling, fordi den mindsker risikoen for at få tilbagefald (recidiv) af kræftsygdom. Ved nogle kræftformer (fx tyktarmskræft ) er det muligt at fjerne metastaser. Strålebehandling Strålebehandling kan bruges som forbehandling før operation og som forebyggende behandling efter operation. Strålebehandling bruges også mod kræft, som ikke kan fjernes ved operation. Medicinsk behandling Medicinsk behandling omfatter: kemoterapi antistoffer hormoner antihormoner biologisk medicin cytoregulatorer . Medicinsk behandling kan bruges både før og efter operation. Medicin bruges også som livsforlængende (palliativ) behandling, når det ikke er muligt at få kræft fjernet. Kemoterapi er den ældste form for medicinsk kræftbehandling. Den rammer både kræftceller og normale celler, og giver derfor flere bivirkninger. Antistoffer , som er rettet mod bestemte proteiner produceret af kræftcellerne, forstærker virkningen af kemoterapi. Mange antistoffer virker som immunoterapi, dvs. de forstærker kroppens immunforsvar mod kræftceller. Nogle af dem gør også kræftcellerne mere følsomme over for kroppens forsvarsmekanismer. Hormoner og antihormoner brugues mest mod brystkræft og prostatakræft , da begge kræftformer kan være afhængige af hormoner, hhv. østrogener og testosteron. Biologiske lægemidler bremser bestemte mekanismer i kræftcellerne. Det betyder, at kræftcellerne får mindre chance for at overleve. Herunder hører fx proteinkinasehæmmere. De gives typisk som tabletter og har relativt færre bivirkninger end kemoterapi. Biologiske cytoregulatorer (cytokiner) stimulerer immunforsvar rettet mod kræftcellerne. De gives som infusioner (drop) eller indsprøjtninger. Hovedproblemet ved medicinsk kræftbehandling er kræftcellernes forsvar mod medicinen. Denne mekanisme kaldes resistens. I begyndelsen af behandlingen er der tit god effekt, dvs. kræftcellerne bliver dræbt, og kræftknudens vækst går i stå, eller den skrumper. Som tiden går, lærer kræftcellerne desværre, hvordan de kan undgå at blive dræbt af medicinen. Når kræft ikke længere reagerer på behandlingen, skal der bruges anden medicin eller andre behandlingsformer. Standard og eksperimental behandling I Danmark er kræftbehandlingen godt struktureret. Det betyder, at der findes nationale retningslinjer for behandling af de forskellige kræftformer. Hver afdeling, der behandler kræft, har også detaljerede instrukser og retningslinjer for behandling. Disse retningslinjer og instrukser omfatter de former for kræftbehandling, der anses for at være videnskabeligt begrundet og accepteret internationalt. De behandlinger, der anvendes i henhold til retningslinjer kaldes standardbehandlinger. Når en standardbehandling ikke længere kan bruges, kan kræftpatienten få tilbudt at deltage i et videnskabeligt forsøg, hvor der undersøges ny medicin, som kan være aktiv mod kræft. Denne behandlingsform kaldes eksperimentel kræftbehandling. Kræftpatienten kan også få tilbudt at deltage i et forsøg, hvor man sammenligner en ny behandling, som...)
Hvad kan diætisten hjælpe dig med? (...somhed, fx mælkeallergi (lactoseintolerans ) eller glutenintolerans - de har oftest brug for hjælp til at finde ud af, hvilken type kost, de kan spise, når de ikke længere kan gøre, som de plejer. En tredje gruppe klienter vi ofte ser, er mennesker, der lider af de store folkesygdomme, og sidst skal nævnes, at også en del ældre borgere har brug for hjælp til at få den rette ernæring. Hvordan er et typisk forløb hos en diætist? Det afhænger af situationen. Hvis det drejer sig om at tabe sig i vægt eller genvinde nogle kilo for at få kræfter igen, så indleder vi ofte med hyppige besøg. Fx en gang om ugen eller en gang om måneden. Efterhånden som klientens vægt bevæger sig i den rigtige retning, drosler vi ned på hyppigheden. Til sidst kan der godt være tale om et årligt besøg, afhængig af klientens behov for stadig at have kontakt til diætisten, for at holde sig på ret kurs. Jeg gør mig umage for ikke at kalde det, at klienten kommer til kontrol, men at der er tale om et opfølgende besøg eller en motiverende samtale. Det er ikke min opgave at kontrollere, om klienten har gjort som aftalt, men i stedet at følge op og motivere. Hvordan sikrer du, at klienten kan holde diæten, når forløbet hos diætisten er slut? Det kan jeg jo selvfølgelig ikke sikre hundrede procent, desværre. Det er klientens liv og klientens ansvar, og det forklarer jeg også tidligt i forløbet. Men jeg gør naturligvis, hvad jeg kan for at udarbejde en så langtidsholdbar diæt som muligt - altså en diæt, som er realistisk og mulig for klienten at overholde. Jeg skal motivere klienten eller patienten lidt forskelligt afhængig af, om det fx er en klient med overfølsomhed, underernæring eller overvægt. Man skulle måske ikke tro det, men i mange tilfælde kan det faktisk være sværere at få en undervægtig patient at spise end at få en overvægtig til at spise mindre eller anderledes kost. Hvordan kan det være? Det skyldes, at de mennesker, der er alvorligt undervægtige, ofte er undervægtige, fordi de på den ene eller anden måde er syge. Og som en del af deres sygdom lider de ofte af kvalme, madlede og nedsat appetit. I de tilfælde kan det næsten være uoverskueligt for patienten at få stillet en portion mad foran sig. Uanset hvem vi arbejder med, er det vores opgave som diætister at give folk mod, lyst og vilje til at følge diæten. Det er altafgørende, at vi giver klienterne muligheder i stedet for begrænsninger. Så i stedet for at kigge på, hvad klienten ikke må spise, eller hvad klienten skal spise, bruger jeg kræfter på at opstille muligheder for, hvad der vil være godt for klienten at spise. Ja, for der er jo sådan lidt myter om, at diætister er strikse, og at en diæt primært går ud på, at alt usundt er bandlyst, og alt sundt er godt - hvordan ser virkeligheden ud? Ja, jeg ved det godt, men vi er faktisk ikke sådan nogle skrappe madammer griner Mette Borre og fortsætter: Vi sikrer os, at klienten får den viden om lige netop hendes situation, der gør, at hun kan se logikken i at følge diæten. Og vi gør meget ud af at rose og anerkende alle former for skridt i den rigtige retning - også de bittesmå. Er der sygdomme, der kan afhjælpes helt eller i nogen grad af en bestemt diæt? Ja. En række af de store folkesygdomme kan i høj grad afhjælpes ved kostomlægning. Type 2-diabetes , fedme , forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol kan i mange tilfælde helt reguleres ved kostomlægning, ofte kombineret med motion. Det kan i mange tilfælde betyde, at patienten kan trappe helt ud af sin medicin, eller mindske behovet for medicin væsentligt. Hvordan håndterer du det, hvis klienten får medicin? Jeg tjekker altid, hvilken medicin patienten får, inden jeg udarbejder en kostplan. Der er visse fødevarer, der reagerer med mange typer medicin, ligesom der er visse typer medicin, hvis virkning er mere påvirkelig af fødevarer end andre. Så det tjekker jeg altid. Jeg gør mig også umage for at spørge til naturmedicin, for der er faktisk mange mennesker, der ikke selv nævner naturmedicin, når jeg spørger til, om de tager medicin. For selvom det hedder natur-medicin, kan det jo have kraftig virkning, og det kan påvirke anden medicin og mad lige så kraftigt som almindelig medicin. Hvem kan have glæde af en diætist? Mange kan få glæde af en diætist, fordi man kan få ideer og vejledning til, hvad der er god kost til netop den type, man er, afhængig af højde, vægt, fysisk aktivitet, smag og lyst. Men det er bestemt ikke alle, der har brug for en diætist. Diætister er især gode at konsultere, hvis: Du er overvægtig Du er undervægtig Du har type 2-diabetes , forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol Du netop har fået konstateret en allergi eller overfølsomhed over for en fødevare (fx glutenintolerans (cøliaki) eller lactoseintolerans (mælkeallergi) ). Du godt kunne tænke dig generelt at vide mere om, hvilken type mad, der passer til dig og din situation. Hvordan får jeg fat i en diætist? Hvis du lider af en af de store folkesygdomme, kan din praktiserende læge som regel henvise dig til en klinisk diætist. Der er lidt forskellige regler i de forskellige regioner, så det er en god idé at tale med din læge om, hvilke regler der gælder der, hvor du bor. Hvis du ikke kan henvises af din læge, skal du selv betale for en konsultation. Det koster som regel 700-900 kr. for en times konsultation. Find din lokale diætist på Fagligt selskab af Kliniske Diætisters hjemmeside. [1] Betegnelsen klienter og patienter bruges forskelligt i artiklen- er der tale om indlagte personer kaldes disse patienter, er der tale om en person, der selv henvender sig til diætisten pga. fx overvægt bruges betegnelsen klient. [2] Der refereres til klient/patient som...)
Redaktionelle principper - patientsikkerhed (...som på medicin.dk - professionel. Se redaktionelle principper for beskrivelsen af risiko-situations-lægemidler på medicin,dk professionel. De fleste af de fejl, der beskrives på medicin.dk, begås på sygehus og vil defor ofte kun være relevante for sygehuspersonale. De markeres alligevel på medicin.dk - borger, for at borgere og studerende/elever skal have mulighed for at orientere sig på lige fod med sundhedsprofessionelle. Hvor og hvordan orienteres på min.medicin.dk? Vi orienterer om fejlen på den enkelte præparatbeskrivelse under overskriften Det skal du vide, når du tager xxx. Under punktet Særlige hensyn , vil være en grøn boks, hvor der står Bemærk, der er sket alvorlige fejl ved håndteringen af dette lægemiddel. Og derefter følger en kort beskrivelse af det, man skal være opmærksom...)
KOL og følelserne (...som stress, angst og depression . Og det er ikke så mærkeligt, hvis man spørger Bo Christiansen, hvis liv med KOL. Der er mange ting, der er med til at gøre det vanskeligt at være KOL-patient, siger Bo og ridser op: For det første er KOL en kronisk sygdom og en sygdom, mange af os måske kommer til at dø af. For det andet er det en sygdom, der begrænser os i, hvad vi kan. Man kan let komme til at isolere sig, hvis man ikke er opmærksom på det, fordi alt er anstrengende. For det tredje er det en sygdom, som vi, der har røget meget, selv bærer en del af skylden for. Så går man og slår sig selv oven i hovedet hele tiden og føler sig dum. For det fjerde er det en sygdom, man ikke kan se på os - så det kan være svært for andre at forstå, at vi har brug for ekstra hvile eller andre særlige hensyn. Og sidst, men ikke mindst, er mange KOL-patienter naturligvis konstant bange for ikke at kunne få luft nok. Bo siger afsluttende: Så cocktailen af skyldfølelse, hjælpeløsheden og frygten for ikke at kunne få luft, kan godt spænde ben og være vanskelig at komme overens med. Angst Alle, der har prøvet ikke at kunne få luft, ved, hvor skræmmende og ubehagelig en oplevelse, det er. Som KOL-patient oplever du måske, at selv de mindste ting kan give åndenød - at spise, tale i telefon eller bare det at blive nervøs. Derfor kan du have tendens til at holde dig for dig selv. Du isolerer dig i dit hjem og kommer måske slet ikke på gaden. Så kan du let komme til at føle dig ensom og hjælpeløs, hvilket kan forstærke angsten yderligere. Det kan være svært for familie, kolleger og andre at forstå, hvordan du har det, eller få dem til at tage din sygdom alvorligt. De synes måske, du bare skal tage dig sammen. Hvis det er tilfældet, så kan det være en god ide at lade dem prøve den lille øvelse, der er beskrevet i boksen nedenfor. Vil du prøve at have KOL, så prøv det her: • Skaf et sugerør af den store slags. • Tag ti dybe ind- og udåndinger, før du begynder øvelsen. • Tag sugerøret i munden og hold dig for næsen, så du kun trækker vejret gennem sugerøret. • Gå op og ned af trapper, indtil du ikke kan mere. - Sådan er det, at have KOL. Depression Som Bo beskriver, er det voldsomt at skulle forholde sig til at have en kronisk, dødelig sygdom. Det øger risikoen for at udvikle depression . Når man så dertil lægger, at KOL patienter ofte føler sig skyldige, fordi langt de fleste har røget meget, så bliver det ikke lettere. Ud over at man føler omverdenens bebrejdelser, så går man også hele tiden og bebrejder sig selv, og det er ikke godt for selvtilliden forklarer Bo og fortsætter Så er der ikke så langt til, at man bare har lyst til at grave sig ned i et sort hul og gemme sig, og det gør det jo kun værre. Udmattet og afmagret Andre hyppige følger af KOL, som kan være med til at forstærke angst eller depression, er den voldsomme træthed og i mange tilfælde også afmagring, som betyder, at du ingenting orker. Kroppen bruger så mange kræfter på at trække vejret, at du bliver udmattet og samtidig får din krop ikke den energi, den skal, fordi blodet ikke transporterer nok ilt ud til kroppens væv. Samtidig taber du dig måske, fordi du bruger megen kraft på helt almindelige ting som at trække vejret, tale og spise. Og når det er anstrengende at spise, så spiser du ofte mindre, hvilket kan føre til yderligere vægttab og manglende energi. KOL-patienter kommer på denne måde let ind i en dårlig spiral, hvor det ene symptom er med til at forværre det næste. Tryghed og god tid er vigtigt Som KOL-patient har du ofte brug for en stor grad af tryghed og vante rammer. Alt, hvad der er uden for normal rytme i dit liv, kræver en ekstra indsats, og det betyder ekstra luft. Det kan være, at der kommer gæster, der ikke ved, hvor sukkerskålen står, så skal du forklare det. Det kan være en ny hjemmehjælper, der ikke ved, hvor rengøringsmidlerne står, så skal det forklares eller vises - ting, der for raske ikke er noget særligt, men som...)
Lactosereduceret diæt (...som Crohns sygdom . Når sygdommen behandles bliver slimhinden og dermed laktase-aktiviteten normal igen, men det kan tage flere måneder. De fleste mennesker med lactoseintolerans kan tåle små mængder lactose per måltid og undersøgelser viser at det svarer til 6-7 g lactose ad gangen. Det svarer til ca. 1,5 dl mælk. Nogle tåler mere og andre mindre, det kan kun den enkelte mærke. Lavere indhold af lactose i fødevarer er basisbehandling for personer med lactoseintolerance. I almindelig dagligvarehandel kan købes lactosefri mælk, kakaomælk, fløde og yoghurt. ”Mælk” lavet af soja, havre, mandel og ris er naturligt uden lactose og kan evt. drikkes eller anvendes som erstatning for mælk i madlavning. Men da indholdet af kalk og vitaminer er lavere end i almindelig mælk, anbefales normalt mælk og mælkeprodukter, der er lactosefri. Kvaliteten og mængden af protein i havre-, ris- og mandeldrik, men ikke sojadrik, er dårligere end i almindelig mælk. Indholdet af sukker er meget højt i risdrik. I risdrik har man desuden fundet små mængder af det giftige grundstof arsen. Derfor bør små børn undgå risdrik i store mængder, fx som erstatning for komælk. Særligt små børn under 10 kg bør man ikke give risdrik som mælkeerstatning, da den daglige indtagelse af stoffet arsen kan nå op på et for højt niveau. Indhold af lactose i en række fødevarer: Smør og fast ost indeholder kun spor af lactose og kan spises uden problemer. Hytteost indeholder lactose og kan spises i små mængder. Myseost indeholder relativt meget lactose og bør udelades. Almindelig mælk, dvs. sød-, let-, mini-, kærne-, kakao-, og skummetmælk indeholder 9,4 g lactose pr. glas mælk. Syrnede mælkeprodukter, fx yoghurt, skyr, ymer og tykmælk, indeholder mindre lactose svarende til 7,4 g lactose pr. 2 dl. Der findes ingen danske oplysninger om indholdet af lactose i mælke- og flødeis, og det må derfor frarådes at spise mælke-og flødeis. Fødevarer, som kan være tilsat mælk, fx leverpostej, pølser, brød og flødechokolade, indeholder som regel under 1 g lactose pr. 100 g og vil derfor tåles af de fleste uden symptomer. Medicinske ernæringsdrikke, som blandt andet forhandles på apoteket, indeholder med få undtagelser meget lidt lactose (< 0,5 g pr. 100 ml). Sondeernæring indeholder ikke lactose. Enzymet laktase Laktase er et enzym, der opløser mælkesukker. Det kan enten tilsættes mælk, fløde, syrnede mælkeprodukter, retter med mælk, fx risengrød og lasagne, eller det kan indtages til et måltid, som indeholder lactose. Det betyder, at du kan indtage mælk og retter, hvor mælk indgår, uden problemer. Findes som tabletter og kapsler . Tabletterne skal tages, lige før du skal drikke eller spise et måltid med lactose. Kapslerne tilsættes mælk eller retter med mælk. Laktase tåler ikke opvarmning, og derfor skal varme retter afkøle lidt, før du tilsætter enzymet. Der er ingen mulighed for overdosering. Laktase som kapsler og tabletter kan købes i håndkøb på apoteket. Der kan ikke søges om tilskud. Kalktilskud Kalk findes i mejeriprodukter som mælk og ost, samt i visse grønsager og bælgfrugter, for eksempel kål som grønkål, broccoli og hvide bønner. Det daglige behov for kalk (950-1150 mg pr dag ifølge de Nordiske Anbefalinger 2023) dækkes normalt af ovenstående fødevarer dvs. ca. ½ liter mælkeprodukt, ost og visse grønsager. Hvis du ikke er i stand til at få dækket dit kalkbehov fra mælkeprodukter og ost, kan det være en idé at supplere med et kalktilskud tilsat D-vitamin for at forebygge knogleskørhed (osteoporose). Læs om lactose som...)
Mænds sundhed og sygdom (...Som nævnt ovenfor rammes mænd typisk af de store folkesygdomme, men derudover findes en række sygdomme, som kun rammer mænd. Vi har samlet nogle af dem her: Sexualitet og udseende Rejsningsbesvær Der kan være mange grunde til rejsningsbesvær, og mange af dem kan behandles. Så hvis du gentagne gange oplever at have problemer med rejsningen, så kontakt din læge. Læs mere om rejsningsproblemer og behandling . Hårtab At du bliver mere tyndhåret med alderen, er almindeligt kendt, men nogle mænd taber håret meget tidligt eller meget voldsomt, og så kan der være grund til at søge hjælp. Læs om hårtab (alopeci) . Sygdomme i blærehalskirtlen (prostata) Blærehalskirtlen (prostata) er ca. 2 cm i diameter. Den sidder lige under mandens urinblære, og urinrøret løber igennem den på vej fra blæren mod penis. Har du vandladningsbesvær, kan det være et symptom på en sygdom i blærehalskirtlen. Vandladningsbesværet kan fx være hyppig vandladning, svie ved vandladning, besvær med at komme af med vandet eller blod i urinen. Læs mere om de forskellige sygdomme i blærehalskirtlen: Forstørret prostata Betændelse i prostata Prostatakræft . Sygdomme i testikler og bitestikler Bitestikelbetændelse Bitestiklerne er placeret lige oven over testiklerne i pungen. Betændelse i bitestiklerne er hos yngre mænd ofte en følgesygdom til kønssygdommene klamydia eller gonoré . Hos mænd over 35 år skyldes sygdommen oftest de samme bakterier, som...)
Mød Medicin.dk - Mød Helle (...som jeg har gjort, siden jeg var 6 år gammel. Jeg har køkkenredskaber til sådan ca. alt derhjemme og jeg elsker at bage. Og så har jeg en ”julekrus-fetich” kan man godt kalde det; Jeg ELSKER tyske julemarkeder og skal hvert år have et nyt julekrus med hjem til samlingen. Andre facts: Jeg er oprindelig uddannet kontorassistent og siden Lægemiddelkonsulent. Jeg kender databasen bag Medicin.dk ret godt - jeg har 30 års jubilæum til som...)
Mød Medicin.dk - Mød Trine (...som jeg ønsker, samtidig med at det tager afsæt i ’real world problems’. Jeg får lov til at arbejde et sted, hvor vi forholder os til alle aspekter omkring ’medicin og mennesker’ - fx korrekt medicinering, konkret og tilpasset information til målgruppen og at arbejde med de problemstillinger sundhedsfaglige og borgere møder ude i deres dagligdag. Fun facts: Jeg har altid drømt om at blive forfatter og har stadig et stort ønske om at skrive og udgive en bog en dag. I 2025 læste jeg 47 bøger og jeg var 11 år gammel, da jeg første gang læste Jordens Søjler af Ken Follett. Jeg elsker dyr og har som barn haft hund, hest, kaniner, marsvin, hamstre og undulater - på én gang. I min fritid går jeg bl.a. til hundetræning og rally med min hund, som er en border collie. Hun hedder Oona efter en tegneseriefigur der hedder ’Queen Oona’, hvilket meget godt beskriver hendes rolle i husholdningen. Jeg har haft ca. 31 planter på én gang i en københavner lejlighed, men de er blevet kraftigt reduceret, efter vi har anskaffet os en hundehvalp. Andre facts: Jeg arbejder på Medicin.dk som informationsfarmaceut. Jeg er uddannet Cand.Pharm. fra Københavns Universitet og har tidligere arbejdet som...)
Julen er hård for maven (...som er beregnet til at omsætte føden, trække næring ud af den og udskille affaldsstoffer. Fordøjelsesbesvær skyldes oftest en forstyrrelse i den normale funktion af tarmsystemet, hvor den typiske årsag er dårlige spisevaner. De hyppigste årsager til fordøjelsesbesvær er: Store måltider med stort indhold af fedt og/eller proteiner, som fører til langsom tarmfunktion og fornemmelsen af tyngde i maven. For hurtig spisning, hvor du synker masser af luft. Lav fysisk aktivitet, hvor bevægeligheden af tarmen nedsættes. Alkohol, som irriterer mavesækken og tarmen. Tarmen har en døgnrytme, og den er ikke vild med at skulle afvige fra den. En timelang, stillesiddende middag med rigelige mængder alkohol er derfor en oplagt kilde til fordøjelsesbesvær - særligt hvis det fortsætter til langt ud på natten. Hvordan undgår jeg fordøjelsesbesvær? Hvis du vil mindske problemer med, eller helt undgå fordøjelsesbesvær, kan du prøve at overholde følgende råd: Spis små måltider med varieret indhold. Husk, at det er smagen og ikke mængden, der giver nydelsen. Spis langsomt og tyg maden grundigt. Spis, til du ikke er sulten mere - ikke til du er stopmæt. Tag en pause mellem retterne og gå lidt omkring. Drik vand for tørst og alkohol for smag. Når alt dette er sagt, skal du også huske på, at fordøjelsesbesvær ikke er farligt, selvom tarmsystemet ikke er begejstret for belastningen. Derfor er det i sidste instans dit eget valg, om du vil gennemgå fordøjelsesbesværets lidelser efter en god middag. Hvad er fordøjelsesbesvær egentligt? Fordøjelsesbesvær er en samlebetegnelse for symptomer som fx oppustethed sure opstød forstoppelse trykken i maven. Du kan også få disse symptomer ved sygdom i fordøjelsessystemet. Hvis du er bekymret over dine symptomer, er det en god ide at søge læge. Der findes medicin mod mange af de symptomer, som...)
Sådan tager du din medicin (...som du har brug for, når du skal tage din medicin. Hvordan du tager medicinen afhænger af, hvilken type medicin, du tager . Injektionsvæsker er medicin der gives direkte ind i en blodåre og normalt kun noget, du vil få på hospitalet. Men der er mange andre typer af medicin, som du selv kan tage derhjemme. Her nævnes et par af de medicintyper, hvor der er mere information i form af instruktionsfilm eller oplysninger om knusning af tabletter og åbning af kapsler. Penne og inhalatorer Medicin som skal indsprøjtes i huden kommer ofte i en pen eller en engangssprøjte. Når en sygeplejerske har oplært dig, kan du selv tage det derhjemme. Det samme gælder for inhalatorer til astma og KOL. Der vil være instruktionsfilm der viser, hvordan du tager medicinen korrekt. Tabletter, kapsler og granulater Vi har gennemgået alle tabletter, kapsler og granulater, så du nu kan få information om: Mad og drikke Knusning/åbning Håndtering 1. Mad og drikke Virkningen af din medicin kan ændres af den mad, du spiser. Det skyldes, at maden påvirker den måde medicinen optages, fordeles og nedbrydes i din krop på. Under Mad og drikke kan du finde oplysninger om du må tage din medicin sammen med mad og væske. Der vil fx stå: Tages med et glas vand Kan tages med eller uden mad, Tages forskudt af et måltid Indholdet kan kommes på kold, blød mad 2. Knusning/åbning I dette afsnit vil du finde oplysninger om knusning af tabletter eller åbning af kapsler. Der vil fx stå: Kan knuses Kan om nødvendigt åbnes Må ikke åbnes 3. Håndtering Under håndtering kan du finde oplysninger om hvordan du kan tage dine tabletter eller kapsler. Der vil fx stå: Synkes hele Må ikke tygges Knust tablet kan opslæmmes i vand Når du opslæmmer en knust tablet eller kapselindhold i vand, fordeles indholdet til en ensartet, uklar blanding, som du skal drikke med det samme, medmindre der står andet. Husk at skylle glasset, så du får det hele med. Dosering Her kan du læse om hvilken dosis, der anbefales, og om hvor mange gange om dagen du skal tage din medicin. Du skal dog altid tage din medicin, som din læge har anbefalet. Instruktioner I dette felt kan du bl.a. se instruktionsfilm om hvordan du tager din medicin korrekt. Afvigelser fra indlægssedlen Information om knusning, åbning, opløsning eller lignende af tabletter og kapsler på Medicin.dk kan afvige fra oplysningerne i indlægssedlen. På Medicin.dk har vi udover produktresume (1,2) og indlægssedlen brugt andre opslagsværker, og derfor kan teksterne være baseret på følgende kilder: “Don’t Rush to Crush (3) Norsk lægemiddelinformation: Felleskatalogen.no (4) Svensk lægemiddelinformation: FASS.se (5) Online “Handbook of Drug Administration via Enteral Feeding Tubes (6) . Hvis indlægssedlerne eller ovennævnte fem kilder ikke indeholder information om, at en tablet eller en kapsel kan knuses eller åbnes, har vi tilknyttet en farmaceut, som ud fra farmaceutisk/klinisk erfaring kan anbefale knusning eller åbning. I disse tilfælde vil information om knusning eller åbning som regel være angivet som...)
Savpalme (Generelt) (...somfølge af forstørret prostata. Dokumentation Der er udført nyere studier der bekræfter gavnlig effekt af savpalme på vandladningsbesvær ved forstørret prostata. Læs mere om undersøgelser af effekt af savpalme på Medicin.dk - Professionel . Samtidig brug af anden medicin Da ekstraktet har vist at have antiøstrogen og antiandrogen effekt i cellekulturer, må det formodes at reagere med lægemidler, der bruges ved østrogen- eller androgenbehandling. Bloddonor Du må gerne donere blod , hvis du tager savpalme i den mængde, som anbefales på pakningen. NB! Husk altid at informere lægen, hvis du tager naturlægemidler. Yderligere information Læs generelt om naturlægemidler på Medicin.dk - Borger. Se en fuld beskrivelse af savpalme som...)
Interaktioner mellem mad og lægemidler (...som forskellige formuleringer af identiske lægemidler kan have vidt forskellige kemiske egenskaber og dermed forskellige føde-lægemiddelinteraktioner. Det er dog generelt ikke muligt alene ud fra kendskab til et lægemiddels fysisk-kemiske egenskaber at forudsige føde-lægemiddelinteraktioner. Læs mere om absorption af lægemidler . Måltidets egenskaber Også måltidets størrelse, sammensætning og nøjagtige tidsmæssige relation til lægemiddelindtagelsen har indflydelse på udvikling af føde-lægemiddelinteraktioner. Således øges biotilgængeligheden (lægemidlets tilgængelighed for det væv, det skal virke i) af lipofile lægemidler - ofte af fedtrig føde fx somfølge af øget opløselighed (fx isotretionin ). Omvendt kan fiberrig føde reducere biotilgængeligheden af visse lægemidler somfølge af binding til fiberkomponenterne (fx digoxin ). Disse forhold er ofte dårligt belyst, og tillige anvendes flere forskellige definitioner på faste. Generelt forstås ved ’faste’ i denne sammenhæng, at fødeindtagelse undlades i mindst en time før og mindst to timer efter lægemiddelindtagelsen. Farmakokinetiske effektmål I studier af føde-lægemiddelinteraktioner er ændring i biotilgængelighed somfølge af fødeindtagelse et centralt farmakokinetisk effektmål, da lægemiddeleffekten for mange lægemidler er korreleret til biotilgængeligheden . Biotilgængelighed afhænger af lægemiddelabsorption og en eventuel first-pass metabolisme. Ændringer i omfanget af lægemiddelabsorption enten somfølge af en direkte kemisk reaktion mellem lægemiddel og føde (fx kelatdannelse) eller somfølge af det fysiologiske respons på fødeindtagelse (fx ændring i ventrikel-pH, galdesekretion og gastro-intestinal motilitet) er den dominerende årsag til betydende farmakokinetiske føde-lægemiddelinteraktioner. Føde-lægemiddelinteraktioner, hvor kun hastigheden af lægemiddelabsorptionen påvirkes er hyppige, men sjældent klinisk relevante. Dog kan en høj absorptionshastighed give anledning til høje maksimalkoncentrationer, der kan være ledsaget af koncentrationsafhængige bivirkninger. For andre lægemidler deriblandt mange antibiotika afhænger lægemiddeleffekten snarere af det tidsrum, hvor stofkoncentrationen overstiger en vis terapeutisk grænseværdi. Ved rigelig dosering øges dette tidsrum typisk, hvis absorptionshastigheden reduceres. Føde-lægemiddelinteraktioner, der påvirker metabolisme, fordeling eller elimination er sjældne. Kliniske effektmål Da der ikke altid er en simpel sammenhæng mellem farmakokinetiske effektmål og farmakologisk effekt, kan ændringer i biotilgængelighed kun indicere, at en føde-lægemiddelinteraktion er til stede. For at afgøre om føde-lægemiddelinteraktionen også har klinisk betydning, må indvirkningen på lægemidlets farmakologiske effekt kvantificeres. De benyttede effektmål vil da afhænge af typen af lægemiddeleffekt (fx antibakteriel, antihypertensiv, lipidsænkende eller antikoagulans-effekt), og for mange lægemidler er en simpel eller nøjagtig kvantitering af den farmakologiske effekt ikke mulig. I de efterfølgende afsnit gives nogle eksempler på farmakokinetiske effektmål (oftest biotilgængelighed) samt en vurdering af den kliniske betydning af nogle vigtige føde-lægemiddelinteraktioner. Antikoagulantia Biotilgængeligheden af warfarin påvirkes ikke af fødeindtagelse. Derimod nedsættes effekten af warfarin somfølge af direkte antagonisme ved indtagelse af K-vitaminholdige fødevarer som kål, broccoli og lever samt diverse ernæringspræparater og kosttilskud. Enkeltstående eksessiv indtagelse af K-vitaminholdige fødevarer fører dog ikke til klinisk betydende ændring af den antikoagulerende effekt, og behandlingsresistens ses først ved betydelig daglig indtagelse gennem mindst en uge. Trods lavt K-vitaminindhold kan stor indtagelse af avocado nedsætte effekten af warfarin , men mekanismen er ukendt. Af de nye antitrombotiske lægemidler ( DOAKs ) er det særligt rivaroxaban , der kan interagere med mad. Samtidig fødeindtagelse øger absorbtionen af rivaroxaban, og sikrer en høj biotilgængelighed og effekt. Det anbefales derfor, at rivaroxaban tages med mad. Hjerteglykosider Almindelig fødeindtagelse påvirker ikke biotilgængeligheden af digoxin . Derimod kan et højt indhold af kostfiber fx i form af fibertilskud reducere biotilgængeligheden af digoxin med 16-32 %. Da det terapeutiske index for digoxin er snævert, kan en generel kostomlægning til en fiberrig diæt (fx indiceret af samtidig hypercholesterolæmi) give risiko for behandlingssvigt og medføre behov for dosisjustering. Diuretika Eksessiv indtagelse af kaliumholdige fødevarer som bananer og spinat sammen med kaliumbesparende diuretika kan føre til udvikling af hyperkaliæmi. Dette gælder også natrium-fattig saltsubstitution, der kan indeholde store mængder kalium, hvilket har medført livstruende hyperkaliæmi hos patienter i behandling med spironolakton . Calciumantagonister Effekten af fødeindtagelse på absorptionen af nifedipin afhænger af formuleringen. Da den blodtryksnedsættende effekt afhænger af koncentrationen, er større fluktuationer uhensigtsmæssige, og meget høje koncentrationer er forbundet med risiko for bivirkninger som hypotension, flushing og hovedpine. For nifedipinkapsler samt nifedipintabletter reduceres den initiale maksimale koncentration og dermed risikoen for bivirkninger ved samtidig fødeindtagelse, mens biotilgængeligheden og den kliniske effekt bevares. For ’sustained release’ depottabletter øges biotilgængeligheden af nifedipin med 31 % ved fødeindtagelse, hvilket medfører en signifikant yderligere blodtryksreduktion. Derimod har fødeindtagelse ingen større indvirkning på absorptionen af nifedipin fra ’controlled release’ depottabletter. Dermatologiske midler Biotilgængeligheden af aknemidlet isotretinoin øges med 72-86 % ved indtagelse til eller kort efter et måltid, hvilket øger effekten. Da dosering af isotretinoin titreres efter klinisk effekt og forekomst af bivirkninger, bør isotrenoin tages med en fast måltidrelation. Ved samtidig fødeindtagelse øges biotilgængelighed af psoriasismidlet acitretin med 91 %, og den interindividuelle variabilitet i biotilgængelighed mindskes, hvorfor dosering af acitretin til et måltid ofte foretrækkes. Tetracycliner Biotilgængeligheden af tetracyclin reduceres med 46-57 % ved samtidig fødeindtagelse, med 50-65 % ved samtidig indtagelse af mælkeprodukter og med op til 81 % ved samtidig indtagelse af jern pga. kelatdannelse. Dette giver risiko for behandlingssvigt over for visse lavfølsomme organismer. Selv beskeden anvendelse af mælk i te eller kaffe er tilstrækkeligt til at reducere absorptionen af tetracyclin med 49 %. Alle tetracycliner har høj affinitet for kelatdannelse med polyvalente kationer (fx jern, calcium, magnesium og aluminium), som kan indeholdes i forskellige kosttilskud. Quinoloner Biotilgængeligheden af ciprofloxacin påvirkes ikke af fødeindtagelse, men reduceres med 30-36 % ved indtagelse af mælkeprodukter pga. kelatdannelse. Da ciprofloxacin sjældent væsentligt overdoseres, kan dette medføre risiko for behandlingssvigt over for moderat følsomme organismer. Også sondeernæringsprodukter kan pga. indholdet af divalente kationer (fx jern, magnesium og zink) give anledning til kelatdannelse med quinoloner. Antimykotika Biotilgængeligheden af itraconazolkapsler øges med 31-163 % ved samtidig fødeindtagelse, hvilket afspejles i et bedre klinisk respons. Interaktionen tilskrives effekten af mavesyre, idet itraconazol er en svag base, der kun er opløselig ved lavt pH. Tuberkulosemidler Fødeindtagelse nedsætter biotilgængelighed af isoniazid med 12-43 %, hvilket kan give risiko for behandlingssvigt. Isoniazid er endvidere en monoaminoxidasehæmmer, hvorfor forsigtighed med tyraminholdige fødevarer må anbefales. For rifampicin reduceres biotilgængeligheden med op til 26 %, men da tidsrummet med baktericide koncentrationer ikke påvirkes, er risikoen for behandlingssvigt ringe. Antiinflammatoriske og antireumatiske midler Absorptionen af de fleste NSAID -præparater forsinkes, men reduceres ikke i væsentlig grad af samtidig fødeindtagelse. Medmindre en hurtigindsættende effekt er påkrævet, foretrækkes ofte indtagelse til måltider for at mindske de gastro-intestinale bivirkninger. Midler mod knoglesygdomme For bisfosfonater er effekten af fødeindtagelse meget markant somfølge af udtalt kelatdannelse med divalente kationer i føden. Biotilgængeligheden af alendronat reduceres med 85-90 % ved indtagelse samtidig med og i mindst 2 timer efter et måltid, hvilket kan medføre behandlingssvigt. Indtagelse af kaffe eller appelsinsaft er tilstrækkeligt til at reducere biotilgængeligheden af alendronat med 60 %. Ligeledes nedsættes absorptionsfraktionen af ibandronsyre meget markant (ca. 90 %) ved samtidig indtagelse af føde og drikkevarer, undtagen postevand. Ibandronsyre skal derfor indtages om morgenen efter mindst 6 timers faste, med et glas postevand, mindst 1 time før andre føde- og drikkevarer, kosttilskud eller lægemidler. A lendronat skal indtages med vand mindst 2 timer efter og mindst ½-1 time før fødeindtagelse (fx før morgenmåltidet). Konklusion Som det fremgår, er der stor variation i omfang og klinisk relevans af føde-lægemiddelinteraktioner. De vigtigste tilfælde er forbundet med stor risiko for behandlingssvigt ved fødeindtagelse. For en del lægemidler er der farmakokinetisk evidens for en føde-lægemiddelinteraktion, uden at denne synes væsentligt at påvirke den kliniske effekt og for visse lægemidler medfører fødeindtagelse en øget biotilgængelighed og klinisk effekt, der oftest er hensigtsmæssig. For lægemidler med et snævert terapeutisk index, kan selv små ændringer i dosis/respons-forhold have stor konsekvens. Hos enkelte patienter, hvor vedligeholdelsesdosis af et sådant lægemiddel varierer uforklarligt, kan føde-lægemiddelinteraktion være en årsag, og lægemiddelindtagelse med en fast måltidsrelation bør forsøges. For lægemidler, hvor samtidig fødeindtagelse mindsker de subjektive gener for patienten, kan kendskab til disse forhold hjælpe til at sikre komplians. Mange variable forhold hos patienter så som kostvaner, sygdomstilstande, polyfarmaci, komplians og særlig følsom...)
Kønsvorter - en patienthistorie (...g tror, det var ham, der smittede mig. Ætsende medicin Nå, men så tog jeg op til lægen, som med et hurtigt kig konstaterede, at det var kønsvorter . Behandlingen bestod i, at jeg ...)
KOL - hvad kan du selv gøre? (...som i nogle tilfælde også medfører en række følgesygdomme, som fx underernæring, knogleskørhed , angst og depression . Du kan få medicin, der kan forbedre din vejrtrækning, når du har KOL, men derudover er der en lang række ting, det er vigtigt, at du selv gør. Vi har samlet de vigtigste her: 1. Stop rygning Hvis du ryger, vil din lungefunktion ofte forbedres, hvis du holder op med at ryge , også selvom du allerede har fået konstateret KOL. På kurven herunder kan du se udviklingen af lungefunktionen hos en person, som er disponeret for lungesygdomme, men endnu ikke har fået konstateret KOL. På kurven er indtegnet din lungefunktion, hvis du er ikke-ryger, ryger, og hvis du er ryger, der stopper som hhv. 45- og 65-årig. Du kan altså direkte på kurven aflæse antallet af år, du statistisk set vil leve længere, hvis du holder op med at ryge. Kurven viser, hvordan lungefunktionen påvirkes af rygning og rygestop. Kilde: lunge.dk 2. Vær fysisk aktiv Det er vigtigt, at du er fysisk aktiv. Anbefalinger lyder typisk på en halv times fysisk aktivitet 5-7 gange om ugen. Med fysisk aktivitet menes både vejrtrækningsøvelser og almindelig motion, som at gå tur, gå stavgang eller cykle. Fysisk aktivitet: • Forbedrer iltning af dine muskler • Mindsker depression og risiko for forværringer i dine lunger • Styrker dine muskler og knogler • Giver dig velvære og mere overskud. 3. Undgå unødig luftforurening og høj luftfugtighed Luftforurening kan forværre irritationen i dine luftveje. Det gælder både forskellige former for støv, røg og dampe. Fx vil du typisk blive påvirket af luftforurening, hvis du bor eller opholder dig i et område med meget trafik, eller hvis du arbejder i fx byggebranchen eller på kulkraftværker, hvor der er meget støv. Hvis du vil nedsætte risikoen for, at din KOL forværres, så sørg for så vidt muligt at opholde dig steder, hvor luften er mindre forurenet. 4. Brug dit netværk - vær social Når du har KOL, kan du nemt komme til at isolere dig , men det er en dårlig ide. KOL- patienter har øget risiko for angst , depression og stress, og det forstærkes, når du isolerer dig. Det er vigtigt at dele dine tanker og følelser med andre - også de tanker, der ikke er så muntre. Lungeforeningen arrangerer løbende Lungedage rundt omkring i landet, hvor du kan møde andre med KOL. Det er ofte en stor lettelse at opdage, at der er mange andre, der har det ligesom dig. 5. Undgå vægttab - hold vægten Som...)
Kønssygdomme - er det farligt? (...som kan være smittet. Forløb: Hvis klamydia bliver behandlet hurtigt, bliver du helt rask. Går du med klamydia uden at blive behandlet, kan den hos kvinder sprede sig til æggelederne og hos mænd give bitestikelbetændelse . I begge tilfælde kan det føre til, at du får svært ved at få børn . Det kan også betyde, at en graviditet oftere sætter sig uden på æggelederen (graviditet uden for livmoderen). Smitte med klamydia er sandsynligvis den mest almindelige årsag til barnløshed . Nyfødte børn kan få en alvorlig øjenbetændelse , hvis moderen har klamydia. Læs mere om prævention . Herpes (forkølelsessår på kønsdelene) Farligt? Nej, men ubehageligt. Herpes kan dog være farligt for nyfødte, der smittes under fødslen. Hvad kan du selv gøre? Kondom kan kun beskytte delvist mod herpes på kønsorganerne , fordi kondomet ikke dækker helt. Hvis du har et udbrud af herpes på kønsorganerne, bør du ikke dyrke sex med andre. Forløb : Det første udbrud er stærkest og varer 2-3 uger. De efterfølgende udbrud er mildere, og de varer som regel en uge. Sygdommen har en tendens til at give flere udbrud, uden at du er blevet smittet igen. Herpes på kønsorganerne efterlader ingen ar. Herpesvirus bliver i nervecellerne resten af livet, og behandling kan ikke fjerne virus her fra. Kønsvorter (kondylomer) Farligt? Nej, selve kønsvorterne er ikke farlige at have, men den virus (HPV), der giver kønsvorter, kan være årsag til livmoderhalskræft på et senere tidspunkt. Hvad kan du selv gøre? Kondom kan kun beskytte delvist mod kønsvorter, fordi kondomet ikke dækker helt. Det er i dag muligt at vaccinere mod HPV og derved forebygge smitte med kønsvorter. Vaccinen tilbydes gratis til både drenge og piger, læs mere i børnevaccinationsprogrammet . Vaccinen har ingen sikker effekt på kønsvorter. Forløb : Kondylomer kan forsvinde af sig selv - som de fleste andre infektioner. Men de kan også være meget modstandsdygtige over for behandling og holde sig længe. Det er dog sjældent, at nogen har kondylomer efter 40-års-alderen. Forløbet er ofte langvarigt, men udsigten til helbredelse er god. Visse HPV-typer, som er beslægtet med kondylomvirus, kan give celleforandringer og være årsag til livmoderhalskræft. Det er dog vigtig at fremhæve, at hos langt de fleste mennesker forsvinder disse HPV-typer uden at fremkalde sygdom. Du kan læse mere om HPV (også hos mænd) og risikoen for kræft på Sexliniens temaside om HPV . Gonoré Farligt? Ja, du kan blive steril , og risiko for graviditet uden for livmoderen stiger, hvis du ikke får behandlet gonoré . Hvad kan du selv gøre? Hvis du bruger kondom, er risikoen for at få gonoré begrænset. Forløb : Hvis gonoré bliver behandlet hurtigt, bliver du rask, uden at sygdommen får følger. Hos en kvinde kan gonoré sprede sig til æggelederne og efterlade ar, som giver øget risiko for, at kvinden bliver gravid uden for livmoderen. Der er desuden risiko for, at kvinden bliver steril . Mænd kan få gonoré i bitestiklen ( bitestikelbetændelse ), og det kan føre til nedsat frugtbarhed. Nyfødte børn kan få en alvorlig øjenbetændelse , hvis moderen har gonoré ved fødslen. Hvis øjenbetændelsen ikke bliver behandlet, kan barnet blive blindt. I sjældne tilfælde kan gonoré give betændelse i et led, så man får feber og smerter i leddet. HIV/AIDS Farligt? Ja, hvis AIDS udvikles, kan følgesygdomme være dødelige. Meget få dør dog af AIDS følgesygdomme i dag. Hvad kan du selv gøre? Brug kondom, også ved analsex. Selv når infektionen ikke giver symptomer, kan du smitte andre. Risikoen for at blive smittet eller smitte andre er størst ved ubeskyttet analsex, lidt mindre ved almindeligt samleje og meget lille ved oralsex. Hvis du har sår på grund af andre sygdomme, (fx herpessår eller andre kønssygdomme) øges risikoen for smitte. Stofmisbrugere kan blive smittet ved at dele nål eller sprøjte med en HIV-smittet. Forløb: Man kan være smittet med HIV (være HIV-positiv) i mange år uden at få AIDS. Nogle smittede får AIDS allerede 2-3 år efter smitten. Andre (et mindretal) føler sig helt raske, selvom der er gået 15 år siden smitten. Når en HIV-smittet person får behandling mod HIV, kan sygdommen i de fleste tilfælde holdes i ro, så der ikke udvikles AIDS. Syfilis Farligt? Ja, hvis syfilis ikke behandles, kan hjernen i sjældne tilfælde angribes. Hvad kan du selv gøre? Brug kondom, når du er sammen med en partner, som kan være smittet. Forløb : Syfilis forløber traditionelt i tre stadier: 1. stadium kommer 1-2 måneder efter, at du er blevet smittet. Det begynder med et sår dér, hvor smitten er trængt ind. Nogle patienter får 2. stadium, enten mens de har såret, eller et par måneder efter, at det er helet. I 2. stadium kommer der feber, smerter i musklerne og rødt udslæt over hele kroppen. I sjældne tilfælde udvikler syfilis sig til 3. stadium, som kommer flere år efter smitten. I 3. stadium bliver hjernen angrebet. Hvis du bliver behandlet, udvikler sygdommen sig ikke, og du bliver helt rask. Fladlus Farligt? Nej, du kan højst risikere, at der går infektion i et bid, hvis du kradser dig. Hvad kan du selv gøre? Fladlus smitter oftest ved seksuel kontakt, og da lusene for det meste sidder i kønsbehåringen, beskytter kondom ikke. Den eneste måde, du kan undgå smitte på, er at holde dig væk fra smittede personer. Vær opmærksom på, at fladlus også kan smitte fra sengetøj og toiletsæder i op til 24 timer efter, en smittet person har været i kontakt med det. Forløb: Du opdager som regel lusene, fordi de giver en generende kløe. Du skal behandles med en shampoo eller lotion, som du smører ind i området omkring kønsbehåringen. Efter første behandling skal behandlingen gentages efter otte dage for at sikre, at de lus, der kan komme fra æg, som...)
Ondt i maven? Oversigt over sygdomme i mave og tarm (...som mange af os oplever i ny og næ. De er som regel hurtigt overstået og ganske ufarlige, selvom de kan være ubehagelige. Almindelige mave-tarmsygdomme Endetarmsrift Forstoppelse Irritabel tyktarm (Kolon irritabile) Kvalme Mave-tarminfektioner (diarré) Livsvarige mave-tarm-sygdomme Her er tale om sygdomme, der ofte sætter ind i barndommen, og somfølger patienten hele livet. Patienten oplever som regel perioder, hvor sygdommen er i udbrud og forværres, og andre perioder, hvor sygdommen ikke giver så mange symptomer. Livsvarige mave-tarm-sygdomme Blødende tyktarmsbetændelse (Colitis ulcerosa) Crohns sygdom Overfølsomhedssygdomme Er sygdomme, der skyldes en allergisk reaktion på specielle typer fødevarer. Overfølsom...)
Stormøder og events 2026 (...dicinmisbrug 4. November 2026 - program på vej. Se film fra tidligere møder her Vil du følge med? Tilmeld dig vores nyhedsbrev , hvis du løbende vil orienteres om stormøder og eve...)
Medicin.dk Professionel (...sområdet. Læs mere om, hvilke forskellige muligheder du har for at integrere data fra medicin.dk i dit system eller i din platform . Hvad kan du finde på Medicin.dk Professionel? Medicin.dk til professionelle indeholder en beskrivelse af alle markedsførte lægemidler i Danmark (til human brug), herunder SAD-præparater (der produceres på sygehusapoteker i Danmark og primært bruges på sygehus/hospital) alle naturlægemidler , der er godkendt i Lægemiddelstyrelsen . Desuden præparatbeskrivelser af alle ernæringspræparater med tilskud ved lægeordination. Vejledninger, beregnere, identifikation og meget mere Ud over de ca. 3.300 præparatbeskrivelser indeholder Medicin.dk til professionelle meget andet, fx: Behandlingsvejledninger, se fx antibiotikavejledningen Omtale af lægemiddelgrupper, se fx benzodiazepiner Præparatvalg, se fx hypertensio arterialis Udvalgte sygdomsbeskrivelser, se fx KOL eller type 1-diabetes Beregnere , fx overfladeberegner Særlige forholdsregler vedr. specielle patientgrupper, fx gravide og ammende Genkend medicin - en funktion, hvor du kan finde ud af, hvilken tablet du står med i hånden ved at indtaste dens udseende, fx præg, farve, kærv. Læs mere om det nordiske samarbejde om fotos af tabletter og kapsler Instruktionsfilm ved alle inhalatorer, spacere og ved visse pensystemer til subkutan injektion. Lægemiddelinformationen fra Medicin.dk er den mest anvendte lægemiddelinformation i Danmark. Den bruges bredt på alle hospitaler og sygehuse i Danmark og er integreret i en lang række læge- og omsorgssystemer. Medicin.dk har månedligt mere end 5 mio. sidevisninger (december 2023). Redaktionen, lægefaglige eksperter og Lægevidenskabelige Selskaber er garanter for, at lægemiddelinformationen på medicin.dk beskriver den gældende praksis i Danmark. Redaktionelle retningslinjer Medicin.dk har tilknyttet knap 250 sundhedsfaglige eksperter, der hver især skriver om deres specialområde i et redaktionelt setup, der sikrer teksternes aktualitet og neutralitet. Læs mere om de redaktionelle retningslinjer . Arbejdet med teksterne i medicin.dk foregår i et dokumenthåndteringssystem, som både forfattere, referenter, virksomheder, redaktion og sekretariat har adgang til. Du kan søge alfabetisk på forfattere og referenters navne . Redaktion Redaktionen består af fire klinisk aktive overlæger, der er deltidsansat på Medicin.dk. Læs mere om redaktionen . Lægevidenskabelige Selskaber Lægevidenskabelige Selskaber er ikke en egentlig del af organisationen bag Medicin.dk, da deres arbejde ikke lønnes af Medicin.dk . De skal dog nævnes her, da det er Lægevidenskabelige Selskaber, der udpeger forfattere og referenter til Medicin.dk - professionel. Lægevidenskabelige Selskaber er således med til at garantere, at informationen udarbejdes af den eller de - til enhver tid - mest vidende klinikere på et givent felt. Redaktionssekretariat Redaktionssekretariatet består primært af farmaceuter, der koordinerer og faciliterer arbejdsgange i redaktionsprocessen. De gennemgår løbende alle tekster, ensretter dem sprogligt og sikrer, at de nyeste opdateringer tilføjes. Læs mere om redaktionssekretariatet . Sådan finansieres Medicin.dk Medicin.dk finansieres primært ved at: Lægemiddelvirksomheder betaler en licens pr. præparat, de har optaget i pro.medicin.dk. Regioner og kommuner betaler for at integrere informationen fra Medicin.dk Professionel i deres hospitals- og omsorgssystemer. Organisation bag Medicin.dk til professionelle Medicin.dk til professionelle udgives af Medicin.dk , som er en del af Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI A/S). DLI A/S har, i næsten 50 år, formidlet en bred vifte af lægemiddelinformation i Danmark. DLI A/S er ejet af Lægemiddelindustriforeningen (Lif) , som er den danske lægemiddelindustris brancheorganisation. Informationen i medicin.dk udarbejdes efter armslængdeprincippet, dvs. på en sådan måde, at Medicin.dk's ejer ikke har indflydelse på informationens indhold. Læs mere om DLI . Om eventuelle interessekonflikter For at imødekomme behovet for størst mulig gennemsigtighed omkring udarbejdelsen af medicin.dk, har vi indsat link til Lægemiddelstyrelsens liste over læger og tandlæger med tilladt tilknytning til industrien . Linket er sat ind på de sider, hvor den enkelte forfatter, referent eller det enkelte redaktionsmedlem præsenteres. På den måde får du let adgang til information om den enkelte forfatter eller referents eventuelle interessekonflikter. Læs Medicin.dk's habilitetskriterier . Om cookies på medicin.dk Vi bruger kun nødvendige cookies på medicin.dk. Læs mere om cookies . Om brug af fotos på medicin.dk Når ikke andet er angivet, er fotos på medicin.dk egne fotos eller fra fotodatasen Colourbox . Statistik over besøg på medicin.dk - Matomo Vi følger dagligt søgestatistikken på medicin.dk ved hjælp af statistikværktøjet Matomo. Det gør vi for løbende at kunne justere på opsætning og indhold på medicin.dk, så indholdet bliver så relevant for brugeren som...)
Står der noget andet i indlægssedlen? (...som du skal drikke med det samme. Husk at skylle glasset, så du får det hele med. Hvis den opslæmmede tablet skal gives i en sonde, kan man nogle gange opslæmme den hele tablet eller den knuste tablet i en sprøjte med vand og derefter overføre det til sonden. Det giver et bedre arbejdsmiljø. Åbning af kapsler Visse kapsler må åbnes, og indholdet drysses ud på fx en skefuld mad. Ved depotkapsler må man ikke knuse de små korn, der er inde i kapslen, men synke dem hele med vand eller komme dem på en skefuld blød mad. Skal indholdet i en sonde, kan du hælde indholdet fra kapslen i en sprøjte med lidt vand og overføre det til sonden. Husk at skylle godt efter. Muligvis skal du bruge en sonde med større diameter. Du kan ikke se på en kapsel, om den må åbnes, så tjek det altid først på medicin.dk. Afvigelser fra indlægssedlen Information om knusning, åbning, opløsning eller lignende af tabletter og kapsler på Medicin.dk kan afvige fra oplysningerne i indlægssedlen. På Medicin.dk har vi udover produktresumet (1,2) og indlægssedlen brugt andre opslagsværker, og derfor kan teksterne være baseret på følgende kilder: “Don’t Rush to Crush (3) Norsk lægemiddelinformation: Felleskatalogen.no (4) Svensk lægemiddelinformation: FASS.se (5) Online “Handbook of Drug Administration via Enteral Feeding Tubes (6) . Hvis indlægssedlerne eller ovennævnte fem kilder ikke indeholder information om, at en tablet eller en kapsel kan knuses eller åbnes, har vi tilknyttet en farmaceut, som ud fra farmaceutisk/klinisk erfaring kan anbefale knusning eller åbning. I disse tilfælde vil information om knusning eller åbning som regel være angivet som...)
Kendetegn ved ADHD (...som de gør • Jeg har svært ved at lade andre tale færdig • Jeg har svært ved at få og beholde venner • Jeg misforstår ofte, hvad der sker omkring mig. Se hele ADHD-foreningens ADHD-guide Læs også 5 hurtige om ADHD Hør om myter om ADHD, gode råd som...)
Online kursus i håndtering af risikosituationslægemidler (...ed. Kurset består af syv film, der hver sætter fokus på, hvad du skal være særlig opmærksom på med hver lægemiddeltype. De syv film er: Opioider Insulin Blodfortyndende medicin Me...)
Type 2-diabetes -Fysisk træning som behandling (...som fx blodpropper, forhøjet kolesterol eller dårligt kredsløb i benene. Hvordan skal du træne Hvis du træner mere end 2½ timer om ugen, vil dit langtidsblodsukker (hbA1c) i gennemsnit være ca. 10 mmol/mol lavere, end hvis du ikke træner. Du kan frit vælge den form for træning, du bedst kan lide, det vigtigste er, at du er fysisk aktiv. Både konditionstræning som gang, cykling og svømning, samt styrketræning virker. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne er fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen og samtidig styrketræner mindst 2 gange om ugen . Jo mere aktiv du er, jo større positiv effekt har det på dit blodsukker. Vær opmærksom på Har du nervepåvirkning i fødderne ( diabetisk neuropati ), bør du undgå aktiviteter med meget belastning på fødderne, fx løb og lange gåture. Vælg i stedet cykling, svømning eller roning, og tjek dine fødder regelmæssigt for sår. Har du aktiv øjensygdom (proliferativ retinopati), bør du undgå hård styrketræning og øvelser, hvor du holder vejret og presser (bugpresse). Brug i stedet lette vægte og træn mindre intensivt. Har du andre sygdomme, bør du tale med din læge eller sundhedspersonalet i klinikken, før du starter op med at træne. Du kan læse mere hos Sundhedsstyrelsen om fysisk træning, som...)
Forkortelser og betegnelser (...inket Bruges om medicin, der er fremstillet med forsinket virkning, så den frigives langsomt. PEP-fløjte Positive Expiratory Pressure = positivt tryk ved udånding PEP-fløjte er en...)
Svær overvægt -Fysisk træning som behandling (...som fx: Type 2-diabetes Forhøjet blodtryk Forhøjet kolesteroltal Hvordan skal jeg træne? Konditionstræning hvor du fx går, cykler eller svømmer er særligt effektiv til at fremme vægttab og forebygge følgesygdomme. Hvis du taber dig meget fx med hjælp fra medicin, er det en god idé også at lave styrketræning for at bevare din muskelmasse. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne er fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen og samtidig styrketræner mindst 2 gange om ugen . Mere motion og højere intensitet giver endnu større effekt: For hver ekstra 30 minutters motion om ugen du dyrker, vil du i gennemsnit tabe ca. 0,5 kg., det gælder både for voksne, unge og børn. Ved svær overvægt er der øget risiko for skader ved aktiviteter, hvor kroppen skal bære hele vægten, fx ved løb og hop. Derfor kan det være en fordel at vælge skånsomme aktiviteter som cykling, svømning eller roning. Hvis du har andre sygdomme, skal du tale med din læge eller sundhedspersonalet i klinikken, før du går i gang med et nyt træningsprogram. Motion og medicin mod overvægt Hvis du tager medicin mod overvægt, kan motion hjælpe dig med at tabe mere fedt og gøre det lettere at holde vægttabet, når du stopper med medicinen. Derfor er det vigtigt at kombinere medicinsk behandling med fysisk aktivitet. Du kan læse mere hos Sundhedsstyrelsen om fysisk træning, som...)
Vederlagsfri udlevering af medicin (...Patienter, som opfylder kriterierne for denne type udlevering, får udleveret lægemidler til behandling...)
Hvad indeholder en præparatbeskrivelse? (...som anvendes i Lægemiddelstyrelsens medicinpriser.dk . Hvis navnet er et registreret varemærke, er det efterfulgt af ®. Indholdsstof(fer) Under præparatets navn angives præparatets indholdsstof(fer). Ved klik på indholdsstofnavn kan du se alle andre lægemidler med samme indholdsstof, også selvom de ikke er substituerbare med det aktuelle præparat. ATC-kode The Anatomical Therapeutic Chemical Classification System (ATC) administreres af WHO Collaborating Centre for Drug Statistics, Oslo, og bruges til at inddele lægemidler i grupper efter hvilke organsystemer, de påvirker. Koden består af 5 niveauer, som vist i eksemplet her: N Nervesystemet N05 Psykoleptika N05B Anxiolytika N05BA Benzodiazepin (anxiolytika) N05BA01 Diazepam Læs mere om brug af ATC-koder i artiklen, Hvad er en ATC-kode . Se også WHO's hjemmeside . Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelsen er klikbar. Med blåt er markeret de emner, der kan klikkes på. Er et emne gråt, betyder det, at der ikke er information om emnet i den pågældende præparatbeskrivelse. Klikker du på et blåt link, hopper du ned på siden til det emne, du har klikket på. Supplerende overvågning (sort trekant) Hvis lægemidlet er underlagt supplerende overvågning , vil det være angivet her efter en sort trekant. Kort karakteristik af præparatet Her angives, hvilken lægemiddeltype (fx anxiolytikum, antiepileptikum, opioidagonist) lægemidlet tilhører. Anvendelsesområder Her angives Lægemiddelstyrelsens registrerede indikation. Ny viden eller nye, bedre præparater kan medføre, at en registreret indikation ikke længere er relevant. I disse tilfælde anføres dette i det indledende afsnit med en forklarende tekst. Den registrerede indikation kan af redaktionelle årsager være forkortet eller omformuleret. Når en indikation er registreret for et præparat, angives denne indikation i Medicin.dk på alle tilsvarende præparater (dvs. præparater med samme stof i samme formulering og styrke). Den fulde ordlyd af de registrerede indikationer kan findes på produktresume.dk hos Lægemiddelstyrelsen eller på EMA , hvortil der er link fra Medicin.dk Professionel. Andre anvendelsesområder I de tilfælde, hvor der er overbevisende viden om, at et lægemiddelstof kan anvendes til andre indikationer end den registrerede, angives dette under afsnittet Andre anvendelsesområder. Her vil der linkes til et afsnit med yderligere information, bl.a. referencer, som viser baggrunden for at nævne pågældende anvendelsesområde. Dispenseringsform Dispenseringsformerne er angivet i følgende rækkefølge: orale, parenterale, rektale og lokale. Hver dispenseringsform er anført med kvantitativt indhold af virksomme stoffer. For tabletter findes også oplysning om evt. delekærv/krydskærv. De enkelte lægemiddelformer er omtalt i afsnittet Egenskaber ved lægemidler . Doseringsforslag Dosering er givet som doseringsforslag, hvilket vil sige en normal dosering til en normalvægtig patient, der ikke lider af anden sygdom eller er under indflydelse af andre lægemidler, som kan have interaktion med det pågældende middel. Doseringsforslagene er udarbejdet på grundlag af klinisk litteratur og godkendt produktresumé/SPC. Forslagene kan efter redaktionens vurderinger være mere forenklede og i enkelte tilfælde afvigende i forhold til produktresumé/SPC. Hvor konkrete oplysninger kan gives, er også angivet doseringsforslag ved overvægtige patienter. De principielle retningslinjer herfor er angivet i afsnittet Overvægtige . Dosis til ældre er angivet, hvor der foreligger konkrete oplysninger herom. Hvis der ikke er erfaring med behandling, anføres forsigtighed ved anvendelse til ældre. Se i øvrigt afsnittet om Ældre . Hvor der findes en børnedosering, er den angivet for de enkelte præparater. Se i øvrigt afsnittet om Børn vedrørende dosering af lægemidler til børn. Hvis et præparat er uegnet til anvendelse til børn under en vis alder, er dette angivet. Nedsat nyrefunktion Feltet indeholder særlige forhold, der gælder ved behandling af patienter med nedsat nyrefunktion - dvs. med GFR 10 % meget almindelige 1-10 % almindelige 0,1-1 % ikke almindelige 0,01-0,1 % sjældne < 0,01 % meget sjældne ikke kendt frekvens. Disse tal skal tages som en rettesnor og tolkes med varsomhed, hvis man vælger at sammenligne bivirkningsfrekvensen for to præparater. Oplysningerne kan nemlig i visse tilfælde stamme fra randomiserede forsøg, hvor de registrerede bivirkningsfrekvenser typisk er høje, mens oplysningerne i andre tilfælde er opgjort på baggrund af kliniske erfaringer, hvor kun bivirkninger, der med sandsynlighed kan tilskrives præparatet, er medtaget. Under tabellen kan der være angivet yderligere oplysninger. Dette kan fx være uddybende information om konkrete bivirkninger anført i tabellen. For mange præparater er tabellen med de registrerede bivirkninger desuden suppleret med et afsnit om de kliniske aspekter. Dette afsnit indeholder en klinisk perspektivering på de registrerede bivirkninger og bygger bl.a. på input fra Medicin.dk's tilknyttede klinikere. Se endvidere afsnittet om Bivirkninger . Interaktioner I dette afsnit er omtalt de interaktioner, der skønnes at have praktisk betydning for behandlingen. Hvor det er muligt, gives en kort beskrivelse af interaktionens virkningsmekanisme. Hvis et lægemiddels anvendelse specifikt hviler på en interaktion, fx disulfiram ved alkoholindtagelse, er denne ikke omtalt i interaktionsafsnittet. Hvis samtidig indgift af to lægemidler er kontraindiceret, er dette tillige kort nævnt under kontraindikationer. Læs mere om Interaktioner . Graviditet En specialforfatter på Medicin.dk beskriver det enkelte præparats anvendelse til gravide. Det angives fx hvor mange gravide, der typisk i første trimester har fået præparatet, og hvilken evt. fosterskadende effekt dette har haft. Hver tekst indeholder en konklusion vedr. stoffets anvendelighed i forbindelse med graviditet, idet der primært er taget hensyn til de overvejelser, som kan forekomme i almen lægepraksis. Teksterne er udarbejdet af en speciallæge i klinisk farmakologi og gennemgået af en referent, der også er speciallæge i klinisk farmakologi. Informationen bygger på aktuelt tilgængelig litteratur, og referencerne vil vises nederst i afsnittet. I tilfælde af manglende data, vil dette fremgå. Man bør være opmærksom på, at anbefalingerne i Medicin.dk kan afvige fra Lægemiddelstyrelsens produktresumé. Er det tilfældet, vil konklusionen være efterfulgt af sætningen Diskrepans mellem Medicin.dk og produktresumé. Vedr. baggrunden for konklusionerne og den anvendte graduering henvises til afsnittet om Gravide . Det anbefales, at man altid konsulterer dette afsnit. Fertile kvinder og mænd Under denne overskrift vil det fremgå, hvis der er særlige forhold, der skal tages i betragtning i den fertile alder hos kvinder og/eller mænd. Er der data, vil kilden nævnes. Hvis der ingen data er, men stadig et forbehold i SPC, benyttes vendingen Fertile kvinder: I Produktresuméet anbefales, at kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception [under behandlingen]/[i mindst xx uger/måneder efter sidste injektion/infusion]. Denne anbefaling er [formentlig] baseret på en teoretisk vurdering af det aktive stofs egenskaber. Fertilitet hos kvinder Her findes oplysninger, hvis et givent lægemiddel påvirker fertiliteten hos kvinder dvs. evnen til at få børn, typisk på grund af uhensigtsmæssig påvirkning af oocytter. Evt. kilder angives. Fertilitet hos mænd Her findes oplysninger, hvis et givent lægemiddel påvirker fertiliteten hos mænd dvs. evnen til at få børn, typisk på grund af påvirkning af sædkvaliteten. Evt. kilder angives. Amning En specialforfatter beskriver det enkelte præparats anvendelse til ammende, herunder hvor meget, der kan findes i modermælken samt evt. skadevirkninger på de børn, der er ammet under behandling. Under de enkelte lægemidler er angivet kortfattet information og en konklusion om stoffets anvendelighed under amning. Teksterne er udarbejdet af en speciallæge i klinisk farmakologi og gennemgået af en referent, der også er speciallæge i klinisk farmakologi. Informationen bygger på aktuelt tilgængelig litteratur. Man bør være opmærksom på, at anbefalingerne i Medicin.dk kan afvige fra Lægemiddelstyrelsens produktresumé. Er det tilfældet, vil konklusionen være efterfulgt af sætningen Diskrepans mellem Medicin.dk og produktresumé. Vedr. baggrunden for konklusionerne og den anvendte graduering henvises til afsnittet om Ammende . Det anbefales, at man altid konsulterer dette afsnit. Trafik Her angives det, med tekst og en rød trekant, hvis lægemidlet kan påvirke, den der tager det på en måde, så det nedsætter evnen til at køre bil eller andet motorkøretøj. Informationen er udarbejdet på baggrund af Lægemiddelstyrelsens liste over trafikfarlige lægemidler, som mærkes med en rød advarselstrekant. Denne mærkning er obligatorisk. Det betyder ikke, at lægemidler uden mærkning kan betegnes som trafiksikre. Mange lægemidler uden mærkning har - især i starten af behandlingen - en række bivirkninger, der gør, at der skal udvises særlig forsigtighed i trafikken. Se også afsnittet Trafik . Bloddonor Her er anført, om en donor kan tappes trods indtagelse af det pågældende præparat. Må ikke tappes (karantæneforhold) angiver, at donor ikke kan tappes umiddelbart. Kommentaren i parentesen angiver donors karantæne eller andre forholdsregler. Desuden er angivet, hvis der ingen karantæne er ved tapning af plasma til fraktionering. Se også afsnittet om Bloddonors karantæneforhold ved indtagelse af medicin . Doping Her er anført evt. dopingklausuler. Se endvidere afsnittet om Doping . Schengen-attest (Pillepas) Hvis lægemidlet kræver Schengen-attest ved udlandsrejse, vil det være angivet her. Forgiftning Her står de vigtigste forgiftningssymptomer og evt. karakteristika i forgiftningforløbet, samt summariske retningslinjer for behandlingen. Virkningen af en klinisk overdosering eller en kronisk forgiftning på grund af kumulation er omtalt i bivirkningsafsnittet. Se endvidere afsnittet om Forgiftninger . Farmakodynamik I dette afsnit er beskrives virkemåden for de præparater, hvor den skønnes at have betydning for forståelsen for behandling med lægemidlet. Farmakokinetik For hvert enkelt præparat beskrives absorption, biotilgængelighed, metabolisering, elimination, plasmahalveringstid, fordelingsvolumen og evt. clearance i det omfang, som antages at have klinisk interesse. Her nævnes kun forhold ved lægemiddelbrug hos mennesker. Læs mere om Farmakokinetik . Egenskaber, håndtering og holdbarhed Hvor det er relevant, er der for parenterale dispenseringsformer og visse andre dispenseringsformer angivet: Egenskaber Fx pH, osmolaritet, specifik aktivitet, elektrolytindhold og absorptionsareal. Håndtering Fx omrystning før brug, tilberedning af færdigblandede opløsninger, klargøring af infusions- eller dialyseposer, infusionsteknik, forligelighed og personalerisiko. Holdbarhed Opbevaringstemperatur anføres altid for præparater, som skal opbevares i køleskab eller fryser. Opbevaringstemperatur og/eller opbevaringstid efter åbning anføres for fx øjendråber. Det nævnes også, hvis et præparat fx ikke må fryses. Indholdsstoffer Her er indholdsstoffet nævnt, ligesom i toppen af beskrivelsen. Klikker du på indholdsstofnavn kan du se samtlige andre lægemidler med samme indholdsstof, også selvom de ikke er substituerbare med det aktuelle præparat. Hjælpestoffer Her nævnes hjælpestoffer i følgende rækkefølge: Farve, konservering, smag og andre. En fuldstændig deklaration af samtlige hjælpestoffer er kun givet i de tilfælde, hvor risikoen for allergiske reaktioner skønnes mest udtalt, specielt ved præparater til injektion eller implantation eller til lokalapplikation på hud eller i øjne. For alle præparater er angivet evt. indhold af alkohol, aspartam, jordnødolie, farvestoffer, fenylalanin, iod, konserveringsmidler, lactose, sojaolie og æg. For orale væsker og smelte-/tyggetabletter anføres smag. Firma Her står hvilket firma, der markedsfører produktet i Danmark. Et klik på firmanavnet leder til kontaktinformationer for det pågældende firma, og en liste over alle de produkter, det pågældende firma markedsfører i Danmark. Tilskud Her nævnes kriterierne for, at der kan ydes klausuleret tilskud. Endvidere nævnes kriterierne for, at lægen kan ansøge om enkelttilskud. Udlevering, pakninger og priser Udleveringbestemmelserne for det pågældende lægemiddel, dispenseringsform og styrke, varenumre, pakninger, pris og pris pr. DDD*. Et link til de generelle tilskudsregler og udleveringsbestemmelser findes i skemaet. *DDD: Den definerede døgndosis (DDD) for en lægemiddelsubstans fastsættes af WHO og er en teknisk værdi, som...)
Hvad er psykofarmaka? (...som depotpræparater . Midler mod depression Antidepressiva , der primært bruges mod depression og angst Der findes forskellige typer antidepressiva: SSRI SNRI NaSSA Tricykliske antidepressive midler MAO-hæmmere Midler til normalisering af døgnrytmen . Midler mod angst Angstdæmpende medicin bruges typisk ved angsttilstande og panikangst . Forskellige typer medicin, der bruges ved behandling af angst: SSRI SNRI Benzodiazepiner mod angst og uro Buspiron . Midler mod ADHD Midler mod ADHD bruges både ved ADHD hos børn og ADHD hos voksne . Sovemidler Bruges ved søvnløshed og ved andre forstyrrelser i døgnrytmen. Man skelner mellem: Benzodiazepiner mod søvnbesvær Benzodiazepinlignende midler (Andre sovemidler). Midler mod mani Midler mod mani : Lithium . Andre psykiske lidelser, hvor psykofarmaka kan bruges Ved andre psykiske lidelser, der beskrives som forstyrrelser, findes ikke medicin mod selve forstyrrelsen men mod de symptomer, som fx angst eller depression, som...)
Klima og miljøpåvirkning af medicin (...som astma og KOL. Brug pulverinhalator frem for inhalationsspray På grund af de klimaskadelige drivhusgasser anbefaler man nu, at man bruger inhalatorer med pulver, så vidt det er muligt. Brug af inhalationsspray anbefales kun i særlige tilfælde, fx hvor patienten ikke er i stand til at bruge en inhalator med pulver, eller har behov for brug af en spacer. Se artikel fra Rationel Farmakoterapi i Sundhedsstyrelsen, no. 4, 2022. Se oversigt over pulverinhalatorer, inhalationssprays (link virker kun på Medicin.dk Pro) samt fordele og ulemper mellem de forskellige typer inhalatorer på Medicin.dk Pro. Hvor kan jeg se det? Hvis medicinen indeholder klimaskadelige drivhusgasser, vil det stå under det ny afsnit Klima og miljø, hvis du er på Medicin.dk Pro og i feltet Dosering, hvis du er på Medicin.dk Borger. 2. Miljøpåvirkning Visse lægemidler udgør en risiko for miljøet afhængig af, hvordan de bliver brugt, omdannet, udskilt og nedbrudt. Det kan fx være visse hormonpræparater eller celledræbende lægemidler, der påvirker vandmiljøet. I de tilfælde, hvor der er en kendt påvirkning af miljøet, kan du finde information om det i feltet Klima og miljø. Se et eksempel her . Medicinrester? Husk, du skal altid aflevere medicinrester på apoteket eller på anden korrekt måde, hvis du arbejder på et hospital eller plejecenter. Især hvis lægemidlet påvirker miljøet, bør du være særlig opmærksom. Læs mere om: Medicinrester og -affald Hvor kommer informationen fra? I opstartsfasen i 2023 kommer informationen på Medicin.dk primært fra lægemidlernes produktresumeer*, men også fra videnskabelige artikler fra fx Rådet for Grøn Omstilling, Sundhedsstyrelsen m.fl. *Et produktresume er det dokument, som medicinvirksom...)
Sol og medicin? Solråd, solcreme og D-vitamin? (...som på? Hvordan lyder solrådene? Hvad er forskellen på fysisk og kemisk filter i solcreme? Og hvilke UV-stråler er de skadelige...? Læs det hele her: Sol og medicin Visse typer af medicin overfølsomhed over for lys som en bivirkning. Det kaldes fotosensibilisering eller fotosensitivitet. Det betyder, at din hud bliver mere følsom over for solens stråler, når du tager medicinen. Du bør være ekstra forsigtig med solen, hvis du regelmæssigt tager medicin, som bl.a. indeholder: amiodaron (middel mod hjerterytmeforstyrrelse ) isotretinoin (mod akne ) doxycyklin (til forebyggelse af malaria ) hydrochlorthiazid ( vanddrivende middel ). Under bivirkninger kan du se, om din medicin ofte giver øget følsomhed over for lys. Det vil også stå i indlægssedlen. Læs mere om sol og medicin på Sundhed.dk . De tre solråd Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en vejledning til solbeskyttelse , som består af tre vigtige råd: Skygge - i sær mellem kl. 12 og 15 Solhat og tøj Solcreme - brug faktor 30 (én håndfuld til én krop) Solrådene er opstillet i prioriteret rækkefølge. Det bedste, du kan gøre, er at søge skygge. Har du ikke mulighed for det, eller vil du gerne være i solen, skal du bruge tøj, der dækker til knæ og albuer, solhat og solcreme. Desuden indskærper Sundhedsstyrelsen, at du bør undgå solarie . Hvordan virker solcremen? Produkter, der beskytter mod solen, kan købes som creme, lotion eller gel - alle virker lige godt. Vælg en vandfast solcreme, da den holder bedre. Ved at bruge solcreme reducerer du risikoen for at blive solskoldet. Men vær opmærksom på, at risikoen for at få soleksem , solkeratoser og hudkræft øges jo længere tid, du opholder dig i solen - også selvom du bruger solcreme. Når du vælger en solcreme, skal du være opmærksom på: solcremens evne til at beskytte dig - solcremens faktor hvilken stråling, den beskytter mod hvilken type filter, der er i cremen. Om solfaktor Solcremer skal være mærket med faktortal eller SPF (Sun Protection Factor), og virkningen skal kunne dokumenteres. Faktortallet siger noget om, hvor meget stråling, der skal til for at give rødme i huden med solcreme på, i forhold til, hvis du ikke havde solcreme på. Har en solcreme faktor 30, så vil du kunne opholde dig 30 gange så længe i solen, før du bliver rød, som hvis du ikke havde solcremen på. Jo højere faktor en solcreme har, des bedre beskytter den. Faktortallet er kun vejledende. Hvor længe en person er om at få en solskoldning afhænger af tidspunktet på dagen og året, mængden af UV-stråling, skydække og hudtype. Sundhedsstyrelsen anbefaler , at man i Danmark bruger solcreme med faktor (SPF) 30 på de dele af kroppen, der ikke er dækket af tøj, hvis man er i direkte sol i mere end få minutter. Om UV-stråling… Der findes to typer UV stråling; UV-A og UV-B. De fleste solcremer beskytter både mod UV-A og UV-B stråling. UV-A-stråler er pigmentdannende og gør huden brun, men påvirker også hudens ældning. (Huskeregel: A for aldring) UV-B stråler kan give solforbrænding og hudkræft . (Huskeregel: B for brændt) UV-indekset viser styrken af UV-strålingen, og hvornår du skal passe på i solen. Når UV-indekset er 3 eller højere, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du beskytter dig i solen. Prognoserne for solens UV-stråling beregnes af Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). Du kan finde information om UV-indekset i dit lokalområde på dmi.dk. Læs mere om DMIs UV-indeks her . Om filter… Solcreme virker ved at bortfiltrere en del af UV-strålingen. Det kan gøres med: fysisk filter, der lægger sig som et hvidligt lag på huden og reflekterer stråling kemisk filter, som trænger ind i huden og opsuger solens stråling. Fysisk filter Det fysiske filter lægger sig som en tynd hinde oven på huden og reflekterer solens stråler. Det eneste fysiske solfilter, der på nuværende tidspunkt må anvendes i solcremer inden for EU, er titaniumdioxid. Titaniumoxid optages ikke gennem huden. Cremer med fysisk filter kan give huden et hvidt skær, når de smøres på. Det er en vigtig del af solbeskyttelsen. Det hvide skær forsvinder hurtigt igen. Kemisk filter Det kemiske solfilter indeholder stoffer, der trænger ind i det øverste hudlag. Når UV-strålerne rammer huden, absorberer filteret UV-strålingen, så den ikke når de nedre hudlag og forårsager skade. Smør rigeligt på ! Det er vigtigt, at du bruger nok solcreme, hvor tøjet ikke dækker. En god tommelfingerregel er én krop - en håndfuld. Og husk at smøre ca. 20 min. før du går ud i solen. Når du har smurt dig med solcreme, holder virkningen i nogle timer, men du skal smøre dig igen, hvis du har badet, svedt meget eller har tørret dig med håndklæde. Børn skal som...)
Forhøjet blodtryk - en patienthistorie (...Som ramt af lynet. Sådan føltes det lidt, da Susan Olsen for to år siden fik konstateret forhøjet blodtryk . Dengang var hun kun 42 år og syntes, det var meget tidligt, ja, for det er jo kun ældre, der har forhøjet blodtryk, husker hun, at hun tænkte. Hun kunne godt huske, at andre i familien havde levet med - og var døde af - forhøjet blodtryk, men de havde fået konstateret det langt senere end i 42-års-alderen. Som at blive presset på panden Susan havde gennem en periode gået med en fornemmelse af tunghed, trykken og summen i hovedet, træthed i øjnene - og følelsen af at blive presset på panden. Efter et par uger gik hun til lægen, som da konstaterede et meget forhøjet blodtryk. Så højt, at Susan ikke har lyst til at fortælle hvor højt. Og så bliver man altså bange, som hun siger, for hvad betyder det?. Betyder det, at jeg skal tage medicin resten af mit liv? Betyder det, at jeg lever kortere end andre, eller hvilke konsekvenser får det for mit liv fremover? Familiesvagheden og fysioterapeuten For Susan var forhøjet blodtryk ikke en ukendt størrelse. Hendes far fik det konstateret som 65-årig og hun ved, at hendes farmor døde af det som 77-årig. Det nye var mere det her med, at man kunne få det i så ung en alder. Da Susan fik sin diagnose, gik hun regelmæssigt til fysioterapi for at passe på en museskade i armen. I frustration over sin nye situation fortalte hun fysioterapeuten, at hun havde fået konstateret forhøjet blodtryk med et afsluttende lidt forarget og det kan da ikke passe, når man kun er 42 år!. Og stor var hendes overraskelse - og samtidig lettelse - da den 50-årige slanke og veltrænede fysioterapeut tørt svarede: Nå, det har jeg da været i behandling for, siden jeg var 38. Det hjalp meget at høre, at det ikke bare var mig, og at det fx ikke bare var fordi, jeg vejede lidt for meget. Det var virkelig en trøst, og samtidig en øjenåbner, for pludselig kunne jeg jo godt se, at det jo nok ikke bare var noget, jeg kunne tabe mig ud af. Højrisikogruppen Susan er en af den type patienter, der har høj risiko for at udvikle forhøjet blodtryk. Hun er disponeret til det fra sin fars side, hun er tidligere ryger , og blev, da hun holdt op med at ryge, ca. 15 kg overvægtig . Nu har hun tabt de 13 kg igen og hendes håb er, at hun ved at have tabt sig og lægge livsstilen om, kan klare sig på mindre medicin, end hun har taget hidtil. Jeg glæder mig nærmest til næste gang, jeg skal til tjek, siger hun for jeg håber virkelig, at det at jeg har tabt mig og motionerer, har gjort en forskel. Sidst jeg blev tjekket, var trykket allerede faldet lidt - og nu har jeg endda tabt mig endnu mere, så det kan vel kun være blevet bedre, siger hun med et smil. Medicin måske resten af livet? Når man har forhøjet blodtryk , kan det godt være svært at huske sin medicin, for som Susan udtrykker det: Jeg mærker jo ingenting til det, så det er lidt mærkeligt hver dag at skulle tage medicin for noget, jeg ikke er generet af. Man vil jo helst undgå at tage medicin - jeg tror, det er noget med frygten for bivirkninger , eller tanken om at medicinen går ind og ændrer ved noget naturligt i kroppen. Men jeg gør det altså alligevel. Jeg tager min medicin, for jeg ved, hvor alvorlige følger det kan få, hvis jeg ikke gør det. Det er så et livsvilkår, og det må jeg tage med. Men det kunne da være skønt, hvis jeg kunne tage lavere doser nu, hvor jeg har ændret min livsstil. Zumba, cykel og sund kost Susan er i dag meget aktiv. Hun cykler dagligt ca. ½ time de fire dage, hvor hun ikke går til Zumba. Og Zumba er bare skønt siger hun. Jeg får danset og bevæget mig og brugt min krop til god musik. Det betyder virkelig meget at finde en motionsform, man kan lide, så det ikke bliver en straf at motionere. Zumba vil jeg anbefale alle, der kan tænke sig at dyrke en skæg form for motion. Også kosten er anderledes hos Susan Olsen og hendes familie i dag, og så alligevel ikke. I virkeligheden laver jeg samme slags mad, som jeg gjorde før, jeg fik konstateret mit for høje blodtryk. Men jeg har gået hos en diætist, der har hjulpet mig med at tilpasse mængderne af de forskellige typer kost , jeg spiser. Så i dag laver jeg fx stadig pasta med kød og grønt til, men nu er det grovpasta, og på min tallerken er der nu mindre kød og mindre pasta og langt mere salat, end der var tidligere. På den måde kan min mand og mine børn spise, som...)
5 hurtige om fejl med medicin (...som bivirkninger. Når der er tale om fejl med medicin, er det fejl der kan ske i processen omkring medicinen. Det kan fx være en fejl i lægens ordination, fejl i udleveringen af medicinen, forkert dosis, eller fejl i den måde medicinen indgives på. Man siger, at der er sket en fejl i en af disse processer, hvis det forårsager skade eller indebærer risiko for at skade patienten. 2. Hvilke fejl sker ofte? Du får en forkert recept. Lægen giver dig medicin, som du allerede får, så du risikerer at få dobbelt dosis. Lægen, sygeplejersken, apoteket eller du selv forveksler to lægemidler med enslydende navne eller forveksler samme præparat i to forskellige styrker, fx 5 mg og 50 mg. Du får en recept med en forkert dosering, fx to tabletter daglig i stedet for én tablet daglig. LEller lægen laver en kommafejl og giver for lidt eller for meget medicin. Du misforstår behandlingen og tager medicin fx 1 gang daglig, hvor det skulle have været 1 gang ugentligt. Du får medicin, som du ikke kan tåle pga. allergi eller andet. 3 . Hvad kan du selv gøre for at undgå fejl? Læs grundigt, hvad der står på medicinæsken . Før en liste over al den medicin, du tager. Sig til lægen, sygeplejersken og apoteket, hvis du ikke tåler bestemt medicin - hver gang, du sættes i ny behandling. Bed om at få ændringer i medicindosering skriftligt. Gentag over for lægen, hvordan du har forstået, du skal bruge medicinen. Vær opmærksom på, hvis der sker ændringer i medicinens navn, farve eller pakning. Hvis medicinen er anderledes, skal du spørge lægen, sygeplejersken eller på apoteket. Vær opmærksom...)
Type 1-diabetes -Fysisk træning som behandling (...som producerer insulin, går til grunde. Når det sker, stopper din produktion af insulin, og det betyder at du ikke længere selv kan optage sukker i kroppens fedtvæv og muskler. Når du har type 1-diabetes, skal du behandles med insulin resten af dit liv. Udover insulin er fysisk træning også en vigtig del af din behandling ved type 1-diabetes. Regelmæssig motion fører i gennemsnit til at dit langtidssukker (HbA1c) falder ca. 6 mmol/mol. Selv små mængder motion kan have en positiv effekt på dit blodtryk , kolesteroltal og Body Mass Index (BMI). Hvordan skal jeg træne Du kan frit vælge den form for træning, du bedst kan lide, det vigtigste er, at du er fysisk aktiv. Både konditionstræning som gang, cykling og svømning, samt styrketræning virker. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne er fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen og samtidig styrketræner mindst 2 gange om ugen . Jo mere aktiv du er, jo større positiv effekt har det på dit blodsukker. Vær opmærksom på Motion påvirker blodsukkeret - både op og ned: Let til moderat træning hvor du går eller cykler sænker ofte blodsukkeret. Hård træning som intervalløb eller styrketræning kan i begyndelsen hæve dit blodsukker, men vil efterfølgende sænke det. Effekten kan vare op til 48 timer efter træning, derfor er det vigtigt at du: Måler dit blodsukker før og efter træning. Justerer din insulin og madindtag. Er opmærksom på, at træning kan øge insulinoptagelsen så du er i risiko for at dit blodsukker bliver for lavt (hypoglykæmi). Særlige forholdsregler Har du nervepåvirkning i fødderne (diabetisk neuropati), bør du undgå aktiviteter med meget belastning på fødderne fx løb og lange gåture. Vælg i stedet cykling, svømning eller roning, og tjek dine fødder regelmæssigt for sår. Har du aktiv øjensygdom (proliferativ retinopati), bør du undgå hård styrketræning og øvelser, hvor du holder vejret og presser (bugpresse). Brug i stedet lette vægte og træn mindre intensivt. Har du andre sygdomme, bør du tale med din læge eller sundhedspersonalet i klinikken, før du starter op med at træne. Du kan læse mere hos Sundhedsstyrelsen om fysisk træning, som...)
Medicin.dk Borger (...som skriftlig information til patienterne - se det lille printer-ikon i øverste, højre hjørne på hver medicinbeskrivelse. Vil du integrere information fra medicin.dk i dit system eller på din hjemmeside? Mange aktører på sundhedsområdet har Medicin.dk's information integreret i deres systemer eller hjemmesider. Læs mere om, hvilke forskellige muligheder du har for at integrere medicin.dk-information på din side eller i dit system. Hvad kan jeg finde på Medicin.dk til borgere? Medicin: Beskrivelser af al medicin på det danske marked. For hvert lægemiddel kan du bl.a. læse, hvad medicinen bruges til, hvordan den virker, og hvilke bivirkninger du kan få, hvis du bruger medicinen. Læs mere om den information, der er i en præparatbeskrivelse . Sygdomme: Beskrivelser af sygdomme, og hvordan de behandles. Nogle sygdomsbeskrivelser indeholder tegninger, animationer eller fotos. Du kan også læse om de mest almindelige, relevante undersøgelser. Identifikation: Har du fundet en tablet eller en kapsel, du ikke ved, hvad indeholder, kan du finde det i funktionen Genkend medicin . Du kan søge på kærv, farve, figur, tekst eller tal på tabletten. Læs mere om det nordiske samarbejde om fotos af tabletter og kapsler . Hvordan udarbejdes Medicin.dk Borger? Vi skelner mellem udarbejdelsen af beskrivelser af medicin og andre tekster på Medicin.dk Borger: 1. Informationen om medicin tager udgangspunkt i informationen til professionelle, men er omskrevet af redaktionssekretariatet, efter en række redaktionelle principper , så de sprogligt og indholdsmæssigt passer til den ikke-sundhedsfaglige målgruppe. 2. Informationen om sygdomme, og den øvrige information på borger-delen af medicin.dk udarbejdes af redaktionen , redaktionssekretariatet og en lang række speciallæger. Forfatterens navn står efter teksten. Sådan finansieres Medicin.dk Medicin.dk finansieres på flere måder: • Lægemiddelvirksomheder betaler en licens for hvert lægemiddel, der omtales i medicin.dk. • Regioner og kommuner betaler for at integrere information fra medicin.dk i deres hospitals- og omsorgssystemer. • En række private kunder betaler for at bruge medicin.dk's information på deres egne sider. Om eventuelle interessekonflikter For at imødekomme behovet for størst mulig gennemsigtighed omkring udarbejdelsen af medicin.dk, er der indsat links til Sundhedsstyrelsens liste over læger og tandlæger med tilladt tilknytning til industrien ved alle forfattere og referenter på Medicin.dk. Herved får du let adgang til information om en forfatters eller referents eventuelle interessekonflikt. Om cookies på medicin.dk Når du besøger medicin.dk, sætter vi kun nødvendige cookies. Læs mere om cookies . Om brug af fotos på medicin.dk Når ikke andet er angivet, er fotos på medicin.dk egne fotos eller fra fotodatasen Colourbox . Statistik over besøgende på medicin.dk Vi følger dagligt søgestatistikken på medicin.dk ved hjælp af statistiksystemet Matomo. Det gør vi for løbende at kunne justere på opsætning og indhold på medicin.dk, så indholdet bliver så relevant for brugeren som muligt. Spørgsmål til sekretariatet Har du et spørgsmål til os vedrørende din egen eller pårørendes medicin, skal du, af hensyn til beskyttelse af dine persondata, henvende dig ved at bruge denne formular . NB! Vær opmærksom...)
Kostråd ved irritabel tarm (...som har forstoppelse , som det dominerende i deres tilstand, kan dog nogle gange have gavn af at få en gradvis optrapning af fibre, enten i form af en fiberrig kost eller kostfibertilskud, som fx loppefrøskaller. Da IBS symptomer varierer fra dag til dag, skal man være varsom med at tilskrive det man har spist, som årsag til symptomerne. Der kan ofte være tale om en tilfældighed, og det er vigtigt, at man spiser en fødevare flere gange (fx 10 gange), før den udelukkes fra kosten. Man skal være påpasselig med at udelukke mange fødevarer fra kosten, da den kan blive ensidig. En meget ensidig kost kan medføre mangeltilstande, påvirke livskvaliteten og i sig selv ende med at forværre symptomerne. Behandling af irritabel tyktarm, både med medicin og ændret ernæring, virker kun på symptomer, som fx mavesmerter, diarré, forstoppelse og/eller oppustethed, og helbreder ikke sygdommen. Som basisbehandling anbefaler man en forudsigelig og regelmæssig hverdag i relation til måltider, livsstil (stress), motion og toiletvaner. Indtagelse af frugt begrænses til ca. tre portioner om dagen. Hvis man har diarré, anbefales det at undgå sukkerfri pastiller og tyggegummi, som indeholder polyoler, der også ofte anvendes til slankeprodukter. Generelle kostråd ved irritabel tarm Spis tre hovedmåltider dagligt Spring ikke hovedmåltider over, og spis ikke sent om aftenen Spis flere måltider i løbet af dagen i stedet for få store måltider Begræns indtaget af alkohol, kaffe og kulsyreholdige drikke Indtag 1.500 ml væske i form af vand eller ikke-koffeinholdige drikke dagligt Reducer indtaget af fedholdige/friturestegte fødeemner, såsom fast food, færdiglavede retter, snacks, kager, kiks, fede sovser Begræns frugtindtaget til ca. 3 stk. dagligt (240 g) Ved symptomer efter indtag af lactose anbefales at afprøve lactosefri produkter. Low FODMAP diet Hvis der ikke er effekt af basisbehandling, kan næste skridt være at nedsætte indtaget af fermenterbare kulhydrater, der tilsammen betegnes FODMAPs - som er fermenterbare oligo-, di- og monosakkarider og polyoler. Low FODMAP (fermentable oligosaccharides, disaccharides, monosaccharides og polyoler) er den, der i behandlingen af IBS er undersøgt i flest studier. Det er en kompliceret diæt, der består af tre faser; reduktion af FODMAPS, re-introduktion af enkeltvise FODMAPS og en efterfølgende individualiseret diæt. Low FODMAP-diæt er udviklet i Australien og har vist lovende resultater på symptomer som diarré og oppustethed, udspilethed, mavesmerter, maverumlen og luftudvikling i tarmen. Low FODMAP-diæten har vist gavnlig effekt hos mere end halvdelen af patienter med irritabel tyktarm ved at halvere symptomerne (særlig luftudvikling) og dermed øge livskvaliteten. Efter 4-6 uger kan man begynde igen at indtage de forskellige FODMAPs. Diæten er krævende og bør altid anvendes med vejledning af en klinisk diætist med ekspertise inden for området for at sikre, at den ikke bliver for ensidig. Diæten ændrer bakteriesammensætningen i tarmen, hvilket gør at reintroduktion af fødevarer er vigtig og at diæten ikke bliver for omfattende og fiberfattig. Der er studier der tyder på, at en moderat/light udgave af Low FODMAP-diæten også har en gavnlig effekt på symptomerne. Ved forstoppelse er det ofte nødvendigt med justering af fiberindtagelsen og evt. tilskud af et afføringsmiddel, se forstoppelse . Brug af afføringsmiddel bør drøftes med lægen. Hvad betyder FODMAP? FODMAP er en forkortelse og dækker over følgende ord: F ermenterbare - som betyder, at kulhydrater nedbrydes af bakterier i tarmen O ligosakkarider - en gruppe af korte kulhydrater med mellem to og otte molekyler (enheder) D isakkarider - en gruppe af korte kulhydrater, der består af to molekyler M onosakkarider - er en betegnelse for et enkelt molekyle A nd - står for og P olyoler - er en betegnelse for sukkeralkoholer, ender ofte på -ol. Diæten går ud på at spise færre af disse FODMAP (luftudviklende fødevarer), der også kan medvirke til tynd afføring. Følgende er eksempler på nogle af de fødevarer, der giver øget luftdannelse. Diæten holdes i 4-6 uger, og derefter må man spise nogle af fødevarerne igen. Fødevarer, som øger luftdannelse og som bør undgås Grøntsager som løg, porre, hvidløg, blomkål, artiskokker, tørrede bælgfrugter (kidneybønner, brune og hvide bønner) er luftudviklende fødevarer. (Agurk, gulerod, grønne bønner, knoldselleri og kartoffel medvirker ikke til øget luftudvikling.) Frugter som abrikos, blomme og nektarin, pære, æble og vandmelon kan medvirke til tynd afføring og øget luftudvikling. (Ananas, appelsin, kiwi og blåbær er eksempler på frugt, der ikke medvirker til øget luftdannelse.) Byg, hvede og rug kan også give øget luftudvikling. Det skyldes indholdet af fruktaner, som passerer uændret til tyktarmen. Bakterier i tyktarmen nedbryder fruktaner, og derved øges mængden af luft. I stedet kan man spise boghvede, fint sigtet spelt (gerne med surdej), quinoa, visse glutenfri brød, ris og havregryn. En del mennesker får også luftudvikling, hvis de lider af lactoseintolerans dvs. de kan ikke fordøje lactose (mælkesukker) i mælk, syrnede mælkeprodukter og fløde. Derfor anvendes der i diæten ofte lactosefri produkter. Sorbitol, xylitol og mannitol, som anvendes som sukkererstatning i tyggegummi og pastiller, kan også øge luftudviklingen i tarmen. Sorbitol findes naturligt i frugter, som fx æble, pære og vandmelon. Inulin er en lang kæde af fruktose og kaldes fructo-oligosakkarider. Det findes bl.a. i jordskokker og cikorie, men anvendes også som fiberkilde i fx mysli-og proteinbarer og visse kosttilskud. FODMAPS - som bør undgås i begyndelsen af diæten Monosakkarider Fruktoseholdige fødevarer Disakkarider Lactoseholdige fødevarer Oligosakkarider (fruktaner, galaktaner) Polyoler (sorbitol, mannitol, isom...)
Privatlivspolitik for DLI A/S (...somhed, du er ansat i eller på anden vis tilknyttet, er aktuel eller potentiel Kunde/samarbejdspartner Bruger af en website/service/ydelse/system Borger eller fagprofessionel der retter henvendelse til medicin.dk. DLI er dataansvarlig for personoplysninger om dig beskrevet her. Personoplysninger kan også være omfattet af en anden privatlivspolitik i Lif-koncernen. Sådanne personoplysninger er ikke dækket af denne privatlivspolitik. Typer af oplysninger og formål Vi indsamler og behandler personoplysninger om dig afhængig af kategori. Derudover er der nogle formål, der er fælles for alle kategorierne. De er oplistet i tabellen længst nedenfor. Vi behandler også historiske oplysninger om nedenstående, indtil de bliver slettet. Du kan godt være i flere kategorier på samme tid. Når du bruger vores hjemmeside, placerer vi udelukkende nødvendige cookies. Læs mere om vores brug af cookies . 1. Kunde/samarbejdsparter Personoplysninger Formål Navn og kontaktoplysninger Virksomhed og evt. stilling Hvis kontraktansvarlig: Kontrakt for samarbejdet (virksomhedskontrakt) Evt. faktureringsoplysninger Oplysninger som afgives i forbindelse med brug af vores systemer som led i samarbejdet; herunder DOK-systemet. At etablere og/eller varetage kunde-/samarbejdsrelationen; herunder løbende kontakt. Udsendelse af relevante informationer og nyhedsbreve, herunder at registrere statistik over åbninger, klik på links mv. At indgå kontrakt ift. samarbejde/køb af ydelse/service, levere i henhold hertil og sikre korrekt fakturering samt dokumentere den solgte ydelse. Evt. registrering og samarbejde for at kunne varetage drift, administration og levering af medicin.dk, undersites og relaterede services, systemer eller ydelser. At sikre vedligeholdelse og opdatering af oplysninger om lægemidler mv. på medicin.dk og undersites. Drift, sikkerhed, vedligehold og udvikling af medicin.dk undersites og relaterede services, systemer eller ydelser. 2. Bruger af en website/service/ydelse/system Personoplysninger Formål Navn og kontaktoplysninger Loginoplysninger og evt. brugerrolle og/eller ip-adresse som adgangsgiver Oplysninger som afgives i forbindelse med brug af vores website/services/ydelser/systemer herunder IP-adresse. Brugeradfærd i form af besøgshistorik på et website. Ofte, men ikke begrænset til, følgende: - IP-adresse - Hvilke sider der åbnes - Hvor lang tid en side er åben - Hvornår en side åbnes (tidspunkt) - Hvilken browser der anvendes - Hvilket operativsystem der anvendes. Kontakt, registrering og samarbejde for at kunne varetage drift, administration og levering af servicen, systemet eller ydelsen; herunder Nordisk Identifikationssystem samt SPC UpToDate. At levere den service eller ydelse brugeren har adgang til. Drift, sikkerhed, vedligehold og udvikling af medicin.dk undersites og relaterede services, systemer eller ydelser. At udarbejde statistik og aggregeret adfærdsdata der videregives i pseudonymiseret form. 3. Borger eller fagprofessionel, der retter henvendelse til medicin.dk Personoplysninger Formål Navn og kontaktoplysninger Evt. stilling og/eller arbejdssted for fagprofessionelle Medicinrelateret henvendelse/spørgsmål i relation til oplysninger på medicin.dk og undersites. At besvare den registreredes henvendelse som led i at yde service og sikre høj kvalitet samt korrekt brug af oplysninger på medicin.dk og undersites. Fælles formål for alle typer registrerede Overholdelse af gældende lovgivning (fx EU’s databeskyttelsesforordning) og andre legitime formål, fx Dokumentationspligt Overholdelse af basale principper for behandling af personoplysninger og juridisk hjemmel for behandlingen Drift, sikkerhed, levering af service samt statistik i forhold til brug af it-systemer og websites Iværksættelse og vedligeholdelse af tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, herunder men ikke begrænset til at hindre uautoriseret brug og adgang til systemer og oplysninger, hindre modtagelse eller distribution af ondsindet kode, standsning af overbelastningsangreb (denial-of-service-angreb) og beskadigelser af computersystemer og elektroniske kommunikationssystemer Undersøgelse af mistanke eller viden om sikkerhedsbrud og rapportering til individer og myndigheder Håndtering af forespørgsler og klager fra registrerede og andre, herunder bekræftelse af identitet Håndtering af inspektioner og forespørgsler fra tilsynsmyndigheder Håndtering af tvister med registrerede og tredjeparter. Statistiske undersøgelser Tilfredshedsundersøgelser. Profilering Personoplysninger behandles ikke til profileringsformål i relation til ovenstående formål. Kilder Personoplysninger indsamles hos dig (telefonisk, mundtligt, skriftligt eller via diverse blanketter), din arbejdsgiver eller en anden virksomhed, du er tilknyttet, hjemmesider, apps, vores IT-systemer og andre sociale medier, samarbejdspartnere, mv. Oplysningerne kan være suppleret med offentligt tilgængelige oplysninger fra hjemmesider. Det juridiske grundlag for indsamling, behandling og videregivelse af personoplysningerne Det juridiske grundlag for vores indsamling, behandling og videregivelse af personoplysningerne er følgende: Emne Personoplysninger Juridisk grundlag Kontraktpart Hvis du personligt er part i en kontrakt med DLI, er behandling af en række oplysninger nødvendig af hensyn til opfyldelse af den kontrakt, som du er part i, eller af hensyn til gennemførelse af foranstaltninger, der træffes på din anmodning forud for indgåelse af kontrakten. Art. 6, stk. 1, litra b i GDPR* Bogføringsloven Samtykke Eventuelle følsomme oplysninger afgivet ved henvendelse til medicin.dk via vores blanket. Art. 9, stk. 2, litra a i GDPR* Sikkerhedsforanstaltninger Oplysninger som er nødvendige i henhold til at overholde sikkerhedskravet i forbindelse med drift af administration af DLI’s services, systemer, websites og ydelser. Art. 6, stk. 1, litra c og art. 32 i GDPR* Andre personoplysninger Behandling og videregivelse af dine øvrige personoplysninger er nødvendig for, at DLI kan forfølge en legitim interesse, medmindre dine interesser eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, der kræver beskyttelse af personoplysninger, går forud herfor. Vi har ved interesseafvejningen lagt til grund, at DLI’s legitime interesser er, at der er tale om en forretningsmæssig relation med dig eller din arbejdsgiver eller den virksomhed, du er tilknyttet. hvis du er modtager af et nyhedsbrev, at vi har en etableret kunde-/samarbejdsrelation til dig, at behandlingen omfatter oplysninger relateret til dit professionelle virke, samt at nyhedsbrevet indeholder relevant information om relaterede produkter/services. oplysningerne ikke relaterer til din privatsfære, medmindre du har en direkte aftale med DLI. hvis du er fagprofessionel, der henvender sig til medicin.dk, at vi har en interesse i at besvare din henvendelse som led i at yde service og sikre høj kvalitet samt korrekt brug af oplysninger på medicin.dk og undersites. der er tale om en relation, som du frivilligt deltager i, fx som bruger, kunde eller samarbejdspartner, og som du selv har et udbytte af. Videregive information om brugeradfærd i pseudonymiseret form til brug for analyse og statistik. Oplysninger gives alene til datterselskaber af DLI A/S. DLI har en interesse i både at beskytte og videreudvikle anvendte it-systemer. Art. 6, stk. 1, litra f i GDPR* * GDPR (General Data Protection Regulation) som er EU’s databeskyttelsesforordning. På danske ofte refereret til som databeskyttelsesforordningen. Frivillighed Når vi indsamler personoplysninger direkte fra dig, giver du os personoplysningerne frivilligt eller for at kunne indgå en kontrakt med os. Du er ikke forpligtet til at give disse personoplysninger til os. Konsekvenserne af ikke at give os personoplysningerne vil være, at vi ikke kan varetage formålene ovenfor, herunder At vi ikke kan indgå i en kunde-/samarbejdsrelation med dig; herunder have løbende kontakt med dig eller den virksomhed, du er ansat i eller på anden vis tilknyttet. At vi ikke kan give dig brugeradgang til vores services, ydelser og systemer. At vi ikke kan besvare din henvendelse til os. Samtykke Hvis behandlingen er baseret på samtykke, har du ret til at tilbagekalde samtykket, dog påvirker det ikke behandlingen forud for tilbagekaldelse af samtykket, herunder en videregivelse baseret på samtykke. Databehandlere P.t. er vores databehandlere følgende: Hosting-udbydere af it-systemer og websites og deres underleverandører, som varetager hosting, drift, back-up og support Behandlere af løn og fakturering og deres underleverandører - pt. koncernforbundet selskab Udbyder af system til udsendelse af nyheder/informationsmails Udbyder af system til håndtering af digitale spørgeskemaer Derudover kan der være konsulenter eller it-konsulenter, som får adgang til oplysningerne som...)
Nyhedsbrevet Medicin.dk - tilmeld dig her (...Vil du gerne følge med i Medicin.dks nye funktioner, nyt indhold - og tilbud om events, kurser og worksho...)
Søgeresultater, Forfattere og referenter:
Somuncu Johansen, Isik
Søgeresultater, Lægemiddelgrupper:
Somatostatin (Antivæksthormon)
Somatostatinanaloger (endokrin terapi)
Somatropin og insulinlignende vækstfaktor-I
Somatropinantagonister
Midler mod atopisk dermatitis (...Følgende bivirkninger kan optræde under behandlingen: Svie, brænden og kløe, ses relativt hy...)
Penicilliner (β-laktamantibiotika) (...Følgende fem grupper af principielt forskellige penicilliner anvendes: β-laktamase-sensitive...)
Angiotensin II-receptorblokker og neprilysin-inhibitor i kombination (...Følgende forholdsregler iagttages ved opstart af sacubitril/valsartan (4931) : Behandlingen ...)
Midler mod multipel (dissemineret) sklerose (...Følgende indholdsstoffer/lægemidler anvendes i behandlingen af multipel (dissemineret) skler...)
Midler mod benign prostatahyperplasi (Følgende lægemiddelgrupper anvendes til behandling af benign prostatahyperplasi:)
Andre sygdomme i bevægeapparatet (...Følgende lægemiddelgrupper omtales: Knoglemorfogene proteiner Midler mod myotoni Midler mod ...)
Angiotensin II-receptorblokkere (...Som ACE-hæmmere veltolererede, og der er ikke øget tendens til tør hoste sammenlignet med placebo, hvilket formentlig skyldes, at bradykininniveauet ikke stiger under behandling. Øvrige bivirkninger er ligeledes på placeboniveau. Der kan ses svimmelhed samt ortostatisk hypotension. Sjældent udslæt, hyperkaliæmi (ved samtidig behandling med aldosteron-antagonist eller ACE-hæmmer) samt forhøjede levertal, som...)
Opioider (anæstetika) (...Som analgetisk komponent i en total intravenøs anæstesi. Hvis opioider i meget høj dosis, fx fentanyl 50 mikrog/kg, anvendes som eneste anæstes...)
Barbitursyrederivater (...Som anæstesimidler anvendes ultrakortvirkende barbiturater. Barbituraterne har ingen smerte...)
Aminosyrer (parenteral ernæring) (...Som del af et parenteralt ernæringsprogram. Nyreinsufficiens Ved nyreinsufficiens bør forholdet mellem energi og protein være relativt højt, så carbamidproduktionen og dermed et evt. dialysebehov bliver lavest muligt, men meget tyder på, at der samtidigt tabes muskelmasse. Hos kritisk syge patienter med nyreinsufficiens er det nødvendigt at tilføre protein i normal/øget mængde, hvorfor et øget dialysebehov accepteres. Aminosyreopløsninger, som...)
Cefalosporiner (β-laktamantibiotika) (...Som gruppe formodes cefalosporiner ikke at være forbundet med en øget risiko for uønsket fo...)
Angiotensin II-receptorblokkere (ARB) og thiazider i kombination (...Som initial behandling hos patienter med døgn- eller hjemmeblodtryksverificeret moderat til...)
β-blokkere og thiazider i kombination (...Som initial behandling hos patienter med døgn- eller hjemmeblodtryksverificeret moderat til...)
Angiotensin II-receptorblokkere og calciumantagonister i kombination (...Som initial behandling hos patienter med døgn- eller hjemmeblodtryksverificeret moderat til...)
ACE-hæmmere og thiazider i kombination (...Som initialbehandling hos patienter med døgn- eller hjemmeblodtryksverificeret moderat til ...)
Dopaminagonister (...Som monoterapi (eller evt. i kombination med selegilin eller rasagilin) anvendes dopaminagonister som første behandlingsvalg til unge og midaldrende patienter for at udskyde udvikling af motoriske komplikationer. Dopaminagonister er ikke så effektive som levodopa, men er i sygdommens første år sufficiente, og behovet for levodopa kan udsættes fra 1-5 år. Som initial monoterapi af IPS udmærker agonister sig ved ikke at prime udviklingen af de hyperkinesier, der er næsten uundgåelige efter nogle års levodopabehandling. Som...)
Sulfasalazin (inflammatoriske reumatiske sygdomme) (...Som monoterapi ved aktiv reumatoid artritis med inflammatorisk sygdomsaktivitet, persistere...)
Antidepressiva mod angst (...Som omtalt betragtes antidepressiva i dag som førstevalgspræparater ved farmakologisk behandling af a...)
Midler mod kondylomer (Som primær behandlingsvalg ved kondylomer bør podophyllotoxin anvendes. Ved behandlingssvigt med podophyllotoxin kan imiquimod anvendes.)
Calcium og D-vitamin (osteoporose) (...Som udgangspunkt anbefales D-vitaminmangel korrigeret gennem livsstilsintervention, herunder i særdeleshed: Sol-eksposition Ophold i solen med eksponering af arme og ben tilrådes flere gange ugentligt i sommerhalvåret. Eksponeringen, der skal være så kort (5-30 min. afhængig af hudtype), at der ikke opstår erytem (1355) . Hudens syntesekapacitet for D-vitamin aftager med alderen, men UVB-bestråling er vist også at være af betydning hos ældre. D-vitaminrig kost Den danske kost indeholder i gennemsnit kun ca. 3 mikrogram vitamin D pr. dag. Dette er betydeligt under den mængde, som anbefales i de nordiske næringsrekommandationer (2318) , hvor børn og voksne anbefales et indtag på 10 mikrogram D-vitamin pr. dag og ældre (> 75 år) et indtag på 20 mikrogram pr. dag. Hovedparten (ca. 40 %) af kostens indhold af D-vitamin stammer fra (fede-)fisk (1496) . Margarine og enkelte mælkeprodukter er beriget med D-vitamin (0,75 mikrogram pr. 100 ml mælk), men i praksis har det ingen betydning. Kun få fødeemner indeholder betydelige mængder D-vitamin, fx laks, ørred og makrel. Mængden afhænger af tilberedning og fiskens oprindelse. Vildlaks indeholder typisk 25 mikrogram pr. 100 g, hvilket er 3-5 gange mere end indholdet i opdrættet laks. Kosttilskud kan med fordel anvendes, hvis en sufficient D-vitaminstatus ikke kan opretholdes gennem kostindtag og soleksposition. Dosering af D-vitamintilskud Vitamin D deponeres i fedtvæv og i mindre grad i muskulatur og forbruges, når den endogene syntese er insufficient, typisk i vinterhalvåret. Randomiserede, kontrollerede dosis-responsstudier udført i lande på samme breddegrad som Danmark har vist, at et tilskud på hhv. 25 og 40 mikrogram cholecalciferol dgl. er nødvendigt for, at 97,5 % af den voksne del af befolkningen kan opretholde en acceptabel D-vitaminstatus i slutningen af vinterhalvåret defineret ved P- 25OHD > hhv. 50 og 80 nmol/l (1497) . Anbefalinger for D-vitamintilskud og kontrol af D-vitaminstatus I foråret 2021 har fødevarestyrelsen udsendt nye anbefalinger om tilskud med D vitamin til den generelle befolkning (primær profylakse) afhængig af alder. Forhåndenværende anbefaler sundhedsmyndighederne således (uden forudgående måling af P-25OHD): Målgruppe Dosis Primær profylakse Børn fra 2 uger - 4 år 10 µg (400IE) dagligt som D-dråber* Børn > 4 år og voksne** 5-10 µg D-vitamin dagligt i vinterhalvåret (fra oktober til april) Særlige andre grupper Gravide og ammende 10 µg D-vitamin dagligt hele året Børn og voksne med mørk hud Børn og voksne, som bærer en tildækkende påklædning om sommeren Personer, som ikke kommer udendørs til daglig, eller som undgår sollys Ældre og personer i øget risiko for knogleskørhed Personer over 70 år 20 µg D-vitamin dagligt (kombineret med 800-1.000 mg calcium) anbefales hele året Beboere på plejecentre Personer i øget risiko for knogleskørhed uanset alder * Tilskuddet kan dog undlades hos spædbørn, som indtager modermælkserstatning i en mængde på ≥ 800 ml dagligt med et indhold på ≥ 1,3 mikrogram vitamin D pr. 100 ml. ** Som ikke tilhører de andre grupper omtalt nedenfor. Hos personer med påvist D-vitaminmangel kan D-vitamin doseres som anført i tabel 3. Hos personer med habituelt lavt calciumindtag ( 50 μg dgl. anbefales kontrol af P-25OHD både sommer og vinter. Særlige patientgrupper Malabsorption: Ved fedtmalabsorption, der ikke kan korrigeres, tilrådes primært livsstilsmodifikation med soleksposition. Evt. kan kunstig UVB-bestråling (solarielys) anvendes efter vejledning 2-3 gange ugentligt i vinterhalvåret. Varigheden af hver seance bør individualiseres efter hudtypen, idet rødme bør undgås, dvs. typisk nogle få minutters bestråling pr. gang. Alternativt kan i.m. injektioner med vitamin D 2 eller D 3 anvendes under kontrol af P-25OHD. Der anbefales kontrol efter 4-5 mdr. samt én gang årligt (februar til april). Osteoporose: Dgl. tilskud på 20-40 μg D 3 i kombination med 400-1.000 mg calcium (fordelt på 2 doser). Da behandling med bisfosfonat (særligt ved i.v. administration), denosumab og romosozumab kan føre til symptomgivende hypocalcæmi, anbefales det i sådanne tilfælde at sikre en sufficient D-vitaminstatus (P-25OHD > 50 nmol/l) forud for behandlingen. P-25OHD måles ved start af osteoporosebehandling: P-25OHD: > 25 nmol/l: Ikke behov for efterfølgende kontrol. P-25OHD < 25 nmol/l: Bør føre til udredning og kontrol som...)
Midler mod vækstforstyrrelser (...Somatropin Væksthormonmangel (GH-mangel) hos børn. Turners syndrom. Small for Gestational Age (SGA): Vækstforstyrrelse hos børn, som er født små i forhold til deres gestationsalder og som ikke ved 4 års-alderen har opnået en højde over -2,5 SD. Væksthæmmede børn (præpubertale) med kronisk nyreinsufficiens. Børn med Prader-Willis syndrom. Børn med mangel på short stature homeobox-genet (SHOX). Voksne med GH-mangel. Som...)
Benzodiazepinlignende midler (Somnols®)
Behandling med antipsykotika (...som oftest også vælges ved de øvrige indikationer, se Medicinrådets behandlingsvejledning vedrørende psykotiske tilstande. 2. generations antipsykotika har som gruppe færre EPS end 1. generations antipsykotika , men hvis patienten tidligere har været velbehandlet og uden væsentlige bivirkninger på et 1. generationsantipsykotikum samt selv foretrækker dette, kan et 1. generationsantipsykotikum være det rette valg. Til gengæld kan flere 2. generations antipsykotika i højere grad end 1. generations antipsykotika inducere metaboliske forstyrrelser, hvilket er et stigende problem. I nogle situationer, fx ved tvangsbehandling, kan det være hensigtsmæssigt at anvende smeltetabletter, hvilket findes for tre 2. generations antipsykotika, aripiprazol , risperidon og olanzapin . Alternativt kan man overveje at anvende orale opløsninger af 2. generations antipsykotika ( risperidon eller aripiprazol ) eller 1.generations antipsykotika ( zuclopenthixol eller haloperidol ). Asenapin er i Europa alene godkendt til behandling af manisk episode ved bipolar lidelse. Allerede ved behandlingsstart bør der foreligge en plan for både den akutte- og efterfølgende behandling, som tilsigter at monitorere bivirkninger, forebygge tilbagefald og optimere behandlingen i tilfælde af persisterende symptomer - så som positive, negative, depressive eller kognitive symptomer. Det vil ofte være nødvendigt at justere behandlingen løbende. Ved alvorlige bivirkninger, fx EPS eller metaboliske problemer, bør man, hvis dosisreduktion ikke afhjælper, tilstræbe skift til andet antipsykotikum. Ved alvorlige bivirkninger, fx EPS eller metaboliske problemer, bør man, hvis dosisreduktion ikke afhjælper, tilstræbe skift til andet antipsykotikum. Ved utilstrækkelig effekt af mindst 2 behandlingsforsøg med to 2. generationsantipsykotika, bør behandling med clozapin overvejes/forsøges. Depotpræparater Depotantipsykotika ser generelt ud til at nedsætte risikoen for tilbagefald, også tidligt i behandlingsforløbet og har mere stabile plasmakoncentrationer gennem døgnet. Depotbehandling bør derfor indgå som en behandlingsmulighed allerede tidligt i behandlingsforløbet. Det er dog især ved tidligere compliance-problemer eller kognitive problemer, at depotformuleringer af 2. generations antipsykotika ( risperidon , paliperidon , olanzapin eller aripipraxol ) eller 1. generationsantipsykotika ( perphenazin , flupentixol , haloperidol eller zuclopentizol ) bør overvejes under hensyntagen til medicinrådets behandlingsvejledning . Der er patienter, som foretrækker depotadministration for at undgå daglig indtagelse af medicin. Antipsykotisk polyfarmaci Som hovedregel skal antipsykotisk medicinering foregå som antipsykotisk monoterapi, da der ikke foreligger evidens, for at polyfarmaci forbedrer den samlede antipsykotiske effekt, ligesom der ved polyfarmaci vil være øget risiko for lægemiddelinteraktioner og bivirkninger. Normalt bør 3-4 antipsykotika inklusiv clozapin have været afprøvet i antipsykotisk monoterapi, før antipsykotisk polyfarmaci overvejes. Der kan dog være specielle situationer, hvor kombination af to antipsykotika kan være hensigtsmæssigt, fx en patient med dårlig nattesøvn, som...)
β-receptorblokerende midler (...som sjældent i sig selv er symptomgivende, endvidere kan ses atrio-ventrikulært (AV) blok . Hvis bradykardi er et problem, kan forsøges med β-blokker med vasodilaterende eller egenstimulerende effekt, hvis det er foreneligt med indikationsstillingen. Kolde hænder og fødder somfølge af perifer vasokontraktion kan ses, men er mindre hyppigt med β-blokkere med egenstimulerende eller vasodilaterende effekt. Hypotension kan ses, men er relativt sjælden, hvis kontraindikationerne for behandlingen med β-blokkere overholdes. Bronkospasmer hos patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse ses primært med non-selektive β-blokkere, men også tidvist ved brug af β-blokkere med selektivitet og egenstimulerende effekt. Anafylaktiske reaktioner kan forstærkes under behandling med β-blokkere samtidig med, at det normale terapeutiske respons på adrenalin svækkes. Impotens forekommer under β-blokkerbehandling, men er dog en relativt sjælden bivirkning. Hos patienter med iskæmisk hjertesygdom har impotens i 90 % af tilfældene psykologiske årsager frem for farmakologiske, og det behandles lige så effektivt med placebo som sildenafil. Omkring 3 % med iskæmisk hjertesygdom får reelt farmakologisk betingede potensforstyrrelser. β-blokkere har en lettere diabetogen effekt og kan hos patienter med nedsat insulinfølsom...)
Insulin (...som efter s.c. injektion. Den intramuskulære insulinterapi har derfor fundet anvendelse ved behandling af ketoacidose, når en kontinuerlig i.v. insulininfusion ikke ønskes. Følgende faktorer har indflydelse på insulins absorption fra subcutis: Insulinformulering . Individuelle patientfaktorer: Der forekommer fra dag til dag en stor variabilitet hos samme patient, hvilket er en af forklaringerne på, at den glykæmiske kontrol varierer fra dag til dag og også interindividuelt i insulins absorption. Administrationsmåde: Mange små depoter medfører hurtigere absorption end et stort med samme antal enheder. Injektionssted: Hurtigere absorption fra abdomen end fra femora. Lipohypertrofi (injektionsinfiltrater): Langsom og variabel absorption fra området med lipohypertrofi. Motion: Øget absorptionshastighed fra underekstremiteterne - næppe fra abdomen. Tobaksrygning: Nedsat absorptionshastighed under og lige efter tobaksrygning. Hudtemperatur: Nedkøling og opvarmning medfører langsom...)
Orale midler (jern og kombinationer) (...gel (i modsætning til normale) absorberes jern lige så godt i forbindelse med et måltid som på tom mave. Efter indtagelse af en oral jerndosis opreguleres hepcidin umiddelbart og ...)
Intravenøs anvendelse (kontraststoffer til MR-scanning) (...som ses efter indgift af jod-holdigt kontraststof til røntgenundersøgelse. Incidensen er ca. det halve for de ikke-renale bivirkninger (urticaria, kvalme/opkastning, bronkospasme, laryngal ødem, hypotension, anafylaktoide reaktioner). For de renale bivirkninger (kontraststof-induceret nefropati) er det i modsætning til efter jod-holdigt kontraststof yderst sjældent, at det ses, når stofferne anvendes i de godkendte doser. Profylaktisk hydrering anbefales ikke. Behandlingen af de ikke-renale bivirkninger er den samme som for de jod-holdige røntgenkontraststoffer. Det vides ikke, om steroid givet i profylaktisk øjemed forebygger mod reaktioner på MR-kontraststoffer; reaktioner er set trods prednison. Patienter, der tidligere har reageret på indgift af et MR-kontraststof og/eller har astma eller svær allergi, bør overvåges. Bemærk: På grund af risiko for anafylaksi skal genoplivningsudstyr være umiddelbart tilgængeligt. Sene bivirkninger Ingen kendte. Meget sene bivirkninger Siden foråret 2006 har man påvist: nefrogen systemisk fibrose (NSF) signalintensitetsstigninger i basalgangler gadolinium-plaques efter indgift af nogle af de gadoliniumbaserede lineære kontraststoffer: Nefrogen systemisk fibrose er kun set hos nyresyge, signalintensitetsstigningerne og hud-plaques er set hos nyreraske. Nefrogen systemisk fibrose er ikke med sikkerhed påvist efter anvendelse af nogen af de stoffer, der i dag markedsføres i Danmark. Det samme gælder gadolinium plaques. For så vidt angår cerebral ophobning af gadolinium, er det påvist efter gadobensyre og stoffer, der ikke markedsføres i Danmark. Der er ikke påvist kliniske konsekvenser af ophobningen. Jo flere injektioner en patient har fået udført, jo mere udbredt ophobning i hjernen. Ophobningen er i langt de flere tilfælde iagttaget på T1-vægtede sekvenser; der skal være en vis mængde gadolinium før, man kan se det på billederne. Man skal være opmærksom...)
Rene agonister (...æder efter 60-72 timer. Bemærk: For at undgå obstipation ordineres laksantia fra 1. dag som ved behandlingsstart med øvrige opioider: Der startes sædvanligvis med et osmotisk virk...)
Alfa-1-antitrypsin (...som produceres i leveren og hvis væsentligste funktion er at regulere de proteolytiske effekter af den neutrofile elastase, som frigøres fra neutrofile granulocyter i lungerne ved inflammatoriske tilstande. Medfødt mangel på alfa-1-anitrypsin skyldes mutationer af et genpar på kromosom 14. Den normale allel betegnes M, hvorfor den normale genotype betegnes PiMM og resulterer i koncentration af alfa-1-antitrypsin i blodet på over 22 μM. Den hyppigste årsag til svært nedsat mængde alfa-1-antitrypsin i blodet skyldes tilstedeværelse af allel Z, som i monozygot form (PiZZ) fører til koncentration under 11 μM. PiZZ er årsagen til ca. 95 % af alle tilfælde af svær alfa-1-antitrypsinmangel i Danmark, men der kendes mange andre genetiske varianter, hvor også allel S, som især forekommer i Sydeuropa, er associeret til øget forekomst af lungesygdom. I Danmark har ca. 5 % af befolkningen Z allelet, hvilket fører til, at der hvert år fødes ca. 40 børn med PiZZ genotypen og at ca. 2.500 danskere har denne genotype. Pi null (eller Pi-) allel, som sammen med Z (PiZ(null) eller alene (Pinull,null), betegner en meget sjælden tilstand med næsten umålelige værdier af alfa-1-antitrypsin i blod, giver en meget høj risiko for svær lungesygdom. Genotypen PiZZ medfører, at alfa-1-antitrypsin molekylerne får en ændret form, hvilket fører til, at en stor del af dem bliver degraderet intracellulært kort efter syntesen og at en betydelig andel polymeriserer i hepatocytterne, hvorved der dannes såkaldte inklusionslegemer, og kun ca. 10-15 % secerneres i blodet (4729) . Klinisk er PiZZ associeret med øget forekomst af leversygdom, som neonatal hepatitis, cirrhose og hepatocellulær carcinom og til tidlig udvikling af emfysem hos rygere. Patogenesen bag udvikling af emfysem er et samspil mellem øget pulmonal udskillelse af neutrofil elastase fra leukocytterne somfølge af rygning samtidig med en utilstrækkelig hæmning af elestasens nedbrydende effekt på grund af lave koncentrationer af alfa-1-antitrypsin. Denne ubalance fører til nedbrydning af lungevævet, hvilket resulterer i emfysem. Lungesygdommen bliver hos rygere manifest allerede i 30 til 40 års-alderen, hvor man ser udtalt emfysem og svær nedsættelse af FEV 1 og diffusionskapacitet. Mens alfa-1-antitryspinmangel ses hos ca. 1-2 % blandt alle patienter med KOL, udgør tilstanden en betydelig højere andel blandt dem, som bliver lungetransplanteret på grund af terminal KOL. Hos aldrig-rygere kan man hos personer med PiZZ også se udvikling af emfysem i en høj alder, men danske studier tyder ikke på en nedsat levelængde (4730) . Personer som er heterozygote (PiMZ) har en alfa-1-koncentration på ca. 11-22 μM og har ikke øget risiko for udvikling af emfysem, medmindre der er andre risikofaktorer til stede. Basisbehandling af patienter med KOL og alfa-1-antitrypsinmangel afviger ikke fra vanlig KOL-behandling og har fokus på rygestop, rehabilitering og inhalationsmedicin. Man har igennem mange år undersøgt effekterne af erstatningsterapi med intravenøs infusion af alfa-1-antitrypsin. Erstatningsterapi kan øge koncentrationen af alfa-1-antitrypsin i blod og lungevæv til relevante beskyttende niveauer, men den kliniske effekt er ikke påvist. Substitutionsterapi fører ikke til opbremsning af det årlige fald i FEV 1 , som er det vanlige effektparameter ved langtidsstudier af KOL (2754) . Et dobbeltblindet randomiseret studie har dog vist, at substitutionsterapi førte til et langsommere tab af lungetæthed målt på CT-scanning. Dette blev i studiet vurderet som et udtryk for langsommere progression af emfysem under substitutionsbehandling (2753) . Medicinrådet anbefaler human alfa-1-antitrypsin som mulig standardbehandling til alvorlig alfa-1-antitrypsinmangel for patienter, som opfylder følge...)
ALK-hæmmere (...som tilhører insulin receptor superfamilien. ALK spiller under normale forhold primært en rolle under den embryonale udvikling, særligt i forbindelse med udvikling af centralnervesystemet. ALK kan dog reaktiveres og virke som et onkogen i kræftceller. Re-arrangement af ALK genet blev først beskrevet ved anaplastisk storcellet lymfom, deraf navnet ALK, men det er et vigtigt onkogen ved en lang række andre kræftsygdomme, fx ikke-småcellet lungekræft, nyrekræft og kræftsygdomme i thyroidea. ALK genet kan aktiveres ved kromosomale re-arrangementer, genamplifikation med deraf følgende overekspression eller punktmutationer. Genamplifikationer og punktmutationer fører til øget aktivitet i ALK receptor tyrosinkinasen, hvorved downstream signalveje aktiveres. ALK medierer bl.a. cellulære effekter via aktivering af JAK-STAT, PI3K-AKT, og MAPK signalvejene. Resultatet er øget celledeling og overlevelse (reduceret apoptose). Punktmutationer ses bl.a. ved neuroblastom. Kromosomale re-arrangementer fører til dannelse af et nyt ALK fusionsprotein, som er lokaliseret i cytoplasma og dermed ikke fungerer som en receptor. ALK fusionsproteiner kan være forskellige afhængigt af translokationspartneren, men aktiverer generelt de samme signalveje som ALK receptor tyrosinkinasen, men helt uafhængigt af en ligand. Typiske ALK fusionsproteiner inkluderer NPM-ALK ved ALK-positivt anaplastisk storcellet lymfom og EML4-ALK ved ikke-småceller lungekræft. ALK tyrosinkinasehæmmere kan modvirke den onkogene aktivering af ALK. Crizotinib er en førstegenerations ALK tyrosinkinasehæmmer, som også hæmmer MET og ROS1. Der udvikles ofte behandlingsresistens og penetrationen til CNS er dårlig. Anden og tredjegenerations ALK tyrosinkinasehæmmere som fx brigatinib , ceritinib , og alectinib binder kompetitivt til det ATP-bindende site på ALK kinasen, og de har generelt bedre CNS-penetration. De virker i reglen også, når mutationer har medført resistens mod crizotinib. Lorlatinib er en tredjegenerations ALK tyrosinkinasehæmmer, som er udviklet til at hæmme ALK, der er resistent over for første og andengenerations ALK tyrosinkinase hæmmere. Resistens mod ALK tyrosinkinasehæmmere udvikles blandt andet somfølge...)
Alkylerende midler (...er deres funktion. Specielt sker der en binding til og evt. krydsbindning af DNA. Efterfølgende processering eller reparation af læsionerne kan forårsage enkelt- eller dobbelt bru...)
Aminoglykosider til systemisk brug (...som i vestibulum med tunghørhed, døvhed, svimmelhed, øresusen og nystagmus til følge. Virkningen er kumulativ, og risikoen øges derfor ved langtidsbehandling, ved gentagne behandlinger - også med forskellige aminoglykosider - samt ved nedsat nyrefunktion eller anvendelse af store doser. Behandlingen med aminoglykosider bør kun på særlig indikation gives i mere end 3 dage. Ved længerevarende behandling, fx ved behandling af endocarditis, er det vigtigt at følge serumkoncentration og nyrefunktion. Funktionen af 8. hjernenerve bør kontrolleres. Optræder svimmelhed, øresusen eller tunghørhed over for høje toner, bør behandlingen om muligt omgående seponeres. Symptomerne kan optræde i nogen tid (1-2 uger) efter seponering af behandlingen, og de otologiske bivirkninger er kun i ringe grad reversible. Alle aminoglykosider har en neuromuskulært blokerende effekt, som også kan ses efter lokal anvendelse, fx intraperitonealt under operation. Patienter med myasthenia gravis eller patienter i behandling med stoffer med neuromuskulær blokerende virkning er særligt følsom...)
Østrogen og gestagen i kombination (...ionspræparater). Kontinuerlig behandling med såvel østrogen som gestagen uden pauser. Anvendes som blødningsfrit regime i hormonterapi. Flerfasepræparater (se...)
Generelt om vacciner og vaccination (...som manifesterer sig med lokaliseret eksem på hud, som eksponeres for fx. neomycin, og aldrig som anafylaksi. Dansk Selskab for Allergologi anbefaler, at der ikke spørges specifikt til allergi over for disse indholdsstoffer. Desuden anbefales, at voksne patienter, som oplyser allergi overfor neomycin, gentamicin og andre aminoglykosider samt formaldehyd, kan vaccineres i vaccinationscentre uden særlige forholdsregler (6908) . I forbindelse med vaccination skal man, som...)
Parenteral ernæring (...som på den kliniske tilstand, der betegnes refeeding-syndrom. Det medfølgende kliniske billede kan bestå af ødemer (hurtig vægtstigning), konfusion, takyarytmier og/eller hypotension. Dette kan ses hos patienter med langvarigt (adapteret) vægttab, som starter i ernæringsterapi. Underernærede patienter, som ved starten på parenteral (og enteral) ernæring har elektrolytforstyrrelser, typisk mangel på kalium, magnesium og fosfat, skal monitoreres dagligt med blodprøver, fordi ernæringsterapien øger behovet for disse elektrolytter. Langsom opstart med parenteral ernæring med reduceret energi-dosis og lavt natriumindhold er derfor indiceret til svært underernærede, som ofte er svært vitamindepleterede og bør behandles med thiamin og B-Combin fra ernæringsterapi påbegyndes (5873) . Leverpåvirkning Biokemisk leverpåvirkning er ikke en kontraindikation mod parenteral ernæring. Forhøjede serumværdier af leverenzymer ses meget hyppigt i forbindelse med anvendelse af parenteral ernæring, og det skal sædvanligvis ikke medføre ændringer i doseringen af parenteral ernæring. Vær opmærksom...)
Amning (Ernæring til spædbørn og småbørn) (...som muligt. Modermælk indeholder, udover næringsstoffer, en lang række faktorer, der er med til at beskytte barnet mod infektioner. Det er bl.a. leukocytter, sekretorisk immunglobulin A, humane mælke oligosakkarider laktoferin og lysozymer. Hyppigheden af akutte infektionssygdomme er mindre hos ammede børn, specielt diarré, mellemørebetændelse og luftvejsinfektioner. Senere i barndommen ser det også ud til, at visse immunrelaterede sygdomme (fx type 1-diabetes) er mindre hyppige hos ammede børn. Modermælken indeholder desuden mange enzymer, vækstfaktorer og hormoner, der bl.a. har betydning for fordøjelsen og tarmens udvikling. Flere studier tyder på, at modermælk/amning også har en gunstig indflydelse på børns psykomotoriske udvikling. Amning beskytter mod udviklingen af mælkeallergi og astmatisk bronchitis/astma. Den beskyttende effekt ser ud til at være bedst hos børn med allergidisposition. I de seneste reviderede anbefalinger fra SST anbefales højt hydrolyseret modermælkserstatning eller aminosyrebaseret modermælkserstatning til børn i 1. leveuge, der har behov for at få tilskud af modermælkserstatning, såfremt barnet skal ammes efterfølgende. Dette uanset om barnet er disponeret for allergi eller ej. Fra 2. leveuge kan anvendes almindelig, komælksbaseret modermælkserstatning til alle mature børn, som har brug for modermælkserstatning som supplement til modermælken eller som fuld ernæring. Ammede spædbørn har overordnet en lidt lavere tilvækst (vægt og længde) i første leveår, men muligvis en øget sluthøjde sammenlignet med modermælkserstatningsernærede spædbørn. Der er muligvis en nedsat risiko for pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød), ligesom...)
Amphotericin B (systemiske svampeinfektioner) (...som nystatin tilhører gruppen af polyen-antimykotika. Stoffet bindes reversibelt til ergosterol i svampenes cellemembran, hvorved membranpermeabiliteten øges. Amphotericin B er overvejende fungicidt, og virkningen er uafhængig af svampens væksthastighed. Resistens ses hos Aspergillus terreus, Aspergillus flavus og C. lusitaniae -isolater og er også påvist hos enkelte C. glabrata- og C. krusei- isolater i Danmark. Amphotericin B har et lavt terapeutisk indeks, men det er i visse studier vist, at præmedicinering med 0,5 l isotonisk natriumchlorid og paracetamol reducerede bivirkningerne. Konventionelt amphotericin B er ikke længere markedsført, men kan fås med udleveringstilladelse. Liposomal amphotericin B i form af et lipidkompleks, indesluttet i liposomer eller i kompleks med natriumcholesterylsulfat adskiller sig farmakokinetisk og toksikologisk fra konventionelt amphotericin B, da disse lipidformuleringer i mindre grad kumuleres i nyrevæv med lavere nyretoksicitet til følge. Selv om disse formuleringer er meget dyrere, bør de generelt foretrækkes - specielt hos patienter med nyresygdom eller ved samtidig behandling med andre potentielt nyretoksiske farmaka, da toksicitet af konventionel amphotericin B ofte fører til seponering og forlænget indlæggelse på grund af nyreinsufficiens. AmBisom...)
Teriparatid (osteoporose) (...g med teriparatid bør overvejes som førstevalg til patienter, der opfylder tilskudsklausulen . Behandlingen administreres som s.c. injektioner med pen. Der s...)
Androgener (...som især produceres i testes, og dihydrotestosteron, som dannes ud fra testosteron i forskellige væv, især prostata. Androgen effekt I puberteten bevirker androgener yderligere virilisering og udvikling af sekundære kønskarakterer samt vækstacceleration hos mænd. De har også betydning for spermatogenesen og styrer funktionen af epididymis, prostata og vesiculae seminales. Metabolisk effekt Testosteron er et anabolt steroid, der bl.a. er proteinopbyggende og fremmer mineralisering af knoglerne (via østrogen dannet ved aromatisering af testosteron). Desuden stimuleres dannelsen af røde blodlegemer. Effekt på hypofysen Terapeutiske doser af testosteron hæmmer gonadotropinet LH og derved den endogene androgenproduktion hos mænd. Desuden hæmmes også FSH, hvilket kan medføre hæmning af spermatogenesen og deraf følgende infertilitet. Denne virkning er som...)
Anionbyttere (...som colestyramin og colesevelam indeholder en aktiv anionbyttergruppe, bundet til et inaktivt polymerskelet. I tarmen udveksles chlorid med galdesyrer, som fjernes med afføringen. Det resulterende galdesyretab fører til øget omdannelse af kolesterol til galdesyrer, som...)
Effekt i relation til farmakokinetik og farmakodynamik (...som synligt hæmmer væksten af en given population af bakterier. Antibiotikas effekt in vivo Afhænger bl.a. af, om et antibiotikums koncentration på infektionsstedet overstiger MIC for den inficerende bakterie. En række faktorer kan påvirke dette: Fysisk-kemiske forhold, lipofilicitet, proteinbinding, farmakokinetik og farmakodynamik. Ændres bakteriens vækstforhold, fx ved at den vokser i en biofilm på fremmedlegemer, kan MIC forøges mangefold. Ioniseringsgraden har stor betydning Kun ikke-ioniserede antibiotika kan trænge ind gennem en bakteries cellevæg og -membran og nå deres receptor. Det er velundersøgt, at et surt miljø som i prostatakirtlen eller i makrofagers fagolysosomer fører til såkaldt ion-trapping. På grund af det lave pH ioniseres basiske antibiotika, fx makrolider eller trimethoprim, men da de ioniserede molekyler ikke kan diffundere ud igen, sker der en koncentrering af antibiotika. Dette fører til høje koncentrationer i de pågældende celler, men den antibakterielle aktivitet er minimal, da hovedparten af stoffet er ioniseret og derfor inaktivt. Binding til serum-protein De fleste antibiotika bindes i varierende grad til serum-proteiner, overvejende albumin. Selv om bindingen er reversibel, er det kun den til enhver tid frie del af stoffet, der kan diffundere ekstravaskulært. Dosis skal derfor justeres, hvis koncentrationen af den ubundne del af stoffet ikke overstiger MIC. Dette er der taget højde for ved anbefaling af dosis under Doseringsprincipper. Proteinbindingsgraden fremgår sammen med de øvrige farmakokinetiske egenskaber ved antibiotika af tabel 2. Drabseffekt på bakterier Antibiotika kan opdeles i 3 grupper efter deres drabseffekt på bakterier. ß-laktamantibiotika er maksimalt baktericide ved koncentrationer 2-4 gange MIC-værdien, dvs. en yderligere øgning af koncentrationen forøger ikke drabseffekten nævneværdigt. Den baktericide effekt er derfor mere tidsafhængig end koncentrationsafhængig. Aminoglykosider og fluorquinoloner har koncentrationsafhængig drabseffekt, dvs. jo højere koncentration over MIC-værdien, jo hurtigere drab. De to stofgrupper har maksimal drabseffekt ved 10-12 gange MIC-værdien. Bakteriostatiske antibiotika, fx makrolider, tetracycliner, fusidin, linezolid og sulfonamider virker alene hæmmende på væksten af bakterierne. Doseringsprincipper Ved dosering af antibiotika gælder følgende hovedprincipper baseret på det pågældende antibiotikums drabseffekt (dette gælder den ikke-proteinbundne fraktion = den frie koncentration ): For antibiotika med tidsafhængig drabseffekt opnås optimal effekt ved at optimere Tiden > MIC, dvs. varigheden af koncentrationen - uanset niveauet - over MIC-værdien på infektionsstedet. Den bedste effekt opnås ved, at antibiotikakoncentrationen overstiger MIC så længe, som bakteriedrabet kræver. Ved nogle infektioner som gonoré er 7-10 timers eksponering for et ß-laktamantibiotikum tilstrækkelig, fx 500 mg ceftriaxon. Ved andre infektioner som pyelonefritis kræves 7-10 dages behandling, for endocarditis 4-6 uger. For antibiotika med kort halveringstid som benzylpenicillin er den optimale administration over længere tid kontinuerlig infusion. Hvis det gives som intermitterende dosering, skal koncentrationen i mindst 50 % af intervallet ligge over MIC. Dosis og doseringsinterval for antibiotika på det danske marked er vist i tabel 1 og baseres på MIC-værdier for den følsomme population af de mest relevante bakterier. En oversigt over bakteriers MIC-værdier for relevante antibiotika er tilgængelig på EUCAST.org (4616) . Effekten af antibiotika med koncentrationsafhængig drabseffekt optimeres ved at stile mod, at C max (eller peak-koncentrationen) ligger på 10-12 gange MIC-værdien allerede ved første dosis (dette kan også angives som en AUC/MIC-ratio (AUC = arealet under kurven)). For aminoglykosider gøres dette bedst ved at give hele dagsdosis i én intravenøs dosis, fx for gentamicin en dosis på 5-7 mg/kg legemsvægt hos voksne (resulterer i en C max på 10-15 mg/l, hvilket for en følsom E. coli med MIC på 0,5 mg/l giver en peak/MIC-ratio på 20-30). Dette øger ikke toksiciteten på nyreparenkymet, da der er en maksimal bindingskapacitet på de proksimale tubulusepitelceller. Ved at dosere aminoglykosid én gang i døgnet sker der en væsentlig udvaskning af gentamicin i mellemtiden, og dosering af døgndosis én gang dagligt er derfor mindre toksisk end dosering af døgndosis fordelt på tre doser. Samtidig fører optimering af peak/MIC-ratio til hurtigere effekt, og 3 dages behandling vil oftest være tilstrækkelig. Den samme optimering af effekten gælder for fluorquinoloner: En ciprofloxacindosis på 400 mg i.v. 2 gange dgl. eller 500 mg oralt 2 gange dgl. resulterer i en AUC/MIC-ratio > 100 eller peak/MIC-ratio > 10 for E. coli . For bakteriostatiske antibiotika er lovmæssigheden for farmakokinetik/farmakodynamik (PK/PD)-relationen mindre åbenlys: For makroliderne erythromycin, roxithromycin og clarithromycin er Tiden > MIC vigtigst, mens det er AUC/MIC-ratio for azithromycin. Se i øvrigt tabel 2. Ved at optimere antibiotikas PK/PD opnås flere fordele: Optimal effekt i løbet af kortest mulig tid giver kortere behandlingsvarighed og vil kunne reducere forekomsten af resistente bakterier, da denne afhænger af mængden og varigheden af antibiotikaekspositionen. Ved oral behandling af mindre alvorlige infektioner uden for sygehus regi kan hyppig dosering dog medføre problemer med compliance. Tabel 1: Standarddosis og optimalt dosisinterval for antibiotika hos voksne. Antibiotikum Standarddosis Optimalt dosisinterval ved normal nyrefunktion (timer) Phenoxymethylpenicillin (V-penicillin) 1,0 mill IE 6 Benzylpenicillin (G-penicillin) 1,0 mill. IE 4 Ampicillin 1,0 g 6 Amoxicillin (med Clavulansyre ) 0,5 g 8 Mecillinam / Pivmecillinam 0,4 g 8 Piperacillin (med Tazobactam ) 4,0 g 6 Dicloxacillin 1,0 g 6 Flucloxacillin 1,0 g 6 Cefalexin 0,5 g 6 Cefuroxim 1,5 g 8 Ceftobiprol 0,5 g 8 Cefotaxim 1,0 g 12 Ceftriaxon 1,0 g 24 Ceftazidim 1,0 g 8 Ceftazidim (med Avibactam ) 2,0 g 8 Cefepim 2,0 g 12 Cefazolin 1,0 g 8 Ceftolozan (med Tazobactam ) 1,0 g 8 Meropenem 1,0 g 8 Ertapenem 1,0 g 24 Aztreonam (med Avibactam ) 2 g/0,67 g i.v. som infusion over 3 timer. Derefter 1,5 g/0,5 g i.v. som...)
Antiinflammatoriske og antireumatiske midler (...som omfattede de klassiske kemiske stoffer og biologiske stoffer, men i takt med at nye immunmodulerende stoffer, som ikke kan klassificeres som biologiske (fx JAK-hæmmerne) er kommet til, omtales grupperne som csDMARD (conventionel synthetic),bDMARD (biologic) og tsDMARD (targeted synthetic). csDMARD (conventionel synthetic disease modifying anti-rheumatic drugs) omfatter: visse cytostatika ( methotrexat og cyclophosphamid ) sulfasalazin ciclosporin leflunomid azathioprin mycophenolatmofetil chloroquin og derivater . De anvendes ved reumatoid artritis og andre inflammatoriske sygdomme. Virkningen indtræder i løbet af 2-4 måneder. Tidlig diagnostik og csDMARD-terapi er, sammen med intraartikulær binyrebarkhormon, hjørnestenene i behandlingen af artritis. Behandling med DMARD er en specialistopgave. Methotrexat er førstevalg ved reumatoid artritis, typisk kombineret med intraartikulære injektioner. Behandlingen bør startes samme dag, som diagnosen stilles. Ved utilstrækkelig virkning af methotrexat efter 3 måneder eller bivirkninger af oral monoterapi er der dokumentation for effekt ved skift til s.c./i.m. methotrexat. Hvis der fortsat ikke er remission efter 2-3 måneder, skiftes til kombinationsbehandling, såkaldt trippelterapi i form af methotrexat + sulfasalazin + hydroxychloroquin eller b/tsDMARD behandling efter Medicinrådets rekommandationer og gældende NBV . Se endvidere de nævnte behandlingsvejledninger i Inflammatoriske reumatiske sygdomme . Mere end 20 % af patienter med reumatoid artritis får behandlingen suppleret med et biologisk præparat. Glukokortikoider Injektion af glukokortikoider i led, slimsække og seneskeder har en lokal antiinflammatorisk effekt, se Glukokortikoider til injektion i led og bløddele . Særligt tidligt i sygdomsforløbet har intraartikulære injektioner stor betydning for at få sygdommen hurtigt i ro. De vigtigste indikationer for systemisk anvendelse af glukokortikoider ved inflammatoriske reumatiske sygdomme er akutte inflammatoriske forandringer i interne organsystemer, hvor aktiviteten ikke lader sig kontrollere med andre antireumatika. Effekten er hurtig indsættende og kan være livsreddende. Anvendelsen af systemisk glukokortikoid begrænses af risikoen for alvorlige uønskede virkninger. Systemisk steroid ved reumatoid artrtitis bør begrænses til udvalgte tilfælde og bør anvendes i lavest mulige dosis i kortest mulige tid. Glukokortikoider til systemisk brug (inflammatoriske reumatiske sygdomme) . b/tsDMARD (biologiske antireumatika og JAK-hæmmere) På basis af bioteknologi og viden om den immuninflammatoriske proces i leddene ved reumatoid artritis er der udviklet lægemidler, der specifikt hæmmer eller blokerer celler eller signalstoffer i den inflammatoriske kaskade. Eksempler herpå er: TNF-hæmmere (adalimumab, certolizumab pegol, etanercept, golimumab og infliximab) Interleukin-1-hæmmere (anakinra) CD20-antistoffer (rituximab) Co-stimulationshæmmere (abatacept) Interleukin-6-hæmmere (tocilizumab, sarilumab) Interleukin-17-hæmmere (secukinumab). Bruges i behandlingen af psoriasis, psoriasis artritis og spondylartritis Interleukin-12-/Interleukin-23-hæmmere (ustekinumab). Bruges i behandlingen af psoriasis artritis Fosfodiesterase-4-hæmmere (apremilast). Bruges i behandlingen af psoriasis artritis Januskinase-inhibitorer (JAK-hæmmere/jakinibs) hæmmer aktiviteten af en eller flere af januskinase-familiens enzymer (JAK1, JAK2, JAK3, TYK2) og påvirker derigennem den såkaldte JAK-STAT pathway. JAK-hæmmere har terapeutisk effekt ved behandlingen af kræftsygdomme og inflammatoriske sygdomme, fx reumatoid artritis og psoriasis artritis. Effekten ved behandling af reumatoid artritis synes at være på niveau med den effekt, som...)
Trombocytfunktionshæmmende midler (...rombocytfunktionshæmmende midler er en meget heterogen gruppe lægemidler, der omfatter følgende: Hæmning af TXA 2 -medieret trombocytaggregation COX-1-hæmmere Irreversible Reversi...)
Systemiske glukokortikoider (astma og KOL) (...som éngangsdosis om morgenen. Samtidig iværksættes (eller fortsættes) middel- eller højdosis inhalationssteroidbehandling. Behandlingen kan ofte seponeres efter 9-14 dage. Langvarig aftrapning bør undgås, da det forhøjer risikoen for, at patienten fortsætter på en oral steroid vedligeholdelsesdosis, hvilket på sigt fører til mange bivirkninger. Patienten bør følges tæt i ugerne efter eksacerbationen for at sikre, at lungefunktionen og funktionsniveauet optimeres og stabiliseres, og patienten skal informeres om at henvende sig, hvis symptomerne recidiverer. I nogle tilfælde af svær astma kan langtidsbehandling med systemisk glukokortikoid være indiceret og må betragtes som specialistbehandling. Disse patienter skal undersøges for osteoporose, da der ofte vil være behov for osteoporoseprofylakse, se Farmakologisk frakturprofylakse . KOL Ved stabil KOL bør fast oral steroidbehandling undgås. I de tilfælde, hvor det ikke er muligt at seponere en behandling, som er startet i forbindelse med akut eksacerbation, bør patienten henvises til lungemediciner. I nogle tilfælde er man nødt til at fortsætte med en prednisolondosis på 5-10 mg dgl., som må betragtes som pallierende behandling til terminale patienter. Fem-dages behandling af KOL-eksacerbation var lige så effektiv som...)
Interferon beta (...som ikke opfylder McDonald kriterier 2017. Opfølgning af behandling Behandling med interferon beta bør følges op med klinisk kontrol og blodprøver omfattende hæmoglobin, leukocytter med differentialtælling, leverenzymer (ALAT og ASAT), serumkreatinin og elektrolytter efter 3 og 6 måneder og derefter hver 6. måned. Måling af neutraliserende antistoffer bør foretages hver 6. måned i de 2 første behandlingsår. Hvis alle prøver i denne periode har været negative, så kan målingerne ophøre, idet sandsynligheden for at udvikle neutraliserende antistoffer efter dette tidspunkt er lille. Såfremt der optræder tegn på sygdomsaktivitet, bør målingerne genoptages. Hos patienter med gentagne målinger af høje antistofkoncentrationer anbefales skift til anden behandling end interferon beta. Det anbefales, at behandlingen erstattes med et højeffektivt sygdomsmodificerende præparat, såfremt der konstateres klinisk sygdomsaktivitet eller nytilkomne læsioner på MR-scanning. Aktuelt er det ikke fastlagt, hvor længe patienter bør behandles. Overgang til sekundær progressiv sygdomsfase anses ikke i sig selv som...)
Behandling af cystisk fibrose (...som virker ved at modulere den defekte Cystic Fibrosis Transmembrane Conductance Regulator (CFTR) -kanal. Det første stof, ivacraftor , virker på såkaldte gating-mutationer, hvor CFTR-kanalen er til stede i cellevæggen, men ikke fungerer normalt. Ivacaftor åbner kanalen, som dermed opnår funktion. Behandlingen styrker lungefunktion (10 % stigning i FEV1), trivselen forbedres og sved-klorid værdierne normaliseres. Præparatet er i Europa kun godkendt til patienter med disse mutationer, hvoraf der kun er få ( 2 år med bare en F508del mutation. Det femte præparat er en tre-stof kombinationsbehandling (vanzacaftor/tezacaftor/deutivacaftor), hvor elexacaftor er udskiftet med vanzacaftor, tezacaftor bevaret som 2. korrigerende stof. Ivacaftor er erstattet med deutivacaftor, som er langtidsvirkende og dermed kan gives én gang dagligt i stedet for gange 2 dagligt. Effekten af denne behandling har vist sig ligeværdig med det fjerde præparat. Det er en engangsdosering dagligt. Præparatet er i Europa godkendt til patienter > 6 år. Stoffer, der på et endnu tidligere tidspunkt påvirker proteinet, der indeholder kloridkanalen, er også under udvikling. For alle CFTR modulerende stoffer gælder, at leverfunktionen skal monitoreres. Se endvidere Midler til behandling af basal defekt (cystisk fibrose) . Luftveje Basisbehandling: Lungefysioterapi dagligt, som sekretmobiliserende fysisk aktivitet samt PEP (Positive Expiratory Pressure) - maske to gange dagligt. Inhalation af dornase alpha (recombinant human DNAse). Tilvalgsbehandling: Oral acetylcystein (højdosis antioxidant). Inhalation med hypertont (7 %) saltvand 1-2 gange dagligt. Inhalation med acetylcystein kan anvendes (slimløsende, ingen antioxidant effekt, da acetylcystein kun spaltes til glutathion ved passage gennem leveren). Ved bronkospasme antiastmatisk behandling i form af inhalation med β2-agonist og inhalationssteroid . Antibiotika-behandling: Afhængig af vækst af bakterier i luftvejssekret. I Danmark behandles, også i fravær af akutte symptomer. Orale β-laktamantibiotika kombineres med probenecid (ikke markedsført pr. 16. marts 2026) for at hæmme udskillelsen og dermed øge koncentrationen. For de Gram-negative bakterier (fx Pseudomas, Burkholderia species, Achromobacter) følges et fast behandlingsregime med en kombination af oral og inhalationsantibiotika og ofte intravenøs antibiotika for at forhindre udvikling af kroniske infektioner. Hvis infektionen bliver kronisk, gives der en kombination af oral og inhalationsantibiotika, suppleret med 14 dages 2-stof intravenøs antibiotikabehandling, enten efter fast regime eller efter individuelt behov. Derudover suppleres ofte med lavdosis azithromycin som kontinuerlig behandling, da dette har vist, dels at forhindre biofilmdannelse, dels at modulere immunresponset i lungerne positivt. Ved mistanke om infektionsfokus i bihuler kan disse forsøges saneret med inhalationsantibiotika på speciel næsemaske, ellers saneres eventuelt ved bihuleoperation. Leverfunktion monitoreres ved brug af antibiotika ved iv- indgift med måling før og efter en fx 14 dages behandling. Ved længerevarende behandling af svampeinfektion med azoler monitoreres leverfunktion med 3 måneders interval. Nyrefunktion monitoreres under iv-indgift med tobramycin, og serumkoncentrationen monitoreres med serum dalværdi (på 10. dagen) og peakværdi (1/2 time efter indgift på 3. dagen). Behandling med svampemidler intravenøst monitoreres med måling af nyretal før, under og efter behandling (14 dage). Patienter, der regelmæssigt får iv antibiotika, monitoreres årligt med nyrefunktionsundersøgelse (EDTA clearence). Se endvidere Midler til behandling af luftvejssymptomer (cystisk fibrose) . Mave-tarm-kanal Basisbehandling: Fordøjelsesenzymer (amylase, lipase og protease) ved påvist fedtmalabsorption (pankreasinsufficiens). Tilskud af fedtopløselige vitaminer. I Danmark kan anvendes et ikke-indregistreret præparat DEKAs, en multivitamin tablet med ekstra A, D, E og K vitamin, som er specielt udviklet til CF. Pga. manglende tilskud til ”DEKAs” anvender mange alternativt alm. multivitamin, evt. suppleret med vitamin D afhængigt af vitaminstatus. Tilvalgsbehandling: Salttilskud, som kan øges ved høj varme/øget svedtendens. Hos børn er salttilskud basisbehandling. Syreneutraliserende behandling : Dels pga. nedsat hydrogencarbonatsekretion (som hæmmer enzymernes effekt), dels pga. tendens til gastritsymptomer af forskellige årsager. Galdesyrer ( ursodeoxycholsyre ) ved tegn på leverpåvirkning. Andet: 125 % af anbefalet energi i kosten (evt. højkalorieholdig kost til udvalgte med dårlig vækst). Insulin ved diabetes (CFRD). Se endvidere Midler til behandling af mave-tarm-symptomer (cystisk fibrose) . Profylakse Almindeligt børnevaccinationsprogram følges. Evt. profylaktisk antistof mod RSV-infektion til børn < 1 år i vintersæsonen. Alle over 6 måneder tilbydes influenzavaccination . BCG-vaccination kan tilbydes som...)
Thiouracilderivater og imidazolderivater (...som ikke tvangsfrit tillader sammenligning med andre data i litteraturen, idet samtlige kodede misdannelser er talt med. Dette er ikke standard inden for denne type af studier, da der på denne måde medregnes mange mindre defekter, som i nogle tilfælde ikke kan defineres som en egentlig misdannelse, fx rententio testis, epicantus og laryngeal stridor. For propylthiouracil er mild neonatal hypotyroidisme beskrevet i nogle studier med en frekvens på omkring 10 %. For imidazolpræparater er der, i en række kasuistikker og i to større epidemiologiske studier, beskrevet en øget risiko for en særlig gruppe af misdannelser: Aplasia cutis, choanal atresi, esophagus atresi og omphalocele. Der er ikke tvivl om, at dette signal er reelt, men den absolutte risiko er i disse to opgørelser lav, omkring 1,5 %. Patienter, som påtænker graviditet og er i imidazol-behandling, eller patienter som...)
Aldosteronantagonister (hjerteinsufficiens) (Behandling med aldosteronantagonister startes under hensyntagen til nyrefunktion og plasma-kalium, som skal monitoreres tæt efterfølgende.)
Fibrinolytika (...som inden for 120 minutter. til primær PCI er anbefalet (6059) . Patienter overflyttes altid til invasivt center mhp. efterfølgende KAG/PCI. Hos patienter, som præsenterer sig med STEMI-symptomer og symtomvarighed ≥ 12 timer, behandles som NSTE-AKS, hvorefter der kan gøres subakut KAG/PCI. Ved betydelige, vedvarende smerter og/eller persisterende ST-segmentelevationer skal patienten overflyttes mhp. akut KAG/PCI. Store, hæmodynamisk betydende lungeembolier . Akut iskæmisk apopleksi Behandling med alteplase eller tenecteplase kan påbegyndes inden for 4,5 timer (9 timer til udvalgte patienter efter nøje vurdering af fordele og risici) fra symptomdebut og efter udelukkelse af intrakraniel blødning. Behandlingen bør kun forestås af læger, som...)
Glatirameracetat (...edning fra Medicinrådet . Opfølgning af behandling Behandling med glatirameracetat bør følges op med klinisk kontrol efter 6 måneder og derefter hver 12. måned med registrering af...)
Midler mod narkolepsi og andre hypersomnier (...dominerende. Søvnighed: Ved overvejende søvnanfald ved narkolepsi eller idiopatisk hypersomni anvendes et centralstimulerende lægemiddel. Til behandling af søvnighed (excessive da...)
Tricykliske antidepressiva (TCA) (...s at være lettet spontant. Somfølge heraf må behandling med antidepressiva strækkes over lige så lang tid som depressionens formodede sp...)
Esketamin (...som akut korttidsbehandling, mhp. hurtig reduktion af depressive symptomer ved samtidig oral antidepressiv behandling. Medicinrådes anbefaling er, at esketamin kan anvendes som akut korttidsbehandling kombineret med oral antidepressiv behandling mhp. hurtig reduktion af depressive symptomer. Anbefalingen gælder indlagte patienter, som har akut øget selvmordsrisiko. Det anbefales desuden, at esketamin kun anvendes til patienter, som...)
Kolinesterasehæmmere og memantin (...som progression må der forventes effekt i længere tid, end hvis diagnosen stilles sent og/eller progression er hurtig. Seponering Når patienten tåler behandling, fortsættes som udgangspunkt til patientens sygdom ikke længere er i indikationsområdet, det vil sige, når demensen hos patienten er meget svær. Da behandlingen er symptomatisk, bør forværring i sig selv ikke føre til seponering. Når patienten er mutistisk (dvs. uden sprog) og sengeliggende, somfølge...)
Benzodiazepiner (anxiolytika) (...somatisk sygdom). Bemærk: Få dages ordination. Sundhedsstyrelsen har udgivet en national klinisk anbefaling: Brug af beroligende lægemidler til kortvarig symptomlindring af nyopståede angst- og urosymptomer hos voksne . Angsttilstande, som supplement til antidepressiv behandling, når antidepressiva ikke tolereres eller har utilstrækkelig effekt. Bemærk: Risiko for afhængighed. Søvnforstyrrelser, se Hypnotika . Abstinenstilstande og delir, forårsaget af alkohol- eller medicinmisbrug. Bemærk: Risiko for ny afhængighed. Skizofreni og skizotypiske sindslidelser som supplement til og delvis erstatning for en behandling med antipsykotika, især hvor der foreligger angst, uro og spænding, evt. akatisi eller tilbøjelighed til ekstrapyramidale eller autonome bivirkninger samt katatone symptomer. Andre psykotiske tilstande, agiterede depressioner og paranoide psykoser, hvor der er behov for en dæmpning af angst og uro. Ved katatoni hvor lorazepam er bedst undersøgt. Benzodiazepiner anvendes på nedenstående somatiske indikationer: Akutte kramper, inkl. kramper forårsaget af indtagne gifte og af feber Epilepsi, status epilepticus, se Epilepsi hos voksne Muskelspasmer, fx hemiplegisk spasticitet Som præanæstetisk behandling kan benzodiazepiner berolige patienten og støtte muskelafslappelse under operation Amnestisk analgesi i forbindelse med mindre indgreb som...)
Glukokortikoider til injektion i led og bløddele (...somfølge af synovialisirritation ved kontakt med de indførte mikrokrystaller. Synovialisirritation ses sjældent hos samme patient ved senere injektion. Steroidbehandling, også injektioner, kan i sjældne tilfælde udløse mani eller depression. Osteoporose opstår sjældent somfølge...)
Intraartikulær anvendelse (kontraststoffer til MR-scanning) (Biokemiske bestemmelser: Ingen data; anbefalingerne for bør følges.)
Biperiden (antidoter) (...somfølge af dopaminblokade i de basale ganglier og kan vise sig som muskelstivhed, tremor, hypokinesi, akutte dystonier eller en subjektiv følelse af uro og rastløshed (akatisi). Tilstanden ses hyppigst ved behandling med 1. generationsantipsykotika , men kan også forekomme ved nyere præparater. Biperiden virker ved at hæmme den kolinerge aktivitet i centralnervesystemet og dermed genoprette balancen mellem dopamin og acetylkolin. Denne mekanisme reducerer de motoriske symptomer og kan ofte give hurtig lindring, særligt ved akutte dystonier, hvor lægemidlet kan administreres intramuskulært eller intravenøst. Ved mindre akutte symptomer gives behandlingen typisk peroralt. Behandling med biperiden bør som regel være kortvarig, da længere tids brug øger risikoen for antikolinerge bivirkninger såsom mundtørhed, sløret syn, obstipation, urinretention og kognitive påvirkninger som...)
Bisfosfonater (osteoporose) (...somfølge af et lavenergitraume. Endvidere anvendes bisfosfonater til patienter, som ved DXA-scanning har fået påvist osteoporose (T-score ≤ -2,5), og som...)
Oxazolidinoner (...orm af kvalme, opkastning og hovedpine, men reversibel knoglemarvspåvirkning med deraf følgende pancytopeni ses. Perifer eller optisk neuropati, myelosuppression og laktatacidose ...)
Antineoplastiske midler (...som det fremgår, sandsynligvis lidt overestimeret. Bivirkninger kan inddeles i akutte og sene samt i generelle og specifikke. Disse forårsages af en påvirkning af cellerne i de normale væv. De mest følsomme er væv med relativt stor celleproliferation, dvs. især knoglemarv, det gastro-intestinale epitel, hårsække samt kimepitelet i gonaderne. Typiske akutte generelle bivirkninger er knoglemarvssuppression (anæmi/trombocytopeni/leukopeni), kvalme, opkastninger, slimhindegener (ulcerationer), diarré og/eller obstipation, hårtab, træthed og almen utilpashed. De akutte bivirkninger er almindeligvis reversible. Visse cytostatika kan give neuropati med føleforstyrrelser, enten som akutte og/eller sene bivirkninger. Bivirkninger fra midler fra andre klasser end cytostatika er mere specifikke og knytter sig til de enzymer eller signalerings/metaboliseringsveje, de er rettet imod. Terapeutiske monoklonale antistoffer kan medføre akutte reaktioner i forbindelse med infusion der skyldes frigørelse af cytokiner. Tilstanden kan forveksles med genuin lægemiddelallergi, men håndteres på anden vis. Infusionsreaktion betyder kun sjældent, at patienten ikke fortsat kan behandles med det pågældende lægemiddel. Specifikke bivirkninger relaterer sig til specielle stoffer eller stofklasser. Både akutte og specifikke bivirkninger kan medføre pausering, dosisreduktion eller seponering af behandlingen. Hvis kemoterapi medfører et hurtigt og stort cellehenfald, kan der opstå hyperurikæmi (ses fortrinsvis ved højmaligne hæmatologiske sygdomme). Ubehandlet kan hyperurikæmi medføre uræmi pga. uratudfældninger i nyretubuli (tumorlysesyndrom). Profylaktisk behandling med allopurinol eller rasburikase er ofte nødvendig. Udover hyperurikæmi, kan stort cellehenfald medfører alvorlig hyperkaliæmi og hypocalciæmi. Det er vigtigt at tage forholdsregler mod tumorlysesyndrom ved visse særligt aggressive hæmatologiske cancere. Senfølger efter kræftbehandling omfatter både fysiske og psykiske forandringer, der kan opstå under eller efter kræftbehandling, og som...)
Plasmasubstitutter af polypeptidtypen (...ng, som kan være livstruende. Forbehandling med et antihistamin (H 1 - eller H 2 -blokker) forebygger kredsløbssvigt. Anafylaktisk reaktion forekommer som ved...)
Ovulationsstimulerende syntetiske midler (...følgende dosis bestemmes på basis af serum-prolaktinbestemmelse. Effekten af carbergolin er dosisafhængig. Der kan startes med fx 0,25 mg 2 gange ugentligt med evt. efterfølge...)
Hæmmere af adrenerge receptorer (NaSSA) (...tyrrelser somfølge af depressionen. Vægtøgning vil dog ofte være et stort problem. Evidensen for kombinationsbehandlingen, som farmakody...)
Calcineurin-hæmmere (... Den kroniske nefrotoksicitet er en irreversibel tilstand, som udvikles over måneder til år, og som opstår pga. calcineurinhæmmerens evne til at inducere dann...)
Immunterapi med chimeric antigen-receptor T-celle (CAR-T) terapi (...som er genetisk manipuleret til at udtrykke en kimær antigenreceptor (CAR), rettet imod et overfladeantigen på en tumorcelle. En CAR er et fusionsprotein bestående af flere komponenter, herunder et ekstracellulært specifikt antigenbindende domæne, intracellulære signaleringsdomæner tilhørende T-cellereceptoren og forskellige co-stimulerende domæner. De co-stimulerende domæner potenserer T-lymfocyttens respons, ekspansion og forlænger dens levetid. Når en CAR-T-celle bindes til antigen på tumorcellen, vil den aktiveres via den intracellulære signalvej, hvorved den prolifererer, bliver cytotoksisk og dræber tumorcellen. I behandling af akut lymfatisk leukæmi og lymfom anvendes CAR-T-celler rettet imod antigenet CD19, som udtrykkes på B-lymfocytter. I behandling af myelomatose er target B-celle maturation antigen (BCMA). T-lymfocytter, som anvendes i fremstilling af CAR-T-celler, er autologe. Således må den enkelte patient først leukafereres, hvorved der udhentes mononukleære celler fra det perifere blod. Herfra isoleres T-lymfocytter, der efterfølgende genmanipuleres til at udtrykke den specifikke CAR ved hjælp af viral transduktion. Til sidst ekspanderes CAR-T-cellerne således, at der opnås det terapeutisk ønskede antal celler. Det færdige produkt reinfunderes til patienten efter forbehandling med lymfocytdepleterende kemoterapi. Behandling med CAR-T-celler er meget hyppigt ledsaget af bivirkninger. En speciel bivirkning til behandlingen er det såkaldte cytokinfrigivelsessyndrom (cytokine release syndrome, CRS). Når CAR-T-cellerne interagerer med antigen på overfladen af de maligne celler, aktiveres T-lymfocytterne, hvilket fører til frigivelse af inflammatoriske cytokiner. Dette kan medfører et livstruende inflammatorisk respons, som kan minde om svær infektion, men som skal håndteres helt anderledes. Specielt er interleukin-6 associeret til cytokinfrigivelsessyndrom ved CAR-T-celleterapi og antistoffer med interleukin-6 spiller en vigtig rolle i forbindelse med behandling af CRS. De kliniske symptomer ved cytokinfrigivelsessyndrom kan spænde fra at være milde til livstruende med multiorgansvigt. Ligeledes er neurotoxicitet med cereberal påvirkning en speciel bivirkning, som...)
Midler mod apnø hos præmature børn (...ående - eller ophobede apnøtilfælde med hypercapni, bradykardi og respirationsstop til følge, afhængig af alder og almen tilstand. Andre årsager end cerebral umodenhed hos det meg...)
Immunologiske bivirkninger til cellulære terapier og CAR-T (...følgende frigivelse af cytokiner. Derfor er der nogle særlige bivirkninger til behandlingerne, der adskiller sig væsentlig fra cytostatika og andre monoklonale antistoffer. Både CART og bispecikke antistoffer kan medføre betydelig infektionstendens, herunder risiko for alvorlige livstruende infektioner på linje med mange andre intensive behandlinger mod kræft. Cytokin release syndrome (CRS) CART og bispecifikke antistoffer kan udløse cytokin release syndrome (CRS) , som kan forveksles med en alvorlig infektion, men kræver en helt anden terapeutisk tilgang rettet mod dæmpning af inflammation. Under CRS ses der stigninger i cytokinniveauerne og inflammationsparametre, for eksempel IL6, CRP og ferritin. CRS er dog en klinisk diagnose, der skal stilles umiddelbart og ikke på basis af laboratoriesvar. CRS kan være livstruende, og dødsfald somfølge af CRS er beskrevet i kliniske studier. Et øget kendskab til bivirkninger og håndtering i henhold til gældende retningslinjer for CRS reducerer dog risikoen for de meget alvorlige forløb. De typiske tidlige symptomer på CRS er feber, hypotension og hypoxi. CRS kan uden korrekt håndtering i løbet af kort tid (få timer) udvikle sig til alvorlig hypotension med behov for vasopressor støtte, respiratorisk svigt, koagulationsforstyrrelser og multiorgan svigt. CRS-behandling skal indledes på mindste mistanke og ved alvorlige grader af CRS-behandling, vil patienter ofte indlægges på en intensivafdeling. Derfor er det vigtigt, at afdelinger, der anvender CART og bispecifikke antistoffer har let adgang til intensivafdelinger med kendskab til håndtering af CRS-tilfælde. CRS opstår oftest tidligt i behandlingsforløbet, særligt de første dage efter en behandling. CRS kan graderes i henhold til American Society for Transplantation and Cellular Therapy (ASTCT) graderingsskala. Der er dog også andre skalaer for CRS-gradering. Man bør i alle tilfælde anvende den protokolspecifikke CRS-gradering i kliniske forsøg eller den skala, som man har valgt at implementere lokalt. Nedenfor vises kun ASTCT konsensuskriterierne, der beskriver fire sværhedsgrader af CRS: Parameter Grad 1 Grad 2 Grad 3 Grad 4 Temperatur ≥38 °C ≥38 °C ≥38 °C ≥38 °C med Hypotension ingen Ikke behov for vasopressor. Behov for vasopressor med eller uden vasopressin. Behov for flere vasopressorstoffer (eksklusiv vasopressin). og/eller Hypoxi ingen Krævende low-flow ilt (≤ 6 L/min) nasalt kateter eller blow-by. Krævende high-flow ilt (> 6 L/min) via nasalt kateter eller maske. Krævende overtryksbehandling, fx CPAP eller respirator. Behandling Graden af CRS er afgørende for behandlingen. Oftest kan de letteste grader behandles med febernedsættende medicin og supplerende i.v. væske samt evt. antibiotika. Som regel bør alle tilfælde over Grad 1 behandles med tocilizumab med eller uden i.v. dexametason. Ved sværere grader varetages behandlingen ofte af intensiv afdeling i tæt samarbejde med hæmatologer. Behandling skal foregå i henhold til gældende kliniske retningslinjer og evt. specifikke forholdsregler tilknyttet de enkelte CART og bispecifikke antistof produkter (se SmPC). Immune effector cell-associated neurotoxicity syndrome (ICANS) En anden alvorlig og særlig bivirkning til CART og bispecifikke antistoffer er immune effector cell-associated neurotoxicity syndrome (ICANS) . Typiske tidlige symptomer er tremor, dysgrafi (skrivevanskeligheder), mild ekspressiv afasi, forstyrret opmærksomhed, apraksi og let sløvhed. Tilstanden kan forværres i løbet af timer eller dage til svær neurotoksicitet med livstruende kramper og svær bevidsthedssvækkelse. I sjældne tilfælde kan der forekomme hjerneødem med risiko for inkarceration. Der findes flere graderingsskalaer for ICANS, men herunder vises kun skalaen anbefalet i ASTCTs konsensusrapport for voksne. Der er en anden version til børn (se speciallitteratur). Det kræver ikke alle fund for at opfylde en given grad - fx vil komatøs tilstand være grad 4 uanset om der er andre grad 4 kriterier til stede. Fund Grad 1 Grad 2 Grad 3 Grad 4 ICE* score 7-9 3-6 0-2 0 (kan ikke udføres) Bevidsthedsniveau Spontant vågen. Vågner ved tiltale. Vågner kun ved taktil stimulering. Kan ikke vækkes eller kræver gentagen taktil stimulering for at vågne. Stuporøs eller komatøs tilstand. Krampeanfald (epileptiske anfald) Nej Nej Fokale eller generaliserede anfald, der stopper hurtigt, eller nonkonvulsiv ikke EEG dokumenteret anfald, der stopper ved intervention. Livstruende epileptiske anfald (>5 min.) eller gentagne anfald (baseret på klinik eller EEG) uden at patienten normaliseres mellem anfaldene. Motoriske udfald Nej Nej Nej Svær fokal kraftnedsættelse, fx hemiparese eller paraparese. Forhøjet intrakranielt tryk/cerebralt ødem Nej Nej Fokalt/lokalt hjerneødem på billediagnostik. Diffust cerebralt ødem, kliniske fund på decerebrering/decorticering, abducensparese, papilødem, eller cushings triade. *ICE er en klinisk gradering af kognitive evner, baseret på orientering, navngivning af ting, følge opfordringer, skrive og opmærksom...)
Midler mod chorea (...ea som led i en generaliseret dystoni: Gabapentin eller trihexyphenidyl er 1. valg. 2. valg er antipsykotika, især pimozid og clozapin (andre anvendelsesområd...)
CDK4/6-hæmmere (...som medfører transkription af cellens S fase program. Dermed kan cellerne nå videre til næste stadie af cellecyklus. Ved kræftsygdomme, særligt brystkræft, kan aktiviteten af CDK4 og CDK6 være øget somfølge...)
Hormonale kontraceptiva (...som udgangspunkt at starte med en 2. generationspille med lavest muligt indhold af ethinylestradiol. Risikoen for tromboemboliske komplikationer er ca. dobbelt så høj ved 3. og 4. generations p-piller i forhold til 1. og 2. generation, hvor risikoen er ca. fordoblet i forhold til ikke-brugere. Den absolutte risiko for venetrombose (VTE) er imidlertid meget lille. Hos kvinder i aldersgruppen 15 -49 år uden brug af p-piller og uden graviditet er risikoen 2-3 per 10.000 kvinder per år. Hos kvinder, der anvender 1. og 2. generations p-piller, er den 4-6 tilfælde per år, og hos kvinder, der anvender 3. og 4. generations p-piller, er den 6-9 tilfælde per 10.000 kvinder per år (2846) . Risikoen for VTE ved anvendelse af ring er identisk med risikoen ved 3. og 4. generations p-piller i overensstemmelse med, at gestagenet i ringen er 3. generation. Risikoen for VTE ved anvendelse af plaster er i de danske registerbaserede studier ca. 7 gange højere end risikoen hos ikke p-pille brugere. Der er dog tale om et relativt lille antal brugere af plaster og antallet af VTE i denne gruppe er følgelig meget lille. Også risikoen for arteriel trombose (hjerte og hjerne) øges ved anvendelse af et kombineret hormonelt kontraceptivum, dog i mindre grad end risikoen for venøs trombose (RR 1,5 - 2,0). Der ser ikke ud til at være forskel på de forskellige gestagener i forhold til risikoen for arteriel tromboemboli. Kombinationspræparater kan mindske mælkedannelsen . Anvendelse af kombinationspræparater bør derfor først begyndes, når amningen er veletableret, i almindelighed ikke tidligere end 6 uger efter fødsel. Virkningen på mælkeproduktionen er reversibel. Ophør med indtagelse af kombinationspræparat vil normalisere produktionen. Kontraceptiva udelukkende med gestagen Kontraceptiva udelukkende med gestagen er særligt egnede under laktation, da gestagenet ikke påvirker mælkeproduktionen. De kan desuden anvendes til kvinder over 35 år, som ryger, samt ved andre kontraindikationer mod ethinylestradiol. Ved anvendelse af rene gestagenpræparater er der ikke påvist øget risiko for kredsløbssygdomme. Endelig kan de forsøges til den lille gruppe kvinder, som har almene bivirkninger (fx kvalme, vægtstigning, hovedpine, depression) ved anvendelsen af kombinationspræparater. De traditionelle minipillers ulemper er en lidt lavere svangerskabsforebyggende effekt pga. den manglende ovulationshæmning samt tendensen til at give blødningsuregelmæssigheder og et snævert tidsinterval (3 timer) for tabletindtagelsen. Kontinuerlig behandling med gestagen i større doser kan administreres i form af implantater (gestagenstav), som er virksomme over en 3-årig periode, i form af depotinjektion af medroxyprogesteronacetat hver 3. måned eller som en høj-gestagen minipille indeholdende desogestrel eller drospirinon i doser på henholdsvis 75 mikrogram eller 4 mg daglig. Alle tre metoder virker ovulationsblokerende, men virker også på endometriet og cervixslimen. En ulempe ved disse præparater er uregelmæssige blødninger, som...)
Dalbavancin (...tioner, hvor alternative behandlingsmuligheder ikke er gennemførlig. Behandlingseffekt følge...)
Skleroserende midler til lokal injektion (...som supplement til andre behandlinger, hvis der efter primær behandling findes reståreknuder. Desuden bruges skleroterapi til behandling af malformations, spider veins og kronisk venøse sår (2190) . Ved skleroterapi injiceres et skleroserende middel i de overfladiske varicer med den hensigt at inducere en kemisk flebitis, der efterfølgende fører til fibrosering af venestykket. Væskesklerosering er velkendt fra fx behandling af øsofagusvaricer, men det er udviklingen af skumsklerosering, der har gjort denne behandling anvendelig i større omfang. Skumskleroterapi indebærer at lave små volumener af opløsningen i skum ved hurtig blanding og omrøring med et lille volumen luft. Dette kan så bruges til at behandle nogle af de større underliggende varicose vener, som...)
SGLT-2-hæmmer (hjerteinsufficiens) (...iflozin kan overvejes til symptomatiske patienter med kronisk hjerteinsufficiens, hvis følgende kriterier er opfyldt: Symptomer skyldes hjerteinsufficiens Anbefales til alle med E...)
Antiepileptika (...somme inaktivering af de spændingsstyrede natriumkanaler (lacosamid). Ca 2+ -kanalblokering er bedst beskrevet for lav spændingsaktiverede Ca 2+ -kanaler, som er basis for absencer (ethosuximid, zonisamid), mens blokering af høj spændingsaktiverede Ca 2+ -kanaler er af mere usikker betydning, men formentlig har effekt på alle anfaldstyper. Hæmning af GABA-omsætning har effekt på fokale anfald, men kan forværre absencer og myoklonier (vigabatrin). Aktivering af GABA-A-receptoren hæmmer den postsynaptiske celle ved at øge Cl - -indstrømning og synes at have effekt på alle typer anfald (benzodiazepiner, phenobarbital, topiramat). Påvirkning af frigivelsen af neurotransmitter fra synaptiske vesikler (brivaracetam, levetiracetam). Virker på alle anfald, specielt myoklonier. Modulering af høj spændingsaktiverede Ca 2+ -kanaler via α 2 δ-underdelen (gabapentin og pregabalin). Formentlig kun effekt ved fokale anfald. Glutamathæmning (phenobarbital, topiramat og zonisamid). Stofferne har effekt på alle typer anfald, men har også andre virkningsmekanismer. Perampanel virker som...)
Kombinationsbehandling (antibiotika til systemisk brug) (...som kræver behandling med antibiotika, kan behandles med ét antibiotikum. Samtidig anvendelse af to eller flere antibiotika er således undtagelsen, men kan være indiceret i følgende tilfælde: ved samtidig infektion med flere forskellige mikroorganismer ved initialbehandling af livstruende infektioner, hvor de forårsagende mikroorganismer og deres resistensmønstre endnu ikke er kendte, og hvor en kombination af antibiotika giver bedre dækning end ét antibiotikum ved infektioner med bakterier, som særligt let udvikler antibiotikaresistens, fx Mycobacterium tuberculosis og Pseudomonas aeruginosa. Ved kombinationsbehandling nedsættes risikoen for resistensudvikling ved infektioner med særligt resistente bakterier som carbapenemase producerende organismer (CPO) for at undgå yderligere resistensudvikling ved alvorlige infektioner forårsaget af mikroorganismer, hvor en synergistisk effekt kan udnyttes, fx ved behandling af endocarditis med α-hæmolytiske streptokokker med penicillin og aminoglykosid ved behandling af Helicobacter pylori betinget ulcus duodeni. I de fleste tilfælde ses additiv virkning ved samtidig anvendelse af to forskellige antibiotika. De skal hver for sig anvendes i samme dosis, som hvis stofferne anvendes alene. I enkelte tilfælde ses synergisme mellem to antibiotika, hvor det ene middel forøger virkningen af det andet. Det er fx tilfældet ved anvendelse af et β-laktam i kombination med et aminoglykosid, idet β-laktamer ved deres virkning på cellevægssyntesen letter penetrationen af aminoglykosid ind i bakterierne. I nogle tilfælde ses antagonisme, som...)
Sympatomimetika til behandling af shock (...somhed for stimuli (øget ekscitabilitet). Stimulation af β 2 -receptorerne resulterer i arteriole dilatation inkl. arteriolerne i lungekredsløbet. Virkningerne på hjertet er de samme som stimulation af β 1 -receptorerne, men effekterne er mindre udtalt. Der er stor interindividuel variation i de farmakologiske effekter af de sympatomimetiske lægemidler i klinisk hverdag. Adrenalin Stimulerer direkte α 1 -, β 1 - og β 2 -receptorer og virker derfor både positivt kronotropt og inotropt og perifert kontraherende. Dopamin Har både en direkte virkning på receptorer og indirekte effekt ved at medføre en frigørelse af noradrenalin fra den sympatiske nerveende. Fysiologisk har dopamin en trefaset farmakodynamisk profil: de renale virkninger (dopaminerg effekt) ses ved lav dosering (1-3 mikrogram/kg legemsvægt/minut), de kardielle virkninger i form af øget inotropi (β 1 -stimulation) synes mest udtalt ved intermediær dosering (3-7 mikrogram/kg/min.), hvorimod effekten på karrene (α-virkning) er dominerende ved højere dosering (> 7 mikrogram/kg legemsvægt/minut). I klinisk shockbehandling er disse differentierede effekter mindre klare, og virkninger og bivirkninger i relation til α- og β-stimulationen kan forventes. Dopamin er pt. ikke markedsført i Danmark, men kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Dobutamin Har både β 1 - og β 2 -receptorstimulerende egenskaber, dvs. øger hjertets kontraktilitet og reducerer den perifere modstand. Nettoeffekten på blodtrykket afhænger af hvilken virkning, der er dominerende. Ved hypovolæmi vil blodtryksfald og takykardi ofte være betydende. Isoprenalin Har både β1- og β2-receptorstimulerende egenskaber, dvs. øger hjertets kontraktilitet (inotropi) og især hjertets frekvens (chronotropi). Samtidig ses arterioledilatation. Somfølge...)
Mycophenolat (...som kan have færre bivirkninger. Knoglemarvspåvirkning er også en velkendt bivirkning, specielt ses leukopeni. Ved reduktion af døgndosis somfølge af bivirkninger skal man være opmærksom...)
Tuberkulostatika (...somfølge af rifampicin og om de mange interaktioner, herunder med hormonale kontraceptiva. Der skal også informeres om, at der ved synsændringer, som...)
Organtransplantation (...Som vedligeholdelsesterapi gives oftest en flerstofsbehandling bestående af en calcineurinhæmmer og en antimetabolit samt prednisolon efter lokal tradition. Vedligeholdelsesbehandlingen påbegyndes før eller ved transplantationen, afhængig af om det er en levende eller afdød organdonor. Efterhånden som flere immundæmpende medikamenter er blevet tilgængelige, forsøges en mere individuel terapi ud fra en samlet risikovurdering. I de senere år er tendensen gået mod at nedsætte dosis af calcineurinhæmmer og reducere dosis af prednisolon eller måske helt udtrappe af prednisolon. Hos udvalgte patienter kan man tillægge en mTOR-hæmmer samtidigt med, at calcineurinhæmmer dosis nedsættes. I takt hermed forsøger man at reducere forekomsten af bivirkninger. Hvis man ønsker at ophøre med en calcineurinhæmmer erstattes præparatet oftest af en signaltransduktionshæmmer (mTOR-hæmmer). En calcineurinhæmmer kan også erstattes af en ko-stimulatorisk signalhæmmer , som indtil videre kun anvendes i meget beskedent omfang til organtransplanterede i Danmark. Azathioprin , en antimetabolit, har været anvendt ved organtransplantation i mange år, men er blevet erstattet af mycophenolat som førstevalg. Rituximab blev introduceret på transplantationsom...)
Prolaktinhæmmende midler (...som patologisk hyperprolaktinæmi . Hæmning af prolaktinsekretionen nedsætter mælkesekretionen og brystspændingen i puerperiet. Galaktoré - den patologiske mælkesekretion uden for puerperiet - ses ved øget prolaktinsekretion. Ætiologien er mangeartet. Ved udtalt hyperprolaktinæmi vil tilstanden næsten altid være ledsaget af menstruationsforstyrrelse - hyppigst i form af oligo- eller amenoré - hos mænd evt. gynækomasti - samt infertilitet (hos begge køn). Ved fund af hyperprolaktinæmi bør udelukkes fejltolkninger somfølge af enten stress eller medikamentelt betinget hyperprolaktinæmi. Man må også være opmærksom på, at plasma-prolaktin kan være falsk for lav ved meget store prolaktinomer, eller falsk for høj somfølge...)
Ikke-ioniske jodholdige kontraststoffer (...ter indgift fordeles stofferne hurtigt i karbanen og ekstracellulærrummet. Fordelingen følger en to-kompartment kinetik. Ubundet kontraststof udskilles hurtigt ved glomerulær filt...)
α-blokerende midler (hypertension) (...blokade, hvilket medfører en perifer vasodilatation og blodtryksreduktion somfølge af den nedsatte perifere modstand. Den fulde virkning indtræder først eft...)
SSRI (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor) (...følge patienterne tæt i denne fase. Dette er også vigtigt af hensyn til compliance. Virkningen af SSRI er symptomatisk, hvilket ses af, at depressionen recidiverer, hvis behandlingen afbrydes, før den underliggende depression må forventes at være lettet spontant. Somfølge heraf må behandling med antidepressiva strækkes over lige så lang tid som...)
Diagnostika til påvisning af blærecancer (...Som diagnostisk hjælpemiddel ved cystoskopi hos patienter med overfladisk blæretumor kan anvendes hexaminolevulinat , som optages i neoplastiske celler og fluorescerer i blåt lys. Der er en forbedret påvisning af primært overfladiske små blæretumorer og carcinoma in situ ved brug af fluorescenscystoskopi efter intravesikal instillation af hexaminolevulinat, når der sammenlignes med undersøgelse i hvidt lys alene (2830) . I et større studie, hvor man har undersøgt effekten ved brug af hexaminolevulinat ved opfølgende kontrolundersøgelser, fandt man kun en mindre effekt på recidivraten på kort sigt (5469) . Man anbefaler derfor ikke hexaminolevulinat som...)
NSAID (...som der er stor individuel variation fra præparat til præparat vedr. virkning og bivirkninger. Præparater med prolongeret virkning, som kun doseres 1-2 gange dgl., kan vælges ved behov for virkning døgnet igennem. Ved inflammatoriske ledsygdomme gives præparater med prolongeret effekt til natten for at forebygge morgensmerter og -stivhed. Sundhedsstyrelsen anbefaler ibuprofen som førstevalg (se Basislisten ). Selektive COX-2-hæmmere er kun indicerede til patienter med betydelig risiko for mave-tarmblødning eller ulcus til behandling af inflammatoriske reumatiske smerter ( celecoxib , etoricoxib ) eller postoperative smerter ( parecoxib ). Hos hjerteraske anses naproxen (uafhængig af dosis) og ibuprofen i lav dosis (≤ 1.200 mg dgl.) som...)
Glukokortikoider (...som diabetes, hypertension, hjerteinsufficiens, uræmi og psykiske lidelser. Anvendelse til børn kræver en særligt velbegrundet indikation. Alle patienter, der sættes i glukokortikoidbehandling med farmakologiske doser skal sikres adækvat tilskud af calcium + vitamin D, og disse patienter bør have foretaget knogledensitets (bone mineral density (BMD)-måling). Hvis glukokortikoiddosis gennemsnitligt er højere end svarende til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder, eller behandlingen er intermitterende med en samlet varighed på mere end 3 måneder inden for 1 år, og T-score i columna og/eller hoften ≤ -1,0 vurderet ved Dual-energy X-ray Absorptiometry (DXA)-scanning, anbefales antiresorptiv behandling. Seponering Ved seponering af immunsupprimerende glukokortikoidbehandling kan opstå: Opblussen/recidiv af den underliggende sygdom, som den immunsupprimerende glukokortikoidbehandling er givet for. Suppression af binyrebarken med heraf følgende svækket stressrespons (manglende relevant stigning i kortisol ved psykisk eller fysisk stress). Risikoen er højere ved høj dosis af glukokortikoid og længere behandlingsvarighed. Den glukokortikoidinducerede binyrebarkinsufficiens kan vedvare i flere år efter seponering af immunsupprimerende glukokortikoidbehandling. Glukokortikoid-induceret binyrebarkinsufficiens er formentlig underdiagnosticeret i daglig klinik. Steroid seponeringssyndrom (symptomer på glukokortikoidmangel trods normal hypothalamus-hypofyse-binyre akse eller trods almindelig substitutionsdosis af hydrocortison) med myalgier, artralgier (steroid pseudoreumatisme), træthed, svaghed, feber, anoreksi, kvalme, hovedpine. Må ikke forveksles med reaktivering af sygdommen, der medførte indikation for behandling med glukokortikoider. Der ses tilsvarende symptomer efter vellykket behandling for endogen Cushings syndrom. Rutiner ved seponering af immunsupprimerende glukokortikoidbehandling sigter mod at undgå ovenstående komplikationer. Efter kortvarig behandling < 1 uge med glukokortikoid kan seponering ske hurtig Behandling i mere end 1-2 uger kræver nedtrapning, så binyrerne kan genvinde normal funktion og seponeringssymptomer minimeres. Jo længere behandlingsvarighed, desto længere nedtrapningsperiode. En rettesnor kan være dosisreduktion på 10-30 % hver til hver anden uge, men hastigheden af steroidnedtrapningen afhænger af aktiviteten af den underliggende sygdom. Når dosis er under det terapeutiske behov for glukokortikoid, svarende til 5-7,5 mg prednisolon dagligt, er det nødvendigt at udelukke binyrebarkinsufficiens. Ved reduktion i prednisolondosis til 5 mg dagligt kan der skiftes til hydrocortison 10 mg + 5 mg + 5 mg + relevant øgning ved stress, og efter et par uger, kan der måles et medicinfastende morgen plasma-kortisol eller udføres en Synacthen® -test med henblik på kortlægning af den endogene binyrebarkfunktion. Morgen plasma-kortisolniveauet er ikke så sensitivt og specifikt som...)
Enteral ernæring (Standardpræparater) (...som regel kun få alvorlige bivirkninger til sondeernæring. De hyppigste bivirkninger er aspiration og diarré. Enkelte bivirkninger kan have fatale følger, fx aspiration til lungerne, hvorfor kendskab til årsagerne til de mulige komplikationer er nødvendigt, og forebyggelse er meget vigtig især kontrol af sondebeliggenhed umiddelbart efter anlæggelse og før anvendelse. I langt de fleste tilfælde kan der optræde midlertidige gener fra tarmgas, som aftager med tiden. Aspiration af sondeernæring til lungerne forebygges ved at sikre sondens korrekte placering før hver dags brug af sonden, fx ved indblæsning af luft og samtidig stetoskopi over øvre abdomen, samt ved røntgenverifikation af beliggenhed efter anlæggelse. Hos patienter, hvor det er muligt, holdes hovedgærdet eleveret 30°-45° under indgift og indtil 2 timer efter. Aspiration kan desuden modvirkes ved placering af sondespidsen i tyndtarmen, men dette medfører øget diarré-risiko. Diarré er særlig hyppig hos kritisk syge og er formentlig oftest af multifaktoriel genese. De hyppigste årsager til diarré er samtidig antibiotikabehandling, for hurtig indløbshastighed, sondespids i tarm/duodenum, hyperosmolære opløsninger, kontaminerede opløsninger, bolusernæring og ikke tempererede opløsninger samt indgift af uhensigtsmæssige fødeemner i sonden (ernæringsdrikke, saftevand, frugtsuppe el.lign.). Behandling med obstipantia kan være nødvendig ved vedvarende diarré trods forsøg på korrektion af ovennævnte forhold. Hvis der er problemer med sondeernæringen, se da først og fremmest på osmolariteten i ernæringspræparatet. Er denne ≥ 300 mosmol/l, prøv da at skifte til et præparat med lavere osmolalitet/osmolaritet. Vær opmærksom på, at præparater indeholdende fibre kan give anledning til meteorisme. Hurtig infusionshastighed er også en hyppig årsag til diarré. Desuden overvejes displacering af sondespidsen, som...)
Acetylsalicylsyre (analgetika) (...som kan føre til pulmonal hypertension hos den nyfødte. Desuden kan uteruskontraktionen hæmmes med sen eller forlænget fødsel til følge. Endvidere øges blødningsrisikoen hos såvel mor som...)
Midler mod Niemann-Picks sygdom. Type C og Sur Sfinfomyelinase Defekt (ASMD) (...som medfører defekt funktion af sur sphingomyelinase med resulterende progressiv ophobning af sphingmyelin i kroppen, særligt i det retikulo-endotheliale system - kaldes samlet ASMD. Type A kaldes også den infantile type og har CNS involvering, mens Type B kaldes den viscerale type og er uden CNS involvering. Sygdommen forekommer dog i et fænotypisk spektrum, og der er overgangsformer (type A/B). Klinisk ses hepato-splenomegali, respiratoriske symptomer, dårlig trivsel og ved A-typen progressiv neurodegeneration. Olipudase alfa er en enzymsubstitutionsbehandling, som er indiceret hos patienter med defekter i SMPD1 uden CNS involvering, altså primært Type B og evt. overgangsformer. Kliniske studier har dokumenteret blivende effekt på de extracerebrale, viscerale symptomer hos de fleste, herunder med reduceret lever/milt volumen og bedring i hæmatologiske parametre. Type C forårsages af patogene varianter i NPC1 og NPC2 og påvirker transporten i endosomer og lysosom...)
PDGFR (...som interagerer med en ligand, et transmembrant domæne og et intracellulært domæne, som ved aktivering fungerer som en tyrosinkinase. Når PDGFR binder en ligand, aktiveres receptoren fosforylering af tyrosinkinasedomænet, som dernæst starter en kaskade af intracellulær signalering gennem bl.a. PI3K, JAK-STAT og MAPK signalvejene. Det fører til cellulære ændringer, herunder fremmes vækst, proliferation og overlevelse. Ved kræftsygdomme er PDGFR-signaleringen også af betydning for metastasering og angiogenese. PDGFR aktiveres af platelet-derived growth factors (PDGF), som findes i fire forskellige former, PDGF-A, PDGF-B, PDGF-C og PDGF-D. Vækstfaktorerne har forskellig affinitet for henholdsvis PDGFRα og PDGFRβ. Aktivering af PDGFR er yderligere kompleks, fordi både vækstfaktorer og PDFGR isoformerne kan danne homo- og heterodimerer, som interagerer forskelligt med hinanden. PDGFR-signalering kan være øget ved flere kræfttyper somfølge af aktiverende mutationer eller translokationer, som gør receptorernes aktivitet ligand-uafhængigt eller somfølge af genamplifikation. Alternativt kan PDGFR aktiviteten øges somfølge af kræftcellers produktion af PDGF. Lenvatinib er en multikinasehæmmer, som...)
Methyldopa (...Der foreligger ingen meddelelser om human teratogenicitet. Ingen følgevirkninger kunne konstateres i follow-up studie til 7. leveår hos børn, hvis mødre blev...)
Melatoninagonister (... derefter jævnligt: efter ca. 6 uger, 12 uger og 24 uger samt ved dosis øgning og efterfølgende ved klinisk indikation. Agomelatin anbefales ikke til børn og unge under 18 år pga....)
Hallucinogener (...som vokser vildt i DanmarkMen derudover findes der på det danske marked en række syntetisk fremstillede hallucinogener af typen tryptaminer, som fx DMT (DiMethylTryptamin). Denne gruppe af hallucinogener udøver deres virkning ved at blokere serotonerge receptorer. LSD Meget få, om nogle, omtaler LSD som deres hovedstof. LSD forhandles som Frimærker, da det er en meget lille dosis på 0,125 mg LSD der skal til et syre trip. Der laves en vandig opløsning af LSD, hvor en dråbe fra en pipette indeholder den angivne mængde LSD, som afsættes på et stykke trækpapir. Stoffet indtages så ved at spise trækpapiret. Meget få individer udvikler afhængighed af hallucinogener. Det er mere den akutte skade under rusen, der kan udgøre en fare. LSD-rusen LSD-rusen indledes med en metallisk smag i munden. Dette efterfølges af kuldegysning, en svag fornemmelse af angst eller fysisk uro, rastløshed, øget muskeltonus i ansigt og hals og endeligt kan der optræde sovende fornemmelse i ekstremiteterne. Sanserne bliver bombarderet, da alle sanseindtryk intensiveres. Farver bliver kraftigere, flimrer og vibrerer, samtidig med at afstandsbedømmelsen ophæves. Lyde høres højere, og objekter bliver levende. Der kan optræde synæstesier, hvor farver kan høres og lyd kan ses. Grænserne mellem krop og rum ophæves, hvilket kan give en ud af kroppen- oplevelse. LSD-forgiftning En LSD-forgiftning kan være en meget skræmmende oplevelse præget af angst, og i enkelte tilfælde optræder en egentlig psykotisk tilstand. Der findes ingen antidot og behandlingen består primært i at sikre rolige omgivelser i et stille lokale med dæmpet belysning. Derudover er der behov for tilstedeværelsen af en person, der konstant prøver at berolige den forgiftede. At blive efterladt alene kan forværre symptomerne. Hvis angsttilstanden bliver for voldsom, kan et benzodiazepin som diazepam være indiceret. Symptomerne fortager sig langsomt over timer. Phencyclidin og Ketamin Phencyclidine er et psykoaktivt stof, som er kendt under navnet PCP, hvilket er en forkortelse for phencyclidin. Ketamin, der er nært beslægtet med PCP, er kendt på det danske illegale marked. Blandt unge i rusmiddelmiljøet er stoffet kendt som keto eller hestebedøvelsesmiddel. Ud over at PCP og ketamin har en sløvende, stigende til anæstetisk, virkning, optræder der også hallucinationer. Det helt specielle ved ketamin er, at respirationen ikke påvirkes, når stoffet indtages i anæstesidoser. Af denne grund har stoffet en medikamentel indikation som akut anæstesimiddel ved transport af svært traumatiserede patienter. Ketamin bruges desuden som veterinært anæstesimiddel. Fælles for stoffer i denne gruppe er at de virker som antagonister på NMDA (N-Methyl D-Aspartat) glutamatreceptorerne. Ketaminrusen Ketaminrusen opleves meget forskellig fra person til person og afhængig af den dosis, der indtages. I almindelige doser indtræder der en tilstand, som lidt kan sammenlignes med alkoholberuselse. Der optræder sløvhed, snøvlende tale, sløret syn og dårlig koordination af ekstremiteter. Der kan indtræde en følelse af at være afsondret og distanceret fra det sociale miljø. I større doser er der ingen oplevelser af smerte. De hallucinatoriske symptomer er forvrængning af visuelle indtryk, perceptionsforstyrrelser eller illusioner og hørelseshallucinationer. Noget helt specielt ved rusen er den dissociative tilstand, hvilket er en ud af kroppen-oplevelse, hvor nogle endog føler sig udødelige. Endelig er der ved indtagelse af ketamin i anæstesidoser en fuldstændig amnesi efter rusen. Ketaminforgiftning Ved forgiftning kan der ses kramper, lungeødem og hjertestop. Patienten skal overvåges i rolige omgivelser, idet der i opvågningsfasen kan optræde voldsom...)
Dexrazoxan (...antracyclin og inden for 6 timer efter uheldet. Herefter behandling 1 gang dgl. i de 2 følge...)
Digoxin (...somfølge af monitorering af serum-digoxin Manglende skift til vedligeholdelsesdosis efter anvendt mætningsdosis Der ordineres mætningsdosis som...)
Allergen immunterapi (Type- I allergi) (...som smeltetabletter, der placeres under tungen, hvor de opløses uden synkning i 1 minut. Der bør ikke indtages mad eller drikke de følgende 5 minutter. Ved betydelige lokale gener kan det være nødvendigt at afkorte disse intervaller i starten. For Acarizax®, Grazax® og Itulazax® benyttes samme dosis i hele behandlingsperioden. For Aitgrys® og Aitmyte® indledes med nedsat startdosis. Ved subkutan immunterapi findes flere doseringsregimer . Det grundlæggende princip er hyppige dosisstigninger i opstartsfasen, mens vedligeholdelsesbehandling gives med længere intervaller. Oftest benyttes ugentlige injektioner med stigende doser i 8-15 uger, hvorefter det maksimalt anbefalede eller individuelt tolererede niveau nås. Herefter fortsættes med vedligeholdelsesdoser hver 6-8 uger (hver 4. uge ved vandige præparater). Opdoseringen kan accelereres ved brug af rush- eller clusterregimer. Rush-regimer indebærer 4-10 injektioner på samme dag under indlæggelse, mens cluster-regimer består af 2-4 injektioner pr. dag med 1-2 ugers interval. Disse regimer forudsætter specialiseret erfaring og anvendelse af ekstrakter uden depotvirkning, så eventuelle bivirkninger kan erkendes, før næste dosis gives. Både langsommere opdosering end anbefalet og meget intensiv opdosering er forbundet med øget bivirkningsrisiko sammenlignet med moderate regimer. Rush- og clusterregimer bør udelukkende anvendes i specialiseret regi. Injektionen gives i subkutant fedtvæv, typisk lateralt på overarmen, hvor risiko for intramuskulær deponering er minimal. Injektionen bør gives langsomt (fx 1 ml over 1 minut), og aspiration skal foretages før injektion og for hver 0,2 ml. Ved aspiration af blod seponeres injektionen straks, og indholdet kasseres. Patienten observeres, og i fravær af bivirkninger kan resten af dosis gives i den modsatte arm. Ved behandling med 2 forskellige ekstrakter anbefales én injektion/et ekstrakt i hver arm. Et interval på 30 minutter mellem injektionerne anbefales i danske retningslinjer, selvom der ikke er ikke international konsensus om nødvendigheden heraf. Nyere data indikerer, at erfarne behandlere under kontrollerede forhold kan fravige denne anbefaling hos patienter med et ukompliceret behandlingsforløb. Behandlingen bør kun gives, når patienten er symptomfri. I perioder med øget eksposition, fx under pollensæson, kan det være nødvendigt at intensivere anden behandling eller reducere allergendosis midlertidigt med 50 % eller mere, for efter sæsonen igen at blive øget til vedligeholdelsesdosis. Ved større lokale hævelser, overskredet doseringsinterval eller forudgående systemiske bivirkninger reduceres planlagt dosis et til flere doseringstrin som anvist for de enkelte produkter. Før og efter injektion bør patienter med astma eller høfeber vurderes for bronkokonstriktion ved lungefunktionsmåling (peakflow eller FEV1). For minimere risiko for systemiske bivirkninger bør patienten på behandlingsdagen undgå fysisk overbelastning, udsætte sig for varme (som...)
Midler mod angina pectoris (... til ønsket klinisk effekt. Acetylsalicylsyre gives livslangt. Behandling med statiner følges initialt mhp. at opnå behandlingsmålet på LDL < 1.4 mmol/l og suppleres med øvrige ko...)
Systemiske antihistaminer (sygdomme i næse og bihuler) (...som virker bedre på nysen og sekretion. Visse antihistaminer, som primært bruges ved transportsyge, har en særlig udtalt antikolinerg effekt og formodes at hæmme den øgede sekretion, der ses somfølge...)
Vitamin K (hæmostatika) (... opnås først efter ca. 36 timer. Store doser K-vitamin hos warfarinbehandlede kan efterfølgende blokere for effektiv antikoagulation med vitamin K-antagonister i dage til uger. Fo...)
Antiepileptika mod migræne (...som ikke bruger en meget effektiv form for svangerskabsforebyggelse. Hvis der benyttes hormonel svangerskabsforebyggelse, bør der også bruges en barrieremetode (fx kondom). Der skal foretages en graviditetstest, før behandlingen påbegyndes. Valproat kan ligeledes forårsage fosterskade, hvis det anvendes under graviditet. Behandlingen bør derfor følge samme forsigtighedsregler som...)
Energitilførsel (parenteral ernæring) (...somfølge af udbredte forbrændinger. Tabellen nedenfor angiver omtrentlige energi- og proteinbehov. Tabel 1. Behov for energi og protein/kg legemsvægt/døgn Energi Protein kJ kcal g Voksne Vedligeholdelse af ernæringstilstand - Sengeliggende - Oppegående 105-125 125-145 25-30 30-35 1,0-1,3 1,2 Opbygning af ernæringstilstand - Sengeliggende - Oppegående 145 165 35 40 2,0 2,0 Børn 0-1 år 1-10 år 500-420 420-300 120-100 100-70 2,5-2,0 2,0-1,5 Ved feber øges hvilestofskiftet med ca. 15 % pr. grads temperaturstigning. De vigtigste non-protein energikilder til parenteral ernæring er glucose og fedtemulsioner. Glucose Glucose er den vigtigste cirkulerende kulhydratkilde, der kan metaboliseres af næsten alle kroppens celler. Centralnervesystemet har glucose som den helt dominerende energikilde. Ved parenteral ernæring er glucose den eneste kulhydratkilde, der er til rådighed. Kritisk sygdom og septiske tilstande er karakteriseret ved ændringer i glucose- og energistofskiftet, idet der ses en øget energiomsætning og en øget endogen produktion af glucose, som kan tilskrives et højere niveau af stresshormoner (især cortisol) samt nedsat insulinfølsomhed, der drives af stresshormoner og inflammatoriske cytokiner . Således kan nydannelsen af glucose ikke effektivt hæmmes ved glucosetilførsel, og den hormonelle modregulering kan føre til stigende plasmaglucose værdier og risiko for glycosuri, dehydrering og hyperosmolært koma. Der bør derfor ikke tilføres mere end 6-7 g glucose/kg legemsvægt/24 timer. Samtidig tæt monitorering af plasmaglucose anbefales. Grænsen for anbefaling af indgift af hurtigt virkende insulin diskuteres, men optimalt er et plasmaglucose-niveau på 5-10 mmol/l for at undgå hyperosmolære tilstande. Hyperglykæmi er særdeles hyppigt forekommende hos patienter med kritisk sygdom og øget stress metabolisme og er associeret med morbiditet og mortalitet. Der findes mange internationale kliniske retningslinjer, der anbefaler stram kontrol med plasma-glucose ved passende tilførsel af insulin, men vær opmærksom på risikoen for hypoglykæmi. Pludseligt ophør med glucoseinfusion kan også medføre symptomgivende hypoglykæmi på grund af stimulation af den endogene insulinproduktion. Vedvarende refraktær hyperglykæmi, trods relevant insulinbehandling, bør føre til overvejelser om reduktion i parenteral energitilførsel, samt give mistanke om mangel på co-enzymer (fx thiamin). Diabetes Hos patienter med diabetes kræver i.v. glucosetilførsel altid samtidig insulinindgift. En accelereret glucoseomsætning medfører ofte faldende serum-fosfat, som bør korrigeres. Ved mistanke om thiaminmangel, fx ved langvarigt skadeligt overforbrug af alkohol eller beskedent kostindtag, er det vigtigt at give store doser thiamin på 500 mg i.v. 3 gange dgl. inden evt. glucosetilførsel for at undgå udvikling af Wernicke-Korsakoff syndrom. Fedtemulsioner Intravenøse fedtemulsioner ligner meget i opbygning chylomicroner, der normalt optages fra tarmen, men fedtsyresammensætningen vil variere afhængig af, hvilket præparat der vælges. Infusion af energi i form af fedtemulsion indebærer den fordel, at der kan reduceres i tilførslen af glucose, og derved kan hyppighed og sværhedsgrad af hyperglykæmi mindskes. Anvendelsen af fedtemulsioner vil tillige sikre, at behovet for essentielle fedtsyrer tilgodeses. En passende balance energimæssigt mellem glucose og fedt kan bedre kvælstofbalancen, men den kliniske betydning heraf er uafklaret, men også sammensætningen af fedtemulsionen i forhold til fedtsyreprofil, mættet, umættet, ratio mellem omega-6 og omega-3 kan i nogle tilfælde være af klinisk betydning. Ideelt set skal fedtemulsioner til parenteral brug let kunne metaboliseres, uden at det påfører patienten inflammatorisk eller oxidativt stress. Med dette mål er der gennem tiden udviklet flere forskellige fedtemulsioner til klinisk brug. De fleste undersøgelser er dog koncentreret om spaltningen af triglycerid i glycerol og frie fedtsyrer. Glycerol kan oxideres hos alle, men fedtsyreoxidationen er hæmmet ved stress-metabole tilstande, hvilket medfører deponering af fedtsyrer i primært lever og immunceller. Det er uklart om tilført fedt metaboliseres bedre end kroppens eget depotfedt. Sojaolie De første fedtemulsioner, der blev kommercielt tilgængelige, var baseret på sojaolie, der indeholder langkædede triglycerider (LCT) med et højt indhold af polyumættede fedtsyrer (linolensyre). Teoretiske overvejelser om, at denne sammensætning kunne medføre dannelsen af proinflammatoriske fedtsyrer, var med til inspirere den videre udvikling. Olivenolie De olivenoliebaserede fedtemulsioner indeholder LCT med et højt indhold af monoumættede fedtsyrer. Indholdet af essentielle fedtsyrer i olivenoliebaserede præparater er lavere end i sojaoliebaserede. Soja- og olivenolie De soja- og olivenoliebaserede emulsioner har været tilgængelige i en lang årrække og en omfattende videnskabelig litteratur viser, at begge fedtemulsioner mht. bivirkninger er ligeværdige og sikre at anvende, også til langvarig parenteral ernæring. Der diskuteres, om der bør udvises tilbageholdenhed med anvendelse af fedtemulsioner alene baseret på sojaolie til patienter med kritisk sygdom og øget oxidativt stress. Flere studier og metaanalyser peger i retning af at de nyere fedtemulsioner med MCT og fiskeolie medfører kortere indlæggelsestid for patienter i intensivt regi. MCT Mellemkædede triglycerider (MCT) anvendes som anført nu som energikilde, men kun i kombination med LCT. SMOFlipid er en 20 % fedtemulsion, der består af en blanding af 30 % MCT, 30 % sojaolie, 25 % olivenolie og 15 % fiskeolie. Sammenlignet med de øvrige fedtemulsioner har denne blanding et mere balanceret forhold mellem linolsyre og den flerumættede alfa-linolensyre. Således kan denne type af fedtemulsion dels tilføre energi og muligvis skabe bedre balance i forhold til immunfunktion og regenererende mekanismer. Tilførslen af essentielle fedtsyrer er med SMOFlipid mindre end ved anvendelsen af fx olivenoliebaserede emulsioner, men det vil i de fleste tilfælde være uden klinisk betydning. Der foreligger en klinisk kontrolleret undersøgelse, der viser, at SMOFlipid sammenlignet med sojaoliebaseret lipidemulsion er sikkert at anvende i en periode på op til 4 uger. I forhold til anvendelsen af SMOFlipid til kritisk syge foreligger der nu en relativt omfattende litteratur, der sammenfatter de ikke kontrollerede kliniske opgørelser over anvendelsen. Der beskrives her positiv effekt ved anvendelsen af SMOFlipid i forhold til immunfunktion og infektionskontrol, mindre udtalt biokemisk leverpåvirkning og generelt kortere indlæggelsestid. Det er vigtigt at notere sig, at det er retrospektive gennemgange af patientforløb . Omegaven® er baseret på fiskeolie. Denne fedtemulsion kan indgives i kombination med andre fx sojaoliebaserede emulsioner, så fiskeolieemulsionen bidrager med 10-20 % af infunderet fedt. Eksperimentelle data viser, at fiskeolie kan reducere produktionen af proinflammatoriske mediatorer, fx TNF-α. Klinisk kontrollerede studier med postoperative patienter, som fik tilskud af fiskeolieemulsion, viser en klar tendens i retning af reduceret sepsis rate og kortere liggetid i den behandlede gruppe . Det gælder dog ikke intensive, svært syge patienter med faldende immunfunktion (multi-organ-svigt). Oxidation af fedtsyrer Generelt er fedtemulsioner gjort isotoniske ved tilsætning af glycerol, som metaboliseres meget lig glucose. Energiværdien af metaboliseret fedt er 38 kJ (9 kcal)/g i laboratoriet, men forudsætter fuldstændig oxidation af fedtsyrer, hvilket sjældent er tilfældet hos stress-metabole patienter. Indgiften bør ikke være større end 0,11 g/kg legemsvægt/time og 1,5 g/kg legemsvægt/døgn , da der ellers er risiko for, at omsætningshastigheden overskrides, og at LCT fagocyteres af neutrofilocytter og makrofager, hvilket resulterer i nedsat immunforsvar. Fedtoverbelastningssyndrom Ved total parenteral ernæring er der også risiko for fedtoverbelastningssyndrom med hyperlipidæmi, feber, blødningstendens, anæmi, leukopeni, trombocytopeni, hepato-splenomegali og koma. Dette er dog kun beskrevet i ganske få tilfælde primært ved infusion af sojaoliebaseret fedtemulsion, men også ved anvendelse af fedtemulsioner, der består af blanding af flere typer fedt. Ved supplerende parenteral ernæring er problemerne i praksis få og små. Nyreinsufficiens Fedteliminationen er nedsat ved nyreinsufficiens (nedsat lipoprotein-lipase-aktivitet), og ved intravenøs fedttilførsel til disse patienter bør triglyceridkoncentrationen i plasma kontrolleres. Plasma-triglycerid bør ideelt set ligge inden for normalområdet under infusionen. De fleste nyreinsufficiente patienter tolererer dog 1-2 g fedt/kg legemsvægt/døgn. Pancreatitis Intravenøs fedtadministration kan også anvendes ved akut pancreatitis, men hypertriglyceridæmi må undgås, og hvis plasma-triglycerid stiger til > 12 mmol/l vedvarende, dvs., i > 72 timer anbefales stop for infusionen. Leversygdom Fedteliminationen er normal hos patienter med kronisk leversygdom, men fedttilførsel ved akut leverinsufficiens betragtes af nogle centre, der behandler patienter med fulminant leversvigt, som...)
Laksantia (...følger efter apoplexia cerebri patienter, hvis alvorlige grundsygdom giver obstipation patienter med obstipation somfølge af kirurgisk indgreb i mave-/tarmkanalen eller følge...)
Tetracycliner, tigecyclin og eravacyclin (antibiotika til systemisk brug) (...Enkelttilskud til tetracycliner vil normalt kunne imødekommes i følgende tilfælde: Ved behandling af svær acne, hvor anden behandling ikke har haft tilstræk...)
Fosfodiesterase-4-hæmmere (...Enkelttilskud vil normalt gives, når følgende betingelser alle er opfyldt og fremgår af ansøgningen: Patienten har svær KOL, kron...)
Nukleosid- og nukleotidanaloger (virusinfektioner) (...som to forskellige prodrugs tenofovirdisoproxil og tenofoviralafenamid. Der er krydsresistens over for lamivudin. Lamivudin Er en nukleosidanalog med effekt på hepatitis B, der primært bruges til behandling af HIV, men også med effekt på hepatitis B. Det var den første nukleosid analog , der blev anvendt mod hepatitis B. Der dannes let resistens mod lamivudin ved enkeltstof behandling, og denne resistens afficerer også mulighederne for efterfølgende behandling med mere effektive nukleosidanaloger, hvilket er baggrunden for, at stoffet i hepatitis B sammenhæng må opfattes som...)
EGFR-Tyrosinkinasehæmmere (...inkinasehæmmere, hyppigst somfølge af T790M mutationen. Nyere tredjegenerations EGFR-tyrosinkinasehæmmere som fx osimertinib har bedre ...)
Epoprostenol og iloprost (...ekundær pulmonal hypertension (SPH) hos patienter i NYHA-klasse III og IV somfølge af sklerodermisygdomme, se endvidere . Iloprost : Behandling af fremskred...)
CGRP-antistoffer og antagonister mod migræne (...d CGRP-antistoffer, se Medicinrådet . VYDURA har fået generelt klausuleret tilskud til følgende patienter: ”Akut behandling af migræneanfald, iværksat af speciallæge i neurologi, ...)
Erytropoietiske vækstfaktorer (...somfølge af dialysekrævende nyresvigt. Lægemidlet anvendes også ved anæmi ved ikke-dialysekrævende kronisk nyresygdom stadium 3B-5, og der eksisterer guidelines for behandlingen af denne patientgruppe. Den underliggende nyresygdom eller progressionen heraf påvirkes ikke (4982) , det samme gælder forebyggelse af anæmi hos præmature børn. Andre tilstande med kronisk anæmi, specielt inden for onkologien og hæmatologien, kan også behandles med erytropoietin hos udvalgte patienter (1791) . Dette uanset om anæmien er opstået som direkte følge af sygdommen ved knoglemarvsinvolvering eller som bivirkning til administreret kemoterapi. Erytropoietin kan anvendes præoperativt til stimulation af erytropoiesen i forbindelse med senere autolog blodtransfusion ved elektive kirurgiske indgreb, hvor store blodmængder skønnes påkrævet, og/eller hvor der er formodet risiko for komplikationer i forbindelse med blodtransfusion. Livstruende anæmi hos patienter, som...)
Antipsykotisk behandling af gravide og ammende (...Et af følgende midler bør være førstevalg til ammende: Olanzapin , quetiapin , flupentixol , zuclo...)
Typer af øjenmidler (... behandling. En række øjenmidler, specielt til diagnostisk brug, findes ikke i handelen som...)
Knoglemorfogene proteiner (...som er sammenfattet nedenfor, samt mere end 10 års klinisk brug. Det hidtil største randomiserede studie med 450 patienter viste, at rhBMP-2 er sikkert at anvende ved åbne tibiafrakturer, som stabiliseres med reamet eller ureamet marvsøm, og fører til hurtigere heling og færre komplikationer end uden vækstfaktor (1873) . Et randomiseret studie med 227 åbne tibiafrakturer behandlet med reamet marvsøm viste ingen effekt af rhBMP-2-implantation på helingstid eller komplikationsrate (1874) . En metaanalyse af 8 randomiserede studier inddragende 1.113 patienter undersøgte effekt af BMP på heling af akutte tibiafrakturer og tibia non-unions (3377) . BMP syntes at give hurtigere heling ved akutte frakturer, mens BMP gav tilsvarende resultater som autolog knoglegraft ved behandling af tibial non-union. Den kliniske evidens for brug af BMP bygger således på få studier med et samlet lavt antal patienter. Studierne er af ældre dato, og der er ikke tilkommet nye randomiserede studier i de seneste år. Det synes fornuftigt, at BMP ikke anvendes rutinemæssigt ved behandling af åbne frakturer i Danmark. I et randomiseret studie med 131 anteriore 1. niveau-deser af columna lumbalis med cage fyldt med allograft anvendtes i den ene gruppe rhBMP-2 til stimulering af knogleheling og autolog knogle høstet fra crista iliaca i den anden. Der fandtes radiologisk bedre heling, kortere operationstid og færre smerter i BMP-gruppen. En metaanalyse af kliniske studier, som undersøgte effekten af autograft og BMP ved posterolateral dese af columna lumbalis, påviste bedre radiologisk heling , bedre funktionelt behandlingsresultat og færre re-operationer ved brug af rhBMP-2 (men ikke rhBMP-7) i forhold til autograft (5197) . Brug af BMP i forbindelse med spondylodesekirurgi i columna udviste initielt en stærk stigning i den seneste 10 års periode. Initiale randomiserede studier viste øget helingsrate og bedre funktionelt behandlingsresultat ved brug af BMP. Efterfølgende er der dog udført kritisk gennemgang af undersøgelserne, som bekræfter øget helingsrate, men ikke bedre funktionelt behandlingsresultat (2857) . Nyere studier fokuserer på effekt af BMP på helingsrater ved deformitetskirurgi, hvor der kan påvises signifikant bedre helingsrater og dermed færre reoperationer (2858) . I et randomiseret multicenterstudie på 113 patienter, hvor rhBMP-7 blev sammenlignet med autograft, fandtes, at rhBMP-7 ikke var lige så effektivt som autograft til at opnå heling ved ét-nivaeu posterolateral dese af columna lumbalis (3378) . Der er således ikke evidens for rutinemæssig brug af BMP ved spondylodeser på få niveauer. Der synes at være nogle holdepunkter for, at brug ved større deformitetskirurgi, hvor opnåelse af knogleindheling kan være problematisk, kan være indiceret hos den selekterede patient. BMP bør ikke anvendes ved spondylodese i cervikal columna, ved posterior lumbar interbody fusion (PLIF) eller ved transforaminal lumbar interbody fusion (TLIF) pga. høj hyppighed af ektopisk knogledannelse i spinalkanalen, hvilket medfører øget hyppighed af neurologiske komplikationer og livstruende halsødem ved anvendelse cervikalt. Der er ikke evidens for, at BMP blandet med autograft er mere effektivt end BMP eller autograft alene. Der er ikke evidens for, at BMP blandet med allograft kan erstatte behandling med knogle autograft ved knogledefekter efter åbne tibiafrakturer initialt behandlet med marvsøm (4609) . Internationalt førende kirurger, der behandler kongenit tibia pseudartrose, anbefaler off-label brug af recombinant BMP-2 som adjuverende behandling (level IV evidens) (5583) . Da kongenit tibia pseudartrose er en meget sjælden lidelse, har det vist sig praktisk umuligt at gennemføre randomiserede studier, som...)
Aldosteronantagonister (diabetes) (...der mangler specifikke studier mhp. dette. Der er klausuleret tilskud til Kerendia med følgende betingelser: Behandling af voksne med type 2-diabetes og diabetisk nyresygdom med e...)
De centralstimulerende stoffer (rekreativt brug og afhængighed) (...som ved iskæmi, ligesom der kan optræde arytmi. Unge med smerter i brystet bør altid udspørges om brugen af centralstimulerende stoffer. Ved betydelig fysisk aktivitet kan der indtræde dehydrering, feber og overbelastning af muskler med deraf følgende forhøjet kreatininkinase. Tremor, stigende til kramper af generaliseret type. Pseudohallucinatoriske og egentlige hallucinatoriske symptomer. Angst præget af motorisk uro kan også optræde ved forgiftning. Ecstasy kan udløse en aktivering af det antidiuretiske hormon, hvilket kan føre til lungeødem. Det er især i situationer, hvor personen drikker meget uden samtidig at foretage sig noget fysisk, som...)
Anæstetika til intravenøs brug (...For følgende præparater findes der data for betryggende lav udskillelse i modermælken: Ketamin F...)
Følsomhedsbestemmelse og resistens (antibiotika til systemisk brug) (...somhedsbestemmelse Bakteriers følsomhed over for et antibiotikum afhænger dels af tilstedeværelsen af den eller de receptorer, som stoffet virker på, dels af, om stoffet kan nå frem til receptorerne, dvs. passere cellevæg og -membran i en tilstrækkelig koncentration. En bakteries følsomhed for et antibiotikum angives ved stoffets mindste hæmmende koncentration (minimal inhibitory concentration, MIC). MIC-værdien er afgørende for, om et antibiotikum kan forventes at have effekt in vivo. Samtidig kræves det, at stoffet kan administreres på en måde, som sikrer, at der på infektionsstedet opnås en koncentration over MIC-værdien. Svaret på resistensbestemmelsen udført af laboratoriet vil være angivet som: S (følsom), I (intermediær) eller R (resistent). Betydningen af disse betegnelser er i Danmark revideret i 2021: Nogle bakterier har en mindre følsom vildtype for visse antibiotika. For at opnå tilstrækkelig effekt kræves høj standarddosis. Disse bakteriers følsomhed besvares i danske mikrobiologiske laboratorier enten som S (følsom) under forudsætning af, at der anvendes høj standard dosis eller som I (intermediær følsom). I begge tilfælde vil anbefalet dosis enten være angivet på prøvesvar, eller prøvesvar vil være forsynet med henvisning til lokal antibiotikatabel. Nogle bakterier kan have en erhvervet lav-resistens , som gør dem nedsat følsomme for et antibiotikum. Disse bakteriers følsomhed besvares i danske mikrobiologiske laboratorier som I (intermediær følsom) og betyder at højere dosering er nødvendig. Nogle bakterier mangler den nødvendige receptor eller har en uigennemtrængelig cellemembran og er naturligt resistente over for visse antibiotika, fx aerobe bakterier over for metronidazol eller anaerobe bakterier over for gentamicin. Ved erhvervet resistens er bakteriens bindingssted for et antibiotikum ændret gennem en mutation i genet for bindingsstedet, eller bakterien har fået overført genetisk materiale, som koder for en ændring i bindingsstedet eller for et enzym, der kan inaktivere et antibiotikum (fx aminoglycosid modificerende enzym eller kan nedbryde et antibiotikum, fx en β-laktamase). Der kan også overføres gener, som koder for ændringer i transporten over cellemembranen. Disse bakteriers følsomhed vil fra laboratoriet været angivet som R (resistent). Bakterien er resistent over for det pågældende lægemiddel, som ikke kan forventes at have effekt selv i høj dosis. Resistensudvikling Antimikrobiel resistens udgør én af de største trusler mod folkesundheden. Det er estimeret, at der i Europa dør 33.000 personer hvert år, somfølge af infektioner forårsaget af resistente bakterier. Forekomsten af infektioner med carbapenemase-producerende organismer (CPO) er steget markant over de senere år. Dette gælder også i Europa inkl. Danmark, hvor der er rapporteret om udbrud, både på og imellem danske hospitaler (4617) . Disse bakterier forårsager ofte infektioner, der er meget vanskelige at behandle på grund af få virksomme antibiotika. For at styrke indsatsen imod CPO blev der i 2018 indført CPO-meldepligt, og Sundhedsstyrelsen udgav Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO (4618) . Se også DANMAP . Der er en nøje sammenhæng mellem antibiotikaforbrug og resistensudvikling. Ved indtagelse af et antibiotikum spredes det med blodet til alle dele af kroppen, inkl. sekreter, sved, tårevæske, modermælk, tarmsekret osv. De følsomme bakterier på hud og slimhinder bliver hæmmet i deres vækst eller fjernet, og pladsen vil blive overtaget af bakteriearter eller andre mikroorganismer, fx svampearter, der er enten naturligt resistente eller har erhvervet resistens over for det pågældende stof. Dette kaldes selektion. Når indtagelsen af antibiotika ophører, kan bakteriefloraen returnere til den oprindelige mikrobiota, hvis der stadig forekommer - eller tilføres - følsomme bakterier. Det koster som regel noget for en bakterie at opretholde en resistensegenskab i form af et eller flere resistensgener med produktion af fx enzymer, der ikke har en naturlig funktion for bakterien. Da livet i tarm eller på slimhinder er en kamp for ernæring og overlevelse, vil denne resistens-omkostning hæmme en resistent bakterie i konkurrence med dens følsomme modpart, og de følsomme bakterier vil udkonkurrere de resistente. Dette ses fx ved normalisering af hud-, mundslimhinde- og tarmflora hos patienter uger til nogle måneder efter en antibiotikabehandling. Resistente ESBL-/CPO-bakterier kan dog stadig isoleres selv efter længere tid. I et miljø som det danske, hvor antibiotikaforbruget er relativt lavt, vil der være en dominerende repræsentation af følsomme bakterier. I mange Sydeuropæiske lande, som fx Spanien, Italien og Grækenland, der har et væsentligt højere antibiotikaforbrug sammenlignet med Danmark, vil den almindelige forekomst af følsomme bakterier være sparsom, og mikrobiota vil for det meste bestå af resistente bakterier. Hvis der konstant opretholdes et stort selektionspres med antibiotika og en pool af resistente bakterier, der kan overføre deres resistensegenskaber, vil følsomme bakterier kun overleve ved at erhverve de resistente bakteriers resistensegenskaber. I CPO findes mange forskellige carbapenemaser. I Danmark tilhører langt de fleste carbapenemaser i Enterobacterales oxacillinase (OXA)-48 like enzymer og New Delhi Metallo-β-laktamase (NDM). I P. aeruginosa er carbapenemaser sjældne, men der forekommer metallo-β-laktamaser (Verona Integron-encoded Metallo-β-laktamase (VIM) og NDM). I Acinetobacter baumannii findes der overvejende oxacillinase (OXA-23). Den samme bakterie kan producere flere forskellige carbapenemaser. Behandling af CPO infektioner afhænger af infektionsfokus, bakterieart og carbapenemasetype og er afhængig af den fænotypiske følsomhedsbestemmelse. Ved ikke-alvorlige infektioner med CPO tilhørende Enterobacterales med fokus i urinveje kan infektion ofte behandles med gængse antibiotika som nitrofurantoin, pivmecillinam og trimethoprim. Behandling af alvorlige infektioner med CPO omfatter særlige antibiotika og er en specialistopgave, som varetages i samråd med en klinisk mikrobiologisk speciallæge. Resistensforekomsten hos E. coli og enterokokker i den normale danske befolknings tarmflora følges i DANMAP-overvågningen, hvor der hvert år udkommer en rapport om det sidste år, se DANMAP . Resistensudvikling hos sygdomsfremkaldende bakterier under behandling er relativt sjælden, da behandlingen netop stiler mod at fjerne disse bakterier, før resistens kan forekomme. Ved visse infektioner nedsættes risikoen for resistensudvikling ved anvendelse af kombinationsbehandling fx behandling af tuberkulose og Pseudomonas aeruginosa infektioner. Da nogle resistensegenskaber opstår hurtigt (høj mutationshyppighed) mod visse antibiotika eller disse allerede eksisterer i overførbar form (plasmider) hos udvalgte varianter af visse bakteriearter fremmes selektion af sådanne resistensegenskaber lettere under en antibiotikabehandling. Resistens opstår således nemt under behandling af stafylokokinfektioner, hvor rifampicin eller fusidin anvendes som enkeltstofbehandling. Fluorquinoloner som ciprofloxacin selekterer hurtigere for resistens hos P. aeruginosa og cefalosporiner hos Enterobacterales , der allerede producerer kromosomale β-laktamaser, fx Enterobacter cloacae, Citrobacter freundii, Proteus vulgaris og Serratia marcescens . Hvis resistensgenerne forekommer på overførbare DNA-elementer som plasmider , transposoner e.l., sker overførsel af resistens lettere, hvor der ligger mange bakteriearter sammen, som det er tilfældet på hud, slimhinder eller i tarmen. Det er påvist, at resistente bakterier i fødevarer, fx E. coli med extended spectrum β-laktamaser (ESBL) eller Enterococcus faecium , som er vancomycinresistent (VRE), nemt passerer ventriklen til tarmen og fastholdes eller overfører deres resistens til andre bakterier i tarmens mikrobiota i forbindelse med antibiotikabehandling. Derfor er resistensforholdene hos bakterier fra produktionsdyr i landbruget - og hermed antibiotikaforbruget i landbruget - også vigtige for mennesker. Dette kan også følges i DANMAP-rapporterne. Mange plasmider indeholder resistensgener for flere forskellige antibiotika, hvorved bakterier med disse plasmider vil være multiresistente - samtidig resistens over for flere forskellige antibiotika. Ved såkaldt co-selektion vil disse bakterier kunne selekteres af hver enkelt af de antibiotika, som bakterierne er resistente overfor. Derfor bør det i særlig grad forhindres, at der sker en spredning af sådanne multiresistente bakterier, fx meticillinresistente S. aureus (MRSA), E. coli med ESBL, der spalter de fleste β-laktamantibiotika eller carbapenemase producerende organismer (CPO). Resistensmekanismer β-laktamantibiotika Der er tre resistensmekanismer for β-laktamantibiotika: Enzymatisk nedbrydning af β-laktamringen (β-laktamase) Der er nu påvist mere end 500 forskellige β-laktamaser, og nye dannes i takt med introduktionen af nye β-laktamantibiotika. Generne for disse enzymer kan sidde på kromosomet eller på plasmider, og en bakterie kan bære generne for flere enzymer samtidig. β-laktamaser findes hos de gramnegative bakterier i det periplasmatiske rum, hvor de forhindrer β-laktamantibiotika i at nå frem til de penicillinbindende proteiner ved cellemembranen. Hos grampositive bakterier som stafylokokker udskilles β-laktamaser til det omkringliggende miljø, hvor det kan ødelægge β-laktamantibiotika. Det er en af forklaringerne på, at penicillinbehandling af gruppe A-streptokoktonsillitis kan svigte: Den patogene bakterie er ikke resistent, men penicillinet ødelægges af andre bakterier i infektionsområdet. β-laktamaser kan være inducerbare, dvs. de dannes først, når bakterien møder β-laktamantibiotika, fx hos Enterobacter spp., Serratia spp., Proteus vulgaris og Morganella spp. Ikke sjældent sker der mutationer i styringen af repressorgenet, så der opstår en konstant højproducerende derepresseret stamme, som er meget resistent over for de fleste cefalosporiner. I de senere år er der set en alarmerende stigning i Extended Spectrum β-laktamase (ESBL) producerende enterobakterier, som ud over de almindelige penicilliner og cefalosporiner også ødelægger de bredspektrede cefalosporiner (cefotaxim, ceftriaxon og ceftazidim). De findes hyppigst i E. coli og Klebsiella pneumoniae og forekommer høj-endemisk på sygehuse i Sydeuropa. I Danmark ses også en betydelig forekomst. Blandt E. coli fra blod var forekomsten af ESBL 6 % i 2023. Det er i særlig grad cefalosporiner som cefuroxim, cefotaxim, ceftazidim og ceftriaxon, der selekterer for ESBL. De fleste ESBL-stammer er in vitro følsomme for mecillinam. Tigecyklin kan muligvis anvendes til behandling af infektioner med ESBL-stammer. ESBL-stammer er følsomme for carbapenemer, men et øget forbrug af disse antibiotika selekterer for carbapenemase producerende organismer (CPO). Carbapenemase enzymer (NDM, KPC, VIM, MBL, OXA) spalter carbapenem og forekom tidligere primært i E. coli og Klebsiella pneumoniae (NDM-1 og KPC), Pseudomonas aeruginosa (MBL og VIM) og Acinetobacter baumanii (OXA) påvistes tidligere meget sjældent i Danmark. Da generne for disse enzymer er beliggende på mobile genelementer (plasmider) ses nu spredning til andre enterobakterier, og samtidigt er nye enzymtyper kommet til. Aktuelt registreres en meget bekymrende stigning af CPO i Danmark. I 2020 er den første panresistente (resistent for alle antibiotika) stamme påvist i Danmark. Se DANMAP . Derfor bør disse bredspektrede β-laktamantibiotika (carbapenemer) bruges med største tilbageholdenhed. Ændring i de penicillinbindende proteiner (PBP) β-laktamantibiotika binder til forskellige enzymer i cellemembranen, de såkaldte penicillinbindende proteiner, der har forskellige funktioner omkring cellevægsdannelsen. Mutationer i generne for PBP'er kan ændre bindingsaffiniteten af β-laktamantibiotika, uden at enzymernes funktion ændres - og derved føre til resistens. Denne resistenstype er den vigtigste årsag til β-laktamresistens hos pneumokokker, enterokokker, meticillinresistente S. aureus (MRSA), og i nogen grad hos H. influenzae . Ændring i efflux- eller transportmekanismer i cellemembranen Specielt hos P. aeruginosa forekommer hyppigt ændring i transportmekanismer, der også berører β-laktamantibiotika. Dette kan medføre resistens over for næsten alle antibiotikagrupper. Resistensudvikling i udvalgte bakterier Pneumokokker Pneumokokker med MIC > 0,06 mikrogram/ml har nedsat følsomhed for penicillin forårsaget af ændringer i de penicillinbindende proteiner. Nedsat følsomhed over for penicillin ses hos ca. 5 % af pneumokokker i Danmark og er meget hyppig i fx Spanien og Asien. Andre infektioner end meningitis kan fortsat behandles med benzylpenicillin i højere dosering: Ved MIC benzylpenicillin 0,12-0,5 mikrogram/ml bør benzylpenicillin doseres 2 mill. IE x 4, ved MIC 1 mikrogram/ml, 4 mill. IE x 4 eller 2 mill. IE x 6, og ved MIC 2 mikrogram/ml bør doseringen være 4 mill. IE x 6. Stammer med MIC > 2 mikrogram/ml må betragtes som penicillinresistente. Disse pneumokokker har også nedsat følsomhed over for cefalosporiner, og højresistente stammer for ceftriaxon er registreret, men er meget sjældne. Penicillinresistente pneumokokker har nedsat følsomhed for carbapenemer. Der er imidlertid set resistensudvikling somfølge af nedsat permeabilitet gennem bakteriernes cellevæg. En sådan resistens vil formentlig omfatte alle β-laktamer. Pneumokokstammer med MIC > 2 mikrogram/ml kan behandles med vancomycin, teicoplanin, linezolid og moxifloxacin. β-laktamresistente pneumokokker er hyppige i Sydeuropa og Asien, men ses sjældent i Danmark ( 128 mg/l, og derfor ses der ikke synergisme med penicillin, fx ved behandling af endocarditis foråsaget af sådanne stammer. Resistensmekanismer tetracycliner De mest udbredte resistensmekanismer for tetracycliner omfatter transportmekanismer i cellemembranen, dvs. mekanismer, der enten forhindrer stoffet i at komme ind i cellen eller pumper stoffet ud af bakteriecellen kort efter diffusion ind i cellen. Tetracyclinresistens-gener er udbredt i mange bakteriearter pga. omfattende brug af disse antibiotika til mennesker, i landbruget og i industriel fiskeproduktion. Generne sidder oftest på plasmider og overføres let mellem stammer og arter. Da der ofte forekommer andre resistensgener på samme plasmider, er der også en høj grad af co-selektion af andre resistensegenskaber ved anvendelse af tetracyclin. Tetracyclinresistens forekommer hos omkring 20 % af danske E. coli fra mennesker og hos flere E. coli fra produktionsdyr. Tetracyclinresistens er almindelig (30-40 %) hos danske S. pyogenes samt udbredt i S. pneumoniae , specielt de penicillinresistente. Resistensmekanismer fluorquinoloner En enkelt mutation i gyrasegenet er tilstrækkelig til at ændre bindingen af et fluorquinolon. Herved reduceres aktiviteten, som fører til en stigning i MIC. Flere mutationer i gyrasegenet medfører yderligere stigning i MIC. Selv en lille stigning i MIC kan skjule et væsentligt fald i fluorquinoloners drabseffekt, så behandlingen svigter. Quinolonresistens hos E. coli i Danmark er de seneste år steget til over 10 %, højest hos isolater fra hospitalsindlagte. Gyrasegenmutation er kromosomal og kan ikke overføres til andre bakterier. Den anden hyppige resistensmekanisme er ændring i effluxmekanismer med udpumpning af fluorquinolon, før det når frem til gyrasen. Disse effluxpumper kan optræde samtidigt med mutationer - evt. som første trin i resistensudvikling - og er set i næsten alle bakterier. Ligesom mutationerne er denne mekanisme kromosomal og ikke overførbar. En tredje resistensmekanisme skyldes qnr -genet og er i modsætning til de to øvrige mekanismer overførbar via plasmider. Generne qnrA , -B, -C, -D eller -S koder for proteiner, der beskytter gyrasen mod binding til fluorquinolonet. Det er nu rapporteret fra både Amerika, Asien og Europa og er set i først Klebsiella spp. og derefter i E. coli og Salmonella spp. Senest er det påvist, at et af de aminoglykosidmodificerende enzymer, aac(6)-lb-cr kan inaktivere fluorquinoloner, som dermed mister aktiviteten, når de er kommet ind i bakteriecellen. Resistensmekanismer vancomycin Vancomycin hæmmer de sidste trin af peptidoglycan-biosyntesen, og dermed forhindres cellevægsdannelsen. I slutningen af 1980'erne rapporteredes for første gang vancomycin-højresistente Enterococcus faecium (VRE) fra England og Frankrig. Mens det oftest forekommer i enterokokker, er vanA -induceret vancomycinresistens i S. aureus endnu kun sporadisk fundet i USA. Vancomycinresistens var i Europa tæt forbundet med brugen af en vækstfremmer, avoparcin, der viste sig at selektere for vancomycinresistente enterokokker i produktionsdyr, hvorefter de overførtes til mennesker via kødvarer. Efter forbud mod vækstfremmere i Europa faldt frekvensen af VRE væsentligt, men i de senere år er registreret en ny bekymrende stigning i vancomycinresistens E. faecium (både af vanA og vanB -typen) i Danmark, især hos patienter som har været i forudgående bredspektret antibiotika behandling. I 2023 var således 12 % af E. faecium vancomycin resistente, hvilket er betydelig højere end i andre nordiske lande. Der er endvidere nu også i Danmark påvist vancomycin-variable enterokokker (VVE), som er karakteriseret ved at være fænotypisk vancomycin-følsomme E. faecium , men som indeholder vanA -genkomplekset. Det er vist, at ved behandling med vancomycin kan disse stammer konvertere til VRE. VVE lader sig kun påvise med molekylærbiologiske metoder og er derfor underdiagnostiseret, se DANMAP . Resistensmekanismer lipopeptider Daptomycinresistens er rapporteret som årsag til behandlingssvigt ved Staphylococcus aureus -bakteriæmi. Resistensmekanismen er ukendt. Resistensmekanismer andre antibiotika Resistens mod rifampicin Kan optræde allerede i første døgn af behandlingen. Resistens på baggrund af et par forskellige punktmutationer i rpoB er blevet beskrevet for en række bakterier som Neisseria meningitidis , Streptococcus pneumoniae , Staphylococcus aureus , Escherichia coli m.fl. Andre mekanismer som mutationer i membran-effluxpumper er blevet beskrevet, fx for Neisseria gonorrhoeae . Fusidinresistens Resistens mod fusidin er ofte associeret med mutationer i genet for EF-G (“elongation factor - fusA ), RplF ( fusE ) eller optagelse af generne fusB , fusC eller fusD . Er de senere år steget til 12-17 % i S. aureus isoleret fra blod. Se DANMAP . Resistens mod linezolid Resistens skyldes overvejende mutationer i ribosom-bindingsstedet og kan optræde under behandling med linesolid. Linesolid-resistens blev i 2022 påvist i henholdsvis 0,8 og 1,0 % i invasive stammer af E. faecium og E. faecalis . Er rapporteret - om end sjældent hos stafylokokker. Andre mutationer har medført resistens - ikke blot mod linezolid, men også mod erythromycin og chloramphenicol. Linezolidresistens kan også skyldes et plasmidbårent gen. Sulfonamidresistensmekanismer Er velbeskrevet i Enterobacterales , hvor de specielt hos E. coli har været fremtrædende i mange år. Der er resistens hos ca. 30 % E. coli fra ukomplicerede urinvejsinfektioner i almen praksis og på sygehuse i Danmark. Et af de resistensgener, der koder for sulfonamidresistens, sul 1, forekommer ofte sammen med resistensgener for flere antibiotika, og det gælder specielt i Enterobacterales. Resistens mod trimethoprim Er udbredt, > 20 % af danske E. coli -stammer er resistente, og generne overføres via plasmider. Koblet resistens med sulfonamidresistens og ampicillinresistens er udbredt i Danmark og det øvrige Europa. Trimethoprim (TMP) hæmmer enzymet dihydrofolatreductase, som...)
Teriflunomid (...Derfor skal der foreligge negativ graviditetstest inden behandling hos fertile kvinder, som skal anvende aktiv kontraception, da patienterne ikke bør blive gravide under behandlin...)
Hæmmere af kolesterolabsorption (...som på rhabdomyolyse (muskelsmerter, manglende kræfter og mørkfarvet urin). Hvis CK < 10 x ULN: ingen symptomer, fortsæt ezetimib kontroller CK indenfor 2-4 uger. Hvis CK 10 x ULN: hvis symptomer, pauser ezetimib og afvent normalisering af CK før genoptagelse med lavere dosis fx 1-3 x ugentlig. Overvej om CK stigningen kan skyldes andet (fx fysisk aktivitet), Overvej tilstedeværelse af myopati hvis CK forbliver høj. Overvej kombinationsterapi eller andet medikament som...)
Vigabatrin (... tåles, da det hyppigt (> 10 %) medfører irreversible synsfeltdefekter. Patienten skal følges regelmæssigt ved øjenlæge med perimetri. Behandling bør kun institueres og superviser...)
Midler mod dystoni (...som den sikreste og mest effektive symptomdæmpende behandling ved fokal dystoni. Der er ingen forskel i sikkerhed og effektivitet af serotype A og B, men der er en større risiko for udvikling af antistoffer ved serotype B, hvorfor serotype A vanligvis er første valg. Europæiske guidelines anbefaler brug af type B, hvis der opstår manglende effekt af type A. (Type B er dog ikke registreret på det danske marked p.t.) Bemærk: Individuel doseringsguide er tilgængelig. Ved behandling af børn bør tages specielle forholdsregler vedr. dosis. Doseringsenhederne for de enkelte præparater må betragtes som...)
Anxiolytika og hypnotika (iatrogen afhængighed) (...som er i langtidsbehandling med disse præparater, er afhængige. Når disse patienter klager over søvnløshed og psykisk eller fysisk uro, er der i mange tilfælde tale om abstinenser. I øvrigt gælder de samme generelle betragtninger for benzodiazepinafhængighed som omtalt under opiater. En særlig problemstilling forligger, når det drejer sig om behandling for opblussen af skizofreni med brug af benzodiazepiner. Ved akut forværring af psykotiske symptomer, kan der være behov for benzodiazepinbehandling i den akutte fase. Det bør efterfølgende tilstræbes, at patienten i takt med at tilstanden bedres, reduceres i benzodiazepindosis, og der bør fastsættes en dato for hvornår behandlingen ophører, hvis der ikke var en ordination inden forværringen opstod. Behandling Som omtalt under behandling af opioidafhængighed (se Opioider (iatrogen afhængighed) ), er det vigtigt med en motivationsskabende indsats. Det medfører, at patienten nøje undervises i, hvad nedtrapningen indebærer og at man advarer og påpeger udfordringerne, samt der er fuld gennemsigtighed i, hvad man planlægger, og hvad patienten ønsker, også selvom det ikke er overensstemmende. For mange er det ikke en mulighed at fortsætte som vanligt, så det er vigtigt at pointere, at de skal i gang , men at de vil få gennemgribende indflydelse på nedtrapningen. Hvis patienten har trappet for hurtigt ned og dermed fået abstinenser, kan det i enkelte tilfælde være nødvendigt med en mindre dosisøgning, eller fastholdelse af dosis, af nogle dages varighed, igen ud fra et skadesreduktionsperspektiv. Det er vigtigt at gøre sig klart, at nogle patienter er så afhængige, at det aldrig vil lykkes at få dem ud af afhængigheden. Der bør så lægges en plan for hvordan forløbet fremover skal sikres mod pludselige behandlingsophør, fx hvis der kommer en ny behandler, der ikke er enig i planen. Hvis en ny læge overtager behandlingen og ikke ønsker at fortsætte denne, kan en mulighed være, at få patienten henvist til andet behandlingssted, som så kan overtage behandlingen Patientens daglige forbrug af benzodiazepiner skal nøje kortlægges i samarbejde med patienten. Der kortlægges både hvad der er ordineret, om det tages som ordineret, om der suppleres (fra andre eller illegalt) og hvilke præparater, der anvendes hvornår og hvorfor. Hvis man opdager uregelmæssigheder, bør dette afklares med patienten med forståelse og åbenhed, for bedst muligt at sikre viden og alliance. Inden behandlingen påbegyndes, skal patientens medicinering skiftes til et benzodiazepin med lang halveringstid, fx diazepam - se tabel 1 i Benzodiazepiner (anxiolytika) . Den første opgave, inden en nedtrapning kan begynde, er at sikre at patienten ved, der skal ske noget nyt. Det kan være at tematisere at tage medicinen fast og udelukkende det ordinerede og derved også at udholde noget af det ubehag, der opstår, når man ikke umiddelbart indtager benzodiazepin ved angst eller uro. Egentlig bør man sigte imod - pga. den lange halveringstid for diazepam - at nøjes med at tage medicinen en gang dagligt, men for en del patienter har det en psykologisk betydning at få medicinen to eller flere gange dagligt. Andre kan opleve, at der kan opstå begyndende abstinenser sidst på døgnet, hvis der udelukkende administreres en gang dagligt. P.n.-situationer er typisk udløst af dagligdags frustrationer, stressfaktorer eller psykisk ubehag. Situationer patienten skal lære at håndtere på anden vis end ved indtagelse af benzodiazepiner. Hvis dette ikke kan opnås, kan en nedtrapning blive vanskelig. Det bør være tydeligt for patienten, at dette er en lang proces med ugentlig forværring, når et nyt trin påbegyndes. Patienten bør også være gjort bekendt med, at benzodiazepiner krydsreagerer med alkohol. Det betyder, at hvis patienten under nedtrapningen oplever ubehagelige abstinenser, bør man undgå at indtage alkohol i stedet, da risikoen for udvikling af et skadeligt alkoholforbrug dermed øges. Se i øvrigt Opioider (iatrogen afhængighed) . Patienter med langvarigt brug af benzodiazepiner, bør ikke have recepten fornyet, uden først at have haft en samtale om afrusnings- eller nedtrapningsstrategier med lægen. Det er en del af en god behandling for afhængighed at skabe muligheder for forandring. Se endvidere også Sundhedsstyrelsen vejledning om behandling af akutte rusmiddelforgiftninger (2925) . Klinisk erfaring har vist, at mange patienter er ophørt med brugen af benzodiazepiner og hypnotika efter en relativ kort behandlingsindsats. Det er patienter, som antageligt ikke har været afhængige af benzodiazepiner. En anden gruppe patienter har brugt 1-2 år på at trappe ud, mens en tredje gruppe kontakter flere læger for at fortsætte med at få udskrevet benzodiazepiner. Det er vigtigt at pointere, at en lille gruppe patienter er så belastede af deres afhængighed eller grundlidelse, at de ikke kan ophøre behandlingen. For at disse patienter ikke skal udvikle et andet afhængighedsproblem, fx med alkohol, eller skaffe sig medicinen på illegal vis, er det vigtigt at sikre en fortsat behandling og løbende have en god drøftelse af mulighederne for at mindske dosis, med skadereduktion som mål. Recidivforebyggelse Patienter med tidligere benzodiazepinafhængighed, bør ikke tilbydes benzodiazepiner som...)
Opioider (iatrogen afhængighed) (...som de ikke er meget for at opleve igen, og et højt beredskab af forsvar, da lægemidlerne er ordinerede på lovlig vis. Behandlingen Patienten bør motiveres til at indgå i et behandlingsforløb. Motivationsindsatsen skal tage udgangspunkt i psykoedukation og en åben og spørgende tilgang, fx ved brug af motivational interviewing (MI). Psykoedukation bør indeholde information om: De ændringer, som afhængighedsskabende lægemidler eller rusmidler påfører hjernen og de deraf følgende adfærdsændringer Udvikling af tolerans og abstinenser Krydsreaktion i forhold til andre rusmidler Hvilke tiltag i dagligdagen, der kan mindske det almindelige ubehag, enhver nedtrapning vil afstedkomme. Dette ubehag bør kortlægges tydeligt sammen med patienten, da det vil have værdi i forhold til at imødegå det, ligesom det at der evt. er en anden slags rus end den klassiske, bør afdækkes, fx nogle timer hvor man er uden smerter og derfor også fx uden angst. Et væsentligt spørgsmål for mange patienter, der lider af et afhængighedssyndrom, er angsten for abstinenser. Indledningsvist skal rollefordelingen være klar. Der bør være åbenhed om planen, og man er nødt til at informere om, at der kan komme betydelige udfordringer undervejs. Som udgangspunkt bør patienten medvirke til at udarbejde planen, både hvad angår tempo og evt. pauser samt endelige mål. Man kan ikke love, at forløbet og alle aftaler vil blive fulgt, men lægge op til, at dem der er ansvarlige, står ved de aftaler, der laves, ligesom man kan drøfte åbent hvilken mulighed, der skal være for at gå tilbage til det oprindelige udgangspunkt, dvs. pausere en evt. nedtrapning eller genordinere den oprindelige medicin. Inden nedtrapningen begynder, skal patientens opioidbehandling skiftes til morphin depotkapsler/tabletter, methadon eller buprenorphin. Fordelen ved disse præparater er den lange halveringstid. Methadon bør kun undtagelsesvist anvendes, da det har et potentiale som rusmiddel, høj handelsværdi illegalt og kan blive toksisk ved for hurtig optrapning. Medicinen skal tages regelmæssigt en til to gange i døgnet, idet p.n.-medicinering skal undgås. Hvis patienten har svært ved at leve op til dette krav, bør nedtrapning ikke finde sted, før patienten er indstillet på at gennemføre processen vha. kognitive værktøjer. Indledningsvist stabiliseres patienten på en fast daglig dosis. Medicinen udleveres i doseringsæske til en uge ad gangen. Da patienter reagerer meget forskelligt på medicinnedtrapning, bør den valgte dosisreduktion nøje aftales med patienten, ligesom...)
Gestagener (hormonsubstitution og hormonterapi) (...Gestagen anvendes som behandling af anovulatoriske blødningsforstyrrelser, med henblik på stabilisering og ef...)
Glucarpidase (... børn (mindst 28 dage gamle) og voksne. De høje koncentrationer kan opstå somfølge af akut eller kronisk forgiftning (uintenderet overdosering) eller ved hø...)
Gonadotropiner og andre ovulationsstimulerende midler (...som led i assisteret befrugtning (2764) . Hos manden stimulerer FSH spermatogenesen, mens LH stimulerer Leydig cellerne (i testiklerne) til at secernere testosteron, som har betydning for spermatogenesen. Hos mænd med hypogonadotrop hypogonadisme anvendes gonadotrophiner derfor til stimulation af sædcelleproduktionen. Anovulation inddeles i type I, II eller III, svarende til hypo-, normo- eller hypergonadotrop anovulation og baseres på måling af gonadotropiner i serum: Type I: Ved den sjældent forekommende hypogonadotrop anovulation er udskillelsen af gonadotropinerne (FSH og LH) lav med manglende follikelmodning og ovulation til følge. Type II: Ved den almindelige normogonadotrop anovulation har langt de fleste patienter Polycystisk ovariesyndrom (PCOS) eller hypothalamisk amenoré. Type III: Ved hypergonadotrop anovulation findes serumgonadotropiner i postmenopausalt niveau, dvs. stærkt forhøjede. Den primære defekt er her tab af follikler i ovarierne. Diagnostik og behandlingsprincipper for de tre typer anovulation med normalt serum prolaktin niveau: Ved type I er serum FSH, LH og østradiol meget lave eller umålelige. Anti-Mullersk Hormon (AMH) er oftest lavt, men måleligt. Behandling med ovulationsinduktion skal omfatte gonadotropinpræparater, der tilfører såvel FSH som LH. Ved type II er serum FSH og LH normale, serum østradiol svarende til tidlig follikulærfase og serum AMH normalt eller forhøjet. Tilstanden kan behandles med orale antiøstrogener, herunder aromatasehæmmeren Letrozol, som...)
Høj-effektive præparater mod attakvis multipel sklerose (...som mindst et attak eller ≥ 1 kontrastoptagende eller ≥ 2 nye /forstørrede læsioner på MR-scanning inden for det sidste år. Patienter med manglende effekt ved behandling med et andet høj-effektivt præparat. Præparaterne kan anvendes som 1. valg hos ikke tidligere behandlede patienter med hurtigt udviklende svær attakvis multipel sklerose (MS), defineret som inden for det seneste år at have haft: a) ≥ 2 attakker b) 1 attak med residual EDSS på 3.0 eller c) 1 attak og ≥ 1 kontrastopladende læsion eller ≥ 1 nye/forstørret læsion i forhold til en tidligere MR-scanning, og som har mindst 9 eller flere læsioner (både cerebrum og medulla). Udover ovennævnte kriterier kan faktorer som multifokal debut, infratentorielle læsioner, rygmarvslæsioner samt kortikale læsioner tale for start af høj-effektiv behandling som første behandlingsvalg. Skrøbelige og ældre Behandling af multipel sklerose (MS) hos personer på 55 år og derover præsenterer særlige udfordringer på grund af det komplekse samspil mellem aldring, polyfarmaci, komorbiditeter, immunosenescens, ændring i MS patofysiologi og øgede behandlingsrelaterede risici. Høj-effektive behandlinger for multipel sklerose (MS) hos ældre kræver omhyggelig overvejelse på grund af øgede risici for bivirkninger, komorbiditeter og potentielt aftagende lægemiddelvirkning. Nogle terapier som fingolimod, cladribin og monoklonale antistoffer (fx ocrelizumab, ofatumumab) har dog vist sig at være sikre og effektive i real-world studier hos personer over 50. Faktorer som høj sygdomsaktivitet eller sygdomsprogression kan indicere brugen af høj-effektive behandlinger hos ældre. Der findes dog ingen overbevisende studier, der har vurderet effekten af moderat effektive behandlinger over for højeffektive behandlinger hos patienter over 55 år. Behandlingsvalget må individuelt fortages på baggrund af prognostiske faktorer og risikoprofilen hos den enkelte patient. Tabel 2. Vigtigste højeffektive præparater Præparat Vigtigste virkningsmekanismer Effekt på attakker og sygdomsforværring Vigtigste bivirkninger Terapeutiske antistoffer Natalizumab 300 mg i.v. eller s.c. hver 4 uge Monoklonalt antistof, der blokerer adhæsionsmolekylet VLA-4 og medfører hæmning af leukocytmigration over blod-hjerne-barrieren, herunder af pro-inflammatoriske B- og T-celler. Administreres intravenøst. 68 % færre attakker* 42 % reduktion i 3-måneders bekræftet symptomforværring i EDSS* Infusionsreaktioner; reaktion på indstiksstedet ved subkutan administration, urinvejsinfektioner; blokerende antistoffer; luftvejsinfektioner; progressiv multifokal leukoencephalitis. Ocrelizumab 600 mg i.v. eller 920 mg s.c. hver 6. måned Monoklonalt antistof selektivt rettet mod B-celler, der udtrykker antigenet CD20 på celleoverfladen. Ocrelizumab medfører en selektiv immunsuppression gennem en reducering af antallet og funktionen af B-celler. 46-47 % færre attakker og 37 %-43 % reduktion i 3-måneders bekræftet symptomforværring i EDSS sammenlignet med interferon beta-1a 44 mikrogram subkutant 3 gange ugentligt Hyppigst er infusionsrelaterede reaktioner. Desuden ses infektion i øvre luftveje, nasopharyngitis, influenzalignende symptomer, hypoglobulinæmi (fald i IgM), virale infektioner, herpes zoster. Ofatumumab 20 mg subkutant hver 4. uge Monoklonalt antistof selektivt rettet mod B-celler, der udtrykker antigenet CD20 på celleoverfladen. Ofatumumab medfører en selektiv immunsuppression gennem en reducering af antallet og funktionen af B-celler. Administreres subkutant. 51-59 % færre attakker og 34 % reduktion i 3-måneders bekræftet symptomforværring i EDSS sammenlignet med teriflunomid 14 mg oralt dagligt. Hyppigst er infektioner i øvre luftveje og urinveje. Desuden ses hyppigt systemiske og lokale injektions-relaterede reaktioner (hyppigst efter første injektion). Herudover forekommer hypoglobulinæmi (fald i IgM), herpes zoster og andre virale infektioner. Ublituximab 150 mg i.v. og 2 uger senere 450 mg i.v. Herefter 450 mg hver 24. uge. Monoklonalt immunglobulin G1 (IgG1)-antistof rettet mod CD20 overfladereceptoren på lymfocytter. Ublituximab medfører en selektiv immunsuppression gennem en reducering af antallet og funktionen af B-celler. Administreres intravenøst. 49-59 % færre attakker. Ingen reduktion i 3-måneders bekræftet symptomforværring i EDSS sammenlignet med teriflunomid 14 mg oralt dagligt Hyppigst ses Infektioner i øvre luftveje og infusionsrelaterede reaktioner. Desuden ses herpesvirusinfektioner, infektioner i nedre luftveje, neutropeni og smerter i ekstremiteter. S1P-modulatorer Fingolimod 0,5 mg daglig p.o. Fingolimod metaboliseres til det aktive fingolimodfosfat, der ved binding til lymfocytternes sphingosin 1-phosphat (S1P)-receptorer blokerer lymfocytternes evne til at forlade lymfeknuderne medførende lymfopeni, som reducerer lymfocytternes infiltration af centralnervesystemet. 48-54 % færre attakker* 17 % (§)-30 % reduktion i 3-måneders bekræftet symptomforværring i EDSS* 42 % færre attakker sammenlignet med interferon beta-1a 30 mikrogram intramuskulært ugentligt i etårigt forsøg. Bradykardi og kardielle ledningsforstyrrelser efter første administration; hypersensibilitets reaktioner; luftvejsinfektioner; urinvejsinfektioner; maculaødem; dyspnø; herpes-virus infektioner; leverpåvirkning; enkelte tilfælde af progressiv multifokal leukoencephalitis. Ozanimod 1 mg daglig p.o. Ozanimod metaboliseres til flere aktive metabolitter, der bindes selektivt til lymfocytternes sphingosin-1-fosfat (S1P)-receptor-undertype 1 og 5. Ved bindingen blokeres lymfocytternes evne til at forlade lymfeknuderne medførende lymfopeni, som reducerer lymfocytternes infiltration af centralnervesystemet. 38-48 % færre attakker og 5 % (§) reduktion i 3-måneders bekræftet symptomforværring i EDSS sammenlignet med interferon beta-1a 30 mikrogram intramuskulært ugentligt. Hyppigst ses lymfopeni og luftvejsinfektioner. Andre hyppige bivirkninger er urinvejsinfektion, hypertension, forhøjede leverenzymer og bilirubin. Sjældnere ses nedsat lungefunktion, herpes zoster, overfølsomhed (herunder udslæt og urticaria) Sjældent forekommer maculaødem og meget sjældent symptomgivende bradykardi, ortostatisk hypotension eller kardielle overledningsforstyrrelser efter første administration (ved dosisoptrapning). Andre højeffektive behandlinger Cladribin 3,5 mg/ kg legemsvægt over 2 år p.o. Cladribin er en syntetisk purin nukleosid analog, der aktiveres og ophobes specielt i lymfocytter, hvilket fører til hæmning af DNA-syntesen og apoptose af lymfocytter. Ved den langvarige depletering af lymfocytter påvirkes de autoimmune processer, som...)
Moderat effektive præparater mod attakvis multipel sklerose (...somheds-reaktioner med hududslæt, ødemer eller urticaria. Teriflunomid Hæmmer enzymet dihydroorotat-dehydrogenase, hvorved pyrimidinsyntesen hæmmes i prolifererende celler, hvilket giver en immunsupprimerende effekt med hæmning af proliferation af autoreaktive B- og T-celler Ca. 30 % færre attakker* Relativt hyppigt ses: Gastro-intestinale gener, hårtab (15 %), leverpåvirkning. Dimethylfumarat Dimethylfumarat har antiinflammatoriske og immunmodulerende effekter og menes at aktivere Nrf2 proteinet, der inducerer antioxidantgener og beskytter mod cellebeskadigelse, samt effekter på immunceller medførende et fald i cirkulerende lymfocytter Ca. 50 % færre attakker* Hyppigt optræder: Gastro-intestinale gener (15 %), flushing (15 %). Enkelte tilfælde af progressiv multifokal leukoencephalitis er rapporteret, primært hos patienter med lymfopeni. Diroximelfumarat Anden-generationsfumarsyreester med samme virkningsmekanisme som dimethylfumarat (se ovenfor) Ikke testet i placebokontrollerede fase III undersøgelser. Effekt formentlig som...)
Anti-CD20 monoklonale antistoffer (Gruppen består af følgende tre stoffer, som alle tre bruges i behandlingen af MS: Ocrelizumab Ofatumumab Ublituximab .)
Progesteron og gestagener (...sområder Det naturligt forekommende progesteron anvendes som led i fertilitetsbehandling af kvinder med insufficient lutealfase, som substitution ved mistanke om lutealinsufficiens ved habituel abort, som substitution efter nedregulering med GnRH, som substitution ved ægdonationsbehandling, eller som supplement til østrogenbehandling i peri- og postmenopausen. Gestagener er syntetiske præparater, som erstatter det naturlige hormon progesteron. Gestagen anvendes som svangerskabsforebyggelse (se Hormonale kontraceptiva ), til behandling af blødningsproblemer somfølge af anovulation, som supplement til østrogenterapi og -substitution med henblik på kontrol af endometriet og som led i medicinsk behandling af endometriose samt endometriecancer. De forskellige gestagener har forskellig affinitet over for forskellige receptortyper, og de farmakologiske egenskaber varierer. Valg af gestagentype har derfor betydning for virkning og især bivirkninger. Tabel 1. Gestagenernes inddeling Gestagener inddeles i: Karakteristika: Estraner (derivater af testosteron) Omfatter norethisteron samt stoffer, som i organismen omdannes til norethisteron. Norethisteronacetat har først og fremmest affinitet for progesteronreceptorerne, men har også en svag østrogen- og androgen aktivitet in vitro. Gonaner (derivater af testosteron) Omfatter levonorgestrel og de nyere gestagener, desogestrel, gestoden og norgestimat . Disse gestagener har helt overvejende progesteronvirkning, men også ganske svag androgen virkning. Pregnaner (derivater af progesteron) Omfatter bl.a. medroxyprogesteron og cyproteronacetat, som har en høj affinitet for progesteronreceptorer men ingen signifikant androgen-, østrogen- eller antimineralokortikoid virkning. Cyproteronacetat har derimod en antiandrogen virkning. Dienogest (hybrid mellem pregnaner og estraner) Har en specifik affinitet for progesteronreceptoren, uden signifikant østrogen, androgen, antimineralokortikoid eller glukokortikoid aktivitet, men derimod en svag antiandrogen virkning in vitro. Sammenlignet med andre gestagener har dienogest en stærk progesteronaktivitet i endometriet in vivo. Drospirenon (derivat af spironolacton) Har foruden progesteronvirkning også en svag antimineralokortikoid og antiandrogen virkning. Den antimineralokortikoide virkning kan virke svagt vanddrivende og øge udskillelsen af natrium samt nedsætte udskillelsen af kalium gennem nyrerne. Lægemiddelformer Medroxyprogesteronacetat (MPA) og dienogest fås som orale gestagenpræparater . MPA og norethisteronacetat (NETA) findes i kombinationspræparater til hormonsubstitution og postmenopausal hormonterapi. Norethisteron, drospirenon og desogestrel findes i mini-piller til hormonal kontraception, se gestagener (hormonale kontraceptiva) . Levonorgestrel , MPA og etonogestrel fås som depotpræparater. De øvrige gestagener er udelukkende markedsført som del af kombinations- og flerfasepræparater til hormonal kontraception . Progesteron findes som...)
β-laktamantibiotika (...som også kaldes penicillinbindende proteiner (PBP), der er vigtige for dannelsen af bakteriernes cellevæg. β-laktamerne adskiller sig ved deres varierende evne til at trænge gennem den ydre lipoproteinholdige cellevæg (outer envelope), som de gramnegative bakterier er omgivet af, samt ved deres varierende følsomhed over for β-laktamaser, dvs. bakterielle enzymer, der bryder amidbindingen i β-laktamringen. Anvendelsen af bredspektrede β-laktamer, dvs. antibiotika, der virker på mange grampositive og -negative bakterier, fx meropenem og cefuroxim / ceftriaxon / cefotaxim , har medført betydelige problemer i form af selektion af bakterier med omfattende multiresistens mod β-laktamer, fx extended spectrum β-laktamases (ESBL). Derfor må der advares mod udbredt brug af disse midler. De bør kun anvendes, hvor de mere smalspektrede midler er uvirksom...)
Profylakse (antibiotika til systemisk brug) (...som patienten har en vis specifik immunitet over for, udryddes. I stedet selekteres for resistente mikroorganismer, som patienten måske ingen immunitet har over for, og som måske er mere virulente. Profylaktisk brug af antibiotika bør derfor kun anvendes, når effekten heraf er dokumenteret gennem kontrollerede undersøgelser. Antibiotisk profylakse bør kun gives på følgende indikationer: Peroperativ antibiotikaprofylakse Ved operationer, der omfatter bronkier og tarmkanal, ved osteosyntese af komplicerede frakturer, ved indsætning af hofte- og knæledsproteser og ved transplantation på større brandsår, anbefales peroperativ behandling med midler, der er rettet mod den forventede patogene flora. Hensigten er at opnå, at hæmatomer, væskeansamlinger o.l. indeholder baktericide koncentrationer af de anvendte antibiotika over for de bakterier, der kunne være til stede. Dette forudsætter, at blodkoncentrationen er maksimal på det tidspunkt, hvor hæmatomer, væskeansamlinger o.l. dannes. De anvendte antibiotika skal derfor indgives i tilslutning til - dvs. så lang tid før - operationen, at der opnås maksimale koncentrationer ved kirurgiens indledning, og at tilstrækkelige koncentrationer opretholdes under hele operationen. Dette er som regel ½ time før incision. Ved ukomplicerede operationer er én dosis, givet umiddelbart før indgrebet, fx ved anæstesiens indledning, tilstrækkelig. Fortsætter operationen ud over 3 timer, gentages dosis, hvis det anvendte antibiotikum har en plasmahalveringstid < 1 time, fx penicilliner og de fleste cefalosporiner. Profylaktisk brug af antibiotika ud over operationsforløbet har ikke dokumenteret effekt ved randomiserede placebokontrollerede undersøgelser og frarådes derfor i almindelighed, når patienten forlader operationsstuen. Profylaktisk anvendelse af antibiotika hos patienter med hjertesygdomme, som disponerer til endocarditis. Denne behandling gives kun i tilslutning til indgreb med risiko for bakteriæmi. Se endvidere hjerte- og kredsløbssygdomme i Odontologisk medicinvejledning . Profylaktisk anvendelse af antibiotika hos husstanden til patienter med meningitis forårsaget af Neisseria meningitidis Profylaktisk anvendelse af antibiotika til patienter, som har aspireret stærkt forurenet vand. Profylaktisk anvendelse af antibiotika hos patienter med alvorlige læsioner som...)
Heroin (...som en behagelig helkropsoplevelse. Den korte halveringstid gør, at der efter ca. fire timer er en så lav koncentrationen, at der kan fremkaldes en ny rus. Heroin ryges eller indtages intravenøst, og det er ofte en afhængighed, der medfører en del af de afledte effekter af intravenøst forbrug: Flebitis, kroniske virale infektioner, seksuelt overførte sygdomme, endokardit samt abscesser efter fejlfix. En særlig opmærksomhed bør være på tandstatus og hudinfektioner. En del heroinafhængige vil efterfølgende blive tilbudt substitutionsbehandling eller lægeordineret heroin som...)
Midler mod herpesvirus (...som er associeret med Kaposis sarkom. En oversigt over midler med effekt på herpesvirus og deres anvendelsesområde er vist i tabel 1. Tabel 1: Antivirale stoffers virkning på forskellige herpesvirus og deres anvendelsesområder Generisk navn Anvendelsesområde Aciclovir (guanin-analog) Valaciclovir * (aciclovir prodrug) Udbrud forårsaget af HSV-1, HSV-2 og VZV. Forebyggende mod HSV-1 og -2. Penciclovir (guanin-analog) Udbrud forårsaget af HSV-1. Famciclovir (penciclovir prodrug) Udbrud forårsaget af HSV-1, HSV-2 og VZV. Forebyggende mod HSV-udbrud. Ganciclovir (guanin-analog) Behandling og forebyggelse af CMV-infektioner hos immunsupprimerede patienter. Behandling af HHV-6 hos immundefekte. Valganciclovir (ganciclovir prodrug) Letermovir Non-nukleosid Forebyggelse af CMV-infektioner. Maribavir Enzymhæmmer Behandling af CMV-infektion hos immundefekte. Cidofovir Nukleosid analog Behandling af CMV-infektion resistent for andre behandlinger. Foscarnet ** Pyrofofat analog Behandling og forebyggelse af CMV-infektioner samt til behandling af HSV-infektioner hos immunsupprimerede patienter, hvor nukleosid-analogerne ikke har effekt. * Valaciclovir er i studier fra 1999 vist at have en beskeden effekt som profylaktisk behandling mod CMV-sygdom hos nyretransplanterede. Andre stoffer er imidlertid væsentligt mere effektive, så selv om valaciclovir har indikationen profylakse mod CMV-infektion hos nyretransplanterede patienter, frarådes brugen på denne indikation ( (4598) , (4599) ). ** Også virksom...)
Midler til behandling af gener ved menopausen (...Som alternativ til østrogen og østrogen/gestagen kombination kan det artificielle steroid tibolon anvendes. Tibolons androgene effekt er en fordel, hvis nedsat libido er et dominerende problem. Hvis indikationen alene er urogenitale gener somfølge af atrofi, bør man vælge lokalt østradiol. Genuint progesteron kan anvendes som supplement til østrogenbehandling med henblik på minimering af eventuelle gestagene bivirkninger. Kvinder der ikke ønsker, ikke har haft effekt af eller ikke tåler hormonterapi og som har moderate til svære vasomotoriske symptomer (VMS) associeret med menopausen, kan anvende en selektiv neurokinin 3 receptor (NK3R) antagonist (fezolinetant), der primært har effekt på de vasom...)
Diuretika (... får elektrolytforstyrrelser eller kan blive dehydrerede med svimmelhed og træthed til følge. Dette gælder særligt ved brug af loop-diuretika eller ved kombination af forskellige ...)
Indapamid (... får elektrolytforstyrrelser eller kan blive dehydrerede med svimmelhed og træthed til følge. Dette gælder særligt ved brug af loop-diuretika eller ved kombination af forskellige ...)
Kaliumbesparende diuretika (... får elektrolytforstyrrelser eller kan blive dehydrerede med svimmelhed og træthed til følge. Dette gælder særligt ved brug af loop-diuretika eller ved kombination af forskellige ...)
Loop-diuretika (... får elektrolytforstyrrelser eller kan blive dehydrerede med svimmelhed og træthed til følge. Dette gælder særligt ved brug af loop-diuretika eller ved kombination af forskellige ...)
Thiazider (... får elektrolytforstyrrelser eller kan blive dehydrerede med svimmelhed og træthed til følge. Dette gælder særligt ved brug af loop-diuretika eller ved kombination af forskellige ...)
Andre NSAID (... degenerative smertetilstande som knæ- og hofteartrose med relativt beskeden inflammatorisk komponent anbefales sædvanligvis som førstevalg paracetamol, da de...)
Antimikrobielle øjenmidler til prækirurgisk brug (...Huden aftørres 3 gange med gaze swaps mættet med povidon-iod. Efterfølgende dryppes øjets overflade med povidon-iod. Efter 3 minutter skylles øjet med sterilt ...)
HER tyrosinkinasehæmmere (...nalvejene, som spiller en vigtig rolle for celledeling, vækst og apoptose. HER2 genet kan være overeksprimeret bl.a. somfølge af amplifi...)
ACE-hæmmere og angiotensin II-antagonister (hypertension) (...Hypertensionsbehandling er som udgangspunkt livslang og revurdering herunder seponering af igangsat behandling følger ...)
Calciumantagonister (hypertension) (...Hypertensionsbehandling er som udgangspunkt livslang og revurdering herunder seponering af igangsat behandling følger ...)
Diuretika (hypertension) (...Hypertensionsbehandling er som udgangspunkt livslang og revurdering herunder seponering af igangsat behandling følger ...)
Reninhæmmere (hypertension) (...Hypertensionsbehandling er som udgangspunkt livslang og revurdering herunder seponering af igangsat behandling følger ...)
β-blokkere (hypertension) (...Hypertensionsbehandling er som udgangspunkt livslang og revurdering herunder seponering af igangsat behandling følger ...)
Midler med follikelstimulerende effekt (Hypofyseinsufficiens somfølge af tumor. Tilstande, hvor østrogenpåvirkning er kontraindiceret, fx brystkræft og endometriecancer.)
Vacciner i det danske børnevaccinationsprogram (...I Danmark vaccineres børn mod følgende sygdomme: Difteri Tetanus Kighoste Polio Haemophilus influenzae type b-infektion Pn...)
Antitrombotiske midler (...som udgangspunkt antikoagulationsbehandling i ca. 3-6 måneder, hvorefter patientens risiko for recidiv ved behandlingsophør vurderes. Den gennemsnitlige hyppighed af recidiv er ca. 15 % det første år og ca. 30 % 5-10 år efter behandlingsophør. Generelt skønnes recidivrisikoen lav ved VTE, der er provokeret af forbigående risikofaktorer som nylig kirurgi, traume eller forbigående immobilisering. Det er vigtigt, at denne revurdering altid afvejer fordele af behandling og risiko for blødning ved fortsat behandling. Alvorlige, permanente risikofaktorer Livslang antikoagulationsbehandling er indiceret hos patienter med alvorlige, permanente risikofaktorer som fx medfødt mangel på antitrombin, protein C eller protein S, homozygot faktor V Leiden mutation, vedvarende tilstedeværelse af lupusantikoagulans, udvikling af posttrombotisk syndrom (PTS) efter DVT eller kronisk tromboembolisk pulmonal hypertension (CTEPH) efter lungeemboli eller recidiv af lungemboli. Se endvidere Cardio.dk (Lungeemboli) . Patienter med cancer-associeret VTE Lavmolekylært heparin og DOAK (apixaban, rivaroxaban eller edoxaban) kan begge anvendes ved cancerassocieret venøs tromboemboli. Lægemiddelgrupperne er generelt ligestillede, men DOAK er som udgangspunkt kun indiceret hos patienter uden høj blødningsrisiko, og lavmolekylært heparin anbefales desuden til patienter med luminal gastro-intestinal eller urogenital cancer, alternativ kan apixaban overvejes. Lavmolekylært heparin anvendes ved nedsat nyrefunktion (eGFR 100 kg: 10 mg s.c. x 1 dgl. Dosis reduceres ved moderat nedsat nyrefunktion (GFR 20-50 ml/min). Fondaparinux er kontraindiceret ved GFR < 20 ml/min. Der gives da i stedet argatroban som...)
Antidepressiva (...sområder (i steady-state) Gruppe Generisk navn Oral døgn-dosering i mg (voksne) 1) Plasmahalveringstid i timer 2) Anbefalet plasma-koncentrationsområde TCA Tertiære aminer Amitriptylin 50-200 18-96 400-900 nmol/L (3, *) Clomipramin 50-250 54-77 250-1.200 nmol/L Dosulepin 75-225 ca. 24-50 Imipramin 100-150 6-36 500-1.200 nmol/L (4) TCA Sekundære aminer Nortriptylin 50-150 15-39 (ældre: op til 90) 200-600 nmol/L SSRI Citalopram 20-40 6) ca. 36 (ældre: op til 4 døgn) 100-400 nmol/L (5, *) Escitalopram 10-20 6) ca. 30 (ældre: længere) 50-200 nmol/L (5, *) Fluoxetin 20-60 48-360 200-1.200 nmol/L (5, *) Fluvoxamin 50-300 17-22 155-785 nmol/l ** Paroxetin 20-50 10-21 90-365 nmol/l ** Sertralin 50-200 ca. 26 25-150 nmol/L (5, *) SNRI Duloxetin 60-120 8-17 (i gennemsnit 12) 35-335 nmol/L (5, *) Venlafaxin 75-375 5-11 300-2.700 nmol/L (5, *) MAOI Irreversibel Isocarboxazid 10-250 NaSSA Mianserin 30-90 10-17 Mirtazapin 15-45 20-40 50-350 nmol/L (5, *) SMS Vortioxetin 10-20 66 Melatonin-agonister Agomelatin 25-50 1-2 1) Typisk doseringsinterval ved anvendelse til depression. Til ældre (> 65 år) anbefales i mange tilfælde 1/3 - 1/2 døgndosis, se de enkelte præparater 2) For modersubstans + aktive metabolitter 3) Amitriptylin + nortriptylin 4) Imipramin + desimipramin 5) Orienterende interval. Der findes ikke et egentligt terapeutisk interval for plasmakoncentrationerne. Det angivne er orienterende, i den forstand, at det dækker de koncentrationer der måles hos omkring 80 % af de patienter, som behandles med de anbefalede (eller typiske) doser. 6) Doser over 40 mg for citalopram og 20 mg for escitalopram må kun bruges i ganske særlige tilfælde og under omhyggelig monitorering med ekg samt beregning af QTc-interval. Kilder: * Analysefortegnelsen for kliniske afdelinger på Aarhus Universitetshospital og andre hospitaler . ** Test og analyser på Filadelfias laboratorium . Godkendte produktresumeer. The Maudsley Prescribing Guidelines in Psychiatry. Wiley Blackwell 2021; 14. udgave. Neurotransmitter-genoptagshæmmere Virkningen af neurotransmittergenoptagshæmmere forklares traditionelt bl.a. med den såkaldte monoaminhypotese, efter hvilken der er en sammenhæng mellem stemningslejet og transmitterfunktionen i cerebrale synapser. Denne hypotese er dog næppe dækkende og der er de seneste år fremsat andre betydningsfulde hypoteser til forklaring af stoffernes effekt, bl.a. påvirkning af den såkaldte neurogenese i hjernen. Der findes såvel selektive serotonin- som selektive noradrenalin genoptagshæmmere. De førstnævnte ( SSRI - Selective Serotonin Reuptake Inhibitor) omfatter citalopram, escitalopram, fluoxetin, fluvoxamin, paroxetin og sertralin. Se SSRI (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor) . Venlafaxin og duloxetin omtales under forkortelsen SNRI (Serotonin and Noradrenaline Reuptake Inhibitor, eller dual action antidepressants). Se SNRI (Serotonin and Noradrenaline Reuptake Inhibitor) . De klassiske tricykliske antidepressiva ( TCA ) hæmmer både optagelsen af serotonin og noradrenalin, men i varierende omfang. Således hæmmer stoffer, der er tertiære aminer (fx amitriptylin), i højere grad serotonin- end noradrenalingenoptagelsen, mens det forholder sig omvendt for sekundære aminer som fx nortriptylin. Af de klassiske TCA har klomipramin den kraftigste virkning på serotoninsystemet. Stofferne påvirker flere andre neurotransmittere og receptorer, hvilket primært antages at have betydning for stoffernes relativt mange bivirkninger. Se Tricykliske antidepressiva (TCA) . MAO-hæmmere (MAOI) Monoaminooxidasen nedbryder det præsynaptiske indhold af aminer. Enzymet findes i to former. Type A deaminerer især serotonin, noradrenalin og adrenalin, mens type B primært nedbryder dopamin og tyramin. Gennem hæmning af nedbrydning af transmittere øges mængden, der kan frigøres til synapsen. Der er markedsført en MAO-hæmmer indenfor depressionsområdet. Isocarboxazid er en irreversibel hæmmer af begge enzymformer. Efter seponering reetableres monoaminooxidasens aktivitet ved ny syntese af enzymet i løbet af 2 uger. Behandling med irreversible MAO-hæmmere bør varetages af læger med stort kendskab til disse præparaters ønskede og uønskede effekter. Se desuden Irreversible, non-selektive MAO-hæmmere . NaSSA (Noradrenergic and Specific Serotonergic Antidepressants) Midlerne omfatter mirtazapin og mianserin. Disse hæmmer de præsynaptiske α 2 -adrenerge receptorer. Derved modvirkes noradrenalins hæmmende effekt på frigørelsen af noradrenalin (gennem blokering af de præsynaptiske α 2 -autoreceptorer) og serotonin (gennem blokering af de præsynaptiske α 2 -heteroreceptorer). Den øgede mængde noradrenalin vil desuden føre til øget frigørelse af serotonin gennem stimulering af postsynaptiske α 1 -receptorer. Resultatet er en øget serotonin- og noradrenalinaktivitet postsynaptisk. Herudover har stofferne antagonistisk virkning på flere serotoninreceptorer (5HT 2A , 5HT 2C , 5HT 3 ) og på histamin H 1 -receptoren. Mianserin har desuden antagonistvirkning på α 1 -receptorene, hvilket i en vis grad modvirker frigørelsen af serotonin, samt er en noradrenalin genoptagshæmmer. Se desuden Hæmmere af adrenerge receptorer (NaSSA) . Den væsentligste forskel på de to stoffer er dog den noget længere halveringstid for mirtazapin. Melatoninagonister Agomelatin er eneste middel af denne type. Stoffet virker ved at stimulere melatonin receptorerne og blokere 5-HT 2C serotoninreceptoren. Frigivelsen af noradrenalin og dopamin i frontal cortex øges, men stoffet har ingen indflydelse på niveauet af ekstracellulær serotonin. Agomelatin påvirker ikke optagelsen af monoaminerne og har ikke affinitet til α-, β-adrenerge, histaminerge, kolinerge, dopaminerge og benzodiazepinreceptorer. Se desuden Melatoninagonister . Effekten skyldes formentlig en pulsativ påvirkning af melatoninsystemet, idet halveringstiden af stoffet er ganske kort. N-Methyl-D-Aspartat (NMDA) receptorantagonist (esketamin) Virkningsmekanismen er ikke endelig klarlagt. Virkningen skyldes muligvis den antagonistiske virkning på NMDA-receptorerne, som...)
Imlifidase (...som er på venteliste til en ny nyre, og som har vævstypeantistoffer (anti-HLA antistoffer) og en positiv crossmatch-test mod en mulig afdød nyredonor. Imlifidase bør kun anvendes, når behandlingen forestås af læger med erfaring i brug af immunsuppressiva og behandling af HLA-immuniserende patienter. En positiv crossmatch-test mod en mulig nyredonor kontraindicerer nyretransplantation, da det kan medføre hyperakut afstødning af det transplanterede organ. HLA-immuniserede patienter kan have antistoffer rettet specifikt mod den potentielle nyredonor, og det kan give anledning til en positiv crossmatch-test. I Danmark anvendes CDC-crossmatch test i den akutte situation, når der er et nyretilbud fra en afdød donor. Under normale omstændigheder vil nyretransplantation ikke blive gennemført, hvis CDC-crossmatch for T-celler er positiv, da det er for immunologisk risikabelt. Imlifidase kan kortvarigt nedbryde IgG i blodet. Derved kan imlifidase konvertere en positiv crossmatch-test til negativ, hvilket efterfølgende kan gøre det muligt for patienten at blive nyretransplanteret. Imlifidase blev godkendt af EMA i forbindelse med offentliggørelsen af det seneste kliniske studie med imlifidase, som er et internationalt multicenter fase-2 studie, ikke-blindet og uden kontrolgruppe og med 6 måneders opfølgning. I alt 19 højtimmuniserede patienter med positiv crossmatch-test over for mulig nyredonor fik imlifidase. Dog var det kun 2 af de 19 patienter, som...)
Midler mod HIV (...somer ved hjælp af integraseenzymet, denne proces kan hæmmes af integrasehæmmere. Umiddelbart efter syntesen og under frigørelsen af HIV fra den inficerede celle sker der en række enzymatisk styrede molekylære spaltninger og omlejringer i de nydannede viruspartikler (funktionel modning). Det vigtigste enzym i denne proces er den HIV-specifikke protease. Stoffer, der hæmmer denne funktion, kaldes proteasehæmmere. Hæmning af den funktionelle modning af HIV resulterer i, at de nydannede viruspartikler ikke er infektiøse, så den videre spredning af infektionen blokeres. Samling af kapsidet til en kegleformet strukturkan blokeres af kapsidhæmmere. Når HIV inficerer en ny celle, bindes overfladeproteinerne til to forskellige receptorer, CD4 og kemokinreceptorerne CCR5 eller CXCR4. Denne binding inducerer dynamiske ændringer i virusproteinerne, som resulterer i, at viruskappen smelter sammen med cellemembranen, og at virus kommer ind i cytoplasmaet. Det er muligt at hæmme HIV's indtrængen i cellen på flere måder. Det kan være med lægemidler, der binder sig til den cellulære receptor CCR5. Det kan også være med lægemidler, der binder sig til den del af HIV´s kappe-proteiner, som interagerer med CD4-receptoren. Kombinationsbehandling Da HIV relativt hurtigt udvikler resistens over for antivirale lægemidler, anvendes der i dag kombinationsbehandling - oftest bestående af 3 antivirale lægemidler. Kombinationsbehandling med 3 lægemidler har i talrige kontrollerede studier vist sig at være overlegen i forhold til behandling med et eller de fleste kombinationer med to lægemidler. Samtidigt er det dog også blevet klart, at bestemte kombinationer med to lægemidler, hvoraf det ene har en bred genetisk barriere mod resistens, fra to forskellige klasser kan bruges til behandlingsnaive patienter samt som vedligeholdelsesbehandling. Behandlingen fjerner ikke HIV fra patienten, men virusreplikationen bremses, immunsystemet restitueres, og risikoen for alvorlige opportunistiske følgesygdomme reduceres og er hos velbehandlede patienter meget lille. Det er en fordel for alle patienter - uafhængigt af CD4-tal, at der indledes antiretroviral behandling. Det er vist, at en sådan behandling reducerer forekomsten af HIV-relaterede komplikationer såvel som ikke HIV-relaterede komplikationer. Samtidig eliminerer en succesfuld behandling smitsomheden. Det er vist, at pause med behandlingen øger risikoen for død og komplikationer - også selvom immunsystemet er regenereret. Behandlingsresponset monitoreres ved mængden af HIV-RNA i plasma. En genotypisk resistensbestemmelse kan afsløre mutationer i patientens virus, som medfører nedsat følsomhed for de enkelte stoffer. Den væsentligste årsag til resistensudvikling er mangelfuld eller uregelmæssig indtagelse af den ordinerede medicin. Det er derfor vigtigt nøje at støtte patienten under behandlingen og at skifte behandlingen, hvis den på grund af bivirkninger eller andre forhold ikke passer til patientens livsførelse. Antiviral kombinationsbehandling af HIV-infektion er en specialistopgave, der hører hjemme på landets infektionsmedicinske afdelinger. Tabel 2: Antiretrovirale lægemidler inddelt efter virkningsmekanisme Virkningsmekanisme Generisk navn Reverse transcriptase-hæmmere Inhiberer den HIV-specifikke RNA-afhængige DNA-polymerase, hvorved syntesen af nye HIV-partikler går i stå. Nukleosid-RT-hæmmere Abacavir Emtricitabin 1) Lamivudin Zidovudin Nukleotid-RT-hæmmere Tenofovir 1) 2) Non-nukleosid/ nukleotid-RT-hæmmere Doravirin Efavirenz Etravirin Nevirapin Rilpivirin Proteasehæmmere Inhiberer den HIV-specifikke protease, hvorved nydannede HIV-partikler forbliver umodne og ikke-infektiøse. Atazanavir Darunavir Fosamprenavir Lopinavir Ritonavir Integrasehæmmere Inhiberer aktiviteten af den HIV-kodede integrase, hvorved integration af HIV-genomet i værtsgenomet hindres. Raltegravir Dolutegravir Elvitegravir Bictegravir Cabotegravir Kapsid hæmmere Forhindre at de enkelte byggesten samler til et kegleformet kapsi. Lenacapavir CCR5-hæmmere Inhiberer HIV's binding til CCR5-receptoren ved at binde sig til denne. Maraviroc 1) Emtricitabin og tenofovir anvendes endvidere til behandling af kronisk hepatitis B-virusinfektion. 2) Tenofovir findes som...)
Lecanemab (...som standardbehandling i Danmark. Dvs. behandlingen tilbydes ikke via det offentlige sundhedsvæsen. Rådet har vurderet at den nuværende dokumentation viser en begrænset effekt i forhold til risikoen for alvorlige bivirkninger og omkostningerne ved behandlingen. Da behandlingens virkningsmekanisme beror på fjernelse af amyloid i hjernen, skal patienten forud for behandlingsstart være diagnosticeret med anvendelse af markører for cerebral amyloid. Endvidere skal der foretage genotypering for risikoallellet APO-e4 da homozygote patienter ikke må modtage behandling med lecanemab grundet en forhøjet risiko for ARIA (Amyloid Related Imaging Abnormalities). Der skal foreligge MR af cerebrum, der ikke er mere end 6 måneder gammel ved behandlingsopstart. Tegn på MR cerebral amyloid angiopati (herunder mere end 4 mikroblødninger) er en kontraindikation. Der skal forud for behandlingsopstart informeres om bivirkning og effekt. I den forbindelse bør der informeres om symptomer som kan indikere en ARIA begivenhed, og hvordan patienten skal forholde sig i den forbindelse. Patienten skal som udgangspunkt ikke nødvendigvis have en omsorgsperson, men såfremt der ikke er en omsorgsperson, bør det indgå i den samlede vurdering om behandlingen kan gives sikkert og med tilstrækkelig komplians. Under behandling er trombolyse kontraindikeret (fraset på livstruende indikation). Kombinationsbehandling Behandlingen kan gives i kombination med acetylkolinesterasehæmmere og/eller memantin. Vurdering af behandlingseffekt Modsat acetylkolinesterasehæmmere og memantin virker lecanemab ved at påvirke den underliggende Alzheimer patologi. Der er dog på nuværende tidspunkt ikke evidens til at anbefale, at behandlingen styres efter effekten på amyloid-niveauer (fx via PET). Effekten af behandling er i gennemsnit en forsinkelse af sygdomsudviklingen (sv. til ca 5 måneder over 18 måneders behandling), men med variation fra patient til patient. Som ved acetylkolinesterasehæmmere og memantin kan det i praksis være svært at vurdere om der er en effekt af behandlingen og vurderingen følger i øvrigt de samme principper som...)
Ublituximab (...somhed. Læger skal informere patienter om, at IRR’er kan forekomme op til 24 timer efter infusionen. Symptomerne kan inkludere pyreksi, kulderystelser, hovedpine, takykardi, kvalme, mavesmerter, halsirritation, erytem og anafylaktisk reaktion. Vedrørende infusionsjusteringer i tilfælde af IRR’er, se præparatbeskrivelsen . Sikkerheden ved immunisering med levende eller levende svækkede vacciner under eller efter behandling med ublituximab er ikke undersøgt, og vaccination med levende svækkede eller levende vacciner anbefales ikke under behandling, og ikke før B-cellerne er genvundne. Alle levende eller levende svækkede vacciner bør administreres mindst 4 uger før start af behandling, og inaktiverede vacciner bør, hvor det er muligt, administreres mindst 2 uger før start af behandling. Administration af ublituximab skal udsættes ved aktiv infektion, indtil infektionen er behandlet. Det anbefales at kontrollere patientens immunstatus inden dosering, da svært immunkompromitterede patienter (fx neutropeni eller lymfopeni) ikke bør behandles pga. risikoen for alvorlige infektioner. Tilfælde af John Cunningham (JC)-virusinfektion med progressiv multifokal leukoencefalopati (PML) til følge er set hos patienter i behandling med CD20-antistoffer ved væsentligt højere doser anvendt til onkologiske indikationer. Læger bør være opmærksomme på anamnese af PML og på kliniske symptomer eller MR-fund, som...)
Pulverinhalatorer (...som multidosis- eller enkeltdosissystemer. Pulverinhalatorer kræver at patienten kan suge så kraftigt ind, at pulverpartiklerne bliver slået i stykker til en størrelse på mellem 1-5 mikrometer. God inhalationsteknik kan opnås med relativ beskeden træning - specielt hos småbørn og patienter med KOL og FEV1 under 50 % af forventet værdi er det vigtigt at instruere patienten i at foretage en fuld eksspiration, inden inhalationen af pulveret påbegyndes. Der findes forskellige træningsdevices, hvorved man kan tjekke, om patienten inhalerer med tilstrækkelig højt flow. Aerolizer Gøres klar ved at åbne inhalatoren, sætte en pulverkapsel i og lukke igen. Herefter laver man hul i kapslen ved at trykke på en knap, og pulveret kan inhaleres gennem mundstykket. Følgende middel kan fås med Aerolizer Langtidsvirkende β 2 -agonister (LABA): Formoterol Medical Valley Breezhaler® Gøres klar ved at fjerne beskyttelseshætten og åbne inhalatoren. Herefter sættes en pulverkapsel i, og inhalatoren lukkes igen. Kapslen perforeres ved at trykke på de to knapper, mens inhalatoren holdes opret med mundstykket opad - pulveret kan så inhaleres gennem mundstykket. Følgende midler kan fås med Breezhaler® Langtidsvirkende β 2 -agonister (LABA): Onbrez® Breezhaler® Langtidsvirkende antikolinergika (LAMA): Seebri Breezhaler Tovanor Breezhaler Langtidsvirkende β 2 -agonist i kombination med langtidsvirkende antikolinergika (LABA/LAMA): Ultibro® Breezhaler® Xoterna Breezhaler® Glukokortikoid i kombination med langtidsvirkende β 2 -agonist og langtidsvirkende antikolinergika (ICS/LABA/LAMA): Enerzair® Breezhaler® Diskos® Indeholder 60 doser. Den enkelte dosis gøres klar ved at skubbe dosisknappen hen til fingergrebet. Herefter kan pulveret inhaleres gennem mundstykket. Dosisknappen skal være rykket tilbage, før en ny dosis kan klargøres. Diskos® lukkes efter brug ved at skubbe fingergrebet tilbage. Følgende midler kan fås med Diskos® Korttidsvirkende β 2 -agonister (SABA): Ventolin® Ventoline® Langtidsvirkende β 2 -agonister (LABA): Salmeterol Orifarm Serevent® Glukokortikoider til inhalation (ICS): Flixotide® Glukokortikoid i kombination med langtidsvirkende β 2 -agonist (ICS/LABA): Salmex Serefarm Seretide® Easyhaler® Inden brug skal inhalatoren rystes. Dosis gøres klar ved at trykke i toppen af dosisbeholderen. Herefter kan pulveret inhaleres gennem mundstykket. Følgende midler kan fås med Easyhaler® Korttidsvirkende β 2 -agonister (SABA): Buventol® Easyhaler® Langtidsvirkende β 2 -agonister (LABA): Formo Easyhaler® Glukokortikoider til inhalation (ICS): Beclomet Easyhaler® Giona Easyhaler® Glukokortikoid i kombination med langtidsvirkende β 2 -agonist (ICS/LABA): Bufomix Easyhaler® Salflumix Easyhaler® Ellipta® Den enkelte dosis gøres klar ved at trække beskyttelseshætten ned. Herefter kan pulveret inhaleres gennem mundstykket. Ellipta® lukkes efter brug ved at skubbe beskyttelseshætten tilbage. Følgende midler kan fås med Ellipta® Langtidsvirkende antikolinergika (LAMA): Incruse Ellipta® Langtidsvirkende β 2 -agonist i kombination med langtidsvirkende antikolinergika (LABA/LAMA): Anoro Ellipta® Glukokortikoid i kombination med langtidsvirkende β 2 -agonist (ICS/LABA): Relvar® Ellipta® Glukokortikoid i kombination med langtidsvirkende β 2 -agonist og langtidsvirkende antikolinergika (ICS/LABA/LAMA): Trelegy Ellipta® Forspiro Den enkelte dosis gøres klar ved at åbne beskyttelseshætten og trække topstykket til side og tilbage igen. Herefter kan pulveret inhaleres gennem mundstykket. Efter brug lukkes beskyttelseshætten over mundstykket. De brugte foliestrips rives forsigtigt af i sidekammeret. Følgende midler kan fås med Forspiro Glukokortikoid i kombination med langtidsvirkende β 2 -agonist (ICS/LABA): AirFluSal® Genuair Den enkelte dosis gøres klar ved at trykke den grønne knap helt ned og slippe. Dosis er klar, når kontrolvinduet er grønt. Dosis er inhaleret korrekt, når kontrolvinduet bliver rødt. Følgende midler kan fås med Genuair Langtidsvirkende antikolinergika (LAMA): Bretaris Genuair Eklira Genuair Langtidsvirkende β 2 -agonist i kombination med langtidsvirkende antikolinergika (LABA/LAMA): Brimica Genuair Duaklir Genuair HandiHaler® Inden brug trykkes knappen ind, hvorved beskyttelseslåget åbnes. Mundstykket løftes op, og inhalatoren fyldes med én kapsel. Mundstykket lukkes i, og kapslen perforeres ved at trykke på knappen, som derefter slippes. Herefter kan pulveret inhaleres gennem mundstykket, mens HandiHaleren holdes vandret. Følgende midler kan fås med HandiHaler® Langtidsvirkende antikolinergika (LAMA): Spiriva® Nexthaler® Indeholder op til 120 doser. Ved åbning af låget aktiveres dosistælleren, og mundstykket til inhalation bliver tilgængeligt. Følgende midler kan fås med Nexthaler® Glukokortikoid i kombination med langtidsvirkende β2-agonist (ICS/LABA): Innovair Glukokortikoid i kombination med langtidsvirkende β2-agonist og langtidsvirkende antikolinergika (ICS/LABA/LAMA): Trimbow Spiromax Indeholder op til 120 doser. En dosis gøres klar ved at åbne mundstykket, til der høres et klik. Følgende midler kan fås med Spiromax Glukokortikoid i kombination med langtidsvirkende β 2 -agonist (ICS/LABA): DuoResp Spiromax Turbuhaler® Indeholder op til 200 doser. Dosis gøres klar ved at dreje den farvede bund frem og tilbage én gang, mens turbuhaleren holdes lodret. Herefter kan pulveret inhaleres gennem mundstykket. Følgende midler kan fås med Turbuhaler® Korttidsvirkende β 2 -agonister (SABA): Bricanyl® Turbuhaler® Terbutalinsulfat 2care4 Terbutalinsulfat Paranova Langtidsvirkende β 2 -agonister (LABA): Oxis® Turbuhaler® Glukokortikoider til inhalation (ICS): Pulmicort Turbohaler Spirocort® Turbuhaler® Glukokortikoid i kombination med langtidsvirkende β 2 -agonist (ICS/LABA): Symbicort® Twisthaler® Inden inhalatoren åbnes, sikres det, at tælleren og pilen på hætten står lige ud for hinanden. Inhalatoren åbnes ved at fjerne den hvide hætte, mens inhalatoren holdes opret med den pinkfarvede del nedad. Hætten drejes mod urets retning, og Twisthaleren er klar til brug. Følgende midler kan fås med Twisthaler® Glukokortikoider til inhalation (ICS): Asmanex® Twisthaler® Zonda® Inden brug åbnes beskyttelseslåget og mundstykkket løftes op. Inhalatoren fyldes med én kapsel. Mundstykket lukkes i, og kapslen perforeres ved at trykke på knappen, som...)
Glukokortikoider til inhalation (...gtidsvirkende β2-agonist ). Hvis patienten oplever betydende bivirkninger somfølge af inhalationssteroid, herunder gentagne tilfælde af røntgenverificeret p...)
Midler med effekt på iltoptagelsen i lungerne (...akt med de pulmonale modstandskar og inducerer muskelrelaksering i karvæggen med deraf følgende kardilatation. Fra karvæggen diffunderer NO ind i karlumen, hvor det inaktiveres på...)
Vasopressinantagonister (Initiering og opfølgning er en specialistopgave. Behandling skal følges tæt for interaktioner (CYP3A4), elektrolytforstyrrelser og/eller leverenzympåvirkning.)
Virkemåde (antibiotika til systemisk brug) (...som hæmmer cellevægssyntesen β-laktamer Fællesbetegnelse for Penicilliner Cefalosporiner Monobactamer Carbapenemer , der alle indeholder den firleddede β-laktamring. β-laktamer binder sig til enzymer (transpeptidaser) på cellemembranen og forhindrer tværbinding af peptidoglycanlagene, så cellevæggen bliver ustabil og bakterien går til grunde. β-laktamer virker dermed bactericidt. Ikke alle følsomme bakterier går til grunde, fx vil bakterier (persisters), som ikke er i vækst (hvilefase eller dvaletilstand), være upåvirkelige af β-laktamantibiotika. Glycopeptider ( vancomycin , dalbavancin og teicoplanin ) Stofferne hæmmer opbygningen af de grampositive bakteriers cellevæg på et trin, der ligger før β-laktam antibiotikas hæmningssted. Virker baktericidt på bakterier i vækstfasen. Midler, som hæmmer proteinsyntesen Tetracycliner / glycylcykliner Stofferne optages i mikroorganismerne ved en kombination af aktiv transport og passiv diffusion. De bindes reversibelt til 30S-delen af ribosomerne, hvorved proteinsyntesen hæmmes. Virkningen er bakteriostatisk. Aminoglykosider Virker baktericidt, og hastigheden af bakteriedrabet stiger med stigende koncentrationer over mindste hæmmende koncentration (MIC). Aminoglykosiderne transporteres aktivt ind i bakteriecellen og bindes irreversibelt til receptorer på 30S-delen af bakteriernes ribosomer. Dette medfører dannelse af abnorme proteiner med en efterfølgende dysfunktion af bakteriecellen. Ud over effekten på ribosomniveau virker aminoglykosiderne gennem en direkte binding til celleoverfladen, hvorved den ydre membrans permeabilitet øges. Virkningen af aminoglykosiderne er stærkest ved pH 7,8 og aftager kraftigt ved sur reaktion. Aminoglykosider har ingen virkning på intracellulært lejrede bakterier. Aminoglykosider virker ikke under anaerobe forhold og har derfor ikke effekt på anaerobe bakterier. Makrolider og Clindamycin Bindes reversibelt til 50S-delen af bakteriernes ribosomer og blokerer transpeptideringen, hvorved proteinsyntesen hæmmes. Den reversible binding bevirker, at både makrolider og clindamycin kun har bakteriostatisk virkning. Fusidin Hæmmer den såkaldte elongeringsfaktor, der indgår i proteinsyntesen. Fusidin virker bakteriostatisk. Oxazolidinoner Virker ved at blokere dannelse af et funktionelt 70 S-initieringskompleks, som er en vigtig komponent i proteinsyntesen. Virkningen af oxazolidinoner er overvejende bakteriostatisk, dog baktericid over for streptokokker. Midler med virkning på den cytoplasmatiske membran Polymyxiner Virker ved at interagere med lipopolysaccharider og fosfolipider på den ydre cytoplasmamembran hos gramnegative bakterier. Derved forstyrres både den aktive transport over membranen og permeabilitetsbarrieren. Stofferne er baktericide. Daptomycin Binder sig til cytoplasmamembranen hos grampositive bakterier. Virkningen er calciumafhængig og forårsager depolarisering af membranen med efflux af kalium til følge. Stoffet virker baktericidt. Daptomycin binder til surfactant i lungevæv og anbefales derfor ikke til behandling af pneumoni. Midler med virkning på DNA- og/eller RNA-syntesen Fluorquinoloner Virker baktericidt på bakterier både i hvilefase og i vækstfase. Fluorquinolonerne virker ved specifikt at hæmme enzymet DNA-gyrase, der bringer DNA-dobbeltstrengen i en form, der tillader replikation og transskription. Det tilsvarende enzym hos den menneskelige celle er ufølsomt over for quinolonernes aktivitet. Metronidazol Passerer cellemembranen og trænger ind i mikroorganismerne. I mikroorganismer med obligat anaerobt stofskifte omdannes det til aktive metabolitter, som bindes til DNA og forårsager brud på DNA-strengene. Metronidazol virker derfor baktericidt. En lignende omdannelse kan ikke finde sted i celler med aerobt eller fakultativt anaerobt stofskifte, og metronidazol har derfor ingen virkning på sådanne celler. Rifamyciner , ethambutol og isoniazid Se under de enkelte stoffer. Antimetabolitter Sulfonamider Er analoger til para-aminobenzoesyre og virker kompetitivt hæmmende på indbygningen af para-aminobenzoesyre i folsyre. En del mikroorganismer kan selv syntetisere para-aminobenzoesyre, de er således sulfonamidresistente. Ved de koncentrationer, som kan opnås i blod og vævsvæsker, virker sulfonamiderne udelukkende bakteriostatisk. Ved de høje koncentrationer, som kan opnås i urin, ses en langsom baktericid effekt. Trimethoprim Hæmmer specifikt mikroorganismernes dihydrofolsyrereduktase, som...)
Cyanocobalamin og derivater (...ilskud ved behandling af perniciøs anæmi og vitamin B 12 -mangeltilstande somfølge af indgreb på mave-tarm-kanalen eller malabsorption fra mave-tarm-kanalen...)
Trimethoprim (systemisk brug) (...isk diagnostik. Varigheden af behandlingen skal være så kort som muligt og følge den evidens, som...)
Sulfonamider (antibiotika til systemisk brug) (...isk diagnostik. Varigheden af behandlingen skal være så kort som muligt og følge den evidens, som...)
Sulfonamider og trimethoprim i kombination (...isk diagnostik. Varigheden af behandlingen skal være så kort som muligt og følge den evidens, som...)
Uteruskontraherende midler (...r fødsel, som forebyggelse af abnorm blødning efter barnets fødsel, som behandling ved blødning somfølge af atoni ...)
Antipsykotika (kvalme og opkastning) (...somfølge af kemoterapi, men frembyder ikke fordele frem for metoclopramid og har oftest flere bivirkninger. Haloperidol, der er uden effekt på tarmperistaltikken, anvendes traditionelt (men uden særlig evidens) til lindring af kvalme og opkastning i palliativt øjemed. Vejl. dosering: 0,5-2 mg dgl. Olanzapin kan i lighed med haloperidol anvendes til lindring af kvalme og opkastning i palliativt øjemed (off label anvendelse). Olanzapin anvendes også i kombination med serotonin-receptorantagonist, glukokortikoid og NK1-receptorantagonist til forebyggelse af kvalme og opkastning efter højemetogen kemoterapi, hvor olanzapin gives forud for kemoterapi og de følgende 3 dage. Doseringen er 5-10 mg dgl. og ved bekymring for sedation kan præparatet administreres til nat. Ved gennembrudskvalme/opkastning, hvor olanzapin ikke har været anvendt som...)
Lavmolekylære hepariner (...Lavmolekylære hepariner (LMH) er koagulationshæmmende midler, som fremstilles af ufraktioneret heparin ved spaltning og evt. efterfølgende fraktionering....)
Lightergas/lattergas (...som er den gas type der bruges i lightere, er et organisk opløsningsmiddel. Det er især unge, der eksperimenterer med brugen af lightergas. Få udvikler en egentlig afhængighed af dette rusmiddel. Rusens karakter kan variere meget, lige fra sløvende med påvirket usikker motorik til en mere opkvikkende aggressiv rus. I nogle tilfælde ses også hallucinationer. Efter ophør med indånding af gassen, har rusen en varighed af 15 til 45 minutter. Der ses ulykker, hvor misbrugeren bliver forbrændt, hvis blandingen af gas og luft er antændelig. I de situationer kan der optræde forbrænding i lungerne. Lattergas Kvælstofforilte (N 2 O), også kendt som lattergas, kan købes i ren form, idet gassen leveres i gaspatroner som drivgas til en særlig flødeskums-chiffon. Der er tale om en metalbeholder, som...)
Tilskud til ernæringspræparater fra sygesikringen (...som repræsenterer lægefaglig- og diætetisk specialviden. Den offentlige sygesikring dækker 60 % af patientens udgifter til klinisk ernæring samt det tilbehør, som er nødvendigt for tilførsel af ernæring. Det er en betingelse for at opnå tilskud, at det tilskudsberettigede ernæringspræparat er ordineret af en læge i forbindelse med sygdom. Eksempler er patienter med kræft i mund eller hals, patienter med neurologiske lidelser og andre patientgrupper med sygdomme, der medfører svær anoreksi eller nedsat optagefunktion i tarmen. Der ydes tilskud ved alvorlig svækkelse . Der er typisk tale om personer, som har gennemgået langvarig hospitalsbehandling, store eller gentagne kirurgiske indgreb eller svære infektioner, der er ledsaget af eller risikerer at være ledsaget af sygdomsbetinget vægttab på mere end 10 pct. i løbet af 3-6 måneder. Gennem dette krav sikres, at der alene ydes tilskud til personer, der har et helbredsmæssigt begrundet behov for ernæringspræparater: Tilskuddet til ernæring lægeordineres på grøn ernæringsblanket også kaldet grøn recept (Ordination af ernæringspræparater) (OS 91.105). Blanketten udfyldes med produktnavn og daglig dosis og ordinationen gælder i 6 måneder. Bemærk, at den udfyldte blanket ikke kan fremsendes elektronisk, men kan faxes til apoteket eller medgives patienten. Nødvendigt tilbehør (sonder, tilslutningssæt og sprøjter samt leje af pumpe) skrives ligeledes på blanketten, da dette også er tilskudsberettiget, hvis følgende er opfyldt: Hjælpemidler er ordineret som led i behandling og opstartet på hospitalet. Der er på hospitalet givet undervisning i anvendelsen af remedier inkl. ernæringspumpe. Hospitalet medvirker ved kontrol af anvendelsen af hjælpemidler. I praksis er disse forhold opfyldt, når patientens ernæringsterapi, herunder anvendelsen af de nødvendige hjælpemidler er etableret under indlæggelse med relevant undervisning af patient eller pårørende, eller hvis ernæringsterapien monitoreres af afdelingen. Tilskuddet dækkes ved, at der ordineres på en grøn recept og skrives ”100 % refusion”, hvorefter hjælpemidler købes direkte fra grossist med levering til patienten. Dette gælder også til PEG-sonder. Til patienter, der er i kontakt med hjemmesygeplejen, udleveres disse remedier som regel vederlagsfrit af hjemmesygeplejen, men det er meget forskelligt fra kommune til kommune og afhænger også af, i hvilken region man er bosat. Det forudsættes, at hjemmesygeplejen vil fortsætte denne vederlagsfrie udlevering i det hidtidige omfang. For patienter, der ikke er i kontakt med hjemmesygeplejen, omfatter tilskudsordningen også de nødvendige remedier i forbindelse med sondeernæring, men kun hvis patienten som...)
mTOR (...somfølge af mutationer mTOR eller overekspression af proteiner i mTORC1 og/eller mTORC2 komplekserne. Der kan også være øget aktivitet somfølge af øget upstream signalering, fx ligand-uafhængig aktivering af upstream regulatorer af mTOR eller øget receptorstimulering via overproduktion af receptorligander. Everolimus hæmmer mTOR via binding til det intracellulære protein FKBP-12, hvorved der dannes et komplex, der hæmmer mTORC1. Dermed reduceres aktiviteten af S6 ribosom...)
Ufraktionerede hepariner (...som primær behandling. Heparin og/eller orale antikoagulantia gives efterfølgende for at modvirke vækst af resttromber og reokklusion. Hvis fibrinolysebehandling eller trombembolektomi ikke findes indiceret, gives heparin, evt. ledsaget af orale antikoagulantia som...)
Vitamin K-antagonister (...som primær behandling. Antikoagulantia gives efterfølgende for at modvirke vækst af resttromber og reokklusion. Hvis fibrinolysebehandling eller tromboembolektomi ikke findes indiceret, kan gives VKA som...)
Osmotisk virkende diuretika (Mannitol filtreres i glomeruli uden efterfølgende reabsorption i tubuli. Derved øges diuresen gennem en osmotisk effekt.)
Probiotika (...som efter indtagelse menes at kunne udøve gunstig effekt på sygdomssymptomer (Se afsnit Probiotika (Naturlægemidler) . Virkningsmekanismen for deres eventuelle effekt på diverse sygdomstilstande er ikke tilstrækkeligt kendt, men formodes bl.a. at skyldes en udkonkurrering af patogene mikroorganismer med normalisering af bakteriefloraen til følge. Tarmens bakterieflora, den intestinale mikroflora (mikrobiom) er essentiel for udvikling og vedligeholdelse af tarmens immunsystem. Normalt er der kun få bakterier i ventrikel og duodenum, men antallet øges distalt i tarmen, således at der i den anale colon findes ca. 10 11 bakterier/ml. Anaerobe bakterier udgør mere end 99 % af det totale bakterietal. Efter indgift af antibiotika kan der opstå en symptomgivende ændring af tarmfloraen. Symptomerne kan variere fra løs afføring over varierende grader af diarré til pseudomembranøs enterocolitis, som...)
Midler mod spinal muskelatrofi (...som øger mængden af funktionelt SMN-protein. Nusinersen administreres ved intratekalt injektion hver fjerde måned (efter indledende loading forløb). Risdiplam (Evrysdi) er en behandling, som modificerer SMN2 pre-mRNA splicing, og som dermed øger mængden af funktionelt SMN-protein. Risdiplam administreres som daglig oral behandling. Onasemnogene abeparvovec (Zolgensma) er en genmodificerende (adenovirus vektor) behandling, hvor der tilføjes et fungerende transgen til det dysfunktionelle eller manglende SMN1 gen. Onasemnogene abeparvovec gives som...)
Medicinsk cannabis (Sklerose) (...ume, ordineret i henhold til forsøgsordningen, og for magistrelt fremstillede produkter som indeholder THC: Kørselsforbud i hele behandlingsperioden. For indtagelse af medicinsk c...)
Methenamin (... for infektion af urinvejene. Det er nødvendigt at kontrollere urinens pH og være opmærksom på, at visse bakterier, fx pseudomonas og proteusarter, vedholdende gør urinen basisk, ...)
Methoxyfluran (...algetikum til akut lindring af moderate til stærke traumeudløste smerter. Somfølge af dosisbegrænsningen og varigheden af smertelindringen er methoxyfluran ...)
CNS-stimulerende midler (narkolepsi) (... dokumenteret narkolepsi og diagnosen er stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen* og behandlingen har vist effekt. Modafinil Enkelttilskud...)
Midler mod ADHD (...som bør overvåges. Ved behandling af ADHD ses toleransudvikling praktisk taget aldrig og behandlingen giver generelt ikke anledning til misbrug (risikoen for misbrug kan måske endda modvirkes). De doser der anvendes terapeutisk, er 10 gange mindre end misbrugsdoser. Da lisdexamfetamin er en prodrug med langsom...)
Mineraler (...som kroppen har brug for i henholdsvis små mængder. De indgår bl.a. i opbygningen af knogler og tænder (calcium og fosfor). De er nødvendige for normal væske- og syre-basebalance (natrium, kalium og chlor), for nerve- og muskelcellers normale funktion (calcium, magnesium, kalium og natrium) og indgår som komponenter i hormoner (iod i thyroideahormoner), enzymer (fx magnesium i fosfokinase og molybdæn i xanthinoxidase) og andre vitale stoffer (jern i hæmoglobin og kobolt i vitamin B 12 ). Mangel somfølge af utilstrækkelig indtagelse forekommer kun sjældent i Danmark (med undtagelse af jern), og raske mennesker, der spiser en dansk gennemsnitskost, har ikke behov for mineraltilskud. I de Nordiske Næringsstofanbefalinger (2318) angives anbefalede eller tilstrækkelige daglige indtag for de mest essentielle mineraler, se Tabel 1 nedenfor. Ændringer i blodets koncentration af natrium, kalium, jern og calcium er hyppigt forekommende blandt syge, men en bestemmelse af magnesium, fosfat og zink i blodet kan også være indiceret hos flere patientgrupper (se nedenfor). Hvad angår de øvrige mineraler, er en bestemmelse af deres blodkoncentration kun meget sjældent nødvendig. Ydermere er sammenhængen mellem diverse sporstoffers plasmaværdier og kroppens reelle behov i vid udstrækning uafklaret. Nedenfor følger en kort omtale af de mineraler, som vides at være essentielle for mennesket. Tabel 1. Oversigt over det anbefalede daglige indtag, samt de nedre og øvre grænser for indtagelse af mineraler for raske voksne . Mineral Anbefalet dagligt indtag Nedre grænse Øvre grænse Calcium 950 mg 750 mg 2.500 mg Fosfor 520 mg 420 mg 3.000 mg Iod 150 mikrogram 120 mikrogram 600 mikrogram Jern Mænd: 9 mg Mænd: 7 mg Mænd: Ukendt Kvinder: 15 mg Kvinder: 9 mg Kvinder: Ukendt Kalium 3.500 mg 2.800 mg Ukendt Kobber 900 mikrogram 700 mikrogram 5.000 mg Magnesium Mænd: 350 mg Mænd: 280 mg Mænd: 250 mg* Kvinder: 300 mg Kvinder: 240 mg Kvinder: 250 mg* Mangan 3 mg 2,4 mg Ukendt Natrium 1,5 g Ukendt Ukendt Selen 60 mikrogram 20 mikrogram 300 mikrogram Zink 9-12 mg 5 mg Voksne: 25 mg Børn: 12,5 mg * Gælder kun for magnesium i kosttilskud . Ved substitution ifm. mangeltilstande, nedsat indtagelse, optagelse (malabsorptionstilstande) eller øget udskillelse vil substitutionsbehovet ofte være større. Calcium Calcium er nødvendigt for knogleopbygningen og excitations-kontraktionskoblingen i forskellige celletyper. Se endvidere Calcium . Chrom Den anbefalede mængde af chrom kendes ikke (2318) . Mangel på chrom (ændringer i glucoseomsætningen) er meget sjælden, men kan ses i forbindelse med langvarig parenteral ernæring. Fosfor Findes i knogler og flere organiske forbindelser, bl.a. ATP og thiamin. Intestinal absorption og tubulær reabsorption reguleres af vitamin D. Fosfat findes i en række fødeemner bundet til nukleotider (DNA) og cellemembraner, og hovedindtaget opnås gennem kød, mejeriprodukter, korn og grøntsager. Fosfatmangelsymptomer viser sig ved tremor, paræstesier og kramper og ses bl.a. ved alkoholisme, diabetisk acidose og parenteral ernæring samt ved længerevarende indtagelse af fosfatbindende aluminium- og magnesiumhydroxidholdige antacida. Ved kronisk fosfatmangel somfølge af vitamin D-mangel og nogle sjældne medfødte stofskiftesygdomme ses rakitis (osteomalaci). Iod Iod indgår i thyroideahormonerne thyroxin og triiodthyronin. Iodmangel medfører atoksisk struma og ved svær iodmangel hypotyreose. Iodmangel i graviditeten medfører neurale defekter hos barnet. I Danmark er salt, der anvendes i husholdningen og i den industrielle brødproduktion, beriget med iod svarende til 13 mikrogram/g salt. Jern Kroppens samlede jernindhold er ca. 4 g, hvoraf hovedparten findes i blodet (erythronet) og i musklerne. Ca. en tredjedel er lagret i det retikuloendoteliale system i leveren, milten og den røde knoglemarv, hvor det indgår i hæmoglobinsyntesen. Anæmi kan opstå somfølge af utilstrækkelig indtagelse, evt. i forbindelse med øget behov (fx opvækst, graviditet), store jerntab (fx kraftig menstruationsblødning) eller nedsat absorption (fx cøliaki eller efter gastrektomi). Se endvidere Midler mod jernmangel . Kalium Kalium spiller en afgørende rolle for opretholdelsen af cellens osmotiske koncentration. Kalium er nødvendigt for normal nerve-, muskel- og nyrefunktion. Kaliummangel kan forårsage muskelsvaghed, paræstesier, koncentreringsdefekt i nyretubuli og nedsat glucosetolerance. Se endvidere Kalium . Kobber Det meste kobber findes formentlig intracellulært i leveren, som en del af enzymer, der involverer energimetabolisme, dannelse af bindevæv og forsvar mod frie radikaler. Ernæringsbetinget kobbermangel eller intoksikation er ikke beskrevet i Danmark. Kobbermangel ses meget sjældent hos patienter i parenteral ernæring, hvor supplementeringen har været insufficient. Genetisk betingede forstyrrelser i kobberstofskiftet kendes. Magnesium Størstedelen af organismens magnesium findes i knoglerne. Magnesium er nødvendigt for virkningen af mange enzymer, bl.a. kinaser og fosfataser, og er efter kalium den væsentligste intracellulære kation. Tilstrækkelig magnesiumtilførsel er nødvendig for normal omsætning af kalium og calcium, og ved hypomagnesiæmi ses hypocalcæmi, hypercalciuri og hypokaliæmi. Magnesiummangel er hyppig hos patienter med nedsat indtagelse (kronisk alkoholisme), nedsat optagelse (malabsorption) og/eller øget renal udskillelse (langvarig diuretisk behandling). Mangelsymptomer er præget af neuromuskulær dysfunktion med tetani, muskelsvaghed og kramper. Tilstanden normaliseres fuldstændigt ved magnesiumtilførsel. Magnesium (sulfat) har vist sig at have effekt i behandlingen af eklampsi. Øvre dosis af tilskud (ud over anbefalet daglig dosis) er omkring 250 mg om dagen. En del magnesium-præparater er ikke registrerede som lægemidler (fx Mablet) og findes derfor ikke nærmere beskrevet på Medicin.dk. Mangan Generelt kendes grænser for nedre og øvre indtag ikke (2332) . Mangel forekommer ikke i Danmark. Molybdæn Daglig indtagelse af molybdæn kendes ikke (NNR 2012 (2318) . Mangel forekommer ikke i Danmark, men er beskrevet i sjældne tilfælde ved langvarig parenteral ernæring. Natrium Se Ændringer i væske- og elektrolytbalancen . Største indtag fås gennem forarbejdede fødevarer som brød, ost, kød og fiskeprodukter. Der er en sammenhæng mellem øget natriumindtag og forhøjet blodtryk, og også en sammenhæng mellem begrænsning af natriumindtag og faldende blodtryk (2594) . Peroral natriumchlorid substitution kan være indiceret ved kronisk hyponatriæmi pga. gastrointestinale eller renale tab, som ikke har kunnet erstattes tilstrækkeligt med ekstra salt til måltider eller hvor dette ikke er muligt. En pragmatisk vurdering er at begrænse natriumindtaget til mindre end 2,5 g om dagen. Selen Selen spiller en vigtig rolle i en række af kroppens funktioner og er essentiel for mennesker. Den biologiske funktion af selen er relateret til indbygningen gennem selencystein i strukturen af proteiner, som er vigtige for metabolismen. Selen findes både i en organisk (selenmethionin og selencystein) og en uorganisk form (selenat, selenit, selenid og grundstoffet selen), hvor den uorganiske form er den største diætetiske ressource. Skeletmuskulatur indeholder de største mængder af selen. Selen findes særligt i kød, æg og mælkeprodukter. Selen måles oftest i plasma eller serum, men kan også måles i urinen, og afspejler nyligt selenindtag, hvorimod analyser af hår eller negle kan anvendes til at monitorere langtidsindtagelsen over måneder eller år. Kvantificering af et eller flere selenproteiner (fx glutathion peroxydase og selenprotein P) bliver også anvendt som et funktionelt mål for selenstatus (5626) . Funktionen af selen er bl.a. regulering af immunsystemet, antioxydantvirkning, antimutagen effekt (forhindrer ødelæggelse af DNA), nedsætter risikoen for oksidative skader på hjernen og stimulerer flere faktorer i det reproduktive system. Selenmangel er sjælden, og symptomer herpå er sjældne. Selenmangel forekommer i andre lande og kan også ses hos veganere eller vegetarer. Endvidere kan mangel ses ved overvejende parenteral ernæring (uden tilskud af selen), patienter i dialyse, levercirrose, reumatoid artrit og hos HIV-patienter. Patienter med svær malabsorption er ligeledes i risiko for selenmangel. Behovet for selen hos voksne er omkring 55-70 mikrogram/dag, og ved selenmangel 100 mikrogram/dag, hvor maksimal dosis hos voksne er op til 300 mikrogram/dag. Selen har vist sig at være associeret med CVD (hjerte-kar-sygdom), men ikke sikker effekt på behandlingen af disse. Der er desuden set effekt på reduktion af tumorstørrelse (prostata, lunge og colon), ligesom...)
Mitotan (... for binyrebarkinsufficiens under behandlingen. Stoffet påvirker CNS, og patienten bør følges nøje for opståen af neurologiske bivirkninger. Mitotan er en kraftig inducer af CYP3A...)
Antipsykotika - bivirkninger (...som kan blive irreversible, og hvor tardiv dyskinesi og især tardiv dystoni kan være invaliderende. Den bedste forebyggelse opnås generelt ved at forsøge at undgå akutte ekstrapyramidale symptomer (EPS). Øget mortalitet hos ældre Det er i flere undersøgelser påvist, at behandling med antipsykotika generelt, både ved korttids- og langtidsbehandling, medfører en øget mortalitet hos ældre med demens (5920) (5921) . Anvendelse af antipsykotika til psykiske og adfærdsmæssige symptomer ved demens anbefales derfor som udgangspunkt ikke. Se desuden de nationale kliniske anbefalinger fra Sundhedstyrelsen: Mennesker med demens med adfærdsmæssige og psykiske symptomer - Strukturerede og målrettede interventioner samt brug af antipsykotika (6509) . Akut dystoni Er ret sjælden. Opstår hyppigst ved for stor begyndelsesdosis, ved brat dosisøgning og ofte hos yngre mænd, personer ikke tidligere behandlet med antipsykotika samt ved parenteral indgift. Akut dystoni består af ukoordinerede, længerevarende muskelkontraktioner, undertiden med kredsende bevægelser af øjnene (okulogyration) og hoveddrejning opad, krampagtig mundåbning, stridor og opistotonus. Tilstanden behandles parenteralt (i.v.) med antiparkinsonmidler ( antikolinergika ), som har umiddelbar effekt. Parkinsons sygdom Opstår oftest i løbet af behandlingens første 14 dage eller efter dosisøgning. Symptomerne aftager eller svinder for antikolinergt virkende antiparkinsonmidler . Men den mest hensigtsmæssige behandling af antipsykotika-fremkaldt Parkinsons sygdom er naturligvis dosisreduktion eller seponering af det givne antipsykotikum, med evt. overgang til andet mindre Parkinsons sygdomfremkaldende præparat (se tabel 1 og 2). Efter seponering svinder Parkinsons sygdom som regel hurtigt, men hos særligt følsomme individer (især ældre) og ved anvendelse af langtidsvirkende præparater (især depotpræparater ) kan syndromet bestå i flere måneder. Tardive dyskinesier Er ufrivillige, undertiden irreversible abnorme bevægelser, der udvikles under eller efter en længerevarende antipsykotisk behandling med især 1. generations antipsykotika. Syndromet forekommer oftest hos patienter over 40 år og omfatter især tunge- og kæbebevægelser (orale dyskinesier, bukko-lingvo-mastikatorisk (BLM) syndrom). Risiko for udvikling af tardive dyskinesier (TD) kan reduceres ved at behandle med så lav antipsykotikadosis som muligt og i så kort tid som muligt. Antikolinergika er ofte uden effekt på TD og kan endog accentuere dyskinesierne. Den vigtigste prædiktor for TD er akut forekommende EPS. Dyskinesier kan også ses ved overgang til behandling med et mindre potent dopaminblokerende antipsykotikum. Ofte vil disse dyskinesier svinde efter måneders behandling. Tardiv dystoni Er en sjælden bivirkning, der ligesom akut dystoni består i vedvarende ukoordinerede muskelkontraktioner, specielt i øjen- og nakkemuskler (torticollis) og i ekstremiteter og krop (skæv holdning og gang - pisasyndrom), ofte i kombination med dyskinesier i den orale region og i fingre. Specielt ved depotbehandling er det vigtigt at være opmærksom på begyndende tegn på denne bivirkning, der kan være irreversibel og svært invaliderende, så præparatet kan blive seponeret i tide. Subjektive bivirkninger Antipsykotika kan medføre akatisi (se overfor) og følelsesmæssig indifferens og depression, som bedst behandles med dosisreduktion eller seponering af den antipsykotiske behandling. Akatisi kan kortvarigt behandles med benzodiazepiner eller non-selektive β-blokkere (fx propranolol 10-30 mg 3 gange dgl.), men dosisreduktion eller skift til andet præparat er at foretrække. Antikolinerg medicin har primært effekt på akatisi, hvis der er samtidig Parkinsons sygdom. Sedation Kan optræde, men kan, hvis uønsket, praktisk talt undgås ved valg af et ikke-sederende antipsykotikum (se tabel 1 og 2). Depression Forbigående, evt. behandlingskrævende depression kan undertiden forekomme, oftest i forbindelse med EPS. Dosisreduktion af antipsykotikum bør overvejes. Autonome bivirkninger En del antipsykotika (se tabel 1 og 2) kan i terapeutiske doser inducere autonome bivirkninger i form af ortostatisk hypotension, evt. med besvimelse initialt i behandlingen, reflekstakykardi, mundtørhed, svedtendens, obstipation, urinretention (især hos ældre mænd) og akkommodationsparese. Ekg-ændringer QT C- forlængelser kan ses efter antipsykotisk behandling. QT c -forlængelser med et QT c -interval på mere end 500 ms er forbundet med øget risiko for arytmiformen torsades de pointes ventrikulær takykardi (TdP-VT), som kan gå over i ventrikelflimmer. Ved QT c -interval over 500 ms bør behandling med det pågældende antipsykotikum kun fortsætte uændret, hvis kardialt asymptomatisk, på tvingende indikation og efter konference med kardiolog (behandlingen bør pauseres indtil der er konfereret). Forsigtighed bør også udvises med haloperidol, specielt i forbindelse med intravenøs indgift. Problematikken er gennemgået i detaljer i rapport fra Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Psykiatrisk Selskab: Arytmi-risiko ved anvendelse af psykofarmaka, version 2 (2023). Den opdaterede version 2 fra januar 2023, hvor også de nyeste antipsykotika er medtaget og behandling af børn og unge desuden er nævnt, kan downloades fra Dansk Cardiologisk Selskab her . Algoritme for indikation for behandling med psykofarmaka. Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Psykiatrisk Selskab, Arytmi-risiko ved anvendelse af psykofarmaka, version 2, 2023. Grønne præparater giver IKKE QTc-forlængelse eller risiko for TdP-VT. Gule præparater er defineret som lægemidler, der er QTc-forlængende under særlige omstændigheder eller i let grad. Røde præparater er defineret som QTc-forlængende lægemidler. 1. For antipsykotika gælder det: Zuclopenthixol , aripiprazol , olanzapin og paliperidon . 2. Risikofaktorer for torsades de pointes VT (TdP-VT): Alder ≥ 65 år Hjertesygdom: Hjertesvigt, tidligeremyokardieinfarkt samt præeksisterende forlænget QT-interval (QTc > 480 ms) Familieanamnese med arytmisygdom Hjertesymptomer (synkoper, palpitationer, dyspnø eller brystsmerter) Bradykardi Elektrolytforstyrrelser, specielt for lavt plasma-kalium 65 år) har i nogle studier vist sig at have en øget risiko for cerebrovaskulære hændelser sammenlignet med placebobehandlede patienter. Antipsykotisk behandling af dementielle tilstande hos ældre bør som hovedregel undgås og antipsykotika bør ikke anvendes hos ældre patienter med demens, hvis formålet udelukkende er at dæmpe uro, aggression og rastløshed. I de situationer, hvor brug af antipsykotika til ældre patienter med demens alligevel er indiceret, bør behandlingen foretages med stor forsigtighed i lav dosering og som hovedregel kun i kortere perioder. Malignt neuroleptikasyndrom Malignt neuroleptikasyndrom bestående af varierende kombinationer af parkinsonisme, forhøjet temperatur, labilt blodtryk og puls, sved, bevidsthedsændringer samt leukocytose og forhøjet kreatininfosfokinase ses i ekstremt sjældne tilfælde og har kliniske ligheder med malign hypertermi og malign katatoni (se Malign hypertermi ). Alle symptomerne er ikke altid til stede. Den bagvedliggende patofysiologi er ukendt og synes at være en anden end ved malign hypertermi. Der kræves omgående seponering af den antipsykotiske behandling og ofte indlæggelse på specialafdeling. Behandling med benzodiazepiner, gerne parenteralt, og/eller elektrokonvulsiv terapi (ECT), er den primære behandlingstilgang i de sværere tilfælde. Behandling med dopaminerge receptoragonister er en anden foreslået behandlingsmulighed til behandling af malignt neuroleptikasyndrom, men primært ved samtidig forekomst af hypertermi. Behandlingen er en specialistopgave og bør som hovedregel foregå på intensiv som...)
Arytmi-risiko ved antidepressiva (...somatiske lægemidler Nedsat levermetabolisme (pga. nedsat leverfunktion eller lægemiddelinteraktion) Høj dosis og anvendelse af lægemidler med interaktion, der øger koncentrationen af QT forlængende lægemidler Anoreksia nervosa 3. Patienter med grenblok (venstre (LBBB) som højresidigt (RBBB) eller ventrikulært pacet rytme og forlænget QTc-interval anbefales konfereret med kardiolog. En metode til vurdering af QTc-intervallet hos denne gruppe er QT (målt i ms) fratrukket 50 % af QRS-bredden i ms og efterfølgende vanlig korrektion for hjertefrekvens. Der kan ligeledes benyttes vurdering af JT-intervallet, som dog ikke har stor klinisk udbredelse. Følgende antidepressiva klassificeres i henhold til algoritme som...)
Opioider (analgetika) (...som elimineres renalt kan nå toksiske koncentrationer ved nyreinsufficiens. Dette kan give anledning til generel allodyni (let berøring af huden medfører smerte), myoklonier, fascikulationer, smerter og bevidsthedssvækkelse. Ved svær nyreinsufficiens bør man ved kroniske smerter skifte til metadon eller fentanyl. Buprenorphin kan også overvejes, men der foreligger utilstrækkelige kliniske data i denne sammenhæng. Ved akutte smerter kan oxycodon anvendes. Toleransudvikling mod opioidernes analgetiske effekt er sjældent et problem ved behandling af akutte smerter og cancersmerter. Ved langvarig opioidbehandling ses toleransudvikling meget ofte. Dette viser sig ved aftagende effekt og behov for dosisøgning. Det anbefales ikke at øge dosis gentagne gange, i stedet kan forsøges rotation til et andet opioid, idet der sjældent er fuld krydstolerance med andre opioider. Når tolerans indtræder, vil det desuden være relevant at overveje udtrapning hvis muligt. Langtidsbehandling med opioider kan give anledning til forstyrrelser i flere endokrine systemer . Mest velkendt er, at opioidbehandling kan medføre hypogonadisme, hvilket medfører nedsat libido, nedsat knogledensitet, nedsat muskelmasse, impotens hos mænd og amenoré hos kvinder. Desuden kan opioider stimulere prolaktinudskillelsen, hvilket kan føre til yderligere suppression af kønshormonaksen. Der er de senere år kommet mere opmærksomhed på, at opioider også kan hæmme binyrebarkhormon-aksen (5628) . Akut sekundær (opioid udløst) binyrebarkinsufficiens er kun rapporteret kasuistisk. Nyere studier viser dog, at forekomsten af lave kortisolværdier hos patienter i kronisk opioidbehandling er høj, og forekomsten af kronisk binyrebarkinsufficiens er formentlig underrapporteret. Symptomerne på lavt kortisol som træthed, appetitløshed, mavesmerter, almen svækkelse og ortostatisk hypotension kan ligne almindelige opioidbivirkninger eller ledsagesymptomer til den kroniske smertetilstand. Ved mistanke om forstyrrelser i de endokrine systemer, bør der udføres relevante laboratorietests. Da undertrykkelse af binyrebarkhormon-aksen ofte vil være reversibel, er behandlingen primært udtrapning af opioider. Ved regulær binyrebarkinsufficiens gives substitutionsbehandling med glukokortikoid. Psykisk afhængighed forekommer, men når opioider gives på korrekt indikation og i snævert samarbejde mellem patient og læge, er det sjældent forekommende. Symptomerne på, at der er udviklet en psykisk afhængighed, er, at patienten ikke kan styre sit forbrug og ikke overholder den dosering, der er aftalt. Pseudoafhængighed viser sig ved en lignende adfærd, men skyldes at smerterne er underbehandlet og symptomerne forsvinder, når dosis justeres korrekt. Fysisk afhængighed er almindelig efter nogle ugers indtagelse og viser sig ved abstinensfænomener ved pludselig seponering. Efter seponering af depotpræparater sker abstinensudviklingen betydeligt langsommere, og eventuelle abstinenser opstår senere end med korttidsvirkende præparater, hvilket kan give anledning til differentialdiagnostiske problemer. Abstinenssymptomer er almindeligt ubehag, uro, gaben, tåreflåd, snue, nysen, svedudbrud, gåsehud, palpitationer, cyanose af læber, koliksmerter, diarré, tremor, feber og hovedpine. Ophør af symptomerne ved indgift af opioid er et diagnostisk kriterium. Abstinenssmerter kan være et stort problem, når patienter der har fået opioid i mange år, skal trappes ud. Abstinenssmerter viser sig ved, at patientens vanlige smerter øges i 1-2 uger efter nedtrapning, for så at stabilisere sig igen. Det er en vigtig pædagogisk opgave at informere grundigt om abstinenssmerter, hvis udtrapningen skal blive en succes. Behandling af abstinenssymptomer: Genoptagelse af sædvanlige opioidbehandling og efterfølgende langsom...)
Ernæring til større børn og voksne (...som eneste ernæring eller som supplement til den almindelige kost. Fødevarer til særlige medicinske formål kan ikke forebygge eller helbrede sygdomme. Fødevarer til særlige medicinske formål skal have lægeligt bestemte ernæringsbehov, som ikke kan opfyldes ved hjælp af en ændring af den normale kost, af andre fødevarer til særlige ernæringsformål eller ved en kombination heraf. Anvendelsen af fødevarer til særlige medicinske formål skal være sikker, gavnlig og effektiv til opfyldelse af de særlige ernæringsmæssige krav hos de personer, som præparaterne er beregnet til. Dette stiller følgende krav: præparaterne skal som udgangspunkt indeholde alle næringsstoffer i balanceret mængde svarende til de nordiske næringsstofanbefalinger fra 2023 ( NNR 2023 ). Det gælder især, hvis de anvendes som eneste kilde til ernæring, fx må indholdet af mættet fedt ikke overskride anbefalinger fra NNR. amino- og fedtsyreprofilen skal være egnet til, at præparatet kan opfylde sit formål. præparaterne skal overholde de minimums- og maksimumsgrænser for indhold af vitaminer og mineraler, der er anført i bekendtgørelse om fødevarer til særlige medicinske formål. Præparaterne registreres som fødevarer til særlige medicinske formål. Fødevarestyrelsen kan i forbindelse med kontrol træffe afgørelser om præparatets mærkning, markedsføring og sammensætning. Se Fødevarer til særlige medicinske formål , Fødevarestyrelsen. Forhandlere For at sikre den nødvendige patientvejledning må fødevarer til særlige medicinske formål kun sælges gennem hospitaler, apoteker, klinikker ledet af læger eller gennem kliniske diætister. Inddeling Ernæringspræparaterne inddeles i kategorierne Standardpræparater og Specialpræparater, som også kan opdeles i fuldgyldige og ikke-fuldgyldige. Derudover findes der også ernæringsmoduler: Standardpræparater som er beregnet til personer, der ikke har behov for en speciel diæt, men som på grund af sygdom eller alvorlig svækkelse efter lægeligt skøn ikke er i stand til at indtage almindelig mad i tilstrækkelig mængde til at dække behovet for næringsstoffer. Enteral ernæring (sondeernæring) Oral ernæring (drikke, budding m.v.) Specialpræparater som er beregnet til personer, hvis sygdom kræver en speciel diæt. Der kan eksempelvis være tale om personer med en medfødt eller erhvervet stofskiftesygdom, eller som på grund af sygdom har behov for et særligt sammensat produkt. Enteral ernæring (sondeernæring) Oral ernæring (drikke, pulver (fx protein, aminosyrer og kulhydrat) og fedt) Fuldgyldige præparater , som skal kunne anvendes som patientens eneste ernæring, men kan i lige så høj grad benyttes til supplering af den almindelige kost. Ikke-fuldgyldige præparater , som ikke kan anvendes som eneste ernæring, men udelukkende som supplement. Ernæringsmoduler Se også afsnittet Ernæring til spædbørn og småbørn . Tilskud til ernæringspræparater Lægemiddelstyrelsen udgiver to lister med ernæringspræparater, hvor den offentlige sygesikring dækker 60 % af udgiften, såfremt præparatet er lægeordineret på grøn recept . Se henholdsvis: Standardpræparater til børn og voksne Specialpræparater til børn og voksne . På de forskellige afsnit om ernæring på Medicin.dk er tilskudsberettigede præparater markeret med * . For nærmere beskrivelse af præparaterne, se listerne hos Lægemiddelstyrelsen, Ernæringspræparater med tilskud eller produktdatablade fra virksom...)
Antistofbehandling (osteoporose) (...somfølge af kirurgisk eller medicinsk (antiandrogenbehandling) kastration er 3 års behandling med denosumab vist at øge BMD og mindske risikoen for risiko for kompressionsfrakturer i columna med 62 % i forhold til placebo (1570) . Hos mænd med lavt BMD er der ligeledes vist en øgning af BMD ved behandling med denosumab, med der foreligger ikke frakturdata (2714) . Der foreligger ikke studier, som med tilstrækkelig statistisk styrke har undersøgt, om denosumab mindsker risikoen for fraktur i højere grad end andre midler mod osteoporose, og der er kun dokumentation for en gunstig effekt på BMD ved steroidinduceret osteoporose. Hos de fleste patienter er denosumab et ligeværdigt behandlingsalternativ til alendronat, risedronat og zoledronsyre. Grundet en billigere pris foretrækkes alendronat eller risedronat dog som førstevalg. Ved ønske om på et tidspunkt at kunne ophøre med behandlingen (se evt. Forsigtighedsregler )), vil denosumab ikke være førstevalg, da der ofte ses et betydeligt fald i BMD og øget risiko for fraktur i perioden efter ophør med denosumab. Ved nedsat nyrefunktion kan s.c.-behandling med denosumab overvejes, da det ikke elimineres renalt. Imidlertid er det en erfaring at denosumabbehandling af patienter med nedsat nyrefunktion jævnligt forårsager symptomgivende hypocalcæmi (specialistbehandling), hvorfor kontrol af plasma calcium både før og efter indgift af denosumab er påkrævet. Behandlingen kan nødvendiggøre ekstra tilskud af calcium og evt. aktivt D-vitamin (alfacalcidol). Romosozumab Romosozumab er indiceret til behandling af svær osteoporose hos postmenopausale kvinder med høj risiko for fraktur. Jf. Medicinrådets anbefalinger kan behandlingen giver som sygehusudleveret medicin (uden omkostninger for patienten) til postmenopausale kvinder med T-score under -2,5 og lavenergibrud på hofte, bækken, overarm, underarm eller rygsøjle (> 20 % sammenfald) inden for de seneste 3 år. Behandlingen er ikke godkendt til præ-menopausale kvinder eller til mænd. Den frakturforebyggende effekt er dokumenteret i to randomiserede kontrollerede fase III studier: 1. I et randomiseret studium, som inkluderede 7.180 postmenopausale kvinder med osteoporose, reducerede 1 års behandling med inj. romosozumab 210 mg s.c. hver måned antallet af nytilkomne morfometriske vertebrale frakturer fra 1,8 % i placebogruppen til 0,5 % i gruppen, der blev behandlet med romosozumab (relativ risikoreduktion på 73 %; 95 % konfidensinterval [KI]: 53 % til 84 %). Tillige var der en signifikant 36 % reduktion i forekomsten af kliniske frakturer, defineret som enten en symptomgivende vertebral fraktur eller en non-vertebral fraktur (4974) . 2. Behandling med romosozumab er sammenlignet med alendronatbehandling i et studium, som inkluderede 4.093 postmenopausale kvinder med osteoporose. Deltagerne blev randomiseret til 12 måneders behandling med inj. romosozumab 210 mg s.c. hver måned efterfulgt af tabletbehandling med alendronat 70 mg ugentligt i yderligere et år eller tabl. alendronat 70 mg ugentligt i alle 24 måneder. Sammenlignet med alendronat monoterapi, førte romosozumab efterfulgt af alendronat til en større øgning af BMD i lænderyg og hofte, ligesom risikoen for nye vertebrale frakturer, kliniske frakturer og for non-vertebrale frakturer blev reduceret signifikant med henholdsvis 48 %, 27 % og 19 % (4975) . Tillige er effekten af romosozumab sammenlignet med det knogleanabole lægemiddel teriparatid. I studiet indgik 436 postmenopausale kvinder, som forinden havde modtaget mindst 3 års oral behandling med et bisfosfonater. Deltagerne blev randomiseret til 1 års behandling med enten inj. romosozumab 210 mg s.c. hver måned eller daglig s.c. inj. teriparatid 20 mikrogram. I forhold til teriparatid førte behandling med romosozumab til en signifikant øgning af BMD i hoften (total hip) på 3,2 % (95 % KI, 2,7 % til 3,8 %). Denne forskel var resultatet af at teriparatid mindskede BMD med 0,6 % (95 % KI: -1,0 % til −0,2 %), mens romosozumab øgede BMD med 2,6 % (95 % KI 2,2 % til 3,0 %). Tillige var der en signifikant bedre effekt af romosozumab på BMD i lænderyggen (+9,8 %; 95 % KI, 9,0 % til 10,5 %) sammenlignet med teriparatid (+5,4 %; 95 % KI, 4,7 % til 6,1 %) (4976) . Studiet var ikke designet til at adressere effekt på frakturrisiko. Overordnet set er der en veldokumenteret frakturforebyggende effekt af 1 års behandling med inj. romosozumab 210 mg s.c. hver måned hos postmenopausale kvinder med svær osteoporose. De kliniske studier har dokumenteret en større frakturreduktion end ved behandling med alendronat. Målt på BMD-niveau tyder effekten på at være bedre end ved behandling med teriparatid. Der er ikke dokumentation for en specifik reduktion i risikoen for hoftenære frakturer eller for effekten hos mænd eller ved steroidinduceret osteoporose. Malign sygdom Denosumab er vist at kunne forebygge knoglerelaterede hændelser, som fx patologisk fraktur, rygmarvskompression eller behov for strålebehandling eller operation hos voksne med knoglemetastaser fra solide tumorer. Randomiserede dobbelt-blindede forsøg, hvor denosumab og zoledronsyre er sammenlignet head-to-head, har vist, at denosumab i højere grad end zoledronsyre mindsker risikoen for skeletrelaterede komplikationer ved knoglemetastaser somfølge af prostata- eller brystcancer (1642) (1772) . Tillige er denosumab vist at være non-inferiort til behandling med zoledronsyre, hvad angår risiko for skeletrelaterede komplikationer ved andre cancertyper (1773) . I anførte studier er denosumab administreret i betydeligt højere doser (120 mg/4 uge) end den dosis, som anvendes ved osteoporosebehandling. I en serie af patienter (N=33) med malign hypercalcæmi, som ikke havde responderet på bisfosfonatbehandling, er behandling med denosumab vist at kunne sænke P-calcium (2537) . Som...)
Lokalanalgetika til øjnene (...somt. Ved retrobulbær injektion bør præparater uden adrenalin overvejes ved fremskreden simplex glaucom, svær diabetes og svær aterosklerose, eller hvis patienten er i behandling med MAO-hæmmer. Virkningsvarighed ved injektion Indholdsstof Virkningsvarighed Lidocain 10-20 mg/ml 0,5-1 time, 1-2 timer med adrenalin Mepivacain 10-20 mg/ml 2-3 timer Bupivacain 5 mg/ml 4-12 timer Der kan vælges injektion med adrenalin 5 mikrogram/ml tilsat. Hyaluronidase Analgesivæsken kan blandes med hyaluronidase for at øge diffusionen ud i vævet. Hyaluronidase anvendes som tilsætning til lokalanalgetika ved periokulær eller retrobulbær injektion til at fremme absorptionen. Hyaluronidase fra Wyeth Lederle er ikke registreret i Danmark, men kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Tilsætning af adrenalin For at forlænge virkningsvarighed kan vælges et præparat med adrenalin. Til patienter, som...)
Metabolisk acidose (ændringer i syre-basebalancen) (Overhydrering ved indgift af stor mængde (væske og natrium) og efterfølgende lungeødem eller perifert ødem. Hypernatriæmi kan blive udtalt. Overkorrektion med udvikling af .)
Opioider, kombinationer (...ives. Der skal være effekt af oxycodon-naloxon-kombinationen på obstipationen. Der skal som hovedregel være forsøgt behandling med orale depotformuleringer af morfin og oxycodon i...)
Vancomycin (...følgende dosisjusteringer bør baseres på plasmakoncentrationer for at opnå målrettede terapeutiske koncentrationer. Nyrefunktionen skal tages i betragtning ved efterfølgende doser og administrationsinterval. Børn 35 uger. 15 mg/kg legemsvægt hver 8. time. PMA 29-35 uger. 15 mg/kg legemsvægt hver 12. time. PMA 12 år 1. episode 125 mg hver 6. time i 10 dage. Dosis kan øges til 500 mg hver 6. time i 10 dage. Højst 2 g i døgnet. Senere episoder 125 mg 4 gange dgl. i 10 dage. Derefter gradvis nedsat dosis til 125 mg dgl. eller et pulsregime, dvs. 125-500 mg/dag hver 2.-3. dage i mindst 3 uger. Bemærk: Kapslerne skal synkes hele med et glas vand. Nedsat nyrefunktion Voksne GFR 30-59 ml/min.: 15 mg/kg legemsvægt i.v. hver 12. time. GFR 10-30 ml/min.: 15 mg/kg legemsvægt i.v. hver 24. time. GFR 40 mg/l, pauseres, indtil ny måling er < 20 mg/l. Ved koncentration af vancomycin 10 mg/l kan dosering 3 gange daglig overvejes i stedet for øgning af dosis. Helt generelt er der to indikationer for at måle plasmakoncentrationen af et antibiotikum: At sikre, at doseringen ikke akkumulerer i organismen (dvs. stigende dalværdier). Dette gælder specielt, hvis udskillelsen af antibiotika er nedsat somfølge af reduceret nyrefunktion (oftest) eller leverfunktion. At sikre tilstrækkelig høj terapeutisk koncentration. Hyppigheden af plasmakoncentrationsmåling skal individualiseres ud fra den kliniske situation og respons på behandling, og den kan variere fra daglig måling, som...)
Paricalcitol og calcifedol (...somme receptorer i parathyroidea. Somfølge deraf samt af effekten på vitamin D-receptoren reducerer paricalcitol PTH-niveauet ved at hæmme parathyroideaproliferationen og nedsætte PTH-syntese og -sekretion med samtidig minimal påvirkning af calcium- og fosfat-koncentrationen. Normalisering af PTH-niveauet med normalisering af calcium- og fosfathomeostasen kan forebygge og behandle metabolisk knoglesygdom, der er forårsaget af kronisk nyresvigt. Calcifediol er et prohormon af den aktive form af vitamin D 3 , calcitriol. Calcifediol øger gradvist serum-25‑hydroxyvitamin D, som...)
JAK-hæmmere (... på 65 år eller derover patienter med øget risiko for alvorlig kardiovaskulær sygdom (såsom blodprop i hjertet eller slagtilfælde) patienter der ryger eller har røget i længere ti...)
Ofatumumab (...som bør gennemføres under vejledning af en kvalificeret sundhedsperson. Vacciner Al immunisering bør administreres i henhold til retningslinjerne for immunisering mindst 4 uger inden opstart af ofatumumab, hvad angår levende og levende svækkede vacciner, og om muligt mindst 2 uger inden opstart af ofatumumab, hvad angår inaktiverede vacciner. På grund af manglende data frarådes vaccination med levende eller svækkede, levende vacciner under behandlingen, og indtil B-celle-niveauet er normaliseret. Infektioner Tilfælde af John Cunningham (JC)-virusinfektion med progressiv multifokal leukoencefalopati (PML) til følge er set hos patienter i behandling med CD20-antistoffer og ved væsentligt højere doser anvendt til onkologiske indikationer. Læger bør være opmærksomme på anamnese og på kliniske symptomer eller MR-fund, som kan være tegn på PML. Ved mistanke om PML skal behandlingen med ofatumumab indstilles, indtil PML er blevet udelukket. Patienter med aktiv hepatitis B-sygdom bør ikke behandles med ofatumumab. Reaktivering af hepatitis B-virus er set hos patienter i behandling med CD20-antistoffer, i nogle tilfælde medførende fulminant hepatitis, leversvigt og død. Alle patienter bør screenes for HBV inden opstart af behandling. Screeningen bør som...)
Midler med virkning på PCSK9 (...som kodes af genet PCSK9, der blev det tredje kendte gen, der er relateret til familiær hyperkolesterolæmi. PCSK9 produceres i leveren og frisættes til blodbanen, hvorfra det udøver sin effekt ved at binde sig til LDL-receptoren. Denne binding forhindrer genbrug af LDL-receptoren, hvilket mindsker den generelle LDL-receptors effektivitet. Ved hæmning af enten funktionen af PCSK9 eller syntesen af PCSK9 kan man opnå en øget LDL-receptor effektivitet og dermed en mere effektiv clearing af LDL-kolesterol fra blodet. Hæmning af PCSK9 anses som en dokumenteret farmakologisk behandlingsmulighed til reduktion af LDL-kolesterol med henblik på at reducere risikoen for aterosklerotisk kardiovaskulær sygdom. Der findes to typer lægemidler, der på hver sin måde virker via påvirkning af PCSK9-proteinet og medfører signifikant reduktion af LDL-kolesterol i blodet. Lægemidlerne omfatter de kendte PCSK9-hæmmere, som er antistoffer, og en ny lægemiddelgruppe, der betegnes som PCSK9-syntesehæmmere. PCSK9-hæmmere PCSK9-hæmmere ( alirocumab , evolocumab ) omfatter en gruppe monoklonale antistoffer, der forhindrer binding af proteinet PCSK9 til LDL-receptoren, hvorved nedbrydningen af LDL-receptoren i leveren reduceres, og dermed øges reduktionen af LDL-kolesterol i blodet. Behandling med alirocumab eller evolocumab i monoterapi eller sammen med statin kan reducere LDL-kolesterol med 45-65 %. Der foreligger to positive endepunktsstudier med PCSK9-hæmmer behandling i kombination med statin og flere studier pågår (3243) (4659) . Behandling med PCSK9-hæmmere anvendes ved primær hyperkolesterolæmi og til patienter med kardiovaskulær sygdom eller diabetes, hvor den lipidsænkende behandling med statin i maksimal tolereret dosis (eller hvor statin er kontraindiceret), kolesterolabsorptionshæmmere og eventuelt anionbytter ikke er tilfredsstillende. PCSK9-hæmmere gives subkutant med dosering hver anden eller hver fjerde uge og kan i enkelte tilfælde medføre reaktioner på applikationsstedet. Det er kun speciallæger i kardiologi, endokrinologi og neurologi, der kan ordinere PCSK9-hæmmere. Præparaterne udleveres fra hospital vederlagsfrit til patienten og følger medicinrådets kriterier for iværksættelse af behandlingen, se anbefalinger fra Medicinrådet . PCSK9-syntesehæmmere PCSK9-syntesehæmmere ( inclisiran ) repræsenterer et nyt behandlingsprincip med interfererende ribonukleinsyre (siRNA). Incliseran er en syntetisk fremstillet kolesterolsænkende, dobbeltstrenget, lille siRNA, som er konjugeret på den kodende streng med triantennært N-acetylgalactosamin (GalNAc) for at sikre optagelsen i hepatocytterne. I hepatocytterne udnytter inclisiran RNA-interferensmekanismen, hvilket medfører katalytisk nedbrydning af mRNA for PCSK9-proteinet. Denne intracellulære hæmning af PCSK9-syntesen medfører en øget recirkulation af LDL-C-receptoren og ekspression på hepatocytcelleoverfladen, hvilket øger optagelsen af LDL-kolesterol og reducerer LDL-kolesterol-niveauerne i cirkulationen. En samlet fase III-analyse af inclisiran viste en reduktion af LDL-kolesterol på mellem 50-55 % efter 90 dage, som blev opretholdt ved langvarig behandling. Virkningen af inclisiran på den kardiovaskulære morbiditet og mortalitet er imidlertid endnu ikke klarlagt. Behandling med PCSK9-syntesehæmmeren inclisiran anvendes ved primær hyperkolesterolæmi og til patienter med kardiovaskulær sygdom, hvor den lipidsænkende behandling med statin i maksimal tolereret dosis (eller hvor statin er kontraindiceret), kolesterolabsorptionshæmmere og eventuelt anionbytter ikke er tilfredsstillende. PCSK9-syntesehæmmeren gives som...)
Præmatur ejakulation (...tienten/parret. Patienten skal indtage 60 mg ( 2 tabl.) 1/2 time før ønsket virkning. Ifølge litteraturen ordineres det de første 3 måneder og de næste 3 måneder skal patienten in...)
PI3K-hæmmere (...som regulerer bl.a. cellevækst, apoptose og metabolisme. PI3K er en del af PI3K AKT/mammalian target of rapamycin (mTOR) signalvejen, som er dysreguleret i mange kræftsygdomme. PI3K er lokaliseret ved cellemembranen og kan aktiveres fx af vækstfaktorer under normale forhold. Når PI3K aktiveres, katalyserer enzymet fosforylering af phosphatidylinositol 4,5-bisfosfat (PIP2) til phosphatidylinositol-3,4,5-trifosfat (PIP3). PIP3 aktiverer AKT, som fører til øget aktivitet i mTOR signalvejen og en række andre intracellulære signalveje, fx NF-k B. Der findes tre forskellige klasser af PI3K enzymer, klasse I-III, som har forskellige strukturer og enzymaktivitet. Der er også flere isoformer indenfor klasserne. PI3K aktiviteten kan være øget via forskellige mekanismer i kræftceller. Der kan bl.a. være aktiverende mutationer i den katalytiske subunit af PI3K, fx ses PIK3CA mutationer ofte ved brystkræft. Der kan også være tab af PTEN (phosphatase og tensin homologue) aktivitet pga. mutationer eller deletioner og derved reduceres cellernes evne til selv at regulere PIP3 niveauet. PI3K aktiviteten kan også øges, hvis de receptorer, der aktiverer PI3K, amplificeres. Somfølge af PI3K's vigtige rolle i signalveje, der regulerer cellevækst og apoptose, har der været stor interesse for at udvikle små molekyler, der hæmmer PI3K. Der findes i dag flere PI3K hæmmere, som er udviklet til at hæmme specifikke PI3K isotyper eller flere undertyper. Idelalisib hæmmer PI3K p110δ (PI3Kδ), som kan være overaktiv ved B-celle maligniteter. Alpelisib er en α-specifik klasse I (PI3Kα) inhibitor, som...)
Midler mod lungefibrose (...tion. Nintedanib er også indiceret til patienter med progressiv pulmonal fibrose, hvis følgende kriterier er opfyldte inden for 2 år: Fald i FVC > 10 % Fald i FVC 5-10 % og forvær...)
Aprotinin (...Polypeptidet aprotinin, som udvindes af bovint lungevæv, hæmmer relativt uspecifikt en række enzymer, herunder enzy...)
Postcoital kontraception (...Postcoital hormonal kontraception må anses for en nødløsning, som kun skal anvendes i tilfælde, hvor man har glemt andre midler, eller hvor anden metode ...)
Anti-D immunglobulin (specifikke humane immunglobuliner) (...som er gravide med et RhD-positivt foster. Profylaksen gives dels antenatalt (i 29. graviditetsuge) og dels ved fødslen. I begge situationer gives 250-300 mikrogram anti-D immunglobulin som engangsdosis. Den antenatale profylakse baseres på en føtal genomisk bestemmelse af RHD. Denne udføres på en maternel blodprøve udtaget ved den forebyggende svangreundersøgelse hos egen læge i 25. graviditetsuge. Normalt svangerskab, kvinde med RhD-variant I de sjældne tilfælde, hvor moderen udtrykker en RhD-variant (fx RhDVI), er det ikke muligt at foretage en sikker antenatal diagnostik af barnets RhD-type. Her vil det ofte anbefales at give antenatal profylakse uden sikker viden om fosterets RhD-type. Den nyfødtes RhD-type kan efterfølgende bestemmes på en navlesnorsprøve med henblik på, om der er indikation for post partum profylakse. Normalt svangerskab, kvinde med svag ekspression af D-antigen Personer med svag ekspression af D-antigen (svag D-type, weak D) kan i nogle tilfælde være registreret som RhD-negativ i blodbankens database. En sikker konklusion på kvindens D-type kræver en udredning med genomisk RHD-bestemmelse. Kun meget få med en svag D-type vil kunne udvikle anti-D (for weak D type 1, 2, eller 3 er udvikling af anti-D ikke beskrevet). Som for personer med RhD-variant kan fosterets RhD-type ikke konkluderes pga. tilstedeværelse af et maternelt RHD. Såfremt kvinden er vist at være weak D type 1, 2 eller 3, er det ikke nødvendigt at give anti-D. For alle øvrige weak D-typer anbefales, at der gives Rh-immunprofylakse. Hvis det er relevant, kan post partum immunprofylakse gives efter bestemmelse af den nyfødtes RhD-type på en navlesnorsprøve. RhD-negativ kvinde med immunt anti-D Der er ikke evidens for, at administration af Rh-immunprofylakse til gravide, som allerede har udviklet anti-D, uanset styrken på antistoffet, kan forsinke eller hæmme yderligere immunisering. Profylakse på særlige indikationer Før 8. graviditetsuge, RhD-negativ kvinde Her er der ved fx abort eller indgreb ikke indikation for behandling med Rh-immunprofylakse. Fra 8. til og med 19. graviditetsuge, RhD-negativ kvinde Her gives 100-150 mikrogram anti-D immunglobulin ved abort, ekstrauterin graviditet, mola, abortus imminens eller kraftig vaginalblødning. Fra og med 20. graviditetsuge, RhD-negativ kvinde Her gives 250-300 mikrogram anti-D immunglobulin på samme indikationer som...)
Koagulationsfaktorer og andre hæmostasefaktorer (...Præparatvalg følger Medicinrådets behandlingsvejledninger: Lægemiddelrekommandation og behandlingsvejledn...)
Parathyroideahormoner og analoger (...som PTH-substitution ved hypoparathyreoidisme somfølge af beskadigelse eller manglende normal funktion af parathyreoideae til at hæve plasma calcium via de nævnte effekter på nyrernes produktion af 1,25-(OH)2-D3) og den deraf følge...)
Rationel antibiotikaterapi (...somfølge af infektioner forårsaget af resistente bakterier. Udviklingen maner til, at der udvises større forsigtighed vedrørende brug af antibiotika. Der påhviler således den enkelte læge et betydeligt medansvar ved enhver ordination af antibiotika. Antibiotisk behandling, der anses for livreddende, skal iværksættes umiddelbart. Målet med rationel antibiotikaterapi er derfor at begrænse uvirksom og unødvendig antibiotikabehandling. Sundhedsstyrelsen ønsker, at antibiotisk behandling i højere grad kommer til at basere sig på mikrobiologisk diagnostik. De basale regler, der gælder for alle lægers ordination af antibiotika til systemisk brug, er: Antibiotikabehandlingen skal kunne forventes at forhindre alvorlige/livstruende forløb eller at afkorte sygdomsforløbet væsentligt. Kliniske og diagnostiske undersøgelser skal være udført i en grad, der som minimum sandsynliggør bakteriel årsag. Det valgte antibiotikum skal være målrettet og påvirke mikrobiota så lidt som muligt, jf. generelle og lokale retningslinjer for anvendelse af antibiotika. Hvis den initiale behandling ikke virker, skal indikation og valg af antibiotikum revurderes og eventuelt justeres efter yderligere mikrobiologisk diagnostik. Varigheden af behandlingen skal være så kort som muligt og følge den evidens, som foreligger på området. Den konkrete infektionsdiagnose, der udløser recepten/ordinationen, skal specifikt angives i ordinationssystemet, herunder på recept og i journal. Bortset fra Gruppe A streptokok-antigen test og mikroskopi af urin er der stor mangel på hurtigtests til påvisning af bakterieinfektioner i almen praksis. Til luftvejsinfektioner findes hurtigtests (eller POC-tests) til påvisning af virusinfektioner, og de anvendes på klinisk mikrobiologiske afdelinger samt på visse modtageafdelinger på hospitaler. Som eksempel på udmøntning af Sundhedsstyrelsens anbefalinger har fagudvalget for hensigtsmæssig anvendelse af antibiotika i primær- og sekundærsektoren under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS; nu Medicinrådet) i 2016 udgivet anbefalinger for hensigtsmæssig anvendelse af antibiotika ved nedre luftvejsinfektioner i almen praksis og på hospital. Anbefalingerne har fokus på differentieret udredning og behandling herunder behandlingsvarighed afhængig af sektor og sværhedsgrad af nedre luftvejsinfektion. Se RADS baggrundsnotat . I 2019 har Medicinrådet udgivet behandlingsvejledning vedrørende urinvejsinfektioner (5010) . I 2017 har Sundheds- og Ældreministeriet udarbejdet en national handlingsplan for antibiotika til mennesker (3375) . Handlingsplanen indeholdt tre målbare mål for en reduktion af antibiotikaforbruget frem mod år 2020: Antallet af indløste recepter på antibiotika bør reduceres. Der bør ske et skift i forbruget af bredspektrede til smalspektrede antibiotika. Forbruget af de tre antibiotikagrupper (cefalosporiner, quinoloner og carbapenemer), som...)
Quinin (...hos patienter med kompliceret malaria, men patienter i intravenøs quininbehandling bør følges med daglig måling af QT-interval og telemetreres ved øgning i QT-interval. 20 % af qu...)
Rifamyciner (...Rifamyciner inducerer det mikrosomale cytokrom P450-oxidative system, men foreløbige undersøgelser tyder på, at rifabutins...)
Statiner (...som er i øget risiko for at udvikle diabetes, bør under højdosis statinbehandling have HbA1c kontrolleret regelmæssigt. Risiko for rhabdomyolyse Ved prædisposition for rhabdomyolyse anbefales lav initialdosis. Der ses øget forekomst af myopati hos patienter af asiatisk herkomst, det anbefales at anvende lavest mulige dosis. Dosis af rosuvastatin på 40 mg dgl. er kontraindiceret ved tilstedeværelse af disposition til myopati/rhabdomyolyse. Behandlingsmonitorering Før behandlingsstart: Måles lipidprofil, alanin-amino-tranferase (ALAT) samt kreatinkinase (CK). Hvis ALAT er 3x ULN under behandling: Pauser statin eller reducer dosis (afhængig af graden af symptomer/ALAT stigning) og gentag ALAT inden for 4 uger Forsigtig re-introduktion af statinet (eller andet statin) kan overvejes, når ALAT er normaliseret (afhængig af graden af symptomer/biokemi) Hvis ALAT forbliver høj efter seponering af statin eller ved fortsatte symptomer, må anden årsag overvejes, og patienten henvises til ultralydsskanning og evt. gastromedicinsk vurdering Hvis CK > 4 x ULN, påbegyndes behandlingen normalt ikke. CK kontrolleres ved myalgi. Ved CK > 4 x ULN under behandling: Hvis CK >10 x ULN: pauser statin, kontroller nyrefunktionen og monitorer CK efter 2 uger. Vær specielt opmærksom på rhabdomyolyse (muskelsmerter, manglende kræfter og mørkfarvet urin) Hvis CK < 10 x ULN: ingen symptomer, fortsæt statin, kontroller CK indenfor 2-4 uger. Hvis CK 10 x ULN: hvis symptomer, pauser statin og afvent normalisering af CK før genoptagelse med lavere statin dosis Overvej om CK stigningen kan skyldes andet (fxfysisk aktivitet), Overvej tilstedeværelse af myopati hvis CK forbliver høj Overvej kombinationsterapi eller andet medikament som årsag (mulig interaktion) Patienter som...)
ADP-receptorhæmmere (...e og direkte orale antikoagulantia ( DOAK ) skal kriterierne for generel dosisreduktion som udgangspunkt følges. Dog kan dosisreduktion af DOAK overvejes ved høj blødningsrisiko. ...)
Fluorquinoloner (antibiotika til systemisk brug) (...somme for ciprofloxacin: Enterobacterales, Haemophilus spp ., Bordetella spp ., Neisseria spp ., Legionella spp ., Moraxella spp. og Aeromonas spp . Specielt ciprofloxacin er aktivt over for Pseudomonas spp ., Acinetobacter calcoaceticus og de fleste Mycobacteriaceae . For Staphylococcus aureus, Staphylococcus epidermidis , Streptococcus pneumoniae og andre streptokokker gælder, at MIC ligger meget tæt på den opnåelige koncentration, og derfor er der risiko for behandlingssvigt. Chlamydia trachomatis er følsom over for fluorquinoloner, men behandlingssvigt er beskrevet for ciprofloxacin. Levofloxacin har ved høj standard dosering aktivitet mod gram-positive organismer (fx S treptococcus pneumoniae , hæmolytiske Streptokokker, Staphylococcus aureus , nogle stammer af koagulase-negative stafylokokker) og reduceret, men stadig tilstrækkelig aktivitet, mod aerobe enterobakterier og P. aeruginosa . Levofloxacin er også aktivt mod de fleste almindelige luftvejs patogener, herunder Streptococcus pneumoniae , Haemophilus influenzae , Moraxella catarrhalis og intracellulære eller cellevægsmangelfulde bakterier som Legionella spp., Mycoplasma spp. og Chlamydia pneumoniae . Moxifloxacin adskiller sig fra de øvrige fluorquinoloner ved at have højere aktivitet over for såvel grampositive som anaerobe bakterier. Selvom aktiviteten over for Enterobacterales er relativt mindre, så er de fleste følsomme. Pseudomonas species er resistente. Mycoplasma pneumoniae er følsom for moxifloxacin og levofloxacin, men ikke for ciprofloxacin. Mycobacterium tuberculosis er følsom...)
Forebyggelse af vaso-okklusive kriser ved seglcellesygdom (...Seglcellesygdom er en autosomal recessiv arvelig hæmoglobinopati karakteriseret ved HæmoglobinS (HbS) homozygoti elle...)
SGLT-2-hæmmere (selektive) og kombinationer (...som monoterapi (dvs. samme størrelsesorden som andre tilgængelige orale antidiabetika), men i længerevarende studier (> 1 år) er de vist at være mere effektive end sulfonylurinstof og DPP-IV-hæmmere til at regulere blodglucose. SGLT-2-hæmmere frarådes til behandling af type 1-diabetes pga. risikoen for ketoacidose. Der findes empagliflozin, dapagliflozin og canagliflozin markedsført i Danmark. Empagliflozin er i et stort kardiovaskulært endepunktsstudie vist at reducere MACE, der er sammensat endepunkt, som omfatter død af hjerte-kar-sygdom, ikke-fatalt myokardieinfarkt og ikke-fatalt apopleksia cerebri, og kardiovaskulær død samt indlæggelse for hjertesvigt (3650) . I tre store efterfølgende studier er vist, at empagliflozin beskytter med hjertesvigt hos patienter med nedsat eller bevaret venstre ventrikelfunktion og progressionen af den diabetiske nyrefunktion hos patienter med en eGFR ned til 20 ml/min (5358) (5359) . Empagliflozin har fået indikationerne behandling af diabetisk nyresygdom, symptomatisk kronisk hjertesvigt og behandling af type 2-diabetes, som supplement til diæt og motion, som monoterapi (når der er intolerans overfor metformin) eller som...)
Antityroide midler (...Som alternativ til i.v. indgift af natriumiodid kan anvendes 400 mg kaliumiodid (tabletter eller oral opløsning) 4 gange dgl. Der fortsættes herefter med 200 mg propylthiouracil 4 gange dgl. i en uge, hvorefter der doseres afhængig af laboratorieresultater. Propranolol i døgndoser på 120-240 mg fordelt på 6 doser vil sædvanligvis have en god effekt. Evt. kan gives 2 mg propranolol som langsom...)
Midler mod hypofosfatæmisk rakitis (...endt at European Medicines Agency (EMA). Medicinrådet under Danske Regioner har opført følgende indikationer: HF med påvist PHEX mutation; alder over 12 måneder, vækst minimum 3 c...)
Inhalationsspray uden åndingsbeholdere (...som med fordel kan benyttes af patienter med koordinationsproblemer. Ved akut eksacerbation kan inhalationsspray med åndingsbeholder (spacer) ofte erstatte forstøverapparater. De nye freonfrie inhalationsspray påvirker ikke ozonlaget og har en bedre lungedeponering. Dog indeholder de klimaskadelige HFC-gasser og anbefales derfor primært til patienter, der ikke kan anvende andre typer inhalationssystemer (fx ved behov for spacer). Nogle inhalationsspray har en dosistæller, men mange har ikke, hvilket øger risikoen for at patienten fortsætter med at anvende en tom inhalator. Autohaler Autohaleren gøres klar til brug ved at spænde fjederen, holde om top og bund og inhalere gennem mundstykket. Dosis udløses automatisk. Bemærk: Kan ikke anvendes med spacer. Følgende midler kan fås med Autohaler Korttidsvirkende β 2 -agonister (SABA): Airomir® Glukokortikoider til inhalation (ICS): AeroBec® Respimat® I modsætning til de vanlige inhalationsspray, der virker ved hjælp af drivmidler, anvender Respimat®-inhalatoren mekanisk energi fra en fjeder, der udløser en langsomt bevægende sky af medicin, som der er god tid til at inhalere. Der opnås en høj lunge-deponering, således at man har kunnet nedsætte medicindosis til ca. en tredjedel med bevarelse af samme kliniske effekt. Inden brug indsættes en patron med inhalationsvæske: Sikkerhedslåsen trykkes ind og det klare bundstykke fjernes. Patronen indsættes (der høres et klik, når den er indsat korrekt), og bundstykket sættes på igen. En dosis klargøres ved at bundstykket drejes i samme retning som pilene på etiketten, mens inhalatoren holdes lodret. Der høres et klik. Herefter åbnes det grønne låg og der inhaleres samtidigt med, at der trykkes på udløserknappen. Første gang en ny patron tages i brug, eller hvis der er gået mere end 3 uger siden sidste brug, skal inhalatoren affyres indtil der ses en medicinsky og derefter yderligere 3 gange før den anvendes. Har inhalatoren ikke været brugt i 1-3 uger affyres inhalatoren en enkelt gang før den anvendes. Følgende midler kan fås med Respimat® Langtidsvirkende β 2 -agonister (LABA): Striverdi® Respimat® Langtidsvirkende antikolinergika (LAMA): Spiriva® Langtidsvirkende β 2 -agonist i kombination med langtidsvirkende antikolinergika (LABA/LAMA): Spiolto® Respimat® Salamol inhalator Første gang sprayen bruges, eller hvis der er gået mere end 5 dage siden sidste brug, skal sprayen affyres 2 gange før den anvendes. Toppen skrues af sprayen, hætten over mundstykket åbnes og der affyres 2 doser ved at trykke ned på metalbeholderen. Inden brug skal sprayen rystes. Sprayen holdes lodret og hætten over mundstykket åbnes. Mundstykket holdes mellem læberne, og vejret trækkes langsom...)
Calciumantagonister (...som fx antimykotika af azolgruppen , makrolider (erythromycin, clarithromycin), HIV-proteasehæmmere og grapefrugtjuice, kan øge plasmakoncentrationen af calciumantagonister. Calciumantagonister er selv inhibitorer af CYP34A og øger plasmakoncentrationen af ciclosporin , everolimus , sirolimus og tacrolimus . Induktorer af CYP3A4 , som fx barbiturater , carbamazepin , rifampicin , phenytoin og naturlægemidler indeholdende perikon , kan reducere plasmakoncentrationen af calciumantagonister. Calciumantagonisterne øger risikoen for statininduceret rhabdomyolyse. Kombinationen af verapamil/diltiazem og simvastatin bør derfor undgås, og simvastatin kun gives i lave doser (< 20 mg) i kombination med andre calciumantagonister. Risikoen kan formentlig reduceres ved anvendelse af pravastatin eller rosuvastatin , som...)
Calcium (...olebørn 700-900 mg, voksne 800 mg, gravide 900 mg og lakterende 1.200 mg. Somfølge af en høj indtagelse af mejeriprodukter i Danmark er den gennemsnitlige i...)
Vitaminer og mineraler (mature børn) (...som modermælkserstatning, halveres jerndosis til 4 mg pr. dag eller evt. 8 mg hver anden dag. Vitamin D Fra 2 uger til 4 år. 10 mikrogram (400 IE) dgl. Børn over 4 år anbefales tilskud på mellem 5-10 mikrogram D-vitamin (200-400 IE) dgl. i vinterhalvåret fra oktober til og med april. Se Vejledning til sundhedspersonale vedrørende vitamin- og jerntilskud til børn , Sundhedsstyrelsen, Jern Jernmangel er den hyppigste mangelsygdom i de første leveår, og hyppigheden er højst i 1-2-års-alderen. Svær jernmangelanæmi kan medføre retarderet psykomotorisk udvikling. Børn fødes med store jerndepoter, der dækker behovet frem til 6-måneders-alderen. Selv om jernindholdet i modermælk er lavt, har nyfødte, normalvægtige børn ikke brug for ekstra jerntilskud, idet absorptionen er god. Fra 6-måneders-alderen anbefales det, at overgangskosten er jernholdig og indeholder kød og fisk. Jern optages bedst, når det ikke gives sammen med et måltid (modermælk eller modermælkserstatning). Til mature børn med en fødselsvægt 1.500-2.500 g anbefales et dagligt jerntilskud på 8 mg fra 6-ugers-alderen til 6-måneders-alderen. For børn med fødselsvægt < 1.500 gram anbefales jerntilskud på 8 mg fra ca. udskrivelsen/beregnet termin til 12 måneders-alderen. Under indlæggelsen på neonatalafdelingen følges afdelingens anbefaling for jerntilskud. Se Sundhedsstyrelsen: Ernæring til spædbørn og småbørn (176) . Kosttilskud (som ikke er medtaget i medicin.dk): Jerndråber medic 34 mg/g (1,3 mg jern/dråbe), Medic Team Danasan Jerndråber (1 mg jern/dråbe), Danasan. Vitamin D Vitamin D-mangel hos spædbørn kan resultere i rakitis med knogledeformiteter, retarderet længdevækst og forsinket motorisk udvikling. Herhjemme ses det primært hos børn med anden etnisk baggrund end dansk, der ikke har fået tilskud. Indholdet af vitamin D i modermælk afhænger af moderens vitamin D-status, og niveauet er betydeligt lavere end i modermælkserstatning med tilsat vitamin D. Da der ved korrekt anvendelse ikke er risiko for overdosering, tilråder man samme vitamin D-profylakse til spædbørn, uanset om de ammes eller får modermælkserstatning. Sundhedsstyrelsen anbefaler et dagligt vitamin D-tilskud på 10 mikrogram (400 IE) = 5 dråber fra 2 uger til 4 år. Fra 4 år anbefales dagligt 5-10 mikrogram D-vitamin i vinterhalvåret fra oktober til og med april. Anbefalingerne til præmature børn er angivet i afsnittet om præmature børn. Spædbørn, som dagligt indtager over 800 ml modermælkserstatning med mindst 1,3 mikrogram vitamin D pr. 100 ml, skal ikke have D-vitamintilskud. Hvis barnet i takt med, at det spiser mere mad, senere drikker mindre end 800 ml modermælkserstatning dagligt, skal D-vitamintilskuddet genintroduceres (5161) . Kosttilskud (som...)
Perifert virkende muskelrelaksantia (...som intravenøs bolus. Intramuskulær indgift kan anvendes, men dosis skal da fordobles, og virkningen indtræder langsommere. Virkningsvarigheden er typisk under 15 minutter efter enkeltdosis. Der er ingen mulighed for medikamentelt at antagonisere virkningen efter suxamethon. De ikke-depolariserende midler gives initialt som...)
Klassifikation af antipsykotika (...som for risperidon, idet risperidon primært nedbrydes til paliperidon (9-OH-risperidon) Asenapin er udgået af det danske marked, og kræver udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen. Antipsykotika inddeles i 1. generations og 2. generations antipsykotika. Inddelingen baseres primært på graden af ekstrapyramidale bivirkninger (EPS). 2. generations antipsykotika fremkalder generelt færre EPS end 1. generations. Opdelingen er dog ikke absolut, idet en række 2. generations antipsykotika medfører EPS, mens flere 1. generations antipsykotika også kan medføre vægtøgning og metaboliske symptomer, hvorfor opdelingen har mindre klinisk betydning, men fastholdes til trods for dette. Øverst i tabel 1 ses de såkaldte lavdosis antipsykotika , der har relativt ringe sedativ og autonom effekt, men som kan fremkalde svære EPS, og nederst de såkaldte højdosis antipsykotika , der primært medfører sedation, autonome bivirkninger, højere risiko for vægtøgning og metaboliske forstyrrelser, men relativt få EPS. Imellem disse findes middeldosis antipsykotika , der indtager en mellemstilling. Disse bivirkningsprofiler svarer til, at lavdosis antipsykotika binder sig relativt selektivt og højpotent til dopaminreceptorerne (og giver derfor EPS), mens højdosis antipsykotika binder sig svagere til dopaminreceptorerne og blokerer andre receptorer, herunder kolinerge receptorer, hvilket er med til at modvirke EPS. 2. generations antipsykotika inddeles ud fra deres effekt på dopaminreceptoren (D 2 -receptor antagonist eller D 2 -receptor partiel agonist) og analogt med 1. generations præparaterne er de inddelt efter dosis (se tabel 2). Hvad angår dopamin-D 2 -receptor-bindingsaffinitet er den kraftigst for amisulpirid og herefter følger paliperidon og risperidon (næsten lig hinanden), sertindol og ziprasidon . På grund af en relativt kraftig dopamin-D 2 -receptorblokering synes risperidon kun at opfylde kravene (lav risiko for EPS) til et 2. generationsantipsykotikum i det lave dosisområde (< 4 mg). Lurasidon kan medføre motoriske og metaboliske bivirkninger. Den næste gruppe udgøres af de receptorbredspektrede antipsykotika clozapin , olanzapin og quetiapin . Clozapin og quetiapin har i rekommanderede doser den laveste dopaminreceptorblokering (40-50 % af D 2 -receptorerne mod olanzapins 60-80 %). Det bevirker, at behandling med clozapin og quetiapin ofte medfører færre EPS. Til gengæld giver clozapin sedation og talrige autonome og metaboliske bivirkninger, hvilket også ses i mindre grad ved behandling med olanzapin og quetiapin. Endelig følger aripiprazol , brexipripazol og cariprazin , hvis partielle agonist virkning på dopamin D 2 receptoren forårsager relativt få motoriske bivirkninger, fraset akatasi - særlig i lavere doser. Den delvist dopaminreceptorstimulerende virkning kan også medføre kvalme og opkastning, især i starten af behandlingen. 1. generations antipsykotika som haloperidol og zuclopenthixol har kraftig dopaminblokerende virkning. Aripiprazol, brexipripazol og cariprazin binder sig kraftigt til dopamin-D 2 -receptoren, men har partiel dopamin-D 2 -agonistvirkning og beskrives derfor at virke som receptorantagonist, når der er øget dopaminaktivitet, og som...)
Kombinationspræparater (hormonale kontraceptiva) (...som har forskelligt indhold af hormon i pakkens tabletter, og hvor det derfor tager længere tid at opnå fuld beskyttelse igen) gælder det, at der bør benyttes supplerende prævention de næste 9 dage, og at kvinden skal tage den sidst glemte tablet, så snart hun husker det, selvom det betyder, at hun skal tage 2 tabletter samtidig (se evt. indlægsseddel for nærmere regime om glemte tabletter). Hvis der er færre end 7 tabletter tilbage i en 3-ugers pakning, springes den planlagte pause over, og der fortsættes direkte med en ny periodes tabletter. Udebliver blødningen i næste tabletpause, bør der foretages graviditetstest. I alle p-pille-pakkerne findes en indlægsseddel med vejledning i tilfælde af glemte tabletter. Hvis kvinden har haft gastroenteritis med opkastning og diarré, anbefales det at anvende supplerende prævention i en periode på mindst 7 dage. Alternativt kan vaginalring eller plaster anvendes i en diarréperiode, idet hormonet her optages uden om mave-tarmsystemet. Det samme gælder, hvis kvinden skal gennemgå behandling med bredspektret antibiotika, som kan nedsætte optagelsen af de oralt indtagne midler. Plastre Prævention med plaster startes på menstruationens første dag. Der påsættes et enkelt plaster, som bæres en hel uge, hvorefter det skiftes én gang om ugen i 3 på hinanden følgende uger. Plasterskift kan ske når som helst på den fastsatte skiftedag. Den fjerde uge er plasterfri. Hvis behandlingen første gang startes senere end 1. dag i menstruationscyklus, bør der samtidig anvendes et supplerende præventionsmiddel de første 7 dage. Hvis plastret løsnes helt eller delvist i mindre end et døgn, skal det omgående sættes fast igen det samme sted eller erstattes af et nyt plaster. Er plastret løsnet i mere end et døgn, skal plastret fjernes og et nyt påsættes fra en ny behandlingsserie, som fortsættes i 3 uger. Der skal anvendes supplerende prævention de første 7 dage. Efter abort kan plasterbehandling påbegyndes umiddelbart. Vaginalindlæg Kvinden opsætter vaginalindlægget i den første behandlingsperiode på 1.-5. blødningsdag. Efter abort påbegyndes behandlingsperioden umiddelbart efter aborten. Vaginalindlægget anvendes i 3 uger, hvorefter det udtages. En uge efter udtagelsen indsættes et nyt vaginalindlæg. Hvis der går mere end 7 dage inden opsætning af nyt vaginalindlæg, skal det nye vaginalindlæg opsættes så hurtigt som muligt. Supplerende prævention skal anvendes de efterfølgende 7 dage. Vaginalindlægget kan være ude af skeden i op til 3 timer pr. døgn, uden at den svangerskabsforebyggende effekt er nedsat. Hvis vaginalindlægget har været ude af skeden i mere end 3 timer, er den svangerskabsforebyggende effekt nedsat. Vaginalindlægget kan genopsættes, men der skal anvendes supplerende prævention de næste 7 dage. Udskydelse af blødning I situationer, hvor der kan være behov for at udskyde blødningsperioden, kan man lade være med at holde pause og fortsætte direkte med næste pakke p-piller, plastre eller vaginalindlæg. Anvender man en tabletpakke, der indeholder 28 tabletter, skal man efter brugen af de første 21/24 tabletter begynde med en ny pakning, idet de resterende 7/4 tabletter er placebotabletter, som...)
Kvindelige kønshormoner (hormonsubstitution og hormonterapi) (...Terapeutisk anvendes kvindelige kønshormoner til følgende to hovedområder: Hormonsubstitution er indiceret ved nedsat eller ophørt ovariefunk...)
Vitamin B1 (thiamin) (...l underernærede, psykiatriske patienter. Der er ikke beskrevet toksicitet somfølge...)
Artificielle steroider med påvirkning af østrogen-, progesteron- og androgenreceptorer (...somotoriske gener i klimakteriet og urogenitale symptomer somfølge af vaginal atrofi. Tibolon nedsætter plasmakoncentrationen af bindingsproteinet sex-hormone-binding-globulin (SHBG), og dermed øges den frie mængde cirkulerende testosteron. Tibolon øger desuden plasmakoncentrationen af dihydroepiandrosteronesulfat og har også i sig selv en androgenreceptor-stimulerende virkning. De androgene virkninger kan have en positiv effekt på nedsat libido. Tibolon medfører ikke brystspænding og mastalgi i samme grad som...)
Cannabinoider (Multipel (dissemineret) sklerose) (...tet på grund af multipel sklerose (MS), som ikke har responderet tilstrækkeligt på anden antispastisk medicin, og som viser klinisk signifikant forbedring i ...)
Tumorlyse syndrom (...somhed for kemoterapi er i særlig risiko for TLS. Ved disse sygdomme er det vigtigt at være opmærksom på risikoen for TLS, så forebyggende behandling kan indledes. Lymfoblastære lymfomer, leukæmier og Burkitt lymfom er eksempler på sygdomme, hvor der er særlig høj risiko for TLS. Behandlingsinduceret TLS kan ses også ved indolente kræftformer som kronisk lymfatisk leukæmi, når der indledes behandling med specielt BCL2 inhibitorer som venetoclax . Her reduceres risikoen betydeligt ved at indlede behandling med lave doser med optitrering til fuld dosis over flere uger. Store tumormasser er en risikofaktor. Det samme gælder forudgående nyresygdom, dehydrering og hypotension. Brug af kaliumtilskud eller medikamenter, der hæmmer udskillelse af kalium, bør undgås hos patienter med høj risiko for TLS medmindre det anses for at være nødvendigt. TLS skyldes henfald af et stor antal kræftceller indenfor kort tid. TLS kan opstå spontant eller i det behandling påbegyndes. TLS skyldes frigørelse af store mængder intracellulære elektrolytter (phosphat og kalium) og affaldsstoffer (urat). Ifølge Cairo og Bisphop klassifikationen skelnes der mellem biokemisk TLS (laboratory TLS) og klinisk TLS. Biokemisk TLS kræver mindst 2 ud af de 4 følgende elektrolytforstyrrelser: hyperurikæmi, hyperkaliæmi, hypocalciæmi og hyperphosphatæmi. Hypocalciæmien udløses af de store mængder phosphat, som frigøres fra det intracellulære kompartment og binder calcium. Kombinationen af biokemisk TLS og kliniske manifestationer i form af nyrepåvirkning (forhøjet kreatinin), arytmi, kramper eller dødsfald definerer klinisk TLS. Nyrefunktionspåvirkning, evt. nyresvigt, udløses blandt andet af udfældning af urat og calcium-phosphat i nyrerne. Arytmierne udløses af elektrolytforstyrrelserne, især hyperkaliæmi. TLS kan forebygges hos patienter, der skal starte behandling for en kræftsygdom med høj TLS-risiko ved at sikre rigelig hydrering, herunder i.v. væsketerapi. Samtidig bør der gives allopurinol eller rasburikase for at sænke urat. I praksis anvendes allopurinol ofte når risikoen ikke er betydelig, men til patienter med høj risiko for TLS anvendes ofte rasburikase . Man kan også reducere risikoen for TLS ved at give en for-fasebehandling, fx en periode med steroidbehandling med eller uden en mindre dosis kemoterapi samtidig med at patienter hydreres godt og behandles med et uratsænkende medicin. Patienter i risiko for TLS skal monitoreres tæt med hyppige blodprøver. Hjerteovervågning kan også komme på tale. Hvis der udvikles klinisk TLS er det en ganske alvorlig tilstand. Der kan være behov for intensivbehandling, dialyse og kontinuerlig hjerteovervågning. Behandling af TLS sigter mod at rette elektrolytforstyrrelser, væsketerapi og er i øvrigt symptomatisk. Pludselige dødsfald somfølge...)
Primaquin (midler mod malaria) (...dpine kan forekomme, især efter indtagelse på tom mave. Endvidere cyanose somfølge af methæmoglobinæmi samt leukocytose. Akut hæmolytisk anæmi kan forekomme...)
Prostaglandiner (...sområder Fremkaldelse af medicinsk abort. Igangsættelse af fødsel. Modning af cervix før kirurgisk abort og før igangsættelse af fødsel med oxytocin. Følgende prostaglandintyper er tilgængelige: Dinoproston (PGE2-analog) Administreres som vagitorier eller som gel til intracervikal applikation. Dinoproston anvendes til: Medicinsk abort i andet trimester Igangsættelse af fødsel Andre anvendelsesom...)
Østrogener (...som behandling med østrogen. Kvinder med sen menopause har en statistisk øget risiko for mammacancer, som stiger yderligere med hormonterapi efter overgangsalderen. Østrogenpræparater beregnet til hormonel substitution har utilstrækkelig virkning som...)
Lithiumsalte (...som éngangsdosis ved sengetid. Éngangsdosering foretrækkes af hensyn til bedre adhærens til behandlingen. Ved gastro-intestinale gener kan dosering til spisetid evt. forsøges. Depottabletter giver mindre svingninger af plasma-lithium, men det er ikke afklaret, om dette har klinisk betydning. Det vigtigste er at holde patienten på det laveste effektive dosisniveau. Hyppigt anvendte vedligeholdelsesdoser er 24-36 mmol lithium dgl. hos patienter under 60 år og 12-24 mmol lithium dgl. hos ældre. Ved behandlingsophør bør lithiumdosis aftrappes over 3 måneder, idet pludselig seponering kan fremprovokere recidiv. Før start af lithium Risiko for sværere bivirkninger diskuteres med patienten: Nedsat evne til urinkoncentration, men risikoen for udvikling af kronisk nyresygdom er lav og ifølge danske undersøgelser ikke højere end ved brug af andre stemningsstabiliserende lægemidler Hypothyroidisme hos 15-25 % (2-3 % i den generelle befolkning) Primær hyperparathyroidism: 10 % (0,1 % i den generelle befolkning) Vægtøgning: Nyere data tyder ikke, eller kun i megen beskeden grad, på vægtøgning i forbindelse med behandling med lithium (6087) Fertile kvinder: risiko for medfødte fosterskader ved behandling under graviditet. Balancen mellem effekt og bivirkninger diskuteres. Undersøgelser før start Plasma-kreatinin Plasma-calcium Thyroidea Stimulerende Hormon (TSH) EKG. EKG Kontakt til kardiolog overvejes ved: Kendt hjertesygdom, familie-anamnese med arytmi-sygdom, anden QT forlængende medicin, hypokaliæmi (p-K 480 ms eller anden abnormitet. Beregn QT c -intervallet her: EKG gentages ved steady state efter nogle uger/måneder. Plasma-monitorering under behandling Plasma-kreatinin, inklusiv glomerulær filtrationsrate (GFR), og plasma-lithium kontrolleres efter en uges behandling og efter dosisøgning, derefter individuelt afpasset, fx hver 3.-6. måned. Der anbefales ekstra kontrol ved recidiv og i risikosituationer samt hyppigere kontrol under graviditet og omkring fødsel. Blodprøver til kontrol af plasma-lithium bør ikke tages før 4 dage efter start af behandling eller efter dosisændring, dog tidligere ved mistanke om forgiftning. Blodprøverne tages bedst om morgenen 11-13 timer efter seneste lithiumdosis. TSH og plasma-calcium kontrolleres minimum en gang årligt og hyppigere hvis patienten har abnorme fund eller familiær disposition til endokrinologisk lidelse. Terapeutisk plasmakoncentrationsområde Hos mange patienter opnås ønsket virkning med få eller ingen bivirkninger ved plasma-lithium på 0,6-0,8 mmol/l, hos nogle kræves dog 0,9-1,0 mmol/l for maksimal virkning. Ved akut manibehandling kan det være nødvendigt at øge plasma-lithium til 1,0-1,2 mmol/l i en periode. Koncentrationer over 1,2 mmol/l bør undgås. Ældre behandles med lithium som...)
Midler mod galdesten og hepatobiliære sygdomme (...tienter med primær biliær cholangitis vurderes effekten af behandlingen efter 12 mdr. Ifølge Paris II-kriterier (2008) omfatter dette basisk fosfatase og ASAT ≤ 1.5 × ULN samt nor...)
Carbapenemer (β-laktamantibiotika) (...isk diagnostik. Varigheden af behandlingen skal være så kort som muligt og følge den evidens, som...)
Cefalosporin kombineret med β-laktamasehæmmer (β-laktamantibiotika) (...isk diagnostik. Varigheden af behandlingen skal være så kort som muligt og følge den evidens, som...)
Makrolider (...isk diagnostik. Varigheden af behandlingen skal være så kort som muligt og følge den evidens, som...)
Lokalanalgetika (...følgende opioidkrævende smerter, anvendes korttidsvirkende lokalanalgetika, fx lidocain , mepivacain og chlorprocain . Ved interventioner af længere varighed eller efterfølge...)
Aftrapning af antidepressiva (...som regel fra to uger til flere måndeder med en median på seks uger (6610) . Akatisi, udtrykkende sig som alvorlig uro og rastløshed, og svimmelhed, som forværres af hoveddrejning, kan være meget generende. Det er meget vigtigt at skelne mellem seponeringssymptomer og recidiv af den depression eller angsttilstand, som var grunden til behandlingen. Recidiv af depressionen vil typisk indfinde sig nogle uger senere end seponeringssymptomerne, der som nævnt kommer med det samme (3499) (5505) . Lægen bør sammen med patienten, mindst én gang årligt, sikrer sig, at behandlingen med antidepressiva stadig er velindiceret og herunder gennemgå evt. bivirkninger. Når patienten befinder sig i en rolig fase, dvs. både mht. at være i remission og hvad angår psykosociale stressorer, kan der lægges en plan for aftrapningen efter nedenstående principper. De mulige seponeringssymptomer skal gennemgås sammen med patienten, og man skal sikre sig, at patienten henvender sig, hvis forværring i tilstanden kræver dette. Op til 1/3 får seponeringssymptomer, hvilket med fordel kan afdækkes anamnestisk, da en del patienter har tidligere erfaring med seponeringssymptomer, fx hvis de tidligere er stoppet brat med behandlingen eller har glemt at tage den dagligt. Aftrapningen bør foregå over 1-3 måneder eller evt. længere i særligt vanskelige tilfælde. Ved opståen af seponeringssymptomer vender man tilbage til den sidste dosis, som ikke gav problemer, og trapper endnu langsommere ned derfra. Hvis der opstår problemer under aftrapningen, opstår disse typisk, når man seponerer præparatet helt (fx går fra 5 mg citalopram til 0). Derimod er der sjældnere ubehag i starten af aftrapningsplanen. En typisk ambulant aftrapningsplan kunne se ud som nedenstående, men det er meget vigtigt at planen tilpasses den enkelte patient og løbende modificeres, afhængigt af patientens reaktion under de enkelte trin: Halvér dosis (fx fra 40 mg citalopram) og vent en til to uger Hvis dette ikke medfører problemer, halver dosis igen til 10 mg og vent yderligere en uge eller to (- alternativt blives på samme dosis yderligere én uge) Derefter går man ned på 5 mg (ved hjælp af tabletdeler fra apoteket) Vent yderligere nogle uger og forsøg derefter seponering Er der ubehag ved forsøg på ophør med mindst mulige dosis, kan man nogle gange mindske symptomerne ved at tage denne dosis hver anden dag. Hvis der er problemer ved at seponere den sidste dosis, kan man overveje at behandle med fluoxetin 20 mg i en uge og dernæst seponere brat. Pga. dette præparats lange halveringstid vil det ofte kunne løse problemet. En anden mulighed er at fortsætte med escitalopram dråber, som...)
Fosfomycin (...isk diagnostik. Varigheden af behandlingen skal være så kort som muligt og følge den evidens, som...)
Nitrofurantoin (...isk diagnostik. Varigheden af behandlingen skal være så kort som muligt og følge den evidens, som...)
Vitamin D og analoger (...sommermånederne. Vitamin D 2 indtages normalt ikke gennem kosten, men bruges i nogle farmaceutiske præparationer. Skønnet nødvendig daglig tilførsel af vitamin D 3 er 10 mikrogram for aldersgruppen under 75 år og 20 mikrogram for aldersgruppen over 75 år. Tilførsel gennem kosten alene kan ikke normalisere en mangeltilstand pga. utilstrækkelig absorption, men kan bedre tilstanden. Vitamin D skal omdannes til aktive metabolitter, før det kan udøve sin virkning. I leveren hydroxyleres vitaminet til 25-hydroxycalciferol, og i nyren sker yderligere en hydroxylering i enten 1-stilling (alfacalcidol) eller 24-stilling. Ved nedsat koncentration af calcium eller fosfat øges dannelsen af de aktive D-vitamin metabolitter, som påvirker receptorer i tyndtarm, nyrer og knoglevæv. Vitamin D-status Vitamin D-status bestemmes ved at måle koncentrationen i plasma af 25-hydroxycalciferol (langt den største del af organismens indhold findes dog intracellulært). Det optimale niveau er ukendt, men Sundhedsstyrelsen (6211) anbefaler en koncentration på > 50 nanomol/l. Hos patienter med osteoporose og nyreinsufficiens er det anbefalede niveau dog noget højere, > 75 nanomol/l. Ved koncentrationer 200 nanomol/l kan der udløses toksiske reaktioner. En større dansk undersøgelse har vist suboptimal koncentration af 25-hydroxyvitamin D (< 50 nanomol/l) hos godt halvdelen af den voksne raske befolkning (dvs. uden symptomer på mangel) (1813) . Indikationer for bestemmelse af vitamin D-status I langt de fleste tilfælde er D-vitaminstatus under 50 nanomol/l asymptomatisk. Symptomer på D-vitaminmangel ses kun ved langvarig D-vitaminmangel (og oftest først ved 25-OH-D 10-12 nanomol/l), som blandt andet er karakteriseret ved gener fra muskler og led samt træthed. Man tilråder således, at måling af vitamin D bør forbeholdes personer i risiko for svær vitamin D-mangel samt patienter med øget risiko for fald og frakturer, nyresygdom, malabsorption eller leversygdom. Det kan anbefales at måle 25-hydroxycalciferol og PTH hos nævnte risikogrupper, herunder specielt hos ældre. Specielt ved forhøjet p-PTH bør behandling iværksættes. Personer med en almindelig sund livsstil med moderat sol om sommeren, almindelig sund kost med fiskeindtag og eventuelt en vitamintablet har meget lille sandsynlighed for at få symptomgivende D-vitaminmangel og skal derfor heller ikke rutinemæssigt have målt D-vitamin ifølge Sundhedsstyrelsen (6211) . Træthed er ikke i sig selv en indikation for måling af vitamin D. Meget tyder på, at tildækket hud og pigmenteret hud er selvstændige risikofaktorer. Virkning af vitamin D Vitamin D er nødvendigt for normal knoglemineraldannelse og spiller en vigtig rolle i reguleringen af calciumkoncentrationen i blodet. Vitamin D øger den intestinale absorption og den renale reabsorption af calcium og fosfat. Vitamin D fører til en parathyroidea-afhængig mobilisering af calcium i knoglevævet. Vitamin D-receptorer er vidt udbredt i kroppens væv, hvorfor 1,25-dihydroxyvitamin D (1,25(OH) 2 D) må formodes at have en mere generel effekt i kroppen. Undersøgelser har blandt andet vist, at 1,25(OH) 2 D hæmmer proliferation og stimulerer differentiering af mange celletyper. Der er desuden effekter på muskelfunktion. Det er vist, at D-vitamin i kombination med calcium kan nedsætte mortaliteten, særligt hvis 25-hydroxycalciferol ligger under 50 nanomol/l (2324) , samt desuden nedsætte risikoen for frakturer særligt hos ældre på institution (2325) . Der er også en mulig sammenhæng mellem nedsat D-vitamin i blodet og risikoen for hjerte-kar-sygdom (2326) . Følger af vitamin D-mangel Mangel på vitamin D kan medføre rakitis hos børn og osteomalaci hos voksne. Karakteristisk er specifikke knogleforandringer, øgede alkaliske fosfataser i serum, hypofosfatæmi og noget sjældnere hypocalcæmi samt forhøjet parathyroideahormon. Mangel på vitamin D ses primært hos patienter med svær steatoré, ældre over 70 år, herunder specielt alment svækkede ældre, tilslørede og mørklødede kvinder samt mørklødede piger i puberteten (i vækst) og hos personer, der ikke kan komme udendørs dagligt i som...)
BRAF-hæmmere (...som koder for serin/treonin kinase B-raf. Denne aktiveres ved interaktion med RAS-GTP efter stimulering af transmembrane receptorer. Det aktive B-raf medfører øget aktivitet i RAS/MAPK signalvejen, som er en af de vigtigste signalveje i forbindelse med transmission af ekstracellulære signaler fra cellemembranen ind i cellen, blandt andet til cellens nucleus. Af andre vigtige proteiner downstream fra B-raf i MAPK signalvejen kan nævnes MEK og ERK. MAPK signalvejen er helt central i forbindelse med cellens kontrol af vækst, deling og overlevelse. BRAF-genet er muteret ved flere forskellige typer af kræft. Den hyppigste og bedst kendte mutation i BRAF-genet er BRAF V600E/K, som findes i op til halvdelen af alle tilfælde af malignt melanom. Derudover findes mutationen ofte hos patienter med kolorektal cancer og lungecancer. Hos patienter med hårcelleleukæmi findes BRAF V600E/K hos stort set alle patienter. Dermed er BRAF-genet et af de hyppige muterede gener ved kræft, som også kan targeteres målrettet med medicinsk behandling. BRAF V600E/K mutationen medfører ændring af valin på position 600 til enten glutamin eller lysin. Udover BRAF V600E/K findes der en række andre BRAF-mutationer, der ligesom BRAF V600E/K medfører ændringer i B-raf proteinet, så det er overaktivt og fungerer uafhængig af ekstracellulær aktivering af RAS-GTP via transmembrane receptorer. Der er udviklet flere typer BRAF-hæmmere. Vemurafenib var den første BRAF-hæmmer udviklet specifikt til at hæmme BRAF V600E/K mutationen. Efterfølgende er andre BRAF V600E/K-hæmmere udviklet, herunder dabrafenib og encorafenib , til brug hos patienter med melanom og visse andre solide cancere, hvor BRAF V600E/K mutationen er påvist. Der findes også mere uspecifikke BRAF-hæmmere, der hæmmer wildtype BRAF udover en række andre kinaser, fx sorafenib . Ved nogle sygdomme kombineres BRAF-hæmmere med MEK-hæmmere, som...)
Inhalationsspray med åndingsbeholdere (spacere) (...som er dokumenteret at give et ordentligt udbytte. Enkelte åndingsbeholderne kan kun benyttes til leverandørernes egne præparater, men flere kan anvendes til en række produkter (A2A, Able spacer, AeroChamber, OptiChamber, Pocket Chamber® Mini Spacer og Vortex®). Bemærk at sprays, der affyrer dosis automatisk, som Autohaler, K-haler og Salamol ikke kan anvendes med åndingsbeholdere. Til voksne, som...)
Søgeresultater, Om medicin:
Antibiotisk behandling af pneumoni ved kendt ætiologi (...som) Voksne Ampicillin 2 g i.v./Amoxicillin 1 g p.o. x 3. Ved allergi Cefuroxim ** 1,5 g i.v. x 3/Ciprofloxacin 500 mg p.o. x 2 Antibiotika i 5-7 dage, afhængigt af sværhedsgrad. Haemophilus influenzae (ampicillin-resistent) og Moraxella catarrhalis Voksne Piperacillin / tazobactam 4/0,5 g i.v. x 4 eller amoxicillin / clavulansyre 1/0,2 g i.v. Ved oral behandling amoxicillin / clavulansyre 875/125 mg x 3 Antibiotika i 5-7 dage, afhængigt af sværhedsgrad. Ved allergi Cefuroxim ** 1,5 g i.v. x 3 Ved oral behandling ciprofloxacin 500 mg p.o. x 2 Antibiotika i 5-7 dage, afhængigt af sværhedsgrad Staphylococcus aureus (penicillin-følsom (PSSA)) Voksne Penicillin 2 mill. IE x 4 i.v/p.o. Antibiotika i 5-7 dage, afhængigt af sværhedsgrad Ved allergi Cefuroxim ** 1,5 g x 3 Ved oral behandling clindamycin 600 mg x 3 Antibiotika i 5-7 dage, afhængigt af sværhedsgrad Staphylococcus aureus (methicillin-følsom (MSSA)) Voksne Cloxacillin 1 g i.v. x 4 Ved oral behandling dicloxacillin 1 g x 4 Antibiotika i 5-7 dage, afhængigt af sværhedsgrad Ved allergi Cefuroxim ** 1,5 g x 3 Ved oral behandling clindamycin 600 mg x 3 Antibiotika i 5-7 dage, afhængigt af sværhedsgrad Staphylococcus aureus (methicillin-resistent (MRSA) Voksne Vancomycin 1 g i.v. x 2 (15 mg/kg i.v. x 2) Ved oral behandling clindamycin 600 mg x 3 Antibiotika i 5-7 dage, afhængigt af sværhedsgrad Ved allergi Linezolid 600 mg i.v. x 2 Ved oral behandling clindamycin 600 mg x 3 Antibiotika i 5-7 dage, afhængigt af sværhedsgrad Pseudomonas aeruginosa Voksne Piperacillin / tazobactam 4/0,5 g x 4 i kombination med Ciprofloxacin 750/600 mg x 2 p.o./i.v. eller tobramycin 5 mg/kg i.v. x 1, herefter efter nyrefunktion og efter 3 dage p-tobramycin. Oral behandling kun muligt som...)
Antimykotika (Odontologisk medicinvejledning) (...som ikke kan ignoreres, hvor især multi-resistente Candidaarter som C. auris er svære at behandle og udbrudskontrollere (5423) . Derfor det er vigtigt KUN at udskrive antimykotisk behandling, når der er diagnosticeret svampeinfektion (5059) . Svampeinfektion med Candidaarter i mundslimhinden og den periorale hud kan forekomme hos patienter, hvor Candidasvampe er en del af normalfloraen. Omkring halvdelen af befolkningen er bærere af Candida i mundhulen, og de kan derfor få Candidainfektion . Diagnosen oral candidose stilles på baggrund af kliniske manifestationer og/eller symptomer sammenholdt med positive parakliniske testresultater. Mundslimhindeskrab med efterfølgende PAS-farvning er for tiden bedste parakliniske test til vurdering af svampeinfektion i mundslimhinde, hvor patolog vurderer forekomst af Candidahyfer og blastosporer (2781) . Fasekontrast mikroskopi og dyrkning er også diagnostiske muligheder, men det er vigtigt, at kunne skelne mellem Candida -bærerstatus og Candida -infektion. Pseudomembranøs candidose kan diagnosticeres ud fra sit kliniske udseende, mens erytematøs og hyperplastisk candidose ikke kan skelnes med sikkerhed fra kliniske manifestationer af andre mundslimhindelidelser, fx bakteriel dysbiose, erytematøs oral lichen planus og leukoplaki. En grundig anamnese er nødvendig, da det er vigtigt at identificere prædisponerende faktorer for oral candidose, da intervention på disse har betydning for behandlingssucces. Dårlig mund- og protesehygiejne samt rygning er hyppige lokalt prædisponerende faktorer, der kræver ændring af patientens adfærd. Alvorlige generelle prædisponerende faktorer, der er vigtige at identificere, er forstyrrelser i immunforsvaret (fx HIV og leukæmi) samt mangeltilstande (vitamin- og mikronæringsstofsmangel). Dette vil ofte kræve samarbejde med patientens læge. Nylig antibiotikabehandling er ofte årsag til akut oral candidose (2781) . Patienter i, eller som har været i, anti-cancerbehandling kan have akutte og kroniske orale problemer, herunder oral candidose. Organisationen The Multinational Association of Supportive Care in Cancer (MASCC) har udarbejdet mundplejevejledninger til patienter i kemoterapi eller stråleterapi på 20 forskellige sprog, herunder dansk, som kan downloades på organisationens hjemmeside . Præparatvalg Lokalbehandling er førstevalg til behandling af oral candidose eller cheilitis angularis (rhagader), men der kan være problemer med compliance pga. den hyppige dosering (3-4 x dgl.) og den lange behandlingsperiode af kroniske infektioner (4-6 uger) (2781) . Nystatin 100.000 IE sukkerfrit , er førstevalgspræparat, hvor der er risiko for interaktion med patientens daglige medicin. Nystatin passerer uomdannet gennem mave-tarm-kanalen og har ingen kendte interaktioner med andre lægemidler. Sukkerholdigt nystatin øger risikoen for caries hos betandede patienter, da præparatet skal doseres 4 x dgl. i op til 4-6 uger. Creme anvendes til behandling af cheilitis angularis: clotrimazol creme 1 % eller miconazol 2 %. Fluconazol 50-100 mg er systemisk behandling og doseres 1 x dgl., og derfor nemt for patient eller hjælpepersonale at administrere. Fluconazol fås som kapsler og som oral suspension/mikstur (højt sukker indhold, indeholder 580 mg sakkarose/ml), til patienter med synkeproblemer. Effekten ved lokalbehandlingen er umiddelbart ligeværdig med systemisk behandling. Behandlingsvejledning Akutte infektioner behandles i 1-2 uger - typisk hvor akut udløsende faktor kan identificeres og er indtruffet kort forinden. Kroniske infektioner behandles ved lokalbehandling i 4-6 uger og systemisk behandling i 2-3 uger. Dosering af de forskellige præparater fremgår af præparatbeskrivelserne. Det er vigtigt at doseringsvejledningen følges. Ikke alle Candidaarter er følsomme for azol-holdige præparater (fx fluconazol, miconazol), og selektion skal sammen med resistensudvikling overvejes ved manglende behandlingssucces. Fluconazol 1x 150 mg/uge som profylakse ved hyppigt recidiverende oral candidose - dog bør der jævnligt undersøges for evt. (iatrogen) selektion af azol-insensitive Candidaarter . Iatrogen selektion kan minimeres ved skift mellem behandlingsregimer, fx nystatinbehandling ved recidiv efter behandlingsperiode med azol-præparat. Resultatet af antimykotisk behandling bør altid vurderes efter endt behandling. Dosisberegning for særlige patientgrupper: Børn 28 dage -11 år Fluconazol: Initaldosis 6 mg/kg. Efterfølgende dosis: 3 mg/kg én gang dagligt p.o. Findes også som mikstur (højt sukkerindhold, indeholder 580 mg sakkarose/ml). Til børn bør en maksimaldosis på 400 mg dagligt ikke overskrides, hvilket er langt over den dosis, der anbefales til voksne ved oral candidose, hvor daglig dosis er 50-100 mg. Unge 12-17 år Ud fra patientens vægt og udvikling må det vurderes om voksen- eller barnedosering er mest hensigtsmæssig. Store patienter og patienter med overvægt Disse patienter skal ofte have højere dosis end normalvægtige ved systemisk behandling: Fluconazol: dosering beregnes ud fra idealvægten for patientens højde + 50 % af resten af patientens vægt ved overvægt (5058) . Se Personer med svær overvægt og Vejledning i brug af antibiotika . Forsigtighed Der kan være patienter med særlige sygdomme, fx hjertesvigt, lever- og nyresygdom, hvor man skal være opmærksom på særlige forholdsregler. Dette fremgår at præparatbeskrivelserne. Under graviditet må lokalbehandling foretrækkes. Påpasselighed med miconazolgel ved applikation hos nyfødte og små børn for at undgå, at gelen tilstopper luftvejene. Xylitol og andre sukkeralkoholer kan give blodsukkerstigning hos personer med diabetes. Vær opmærksom...)
Antiresorptiv behandling (risikopatienter i tandlægepraksis) (...som tale, synkning og indtag af føde og drikkevarer. Knoglenekroser kan desuden medføre stor smerte, påvirke udseendet og drastisk nedsætte livskvaliteten hos patienten. MRONJ defineres som tilstedeværelse af blottet kæbeknogle ≥ 8 uger hos en patient i antiresorptivbehandling, som ikke har modtaget strålebehandling på kæberne (5654) . I princippet bør alle patienter være uden infektioner i eller omkring tænderne før start af antiresorptivbehandling (5655) . Risikofaktorer for udvikling af osteonekrose i kæberne (5656) : Dosis - jo højere knoglestyrkende dosis, jo højere risiko. Varighed af den knoglestyrkende behandling - jo længere, jo højere risiko. Rygning. Diabetes. Dårlig mundhygiejne og/eller tandstatus. Orale infektionstilstande - fx parodontitis/ periimplantitis og apikal parodontitis. Exostoser i kæben - fx tori og knoglefremspring (5656) . Symptomer og kliniske tegn på MRONJ (5656) : Smerter, hævelser, tryksår og/eller føleforstyrrelser. Dårlig smag (grundet infektion). Blottet knogle. Manglende heling efter ekstraktion (> 4 uger). Mobile tænder uden umiddelbar årsag. Fistel - intraoral eller ekstraoral. Mølædt knogle på røntgenbilleder. Det estimeres, at der ikke er blottet knogle ved 25 % af MRONJ-tilfældene. Ved mistanke om eller tegn på MRONJ skal patienten henvises til Tand-, Mund-, og Kæbekirurgiskafdeling på sygehus. Se endvidere: Forebyggelse af osteonekrose i kæberne, Styrelsen for Patientsikkerhed . Særlige forhold før behandling Patienter i høj-dosis antiresorptivbehandling har allerede efter ca. 3 måneders behandling øget risiko for MRONJ. Patienter i lav-dosis antiresorptivbehandling har efter 3 års behandling en stigende risiko for MRONJ. Således har ostoporosepatienter i lav-dosisbehandling i > 4 år antagelig højere, men endnu ukendt, risiko for MRONJ (5655) . Patienten bør konsultere tandlægen regelmæssigt for forebyggelse og tidlig behandling af oral sygdom. Oftest er der behov for hyppigere kontrolintervaller (må vurderes individuelt) (5657) . Særlige forhold under behandling Informer om risiko for MRONJ (5657) . Opmærksomhed på symptomer og kliniske tegn på MRONJ (5655) . Forebyg oral sygdom - infektion (apikalt og marginalt) er årsag til MRONJ ifm. tandekstraktion. Undgå dårlig protesefunktion, idet traumatisk betingende ulcerationer disponerer for MRONJ. Oprethold god mundhygiejne - løbende kontrol og re-instruktion. Oprethold god oral sundhed - dokumentér i journalen. Undgå selv mindre traumatisering af mundslimhinden ifm. behandlinger, da traumatisering disponerer for MRONJ. Patienter i lavdosisbehandling 4 år eller høj-dosisbehandling: Der foretrækkes endodontisk behandling frem for tandekstraktion (5658) . Patienter i højdosisbehandling: Undlad tandekstraktioner og anden nødvendig oral kirurgi - henvis til kæbekirurgisk afdeling (5656) . Særlig profylaktiske foranstaltninger Patienter i knoglestyrkende behandling er meget forskellige og har følgelig meget forskellige behov for profylaktiske tiltag og behandling. Herunder er forslag til indsatsområder, der afhænger af patientens symptomer, orale bivirkninger, risiko for oral sygdom og orale sygdomshistorie. Kontrol af og re-instruktion for optimal mundhygiejne (individuelt tilpasset/hyppighed): Instruktion i skånsom børsteteknik (mhp. minimering af risiko for medicin-induceret gingivahyperplasi). Brug af tandtråd/interdentalbørster- undgå traumatisering af gingiva. Fluorid: Højfluorid tandpasta - ordineres til daglig anvendelse, hvis patienten er cariesaktiv og > 12 år (5637) . Intensiv fluoridterapi - grundig individuel vurdering af cariesrisiko. Hyppig fluoridpensling af tanddele (herunder rodflader) hvor der kan opstå caries. Dysbiose: Mikrobiel uligevægt/infektion behandles. Klorhexidin 0,12 % uden alkohol (bakterieldysbiose), 2 x dgl. i maksimalt 3 uger- herefter pause. Svampebehandling ved diagnosticeret oral candidose . Mundtørhed/hyposalivation: Instruktion i at skylle munden fri for mad efter måltider- evt. anvende skyllesprøjte, der skal rengøres samt jævnligt udskiftes. Instruktion i at fugte mundslimhinden/forebygge sår somfølge af hyposalivation. Informer om metoder for hensigtsmæssig stimulation af spytproduktion. Informer om spyterstatningsmidler og anvendelsen af disse, se Mukomimetika . Hjælp med at opretholde motivationen - det er oftest livslang forebyggelse. Særlige forhold ved lægemiddelordination Tjek for lægemiddelinteraktion med patientens medicin (se evt. relevante præparatbeskrivelser eller Interaktionsdatabasen.dk ). Tjek om der er særlige forhold, såfremt patienten har nedsat organfunktion, der kan påvirke lægemiddelnedbrydning. Kendskab til gældende lovgivning og tilskudsmuligheder: Sundhedsloven §166 - søges i patientens bopæls region. Enkelttilskud til medicin uden generelt tilskud, fx højfluoridtandpasta til patienter, der har nedsat spytsekretion somfølge af kræftbehandling. Se Vejl. kriterier for enkelttilskud . Kommunalt tilskud til tandpleje: Se www.borger.dk . Orale bivirkninger Henvis til den Tand-Mund- Kæbekirurgisk hospitalsafdeling som patienten er tilknyttet (ud fra dennes privatadresse) ved mistanke om MRONJ (se symptomer og kliniske tegn på MRONJ (5655) ). Antiresorptivbehandling omfatter bl.a. behandling med bisfosfonater (alendronat, zolendronsyre, ibandronsyre, risedronat), biologiske antiresorptiv lægemidler (bl.a. denosumab) og målrettet (monotargeted) behandling (bl.a. tyrosin-kinase-hæmmere). Anmeldelse af bivirkninger Tandlæger er forpligtet til at anmelde: Formodede alvorlige og uventede bivirkninger for alle lægemidler Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet. Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede. Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder også uden for det orale område og lægemidler som...)
Gravide (...somt og ofte kontroversielt emne blandt befolkning, patienter, politikere, journalister og sundhedsprofessionelle. Dette er blevet forstærket i de senere år i takt med informationssamfundets materialisering og en udvikling af vores videnskabelige metoder, som har medført en hastig strøm af faglige artikler på området. I 2021 kom der fx omkring 80 nye videnskabelige artikler om anvendelse af SSRI under graviditeten. Disse har langt fra altid overensstemmende resultater eller tilhørende anbefalinger. Formidlingen af sådanne resultater til den enkelte patient/patientpopulation vil meget ofte hvile på personlig overbevisning og livsopfattelse relateret til empati og risikoopfattelse. For medierne er der ret let spil med hensyn til at finde ulykkelige hændelser og sætte disse i relation til et tilsyneladende misforhold mellem faglige informationskilder og videnskabelige meddelelser. Flere undersøgelser har samstemmende vist, at risikoen for uønsket fosterpåvirkning under graviditet somfølge af lægemiddelpåvirkning er overvurderet både i befolkningen generelt, men også blandt sundhedsprofessionelle. Nyere danske data tyder dog på, at læger i Danmark generelt har et nogenlunde realistisk billede af de involverede risici. En fejlagtig overdreven frygt for at behandle gravide medicinsk kan medføre, at man fraråder graviditet, en insufficient behandling, unødvendige lidelser for den gravide eller ubegrundet svangerskabsafbrydelse. I praksis vil man til de fleste sygdomme kunne finde lægemidler, der kan anvendes med meget lille risiko for fosterpåvirkning. Selv ved lav risiko for fosterpåvirkning skal man selvfølgelig altid vurdere nytten af behandlingen i forhold til de mulige risici og tilgængelige sikkerhedsdata. Under graviditet sker en række fysiologiske ændringer, der kan have betydning for, hvorledes et lægemiddel skal anvendes. Det gælder især lægemidler, som overvejende elimineres renalt, idet den glomerulære filtrationshastighed øges med op til 50 % under graviditeten. Dosisjustering kan derfor være nødvendig, hvis der er tale om renalt udskilte lægemidler med et snævert terapeutisk indeks, fx lithium og digoxin . Dosisjusteringen bør vejledes af koncentrationsbestemmelser af lægemidlerne. Det er vigtigt straks efter fødslen at reducere dosis igen, idet den glomerulære filtrationshastighed normaliseres kort efter fødslen. Visse lægemiddelmetaboliserende enzymer i lever induceres i betydeligt omfang under graviditeten. Dette gælder især CYP2D6, CYP3A4 og CYP2C9. Dette kan medføre subterapeutiske plasmakoncentrationer, og man bør være opmærksom...)
Bloddonorers karantæneforhold ved indtagelse af medicin (...som modtager blodtransfusion) udsættes for bivirkninger og uønskede lægemiddelvirkninger. Denne vejledning beskriver de lægemiddelbetingede donorkarantæner, der for hvert lægemiddel i medicin.dk findes anført under punktet 'Bloddonor'. Kriterier for karantæne Kriterierne for donorkarantæner er i overvejende omfang fastlagt i henhold til et givet lægemiddels omsætning i kroppen (farmakokinetik) og i mindre omfang til lægemidlets virkemåde (farmakodynamik). For de fleste lægemidler er det vurderet, at videregivelse af < 1 % af et lægemiddels anbefalede døgndosis er uden klinisk betydning for recipienten. For lægemidler, hvor der er risiko for en allergisk reaktion (typisk antibiotika), er denne grænse væsentligt lavere ( 1:1.000.000 af døgndosis). Disse vurderingsprincipper betyder, at anvendelse af næsten alle typer lægemidler, som inhaleres, dryppes i øjne eller ører eller påføres huden, ikke i sig selv medfører, at donor tildeles karantæne. Tappeuegnet donor Der er kun undtagelsesvist foretaget en vurdering af, om indtagelse af et lægemiddel peger på, at donor har en sygdom, der gør vedkommende tappeuegnet. En sådan karantæne kan enten være somfølge af en øget risiko for donor i forbindelse med tapning eller, at der en risiko for recipienten ved modtagelse af blodkomponenter fra donor. Plasmaferese For enkelte præparater vil der karantænemæssigt skelnes mellem, om donor skal have tappet fuldblod/plasma til patientbehandling eller plasmafereres med henblik på plasma til industriel fraktionering. Den praktiske konsekvens af dette er, at en donor i visse tilfælde ikke vil have karantæne for plasmaferese, men vil have det for tapning af fuldblod/plasma til patientbehandling. Karantænetekster De enkelte lægemidler er under punktet 'Bloddonor', rubriceret med en af følgende betegnelser: Kan tappes (ingen karantæne) - angiver, at donor kan tappes trods indtagelse af det pågældende præparat. Må ikke tappes (karantæneforhold) - angiver, at donor ikke kan tappes. Kommentaren i parentesen angiver donors karantæne (efter indtagelse af den seneste dosis af lægemidlet) eller beskriver eventuelle andre forholdsregler. Ingen karantæne ved tapning af plasma til fraktionering - angiver, at donor kan plasmafereres, hvis det tappede plasma alene anvendes til fraktionering i industrien. Eksempler: Må ikke tappes (4 ugers karantæne): Donor kan tappes 4 uger efter seneste dosis. Må ikke tappes ( Donor skal sandsynligvis udmeldes af donorkorps ): Donor kan ikke tappes og skal pga. tilgrundliggende sygdom eller tilstand med rimelig sandsynlighed udmeldes. Hvis en læge vurderer, at dette ikke gælder for en konkret donor, kan donor tappes. Længden af en evt. karantæne i disse situationer afgøres af den pågældende læge (se vejledning nedenfor). Obs. indikation: Angiver, at lægemidlet i sig selv ikke udelukker fra tapning, men at bagvedliggende sygdom kan medføre, at donor er tappeuegnet. Det bør derfor klarlægges, hvorfor donor behandles med det pågældende lægemiddel. Naturlægemidler, kosttilskud og stærke vitamin- og mineralpræparater Ved naturlægemidler og kosttilskud forstås præparater, der er fremstillet eller udvundet af mineraler, dyr eller planter, og som typisk indeholder aktive indholdsstoffer i koncentrationer, som svarer til det, der findes i naturlige produkter. Bliver præparatet (i reklamer eller på emballage) anbefalet til behandling eller forebyggelse af sygdomme, kaldes det et naturlægemiddel og skal være registreret af Lægemiddelstyrelsen. Sælges det uregistreret, og dermed uden anbefaling til behandling eller forebyggelse af sygdom, er det et kosttilskud. Antioxidanter, fiskeolier m.m. tilhører ingen af de to grupper, men kaldes stærke vitamin- eller mineralpræparater. Donor må gerne tappes, hvis naturlægemidlet/kosttilskuddet/vitamin- eller mineralpræparatet indtages i doser og med en hyppighed, som er lig med eller mindre end det, der er foreskrevet på pakningen. Naturmedicin, som indeholder pilebark, kan have blodfortyndende effekt, og her er der 1 døgns karantæne, før donor må tappes. Undtagelser - cannabispræparater Der henvises til beskrivelsen i kapitel 5 Cannabisolie og Hash i Transfusionsmedicinske standarder . Der er tillige angivet anbefalede karantæneperioder under de enkelte cannabisprodukter på Medicin.dk. Dopingmidler Herved forstås ikke-lægeordinerede lægemidler eller andre præparater, der indtages med det formål at øge personens fysiske præstationer , typisk inden for konkurrencesport. Kendte lægemidler følger de almindelige karantæneregler. Kan det anvendte stof ikke identificeres (fx købt i udlandet, eller donor ikke kender navnet), kan donor gives 1 års karantæne fra seneste indtagelse. I gentagelsestilfælde udmeldes donor. Er stoffet indtaget ved i.m. eller i.v. injektion, skal donor udmeldes. Euforiserende stoffer Herved forstås ikke-godkendte eller ikke-lægeordinerede lægemidler, der indtages for at opnå en rusvirkning. Der henvises til beskrivelsen i kapitel 5 Euforiserende stoffer i Transfusionsmedicinske standarder . Vurdering af præparat og indikation (særlige tilfælde) Det er ikke muligt at opstille kriterier, som omfatter alle lægemiddelkombinationer og alle donorforhold. Dels registreres der løbende nye lægemidler, dels er der ikke altid en regelret sammenhæng mellem donors helbredstilstand og donors brug af lægemiddel. For at muliggøre en ensartet vurdering af disse undtagelsestilfælde følger nedenfor et sæt retningslinjer, som kan ligge til grund for den lægelige vurdering og estimering af en evt. karantæneperiode. Fastslå om donor er rask og i øvrigt tappeegnet i henhold til helbredskriterierne, der er anført i kap. 5 i den seneste udgave af Transfusionsmedicinske standarder fra Dansk Selskab for Klinisk Immunologi. Ved opslag på medicin.dk konstateres det, om lægemidlet indtages i en rimelig dosering i forhold til anbefalet døgndosis. Under punktet 'Farmakokinetik' findes de oplysninger, som...)
Særlig risiko for blødning (risikopatienter i tandlægepraksis) (...som ekstraktioner og kirurgiske indgreb varetages på de respektive Tand-, Mund- og Kæbekirurgiske afdelinger i København eller Aarhus (5644) . Også patienter i antikoagulationsbehandling (AK-behandling) er i særlig risiko for blødningskomplikationer, hvorfor henvisning til specialist/hospital må overvejes. Inden behandlingsstart må patientens blødningsrisiko vurderes ved optagelse af en blødningsanamnese, der bl.a. lægger vægt på tidligere blødningsmønstre og objektiv vurdering af patienten ift. kliniske tegn på øget blødningstendens (2774) . Hvis behandleren vurderer, at der er behov for blødningskontrol under og/eller efter behandling, er det vigtigt med nøje planlægning både før, under og efter behandlingsseancen (2387) . Blødningsrisikoen skal altid vurderes individuelt med særlig opmærksomhed på øget risiko for blødningskomplikationer hos patienten i AK-behandling pga. interaktioner med lægemidler, naturprodukter og fødevarer, hvilket skal klarlægges inden indgreb (4500) . Antikoagulationsbehandling (AK-, DOAK- og trombocytfunktions-hæmmende behandling) Der er umiddelbart lav blødningsrisiko ved dento-alveolære indgreb på patienter i monoterapi med antitrombotika. Blødningsrisikoen ved blodigt indgreb påvirkes betydeligt af tidspunktet for sidst indtagne dosis, da lægemiddelkoncentrationen har stor betydning for blødningsrisikoen. Inden blodige indgreb er det vigtigt at identificere patienter med øget blødningstendens, så de korrekte forholdsregler kan tages præoperativt. Dansk Selskab for Trombose og Hæmostases retningslinjer for lav blødningsrisiko følges (2774) : Mindre dento-alveolære kirurgiske indgreb: Kirurgisk parodontalbehandling af 1-6 tænder. Ekstraktion af 1-2 tænder. Kirurgisk fjernelse af retineret rod eller tand. Denudering af retineret tand. Kirurgisk endodonti af 1-2 tænder. Indsættelse af 1-3 implantater uden sinusløft eller anden form for knogle-opbygning. Kirurgisk påsættelse af abutment. Biopsi/fjernelse af mindre patologiske forandringer i mundslimhinden (2774) . Der kan være yderligere øget risiko for blødningskomplikationer hos patienter i AK-behandling pga. interaktioner med lægemidler, naturprodukter og fødevarer (4500) . Ved monoterapi med ét antitrombotisk middel: Vitamin K-antagonister (AK): INR ≤ 3: Ingen pause. Lavmolekylært heparin: Ingen pause efter 50 ml/min). Op til 48 timers pause inden indgreb ved nedsat nyrefunktion - hvor pause aftales i samarbejde med behandlende læge. Det er vigtigt, at patienten IKKE seponerer sin behandling, men blot pauserer en enkelt dag - medmindre andet er aftalt med behandlende læge. Overordnet er plasmakoncentrationen af DOAK 4-5 gange højere to timer efter end før indtagelsen af præparater, der tages 1 × dgl. (rivaroxaban og edoxaban). Således er risikoen for blødningskomplikationer mindre, hvis kirurgiske indgreb udføres længere tid efter indtagelsen. Der findes ikke specifikke antidoter mod FXa-inhibitorer, hvis der kommer alvorlige blødningskomplikationer. Generelt skal behandling koordineres ift. sidste tidspunkt for indtagelse af antikoagulantia for at mindske blødningsrisikoen. Kombinationsbehandling med flere antitrombotika: Ved patienter i kombinationsbehandling med flere antitrombotika konfereres med den læge, der har ansvar for den antitrombotiske behandling inden indgrebet, da der ved dual antitrombotisk behandling er øget blødningsrisiko efter tandekstraktion (2774) . Se endvidere Vitamin K-antagonister . Kosttilskud og naturlægemidler Flere kosttilskud og naturlægemidler indeholder stoffer, som kan øge risikoen for blødningskomplikationer, fx hvidløg, gingko biloba og fiskeolie (5420) (6874) . Derfor er det også vigtigt at optage en grundig anamnese forud for ekstraktion eller operation, som ud over me-dicin også omfatter naturprodukter og evt. særlig diæt (5421) . Hæmostase Hos patienter i antikoagulationsbehandling er det vigtigt, at sikre hæmotase efter ekstraktioner og mindre dento-alvolære indgreb. Det anbefales postoperativt at anvende tranexamsyre enten som...)
Non-gonoroisk urethritis/cervicitis (...som engangsdosis. Infektion med Mycoplasma genitalium Skal behandles med større dosis og i længere tid, fx: Voksne Azithromycin 500 mg p.o. 1. døgn efterfulgt af Azithromycin 250 mg p.o. x 1 i 4 dage. Mikrobiologi Chlamydia trachomatis Mycoplasma genitalium Kommentarer Husk partnerbehandling. Standardbehandling af M. genitalium- infektion er som...)
Gonoroisk øjeninfektion hos nyfødte (...som engangsdosis, eller i.m. som engangsdosis. Mikrobiologi Neisseria gonorrhoeae (Gonokokker). Kommentarer Ved hyperbilirubinæmi anvendes Cefotaxim 100 mg/kg i.m./i.v. som...)
Endocarditisbehandling ved kendt bakteriologisk ætiologi (...somme (MIC ≤ 0,25 mg/l) Voksne Benzylpenicillin 3 g (5 mill. IE) i.v. x 4 i 4 uger. Dog 6 uger ved klapprotese. Ved penicillinallergi Voksne Ceftriaxon * 2 g i.v. x 1 i 4 uger. Dog 6 uger ved klapprotese. * Ved alvorlig penicillinreaktion med svær urticaria, luftvejs- eller kredsløbspåvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab. Streptokokker og relaterede slægter, penicilllin-intermediær følsomme (MIC > 0,25 mg/l og ≤ 2 mg/l) Voksne Benzylpenicillin 3 g (5 mill. IE) i.v. x 4 i 4 uger. Dog 6 uger ved klapprotese. i kombination med Gentamicin 3 mg/kg i.v. x 1 i 2 uger. Ved penicillinallergi Voksne Ceftriaxon * 2 g i.v. x 1 i 4 uger. Dog 6 uger ved klapprotese. i kombination med Gentamicin 3 mg/kg i.v. x 1 i 2 uger. * Ved alvorlig penicillinreaktion med svær urticaria, luftvejs- eller kredsløbspåvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab. Enterokokker, streptokokker og relaterede slægter, nedsat penicillinfølsomhed (MIC > 2 mg/l) Voksne Ampicillin ** 3 g i.v. x 4 i 4-6 uger. Dog 6 uger ved klapprotese. i kombination med Gentamicin 3 mg/kg i.v. x 1 i 2 uger. Alternativt og ved gentamicinhøjresistente enterokokker Ampicillin ** 3 g i.v. x 4 i 4-6 uger. Dog 6 uger ved klapprotese. i kombination med Ceftriaxon 4 g i.v. x 1 i 4 - 6 uger. Dog 6 uger ved klapprotese. Ved penicillinallergi Voksne Vancomycin 1 g i.v. x 2 (15 mg/kg i.v. x 2) i 6 uger i kombination med Gentamicin 3 mg/kg i.v. x 1 i 2 uger. Stafylokokker Penicillinfølsom Voksne Benzylpenicillin 3 g (5 mill. IE) i.v. x 4 i 4-6 uger. Ved klapprotese endocarditis i kombination med Rifampicin 600 mg p.o. x 2 i 6 uger med begge antibiotika. Ved penicillinresistens Voksne Cloxacillin 2-3 g i.v. x 4 i 4-6 uger. Høj dosering anbefales til især yngre voksne. Ved klapprotese endocarditis i kombination med Rifampicin 600 mg p.o. x 2 i 6 uger med begge antibiotika. Ved penicillinallergi Voksne Cefuroxim 3 g i.v. x 3 i 4-6 uger. Ved klapprotese endocarditis i kombination med Rifampicin 600 mg p.o. x 2 i 6 uger med begge antibiotika. Haemophilus spp. (inkl. H. parainfluenzae ), Aggregatibacter spp. (inkl. A. aphrophilus og A. acitinomycetemcomitans), Cardiobacterium spp. (inkl. C. hominis), Eikenella corrodens og Kingella spp. (inkl. K. kingae) (HACEK) Ceftriaxon 2 g i.v. x 1 i 4-6 uger. Dog 6 uger ved klapprotese. Ved betalaktamallergi: Ciprofloxacin 600 mg i.v. x 2, eventuelt 750 mg p.o. x 2 i 4-6 uger. Dog 6 uger ved klapprotese. Behandling justeres iht. resistensbestemmelse. Kommentar ** Ved Penicillin MIC ≤ 8 mikrogram/ml kan anvendes Benzylpenicillin . Der findes dog ikke kliniske studier med test af dette behandlingsregime. Ved Penicillin eller Ampicillin MIC >8 mikrogram/ml, da Vancomycin plus Gentamicin . Børn Centraliseret specialistopgave. E ndocarditisbehandling ved negativ dyrknin g Voksne Ampicillin 3 g i.v. x 4 i 4-6 uger i kombination med Cloxacillin 2-3 g i.v. x 4 i 4-6 uger. Høj dosering anbefales til især yngre voksne. i kombination med Gentamicin 3 mg/kg i.v. x 1 i 2 uger. Ved klapprotese endocarditis Voksne Vancomycin 1 g i.v. x 2 (15 mg/kg i.v. x 2) i 6 uger i kombination med Gentamicin 3 mg/kg i.v. x 1 i 2 uger i kombination med Rifampicin 600 mg p.o x 2 i 6 uger. Ved penicillinallergi Voksne Vancomycin 1 g i.v. x 2 (15 mg/kg i.v. x 2) i 4-6 uger (6 uger ved klapprotese) i kombination med Gentamicin 3 mg/kg i.v. x 1 i 2 uger. Ved klapprotese endocarditis i kombination med Rifampicin 600 mg p.o. x 2 i 6 uger. Opfølgende oral antibiotika behandling af endocarditis efter kriterier defineret af Dansk Cardiologisk Selskab Organisme Antbiotika Stafylokokker - penicillinfølsom...)
Meningitis (akut bakteriel) (... har akut purulent meningitis, men det ikke lykkes at påvise ætiologi (fx somfølge af forudgående antibiotikabehandling), behandles med Ceftriaxon i 10 dage...)
Akut rhinosinuitis (...ikabehandling iværksættes, hvis patienten opfylder minimum 3 af følgende symptomer/fund som indikerer, at der er tegn på bakteriel rhinosinuitis: Misfarvet næseflåd (ofte ensidigt...)
Infusionspumper og patientsikkerhed (...som ellers kan ses ved bolusindgift eller ukontrolleret infusion. Anvendelsen af infusionspumper har derved løst en række patientsikkerhedsmæssige problemer, mens både design, funktionalitet og anvendelsen af pumperne har introduceret nye risikomomenter. Der findes i sundhedsvæsenet i dag en lang række forskellige infusionspumper, hvor variationer i fysisk design, software og ergonomi i sig selv stiller krav til det sundhedsfaglige personales uddannelse og træning for at opnå tilstrækkelig sikkerhed ved betjeningen. Principielt skelner man mellem to typer infusionspumper: Sprøjtepumper og volumetriske infusionspumper . Herudover benyttes en række mindre pumper til fokuseret smertebehandling, og forhold vedr. disse pumper er ikke medtaget i her. Fejl med anvendelsen af pumper Brugen af infusionspumper er forbundet med en række patientsikkerhedsmæssige udfordringer, og forekomsten af fejl er hyppig. De kliniske konsekvenser for patienterne afhænger af typen af medikament som indgives over pumpen. Ofte er der tale om særdeles potente lægemidler med snævert terapeutisk indeks, hvor både ophør med eller øgning i indgift kan få pludselige og fatale konsekvenser. I et standardiseret enkelt blindet observations studie fra 2003 (2516) , hvor man sammenlignede 426 konkrete pumpeindstillinger med de bagved liggende ordinationer, fandt man i alt 389 fejl (67 %). Fejlene fordelte sig i følgende kategorier: Manglende eller mangelfuld markering af den infunderede medicin (50 %), indgift uden skriftlig ordination (16 %), mangelfuld patient identifikation (13 %), fejl i infusionshastighed ift. ordinationen (13 %), indgift af forkert medikament (3 %). I en dansk undersøgelse fra 2007 (2517) af 55 utilsigtede hændelser rapporteret til DPSD vedrørende infusionspumper, skyldtes 40 % betjenings- eller programmeringsfejl. Talrige internationale studier har siden bekræftet dette mønster. De hyppigste programmerings- og brugerfejl: Forkert indstilling af infusionsrate (hyppigste fejl) Ombytning af infusionsrater ved samtidig infusion af mere end et lægemiddel Faktor 10-fejl ved opblanding eller indstilling Manglende skift tilbage til basisraten efter indgift af bolusdosis Utilsigtet slukning af pumpen og forkert indstilling af sprøjtestørrelse på sprøjtepumpen. Anvendelse af sprøjtetype (fabrikat) som ikke er beregnet til pumpen. Hændelser, der skyldtes andet end betjenings- eller programmeringsfejl af selve pumpen: Afklemning af infusionssættet med klemskrue Kinkning af slangen eller frakobling af infusionssættet fra patienten. Øvrige risici : Rester af potente lægemidler (fx morfika eller hjerte-kar stimulantia) efterlades i infusionssystemet og indgives efterfølgende upåagtet ved ny anvendelse af infusionssystemet. Kombination af to gensidigt afhængige infusioner (fx glucose/ernæring og insulin) hvor standsning af kun den ene medfører relativ overdosering af den anden (fx potentiel fatal hypoglykæmi når glucose-infusion standses, mens insulin-infusion fortsættes). Det anbefales generelt ikke at anvende meget små infusionshastigheder (fx mindre end 5 ml/time), da pumperne er mindre præcise i dette interval, og det tager længere tid at opdage et stop hhv. lækage. Ved alarm for okklusion, skal pumpen frakobles fra patienten, inden problemet findes og løses for at undgå en utilsigtet bolusinfusion. Patientombuddet udsendte i 2013 en OBS-meddelelse vedr. Risiko for fejldosis, ved brug af forskellige sprøjtetyper i sprøjtepumper, hvor baggrunden var en række utilsigtede hændelser med fejldosering somfølge af anvendelse af andre fabrikater af sprøjter i sprøjtepumper designet til dedikerede sprøjter, idet forskelle i indre diameter medfører forskellig dosis per tidsenhed. Den amerikanske FDA opdaterede i 2017 en Whitepaper: Infusion Pump Improvement Initiative . Baggrunden var indrapporteringen af ca. 56.000 hændelser med infusionspumper i perioden 2005-2009, hvoraf adskillelige medførte skade eller død. De hyppigste problemer berørte svigt i software, mangler i bruger-interface, mekaniske eller elektriske svigt, samt fejlbetjening som i nogle tilfælde skyldtes mangelfulde kompetencer eller træning af det sundhedsfaglige personale. FDA har oprettet et website hvor man løbende opdaterer iagttagne problemer og forslag til forebyggelse heraf: Infusion Pumps . Forebyggelse af fejl Anbefalinger i litteraturen til øgning af patientsikkerheden i forbindelse med brug af infusionspumper er talrige (5962) (5963) (5964) . På baggrund af den eksisterende evidens og erfaringer, kan man opdele problemerne med indgift af intravenøse lægemidler under anvendelse af infusionspumper i følgende hovedområder, med tilhørende forslag til forebyggelse af fejl: Problem Løsningsforslag Pumperne og tilhørende sprøjter og infusionssæt Mange forskellige fabrikater af pumper er tilgængelige for samme personale. Minimer antallet at pumpetyper og fabrikater, benyt MTV og systematiserede brugertests ved nyanskaffelser, benyt centrale pumpedepoter, benyt kun pumper med mekanisk frit-løbssikring. Mangelfuld grundindstilling og vedligeholdelse. Minimer software-indstillingerne til de konkret klinisk relevante, systematiser vedligeholdelse/eftersyn og benyt logbøger som er tilgængelige for det kliniske personale. Mulighed for anvendelse af forskellige typer sprøjter og infusionssæt til pumper som kræver dedikeret udstyr. Anvend kun én type infusionsudstyr i den pågældende lokation, eller sørg for klar fysisk adskillelse og markering ved opbevaring. Sørg for kontrol af compliance inden produktskift af sprøjter eller infusionssæt. Forsinket alarmering for infusionsstop, fx med baggrund i lukket trevejshane eller kinkning af infusionsslange. Risikoen er størst ved anvendelse af lave infusionshastigheder fx hos børn, hvorved opbygningen af overtryk i infusionssystemet sker langsomt, og derfor først detekteres af pumpen efter længere tid. Undgå lav infusionshastighed, og kend den anvendte pumpes alarmeringsgrænse ift. infusionshastighed og type/størrelse af sprøjte eller infusionssæt. Fejl ved pumpen: Hvad skal man gøre? Benyt en indøvet back-up plan: hurtig systematisk analyse af årsag hvilke eksperter kan evt. tilkaldes? hvordan skaffes en reservepumpe? hvordan skal patienten observeres og behandles i mellemtiden? Tilslutningen til patientens intravenøse adgang Infusionen tilsluttes højt opstrøms på centrale infusionslinje, og variationer i den samlede infusionshastighed giver variationer i indgift per tid af potente lægemidler. Tilslut altid lægemidler så tæt på iv-adgangen som muligt. Infusion af potent lægemiddel standses, og en medicinrest efterlades i infusionssystemet. Frakobl infusionssættet fra patienten, og skyl med fx saltvand, eller udskift hele eller dele af infusionssættet. Der er kemisk interaktion mellem samtidigt indgivne lægemidler og/eller infusionsvæske. Benyt kortfattede, entydige vejledninger og tjeklister for anvendelse, opblanding og indgift. Tilslutningen af infusionen til den centrale infusionslinje bliver utæt. Benyt altid Luer-lock, hold altid tilslutningen synlig, observer tilslutningen regelmæssigt eller benyt underliggende indikator papir fx et stykke operationsafdækning (m. plastbagside) som mørkfarves ved væskeudsivning. Forvekslinger - der tilsluttes, afkobles eller lukkes for en anden type medikament end det var intenderet, herunder forvekslinger mellem intravenøs, epidural eller enteral indgift. Hver type infusion markeres tydeligt (medikament og administrationsvej) direkte ved tilkoblingen til den centrale infusionslinje. Til enteral indgift benyttes særligt farvede sprøjter og infusionsslanger. Kompetencer og træning hos det sundhedsfaglige personale Det personale, som dispenserer, opsætter og administrerer medicin til infusion over pumpe, efterlever ikke altid de vedtagne regler for de sikre trin i processen. Løbende fokus på audit af medicineringsprocessen specielt ift. intravenøs medicinering, og evt. reimplementering af regler og sikre arbejdsgange. Løbende kontrol Kontrollér medicin og pumper ved vagtskifte opsætning af ny medicin justering af infusionshastighed Det personale, som betjener og anvender infusionspumperne, har ikke altid den nødvendige træning eller kompetence. Benyt institutions eller afdelingsbaserede undervisnings og træningsprogrammer for relevant personale i anvendelsen af den konkrete pumpe. Sikre at nyt personale - inkl. vikarer - har den fornødne træning og uddannelse i anvendelsen af den konkrete pumpe. Udvikle og anvende enkle brugervejledninger som er tilgængelige ved pumpen. Beregningsfejl ved dispensering eller indstilling af pumpen, idet lægelige ordinationer vanligvis er i vægt-enhed per tid, som...)
Candida sepsis med kendt ætiologi (...somt isolat Voksne Efter 5* dages echinocandinbehandling Fluconazol i.v. eller p.o.: 12 mg/kg x 1 (oftest 800 mg) første dag, herefter 6-12 mg/kg x 1 (oftest 400-600 mg). * C. parapsilosis er næsten altid fluconazol-følsom. Fluconazol har overordnet bedre aktivitet ved C. parapsilosis end echinocandiner, hvorfor fluconazol foretrækkes, så snart der foreligger følsomhedsbestemmelse. Børn Caspofungin Børn 3 mdr. Caspofungin 70 mg/m 2 i.v. 1. dag (højst 70 mg), derefter 50 mg/m 2 legemsoverflade dgl. (højst 70 mg). eller Børn > 1 md. Anidulafungin 1. døgn: 3 mg/kg i.v. (højst 200 mg). Derefter1,5 mg/kg i.v. (højst 100 mg). Ved fluconazolfølsomt isolat: Børn ≤ 4 uger Fluconazol 25 mg/kg x 1 første dag, herefter 12 mg/kg i.v. x 1. Børn > 4 uger Fluconazol 12 mg/kg i.v. x 1 (højst 400 mg). Ved nedsat nyrefunktion med GFR 80 kg. Børn Caspofungin Børn 3 mdr. 1. døgn Caspofungin 70 mg/m 2 i.v. x 1 Derefter Caspofungin 50 mg/m 2 i.v. x 1 Højst 70 mg pr. dosis. eller Børn > 1 md. Anidulafungin 1. døgn: 3 mg/kg i.v. (højst 200 mg). Derefter 1,5 mg/kg i.v. (højst 100 mg). Beregn overfladeareal og arealbestemt dosis her: Kommentar Serum-koncentrationen af fluconazol kan måles og bidrage til vurdering af optimal dosering, især ved behov for længerevarende behandling. C. krusei er azolresistent, og C. glabrata er enten resistent eller har nedsat følsomhed for azoler. I udvalgte tilfælde kan højdosis fluconazol eller andre azoler anvendes som...)
Elimination og cytokrom P450-systemet (...som udskilles gennem nyrerne eller med galden. Oxidation er et vigtigt primært trin i lægemiddelmetabolismen (fase I). Lægemiddeloxidation katalyseres af det cytokrom P450-afhængige enzymsystem, som er lokaliseret til membranen af cellernes glatte endoplasmatiske reticulum i en række væv, først og fremmest levervæv. Ved hjælp af et hjælpeenzym (cytokrom P450-reduktase) og kofaktorer (oxygen og NADPH) kan de lægemiddeloxiderende P450-enzymer, som er en gruppe på knap 10 forskellige hæmproteiner (tabel 2), indbygge et iltatom i et meget stort antal lægemiddelmolekyler. Den oxiderede metabolit videreomdannes som regel spontant til en hydroxyleret eller demethyleret metabolit. P450-enzymerne (og de tilhørende gener) inddeles i familier og subfamilier på grundlag af forskelle i aminosyresammensætning. Hvert enzym betegnes med præfixet CYP ( C ytokrom P 450) efterfulgt af et arabertal for familie, et bogstav (A, B, C, D etc.) for subfamilie og endelig et tal for det enkelte enzym, fx CYP2D6. De fleste lægemidler omdannes parallelt og i serie til et større antal oxiderede metabolitter, som herefter angribes af såkaldte fase II- eller konjugerende enzymer, der sammenkobler lægemiddel eller hydroxyleret metabolit med fx glucuronsyre, sulfat eller acetat. En oxideret metabolit vil ofte have den samme eller højst en let ændret virkning sammenlignet med modersubstansen, mens en konjugeret metabolit er meget polær og næsten altid farmakologisk inaktiv. Tabel 2: Nogle klinisk farmakokinetiske karakteristika for lægemiddelnedbrydende P450-enzymer Bemærk: tabellen er ikke en komplet liste over alle substrater, inhibitorer og induktorer. Se også Indiana University - Clinical Pharmacology. Drug Interactions, Flockhart Table . Enzym Substrater* Inhibitorer Induktorer Genvariationer CYP1A2 Udgør ca. 10 % af det totale P450-indhold i leveren. Apremilast Caffein Clomipramin Clozapin Duloxetin Estradiol Fezolinetant Fluvoxamin Haloperidol Imipramin Lidocain Melatonin Mexiletin Naproxen Olanzapin Ondansetron Pirfenidon Pomalidomid Propranolol Riluzol Roflumilast Ropinirol Ropivacain Theophyllin Tizanidin Warfarin Zolmitriptan Ciprofloxacin Citalopram Efavirenz Fluvoxamin Ribociclib Rucaparib Vemurafenib Broccoli Carbamazepin Omeprazol Rifampicin Teriflunomid Tobaksrygning Udviser betydelig genetisk variation. CYP2B6 Bupropion Clobazam Cyclophosphamid Efavirenz Ifosfamid Ketamin Methadon Nevirapin Propofol Selegilin Sorafenib Tramadol Velpatasvir Clopidogrel Thiotepa Voriconazol Carbamazepin Efavirenz Nevirapin Rifampicin CYP2C8 Dabrafenib Enzalutamid Iptacopan Olodaterol Paclitaxel Ponatinib Repaglinid Selexipag Sorafenib Tucatinib Abirateron Clopidogrel Deferasirox Efavirenz Gemfibrozil Lapatinib Teriflunomid Trimethoprim Tucatinib Rifampicin CYP2C9 Udgør 10-15 % af det totale P450-indhold i leveren. Amitriptylin Avatrombopag Capecitabin Celecoxib Clopidogrel Diclofenac Fluoxetin Flurbiprofen Fosphenytoin Glimepirid Glipizid Ibuprofen Irbesartan Losartan Meloxicam Naproxen Olodaterol Ruxolitinib Siponimod Tamoxifen Valproat Venlafaxin Voriconazol Warfarin Amiodaron Capecitabin Ceritinib Efavirenz Fluconazol Isoniazid Metronidazol Rucaparib Sulfamethoxazol Voriconazol Carbamazepin Dabrafenib Enzalutamid Nevirapin Phenobarbital Rifampicin Perikon Ca. 4 % er langsomme omdannere pga. polymorfi i CYP2C9-genet. CYP2C19 Udgør ca. 5 % af det totale P450-indhold i leveren. Amitriptylin Atomoxetin Brivaracetam Chloramphenicol Citalopram Clobazam Clomipramin Clopidogrel Cyclophosphamid Diazepam Escitalopram Esomeprazol Fosphenytoin Imipramin Labetalol Lansoprazol Mavacamten Moclobemid Omeprazol Pantoprazol Proguanil Primidon Progesteron Proguanil Propranolol Tofacitinib Valproat Venlafaxin Voriconazol Warfarin Esomeprazol Fluconazol Fluoxetin Fluvoxamin Isoniazid Ketoconazol Modafinil Omeprazol Orale kontra-ceptiva Rucaparib Voriconazol Efavirenz Enzalutamid Letermovir Rifampicin Ritonavir Perikon Mangler i leveren hos 3 % af europæisk oprindelse, hos 10 % af vestgrønlændere og hos 20 % af asiatisk oprindelse (langsomme omdannere). Adskillige inaktiverende mutationer i CYP2C19-genet. Genotypning af langsomme omdannere er mulig. CYP2D6 Antiarytmika: Flecainid Mexiletin Propafenon Antipsykotika: Aripiprazol Brexpiprazol Haloperidol Perphenazindecanoat Risperidon Zuclopenthixol β-Blokkere: Atenolol Carvedilol Metoprolol Propranolol Timolol TCA: Amitriptylin Clomipramin Imipramin Maprotilinhydrochlorid Nortriptylin Opioider: Codein Dextromethorphan Oxycodon Tramadol SNRI: Duloxetin Venlafaxin SSRI: Fluoxetin * Fluvoxamin Paroxetin * Diverse: Atomoxetin Carvedilol Donepezil Eliglustat Metoclopramid Mianserin Mirtazapin Nebivolol Ondansetron Palonosetron Ponatinib Pomalidomid Promethazin Tamoxifen Tetrabenazin Tolterodin Abirateron Amiodaron Bupropion Celecoxib Cinacalcet Citalopram Clobazam Clomipramin Diphenhydramin Duloxetin Escitalopram Fluoxetin Hydroxychloroquin Methadon Panobinostat Paroxetin Promethazin Ritonavir Sertralin Terbinafin (oral) Vemurafenib Genetisk polymorfisme (spartein/debrisoquintypen). Mangler i leveren hos 7-8 % af europæisk oprindelse og hos 1-2 % af afrikansk eller asiatisk oprindelse (langsomme omdannere) pga. multiple inaktiverende mutationer i CYP2D6-genet. Genotypning af hurtige og langsomme omdannere er mulig. Ca. 1 % er ultrahurtige omdannere pga. duplikationer i CYP2D6-genet. CYP2E1 Udgør ca. 5 % af cytokrom P450-indholdet i leveren. Chlorzoxazon Isofluran Methoxyfluran Paracetamol Sevofluran Theophyllin Disulfiram Ethanol Isoniazid CYP3A4 Udgør ca. 25 % af det totale P450-indhold i leveren. Antineoplastiske midler: Abemaciclib Acalabrutinib Alectinib Axitinib Bosutinib Brigatinib Ceritinib * Crizotinib Dabrafenib Dasatinib Docetaxel Everolimus Ibrutinib Imatinib Irinotecan Neratinib Olaparib Osimertinib Palbociclib Panobinostat Ponatinib Regorafenib Ribociclib * Ruxolitinib Sonidegib Sotorasib Sunitinib Tamoxifen Vandetanib Vemurafenib Venetoclax Vinblastin Vincristin Antiemetika: Aprepitant Netupitant Ondansetron Antipsykotika: Aripiprazol Brexpiprazol Cariprazin Haloperidol Pimozid Quetiapin Ziprasidon Benzodiazepiner: Alprazolam Clobazam Diazepam Midazolam Triazolam Calciumantagonister: Amlodipin Diltiazem Felodipin Lercanidipin Nifedipin Verapamil DOAK: Apixaban Rivaroxaban Glukokortikoider: Deflazacort Dexamethason Hydrocortison Prednisolon Prednison Immunsuppressiva: Ciclosporin Sirolimus Tacrolimus Tofacitinib Proteasehæmmere: Atazanavir Elbasvir Lopinavir Nevirapin Ritonavir * Andre antivirale midler: Dolutegravir Letermovir Nevirapin Nirmatrelvir Rilpivirin Velpatasvir PDE-5-hæmmere: Avanafil Sildenafil Tadalafil Vardenafil Statiner: Atorvastatin Simvastatin Diverse: Abirateron Alfentanil Avatrombopag Bosentan Buspiron Carbamazepin Clarithromycin * Colchicin Dapson Donepezil Domperidon Eplerenon Erythromycin Estradiol Fentanyl Finasterid Isavuconazol Ivabradin Ivacaftor Linagliptin Macitentan Methadon Mirtazapin Naldemedin Naloxon Omeprazol Oxycodon Progesteron Quinin Roflumilast Ropivacain Testosteron Ticagrelor Tolvaptan Voriconazol * Zolpidem Zopiclon Amlodipin Aprepitant Atomoxetin Ceritinib Ciprofloxacin Clarithromycin Crizotinib Diltiazem Entrectinib Erythromycin Esomeprazol Fluconazol Grapefrugt og pomelo Idelalisib Imatinib Itraconazol Ivacaftor Ketoconazol Letermovir Mifepriston Netupitant Omeprazol Ribociclib Ritonavir Rucaparib Tucatinib Verapamil Voriconazol Betamethason Brigatinib Carbamazepin Clobazam Dabrafenib Dexamethason Efavirenz Enzalutamid Eslicarbazepin Fosphenytoin Lorlatinib Methylprednisolon Modafinil Nevirapin Oxcarbazepin Phenobarbital Perikon Prednisolon Prednison Rifabutin Rifampicin Sotorasib Telotristat Vemurafenib Ingen klinisk relevante genvariationer. Substrater mærket med * er samtidig meget effektive eller potente hæmmere af det CYP-enzym, de nedbrydes af. Kraftige inhibitorer eller induktorer er vist med kursiv. Det enkelte CYP-enzym er i stand til at oxidere et meget stort antal lægemidler (tabel 2). Det har vist sig, at mange lægemidler ved terapeutiske koncentrationer hovedsageligt elimineres af et bestemt enzym, hvis funktionelle karakteristika derfor bliver hovedansvarlig for inter- såvel som intraindividuelle variationer i lægemidlets eliminationskinetik. Kendskab til et lægemiddels enzymspecifikke metabolisme kan danne grundlag for en rationel forudsigelse af farmakokinetiske interaktioner. Hæmning af metabolismen Lægemiddelmetabolismen kan hæmmes ved: reduceret levergennemblødningen hindring af substratets adgang til de lægemiddelmetaboliserende enzymer hæmning af enzymernes funktion kompetitiv enzymhæmning se endvidere tabel 1 i Farmakokinetiske interaktioner . Metaboliseringen af højclearance lægemidler afhænger af blodgennemstrømningen gennem leveren. Derfor falder fx lidocains clearance ved samtidig behandling med propranolol og andre β-blokkere , som nedsætter levergennemblødningen. Ved samtidig indgift af to lægemiddelstoffer, som begge metaboliseres af det samme enzym, vil der opstå kompetitiv hæmning og dermed mulighed for en farmakokinetisk interaktion. Man kan dog ikke med sikkerhed regne med en interaktion, førend denne er dokumenteret in vivo med samtidig indgift af de to lægemidler i terapeutisk relevante doser. CYP2D6 er hovedansvarlig for eliminationen af en lang række lægemidler: tricykliske antidepressiva , visse antipsykotika ( haloperidol , perphenazin og zuclopenthixol ), visse β-blokkere (bl.a. metoprolol ) og visse antiarytmika ( flecainid , propafenon ). Funktionen af CYP2D6 udviser genetisk polymorfi (spartein/debrisoquin-typen), idet ca. 7 % af den danske befolkning somfølge af en autosomal recessiv defekt mangler dette enzym. Disse individer betegnes som langsomme omdannere (slow metabolizers). Total clearance af lægemidler hos langsomme omdannere er i gennemsnit 2-5 gange lavere end hos hurtige omdannere. På tilsvarende måde kendes enzymspecifikke interaktioner, som vedrører andre P450-enzymer. Enzymet CYP1A2, som oxiderer bl.a. imipramin , clozapin , theophyllin og caffein , hæmmes meget potent af fluvoxamin . Ketoconazol hæmmer flere P450-enzymer, men særligt CYP3A4, som er et af leverens vigtigste lægemiddeloxiderende enzymer. En lang række lægemidler mod HIV er både substrater for og hæmmere af såvel P-glykoprotein som CYP3A4. Dette giver anledning til et stort antal klinisk betydningsfulde interaktioner, idet behandlingen altid består af kombinationer af flere lægemidler. Øgning af metabolismen En række lægemidler stimulerer lægemiddelmetabolismen ved at øge mængden af lægemiddelmetaboliserende enzymer, såkaldt induktion. Induktion er mere udtalt for P450-enzymer end for fase II-enzymer. Induktion udviser en vis enzymspecificitet, idet phenobarbital (og formentlig phenytoin , carbamazepin m.fl.) inducerer to specifikke enzymer, ethanol inducerer et andet enzym, mens glukokortikoider og rifampicin inducerer et helt tredje enzym. De fleste induktorer inducerer dog mere end et P450-enzym. Ved behandling med et inducerende lægemiddel bør induktion forventes, og effekten udviser ofte betydelige interindividuelle forskelle. Det kan være nødvendigt at kontrollere plasmakoncentrationen af det primære lægemiddel. En række induktorer, specielt rifampicin , inducerer tillige P-glykoprotein, hvilket reducerer absorptionen fra tarmen og øger den biliære og renale udskillelse af substrater for dette transportprotein. Induktion kan først registreres klinisk, når der er sket en nydannelse af CYP-enzym (hæmprotein) via DNA og RNA. Når det inducerende lægemiddel ikke administreres længere, ophører induktionens effekt efter 4-5 halveringstider svarende til CYP-enzymets halveringstid. Den øgede metabolisme giver sig kvantitativt udtryk i en stigning af clearance og dermed et fald i steady state-plasmakoncentrationen ved uændret dosering. Hvis et terapeutisk plasmakoncentrationsniveau opnås ved at øge dosis, risikerer man at overdosere patienten, hvis det inducerende lægemiddel efterfølge...)
Lægemidler til applikation på huden (...som kan optage vand (fx lanolin), anvendes på fugtig/beskadiget hud, mens en salve til tør hud, evt. med skorpedannelse, bør være hydrofob (vandafvisende, fx hvid/gul blød paraffin). Til normal hud kan både hydrofile og hydrofobe salver anvendes. Applikation af en hydrofob salve hæmmer fordampning fra huden og øger derved hornlagets hydreringsgrad. Dette har ofte en positiv indflydelse på absorptionshastigheden af lægemiddelstoffet. Creme Cremer har en blød konsistens og formuleres som en emulsion, dvs. et tofasesystem, som består af en vand- og oliefase, som stabiliseres med emulgatorer. Pga. vandindholdet i en creme kan man ikke opnå samme okklusive effekt med en creme som med en hydrofob salve. Ved et vandindhold over 20 % tilsættes konserveringsmiddel, hvis ikke øvrige indholdsstoffer besidder antimikrobiel effekt. Gel Geler har en halvfast konsistens og er et tofasesystem bestående af en geldanner og en basis som enten er hydrofil eller hydrofob. Lægemiddelstoffet er enten opløst eller suspenderet i basis. Hydrofile geler er særligt velegnede til behårede hudpartier, idet de er ikke-fedtende, lette at afvaske med vand og oftest ikke-synlige efter applikation. Pasta Pastaer har en særlig fast konsistens somfølge af et stort indhold af fast lægemiddelstof. Pasta har ofte god hudkontakt. Depotplastre Der kan opnås flere fordele med et depotplaster sammenlignet med oral dosering. Med et depotplaster kan der opnås en jævn koncentration af lægemiddelstof i plasma over længere tid, fordi plasteret afgiver en konstant mængde lægemiddelstof (fx XX mg/time) direkte til det systemiske kredsløb, hvorved gastro-intestinale gener og en evt. førstepassage-metabolisme i leveren undgås. Desuden færre daglige doseringer og kan anvendes til personer med fx synkebesvær. For at forebygge fejlmedicinering er det særdeles vigtigt at informere brugeren om doseringsinterval, som for nogle plastre kan være atypisk, fx plasterskift hver tredje dag sammenlignet med anden tidligere behandling, som doseres én eller flere gange dagligt. Man kan notere dato og tid på et stykke englehud ved siden af plasteret, om hvornår det påsættes, og hvornår det skal skiftes, alternativt anvend et kropsskema til dokumentation af placering og doseringstidspunkt. Plasteret påsættes på tør, hårløs og intakt hud. Ved kontinuerlig behandling skal det gamle plaster fjernes, før et nyt plaster påsættes for at forebygge overdosering. For at imødegå utilsigtede hændelser, fx har tygning af plaster ført til overdosering, bør plaster til børn, personer med nedsatte kognitive evner og demens placeres, så det ikke kan tages af, fx placering på ryggen. Rettidigt plasterskift forebygger underdosering. Sædvanligvis er ydersiden af et depotplaster vandtæt og brugeren kan bade på normal vis. Huden har forskellig permeabilitet på forskellige steder af kroppen. Permeabiliteten gennem huden stiger med stigende hudtemperatur, og dermed utilsigtet hurtigere frigivelse og hurtigere optag af lægemiddelstof med risiko for først overdosering og efterfølgende underdosering. Et depotplaster skal derfor beskyttes mod eksterne varmekilder i længere tid ad gangen, et forhold brugeren bør være opmærksom på i forbindelse med direkte varmt vand fra en bruser i længere tid, brug af varmetæppe og ophold i direkte sol, solarium og sauna. Efter fjernelse af et depotplaster vil der gå nogen tid, før hudens indhold af resterende lægemiddelstof er nået over i blodbanen. Applikationsstedet bør sædvanligvis varieres for at forebygge hudirritation. Depotplastre kan enten være formuleret som en matrix, der indeholder lægemiddelstoffet eller bestå af en diffusionskontrollerende membran nærmest huden. Generelt anbefales det aldrig at klippe et plaster over for fx at halvere dosis. Hvis plaster med diffusionskontrollerende membran klippes over eller membranen på anden måde beskadiges kan hele dosis straks frigives. Det vil fremgå af indlægssedlens ”Doseringsforslag”, hvis et plaster må klippes til for at passe til behandlingsområdet. Bemærk: Et brugt plaster indeholder stadig aktivt lægemiddelstof, når det skal udskiftes. Det er derfor vigtigt, at plasteret fjernes rettidigt, foldes sammen med den klæbende side indad og kasseres på samme måde som...)
Organtransplantation (risikopatienter i tandlægepraksis) (...som ifm. profylakse og behandling. Patienten gennemgår typisk sanering af odontologiske foci i forbindelsen med organtransplantationen . Efterfølgende er det vigtigt, at patienten går regelmæssigt til tandlæge, da der kan være øget risiko for oral sygdom (6863) (6864) . Særlige forhold før behandling Konferer med egen læge inden blodige indgreb, fx angående antibiotikaprofylakse . Afklar om der er særlige farmakologiske forhold, hvis der er nedsat organfunktion. Indkald patienten regelmæssigt. Der kan være behov for hyppige kontrolintervaller af mundhygiejne og profylakse for mundsygdomme (må vurderes individuelt), fx hver 1-3. måned. Særlige forhold under behandling Skånsom depurationsteknik i forbindelse med medicin-relateret gingivahyperplasi (ciclosporin). Der kan være behov for gingivektomi, såfremt tænder ikke kan renholdes. Dog er det ofte muligt at reducere gingivahyperplasi ved omhyggelig skånsom depuration, instruktion i skånsomme hygiejneprocedurer og hyppig hygiejnekontrol. Særlig profylaktiske foranstaltninger Patienter, der er blevet organtransplanterede, er meget forskellige og har følgelig meget forskellige behov for profylaktiske tiltag og behandling. Herunder er forslag til indsatsområder, der afhænger af patientens risiko for oral sygdom og orale sygdomshistorie: Kontrol og re-instruktion for optimal mundhygiejne (individuelt tilpasset/hyppighed). Instruktion i skånsom (mhp. minimeret risiko for medicin-induceret gingivahyperplasi): Børsteteknik. Brug af tandtråd/interdentalbørster- undgå traumatisering af gingiva. Fluorid Høj-fluoridtandpasta - ordineres til daglig anvendelse, hvis patienten er cariesaktiv og ældre end 12 år. Se Fluorpræparater (Odontologisk medicinvejledning) . Intensiv fluoridterapi - grundig individuel vurdering af cariesrisiko. Hyppig fluoridpensling af tanddele (især rodflader), hvor der kan opstå caries. Dysbiose Mikrobiel uligevægt/infektion behandles: Klorhexidin 0,12 % uden alkohol (bakterieldysbiose), 2 x dgl. i maksimalt 3 uger- herefter pause. Svampebehandling ved diagnosticeret oral candidose. Se Antimykotika (Odontologisk medicinvejledning) . Mundtørhed/hyposalivation Fugte mundslimhinden/forebygge sår somfølge af hyposalivation. Kendskab til metoder for hensigtsmæssig stimulation af spytproduktion. Kendskab til spyterstatningsmidler og anvendelsen af disse. Se Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Hjælpe med at opretholde motivationen - det er livslang tilstand. Særlige forhold ved lægemiddelordination Tjek for lægemiddelinteraktion med patientens medicin, da disse patienter ofte er multimedicinerede (se evt. relevante præparatbeskrivelser eller Interaktionsdatabasen.dk ). Tjek om der er særlige forhold, såfremt patienten har nedsat organfunktion, der kan påvirke lægemiddelnedbrydning. Orale bivirkninger Immunsupprimerende behandling kan være årsag til orale bivirkninger, hvor de mest kendte er medicin-relateret gingivahyperplasi i relation til ciclosporin og oral candidose. Anden og nyere immunterapi tilbydes også i forbindelse med organtransplantation, og her skal tandlægen være opmærksom på bivirkninger i mundhulens væv, som ofte ikke er velbeskrevet. Ofte er det ikke muligt med præparatskift, men drejer det sig om ukendte eller alvorlige bivirkninger, skal disse indrapporteres og egen læge informeres. Anmeldelse af bivirkninger Tandlæger er forpligtet til at anmelde: Formodede alvorlige og uventede bivirkninger for alle lægemidler Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet. Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede. Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder også uden for det orale område og lægemidler som...)
Lægemiddelbivirkninger (...som indtræder ved normalt anvendte doser af lægemidlet, og reaktioner, som er en følge af medicineringsfejl, forkert brug og misbrug af lægemidlet. Endvidere omfatter lægemiddelbivirkninger utilsigtede og skadelige reaktioner opstået i forbindelse med off-label brug af midlet, dvs. hvis det anvendes til formål, som det ikke er godkendt til, eller hvis det anvendes anderledes, end godkendelsen af lægemidlet tilskriver (se Nyt Om Bivirkninger #8 2012 ). Bivirkninger er et væsentligt klinisk problem og primær årsag til 5-8 % af alle indlæggelser på medicinske afdelinger. Ca. 2 % af alle henvendelser til praktiserende læger skyldes bivirkninger til medicin (294) . Selvom bivirkninger er en hyppig årsag til lægekontakt, så er forekomsten af alvorlige bivirkninger lav (980) . Klassifikation Lægemiddelbivirkninger kan inddeles i: Type A-bivirkninger skyldes farmakologiske reaktioner på lægemidlet og følger samme farmakodynamiske principper som de tilstræbte virkninger. De er forudsigelige, kræver ingen særlig disposition, er dosisafhængige, hyppige og sjældent alvorlige. Eksempler på type A-bivirkninger er sløvhed og koncentrationsbesvær ved brug af benzodiazepiner, hypokaliæmi ved brug af diuretika og hypoglykæmi ved brug af insulin. Type B-bivirkninger har ikke relation til lægemidlets farmakologiske egenskaber, men skyldes andre reaktioner, fx allergiske manifestationer. De er oftest uforudsigelige og optræder kun hos særligt disponerede individer. Eksempler på type B-bivirkninger er Quinckes ødem, urticaria, agranulocytose og Stevens-Johnsons syndrom. Hvordan opdages bivirkninger? Før markedsføring af et nyt lægemiddel er virkningsmekanismer, metabolisme og toksikologi først undersøgt på forsøgsdyr, senere på et mindre antal frivillige raske forsøgspersoner og til sidst på patienter med den sygdom, lægemidlet er tiltænkt at virke på (fase I-III-forsøg): Fase I er første gang lægemidlet testes på mennesker. Dette gøres typisk på en lille gruppe raske (20-80 personer). I denne fase undersøges lægemidlets sikkerhed, hvordan det nedbrydes i kroppen samt dets virkninger. I fase I-studier giver man kun forsøgspersonerne en relativt lille del af den mængde, som gives til forsøgsdyr, eftersom effekten på mennesker endnu er helt ukendt. Fase II udføres på en større gruppe patienter (20-300), der lider af den sygdom, lægemidlet er rettet imod, for at undersøge hvor effektivt det er til at behandle sygdommen i forhold til forskellige doser, samt dets bivirkningsprofil. Fase III udføres på en meget stor gruppe patienter (typisk 300-3.000), der lider af den sygdom, som lægemidlet er rettet imod, for at give en endegyldig vurdering af behandlingens virkning. Fase III-undersøgelser er i sagens natur forholdsvis dyre og tidsforbrugende. På basis af fase III-undersøgelsen kan lægemidlet blive godkendt af myndighederne, selvom den måske ikke er tilstrækkeligt egnet til at opdage de sjældne og ekstremt sjældne bivirkninger. Efter godkendelse og markedsføring kan man udføre såkaldte Fase IV -undersøgelser, som typisk gennemføres via registerdata omfattende et meget stort antal individer. Fase IV-undersøgelser er særlig værdifulde til at finde sjældne bivirkninger, som ikke blev opdaget i Fase I-III-forsøgene. De fleste type A-bivirkninger afsløres før markedsføring, og disse bivirkninger bliver som led i godkendelsen afvejet over for den tilsigtede virkning. Derimod vil type B-bivirkninger typisk først afsløres, efter at lægemidlet er kommet på markedet, hvor det bliver anvendt i stor skala. Ca. 3 % af alle nye markedsførte lægemidler bliver efterfølgende afregistreret på grund af alvorlige type B-bivirkninger, som ikke var erkendte ved markedsføringen. Eksempler herpå er COX-2-hæmmeren rofecoxib (Vioxx®), som blev afregistreret på baggrund af en øget risiko for blodpropper samt slankemidlerne sibutramin (Reductil®) og rimonabant (Acomplia®), der blev afregistreret, fordi Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) fandt, at bivirkningerne vejede tungere end fordelene (førstnævnte pga. øget risiko for hjertetilfælde og sidstnævnte pga. markant risiko for depression). De kliniske afprøvninger, der ligger til grund for registreringen af nye lægemidler, er ikke velegnede til at give omfattende viden om bivirkninger. I kliniske studier er den statistiske styrke til at opdage sjældne bivirkninger ringe, populationen stærkt selekteret og behandlingsvarigheden kort. På tidspunktet for markedsføring er viden om et præparats bivirkninger derfor ofte mangelfuld. Specielt er der sparsom viden om: risici ved langtidsbehandling risici ved behandling af patienter, der er i samtidig behandling med andre lægemidler (polyfarmaci) risici ved behandling af gravide, ældre og børn risici ved behandling af sårbare patienter med samtidig forekomst af flere kroniske lidelser (multimorbiditet) risici ved behandling af patienter med påvirket lever- og nyrefunktion risici for sjældne bivirkninger. Derfor er overvågning af nye lægemidler meget vigtig. Etablering af ny viden om bivirkninger afhænger af indberetning fra behandlere og behandlede. Kasuistikker og undersøgelser af lægemidlet, efter at det er kommet i handelen (postmarketing-undersøgelser), udgør væsentlige kilder til erkendelse af nye bivirkninger. Disse studier kan være en del af en Risk Minimization Plan, som kan være en betingelse for godkendelsen fra myndighederne. Der kan være specielle formodede bivirkninger ved lægemidlet, som bør observeres nærmere i et fastsat program, eller som lægerne bør informeres særskilt om. Lægemiddelproducenterne er juridisk forpligtiget til at indsamle og analysere alle spontane indberetninger og litteraturoplysninger om bivirkninger. På grundlag heraf revideres præparatets produktresumé. Indberetning af bivirkninger Pharmacovigilance betyder overvågning af lægemidlers sikkerhed. Denne overvågning omfatter forskellige aktiviteter som at indhente information om, hvor sikre lægemidlerne er at bruge, at identificere og analysere de problemer og bivirkninger, som viser sig i behandlingen, og at udarbejde planer for, hvordan risici kan minimeres. Overvågningen involverer både patienter, læger, lægemiddelindustrien og myndighederne i ind- og udland. Overvågning af lægemidlers sikkerhed i Danmark bygger bl.a. på bivirkningsindberetninger fra læger og patienter til Lægemiddelstyrelsen, se Lægemiddelstyrelsens bivirkningsrapport 2017 . De samlede indberetninger om lægemiddelbivirkninger indgår i overvågningen af lægemiddelsikkerheden i Danmark. Det er imidlertid kun en beskeden del af de faktisk forekommende bivirkninger, der indberettes. Man har således vurderet, at 10 % Almindelige: 1-10 % Ikke almindelige: 0,1-1 % Sjældne: 0,01-0,1 % Meget sjældne: < 0,01 % Ikke kendt hyppighed. Man må være opmærksom på den måde, bivirkninger registreres på ved afprøvning af nye lægemidler i randomiserede kliniske undersøgelser. Som regel registreres alle symptomer, og det kan føre til, at bivirkningsfrekvenser overestimeres - fx vil 1 dags hovedpine i et 1-årigt studie blive registreret. Hvis forekomsten er 7 % i den behandlede population og 4 % i placebogruppen, så registreres hyppigheden som 7 %. Af denne grund er der en generel tendens til, at bivirkninger registreres hyppigere for nyere lægemidler end for ældre lægemidler, selv om den reelle bivirkningsrisiko måske er den samme. På Medicin.dk ensrettes bivirkningerne for generika, således at alle præparater med samme indholdsstof og dispenseringsform har samme bivirkningstabel. Det betyder, at der kan opstå diskrepans mellem det enkelte lægemiddel og dets godkendte produktresumé (SPC), da hvert firma udfører egne kliniske forsøg af forskellig størrelse og design og derfor også af og til med forskellige outcomes, fx i forhold til en bivirknings hyppighed. Typisk vil det være den hyppigste forekomst af en registreret bivirkning, der præsenteres på Medicin.dk. Medicin.dk tillader sig desuden at oversætte begreber fra bivirkningsskemaer i SPC´er til interne standardiserede termer, så bivirkninger kaldes det samme på tværs af præparaterne i hele Medicin.dk. Yderligere har Medicin.dk opdelt visningen af bivirkningerne for hver hyppighed i potentielt alvorlige og oftest ikke alvorlige bivirkninger, for at skabe overblik og lette læsningen for mange af vores brugere. Det er den lægelige redaktion på Medicin.dk, der har ansvaret for denne vurdering, som baseres på eksisterende og ny viden såvel som deres mangeårige kliniske erfaring. Denne inddeling kan revurderes efter behov. Har man brug for yderligere oplysninger om bivirkninger til et lægemiddel, kan man søge i lægemidlets produktresumé (SPC). Disse kan findes på enten produktresume.dk eller, hvis lægemidlet er godkendt efter EU's centrale godkendelsesprocedure, på EMA (Produktresume) . Ofte går der et stykke tid, fra nye bivirkninger opdages, til et produktresumé bliver opdateret, og i perioden indtil da vil aktuelle problemstillinger om bivirkninger kunne findes på Nyt Om Bivirkninger , Lægemiddelstyrelsen. Hvad gør man, hvis man tror, en patient har en bivirkning? Når man står over for en mistænkt, potentielt alvorlig bivirkning, må man først karakterisere symptomet grundigt. En patient, der fx anfører at blive svimmel af et lægemiddel, må undersøges for, om svimmelheden dækker over gangusikkerhed, ortostatisk hypotension, neuropati, basilarisinsufficiens, synstab, høretab eller sedation. En grundig anamnese og objektiv undersøgelse er afgørende. Man må også vide, om den mistænkte bivirkning er beskrevet hos andre brugere af samme lægemiddel. Hvis symptomet aldrig tidligere er observeret i forbindelse med det pågældende lægemiddel, skal man indberette bivirkningen. Endelig bør man tage stilling til, om der kan foreligge en kausal sammenhæng mellem brug af lægemidlet og pågældende symptom. Der vil ofte være andre konkurrerende forklaringer på den mistænkte tilstand. Som led i kausalitetsudredningen bør man forsøge at besvare følgende spørgsmål: Har patienten haft symptomet før han/hun tog medicin? Er der en tidsmæssig sammenhæng mellem behandlingens start og symptomets opståen? Kan der påvises lægemiddelkoncentrationer over terapeutisk niveau? Har patienten tidligere haft lignende symptom under behandling? Svandt symptomet efter seponering (eller dosisreduktion) af lægemidlet? Genopstod symptomet i forbindelse med ny eksponering for lægemidlet? Kan symptomet påvises objektivt? Hvordan forebygger man bivirkninger? Det kan ikke helt undgås, at patienter udvikler bivirkninger, men en del bivirkninger kan undgås ved omhyggeligt gennemført farmakoterapi, hvor man vurderer den forventede effekt i forhold til den forventede risiko for bivirkninger. Ved mange forebyggende behandlinger er number needed to treat (NNT) så højt, at det kun er en lille brøkdel af de behandlede patienter, som får gavn af behandlingen. Hvis NNT er højere end NNH (number needed to harm) betyder det, at sandsynligheden for at opleve en bivirkning er større end sandsynligheden for at opleve en effekt. Er man i den situation, bør man tænke sig om en ekstra gang, inden man udskriver recepten. Man bør også orientere patienten om, at det er mere sandsynligt, at man får en bivirkning i forbindelse med behandlingen, end at man oplever den tilstræbte effekt. I en dansk undersøgelse fandt man, at omkring halvdelen af bivirkningsrelaterede indlæggelser kunne have været undgået, hvis der var blevet taget forholdsregler fra lægens side (739) . En af de vigtigste forudsætninger for at undgå bivirkninger er en god farmakologisk viden og et godt kendskab til de præparater, man anvender. Praktiserende læger håndterer mange forskellige lægemidler inden for en bred vifte af behandlingsprincipper, og det kan være vanskeligt at holde sin viden ajour om bivirkninger ved lægemidler inden for så mange terapeutiske områder. Risikoen er, at man kan komme til at tolke en bivirkning som et nyt symptom, der i sig selv udløser en behandling. Det kan føre til en uhensigtsmæssig polyfarmaci. Det er vist, at risikoen for medicinrelaterede problemer, herunder bivirkninger, er mindre, hvis lægen benytter sig af et begrænset lægemiddelsortiment, som han/hun har et godt kendskab til. Der findes i dag rekommandationslister for lægemidler, både på regionalt og nationalt plan. Læger, der indretter deres sortiment efter en rekommandationsliste, har mulighed for at opnå et større kendskab til de anvendte lægemidler og dermed mindre risiko for at udsætte deres patienter for bivirkninger, der kunne have været undgået. De fleste lægepraksissystemer har indbygget et interaktionsmodul, som...)
Lægemiddelinteraktioner (...es kun de uønskede virkninger. Klinisk betydning En meget stor del af de interaktioner, som findes omtalt i den klinisk-farmakologiske litteratur, er helt uden klinisk betydning. ...)
Demens (risikopatienter i tandlægepraksis) (...som påvirker de kognitive funktioner, men har forskellig ætiologi og patogenese. Det er især hukommelse, koncentration, rumopfattelse, sprogfærdighed og problemløsningsevnen der svækkes. Demens ledsages ofte af Behavioral Psychiatric Symptoms of Dementia (BPSD), som er psykiatriske og adfærdsmæssige symptomer (fx apati, depression, agitation og hallucinationer). De hyppigst forekommende demenssygdomme er Alzheimers sygdom, vaskulær demens, Lewy body og frontotemporal demens. Stort set alle demenssygdomme er kendetegnet ved progredierende tab af funktionsevne med dødelig udgang. Størstedelen, der diagnosticeres, er over 80 år, men demens kan også forekomme ned til 40-50-års-alderen. Mennesker med demens er skrøbelige og derfor i større risiko for bl.a. komplikationer, delirium, medicinbivirkninger og uhensigtsmæssig medicinering end mennesker uden demens. Også pga. høj alder er der øget risiko for komorbiditet og polyfarmaci (5689) (se evt. Skrøbelige og ældre samt Polyfarmaci (risikopatienter i tandlægepraksis) . Da demens er mange forskellige sygdomme, er der stor variation i symptomer og forløb. Demens inddeles dog ofte i tre grader; mild, moderat og svær demens, som kan overlappe individuelt. Der vil være forskellige forhold gældende i de tre stadier, der har betydning for tandbehandling både for praktiserende tandlæger og specialtandlæger (5690) . Mild demens: Her ses hukommelsesproblemer og problemer med at navngive ting og mennesker. Her kan der også opstå problemer med orientering, beslutningstagning og at udføre rutineopgaver. På dette stadie er personen selvkørende, evt. erhvervsaktiv. De tidlige symptomer kan fejlagtigt antages som almindelige aldersforandringer. Ængstelighed, irritabilitet og nedtrykthed kan forekomme. Moderat demens: Betegnes som det længste stadie, der kan vare i årevis. Udover mere udtalte hukommelsesproblemer, forværres funktionsevnen og sprogfunktionen, og personen trækker sig måske socialt. Mindsket sygdomsindsigt gør, at symptomer benægtes, den personlige pleje forværres og der kan opstå adfærdsændringer som neuropsykiatriske symptomer (BPSD). Forstyrrede døgnrytmer kan være et problem. Nogle demenssygdomme medfører høre-, lugt- eller synshallucinationer. Svær demens: Tidsfornemmelse, genkendelse af personer, steder og begivenheder forsvinder og personen er i høj grad afhængig af hjælp og pleje. Der opstår passivitet og lav respons på ydre stimuli. Der kan stadig forekomme adfærdsproblemer (BPSD), som fx aggressivitet, men impulsive reaktioner, som at slå armen ud kan også skyldes forvirring eller smerter. BPSD kan opstå i alle stadier af sygdommen i kortere eller længere perioder og medfører ofte, at patienterne får psykofarmaka og antidepressiva (5682) (5691) . BPSD er de symptomer hvor der kan være størst udfordring i forhold til tandbehandling, men de har oftest fluktuerende forløb. Kendte psykofarmakabivirkninger er ufrivillige ansigts- og mundbevægelser (tardiv dyskinesi) (6751) , som er irreversible, også efter seponering af præparatet. Selv om de ikke er lige så hyppige ved nyere præparater, forekommer de stadig hos denne gruppe. Dette kan yderligere komplicere både professionel og daglig tand- og mundpleje. God planlægning og tæt samarbejde med plejeperson giver bedst mulighed for patientens kooperation. Sygdomsprogressionen svækker også immunforsvaret, og i de senere stadier kan der forekomme hyppige infektioner, især urinvejsinfektioner og pneumonier. Privatpraktiserende tandlæge har mulighed for at henvise til visitation til Omsorgstandplejen, når der vurderes, at patienten ikke længere har gavn af at komme på privatklinikken (5692) . Demenssygdomme og orale forhold Det er kendt, at personer med demenssygdomme har udtalte orale problemer, især i de senere stadier af sygdommen. De har signifikant færre tænder, flere carierede tænder, dårligere oral hygiejne og dårligere parodontal status (5693) . Der er risiko for både krone- og rodcaries, som kan være opstået allerede inden diagnosticeringen af sygdommen (6750) . Der er også mange studier, der har påvist sammenhæng mellem systemisk patologi og oral sygdom (5694) . Den store mængde af mikroorganismer og ændring i mundhulefloraen (dysbiose) udgør også en potentiel risiko for det generelle helbred. Nedsat oral funktion, mundtørhed, dysfagi og dårlig mundhygiejne medfører høj risiko for aspirationspneumoni, hvor orale bakterier inficerer lungerne. Den nedsatte orale funktion påvirker tygning og synkning, som har stor indflydelse på ernæringstilstanden. Rodcaries kan medføre fraktur af kroner samt løsning af broer og partielle proteser, med risiko for fejlsynkning. Mekanisk påvirkning på grund af tandfrakturer og løse proteser kan medføre ulcerationer og andre skader af slimhinder, tunge og læber - især ved nedsat oral motorisk funktion. Særlige forhold før behandling Patienter med demenssygdom kræver særlig forberedelse før hver behandling, da der er mange faktorer og forhold, der kan ændre sig mellem klinikbesøgene. Der kan fx være ændring i sygdomssymptomer, andre sygdomme, medicinindtag, indlæggelser, funktionsevne eller sociale forhold (fx indflytning på plejehjem). Tandlægen bør være opmærksom på, og løbende vurdere, hvorvidt sygdommen påvirker patientens mulighed for at overholde klinikaftaler, kooperere til optagelse af fyldestgørende anamnese (herunder medicinindtag og sygdomme) og klinisk oral behandling (herunder også røntgenoptagelse). Der skal også tages hensyn til, at patienten kan have problemer med at udtrykke samtykke, symptomer og forstå information. Ved mild demens (de første år) er der langt henad vejen mulighed for at tage røntgenbilleder og foretage tandbehandling. Det er derfor vigtigt at lave en langsigtet behandlingsplan for hele sygdomsforløbet, hvor tandbehandling i høj grad skal foregå i de første år og hvor der tages hensyn til, at personens funktions- og kooperationsevne forværres. Behandling skal planlægges med henblik på optimal oral funktion, daglig mundpleje (også af plejeperson) og professionel tandpleje i hele sygdomsforløbet. Større kirurgiske og protetiske behandlinger bør udføres i dette stadie. Behandlinger bør være af høj kvalitet og lette at vedligeholde. Rutinemæssige hyppige forebyggende tiltag (både private og professionelle) bør indsættes her, så der indføres gode tandplejevaner tidligt. Indsættelse af implantater er ikke kontrindiceret, men det skal grundigt overvejes, hvorvidt den profylaktiske indsats fremadrettet kan bibeholdes og eventuelle komplicerende forhold skal inddrages. Behandlingsplanen bør løbende revurderes i forhold til opståede ændringer, forværring eller problemer. Ved moderat demens bør der fokuseres mere på forebyggende og vedligeholdende behandling. Patienten kan være fysisk velfungerende, men de kognitive funktioner er nedsat. I dette stadie kan patienten være verbalt eller fysisk udadreagerende, hvilket kan forværre eller umuliggøre almindelig behandling. Her kan sedering og generel anæstesi være en mulig løsning i tæt samarbejde med patientens læge eller speciallæge. Der vil typisk være behov for yderligere forebyggelse og kortere intervaller. Ved svær demens er patienten fuldstændig plejekrævende og er ofte også fysisk påvirket. Den orale funktion er hyppigt markant nedsat, og der er stor risiko for dysfagi. Kooperationen kan være nedsat, men patienten er typisk mere passiv og ikke så udadreagerende. Behandlingen bør her fokusere på forebyggelse og vedligeholdelse af oral komfort og funktion samt akut behandling. Som sygdommen progredierer, bør behandlingen være så non-invasiv som muligt og prioriteringen af behandlingen skal sættes op imod ulemperne og risikoen for patientens helbred og livskvalitet (5695) . Tandlægen skal sørge for: Klarlæggelse af demenssygdommen og dens stadie, herunder symptomer af betydning og adfærdsforstyrrelser. På grund af sygdomsprogression skal dette opdateres løbende. Klarlæggelse af detaljeret medicinsk anamnese og risikofaktorer. Både i forhold til det generelle helbred, og oral sundhed og funktion. Klarlæggelse af informeret samtykke til behandling (se afsnit om lovgivning). Klarlæggelse af risikofaktorer ift. oral sygdom, fx nedsat funktionsevne, kulhydratrig kost, nedsat sygdomsindsigt, mundtørhed. Klarlæggelse af orale symptomer på oral sygdom, herunder fysiske tegn på orale symptomer (5696) . Regelmæssig indkaldelse af patienten. Der vil opstå behov for hyppigere kontrolintervaller (må vurderes individuelt), fx hver 3. måned ved let til moderat demens og evt. ned til en gang om måneden ved moderat til svær demens. Særlige forhold under behandling Der kan være forhold, som gør, at behandlingen kræver særlig tilrettelæggelse, fx ledsagelse eller skal foregå på et bestemt tidspunkt på dagen. Demenssymptomer kan medføre at sanseopfattelsen ændres, bl.a. forekommer lyd- og lysfølsomhed samt ændret rumopfattelse, som kan resultere i stress og forvirring. Guidning af patienten er vigtig. Impulshandlinger og udadreagerende adfærd ses også hyppigt og derfor bør patienten aldrig lades alene på klinikken. Magtanvendelse og tvang kan gennemføres i helt særlige tilfælde (se afsnit om lovgivning nedenfor). Mulighed for behandling af patienten ved sedering eller generel anæstesi skal, i tæt samarbejde med patientens læge, overvejes og afprøves, når alle andre muligheder er forsøgt anvendt. Der kan være behov for dette i en kortere eller længere periode, men almindelig behandling bør altid være første valg fra gang til gang (Se Sedering - Odontologisk medicinvejledning ). Særlig profylaktiske foranstaltninger Sygdomsforløbet er individuelt og derfor vil profylaksebehovet være forskelligt, men i de senere stadier af sygdommen, vil stort set alle have behov for massive profylaktiske tiltag og hjælp til den daglige mundhygiejne. Da funktionsevnen forværres i forløbet, vil det være en plejeperson, der må varetage mundplejen på et tidspunkt. Her er angivet forslag til indsatsområder, men disse vil afhænge af patientens symptomer, orale bivirkninger, risiko for oral sygdom og oral sygdomshistorie. Tandlægen bør sørge for: Hyppig kontrol og reinstruktion for optimal mundhygiejne (individuelt tilpasset), som involverer eller rettes mod plejeperson ved behov Fluorid: Højfluorid tandpasta - ordineres, hvis patienten er cariesaktiv (5637) Intensiv fluorterapi - grundig individuel vurdering af cariesrisiko Hyppig fluorpensling af tanddele (herunder rodflader) hvor der kan opstå caries (6687) Dysbiose: Mikrobiel uligevægt/infektion behandles Klorhexidin 0,12 % uden alkohol (bakterieldysbiose), 2 x dgl. I maksimalt 3 uger - herefter pause Svampebehandling ved diagnosticeret oral candidose Nedsat orofacial og oral motorik samt tygge- og synkereflekser: Instruere plejeperson i fjernelse af madrester efter måltid Instruere plejeperson i pleje af rhagader Kendskab til risiko for nedsat tyggefunktion og fejlsynkning Kendskab til dårlig proteseretention og risiko for fejlsynkning af proteser i sent stadie Motivationen må især rettes mod plejeperson, da patienterne ikke vil være i stand til at fastholde optimal mundhygiejne uden støtte og hjælp pga. sygdomsprogression. Særlige forhold ved lægemiddelordination Ved tiltagende alder skal tandlægen generelt være opmærksom på, at ældre har en ændret medicinmetabolisme pga. nedsat metabolisk funktion i leveren, forårsaget af nedsat levermasse og gennemblødning samt aldersbetinget nedsat nyrefunktion (se evt. Medicin.dk - Ældre ). Der er forskellige lægemidler for de forskellige demenssygdomme og patienter med demens får hyppigt også andre præparater, såsom antidepressiv og antipsykotisk medicin . Dertil har de ofte en eller flere andre sygdomme ( polyfarmaci ). Der kan således være stor risiko for interaktioner med de lægemidler, tandlægen anvender eller ordinerer, hvorfor det er vigtigt at kontrollere for interaktioner (se evt. relevante præparatbeskrivelse eller Interaktionsdatabasen.dk ). Patienter med demenssygdomme har risiko for hurtigere at få bivirkninger af smertestillende præparater, og opioider bør kun anvendes kortvarigt ved postoperative smerter (5697) . Personer med demens er ofte ikke i stand til at udtrykke smerter og andre symptomer, hvilket medfører risiko for underbehandling. Det er derfor vigtigt, at patienterne får samme mulighed for og adgang til behandling, som alle andre (5698) . Generelt bør egen læge/plejehjemslæge kontaktes, for korrekt aktuel medicinliste og før lægemiddelordination. Kendskab til gældende lovgivning og tilskudsmuligheder Informeret samtykke. Ifølge Sundhedsloven må en behandling ikke igangsættes uden informeret samtykke. Som udgangspunkt er det personen selv, der skal give samtykke, men en del personer med demens bliver erklæret varigt inhabile, når sygdomsprogressionen er udtalt. I disse tilfælde kan nærmeste pårørende eller en værge give samtykke til behandling. Personen selv kan også have afgivet en fremtidsfuldmagt, som kan bruges som samtykkeerklæring, hvis den omfatter helbredsforhold. Hvis ingen af ovennævnte er opfyldt, kan en sundhedsperson gennemføre en påtænkt behandling, hvis en anden sundhedsperson er enig i beslutningen. Det kræver dog, at den anden sundhedsperson ikke aktuelt eller i fremtiden er involveret i behandlingen af den pågældende person. Magtanvendelse og tvang. I helt særlige undtagelsessituationer kan det være nødvendigt at anvende tvang over for personer med demens. Hvilken lovgivning, der skal følges, afhænger af både diagnose, magtanvendelsens form samt af, hvor tvangen udføres. Uanset hvilken lov, der træder i anvendelse, gælder det, at en magtanvendelse kun må udføres, hvis det ikke er muligt at opnå frivillighed, og hvis indgrebet er absolut nødvendigt. Se evt. Styrelsen for Patientsikkerhed's sundhedsfaglige vejledning vedr. tvang ved somatisk behandling . Enkelttilskud til medicin (medicin uden generelt tilskud): ansøges, når medicinen vurderes at have særlig behandlingsmæssig betydning, fx høj-fluorid tandpasta til patienter, der har svært nedsat eller ophørt spytsekretion. Se Ansøgning om individuelle tilskud til medicin . Dokumentér patientens orale status, fx høj rodcariesaktivitet eller risiko herfor på trods af gængse profylaktiske tiltag (dokumentér disse). Medsend dokumentation, fx: Nedsat spytsekretion - medsende værdier for sialometri (typisk hvilespyt som påvirkes af medicin). Se Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Produktresume for lægemidler, hvor fx mundtørhed/caries eller gingiva-hyperplasi er kendt bivirkning. Se præparatbeskrivelserne eller Produktresumé hos Lægemiddelstyrelsen eller EMA . Videnskabelig litteraturhenvisning der understøtter medicinen, fx at rodcariesaktivitet forebygges bedre med høj-fluoridtandpasta (5641) (5642) . Ekspertanbefalinger, fx at høj-fluoridtandpasta anbefales til patienter med høj caries risiko (5643) . Kommunalt tilskud til tandpleje, se borger.dk . Orale bivirkninger Patienten kan opleve bivirkninger somfølge af sin daglige medicinering. Vurdering af risiko for lægemiddelinteraktioner med patientens medicin skal derfor laves (se evt. relevante præparatbeskrivelser eller Interaktionsdatabasen.dk) Patienter med demenssygdomme er ofte medicinerede med forskellige og mange lægemidler, herunder psykofarmaka, hvorfor mundtørhed (xerostomi) kan være en bivirkning. Hyposalivation fremgår sjælden af produktresuméerne, og bør rapporteres, da denne bivirkning er en objektive vurdering af spytkirtelfunktionen og således tilsyneladende uventet eller sjælden. Øget cariesaktivitet, der vurderes at være relateret til medicinassocieret nedsat spytsekretion, bør anmeldes, da den er potentielt alvorlig (kan medføre tandtab/funktionstab) og ukendt (caries fremgår sjældent af produktresuméerne) bivirkning. Recidiverende oral candidose og dysbiose bør også anmeldes, hvis det formodes, at dette er relateret til patientens medicinforbrug. Generelt skal det overvejes at kontakte egen læge for mulighed for præparatskift med opmærksomhed på, at andre præparater kan have samme eller lignende bivirkningsprofil. Anmeldelse af bivirkninger Tandlæger er forpligtet til at anmelde: Formodede alvorlige og uventede bivirkninger for alle lægemidler Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet. Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede. Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder også uden for det orale område og lægemidler som...)
Ammende (...ne viden gennem bestemmelse af lægemiddelkoncentrationen i modermælken. For lægemidler, som ikke er helt nye på markedet, vil denne information ofte være tilgængelig. Farmakokinet...)
Cytostatikabehandling og immunterapi (risikopatienter i tandlægepraksis) (...følger til cytostatikabehandling kan være mundtørhed og ofte reversibel påvirkning af spytkirtelfunktionen. Der er de seneste år kommet stor opmærksomhed på at visse former for biologisk immunterapi (checkpoint inhibitorer) kan give alvorlige senfølger som mundtørhed, irreversibel hyposalivation og øjentørhed - checkpoint inhibitor-induced sicca syndrom (6869) . Mundslimhindereaktioner som lichenoide forandringer og hyperpigmenteringer forekommer også hos patienter, der er i kræftbehandling (6870) (5649) . Særlige forhold før behandling Informer patienten om gode mundhygiejne-procedurer (internationale retningslinjer på dansk kan downloades ). Udskyd ikke akut behandling hvis muligt (vurderes individuelt). Iværksæt profylaktiske tiltag så hurtigt som muligt. Særlige forhold under behandling Dokumentation af spykirtelfunktion , tandstatus og oral sundhed så tidligt i kræftforløbet som muligt og løbende herefter. Økonomisk tilskud Patienter, der på grund af kræft, har fået kemoterapi, immunterapi eller hormon- og antihormonbehandling og som har betydelige dokumenterede tandproblemer” og kan påvise nedsat spytsekretion, kan ansøge om økonomisk tilskud til almindelig forebyggende og behandlende tandpleje via Sundhedsloven §166 (lov gældende fra 1. juli 2024. Se i øvrigt: Tilskud til tandlægebehandling efter §166, vejledning til tandlæger og Tilskud til tandlægebehandling efter §166, patientvejledning . Særlig profylaktiske foranstaltninger Patienter i cytostatika- eller anden anticancerbehandling er meget forskellige og har følgelig meget forskellige behov for profylaktiske tiltag og behandling. Herunder er forslag til indsatsområder der afhænger af patientens risiko for oral sygdom og orale sygdomshistorie (5636) . Kontrol og re-instruktion for optimal mundhygiejne (individuelt tilpasset/hyppighed). Fjerne skarpe tand-, fyldnings- og protesekanter for at minimere traumatisk påvirkning af mundslimhinden Fluorid: Højfluoridtandpasta - ordineres til daglig anvendelse, hvis patienten er cariesaktiv og ældre end 12 år. Se Fluoridpræparater (Odontologisk medicinvejledning) . Intensiv fluoridterapi - grundig individuel vurdering af cariesrisiko. Hyppig fluoridpensling af tanddele (herunder rodflader) hvor der kan opstå caries. Infektion: Profylakse ved herpes simplexinfektion, som kan forekomme hyppigere hos patienter i anticancerbehandling (5651) . Mikrobiel uligevægt/infektion behandles: Klorhexidin 0,12 % uden alkohol (bakterieldysbiose), 2 x dgl. i maksimalt 3 uger- herefter pause. Svampebehandling ved diagnosticeret oral candidose. Se Antimykotika (Odontologisk medicinvejledning) . Mundtørhed/hyposalivation: Instruer i at skylle munden fri for mad efter måltider- evt. anvende skyllesprøjte, der skal rengøres samt jævnligt udskiftes. Instruer i at fugte mundslimhinden for at forebygge sår somfølge af hyposalivation. Informer om metoder for hensigtsmæssig stimulation af spytproduktion. Informer om spyterstatningsmidler og anvendelsen af disse . Se Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Hjælp med at opretholde motivationen for at opretholde oral sundhed. I 2021 udkom Nordisk vejledning i mund- og tandpleje til kræftpatienter . Særlige forhold ved lægemiddelordination Tjek for lægemiddelinteraktion med patientens medicin (se evt. relevante præparatbeskrivelser eller Interaktionsdatabasen.dk ). Tjek om der er særlige forhold, såfremt patienten har nedsat organfunktion, der kan påvirke lægemiddelnedbrydning. Kendskab til gældende lovgivning og tilskudsmuligheder: Sundhedsloven §166 - søges i patientens bopæls region. Enkelttilskud til medicin, fx højfluoridtandpasta til patienter, der har nedsat spytsekretion somfølge af kræftbehandling. Ansøgning om enkelttilskud til medicin (medicin uden generelt tilskud, fx høj-fluorid tandpasta): Vejl. kriterier for enkelttilskud Kommunalt tilskud til tandpleje: Se www.borger.dk . Orale bivirkninger Immunsupprimerende behandling kan være årsag til orale bivirkninger, hvor de mest kendte er medicin-relateret gingivahyperplasi i relation til ciclosporin og oral candidose. Anden og nyere biologisk immunterapi tilbydes også som anticancerbehandling, og her skal tandlægen være opmærksom på påvirkning af mundhulens væv, da der endnu er begrænset viden om dette. Der er dog efterhånden stor viden om de alvorlige orale bivirkninger forbundet med check point-inhibitorer, og tandlægen skal være opmærksom på disse, anmelde sicca symptomer og hjælpe med at patienten hurtigt får vejledning på den kræftafdeling denne er tilknyttet. Anmeldelse af bivirkninger Tandlæger er forpligtet til at anmelde: Formodede alvorlige og uventede bivirkninger for alle lægemidler Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet. Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede. Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder også uden for det orale område og lægemidler som...)
Egenskaber ved lægemidler (...følge Lægemiddelloven : Et egnet middel til a) behandling eller forebyggelse af sygdomme hos mennesker eller b) kan anvendes i eller gives til mennesker enten for at genoprette, ændre eller påvirke fysiologiske funktioner ved at udøve en farmakologisk, immunologisk eller metabolisk virkning eller for at stille en medicinsk diagnose. Et lægemiddel består af et lægemiddelstof (eller i kombinationspræparater flere lægemiddelstoffer) og må oftest tilblandes farmaceutiske Hjælpestoffer for at opnå et kemisk og mikrobiologisk stabilt præparat med god doseringsnøjagtighed i en egnet emballage, og som er brugervenligt at håndtere. Valg af administrationsvej, lægemiddelform og formuleringens sammensætning har stor indflydelse på mængden og hastigheden, hvormed en effektiv koncentration af lægemiddelstoffet opnås på virkningsstedet og somfølge der af varigheden af effekten og evt. bivirkninger af lægemidlet. Lægemiddelstoffer Jævnfør Lægemiddelloven, er et lægemiddelstof den aktive bestanddel af lægemidlet, der udøver en farmakologisk, immunologisk eller metabolisk virkning mhp. at forbygge eller behandle sygdomme; genoprette, ændre eller påvirke fysiologiske funktioner eller at stille en medicinsk diagnose. Ifølge Danske Lægemiddelstandarder er synonymer for lægemiddelstof: Aktiv substans, drug substance, aktiv ingrediens, active pharmaceutical ingredient (API). Lægemidler indeholder oftest det aktive lægemiddelstof, men det kan også være formuleret som en prodrug , hvorved forstås en inaktiv modifikation af lægemiddelstoffet, der in vivo omdannes til den aktive bestandel. Hensigten med en prodrugformulering kan fx være at optimere absorption for derved at fremme biotilgængeligheden af præparatet. Hjælpestoffer Farmaceutiske hjælpestoffer er de øvrige bestanddele af et lægemiddel bortset fra det aktive lægemiddelstof og emballeringsmaterialerne. Farmaceutiske hjælpestoffer har flere funktioner, som sikrer: en god doseringsnøjagtighed et stabilt præparat kemisk stabilitet, fx pH-justering af flydende vandigt præparat (fx saltsyre, natriumhydroxid); antioxidanter i en hydrofob salve (fx tocopherol) eller i et vandigt flydende præparat (fx ascorbinsyre) fysisk stabilitet, fx opløselighedsfremmende stoffer, der forhindrer stofudfældning i flydende præparater, som er opløsninger (fx ethanol, glycerol, propylenglycol, polysorbat); viskositetsforøgende stoffer, der nedsætter sedimentationshastigheden af uopløst lægemiddelstof i flydende præparater, som er suspensioner (fx xantangummi), så korrekt dosis kan afmåles mikrobiel stabilitet, fx konserveringsmiddel i vandige flerdosispræparater en forbedret biotilgængelighed forlænget opholdstid på administrationsstedet vil øge mængden af lægemiddelstof som kan absorberes, fx mucoadhæsiv hjælpestof i en gel (fx hydroxypropylmetylcellulose) eller viskositetsforøgende hjælpestof i øjendråber (glycerol). en modificeret frigivelse af lægemiddelstoffet, herunder en kontrolleret forlænget frigivelse af lægemiddelstof, fx depotformulering, som frigør lægemiddelstoffet over et længere tidsrum med en konstant hastighed. Formålet med en depotformulering kan være at undgå en høj maksimal plasmakoncentration, hvis dette er årsag til bivirkninger, eller at opnå en forlænget virkningsvarighed, så lægemidlet kan doseres færre gange i døgnet et kontrolleret frigivelsessted af lægemiddelstoffet, fx syreresistent overtræk, som opløses ved en specifik pH i en bestemt del af tarmsystemet, hvor der er et absorptionsvindue (fx omeprazol i jejunum) eller lokalt virkningssted (fx pancreasenzymer i duodenum, sulfasalazin i colon), for at beskytte et syrelabilt lægemiddelstof under passage af ventriklen (fx erythromycin , omeprazol ) eller beskytte ventrikelslimhinden mod ventrikelirriterende lægemiddelstoffer (fx kaliumchlorid , acetylsalicylsyre ) en pulserende frigivelse af lægemiddelstof en kombination af hurtig frigivelse efterfulgt af kontrolleret forlænget frigivelse af lægemiddelstof (fx paracetamol ) en god forligelighed med blod, tåre- og vævsvæske r, fx kan en flydende vandig opløsning tilsættes tonicitetsgivende stof (fx natriumchlorid, glycerol) pH-regulerende stof for at opnå samme pH som...)
Farmakokinetik (Farmakokinetik beskriver organismens påvirkning af lægemiddelstoffet og omfatter følgende elementer: metabolisme ekskretion.)
Antibiotikavejledning - generelt (...somhedsbestemmelse foreligger. Resultatet af de mikrobiologiske undersøgelser er vejledende for den fortsatte antibiotiske behandling. Rationel anvendelse af antibiotika forudsætter, at lægen har en begrundet mistanke om, at patientens tilstand skyldes en bakteriel infektion. Undertiden er det kliniske billede tilstrækkeligt, men ofte er der behov for, at mistanken styrkes gennem fx mikrobiologisk diagnostik og/eller måling af inflammationsparametre. Ved en række infektioner er der spontan helbredelse, hvor antibiotika ikke forkorter sygdomsperioden, eller hvor anvendelsen af antibiotika ikke er nødvendig for at forhindre, at der opstår komplikationer til infektionen. Mikrobiologisk diagnostik Antibiotisk behandling forudsætter ideelt mikrobiologisk diagnostik med henblik på at identificere den kausale mikroorganisme. I almen praksis stilles diagnosen i de fleste tilfælde ud fra det kliniske billede, evt. understøttet af point-of-care-tests (patientnære analyser) til måling af CRP, påvisning af Streptococcus pyogenes (gr. A) i svælget eller mikroskopi/dyrkning af urin/vaginalsekret udført i lægepraksis. De klinisk mikrobiologiske afdelinger tilbyder generel mikrobiologisk diagnostik til almen praksis, og laboratoriernes øgede anvendelse af molekylærbiologiske tests med korte svartider giver også almen praksis større mulighed for at kvalificere den kliniske diagnose. På sygehuse bør der ved mistanke om en bakteriel infektion altid foretages relevant mikrobiologisk diagnostik. Hos den akut syge og systemisk påvirkede patient kan resultatet af mikrobiologisk diagnostik ikke afventes. Her er det livreddende at starte bredspektret antibiotikabehandling så hurtigt som muligt (inden for få timer). Antibiotikaresistensproblemer I Danmark er forbruget af bredspektrede antibiotika stigende (se DANMAP ). Sideløbende med denne stigning i forbruget ses en øget forekomst af antibiotikaresistens såvel i praksis som på hospitaler. Specielt har anvendelsen af bredspektrede stoffer som cefalosporiner , fluorquinoloner og carbapenemer vist sig at fremme forekomsten af fx Clostridiodes difficile , ESBL- og CPO-producerende enterobakterier (tarmbakterier med resistens over for en lang række β-laktamantibiotika og ofte også over for fluorquinoloner og aminoglykosider) og vancomycin resistente enterokokker. Tilbageholdenhed med anvendelse af disse bredspektrede stoffer må derfor anbefales. Sundhedsstyrelsen har udsendt vejledning til landets læger med specifikt krav om at begrænse anvendelsen af cefalosporiner , carbapenemer og fluorquinoloner (se afsnittene om carbapenemer ), cefalosporiner og fluorquinoloner samt Sundhedsstyrelsens Vejledning om ordination af antibiotika . Almen praksis står for ca. 75 % af antibiotikaforbruget til mennesker i Danmark. Flere undersøgelser har vist, at brugen af vent og se-recepter i almen praksis nedsætter forbruget af antibiotika, uden at det påvirker patienternes sygdomsforløb negativt. Vent og se - recepten kan anbefales i de kliniske situationer, hvor man ikke umiddelbart hverken kan be- eller afkræfte behovet for antibiotika, og hvor det derfor bliver varighed og intensitet af patientens symptomer, der bliver afgørende for, om behandling med antibiotika er indiceret. Det gælder fx ved akut otitis media hos børn > 2 år og ved akut rhinosinuitis. Recepterne anføres tidsbegrænsning for indløsning, fx 8 dage. Farmakokinetik/farmakodynamik (PK/PD) Antibiotikas aktivitet in vitro bestemmes ved den mindste hæmmende koncentration, MIC. Et antibiotikums effekt in vivo afhænger af, om dets koncentration på infektionsstedet overstiger MIC for den inficerende bakterie. En række faktorer kan påvirke dette forhold: Fysisk-kemiske forhold, lipofilicitet, proteinbinding, farmakokinetik samt farmakodynamik (dvs. den teoretiske sammenhæng mellem dosering og virkning). Kendskab til et antibiotikums farmakokinetiske egenskaber er nødvendigt for at kunne dosere det korrekt. Stoffets mulige optagelse efter oral dosering, fordelingen i vævsvæskerne, udskillelseshastigheden, fx målt ved plasmahalveringstiden, er alle afgørende for effekten. Se tabel 1 i Effekt i relation til farmakokinetik og farmakodynamik . Dosering og administration Den initiale dosering for voksne er angivet for en person på ca. 70 kg. Doser og hyppighed er baseret på de data, der fremgår af tabel 1 i Effekt i relation til farmakokinetik og farmakodynamik . Hvor det er relevant, er anført børnedoser. Børnedoser beregnes ud fra legemsvægt. Dosis pr. kg legemsvægt er ofte højere end for voksne. Beregnet total børnedosis hos andre end spædbørn skal på vægtbasis være på niveau med voksendosis. Dosering af antibiotika ved overvægt (BMI > 25) Overvægt medfører en signifikant forhøjet risiko for underbehandling ved infektioner, idet en standarddosis af et antibiotikum ikke giver sufficiente koncentrationer. Det er ofte størrelsen af dosis, der bør øges, hvorimod doseringsintervallet kan være som hos personer med normalvægt. Beregn BMI her: Korrigeret vægt (ABW) bestemmes ved at måle patientens aktuelle vægt og udregne idealvægten (IBW): IBW (mænd) = 50 kg + 0,9 kg pr. cm højde over 150 cm IBW (kvinder) = 45 kg + 0,9 kg pr. cm højde over 150 cm Beregn IBW her: Beregn ABW her: For β-laktamer og glykopeptider: ABW = IBW + 0,3 x (aktuel vægt - IBW). For aminoglykosider: ABW = IBW + 0,4 x (aktuel vægt - IBW). For fluorquinoloner og azoler: ABW = IBW + 0,5 x (aktuel vægt - IBW). Hydrofile antibiotika: Fx β-laktamer, aminoglykosider og glycopeptider. Lipofile antibiotika: Fx fluorquinoloner og makrolider. Dosis gives svarende til udregnet ABW. ABW Dosis Fx Ampicillin Fx Piperacillin/tazobactam* 50-80 kg Normal dosering* 2 g i.v. x 4 4 g/0,5 g i.v. x 3-4 80-100 kg 125 % af normal dosering 2,5 g i.v. x 4 4 g/0,5 g i v. x 4 100-120 kg 150 % af normal dosering 3 g i.v. x 4 6 g/0,75 g i.v. x 3 > 120 kg 200 % af normal dosering 4 g i.v. x 4 6 g/0,75 g i.v. x 4 * Ved septisk shock, svær pneumoni og ved Pseudomonas-infektioner gives 4 g/0,5 g i.v. x 4 til normalvægtige. Eksempel: En mand med højde på 187 cm har IBW på 83 kg og aktuel vægt på 100 kg, og han har følgende ABW for β-laktamer: ABW = 83 kg + 0,3 x (100 kg - 83 kg) = 88 kg Der skal således ved behandling med fx piperacillin/tazobactam doseres med 125 % af normal dosering, dvs. 4 g/0,5 g i v. x 4. Der dosisjusteres normalt ikke for vægt hos voksne for metronidazol, moxifloxacin og linezolid. For aminoglykosider og vancomycin anbefales plasma-koncentrationsmåling. Plasma-koncentrationsmåling kan være relevant for andre antibiotika ved behandling af personer med svær overvægt og tvivl om korrekt dosis, fx ved længerevarende behandling og utilfredsstillende klinisk effekt. Oral indgift kan anvendes ved langt de fleste, ikke-livstruende infektioner. Hos den akut syge og medtagne patient kan absorptionen være utilstrækkelig pga. mave-tarmpåvirkning, så oral behandling frarådes. Parenteral indgift anvendes især til sygehusindlagte patienter med akutte, livstruende infektioner. Indgives almindeligvis intravenøst. Intramuskulær indgift bør begrænses mest muligt pga. risiko for vævsnekroser, fx ved behandling med β-laktam-antibiotika. Parenteral administration kan ændres til et relevant oralt antibiotikum, så snart der er stabil klinisk fremgang. Det skal dog sikres, at det valgte orale antibiotikum har en høj biotilgængelighed. Fx kan metronidazol efter den initiale parenterale behandling med fordel gives oralt eller rektalt, idet der opnås tilstrækkelige koncentrationer herved, mens dette ikke er tilfældet for fx cefuroxim , hvor biotilgængeligheden er lav. Lokal anvendelse bruges ved øjen- og øreinfektioner samt visse behandlingskrævende hudinfektioner som fx børnesår. Lokal anvendelse bør herudover undgås, idet risikoen for overfølsomhed og resistensudvikling er stor. Specielt for makrolidpræparater Roxithromycin anbefales ved oral behandling hos voksne og unge med legemsvægt over 40 kg. Clarithromycin findes både som oral suspension (til børn), tabletter og som parenteralt præparat. Azithromycin er nemt for patienten at tage pga. de få doser, men der foreligger videnskabelig evidens for, at azithromycin øger risikoen for resistensudvikling mere end clarithromycin. Azithromycin er førstevalg ved pneumoni forårsaget af Legionella pneumophila . Rationale: In vitro og dyreforsøg har vist ringere effekt af andre makrolider til behandling af L. pneumophila (6591) (6592) . For øvrige indikationer vurderes den kliniske effekt af de forskellige makrolider ligeværdig (6593) . På baggrund af den farmakokinetiske profil med lav serumkoncentration og høj intracellulær koncentration bør azithromycin dog fravælges ved ekstracellulære infektioner, hvor pneumokokker må mistænkes som årsag. Overvej interaktioner ved brug af makrolid Rationale: Interaktioner er især beskrevet for clarithromycin (via hæmning af CYP3A4), i mindre grad for azithromycin og mindst for roxithromycin. Dette kan for en del patienter begrænse muligheden for anvendelse af clarithromycin. Ved interaktion for clarithromycin i.v. anbefales azithromycin i.v. (6594) . Overvej risiko for kardiovaskulære bivirkninger ved brug af makrolid Rationale: Ud fra observationelle data har der været en vis frygt for kardiovaskulære bivirkninger ved clarithromycin, hvilket svækkes af nyere metaanalyser af to RCT fra 2019 og 2023 (6594) (6595) . Når man blandede observationelle data med data fra RCT’er var der en øget og lige forekomst af ventrikulær arytmi og pludselig hjertedød ved både clarithromycin og azithromycin, samt flere tilfælde af myokardieinfarkt og kardiovaskulært betinget død ved azithromycin. All-cause mortaliteten blev ikke påvirket af makrolidbehandling (6596) . Overvej risiko for resistensudvikling Rationale: Der foreligger flest kliniske data på azithromycin og clarithromycin. Generelt øger makrolider risikoen for resistensudvikling under behandling signifikant, især for streptokokker og M. pneumoniae (6594) (6597) . Azithromycin ser ud til at forårsage mere resistens end clarithromycin, i luftvejspatogener, i bakterier på hud- og slimhindeflora inkl. i vagina og i gastro-intestinal-kanalen (6598) (5602) . Mekanismen synes velbelyst af bl.a. den lange halveringstid og høje intracellulær koncentration, som efterlader subinhibitoriske koncentrationer ekstracellulært i diverse væv. Et epidemiologisk canadisk studie med registrering over 7 år viste, at makrolidresistens i pneumokokker var høj i geografiske områder, hvor azithromycin blev anvendt sammenlignet med lav makrolidresistens, hvor man anvendte clarithromycin. Herhjemme registreredes en prompte stigning i makrolidresistens hos pneumokokker i forbindelse med kortvarig øget brug af makrolider ifm. Mycoplasma pneumoniae udbrud. Stigning i makrolidresistens syntes især at have været relateret til øget forbrug af azithromycin. Makrolidresistens i hæmolytiske streptokokker gruppe A er i stigning og er også høj i hæmolytiske streptokokker gruppe B og C. Yderligere resistensudvikling indebærer risiko for behandlingssvigt, fx ved behandling af erysipelas og tonsillitis acuta med makrolider. Den ugunstige effekt er langvarig. I en sammenligning mellem clarithromycin og azithromycin kunne øgede resistensrater efter behandling påvises i 6 uger hos hhv. 17 % og 85 % af behandlede børn. Se omtalen i de enkelte præparatbeskrivelser. Specielt for quinoloner Indikationsområder for fluorquinolon-antibiotika er skærpet pga. risiko for invaliderende, langvarige og potentielt irreversible bivirkninger. Jf. EMA og brev med direkte sikkerhedsinformation (DHPC) må ciprofloxacin og andre fluorquinoloner således ikke ordineres til: behandling af infektioner, som er lette eller selvbegrænsende, fx akut tonsillitis og akut bronchitis at forhindre rejsediarré eller tilbagevendende infektioner i de nedre urinveje lette eller moderate infektioner (herunder ukompliceret cystitis, akut forværring af kronisk bronchitis og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), akut bakteriel rhinosinuitis og akut otitis media), medmindre andre antibiotika, der normalt anbefales til disse infektioner, ikke anses for at være hensigtsmæssige. Særlig forsigtighed skal udvises hos ældre patienter, patienter med nedsat nyrefunktion, transplanterede organer samt patienter, der samtidigt behandles med kortikosteroider. Skift fra intravenøs til oral antibiotikabehandling Der kan typisk overgås til p.o. behandling, hvis tilstanden er bedre klinisk og para-klinisk med faldende CRP, faldende temperatur, stabil respiratorisk tilstand, normalt fungerende gastro-intestinal funktion og ikke-påvirket CNS-funktion. Generelt ses en tendens til at behandle med i.v. antibiotika i længere tid end nødvendigt, hvor patienten har kunnet overgå til p.o. behandling. At skifte fra i.v. til p.o. behandling har flere gevinster, bl.a.: Risiko for kateterrelaterede infektioner reduceres, når den intravenøse adgang fjernes. Patienten kan hurtigere udskrives fra hospitalet. Større patienttilfredshed, når patienten selv kan tage sin medicin. Sygeplejersker sparer tid med dispensering af p.o. fremfor i.v. Økonomisk gevinst ved, at p.o. antibiotika er billigere end i.v. antibiotika. Behandlingens varighed (i.v. + p.o.) Generelt gælder, at behandling med antibiotika bør fortsætte, indtil der er tilfredsstillende klinisk og paraklinisk respons. Klinisk dokumentation for behandlingsvarighed savnes ofte, men for følgende udvalgte infektioner anbefales til voksne: Luftveje Pneumoni, erhvervet udenfor sygehus, let (CURB65 0-2 og iltkrav 0-4 liter/min): 5 dage medmindre mikrobiologi indikerer andet Pneumoni, erhvervet udenfor sygehus, moderat-svær (CURB65 3-5 og iltkrav 0-4 liter/min): 5 dage medmindre mikrobiologi indikerer andet Pneumoni, erhvervet udenfor sygehus, svær (CURB65: 3-5 og iltkrav >4 liter/min): 5 dage Pneumokok pneumoni: 5-7 dage afhængig af ovenstående sværhedsgrad Mycoplasma pneumoniae , Chlamydia pneumoniae og Chlamydia psittaci pneumoni: 5-7 dage, afhængigt af sværhedsgrad (ved azithromycin 3-5 dage) Legionella pneumophila pneumoni: 5-7 dage, afhængigt af sværhedsgrad ved azithromycin KOL i akut eksacerbation: 5 dage Akut tonsillitis: 5 dage (7 dage ved behandling med et makrolid ved penicillinallergi og 7 dage til børn ved penicillindosering x 3 dagligt). Akut rhinosinuitis: 5 dage (7 dage ved behandling med et makrolid ved penicillinallergi og 7-10 dage til børn ved penicillindosering x 3 dagligt). Urinveje Ukompliceret cystitis: 3 dage Komplicereret cystitis: 5 dage Akut pyelonefritis ved p.o. behandling i almen praksis: 7-10 dage (hos børn 10 dage). Børn behandles i hospitalsregi. Akut pyelonefritis ved initial i.v. behandling: 7 dage ved fortsat tilfredsstillende bedring Urosepsis: 7 dage ved fortsat tilfredsstillende bedring. Hud og bløddele Erythema migrans: 10 dage Dybe bidsår, profylakse: 3 dage (i.v. ikke indiceret) Dybe bidsår, etableret infektion: 10 dage. Bevægeapparatet Osteomyelitis acuta og purulent artritis: 6 uger hos voksne. Særligt om antibiotisk behandling af børn Antibiotikas farmakokinetik og virkninger/bivirkninger er kun undtagelsesvist undersøgt specifikt for børn. Generelt gælder der, at absorption fra den gastro-intestinale kanal er nedsat og præget af variabilitet, specielt i neonatalperioden. Nyrefunktionen er stærkt nedsat ved fødslen, særligt hos præmature; men den glomerulære filtrationshastighed og den aktive tubulære sekretion modnes i løbet af første leveår. Leverfunktionen målt ved lægemiddelmetaboliserende enzymer er øget i barneårene undtagen i neonatalperioden. Derfor skal børn efter neonatalperioden typisk have en relativt større dosis end voksne. Ved beregning af vægtjusteret dosis til børn bør den totale dosis ikke være højere end den angivne voksendosis. Se endvidere Børn . Vurderingsværktøjer Se Vurderingsværktøjer til voksne . Nedsat nyrefunktion Doserne angiver normale vedligeholdelsesdoser for normalvægtige voksne. Glomerulærfiltration rate, GFR: Let nedsat nyrefunktion: GFR 60-89 ml/min. Let/moderat - moderat/svært nedsat nyrefunktion og ved kontinuerlig dialyse: GFR 15-59 ml/min. Svært nedsat nyrefunktion og ved anuri uden dialyse: GFR 30 ml/min: 750 mg p.o. hver 8. time 750 mg p.o. hver 24. time Amoxicillin / Clavulansyre 500/125 mg p.o. hver 8. time 500/125 mg p.o. hver 12. time, dog ved GFR > 30 ml/min: 500/125 mg p.o. hver 8. time 500/125 mg p.o. hver 24. time Azithromycin 500 mg i.v./p.o. hver 24. time Normal dosis Normal dosis Aztreonam / Avibactam 2/0,67 g i.v. efterfulgt af 1,5/0,5 g i.v. hver 6. time 1,35/0,45 g i.v. efterfulgt af 0,675/0,225 g i.v. hver 8. time, dog ved GFR > 30 til ≤ 50 ml/min: 2/0,67 g i.v. efterfulgt af 0,75/0,25 g i.v. hver 6. time. Normal dosis ved GFR > 50 ml/min 1/0,33 g i.v. efterfulgt af 0,675/0,225 g i.v. hver 12. time* Cefepim / Enmetazobactam 2 g/0,5 g i.v. hver 8. time 1 g /0,25 g i.v. hver 8. time 1 g /0,25 g i.v. hver 12 time Cefiderocol 2 g i.v. hver 8. time 1 g i.v. hver 8. time, dog ved GFR > 30 ml/min: 1,5 g i.v. hver 8. time 0,75 g i.v. hver 12. time Ceftazidim 2 g i.v. hver 8. time 2 g i.v. hver 12. time 2 g i.v. hver 24. time Ceftobiprol *** 500 mg i.v. hver 8. time 250-500 mg i.v. hver 12. time 250 mg i.v. hver 12. time Ceftriaxon 2 g i.v. hver 24. time Normal dosis Normal dosis Cefuroxim 1,5 g i.v. hver 8. time 1,5 g i.v. hver 12. time. 1,5 g i.v. hver 24. time Ciprofloxacin 400 mg i.v. hver 12. time Normal dosis 200 mg i.v. hver 12. time 500 mg p.o. hver 12. time Normal dosis 250 mg p.o. hver 12. time Clarithromycin 500 mg p.o. hver 12. time Normal dosis 500 mg i.v./p.o. hver 24. time Clindamycin 600 mg i.v./p.o. hver 8. time Normal dosis Normal dosis Cloxacillin 1 g i.v./p.o. hver 6. time Normal dosis Normal dosis 2 g i.v. hver 6. time 2 g i.v. hver 8. time 2 g i.v. hver 12. time Colistimethatnatrium 4,5 mill. IE i.v. hver 12. time 3 mill. IE i.v. hver 12. time 3 mill. IE i.v. hver 24. time Doxycyclin 100 mg p.o. hver 12. time Normal dosis Normal dosis Ertapenem 1-2 g i.v. hver 24. time 500 mg i.v. hver 24. time 250 mg i.v. hver 24. time Fosfomycin **** 12-24 g fordelt på 2-4 doser afhængig af infektionens fokus 6-12 g fordelt på 2-4 doser afhængig af infektionens fokus Ikke undersøgt Fusidin 500 mg i.v./p.o. hver 8. time Normal dosis Normal dosis Gentamicin 5 mg/kg i.v. hver 24. time Doseres efter serumkoncentration Doseres efter serumkoncentration Levofloxacin 500 mg p.o hver 12. - 24. time Initialdosis 500 mg. Herefter højst 250 mg i døgnet Bør ikke anvendes Linezolid 600 mg i.v./p.o. hver 12. time Normal dosis Normal dosis Metronidazol 500 mg i.v./p.o. hver 8. time Normal dosis 250 mg i.v./p.o. hver 8. time 1 g rektalt hver 12. time Normal dosis 1 g rektalt hver 24. time Mecillinam / Pivmecillinam 1 g i.v./400 mg p.o. hver 8. time Normal dosis Normal dosis Meropenem 1 g i.v. hver 8. time 1 g i.v. hver 12. time 1 g i.v. hver 24. time 2 g i.v. hver 8. time 1 g i.v. hver 8. time 1 g i.v. hver 12. time Moxifloxacin 400 mg i.v./p.o. hver 24. time Normal dosis Normal dosis Benzylpenicillin Phenoxymethylpenicillin 1-2 mill. IE i.v./p.o. hver 6. time 1-2 mill. IE i.v./p.o. hver 8. time 1 mill. IE i.v./p.o. hver 12. time 3 mill. IE i.v. hver 4. time 2 mill. IE i.v. hver 4. time 1 mill. IE i.v. hver 4. time 5 mill. IE i.v. hver 6. time 5 mill. IE i.v. hver 8. time 2 mill. IE i.v. hver 8. time Piperacillin / Tazobactam 4,0 g/0,5 g i.v. hver 6-8. time 4,0 g/0,5 g i.v. hver 12. time 4,0 g/0,5 g i.v. hver 24. time Pivampicillin 500 mg p.o. hver 8. time Normal dosis Normal dosis Rifampicin 600 mg p.o. hver 12. time Normal dosis Normal dosis Roxithromycin 150 mg p.o. hver 12. time Normal dosis Normal dosis Sulfamethizol 1 g p.o. hver 12. time. Normal dosis 1 g p.o. hver 24. time Vancomycin 15-20 mg/kg i.v. hver 8.-12. time. Højst 2 g pr. dosis Vedligeholdelsesdosis efter serumkoncentration 15 mg/kg i.v. hver 12.-24. time. Vedligeholdelsesdosis efter serumkoncentration 15 mg/kg i.v. som initial dosis. Vedligeholdelsesdosis efter serumkoncentration Antivirale midler og antimykotika til systemisk brug Aciclovir i.v. (ved alvorlige infektioner som herpes encephalitis) 10 mg/kg i.v. hver 8. time 10 mg/kg i.v. hver 12. time 5 mg/kg i.v. hver 24. time Valaciclovir p.o. 1 g p.o. hver 8. time 0,5 g p.o. hver 8. time 0,5 g p.o. hver 24. time Amphotericin B (liposom...)
Dosispakket medicin og patientsikkerhed (...som vurderer om dosispakket medicin er velegnet for den enkelte medicinbruger og i givet fald ordinere dosispakningen. Apotekets behandlerfarmaceuter har også mulighed for at ordinere dosisdispensering med tilskud til medicinbrugere, hvis medicinbrugeren opfylder de gældende kriterier (5210) Dosisdispenseringsmodul i FMK Dosisdispenseringskortet, også kaldet DD-kortet, som apoteket opretter og bruger til at pakke medicinen efter, fremgår af FMK. Alle parter i sundhedsvæsnet har hermed adgang til de samme oplysninger, om den medicin der dosisdispenseres, hvilket øger patientsikkerheden. Lægers ændringer af lægemidlerne til dosisdispensering foretages direkte på FMK, og alle sundhedsfaglige med relevante rettigheder kan se præcist, hvad medicinbrugeren får af dosisdispenseret medicin, og hvornår eventuelle ændringer vil slå igennem. Ved akutte ændringer, der kræver pakning af en ny dosisrulle, skal apoteket kontaktes. FMK-dosisdispenseringsmodulet sender en fornyelsesanmodning på baggrund af DD-receptens udløbsdato. Det betyder, at lægen ca. 1 måned før en DD-recept udløber modtager en anmodning om fornyelse. Skal dosispakningen fortsætte skal anmodningen godkendes. Er der ikke en gyldig dosisrecept tilknyttet den ordination der skal dosispakkes efter, må apoteket ikke pakke lægemidlet efter receptens udløb. Det er muligt for lægen at regulere dosisreceptens gyldighed ved oprettelsen af den. Gyldigheden kan være op til 2 år. Korrekte ordinationer DD-kortet er dannet ud fra lægemiddelordinationer i FMK, og forud for hver pakning af en dosisrulle, laver apoteket med hjælp fra FMK en validering af, at det der står på DD-kortet, er det samme som det, der står i ordinationen. For at FMK kan læse doseringen og dermed foretage denne validering, kræver det, at ordinationen er oprettet med en struktureret dosering. Doseringer som har fritekst gør, at FMK ikke kan anvendes til validering af data, og apoteket får en meddelelse om, at data på DD-kort ikke stemmer overens med data i ordinationen. For at sikre optimal udnyttelse af de sikkerhedsvalideringer FMK tilbyder, er det derfor vigtigt, at lægemiddelordinationer bliver oprettet med strukturerede doseringer. Eksempler på strukturerede doseringer kan være: 1 tablet 2 gange dagligt, 2 tabletter om aftenen eller 1 kapsel kl.12.00. Ved at vælge de fortrykte doseringer i klinikkens it-system, sikres brug af struktureret dosering. Skærpet opmærksomhed ved brug af datoer i FMK Ved lægemiddelordinationer til brug ved dosisdispensering bør der ikke anvendes datoerne ’doseringsslut’ og ’behandlingsslut’ ved faste behandlinger. Dette skyldes, at der er risiko for, at pakningen af et lægemiddel stopper utilsigtet, og medicinbrugeren derfor ikke får sin lægemiddelbehandling som forventet. Fordi angivelse af datoerne er noget, der sker som et aktivt valg fra lægens side, vil FMK ikke give advarsler om, at pakningen af et lægemiddel stopper - heller ikke selvom det skulle ske midt i en dosisrulle. Brug af datoerne ’doseringsslut’ og behandlingsslut’ bør alene bruges, når det er klinisk relevant. Ved ændringer af de dosisdispenserede lægemidler skal disse foretages direkte på lægemiddelordinationen i FMK. Der skal dog være en gyldig dosisrecept tilknyttet lægemiddelordinationen for, at apoteket må dosispakke og udlevere lægemidlet. Hvis en lægemiddelordination, der dosispakkes, får slettet sin dosisrecept eller dosisrecepten udløber, vil lægemiddelordinationen ikke længere fremgå af DD-kortet, og lægemidlet pakkes ikke. Ca. 1 måned før dosisreceptens udløb, sendes der automatisk en receptfornyelsesanmodning til lægen. FMK skriver, at receptfornyelsesanmodningen kommer fra FMK, og hvis der ligger ubehandlede receptfornyelsesanmodninger hos lægen. Hvis lægen afviser anmodningen, viser FMK afvisningsårsagen, Hvis anmodningen ikke håndteres, vil den forsvinde. FMK sender ikke en ny anmodning. Apoteket får ikke besked om afvisning eller årsag til afvisning. Utilsigtede hændelser ved dosispakket medicin Man ved fra tidligere, at problematikker i medicineringsprocessen ikke er unikke for dosispakket medicin, men svarer til de problemstillinger, som generelt er beskrevet i litteraturen for medicingivning. Selvom det er muligt i FMK at håndtere dosispakket medicin, og alle sundhedsprofessionelle kan se DD-kortet, er det stadig særdeles vigtigt, at der samarbejdes og kommunikeres parterne imellem. De rapporterede UTH´er viser, at de hyppigste utilsigtede hændelser i administrationen af dosispakket medicin er, at medicinen ikke bliver givet til medicinbrugeren, eller at medicinen gives på forkert tidspunkt eller til forkert medicinbruger. Årsagerne til, at medicinen ikke bliver givet, kan være flere. I nogle tilfælde er det ikke muligt at dosispakke al medicin en medicinbruger får. Konsekvensen er, at medicinbrugeren både får medicin, der er maskinelt dosispakket og medicin, som skal gives ved siden af (sidedosering). Ligger medicinen ikke samme sted, er der en større risiko for, at enten den dosispakkede eller den sidedoserede medicin glemmes. Til tider skyldes den manglende medicingivning, at det ikke er tydeligt angivet på medicinlisten, at der sammen med den dosispakkede medicin skal gives en sidedosering. De utilsigtede hændelser viser også, at der tages fejl af dage og tider, når medicinen skal udleveres. For de alvorlige hændelser er en af grundene ofte, at personalet tror, at medicinen ikke er givet, eller at personalet internt ikke har informeret hinanden, når en medicinbruger har fået udleveret medicin. Dette resulterer i, at den næste dosispose på rullen bliver taget, men uden at personalet, som administrerer medicinen, tjekker dato og tid - hvorved medicinbrugeren fejlmedicineres. Styrket patientsikkerhed i dosisdispenseringen 1) Kommandoveje og ansvar Generelt er medicineringsprocessen, og især i overgangen mellem den primære sundhedssektor og sygehussektoren, en organisatorisk omfattende proces med mange led, aktører og kommunikationsveje. Denne kompleksitet samt kommuner og regioners forskellige håndtering af medicineringsprocessen gør ændringer i den medicinske behandling til en risikofaktor. For at dosispakningen kan fungere optimalt, er det nødvendigt med et tæt samarbejde mellem medicinbruger, læge, plejepersonale og apotek, se Dosisdispensering - MedCom . Alle aktører bør have fokus på arbejdsgange og kommunikationen - også på tværs af sektorer. Der anbefales ensrettede arbejdsgange, så alt involveret sundhedspersonale, som håndterer dosisdispensering, kender og forstår kommandoveje og ansvar. I samarbejdet kan materialer udarbejdet af tværfaglige aktører anbefales. Materialerne er samlet hos MedCom og kan tilgås via deres hjemmeside om dosispakket medicin. Med kompleksitet i medicineringsprocessen er det også vigtigt, at ansvarsfordelingen de forskellige aktører imellem fungerer optimalt. Det er apotekets ansvar, at indholdet i dosisrullen er korrekt, men dette kan kun ske ved, at ændringer i medicineringen bliver kommunikeret hurtigt og korrekt til apoteket. Når der foretages ændringer, har lægen mulighed for at se, hvornår den vil kunne træde i kraft. Skal ændringen træde i kraft før det der angivet i FMK, skal apoteket kontaktes. Ifølge vejledning om ordination og håndtering af lægemidler (2965) skal den udskrivende læge tage stilling til om en medicinbruger der fik sin medicin dosispakket inden indlæggelse skal fortsætte med dette efter udskrivelse. Er dette tilfældet skal evt. ændringer i lægemiddelbehandlingen ske via lægemiddelordinationer på FMK. På den måde sikres det at apoteket får besked. Har dosispakningen desuden været sat i bero i forbindelse med indlæggelsen, skal den genoptages, førend der kan pakkes medicin. Det plejepersonale, der ved leveringen modtager dosisrullen fra apoteket, skal foretage den samme varemodtagelseskontrol, som når der modtages andre lægemidler fra apoteket. 2) Ændringer skal nøje overvejes Da dosispakkede lægemidler som regel bliver udleveret til 14 dage ad gangen, er dosisdispensering primært egnet til medicin, der gives i samme dosis over længere tid eller til planlagte op- og nedtrapninger. Det er derfor vigtigt, når der skal ændres i medicineringen, at det overvejes, hvornår en effektuering af ændringen i medicineringen skal eller kan finde sted. Om ændringen kan vente til næste pakning og levering af medicin, eller om ændringen skal ske akut. Typisk vil ændringer kunne afvente næste pakning, men i de tilfælde hvor der er behov for en akut ændring, skal tabletterne kunne identificeres sikkert og entydigt. Ellers skal al medicinen i den eller de berørte dosisposer eller rum i doserings-æsken kasseres, og medicinen skal dispenseres på ny. Med FMK Dosismodulet er det under den enkelte patient muligt at se hvornår en ændring i lægemiddelbehandlingen vil træde i kraft for netop denne person. Er det nødvendigt, at ændringen sker akut, skal medicinbruger, plejepersonale og apotek have besked. Det skal tillige aftales med apoteket, om der skal pakkes en ny rulle, eller om ændringen skal ske som...)
Hjerteinsufficiens (Fysisk aktivitet som behandling) (...som alle hospitalsindlæggelser, sammenlignet med personer der blev randomiseret til kontrolinterventionen. Træningsbaseret hjerterehabilitering havde ingen sikker effekt på mortalitet, men medførte forbedringer i livskvalitet og blev fundet omkostningseffektivt. Baseret på dette konkluderede forfatterne, at en træningsbaseret hjerterehabilitering medfører klinisk relevante og vigtige effekter for personer med hjertesvigt. Et andet systematisk Cochrane review med tilhørende metaanalyse fra 2023 fandt, at effekten af den træningsbaserede hjerterehabilitering formentligt var uafhængig af om træningen blev foretaget hjemme eller på et rehabiliteringscenter (6524) . Af sikkerhedsmæssige grunde anbefales dog, at træningen initialt bør være superviseret, og patienter med kliniske tegn på inkompensation bør vurderes individuelt i kardiologisk regi forud for opstart af træning. Desuden bør patienter med NYHA-klasse IV i udgangspunktet ikke gennemgå træningsbaseret hjerterehabilitering (6076) (6522) . Træningstyper og mængder Træningen bør omfatte både kredsløbs- og styrketræning og bør tilpasses den enkelte patient ift. intensitet og varighed. Kredsløbstræningen kan evt. tilrettelægges som intervaltræning, men bør fortrinsvist være aerob. Alle bør informeres om, at hjertesmerter eller andet ubehag ikke skal ”arbejdes væk”, men at symptomerne er et signal om at sætte tempoet ned eller måske allerbedst holde en pause. Den strukturerede træning bør foretages mindst to gange om ugen af 30-60 minutters varighed i minimum 12 uger. Udover dette opfordres patienter til daglig egen træning/fysisk aktivitet 30 minutter eller mere (i hht. Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger). For patienter med meget lav arbejdskapacitet anbefales daglige, korte træningssessioner med lav intensitet og derefter gradvis øgning af træningsvarighed. Når patienten kan træne 30 sammenhængende minutter, kan træningshyppigheden sænkes til to til tre ugentlige sessioner med gradvis øgning af intensiteten (6520) (6521) (6522) . Kontraindikationer og forsigtighedsregler I den akutte fase og ved forværring i sygdom angiver Dansk Cardiologisk Selskab følgende absolutte og relative kontraindikationer for fysisk træning og arbejdstest (6522) : Absolutte kontraindikationer: signifikant hovedstammestenose (ubeskyttet) akut koronar syndrom (AKS) inden for 7 dage tegn på inkompenseret hjertesvigt: forværring i funktionsdyspnø eller nyopstået hviledyspnø over 3-5 dage, ≥1,8 kg vægtøgning over 1-3 dage svær symptomgivende klapsygdom arytmi med påvirket hæmodynamik, utilstrækkeligt reguleret ventrikelfrekvens akut lungeemboli eller nylig tromboemboli aktiv perikarditis, myokarditis eller endokarditis behandlingskrævende elektrolytforstyrrelser under arbejdstest: signifikant iskæmi ved lav belastning (20 mmHg under stigende belastning, komplekse ventrikulære arytmier i hvile eller ved belastning. Relative kontraindikationer: NYHA-klasse IV svær dysreguleret hypertension (der er ingen veldokumenteret grænseværdi for, hvornår forhøjet blodtryk indebærer øget risiko ved fysisk træning. Generelt anbefales at undlade hård fysisk belastning ved systolisk blodtryk >180 eller diastolisk blodtryk >105 mmHg) nylig apopleksi/TIA moderat-svær asymptomatisk hjerteklapsygdom HOCM med høj hvilegradient symptomatisk febrilia svær anden/ikke-kardiel sygdom fx KOL (individuel vurdering) For hjertepatienter som er færdigudredte og i stabil fase af sygdommen er fysisk træning generelt forbundet med lav risiko. Følgende patientkategorier bør vurderes individuelt i kardiologisk regi forud for opstart af træning: patienter med iskæmisk hjertesygdom, som...)
Iskæmisk hjertesygdom (Fysisk aktivitet som behandling) (...som intervaltræning. Personer, der har angina pectoris, bør træne til niveauet lige under den iskæmiske tærskel. Alle bør informeres om, at hjertesmerter eller andet ubehag ikke skal ”arbejdes væk”, men at symptomerne er et signal om at sætte tempoet ned eller måske allerbedst holde en pause. Den strukturerede træning bør foretages mindst to gange om ugen af 30-60 minutters varighed i minimum 12 uger. Udover dette opfordres patienter til daglig egen træning/fysisk aktivitet 30 minutter eller mere (i hht. Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger) (6520) (6521) (6522) . Kontraindikationer og forsigtighedsregler I den akutte fase og ved forværring i bestående iskæmisk hjertesygdom angiver Dansk Cardiologisk Selskab følgende absolutte og relative kontraindikationer for fysisk træning og arbejdstest: Absolutte kontraindikationer: signifikant hovedstammestenose (ubeskyttet) akut koronar syndrom (AKS) inden for 7 dage tegn på inkompenseret hjertesvigt: forværring i funktionsdyspnø eller nyopstået hviledyspnø over 3-5 dage, ≥1,8 kg vægtøgning over 1-3 dage behandlingskrævende elektrolytforstyrrelser under arbejdstest: signifikant iskæmi ved lav belastning (20 mmHg under stigende belastning, komplekse ventrikulære arytmier i hvile eller ved belastning. Relative kontraindikationer: svær dysreguleret hypertension (der er ingen veldokumenteret grænseværdi for, hvornår forhøjet blodtryk indebærer øget risiko ved fysisk træning. Generelt anbefales at undlade hård fysisk belastning ved systolisk blodtryk >180 eller diastolisk blodtryk >105 mmHg) nylig apopleksi/TIA Symptomatisk febrilia svær anden/ikke-kardiel sygdom, fx KOL (individuel vurdering). For hjertepatienter, som er færdigudredte og i stabil fase af sygdommen er fysisk træning generelt forbundet med lav risiko. Følgende patientkategorier bør vurderes individuelt i kardiologisk regi forud for opstart af træning: patienter med iskæmisk hjertesygdom, som...)
Svær overvægt (Fysisk aktivitet som behandling) (...følgesygdomme til svær overvægt og god kondition er associeret med nedsat mortalitet somfølge af svær overvægt (6076) . For at øge og holde motivationen til regelmæssig fysisk aktivitet hos personer med overvægt, er det vigtigt at informere om, at det gennemsnitlige vægttab der ses af fysisk aktivitet isoleret set ikke overstiger 2-3 kilogram, men at de gavnlige effekter af fysisk aktivitet i høj grad overstiger effekten af vægttabet alene (6526) . Påviste effekter Et ældre (fra 2006) systematisk Cochrane review med tilhørende metaanalyse inkluderede data fra studier med i alt 3.476 voksne personer med overvægt, der blev randomiseret til en trænings- eller kontrolintervention (6527) . I gennemsnit fik de personer, der gennemførte træningsinterventionen, et mindre vægttab samt mindre forbedringer i blodtryk, lipider og blodsukkerniveauer, sammenlignet med personer der blev randomiseret til kontrolinterventionen. Højere intensitet af den fysiske aktivitet medførte større vægttab. Forfatterne konkluderede, at træning gennemsnitligt set medfører et mindre vægttab, og at træning medfører forbedringer i risikofaktorer for kardiovaskulær sygdom, selv i tilfælde af, at der ikke ses et vægttab. Disse resultater er genfundet i et senere systematisk review med tilhørende metaanalyse fra 2024, der desuden konkluderer, at der ses en dosis-respons sammenhæng mellem mængden af regelmæssig fysisk aktivitet og vægttab, således at man for hver 30 minutters øgning i fysisk aktivitet pr. uge gennemsnitligt ser et vægttab på ca. 0,5 kg (6528) . Ovenstående resultater er genfundet i Cochrane reviews med tilhørende metaanalyser i såvel unge mellem 12 og 17 år (6529) , og børn mellem 6 og 11 år (6530) . Træningstyper og mængder Særligt kredsløbstræning er vist at være gavnligt ift. at inducere vægttab og mindske risikoen for følgesygdomme til overvægt. For at mindske tab af muskelmasse ifb. med betydeligt vægttab (evt. induceret via lægemidler til behandling af overvægt), er det hensigtsmæssigt at supplere med styrketræning. Træningsmængden bør som minimum svare til Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger for fysisk aktivitet, men der opnås større effekt ved større mængde træning og med højere intensitet (6076) (6520) (6526) (5401) . Kontraindikationer og forsigtighedsregler Svær overvægt øger risikoen for overbelastningsskader ved vægtbærende aktivitet (6076) . Man kan derfor med fordel anbefale ikke-vægtbærende aktiviteter (cykling, svømning, roning, m.v.), og være særligt forsigtig med at anbefale vægtbærende aktiviteter med høj belastning (aktiviteter med løb i høj hastighed, mange spring, m.v.) (5401) . Herudover vil en del personer med overvægt have øvrige sygdomme og/eller risikofaktorer, hvorfor evt. kontraindikationer og forsigtighedsregler for disse tilstande bør overvejes. Se også Iskæmisk hjertesygdom , Hjerteinsufficiens , Hypertension , Type 1-diabetes , Type 2-diabetes , Claudicatio intermittens . Interaktioner med medicin For personer der tager lægemidler til indikationen overvægt vil samtidig regelmæssig fysisk aktivitet medføre, at en større del af det opnåede vægttab vil være fedtmasse, og desuden vil det være nemmere at vedligeholde vægttabet ved nedtrapning/seponering af den farmakologiske behandling (6304) (6303) . Det er således vigtigt at motivere personer der behandles med lægemidler mod overvægt til at øge mængden af fysisk aktivitet, og for alle lægemidler med indikationen overvægt gælder, at disse skal ordineres som...)
Artrose (Fysisk aktivitet som behandling) (...somfølge af vandtræning, der størrelsesmæssigt var af nogenlunde samme størrelsesorden som for almindelig træning (6553) . De fleste studier er lavet med kredsløbstræning. Der findes dog også studier der har undersøgt effekten af styrketræning, der gennemsnitligt set har nogenlunde samme virkninger på knæsmerter og fysisk funktion som kredsløbstræning hos personer med knæledsartrose (6555) . Intensiteten af den udførte træning ser ikke ud til at spille en større rolle for de gavnlige effekter af træning, og der er ikke data nok til at konkludere hvorvidt træning med højere intensitet og/eller vægtbærende aktiviteter med høj belastning (aktiviteter med løb i høj hastighed, mange spring, m.v.) potentielt giver skadelige effekter eller flere bivirkninger end træning med lavere intensitet/aktivitet med lavere belastning (6556) . Træningstyper og mængder Kredsløbs- og styrketræning er formentligt lige effektive ift. at forbedre smerter og fysisk funktion. Personlige præferencer er således afgørende ift. hvilken type træning der bør anbefales. Hvis smerter begrænser almindelig træning, kan evt. benyttes træning i et varmtvandsbassin. Det anbefales, at hjemme- og selvtræning altid starter med et superviseret forløb med henblik på at lære at træne mest hensigtsmæssigt og med henblik på compliance (6076) . Træningsmængden bør som...)
Gastro-intestinal dekontaminering (...at reducere optagelsen og skadevirkningen. Dette sker ved at benytte én eller flere af følgende metoder: Anlæggelse af ventrikelaspiration anbefales kun sjældent og da kort tid ef...)
Håndtering af tabletter og kapsler (...som hele tabletter henholdsvis hele kapsler. I visse situationer kan der være en klinisk begrundelse for at knuse en tablet eller åbne en kapsel, især hvis andre lægemiddelformer ikke er tilgængelige. På baggrund af mange henvendelser med spørgsmål om muligheden for at modificere lægemiddelformer, fx knusning, har Medicin.dk indhentet tilgængelig information og struktureret data vedr. knusning af tabletter og åbning af kapsler i feltet ”Håndtering af tabletter og kapsler”. Formålet er at øge patientsikkerheden, da disse data bør medføre en signifikant reduktion af risikoen for fx fejlagtig knusning af en depottablet. Afvigelser fra produktresumé Information om evt. knusning, åbning, opløsning eller lignende af tabletter og kapsler på Medicin.dk kan afvige fra oplysningerne i produktresumé. På Medicin.dk suppleres med andre kilder, og derfor kan teksterne være baseret på følgende kilder: Bog: “Don’t Rush to Crush” (3) Online opdateringer til “Don’t Rush to Crush” (4) Norsk lægemiddelinformation: Felleskatalogen.no (5) Svensk lægemiddelinformation: FASS.se (6) Online “Handbook of Drug Administration via Enteral Feeding Tubes (7) . Hvis produktresumé eller ovennævnte fem kilder ikke indeholder information om, at en tablet eller en kapsel kan knuses henholdsvis åbnes, vurderer den tilknyttede specialkonsulent, hvorvidt der ud fra farmaceutisk/klinisk erfaring kan anbefales knusning henholdsvis åbning. I disse tilfælde vil information om knusning eller åbning være angivet som ”Kan om nødvendigt knuses” henholdsvis ”Kan om nødvendigt åbnes”. ”Kan knuses” henholdsvis ”Kan åbnes” anvendes, når informationen er baseret på data i produktresumé og/eller de fem andre kilder. Beskrivelse af feltet I feltet ”Håndtering af tabletter og kapsler” er der samlet strukturerede data vedr. håndtering af tabletter og kapsler til oral brug. Disse data indeholder information om, hvorvidt tabletter eller kapsler må knuses eller åbnes samt tages med eller uden mad. Hermed forbedres mulighederne for let adgang til valid vejledning mht. håndtering, specielt ved vanskeligheder med at synke hele tabletter/kapsler. Strukturering af data Data findes som standardtekster i fem grupper samt en gruppe med fritekst i et separat felt. De seks grupper er: Information om kærv, herunder foto. Knusning/åbning Administration Mad og drikke Andet OBS Uddybende information om de seks grupper: 1. Information om kærv, herunder foto Oplysninger om kærv samt foto af tablet(ter)/kapsel(kapsler) findes stadig i feltet ”Foto og identifikation” nederst i præparatbeskrivelsen på Medicin.dk. Tabletter kan have en delekærv eller en krydskærv, så det er muligt at dele tabletten i to henholdsvis fire dele. Der skelnes mellem: Delekærv eller krydskærv Når en delekærv eller krydskærv kan anvendes til at dosere to henholdsvis fire lige store tabletdele, betegnes den blot delekærv henholdsvis krydskærv. Delekærv eller krydskærv for nemmere indtagelse Nogle delekærve eller krydskærve kan imidlertid kun anvendes til at dele tabletten, og disse kærve betegnes ”delekærv for nemmere indtagelse” henholdsvis ”krydskærv for nemmere indtagelse”, da de ikke kan anvendes til at dosere halve eller kvarte tabletter. 2. Knusning/åbning Herunder findes relevante standardsætninger vedr. knusning af tabletter eller åbning af kapsler, fx ”Kan knuses”, ”Kan om nødvendigt åbnes” ”Må ikke åbnes” eller ”Ingen oplysninger”. Generelt gælder: Depottabletter må aldrig knuses. Nogle depottabletter må dog godt deles, men aldrig knuses. Depotkapsler må sædvanligvis ikke åbnes. Der er dog tilfælde, hvor åbning er en mulighed; men kapselindholdet må aldrig knuses. Efter knusning af en tablet eller åbning af en kapsel skal den knuste tablet eller kapselindholdet indtages umiddelbart for at undgå fx nedbrydning af det virksomme stof og bakterievækst, hvis der ikke er anført andet. Hvis en tablet må knuses, kan den som regel også opslæmmes i lidt vand. Ved opslæmning i fx en sprøjte med vand undgår man partikler i luften fra knusningen. 3. Administration Her er anført relevant(e) standardsætning(er) vedr. indtagelse af tabletter eller kapsler, fx ”Synkes hele”, ”Må ikke tygges” eller ”Knust tablet kan opslæmmes i vand”. Ved opslæmning fordeles tablet/knust tablet/kapselindhold i vand (eller anden præciseret væske) til en ensartet, uklar blanding, som straks indtages, medmindre andet er anført. Ved opløsning af en tablet, fx opløselige tabletter, opnås en klar væske, der indtages straks, medmindre andet er anført. 4. Mad og drikke Herunder findes oplysninger om, hvorvidt der må indtages mad sammen med tabletter/kapsler, fx ”Kan tages med eller uden mad”, ”Tages forskudt af et måltid” eller ”Indholdet kan kommes på kold, blød mad”. Generelt anføres altid ”Tages med et glas vand” ved tabletter/kapsler, der er til at synke, medmindre der er modstridende information i referencerne. Hvis referencerne ikke indeholder nogen information om indtagelse sammen med mad eller forskudt af måltider, medtages altid sætningen ”Kan tages med eller uden mad”. For mange tabletter og kapsler, som kan knuses henholdsvis åbnes, vil det ofte være angivet, at knust tablet eller indholdet (fra kapslen) ”kan kommes på kold blød mad”. Dette kan være fx yoghurt eller æblemos. 5. Andet Her findes standardsætninger vedr. personalerisiko, fx ” Bemærk - personalerisiko: Ved håndtering af dette lægemiddel bør udvises forsigtighed.” ved fx cytostatika. 6. OBS I enkelte tilfælde kan det være nødvendigt med ekstra præparatspecifik tekst, fx information om opløsning i speciel væske. Der er anført information om brug i sonder i de få tilfælde, hvor disse data hidtil har været tilgængelige på Medicin.dk. Ensretning Da de fleste data vedr. håndtering af tabletter og kapsler afhænger af dispenseringsformen, fx depotkapsler, eller af indholdsstof(fer)s kemiske struktur og stabilitet, kan de fleste af disse ikke-præparatspecifikke data ensrettes for generika. Der gælder følgende mht. ensretning af information: Kærv, herunder foto, er præparatspecifikke data, som ikke kan ensrettes. Knusning/åbning: Oplysninger kan ensrettes. Administration: Data kan sædvanligvis ensrettes, undtagen mht. synkes hele, halve eller kvarte, da dette afhænger af pkt. 1. Mad og drikke: Oplysninger kan ensrettes. Andet: Oplysninger kan sædvanligvis ensrettes. OBS: Teksten kan afhængig af informationen være ensrettet eller præparatspecifik. Kilder Som kilder ved udarbejdelse af informationen om håndtering af tabletter og kapsler er anvendt følgende: Produktresumeer hos Lægemiddelstyrelsen Produktresumeer hos EMA Bog: “Don’t Rush to Crush” Online opdateringer til “Don’t Rush to Crush” Norsk lægemiddelinformation Felleskatalogen.no Svensk lægemiddelinformation: FASS.se Online “Handbook of Drug Administration via Enteral Feeding Tubes” Specialkonsulent. Produktresumé (kilde 1 og 2) indgår altid som førstevalg. Kilderne 3-8 anvendes i den anførte rækkefølge. Specialkonsulent Som...)
Medicintilskud - generelle forhold (...som et samfundsøkonomisk perspektiv. Overvejelser om de enkelte patienters økonomiske situation indgår ikke i grundlaget for tilskudsbeslutningerne. Meget overordnet er medicintilskudssystemet opbygget af tre faste elementer: 1. Generelt tilskud Knyttes til lægemidlet. Søges af firmaet. Udbetales til alle patienter, der køber lægemidlet efter recept på et apotek. Lægemiddelstyrelsen kan dog klausulere tilskuddet til et lægemiddel, dvs. at kun visse patientgrupper eller patienter med bestemte sygdomme får tilskud til lægemidlet. For de patienter, der opfylder klausulen, påtegnes recepten med ordet tilskud. 2. Individuelle tilskud Knyttes til patienten . Søges af patientens læge. Udbetales til patienter, der har særlig gavn af et bestemt lægemiddel ( enkelttilskud og forhøjet tilskud ) er døende ( terminaltilskud ). 3. Det behovsafhængige medicintilskudssystem Størrelsen af tilskuddet til hver enkelt persons køb af tilskudsberettigede lægemidler afhænger af personens samlede udgifter til tilskudsberettigede lægemidler på årsbasis, se Medicintilskud - gældende beløbsgrænser . Generelt tilskud Nyvurdering af lægemidlers tilskudsstatus Når en virksomhed søger om generelt tilskud til et lægemiddel, vurderer Lægemiddelstyrelsen, om alle patienter, der køber det pågældende lægemiddel, bør have tilskud til det. Det er vigtigt at pointere, at spørgsmålet om generelt tilskud intet har at gøre med, om lægemidlet er sikkert og virksomt. Dette bliver vurderet, når lægemidlet bliver godkendt. I tilskudsvurderingen lægges derimod vægt på, om der er balance mellem lægemidlets effekt og pris sammenlignet med anden behandling af den sygdom, lægemidlet anvendes til, og om det er samfundsøkonomisk forsvarligt, at alle, der køber lægemidlet, får tilskud, uanset hvad de fejler. Vi har ikke priskontrol på lægemidler i Danmark. Det betyder, at virksomhederne kan sælge deres lægemidler til de priser, de ønsker. De kan således frit ændre prisen hver 14. dag. Ofte indgår regeringen og lægemiddelindustrien dog aftaler om at holde priserne i ro i en længere periode. Der findes for tiden en sådan aftale med de virksomheder, der er medlem af Lægemiddelindustriforeningen. Ved tilskudsvurderingen skal Lægemiddelstyrelsen lægge vægt på om lægemidlet har en sikker og værdifuld terapeutisk effekt på en velafgrænset indikation om lægemidlets pris står i rimeligt forhold til dets behandlingsmæssige værdi. Generelt tilskud skal normalt afslås, hvis et af følgende forhold gør sig gældende: iværksættelse af behandling med lægemidlet kræver særlig undersøgelse og diagnosticering (fx demensmidler), der er nærliggende risiko for, at lægemidlet vil blive anvendt uden for den godkendte indikation (fx osteoporosemidler), lægemidlet anvendes udelukkende eller overvejende til formål, hvortil der ikke med rimelighed kan forventes tilskud fra det offentlige (fx midler mod hårtab), lægemidlets effekt er ikke klinisk dokumenteret (fx naturlægemidler), der er risiko for, at lægemidlet anvendes som førstevalg, uanset dette efter Lægemiddelstyrelsens vurdering ikke bør være tilfældet (fx midler mod fedme), det er uafklaret, om eller hvornår lægemidlet skal anvendes som førstevalg (fx helt nye lægemidler, som endnu ikke har fundet deres plads i terapien), der er nærliggende risiko for, at lægemidlet gøres til genstand for misbrug (fx benzodiazepiner), lægemidlet anvendes hovedsageligt i sygehusbehandling (fx lægemidler i udleveringsgruppe BEGR (må kun udleveres til sygehuse) eller i ambulatoriet, eller lægemidlet kan på grund af en særlig lægemiddelform ikke indtages af patienten selv (fx infusionsvæsker). Revurdering af lægemidlers tilskudsstatus Det samfundsøkonomiske sigte ved såvel nyvurderinger som revurderinger af lægemidlers tilskudsstatus er nødvendiggjort af, at de tilgængelige midler til medicintilskud er en begrænset pose penge, hvor hver krone kun kan bruges én gang. Det drejer sig derfor om at bruge medicintilskudskronerne der, hvor der opnås den mest værdifulde effekt for pengene. Lægemiddelstyrelsen skal således ifølge sundhedsloven løbende revurdere alle lægemidlers tilskudsstatus. Alle lægemidler bliver gennemgået for at sikre, dels at de lægemidler, som har generelt tilskud, stadig opfylder de kriterier, der gælder for generelt tilskud, dels at der ikke er lægemidler uden generelt tilskud, som nu opfylder kriterierne for generelt tilskud. Medicintilskudsnævnet udarbejder anbefalinger til Lægemiddelstyrelsen om tilskudsstatus. En vigtig del af Medicintilskudsnævnets arbejdsmateriale ved revurdering er de baggrundsnotater, som Indsatser for Rationel Farmakoterapi (IRF) i samarbejde med forskellige specialistgrupper har udarbejdet i forbindelse med anbefalingerne i den Nationale Rekommandationsliste. Heraf fremgår evidens og argumentation for rekommandationerne. Derudover benyttes rapporter fra det engelske National Institute for Health and Clinical Excellence (NICE) og andre nordiske lægemiddelmyndigheders rapporter. Der anvendes også originallitteratur og behandlingsvejledninger fra videnskabelige selskaber og Nationale Kliniske Retningslinjer. Individuelle tilskud Enkelttilskud For de patienter, der af særlige grunde bør behandles med et lægemiddel uden generelt tilskud, kan den behandlende læge søge Lægemiddelstyrelsen om enkelttilskud til patientens køb af det pågældende lægemiddel. Ud over markedsførte lægemidler kan der ansøges om enkelttilskud til magistrelle lægemidler og til ikke-markedsførte lægemidler med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen . Ved vurderingen af om der skal bevilges enkelttilskud, skal Lægemiddelstyrelsen lægge vægt på, om lægemidlet er af særlig behandlingsmæssig betydning for patienten, herunder om det har vist effekt på patienten, eller den forventede effekt må anses for overvejende sandsynlig, og om andre relevante behandlingsmetoder i det konkrete tilfælde er fundet utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige. Medmindre ganske særlige forhold gør sig gældende, skal der ikke bevilges enkelttilskud til et lægemiddel, hvis lægemidlet anvendes til formål, hvortil der ikke med rimelighed kan forventes tilskud fra regionen, fx p-piller til antikonception, nicotin-tyggegummi til rygeafvænning og lægemidler mod skaldethed lægemidlets effekt ikke er klinisk dokumenteret, fx naturlægemidler og homøopatiske lægemidler der er nærliggende risiko for, at lægemidlet gøres til genstand for misbrug, fx sovemedicin og lettere beroligende nervemedicin lægemidlet anvendes som led i sygehusbehandling, fx lægemidler i udleveringsgruppe BEGR (må kun udleveres til sygehuse) og lægemidler der anvendes i ambulatoriet. lægemidlets pris er væsentligt højere end andre relevante behandlingsmetoder, og effekten på klinisk betydende endepunkter for det pågældende lægemiddel ikke er dokumenteret i et klinisk studie på en relevant patientpopulation overfor relevant komparator. Som udgangspunkt er der altså tale om en individuel vurdering af hver enkelt patients særlige behandlingsbehov med et givent lægemiddel. Der findes en række lægemidler uden generelt tilskud, som anvendes ganske ofte, og for disse lægemidler har Lægemiddelstyrelsen - med bistand fra Medicintilskudsnævnet - fastlagt vejledende kriterier for, hvornår der som hovedregel bør gives enkelttilskud. Kriterierne fremgår af pro.medicin.dk i tilknytning til de enkelte lægemidler/-grupper og af Lægemiddelstyrelsen (Vejledende kriterier for enkelttilskud) . Individuelle tilskudsansøgninger (enkelttilskud, forhøjet tilskud, terminaltilskud) søges elektronisk via FMK-online.dk (kræver særlig sundhedsfaglig digital signatur) af den behandlende læge. Langt de fleste enkelttilskudsansøgninger bliver imødekommet (over 90 %). Når en ansøgning imødekommes, modtager patienten en bevilling i sin e-Boks, og lægen får besked om, at der er bevilget tilskud. Samtidig registreres enkelttilskudsbevillingen i det Centrale Tilskuds Register (CTR), så apoteket kan hente oplysning om, at patienten har en bevilling. Hvis der gives afslag på ansøgningen, modtager lægen en skriftlig begrundelse, der som oftest indeholder de vejledende kriterier, der gælder for at få enkelttilskud til det pågældende lægemiddel. Patienten får ikke besked om afslaget, da det er en lægefaglig begrundelse, der gives i afslagsbrevet. Det er altså lægens opgave at fortælle patienten om afgørelsen og beslutte, om der fx skal genansøges, eller om der skal vælges en anden form for behandling. Lægemiddelstyrelsens afgørelser i enkelttilskudssager kan ikke ankes, men lægen kan søge igen, hvis der er flere eller nye oplysninger af relevans for ansøgningen. Det behovsafhængige medicintilskudssystem Den procentsats, der gives i tilskud, stiger i takt med patientens lægemiddelforbrug i løbet af tilskudsåret og afhænger desuden af, om patienten er under eller over 18 år. Se de gældende beløbsgrænser i Medicintilskud - gældende beløbsgrænser . Beregn egenbetaling Kender du patientens CTR-saldo, så kan du udregne patientens egenbetaling på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside. Medicintilskudsnævnet Medicintilskudsnævnet er Lægemiddelstyrelsens lægefaglige rådgiver i sager om medicintilskud. Det gælder både generelle tilskud til lægemidler (efter ansøgning fra virksomheder) og individuelle tilskud til patienter (efter ansøgning fra læger). Nævnet rådgiver desuden Lægemiddelstyrelsen ved revurderinger af lægemidlers tilskudsstatus. Medlemmer af Medicintilskudsnævnet Medicintilskudsnævnet har højst 8 medlemmer, der udpeges af Ministeren for Sundhed og Ældre efter indstilling fra Lægemiddelstyrelsen. Et medlem udnævnes dog efter indstilling fra Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Loven stiller krav om, at to af nævnets medlemmer skal være alment praktiserende læger, og at ét medlem skal repræsentere patient- og forbrugerinteresser. Nævnets medlemmer udpeges for 4 år ad gangen, og de har tilsammen en bred faglig ekspertise. Habilitetserklæringer for nævnets medlemmer kan ses på Medicintilskudsnævnet . Som altovervejende hovedregel har nævnets medlemmer intet samarbejde med lægemiddelindustrien i deres daglige virke. Referater fra nævnsmøderne kan ligeledes ses på Medicintilskudsnævnet . Her kan man også læse nævnets anbefalinger til Lægemiddelstyrelsen i generelle tilskudssager herunder revurdering. Brug af eksterne eksperter Det sker jævnligt, at nævnet har behov for ekstern faglig ekspertise for at tage stilling til de forskellige sager. I forbindelse med generelle tilskudssager sendes der derfor af og til forespørgsler til de relevante videnskabelige selskaber om, hvilke lægemidler, der bør være førstevalg, og hvilken plads et nyt lægemiddel må forventes at få i behandlingen af en given patientgruppe. Ved fastlæggelse af vejledende kriterier for enkelttilskud har der været nedsat adskillige ekspertgrupper, som...)
Antibiotika (Odontologisk medicinvejledning) (...som muligt. Diagnosen, der udløser behandlingen, skal angives på recept og i journal (2382) . Hovedparten af infektioner i mundhulen er sammensatte af flere bakterier, hvor hovedparten udgøres af Gramnegative stave og anaerobe bakterier (2383) Penicillin kombineret med metronidazol er oftest dækkende. Præparatvalg skal desuden baseres på bl.a. patientens alder, vægt, allergier, systemiske sygdomme og medicinering samt den kliniske tilstand. Se endvidere det mikrobiologisk virkningsspektrum for præparaterne. For at imødegå resistensudvikling forbeholdes disse præparater til alvorligt syge, eller hvor der ikke er alternativer: carbapenemer , fluorquinoloner og cephalosporiner (2382) . Profylaktisk antibiotika ved kirurgiske indgreb/blødende indgreb Risikopatienter med generelt nedsat immunforsvar: Indgreb med risiko for blødning - behandling i samråd med egen læge. Risikopatienter med lokaliseret immunkompromittering, fx højdosis strålebehandling i hoved/halsområdet: Indgreb på knogle- oftest en specialistopgave. I øvrigt raske patienter: KUN rutinemæssig antibiotisk behandling i forbindelse med: Ortodontisk kirurgi Frakturkirurgi Knogletransplantation. IKKE rutinemæssigt antibiotika i forbindelse med (2950) : Parodontalkirurgiske indgreb Fjernelse af 3. molarer Mindre kirurgiske indgreb i kæbeknoglen Simpel tandimplantatindsættelse (ved samtidig knogleopbygning kan antibiotikaprofylakse overvejes) Periimplantitis. Dosering: Voksne. 2 g amoxicillin p.o. 1 time før indgreb. Børn. 50 mg/kg amoxicillin p.o. 1 time før indgreb. Ved penicillinallergi: Voksne. Clindamycin 600 mg p.o 1 time før indgreb. Børn. Clindamycin 15 mg/kg p.o.1 time før indgreb (må ikke overstige voksendosis) (4501) . Patienter med risiko for infektiøs endocarditis (tidligere endocarditis, hjerteklapproteser, visse medfødte hjertesygdomme): Præoperativt ved behandling med risiko for blødning. Dosering: Voksne. 2 g amoxicillin p.o. 30-60 minutter før indgreb. Børn. 50 mg/kg amoxicillin p.o. 30-60 minutter før indgreb. Ved penicillinallergi: Voksne. Clindamycin 600 mg eller Clarithromycin 500 mg p.o 1 time før indgreb. Alternativt roxithromycin 300 mg p.o. 1 time før indgreb (bør ikke anvendes til gravide pga. manglende erfaring). Børn . Clarithromycin 7,5 mg/kg p.o.1 time før indgreb. Alternativt børn > 40 kg roxithromycin 150 mg p.o. 1 time før indgreb ( Roxithromycin frarådes til børn 12 år (2780) : Phenoxymethylpenicillin (V-penicillin) 660 mg (1 mill. IE), 3 x dgl. i 7 dage. Penicillinallergi: Clindamycin 300 mg, 3 x dgl. i 7 dage. Børn mellem 28 dage og 12 år: Phenoxymethylpenicillin (V-penicillin) 33-66 mg (50.000-100.000 IE)/kg/døgn p.o. fordelt på 3-4 doser/døgn i 7 dage Amoxicillin: 40-90 mg/kg/døgn p.o. fordelt på 3 doser/døgn i 7 dage Penicillinallergi: Clindamycin: 20-40 mg/kg legemsvægt fordelt på 3-4 doser (må ikke overstige voksendosis). Patienter med nedsat immunforsvar og komplekse sygdomsbilleder: Antibiotikaprofylakse i samråd med patientens læge. Dosisberegning for særlige patientgrupper: Børn > 28 dage og under 12 år Dosis beregnes ud fra legemsvægten. Phenoxymethylpenicillin (V-penicillin): 75.000 IE/kg, (50 mg/kg) po/kg/døgn p.o. fordelt på 4 doser/døgn. Amoxicillin: 50 mg/kg/døgn p.o. fordelt på 4 doser/døgn. Metronidazol: 20-50 mg/kg/døgn p.o. fordelt på 3-4 doser/døgn. Store patienter og overvægtige Disse patienter skal ofte have højere dosis end normalvægtige (60-70 kg) (5058) : Phenoxymethylpenicillin (V-penicillin) og amoxicillin (beta-lactamantibiotika): Dosering beregnes ud fra idealvægten for patientens højde + 30 % af resten af patientens vægt ved overvægt (5058) Metronidazol: Dosis justeres normalt ikke (se Overvægtige og Vejledning i brug af antibiotika ). Kontraindikationer Tetracykliner ved nyreinsufficiens samt børn < 12 år (risiko for tand- og knoglemisdannelse). Penicillinallergi: krydsallergi mellem alle penicilliner. Forsigtighed Personer med overvægt og store personer skal have øget dosis (doseringsvægt udregnes) (5058) . Indhold af benzylalkohol Amoxicillin dispergible tabletter og oral opløsning kan indeholde benzylalkohol, der kan give overfølsom...)
Graviditetstekster i medicin.dk (...som kan give anledning til fortolkningsmæssig diskussion. Forhold beskrevet i underafsnittene Datakilder og datakvalitet; Risikoestimering og Regulatoriske forhold i afsnittet Lægemidler og graviditet medfører, at der ikke altid er overensstemmelse mellem anbefalinger i medicin.dk og andre kilder, fx produktresuméet. Særligt om anvendelse til kvinder (og/eller mænd) i den fertile alder I nogle tilfælde vil der i produktresuméerne være en passus omkring generelle forholdsregler (typisk anvendelse af sikker kontraception) ved anvendelse til kvinder i den fertile alder uagtet aktuelt graviditetsønske. Baggrunden for disse forholdsregler kan ikke altid gennemskues. I sådanne situationer vælger medicin.dk at supplere graviditetsafsnittet for de enkelte lægemidler med følgende ordlyd (der kan forekomme enkelte variationer afhængigt af det enkelte præparat): Fertile kvinder (og mænd): I Produktresuméet anbefales, at kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception [under behandlingen]/[i mindst xx uger/måneder efter sidste injektion/infusion]. Denne anbefaling er [formentlig] baseret på en teoretisk vurdering af det aktive stofs egenskaber. Der kan også være tale om påvirkning af fertiliteten hos kvinder og mænd (fx nedsat sædkvalitet). Enhver kendt påvirkning af kønsorganer og deres funktion forårsaget af et givent lægemiddel vil omtales som ' Fertilitet' hos hhv. kvinder og mænd i graviditetsafsnittet under det enkelte præparat . Kilder Som...)
Biologiske og biosimilære lægemidler (...som i det tilsvarende referencelægemiddel, men der kan være mindre forskelle somfølge af stoffernes komplekse opbygning og produktionsmetoderne. Ligesom referencelægemidlet har det biosimilære lægemiddel en vis grad af naturlig variabilitet. Når det biosimilære lægemiddel er godkendt, er det påvist, at dets variabilitet og eventuelle forskelle i forhold til referencelægemidlet ikke har betydning for dets sikkerhed eller virkning. Biosimilær substitution Biosimilære lægemidler er ikke det samme som generiske lægemidler. Generiske lægemidler har en enklere kemisk struktur og anses for at være identiske med det tilsvarende referencelægemiddel. Alligvel er der som noget nyt indført substitution på biosimlære lægemidler fra 2026, for at øge konkurrencen og dermed sænke prisen på biologiske lægemidler. Implementeringen af den nye ordning, vil ske gradvist, og der vil blive taget højde for patientsikkerhed og de device som...)
Personlig medicin (...som dækker over at tilpasse den medicinske behandling til den enkelte patient. Begrebet personlig medicin bruges typisk sammen med bestemmelse af den enkelte patients genetiske profil og denne profils betydning for sygdomsforløb, behandling og bivirkninger. Der er dog ingen klar og generel accepteret definition af begrebet, og begreberne: præcisionsmedicin, skræddersyet medicin/behandling, individualiseret behandling, genomisk medicin og targeteret behandling benyttes ligeledes. Oftest bruges begreberne dog først og fremmest om behandling med lægemidler tilpasset den enkelte patients genetiske profil. Personlig medicin bør dog nok opfattes som et mere omfattende helhedsbegreb med en række komplekse faktorer ud over den genetiske profil: Alder, køn, nyrefunktion, leverfunktion, kropsvægt Livsstilsfaktorer, fysisk aktivitet, sociale og miljømæssige faktorer Sygdommens karakteristik, alvorlighedsgrad, forløb og behandlingsrespons Behandlingens effekt og bivirkningsprofil Den enkelte patients proteinprofil (”proteom”). Den endelige profil af proteomet kan ikke nødvendigvis forudses på baggrund af den genetiske profil Mikrobiomet. Personlig medicin som begreb har for alvor indfundet sig efter sekventeringen af menneskets genom i 2001. Dette gav store forhåbninger til, at man kunne tilpasse behandlingen af den enkelte patient til dennes genetiske profil. Her, mere end 15 år efter, er forhåbningerne ikke indfriet og der er formentlig , et uforløst potentiale. For borgerne er betydningen af genomisk profilering lige nu størst inden for kræftbehandling og ved diagnostik af sjældne sygdomme. Betydningen i forhold til de større ”folkesygdomme” som fx diabetes, hjertesygdomme, hypertension, allergier, KOL eller depression er derimod mindre åbenlyse og har endnu ikke resulteret i væsentlige ændringer i klinisk praksis. Farmakogenetik og farmakokinetik Mange studier har kunnet påvise at varianter i gener som koder for proteiner af betydning for lægemidlers omsætning og transport i kroppen har betydning for lægemidlernes kinetik herunder plasmakoncentration og samlet systemisk eksponering. Som eksempler på dokumenterede sammenhænge mellem genomiske varianter og lægemidlers kinetik kan nævnes: CYP2D6 og plasmakoncentrationer af en række tricyckliske antidepressiva ; CYP2D6 og plasmakoncentration af atomoxetin ; CYP2C19 og plasmakoncentration af citalopram ; CYP2C19 og plasmakoncentration af en række protonpumpehæmmere ; CYP2C9/VKORC1 og plasmakoncentration af warfarin , CYP3A4 og plasmakoncentration af tacrolimus ; SCLO1B1 og plasmakocentration af simvastatin . Fra disse sammenhænge og til klinisk betydning er der dog ikke en lige linje, da associationen mellem kinetik og dynamik sjældent er veldefineret, endsige lineær. For at dokumentere en klinisk nytteværdi af at teste for genvariationer er det i de allerfleste tilfælde nødvendigt med kliniske studier som belyser dette. Dette er udfordrende da sådanne studier er komplekse og omkostningstunge. De allerfleste regulatoriske rekommandationer - uden for behandling af kræftsygdommene - har basis i sådanne sammenhænge mellem genvariationer og kinetik og er ikke understøttet af kliniske studier. En specifik undtagelse er Abacavir hvor en egentlig RCT har dokumenteret en nytteværdi af gentest for varianter i HLA (HLA-B*5701) før behandlingsstart. Eksempler, germline genomisk variation Genomiske variationer i germline, altså de gener som er konstitutive hos os alle, er der mange af. Derimod er der ikke mange af disse, som har overbevisende klinisk betydning, og den kliniske gennemslagskraft er begrænset, da det ofte drejer sig om sjældne varianter og sjældne kliniske hændelser. Nedbrydning af 5-Fluorouracil Fluoropyrimidin-lægemidler, som omfatter 5-fluorouracil (5-FU) og de to prodrugs capecitabin og tegafur , er essentielle kemoterapeutiske lægemidler ved behandling af især colo-rektalcancer. De anvendes også i behandlingen af bryst-, pancreas-, hoved-hals- og oesophagus/ventrikelcancer. Bivirkningerne kan være alvorlige, især knoglemarvsdepression, diarré og kardiotoksicitet er væsentlige. Patienter med nedsat eller komplet mangel på funktion af enzymet dihydropyrimidin dehydrogenase (DPD), der nedbryder både endogene pyrimidiner og 5-FU, har en væsentlig øget risiko for bivirkninger. Dette enzym kodes af DPYD- genet; der er 4 relativt hyppige varianter i dette gen (6-10 % af befolkninger i Vesteuropa er heterozygote), som medfører nedsat aktivitet af enzymet. European Medicines Agency (EMA) og Lægemiddelstyrelsen ændrede i foråret 2020 teksten i produktresuméet således, at det nu anbefales at foretage en genotype- eller fænotypebestemmelse før behandlingsstart. Det er uklart, hvilken test der er den optimale og nyere studier peger endog på at nytteværdien ikke er entydig på populationsniveau. I Danmark genotypetestes alle før behandling; i nogle regioner bruges en supplerende fænotypetest også. Holland og Frankrig har størst klinisk erfaring med at anvende disse tests i den kliniske hverdag. I Holland anvendes primært genotypebestemmelse og i Frankrig anvendes primært fænotypebestemmelse. I takt med at der identificeres flere sjældne genvarianter synes tendensen dog at gå i retning af en fænotypetest; i praksis bestemmelse af p-uracil under standardiserede betingelser. Nedbrydning af thiopurin-mercaptopurin TPMT (thiopurin-S-methyltransferase) er et enzym, som er essentielt for nedbrydningen af thiopurin-mercaptopurin og dettes prodrug azathioprin . Myelosuppression er en kendt bivirkning til behandling med disse lægemidler, og risikoen for alvorlig marvsuppression er betydeligt øget hos patienter med genomisk betinget nedsat aktivitet af TMPT. Dette testes i dag rutinemæssigt i forbindelse med højdosisbehandling. Tamoxifen CYP2D6 og tamoxifen er et eksempel på en kontrovers inden for farmakogenomikken og personlig medicin. Tamoxifen omdannes til adskillige mere aktive metabolitter igennem en kompleks metabolisme, hvor CYP2D6 spiller en central rolle. Da 7-9 % af kaukasiere har genomiske varianter, som koder for ingen eller meget lidt aktivitet af dette enzym, har arbejdshypotesen været, at varianter med nedsat aktivitet af CYP2D6 kunne kompromittere effektiviteten af tamoxifen på recidiv af brystkræft. De mange kliniske studier er meget heterogene i forhold til design, studiepopulation, graden og dækningen af genomisk testning og genotypemetoderne. Dette medfører, at der er ret stor uenighed om fortolkningen af disse data og dermed betydningen af CYP2D6-genotypen ved behandling med tamoxifen. Af andre eksempler, hvor der er rimelig underliggende evidens for en relevant sammenhæng, men hvor den kliniske implementering og gennemslagskraft af forskellige grunde er mindre tydelig er: stabilitet af behandling med warfarin ( CYP2C9 og VKORC1) ; trombocythæmmende effekt af clopidogrel ( CYP2C19 ); kutane bivirkninger ved visse antiepileptika og antibiotika ( HLA-B*5701, *5801, *1501 og *1502 ). Eksempler, tumor-line genomisk variation Somatiske mutationer, typisk i tumorer, har i et mere succesfuldt omfang vist sig anvendeligt i terapeutisk og prognostisk sammenhæng. Mange specifikke behandlinger inden for onkologien og hæmatologien er defineret i forhold til genomisk karakteristika i tumorvævet. Dette gælder for eksempel: Imatinib i behandling af kronisk lymfatisk leukæmi (BCR-ABL1-fusion) Erlotinib i behandling af ikke-småcellet lungekræft (visse EGFR-mutationer) Vemurafenib i behandling af malignt melanom (BRAF V600-mutation) Trastuzumab i behandling af brystkræft (HER2-ekspression). Området er tiltagende komplekst. Der er betydelig grad af heterogenitet, og de somatisk genomiske karakteristika ændrer sig over tid og i tilslutning til behandling. Der er adskillige store databaser over disse somatiske mutationer (fx COSMIC : Catalog of Somatic Mutations in Cancer), men en klinisk fortolkning i forhold til at sammensætte en behandling, som er bedst muligt tilpasset den enkelte tumors genomiske karakteristika, forbliver en uløst udfordring. Der er stor fokus på cirkulerende cellefrit DNA fra tumorvæv både som markør for behandlingsrespons og tidligt recidiv. Igangværende initiativer De væsentligste strategisk/politiske danske tiltag er angivet på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside, under Personlig medicin . Der var afsat 100 millioner kroner til fremme af personlig medicin i periode 2017-2020. Første fase var etablering af Nationalt Genom Center og en ”køreplan” for den teknologiske implementeringsproces. Der er lige nu over 35.000 genomer sekventeret i den nationale genomdatabase. GenomeDenmark er en national platform for bestemmelse af genprofiler. Det er et samarbejde mellem universiteter, hospitaler og private firmaer, finansieret af Innovationsfonden. Regionernes Bio- og Genombank koordinerer indsamling af biologisk materiale fra hele landet inden for kræft- og gigtområdet til efterfølgende forskningsbrug særlig med henblik på genetiske analyser. Der deltages tillige i et nordisk projekt, hvor der indsamles biologisk materiale fra bloddonorer til genprofilering. Internationalt er der mange initiativer, som samler genomiske data fra raske såvel som syge populationer. I USA er der mere end 20 forskellige biobanker, som allerede nu har genomiske data fra mere end 100.000 individer. Tendenser i personlig medicin Inden for kræftbehandling har den personlige medicin antaget et stigende omfang gennem de seneste 5-10 år. Ved mange former for kræft er behandlingen i et eller andet omfang knyttet til genforandringer i kræftcellerne, og undersøgelser heraf er i store træk rutine. Derudover er der et stigende antal af kræftsygdomme, der i WHO-sygdomsklassifikationerne defineres ud fra forekomst af bestemte typer af genetiske ændringer. Dette område er i hastig udvikling. Der er dog også her internationalt forskere og klinikere, som udtrykker en vis skepsis. Helt overordnet er værdien af disse tiltag ikke dokumenteret i kontrollerede, randomiserede kliniske forsøg. En nylig publikation skønner, at sekventering af tumor kun er relevant for omkring 15 % af alle cancere i USA, og at kun omkring halvdelen af disse kan forventes at respondere (i bred forstand) på en medikamentel intervention tilpasseret sekventeringen. For diagnostik af sjældne sygdomme er dette område af stor og stigende betydning, men i befolkningssammenhæng er antallet af disse i sagens natur ikke så omfattende. Uden for kræftområdet har fokus generelt været på at knytte effekten af lægemidler til forskellige genprofiler; succesraten er omdiskuteret, men har dog med sikkerhed endnu ikke levet op til de oprindelige forventninger. Lige nu er den internationale tendens, at man i højere grad ser muligheder for at kunne forebygge bivirkninger ved behandlingen ved at kende patienternes genetiske profil. Brugen af farmakogenetiske panelundersøgelser før start af behandling har været genstand for ganske megen debat og kontrovers de senere år. Her bestemmer man udvalgte varianter i en række gener som koder for forskellige proteiner af betydning for lægemidlers omsætning og transport i kroppen. Typiske paneler tester for 40-50 varianter i 10-12 gener. For patienter med forskellige varianter angives en tilhørende doserings- eller behandlingsvejledning. Graden af evidens som ligger til grund for sådanne anbefalinger kan i mange tilfælde udfordres. I et nyligt publiceret studie, som har vakt betydelig opsigt, angiver forfatterne at en sådan tilgang kan reducere hyppigheden af bivirkninger med 30 % [odds-ratio 0,70; CI 0,54-0,91] - i absolutte tal fra omkring 28 % til omkring 21 %. Dette meget store europæiske studie er randomiseret (gentest versus ingen gentest) men ikke blindet. Randomisering er vigtig, men den manglende blinding kompromitterer i afgørende grad fortolkningen. Bivirkninger er rapporteret (via systematiske spørgeskemaer) af patienterne selv som var vidende om i hvilken arm af forsøget de tilhørte. Det er meget bemærkelsesværdigt at den beskrevne reduktion i bivirkningshyppigheden forekom både blandt patienter med påvist genvariant og blandt patienter uden genvarianter i interventionsarmen. Dette studie giver ikke noget klart svar på nytteværdien af en sådan tilgang. Perspektiver Først og fremmest er tilgangen et overordnet forsøg på at gøre det bedre i behandlingen af vores patienter, end vi gør i dag ved en systematisk koordinering af vores samlede vidensgrundlag. Selv om optimismen i nogle kredse måske overdrives, er der ingen tvivl om, at vi kan og skal gøre det bedre, end vi gør i dag. Dette mål er realistisk med implementering af personlig medicin i en bred forstand. Sundhedsøkonomiske konsekvenser kan ikke med rimelighed forudsiges på dette stadie, men det er næppe realistisk at forvente målbare rationaliseringsgevinster. ”Big Data” holder i disse år også sit indtog på området, og blandt mange interessenter er forventningerne store. Dette kan betragtes som en slags udvidelse af ”personlig medicin”- begrebet, således at vi vil forsøge at inkludere al vores viden på individ- og befolkningsniveau i behandlingen af den enkelte patient. Der er tale om meget store mængder af data, som skal systematiseres, bearbejdes og, ikke mindst, fortolkes. Det er ikke muligt at forudsige, i hvilket omfang en målbar effekt for individ eller samfund vil materialisere sig. Helt principielt er Big Data tilgang ikke uden udfordringer heller: der er en ikke-negligeabel paradoks risiko for at påvise falsk positive sammenhænge med en tilsyneladende høj grad af præcision. Udfordringer at producere kliniske data af høj kvalitet - allermest overbevisende et randomiseret forsøg - som dokumenterer effekt af personlig medicin på overlevelse og/eller livskvalitet. at sikre analytisk reproducerbarhed. at analysere af store mængder data. Disse skal udmøntes i konkrete, evidensbaserede og handlingsorienterede konklusioner, som giver mulighed for at patienten meningsfyldt kan inddrages. at implementere interventionen genomisk medicin i den kliniske hverdag - især for de store ”folkesygdomme” uden for kræftområdet. at tilgodese krav til etiske overvejelser: hvem ejer data; datasikkerhed; konsekvenser ved tilfældige fund (som patienten ikke nødvendigvis ønsker at høre om); skal pårørende orienteres om arvelige tilstande som...)
Typiske alvorlige fejl med lægemidler på medicin.dk (...som har dette indholdsstof og dispenseringsform. Under afsnittet ’typiske alvorlige fejl’ i præparatbeskrivelsen bliver hændelsen beskrevet kort med dens konsekvens, samt hvor i beslutningsprocessen (ordination, administration/dispensering mm.) fejlen er sket. Til vurdering af en hændelses alvorlighed følger medicin.dk WHO's-kriterier, som Styrelsen for Patientsikkerhed også benytter. Følgende indholdsstoffer og lægemiddelgrupper har været involveret i alvorlige utilsigtede hændelser og har i dag advarsler på Medicin.dk under Typiske alvorlige fejl: A Acetylcystein (inf. væske) Adrenalin (inj. væske) Alendronat (tabl.) Amiodaron (inj. væske og tabl.) Amphotericin B (pulver til inf. væske) Antitrombin (inf. konc.) Apixaban (tabl.) Argatroban (inf. konc.) Atropin (inj. væske) B Baclofen (inj. væske) Bivalirudin (inj.- og inf. væske) Bupivacain (inj. væske) C Carboplatin (inf. væske) Ciclosporin (kaps., oral opl. og inf. væske) Cisplatin (inf. væske) Clopidogrel (tabl.) Clozapin (tabl.) D Dabigatranetexilat (kaps.) Diclofenac (tabl.) Digoxin (inj. væske, oral opløs. og tabl.) DOAKs ( epixaban , dabigatranetexilat , edoxaban og rivaroxaban ) Domperidon (tabl.) Donepezil (tabl.) E Enoxaparin (inj. væske) Erythromycin (tabl.) Etoposid (inf. væske) Ephedrin (inj. væske) F Fentanyl (inj. væske) Ferri-salte (inj.- og inf. væske) Fluconazol (oral susp, kaps. og inf. væske) Fluoruracil (inj. væske) Folinsyre (tabl.) Fondaparinux (inj. væske) Fosphenytoin (inj. væske/konc. til inf. opløs.) G Gabapentin (tabl. og kaps.) Galantamin (tabl.) Gentamicin (inj.- og inf. væske) GLP-1-agonister (semaglutid, dulaglutid, liraglutid, tirzepatid) Glucose (inj.- og inf. væske) Glyceryltrinitrat - nitroglycerin (inf. konc.) H Haloperidol (inj. væske) Heparin (inj.væske) Humant normalt immunglobulin (inf. væske) Hydrocortison (inj. væske) Hydromorphon (inj. væske) I Insulin og -analoger (inj. væske). Her er der tale om: Insulin og isophaninsulin (human), insulin (glulisin, aspart, lispro, glargin, decludec, aspart protamin) Interferon (inj. væske) Itraconazol (tabl.) Isavuconazol (kaps.) K Kalium (inf. væske, oral opløs. og tabletter) L Lamotrigin (tabl.) Lavmolekylære hepariner (inj. væske) Dalteparin Enoxaparin Tinzaparin Levomepromazin (tabl.) Lithium (tabl.) M Magnesiumoxid (tabl.) Magnesiumsulfat (inf. væske) Memantin (oral opløs.) Metformin (tabl.) Methadon (inj. væske og oral opløs.) Methotrexat (inj. væske og tabl.) Metoprolol (tabl.) Miconazol (mundhulegel) Midazolam (inj. væske) N Natriumhydrogencarbonat (tabl., inj.- og inf. væske) Noradrenalin (inj. væske) NSAID inkl. ASA, COX-2-hæmmere og komb. (tabl., supp., oral opløs. og susp. og inj. væske) Celecoxib Dexibuprofen Diclofenac Etodolac Etoricoxib Ibuprofen Ketorolac Meloxicam Naproxen Parecoxib Phenylbutazon Tolfenamsyre O Opioider (rene opioidagonister minus codein - alle disp.) Alfentanil Buprenorphin Fentanyl Hydromorphon Methadon Morphin Oxycodon Remifentanil Sufentanil Orale antidiabetika (β-cellestimulerende midler, metformin, SGLT-2-hæmmere, DPP-IV-hæmmere) Oxcarbazepin (oral susp.) P Paracetamol (alle disp.) Parenteral ernæring (inf. væske) Benzylpenicillin (inj.- og inf. væske + komb.) + udvalgte penicilliner hvor handelsnavnet lyder forskelligt fra indholdsstoffet (Bioclavid, Tazocin, Dicillin, Diclocil, Penomax, Selexid, Imadrax, Amoxar, Ospen, Vepicombin, Pentrexyl, Heracillin, Augmentin Forte) og penicilliner med børnedosering. Phenobarbital (inj. væske) Phenprocoumon (tabl.) Phenylephrin (inj. væske) Phenytoin (tabl.) Posaconazol (tabl., oral susp. og inf. væske) Pramipexol (tabl.) Prasugrel (tabl.) Prednisolon (tabl.) Pregabalin (oral opl.) Propofol (inj. væske) Q Quetiapin (tabl. og depottabl.) R Ramipril Ramipril (tabl.) Risperidon (oral opl.) Rivaroxaban (tabl.) Rivastigmin (kaps. og depotplastre) S Simvastatin (tabl.) Sufentanil (inj.væske) Suxamethon (inj. væske) T Tacrolimus (kaps. og depotkaps.) Thiamazol (tabl.) Thiopental (inj. væske) Ticagrelor (tabl.) Topiramat (tabl.) Tramadol (tabl.) V Vacciner ( Gardasil® 9 + M-M-Rvaxpro® ) Vancomycin (inf. væske og kaps.) Vinorelbin (tabl.) Voriconazol (tabl. og inf. væske) W Warfarin (tabl. og inj. væske) Z Zoledronsyre (inf. væske) Zuclopenthixol (orale dråber) Bemærk: Advarsler gælder alle styrker af et præparat, men ikke alle dispenseringsformer. I praksis betyder det, at fx opioid-plastre ikke har samme advarsler som opioid-injektionsvæsker, da advarsler om fx forveksling af mg og ml kun gælder injektionsvæsken. Denne differentiering af advarsler på dispenseringsform sikrer, at sundhedspersonale, når de ordinerer/dispenserer/udleverer et lægemiddel, kun får advarsler relateret til netop den dispenseringsform, patienten skal have (webservices). Evidensbaseret og opdateret Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) varetager den centrale administration af rapporteringssystemet for utilsigtede hændelser. Der er etableret et særligt forum, hvis formål er at vedligeholde den nationale liste over lægemidler involveret i alvorlige eller dødelige utilsigtede hændelser. Her defineres de særlige grupper af lægemidler, der ofte optræder i indrapporteringerne og som skaber alvorlige situationer både i det primære og sekundære sundhedsvæsen. Det drejer sig særligt om 7 lægemiddelgrupper/stoffer, som kaldes for risikosituationslægemidler . Listen over lægemidler revideres løbende, og der tages stilling til både nye hændelser og de hændelser, der kan være forældede (bl.a. på grund af lægemidler, der udgår fra markedet). Medicin.dk´s kilder om medicineringsfejl omfatter bl.a.: Hændelser rapporteret til Dansk patientsikkerhedsdatabase (DPSD). Offentlige klagesager fra STPS. Danske og udenlandske publikationer, nyhedsbreve og OBS-meddelelser (Sundhedsstyrelsen, STPS (inkl. Patientombuddet), EMA, FDA, IRF m.fl.). Hvordan laves advarslerne? Det er ikke alle indberetninger, der har læringspotentiale, eller som er lige relevante at kommunikere ud i de faglige miljøer. Derfor følger advarslerne en række in- og eksklusionskriterier. Inklusion- og eksklusionskriterier Følgende hændelser inkluderes på Medicin.dk: Inklusion Alvorlige forebyggelige lægemiddelrelaterede hændelser Faktuelle hændelser (både i Danmark og udlandet) dvs. hændelser der er sket og ikke blev afværget Hændelser som giver læring, og hvor der er sandsynlighed for, at fejlen kan ske igen Visse hændelser, hvor der behandles trods kontraindikation, forsigtighedsregel eller kendt interaktion. Eksklusion Compliance problemer (inkl. misbrug og suicidaladfærd) CAVE Manglende læring eller enkeltstående hændelser. Siden 2012 har medicin.dk deltaget i det Rådgivende Udvalg for Medicinområdet (DRUM) som også har repræsentanter fra bl.a. Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, Universitetshospitalerne, Pharmakon, Danmarks Apotekerforening og kommunerne. DRUM inddrages ved alle tvivlssager. Advarslerne er til rådighed for integration i EPJ-, lægepraksis- og apotekssystemer samt omsorgssystemer i bl.a. kommunerne, enten som ’Typiske alvorlige fejl’ på præparatbeskrivelserne i Medicin.dk, eller som...)
Polyfarmaci (risikopatienter i tandlægepraksis) (...som minor, hvis der behandles med mellem 2-4 lægemidler og major, når der anvendes 5 eller flere lægemidler dagligt. Mere end 700.000 borgere i Danmark eksponeres for major polyfarmaci (5659) . Når patienten udsættes for flere lægemidler samtidigt, kan der opstå lægemiddelinteraktioner og øget bivirkningsbelastning (fx ved flere lægemidler med antikolinerg effekt). Desuden kan patientens sygdomme og evt. høje alder have betydning for elimination af lægemidler, fx i leveren og nyrerne. Der er fundet dosis-afhængig association mellem antal lægemidler og mundtørhed (xerostomi), og mere end 1.800 lægemidler fra over 80 terapeutiske grupper er blevet associeret med xerostomi/hyposalivation, fx antipsykotika , antidepressiva , diuretika , antihistaminer , antihypertensiva og syrepumpehæmmere (5660) . Særlige forhold før behandling Optag grundig anamnese med løbende opdatering af sygdomme og medicinliste - herunder naturlægemidler og kosttilskud. Vær opmærksom på at især calciumantagonister , ciclosporin og antiepileptika kan give medicin-induceret gingivahyperplasi. Udspørg om symptomer på bivirkninger fx mundtørhed. Opmærksomhed på risikofaktorer for medicin-induceret gingivalhyperplasi (phenytoin, ciclosporin og calciumantagonister ) og for oral sygdom. Særlige forhold under behandling Opmærksomhed på øget/ændret udvikling af oral sygdom. Fokus på mulige orale bivirkninger, fx mundtørhed, ulcerationer, medicin-induceret gingivahyperplasi, infektioner. Særlig profylaktiske foranstaltninger Patienter med kroniske sygdomme og polyfarmaci er meget forskellige og har følgelig meget forskellige behov for profylaktiske tiltag og behandling. Herunder er forslag til indsatsområder, der afhænger af patientens symptomer, orale bivirkninger, risiko for oral sygdom og orale sygdomshistorie. Kontrol af og re-instruktion for optimal mundhygiejne (individuelt tilpasset/hyppighed): Instruktion i skånsom børsteteknik (mhp. minimering af risiko for medicin-induceret gingivahyperplasi). Brug af tandtråd/interdentalbørster- undgå traumatisering af gingiva. Fluorid: Højfluorid tandpasta - ordineres til daglig anvendelse, hvis patienten er cariesaktiv og > 12 år (5637) . Intensiv fluoridterapi - grundig individuel vurdering af cariesrisiko. Hyppig fluoridpensling af tanddele (herunder rodflader) hvor der kan opstå caries. Dysbiose: Mikrobiel uligevægt/infektion behandles. Klorhexidin 0,12 % uden alkohol (bakterieldysbiose), 2 x dgl. i maksimalt 3 uger- herefter pause. Svampebehandling ved diagnosticeret oral candidose . Mundtørhed/hyposalivation: Instruktion i at skylle munden fri for mad efter måltider- evt. anvende skyllesprøjte, der skal rengøres samt jævnligt udskiftes Instruktion i at fugte mundslimhinden/forebygge sår somfølge af hyposalivation. Informer om metoder for hensigtsmæssig stimulation af spytproduktion. Informer om spyterstatningsmidler og anvendelsen af disse . Hjælp med at opretholde motivationen - det er ofte en livslang problemstilling. Særlige forhold ved lægemiddelordination Patienter med kroniske sygdomme og polyfarmaci har øget risiko for interaktioner med de lægemidler tandlægen anvender eller ordinerer, hvorfor det er vigtigt at kontrollere for interaktioner (se evt. relevante præparatbeskrivelser eller Interaktionsdatabasen.dk ). Kendskab til gældende lovgivning og tilskudsmuligheder: Enkelttilskud til medicin (medicin uden generelt tilskud): ansøges, når medicinen vurderes at have særlig behandlingsmæssig betydning, fx høj-fluorid tandpasta til patienter, der har svært nedsat eller ophørt spytsekretion. Vejl. kriterier for enkelttilskud . Dokumentér patientens orale status, fx høj rodcariesaktivitet eller risiko herfor på trods af gængse profylaktiske tiltag (dokumenter disse). Medsend dokumentation, fx: Nedsat spytsekretion - medsende værdier for sialometri (typisk hvilespyt som påvirkes af medicin). Se Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Produktresume for lægemidler, hvor fx mundtørhed/caries eller gingiva-hyperplasi er kendt bivirkning. Se præparatbeskrivelserne eller Produktresumé hos Lægemiddelstyrelsen. Videnskabelig litteraturhenvisning der understøtter medicinen, fx at rodcariesaktivitet forebygges bedre med høj-fluoridtandpasta (5641) , (5642) . Ekspertanbefalinger, fx at høj-fluoridtandpasta anbefales til patienter med høj caries risiko (5643) . Kommunalt tilskud til tandpleje, se borger.dk . Orale bivirkninger Patienter med kroniske sygdomme og polyfarmaci klager ifølge international litteratur ofte over mundtørhed (xerostomi) (XIV). Mundtørhed kan fremgå af nogle lægemidlers produktresuméer. Hyposalivation fremgår sjældent af produktresumeerne, og bør rapporteres, da denne bivirkning er en objektiv vurdering af spytkirtelfunktionen og tilsyneladende uventet eller sjælden. Øget cariesaktivitet somfølge af nedsat spytsekretion bør anmeldes som en både alvorlig (kan medføre tandtab/funktionstab) og ukendt (fremgår sjældent af produktresumeerne) bivirkning. Medicin-induceret gingivahyperplasi fremgår af nogle lægemidlers produktresumé, men ofte som en meget sjælden bivirkning, hvorfor det er vigtigt, at den anmeldes, da den kan få alvorlige konsekvenser for patientens orale funktion. Recidiverende oral candidose og dysbiose bør også anmeldes, hvis det formodes, at dette er relateret til patientens medicin. Generelt skal det overvejes at kontakte egen læge for mulighed for præparatskift med opmærksomhed på, at andre præparater kan have samme eller lignende bivirkningsprofil. Ligeledes bør medicingennemgang hos egen læge eller apotek overvejes, når patienten får mange lægemidler, og der er mistanke om orale bivirkninger. Anmeldelse af bivirkninger Tandlæger er forpligtet til at anmelde: Formodede alvorlige og uventede bivirkninger for alle lægemidler Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet. Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede. Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder også uden for det orale område og lægemidler som...)
Klassifikation - amningstekster (...somhed på bivirkninger hos det ammede barn. Kan om nødvendigt anvendes Denne overskrift anvendes, hvis ét af tre nedenstående sæt af kriterier er opfyldt: 1. Lægemidlets egenskaber giver ikke grund til særlig bekymring for neonatal påvirkning, 2. Der foreligger ikke data, der tyder på neonatal påvirkning, 3. RVD er maksimalt 5 %, 1. Lægemidlets egenskaber giver ikke grund til særlig bekymring for neonatal påvirkning, 2. Der foreligger data, der tyder på fravær af neonatal påvirkning, 3. RVD er maksimalt 10 %, 1. Lægemidlets egenskaber giver ikke grund til særlig bekymring for neonatal påvirkning, 2. Den systemiske absorption er minimal. Ikke relevant Denne overskrift anvendes, hvis amning skønnes irrelevant i forhold til lægemidlets indikationsområde og praktiske anvendelse. I visse tilfælde vil lægemidler med en høj RVD få en klassifikation som Må kun anvendes under visse forudsætninger i stedet for Må ikke anvendes. Det vil typisk være i tilfælde, hvor der foreligger betydelige mængder af kliniske data, som...)
Klassifikation - graviditetstekster (...som er anvendt, er en intern eksplicit defineret kategorisering. Dette er kun vejledende i overensstemmelse med betragtningerne og diskussionen i herværende afsnit og selvfølgelig ikke bindende for den behandlingsansvarlige læge. Må ikke anvendes Denne overskrift anvendes, hvis: lægemidlets egenskaber giver grund til særlig bekymring for uønsket fosterpåvirkning der er evidens for uønsket fosterpåvirkning lægemidlets indikationsområde i praksis aldrig medfører, at det er absolut nødvendigt at anvende det til en gravid. Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data Denne overskrift anvendes, hvis følgende kriterier er opfyldt: der er ikke evidens for uønsket fosterpåvirkning der er kohortedata for mindre end 700 1. trimester-eksponerede gravide uden tegn på overhyppighed af fosterpåvirkning. Må kun anvendes under visse forudsætninger Denne overskrift anvendes, hvis: lægemidlets indikationsområde medfører, at man på trods af manglende evidens for sikkerhed eller endog evidens for fosterpåvirkning vil vælge at behandle, fx antiepileptika, warfarin, lithium. Der knytter sig forbehold til anbefalingen; for eksempel særlige forhold ved det specifikke graviditetstrimester for anvendelsen, kort behandlingsvarighed, lav dosis eller anvendelse tæt på forventet fødsel. Kan om nødvendigt anvendes Denne overskrift anvendes, hvis følgende kriterier er opfyldt: der er ikke evidens for fosterpåvirkning der er kohortedata for mindst 700 1. trimester-eksponerede gravide uden tegn på overhyppighed af fosterpåvirkning eller den systemiske absorption er så ringe, at skadelig påvirkning af fosteret skønnes usandsynlig eller lægemidlet er naturligt forekommende i kroppen og skønnes ikke at have fosterskadelig effekt. Ikke relevant Denne overskrift benyttes, hvis: en graviditetstekst skønnes irrelevant i forhold til lægemidlets indikationsom...)
Lægemidler til injektion (...som indgives ved injektion, infusion eller implantation til lokal eller systemisk virkning. Lægemidlerne kan være flydende, halvfaste eller faste. Parenteral kommer af græsk: para (uden om, ved siden af) og enteron (tarmen). Injektionsvæsker er flydende lægemidler, som om muligt bør være isohydriske (pH ca. 7,4) og isotoniske med blodet (ca. 300 mOsm/kg) for ikke at fremkalde smerte eller anden uønsket lokal effekt. Risikoen for lokal irritation, evt. vævsnekrose, er større ved subkutan injektion end ved intravenøs og intramuskulær injektion. Injektionsvæsker kan være formuleret på en sådan måde, at de har depoteffekt. Ved at bruge prodrugs med stor affinitet til olie er der fremstillet depotinjektionsvæsker med en virkningsvarighed på flere uger. Intramuskulær injektion For at undgå overrivning af muskelfibre med hæmatomdannelse, er det vigtigt at sikre sig, at en injektion gives dybt i en afslappet muskel, når den gives intramuskulært (i.m.). Når en injektion gives i.m. i glutealregionen, er det foretrukne injektionssted i den øverste laterale kvadrant. For at være sikker på, at injektionen bliver givet i muskulaturen, skal injektionen her, specielt hos adipøse personer, gives i 40-80 mm dybde. I.m. injektioner kan også gives på låret fortil eller på ydersiden samt i regio deltoidea. Absorption fra deltoidearegionen sker sædvanligvis hurtigere end fra glutealregionen. Grundet de mange små blodkar i deltoideregionen kan virkningen indtræde i løbet af få minutter. Z-track-metoden kan reducere smerten ved i.m. injektion. Metoden går ud på at forskyde de forskellige hudlag, som ligger over den muskel, som man vil injicere lægemidlet i. Der er særligt tre muskelgrupper, som...)
Djævleklorod (...somfølge af slidgigt og ingen evidens for effekt ved appetitløshed og fordøjelsesbesvær. En systematisk gennemgang kunne konkludere, at der var evidens for effekt på lændesmerter og osteoartrosesmerter ved indtag af djævleklorod i en daglig dosis svarende til > 50 mg harpagosid (2094) . Denne konklusion hviler dog kun på 1 kontrolleret studie, som inkluderede patienter med smerter pga. hofte- og knæartroser og 3 studier (af samme forfatter) med uspecifikke rygsmerter (5837) . En oversigtsartikel fra 2022, der fokuserer på anti-inflammation og smerte konkluderer, at der ikke er foretaget megen forskning på Djævleklorod de seneste 10 år, og at man ønsker flere studier, da planten er meget interessant (6713) . Lidt samme konklusion kommer en oversigtsartikel fra 2024, der fokuserer på neurodegenerative sygdomme, også frem til (6714) . Der er således ingen tvivl om, at Djævleklorod er en meget spændende medicinsk plante, men der er brug for mere forskning. Den samlede konklusion er dog stadig at der må forventes en vis effekt af djævleklorod på smerte ved slidgigt. Bivirkninger Der er en enkelt case-report refereret hvor Devils Claw (djævleklorod) refereres at forårsage hypertension (6715) . Ellers er der ikke fundet alvorlige bivirkninger hos brugere af djævleklorod. Milde gastro-intestinale bivirkninger er hyppigst og forekommer hos 2-3 %. Bloddonor Donor må gerne donere blod , hvis han/hun tager djævleklorod i den mængde (eller mindre), som...)
Hestekastanjefrø (...som er et triterpensaponin, der i in vitro -undersøgelser kan nedsætte aktiviteten af enzymerne elastase og hyaluronidase. Begge enzymer medvirker til at nedbryde proteoglykaner i kapillærendotelet og i ekstravaskulær matrix med øget væskeudsivning og væskeophobning til følge. Anvendelse Naturlægemiddel til lindring af hævelser, tyngdefølelse, kløe, nattekramper og uro i benene. Evidens for virkning Der er god evidens for effekt på den godkendte anvendelse. Hestekastanjefrø er afprøvet i en række randomiserede undersøgelser over for placebo og anden aktiv behandling (hydroxyethylrutosider) ved kronisk venøs insufficiens (5844) (2126) 6721 - Horse chestnut - eficacy and safety in chronic venous insufficiency: an overview 6722 - Comparative Efficacy and Safety of a Horse Chestnut Formulation vs. Diosmin-Hesperidin in Chronic Venous Insufficiency: Randomized Double-Blind Trial . I disse undersøgelser reducerede hestekastanjefrø læg- og ankelomkreds samt de subjektive symptomer (smerter, kløe, træthedsfølelse og spænding) signifikant bedre end placebo og af samme størrelsesorden som anden aktiv behandling, fx støttestrømpe. Effektiv oral dosis er 600-900 mg standardiseret ekstrakt svarende til 100-150 mg aescin dgl. fordelt på 2 doser. Bivirkninger Bivirkninger omfatter mave-tarmgener, svimmelhed, hovedpine og kløe. Hyppigheden af disse kan ikke oplyses, da der ikke foreligger systematisk undersøgelse heraf. Bloddonor Donor må gerne donere blod , hvis han/hun tager hestekastanjefrø i den mængde (eller mindre), som...)
Baldrianrod, Valerianerod (...somme. Virkningsmekanismen er ligeledes usikker, men den kan skyldes et øget indhold eller en øget virkning af γ-aminosmørsyre i CNS. Anvendelse Naturlægemiddel til lindring af uro og søvnbesvær. Evidens for virkning Der er mere og mere evidens for effekt på de angivne indikationer. En meta-analyse fra 2010 omfattende 18 kontrollerede undersøgelser viste ikke sikker effekt på søvnkvalitet eller indsovningstid ved indtagelse af baldrianrod sammenlignet med placebo (2150) . De inkluderede undersøgelser var dog små, generelt af dårlig kvalitet og vanskeligt sammenlignelige (forskellige doser og mangel på standardiserede målemetoder og diagnostiske kriterier). En seneste meta-analyse (2020) vurderer ud fra 42 kontrollerede studier på baldrianrod at der nok er effekt på søvnen i et vist omfang, men at der er problemer med standardiseringen af produkterne. Det er et problem at nogle af studierne er baseret på hydroalkoholiske, andre på vandige og endelig nogle på ukendte ektraktionsmetode. Lige så vel som man ved, at de stoffer, der anses for de aktive og som varierer meget fra egn til egn og fra år til år, ikke er mængdeangivet. Der er således ikke tale om velstandardiserede produkter, hvilket selvfølgelig gør sammenligninger vanskelige. Den seneste kliniske undersøgelse fra 2024 viser at baldrianrod fremmer den generelle søvnkvalitet gør indsovningstiden kortere og søvnen mere effektiv samt forlænger den samlede tid man sover (6708) . Den seneste meta-analyse på baldrian rod og søvn fra 2023 konkluderer da også at baldrian gavner søvnkvalitet og længden af søvnen (3709) . Den samlede konklusion er i dag, at baldrianrod kan være en både sikker og ofte udmærket måde at fremme søvnkvalitet på (5870) men at der fortsat er visse standardiseringsproblemer med produktet.. Bivirkninger Bivirkninger er sjældne, hyppigst diarré. Der er rapporteret om lever-toksiske reaktioner i forbindelse med indtagelse af droger, der indeholder baldrian, og i store doser kan drogen give hjertefunktionsforstyrrelser. In vitro- undersøgelser har vist cytotoksicitet, hvorfor baldrian må frarådes under graviditet og amning. Der er ikke påvist hangover ved brug af roden. Bloddonor Donor må gerne donere blod , hvis han/hun tager baldrianrod i den mængde (eller mindre), som anbefales på pakningen. Yderligere information Se også præparat beskrivelse af Sefitude og Valerina Forte , samt Padma® 28, komb. som...)
Savpalme (...somfølge af benign prostatahyperplasi (2142) . Der var heller ingen effekt på nykturifrekvens eller urinflow. Analysen inkluderede forskellige ekstrakter af savpalme, hvorfor man må formode, at doseringen af eventuelle virksomme indholdsstoffer har været varierende. En nyere meta-analyse fra 2018 (5860) der fokuserer på et bestemt hexan baseret extract, Perminox, inkluderende 27 studier, hvoraf 15 var randomiserede kontrollerede studier, og 12 studier var observationelle inkluderende i alt 5.800 mænd viser imidlertid reduceret nykturifrekvens og øget urinflow. Og Perminox var sammenlignelig med alpha-blokade, når man vurderede via det Internationale Prostata Symptom Index. Produktet var vel tolereret, således var der ingen påvirkning af sexualfunktionen, og Perminox blev anbefalet til langtidsbehandling. Et review fra 2022, der inkluderer 6 artikler anbefaler kombinationen alpha-blokade og Perminox, idet der konkluderes, at Perminox bidrager til at hæmme betændelsen i prostatavævet og ad den vej får muskulaturen til at slappe af - en effekt der så yderligere kan forbedres af alpha-blokade (5861) . At der er en gavnlig effekt af savpalme ved benign prostatahypertrofi støttes også af to randomiserede, dobbelt-blinde, placebo kontrollerede studier fra henholdsvis 2021 og 2025, der samstemmende viser, at ekstrakt af savpalme er klart bedre end placebo ved behandling af mænd med prostatahypertrofi og deraf følgende kliniske problemer 6743 - The efficacy and safety of Serenoa repens extract for the treatment of patients with chronic prostatitis/chronic pelvic pain syndrome: a multicenter, randomized, double-blind, placebo-controlled trial 6744 - Beneficial effects of saw palmetto (Serenoa repens) fruit extract on the urinary symptoms of healthy Japanese adults with possible lower urinary tract symptoms: A randomized, double-blind, placebo-controlled study . Interaktioner Somfølge af ekstraktets mulige hormonelle aktivitet kan det ikke udelukkes at drogen kan interferere med østrogen-/androgenbehandling. Der dog i kliniske studier ikke rapporteret interaktioner ej heller ændringer i sexualfunktionen. Bivirkninger Der er sjældne rapporter om uro i maven. Det vides ikke hvordan kvinder og børn vil reagere på savpalme, da planten kun er testet på mænd. Bloddonor Donor må gerne donere blod , hvis han tager savpalme i den mængde (eller mindre), som...)
Ginkgo (...som måske er de aktive indholdsstoffer, der bl.a. menes at kunne forbedre vævsperfusionen. Anvendelse Naturlægemiddel ved længerevarende symptomer som hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær og træthed hos ældre mennesker, hvor læge har udelukket anden tilgrundliggende sygdom. Naturlægemiddel ved længerevarende svimmelhed og øresusen hos ældre, hvor læge har udelukket anden tilgrundliggende sygdom. Naturlægemiddel ved tendens til kolde hænder og fødder samt ved gangudløste smerter i benene somfølge af dårlig blodforsyning ( claudicatio intermittens ). Evidens for virkning Der er nogen om end ikke tilstrækkelig evidens for en gavnlig effekt på kognitive funktioner hos personer med moderat nedsat hukommelse og koncentrationsevne og personer med tidlige stadier af demens. Det er ikke vist nogen effekt på kognitive funktioner hos personer med normal hukommelse og koncentration. Der er dokumentation for en mindre effekt ved claudicatio intermittens, medens der er utilstrækkelig evidens for effekt ved tinnitus og svimmelhed. En gennemgang af 12 publicerede metaanalyser af placebokontrollerede undersøgelser samt et review viste sammenfattende, at ginkgo biloba i nogen grad kan bedre kognitive funktioner og almindelig daglig levevis (ADL) hos patienter med demens, herunder Alzheimers sygdom, i en daglig dosis på 240 mg efter mindst 5 måneders behandling. I metaanalyserne beskrives den videnskabelige kvalitet af de inkluderede undersøgelser dog samlet set som ringe (4552) (5842) . Der er ikke evidens for, at ginkgo kan bedre kognitive funktioner hos raske personer (2118) . Der er heller ikke klare beviser på, at langvarig indtagelse af drogen (i op til 6 år) kan forebygge eller forsinke en aftagende kognitiv funktion, herunder risiko for udvikling af Alzheimers sygdom, hos ældre med initial normal eller let nedsat kognitiv funktion (4550) . En metaanalyse af 11 kontrollerede undersøgelser viste en marginalt øget smertefri gangdistance ved claudicatio intermittens på 65 meter ved brug af ginkgo sammenlignet med placebo (2119) . En metaanalyse af 5 randomiserede undersøgelser kunne påvise en mindre, men klinisk relevant bedring af tinnitus og svimmelhed hos patienter med demens efter 6 måneders behandling med standardiseret præparat i dosis på 240 mg daglig sammenlignet med placebo. Inkluderede undersøgelser var dog heterogene, sponsoreret af samme lægemiddelproducent og inkluderede få patienter (4551) . En større review på overvejende ældre viste, i overensstemmelse med ovenstående, forbedret livskvalitet, forbedret cerebral gennemblødning, nedsat stress, bedre humør og forbedrede biomarkører hvad angår oxidativt stress, inflammation og stabilisering af aterosklerotiske plaques (5843) (6719) . To studier, der anvendte Ginkgo biloba extract EGb 761, testede aldersrelateret makula degeneration (AMD). Begge studer, der tilsammen inkluderede 119 forsøgspersoner, var istand til at vise en vis gunstig effekt på synet. Der kræves imidlertid større og mere robuste studier, før man endelig kan tage stilling til om Ginkgo biloba skal anbefales til patienter med AMD (6720) . Bivirkninger Ginkgoflavonglykosider hæmmer blodpladeaktiverende faktor og har i sjældne tilfælde givet anledning til blødning - mest i form af næseblødning og enkelte tilfælde af intrakraniel blødning. Bloddonor Donor må gerne donere blod , hvis han/hun tager ginkgo i den mængde (eller mindre), som...)
Probiotika (Naturlægemidler) (...som efter indtagelse kan udøve gunstig effekt på sygdomssymptomer. Virkningsmekanismen for deres eventuelle effekt på diverse sygdomstilstande er ikke tilstrækkeligt kendt, men formodes bl.a. at skyldes en udkonkurrering af patogene mikroorganismer med normalisering af bakteriefloraen til følge. De to registrerede produkter indeholder henholdsvis Enterococcus faecium og Bifidobacterium longum (oralt brug) og Lactobacillus gasseri og Lactobacilllus rhamnosus (vaginalt brug). Anvendelse Naturlægemiddel til normalisering af tarmfloraen i forbindelse med forebyggelse og behandling af mild diarré ved fx lettere tarminfektion ved rejser eller behandling med antibiotika. Naturlægemiddel til forebyggelse og behandling af kløe, svie, tørhedsfornemmelse, lugt og/eller øget udflåd pga. ubalance i den normale bakterieflora i vagina. Evidens for virkning Der er god evidens for effekt ved antibiotikainduceret diarré og utilstrækkelig evidens ved rejsediarré. Der er utilstrækkelig evidens for, at probiotika har effekt ved vaginal infektion. Baseret på adskillige kontrollerede undersøgelser er der god evidens for, at probiotika kan nedsætte risikoen for antibiotikainduceret diarré (n = 23 studier; number needed to treat : 10) (4563) kan afkorte varigheden af akut infektiøs diarré hos børn med 1-2 døgn (n = 31 studier) (1850) . En Cochrane-analyse af 31 randomiserede undersøgelser viste nedsat risiko for antibiotikainduceret Clostridium difficile -associeret diarré ( number needed to treat : 42), men synes ikke at reducere risikoen for at få en infektion med denne bakterie ved antibiotikabehandling (4565) . Baseret på et begrænset antal kontrollerede undersøgelser er der ikke fundet en sikker forebyggende effekt mod rejsediarré ved tilskud af probiotika (4569) . Supplerende indtag af probiotika (de fleste undersøgelser foretaget med Lactobaccillus ) i mindst 2 uger før og under behandling med standard antibiotisk behandling kan øge eradikationsraten af Helicobacter pylori -infektion med omkring 10 % og kan desuden reducere gastro-intestinale bivirkninger ved den antibiotiske behandling. Denne effekt er set hos både børn (4562) og voksne (4571) . Få og heterogene studier peger på, at probiotika, specielt i kombination med antibiotika, er effektiv i behandlingen af bakteriel overvækst i tyndtarm. Der er heller ikke, ligeledes baseret på få studier, fundet effekt af probiotikatilskud hos børn med koliksmerter (4570) . Probiotikas mulige betydning i behandlingen af colon irritabile (4575) kronisk inflammatorisk tarmsygdom (colitis ulcerosa og Crohns sygdom) (4567) , hepatisk encefalopati (4561) , NAFLD (non-alcoholic fatty liver disease) (4568) eller stråleinduceret diarré (4574) er ikke tilstrækkeligt klarlagt. Der er ingen eller usikker evidens (somfølge af inklusion af studier med heterogene design og af generel lav kvalitet) for, at probiotika indtaget oralt eller lokalt, alene eller i kombination med sædvanlig antibiotisk behandling, kan bedre symptomer eller nedsætte relapsraten på kort eller langt sigt hos kvinder med vaginal infektion (4566) (4573) (3508) (5856) (5857) . Hos præmature kan tilskud af probiotika nedsætte risikoen for nekrotiserende enterocolitis og sepsis samt sænke mortalitet og indlæggelsestid (4572) . Probiotika er desuden i metaanalyser undersøgt for deres effekt ved en lang række andre sygdomstilstande, herunder overvægt, reumatoid artritis, urinvejsinfektion, luftvejsinfektion, hypertension, hyperkolesterolæmi, allergisk rhinitis og eksem. Nogle af disse studier har vist klinisk effekt, men det er karakteristisk, at de inkluderede undersøgelser er små, af ringe videnskabelig kvalitet og præget af betydelig heterogenicitet. Dosis af probiotika har i de fleste undersøgelser været 10 9 -10 11 CFU dgl. Bivirkninger Bivirkninger beskrives som meget sparsomme. Udvikling af infektioner inklusive septikæmi hos særligt disponerede patienter (med centralt venekateter, nedsat immunforsvar) er beskrevet i enkelte tilfælde i forbindelse med behandling med probiotika. Bloddonor Donor må gerne donere blod , hvis han/hun tager Lactobacillus acidophilus i den mængde (eller mindre), som anbefales på pakningen. Yderligere information Præparat beskrivelse af Idoform eller Vivag Plus på Medicin.dk. Derudover findes en del kosttilskud, som...)
Inhalationsanæstetika: klimaeffekt og reduktionsmuligheder (...som kun i meget begrænset omfang metaboliseres i kroppen. Efter administration udåndes de derfor næsten uændrede og udledes til atmosfæren, enten direkte eller via hospitalets ventilations- og udsugningssystemer (6991) . Klimapåvirkning Anvendelsen af inhalationsanæstesimidler bidrager til sundhedssektorens klimaaftryk. Globalt estimeres de flygtige anæstesigasser at udgøre omkring 0,01-0,1 % af de samlede drivhusgasemissioner (6991) . Klimaeffekten varierer imidlertid betydeligt mellem de enkelte inhalationsanæstetika. Desfluran vurderes at stå for hovedparten af klimaeffekten fra inhalationsanæstetika, anslået op mod 80 % (6992) . Atmosfæriske målinger har samtidig vist stigende koncentrationer af især desfluran og sevofluran, som kan detekteres globalt, herunder over Antarktis (6993) . Internationalt estimeres inhalationsanæstetika at udgøre omkring 5 % af hospitalers CO₂-ækvivalente (CO₂e) emissioner og op til 50 % af emissionerne fra perioperative afdelinger i højindkomstlande (6992) (6994) . Klimaeffekten af inhalationsanæstetika beskrives ofte ved stoffernes globale opvarmningspotentiale (global warming potential, GWP), som angiver opvarmningseffekten over 100 år af 1 kg gas sammenlignet med 1 kg CO₂. GWP bestemmes især af stoffets atmosfæriske levetid og dets evne til at absorbere infrarød stråling i atmosfæren (6995) . Ved vurdering af klimaaftrykket fra inhalationsanæstetika er det imidlertid ikke tilstrækkeligt alene at se på GWP pr. kg stof. Der skal også tages højde for midlernes kliniske potens, da der kræves forskellige koncentrationer for at opnå tilstrækkelig anæstesidybde. Denne potens angives ved MAC (minimum alveolar concentration). Tabel 1. Atmosfærisk levetid og globalt opvarmningspotentiale for inhalationsanæstetika (6996) Inhalationsanæstetika ved MAC Atmosfærisk livstid (år) GWP 100 * Isofluran 1,2 % 3,6 539 Sevofluran 2,2 % 1,9 144 Desfluran 6,7 % 14 2540 60 % N 2 O (0,6 MAC) 114 273 * GWP100 angiver det globale opvarmningspotentiale pr. kg sammenlignet med 1 kg CO₂, hvor GWP for CO₂ = 1. Desfluran har det højeste GWP100 blandt inhalationsanæstetika. Samtidig har desfluran en lav klinisk potens, hvilket betyder, at der ved samme friskgasflow skal anvendes en markant højere koncentration end ved sevofluran eller isofluran for at opnå tilsvarende anæstesidybde. Kombinationen af et højt globalt opvarmningspotentiale og et større gasforbrug betyder, at desfluran er forbundet med et markant højere klimaaftryk end andre inhalationsanæstetika. Lattergas har ikke samme infrarøde absorptionsevne som de halogenerede inhalationsmidler, men bidrager alligevel betydeligt til klimaeffekten på grund af sin meget lange atmosfæriske levetid. Dertil kommer, at N₂O har lav klinisk potens og anvendes i store mængder. N₂O bidrager desuden til nedbrydning af ozonlaget (6997) . Reduktionstiltag Mulighederne for at reducere klimaaftrykket fra inhalationsanæstetika spænder fra ændret valg af anæstesiform til tekniske tilpasninger af forsynings- og udsugningssystemer. Data på området er dog præget af betydelig heterogenitet. Desuden er der forskelle mellem sundhedssystemer, forsyningsformer, kliniske arbejdsgange og anvendelsesmønstre, hvilket betyder, at internationale estimater ikke uden videre kan overføres til danske forhold. Dette ændrer dog ikke ved, at flere indsatser fremstår fagligt velbegrundede. Total intravenøs anæstesi frem for inhalationsanæstesi Anvendelse af total intravenøs anæstesi (TIVA) med propofol er generelt forbundet med et lavere klimaaftryk end inhalationsanæstesi. Propofol har et globalt opvarmningspotentiale, der er mange gange lavere end inhalationsanæstetika (7008) , (6998) , (6999) . Derfor bør TIVA, når det er klinisk relevant og praktisk muligt, overvejes som standardvalg frem for inhalationsanæstesi. Reduktion af friskgasflow Friskgasflow har stor betydning for forbruget af inhalationsanæstetika og dermed også for klimaaftrykket. Jo højere friskgasflow, desto større forbrug af inhalationsanæstetika. Medium-flow anæstesi defineres typisk som 1-2 L/minut, low-flow som 500-1000 ml/minut og minimal-flow som 250-500 ml/minut (7000) . Ved lavere flow øges graden af genånding i anæstesikredsløbet. Dette forudsætter anvendelse af et cirkelsystem med ensretterventiler og CO₂-absorber, som muliggør genbrug af den udåndede gas og dermed også af den ikke-metaboliserede andel af inhalationsanæstetika, eksempelvis sevofluran. På den måde reduceres det samlede forbrug. Ved anvendelse af minimal-flow er det estimeret, at CO₂-udledningen kan halveres (7001) . Nedlæggelse af centrale lattergas-rørsystemer og overgang til trykflasker For lattergas er klimabelastningen ikke alene knyttet til den mængde, der gives til patienten, men også til et betydeligt upstream-spild. Internationale studier viser, at mere end 80 % af lattergas kan gå tabt somfølge af lækager i centrale rørsystemer (7002) , (7003) . Dermed kan en stor del af den indkøbte lattergas være udledt, allerede inden den når patienten. Interventionsstudier har vist, at overgang fra central rørforsyning til cylinderbaseret forsyning kan reducere det samlede forbrug af N₂O med op til 96-97 % (7004) , (7005) . Denne reduktion skyldes dels mindre lækagespild, dels ændret og dels mere restriktiv anvendelse. Opsamling og destruktion De halogenerede midler For de halogenerede inhalationsmidler findes teknologier, der kan opsamle og enten destruere eller genanvende gasserne, hvorved udledningen til atmosfæren reduceres (7006) . I nogle lande, herunder Tyskland, Østrig og Canada, er genanvendelse godkendt, men dette er ikke tilfældet i Danmark. Teknologiernes effektivitet estimeres til omkring 25-70 % (6991) . Den dokumenterede effektivitet er imidlertid fortsat usikker (6991) og der er derfor behov for yderligere uafhængige livscyklusanalyser. Lattergas Der findes også destruktionsanlæg til lattergas. Disse kan enten være lokale, placeret i det rum hvor N₂O anvendes, eller centrale, hvor den udåndede lattergas ledes tilbage via hospitalets rørsystem til destruktion. I en dansk kontekst er effekten af centrale destruktionsanlæg imidlertid tæt knyttet til rørsystemets tæthed. Hvis en betydelig del af lattergassen går tabt gennem lækager i de centrale forsynings- eller returrør, vil denne andel aldrig nå frem til destruktoren og derfor heller ikke blive uskadeliggjort. På Hvidovre Hospital har der siden 2023 været installeret en central lattergasdestruktor, som destruerer over 50 % af den lattergas, der returneres efter anvendelse (7007) . Efterhånden er flere hospitaler i Danmark gået i gang med at installere lattergasdestruktorer. Kliniske og organisatoriske perspektiver Tiltag til reduktion af klimaaftrykket fra inhalationsanæstesi bør implementeres under hensyntagen til patientsikkerhed og behandlingskvalitet. Valg af anæstesiform vil fortsat primært være styret af patientens behov og den kliniske situation, men hvor flere behandlingsmuligheder er ligeværdige, kan klimaaftrykket indgå som...)
Padma® 28 (...som indeholder 22 forskellige indholdsstoffer, heraf 20 plantedroger. Der er kun meget sparsom litteratur om de enkelte droger og aktive indholdsstoffer, ligesom virkningsmekanismen er ukendt. Padma® 28 angives at være inspireret af et gammelt lamaistisk middel. Anvendelse Naturlægemiddel til lindring af gangudløste smerter i benene somfølge af dårlig blodforsyning (claudicatio intermittens). Evidens for virkning Der er utilstrækkelig evidens for effekt på den godkendte anvendelse. En Cochrane-analyse inkluderede 5 placebo-kontrollerede studier (2137) . Baseret på 2 studier fandtes øget maksimum gangdistance på lidt under 100 meter i gruppen, der fik Padma® 28 sammenlignet med gruppen, der fik placebo. Somfølge af forskelle i rapportering af resultater kunne data ikke pooles for en evt. effekt på smertefri gangdistance. Konklusionen var, at der somfølge af ringe videnskabelig kvalitet og det relativt lave antal patienter, der var inkluderet i hvert af de omtalte studier, ikke fandtes tilstrækkelig dokumentation for effekt af Padma® 28 i behandlingen af claudicatio. En oversigtsartikel med fokus på diabetiske komplikationer og aterosklerose konkluderer, at Padma® 28 kan have en vis gavnlig effekt, især ved mikro- og makrovaskulære komplikationer ved diabetes (6737) . Bivirkninger Bivirkninger er få, hyppigst dyspepsi. Der er ikke beskrevet alvorlige bivirkninger ved brug af Padma® 28. Bloddonor Donor må gerne donere blod , hvis han/hun tager Padma® i den mængde (eller mindre), som...)
Echinacea (purpursolhat) (...som et anti-inflammatorisk middel og blandt andet brugte den mod smerter, forkølelse, insekt og slangebid og når sår ikke ville hele. Til fremstillingen benyttes ofte udtræk af rødderne af Echinacea purpurea, E. angustifolia og E. pallida eller saften af den overjordiske del af E. purpurea. Echinacea indeholder en række stoffer, bl.a. koffeinsyre, glykoproteiner, polysaccharider og alkamider, som har antiinflammatorisk og immunstimulerende virkning. På trods af flere hundrede artikler er aktive indholdsstof(fer) ikke tilstrækkeligt klarlagt. Anvendelse Naturlægemiddel til lindring af lettere forkølelsessymptomer. Evidens for virkning Der er evidens for effekt på den godkendte anvendelse. En Cochrane-analyse fra 2014, som inkluderede 24 randomiserede og blindede undersøgelser, viste, at echinacea var noget bedre til at forebygge forkølelse end placebo (risikoreduktion: 17 %), mens der ikke syntes at være nogen effekt på varighed af forkølelsessymptomer (2896) . Mange af de anvendte præparater i undersøgelserne indeholdt imidlertid andre planteprodukter, hvorfor den isolerede effekt af echinacea er vanskelig at tolke. Desuden er præparaterne forskellige med hensyn til, hvilken echinaceaart og hvilken del af planten, der er brugt samt den benyttede fremstillingsmetode. En meta-analyse fra 2015, der inkluderede i alt 2458 deltagere fra 6 forskellige studier viste en signifikant reduceret risiko for forkølelse når etanol baserede ekstrakter fra echinacea blev sammenlignet med presset juice, og effekten viste sig at være dosisafhængig. Tre studier viste desuden op til en halvering af sandsynligheden for at få forkølelse hos patienter med stress og nedsat immunforsvar. Komplikationer som lungebetændelse, mellemørebetændelse og betændelse i tonsillerne var ligeledes mindre hyppig hos de, der fik echinacea (5838) . I en blindet, randomiseret undersøgelse på børn viste man i 2021 også af Echinacea extrakt reducerer brugen af antibiotika ved almindelig forkølelses sygdom (6716) , og året efter blev det dokumenteret ar Echinacea i nye formuleringer og højere doser viste sig mere effektive end de tidligere anvendte præparater ved behandling af forkølelse. Det skal også erindres at Echinacea er et af de få naturlægemidler, hvor der er rapporteret en mulig tendens til dosis-afhængighed, hvilket jo er én af de garanter vi læner os op af når vi vurderer almindelig, gængs medicin (6717) . Det skal afslutningsvis nævnes at en oversigtsartikel fra 2024 viser at der sker en modulation af immunresponset, hvad både angår virale og bakteriel infektion under indtagelse af Echinacea extrakt (6718) . Bivirkninger De hyppigste bivirkninger er allergiske. Echinacea bør kun indtages kortvarigt, maksimalt i 8 uger, da længerevarende brug i nogle tilfælde har givet påvirkede leverenzymer. Echinacea er, somfølge af effekter på immunsystemet, kontraindiceret til patienter med autoimmune sygdomme, tuberkulose, HIV/AIDS eller sklerose. Interaktioner Disulfiram og metronidazol. Bloddonor Donor må gerne donere blod , hvis han/hun tager echinacea i den mængde (eller mindre), som...)
Lægemiddelinteraktioner med føde (...som kan forkorte henfaldstiden af lipofile tabletter og granula samt øge udløsningshastigheden fra depotpræparater baseret på lipid/voksmatriks. Ved indtagelse i forbindelse med et fedtrigt måltid ses endvidere større biotilgængelighed af fx, acitretin kapsler og tabletter med atovaquon og proguanil . Mælk og mælkeprodukter kan give anledning til chelatdannelse mellem calcium og lægemidlet, fx tetracycliner , og derved reducere biotilgængeligheden af begge komponenter. Flere bisfosfonater danner chelater såvel med calciumioner som med andre almindeligt forekommende divalente ioner i føden i så høj grad, at de bedst indtages 1 time før eller 2 timer efter et måltid. Hos patienter i behandling med isoniazid eller en MAO-hæmmer, fx isocarboxacid , har fødeemner med højt indhold af tyramin forårsaget hypertensive reaktioner. Det antages, at tyramin hos disse patienter på grund af enzymhæmning ikke undergår oxidativ deaminering og derfor frigøres fra lokale depoter i nerveender. Tyramin i en mængde på 10-25 mg kan forventes at udløse alvorlig hypertension. Den hypertensive virkning ses 0,5-1 time efter indtagelsen. Øget vitaminindtagelse, fx pyridoxin (vitamin B6) under levodopabehandling af Parkinsons sygdom , kan give anledning til en reduceret terapeutisk virkning. Det skyldes formentlig, at pyridoxin er en cofaktor for dopadecarboxylase. Calciumfolinat i overskud reducerer virkningen af methotrexat . En større indtagelse af vitamin K forårsager en reduceret virkning af warfarin , se tabel 3 i Vitamin K-antagonister . Fiberholdig føde eller føde med et højt indhold af pektin kan medføre adsorption og deraf følgende retention af lægemiddelstof, fx digoxin og paracetamol . Derved kan absorptionen forsinkes og evt. reduceres. Nogle grøntsager af korsblomstfamilien, kål som broccoli, rosenkål og blomkål, indeholder en række indolderivater. De er vist at øge metabolismen af paracetamol . Indtagelse af bananer/spinat, der indeholder relativt meget kalium, kan medføre hyperkaliæmi, hvis de indtages sammen med kaliumbesparende diuretika , fx spironolacton. Samtidig indtagelse af avocado og warfarin har ført til nedsat effekt af warfarin . Årsagen hertil er ikke klarlagt. Det er vist, at indtagelse af et glas grapefrugtjuice i op til 24 timer forud for oral administration af nifedipin øger såvel C max som...)
Klima/Miljø og Lægemidler (...som endelig er begyndt at få relevant opmærksomhed både nationalt og internationalt. I Danmark spiller sundhedsvæsenet en afgørende rolle i at beskytte menneskers sundhed, samt behandle og lindre syge mennesker, men det bidrager også til klimaændringer gennem sit betydelige klimaaftryk. Ifølge diverse kilder står sundhedsvæsenet for op til 6 % af de globale CO2-udledninger (6465) . Der er derfor et presserende behov for at reducere klimaaftrykket fra sundhedssektoren. Beregninger fra Danske Regioner (6466) , og det engelske sundhedsvæsen, NHS (6467) , viser at 20-25 % af sundhedsvæsenets klimaaftryk stammer fra lægemidler. Derfor er der kommet skærpet fokus på lægemidlers bæredygtighed. Et lægemiddel sætter klima og miljø aftryk gennem hele dets livscyklus. Et bæredygtigt lægemiddel defineres ved et lægemiddel, som er produceret, transporteret, brugt og bortskaffet på en måde, der minimerer dets klima og miljømæssige påvirkninger. Figur 1 , viser et lægemiddels livscyklus, som inkluderer både produktion, forbrug og bortskaffelse. Lægemidlernes klima og miljø aftryk Et lægemiddels klima aftryk refererer til den samlede mængde drivhusgasser, der udledes i forbindelse med dets livscyklus. Et lægemiddel sætter også et miljø aftryk, som dækker over lidt bredere miljø påvirkninger, end et klimaaftryk, herunder forurening af vand og jord, samt effekter på økosystemer og biodiversitet. Effekterne opstår, når lægemiddelrester diffunderer ud i miljøet, typisk via spildevandet. Klima- og miljøaftryk inkluderer faserne produktion, transport, anvendelse, forbrug og bortskaffelse af lægemidlet, som er illustreret i figur 1 . Klimaaftrykket kan beregnes på forskellige måder. Det mest brugte i sundhedssektoren, er aktuelt det man kalder en ”top down analyse”, hvor aftrykket (CO2-aftrykket) er beregnet ud fra en monetær enhed, dvs. at det er baseret på et indkøbsbudget i monetære enheder (kr.) (6468) . I praksis vil det sige, at man tager udgangspunkt i et overordnet indkøbsbudget, og ud fra det beregner et CO2-aftryk. Metoden har både usikkerheder og udfordringer, og derfor er der efterhånden fokus på at finde andre metoder til at beregne lægemidlers klimaaftryk på. Et alternativ er en livscyklusanalyse, kaldet LCA, som kvantificerer udledningerne fra hver fase i processen, eksempelvis energi- og ressourceforbrug under produktion, transporten, brændstofforbrug, aftryk i forbrugsfasen, og affaldshåndtering (6469) . En LCA inkluderer også et miljøaftryk, og vil derfor altid være mere korrekt og retvisende at anvende, hvis man har sådan en. Desværre har alle lægemidler ikke som udgangspunkt en LCA, og derfor kan det aktuelt være svært at sammenligne lægemidlers klimaaftryk og miljøaftryk, relativt set. Der kommer dog heldigvis løbende mere evidens på dette område. Tiltag for at fremme bæredygtighed Indsatser der kører internationalt og nationalt Flere organisationer og initiativer arbejder allerede på at fremme bæredygtighed inden for sundhedsvæsenet. Bl.a. findes der den internationale organisation Health Care Without Harm Europe , en organisation, der arbejder for at reducere sundhedsvæsenets klimaaftryk og fremme miljøvenlige løsninger i Europa. National Health Service, NHS i England var et af de første lande, der var ude og sætte krav og ambitioner om at opnå en mere bæredygtig sundhedssektor. De har en specifik ambition om, at de skal opnå klimaneutralitet. Samme mål har Danske Regioner lanceret i starten af 2024, via deres strategi Grønne Hospitaler (6470) . Lægemiddelindustriforeningen, LiF (6471) , Industriforeningen for Generiske og Biosimilære Lægemidler, IgL (6472) , og Foreningen for Parallelimport af Medicin, FPM, har politikker og strategier for, hvorledes der fremadrettet kan arbejdes mod mere bæredygtig medicin. Amgros bidrager også til indsatsen, og har indført kriterier i grønne udbud, der tager miljøhensyn i betragtning (6473) . Grøn Praksis (6474) , som er forankret under Dansk Selskab for Almen Medicin er med til at skubbe almen praksis i en mere bæredygtig retning. Læger for Klimaet (6475) er en forening bestående af læger og andre, som ønsker at oplyse og medvirke til den grønne omstilling af sundhedsvæsenet. Hvad kan du selv gøre? Særlige hensyn. Orienter dig, om der er særlige hensyn til det lægemiddel der udskrives, hvad angår klima og miljø, fx via feltet Klima og Miljø på præparatbeskrivelserne på Medicin.dk. Affaldssortering. Udfør korrekt affaldssortering, og aflever ubrugt medicin på primær apotek, eller send til destruktion ved medicinaffald. Husk at frasortere pap og plastisk fra lægemiddelfraktionen. Informer patienterne om, at lægemidler ikke skal smides ud i restaffald i husholdningen, og det må ikke smides i toilettet. Læs også artiklen Medicinrester og -affald . Mindste lægemiddelpakning. Ordinerende læge bør udskrive små startpakninger, hvor det er muligt, og tilpasse pakningsstørrelsen til behandlingsvarighed og behov (mængde). Eksempler på yderligere indsatser Inhalationsmedicin Mange inhalatorer bruger drivgasser med høj global opvarmningspotentiale (GWP). Skift til mere miljøvenlige inhalatorer, som fx pulverinhalatorer, dette vil reducere udledningerne betydeligt (6476) . Anæstesigasser Gasser som desfluran og sevofluran har en stor klimabelastning. Desfluran er den mest forurenende anæstesigas, og der er ikke tungtvejende kliniske fordele i at anvende desfluran i stedet for den mere klimavenlige gas sevofluran. I Danmark er brug af desfluran aktuelt udfaset i alle regioner (6477) . Lattergas Bruges ofte i fødsler og kirurgi, men har en betydelig klimabelastning. Nogle regioner har investeret i lattergas destruktorer, som neutraliserer lattergas til en klimaneutral form. Herudover arbejder man med at se på hvorledes lattergasforbruget evt. vil kunne reduceres, uden at gå på kompromis med patienters behov for smertedækning (6478) . Orale lægemiddelformer i stedet for intravenøst administrerede Der er i litteraturen begyndt at komme eksempler på, at en behandlings klimaftryk reduceres væsentligt ved at ordinere oralt i stedet for intravenøst. Fx på Changi General Hospital blev en vejledning for oral paracetamol implementeret i oktober 2018 for at reducere omkostninger og miljøpåvirkning i forbindelse med operationer. Alle voksne elektive patienter fik 1 gram oral paracetamol før operationen. Implementeringen af interventionen resulterede i en reduktion af intravenøs paracetamolbrug fra 30,4 % til 16,7 %, hvilket svarerede til et årligt besparelse på cirka 3.000 flasker. Miljømæssigt medførte det en reduktion i de årlige CO2-ækvivalente emissioner fra 194,3 kgCO2e til 100,3 kgCO2e pr. 1.000 operationer. Derfor kan det være en god ide at overveje om en ordination kan foretages oralt i stedet for intravenøst hvor muligt. Genanvendelse af ubrugte lægemidler Et hollandsk studie kaldet ROAD studiet, gik ud på at bede udvalgte patientgrupper om at tilbagelevere ubrugt medicin. Medicinen blev udleveret i forseglede poser med en temperaturlogger, så det ifm. returnering var muligt at kvalitetstjekke medicinen ift. bl.a. udseende, uåbnet tilstand, holdbarhedsdato og korrekt opbevaring inden for temperaturgrænserne for den pågældende medicin. Ved returnering til sygehusapoteket gennemgik den indleverede medicin et kvalitetstjek. Herefter kunne medicinen genudleveres til nye patienter. Deres resultater viste en reduktion på 68 % af spildt medicin (som udgjorde 2,4 % af de samlede udleverede lægemiddelomkostninger i undersøgelsen) og en gennemsnitlig årlig nettobesparelse på mindst 576 € (2021 US $682) pr. inkluderet patient (6479) . Returpen Returpen-projektet som køres af en række medicinalfirmaer i fællesskab med apoteker og regioner, er en bæredygtighedsindsats, der sigter mod at reducere miljøpåvirkningen fra brugte insulinpenne. Initiativet indebærer indsamling og genanvendelse af de materialer, der anvendes i penne, såsom plast, i stedet for at lade dem ende som affald. Projektet er en del af en ambition om at fremme cirkulær økonomi og minimere virksomhedernes klima- og miljø-aftryk. Ved at genbruge ressourcerne bidrager Returpen-projektet både til affaldsreduktion og en mere bæredygtig fremtid inden for medicinalindustrien. Fremtiden Medicin.dk har oprettet et nyt felt kaldet ”Klima og miljø” på beskrivelsen af præparaterne. Fremover vil dette felt inkludere viden om det enkelte lægemiddels bæredygtighed, i takt med at mere konkret forskning, viden og data bliver tilgængeligt. Dette vil ikke blot øge opmærksomheden, men også inspirere til handling blandt sundhedsprofessionelle og patienter, mhp. at bidrage til den overordnede grønne omstilling af sundhedsvæsenet. Du kan læse mere om Medicin.dks initiativer i forhold til Klima og Miljø her . Udførelse af rationel farmakoterapi inkluderer i fremtiden også at vægte bæredygtighed, som...)
Nedsat leverfunktion (...som cirrose, portalvenetrombose og Budd-Chiaris syndrom samt ved tilstande med hjertepumpesvigt. Eksempler på højclearance-lægemidler: β-blokkere calciumantagonister lidocain nitroglycerin morphin sumatriptan nortriptylin Et karakteristisk patofysiologisk træk ved levercirrose er udviklingen af portosystemiske shunts, hvor en del af portablodet går uden om hepatocytterne. Konsekvensen bliver, at en relativt større del af et oralt indgivet lægemiddelstof når den systemiske cirkulation med det resultat, at effekten af lægemiddelstoffet kan forstærkes, og at risikoen for bivirkninger kan øges (fig. 1). Fig. 1. Effekten af portosystemisk shuntning på biotilgængeligheden af oralt indgivet højclearance lægemiddelstof: øget peakkoncentration og forsinket elimination Ved intravenøs indgift af højclearance-lægemidler er lægemidlet fordelt systemisk, inden det når leveren, og der er derfor ikke samme risiko for uforudset høje plasmakoncentrationer. Lavclearance-lægemidler Lavclearance-lægemidler har en ekstraktionsratio faktor 3 x øvre normalgrænse) eller bilirubin 35 g/l eller INR 1.0 × -1.5 × ULN > 1.5 × -3 × ULN > 3 × ULN AST** ≤ ULN B1: > ULN B2: alle værdier Alle værdier Alle værdier * ULN: øvre normalgrænse. ** AST: aspartate aminotransaminase. Der er betydelig uoverensstemmelse i klassifikationen, hvor op til 75 % af patienter klassificeret som moderat nedsat leverfunktion med Child-Pugh vurderes til normal eller let nedsat leverfunktion med NCIc. Denne forskel kan føre til fejlagtige doseringsbeslutninger og dermed enten underbehandling eller toksicitet. Det anbefales at kliniske beslutninger baseres på det klassifikationssystem, som er anvendt i lægemidlets produktresumé. Hvis Child-Pugh er brugt i label, bør klinikere ikke anvende NCIc til dosering uden yderligere vurdering. Child-Pugh score Justering af dosis for hepatisk omsatte lægemidler vurderes ud fra graden af leverfunktionsnedsættelse. Traditionelt anvendes den såkaldte Child-Pugh score , der opdeler patienterne i 3 kategorier (A, B eller C) efter deres leverfunktion. Gruppe A har let nedsættelse, gruppe B moderat og gruppe C har svær nedsættelse af leverfunktionen. Scoringssystemet anvender både kliniske og parakliniske parametre: Child-Pugh score Alvorlighedsgrad Point Encefalopati 0 1 I og II 2 III og IV 3 Ascites 0 1 Let / moderat 2 Spændt / tappet 3 Bilirubin (mikromol/L) 51 3 Albumin (g/L) > 35 1 28-35 2 < 28 3 INR ≤ 1,7 1 1,7-2,20 2 ≥ 2,20 3 Gruppe A: 5-6 point (let nedsat leverfunktion) Gruppe B: 7-9 point (moderat nedsat leverfunktion) Gruppe C: 10-15 point (svært nedsat leverfunktion) Ved stærkt nedsat leverfunktion kan en lang række lægemidler udløse eller forværre hepatisk encefalopati: CNS-aktive lægemidler intensiv diuretikabehandling med risiko for elektrolytforstyrrelser obstiperende midler, fx opioider . Der må kraftigt advares imod at anvende store doser af phenobarbital eller benzodiazepiner, fx chlordiazepoxid , i længerevarende fast dosering til patienter med alkoholisk levercirrose som led i abstinensbehandling. Der bør anvendes refrakte doser enten af phenobarbital eller chlordiazepoxid - man skal i den forbindelse være opmærksom på, at halveringstiden for chlordiazepoxid er mange døgn hos disse patienter. Et særligt problem udgør smertebehandling hos patienter med leversygdom. Acetylsalicylholdige lægemidler og andre NSAID er ikke velegnede, idet svær leversygdom ofte ledsages af forstyrrelser i den hæmostatiske regulering og en tendens til øvre gastro-intestinale blødninger (portal gastropati, varicer). Desuden er der risiko for at udvikle nyrepåvirkning. Paracetamol er velegnet til patienter med stabil kronisk leversygdom, om end risikoen for at udvikle en akut toksisk hepatitis somfølge af overdosering er større end hos personer uden leversygdom. Man kan ofte klare sig med en lav dosering, fx 500-1.000 mg 3 gange dgl. Hepatotoksiske reaktioner Generelt er patienter med leversygdom som gruppe ikke udsat for en øget risiko for hepatotoksiske lægemiddelskader. Der er dog undtagelser, fx har HIV-positive patienter, som er i antiretroviral kombinationsbehandling, en øget risiko for hepatotoksiske reaktioner, hvis de er co-inficerede med hepatitis B- eller hepatitis C-virus. Anvendelse af toksiske lægemidler til patienter med cirrose kan medføre øget risiko for dekompensation. Disulfiram anvendes ofte til patienter med alkoholisk leverskade, og man skal i den forbindelse være opmærksom...)
Luftvejssygdomme (risikopatienter i tandlægepraksis) (...som astma og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) skal udredes hos læge. Astmaanfald kan udløses af bl.a. allergi men også stress, hvorfor astmapatienter med tandlægeangst kan være særligt udsatte hos tandlægen. Den vigtigst enkeltårsag til KOL er tobaksrygning, og her kan tandlægen bidrage ved at opfordre sine patienter til rygestop. Tandlægeforeningen har i samarbejde med Stoplinien og Københavns Kommune udviklet e-læringsværktøjet Very Brief Advice (VBA) , hvor tandlægen på mindre end 30 sekunder kan henvise patienten til Stoplinjen for vejledning. Se endvidere Tobaksafhængighed . Særlige forhold før behandling Tandlægen skal være opmærksom på: Om patienten ryger, for at anbefale rygestop og journalføre rådgivning om dette. Om patienten har kendskab til udløsere af astmaanfald, fx lægemidler, fødevarer, allergi, andet, for at undgå disse. Mundhygiejnen da plakbakterier kan medføre pneumoni ved inhalation (5638) . Risikofaktorer for oral sygdom. Risikofaktorer for recidiverende oral candidose. Særlige forhold under behandling Hvis der opstår akut situation med patient med luftvejssygdom: Stop enhver behandling og fjern alle fremmedlegemer fra munden. Vurder patienten ud fra ABCDE-kriterierne (gælder alle patienter, der bliver akut dårlige). Livstruende problemer behandles, før man fortsætter til næste punkt, altså behandles et A-problem før et B-problem osv (5639) . Hvis der ikke er respiration, startes førstehjælp. A irways: er der frie luftveje? B reathing: respiration, trækker patienten vejret? C irkulation: er der puls? D iability: neurologisk status E xposure: Hvad har patienten været eksponeret for? - udredes oftest på hospitalet og kræver fuld kropsundersøgelse. Ved astmaanfald behandles med 2 pust af patientens anfaldsmedicin ( β2-agonist ), og hvis status ikke forbedres kontaktes 1813 eller 112 alt efter vurdering af alvorlighedsgrad. Ren ilt kan administreres efter anvisninger fra alarmcentral. Særlige forhold ved lægemiddelordination Vurdering af risiko for lægemiddelinteraktioner med patientens medicin (se evt. relevante præparatbeskrivelser eller Interaktionsdatabasen.dk ). Acetylsalicylsyre eller andre NSAID kan udløse astmaanfald hos nogle patienter. Opmærksomhed på særlige forholdsregler ved ordination med baggrund i patientens sygdom og øvrige risikofaktorer, fx respirationsdepression i forbindelse med opioider ved smertebehandling. Se Systemiske smertestillende midler (Odontologisk medicinvejledning) Orale bivirkninger Den medicinske behandling af både astma og KOL afhænger af sværhedsgraden og patientens symptomer. Ved begge sygdomme kan forekomme behandling med inhalationssteroid , β2-agonister (sympatomika) og muskarin antagonist (antikolinergikum) ofte i kombinationsterapi. Disse lægemidler kan medføre bivirkninger i munden, fx mundtørhed og nedsat hvilespytsekretion, hvor det er vigtigt at udelukke anden årsag. Se Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Ved inhalationssteroid er der øget risiko for oral candidose somfølge af lokal immunsuppression. Tandlægen skal informere patienten om at skylle munden efter inhalation af sin medicin, for at reducere risikoen for orale bivirkninger. Immunterapi tilbydes nogle astmapatienter, og her skal tandlægen være opmærksom på påvirkning/bivirkninger ift. mundhulens væv. Anmeldelse af bivirkninger Tandlæger er forpligtet til at anmelde: Formodede alvorlige og uventede bivirkninger for alle lægemidler Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet. Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede. Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder også uden for det orale område og lægemidler som...)
Lægemidler og graviditet (...som indløste mindst én recept under graviditeten, fra 55 % til 61 %. For systemiske antibiotika viser en ny publikation over landsdækkende data, at henholdsvis 13 % (2000), 16 % (2011) og 14 % (2014) af gravide indløste en recept i første trimester (4731) . Brugen af antidepressive lægemidler er i de senere år faldet målbart fra lidt over 4 % i 2011 til ca. 2,7 % i 2016 (4732) . Der er ingen valide data for anvendelse af håndkøbsmedicin blandt gravide. Opfattelse af teratogent potentiale Perceptionen af lægemidlers potentiale for uønsket fosterpåvirkning er dokumenteret overestimeret blandt sundhedsprofessionelle såvel som blandt patienter. I et spansk studie fra 2001 dokumenteredes det, at sundhedsprofessionelles og gravides opfattelse af risikoen ved anvendelse af lægemidler generelt, såvel som for specifikke lægemidler, under graviditeten er ude af proportion med faktuelle dokumenterede forhold (5667) . Nyere danske data viser dog en klart bedre overensstemmelse mellem faktuelle forhold og risikoopfattelse blandt sundhedsprofessionelle. Blandt 175 speciallæger i gynækologi og obstetrik (hele Danmark) og 177 praktiserende læger (i Region Syd), var der relativt beskedne forskelle i opfattelsen af risici og faktuelle forhold for 10 almindeligt anvendte lægemidler. Blandt gravide viste et norsk internetbaseret spørgeskemastudie blandt > 8.000 gravide fra 18 lande i 2014 et uændret væsentligt misforhold mellem opfattelse af risiko og faktuel risiko (5667) (5668) . Baggrundshyppighed af uønskede hændelser Baggrundshyppigheden af medfødte misdannelser og andre uønskede graviditetsudfald som spontan abort, for tidlig fødsel og lav fødselsvægt er ikke præcist beskrevet. Frekvensen af medfødte misdannelser i Danmark synes svagt stigende, uden at årsagen er klar, men en væsentlig komponent er formentlig en bedre registrering (5653) . For praktiske forhold kan det antages, at hyppigheden af medfødte misdannelser i populationen er 5 %, og at spontanabortfrekvensen i Danmark er ca. 15 %. Nyere tal med en mere stringent definition af major misdannelser (se nedenfor) reducerer baggrundshyppigheden til ca. 3 % i henhold til opgørelser fra European Surveilliance of Congenital Abnormalities, EUROCAT. En del misdannelser erkendes først i løbet af de første leveår; dette gælder fx nogle kardielle misdannelser og funktionelle påvirkninger af centralnervesystemet. Det er uklart, i hvilket omfang medfødte misdannelser kan tilskrives anvendelse af lægemidler under graviditeten, men de udgør utvivlsomt kun en mindre del af alle misdannelser. Definitioner Ved en teratogen effekt (teratos er græsk for monster) forstås en strukturel udviklingsdefekt hos fostret. Disse kan klassificeres som minor eller major , hvor major misdannelser typisk er karakteriseret ved at medføre en livstruende tilstand, større kirurgiske indgreb eller væsentlige, varige handicap. Opdelingen er præciseret i forskellige internationale registre, fx det europæiske EUROCAT -samarbejde. En funktionel udviklingsdefekt er typisk relateret til CNS-defekter med varierende grader af mental retardering og hæmmet psykosocial udvikling. Ud over disse klassiske teratogene påvirkninger er interessen for andre uønskede påvirkninger, som kan medføre en øget risiko for spontan abort, lav fødselsvægt og tidlig fødsel, stigende. Der forskes også i mulige langtidseffekter; fx er der stor interesse for psykosocial udvikling hos børn, som har været eksponeret for psykofarmaka og andre CNS-aktive lægemidler under graviditeten. Faktorer af betydning for fosterpåvirkning Tidspunktet for eksponering for lægemidlet er den vigtigste risikofaktor for skadelig påvirkning af fosteret. Organogenesen finder især sted i 3.-10. graviditetsuge, og fosteret vil i denne periode være mest følsom for påvirkninger, som kan medføre strukturelle misdannelser. Dosis er af stor betydning. Såvel humane data fra thalidomidbehandlede kvinder, som data fra dyreforsøg tyder konsistent på en dosisafhængig toksicitet, som dog ikke nødvendigvis er lineær. Lægemidlets farmakodynamiske karakteristika og varigheden af eksponeringen er andre betydende faktorer. De mest potente teratogene lægemidler som thalidomid og tretinoider resulterer i alvorlige misdannelser hos ca. 35 % af 1. trimester-eksponerede fostre. Konsekvenserne af lægemiddelpåvirkning meget tidligt i graviditeten er der meget lidt faktuel viden om. Det antages, at en betydelig toksisk påvirkning er uforenelig med embryomets overlevelse.; en såkaldt all-or-nothing periode, som arbitrært angives til at omfatte de første 14 dage efter konceptionen. Resultatet vil være meget tidlig fosterdød og spontan abort, men da graviditeten oftest ikke er erkendt på dette tidspunkt, vil det typisk gå upåagtet hen. Eksponering under uopdaget graviditet Medicin.dk's tekster vedrørende graviditet er primært rettet mod situationer, hvor det overvejes, om et lægemiddel skal ordineres under en kendt graviditet. Her har risikovurderingen et alment profylaktisk perspektiv, og beslutningen om ordination beror på en afvejning af den forventede nyttevirkning over for den mulige risiko. Ved rådgivning af kvinder, som har indtaget lægemidler under en uopdaget graviditet, tager risikovurderingen udgangspunkt i en række forhold omkring det enkelte individ. En vurdering af graviditetslængden på tidspunktet for medicinindtagelsen og dosisstørrelse er vigtige for en vurdering af størrelsesorden og art af den risiko, som antages at være forbundet med den aktuelle påvirkning. Tilstedeværelse af andre faktorer, kvindens fertilitet og graviditetsønske samt mulighederne for relevant prænatal diagnostik kan være betydningsfulde aspekter at inddrage ligesom en vurdering af niveauet for den risiko, som er acceptabelt for kvinden. Eksposition for lægemidler tidligt i graviditeten bør kun undtagelsesvis - typisk ved eksponering for isotretinoin og acitretin - inddrages i overvejelser vedrørende svangerskabsafbrydelse. Datakilder og datakvalitet Mængden af tilgængelig viden om de enkelte lægemidlers skadelige virkninger under graviditet varierer meget, afhængig af lægemidlets indikationsområde og af, hvor længe det har været markedsført. Kasuistiske meddelelser har kun begrænset signalværdi og ingen kausal værdi, og brugbare data om lægemiddeleksposition og graviditetsudfald må derfor i alt overvejende grad tilvejebringes gennem epidemiologiske studier. Kohorteundersøgelser, case-kontrolundersøgelser og systematisk pharmacovigilance kan give værdifulde oplysninger. Ingen af disse metoder er imidlertid ideelle, og den videnskabelige kvalitet af data vil typisk variere meget. De databaser, som ligger til grund for epidemiologiske studier, er af varierende kvalitet både med hensyn til dækningsgrad og validiteten af data for såvel eksponering som registrering af uønsket fosterpåvirkning. Desuden ses metodologisk variation forskergrupperne imellem, således at sammenligning af selv to gode farmakoepidemiologiske studier kan være vanskelig. I vurderingen vil der derfor også indgå data, hvor der fx kan rejses tvivl om den anvendte lægemiddeldosering og eksponeringens varighed. Der indgår også upublicerede (men typisk offentligt tilgængelige) data fra fx det svenske fødselsregister, Janusinfo , forskellige internationale misdannelsesregistre (specielt for antiepileptika og antiretrovirale lægemidler ) og upublicerede store kohorter som Michigan Medicaid (refereres i Briggs (3878) ). En videnskabelig rigoristisk tilgang til data vil betyde, at den behandlende læge i langt de fleste situationer vil stå uden et meningsfyldt beslutningsgrundlag ved valg af lægemiddel til en gravid patient. Den samlede datamængde repræsenterer således et vist nødvendigt kompromis mellem kvalitet og kvantitet. Den prædiktive værdi af reproduktive dyreundersøgelser er ukendt, og fortolkningen af disse er ganske kompleks. Resultater fra dyreforsøg indgår derfor som hovedregel ikke i Medicin.dk's vægtning af data. Bivirkningsindberetninger I de danske mediers fokus på dette emne gennem de senere år har enkeltsager og indberettede bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen spillet en meget synlig rolle. Det synes meget vanskeligt at formidle det faktum, at et sammenfald af hændelser (lægemiddelbehandling under graviditet og uønsket fosterpåvirkning) ikke siger noget om en eventuel kausalitet. Det er vigtigt at forholde sig til denne type af data og gøre sig klart at: indberetning er en vigtig signalkilde for sjældne og alvorlige hændelser, fortolkningsmæssigt skal disse data altid sættes i perspektiv: Øvrig tilgængelig datamængde Baggrundshyppighed af uønsket fosterpåvirkning Forbrug af lægemidlet blandt gravide Komorbiditet bivirkningsindberetning om formodede medfødte misdannelser er lovpligtig for læger, den enkelte læge skal indberette alene på formodning (mistanke) og skal ikke tage beslutning om graden af kausalitet. Risikoestimat Ved anvendelse af historiske data for baggrundsfrekvensen af uønsket fosterpåvirkning kan man groft estimere at: 200 1. trimester-eksponerede giver en god sikkerhed (80 % styrke og 5 % signifikansniveau) for, at den reelle risiko ikke er mere end 3 gange højere end baggrundsrisikoen. 700 1. trimester-eksponerede giver en god sikkerhed (80 % styrke og 5 % signifikansniveau) for, at den reelle risiko ikke er mere end 2 gange højere end baggrundsrisikoen. Dette er bevidst valgte arbitrære cut-off-punkter. Hvis der ønskes sikkerhed for en endnu lavere risiko, vil det kræve, at der er data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede gravide. Sådanne data findes imidlertid kun for få lægemidler. Regulatoriske forhold Produktresumeet er en integreret del af markedsføringstilladelsen. Produktresumeet binder producenten i forhold til markedsføringen, men er ikke bindende i forhold til lægers kliniske anvendelse af lægemidlet, heller ikke hvad angår anvendelse under graviditet. Produktresumeet baseres på den viden, der er om et givet lægemiddel på markedsføringstidspunktet, men skal løbende opdateres, når der tilkommer ny viden. Med hensyn til anvendelse under graviditeten er der på markedsføringstidspunktet typisk ingen eller meget få humane data, og der refereres typisk til dyreforsøg i det omfang, de har fundet sted. Det er producentens pligt at opdatere disse oplysninger i forhold til løbende indsamlet eller publiceret viden. Producentens interesse i forhold til anvendelse under graviditeten er entydigt af defensiv karakter, og motivationen for at klassificere et lægemiddel som anvendeligt under graviditeten er næsten ikke eksisterende, primært af medikolegale hensyn. Siden 2009 har der eksistereret en EMA guideline specifikt på dette område, hvor det beskrives hvilke krav, som skal opfyldes, for at et givent lægemiddel kan tilføjes specifikke rekommandationer under graviditeten. Her angives nogle ret konservative statistiske estimater med tilhørende forslag til rekommandationstekst: > 300 gravide uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning: Risikoen er reelt højst øget med en faktor 10 Rekommandationstekst: Risiko for misdannelser hos mennesker er usandsynlig men evidensniveauet er lavt > 1.000 gravide uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning: Risikoen er reelt højst øget med en faktor 2 Rekommandationstekst: Risiko for misdannelser hos mennesker er usandsynlig, evidensniveauet er højt I praksis følges denne guideline ikke særlig ofte, da det er producenten, der som...)
Lægemidler til administration i mundhulen (...som anvendes ved dosisjustering for optimal effekt. Ved skift til et andet fentanylpræparat kræves ny dosisjustering, fordi virkningen af samme styrke af det nye præparat ikke nødvendigvis svarer til det tidligere præparat. Det nye fentanylpræparat kan indeholde farmaceutiske hjælpestoffer, som fremmer absorptionen, og dermed øger biotilgængeligheden. Lokal og systemisk virkning kan opnås med fx en mundhulegel, som fordeles i mundhulen og holdes der så længe som...)
Lægemidler til applikation i øjnene (...er i stigende grad flasker. Ved præparatskift anbefales det, at effekten af lægemidlet følges i klinikken. En væsentlig ulempe ved anvendelse af vandige øjendråber er kort kontakt...)
Forholdsregler i forbindelse med udlandsrejser (...Som eksempler kan nævnes Statens Serum Institut: Rejser og smitsomme sygdomme og Travelers' Health . En god kilde til information er EPI-NYT , der udgives af Statens Serum Institut. En gang om året bringes en opdatering af Vaccinationsforslag ved udlandsrejse, og løbende redegøres for aktuelle sygdomsudbrud samt særlige vaccinationsforslag og andre råd til rejsende. Rådene er opdelt, så de dækker alt fra forretningsrejse i storby til rygsæksrejser af længere tids varighed. EPI-NYT er primært målrettet sundhedspersoner, men mange almindelige brugere kan også med fordel søge oplysninger i EPI-NYT og efterfølgende drøfte det med sin læge. I tabel 1 er givet eksempler på emner, der kan indgå i en samtale om vejledning. Tabel 1. Eksempler på emner, der kan diskuteres i forbindelse med rejserådgivning Vaccination Aktuelle sygdomsudbrud Malariaprofylakse Beskyttelse mod insektstik Mad og drikke Rejsediarré Seksuelt overførte sygdomme Badning Andre risici Ulykker Blodoverført smitte Dyrebid Forebyggelse af dyb venetrombose Klimatiske forhold Forværring af evt. kronisk sygdom Rejseapotek Rejseforsikring Rejseforsikring, hvis patienten er kronisk syg Helbredsundersøgelse efter hjemkomst Vaccination Behovet for vaccination skal afvejes mod risikoen for bivirkninger. Rejsende bør være grundvaccineret mod difteri og tetanus inden for de seneste 5 år eller genvaccineret inden for de seneste 10 år. Afhængig af rejsemål og rejsens karakter kan vaccination mod en række andre sygdomme komme på tale. De mest anvendte vaccinationer er vist i Tabel 2. Tabel 2. Hyppigt anvendte vaccinationer i forbindelse med udlandsrejse Sygdom Vaccination anbefaling Kommentarer Hepatitis A Rejsende til områder med mangelfuld hygiejne uden for Vesteuropa, Nordamerika og Australien. I særlig risiko er børn af indvandrere under besøg i forældrenes oprindelsesland. Der gives to injektioner med ca. 6 mdr. interval. Første dosis gives mindst 14 dage før forventet eksposition. Vaccinen er effektiv > 6 mdr. efter første dosis, efter 2. dosis opnås beskyttelse i > 25 år. Der findes en vaccine, der er en kombination af hepatitis A og B. Kan anvendes til børn > 1 år. Human immunglobulin er et alternativ til rejsende, der ikke ønsker vaccination, og til gravide. Hepatitis B Bør overvejes hos alle rejsende og udstationerede med længerevarende (måneders) ophold i områder, hvor kronisk hepatitis B er hyppig. I særlig risiko er personer, der skal arbejde inden for sundheds- eller institutionsområdet, personer med hyppig, tæt kontakt til lokale småbørn, personer med seksuelle kontakter og personer med behov for sygdomsbehandling under opholdet. Der gives 3 injektioner til tiden 0, 1 og 6 måneder. Beskyttelse er derefter mindst 25 år. Tiden vanskeliggør ofte dette regime, hvorfor man i stedet kan anvende et regime med vaccination dag 0, 7 og 21. Dette giver høj beskyttelse i et år, og hvis der gives booster efter et år, er langtidsbeskyttelsen lige så god som ved det konventionelle regime. Der findes en vaccine, der er en kombination af hepatitis A og B. Gul feber Tropisk Afrika og Sydamerika mellem 15° nord og 15° syd. Vaccination er påkrævet før indrejse i nogle lande. Vaccination attesteres på et særligt WHO-vaccinationscertifikat. Vaccination kan udføres af læger, der har et godkendt identifikationsstempel, som rekvireres i Sundhedsstyrelsen. Der gives en dosis vaccine mindst 10 dage før ankomst til destinationen. Vaccinen er gyldig i 10 år. Vaccination af gravide, børn 6 år gives to doser med en uges mellemrum. Til børn 2-6 år gives 3 doser med en uges mellemrum. Hos voksne opnås ca. 80 % beskyttelse i de første 6 måneder og noget mindre op til 2 år. Ved revaccination efter 2 år opnås længerevarende beskyttelse. Til børn 2-6 år anbefales revaccination efter 6 måneder, hvis der er et fortsat behov for beskyttelse. Koleravaccine har ringe beskyttende effekt mod rejsediarré, og bør ikke anvendes til dette. Tyfus Ophold under dårlige sanitære forhold i endemiske områder. Sædvanligvis anbefales kun vaccination af indvandrere på familiebesøg samt langtidsrejsende til sådanne områder. Der findes orale (levende, svækkede) og injicerbare (oprenset antigen) vacciner. Den orale vaccine gives som 3 kapsler med 48 timers interval og afsluttes mindst 10 dage før forventet eksposition. Beskytter 50-80 % i mindst et år. Den parenterale vaccine gives som enkeltdosis mindst 14 dage før forventet eksposition. Beskytter 55-75 % i indtil 3 år. Den parenterale vaccine foretrækkes til gravide, børn 38,5 °C), diarré i mere end 14 dage samt ved vedvarende blodige eller slimede afføringer bør den rejsende søge læge, idet mere alvorlig infektion som amøbiasis eller shigellose kan mistænkes. Hvis der ikke umiddelbart er adgang til lægehjælp, kan den rejsende ved svigt af azithromycin, rifaximin eller ciprofloxacin forsøge metronidazol , som virker på amøbiasis og giardiasis. Seksuelt overførte sygdomme Seksuelt overførte sygdomme som gonoré og syfilis er hyppigt forekommende i mange udviklingslande. Endvidere er rejsende, der har seksuelle kontakter under rejsen, i risiko for at blive smittet med hepatitis B-virus og HIV. God profylakse mod HIV er konsekvent brug af kondom. Hepatitis B kan desuden forebygges ved vaccination. Badning Schistosomiasislarven kan trænge gennem intakt hud. Smitten sker ved kontakt med ferskvand i områder, hvor sygdommen forekommer - hyppigst i Afrika. Rejsende bør undgå at bade i ferskvand i sådanne områder. Saltvand frembyder sædvanligvis ingen risiko for infektionssygdomme, men badning i synligt forurenet vand og nær kloakudløb bør undgås. Andre risici Rejseprofylakse drejer sig meget om forebyggelse af infektionssygdomme, men det må ikke glemmes, at for mange rejsende er der større risiko for at komme til skade ved ulykker end at pådrage sig livstruende infektionssygdom. Risikoen kan reduceres ved at vælge transportform med fornuft og ved at undgå lokaliteter med særlig risiko for voldelige overfald. Rejsende bør undgå kilder til blodoverført smitte med fx HIV, hepatitis B- og hepatitis C-virus. Der bør om muligt afstås fra behandling med blod- eller blodprodukter, især hvis disse ikke er testede. Injektion foretaget med udstyr, der genbruges, tandbehandling, tatovering og piercing under rejse frarådes. Rabies kan overføres ved dyrebid. Særlig smitterisiko er der ved bid af hund, kat, abe eller flagermus i endemiske områder, men næsten alle pattedyr kan overføre rabies. Rejsende bør undgå kontakt med dyr, de ikke kender. Ved udsættelse for bid af dyr, der kan have rabies, vaskes såret grundigt med vand og sæbe, og der søges straks lægehjælp, uanset om man er vaccineret mod rabies eller ej. Afhængig af rejsens form og formål kan det endvidere være rimeligt at få drøftet forhold vedrørende forebyggelse af dyb årebetændelse under flyrejsen, betydningen af klimatiske forhold, herunder akklimatisering, hedeslag og højdesyge samt problemer i forbindelse med fx dykning. Rejseapotek Den rejsende bør udstyres med malariaprofylakse til hele rejsens forløb. Endvidere bør langtidsrejsende udstyres med middel til selvbehandling af malaria i tilfælde af, at profylaksen svigter. Midlet skal være et, der ikke indgår i profylaksen, se Midler mod malaria . Til behandling af rejsediarré kan medgives et antibiotikum, fx azithromycin . Afhængig af rejsens karakter kan endvidere overvejes at medbringe metronidazol til behandling af længerevarende og/eller blodig diarré, et antihistamin og adrenalin til behandling af allergiske reaktioner samt et antibiotikum til behandling af luftvejsinfektion. Til rejsende, der kan blive udsat for højdesyge, kan medgives acetazolamid . Acetazolamid anvendes profylaktisk. Dosis er 250 mg dgl., indledt 2 døgn før opstigning og fortsat indtil 2 døgn efter, at sluthøjden er nået. Rejse med kronisk sygdom Rejsende med kronisk sygdom bør i videst muligt omfang medbringe sædvanlig medicin hjemmefra. Der kan gælde særlige forsikringsregler for borgere, der rejser med kronisk sygdom. Det er derfor en god ide, at borgeren kontakter sit forsikringsselskab før rejsen. Schengen-attest (pillepas) Husk at nogle lægemidler kræver en Schengen-attest (et såkaldt pillepas) ved rejser til Schengenlande, det kan fås på apoteket. Undersøgelse af den rejsende efter hjemkomst De fleste infektioner vil vise sig under rejsen eller inden for den første uge efter hjemkomst. Sygdomme med længere inkubationstid, fx malaria , giardiasis, amøbiasis, virushepatitis og tuberkulose , kan begynde uger eller måneder efter hjemkomst. Hvis man er uden sygdomstegn efter hjemkomsten, så har man sædvanligvis ikke udbytte af rutinemæssig helbredsundersøgelse efter hjemkomst, medmindre der foreligger særlig eksposition, fx for seksuelt overførte sygdomme (inkl. HIV og hepatitis B). For langtidsrejsende, udstationerede og korttidsrejsende med særligt risikofyldte ophold er det rimeligt, at de får en almindelig objektiv undersøgelse suppleret med undersøgelse af fæces for parasitter, urinstix for blod (schistosomiasis), bestemmelse af leukocyttal og differentialtælling, leverblodprøver, eosinofiltælling, samt undersøgelse for HIV og hepatitis. Hvis der har været tæt kontakt med ferskvand i schistosomaområde kan suppleres med schistosom...)
Matrem urt (...som et lægemiddel mod en række sygdomme. Man mente således at matrem var anti-inflammatorisk, og blandt andet kunne helbrede ledde gigt - den seneste påstand er dog i nyere tid klart tilbagevist. Når planten på engelsk hedder feverfew skyldes det at man tidligere troede at planten kunne modvirke feber - det er ikke tilfældet. Anvendelse Som profylakse og lindring af symptomer ved migræne. Evidens for virkning Der har været stærke forlydender om at Matrem plantens blade, måske især når indtaget som et tørret pulver, skulle have effekt på migræne. Den første bedre artikel desangående kan læses i the Lancet, datidens måske højest renomerede lægetidsskrift, hvor man i 1988 kunne læse, at der i blindet undersøgelse var påvist reel effekt mod hyppigheden af migræne anfald, ved at anvende matrem (6015) . I 1998 publicerer Palevitch et al., der anvendte et ekstrakt fra matrem blade, at der var effekt både hvad angik smerter og de symptomer, der normalt er relateret til migræne så som kvalme, opkast og støjfølsomhed (6016) . Den artikel følges op af Pfaffenrath et al., i 2002 der oplyser, at matrem kunne begrænse hyppigheden af migræneanfald, dog kun i en prædefineret subgruppe (6017) . En systematisk oversigtsartikel fra 2004 af Pittler og Ernst (6018) konkluderer, at 5 studier på i alt 343 patienter ikke tilstrækkeligt bekræfter, at matrem skulle være bedre end placebo, når man vurderer hyppighed og alvor af migræneanfald, men at der ikke er sikkerhedsproblemer ved at anvende produktet. En bredt systematisk oversigtsartikel (6019) klargør i 2011, at de aktive bestanddele i matrem er terpenlactoner den vigtigste måske parthenolid (findes kun i bladene). Visse terpen lactoner hæmmer blodpladers (trombocytters) frisætning af serotonin og kan måske forklare matrems moderate trombocythæmmende effekt. Andre potentielle aktive indholdsstoffer kan være flavon glycosider. Den seneste originale publikation, der er tilgængelig, er fra 2015, og man tester et ekstrakt produceret fra en plante, der avles i Iran. Der påvises effekt (6020) , men det er mindre relevant i aktuelle sammenhæng, da det produkt der er tilgængelig i Danmark formentlig er produceret fra andre plantetyper end den iranske, og er baseret på tørrede planter - ikke ekstraktion. Det seneste tilgængelige større skrift vedrørende matrem er en Cochrane Database Systematisk Review, ligeledes fra 2015 (6021) . En mindre dobbelt-blindet, placebo-kontrolleret undersøgelse fra 2021 beskriver, at kombinationen af Matrem blade og Salix Alba synes at have moderat effekt ved migraine (6736) . Konklusionen fra den store artikel fra 2015 der er baseret på 561 patienter er, at der kan være en mindre forskel til fordel for matrem hvad angår hyppighed af migræne anfald. Denne forskel er angivet til 0,6 anfald pr. måned, hos patienter, der har mere end 4 anfald pr måned. Der synes ikke at være signifikante forskelle på intensitet og varighed af migræneanfald ej heller symptomer så som kvalme og opkast, når matrem og placebo sammenlignes. Den seneste artikel fra 2021, der ser på Matrem i kombination med Salix Alba, finder også blot en mindre effekt. Den endelige konklusion draget ud fra den citerede litteratur: på den foreliggende tvivlsomme effekt. Visse studier anvender ekstrakter andre tørrede plantedele, hvilket gør sammenligninger vanskelige. Det er også ofte svært at vurdere hvilken artstype af matrem, der er anvendt. Større og veldefinerede studier er ønskelige, og måske skal man satse på tørrede blade (pulver) i stedet for ekstrakter. Til gengæld synes der ikke at være væsentlige bivirkninger ved at anvende matrem, om end det ikke har været muligt at finde studier, der var længere end 6 måneder. Interaktioner Der er ikke rapporteret interaktioner med anden medicin eller for den sags skyld kosttilskud. Men flere steder kan man læse, at matrem har trombocythæmmende effekt, så teoretisk kunne man tro at der kunne være øget blødningsresiko ved indtagelse af matrem, hvorfor nogle advarer mod at tage matrem sammen med NSAIDs, acetylsalicylsyre, ginkgo biloba og blodfortynding (warfarin). Matrem anbefales ikke til gravide og ammende, da der ikke er data på matrems effekt hos disse. Bivirkninger Som omtalt ovenfor muligvis let øget tilbøjelighed for blødning hos særlig udvalgte patienter. Ellers er de angivne bivirkninger som ved placebo. Det anbefales, at man undlader at tage matrem, hvis man er overfølsom over for morgenfruer, brandbæger, chrysantemum og andre medlemmer af kurveblomst familien. Bloddonor Der er ikke rapporteret forsigtighed ved bloddonation, hvorfor man godt kan donere blod, selv om man tager matrem. Yderligere information Ud fra den foreliggende litteratur kan man ikke udelukke, at det at tage hele tørrede blade som et tørret pulver (der jo i princippet indeholder alt, hvad der findes i bladene) kan være mere hensigtsmæssigt end at indtage diverse ekstraktioner. Se også præparatbeskrivelse af Glitinum , som er godkendt som...)
Lægemiddeludvikling (...som forsøgsdyr. Alle disse genomsekvenser har medført identifikation af utallige nye potentielle lægemiddel- targets. En af de største udfordringer i dag er at identificere de rigtige targets - dvs. dem, der er involveret i en given sygdom, og som samtidigt kan påvirkes farmakologisk. Denne proces kaldes target-identifikation og -validering . Target-identifikation og -validering Der er udviklet en lang række teknologier, som kan hjælpe med at identificere og validere nye lægemiddel- targets . Nedenfor er et lille udvalg beskrevet nærmere. For sygdomme, der er karakteriseret ved mutation af ét enkelt gen, har man haft stor succes med at identificere genet, men disse teknikker står i dag over for den store udfordring at identificere den genetiske årsag til multifaktorielle sygdomme som fx astma og diabetes . Det er langt mere kompliceret - ikke mindst fordi fx miljø og livsstil også spiller en rolle. DNA-sekventering er efterhånden blevet så billig, at man nu rutinemæssigt sekventerer hele eller dele (typisk exomet - den kodende del af genomet) af genomet fra fx raskt og sygt væv i kræftpatienter og derigennem finder de specifikke mutationer, der har givet anledning til kræftsvulsten. Desuden kan man sekventere store patientpopulationer og derigennem finde mere sjældne DNA-variationer som årsag til mere komplekse sygdomme. I dag er der således offentligt tilgængelige databaser med exom/helgenom-data på over 100.000 mennesker, som kortlægger den genomiske variation. Epigenetik Epigenetik er arvelige forandringer som er modificerbare, men ikke ændrer den grundlæggende DNA-sekvens, hvilket kan føre til ændringer i genekspression. De seneste år har der været stærkt stigende fokus på epigenetiske forandringer som årsag til sygdom. Dette kan fx foranlediges via reversible modifikationer af DNA'et eller de proteiner, som DNA'et er pakket omkring (histoner). Genetisk modifikation af mus En anden udbredt teknik er genetisk modifikation af mus. Oprindeligt blev teknikken udviklet til at fjerne specifikke gener fra musens genom, hvorved man fik fremstillet knock-out mus, men siden har man bl.a. udviklet teknikken, så man fx kan indføre mutationer i musen, såkaldte knock-in mus, og dermed efterligne mutationer fundet i mennesker. Disse genetiske modifikationer har været med til at afdække den fysiologiske funktion af en lang række gener, og samtidigt har de ofte kunnet indikere, om generne var involveret i udviklingen af sygdom og dermed kunne være lægemiddel -targets . De ændringer blev oprindeligt indført via homolog rekombination, der var tidskrævende og begrænset til anvendelse i mus. CRISPR De sidste par år har en ny gen-editeringsteknik, kaldet 'CRISPR/Cas9' revolutioneret mulighederne for genetisk modifikation, idet den er meget hurtigere og kan anvendes på mange flere arter inkl. rotter, grise og mennesker. Man kan således nu indføre genetiske modifikationer i vigtige dyremodeller og potentielt lave genterapi baseret på CRISPR/Cas9-teknikken. Teknikken er endnu så ny, at der ikke er udviklet lægemidler baseret på den, men den har allerede ført til nye vigtige dyremodeller og den første genmodifikation i mennesker i Kina, som dog har ført til store etiske diskussioner. De fleste anser stadig teknikken for at være for præmatur til anvendelse til genterapi, idet CRISPR/Cas9 ikke er 100 % præcis og således kan medføre utilsigtede mutationer. RNA-interrerens En anden nyere teknik er anvendelse af RNA-interferens (RNAi) til at nedregulere ekspressionen af specifikke gener. I praksis kan man enten indgive korte RNA-sekvenser (siRNA) i celler, væv eller hele dyr, eller man kan lave knock-down mus, hvor cellerne i et givet væv modificeres, så de selv udtrykker den korte RNA-sekvens. På samme vis som en knock-out mus kan man hermed fjerne/nedregulere ekspressionen af et givet gen og herefter få indsigt i dets fysiologiske funktion og terapeutiske potentiale. En tilsvarende teknik baseret på DNA 'anti-sense ' kan også anvendes til at reducere udtrykket af et gen ved at indgive nukleotidsekvenser, der er komplimentære til en del af DNA-sekvensen på det gen, man gerne vil ramme. Typisk anvendes modificerede nukleotider som 'locked nucleic acid' (LNA) og ' peptide nucleic acid' (PNA), der har bedre egenskaber end DNA; såsom større resistens for at blive nedbrudt af nukleaseenzymer. mRNA-vacciner mRNA-vacciner er udviklet med en ny ikke-infektiøs vaccineteknologi og indeholder hverken aktivt eller inaktivt virus. COVID-19 vaccinen, Comirnaty (Pfizer/BioNTech) er mRNA-vacciner, se COVID-19 . Transcriptomics og proteomics I de seneste år har transcriptomics og proteomics også fundet anvendelse ved target- identifikation. Førstnævnte teknologi måler indholdet af mRNA i et givet væv ved hjælp af fx genchips , og sidstnævnte teknologi bestemmer vævets indhold af proteiner. Ved at sammenligne raskt og sygt væv kan man således undersøge, hvilke gener der op- eller nedreguleres, hvilket kan indikere, at de er involveret i sygdommen og dermed potentielt er lægemiddel -targets . Disse og andre -omics-teknologier har ført til akkumulering af enorme datasæt ('Big data'), som man i stigende grad bruger i 'Articifical Intelligence (AI)' og 'Machine learning' computerteknikker til at analysere. Validering af targets Der er dog langt fra at vise, at et target er involveret i en given sygdom, til at vise, at det også kan anvendes terapeutisk. Validering af et target vil således ofte indebære, at man udvikler et stof med den ønskede farmakologiske virkning på det pågældende target og efterfølgende viser, at det har den forudsagte terapeutiske virkning i en dyremodel for sygdommen. Her står man dog ofte over for det problem, at man langt fra altid har en god dyremodel, der præcist svarer til sygdommen i mennesker. Et andet problem er forskel i fx farmakokinetik og -dynamik mellem dyremodellen og mennesker. Den endelige validering af et nyt target får man først, når det nye stof har været afprøvet hos mennesker i kliniske forsøg. Lægemiddelmodaliteter Small molecules Small molecules er lavmolekylære kemiske forbindelser, typisk med en molekylvægt under ca. 900 Da. De passerer ofte cellemembraner via passiv diffusion og interagerer med intracellulære eller membranbundne proteiner, såsom enzymer, receptorer eller ionkanaler. Virkningsmekanismen består typisk i selektiv binding til et biologisk target, hvorved enzymaktivitet eller signal transduktionen enten inhiberes eller aktiveres. Small molecules syntetiseres som regel ved kemisk syntese og udgør en stor andel af konventionelle farmaceutiske præparater, blandt andet inden for behandling af infektionssygdomme, metaboliske sygdomme og cancer. Deres relativt lille størrelse, kemiske stabilitet og gunstige farmakokinetiske egenskaber muliggør ofte oral administration. Peptider Peptider som lægemidler er korte kæder af aminosyrer, der fungerer som biologisk aktive molekyler med høj specificitet over for deres molekylære mål, såsom receptorer, enzymer eller signalproteiner. De anvendes terapeutisk til at efterligne eller modulere kroppens egne peptidhormoner og signalmolekyler og spiller en vigtig rolle i behandling af blandt andet metaboliske sygdomme, hormonelle lidelser og visse former for cancer. Peptidbaserede lægemidler er karakteriseret ved høj målselektivitet og relativt lav toksicitet, men deres kliniske anvendelse kan være begrænset af lav stabilitet over for enzymatisk nedbrydning samt begrænset oral biotilgængelighed. Derfor administreres de ofte parenteralt fx via subkutan eller intravenøs injektion. Antistoffer Antistoffer som lægemidler er biologiske behandlinger baseret på monoklonale antistoffer, som er designet til selektivt at binde til specifikke antigener, typisk proteiner på celleoverflader eller opløste signalmolekyler. Ved denne binding kan antistofferne enten blokere biologiske signalveje, neutralisere sygdomsfremkaldende molekyler eller markere celler til destruktion via immunsystemet. Antistofbaserede lægemidler anvendes bredt inden for behandling af blandt andet cancer, autoimmune sygdomme og inflammatoriske tilstande. De produceres typisk ved rekombinant DNA-teknologi i levende cellekulturer og karakteriseres ved høj målselektivitet, men også ved relativt stor molekylestørrelse, hvilket ofte nødvendiggør parenteral administration fx via intravenøs eller subkutant injektion. Udvælgelse af potentielle lægemiddel-hits Første skridt i moderne lægemiddeludvikling er altså udvælgelse af target , og herefter vil man normalt identificere hits - dvs. stoffer, der har den ønskede farmakologiske virkning - såsom at aktivere eller hæmme proteinet. I langt de fleste tilfælde vil man få adskillige hits ud af en screening. Denne kan så optimeres ved medicinalkemi, hvor den kemiske struktur ændres systematisk og sammenholdes med farmakologiske og andre biologiske parametre som fx farmakokinetiske og toksikologiske egenskaber (kaldes ofte for ADME-Tox: A bsorption, D istribution, M etabolism, E xcretion and Tox icology). ADME-Tox-karakteriseringen accelererede især efter, at undersøgelser viste, at mange stoffer fejlede i klinikken pga. manglende biotilgængelighed eller uventede bivirkninger. Problemet i begyndelsen af den nye æra var, at man nu kunne identificere langt flere stoffer, end man efterfølgende kunne karakterisere mht. ADME-Tox-egenskaber. Dette har ført til udvikling af langt mere effektive in vitro- tests. Denne udvikling har således gjort det muligt at frasortere problematiske stoffer, inden de dyre og langsomme prækliniske og kliniske faser påbegyndes. Computerprogrammer For at forbedre hit -identifikation og -optimering samt ADME-Tox-karakterisering arbejdes der ihærdigt med udvikling af computerprogrammer, der kan forudsige, hvordan et kemisk stof binder til sit target og dets farmakokinetiske og toksikologiske egenskaber. Sådanne programmer bruges i stigende grad i forbindelse med udvælgelse og optimering af potentielle lægemiddel-hits. De computermæssige forudsigelser er i de seneste år blevet forbedret betragteligt af et stigende antal tredimensionelle strukturer af de proteiner, som stofferne binder til, opnået ved en teknik kaldet røntgenkrystallografi. De samlede data fra in vitro testningen vil føre til udvælgelse af nogle få lægemiddelkandidater, som vil gå videre i den prækliniske udvikling. Præklinisk og klinisk lægemiddeludvikling Formålet med den prækliniske udvikling er at nå frem til én lægemiddelkandidat, som kan bringes i human klinisk testning via en Investigational New Drug (IND)-ansøgning til myndighederne. Denne prækliniske udvikling vil typisk omfatte dele af de tidligere nævnte in vitro studier og herudover farmakologiske og ADME-Tox studier in vivo i dyremodeller. Herudover vil man undersøge, hvordan lægemiddelstoffet bedst produceres i den nødvendig kvantitet og kvalitet, hvordan det bedst formuleres til et lægemiddel, og dets stabilitet. Især de kroniske toksikologistudier in vivo er langvarige, så den prækliniske udvikling tager typisk 1-5 år at gennemføre. Formålet med den efterfølgende humane kliniske afprøvning er at kortlægge lægemidlets sikkerhed og effekt mod sygdommen. Denne afprøvning er inddelt i tre kliniske faser: Fase 1 Udføres typisk på et mindre antal (20-80) raske forsøgspersoner eller patienter i stigende doser med henblik på at kortlægge den humane farmakokinetik og maksimale dosis, og indlede undersøgelser af lægemidlets sikkerhed i mennesker. Fase 2 Udføres typisk på nogle få hundrede patienter for at undersøge lægemidlets effekt mod sygdommen og etablere dosis til anvendelse i den efterfølgende store fase 3-undersøgelse. Det stigende antal personer og den længere behandlingsvarighed i forhold til fase 1 gør det muligt at kortlægge mere sjældne bivirkninger. Fase 3 Udføres typisk på nogle få tusinde patienter med det formål at bestemme lægemidlets effekt mod sygdommen, dets sikkerhed/bivirkninger og sammenligne det med den nuværende standardbehandling. Hvis alt går vel, fører den humane kliniske afprøvning til en New Drug Application (NDA) hos myndighederne og deres godkendelse af lægemidlet til markedsføring. Læse mere om godkendelse og kontrol hos Lægemiddelstyrelsen . Fase 4 Den kliniske udvikling tager typisk 2-10 år og efterfølges normalt af en fase 4-undersøgelse, hvor lægemidlets effekt og sikkerhed følges post-marketing for at optimere dets brug og monitorere fx forekomsten af sjældne bivirkninger . Man vil efterfølgende ofte afprøve lægemidlet mod andre sygdomme, hvor samme target er involveret, for dermed at udvide dets indikationsområde. Dette sparer mange ressourcer/tid i forhold til udvikling af et helt nyt lægemiddel, idet man ofte vil kunne genbruge de prækliniske og fase 1-studier og gå direkte til at teste lægemidlet i fase 2 mod den nye sygdom. Optimering af den kliniske fase i lægemiddeludviklingen Der er fokus på at optimere den kliniske fase, da det er den absolut dyreste del af lægemiddeludviklingen. Der er meget at vinde ved bl.a. at reducere antallet af stoffer, der fejler. Kun ca. 10 % af de stoffer, der starter i fase 1-studie, ender med at komme på markedet, og jo længere de når, inden de fejler - jo dyrere er det. Der er øget fokus på individuelt tilpasset lægemiddelbehandling. Ved hjælp af pharmacogenomics får man i stigende grad mulighed for at korrelere lægemidlernes virkning/bivirkning til hver enkelt patients genetiske profil. Man vil således kunne redde et lægemiddel, der fx ikke har vist effekt i fase 3-studierne, ved at genanalysere data og sammenholde resultaterne med patienternes genetik. Eksempler på denne strategi er trastuzumab ( Herceptin® ), der kun har effekt hos brystkræftpatienter med overudtryk af HER2-receptoren, og et kombinationspræparat med hydralazin og isosorbiddinitrat (godkendt i USA), der kun har vist effekt mod hjertesvigt i sorte befolkningsgrupper. Disse lægemidler ville ikke have vist effekt i en blandet patientpopulation, og firmaerne har således reddet deres lægemiddel gennem godkendelsen. Bagsiden er, at man herved også reducerer markedet ganske betragteligt, og der er således en balance mellem, hvornår det kan eller ikke kan betale sig, da udviklingsom...)
Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) (...somfølge af nedsat spytsekretion og/eller ændringer i spyttets sammensætning. Forud for behandling af mundtørhed er det relevant at bestemme, om patienten har resterende funktionelt spytkirtelvæv, da dette oftest vil kunne stimuleres, og derfor være afgørende for behandlingsmulighederne (2394) . Det kan gøres ved sialometri, hvor der foretages måling af både den ustimulerede og den tygge-stimulerede spytsekretionshastighed (2393) . Patienter som har tilbageværende funktionelt spytkirtelvæv, hvilket betyder, at de kan producere spyt ved måling af den stimulerede helspytsekretion, har ofte gavn af produkter, der kan stimulere spytsekretionen. Det kan være sukkerfrit tyggegummi (mastikatorisk stimulation) og pastiller, sugetabletter mv. med smag (gustatorisk stimulation). Behovet for stimulation er individuelt, men generelt anbefales kortvarig stimulation, dvs. ca. 5 minutter én gang i hver vågne time. Medicinbivirkning Xerostomi (den subjektive følelse af mundtørhed) og hyposalivation (patologisk lav spytsekretion målt ved sialometri) er hyppige bivirkninger ved en lang række lægemidler fra flere forskellige terapeutiske grupper, fx antipsykotika, antidepressiva, diuretika, antihistaminer, antihypertensiva og syrepumpehæmmere. Desuden kan polyfarmaci medføre xerostomi og/eller hyposalivation (5775) (3022) . Sygdom En lang række sygdomme er forbundet med xerostomi og/eller nedsat spytsekretion, især ved Sjögrens syndrom, diabetes (dysreguleret), depression og stresstilstande (5776) . Patienter, som er eller har været i kræftbehandling, har også ofte akutte og kroniske orale problemer, herunder xerostomi og hyposalivation (5777) . Livsstilsfaktorer Overdreven indtagelse af kaffe, te eller alkohol samt tobaksrygning kan forværre mundtørhedsfølelsen. Dehydrering kan også medføre xerostomi og hyposalivation. Orale komplikationer Patienter med vedvarende nedsat spytsekretion har ofte problemer ved tale pga. tørre slimhinder og ved fødeindtagelse (tygning og synkning). Smagsoplevelsen kan også være forringet. Desuden kan mundslimhinden blive mere følsom, og der kan opstå problemer med sviende og brændende mundslimhinder . Klinisk ses typisk øget cariesforekomst, oral candidose og mundslimhindeforandringer i form af fissurering og depapillering af dorsum linguae (2393) (5776) . Det er væsentligt at informere patienten om sammenhængen mellem nedsat spytsekretion og den øgede risiko for at udvikle orale sygdomme. Særlige fokusområder Der er ofte behov for intensiveret instruktion i opretholdelse af optimal mundhygiejne. Ligeledes kan der være behov for kostrådgivning samt hyppigere kontrol og tandrensning hos tandlæge/tandplejer. Desuden kan der være behov for cariesprofylakse i form af daglig brug af højdosis fluoridtandpasta eller fluoridpensling med regelmæssige intervaller (2394) . Ved medicininduceret xerostomi/hyposalivation bør substitution/seponering af xerogene lægemidler overvejes i samarbejde med egen læge (2394) . Hvis der er mistanke om Sjögrens syndrom eller anden bagvedliggende sygdom, skal patienten udredes. Dette kan være en specialistopgave, men sialometri kan nemt udføres af sundhedspersonale med kendskab til proceduren (2393) (6370) . Sialometri (måling af helspytsekretion) Instrumentarium: En vægt, der måler med 2 decimalers præcision. To forvejede plastikbægere (skriv evt. vægten på hvert bæger). Et stopur. Forberedelse af patienten: Patienten må ikke have stimuleret spytproduktionen, dvs. ikke have spist, drukket, børstet tænder, tygget tyggegummi eller anvendt pastiller eller tobaksprodukter og lign. 1 time inden spytsekretionsmålingen. Patienten placeres på en stol i et uforstyrret rum. Patienten instrueres i at sidde med hovedet foroverbøjet og munden let åben under spytopsamlingen. Patienten instrueres i ikke at synke spyttet, mens spytopsamlingen foregår (synkerefleks kan ikke undgås, men spyttet må ikke synkes). Måling Den ustimulerede helspytsekretion måles over 15 minutter, hvor patienten lader spyttet løbe passivt ned i det forvejede bæger. Den stimulerede helspytsekretion måles over 5 minutter, hvor patienten tygger på et stykke sukkerfrit tyggegummi eller paraffin og med intervaller på ½-1 min. spytter ned i det forvejede bæger. Spytsekretionshastighed Efter spytopsamlingen vejes bægeret inkl. det opsamlede spyt. Vægten af bægeret fratrækkes, og spytsekretionshastigheden beregnes ved at dividere med tidsintervallet for opsamlingen; dvs. 15 min. for ustimuleret og 5 min. for stimuleret sialometri. Da 1 g spyt antages at svare til 1 ml spyt, bliver enheden for den beregnede spytsekretionshastighed ml/min. Referenceværdier for normal spytsekretion Ustimuleret helspytsekretionshastighed: 0,3-0,5 ml/min. Tygge-stimuleret helspytsekretionshastighed: 1-2 ml/min. Hyposalivation (patologisk lav spytsekretion) Ustimuleret helspytsekretionshastighed på ≤ 0,1 ml/min. Tygge-stimuleret helspytsekretionshastighed på ≤ 0,7 ml/min. Specifikke grupper af patienter med hyposalivation og tandproblemer har mulighed for at søge om tilskud til forebyggende og behandlende tandpleje via Sundhedslovens §166. Præparatvalg Der findes talrige håndkøbsprodukter til lindring af mundtørhed. Til lokalbehandling af xerostomi kan anvendes sugetabletter, mundspray, mundgel og sukkerfrit tyggegummi. Eksisterende anbefalinger for behandling af xerostomi/hyposalivation er overvejende empiriske, og der er således ikke tilstrækkelig evidens for effekten af behandling med disse produkter (2395) (6371) . Systemisk behandling med bromhexin (mykolytikum) i en dosering på 24 mg 3 gange dagligt kan forsøges hos patienter med meget sejt spyt, som opleves vanskeligt at synke. Bromhexin er kontraindiceret hos patienter med ulcushistorik. I de tilfælde, hvor stimulation af spytkirtlerne ikke giver tilstrækkelig effekt, er anvendelse af spyterstatningsprodukter ofte eneste mulighed for at lindre mundtørhedsfornemmelsen. Behandlingsvejledning Generelle anbefalinger (2394) (2395) : Instruktion i korrekt anvendelse af spyterstatningsprodukter Regelmæssig anvendelse af spyterstatningsproduktet Lindrende effekt opnås oftest tidligst efter minimum en uges korrekt brug Opmærksomhed på at præference for konsistens og smag er individuel, hvorfor afprøvning af forskellige spyterstatningsprodukter kan være nødvendig. Anbefalinger for behandling af varierende grader af xerostomi/nedsat spytsekretion (2394) (2395) : Udtalt xerostomi/hyposalivation: Produkter med høj viskositet (gel) til om natten og i dagtimer med lavt aktivitetsniveau. Der suppleres med spyterstatningsprodukter med lav viskositet (spray/mundskyl) efter behov. Moderat xerostomi/ l et til moderat nedsat spytsekretion: Produkter med lav viskositet (spray/mundskyl) anvendes i dagtimerne, og høj viskositet (gel) benyttes om natten samt i dagtimerne ved perioder med udtalt xerostomi. Let xerostomi/let nedsat spytsekretion: Spyterstatningsprodukter har sjældent effekt. Vand (evt. appliceret med forstøverpumpe) foretrækkes typisk. Eventuelt suppleret med/eller erstattet af lokal stimulation (sukker- og syrefri tyggegummi, pastiller og sugetabletter) af spytkirtlerne. Kontraindikationer Overfølsomhed over for indholdsstoffer, fx aromastoffer og konserveringsmidler som...)
Naturlægemidler (...som ikke er væsentligt større end i naturen. Naturlægemidler er godkendt af og skal registreres i Lægemiddelstyrelsen. For at et naturlægemiddel kan opnå en markedsføringstilladelse, kræves det bl.a., at der foreligger en gennemgang af den vigtigste faglitteratur, der viser, at den foreslåede indikation er velkendt og velbeskrevet. Dette krav behøver ikke at omfatte klinisk kontrollerede undersøgelser. Flere naturlægemidler har aldrig været afprøvet i klinisk kontrollerede undersøgelser, hvorfor deres plads i sygdomsbehandlingen er usikker. Ved godkendelse får hvert naturlægemiddel et nummer (MT-nummer), der skal stå på etiketten. Mange af de registrerede naturlægemidler er kombinationsprodukter (indeholdende flere droger). I de enkelte underafsnit følger en nærmere beskrivelse af de registrerede naturlægemidler, for kombinationspræparaterne med udgangspunkt i formodentligt aktiv droge. To kombinationspræparater indeholder adskillige plantedroger ( Padma® 28 og Sinova, Sinupret, Sinux ) og omtales derfor under deres produktnavn. Naturlægemidler kan - trods deres tillidsvækkende navn - medføre bivirkninger, undertiden er alvorlige bivirkninger beskrevet (4546) , ligesom man må være opmærksom på, at interaktioner med almindelige lægemidler også kan forekomme (4544) (4545) . Lægen bør derfor ved evaluering af lægemidler altid spørge til brug af naturlægemidler. På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside er der adgang til en database, der indeholder produktresumeer for alle registrerede naturlægemidler, se Produktresumé - naturlægemidler . Graviditet og amning Der er ikke nogen af de godkendte naturlægemidler, hvor der foreligger videnskabelige data i et omfang, som kan bruges til at vurdere sikkerheden ved anvendelse under graviditet eller amning. Formentligt er en eventuel risiko beskeden i de allerfleste tilfælde, alene vurderet ud fra mængden af de formodet aktive stoffer i naturlægemidlerne. Dette kan man imidlertid ikke lægge til grund for en egentlig sikkerhedsvurdering og rådgivning om anvendelsen. Man skal til dette formål have et betydeligt antal videnskabeligt dokumenterede observationer af gravide, som har indtaget lægemidlet og udfaldet af denne graviditet i forhold til misdannelser, spontanaborter, for tidlig fødsel og lav fødselsvægt. Disse data findes ikke. I forhold til amning skal man have målinger af de formodet aktive stoffer i modermælken, og sådanne findes heller ikke. Du vil derfor se, at Medicin.dk fraråder anvendelser af næsten alle naturlægemidler under graviditet og amning. Nogle naturlægemidler må, af forskellige grunde som...)
Leversygdomme (risikopatienter i tandlægepraksis) (...somfølge af eksogene faktorer som alkohol, hepatitisvira og lægemidler. Umiddelbart har patienter med leversygdom en øget risiko for infektioner, blødningsproblemer og fejlernæring, hvilket tandlægen skal tage højde for i sin behandling. Der skal ligeledes tages højde for, at nedsat leverblodgennemstrømning og nedsat fungerende levermasse kan reducere patientens evne til at nedbryde og dermed tolerere lægemidler. Reduceret first pass effekt kan betyde, at det aktive lægemiddel forekommer i forhøjet koncentration, men også at aktivering af prodrugs kan være uforudsigelig. Leversygdom og tegn på leversygdom skal, som anden tegn på sygdom hos patienter, medføre udredning hos egen læge, da hurtig behandling kan have stor betydning for sygdomsprogressionen og patientens overlevelse . Særlige forhold før behandling Patientens almentilstand vurderes, herunder tegn på koagulationsforstyrrelse, infektion og mangeltilstand. Ved planlægning af blødende kirurgiske indgreb bør patientens koagulationsparametre og almene tilstand konfereres med egen læge. Det vurderes, om der er behov for profylaktisk antibiotika og i fald hvilken, da de fleste lægemidler metaboliseres i leveren. Se Antibiotika (Odontologisk medicinvejledning) . Ved nedsat leverfunktion skal tandlæge være opmærksom på at first pass effekten gennem leveren kan være nedsat, hvor især høj-clearance lægemidler risikerer langsom nedbrydning, fx lidokain og morfin. Særlige forhold ved lægemiddelordination Ændret lægemiddelmetabolisme betyder også, at tandlægen skal være særlig opmærksom på risikofaktorer og forsigtighed samt mulige ændringer i interaktioner, når der ordineres lægemidler (se evt. relevante præparatbeskrivelser, Nedsat leverfunktion eller Interaktionsdatabasen.dk ). Opioider bør ikke anvendes ved stærkt nedsat leverfunktion. Miconazol bør ikke anvendes ved leverinsufficiens. Clarithromycin må ikke anvendes til patienter der lider af alvorligt leversvigt i kombination med nedsat nyrefunktion. Roxithromycin frarådes til patienter med svært nedsat leverfunktion. Acetylsalicylsyre og NSAID er umiddelbart ikke velegnede, da de kan påvirke koagulationen. Amoxicillin skal dosisjusteres, og leverfunktion monitoreres hos patienter med nedsat leverfunktion. Clindamycin . Evt. behov for dosisreduktion. Metronidazol anvendes med forsigtighed til patienter med svært nedsat leverfunktion. Lidocain bør anvendes med forsigtighed . Paracetamol bør anvendes med forsigtighed til patienter med dårlig ernæringstilstand, skadeligt alkoholforbrug og leverfunktionspåvirkning. Benzodiazepiner bør anvendes med forsigtighed til patienter med nedsat leverfunktion. Fluconazol anvendes med forsigtighed (manglende erfaring). Nystatin kan anvendes da det ikke metaboliseres i leveren. Phenoxymethylpenicillin kan anvendes. Orale bivirkninger Pga. nedsat lægemiddelomsætning er det vigtigt at være opmærksom på mulige orale og systemiske bivirkninger, da ophobning af lægemidler og/eller metabolitter kan skade leveren yderligere. Anmeldelse af bivirkninger Tandlæger er forpligtet til at anmelde: Formodede alvorlige og uventede bivirkninger for alle lægemidler Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet. Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede. Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder også uden for det orale område og lægemidler som...)
Hepariner (forgiftninger) (...bør protaminsulfat-dosis reduceres. Pga. bivirkninger skal protaminsulfat injiceres langsomt i.v. Neutralisering af lavmolekylært heparin (LMH) 1 mg protaminsulfat neutraliserer c...)
Strålebehandling af hoved- halsregionen (risikopatienter i tandlægepraksis) (...sområde. Stråleterapien påvirker de væv, der eksponeres og således kan både knogle, muskler, tænder, spytkirtler, mundslimhinde og smagsløg påvirkes. Mere skånsom målrettet stråleterapi (intensitetsmoduleret, volumenmodulerende og adaptiv strålebehandling) har reduceret senfølger til stråleterapi også i mundens væv, fx spytkirtelpåvirkning (6867) . Senfølger i blødtvævene er typisk fibrose, der kompromitterer vævenes normale funktion, bl.a. hyposalivation, trismus, sårdannelse, infektioner, smagssanspåvirkning. Hårdtvævene påvirkes også, hvor der i knoglen ses mindre vaskularisering og påvirkning af knoglens celler og væv. Tændernes vaskularisering kan ligeledes blive påvirket, men det er især hårdvævspåvirkningen, der synes at være problematisk ift. cariesudvikling. Overgangen mellem dentin og emalje synes at blive svækket, hvor der i den efterfølgende spaltedannelse er adgang for mikroorganismer, der muliggør udvikling af atypisk hurtigt progredierende caries (5647) . Den umiddelbart mest alvorlige senfølge er osteoradionekrose. Osteoradionekrose i det orale område forekommer hyppigst i mandiblen (dosis ≥ 50 Gy har øget risiko (6386) ) og incidensen er faldet i takt med mere målrettet stråleterapi. I et dansk studie fandt man en incidens på 4,6 %, hvor tidspunktet for osteoradionekrosediagnosen varierede fra mellem 1,8 til 89,7 måneder efter strålebehandling (5648) . Osteoradionekrose opstår enten spontant eller somfølge af kompromitteret knogleheling efter tandekstraktion/andre kirurgiske indgreb. En patient, der har modtaget stråleterapi, der involverer kæbeknoglen, er i princippet i risiko for at udvikle osteoradionekrose resten af sit liv og dento-alveolær kirurgi bør undgås fremadrettet (6386) . Osteoradionekrose er karakteriseret ved stråleinduceret knogleeksponering gennem mundslimhinden og/eller radiolucente områder i kæbeknoglen som fremstår mølædt. Indikation for radiologiske kontroller må vurderes individuelt. I forhold til at forebygge osteoradionekrose skal patienter, der har modtaget stråleterapi, som involverer de orale væv vurderes ift. strålebehandling (antal behandlinger, behandlingsdosis og samlet stråledosis), bestrålede område (mandibel eller maxil), omfanget og arten af dento-alveolære interventioner og rehabilitering samt risikofaktorer for osteoradionekrose (6386) . Behandlingen af osteoradionekrose på kæbekirurgisk afdeling: Små læsioner observeres og behandlings konservativt med renhold med klorhexidin. Ved større områder fjernes det nekrotiske knoglevæv kirurgisk evt. suppleret med hyperbar iltbehandling i trykkammer. Store knogleeksponeringer kan kræve kontinuitetsresektion evt. suppleret med hyperbar iltbehandling - kræver ofte efterfølgende rekonstruktion. Risikofaktorer for osteoradionekrose: Tandekstraktioner som led i odontologisk fokussanering inden radioterapi. Rygning. Høj stråleeksponering af mandiblen (5648) . Særlige forhold før behandling Informer om og instruer i gode mundhygiejne procedurer (internationale retningslinjer på dansk kan downloades ). Udskyd ikke akut behandling hvis muligt (vurderes individuelt). Iværksæt profylaktiske tiltag så hurtigt som muligt. Informer patienten om risiko for osteoradionekrose (knogledød somfølge af stråleterapi) - denne risiko er livslang. Afklar og informer patienten ift. risikofaktorer for udvikling af osteoradionekrose. Indkald patienten regelmæssigt. Oftest er der behov for hyppige kontrolintervaller af mundhygiejne og profylakse for mundsygdomme (må vurderes individuelt), fx hver eller hver 3. måned. Inden behandling, der involverer knoglevæv, bør tandlægen konferere med Tand-Mund-Kæbekirurgisk Klinik . Vær opmærksom på risici grundet dårlig vævsvaskularisering af bestrålet væv. Se Behandling og forebyggelse af osteoradionekrose 2020 (National RKKP Guideline). Særlige forhold under behandling Hold øje med tegn på recidiv af cancer. Undgå tandekstraktioner i bestrålet kæbeområde og konferer med/henvis til specialtandlæge i Tand-Mund- og Kæbekirurgi. Vær opmærksom på: Tilstedeværelse af blottet knogle. Tilstedeværelse af fistel. Dårlig oral sundhed, da det disponerer for tandfraktur og infektioner. Dårlig protesefunktion for at undgå traumatisering af mundslimhinden. Undgå selv mindre traumatisering af mundslimhinden ifm. behandlinger. Dokumentation af spykirtelfunktion , tandstatus og oral sundhed så tidligt i kræftforløbet som muligt og løbende herefter. Økonomisk tilskud Patienter, der på grund af kræft har fået strålebehandling i hoved- eller halsregionen, kan ansøge om økonomisk tilskud til almindelig forebyggende og behandlende tandpleje via Sundhedsloven §166 (lov gældende fra 1. juli 2024). Patienterne behøver ikke have hyposalivation for at få økonomisk tilskud. Se i øvrigt: Tilskud til tandlægebehandling efter §166, vejledning til tandlæger og Tilskud til tandlægebehandling efter §166, patientvejledning . Særlig profylaktiske foranstaltninger Kontrol og re-instruktion for optimal mundhygiejne (individuelt tilpasset/hyppighed): Minimere traumatisk påvirkning af mundslimhinden: Fjern skarpe tand-, fyldnings- og protesekanter for at minimere traumatisk påvirkning af mundslimhinden. Instruktion i skånsom: Børsteteknik, evt med ultrablød tandbørste. Brug af tandtråd/interdentalbørster for at undgå traumatisering af gingiva. Fluorid: Højfluoridtandpasta - ordineres til daglig anvendelse hurtigst muligt efter kræftdiagnose , hvis patienten > 12 år. Se Fluoridpræparater (Odontologisk medicinvejledning) . Intensiv fluoridterapi - grundig individuel vurdering af cariesrisiko. Hyppig fluoridpensling af alle tanddele (herunder rodflader), hvor der kan opstå caries, da dette kan gå lynhurtigt . Tandskinne, fluoridgel 1 %, neutralt pH (fremstilles magistrelt via apotek, se www.magistrel.dk ) - anvendes hver aften inden sengetid i 5 minutter (5424) . Dysbiose: Mikrobiel uligevægt/infektion behandles: Klorhexidin 0,12 % uden alkohol (bakterieldysbiose), 2 x dgl. I maksimalt 3 uger- herefter pause. Svampebehandling ved diagnosticeret svampeinfektion (oral candidose ). Se Antimykotika (Odontologisk medicinvejledning) . Der kan være behov for varig antimykotisk profylakse, hvor det er vigtigt at undersøge for selektion af ikke-følsomme Candidaarter og resistensudvikling. Se Antimykotika (Odontologisk medicinvejledning) . Caries: Cariesterapi (Glasionomer om muligt, hvis patienten ikke anvender fluoridskinne, ellers kompositplast ) (5424) . Mundtørhed/hyposalivation: Instruere i at skylle munden fri for mad efter måltider- evt. anvende skyllesprøjte, der skal rengøres samt jævnligt udskiftes. Instruere i at fugte mundslimhinden bl.a. for at forebygge friktionsbetingende sår somfølge af hyposalivation. Kendskab til metoder for hensigtsmæssig stimulation af spytproduktion. Kendskab til spyterstatningsmidler og anvendelsen af disse. Se Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Hjælpe med at fastholde motivationen for at opretholde oral sundhed - det er livslang forebyggelse. I 2021 udkom Nordisk vejledning i mund- og tandpleje til kræftpatienter . Særlige forhold ved lægemiddelordination Bestrålet væv har typisk dårligere vaskularisering, hvorfor lokalangetika med vasokontriktorer skal anvendes med forsigtighed . Kendskab til gældende lovgivning og tilskudsmuligheder: Sundhedsloven §166 - søges i patientens bopælsregion. Enkelttilskud til medicin uden generelt tilkud som fx højfluoridtandpasta til patienter, der har svært nedsat eller ophørt spytsekretion somfølge af strålebehandling mod hoved-halsregionen: Vejl. kriterier for enkelttilskud Kommunalt tilskud til tandpleje: Se www.borger.dk . Orale bivirkninger Henvis til den Tand-Mund- Kæbekirurgisk hospitalsafdeling, som patienten er tilknyttet (ud fra patientens privatadresse) ved mistanke om osteroradionekrose (kæbesmerter, blottet knogle, fistel, radiologiske tegn). Partikel og immunterapi er nye behandlingsformer for såvel hoved-halskræft som andre kræftformer, og pga. kort erfaringstid er det endnu uvist, hvordan mundhulens væv påvirkes. Se Cytostatikabehandling og immunterapi . Anmeldelse af bivirkninger Tandlæger er forpligtet til at anmelde: Formodede alvorlige og uventede bivirkninger for alle lægemidler Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet. Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede. Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder også uden for det orale område og lægemidler som...)
Lægemidler til oral administration (...som et koncentrat, granulat eller pulver og orale dråber som pulver, der skal opløses eller opslæmmes i vand inden indtagelse. Oral væske eller dråber er især beregnet til individuel dosering og til personer, som har svært ved at synke en tablet eller kapsel. Af hensyn til doseringsnøjagtigheden skal medfølgende doseringsmål, fx bæger eller pipette, anvendes. Opløselige tabletter, dispergible tabletter og brusetabletter er lægemiddelformer, som skal opløses/opslæmmes i væske umiddelbart inden oral administration i flydende form. Hensigten med disse formuleringer er at opnå en hurtigere indsættende virkning end fra tilsvarende konventionelle orale faste formuleringer. Endvidere beregnet til personer, som har svært ved at synke en fast doseret lægemiddelform. Halvfaste orale formuleringer Som halvfaste orale formuleringer findes oral pasta eller gel, som skal synkes efter indtagelse. Faste orale lægemiddelformer Faste orale lægemiddelformer omfatter primært tabletter og kapsler og i mindre omfang anvendes pulver og granulater. For at forebygge fejlmedicinering skal medicinbrugeren nøje informeres om at tabletter eller kapsler, som emballeres enkeltvis i blisterpakning, skal udtages af den beskyttende plast-/folieemballage umiddelbart før indtagelse. Som udgangspunkt er væskeindtagelse yderst vigtig ved indtagelse af faste orale lægemidler, og postevand er førstevalg. Væskeindtagelse sikrer, at lægemidlet ikke klæber sig fast til mundhulen eller spiserøret, og at der opnås en reproducerbar frigivelse af lægemiddelstoffet ved flergangsdosering. Surt og basisk reagerende væsker, fx cola og mælk, bør ikke vælges, idet ændret pH i mavesaften kan ændre opløseligheden og frigivelsen af et ioniserbart lægemiddelstof, fx kan syreresistent overtræk opløses for tidligt. I særlige tilfælde vil det fremgå af indlægssedlen at præparatet ikke må indtages med kaffe, te eller mineralvand (med eller uden brus) fordi lægemiddelstoffet kan danne uønskede kemiske komplexer med mineraler, og disse komplexer har endnu lavere absorptionsfraktion end selve lægemiddelstoffet (fx bisfosfomater). Dog kan væskeindtagelse undlades eller i særlige tilfælde ligefrem være fordelagtig ved behandling af en given lidelse med orale faste lægemiddelformer, se 'Orale hurtigere frigivelsespræparater' nedenfor. Det er yderst vigtigt at sikre, at lægemidler, der indeholder slimhindeirriterende stoffer, ikke klæber sig fast til slimhinderne, fx skal patienten indtage i lodret position sammen med mindst 200 ml postevand, synke tabletten hel og forblive oprejst - siddende eller stående - mindst 30 minutter for at undgå slimhindeætsning. Piller er i almindelig daglig lægmands sprogbrug synonymt med de forskellige faste orale lægemiddelformer, især massebetegnelse for tabletter og kapsler. Lægemiddelformen piller var karakteriseret ved at lægemiddelstoffet var doseret i en fast kuglerund form, men anvendes ikke længere, da de er uegnede til at blive fremstillet ved maskinel masseproduktion. Konventionelle faste orale præparater Konventionelle tabletter og granulater er formuleret, så det er lægemiddelstoffets egne fysisk-kemiske egenskaber og de fysiologiske forhold på administrationsstedet/ absorptionsstedet/ virkningsstedet, der er afgørende for biotilgængeligheden af lægemiddelstoffet. Konventionelle tabletter og granulater kan være overtrukket med film eller sukker. Efter synkning skal de henfalde til mindre partikler inden for 15 minutter. Fra partiklerne frigives lægemiddelstoffet, som derpå skal gå i opløsning i mave-tarmsaften, før det enten kan absorberes eller virke lokalt. Orale hurtigere frigivelsespræparater Sammenlignet med konventionelle tabletter kan en hurtigere indsættende virkning kan opnås ved at forkorte henfaldstiden ved fx at formulere med hydrofile hjælpestoffer og et super-sprængemiddel, som let befugtes med og opløses i spyt eller vand; eller at fremstille tabletten ved frysetørring af en væske eller halvfast formulering. En smeltetablet, som lægges på tungen, skal være henfaldet/opløst inden for 3 minutter. Smeltetabletter er velegnede til brugere med synkebesvær og kan oftest synkes uden vand. Smeltetabletter anvendes bl.a. til hurtig smertelindring (fx paracetamol). Lægemiddelformen frysetørret tablet er en hurtigt udløsende tablet beregnet til placering i munden, fx sublingualt, og kan med fordel administreres uden samtidig væskeindtagelse til behandling af fx natlig inkontinens (fx desmopressin). Lægemiddelstof kan også administreres via tyggetabletter, der, som navnet angiver, skal tygges, før de synkes. Tyggetabletter anvendes bl.a. til børn og er meget nemmere at dosere end oral væske. Orale modificerede frigivelsespræparater Tabletter, kapsler og granulater kan være formuleret med modificeret frigivelse af lægemiddelstoffet. De tilhørende lægemiddelformer betegnes depot-, entero- eller med modificeret udløsning. Kapsler kan være formuleret som hårde eller som bløde kapsler. Kapsler er principielt beregnet til at skulle synkes hele, inkl. kapselhylstrene, for at opnå en god doseringsnøjagtighed. Kapselhylstrene består hovedsageligt af gelatine. De fyldes med lægemiddelstoffet og evt. hjælpestoffer, som kan have en flydende, halvfast eller fast form. I bløde kapsler er der tilsat et blødgørende hjælpestof, fx glycerol eller sorbitol. Indholdet i hårde kapsler kan i nogle tilfælde hældes ud af kapselhylstret og opslæmmes i væske inden indtagelse. Figur 1: Principskitse af plasmakoncentrations-tidskurver efter oral administration af en konventionel tablet, en enterotablet og en depottablet. Orale depotpræparater Formålet med orale depotpræparater er primært at opnå en længere virkningsvarighed, se figur 1. Ved ordination af orale depotpræparater, evt. skift fra konventionel til depotpræparat, er det vigtig at informere om, at virkningen indtræder langsommere og senere end et konventionelt præparat, så at brugeren ikke tager flere doser inden for kort tid på grund af den manglende effekt. Nogle orale depotpræparater er imidlertid formuleret således, at de umiddelbart efter indtagelse afgiver en del af dosis som en boosted initialdosis for dermed hurtigt at bringe plasmakoncentrationen op på et terapeutisk niveau. Eksempler herpå er tabletter med modificeret udløsning til smertelindring og morgendosering af personer med reumatoid artritis (fx paracetamol), bemærk at tabletterne skal synkes hele. Eller depottyggetabletter ved Attention Deficit Hyperactivity Disorder ( fx methylphenidat), bemærk at deporttyggetabletter skal tygges og tabletterne ikke må synes hele - og de må IKKE forveksles med depottabletter som netop SKAL synkes hele. Karakteristisk for de fleste orale depotpræparater er, at de indeholder en dosis, der er betydeligt større end dosis i konventionelle orale formuleringer. Ordination af orale depotpræparater rummer derfor en særlig risiko for overdosering hvis præparaterne fejlhåndteres, fx knuses eller tygges (undtagen depottyggebaletter) under indtagelse. Orale depotpræparater kan fremstilles efter to hovedprincipper og inddeles herefter som orale monodepot- eller polydepotpræparater: Monodepotpræparater er som regel karakteriserede ved at skulle indtages og synkes hele. Dette skyldes, at de er formuleret, så de ikke skal henfalde, men forblive en enhed under mave-tarmtransitforløbet. Lægemiddelstoffet i en monodepotformulering kan være indlejret i en tabletmatriks bestående af lipid, plast eller andet vanduopløseligt, evt. kvældbart materiale, hvorfra lægemiddelstoffet frigives over længere tid under mave-tarmtransitforløbet. Den udtømte matriks kan udskilles med fæces. Monodepottabletter kan også være formuleret som en osmotisk pumpe, der er forsynet med et semipermeabelt filmovertræk. Den semipermeable film tillader kun vand fra mave-tarmvæsken at trænge ind i tabletten, hvorved lægemiddelstoffet opløses inde i tabletten og er uafhængig af omgivende miljø, fx pH lokalt i tarmen. Herved stiger det osmotiske tryk inde i formuleringen, og lægemiddelstoffet presses ud gennem et eller flere velafgrænsede huller i den semipermeable film. Monodepottabletter kan desuden være formuleret som eroderbare flerlagstabletter, der langsomt eroderes under mave-tarmtransitforløbet, hvorved lægemiddelstoffet frigives. Det er vigtigt at informere patienten om, at monodepottabletter som hovedregel ikke må knuses eller tygges og skal synkes hele, samt at der er risiko for overdosering, hvis dette ikke overholdes. Polydepotformuleringer er som regel designet således, at kapselhylstrene eller tabletternes (film)overtræk opløses allerede under transitforløbet i ventriklen, hvorved polydepotgranula frisættes. Lægemiddelstoffet frisættes afhængigt af overtrækkets egenskaber fra granula i tarmen. Orale depottabletter og depotkapsler, der er formuleret som polydepotpræparater, er beregnet til at skulle synkes hele, men kan som...)
Systemiske smertestillende midler (Odontologisk medicinvejledning) (...somhed på, at nogle præparater kun er til behandling af voksne og at dosisjustering kan være nødvendig hos ældre. Behandlingsvejledning Præoperativ smertebehandling (1 time præoperativt) med analgetika nedsætter de postoperative smerter, og optimal postoperativ smertebehandling er nødvendig for at undgå endokrin stressrespons med risiko for øget morbiditet. Paracetamol og NSAID Paracetamol 1 g x 4 er førstevalg. Vurderet døgndosis: 3.000 mg (højst 4.000 mg) (5275) . Paracetamol + caffein. Døgndosis: 3.000 mg paracetamol/390 mg caffein (højst 3.000 mg/390 mg]). Additiv analgetisk virkning ved kombination af paracetamol og caffein er usikker, men kombinationen kan forsøges. Bør seponeres ved manglende effekt efter 2-4 dage (5275) . Hvis der er akutte smerter i forbindelse med inflammation, kan kortvarig behandling med NSAID ved lavest mulig dosis være relevant ved fravær af risikofaktorer. Det anbefales ikke at anvende NSAID mere end 2 uger. Ibuprofen 400 mg x 3 er førstevalg (5274) , vurderet døgndosis: 1.200 mg (højst 1.800 mg) (5275) . Der er synergetisk effekt ved paracetamol og NSAID, men her skal risikofaktorer ved NSAID-behandling tages med i behandlingsovervejelserne - NSAID anvendt til kronisk smertebehandling er forbundet med øget risiko pga. gastro-intestinale og kardiovaskulære bivirkninger (2375) . Se endvidere NSAID, præparatvalg . Opioider Ved smerter, der ikke behandles sufficient med paracetamol og/eller NSAID, anbefales behandling med opioider. Pro necissitate (p.n.) dosis er 1/6 af den maksimale døgndosis (5274) . Anvend kun et opioidpræparat ad gangen, da der IKKE er synergieffekt ved brug af forskellige opioider. Skift til andet opioid ved manglende effekt eller uacceptable bivirkninger. Se evt. tabel 1 i Rene agonister for oversigt over vejledende ækvivalente doser for udvalgte opioider. Morfin Voksne og børn > 12 år: Morfin ( ren opioid agonist ) er 1. valg ved behandling med opioid. Morfin er et korttidsvirkende opioid. Der er betydelig variation i dosisbehov og -respons, også hos patienter med normal lever- og nyrefunktion. Depotmorfin giver bedre smertedækning, færre gennembrudssmerter og mindre euforiserende effekt end korttidsvirkende morfin. Doseres på faste klokkeslæt for stabil smertedækning (5274) . Voksne: Sædvanligvis 10-30 mg hver 4. time. Dosis kan øges med 5-10 mg ad gangen til ønsket effekt. Ældre: Pas på overdosering- dosis skal nedsættes. Børn > 12 år: Initialt 0,2-0,4 mg/kg legemsvægt/dosis. Dosis justeres herefter, således at smertegennembrud så vidt muligt undgås. Maksimal virkning efter 1-1,5 timer. Virkningsvarighed 4 timer. Se evt. de enkelte præparatbeskrivelser . Kodein Kodein er en prodrug, hvor 10 % omdannes af CYP2D6 til morfin ( ren opioid agonist ). Morfin er 10 gange stærkere end kodein. Voksne og børn > 12 år: 25-50 mg hver 6. time efter behov. Maksimal døgndosis: 200 mg. Maksimal virkning efter 1-2 timer. Virkningsvarighed 6 timer (5274) . Kodein i kombination med paracetamol (60 mg/600 mg) giver ekstra effekt i forbindelse med amotio (5276) af 3. molar. Vurderet døgndosis: 183,6 mg kodein + 3.000 mg paracetamol (højst 244,8 mg + 4.000 mg). Tramadol Tramadol ( dual action opioid agonist ) er en prodrug, der omdannes til den aktive metabolit via CYP2D6. Morfin er > 5 gange stærkere end tramadol. Voksne og børn > 12 år: Korttidsvirkende: 50-100 mg tramadol x 3-4. Maksimal virkning efter 1-2 timer. Virkningsvarighed 4 timer (5274) . Startdosis langtidsvirkende (depot): 50-100 mg tramadol x 2. Maksimal virkning efter 5-6 timer. Virkningsvarighed 12 timer (5274) . Opmærksomhedspunkter Behandlingsvarighed med opioider er højst 1-2 uger pga. afhængighedsrisiko. Korttidsvirkende opioider anvendes ved få dages behandlingsbehov. Langtidsvirkende opioider anvendes, hvis behandlingen forventes at vare mere end en uge, idet der er mindre risiko for afhængighed ved langtidsvirkende opioider (5275) . Behandling med opioider bør suppleres med laksantia for at modvirke obstipation (5275) . Umiddelbart er der en trafiksikkerhedsmæssig risiko forbundet med opioidbehandling, og som udgangspunkt er korttidsbehandling med opioider ikke forenelig med bilkørsel . Ordination og udstedelse af recepter på afhængighedsskabende lægemidler skal ske ved personligt fremmøde og ikke over e-konsultation eller pr. telefon. Da opioider er afhængighedsskabende, skal mindst mulig pakkestørrelse udskrives. Patienter med nedsat eller manglende CYP2D6-aktivitet (5-10 % af befolkningen) får ingen eller reduceret effekt af behandling med kodein og tramadol og bør behandles med andre opioider. Se Elimination og cytokrom P450-systemet . Patienter med ultrahurtig CYP2D6-aktivitet (1 % af befolkningen) risikerer at få forgiftning i forbindelse med normal dosis af kodein og tramadol og bør behandles med andre opioider eller med dosisreduktion. Se Elimination og cytokrom P450-systemet . Kontraindikationer Børn 65 år: Tilbageholdenhed ved behandling. Risikofaktorer og interaktioner vurderes inden behandlingsstart. Ved kortvarig behandling hos patienter med højrisiko for ulcus ventriculi kombineres med syrepumpehæmmer . Opioider Unormal langsom eller hurtig metaboliseringsevne kan hhv. kompromittere virkningen eller medføre forgiftning (kodein og tramadol er prodrugs) - se Opioider, farmokokinetik. Nedsat nyrefunktion - se Opioider, farmokokinetik . Elimineres langsommere af ældre. Kan give konfusion hos ældre. Der kan opstå afhængighed ved længerevarende behandling. Risiko for respirationsdepression ved nedsat lungefunktion. Forsigtighed ved motorkørsel og maskinbetjening. Umiddelbart er der en trafiksikkerhedsmæssig risiko forbundet med opioidbehandling, og som...)
Lokalanalgetika - overfladeanalgesi (Odontologisk medicinvejledning) (...ueres i evt. anvendelse og i at undgå efterfølgende traumatisering af mundslimhinden somfølge af nedsat følesans ved analgesi (2373) . K...)
Lægemiddelallergi (...somhed over for et lægemiddel defineres som objektivt reproducerbare symptomer ved lægemiddeleksponering i doser, som tåles af ikke overfølsomme personer. Betegnelsen lægemiddelallergi anvendes, når en specifik immunologisk mekanisme kan påvises og er betinget af en forudgående sensibilisering. I klinisk praksis skelnes mellem straksreaktioner, som opstår minutter til få timer efter eksponering for lægemidlet, og senreaktioner, som opstår timer til dage efter eksponering. Straksreaktioner kan være IgE-medierede (Type I reaktioner), mens senreaktioner ofte er T-cellemedierede (type IV reaktioner). Størstedelen af lægemiddelallergiske reaktioner manifesterer sig som hudsymptomer, mens svære systemiske reaktioner er sjældnere. Symptomer Straksreaktioner Urticaria og hudkløe er hyppige symptomer ved straksreaktioner og kan være ledsaget af angioødem. IgE kan være involveret i disse reaktioner. Specielt ved akut debut kan symptomerne være et varsel om sværere generaliserede reaktioner som led i anafylaksi. Anafylaksi er den livstruende manifestation af lægemiddelallergi. Den er sjælden og omfatter hudsymptomer i ca. 80 % af tilfældene ledsaget af symptomer fra andre organsystemer, fx blodtryksfald og/eller respiratorisk påvirkning. Akut opstået, svær kløe i håndflader og behårede områder kan være et tegn på begyndende anafylaksi. Mekanismen er ofte IgE-medieret. Senreaktioner Makulopapuløst udslæt er den hyppigste manifestation af lægemiddelallergi. Tilstanden kan ledsages af kløe eller brænden i huden. Mekanismen er oftest T-cellemedieret, og de mildeste senallergiske hudreaktioner tilhører denne kategori. En vigtig differentialdiagnose kan være virale hududslæt især hos børn. Allergisk kontakteksem er ikke sjældent, men sædvanligvis kun lokaliseret til de hudområder, der har været i kontakt med lægemidlet. Svære sene hudreaktioner med forskellige grader af bulladannelse, epidermolyse, erytrodermi og erosion af slimhinder evt. ledsaget af organpåvirkning og/eller eosinofili er sjældne. De tilgrundliggende mekanismer er oftest ukendte. Denne gruppe omfatter sygdomme som erythema multiforme, akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP) og drug reaction with eosinophilia systemic symptoms (DRESS), Stevens-Johnsons syndrom (SJS) og toksisk epidermal nekrolyse (TEN). Drug fever med stabil temperaturforhøjelse vil være en differentialdiagnose ved manglende respons sent i en antibiotisk behandling. Mekanismen er ukendt. Organpåvirkning af lunger, lever, nyrer og knoglemarv forekommer yderst sjældent som led i allergiske lægemiddelreaktioner. Hyppighed Alle lægemidler kan potentielt give allergi. Rapporterede hyppigheder af allergi over for enkelte lægemidler er både påvirket af anvendelseshyppighed af lægemidlet, den eksponerede patientgruppe samt registreringspraksis for allergiske reaktioner. I Danmark er allergi overfor antibiotika den hyppigst rapporterede lægemiddelallergi. Mistænkt allergi over for penicilliner ses hos 10 % af hospitalsindlagte patienter, men denne mistanke kan afkræftes i op til 90 % af tilfældene. Det skyldes deres udbredte anvendelse ikke mindst i børnealderen, hvor infektionsudløste hudreaktioner kan mistolkes som allergi, og allergimistanken følger patienten i mange år. For visse lægemidler synes der at være en overhyppighed af svære sene hudreaktioner. Det gælder specielt sulfapræparater (ofte i kombination med trimetoprim) og visse antiepileptika . Andre lægemidler, som oftest giver mildere allergisymptomer, er i kraft af deres udbredte anvendelse også hyppigt mistænkte årsager til de sværeste (og sjældne) hudreaktioner, evt. med organpåvirkning (6404) . Således ses AGEP hyppigst efter β-laktamantibiotika , mens man ved TEN og SJS ofte mistænker allopurinol og antiepileptika . Der er en overhyppighed af alvorlige reaktioner på visse lægemidler hos personer med særlige HLA-vævstyper. I Europa er abacavir og vancomycin eksempler herpå (6404) . Diagnostik Anamnesen er det vigtigste i udredningen og kan bruges til at vurdere risikoen for at patienten har allergi, så udredningen kan tilpasses risikoen (6405) . I visse tilfælde kan allergi afkræftes på anamnesen alene, fx hvis patientens symptomer udelukkende har været gastro-intestinale, hvis patienten har tålt lægemidlet ved senere administration, eller hvis mistanken stammer fra allergi hos familiemedlem uden egen eksponering. Jo tættere på reaktionen oplysningerne registreres, jo mere valide kan de blive. Ved hududslæt anbefales billeddokumentation. Relevante oplysninger: Indikation for behandling med lægemidlet Præcist tidspunkt for symptomdebut Symptomers type/karaktersværhedsgrad og udvikling over tid Lægemidler (inkl. håndkøbsmedicin og kosttilskud) ved symptomdebut og i den foregående måned Eventuel behandling af symptomer og respons herpå Lægemidler (jf. punkt 3), som er tolereret efterfølgende Tidligere og efterfølgende lignende reaktioner (også uden at lægemidler mistænkes) Andre samtidige eksponeringer, fx andre lægemidler eller fødevarer. Ved flere identiske reaktioner på samme lægemiddel, hvor andre årsager kan udelukkes, er yderligere diagnostik overflødig, medmindre mulige krydsreaktioner skal afklares (se nedenfor). Laboratorie- og hudtest Specifikt IgE mod lægemidler kan måles i en blodprøve, men kun mod et meget begrænset sortiment. I øjeblikket gælder det phenoxymethylpenicillin , benzylpenicillin , amoxicillin , ampicillin , penicillin minor determinants, insulin , suxamethonium , morfin og chlorhexidin . Kan der påvises IgE hos en patient med en klar anamnese med en (IgE-medieret) straksreaktion, må patienten opfattes som allergisk over for lægemidlet. Fravær af specifikt IgE udelukker ikke allergi. Dels kan symptomerne være udløst via andre mekanismer, dels kan intervallet fra reaktion til test være så langt, at IgE-niveauet er faldet til under detektionsgrænsen. Optimalt bør IgE måles fra ca. 4 uger efter reaktionen til et par måneder efter. Prøver, som er taget straks efter en reaktion og flere år efter, kan være falsk negative. Ved histamin release test (HR-test) og basofil aktiveringstest (BAT) undersøges, om basofile granulocytter i patientens blod frigør histamin eller på anden måde aktiveres, når de udsættes for det mistænkte lægemiddel. Der er tale om undersøgelser, hvor sensitivitet og specificitet ikke er klarlagt. De er derfor endnu ikke egnet til rutinemæssig anvendelse. Priktest og intrakutantest kan benyttes, hvis der ud fra symptomerne er mistanke om straksallergi. Der findes anbefalede testkoncentrationer for en del lægemidler, men også ved disse test kan en manglende reaktion være falsk negativ (2406) . Intrakutantest med en aflæsning efter 3 dage kan også benyttes ved makulopapuløse reaktioner, hvor der er mistanke om type IV-allergi. Lappetest kan benyttes ved mistanke om allergisk kontakteksem samt ved fixed drug eruption eller andre ikke alvorlige senreaktioner. Se Type IV-allergi (hudtest) . Provokation vil være nødvendig for med fuld sikkerhed at be- eller afkræfte allergidiagnosen, hvis de ovennævnte tests har været negative eller ikke har været relevante/mulige (6408) . Da provokation selv med største forsigtighed indebærer en risiko for at udløse en reaktion med samme eller øget sværhedsgrad, er der tale om en specialistopgave. Provokation med mistænkt lægemiddel tilbydes ikke patienter med svære hudreaktioner med blæredannelse, slimhinde- eller organpåvirkning (fx TEN, SJS, AGEP, DRESS) eller livstruende reaktioner af anden art. Ved provokation efterlignes den dosering, som patienten fik eller vil få i fremtiden, og metoden tilpasses risikovurdering. Ved straksreaktioner titreres provokationen oftest med startdosis på fx 1/100 af terapeutisk dosis efterfulgt af 1/10 og fuld dosis, hvis forrige dosis tåles. Ved milde senreaktioner i huden provokeres ofte med fuld dosis. Medmindre der er sikkerhed for at den mistænkte allergireaktion kom efter den første dosering, vil man sædvanligvis fortsætte provokationen i en for præparatet relevant periode (fx 3-5 dage). Det har vist sig, at en del lægemiddelallergiske reaktioner først debuterer under denne fortsatte behandling (2584) . Det skal bemærkes, at der i disse tilfælde ikke er tale om anafylaksi eller livstruende reaktioner. Mistanken om lægemiddelallergi kan langt fra altid bekræftes. I nogle studier har kun få procent reageret ved provokation med terapeutiske doser. Hyppigheden afhænger bl.a. af det specifikke lægemiddel, det forløbne interval og reaktionens karakter. Se i øvrigt Diagnostik (Type I-allergi) . Krydsallergi Ved påvist allergi eller sandsynlig allergi, hvor yderligere diagnostik ikke er mulig, må lægemidlet undgås. Det kan så være relevant at finde et behandlingsalternativ. Krydsallergi kan her blive et problem. Krydsreaktion ved lægemiddelallergi er betegnelsen for en reaktion på et præparat hos en person, der tidligere har reageret på et andet strukturelt eller farmakologisk beslægtet præparat. Forskellige patienter udviser ikke nødvendigvis de samme krydsreaktioner. Én patient kan reagere på et enkelt lægemiddel i en gruppe, mens en anden patient får reaktioner på alle gruppens lægemidler. Karakteren og sværhedsgraden af en lægemiddeloverfølsomheds-reaktion er her helt afgørende, når det skal vurderes, om det er forsvarligt at forsøge med et beslægtet lægemiddel og hvilke forholdsregler, der i givet fald skal tages. Problematikken omkring krydsreaktioner er generelt dårligt belyst, og litteraturen omfatter helt overvejende kasuistiske meddelelser. For visse præparatgrupper har man forsøgt allergitest i form af prik- eller intrakutantest, lappetest eller in vitro-analyser, men resultaterne er sjældent valideret ved eksponering/provokation. Negative resultater ved sådanne allergitest kan generelt ikke tillægges væsentlig værdi, fordi overfølsomhedsreaktionerne ikke nødvendigvis skyldes immunologiske mekanismer, der kan påvises med disse test. Krydsreaktion kan således kun afklares med sikkerhed ved lægemiddelprovokation. Allergi over for antibiotika Bedst undersøgt er forholdene for β-laktamantibiotika . For penicilliner vil allergi for én type betyde, at også andre penicilliner er under mistanke og skal undgås, indtil tolerance er påvist. Phenoxymethylpenicillin (penicillin V) og benzylpenicillin (penicillin G) krydsreagerer, mens reaktioner på de semisyntetiske penicilliner kan være sidekædespecifikke, så phenoxymethylpenicillin og benzylpenicillin tolereres. Ved de sidekædespecifikke reaktioner må forventes større risiko for krydsreaktioner mellem præparater med sidekæder, der ligner hinanden, fx for amoxicillin og ampicillin eller for cloxacillin , flucloxacillin og dicloxacillin . Kun provokationer/behandlingsforsøg kan med sikkerhed afgøre, om reaktioner er sidekædespecifikke eller ej. Krydsreaktivitet imellem penicilliner og cefalosporiner for de produkter, der er på markedet nu, er særdeles lav. Årsagen er, at penicillinreaktionerne kun yderst sjældent skyldes den fælles β-laktamring, men langt oftere skyldes sidekæderne. Enkelte 1. generations cefalosporiner, hvoraf kun cefalexin bruges i Danmark, har samme sidekæder som ampicillin eller amoxicillin. Nyere cefalosporiner 2. 3. 4. og 5. generation har ikke sidekædefællesskab med penicilliner og kan benyttes hos penicillinallergikere (2407) . Blandt penicillinallergikere har endnu færre (< 1 %) allergi over for carbapenemer , trods deres β-laktamring. Tilsvarende synes monobactamer at kunne benyttes uden risiko for krydsreaktioner i denne patientgruppe. Dog ligner sidekæderne i ceftazidim og aztreonam hinanden, og det bør give anledning til forsigtighed ved påvist overfølsomhed over for et at disse stoffer (2408) . Risiko for krydsreaktioner mellem cefalosporiner og carbapenemer kan ikke udelukkes, men er dårligt belyst (2409) . Allergi over for et antibakterielt sulfapræparat synes ikke at betyde øget risiko for reaktion på andre typer sulfonamider, fx diuretika, antivirale midler, antiinflammatoriske præparater og sulfonylurea (6407) . Allergi over for andre lægemidler NSAID Overfølsomhedsreaktioner over for NSAID involverer yderst sjældent IgE, men også her er krydsreaktioner relevante. Er der problemer med et eller flere præparater med overvejende COX-1-hæmmende effekt, kan en COX-2-hæmmer måske tolereres. En provokation vil kunne afgøre dette (6408) . ACE-hæmmere Behandling med angiotensin converting enzyme (ACE)-hæmmere kan udløse intermitterende angioødem, oftest i ansigtet. Anfald kan debutere efter flere års behandling og kan fortsætte i måneder efter seponering. Mekanismen er ikke immunologisk. Seponering af ACE-hæmmer og skift til angiotensin II-receptorblokker eller anden blodtryksregulerende medicin er oftest nødvendigt. Kontrastmidler De nyere non-ionisk iodholdige kontraststoffer med lav osmolaritet giver færre overfølsomhedsreaktioner end tidligere anvendte kontraststoffer. Udredning for overfølsomhedsreaktioner tilpasses risikovurdering og tidspunkt for debut (6409) . Krydsreaktioner er uforudsigelige og er hyppigere for senreaktioner end for straksreaktioner, men udredning med hudtest er oftest nødvendig. Kontaktallergi over for iodid er efterhånden sjælden, og udgør ikke kontraindikation for iodholdigt røntgenkontraststof . Ved urticaria, angioødem, astma, ikke-infektiøs rhinoconjunktivitis eller anafylaktisk shock , dvs. reaktioner, hvor type I-allergi (IgE-medierede reaktioner) kan være involveret, er der ved reeksponering/krydsreaktioner risiko for anafylaksi. Derfor skal der efter sådanne reaktioner udvises særlig forsigtighed. Hvis det er nødvendigt at give lægemidler fra samme gruppe, vil det være relevant med en titreret provokation med det lægemiddel, der påtænkes anvendt, under anafylaksiberedskab. Ved mistanke om svære type I-allergiske reaktioner kan prik- og intrakutantest med såvel det udløsende lægemiddel som (beslægtede) behandlingsmæssige alternativer forsøges med henblik på, om krydsreaktivitet kan afklares uden provokation (specialistopgave). Ved alvorlige, forsinkede hudreaktioner med bulladannelse, epidermolyse og/eller påvirkning af vitale organer som lever, nyre eller knoglemarv vil risikoen for en tilsvarende måske livstruende reaktion nødvendiggøre en fuldstændig undgåelse at beslægtede lægemidler. Her er der ingen mulighed for test med en tilstrækkelig sensitivitet og specificitet til at forudsige en reaktion. Ved lægemiddeloverfølsomhed med andre (mildere) hudreaktioner eller ukarakteristiske symptomer , hvor anvendelse af lægemidler fra samme gruppe er relevant, fordi der ikke er ligeværdige alternativer, kan provokation komme på tale, hvis det er praktisk muligt. Er dette ikke tilfældet, kan en forsigtig dosering være nødvendig under anafylaksiberedskab. Patienten skal forberedes på recidiv af overfølsomhedssymptomerne evt. i sværere grad, og det må overvejes, om der skal forbehandles med antihistaminer / kortikosteroid . Andre praktiske forhold Hudreaktioner under antibiotisk behandling er hyppige i barnealderen. Ved senere provokationer med samme præparat tåles dette hos de fleste. Der er sædvanligvis tale om milde erytematøse og/eller makulopapuløse hududslæt sandsynligvis forårsaget af virusinfektioner. Kan man i sådanne tilfælde overtale forældrene til at fortsætte en antibiotisk behandling, vil hududslættet sædvanligvis svinde, og allergidiagnosen kan afkræftes uden yderligere diagnostik. Forværres hudreaktionen, må behandlingen naturligvis stoppes. Strategien kan ikke anbefales ved urticarielle reaktioner, hvor risikoen for allergi er væsentlig større. På specielle indikationer er det muligt under indlæggelse eller på allergiafdelinger at gennemføre en desensibilisering, hvor der opnås en tolerance, der skal vedligeholdes under fortsat behandling. Afbrydes behandlingen, kræves en ny desensibilisering, hvis behandlingen skal genoptages. Der findes protokoller bl.a. for penicillin , acetylsalicylsyre , platiner og andre cancerterapeutica, biologiske lægemidler og visse andre præparatgrupper (6406) . I visse tilfælde benyttes profylaktisk antihistamin evt. suppleret med kortikosteroid før indgift af lægemidler, hvor der ud fra anamnesen er mistanke om allergilignende symptomer. Strategien er ikke evidensbaseret og er ikke tilstrækkelig, hvis der er klar anamnese med straksreaktioner. Hverken antihistamin eller kortikosteroid beskytter mod anafylaksi. Da der endnu ikke findes et fælles nationalt register, er det vigtigt, at CAVE noteres i såvel hospitalsvæsenets som...)
Hjerte- og kredsløbssygdomme (risikopatienter i tandlægepraksis) (...som på både før, under og efter behandling. Umiddelbart er den kardielle risikovurdering i forbindelse med tandoperation vurderet som lav, idet det estimeres, at der er 12 år. Se endvidere Fluorpræparater (Odontologisk medicinvejledning) . Intensiv fluoridterapi - grundig individuel vurdering af cariesrisiko. Individuel tilpasset hyppige fluoridpensling af tanddele (specielt rodflader) hvor der er øget risiko for caries. Dysbiose: Mikrobiel uligevægt/infektion behandles: Klorhexidin 0,12 % uden alkohol (bakterieldysbiose), 2 x dgl. i maksimalt 3 uger- herefter pause. Svampebehandling ved diagnosticeret oral candidose. Se endvidere Antimykotika (Odontologisk medicinvejledning) . Mundtørhed/hyposalivation: Instruer i at skylle munden fri for mad efter måltider. Instruer i at fugte mundslimhinden, fx forebyggelse af mundslimhindesår somfølge af hyposalivation. Informer om metoder for hensigtsmæssig stimulation af spytproduktion. Informer om spyterstatningsmidler og anvendelsen af disse . Se endvidere Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Hjælp patienten med at opretholde motivationen for god mundhygiejne - det er et livslangt behov. Særlige forhold ved lægemiddelordination Patienter med kardielle problemstillinger er ofte multimedicinerede, hvor der kan være risiko for lægemiddel-interaktioner med de lægemidler tandlægen anvender eller ordinerer. Det er vigtigt at kontrollere for interaktioner - se de enkelte præparatbeskrivelser, www.interaktionsdatabasen.dk samt NSAID . NSAID: Selv kortvarig behandling frarådes til patienter med erkendt eller høj risiko for hjertekarsygdom pga. general øget risiko for alvorlige komplikationer . Orale bivirkninger Patienten kan opleve bivirkninger somfølge af sin daglige medicinering, hvor især hyposalivation og gingivahyperplasi ( calciumantagonister ) er hyppigt forekommende ifm. hjerte-karmedicin og kan medføre betydelig oral sygdom. Generelt skal kontakt til patientens læge overvejes mhp. på mulighed for præparatskift med opmærksomhed på, at andre præparater kan have samme eller lignende bivirkningsprofil. Medicingennemgang hos egen læge eller apotek bør overvejes, når patienten får mange lægemidler, og ved mistanke om orale bivirkninger. Anmeldelse af bivirkninger Tandlægen er forpligtet til at anmelde: Formodede alvorlige og uventede bivirkninger for alle lægemidler Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab, kæbeknogledød eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet. Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede. Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder også uden for det orale område og lægemidler som...)
Blødersygdom (risikopatienter i tandlægepraksis) (...som ekstraktioner og kirurgiske indgreb varetages på de respektive Tand-, Mund- og Kæbekirurgiske afdelinger (5644) i København eller Aarhus . Oftest kan almindelig ikke- blødende indgreb (fyldningsterapi, protetik, almindelig tandrensning, ortograd endonti) foregå i almen tandlægepraksis. Graden af koagulationsdefekter varierer fra mild til svær. Særlige forhold før behandling Konferer med det hæmofilicenter som patienten er tilknyttet. Ledningsanalgesi skal ofte forudgås med faktorkoncentrat (samarbejde med hæmofilicenter) (5644) . Planlægning af tiltag for at opnå blødningskontrol, hvis blødning opstår. Særlige forhold under behandling Efter aftale med hæmofilicenter skal der være adgang til nødvendig hæmostatika for blødningskontrol. Se Hæmostatika (Odontologisk medicinvejledning) . Særlige forhold ved lægemiddelordination Lægemidler, der påvirker koagulationen, bør udgås ( acetylsalicylsyre og NSAID ), hvorfor paracetamol bør anvendes til smertebehandling evt. i kombination med opioider . Umiddelbart kan lokalanalgetika med og uden vasokontriktor anvendes, hvor infiltationsanalgesi foretrækkes (5644) . Interaktioner med evt. daglige lægemidler skal udelukkes inden ordination (se evt. relevante præparatbeskrivelser eller Interaktionsdatabasen.dk ). Orale bivirkninger Som andre patienter kan patienter med koagulationsdefekter opleve orale og almene bivirkninger, hvor alvorlige og ukendte skal indberettes. Anmeldelse af bivirkninger Tandlæger er forpligtet til at anmelde: Formodede alvorlige og uventede bivirkninger for alle lægemidler Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet. Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede. Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder også uden for det orale område og lægemidler som...)
P-glykoprotein (...som en form for beskyttelse af den menneskelige organisme mod indtrængende giftstoffer. Lægemidler, der er substrater for p-glykoprotein, vil således blive pumpes ud af den pågældende organcelle. Eksempelvis vil dette i tarmepithelceller betyde at et oralt indtaget lægemiddel vil blive transporteret af p-glykoprotein ud i tarmlumen, så mindre lægemiddel optages. Hæmmes aktiviteten af p-glykoprotein, transporteres mindre substrat ud i tarmlumen. Ved samtidig indtagelse af et lægemiddel, der er substrat for p-glykoprotein, og et andet lægemiddel, der hæmmer p-glykoprotein (inhibitor), vil der blive transporteret mindre af substratet tilbage i tarmlumen. Det kan betyde og derved optages mere lægemiddel (ift. hvis substratet blev indtaget alene, hvad det normalt gør), hvilket kan føre til toksicitet. Induceres aktiviteten af p-glykoprotein, vil der transporteres mere substrat ud i tarmlumen. Ved samtidig indtagelse af et lægemiddel, der er substrat for p-glykoprotein, og et andet lægemiddel, der inducerer p-glykoprotein, betyder dette eksempelvis, vil der blive transporteret mere af substratet tilbage i tarmlumen (ift. hvis substratet blev indtaget alene), hvilket kan føre til terapisvigt. Vurdering af interaktionspotentiale En række forskellige forhold, der relaterer sig til både den enkelte patient og til de involverede lægemidler, spiller en rolle i forhold til, om en potentiel interaktion i sidste ende viser sig at være klinisk betydende. Forhold, der relaterer sig til den enkelte patient, kan eksempelvis være nyre- eller leverfunktion, alder eller samtidig behandling med andre lægemidler. Forhold, der relaterer sig til lægemidlet, kan fx være dosis, lægemidlets terapeutiske interval (hvor langt der er fra terapeutisk til toksisk dosis) eller om lægemidlet også transporteres af andre lægemiddeltransportører eller omsættes af et eller flere lægemiddelomsættende enzymer, fx cytochrom P450-enzymerne. I relation til lægemidler, som er hæmmere/inhibitorer af p-glykoprotein, kan det spille en rolle, hvor effektivt lægemidlet hæmmer p-glykoprotein: jo mere hæmning desto mindre efflux og derved større optag af substratet. Der eksisterer et betydeligt overlap mellem lægemidler, der er substrater/inhibitorer af både p-glykoprotein og det lægemiddelomsættende enzym cytochrom P450 3A (CYP3A4). Begge findes i høje koncentrationer i tarmepitel, lever, nyrer og blod-hjerne-barrieren. I tarmen arbejder de to systemer sammen for at begrænse optagelsen af lægemidler ved henholdsvis at metabolisere dem (CYP3A4) og transportere dem tilbage i tarmlumen (p-glykoprotein). Overlappet er dog ikke fuldstændigt, og der findes ikke entydige måder, hvorpå overlappet kan afgøres eller forudsiges. I det følgende gives eksempler på lægemidler, som er henholdsvis substrater, inhibitorer og induktorer af p-glykoprotein, hvor klinisk betydende interaktioner kan forekomme. Potente inhibitorer af p-glykoprotein er markeret med fed skrift . Vurderes det af ordinerende læge for en konkret patient, at der kan være tale om en interaktion mellem to lægemidler med risiko for enten toksicitet eller terapisvigt, findes der forskellige måder, hvorpå dette kan håndteres. Det være sig øget monitorering, justering af dosis, forskudt administration, pauseret behandling eller valg af et andet lægemiddel. Liste over substrater, inhibitorer og induktorer Eksempler på lægemidler, som...)
Medicineringsfejl og patientsikkerhed (...Følger man den europæiske definition, er medicineringsfejl et ikke intenderet svigt i processen for lægemiddelbehandling som medfører, eller har potentialet til at medføre, skade på patienten (3766) . For at kunne forebygge eventuelle medicineringsfejl og skabe læring, er det lovpligtigt for sundhedspersoner i alle dele af sundhedsvæsenet at indrapportere utilsigtede hændelser, mhp. at øge patientsikkerheden. Patienter og pårørende kan indrapportere utilsigtede hændelser på frivillig basis (3767) . Med den nye rapporteringspligt, der trådte i kraft 1. juli 2023, har sundhedspersoner pligt til at rapportere de hændelser, der har haft alvorlige eller dødelige konsekvenser eller kunne have haft det, samt øvrige hændelser, hvor der er læring at hente, og hvor rapporteringen dermed kan bidrage til at forbedre patientsikkerheden. Der er formentlig en væsentlig grad af underrapportering, men omfanget kendes ikke. Af figur 1 fremgår det, at antallet af indrapporterede UTH' er i 2023 i alt var 409.815 hændelser, hvoraf de 152.290 var individuelt indrapporterede, mens resten var grupperet som samlerapporteringer. Samlerapportering er en forenklet UTH-rapporteringsmetode i kommunerne, hvor et minimum af oplysninger anføres manuelt på papirskemaer for en måned ad gangen. Det omfatter kun ikke-alvorlige utilsigtede hændelser, hvor patienten er faldet eller ikke har fået sin medicin. Alle øvrige hændelser inklusiv hændelser med ”faktisk” eller ”mulig” alvorlig konsekvens skal rapporteres enkeltvis til Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Samlerapporteringerne for 2023 har fordelt sig på 74.210 indrapporteringer for området 'fald' og 183.315 hændelser på området 'medicin ikke givet'. Der ses fortsat en stor stigning i antallet af utilsigtede hændelser rapporteret ved samlerapportering, og det er fortsat hændelser omhandlende 'Medicin ikke givet', som der samlerapporteres flest af. Det stigende antal tyder på, at den forenklede metode medvirker til, at der rapporteres flere hændelser, men kan også være tegn på et øget fokus på læring og vidensdeling. Figur 1. Udviklingen i antallet af rapporterede UTH i perioden 2018-2023. Kilde: Dansk Patientsikkerhedsdatabase, Årsberetning 2023. Styrelsen for Patientsikkerhed (6337) . Neden for vises den årlige udvikling af utilsigtede hændelser siden 2018 fordelt på hændelsesstederne hospital, andet regional, kommune samt privathospital og hospice. Samlerapporteringer har overtaget en del af indrapporteringerne fra kommunerne, hvilket også forklarer faldet i kommunale indrapporteringer. For de øvrige hændelsessteder ses et stabilt rapporteringsmønster med meget små variationer, når man sammenligner med de forrige år. Figur 2. Udviklingen i antal rapporterede utilsigtede hændelser inkl. samlerapporteringer i kommunerne i perioden 2018 til og med 2023 fordelt på hændelsesstederne: Andet regional, Hospital, Kommune samt Privathospital og hospice. Kilde: Dansk Patientsikkerhedsdatabase, Årsberetning 2023. Styrelsen for Patientsikkerhed (6337) . For alle rapporteringssteder gælder, at medicineringsfejl er den hyppigst rapporterede form for utilsigtede hændelser. Frekvensen af medicineringsfejl blandt alle rapporterede hændelser udgjorde i 2023 ca. 51 % fordelt på ca. 27 % af alle indrapporterede hændelser på hospitaler, ca. 58 % af andet regionalt (primært almen praksis, speciallæger og tandlæger), ca. 64 % i kommunerne (kommunale tandpleje, forebyggelsescentre, hjemmeplejen, hjemmesygeplejen, kommunelæger, misbrugsbehandling mm.) og ca. 33 % i den private sektor (privathospitaler og hospices). Mønstrene i utilsigtede hændelser rapporteret af patienter og pårørende viser, at indrapporteringer inden for området medicinering også fylder en del. Mens det i 2023 var 51 % af sagerne indrapporteret blandt sundhedspersonale, der omhandlede medicinering, var tallet 30 % blandt patienter og pårørende (6337) . Rapporterede hændelser i læringsdatabaser suppleret med patientsikkerhedsanalyser af hændelserne giver et detaljeret billede af, hvad personalet oplever som bagvedliggende årsager til utilsigtede hændelser. Omvendt kan observation og journalgennemgang give et mere præcist billede af frekvenser af risici og hændelser. Data om medicineringsfejl kan underopdeles på forskellige måder. Almindeligvis klassificeres data i patientkategorier, alvor af skade og trin i medicineringsprocessen. Hertil kommer klassifikation efter fejltyper fx: Forkert lægemiddel Forkert patient Forkert dosis Forkert tidspunkt Forkert administrationsvej Intet lægemiddel givet. Der findes et internationalt klassifikationssystem MedDRA som benyttes til klassifikation af bivirkninger. Dette system beskriver samtidig et omfattende sæt af fejltyper. Alvor af skade Dødeligheden af medicinrelaterede utilsigtede hændelser er lav. Det skyldes en kombination af, at mange fejl er harmløse eller at patienterne blot får forbigående toksisk effekt fx en for høj dosering af et lægemiddel. I en engelsk undersøgelse af medicinrelaterede utilsigtede hændelser, som medførte indlæggelse, var dødeligheden estimeret til 0,15 % (465) . Fordelingen af hændelser efter alvorlighed illustrerer, at de fleste hændelser er alvorlighedsklassificeret som 'ingen skade' eller 'mild'. Styrelsen for Patientsikkerhed har offentliggjort nyere opgørelser af dette, og angiver fordelingen af hændelser efter alvorlighed opdelt efter hændelsessted i den seneste Årsberetning 2023 (6337) . Figur 3 viser fordelingen af UTH individuelt rapporteret i 2023 inden for de 20 forskellige DPSD-hovedgrupper. Figur 3. Figur 4. Ovenstående figur 4 viser, hvor mange UTH, der er rapporteret i de forskellige hovedgrupper inden for de fire lokationsgrupper; Kommune, Hospital. Andet regionalt samt Privathospital og hospice. Oversigten indeholder kun individuelt rapporterede UTH, ikke UTH, der er samlerapporteret. Kilde: Dansk Patientsikkerhedsdatabase, Årsberetning 2023. Styrelsen for Patientsikkerhed (6337) . Samlet patientsikkerhedsrisiko Med den ændrede rapporteringspligt, der trådte i kraft 1. juli 2023, blev det obligatorisk for sundhedspersoner at rapportere UTH med faktiske eller mulige alvorlige eller dødelige konsekvenser samt UTH, der kan bidrage til læring og forbedring af patientsikkerheden, selvom konsekvenserne ikke var eller kunne være alvorlige eller dødelige. Fra 1. juli 2023 har den, der rapporterer en UTH, både skullet angive den faktiske konsekvens og den mulige konsekvens af hændelsen. En hændelse, der kunne have haft dødelige konsekvenser, men som blev afværget, så der ikke var nogen faktisk konsekvens for patienten eller borgeren, kan afspejle en situation med en høj risiko for patientsikkerheden. Her kan der være potentiale for at sætte ind med forebyggende tiltag for at forhindre, at en lignende situation får alvorlige konsekvenser for den næste patient. Kombinationen af den faktiske og den mulige konsekvens af en UTH udgør den samlede patientsikkerhedsrisiko. Figur 5. Oversigt over den samlede patientsikkerhedsrisiko ud fra den faktiske og mulige konsekvens. Tallene for det første halve år med den nye måde at rapportere UTH på viser, at der blandt de i alt 69.308 individuelt rapporterede UTH fra 1. juli til og med 31. december 2023 er rapporteret 53.467 UTH med lav patientsikkerhedsrisiko. Det svarer til 77 % af de rapporterede UTH i perioden. Figur 6. Samlet patientsikkerhedsrisiko for i alt 69.308 individuelt rapporterede UTH 1. juli-31.december 2023. Medicineringsfejlene er fordelt således, at 1 % af alle medicineringsfejl fra kommunerne, 3 % fra hospitalerne, 2 % fra andet regionalt og 2 % fra privathospital og hospice skønnes at have en høj patientsikkerhedsrisiko. Lægemidler og risikosituationer Den mest almindelige konsekvens for patienten ved rapporterede medicineringsfejl er overdosering (1235) . En anden hyppig konsekvens er manglende medicinindgift, underdosering og evt. dermed behandlingssvigt. Eksempler på lægemidler, som er potentielt livsfarlige, hvis de overdoseres, selvom de indgives i få doser eller kort tid er: Insulin Koncentreret kalium Suxamethon Morphin. Eksempler på lægemidler, som er potentielt livsfarlige, hvis givet i for høj dosis over længere tid er: Warfarin Methotrexat. Se hele bruttolisten over samtlige risikosituationslægemidler, som optræder på medicin.dk her . Typer af fejl ved almindeligt anvendte lægemiddelgrupper - hovedbudskaber: Risici Eksempler Overset lægemiddelallergi Overset CAVE for penicilliner. Manglende hensyntagen til nedsat lever- eller nyrefunktion. Nedsat nyrefunktion: NSAID og opioider, digoxin, cytostatika. Navneforvekslinger Trandate og Tramadol, Cardil og Corodil, Capoten, Coversyl og Corodil. Forvekslinger af styrken Morphin (fx 10 mg vs.100 mg), digoxin (mikrogram vs. mg). Lægemiddel dispenseret/administreret til forkert patient Fx lægemidler dispenseret på bosteder/plejehjem eller lægemidler administreret til bevidsthedspåvirkede patienter. Utilstrækkelig monitorering efter indgift Kontraststoffer, cytostatika, kalium, gentamicin. Særlig opmærksomhed på syv lægemiddelgrupper Nogle lægemidler er sværere at håndtere korrekt end andre og kræver derfor også særlig opmærksomhed fra sundhedspersonalet. Disse lægemidler er identificeret og kan inddeles i syv hovedgrupper, som står for største delen af de utilsigtede hændelser med medicin, som medfører alvorlige konsekvenser for patienterne. Bedre håndtering af risikosituationslægemidler indebærer et meget stort potentiale for at forbedre patientsikkerheden. De 7 særlige risikosituationslægemidler er en del af bruttolisten over samtlige lægemidler, der har været involveret i alvorlige utilsigtede medicineringshændelser. Særlige opmærksomhedspunkter ved de syv lægemiddelgrupper: Antidiabetika ( insulin og -insulinanaloger samt sulfonylurinstoffer og metfomin) Manglende monitorering og/eller aktion på plasma-glucoseværdier. Forveksling af hurtigtvirkende og langsomtvirkende insulin. Dosisjustering eller seponering af metformin ved nedsat nyrefunktion. Antikoagulantia ( Vitamin K-antagonister , hepariner og lavmolekylære hepariner samt Direkte Orale Antikoagulantia (DOAK) ) Manglende monitorering eller manglende reaktion på en høj eller lav værdi af INR (warfarin). Manglende ordination af anden AK-behandling under pause af fx warfarin hos patient i høj tromboserisiko. Manglende antitrombotisk behandling i den perioperative fase (før og efter operation). Lavdosis methotrexat ( tabletter og inj. væsker ) Forveksling af dagsdosis og ugedosis, så der overdoseres. Samtidig indgift af inj. væske og tabletter. Manglende monitorering og/eller aktion på blodprøver og nyretal. Kalium ( koncentreret kalium til infusion og midler til oral behandling af kaliummangel ) Oral opløsning indgivet i.v. Manglende monitorering og/eller aktion på plasma-kalium-koncentrationsværdier. Fejlagtig fremstilling af for stærke infusionsvæsker. Infusionen blev givet med for høj hastighed. Opioider ( morphin , tramadol , tapentadol , fentanyl , methadon , oxycodon , hydromorphon , buprenorphin ) Dobbeltordination. Man overså, at patienten i forvejen fik behandling med andet opioid med risiko for additiv respirationsdæmpende effekt. Manglende dosisreduktion til ældre. Gamle plastre blev ikke fjernet og deres placering var ikke dokumenteret. Regnefejl ved beregning af dosis fra mg/ml til ml. Forveksling af styrker (fx 5 mg/ml og 20 mg/ml morphin) og enheder (fx mg og ml). Gentamicin ( inf.- og inj. væskerne ) Manglende monitorering af døgndosis efter patientens plasmakoncentration og/eller nyrefunktion. Overdosering ved ordination. Patienten var overvægtig (BMI > 25), og der skal derfor udregnes en korrigeret legemsvægt. Overset kontraindikation. Behandling gives på trods af, at patienten har stærkt nedsat nyrefunktion. Digoxin ( tabletter og inj. væske ) Forveksling af styrker. Ingen dosistilpasning somfølge af monitorering af serum-digoxin. Forvirring omkring mætningsdosis og vedligeholdelsesdosis. Dobbeltadministration. Man overså, at patienten allerede havde fået ordineret og administreret digoxin. Forslag til sikkerhedsforanstaltninger Styrelsen for Patientsikkerhed har udgivet syv anbefalinger for at reducere risikoen for medicineringsfejl. Anbefalingerne er udviklet på baggrund af rapporterede medicineringsfejl (3770) . Forsøg at skabe ro omkring medicinhåndteringen. Forsøg at gøre kommunikationen om lægemidlerne entydig og klar. Bed en kollega om at dobbelttjekke, når der er beregnet en dosis. Tjek indløbshastigheden på dråbetælleren og følg slangen fra patient til pumpe en ekstra gang. Dobbeltkontrollere om ordinationen er i mg eller i antal tabletter, i antal ml eller i.e. Særlig opmærksomhed rettet mod de blodprøver, som bruges til kontrol, er bestilt, taget og set. Hjælp patienten med at kende den rette dosis, og vide hvornår og hvordan lægemidlet skal indtages (fx antal enheder eller at lægemidlet kun tages en gang om ugen). Skabe en kultur, hvor det er i orden at spørge, hvis man er i tvivl. For hver af de syv lægemiddelgrupper, som kræver særlig opmærksomhed findes yderligere materiale baseret på lægemidlernes individuelle fejlmønstre. Medicin.dk har haft et fast samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed og andre aktører, der arbejder med lægemiddelsikkerhed. Læs mere om samarbejdet her . STOP TÆNK TJEK I efteråret 2019 lancerede Styrelsen for Patientsikkerhed og Medicin.dk kampagnen STOP TÆNK TJEK , der består af film og print-materiale om risikosituationslægemidlerne. Se film og hent kampagne materialet . Har du spørgsmål vedrørende patientsikkerhed, risikosituationslægemidler eller utilsigtede hændelser med medicin, så kontakt informationsfarmaceut Christianna Marinakis på kontakt@medicin.dk. Lovgivning og organisering Loven om patientsikkerhed i sundhedsvæsenet trådte i kraft i 2004. Den forpligter en sundhedsperson, der bliver opmærksom på en utilsigtet hændelse i forbindelse med en patients behandling eller ophold på sygehus, til at rapportere den utilsigtede hændelse. Pligten omfatter også hændelser i relation til medicinering. Indberetningen kræver ikke patientens samtykke. I forbindelse med den videre behandling af indberetningerne fremgår lægens navn og afdeling. Sundhedspersonen kan ikke somfølge af indberetningen underkastes disciplinære undersøgelser og foranstaltninger af ansættelsesmyndigheden, tilsynsmæssige reaktioner af Sundhedsstyrelsen eller strafretslige sanktioner af domstolene. De eksisterende muligheder for sanktioner lokalt via Patientklagenævn, tilsynsråd og embedslæger består dog. Loven sikrer central indberetning og både lokal og central bearbejdning af indberetningerne, således at læring fra utilsigtede hændelser prioriteres. I det regionale sundhedsvæsen er der opbygget et system af risikomanagere, der kan behandle konkrete utilsigtede hændelser og rådgiver om og faciliterer patientsikkerhedsanalyser samt samarbejder med patientsikkerheds- og praksiskonsulenter og risikomanagere fra øvrige sektorer og de andre regioner. Den centrale sagsbehandling af sager om medicineringsfejl foregår i Styrelsen for Patientsikkerhed. Rapporter, som inkluderer oplysninger om et konkret lægemiddel, sendes videre til Lægemiddelstyrelsen med henblik på, om rapporten skal bevirke ændringer i markedsføringstilladelsen for lægemidlet. Primærsektoren blev pr. 1. september 2010 inkluderet i Lov om Patientsikkerhed. Det betyder, at patientsikkerhedsordningen, udover hospitalerne, også omfatter praksissektoren, vagtlæger, den kommunale sundhedssektor (plejehjem, hjemmeplejen mm.), apotekerne samt det præhospitale område (ambulancer). Desuden kan patienter og pårørende også rapportere utilsigtede hændelser. D. 1. maj 2025 overtager regionerne den nationale opgave med at modtage rapporteringer om utilsigtede hændelser (UTH) og driften af Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DSPD). Mere information herom vil følge...)
Psykiske lidelser (risikopatienter i tandlægepraksis) (...Som ved alle patienter kan uhensigtsmæssig adfærd og livsstilsfaktorer yderligere være risikofaktorer for dårlig oral sundhed, fx rygning og misbrug. Det er dokumenteret, at nogle psykiske sygdomme er associeret med dårligere tandstatus (5640) . Særlige forhold før behandling Klarlæggelse af den psykiske lidelse (herunder ADHD, spiseforstyrrelse, selvskade). Klarlæggelse af risikofaktorer ift. oral sygdom, fx sukkerrig diæt, rygning, alkohol, misbrug, oral neglect. Klarlæggelse af orale symptomer på øget risiko for oral sygdom, fx mundtørhed. Klarlæggelse af orale symptomer på oral sygdom. Adrenalin (i lokalanalgetika) bør ikke anvendes til patienter i behandling med tricykliske antidepressiva . Regelmæssig indkaldelse af patienten. Der kan være behov for hyppige kontrolintervaller af mundhygiejne og profylakse for mundsygdomme (må vurderes individuelt), fx hver 1.-3. måned. Tramadol bør undgås ved samtidig brug af andre serotonerge midler (fx SSRI ) , MAO-hæmmere , fentanyl og triptaner ), da der er risiko for udvikling af serotoninsyndrom. Opmærksomhed på risikoen for evt. interaktioner med patientens øvrige lægemidler - se de enkelte præparatbeskrivelser eller fx interaktionsdatabasen . Særlige forhold under behandling Der kan være særlige forhold, som gør, at behandlingen kræver særlig tilrettelæggelse, fx om morgenen eller om aftenen. Særlig profylaktiske foranstaltninger Patienter med psykiske lidelser er meget forskellige og har følgelig meget forskellige behov for profylaktiske tiltag og behandling. Herunder er forslag til indsatsområder, der afhænger af patientens risiko for oral sygdom og orale sygdomshistorie (5636) : Kontrol og re-instruktion for optimal mundhygiejne (individuelt tilpasset/hyppighed) (6866) . Fluorid: Højfluorid tandpasta (5637) - ordineres til daglig anvendelse hvis patienten er cariesaktiv og ældre end 12 år. Se Fluorpræparater (Odontologisk medicinvejledning) . Intensiv fluoridterapi - grundig individuel vurdering af cariesrisiko. Hyppig fluoridpensling af tanddele (især rodflader) hvor der kan opstå caries. Dysbiose: Mikrobiel uligevægt/infektion behandles: Klorhexidin 0,12 % uden alkohol (bakterieldysbiose), 2 x dgl. i maksimalt 3 uger- herefter pause. Svampebehandling ved diagnosticeret oral candidose . Se Antimykotika (Odontologisk medicinvejledning) . Mundtørhed/hyposalivation: Instruere i at skylle munden fri for mad efter måltider. Instruere i at fugte mundslimhinden/forebygge sår somfølge af hyposalivation. Kendskab til metoder for hensigtsmæssig stimulation af spytproduktion. Kendskab til spyterstatningsmidler og anvendelsen af disse . Se Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Hjælpe med at opretholde motivationen for god mundhygiejne - det kan være livslang behandling. Særlige forhold ved lægemiddelordination Patienter med psykiske sygdomme er ofte medicinerede, hvor der kan være risiko for lægemiddel-interaktioner med de lægemidler, tandlægen anvender eller ordinerer, hvorfor det er vigtigt at kontrollere for interaktioner (se evt. relevante præparatbeskrivelser eller Interaktionsdatabasen.dk ). Opioider er kontraindiceret ved samtidig behandling med MAO-hæmmere eller inden for 14 dage efter seponering af MAO-hæmmere. Adrenalin (i lokalanalgetika) bør ikke anvendes til patienter i behandling med tricykliske antidepressiva . Tramadol bør undgås ved samtidig brug af andre serotonerge midler (fx SSRI , MAO-hæmmere , fentanyl og triptaner ), da der er risiko for udvikling af serotoninsyndrom. Kendskab til gældende lovgivning og tilskudsmuligheder: 1. juli 2025 blev det muligt for patienter i behandling med tricykliske antidepresiva eller psykofarmaka for svær psykisk lidelse (fast i minimum 6. måneder), som har udviklet betydelige tandproblemer (Sundhedsstyrelsens kriterier (6865) ) somfølge af nedsat spytsekretion, at søge om at få tilskud til tandpleje via Sundhedslovens § 166 . Enkelttilskud til medicin (medicin uden generelt tilskud): Ansøges, når medicinen vurderes at have særlig behandlingsmæssig betydning, fx høj-fluorid tandpasta til patienter, der har svært nedsat eller ophørt spytsekretion. Se Ansøgning om individuelle tilskud til medicin . Dokumentér patientens orale status, fx høj rodcariesaktivitet eller risiko herfor på trods af gængse profylaktiske tiltag. Medsend dokumentation fx: Nedsat spytsekretion - medsend værdier for sialometri (typisk hvilespyt som påvirkes af medicin). Se Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Produktresume for lægemidler, hvor fx mundtørhed/caries eller gingiva-hyperplasi er kendt bivirkning. Se præparatbeskrivelserne eller Produktresuméerne . Videnskabelig litteraturhenvisning der understøtter medicinen, fx at rodcariesaktivitet forebygges bedre med høj-fluoridtandpasta (5641) (5642) . Ekspertanbefalinger, fx at høj-fluoridtandpasta anbefales til patienter med høj caries risiko (5643) . Videnskabelig litteraturhenvisning der understøtter, at psykisk sygdom er associeret med dårligere tandstatus. Kommunalt tilskud til tandpleje, se borger.dk . Orale bivirkninger Patienter med psykiske sygdomme er ofte medicinerede med lægemidler, hvor mundtørhed (xerostomi) er er en kendt og ofte almindelig (meget almindelig) bivirkning. Hyposalivation fremgår sjælden af produktresuméerne, og bør rapporters, da denne bivirkning er en objektive vurdering af spytkirtelfunktionen og således tilsyneladende uventet eller sjælden. Øget cariesaktivitet, der vurderes at være relateret til medicinassocieret nedsat spytsekretion, bør anmeldes, da den er potentielt alvorlig (kan medføre tandtab/funktionstab) og ukendt (caries fremgår sjældent af produktresuméerne) bivirkning. Recidiverende oral candidose og dysbiose bør også anmeldes, hvis det formodes, at dette er relateret til patientens medicinforbrug. Generelt skal det overvejes at kontakte egen læge for mulighed for præparatskift med opmærksomhed på, at andre præparater kan have samme eller lignende bivirkningsprofil. Ligeledes bør medicingennemgang hos egen læge eller apotek overvejes, når patienten får mange lægemidler, og ved mistanke om orale bivirkninger. Anmeldelse af bivirkninger Tandlæger er forpligtet til at anmelde: Formodede alvorlige og uventede bivirkninger for alle lægemidler Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet. Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede. Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder også uden for det orale område og lægemidler som...)
Type 1-diabetes (Fysisk aktivitet som behandling) (...som en integreret del af behandlingen (6544) , og i tværsnitsstudier er det vist, at fysisk inaktivitet, en stor mængde stillesiddende aktivitet samt lav kondition er associeret med højere niveauer af HbA1c (6545) . Personer med type 1-diabetes er i risiko for at få hypoglykæmi under og særligt efter træning, og skal derfor instrueres i forholdsregler, så hypoglykæmi undgås. Forholdsregler omfatter blodsukkermonitorering, diætjustering og insulinjustering, samt bevidsthed om hvornår risikoen for hypoglykæmi i relation til træning er størst (6076) . Påviste effekter Et systematisk review med tilhørende metaanalyse fra 2025 inkluderede data fra studier med i alt 1.120 personer med type 1-diabetes (både voksne og børn), der blev randomiseret til en trænings- eller kontrolintervention (6546) . I gennemsnit opnåede personer, der gennemførte træningsinterventionen (udført over mindst 6 uger), statistisk signifikante og klinisk relevante forbedringer i HbA1c på ca. 6 mmol/mol. Træningen medførte desuden signifikant reduktion i BMI (gennemsnitligt ca. 0,2 kg/m 2 ). I opgørelsen sås desuden forbedringer i lipidprofil og blodtryk, der ikke nåede statistisk signifikans, men som nogenlunde svarer til de forbedringer der generelt ses med træning (Se Hypertension og Hyperlipidæmi ). For børn og unge (mellem 6 og 18 år) med type 1-diabetes medfører struktureret træning forbedringer i HbA1c nogenlunde svarende til de forbedringer, der ses hos voksne med Type 1-diabetes (6547) . Størstedelen af de træningsstudier der er lavet med personer med type 1-diabetes har omfattet kredsløbstræning, men enkelte studier med struktureret styrketræning er udført, og disse viser gennemsnitligt set forbedringer i HbA1c der svarer til de effekter, der ses med kredsløbstræning (6548) . Træningstyper og mængder Såvel kredsløbs- som styrketræning kan forventes at forbedre blodsukkerreguleringen og andre kardiovaskulære risikofaktorer, og den blodsukkersænkende effekt af disse træningsformer er tilsyneladende nogenlunde ens. Personlige præferencer og risiko for træningsinduceret hypoglykæmi (se nedenfor) er således afgørende ift. hvilken type træning der bør anbefales. Træningsmængden bør som minimum svare til Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger for fysisk aktivitet (6520) (6521) , og der kan forventes større effekter på blodsukkerregulering og andre kardiovaskulære risikofaktorer ved større træningsmængde. Kontraindikationer og forsigtighedsregler Personer med diabetisk polyneuropati og risiko for udvikling af fodsår bør være forsigtige med vægtbærende aktiviteter (fx løb, jogging, lange gåture), og bør i stedet anbefales ikke vægtbærende aktiviteter (fx cykling, svømning, roning). Sådanne personer bør desuden instrueres i regelmæssigt at holde øje med deres fødder ved regelmæssig fysisk aktivitet (6076) . Personer med aktiv proliferativ retinopati med blødning bør frarådes fysisk aktivitet som kræver brug af bugpressen (6543) . Det betyder at sådanne personer bør frarådes træning med høj intensitet og oplyses om at evt. styrketræning udelukkende bør udføres med lette vægte (6076) . En del personer med type 1-diabetes vil desuden have øvrige sygdomme og/eller risikofaktorer, hvorfor evt. kontraindikationer og forsigtighedsregler for disse tilstande bør overvejes. Se også Iskæmisk hjertesygdom , Hjerteinsufficiens , Svær overvægt , Hypertension , Type 2-diabetes , Claudicatio intermittens . Interaktioner med medicin Såvel akut som regelmæssig fysisk aktivitet øger insulinfølsomheden , hvilket isoleret set sænker blodsukkerniveauerne. Akut træning med høj intensitet øger omvendt frigivelsen af katecholaminer, hvilket isoleret set øger blodsukkerniveauerne. De akutte trænings-inducerede effekter på insulinfølsomheden kan vare i op til 48 timer ved hård og/eller længerevarende træning, mens effekterne på katecholaminfrigivelsen sjældent varer udover selve træningen. Personer med type 1-diabetes har således en risiko for såvel hypo- som...)
Rektale lægemidler (...som konstitueres lige før brug). For at forebygge fejlmedicinering skal medicinbrugeren nøje informeres om administrationsvejen, så man undgår, at medicinbrugeren fejlagtigt indtager en rektalkapsel i troen om, at det fx er en oral kapsel. Medicinbrugeren skal informeres om, at suppositorier skal udtages af den beskyttende plastemballage før indføring. Suppositorier (benævnes oftest stikpiller i dagligdags tale) er en fast enkeltdoseret lægemiddelform, som oftest har en torpedoform med en afrundet/tilnærmelsesvis tilspidset apex og en flad stump ende. Den fysiske størrelse af et suppositorie er oftest tilpasset målgruppen, fx kan suppositorier til børn være halvt så store som til voksne. Suppositorier må ikke deles medmindre sundhedsprofessionelle ordinerer at dosis skal halveres. Hvis dosis skal halveres, så skal suppositoriet deles på langs - aldrig på tværs - da suppositorier kan være fremstillet ved støbning af en suspensionsformulering, hvorved dosis kan være uens fordelt i top og bund, hvilket oftest ikke kan ses visuelt. Suppositorier skal indføres som beskrevet i præparatets indlægsseddel. Mange producenter - dog ikke alle - beskriver at suppositoriet skal indføres i endetarmen med den flade stumpe ende forrest ind. I over de seneste 30 år har netop denne anbefaling bygget på et enkelt studie med lav metodologisk kvalitet og teoretiske antagelser om rektums muskulatur og fysiologi (6667) . Studiet er efterfølgende blevet væsentligt kritiseret (6668) . Hvis det ikke fremgår af præparatets indlægsseddel om apex eller stump ende skal indføres først er man frit stillet til intuitivt at vælge, blot man sikrer sig, at suppositoriet er placeret forbi ringmuskulaturen uden at det kommer for højt op eller smutter ud igen. For at lette indføringen kan suppositoriet fugtes med lidt vand eller eksplorationsgel umiddelbart før indføring. Følg anvisninger i indlægssedlen. Et suppositorie består oftest enten af en lipofil basis, som frigiver lægemiddelstoffet ved smeltning eller en hydrofil basis som frigiver lægemiddelstoffet ved opløsning. Den del af et rektalt administreret lægemiddelstof som...)
Nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m2) (...som mål for nyrernes ekskretoriske funktion, selv om udskillelsen af nogle lægemidler også bestemmes af en efterfølgende tubulær sekretion og/eller reabsorption. GFR betegner det volumen blodplasma, der filtreres i nyrernes samlede antal glomeruli pr. tid, og angives i ml/min. GFR standardiseres i forhold til kropsstørrelse med tilhørende referenceinterval. Bestemmelse af estimeret GFR (eGFR) hos voksne eGFR kan anvendes i daglig klinik til dosering af de fleste lægemidler. I Danmark opgives eGFR ved enhver måling af P-kreatinin på personer > 18 år, og den er beregnet med CKD-EPIkrea, 2009 formlen, der er korrigeret for alder og køn (men ikke race). Ved tilstande med svært nedsat muskelmasse, hvor P-kreatinin skønnes upålideligt kan eGFR med fordel beregnes på baggrund af P-Cystatin C baserede formler. Bestemmelse af GFR med eksogene markører er den mest præcise metode til bestemmelse af GFR i daglig klinik. I Danmark anvendes plasma-clearance af 99 mTc-DTPA. GFR bestemt med denne metode kan overestimeres, hvis patienten har ekspanderet ekstracellulærvolumen (fx ødemer eller ascites). Bestemmelse af GFR med denne metode anvendes, når der er behov for et meget pålideligt resultat og anbefales ved: Dosering af toksiske lægemidler, hvor dosering kræver præcis bestemmelse af GFR, fx visse typer af cytostatika. Før og efter nogle kirurgiske indgreb på nyrer og urinveje med det formål at forudsige fald i GFR og eventuelt ved efterfølgende kontrol af dette. Personer 1 år, idet der anvendes særlige formler: eGFR anvendes ikke til børn 90 ml/min/1,73 m² beskrives som normal nyrefunktion. I daglig klinik er der ikke behov for dosisreduktion af lægemidler ved GFR > 60 ml/min/1,73 m². Stadium Deskriptivt GFR (ml/min/1,73 m²) G1 Normal eller høj ≥90 G2 Let nedsat 60-89 G3a Let/moderat nedsat 45-59 G3b Moderat/stærkt nedsat 30-44 G4 Stærkt nedsat 15-29 G5 Terminalt nyresvigt < 15 Dosering af lægemidler ved nedsat nyrefunktion Ved nedsat GFR kan lægemidler eller deres metabolitter, som i aktiv form hovedsalig udskilles renalt, akkumuleres med risiko for alvorlige bivirkninger eller forgiftninger. Dosis skal derfor reduceres enten ved at reducere enkeltdosis eller ved at forlænge dosisintervallet. Indledes behandlingen med bolusdosis (mætningsdosis, opfyldningsdosis) af lægemidlet, skal denne gives uafhængigt af GFR. Ved nedsat GFR forlænges tiden til opnåelse af steady state koncentrationen i blodet, da denne er afhængig af eliminationshastigheden og dermed GFR. Eksempler på almindelige lægemidler, hvor dosis skal justeres afhængig af GFR Orale antidiabetika, fx Metformin , SGLT-2-hæmmere , GLP-1-receptor agonister og DPP-IV-hæmmere Digoxin Atenolol Bisoprolol Visse direkte orale antikoagulantia (DOAKs) Gabapentin Opioider En række antibiotika og antivirale midler. Læs mere på Nyrelisten til almen praksis , som er en oversigt over hyppigt anvendte lægemidler, der kræver særlig opmærksom...)
Substitutionsregler (..., som lægen har skrevet på recepten. Lægemidler med samme aktive indholdsstof(fer) i beslægtede lægemiddelformer kan indbyrdes erstattes. Dette betegnes som g...)
Risikopatienter i tandlægepraksis (... ift. rådgivning og forebyggelse af såvel systemisk som oral sygdom (6862) . Tandlægen skal være opmærksom ved behandling af patienter med nedenstående sygdom...)
Dextromethorphan (forgiftninger) (... doser er der beskrevet døsighed, respirationsdepression, bevidsthedssvækkelse og efterfølgende koma. Desuden kan ses ataksi, nystagmus, kvalme, opkastninger, hyperaktivitet, slør...)
Jern (forgiftninger) (...som eneste symptom ses abdominalsmerter. Herefter kan ses kvalme, opkastning og diarré. Ved stor dosis opkastning og diarré, evt. blodig. Hypovolæmisk shock, tarmnekrose. Systemiske effekter omfatter metabolisk acidose, elektrolytforskydninger, hyperglykæmi stigende til multiorganskadesyndrom med hæmolyse og blødningstendens. Terminalt ses koagulationsdefekter. Bevidsthedssvækkelse, evt. kramper. Lever-nyreskade. Evt. klinisk bedring i første døgn efterfulgt af lungeødem. Klinik, støttet af plasma-jern og skøn over dosis styrer behandlingen. Undersøgelser P-jern 4 timer og 8-10 timer efter indtagelse. Hb, leukocyttal, elektrolytter, kreatinin, leverfunktion, glucose, blodgasser følges. Oversigtsrøntgen over abdomen ved mistanke om jerntabletter i mave-tarm-kanalen. Forgiftningen er alvorlig, hvis P-jern > 90 mikromol/l 4-6 timer efter indtagelsen. Behandling Indtagelse 30 mg jern/kg: Patienten indlægges (kul er uvirksom...)
Antidiabetika (forgiftninger) (... evt. octreotid i.m. Blodsukker og kalium følges tæt. Opmærksomhed på komplicerende tilstande som nyresygdom, alkoholisme. Korrektion af acidose og elektroly...)
Vitaminpiller (forgiftninger) (...rikke, da jern og C-vitamin er lokalirriterende; der skal sørges for gode diureser det følgende døgn. Der oplyses om risiko for diarré pga. indtagelse af C-vitamin, xylitol, sorbi...)
Lithium (forgiftninger) (...som passage af cellemembraner og til CSF er centralt for klinikken. De alvorligste forgiftninger opstår efter længere tids akkumulering af lithium, evt. præcipiteret af sygdom med reduceret væske-/natriumindtagelse eller interaktion med thiaziddiuretika, ACE-hæmmer, ASA, NSAID. Toksisk dosis: Patienter med P-lithium på 3 mmol/l kan være uden symptomer eller have livstruende symptomer. Den afgørende forskel ligger her, om patienten i forvejen er i fast behandling. En lithium-naiv patient kan tåle en større enkeltdosis end en patient i fast lithiumbehandling. Nyresygdom og tilstande med påvirket væskebalance øger risiko. Klinik Forgiftning kan ses efter indtagelse af stor enkeltdosis eller ved nedsat udskillelsesevne. De første tegn på forgiftning kan være tremor, sløvhed, søvnighed, utydelig tale, muskelrykninger, usikker gang. Lette forgiftningstegn, hvor P-lithium som regel er 2,5 mmol/l, og symptomerne er domineret af cerebrale manifestationer, fx ataksi, dyskinesier, chorea, konfusion, hyperrefleksi, kramper, bevidsthedssvækkelse og koma og kan ubehandlet medføre døden. Endvidere væske- og elektrolytforstyrrelser, nyresvigt og ekg-forandringer. P-lithium er i reglen > 2 mmol/l, men kan være lavere, hvis blodprøven er taget længe efter sidste lithiumdosis. Svær lithiumforgiftning kan efterlade skader på hjerne- og nyrevæv med varige funktionsforstyrrelser til følge. Akutte forgiftninger er præget af initiale gastro-intestinale symptomer, mens neurologiske symptomer kan progrediere over 1-2 døgn. P-lithium kan være højt trods få forgiftningstegn, og symptomerne kan progrediere, mens P-lithium falder. Undersøgelser P-lithium, elektrolytter, nyrefunktion, syre-basestatus, ekg, kardial monitorering. Behandling Seponering af lithium. Indlæggelse. I øvrigt symptomatisk behandling med korrektion af væske- og elektrolytbalance. Behandling med aktivt kul er ikke virksomt ved lithiumforgiftning. Whole bowel irrigation overvejes ved indtagelse af store mængder depotpræparat. I øvrigt lægges hovedvægt på rehydrering, initialt med NaCl-holdige infusionsvæsker og korrektion af elektrolytforstyrrelser. Dialyse især ved kronisk forgiftning for at fjerne lithium fra CNS, mens formålet ved akut forgiftning primært er at hindre overgang af lithium til CNS. P-lithium, kliniske kriterier og forgiftningstype indgår i indikationen. Dialyse vil som...)
Udleveringsbestemmelser (...middel, hvilke speciallæger der må anvise lægemidlet. Disse er angivet i tabellen vha. følgende koder: Kode Speciale Almmed.end Almen/intern medicin, endokrinologi Anæstesi Anæste...)
Vaginale lægemidler (...som ikke bør deles. Hvis sundhedsprofessionelle skønner at dosis skal halveres, skal støbte vagitorier deles på langs - aldrig på tværs - da vagitorier kan være fremstillet som en suspensionsformulering ved støbning, hvilket oftest ikke kan ses visuelt. Vagitorier kan være komprimerede (ligner tabletter i udseende) eller være støbte og have en torpedoform som...)
Sederende midler (Odontologisk medicinvejledning) (...er Børn som er lunge- eller hjertesyge. Tidligere alkohol- og medicinmisbrugere. Personer med svære personlighedsforstyrrelser. Graviditet. Overfølsomhed for ...)
Medicintilskud - gældende beløbsgrænser (...som har tilskud og indbyrdes kan substitueres. Der er fuldstændigt sammenfald mellem tilskudsgrupper og substitutionsgrupper for tilskudsberettigede lægemidler, dette for at sikre, at patienten kan få udleveret det lægemiddel, der danner grundlag for gruppens tilskudspris (medmindre substitution er fravalgt af lægen eller af patienten selv). I hver tilskudsgruppe findes en tilskudspris, som er ens for alle lægemidler i gruppen. Tilskudsprisen er den laveste pris i tilskudsgruppen. Hvis den fastsatte tilskudspris er mindre end den faktiske pris på det lægemiddel, der udleveres, gives tilskuddet kun til tilskudsprisen. Der gives således kun fuldt tilskud til den billigste synonyme medicin. Det er tilskudsprisen, der tæller med ved opgørelsen i det Centrale Tilskuds Register (CTR). Den del af den faktiske pris, som patienten selv skal betale ved køb af tilskudsberettiget medicin, kaldes patientens egenbetaling. Beregn egenbetaling Kender du patientens CTR-saldo, så kan du udregne patientens egenbetaling på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside. Henstandsordning Hvis der forventes at CTR-saldo bliver meget høj i løbet af et tilskudsår (omkring 22.000 kr.) kan der oprettes henstandsordning med det lokale apotek. En henstandsordning er en aftale mellem en borger og et apotek, hvor den årlige egenbetaling for tilskudsberettigede lægemidler deles op i 12 lige store dele. Dette betyder at der betales et fast månedlig beløb for medicin. Ordningen oprettes ved direkte kontakt med apoteket, hvor medicinen afhentes. Se endvidere: information-om-henstandsordningen . Tilskud til medicinsk cannabis i forsøgsordningen Tilskud til medicinsk cannabis bliver beregnet separat i Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskudsregister for Cannabis (CTR-C). De særlige beløbsgrænser for tilskud til cannabis produkter Samlet udgift pr. tilskudsperiode (12 mdr.) Tilskud Egenbetaling 0 - 20.000 kr. 50 % Op til 10.000 kr. 20.000 kr.- 0 % Hele produktets pris Ved gældende terminalbevilling 100 % Ingen egenbetaling Ministeren kan justere grænserne to gange om året. Terminaltilskud (tilskud til døende) Lægemiddelstyrelsen kan efter ansøgning fra den behandlende læge yde 100 % tilskud til lægemidler til døende, når lægen vurderer, at patienten kun kan forventes at leve i kort tid, typisk få uger til få måneder, og hvor hospitalsbehandling med henblik på helbredelse må anses for udsigtsløs. Dette tilskud ydes til alle lægemidler, uanset om lægemidlet er tilskudsberettiget eller ej. En bevilling af terminaltilskud ydes for en periode på 1 år. Lægen skal derfor orientere Lægemiddelstyrelsen skriftligt, hvis patienten mod forventning får det bedre og dermed ikke længere opfylder betingelserne for at opretholde bevillingen. Hvis bevillingen imødekommes, kan apoteket se bevillingen i CTR. Enkelttilskud I særlige tilfælde kan Lægemiddelstyrelsen, efter ansøgning fra den behandlende læge, yde tilskud til et lægemiddel, hvor der ikke ydes generelt tilskud. Det kræver, at lægen begrunder, hvorfor patienten bør behandles med det pågældende lægemiddel. Hvis bevillingen imødekommes, kan apoteket se bevillingen i CTR. Forhøjet tilskud Hvis en patient af medicinske grunde - fx pga. allergi over for et hjælpestof - er nødt til at bruge et lægemiddel, der er dyrere end tilskudsprisen, kan den behandlende læge søge Lægemiddelstyrelsen om forhøjet tilskud, således at tilskuddet beregnes efter lægemidlets faktiske pris i stedet for efter tilskudsprisen. Hvis bevillingen imødekommes, kan apoteket se bevillingen i CTR. Det Centrale Tilskudsregister (CTR) Det er Lægemiddelstyrelsen, som løbende opgør den enkeltes forbrug af tilskudsberettiget medicin og registrerer det i et landsdækkende elektronisk register, CTR. Apotekernes computersystemer er løbende opdateret med oplysninger fra registret, hvilket betyder at de ovennævnte tilskud automatisk fratrækkes prisen, når man køber medicin på apoteket. Sociale tilskud Det er i visse tilfælde også muligt at få hjælp fra kommunen til medicinudgifter. Disse tilskud kaldes sociale tilskud og bevilges i henhold til pensionsloven, lov om aktiv socialpolitik eller lov om social service. Der er forskellige betingelser, som...)
Søgeresultater, Sygdomme:
Unipolare depressive tilstande (...Følgende forhold er af betydning ved valg af behandling og ved overvejelser ang. indlæggelse: Aktuelle depressions sværhedsgrad Tidligere optræden af depressioner - specielt effekt af tidligere behandlingsforøg Forekomst af selvmordstanker Tidligere selvmordsforsøg Socialt netværk Forekomst af psykotiske symptomer Alvorlige belastende livsomstændigheder Forekomst af komplicerende somatiske lidelser Tilstedeværelse af kognitive deficits Forekomst af angst eller svær søvnløshed Mulighed for støtte i hjemmet Graviditet og amning (se Antidepressiv behandling af gravide ) Anden medikamentel behandling med risiko for interaktion Samtidig forekomst af alkohol- eller andet misbrug. Den aktuelle depressions sværhedsgrad vurderes, fx ved hjælp af Hamiltons depressionsskala eller Major Depression Inventory (MDI), og danner baggrund for vurdering af det videre forløb: dels om antidepressiva er indiceret, dels om indlæggelse på psykiatrisk afdeling er nødvendig. Ved lette depressioner (svarende til Hamilton 8-17 point, MDI 21-25 point) vil bivirkningerne ofte opveje eventuelle positive effekter af medikamentel antidepressiv behandling. Man skal dog være opmærksom på, at hos patienter, der tidligere har haft svær depression, kan det være indiceret at starte medicinsk behandling, allerede mens depressionen er let. Ved moderate depressioner er en serotoningenoptagshæmmer ( SSRI ) førstevalgspræparat. Man bør vælge et SSRI-præparat, som ikke har interaktioner med andre lægemidler (1171) . Svære depressioner behandles bedst med serotonin- og noradrenalingenoptagshæmmere ( SNRI ), tricykliske antidepressiva ( TCA ) eller Noradrenergic and Specific Serotonergic Antidepressants ( NaSSA ). TCA har en tungere bivirkningsprofil herunder et smalt terapeutisk index, dvs. ved indtagelse af en overdosis er der stor risiko for død pga. stoffernes kardiotoksiske virkning. Derfor bør TCA fortrinsvis anvendes i samråd med speciallæge i psykiatri med særlig opmærksomhed på den enkelt patients selvmordsrisiko. Vedr. non-farmakologisk behandling af depression, se nedenfor. Selvmordsfare eller psykotiske symptomer, såsom hørehallucinationer og vrangforestillinger, indikerer behov for akut indlæggelse. Ved psykotiske depressioner er kombinationen af antidepressiv og antipsykotisk behandling mere effektiv end monoterapi med antidepressiva, mens ECT (elektrostimulation) er klart mere effektivt end andre former for behandling. ECT foretrækkes tillige ved depressive tilstande, hvor der foreligger risiko for udvikling af delirøse tilstande (fx stuporøs tilstand, udtalt spise- og drikkevægring). Ved manifest delir er ECT den foretrukne akutte behandling. ECT er ligeledes indiceret ved stor selvmordsrisiko, og bør overvejes ved alvorlig hjertelidelse, hvor medikamentel behandling kan være kontraindiceret, se Tricykliske antidepressiva (TCA) Ved samtidig akut selvmordfare og depression kan der desuden anvendes esketamin . Anbefalingen er, at det kan anvendes til voksne med en moderat til svær depressionsepisode med henblik på hurtig reduktion af depressive symptomer, som udgør en akut øget selvmordsrisiko, se Medicinrådets anbefaling og DMPG’s retningslinjer . Kognitive symptomer , så som nedsat opmærksomhedsfunktion, hukommelsesbesvær samt dårligere eksekutivfunktion, kan gøre patienten ude af stand til at klare sig selv eller passe behandlingen og taler derfor også for indlæggelse. Angst og søvnløshed. Ved samtidig forekomst af angst og depression er risikoen for selvmord væsentligt større, hvilket man skal være opmærksom på, når man overvejer, om patienten kan behandles ambulant. Evt. kan den antidepressive behandling i en afgrænset periode suppleres med et benzodiazepin , som dag-sedativum (3385) . Søvnløshed kan tilsvarende indicere kortvarig brug af sovemidler som supplement til behandlingen eller valg af sederende antidepressivum. Derimod bør antipsykotika , pga. risikoen for irreversible neurologiske bivirkninger og metaboliske forandringer, ikke benyttes som førstevalgspræparat i sådanne tilfælde. Alkohol. Ved samtidigt alkoholmisbrug og depression er risikoen for selvmord ligeledes væsentligt forøget, da såvel alkoholoverforbrug og -misbrug og depressionsgraden er væsentlige risikofaktorer for selvmord (5808) , (5809) . Det kan således tale for indlæggelse, hvis der opstået et alkoholoverforbrug eller afhængighed hos patienten med moderat til svær depression. Efterfølgende kan patienten med fordel følges ambulant og det kan være indiceret at starte en antidepressiv behandling. Der er evidens af moderat kvalitet for, at antidepressiv medicin, kan reducere depressionsgraden, og øge antallet af patienter, der bliver afholdende eller drikker færre genstande (5810) . Opfølgning af institueret antidepressiv behandling Når man har startet behandling med antidepressiva, bør patienten følges tæt i de første uger. Det er væsentligt at informere om de initiale bivirkninger, hvor nogle patienter, specielt i de første dage, kan opleve mere uro, særligt fysisk i form af hjertebanken, kvalme, uro i maven og let diarré. Disse symptomer kan let forveksles med en forværring af såvel angst som depressionssymptomer. For ikke at forurolige patienten og af hensyn til compliance er det vigtigt, at patienten og dennes pårørende er informeret om disse bivirkninger og at disse ofte er forbigående og oftest forsvinder i løbet af den første uge. I enkelte tilfælde er beskrevet en forværring af selvmordstankerne i de første dage til uger efter start af behandlingen. Dette er undersøgt i en metaanalyse af over 99.000 patienter, som viste at risikoen for selvmord var lavere ved behandling af personer over 25 år, men for yngre patienters vedkommende var der en statistisk signifikant fordoblet risiko for suicidal adfærd i forbindelse med initiering af behandlingen (1780) . En dansk registerundersøgelse har endvidere vist, at selvmordsrisikoen er betydeligt forhøjet i perioden inden og efter start af antidepressiv behandling, hvilket tyder på at at det er alvorligheden af depressionslidelsen, der medfører en stor del af selvmordsrisikoen (6606) . Således er det vigtigt at følge patienten tæt i starten af behandlingen, især når det drejer sig om unge mennesker. Tilsvarende fænomen er i øvrigt beskrevet ved initiering af psykoterapeutisk behandling, så også her skal man være særligt opmærksom i den første tid efter start af behandlingen (5095) . En dansk undersøgelse viste, at ca. 2.500 børn og unge under 18 år i årene 1995-1999 fik antidepressiv medicin. I samme periode forekom 42 selvmord blandt denne aldersgruppe. Ingen af de 42 døde var i behandling med antidepressiv medicin (2788) . Tilsvarende viste en retrospektiv undersøgelse af 365 børnepsykiatriske patienter, at forekomsten af selvmordsadfærd var høj, men at hyppigheden ikke steg ved initiering af behandling med SSRI (5502) . Da evidensen og forløbet hos børn og unge er mindre undersøgt, anbefales der tæt opfølgning og inddragelse af familien (6607) . Det videre forløb. Tegn på begyndende virkning kan ofte ses inden for få dage, men markant effekt vil typisk indtræffe indenfor 2-4 uger og yderligere effekt kan endnu opnås efter 6 uger. Ved valg af sederende antidepressiv medicin (fx TCA , mirtazapin eller agomelatin ) vil den sedative effekt dog indtræde med det samme og dermed sikre nattesøvnen. Hvis der ikke er nogen som helst effekt inden for 2 uger, hvor der er behandlet med optimal dosis, er det mindre sandsynligt, at der vil komme effekt, og man kan overveje at skifte til et antidepressivum fra en anden stofgruppe (fx fra SSRI til SNRI ) (3497) . Se også Behandlingsrefraktær depression . Målet for behandlingen er fuld remission. Nogle patienter har plagsomme residualsymptomer i form af træthed, apati, anhedoni og kognitive forstyrrelser, som ofte kan minimeres ved optimering af behandlingen. Strategier for dette er gennemgået i bl.a. RADS baggrundsnotat (2535) . Risikoen for tilbagefald er øget hos patienter, der ikke opnår fuld remission. Revurdering af behandlingen Depression indebærer en betydelig risiko for at udvikle sig til en svær behandlelig tilstand (hos op til 1/3) og kan i sværere tilfælde føre til varige kognitive skader. Vedligeholdende behandling, herunder psykoterapi, er afgørende for at undgå recidiv hos højrisikopatienter (6608) . Med hensyn til varigheden af den medicinske forebyggende behandling skal der i høj grad tages individuelle hensyn, bl.a. til bivirkninger ved behandlingen, men nedenstående tommelfingerregler kan anvendes: Hvis det er patientens første depressive episode, bør behandlingen fortsætte 6-12 måneder efter indtrådt bedring for at undgå tilbagefald. Behandlingen kan dog vare længere, hvis patienten har haft en svær depression med overhængende selvmordsfare. Det anbefales, at der i forbindelse med ophør af behandlingen: foretages en grundig vurdering af risiko for at udvikle seponeringssymptomer vurderes, om der er brug for understøttende behandling laves en opfølge...)
Sygdomme i det indre øre (Følgende sygdomme i det indre øre og deres behandling nævnes: .)
Tilstande relateret til kønshormoner (Følgende tilstande omtales:)
Øjenbetændelse (conjunctivitis) (Følgende tilstande omtales:)
Farmakologisk frakturprofylakse (...Som udgangspunkt anvendes enten et antiresorptivt eller anabolt lægemiddel. Behandlingen kombineres med et dagligt tilskud på 400-1.000 mg calcium i kombination med 20-40 mikrogram (800-1.600 IE) D-vitamin. Tillige tilrådes supplerende Non-farmakologisk frakturprofylakse . Evt. D-vitaminmangel bør korrigeres, før medikamentel behandling iværksættes, hvor plasmakoncentrationen af 25-hydroxyvitamin D bør være større end 50 nmol/l. Antiresorptive farmaka Antiresorptiv behandling betegnes også knoglebevarende behandling og virker primært ved at nedsætte den osteoklastiske aktivitet. Herved hæmmes nedbrydningen af knoglevævet og dermed knogleomsætningen. Knoglemineraltætheden stiger i begrænset omfang, styrken øges, og risikoen for fraktur mindskes. Typisk reduceres den relative risiko for fraktur med 30-70 %. Antiresorptive farmaka omfatter bisfosfonater (alendronat, ibandronat, risedronat og zoledronsyre) antistofbehandling (denosumab) selektive østrogenreceptor-modulerende stoffer (raloxifen). Gruppen af antiresorptive lægemidler omfatter tillige østrogener . Længerevarende postmenopausal østrogenbehandling frarådes pga. uhensigtsmæssig bivirkningsprofil (bl.a. øget risiko for brystkræft) (3015) . Hos yngre kvinder med hypogonadisme kan østrogenbehandling dog anvendes frem til det forventede menopausetidspunkt. Der pågår i øjeblikket en diskussion af, om det også kan anses for hensigtsmæssigt at bruge postmenopausal østrogenbehandling, hvis denne iværksættes i forlængelse af den naturlige monopause (5316) . Kosttilskud med calcium og D-vitamin har også en antiresorptiv effekt ved bl.a. at modvirke udviklingen af sekundær hyperparatyroidisme . Anabole farmaka Anabole farmaka (knogleopbyggende behandling) omfatter parathyroideaanalogen teriparatid og antistofbehandling med romosozumab . Behandlingen stimulerer primært knogleformationen, hvorved BMD øges og risikoen for fraktur mindskes. Effekten er særligt udtalt i trabekulært knoglevæv (fx columna). Romosozumab har tillige en vis antiresorptiv virkning. Behandlingsvarigheden med teriparatid er almindeligvis 24 mdr., hvor det administreres én gang dagligt (20 mikrogram s.c.), mens romosozumab administreres én gang om måneden (210 mg s.c.) i 12 måneder. Knogleanabol behandling bør efterfølges af antiresorptiv behandling (4975) . Med anabole farmaka reduceres den relative risiko for frakturer i columna typisk med 50-90 %, mens risikoen for non-vertebrale frakturer mindskes med omkring 40 % (4974) (234) . Præparatvalg Som udgangspunkt anbefales det at vælge et lægemiddel med dokumenteret effekt på den frakturtype, som patienten har fået eller er i størst risiko for at pådrage sig (se tabel 1). Hos patienter i systemisk behandling med glukokortikoid gør særlige forhold sig gældende, se Glukokortikoider . Nytilkommen ( 40 år med én nytilkommen ( 25 % kompression) og T-score 25 % sammenfald), nytilkomne lavenergifrakturer i columna (uanset T-score). Da teriparatid kun har begrænset effekt på BMD i hofteregionen, kan der initialt gives en enkelt infusion med zoledronsyre til patienter med høj risiko for hoftenære frakturer (ældre med lavt BMD i hofteregionen). Herved øges BMD i hofteregionen uden at kompromittere den anabole effekt på BMD i columna (1636) (2713) . Dog foreligger der ikke frakturdata, hvad angår kombinationsbehandling. Hos mænd og kvinder med kompressionsfrakturer i columna, som ikke opfylder kriterierne for anabolbehandling, er alendronat førstevalg. Hvis der er kontraindikation for alendronatbehandling anses andre bisfosfonater og denosumab for ligeværdige alternativer (tabel 1). Patienter med en hoftenær fraktur: Hos patienter med tidligere hoftenær fraktur er der bedst dokumentation for en frakturreducerende effekt af zoledronsyre. Selvom der ikke er dokumentation for en effekt specifikt hos patienter med en tidligere hoftenær fraktur, må romosozumab, alendronat og denosusumab også antages at have en gunstig effekt. Kvinder uden kompressionsfrakturer i columna eller en tidligere hoftenær fraktur: Romosozumab kan overvejes hos postmenopausale kvinder med osteoporose, der inden for de sidste 3 år har haft en lavenergifraktur i bækken, over- eller underarm. Hos patienter der ikke opfylder kriterierne for romosozumab, overvejes oral behandling med alendronat eller risedronat, da begge præparater har dokumenteret effekt på alle typer af frakturer og er væsentligt billigere end de øvrige antiresorptive midler. S.c. injektion med denosumab eller i.v. infusion med zoledronsyre anses som ligeværdige behandlingsalternativer til oral behandling. Mænd uden kompressionsfrakturer i columna eller en tidligere hoftenær fraktur: Alendronat er førstevalg. Zoledronsyre og denosumab anses for ligeværdige andenvalg om end en mindsket frakturrisiko ved behandling med denosumab kun er dokumenteret i en population med prostatacancer og iatrogen hypogonadisme samt på BMD niveau hos mænd med lavt BMD (1570) (2714) . Tabel 1. Oversigt over effekten af farmakologisk osteoporoseforebyggelse dokumenteret ved randomiserede kliniske undersøgelser*) Kvinder Steroidinduceret osteoporose Osteoporose hos mænd Columna frakturer Hoftenære frakturer Perifere frakturer Calcium og D-vitamin Calcium- og D-vitamintilskud + + + Antiresorptiv behandling Bisfosfonater Alendronat + + + + + Risedronat + + + + Ibandronat + Zoledronsyre + + + + + Denosumab + + + + 2) + 1) Raloxifen + Knogleanabol behandling Teriparatid (PTH1-34) + + + + 2) Romosozumab + + *) Der er ikke medtaget resultater fra sub-analyser af randomiserede kliniske forsøg, hvis der ved randomiseringen ikke er stratificeret for den population, som indgår i sub-analysen. 1) For denosumab er effekten hos mænd kun dokumenteret ved prostatacancer med iatrogen hypogonadisme samt på BMD-niveau hos mænd med lavt BMD. 2) Effekt dokumenteret på BMD-niveau. Monitorering af behandlingseffekt Det anbefales, at patienter i behandling for osteoporose følges med en DXA-scanning hvert 2.-3. år. Ved behandling med antiresorptive farmaka forventes, at BMD holder sig på et stabilt niveau. Initialt kan der dog ses en mindre øgning af BMD. En nyopstået fraktur er ikke nødvendigvis udtryk for behandlingssvigt. Nye kompressionsfrakturer i columna opstået under pågående antiresorptiv behandling kan dog tale for behandlingsskift. En mangelfuld effekt af behandling kan gradueres som: Absolut behandlingssvigt: Hvis BMD mindskes med mere end least significant difference (LSD) for det pågældende målested svarende til ca. 3 % i columna lumbalis, 4 % i total hip eller 7 % i femoral neck. Tillige anses ≥ 2 lavenergifrakturer efter mindst 1 års behandling med god compliance som...)
Præmatur ovariel insufficiens, POI (...Som udgangspunkt vil man tilstræbe at efterligne den normale menstruationscyklus. Der substitueres med naturligt østrogen i fysiologiske doser og desuden cyklisk gestagen. Startdosis af østradiol er typisk 4 mg oralt østradiol eller 100 mikrogram transdermalt østradiol. Endnu højere doser kan være nødvendigt hos de yngste. Serumniveauet lægges typisk på 0,4-0,6 nmol/l. Behandlingen bør dog ikke styres udelukkende efter blodprøveværdier, men sammenholdes med den kliniske effekt og resultat af DEXA, hvor BMD skal holdes stabilt på aldersvarende niveau (6308) (6056) (6311) . For at forhindre ukontrolleret proliferation af endometriet suppleres behandlingen med cyklisk gestagen, 10 dage hver måned. Ved valg af et long-cycle regime gives cyklisk gestagen i 12-14 dage hver anden eller tredje måned. Ved long-cycle er den endometriebeskyttende virkning formentlig lige så god som ved månedlig administration af gestagen. Alternativt kan gestagenet administreres intrauterint i form af en gestagenspiral. Kvinder, som er hysterektomeret, eller som aldrig har udviklet en livmoder, substitueres med østradiol alene. Good clinical practice vil være regelmæssig kontrol ved start af behandling og herefter ved behov. Vedr. behandlingsregimer, se figur 1 om østrogen og gestagen i kombination . Ved nedsat seksuallyst - trods relevant østradiol substitution og hvor andre tiltag i form af sexologisk udredning og rådgivning ikke har haft effekt kan man overveje behandling med transdermalt testosteron i fysiologiske doser. Der findes ikke et registreret testosteronpræparat til brug hos kvinder og testosteronbehandlingen er derfor off-label. Før behandlingsstart anbefales måling af lipider, levertal samt eventuelt frit og total-testosteron på indikation, ved klinisk mistanke om hyperandrogenisme. Behandling med testosteron bør følges op med en blodprøve efter 3 måneder med henblik på at undgå overdosering idet frit og totalt testosteron bør ligge indenfor præmenopausalt reference interval. Det anbefales at kontrollere testosteron hver 6.-12. måned med henblik på at undgå overdosering og bivirkninger. Testosteronbehandling er kontraindiceret hos kvinder med leversygdom eller hyperlipidæmi, da disse tilstande kan forværres under behandlingen. Behandlingen bør desuden undgås hos kvinder med tegn på klinisk hyperandrogenisme, såsom akne og hirsutisme. Endelig bør testosteron ikke anvendes hos kvinder med hormonafhængige neoplasier, medmindre behandlingen sker i samråd med en onkolog 6894 - Menopausal Hormon Terapi (MHT) . Patienten skal informeres om risiko for milde-moderate bivirkninger i form af øget akne samt øget ansigts- og kropsbehåring. Behandlingsvarighed Kvinder med tidlig menopause eller POI anbefales substitution med kvindelige kønshormoner indtil alderen for naturlig menopause (ca. 50 år). Præparatvalg Naturlige østrogener foretrækkes frem for artificielle østrogener på grund af veldokumenteret effekt på de helbredsmæssige konsekvenser af nedsat østrogenproduktion. Hvis kvinden har en livmoder, suppleres behandlingen med gestagen, som...)
Afhængighed og problemskabende forbrug / skadeligt forbrug af medicin eller rusmidler (...som fx serotonin, glutamat og GABA, frigives i dette område, kan det medføre en eufori, psykisk velvære, eller alternativt fravær af smerter eller psykisk ubehag, der opleves som gavnligt for den, der anvender rusmidlet. Fælles for de psykoaktive kemiske stoffer, vi kender som rusmidler, er, at de blandt andet kan aktivere belønningssystemet, når man indtager stoffet regelmæssigt og således medføre oplevelse af trang, og en stærkt ansporende og uimodståelig vaneindtagelse (kompulsiv adfærd). For nogle personer er trangen til rusmidlet så udtalt, at de, på trods af gentagne forsøg, ikke er i stand til at kontrollere eller ophøre med rusmiddelforbruget og der udvikles et afhængighedssyndrom, som medfører dagligt eller hyppigt indtag, ofte med tilbagefald ved forsøg på at ophøre med indtaget. Tolerans og abstinenser Abstinenstilstande optræder ved behandlingsophør eller dosisreduktion af de rusmidler, der skaber tolerans - uanset om dette sker på egen hånd eller planlagt, og ligegyldigt om et rusmiddel er lægeordineret eller illegalt. Der kan også optræde en mere psykologisk variant, hvor man i mangel af sit rusmiddel får en række symptomer, der er forbundet med fraværende effekt af rusmidlet. Eksempelvis kan det ses, at man ved et længerevarende forbrug af et rusmiddel, som man har indtaget for at opnå søvn, kan genopleve søvnproblemet ved ophør, hvilket kan opleves som stærkt ubehageligt. Fænomenet kan delvis forklares ud fra toleransudvikling, som optræder pga. ned- eller opregulering af receptoraktiviteten i de involverede hjerneområder. Ved abstinenser ses derfor hyppigt den modsatte reaktion af den virkning, man ønskede at opnå med medicinen eller det illegale rusmiddel. Abstinenstilstande kan være lette og til at acceptere for brugeren, men kan også kompliceres af symptomer på delir og krampeanfald, som fx ved ophør med brug af benzodiazepiner, alkohol eller gammahydroxybutyrat (GHB). Skadeligt forbrug Der skelnes mellem skadeligt forbrug og afhængighed. Skadeligt forbrug er af WHO defineret ved, i mindst en måned eller gentagne gange inden for et år, at have et forbrug af psykoaktive stoffer i et sådant omfang, at det giver anledning til mærkbare psykiske forstyrrelser og/eller nedsat fysisk sundhed, ødelagte menneskelige relationer, og manglende evne til at fungere socialt og økonomisk. Det er således muligt at have et skadeligt forbrug uden afhængighed. I klinikken er det vigtigt at adskille disse to fænomener diagnostisk, da det psykosocialt ofte er lettere at ændre på en adfærd eller et indtagelsesmønster, når der er tale om et skadeligt forbrug uden afhængighed. Afhængighedssyndrom I henhold til WHO har man udviklet et afhængighedssyndrom, hvis tre eller flere af følgende faktorer har været til stede i mindst en måned eller gentagne gange inden for et år: en stærk trang til at indtage det pågældende stof (craving) svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen abstinenssymptomer eller indtagelse for at ophæve eller undgå disse toleransudvikling dominerende rolle med hensyn til prioritering og tidsforbrug fortsat brug trods erkendt skadevirkning. Ved afhængighed, og dermed trang til rusmidlet, etableres der biologiske forandringer i hjernen, som for nogle patienter kan gøre tilstanden kronisk og i værste fald dødeligt forløbende. Ifølge det amerikanske psykiatriske diagnosesystem DSM-5 er kriterierne for afhængighedssyndromet ikke alene knyttet til rusmidler, men også til overspisning, ekstrem sextrang eller ludomani. Dette er ikke en del af ICD-10 kriterierne, men kan bidrage til en samlet forståelse af begrebet afhængighed på tværs af rusmidler eller anden adfærd. Biologisk/genetisk variation I befolkningen ses en udtalt variation i, hvordan personer reagerer på rusmidler. Nogle får det dårligt, andre tåler rusmidlet uden særlige psykiske virkninger, og nogle oplever virkningen særdeles gunstig, enten ved at generende fænomener som søvnløshed eller angst ophører, eller ved eufori eller opstemthed. Mange faktorer har betydning for, hvor hurtigt rusmiddelafhængighed opstå. Det er blandt andet alder, indtagelsesmåde og - vej samt hvor hurtigt, og hvor voldsomt, rusen opleves. Både tiden fra administration til maksimal koncentration i blodet og hvor hurtigt et rusmiddel passerer blod-hjernebarrieren, har betydning. Således kan rusmidler, der indtages intravenøst eller ryges, ofte hurtigere nå en høj koncentration og vil oftere starte en afhængighedsudvikling. Forskellige reaktioner ses på en lang række rusmidler som opioider, alkohol, cannabis, kokain, amfetamin m.fl. Endelig er såvel positiv som negativ forstærkning vigtige faktorer for etablering af afhængighed. Positiv forstærkning ses ved brug af kokain, hvor personen oplever rusens behagelige virkning på humør og selvtillid og derfor får lyst til gentagelse. Kokains positive virkning fører til, at adfærden gentages. Negativ forstærkning er hvor stoffets positive virkning, fører til fjernelse af ubehagelige følelser eller oplevelser, som det opleves hos smertepatienten ved brug af opioider. Rusens fire faser Reaktionen (rusen) på rusmidler kan inddeles i faser: Først indtræder rusen, der fremkaldes af den stigende rusmiddelkoncentration i CNS. Jo hurtigere virkningen indsætter, desto kraftigere bliver rusen. Stoffer der let trænger over blod-hjernebarrieren, indtages intravenøst, intranasalt eller inhaleres, giver oftere en kraftigere rus. Det er behagelige følelser som fx opstemthed, bortfald af hæmninger, en følelse af afslappethed og bortfald af problemer, som gør rusen eftertragtet. Rusen varer typisk kort, dvs. minutter til en time. Suset afløses af en tilstand af at føle sig høj, eller påvirket. Denne fase af rusen er karakteriseret ved en maksimal koncentration af rusmidlet i hjernen. Så kommer et tidsrum, hvor koncentrationen falder. Virkningen begynder at aftage, og behovet bliver gradvist større for gentagelse af cyklus. I den sidste fase kan opleves begyndende abstinenser, eller følger efter indtaget, ofte ubehagelige. Disse oplevelser kan udløse trang til igen at indtage rusmidlet. Nogle rusmidler er akut farlige, herunder alkohol og centralstimulantia, men alle genererer helbredsproblemer på længere sigt. Tilgangen bør tilpasses farlighedsgrad, og ønsket om at reducere risikoen ved anvendelse. Dosisreduktion eller skadesreduktion som behandlingsmål I behandlingen af afhængighed kan det give god mening ikke blot at have total afholdenhed som mål for behandlingen. Reduktion i rusmiddeldoisis og skadereduktion kan også være legitime behandlingsstrategier, hvor sidstnævnte går ud på at identificere indsatser, der bedrer patientens chance for overlevelse og et godt liv, også selvom det ikke er muligt helt at ophøre med rusmiddelindtaget. Eksempler kunne være at afdække somatiske lidelser, reducere indtag, ændre dosis, ændre en risikofyldt administrationsvej eller håndtere sociale udfordringer og derved minimere risiko for selvmord eller kriminalitet. Dette kan give mening i komplekse patientforløb, hvor man ikke kan løse de samlede problemer, men måske dele af problemerne. Skadesreduktion som...)
Acne (...som frigør kemotaktiske faktorer, der fremkalder en inflammatorisk reaktion. De tidligste forandringer er seboré og komedoner. Senere fremkommer i varierende grad papler, pustler og cyster. Ubehandlet kan der opstå cikatricer. Acne inddeles traditionelt i let, moderat og svær acne. De fleste patienter har let til moderat acne karakteriseret ved komedoner, papler og pustler. Patienter med svær acne er karakteriseret ved, at de enten har cyster eller har papler og pustler som resulterer i cicatricedannelse. Størstedelen af patienter med let acne kan behandles med lokalmidler. Ved moderat acne, der ikke kan behandles sufficient med lokalmidler, kan der evt. suppleres kortvarigt (3-6 måneder) med systemisk antibiotika, ofte i form af tetracyclin, hvorefter lokalbehandlingen kan fortsætte som...)
ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder/hyperkinetisk forstyrrelse) (...somhed, aktivitet og impulsivitet. Lidelsens symptomer og følgevirkninger er under forskellige benævnelser beskrevet i lægelige skrifter siden 1775 (5552) (5553) (5554) . I Danmark bruges benævnelsen hyperkinetisk forstyrrelse efter WHO’s klassifikation ICD-10. ICD-11 kommer til at ændre nomenklaturen og dette klassifikationssystem forventes ratificeret i Danmark, men implementeringsprocessen er lige nu sat på pause (1.2.2024). Dermed overgår vi til benævnelsen ADHD, som svarer til det amerikanske diagnosesystem DSM-5 (2883) . Hyperkinetisk forstyrrelse er den sværest ramte undergruppe af ADHD: ADHD af kombinationstypen. Mellem 4 og 8 % af alle børn og unge og 2,5-5 % af voksne har ADHD (2285) (2885) (6246) (6245) . Færre studier har undersøgt forekomsten af hyperkinetisk forstyrrelse hos børn og unge, men der regnes med, at 1-2 % af alle børn og unge har lidelsen (2281) . Sygdommen diagnosticeres dobbelt så hyppigt hos drenge som hos piger og hos voksne er forholdet mellem mænd og kvinder 1,6 til 1 (2883) . Drenge henvises også langt oftere til udredning og behandling for ADHD end piger. Piger har oftere undertypen opmærksomhedsvanskeligheder uden hyperaktivitet samt et ko-morbiditetsmønster præget af angst og depression, mens drenge oftere har oppositionel, trodsig adfærdsforstyrrelse eller usocialiseret adfærdsforstyrrelse. Diagnostiske kriterier, børn Tabel 1: Hyperkinetiske forstyrrelser - diagnostiske kriterier (ICD-10) A : Opmærksomhedsforstyrrelse gennem mindst 6 måneder med mindst 6 af følgende: Kan ikke fæstne opmærksomheden ved detaljer, laver skødesløse fejl. Kan ikke fastholde opmærksomheden ved opgaver eller leg. Synes ikke at høre, hvad der bliver sagt. Kan ikke følge instrukser eller fuldføre opgaver. Kan ikke tilrettelægge arbejde eller aktiviteter. Undgår eller afskyr opgaver, som kræver vedholdende opmærksomhed. Mister blyanter, bøger, legetøj eller andre ting, som er nødvendige for at udføre opgaver og aktiviteter. Lader sig let distrahere af ydre stimuli. Er glemsom i forbindelse med dagliglivsaktiviteter. B: Hyperaktivitet gennem mindst 6 måneder med mindst 3 af følgende: Uro i hænder eller fødder, sidder uroligt. Forlader sin plads i klassen eller ved bordet. Løber, klatrer, farer omkring på utilpasset måde. Støjende adfærd ved leg, har vanskeligt ved at være stille. Excessiv motorisk aktivitet, som ikke lader sig styre. C: Impulsivitet gennem mindst 6 måneder med mindst 1 af følgende: Svarer, før spørgsmål er afsluttet. Kan ikke vente på, at det bliver deres tur. Afbryder eller maser sig på. Taler for meget, uden situationsfornemmelse. Øvrige kriterier: D: Begyndelsesalder under 7 år. E: Forstyrrelserne optræder i flere forskellige situationer, fx både i skolen og hjemmet såvel som ved klinisk undersøgelse. F: Forstyrrelserne forårsager betydelige vanskeligheder eller vanskeliggør sociale, skole- og beskæftigelsesmæssige funktioner. G: Skyldes ikke affektive lidelser (F30-F39) eller angsttilstande (F40-41) og opfylder ikke kriterierne for F84. For at opfylde kriterierne for hyperkinetisk forstyrrelse (se tabel 1) (jf. ICD-10) skal symptomerne optræde i en grad, der ikke er alderssvarende, og som interfererer negativt på sociale, uddannelses- og arbejdsmæssige aktiviteter. Hos børn stilles diagnosen først og fremmest på det kliniske billede og en omhyggelig anamnese med deltagelse af barnet og forældre. Der suppleres sideløbende med spørgeskemaer (se www.bupnet.dk ) og interviews vedrørende symptomer og sværhedsgraden af disse (spørgeskema om ADHD symptomer for før-skolebørn og skolebørn; forældre og pædagog-/lærerversion - ADHD-RS (Attention Deficit Hyperactive Disorder-Rating Scale) (1903) (1904) ). Diagnostiske kriterier, voksne Hos voksne er diagnostikken i praksis en smule anderledes, idet diagnosen først og fremmest stilles på anamnesen, meget gerne med deltagelse af nære pårørende, suppleret med det kliniske billede og bedømmelsesskalaer - Adult ADHD Self-Report Scale (ASRS) v1.1. (2278) og et semistrukturetet diagnostisk interview, fx DIVA (se www.divacenter.eu ). Hos voksne kompliceres diagnostikken af, at hyperaktivitet ofte træder i baggrunden og bliver til indre rastløshed. De voksne ADHD-patienter bliver bedre til at kompensere for nogle af deres vanskeligheder, men der resterer fortsat vanskeligheder med opmærksomhed. Dette medfører planlægningsvanskeligheder, uddannelses- og arbejdsmæssige problematikker samt sociale problemer, bl.a. i familielivet. Dertil ses ADHD oftere i kombination med andre psykiske forstyrrelser (komorbiditet) hos voksne, end tilfældet er hos børn. Da en lang række psykiske og somatiske lidelser kan give kognitive vanskeligheder med bl.a. opmærksomhedsforstyrrelse og eksekutive/overbliksvanskeligheder, er det vigtigt først at udrede for tilstedeværelsen af anden psykisk eller somatisk sygdom, inden man laver den konkrete ADHD-udredning med fx DIVA. Det kan skabe udfordringer at anvende ICD-10´s hyperkinetiske forstyrrelser til diagnostik af voksne, da kriterierne er beregnet for børn, frem for DSM-5 ADHD-kriterier (2883) , der er konstrueret til både børn og voksne. Derfor anbefales det også i udredningsvejlendingen af ADHD hos voksne fra de Danske Multidisciplinære Psykiatrigrupper (DMPG) (6245) , at anvende DSM-5 kriterierne (og dermed DIVA-5) til at stille diagnosen indtil ICD-11 er indført i Danmark. Ved diagnostik screenes initialt med Adult ADHD Self-Report Scale (ASRS) v1.1. eller evt. senere versioner (2278) . Derefter bruges, som anført i DMPG, DIVA-5 (diagnostisk interview til brug for udredning af ADHD hos voksne (3. version 2019), se endvidere: www.divacenter.eu ). Det må understreges, at selvom sensitivitet af ASRS er høj er dens specificitet lav, især når der også er anden komorbiditet, hvorfor den primært tjener til at identificere de patienter, der bør udredes med fx DIVA-5 (5893) . Kriterierne i DIVA-5 er nu rettet og afstemt med DSM-5 og en ikke uvæsentlig diskrepans mellem DIVA-2 og DSM er dermed elimineret. For at få diagnosen ADHD som voksen kræves nu kun 5 ud af 9 uopmærksomhedssymptomer og/eller 5 ud af 9 hyperaktivitets-/impulsivitetssymptomer som voksen, og der skal i barndommen nu kun have været 3 eller flere uopmærksomhedssymptomer og/eller hyperaktivitets-/impulsivitetssymptomer før 12-års alderen. Et centralt aspekt i diagnostikken er, at symptomerne medfører et konkret nedsat funktionsniveau samt at symptomerne ikke bedre må kunne forklares af anden psykisk eller somatisk lidelse. Derfor vil en udredning for ADHD også indbefatte en udredning for anden psykisk lidelse, fx ved brug af et semi-struktureret diagnostisk interview som Present State Examination (PSE) og i nogle tilfælde vurdering af PTSD, autisme og personlighedsforstyrrelser. Der kan i DSM-5 samtidigt kodes for autismespektrum forstyrrelse. ICD-11 kriterier for ADHD lægger sig tæt op ad DSM-5. Ved brug af ICD-10´s diagnosekoder skrives ved ADHD af kombinationstype og ved ADHD af overvejende hyperaktivitets/impulsivitetstype F90.0 (forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed). Ved ADHD af overvejende uopmærksomhedstype bruges F98.8 (opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet). Yderligere symptomer Ud over ovennævnte symptomer observeres der hos såvel børn og voksne ofte også en række overlappende fænomener (2281) (2282) (2886) : Eksekutiv dysfunktion Vanskeligheder med at planlægge, organisere og gennemføre opgaver. Emotionel labilitet Større emotionelle udsving end normalt. Ved ADHD kan udsvingene typisk skifte hurtigt (flere gange dagligt), i modsætning til udsvingene ved unipolar og bipolar sygdom, hvor der generelt ses udsving af uger til måneders varighed. Dertil er der oftest tale om affektsvingninger og ikke ændringer i stemningsleje som ved affektive lidelser (2281) (1686) . Mental hyperaktivitet At dagdrømme er et universelt menneskeligt fænomen. Mental hyperaktivitet/”excessively mind wandering” er uophørlig tankeaktivitet, der ikke kan stoppes. Tankerne springer fra et emne til et andet, der kan være flere tankesæt på en gang. Der kan være relevante og fokuserede tanker, men typisk også mange irrelevante, tilfældige og ufokuserede tanker. Tankerne giver ofte problemer med indsovningsbesvær. En god måde at påvise dette er anvendelsen af MEWS (The Mind Excessively Wandering Scale (4804) . Mental hyperaktivitet/ “Excessively Mind Wandering” findes hos de fleste voksne med opmærksomhedsforstyrrelse, men kan ved børn være vanskeligere at registrere. Ved patienter med opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet kan det være nyttigt at bruge MEWS-skalaen for at stille diagnosen. Attention dysregulation Vedrørende attention deficit er der stigende enighed om, at betegnelsen mere korrekt er attention dysregulation, idet man ud over hypofokusering også ser hyperfokusering, fx ved interessante eller belønnende opgaver, mens man ved kedelige opgaver hypofokuserer. Dermed understreges det, at det ved ADHD er et centralt aspekt at have vanskeligt ved at styre opmærksomhedsfunktionen, men at der ikke som sådan er tale om et deficit. Det optimale er relevant anvendelse af koncentration og tid på en given opgave (fx ikke at bruge 4-8 timer daglig på gaming, men gerne bruge tilsvarende antal timer på fx at læse op til en eksamen) (1686) (2881) . Spektrum/high functioning ADHD ADHD er ikke en binær lidelse (normal eller syg), men udtryk for vanskeligheder, der befinder sig på et spektrum eller kontinuum. Det vil sige, at de fleste genkender ADHD-træk/symptomer hos sig selv, men at det kun er de få, der har en markant tilstedeværelse af disse, der får diagnosen. Dette har medført interesse i ”high-functioning ADHD”. Det vil sige (4805) (4806) : voksne med svære ADHD-symptomer, som alligevel er højtfungerende, eller voksne med milde ADHD-symptomer, som fungerer rimeligt vel, men på et lavere niveau end deres potentiale, eller patienter som har udtalte symptomer og betydelig funktionsnedsættelse på nogle områder, men er højt fungerende på andre. Forskning i dette område er i sin vorden. Kronobiologiske forstyrrelser Et ofte undervurderet eller overset symptombillede. Forstyrrelser i alt hvad der har med tid at gøre. Kronobiologiske problemer ses også i forbindelse med andre psykiske lidelser, men har da en anden karakter (5555) . Aftaler: Patienten har svært ved at håndtere aftaler. Aftaler glemmes fuldstændigt eller man møder op på forkerte tidspunkter. Tidsfornemmelse: Patienten kan have svært ved at vurdere, om der er gået fx 2 minutter eller 2-3 timer og kan have svært ved at huske bl.a. måltider, tandbørstning og lign. Overgange fra en tilstand til en anden: Fx indsovning, hvor patienten har svært ved at falde i søvn, ofte pga. vedvarende tankemylder eller indre/ydre uro. Opvågning : Patienten har ofte besvær med at vågne og kommer kun langsomt i gang over 1-2 timer. Hyperfokusering : Patienten kan opretholde koncentrationen i mange timer på aktivitet, der interesserer vedkommende meget (fx computerspil) også i situationer, hvor det ville være hensigtsmæssigt, at stoppe langt tidligere. Søvnkvalitet : Patienten har en dårlig søvnkvalitet, evt. med opvågninger og problemer med at falde i søvn igen. Somfølge af dette har patienten problemer med vågenhedsgrad om dagen (hyppig fornemmelse af træthed og risiko for at falde i søvn, hvis lejligheden byder sig). Hormonelle ændringer. ADHD-symptomer kan mindskes under graviditet og forværres præmenstruelt (5556) . Perceptionsforstyrrelser Nogle patienter fortæller, at lyd, lugte, synsindtryk og berøring opleves kraftigt generende. Differential diagnostik og co-morbiditet Diagnostikken af ADHD kompliceres i høj grad af den psykiatriske co-morbiditet, der hos børn er op imod 70 % og hos voksne op imod 85 %. Hos voksne regner man med, at ADHD-patienter i gennemsnit har 3 andre psykiatriske diagnoser. Et tilbagevendende problem er stillingtagen til, om der foreligger differential diagnostiske symptomer eller ko-morbiditets symptomer. Se evt. tabel 2.9 i Kooij JJS. Adult ADHD. Diagnostic Assessment and Treatment vedr. forskelle og ligheder mellem ADHD, bipolar forstyrrelse og borderline personality disorder (1686) . Hos børn ses ofte ko-morbiditet i form af: Adfærdsforstyrrelse (især oppositionel adfærdsforstyrrelse) Søvnforstyrrelse (børn med ADHD har ofte svært ved at falde i søvn og vil nødigt i seng, når det er fornuftigt. Som konsekvens har de svært ved at komme op om morgenen, søvnkvaliteten er nedsat og de er ofte søvnige i løbet af dagen) Indlæringsvanskeligheder Enuresis Motoriske vanskeligheder Angstforstyrrelse Depressiv forstyrrelse (1686) Tics og Tourette Autismespektrumforstyrrelse (ca 40 % af børn med autismespektrumlidelser har også mange ADHD-karakteristika og ca. 20 % af dem med ADHD-karakteristika har også autismespektrumforstyrrelser (1686) ). Hos voksne ses ofte ko-morbiditet i form af: Søvnforstyrrelse (samme problematik som ved børn) Indlæringsvanskeligheder (dysleksi ses hos 3-4 % af befolkningen og ses hyppigt sammen med ADHD (1686) ) Affektive lidelser (tilbagevendende depressive perioder ses hos ca. halvdelen af voksne med ADHD, bipolar affektiv sindslidelse) Angstlidelser (26-63 % har en eller flere angstlidelser) OCD (patienter med ADD-symptomer udvikler ofte OCD-symptomer som kompensering (1686) ) Afhængighedslidelser (hash, (cannabinol), alkohol, andet misbrug, ludomani og andre adfærdsafhængigheder) (1686) Personlighedsforstyrrelse (emotionelt ustabil og dyssocial personlighedsforstyrrelse) Vedr. differential diagnostik mellem borderline og ADHD; borderline har hverken hyperaktivitet eller opmærksomhedsproblemer. Ved borderline søges emotionel spænding, mens patienter med ADHD søger kognitiv spænding (Kirley A, Chapter 3: Diagnosis and Classification of ADHD in Adulthood, s 45) (5553) . Tics og Tourette (ved tics forstyrrelser mindskes de som regel med alderen, men persisterer hos ca. 20 % (1686) (1086) ) Autismespektrumforstyrrelser (se ovenfor under komorbiditet hos børn) Spiseforstyrrelser (især Binge Eating Disorder (BED - tvangsoverspisning) og overvægt ses hyppigt hos unge og voksne med ADHD (1686) (4808) ). Ætiologi Ætiologien til ADHD er uafklaret, men udvikling af det fulde syndrom sker i et samspil mellem genetiske og miljømæssige faktorer. 60-80 % af variansen for ADHD skyldes genetiske faktorer (1686) (2881) (4809) . En del af kernesymptomerne kan forklares ved en ændret funktion i hjernens frontallapper på grund af relativ dysfunktion af transmitterstofferne dopamin og noradrenalin i synapsespalterne. Desuden ses dysfunktion svarende til parietallapper, basalganglier og cerebellum samt tegn på en afvigende neurofysiologisk reaktion på stress. Det er også påvist at hjernens modning (myelinisering) i barndommen er forsinket 2-3 år i forhold til raske kontrolindivider. Prognose Prognosen afhænger af graden af egne ressourcer, støtte fra omgivelserne, socialisering og evt. følge...)
Hjerteinsufficiens hos børn (...som bro til transplantation. Kronisk behandling Kronisk terapi hos børn bygger på konsensus, mindre kliniske studier og overførsel af evidens fra voksne. Der er ofte behov for individualisering til den enkelte patient. Ved CHD søges evt. kirurgisk eller kateterbaseret behandling altid udført primært mhp. at bedre ventrikelfunktionen. 1. Neurohormonal terapi ACE-hæmmere ( enalapril , captopril ). Anses som hjørnestenen i behandlingen af pædiatrisk HFrEF. Reducerer afterload og RAAS-aktivering. Forbedrer remodellering. Velafprøvet sikkerhedsprofil i pædiatrien. ARB ( valsartan , losartan ). Alternative ved ACE-intolerans. ARNi ( sacubitril/ valsartan). Et centralt fokus i nyere pædiatrisk HF-litteratur til børn ≥1 mdr. Studier (PANORAMA-HF) viser sammenlignelige forbedringer i kliniske outcome, NT-proBNP ved behandling med ARNI vs. ACE-I mens ARNI-gruppen havde bedre selvvurderet forbedring ift. ACE-I gruppen ARNI anbefales ved fortsat symptomer trods ACE/ARB i maksimalt tolerable doser. Evidensen er dog ikke så klar som hos voksne med HFrEF (PARADIGM-HF). 2. Beta-blokkere ( carvedilol , metoprolol , bisoprolol ) Bruges til reduktion af sympatisk overstimulation og remodellering. Carvedilol har mest pædiatrisk data og anvendes bredt. Respons varierer med alder pga. forskellig adrenerg receptorbiologi. Langsom optitrering med monitorering af BT og puls. Opstartes oftest under indlæggelse ved HFrEF. 3. Mineralokortikoidantagonister ( spironolakton / eplerenon ) Vigtigt supplement ved HFrEF. Modvirker fibrose og remodellering. Eplerenon ved bivirkninger (gynækomasti). Et igangværende studie (FIORE, NCT07188805) undersøger om Finerenone tilføjet til standard hjertesvigt terapi kan forbedre outcome hos børn med HFrEF. 4. Diuretika (loop ± thiazid) Symptomatisk behandling til kontrol af stase. Ikke sygdomsmodificerende.Dosisjusteres ofte pga. børns variable væskebehov.Kombinationsterapi ved diuretikaresistens. 5. Digoxin Nichepræparat hos børn. Indikation: samtidig arytmi eller persisterende symptomer. Bedre respons hos spædbørn pga. højere hjertefrekvens. Smalt terapeutisk vindue → monitorering nødvendig. 6. Ivabradin Bruges sjældent men lovende behandling ved sinusrytme og forhøjet hvilepuls trods beta-blokker. Reducerer hjertefrekvens uden negativ inotrop effekt. Studie på DCM børn med kronisk hjertesvigt og standard hjertesvigt terapi (6909) viste forbedret LVEF og QoL i ivabradin-gruppen ift. placebo. 7. SGLT-2-hæmmere Ikke standardiseret til børn endnu, men betydelig interesse baseret på voksen-data. Aktuelle studier undersøger sikkerhed ved CHD og kardiomyopatier. 8. sGC-stimulator Ikke standardiseret til børn endnu, men baseret på voksendata har det betydelig interesse som mulig effektiv add-on terapi til konventionel hjertesvigt terapi. Aktuelt RCT (6910) undersøger dette. 9. Intravenøse kroniske terapier (kontinuerlig milrinon eller intermitterende levosimendan ). Anvendes som bridge to transplantation eller ved refraktært svigt. 10. Device CRT overvejes hos patienter på optimal medicinsk HF terapi, LVEF 120ms. ICD implantation overvejes som primær-profylakse efter individuel risikovurdering, primært ved svær DCM eller HCM. 11. Mekanisk cirkulationsstøtte og transplantation MCS/VAD er central del af kronisk HF-behandling hos børn med terminalt hjertesvigt. Hos mindre børn benyttes Berlin Heart (parakorporal) mens større børn kan få intern VAD såsom Heart Mate. MCS benyttes hos børn primært som bridge til transplantation men kan også benyttes til bridge til recovery (myokarditis) eller bridge to candidacy. Det benyttes i Danmark sjældent/aldrig som destinationsterapi. Hjertetransplantation er bedste mulighed ved irreversibelt ventrikelsvigt. Behandling Akut HF Kronisk HFrEF HFpEF Kommentar Diuretika XX X X Symptomatisk ACE-hæmmer / ARB X XX (X) Evidens bedst ved systolisk dysfunktion Beta-blokker (X) XX (X) Carvedilol foretrukket Spironolakton - XX - Aldosteronblokade ved remodellering ARNi - X - Ved fortsatte symptomer Digoxin (X) X - Ved AF eller svære symptomer Inotropi XX - - Milrinon ofte førstevalg ICD/CRT - X - Selektivt ved kardiomyopati/arytmi Kirurgi (CHD) XX - - Definitiv behandling ved anatomisk årsag Prognose Prognosen varierer med ætiologi, progression af nedsat ventrikelfunktion, alder ved debut og adgang til avanceret kardiologisk behandling. Børn med CHD har betydelig forbedret overlevelse efter moderne kirurgi. Myokarditis kan have fuld restitution eller overgang til kronisk HF.Terminal HF kan kræve VAD og transplantation for overlevelse. Organtilbud er særligt en udfordring for små børn. Langtidsopfølgning Foruden kardiologisk behandling, stilet mod at optimere ventrikelfunktionen og cardiac output, er følgende også vigtige fokuspunkter og kræver oftest multidisciplinære teams (kardiologi, intensiv, diætist, fysioterapi, psykologi) Vækst- og ernæringsmonitorering Neurokognitiv vurdering og udviklingsopfølgning Rytmeovervågning ved kardiomyopati. Revurdering af behandling Behandlingen af hjertesvigt hos børn bør revurderes regelmæssigt og tilpasses i forhold til barnets kliniske tilstand, symptomer og objektive fund. Ved hver opfølgning foretages en samlet vurdering af symptomer (fx træthed, dyspnø, nedsat udholdenhed og trivsel-/ernæringsproblemer), kliniske tegn på kongestion eller hypoperfusion, vækst og trivsel samt parakliniske undersøgelser såsom...)
Akut højdesyge (...som efter nogle dage kompenseres renalt. Desuden øges det kardielle output for at opretholde tilstrækkelig vævsoxygenering. Hypoxien kan medføre kontraktion i pulmonale kar og resultere i pulmonal hypertension, som på grund af væskeudsivning fra karbanen kan medføre lungeødem. Cytotoksiske mediatorer og ændringer i blod-hjernebarrieren kan medføre øget intrakranielt tryk, som kan udvikles til hjerneødem. Den interindividuelle variabilitet i tilbøjeligheden til at få akut højdesyge hidrører med god sandsynlighed fra enten kroppens reaktion på hypoxien eller kroppens reaktion på de dannede signalmolekyler og mediatorer. Genetisk polymorfisme er således vist at være associeret med både udvikling af akut højdesyge samt fysiologiske variable (som fx flow i arteria basilaris), som...)
Akut koronart syndrom (...som: Symptomer på myokardieiskæmi opstået under hvile eller ved minimal fysisk udfoldelse crescendo angina pectoris med stigning i anfaldsfrekvens og varighed hos patienter med forud bestående kronisk koronart syndrom. Troponinværdier er ikke signifikant forhøjede, da tilstanden ellers klassificeres som...)
Akutte smerter (...som smerter med en varighed under 3 måneder. Ved vævskader vil smerten dog betegnes som akut, så længe den ligger inden for den tidsperiode som er forventelig for normal opheling. Varer smerterne ved ud over forventet ophelingstid, bør man være opmærksom på, om der er psykosociale faktorer, der kan forøge risikoen for udvikling af kroniske smerter. Akutte smerter er oftest nociceptive og typiske eksempler på nociceptive viscerale smerter er galdesten eller nyresten, mens eksempler på nociceptive som...)
Sygdomme i næse og bihuler (...som ≥ 4 episoder/år med sygdomsfri intervaller. Hver enkeltepisode skal opfylde kriterierne for akut postviral eller bakteriel rhinosinuitis. Sygdomsenheden er svær at diagnosticere, idet såvel rhinoskopi som billeddiagnostik det meste af tiden vil være normal. Det anbefales således, at diagnosen kun overvejes i tilfælde af ≥1 episode af rhinoskopisk og/eller CT påvist post-viral rhinosinuitis (5141) pr år. I sådanne tilfælde af akut recidiverende rhinosinuitis bør tandanamnese indhentes og tandsættet vurderes klinisk/gerne radiologisk med henblik på afklaring af et eventuelt odontogent fokus. Komplikationer De sjældne komplikationer til akut bakteriel rhinosinuitis omfatter periorbitale, intrakranielle og ossøse kliniske tilstande. De periorbitale komplikationer inkluderer orbital cellulitis, subperiosteal- og intraorbital abscedering og bør mistænkes ved periorbitalt ødem/rødme, dobbeltsyn, smertefuld opthalmoplegi, proptosis, påvirket farvesyn (dyschromatopsi), chemosis og/eller displacering af bulbus oculi infero-lateralt. De intrakranielle komplikationer omfatter blandt andre epi- og subduralt empyem, meningitis, encephalitis og sinus cavernosus trombose. Afficerede patienter kan udvise kvalme, påvirket balance, hovedpine, opkast, nakkestivhed og varierende nonspecifikke symptomer. Sinus cavernosus trombose er yderst sjælden (12 uger) tilstedeværelse af to eller flere symptomer, hvoraf det ene skal være stoppet næse eller nasalt flåd/sekret. Desuden: +/- Ansigtssmerter/tryk over ansigtsskelettet +/- Påvirket lugtesans Ved børn er sygdommen defineret som vedvarende (>12 uger) tilstedeværelse af to eller flere symptomer, hvoraf det ene skal være stoppet næse eller nasalt flåd/sekret. Desuden: +/- Ansigtssmerter/tryk over ansigtsskelettet +/- Hoste Skal diagnosen verificeres, må der herudover i begge tilfælde kunne ses endoskopiske tegn på sino-nasale polypper og/eller mukopurulent sekret og/eller slimhinde ødem, primært i meatus medius, og/eller foreligge relevante radiologiske fund ved CT-scanning af ansigtsskelettet. Kronisk rhinosinuitis inddeltes tidligere diagnostisk i sygdom med (chronic rhinosinusitis with nasal polyposis - CRSwNP) henholdsvist uden polypose (chronic rhinosinusitis without nasal polyps - CRSsNP). Overordnet set er der nærmere tale om et spektrum af en kompliceret sygdomsentitet, bestående af flere diverse sygdomsvarianter og forskellige underliggende patofysiologier, hvor det fænotypiske udtryk ikke nødvendigvist giver fuld indsigt i en pågældende patogenese. Korrekt subdiagnostik er relevant grundet sammenhængen med sygdom i de dybere luftveje, (astma prævalens ved CRSw/sNP er 25-50 %, i baggrundsbefolkningen 5 %); men også for at sikre et individualiseret behandlingstilbud eventuelt inkluderende bla. endoskopisk bihule kirurgi, kombinations behandling steroid/antihistamin og/eller systemisk medicinsk terapi. Den tidligere forståelsesmodel, hvorunder CSRSsNP blev anset som en kronisk bakterielt betinget sygdom og forekomsten af sino-nasale polypper som en følge af systemisk eller lokal allergi, har man dementeret i EPOS 2020 (5141) . Man differentierer på samme måde som ved astma imellem en Th2 drevet inflammatorisk tilstand (type 2 inflammation) karakteriseret ved blandt andet en øget produktion af IL-4, IL-5 og IL-13, som bidrager til rekruttering og aktivering af eosinofile granulocytter og mastceller (eosinophil CRS) og en heterogen nontype 2 sygdomsmodalitet, hvor mekanismerne til stor del er uafklarede, men Th1 dominans med bl.a. produktion af IFN- γ og Th17 og Th22 aktivitet kan spille en rolle (non-eosinophil CRS). Den førstnævnte sygdomsentitet anses som mere behandlingsresistent og udviser en højere tendens til tab af sygdomskontrol. Netop type 2 responset, som egentligt er påregnet infektion med parasitter og således hverken er velegnet til bekæmpelse af vira eller bakterier, udviser en høj grad af vævsremodellering i form af bægercelle hyperplasi, polypformation, og øget permeabilitet af den epiteliale barriere. Behandlingstilbuddet til denne patientkohorte, bør rettes imod eosinofil vævsinflammation med primær topisk og eventuel sekundær systemisk medicinering og vurderingen af behandlingsniveau er en specialistopgave. Forekomsten og behandlingsresistensen afhænger af graden af inflammation og ikke af, hvorvidt sygdommen præsenterer sig med polypose. Eventuel pulmonal komorbiditet i form af type 2 astma (eosinophil astma) bør udredes. Det er væsentligt at uddifferentiere ensidig sygdom, der typisk er bakterielt eller svampe forårsaget. Af de diffuse, bilaterale kroniske sinonasale tilstande, udover ovennævnte, bør specielt nævnes flowdynamisk rhinitis, som det ses ved devierende eller perforeret næseskillevæg og den svært behandlelige løbenæse ved autonom dysfunktion. 20 % af gravide kvinder får gestationel rhinosinuitis, der typisk svinder spontant post partum. Lugtesans Påvirket lugtesans i form af hyposmi/anosmi er et af de fire hovedsymptomer ved CRS og er associeret med graden af eosinophil inflammation i neuroepithelet i fossa olfaktoria og på conchae superiores. Undersøgelse og kontrol af lugtesans er derfor essentiel, såfremt patientens lugte- og smagssans skal forsøges rehabiliteret. Kirurgien bør optimeres for at lette passagen af nasalsteroid til de olfaktoriske subsites. Den eosinophile inflammation bør forsøges kontrolleret igennem et optimeret konservativt regime som beskrevet nedenfor. Ønskes en yderligere indsats, kan der herudover tillægges næsedråber auto-appliceret af patienten selv i Kaiteki position (sideliggende position med hovedet på skrå og let bagover bøjet). Allergisk rhinosinuitis Skyldes Type I-allergi (IgE-medieret allergi). Straksreaktionen domineres af symptomer på histaminfrigørelse i forbindelse med mastcelledegranulering; klart nasalflåd, kløe, nysen og nasal tillukning. Efter 4-8 timer (< 24 timer) indtræder en senreaktion, der domineres af nasal tillukning, men som foruden lokale symptomer ofte også giver almensymptomer som træthed, uoplagthed, irritabilitet og almen sygdomsfølelse. Allergisk rhinosinuitis kan dels optræde sæsonrelateret ved pollenallergi (høfeber) eller være årstidsuafhængig som det ses i tilfælde af allergi overfor fx kæledyr og husstøvmider. En kausal sammenhæng med kronisk rhinosinuitis, som...)
Alkoholrelaterede problemer (...Alkoholoverforbrug Forebyggelse af kroniske senfølger ved alkoholoverforbrug Wernicke - Korsakoff syndrom Thiamintilskud Alkoholafhængighed...)
Non-farmakologisk frakturprofylakse (...som primær profylakse med henblik på at forebygge, at der tilkommer risikofaktorer/at den første fraktur opstår, og som en vigtig del af behandlingen hos patienter med osteoporose. De vigtigste elementer i den non-farmakologiske frakturprofylakse omfatter: Optimering af D-vitaminstatus i kombination med et sufficient calciumindtag Den frakturforebyggende effekt anses for bedst dokumenteret ved samtidigt tilskud med calcium og D-vitamin (1633) . Flere nyere metaanalyser, som har samlet resultaterne fra en lang række randomiserede kontrollerede studier, har imidlertid sat spørgsmålstegn ved, om tilskud med calcium og D-vitamin er af betydning for at mindske risikoen for fraktur i den generelle (overvejende raske) del af befolkningen (4457) . Som udgangspunkt anbefales alle et sufficient indtag af calcium gennem et dagligt tilskud på 800-1.000 mg calcium i kombination med 20-40 mikrogram (800-1.600 IE) cholecalciferol (vitamin D 3 ). Dette for at sikre mod mangeltilstande. Ved et højt habituelt indtag af calcium gennem kosten kan det daglige tilskud med calcium reduceres, idet der bør sigtes mod et dagligt total indtag på 1.000-1.200 mg calcium (kost + tilskud). En persons habituelle kostindtag af calcium kan estimeres ved at spørge til, hvor mange portioner mælkeprodukter som dagligt indtages (glas mælk, ostemadder, portioner yoghurt mv). Mælk indeholder typisk 100 mg pr. dl og ost 75 mg pr. 10 gram. Calciumindholdet i kosten kan estimeres ud fra følgende formel: calcium (mg/døgn) = 300 + (150 x antal glas mælk) + (150 x antal ostemadder) + (250 x portioner surmælksprodukter). Tilskud med D-vitamin i form af høje daglige doser (70-100 mikrogram (2.800-4.000 IE) såvel som intermitterende behandling med meget høje (suprafysiologiske) doser (fx 3-500.000 IE hver 3.-12. måned) frarådes, da det kan være forbundet med nedsat muskelstyrke og en øget risiko for fald og frakturer (3012) (3013) (4456) . Se endvidere Calcium og D-vitamin (osteoporose) . Fysisk aktivitet Interventionsstudier har vist, at fysisk træning forbedrer muskelstyrken, balancen og koordinationsevnen, selv hos ældre. I metaanalyser er der påvist positive effekter af både gangtræning og vægtbærende træning på BMD i lændecolumna og hofteregionen (1221) . Desværre foreligger der ikke randomiserede kontrollerede studier, hvor risikoen for fraktur er undersøgt i relation til fysisk træning/aktivitet. I en dansk nested case-kontrol undersøgelse var moderat fysisk aktivitet (2-4 timer om ugen) - i forhold til inaktive - associeret med en ca. 25 % nedsat risiko for hoftenære frakturer (1222) . Inaktivitet må således forebygges ved at tilråde regelmæssig fysisk aktivitet (2-4 timer om ugen), mens længerevarende excessiv fysisk aktivitet kombineret med lav legemsvægt frarådes, da der herved kan tilkomme amenoré, tab af knoglemineral og følgelig en øget frakturrisiko. Ligeledes bør immobilisation, fx længerevarende sengeleje, undgås, da dette fører til et betydeligt knogletab. Faldulykker Faldulykker spiller en betydelig rolle for forekomsten af osteoporotiske brud. Hver tredje > 65 år og hver anden > 80 år falder mindst én gang årligt. Faldforebyggelse omfattende multiple interventioner herunder optimering af D-vitaminstatus (5119) , seponering af medicin, der forårsager sløvhed eller påvirker balanceevnen, og behandling af katarakt mv. (5120) . Hoftebeskyttere er i nogle studier vist at være effektive, når de anvendes systematisk på plejehjem og institutioner med beboere med høj frakturrisiko. Nyere metaanalyser har imidlertid sat spørgsmålstegn ved effekten bl.a. somfølge...)
Prostatacancer (...som for endokrin behandling. Androgen deprivation kan opnås på følgende vis: 1. Fjernelse af androgenproducerende kirtler: Bilateral orkiektomi. 2. Hæmning af gonadotropinsekretion: GnRH-analoger (goserelin, leuprorelin, triptorelin), GnRH-antagonist (degarelix) , østrogener. 3. Androgenreceptorantagonister: Steroide antiandrogener (cyproteronacetat), non-steroide antiandrogener (bicalutamid). 2. generations endokrin terapi: 4. Antiandrogener: Enzalutamid , apalutamid , darolutamid . 5. Hæmning af androgensyntese: CYP17 inhibitorer ( abirateron ). Endokrin behandling anbefales dels ved lokal-avanceret prostatacancer uden fjernmetastaser, dels ved metastatisk prostatacancer. Ved lokal-avanceret prostatacancer anbefales antiandrogenbehandling med bicalutamid som førstevalg, alternativt LHRH-agonist som 3- eller 6-måneders depotbehandling. Ved metastatisk prostatacancer anbefales opstart af GnRH-analog/antagonist. Der tilbydes desuden supplerende behandling alt efter sygdomsudvikling, sygdomsudbredning og patientens komorbiditet. Til behandling af nydiagnosticeret metastatisk, kastrationssensitiv prostatacancer (høj-volumen sygdom) er standardbehandlingen aktuelt androgen deprivation suppleret med både abirateron enten alene eller i kombination som kemoterapi med docetaxel. Hos patienter med lav-volumen sygdom kan androgen deprivation suppleres med abirateron og/eller strålebehandling mod prostata. Ved højrisiko ikke-metastatisk, kastrationsresistent prostatacancer anbefales supplerende behandling med darolutamid, enzalutamid eller apalutamid. Aktuelt er darolutamid førstevalg, se Medicinrådets rekommandation på området. Til behandling af metastatisk, kastrationsresistent prostatacancer anbefales abirateron eller enzalutamid som førstelinjebehandling til patienter med minimale symptomer og sufficient respons på den initiale endokrine behandling. Aktuelt er abirateron førstevalg, se Medicinrådets vejledning på området . Abirateron og enzalutamid kan anvendes i senere linjer (efter kemoterapi). Hos patienter med metastatisk kastrationsresistent prostatacancer og fund af BRCA-mutation (som...)
Morbus Menière (...som virker som et perifert vestibulært sedativum (hæmmer calciumoptagelsen i de vestibulære sanseceller) og har en sederende antihistaminerg virkning, er effektiv mod vertigo. Profylaktisk, konservativ behandling Ikke-farmakologisk behandling Der er level IV evidens for reduktion af saltindtaget, men ingen evidens for effekten af andre livstilsændringer i form af reduktion af indtagelse af nicotin, chokolade, koffein og alkohol; men vestibulær rehabilitering anbefales (1846) . Farmakologisk behandling Betahistin kan forsøges som medicinsk behandling, men det bør ikke anvendes rutinemæssigt jf. National Klinisk Retningslinje for behandling af Menières sygdom (4636) , som giver en svag anbefaling mod at anvende betahistin. Evidensen baseres på et Cochrane-review, som ikke kunne påvise bedre effekt af betahistin end placebo (1847) samt et multicenter RCT studie, hvor man ikke kunne påvise en effekt af 2x24 mg betahistin dagligt eller 3x48 mg betahistin dagligt, der adskilte sig fra placebo (3444) . Vælger man at forsøge behandling med betahistin anbefales det jf. National Klinisk Retningslinje om behandling af Menières sygdom, at der planlægges et seponeringsforsøg ved eksempelvis manglende effekt eller efter symptomfrihed allerede ved opstart af behandlingen. Diuretika såsom hydrochlorthiazid og acetazolamid er hyppigt anvendt internationalt til at opnå en reduktion af svimmelhedsanfaldets sværhedsgrad og hyppighed (3445) (3446) . Et Cochrane-review har dog ikke fundet tilstrækkelig kvalitet af de udførte studier til at give evidens for deres effekt på Menière, og brugen er forbundet med potentielt alvorlige bivirkninger, specielt hos ældre (1848) . Ligeså er der ikke fundet egnede studier, som kan understøtte brugen af thiaziddiuretika, og der er en god praksisanbefaling imod at anvende thiaziddiuretika til behandling af Meniére jf. National Klinisk Retningslinje for behandling af Menières (4636) . Behandling med trommehindedræn og pulserende overtryksterapi Det næste trin på behandlingstrappen er anlæggelse af dræn i trommehinden på det syge øre i 2-3 uger. Behandlingen er en god praksisanbefaling ifølge National Klinisk Retningslinje for behandling af Menières, da der ikke foreligger studier, der kan dokumentere effekten (4636) . Ved utilstrækkelig effekt af dræn-behandling kan pulserende overtryksterapi (Meniett behandling) overvejes. Evidensen for denne behandling i forhold til placebo vurderes ufuldstændig i et Cochrane-review basseret på 5 RCT studier (3082) . Generelt er der ikke reduktion i antal af vertigo-tilfælde ved overtryksterapi sammenlignet med placebo, men en signifikant subjektiv forbedring af svimmelhedssymptomerne ses ved overtryksbehandling (3082) (3083) . Et RCT-studie af Meniett-behandlingen over for placebo har ikke bekræftet, at Meniett-behandlingen reducerede hyppigheden af eller sværhedsgrad af svimmelheds-tilfælde (4638) . Studiet er medtaget i en ny metaanalyse, som heller ikke kan bekræfte at Meniett-behandlingen signifikant reducerer anfaldshyppighed i forhold til placebo (4639) . En metaanalyse baseret på andre studier end RCT-studier, som ikke er placebokontrollerede viser en signifikant reduktion af svimmelhedsanfald (3080) . Lokal appliceret overtryks behandling bør derfor anvendes med omtanke under hensyntagen til, at placeboeffekten er betydelig. Ifølge National Klinisk Retningslinje for behandling af Menières er der således også kun en svag anbefaling for brug af overtryksterapi, og det anbefales at aftale et seponeringsforsøg efter en behandlingsperiode (4636) . Intratympanisk steroid behandling Intratympanisk steroidbehandling med dexamethason har vist lovende resultater i et velgennemført men lille placebokontrolleret studie (3079) , men det anbefales i et Cochrane-review af 10 RCT studier med i alt 952 patienter, at yderligere og større placebokontrollerede studier gennemføres med konsensus omkring de valgte outcomes for at tilvejebringe yderligere dokumentation (6278) . Et systematisk review (4637) konkluderer endvidere, at evidensen fortsat er sparsom, og at der er behov for flere studier af høj kvalitet. Jf. National Klinisk Retningslinje for behandling af Menières er der en svag anbefaling for at overveje behandling med intratympanisk steroid, hvis der er manglende effekt af anden behandling (4636) . Et RCT-studie, som ikke indgår i ovennævnte reviews, sammenligner methylprednisolon med gentamycin, og her fandt man, at methylprednisolon var lige så effektivt til at reducere hyppigheden af svimmelhedsanfald som gentamycin (3462) . Profylaktisk, destruktiv behandling Ved insufficient behandlingseffekt kan der foretages instillation af gentamicin i mellemøret, hvilket er en specialistopgave. Absorption af små mængder gentamicin foregår gennem det runde vindues membran og ødelægger funktionen af både den kokleare og den vestibulære del af det indre øre, om end sidstnævnte er mere følsom...)
De illegale rusmidler (...som findes på det danske marked, er ganske omfattende, og en samlet beskrivelse er ikke mulig her. Ved behov for en mere samlet redegørelse over de illegale rusmidler, der beslaglægges i Danmark, henvises til Sundhedsstyrelsens hjemmeside om narkotika eller kontakt til Giftlinjen på tlf. 3863 5555 (nr. til sundhedspersonale). Kun de hyppigst forekomne illegale stoffer, vil blive omtalt her. Den illegale rusmiddelkultur. Tilgængeligheden af illegale rusmidler er betydelig her i landet. Den seneste undersøgelse (2020) fra Sundhedsstyrelsen (5720) viser, at blandt de 16 til 44-årige har: 42,6 % har prøvet at ryge cannabis nogensinde 10,3 % prøvet at ryge cannabis det sidste år 4,8 % prøvet at ryge cannabis den sidste måned. De tilsvarende tal for brugen af alle andre illegale rusmidler er: 18,3 % har prøvet nogensinde 5,3 % har prøvet det sidste år 1,8 % har prøvet den sidste måned. Der kan være mange grunde til at anvende illegale rusmidler, både som...)
Skizofreni (...som hallucinationer og vrangforestillinger, mens antipsykotika generelt har en mindre udtalt effekt på negative symptomer, såsom inaktivitet, tilbagetrukkethed og apati, og endnu mere sparsom effekt på kognitive forstyrrelser, så som opmærksomhedsfunktion, hukommelse og planlægningsevne. Antipsykotika i for høj dosis kan forværre kognitive og negative symptomer. Behandlingen med antipsykotika er symptomatisk og symptomerne kan vende tilbage, hvis behandlingen ophører, evt. først efter flere måneder. Mange antipsykotika har desuden effekt på maniske tilstande og flere antipsykotika har forebyggende effekt ved bipolar affektiv sindslidelse, specielt for de maniske faser. Samtlige antipsykotika binder sig til dopamin-D 2 -receptorer i hjernen. Langt de fleste antipsykotika blokerer D 2 receptoren (såkaldt antagonistisk virkning), mens enkelte præparater udøver en delvist stimulerende effekt (partiel agonistisk virkning). Det er virkningen på D 2 receptorer i de såkaldte limbiske hjerneområder, der primært antages at ligge bag den antipsykotiske effekt. D 2 -receptorblokade i de motoriske hjerneområder menes at inducere motoriske bivirkninger, ligesom...)
Tromboemboliske sygdomme (...ed endogen fibrinolyse. Fjernelse af en trombe afslører ofte en signifikant karstenose, som kan behandles med ballondilatation af karret og eventuelt efterfølgende indsættelse af ...)
Diagnostik af astma og KOL (...som har betydning for forebyggelse, behandling og prognose. Tabel 1 viser de vigtigste karakteristika for de to sygdomme. Tabel 1: Oversigt over de væsentligste karakteristika af astma og KOL Karakteristika Astma KOL Definition og karakteristika Kronisk inflammatorisk sygdom i luftvejene karakteriseret ved reversibel og varierende luftvejsobstruktion. God effekt af antiinflammatorisk behandling. Vedvarende og progredierende obstruktiv lungefunktionsnedsættelse somfølge af permanent forsnævring og svind af de små luftveje og/eller emfysem. Lungefunktionsnedsættelsen er meget lidt reversibel og kan med tiden føre til respirationsinsufficiens. Dødeligheden er høj, hvis patienten fortsætter med at ryge. Ætiologi Genetisk disposition. Risikofaktorer: Atopi (ved astmadebut i barndom og yngre voksenalder), allergisk rhinitis og ikke-allergisk kronisk rhinitis, erhvervsmæssig eksponering (fx svejserøg, melstøv, mm). Akutte forværringer ved luftvejsinfektioner, udsættelse for allergener og irritanter. Hos småbørn spiller udsættelse for passiv rygning en rolle for udvikling af astma og for hyppighed af forværringer. Først og fremmest forårsaget af aktiv tobaksrygning (ca. 80 %-90 % af alle tilfælde i Danmark). Ca. 25 % af rygere udvikler moderat eller svær KOL. Erhvervsmæssig udsættelse for støv og røg. Akutte forværringer (eksacerbationer) skyldes især virale og bakterielle infektioner, men kan også udløses af eksposition for øget udendørs og indendørs luftforurening herunder passiv rygning. Vigtigste symptomer Perioder med langvarig, ofte natlig hoste, åndenød som ledsages af pibende eller hvæsende vejrtrækning. Symptomfri perioder er almindelige. Progredierende åndenød, initialt ved større efterhånden også ved små anstrengelser. Ofte ledsaget af kronisk hoste og opspyt og af hyppige eksacerbationer. Fysiologi Normal lungefunktion eller let til moderat luftvejsobstruktion af varierende grad (peak flow variabilitet). Bronkial hyperreaktivitet hvor udsættelse for irritanter, kold luft og anstrengelse kan udløse bronkospasme. Forværring udløses også af luftvejsinfektioner og allergener, udendørs og indendørs luftforurening. Ofte udtalt forbedring i lungefunktionen ved behandling. Ofte eosinofili i ekspektorat og i blodet samt forhøjet fraktion af nitrogenoxid i udåndingsluften (FE NO ). Luftvejsobstruktion (FEV 1 /FVC 10 % af den forventede normalværdi anses som statistisk signifikant. Man kan også angive bronkodilatorresponset i forhold til den initiale FEV 1 værdi, hvor en stigning > 12 %, dog mindst 200 ml, anses for at være signifikant. Den diagnostiske sikkerhed (positiv prædiktive værdi) for astma er højere ved en reversibilitet på 15 %/400 ml. Det er dog vigtigt at bemærke, at negativ reversibilitetstest ikke udelukker astma, ligesom en FEV 1 -reversibilitet på op til 300 ml heller ikke udelukker KOL. Op til 70-80 % af alle patienter med astma har samtidigt rhinitis både ved allergisk og ikke-allergisk astma. Der er velbeskrevet, at antallet af eosinofile leukocytter i blod hos patienter med KOL og hyppige eksacerbationer prædicerer gavnlig effekt af inhalationssteroid, som er størst hos patienter med over 300 celler/mikroliter og ikke til stede hos patienter med under 100 celler/mikroliter. De internationale retningslinjer anbefaler derfor måling af eosinofile i blodet i stabilfasen af KOL med henblik på det mest optimale behandlingsvalg (2524) . Behandlingsmål Ved både astma og KOL er princippet at fastslå sygdommens sværhedsgrad og indlede en behandling omfattende medikamenter, rygestop, hvor det er relevant, samt uddannelse af patienterne til egenomsorg. Ved KOL vil mange patienter have glæde af henvisning til rehabilitering. Patienterne skal følge...)
Bakteriel vaginose (...som på at spørge ind til om de subjektive gener (eks. fiskelugt) forværres efter samleje (både mandlige og kvindelige partnere) eller ved menstruation som typisk er provokerende faktorer for et nyt BV-udbrud. Andre risikofaktorer er fx rygning og vaginal douching (indvendig skylning), der bør frarådes. BV findes hos 10-20 % af danske gravide kvinder, hvoraf ca. 50 % er asymptomatiske. Diagnostik I diagnosen af BV skal mindst 3 af følgende 4 kriterier være opfyldt (6099) : Gråligt eller hvidligt tyndtflydende og homogen fluor, der kan have små bobler (anaerob aktivitet) pH i vaginalsekret > 5 Clue cells (epitelceller oversået med non-mælkesyrebakterier) påvist ved mikroskopi af vaginalsekret (wet-smear). Mælkesyrebakterier ses typisk som...)
Fibromer i uterus (...som ved ultralydsscanning vil bedømme fibromerne og tilbyde enten målrettet medicinsk behandling, fibromembolisering eller kirurgi. Målrettet medicinsk behandling af fibromer Medicinsk behandling med henblik på størrelsesreduktion af fibromer kan stå alene eller bruges som forbehandling forud for kirurgi, enten med henblik på skrumpning, så en mere skånsom kirurgisk metode bliver mulig og/eller for at korrigere blodprocenten forud for kirurgi. Behandlingen omfatter: GnRH-analog , som efter en kort overstimuleringsfase på cirka 2 uger, supprimerer FSH- og LH-sekretionen, hvilket fører til en menopauselignende tilstand. Det er en injektionsbehandling med depotmedicin til 1 eller 3 måneder. Effekten er en reduktion i fibromstørrelse på op mod 50 % på 3 måneder og stigning i hæmoglobinniveau. Anvendt præoperativt fører det blandt andet til kortere operationstid og større valgfrihed i operationsmetode pga. reduceret fibromvolumen. Anvendelse bør begrænses til 6 måneder pga. knogledemineralisering. Andre ulemper ved behandlingen er, at fibromstørrelsen tiltager hurtigt efter behandlingsophør, at kvinden oplever menopausale gener samt at effekten af behandlingen kan vare udover den tilstræbte periode på hhv. 1 og 3 måneder. De menopausale gener kan minimeres ved add-back terapi med østrogen og gestagen, hvilket dog reducerer effekten af behandlingen på fibromstørrelse. Kvinden vil et par uger efter opstart opleve afstødningsblødning. Relugolix : Oral behandling med GnRH-antagonist i kombination med østrogen og gestagen. Medfører blødningsreduktion hos mere end 70 % af patienterne efter 8 ugers behandling, men kun begrænset reduktion i fibromvolumen. Efter 24 ugers behandling er blødningsreduktionen på 50 % Blødningsreduktionen indtræder med det samme - og der opleves ingen protraheret effekt af behandlingen efter behandlingsophør (som man ofte ser ved GnRH-analog behandling). Relugolix hæmmer ovulation og fungerer som prævention efter en måneds behandling. DXA-scanning anbefales efter et års behandling, og før behandlingsstart hos patienter i risiko for osteroporose. Præparatet kan udelukkende ordineres af speciallæger i gynækologi og obstetrik. Kirurgi Den kirurgiske behandling kan være med henblik på: Blødningsreduktion alene (hysteroskopisk endometrieresektion eller ablation) Fjernelse af muskelknuder (hysteroskopisk, laparoskopisk eller ved åben kirurgi) Fjernelse af livmoderen. Embolisering Embolisering af a. uterina tilbydes normalt ikke til kvinder med graviditetsønske, omend der er set graviditeter efter embolisering. Ved embolisering opnås bedring af trykgener, menstruationssmerter og menoragi hos mere end 80 %. Ved menoragi/mistanke om fibromer og graviditetsønske Ved mistanke om fibromer i kombination med ønske om graviditet henvises patienten til gynækolog med henblik på ultralydsscanning. Her vil man undersøge, om kvinden har fibromer, ligesom man vil kortlægge fibromernes placering og betydning for kvindens symptomer og fertilitet. Ved type 0-2 fibromer vil det primære behandlingsvalg være hysteroskopisk fjernelse, eventuelt forudgået af medicinsk behandling for at reducere størrelsen af fibromerne. Ved hysteroskopisk fjernelse af fibromer hos kvinder med graviditetsønske er det vigtigt at skåne endometriet, som spiller en vigtig rolle for opnåelse af graviditet. Ved type 3-7 fibromer kan man, afhængig af fibromernes størrelse og patientens symptomer, tilbyde kirurgisk fjernelse og/eller medicinsk behandling med henblik på symptomlindring eller reduktion i fibromstørrelse. Den symptomlindrende behandling vil være som ovenfor beskrevet, dog ikke hormonspiral eller p-piller pga. patientens graviditetsønske. Kirurgisk fjernelse vil være ved laparoskopisk eller åben kirurgi, hvor fibromerne skæres fri af livmoderens væg, som efterfølgende sutureres. Afhængig af størrelsen og dybden af incisionen i livmoderens væg kan man vælge at fraråde kvinden vaginal fødsel, idet man frygter at have efterladt et svagt sted i livmoderen, som...)
Gruppe B-streptokokker (GBS) (...som endnu ikke har adgang til hurtigtest for GBS, gives antibiotikaprofylakse under fødslen til gravide med følgende risikofaktorer: Tidligere fødsel af barn med invasiv GBS sygdom, præterm fødsel < 37. uge, vandafgang i mere end 18 timer, feber under fødslen samt hos gravide med GBS bakteriuri, diagnosticeret på et hvilket som helst tidspunkt under aktuelle graviditet, anbefales antibiotikabehandling under fødslen i form af penicillin 5 MIO i.v. initialt + 2,5-3 MIO i.v./4. time til fødsel af barn. Ved usikkerhed om penicillinallergi gives cefuroxim 1,5 gr i.v/8 time til fødsel, og ved sikker type I allergisk reaktion tidligere gives clindamycin 600 mg i.v./8 time til fødsel af barn. I afdelinger med hurtigtest for GBS, vil gruppen af kvinder, som...)
Porfyri (...som kan vedligeholde eller forværre anfaldet (herunder medikamenter). Hvis dette ikke medfører bedring i løbet af nogle dage, bør indlæggelse på sygehus overvejes. På sygehus er den initiale behandling glucose-infusion (300-400 g/døgn). Behandlingen skal fortsætte, til symptomerne er svundet. Anfaldsbehandling Ved alvorlige anfald eller manglende effekt af glucose kan hæmin benyttes. Hæmin-infusion medfører en negativ feedback hæmning af det første og hastighedslimiterende enzym i hæmsyntesen og bremser således effektivt hæmsyntesen og dermed den excessive porfyrinproduktion. Hæmin infunderes dagligt i en stor vene i op til 4 døgn. Klinisk effekt på smerter og viscerale symptomer sætter ind efter 1-2 døgn, mens effekt på evt. pareser og lammelser er langsommere indsættende og dårligere. Biokemisk kan effekten monitoreres ved daglig måling af ALA og PBG i urinen. Oftest falder ALA og PBG med 50-75 % allerede i løbet af det første døgn og normaliseres efter 4 døgn. Ældre og skrøbelige patienter Der er ikke påvist særlige problemer med administration af hæmin til ældre patienter. Mayo Clinic, USA anbefaler dog opmærksomhed på ældre patienter, da disse ofte er mere tilbøjelige til at have aldersrelaterede problemer med lever, nyrer eller hjerte, hvilket kan kræve forsigtighed og en justering af dosis hos patienter, der modtager hæmin (6904) . Yderligere kan ældre have mere skrøbelige kar, hvorfor man kan overveje CVK fremfor PVK. Givosiran ikke er afprøvet i denne befolkningsgruppe (ENVISION-studiernes deltageres gennemsnitsalder var omkring de 40 år). Langtidsbehandling (op til 48 måneder) viser at det er vigtig med monitorering af følgende faktorer, især hos ældre population, da: nogle deltagere fik leverpåvirkning (15 % med ALAT-stigning) specielt præ-eksisterende nedsat nyrefunktion forblev lidt forværret (20 %) hos alle deltagere med lille fald i eGFR som normaliseredes hos de fleste. Der er registreret homocysteinstigning (15 %) (6905) . Behandling af patienter med hyppigt recidiverende svære akutte porfyrianfald Langt de fleste patienter med akut porfyri oplever heldigvis ingen eller kun få akutte porfyrianfald, når råd og vejledninger følges. Enkelte patienter oplever dog hyppigt recidiverende svære porfyrianfald, som kan være invaliderende og svære at behandle (5269) . Kroniske symptomer Nogle patienter har kronisk aktivering af sygdommen, hvilket resulterer i konstant forhøjet udskillelse af de 2 forstadier i urinen. Disse patienter kan med tiden udvikle mere kroniske, porfyri-relaterede gener, der ofte omfatter muskulære smerter (især i ryg og lænd) samt træthed og kvalme. Hæmin har desværre ikke vist overbevisende effekt som profylaktisk middel mod kroniske porfyri-symptomer. RNAi-teknologi Der er i 2020 udviklet en ny behandling baseret på RNAi (RNA-interferens) teknologi til denne patientgruppe. Givosiran indeholder siRNA, der specifikt hæmmer aminolevulinsyresyntase 1 (ALAS 1) mRNA i hepatocytterne via RNA-interferens, hvilket reducerer ALAS 1-aktiviteten i leveren mod normale niveauer. ALAS 1 er det hastighedslimiterende enzym i porfyrinsyntesen. Givosiran gives subkutant 2,5 mg/kg en gang om måneden, og er i et klinisk kontrolleret 6 måneder varende studie (6906) vist at nærnormalisere porfyrinudskillelsen (ALA og PBG) samt at reducere hyppigheden af akutte porfyrianfald med 90 % sammenlignet med placebo. Et follow-up studium har efterfølgende vist, at givosiran også over 48 måneder er i stand til at hæmme anfaldshyppigheden med 90 % (6905) Effekten af givosiran synes således at være vedvarende. Symptomatisk behandling Symptomatisk medikamentel behandling er oftest nødvendig under anfald. De stærke smerter kræver ofte store doser morfika. Morphin kan anvendes. Mod kvalme evt. metoclopramid eller ondansetron . Hyponatriæmi behandles efter sædvanlige retningslinjer. Takykardi og hypertension kan behandles med små doser propranolol (initialt 10 mg x 3). Mod obstipation anvendes lactulose , ved tarmparese anbefales neostigmin . Til lokalanæstesi anbefales bupivacain . Revurdering af behandling Behandling af et akut porfyrianfald med hæmin-infusion har ofte klinisk effekt efter 24-48 timer, med langsom...)
Pulmonal hypertension (... Riociguat Bosentan Ambrisentan Macitentan Epoprostenol Iloprost Treprostinil Selexipag Som hovedregeI behandles PAH-patienter i WHO-FC II-III med PDE-5 hæmmere, ET-antagonister, ...)
Ulcussygdom (...ing Ved arteriel ulcusblødning kan syrepumpehæmmer i.v. (ækvipotent til 80 mg omeprazol som bolus, efterfulgt af 8 mg/time i op til 72 timer) efter endoskopisk hæmostase nedsætte ...)
Bipolar lidelse (...som tillægsbehandling til stemningstabiliserende medicin ved bipolar depression (6086) . Da der endvidere kan være øget risiko for induktion af efterfølgende mani og blandingstilstand, skal tillægsbehandling med antidepressiv medicin kun foretages undtagelsesvist ved bipolar lidelse, type I, og efter at andre behandlingsmuligheder er forsøgt (2675) . Behandling med antidepressiv medicin må kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin (1863) (2675) . Ved sværere depression overvejes ECT, som er lige så effektivt ved bipolar depression som ved tilbagevendende (unipolar) depression. Vedligeholdelsesbehandling ved bipolar sygdom Vedligeholdelsesbehandling anbefales efter første mani eller blandingstilstand. Behandlingen er mangeårig og kan være livslang. Lithium er førstevalg, da effekten er bedst dokumenteret (1864) (2675) (4918) , men der er i dag flere andre behandlingsmuligheder i form af visse typer atypiske antipsykotika ( aripiprazol , quetiapin , olanzapin ) og antiepileptiske midler ( valproat , lamotrigin ) (2476) . Rapport fra RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin) anbefaler ved bipolar lidelse, type 1, vedligeholdelse i monoterapi med enten lithium, quetiapin eller alternativt aripiprazol , hvis formålet særligt er at forebygge mani (2675) . Hvis formålet særligt er at forebygge depression, anbefales lithium, quetiapin eller lamotrigin (2477) (2675) . Ved bipolar lidelse, type 2, anbefales lithium, quetiapin eller lamotrigin. Ofte er kombinationsbehandling nødvendigt, afhængigt af episodesværhedsgrad, episodehyppighed, typen af affektive episoder (mani, blandingstilstand, depression). Den hyppigste grund til kombinationsbehandling er gennembrudsdepression hos patienter i stemningsstabiliserende behandling. Sundhedsstyrelsen har derfor udarbejdet nationale kliniske retningslinjer specifikt for valg af kombinationsbehandling efter gennembrudsdepression (2477) . Tilrettelæggelse af vedligeholdelsesbehandling er en opgave for speciallæger i psykiatri. Adhærens til den medicinske behandling er ofte nedsat. Det er derfor en meget væsentlig del af behandlingen, at understøtte og undersøge, om patienterne tager medicinen som anbefalet. Det anbefales ligeledes regelmæssigt at måle serum-værdier af den ordinerede medicin ved mistanke om mangelfuldt indtag. Revurdering af behandlingen Den medicinske behandling skal løbende revurderes ift. effekt og bivirkninger. Ved udvikling af nye affektive episoder skal årsagen søges kortlagt, herunder om der har været nedsat adhærens (komplians) til medicinen. Ved nedsat adhærens skal årsagen søges klarlagt og indikation for fortsat medicinsk behandling, ændring af behandlingen eller evt. aftrapning af medicinen skal diskuteres med patienten, gerne med inddragelse af nær pårørende. Seponering Behandlingen er som anført mangeårig og kan være livslang, idet der formentlig er livslang øget risiko for udvikling af nye affektive episoder. Evt. nedtrapning eller aftrapning skal derfor kun gennemføres efter nøje afvejning af effekt/bivirkninger af medicinen og risikoen for tilbagefald. Beslutning om nedtrapning/aftrapning er en opgave for speciallæge i psykiatri. Besluttes aftrapning i samråd med patient og pårørende, skal denne foretages i stabil remitteret fase, og helst hvor patienten er i en afbalanceret livsfase. Aftrapningen skal foretages forsigtigt, helst så langsomt som muligt, over fx et halvt til et år, mhp. at mindske risiko for tilbagefald samt tidlig identifikation af evt. nyopståede affektive symptomer. Psykologisk behandling Den medicinske behandling bør tidligt i sygdomsforløbet kombineres med psykologisk behandling i form af struktureret gruppepsykoedukation, som...)
Epilepsi hos voksne (...som uprovokeret og dermed ikke opfylder kriterierne for epilepsi. Indikationen for påbegyndelse af medicinsk anfaldsforebyggende behandling er således bl.a. betinget af anfaldstype, vurdering af risikoen for fornyede anfald, risikoen ved de enkelte anfald og anfaldenes indflydelse på patientens livskvalitet i forhold til ulemperne ved en medicinsk behandling. Det primære mål med medicinsk behandling er anfaldsfrihed uden bivirkninger. Det kan opnås med første eller andet antiepileptikum hos godt 60 % af patienterne (5198) . Hvis de første to antiepileptika er afprøvet i relevant dosering, enten hver for sig eller i kombination uden betydende bivirkninger og ikke giver anfaldsfrihed, er der stor sandsynlighed for, at patienten har en medicinsk behandlingsresistent epilepsi. Absolut medicinsk behandlingsresistens kan dog næppe fastslås, før forsøg er gjort med kombinationsbehandling med tredje eller flere antiepileptika, hvor yderligere ca. 5 % kan forventes at opnå anfaldsfrihed - dette er en specialistopgave. Svigt af den medicinske behandling bør tidligt i forløbet give anledning til overvejelser om diagnosens rigtighed eller muligheden for ikke-medicinsk behandling af epilepsien. Ved medicinsk behandlingsresistens overvejes om diagnosen er korrekt, om patienten har problemer med at tage medicinen som anbefalet (fx på grund af bivirkninger), og om det vil være relevant med kirurgisk behandling (kun relevant ved fokal epilepsi). Ved manglede effekt af medicinsk behandling eller hvis epilepsikirurgi ikke er en mulighed kan vagus nervus-stimulationsbehandling eller diætbehandling (ketogen diæt) overvejes. Valg af antiepileptika afhænger af anfaldstype, epilepsisyndrom, bivirkningsprofil, co-morbiditet, interaktioner og patientens køn og alder. Ved manglende effekt af første behandling eller uacceptable bivirkninger skiftes sædvanligvis til et andet middel i monoterapi. Derefter er der bedst dokumentation for effekt af kombinationsbehandling. Hos patienter, hvor der ikke umiddelbart opnås anfaldsfrihed, er det ofte nødvendigt at prøve en række forskellige antiepileptika, før der opnås en optimal kombination af anfaldskontrol og et minimum af bivirkninger. Det skal bemærkes, at graden af bivirkninger kan være vigtigere for patientens livskvalitet end hyppigheden af anfald. Med enkelte undtagelser bliver nye antiepileptika først undersøgt i forhold til virkningen på fokale anfald. De eneste to midler, som ikke kan bruges til fokale anfald, er ethosuximid, som alene har virkning på absencer, og stiripentol, som alene har fået påvist effekt ved Dravet syndrom. Rufinamid er kun godkendt til behandling af anfald ved Lennox-Gastaut syndrom, men har som natriumkanalblokker formentlig også effekt ved fokale anfald ved andre typer af epilepsi. Acetazolamid, clobazam, clonazepam, lacosamid, lamotrigin, levetiracetam, perampanel, phenobarbital, topiramat, valproat og zonisamid kan bruges til både fokale og generaliserede anfald (se tabel 1). Præparatvalg For fokale anfald er lamotrigin førstevalg, da det er det bedst tolererede. Der kan også overvejes levetiracetam, lacosamid og carbamazepin. Ved generaliseret epilepsi vælges lamotrigin, medmindre myoklonier er en væsentlig del af sygdomsbilledet. Der kan også anvendes levetiracetam. Valproat er formentligt det mest effektive lægemiddel til generaliserede anfald, men pga. de hyppige bivirkninger, især hos kvinder (specielt risikoen for fostermisdannelser), bør valproat ikke vælges til fertile kvinder, medmindre anden relevant behandling har vist sig at have utilstrækkelig virkning. Valproat bør ikke bruges til fertile kvinder med fokal epilepsi. Hos patienter med tendens til overvægt kan topiramat eller zonisamid være hensigtsmæssigt, mens disse præparater skal benyttes med forsigtighed hos undervægtige patienter. Hos patienter, hvor interaktioner kan komplicere situationen, kan vælges gabapentin, levetiracetam eller zonisamid, som ikke påvirker omsætningen af andre præparater. Acetazolamid anvendes sjældent i epilepsibehandlingen, men kan, som clobazam, være velegnet ved intermitterende behandling, fx ved menstruationsrelaterede anfald (1 uge før og under menstruationen). I de tilfælde, hvor det er muligt at stille en syndromdiagnose, kan det have indflydelse på valg af antiepileptikum, se tabel 1 i Epilepsi hos børn . Tabel 1. Præparatvalg ved forskellige typer af epileptiske anfald Anfald 1. valg ved monoterapi Andre 1. linjepræparater Tillægsbehandling eller 2. linjepræparater (alfabetisk orden) (alfabetisk orden) (alfabetisk orden) Fokale anfald Alle typer af fokale anfald Lamotrigin Carbamazepin, Levetiracetam Brivaracetam, Cenobamat, Clobazam, Clonazepam, Eslicarbazepin, Gabapentin, Oxcarbazepin, Perampanel, Phenobarbital, Phenytoin, Pregabalin, Rufinamid, Topiramat, Valproat**, Vigabatrin, Zonisamid. Generaliserede anfald Absencer Lamotrigin, Levetiracetam, Valproat** Ethosuximid*** Clobazam, Clonazepam, Topiramat, Zonisamid Myoklonier Levetiracetam, Valproat** Lamotrigin*, Topiramat Clobazam, Clonazepam, Phenobarbital, Zonisamid Tonisk-kloniske anfald Lamotrigin, Levetiracetam, Valproat** Clobazam, Clonazepam, Lacosamid, Perampanel, Topiramat Carbamazepin, Gabapentin, Oxcarbazepin, Phenobarbital, Phenytoin Atoniske og toniske anfald Clobazam, Valproat** Lamotrigin, Topiramat Clonazepam, Rufinamid * Lamotrigin kan inducere/forværre myoklonier, men bør vælges som førstevalg til juvenil myoklon epilepsi, hvor myoklonier ikke er udprægede. ** Valproat bør ikke vælges til fertile kvinder, medmindre anden relevant behandling har vist sig at have utilstrækkelig virkning. *** Førstevalg ved børneabsence epilepsi. Dosering Behandlingen styres primært ved klinisk observation, og det anbefales derfor, at anfaldshyppighed og behandling dokumenteres ved anvendelse af anfaldskalender. For flere stoffers vedkommende skal man begynde med en lav dosis og optrappe over dage eller uger til vedligeholdelsesdosis. Dette gælder fx for carbamazepin, clonazepam, ethosuximid, lacosamid, lamotrigin, oxcarbazepin, topiramat og zonisamid. Derimod kan man ved behandling med clobazam, eslicarbazepin, levetiracetam, phenytoin og valproat ofte trappe hurtigt op, eller der kan indledes med fuld dosis. Hvis halveringstiden for et stof er tilstrækkelig lang (> 24 timer), kan det doseres 1 gang daglig. Det kan dog være nødvendigt at opdele dagsdosis for at undgå bivirkninger, da man derved nedsætter peak-koncentrationen. Ved anfaldsgennembrud vil man ofte vælge at øge dosis, så længe der ikke optræder bivirkninger, og der er vished om, at patienten tager medicinen som aftalt. Man bør være opmærksom på, at der sjældent opnås effekt af en høj dosering, hvis der ikke har været respons på en standarddosering. Måling af plasmakoncentration Et hjælpemiddel i epilepsibehandlingen kan være at følge plasmakoncentrationen af det valgte præparat, idet såvel effekt som bivirkninger ofte korrelerer bedre med plasmakoncentration end med dosis. Plasmakoncentrationsbestemmelser kan også vise, om patienten følger den ordinerede behandling. Til bestemmelse af det individuelle terapeutiske niveau skal blodprøven tages om morgenen før første morgendosis (medicinfastende) eller sent om eftermiddagen ved medikamenter, der kun gives om aftenen. Steady state skal være opnået efter seneste dosisjustering, dvs. efter ca. 5 halveringstider. Blodprøven skal tages i en periode, hvor behandlingen betragtes som stabil. En yderligere hjælp er måling af plasmaniveau i tæt forbindelse med anfald. En sådan måling kan dels afklare, om patienten har fået den vanlige medicin, dels fastslå et niveau, hvor patienten har risiko for anfald. Akut måling af plasmakoncentration bør derfor være standard på skadestuen og ved indlæggelse med anfald. En akut måling af plasmakoncentration skal ikke afvente, at patienten er medicinfastende. Måling af koncentrationen i plasma er også en hjælp ved graviditet eller ved indstilling af behandlingen i forbindelse med brug af lægemidler, som interagerer. Det skal bemærkes, at den laboratoriemæssige kontrol er et supplement til og ikke en erstatning for klinisk overvågning, og de angivne terapeutiske niveauer er vejledende, se tabel 1 i Antiepileptika . Omstilling af behandling Pludselig seponering af antiepileptika medfører risiko for anfald og specielt for udvikling af status epilepticus . Seponering bør derfor foregå langsomt over uger eller måneder, medmindre det drejer sig om svære bivirkninger. Hvis man ønsker at udskifte et præparat med et andet, bør det så vidt muligt ske ved at begynde behandling med det nye præparat og bringe det i steady state i terapeutisk område, før det første præparat aftrappes. Hvis der opstår bivirkninger, svinder disse ofte med en mindre dosisnedsættelse af det oprindelige præparat. Seponering af behandling Hvis patienten har været anfaldsfri i mindst 2, men helst 4-5 år, kan man overveje at seponere den antiepileptiske behandling. Hvis der foreligger en sikker årsag til patientens epilepsi, skal det være vejledende for rådgivningen vedr. seponering af behandling. Risikoen for recidiv efter seponering afhænger af årsagen til og typen af epilepsi. Seponeringen bør ske gradvis over et par mdr. og først efter omhyggelig information til patienten om risikoen for recidiv (som ofte er betydelig dvs. over 50 %). Patienten skal også informeres om, at udtrapning af epilepsimedicin medfører et kørselsforbud under udtrapning og minimum 6 mdr. efter, at patienten er trappet helt ud af medicin. Risikoen for recidiv er specielt høj for juvenil myoklon epilepsi, symptomatisk (strukturel/metabolisk) epilepsi, visse genetiske typer af epilepsi, og hvis epilepsien fra begyndelsen har været svær at bringe under kontrol (4652) . Behandling af gravide Behandling af gravide med epilepsi er en specialistopgave. Derfor skal gravide og kvinder, der ønsker at blive gravide, følges af en neurolog. Kvinderne skal følges før, under og efter graviditet. Kvinder i den fertile alder, som er i behandling med antiepileptika, bør gøres opmærksom på, at de inden ønsket graviditet bør rådføre sig med neuropædiater eller neurolog angående videre antiepileptisk behandling samt profylaktisk folsyrebehandling. Alle fertile kvinder i behandling med antiepileptika skal oplyses om den mulige fosterbeskadigende effekt forbundet med epilepsi og medicinsk behandling. Medfødte misdannelser optræder 2-3 gange hyppigere blandt børn af mødre med epilepsi (4-9 %) end i baggrundsbefolkningen (2-3 %). Nyere studier tyder på, at dette overvejende skyldes den teratogene effekt af antiepileptika. Risikoen for føtale misdannelser er størst (men ikke udelukkende) ved behandling med valproat, phenobarbital og ved polyterapi (specielt inkluderende valproat) og er størst ved høje plasmakoncentrationer af lægemidlerne. Opgørelser fra graviditetsregistre tyder på, at lamotrigin er et relativt sikkert middel, mens valproat og phenobarbital med sikkerhed er forbundet med forøget risiko for medfødte misdannelser på op mod 10 %. Valproatbehandling under graviditet bør i videst muligt omfang undgås og være reserveret til tilstande, hvor anden behandling er utilstrækkelig og kun i samarbejde med en speciallæge i psykiatri (psykiatrisk indikation) eller neurologi (epilepsi-indikation). Valproat mistænkes endvidere for at kunne være årsag til senere indlæringsproblemer og autisme hos barnet. Valproat må ikke bruges af mænd mindre end 3 måneder før befrugtning. Der er data der tyder på en øget risiko for neurologiske udviklingsforstyrrelser hos børn af mænd behandlet med valproat i de 3 måneder inden befrugtning sammenlignet med børn af mænd behandlet med lamotrigin eller levetiracetam. Topiramat behandling under graviditet frarådes, medmindre der ikke findes et hensigtsmæssigt behandlingsalternativ. Topiramat kan forårsage alvorlige medfødte misdannelser og væksthæmning hos fosteret, hvis det anvendes under graviditet. Neuralrørsdefekt optræder hyppigere med valproat (1,5 %) og carbamazepin (1 %) end ved de øvrige antiepileptika, men carbamazepin synes ellers at være et relativt sikkert antiepileptikum. Før graviditeten bør behandlingen med antiepileptika justeres til færrest mulige medikamenter - helst i monoterapi - i lavest mulige dosis. Dosis bør deles i mindst 2 daglige doser for at undgå peak-koncentrationer. Profylaktisk behandling med folsyre (5 mg dgl.) bør iværksættes for at forebygge neuralrørsdefekter. Denne behandling bør iværksættes forud for graviditet. Hvis patienten får leverinducerende antiepileptika (fenemal, carbamazepin, phenytoin og topiramat), kan der den sidste måned af graviditeten gives K-vitamintilskud (phytomenadion 20 mg dgl.) for at mindske risikoen for blødninger hos barnet. Graviditet indtrådt under en igangværende antiepileptisk behandling indicerer ikke i sig selv seponering eller skift af antiepileptika - men bør især ved brug af valproat diskuteres med moderen/forældrene. Der er ikke evidens for, at seponering under graviditet vil gavne fosteret og skift af medicinsk behandling indebærer altid en risiko for anfald. Gravide i antiepileptisk behandling bør kontrolleres ca. 1 gang om måneden. Kontrol bør omfatte vurdering af anfaldshyppighed, bivirkninger og måling af plasmakoncentration, idet en række antiepileptika (specielt lamotrigin, i mindre grad levetiracetam og oxcarbazepin) har øget omsætningshastighed under graviditet. Hyppige dosisjusteringer med henblik på at undgå fald i plasmakoncentration anbefales. Efter fødslen vil serumkoncentrationen af disse antiepileptika stige de første dage til uger efter fødslen. Forud for fødslen skal det planlægges, hvordan dosis af medicin reduceres umiddelbart efter fødslen og der skal aftales neurologisk kontrol med henblik på klinisk vurdering og måling af plasmakoncentration. Behandling af ammende Selv om der for mange antiepileptika tages forbehold for anvendelse i forbindelse med amning, anbefales det generelt, at kvinderne ammer deres børn. Kun hos præmature børn ses væsentlige problemer. Amningen bør dog under alle omstændigheder foregå under nøje observation af barnet for tegn på sløvhed, irritabilitet eller dårlig trivsel. National Behandlings- & Visitationsvejledning for epilepsi Den Neurologiske Nationale Behandlingsvejleding . Trafik Antiepileptika kan have udtalte sedative og psykomotoriske virkninger. Patienten bør vurderes af en speciallæge i neurologi, som skal tage stilling til, om behandlingen påvirker føreregnetheden. Det er dog ofte epilepsien og ikke behandlingen, som...)
Cancersmerter (...som tricykliske antidepressiva eller antidepressiva af typen SNRI (Serotonin and Noradrenaline Reuptake Inhibitor) , hvoraf kun duloxetin har godkendt indikation samt gabapentin / pregabalin anvendes parallelt med svage analgetika og/eller opioider, hvis neuropatiske smertekomponenter er involveret. Ved fremskreden cancersygdom med behandlingsrefraktære smerter kan der være behov for glukokortikoider, palliativ stråling eller kirurgi (4474) . Specifik behandlingsstrategi af cancersmerter Non-farmakologisk behandling spiller en vigtig rolle ved cancersmerter. Behandlingen kan have smertelindrende sigte, fx massage, akupunktur, varmebehandling, musikterapi. Eller behandlingen kan være samtale med præst, psykolog eller andre behandlere og være rettet mod den psykologiske og eksistentielle del af smerten. Paracetamol benyttes som første valg ved lettere cancersmerter. Behandling med paracetamol er dog ofte uden virkning ved længerevarende smertetilstande. Langvarig behandling med paracetamol - også i doser der ligger inden for det anbefalede - kan give anledning til udvikling af medicininduceret hovedpine , ikke kun hos hovedpinepatienter (det samme gælder for NSAID og opioider). Denne form for hovedpine forsvinder, når behandlingen med de pågældende lægemidler ophører. NSAID kan kortvarigt benyttes som tillæg til paracetamol ved lettere cancersmerter, hvis der er mistanke om en inflammatorisk komponent. Behandling med NSAID bør ikke fortsættes ud over få uger, idet fortsat behandling øger risikoen for udvikling af bl.a. gastro-intestinale og/eller kardielle bivirkninger. Ved behov for NSAID i længere perioder bør der tillægges behandling med syrepumpe-hæmmende midler, og effekten af den smertestillende behandling bør jævnligt følges op. Glukokortikoider kan være relevante ved smertetilstande med betydelig inflammatorisk komponent (knoglemetastaser, cancersår, initiale smerter efter strålebehandling). Samtidig behandling med NSAID og glukokortikoider har synergistisk effekt i forhold til risiko for mavesår, og risikoen for alvorlige GI-komplikationer kan være 4-15 gange højere sammenlignet med ingen af delene (6657) . Eftersom at denne risiko er til stede allerede ved kortvarig behandling, anbefales tillæg af PPI ved kombinationsbehandling. Opioider benyttes, når smerterne ikke længere kan dækkes af svage analgetika. Opioider skal så vidt muligt gives oralt. Førstevalg er depot morfin, som typisk doseres fordelt på 3 daglige doser. Der vil ofte være behov for behandling af gennembrudssmerter med korttidsvirkende opioider. PN dosis kan variere, men vil som tommelfinger regel være ca. 1/6 af døgndosis. Behandling med fentanylplaster kan forsøges hvis oral opioid behandling har været forsøgt uden succes. Her kan benyttes Abstral® resoriblet eller Instanyl ® næsespray ved gennembrudssmerter. Opioder som tramadol, tapentadol og codein har ingen plads i behandlingen af cancersmerter pga. ceiling effekt. Methadon har fået en vigtig plads i behandlingen af cancersmerter, pga. at der udover effekt på opioidreceptorerne også er en virkning på NMDA-receptorerne, hvilket gør methadon særligt velegnet til blandede nociceptive og neuropatiske smertetilstande. Behandling med methadon er dog en specialistopgave. Hos den terminale patient kan PN opioid evt. administreres via et subkutant kateter som let kan lægges via hjemmesygeplejen. Intramuskulære injektioner bør undgås, da absorptionen er uforudsigelig, og injektionerne forårsager vævsdestruktion og smerter. OBS: Vær opmærksom på at reducere dosis ved skift til formulering med højere biotilgængelighed. Så snart behandlingen med et opioid startes, er det vigtigt at påbegynde laksantia som obstipationsprofylakse. Der er ingen toleransudvikling mod opioidernes obstiperende effekt i modsætning til kvalmen, som for de fleste opioider i reglen aftager i løbet af 1-2 uger. Da mange patienter ved start af opioidbehandling får kvalme, bør man overveje profylaktisk behandling med et antiemetikum. I særlige tilfælde kan det være relevant at give opioidbehandling via epiduralt eller intratekalt smertekateter. Metoden kræver en medicinsk specialviden og stiller også store krav til det plejemæssige. Neuropatiske smerter ved cancer Neuropatiske smerter kan skyldes cancerindvækst, kompression af nervevæv eller følger af kirurgi, stråle- og cytostatikabehandling. Neuropatiske smerter kan være relativt opioidresistente, men kan søges behandlet med opioider til bivirkningsgrænsen. Da ødem omkring tumor kan være medvirkende årsag til smerterne, kan der suppleres med et glukokortikoid. Hyppigt anvendte adjuverende analgetika er tricykliske antidepressiva , SNRI og antikonvulsiva af typen gabapentin og pregabalin. Typen af adjuverende anagetikum vælges ud fra patientens komorbiditet, lægemidlets bivirkningsprofil samt hensyntagen til potentielle interaktioner med øvrig medicin. Eksempelvis kan TCA ikke anbefales under pågående behandling med tyrosinkinasehæmmer grundet risiko for Qt-forlængelse. Af andre adjuverende analgetika ved neuropatiske smerter kan nævnes NMDA-receptorantagonisten S-ketamin . Lokal applikation af lokalanæstetikum (lidocain) kan mindske kutan allodyni og hyperalgesi. Behandling med ketamin er en specialistopgave. Medicinsk cannabis Behandling med medicinsk cannabis blev fra 1. januar 2018 lovliggjort som...)
Hyperkaliæmi (...ghed få timer. Kan gentages efter behov. Patiromer: 8,4 g patiromer 1 gang dgl. Effekt, som anført ovenfor efter 4-7 timer. Ved persisterende hyperkaliæmi kan dosis justeres med 8...)
Mpox (abekopper) (...som personer med HIV med lavt CD4-tal og til børn, som vurderes at være i risiko for udvikling af alvorlig infektion. Tecovirmat er ikke på lager i Danmark, men kan fremskaffes fra udlandet ved behov. Vacciner Historiske data viser, at den koppevaccine, der blev anvendt indtil 1980, giver omkring 85 % beskyttelse mod Mpox. Selvom beskyttelsen mod kopper aftager med tiden efter vaccination, forventes koppevaccinerede personer fortsat at være beskyttede mod alvorlig sygdom. For praktiske formål kan alle personer født i 1970 eller tidligere anses som koppevaccineret. Der er godkendte nyere 3. generations levende svækkede non-replikerende vacciner mod kopper baseret på vaccinavirus med færre bivirkninger. Vaccinen Imvanex, som også markedsføres under navnene Jynneos og Imvamune, er godkendt af både EMA og FDA til vaccination mod både kopper og Mpox. Vaccinen anvendes både til præ-ekspositions og til post-ekspositions profylakse (PEP). Vaccinen er en tredjegenerations levende modificeret vaccine mod kopper, og virus i vaccinen udviser meget lille evne til at formere sig. Vaccinen kan derfor, efter lægelig vurdering, anvendes til grupper, der normalt ikke anbefales vaccination med levende svækkede vacciner, herunder immunsupprimerede/HIV-positive. Vaccinen er ikke tilgængelig i fri handel og vaccination varetages af de infektionsmedicinske afdelinger. Vaccination er siden maj måned 2022 blevet tilbudt til personer i høj risiko for smitte og som PEP til udvalgte nære kontakter, som har været udsat for smitte. Der tilbydes én dosis vaccine, der bør gives indenfor 4 dage efter udsættelse for smitte, men kan gives op til 14 dage efter. Desuden har sundhedsstyrelsen august 2022 besluttet at tilbyde forbyggende vaccination mod Mpox til mænd der har sex med mænd, som har flere skiftende partnere og er i høj risiko for at blive smittet. Der gives to vaccinedoser med mindst 28 dages interval, undtagen til tidligere koppevaccinerede (oftest fødselsår før 1973), hvor én dosis er tilstrækkeligt. Personer, der tidligere har haft Mpox, skal ikke vaccineres, da de anses for beskyttet af naturlig infektion. Vaccination kan tilbydes til følgende grupper af personer med risikoadfærd som øger risikoen for at blive smittet: Hvis man modtager PrEP (forebyggende behandling) mod HIV. Er en mand, der har sex med mænd, og har haft analt samleje med mindst to mandlige partnere inden for de sidste 12 uger, uanset om samlejet har været beskyttet eller ubeskyttet. Fast, kendt partner tælles ikke med. Brug af kondom er ikke en garanti for, at man ikke bliver smittet eller smitter andre. Er en mand, der har sex med mænd, og har haft syfilis, klamydia eller gonorré inden for de sidste 24 uger. Vaccinen kan også tilbydes til kvinder, non-binære og transpersoner, som er i tæt kontakt med personer, som hører til ovenstående gruppe, og derfor har en højere risiko for smitte. En læge vil vurdere, om man falder inden for gruppen for vaccination. Aktuelt tilbydes Mpox-vaccination ikke rutinemæssigt til rejsende. Der er dog jf. Sundhedsstyrelsens vejledning (6338) mulighed for vaccination af særligt udsatte personer efter individuel vurdering ved infektionsmedicinsk læge. Dette kan omfatte personer, der rejser til områder med udbrud af Mpox af clade Ia og/eller Ib og har særlig risiko for at blive udsat for Mpox, fx sundhedsarbejdere, nødhjælpsarbejdere eller personer, der arbejder i flygtningelejre. De danske sundhedsmyndigheder forventer ikke udbredt samfundssmitte, og danskerne behøver ikke generelt at bekymre sig. Man følger man dog udbruddet nøje. Statens Serum Institut anbefaler på nuværende tidspunkt heller ikke restriktioner, når det gælder rejser til de berørte afrikanske lande. Hvis man skal rejse til et land med pågående Mpox-udbrud, anbefales man at undgå tæt kontakt med personer med kendt Mpox-infektion, som...)
Septisk shock (shockbehandling) (...psispatienter fokuserer på en samlet strategi med tidlig identifikation og behandling. Følgende behandlingsregimer rekommanderes ved septisk shock (3089) : Tidlig væskebehandling ...)
Defekter i urinstofcyklus (...es også til organiske acidæmier med hyperammoniæmi. Cargluminsyre er en analog til NAG, som aktiverer karbamoylfosfatsyntetase, det første trin i urinstofcyklus Levertransplantati...)
Kvalme og opkastning (...som forebyggende behandling kan være indiceret, fx i forbindelse med kemoterapi, strålebehandling og anæstesi. Vestibulært udløst Vestibulært udløst kvalme forebygges og behandles bedst med antihistaminer (cinnarizin, cyclizin, meclozin eller promethazin) samt for transportsyges vedkommende, hyoscin. Se endvidere Midler mod transportsyge . Migræneudløst Migræneudløst kvalme og opkastning behandles bedst med domperidon eller metoclopramid , som også er værdifulde til at opnå en bedre effekt af orale analgetika, fordi ventrikeltømningen accelereres. Gastro-intestinal udløsende årsag Ved kvalme og opkastning som led i gastro-intestinale sygdomme kan metoclopramid og domperidon anvendes, dog ikke ved manifest mekanisk ileus, hvor stoffer med prokinetisk effekt kan medføre smerter. Medikamentelt udløst En del lægemidler udløser kvalme og opkastning efter kort tids brug, fx cytostatika, opioider, ergotamin, bromocriptin, theophyllin, salicylater og NSAID. Andre lægemidler, herunder digoxin, antibiotika og hormonale kontraceptiva, forårsager typisk først kvalme efter længere tids brug. Opioider udløser ofte kvalme og opkastning, og symptomerne er mest udtalte ved behandlingsstart, ved dosisøgning eller skift til andet opioid (opioidrotation). Metoclopramid eller domperidon anbefales til opioidudløst kvalme. Såfremt kvalme og opkastning er vedvarende, seponeres eller erstattes det udløsende præparat, hvis muligt. Kemoterapi- og stråleterapi-induceret kvalme og opkastning Der findes evidensbaserede guidelines for forebyggelse og behandling af kvalme og opkastning somfølge af strålebehandling og kemoterapi. Se evt. MASCC/ESMO Antiemetic Guidelines . Forløbet af kemoterapi-induceret kvalme og opkastning kan opdeles i en akut fase (0-24 timer efter kemoterapi) og en sen fase (25-120 timer efter kemoterapi). Valg af antiemetika afhænger dels af fase, dels af det emetogene potentiale (tilbøjeligheden til at udløse opkastning) af det givne kemoterapeutikum (6418) . Alt efter det emetogene potentiale bør antiemetika gives forud for kemoterapi og herefter fortsætte i en periode. Dopamin-receptorantagonister, serotonin-receptorantagonister, glukokortikoider og neurokinin-receptorantagonister har effekt i den akutte fase, og i senfasen har de to sidstnævnte samt serotonin-receptorantagonisten palonosetron også effekt. Oftest gives kombinationsbehandling. Administrationsformen, (p.o. eller i.v.), har ikke indflydelse på behandlingens effektivitet. Undertiden kan der opstå kvalme og/eller opkastning på trods af optimal forebyggelse med antiemetika. Gennembrudskvalme/opkastning kan forsøges lindret med dopamin-receptorantagonister, serotonin-receptorantagonister eller glukokortikoider, og såfremt disse godkendte lægemidler ikke har effekt, da er der jævnfør forsøgsordningen mulighed for at forøge at lindre med medicinsk cannabis. Forventningskvalme, som kan opstå hos patienter, der tidligere er behandlet med kemoterapi, kan behandles kortvarigt med benzodiazepiner. Stråleterapi-induceret kvalme og opkastning kan alt efter det emetogene potentiale af strålebehandlingen behandles med dopamin- eller serotonin-receptorantagonist alene eller i kombination med glukokortikoid (6417) . Postoperativ kvalme og opkastning Der er evidens for effekten af glukokortikoid og serotonin-receptorantagonister som forebyggelse og behandling af postoperativ kvalme og opkastning. Kombinationsbehandling er mere virksomt end monoterapi (2154) . Der er udarbejdet et valideret risikoindeks for postoperativ kvalme og opkastning. Efter inhalationsanæstesi giver en anamnese med transportsyge eller tidligere postoperativ kvalme og opkastning og postoperativt forbrug af opioider en øget risiko, ligesom kvinder og ikke-rygere har øget risiko. Kvalme og opkastning ved dissemineret cancersygdom Kvalme og opkastning er et hyppigt symptom ved fremskreden cancersygdom. Komplikationer til cancersygdommen, fx svampeinfektion i øvre mave-tarm-kanal, elektrolytforstyrrelser og smerte, kan medføre kvalme og opkastning, og behandling rettet mod den udløsende årsag er nødvendig. Der er yderst sparsom evidens for antiemetisk behandling ved dissemineret cancer (728) . Hyppigst anvendt er metoclopramid , glukokortikoider, haloperidol og olanzapin (4531) . Det vides ikke, om serotonin-receptorantagonister er bedre end disse. Benzodiazepinet lorazepam kan anvendes, når angst og smerter forstærker kvalmen. Ved behov for subkutan injektion/infusion i palliativ behandling kan fx haloperidol anvendes, om end evidensen er sparsom og mest beror på ekspertviden, ligesom octreotid kan bruges i konservativ behandling af malign tarmobstruktion (2155) (2156) . Graviditetsbetinget kvalme og opkastning Kvalme og opkastning rammer ca. 70 % af gravide, 0,3-3 % udvikler dog regulær hyperemesis gravidarum (1890) , som hyppigst forekommer i 7.-12. graviditetsuge. Graviditetsbetinget kvalme og opkastning kan forsøges behandlet med kostændringer og små hyppige måltider. Såvel pyridoxin (vitamin B 6 , 10-25 mg x 3 dgl.) som ingefær har i få undersøgelser vist effekt på kvalme (1890) . Er dette ikke tilstrækkeligt, kan behandling med antiemetika blive nødvendig. Sederende antihistaminer er førstevalg. Ved behandling i 1. trimester er der blandt antihistaminer flest data for en god sikkerhedsprofil for meclozin , cyclizin og promethazin . Kombinationen af antihistamin og vitamin B 6 kan ligeledes anvendes, herunder kombinationspræparat indeholdende doxylaminsuccinat og pyridoxin . For ondansetron er der data for over 100.000 1. trimester-eksponerede. Sammenlagt er der i de største og nyeste datasæt ikke nogen overrisiko generelt eller for hjertesygdomme. Enkelte studier har tidligere rejst mistanke om en mindre øget risiko for hjertemisdannelser - denne har været omdiskuteret og må betragtes som afvist med et nyere meget stort datasæt. Nyeste data tyder på lille overrisiko for læbe-gane-spalte; fra 0,11 % til 0,14 %. Risikoen er i absolutte tal uændret meget lav. Et studie fra 2019 (4152) må betragtes som metodologisk mere end kontroversielt og kan ikke indgå i en samlet betragtning. (4150) (4153) (3073) (4151) (3711) . Granisetron og palonosetron er ikke undersøgt. Glukokortikoider har i nogen grad vist effekt på kvalme og opkastning i graviditeten men bør først anvendes efter 1. trimester pga. risiko for læbe/ganespalte-misdannelser. Glukokortikoider bør ikke anvendes før andre behandlinger har været prøvet. Metoclopramid er sparsomt undersøgt og bør ikke anvendes som...)
Nyre- og uretersten (...som på risiko for hyperkaliæmi Patienter med kendt tendens til hyperkaliæmi, moderat til svær nedsat nyrefunktion eller samtidig behandling med kaliumbesparende lægemidler er ofte ikke egnede til behandling med kaliumcitrat. Behandlingen bør revurderes regelmæssigt ud fra stenaktivitet, metabolisk respons og bivirkningsprofil. Farmakologisk behandling af MIAF urolithiasis MIAF-urolithiasis (metabolisk, infektiøs, anatomisk eller funktionel årsag) kræver målrettet behandling af den bagvedliggende tilstand og er i praksis næsten altid en specialistopgave. Eksempler på MIAF-tilstande Urinsyresten Primær eller sekundær hyperparathyroidisme Cystinuri Renal tubulær acidose Enterisk hyperoxaluri (fx efter bariatrisk kirurgi eller ved inflammatorisk tarmsygdom) Infektionssten (struvit, carbonatapatit) Farmakologisk behandling tilpasses den konkrete tilstand, fx alkalinisering og allopurinol ved urinsyresten, specifik cystinbehandling ved cystinuri, korrektion af acidose ved renal tubulær acidose samt fuldstændig stenfjernelse og infektionssanering ved infektionssten. Behandling af stensmerter Målet er hurtig og sikker smertelindring samt forebyggelse af nyreskade og infektiøse komplikationer. Behandling af smerter udløst af nyresten kan ske efter følgende principper Analgetika (NSAID, opioder, paracetamol) Reduktion af tryk (NSAID, aflastning med JJ-kateter eller nefrostomi) Reduktion af ureter-tonus (NSAID, alfa-blokker) Reduktion af inflammation (NSAID) Analgetika Førstevalg er NSAID (parenteralt eller rektalt ved kvalme/opkastning), eventuelt suppleret med paracetamol. Ved utilstrækkelig effekt kan opioider anvendes som tillæg. Rationale Koliksmerter skyldes primært højt intraluminalt tryk i øvre urinveje og lokal inflammation. Prostaglandiner dilaterer nyrens afferente arterioler og øger den glomerulære filtrationsrate, hvilket forværrer trykket i nyrepelvis. NSAID hæmmer prostaglandinsyntesen, så de afferente arterioler kontraheres, GFR falder moderat, og trykket i nyrepelvis reduceres. Det mindsker både ødemet omkring stenen og smerteoplevelsen. NSAID har desuden en direkte analgetisk effekt. Forsigtighed med NSAID Nedsat nyrefunktion: øget risiko for akut nyresvigt, da nyrernes autoregulation kompromitteres ved obstruktion. Ved GFR 5 mm (sten under karkrydsningen), forudsat normal cirkulation og blodtryk og mulighed for klinisk opfølgning. Akut aflastning Anlæggelse af perkutan nefrostomi eller intern drænage med JJ-kateter er en effektiv smertelindrende og nyrebeskyttende procedure. Aflastning er indiceret ved: Mistanke om pyonefrose eller urosepsis (feber, påvirket almentilstand, udtalt flankesmerte) Truende eller manifest påvirket nyrefunktion, solitær nyre eller bilateral obstruktion Akut anlæggelse af nefrostomi eller JJ-kateter er obligatorisk i disse situationer Der er ikke påvist forskel i patientsikkerhed eller effekt mellem nefrostomi og JJ-kateter ved obstruerende infektion; valg afhænger af lokale forhold, ekspertise og patientens tilstand. Nefrostomi kan ofte anlægges i lokalbedøvelse og muliggør direkte observation af diuresen fra den afficerede nyre. Konservativ behandling af små uretersten Små uretersten (< 5 mm) vil ofte afgå spontant og kan behandles konservativt med analgetika og observation, forudsat at patienten er afebril, velbefindende og uden tegn på nyrefunktionspåvirkning. Kontrol med NCCT, eventuelt suppleret med renografi, anbefales typisk efter 2-4 uger. Ved persisterende obstruktion ud over 1-2 uger skal steneliminerende behandling iværksættes, da længerevarende obstruktion medfører risiko for permanent nyrefunktionstab. Kliniske aspekter Kaliumcitrat giver hyppigst gastrointestinale bivirkninger, særligt i opstartsfasen. Hyperkaliæmi er den alvorligste potentielle bivirkning og ses især hos ældre og patienter med nedsat nyrefunktion eller samtidig kaliumforøgende medicin. Tilstanden er reversibel ved seponering. Thiazid-diuretika kan medføre elektrolytforstyrrelser, herunder hypokaliæmi, hyponatriæmi, hypomagnesiæmi og hypocitraturi, samt metaboliske bivirkninger som hyperurikæmi og glukoseintolerans, især ved længerevarende behandling. Fotosensibilisering er en kendt bivirkning, og langvarig behandling med især hydrochlorothiazid er associeret med øget risiko for non-melanom hudkræft, særligt planocellulært karcinom, hvorfor solbeskyttelse og hudkontrol anbefales. Et større randomiseret schweizisk studie har for nylig stillet spørgsmålstegn ved effekten af thiazider til forebyggelse af nyresten, idet der ikke fandtes signifikant reduktion i stenrecidiv (6896) . Studiet omfattede imidlertid ikke stratificering efter hypercalciuri, og resultaterne kan derfor ikke uden videre overføres til patienter med dokumenteret hypercalciuri, hvor thiazidbehandling fortsat anses som relevant hos udvalgte højrisikopatienter. Allopurinol er generelt veltålt, men hududslæt og hypersensitivitetsreaktioner kan forekomme, især ved nedsat nyrefunktion og høj dosis. Langsom dosisoptrapning reducerer risikoen. NSAID er førstevalg ved akut stensmerte og reducerer både smerte og intrarenalt tryk, men kan påvirke nyrefunktionen og bør anvendes med forsigtighed ved nedsat GFR. Opioider anvendes ved NSAID-resistente smerter. Skrøbelige og ældre patienter Hos skrøbelige og ældre patienter bør behandlingen af nyre- og uretersten individualiseres med særlig opmærksomhed på polyfarmaci, nedsat nyrefunktion, dehydrering og elektrolytforstyrrelser. Med stigende alder ses ofte reduceret glomerulær filtrationsrate, ændret væskebalance og nedsat tolerance over for både obstruktion og farmakologisk behandling, hvilket øger risikoen for bivirkninger og behandlingsrelaterede komplikationer. Farmakologisk profylakse med thiazider eller kaliumcitrat bør derfor initieres i lav dosis med langsom optrapning og kræver tæt monitorering af nyrefunktion og væsketal. Hos denne patientgruppe bør indikationen for langvarig recidivprofylakse vurderes kritisk, især ved lav stenaktivitet eller betydelig komorbiditet. Fokus kan i højere grad være rettet mod symptomkontrol, forebyggelse af akutte komplikationer som...)
Benign prostatahyperplasi (...som fx akut eller kronisk urinretention, recidiverende urinvejsinfektioner samt hæmaturi. Ved lette eller forbigående symptomer kan man vælge at se tilstanden an. DANPSS - Dansk ProstataSymptomScoring-skemaet , er her et værdifuldt redskab til vurdering af symptombilledets sværhedsgrad og de forbundne gener herved. Desuden giver DANPSS mulighed for at følge udviklingen af den typisk progredierende tilstand samt effekt af evt. behandling. Ved symptom forværring, anbefales det at foretage følgende udredning (4951) (4952) : symptomscoringsskema med henblik på evaluering af sværhedsgrad og subjektive gener væske-vandladningsskema , med bl.a. henblik på nærmere diagnostik (antal vandladninger, blærekapacitet, uhensigtsmæssige væskeindtag og vandladningsvaner) målrettet objektiv undersøgelse inkl. rektaleksploration urinstix-undersøgelse for blod, glucose, leukocytter og nitrit P-kreatinin-bestemmelse I et ønske om at reducere overdiagnosticering/overbehandling af prostatacancer og da helbredelig klinisk lokaliseret prostatacancer normalt ikke medfører LUTS (4953) , anbefales P-PSA (Prostata Specifikt Antigen), hvor cancer i øvrigt ikke mistænkes, udelukkende testet i tilfælde af suspekt rektaleksploration eller familiær disposition til prostatacancer. PSA-testen bør herudover i henhold til retningslinje fra Dansk Prostatacancer Gruppe (DAPROCA) (4954) kun tilbydes den velinformerede patient. Hvis undersøgelserne giver begrundet mistanke om malignitet (hård knudret prostata, forhøjet PSA i fravær af infektion eller urinretention samt hæmaturi) eller komplikationer som...)
Astma hos børn (...som fast forebyggende behandling. Denne behandlingsstrategi har vist sig at reducere antal eksacerbationer i forhold til korttidsvirkende β2-agonist p.n. (5567) , men anbefales kun med kombinationspræparater, der indeholder formoterol og budesonid . ** For angivelse af lav-, middel- og højdoser samt ækvipotens mellem forskellige præparater - se tabel 7 i Glukokortikoider til inhalation . *** Anbefales til børn fra 12 år (særligt teenagere, der ikke er adhærente til fast forebyggende behandling). Denne behandlingsstrategi er non-inferior for risiko for eksacerbationer, men inferior for daglig symptombyrde i forhold til lavdosis fast forebyggende inhalationssteroid. Revurdering af behandlingen Monitorering og kontrol Spirometri, inhalationsteknik samt dagbogsoptegnelser over symptomer, aktivitetsniveau og behovet for korttidsvirkende β2-agonist bør vurderes mindst 1-2 gange pr. år mhp. eventuel behandlingsjustering. Barnets højde bør måles mindst en gang årligt under behandling med inhaleret steroid. Børn med astma har ofte en langsom vækst/forsinket pubertet. Dette ses også hos børn som ikke får inhalationssteroid . Tabel 3. Astmasymptomkontrol hos børn Behandlingsvejledning for Astma hos børn, Dansk Pædiatrisk Selskab, 2023 (2676) Vurdering af nuværende astma kontrol baseres på en vurdering af barnets symptomer, påvirkning af aktivitetsniveau og behov for anfaldsmedicin i de sidste 4 uger. Hos større børn desuden lungefunktion. Karakteristika Kontrolleret (alle nedenstående) Delvist kontrolleret (én af nedenstående) Ukontrolleret Symptomer i dagtimerne Ingen (højst 2 gange per uge) 2 gange eller mere per uge Tre eller flere tegn på delvist kontrolleret Begrænsning af aktivitet Ingen Enhver Symptomer i nattetimerne/opvågning Ingen Enhver Behov for β 2 -agonist Ingen (højst 2 gange per uge) 2 gange eller mere per uge Lunge funktion (FEV 1 ) hos børn fra ca. 6 års alderen som kan koopere hertil Normal ≥ 80 % af forventet eller personligt bedste 92 %. Der kræves særlig opmærksomhed, hvis pCO 2 stiger til > 5,3 kPa og O 2 -saturation falder til under 92 %. Børn, der har et let til moderat astmaanfald med en O 2 -saturation > 92 %, kan forsøges behandlet med β2-agonist inhalationsspray via spacer. Der gives 4 pust umiddelbart efter hinanden. Evaluer efter 10-15 min. Inhalation kan gentages med 20 min. intervaller den første time. Børn, der har været indlagt med en svær eksacerbation, bør være i fast behandling med inhalationssteroid ved udskrivelsen, og der bør arrangeres et follow-up besøg 1-2 uger efter udskrivelsen. Inhalatorer til børn Inhalationsspray . Det anbefales ikke at anvende en inhalationsspray til børn uden et spacersystem. Spacersystemer . Affyr dosis, når masken er sat om barnets mund. En dosisaffyring skal efterfølges af 5-10 rolige vejrtrækninger hos barnet. Hvis der anvendes ansigtsmaske ved administrationen, bør barnets ansigt aftørres efter inhalationen for at fjerne rester af steroid fra huden. Pulverinhalatorer . Inhalationsflow skal i alle pulverinhalatorer være så højt som muligt. Ved anvendelse af steroid anbefales mundskylning eller indtagelse af mad umiddelbart efter inhalationen. Tabel 4: Valg af inhalationsbehandling af børn i forskellige aldersgrupper. Inhalator Alder Lægemidler Optimal teknik Problemer Inhalationsspray på spacersystem A) Børn ≤ 4 år (+ ansigtsmaske) B) Børn 4-5 år (- ansigtsmaske) Alle astmamidler. Langsom dyb inhalation (30 l/min.) eller almindelig langsom tidal-ånding umiddelbart efter affyring. Kun affyring af én dosis pr. inhalation. Fylder meget. Statisk elektricitet, fx efter rengøring, nedsætter effekten. Pulverinhalator Børn > 5 år Alle astmamidler undtagen steroider med høj oral bio-tilgængelighed så som beclomethason-dipropionat. Højt inhalationsflow (mindste effektive flow varierer med inhalatortype). Manglende effekt, hvis barnet ekspirerer gennem inhalatoren. Autohaler Børn > 7 år Alle astmamidler undtagen steroider med høj oral bio-tilgængelighed så som beclomethason-dipropionat. Langsom (30 l/min.) dyb inhalation, hvorefter vejret skal holdes i 10 sek. Langsom inhalation er vanskelig. Forstøver Børn 200 mikrogram kan påvirke barnets vækst i en periode lige efter behandlingens start. Børnenes højde som voksne bliver som...)
Chikungunya vaccine (...som overfører denguefeber og zika. Aedes albopictus er udbredt i Europa og der var i både 2007 og 2017 udbrud i Italien med få hundrede tilfælde, ligesom der er set smittespredning i Frankrig. Der har alene i 2025 været omkring 800 såkaldte autoktone tilfælde i Frankrig. Chikungunya betyder på det østafrikanske lokalsprog makonde ”den der går sammenbøjet”. Navnet hentyder til de karakteristiske ledsymptomer, der kendetegner sygdommen især i den akutte fase. Næsten alle (> 90 %), der bliver smittet med CHIKV bliver syge. Der går 3-7 dage (1-14) dage fra smitte til debut af symptomer i form af almen sygdomsfornemmelse, feber, ledsmerter (oftest ankel- og håndled), udslæt (ca. 50 %), hovedpine, kvalme, opkastninger og diarre (15-50 %). Et par dage efter symptomerne er opstået, kan et rødt hududslæt opstå, som...)
Inflammatoriske tarmsygdomme (...lukkelse af andre tarmsygdomme, fx cancer, infektiøs enterocolitis, diverticulitis, ligesom seksuelt overførte sygdomme bør overvejes. Udredning og behandling af kronisk inflammat...)
COVID-19 (vaccination) (...som det bruger til at binde sig til angiotensin-konverterende enzym 2 (ACE2) -receptoren og inficere humane celler. Mere end 95 % af COVID-19 patienter har efter infektion neutraliserende antistoffer rettet mod S-proteinet, som beskytter dem mod infektion. Stort set alle COVID-19 vacciner bruger derfor S-proteinet som antigen. Vaccinerne anvender forskellige teknikker til at præsentere antigenet: rekombinant S-protein, virus-lignende-partikel (VLP), inaktiveret/dræbt virus, levende svækket virus, vektorbaserede vacciner og mRNA-vacciner. Virkningsmekanisme mRNA vacciner Comirnaty (gamle varianter XBB.1.5 og BA.4-5) (Pfizer/BioNTech) og Spikevax® (tidligere COVID-19 Vaccine Moderna) er de første vacciner, der er blevet betinget godkendt i Danmark til vaccination mod Covid-19. Både Comirnaty og Spikevax er mRNA-vacciner og er de første vacciner udviklet med denne teknik. mRNA-vaccine er en ikke-infektiøs vaccineteknologi og indeholder hverken aktivt eller inaktivt virus. Det vil sige, at der ikke er risiko for infektion ved vaccination. ”Vaccineantigenet” i hætteglasset består af let modificeret messenger-RNA (mRNA), indlejret i et beskyttende lag af nanolipid, som koder for det spike-protein, som sidder på overfladen af SARS-CoV-2, og som i kroppen udgør det antigen, der genkendes af det humane immunsystem. Efter injektion i en muskel vil mRNA blive optaget i celler, hvorfra det føres til cellens proteinsyntesecenter (ribosomer). Dette vil læse mRNA-koden via såkaldt translation, og cellerne vil midlertidig producere spike-protein. Spike-proteinet præsenteres derefter for både B- og T-celler, hvilket betyder, at kroppen via B-lymfocytter danner neutraliserende antistoffer, og at der dannes et specifikt T-celle-medieret immunrespons. mRNA bliver i kroppen nedbrudt via de normale cellulære nedbrydningssystemer kort tid efter, at cellen er færdig med at bruge mRNA-koden. Vektorbaserede vacciner I vektorbaserede vacciner indsættes den genetiske kode for spike-protein i et virus, der ikke giver sygdom. Efter vaccination optages virusvektoren i cellerne, hvor den frigiver det kodende DNA i cellekernen, hvor der produceres mRNA. Dette mRNA transporteres igen ud af cellekernen og translateres, så cellerne midlertidig vil producere spike-protein. Spike-proteinet præsenteres efterfølgende på cellens overflade og vil dermed aktivere den vaccineredes immunsystem og inducere produktion af beskyttende antistoffer samt udløse et specifikt cellulært (T-celle-medieret) immunrespons mod SARS-CoV-2. Rekombinante vacciner Nuvaxovid er den første rekombinante adjuverede vaccine mod COVID-19, der har fået betinget godkendelse i Danmark. Vaccinen indeholder oprenset rekombinant fuldlængde SARS-CoV-2 Spike-protein, der er stabiliseret i sin præfusionskonfirmation samt det saponin-baserede Matrix-M adjuvans. Matrix-M fremmer aktiveringen af det innate immunsystem og øger det specifikke immunrespons mod Spike-proteinet. Efter injektion i en muskel medfører de to vaccinekomponenter både et humoralt og cellulært immunrespons mod Spike-proteinet, hvilket medfører beskyttelse mod COVID-19. Immunisering Comirnaty (gamle varianter XBB.1.5 og BA.4-5) (Pfizer/BioNTech) blev initialt godkendt til vaccination af personer på 16 år og ældre, men nyere varianter er også godkendt til børn fra 6 måneder. Primærvaccination med de gamle varianter omfattede to doser dybt intramuskulært i m. deltoideus med 21 dages interval. Vaccinen har i registreringsstudiet vist at give ca. 95 % beskyttelse mod symptomatisk COVID-19 hos personer over 16 år. Der kan først forventes fuld beskyttelse 7 dage efter 2. vaccinedosis, men i godkendelsesstudierne så man allerede en beskyttelse på 52 % mellem 1. og 2. vaccinedosis (5263) . Den mediane opfølgningstid var kun 2 måneder. Cominarty® er godkendt til revaccination af personer over 12 år tidligst 3 måneder efter andet stik i det primære vaccinationsprogram. Der kan revaccineres med fuld dosis (0,3 ml). Sundhedsstyrelsen anbefaler revaccination 3 måneder efter 2. stik. Desuden kan der gives en tredje dosis, som en del af primærvaccination, til svært immunsvækkede over 12 år, tidligst 28 dage efter anden dosis. Cominarty® Original/Omicron BA.1 er kun godkendt til revaccination af voksne og unge fra 12 år, der tidligere er primærvaccineret. Der skal være et minimumsinterval på 3 måneder fra primær- eller boostervaccination. Comirnaty ® LP.8.1 er godkendt til vaccination mod COVID-19 af voksne og børn fra 6 måneder. Vaccinen findes i forskellige formuleringer og doseringer: Til voksne og unge over 12 år: En dosis (0,3 ml) indeholder 30 mikrogram Bretovameran COVID-19 mRNA-vaccine. (Grå hætte). Til børn fra 5 år til og med 11 år: En dosis (0,3 ml) indeholder 10 mikrogram Bretovameran COVID-19 mRNA-vaccine. (Blå hætte). Til børn 6 måneder til og med 4 år: En dosis (0,3 ml) indeholder 3 mikrogram Bretovameran COVID-19 mRNA-vaccine. (Gul hætte) Booster-vaccination med Comirnaty ® LP.8.1 kan tidligst ske 3 måneder fra sidst givne dosis COVID-vaccine. Myocarditis og perikarditis ses i sjældne tilfælde efter vaccination med Cominarty®. Tilfældene er primært set hos yngre mænd under 30 år, og forekommer hyppigere efter 2. dosis end 1. dosis. I de fleste tilfælde forsvinder symptomerne spontant, og der er gode behandlingsmuligheder. Spikevax® (tidligere COVID-19 Vaccine Moderna) blev initialt godkendt til vaccination af personer på 18 år og ældre, men er efterfølgende også blevet godkendt til brug til børn/unge 12-17 år. Spikevax LP.8.1 er dog godkendt til vaccination af børn fra 6 måneder. Primær vaccination med de originale varianter omfattede to doser dybt intramuskulært i m. deltoideus med 28 dages interval. Vaccinen har i registreringsstudiet vist at give ca. 94 % beskyttelse mod symptomatisk COVID-19 hos personer over 18 år. Der kan først forventes fuld beskyttelse 14 dage efter 2. vaccinedosis, men i godkendelsesstudierne er der observeret omkring 80 % beskyttelse efter 1. dosis (5278) . Den mediane opfølgningstid var kun 2 måneder efter 2. vaccinedosis. Spikevax® er blevet godkendt til revaccination af personer på 12 år eller ældre givet mindst 3 måneder efter primærvaccination. Til revaccination anvendes halv dosis, 50 mikrogram. Sundhedsstyrelsen anbefaler revaccination 3 måneder efter 2. stik. Der kan gives en tredje dosis Spikevax ® , som en del af primærvaccination, til svært immunsvækkede på 6 år eller derover, tidligst 28 dage efter anden dosis. Spikevax ® bivalent Original/Omicron BA.1 er kun godkendt til revaccination af voksne og unge fra 12 år, der tidligere er primærvaccineret. Der skal være et minimumsinterval på 3 måneder fra primær- eller boostervaccination. Spikevax ® LP.8.1 er godkendt til vaccination mod COVID-19 af voksne og børn fra 6 måneder. Boostervaccination kan tidligst ske 3 måneder fra sidst givne dosis COVID-vaccine. Spikevax JN.1 anvendes ikke i det generelle gratis vaccinationsprogram. Myocarditis og perikarditis ses i sjældne tilfælde efter vaccination med Spikevax®. Tilfældene er primært set hos yngre mænd under 30 år, og forekommer hyppigere efter 2. dosis end 1. dosis. I de fleste tilfælde forsvinder symptomerne spontant og der er gode behandlingsmuligheder. Da nogle studier tyder på at der er en øget risiko for myokarditis og perikarditis efter vaccination med Spikevax sammenlignet med Comirnaty®, har Sundhedsstyrelsen anbefalet at børn og unge under 18 år vaccineres med Comirnaty®. De der er primært vaccineret med Spikevax kan dog revaccineres med Spikevax. EMA har 20. december 2021 givet Nuvaxovid® betinget markedsførelsestilladelse. Nuvaxovid er godkendt til vaccination mod COVID-19 forårsaget af SARS-CoV-2-virus hos voksne (≥ 18 år). Der gives to doser dybt intramuskulært i m. deltoideus med 21 dages interval. Vaccinen har i registeringsstudierne (5593) (5594) vist at give ca. 90 % beskyttelse mod symptomatisk COVID-19 hos personer over 18 år over en periode på tre måneder. Ingen i vaccinegruppen blev indlagt med eller døde af COVID-19. Der kan først forventes fuld beskyttelse 7 dage efter 2. vaccinedosis. Alfa-varianten (B.1.1.7) var den dominerende variant i opfølgningsperioden. Infektion efter vaccination og vaccineeffektivitet De første godkendte COVID-19 vacciner er alle baseret på den originale SARS-CoV-2 variant, Wuhan-Hu-1. SARS-CoV-2 muterer løbende og erhverver mutationer i S-proteinet, hvilket kan medføre øget smitsomhed og/eller nedsat følsomhed for neutraliserende antistoffer. Dette kan medføre lavere vaccineeffektivitet både over for infektion med SARS-CoV-2 og mod symptomatisk COVID-19. Der cirkulerer globalt allerede flere såkaldte variants of concern. Hidtil anvendte vacciner har vist nedsat effekt over for flere varianter, det gælder for Delta-varianten, men især Omikron-varianten. Delta-varianten var indtil december 2021 været den dominerende i Danmark, men er blevet udkonkurreret af Omikron-varianten. Sundhedsstyrelsen vurderede initialt, at der var beskyttende immunitet i mindst 12 måneder hos de fleste personer, der er færdigvaccinerede. Nyere data viser, at vaccineeffektiviteten er maksimal omkring 2 måneder efter vaccination og herefter falder over tid, især hos ældre over 65 år. Efter 6 måneder er der betydelig reduceret effektivitet mod infektion med SARS-CoV-2, mens der forsat er god beskyttelse mod indlæggelseskrævende COVID-19. Efter primærvaccination er mRNA-vaccinernes effektivitet mod alvorlig COVID-19 forårsaget af Delta og Omikron således forsat omkring henholdsvis 90 % og 70 %. Gennembrudsinfektion er set hos < 1 % af færdigvaccinerede. En nylig rapport fra Statens Serum Institut (5537) har vist, at i perioden 9. oktober - 6. november 2021, hvor Delta har været den dominerende variant, var beskyttelsen mod COVID-19 infektion hos personer 16-64 år vaccineret med Comirnaty (gamle varianter XBB.1.5 og BA.4-5) og Spikevax® henholdsvis 65,4 % og 80,6 %, mens beskyttelsen mod indlæggelseskrævende COVID-19 infektion var henholdsvis 93,0 % og 94,2 %. Dette viser, at ikke-vaccinerede har en ca. tre gange større risiko for at blive smittet med COVID-19, men en 10 gange større risiko for at blive indlagt med COVID-19. Efter anbefaling fra Sundhedsstyrelsen blev revaccination af personer over 85 år, plejehjemsbeboere og personer med særlig svækket immunforsvar påbegyndt. Desværre giver vaccinerne dårligere beskyttelse mod den nye variant Omikron. Foreløbige estimater er, at beskyttelsen mod infektion efter to doser er 30-40 %, mens beskyttelsen mod svær COVID-19 er omkring 70 %. En tredje dosis øger beskyttelsen mod infektion til 70-75 %. Derfor er revaccination med tredje stik afgørende for at reducere smittespredning med Omikron. Set i lyset af den alvorlige situation besluttede Sundhedsstyrelsen at fremrykke revaccination af alle over 18 år, så de fik tilbudt et tredje stik 4,5 måneder efter andet stik. Desuden har personer med et svært nedsat immunforsvar, der kan have utilstrækkelig effekt af tidligere vaccinationer, fået tilbudt et 4. stik for at øge beskyttelsen mod COVID-19. Sundhedsstyrelsen anbefaler pr. 27. juni 2022 og frem til 30. september 2022 booster-vaccination til udvalgte personer i særligt øget risiko efter individuel lægefaglig vurdering. Efter ibrugtagning af vaccinerne viser flere studier, at vacciner ikke alene beskytter mod symptomatisk COVID-19, men også mod smittespredning. Vaccinerne reducerer risikoen for at blive smittet med COVID-19 med omkring 70 %. Samtidig har vaccinerede et lavere viral-load end ikke-vaccinerede. Det betyder, at ikke-vaccinerede har 2-3 gange større risiko for at smitte andre end færdigvaccinerede. Formålet med vaccinationsprogrammet mod COVID-19 for er at beskytte borgerne der er i størst risiko mod alvorlig sygdom. Der tilbydes revaccination med en variantopdateret mRNA-vaccine. Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccination mod COVID-19 til følgende målgrupper: Personer, der er fyldt 65 år Personer, der lever med kroniske sygdomme Personer med svær overvægt (BMI over 35) Personer med andre alvorlige sygdomme eller tilstande, som...)
Cushings syndrom (...som medfører betydelig morbiditet og en fordoblet mortalitet i tilfælde af utilstrækkelig behandling. Førstevalgsbehandling, uanset patogenese, er kirurgi, som kurerer 60 % af ACTH-producerende hypofysetumorer og næsten alle benigne binyretumorer. Sekundær behandling omfatter blandt andet gentagen kirurgi, herunder bilateral adrenalektomi, strålebehandling af hypofyselejet, samt medikamentel behandling. Patienterne skal kontrolleres livslangt med henblik på hypofyse-binyrefunktionen herunder risikoen for såvel behandlingskrævende binyrebarkinsufficiens som sent recidiv. Det markant stigende forbrug af CT og MR-skanninger har medført påvisning af binyretumorer hos 2-3 % som...)
Cystisk fibrose (...somal recessivt arvelig sygdom, der skyldes en fejl i et gen; Cystic Fibrosis Transmembrane conductance Regulator (CFTR) genet, som koder for et særligt protein. Incidensen af sygdommen i Danmark er ca 12- 15 per år, og omkring 3 % af befolkningen er raske bærere af genet for CF. CFTR-proteinet findes i de eksokrine kirtler, hvor det via en anion-kanal er ansvarligt for cellernes vandbalance. Mangel på dette protein medfører dannelse af abnormt sejt sekret, der tilstopper kirtler og udførselsgange i forskellige organer. I luftvejene medfører utilstrækkelig hydrering, at luftvejssekretet bliver sejt og den mukociliære clearence kompromitteres. Diagnose Siden 1. maj 2016 screenes alle nyfødte børn for CF på hælblodprøven (PKU). Findes den positiv for CF, indkaldes barnet til bekræftende diagnostik jf. nedenstående undersøgelser. Svedtest, hvor saltindholdet (Na og Cl) i sveden måles. Sved-Cl > 60 mmol/l er diagnostisk for CF, men værdier mellem 30-60 udelukker ikke diagnosen. Påvisning af pankreasinsufficiens (fækal-elastase). Nogle patienter har milde CFTR-mutationer, og kan have normal fækal elastase, dvs. være pankreassufficiente. DNA-analyse for specifikke CF-mutationer (CFTR) gennem hel genom sekventering (NGS). Symptomer Luftvejssymptomer Langvarig hoste og opspyt. Hyppige luftvejsinfektioner, som ofte progredierer til kronisk infektion. Evt. bronkial hyperreaktivitet med obstruktivt præg. Aftagende lungefunktion. Mavetarmsymptomer Mekoniumileus (10-15 %). Dårlig trivsel. Malabsorption (bl.a. steatoré). Obstipation. Galdestenssymptomer hos børn. Levercirrhose (5-10 %), evt. kompliceret af portal hypertension. Endokrinologiske symptomer Diabetes kan opstå fra ca. 10-års-alderen og hos voksne med CF har ca 1/3 udviklet insulinkrævende diabetes. Forsinket pubertet. Osteopeni og osteoporose, dels somfølge af nedsat D-vitaminniveau, dels pga. nedsat aktivitet og steroidbehandling Andre symptomer Øget svedtendens pga. øget saltudskillelse og efterfølgende risiko for hypokloremisk alkalose. Nyresten (oxalatsten) pga. ændret oxalat metabolisme i tarmen. Infertilitet hos mænd. Forløb og prognose Sygdommen er progressiv, og lungemanifestationerne er afgørende for livskvalitet og -længde. Den gennemsnitlige levealder er internationalt 40 til over 50 år, og er stigende. I Danmark er 70 % af patienterne voksne, mod kun 52 % i Europa som...)
Hypercalcæmi (...som initialbehandling. Afhængig af dehydreringsgraden og patientens kardiale status vil indgift af ca. 3 l isotonisk natriumchlorid-infusionsvæske i.v./dag ofte være sufficient. En del patienter kan klare sig med oral indtagelse af 3 liter vand pr. dag (~ ca. 45 ml/kg pr. dag mod normalt 30 ml/kg/dag hos raske for at opretholde normohydrering). Vær opmærksom på, at der her foretrækkes isotonisk natriumchlorid for at øge udskillelsen i nyrerne og ekspandere plasmavolumenet og at fx Ringer-Acetat inf. indeholder betydende mængder calcium, hvorfor det ikke er egnet ved hypercalcæmi. Andre elektrolytabnormiteter som hypokaliæmisk alkalose og hypomagnesiæmi skal korrigeres. Loop-diuretika , der i modsætning til thiaziddiuretika øger den renale calciumudskillelse, kan anvendes i små doser som adjuvans ved symptomer på overhydrering, specielt hos ældre. Rutinebrug af potente diuretika kan være skadelig, medmindre de først anvendes efter at ekstracellulærvolumen er ekspanderet. Der skal derfor udvises forsigtighed med brug af loop-diuretika. Der pauseres med igangværende behandling med farmaka, der kan øge P-calcium, fx lithium, thiaziddiuretika, calcium, D-vitamin og aktiverede D-vitaminmetabolitter. Der er kun indikation for diætetisk calciumrestriktion, hvis der foreligger vitamin D-intoksikation eller en øget endogen syntese af 1,25-dihydroxyvitamin D (1,25(OH) 2 D), fx ved sarkoidose og visse lymfomer. Ved fx primær hyperparatyroidisme vil diætetisk calciumrestriktion blot forværre afkalkningen af knoglerne uden at sænke P-calcium. Behandling af lettere hypercalcæmi Disse patienter kan ofte klare sig med en øget oral væskeindtagelse på typisk over 30-40 ml/kg pr. døgn kombineret med behandling af den udløsende årsag (primær hyperparatyroidisme, tyrotoksikose, lithiumbehandling, thiaziddiuretika, immobilisation). Behandling af sværere hypercalcæmi Ved malign hypercalcæmi suppleres med intravenøst bisfosfonat evt. kombineret med glukokortikoid. Som alternativ - hvis bisfosfonat ikke tåles (fx nedsat nyrefunktion eller allergi) eller utilstrækkelig effekt - kan denosumab anvendes. Ved meget højt P-calcium kan calcitonin bruges i den akutte fase - se Calcitonin (calciumstofskiftet) . Ved D-vitaminforgiftning, lymfomer og granulomatøse sygdomme suppleres med glukokortikoider. Familiær hypocalciurisk hypercalcæmi (FHH) behandles ikke. Ved primær hyperparatyroidisme foretrækkes operation med fjernelse af den eller de syge parathyroideakirtler. Præparatvalg Afhængig af ætiologi, sværhedsgrad og behandlingsresistens kan forskellige lægemidler anvendes: Tabel 1: Oversigt over virkningsprofil ved medikamentel behandling af hypercalcæmi Sygdom Præparatvalg Bisfosfonat Calcitonin Glukokortikoid Cinacalcet Denosumab Knoglemetastaser +++ + ++ - +++ Malign humoral hypercalcæmi + ++ +++ - ++ Primær hyperparatyroidisme + ++ - +++* ++ Sarkoidose - - +++ - - D-vitamin-forgiftning - - +++ - - A-vitamin-forgiftning +++ - ++ - (++) Immobilisation +++ + - - (++) Markeringen angiver den forventede effekt på P-calcium: (+: lille effekt, ++: middel effekt, +++: betydelig effekt) - dog ses betydelig interindividuel variabilitet i respons. * Bør primært opereres, da cinacalcet ikke har dokumenteret effekt på hårde endepunkter (4648) . (++): Kan anvendes, dokumentation foreligger ikke, formodes at have effekt svarende til bisfosfonat Bisfosfonater Bruges ved malign hypercalcæmi og metastatisk knoglesygdom. Grundsygdommen søges behandlet. Bisfosfonater er ofte effektive (2975) , om end recidiv af hypercalcæmi kan ses efter kortere eller længere tid. Der foreligger kun få sammenlignende undersøgelser af effekten af de forskellige bisfosfonater ved hypercalcæmi. Zoledronsyre er marginalt mere effektivt end pamidronat på et kombineret endepunkt af patologiske frakturer, tværsnitssyndrom, strålebehandling eller operation på knogler. Andre former for hypercalcæmi. I mindre kliniske undersøgelser er bisfosfonater fundet effektive ved behandling af hypercalcæmi, der er betinget af øget osteoklastisk resorption ved bl.a. primær og tertiær hyperparatyroidisme, immobilisation og tyrotoksikose. Hvis patienten har primær hyperparatyroidisme, eller hypercalcæmi pga PTHrP, er effekten af bisfosfonat ofte ringe og kortvarig mht. P-calcium (4648) . Se endvidere Bisfosfonater (hypercalcæmi) . I.v. bisfosfonatbehandling kan i sjældne tilfælde kompliceres af alvorlige komplikationer (nyrepåvirkning, svær hypocalcæmi, kæbeosteonekrose, conjunctivitis, uveitis, scleritis og episcleritis (2709) . Kæbeosteonekrose er specielt beskrevet ved anvendelse af aminobisfosfonaterne pamidronat og zoledronsyre samt denosumab til langtidsbehandling af patienter med malign sygdom, se Bisfosfonater (hypercalcæmi) Denosumab Hos patienter med skeletmetastaser eller bisfosfonatrefraktær hypercalcæmi kan denosumab i nogle tilfælde være indiceret (2708) . Eksempler på dette kunne være ved manglende effekt af zoledronsyre 10 dage efter infusion af dette eller hos patienter med nedsat nyrefunktion (2537) . Der henvises til onkologisk litteratur på området. Calcitonin Calcitonin medfører en hurtig (timer) sænkning af P-calcium, til gengæld er effekten ikke langvarig (holder typisk 1-2 døgn). Ved gentagen brug kan opstå takyfylaksi med svigt af virkning. Calcitonin kan således bruges som bridging inden effekten af fx bisfosfonater sætter ind. Se Calcitonin (calciumstofskiftet) . Glukokortikoider Glukokortikoider kan være effektive ved behandling af hypercalcæmi, afhængig af ætiologien. De virker bedst ved vitamin D-forgiftning og ved øget endogen produktion af 1,25(OH) 2 D (fx sarkoidose og visse lymfomer). De er desuden ofte virksomme ved myelomatose og maligne tumorer med eller uden knoglemetastaser, idet de reducerer produktionen af cytokiner og PTHrP. Der anvendes typisk doser på 50 mg prednisolon / prednison dagligt enten over få dage som ved D-vitaminforgiftning eller over længere perioder ved malign hypercalcæmi. Se Glukokortikoider . Ved langtidsbrug af glukokortikoider skal man være opmærksom på risikoen for diabetes, binyrebarkinsufficiens ved seponering samt osteoporose, om end grundsygdommen ofte dominerer. Calcimimetika Behandlingen er kun indiceret ved svær symptomatisk hyperparatyroid hypercalcæmi, indtil operation kan gennemføres, eller ved hypercalcæmi pga. primær og tertiær hyperparatyroidisme eller cancer parathyroideae, der ikke kan kontrolleres kirurgisk. Bemærk risikoen for kvalme, der kan gøre adækvat væskeindtag vanskeligt. Se Lidelser i calciumstofskiftet . Behandling af hypercalcæmisk krise uden kendt ætiologi Hypercalcæmisk krise defineres ved ioniseret calcium > 2,00 mmol/l (total P-calcium > 4,00 mmol/l) eller ioniseret calcium > 1,85 mmol/l (total P-calcium > 3,5 mmol/l) ledsaget af udtalte kliniske symptomer eller P-kreatinin > 200 mikromol/l. Kliniske symptomer kan være mangeartede (3237) og gå fra CNS-affektion med hukommelsesbesvær, depression samt i sværere tilfælde bevidsthedspåvirkning, over mave-tarm-kanal med nedsat motilitet førende til kvalme og opkastning, forstoppelse og mavesmerter til urinvejene med polyuri og deraf følgende polydipsi samt smerter pga. nyre og urinvejssten, udtalt træthed og muskelsvaghed. Nogle patienter er a- eller oligosymptomatiske, hvis hypercalcæmien har udviklet sig langsomt. Behandlingen omfatter: Rehydrering med 3 l isotonisk natriumchlorid-infusionsvæske i.v./døgn (evt. givet oralt som vandindtag hvis muligt - bemærk at de 3 liter er summen af i.v. og oralt indtag - hos nogle patienter kan højere eller lavere indtag være indiceret afhængigt af hydreringsgrad, nyrefunktion og hjertefunktion), korrektion af hypokaliæmi og hypomagnesiæmi. Bemærk, at væskeindtag er vægtafhængigt - hos normale personer indtages typisk 30 ml/kg/dag, ved hypercalcæmi skal man typisk over 40-45 ml/kg/dag. Ved kendt hjerteinsufficiens eller tegn på overhydrering suppleres med loop-diuretika efter korrektion af dehydrering. Bisfosfonat i.v. efter initial rehydrering. Der bør primært vælges et potent 3. generations aminobisfosfonat, fx zoledronsyre 4 mg, pamidronat 60-90 mg eller ibandronat 3-4 mg. Som rescue kan anvendes denosumab , fx 120 mg. For pamidronat og ibandronat gives varierende doser afhængig af graden af hypercalcæmi (se de enkelte præparater). Ved nedsat nyrefunktion reduceres dosis, og infusionstiden øges. P-calcium, elektrolytter, nyrefunktion og hydrering monitoreres dgl. Effekten på P-calcium indtræder efter 1-3 døgn. Calcitonin. Der gives 600 IE (MRC-enheder) calcitonin som...)
Vaccination af immunsupprimerede mod COVID-19 med mRNA-vacciner (...som er rettet mod både den oprindelige variant og omikronvarianten. Risikoen for at blive indlagt med COVID-19 var reduceret med hhv. 34 % og 43 % for borgere, der var vaccineret med hhv. BA.4-5- og BA.1-booster-vaccinerne i forhold til dem, der takkede nej til endnu et stik. Risikoen for at dø af COVID-19 var tilsvarende reduceret med 54 % og 58 % (7029) . Et nyligt studie viser at COVID-19-vaccination er forbundet med et fald på 33-56 % i antallet af hospitalsindlæggelser blandt personer med nedsat immunforsvar (7030) . Immundæmpende regime Det, der har størst indflydelse på vaccinerespons, er ikke grundsygdommen men det immundæmpende regime. Der er hos hæmatologiske-, reumatologiske og patienter med multipel sklerose i behandling med anti-CD20 monoklonale antistoffer (ocrelizumab, ofatumumab, rituximab, ublituximab) betydelig reducerede serokonverteringsrater sammenlignet med andre immundæmpende regimer (7031) . Patienter kan have sufficient cellulær immunrespons, hvilket formentlig beskytter mod alvorligt forløb af COVID-19. Anti-CD20 behandling medfører langvarig B-celle depletion, og det tager 6-12 måneder før populationen af naive B-celler er normaliseret efter ophør med behandling. I den periode kan man ikke forvente normalt humoralt vaccinerespons, mens det cellulære immunrespons kan være normalt. Der er hos patienter i behandling med TNF-hæmmere (adalimumab, certolizumab, etanercept, golimumab, infliximab), IL-6-hæmmere (sarilumab, tocilizumab), IL-12/23-hæmmere (guselkumab, mirikizumab, risankizumab, tildrakizumab, ustekinumab) og anti-IL-17-hæmmere (brodalumab, bimekizumab, ixekizumab, secukinumab) generelt pæne serokonverteringsrater > 90 %. Behandling med kortikosteroider, methotrexat, JAK-hæmmere (baricitinib, filgotinib, tofacitinib, upadacitinib), belimumab et humant monoklonalt antistof rettet mod B-lymfocyt stimulator (BLyS)-protein, leflunomid og mycophenolatmofetil medfører moderat nedsat vaccinerespons med serokonverteringsrater på 70-90 %. Anti-CTLA-4-hæmmere (checkpoint inhibitor) (abatacept, ipilimumab) er ligeledes associeret med nedsat serokonverteringsrate. Generelt ses bedre vaccinerespons ved monoterapi end ved kombinationsterapi. TNF-hæmmere i kombination med anden immunmodulerende behandling fx methotrexat eller azathioprin reducerer således vaccineresponset sammenlignet med monoterapi med TNF-hæmmere (7028) . Organtransplanterede Det er vist, at kun omkring en tredjedel af organtransplanterede serokonverterer efter 2. dosis mRNA-vaccine. Et studie viste, at samlet 34 % af organtransplanterede serokonverterede 4 uger efter 2. dosis, 33 % af nyretransplanterede, 50 % af levertransplanterede, 12 % af hjertetransplanterede og 20 % af pancreastransplanterede. Det dårlige vaccinerespons kan formentlig tilskrives, at organtransplanterede ofte er i kombinationsbehandling med flere immundæmpende præparater. I et opfølgningsstudie steg serokonverteringsraten fra 40 % til 68 % efter en 3. vaccinedosis. Hos dem, der var seronegative efter 2. dosis, serokonverterede 44 %. Der er i metaanalyser set en klar sammenhæng mellem serokonverteringsraten og antallet af vaccinedoser. I ENFORCE studiet var det kun 58 %, der serokonverterede efter primærvaccination, mens serokonverteringsraten steg til 85 % efter ekstra boosterdoser. Solide tumorer & maligne hæmatologiske sygdomme Der ses generelt høje serokonverteringsrater hos patienter med solide tumorer, mens der er dårligere vaccinerespons hos patienter med maligne hæmatologiske sygdomme. Et kohortestudie har vist, at serokonverteringsraten er 98 % og 85 % hos patienter med henholdsvis solide tumorer og maligne hæmatologiske sygdomme. Nedsat vaccinerepons var associeret med behandling med anti-CD20 monoklonale antistoffer, stamcelle transplantation og Chimeric Antigen Receptor (CAR)-T-celle terapi. Et dansk studie har vist, at patienter med solide tumorer har sufficient humoral (93 % serokonverteret), men nedsat cellulær vaccinerespons, mens kun 66 % serokonverterede blandt patienter med maligne hæmatologiske sygdomme. Anti-CD20, Brutons Tyrosin Kinase (BTK)-hæmmere, anti-CD38-hæmmere (daratumumab, isatuximab), kortikosteroider og stamcelle transplantation var associeret med dårligere vaccinerespons. Behandling med bispefifikke antistoffer ved hæmatologisk malignitet har ligeledes vist at nedsætte serokonverteringsraten betydeligt ved vaccination indenfor 6 måneder efter behandling (7032) . Ved stamcelletransplantation ophæves virkningen af tidligere vaccinationer. Personer, som har fået en stamcelletransplantation, bør derfor tilbydes primærvaccination, dvs. 2 doser givet med 3 ugers interval, efterfulgt af sæsonvaccination (3. dosis) mindst 8 uger efter den 2. dosis. Non-infektiøse inflammatoriske sygdomme Hos patienter med reumatoid arthritis (RA), systemisk lupus erythematosus (SLE), vaskulitter og spondylartritis har en metaanalyse vist serokonverteringsrater på henholdsvis 79,5 %, 90,7 %, 70,5 % og 95,6 %. Et dansk kohortestudie med 134 patienter med RA eller SLE fandt en serokonverteringsrate på 77 %, men hos patienter i behandling med rituximab var det kun 24 %, der havde målelige antistoffer mod SARS-CoV-2. I ENFORCE kohorten var serokonverteringsraten efter primærvaccination hos patienter i behandling methotrexat, azathioprin og prednisolon henholdsvis 93 %, 93 % og 83 % (7031) . Inflammatorisk tarmsygdom (IBD) Der er hos patienter med IBD generelt set høje serokonverteringsrater på over 95 % efter primær vaccination. Behandling med TNF-hæmmere, IL-12/23-hæmmere og anti-integrin-hæmmere (natalizumab, vedolizumab) har ikke nogen betydende effekt på serokonverteringsraten. Derimod kan behandling med en kombination af TNF-hæmmere og anden immunmodulerende behandling fx methotrexat nedsætte vaccineresponset. Multipel sklerose Patienter med multipel sklerose (MS) som ikke er i behandling eller i non-lymfocytdepleterende behandling har normalt humoralt vaccinerespons på mRNA-vaccinerne. Derimod er der hos MS-patienter i behandling med anti-CD20 monoklonale antistoffer (ocrelizimab, ofatumumab, ublituximab) og sphingosin-1 fosfat (S1P)-receptor modulatorer (fingolimod, ozanimod, siponimod) set betydeligt nedsat humoral vaccinerespons. Et Israelsk studie har vist, at kun 22,7 % af patienter i behandling med ocrelizumab og 3,8 % i behandling med fingolimod serokonverterer efter vaccination. Derimod serokonverterede 100 % af patienter behandlet med cladribin, som medfører langvarig T- og B-celle lymfopeni. I et studie fra den danske ENFORCE kohorte havde patienter, der blev behandlet med anti-CD20-antistoffer eller fingolimod, markant lavere serokonversionsrater, henholdsvis 27 % og 60 % mod 100 % for kontrolgruppen, efter primær vaccination med to vaccinedoser (7031) . Sammenfatning Patienter med immunmedierede inflammatoriske sygdomme, der er i behandling med methotrexat, TNF-alfa-hæmmere eller andre immunsuppressiva, har som hovedregel effektive vaccineresponser. Derimod har organtransplanterede, patienter med maligne hæmatologiske sygdomme og patienter i behandling med anti-CD20 monoklonale antistoffer og S1P-receptor modulatorer utilstrækkelig effekt af primærvaccination mod COVID-19 med Comirnaty®. Derfor anbefalede man til svært immunsupprimerede en 3. vaccinedosis i primær vaccinationsprogrammet, som...)
Smerter set fra et bio-psyko-socialt perspektiv (...som en ramme til forståelse af sygdom, baseret på en række teoretiske ideer som desuden guider, hvordan forskning i sygdom praktiseres. Den biomedicinske (BM) sygdomsmodel opstod i det nittende århundrede i kølvandet på de tekniske fremskridt, der gjorde det muligt at forske i patofysiologiske forandringer som mulige forklaringer på en række kendte sygdomme. Ud fra den BM-model antages der at være en forudsigelig og universel sammenhæng mellem biologiske afvigelser og symptomer hos de ramte individer, hvorimod modellen ikke tager højde for personlige faktorers betydning for, hvordan sygdom kommer til udtryk. Den BM-model har været dominerende i den vestlige verden de seneste to århundreder, og er det stadig i dag på trods af de åbenlyse begrænsninger modellen har (6030) . Fra midten af det tyvende århundrede begyndte en mere systemisk tankegang at vinde indpas, og flere forskere foreslog, at biologiske systemer aldrig fungerer isoleret, men altid er påvirket af omgivelserne. I forlængelse af denne debat foreslog George Engel i 1977 den bio-psyko-sociale (BPS) model som erstatning for den BM-model. Engel bruger begrebet ”illness model” frem for ”disease model”, en sproglig sondring som ikke findes på dansk, men som illustrerer en meget bredere forståelse for sygdom end i den BM-model. I modellen antages det, at sundhed afhænger af graden af både intra- og inter- systemisk harmoni, som kan forstyrres på mange forskellige niveauer, fx på celle-, organ-, individ- eller samfundsniveau. I den BPS-model fokuseres på individets oplevelse af sygdom, hvorved modellen rummer, at personer med målbare patofysiologiske afvigelser måske ikke føler sig syge, hvorimod andre personer ikke føler sig raske på trods af, at der ikke kan påvises biologiske forandringer. Det afgørende bliver derfor, hvorvidt en person søger behandling i sundhedssystemet og derved påtager sig sygerollen. Ifølge den BPS-model må lægen/behandleren, ud over udredning for patofysiologiske eller biologiske afvigelser, også interessere sig for den dysfori eller dysfunktion, som har ført patienten til læge/behandler, samt være interesseret i hvilke psykologiske eller sociale faktorer der kan have spillet ind på patientens sygdomsopfattelse (6031) (6032) . Hvad er smerter? Den internationalt anerkendte definition på smerter er: ”En ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med, eller som ligner hvad der forbindes med, vævsskade eller truende vævsskade” Terminology | International Association for the Study of Pain (iasp-pain.org). Ud fra smertedefinitionen er smerte altså en ubehagelig oplevelse, som både har en sensorisk og en emotionel komponent, og som desuden kan være til stede på trods af manglende vævsskade. Smerte er altså et yderst komplekst fænomen, som ikke kan rummes af en BM-forståelses model. Denne kompleksitet kan derimod fint rummes af den BPS-model. Smertesystemet kan overordet beskrives som en række af forskellige neurobiologiske processer, herunder: aktivering af perifere sensoriske nervefibre transmission til cortex modulation på medulært og/eller cortikalt niveau og tolkning og bevidstgørelse (6033) . Disse processer er dog ikke hierarkiske, og smerte kan fx også induceres uden aktivering af perifere nerveimpulser. Især ved akutte smerter vil der typisk være tale om aktivering af perifere nociceptive nervefibre, men perifer eller central sensibilisering kan medføre, at andre typer af sensoriske nervefibre også kan transmittere smertesignaler. Signalerne sendes via rygmarven både til sensomotorisk cortex og til kortikale områder, som er involveret i emotionel regulering og kognitiv evaluering. Den sensoriske komponent af smerten (smertesensationen) omfatter smertens lokalisation, intensitet og karakter. Den emotionelle komponent (lidelsen) omfatter både en kognitiv evaluering (fare), et autonomt respons (øget arousal) og et emotionelt ubehag (frygt). Signalerne bliver moduleret på medullært og/eller kortikalt niveau, hvor de kan dæmpes eller forstærkes. Endelig bearbejdes og tolkes alle disse informationer i netværk i hjernen (salience/filter netværk), hvorved de bevidstgøres og integreres til en smerteoplevelse (6033) . Set fra et evolutionært perspektiv har smertesystemet en vigtig funktion i forhold til at sikre vores overlevelse. Især akutte smerter har en oplagt adaptiv funktion, idet nociceptive signaler fra skadet eller nærved skadet væv sikrer et tilpasningsrespons, som forebygger yderligere skade og sikrer optimale betingelser for heling. Smertesystemet skal dog ikke blot beskytte os her og nu, men har også til opgave at forebygge fremtidige skader. Tidligere erfaringer med smerter eller socialt tillærte erfaringer kan derfor medføre, at smertesystemet bliver mere sensitivt. Dette fænomen kaldes populært ”røgalarms princippet”. Evolutionært set opvejes ulempen ved mange evt. falske alarmer af fordelen ved at registrere en regulær fare rettidigt (6034) . Eksempel 1: Hans H. 45 år Hans får pludseligt ondt i ryggen under havearbejde. Han har for 5 år siden haft en diskusprolaps i lænderyggen, som det tog 6 måneder at komme sig over. Smerterne i ryggen minder meget om smerterne fra dengang, og han skynder sig at stoppe med havearbejdet. Hans går straks i seng og tager noget smertestillende. Hans er bange for, at han kan provokere en ny diskusprolaps, hvis han gør de forkerte bevægelser, og han vælger at sygemelde sig den næste uge. Hans kone er også meget bekymret og overtager hans opgaver i familien, så Hans kan hvile sig. Eksempel 2: Grete G. 38 år Grete får pludseligt ondt i ryggen, mens hun er til fitness træning. Grete har før prøvet at få et hold i ryggen, og sidst fik hun at vide af sin massør, at det var godt at bevæge sig for at løsne låsninger i ryggens led. Grete fortsætter derfor sin træning stille og roligt, mens hun forsøger at undgå øvelser, der provokerer smerterne. Efter træning går hun i sauna, og hun kan mærke, at det lindrer lidt. På vej hjem fra træning er Grete ved godt mod, og tænker at det nok bare vil tage et par dage, før smerterne er bedre. Hun udfører sine opgaver i familien, som hun plejer. Når en person oplever smerter, vil det føre til et adfærdsmæssigt respons, som er formet af mange faktorer, herunder personens tolkning af smerternes betydning, generelle overbevisninger om smerter, kognitive faktorer (fx katastrofetanker) og emotionelle faktorer (fx negativ affekt). Denne adfærd vil yderligere kunne forstærkes af sociale faktorer (fx adgang til social støtte) eller miljømæssige faktorer (fx konsekvenser af adfærden). Smerteadfærd er derfor ikke altid adaptiv, og kan som konsekvens af alle de ovenfor nævnte faktorer blive dysfunktionel i stedet. Dysfunktionel smerteadfærd kan ved langvarige smertetilstande medføre et funktionstab, der kan stå i væsentlig kontrast til de rent fysiske forandringer (6035) . Dette understreger igen, hvorfor vi kommer til kort med den BM-model, når det gælder smerter. Forståelse af smerter i et bio-psyko-socialt perspektiv Udover at smerter altid har en kognitiv/emotionel komponent og er ledsaget af smerteadfærd, påvirker forskellige kognitive, emotionelle, adfærdsmæssige og sociale faktorer smerteoplevelsen i en positiv eller negativ retning (tabel 1). De vigtigste af disse faktorer beskrives kort i det følgende. Tabel 1. Eksempler på kognitive, emotionelle, adfærdsmæssige og sociale faktorer der påvirker smerteoplevelsen og funktionsniveauet Kognitive faktorer Emotionelle faktorer Adfærdsmæssige faktorer Sociale faktorer Beskyttende faktorer Positive overbevisninger om smerter Tillid til egen mestring Kognitiv fleksibilitet Positiv affekt Resiliens over for stress Tryg tilknytning Fleksible strategier Fleksibel balance mellem aktivitet og hvile Fysisk aktivitet God søvn Høj grad af social støtte Højt uddannelses niveau Økonomisk sikkerhed Forværrende faktorer Smerte katastrofering Følelse af hjælpeløshed Kognitiv ufleksibel Negativ affekt Angst Frygt Depression PTSD Utryg tilknytning Ufleksible strategier Undgåelses mønster* Overaktivitets mønster* Beskyttende muskelværn (guarding) Lav grad af social støtte Dysfunktionel støtte Lavt uddannelses niveau Økonomisk usikkerhed * se beskrivelse under afsnit om avoidance-endurance modellen Emotionelle og kognitive faktorers betydning Smertens primære emotionelle komponent er frygt, som er med til at aktivere et stress respons, der skal gøre os parat til handling (kamp/flugt) i tilfælde af fare. For at der kan foregå en hurtig og effektiv tolkning af, om smerter repræsenterer en trussel, foretager hjernen en automatisk kognitiv evaluering på baggrund af tillærte erfaringer, overbevisninger og forventninger. En person med negative erfaringer kan have en tillært overbevisning om, at smerter betyder, at der er noget alvorligt galt, hvorimod en anden person med positive erfaringer i stedet kan have en tillært overbevisning om, at smerter er en nødvendig konsekvens af livet. Tillærte overbevisninger vil påvirke disse personers adfærd, som kan variere fra ”jeg må passe meget på mig selv”, til ”det skal trænes væk”. Det betyder, at den præcist samme fysiske skade kan give anledning til meget forskellig tolkning og adfærd fra person til person afhængigt af den kognitive evaluering (6035) . Frygt er som regel et kortere varende respons på smerter, men kan afløses af en mere vedvarende bekymring, som øger opmærksomheden på smerterne og dermed kan forstærke dem. En af de mest velkendte og velundersøgte fænomener, som kan forstærke smerteoplevelsen og medføre et dysfunktionelt adfærdsmæssigt respons, er smerte katastrofering (pain catastrophizing) (6036) . Smerte katastrofering er defineret som et negativt tankemønster, som aktiveres i forbindelse med smerte eller truende smerte. Kerne symptomerne er: magnifikation rumination og oplevelse af hjælpeløshed. En person med dette tankemønster, vil have øget negativ opmærksomhed rettet mod smerter og vil have tendens til at tolke relativt neutrale signaler som katastrofale. Smerte katastrofering er associeret med en dårlig prognose for at få et positivt resultat efter kirurgi, og med en øget risiko for at akutte smerter udvikler sig til kroniske smerter (6035) (6036) . Der er udviklet spørgeskemaer til at identificere smerte katastrofering, som også er oversat til dansk (6037) . Som konsekvens af negative overbevisninger, katastrofetanker og/eller dysfunktionel smerteadfærd er langvarige smerter ofte ledsaget af negative affekter som fx håbløshed, frustration, angst m.m. Hos personer, som i forvejen har en psykisk lidelse præget af negativ affekt (angst, depression), kan smerteoplevelsen forstærkes og øge risikoen for, at akutte smerter udvikles til kroniske smerter. Der ser ud til at være en særlig stærk sammenhæng mellem forekomsten af PTSD og øget risiko for udvikling af langvarige smerter og smerterelateret funktionsnedsættelse. Det er derfor vigtigt at kunne vurdere om en patient, som søger behandling for smerter, har depression, angst eller PTSD, idet relevant behandling heraf potentielt kan forbedre prognosen for behandlingen af smerterne (6035) (6036) . Hans H. 45 år, fortsat: Der er gået 5 måneder, siden Hans fik smerter i ryggen under havearbejde. Hans er blevet scannet, og der er ikke fundet nogen diskusprolaps, men Hans har fået at vide, at der er noget slidgigt i ryggen. Han har trods de gode nyheder alligevel fået mere ondt i ryggen. Hans er meget bekymret for smerterne, og for at de betyder, at hans ryg er blevet svag pga. slidgigt og den tidligere diskusprolaps. Han kan nu klare de lettere opgaver i familien, men hans kone har overtaget støvsugningen og gulvvask. Hans er stadig sygemeldt fra sit arbejde, og han føler, det hele er håbløst. Han er bekymret for sin fremtid og for familiens økonomi. Grete G. 38 år, fortsat: Der er gået 5 måneder, siden Grete fik smerter i ryggen under fitness træning. Grete har ikke fået det bedre med smerterne endnu. Grete har været hos kiropraktor og fået manipulation, og kiropraktoren har forsikret hende om, at der ikke er noget alvorligt galt med ryggen. Grete går også til massør hver uge, og får at vide at hendes muskler er meget spændte. Det virker rigtigt godt med massage, men kun et par dage. Grete er ikke bekymret for, at der er noget galt med ryggen. Grete er vokset op med en mor, der havde kroniske smerter, og Grete oplevede sin mor som svag, og sådan ønsker hun ikke selv at være. Grete har meget, hun gerne vil nå, hun er glad for sit arbejde i en tøjbutik, hun elsker sin fitness træning, hun kan bedst lide, når der er rent og ryddeligt derhjemme, og Gretes mor ringer ofte og har brug for hjælp. Grete kan sagtens ignorere sine smerter for at klare sit arbejde, træne som hun plejer, og holder rengøringsstandarden højt derhjemme. Grete må dog ofte bruge hele weekenden på at hvile sig, fordi smerterne bliver værre og værre i løbet af ugen, og hun har måttet melde afbud til flere fester. Grete bryder sig ikke om at ligge på sofaen, det minder hende om hendes mor. Smerteadfærd Den adfærd, en person udviser somfølge af smerter, vil ofte være konsekvensen af, både hvordan den specifikke smerte tolkes og mere generelle overbevisninger om smerter, som er tillært via egne eller pårørendes erfaringer. Adfærd vil typisk blive forstærket, hvis den har en umiddelbar positiv effekt, som fx færre smerter eller oplevelse af øget social støtte. Ved langvarige smertetilstande kan der opstå det problem at adfærd, der var hensigtsmæssig i den akutte fase (fx aflastning og medicin), kan blive dysfunktionel på længere sigt. Her er det afgørende, at personen har adgang til fleksible (adaptive) strategier. Den mest velbeskrevne model, til forståelse for hvordan en dysfunktionel strategi kan øge risikoen for, at akutte smerter udvikler sig til kroniske smerter, er fear-avoidance modellen . Modellen beskriver, hvordan emotionelle og kognitive faktorer (frygt, angst, katastrofering) kan føre til undgåelse af aktiviteter, der udløser eller forventes at udløse smerter med fysisk dekonditionering til følge, som via en tillært forstærkning medfører øgede smerter og progredierende funktionstab. Senere er modellen udvidet til avoidance-endurance modellen , hvor overaktivitet (endurance) beskrives som en anden dysfunktionel strategi. Med overaktivitet menes, at aktiviteter udføres trods smerteøgning, og at patienten undgår at restituere på grund af angst for at være syg. Undgåelsesmønstret er vist at være associeret med øget smerteniveau, dårligere psykisk helbred og højre grad af funktionsbegrænsning. Patienter med overaktivitetsmønster klarer sig dårligere end patienter med et fleksibelt adaptivt mønster, men klarer sig generelt bedre end patienter med undgåelsesmønsteret (6038) (6039) (6040) . Figur 1. Undgåelse versus overaktivitet. Adapteret efter avoidance-endurance modellen Andre faktorer Social støtte Social støtte er defineret som oplevelsen af at være holdt af og have adgang til omsorg fra andre. Mange studier peger på, at god social støtte kan påvirke smerteoplevelsen direkte (fx øget tolerance overfor eksperimentel smerte) eller indirekte (fx via øget stress tolerance) (6041) . Der er dog også studier, der peger på, at visse typer af omsorg kan have en negativ effekt, dette gælder særligt hvis de pårørende som en del af omsorgen overtager funktioner for patienten, i stedet for at patienten får støtte til at kunne mestre disse selv. Hos patienter der lever i et parforhold, er både smerteoplevelsen og evnen til egen mestring vist at kunne påvirkes negativt af psykologiske forhold hos partneren. Dette er blandt andet vist for smerte patienter med en partner, der har et utrygt tilknytningsmønster eller som har depressive symptomer (6036) (6041) . Tilknytningsmønster Mange studier peger på, at et utrygt tilknytningsmønster er associeret med øget smertefølsomhed (fx ved eksperimentelt påført smerte) og med forekomsten af kroniske smerter (6042) . Tilknytningsmønstre udvikles i den tidligere barndom afhængigt af de primære omsorgsgiveres evner til at støtte barnets emotionelle regulering. Hvis barnet får optimal emotionel omsorg, udvikles et trygt tilknytningsmønster. Et utrygt tilknytningsmønster opstår, hvis barnet enten lærer at overregulere (undgående mønster) eller underregulere (ængsteligt mønster) sine følelser. Nogle udvikler en blanding af de to mønstre (ængsteligt-undgående). Disse tilknytningsmønstre er relativt stabile gennem livet og aktiveres, når en person udsættes for indre trusler (fx smerter) eller ydre trusler (fx økonomisk usikkerhed). Et utrygt tilknytningsmønster kan medføre en manglende tillid til egne mestringsevner, men kan også betyde utryghed i forhold til den sociale støtte. Begge dele kan påvirke både smerter og adfærd. Meget tyder desuden på, at patienter med et utrygt tilknytningsmønster oplever større afhængighed (ængsteligt mønster) eller nedsat tillid (undgående mønster) til behandlere, hvilket øger risikoen for dårligere behandlingseffekt (6042) (6043) . Traumatiske livsbegivenheder Mange studier har påvist, at der er en stærk association mellem kroniske smerter og forekomsten af traumatiske livsbegivenheder i barndommen (6036) . Dette gælder både fysiske traumer (fx sygdom, ulykker, kirurgi, indlæggelser, smertefulde procedurer mm.) og psykiske traumer (fx adskillelse fra forældre, tab af forældre, skilsmisse, omsorgssvigt, overgreb mm). Fysiske eller psykiske traumer senere i livet øger også risikoen for udviklingen af kroniske smerter (6036) . 3P-modellen Engel’s bio-psyko-sociale sygdomsmodel tilbyder en overordnet beskrivelse af, at biologiske og psykosociale faktorer spiller sammen, når et individ oplever at være syg eller at have et behandlingsbehov. Nyere konceptuelle modeller er siden udviklet, hvor det i højere grad beskrives, hvordan disse faktorer påvirker udvikling og vedligeholdelse af sygdom. I 3P-modellen, som oprindeligt blev udviklet som en model til forståelse af insomni, konceptualiseres hvordan biologiske, psykologiske og sociale faktorer kan fungere både som prædisponerende ( P redisposing ), udløsende ( P recipitating ) eller vedligeholdende ( P erpetuating ) faktorer, samt hvordan disse faktorer kan have en kumulativ effekt, i forhold til risikoen for kronificering (6044) . Figur 2. Prædisponerende, udløsende og vedligeholdende faktorer for udvikling af kroniske smerter. Adapteret efter 3P-modellen Modellen er også konceptualiseret i forhold til at forstå kroniske smertetilstande, hvor niveauet af symptomer og graden af nedsat funktionsniveau ofte står i kontrast til de objektive fund. I modellen peges på, at behandling kan ske ved at forsøge at påvirke de bio-psyko-sociale faktorer, som ser ud til at vedligeholde smerterne (6045) . Der er nu gået over et år, siden Hans og Grete fik smerter. Hverken hos Hans eller Grete er der fundet en fysisk forklaring på smerterne. Både Hans og Grete har fået en tid hos lægen, hvor de sammen med lægen prøver at finde frem til en række mulige prædisponerende, udløsende og vedligeholdende faktorer, som tilsammen måske kan forklare, at smerterne er blevet kroniske. Hans H. 45 år, fortsat: Hans har haft en normal opvækst, men har haft en svær skolegang, hvor han blev moppet i flere år. Han udviklede en angstlidelse omkring 19-års-alderen og havde svært ved at komme i gang med en uddannelse. Han fik det bedre efter at have fået psykologsamtaler, og efter at han startede som tømrerlærling. Efter nogle års arbejde som tømrer hvor han ofte var sygemeldt med ondt i ryggen, besluttede han at læse videre til bygningskonstruktør. For 5 år siden havde han et cykelstyrt, hvor han pådrog sig en diskusprolaps i ryggen, som ikke krævede operation. Han havde dog mange smerter og var meget bange for, at der skulle udvikle sig lammelser, som det var sket for en af hans kammerater. Hans fik det langsomt bedre i løbet af 6 måneder. Kort tid efter at Hans igen fik rygsmerter, begyndte hans datter at få angst og udviklede skolevægring. Hans tror, at hans ryg er blevet svækket af hans arbejde som tømrer med tunge løft, og han er bange for, at han kan ødelægge sin ryg mere, hvis han ikke passer på. Hans er også bekymret for sin datter. Hans kone synes også, at Hans skal passe på sin ryg, og hun synes, det er rart, at der er en voksen hjemme nu, hvor deres datter har det svært med at passe sin skole. Grete G. 38 år, fortsat: Grete er vokset op i en familie, hvor hendes mor var kronisk syg. Hendes mor var ofte indlagt, og hun endte med at få førtidspension, da Grete var 10 år. Gretes far tog sig af de fleste af familiens opgaver, så Gretes mor kunne hvile sig. Grete var dygtig og populær i skolen. Grete kom i lære som kontorassistent, men blev sygemeldt med stress undervejs. Hendes chef stillede store krav, og Grete forsøgte at følge med, men pga. presset lavede hun mange fejl, og det havde hun det svært med. Grete valgte at starte i lære som butiksassistent i stedet, og det gik godt. Grete fik et barn med en kæreste, som hun ikke havde kendt så længe. De forsøgte at skabe en familie, men kæresten havde et alkoholproblem og kunne blive truende. Efter et par år gik Grete fra ham. Grete fandt en ny god mand, som hun blev gift med og fik 2 børn mere med. Kort tid efter at Gretes smerter startede, mistede hun uventet sin far og måtte bruge mere tid på at hjælpe sin mor. Grete bryder sig ikke om at være syg eller svag og ignorerer helst sine smerter for at få styr på det hele. Grete mener, man skal prøve at se positivt på livet, og hun har heller ikke lyst til at fokusere for meget på negative følelser. Behandling af smerter i et bio-psyko-socialt perspektiv Information og betydningen af ord Når en patient søger behandling pga. nytilkomne smerter, sker det oftest, fordi han/hun opfatter smertesignalerne som et tegn på fare og har brug for hjælp til at få afklaret, om der er noget alvorligt galt. At blive grundigt undersøgt og få afkræftet at smerterne repræsenterer en trussel, vil derfor have en direkte effekt på den emotionelle komponent af smerten (frygt), hvorved smerten typisk vil opleves lettere at håndtere. Det vil desuden være hjælpsomt for mange at få en prognose for, hvor længe smerterne forventes at vare, og nogle råd om hvordan tilstanden kan håndteres bedst muligt. De fleste lettere skader som fx forstuvninger forventes at vare et par uger. Tidligere har anbefalingerne været aflastning til smertefrihed (RICE princippet), men de nyeste anbefalinger er, at skadet væv ikke skal overbeskyttes, men derimod bør udsættes for så meget belastning som muligt, uden at der sker yderligere skade (POLICE princippet). Når en patient søger behandling for smerter, der har stået på i lidt længere tid, sker det ofte enten på grund af utryghed over, om noget er overset trods tidligere normale undersøgelser, eller fordi patienten har brug for yderligere hjælp til, hvordan tilstanden skal håndteres. I disse tilfælde bliver det i stigende grad vigtigt at anlægge et bio-psyko-socialt perspektiv, når man informerer og vejleder patienten. Det er ikke sjældent, at en sådan patient bliver sendt til yderligere undersøgelser på trods af, at der ikke er mistanke om alvorlig patologi. Mange studier viser samstemmende, at der er meget dårlig sammenhæng mellem røntgenfund og smerter, når der ikke er tale om alvorlig patologi (inflammation, tumorer, frakturer) eller svære degenerative forandringer (6046) . Derfor er det meget vigtigt at behandlere afholder sig fra at kæde årsagen til smerterne sammen med godartede aldersvarende forandringer. Sådanne tvivlsomme årsagsforklaringer kan være forbundet med en ikke ubetydelig risiko for at tilføre patienten en utilsigtet (iatrogen) skadesvirkning, som kan øge risikoen for eller fastholde kronificering. Konsekvensen af at give tvivlsomme forklaringer på årsagen til smerter er, at patienten støttes i negative overbevisninger om smerter, som kan fremme uhensigtsmæssig undgåelsesadfærd. Især når det gælder rygsmerter, er der meget evidens, der peger på, at undgåelse af naturlige bevægelser kan føre til øgede smerter og faldende funktionsniveau. I stedet anbefales det at give patienten beroligende informationer for at fremme positive overbevisninger om, hvad smerten betyder, samt at vejlede patienten i at kroppen trods smerter ikke er svag, for hermed at støtte patienten i adaptive coping strategier (6047) . Smerteedukation I lighed med psykoedukation, som har til formål at undervise en patient i hvad psykisk lidelse er, hvilke udfordringer der vanligvis er forbundet med lidelsen, og hvilke strategier der er mest hensigtsmæssige i håndteringen af lidelsen, så er smerteedukation et vigtigt element i behandlingen af kroniske smerter. Smerteedukation bygger på kognitive edukative teknikker, som har til formål at hjælpe patienten med at ændre overbevisninger om, at smerter er et tegn på vævsskade, til i stedet at forstå smerter som et alarmsignal udløst af hjernen fx baseret på tidligere erfaringer (6036) . Smerteedukation kan påvirke både smerteoplevelse og funktionsniveau i positiv retning, og effekten menes at være medieret via ændringer i katastrofering og negativ affekt (6036) . Smerteedukation kan evt. foregå hos behandlere med specialviden om smertefysiologi, fx fysioterapeuter, kiropraktorer eller psykologer. Der findes desuden en række evidensbaserede hjemmesider og podcasts, som der kan henvises til. Aktivitetsregulering Mange smertepatienter har tilegnet sig ufleksible og dysfunktionelle coping strategier. Nogle udvikler et undgåelsesmønster, hvor aktiviteter som udløser eller forventes at udløse smerter undgås, med progredierende funktionstab til følge. Andre udvikler et overaktivitetsmønster, hvor aktivitet udholdes trods smerteøgning, med den konsekvens at efterfølgende udmattelse fører til periodevist funktionstab. Det sidste kaldes også ”boom-bust” adfærd (figur 3). Figur 3. Boom-bust adfærd versus det gode alternativ Boom-bust: Ignorerer smerter og knokler på med forlænget restitutionsperiode. Alternativet: Moderat aktivitet afløst af moderate pauser. Mange patienter med længerevarende smerter kan derfor have glæde af at lære om pacing af aktiviteter. Pacing repræsenterer en aktiv, fleksibel, adaptiv og tillært coping strategi, hvor dagligdags aktiviteter opdeles i mindre og mere overskuelige portioner (6048) . På dansk bruges ofte begrebet aktivitetsregulering i stedet for pacing. I nogle behandlingssammenhænge vil man støde på begrebet ”pacing up” som beskrivelse for en strategi, hvor man først finder et stabilt aktivitetsniveau, for herefter at forsøge med en langsom og gradvis øgning af aktiviteterne. Formålet med aktivitetsregulering er, at patienten tillærer sig en strategi, som gør det muligt at deltage i aktiviteter, uden at smerterne forværres i en grad, som fører til forlængede restitutionsperioder. Undersøgelser viser, at pacing ikke ændrer på smerteniveauet hos kroniske smerte patienter. Men for patienter med undgåelsesmønster, kan pacing føre til øget funktionsniveau, og hos patienter med overaktivitetsniveau kan gevinsten være færre episoder med udmattelse og dermed et mere stabilt funktionsniveau (6040) (6048) . Psykologiske behandlingsformer Der er evidens for, at en række psykologiske behandlingsformer som kognitiv adfærdsterapi (CBT), acceptance and commitment therapy (ACT) og mindfulness kan forbedre smerteoplevelsen og øge funktionsniveauet hos patienter med kroniske smerter (6036) . Det er også påvist at CBT kan have en forebyggende effekt imod, at akutte smerter udvikler sig til kroniske smerter. Effekterne af CBT og mindfulness menes at være medieret af ændringer i kognitive/emotionelle processer som katastrofering og negative affektive tilstande. Behandling med ACT tilsigter mere aktive coping strategier via øget accept, øget psykologisk fleksibilitet og mere værdibaserede handlinger (6036) . Nyere forskning har vist at behandling med korttids dynamisk psykoterapi er ligeværdig med eller bedre end kognitiv terapi hos patienter med kroniske smerter (6659) . Hans H. 45 år Lægen har forklaret Hans, at de forandringer man kan se på scanningerne er helt normale for alderen, og at hans ryg ikke er svag eller behøver at skånes. Lægen har også forklaret, at smerterne kan skyldes, at smertesystemet er blevet mere sensitivt af de mange tidligere oplevelser med smerter. Lægen og Hans er også sammen kommet frem til, at Hans har en tendens til at overbekymre sig, og Hans kan selv registrere, at hans smerter bliver stærkere, hvis han bliver bekymret, angst eller stresset. Lægen henviser Hans til en fysioterapeut, som kan hjælpe Hans i gang med at bruge sin ryg normalt og samtidig træne den. Hans starter efter lægens anbefaling på et mindfulness forløb, hvor han arbejder med at blive bedre til at håndtere bekymringer og stress. Grete G. 38 år Med hjælp fra lægen er Grete blevet opmærksom på, at hun har en tendens til at ignorere både følelser og signaler fra sin krop. Det giver mening for Grete, at hun ved at sætte høje krav til sig selv og ved ikke at sige fra over for andre, kører sig selv over og dermed sætter sit smertesystem i et højere alarmberedskab. Grete forsøger efter lægens anvisninger at skrue ned for kravene og sørger for at tage sig nogle pauser i løbet af dagen. Det går godt i starten, men hvor Grete før havde et godt humør, så begynder hun at blive mere nedtrykt. Hun har svært ved at forstå hvorfor, og lægen henviser hende til en psykolog. Hos psykologen får hun hjælp til at få kontakt med de følelser, der var forbundet med at vokse op med en syg mor. Hun får også bearbejdet fysiske overgreb, hun var udsat for i sit første ægteskab og sorgen over tabet af sin far. Grete lærer via psykologen at finde ud af, hvad der er hendes værdier, og hun bliver bedre til at bruge sin energi på det, hun synes er vigtigst. Specifikke integrative behandlingsformer De senere år er der udviklet flere smertespecifikke behandlingsformer, der integrerer elementerne: smerte edukation ændring af overbevisninger om smerter og eksponering. Ved behandlingsformen Cognitive Functionel Therapy (CFT) eksponeres patienten for bevægelser som vedkommende, på grund af negative overbevisninger om smerter, frygter at udføre (6047) . Ved behandlingsformen Pain Reprocessing Therapy (PRT) består eksponeringen i, at patienten guides i at rette opmærksomhed på de smertefulde områder, mens der skabes et trygt miljø, hvorved trusselværdien af smerterne søges mindsket (6051) . Begge behandlingsformer har vist lovende resultater ved lokaliserede smertetilstande med moderat funktionspåvirkning (6047) (6051) . Der mangler stadig studier som kan vise, om disse behandlingsformer er effektive hos kroniske smertepatienter med sværere emotionel og funktionspåvirkning. Der er desuden indtil videre begrænset adgang til disse nye behandlingsformer i Danmark. Inspiration til samtalen i praksis kan hentes i artiklen Gode råd til samtalen med den kroniske smertepatient . Multidisciplinær behandling I tilfælde af langvarige smertetilstande hvor der er høj grad af emotionel og/eller funktionspåvirkning, og hvor behandling i primærsektoren ikke har været tilstrækkelig, kan det være relevant at henvise til smertebehandling på et multidisciplinært smertecenter (6052) . Hos et flertal af de patienter der har brug for tværfaglig smertebehandling, vil man kunne opfatte smerterne som en sygdom i sig selv, hvor der ud over forstyrrelser i smerte processering ses forstyrrelser i flere kortikale netværk, hvilket giver anledning til ledsagende symptomer som fx fatigue, insomni og kognitive forstyrrelser (6033) (6053) . På de tværfaglige smertecentre foretages en samlet udredning af patienten, herunder hvilke biologiske, kognitive, emotionelle, sociale og adfærdsmæssige faktorer der ser ud til at påvirke patientens smerter og funktionsniveau. De tværfaglige smertecentre råder over en række tilbud, som...)
Behandling af astma hos voksne (...som man kan vælge imellem. Det foretrukne Spor 1 indebærer at p.n. behandling består af lavdosis-inhalationssteroid kombineret med formoterol i samme inhalator. Det betyder at i Spor 1, vil de fleste patienter kunne bruge samme inhalator (inhalationssteroid/formoterol) som både forebyggende og som p.n. behandling. Et alternativt Spor 2 er til patienter med god adhærens til den forebyggende behandling. Det består af fast forebyggende medicin hver dag sammen med korttidsvirkende β2-agonist som p.n. behandling. Man anbefaler ikke længere p.n. inhaleret korttidsvirkende β2-agonist som førstevalg, men allerede på Trin 1 introduceres inhalationssteroid sammen med formoterol i samme inhalator som p.n. behandling. Baggrunden er, at denne strategi er mere effektiv til at forebygge eksacerbationer, hvilket primært skyldes, at patienter med mild astma ofte har lav adhærens til forebyggende behandling med inhalationssteroid. Tabel 3. Trinvis behandling af astma, baseret på de internationale astmaguidelines (Global Initiative for Asthma) GINA (6624) Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4 Trin 5 (specialistbehandling) Astmauddannelse og sanering af miljø Forebyggende medicin: Lavdosis ICS med formoterol i samme inhalator p.n. Lavdosis ICS, som tages, når man har brugt en SABA Lavdosis ICS eller Lavdosis ICS med formoterol i samme inhalator p.n. Ved uacceptable bivirkninger kan vælges leukotrienantagonist Lavdosis ICS med LABA i samme inhalator Alternativt kan vælges: Middeldosis ICS eller Lavdosis ICS + leukotrienantagonist Middeldosis ICS med LABA i samme inhalator Højdosis ICS med LABA i samme inhalator Følgende kan tilføjes: Leukotrienantagonist LAMA Højdosis ICS med LABA i samme inhalator Udredning mhp indikation for: Anti-IgE* ved allergisk astma Anti-IL5** ved eosinofil astma Anti-IL4*** ved eosinofil astma Anti-IL4/IL13 (anti-TSLP)**** uanset eosinofiltal Lavdosis oral glukokortikoid Anfaldsmedicin: Lavdosis ICS med formoterol i samme inhalator p.n. eller SABA p.n. Lavdosis ICS med formoterol i samme inhalator til de patienter som i forvejen får medicinen i fast dosering p.n. eller SABA p.n. ICS = Glukokortikoider til inhalation LABA = Langtidsvirkende β2-agonist LAMA= Langtidsvikende antikolinergikum SABA = Korttidsvirkende β2-agonist * Anti-IgE: Omalizumab ** Anti-IL5: Benralizumab, mepolizumab, reslizumab *** Anti-IL4: Dupilumab **** Anti-IL4/IL13 (anti-TSLP): Tezepelumab (pt til vurdering i medicinrådet) Se tabel 7 i Glukokortikoider til inhalation for angivelse af lavdosis, middeldosis og højdosis for de enkelte ICS. Non-medikamentel behandling Alle patienter skal tilbydes grundig information om astma-sygdommen og tilrådes elimination af faktorer i miljøet, som kan forværre astmaen: Allergener, irritanter, erhvervsekspositioner. Ophør med både aktiv og passiv rygning og begrænsning af udsættelse for stearinlys, stegeos og røg fra pejs eller brændeovn. Medikamentel behandling På grund af risiko for akutte eksacerbationer bør patienterne have en letforståelig skriftlig handleplan, så de ved, hvad de skal gøre i tilfælde af en forværring. Astmamedicin opdeles i forebyggende medicin og anfaldsmedicin . Forebyggende medicin, omfatter: Inhalerede binyrebarkhormoner Leukotrien-antagonister Langtidsvirkende inhalerede β2-agonister Langtidsvirkende antikolinergika : Tiotropium eller glycopyrronium Orale kortikosteroider Langsomt absorberbare teofylliner Monoklonale antistoffer : omalizumab, mepolizumab, benralizumab, reslizumab, dupilumab og tezepelumab. Den hyppigst brugte forebyggende medicin består af kombinationen af inhalationssteroid og langtidsvirkende β2-agonist i samme inhalator. Inhalationssteroider spiller den vigtigste rolle i astmabehandlingen, og man skelner mellem 3 dosisintervaller: lavdosis, middeldosis og højdosis. For doseringsinterval for de markedsførte inhalationssteroider se tabel 6 i Glukokortikoider til inhalation . Den kliniske effekt af inhalationssteroid ved astma indtræder allerede i løbet af de første døgn af behandlingen, mens den maksimale effekt med henblik på dæmpning af den bronkiale hyperreaktivitet og forebyggelse af akutte forværringer først opnås efter 2-3 måneder. Langtidsvirkende β2-agonister til inhalation har en væsentlig plads i behandling af patienter med astma , men må aldrig anvendes til behandling af astma uden samtidigt inhalationssteroid på grund af øget risiko for svære akutte forværringer. Se endvidere astmaguidelines på Glukokortikoider til inhalation og Global Initiative for Asthma (GINA) . Idrætsudøvere, som kun har anstrengelsesudløst bronkospasme uden astmasymptomer i øvrigt, kan behandles med korttidsvirkende β2-agonist p.n. Man skal dog være ekstra opmærksom på, at mange patienter underrapporterer kroniske luftvejssymptomer, som de har vænnet sig til, og starte behandling med ICS ved mindste mistanke om astma eller henvise patienten til lungemedicinsk udredning. Trin 1 behandling Behandlingen er forbeholdt patienter med mild, intermitterende astma; det vil sige patienter med normal lungefunktion, ingen natlige opvågninger og med astmasymptomer under 2 gange om måneden. Førstevalg svarende til Spor 1 er: Kombinationsbehandling med lavdosis inhalationssteroid med formoterol i samme inhalator efter behov Alternativ, svarende til Spor 2 er: Inhalationssteroid samtidigt med anvendelse af en korttidsvirkende β2-agonist - dvs. et pust/sug inhalationssteroid hver gang patienten bruger en korttidsvirkende β2-agonist. Trin 2 behandling Behandling af mild persisterende astma med symptomer hyppigere end to gange om måneden. Spor 1 (førstevalg): P.n lavdosis inhalationssteroid kombineret med formoterol (dvs. samme som i Trin 1) Spor 2 (alternativt valg): Fast lavdosis Inhalationssteroid, + anvend kortidsvirkende β2-agonist ved behov Tredje alternativ ved uacceptable bivirkninger fra ICS: tabletbehandling med leukotrienantagonist og inhaleret beta2-agonist ved behov (4443) . Trin 3 behandling Moderat persisterende astma, som ikke er velkontrolleret på lavdosis inhalationssteroid: Spor 1: Fast Lavdosis inhalationssteroid kombineret med formoterol, + samme inhalator ved behov Spor 2: Fast lavdosis inhalationssteroid med langtidsvirkende β 2 -agonist i samme inhalator + korttidsvirkende inhaleret beta2-agonist ved behov Tredje alternativ: Fast middeldosis inhalationssteroid, eventuelt suppleret med leukotrienantagonist + β2-agonist ved behov. Trin 4 og 5 behandling Behandlingen på trin 4 og 5 bør varetages af læger med speciel indsigt og interesse i astmasygdommen og omfatter samtidig administration af flere typer forebyggende medikamenter. Førstevalg: Middeldosis/højdosis inhalationssteroid kombineret med formoterol eventuelt suppleret med leukotrienanatagonist, langtidsvirkende inhaleret antikolinergicum og/eller et theophyllinpræparat + enten lavdosisnhalationssteroid kombineret med formoterol eller korttidsvirkende β2-agonist efter behov. Alternativer: Ved non-Type 2 -astma (se tabel 1 i Diagnostik af astma og KOL ), har nogle patienter gavn af fast længerevarende behandling med lavdosis azithromycin, som kan reducere både de daglige symptomer og hyppigheden af eksacerbationer. Biologisk behandling. Overvejes ved dårlig astmakontrol og flere end 2 astmaeksacerbationer om året på behandling med inhalationssteroid, langtidsvirkende β2-agonist og langtidsvirkende antikolinergikum, evt. suppleret med fast dosis oral prednisolon. Omfatter anti-IgE (omalizumab) ved svær allergisk astma, anti-IL-5 (benralizumab, mepolizumab, reslizumab) eller anti-IL-4/IL-13 (dupilumab) ved Type 2 -astma (eosinofil astma), samt anti-IL4/IL13 (anti-TSLP, tezepelumab), som kan anvendes ved både Type 2 - og non-Type 2 astma. Behandling med biologiske lægemidler er centraliseret til få afdelinger med særlig ekspertise i håndtering af patienter med svær astma Patienterne på disse behandlingstrin har ofte hyppige eksacerbationer, vedvarende nedsat lungefunktion og i perioder daglige symptomer. Det er vigtigt, at disse patienter er informeret om selvbehandling med oral prednisolon ved faldende peakflow og tiltagende forbrug af korttidsvirkende β2-agonist (skriftlig behandlingsplan). Langtidsvirkende antikolinergika Ved svær astma har tillæg af tiotropium til behandlingen med inhalationssteroid og langtidsvirkende β2-agonist medført en reduktion i antallet af eksacerbationer og en mindre forbedring i lungefunktion (1952) . Behandling med ICS+LABA + LAMA (glycopyrronium) af patienter med svær astma, som ikke var velkontrolleret på ICS+LABA, medførte signifikant bedring af lungefunktionen og en nedsættelse af den årlige eksacerbationsfrekvens (5179) . Se endvidere Glukokortikoid i kombination med langtidsvirkende β2-agonist og langtidsvirkende antikolinergika (ICS/LABA/LAMA) . Andre behandlingsmuligheder Immunterapi (allergivaccination) ved allergisk astma Ved astma med en væsentlig allergisk komponent kan allergenspecifik immunterapi overvejes som supplement til den øvrige farmakologiske behandling. Der er især effekt af immunterapi ved husstøvmideallergi og ved pollenudløst rhinitis (4882) (4883) . Se endvidere Allergenspecifik immunterapi (Allergener) . Svær astma: Andre behandlingsmuligheder Ved svær astma med hyppige eksacerbationer kan fast behandling med azithromycin nedsætte frekvensen af eksacerbationerne (3301) . Hos patienter, som har behov for daglig oral dosis af binyrebarkhormon, vil tillæg af methorexat på ugentlig basis i nogle tilfælde muliggøre en nedsættelse af steroiddosis (3302) . Medicinrådet har en behandlingsvejledning om svær astma. Patienter med nyopdaget astma Ved start af behandling placeres disse patienter som regel på trin 2 (evt. trin 3 ved udtalte astmasymptomer): det vil sige på en fast lavdosis inhalationssteroid og med inhaleret korttidsvirkende β2-agonist som anfaldsmedicin eller kombinationsbehandling med lavdosis inhalationssteroid med formoterol i samme inhalator p.n. Nystartede patienter bør kontrolleres inden for 1 måned, hvor graden af astmakontrol bedømmes med henblik på eventuel justering af behandlingstrin (se tabel 3 og 4). Patienter med samtidig astma og KOL (ACO) Disse patienter har vedvarende luftvejsobstruktion, men samtidig udtalt reversibilitet og andre astmakarakteristika, fx rhinitis. Generelt anbefaler de internationale guidelines behandling som ved astma: Inhalationssteroid i kombination med langtidsvirkende β 2 -agonist (LABA) eventuelt suppleret med inhaleret langtidsvirkende antikolinergikum (LAMA), mens behandling med LABA alene frarådes. Der tilrådes henvisning til lungespecialist ved tvivl om diagnosen og ved hyppige eksacerbationer. Revurdering af behandling Når farmakologisk behandling er iværksat, bør patienterne følges fremover med henblik på vurdering af astmakontrol, se Astma hos voksne - klassifikation . Opfølgningen bør allerede finde sted efter 1 måned for de nystartede patienter og efter 3 måneder hos patienter, hvor man har foretaget behandlingsændringer. Patienter som er stabile, bør kontrolleres årligt. Vurdering omfatter måling af lungefunktion og registrering af symptomer og antallet af episoder med opblussen i sygdommen (eksacerbationer). Ved utilfredsstillende behandlingsrespons bør man især fokusere på, om diagnosen er rigtig, om patienten anvender inhalatoren korrekt, om patienten har dårlig medicin adhærens, og om der er miljømæssige årsager til dårlig behandlingsrespons - fx tobaksrygning eller vedvarende allergener/irritanter i hjemmet eller på arbejdet. Følgende kendetegn betragtes som risikofaktorer for dårlig astmakontrol og eksacerbationer: Mange astmasymptomer Højt forbrug af anfaldsmedicin Dårlig adhærens til inhalationssteroid Psykologiske- eller socioøkonomiske problemer Rygning Vedvarende udsættelse for allergener Fedme Rhinosinuitis Graviditet Vedvarende eosinofili Tidligere behov for indlæggelse på intensivafdelingen eller intubation. Det er erfaringen, at større doser af inhalationssteroid er nødvendige for at opnå astmakontrol, end for at fastholde kontrollen fremover. Derfor er det altid vigtigt at vurdere, om man kan nedsætte dosis af inhalationssteroid til den mindste dosis, som er nødvendig for at bevare tilfredsstillende astmakontrol. Hvis patienten har været velbehandlet i længere tid og har normal lungefunktion samt ingen risikofaktorer for eksacerbationer, tilrådes det at nedtrappe dosis af inhalationssteroid til det laveste niveau, som fortsat giver en god astmakontrol. Dette kan ske hver ca. 3 måned med en dosisreduktion på 25-50 %. Akut svær forværring af astma og status asthmaticus Ved akut svær forværring af astma (astmaeksacerbation) forstås en relativ pludselig forværring af astmasymptomer, typisk med mere åndenød og hoste, som er til stede i hvile og om natten. Patienterne mærker, at deres vanlige anfaldsmedicin ikke hjælper tilstrækkeligt. Hvis patienten ikke er voldsomt medtaget, kan tilstanden behandles med en oral prednisolonkur - 37,5 mg daglig i 10 dage med kontrol af symptomer og spirometri ca. 1 uge efter afsluttet prednisolonkur. Det er vigtigt at sikre, at patienten er i relevant behandling med inhalationssteroid og eventuelt øge dosis. Patienten skal kontakte lægen, hvis der ikke er begyndende bedring efter 2-3 dages prednisolonbehandling. I de mest udtalte tilfælde, betegnes tilstanden status asthmaticus og kræver akut sygehusindlæggelse og intensiv behandling: Peakflow-måling og artieriel blodgasanalyse bruges til at vurdere sværhedsgraden af anfaldet Ilt-tilskud 2-5 l/min (evt. højere) med henblik på at opnå perifer iltsaturation på mindst 93 % Hyppige inhalationer af korttidsvirkende β2-agonist og ipratropium via et forstøverapparat (2-4 inhalationer i timen de første 2 timer, afhængig af effekt) Systemisk kortikosteroid enten oralt eller i.v. initialt svt. 50-100 mg prednisolon i døgnet Hvis patienten ikke kan medvirke til inhalation, kan β2-agonist injiceres subkutant eller gives som i.v. infusion Røntgen af thorax, mikrobiologisk undersøgelse af ekspektorat. Korrektion af hypokaliæmi. Ekg. Ved hypoxi ledsaget af hyperkapni og acidose samt ved udtrætning og sløret sensorium vil der hyppigt være indikation for mekanisk ventilation. Patienten bør tilses af lungemediciner og/eller anæstesiolog. Ved livstruende astmaanfald, hvor der ikke er respons på behandling, kan forsøges langsom...)
Denguefeber vaccine (...som er et flavivirus, der overføres af myg tilhørende arten Aedes. Der findes fire forskellige serotyper DENV 1-4, hvilket betyder at man kan få denguefeber mere en én gang. Den primære vektor er Aedes aegypti, som er tilpasset til at trives og yngle i bymæssig bebyggelse. Den stikker i de tidlige morgentimer samt sen eftermiddag (efter solopgang og før solnedgang). Risikoen for at få denguefeber er derfor størst tidligt om morgenen og sidst på eftermiddagen ved ophold i bymæssig bebyggelse. Den asiatiske tigermyg, Aedes albopictus, som også kan overføre DENV er den mest invasive myggeart og findes nu på populære feriemål i Sydeuropa, som Spanien, Italien, Frankrig, Kroatien og Grækenland. Den er også i 2024 påvist i både Tyskland og Sverige. Siden 2010 er der set flere udbrud af denguefeber i Europa og ifølge ECDC har der i 2024 været 213 tilfælde af denguefeber smittet i Italien, 83 i Frankrig og 8 i Spanien, mens der i 2025 kun var 35 tilfælde i Europa. Klinik Det er kun omkring 25 % af smittede, der får symptomer. Symptomerne begynder 3-8 dage efter smitte og er typisk høj feber, hovedpine, retroorbitale smerter, muskel- og ledsmerter (breakbone fever), og de fleste udvikler et makuløst eksantem. Under 1 % vil udvikle hæmoragiske komplikationer og kredsløbskollaps, tidligere kaldet dengue hæmorragisk feber og dengue shock syndrom. Risikoen for svær dengue er størst ved sekundær DENV-infektion med en anden serotype og ses derfor hyppigst hos børn og unge, der vokser op i endemiske områder, men er sjælden hos turister. Vacciner Qdenga er en levende svækket denguevaccine, der er baseret på et levende, svækket denguevirus serotype 2, som...)
Antidepressiv behandling af gravide (...som på. Indikationen skal være klar og man skal have overvejet mulighederne for ikke-medicinsk behandling, herunder kognitiv terapi eller interpersonel psykoterapi, som der er evidens for virker mod depression og angst. Herudover skal man være opmærksom på flg. problemer, som vil blive nøjere omtalt: risikoen for abort og for tidlig fødsel, medfødte misdannelser og komplikationer i perinatalperioden. Endelig mulig påvirkning af barnets psykiske og fysiske udvikling under opvæksten. På mange af disse områder er forskningen sparsom, men der kommer hele tiden nye undersøgelser til. Står man som læge i den situation, at man overvejer behandling af en gravid med antidepressiv medicin, bør man konsultere særligt interesseret psykiater vedr. dette for at sikre, at ens viden er opdateret. De ovennævnte risici skal vejes op imod, at en ubehandlet depression efter alt at dømme kan skade fostret og medføre øget risiko for præmatur fødsel og fødselskomplikationer (2536) . Hertil kommer risikoen for selvmord. Desuden fortsætter en ubehandlet depression under graviditeten ofte i puerperalperioden og kan derved påvirke mor-barn-tilknytningen og barnets motoriske og psykiske udvikling uheldigt (5814) . Disse forhold er omtalt i en publikation fra Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Gynækologi og obstetrik, Dansk Pædiatrisk Selskab og Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi (2536) . Denne kan downloades fra www.dpsnet.dk og er under opdatering. Alle antidepressiva (AD) passerer placentabarrieren. Risiko for abort og for tidlig fødsel Risikoen for abort ved eksponering for AD er i nogle undersøgelser fundet let øget (5099) , primært undersøgt for SSRI . AD har været associeret med bl.a. præterm fødsel og lav fødselsvægt i nogle, men ikke alle, studier. Der er imidlertid en lang række fejlkilder i undersøgelserne, i det selve depressionssygdommen vides at påvirke foster og graviditetsforløb uheldigt. En metaanalyse, hvor man justerede for forskellige confoundere, viste et odds-ratio på 1,24 (95 % CI 1.09-1.41) for fødsel før uge 37, når man sammenlignede deprimerede kvinder, der fik SSRI med en kontrolgruppe af deprimerede kvinder uden behandling samt ikke deprimerede (3040) . En helt ny dansk registerundersøgelse af 46.000 kvinder bestyrker disse fund (5815) . Risiko for medfødte misdannelser Der er generelt ca. 5 % risiko for medfødte misdannelser (alle typer) for alle gravide; for alvorlige misdannelser er frekvensen omkring 3 %. Nogle store registerundersøgelser tyder på, at denne risiko er den samme uanset behandling med SSRI , men enkelte finder en let forøget risiko. Den hidtil største metaanalyse med mere end 9 mill. fødsler, hvoraf ca. 60.000 var eksponerede for SSRI, viste en let øget risiko for væsentlige medfødte misdannelser (RR 1.11, 95 % CI 1.03 til 1.19) og for hjertemisdannelser (RR 1.24, 95 % CI 1.11 to 1.37). Sammenlignede man med psykisk syge gravide, som ikke fik behandling, forsvandt denne risiko dog, hvilket tyder på, at fx uhensigtsmæssig livsstil hos ubehandlede deprimerede kvinder kan øge risikoen for fostret (4526) (4527) (5099) (5098) . Særligt risikoen for hjertemisdannelser er i nogle undersøgelser fundet øget fra ca. 1 % til 2 %, specielt ved eksponering for paroxetin og fluoxetin . Selv om nyere studier ikke syntes at kunne genfinde, at disse to lægemidler skiller sig ud, anbefales brugen heraf som udgangspunkt ikke til gravide - ud over den mulige ugunstige effekt på fostret er netop disse to lægemidler forbundet med et meget væsentligt klinisk interaktionspotentiale. Undersøgelserne er dog hverken samstemmende eller entydige og man kan ikke sikkert afgøre, om risikoen også findes for de øvrige SSRI. Samlet set tyder data på en sammenhæng mellem SSRI og primært septale hjertemisdannelser, dog med en begrænset absolut risiko med et number needed to harm, på omkring 200. Et generelt problem ved undersøgelserne er som nævnt såkaldt confounding by indication. Dvs. at kvindernes depression og der af følgende livsstil i sig selv kan påvirke fostret uheldigt (5099) . Fx er patienter med depression oftere rygere, og har større forbrug af alkohol, stoffer samt anden medicin og alt dette påvirker fostret, ligesom det forhøjede cortisolniveau, man ser hos ca. 50 % af alle med depression, formentligt også kan påvirke fostret uheldigt. Gravide kvinder med depression vides også at udnytte tilbuddene i svangreprofylaksen dårligere. For TCA er hovedparten af studierne ældre og mindre. Opgørelse fra det svenske fødselsregister viser, at TCA (de fleste eksponeret for clomipramin ) er associeret med en lille øget risiko for septale hjertemisdannelser, og de senest opdaterede data fra registret underbygger en sammenhæng mellem TCA og hjertemisdannelser, men kausaliteten er usikker pga. confounding by indication. Der foreligger sparsomme eller ingen data om de øvrige AD, herunder SNRI , hvorfor de generelt ikke bør anvendes. Datamængden er dog klart størst for venlafaxin , så i de sjældne tilfælde hvor SNRI anses for mest hensigtsmæssigt, kan venlafaxin om nødvendigt anvendes. Datamængden for duloxetin er også ret omfattende uden tegn på uønsket fosterpåvirkning (4838) . Neonatale komplikationer Hos børn af mødre behandlet med både SSRI og TCA ses forstyrrelser i form af bl.a. irritabilitet, gråd, uro, sove- og spiseforstyrrelser, sitren, påvirket muskeltonus og respiratorisk distress. I de bedste større undersøgelser forekommer neonatal påvirkning hos eksponerede børn i mellem 15 og 20 % af tilfældene. Alvorligere symptomer som respiratorisk distress, kramper og hypoglykæmi er væsentligt sjældnere, men forekommer også hos ikke-eksponerede nyfødte. I en stor svensk undersøgelse var hyppigheden af respiratorisk distress blandt 558 børn eksponeret for SSRI i tredje trimester på 5,6 % sammenlignet med 2,9 % i hele fødselskohorten. Det er ikke afklaret, om grunden er serotonerg overstimulation eller seponeringssymptomer. Symptomerne kan forekomme timer til dage efter fødslen, men er selvlimiterende, og der er ikke beskrevet dødsfald. I en dansk undersøgelse fandt man en sammenhæng med SSRI og bl.a. lavere Apgar-score og indlæggelser på et neonatalt afsnit (1690) (5099) . Potentielt dødelige komplikationer Ved anvendelsen af SSRI kan der ses potentielt dødelige komplikationer i form af persisterende pulmonal hypertension hos den nyfødte (PPHN). Denne tilstand opstår typisk umiddelbart efter fødslen i form af alvorlige respirationsproblemer og cyanose hos barnet og er i visse opgørelser associeret med en mortalitet på 10 %. En ny meta-analyse af over 7 mill. fødsler viste en pooled odds ratio på 1.5 (95 % CL 1.03-2.01 p < 0.001) for PPHN ved eksposition for SSRI (4528) . Dette svarer til NNH (number needed to harm) på omkring 1.600 eksponerede. Hvilket er i overensstemmelse med en anden nyere metaanalyse af 11 studier inkluderende 156.978 mødre med pooled odds ration 1.82 (95 % confidence interval, 1.31-2.54). Den absolutte risiko er således lav og bør ikke alene begrunde et fravalg af behandling. Hjerneudviklingen Hjerneudviklingen er sparsomt undersøgt for menneskefostre eksponeret for SSRI og TCA , men der er ikke fundet sammenhæng mellem eksponering og føtal hjerneudvikling målt på en række emotionelle og motoriske parametre. I et amerikansk og i et dansk studie (1691) har man dog fundet associationer til let forsinket motorisk udvikling. Studierne er vanskelige at tolke på grund af mange fejlkilder, bl.a. manglende styrke samt confounding by indication. Der har i nogle studier været rejst mistanke om øget forekomst af autismespektrumforstyrrelser hos børn, som blev eksponeret for antidepressiva under graviditeten. Der er imidlertid metodologiske problemer i disse studier, idet en metaanalyse tyder på, at confounding by indication kan forklare fundene (3502) og resultaterne er da heller ikke genfundet i skandinaviske registerundersøgelser (2786) . Konklusion Det er principielt umuligt at frikende et præparat for risici ved anvendelse under graviditeten. Inkonsistente resultater og vekslende kvalitet af undersøgelserne gør ydermere rådgivningen vanskelig. Overordnet er der dog, især for sertralin, citalopram og escitalopram, mange og relativt betryggende safety-data for anvendelse under graviditet. Sammenfattende synes risikoen for uønsket påvirkning af graviditeten og fostret lav og bør ikke i sig selv forhindre en klinisk velindiceret medikamentel behandling. Hele området er gennemgået i en publikation af Dansk Psykiatrisk selskab, Dansk selskab for obstetrik og gynækologi, Dansk pædiatrisk selskab og Dansk selskab for klinisk farmakologi (2536) . For SSRI skal man være opmærksom på den mulige risiko for hjertemisdannelser og neonatale komplikationer, herunder specielt PPHN, som kan være dødelig. Generelt er risikoen lav, men specielt paroxetin har i nogle studier givet signal for hjertemisdannelser. Nyere studier synes dog ikke at kunne bekræfte dette. Der mangler sikker evidens for eventuelle forskelle mellem de øvrige SSRI, men valget af lægemiddel inden for gruppen af SSRI bør være begrænset til: Sertralin Citalopram Escitalopram . De få undersøgelser, der findes med TCA , tyder ikke på, at TCA har en gunstigere profil end SSRI mht. misdannelser og neonatale komplikationer. Valget af lægemiddel inden for denne gruppe begrænses til: Amitriptylin Nortriptylin Clomipramin . Effekten på barnets senere udvikling er utilstrækkeligt undersøgt for både SSRI og TCA, men de tilgængelige data tyder i værste fald kun på en meget begrænset effekt. Da ingen AD er uden potentielle problemer, må man drøfte med den gravide og gerne barnefaderen, hvilke fordele og risici der er. Det optimale er, at man allerede under planlægningen af graviditet får gennemgået den psyko-farmakologiske behandling samt fordele, ulemper og risici ved at blive gravid og gennemføre graviditeten i medicinsk behandling. Ligesom muligheden for at trappe ud af medicin, med de ricisi dette måtte indebære, også skal drøftes. Det er vigtigt også at tage hensyn til eventuelle kliniske erfaringer med tidligere AD for den enkelte kvinde. Grundig information til kvinden om risici ved AD-behandling hhv. ikke-behandling er særdeles vigtig, ligesom...)
Kroniske smertetilstande (...som fx blokader, kirurgi og fysiurgiske behandlinger har ligeledes været mekanisme-baserede. Med paradigmeskiftet anerkendes det i større omfang, at der ved kroniske smerter sjældent er en god sammenhæng mellem smerter og vævsforandringer, og at de mekanisme-baserede behandlinger i bedste fald er uvirksomme, i værste fald kan forværre den kroniske smerte. Tendensen går således i retning af mindre behandling og mere fokus på at hjælpe patienterne til at mestre deres smerter. Behandlingen af simple kroniske smertetilstande og mildere grader af komplekse kroniske smertetilstande kan varetages i primærsektoren, men ved sværere funktionsnedsættelse og/eller sværere psykologiske eller sociale problemstillinger bør behandlingen foregå i tværfaglige behandlingsmiljøer, hvor man integrerer bio-psyko-sociale behandlingstiltag tilrettet den enkelte patients samlede situation. Det anslås at ca. 3-5 % af den danske befolkning har en sværere kronisk kompleks smertetilstand. Disse patienter er vanskelige at behandle og er meget ressourcekrævende både sundheds- og socioøkonomisk set (mange indlæggelser, stort medicinforbrug, tab af arbejde m.v.). Sådanne patienter skal gerne så tidligt som muligt henvises til integreret tværfaglig intervention på et smertecenter (6073) (2590) (5134) . Generel behandlingsstrategi ved kroniske smerter Ved kroniske smerter er non-farmakologiske behandlinger førstevalg. Ved simple kroniske smerter vil træning, afspænding og en god balance mellem aktivitet og hvile ofte være tilstrækkeligt. Ved komplekse kroniske smerter kan der være behov for psykologisk behandling og/eller socialfaglig rådgivning. Der er evidens for, at smerteedukation er noget af det, der virker bedst ved kroniske smerter (6025) . Den farmakologiske behandingsstrategi baserer sig på, om smerten er nociceptiv, neuropatisk eller nociplastisk. Ved kroniske smerter vil der ofte være tale om en blanding af forskellige smertemekanismer. Målet for den farmakologiske behandling af kroniske non-maligne smerter er bedst mulig smertelindring (ikke smertefrihed som sjældent opnås), og en for patienten acceptabel balance mellem virkning og bivirkning. Ved kroniske simple smerter er der som regel tale om en overvejende nociceptiv smerte, og paracetamol er derfor førstevalg. NB! Effekten af paracetamol i langtidsbehandling er ikke veldokumenteret. Paracetamol bør ikke ordines fast ud over 6 uger, medmindre behandlingen løbende vurderes. Dette gøres mest enkelt ved at gøre et seponeringsforsøg i 1-2 uger. Kan patienten ikke angive en klinisk relevant virkning, bør behandlingen seponeres. NSAID bør som hovedregel undgås til langtidsbehandling pga. bivirkningsprofilen (se NSAID ). Ved neuropatiske smerter anvendes adjuverende analgetika som amitriptylin, gabapentin, pregabalin eller duloxetin. Disse præparater anses for ligeværdige alternativer, og præparat valg kan baseres på individuelle forhold som komorbiditet, samt præparaternes bivirkningsprofil. Fx kan foretrækkes pregabalin ved samtidig angstlidelse eller duloxetin ved samtidig depression. Adjuverende analgetika kan også forsøges hos patienter med smerter somfølge af ændret nociception (nociplastiske smerter). Effektiviteten er dog lavere end ved neuropatiske smertetilstande, og det vil ofte være sværere at finde en acceptabel balance mellem virkning og bivirkning hos disse patienter. Der bør udøves generel tilbageholdenhed med opioider til patienter med kroniske non-maligne smerter. Dette skyldes, at få har klinisk relevant effekt efter 3-6 måneders behandling grundet toleranceudvikling, samt at der er stor sandsynlighed for afhængighed og opioidinduceret hyperalgesi. Opioider kan dog efter nøje vurdering og på specifik indikation anvendes til visse patienter med svære kroniske nociceptive eller neuropatiske smertetilstande, enten alene eller i kombination med sekundære analgetika. Opioider bør i udgangspunktet ikke anvendes til patienter med smerter somfølge af ændret nociception (nociplastiske smerter). Specifik behandlingsstrategi ved kroniske smerter Non-farmakologisk Behandling af kroniske smerter er overvejende non-farmakologisk og tager udgangspunkt i en bio-psyko-social forståelsesramme . Eksempler på non-farmakologiske behandlingstiltag der kan varetages i primærsektor: Smerteedukation Træning Afspænding Søvn hygiejne Råd om balance mellem aktivitet og hvile Såfremt patienten med kroniske smerter udvikler funktionsnedsættelse, kompromitteret arbejdsevne eller psykologisk belastning somfølge af smerterne, kan man henvise til tværfagligt smertercenter som typisk tilbyder flg. non-farmakologiske behandlinger: Smerteedukation på specialiseret niveau Afspænding Mindfulness Specialiseret fysioterapeutisk behandling med fokus på vedligeholdende bevægemønstre og aktivitetsregulering Smertemestringskurser Socialfaglig rådgivning Psykologisk smertebehandling Hent evt. inspiration i artiklen Gode råd til samtalen om smerter . Svage analgetika Paracetamols bivirkningsprofil er uproblematisk, og så længe den rekommanderede døgndosis på 4 g overholdes, men effekten ud over 6 ugers behandling er ikke veldokumenteret. I praksis betyder det, at effekten af behandlingen løbende bør vurderes. Dette kan gøres ved seponeringsforsøg. Hvis smerten ikke ændres væsentligt ved seponering, er der ikke indikation for fast behandling. NB! Vær særligt opmærksom på, om der fortsat er indikation for fast dosering af paracetamol hos ældre. NSAID har ingen større plads i behandlingen af kroniske smerter, idet langtidsbehandling med NSAID frarådes pga. bivirkningsprofilen (se NSAID ). NSAID kan være relevant i korte perioder, hvis der oven i den kroniske smerte skulle opstå en akut smerte betinget af inflammation, eller ved visse kroniske inflammatoriske reumatologiske lidelser (se evt. afsnittet om NSAID ). Langvarig behandling med paracetamol og NSAID - også i doser, der ligger inden for det anbefalede - kan give anledning til udvikling af medicininduceret hovedpine , og ikke kun hos hovedpinepatienter. Denne form for hovedpine vil forsvinde, når behandlingen med paracetamol og/eller NSAID ophører. Adjuverende analgetika Ved neuropatiske smertetilstande og ved smertetilstande betinget af ændret nociception (nociplastiske smerter) er de adjuverende analgetika første valg. Præparaterne er alle ligeværdige valg, men det er værd at være opmærksom på, at der er forskellig numbers needed to treat (NNT) og især ved nociplastiske smerter ses relativt høje NNT og lave numbers needed to harm (NNH) (4474) . Typen af adjuverende anagetikum vælges ud fra patientens komorbiditet, lægemidlets bivirkningsprofil samt hensyntagen til potentielle interaktioner med øvrig medicin. Tricykliske antidepressiva Amitriptylin er det præparat der har lavest NNT (numbers needed to treat) til behandling af neuropatiske smerter, men behandlingen er associeret med stor risiko for antikolinerge bivirkninger i form af mundtørhed, obstipation, urinretention. Der er desuden en risiko for kardiale overledningsforstyrrelser. Inden behandlingsstart bør der foreligge et ekg for at udelukke medfødt forlænget QT-interval, hvilket kan øge risikoen for medicinsk induceret arytmi. Ekg kontrolleres efter opstart af behandlingen og ved dosis øgning på mere end 50 %. Man anvender lavere døgndosis, end man gør i depressionsbehandlingen. Måling af serumkoncentrationer er kun sjældent relevant ved anvendelse til smertebehandling. Det kan overvejes hos ældre (se afsnit nedenfor om ældre), ved manglende effekt, bivirkninger (herunder mistanke om CYP2D6 poor metabolizer status) eller ved mistanke om toksicitet. Startdosis for amitriptylin er 10 mg og behandlingen gives bedst til natten pga. præparatets sederende effekt. Derefter kan øges med 10 mg ad gangen til effekt på indsovning og natlige smerter. Typisk ligger dosis i intervallet 10-50 mg. Analgetisk effekt kan forventes inden for få dage og altså meget før forventet effekt på depressive tilstande. Forsigtig dosering tilrådes til ældre eller patienter i behandling med Qtc-forlængende lægemidler. Nortriptylin eller imipramin kan også benyttes, selvom der ikke er godkendt indikation til smertebehandling for disse præparater. Nortriptylin og amitriptylin kan i nogle tilfælde kombineres, men betragtes som specialistbehandling. Serotonin-Noradrenalin Reuptake inhibitors (SNRI) Duloxetin har højere NNT end TCA, men har en mere gunstig bivirkningsprofil med mindre risiko for antikolinerge bivirkninger. Duloxetin kan give hypertension og bør anvendes med forsigtighed til patienter der er i hypertensionsbehandling. Der startes med en dosis på 30 mg. Dosis kan øges afhængigt af effekt og bivirkninger. Max dosis er 120 mg/døgn. Ved brug af duloxetin monitoreres blodtrykket løbende under optrapningen. Risikoen for medicinsk udløst QT-forlængelse er lille, men EKG bør kontrolleres efter opstart af behandlingen. Venlafaxin kan også anvendes, selv om der ikke er godkendt indikation til smertebehandling. Ved brug af venlafaxin skal EKG monitoreres for at udelukke medfødt og medicinsk udløst QT-forlængelse. Gabapentinoider ( gabapentin og pregabalin ) Gabapentinoiderne har lavere NNT end duloxetin, men giver oftere bivirkninger i form af sedation og vægtøgning. Startdosis for gabapentin er 300 mg x 1 dgl. i 3 dage, derefter 300 mg x 2 dgl. i 3 dage, og herefter fortsat gradvis øgning med 300 mg hver 3. dag til slutdosis på 600-900 mg x 3-4 dgl. For pregabalin er startdosis 25-75 mg x 2 dgl., og derefter gradvis øgning med 50-75 mg hver 3.-5. dag til højst 600 mg i døgnet fordelt på 2-3 doser. Det er værd at være opmærksom på at der er en lille risiko for at udvikle et misbrug af gabapentinoider. Undersøgelser har vist at særligt patienter med opioidmisbrug er i risiko for også at udvikle misbrug af gabapentinoider ( Sundhedsstyrelsen - Misbrug af gabapentin og pregabalin ). Opioder Når opioider tages i anvendelse til kroniske smertepatienter, bør patienten behandles med et langtidsvirkende opioid; døgndosis startes så lavt som muligt, og dosis fordeles på 2-3 ens doser jævnt fordelt over døgnet. Der startes typisk med depotmorfin 5-10 mg x 2-3 dgl., og patienten følges tæt mht. effekt og bivirkninger. Der er principielt ikke en maksimal dosis for brug af opioider, men døgndoser over 100 mg morfin eller morfinækvivalenter hos kroniske smertepatienter bør være undtagelsen. Patienter i langvarig opioidbehandling kan få problemer som kognitiv dysfunktion, opioidsensibilisering, afhængighed og kan risikere at udvikle tolerans. Administrationsmåden er primært oral, men for udvalgte patienter kan transdermal administration benyttes. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der er øget risiko for utilsigtede hændelser ved brug af plaster. Fx kan der ske overdosering, hvis det gamle plaster ved en fejl ikke fjernes. Plasteret kan også løsne sig, mens patienten sover og ved en fejl sætte sig på en anden person i sengen (i værste fald et barn). Der er eksempler på, at særligt personer med demens kan finde på at fjerne plasteret og måske putte det i munden eller sluge det. Intravenøs, subkutan, intramuskulær eller rektal administration bør så vidt muligt undgås, da dette medfører meget ustabil smertedækning og risikoen for udvikling af tolerans og abstinenssymptomer er udtalte ved disse typer af behandling (5135) . Hvis virkningsvarigheden af et depotopioid er kortere end doseringsintervallet, opstår der behandlingssvigt mellem doserne, hvilket kan udløse gennembrudssmerter. Der kan også opstå abstinenssymptomer og abstinenssmerter i timerne op til doseringstidspunktet. Det er derfor vigtigt at spørge patienten, om han/hun kan mærke, når en dosis begynder at virke og igen aftager, inden næste dosis er berammet. Hvis dette er tilfældet, opdeles døgndoserne i flere doser. Princippet i behandlingen med depotopioider er, at den skal være kontinuerlig således, at plasmakoncentrationen holdes jævn over hele døgnet. Hvis effekten er utilstrækkelig på korrekt indikation, eller der opstår uacceptable bivirkninger, kan det overvejes at skifte til andet langtidsvirkende opioid ( opioidrotation ). Ved opioid-rotation foretages en beregning af den ækvianalgetiske dosis af det opioid, der konverteres til (se beregner ). Tolerance-udvikling viser sig typisk ved aftagende effekt og behov for stigende doser. Dosis kan øges et par gange, men bør hos patienter med non-maligne smerter ikke overstige 100 mg morfinækvivalenter i døgnet pga. risiko for opioidsensibilisering i højere doser. Første valg ved tolerans-udvikling er at forsøge udtrapning. Hvis udtrapning ikke er muligt, eller fortsat opioid behandling skønnes velindiceret, kan også foretages opioid-rotation, idet der ikke er fuld krydstolerans mellem de forskellige opioider. Hvis der roteres pga. opioid tolerans, vil det ofte være muligt at reducere den ækvipotente dosis af det nye opioid. Ved døgndoser under 100 mg morfinækvivalenter, kan der roteres på en gang. Ved doser over 100 mg morfinækvivalenter bør der foretages en krydstitrering (gradvis nedtrapning af det ene opioid, samtidig med gradvis optrapning af det nye opioid). Ved tolerance-udvikling, kan det være en fordel at rotere til metadon behandling, hvor der sjældnere opstår problemer med abstinenser mellem doserne. Håndtering af toleransudvikling ved opioidrotation, krydstitrering og behandling med metadon er en specialist-opgave. Det gælder generelt for patienter i langtidsbehandling, at p.n. administration bør undgås, idet risikoen for misbrug og tolerans sandsynligvis stiger ved disse behandlingsregimer. Desuden giver behandling med p.n. opioid ofte over tid en meget ustabil smertedækning med risiko for abstinenser og hermed abstinenssmerter mellem doserne. For visse typer af kroniske smertetilstande kan oral pn dosering med korttidsvirkende opioid dog anbefales, typisk ved mere dynamisk betingede smertetilstande, fx osteoporotiske sammenfald i columna med primært belastnings- og aktivitetsudløste smerter, eller hvis der er tale om en blandet akut og kronisk smertetilstand, som det fx ses ved kronisk pancreatitis. Hvis der anvendes korttidsvirkende opioider, bør forbruget monitoreres tæt og må ikke eskalere. Behandling med opioider giver næsten obligatorisk forstoppelse, og der bør opstartes profylaktisk behandling med laksantia. Osmotisk virkende præparater foretrækkes. Der kan søges om enkelttilskud til alle laksantia ved kronisk opioidbehandling. Naloxon er en ren antagonist og bliver brugt til at modvirke akutte opioidbivirkninger som respirationsdepression og sedation. Naloxon er markedsført i kombination med oxycodon og er formuleret således, at det frigøres langsomt og systemisk optræder i så lav en koncentration, at det alene får en perifer antagonistisk (anti-obstiperende) effekt og ikke modvirker opioidets centraludløste analgetiske virkning. Naloxegol er en opioidantagonist, der ikke passerer blod-hjernebarrieren, og som kan bruges til patienter med opioidinduceret obstipation, når andre laksantia uden held har været forsøgt. Endvidere er der markedsført en ren perifer opioidantagonist ( methylnaltrexon ). Begge præparater anvendes til at modvirke opioidinduceret obstipation og dysfunktion af tarmen. Methylnaltrexon gives subkutant, og indikationen er hårdnakket obstipation hos cancerpatienter, hvor anden behandling med laksantia ikke har haft den ønskede effekt. Der er ved behandling med opioider altid risiko for udvikling af afhængighed. Efter kortere tids behandling - få uger - vil de fleste patienter have udviklet fysisk afhængighed, hvilket typisk viser sig ved flere smerter, indre uro og svedeture, når der bliver for langt mellem de daglige doser eller i forbindelse med nedtrapning. En mindre del af kroniske smertepatienter udvikler psykisk afhængighed og vil være i risiko for at blive misbrugere. Patienter med fysisk afhængighed er ofte lette at hjælpe ud af deres opioidbehandling med støtte og forsikring om, at abstinenserne er ufarlige og kortvarige, hvorimod patienter med et psykisk afhængighedsforhold til opioiderne kan have behov for specialiseret hjælp i et misbrugscenter. Medicintilskud Siden d. 26. maj 2025 er der kommet nye tilskudsregler for opioider, og ingen opioider har nu længere generelt tilskud. De vigtigste ændringer fremgår af nedenstående. For en fuld oversigt over tilskudsregler henvises til Lægemiddelstyrelsens hjemmeside . Der er klausuleret tilskud til følgende depot opioider: Tramadol (undtaget enkelte dyre præparater), morfin, oxycodon (undtaget kombination med naloxon) og methadon. For at være omfattet af klausulen skal svagere smertestillende medicin have været forsøgt uden effekt. For nociceptive smerter gælder dette paracetamol. For neuropatiske smerter skal relevante adjuverende analgetika være afprøvet. Der er desuden klausuleret tilskud til buprenorphin resoribletter, hvor det ud over at svagere smertestillende er prøvet, desuden kræves at depot opioider der er formuleret som tabletter eller kapsler ikke kan benyttes. For buprenorphin plastre gælder i tillæg, at medicin ikke kan tages gennem munden. Samme klausul gælder for fentanyl plastre. Der er klausuleret tilskud til alle korttidsvirkende opioider, som er formuleret som tablet eller kapsel, og klausulen er kun gældende ved kortvarig behandling af smerter eller ved akutte gennembrudssmerter trods en fast behandling med depotopioid. For korttidsvirkende opioider som er formuleret som dråber, smeltetabletter eller suppositorier, gælder desuden, at tabletter og kapsler ikke kan benyttes. Tilskuddet til kodein er bortfaldet. Behandling af kroniske smerter hos ældre Generelt benyttes lavere doser til behandling af ældre for alle typer af analgetika. NSAID-behandling af ældre er forbundet med markant øget risiko for udvikling af alvorlige gastro-intestinale, kardio-cerebro-vaskulære og renale komplikationer. Længerevarende NSAID-behandling bør derfor undgås (2588) . Ved brug af gabapentin, pregabalin og opioider hos ældre, bør man være særligt opmærksom på centrale bivirkninger, der kan optræde som pseudodemens. Ældre er særligt udsatte for at få anti-kolinerge bivirkninger, hvorfor der bør udvises forsigtighed ved brug af TCA og SNRI præparater. Ved brug af adjuverende analgetika og opioider anbefales det at starte med laveste mulige dosis og trappe langsomt op efter start low - go slow princippet. Revurdering af behandlingen Effekten af smertestillende medicin aftager ofte med tiden, og derfor bør den farmakologiske behandling løbende revurderes hos den kroniske smertepatient. Paracetamol har ikke dokumenteret effekt ud over 6-ugers behandlingsvarighed, og det er desuden en klinisk erfaring af paracetamol har begrænset effekt ved langvarige smertetilstande. Effekten bør derfor løbende vurderes, hvilket lettest gøres ved at foretage en kortvarig pausering af behandlingen. Hvis patienten ikke mærker en forværring under 1-2 ugers pause, kan behandlingen seponeres. Revurdering bør foretages minimum 1 gang årligt. Patienten kan med fordel instrueres i kun at bruge paracetamol til akutte smerter, fx ved hovedpine, menstruationssmerter eller en distorsion. NSAID egner sig ikke til langtidsbrug pga. bivirkningsprofilen, og en NSAID behandling bør derfor løbende revurderes. Effekten af adjuverende analgetika kan aftage ved længere tids behandling, hvilket kan medføre, at effekten over tid ikke længere står mål med bivirkninger. En revurdering af effekt og bivirkninger bør foretages minimum 1 gang årligt. Er der tvivl om effekt eller mistanke om bivirkning, anbefales langsom nedtrapning og evt. udtrapning. Som udgangspunkt anbefaler Sundhedsstyrelsen ikke opioider til behandling af kroniske non-maligne smerter (5274) . En opioid behandling kan dog være nødvendig ved invaliderende smerter og vil ofte blive indledt på et tidspunkt, hvor patienten er belastet af både smerter og de psykosociale konsekvenser heraf. Den kroniske smerte kan ændre sig betydeligt over tid, og de fleste patienter vil med tiden tilpasse sig den kroniske smerte, hvorved opioid behandlingen ofte bliver overflødig på sigt. En opioid behandling bør derfor løbende revurderes, idet mange vil kunne trappe ud igen uden smerteforværring til følge. Behandlingen bør i starten revurderes hver 3.-6. måned og ved længere tids behandling, minimum 1 gang årligt. Langvarig opioid behandling øger risikoen for tilvænning og tolerance. Dette vil typisk vise sig ved aftagende effekt, og der kan opstå abstinenssmerter mellem doserne som udtryk for, at samme dosis ikke længere er tilstrækkeligt til at sikre en stabil serum koncentration (end of dose failure). Dosis kan øges max. 1-2 gange, men bør ikke overskride 100 mg/døgn, idet høje opioiddoser kan medføre opioid sensibilisering. Første valg ved tegn på tilvænning og tolerance er at forsøge udtrapning. Er dette ikke muligt, kan opioid rotation forsøges. Nogle patienter, som har fået opioid på recept, kan udvikle et regulært misbrug over tid. Disse patienten udvikler et kompulsivt forbrug, hvor aftaler om dosis ikke længere overholdes. Behandlingen bør straks revurderes ved tegn på misbrugsadfærd, da dette er en alvorlig komplikation til en lægeordineret opioid behandling. Det vil ofte være nødvendigt at henvise patienten til professionel hjælp på et misbrugscenter. Centrale neuropatiske smerter Central neuropatisk smerte efter apopleksi eller rygmarvslæsioner er meget vanskelig at smertelindre, men kan forsøges behandlet med tricykliske antidepressiva , gabapentin / pregabalin eller lamotrigin . Behandling er en specialistopgave. Trigeminusneuralgi Ved trigeminusneuralgi er carbamazepin og oxcarbazepin første- og andetvalg (ikke-godkendt indikation for oxcarbazepin). Ved utilstrækkelig behandlingseffekt, uacceptable bivirkninger eller problematiske interaktioner med øvrig medicin, kan som alternativ forsøges behandling med gabapentin, pregabalin eller lamotrigin (ikke-godkendt indikation). Behandling af trigeminusneuralgi er en specialistopgave, og alle patienter mistænkt for trigeminusneuralgi bør vurderes af en speciallæge i neurologi (5136) . Se også Trigeminusneuralgi . Medicinsk cannabis Behandling med medicinsk cannabis blev fra 1. januar 2018 lovliggjort i en forsøgsordning for visse typer af smerter (3224) . Lovliggørelse af medicinsk cannabis på recept er fra d. 1. januar 2026 gjort permanent. Se endvidere Medicinsk cannabis . Af Lægemiddelstyrelsens vejledning fremgår det: Medicinsk cannabis anbefales ikke i nogen national eller international klinisk retningslinje, det være sig til smertetilstande med non-malign eller malign årsag. Det forudsættes, at konventionel godkendt behandling har svigtet eller ikke tåles, inden man ordinerer medicinsk cannabis. Det er uklart, hvor medicinsk cannabis skal placeres i en behandlingsalgoritme for kroniske smerter. Det kan være relevant at behandle neuropatiske smerter med medicinsk cannabis, idet medicinsk cannabis kan have en svag analgetisk virkning ved både perifere og centrale neuropatiske smerter. Ved generaliserede smerter i bevægeapparatet, smerter ved slidgigt, smerter ved inflammatoriske ledsygdomme og smerter ved osteoporose vurderes det ikke relevant at behandle med medicinsk cannabis på grund af manglende evidens herfor (3224) . Kontraindikationer: Medicinsk cannabis skal ikke anvendes af patienter med kendt allergi over for indholdsstofferne. Medicinsk cannabis skal ikke anvendes til patienter med svært nedsat lever- eller nyrefunktion. Medicinsk cannabis skal ikke anvendes til patienter med skizofreni, eller med skizofreni i familieanamnesen, eller til patienter med andre alvorlige psykotiske tilstande, depression eller tidligere selvmordsforsøg i anamnesen. Særlig forsigtighed bør udvises ved behandling af ældre, idet bivirkninger som...)
Hypertension hos gravide (Der skelnes mellem følgende former for hypertension i graviditeten: Prægestationel hypertension til stede før graviditeten eller tidligt i graviditeten ( 0,3 g/24 timer.)
Diabetes (...som muligt. Følgende kan påvirkes for at opnå god glykæmisk kontrol: den endogene insulin- og glukagonsekretion (type 2-diabetes) patientens insulinsensitivitet i lever og i muskler hastigheden af glucoseabsorptionen fra tarmen via forsinket ventrikeltømning glucoseudskillelsen gennem nyrerne (glukosurien). Den endogene insulinsekretion kan påvirkes medikamentelt med β-cellestimulerende midler . Glukagonsekretionen reduceres under behandling med GLP-1-receptor agonister . Patientens insulinsensitivitet kan påvirkes bl.a. diætetisk ved vægttab, motion og med orale antidiabetika , som metformin og glitazoner. GLP-1 receptor agonister, specielt de kortidsvirkende, forsinker ventrikeltømningen og derved den postprandiale glucosestigning. De langtidsvirkende GLP-1-receptoragonister har lille effekt på ventrikeltømningen, men en bedre effekt på HbA1c primært via en øgning af insulinsekretionen end de korttidsvirkende. SGLT-2 hæmmere øger glucoseudskillesen gennem nyrerne, hvorved plasmaglucosekoncentrationen reduceres. Utilstrækkelig egen insulin produktion kan behandles med subkutan indgift af insulin . Diabetes inddeles i: Type 1-diabetes Insulinafhængig diabetes er karakteriseret ved svært nedsat eller ophørt insulinproduktion i de langerhanske øer i pancreas. Type 1-diabetespatienten er oftest positiv for ø-celle antistoffer, fx glutamin acid decarboxylase (GAD65) og islet cell antibodies (ICA). Type 1-diabetespatienten, som har debut efter 30-års-alderen og er positiv for ø-celleantistoffer, betegnes ofte som LADA - Latent Autoimmune Diabetes in Adults eller type 1.5 diabetes og er karakteriseret ved en langsom...)
Diabetes insipidus (... effekt af ADH på epitelet i nyrernes samlerør. Sygdommen opstår hyppigst somfølge af strukturelle eller medikamentelt betingede nyrelidelser. Ud over disse...)
Diagnostik af angst (...somhed og tvangstanker. Uhensigtsmæssig adfærd Adfærd i relation til angstprovokerende forhold - især fobisk undvigelsesadfærd og tvangshandlinger. Udredning og monitorering af angsttilstande Som hjælp til diagnosen og vurdering af sværhedsgraden kan man anvende: Angst Symptom Skemaet ( ASS ) kan anvendes til udredning og monitorering af angsttilstande. Hamiltons angstskala ( HAMA ) kan ligeledes anvendes til graduering og monitorering af angsttilstande. Begge skemaer kan findes på www.dsam.dk . I ICD-10 inddeles i følgende hovedgrupper: 1 Fobiske angsttilstande Agorafobi (F40.0) - fobisk angst for at færdes alene uden for hjemmet. Dette er en relativt veldefineret gruppe af fobier omfattende frygt for at forlade hjemmet, komme i forretninger, forsamlinger eller på offentlige steder eller rejse alene med tog, bus eller fly. Der skal være mindst 2 angstsymptomer, heraf 1 autonomt. Socialfobi (F40.1) - fobisk angst i sociale situationer. Frygt for at blive kritisk iagttaget af andre mennesker eller frygt for at komme til at gøre noget pinligt, førende til tilbøjelighed til at undgå forskellige sociale situationer. Mere gennemgribende sociale fobier er sædvanligvis ledsaget af lav selvfølelse og frygt for kritik. Der skal være mindst 2 angstsymptomer, heraf 1 autonomt, samt mindst 1 af følgende: ansigtsrødmen, frygt for at kaste op eller vandladnings- eller afføringstrang. Enkelfobi (F40.2) - fobisk angst i særlige situationer. Fobier begrænset til helt specifikke situationer såsom angst for dyr, højder, torden, mørke, flyvning, lukkede rum, synet af blod eller legemsbeskadigelse. Der skal være mindst 2 angstsymptomer, heraf mindst 1 autonomt. 2 Andre angsttilstande Panikangst (F41.0). Tilbagevendende anfald af pludseligt indsættende svær panikagtig angst, som ikke er begrænset til særlige situationer eller omstændigheder, og som derfor optræder uforudsigeligt. Der skal være mindst 4 panikanfald inden for 4 uger med mindst 4 angstsymptomer, heraf mindst 1 autonomt. Generaliseret angst (F41.1). Det essentielle træk er angst, som er knyttet til mange forskellige situationer og længerevarende (≥ 6 måneder), præget af anspændthed og almen ængstelse, men ikke begrænset til særlige situationer eller omstændigheder. Der skal være mindst 4 angst-spændingssymptomer, heraf 1 autonomt. Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) (F42). Tilstanden er karakteriseret ved tilbagevendende tvangstanker eller tvangshandlinger gennem mindst 2 uger. Tvangstanker er ideer, tankebilleder eller indskydelser, som dukker op i patientens bevidsthed igen og igen på stereotyp måde. De er praktisk talt altid pinagtigt generende, og patienten prøver ofte uden held at afvise dem. De erkendes imidlertid af patienten som hans eller hendes egne tanker, selv om de er ufrivillige og ofte i modstrid med patientens følelser. Angst er næsten altid til stede, især hvis patienten prøver at modstå tvangshandlingerne. I modsætning til de øvrige angsttilstande er der ikke krav om tilstedeværelsen af autonome symptomer for at stille diagnosen OCD. 3 Akut og posttraumatisk belastningsreaktion Akut belastningsreaktion (F43). En forbigående tilstand, som udvikler sig som reaktion på exceptionel fysisk eller psykisk belastning. Tilstanden udvikler sig kort efter traumet (inden for 1 time) og fortager sig hurtigt, dvs. i løbet af timer eller få dage. Symptomerne viser et blandet og skiftende billede og omfatter initialt en tilstand af omtågethed, indsnævring af opmærksomhedsfeltet, desorientering og sanseforstyrrelser og kan stige til dissociativ stupor eller uro og overaktivitet. Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) (F43.1). En tilstand, der opstår som en forsinket eller protraheret reaktion på en traumatisk begivenhed eller situation (af kortere eller længere varighed) af exceptionel truende eller katastrofeagtig natur, som hos praktisk talt enhver vil medføre kraftig påvirkning. Tilstanden opstår inden for seks måneder efter den traumatiske hændelse. Der ses tilbagevendende episoder med genoplevelse af traumet i form af påtrængende erindringer (flashbacks), søvnløshed, mareridt eller stærkt ubehag ved udsættelse for omstændigheder, der minder om traumet. Der er undgåelse af alt, der minder om traumet. Der skal enten være delvis, eventuel fuld amnesi for den traumatiske oplevelse, eller vedvarende symptomer på psykisk overfølsomhed eller alarmberedskab med mindst 2 af følgende: Ind- eller gennemsovningsbesvær Irritabilitet eller vredesudbrud Koncentrationsbesvær Årvågenhed Tilbøjelighed til sammenfaren Differentialdiagnostik Det er vigtigt at udelukke, at angst er et symptom på andre psykiske lidelser end de nævnte. Vigtige differentialdiagnostiske karakteristika i forhold til andre psykiske lidelser: Ved primær affektiv lidelse er angstsymptomer kun til stede under en episode med depressive symptomer eller sjældnere ved mani, hypomani eller blandingstilstand ved bipolar affektiv sindslidelse. Ved psykotiske tilstande er der ud over angstsymptomer typisk hallucinationer og vrangforestillinger. Ved organiske tilstande inkl. misbrugstilstande er der symptomer på organisk sygdom eller misbrug af alkohol- eller rusmidler. Hvis nogle af angstsymptomerne har været til stede siden puberteten, kan der foreligge en personlighedsforstyrrelse. Angstsymptomer kan optræde i forbindelse med opmærksomhedsforstyrrelse (ADHD/ADD) og vil da typisk være relateret til situationer, som kræver særlig opmærksom...)
Dyslipidæmi (...som omfatter iskæmisk hjertesygdom, apopleksi og perifer arteriel sygdom. Low density lipoproteins (LDL) og visse very low density lipoproteins (VLDL) er aterogene. Derimod opfattes high density lipoproteins (HDL) ikke som aterogene. Svær triglyceridforhøjelse øger risikoen for steatose og pancreatitis. En persons risiko for kardiovaskulær sygdom øges med især stigende LDL-kolesterol. Det gælder i særlig grad personer med flere risikofaktorer, herunder tobaksrygning, abdominal adipositas, diabetes, hypertension og nedsat nyrefunktion. Tilstedeværelse af tidlig kardiovaskulær sygdom ( 5,0 % (alder 40-59 år), > 7,5 % (alder 60-69 år), > 10,0 % (ved alder 70-75 år) og individuel vurdering ved alder over 75 år. Risikoen estimeres ud fra SCORE2/SCORE2-OP skemaer til lavrisiko land (se Dansk Cardiologisk Selskab: Forebyggelse af hjertesygdom ). Ældre vurderes ud fra en højere tærskel for intervention, specielt hvis alderen er den væsentligste risikofaktor. Alder som selvstændig risikofaktor afhænger af (fraværet af) andre risikofaktorer. Hos ældre er medicinsk behandling kun undtagelsesvis indiceret ved SCORE2/SCORE2-OP risiko 1,2 mmol/l for kvinder HDL-kolesterol > 1,0 mmol/l for mænd Triglycerider 5,0 mmol/l, er der indikation for kostvejledning og evt. alkoholreduktion (se diætbehandling) Hvis triglycerid er meget højt (> 8 mmol/l), eller patienten har haft pancreatitis eller hudmanifestationer (eruptive xantomer), kan farmakologisk behandling være berettiget (se Dansk Cardiologisk Selskab: Dyslipidæmi ). Diabetes Hos diabetespatienter og følgende risikofaktorer: mikroalbuminuri (urin-albumin-kreatinin ratio > 30 mg/g) eller moderat nedsat nyrefunktion (eGFR 30-60mL/min/1,73 m 2 ) eller ≥ 2 af følgende andre risikofaktorer: hypertension, familiær disposition til aterosklerotisk kardiovaskulær sygdom eller aktiv rygning er målet for LDL- kolesterol 10 % anbefales lipidsænkende behandling ved alder 8 mmol/l), der ofte er betinget af monogen arvelig hyperlipidæmi, hvor den hyppigste er familiær hyperkolesterolæmi (se primær hyperlipidæmi) Den alvorligste arvelige lipid-omsætnings-defekt er familiær hyperkolesterolæmi, hvor der er meget markant forhøjelse af LDL-kolesterol og ubehandlet meget høj risiko for udvikling af kardiovaskulær sygdom (se primær hyperlipidæmi). Familiær kombineret dyslipidæmi er den hyppigste arvelige lipid-omsætnings-defekt. Tilstanden karakteriseres ved moderat forhøjelse af LDL-kolesterol og triglycerid samt ofte samtidigt lavt HDL-kolesterol. Langt de fleste tilfælde af let til moderat hyperlipidæmi kan diagnosticeres og behandles i almen praksis, mens patienter med svær hyperlipidæmi bør udredes for arvelig betinget dyslipidæmi, herunder familiær hyperkolesterolæmi i en lipidklinik (se Dansk Cardiologisk Selskab: Holdningspapir, Familiær hyperkolesterolæmi ). Sekundær forebyggelse Sekundær forebyggelse bør tilbydes patienter, der har dokumenteret kardiovaskulær sygdom og en forventet levetid på mere end nogle få år. Behandlingsmål er LDL-kolesterol 8 mmol/l), eller patienten har haft pancreatitis eller hudmanifestationer (eruptive xantomer), kan farmakologisk behandling være berettiget (se Dansk Cardiologisk Selskab: Dyslipidæmi Hos godt halvdelen af yngre og midaldrende (mænd 0,5 mmol/l) foretages en ekstra måling til fastlæggelse af niveauet. Det anbefales, at P-lipoprotein(a), som er associeret med øget risiko for udvikling af aterosklerotisk kardiovaskulær sygdom, måles hos alle, specielt patienter med tidlig aterosklerotisk kardiovaskulær sygdom ( 400 nmol/l) kan måling af lipoprotein (a) blandt voksne førsteledsslægtninge overvejes især ved tidlig aterosklerotisk kardiovaskulær sygdom i familien. Primær hyperlipidæmi Primær hyperlipidæmi kan klassificeres i følgende undergrupper: Familiær hyperkolesterolæmi . Ren LDL-kolesterol forhøjelse. Hos heterozygote (prævalens 0,3-0,5 %) er total-kolesterol ofte > 8 mmol/l. Sygdommen er meget aterogen, ca. 50 % af ubehandlede heterozygote mænd får et myokardieinfarkt før 50-års-alderen, og hos ubehandlede heterozygote kvinder ses dette hos ca. 30 % før 60-års-alderen Familiær kombineret hyperlipidæmi. Forhøjet VLDL-kolesterol og evt. LDL-kolesterol. Total-kolesterol er oftest 6-8 mmol/l, og/eller triglycerid 2,5-5,0 mmol/l. Prævalens 0,3 %. Sygdommen er aterogen Familiær dysbetalipoproteinæmi. Kendetegnes ved optræden af βVLDL-kolesterol i plasma. Prævalens 0,01-0,02 %. Sygdommen er aterogen Familiære hypertriglyceridæmier. Triglycerid er typisk over 5 mmol/l - undertiden ses værdier på op til 50 mmol/l. Prævalens ca. 1 %. Sygdommen er undertiden aterogen, og kan forårsage pancreatitis Metabolisk syndrom. Metabolisk syndrom er karakteriseret ved trunkal fedme, hyperglykæmi, hypertension, insulinresistens med hyperinsulinæmi, hyperurikæmi, hypertriglyceridæmi og lavt HDL-kolesterol. Antagelig er abdominal adipositas og insulinresistens patogenetisk centrale faktorer, mens hypertriglyceridæmi i kombination med hypertension bidrager som aterogene komponenter. Normal legemsvægt uden abdominal adipositas forhindrer manifestation af den stærke genetiske disposition til syndromet. Sekundær hyperlipidæmi Sygdomme, der er kompliceret med sekundær hyperlipidæmi, er diabetes , hypotyroidisme, obstruktiv leversygdom og nefrotisk syndrom. Alkohol er en hyppig årsag til hypertriglyceridæmi. Behandling med visse lægemidler ( thiazider , β-blokkere , østrogener , steroider , isotretinoin , ciclosporin , antiretrovirale, psykofarmaka og konktraceptiva) kan fremkalde hyperlipidæmi. Tilstanden skal naturligvis udelukkes ud fra relevante kliniske oplysninger og biokemiske undersøgelser, inden der opstartes lipidmodificerende behandling. Børn Hos nyfødte er gennemsnits LDL-kolesterol ca. 1 mmol/l, senere stigende til ca. 2,5 mmol/l. Først fra pubertetsstadiet stiger det imod voksenværdi. Børn får oftest målt lipidprofil som led i udredning for familiær hyperkolesterolæmi. Et barn fra en familie med familiær hyperkolesterolæmi har høj sandsynlighed for at have familiær hyperkolesterolæmi ved LDL-kolesterol ≥ 3,5 mmol/l. Ved familiær hyperkolesterolæmi kan endotheldysfunktion og øget carotis intima-media-tykkelse allerede erkendes fra 7-10-års-alderen. Ved familiær kombineret hyperlipidæmi er det væsentligt at være opmærksom på, at tilstanden ofte først penetrerer efter puberteten, hvorfor kontrol-lipidprofil skal foretages til voksenalder. En sjælden - men i barndommen vigtig - hyperlipidæmi er familiær hyperchylomikronæmi, som...)
Akutte anfald og status epilepticus (...som kræver hurtig og konsekvent behandling, hvorfor det er vigtigt, at der på alle hospitalsafdelinger foreligger en instruks for status-behandling. Hvis patienten er set af læge præhospitalt, kan der behandles med diazepam og midzolam i.v. i samme doser. Præhospital behandling Præhospital behandling omfatter diazepam rektalvæske eller midazolam mundhulevæske (vægtafhængig dosering til børn, til voksne typisk midazolam bukkalt 10 mg eller diazepam 10 mg rektalt). Hvis patienten er set af læge præhospitalt kan der behandles med diazepam og midzolam i.v. i samme doser. Hospitalsbehandling Der gives umiddelbart ilt på maske (10 l/min) og måles blodsukker. Derefter etableres intravenøs adgang med NaCl, og der tages blodprøver inkl. som minimum elektrolytter, levertal og plasmaniveau for evt. igangværende antiepileptisk behandling. Om muligt følges også iltmætning. Sideløbende med nedenstående symptomatiske behandling er det vigtigt at afklare eventuel udløsende årsag, som kan være apopleksi, tumor, forgiftning (alkohol eller andre rusmidler), metaboliske forstyrrelser, neuroinfektioner m.m. Mistænkes hypoglykæmi, gives glucose (i.v.) forudgået af thiamin til voksne (300 mg i.v.). VOKSNE Konvulsivt (tonisk-klonisk) status epilepticus behandling af VOKSNE Indtil der hurtigst muligt er etableret i.v. adgang, kan gives: Diazepam rektalvæske: 10 mg rektalt, max 2 gange. eller Midazolam mundhulevæske 10 mg bukkalt, max 2 gange. Trin 1: Den medicinske i.v. behandling startes med indgift af: Indgiften kan gentages 1 gang efter 5 minutter Diazepam: 0,2 mg/kg i.v., typisk 10 mg. Injektionshastighed 5-10 mg/minut. Alternativt kan anvendes Midazolam 0,2 mg/kg i.v., typisk 10 mg, givet over 2 minutter. Lorazepam 0,1 mg/kg i.v., typisk 4 mg. Injektionshastighed max 2 mg/minut. Clonazepam 1 mg i.v., max 1 mg, givet over 5 minutter. Trin 2: Hvis anfaldet ikke stopper efter 2 doser, bør der gives i.v. mætningsdosis af: Fosphenytoin ( Pro-Epanutin ): 20 mg PÆ/kg som i.v. infusion. Infusionshastighed max 150 mg PÆ/minut. Indgiften skal ske under EKG-monitorering og kontrol af blodtryk. ELLER Valproat: 40 mg/kg. Injektionshastighed max 5 mg/kg/minut ELLER Levetiracetam : 60 mg/kg givet over 15 minutter ELLER (særligt ved mistanke om abstinensudløst status) Phenobarbital: 10 mg/kg. Injektionshastighed 1 måned og 1 måned) Dansk Pædiatrisk Selskab, september 2023. Non-konvulsivt status epilepticus Behandles primært med intravenøs diazepam (evt. under EEG-monitorering), dog vælges valproat ved absence-status. Der kan anvendes samme lægemidler som...)
Erektil dysfunktion (...som relakserer muskelcellerne i de kavernøse arterier og trabekler, hvorved de kavernøse hulrum fyldes med blod. Herved opnås passiv kompression af udløbskanalerne, således at erektionen kan vedligeholdes med et meget lavt arterielt indløb. Årsager Erektil dysfunktion (ED) er manglende evne til at opnå og/eller vedligeholde en erektion, så penetration kan gennemføres. ED betragtes primært som en kardiovaskulær sygdom og disponerende kardiovaskulære faktorer som hypertension, dyslipidæmi, metabolisk syndrom, diabetes og KRAM- faktorer (kost-alkohol-rygning-motion) bør derfor vurderes førend behandling iværksættes. Prævalensen af ED hos raske er ca. 20 % hos 40-årige stigende til ca. 50 % hos 70-årige, hvilket bl.a. er vist ved den store danske SEXUS undersøgelse i 2018 (5305) . Hos patienter med kendt disponerende årsag er prævalensen højere, fx vil næsten alle patienter med diabetes eller dissemineret sklerose rammes af ED i løbet af livet. ED hos mænd < 45 år kan være det første prodrome på senere kardiovaskulær sygdom og bør derfor altid medfører anamnese og undersøgelse (disponerende faktorer, objektiv undersøgelse, blodprøver og EKG). Lægemidler kan medføre ED, specielt antihypertensiva, β-blokerende midler og psykofarmaka. Seponering eller skift af antihypertensiva eller β-blokerende præparat fører dog sjældent til bedring af patientens ED. Derimod kan seponering eller skift af psykofarmakon resultere i bortfald af ED. Da vi bliver ældre og ældre ses en større andel af ældre mænd i urologiske og sexologiske klinikker. Kirurgiske indgreb som radikal prostatektom, cystektomi eller rectumeksstirpation medfører meget ofte ED, mens transuretrale indgreb som TUR-P eller blærehalsincision kan skade rejsningsevnen med op til 10 % procent. Udredning Da behandlingstilbuddet for ED i reglen er det samme uanset den formodede årsag til tilstanden, forekommer det rimeligt at begrænse udredningen til at omfatte screening for disponerende lidelser (kardiovaskulær sygdom, diabetes, dyslipidæmi, metabolisk syndrom, tobaksrygning, alkoholforbrug). Disse blodprøver kan være med til at støtte ens diagnose fx metabolisk syndrom hos en overvægtig patient. Man kan bestille blodprøver inden konsultationen med en lipid og androgenprofi, idet man så kan iværksætte en bahndling ved første konsultation. Nedsat serum-testosteron er en meget sjælden årsag til ED, hvorfor hormonel screening ikke er indiceret som...)
Forebyggelse af kroniske senfølger ved alkoholoverforbrug
Ændringer i væske- og elektrolytbalancen (...som tabet. Morbiditet og mortalitet øges både ved under- og overbehandling med væske, samt hvis patienten påføres elektrolytforstyrrelser. I.v. væsker omgår normal regulering i form af kvalme og tørst. Derfor doseres væsken individuelt, og virkningen revurderes med samme omhu som ved anden medicin. Samtidig er viden om i.v. væskers indhold og monitorering afgørende for sikker patientbehandling (5345) (5346) . Der anvendes store mængder i.v. væsker i det danske sundhedsvæsen, og generelt er det sikkert i mindre mængder og særligt hos mindre syge patienter. Risikoen ved i.v. væske øges, desto mere syg, patienten er, desto yngre/ældre, og desto mere væske der indgives. Se også Lægemiddelstyrelsens og Styrelsen for Patientsikkerheds Informationsmateriale om i.v. væsker , bl.a. folder med oversigt over hyppigt anvendte i.v.-væsker. Vurderes patienten at have betydende hypovolæmi, kan gives væskebolus Ringer-acetat/lactat eller 0,9 % NaCl på 5-10 ml/kg (voksne) og 10 ml/kg (børn) over 15 til 30 minutter. Vitalparametre revurderes inden fornyet bolus. Er der behov for større væskemængder og hos risikopatienter (meget unge/gamle, nyre-/hjerte-/leversvigt, kritisk syge m.fl.) involveres specialist tidligt. Har patient ikke kritisk hypovolæmi, behandles eventuel vand- og elektrolytdeficit gradvist. Langt de fleste patienter har ikke større væske-/elektrolytforstyrrelser, og her er dækning af basale tab (perspiration ca. 10 ml/kg/døgn og diureser) tilstrækkeligt uden større udredning/monitorering. Ved abnorme tab, fx diarré, er monitorering af væskebehandlingen afgørende med vitalparametre, vægt og elektrolytmåling, så indgivet mængde og kvalitet kan justeres. Bemærk: Indlagte patienter har ofte nonosmotisk frigivelse af arginin-vasopressin (antidiuretisk hormon). Dette medfører nedsat renal vandudskillelse. Ved indgift af væsker som bliver svært hypotone efter indgift (fx 5 % glucose, Darrow-glucose, K-Na-glucose og Hydreringsvæske SAD) er der risiko for hospitalserhvervet hyponatriæmi, som kan være farligt pga. udvikling af hjerneødem og er associeret til øget mortalitet. Selv mindre fald i plasma-natrium (~2-4 mmol/l) somfølge af væsker, som bliver hypotone efter indgift, kan være svært kritisk hos en patient med øget intrakranielt tryk (fx den bevidsthedspåvirkede med muligt hovedtraume eller intrakraniel patologi inklusiv meningitis og blødning). Derfor anvendes som udgangspunkt 0.9 % NaCl til denne patientkategori, og væsker, som bliver hypotone efter indgift, undgås inklusiv moderat hypotone væsker som Ringer-lactat/acetat. Omvendt er overdreven indgift af natrium (og vand) uhensigtsmæssig og kan give anledning til ødemer, nedsat sårheling, nyresvigt og kardiopulmonale komplikationer. Hos operationspatienter, børn, ældre og kritisk syge kan den renale natriumudskillelse være reduceret, og der skal udvises særlig opmærksomhed ved dosering. Til sammenligning anbefaler WHO et maksimalt dagligt natriumindtag på 100 mmol til den raske voksne, dette svarer til 0,6 liter 0,9 % NaCl. Patologiske tab og sepsis kan kræve større natriumindgift, men væskebehandlingen skal gives og monitoreres som...)
Funktionelle gastro-intestinale tilstande (...som antages at stamme fra mave-tarm-kanalen. For alle disse tilstande gælder, at diagnosen stilles klinisk, og at de ætiologiske og patofysiologiske forhold ikke er klarlagte. De hyppigste symptomer er abdominalsmerter, afføringsforstyrrelser, oppustethed, kvalme og tidlig mæthedsfornemmelse. Almindeligvis opfattes symptomerne, som forårsaget af en forstyrrelse i samspillet mellem centralnervesystemet, det enteriske nervesystem og det lokale miljø i tarmen. Colon irritabile Colon irritabile (irritabel tyktarm) er den hyppigste mave-tarm-lidelse med en prævalens i den voksne befolkning på 10-16 %. Lidelsen er karakteriseret ved abdominalsmerter ledsaget af afføringsforstyrrelser. Diagnosen kan med rimelig sikkerhed stilles klinisk ved hjælp af de såkaldte Rom-kriterier hos patienter uden alarmsymptomer som...)
Hyperprolaktinæmi (...Et andet hyppigt laboratorieartefakt er falsk forhøjede værdier. Prolaktin er stress-følsomt og 2-3 gange forhøjede værdier kan ses, hvis blodprøven tages umiddelbart efter fysisk...)
Invasiv candidiasis (...somhed kendes (3652) : Et echinocandin (anidulafungin eller caspofungin). Alternativt kan liposomalt amphotericin B anvendes. Echinocandin fortsættes ved dokumenteret invasiv candidiasis, og der kan efter ca. 5 dage om muligt skiftes til fluconazol efter species-bestemmelse og resistensundersøgelse. Efter speciesidentifikation Der anbefales: Fluconazol ved følsomme isolater af eksempelvis C. albicans, C. parapsilosis og C. tropicalis. Et Echinocandin anbefales ved infektioner med C. glabrata, C. krusei og andre mindre almindelige Candida -arter med naturlig azol resistens. Amphotericin B . Amphotericin B (Ambisome®), hvor liposomalt er det foretrukne valg. Højdosis Fluconazol , Voriconazol eller Posaconazol kan i udvalgte tilfælde være en mulighed som oral konsoliderende behandling ved C. glabrata- infektioner. Endocarditis og protese infektioner fordrer som hovedregel kombineret antimykotisk og kirurgisk behandling med fjernelse eller udskiftning af fremmedlegemet/protesen. Her anvendes induktion med Amphotericin B (liposomalt amphotericin B anbefales) evt. i kombination med Flucytosin *, alternativt ved endocarditis, og ved knogle-/led-infektion et Echinocandin . Langvarig efterbehandling med fluconazol er oftest nødvendig. Ved hepatosplenisk eller renal candidiasis eller peritonitis anvendes initialt et echinocandin eller Amphotericin B (liposomalt amphotericin B anbefales) og såfremt der foreligger et følsomt candida isolat, Fluconazol som konsoliderende behandling. Ved CNS-infektion og endophthalmitis er echinocandiners penetration ikke sufficient og første valg er liposomalt Amphotericin B ofte kombineret med Flucytosin *, alternativt Voriconazol eller højdosis Fluconazol . I alvorlige tilfælde af endophthalmitis suppleret med vitrektomi og eventuelt intravitreal amphotericin B. Esophageal candidiasis: Fluconazol er førstevalg. Cystitis: Ved tilfælde uden urinkateter anvendes Fluconazol . Ved urinkateter er primærbehandling skift af kateter, der ofte vil være kurativt uden anden behandling. Ved fluconazol-resistent verificeret vedvarende candida cystitis kan der anvendes instillation af konventionelt (ikke liposomalt) Amphotericin B 50 mg/liter forudsat verificeret vedvarende candida cystitis. *Ikke markedsført, men kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Behandlingsvarighed Candidæmi: Minimum 14 dage efter sidste positive bloddyrkning og resolution af symptomer. Ved Candida- endokarditis, -endophtalmitis, -osteomyelitis, -mediastinitis eller ved protese/fremmedlegeme-associeret infektion, hvor protesen eller fremmedlegemet ikke kan fjernes operativt, er den anbefalede behandlingslængde minimum 6 uger og kan i nogle tilfælde være livsvarig pga. Candida biofilmdannelse. Indikation Situation Præparatvalg Candidæmi, Candida peritonitis eller anden invasiv abdominal infektion Initial/empirisk behandling 1.valg: Echinocandin 2.valg: Liposomal amphotericin B Fluconazol-følsomt isolat Fluconazol Candida endocarditis Empirisk. Klap/protese kirurgi oftest påkrævet Liposomalt amphotericin B +/- flucytosin** eller Echinocandin +/- flucytosi CNS-infektion Endophtalmitis Initial behandling I svære tilfælde af endophtalmitis suppleret med vitrektomi og evt. intravitreal amphotericin B Liposomal amphotericin B* +/- flucytosin** Konsoliderende ved følsomt isolat Højdosis fluconazol eller voriconazol * Ambisome® har bedre effekt end de øvrige lipidformuleringer ved CNS-infektioner (5105) (5106) . ** Flucytosin er ikke markedsført, men det kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Empirisk behandling Da overlevelsen ved candidæmi er størst ved tidligt indsat behandling, kan behandling af risikopatienter være relevant før svar på bloddyrkning foreligger. Værdien af empirisk behandling er dog omdiskuteret. I en nylig randomiseret undersøgelse af empirisk echinocandin behandling hos intensive patienter med høj risiko for invasiv candidiasis, uden neutropeni, transplantation eller anden svær immunsuppression, var der ingen forskel i overlevelse efter 28 dage 3656 - Emperical Micafungin Treatmant and Survival Without Invasive Fungal Infection in Adults With ICU-Acquired Sepsis, Candida Colonization, and Multiple Organ Fail-ure: The EMPIRICUS Randomized Clinical Trial . Profylakse/empirisk behandling skal specielt overvejes i følgende situationer: Patientgrupper Patienter med underliggende malign sygdom, akut nekrotiserende pancreatitis, abdominal hul-organs-perforation, anastomoselækage og/eller fækal peritonitis Spædbørn med fødselsvægt < 1 kg og/eller ≤ 27. gestationsuge og med behov for intravenøs terapi og invasive procedurer (3086) . Faktorer Længerevarende bredspektret antibiotisk behandling, centralt venekateter, total parenteral ernæring, enhver form for dialyse, anvendelse af steroid, kemoterapi eller anden immunsuppresiv behandling. Bemærk, at ovenstående risikofaktorer har relativt begrænset værdi som prædiktorer for invasiv candidiasis 3654 - Problematic Dichotomization of Risk for Intensive Care Unit (ICU)-Aquired Invasive Candidiasis: Results Using a Risk-Predictive Model to Categorize 3 Levbels of Risk Fropm a Multicenter Prospective Cohort of Australian ICU Patients , og at empirisk behandling i et nyere studie (3656) af højrisiko non-neutropene patienter ikke har kunne vise overlevelses-gevinst (3654) (3655) . Førstevalg ved profylaktisk behandling af risikopatienter vil almindeligvis være fluconazol. Præparatvalg De tre echinocandiner caspofungin, anidulafungin og micafungin er formentligt terapeutisk ligeværdige ved candidiasis, men har ikke helt enslydende indikationer, idet effekten af de enkelte stoffer er undersøgt i forskellige patient subpopulationer i de foreliggende registreringsstudier. De har desuden visse forskelle mht. interaktioner og bivirkninger. I de prækliniske studier af micafungin blev der observeret risiko for udvikling af levermalignitet blandt rotter, hvorfor de andre echinocandiner anbefales frem for micafungin. Når der vælges mellem anidulafungin og caspofungin, anses de som...)
Spændingshovedpine (...som videnskabelig evidens for effekten. For en opdateret oversigt over den tilgængelige evidens for de hyppigste ikke-medicinske behandlingsmetoder mod spændingshovedpine, henvises til National klinisk retningslinje og (5839) . Fysioterapi bør primært rettes mod instruktion i korrekte arbejdsstillinger, holdningskorrektion og instruktion i aktive daglige hjemmeøvelser som...)
Svær overvægt (...som skal behandles. Man kan godt have et BMI > 30 og være sund, men det er vigtigt, at patienterne vurderes individuelt (5895) . Man har de seneste år opereret med begrebet metabolisk sund svær overvægt (Metabolically Healthy Obese) (6295) (6296) , hvor disse personer adskilles fra de tilsvarende usunde. Ifm. med denne opdeling ser fysisk aktivitet ud til at spille en vigtig rolle, men også at personer som på et tidspunkt karakteriseres med metabolisk sund svær overvægt, på trods af dette er i øget risiko for at udvikle overvægts-relaterede følgetilstande (5895) . Indikationen for farmakologisk behandling af overvægt og svær overvægt bør altid være, at behandlingen medfører en vægttabs-relateret sundhedsgevinst hos voksne med 1) BMI > 30 kg/m 2 eller 2) BMI > 27 kg/m 2 (eller taljemål > 80 cm (kvinder)/> 94 cm (mænd)) med samtidige komplikationer, som type 2-diabetes, hypertension, hjerte-kar-sygdom søvnapnø, knæartrose mv. (se under Komplikationer). Inden behandlingen opstartes bør patienten informeres grundigt om betydningen af en samtidig non-farmakologisk indsats (se nedenfor), det forventede vægttabs størrelse, om det valgte præparats virkning og bivirkninger samt om at patienten ved ophør af den farmakologiske behandling kan forvente en vægtøgning. Virkning af præparat ophører, når behandlingen ophører. Under behandlingen bør patienten løbende informeres om ovenstående forhold (6297) . Derudover er det vigtigt at sikre sig, at patienten ikke har en aktiv spiseforstyrrelse, da vægttabsindsatser kan være en kontraindikation i forbindelse med en spiseforstyrrelse (fx BED). Sundhedseffekter af vægttabsbehandling Kirurgisk behandling af svær overvægt med store (gennemsnit 25-30 % af udgangsvægten) og blivende vægttab (opretholdt over adskillige år) er associeret med reduceret dødelighed og reduktion af de mange overvægts-relaterede komplikationer ved svær overvægt (se afsnit om Kirurgi). I modsætning til kirurgisk behandling er vægttab opnået ved livsstilændringer og farmakologisk behandling ofte relativt små og midlertidige. I Look AHEAD-studiet, der har været det længste og mest intensive studie med konventionel vægttabsintervention hos personer med type 2-diabetes, fandtes efter 10 år ingen ændring i total mortalitet eller i kardiovaskulære endpoints (3530) . I post hoc analyser (6298) (6299) har man dog fundet, at deltagere, der kunne vedligeholde et vægttab på mindst 7 % (4 år efter afslutningen af studiet, kombineret med øget fysisk aktivitet), faktisk fik reduceret både forekomsten af kardiovaskulær sygdom og total dødelighed med mellem 20-60 %. Man må dog have in mente, at disse post hoc analyser er observationsstudier, som ikke var justeret for socioøkonomisk status. Det er derfor muligt, at det er effekten af social ulighed man har målt snarere end effekten af vægttabet. I et observationsstudie af et repræsentativt udsnit af patienter med type 2-diabetes i almen praksis i Danmark fandt man ingen sammenhæng mellem vægttab og 13 års forekomst af kardiovaskulær sygdom eller total dødelighed (3531) . I en metaanalyse af vægttabsstudier fandt man, at livsstilsinterventioner med henblik på vægttab hos personer med overvægt resulterede i let nedsat dødelighed (4592) . Det kan dog ikke umiddelbart konkluderes, om det var kostændringerne, motionen eller vægttabet i sig selv, der var årsagen. En metaanalyse af langtidsopfølgning af livsstilsbaserede vægttabsindsatser til patienter med type 2 diabetes eller prædiabetes, viste at indsatserne ikke reducerede forekomsten af hjertekar-events og ikke reducerede dødeligheden. Studier af vægttab opnået ved forskellige livsstilsinterventioner er således ikke entydige i forhold til om der opnås en reduktion i forekomsten af hjerte-kar-sygdom eller dødelighed. Observationsstudier tyder på at vægttab skal være af en vis størrelse og opretholdt i flere år, hvis der skal opnås effekt på kardiovaskulær sygdom og mortalitet. Et stort antal interventioner har dog vist, at selv mindre vægttab (ca. 5 % efter 1 år) er i stand til at forbedre og forbygge nogle af de overvægts-relaterede sygdomme, især type 2-diabetes. I relation til type 2-diabetes har flere nyere studier vist, at vægttab på omkring 15 kg (svarende til ca. 15 %) vedligeholdt i 2 år medfører remission af type 2-diabetes hos 70-80 % (4926) . Større og vedvarende vægttab kan forbedre dyslipidæmi og hypertension , men der savnes god dokumentation for effekt på kardiovaskulære events. Det er et grundlæggende problem, at kun de færreste er i stand til at opretholde et opnået vægttab gennem lang tid, da stigende vægt (rebound) oftest resulterer i, metaboliske forbedringer efter vægttabet forsvinder igen. Man må dog også være opmærksom på, at vægttabsindsatser også kan have skadelige effekter. Fx. er afkalkning af knoglerne en kendt bivirkning til store vægttab, og en langtidsopfølgning af LookAHEAD studiet viste øget forekomst af osteoporotiske frakturer med Number needed to harm på 90 (6300) (6301) . Ved konventionel behandling af svær overvægt er sandsynligheden for at opnå blivende normalvægt lille, hvorfor svær overvægt kan betragtes som en kronisk tilstand. Derfor anbefales det at råde personer med overvægt (BMI 25-30 kg/m 2 ) uden komplikationer med øget abdominalomfang til en sundere livsstil, der kan imødegå vægtøgning (5400) . Beregn BMI her: Typer af behandling Non-farmakologisk behandling Kost Fysisk aktivitet Adfærdsændring Farmakologisk behandling Amfepramon Orlistat Naltrexon-bupropion Human GLP-1-receptor agonist Phentermin - topiramat Kirurgisk behandling Non-farmakologisk behandling Kost En energireduceret kost er afgørende med henblik på at opnå et vægttab. I Nordisk Næringsstofsanbefalinger (2318) foreslås, at energireduktionen primært opnås ved at reducere indtaget af fedt, kulhydrater og alkohol. For børn, der stadig vokser i højden, anbefales vægtvedligeholdelse frem for vægttab. Hos voksne nedsættes det daglige energiindtag med 500-1.000 kcal de første måneder, hvilket gennemsnitligt medfører et vægttab på 0,5-1 kg/uge. Valg af energitrin må afpasses efter overvægtens grad, alvoren af evt. komplikationer og patientens motivation. Det er vanskeligt med almindelige fødevarer at opnå en lødig og afvekslende diæt ved energiindtag på 800 kcal/dag, hvorfor diæten bør suppleres med et kombineret vitamin-mineralpræparat. Very Low Calorie Diet (VLCD) i form af næringspulvere med et energiindhold på 600-800 kcal har dokumenteret effekt og kan anvendes initialt som eneste næring eller senere som måltidserstatning. VLCD har i nyere studier vist sig at være en mulighed i op til 20 uger med gode effekter på både vægttab og blodsukkerregulering hos personer med type 2-diabetes (4926) (4927) . Det er dog vigtigt at konsultere personer med viden om sådanne produkter, fx en autoriseret klinisk diætist inden påbegyndelse af et længerevarende VLCD-forløb. VLCD-behandling alene frarådes bl.a. til børn, patienter med hjertesygdom og gravide. Efter et tilfredsstillende vægttab på VLCD må energitilførslen langsomt øges, indtil vægten er stabil på en ernæringsmæssig forsvarlig og for patienten acceptabel kost. Den anbefalede kost er svarende til de officielle 7 kostråd med et højt indtag af frugt, grønt og fuldkornsprodukter (5399) . Betydningen af en langsigtet ændring af livsstilen, der både involverer kostomlægning og tilstrækkelig motion, understreges af, at den opnåede vægtreduktion kun opretholdes af relativt få patienter på længere sigt (> 1 år). Langtidseffekten er især afhængig af intensiteten af opfølgningen, mens det har mindre betydning, hvilken diætform der anvendes. Langt de fleste tager dog de tabte kilo på igen. Et systematisk review og metaanalyse viser et gennemsnitligt bevaret vægttab på 1.8 kg efter 24 måneder ved højintensive livsstilsindsatser mhp. vægttab (6302) . Fysisk aktivitet Øget fysisk aktivitet er godt for sundheden generelt, men vægttabseffekten hos personer med svær overvægt er relativt beskeden. Fysisk aktivitet har dog i sig selv, også uden vægttab, en gavnlig virkning på en lang række overvægts-relaterede symptomer og sygdomme - også for personer med svær overvægt (4754) (6076) . Mens personer med let overvægt godt kan udføre vægtbærende motion som gang, løb og fitness, kan motionsformen til nogle personer med meget højt BMI med fordel være ikke-vægtbærende som fx svømning, roning og cykling. Ved fysisk aktivitet øges den magre legemsmasse på bekostning af fedtmassen. Med øget mager legemsmasse øges også den basale energiomsætningshastighed, hvilket kan medvirke til at vedligeholde et opnået vægttab (6303) (6304) . Selv almindelig motion i dagligdagen som trappegang, gåture og cykling kan således være med til at forebygge yderligere vægtøgning samt tilbagefald efter vægttab (5401) . Samtidigt øger fysisk aktivitet insulinfølsomheden og reducerer blodtryk og lipider, hvorved den samlede risikoprofil bedres. Hvis den øgede fysiske aktivitet kan opretholdes, er effekten uafhængig af evt. samtidigt vægttab. Værdien af understøttende foranstaltninger er stor. Hyppige patientkontroller med vejning, indskærpelse af ernæringsmæssig rådgivning, kost- og motionsdagbog samt opmuntring øger behandlingseffekten. Behandling i grupper er ressourcebesparende, og patienternes indbyrdes støtte bedrer overholdelsen af forskrifterne. Et væsentligt element for størrelsen af det opnåede vægttab efter 1 år skyldes mere de sociale understøttende foranstaltninger så som mødehyppigheden mv. end den ordinerede absolutte energireduktion og øgning i fysisk aktivitet (4923) . Livsstilsinterventioner generelt På trods af at mange typer livsstilsbaserede vægttabsindsatser er effektive til at opnå en lavere vægt på kort sigt, skal det pointeres at kun ganske få personer kan opretholde et betydende vægttab i det lange løb. Sundhedsstyrelsen fandt i deres systematiske litteraturgennemgang, at livsstilsindsatser med adfærdsændringer kombineret med øget fysisk aktivitet og en energi reduceret kost med henblik på vægttab resulterede i et gennemsnitligt varigt vægttab på 1,5 - 3,5 kg , målt efter 2 år (4923) . Et systematisk review og metaanalyse fandt 1.8 kg bevaret vægttab efter 2 år (6302) . Farmakologisk behandling Hvis der er indikation for et vægttab (jf. de overvægts-relaterede følgetilstande beskrevet ovenfor), og formodning om en vægttabsrelateret sundhedsgevinst kan farmakologisk behandling tilbydes som supplement til den motiverede patient, der ikke har tabt sig tilfredsstillende efter 3-6 måneder på non-farmakologisk behandling. Der foreligger dokumentation for effekten af op til 3,5 års farmakologisk behandling i kombination med kost- og livsstilsintervention (6305) . Disse studier viser, at selv vægttab på 3-5 kg fra udgangsvægten nedsætter risikoen for udvikling af type 2-diabetes og det metaboliske syndrom (734) . Denne effekt ses både ved farmakologisk og non-farmakologisk behandling af overvægt. Har patienten ikke opnået et vægttab på 5 % af udgangsvægten efter 12 uger, bør den farmakologiske behandling seponeres. Der er i 2022 publiceret et studie udført med børn, mellem 12-18 år, som fandt at farmakologisk-kombineret med non-farmakologisk behandling medførte et vægttab på ca. 15 % af udgangsvægten (6306) , men der er endnu ikke dokumentation for effekt af farmakologisk behandling af overvægt eller svær overvægt hos børn yngre end 12 år. SELECT studiet viste, at behandling med Semaglutid 2,4 mg/uge hos patienter med etableret hjertekarsygdom (men ikke type 2-diabetes), reducerede forekomsten af MACE og all-cause mortality (NNTT i 3½ år hhv. 65 og 106). Det er fortsat til debat hvilken plads semaglutid eller andre GLP-1 analoger skal have i behandlingen af patienter med kendt hjertekarsygdom og svær overvægt. Foreløbig er der ingen studier som har undersøgt om behandling af patienter, i medium eller lav kardiovaskulær risiko, påvirker risikoen for kardiovaskulær sygdom. Farmakologisk behandling af svær overvægt opdeles sædvanligvis i anoreksika og Malabsorptiva . Anoreksika nedsætter appetitten. Semaglutid (2,4 mg) er et anoreksikum af gruppen glucagon-lignende peptid-1 receptor agonister (GLP-1ra) og tages som én subkutan injektion ugentligt. Der er lavet en række randomiserede kliniske studier, som belyser effekten af semaglutid som vægttabsmedicin - STEP-studierne (A quick guide to the STEP trials), hvor det længste har opfølgning på ca. 40 måneder (6305) . Samlet har disse studier vist, at semaglutid i kombination med livsstilsintervention (non-farmakologisk behandling) giver vægttab på op til 15 % af udgangsvægten efter 40 ugers behandling. Ser man på, hvor mange som taber sig ≥ 15 % af deres udgangsvægt, har et studie fundet, at halvdelen af de patienter, som fik semaglutid reducerede vægten ≥ 15 %, mens det var 7 % blandt dem, der fik placebo (5896) (5897) (5898) . Liraglutid (3 mg) er et anoreksikum af GLP-1ra gruppen, og tages som én subkutan injektion dagligt. Der foreligger studier på op til 3 år, der viser et placebo-fratrukket vægttab på 4-6 kg (5-6 %) efter 1 år og 4,3 % efter 3 år (4593) (4928) . Et års data viser, at 33 % opnår et vægttab på mere end 10 % (mod 11 % i placebogruppen), og at efter 3 år opnår ca. 25 % dette. Anoreksika reducerer risikofaktorer for følgesygdomme (2664) (4589) , men der savnes langtidsstudier. Et tredje middel i denne gruppe er et kombinationspræparat bestående af opioidantagonisten naltrexon og antirygemidlet bupropion. Denne kombination nedsætter fødeindtaget og giver efter ét års behandling et placebo-fratrukket vægttab på 5-6 % af udgangsvægten svarende til 5-6 kg. Efter ét års behandling opnår ca. 35 % et vægttab på mere end 10 %, mens ca. 20 % opnår dette i placebobehandling (3528) (3529) . Malabsorptiva virker ved at nedsætte fødeoptaget i tarmen. Orlistat er det eneste middel i den gruppe, og orlistat begrænser fedtoptagelsen i tarmen ved hæmning af mave-tarm-kanalens lipaser. Efter 1 års behandling med orlistat (120 mg x 3 dgl.) er vægttabet 2,5-3,5 kg større sammenlignet med placebo (4922) . Et studie med orlistatbehandling (120 mg x 3 dgl.) i 4 år viste et vægttab på 2,2-2,8 kg sammenlignet med placebo. I dette studie var behandling med orlistat associeret med en 37 % reduktion i udviklingen af type 2-diabetes (734) . Præparatvalg Semaglutid (2,4 mg ugentligt) er vist at medføre vægttab på 14-15 % af udgangsvægten, liraglutid (3 mg dagligt) på 10 %. Naltrexon og bupropion (2 tbl. X 2 dgl.) op til 5-7 % og orlistat (120 mg x 3 dgl.) på 5 % (4929) . Liraglutid og semaglutid skal tages som en subkutan injektion, og de to andre stoffer tages som tabletter. Valget af præparat må tages under hensyntagen til patient præference, effekten, bivirkninger, kontraindikationer og prisen. Der foreligger ingen konsensus om, hvilket præparat der skal være førstevalg, så det må indtil videre bero på en individuel vurdering mellem patient og læge. Hos patienter med hjertekarsygdom overvejes semaglutid dog som førstevalg. Som udgangspunkt frarådes kombination af flere præparater grundet manglende evidens og øget risiko for bivirkninger. Orlistat er også markedsført i en svagere receptfri håndkøbsversion på 60 mg. Med denne dosis opnås ca. ⅔ af vægttabseffekten i forhold til den dobbelte receptpligtige dosis (4594) . Bivirkningerne er lidt svagere for 60 mg tabletterne i forhold til 120 mg tabletterne (se disse). Orlistat 60 mg anbefales indtil videre kun anvendt i 6 mdr., hvorefter patienten anbefales at henvende sig til egen læge mht. den videre behandling. Kirurgisk behandling Hvis non-farmakologisk og farmakologisk behandling ikke er tilstrækkelig i forhold til. at opnå de ønskede sundhedsmæssige effekter, er kirurgisk behandling et alternativ blandt personer med den sværeste overvægt. I Danmark tilbydes gastrisk bypass og sleeve gastrectomi, begge udført laparoskopisk. Det maximale vægttab opnås ca. 2 år efter operationen og er på 25-30 % af udgangsvægten svarende til 25-50 kg afhængig af udgangsvægten. Vægttabene er mere permanente end ved andre former for vægttabsbehandling. Observationsstudier tyder på, at det større vægttab medfører overbevisende effekt på komplikationer som type-2 diabetes , hjerte-kar-sygdom og søvnapnø samt en reduktion i den øgede dødelighed ved svær overvægt (2176) (4595) (4930) . Patienter med BMI > 35 kg/m 2 ledsaget af sværere overvægts-relaterede komplikationer og patienter med BMI > 40 kg/m 2 kan henvises til vurdering af indikation for kirurgisk behandling i offentligt regi. Kirurgisk behandling af svær overvægt kan tilbydes efter en individuel vurdering, når der foreligger en væsentlig sundhedsfaglig begrundelse. Der foretages en medicinsk og psykiatrisk/psykologisk risikovurdering mht., om kirurgi i det enkelte tilfælde er tilrådeligt. En forudsætning for kirurgi for svær overvægt er rygestop mindst 6 uger før operation og mindst 3 uger efter samt et forudgående vægttab på 8 % opnået lige forud for operationstidspunktet (inden for 3 måneder). Den postoperative mortalitet er opgjort til ca. 0,1 %. Sværere komplikationer ses hos op til 5 % af de opererede, og de samlede kirurgiske komplikationer på kort og langt sigt ligger på ca. 10 % (4595) . Desuden får en del patienter ernæringsmæssige problemer - især efter gastrisk bypass (dumping, hypoglykæmi og malabsorption). Der er en del kontraindikationer så som...)
Astma hos gravide og ammende (...følger de samme retningslinjer som hos andre patientgrupper med astma. Dårlig kontrolleret astma øger risikoen for perinatale komplikationer såsom præeklampsi, hyperemesis gravidarum, præmaturitet, lav fødselsvægt, perinatal mortalitet og neonatal hypoxi. En igangværende, velindiceret behandling skal fortsætte under graviditeten og patienten bør følges med hyppigere kontroller end normalt. Risikoen for den gravide og for fosteret ved forværring af astmaen somfølge af ophør med astmamedicin er større end eventuelle risici som...)
Alkoholafhængighed (...som fx diabetes. Der er en akut håndtering ved alkoholforgiftning. En stabilisering ved behandlingen af abstinenser, og en livsstilstilpasning mhp at patienten får et liv med mindst mulig alkohol. Alle 3 faser skal adresseres sufficient. Fx er en insufficient abstinensbehandling en forløber for, at patienten genoptager sit alkoholforbrug (for at dæmpe abstinenserne), og derudover kan krampetærskelen sænkes. Det er vigtigt at få patienterne undersøgt for ko-morbide tilstande. De optræder hyppigt, dels somatiske og dels psykiske (især depression , angst og personlighedsforstyrrelser). Psykiatriske lidelselser interagerer med behandlingen af afhængighed og skal adresseres sideløbende. Det er vigtigt at erkende, at behandlingen af den ko-morbide tilstand hyppigt ikke kan stå alene, når der er tale om afhængighed. Men hvis den co-morbide tilstand ikke bringes under kontrol, er risikoen for recidiv betydeligt større. De bedste behandlingsresultater opnås, hvis behandleren mestrer behandlingen af både den psykiske lidelse og afhængighedstilstanden (National Klinisk Retningslinje: Udredning og behandling af personer med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse ). Livsstilstilpasningen af afhængigheden består af et forløb med en struktureret terapiform, fx kognitiv adfærdsterapi. Nogle patienter er glade for selvhjælpsgrupper, som både findes i det offentlige behandlingsregi, og i form af Anonyme Alkoholikere. Hvis det lykkes at holde patienten recidivfri i et år, samtidig med at patientens sociale, fysiske og psykiske tilstand rettes op, er prognosen i forhold til recidivfrihed bedre. Den farmakologiske behandling af alkoholafhængighedssyndromet omhandler den akutte behandling af følgetilstande (abstinenser), midler der nedsætter trangen til alkohol (anticravingmidler) samt forebyggende behandling med disulfiram . Patienter der i starten ønsker at være sikre på ikke at få tilbagefald, kan tilbydes disulfiram. Samtidigt bør patienterne informeres om anden medicinsk behandling af alkoholafhængighed. Normal praksis er kun at give et trangdæmpendemiddel ad gangen. Præparatvalg Sundhedsstyrelsen har i november 2018 udsendt opdaterede Nationale kliniske retningslinjer for behandling af alkoholafhængighed (3117) . De kliniske retningslinjer er forældede og skal revurderes. I retningslinjerne tages der stilling til, hvordan de 4 godkendte lægemidler til behandling af alkoholafhængighed ( acamprosat , disulfiram , nalmefen og naltrexon ) indbyrdes forholder sig til hinanden for personer, som ønsker afholdenhed/reduktion af alkoholforbrug. Det slås fast, at medikamentel behandling skal gives sammen med struktureret samtalebehandling. Der er kun svag evidens for forslagene i retningslinjerne. Alkoholafhængige, der ønsker længerevarende afholdenhed, bør tilbydes acamprosat eller naltrexon før eller i kombination med disulfiram. Alkoholafhængige, der ønsker reduktion i alkoholforbruget, bør tilbydes naltrexon i stedet for acamprosat eller nalmefen. For personer, der har et storforbrug af alkohol, vil en reduktion af forbruget medføre en reduktion i omfanget af alkoholrelaterede skader - selvom forbruget evt. stadig ligger over det anbefalede. Stoffer der modvirker alkoholtrang Acamprosat . Langvarig alkoholindtagelse medfører en nedregulering af GABA-(Gaba Amino Buturic Acid) systemet, et hæmmende system, med potentielt øget rastløshed til følge. Acamprosat stimulerer GABA-systemet og har desuden en specifik hæmmede virkning på NMDA-receptoren, et stimulerende system. Der foreligger placebokontrollerede studier med omkring 4.000 deltagende patienter, og stoffet har dokumenteret effekt på følgende effektmål: Total afholdenhed Antal afholdende dage Varighed af afholdenhed Fastholdelse i behandling. Prædiktive faktorer for positivt behandlingsresultat er stor grad af trang og samtidige angstsymptomer. Stoffet kan tilbydes patienter, der er i behandling for alkoholafhængighed, og gives op til 1 år. Som med andre psykofarmaka bør man aftale en aftrapning med patienten. Behandling kan starte umiddelbart efter abstinensbehandling. Det bør på forhånd nøje drøftes med patienterne, om de er villige til at følge behandlingen. Acamprosat kan suppleres med disulfiram, hvis der er problemer med craving, uro og høj risiko for impulsive tilbagefald, som ikke dæmpes nok af acamprosat i sig selv. Patienten understøttes på denne måde af den ydre kontrol fra antabus. Der skal tages hensyn til patientens leverstatus og kognition i forbindelse med risiko for at drikke under medicinering med antabus. Det er vist, at en kombination af stofferne er mere effektiv end hver af stofferne for sig (186) og resulterer i færre alkoholrelaterede indlæggelser (270) . Naltrexon er en opioidantagonist (kompetitiv antagonist til hovedsageligt my- og i mindre grad kappa-receptorerne), der modvirker den belønnende effekt af alkohol, der medieres gennem my-receptorerne. Den antagonistiske virkning på kappa-receptorerne spiller muligvis også en rolle, særligt ved kronisk alkoholafhængighed, hvor den hæmmende kappa-receptor tonus er opreguleret (5708) . Et Cochrane review fra 2010 (1860) viste, at naltrexon reducerede risikoen for recidiv og var med til at fastholde patienterne i behandling. Endvidere nedsætter naltrexon antal dage med stor alkoholindtagelse og craving. Det er uklart, om naltrexon har effekt i langtidsbehandling. Naltrexon synes mest effektivt til behandling af patienter med tidlig debut, dvs. før det 25. år, af alkoholafhængighedssymptomer, samtidigt med, at der ofte er en mere tydelig familiær disposition hos denne gruppe patienter. Det er vigtigt, at ordinerende læge er opmærksom på eventuelt brug af opioider (også i form af codein), idet naltrexon kan mindske eller forhindre effekten af opioider og dermed udløse abstinenssymptomer og evt. smerter. Endvidere kan indgift af store doser opioider med lang halveringstid (fx methadon) eller i depotformulering til personer i naltrexonbehandling medføre respirationsdepression og livstruende opioidforgiftning, når blokaden ophører. Hos personer i substitutionsbehandling med methadon eller buprenorphin vil naltrexon således ikke være en mulighed. Opioidblokkere må ikke anvendes ved samtidig opioidbaseret smertebehandling, da de kan udløse smertegennembrud. Hos personer med opioidinduceret tolerance kan de desuden fremkalde opioidabstinenssyndrom. Patienten bør bære et kort på sig, der anfører, at vedkommende er i naltrexonbehandling. Nalmefen påvirker ligeledes det centrale opioidsystem. Det er en invers agonist til my-receptoren, en svag partiel agonist til kappa-receptoren og en antagonist til delta-receptoren (dog med lav affinitet). Det inddrager således flere af opioidreceptorerne end naltrexon i sin virkningsprofil og ændrer derfor dynamikken mellem de forskellige opioid-receptorer. Patienten bør bære et kort på sig, der anfører, at vedkommende har fået ordineret nalmefen og kan være under påvirkning af stoffet. Det bør desuden sikres, at patienten er klar over vigtigheden af at oplyse tidspunktet for sidste indtag af nalmefen, hvis behandling med opioid bliver nødvendig. Disulfiram Disulfiram er en enzymhæmmer, der hæmmer alkohols nedbrydning på overgangen fra acetaldehyd til eddikesyre. Hvis der drikkes alkohol, fremkaldes en akut acetaldehydforgiftning. Der er store individuelle forskelle i tolerancen, ligesom størrelsen af disulfiramdosis har betydning. Ved normal disulfiramdosering er ca. 2 g alkohol nok til at udløse en let, men mærkbar reaktion. Reaktion kan dog ses efter indtagelse af mindre end 2 g alkohol. Skal anvendes med forsigtighed ved fremskreden leverlidelse. Behandlingen skal opvejes mod den leverlidelse, der er forårsaget, og evt. forværres, af et aktivt alkoholmisbrug. Bivirkninger og toksisk effekt af disulfiram er dosisafhængig og relateret til allerede etableret alkoholisk leversygdom og lavt serum albumin, som medfører øget fri mængde af metabolitter. Der bør derfor iværksættes test af lever og nyreparametre samt ses efter tegn på immunreaktion inden opstart af behandling. I sjældne tilfælde (1 af 30.000 behandlede pr år) ses fatal hepatitis, som ikke er dosisafhængig. Endvidere ses i sjældne tilfælde psykoser, konfusionstilstande, epileptiforme kramper samt perifer neuropati og optisk neuritis, som er dosisafhængig (5706) (5707) . Disulfiram er kun indiceret hos patienter, som ønsker total afholdenhed. Hvis dette holdes for øje, bliver disulfiram mere opfattet som en støtte end en frihedsberøvelse. Patienter med alkoholafhængighed kan som regel slippe disulfiram gradvis efter ca. 1 år, men mange ønsker at fortsætte i længere tid af hensyn til deres personlige tryghedsfølelse. Andre tager stoffet i perioder, hvor de skønner faren for tilbagefald øget. Virkning af alkohol efter indtagelse af disulfiram. Ved svag reaktion forekommer ansigtsrødme, hjertebanken, pulsacceleration, hurtig respiration, pulserende hovedpine. Ved middel reaktion forekommer kvalme, opkastning, bleghed, hypotension. Ved kraftig reaktion forekommer besvimelse, stærkt blodtryksfald og kollaps, i sjældne tilfælde hjertestop. Behandling af kraftig reaktion er lejring med hovedet lavt. I tilfælde af truende kredsløbskollaps, blodtryksfald mv. gives tillige dopamin i.v. under overvågning. Lettere reaktioner afsvækkes af antihistaminika . Der foreligger kun få randomiserede studier over stoffets effektivitet, men konklusionen er, at skal det gives, bør det være under kontrollerede former. SSRI Selvom serotoninsystemet er involveret i alkoholafhængighed, er der i dag ingen dokumentation for effekt af SSRI på selve alkoholafhængigheden. Derimod er stofferne effektive til behandling af depression- og angstsygdomme, som er hyppige ledsagefænomener hos alkoholafhængige, og præparaterne tåles godt af disse patienter. Revurdering af behandling Ved behandling med disulfiram bør der følges med kontrol af leverfunktion ALAT/ASAT og gammaglutamyl enten ved egen læge eller hos læge i rusmiddelcenter i 3 mdr efter behandlingstart eller efter vurdering. Ved opstart bør man hos ældre personer være opmærksom på mulig langsom metabolisme og nedsat udskillelse, hjerte og leversygdomme og kognitive probleme. Polyfarmaci hos ældre patienter giver større risiko for interaktioner og utilsigtede bivirkninger. Hvis der er kognitive og eller hukommelsesproblemer kan den ældre være mere udsat for accidentiel eller vanemæssig alkoholindtagelse og det bør derfor vurderes om det er sikkert at udskrive disulfiram til den enkelte. Disulfiram i sig selv kan forværre en dementiel tilstand. Nedsat lever- og/eller nyrefunktion Kontraindikationer ved nedsat leverfunktion Acamprosat Ikke kontraindiceret ved nedsat leverfunktion. Disulfiram Ikke kontraindiceret ved nedsat leverfunktion (kan anvendes med forsigtighed og evt. nedsat dosis). Nalmefen Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion ( Child-Pugh C ). Naltrexon Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion. Kontraindikationer ved nedsat nyrefunktion Acamprosat Kontraindiceret ved stærkt nedsat nyrefunktion (GFR < 30 ml/min). Disulfiram Ikke kontraindiceret ved nedsat nyrefunktion (obs. på evt. lavt S-albumin medførende øget mængde frit aktivt stof). Nalmefen Kontraindiceret ved stærkt nedsat nyrefunktion (GFR 30 ml/min Naltrexon Kontraindiceret ved stærkt nedsat nyrefunktion. Se i øvrigt præparatbeskrivelserne. Graviditet Alkohol er vist at have en klar teratogen effekt. Stofferne til behandling af alkoholafhængighed anbefales generelt ikke til gravide. I den kliniske hverdag må man derfor opveje de to risici over for hinanden. Hvis den gravide tidligere har været i farmakologisk behandling for alkoholafhængighed med god effekt, og hvis det har vist sig, at seponering af stofferne har medført recidiv, bør den farmakologiske behandling anbefales at fortsætte efter en grundig orientering om fordele og ulemper ved behandlingen. Ligeledes bør det overvejes at starte medikamentel behandling hos patienter med et nyopstået alkoholafhængighedssyndrom som uundgåeligt er forbundet med indtagelse af store doser alkohol ved recidiv, idet recidiver er forventelige i et behandlingsforløb. Evt. henvises patienten til et specialforløb i svangreambulatorium. Tilskud Klausuleret tilskud til acamprosat og naltrexon som...)
Hepatisk encefalopati (...som fører blodet til vena cava udenom leveren i stedet for igennem leveren via vena porta. Disse kollateraler kan opstå spontant somfølge af portal hypertension, eller som led i shuntning efter anlæggelse af transjugulær intrahepatisk portosystemisk shunt (TIPS). Type C encefalopati, der er den hyppigste, ses som...)
Arvelig tyrosinæmi type 1 og Alkaptonuri (...somal recessiv defekt i enzymet fumarylacetoacetathydrolase (FAH), som katalyserer det sidste trin i katabolismen af aminosyren tyrosin. Nogle metabolitter proksimalt for det defekte FAH ophobes, herunder tyrosin, mens andre omdannes til bl.a. succinylacetone (SA) og succinylacetoacetat (SAA), som er primært ansvarlige for nyre- og leverskaderne. Herudover hæmmer SA enzymet porphobilinogen (PBG)-syntase og forårsager herigennem porfyrilignende kriser med neurologiske symptomer, hypertension og respirationspåvirkning. Alkaptonuri er en arvelig medfødt stofskiftesygdom forårsaget af en autosom...)
Viral hornhindebetændelse (...recidiver og er selv bekendt med diagnosen. Behandling kan startes på mistanke og efterfølgende henvises til endelig bekræftigelse af diagnosen hos øjenlæge. Steroid er kontraindi...)
Herpes zoster (...som skyldes reaktivering af varicella-zoster-virus (VZV). I Danmark er 98 % af voksne VZV-seropositive, og 20-30 % får HZ på et tidspunkt i deres liv og 50 % af 85-årige har haft mindst én episode af HZ. Der er en øget incidens hos ældre personer og immunsupprimerede patienter. Hos patienter > 50 år med HZ vil 10-20 % udvikle langvarige nervesmerter, kaldet postherpetiske neuralgier (PHN). Der findes to forskellige vacciner til forebyggelse af HZ og PHN. En levende svækket vaccine, Zostavax og en rekombinant adjuveret vaccine, Shingrix. Vaccinerne virker ved at booste den allerede erhvervede cellulære immunitet mod VZV. Zostavax er i 2022 afregistreret i Danmark og der anvendes alene Shingrix. Shingrix er er en rekombinant subunit vaccine, som indeholder rekombinant VZV glykoprotein E samt et adjuvans AS01B. Vaccinen er registeret til forebyggelse af HZ og PHN hos personer over 50 år og personer over 18 år med særlig risiko for HZ. Der gives to doser á 0,5 ml intramuskulært med et anbefalet interval på 2 måneder. Man kan administrere anden dosis helt ned til 1 måned efter første dosis. Det anbefales, at begge doser gives inden for 6 måneder, men selv om denne tid overskrides, startes der ikke forfra. Vaccinen giver > 90 % beskyttelse mod HZ og PHN uafhængig af alder. Varighed af beskyttelsen er mindst 10 år. Behovet for revaccination er ikke afklaret. Shingrix er ikke kontraindiceret til patienter med svækket immunsystem og har vist sig immunogen og effektiv hos flere grupper immunsvækkede. Shingrix er i internationale guidelines den foretrukne vaccine. Der er ingen danske retningslinjer eller anbefalinger for vaccination mod HZ, men det er indført i vaccinationsprogrammet i flere europæiske lande. Dog anbefaler Dansk Selskab for Infektionsmedicin og Dansk Transplantationsselskab transplantationskandidater og -recipienter ≥18 år vaccineret mod HZ. Generelt bør vaccination mod HZ overvejes til ældre over 50 år og immunsvækkede patienter. Man kan få HZ mere end én gang og personer, der tidligere har haft udbrud af HZ, kan også vaccineres. Der er ikke nogen data for hvor lang tid der skal gå fra et aktuelt udbrud til vaccination, men det anbefales ikke at vaccinere før de akutte symptomer er ovre. Vaccinen er veltolereret, og der er ikke set alvorlige bivirkninger. Der kan gives klausuleret tilskud til personer på 18 år og derover med immunsuppression enten somfølge af medicinsk behandling (planlagt eller igangværende) eller somfølge...)
Histamin og histaminreceptorer (...som direkte kan aktivere mastceller og basofile leukocytter. Endelig kan en mekanisk eller termisk påvirkning/skade medføre degranulering og dermed histaminfrigørelse fra mastcellerne. Ved urticaria er histamin det dominerende signalstof, ligesom det ved allergisk rhinitis er histamin, der udløser nysen, vandig sekretion og kløe (samt øjensymptomer). Der er imidlertid også andre mediatorer involveret i den tilstoppede næse, og antihistaminer har derfor mindre god effekt på dette symptom. Histaminreceptorer Histamin kan aktivere 4 forskellige histaminreceptorer (H 1 R-H 4 R). Antallet og typen af histaminreceptorer varierer i forskellige vævs- og celletyper. Betydelige funktioner er effekten på kar (dilatation og permeabilitetsøgning via H 1 R), sensoriske nerver (kløe, smerter, nysen, sekretion og forbigående erytem via H 1 R og H 2 R), parietalceller i tarm (øget syresekretion via H 2 R), glat muskulatur i bronkier og tarm (kontraktion via H 1 R) samt hjertet (H 1 R og H 2 R). H 4 R receptorer, som udover at findes i stort antal i hudens epitelceller, har betydning for tiltrækning af inflammatoriske celler samt for produktion og modning af celler i knoglemarv samt endokrine funktioner. Både H 1 R og H 3 R findes i hjernen og har her betydning for kognition, hukommelse og søvn. I relation til aktuelle problemstilling er H 1 R at være den mest betydningsfulde histaminreceptor, idet akutte allergiske symptomer, som...)
Homocystinuri (...les med en eller flere af følgende tiltag: speciel diæt, pyridoxin (vitamin B6, respons som monoterapi hos 50 % af patienter med cystationin-β-syntasedefekt), cobalamin (vitamin B...)
Endometriose (...som efterfølgende stopper gennembrudsblødningerne. Der kan også behandles med gestagen i et kontinuerligt regime, fx ved kontraindikation mod p-piller. Der ses ofte god effekt af desogestrel (75 mikrogram dgl.) (OBS: Off-label indikation ) (5020) (5021) (5022) . Alternativt kan forsøges medroxyprogesteronacetat (5-15 mg dgl.) eller dienogest (2 mg dgl.), se gestagener mod endometriose . Særligt medroxyprogesteronacetat kræver ofte højere doser for at opnå god effekt på smerter. Et godt alternativ er lokal behandling med kontinuerligt intrauterint gestagen . Flere studier har vist en effektiv smertelindrende effekt af gestagenspiral, især hos kvinder med rektovaginal endometriose eller adenomyose. Ved utilstrækkelig effekt viser klinisk erfaring, at gestagenspiralen kan kombineres med p-piller eller systemisk gestagen. Der er de senere år tilkommet nye, lidt mindre, gestagenspiraler, der passer bedre til uterinkaviteten hos unge nulligravidae. Disse afgiver mindre gestagen i forhold til den oprindelige gestagenspiral og der foreligger endnu ingen data til belysning af behandlingseffekten ved endometriose. Gestagenspiral og oralt gestagen kan anvendes til kvinder i alle aldre. Hvilken af ovennævnte behandlinger, der vælges, må bero på et samlet skøn af behandlingsbehov sammenholdt med evt. andre helbredsfaktorer fx kontraindikationer mod p-piller eller udtalte bivirkninger. I klinisk praksis er den mest effektive behandling GnRH-agonister , om end randomiserede studier ikke har kunnet påvise nogen sikker forskel sammenlignet med kontinuert behandling med p-piller. GnRH-behandlingen kan fx gives som depotbehandling hver 4. eller 12. uge. Derved hæmmes sekretionen af LH og FSH fra hypofysen, og der induceres en medicinsk overgangsalder. På grund af det kraftige fald i ovariernes produktion af østrogen giver denne behandling ikke blot bivirkninger i form af klimakterielle gener, men på sigt også en øget risiko for afkalkning af knoglerne. Behandling med GnRH-agonister er derfor specialistbehandling. Behandling i mere end 4 måneder bør kombineres med add-back af lav-dosis, kontinuerligt østrogen-gestagen præparat for at kvinden ikke får østrogenmangel symptomer. Østrogen monoterapi bør aldrig anvendes til endometriose patienter, heller ikke i denne situation. GnRH-agonist behandling bør forestås på højt specialiseret niveau. Relugolix er en oral GnRH-antagonist, og siden december 2023 har relugolix i kombination med østrogen og gestagen været godkendt i Danmark til symptomatisk behandling af endometriose hos kvinder, der tidligere har været i medicinsk eller kirurgisk behandling for endometriose. Dette er baseret på studier, som har vist signifikant effekt af relugolix på endometrioserelaterede smerter overfor placebo (6487) . Der er foreløbig ikke publiceret studier, som har sammenlignet effekten af relugolix i forhold til p-piller, oralt gestagen eller gestagenspiral, som...)
Pneumokokker - Streptococcus pneumoniae (...som meningitis og sepsis specielt hos børn i aldersgruppen under 2 år. Pneumokokker spredes ved dråbesmitte eller direkte kontakt. Der blev frem til og med 2007 årligt rapporteret omkring 20 tilfælde af pneumokokmeningitis hos børn under 2 år i Danmark, og i næsten hvert tredje tilfælde var der alvorlige senfølger som...)
Sekundær osteoporose (...somfølge af, at grundsygdommen bliver behandlet (watchful waiting). Hvis en DXA-scanning foretaget 1-2 år senere fortsat viser osteoporose (T-score ≤ -2,5), anbefales farmakologisk osteoporosebehandling. Hos patienter med flere Risikofaktorer for fraktur og T-score ≤ -2,5 kan det overvejes at iværksætte umiddelbar farmakologisk behandling. Ved en række tilstande med sekundær osteoporose må det overvejes at henvise patienten til specialist, da særlige forhold kan gøre sig gældende, herunder: svær D-vitaminmangel Hos disse patienter kan der forekomme osteoporose i kombination med osteomalaci (osteoporomalaci), som primært anbefales behandlet med tilskud af calcium og D-vitamin . Efterfølgende bør tages stilling til, hvorvidt yderligere behandling er indiceret (gentagen DXA-scanning med samtidig vurdering af andre risikofaktorer for fraktur ). malabsorption Patienter med gastro-intestinale sygdomme samt pancreas- og leversygdomme kan lide af sekundær hyperparatyroidisme og osteoporose. Disse patienter bør behandles med calcium- og D-vitamintilskud som ved osteoporomalaci. Ved malabsorption, som ikke lader sig korrigere gennem medicinsk behandling, anbefales kontrol af D-vitaminstatus 1-2 gange årligt.Farmakologisk osteoporosebehandling er kontraindiceret ved ubehandlet osteomalaci. Effekten af oral behandling med bisfosfonater kan være kompromitteret ved tilstande med malabsorption. Ofte vil parenteral administration af enten denosumab eller et bisfosfonat være hensigtsmæssigt hos disse patienter, idet en evt. D-vitamindeficiens skal korrigeres forinden. præmenopausal østrogenmangel Yngre kvinder med primær og sekundær amenoré og østrogenmangel har 20-25 % lavere BMD sammenlignet med raske aldersmatchede kvinder. Kvinder med amenoré kan derfor efter grundig udredning tilbydes østrogenbehandling , hvis den primære årsag ikke kan behandles. Behandlingen mht. osteoporosen bør principielt seponeres ved forventet menopausetidspunkt. Hos kvinder med anorexia nervosa er vægtøgning af afgørende betydning, mens effekten af østrogensubstitution er mere tvivlsom (4460) . androgenmangel Omkring 30 % af mænd med osteoporotiske frakturer har androgenmangel. Som...)
Ændringer i plasma-natrium (...som plasma-natrium > 144 mmol/l. Der kan skelnes mellem: Dehydrering (vandmangel med negativ væskebalance og vægttab). Natrium/kaliumoverskud (positiv væskebalance [vægtøgning] med overskud af natrium og kalium i kroppen pga. indgift af natrium og kalium som ikke udskilles tilstrækkeligt evt. pga. behandling med loop diuretika). Saltforgiftning ved accidentiel saltindtagelse (meget sjældent). Ved dehydrering med betydende hypovolæmi vurderet ud fra vitalparametre (blodtryk, puls, kapillærrespons, hudtemperatur) behandles med bolus Ringer-laktat/acetat eller 0,9 % NaCl 5-10 ml/kg (voksne) og 10 ml/kg (børn) til effekt. Når der ikke er betydende hypovolæmi, korrigeres vandmanglen med vand p.o./sonde eller hypotone i.v.-væsker ud fra plasma-natrium og legemsvægt. Ved natrium/kaliumoverskud er behandlingen primært reduktion af natrium/kalium indgift og øgning af udskillelsen (eks. med kortvarig behandling med thiazid diuretika , spironolacton og om muligt pauseres evt. loop diuretika ). Det kan dog - trods vandoverskud - være nødvendigt også at behandle disse patienter med vand. Accidentiel saltforgiftning er sjældent og kræver specialistviden at behandle, kontakt Giftlinjen og/eller se behandlingsalgoritme i Fatal case of hospital-acquired hypernatremia (5347) . Det er vigtigt at korrigere hypernatriæmi (bl.a. for at undgå svær tørst/delir). Stort og hurtigt fald i plasma-natrium kan dog forårsage hjerneødem. Undgå derfor fald > 10 mmol/l/døgn. Er patienten vågen og kan observeres cerebralt, kan større fald accepteres. For uddybning af årsager til og behandling af hypernatriæmi se fx National behandlingsvejledning inklusiv Natriumfolder med væskeoversigt. Se også Lægemiddelstyrelsens og Styrelsen for Patientsikkerheds Informationsmateriale om i.v. væsker , bl.a. folder med oversigt over hyppigt anvendte i.v. væsker. Hyponatriæmi Defineres som...)
Hyperfenylalaninæmi (...somfølge af en defekt omdannelse af fenylalanin til tyrosin. Hyppigst skyldes sygdommen patogene varianter i genet, der koder for enzymet fenylalaninhydrolase (PAH). Sygdommen benævnes da fenylketonuri (PKU). I sjældnere tilfælde skyldes HPA en defekt i et af de enzymer, der er involveret i biosyntese eller regeneration af PAH-enzymets nødvendige kofaktor tetrahydrobiopterin (BH4), som...)
Hyperfosfatæmi (...somfølge af nedsat renal udskillelse af fosfat og ses ved såvel akut som kronisk nyreinsufficiens. Normalt er der balance mellem den intestinale absorption og renale ekskretion af fosfat. Det daglige fosfatindtag er 1.000-1.800 mg pr. dag. Der absorberes ca. 60 % af den indtagne mængde. Under behandling med D-vitaminanaloger absorberes op til 80 %, hvorimod behandling med fosfatbindere kan reducere absorptionen til omkring 40 %. Den dagligt filtrerede mængde fosfat er 4-8 g, og under normale omstændigheder udskilles 5-20 % af den filtrerede mængde med urinen. Koncentrationen af fosfat i plasma og nyrefunktionen er bestemmende for den renalt udfiltrerede mængde af fosfat. Parathyroideahormon (PTH) og Fibroblast Growth Factor 23 (FGF23) anses for at være de væsentligste regulatorer af fosfatreabsorptionen i proksimale tubuli. Både PTH og FGF23 hæmmer reabsorptionen og øger dermed urinudskillelsen af fosfat. Utilstrækkelig renal udskillelse af fosfat-load medfører således kompensatorisk forøgelse af PTH-sekretion og dermed udvikling af sekundær hyperparatyroidisme. Ved GFR nedsat til 25-30 ml/min overstiger den obligate absorption af fosfat den ekskretoriske kapacitet, og behandlingskrævende hyperfosfatæmi opstår. På tidspunktet for dialyseindledning (GFR ≤ 10ml/min) vil de fleste patienter, hvis ubehandlede, have hyperfosfatæmi og udtalt sekundær hyperparatyroidisme . Hyperfosfatæmi er associeret med forekomsten af vaskulære og kardiovalvulære kalcifikationer, og den kardiovaskulære mortalitet hos dialysepatienter er kraftigt forøget. Den patofysiologiske mekanisme bag de vaskulære kalcifikationer ved uræmi er ikke endeligt klarlagt. En af årsagerne er forekomsten af en fænotypisk ændring af cellerne i kapacitanskarrenes tunica media fra glatte muskelceller til osteoblastlignende celler somfølge af hyperfosfatæmi. Konsekvensen af sidstnævnte er Mönckebergs mediasklerose, som medfører nedsat vaskulær compliance og risiko for hjerteinsufficiens. Kalcifikation og obliteration af små arterioler i hud og subcutis kan desuden medføre calcifylaksi (progredierende iskæmiske nekroser i hud og subcutis). Behandling af forstyrrelserne i calcium-fosfat-vitamin D-stofskiftet omfatter en række præparater ( calciumtilskud , fosfatbindere , D-vitamin og calcimimetika ), som anvendes i forskellige kombinationer afpasset efter den enkelte patient. Hyperfosfatæmi kan behandles med fosfatbegrænset kost, oralt indtagne fosfatbindere og dialyse. Under hensyntagen til et adækvat proteinindtag kan det ved nøje tilrettelagt diæt lade sig gøre at begrænse det daglige fosfatindtag til 900-1.200 mg. Ved regelmæssig hæmodialysebehandling 3 gange ugentligt og ved peritonealdialyse fjernes i størrelsesordenen 3-400 mg fosfat pr. dag. Fosfatretention er således uundgåeligt, og effektiv behandling med orale fosfatbindere er nødvendig. Fosfatbindere er stoffer, der hæmmer absorptionen af fosfat fra gastro-intestinalkanalen ved i tarmlumen at danne tungtopløselige forbindelser med fosfat, som...)
Hypertensio arterialis (...som gennemsnit i dagtiden ved døgn- eller hjemmeblodtryksmåling alternativt som uobserveret automatisk klinikblotryk. Diagnostik Alle patienter, som mistænkes for at have hypertension, bør som udgangspunkt før behandlingsstart have udført diagnostisk uobserveret automatiske hvile-klinikblodtryk, døgn- eller hjemmeblodtryksmåling medmindre klinikblodtrykket er ≥ 180/110 mmhg og/eller ved hypertensionsmedieret organskade. For at undgå over- eller underbehandling er det afgørende at følge retningslinjerne for blodtryksmåling, som kan læses i Vejledning i blodtryksmåling 2021 fra Dansk Hypertensionsselskab. Behandlingsindikation Indikation for behandling stilles på baggrund af tilstedeværelse af risikofaktorer, tegn på hypertensionsmedieret organskade, komorbiditet samt sværhedsgraden af blodtryksforhøjelsen ved anvendelse af Figur 27.1. Hypertensionsmedieret organskade eftersøges primært ved let forhøjet blodtryk og inkluderer: Venstre ventrikelhypertrofi på EKG såfremt et af følgende kriterier er opfyldt: i. aVL > 1,1 mV ii. V1 + V5 eller RV6 (den højeste R-tak vælges) ≥ 3,5 mV iii. hos mænd : (aVL + V3) x QRS varighed ≥ 244 mV ms, hos kvinder : (aVL + V3 + 6mm) x QRS varighed ≥ 244 mV ms, eGFR 30-60ml/min/1,73m2, Mikroalbuminuri 30-300 mg/g svarende til 3,4 mg/mmol på morgen spoturin svarende til 30-300 mg/døgn udskillelse. I indikation for behandling indgår SCORE2/SCORE2-OP systemet primært ved let forhøjet blodtryk. Det estimerer 10 års-risikoen for kardiovaskulær død, non-fatal myokardieinfarkt eller apopleksi ud fra alder, køn, non-HDL-kolesterol, systolisk blodtryk og rygestatus ( NBV kap. 34 Forebyggelse af hjertesygdom ). Når man anvender SCORE2/SCORE2-OP skal man være opmærksom på: Danmark regnes for at være et lavrisikoland, hvilket særligt skyldes mange års fokus på både non-farmakologisk og farmakologisk forebyggelse, specielt blodtryks- og kolesterolsænkende behandling, hvorfor man bør overveje farmakologisk forebyggelse allerede ved 10 års-kardiovaskulær risiko > 5 %. Man uanset den estimerede kardiovaskulære risiko fortsat anbefaler farmakologisk behandling af grad 1-3 hypertension samt til patienter med let forhøjet blodtryk OG hypertensionsmedieret organskade (se ovenfor), kardiovaskulær sygdom, kronisk nyresygdom, diabetes eller ubehandlet familiær hyperkolesterolæmi (Figur 27.1, NBV kap. 27 Arteriel hypertension ) uanset SCORE2/SCORE2-OP estimat. SCORE2/SCORE2-OP ikke kan anvendes ved sekundær hypertension. SCORE2/SCORE2-OP er baseret på klinikblodtryk, som...)
Hypofosfatasi (...tidligt tandtab og frakturer. Sygdommen forårsages af patogene varianter i ALPL -genet, som medfører nedsat aktivitet af vævsuspecifikt basisk fosfatase. Den nedsatte aktivitet me...)
Mandlig hypogonadisme (...som nedsat spermatogenese. I folkemunde opfattes hypogonadisme dog som ensbetydende med hypoandrogenisme (for lavt testosteron). Denne tilstand er en indikation for testosteronsubstitution, hvorimod testosteronebehandling ikke er indiceret med henblik på bedring af fertiliteten. Nedsat testosteronkoncentration kan skyldes en primær testikelsygdom (også kaldet hypergonadotrop hypogonadisme) fx somfølge...)
Demens (...som frontotemporal demens, som ikke vil blive omtalt yderligere, da der ikke findes specifik behandling herfor. Prævalensen af Alzheimers sygdom øges med stigende alder og er 20-25 % for aldersgruppen over 85 år. Der registreres ca. 9.000 nye tilfælde af demens i Landspatientregisteret (LPR) om året. Ved demens skal den bagvedliggende sygdom altid søges fastlagt. Symptomer Alzheimers sygdom er oftest karakteriseret ved en snigende debut af fremadskridende betydelig hukommelsessvækkelse og nedsat overblik, sproglige problemer og rum-retningsforstyrrelser, der medfører funktionstab. I alle faser af sygdommen (selv i tidlige faser) kan der opstå adfærdsforstyrrelser (Behavioral and Psychological Symptoms of Dementia, BPSD) så som apati/nedsat initiativ, depressive symptomer, aggression, vrangforestillinger eller hallucinationer. Ved Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom er de kognitive symptomer oftest fluktuerende (fra dag til dag, evt. time til time) og der forekommer ekstrapyramidale symptomer (langsomme bevægelser, stivhed, tremor) tidligt i forløbet samt lav konfusionstærskel herunder lav tærskel for delir, visuelle hallucinationer, REM-søvnforstyrrelser, autonome forstyrrelser og udtalt sensitivitet overfor antipsykotika. Diagnosen ICD-10 kriterierne for demens kræver, at der objektivt kan konstateres en signifikant nedsat hukommelse i forhold til alder og uddannelse. Samtidig skal mindst en anden kognitiv funktion (fx sprog, rumretningssans eller tænkning) være påvirket, og de kognitive deficit skal påvirke ADL (Activities of Daily Living)-funktioner. Det skal dog nævnes, at patienter i praksis kan have demens uden påvirkning af hukommelsen. Patienten må ikke være delirøs, og tilstanden skal have varet i mindst 6 måneder. Andre årsager til kognitive forstyrrelser, herunder anden sygdom, mangeltilstande, delir, depression samt alkohol- eller medicinbivirkninger skal udelukkes. Alzheimer-diagnosen stilles formelt på grundlag af diagnostiske kriterier for demens (ICD-10 eller DSM-5) samtidig med typiske symptomer på Alzheimers sygdom (831) (832) . Neurodegenerative sygdomme er fremadskridende sygdomme. MCI (Mild Cognitive Impairment) er et begreb, der dækker over patienter med lettere hukommelses- /kognitive problemer, hvor ICD-10 kriterier for demens ikke er opfyldt, fordi ADL-funktionerne ikke eller kun i meget lille grad, er påvirkede. MCI kan være udtryk for en begyndende neurodegenerativ demenssygdom og biomarkører kan bestyrke mistanken herom (se afsnittet Undersøgelser). Idet MCI kan forårsages af mange andre sygdomme (nogle behandlelige og reversible), er grundig udredning vigtig - også i denne patientgruppe. For Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom gælder andre, specifikke diagnostiske kriterier (1157) . Undersøgelser Der bør tages blodprøver (som minimum: rødt blodbillede, trombocytter, leukocytter, kreatinin, Na, K, Ca, glucose, albumin, ALAT eller ASAT, TSH, cobalamin, folat, SR/CRP) (833) (1294) , ekg og CT- eller MR scanning af hjernen. Sigtet med disse undersøgelser er primært at undersøge for medicinske tilstande (ofte behandlelige og reversible), der kan give et demenslignende billede, og kan normalt iværksættes af egen læge. Der skal også altid foretages en vurdering af kognitive funktioner som minimum med en kort kognitiv test. Der kan i sekundærsektor være behov for supplerende undersøgelser som for eksempel neuropsykologisk undersøgelse, lumbalpunktur med undersøgelser af bl.a. Alzheimermarkører (β-amyloid, total Tau og fosforyleret Tau), måling af hjernens metabolisme eller kortikal beta-amyloidaflejring med PET-scanning samt dopaminaktivitet i basalganglierne (PET eller SPECT scanning) (2854) , foruden neurologisk undersøgelse og psykiatrisk vurdering. Diagnosen bør som...)
Det danske børnevaccinationsprogram (...ke børnevaccinationsprogram tilbydes gratis vaccination hos den praktiserende læge mod følgende sygdomme: Difteri Tetanus Kighoste Polio Hib (Haemophilus influenzae type b)-infekt...)
Epilepsi hos børn (...somfølge af anfaldene. Det er nødvendigt for barnets og forældrenes forståelse og accept af behandlingsprincippet, at de oplyses om, at afprøvning af flere forskellige præparater i prioriteret rækkefølge kan være nødvendig med stigende doser indtil anfaldsfrihed eller bivirkningsgrænse. Der oplyses om, at det, hvis der på trods af relevant valgt behandling ikke opnås anfaldsfrihed, kan være nødvendigt med revurdering af diagnose og evt. henvisning til specialiseret afdeling. Der anbefales anvendelse af anfaldskalender og doseringsæske. Overvejelse om compliance er vigtig ved anfaldsgennembrud og bestemmelse af serum-værdi af medicin i blodet kan være nyttig. Hvis barnet er anfaldsfrit på behandlingen, kan seponering, afhængig af ætiologi og epilepsisyndrom, forsøges efter 2 års anfaldsfrihed. Overordnet vil omkring 1/3 kunne behandles, så de ikke har anfald og kan udtrappes af medicin, 1/3 vil kunne blive anfaldsfri, men stadig skulle have medicin, og 1/3 vil fortsat have anfald, være medicinsk behandlingsrefraktære. Risikoen for recidiv afhænger af ætiologi og er formentlig størst ved visse genetiske typer af epilepsi, strukturelle/metaboliske typer af epilepsi, ved påvirket psykomotorisk udvikling, anfaldsdebut før 2-års-alderen og efter 12-års-alderen samt fortsatte generaliserede EEG-abnormiteter ved seponeringsforsøg. Nationale kliniske retningslinjer National behandlings- & Visitationsvejledning for epilepsi 2022 Præparatvalg De forskellige typer af epilepsi klassificeres på basis af ætiologi, anfaldsbeskrivelser og elektroklinisk syndrom. Der skelnes mellem fokale og generaliserede anfald. Dette er vigtigt for valg af behandling, se tabel 1. For uddybende vejledning, se Nice guidelines (2055) og National NBV for epilepsi (6361) . Tabel 1: Behandlingsvalg ved forskellige epilepsi-anfaldstyper Kilde: https://epilepsi-nbv.dk . Til generaliserede typer af epilepsi er valproat førstevalg til mange anfaldstyper. Imidlertid frarådes valproat til piger/kvinder i den fødedygtige alder pga. risiko for teratogen effekt og for udvikling af polycystisk ovariesyndrom. Førstevalg kan også være lamotrigin, som har en for mange mere hensigtsmæssig bivirkningsprofil. Lamotrigin kan dog forværre myoklonier. Af hensyn til bivirkningsprofilen kan bl.a. også levetiracetam afprøves før valproat. Ethosuximid virker ikke mod generaliserede tonisk kloniske anfald, men er velegnet til absencer. Ved fokal epilepsi er der flere ligestillede førstevalgsmuligheder, herunder levetirecetam, oxcarbazepin, carbamazepin, valproat og vigabatrin, vigabatrin dog primært ved infantile spasmer. Hos børn 3 minutter) eller tendens til ophobede anfald inden for samme døgn, kan benzodiazepiner anvendes. Disse gives som diazepam rektalt eller som midazolam bukkalt. Derimod bør denne behandlingsform ikke anvendes ved kortere anfald, da epileptiske anfald oftest stopper inden for 2-3 minutter. Bukkal midazolam og rektal diazepam er lige effektive, men bukkal administration anbefales til ældre børn af praktiske og sociale hensyn. Dosering Ved behandling af spædbørn og helt små børn må oftest anvendes oral opløsning eller opløselige tabletter. Hvis muligt hos ældre børn kan der være fordel i at anvende depotformuleringer, der også i nogle tilfælde kun skal doseres 1 gang om dagen. De fleste præparater skal optrappes langsomt over 4-8 uger for at undgå bivirkninger. Plasmakoncentrationsmålinger kan foretages for en række præparater, se tabel 1 i Antiepileptika . Foretages bedst som medicinfastende blodprøve morgen eller tidlig formiddag. Hos børn er der betydelig interindividuel variation i absorption og omsætningshastighed, hvorfor det er hensigtsmæssigt at kontrollere plasmakoncentrationen i begyndelsen af behandlingen samt under behandlingen ved fortsatte anfald for at vurdere, om plasmaniveauet ligger i det terapeutiske plasmaniveau - og herunder vurdere compliance. Et barn kan udmærket være anfaldsfri på en værdi, der ligger under det vejledende terapeutiske niveau. Ligeledes kan et barn være velfungerende, anfaldsfrit og bivirkningsfrit, selvom plasmaniveauet ligger over det øverste terapeutiske niveau. Bivirkninger De fleste antiepileptika kan påvirke børnenes kognitive funktion (sedation) og medføre adfærdsforstyrrelser. Påvirkning af den kognitive funktion ses hyppigst ved brug af topiramat og benzodiazepiner , mens adfærdsforstyrrelser (hyperaktivitet/impulsivitet) kan ses ved levetiracetam og GABAerge stoffer som phenobarbital, benzodiazepiner, gabapentin og vigabatrin . Hvis sådanne bivirkninger opstår, bør der foretages dosisjustering eller præparatskift. Oxcarbazepin kan medføre hyponatriæmi, som kan blive særligt udtalt ved samtidig behandling med desmopressin. Topiramat kan give vægttab, adfærdsforstyrrelser og ordfindingsproblemer. Disse bivirkninger mindskes betydeligt ved lille startdosis (0,2-0,5 mg/kg/døgn) og langsom optrapning (0,5-1,0 mg/kg/døgn) hver 14. dag. Der stiles mod en dosis på 2-9 mg/kg/døgn eller til klinisk effekt og lavest mulige dosis pga. risiko for kognitive bivirkninger. Topiramat kan give risiko for medfødte misdannelser og væksthæmning hos fosteret. Topiramat anbefales ikke til piger og kvinder i fertil alder, men bør kun anvendes, hvis andre behandlinger er ineffektive eller ikke tolereres. Graviditet skal udelukkes før behandling påbegyndes, der skal anvendes sikker prævention og behandlingen skal re-evalueres med patienten årligt (6362) . Valproat kan i sjældne tilfælde forårsage alvorlig leverskade. Dette er overvejende set hos børn < 2 år i polyterapi, og som har neurometaboliske stofskiftesygdomme (fx POLG1-mutationer). Det er vigtigt at orientere forældrene om symptomerne på leversvigt (gullig kulør, opkastning og evt. øget anfaldshyppighed). Der anbefales kontrol af trombocytter og leverfunktion i blodprøver før behandling og efter 1, 3 og 6 måneder. Denne bivirkning kan også ses efter lang tids behandling med valproat. Hyppigt forekommende bivirkninger er enuresis og vægtstigning. Der er risiko for hormonforstyrrelser (polycystisk ovariesyndrom) hos kvinden og medfødte misdannelser og neurologiske udviklingsforstyrrelser hos barnet ved brug under graviditet. Derfor frarådes valproat hos piger og kvinder i fertil alder (6363) . Valproatbehandling anbefales kun hvis andre behandlinger er ineffektive eller ikke tolereres. Graviditet skal udelukkes, før behandling påbegyndes, der skal anvendes sikker kontraception, og behandlingen skal re-evalueres med patienten årligt. Ifht. behandling af mænd er der risiko for neurologiske udviklingsforstyrrelser hos børn af fædre behandlet med valproat i 3 måneder inden befrugtning (6364) . Der bør informeres om behovet for effektiv prævention både hos dem, og hos en kvindelig partner mens de tager valproat og i 3 måneder efter behandlingens ophør. Behandlingen skal re-evalueres med patienten årligt. Vigabatrin kan medføre synsfeltindskrænkning, og jævnlig synsfeltkontrol er påkrævet. På trods heraf foretrækkes vigabatrin fortsat som førstevalg ved infantile spasmer. Det anbefales, at der udføres øjenlægeundersøgelse hver 6. måned på børn i behandling med vigabatrin. Denne bivirkning er sjælden hos børn, men øges med længere behandlingsvarighed. Beslutningen om anvendelse af præparatet må basere sig på overvejelser om fordele og ulemper ved brug af præparatet efter diskussion med forældrene. Lamotrigins alvorligste bivirkning er medikamentelt udslæt, som i sjældne tilfælde kan udvikle sig til Stevens-Johnsons syndrom. Risikoen herfor mindskes betydeligt ved langsom...)
Diagnosticering af depressioner (...som sorg, pessimisme og almindelig tristhed og ved disse tilstande har antidepressiva ikke dokumenteret effekt. I ICD-10 klassifikationssystemet opdeles depression ud fra sygdomsforløbet i depressiv enkeltepisode samt tilbagevendende (periodisk) depression. Desuden forekommer en mere kronisk forstemning, som ikke opfylder kriterierne for depression, enten fordi symptomerne ikke er tilstrækkeligt udtalte eller fordi tilstanden svinger i intensitet, så den ikke er konstant til stede i mere end 14 dage. Denne tilstand betegnes dystymi. Dystymi vil typisk være til stede i mere end 2 år uden behandling. Se desuden brug af antidepressiva ved andre psykiske tilstande end depression . I almen praksis anvendes ofte Major Depression Inventory-spørgeskemaet (MDI) som supplement til diagnosticeringen og vurdering af hvor alvorlig depressionen er. Det er vigtigt at understrege, at diagnosen ikke alene kan stilles ud fra et spørgeskema, idet den skal baseres på en samlet klinisk vurdering, herunder somatisk udredning mhp. afklaring af differentialdiagnose eller somatisk komorbiditet. Diagnostikken kan være svær, da de symptomer, som indgår i depressionsdiagnosen også ses ved fx belastningsreaktioner og andre psykiske sygdomme og ved flere somatiske sygdomme, især hos ældre patienter. Derfor anbefales det at stille diagnosen ved et grundigt interview, fx fordelt over mindst to konsultationer (2535) (2783) (3496) (6604) (6605) . Derved tages der hensyn til, at symptomerne kan være fluktuerende over tid, og at symptomernes fremtræden kan være vage eller ukarakteristiske, specielt hvad angår stemningsleje. Interview med pårørende er væsentlige, bl.a. for at kortlægge ændringer i funktionsevnen. Tabel 2 . Major Depression Inventory (MDI) Nedenstående spørgsmål handler om, hvordan du har haft det gennem de sidste 2 uger Hvor stor en del af tiden: Hele tiden Det meste af tiden Lidt over halvdelen af tiden Lidt under halvdelen af tiden Lidt af tiden På intet tidspunkt 1. Har du følt dig trist til mode, ked af det? 5 4 3 2 1 0 2. Har du manglet interesse for dine daglige gøremål? 5 4 3 2 1 0 3. Har du følt, at du manglede energi og kræfter? 5 4 3 2 1 0 4. Har du haft mindre selvtillid? 5 4 3 2 1 0 5. Har du haft dårlig samvittighed eller skyldfølelse? 5 4 3 2 1 0 6. Har du følt, at livet ikke var værd at leve? 5 4 3 2 1 0 7. Har du haft besvær med at koncentrere dig, fx at læse avis eller følge med i fjernsyn? 5 4 3 2 1 0 8a. Har du følt dig rastløs? 5 4 3 2 1 0 8b. Har du følt dig mere stille? 5 4 3 2 1 0 9. Har du haft besvær med at sove om natten? 5 4 3 2 1 0 10a. Har du haft nedsat appetit? 5 4 3 2 1 0 10b. Har du haft øget appetit? 5 4 3 2 1 0 Anvendt som rating skala , er det summen af de 10 spørgsmål, der angiver graden af depression. For de punkter, hvor der er to svarkategorier (a) og (b), vælges højeste score. Teoretisk kan der opnås fra 0 (ingen depression) til 50 (maksimal depression) point. 20 svarer til HAM-D17 score på 18. Ved diagnosticering skal de tre øverste punkter, der afspejler kernesymptomerne på ICD-I0 depressionsdiagnosen, have været til stede det meste af tiden. Ledsagesymptomerne findes i de resterende syv punkter og skal have været til stede gennem de sidste to uger i over halvdelen af tiden. Skemaet kan findes på www.dsam.dk og omtales nærmere i referenceprogrammet for depression (1171) . Depressionsskalaer For at sikre en korrekt vurdering af depressionens sværhedsgrad anbefales at supplere diagnosen med en kvantitativ rating skala. Mest anvendt i almen praksis er ovennævnte MDI, som er et spørgeskema. Hamiltons depressionsskala (HAMD), der er et semistruktureret interview, hvor sværhedsgraden af symptomerne vurderes og scores inden for 17 punkter, er anvendelig, hvis man er fortrolig med den. HAMD17 er dog mindre nyttig til monitorering af behandlingseffekten, da den måler bivirkninger ved fx SSRI-behandling med (Tabel 3), fx gastro-intestinale og seksuelle symptomer, så her kan med fordel anvendes den kortere udgave Hamilton depressionsskala, HAMD6 (item 1,2, 7, 8, 10, 13) eller MDI. Tabel 3. Hamiltons depressionsskala (HAMD) 1 Nedsat stemningsleje 0-4 2 Selvbebrejdelser og skyldfølelse 0-4 3 Suicidale impulser 0-4 4 Indsovningsbesvær 0-2 5 Afbrudt søvn 0-2 6 Tidlig morgenvågning 0-2 7 Arbejde og interesser 0-4 8 Hæmning (generelt) 0-4 9 Agitation 0-4 10 Psykisk angst 0-4 11 Somatisk angst 0-4 12 Gastro-intestinale symptomer 0-2 13 Somatiske symptomer (generelt) 0-2 14 Seksuelle forstyrrelser 0-2 15 Hypokondri 0-4 16 Manglende sygdomsindsigt 0-2 17 Vægttab 0-2 Depressionens sværhedsgrad inddeles efter totalscore: Totalscore Sværhedsgrad 24: Ingen depression Tvivlsom...)
Migræne og anden hovedpine (...som videnskabelig evidens for effekten. For en opdateret oversigt over den tilgængelige evidens for de hyppigste ikke-medicinske behandlingsmetoder mod migræne, henvises til Retningslinjen for ikke-medicinsk behandling fra det Nationale Videnscenter for Hovedpine. Medikamentel behandling af migræne omfatter anfaldsbehandling og forebyggende behandling (6672) . Ikke-medikamentel behandling Behandlingens trin er i det følgende kort skitseret: Information om årsagerne til migræne og mulighederne for behandling samt grundig undersøgelse så patienten føler sig tryg og ikke frygter at fejle noget livstruende, kan hos nogle patienter have en gavnlig effekt. Behandler bør identificere og reducere så vidt muligt disponerende faktorer som fx stress og depression/angst. Ligeledes bør behandleren identificere og så vidt muligt motivere patienten til at minimere udløsende faktorer, fx uregelmæssig levevis (bl.a. dårligt søvnmønster eller uregelmæssig fødeindtagelse) og indtag af provokerende fødeemner som rødvin og visse oste. Fysioterapi bør primært rettes mod instruktion i korrekte arbejdsstillinger, holdningskorrektion og instruktion i aktive hjemmeøvelser. Fysisk aktivitet formodes at have en gavnlig forebyggende effekt. Biofeedback terapi (EMG-vejledt afspændingstræning) har dokumenteret effekt ved migræne, men er ressourcekrævende og derfor ikke standardbehandling. Adfærdsterapi og kognitiv terapi (stress- og smertehåndtering) er sandsynligvis effektivt, men tilbydes kun i begrænset omfang i Danmark. Kontrollerede undersøgelser af effekten af akupunktur har givet divergerende, men overvejende positive, resultater med en beskeden effektstørrelse. Medikamentel anfaldsbehandling Der er ikke påvist sikker forskel i effekt mellem svage analgetika (paracetamol, NSAID og acetylsalicylsyre) alene eller i kombination med antiemetika og triptaner. Svage analgetika evt. kombineret med antiemetika er derfor førstevalg (6672) . Mange af de patienter, der har utilstrækkelig effekt af simple analgetika, har god effekt af triptaner (6672) . Patienter, der ikke har effekt af ét triptan, kan have effekt af et andet. Før effekt af triptaner kan udelukkes, bør patienten som tommelfingerregel have forsøgt 3 forskellige triptaner, hver på 3 forskellige anfald. Nogle patienter kan opnå øget effekt ved at kombinere triptan med et NSAID. Trinvis behandling som anført nedenfor. Man starter med de lægemidler der er anført i trin 1 og går videre til næste trin, hvis der ikke er tilstrækkelig effekt. Det anbefales at undersøge effekten på hvert trin ved mindst 3 migræneanfald, før man går til næste trin. Herved opnås den mest effektive, tilgængelige og prisbillige behandling (6672) . Trinvis behandling: Første trin består af et svagt analgetikum ( paracetamol , NSAID eller acetylsalicylsyre ) evt. kombineret med et antiemetikum. Disse præparater bør højst benyttes 14 dage pr. måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine. Det vides ikke med sikkerhed, om en kombination af svage analgetika er bedre end behandling med et enkelt medikament. Acetylsalicylsyre findes p.t. kun i kombination med caffein og anbefales højst 9 dage pr. måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine. Andet trin består af systematisk afprøvning af triptaner , evt. i forskellige administrationsformer (tabletter, injektion og næsespray). CGRP-antagonisten rimegepant kan overvejes ved manglende effekt af triptaner eller, hvis triptaner er kontraindicerede. Sekalealkaloider ( ergotamin ) bruges stort set ikke længere pga. risiko for alvorlige bivirkninger. Tabel 1 og 2. Anfaldsbehandling af migræne (6672) . Tabel 1. Anfaldsbehandling af migræne, første trin: Simple analgetika og antiemetika med påvist effekt ved anfaldsbehandling af migræne og foreslåede initiale doser. Disse præparater kan typisk tages 2-3 gange i døgnet. Analgetika Initial dosis Kvalmestillende Initial dosis Ibuprofen 400-600 mg Metoclopramid 10 mg Naproxen 500 mg Domperidon 10 mg Paracetamol 1.000 mg Treo 500/50 mg x 2 Treo og andre kombinations analgetika bør tages max. 9 dage per måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine. Tolfenamsyre (Migea) 200 mg kan også anvendes. Tabel 2. Triptaner som er tilgængelige i Danmark til behandling af migræneanfald. Er angivet i prioriteret rækkefølge i forhold til pris og effekt. Per 18. december 2024 er sumatriptan og rizatriptan de billigste triptaner til anfaldsbehandling af migræne og de eneste, der stadig har generelt tilskud. Hvis der ikke opnås tilstrækkelig effekt eller opstår bivirkninger ved brug af disse, kan der ansøges om enkelt tilskud til andre triptaner. En metaanalyse tyder på, at eletriptan er det mest effektive triptan. Sumatriptan og rizatriptan er placeret øverst i tabellen, da disse skal være forsøgt med utilstrækkelig effekt eller bivirkninger, før der kan søges enkelttilskud til de øvrige triptaner. Triptan Formulering Sumatriptan Tabletter 50 og 100 mg Næsespray 10 og 20 mg Subkutan injektion 6 mg Rizatriptan Tabletter og smeltetabletter 5 og 10 mg Eletriptan Tabletter 40 mg Zolmitriptan Tabletter og smeltetabletter 2,5 mg Almotriptan Tabletter 12,5 mg Frovatriptan Tabletter 2,5 mg Naratriptan Tabletter 2,5 mg Generelt: Migrænebehandling bør foretages tidligt i et anfald 'treat when mild', ved triptaner dog først efter evt. aurafase (6672) . Det anbefales, at man tillægger antiemetisk behandling til både trin 1 og 2 med tablet metoclopramid eller domperidon, hvis der er betydende kvalme. Opioider og stærke analgetika frarådes ved migræne, da effekten oftest er begrænset, og da brug medfører risiko for afhængighed og medicinoverforbrugshovedpine. Der er ofte bedre effekt af den medicinske behandling, hvis denne kombineres med ro og evt. søvn. Hvis patienten har vanskeligt ved at falde til ro, kan der gives hypnotika (fx 7,5 mg zolpidem), men dette bør ikke gives for hyppigt for at undgå afhængighed. Svage analgetika bør højst benyttes 14 dage pr. måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine. Triptaner og kombinationspræparater bør højst benyttes 9 dage pr. måned (6672) Præparatvalg Der er ikke påvist sikker forskel i effekten af svage analgetika. Præparatvalg afgøres derfor af pris og bivirkningsprofil. Blandt antiemetika anbefales metoclopramid tabletter. Der kan være betydelig forskel på, hvor godt den enkelte patient responderer på de forskellige triptaner. Patienter, der ikke har effekt af ét triptan, kan således have effekt af et andet. For præparatvalg af triptaner, se Triptaner . Anden administrationsform som injektioner eller næsespray kan også forsøges ved manglende effekt og svær kvalme/opkastninger. Rimegepant kan overvejes, men præparatet er langt dyrere end triptaner. Rimegepant har fået generelt klausuleret tilskud til følgende: ”Akut behandling af migræneanfald, iværksat af speciallæge i neurologi, hos patienter i optimal oral forebyggende behandling, og hvor behandling med simple analgetika (eventuelt kombineret med antiemetika) og mindst 3 triptaner (eventuelt kombineret med NSAID) har vist sig utilstrækkelige, er kontraindicerede eller ikke tolereres. Patienten må højst indtage 8 tabletter pr. måned, og behandlingen skal seponeres ved utilstrækkelig effekt på 3 forskellige anfald. Medikamentel forebyggende behandling Forebyggende behandling tilbydes for at reducere frekvensen eller sværhedsgraden af anfald. Denne behandling bør overvejes (6672) hvis: antallet af dage med migræne pr. måned er 4 eller højere der er dårlig effekt af anfaldsmedicin der er hyppige eller meget langvarige tilfælde af aura patientens livskvalitet er betydeligt forringet pga. migrænen. Behandlingens trin er i det følgende skitseret: Grundig information til patienten om formål, bivirkninger og realistiske forventninger til effekt er vigtig. Forebyggende præparater til episodisk migræne omfatter anti-hypertensiva (candesartan, metoprolol og propranolol), gepanter (atogepant og rimegepant), topiramat, amitriptylin. Forebyggende præparater til kronisk migræne omfatter anti-hypertensiva (candesartan, metoprolol og propranolol), atogepant, topiramat, amitriptylin, CGRP-antistoffer (eptinezumab, erenumab, fremanezumab og galcanezumab) og botulinum type A toxin. Candesartan eller β-blokkere bør normalt vælges som det første af disse præparater pga. størst evidens for effekt og en relativt gunstig bivirkningsprofil: Angiotensin II-antagonisten candesartancilexetil benyttes ofte som det første af disse præparater pga. en gunstig bivirkningsprofil. Der gives 8 mg x 1 i en uge, herefter 16 mg x 1. Eventuelt øgning til 24 mg x 1 i en uge herefter 32 mg x 1. Ved manglende effekt af denne dosis efter 1-2 måneder skal patienten trappe ud af behandlingen med 8 mg pr. uge (ikke-registreret dosering). Metoprolol depottabletter 50 mg x 1 stigende efter en uge til 100 mg x 1 evt. senere stigende til 200 mg x 1. Der er ofte behov for 100-200 mg dagligt. Propranolol depotkapsler 80 mg x 1 stigende med en uges interval til max. 240 mg x 1. Der er ofte effekt ved 160 mg dagligt. Tabel 3. Præparater til profylaktisk behandling af episodisk migræne (6672) TABEL 3. Forebyggende medicin mod episodisk migræne i prioriteret rækkefølge og rekommanderede doser. Prioritet Præparat Daglig dosis 1 Candersartan 8-32 mg Metoprolol 100-200 mg Propranolol 160-240 mg 2 Topiramat 100-200 mg 3 Atogepant 60 mg Rimegepant 75 mg hver 2. dag 4 Amitriptylin 30-70 mg Amitriptylin kan med fordel gives ved samtidig hyppig spændingshovedpine. Topiramat er kontraindiceret hos gravide og fertile kvinder uden meget sikker prævention pga. risiko for fosterskader. Atogepant og rimegepant er aktuelt dyre. Bemærk: CGRP-antistoffer har indikationen profylaktisk behandling af migræne hos voksne, der har mindst 4 migrænedage pr. måned. På grund af den høje pris anbefaler Medicinrådet imidlertid kun CGRP-antistoffer til profylaktisk behandling af kronisk migræne. Tabel 4. Præparater til profylaktisk behandling af kronisk migræne (6672) TABEL 4. Forebyggende medicin mod kronisk migræne i prioriteret rækkefølge og rekommanderede doser. Prioritet Præparat Daglig dosis 1 Candesartan 8-32 mg Metoprolol/propranolol 100-200 mg/160-240 mg 2 Topiramat 100-200 mg 3 CGRP-antistoffer* Eptinezumab 100 mg hver 12. uge Erenumab 140 mg hver måned Fremanezumab 225 mg hver måned eller 675 mg hver 3. måned Galcanezumab 240 mg som startdosis, herefter 120 mg hver måned Botulinum type A toxin 155-195 IE hver 12. uge Atogepant 60 mg dgl 4 Amitriptylin 30-70 mg *Valg af specifikt CGRP-antistof bør afhænge af den aktuelle pris, komorbiditet og praktiske forhold. Amitriptylin kan med fordel gives ved samtidig hyppig spændingshovedpine. Topiramat er kontraindiceret hos gravide og fertile kvinder uden meget sikker prævention pga. risiko for fosterskader. Atogepant er aktuelt dyrt. Medicinrådet anbefaler erenumab, eptinezumab, fremanezumab og galcanezumab som mulig standardbehandling til forebyggelse af migræne hos patienter med kronisk migræne, som har oplevet behandlingssvigt på tidligere forebyggende behandlinger med mindst ét antihypertensivum og ét antiepileptikum. I Danmark er ordinationsretten af erenumab, eptinezumab, fremanezumab og galcanezumab begrænset til speciallæger i neurologi. Behandler bør være opmærksom på: Langsom...)
Helicobacter pylori (.... Diagnostisk strategi Patienter med dyspepsi: Helicobacter pylori -diagnostik og efterfølgende behandling af Helicobacter pylori -positive patienter, anses for at være en accepta...)
Inflammatoriske reumatiske sygdomme (...som er vævsødelæggende. Udredning og primær behandling er en specialistopgave. Mulighederne for tidlig diagnostik inden vævsødelæggelse og hurtig og aggressiv behandling kombineret med implementering af nye potente behandlingsmodaliteter, har gennem de seneste årtier markant bedret effekten af den antiinflammatoriske behandling og dermed prognosen for disse sygdomme. Der udvikles fortsat nye diagnostiske kriterier med baggrund i international konsensus, samtidigt bedres de diagnostiske muligheder. Ligeledes udvikles der løbende nye potente antiinflammatoriske stoffer med forskellige virkningsmekanismer. Karakteristika og behandling af artritissygdommene omtales i det følgende. Reumatoid artritis (RA) RA er en kronisk autoimmun sygdom karakteriseret ved perifer og symmetrisk artritis. Der findes internationale klassifikationskriterier, der ved seneste revision i 2010 lagde vægt på tidlig diagnostik. Sygdommen, hvis årsager er ukendte, udvikles ved et komplekst samspil mellem disponerende gener, miljøfaktorer som tobak og infektioner, nedsat selvtolerance, kvindekøn etc. Den symmetriske polyartritis tager udgangspunkt i synovium (cartilage-pannus junction) og involverer især små led i flere ledområder, ofte med affektion af hænder, fødder og håndled. Der er typisk morgenstivhed af mere end en times varighed og almensymptomer, primært træthed. Biokemisk kan ses forhøjet CRP, positiv IgM-reumafaktor og antistoffer mod cyklisk citrullinerede peptider (anti-CCP). Med tiden kan der forekomme radiologiske forandringer som erosiv knogledestruktion, hvis ikke patienten behandles hurtigt og aggressivt. Der er øget risiko for udvikling af osteoporose og hjerte-kar-sygdom. Tidligere så man i sygdommens senstadier noduli reumatici samt sjældnere serositis og vasculitis. Disse symptomer er blevet meget sjældne og bør fremover ikke forekomme ved tilstrækkelig behandling. Tidlig diagnostik og behandling er særdeles vigtig for prognosen. Patienter mistænkt for RA bør snarest henvises til speciallæge i reumatologi med henblik på at få fastlagt diagnosen, så de hurtigt kan starte behandling med et sygdomskontrollerende lægemiddel - (disease modifying anti-rheumatic drug) DMARD . Vurdering og behandling af RA er en specialistopgave. Når reumatologisk lidelse mistænkes, skal man være opmærksom på, at de moderne potente behandlingsmidler hæmmer patientens immunforsvar i en grad, der påvirker både bestående latente infektioner (TB, herpes zoster) og nye infektioner (pneumoni, Covid). Patienten bør tidlig i forløbet vurderes mhp. evt. re- og nyvaccinationer. Se også: Tilskud til vacciner til visse persongrupper Vaccination af patienter med reumatolgiske lidelser. NBV På området findes flg. behandlingsvejledninger: Medicinrådet: Medicinrådets behandlingsvejledning med lægemiddelrekommandation vedr. kronisk leddegigt . Medicinrådet opdaterer løbende vejledningen mht. lægemiddelrekommandation. Dansk Reumatologisk Selskab: Leddegigt (NBV) , National Behandlingsvejledning. EULAR recommendations for the management of rheumatoid arthritis (1742) . Aksial spondylartritis (axSpA) axSpA omfatter et spektrum af sygdomme med visse overlap i patogenese og kliniske manifestationer, herunder kronisk inflammation, der primært rammer sacroiliacaled (SI-led) og rygsøjlen. Betegnelsen axSpA bruges både om patienter med strukturelle forandringer i SI-led og/eller columna, som er synlige på røntgen, såkaldt radiografisk axSpA (også kaldet ankyloserende spondylit eller Morbus Bechterew), og patienter uden røntgenforandringer, såkaldt non-radiografisk axSpA. Der forekommer familiær ophobning og genetisk disposition (association til vævstype HLA-B27) til sygdommene. Tilstanden er hyppigst hos mænd og debuterer oftest inden 45-års-alderen. Aksial spondylartritis omfatter mb. Bechterew, reaktiv artritis, artritis/spondylitis ved inflammatoriske tarmsygdomme (colitis ulcerosa og mb. Crohn) eller psoriasis. SpA omfatter en gruppe af sygdomme med forskellige kliniske manifestationer og kan inddeles efter deres kliniske præsentation som enten overvejende aksial SpA eller overvejende perifer SpA. Der er således ikke tale om én sygdom, men om en gruppe af sygdomme, der præsenterer sig forskelligt klinisk, men som har indbyrdes relationer. Dette forsøgt illustreret ved nedenstående figur. Se desuden NBV for området på danskreumatologi.dk . Kilde: Beyond the horizon: Innovations and future directions in axial-spondyloarthritis Debut mistænkes ved inflammatoriske ryg- og /eller ballesmerter af > 3 måneders varighed hos yngre (< 45 år). Karakteristika for SpA er følgende: • Inflammatoriske smerter i glutealregion og/eller ryg • Artritis* • Entesitis (hæl - fascia plantaris og achillesene) • Anterior uveitis* • Daktylitis • Positiv HLA-B27 • Psoriasis* • Crohn´s sygdom/colitis ulcerosa* • Godt respons på NSAID • Familiær disposition • Forhøjet CRP Tilstandende markeret med * øger særligt sandsynligheden for axSpA. AxSpA kan behandles med træning, NSAID , TNF-hæmmere , JAK-hæmmere og IL-17-hæmmere . Internationalt anvendes forskellige klassifikationskriterier for sygdommen. De seneste er Assessment of SpondyloArthritis Society (ASAS) klassifikationskriterier for aksial og perifer SpA fra 2009, hvor formålet har været at kunne imødekomme tidlig diagnostik. MR-scanning af sacroiliacaleddene har fået en central placering. På området findes flg. behandlingsvejledninger: Dansk Reumatologisk Selskab: Aksial Spondylartritis , National Behandlingsvejledning. ASAS-EULAR: ASAS-EULAR recommendations for axial spondyloarthritis (3477) . Psoriasis artritis (PsA) Psoriasis artritis (PsA) er en kronisk inflammatorisk ledsygdom, der rammer patienter med psoriasis og pustulosis palmoplantaris. Sygdommen er karakteriseret ved asymmetrisk ledaffektion, tenosynovitis og ofte sacroiliitis, og hos ca. 50 % ses involvering af distale interfalangealled. De perifere ledmanifestationer kan medføre ledødelæggelse. Sygdomskontrollerende behandling med DMARD , TNF-hæmmere , IL-12/IL-23-hæmmer , IL-17A hæmmere eller JAK-hæmmere er således vigtig. Vurdering af PsA er en specialistopgave. På området findes flg. vejledninger: Medicinrådet: Psoriasisartrit (PsA). Behandlingsvejledning og lægemiddelrekommandation . Medicinrådet opdaterer løbende vejledningen mht. lægemiddelrekommandation. Dansk Reumatologisk Selskab : Psoriasis arthritis , National Behandlingsvejledning. Reaktiv artritis (ReA) Reaktiv artritis (ReA) eller postinfektiøs artritis er en inflammatorisk artritis, der udvikles i forbindelse med en infektion eller i ugerne efter. Den er ofte selvlimiterende, men kan recidivere og blive kronisk. Ofte er der tale om gastro-intestinal eller urogenital infektion. Bærere af vævstypen HLA-B27 har størst risiko for at udvikle sygdommen. ReA kan klinisk præsentere sig som enten perifer SpA, aksial SpA eller som en kombination. Der er ofte entesopati og dactylitis. Forekomst af iridocyclitis ses, ligesom dermatologiske manifastationer, som keratoderma blenorrhagica og erythema nodosum-forandringer er hyppige. Behandlingen er som...)
Type 1-diabetes (...somt aftagende insulinbehov. Det samme gælder patienter med aftagende nyrefunktion. Injektionsterapi ved type 1-diabetes Multipel injektionsterapi Efter den initiale hyperglykæmi på diagnosetidspunktet er stabiliseret efter 1-2 døgn, indledes optimalt behandling med multipel injektionsterapi (også kaldet basal-bolus-terapi). Ved dette regime gives i alt 4-6 dgl. injektioner i form af basal insulin (1-2 injektioner af intermediært eller langsomtvirkende insulin ) og bolus insulin med 3-4 injektioner af hurtigt virkende insulin til måltiderne. Som regel gives 40-50 % af døgndosis som basal insulin om morgenen evt. kl. 22-23 (Insulin degludec og glargin 300 kan gives på alle tider af døgnet, se nedenfor), mens resten af døgndosis udgøres af hurtigt virkende insulin, der injiceres før hovedmåltiderne (fx 25-35 % til morgenmåltidet, 15-25 % til frokost og 15-25 % til aftensmåltidet, under hensyntagen til måltidernes størrelse og indhold af kulhydrater). Det er specielt mængden af kulhydrater i måltidet, der bestemmer dosis af hurtigtvirkende insulin, hvilket er baggrunden for, at mange type 1-diabetespatienter benytter kulhydrattælling for at bestemme dosis af hurtigtvirkende insulin. Basal-bolus terapi kombineres optimalt med kontinuerlig glukosemåling med alarm ved for højt blodglucose eller ved hypoglykæmi. Ved multipel injektionsterapi med hurtigt virkende insulinanaloger før hovedmåltider er det ofte hensigtsmæssigt primært at dosere intermediær eller langtidsvirkende insulin om morgenen, men ofte er en mindre dosis nødvendig før aftensmaden eller ved sengetid. Det gælder specielt, hvis der benyttes kortere virkende basal insulin (glargin, detemir, NPH insulin). Det langsomt virkende insulin (insulin glargin 300 og insulin degludec) doseres kun én gang i døgnet. I nogle tilfælde kan det være en fordel at benytte morgendosering med henblik på at reducere risikoen for natlig hypoglykæmi. Alternativt kan, hvis der ønskes et mere simpelt insulinregime, gives bifasisk insulin til måltiderne, evt. kun før morgen- og aftensmad. Hurtigt virkende og humant bifasisk insulin bør gives 30 minutter før måltiderne, mens de hurtigt virkende bifasiske insulinanaloger gives umiddelbart før måltidsstart. Psykisk syge med type 1-diabetes har ofte nedsat kompliance og insulinregimet samt behandlingsmålet i relation til HbA1c bør tilpasset den enkelte patient. Insulinpumpeterapi Ved behandling med insulinpumpe gives ca. 50 % af døgndosis som kontinuerlig s.c. infusion døgnet igennem, mens resten fordeles som bolusinjektioner før hoved- og mellemmåltider. Ved pumpebehandling anvendes de hurtigt virkende insulinanaloger , eventuelt Fiasp® . Behandling med insulinpumpe er en specialistopgave. Præparatvalg De forskellige præparationer af humant insulin er klinisk ligeværdige, og her må pris eller injektionsredskab (pen) være afgørende for præparatvalg. De hurtigtvirkende insulinanaloger adskiller sig i praksis ikke fra hinanden. Pris og injektionsudstyr afgør valget. De ekstrahurtige analoger benyttes ofte i insulinpumper. De tre tilgængelige langsomtvirkende insulinanaloger adskiller sig i virkningsvarighed ( insulin degludec har væsentligt længere virkningsvarighed end insulin glargin og insulin detemir ) og i absorptionsvariabilitet (degludec og detemir har mindre dag-til-dag variation end glargin). Insulin glargin 300 har en længere virkningstid end insulin glargin 100. Erfaring med præparaterne afgør ofte præparatvalg. Behandling af ketoacidose (coma diabeticum) Tilførsel af Behandlingsstart Præparater Dosering Natrium, infusion Straks Isotonisk natriumchlorid-inf.væske (154 mmol Na + /l) 1. time: 1.000 ml 2. time: 1.000 ml 3.-6. time: Herefter aftagende infusionshastighed. Insulin, infusion Straks Actrapid® * Straks: 10* IE i.v. som bolus + 6 IE i.m. eller 6 IE i.v. som kontinuerlig infusion. Vedligeholdelsesdosis : Kontinuerlig i.v. inf. 6 IE/time eller 6 IE i.m./time Kalium, infusion Straks Uanset S-kalium, men under forudsætning af diurese. Behandlingen initieres samtidig med insulinbehandlingen. Kalium-natriumklorid SAD isotonisk inf.væske (51 mmol K + /l + 103 mmol Na + /l). Ofte er det mere hensigtsmæssigt at blande isotonisk Na+/l og kalium i et forhold, så der opnås en højere kaliumkoncentration i blandingen, hvilket vil reducere væskeindgiften. Initialt 20 mmol K + /time. Derefter justeres kalium-infusion efter serum-kalium, der bestemmes med 1-2 timers interval. Hydrogencarbonat, infusion Kun i særlige tilfælde overvejes: S-hydrogencarbonat < 10 mmol/ml og arteriel pH 7,1. Natriumbikarbonat SAD isotonisk inf.-væske (167 mmol hydrogencarbonat/l) I alt gives 90-180 mmol hydrogencarbonat, ledsaget af samtidig infusion af mindst 6 mmol K + pr. 50 mmol infunderet hydrogencarbonat. * I stedet for humant hurtigt virkende insulin anvendes i dag oftest en af de hurtigt virkende insulinanaloger . Faldet i glucose skal ikke tilstræbes at være større end 4-6 mmol/l i timen, ligesom væskeindgiften skal modificeres således, at ca. 50 % af det skønnede væskeunderskud indgives de første 10-12 timer. Et hyppigt problem er overhydrering. Cerebralt ødem er en frygtet komplikation ved ketoacidosebehandling, og ses specielt hos yngre, nydiagnosticerede med svær og langvarig dysregulering forud for diagnosen. Tilstanden synes at være let associeret til et hurtigt fald i glucose* (undlad eller giv kun 6 IE) og stor væskeindgift. Tilstanden skal mistænkes ved aftagende bevidsthedsniveau og pupilreaktion og stigende blodtryk. Behandlingen består i indgift af mannitol, dexamethason og hyperventilation samt stop af væskeindgift og stop eller reduktion i fald i glucose. Elektive operationer Ved elektive operationer kan gives 40-50 % af sædvanlig døgninsulindosis som intermediært virkende insulin s.c. om morgenen. Samtidig påbegyndes infusion af isotonisk glucose, idet der gives 20-30 dråber/min. (svarende til 80-120 ml infusionsvæske/time) eller alternativt infusion af 10 % glucose, som pr. 500 ml er tilsat omkring 20 IE hurtigt virkende insulin samt evt. 20 meq kaliumchlorid (afhængig af P-kalium), idet der gives 50 ml af væskeblandingen pr. time, svarende til 5 gram glucose/time (GIK-drop). Insulinregimet ved kirurgi afhænger ofte af lokal tradition, da der ikke er evidens for hvilket insulinregime, der bedst opfylder behandlingsmålet. Behandling af skrøbelige og ældre Hos skrøbelige ældre patienter bør benyttes et simpelt insulinregime fx med basal insulin givet én gang i døgnet og brugen af hurtigtvirkende insulin bør begrænses eller undgås for at reducere risikoen for hypoglykæmi. Behandlingsmålet er primært at undgå hypoglykæmi og symptomatisk hyperglykæmi. Ældre patienter har reducerede/manglende symptomer på hypoglykæmi, eventuel kun svimmelhed, forvirring, fald og nedsat bevisthedsplan. Hos patienter, hvor det primære behandlingsmål er symptomfrihed, kan et HbA1c på 64-70 mmol/mol være acceptabelt. Behandling af gravide Nøje kontrol af gravide insulinkrævende personer med diabetes er vigtig med henblik på en reduktion af den øgede perinatale mortalitet og morbiditet hos børnene. Insulinbehovet falder ofte i 10.-12. graviditetsuge, men øges successivt i 22.-32. graviditetsuge, hvorefter insulinbehovet holder sig nogenlunde konstant forhøjet til forløsning af placenta. Insulinkrævende personer med diabetes har en øget risiko for at føde børn med medfødte misdannelser. Misdannelsesrisikoen er mindst hos børn af kvinder, der har været velregulerede prækonceptionelt og tidligt i graviditeten. Svangerskabsdiabetes (gestationel diabetes) udvikles hos et mindre antal tidligere raske kvinder - typisk efter 22. graviditetsuge. Sygdommen må opfattes som udtryk for relativt svigt af β-cellefunktionen, som ikke kan honorere det stigende behov for insulin. Behandling af gravide personer med diabetes er en specialistopgave. Særlige forholdsregler Cushings syndrom, akromegali, fæokromocytom og tyrotoksikose øger insulinbehovet. Det samme er tilfældet ved anvendelse af prednisolon , hydrocortison og andre glukokortikoider - også givet som lokal injektionsbehandling - samt ved væksthormonbehandling. I relation til prednisolonbehandling, der øger insulinresistensen i lever og muskler kan behandlingen være kompliceret, som beskrevet i den Nationale Behandlingsvejledning (NBV) fra Dansk Endokrindologisk Selskab: Type 2-diabetes. Indtagelse af alkohol kan ligesom insulin hæmme leverens gluconeogenese, således at svære insulintilfælde kan udvikles hos insulinbehandlede personer med diabetes. Større alkoholindtagelse bør derfor efterfølges af en relativt stor mængde langsomt absorberbare kulhydrater, fx rugbrød. Revurdering af behandling Efter diagnosen og initiering af insulinbehandlingen er ambulante kontroller hyppige med henblik på undervisning i effekten af de forskellige insulinpræparater på glucosestofskiftet, i insulinjektionsteknik, evt. i kulhydrattælling, i brug af metoder til monitorering af glukosekontrollen, samt forholdsregler ved motion, interkurrent sygdom og ved hypoglykæmi. De første måneder efter diagnosen vil de fleste have et aftagende insulinbehov (honemoon), evt. kan enkelte patienter komme ud af insulinbehandling i en periode, herefter oplever type 1 patienten et stigende insulinbehov, der ofte vil være stabilt efter 1-2 år afhængig af alderen. I dag har type 1-diabetes patienten mulighed for at få udstyr til kontinuerlig glucosemonitorering, , som har været et kæmpefremskidt i behandlingen af type 1-diabetes, da det muliggør monitorering af glukosesvingningerne kontinuerligt uden brug af finger prikker flere gange i døgnet. Det har givet type 1-diabetespatienten en bedre indsigt i hvordan diabeten reguleres og hvordan forskellige faktorer influerer på glucosekontrollen, specielt gør alarmer det muligt at undgå hypoglykæmi eller for høje blodglucoser. Flere og flere type 1-diabetespatienter behandles med insulinpumper, der også er med til at forbedre den glykæmiske kontrol, men som er en specialistopgave. Graden af glykæmisk kontrol tilpasses til den enkelte patient ligesom...)
Rabies (...som begge er godkendte af WHO. I det klassiske Essen regime gives 5 doser vaccine dag 0, 3, 7, 14 og 28, mens man i det reducerede kun giver 4 doser vaccine dag 0, 3, 7 og 14. I Zagreb regimet gives 2 doser vaccine dag 0 og herefter én dosis vaccine dag 7 og 14, i alt 4 doser. I Danmark anbefales Essen-programmet. Til ikke tidligere vaccinerede raske og immunkompetente anvendes 4 dosis Essen regimet (dag 0, 3, 7 og 14). Til immunsupprimerede anvendes, uanset tidligere vaccination, 5 dosis Essen regimet (dag 0, 3, 7, 14, 28). Intervallet mellem de første to vaccinationer skal som hovedregel overholdes, men den tredje vaccine kan udskydes et par dage, uden at det forringer den beskyttende effekt. Hvis tredje vaccination flyttes til fx dag 9, skal fjerde vaccination ligeledes flyttes frem, så intervallet på 7 til 21 dage mellem tredje og fjerde vaccination overholdes. Hos rejsende, der i udlandet er påbegyndt rabies PEP ifølge Zagreb regimet, kan dette færdiggøres herhjemme. Ikke-tidligere vaccinerede, der bliver eksponeret for rabies, skal, som...)
Hortons hovedpine (klyngehovedpine) (...som fx næseflåd, tåreflåd, ptose, miosis og øjenlågsødem. Patienten er typisk urolig og agiteret under anfald. Der er ofte natlige anfald. Kommer i serier af anfald, de såkaldte klynger, som typisk varer 4-12 uger for den episodiske form. Imellem klyngerne er der symptomfri perioder af meget varierende længde (fra uger til flere år) i den episodiske form, mens der er vedvarende smerteanfald i den kroniske form. Debuterer typisk i 20-40-års alderen. Rammer mænd ca. 3-4 gange så hyppigt som...)
Risikofaktorer for fraktur (...som aktuelt berettiger til behandling med antiresorptive lægemidler ved T-score ≤ -2,5 er vist i tabel 1 (3010) . Foruden de i tabellen nævnte sygdomme disponerer en række andre sygdomme også for en øget risiko for fraktur. Fx har patienter med apopleksi en flerfoldig øget frakturrisiko somfølge af en øget faldtendens i kombination med et nedsat BMD, der er en følge af immobilisation (3011) . Da en episode med fraktur er en væsentlig risikofaktor for yderligere frakturer, er flere hospitaler begyndt at tilbyde en fracture liaison services (FLS). FLS-enheden har til hensigt systematisk at opspore patienter med fraktur for at kunne tilbyde iværksættelse af relevante tiltag (behandling) for at undgå yderligere frakturer (5314) (5313) . Hos den enkelte patient er det muligt at estimere 10 års-risikoen for en hoftenær fraktur og for en større osteoporotisk fraktur (hofte, ryg, underarm og skulder) ved brug af WHO Fracture Risk Assessment Tool (FRAX®). FRAX® er et internetbaseret værktøj, som er tilpasset danske forhold, om end den præcise anvendelse af FRAX til at stille indikation for behandling endnu ikke er afklaret. På baggrund af en række risikofaktorer estimeres den absolutte risiko for fraktur. Risikomodellen er kun valideret hos personer, som ikke tidligere har været i behandling for osteoporose og kan således ikke bruges til vurdering af behandlingseffekt eller til at afgøre, hvorvidt der er indikation for fortsat behandling. Tabel 1. Risikofaktorer for fraktur Flg. faktorer berettiger til behandling med antiresorptive lægemidler ved T-score ≤ -2,5 Arvelig disposition i lige linje for osteoporose Alder > 80 år Kvinder med lav legemsvægt (BMI < 19 kg/m 2 ). Beregn BMI her: Tidligere lavenergifraktur Osteogenesis imperfecta Abnormt tidlig menopause ( 45 år) Systemisk glukokortikoidbehandling Rygning Stort alkoholforbrug Ældre med øget faldtendens Sygdomme og medicinske behandlinger, som...)
Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) (...som en postbronkodilatatorisk FEV 1 /FVC-ratio på under 0,7. FEV 1 i % af den forventede normalværdi anvendes til at gradere lungefunktionsnedsættelsen i såkaldte GOLD 1-4 stadier, hvor GOLD henviser til den internationale arbejdsgruppe Global Initiative for Chronic Obstructive Lung Disease : GOLD 1: FEV 1 /FVC < 0,7 og FEV 1 over 80 % af forventet værdi GOLD 2: FEV 1 /FVC 0,7 og FEV 1 mellem 50 % og 80 % af forventet værdi GOLD 3: FEV 1 /FVC < 0,7 og FEV 1 mellem 30 % og 50 % af forventet værdi GOLD 4: FEV 1 /FVC 0,7 og FEV 1 under 30 % af forventet værdi Den spirometriske GOLD 1-4 stadieinddeling siger noget om sygdommens sværhedsgrad og har stor prognostisk værdi med hensyn til overlevelse og udvikling af respirationsinsufficiens. Patienter med nydiagnosticeret KOL, som ikke i forvejen er i medicinsk behandling, inddeles i kliniske grupper A, B og E på baggrund af sværhedsgraden af daglige symptomer og hyppigheden af eksacerbationer. Symptomerne bedømmes enten ved Medical Research Councils Dyspnoea Scale (MRC, som går fra grad 1 til grad 5) eller modified MRC (mMRC, som går fra grad 0 til grad 4) eller ved hjælp af såkaldt COPD assessment test (CAT) (2524) . Patienter uden tilbøjelighed til eksacerbationer, men med flere daglige symptomer placeres i gruppen B, mens patienter uden svære symptomer placeres i gruppen A. Vurderingen af risikoen for fremtidige eksacerbationer baseres på antallet af eksacerbationer det sidste år. 2 eksacerbationer indenfor det seneste år, som krævede behandling med prednisolon eller antibiotika, eller én indlæggelseskrævende eksacerbation indikerer en høj eksacerbationsrisiko og patienten placeres i GOLD gruppe E. Inddeling i grupperne A, B og E er mest relevant på diagnosetidspunktet, hvor man skal starte medicinsk behandling. Efter at patienten er sat i behandling, er GOLD A-E grupperne mindre relevante, og den videre behandling baseres på, om der fortsat er dyspnø og eksacerbationer. Principperne for gruppering i GOLD A-D og forslag til medicinsk behandling fremgår af tabel 4. Tabel 4. Klassifikation af sværhedsgrad af KOL i grupper GOLD A, B og E og forslag til medicinsk behandling Stadie Karakteristika Behandling A: KOL med få symptomer og få eksacerbationer. MRC* < 3 Højst én ikke-indlæggelseskrævende KOL-eksacerbation sidste år Inhaleret bronkodilator: Enten korttidsvirkende bronkodilator SABA eller SAMA Langtidsvirkende inhaleret bronkodilator: LABA eller LAMA** B: KOL med flere symptomer men få eksacerbationer. MRC* på 3 eller højere Højst én ikke-indlæggelseskrævende KOL-eksacerbation sidste år LABA eller LAMA** Ved fortsat åndenød på én bronkodilator, bør man afprøve effekten af to langtidsvirkende bronkodilatorer samtidigt; dvs. LABA + LAMA E: KOL med flere eksacerbationer, uanset graden af de daglige symptomer. Mindst 2 eksacerbationer det sidste år eller én hospitalsindlæggelse på grund af eksacerbation Førstevalg er LABA + LAMA Ved fortsatte eksacerbationer, kan behandlingen intensiveres til LABA + LAMA + ICS (triple-behandling). Evidensen for gavnlig effekt af tillæg af ICS er størst ved eosinofiltal i blod over 300 celler/mikrol., mens ICS frarådes ved eosinofiltal under 100 celler/mikrol. Supplerende behandlinger som kan anvendes i specialist regi er tillæg af: PDe4-hæmmer Langtidsbehandling med makrolid. * I stedet for MRC kan benyttes CAT-test, hvor en score på 10 svarer til en MRC-værdi på 3. Benyttes mMRC, svarer en værdi på 2 til en MRC-værdi på 3. ** LABA og LAMA er nævnt i alfabetisk rækkefølge, da man ikke kan fremhæve den ene gruppe frem for den anden blandt patienter med GOLD A eller B. SABA: inhaleret kortidsvirkende β2-agonist SAMA: inhaleret kortidsvirkende antikolinergikum LABA: inhaleret langtidsvirkende β2-agonist LAMA: inhaleret langtidsvirkende antikolinergikum ICS: inhalationssteroid PDe4-hæmmer: fosfodiesterase 4-hæmmer Effekten af den iværksatte medicinske behandling vurderes efter 3-6 måneder. På dette tidspunkt anvendes GOLD A, B og E gruppering ikke længere, da den er målrettet patienter, som ikke i forvejen er i medicinsk behandling. Ved fortsat åndenød modificeres inhalationsbehandling med eventuelt tillæg af yderligere bronkodilator eller et supplement med inhalationssteroid. Der kan også overvejes at skifte inhalationsdevice eller selve lægemidlet. Ved manglende effekt af ICS, eller bivirkninger, bør ICS seponeres. Det bør overvejes, om andre tilstande end KOL kan være årsagen til patientens åndenød (fx atrieflimmer, hjertesvigt, overvægt eller dårlig kondition). Ved fortsat åndenød bør patienten henvises til lungemedicinsk specialist med henblik på vurdering af indikation for specielle behandlinger som...)
Endometriecancer (...som anti-hormonbehandling ifm. brystkræft) disponerer til sygdommen. Størstedelen af tumorerne (over 90 %) er endometroide adenocarcinomer (hormonfølsomme), mens carcinosarkomer, serøse -, og clearcelle carcinomer udgør en beskeden andel af tumorerne, og udviser mindre følsom...)
Præmenstruelt syndrom (...som smerter, obstipation, brystspændinger og humørsvingninger. Vitamin B6 50-100 mg dagligt, evt. i kombination med magnesium 200 mg i hele cyklus har ligeledes en dokumenteret effekt. P-piller . Suppression af ovulation opnås med kombinations p-piller, og en del kvinder får mindre udtalt PMS ved denne behandling. Hvis der ikke er tilstrækkelig effekt af cyklisk (21/7 standardregime) p-pillebehandling, kan kontinuerlig behandling forsøges. Effekten kan underbygges ved kontinuert indtagelse af p-pillerne i 3, 6 eller 12 måneder. P-pille behandlingen bør forsøges, hvis der samtidig er behov for kontraception. 4. generations (drospirenon-holdige) p-piller har en større effekt end 2. generations p-piller, men er også forbundet med større tromboembolirisiko,. Ved svær PMS/PMD kan der imidlertid ses udtalte symptomer gennem hele behandlingscyklus, og behandlingen må i disse tilfælde opgives. SSRI / SNRI . Ved sværere symptomer, premenstrual dysphoric disorder (PMDD), anbefales behandling med SSRI / SNRI under lægefaglig kontrol af psykiater eller læge med erfaring med denne type behandling. Ifølge en Cochrane-evaluering er disse formentligt effektive over for både de fysiske og psykiske symptomer, og formentligt mere effektive, når de administreres kontinuerligt fremfor indskrænket til den symptomgivende periode (2289) . Betydelige bivirkninger ved SSRI skal dog opvejes mod behandlingseffekt. GnRH-agonister kan anvendes ved svær PMS og mest hensigtsmæssigt administreret som næsespray. GnRH-behandlingen supprimerer follikeludviklingen og dermed både østrogen- og progestreronproduktionen. Derfor ses ofte bivirkninger af denne behandling i form af menopausale gener som...)
Nedre urinvejssymptomer (Lower Urinary Tract Symptoms, LUTS) (...opati. Blæretumorer, blæresten og urinvejsinfektion. Suprapontine neurologiske lidelser som apopleksi og Parkinsons sygdom. Påvirkning af blærens tømningsfunktion Benign prostata ...)
Malign hypertermi (...somalt dominant arvelig tilstand, som optræder hos disponerede individer i forbindelse med anæstesi. Tilstanden domineres af hypermetabolisme i den tværstribede muskulatur og udløses af de såkaldte triggerstoffer: potente inhalationsanæstetika ( alle anæstesigasser) og suxamethon . En person, som er disponeret for MH, frembyder ingen kliniske tegn, som kan afsløre denne disposition forud for anæstesi. Tidligere ukomplicerede anæstesier giver ingen sikkerhed for, at en patient ikke er disponeret for MH. Enkelte neuromuskulære sygdomme disponerer til MH-følsomhed. Hos patienter med kendt neuromuskulær sygdom bør anvendelsen af triggerstoffer nøje overvejes. Symptomer Tidlig erkendelse og hurtig behandling er afgørende for patientens overlevelse. Ingen kliniske tegn er patognomoniske for MH, så det er vigtigt, at anæstesiologen er i stand til at genkende et mønster i de tidlige kliniske symptomer. Indledende symptomer (rækkefølgen er stærkt varierende): masseterspasme - især efter suxamethon øget CO 2 -produktion (stigende ETCO 2 ) stigende O 2 -forbrug, evt. cyanose takykardi, takyarytmier blodtryksinstabilitet. Huden bliver varm, blussende, og patienten sveder kraftigt. Senere følger temperaturstigning, som...)
Medicinoverforbrugs-hovedpine (...rforbrug af analgetika og/eller anfaldsmedicin mod migræne. Et overforbrug er defineret som indtagelse af anfaldsmedicin ≥15 dage/måned for simple analgetika/NSAIDs eller ≥10 dage...)
Metakromatisk leukodystrofi (MLD) (...somal recessiv arvelig mangel på det lysosomale enzym, arylsulfatase A. Mangel på enzymet medfører ophobning af sulfatid eller galactosylceramid-sulfat i særlig det centrale og perifere nervesystem, hvor det medfører ødelæggelse af myelin med demyelinering til følge. MLD optræder i tre forløbsformer: sen-infantil med debut før 30-måneders-alderen (60 %), juvenil med debut i alderen fra 30 måneder til 16 år (25 %) og adult MLD fra 16-års-alderen (15 %). Den juvenile form kan opdeles i tidlig (30 måneder -7 år) og sen (7-16 år). Progressionshastighed falder og overlevelsen stiger med faldende debutalder; manifestationer inkluderer adfærdsændringer, regression af kognitive færdigheder, nedsat syn og hørelse og motoriske problemer med hypotoni, dårlig koordination, faldtendens, kraftnedsættelse, spasticitet og tegn på perifer neuropati. Diagnostik Diagnosen stilles ved bestemmelse af arylsulfatase A aktivitet i leukocytter efterfulgt af molekylærgenetisk analyse, oftest som...)
Multipel (dissemineret) sklerose (...som afgørende antigenpræsenterende celler. Autoreaktive T-celler kan påvises i blodet hos raske personer, men det antages, at disse autoreaktive T-celler holdes i skak af regulatoriske immunceller, og en nedsat funktion af de regulatoriske celler er påvist ved MS. Når autoreaktive T-celler aktiveres, aktiveres adhæsionsmolekyler på celleoverfladen, hvorved de kan fæstnes til endotelcellerne og migrere over blod-hjerne-barrieren. Det menes, at autoreaktive CD4 og CD8 T-celler herefter genkender myelin autoantigener, der præsenteres af specialiserede antigenpræsenterende celler, aktiveres og producerer proinflammatoriske cytokiner, heriblandt TNF-alfa of interferon-gamma. Herefter udløses en kaskade af inflammatoriske processer, der fører til rekruttering af yderligere T-celler, antistofproducerende B-celler og plasmaceller samt monocytter fra blodbanen med produktion af proteinnedbrydende enzymer, cytokiner, og frie radikaler, som forårsager destruktion af myelinskeder, oligodendrocytter og aksoner. I den progressive fase af sygdomsforløbet vedligeholdes inflammationen bl.a. i B-celle-follikel-lignende strukturer i meninges og aktiverede mikrogliaceller i hjerneparenkymet, og der kan optræde degenerative processer somfølge af tidligere skader på aksoner og oligodendrocytter. Aktivering af immunceller uden for CNS spiller derfor en mindre rolle ved progressiv multipel sklerose. Antallet af nydiagnosticerede tilfælde af MS i Danmark har været stigende gennem de sidste årtier specielt hos kvinder, som udgør 2/3, men synes de sidste år at have stabiliseret sig på ca. 600 nye tilfælde om året. Det totale antal patienter med MS er ca. 19.000. Sygdomsforløb MS kan traditionelt på basis af det kliniske forløb inddeles i: attakvis primær progressiv sekundær progressiv. De fleste patienter med MS (85-90 %) debuterer med et attakvis (recidiverende-remitterende) forløb. Den første begivenhed af formodet demyeliniserende karakter betegnes som et klinisk isoleret syndrom (CIS). Det er imidlertid ofte muligt at stille diagnosen MS allerede ved den første demyeliniserende episode ved hjælp af MR-scanning og undersøgelse af spinalvæsken. Attakvis MS er karakteriseret ved anfaldsvise neurologiske udfaldssymptomer af mindst 24-48 timers varighed, som typisk udvikles i løbet af timer til få dage, og med efterfølgende hel eller delvis remission. Mellem de enkelte attakker er tilstanden stort set stabil uden tegn på klinisk sygdomsaktivitet. Hos nogle patienter kan registreres perioder med forværring af de permanente neurologiske deficit, uden at der er registreret attakker, kaldet PIRA ( P rogression I ndependent of R elapse A ctivity) . Dette skyldes formentlig subkliniske inflammatoriske forandringer i hjerne og rygmarv, der ikke registreres som kliniske attakker. De fleste patienter med attakvis MS overgår efter en længere årrække (typisk 10-20 år) til den sekundære progressive fase, hvor patienten, uafhængigt af attakker, har progression af sygdoms-manifestationerne. En mindre del (10-15 %) har primær progressiv MS med gradvis progredierende symptomer uden sikre attakker fra sygdomsdebut. Disse patienter er ofte ældre, når diagnosen stilles (alder ved diagnose for primær progressiv MS er godt 50 år, mod midt i 30'erne for patienter med attakvis MS). I dag defineres det kliniske forløb ikke alene ved attakvis eller progressiv MS, men disse betegnelser modificeres på grundlag af, om sygdommen er aktiv (klinisk aktiv med attakker og/eller aktiv ved MR-scanning i form af gadolinium-kontrast optagende læsioner eller nye læsioner på T2 vægtede optagelser sammenlignet med tidligere MR-scanning foretaget inden for forudgående 1-2 år), og om der er tegn på sygdomsprogression, hvilket traditionelt måles på Expanded Disability Status Scale (EDSS). Denne vurdering anbefales i udgangspunktet ca. en gang om året. Ovenstående tabel er modificeret efter artiklen: Defining the clinical course of multiple sclerosis: The 2013 revisions (4683) . Det samlede billede af sygdomsforløbet er i dag mildere end tidligere på grund af tidligere diagnose, ændrede diagnostiske kriterier, tidligere og mere effektiv behandling og ændret epidemiologi (5002) . Diagnostisk udredning Der eksisterer ikke en enkel, sikker diagnostisk test for MS. For at stille diagnosen kræves symptomer og tegn forenelig med en demyeliniserende sygdom og påvisning af flere (mindst to) inflammatoriske CNS-læsioner, der er tidsmæssigt og anatomisk adskilte samt udelukkelse af andre sygdomme, der kunne være årsag til de påviste symptomer og kliniske tegn. Diagnosen klinisk sikker MS kræver 2 adskilte attakker fra forskellig lokalisation i centralnervesystemet. En enkeltstående begivenhed af formodet demyeliniserende karakter betegnes som et klinisk isoleret syndrom (CIS). MR-scanning og tilstedeværelsen af oligoklonale bånd i cerebrospinalvæsken (CSF) er de vigtigste parakliniske undersøgelser til diagnostik af MS og kan anvendes til at påvise disseminering af sygdommen både i tid og sted, hvorved diagnosen MS kan stilles. Med anvendelse af nyeste gældende (2024) McDonald diagnostiske kriterier (3432) kan diagnosen MS nu hos en stor del af patienterne stilles i forbindelse med første attak, hvis MR-scanning viser læsioner spredt i CNS (disseminering i sted), hvor involvering af n. opticus vist ved MR-scanning, optisk kohærens tomografi (OCT), visuelt evokerede potentialer (VEP) kan medregnes som en ny diagnostisk CNS lokalisation. Påvisning af centralt vene tegn (Central Vein Sign - CVS) eller paramagnetisk randlæsion (Paramagnetic Rim Lesions - PRL) ved MR-scanning og koncentrationen af kappa frie lette kæder i CSF, kan, når det er tilgængeligt, styrke diagnosen. Såvel oligoklonale bånd i CSF som øget IgG-index er tegn på intratekal immunaktivering. Sensitiviteten af oligoklonale bånd ved klinisk sikker MS er højere end 90 %, dog noget mindre ved klinisk isoleret syndrom, mens specificiteten er lavere, da intratekal immunaktivering af andre årsager også kan fremkalde oligoklonale bånd. I visse tilfælde kan Radiologisk Isoleret Syndrom (Radiological Isolated Syndrome - RIS) eller neurologiske symptomer, der ikke udgør et klart anfald eller en progression af invaliditet, opfylde kriterierne for multipel sklerose diagnosen. I dag medregnes RIS til multipel sklerose-spektret. Ved RIS forstås, at der hos personer, der af anden årsag får foretaget en MR-skanning af hjernen, ses forandringer karakteristiske for MS, uden at personen på noget tidspunkt har frembudt symptomer på demyeliniserende sygdom. I visse tilfælde kan RIS som...)
Alkoholoverforbrug (...som skal tilskynde patienten til at foretage en ændring i sit alkoholforbrugsmønster. Kerneelementer i non-farmakologisk behandling er: Kognitiv adfærdsterapi (CBT), som hjælper patienten med at identificere og ændre tanker og adfærdsmønstre, der fører til alkoholbrug. Motiverende samtale/Motivational interviewing, som er en samtale teknik, der hjælper patienten med at finde og styrke sin egen motivation til forandring. Farmakologisk behandling Acamprosat er trangdæmpende og kan tilbydes ved overforbrug, skadelig brug og afhængighed ved behandlingsmål afholdenhed og reduktion. Behandlingen skal suppleres af non farmakologiske interventioner og kan ikke stå alene Præparatet er førstevalg. Naltrexon kan benyttes som supplement til den non-farmakologiske behandling, til personer, som ønsker afholdenhed eller reduktion af indtagelse. Behandling bør seponeres, hvis der ikke er effekt efter 4-6 uger, men bør vare 3-6 måneder ved effekt. Disulfiram kan benyttes sammen med og som supplement til strukturerede samtaleforløb, hvis der er behandlingsmål med fuld afholdenhed, men er ikke anbefalet behandling i NKA (indsat ref) og bør benyttes som 3. valg. Man bør stile mod en samlet behandlingstid på mindst 6 måneder, men acceptere, at det ikke er muligt hos alle. Det er vigtigt at screene for psykiatrisk komorbiditet der kan vedligeholde forbruget, og sikre behandling af denne såfremt der findes tegn på eksisterende psykiatrisk tilstand En forudsætning for at behandlingen lykkes, er, at patienten møder op og er villig til at diskutere muligheder. Motivation for forandring kan fluktuere og behandlingen sigter mod at skabe en mere vedvarende adfærdsændring samt forebygge. Følgeskader til alkoholoverforbruget vil i den del tilfælde svinde af sig selv når alkoholindtaget mindskes, men bør i øvrigt identificeres og behandles hurtigst muligt og sideløbende. Revurdering af behandling I forbindelse med behandlingsstart bør opsættes behandlingsmål som kan være afholdenhed eller kontrolleret indtag, eller i svære tilfælde, skadereducerende tiltag med mål om at reducere forbruget til under genstandsgrænserne. Screeningsværktøjet AUDIT vil være relevant at inddrage ved samtalen. (Ref. https://www.sst.dk/da/udgivelser/2022/Dialog-om-alkohol---raadgivnings--og-implementeringsmateriale) Den der varetager den medicinske behandling bør tilse patienten i praksis med forholdsvis korte mellemrum, fx månedligt i begyndelsen, afløst af intervaller på 3-6 måneder senere i forløbet. Ved kontakten bør det aktuelle forløb gennemgås og monitoreres, eventuelt ved hjælp af AUDIT. Det bør sikres at patienten modtager non-farmakologisk behandling et relevant sted sideløbende hvis man ikke selv varetager denne. Det kan aftales med patienten om der skal være kontrolforanstaltninger, fx i form af alkoholmetermåling ved samtaler, men det er vigtigt at have en åben dialog med patienten, og at dette har et støttende formål. Ved recidiv er det vigtigt at identificere hvad der har medført tilbagefald og have en plan for håndtering af recidiv da dette er forventeligt i mange forløb. Skrøbelige og ældre Der er særlige grupper der er mere følsom...)
Nykturi hos voksne (...otent og bør kun forsøges ved verificeret natlig polyuri. Specielt ældre patienter bør følges med tæt kontrol af væskeindtag, vægt og elektrolytbalance. Se også midler mod enuresi...)
Behandling af angst (...som førstevalgspræparater ved behandling af angsttilstande. Effekten af SSRI og SNRI på angsttilstande er formentligt en klasseeffekt. Effekten indtræder i løbet af 2-3 uger. Mange patienter med angsttilstande er meget følsomme for medicinbivirkninger. Af hensyn til compliance er det derfor i mange tilfælde hensigtsmæssigt at begynde med en lav medicindosis og efterfølgende langsom dosisøgning. Benzodiazepiner har god angstdæmpende og hurtigt indsættende virkning, også over for normale former for situationsbetinget angst (fx forestående operation). På grund af risiko for udvikling af afhængighed og tolerans bør behandlingen være tidsbegrænset. Efter 4-8 ugers behandling kan der optræde seponeringssymptomer, der kan være så udtalte, at de vanskeliggør ophør med behandlingen. Behandling ud over 4 uger anses i almindelighed som uhensigtsmæssig, og allerede ved starten af behandlingen bør man træffe aftale om varighed og aftrapning. Hvis det ved mere kronisk forløbende angsttilstande skulle vise sig nødvendigt at fortsætte behandlingen ud over 4 uger, tilrådes det, at behandlingen vurderes med jævne mellemrum (1969) . Antiepilepsimidlet Pregabalin er et GABA-derivat, der anvendes ved behandlingsrefraktære fokale epileptiske anfald og perifere neuropatiske smerter. Indikationen er generaliseret angst. Virkningen indsætter i løbet af 1 uge med effekt på nøglesymptomer som anspændthed, bekymringstendens og somatiske angstsymptomer. Azapironer . Buspiron har langsommere indsættende anxiolytisk effekt end benzodiazepinerne, men medfører ikke sedation, amnesi, abstinenssymptomer eller misbrugsrisiko. Anvendes især ved generaliseret angst. Antipsykotika har i lave doser nogen anxiolytisk effekt over for ikke-psykotisk angst og kan anvendes til patienter med risiko for udvikling af misbrug af benzodiazepiner, men herudover har de kun begrænset anvendelse ved angsttilstande. Kan eventuelt anvendes som augmentationsbehandling. I psykiatrien foretrækkes quetiapin ofte. Antihistaminet hydroxyzin har en vis anxiolytisk effekt ved generaliseret angst. Sammenlignet med øvrige anxiolytika er hydroxyzin kun begrænset undersøgt. Adrenerge β-receptorblokerende midler (β-blokkere) kan anvendes over for nogle af angstens somatiske og kognitive symptomer (fx ved svær eksamensangst). Effekten er begrænset til som...)
Polycystisk ovariesyndrom (...som monoterapi og i forbindelse med gonadotropinbehandling (3249) . Metformin er mest effektivt til ikke-overvægtige kvinder med PCOS og blødningsforstyrrelser, og overvægtige bør først og fremmest tabe sig før en evt. medicinsk behandling. Metformin bør generelt seponeres, hvis graviditet indtræder, da der ikke er nogen sikker gevinst af metformin ved graviditet, herunder i forhold til risiko for abort. Letrozol anbefales som 1. valg ved anovulatorisk infertilitet hos kvinder med PCOS af det europæiske fertilitetsselskab (ESHRE). Den gældende guideline om ovulationsinduktion fra Dansk Fertilitetsselskab er nu opdateret (6307) , men Letrozol er endnu ikke registreret til brug ved ovulationsinduktion i Danmark. Kvinderne skal derfor informeres om, at behandlingen er off-label. Dette indebærer lægens pligt til grundig information om virkning og bivirkninger samt en skærpet indberetningspligt af bivirkninger . Såfremt der ikke er graviditetsønske, er p-piller en god behandling af symptomerne ved PCOS. Med p-pillebehandlingen opnås blødningsregulering samt suppression af ovariernes androgene sekretion og en stigning i SHBG. Herved sænkes niveauet af frit testosteron, hvilket som regel giver en reduktion i akne- og hirsutismeforekomst. Effekten på hirsutisme er mindre udtalt end effekten på akne. Spironolacton er en aldosteronantagonist, der samtidig virker som androgenreceptorblokker (hæmmer 5-alfareduktase i omdannelsen af testosteron til dihydrostestosteron i perifert væv). Behandlingen skal gives i en relativ høj dosis (100-200 mg daglig) i denne sammenhæng, og bivirkninger med træthed, svimmelhed og gastro-intestinale gener kan ses. Spironolacton bør ikke anvendes under graviditet, hvorfor sikker prævention anbefales ved behandling med spironolacton. S-kalium bør kontrolleres under behandlingen med blodprøver 4 uger efter behandlingsstart og herefter halv-helårligt. De tre behandlingsformer (p-piller, metformin, androgenreceptorblokker) kan kombineres. Kirurgisk behandling Laparoskopisk elektro- eller laserkoagulation af ovariekapslen inducerer ofte ovulation og regelmæssig cyklus. Behandlingen inducerer et fald i den ovarielle androgensekretion. Virkningen er oftest af års varighed, men kan ikke anbefales generelt pga. follikeldestruktion. Ved hirsutisme har kutan IPL (intenst pulserende lys) eller laserterapi god effekt. Ikke alle hud- og hårtyper egner sig dog til IPL eller laserbehandling. Behandlingen bør generelt først opstartes ved samtidig medicinsk intervention for at sikre en længerevarende effekt af behandlingen, hvor formålet med den medicinske behandling er at bremse fremvækst af nye hår, mens IPL eller laserbehandlingen fjerner eksisterende hår. Lokalbehandling med eflornithin har nogen effekt og kan også anvendes på mørk hud. Revurdering af behandling Behandlingen tilpasses kvindens alder og symptomer, som...)
Herpes simplex virus (virusinfektioner) (...somhed under kliniske udbrud. Oral smitte sker næsten udelukkende med HSV-1. Genital smitte sker både med HSV-2 (60 %) og HSV-1 (40 %). Det er muligt at være smittet med begge typer samtidigt, der er nogen kryds-immunitet, så en primær infektion med HSV-2 hos en person, der ikke er smittet med HSV-1, vil alt andet lige være mere alvorlig. Klinik Primærinfektionen forløber oftest uden kliniske symptomer. Ved oral smitte, kan der udvikles en svær gingivostomatitis. Ved genital smitte kan symptomerne være udtalte med feber, hovedpine og påvirket almentilstand. Lokalt vil der være vesikler og sår, eventuelt ledsaget af dysuri, udflåd og regional lymfadenopati. Symptomerne varer ofte et par uger. Efter den primære infektion forbliver virus latent i ganglion trigemini eller i de sakrale ganglier. Recidiv kan fremprovokeres af ultraviolet lys, stress og hormonelle forhold, men oftest kan der ikke påvises en direkte udløsende årsag. Recidiver er ofte forudgået af prodromalsymptomer som...)
Type 2-diabetes (...som injektion eller som tablet, anvendes ved type 2-diabetes, hvor kostomlægning, motion og vægttab ikke har haft den ønskede effekt. De fleste patienter med type 2-diabetes behandles i almen praksis og i henhold til den fælles DSAM/DES behandllingsvejledning (2161) (2162) , som anbefaler at starte med metformin fra diagnosetidspunktet eller som hovedregel inden for de første tre måneder efter diagnosen. Hos patienter med erkendt hjertekarsygdom eller mere end 3 risikofaktorer for hjertekarsygdom anbefales at supplere med en SGLT-2 hæmmer eller med en GLP-1 receptor agonist hvis en SGLT-2 hæmmer ikke tåles uafhængig af HbA1c (organbeskyttelse). Tilsvarende anbefales behandling med SGLT-2 hæmmer ved diabetisk nyresygdom og hjertesvigt. Dette uddybes nedenfor. Som ovenfor nævnt anbefaler de nyeste retningslinjer fra Dansk Endokrinologisk Selskab , at de nævnte patientgrupper starter med en GLP-1-receptor agonist eller en SGLT-2-hæmmer før metformin. Før behandlingen indledes, bør der for patienten opstilles et behandlingsmål for glucoseniveauet (HbA 1c ). Behandlingsmålet bør være individuelt og afhænger blandt andet af patientens alder og evt. forekomst af iskæmisk hjertesygdom. I sidstnævnte tilfælde bør intenderet stram kontrol med flere lægemidler med risiko for hypoglykæmi undgås, således at et behandlingsmål på omkring 53-58 mmol/mol (7,0-7,5 %) i HbA 1c vil være passende, specielt hos den lidt ældre patient, mens et højere behandlingsmål kan vælges hos ældre skrøbelige patienter og nogle gange accepteres hos patienter med dårlig compliance. Hos den yngre og/eller debuterende patient vil målet være en normalisering af HbA1c eller nærnormalisering (HbA1c 48-53 mmol/mol). Behandlingsstrategien afhænger som anført af tilstedeværende hjerte-kar-sygdom, hjertesvigt og diabetisk nyresygdom. Ellers er lægemidlets effekt på hyperglykæmi, legemsvægt, hjerte-kar- og nyresygdom, kompleksitet af behandlingen, risiko for hypoglykæmi, vægtstigning, bivirkninger i øvrigt og pris afgørende for valg af lægemiddel. Hos en undergruppe af patienter med normalvægt (BMI 60 år, mandligt køn, disposition til kardiovaskulært sygdom, dysreguleret hypertension, > 130/80 trods behandling, LDL > 1.8 trods behandling, rygning > 10 pakkeår)), er der evidens for, at behandling med SGLT-2 hæmmerne empagliflozin, dapagliflozin og canagliflozin og GLP-1-RA liraglutid, semaglutid og dulaglutid sænker den kardiovaskulære risiko. Liraglutid og empaglilfozin er desuden vist at reducere mortaliteten. Dapagliflozin er vist at sænke den kardiovaskulære risiko og mortalitet i en subgruppe af patienter med tidligere myokardieinfarkt. Derfor bør en SGLT-2 -hæmmer eller en GLP-1-RA med dokumenteret effekt på den kardiovaskulære risiko foretrækkes som 1. valg ved klinisk hjertesygdom og bør opstartes uafhængig af individualiseret HbA1c mål. Der anbefales at stile mod HbA1c 300 mg/g) uanset eGFR eller mikroalbuminuri (albumin/kreatinin ratio > 30 mg/g) kombineret med eGFR 60 ml/min eller eGFR uden albuminuri er der også påvist nyrebeskyttende effekt af SGLT-2-hæmmere, og her skal behandling overvejes. Behandling med en SGLT-2-hæmmer er den mest effektive behandling for diabetisk nyresygdom, og hos patienten der er i behandling med ACE-hæmmer eller en angiotensin-II-antagonist bør den indgå i behandlingen uafhængig af HbA1c målet. Væsketal bør kontrolleres, da der ofte ses et midlertidigt ca. 8 % fald i eGFR (≈ 3-5 ml/min/1,73 m 2 ) ved initiering af SGLT-2-hæmmer. Hvis en SGLT-2-hæmmer ikke tolereres, kan en GLP-1 receptor agonist alternativt benyttes. GLP-1 RA (semaglutid) har vist nedsat progression af diabetisk nyresygdom, hjertekarsygdom og dødelighed ved type 2 diabetes med albuminuri > 100 mg/g og eGFR 25-50 ml/min/1,73m2 eller albuminuri > 300 mg/g og eGFR 50-75 trods RAS blokade (6621) . Studier designet til at afklare en eventuel effekt af kombinationsbehandling med en GLP-1 RA og en SGLT-2 hæmmer afventes. Kombinationsbehandling med SGLT-2-hæmmer og GLP-1 RA hos patienter med etableret hjerte-kar-sygdom kan overvejes afhængigt af HbA1c. Ved vedvarende/stigende albuminuri trods ARB/ACE-I og SGLT-2-hæmmer kan tillægges lavdosis spironolakton (12,5-25 mg) under monitorering af serumkalium eller finerenon, der har klausuleret tilskud til behandling af voksne med type 2-diabetes og diabetisk nyresygdom eGFR ≥ 25 - 30 mg/g, trods behandling med de for patienten maksimalt tolerable doser af ACE-hæmmer/ARB og SGLT-2-hæmmere. Finerenon er vist at reducere udviklingen af nyresvigt og kardiovaskulær sygdom, især indlæggelser pga. hjertesvigt. Patienter med alene nedsat nyrefunktion (fald i eGFR) uden albuminuri (fx betinget af høj alder) formodentlig vil have en mindre absolut risikoreduktion ved brug af SGLT-2 hæmmer sammenlignet med patienter, som også har albuminuri. Evidensen for absolut risikoreduktion patienter med albuminuri ≥ 30-200 mg/g er ikke så god som ved højere grader af albuminuri. Nyrefunktionen monitoreres ved hjælp af eGFR og albumin/kreatinin-ratio med måneders interval, og patienter henvises til nefrolog ved eGFR 54 mmol/mol) pga. af risikoen for hypoglykæmi. For den ældre patient kan kognitiv svækkelse med glemsom...)
Ændringer i plasma-kalium (...som modsvares ved dansk normalkost. Det daglige behov for kalium afhænger imidlertid både af renale og ekstrarenale faktorer. Hyperkaliæmi Hyperkaliæmi defineres som plasma-K > 5,0 mmol/l. Hvis plasma-K > 6.5 mmol/l er tilstanden livstruende. Hyperkaliæmi ses helt overvejende ved: Nedsat renal K-udskillelse - oftest på grund af akut eller kronisk nyreinsufficiens, evt. i kombination med kaliumbesparende diuretika og/eller ACE-hæmmere, angiotensin II-receptorantagonister, β-blokkere, NSAID eller ved binyrebarkinsufficiens. Ændringer i intern kaliumbalance med øget tilførsel fra ICV til ECV. Ses ved betydelig celleskade (fx hæmolyse, tumorlyse og rhabdomyolyse) og transcellulær displacering (fx lav blod pH [acidose], excessiv muskelkontraktioner, som status epilepticus eller efter indgift af suxamethon). Øget tilførsel - diætetisk ved nedsat nyrefunktion, ved uhensigtsmæssig stor indgift af kalium oralt eller intravenøst eller ved transfusion af store mængder bankblod. Pseudohyperkaliæmi på grund af hæmolyse i forbindelse med blodprøvetagning, ved udtalt trombocytose og/eller leukocytose. Symptomer og fund Neuromuskulære i form af træthed og kraftesløshed. Hjertestop somfølge af ventrikelflimmer, pulsløs ventrikulær takykardi eller asystoli. Ekg-forandringer: Høje telt-formede T-takker, breddeøget QRS-komplekser, bradykardi, flad/manglende P-tak, sinusbølge og ventrikulær takykardi. Behandling Ved forhøjet P-kalium uden EKG-forandringer behandles med: Glucose-insulin infusion. OBS efterfølgende hypoglykæmi. Resiner, fx Resonium-calcium 15-30 g opløst i 100 ml vand, oralt eller rektalt. Ved P-kalium >6,5 mmol/l og EKG-forandringer akut behandling: Stop ulykken: Stands kaliumindgift Stabilisér myokardiet: CaCl 10 ml 0.5 mmol/ml eller calciumgluconat 30 ml 100 mg/ml iv kan gentages efter 5 min. ved fortsatte EKG-forandringer. Flyt kalium fra ECV til ICV: Insulin 10 ie + 50 ml 50 % (500 mg/ml) glucose i.v, ved BS > 13.6 mmol/l kun insulin. Kontrollér blodsukker og opsæt evt. 10 % glukose iv for at undgå hypoglykæmi ved normoglykæmi. Fjern kalium: Ved cellehenfald → akut dialyse Ved bevarede diureser forsøg 40-80 mg furosemid iv og evt. bolus 0,9 % NaCl ved mistanke om hypovolæmi Natriumzirconiumcyclosilicat 10 g p.o x 3 dagligt eller patiromer 8.4 g p.o x 1 dagligt. Ved metabolisk acidose (fx BE 3 mmol/l. Overgå hurtigst muligt til oral behandling. Er der ikke symptomer/EKG-forandringer (langt hyppigst) korrigeres med oral behandling, som er sikrest. Samtidig hypomagnesiæmi behandles. Kaliumunderskuddet kan vanskeligt beregnes, da plasma-kalium er et dårligt mål for totalt kalium, og da plasma-kalium kan være lav pga. displacering over cellemembranen. Vurdér ud fra anamnesen (diarré, diuretika, polyuri, fx ved hyperglykæmi) om der kan være tale om større deficit. Monitorere plasma-kalium ved korrektion. Ved nedsat nyrefunktion og/eller høj blod-pH skal der udvises særlig forsigtighed ved korrektion. Hvis patienten kan indtage normal kost, kan en oral dosis på 20-60 mmol/døgn anvendes profylaktisk ved diuretisk behandling og til korrektion af moderat hypokaliæmi. Hos patienter med insufficient tarmfunktion skal det basale behov på 1 mmol/kg legemsvægt dækkes med parenteral indgift, ligesom...)
Osteoporose (...som en systemisk knoglesygdom med lav knoglemasse og mikroarkitektorielle forandringer, der medfører nedsat knoglestyrke og dermed øget risiko for knoglebrud. Diagnosen osteoporose kan stilles før den første fraktur indtræder ved måling af knoglevævets mineraltæthed (Bone Mineral Density [BMD]) ved en Dual energi X-ray Absorption (DXA)-scanning. Osteoporose defineres her som en T-score ≤ -2,5 i columna lumbalis, total hofte eller lårbenshals, se DXA-scanning i Diagnostik (1216) . Manifest osteoporose defineres som tilstedeværelse af en lavenergifraktur ved T-score ≤ -2,5. Ved lavenergifraktur forstås en fraktur opstået ved almindelig belastning eller et mindre traume såsom fald på samme niveau. I den daglige klinik anses lavenergifrakturer i ryg eller proksimale femur (såkaldt hoftenære frakturer) for at være diagnostisk for osteoporose, uanset resultatet af en DXA-scanning. Lavenergifrakturer i andre knogler, fx distale underarm, proksimale humerus, ribben og bækken , kan også være tegn på osteoporose, hvorfor det anbefales at udrede patienter med sådan fraktur for osteoporose. Epidemiologi I Danmark har ca. 40 % af alle kvinder og ca. 20 % af alle mænd > 50 år osteoporose (709) . For kvinder stiger tallet fra ca. 10 % i alderen 50-54 år til ca. 90 % i alderen > 95 år. De tilsvarende tal for mænd er 7 % og 64 %. Blandt danskere > 50 år forekommer der årligt ca. 10.000 hoftenære frakturer og 7.000 underarmsfrakturer, og der diagnosticeres ca. 2.000 columnafrakturer. Forekomsten af underarmsfrakturer hos kvinder stiger gradvist fra omkring 40-års-alderen med medianalder på ca. 65 år. Hoftebruddene opstår typisk senere, idet incidensen stiger eksponentielt efter 70-års-alderen hos begge køn (median 83 år). Nyere danske data for perioden 1995-2010 tyder på en lidt faldende tendens af hoftenære frakturer, der er mere udtalt for kvinder end mænd, mens mænd i forhold til kvinder har en let øget forekomst af rygsammenfald (5312) . Der foreligger ikke nøjagtige tal for antallet af frakturer i columna, da op til 80 % af disse frakturer er asymptomatiske eller fejltolkes som anden ryglidelse. Incidensen stiger fra 60-års-alderen med en medianalder på ca. 70 år. Asymptomatiske kompressionsfrakturer er en risikomarkør for yderligere frakturer i samme størrelsesorden som symptomgivende frakturer (1489) . Både kompressionsfrakturer i columna og hoftenære frakturer er associeret med en øget mortalitet. I en metaanalyse af resultater fra randomiserede kontrollerede studier er behandling med både bisfosfonat og denosumab vist at mindske mortaliteten signifikant med 10 %, hvor den reducerede mortalitet er uafhængig af effekten på risiko for frakturer (1632) . Typer af osteoporose Primær osteoporose: Senil osteoporose: Med alderen aftager den intestinale calciumabsorption, mens det renale calciumtab øges. Somfølge heraf stiger plasmakoncentrationen af parathyroideahormon (PTH), hvorved knogleomsætningen øges. Dette i kombination med en aldersbetinget mindsket knogleformation fører efter 50-års-alderen til et årligt fald i knoglemassen på ½-1 %. Postmenopausal osteoporose: Kan tilskrives et accelereret knogletab på 2-6 % årligt i årene omkring menopausen pga. nedsat østrogensyntese. Sekundær osteoporose: Skyldes ydre eller indre faktorer, der påvirker knogletabet. Særligt hyppigt forekommer mangel på D-vitamin . Mangel på D-vitamin fører bl.a. til en øget plasmakoncentration af PTH (sekundær hyperparatyroidisme), hvorved knogleomsætningen og dermed knogletabet øges. Ved svær mangel på D-vitamin kan børn udvikle rakitis og voksne osteomalaci, en tilstand som hos patienter med osteoporose betegnes osteoporomalaci. Epidemiologiske studier tyder på, at risikoen for fraktur er lavest når P-25OHD ligger i intervallet 75-120 nmol/l (1350) . Se endvidere Non-farmakologisk frakturprofylakse . Andre årsager til sekundær osteoporose omfatter nedsat fysisk aktivitet (immobilisation), malabsorption, fejlernæring, toksiner og medikamenter (alkohol, tobak, glukokortikoider) eller ændret hormon- eller cytokinniveau (fx Cushings sygdom, reumatoid artritis og diabetes). Tillige kan osteoporose forekomme ved kongenitte sygdomme, fx osteogenesis imperfecta. Ved diagnostik af osteoporose er det væsentligt at være opmærksom...)
Sygdomme i det ydre øre (...og påvirkning af kraniernerverne til følge. Dette kan være forbundet med øget mortalitet (4614) . Mortaliteten er ifølge en større nylig retrospektiv opgørel...)
Parkinsons sygdom (...somme bevægelser) rigiditet (tonusøgning i musklerne ved passive bevægelser) hviletremor postural instabilitet (kompromitteret gang og kompromitteret balancereflekser). For at stille diagnosen Idiopatisk Parkinsons Sygdom (IPS) kræves tilstedeværelse af bradykinesi og efter de nyeste kriterier rigiditet eller hviletremor eller begge dele (812) . Postural instabilitet viser sig først år senere i forløbet ved IPS. Er postural instabilitet til stede fra starten, må man overveje anden diagnose, herunder en af de atypiske parkinsonlidelser som Multipel-System-Atrofi (MSA), Progressiv Supranukleær Parese (PSP) og Cortiko-Basal-Syndrom (CBS) eller vaskulær parkinsonisme også kaldet lower-body parkinsonisme. Parkinsons sygdom skyldes tab af dopaminproducerende nerveceller i hjernestammen, inklusiv disse nervecellers axoner og terminaler i putamen og caudatus. De præsynaptiske dopaminerge nerveceller stimulerer de postsynaptiske GABA-erge nerveceller i putamen og caudatus. Disse postsynaptiske GABAerge projektionsneuroner udtrykker dopamin D 1 - og dopamin D 2 -receptorer og er sæde for dopamin-effekten. Prævalensen for IPS angives meget forskelligt i den internationale litteratur. I Europa varierer prævalensen mellem 108-257/100.000 og incidensen mellem 11-19/100.000/år (5493) . I en nylig opgørelse foretaget af Parkinsonforeningen i Danmark har de praktiserende neurologer og neurologiske afdelinger estimeret, at de følger henholdsvis ca. 5.000 og 7.000 med diagnosen Parkinsons sygdom. Der er taget hensyn til overlap ( www.parkinson.dk ). På verdensplan er Parkinsons sygdom den hastigst stigende neurologiske sygdom primært pga. en stigende ældrebefolkning. Årsagerne kan være: tab af dopaminerge neuroner i substantia nigra (præsynaptisk Parkinsons sygdom). Ses ved IPS inkl. hereditære former som udgør ca. 5-7 % af alle former for IPS i Danmark, efter virusinfektion (postencefalitisk Parkinsons sygdom) og efter toksisk påvirkning af cellerne fx efter indtagelse af syntetiske morfika kontamineret med MPTP (1-methyl-4-phenyl-1,2,3,6-tetrahydropyridin), som er neurotoksisk. Den kemiske lighed mellem MPTP og visse pesticider har givet anledning til videnskabelige undersøgelser om sprøjtemidlers toksiske betydning, hvoraf nogle øger risikoen for Parkinsons sygdom 2,5 gange. tab af både dopaminerge præsynaptiske nigraneuroner og postsynaptiske GABAerge projektionsneuroner i striatum (præ- og postsynaptisk Parkinsons sygdom) ses ved de atypiske parkinsonsygdomme, MSA, PSP og CBS. Tabet af de postsynaptiske receptorceller, som udtrykker dopamin D 1 - og D 2 -receptorer forklarer, hvorfor den sædvanlige parkinsonmedicin fra starten, eller efter nogen tids behandling kun har ringe eller ingen effekt ved disse lidelser. Demens med Lewy bodies (DLB) klassificeres også ofte som...)
Lus (...som kan skyldes resistens. Det er vigtigt, at behandlingsforskriften følges nøje, og at behandlingen kombineres med daglig fjernelse af lus med tættekam. Dagen efter endt behandling skal der kontrolleres for levende lus. Hvis der stadig er levende lus, skal der ved gentagen behandling anvendes et alternativt lusemiddel. Dimeticon opløsning . Dette produkt, som fås i håndkøb, kan i kombination med tættekam anvendes som alternativ til permethrin. Pediculosis corporis (kropslus) Permethrin creme. Påføres huden fra halsen og ned. Efter 8 timer afskylles behandlingsmidlet. Behandlingen gentages efter 8 dage. Phterius pubis (morpioner, fladlus) Permethrin creme påføres huden og behåringen ved kønsdelene. Behandlingsmidlet afskylles efter 8 timer. Behandlingen gentages efter 8 dage. Oral ivermectin har effekt ved infestationer med lus, men anvendes normalt kun i speciallægeregi. Non-farmakologisk behandling Der henvises til lusekæmning. Se fx Lus, sådan kæmmer du Alle medlemmer af en husstand bør undersøges for lus med henblik på evt. samtidig behandling. Sengetøj og hovedbeklædning vaskes eller lægges i fryser i et døgn. Til behandling af morpioner i øjenhår anvendes Øjensalve neutral. Et tykt lag påsmøres 2 gange dgl. i 8 dage. Evt. resterende æg fjernes mekanisk. Præparatvalg Der er ingen af de tilgængelige pediculocide midler, som...)
Pneumokok (...som er omfattet af begrebet invasiv pneumokoksygdom (IPS). Nogle personer har forhøjet risiko for IPS, fx børn under 2 år, personer uden milt eller uden miltfunktion, personer med visse kroniske medicinske sygdomme samt ældre, der er fyldt 65 år. Pneumokokker forekommer naturligt på slimhinderne i næse og svælg, som en såkaldt bærertilstand hos raske mennesker i alle aldre overalt i verden, men det er primært spædbørn, der er bærere. Pneumokokkerne opdeles i serotyper efter sammensætningen af kapselpolysaccharidet. Der kendes på nuværende tidspunkt over 100 forskellige serotyper og ingen vacciner dækker mod alle serotyper. Vaccination mod pneumokokker blev indført i det danske børnevaccinationsprogram i 2007 for at beskytte spædbørn mod IPS. Initialt med en konjugeret pneumokokvaccine mod syv serotyper (PCV7), som i 2010 blev erstattet af en 13-valent vaccine (PCV13) og aktuelt anvendes en 13-valent vaccine (PCV15/Vaxneuvance). Dette har betydet, at forekomsten af IPS hos børn 65 år med PVC13 medførte 75 % beskyttelse mod IPS og 35 % beskyttelse mod non-invasiv pneumokokpneumoni med serotyper indeholdt i vaccinen (5676) . Indførelse af PCV13 i børnevaccinationsprogrammet har medført, at andelen af serotyper, der er dækket af PCV13, er faldet til 16 % af IPS-tilfælde blandt personer over 64 år (4746) (4747) . EMA har godkendt to nye konjugerede pneumokokvacciner. Vaxneuvance (PCV15) er en 15-valent og Prevenar 20 (tidl. Apexxnar) (PCV20) en 20-valent konjugeret pneumokokvaccine til vaccination mod IPS og pneumokokpneumoni. Vaxneuvance (PCV15) indeholder to pneumokokserotyper (22F og 23F) og Prevenar 20 syv pneumokokserotyper (8, 10A, 11A, 12F, 15B, 22F og 33F) udover de tretten indeholdt i PCV13. Det er vist, at vaccinerne giver ligeværdigt immunrespons på de tretten serotyper indeholdt i PCV13. PCV20 beskytter mod 54 % af de serotyper, der er årsag til IPS hos personer over 64 år (4746) . (https://www.ssi.dk/vaccinationer/risikogrupper/invasiv-pneumokoksygdom). Vaxneuvance (PCV15) vil erstatte Prevenar13 i det danske vaccinationsprogram. Capvaxive er en ny 21-valent konjugeret udviklet til vaccination af voksne mod IPS. Den indeholder 8 unikke serotyper (15A, deOAc15B, 16F, 23A, 23B, 24F, 31, 35B), som ikke indgår i de øvrige pneumokokvacciner. Til gengæld er der fjernet 8 serotyper, som indgår i PCV13 og som sjældnere er årsag til IPS hos voksne. Capvaxive formodes at beskytte mod 80 % af de pneumokoktyper, der er årsag til IPS hos voksne over 50 år. Der er endnu ikke anbefalinger for brugen af Capvaxive i det offentlige vaccineprogram. Der har løbende været ændringer i anbefalinger for pneumokokvaccination af voksne og børn over 2 år med høj risiko og særlig høj risiko for IPS (6481) . Tidligere, hvor PCV13 var den eneste konjugerede vaccine, blev det anbefalet, at borgere med særlig høj risiko for IPS blev vaccineret med både med PCV13 og PPV23 for at give den bredeste og længstvarende beskyttelse. Aktuelt er anbefalingerne for voksne og børn over 2 år med både høj og særlig høj risiko for IPS: Ikke tidligere vaccineret mod pneumokokker: Anbefales vaccineret med enten PCV20, PCV21 eller PPV23. Vaccineres der med PCV20 eller PCV21, er der hverken anbefaling om revaccination eller efterfølgende vaccination med PPV23. Tidligere vaccineret med PPV23: Anbefales revaccineret med PPV23 eller vaccineret med PCV20 eller PCV21. Revaccination med PPV23 kan ske 6 år efter seneste dosis, eller tidligere ved mistanke om nedsat immunrespons. Behov for revaccination tidligere end 6 år siden sidste vurderes efter antistofmåling. Vaccination med PCV20 kan tidligst gives 12 måneder efter seneste PPV23. Tidligere vaccineret med PCV13 og PPV23: Forslås revaccineret med PPV23 eller PCV20 eller PCV21. Revaccination med PPV23 kan ske 6 år efter seneste dosis, eller tidligere ved mistanke om nedsat immunrespons. Behov for revaccination tidligere end 6 år siden sidste vurderes efter antistofmåling. Vaccination med PCV20 eller PCV21 kan tidligst gives 12 måneder efter seneste PPV23. Sundhedsstyrelsen yder klausuleret tilskud til vaccination med de tre pneumokokvacciner, PPV23, PCV20 pg PCV21, til visse personer med høj eller særlig høj risiko for invasiv pneumokokinfektion (7021) . Antistofniveauet efter brug af PPV23 er tilbage til præ-vaccinationsniveau efter 5-10 år, men der er dog en betydelig individuel variation i beskyttelsens varighed. Generelt kan revaccination foretages 6 år efter primærvaccination uden forudgående antistofmåling. Der kan hos visse risikogrupper være behov for revaccination tidligere, men dette bør ske efter forudgående antistofmåling. Personer med usikker vaccinationsstatus bør få målt antistoffer før eventuel vaccination. Behovet for revaccination med en efterfølgende dosis PCV13, PCV15, PCV20 eller PCV21 er ikke fastlagt. Ud over allergi over for indholdsstoffer og hjælpestoffer, samt tidligere alvorlige bivirkninger fra vaccinen er der ingen kontraindikationer. Almindelige bivirkninger som...)
Pompes sygdom (...en autosomal recessiv arvelig mangel på det lysosomale enzym, sur α-glukosidase. Mangel på enzymet medfører ophobning intralysosomalt af ...)
Malaria (...Som alle kemiske forbindelser vil en del absorberes igennem intakt hud, mere ved tynd og ung hud, og midler indeholdende DEET foreslås i en række lande kun anvendt til personer, der er fyldt 3 år. Det Amerikanske EPA fraråder ikke brug hos hverken små børn eller gravide. Deres beslutning er baseret på 60 års erfaring med midlet. Midlet regnes for effektivt i formuleringer, der indeholder mindst 15 %, med bedring af effekt både på intensitet af mygge-afskrækning og længde af effekt af præparater med højere koncentration af DEET (20-30 %). Midlet kan misfarve plastprodukter (inkl. brilleglas) og opløse en række syntetiske stoffer og skal anvendes under hensyn til dette. Icaridin I en række forsøg har præparater med icaridin været lige så effektive som DEET-holdige præparater som myggeafskrækkende middel. Icaridin har ikke DEET's uheldige kemiske profil med opløsning af plastik og syntetiske stoffer og er muligvis mindre lokal-irriterende. PMD (p-menthan-3,8-diol) Citron-eukalyptusolie indeholder den kemiske forbindelse PMD, og denne har i enkelte forsøg i malaria-endemiske områder demonstreret sin effekt som beskyttende middel. Midlet skal re-appliceres oftere end både Icaridin og DEET pga. kortere virkningstid. Farmakologisk I Danmark (som i WHO) sidestilles profylakse med atovaquon/proguanil , mefloquin og doxycyclin til områder med udbredt chloroquinresistens, (undtagen SØ-Asien med udbredt mefloquin-resistens) herunder Tropisk Afrika. Både atovaquon/proguanil og doxycyclin er kontraindiceret til gravide i 2. og 3. semester, eneste mulige profylakse er mefloquin, der er vanskeligt at skaffe. Aktuelle anbefalinger om malariaprofylakse kan ses på Statens Serums Instituts (SSI) hjemmeside, Rejsevaccination . Den rejsende må gøres opmærksom på, at man kan få malaria på trods af alle forholdsregler. Hvis opholdet skal strække sig over længere tid i områder med høj risiko og vanskelig adgang til betryggende diagnose og terapi, kan der medbringes tabletter til nødbehandling. Malariabehandling Påvisning af malaria, herunder bestemmelse af procent inficerede erytrocytter (parasitæmien), er en klinisk mikrobiologisk vagtundersøgelse. Der skelnes mellem ukompliceret og kompliceret malaria. Ved ukompliceret malaria forstås, at antallet af erytrocytter med malariaparasitter er under 2 % hos patienten, og der ikke er kliniske komplikationer. Kompliceret malaria er dermed parasitæmi ≥ 2 %, eller cerebral påvirkning, tegn på nyrepåvirkning, svær anæmi, påvirket respiration eller en række kliniske eller biokemiske fund. Alle patienter med malaria skal akut henvises til nærmeste infektionsmedicinske eller infektionspædiatriske afdeling, da man ikke klinisk kan afgøre, om en infektion er kompliceret eller ukompliceret. Ukompliceret malaria forårsaget af: P. falciparum Kan i almindelighed behandles oralt, og førstevalgsbehandling er artemisinin kombinationsbehandling (ACT). Ikke-markedsførte præparater i Danmark er tilgængelige på de infektionsmedicinske eller infektionspædiatriske afdelinger. Udleveringstilladelse kan ansøges hos Lægemiddelstyrelsen. P. vivax, P. ovale, P. malariae eller P. knowlesi Behandles med et ACT, fx artemether/lumefantrin. P. vivax og P. ovale For at opnå radikal helbredelse af P. vivax og P. ovale malaria kræves det, at den initiale behandling suppleres med primaquin for at udrydde leverstadierne (hypnozoitter). Behandling med primaquin skal forudgås af undersøgelse for nedsat enzymaktivitet af G6PD pga. risiko for hæmolyse ved mangeltilstande. Kompliceret malaria: Behandles initialt med intravenøst artesunat . Hvis intravenøst artesunat ikke er til rådighed, kan der alternativt anvendes intravenøst quinin (ikke markedsført i Danmark, og ikke et ligeværdigt lægemiddel sammenlignet med artesunat), som med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen kan rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Artesunat-behandlingen efterfølges af behandling med et oralt administreret middel, hvor førstevalg er et ACT, fx artemether/lumefantrin. Gravide med malaria anbefales ligeledes behandling med artemether/lumefantrin. Nødbehandling af malaria: Ved længere tids ophold i områder, hvor der både er risiko for malaria og mangelfuld adgang til lægehjælp og/eller lægemidler af garanteret kvalitet, kan der inden afrejse gives recept på medicin til nødbehandling, denne skal altid kombineres med en skriftlig og mundtlig instruktion. Mange præparater, der forhandles i malariaområder, har ikke været underlagt farmaceutisk kontrol og har hyppigt for lavt eller intet indhold af virksomt lægemiddel. Rejsende frarådes derfor at købe malariamidler på rejsemålet, både til nødbehandling og som profylakse. Nødbehandling bør kun anvendes i særtilfælde og altid følges op af kontakt til læge. Der bør altid vælges et middel, som ikke har været anvendt som del af aktuelt profylakseregime. Manglen på tilgængelighed i Danmark af de internationalt anbefalede førstevalgsbehandlinger med artemisinin kombinationsbehandlinger gør, at der i praksis kun kan anbefales nødbehandling med atovaquon/proguanil . Angående valg af malariamidler til forebyggelse og nødbehandling henvises til Statens Serum Instituts hjemmeside, Rejsevaccination . Dosering ved malariaprofylakse Tabel 1. Dosering ved malariaprofylakse Styrke Dose- rings-hyppighed Dosering til 5-9 kg (2849, 2897) 10-19 kg 20-29 kg 30-39 kg > 40 kg Doxycyclin tabl. 100 mg daglig 1 tabl. Atovaquon/ proguanil tabl. 250 mg atovaquon/ 100 mg proguanil daglig 1 tabl. tabl. 62,5 mg atovaquon/ 25 mg proguanil (børnetabl.) daglig 5-9,9 kg ½ børne-tabl.* (2849) 1 børne-tabl. 2 børne-tabl. 3 børne-tabl. * Afvigelse fra produktresumé (2897) . Graviditet Hos gravide gælder samme forhold som hos ikke-gravide, at primær forebyggelse såsom brug af myggenet, myggebalsam/myggespray m.m. er meget vigtig. Det anses for anvendeligt i graviditeten på baggrund af et meget begrænset antal studier, mens der ikke er dokumenteret klinisk erfaring med icaridin (dette anbefales dog i USA af CDC på baggrund af en godkendelse af Miljøagenturet i USA (EPA)). For anvendelse under graviditet er det uklart, hvilke data der ligger til grund for denne vurdering: Prevent-mosquito-bites ). Det gælder for begge midler, at de kan anvendes på indikationen forebyggelse af insektbårne sygdomme, idet den positive beskyttende effekt anses for mere værdifuld end teoretisk risiko for fosteret. WHO fraråder generelt, at gravide rejser til områder med falciparum-malaria. Ved rejser til områder med P. falciparum malaria kunne tidligere anvendes mefloquin som førstevalgs profylakse, hvis der ikke er andre kontraindikationer, men mefloquin er ikke længere tilgængeligt i Danmark udover på specialafdelinger. I 1. trimester kan evt. anvendes doxycyclin , men det er kontraindiceret i 2. og 3. trimester. Til områder med P. falciparum malaria kan der ikke gives effektiv malariaprofylakse til gravide i 2. og 3. trimester. Atovaquon/proguanil bør undgås, da data er utilstrækkelige. Indtagelse af malariamidler af kvinder med uopdaget graviditet udgør ikke en indikation for at afbryde graviditeten. Nedsat lever- og/eller nyrefunktion Oversigt over malariamidler, som...)
Depression (...som hos mænd. Hovedparten af patienterne (90 %) behandles i almen praksis. Depression kan medføre en svær reduktion i livskvalitet samt øget risiko for selvmord og langtidsfølger i form af varige kognitive forstyrrelser og varigt tab af funktions- og herunder erhvervsevne med heraf følgende lidelse for den enkelte og samfundsøkonomiske konsekvenser. Tidlig diagnostik og behandling kan afkorte sygdomsforløbet, forebygge selvmordshandlinger, reducere sandsynligheden for recidiv og forebygge, at tilstanden bliver kronisk. Efter den første depression er risikoen for recidiv over 50 %. Efter anden eller tredje depression er recidivfrekvensen over 80 %. Dette understreger betydningen af langvarig profylaktisk behandling, når den enkelte episode er overstået. Yderligere information om udredning af depression kan findes i anbefalingerne fra Danske Multidisciplinære Psykiatri Grupper og for unipolar depression i Sundhedsstyrelsens referenceprogram (1171) samt i den såkaldte NICE-rapport fra England (2160) . Denne rapport gennemgår bl.a. evidensen for antidepressiv behandling. Desuden har Rådet for anvendelse af dyr sygehusmedicin (RADS) december 2014 udgivet et notat om anvendelsen af antidepressiv medicin, der opsummerer den kendte evidens på området (2535) . I denne rapport gennemgås hvorledes man skifter mellem forskellige former for behandling, hvis patienten ikke har effekt af den primære behandling. Desuden omtales, hvad man skal være opmærksom...)
Restless Legs Syndrome (...somal(e)-dominant locus(i). Sekundær RLS forekommer hos patienter med nedsat nyrefunktion, diabetes, B-vitamin mangel og ved nedsat jernkoncentration. Herudover har flere neurologiske lidelser symptomer, der delvist opfylder kriterierne for RLS, fx neurodegenerative sygdomme som Parkinson’s sygdom, perifere neuropatier og smertetilstande. Flere lægemidler (bl.a. antipsykotika, SSRI, antihistaminer, thiaziddiuretika, metoclopramid, lithium og calciumantagonister) kan udløse eller forværre RLS. RLS er forbundet med genetiske faktorer samt involvering af jernstofskiftet og det dopaminerge system. Dette understøttes af farmakologiske undersøgelser, der generelt viser, at dopaminerge stoffer reducerer symptomerne og reducerer antallet af periodiske benbevægelser (PLM). RLS er en klinisk diagnose. PLM diagnosticeres ved natlig polysomnografi. Diagnostik Diagnostiske kriterier for RLS (984) : Essentielle diagnostiske kriterier der alle skal være til stede for RLS Et påtrængende behov for at bevæge benene sædvanligvis ledsaget af ubehagelige følelser i benene; undertiden kan arme eller kroppen være involveret. Symptomerne begynder eller forværres ved inaktivitet i liggende eller siddende position. Symptomerne reduceres eller ophører ved bevægelse såsom gang eller stræk, i det mindste når aktiviteten er til stede. Typisk døgnvariation, idet symptomerne er værre om aftenen eller om natten end om dagen. Kliniske træk, der støtter diagnosen Familiær optræden. Effekt ved behandling med dopaminerge præparater. Døgnvariation af symptomerne. Periodic Legs Movement (PLM) under søvn eller hvile. Kronisk forløb. Søvnproblemer: gennemsovningsproblemer og dagtræthed. Normal som...)
Scabies (...som er smittet, og alle dennes tætte kontakter inden for de seneste 2 måneder behandles samtidigt. Således bør alle medlemmer af patientens husstand behandles samtidig med patienten for at undgå reinfestation. Klassekammerater behandles ikke rutinemæssigt, men skolen eller børneinstitutionen bør orienteres, så kontakter med symptomer kan henvises til læge. Cremen/gelen smøres på fra kæberanden og nedefter. Hos børn under 3 år smøres hele kroppen inkl. ansigt og hårbund. Det er vigtigt for effektiviteten af behandlingen, at dette gøres grundigt, herunder skal særligt områderne mellem fingre og tæer, under negle, håndled, armhuler, ydre kønsdele, bryster og balder indsmøres (4446) . Området omkring øjnene undgås. Cremen/gelen skal sidde i 8-12 timer, hvorefter den vaskes af. Der smøres ny creme/gel på efter fx håndvask. Behandlingen gentages efter en uge hos den smittede. Samtidigt med den farmakologiske behandling skal hjemmet saneres for fnatmider, se vejledning fra Sundhedsstyrelsen . Det indebærer støvsugning af senge og stofmøbler og rengøring af hjemmet med almindelige rengøringsmidler samt vask af tøj ved 60 °C. Hvis tøjet ikke kan vaskes ved 60 °C, så bør det henstå urørt (fx i en plastpose) i mindst 3 døgn, evt. op til 1 uge (4448) . Denne fremgangsmåde kan også benyttes ved stofmøbler, madrasser og lignende. Der er manglende viden om fnatmiders overlevelsestid i almindelige frysere, hvor temperaturen ofte er -15 til -20 °C (4449) . Man kan derfor ikke generelt anbefale, at tøj lægges i almindelig fryser. Det anbefales at udlevere skriftlig information om den farmakologiske behandling og de infektionshygiejniske forholdsregler til patienten (se nedenfor). Forebyggelse af smitte Se også Håndtering af fnat Undgå tæt hudkontakt med smittede personer Undgå at dele håndklæder, tøj eller sengetøj med smittede personer Støvsug senge og møbler med betræk/polstring, og rengør hjemmet med almindelige rengøringsmidler. Vask tøj, sengetøj og håndklæder ved 60 °C. Alternativt henstand af tøj eller stofmøbler ved mindst 25 °C og lav luftfugtighed i 3 døgn eller ved lavere temperaturer eller høj luftfugtighed henstand i 1 uge. Der er sparsom viden om resistensforhold hos humane fnatmider, men data fra 1994-2000 viser en klar udvikling i tolerance for permethrin (4450) . Der er ingen nyere data tilgængelige, men da der er udbredt resistens mod permethrin hos hovedlus, sandsynliggør dette, at det samme kan være gældende hos fnatmider (4450) . Udvikling af resistens mindskes ved at følge behandlingsanvisningen om to påsmøringer med rigelig creme eller gel med en uges mellemrum, samt behandling af tætte kontakter. Revurdering af behandling Ved behandlingssvigt med permethrin bør der skiftes til et andet lægemiddel, så afkom, der kan have udviklet tolerans, bliver slået ihjel. Toleranceudvikling hos humane fnatmider i Danmark er ikke systematisk undersøgt, men der er klinisk erfaring, som viser behandlingssvigt med permethrin trods umiddelbar korrekt brug af creme eller gel og hygiejniske tiltag. Opleves der behandlingssvigt (se afsnit om opfølgning) med permethrin til trods for, at lægemidlet er anvendt korrekt, kan anden behandling forsøges. Se tabel 1. Ivermectin er det eneste lægemiddel, som kan administreres oralt, hvilket gør det belejligt at bruge ved større udbrud på institutioner, hvor den topikale behandling kan være vanskelig at gennemføre på grund af antallet, der skal behandles (4446) . Ved tilfælde af Scabies crustosa kombineres lokal og systemisk behandling. Scabies crustosa kræver desuden midesanering i miljøet, hvilket svarer til en hovedrengøring med vand og sæbe. Ud over hovedrengøring bør øvrige hygiejniske tiltag konfereres med lokal hygiejnesygeplejerske eller speciallæge i dermatologi. Ingen af behandlingsformerne forebygger reinfestation efter endt behandling, så samtidig behandling af tætte kontakter og efterlevelse af de infektionshygiejniske forholdsregler er derfor helt essentielt. Tabel 1. Lægemidler mod scabies (fnat) Behandlingsregime Bemærk Udleveringstilladelse Topikale lægemidler Permethrin 5 % Påføres dag 0 og 7. Skal sidde 8-12 timer. Kan give hudirritation. Kræves ikke. Ivermectin creme 1 % Påføres dag 0 og 7. Skal sidde i 24 timer. Er ikke godkendt behandling. Kræves ikke (udlevering B). Benzylbenzoat + disulfiram (Tenutex®)* Påføres dag 0 og 7. Skal sidde i 24 timer. Manglende viden om sikkerhed hos småbørn og gravide. Kan give hudirritation. Alle læger kan søge Lægemiddelstyrelsen om generel udleveringstilladelse. Svovlvaselin 10 % (magistrelt fremstillet) Påføres 3 dage i træk. Skal sidde i 24 timer. Kan give hudirritation. Kræves ikke Systemiske lægemidler Ivermectin 3 mg 200 mikrogram/kg på dag 0 og 7. Kontraindiceret hos børn med legemsvægt < 15 kg, gravide og ammende. Kræves ikke (udlevering B). * Kan kun rekvireres fra apotek/sygehusapotek med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen . Det anbefales at tabletterne tages sammen med et måltid (4446) (5205) . Forsigtig dosering af ivermectin anbefales ved svært nedsat lever- og nyrefunktion. Der er som...)
Invasiv aspergillose (...som minimum ved mistanke om behandlingssvigt eller toxicitet. Ved dokumenteret eller formodet invasiv aspergillose er førstevalg voriconazol . Posaconazol og isavuconazol er alternativer (582) . I sammenligning med voriconazol er disse individuelt fundet non-inferiøre til behandling af invasiv aspergillose. Voriconazol er ofte det foretrukne valg, bl.a fordi posaconazol ikke har sufficient CNS penetrans og da erfaring med voriconazol som primær behandling, er mere ekstensiv. Metabolismen af voriconazol, posaconazol, isavuconazol og itraconazol varierer. For at opnå optimale terapeutisk serum niveau justeres dosis ud fra anbefalede serumkoncentrationsmålinger. Visse Aspergillus -arter har intrinsic azol- eller amphotericin B-resistens, og da der i omkring 6 % af A. fumigatus isolater ses erhvervet resistens, bør resistens-bestemmelse foretages. I randomiserede kliniske undersøgelser har lipidformulering af amphotericin B vist sig at have mindst samme behandlingseffekt som konventionel amphotericin B med signifikant færre bivirkninger. Caspofungin er det eneste echinocandin godkendt til behandling af aspergillus. Caspofungin har kun fungistatisk effekt og penetrererer ikke CNS. Endvidere er gennembrudsinfektion under pågående behandling observeret. Behandling med lipidformulering af amphotericin B er førstevalg ved azol-resistens, amphotericin B-resistens er sjælden. Amphotericin B er udtalt nyretoksisk og medfører ofte hypokaliæmi, hvorfor GFR og kalium bør monitoreres tæt. Ved utilstrækkelig effekt, specielt hvor resistens ikke kan udelukkes, kan det være hensigtsmæssigt at skifte stofklasse. Der findes ingen evidens for, at kombinationsbehandling med to forskellige stofklasser er bedre end monoterapi. Selv ved en succesfuld medicinsk behandling er det hovedreglen, at CT-forandringerne progredierer de første uger af behandlingen (evt. somfølge af immun-rekonstituering), og dette er derfor ikke i sig selv udtryk for refraktær infektion (923) . Itraconazol kan anvendes til oral konsoliderende behandling. Itraconazol optages dog ret varierende fra tarmen, bl.a afhængigt af samtidig måltidsindgift, og bør derfor forbeholdes mindre alvorlige tilfælde af aspergillosis eller som...)
Shockbehandling (...er livstruende kredsløbssvigt karakteriseret ved vævs- og cellulær iskæmi somfølge af utilstrækkeligt ilttilbud. Klinisk er shock karakteriseret ved tegn på...)
Smerter (...følgende behandlet i specifikke afsnit. Smerter kan, uanset om de er akutte, kroniske eller skyldes cancersygdom, inddeles efter tilgrundliggende mekanisme. De to klassiske smertedescriptorer er nociceptive smerter og neuropatiske smerter: Nociceptive somatiske smerter udgår fra knogler, led, muskler eller hud. Smerter fra disse områder er ofte vellokaliserede. Ved vævsskader medfører den inflammatorisk betingede perifere sensibilisering ofte en bevægelsesrelateret smerte. Nociceptive viscerale smerter udgår fra slimhinder eller organer og vil typisk have en mere diffus udbredning, og der er ofte meddelte smerter til andre og mere fjerne regioner af kroppen, fx hjertesmerter til venstre arm eller galdesmerter til højre skulderblad. Neuropatiske smerter er smerter, der opstår somfølge af skade på eller sygdom i det somatosensoriske nervesystem. Ved en neuropatisk smerte vil smerteudbredningen følge innervationsområdet for det beskadigede nervevæv og der vil være enten positive eller negative sensoriske fund svarende til det innerverede område. Smerterne vil ofte blive beskrevet som sviende, stikkende, brændende, evt. jagende eller som elektriske stød. Alle disse smertebeskrivelser er klinisk vigtige for at rejse mistanken om neuropatiske smerter, men er ikke diagnostiske. Ved længerevarende smertetilstande ses ofte en blanding af nociceptive og neuropatiske smertemekanismer. Desuden kan smertesystemet over tid blive oversensitivt således, at der ses en vedvarende perifer og/eller central sensibilisering af smerteførende nervefibre på trods af, at en oprindelig vævsskade er ophelet. The International Association for the Study of Pain (IASP) har for nyligt vedtaget en tredje smertedescriptor: Nociplastiske smerter , defineret som smerter, der skyldes ændret nociception på trods af, at der ikke findes tegn på vævskade eller tegn på skade eller sygdom i det som...)
Spasticitet (...som har forsøgt at påvise sådanne effekter, generelt er faldet negative ud. Ved injektionsbehandling med botulinumtoxin vil en bedret funktion undertiden kunne opnås, eksempelvis i form af hurtigere gang eller en længere gangdistance. Som udgangspunkt bør farmakologiske tiltag ikke stå alene. Centralt er træning i form af fysioterapi og ergoterapi. Kirurgiske tiltag kan i udvalgte situationer komme på tale. Eksempelvis vil en achillesseneforlængelse kunne tjene til, at strækrefleksen ikke i samme grad udløses, og fodklonus og spidsfodsstilling vil dermed kunne afhjælpes. Tværfagligheden i håndteringen af denne patientgruppe er særlig vigtig. Afferente stimuli i forbindelse med fx decubitus, obstipation eller blæreproblemer kan forværre spasticitet betydeligt. Det er vigtigt at have sådanne problemstillinger in mente inden opstart eller intensivering af antispastisk behandling. Særligt må sådanne forhold mistænkes ved brat forværring hos en i øvrigt stabil patient. Ved svær udbredt spasticitet vil såvel oral behandling som injektioner med botulinumtoxin undertiden være utilstrækkelig, og anlæggelse af en baclofenpumpe til kontinuert administration af baclofen intratekalt bør overvejes. Pumpen implanteres fortil på abdomen, og via et kateter infunderes baclofen i spinalvæsken, hvorved blod-hjerne-barrieren omgås. Ved intratekal administration anvendes under 1 % af den orale dosis, og der kan opnås højere koncentration i spinalkanalens cerebrospinalvæske samtidig med en lavere plasmakoncentration. Spasticiteten kan herved afhjælpes mere effektivt samtidig med, at CNS-bivirkninger reduceres. Behandling med baclofenpumpe kan kombineres med injektionsbehandling. Eksempelvis i form af, at pumpen primært forsørger underekstremiteterne samtidig med, at der i overekstremiteterne suppleres med botulinumtoxin. Injektion i nøje udvalgte spastiske muskler med botulinumtoxin, typisk under vejledning af ultralyd , er en effektiv behandling, som opnår større og større udbredelse. Behandlingen er stort set uden systemiske bivirkninger, hvilket er en væsentlig forskel fra tabletbehandlingerne, hvor systemiske bivirkninger er hyppige og ofte dosislimiterende. Mange patienter med spastisk hemiparese kan hjælpes effektivt med injektioner i både over- og underekstremitet, og ofte kan baclofen eller anden tabletbehandling reduceres eller helt seponeres. Der er intet til hinder for, at 10-15 muskler kan behandles. Injektionerne gentages med typisk tre måneders interval. Revurdering af behandlingen Der er behov for løbende revurdering af spasticitetsbehandlingen, hvilket i særlig grad er tilfældet ved progredierende lidelser. I en række tilfælde vil der løbende være behov for at øge den spasmolytiske behandling, men det modsatte kan også være tilfældet, ikke mindst hvis der er tale om tiltagende paresegrad. Præparatvalg Baclofen med virkning på GABA-B-receptorer og tizanidin med virkning på α 2 -adrenerge receptorer er gammelkendte og hyppigt anvendte præparater. Baclofen er det mest brugte. Præparaterne anses at være lige effektive, men dog således at der kan være forskel fra patient til patient. Den væsentligste bivirkning ved begge stoffer er sedation, og denne optræder ofte, inden optrapning til effektiv dosis er opnået. Dette er særligt hyppigt tilfældet, hvis spasticiteten er cerebralt betinget. Rygmarvskadede patienter tolererer typisk behandlingen bedre, og det er ikke usædvanligt, at de kan tåle høj dosis med eksempelvis mere end 100 mg baclofen i døgnet. Præparaterne kan kombineres. Tizanidin er i mindre grad end baclofen forbundet med subjektiv muskelsvaghed. Ved brug af tizanidin kan optræde leverpåvirkning og kardiovaskulære bivirkninger. Som startdosis anbefales i reglen 5 mg baclofen 3 gange dgl. eller 2 mg tizanidin 3 gange dgl. med efterfølgende optitrering justeret efter klinisk effekt og tolerabilitet. Er spasticiteten overvejende et natligt problem, kan man overveje blot at give behandling før sengetid. Effekten af benzodiazepin, typisk clonazepam eller diazepam , er formentlig sammenlignelig med baclofen og tizanidin, men er typisk forbundet med mere sedation. Dertil kommer en eventuel problematik omkring tilvænning/afhængighed. Gabapentin bruges mindre hyppigt, men vides at have en svag antispastisk effekt og er et oplagt valg i tilfælde af, at der samtidigt optræder neuropatiske smerter. Cannabis består af en lang række forskellige cannabinoider, herunder THC (delta-9-tetrahydrocannabinol) og CBD (cannabidiol). Evidensen bygger altovervejende på studier, hvor spasticiteten er relateret til multipel sklerose. Flere randomiserede dobbeltblindede studier har påvist en moderat patientrapporteret reduktion af spasticitet ved anvendelse af Sativex , som er en mundhule spray, der indeholder THC og CBD. Med undtagelse af et enkelt studie har man ikke kunnet påvise nogen statistisk signifikant effekt vurderet ud fra ændringer i tonus målt med Modified Ashworth Scale (MAS), hvor tonus graderes fra 0 til 4. MAS er imidlertid ikke et optimalt udtryk for spasticitet, idet det alene beskriver modstanden mod passiv bevægelse, og dermed kun afspejler ét af flere fænomener, der kendetegner spasticitet. For nuværende er der fortsat utilstrækkelig evidens til at konkludere noget om effekten af cannabinoider hos patienter med spasticitet af anden årsag end multipel sklerose. Bivirkninger kan blandt andet omfatte træthed, svimmelhed, ændring af appetit, kognitive bivirkning og i få tilfælde psykiatriske bivirkninger. Ved brug af Sativex forekommer irritation af mundslimhinden hyppigt. Cannabis bør først overvejes ved utilstrækkelig effekt af ovennævnte præparater i maksimalt tolererede dosis, enkeltvis eller i kombination. Nedsat leverfunktion Ved leversygdom bør baclofen som...)
Narkolepsi og andre hypersomnier (...som en tilstand, hvor søvn indtræder, når vågenhed forventes. Eller med andre ord: En tilstand karakteriseret ved uimodståelige søvnanfald eller tilbøjelighed til søvnanfald, hvor man forventes at være vågen, Excessive need for sleep (ENS) betegnes som en tilstand med øget behov for søvn. Operationelt er foreslået, at dette er mindst 10 timers søvn per 24 timer eller 9 timer + dagtidslur (af varighed >1 time). Fatigue refererer til en subjektiv mangel på fysisk eller mental energi. Klagen over fysisk og/eller mental udmattelse med vanskeligheder med at igangsætte og opretholde frivillige aktiviteter, som ikke forbedres væsentligt ved øget hvile eller søvn. Søvn-inerti og træghed (eng. drunkenness): Klagen over vanskeligheder med at aktivere fuldstændig vågenhed i slutningen af en søvnperiode, potentielt ledsaget af forvirring, desorientering og dårlig motorisk koordination. Søvn-inerti er vedholdenheden af at blive i en seng. Søvn-træghed betragtes som en alvorlig manifestation af dette fænomen. EDS og ENS betegnes samlet som hypersomni fænomener, der kan gøres til genstand for objektiv måling (fx med bestemmelse af langtids søvn-vågen måling eller ved bestemmelse af tilbøjelighed til at falde i søvn (fx med multipel søvn-latens-test - MSLT). Disse skal dokumenteres ved kombination af subjektiv rapportering og objektive metoder. Derimod bygger fatigue, søvn-inerti og søvntræghed på subjektiv rapportering - der findes ingen objektive målinger til bestemmelse heraf. Årsager til hypersomni og fatigue er sammensatte og komplekse: Livsstil, herunder kort søvn, døgnrytmeforstyrrelser, dårlig kost, nedsat motion, alkohol, overvægt mv. Sygdomme med forstyrret søvn: Obstruktiv og central søvnapnø, rastløse ben/periodiske benbevægelser, anfaldsfænomener under søvn. Patienter med søvnapnø har ofte EDS, der reduceres efter behandling med continuous positive airway pressure (CPAP). Hos en mindre gruppe er der fortsat EDS efter sufficent CPAP-behandling (såkaldt residual EDS). Centrale hypersomnier (se nedenfor). Psykiatriske sygdomme: Depression, psykoser, angst, PTSD mv. Neurologiske sygdomme: Parkinsons sygdom, demens, stroke, epilepsi og andre strukturelle hjernesygdomme. Medicinske sygdomme: Hjerte-, lunge-, endokrine, hæmatologiske, maligne sygdomme m.v. Medicinsk behandling: Sedativa inklusive hypnotika, opioider, antiepileptika, seponering af centralstimulerende lægemidler mv. Centrale hypersomnier Øget søvnighed somfølge af dysfunktion i centralnervesystemet (central hypersomni) omfatter følgende diagnoser: Narkolepsi type I med pludseligt tab af muskeltonus (katapleksi) Narkolepsi type II (uden katapleksi) Idiopatisk hypersomni Periodisk hypersomni (fx Kleine Levin syndrom) Narkolepsi er karakteriseret ved uimodståelige søvnanfald (EDS), hypnagoge hallucinationer (drømmeoplevelser ved indsovning) og cirka 2/3 af patienterne har også anfald med nedsat muskeltonus (katapleksi). Herudover har patienterne ofte afbrudt, motorisk urolig søvn og søvnparalyse (episoder med muskellammelse under søvn). Debutalder er typisk 7-17 år og hyppigheden af narkolepsi er anslået til 0,05 %, hvorfor der i Danmark anslås at være op mod 2-3.000 patienter. Ifølge Landspatientregisteret har mere end 1.800 fået diagnosen narkolepsi, men formentlig harkun omkring 5-700 patienter narkolepsi med katapleksi. Idiopatisk hypersomni, der karakteriseres af øget søvnighed og øget total søvntid opstår overvejende i puberteten, forekomsten er formentlig lavere end for narkolepsi. Kleine-Levin syndrom, der karakteriseres ved anfald af hypersomni/øget søvnighed vekslende med normale perioder, opstår typisk i puberteten, men er forholdsvis sjælden, idet der diagnosticeres mindre end 20 tilfælde per år i Danmark. Årsager Ved narkolepsi type 1 er fundet tegn på destruktion/nedsat funktion af de hypothalamiske hypokretinerge celler, som producerer vågen signalstoffet hypokretin (også benævnt orexin). Lav koncentration af hypokretin (narkolepsi type I) kan påvises i cerebrospinalvæsken (csv) hos mere end 90 % af patienterne med katapleksi og hos cirka 10 % af patienterne uden katapleksi. Samlet betegnes narkolepsi med katapleksi og hypokretin deficient narkolepsi som type I. Narkolepsi er koblet til HLA systemet og HLA-DQB1*06:02 findes hos mere end 95 % af patienterne med type I og hos op mod 40 % med narkolepsi type II. HLA-bestemmelse er ikke specifik for narkolepsi: HLA-DQB1*06:02 findes hos cirka 20 % af den danske befolkning. Hypokretinsystemet er involveret i regulering og stabilisering af vågenhed, NREM/REM cyklus og motorisk kontrol. Hypokretinmanglen er derved involveret i sygdommens natur, dvs. destabilisering af søvn-vågenmønster, abnorm REM-søvnregulering og abnorm motorkontrol under søvn og vågen tilstand. Det er også sandsynligt, at en række af de comorbide sygdomme, fx overvægt, psykiatriske symptomer mv. er forbundet med læsion af hypocretinsystemet. Katapleksi er en pludselig indsættende svækkelse eller ophævelse af muskeltonus i de tværstribede muskler, der, angivet efter hyppighed, forekommer i ansigtet, halsen, ekstremiteterne eller truncus. Patogenesen er, som ved de øvrige følgesymptomer til narkolepsi, en forøget forekomst af aktivitet i de REM-søvn inducerende CNS-mekanismer og er tæt koblet til hypokretinmanglen. Man kender ikke sygdomsmekanismerne ved narkolepsi med normal csv-hypokretin (narkolepsi type II) eller til idiopatisk hypersomni (der også har normal csv-hypocretin). Det kan ikke udelukkes, at der er et betydeligt overlap mellem narkolepsi type II og idiopatisk hypersomni, da den eneste diagnostiske forskel baseres på forekomst af REM søvn i Multipel Søvn Latens Test (MSLT). Årsagen til Kleine-Levin syndromet er ukendt. Forskellige årsager har været foreslået, herunder epilepsi-lignende mekanisme eller infektiøse årsager, men disse har ikke kunnet dokumenteres. Symptomer Hovedsymptomerne ved narkolepsi omfatter: Søvnanfald (EDS) eller udtalt manglende energi der kan komme anfaldsvis og ofte ukontrollabelt. Katapleksi der viser sig ved en pludselig indsættende nedsat muskeltonus udløst af emotionel påvirkning, fx latter, vittigheder eller vrede. Anfaldene varer typisk 5-30 sek. Anfaldene er oftest partielle med talebesvær, nikken med hovedet (head drop) og muskelsvaghed i arme, ben eller truncus, men kan også være med generaliseret muskeltonustab medførende fald. Patienten er ved fuld bevidsthed under katapleksianfaldet. Sjældent ses tilfælde af længere varighed (status cataplecticus). Katapleksi er specifikt for narkolepsi type I. Hypnagoge (indsovnings-) eller hypnopompe (opvågnings-) drømmeagtige hallucinationer. Disse kan have kompleks karakter med visuel, sensorisk eller auditorisk indhold og føles af patienterne som at drømme i vågen tilstand. Forstyrret nattesøvn (Disturbed Nighttime Sleep - DNS): Søvnfragmentering, abnorm NREM/REM cyklus og REM sleep behavior disorder (RBD). Søvnparalysen opstår enten ved opvågning eller indsovning og skyldes en lammelse af den tværstribede muskulatur, der dog meget hurtigt ophæves, fx ved berøring. Opstår ofte i kombination med hypnagoge hallucinationer, hvilket kan være meget angstfyldt for patienten. Af ovenstående symptomer er katapleksi det mest specifikke symptom for narkolepsi, da søvnanfald og hypnagoge hallucinationer kan ses ved andre centrale hypersomnier, ved hypersomnier betinget af andre sygdomme (fx søvnapnø, medicinske, psykiatriske) eller søvnmangel. Søvnparalyse kan forekomme isoleret eller familiært uden sikker relation til en hypersomni. RBD forekommer også hos midaldrende eller ældre mennesker, hvor det kan være en tidlig markør for Parkinsons sygdom (hvilket ikke er relateret til narkolepsi). Ca. 1/5-1/4 af patienterne lider af forstemthed og depression, og en væsentlig andel klager over lette kognitive forstyrrelser. Nogle få patienter udvikler sværere psykiatriske sygdomme (ADHD, depression og skizofreni). Yderligere er der co-morbiditeter i form af overvægt, søvnapnø og andre medicinske og neurologiske manifestationer. Ved tidlig debut bør lægen være opmærksom på risiko for pubertas præcox. Sygdommen har væsentlig indflydelse på uddannelse og erhverv. Narkolepsi er en kronisk sygdom. Idiopatisk hypersomni karakteriseres ved øget søvntrang ofte med lang søvntid (> 10 timer, ENS), men patienterne har ikke tidligt indsættende REM-søvn (Sleep onset REM), katapleksi eller hypnagoge hallucinationer. Idiopatisk hypersomni er en udelukkelsesdiagnose, og adfærdsbetinget øget søvnighed (søvnmangel), medicinske årsager, psykiatrisk sygdom, brug af sederende lægemidler og misbrug skal udelukkes. Der kan ses komorbide psykiske symptomer. Idiopatisk hypersomni har vekslende prognose, hvor symptomerne kan svinde med årene. Kleine-Levin syndrom karakteriseres ved episodisk hypersomni, typisk af 1-2 ugers varighed med forstemthed, emotionel/social isolation og tidvis spisetrang (hyperfagi) - undertiden er også seksuelle forstyrrelser tidvist beskrevet. Imellem perioderne er patienterne oftest symptomfri. Hos flertallet af patienterne svinder symptomerne gradvist med årerne. Årsagen til tilstanden kendes ikke. Man har peget på ændringer i funktionen i thalamus-hypothalamus. Der er ikke tegn til epilepsi, inflammation mv. Diagnose Diagnosen narkolepsi stilles på baggrund af klinisk mistanke, natundersøgelse med polysomnografi (PSG), efterfølgende dagtidsundersøgelse med multipel søvn latens test (MSLT), samt lumbalpunktur med bestemmelse af cerebrospinalvæskens indhold af hypokretin-1. Lavt hypocretin er et diagnostisk sikkert tegn på narkolepsi type I. Bestemmelse af HLA-DQB1*06:02 er patognomonisk men ikke diagnostisk specifikt. PSG-undersøgelsen udføres for at udelukke andre sygdomme samt for at sikre at patienten har sovet sufficient (min 6 timer). Ved den efterfølgende MSLT-undersøgelse vurderes gennemsnitlig søvnlatens og forekomst af tidligt indsættende REM søvn; en søvnlatens ≤ 8 min og ≥ 2 REM søvnperioder er diagnostisk for narkolepsi. CSV-hypokretin-1 er lavt ( 200 pg/ml) ved idiopatisk hypersomni (se nedenfor) og Kleine-Levin syndrom, samt andre sygdomme med øget træthed. Hos enkelte patienter findes værdier mellem 110-200 pg/ml med typiske symptomer og det er sandsynligt, at disse patienter har type I narkolepsi. Idiopatisk hypersomni PSG viser normale forhold og ofte øget total søvntid (> 10 timer). MSLT-undersøgelsen viser kort gennemsnitlig søvnlatens (≤ 8 min), men ingen tidligt optrædende REM-søvn. CSV-hypokretin-1 er normal. Andre årsager (medicin, anden neurologisk, medicinsk eller psykiatrisk sygdom, livsstilsfaktorer) bør udelukkes. Kleine-Levin syndrom PSG og MSLT-undersøgelsen viser uspecifikke forandringer eller er normal uden for hypersomni episoder. EEG-undersøgelse viser ikke specifikke forandringer under hypersomnien men der kan forekomme uspecifik lavfrekvent aktivitet. MSLT-undersøgelsen er i praksis vanskelig at gennemføre under episoderne, men er normal uden for perioder med hypersomni. CSV-hypokretin-1 er normal og der er normalt spinalprotein og normale inflammatoriske variabler. På grund af ovenstående sygdommes sjældenhed og den komplicerede diagnostiske udredning bør der ved mistanke om narkolepsi henvises til et søvnlaboratorium med kompetence i udredning og behandling af narkolepsi. Behandling Centralt for behandlingen af hypersomnier er at identificere og behandle de bagvedliggende årsager, herunder også livsstilsforhold, fx for lidt søvn. Medicinsk behandling omfatter: EDS: Central stimunlatia. Typisk anvendes et af nedenstående i rækkefølge: Methylphenidat eller Modafinil Pitolisant Solriamfetol . EDS og katapleksi: Venlafaxin , evt clomipramin Natriumoxybat Pitolisant . Disse kan evt. kombineres med centralstimulerende lægemidler EDS, katapleksi og udtalt forstyrret nattesøvn: Natriumoxybat Børn behandles med stort set samme kombination. Opmærksom...)
Svimmelhed (...som, men kortvarig (under et minut) svimmelhed, når han/hun ændrer hovedposition, fx vender sig i sengen, bukker sig ned, kigger op eller foretager andre veldefinerede bevægelser. Tilstanden kan bestå i lang tid og fremprovokeres af specifikke bevægelser. Patienten har normal hørelse, og der er ingen spontan nystagmus og normal neurologisk undersøgelse. Nystagmus fremkaldes kun, når patienten lægger sig ned til den side, der fremkalder svimmelhedsanfaldet. Nystagmus kan have en torsional komponent, hvor øjeæblet roterer og retningen er typisk mod den syge side. Ved vestibularis neurit oplever patienterne pludselig svimmelhed af voldsom og ret konstant karakter med opkastning og horisontal nystagmus med den hurtige fase væk fra den syge side. Der er ingen neurologiske symptomer eller udfald og sædvanligvis intet høretab. Den akutte fase varer få dage med komplet eller partial remission af symptomerne efter uger til måneder. Vestibulopati svarende til en eller flere buegange og otolithorganer kan ses som en permanent følge af en tidligere vestibularis neurit. Morbus Menière har en ukendt ætiologi, og klinikken er karakteriseret ved: Unilateral, perceptivt fluktuerende høretab. Timers varende vertigo. Konstant eller intermitterende tinnitus. Fyldningsfornemmelse i øret. Ikke alle symptomer behøver være til stede. Ved transportsyge er der inkongruens med hensyn til information fra synet, den proprioceptive sans og det vestibulære organ. Det er de vegetative symptomer, der dominerer: Bleghed, svedudbrud, kvalme og opkastning. Tidligt i forløbet er symptomerne mere ukarakteristiske: Døsighed, hovedpine og almen utilpashed. Perilymfatisk fistel kan forekomme somfølge af pludselige ændringer i det atmosfæriske tryk (barotraumer) eller en hurtig stigning af cerebrospinalvæskens tryk eller somfølge...)
Skovflåtbåren meningoencephalitis (Tick-Borne Encephalitis (TBE)) (...sommer meningoencephalitis (FMSE) skyldes et flavivirus, TBE-virus (TBEV), der overføres af skovflåter. Sygdommen kan også i sjældne tilfælde overføres via upasteuriserede mejeriprodukter. Der er tre hoved subtyper, Europæisk (TBEV-Eu), Sibirisk (TBEV-Sib) og Far Eastern (TBEV-FE) med forskellig geografisk udbredelse. I Danmark forekommer heldigvis kun TBEV-Eu, som har det mildeste kliniske forløb. TBE forekommer i Centraleuropa, Skandinavien, Baltikum, Balkan, Rusland og Sibirien i øst. TBE forekommer i mikrofoci, som kan være helt ned til 0,5 km 2 . Mikrofoci kan forsvinde og nye kan dukke op. Derfor kan der være stor forskel på risikoen for at få TBE i forskellige områder indenfor et enkelt land, og det kan være vanskeligt præcist at afgrænse risikoområder. Der er de senere år set en stigning i antal TBE-tilfælde og geografisk spredning i mange lande. Der blev i 2022 rapporteret om 3.650 tilfælde af TBE i Europa. I 2023 var der alene i Sverige næsten 600 tilfælde. TBE er forsat en sjælden sygdom i Danmark, men siden 2018 har der også været en stigende tendens i antallet af TBE-tilfælde med formodet smitte i Danmark. I 2023 blev der påvist 12 tilfælde af TBE med formodet smitte i Danmark og der er påvist 14 tilfælde i 2024, primært smittet på Bornholm eller i Nordsjælland. Dog blev der i 2025 kun påvist 4 tilfælde. Infektion med TBEV-Eur forløber i de fleste tilfælde (75-90 %) asymptomatisk. TBE har i sit karakteristiske symptomatiske form et tofaset forløb. Efter en inkubationstid på 7-14 dage optræder et influenzalignende sygdomsbillede, der varer nogle få dage. Cirka 1/3 af patienterne udvikler tegn på lymfocytær meningitis eller meningoencephalitis efter et symptomfrit interval på få dage op til tre uger. Risikoen for at få CNS-infektion stiger med alderen. Børn i førskolealderen udvikler sjældent encephalitis. Omtrent 35 % vil have neurologiske sekvelae. Der er flere vacciner på markedet. I Danmark markedsføres to vacciner Encepur® og TicoVac® (også kaldet FMSE-IMMUN), som begge findes i en børne- og en voksenudgave. Børn kan vaccineres fra 1 års-alderen. Begge vacciner indeholder formalininaktiveret TBEV dyrket på kyllingefibroblastceller og anvender aluminiumsalt, som adjuvans. Encepur® anvender K23 virusstammen og TicoVac® Neudörfl virusstammen. Vaccinerne beskytter mod alle tre subtyper af TBEV. Primærvaccination består af 3 doser. De to første doser gives med 1-3 måneders interval og 3 dosis 5-12 måneder efter 2. dosis. Man opnår beskyttelse efter de første to doser. Intervallet mellem de første 2 doser kan reduceres til 14 dage. For Encepur® er der godkendt et hurtig forløb, hvor der gives 3 doser dag 0 + 7+ 21. Her skal så gives en booster allerede efter 12-18 måneder. Ifølge produktresumeerne skal første booster gives 3 år efter primærvaccination og herefter gives en booster hvert 3 år, hvis man er over 50 år eller 60 år for henholdsvis Encepur® og TicoVac® og hvert 5-10 år, hvis man er under 50 år for Encepur® eller hvert 5. år hvis man er under 60 år for TicoVac®. Serokonverteringsraten efter de første to doser i konventionelt program er omkring 95 %. Real world data fra flere Europæiske lande har vist en effektivitet på > 95 % mod TBE-tilfælde selv hos ældre over 65 år. Der er tiltagende evidens for at man kan nøjes med at give en booster hvert 10 år. Flere lande bl.a. Schweiz anbefaler kun booster-vaccination hvert 10 år. For alle praktiske formål er de to vacciner ligeværdige. I de tilfælde, hvor den vaccine man er begyndt med ikke kan skaffes kan man færdiggøre vaccinationsserien med den anden TBE-vaccine, der er til rådighed. Man skal dog tilstræbe at give de to første doser med samme produkt. Beskyttelse mod flåtbid er den vigtigste beskyttelse mod TBE. Vaccination mod TBE-virus kan overvejes til personer med længerevarende ophold i TBE risikoområder, fx i Øst- og Centraleuropa, Sverige samt i Nordsjælland og på Bornholm, som har risikoadfærd. Det gælder typisk personer med fast bopæl eller sommerhus i risikoområder. Skovarbejdere, soldater og landmænd har en erhvervsmæssig risiko for TBE. Personer, som...)
Cystinose (...yretransplantation vil cysteamin forhindre eller forsinke aflejring af cystin og deraf følgende symptomer fra andre organer. Behandlingen kombineres med mercaptamin (cysteamin) øj...)
Hypocalcæmi (...som fosfatbindere. Parathyroidektomerede patienter Hos parathyroidektomerede er det ikke altid nødvendigt at hæve P-calcium til normalområdet - blot symptomfrihed opnås. Dette skyldes, at der hos totalt parathyroidektomerede ikke er risiko for sekundær hyperparathyroidisme. Hos subtotalt parathyroidektomerede, hvor der tilstræbes reetablering af normal parathyroideafunktion, vil P-calcium lige under normalområdet befordre reetablering af parathyroideafunktion i modsætning til P-calcium højt i normalområdet. Hertil kommer, at risikoen for hypercalcæmi mindskes, hvis calciumniveauerne holdes lige under eller i nedre del af normalområdet (typisk i området ioniseret calcium 1,10-1,17 mmol/l, albuminkorrigeret P-calcium eller totalcalcium i området 2,00-2,20 mmol/l. Disse grænser er dog meget variable, og der er stor variabilitet i de af patienterne oplevede symptomer, hos nogle ses døgnvariation i symptomerne afhængigt af virkningsvarigheden af de benyttede calcium og D-vitaminpræparater. Akutte situationer I helt akutte situationer med svær akut symptomgivende hypocalcæmi med tetani eller andre svære symptomer kan anvendes i.v. calcium enten som engangsinjektion eller som kontinuerlig infusion, hvis engangsinjektion med calcium i.v. ikke er tilstrækkelig til symptomlindring. Det er vanskeligt at angive eksakte grænser for, hvornår behandling med i.v. calcium bør overvejes, men typisk vil P-ioniseret calcium < 0,9 mmol/l (albuminkorrigeret P-calcium eller total calcium 1,45 mmol/l) kunne afgive indikation for i.v. behandling, om end en del patienter er asymptomatiske og derfor ikke kræver i.v. behandling. Hos nogle kan supplement med parathyroideahormon eller hormonanaloger være nødvendigt for at opnå et tilfredsstillende P-calcium både i den akutte fase og hos nogle også i den kroniske fase. Se endvidere: Yorvipath . Magnesium Hos nogle patienter kan svær magnesiummangel bidrage til hypocalcæmi, idet magnesium er en co-faktor for syntese og sekretion af PTH, hvorfor der kan ses funktionel hypoparathyreoidisme (5291) . Korrektion af hypomagnesiæmi vil så genoprette PTH-sekretionen, så calciumtilskud og tilskud af D-vitamin ikke altid er nødvendigt. Se endvidere: Calcium Vitamin D og analoger . Præparatvalg Calcium og vitamin D i kombination Der vælges typisk en kombination af calcium og vitamin D, hvis der er tale om insufficient indtag af både calcium og vitamin D. Hos de fleste kan de relativt billige kosttilskud anvendes uden problemer. I en del af disse midler er der også vitamin D i doser på 5-38 mikrogram pr. tablet. Tabletter med disse mængder vitamin D kan bruges. Hos ganske få patienter, hvor kosttilskud med calcium (ofte som calciumcarbonat eller -citrat) og vitamin D ikke kan opretholde P-calcium, kan andre calciumpræparater forsøges (fx Calcium-Sandoz® ). I stedet for fx Calcium-Sandoz® brusetabletter kan nogle patienter behandles med kosttilskud såsom calcium-tyggetabletter eller citratholdige calciumtabletter. De fleste tabletter indeholder vitamin D 3 (cholecalciferol), der foretrækkes pga. bl.a. længere virkningsvarighed. Enkelte præparater indeholder vitamin D 2 (ergocalciferol). Vitamin D Ved kostbetinget insufficiens kan langt de fleste klare sig med et lægemiddel med indhold af cholecalciferol (D3). Hvis der er tale om nedsat aktivering af vitamin D, fx ved kronisk nyreinsufficiens, skal der anvendes aktiveret vitamin D, fx alfacalcidol. En tommelfingerregel siger, at P-25OHD (plasma-25-dihydroxyvitamin D) stiger med 50-100 % af den daglige dosis i mikrogram efter 5-6 måneder. Er P-25OHD fx 10 nmol/l, vil tilførsel af 70 mikrogram cholecalciferol (D3) få P-25OHD til at stige mellem 35 og 70 nmol/l, dvs. til 45-80 nmol/l. Jo mere adipøs patienten er, des mindre stiger P-25OHD. Hos patienter med svære symptomer kan en oral støddosis med fx 100.000-300.000 IE (2.500-7.500 mikrogram) anvendes. De fleste patienter med hypoparatyroidisme (3236) kan ikke klare sig med vitamin D, men har brug for farmakologiske doser af aktiveret vitamin D. Calcium Der findes en lang række kosttilskud, som...)
Tinnitus (...ng af patienter med tinnitus (3075) . Tinnitus kan opstå ved alle former for høretab så som aldersbetinget og støjbetinget hørenedsættelse. Derudover er tinnitus ofte et ledsagesy...)
Vaccination mod Hepatitis B (...s anbefaling i de fleste landes børnevaccinationsprogrammer. Danmark har valgt ikke at følge WHO's anbefaling, da smittetrykket af hepatitis B i den danske befolkning er beskedent...)
Akut alkoholforgiftning (...somfølge af respirations- og kredsløbssvigt, men ved blandingsforgiftninger kan en betydeligt lavere alkoholpromille være dødelig. Personer med dagligt højt alkoholindtag kan overleve højere promiller grundet toleransudvikling. Samtidig med fremadskridende bevidsthedssvækkelse er der fare for fatal hypotermi ved lav udenomstemperatur samt gylpen eller opkastning med aspirationspneumoni eller kvælning. Der er endvidere større risiko for fald og hovedtraumer som kan føre til langvarige somatiske og kognitive problemer 6761 - Alcohol Use Disorder and Traumatic Brain Injury . Behandling: Som...)
Diagnostik (osteoporose) (...score > -1 beror på en individuel vurdering. Røntgenundersøgelse Da såvel symptomatiske som asymptomatiske kompressionsfrakturer i columna thoracolumbalis indicerer behandling og ...)
Megaloblastær anæmi (...som skal dekonjugeres før absorptionen i tyndtarmen. Efter absorptionen omdannes folsyreformerne til de reducerede aktive folsyreformer bl.a. via ovennævnte cobalaminafhængige reaktion. Årsager til B12-mangel Den hyppigste årsag til vitamin B 12 -mangel er intrinsic faktor-mangel, enten som led i perniciøs anæmi eller somfølge af ventrikelresektion eller gastric bypass. En relativt høj incidens af vitamin B 12 -mangel hos ældre skyldes formentlig en kombination af ensidig kost og insufficient ventrikelfunktion. Derimod er rent diætbetinget vitamin B 12 -mangel sjælden og findes stort set udelukkende hos vegetarer/veganere. I sjældne tilfælde af pancreasinsufficiens kan der også udvikles vitamin B 12 -mangel, idet vitaminet ikke frigøres fra proteiner i føden og derfor ikke bindes sufficient til intrinsic faktor. Vitamin B 12 -malabsorption ses også ved tyndtarmssygdomme med nedsat/ophævet funktion af den terminale ileum, fx morbus Crohn og sprue, eller efter tyndtarmsresektion. En konkurrencebetinget malabsorption ses ved bakteriel overvækst i tyndtarmen, fx ved det såkaldte blind loop-syndrom eller ved infestation med fiskebændelorm. Diagnose af B12-mangel Diagnosen vitamin B 12 -mangel stilles oftest ved påvisning af lav cobalamin-koncentration i plasma, men der er usikkerhed om den fysiologiske betydning af cobalaminværdier, der ligger i nærheden af nedre grænseværdi. I disse tilfælde kan man støtte sig til bestemmelse af methylmalonat og homocystein i plasma, som ved vitamin B 12 -mangel vil være forhøjede (3510) . Den kliniske konsekvens af disse relativt dyre analyser anses i dag for at være mere usikker, end oprindeligt antaget (749) . I en del tilfælde af makrocytær anæmi er man nødt til at diagnosticere vitamin B 12 -mangel ex juvantibus, fx ved påvisning af typisk retikulocytstigning 5-7 dage efter indgift af cobalamin og normalisering af hæmoglobin i løbet af et par måneder. Årsager til folsyre-mangel Den hyppigste årsag til folsyremangel er insufficient kost. Ved ophør med indtagelse af folsyreholdige fødemidler udvikles folsyremangel i løbet af 3-4 måneder. Folsyremalabsorption udvikles ved tarmsygdomme, som...)
Influenza (vaccination) (...som anvendes i Danmark, indeholder overfladeantigener (hæmagglutinin og neuraminidase) fra formalininaktiveret influenza A- og influenza B-virus, som er dyrket i befrugtede hønseæg. Der er tidligere anvendt 4-valente inaktiverede influenzavacciner, der indeholder to influenza A-stammer og to B-stammer. Imidlertid er influenza B/Yamagata ikke påvist siden 2020. Derfor er der influenzasæsonen 2025/26 anvendt 3-valente inaktiverede influenza vacciner. I 2025/26 bliver ældre personer i alderen fra 70 år og opefter tilbudt en 3-valent adjuveret influenzavaccine, Fluad®. Personer under 70 år er vaccineret med standarddosis 3-valent inaktiveret influenzavaccine - Influvac og Vaxigrip. Der er i et forskningsprojekt blevet tilbudt vaccination af ældre med en højdosis 3-valent inaktiveret influenzavaccine - Efluelda. Da influenzavirus løbende ændrer sig, udvikles der hvert år en ny sæsoninfluenzavaccine, der indeholder to influenza A-vira og én influenza B-virus. WHO kommer årligt med anbefalinger om, hvilke influenzastammer der skal være indeholdt i sæsonens influenzavacciner. For at nedbringe smitte og belastning af sundhedsvæsenet har Sundhedsstyrelsen i en periode siden coronaepidemien 2020-2021 anbefalet vaccination af børn 2-6 år med en levende svækket influenzavaccine, Fluenz Tetra ® (udgået juni 2024) der administreres som næsespray. Tilslutningen har dog ikke været tilstrækkeligt til at opnå den smitteforebyggende effekt på samfundsniveau og derved den ønskede effekt af vaccinationsprogrammet. Derfor tilbydes ikke længere gratis influenzavaccination til børn i alderen 2-6 år. Børn, der ikke tidligere er vaccineret mod influenza, skal have to doser med 4 ugers interval. Beskyttelse Influenzavacciner er ikke 100 % effektive. Yngre raske mennesker kan regne med at være beskyttet i 50-70 % af de tilfælde, hvor de bliver udsat for smitte. Ældre vaccineret med standarddosis-influenzavaccine er kun beskyttet i 30-50 % af tilfældene. Vaccination reducerer dog risikoen for at få et alvorligt forløb, herunder indlæggelse og død, hvis man alligevel bliver smittet. Fluad Tetra® (udleveres via Statens Serum Institut) har vist sig at give ældre et højere niveau af antistoffer, sammenlignet med de vanlige vacciner. Efluelda®, som ikke er indgået i det offentlige vaccinationsprogram i sæsonen 2024/25, er en 3-valent højdosis-influenzavaccine, har et fire gange højere antigenindhold, 60 mikrogram i stedet for 15 mikrogram pr. virusantigen, end standarddosis-influenzavaccinerne. Vaccination af ældre over 65 år med højdosis-influenzavaccine medfører en højere serokonverteringsrate, et højere niveau af beskyttende antistoffer og i et stort dansk randomiseret studie, DANFLU-2, viste 43,6 % relativ reduktion i indlæggelse med influenza sammenlignet med vaccination med standarddosis-influenzavaccine. Influenzavaccination beskytter også mod alvorlige følgesygdomme, hospitalsindlæggelse og dødsfald. Et nyt dansk registerstudie viser, at vaccination af gravide udover at beskytte de gravide mod influenza også beskytter spædbørnene op til 6 måneders-alderen mod influenza (4748) . Beskyttelsen varierer dog med, hvor god overensstemmelse der er mellem vaccinestammerne og de cirkulerende influenzastammer. Beskyttelsen indtræder cirka to uger efter vaccination. Beskyttelsen varer 6 måneder, så vaccination hvert år er nødvendig. Dosis Influvac® og Vaxigrip®: Én dosis (0,5 ml) s.c. eller i.m. til voksne og børn 9 år og derover. Samme dosering gælder for børn i alderen 6 mdr. til og med 8 år, som tidligere er vaccineret mod influenza. Børn i alderen 6 mdr. til og med 8 år, som ikke tidligere er influenzavaccineret, bør have to vaccinationer med mindst fire ugers interval. Fluad ® (udleveres via Statens Serum Institut): Én dosis (0,5 ml) s.c. eller i.m. til voksne i alderen 50 år og derover. Efluelda® (højdosis influenzavaccine): Èn dosis (0,5 ml) i.m. til ældre personer på 60 år og derover. Gratis influenzavaccination Ifølge Bekendtgørelse om gratis influenzavaccination til visse persongrupper og Bekendtgørelse om gratis vaccination mod visse smitsomme sygdomme har følgende personer med bopæl i Danmark ret til gratis influenzavaccination i sæsonen 2024/25: Målgrupper for vaccination mod sæsoninfluenza er: Personer, der er fyldt 65 år den senest den 20. december 2024 Personer under 65 år med kronisk sygdom, herunder; Personer med kroniske lungesygdomme Personer med hjerte- og karsygdomme (undtaget isoleret, velreguleret forhøjet blodtryk) Personer med diabetes 1 eller 2 (sukkersyge) Personer med medfødt eller erhvervet immundefekt Personer med påvirket respiration på grund af nedsat muskelkraft Personer med kronisk lever- eller nyresygdom Personer med andre kroniske sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko Personer med svær overvægt (BMI>35) Personer med andre alvorlige sygdomme eller tilstande, som ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko Gravide i 2. eller 3. trimester Personer i samme husstand som personer med medfødt eller erhvervet immundefekt eller børn i øget risiko for alvorlig eller influenza. Der udsendes invitationsbreve om vaccination mod influenza til borgere i målgrupperne, som defineres på baggrund af alder. Tilhører man én af de særlige risikogrupper (gravide og personer under 65 år i særlig risiko for et alvorligt sygdomsforløb) kan man oprette tid til et vaccinationsforløb på www.vacciner.dk ved at udfylde en tro-og love-erklæring. Raske børn og voksne, der gerne vil være beskyttet mod influenza, kan selv betale for vaccination. Bivirkninger De hyppigste bivirkninger er lokal reaktion på indstiksstedet og mindre hyppigt feber, utilpashed, kulderystelser og træthed, som typisk forsvinder i løbet af 1-2 dage. De inaktiverede influenzavacciner medfører ikke influenzasygdom. Personer, der er overfølsom...)
Væksthormonmangel (...som voksne - reduceret muskelmasse og fysisk formåen samt øget fedtmasse. Hos voksne med længerevarende GH-mangel er der endvidere beskrevet reduceret knoglemineralindhold, nedsat hjertemuskelkontraktilitet og generelt reduceret livskvalitet. De ovenfor beskrevne abnormiteter hos børn og voksne bedres under GH-behandling. Væksthormon-insensitivitet I tilfælde af GH-insensitivitet, fx somfølge af mutation i GH-receptorgenet eller postreceptor-signalmolekyler (fx STAT5b), er IGF-I-niveauet lavt (og GH højt) somfølge af primær IGF-I-mangel. I sådanne tilfælde kan behandling med IGF-I komme på tale. Årsager til væksthormonmangel GH-mangel eller nedsat produktion af GH kan være af organisk oprindelse og skyldes læsion i hypothalamus-hypofyseregionen (fx somfølge af en tumor eller behandling heraf med kraniel bestråling). GH-mangel kan også være medfødt og skyldes genetiske defekter såsom mutationer i generne, der koder for GHRH og GH. Mutationer i transskriptionsfaktorer af betydning for hypofysens udvikling ses også som...)
Wernicke - Korsakoff syndrom (...som en akut tilstand med et karakteristisk billede kendt som Wernickes triade. Korsakoffsyndromet følger i klassisk forståelse WE og skyldes en fortsat thiaminmangel med en kraftigere og mere kronisk symptomatologi. Neurologisk ses relativt små og nogle gange pludseligt opståede hjernelæsioner pga. neurondød, som kan medføre alvorligt kronisk hukommelsessvigt. Tilstanden omfatter tab af anterograd hukommelse, dvs. evnen til at huske ting, som sker efter, at demenstilstanden er opstået, forvirring om tid og sted, sløvhed, nedsat balanceevne og tab af spontanitet. Den altoverskyggende årsag til WE i Danmark er højt alkoholindtag. Det anslås at mere end 95 % af tilfælde af WE skyldes alkohol. Thiaminmangel hos personer med højt alkoholindtag ser ud til at udvikle sig hurtigere og ofte med basis i en anden sygdom opstået oven i det generelle misbrug. WE, som opstår på baggrund af thiaminmangel alene, udvikler sig stort set aldrig til Korsakoff-demens, mens det ses langt hyppigere ved alkoholmisbrug - som nævnt pga. interaktionen med alkohol. Diagnose Tegnene på WE kan være svære at skelne fra almindelig alkoholpåvirkethed og/eller -abstinens. Hos personer, som ankommer i en akutafdeling, kan der være komplikationer, fx i form af hovedtraumer, som komplicerer en korrekt diagnose. WE er oftest akut opstået. Symptomerne er samlet i det, der klassisk kaldes Wernickes triade, som består af: Oftalmoplegi . Problemer med øjenkoordination og nystagmus. Ataksi . Problemer med balance og koordination. Konfusion . Forvirring, hukommelsessvigt og svækkede kognitive funktion. Det er vigtigt at understrege, at kun et fåtal har alle 3 symptomer på samme tid, og blanding med symptomer fra generel alkoholtoksicitet og andre neurologiske skader og abstinenstilstand kan forstyrre billedet. Tilstanden er livstruende, og hvis den ikke behandles dør 20 % mens op mod 85 % ender med kronisk Korsakoff-demens. Der er ikke noget klart diagnostisk mønster i de makroskopiske skader, som kan findes ved en eventuel MR-scanning, men en scanning kan understøtte de kliniske fund. Diagnostisk er man henvist til at forholde sig til den generelle kliniske tilstand. De kroniske hukommelsesproblemer ved Korsakoff-demens kan være svære at få øje på umiddelbart, da demensen er anterograd, og består i manglende dannelse af ny hukommelse, mens der kan være intakt hukommelse fra før demenstilstanden opstod. Der er ingen tilgængelige diagnostiske laboratorietests og MR-scanning er ikke diagnostisk, da de læsioner, man typisk finder, også kan have andre årsager. Differentialdiagnoser er andre encefalopatier og metaboliske forstyrrelser, som kan give neurologiske symptomer, herunder blødninger og infarkter i hjernestamme og thalamus. Samlet kan siges, at mistanke om WE bør opstå ved neurologiske symptomer hos enhver, som henvises eller henvender sig med akut problemstilling og vedvarende alkoholindtag, men tidligere stadier af thiaminmangel kan også ses hos personer i almindelig rusmiddelbehandling. Paraklinisk rekvireres en generel blodprøvestatus, som...)
Søgeresultater, Nyheder:
Lav risiko for smitte med hantavirus (...og nyrer. I sjældne tilfælde kan visse varianter - herunder Andes-virus fra Sydamerika, som er involveret i det aktuelle udbrud - smitte fra menneske til menneske. Læs nyheden om ...)
Tak til Træerne fortsætter - vær med! (...til at producere vores fysiske udgivelser af Lægemiddelkataloget, siger Tina Hou Marer, som er direktør for Medicin.dk. Det bliver til mere skov, og så bliver det også til gavn fo...)
