Du har søgt på: Er også
- der blev fundet 2308 resultaterVælg område:
Søgeresultater, Præparater:
Abboticin® (...s Legionella spp . Campylobacter spp. Helicobacter pylori Borrelia burgdorferi. Virker også på: Mycoplasma pneumoniae Chlamydia psittaci Chlamydia trachomatis Chlamydia pneumonia...)
Abevmy® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Abilify® (...højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser ved behandling med antipsykotika. Der er også i flere studier set øget risiko for dødsfald ved behandling med aripiprazol blandt dis...)
Abilify® Maintena (...højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser ved behandling med antipsykotika. Der er også i flere studier set øget risiko for dødsfald ved behandling med aripiprazol blandt dis...)
Abraxane (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Acetylsalicylsyre "Teva" (...ge gammelt barn, hvis mor indtog ca. 4 g dgl. Abnorm trombocytfunktion hos et barn har også været meddelt. Teoretisk er der risiko for Reyes syndrom. Der er ingen tegn på, at int...)
Acetylsalicylsyre Carefarm (...ge gammelt barn, hvis mor indtog ca. 4 g dgl. Abnorm trombocytfunktion hos et barn har også været meddelt. Teoretisk er der risiko for Reyes syndrom. Der er ingen tegn på, at int...)
Acnatac, komb. (... risiko. Da retinoider ved oral anvendelse er meget potente teratogene lægemidler, bør også...)
Actikerall, komb. (...isk forøgede plasmakoncentrationer af fluoruracil og andre fluoropyrimidiner og dermed også øget toksicitet. Der bør derfor være et interval på mindst 4 uger mellem administratio...)
Activelle®, komb. (...ler mod hepatitis C. Det gælder bl.a. glecaprevir/pibrentasvir. Det er uklart om dette også gælder midler indeholdende estradiol, men forsigtighed tilrådes pga. begrænset erfarin...)
Adapalen "2care4" (... ikke at udelukke en øget risiko. Da retinoider ved oral anvendelse er teratogene, bør også...)
Adapalen "Cabo" (... ikke at udelukke en øget risiko. Da retinoider ved oral anvendelse er teratogene, bør også...)
Adapalen "Nordic Prime" (... ikke at udelukke en øget risiko. Da retinoider ved oral anvendelse er teratogene, bør også...)
Adapalene/Benzoyl peroxide "Orifarm", komb. (... ikke at udelukke en øget risiko. Da retinoider ved oral anvendelse er teratogene, bør også...)
Adcetris (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Adenocor® (...afbrydes næsten momentant. På grund af den blokerende effekt på AV-knuden vil adenosin også kortvarigt bremse den atrio-ventrikulære overledning ved atrieflimren og atrieflagren,...)
Adenosin "Life Medical" (...afbrydes næsten momentant. På grund af den blokerende effekt på AV-knuden vil adenosin også kortvarigt bremse den atrio-ventrikulære overledning ved atrieflimren og atrieflagren,...)
Adenosin "Macure" (...afbrydes næsten momentant. På grund af den blokerende effekt på AV-knuden vil adenosin også kortvarigt bremse den atrio-ventrikulære overledning ved atrieflimren og atrieflagren,...)
Adenuric (...eder, kan dosis øges til 120 mg dagligt. Bemærk: Behandling kan initieres umiddelbart, også under pågående anfald ved samtidig opstart af inflammationshæmmende behandling, og bør...)
Adport® (...er data for mere end 600 eksponerede gravide i løbet af graviditeten - de fleste heraf også i 1. trimester. De fleste data stammer fra nyretransplanterede patienter, som oftest h...)
Adrenalin "2care4" - Udgået: 22-06-2026 (.... 0,01 mg/kg legemsvægt i.m. (maks. 0,25 mg i.m. pr. dosis). Bemærk: Hurtig effekt kan også opnås ved sublingual injektion, hvilket bl.a. anvendes i odontologisk praksis. Dosis k...)
Adrenalin "Aguettant" (.... 0,01 mg/kg legemsvægt i.m. (maks. 0,25 mg i.m. pr. dosis). Bemærk: Hurtig effekt kan også opnås ved sublingual injektion, hvilket bl.a. anvendes i odontologisk praksis. Dosis k...)
Adrenalin "Bradex" (.... 0,01 mg/kg legemsvægt i.m. (maks. 0,25 mg i.m. pr. dosis). Bemærk: Hurtig effekt kan også opnås ved sublingual injektion, hvilket bl.a. anvendes i odontologisk praksis. Dosis k...)
Adrenalin "Epione Medicine" (.... 0,01 mg/kg legemsvægt i.m. (maks. 0,25 mg i.m. pr. dosis). Bemærk: Hurtig effekt kan også opnås ved sublingual injektion, hvilket bl.a. anvendes i odontologisk praksis. Dosis k...)
Adrenalin "Ethypharm" (.... 0,01 mg/kg legemsvægt i.m. (maks. 0,25 mg i.m. pr. dosis). Bemærk: Hurtig effekt kan også opnås ved sublingual injektion, hvilket bl.a. anvendes i odontologisk praksis. Dosis k...)
Adrenalin "Martindale Pharma" (.... 0,01 mg/kg legemsvægt i.m. (maks. 0,25 mg i.m. pr. dosis). Bemærk: Hurtig effekt kan også opnås ved sublingual injektion, hvilket bl.a. anvendes i odontologisk praksis. Dosis k...)
Adrenalin "Paranova" (.... 0,01 mg/kg legemsvægt i.m. (maks. 0,25 mg i.m. pr. dosis). Bemærk: Hurtig effekt kan også opnås ved sublingual injektion, hvilket bl.a. anvendes i odontologisk praksis. Dosis k...)
Adrenalin "SAD" (.... 0,01 mg/kg legemsvægt i.m. (maks. 0,25 mg i.m. pr. dosis). Bemærk: Hurtig effekt kan også opnås ved sublingual injektion, hvilket bl.a. anvendes i odontologisk praksis. Dosis k...)
Adriamycin® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Aduvanz (...udselig hjertedød/uforklarlig død i nærmeste famille. Registrering af vægt og hos børn også højde. Dokumentering af nuværende og tidligere relevant sygdom (fx psykiske lidelser)....)
Advagraf® (...er data for mere end 600 eksponerede gravide i løbet af graviditeten - de fleste heraf også i 1. trimester. De fleste data stammer fra nyretransplanterede patienter, som oftest h...)
Aerius® (...lkohol Aerius oral opløsning indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under 3 år, samt ved nedsat nyre- og leverfunktion. L...)
AeroBec® (...Filmene ovenfor findes også med arabisk speak . Filmen ovenfor findes også med arabisk speak . Til visse patienter kan inhalati...)
AGAMREE® (...også kaldet binyrekrise) kan forekomme i en periode med øget stress, eller hvis vamorolon-dosis nedsættes eller seponeres pludseligt. Denne tilstand kan være dødelig. Symptomer på binyrekrise kan omfatte ekstrem træthed, uventet svaghed, opkastning, svimmelhed eller forvirring. Risikoen sænkes ved gradvist at nedsætte dosis, når behandlingen nedtitreres eller seponeres. I perioder med øget stress (fx akut infektion, traumatiske skader eller kirurgisk indgreb), bør patienterne overvåges for tegn på akut binyreinsufficiens, og den regelmæssige behandling bør midlertidigt suppleres med systemisk hydrocortison for at forebygge risikoen for binyrekrise. Patienten bør rådes til at bære patientinformationskortet med vigtige sikkerhedsoplysninger til støtte for tidlig genkendelse og behandling af binyrekrise på sig. Et steroidabstinenssyndrom, som tilsyneladende ikke er forbundet med binyrebarkinsufficiens, kan også...)
Ageniprim (...lkohol Dispergible tabletter indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under 3 år, samt ved nedsat nyre- og leverfunktion. L...)
AirFluSal®, komb. (...almeterol og fluticason data for henholdsvis 3.000 og 1.600 1. trimester-eksponerede - også uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Ved nyopstået behandlingsbehov...)
Airomir® (...Filmene ovenfor findes også med arabisk speak . Til visse patienter kan inhalationsspray med fordel anvendes samme...)
Aklief (... risiko. Da retinoider ved oral anvendelse er meget potente teratogene lægemidler, bør også...)
Alecensa (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Alfuzosin "Orion" (...er ved benign prostatahypertrofi er ikke kun relateret til størrelsen af prostata, men også til sympatomimetiske nerveimpulser, da stimulation af de postsynaptiske α-receptorer ø...)
Alfuzosin "Sandoz" (...er ved benign prostatahypertrofi er ikke kun relateret til størrelsen af prostata, men også til sympatomimetiske nerveimpulser, da stimulation af de postsynaptiske α-receptorer ø...)
Alfuzosin "Stada" (...er ved benign prostatahypertrofi er ikke kun relateret til størrelsen af prostata, men også til sympatomimetiske nerveimpulser, da stimulation af de postsynaptiske α-receptorer ø...)
Alfuzosin "Teva" (...er ved benign prostatahypertrofi er ikke kun relateret til størrelsen af prostata, men også til sympatomimetiske nerveimpulser, da stimulation af de postsynaptiske α-receptorer ø...)
Alfuzosinhydrochlorid "2care4" (...er ved benign prostatahypertrofi er ikke kun relateret til størrelsen af prostata, men også til sympatomimetiske nerveimpulser, da stimulation af de postsynaptiske α-receptorer ø...)
ALK (108) Betula verrucosa (Vortebirk) (...deholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behandling...)
ALK (225) Phleum pratense (Græs) (...deholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behandling...)
ALK (312) Artemisia vulgaris (Gråbynke) (...deholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behandling...)
ALK (402) Alternaria alternata (...deholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behandling...)
ALK (405) Aspergillus fumigatus (...deholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behandling...)
ALK (417) Cladosporium herbarum (...deholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behandling...)
ALK (503) Dermatophagoides pteronyssinus - (Husstøvmide) (...deholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behandling...)
ALK (504) Dermatophagoides farinae - (Husstøvmide) (...deholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behandling...)
ALK (553) Hundehår (...deholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behandling...)
ALK (555) Kattehår (...deholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behandling...)
ALK (701) Hønseæg (...deholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behandling...)
ALK (713) Komælk Rå (...deholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behandling...)
ALK (725) Sild (...deholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behandling...)
ALK (726) Torsk (...deholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behandling...)
ALK (729) Krabbe (...deholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behandling...)
ALK (731) Reje (...deholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behandling...)
ALK (762) Jordnød (...deholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behandling...)
ALK (778) Sojabønne (...deholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behandling...)
ALK (779) Hvedemel (...deholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behandling...)
ALK (801) Bigift (...deholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behandling...)
ALK (802) Hvepsegift (...deholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behandling...)
ALK Soluprick® Negativ kontrol (...deholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behandling...)
ALK Soluprick® Positiv kontrol (...deholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behandling...)
Alkacit® (...illelsesvej for kalium er nyrerne (90 %). Resten udskilles i fæces, og små mængder kan også...)
Alk-diluent (...deholder aluminium i en sådan mængde, at samtidig behandling med andre præparater, som også indeholder aluminium (fx antacida), bør undgås under behandlingen. Samtidig behandling...)
Alkeran® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Alkindi (...eret behandling fortsætte. Lavest mulig dosis i kortest mulig tid bør anvendes. Det er også vigtigt sidst i graviditeten, da postnatal forbigående binyrebarkinsufficiens har være...)
Allergodil® næsespray, opløsning (...Lokalt virkende antihistamin. Selektiv H 1 -receptorantagonist, men virker også mastcellestabiliserende (hæmmer derved frigørelsen af histamin) samt antiinflammatoris...)
Allergodil® øjendråber, opløsning (Lokalt virkende antihistamin. Selektiv H 1 -receptorantagonist, men virker også mastcellestabiliserende (hæmmer derved frigørelsen af histamin) samt antiinflammatorisk.)
Alprimox (...er ved benign prostatahypertrofi er ikke kun relateret til størrelsen af prostata, men også til sympatomimetiske nerveimpulser, da stimulation af de postsynaptiske α-receptorer ø...)
Alunbrig (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Alvesco® (Filmen findes også med arabisk speak . Til visse patienter kan inhalationsspray med fordel anvendes sammen med en spacer. Se Inhalationsspray med åndingsbeholdere (spacere) .)
Ambirix®, komb. (...ør normalt udskydes - dog ikke, hvis der foreligger konkret risiko for eksposition. Se også...)
AmBisome® liposomal (...erumelektrolytter bør kontrolleres regelmæssigt, specielt ses hypokaliæmi ofte. Der er også rapporteret om tilfælde af hyperkaliæmi (nogle af dem fører til hjertearytmier og hjer...)
Ambofoz®, komb. (...Filmen ovenfor findes også med arabisk speak . Til visse patienter kan inhalationsspray med fordel anvendes samme...)
Ameluz (...systemiske absorption er lav, frarådes anvendelse under graviditet som udgangspunkt Se også...)
Amikacin "Macure" (...nation med cisplatin kan medføre irreversibel nyreskade og kombination med carboplatin også ototoksicitet. Efter indgift af cisplatin er patienten formentlig disponeret for den n...)
Amikacin "Medartuum" (...nation med cisplatin kan medføre irreversibel nyreskade og kombination med carboplatin også ototoksicitet. Efter indgift af cisplatin er patienten formentlig disponeret for den n...)
Amikacin "Orifarm" (...nation med cisplatin kan medføre irreversibel nyreskade og kombination med carboplatin også ototoksicitet. Efter indgift af cisplatin er patienten formentlig disponeret for den n...)
Amiodaron "Hameln" (...nzylalkohol Amiodaron Hameln indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under 3 år, samt ved nedsat nyre- og leverfunktion. L...)
Amiped®, komb. (...t oxidantforsvar. Data omfatter primært præmature nyfødte, men beskyttelse mod lys bør også anvendes hos mature nyfødte og børn < 2 år. Dette gælder for al parenteral ernæring me...)
Amitriptylin "Abcur" (...eptorer, hvilket har betydning for bivirkningsprofilen. Har, som andre antidepressiva, også indflydelse på en række andre faktorer, der kan være vigtige for mekanismen (fx opregu...)
Amitriptylin "EQL Pharma" (...eptorer, hvilket har betydning for bivirkningsprofilen. Har, som andre antidepressiva, også indflydelse på en række andre faktorer, der kan være vigtige for mekanismen (fx opregu...)
Amoxar (...lkohol Dispergible tabletter indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under 3 år, samt ved nedsat nyre- og leverfunktion. L...)
Amoxicillin "2care4" (β-laktamase-sensitiv penicillin med udvidet spektrum: Virkning også på gramnegative stave . Det bakteriologiske spektrum er identisk med ampicillins.)
Amoxicillin "Abacus Medicine" (β-laktamase-sensitiv penicillin med udvidet spektrum: Virkning også på gramnegative stave . Det bakteriologiske spektrum er identisk med ampicillins.)
Amoxicillin "Epione Medicine" (β-laktamase-sensitiv penicillin med udvidet spektrum: Virkning også på gramnegative stave . Det bakteriologiske spektrum er identisk med ampicillins.)
Amoxicillin "Nordic Prime" (β-laktamase-sensitiv penicillin med udvidet spektrum: Virkning også på gramnegative stave . Det bakteriologiske spektrum er identisk med ampicillins.)
Amoxicillin "Orifarm" (β-laktamase-sensitiv penicillin med udvidet spektrum: Virkning også på gramnegative stave . Det bakteriologiske spektrum er identisk med ampicillins.)
Amoxicillin "Viatris" (β-laktamase-sensitiv penicillin med udvidet spektrum: Virkning også på gramnegative stave . Det bakteriologiske spektrum er identisk med ampicillins.)
Amoxicillin Carefarm (...l Pulver til oral suspension indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under 3 år, samt ved nedsat nyre- og leverfunktion. L...)
Amoxicillin/clavulansyre "2care4", komb. (...G) Enterococcus faecalis De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , også dem, der danner penicillinase Grampositive stave: Clostridium spp. Bacillus anthracis ...)
Amoxicillin/clavulansyre "Aurobindo", komb. (...G) Enterococcus faecalis De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , også dem, der danner penicillinase Grampositive stave: Clostridium spp. Bacillus anthracis ...)
Amoxicillin/Clavulansyre "Orifarm", komb. (...G) Enterococcus faecalis De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , også dem, der danner penicillinase Grampositive stave: Clostridium spp. Bacillus anthracis ...)
Amoxonor (...lkohol Dispergible tabletter indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under 3 år, samt ved nedsat nyre- og leverfunktion. L...)
Amphotericin B liposomal "Tillomed" (...erumelektrolytter bør kontrolleres regelmæssigt, specielt ses hypokaliæmi ofte. Der er også rapporteret om tilfælde af hyperkaliæmi (nogle af dem fører til hjertearytmier og hjer...)
Ampicillin "STADA" (β-laktamase-sensitiv penicillin med udvidet spektrum: Virkning også på gramnegative stave .)
Anafranil® (...r kardielle misdannelser. Dette kan være en følge af confounding by indication, men er også beskrevet for andre serotonerge præparater. I det svenske fødselsregister er der data ...)
Anagrelide "Stada" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Ancozan (...educere koncentration af den aktive metabolit af losartan. Rifampicin (og formodentlig også rifabutin) nedsætter AUC for losartan. Dosisjustering kan være nødvendigt. Samtidig an...)
Ancozan Comp, komb. (...educere koncentration af den aktive metabolit af losartan. Rifampicin (og formodentlig også rifabutin) nedsætter AUC for losartan. Dosisjustering kan være nødvendigt. Samtidig an...)
Andatin, komb. (...tridioides difficile overvejes, og i givet fald skal seponering af imipenem/cilastatin også overvejes. CNS-relaterede bivirkninger Pga. bivirkningerne myokloni og kramper bør der...)
Antabus® (...dningen af phenytoin og theophyllin hæmmes, således at virkningen af disse forstærkes. Også nedbrydningen af diazepam og chlordiazepoxid (men ikke af lorazepam, midazolam, oxazep...)
Apexelsin® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
APO-go® (... eventuelle hjertesymptomer, herunder palpitationer, synkope eller nærsynkope. De skal også indberette kliniske ændringer, som kan føre til hypokaliæmi, fx gastroenteritis eller ...)
Apomorfin "PharmSwed" (... eventuelle hjertesymptomer, herunder palpitationer, synkope eller nærsynkope. De skal også indberette kliniske ændringer, som kan føre til hypokaliæmi, fx gastroenteritis eller ...)
Apremilast "Stada" (...Baggrund: Dyrestudier (også i primater) peger på et væsentligt potentiale for fosterskadelige effekter ved klinisk...)
Apremilast Accord (...Baggrund: Dyrestudier (også i primater) peger på et væsentligt potentiale for fosterskadelige effekter ved klinisk...)
Aprepitant "Medical Valley" (...oid anbefales at reducere steroiddosis med 50 % pga. aprepitants hæmning af CYP3A4. Se også...)
Aprepitant "Sandoz" (...oid anbefales at reducere steroiddosis med 50 % pga. aprepitants hæmning af CYP3A4. Se også...)
Aprepitant "Stada" (...oid anbefales at reducere steroiddosis med 50 % pga. aprepitants hæmning af CYP3A4. Se også...)
Arax (...eres med glucuronid og sulfat og udskilles gennem nyrerne. Ved metaboliseringen dannes også en reaktiv potentiel toksisk metabolit, N-acetyl-p-benzoquinon-imin (NAPQI). Ved norma...)
Arax Extra, komb. (...eres med glucuronid og sulfat og udskilles gennem nyrerne. Ved metaboliseringen dannes også en reaktiv potentiel toksisk metabolit, N-acetyl-p-benzoquinon-imin (NAPQI). Ved norma...)
Arcoxia® (...esvigt (særligt ved kombination med ACE-hæmmer eller angiotensin-II antagonist) gælder også for COX-2-hæmmere. Kombinationen af ACE-hæmmer eller angiotensin II-receptorblokker + ...)
Aripiprazol "Krka" (...højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser ved behandling med antipsykotika. Der er også i flere studier set øget risiko for dødsfald ved behandling med aripiprazol blandt dis...)
Aripiprazol "Stada" (...højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser ved behandling med antipsykotika. Der er også i flere studier set øget risiko for dødsfald ved behandling med aripiprazol blandt dis...)
Aripiprazole "Accord" (...højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser ved behandling med antipsykotika. Der er også i flere studier set øget risiko for dødsfald ved behandling med aripiprazol blandt dis...)
Aripiprazole "Medical Valley" (...højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser ved behandling med antipsykotika. Der er også i flere studier set øget risiko for dødsfald ved behandling med aripiprazol blandt dis...)
Aripiprazole "Teva" (...højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser ved behandling med antipsykotika. Der er også i flere studier set øget risiko for dødsfald ved behandling med aripiprazol blandt dis...)
Aripiprazole "Zentiva" (...højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser ved behandling med antipsykotika. Der er også i flere studier set øget risiko for dødsfald ved behandling med aripiprazol blandt dis...)
Aritavi (...25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også for at sikre compliance. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved tidligere s...)
Arsenic trioxide "Accord" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Arthrotec® Forte, komb. (...risiko for død og for fornyet AMI hos personer med tidligere AMI. En forøget risiko er også påvist blandt hjerteraske. Studiet viste ligeledes, at diclofenac blandt de hyppigst a...)
Arupsan (...være i risiko for at udvikle Stevens-Johnsons syndrom (SJS), da denne allel i høj grad også...)
Asacol® (...ste dosis) eller tidligt om morgenen. Bemærk: I visse tilfælde anvendes rektal indgift også som vedligeholdelsesbehandling efter symptomfrihed kombineret med oral behandling. Erf...)
Atazanavir "Krka" (...mg sammen med ritonavir 100 mg 15-35 kg 200 mg sammen med ritonavir 100 mg Bemærk: Kan også gives i kombination med den farmakokinetiske booster cobicistat som erstatning for rit...)
Atazanavir "Stada" (...mg sammen med ritonavir 100 mg 15-35 kg 200 mg sammen med ritonavir 100 mg Bemærk: Kan også gives i kombination med den farmakokinetiske booster cobicistat som erstatning for rit...)
Atazanavir "Viatris" (...mg sammen med ritonavir 100 mg 15-35 kg 200 mg sammen med ritonavir 100 mg Bemærk: Kan også gives i kombination med den farmakokinetiske booster cobicistat som erstatning for rit...)
Atgam® (...at give kortikosteroider og antihistaminer inden infusion. Febernedsættende midler kan også øge tolerabiliteten af infusionen af anti-thymocytglobulin. Mængden af den fortyndede ...)
Atimos (Filmen findes også med arabisk speak . Til visse patienter kan inhalationsspray med fordel anvendes sammen med en spacer. Se Inhalationsspray med åndingsbeholdere (spacere) .)
Atomoxetin "Glenmark" (...n i monoterapi. Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen og kriterierne for opstart af farmakologisk behandling skal v...)
Atomoxetin "Medical Valley" (...n i monoterapi. Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen og kriterierne for opstart af farmakologisk behandling skal v...)
Atomoxetin "Orion" (...n i monoterapi. Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen og kriterierne for opstart af farmakologisk behandling skal v...)
Atomoxetin "Teva" (...n i monoterapi. Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen og kriterierne for opstart af farmakologisk behandling skal v...)
Atomoxetin "Viatris" (...n i monoterapi. Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen og kriterierne for opstart af farmakologisk behandling skal v...)
Atomoxetine "Accord" (...n i monoterapi. Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen og kriterierne for opstart af farmakologisk behandling skal v...)
Atomoxetine "Sandoz" (...n i monoterapi. Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen og kriterierne for opstart af farmakologisk behandling skal v...)
Atomoxetine "Stada" (...n i monoterapi. Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen og kriterierne for opstart af farmakologisk behandling skal v...)
Atorvastatin "Accord" (...af p-glykoprotein (P-gp) (AUC for atorvastatin kan øges med faktor 8). Atorvastatin er også substrat for flere andre transportproteiner (BCRP, MDR1, OAT1B1, OAT1B3) og samtidig b...)
Atorvastatin "Amarox" (...af p-glykoprotein (P-gp) (AUC for atorvastatin kan øges med faktor 8). Atorvastatin er også substrat for flere andre transportproteiner (BCRP, MDR1, OAT1B1, OAT1B3) og samtidig b...)
Atorvastatin "Epione Medicine" (...af p-glykoprotein (P-gp) (AUC for atorvastatin kan øges med faktor 8). Atorvastatin er også substrat for flere andre transportproteiner (BCRP, MDR1, OAT1B1, OAT1B3) og samtidig b...)
Atorvastatin "Hexal" (...af p-glykoprotein (P-gp) (AUC for atorvastatin kan øges med faktor 8). Atorvastatin er også substrat for flere andre transportproteiner (BCRP, MDR1, OAT1B1, OAT1B3) og samtidig b...)
Atorvastatin "Krka" (...af p-glykoprotein (P-gp) (AUC for atorvastatin kan øges med faktor 8). Atorvastatin er også substrat for flere andre transportproteiner (BCRP, MDR1, OAT1B1, OAT1B3) og samtidig b...)
Atorvastatin "Nordic Prime" (...af p-glykoprotein (P-gp) (AUC for atorvastatin kan øges med faktor 8). Atorvastatin er også substrat for flere andre transportproteiner (BCRP, MDR1, OAT1B1, OAT1B3) og samtidig b...)
Atorvastatin "Oresund Pharma" (...af p-glykoprotein (P-gp) (AUC for atorvastatin kan øges med faktor 8). Atorvastatin er også substrat for flere andre transportproteiner (BCRP, MDR1, OAT1B1, OAT1B3) og samtidig b...)
Atorvastatin "Sandoz" (...af p-glykoprotein (P-gp) (AUC for atorvastatin kan øges med faktor 8). Atorvastatin er også substrat for flere andre transportproteiner (BCRP, MDR1, OAT1B1, OAT1B3) og samtidig b...)
Atorvastatin "Teva B.V." (...af p-glykoprotein (P-gp) (AUC for atorvastatin kan øges med faktor 8). Atorvastatin er også substrat for flere andre transportproteiner (BCRP, MDR1, OAT1B1, OAT1B3) og samtidig b...)
Atorvastatin "Teva" (...af p-glykoprotein (P-gp) (AUC for atorvastatin kan øges med faktor 8). Atorvastatin er også substrat for flere andre transportproteiner (BCRP, MDR1, OAT1B1, OAT1B3) og samtidig b...)
Atorvastatin "Viatris" (...af p-glykoprotein (P-gp) (AUC for atorvastatin kan øges med faktor 8). Atorvastatin er også substrat for flere andre transportproteiner (BCRP, MDR1, OAT1B1, OAT1B3) og samtidig b...)
Atorvastatin "Xiromed" (...af p-glykoprotein (P-gp) (AUC for atorvastatin kan øges med faktor 8). Atorvastatin er også substrat for flere andre transportproteiner (BCRP, MDR1, OAT1B1, OAT1B3) og samtidig b...)
Atovaquon "Nordic Prime" (...jælpestoffer Oral suspension indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også...)
Atriance® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Atrovent® inhalationsspray, opløsning og inhalationsvæske til nebulisator, enkeltdosis (Filmen findes også med arabisk speak . Til visse patienter kan inhalationsspray med fordel anvendes sammen med en spacer. Se Inhalationsspray med åndingsbeholdere (spacere) .)
Attentin® (... gravide eksponerede inden for de første 20 uger af graviditeten. I Produktresumeet er også angivet, at der var en øget risiko for preterm fødsel - dette signal var dog kun margi...)
Aubagio® - Udgået: 02-03-2026 (...n, pravastatin, repaglinid og rifampicin) skal samtidig administration af teriflunomid også ske med forsigtighed. Patienterne skal overvåges tæt for tegn og symptomer på overdose...)
Augermid (...RI, antiarytmika (flecainid og propafenon) og MAO-B-hæmmere, især hvis det aktive stof også...)
Augmentin Forte, komb. (...G) Enterococcus faecalis De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , også dem, der danner penicillinase Grampositive stave: Clostridium spp. Bacillus anthracis ...)
Avastin® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Awiqli® (...oldelsesdosis : Én gang ugentligt på samme ugedag med samlet daglig basaldosis × 7. Se også eksempel ovenfor. Bemærk Virkning og sikkerhed af insulin icodec er ikke klarlagt hos ...)
Axitinib "Accord" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Axitinib "Stada" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Aybintio® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
AYVAKYT (...ke lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning. Se også...)
Azacitidin "SUN" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Azacitidine "Accord" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Azacitidine "betapharm" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Azacitidine "Sandoz" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Azacitidine "Stada" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Azacitidine "Zentiva" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Azathioprin "Orifarm" (... af graviditeten - de fleste heraf også i 1. trimester. De fleste data stammer fra nyretransplanterede patienter, men også i betydeligt omfang fra patienter ...)
Azatioprin "Viatris" (... af graviditeten - de fleste heraf også i 1. trimester. De fleste data stammer fra nyretransplanterede patienter, men også i betydeligt omfang fra patienter ...)
Azeflone, komb. (...Azelastin Lokalt virkende antihistamin. Selektiv H 1 -receptorantagonist, men virker også mastcellestabiliserende (hæmmer derved frigørelsen af histamin) samt antiinflammatoris...)
Azelastine hydrochloride/Fluticasone "Newbury", komb. (...Azelastin Lokalt virkende antihistamin. Selektiv H 1 -receptorantagonist, men virker også mastcellestabiliserende (hæmmer derved frigørelsen af histamin) samt antiinflammatoris...)
Azelastine hydrochloride/Fluticasone "Sandoz", komb. (...Azelastin Lokalt virkende antihistamin. Selektiv H 1 -receptorantagonist, men virker også mastcellestabiliserende (hæmmer derved frigørelsen af histamin) samt antiinflammatoris...)
Azithromycin "Stada" (.... Pulver til oral suspension indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under 3 år, samt ved nedsat nyre- og leverfunktion. L...)
Baclofen "Sintetica" (...ende rapporteret i forbindelse med fejlberegning af pumpereservoirets volumen, men kan også sjældent forekomme spontant ved akut pumpedefkt eller kateterdefekt. Ikke alle patient...)
Bactocin® (...eus Staphylococcus epidermidis Streptokokker inkl. pneumokokker og enterokokker Virker også på grampositive stave, specielt: Corynebakterier Listeria spp. Clostridioides difficil...)
Bactroban® (...ruende. Det er vigtigt at overveje denne diagnose hos patienter, der udvikler diarré - også selvom risikoen er meget lille ved topikale midler. Benzylalkohol Bactroban® creme ind...)
Balversa® (...ke lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning. Se også...)
Bavencio® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Baxumil, komb. (...G) Enterococcus faecalis De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , også dem, der danner penicillinase Grampositive stave: Clostridium spp. Bacillus anthracis ...)
Beclometasondipropionat Carefarm (...Filmen ovenfor findes også med arabisk speak . Til visse patienter kan inhalationsspray med fordel anvendes samme...)
Bedica "CannGros" (... inhalation opnås højere koncentrationer i blodet, hurtigere indsættende virkning, men også kortere virkningsvarighed end ved oral indgift. Oral administration: THC absorberes næ...)
Bediol "CannGros" (... inhalation opnås højere koncentrationer i blodet, hurtigere indsættende virkning, men også kortere virkningsvarighed end ved oral indgift. Oral administration: THC absorberes næ...)
Bediol "Scanleaf" (... inhalation opnås højere koncentrationer i blodet, hurtigere indsættende virkning, men også kortere virkningsvarighed end ved oral indgift. Oral administration: THC absorberes næ...)
Bedrobinol "CannGros" (...d hjælp af urtekværn inden afmåling med måleske. Dosis efter lægens anvisning, se evt. også den medfølgende vejledning . Urtete : Initialt drikkes 1 kop (0,2 liter) te om aftenen...)
Bedrocan "CannGros" (... inhalation opnås højere koncentrationer i blodet, hurtigere indsættende virkning, men også kortere virkningsvarighed end ved oral indgift. Oral administration: THC absorberes næ...)
Bedrocan "Scanleaf" (... inhalation opnås højere koncentrationer i blodet, hurtigere indsættende virkning, men også kortere virkningsvarighed end ved oral indgift. Oral administration: THC absorberes næ...)
Bedrolite "CannGros" (...Dosis efter lægens anvisning, se evt. også den medfølgende vejledning . Urtete : Initialt drikkes 1 kop (0,2 liter) te om aftenen...)
Befoair®, komb. (...Filmen ovenfor findes også med arabisk speak . Til visse patienter kan inhalationsspray med fordel anvendes samme...)
Bemfola (...rte i den nedre del af abdomen, oppustethed, kvalme, evt. opkastning og vægtøgning. Se også Midler med follikelstimulerende effekt . Risiko for tromboemboli Behandling med gonado...)
Bendamustine "Fresenius Kabi" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Bendamustinhydrochlorid "Accord" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Benelyte®, komb. (...mle) pga. risiko for fatal ceftriaxon-calciumsalt-udfældning i blodbanen. Dette gælder også, selvom der anvendes separate infusionsslanger. Hos patienter ældre end 28 dage må cef...)
Benylan® (...hol Oral opløsning 2,8 mg/ml indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under 3 år, samt ved nedsat nyre- og leverfunktion. L...)
Besponsa (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Besremi (... bestemmelse af hæmatokritniveau, leukocyt- og trombocyttal skal udføres regelmæssigt, også efter at den individuelle optimale dosis er fastslået. Det kan være nødvendigt med fle...)
Betaklav®, komb. (...G) Enterococcus faecalis De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , også dem, der danner penicillinase Grampositive stave: Clostridium spp. Bacillus anthracis ...)
Betaloc Zok (...ervågning af patienter, der samtidig behandles med MAO-hæmmere eller andre β-blokkere (også øjendråber). Samtidig behandling med imatinib giver en moderat øgning i plasmaniveauet...)
Bevespi Aerosphere, komb. (...Filmen ovenfor findes også med arabisk speak . Til visse patienter kan inhalationsspray med fordel anvendes samme...)
Bevitrio, komb. (...ylering. Folsyre kan øge metabolismen af visse antiepileptika, som fx phenytoin og kan også have indvirkning på folsyreantagonisters effekt fx methotrexat, trimethoprim og pyrime...)
Bexarotene "Amdipharm" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Bexsero® (... anvendes i situationer med faktuel risiko for eksponering for meningokokinfektion. Se også...)
Biktarvy®, komb. (...Ved seponering hos patienter, som også er smittet med hepatitis B-virus, monitoreres omhyggeligt for tegn på eksacerbation af...)
Bilaska (...også for: patienter med hjertearytmi patienter med hypokaliæmi, hypomagnesiæmi, hypocalcæmi patienter med kendt forlængelse af QT-intervallet eller alvorlig bradykardi patienter, der også...)
Bilastin "2care4" (...også for: patienter med hjertearytmi patienter med hypokaliæmi, hypomagnesiæmi, hypocalcæmi patienter med kendt forlængelse af QT-intervallet eller alvorlig bradykardi patienter, der også...)
Bilastin "Nordic Prime" (...også for: patienter med hjertearytmi patienter med hypokaliæmi, hypomagnesiæmi, hypocalcæmi patienter med kendt forlængelse af QT-intervallet eller alvorlig bradykardi patienter, der også...)
Bilastin "Paranova" - Udgået: 11-05-2026 (...også for: patienter med hjertearytmi patienter med hypokaliæmi, hypomagnesiæmi, hypocalcæmi patienter med kendt forlængelse af QT-intervallet eller alvorlig bradykardi patienter, der også...)
Bioclavid®, komb. (...G) Enterococcus faecalis De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , også dem, der danner penicillinase Grampositive stave: Clostridium spp. Bacillus anthracis ...)
Biquetan (... generelt set en øget risiko for suicidal adfærd. Øget forekomst af suicidal adfærd er også set ved samtidig behandling med antidepressiva. Særlig forsigtighed ved tidligere suic...)
Blenrep® (...ke lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning. Se også...)
Bleomycin "Accord" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Bleomycin "Baxter" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Blincyto (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Bloxazoc® (...ervågning af patienter, der samtidig behandles med MAO-hæmmere eller andre β-blokkere (også øjendråber). Samtidig behandling med imatinib giver en moderat øgning i plasmaniveauet...)
Boostrix® Polio, komb. (...poliovaccine er der data for mange tusinde gravide for anvendelse under graviditet. Se også...)
Boostrix®, komb. (...ster efter aktuelle anbefalinger. Se SSI - Gratis kighostevaccination til gravide . Se også...)
Bopazir, komb. (...dopaminreceptorerne og ophæver virkningen af levodopa-præparatet. Omvendt kan levodopa også nedsætte effekten af antipsykotika. Der bør udvises forsigtighed ved samtidig administ...)
Bortezomib "Accord" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Bortezomib "Stada" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Bosentan "Accord" (...med bosentan er ikke tilrådelig. Fluconazol, som hæmmer CYP2C9 og i en vis udstrækning også CYP3A4, medfører kraftig forøgelse af plasmakoncentrationen af bosentan, og samtidig a...)
Bosentan "Zentiva" (...med bosentan er ikke tilrådelig. Fluconazol, som hæmmer CYP2C9 og i en vis udstrækning også CYP3A4, medfører kraftig forøgelse af plasmakoncentrationen af bosentan, og samtidig a...)
Bosulif (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Bosutinib "Zentiva" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Botox® (...Ekstra steder i pandeområdet, det laterale orbicularis og i det øvre ansigtsområde kan også injiceres, hvis spasmer her påvirker synet. Initialdosen må ikke overstige 25 enheder ...)
Braftovi® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Braltus (Overfølsomhed over for: Atropin Ipratropium Lactose (indeholder lactose fra kvæg og kan derfor også indeholde sporstoffer af komælksprotein).)
Bretaris Genuair (Filmen ovenfor findes også med arabisk speak .)
Breyanzi® (...9 udtrykkes på overfladen af maligne celler af B‑afstamning. CAR-strukturen indeholder også 4-1BB (CD137) co-stimulatorisk domæne, der forbedrer CAR-T cellernes aktivering, ekspa...)
Bricanyl® Turbuhaler® (Filmen findes også med arabisk speak - klik her og scroll lidt ned .)
Brimica Genuair, komb. (Filmen ovenfor findes også med arabisk speak .)
Briumvi® (... før hver infusion Derudover kan præmedicinering med et antipyretikum (fx paracetamol) også...)
Brufen® (...for kardiovaskulære hændelser (fx hypertension, hyperlipidæmi, diabetes, rygning) skal også nøje overvejes, særligt hvis høje ibuprofen-doser (2.400 mg/dag) er nødvendige. Forsig...)
Brufen SR (...for kardiovaskulære hændelser (fx hypertension, hyperlipidæmi, diabetes, rygning) skal også nøje overvejes, særligt hvis høje ibuprofen-doser (2.400 mg/dag) er nødvendige. Forsig...)
Brukinsa® (...isiko for blødning Blødningshændelser forekommer ofte ved behandling med zanubrutinib -også mere alvorlige og i enkelte tilfælde dødelige blødninger er set. Forsigtighed ved øget...)
Bunalict®, komb. (...stiske effekt på µ-receptorerne, men interaktion med andre receptorer spiller muligvis også en rolle. Naloxon Antagonist til µ-opioidreceptorerne. Undergår næsten fuldstændigt fi...)
Bupivacain-morfin "SAD", komb. (...ion og eufori, og қ-opioidreceptorerne spinal analgesi, miosis og sedation. Morfin har også en direkte virkning på tarmvæggens nerver med obstipation til følge. Analgesi indtræde...)
Buprefarm (...stiske effekt på µ-receptorerne, men interaktion med andre receptorer spiller muligvis også en rolle. Analgetisk virkning ved akutte smerter efter 15 minutter (i.v.) og 30 minutt...)
Bupremyl (...stiske effekt på µ-receptorerne, men interaktion med andre receptorer spiller muligvis også en rolle. Analgetisk virkning ved akutte smerter efter 15 minutter (i.v.) og 30 minutt...)
Buprenorphin "Actavis" (...stiske effekt på µ-receptorerne, men interaktion med andre receptorer spiller muligvis også...)
Buprenorphin/Naloxon "G.L. Pharma", komb. (...stiske effekt på µ-receptorerne, men interaktion med andre receptorer spiller muligvis også en rolle. Naloxon Antagonist til µ-opioidreceptorerne. Undergår næsten fuldstændigt fi...)
Buprenorphin/Naloxon "Viatris", komb. (...stiske effekt på µ-receptorerne, men interaktion med andre receptorer spiller muligvis også en rolle. Naloxon Antagonist til µ-opioidreceptorerne. Undergår næsten fuldstændigt fi...)
Buprenorphine "Bluefish" (...stiske effekt på µ-receptorerne, men interaktion med andre receptorer spiller muligvis også...)
Buprenorphine "G.L.Pharma" (...stiske effekt på µ-receptorerne, men interaktion med andre receptorer spiller muligvis også en rolle. Analgetisk virkning ved akutte smerter efter 15 minutter (i.v.) og 30 minutt...)
Buprenorphine "Orifarm" - Udgået: 02-03-2026 (...stiske effekt på µ-receptorerne, men interaktion med andre receptorer spiller muligvis også...)
Buprenorphine "Sandoz" depotplastre (...stiske effekt på µ-receptorerne, men interaktion med andre receptorer spiller muligvis også en rolle. Analgetisk virkning ved akutte smerter efter 15 minutter (i.v.) og 30 minutt...)
Buprenorphine "Sandoz" sublinguale resoribletter (...stiske effekt på µ-receptorerne, men interaktion med andre receptorer spiller muligvis også...)
Buprenorphine "Stada" (...stiske effekt på µ-receptorerne, men interaktion med andre receptorer spiller muligvis også en rolle. Analgetisk virkning ved akutte smerter efter 15 minutter (i.v.) og 30 minutt...)
Buprenorphine "Teva" (...stiske effekt på µ-receptorerne, men interaktion med andre receptorer spiller muligvis også en rolle. Analgetisk virkning ved akutte smerter efter 15 minutter (i.v.) og 30 minutt...)
Busulfan "Fresenius Kabi" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Buvidal (...stiske effekt på µ-receptorerne, men interaktion med andre receptorer spiller muligvis også...)
Cabometyx (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Caelyx® pegylated liposomal (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Calcitonin "Orifarm" (...s deformans (Pagets knoglesygdom) Individuelt. Sædvanligvis 100 IE dgl., men effekt er også set ved 50 IE 3 gange ugtl. Gives i.m. eller s.c. Behandlingsvarighed normalt højst 3 ...)
Calciumpolystyrensulfonat Carefarm (...ensulfonat er ikke kun selektiv for kaliumioner; andre positive ioner, fx lithium, kan også bindes. Bør administreres mindst 3 timer før eller efter andre orale lægemidler (minds...)
Calcium-Sandoz® (...nzylalkohol Brusetabletterne indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under 3 år, samt ved nedsat nyre- og leverfunktion. L...)
Calquence (...ke lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning. Se også...)
Canesten® (vaginaltablet, vaginalkapsel og creme) (...ginal udskylning sæddræbende midler andre vaginale produkter. Evt. seksualpartner skal også behandles ved tilstedeværelsen af symptomer, som fx kløe Vaginalt samleje bør undgås u...)
Capecitabin "Stada" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Capecitabin "Zentiva" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Capecitabine Accord (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Caprelsa (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Carbidopa/levodopa "Fair-Med", komb. (...re effekt af 100/25 mg x 8 frem for 200/50 mg x 4. Jo lavere dosis per gang formentlig også mindre tendens til at provokere bivirkninger i form af dyskinesier. Til ældre parkinso...)
Carbidopa/Levodopa "Orifarm", komb. (...re effekt af 100/25 mg x 8 frem for 200/50 mg x 4. Jo lavere dosis per gang formentlig også mindre tendens til at provokere bivirkninger i form af dyskinesier. Til ældre parkinso...)
Carbidopa/Levodopa "Orion", komb. (...re effekt af 100/25 mg x 8 frem for 200/50 mg x 4. Jo lavere dosis per gang formentlig også mindre tendens til at provokere bivirkninger i form af dyskinesier. Til ældre parkinso...)
Carbomedac® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Carboplatin "Accord" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Carboplatin "Fresenius Kabi" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Cargluminsyre "Waymade" (...lse. De opslæmmede tabletter kan kommes på kold, blød mad. De opslæmmede tabletter kan også...)
Carmustin "Waymade" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Carmustine "Accord" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Carmustine "Macure" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Carmustine medac (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Caruxin (...e ortostatisk hypotension. Kombinationen af clonidin og tricykliske antidepressiva kan også medføre en reduceret blodtrykssænkende virkning af clonidin. Additiv effekt af clonidi...)
CARVYKTI® (...(PML) til følge, er set hos patienter i behandling med ciltacabtagene autoleucel , som også tidligere har været i behandling med andre immunsuppressive lægemidler. Tilstande hvor...)
Casgevy® (...f perifert blod og aferese samt konditionering inden behandling og præmedicinering, se også produktresumé . Voksne og unge ≥ 12 år Mindst 3 x10 6 CD34 + -celler/kg legemsvægt i.v...)
Caverject® Dual (...enzylalkohol Caverject® Dual indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også...)
CBD Olie "Stenocare" (... inhalation opnås højere koncentrationer i blodet, hurtigere indsættende virkning, men også kortere virkningsvarighed end ved oral indgift. Oral administration: THC absorberes næ...)
CBD100 Olie "Stenocare" (... inhalation opnås højere koncentrationer i blodet, hurtigere indsættende virkning, men også kortere virkningsvarighed end ved oral indgift. Oral administration: THC absorberes næ...)
CBD20 OLIE "STENOCARE" (... inhalation opnås højere koncentrationer i blodet, hurtigere indsættende virkning, men også kortere virkningsvarighed end ved oral indgift. Oral administration: THC absorberes næ...)
Ceftazidim "Fresenius Kabi" (...også gives som kontinuerlig infusion : Bolusinjektion af 2 g efterfulgt af kontinuerlig infusion af 4-6 g hver 24. time. Børn 2 mdr. 100-150 mg/kg legemsvægt i.v. i døgnet fordelt på 2-3 doser. Kan også...)
Ceftazidim "MIP" (...også gives som kontinuerlig infusion : Bolusinjektion af 2 g efterfulgt af kontinuerlig infusion af 4-6 g hver 24. time. Børn 2 mdr. 100-150 mg/kg legemsvægt i.v. i døgnet fordelt på 2-3 doser. Kan også...)
Ceftriaxon "Fresenius Kabi" (...axon og calciumholdige opløsninger ikke blandes eller indgives samtidigt. Dette gælder også op til 48 timer efter indgivelse af enten ceftriaxon eller calciumholdige i.v. opløsni...)
Ceftriaxon "MIP" (...axon og calciumholdige opløsninger ikke blandes eller indgives samtidigt. Dette gælder også op til 48 timer efter indgivelse af enten ceftriaxon eller calciumholdige i.v. opløsni...)
Ceftriaxon "Navamedic" (...axon og calciumholdige opløsninger ikke blandes eller indgives samtidigt. Dette gælder også op til 48 timer efter indgivelse af enten ceftriaxon eller calciumholdige i.v. opløsni...)
Celebra® (...esvigt (særligt ved kombination med ACE-hæmmer eller angiotensin-II antagonist) gælder også for COX-2-hæmmere. Kombinationen af ACE-hæmmer eller angiotensin II-receptorblokker + ...)
Celecoxib "Krka" (...esvigt (særligt ved kombination med ACE-hæmmer eller angiotensin-II antagonist) gælder også for COX-2-hæmmere. Kombinationen af ACE-hæmmer eller angiotensin II-receptorblokker + ...)
Celecoxib "Medical Valley" (...esvigt (særligt ved kombination med ACE-hæmmer eller angiotensin-II antagonist) gælder også for COX-2-hæmmere. Kombinationen af ACE-hæmmer eller angiotensin II-receptorblokker + ...)
Celecoxib "Stada" (...esvigt (særligt ved kombination med ACE-hæmmer eller angiotensin-II antagonist) gælder også for COX-2-hæmmere. Kombinationen af ACE-hæmmer eller angiotensin II-receptorblokker + ...)
Cellcept® (...at udbud af purinnukleotidet GMP vil hæmme dannelsen af DNA og RNA. Mycophenolsyre har også en hæmmende effekt på migrationen af T-celler og på flere intracellulære effektorpathw...)
Cellcristin (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Cerubidine® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Charfarm (...tration ske med anæstesiologisk assistance. Patienter der i forvejen har kastet op, er også...)
Chininsulfat "Axunio" (...Absorberes fuldstændigt fra mave-tarm-kanalen også ved diarré. Maksimal plasmakoncentration efter 1-3 timer. Metaboliseres i leveren. Pla...)
Cialis® (...ng af benign prostatahyperplasi. Midlet, som er en fosfodiesterase-5-hæmmer , anvendes også...)
Cibinqo (...ke lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning. Se også...)
Ciclesonide "Orifarm" (Filmen findes også med arabisk speak . Til visse patienter kan inhalationsspray med fordel anvendes sammen med en spacer. Se Inhalationsspray med åndingsbeholdere (spacere) .)
Ciclesonide "Sandoz" (Filmen findes også med arabisk speak . Til visse patienter kan inhalationsspray med fordel anvendes sammen med en spacer. Se Inhalationsspray med åndingsbeholdere (spacere) .)
Cidofovir "Macure" (...drom. Da cidofovir altid indgives sammen med probenecid, bør dette stofs interaktioner også tages i betragtning, se probenecid . Samtidig behandling med cidofovir og andre potent...)
Cidofovir Carefarm - Udgået: 22-06-2026 (...drom. Da cidofovir altid indgives sammen med probenecid, bør dette stofs interaktioner også tages i betragtning, se probenecid . Samtidig behandling med cidofovir og andre potent...)
Cifin (...rlænger QT-intervallet, fx fluconazol, tricykliske antidepressiva eller makrolider. Se også...)
Cipralex® (...også iagttaget ved ubehandlet depression. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også...)
Cipramil® (...også iagttaget ved ubehandlet depression. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også...)
Ciprofloxacin "Actavis" - Udgået: 11-05-2026 (...rlænger QT-intervallet, fx fluconazol, tricykliske antidepressiva eller makrolider. Se også...)
Ciprofloxacin "Fresenius Kabi" (...rlænger QT-intervallet, fx fluconazol, tricykliske antidepressiva eller makrolider. Se også...)
Ciprofloxacin "HEXAL" (...rlænger QT-intervallet, fx fluconazol, tricykliske antidepressiva eller makrolider. Se også...)
Ciprofloxacin "Krka" (...rlænger QT-intervallet, fx fluconazol, tricykliske antidepressiva eller makrolider. Se også...)
Ciprofloxacin "Navamedic" (...rlænger QT-intervallet, fx fluconazol, tricykliske antidepressiva eller makrolider. Se også...)
Ciprofloxacin "Orion" (...rlænger QT-intervallet, fx fluconazol, tricykliske antidepressiva eller makrolider. Se også...)
Ciprofloxacin "Teva" (...rlænger QT-intervallet, fx fluconazol, tricykliske antidepressiva eller makrolider. Se også...)
Ciqorin (... data for mere end 1.500 eksponerede gravide i løbet af graviditeten - de fleste heraf også i 1. trimester. De fleste data stammer fra nyretransplanterede patienter, som oftest h...)
Cisplatin "Accord" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Cisplatin "Ebewe" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Citalopram "Jubilant" (...også iagttaget ved ubehandlet depression. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også...)
Citalopram "Nordic Prime" (...også iagttaget ved ubehandlet depression. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også...)
Citalopram "Orion" (...også iagttaget ved ubehandlet depression. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også...)
Citalopram "Sandoz" (...også iagttaget ved ubehandlet depression. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også...)
Citalopram "Stada" 10, 20 og 40 mg (...også iagttaget ved ubehandlet depression. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også...)
Citalopram "Stada" 30 mg (...også iagttaget ved ubehandlet depression. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også...)
Citalopram "Teva" (...også iagttaget ved ubehandlet depression. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også...)
Citalopram "Viatris" (...også iagttaget ved ubehandlet depression. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også...)
Citrafleet, komb. (... forstyrrelser i væske- og elektrolytbalance er det vigtigt, at der under udrensningen også...)
Clarithromycin "Accord" (...også ved dosisreduktion. Kombination bør undgås. Forsigtighed ved kombination med verapamil pga. øget risiko for hjertebivirkninger. Clarithromycin forlænger plasmahalveringstiden for methylprednisolon med 125 % samt reducerer clearance med 65 %. Clarithromycin virker in vitro antagonistisk på den baktericide effekt af penicilliner og cefalosporiner. Clarithromycin hæmmer omsætningen af række lægemidler, fx ciclosporin, fluconazol, itraconazol, midazolam, theophyllin, triazolam og warfarin, hvilket kan give anledning til forhøjede plasmakoncentrationer af disse lægemidler; men hæmningen er ikke så udtalt som ved erythromycin . Protrombintiden bør kontrolleres ved samtidig behandling med warfarin. Ved samtidig behandling med clopidogrel bør dosis af clopidogrel øges pga. hæmmet aktivering af clopidogrel. Ved samtidig brug af apixaban, dabigatran, edoxaban eller rivaroxaban er der risiko for blødninger, især ved let til moderat nedsat nyrefunktion. Det direkte orale antikoagulantia (DOAK) dabigatran er et substrat for efflux-transportøren P-gp. Rivaroxaban og apixaban metaboliseres via CYP3A4 og er også...)
Clarithromycin "Alternova" (...også ved dosisreduktion. Kombination bør undgås. Forsigtighed ved kombination med verapamil pga. øget risiko for hjertebivirkninger. Clarithromycin forlænger plasmahalveringstiden for methylprednisolon med 125 % samt reducerer clearance med 65 %. Clarithromycin virker in vitro antagonistisk på den baktericide effekt af penicilliner og cefalosporiner. Clarithromycin hæmmer omsætningen af række lægemidler, fx ciclosporin, fluconazol, itraconazol, midazolam, theophyllin, triazolam og warfarin, hvilket kan give anledning til forhøjede plasmakoncentrationer af disse lægemidler; men hæmningen er ikke så udtalt som ved erythromycin . Protrombintiden bør kontrolleres ved samtidig behandling med warfarin. Ved samtidig behandling med clopidogrel bør dosis af clopidogrel øges pga. hæmmet aktivering af clopidogrel. Ved samtidig brug af apixaban, dabigatran, edoxaban eller rivaroxaban er der risiko for blødninger, især ved let til moderat nedsat nyrefunktion. Det direkte orale antikoagulantia (DOAK) dabigatran er et substrat for efflux-transportøren P-gp. Rivaroxaban og apixaban metaboliseres via CYP3A4 og er også...)
Clarithromycin "Hameln" (...også ved dosisreduktion. Kombination bør undgås. Forsigtighed ved kombination med verapamil pga. øget risiko for hjertebivirkninger. Clarithromycin forlænger plasmahalveringstiden for methylprednisolon med 125 % samt reducerer clearance med 65 %. Clarithromycin virker in vitro antagonistisk på den baktericide effekt af penicilliner og cefalosporiner. Clarithromycin hæmmer omsætningen af række lægemidler, fx ciclosporin, fluconazol, itraconazol, midazolam, theophyllin, triazolam og warfarin, hvilket kan give anledning til forhøjede plasmakoncentrationer af disse lægemidler; men hæmningen er ikke så udtalt som ved erythromycin . Protrombintiden bør kontrolleres ved samtidig behandling med warfarin. Ved samtidig behandling med clopidogrel bør dosis af clopidogrel øges pga. hæmmet aktivering af clopidogrel. Ved samtidig brug af apixaban, dabigatran, edoxaban eller rivaroxaban er der risiko for blødninger, især ved let til moderat nedsat nyrefunktion. Det direkte orale antikoagulantia (DOAK) dabigatran er et substrat for efflux-transportøren P-gp. Rivaroxaban og apixaban metaboliseres via CYP3A4 og er også...)
Clarithromycin "Hexal" (...også ved dosisreduktion. Kombination bør undgås. Forsigtighed ved kombination med verapamil pga. øget risiko for hjertebivirkninger. Clarithromycin forlænger plasmahalveringstiden for methylprednisolon med 125 % samt reducerer clearance med 65 %. Clarithromycin virker in vitro antagonistisk på den baktericide effekt af penicilliner og cefalosporiner. Clarithromycin hæmmer omsætningen af række lægemidler, fx ciclosporin, fluconazol, itraconazol, midazolam, theophyllin, triazolam og warfarin, hvilket kan give anledning til forhøjede plasmakoncentrationer af disse lægemidler; men hæmningen er ikke så udtalt som ved erythromycin . Protrombintiden bør kontrolleres ved samtidig behandling med warfarin. Ved samtidig behandling med clopidogrel bør dosis af clopidogrel øges pga. hæmmet aktivering af clopidogrel. Ved samtidig brug af apixaban, dabigatran, edoxaban eller rivaroxaban er der risiko for blødninger, især ved let til moderat nedsat nyrefunktion. Det direkte orale antikoagulantia (DOAK) dabigatran er et substrat for efflux-transportøren P-gp. Rivaroxaban og apixaban metaboliseres via CYP3A4 og er også...)
Clarithromycin "Krka" (...også ved dosisreduktion. Kombination bør undgås. Forsigtighed ved kombination med verapamil pga. øget risiko for hjertebivirkninger. Clarithromycin forlænger plasmahalveringstiden for methylprednisolon med 125 % samt reducerer clearance med 65 %. Clarithromycin virker in vitro antagonistisk på den baktericide effekt af penicilliner og cefalosporiner. Clarithromycin hæmmer omsætningen af række lægemidler, fx ciclosporin, fluconazol, itraconazol, midazolam, theophyllin, triazolam og warfarin, hvilket kan give anledning til forhøjede plasmakoncentrationer af disse lægemidler; men hæmningen er ikke så udtalt som ved erythromycin . Protrombintiden bør kontrolleres ved samtidig behandling med warfarin. Ved samtidig behandling med clopidogrel bør dosis af clopidogrel øges pga. hæmmet aktivering af clopidogrel. Ved samtidig brug af apixaban, dabigatran, edoxaban eller rivaroxaban er der risiko for blødninger, især ved let til moderat nedsat nyrefunktion. Det direkte orale antikoagulantia (DOAK) dabigatran er et substrat for efflux-transportøren P-gp. Rivaroxaban og apixaban metaboliseres via CYP3A4 og er også...)
Clarithromycin "Nordic Prime" (...også ved dosisreduktion. Kombination bør undgås. Forsigtighed ved kombination med verapamil pga. øget risiko for hjertebivirkninger. Clarithromycin forlænger plasmahalveringstiden for methylprednisolon med 125 % samt reducerer clearance med 65 %. Clarithromycin virker in vitro antagonistisk på den baktericide effekt af penicilliner og cefalosporiner. Clarithromycin hæmmer omsætningen af række lægemidler, fx ciclosporin, fluconazol, itraconazol, midazolam, theophyllin, triazolam og warfarin, hvilket kan give anledning til forhøjede plasmakoncentrationer af disse lægemidler; men hæmningen er ikke så udtalt som ved erythromycin . Protrombintiden bør kontrolleres ved samtidig behandling med warfarin. Ved samtidig behandling med clopidogrel bør dosis af clopidogrel øges pga. hæmmet aktivering af clopidogrel. Ved samtidig brug af apixaban, dabigatran, edoxaban eller rivaroxaban er der risiko for blødninger, især ved let til moderat nedsat nyrefunktion. Det direkte orale antikoagulantia (DOAK) dabigatran er et substrat for efflux-transportøren P-gp. Rivaroxaban og apixaban metaboliseres via CYP3A4 og er også...)
Clarithromycin "Stada" (...også ved dosisreduktion. Kombination bør undgås. Forsigtighed ved kombination med verapamil pga. øget risiko for hjertebivirkninger. Clarithromycin forlænger plasmahalveringstiden for methylprednisolon med 125 % samt reducerer clearance med 65 %. Clarithromycin virker in vitro antagonistisk på den baktericide effekt af penicilliner og cefalosporiner. Clarithromycin hæmmer omsætningen af række lægemidler, fx ciclosporin, fluconazol, itraconazol, midazolam, theophyllin, triazolam og warfarin, hvilket kan give anledning til forhøjede plasmakoncentrationer af disse lægemidler; men hæmningen er ikke så udtalt som ved erythromycin . Protrombintiden bør kontrolleres ved samtidig behandling med warfarin. Ved samtidig behandling med clopidogrel bør dosis af clopidogrel øges pga. hæmmet aktivering af clopidogrel. Ved samtidig brug af apixaban, dabigatran, edoxaban eller rivaroxaban er der risiko for blødninger, især ved let til moderat nedsat nyrefunktion. Det direkte orale antikoagulantia (DOAK) dabigatran er et substrat for efflux-transportøren P-gp. Rivaroxaban og apixaban metaboliseres via CYP3A4 og er også...)
Clarithromycin "Teva" (...også ved dosisreduktion. Kombination bør undgås. Forsigtighed ved kombination med verapamil pga. øget risiko for hjertebivirkninger. Clarithromycin forlænger plasmahalveringstiden for methylprednisolon med 125 % samt reducerer clearance med 65 %. Clarithromycin virker in vitro antagonistisk på den baktericide effekt af penicilliner og cefalosporiner. Clarithromycin hæmmer omsætningen af række lægemidler, fx ciclosporin, fluconazol, itraconazol, midazolam, theophyllin, triazolam og warfarin, hvilket kan give anledning til forhøjede plasmakoncentrationer af disse lægemidler; men hæmningen er ikke så udtalt som ved erythromycin . Protrombintiden bør kontrolleres ved samtidig behandling med warfarin. Ved samtidig behandling med clopidogrel bør dosis af clopidogrel øges pga. hæmmet aktivering af clopidogrel. Ved samtidig brug af apixaban, dabigatran, edoxaban eller rivaroxaban er der risiko for blødninger, især ved let til moderat nedsat nyrefunktion. Det direkte orale antikoagulantia (DOAK) dabigatran er et substrat for efflux-transportøren P-gp. Rivaroxaban og apixaban metaboliseres via CYP3A4 og er også...)
Clarithromycin 1A Pharma (...også ved dosisreduktion. Kombination bør undgås. Forsigtighed ved kombination med verapamil pga. øget risiko for hjertebivirkninger. Clarithromycin forlænger plasmahalveringstiden for methylprednisolon med 125 % samt reducerer clearance med 65 %. Clarithromycin virker in vitro antagonistisk på den baktericide effekt af penicilliner og cefalosporiner. Clarithromycin hæmmer omsætningen af række lægemidler, fx ciclosporin, fluconazol, itraconazol, midazolam, theophyllin, triazolam og warfarin, hvilket kan give anledning til forhøjede plasmakoncentrationer af disse lægemidler; men hæmningen er ikke så udtalt som ved erythromycin . Protrombintiden bør kontrolleres ved samtidig behandling med warfarin. Ved samtidig behandling med clopidogrel bør dosis af clopidogrel øges pga. hæmmet aktivering af clopidogrel. Ved samtidig brug af apixaban, dabigatran, edoxaban eller rivaroxaban er der risiko for blødninger, især ved let til moderat nedsat nyrefunktion. Det direkte orale antikoagulantia (DOAK) dabigatran er et substrat for efflux-transportøren P-gp. Rivaroxaban og apixaban metaboliseres via CYP3A4 og er også...)
Clavuzop, komb. (...G) Enterococcus faecalis De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , også dem, der danner penicillinase Grampositive stave: Clostridium spp. Bacillus anthracis ...)
Clindamycin "Abcur" (...nes. Virker i øvrigt over for: Bacillus anthracis Corynebacterium diphtheriae . Virker også kraftigt over for de fleste anaerobe bakterier, især: Bacteroides spp. Peptostreptococ...)
Clindamycin "Alternova" (...nes. Virker i øvrigt over for: Bacillus anthracis Corynebacterium diphtheriae . Virker også kraftigt over for de fleste anaerobe bakterier, især: Bacteroides spp. Peptostreptococ...)
Clindamycin "Hameln" (...nes. Virker i øvrigt over for: Bacillus anthracis Corynebacterium diphtheriae . Virker også kraftigt over for de fleste anaerobe bakterier, især: Bacteroides spp. Peptostreptococ...)
Clindamycin "Kalceks" (...nes. Virker i øvrigt over for: Bacillus anthracis Corynebacterium diphtheriae . Virker også kraftigt over for de fleste anaerobe bakterier, især: Bacteroides spp. Peptostreptococ...)
Clindamycin "Navamedic" (...nes. Virker i øvrigt over for: Bacillus anthracis Corynebacterium diphtheriae . Virker også kraftigt over for de fleste anaerobe bakterier, især: Bacteroides spp. Peptostreptococ...)
Clinoleic, komb. (...t oxidantforsvar. Data omfatter primært præmature nyfødte, men beskyttelse mod lys bør også anvendes hos mature nyfødte og børn < 2 år. Dette gælder for al parenteral ernæring me...)
Cliovelle, komb. (...ler mod hepatitis C. Det gælder bl.a. glecaprevir/pibrentasvir. Det er uklart om dette også gælder midler indeholdende estradiol, men forsigtighed tilrådes pga. begrænset erfarin...)
Clonidinhydrochlorid "Orifarm" - Udgået: 22-06-2026 (...e ortostatisk hypotension. Kombinationen af clonidin og tricykliske antidepressiva kan også medføre en reduceret blodtrykssænkende virkning af clonidin. Additiv effekt af clonidi...)
Cloprinex - Udgået: 19-01-2026 (... sig til læge ved forekomst af disse symptomer. Hvis der forekommer høj feber, kan der også være tale om malignt neuroleptikasyndrom, der kræver omgående seponering. Se Risiko fo...)
Clotaxip (...e ortostatisk hypotension. Kombinationen af clonidin og tricykliske antidepressiva kan også medføre en reduceret blodtrykssænkende virkning af clonidin. Additiv effekt af clonidi...)
Clozapin "Accord" (... sig til læge ved forekomst af disse symptomer. Hvis der forekommer høj feber, kan der også være tale om malignt neuroleptikasyndrom, der kræver omgående seponering. Se Risiko fo...)
Clozapin "Epione Medicine" (... sig til læge ved forekomst af disse symptomer. Hvis der forekommer høj feber, kan der også være tale om malignt neuroleptikasyndrom, der kræver omgående seponering. Se Risiko fo...)
Clozapin "Hexal" (... sig til læge ved forekomst af disse symptomer. Hvis der forekommer høj feber, kan der også være tale om malignt neuroleptikasyndrom, der kræver omgående seponering. Se Risiko fo...)
Clozapin "Nordic Prime" (... sig til læge ved forekomst af disse symptomer. Hvis der forekommer høj feber, kan der også være tale om malignt neuroleptikasyndrom, der kræver omgående seponering. Se Risiko fo...)
Codilek Depot (Opioidagonist med virkning på især μ-opioidreceptorerne i CNS, men også på қ- og δ-opioidreceptorerne.)
Colchicin "Strides" (... mikrotubuli, mitosehæmning og hæmning af dannelsen af inflammatoriske cytokiner synes også at bidrage til virkningen. Virkningen indtræder efter ca. 12 timer og er maksimal efte...)
Colchicin "Tiofarma" (... mikrotubuli, mitosehæmning og hæmning af dannelsen af inflammatoriske cytokiner synes også at bidrage til virkningen. Virkningen indtræder efter ca. 12 timer og er maksimal efte...)
Colrefuz® (... mikrotubuli, mitosehæmning og hæmning af dannelsen af inflammatoriske cytokiner synes også at bidrage til virkningen. Virkningen indtræder efter ca. 12 timer og er maksimal efte...)
Columvi® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Combar (... udtalt i forhold til blokeringen af α 2 -receptorerne. Har, som andre antidepressiva, også indflydelse på en række andre faktorer, der kan være vigtige for mekanismen (fx opregu...)
Comboval, komb. (...eres med glucuronid og sulfat og udskilles gennem nyrerne. Ved metaboliseringen dannes også en reaktiv potentiel toksisk metabolit, N-acetyl-p-benzoquinon-imin (NAPQI). Ved norma...)
Cometriq (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Concerta® (...iske indsatser. Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen. Bevillingen tidsbegrænses til 6 måneder, hvis effekten ikke ...)
Contalgin® (...rom. Denne interaktion kan være relateret til reduceret gastro-intestinal mobilitet og også være gældende for andre opioider. Det kan overvejes at anvende en parenteral P2Y12-hæm...)
Copneg, komb. (...et revertering efter neuromuskulær blokade i forbindelse med anæstesi, idet neostigmin også...)
Corbilta, komb. - Udgået: 11-05-2026 (...dopaminreceptorerne og ophæver virkningen af levodopa-præparatet. Omvendt kan levodopa også nedsætte effekten af antipsykotika. Der bør udvises forsigtighed ved samtidig administ...)
Cordarone® (...l Cordarone® injektionsvæske indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under 3 år, samt ved nedsat nyre- og leverfunktion. L...)
Cotellic (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Coxynon Depot (Opioidagonist med virkning på især μ-opioidreceptorerne i CNS, men også på қ- og δ-opioidreceptorerne.)
Cozaar® (...educere koncentration af den aktive metabolit af losartan. Rifampicin (og formodentlig også rifabutin) nedsætter AUC for losartan. Dosisjustering kan være nødvendigt. Samtidig an...)
Cozaar® Comp., komb. (...educere koncentration af den aktive metabolit af losartan. Rifampicin (og formodentlig også rifabutin) nedsætter AUC for losartan. Dosisjustering kan være nødvendigt. Samtidig an...)
Crestor® (...ienter med prædisposition til rhabdomyolyse bør initialdosis på 5 mg altid overholdes, også ved skift fra andet statinderivat til rosuvastatin. Risikoen for rhabdomyolyse synes f...)
Cufence® (...bsorberet kobber, og komplekset kan herefter udskilles fra kroppen gennem nyrerne. Kan også...)
Cuprior (...bsorberet kobber, og komplekset kan herefter udskilles fra kroppen gennem nyrerne. Kan også...)
Cyclophosphamid "2care4" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Cymbalta® (...25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også for at sikre compliance. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved tidligere s...)
Cyramza (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Cytarabin "Fresenius Kabi" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Cytarabine "Accord" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Cytarabine "Pfizer" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Dabigatran etexilate "Glenmark" (...ordres til straks at kontakte lægen ved mulige tegn på blødning. Det gælder potentielt også antidepressiva af typen SSRI og SNRI. Samtidig behandling med proteaseinhibitorer, som...)
Dabigatran etexilate "Krka" (...ordres til straks at kontakte lægen ved mulige tegn på blødning. Det gælder potentielt også antidepressiva af typen SSRI og SNRI. Samtidig behandling med proteaseinhibitorer, som...)
Dabigatran etexilate "Medical Valley" (...ordres til straks at kontakte lægen ved mulige tegn på blødning. Det gælder potentielt også antidepressiva af typen SSRI og SNRI. Samtidig behandling med proteaseinhibitorer, som...)
Dabigatran etexilate "Orion" (...ordres til straks at kontakte lægen ved mulige tegn på blødning. Det gælder potentielt også antidepressiva af typen SSRI og SNRI. Samtidig behandling med proteaseinhibitorer, som...)
Dabigatran etexilate "Sandoz" (...ordres til straks at kontakte lægen ved mulige tegn på blødning. Det gælder potentielt også antidepressiva af typen SSRI og SNRI. Samtidig behandling med proteaseinhibitorer, som...)
Dabigatran etexilate "Stada Nordic" (...ordres til straks at kontakte lægen ved mulige tegn på blødning. Det gælder potentielt også antidepressiva af typen SSRI og SNRI. Samtidig behandling med proteaseinhibitorer, som...)
Dabigatran etexilate "Zentiva" (...ordres til straks at kontakte lægen ved mulige tegn på blødning. Det gælder potentielt også antidepressiva af typen SSRI og SNRI. Samtidig behandling med proteaseinhibitorer, som...)
Dabigatran etexilate Accord (...ordres til straks at kontakte lægen ved mulige tegn på blødning. Det gælder potentielt også antidepressiva af typen SSRI og SNRI. Samtidig behandling med proteaseinhibitorer, som...)
Dabigatran etexilate Teva (...ordres til straks at kontakte lægen ved mulige tegn på blødning. Det gælder potentielt også antidepressiva af typen SSRI og SNRI. Samtidig behandling med proteaseinhibitorer, som...)
Dacarbazine "Lipomed" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Dacarbazine "Medac" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Dacepton (... eventuelle hjertesymptomer, herunder palpitationer, synkope eller nærsynkope. De skal også indberette kliniske ændringer, som kan føre til hypokaliæmi, fx gastroenteritis eller ...)
Dacogen (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Dailiport® (...er data for mere end 600 eksponerede gravide i løbet af graviditeten - de fleste heraf også i 1. trimester. De fleste data stammer fra nyretransplanterede patienter, som oftest h...)
Dalacin C hårde kapsler (...nes. Virker i øvrigt over for: Bacillus anthracis Corynebacterium diphtheriae . Virker også kraftigt over for de fleste anaerobe bakterier, især: Bacteroides spp. Peptostreptococ...)
Dalacin® hårde kapsler og injektionsvæske, opl. (...nes. Virker i øvrigt over for: Bacillus anthracis Corynebacterium diphtheriae . Virker også kraftigt over for de fleste anaerobe bakterier, især: Bacteroides spp. Peptostreptococ...)
Darzalex (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Dasatinib "Sandoz" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Dasatinib "Stada" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Dasatinib "Zentiva" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Deflazacort "Nordic Prime" (...eret behandling fortsætte. Lavest mulig dosis i kortest mulig tid bør anvendes. Det er også vigtigt sidst i graviditeten, da postnatal forbigående binyrebarkinsufficiens har være...)
Deflazacort "XGX Pharma" (...eret behandling fortsætte. Lavest mulig dosis i kortest mulig tid bør anvendes. Det er også vigtigt sidst i graviditeten, da postnatal forbigående binyrebarkinsufficiens har være...)
Delepsine® (...- og urogenitale misdannelser samt ekstremitetsmisdannelser. Alvorlig ototoksicitet er også meddelt. Behandlingen af epilepsi hos gravide skal altid varetages i samarbejde med en...)
Depakine Chrono (...- og urogenitale misdannelser samt ekstremitetsmisdannelser. Alvorlig ototoksicitet er også meddelt. Behandlingen af epilepsi hos gravide skal altid varetages i samarbejde med en...)
Depo-Medrol® (...eret behandling fortsætte. Lavest mulig dosis i kortest mulig tid bør anvendes. Det er også vigtigt sidst i graviditeten, da postnatal forbigående binyrebarkinsufficiens har være...)
Deprakine® Retard (...- og urogenitale misdannelser samt ekstremitetsmisdannelser. Alvorlig ototoksicitet er også meddelt. Behandlingen af epilepsi hos gravide skal altid varetages i samarbejde med en...)
Descovy®, komb. (...Ved seponering hos patienter, som også er smittet med hepatitis B-virus, monitoreres omhyggeligt for tegn på eksacerbation af...)
Dexacur (...eret behandling fortsætte. Lavest mulig dosis i kortest mulig tid bør anvendes. Det er også vigtigt sidst i graviditeten, da postnatal forbigående binyrebarkinsufficiens har være...)
Dexametason "Abcur" (...eret behandling fortsætte. Lavest mulig dosis i kortest mulig tid bør anvendes. Det er også vigtigt sidst i graviditeten, da postnatal forbigående binyrebarkinsufficiens har være...)
Dexamethason "2care4" (...eret behandling fortsætte. Lavest mulig dosis i kortest mulig tid bør anvendes. Det er også vigtigt sidst i graviditeten, da postnatal forbigående binyrebarkinsufficiens har være...)
Dexamethasone "Krka" (...eret behandling fortsætte. Lavest mulig dosis i kortest mulig tid bør anvendes. Det er også vigtigt sidst i graviditeten, da postnatal forbigående binyrebarkinsufficiens har være...)
Dexamethasone "Orifarm" (...eret behandling fortsætte. Lavest mulig dosis i kortest mulig tid bør anvendes. Det er også vigtigt sidst i graviditeten, da postnatal forbigående binyrebarkinsufficiens har være...)
Dexamethasone phosphate "hameln" (...eret behandling fortsætte. Lavest mulig dosis i kortest mulig tid bør anvendes. Det er også vigtigt sidst i graviditeten, da postnatal forbigående binyrebarkinsufficiens har være...)
Dexamethasone phosphate "Kalceks" (...eret behandling fortsætte. Lavest mulig dosis i kortest mulig tid bør anvendes. Det er også vigtigt sidst i graviditeten, da postnatal forbigående binyrebarkinsufficiens har være...)
Dexamfetamin "Sea Pharma" (... gravide eksponerede inden for de første 20 uger af graviditeten. I Produktresumeet er også angivet, at der var en øget risiko for preterm fødsel - dette signal var dog kun margi...)
Dexamfetaminsulfat "Waymade" - Udgået: 02-02-2026 (... gravide eksponerede inden for de første 20 uger af graviditeten. I Produktresumeet er også angivet, at der var en øget risiko for preterm fødsel - dette signal var dog kun margi...)
Dexatin (... gravide eksponerede inden for de første 20 uger af graviditeten. I Produktresumeet er også angivet, at der var en øget risiko for preterm fødsel - dette signal var dog kun margi...)
Dexavit (...eret behandling fortsætte. Lavest mulig dosis i kortest mulig tid bør anvendes. Det er også vigtigt sidst i graviditeten, da postnatal forbigående binyrebarkinsufficiens har være...)
Dexfarm (... gravide eksponerede inden for de første 20 uger af graviditeten. I Produktresumeet er også angivet, at der var en øget risiko for preterm fødsel - dette signal var dog kun margi...)
Diacomit® (...Øger muligvis GABA-niveauet i hjernen. Stiripentol hæmmer imidlertid også CYP2C19 og CYP3A4 og kan derved øge niveauet af andre antiepileptika. Det kan ikke ude...)
Diclodan (...risiko for død og for fornyet AMI hos personer med tidligere AMI. En forøget risiko er også påvist blandt hjerteraske. Studiet viste ligeledes, at diclofenac blandt de hyppigst a...)
Diclofenac "Bluefish" (...risiko for død og for fornyet AMI hos personer med tidligere AMI. En forøget risiko er også påvist blandt hjerteraske. Studiet viste ligeledes, at diclofenac blandt de hyppigst a...)
Diclofenac Rapid "Teva" (...risiko for død og for fornyet AMI hos personer med tidligere AMI. En forøget risiko er også påvist blandt hjerteraske. Studiet viste ligeledes, at diclofenac blandt de hyppigst a...)
Diclofenacnatrium "2care4" Retard (...risiko for død og for fornyet AMI hos personer med tidligere AMI. En forøget risiko er også påvist blandt hjerteraske. Studiet viste ligeledes, at diclofenac blandt de hyppigst a...)
Diclofenacnatrium "Orifarm" depottabletter (...risiko for død og for fornyet AMI hos personer med tidligere AMI. En forøget risiko er også påvist blandt hjerteraske. Studiet viste ligeledes, at diclofenac blandt de hyppigst a...)
Diclofenacnatrium "Orifarm" suppositorier - Udgået: 22-06-2026 (...risiko for død og for fornyet AMI hos personer med tidligere AMI. En forøget risiko er også påvist blandt hjerteraske. Studiet viste ligeledes, at diclofenac blandt de hyppigst a...)
Diclofenacnatrium "Paranova" (...risiko for død og for fornyet AMI hos personer med tidligere AMI. En forøget risiko er også påvist blandt hjerteraske. Studiet viste ligeledes, at diclofenac blandt de hyppigst a...)
Diclon® (...risiko for død og for fornyet AMI hos personer med tidligere AMI. En forøget risiko er også påvist blandt hjerteraske. Studiet viste ligeledes, at diclofenac blandt de hyppigst a...)
Diclopar (...risiko for død og for fornyet AMI hos personer med tidligere AMI. En forøget risiko er også påvist blandt hjerteraske. Studiet viste ligeledes, at diclofenac blandt de hyppigst a...)
Dicloren (...risiko for død og for fornyet AMI hos personer med tidligere AMI. En forøget risiko er også påvist blandt hjerteraske. Studiet viste ligeledes, at diclofenac blandt de hyppigst a...)
Diclosup (...risiko for død og for fornyet AMI hos personer med tidligere AMI. En forøget risiko er også påvist blandt hjerteraske. Studiet viste ligeledes, at diclofenac blandt de hyppigst a...)
Differine® (... ikke at udelukke en øget risiko. Da retinoider ved oral anvendelse er teratogene, bør også...)
Diflucan® (...else. I sjældne tilfælde kan der være risiko for at udvikle binyrebarkinsufficiens, se også Interaktioner . Candidiasis. I studier er der set en øget prævalens af infektion med a...)
Digoxin "DAK" (...tion på grund af amphotericin B-betinget hypokaliæmi. Forøgelse af plasma-calcium øger også følsomheden, hvorfor intravenøs terapi med calcium almindeligvis er kontraindiceret ho...)
Digoxin "SAD" (...tion på grund af amphotericin B-betinget hypokaliæmi. Forøgelse af plasma-calcium øger også følsomheden, hvorfor intravenøs terapi med calcium almindeligvis er kontraindiceret ho...)
Diklofenak "Orifarm" (...risiko for død og for fornyet AMI hos personer med tidligere AMI. En forøget risiko er også påvist blandt hjerteraske. Studiet viste ligeledes, at diclofenac blandt de hyppigst a...)
Dinetrel (...menes at være involveret i genereringen af parkinsonsymptomer. Derudover kan amantadin også...)
Diprasorin, komb. (...et af c-AMP i trombocytterne øges. Herved opnås en hæmning af trombocytfunktionen. Har også...)
Diprofos Depot (...eret behandling fortsætte. Lavest mulig dosis i kortest mulig tid bør anvendes. Det er også vigtigt sidst i graviditeten, da postnatal forbigående binyrebarkinsufficiens har være...)
Diprophos (...eret behandling fortsætte. Lavest mulig dosis i kortest mulig tid bør anvendes. Det er også vigtigt sidst i graviditeten, da postnatal forbigående binyrebarkinsufficiens har være...)
Diprospan® (...eret behandling fortsætte. Lavest mulig dosis i kortest mulig tid bør anvendes. Det er også vigtigt sidst i graviditeten, da postnatal forbigående binyrebarkinsufficiens har være...)
Dipyridamol "Carefarm" - Udgået: 25-05-2026 (Hæmmer optagelsen af adenosin i trombocytter, hvorved niveauet af c-AMP i trombocytterne øges. Herved opnås en hæmning af trombocytfunktionen. Har også en kardilaterende virkning.)
Dipyridamol "Nordic Prime" (Hæmmer optagelsen af adenosin i trombocytter, hvorved niveauet af c-AMP i trombocytterne øges. Herved opnås en hæmning af trombocytfunktionen. Har også en kardilaterende virkning.)
Dipyridamol "Strides" (Hæmmer optagelsen af adenosin i trombocytter, hvorved niveauet af c-AMP i trombocytterne øges. Herved opnås en hæmning af trombocytfunktionen. Har også en kardilaterende virkning.)
Dipyridamol/Acetylsalicylsyre "Orifarm", komb. - Udgået: 30-03-2026 (...et af c-AMP i trombocytterne øges. Herved opnås en hæmning af trombocytfunktionen. Har også...)
diTeBooster®, komb. (...r normalt udskydes - dog ikke, hvis der foreligger konkret risikofyldt eksposition. Se også...)
diTekiBooster, komb. (...ster efter aktuelle anbefalinger. Se SSI - Gratis kighostevaccination til gravide . Se også...)
Divigel® (...lecaprevir/pibrentasvir og sofosbuvir/velpatasvir/voxilaprevir. Det er uklart om dette også gælder midler indeholdende estradiol, men forsigtighed tilrådes. Østrogenbehandling ka...)
Docetaxel "Accord" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Docetaxel "Kabi" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Doleron, komb. (...eres med glucuronid og sulfat og udskilles gennem nyrerne. Ved metaboliseringen dannes også en reaktiv potentiel toksisk metabolit, N-acetyl-p-benzoquinon-imin (NAPQI). Ved norma...)
Doltard® (...rom. Denne interaktion kan være relateret til reduceret gastro-intestinal mobilitet og også være gældende for andre opioider. Det kan overvejes at anvende en parenteral P2Y12-hæm...)
Doxorubicin "Accord" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Doxorubicin "Teva" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Doxycyclin "Cabo" (...pp. Haemophilus influenzae Bordetella pertussis Bacillus spp . Bacteroides spp. Virker også på: Rickettsia spp . Borrelia burgdorferi Chlamydia spp . Legionella spp. Mycoplasma s...)
Doxycyclin "Epione" (...pp. Haemophilus influenzae Bordetella pertussis Bacillus spp . Bacteroides spp. Virker også på: Rickettsia spp . Borrelia burgdorferi Chlamydia spp . Legionella spp. Mycoplasma s...)
Doxycyclin "Orifarm" (...pp. Haemophilus influenzae Bordetella pertussis Bacillus spp . Bacteroides spp. Virker også på: Rickettsia spp . Borrelia burgdorferi Chlamydia spp . Legionella spp. Mycoplasma s...)
Doxycyclin "Paranova" (...pp. Haemophilus influenzae Bordetella pertussis Bacillus spp . Bacteroides spp. Virker også på: Rickettsia spp . Borrelia burgdorferi Chlamydia spp . Legionella spp. Mycoplasma s...)
Doxycyklin "2care4" (...pp. Haemophilus influenzae Bordetella pertussis Bacillus spp . Bacteroides spp. Virker også på: Rickettsia spp . Borrelia burgdorferi Chlamydia spp . Legionella spp. Mycoplasma s...)
Doxyprim (...pp. Haemophilus influenzae Bordetella pertussis Bacillus spp . Bacteroides spp. Virker også på: Rickettsia spp . Borrelia burgdorferi Chlamydia spp . Legionella spp. Mycoplasma s...)
Dropizol® (... Denne interaktion kan være relateret til reduceret gastro-intestinal motilitet og kan også...)
Duaklir Genuair, komb. (Filmen ovenfor findes også med arabisk speak .)
Dukoral® (...skydes - dog ikke, hvis der foreligger en klar risiko for eksposition under rejsen. Se også...)
Duloxetin "Krka" (...25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også for at sikre compliance. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved tidligere s...)
Duloxetin "Nordic Prime" (...25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også for at sikre compliance. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved tidligere s...)
Duloxetin "Stada" (depression) (...25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også for at sikre compliance. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved tidligere s...)
Duloxetine "Medical Valley" (...25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også for at sikre compliance. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved tidligere s...)
Duloxetine "Viatris" (...25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også for at sikre compliance. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved tidligere s...)
Duloxetine "Zentiva" (...25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også for at sikre compliance. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved tidligere s...)
Dumirox (...også iagttaget ved ubehandlet depression. Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige og livstruende hudreaktioner som fx Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epidermal nekrolyse ved behandling med fluvoxamin. Ved symptomer på alvorlige hudreaktioner bør behandlingen seponeres. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også...)
Duodopa® (subkutan) infusionsvæske, opløsning, komb. (...dopaminreceptorerne og ophæver virkningen af levodopa-præparatet. Omvendt kan levodopa også nedsætte effekten af antipsykotika. Der bør udvises forsigtighed ved samtidig administ...)
Duodopa® enteralgel, komb. (...dopaminreceptorerne og ophæver virkningen af levodopa-præparatet. Omvendt kan levodopa også nedsætte effekten af antipsykotika. Der bør udvises forsigtighed ved samtidig administ...)
Duonasa®, komb. (...Azelastin Lokalt virkende antihistamin. Selektiv H 1 -receptorantagonist, men virker også mastcellestabiliserende (hæmmer derved frigørelsen af histamin) samt antiinflammatoris...)
Duta Tamsaxiro, komb. (...er ved benign prostatahypertrofi er ikke kun relateret til størrelsen af prostata, men også til sympatomimetiske nerveimpulser, da stimulation af de postsynaptiske α-receptorer ø...)
Dymista, komb. (...Azelastin Lokalt virkende antihistamin. Selektiv H 1 -receptorantagonist, men virker også mastcellestabiliserende (hæmmer derved frigørelsen af histamin) samt antiinflammatoris...)
Dynastat® (...esvigt (særligt ved kombination med ACE-hæmmer eller angiotensin-II antagonist) gælder også for COX-2-hæmmere. Kombinationen af ACE-hæmmer eller angiotensin II-receptorblokker + ...)
Ebetrex - Udgået: 02-02-2026 (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Ebglyss (...gen 5 cm omkring navlen. Hvis en anden person administrerer injektionen, kan overarmen også anvendes. For de to første doser på 500 mg skal to injektioner på 250 mg indgives efte...)
Ecansya® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Efastad (...25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også for at sikre compliance. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved tidligere s...)
Efavirenz/Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Glenmark", komb. (...blæredannelse, afskalning og mucosapåvirkning. Udvikles pancreatitis, bør behandlingen også seponeres. Anvendes med forsigtighed ved hepatomegali eller hepatitis. Nyrefunktionen ...)
Efavirenz/Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Krka", komb. (...blæredannelse, afskalning og mucosapåvirkning. Udvikles pancreatitis, bør behandlingen også seponeres. Anvendes med forsigtighed ved hepatomegali eller hepatitis. Nyrefunktionen ...)
Efavirenz/Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Teva", komb. (...blæredannelse, afskalning og mucosapåvirkning. Udvikles pancreatitis, bør behandlingen også seponeres. Anvendes med forsigtighed ved hepatomegali eller hepatitis. Nyrefunktionen ...)
Efedrin "Abboxia" (Ephedrin er CNS-stimulerende. Stimulerer også det kardiovaskulære og respiratoriske system samt lukkemusklerne i fordøjelses- og urinvejssystemet.)
Efedrin "Aguettant" (Ephedrin er CNS-stimulerende. Stimulerer også det kardiovaskulære og respiratoriske system samt lukkemusklerne i fordøjelses- og urinvejssystemet.)
Efedrin "SAD" (Ephedrin er CNS-stimulerende. Stimulerer også det kardiovaskulære og respiratoriske system samt lukkemusklerne i fordøjelses- og urinvejssystemet.)
Efedrin "Unimedic" (Ephedrin er CNS-stimulerende. Stimulerer også det kardiovaskulære og respiratoriske system samt lukkemusklerne i fordøjelses- og urinvejssystemet.)
Efexor® Depot (...25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også for at sikre compliance. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved tidligere s...)
Efmody (...eret behandling fortsætte. Lavest mulig dosis i kortest mulig tid bør anvendes. Det er også vigtigt sidst i graviditeten, da postnatal forbigående binyrebarkinsufficiens har være...)
Eklira Genuair (Filmen ovenfor findes også med arabisk speak .)
ELAHERE® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Elektrolyt "SAD", komb. (... forårsage kardiopulmonale komplikationer i form af arytmier, lungestase og lungeødem, også hos patienter uden kendt hjertesygdom. Infusionsvæsken er efter indgift svært hypoton,...)
Ellaone® (...steronreceptoren. Hæmmer ovulationen via undertrykkelse af luteiniserende hormon (LH), også...)
Elonva (... den nedre del af abdomen, oppustethed, kvalme, evt. opkastning og vægtøgning, se evt. også Midler med follikelstimulerende effekt . Hypogonadotrop hypogonadisme Anbefales ikke v...)
ELREXFIO® (...ke lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning. Se også...)
Elvanse® (...udselig hjertedød/uforklarlig død i nærmeste famille. Registrering af vægt og hos børn også højde. Dokumentering af nuværende og tidligere relevant sygdom (fx psykiske lidelser)....)
Empliciti (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Emthexate tabletter - Udgået: 16-03-2026 (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Encepur® (...ør normalt udskydes - dog ikke, hvis der foreligger konkret risiko for eksposition. Se også...)
Engerix-B® (...ør normalt udskydes - dog ikke, hvis der foreligger konkret risiko for eksposition. Se også...)
Enrylaze® (...ke lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning. Se også...)
Envarsus® (...er data for mere end 600 eksponerede gravide i løbet af graviditeten - de fleste heraf også i 1. trimester. De fleste data stammer fra nyretransplanterede patienter, som oftest h...)
Epclusa®, komb. (.... Ved samtidig brug af rosuvastatin øges plasmakoncentrationen af denne og dermed øges også risikoen for myopati og rhabdomyolyse. Dosis af rosuvastatin må derfor være højst 10 m...)
Ephedrine "Sintetica" (Ephedrin er CNS-stimulerende. Stimulerer også det kardiovaskulære og respiratoriske system samt lukkemusklerne i fordøjelses- og urinvejssystemet.)
Epiduo®, komb. (... ikke at udelukke en øget risiko. Da retinoider ved oral anvendelse er teratogene, bør også...)
Epidyolex® (...entrationen og dermed virkningen af cannabidiol. Dosisjustering kan være nødvendig. Se også Elimination og cytokrom P450-systemet . Enzymhæmning Cannabidiol hæmmer CYP2C8 og CYP2...)
Epionira, komb. (...educere koncentration af den aktive metabolit af losartan. Rifampicin (og formodentlig også rifabutin) nedsætter AUC for losartan. Dosisjustering kan være nødvendigt. Samtidig an...)
Epirubicin "Accord" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Epirubicin "medac" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Epirubicin "Teva" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Equasym® Depot (...iske indsatser. Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen. Bevillingen tidsbegrænses til 6 måneder, hvis effekten ikke ...)
Equasym XL (...iske indsatser. Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen. Bevillingen tidsbegrænses til 6 måneder, hvis effekten ikke ...)
Erbitux® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Eribulin "Ever Pharma" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Eribulin "Glenmark" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Eribulin "Stada" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Eribulin Baxter (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Erivedge (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Erlotinib "Stada" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Erwinase - Udgået: 22-06-2026 (...ke lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning. Se også...)
Erythromycin "Panpharma" (...s Legionella spp . Campylobacter spp. Helicobacter pylori Borrelia burgdorferi. Virker også på: Mycoplasma pneumoniae Chlamydia psittaci Chlamydia trachomatis Chlamydia pneumonia...)
Escitalopram "Accord" (...også iagttaget ved ubehandlet depression. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også...)
Escitalopram "Bluefish" (...også iagttaget ved ubehandlet depression. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også...)
Escitalopram "Krka" (...også iagttaget ved ubehandlet depression. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også...)
Escitalopram "STADA" (...også iagttaget ved ubehandlet depression. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også...)
Escitalopram "Teva" (...også iagttaget ved ubehandlet depression. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også...)
Eslicarbazepinacetat "Stada" - Udgået: 25-05-2026 (...være i risiko for at udvikle Stevens-Johnsons syndrom (SJS), da denne allel i høj grad også...)
Esomeprazol "Hexal" (... yderligere i under Håndtering . Behandling af børn er en specialistopgave. Der findes også...)
Estradiol "Sandoz" (...ler mod hepatitis C. Det gælder bl.a. glecaprevir/pibrentasvir. Det er uklart om dette også gælder midler indeholdende estradiol, men forsigtighed tilrådes pga. begrænset erfarin...)
Estring® (...der ved at gribe fat i den forreste del af ringen med pegefingeren som en krog. Du kan også tage fat i kanten af ringen og trække den ud. Hvis du kan mærke ringen i skeden, men i...)
Estrofem® (...ler mod hepatitis C. Det gælder bl.a. glecaprevir/pibrentasvir. Det er uklart om dette også gælder midler indeholdende estradiol, men forsigtighed tilrådes pga. begrænset erfarin...)
Estrofem® mite (...ler mod hepatitis C. Det gælder bl.a. glecaprevir/pibrentasvir. Det er uklart om dette også gælder midler indeholdende estradiol, men forsigtighed tilrådes pga. begrænset erfarin...)
Estrogel® (...lecaprevir/pibrentasvir og sofosbuvir/velpatasvir/voxilaprevir. Det er uklart om dette også gælder midler indeholdende estradiol, men forsigtighed tilrådes. Østrogenbehandling ka...)
Ethonor (...å mindre end 25 % skal dosis reduceres, eller behandlingen seponeres. Leverenzymer bør også jævnligt kontrolleres. Ved eventuelle tegn på alvorlige hudreaktioner som fx hududslæt...)
Ethosuximid "2care4" (...å mindre end 25 % skal dosis reduceres, eller behandlingen seponeres. Leverenzymer bør også jævnligt kontrolleres. Ved eventuelle tegn på alvorlige hudreaktioner som fx hududslæt...)
Ethosuximid "Ebb Medical" (...å mindre end 25 % skal dosis reduceres, eller behandlingen seponeres. Leverenzymer bør også jævnligt kontrolleres. Ved eventuelle tegn på alvorlige hudreaktioner som fx hududslæt...)
Ethosuximid Medartuum (...å mindre end 25 % skal dosis reduceres, eller behandlingen seponeres. Leverenzymer bør også jævnligt kontrolleres. Ved eventuelle tegn på alvorlige hudreaktioner som fx hududslæt...)
Ethosuximide "Orifarm" (...å mindre end 25 % skal dosis reduceres, eller behandlingen seponeres. Leverenzymer bør også jævnligt kontrolleres. Ved eventuelle tegn på alvorlige hudreaktioner som fx hududslæt...)
Ethosuximide "Strides" (...å mindre end 25 % skal dosis reduceres, eller behandlingen seponeres. Leverenzymer bør også jævnligt kontrolleres. Ved eventuelle tegn på alvorlige hudreaktioner som fx hududslæt...)
Etindros, komb. (... har været samleje forud. Bemærk: Nedenstående er for Etindros 21, men principperne er også gældende for Etindors28 der indeholder 24 dage med aktive p-piller og 4 placebo p-pill...)
Etoposid "Accord" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også Antineoplastiske midler . Evt. indhold af benzylalkohol Koncentrat til infusionsvæske ...)
Etoposid "Ebewe" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også Antineoplastiske midler . Evt. indhold af benzylalkohol Koncentrat til infusionsvæske ...)
Etoposid "Fresenius Kabi" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også Antineoplastiske midler . Evt. indhold af benzylalkohol Koncentrat til infusionsvæske ...)
Etoricoxib "Krka" (...esvigt (særligt ved kombination med ACE-hæmmer eller angiotensin-II antagonist) gælder også for COX-2-hæmmere. Kombinationen af ACE-hæmmer eller angiotensin II-receptorblokker + ...)
Everolimus "Krka" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Everolimus "Sandoz" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Everolimus "Stada" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Eviplera®, komb. (...tablet indeholdende 25 mg rilpivirin 1 gang dgl. Ved seponering af rifabutin seponeres også 25 mg rilpivirin tablet. Syrepumpehæmmere øger pH i ventriklen, hvilket medfører nedsa...)
Evo-Conti®, komb. (...ler mod hepatitis C. Det gælder bl.a. glecaprevir/pibrentasvir. Det er uklart om dette også gælder midler indeholdende estradiol, men forsigtighed tilrådes pga. begrænset erfarin...)
Evoltra® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Evo-Sequi®, komb. (...ler mod hepatitis C. Det gælder bl.a. glecaprevir/pibrentasvir. Det er uklart om dette også gælder midler indeholdende estradiol, men forsigtighed tilrådes pga. begrænset erfarin...)
Evrenzo® (...stigning i AUC og Cmax for atorvastatin på henholdsvis 2,0 og 1,3 gange. Der forventes også interaktioner med andre statiner. Ved samtidig administration af roxadustat og statine...)
Evrysdi (... er nødvendigt for, at nerveceller i rygmarven fungerer normalt. SMN2-genet producerer også SMN-protein, men i kortere længde. Risdiplam binder sig til SMN2 (Survival Motor Neuro...)
EXDENSUR® (... de 5 cm omkring navlen). Hvis indsprøjtningen gives af en anden person, kan overarmen også benyttes. Må ikke injiceres i områder, hvor huden er blålig misfarvet, øm, rød eller h...)
Exelon® (...også Forsigtighedsregler . Skift fra depotplastre til oral behandling ved kontaktdermatitis Ved evt. skift fra depotplastre til oral behandling pga. kontaktdermatitis, skal der først foretages allergitest. Tilfælde af sensibilisering over for rivastigmin med allergiske reaktioner også...)
Extraneal®, komb. (...sse test, der anvender glucosedehydrogenase flavin-adenin dinucleotid (GDH-FAD), giver også falsk forhøjede blodglucoseværdier. PD-væsker er uden indhold af kalium, og det kan me...)
Fabhalta® (Glemt dosis skal straks tages, også selvom der er kort tid til næste dosis. Normal doseringsplan skal derefter altid følges.)
Farydak (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Febuxostat "Krka" (...eder, kan dosis øges til 120 mg dagligt. Bemærk: Behandling kan initieres umiddelbart, også under pågående anfald ved samtidig opstart af inflammationshæmmende behandling, og bør...)
Febuxostat "Teva" (...eder, kan dosis øges til 120 mg dagligt. Bemærk: Behandling kan initieres umiddelbart, også under pågående anfald ved samtidig opstart af inflammationshæmmende behandling, og bør...)
Femanor®, komb. (...ler mod hepatitis C. Det gælder bl.a. glecaprevir/pibrentasvir. Det er uklart om dette også gælder midler indeholdende estradiol, men forsigtighed tilrådes pga. begrænset erfarin...)
Fendrix® (...ør normalt udskydes - dog ikke, hvis der foreligger konkret risiko for eksposition. Se også...)
Fetcroja (...induktion af cefiderocol er PXR-medieret, kan andre PXR-inducerbare proteiner muligvis også induceres, fx CYP2C-familien og P-gp. Den kliniske relevans af denne induktion er uken...)
Fingolimod "Glenmark" (...også forsinket AV-overledning, inklusive forbigående, spontant ophørende komplet AV-blok i enkeltstående tilfælde. På den baggrund skal alle patienter have optaget ekg og målt blodtryk før og 6 timer efter den første dosis for symptomer på bradykardi. Ved fortsat behandling vender hjertefrekvensen tilbage til det vanlige i løbet af en måned. Nogle patienter vil dog opleve, at hjertefrekvensen ikke er vendt tilbage til udgangsværdien ved slutningen af første måned. Ledningsforstyrrelserne er normalt ikke behandlingskrævende. Man bør undgå behandling med lægemidler, som kan forlænge QT-intervallet, hos patienter med relevante risikofaktorer som fx hypokaliæmi eller medfødt QT-forlængelse. Samtidig anvendelse af beta-blokkere, antiarytmika, calcium-antagonister eller digoxin samt kolinesterase-hæmmere eller pilocarpin bør kun ske efter rådføring med kardiolog. Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af T-tak inversion, hvorfor man bør sikre, at patienten ikke har symptomer relateret til myokardieiskæmi. Bør ikke gives til patienter med tidligere kardiovaskulær og cerebrovaskulær sygdom eller til patienter, som tager medicin for at sænke hjertefrekvensen. Hos patienter med kendte hjertearytmier eller anden betydende hjertesygdom tilrådes samråd med kardiolog inden behandlingsstart. Patienter med utilstrækkelig behandlet hypertension. Kontrol af perifert blodbillede, leverblodprøver og blodtryk tilrådes jævnligt under behandlingen. Immunsystem og infektioner Der er risiko for infektion pga. fald i perifert lymfocyttal og patienter, som ikke har haft skoldkopper eller er vaccineret, bør undersøges for antistoffer, og evt. vaccineres før behandlingsstart. Indledning af behandling med fingolimod skal udsættes til 1 måned efter vaccination for at opnå fuld effekt af vaccinen. Patienter med aktiv infektion bør ikke behandles, før infektionen er overstået. Hvis lymfocyttallet er < 0,2 x 10 9 bør behandling udsættes. Ved skift af patienter fra natalizumab til fingolimod skal der, på grund af natalizumabs lange halveringstid og risiko for progressiv multifokal leukoencefalopati (PML), foretages en MR-scanning før skift til fingolimod. Hos anti-JCV-antistof positive overvejes lumbalpunktur med PCR analyse for JCV DNA. Hvis der ikke er tegn på PML, kan behandling med fingolimod påbegyndes 6-8 uger efter sidste natalizumab infusion, se også...)
Fingolimod "Reddy" (...også forsinket AV-overledning, inklusive forbigående, spontant ophørende komplet AV-blok i enkeltstående tilfælde. På den baggrund skal alle patienter have optaget ekg og målt blodtryk før og 6 timer efter den første dosis for symptomer på bradykardi. Ved fortsat behandling vender hjertefrekvensen tilbage til det vanlige i løbet af en måned. Nogle patienter vil dog opleve, at hjertefrekvensen ikke er vendt tilbage til udgangsværdien ved slutningen af første måned. Ledningsforstyrrelserne er normalt ikke behandlingskrævende. Man bør undgå behandling med lægemidler, som kan forlænge QT-intervallet, hos patienter med relevante risikofaktorer som fx hypokaliæmi eller medfødt QT-forlængelse. Samtidig anvendelse af beta-blokkere, antiarytmika, calcium-antagonister eller digoxin samt kolinesterase-hæmmere eller pilocarpin bør kun ske efter rådføring med kardiolog. Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af T-tak inversion, hvorfor man bør sikre, at patienten ikke har symptomer relateret til myokardieiskæmi. Bør ikke gives til patienter med tidligere kardiovaskulær og cerebrovaskulær sygdom eller til patienter, som tager medicin for at sænke hjertefrekvensen. Hos patienter med kendte hjertearytmier eller anden betydende hjertesygdom tilrådes samråd med kardiolog inden behandlingsstart. Patienter med utilstrækkelig behandlet hypertension. Kontrol af perifert blodbillede, leverblodprøver og blodtryk tilrådes jævnligt under behandlingen. Immunsystem og infektioner Der er risiko for infektion pga. fald i perifert lymfocyttal og patienter, som ikke har haft skoldkopper eller er vaccineret, bør undersøges for antistoffer, og evt. vaccineres før behandlingsstart. Indledning af behandling med fingolimod skal udsættes til 1 måned efter vaccination for at opnå fuld effekt af vaccinen. Patienter med aktiv infektion bør ikke behandles, før infektionen er overstået. Hvis lymfocyttallet er < 0,2 x 10 9 bør behandling udsættes. Ved skift af patienter fra natalizumab til fingolimod skal der, på grund af natalizumabs lange halveringstid og risiko for progressiv multifokal leukoencefalopati (PML), foretages en MR-scanning før skift til fingolimod. Hos anti-JCV-antistof positive overvejes lumbalpunktur med PCR analyse for JCV DNA. Hvis der ikke er tegn på PML, kan behandling med fingolimod påbegyndes 6-8 uger efter sidste natalizumab infusion, se også...)
Fingolimod "Zentiva" (...også forsinket AV-overledning, inklusive forbigående, spontant ophørende komplet AV-blok i enkeltstående tilfælde. På den baggrund skal alle patienter have optaget ekg og målt blodtryk før og 6 timer efter den første dosis for symptomer på bradykardi. Ved fortsat behandling vender hjertefrekvensen tilbage til det vanlige i løbet af en måned. Nogle patienter vil dog opleve, at hjertefrekvensen ikke er vendt tilbage til udgangsværdien ved slutningen af første måned. Ledningsforstyrrelserne er normalt ikke behandlingskrævende. Man bør undgå behandling med lægemidler, som kan forlænge QT-intervallet, hos patienter med relevante risikofaktorer som fx hypokaliæmi eller medfødt QT-forlængelse. Samtidig anvendelse af beta-blokkere, antiarytmika, calcium-antagonister eller digoxin samt kolinesterase-hæmmere eller pilocarpin bør kun ske efter rådføring med kardiolog. Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af T-tak inversion, hvorfor man bør sikre, at patienten ikke har symptomer relateret til myokardieiskæmi. Bør ikke gives til patienter med tidligere kardiovaskulær og cerebrovaskulær sygdom eller til patienter, som tager medicin for at sænke hjertefrekvensen. Hos patienter med kendte hjertearytmier eller anden betydende hjertesygdom tilrådes samråd med kardiolog inden behandlingsstart. Patienter med utilstrækkelig behandlet hypertension. Kontrol af perifert blodbillede, leverblodprøver og blodtryk tilrådes jævnligt under behandlingen. Immunsystem og infektioner Der er risiko for infektion pga. fald i perifert lymfocyttal og patienter, som ikke har haft skoldkopper eller er vaccineret, bør undersøges for antistoffer, og evt. vaccineres før behandlingsstart. Indledning af behandling med fingolimod skal udsættes til 1 måned efter vaccination for at opnå fuld effekt af vaccinen. Patienter med aktiv infektion bør ikke behandles, før infektionen er overstået. Hvis lymfocyttallet er < 0,2 x 10 9 bør behandling udsættes. Ved skift af patienter fra natalizumab til fingolimod skal der, på grund af natalizumabs lange halveringstid og risiko for progressiv multifokal leukoencefalopati (PML), foretages en MR-scanning før skift til fingolimod. Hos anti-JCV-antistof positive overvejes lumbalpunktur med PCR analyse for JCV DNA. Hvis der ikke er tegn på PML, kan behandling med fingolimod påbegyndes 6-8 uger efter sidste natalizumab infusion, se også...)
Finlee (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også Antineoplastiske midler . Finlee dispergible tabletter indeholder benzylalkohol der kr...)
Firdapse® (...f begge midler. Samtidig brug af depolariserende muskelrelaksantia , fx suxamethon kan også nedsætte virkningen af begge midler. Samtidig brug af amifampridin og lægemidler med k...)
Flexilev, komb. (...re effekt af 100/25 mg x 8 frem for 200/50 mg x 4. Jo lavere dosis per gang formentlig også mindre tendens til at provokere bivirkninger i form af dyskinesier. Til ældre parkinso...)
Fluconazol "2care4" (...else. I sjældne tilfælde kan der være risiko for at udvikle binyrebarkinsufficiens, se også Interaktioner . Candidiasis. I studier er der set en øget prævalens af infektion med a...)
Fluconazol "Accord" (...else. I sjældne tilfælde kan der være risiko for at udvikle binyrebarkinsufficiens, se også Interaktioner . Candidiasis. I studier er der set en øget prævalens af infektion med a...)
Fluconazol "Bluefish" (...else. I sjældne tilfælde kan der være risiko for at udvikle binyrebarkinsufficiens, se også Interaktioner . Candidiasis. I studier er der set en øget prævalens af infektion med a...)
Fluconazol "Epione Medicine" (...else. I sjældne tilfælde kan der være risiko for at udvikle binyrebarkinsufficiens, se også Interaktioner . Candidiasis. I studier er der set en øget prævalens af infektion med a...)
Fluconazol "Fresenius Kabi" (...else. I sjældne tilfælde kan der være risiko for at udvikle binyrebarkinsufficiens, se også...)
Fluconazol "HEXAL" (...else. I sjældne tilfælde kan der være risiko for at udvikle binyrebarkinsufficiens, se også Interaktioner . Candidiasis. I studier er der set en øget prævalens af infektion med a...)
Fluconazol "KRKA" (...else. I sjældne tilfælde kan der være risiko for at udvikle binyrebarkinsufficiens, se også Interaktioner . Candidiasis. I studier er der set en øget prævalens af infektion med a...)
Fluconazol "Nordic Prime" (...else. I sjældne tilfælde kan der være risiko for at udvikle binyrebarkinsufficiens, se også Interaktioner . Candidiasis. I studier er der set en øget prævalens af infektion med a...)
Fluconazol "Orifarm" - Udgået: 27-04-2026 (...else. I sjældne tilfælde kan der være risiko for at udvikle binyrebarkinsufficiens, se også Interaktioner . Candidiasis. I studier er der set en øget prævalens af infektion med a...)
Fluconazol "Stada" (...else. I sjældne tilfælde kan der være risiko for at udvikle binyrebarkinsufficiens, se også Interaktioner . Candidiasis. I studier er der set en øget prævalens af infektion med a...)
Fluconazol "Vitabalans" (...else. I sjældne tilfælde kan der være risiko for at udvikle binyrebarkinsufficiens, se også Interaktioner . Candidiasis. I studier er der set en øget prævalens af infektion med a...)
Fludara® - Udgået: 16-03-2026 (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Fludarabinphosphat "Ebewe" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Flumazenil "Hameln" (...in. mellemrum, indtil en samlet dosis på maksimalt 2 mg (20 ml) er nået. Indgiften kan også foretages som i.v. infusion. Infusionshastigheden er individuel, afhængig af respons p...)
Fluorouracil "Accord" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Fluoxetin "Epione Medicine" (...også iagttaget ved ubehandlet depression. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også for at sikre compliance. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved tidligere suicidaladfærd. Evt. indhold af benzylalkohol Dispergible tabletter indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også...)
Fluoxetin "HEXAL" (...også iagttaget ved ubehandlet depression. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også for at sikre compliance. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved tidligere suicidaladfærd. Evt. indhold af benzylalkohol Dispergible tabletter indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også...)
Fluoxetin "Nordic Prime" - Udgået: 30-03-2026 (...også iagttaget ved ubehandlet depression. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også...)
Fluoxetin "Orifarm" (...også iagttaget ved ubehandlet depression. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også...)
Fluoxetin "Viatris" (...også iagttaget ved ubehandlet depression. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også...)
Fluoxetine "Orion" (...også iagttaget ved ubehandlet depression. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også...)
Flutiform, komb. (...Filmen ovenfor findes også med arabisk speak . Til visse patienter kan inhalationsspray med fordel anvendes samme...)
Fluzap (...massen og dermed øge risikoen for knoglebrud. Mindskning af knoglemassen er imidlertid også iagttaget ved ubehandlet depression. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres....)
Fluzone® (...n oktober-november De til vaccinefremstillingen anvendte virusstammer ændres som regel også...)
Formoterol "Medical Valley" (Filmen overfor findes også med arabisk speak .)
Forobec®, komb. (...Filmen ovenfor findes også med arabisk speak . Til visse patienter kan inhalationsspray med fordel anvendes samme...)
Fortum® (...også gives som kontinuerlig infusion : Bolusinjektion af 2 g efterfulgt af kontinuerlig infusion af 4-6 g hver 24. time. Børn 2 mdr. 100-150 mg/kg legemsvægt i.v. i døgnet fordelt på 2-3 doser. Kan også...)
Fosfomycin "Infectopharm" (...ng med fosfomycin, bør denne diagnose overvejes hos patienter, der får diarré. Det kan også være nødvendigt at seponere fosfomycin. Kalium-/natrium- og væskebalancen skal overvåg...)
Fotivda (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Fragmin® (...e, opl. 25.000 anti-Xa IE/ml indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under 3 år, samt ved nedsat nyre- og leverfunktion. L...)
Froidir (... sig til læge ved forekomst af disse symptomer. Hvis der forekommer høj feber, kan der også være tale om malignt neuroleptikasyndrom, der kræver omgående seponering. Se Risiko fo...)
FRUZAQLA® (...ke lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning. Se også...)
Fulvestrant "Accord" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også Antineoplastiske lægemidler . Benzylalkohol Indeholder benzylalkohol, der kræver forsi...)
Fulvestrant "Ever Pharma" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også Antineoplastiske lægemidler . Benzylalkohol Indeholder benzylalkohol, der kræver forsi...)
Fulvestrant "Medical Valley" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også Antineoplastiske lægemidler . Benzylalkohol Indeholder benzylalkohol, der kræver forsi...)
Fulvestrant "Reddy" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også Antineoplastiske lægemidler . Benzylalkohol Indeholder benzylalkohol, der kræver forsi...)
Fulvestrant "Stada" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også Antineoplastiske lægemidler . Benzylalkohol Indeholder benzylalkohol, der kræver forsi...)
Gablofen® (...ende rapporteret i forbindelse med fejlberegning af pumpereservoirets volumen, men kan også sjældent forekomme spontant ved akut pumpedefkt eller kateterdefekt. Ikke alle patient...)
Gardasil® 9, komb. (...dsprofylaktiske karakter, anbefales det at udsætte vaccination til endt graviditet. Se også...)
Gazyvaro (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Gefitinib "Accord" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Gefitinib "Stada" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Gemcitabin "Sandoz" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Gemcitabin "SUN" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Gemkabi (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Gemstada (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Gentacoll® (... døvhed, har været rapporteret for ældre udgåede aminoglykosider og ifølge producenten også for gentamicin. Renal dysplasi hos et barn efter behandling i 1. trimester er meddelt....)
Gentamicin "B. Braun" (... døvhed, har været rapporteret for ældre udgåede aminoglykosider og ifølge producenten også for gentamicin. Renal dysplasi hos et barn efter behandling i 1. trimester er meddelt....)
Gentamicin "Macure" (... døvhed, har været rapporteret for ældre udgåede aminoglykosider og ifølge producenten også for gentamicin. Renal dysplasi hos et barn efter behandling i 1. trimester er meddelt....)
Gentamicin "Panpharma" (... døvhed, har været rapporteret for ældre udgåede aminoglykosider og ifølge producenten også for gentamicin. Renal dysplasi hos et barn efter behandling i 1. trimester er meddelt....)
Genvoya®, komb. (...Ved seponering hos patienter, som også er smittet med hepatitis B-virus, monitoreres omhyggeligt for tegn på eksacerbation af...)
Gilenya® (...også forsinket AV-overledning, inklusive forbigående, spontant ophørende komplet AV-blok i enkeltstående tilfælde. På den baggrund skal alle patienter have optaget ekg og målt blodtryk før og 6 timer efter den første dosis for symptomer på bradykardi. Ved fortsat behandling vender hjertefrekvensen tilbage til det vanlige i løbet af en måned. Nogle patienter vil dog opleve, at hjertefrekvensen ikke er vendt tilbage til udgangsværdien ved slutningen af første måned. Ledningsforstyrrelserne er normalt ikke behandlingskrævende. Man bør undgå behandling med lægemidler, som kan forlænge QT-intervallet, hos patienter med relevante risikofaktorer som fx hypokaliæmi eller medfødt QT-forlængelse. Samtidig anvendelse af beta-blokkere, antiarytmika, calcium-antagonister eller digoxin samt kolinesterase-hæmmere eller pilocarpin bør kun ske efter rådføring med kardiolog. Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af T-tak inversion, hvorfor man bør sikre, at patienten ikke har symptomer relateret til myokardieiskæmi. Bør ikke gives til patienter med tidligere kardiovaskulær og cerebrovaskulær sygdom eller til patienter, som tager medicin for at sænke hjertefrekvensen. Hos patienter med kendte hjertearytmier eller anden betydende hjertesygdom tilrådes samråd med kardiolog inden behandlingsstart. Patienter med utilstrækkelig behandlet hypertension. Kontrol af perifert blodbillede, leverblodprøver og blodtryk tilrådes jævnligt under behandlingen. Immunsystem og infektioner Der er risiko for infektion pga. fald i perifert lymfocyttal og patienter, som ikke har haft skoldkopper eller er vaccineret, bør undersøges for antistoffer, og evt. vaccineres før behandlingsstart. Indledning af behandling med fingolimod skal udsættes til 1 måned efter vaccination for at opnå fuld effekt af vaccinen. Patienter med aktiv infektion bør ikke behandles, før infektionen er overstået. Hvis lymfocyttallet er < 0,2 x 10 9 bør behandling udsættes. Ved skift af patienter fra natalizumab til fingolimod skal der, på grund af natalizumabs lange halveringstid og risiko for progressiv multifokal leukoencefalopati (PML), foretages en MR-scanning før skift til fingolimod. Hos anti-JCV-antistof positive overvejes lumbalpunktur med PCR analyse for JCV DNA. Hvis der ikke er tegn på PML, kan behandling med fingolimod påbegyndes 6-8 uger efter sidste natalizumab infusion, se også...)
Gliolan (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Gonal-f® (...rte i den nedre del af abdomen, oppustethed, kvalme, evt. opkastning og vægtøgning. Se også Midler med follikelstimulerende effekt . Risiko for tromboemboli Behandling med gonado...)
Gonapeptyl® (...gløsning kan blive udløst af den initiale frigivelse af gonadotropiner. Prævention bør også benyttes fra 4 uger efter den sidste injektion, indtil menstruation er vendt tilbage, ...)
Gotur (...on nedsættes og labyrintfunktionen hæmmes. Påvirkning af kemoreceptor-triggerzonen kan også...)
Halaven (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Halcion® (... sengetid. Ældre og svækkede patienter. Dosis bør ikke overstige 0,125 mg. Bemærk: Kan også anvendes sublingualt, medmindre patienten har mundtørhed. Bør ikke anvendes til patien...)
Haloperidol "Orifarm" (... cerebrovaskulære hændelser hos ældre med demens og det kan ikke udelukkes at risikoen også er øget for andre patientpopulationer. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Ven...)
Harvoni®, komb. (...Ved samtidig brug af statiner forøges plasmakoncentrationen af disse og dermed forøges også risikoen for myopati og rhabdomyolyse. Rosuvastatin er kontraindiceret, og for de øvri...)
Havrix® (...ør normalt udskydes - dog ikke, hvis der foreligger konkret risiko for eksposition. Se også...)
Helius THC25 "Balancial" - Udgået: 02-03-2026 (... inhalation opnås højere koncentrationer i blodet, hurtigere indsættende virkning, men også kortere virkningsvarighed end ved oral indgift. Oral administration: THC absorberes næ...)
Hemlibra® (...med bypassing aktivitet: Der doseres jf. vejledning i Hemlibra produktresumé . Den bør også følges i mindst 6 mdr. efter afsluttet emicizumab-profylakse. Se endvidere Interaktion...)
Heparin "Leo"® (...nzylalkohol Injektionsvæsken indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under 3 år, samt ved nedsat nyre- og leverfunktion. L...)
Heparin "Panpharma" (...nzylalkohol Injektionsvæsken indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under 3 år, samt ved nedsat nyre- og leverfunktion. L...)
Herceptin® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
HETRONIFLY® (...ke lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning. Se også...)
Hexamycin (... døvhed, har været rapporteret for ældre udgåede aminoglykosider og ifølge producenten også for gentamicin. Renal dysplasi hos et barn efter behandling i 1. trimester er meddelt....)
Hjercatyl (...ge gammelt barn, hvis mor indtog ca. 4 g dgl. Abnorm trombocytfunktion hos et barn har også været meddelt. Teoretisk er der risiko for Reyes syndrom. Der er ingen tegn på, at int...)
Hjerdyl® (...ge gammelt barn, hvis mor indtog ca. 4 g dgl. Abnorm trombocytfunktion hos et barn har også været meddelt. Teoretisk er der risiko for Reyes syndrom. Der er ingen tegn på, at int...)
Hjertealbyl® (...ge gammelt barn, hvis mor indtog ca. 4 g dgl. Abnorm trombocytfunktion hos et barn har også været meddelt. Teoretisk er der risiko for Reyes syndrom. Der er ingen tegn på, at int...)
Hjertemagnyl® (...ge gammelt barn, hvis mor indtog ca. 4 g dgl. Abnorm trombocytfunktion hos et barn har også været meddelt. Teoretisk er der risiko for Reyes syndrom. Der er ingen tegn på, at int...)
Hoanaca (...også iagttaget ved ubehandlet depression. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også for at sikre compliance. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved tidligere suicidaladfærd. Evt. indhold af benzylalkohol Dispergible tabletter indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også...)
Holoxan® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Husk Psyllium-frøskaller, komb. (...llerne tilbageholder vand samt ved forgæring af kostfibre til flygtige fede syrer, som også tilbageholder vand. Indholdet af kostfibre forøger passagetiden gennem tyktarmen og st...)
Hycamtin® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Hydreringsvæske "SAD", komb. (... forårsage kardiopulmonale komplikationer i form af arytmier, lungestase og lungeødem, også hos patienter uden kendt hjertesygdom. Infusionsvæsken er efter indgift let hypoton og...)
Hydrocortison "Activase" (...eret behandling fortsætte. Lavest mulig dosis i kortest mulig tid bør anvendes. Det er også vigtigt sidst i graviditeten, da postnatal forbigående binyrebarkinsufficiens har være...)
Hydrocortison "Strides" (...eret behandling fortsætte. Lavest mulig dosis i kortest mulig tid bør anvendes. Det er også vigtigt sidst i graviditeten, da postnatal forbigående binyrebarkinsufficiens har være...)
Hydrokortison "DAK" (...eret behandling fortsætte. Lavest mulig dosis i kortest mulig tid bør anvendes. Det er også vigtigt sidst i graviditeten, da postnatal forbigående binyrebarkinsufficiens har være...)
Hydrokortison "Orion" (...eret behandling fortsætte. Lavest mulig dosis i kortest mulig tid bør anvendes. Det er også vigtigt sidst i graviditeten, da postnatal forbigående binyrebarkinsufficiens har være...)
Hydroxyurea "Medac" (... status samt nyre- og leverfunktion før opstart af behandlingen. Blodtællinger udføres også én gang om måneden i de to første måneder samt ved daglig dosis på 35 mg/kg legemsvægt...)
Hydroxyzine "Bluefish" (...r som andre 1. generations(sederende)antihistaminer, også har antikolinerg samt sederende (og dermed også anxiolytisk) virkning. Den antiallergiske effekt ses...)
Hydroxyzine "Medical Valley" (...r som andre 1. generations(sederende)antihistaminer, også har antikolinerg samt sederende (og dermed også anxiolytisk) virkning. Den antiallergiske effekt ses...)
Hydroxyzine "Orifarm" (...r som andre 1. generations(sederende)antihistaminer, også har antikolinerg samt sederende (og dermed også anxiolytisk) virkning. Den antiallergiske effekt ses...)
Hydroxyzinhydrochlorid "EQL Pharma" (...r som andre 1. generations(sederende)antihistaminer, også har antikolinerg samt sederende (og dermed også anxiolytisk) virkning. Den antiallergiske effekt ses...)
Hypernix Comp, komb. (...educere koncentration af den aktive metabolit af losartan. Rifampicin (og formodentlig også rifabutin) nedsætter AUC for losartan. Dosisjustering kan være nødvendigt. Samtidig an...)
Hypotron (...RI, antiarytmika (flecainid og propafenon) og MAO-B-hæmmere, især hvis det aktive stof også...)
Ibrance (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Ibumax® (...for kardiovaskulære hændelser (fx hypertension, hyperlipidæmi, diabetes, rygning) skal også nøje overvejes, særligt hvis høje ibuprofen-doser (2.400 mg/dag) er nødvendige. Forsig...)
Ibumetin® (...for kardiovaskulære hændelser (fx hypertension, hyperlipidæmi, diabetes, rygning) skal også nøje overvejes, særligt hvis høje ibuprofen-doser (2.400 mg/dag) er nødvendige. Forsig...)
Ibuprofen "B. Braun" (...for kardiovaskulære hændelser (fx hypertension, hyperlipidæmi, diabetes, rygning) skal også nøje overvejes, særligt hvis høje ibuprofen-doser (2.400 mg/dag) er nødvendige. Hæmora...)
Ibuprofen "Medical Valley" (...for kardiovaskulære hændelser (fx hypertension, hyperlipidæmi, diabetes, rygning) skal også nøje overvejes, særligt hvis høje ibuprofen-doser (2.400 mg/dag) er nødvendige. Forsig...)
Ibuprofen "Nordic Prime" (...for kardiovaskulære hændelser (fx hypertension, hyperlipidæmi, diabetes, rygning) skal også nøje overvejes, særligt hvis høje ibuprofen-doser (2.400 mg/dag) er nødvendige. Forsig...)
Ibuprofen "Orifarm" (...for kardiovaskulære hændelser (fx hypertension, hyperlipidæmi, diabetes, rygning) skal også nøje overvejes, særligt hvis høje ibuprofen-doser (2.400 mg/dag) er nødvendige. Forsig...)
Ibuprofen "Sandoz" (...for kardiovaskulære hændelser (fx hypertension, hyperlipidæmi, diabetes, rygning) skal også nøje overvejes, særligt hvis høje ibuprofen-doser (2.400 mg/dag) er nødvendige. Forsig...)
Ibuprofen "Teva" (...for kardiovaskulære hændelser (fx hypertension, hyperlipidæmi, diabetes, rygning) skal også nøje overvejes, særligt hvis høje ibuprofen-doser (2.400 mg/dag) er nødvendige. Forsig...)
Ibuprofen "XGX" (...for kardiovaskulære hændelser (fx hypertension, hyperlipidæmi, diabetes, rygning) skal også nøje overvejes, særligt hvis høje ibuprofen-doser (2.400 mg/dag) er nødvendige. Forsig...)
Ibuprofen "Zentiva" (...for kardiovaskulære hændelser (fx hypertension, hyperlipidæmi, diabetes, rygning) skal også nøje overvejes, særligt hvis høje ibuprofen-doser (2.400 mg/dag) er nødvendige. Forsig...)
Iclusig (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Imacillin® (β-laktamase-sensitiv penicillin med udvidet spektrum: Virkning også på gramnegative stave . Det bakteriologiske spektrum er identisk med ampicillins.)
Imadrax® (β-laktamase-sensitiv penicillin med udvidet spektrum: Virkning også på gramnegative stave . Det bakteriologiske spektrum er identisk med ampicillins.)
Imatinib "Accord" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Imatinib "Sandoz" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Imatinib "Stada" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Imatinib "Zentiva" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Imaxi (...l Pulver til oral suspension indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under 3 år, samt ved nedsat nyre- og leverfunktion. L...)
Imbruvica (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
IMCIVREE® (...e vækstkurver. Hjælpestoffer Indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under 3 år, samt ved nedsat nyre- og leverfunktion. L...)
Imfinzi® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Imipramin "DAK" (...vilket har betydning for bivirkningsprofilen. Imipramin har, som andre antidepressiva, også indflydelse på en række andre faktorer, der kan være vigtige for mekanismen (fx opregu...)
IMJUDO® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Imozop® (...j eller betjene farlige maskiner i 12 timer efter indtagelsen og forsigtighed tilrådes også dagen efter. Vurderes det, at patienten ikke kan føre køretøj på betryggende vis, kan ...)
IMULDOSA® (...90 mg s.c. efterfulgt af en dosis på 90 mg i uge 4 og derefter hver 12. uge. 45 mg kan også anvendes til disse patienter, men 90 mg foretrækkes pga. større effekt. Ved manglende ...)
Imurel® (... af graviditeten - de fleste heraf også i 1. trimester. De fleste data stammer fra nyretransplanterede patienter, men også i betydeligt omfang fra patienter ...)
Inaqovi®, komb. (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Increlex® (...nzylalkohol Injektionsvæsken indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under 3 år, samt ved nedsat nyre- og leverfunktion. L...)
Indivina®, komb. (...lecaprevir/pibrentasvir og sofosbuvir/velpatasvir/voxilaprevir. Det er uklart om dette også gælder midler indeholdende estradiol, men forsigtighed tilrådes. Lamotrigin Østrogen i...)
Influvac® (...eten (vilkårligt tidspunkt) uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Se også...)
Influvactetra® (...eten (vilkårligt tidspunkt) uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Se også...)
Injexate (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Inlyta® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Innohep® (... injektionsvæske i hætteglas indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under 3 år, samt ved nedsat nyre- og leverfunktion. L...)
Innovair® inhalationspulver og inhalationsspray, opløsning, komb. (...Filmene ovenfor findes også med arabisk speak . Til visse patienter kan inhalationsspray med fordel anvendes samme...)
Inrebic® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Intelence® (...ig brug af: carbamazepin phenobarbital phenytoin naturlægemidler med perikon forventes også at nedsætte plasmakoncentrationen af etravirin. Kombination bør undgås. Samtidig brug ...)
Intuniv® (...n i monoterapi. Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen og kriterierne for opstart af farmakologisk behandling skal v...)
Ipren® filmovertrukne tabletter (...for kardiovaskulære hændelser (fx hypertension, hyperlipidæmi, diabetes, rygning) skal også nøje overvejes, særligt hvis høje ibuprofen-doser (2.400 mg/dag) er nødvendige. Forsig...)
Ipstyl® Autogel (... hver anden gang i højre lår). Ved administration af sundhedspersonale kan injektionen også...)
Iqtopam (...nzylalkohol Injektionsvæsken indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under 3 år, samt ved nedsat nyre- og leverfunktion. L...)
Irinotecan "Accord" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Irinotecan "Fresenius Kabi" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Irinotecan "Sun" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Isoptin® Retard (...irkning, og dosisreduktion af begge stoffer kan være nødvendigt. Dette gælder muligvis også sirolimus og tacrolimus. Øget koncentration af doxorubicin er set ved samtidig behandl...)
Isoptine L.P. (...irkning, og dosisreduktion af begge stoffer kan være nødvendigt. Dette gælder muligvis også sirolimus og tacrolimus. Øget koncentration af doxorubicin er set ved samtidig behandl...)
Itovebi® (...ke lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning. Se også...)
Ixiaro® (Baggrund: Vaccination bør normalt udskydes - dog ikke, hvis der foreligger risiko for væsentlig eksposition. Se også generelt afsnit om Graviditet under Vacciner .)
Jakavi (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Javlor® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Jaydess (...uation, er den kontraceptive virkning usikker de første 7 dage efter oplægning (gælder også ved skift fra anden svangerskabsforebyggelse). En supplerende barriemetode anbefales. ...)
Jayempi® (... af graviditeten - de fleste heraf også i 1. trimester. De fleste data stammer fra nyretransplanterede patienter, men også i betydeligt omfang fra patienter ...)
Jemperli® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Kadcyla (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Kaletra®, komb. (...også betydeligt. Samtidig brug af sildenafil eller vardenafil er kontraindiceret. Samtidig behandling med ergotamin øger risikoen for vasopastiske bivirkninger. Kombination er kontraindiceret. Lopinavir og ritonavir er kraftige hæmmere af CYP3A4 og i mindre grad af CYP2D6 i in vitro-undersøgelser. Teoretisk er der mulighed for gensidig kompetitiv hæmning mellem lopinavir og de lægemidler, som omsættes af disse enzymer, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Samtidig indgift af rifabutin øger plasmakoncentrationen af rifabutin og dermed antallet af rifabutinbivirkninger. Disse stoffer bør derfor ikke anvendes samtidig. Samtidig brug af ibrutinib kan øge ibrutinib-eksponeringen og dermed øge risikoen for toksicitet, herunder tumorlysesyndrom. Samtidig brug bør undgås. Hvis samtidig brug vurderes nødvendig, reduceres dosis af ibrutinib til 140 mg. Non-nukleosid-RT-hæmmere og rifampicin kan nedsætte plasmakoncentrationen af lopinavir. Ritonavir nedsætter også...)
Kaliumiodid "SERB" (...rptionsforsinkelse på 10-15 minutter. En del absorberes i thyroidea og i mindre omfang også...)
Kaliumklorid-glukose "SAD", komb. (... forårsage kardiopulmonale komplikationer i form af arytmier, lungestase og lungeødem, også hos patienter uden kendt hjertesygdom. Infusionsvæsken kan blive ekstremt hypoton efte...)
Kalium-natriumklorid "SAD", komb. (... forårsage kardiopulmonale komplikationer i form af arytmier, lungestase og lungeødem, også hos patienter uden kendt hjertesygdom. Monitorering af væske-, elektrolyt- og syre-bas...)
Kenalog® (...eret behandling fortsætte. Lavest mulig dosis i kortest mulig tid bør anvendes. Det er også vigtigt sidst i graviditeten, da postnatal forbigående binyrebarkinsufficiens har være...)
Keytruda® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Kineret® (...rkulose under behandling med anakinra endnu ikke er rapporteret, foretages screeningen også her. Virkningen af behandlingen er ikke klarlagt hos COVID-19-patienter med suPAR < 6 ...)
Kisplyx (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Kisqali (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Klacid® (...også ved dosisreduktion. Kombination bør undgås. Forsigtighed ved kombination med verapamil pga. øget risiko for hjertebivirkninger. Clarithromycin forlænger plasmahalveringstiden for methylprednisolon med 125 % samt reducerer clearance med 65 %. Clarithromycin virker in vitro antagonistisk på den baktericide effekt af penicilliner og cefalosporiner. Clarithromycin hæmmer omsætningen af række lægemidler, fx ciclosporin, fluconazol, itraconazol, midazolam, theophyllin, triazolam og warfarin, hvilket kan give anledning til forhøjede plasmakoncentrationer af disse lægemidler; men hæmningen er ikke så udtalt som ved erythromycin . Protrombintiden bør kontrolleres ved samtidig behandling med warfarin. Ved samtidig behandling med clopidogrel bør dosis af clopidogrel øges pga. hæmmet aktivering af clopidogrel. Ved samtidig brug af apixaban, dabigatran, edoxaban eller rivaroxaban er der risiko for blødninger, især ved let til moderat nedsat nyrefunktion. Det direkte orale antikoagulantia (DOAK) dabigatran er et substrat for efflux-transportøren P-gp. Rivaroxaban og apixaban metaboliseres via CYP3A4 og er også...)
Klacid SR (...også ved dosisreduktion. Kombination bør undgås. Forsigtighed ved kombination med verapamil pga. øget risiko for hjertebivirkninger. Clarithromycin forlænger plasmahalveringstiden for methylprednisolon med 125 % samt reducerer clearance med 65 %. Clarithromycin virker in vitro antagonistisk på den baktericide effekt af penicilliner og cefalosporiner. Clarithromycin hæmmer omsætningen af række lægemidler, fx ciclosporin, fluconazol, itraconazol, midazolam, theophyllin, triazolam og warfarin, hvilket kan give anledning til forhøjede plasmakoncentrationer af disse lægemidler; men hæmningen er ikke så udtalt som ved erythromycin . Protrombintiden bør kontrolleres ved samtidig behandling med warfarin. Ved samtidig behandling med clopidogrel bør dosis af clopidogrel øges pga. hæmmet aktivering af clopidogrel. Ved samtidig brug af apixaban, dabigatran, edoxaban eller rivaroxaban er der risiko for blødninger, især ved let til moderat nedsat nyrefunktion. Det direkte orale antikoagulantia (DOAK) dabigatran er et substrat for efflux-transportøren P-gp. Rivaroxaban og apixaban metaboliseres via CYP3A4 og er også...)
Klaximol, komb. (...G) Enterococcus faecalis De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , også dem, der danner penicillinase Grampositive stave: Clostridium spp. Bacillus anthracis ...)
Kliogest®, komb. (...ler mod hepatitis C. Det gælder bl.a. glecaprevir/pibrentasvir. Det er uklart om dette også gælder midler indeholdende estradiol, men forsigtighed tilrådes pga. begrænset erfarin...)
Klomipramin "Viatris" (...r kardielle misdannelser. Dette kan være en følge af confounding by indication, men er også beskrevet for andre serotonerge præparater. I det svenske fødselsregister er der data ...)
Klopoxid "DAK" (...g (i alt 30 mg) 5. dag 10+0+10 mg (i alt 20 mg) 6. dag 0+0+10 mg (i alt 10 mg) Man kan også begynde med 50+50+50 mg eller 25+25+25+25 mg den første dag og så justere derfra. Der ...)
Kodimagnyl® Ikke-stoppende "DAK", komb. (...ge gammelt barn, hvis mor indtog ca. 4 g dgl. Abnorm trombocytfunktion hos et barn har også været meddelt. Teoretisk er der risiko for Reyes syndrom. Der er ingen tegn på, at int...)
Kodipar®, komb. (...eres med glucuronid og sulfat og udskilles gennem nyrerne. Ved metaboliseringen dannes også en reaktiv potentiel toksisk metabolit, N-acetyl-p-benzoquinon-imin (NAPQI). Ved norma...)
Konakion® Novum (...ombin), VII, IX og X samt de fysiologiske inhibitorer protein C og S. Phytomenadion er også en antagonist til derivater af kumarolgruppen. De vitamin K-afhængige plasmakoagulatio...)
Koselugo ® (Se også Antineoplastiske midler .)
Kyleena (...uation, er den kontraceptive virkning usikker de første 7 dage efter oplægning (gælder også ved skift fra anden svangerskabsforebyggelse). En supplerende barriemetode anbefales. ...)
Kymriah® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Kyprolis (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Laberon®, komb. (...Filmen ovenfor findes også med arabisk speak . Til visse patienter kan inhalationsspray med fordel anvendes samme...)
Lamictal® (Blokerer de spændingsafhængige natriumkanaler og kan herved blokere vedholdende gentagne neuronale fyringer, men har også en effekt på høj-spændingsaktiverede calciumkanaler.)
Lamonor (Blokerer de spændingsafhængige natriumkanaler og kan herved blokere vedholdende gentagne neuronale fyringer, men har også en effekt på høj-spændingsaktiverede calciumkanaler.)
Lamoprim (Blokerer de spændingsafhængige natriumkanaler og kan herved blokere vedholdende gentagne neuronale fyringer, men har også en effekt på høj-spændingsaktiverede calciumkanaler.)
Lamotab (Blokerer de spændingsafhængige natriumkanaler og kan herved blokere vedholdende gentagne neuronale fyringer, men har også en effekt på høj-spændingsaktiverede calciumkanaler.)
Lamotrigin "1A Farma" (Blokerer de spændingsafhængige natriumkanaler og kan herved blokere vedholdende gentagne neuronale fyringer, men har også en effekt på høj-spændingsaktiverede calciumkanaler.)
Lamotrigin "Bluefish" (Blokerer de spændingsafhængige natriumkanaler og kan herved blokere vedholdende gentagne neuronale fyringer, men har også en effekt på høj-spændingsaktiverede calciumkanaler.)
Lamotrigin "Epione" (Blokerer de spændingsafhængige natriumkanaler og kan herved blokere vedholdende gentagne neuronale fyringer, men har også en effekt på høj-spændingsaktiverede calciumkanaler.)
Lamotrigin "Nordic Prime" (Blokerer de spændingsafhængige natriumkanaler og kan herved blokere vedholdende gentagne neuronale fyringer, men har også en effekt på høj-spændingsaktiverede calciumkanaler.)
Lamotrigin "Orifarm" (Blokerer de spændingsafhængige natriumkanaler og kan herved blokere vedholdende gentagne neuronale fyringer, men har også en effekt på høj-spændingsaktiverede calciumkanaler.)
Lamotrigin "Orion" (Blokerer de spændingsafhængige natriumkanaler og kan herved blokere vedholdende gentagne neuronale fyringer, men har også en effekt på høj-spændingsaktiverede calciumkanaler.)
Lamotrigin "Stada" (Blokerer de spændingsafhængige natriumkanaler og kan herved blokere vedholdende gentagne neuronale fyringer, men har også en effekt på høj-spændingsaktiverede calciumkanaler.)
Lamotrigin "Teva" dispergible tabletter (Blokerer de spændingsafhængige natriumkanaler og kan herved blokere vedholdende gentagne neuronale fyringer, men har også en effekt på høj-spændingsaktiverede calciumkanaler.)
Lamotrigin "Teva" tabletter (Blokerer de spændingsafhængige natriumkanaler og kan herved blokere vedholdende gentagne neuronale fyringer, men har også en effekt på høj-spændingsaktiverede calciumkanaler.)
Lamotrigin "Viatris" (Blokerer de spændingsafhængige natriumkanaler og kan herved blokere vedholdende gentagne neuronale fyringer, men har også en effekt på høj-spændingsaktiverede calciumkanaler.)
Lamotrigin 1A Pharma (Blokerer de spændingsafhængige natriumkanaler og kan herved blokere vedholdende gentagne neuronale fyringer, men har også en effekt på høj-spændingsaktiverede calciumkanaler.)
Lanotok (Blokerer de spændingsafhængige natriumkanaler og kan herved blokere vedholdende gentagne neuronale fyringer, men har også en effekt på høj-spændingsaktiverede calciumkanaler.)
Lapatinib "Newbury" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Latuda (... CYP3A4 til delvist aktive metabolitter (ID-14283 og ID-14326). ID-14283 metaboliseres også via CYP3A4. Plasmahalveringstid 20-40 timer (lurasidon). Udskilles overvejende med fæc...)
Lazcluze® (...ke lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning. Se også...)
Lecigon®, komb. (...dopaminreceptorerne og ophæver virkningen af levodopa-præparatet. Omvendt kan levodopa også nedsætte effekten af antipsykotika. Der bør udvises forsigtighed ved samtidig administ...)
Ledaga (...aggrund af virkemåden og prækliniske studier frarådes anvendelsen som udgangspunkt. Se også...)
Lederspan® (...eret behandling fortsætte. Lavest mulig dosis i kortest mulig tid bør anvendes. Det er også vigtigt sidst i graviditeten, da postnatal forbigående binyrebarkinsufficiens har være...)
Lenvima (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Lenzetto® (...ler mod hepatitis C. Det gælder bl.a. glecaprevir/pibrentasvir. Det er uklart om dette også gælder midler indeholdende estradiol, men forsigtighed tilrådes pga. begrænset erfarin...)
Leponex® (... sig til læge ved forekomst af disse symptomer. Hvis der forekommer høj feber, kan der også være tale om malignt neuroleptikasyndrom, der kræver omgående seponering. Se Risiko fo...)
Leukeran® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Levetiracetam "Stada" (...cetam Stada, oral opløsning, indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under 3 år, samt ved nedsat nyre- og leverfunktion. L...)
Levodopa/Benserazid "Orifarm", komb. (...dopaminreceptorerne og ophæver virkningen af levodopa-præparatet. Omvendt kan levodopa også nedsætte effekten af antipsykotika. Der bør udvises forsigtighed ved samtidig administ...)
Levodopa/Benserazid "Teva", komb. (...dopaminreceptorerne og ophæver virkningen af levodopa-præparatet. Omvendt kan levodopa også nedsætte effekten af antipsykotika. Der bør udvises forsigtighed ved samtidig administ...)
Levodopa/Carbidopa/Entacapone "G.L.Pharma", komb. (...dopaminreceptorerne og ophæver virkningen af levodopa-præparatet. Omvendt kan levodopa også nedsætte effekten af antipsykotika. Der bør udvises forsigtighed ved samtidig administ...)
Levodopa/Carbidopa/Entacapone "Orion", komb. (...dopaminreceptorerne og ophæver virkningen af levodopa-præparatet. Omvendt kan levodopa også nedsætte effekten af antipsykotika. Der bør udvises forsigtighed ved samtidig administ...)
Levosert One (...uation, er den kontraceptive virkning usikker de første 7 dage efter oplægning (gælder også ved skift fra anden svangerskabsforebyggelse). En supplerende barriemetode anbefales. ...)
Libmeldy (...også produktresumé . Børn Mindst 3 x10 6 CD34 + -celler/kg legemsvægt i.v. Højst 30 x10 6 CD34 + -celler/kg legemsvægt i.v. Maksimalt volumen til infusion: < 20 % af patientens estimerede plasmavolumen svarende til, at den indgivne mængde af hjælpestoffet dimethylsulfoxid (DMSO) svarer til 1 % patientens estimerede plasmavolumen. Se også...)
Libtayo (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Lidokain "Aguettant" (...edningssystem og virker derfor kun ved ventrikulære takyarytmier. I store doser hæmmes også impulsledningen. Lidocain har en beskeden negativ inotrop effekt. Virkningen indtræder...)
Lidokain "SAD" (...edningssystem og virker derfor kun ved ventrikulære takyarytmier. I store doser hæmmes også impulsledningen. Lidocain har en beskeden negativ inotrop effekt. Virkningen indtræder...)
Lidokain "Viatris" (...edningssystem og virker derfor kun ved ventrikulære takyarytmier. I store doser hæmmes også impulsledningen. Lidocain har en beskeden negativ inotrop effekt. Virkningen indtræder...)
Lilinorm (...eret behandling fortsætte. Lavest mulig dosis i kortest mulig tid bør anvendes. Det er også vigtigt sidst i graviditeten, da postnatal forbigående binyrebarkinsufficiens har være...)
Lindoxa (Opioidagonist med virkning på især μ-opioidreceptorerne i CNS, men også på қ- og δ-opioidreceptorerne.)
Lionova® (...ende rapporteret i forbindelse med fejlberegning af pumpereservoirets volumen, men kan også sjældent forekomme spontant ved akut pumpedefkt eller kateterdefekt. Ikke alle patient...)
Lioresal® (...Benzylalkohol Oral opløsning indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under 3 år, samt ved nedsat nyre- og leverfunktion. L...)
Lipidem, komb. - Udgået: 16-02-2026 (...t oxidantforsvar. Data omfatter primært præmature nyfødte, men beskyttelse mod lys bør også anvendes hos mature nyfødte og børn < 2 år. Dette gælder for al parenteral ernæring me...)
Lipistad (...af p-glykoprotein (P-gp) (AUC for atorvastatin kan øges med faktor 8). Atorvastatin er også substrat for flere andre transportproteiner (BCRP, MDR1, OAT1B1, OAT1B3) og samtidig b...)
Liraglutid "Zentiva" (...ningstid og den øgede risiko for tilbageværende gastrisk indhold kan derfor potentielt også medføre øget risiko for aspiration ifm. anæstesi eller dyb sedation. Effekten på gastr...)
Litak (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Lomustine® "Medac" (Alvorlig knoglemarvsinsufficiens. Hvedeallergi. Gul feber-vaccination er kontraindiceret, og brug af andre vacciner med levende virus eller bakterier skal også undgås.)
Lomustine "Medac" (Alvorlig knoglemarvsinsufficiens. Hvedeallergi. Gul feber-vaccination er kontraindiceret, og brug af andre vacciner med levende virus eller bakterier skal også undgås.)
Lonsurf, komb. (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Lopid® (...en potent hæmmer af flere CYP-enzymer (CYP2C8, CYP2C9, CYP2C19 og CYP1A2) og derudover også af UDP-glucosyltransferase (UGTA1 og UGTA3) og OATP1B1-transportproteinet. Dette giver...)
LOQTORZI® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Lorazepam "Macure" (...zepam Macure injektionsvæske indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også...)
Lorviqua® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Losanova HCT, komb. (...educere koncentration af den aktive metabolit af losartan. Rifampicin (og formodentlig også rifabutin) nedsætter AUC for losartan. Dosisjustering kan være nødvendigt. Samtidig an...)
Losarstad Comp, komb. (...educere koncentration af den aktive metabolit af losartan. Rifampicin (og formodentlig også rifabutin) nedsætter AUC for losartan. Dosisjustering kan være nødvendigt. Samtidig an...)
Losartan "Medical Valley" (...educere koncentration af den aktive metabolit af losartan. Rifampicin (og formodentlig også rifabutin) nedsætter AUC for losartan. Dosisjustering kan være nødvendigt. Samtidig an...)
Losartan "Stada" (...educere koncentration af den aktive metabolit af losartan. Rifampicin (og formodentlig også rifabutin) nedsætter AUC for losartan. Dosisjustering kan være nødvendigt. Samtidig an...)
Losartan/Hydrochlorothiazide "Medical Valley", komb. (...educere koncentration af den aktive metabolit af losartan. Rifampicin (og formodentlig også rifabutin) nedsætter AUC for losartan. Dosisjustering kan være nødvendigt. Samtidig an...)
Losartan/Hydrochlorothiazide "Stada", komb. (...educere koncentration af den aktive metabolit af losartan. Rifampicin (og formodentlig også rifabutin) nedsætter AUC for losartan. Dosisjustering kan være nødvendigt. Samtidig an...)
Losartan/Hydrochlorothiazide "Teva", komb. (...educere koncentration af den aktive metabolit af losartan. Rifampicin (og formodentlig også rifabutin) nedsætter AUC for losartan. Dosisjustering kan være nødvendigt. Samtidig an...)
Losartankalium "Krka" (...educere koncentration af den aktive metabolit af losartan. Rifampicin (og formodentlig også rifabutin) nedsætter AUC for losartan. Dosisjustering kan være nødvendigt. Samtidig an...)
Losartankalium "TEVA" (...educere koncentration af den aktive metabolit af losartan. Rifampicin (og formodentlig også rifabutin) nedsætter AUC for losartan. Dosisjustering kan være nødvendigt. Samtidig an...)
Losartankalium/hydrochlorthiazid "Krka", komb. (...educere koncentration af den aktive metabolit af losartan. Rifampicin (og formodentlig også rifabutin) nedsætter AUC for losartan. Dosisjustering kan være nødvendigt. Samtidig an...)
Losartankalium/Hydrochlorthiazid "Medical Valley", komb. (...educere koncentration af den aktive metabolit af losartan. Rifampicin (og formodentlig også rifabutin) nedsætter AUC for losartan. Dosisjustering kan være nødvendigt. Samtidig an...)
Losartankalium/hydrochlorthiazid "Nordic Prime", komb. (...educere koncentration af den aktive metabolit af losartan. Rifampicin (og formodentlig også rifabutin) nedsætter AUC for losartan. Dosisjustering kan være nødvendigt. Samtidig an...)
Losartankalium/hydrochlorthiazid "Teva", komb. (...educere koncentration af den aktive metabolit af losartan. Rifampicin (og formodentlig også rifabutin) nedsætter AUC for losartan. Dosisjustering kan være nødvendigt. Samtidig an...)
Lucentis® (...povidone iodine. Pædiatrisk population: Advarsler og forsigtighedsregler for voksne er også gældende for præmature spædbørn med ROP. Langtidssikkerhedsprofilen for præmature spæd...)
Lumykras® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Lunsumio® (...ke lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning. Se også...)
Lurasidone "Accord" (... CYP3A4 til delvist aktive metabolitter (ID-14283 og ID-14326). ID-14283 metaboliseres også via CYP3A4. Plasmahalveringstid 20-40 timer (lurasidon). Udskilles overvejende med fæc...)
Lurasidone "Orifarm" (... CYP3A4 til delvist aktive metabolitter (ID-14283 og ID-14326). ID-14283 metaboliseres også via CYP3A4. Plasmahalveringstid 20-40 timer (lurasidon). Udskilles overvejende med fæc...)
Lymecyclin "Abacus Medicine" (...ter, der indeholder flg. mineraler, hæmmer absorptionen af tetracycliner. Dette gælder også mælkeprodukter. Er indgift af sådanne præparater nødvendig, bør en tidsforskydning i f...)
Lymecyclin "Actavis" (...ter, der indeholder flg. mineraler, hæmmer absorptionen af tetracycliner. Dette gælder også mælkeprodukter. Er indgift af sådanne præparater nødvendig, bør en tidsforskydning i f...)
Lymecyclin 2care4 - Udgået: 08-06-2026 (...ter, der indeholder flg. mineraler, hæmmer absorptionen af tetracycliner. Dette gælder også mælkeprodukter. Er indgift af sådanne præparater nødvendig, bør en tidsforskydning i f...)
Lynparza® (...e eller en kvinde i den fertile alder. Kvindelige partnere til mandlige patienter skal også anvende højeffektiv antikonception, hvis de er i den fertile alder. Mandlige patienter...)
Lysodren® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Mabthera® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Madopar®, komb. (...dopaminreceptorerne og ophæver virkningen af levodopa-præparatet. Omvendt kan levodopa også nedsætte effekten af antipsykotika. Der bør udvises forsigtighed ved samtidig administ...)
Magnyl® "DAK" enterotabletter (...ge gammelt barn, hvis mor indtog ca. 4 g dgl. Abnorm trombocytfunktion hos et barn har også været meddelt. Teoretisk er der risiko for Reyes syndrom. Der er ingen tegn på, at int...)
Malfin (...rom. Denne interaktion kan være relateret til reduceret gastro-intestinal mobilitet og også være gældende for andre opioider. Det kan overvejes at anvende en parenteral P2Y12-hæm...)
Marevan® (...hed og mental retardering er også beskrevet. Hyppigheden af intrauterin fosterdød, spontan abort og for tidlig fødsel synes også øget. Sammenlagt synes risik...)
Marplan® (...O-B. Hæmning af begge typer vil derfor også føre til øget mængde dopamin i hjernen. Har, som andre antidepressiva, også indflydelse på en række andre faktorer...)
Marzine® (...on nedsættes og labyrintfunktionen hæmmes. Påvirkning af kemoreceptor-triggerzonen kan også...)
Medanef (...iske indsatser. Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen. Bevillingen tidsbegrænses til 6 måneder, hvis effekten ikke ...)
Medikinet® (...iske indsatser. Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen. Bevillingen tidsbegrænses til 6 måneder, hvis effekten ikke ...)
Medoclav®, komb. (...G) Enterococcus faecalis De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , også dem, der danner penicillinase Grampositive stave: Clostridium spp. Bacillus anthracis ...)
Medrol® (...eret behandling fortsætte. Lavest mulig dosis i kortest mulig tid bør anvendes. Det er også vigtigt sidst i graviditeten, da postnatal forbigående binyrebarkinsufficiens har være...)
Mekinist (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Mektovi® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Melphalan "Macure" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Menelri (... data for mere end 1.500 eksponerede gravide i løbet af graviditeten - de fleste heraf også i 1. trimester. De fleste data stammer fra nyretransplanterede patienter, som oftest h...)
Menveo®, komb. (Baggrund: Der er ingen data, og vaccination bør normalt udskydes, medmindre der foreligger en konkret ekspositionsrisiko. Se også generelt afsnit om Graviditet under Vacciner .)
Mesalazin "Orion" (...dligeholdelsesdosis 500-1.000 mg dgl. Bemærk: I visse tilfælde anvendes rektal indgift også som vedligeholdelsesbehandling efter symptomfrihed kombineret med oral behandling. Erf...)
Metex® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Methofill (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Methotrexat "Accord" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Methotrexat "Ebewe" konc. til infusionsvæske, opl. (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Methotrexat "Sandoz" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Methotrexate "Pfizer" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Methylphenidat "Alternova" (...iske indsatser. Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen. Bevillingen tidsbegrænses til 6 måneder, hvis effekten ikke ...)
Methylphenidate "Actavis" (...iske indsatser. Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen. Bevillingen tidsbegrænses til 6 måneder, hvis effekten ikke ...)
Methylphenidate "Consilient Health" (...iske indsatser. Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen. Bevillingen tidsbegrænses til 6 måneder, hvis effekten ikke ...)
Methylphenidate "Medical Valley" (...iske indsatser. Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen. Bevillingen tidsbegrænses til 6 måneder, hvis effekten ikke ...)
Methylphenidate "Orifarm" (...iske indsatser. Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen. Bevillingen tidsbegrænses til 6 måneder, hvis effekten ikke ...)
Methylphenidate "Sandoz" (...iske indsatser. Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen. Bevillingen tidsbegrænses til 6 måneder, hvis effekten ikke ...)
Methylphenidate "Stada" (...iske indsatser. Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen. Bevillingen tidsbegrænses til 6 måneder, hvis effekten ikke ...)
Methylphenidate "Teva" (...iske indsatser. Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen. Bevillingen tidsbegrænses til 6 måneder, hvis effekten ikke ...)
Methylphenidate "Viatris" (...iske indsatser. Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen. Bevillingen tidsbegrænses til 6 måneder, hvis effekten ikke ...)
Methylphenidatehydrochlorid "Epione" (...iske indsatser. Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen. Bevillingen tidsbegrænses til 6 måneder, hvis effekten ikke ...)
Methylphenidathydrochlorid "2care4" (...iske indsatser. Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen. Bevillingen tidsbegrænses til 6 måneder, hvis effekten ikke ...)
Methylphenidathydrochlorid Copyfarm (...iske indsatser. Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen. Bevillingen tidsbegrænses til 6 måneder, hvis effekten ikke ...)
Methylprednisolone "Orion" (...eret behandling fortsætte. Lavest mulig dosis i kortest mulig tid bør anvendes. Det er også vigtigt sidst i graviditeten, da postnatal forbigående binyrebarkinsufficiens har være...)
Metocar (...ervågning af patienter, der samtidig behandles med MAO-hæmmere eller andre β-blokkere (også øjendråber). Samtidig behandling med imatinib giver en moderat øgning i plasmaniveauet...)
Metomylan (...ervågning af patienter, der samtidig behandles med MAO-hæmmere eller andre β-blokkere (også øjendråber). Samtidig behandling med imatinib giver en moderat øgning i plasmaniveauet...)
Metonova (...ervågning af patienter, der samtidig behandles med MAO-hæmmere eller andre β-blokkere (også øjendråber). Samtidig behandling med imatinib giver en moderat øgning i plasmaniveauet...)
Metopocor (...ervågning af patienter, der samtidig behandles med MAO-hæmmere eller andre β-blokkere (også øjendråber). Samtidig behandling med imatinib giver en moderat øgning i plasmaniveauet...)
Metoprolol "GEA" (...ervågning af patienter, der samtidig behandles med MAO-hæmmere eller andre β-blokkere (også øjendråber). Samtidig behandling med imatinib giver en moderat øgning i plasmaniveauet...)
Metoprololsuccinat "2care4" (...ervågning af patienter, der samtidig behandles med MAO-hæmmere eller andre β-blokkere (også øjendråber). Samtidig behandling med imatinib giver en moderat øgning i plasmaniveauet...)
Metoprololsuccinat "Epione" (...ervågning af patienter, der samtidig behandles med MAO-hæmmere eller andre β-blokkere (også øjendråber). Samtidig behandling med imatinib giver en moderat øgning i plasmaniveauet...)
Metoprololsuccinat "Hexal" (...ervågning af patienter, der samtidig behandles med MAO-hæmmere eller andre β-blokkere (også øjendråber). Samtidig behandling med imatinib giver en moderat øgning i plasmaniveauet...)
Metoprololsuccinat "Orion" (...ervågning af patienter, der samtidig behandles med MAO-hæmmere eller andre β-blokkere (også øjendråber). Samtidig behandling med imatinib giver en moderat øgning i plasmaniveauet...)
Metoprololsuccinat "Teva" (...ervågning af patienter, der samtidig behandles med MAO-hæmmere eller andre β-blokkere (også øjendråber). Samtidig behandling med imatinib giver en moderat øgning i plasmaniveauet...)
Metoprololtartrat "2care4" (...ervågning af patienter, der samtidig behandles med MAO-hæmmere eller andre β-blokkere (også øjendråber). Samtidig behandling med imatinib giver en moderat øgning i plasmaniveauet...)
Metoprololtartrat "Nordic Prime" (...ervågning af patienter, der samtidig behandles med MAO-hæmmere eller andre β-blokkere (også øjendråber). Samtidig behandling med imatinib giver en moderat øgning i plasmaniveauet...)
Metoprololtartrat "Paranova" (...ervågning af patienter, der samtidig behandles med MAO-hæmmere eller andre β-blokkere (også øjendråber). Samtidig behandling med imatinib giver en moderat øgning i plasmaniveauet...)
Metvix® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Metyrol® (...iske indsatser. Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen. Bevillingen tidsbegrænses til 6 måneder, hvis effekten ikke ...)
Miacalcic® (...s deformans (Pagets knoglesygdom) Individuelt. Sædvanligvis 100 IE dgl., men effekt er også set ved 50 IE 3 gange ugtl. Gives i.m. eller s.c. Behandlingsvarighed normalt højst 3 ...)
Mianserin "Orifarm" (...også antagonistisk virkning på α 1 -receptorerne, hvilket modvirker den ellers serotoninfrigørende effekt. Herudover virker mianserin som antagonist på flere serotonin-receptorer (5HT 2A , 5HT 2C og 5HT 3 ) og på histamin H 1 -receptoren samt hæmmer noradrenalingenoptagelsen. Har, som andre antidepressiva, også...)
Mianserin "Viatris" (...også antagonistisk virkning på α 1 -receptorerne, hvilket modvirker den ellers serotoninfrigørende effekt. Herudover virker mianserin som antagonist på flere serotonin-receptorer (5HT 2A , 5HT 2C og 5HT 3 ) og på histamin H 1 -receptoren samt hæmmer noradrenalingenoptagelsen. Har, som andre antidepressiva, også...)
Mianserinhydrochlorid "2care4" (...også antagonistisk virkning på α 1 -receptorerne, hvilket modvirker den ellers serotoninfrigørende effekt. Herudover virker mianserin som antagonist på flere serotonin-receptorer (5HT 2A , 5HT 2C og 5HT 3 ) og på histamin H 1 -receptoren samt hæmmer noradrenalingenoptagelsen. Har, som andre antidepressiva, også...)
Mianserinhydrochlorid "Nordic Prime" (...også antagonistisk virkning på α 1 -receptorerne, hvilket modvirker den ellers serotoninfrigørende effekt. Herudover virker mianserin som antagonist på flere serotonin-receptorer (5HT 2A , 5HT 2C og 5HT 3 ) og på histamin H 1 -receptoren samt hæmmer noradrenalingenoptagelsen. Har, som andre antidepressiva, også...)
Midazolam "Accord" (...rom P450-systemet . Bemærk: Da hæmmere og induktorer af CYP3A4 ved oral administration også vil påvirke biotilgængeligheden (pga. CYP3A4 i mave-tarm-kanalen), vil interaktioner p...)
Midazolam "Accordpharma" (...rom P450-systemet . Bemærk: Da hæmmere og induktorer af CYP3A4 ved oral administration også vil påvirke biotilgængeligheden (pga. CYP3A4 i mave-tarm-kanalen), vil interaktioner p...)
Midazolam "B. Braun" (...rom P450-systemet . Bemærk: Da hæmmere og induktorer af CYP3A4 ved oral administration også vil påvirke biotilgængeligheden (pga. CYP3A4 i mave-tarm-kanalen), vil interaktioner p...)
Midazolam "Hameln" (...rom P450-systemet . Bemærk: Da hæmmere og induktorer af CYP3A4 ved oral administration også vil påvirke biotilgængeligheden (pga. CYP3A4 i mave-tarm-kanalen), vil interaktioner p...)
Midodrin "Zentiva" (...RI, antiarytmika (flecainid og propafenon) og MAO-B-hæmmere, især hvis det aktive stof også...)
Midodrine "Tillomed" (...RI, antiarytmika (flecainid og propafenon) og MAO-B-hæmmere, især hvis det aktive stof også...)
Miglustat "Bluefish" (...er tarmens disaccharidaser og dermed kan forårsage abdominalsmerter og diarré. Det kan også hjælpe at tage medicinen imellem måltiderne. Dyrestudier har vist negativ effekt på sp...)
Miglustat "Dipharma" (...er tarmens disaccharidaser og dermed kan forårsage abdominalsmerter og diarré. Det kan også hjælpe at tage medicinen imellem måltiderne. Dyrestudier har vist negativ effekt på sp...)
Miglustat Gen.Orph (...er tarmens disaccharidaser og dermed kan forårsage abdominalsmerter og diarré. Det kan også hjælpe at tage medicinen imellem måltiderne. Dyrestudier har vist negativ effekt på sp...)
Miktosan® (...er ved benign prostatahyperplasi er ikke kun relateret til størrelsen af prostata, men også til sympatomimetiske nerveimpulser, da stimulation af de postsynaptiske α-receptorer ø...)
Mirena® (...uation, er den kontraceptive virkning usikker de første 7 dage efter oplægning (gælder også ved skift fra anden svangerskabsforebyggelse). En supplerende barriemetode anbefales. ...)
Mirtazapin "Actavis" (... udtalt i forhold til blokeringen af α 2 -receptorerne. Har, som andre antidepressiva, også indflydelse på en række andre faktorer, der kan være vigtige for mekanismen (fx opregu...)
Mirtazapin "Bluefish" (... udtalt i forhold til blokeringen af α 2 -receptorerne. Har, som andre antidepressiva, også indflydelse på en række andre faktorer, der kan være vigtige for mekanismen (fx opregu...)
Mirtazapin "HEXAL" (... udtalt i forhold til blokeringen af α 2 -receptorerne. Har, som andre antidepressiva, også indflydelse på en række andre faktorer, der kan være vigtige for mekanismen (fx opregu...)
Mirtazapin "KRKA" (... udtalt i forhold til blokeringen af α 2 -receptorerne. Har, som andre antidepressiva, også indflydelse på en række andre faktorer, der kan være vigtige for mekanismen (fx opregu...)
Mirtazapin "Orion" (... udtalt i forhold til blokeringen af α 2 -receptorerne. Har, som andre antidepressiva, også indflydelse på en række andre faktorer, der kan være vigtige for mekanismen (fx opregu...)
Mirtazapin "Paranova" (... udtalt i forhold til blokeringen af α 2 -receptorerne. Har, som andre antidepressiva, også indflydelse på en række andre faktorer, der kan være vigtige for mekanismen (fx opregu...)
Mirtazapin "Sandoz" (... udtalt i forhold til blokeringen af α 2 -receptorerne. Har, som andre antidepressiva, også indflydelse på en række andre faktorer, der kan være vigtige for mekanismen (fx opregu...)
Mirtazapin "Stada" (... udtalt i forhold til blokeringen af α 2 -receptorerne. Har, som andre antidepressiva, også indflydelse på en række andre faktorer, der kan være vigtige for mekanismen (fx opregu...)
Mirtin® (... udtalt i forhold til blokeringen af α 2 -receptorerne. Har, som andre antidepressiva, også indflydelse på en række andre faktorer, der kan være vigtige for mekanismen (fx opregu...)
Mitomycin "Medac" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Mitoxantron "Ebewe" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
M-M-Rvaxpro®, komb. (...roider. Bloddyskrasier, leukæmi, lymfomer. Vedr. immundefekter og kontraindikation: Se også...)
Modigraf® (...er data for mere end 600 eksponerede gravide i løbet af graviditeten - de fleste heraf også i 1. trimester. De fleste data stammer fra nyretransplanterede patienter, som oftest h...)
Morfin "Abcur" (...rom. Denne interaktion kan være relateret til reduceret gastro-intestinal mobilitet og også være gældende for andre opioider. Det kan overvejes at anvende en parenteral P2Y12-hæm...)
Morfin "DAK" (...rom. Denne interaktion kan være relateret til reduceret gastro-intestinal mobilitet og også være gældende for andre opioider. Det kan overvejes at anvende en parenteral P2Y12-hæm...)
Morfin "DLF" (...rom. Denne interaktion kan være relateret til reduceret gastro-intestinal mobilitet og også være gældende for andre opioider. Det kan overvejes at anvende en parenteral P2Y12-hæm...)
Morfin "EQL Pharma" (...rom. Denne interaktion kan være relateret til reduceret gastro-intestinal mobilitet og også være gældende for andre opioider. Det kan overvejes at anvende en parenteral P2Y12-hæm...)
Morfin "SAD" (...rom. Denne interaktion kan være relateret til reduceret gastro-intestinal mobilitet og også være gældende for andre opioider. Det kan overvejes at anvende en parenteral P2Y12-hæm...)
Morphinsulfat "Carefarm" (...rom. Denne interaktion kan være relateret til reduceret gastro-intestinal mobilitet og også være gældende for andre opioider. Det kan overvejes at anvende en parenteral P2Y12-hæm...)
Motiron® (...iske indsatser. Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen. Bevillingen tidsbegrænses til 6 måneder, hvis effekten ikke ...)
Mounjaro® (...også medføre øget risiko for aspiration ifm. anæstesi eller dyb sedation. Effekten på gastrisk tømningstid ser ud til at mindskes ved langtidsbehandling (> 12 uger) (6344) . Benzylalkohol Mounjaro KwikPen indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også...)
Movicol®, komb. (...zylalkohol Movicol Chokolade indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under 3 år, samt ved nedsat nyre- og leverfunktion. L...)
Moxifloxacin "Krka" (Baggrund: I et mindre studie fandtes misdannelser blandt 6/93 eksponerede børn, hvilket er noget mere end forventet, men observationen kan også være et tilfældigt fund.)
Moxifloxacin "Orion" (Baggrund: I et mindre studie fandtes misdannelser blandt 6/93 eksponerede børn, hvilket er noget mere end forventet, men observationen kan også være et tilfældigt fund.)
Moxiva - Udgået: 02-03-2026 (Baggrund: I et mindre studie fandtes misdannelser blandt 6/93 eksponerede børn, hvilket er noget mere end forventet, men observationen kan også være et tilfældigt fund.)
Mupirocin Carefarm (...ruende. Det er vigtigt at overveje denne diagnose hos patienter, der udvikler diarré - også...)
Myalepta (...er seponering af metreleptin bør virkningen af disse CYP450-substrater monitoreres. Se også Elimination og cytokrom P450-systemet . Ved samtidig brug af lægemidler til behandling...)
Myastad (...at udbud af purinnukleotidet GMP vil hæmme dannelsen af DNA og RNA. Mycophenolsyre har også en hæmmende effekt på migrationen af T-celler og på flere intracellulære effektorpathw...)
Mycophenolatmofetil "Accord" (...at udbud af purinnukleotidet GMP vil hæmme dannelsen af DNA og RNA. Mycophenolsyre har også en hæmmende effekt på migrationen af T-celler og på flere intracellulære effektorpathw...)
Mycophenolatmofetil "Nordic Prime" - Udgået: 25-05-2026 (...at udbud af purinnukleotidet GMP vil hæmme dannelsen af DNA og RNA. Mycophenolsyre har også en hæmmende effekt på migrationen af T-celler og på flere intracellulære effektorpathw...)
Mycophenolsyre "Accord" (...at udbud af purinnukleotidet GMP vil hæmme dannelsen af DNA og RNA. Mycophenolsyre har også en hæmmende effekt på migrationen af T-celler og på flere intracellulære effektorpathw...)
Myfenax (...at udbud af purinnukleotidet GMP vil hæmme dannelsen af DNA og RNA. Mycophenolsyre har også en hæmmende effekt på migrationen af T-celler og på flere intracellulære effektorpathw...)
Myfortic® (...at udbud af purinnukleotidet GMP vil hæmme dannelsen af DNA og RNA. Mycophenolsyre har også en hæmmende effekt på migrationen af T-celler og på flere intracellulære effektorpathw...)
Mylotarg (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Myozyme® (...tiske reaktioner eller risiko for overhydrering). Ofte vil immunmodulerende behandling også være nødvendig ved denne patientgruppe. Yderligere dosisøgning kan overvejes og hos pa...)
Myrelez (... hver anden gang i højre lår). Ved administration af sundhedspersonale kan injektionen også...)
Mysimba, komb. (...oldende bupropion kan medføre alvorlige bivirkninger og er kontraindiceret. Det gælder også behandling med en irreversibel MAO-hæmmer (fx isocarboxazid ) inden for de sidste 14 d...)
Natriumklorid "B. Braun" infusionsvæske, opløsning (... forårsage kardiopulmonale komplikationer i form af arytmier, lungestase og lungeødem, også hos patienter uden kendt hjertesygdom. Monitorering af væske-, elektrolyt- og syre-bas...)
Natriumklorid "Baxter" Viaflo 9 mg/ml (... forårsage kardiopulmonale komplikationer i form af arytmier, lungestase og lungeødem, også hos patienter uden kendt hjertesygdom. Monitorering af væske-, elektrolyt- og syre-bas...)
Natriumklorid "Fresenius Kabi" 9 mg/ml (... forårsage kardiopulmonale komplikationer i form af arytmier, lungestase og lungeødem, også hos patienter uden kendt hjertesygdom. Monitorering af væske-, elektrolyt- og syre-bas...)
Natriumklorid "Vantive" Clear-Flex9 mg/ml (... forårsage kardiopulmonale komplikationer i form af arytmier, lungestase og lungeødem, også hos patienter uden kendt hjertesygdom. Monitorering af væske-, elektrolyt- og syre-bas...)
Natriumklorid isotonisk "SAD" (... forårsage kardiopulmonale komplikationer i form af arytmier, lungestase og lungeødem, også hos patienter uden kendt hjertesygdom. Monitorering af væske-, elektrolyt- og syre-bas...)
Natriumklorid-Glucos Baxter Viaflo, komb. (... forårsage kardiopulmonale komplikationer i form af arytmier, lungestase og lungeødem, også hos patienter uden kendt hjertesygdom. Infusionsvæsken er efter indgift let hypoton og...)
Natriumklorid-glucose "Braun", komb. (... forårsage kardiopulmonale komplikationer i form af arytmier, lungestase og lungeødem, også hos patienter uden kendt hjertesygdom. Infusionsvæsken er efter indgift let hypoton og...)
Natriumklorid-glukose isotonisk "SAD", komb. (... forårsage kardiopulmonale komplikationer i form af arytmier, lungestase og lungeødem, også hos patienter uden kendt hjertesygdom. Infusionsvæsken er efter indgift let hypoton og...)
Navelbine® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Naveruclif ® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Nebcina® (...nation med cisplatin kan medføre irreversibel nyreskade og kombination med carboplatin også ototoksicitet. Efter indgift af cisplatin er patienten formentlig disponeret for den n...)
Nebido (... dosering medføre serumtestosteronkoncentration over normalt referenceniveau, idet der også bør tages hensyn til, at det fysiologiske testosteronniveau falder med alderen. Hos pa...)
Neofordex (...eret behandling fortsætte. Lavest mulig dosis i kortest mulig tid bør anvendes. Det er også vigtigt sidst i graviditeten, da postnatal forbigående binyrebarkinsufficiens har være...)
Nerlynx (...ke lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning. Se også...)
Neupedix ® (...fusion. Dosisreduktion til 0,01 mikrog/kg/min hvis tilstanden tillader. Præparatet kan også administreres gennem arteriekateter placeret via navlearterie i aorta omkring ductus a...)
Nexavar® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Nexium® (...tabletter: Erfaring savnes vedr. børn < 12 år. Enterogranulat til oral suspension: Kan også gives via nasogastrisk eller gastrisk sonde efter udrøring i postevand. Se yderligere ...)
Nexizol (...gl. i 1-2 uger. Børn > 4 år med legemsvægt 80 mg bør fordeles på 2 doser. Bemærk: Kan også gives via nasogastrisk eller gastrisk sonde efter udrøring i postevand. Se yderligere ...)
Nexplanon (...også at anvende en barrieremetode, som fx kondom, indtil 7 dage efter indsættelsen af implantatet - se dog nedenfor vedr. skift fra anden hormonel kontraception og indsætning efter abort eller fødsel. Indsætningstidspunkt For at udelukke at kvinden er gravid ved indsætningen, bør denne ske mellem 1. og 5. cyklusdag i en normal menstruationscyklus (også selvom kvinden stadig bløder). Skift fra anden hormonel kontraception Hvis nedenstående anvisninger følges, er yderligere kontraception ikke nødvendig. Skift fra p-piller af kombinationstypen: Implantatet indsættes på dagen, hvor sidste aktive tablet tages eller senest dagen efter den tabletfrie periode. Skift fra kontraceptiva kun med gestagen: Ved mini-piller kan implantatet indsættes på hvilken som helst dag på måneden, men inden for 24 timer efter sidste tablet er taget. Ved injektionspræparater (p-sprøjte) indsættes implantatet på dagen, hvor næste injektion skulle finde sted. Ved intrauterint indlæg (gestagenspiral) indsættes implantatet på samme dag, som indægget fjernes. Skift fra p-ring eller p-plaster: Implantatet indsættes på samme dag, som disse fjernes, men senest på dagen for næste indførelse/påsætning. Indsætning efter abort Implantatet kan indsættes umiddelbart efter aborten. Efter abort i 1. trimester: Hvis indsættelsen sker inden for 5 dage, er yderligere kontraception ikke nødvendig. Efter abort i 2. trimester: Hvis indsættelsen sker inden for 21 dage, er yderligere kontraception ikke nødvendig. Indsætning efter fødsel Implantatet kan indsættes umiddelbart efter fødslen. Hvis indsættelsen sker inden for 21 dage, er yderligere kontraception ikke nødvendig. Bemærk: Det er vigtigt, at implantatet placeres korrekt s.c. lige under huden på indersiden af overarmen. Undgå at ramme sulcus mellem biceps- og tricepsmusklerne, hvor de store kar og nerver ligger i det neurovaskulære bundt dybere nede i det subkutane væv. Det anbefales, at implantatet kun indsættes og fjernes af sundhedspersonale, der har gennemført træning i anvendelse af applikatoren og teknikker for indsættelse og fjernelse af implantatet. Supervision ved indsættelse og fjernelse af implantatet anbefales om nødvendigt. Kvinden skal informeres om også...)
NEXPOVIO® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Niddazol (...nedsat dosis af buspiron/busulfan. For andre lægemidler, der nedbrydes via CYP3A4, kan også forventes øgede plasmakoncentrationer med muligt behov for dosisjustering, herunder bl...)
Nilotinib Accord (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Nimenrix®, komb. (Baggrund: Der er ingen data, og vaccination bør normalt udskydes, medmindre der foreligger en konkret ekspositionsrisiko. Se også generelt afsnit om Graviditet under Vacciner .)
Nimvastid® (...llergitest. Tilfælde af sensibilisering over for rivastigmin med allergiske reaktioner også ved oral behandling er set. Bemærk: Patienten bør som hovedregel have en omsorgsperson...)
Ninlaro (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Nitisinone "Dipharma" (...regulering af diæt. Udover oftalmologiske komplikationer vil høj tyrosin sandsynligvis også være forbundet med kognitive problemer, og plasma-tyrosin bør derfor holdes < 400 mikr...)
Nitroglycerin "DAK" (...ræder virkningen efter 0,5-1 minut. Ved sublingualspray indtræder virkningen omgående, også...)
Nitrolingual® (...ræder virkningen efter 0,5-1 minut. Ved sublingualspray indtræder virkningen omgående, også...)
Nix® (...2-3 uger efter sidste behandling. Ved behandling af børn < 3 år skal ansigt og hårbund også behandles (partiet omkring øjne og mund dog undtaget). Bemærk: Øvrige medlemmer af hus...)
Nordimet (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Noresmea®, komb. (...ler mod hepatitis C. Det gælder bl.a. glecaprevir/pibrentasvir. Det er uklart om dette også gælder midler indeholdende estradiol, men forsigtighed tilrådes pga. begrænset erfarin...)
Norethisteron/estrogen "2care4", komb. - Udgået: 05-01-2026 (...ler mod hepatitis C. Det gælder bl.a. glecaprevir/pibrentasvir. Det er uklart om dette også gælder midler indeholdende estradiol, men forsigtighed tilrådes pga. begrænset erfarin...)
Norit Carbomix (...tration ske med anæstesiologisk assistance. Patienter der i forvejen har kastet op, er også...)
Noritren® (...ket har betydning for bivirkningsprofilen. Nortriptylin har, som andre antidepressiva, også indflydelse på en række andre faktorer, der kan være vigtige for mekanismen (fx opregu...)
Norprolac® (...nte hæmmere af dette enzym undgås (fx clarithromycin, itraconazol og erythromycin). Se også...)
Norspan® (...stiske effekt på µ-receptorerne, men interaktion med andre receptorer spiller muligvis også en rolle. Analgetisk virkning ved akutte smerter efter 15 minutter (i.v.) og 30 minutt...)
Norvipren (...stiske effekt på µ-receptorerne, men interaktion med andre receptorer spiller muligvis også en rolle. Analgetisk virkning ved akutte smerter efter 15 minutter (i.v.) og 30 minutt...)
Novofem®, komb. (...ler mod hepatitis C. Det gælder bl.a. glecaprevir/pibrentasvir. Det er uklart om dette også gælder midler indeholdende estradiol, men forsigtighed tilrådes pga. begrænset erfarin...)
Noxafil® (...ol: Noxafil® oral suspension indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under 3 år, samt ved nedsat nyre- og leverfunktion. L...)
Numeta, komb. (...t oxidantforsvar. Data omfatter primært præmature nyfødte, men beskyttelse mod lys bør også anvendes hos mature nyfødte og børn < 2 år. Dette gælder for al parenteral ernæring me...)
Nutrineal® PD4, komb. (...peritonealdialysevæske (1 af de 4 poser) erstattes med den aminosyreholdige væske. Kan også...)
NuvaRing®, komb. (...ger ved at gribe fat i den forreste del af ringen med pegefingeren som en krog. Du kan også tage fat i kanten af ringen og trække den ud. Hvis du kan mærke ringen i skeden, men i...)
Nuvaxovid® - Udgået: 16-02-2026 (...kyttelsen er endnu ukendt og vil blive bestemt ud fra igangværende studier. Bemærk: Se også Egenskaber, håndtering og holdbarhed . Sikkerhed og virkning er ikke fastlagt for børn...)
Obgemsa® (...tionsvej (cirka 50 % af absorberet vibegron). Udskillelsen af uændret stof i galde kan også bidrage til eliminationen, mens hepatisk metabolisme tilsyneladende spiller en mindre ...)
Octreoanne® (...Diabetes Octreotid påvirker udover væksthormon også insulin og glucagon inhibitorisk. Forsigtighed ved diabetes. Monitorering af den antid...)
Octreotid "Sun" (...Diabetes Octreotid påvirker udover væksthormon også insulin og glucagon inhibitorisk. Forsigtighed ved diabetes. Monitorering af den antid...)
Odefsey®, komb. (...seringen med tenofoviralafenamid kan ikke udelukkes. Ved seponering hos patienter, som også er smittet med hepatitis B-virus, monitoreres omhyggeligt for tegn på eksacerbation af...)
Odomzo (...ke lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning. Se også...)
Ogivri® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Omjjara® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Omlyclo® (...val fastsættes ud fra legemsvægt og plasma-IgE målt før behandlingens påbegyndelse, se også produktresumé eller speciallitteratur. Administreres som s.c. injektion. Tabel 1. Admi...)
Omnic® (...er ved benign prostatahyperplasi er ikke kun relateret til størrelsen af prostata, men også til sympatomimetiske nerveimpulser, da stimulation af de postsynaptiske α-receptorer ø...)
Omnistad (...er ved benign prostatahyperplasi er ikke kun relateret til størrelsen af prostata, men også til sympatomimetiske nerveimpulser, da stimulation af de postsynaptiske α-receptorer ø...)
Omnitrope® (... injektionsvæske 5 mg/1,5 ml indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under 3 år, samt ved nedsat nyre- og leverfunktion. L...)
Oncaspar (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Oncovin® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Ontruzant (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Onureg® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Opdivo (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Opdualag®, komb. (...ke lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning. Se også...)
Opfolda® (...ca. 1 time, men ikke mere end 3 timer før start af cipaglucosidase alfa-infusionen. Se også produktresuméet for cipaglucosidase alfa, før der tages miglustat. Patientrespons på b...)
Oracea (...ng i forhold til indgift af doxycyclin på mindst 3 timer sikres. Mælkeprodukter hæmmer også absorptionen af doxycyclin, dog ikke væsentligt. Isotretinoin øger i kombination med d...)
Oramorph® (...rom. Denne interaktion kan være relateret til reduceret gastro-intestinal mobilitet og også være gældende for andre opioider. Det kan overvejes at anvende en parenteral P2Y12-hæm...)
Orfadin® (...regulering af diæt. Udover oftalmologiske komplikationer vil høj tyrosin sandsynligvis også være forbundet med kognitive problemer, og plasma-tyrosin bør derfor holdes < 400 mikr...)
Orfiril® (...- og urogenitale misdannelser samt ekstremitetsmisdannelser. Alvorlig ototoksicitet er også meddelt. Behandlingen af epilepsi hos gravide skal altid varetages i samarbejde med en...)
Orisantin, komb. (...et af c-AMP i trombocytterne øges. Herved opnås en hæmning af trombocytfunktionen. Har også...)
Orladeyo® (...også Elimination og cytokrom P450-systemet . P-glykoprotein-substrater Berotralstat er en svag hæmmer af P-gp, der øger C max og AUC for P-gp-substrater som digoxin og dabigatran. Ved samtidig behandling, anbefales monitorering af P-gp-substrater. Se også...)
Ornibel, komb. (...ger ved at gribe fat i den forreste del af ringen med pegefingeren som en krog. Du kan også tage fat i kanten af ringen og trække den ud. Hvis du kan mærke ringen i skeden, men i...)
Orungal (...nedsat dosis af buspiron/busulfan. For andre lægemidler, der nedbrydes via CYP3A4, kan også forventes øgede plasmakoncentrationer med muligt behov for dosisjustering, herunder bl...)
Otezla® (...Baggrund: Dyrestudier (også i primater) peger på et væsentligt potentiale for fosterskadelige effekter ved klinisk...)
Ovaleap (...rte i den nedre del af abdomen, oppustethed, kvalme, evt. opkastning og vægtøgning. Se også Midler med follikelstimulerende effekt . Risiko for tromboemboli Behandling med gonado...)
Oxaliplatin "Accord" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Oxaliplatin "Fresenius Kabi" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Oxis® Turbuhaler® (Filmen findes også med arabisk speak. Klik her, og scroll lidt ned .)
Oxycodone "Hameln" (Opioidagonist med virkning på især μ-opioidreceptorerne i CNS, men også på қ- og δ-opioidreceptorerne.)
Oxycodone "Kalceks" (Opioidagonist med virkning på især μ-opioidreceptorerne i CNS, men også på қ- og δ-opioidreceptorerne.)
Oxycodone "Teva" (Opioidagonist med virkning på især μ-opioidreceptorerne i CNS, men også på қ- og δ-opioidreceptorerne.)
Oxycodonhydrochlorid "G.L." (Opioidagonist med virkning på især μ-opioidreceptorerne i CNS, men også på қ- og δ-opioidreceptorerne.)
OxyContin® Depot (Opioidagonist med virkning på især μ-opioidreceptorerne i CNS, men også på қ- og δ-opioidreceptorerne.)
Oxylan Depot (Opioidagonist med virkning på især μ-opioidreceptorerne i CNS, men også på қ- og δ-opioidreceptorerne.)
Oxynorm® (Opioidagonist med virkning på især μ-opioidreceptorerne i CNS, men også på қ- og δ-opioidreceptorerne.)
Oxytocin "Orifarm" (...om i anamnesen. Oxytocin kan øge vasokonstriktorers og sympatomimetikas pressoreffekt, også...)
Oyavas® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Ozalin (...rom P450-systemet . Bemærk: Da hæmmere og induktorer af CYP3A4 ved oral administration også vil påvirke biotilgængeligheden (pga. CYP3A4 i mave-tarm-kanalen), vil interaktioner p...)
Ozempic® (...ningstid og den øgede risiko for tilbageværende gastrisk indhold kan derfor potentielt også medføre øget risiko for aspiration ifm. anæstesi eller dyb sedation. Effekten på gastr...)
Paclitaxel "Accord" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Paclitaxel "Fresenius Kabi" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Padcev® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Palynziq (...mhedsreaktion bør forholdet mellem risici og fordele revurderes. Hypofenylalaninæmi Se også ”Hypofenylalaninæmi og dosisjustering” under Doseringsforslag . Plasma-fenylalanin bør...)
Pamol® (...eres med glucuronid og sulfat og udskilles gennem nyrerne. Ved metaboliseringen dannes også en reaktiv potentiel toksisk metabolit, N-acetyl-p-benzoquinon-imin (NAPQI). Ved norma...)
Pamol® Flash (...eres med glucuronid og sulfat og udskilles gennem nyrerne. Ved metaboliseringen dannes også en reaktiv potentiel toksisk metabolit, N-acetyl-p-benzoquinon-imin (NAPQI). Ved norma...)
Panodil® (...eres med glucuronid og sulfat og udskilles gennem nyrerne. Ved metaboliseringen dannes også en reaktiv potentiel toksisk metabolit, N-acetyl-p-benzoquinon-imin (NAPQI). Ved norma...)
Panodil® Extra, komb. (...eres med glucuronid og sulfat og udskilles gennem nyrerne. Ved metaboliseringen dannes også en reaktiv potentiel toksisk metabolit, N-acetyl-p-benzoquinon-imin (NAPQI). Ved norma...)
Paracetamol "B. Braun" (...eres med glucuronid og sulfat og udskilles gennem nyrerne. Ved metaboliseringen dannes også en reaktiv potentiel toksisk metabolit, N-acetyl-p-benzoquinon-imin (NAPQI). Ved norma...)
Paracetamol "Baxter" (...eres med glucuronid og sulfat og udskilles gennem nyrerne. Ved metaboliseringen dannes også en reaktiv potentiel toksisk metabolit, N-acetyl-p-benzoquinon-imin (NAPQI). Ved norma...)
Paracetamol "Krka" (...eres med glucuronid og sulfat og udskilles gennem nyrerne. Ved metaboliseringen dannes også en reaktiv potentiel toksisk metabolit, N-acetyl-p-benzoquinon-imin (NAPQI). Ved norma...)
Paracetamol "Medical Valley" (...eres med glucuronid og sulfat og udskilles gennem nyrerne. Ved metaboliseringen dannes også en reaktiv potentiel toksisk metabolit, N-acetyl-p-benzoquinon-imin (NAPQI). Ved norma...)
Paracetamol "Orifarm" (...eres med glucuronid og sulfat og udskilles gennem nyrerne. Ved metaboliseringen dannes også en reaktiv potentiel toksisk metabolit, N-acetyl-p-benzoquinon-imin (NAPQI). Ved norma...)
Paracetamol "Sandoz" (...eres med glucuronid og sulfat og udskilles gennem nyrerne. Ved metaboliseringen dannes også en reaktiv potentiel toksisk metabolit, N-acetyl-p-benzoquinon-imin (NAPQI). Ved norma...)
Paracetamol "Zentiva" (...eres med glucuronid og sulfat og udskilles gennem nyrerne. Ved metaboliseringen dannes også en reaktiv potentiel toksisk metabolit, N-acetyl-p-benzoquinon-imin (NAPQI). Ved norma...)
Paracetamol/Ibuprofen "Viatris", komb. (...eres med glucuronid og sulfat og udskilles gennem nyrerne. Ved metaboliseringen dannes også en reaktiv potentiel toksisk metabolit, N-acetyl-p-benzoquinon-imin (NAPQI). Ved norma...)
Paracoff, komb. (...eres med glucuronid og sulfat og udskilles gennem nyrerne. Ved metaboliseringen dannes også en reaktiv potentiel toksisk metabolit, N-acetyl-p-benzoquinon-imin (NAPQI). Ved norma...)
Parecoxib "Macure" (...esvigt (særligt ved kombination med ACE-hæmmer eller angiotensin-II antagonist) gælder også for COX-2-hæmmere. Kombinationen af ACE-hæmmer eller angiotensin II-receptorblokker + ...)
Parkadin (...menes at være involveret i genereringen af parkinsonsymptomer. Derudover kan amantadin også...)
Parlodel® (...ssammenhæng er usikker, bør indikationen laktationshæmning betragtes som relativ, hvor også patientens gener tages i betragtning. Episoder med uvarslede søvnanfald er beskrevet, ...)
Paroxar - Udgået: 08-06-2026 (...også iagttaget ved ubehandlet depression. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling. Suicidaltanker og -adfærd I sjældne tilfælde øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også...)
Paroxetin "HEXAL" (...også iagttaget ved ubehandlet depression. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling. Suicidaltanker og -adfærd I sjældne tilfælde øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også...)
Paroxetin "Nordic Prime" (...også iagttaget ved ubehandlet depression. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling. Suicidaltanker og -adfærd I sjældne tilfælde øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også...)
Paroxetin "Orifarm" - Udgået: 30-03-2026 (...også iagttaget ved ubehandlet depression. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling. Suicidaltanker og -adfærd I sjældne tilfælde øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også...)
Paroxetin "Orion" (...også iagttaget ved ubehandlet depression. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling. Suicidaltanker og -adfærd I sjældne tilfælde øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også...)
Paroxetin "STADA" (...også iagttaget ved ubehandlet depression. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling. Suicidaltanker og -adfærd I sjældne tilfælde øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også...)
Paroxetin "Teva" (...også iagttaget ved ubehandlet depression. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling. Suicidaltanker og -adfærd I sjældne tilfælde øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også...)
Paxicur (...også iagttaget ved ubehandlet depression. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling. Suicidaltanker og -adfærd I sjældne tilfælde øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også...)
Paxlovid, komb. (...også forventes interaktioner med midler, der metaboliseres via dette enzym (bl.a. visse antidepressiva, antipsykotika og opioider). Samtidig administration af andre CYP3A4-substrater, der kan medføre potentielt signifikant interaktion, bør kun overvejes, hvis fordelene opvejer risiciene. Samtidig administration med calcineurinhæmmere og mTORhæmmere kan føre til livstruende og dødelige reaktioner på grund af farmakokinetiske interaktioner. På grund af risikoen for alvorlige interaktioner bør samtidig administration af disse immunsupressive kun overvejes, hvis det er muligt at overvåge serumkoncentrationerne af immunosuppressiva tæt og regelmæssigt. Overvågningen skal ikke kun foretages under samtidig administration af Paxlovid, men også...)
Paxneury® (...n i monoterapi. Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen og kriterierne for opstart af farmakologisk behandling skal v...)
Pazopanib "Accord" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Pazopanib "Glenmark" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Pazopanib "Newbury" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Pazopanib "Viatris" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Pazopanib "Zentiva" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Pegasys® (...ohol Pegasys injektionsvæske indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under 3 år, samt ved nedsat nyre- og leverfunktion. L...)
Pemazyre (...ke lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning. Se også...)
Pemetrexed "Accord" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Pemetrexed "Ever Pharma" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Pemetrexed "Fresenius Kabi" - Udgået: 02-03-2026 (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Pemetrexed "STADA" - Udgået: 08-06-2026 (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Pemetrexed "Zentiva" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Penomax® (Penicilliner med virkning også på gramnegative stave (β-laktamantibiotika) .)
Pentasa® (...ste dosis) eller tidligt om morgenen. Bemærk: I visse tilfælde anvendes rektal indgift også som vedligeholdelsesbehandling efter symptomfrihed kombineret med oral behandling. Erf...)
Pentavac®, komb. (Baggrund: Vaccinen anvendes normalt kun til børn. Se også generelt afsnit om Graviditet under Vacciner .)
Pentiro, komb. (...dopaminreceptorerne og ophæver virkningen af levodopa-præparatet. Omvendt kan levodopa også nedsætte effekten af antipsykotika. Der bør udvises forsigtighed ved samtidig administ...)
Pentocur (...øges af thiopental. Øget CNS-depression ved samtidig brug af benzodiazepiner (herunder også midazolam), midler mod opioidafhængighed og natriumoxybat. Kombination med højdosis an...)
Perjeta (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Permethrin "LMP" (...uger efter sidste behandling. Ved behandling af børn under 3 år skal ansigt og hårbund også behandles (partiet omkring øjne og mund dog undtaget). Bemærk: Øvrige medlemmer af hus...)
Permethrin "Morningside" (...uger efter sidste behandling. Ved behandling af børn under 3 år skal ansigt og hårbund også behandles (partiet omkring øjne og mund dog undtaget). Bemærk: Øvrige medlemmer af hus...)
Permethrin Carefarm (...uger efter sidste behandling. Ved behandling af børn under 3 år skal ansigt og hårbund også behandles (partiet omkring øjne og mund dog undtaget). Bemærk: Øvrige medlemmer af hus...)
Persantin® (Hæmmer optagelsen af adenosin i trombocytter, hvorved niveauet af c-AMP i trombocytterne øges. Herved opnås en hæmning af trombocytfunktionen. Har også en kardilaterende virkning.)
Perxine (...uger efter sidste behandling. Ved behandling af børn under 3 år skal ansigt og hårbund også behandles (partiet omkring øjne og mund dog undtaget). Bemærk: Øvrige medlemmer af hus...)
PHELINUN® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Phenergan® (...on nedsættes og labyrintfunktionen hæmmes. Påvirkning af kemoreceptor-triggerzonen kan også spille en rolle. Virkningsvarighed 4-12 timer. Se endvidere tabel 2 i Antihistaminer t...)
Phesgo, komb. (...ke lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning. Se også...)
Picoprep, komb. (... forstyrrelser i væske- og elektrolytbalance er det vigtigt, at der under udrensningen også...)
Pinex® (...eres med glucuronid og sulfat og udskilles gennem nyrerne. Ved metaboliseringen dannes også en reaktiv potentiel toksisk metabolit, N-acetyl-p-benzoquinon-imin (NAPQI). Ved norma...)
Pinex® comp, komb. (...eres med glucuronid og sulfat og udskilles gennem nyrerne. Ved metaboliseringen dannes også en reaktiv potentiel toksisk metabolit, N-acetyl-p-benzoquinon-imin (NAPQI). Ved norma...)
Pinex® Retard (...eres med glucuronid og sulfat og udskilles gennem nyrerne. Ved metaboliseringen dannes også en reaktiv potentiel toksisk metabolit, N-acetyl-p-benzoquinon-imin (NAPQI). Ved norma...)
Piperacillin/Tazobactam "Qilu", komb. (...oli og Enterobacter spp . , som er resistente over for ampicillin. Piperacillin Virker også på: Enterococcus faecalis Bacteroides fragilis Penicillinresistent Staphylococcus aure...)
Piperacillin/Tazobactam "Reig Jofre", komb. (...oli og Enterobacter spp . , som er resistente over for ampicillin. Piperacillin Virker også på: Enterococcus faecalis Bacteroides fragilis Penicillinresistent Staphylococcus aure...)
Piperacillin/Tazobactam "Sandoz", komb. (...oli og Enterobacter spp . , som er resistente over for ampicillin. Piperacillin Virker også på: Enterococcus faecalis Bacteroides fragilis Penicillinresistent Staphylococcus aure...)
Piperacillin/Tazobactam "Stragen", komb. (...oli og Enterobacter spp . , som er resistente over for ampicillin. Piperacillin Virker også på: Enterococcus faecalis Bacteroides fragilis Penicillinresistent Staphylococcus aure...)
Piqray (...ke lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning. Se også...)
Pivmecillinamhydrochlorid "Orifarm" - Udgået: 29-09-2025 (Penicilliner med virkning også på gramnegative stave (β-laktamantibiotika) .)
Plasmalyte Glucos 50 mg/ml, komb. (... forårsage kardiopulmonale komplikationer i form af arytmier, lungestase og lungeødem, også hos patienter uden kendt hjertesygdom. Monitorering af væske-, elektrolyt- og syre-bas...)
Plasmalyte, komb. (... forårsage kardiopulmonale komplikationer i form af arytmier, lungestase og lungeødem, også hos patienter uden kendt hjertesygdom. Forsigtighed ved hyponatræmi og ved tilstande m...)
Plenadren (...eret behandling fortsætte. Lavest mulig dosis i kortest mulig tid bør anvendes. Det er også vigtigt sidst i graviditeten, da postnatal forbigående binyrebarkinsufficiens har være...)
Pneumovax, komb. (...ør normalt udskydes - dog ikke, hvis der foreligger konkret risiko for eksposition. Se også...)
Polivy (...a for polatuzumab. Prækliniske studier antyder et væsentligt teratogent potentiale. Se også...)
Pombiliti® (...en må start af infusionen ikke være mere end 3 timer efter indtagelse af miglustat. Se også præparatbeskrivelsen for miglustat 65 mg hårde kapsler (for information om dosering af...)
Posaconazole "Sandoz" (...og simvastatin er kontraindiceret. For andre lægemidler, der nedbrydes via CYP3A4, kan også forventes øgede plasmakoncentrationer med muligt behov for dosisjustering, herunder bl...)
Posaconazole "Stada" (...og simvastatin er kontraindiceret. For andre lægemidler, der nedbrydes via CYP3A4, kan også forventes øgede plasmakoncentrationer med muligt behov for dosisjustering, herunder bl...)
Posaconazole "Viatris" (...og simvastatin er kontraindiceret. For andre lægemidler, der nedbrydes via CYP3A4, kan også forventes øgede plasmakoncentrationer med muligt behov for dosisjustering, herunder bl...)
Posaconazole AHCL (...og simvastatin er kontraindiceret. For andre lægemidler, der nedbrydes via CYP3A4, kan også forventes øgede plasmakoncentrationer med muligt behov for dosisjustering, herunder bl...)
Poteligeo (...ke lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning. Se også...)
Pradaxa® (...ordres til straks at kontakte lægen ved mulige tegn på blødning. Det gælder potentielt også antidepressiva af typen SSRI og SNRI. Samtidig behandling med proteaseinhibitorer, som...)
Prednisolon "Actavis" (...eret behandling fortsætte. Lavest mulig dosis i kortest mulig tid bør anvendes. Det er også vigtigt sidst i graviditeten, da postnatal forbigående binyrebarkinsufficiens har være...)
Prednisolon "DAK" (...eret behandling fortsætte. Lavest mulig dosis i kortest mulig tid bør anvendes. Det er også vigtigt sidst i graviditeten, da postnatal forbigående binyrebarkinsufficiens har være...)
Prednisolon "EQL Pharma" (...eret behandling fortsætte. Lavest mulig dosis i kortest mulig tid bør anvendes. Det er også vigtigt sidst i graviditeten, da postnatal forbigående binyrebarkinsufficiens har være...)
Prednisolon "Unimedic" (...eret behandling fortsætte. Lavest mulig dosis i kortest mulig tid bør anvendes. Det er også vigtigt sidst i graviditeten, da postnatal forbigående binyrebarkinsufficiens har være...)
Prednison "DAK" (...eret behandling fortsætte. Lavest mulig dosis i kortest mulig tid bør anvendes. Det er også vigtigt sidst i graviditeten, da postnatal forbigående binyrebarkinsufficiens har være...)
Prevenar 13®, komb. (...ør normalt udskydes - dog ikke, hvis der foreligger konkret risiko for eksposition. Se også...)
Prevenar 20®, komb. (...ør normalt udskydes - dog ikke, hvis der foreligger konkret risiko for eksposition. Se også...)
Prizapin (... sig til læge ved forekomst af disse symptomer. Hvis der forekommer høj feber, kan der også være tale om malignt neuroleptikasyndrom, der kræver omgående seponering. Se Risiko fo...)
Prograf® (...er data for mere end 600 eksponerede gravide i løbet af graviditeten - de fleste heraf også i 1. trimester. De fleste data stammer fra nyretransplanterede patienter, som oftest h...)
Prolastina (...Hypersensitivitet: Reaktioner kan også forekomme hos patienter, der tidligere har tolereret behandling med human alfa1-antitr...)
Prometazin "Actavis" (...on nedsættes og labyrintfunktionen hæmmes. Påvirkning af kemoreceptor-triggerzonen kan også spille en rolle. Virkningsvarighed 4-12 timer. Se endvidere tabel 2 i Antihistaminer t...)
Prometazin "Orifarm" (...on nedsættes og labyrintfunktionen hæmmes. Påvirkning af kemoreceptor-triggerzonen kan også spille en rolle. Virkningsvarighed 4-12 timer. Se endvidere tabel 2 i Antihistaminer t...)
Prostinfenem® (... Benzylalkohol Prostinfenem® indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også...)
Prostivas® (...fusion. Dosisreduktion til 0,01 mikrog/kg/min hvis tilstanden tillader. Præparatet kan også administreres gennem arteriekateter placeret via navlearterie i aorta omkring ductus a...)
Prothiaden® (...eptorer, hvilket har betydning for bivirkningsprofilen. Har, som andre antidepressiva, også indflydelse på en række andre faktorer, der kan være vigtige for mekanismen (fx opregu...)
Protopic® (...r mere end 600 systemisk eksponerede gravide i løbet af graviditeten - de fleste heraf også i 1. trimester. De fleste data stammer fra nyretransplanterede patienter, som oftest h...)
Provera® 250 mg (...pighed af hypospadi - dog ikke ved kontraceptive doser. Virilisering af pigefostre har også...)
Provera® 5 mg (...pighed af hypospadi - dog ikke ved kontraceptive doser. Virilisering af pigefostre har også...)
Pumunix, komb. (...Filmen ovenfor findes også med arabisk speak . Til visse patienter kan inhalationsspray med fordel anvendes samme...)
Puregon® (...ed hyppig transvaginal ultralydscanning (samtidig bestemmelse af estradiol i serum kan også være nyttig), indtil en moden follikel er udviklet, hvorefter der gives choriongonadot...)
Purimmun (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Pyzchiva® (...90 mg s.c. efterfulgt af en dosis på 90 mg i uge 4 og derefter hver 12. uge. 45 mg kan også anvendes til disse patienter, men 90 mg foretrækkes pga. større effekt. Ved manglende ...)
Qalsody® (...en intratekal bolusinjektion ved brug af en lumbalpunkturkanyle i løbet af 1-3 min. Se også...)
Qdenga® (Vaccine mod denguefeber. Se også www.ssi.dk: Revideret anbefaling om vaccination mod denguefeber blandt rejsende .)
QINLOCK® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Qlaira®, komb. (...lecaprevir/pibrentasvir og sofosbuvir/velpatasvir/voxilaprevir. Det er uklart om dette også gælder midler indeholdende estradiol, men forsigtighed tilrådes. Lamotrigin Østrogen i...)
Qsiva, komb. (...us i leveren. Østrogen Topiramat nedsætter plasmakoncentrationen af østrogener og evt. også gestagener. Nedsættelsen vil normalt kun være klinisk relevant ved højere doser af top...)
Quetiapin "2care4" (... generelt set en øget risiko for suicidal adfærd. Øget forekomst af suicidal adfærd er også set ved samtidig behandling med antidepressiva. Særlig forsigtighed ved tidligere suic...)
Quetiapin "Accord" (... generelt set en øget risiko for suicidal adfærd. Øget forekomst af suicidal adfærd er også set ved samtidig behandling med antidepressiva. Særlig forsigtighed ved tidligere suic...)
Quetiapin "Epione" (... generelt set en øget risiko for suicidal adfærd. Øget forekomst af suicidal adfærd er også set ved samtidig behandling med antidepressiva. Særlig forsigtighed ved tidligere suic...)
Quetiapin "KRKA" (... generelt set en øget risiko for suicidal adfærd. Øget forekomst af suicidal adfærd er også set ved samtidig behandling med antidepressiva. Særlig forsigtighed ved tidligere suic...)
Quetiapin "Medical Valley" - Udgået: 02-03-2026 (... generelt set en øget risiko for suicidal adfærd. Øget forekomst af suicidal adfærd er også set ved samtidig behandling med antidepressiva. Særlig forsigtighed ved tidligere suic...)
Quetiapin "Nordic Prime" (... generelt set en øget risiko for suicidal adfærd. Øget forekomst af suicidal adfærd er også set ved samtidig behandling med antidepressiva. Særlig forsigtighed ved tidligere suic...)
Quetiapin "Sandoz" (... generelt set en øget risiko for suicidal adfærd. Øget forekomst af suicidal adfærd er også set ved samtidig behandling med antidepressiva. Særlig forsigtighed ved tidligere suic...)
Quetiapin Carefarm (... generelt set en øget risiko for suicidal adfærd. Øget forekomst af suicidal adfærd er også set ved samtidig behandling med antidepressiva. Særlig forsigtighed ved tidligere suic...)
Quetiapine "Teva" (... generelt set en øget risiko for suicidal adfærd. Øget forekomst af suicidal adfærd er også set ved samtidig behandling med antidepressiva. Særlig forsigtighed ved tidligere suic...)
Rabipur® (...ccination bør normalt udskydes - dog ikke, hvis der foreligger konkret eksposition. Se også...)
Ranivisio® (...povidone iodine. Pædiatrisk population: Advarsler og forsigtighedsregler for voksne er også gældende for præmature spædbørn med ROP. Langtidssikkerhedsprofilen for præmature spæd...)
Rasilez® (...anbefales. Frugtjuice reducerer AUC for aliskiren og bør undgås. Dette gælder muligvis også...)
Rebif® (...lkohol Rebif injektionsvæske indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under 3 år, samt ved nedsat nyre- og leverfunktion. L...)
REKAMBYS (...njektionssteder. Det ventrogluteale område anbefales, men det dorsogluteale område kan også anvendes. Manglende injektioner Se tabel 5 (patienter på injektion hver 2. måned) i pr...)
REKOVELLE (...rte i den nedre del af abdomen, oppustethed, kvalme, evt. opkastning og vægtøgning. Se også...)
Reltebon Depot (Opioidagonist med virkning på især μ-opioidreceptorerne i CNS, men også på қ- og δ-opioidreceptorerne.)
Resonium Calcium (...ensulfonat er ikke kun selektiv for kaliumioner; andre positive ioner, fx lithium, kan også bindes. Bør administreres mindst 3 timer før eller efter andre orale lægemidler (minds...)
Resonium Natrium (...ensulfonat er ikke kun selektiv for kaliumioner; andre positive ioner, fx lithium, kan også bindes. Bør administreres mindst 3 timer før eller efter andre orale lægemidler (minds...)
Respreeza (...Hypersensitivitet: Reaktioner kan også forekomme hos patienter, der tidligere har tolereret behandling med human alfa1-antitr...)
Retsevmo® (...ke lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning. Se også...)
Rifabutin "Nordic Prime" (...kokortikoider isradipin itraconazol methadon saquinavir verapamil. Rifabutin nedsætter også virkningen markant af levonorgestrol. Ved behov for postcoital kontraception i op til ...)
Rifampar, komb. (...else af rifampicin medfører en usikker antikonceptionel virkning. Rifampicin nedsætter også virkningen markant af levonorgestrol. Ved behov for postcoital kontraception i op til ...)
Rigmin® (...også Forsigtighedsregler . Skift fra depotplastre til oral behandling ved kontaktdermatitis Ved evt. skift fra depotplastre til oral behandling pga. kontaktdermatitis, skal der først foretages allergitest. Tilfælde af sensibilisering over for rivastigmin med allergiske reaktioner også...)
Rimactan® (...erculosis og på enkelte atypiske mykobakterier, således Mycobacterium kansasii. Virker også på mange andre bakterier, først og fremmest: Grampositive kokker Gamnegative diplokokk...)
Rimactazid, komb. (...tagelse af rifampicin medfører usikker antikonceptionel virkning. Rifampicin nedsætter også virkningen markant af levonorgestrol. Ved behov for postcoital kontraception i op til ...)
Rimmyrah® (...povidone iodine. Pædiatrisk population: Advarsler og forsigtighedsregler for voksne er også gældende for præmature spædbørn med ROP. Langtidssikkerhedsprofilen for præmature spæd...)
Rimstar, komb. (...else af rifampicin medfører en usikker antikonceptionel virkning. Rifampicin nedsætter også virkningen markant af levonorgestrol. Ved behov for postcoital kontraception i op til ...)
Ringer-Acetat "Baxter" Viaflo, komb. (... forårsage kardiopulmonale komplikationer i form af arytmier, lungestase og lungeødem, også hos patienter uden kendt hjertesygdom. Infusionsvæsken er efter indgift let hypoton og...)
Ringer-acetat "Fresenius Kabi", komb. (... forårsage kardiopulmonale komplikationer i form af arytmier, lungestase og lungeødem, også hos patienter uden kendt hjertesygdom. Infusionsvæsken er efter indgift let hypoton og...)
Ringerfundin®, komb. (... forårsage kardiopulmonale komplikationer i form af arytmier, lungestase og lungeødem, også hos patienter uden kendt hjertesygdom. Forsigtighed ved tilstande med ødem og natriumr...)
Ringer-lactat "Fresenius Kabi", komb. (...kan forårsage kardiopulmonale komplikationer i form af: arytmier lungestase lungeødem (også hos patienter uden kendt hjertesygdom). Tilstande med ødem og natriumretention. Tilsta...)
Ringer-laktat "SAD", komb. (...kan forårsage kardiopulmonale komplikationer i form af: arytmier lungestase lungeødem (også hos patienter uden kendt hjertesygdom). Tilstande med ødem og natriumretention. Tilsta...)
Rinvoq® (...ar tegn på teratogenicitet ved ekstremt høje doser (25-75 mg/kg i rotter). Der angives også teratogenicitet i kaniner, men studierne er ikke nærmere beskrevet. Den humane betydni...)
Risolid® (...g (i alt 30 mg) 5. dag 10+0+10 mg (i alt 20 mg) 6. dag 0+0+10 mg (i alt 10 mg) Man kan også begynde med 50+50+50 mg eller 25+25+25+25 mg den første dag og så justere derfra. Der ...)
Ritalin® (...iske indsatser. Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen. Bevillingen tidsbegrænses til 6 måneder, hvis effekten ikke ...)
Rivaroxaban "Hexal" (...den udelukker ikke en øget risiko. Risikoen for spontanabort synes øget, men dette kan også...)
Rivaroxaban "Krka" (...den udelukker ikke en øget risiko. Risikoen for spontanabort synes øget, men dette kan også...)
Rivaroxaban "Medical Valley" (...den udelukker ikke en øget risiko. Risikoen for spontanabort synes øget, men dette kan også...)
Rivaroxaban "Orion" (...den udelukker ikke en øget risiko. Risikoen for spontanabort synes øget, men dette kan også...)
Rivaroxaban "Sandoz" (...den udelukker ikke en øget risiko. Risikoen for spontanabort synes øget, men dette kan også...)
Rivaroxaban "Stada" (...den udelukker ikke en øget risiko. Risikoen for spontanabort synes øget, men dette kan også...)
Rivaroxaban "Teva" (...den udelukker ikke en øget risiko. Risikoen for spontanabort synes øget, men dette kan også...)
Rivaroxaban "Zentiva" (...den udelukker ikke en øget risiko. Risikoen for spontanabort synes øget, men dette kan også...)
Rivaroxaban Accord (...den udelukker ikke en øget risiko. Risikoen for spontanabort synes øget, men dette kan også...)
Rivaroxaban Viatris (...den udelukker ikke en øget risiko. Risikoen for spontanabort synes øget, men dette kan også...)
Rivastigmin "Orion" (...llergitest. Tilfælde af sensibilisering over for rivastigmin med allergiske reaktioner også ved oral behandling er set. Bemærk: Patienten bør som hovedregel have en omsorgsperson...)
Rivastigmin "Stada Arzneimittel" (...også Forsigtighedsregler . Skift fra depotplastre til oral behandling ved kontaktdermatitis Ved evt. skift fra depotplastre til oral behandling pga. kontaktdermatitis, skal der først foretages allergitest. Tilfælde af sensibilisering over for rivastigmin med allergiske reaktioner også...)
Rivastigmin "Viatris" (...llergitest. Tilfælde af sensibilisering over for rivastigmin med allergiske reaktioner også ved oral behandling er set. Bemærk: Patienten bør som hovedregel have en omsorgsperson...)
Rivastor (...også Forsigtighedsregler . Skift fra depotplastre til oral behandling ved kontaktdermatitis Ved evt. skift fra depotplastre til oral behandling pga. kontaktdermatitis, skal der først foretages allergitest. Tilfælde af sensibilisering over for rivastigmin med allergiske reaktioner også...)
Rivaxa® (...den udelukker ikke en øget risiko. Risikoen for spontanabort synes øget, men dette kan også...)
Rivomoxi (Baggrund: I et mindre studie fandtes misdannelser blandt 6/93 eksponerede børn, hvilket er noget mere end forventet, men observationen kan også være et tilfældigt fund.)
Rivotril® (...holder benzylbenzoat, der omdannes til benzylalkohol, der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under 3 år, samt ved nedsat nyre- og leverfunktion. L...)
Rixathon (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Rizmoic® (...Naldemedin metaboliseres primært af CYP3A4, og er også substrat for P-glykoprotein (P-gp). CYP3A4-hæmmere og -induktorer Samtidig behandling ...)
Robinul-Neostigmin®, komb. (...et revertering efter neuromuskulær blokade i forbindelse med anæstesi, idet neostigmin også...)
Rosuvastatin "Accord" - Udgået: 19-01-2026 (...ienter med prædisposition til rhabdomyolyse bør initialdosis på 5 mg altid overholdes, også ved skift fra andet statinderivat til rosuvastatin. Risikoen for rhabdomyolyse synes f...)
Rosuvastatin "Glenmark" (...ienter med prædisposition til rhabdomyolyse bør initialdosis på 5 mg altid overholdes, også ved skift fra andet statinderivat til rosuvastatin. Risikoen for rhabdomyolyse synes f...)
Rosuvastatin "Krka d.d." (...ienter med prædisposition til rhabdomyolyse bør initialdosis på 5 mg altid overholdes, også ved skift fra andet statinderivat til rosuvastatin. Risikoen for rhabdomyolyse synes f...)
Rosuvastatin "Medical Valley" (...ienter med prædisposition til rhabdomyolyse bør initialdosis på 5 mg altid overholdes, også ved skift fra andet statinderivat til rosuvastatin. Risikoen for rhabdomyolyse synes f...)
Rosuvastatin "Sandoz" - Udgået: 22-06-2026 (...ienter med prædisposition til rhabdomyolyse bør initialdosis på 5 mg altid overholdes, også ved skift fra andet statinderivat til rosuvastatin. Risikoen for rhabdomyolyse synes f...)
Rosuvastatin "Stada" (...ienter med prædisposition til rhabdomyolyse bør initialdosis på 5 mg altid overholdes, også ved skift fra andet statinderivat til rosuvastatin. Risikoen for rhabdomyolyse synes f...)
Rosuvastatin "Teva" (...ienter med prædisposition til rhabdomyolyse bør initialdosis på 5 mg altid overholdes, også ved skift fra andet statinderivat til rosuvastatin. Risikoen for rhabdomyolyse synes f...)
Rosuvastatin "Viatris" (...ienter med prædisposition til rhabdomyolyse bør initialdosis på 5 mg altid overholdes, også ved skift fra andet statinderivat til rosuvastatin. Risikoen for rhabdomyolyse synes f...)
Rosuvastatin "Zentiva" (...ienter med prædisposition til rhabdomyolyse bør initialdosis på 5 mg altid overholdes, også ved skift fra andet statinderivat til rosuvastatin. Risikoen for rhabdomyolyse synes f...)
Rotarix® (Se også generelt afsnit om Graviditet under Vacciner .)
Roximstad (...lme, opkastning, diarré, hovedpine eller svimmelhed; digitalis-glykosid-toksicitet kan også udløse lednings-forstyrrelser og/eller forstyrrelse af hjerterytmen. Patienter i behan...)
Roxithromycin "2care4" - Udgået: 30-03-2026 (...lme, opkastning, diarré, hovedpine eller svimmelhed; digitalis-glykosid-toksicitet kan også udløse lednings-forstyrrelser og/eller forstyrrelse af hjerterytmen. Patienter i behan...)
Roxithromycin "Epione" (...lme, opkastning, diarré, hovedpine eller svimmelhed; digitalis-glykosid-toksicitet kan også udløse lednings-forstyrrelser og/eller forstyrrelse af hjerterytmen. Patienter i behan...)
Roxithromycin "Medical Valley" (...lme, opkastning, diarré, hovedpine eller svimmelhed; digitalis-glykosid-toksicitet kan også udløse lednings-forstyrrelser og/eller forstyrrelse af hjerterytmen. Patienter i behan...)
Roxithromycin "Nordic Prime" (...lme, opkastning, diarré, hovedpine eller svimmelhed; digitalis-glykosid-toksicitet kan også udløse lednings-forstyrrelser og/eller forstyrrelse af hjerterytmen. Patienter i behan...)
Roxithromycin STADA (...lme, opkastning, diarré, hovedpine eller svimmelhed; digitalis-glykosid-toksicitet kan også udløse lednings-forstyrrelser og/eller forstyrrelse af hjerterytmen. Patienter i behan...)
Roxithrostad (...lme, opkastning, diarré, hovedpine eller svimmelhed; digitalis-glykosid-toksicitet kan også udløse lednings-forstyrrelser og/eller forstyrrelse af hjerterytmen. Patienter i behan...)
Rozlytrek® (...ke lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning. Se også...)
Rubraca® (...ke lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning. Se også...)
Rupatadin "Nordic Prime" (...d anvendelse af rupatadin. Forsigtighed ved kombination med statiner - særligt hvis de også metaboliseres via CYP3A4. Samtidig administration af større mængder (herunder som juic...)
Ruxience (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
RXULTI® (...højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser ved behandling med antipsykotika. Der er også i flere studier set øget risiko for dødsfald ved behandling med antipsykotika blandt d...)
Rybelsus® (...ningstid og den øgede risiko for tilbageværende gastrisk indhold kan derfor potentielt også medføre øget risiko for aspiration ifm. anæstesi eller dyb sedation. Effekten på gastr...)
Rybrevant (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Rydapt (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Salazopyrin® (...e test, hvor der anvendes NAD(H) eller NADP(H) med UV-absorbans ved 340 nanometer, kan også vise interferens, fx test for urinstof, ammoniak, LDH, glucose, ALAT, ASAT eller tyrok...)
Salazopyrina (...e test, hvor der anvendes NAD(H) eller NADP(H) med UV-absorbans ved 340 nanometer, kan også vise interferens, fx test for urinstof, ammoniak, LDH, glucose, ALAT, ASAT eller tyrok...)
Salflumix Easyhaler®, komb. (...almeterol og fluticason data for henholdsvis 3.000 og 1.600 1. trimester-eksponerede - også uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Ved nyopstået behandlingsbehov...)
Salmeterol/Fluticasonpropionat "Cipla", komb. (...almeterol og fluticason data for henholdsvis 3.000 og 1.600 1. trimester-eksponerede - også uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Ved nyopstået behandlingsbehov...)
Salmex, komb. (...almeterol og fluticason data for henholdsvis 3.000 og 1.600 1. trimester-eksponerede - også uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Ved nyopstået behandlingsbehov...)
Salofalk (...ste dosis) eller tidligt om morgenen. Bemærk: I visse tilfælde anvendes rektal indgift også som vedligeholdelsesbehandling efter symptomfrihed, kombineret med oral behandling. Er...)
Sandimmun® (... data for mere end 1.500 eksponerede gravide i løbet af graviditeten - de fleste heraf også i 1. trimester. De fleste data stammer fra nyretransplanterede patienter, som oftest h...)
Sandostatin® (...Diabetes Octreotid påvirker udover væksthormon også insulin og glucagon inhibitorisk. Forsigtighed ved diabetes. Monitorering af den antid...)
Sandostatin® Lar (...Diabetes Octreotid påvirker udover væksthormon også insulin og glucagon inhibitorisk. Forsigtighed ved diabetes. Monitorering af den antid...)
Sapropterin "Sandoz" - Udgået: 16-02-2026 (... 100 mg. Opløselige tabletter skal som udgangspunkt opløses, se Håndtering, men det er også muligt at indtage tabletterne hele. Bør indtages i forbindelse med et måltid på samme ...)
Sapropterin "Stada" (... 100 mg. Opløselige tabletter skal som udgangspunkt opløses, se Håndtering, men det er også muligt at indtage tabletterne hele. Bør indtages i forbindelse med et måltid på samme ...)
Sapropterin Dipharma (... 100 mg. Opløselige tabletter skal som udgangspunkt opløses, se Håndtering, men det er også muligt at indtage tabletterne hele. Pulver til oral brug efter opløsning. Opløsningen ...)
Sarclisa (...makologisk Lægemiddelrådgivning. Der er ikke specifikke humane data for isatuximab. Se også...)
Saroten® (...eptorer, hvilket har betydning for bivirkningsprofilen. Har, som andre antidepressiva, også indflydelse på en række andre faktorer, der kan være vigtige for mekanismen (fx opregu...)
Sativex, komb. (...en af hormonel antikonception og kvinder, som bruger hormonel kontraception bør derfor også...)
Saxenda® (...ningstid og den øgede risiko for tilbageværende gastrisk indhold kan derfor potentielt også medføre øget risiko for aspiration ifm. anæstesi eller dyb sedation. Effekten på gastr...)
Scemblix® (...ke lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning. Se også...)
Sebadrin (Ephedrin er CNS-stimulerende. Stimulerer også det kardiovaskulære og respiratoriske system samt lukkemusklerne i fordøjelses- og urinvejssystemet.)
Sefitude (...ge daglig. Søvnbesvær. 1 tablet en halv til hel time før sengetid. Hvis nødvendigt kan også tages en dosis tidligere på aftenen. Maksimal daglig dosis. 4 tabletter. Unge mellem 1...)
Selo-Zok® (...ervågning af patienter, der samtidig behandles med MAO-hæmmere eller andre β-blokkere (også øjendråber). Samtidig behandling med imatinib giver en moderat øgning i plasmaniveauet...)
Sendolor® (...rom. Denne interaktion kan være relateret til reduceret gastro-intestinal mobilitet og også være gældende for andre opioider. Det kan overvejes at anvende en parenteral P2Y12-hæm...)
Sendoxan® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Seractiv® (...for kardiovaskulære hændelser (fx hypertension, hyperlipidæmi, diabetes, rygning) skal også nøje overvejes, særligt hvis høje dexibuprofen-doser (1.200 mg/dag) er nødvendige. sys...)
Serdolect® (...val: Fx strukturel hjertesygdom, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Se også kontraindikationer . Kramper Kramper er registreret som en bivirkning ved behandling m...)
Serefarm, komb. (...almeterol og fluticason data for henholdsvis 3.000 og 1.600 1. trimester-eksponerede - også uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Ved nyopstået behandlingsbehov...)
Serenase® (... cerebrovaskulære hændelser hos ældre med demens og det kan ikke udelukkes at risikoen også er øget for andre patientpopulationer. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Ven...)
Serenase® Dekanoat (... cerebrovaskulære hændelser hos ældre med demens og det kan ikke udelukkes at risikoen også er øget for andre patientpopulationer. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Ven...)
Seretide®, komb. (...almeterol og fluticason data for henholdsvis 3.000 og 1.600 1. trimester-eksponerede - også uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Ved nyopstået behandlingsbehov...)
Seroquel® Prolong (... generelt set en øget risiko for suicidal adfærd. Øget forekomst af suicidal adfærd er også set ved samtidig behandling med antidepressiva. Særlig forsigtighed ved tidligere suic...)
Seroxat® (...også iagttaget ved ubehandlet depression. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling. Suicidaltanker og -adfærd I sjældne tilfælde øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også...)
Sertralin "2care4" (...også iagttaget ved ubehandlet depression. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også...)
Sertralin "Accord" (...også iagttaget ved ubehandlet depression. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også...)
Sertralin "Hexal" (...også iagttaget ved ubehandlet depression. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også...)
Sertralin "KRKA" (...også iagttaget ved ubehandlet depression. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også...)
Sertralin "Orion" (...også iagttaget ved ubehandlet depression. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også...)
Sertralin "Teva" (...også iagttaget ved ubehandlet depression. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også...)
Sertralin "Zentiva" (...også iagttaget ved ubehandlet depression. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også...)
Sertraline "Orifarm" - Udgået: 08-06-2026 (...også iagttaget ved ubehandlet depression. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også...)
Sertramyl (...også iagttaget ved ubehandlet depression. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også...)
Sertrone (...også iagttaget ved ubehandlet depression. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også...)
Sibnayal, komb. (...også delvis udskilles ad luftvejene (i form af CO 2 ). Den væsentligste udskillelsesvej for kalium er nyrerne (90 %). Resten udskilles i fæces, og små mængder kan også...)
Siklos (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Sildenafil "1A Farma" (... hæmmer metaboliseringen af sildenafil på grund af hæmning af CYP3A4. Interaktioner må også forventes for andre lægemidler, som omsættes af CYP3A4, fx HIV-proteasehæmmere og itra...)
Sildenafil "Orion" (... hæmmer metaboliseringen af sildenafil på grund af hæmning af CYP3A4. Interaktioner må også forventes for andre lægemidler, som omsættes af CYP3A4, fx HIV-proteasehæmmere og itra...)
Sildenafil "Stada" (... hæmmer metaboliseringen af sildenafil på grund af hæmning af CYP3A4. Interaktioner må også forventes for andre lægemidler, som omsættes af CYP3A4, fx HIV-proteasehæmmere og itra...)
Sildenafil "Teva" (... hæmmer metaboliseringen af sildenafil på grund af hæmning af CYP3A4. Interaktioner må også forventes for andre lægemidler, som omsættes af CYP3A4, fx HIV-proteasehæmmere og itra...)
Sildenafil "Viatris" (... hæmmer metaboliseringen af sildenafil på grund af hæmning af CYP3A4. Interaktioner må også forventes for andre lægemidler, som omsættes af CYP3A4, fx HIV-proteasehæmmere og itra...)
Sinemet®, komb. (...re effekt af 100/25 mg x 8 frem for 200/50 mg x 4. Jo lavere dosis per gang formentlig også mindre tendens til at provokere bivirkninger i form af dyskinesier. Til ældre parkinso...)
Singulair® (... Singulair® tyggetabletterne indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under 3 år, samt ved nedsat nyre- og leverfunktion. L...)
Sisare (...lecaprevir/pibrentasvir og sofosbuvir/velpatasvir/voxilaprevir. Det er uklart om dette også gælder midler indeholdende estradiol, men forsigtighed tilrådes. Østrogenbehandling ka...)
SmofKabiven®, komb. (...nstype. Kun små mængder aminosyrer udskilles uforandret gennem nyrerne, hvis patienten også tilføres glucose og fedt. Glucose metaboliseres primært ved glukogenese (energilagring...)
SMOFlipid, komb. (...t oxidantforsvar. Data omfatter primært præmature nyfødte, men beskyttelse mod lys bør også anvendes hos mature nyfødte og børn < 2 år. Dette gælder for al parenteral ernæring me...)
Solu-Cortef® (...eret behandling fortsætte. Lavest mulig dosis i kortest mulig tid bør anvendes. Det er også vigtigt sidst i graviditeten, da postnatal forbigående binyrebarkinsufficiens har være...)
Solu-medrol® (...eret behandling fortsætte. Lavest mulig dosis i kortest mulig tid bør anvendes. Det er også vigtigt sidst i graviditeten, da postnatal forbigående binyrebarkinsufficiens har være...)
Somavert (...også leverfunktionen og øvrige karakteristik og behandling af eventuel leversygdom foretages. Symptomer på galdesten udredes altid, der er større risiko ved nuværende eller tidligere kombinationsbehandling med somatostatinanalog . Forhøjede værdier , men under eller lig 3 gange UNL*. Behandlingen kan initieres. Levertallene bør mindst måles hver måned i det første år og derefter hver 6. måned de efterfølgende år samt ved symptomer på hepatitis (træthed, madlede, icterus), hvor også...)
Somnols® (...j eller betjene farlige maskiner i 12 timer efter indtagelsen og forsigtighed tilrådes også dagen efter. Vurderes det, at patienten ikke kan føre køretøj på betryggende vis, kan ...)
Sorafenib "Accord" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Sorafenib "Viatris" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Spedra (...pamil) øger eksponeringen for avanafil på grund af hæmning af CYP3A4. Interaktioner må også forventes for andre moderate CYP3A4-hæmmere og større mængder (herunder som juice) af ...)
Spektramox®, komb. (...G) Enterococcus faecalis De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , også dem, der danner penicillinase Grampositive stave: Clostridium spp. Bacillus anthracis ...)
Spexotras (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Spinraza® (... er nødvendigt for, at nerveceller i rygmarven fungerer normalt. SMN2-genet producerer også SMN-protein, men i kortere længde. Nusinersen binder sig til SMN2 og forhindrer de fak...)
Spiriva® (Filmen ovenfor findes også med arabisk speak .)
Spirix® (...r seponering. Maksimal hypotensiv virkning efter 2-3 uger. Derudover har spironolacton også moderat anti-androgen virkning på grund af hæmning af interaktionen mellem dihydrogest...)
Spirocort® Turbuhaler® (Denne film findes også med arabisk speak. Klik her, og scroll lidt ned .)
Spiron (...r seponering. Maksimal hypotensiv virkning efter 2-3 uger. Derudover har spironolacton også moderat anti-androgen virkning på grund af hæmning af interaktionen mellem dihydrogest...)
Spironolactone "Accord" (...r seponering. Maksimal hypotensiv virkning efter 2-3 uger. Derudover har spironolacton også moderat anti-androgen virkning på grund af hæmning af interaktionen mellem dihydrogest...)
Spironolactone "Viatris" (...r seponering. Maksimal hypotensiv virkning efter 2-3 uger. Derudover har spironolacton også moderat anti-androgen virkning på grund af hæmning af interaktionen mellem dihydrogest...)
Sporanox® (...nedsat dosis af buspiron/busulfan. For andre lægemidler, der nedbrydes via CYP3A4, kan også forventes øgede plasmakoncentrationer med muligt behov for dosisjustering, herunder bl...)
Spravato® (...-hydroxynorketamins direkte aktiverende virkning på AMPAR-receptoren bidrager muligvis også til virkningen. Påvirker desuden opioidreceptorer samt monoaminerge (bl.a. dopamin og ...)
Sprycel (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Stadaquel (... generelt set en øget risiko for suicidal adfærd. Øget forekomst af suicidal adfærd er også set ved samtidig behandling med antidepressiva. Særlig forsigtighed ved tidligere suic...)
Stalevo®, komb. (...dopaminreceptorerne og ophæver virkningen af levodopa-præparatet. Omvendt kan levodopa også nedsætte effekten af antipsykotika. Der bør udvises forsigtighed ved samtidig administ...)
Stamaril® (...on normalt udskydes - dog ikke, hvis der foreligger konkret risiko for eksposition. Se også...)
Stelara® (...90 mg s.c. efterfulgt af en dosis på 90 mg i uge 4 og derefter hver 12. uge. 45 mg kan også anvendes til disse patienter, men 90 mg foretrækkes pga. større effekt. Ved manglende ...)
Steqeyma® (...90 mg s.c. efterfulgt af en dosis på 90 mg i uge 4 og derefter hver 12. uge. 45 mg kan også anvendes til disse patienter, men 90 mg foretrækkes pga. større effekt. Ved manglende ...)
Stesolid® (...alkohol Stesolid rektalvæske indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under 3 år, samt ved nedsat nyre- og leverfunktion. L...)
Stilnoct® (...øj eller betjene farlige maskiner i 8 timer efter indtagelsen og forsigtighed tilrådes også dagen efter. Vurderes det, at patienten ikke kan føre køretøj på betryggende vis, kan ...)
Stivarga (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Stribild®, komb. (...også glucose og kalium i blodet samt glucose i urinen. Ved forværring af nyrefunktionen uden anden påviselig forklaring bør seponering af tenofovir overvejes. Nyrefunktionen skal kontrolleres tæt ved samtidig behandling med højdosis NSAID eller ritonavir/cobicistat boosted HIV-proteasehæmmer. Ved seponering hos patienter, som også...)
Suboxone®, komb. - Udgået: 16-02-2026 (...stiske effekt på µ-receptorerne, men interaktion med andre receptorer spiller muligvis også en rolle. Naloxon Antagonist til µ-opioidreceptorerne. Undergår næsten fuldstændigt fi...)
Succinor (...ervågning af patienter, der samtidig behandles med MAO-hæmmere eller andre β-blokkere (også øjendråber). Samtidig behandling med imatinib giver en moderat øgning i plasmaniveauet...)
Sulfametizol "Alternova" (...af sulfonamid. En del mikroorganismer kan selv syntetisere para-aminobenzoesyre, de er også sulfonamidresistente. Ved de koncentrationer, som kan opnås i blod og vævsvæsker, virk...)
Sulfasalazin "Hexal" (...e test, hvor der anvendes NAD(H) eller NADP(H) med UV-absorbans ved 340 nanometer, kan også vise interferens, fx test for urinstof, ammoniak, LDH, glucose, ALAT, ASAT eller tyrok...)
Sunitinib "Accord" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Sunitinib "Sandoz" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Sunitinib "Stada" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Sunitinib "Viatris" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Sunlenca® (...ng påbegyndes efter behov. Autoimmunsygdomme (Graves sygdom og autoimmun hepatitis) er også rapporteret i tilfælde af immunreaktivering. Den rapporterede tidsperiode før sådanne ...)
Suxamethonium chloride "Aguettant" (...enia gravis. Cytostatika (cyclophosphamid, thiotepa), ketamin og kolinesterasehæmmere (også øjendråber) potenserer/forlænger den muskelrelakserende virkning af suxamethon. Dette ...)
Suxameton "SAD" (...enia gravis. Cytostatika (cyclophosphamid, thiotepa), ketamin og kolinesterasehæmmere (også øjendråber) potenserer/forlænger den muskelrelakserende virkning af suxamethon. Dette ...)
Symbicort®, komb. (...Denne film findes også med arabisk speak. Klik her, og scroll lidt ned . Til visse patienter kan inhalationss...)
Symtuza®, komb. (...inhibitor. Øger dermed virkningen af CYP3A-substrater, fx atazanavir og darunavir, men også af tenofoviralfenamid, der derfor gives i lavere dosis en vanligt. Påvirker tillige en...)
Tabrecta® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Tacrolimus "2care4" (...r mere end 600 systemisk eksponerede gravide i løbet af graviditeten - de fleste heraf også i 1. trimester. De fleste data stammer fra nyretransplanterede patienter, som oftest h...)
Tacrolimus "Accord" (...r mere end 600 systemisk eksponerede gravide i løbet af graviditeten - de fleste heraf også i 1. trimester. De fleste data stammer fra nyretransplanterede patienter, som oftest h...)
Tacrolimus "Epione" (...r mere end 600 systemisk eksponerede gravide i løbet af graviditeten - de fleste heraf også i 1. trimester. De fleste data stammer fra nyretransplanterede patienter, som oftest h...)
Tacrolimus "Nordic Prime" (...r mere end 600 systemisk eksponerede gravide i løbet af graviditeten - de fleste heraf også i 1. trimester. De fleste data stammer fra nyretransplanterede patienter, som oftest h...)
Tacronova (...r mere end 600 systemisk eksponerede gravide i løbet af graviditeten - de fleste heraf også i 1. trimester. De fleste data stammer fra nyretransplanterede patienter, som oftest h...)
Tadalafil "Accord" (...ng af benign prostatahyperplasi. Midlet, som er en fosfodiesterase-5-hæmmer , anvendes også...)
Tadalafil "Krka" (...ng af benign prostatahyperplasi. Midlet, som er en fosfodiesterase-5-hæmmer , anvendes også...)
Tadalafil "Mylan" (...ng af benign prostatahyperplasi. Midlet, som er en fosfodiesterase-5-hæmmer , anvendes også...)
Tadalafil "Nordic Prime" (...ng af benign prostatahyperplasi. Midlet, som er en fosfodiesterase-5-hæmmer , anvendes også...)
Tadalafil "Orion" (...ng af benign prostatahyperplasi. Midlet, som er en fosfodiesterase-5-hæmmer , anvendes også...)
Tadalafil "Sandoz" (...ng af benign prostatahyperplasi. Midlet, som er en fosfodiesterase-5-hæmmer , anvendes også...)
Tadalafil "Stada Nordic" (...ng af benign prostatahyperplasi. Midlet, som er en fosfodiesterase-5-hæmmer , anvendes også...)
Tadalafil "Teva" (...ng af benign prostatahyperplasi. Midlet, som er en fosfodiesterase-5-hæmmer , anvendes også...)
Tafinlar® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også Antineoplastiske midler . Finlee dispergible tabletter indeholder benzylalkohol der kr...)
Tagrisso (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
TAKHZYRO® (...gemsvægt. Ved en kropsvægt < 40 kg kan en startdosis på 150 mg lanadelumab hver 2. uge også overvejes. Til patienter, der er stabile og ikke har anfald under behandlingen, kan en...)
Takipril (...rt interaktionsstudier mellem prilocain og klasse III-antiarytmika (fx amiodaron), men også her skal der udvises forsigtighed (observation og ekg-monitorering), da der kan foreko...)
Takrozem (...r mere end 600 systemisk eksponerede gravide i løbet af graviditeten - de fleste heraf også i 1. trimester. De fleste data stammer fra nyretransplanterede patienter, som oftest h...)
TALVEY ® (...ke lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning. Se også...)
Talzenna® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Tamiflu® (...også opblandes i en sød fødevare og derefter straks synkes. Behandling Alder Legemsvægt Dosering Voksne og børn ≥ 13 år > 40 kg 75 mg 2 gange dgl. i 5 dage* Børn 1-12 år > 40 kg 75 mg 2 gange dgl. i 5 dage* 23-40 kg 60 mg 2 gange dgl. i 5 dage* 15-23 kg 45 mg 2 gange dgl. i 5 dage* 10-15 kg 30 mg 2 gange dgl. i 5 dage* Børn** 40 kg 75 mg 1 gang dgl. i 10 dage* Børn 1-12 år > 40 kg 75 mg 1 gang dgl. i 10 dage* 23-40 kg 60 mg 1 gang dgl. i 10 dage* 15-23 kg 45 mg 1 gang dgl. i 10 dage* 10-15 kg 30 mg 1 gang dgl. i 10 dage* Børn** < 1 år 3 mg/kg legemsvægt 1 gang dgl. i 10 dage*** * Immunkompromitterede ≥ 1 år: Ovennævnte doser gives 2 gange dgl. ** Fuldbårne (dvs. gælder ikke for spædbørn med fosteralder 36 uger) *** Immunkompromitterede < 1 år: Samme dosis som ikke-immunkompromitterede. Bemærk: Behandlingen bør indledes inden for 48 timer efter symptomdebut. Personer med immundefekt tilbydes behandling uanset symptomvarighed. Ved alvorlig, indlæggelseskrævende influenza gives antiviral behandling, selvom der er gået mere end 48 timer siden symptomdebut. Personer tilhørende risikogruppe for alvorligt forløb kan også...)
Tamsulosin "Krka" (...er ved benign prostatahyperplasi er ikke kun relateret til størrelsen af prostata, men også til sympatomimetiske nerveimpulser, da stimulation af de postsynaptiske α-receptorer ø...)
Tamsulosin "Medical Valley" (...er ved benign prostatahyperplasi er ikke kun relateret til størrelsen af prostata, men også til sympatomimetiske nerveimpulser, da stimulation af de postsynaptiske α-receptorer ø...)
Tamsulosin "Teva" (...er ved benign prostatahyperplasi er ikke kun relateret til størrelsen af prostata, men også til sympatomimetiske nerveimpulser, da stimulation af de postsynaptiske α-receptorer ø...)
Tamsulosin "Zentiva" (...er ved benign prostatahyperplasi er ikke kun relateret til størrelsen af prostata, men også til sympatomimetiske nerveimpulser, da stimulation af de postsynaptiske α-receptorer ø...)
Tamsunic (...er ved benign prostatahyperplasi er ikke kun relateret til størrelsen af prostata, men også til sympatomimetiske nerveimpulser, da stimulation af de postsynaptiske α-receptorer ø...)
Targin depottabletter, komb. (...Oxycodon Opioidagonist med virkning på især μ-opioidreceptorerne i CNS, men også på қ- og δ-opioidreceptorerne. Virkningsvarighed ca. 12 timer. Naloxon Modvirker opioi...)
Targretin® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Tasigna® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Tecentriq (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
TECVAYLI® (...ke lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning. Se også...)
Temelor - Udgået: 08-06-2026 (...ohol Temelor injektionsvæske indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også...)
Temgesic® (...stiske effekt på µ-receptorerne, men interaktion med andre receptorer spiller muligvis også en rolle. Analgetisk virkning ved akutte smerter efter 15 minutter (i.v.) og 30 minutt...)
Temozolomid "STADA" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Temozolomide "Accord" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Temozolomide "SUN" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Tepadina (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Tepkinly® (...ke lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning. Se også...)
TEPMETKO® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Teriflunomide "Glenmark" (...n, pravastatin, repaglinid og rifampicin) skal samtidig administration af teriflunomid også ske med forsigtighed. Patienterne skal overvåges tæt for tegn og symptomer på overdose...)
Teriflunomide "Sandoz" (...n, pravastatin, repaglinid og rifampicin) skal samtidig administration af teriflunomid også ske med forsigtighed. Patienterne skal overvåges tæt for tegn og symptomer på overdose...)
Teriflunomide Accord (...n, pravastatin, repaglinid og rifampicin) skal samtidig administration af teriflunomid også ske med forsigtighed. Patienterne skal overvåges tæt for tegn og symptomer på overdose...)
Testonur - Udgået: 02-02-2026 (... dosering medføre serumtestosteronkoncentration over normalt referenceniveau, idet der også bør tages hensyn til, at det fysiologiske testosteronniveau falder med alderen. Hos pa...)
Testosteron "Medical Valley" (... dosering medføre serumtestosteronkoncentration over normalt referenceniveau, idet der også bør tages hensyn til, at det fysiologiske testosteronniveau falder med alderen. Hos pa...)
Testosterone "Teva" (... dosering medføre serumtestosteronkoncentration over normalt referenceniveau, idet der også bør tages hensyn til, at det fysiologiske testosteronniveau falder med alderen. Hos pa...)
Tetracyclin "Actavis" (...p. Haemophilus influenzae Bordetella pertussis Bacillus spp . Bacteroides spp . Virker også på: Rickettsia spp . Borrelia burgdorferi Chlamydia spp. Legionella spp . Mycoplasma s...)
Tetracyklin "DAK" (...p. Haemophilus influenzae Bordetella pertussis Bacillus spp . Bacteroides spp . Virker også på: Rickettsia spp . Borrelia burgdorferi Chlamydia spp. Legionella spp . Mycoplasma s...)
Tetralysal® (...ter, der indeholder flg. mineraler, hæmmer absorptionen af tetracycliner. Dette gælder også mælkeprodukter. Er indgift af sådanne præparater nødvendig, bør en tidsforskydning i f...)
Tetravac® (...er blev observeret. For de øvrige komponenter er der generelt utilstrækkelige data. Se også...)
Tevimbra® (...ke lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning. Se også...)
Teysuno, komb. (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
THC 25 "Scanleaf" (... inhalation opnås højere koncentrationer i blodet, hurtigere indsættende virkning, men også kortere virkningsvarighed end ved oral indgift. Oral administration: THC absorberes næ...)
THC Olie "Stenocare" (... inhalation opnås højere koncentrationer i blodet, hurtigere indsættende virkning, men også kortere virkningsvarighed end ved oral indgift. Oral administration: THC absorberes næ...)
THC/CBD Olie "STENOCARE" (... inhalation opnås højere koncentrationer i blodet, hurtigere indsættende virkning, men også kortere virkningsvarighed end ved oral indgift. Oral administration: THC absorberes næ...)
Theo-dur® - Udgået: 08-06-2026 (...ovaskulær sygdom. Kramper Theofyllin kan øge hyppigheden og varigheden af krampeanfald også ved relativt lave koncentrationer. Forsigtighed ved kramper i anamnesen. Mavesår Theof...)
Thiopental Life (...øges af thiopental. Øget CNS-depression ved samtidig brug af benzodiazepiner (herunder også midazolam), midler mod opioidafhængighed og natriumoxybat. Kombination med højdosis an...)
Thiotepa "Fresenius Kabi" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Thiotepa "Riemser" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Tibsovo® (...ke lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning. Se også...)
TicoVac® (...ør normalt udskydes - dog ikke, hvis der foreligger konkret risiko for eksposition. Se også...)
Tigecycline "Accord" (...okokker Enterokokker Staphylococcus aureus Koagulasenegative stafylokokker (det gælder også meticillin-resistente stammer) Neisseria meningitidis Neisseria gonorrhoeae Clostridiu...)
Tigecycline "EQL Pharma" (...okokker Enterokokker Staphylococcus aureus Koagulasenegative stafylokokker (det gælder også meticillin-resistente stammer) Neisseria meningitidis Neisseria gonorrhoeae Clostridiu...)
Tiogiva (Overfølsomhed over for: Atropin Ipratropium Lactose (gælder kun inhalationspulver) (indeholder lactose fra kvæg og kan derfor også indeholde sporstoffer af komælksprotein).)
Tiomebumalnatrium "SAD" (...øges af thiopental. Øget CNS-depression ved samtidig brug af benzodiazepiner (herunder også midazolam), midler mod opioidafhængighed og natriumoxybat. Kombination med højdosis an...)
Tiotropium "Stada" (Overfølsomhed over for: Atropin Ipratropium Lactose (gælder kun inhalationspulver) (indeholder lactose fra kvæg og kan derfor også indeholde sporstoffer af komælksprotein).)
Tobi® Podhaler (Denne film findes også med arabisk speak .)
Tobramycinsulfat "Orifarm" (...nation med cisplatin kan medføre irreversibel nyreskade og kombination med carboplatin også ototoksicitet. Efter indgift af cisplatin er patienten formentlig disponeret for den n...)
Tolak (...ke lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning. Se også...)
Topotecan "Accord" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Topotecan "Ebewe" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Tozaron (... dosering medføre serumtestosteronkoncentration over normalt referenceniveau, idet der også bør tages hensyn til, at det fysiologiske testosteronniveau falder med alderen. Hos pa...)
Trazimera® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Trecondi (...r der ikke specifikke data, og der gælder samme principielle forbehold som ovenfor. Se også...)
Treo®, komb. (...ge gammelt barn, hvis mor indtog ca. 4 g dgl. Abnorm trombocytfunktion hos et barn har også været meddelt. Teoretisk er der risiko for Reyes syndrom. Der er ingen tegn på, at int...)
Treotabs, komb. (...ge gammelt barn, hvis mor indtog ca. 4 g dgl. Abnorm trombocytfunktion hos et barn har også været meddelt. Teoretisk er der risiko for Reyes syndrom. Der er ingen tegn på, at int...)
Trexan® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Triamcinolonacetonid "Orifarm" (...eret behandling fortsætte. Lavest mulig dosis i kortest mulig tid bør anvendes. Det er også vigtigt sidst i graviditeten, da postnatal forbigående binyrebarkinsufficiens har være...)
Triamcinolonacetonid "Paranova" (...eret behandling fortsætte. Lavest mulig dosis i kortest mulig tid bør anvendes. Det er også vigtigt sidst i graviditeten, da postnatal forbigående binyrebarkinsufficiens har være...)
Triaxis®, komb. (...ster efter aktuelle anbefalinger. Se SSI - Gratis kighostevaccination til gravide . Se også...)
Trientin "Waymade" (...bsorberet kobber, og komplekset kan herefter udskilles fra kroppen gennem nyrerne. Kan også...)
Trimethoprim "Orifarm" (...svægt i døgnet fordelt på 2-3 doser 1-2 mg/kg/døgn ved sengetid Til mindre børn findes også...)
TrioBe®, komb. (...ylering. Folsyre kan øge metabolismen af visse antiepileptika, som fx phenytoin og kan også have indvirkning på folsyreantagonisters effekt fx methotrexat, trimethoprim og pyrime...)
Trisekvens®, komb. (...ler mod hepatitis C. Det gælder bl.a. glecaprevir/pibrentasvir. Det er uklart om dette også gælder midler indeholdende estradiol, men forsigtighed tilrådes pga. begrænset erfarin...)
Trisenox (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Trisequens, komb. (...ler mod hepatitis C. Det gælder bl.a. glecaprevir/pibrentasvir. Det er uklart om dette også gælder midler indeholdende estradiol, men forsigtighed tilrådes pga. begrænset erfarin...)
Trixeo® Aerosphere®, komb. (...Filmen ovenfor findes også med arabisk speak . Til visse patienter kan inhalationsspray med fordel anvendes samme...)
Trodelvy (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Trulicity (...ningstid og den øgede risiko for tilbageværende gastrisk indhold kan derfor potentielt også medføre øget risiko for aspiration ifm. anæstesi eller dyb sedation. Effekten på gastr...)
Trumenba® (... anvendes i situationer med faktuel risiko for eksponering for meningokokinfektion. Se også...)
TRUQAP® (...ke lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning. Se også...)
TUKYSA (...ation bør undgås; men hvis dette ikke er muligt, reduceres dosis af CYP3A-substrat. Se også Elimination og cytokrom P450-systemet . Samtidig brug af tucatinib og P-gp-substratet ...)
Tuzulby® (...iske indsatser. Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen. Bevillingen tidsbegrænses til 6 måneder, hvis effekten ikke ...)
Twinrix®, komb. (...ør normalt udskydes - dog ikke, hvis der foreligger konkret risiko for eksposition. Se også...)
Tybost (...ol og ketoconazol bør ikke overskride 200 mg. Plasmakoncentrationen af voriconazol kan også reduceres, og voriconazol bør kun anvendes, hvis fordele anses for at opveje risici ve...)
Tygacil® (...okokker Enterokokker Staphylococcus aureus Koagulasenegative stafylokokker (det gælder også meticillin-resistente stammer) Neisseria meningitidis Neisseria gonorrhoeae Clostridiu...)
Typhim VI® (...ør normalt udskydes - dog ikke, hvis der foreligger konkret risiko for eksposition. Se også...)
Tyverb (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Ulinox (...steronreceptoren. Hæmmer ovulationen via undertrykkelse af luteiniserende hormon (LH), også...)
Usymro® (...90 mg s.c. efterfulgt af en dosis på 90 mg i uge 4 og derefter hver 12. uge. 45 mg kan også anvendes til disse patienter, men 90 mg foretrækkes pga. større effekt. Ved manglende ...)
Uzpruvo (...90 mg s.c. efterfulgt af en dosis på 90 mg i uge 4 og derefter hver 12. uge. 45 mg kan også anvendes til disse patienter, men 90 mg foretrækkes pga. større effekt. Ved manglende ...)
Valproat "Life Medical" (...- og urogenitale misdannelser samt ekstremitetsmisdannelser. Alvorlig ototoksicitet er også meddelt. Behandlingen af epilepsi hos gravide skal altid varetages i samarbejde med en...)
Vaminolac®, komb. (...t oxidantforsvar. Data omfatter primært præmature nyfødte, men beskyttelse mod lys bør også anvendes hos mature nyfødte og børn < 2 år. Dette gælder for al parenteral ernæring me...)
Vancocin® (...eus Staphylococcus epidermidis Streptokokker inkl. pneumokokker og enterokokker Virker også på grampositive stave, specielt: Corynebakterier Listeria spp. Clostridioides difficil...)
Vancomycin "hameln" (...eus Staphylococcus epidermidis Streptokokker inkl. pneumokokker og enterokokker Virker også på grampositive stave, specielt: Corynebakterier Listeria spp. Clostridioides difficil...)
Vancomycin "Strides" (...eus Staphylococcus epidermidis Streptokokker inkl. pneumokokker og enterokokker Virker også på grampositive stave, specielt: Corynebakterier Listeria spp. Clostridioides difficil...)
VANFLYTA® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Vaqta® (...ør normalt udskydes - dog ikke, hvis der foreligger konkret risiko for eksposition. Se også...)
Vaxigrip® (...eten (vilkårligt tidspunkt) uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Se også...)
Vaxneuvance®, komb. (...ør normalt udskydes - dog ikke, hvis der foreligger konkret risiko for eksposition. Se også...)
Vectibix (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Vedrop (... molekyle med frie radikaler, der stopper peroxideringen af flerumættede fedtsyrer. Er også...)
Vegzelma® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Velbe® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Velcade - Udgået: 02-02-2026 (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Venclyxto (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Venlafaxin "Bluefish" (...25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også for at sikre compliance. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved tidligere s...)
Venlafaxin "Krka" (...25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også for at sikre compliance. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved tidligere s...)
Venlafaxin "Medical Valley" (...25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også for at sikre compliance. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved tidligere s...)
Venlafaxin "Nordic Prime" (...25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også for at sikre compliance. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved tidligere s...)
Venlafaxin "Orion" (...25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også for at sikre compliance. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved tidligere s...)
Venlafaxin "Sandoz" (...25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også for at sikre compliance. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved tidligere s...)
Venlafaxin "Teva" (...25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også for at sikre compliance. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved tidligere s...)
Ventoline® (...hol Ventoline oral opløsning indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under 3 år, samt ved nedsat nyre- og leverfunktion. L...)
Vepesid® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også Antineoplastiske midler . Evt. indhold af benzylalkohol Koncentrat til infusionsvæske ...)
Veraloc® (...irkning, og dosisreduktion af begge stoffer kan være nødvendigt. Dette gælder muligvis også sirolimus og tacrolimus. Øget koncentration af doxorubicin er set ved samtidig behandl...)
Veramacor (...irkning, og dosisreduktion af begge stoffer kan være nødvendigt. Dette gælder muligvis også sirolimus og tacrolimus. Øget koncentration af doxorubicin er set ved samtidig behandl...)
Verapamil "2care4" (...irkning, og dosisreduktion af begge stoffer kan være nødvendigt. Dette gælder muligvis også sirolimus og tacrolimus. Øget koncentration af doxorubicin er set ved samtidig behandl...)
Verapamil "Epione Medicine" (...irkning, og dosisreduktion af begge stoffer kan være nødvendigt. Dette gælder muligvis også sirolimus og tacrolimus. Øget koncentration af doxorubicin er set ved samtidig behandl...)
Verapamil "HEXAL" (...irkning, og dosisreduktion af begge stoffer kan være nødvendigt. Dette gælder muligvis også sirolimus og tacrolimus. Øget koncentration af doxorubicin er set ved samtidig behandl...)
Verapamil "Nordic Prime" (...irkning, og dosisreduktion af begge stoffer kan være nødvendigt. Dette gælder muligvis også sirolimus og tacrolimus. Øget koncentration af doxorubicin er set ved samtidig behandl...)
Verapamilhydrochlorid "2care4" (...irkning, og dosisreduktion af begge stoffer kan være nødvendigt. Dette gælder muligvis også sirolimus og tacrolimus. Øget koncentration af doxorubicin er set ved samtidig behandl...)
Vermox® (...ersibel. Både voksne orm og larvestadier dræbes. Æggene af Ascaris og Trichuris dræbes også...)
Verorab® (...ccination bør normalt udskydes - dog ikke, hvis der foreligger konkret eksposition. Se også...)
Verzenios (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Vesiculture (...e 4 timer inden instillationen samt i de 2 timer, hvor opslæmningen er instilleret. Se også...)
Vfend® (... en læge ved tegn eller symptomer på Cushings syndrom eller binyrebarkinsufficiens. Se også Interaktioner . Pga. risiko for fototoksicitet bør patienter i behandling med voricona...)
Viagra® (... hæmmer metaboliseringen af sildenafil på grund af hæmning af CYP3A4. Interaktioner må også forventes for andre lægemidler, som omsættes af CYP3A4, fx HIV-proteasehæmmere og itra...)
Vibradox® (...pp. Haemophilus influenzae Bordetella pertussis Bacillus spp . Bacteroides spp. Virker også på: Rickettsia spp . Borrelia burgdorferi Chlamydia spp . Legionella spp. Mycoplasma s...)
Viclonor (...risiko for død og for fornyet AMI hos personer med tidligere AMI. En forøget risiko er også påvist blandt hjerteraske. Studiet viste ligeledes, at diclofenac blandt de hyppigst a...)
Victoza® (...ningstid og den øgede risiko for tilbageværende gastrisk indhold kan derfor potentielt også medføre øget risiko for aspiration ifm. anæstesi eller dyb sedation. Effekten på gastr...)
Vinorelbin "Accord" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Vinorelbine "Orifarm" (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Visudyne® (...koncentration efter ca. 10 minutter. Metaboliseres i leveren til et disyrederivat, som også virker fotosensibiliserende. Plasmahalveringstiden er 5-6 timer (verteporfin). Udskill...)
VitaCare Modigen (... øger derved omdannelsen af et stort antal lægemidler, der metaboliseres i leveren. Se også Elimination og cytokrom P450-systemet . Samtidig behandling med følgende farmaka er ko...)
VitaCare Femicare® (...æmmer CYP2C9, som metaboliserer warfarin. Interaktioner gældende for warfarin formodes også...)
VITRAKVI® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Vivelle Dot® (...aktisk salpingo-oophorektomi før 50-års-alderen. Lokal, vaginal østrogenbehandling kan også anvendes. Kvinder med tidligere venøs tromboemboli, myokardieinfarkt, cerebrovaskulær ...)
Vivotif® (...i produktresumé eller medfølgende indlægsseddel, om vaccinen indeholder phthalater. Se også...)
Vizarsin® (... hæmmer metaboliseringen af sildenafil på grund af hæmning af CYP3A4. Interaktioner må også forventes for andre lægemidler, som omsættes af CYP3A4, fx HIV-proteasehæmmere og itra...)
Vocabria® (...njektionssteder. Det ventrogluteale område anbefales, men det dorsogluteale område kan også anvendes. Risiko for resistens efter seponering af cabotegravir og rilpivirin For at m...)
Voranigo® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Voraxaze (...tration af glucarpidase for at minimere enhver potentiel interaktion. Glucarpidase kan også reducere koncentrationerne af andre folatanaloger eller folatanaloge metaboliske hæmme...)
Voriconazole "Accord" (... en læge ved tegn eller symptomer på Cushings syndrom eller binyrebarkinsufficiens. Se også Interaktioner . Pga. risiko for fototoksicitet bør patienter i behandling med voricona...)
Voriconazole "Hameln" (... en læge ved tegn eller symptomer på Cushings syndrom eller binyrebarkinsufficiens. Se også Interaktioner . Pga. risiko for fototoksicitet bør patienter i behandling med voricona...)
Voriconazole "Sandoz" (... en læge ved tegn eller symptomer på Cushings syndrom eller binyrebarkinsufficiens. Se også Interaktioner . Pga. risiko for fototoksicitet bør patienter i behandling med voricona...)
Votrient (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Votubia (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Voydeya® (...C5-hæmmer (ravulizumab eller eculizumab) behandling. Hæmning af C3 aflejring reducerer også...)
VYDURA (...midler, der hæmmer CYP3A4 i moderat grad (fx diltiazem, erythromycin, fluconazol), kan også øge eksponeringen for rimegepant uden nogen relevant virkning på Cmax. Samtidig admini...)
Vyloy® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Wainzua® (...t på låret. Hvis en omsorgsperson administrerer injektionen, kan bagsiden af overarmen også...)
Warfarin "Orion" (...hed og mental retardering er også beskrevet. Hyppigheden af intrauterin fosterdød, spontan abort og for tidlig fødsel synes også øget. Sammenlagt synes risik...)
Warfarinnatrium "2care4" (...hed og mental retardering er også beskrevet. Hyppigheden af intrauterin fosterdød, spontan abort og for tidlig fødsel synes også øget. Sammenlagt synes risik...)
Wegovy® Flextouch® (...ningstid og den øgede risiko for tilbageværende gastrisk indhold kan derfor potentielt også medføre øget risiko for aspiration ifm. anæstesi eller dyb sedation. Effekten på gastr...)
WELIREG® (...er har smalt terapeutisk indeks, skal undgås. In-vitro studier har vist, at belzutifan også kan inducere CYP2B6 og CYP2C8. Forsigtighed ved kombination med midler, der omsættes v...)
WEZENLA® (...90 mg s.c. efterfulgt af en dosis på 90 mg i uge 4 og derefter hver 12. uge. 45 mg kan også anvendes til disse patienter, men 90 mg foretrækkes pga. større effekt. Ved manglende ...)
Xagrid® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Xalkori (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Xaluprine® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Xarelto® (...den udelukker ikke en øget risiko. Risikoen for spontanabort synes øget, men dette kan også...)
Xarelto® Startpakke (...den udelukker ikke en øget risiko. Risikoen for spontanabort synes øget, men dette kan også...)
Xilmac®, komb. (...G) Enterococcus faecalis De fleste α-hæmolytiske streptokokker Staphylococcus aureus , også dem, der danner penicillinase Grampositive stave: Clostridium spp. Bacillus anthracis ...)
Xolair® (...val fastsættes ud fra legemsvægt og plasma-IgE målt før behandlingens påbegyndelse, se også produktresumé eller speciallitteratur. Administreres som s.c. injektion. Tabel 1. Admi...)
Xospata (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Xultophy®, komb. (...ningstid og den øgede risiko for tilbageværende gastrisk indhold kan derfor potentielt også medføre øget risiko for aspiration ifm. anæstesi eller dyb sedation. Effekten på gastr...)
Xylocain® injektionsvæske, opl. (...edningssystem og virker derfor kun ved ventrikulære takyarytmier. I store doser hæmmes også impulsledningen. Lidocain har en beskeden negativ inotrop effekt. Virkningen indtræder...)
Yervoy® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Yondelis (Alvorlig infektion. Gul feber-vaccination er kontraindiceret, og brug af andre vacciner med levende virus eller bakterier skal også undgås.)
Zanosar® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk lægemiddelrådgivning . Se også...)
Zarator® (...af p-glykoprotein (P-gp) (AUC for atorvastatin kan øges med faktor 8). Atorvastatin er også substrat for flere andre transportproteiner (BCRP, MDR1, OAT1B1, OAT1B3) og samtidig b...)
Zarondan® (...å mindre end 25 % skal dosis reduceres, eller behandlingen seponeres. Leverenzymer bør også jævnligt kontrolleres. Ved eventuelle tegn på alvorlige hudreaktioner som fx hududslæt...)
Zavedos® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Zavesca® (...er tarmens disaccharidaser og dermed kan forårsage abdominalsmerter og diarré. Det kan også hjælpe at tage medicinen imellem måltiderne. Dyrestudier har vist negativ effekt på sp...)
Zavicefta, komb. (...atriumchlorid. Hvis der anvendes natriumchlorid-infusionsvæske til fortynding, bør der også...)
Zebinix (...være i risiko for at udvikle Stevens-Johnsons syndrom (SJS), da denne allel i høj grad også...)
Zeffix® (...r nærmere information om dosering henvises der til produktresumeet. Bemærk: Der findes også en oral opløsning på 5 mg/ml, som med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen ka...)
Zejula (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Zelboraf (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Zeposia® (...også efter de initiale 6 timers observation med evidens for et nyopstået 2. grads eller højere AV-blok på ekg 6 timer efter dosis med et QTc-interval ≥ 500 msek Hvis det er nødvendigt med medicinsk behandling, skal overvågningen fortsættes natten over, og der skal igen udføres en 6-timers overvågning efter den anden dosis ozanimod. Før initiering af behandling bør der rådføres med en kardiolog hos følgende patienter for at beslutte, om ozanimod kan påbegyndes på sikker vis, og for at bestemme den mest hensigtsmæssige overvågningsstrategi: anamnese med hjertestop, cerebrovaskulær sygdom, ukontrolleret hypertension eller svær, ubehandlet søvnapnø, anamnese med tilbagevendende synkope eller symptomatisk bradykardi, præeksisterende signifikant forlængelse af QT-intervallet (QTc over 500 msek) eller andre risici for QT-forlængelse, og hos patienter, der får andre lægemidler end β-blokkere og calciumantagonister, der kan potensere bradykardi. Levertal Der kan opstå forhøjede niveauer af aminotransferaser under behandling med ozanimod. Der bør foreligge nylige (dvs. inden for de seneste 6 måneder) levertransaminaser - og bilirubinniveauer, før behandling med ozanimod påbegyndes. Hvis der ikke er kliniske symptomer til stede, skal levertransaminaser og bilirubin kontrolleres ved måned 1, 3, 6, 9 og 12 i løbet af behandlingen og derefter periodisk. Hvis levertransaminaserne stiger til over 5 gange den øvre normalgrænse (upper limit of normal, ULN), bør hyppigere kontroller iværksættes. Hvis levertransaminaserne bekræftes til at være over 5 gange ULN, skal behandlingen med ozanimod afbrydes og først genstartes, når niveauet af levertransaminaser er normaliseret. Patienter, der udvikler symptomer, der tyder på leverdysfunktion (uforklaret kvalme, opkastning, abdominalsmerter, træthed, anoreksi eller icterus og/eller mørk urin), skal have kontrolleret deres leverenzymer, og ozanimod skal seponeres, hvis signifikant leverskade bekræftes. Immunsystemet og infektioner Ozanimod har en immunsuppressiv virkning, der prædisponerer patienterne for en risiko for infektion, herunder opportunistiske infektioner, og kan øge risikoen for at udvikle maligniteter (inkl. i huden). Ozanimod forårsager en gennemsnitlig reduktion i det perifere lymfocyttal i blodet på 45 % af baseline-værdierne som følge af en reversibel tilbageholdelse af lymfocytter i det lymfoide væv. Virkningen kan vedvare flere uger efter seponering og ozanimod kan derfor øge følsomheden over for infektioner. Der skal indhentes en nylig (dvs. inden for 6 måneder efter seponering af tidligere MS- eller colitis ulcerosa-behandling) komplet blodtælling, herunder lymfocyttal, før ozanimod påbegyndes. Det anbefales også...)
Zeqmelit® (...eret behandling fortsætte. Lavest mulig dosis i kortest mulig tid bør anvendes. Det er også vigtigt sidst i graviditeten, da postnatal forbigående binyrebarkinsufficiens har være...)
Zercepac (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Zofran® (...zylalkohol Zofran® tabletter indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under 3 år, samt ved nedsat nyre- og leverfunktion. L...)
Zolcare (...øj eller betjene farlige maskiner i 8 timer efter indtagelsen og forsigtighed tilrådes også dagen efter. Vurderes det, at patienten ikke kan føre køretøj på betryggende vis, kan ...)
Zoloft® (...også iagttaget ved ubehandlet depression. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer, også...)
Zolpidem "2care4" (...øj eller betjene farlige maskiner i 8 timer efter indtagelsen og forsigtighed tilrådes også dagen efter. Vurderes det, at patienten ikke kan føre køretøj på betryggende vis, kan ...)
Zolpidem "Actavis" (...øj eller betjene farlige maskiner i 8 timer efter indtagelsen og forsigtighed tilrådes også dagen efter. Vurderes det, at patienten ikke kan føre køretøj på betryggende vis, kan ...)
Zolpidem "Hexal" (...øj eller betjene farlige maskiner i 8 timer efter indtagelsen og forsigtighed tilrådes også dagen efter. Vurderes det, at patienten ikke kan føre køretøj på betryggende vis, kan ...)
Zolpidem "Vitabalans" (...øj eller betjene farlige maskiner i 8 timer efter indtagelsen og forsigtighed tilrådes også dagen efter. Vurderes det, at patienten ikke kan føre køretøj på betryggende vis, kan ...)
Zolpidem Carefarm (...øj eller betjene farlige maskiner i 8 timer efter indtagelsen og forsigtighed tilrådes også dagen efter. Vurderes det, at patienten ikke kan føre køretøj på betryggende vis, kan ...)
Zolpidemtartrat "Epione Medicine" - Udgået: 25-05-2026 (...øj eller betjene farlige maskiner i 8 timer efter indtagelsen og forsigtighed tilrådes også dagen efter. Vurderes det, at patienten ikke kan føre køretøj på betryggende vis, kan ...)
Zolsketil® pegylated liposomal (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Zonisamid "Desitin" (... /appelsinjuice eller yoghurt og glasset skyldes med lidt vand, som også drikkes. Kan også gives via nasogastrisk eller gastrisk sonde efter udrøring i postev...)
Zonoct (...øj eller betjene farlige maskiner i 8 timer efter indtagelsen og forsigtighed tilrådes også dagen efter. Vurderes det, at patienten ikke kan føre køretøj på betryggende vis, kan ...)
Zopiclon "Epione" (...j eller betjene farlige maskiner i 12 timer efter indtagelsen og forsigtighed tilrådes også dagen efter. Vurderes det, at patienten ikke kan føre køretøj på betryggende vis, kan ...)
Zopiclon "Stada" (...j eller betjene farlige maskiner i 12 timer efter indtagelsen og forsigtighed tilrådes også dagen efter. Vurderes det, at patienten ikke kan føre køretøj på betryggende vis, kan ...)
Zopiclone "Grindeks" (...j eller betjene farlige maskiner i 12 timer efter indtagelsen og forsigtighed tilrådes også dagen efter. Vurderes det, at patienten ikke kan føre køretøj på betryggende vis, kan ...)
Zopiclone "Jubilant" (...j eller betjene farlige maskiner i 12 timer efter indtagelsen og forsigtighed tilrådes også dagen efter. Vurderes det, at patienten ikke kan føre køretøj på betryggende vis, kan ...)
Zopinox (...j eller betjene farlige maskiner i 12 timer efter indtagelsen og forsigtighed tilrådes også dagen efter. Vurderes det, at patienten ikke kan føre køretøj på betryggende vis, kan ...)
Zovirax oral suspension (...ax 80 mg/ml oral suspension, indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under 3 år, samt ved nedsat nyre- og leverfunktion. L...)
Zubsolv, komb. (...stiske effekt på µ-receptorerne, men interaktion med andre receptorer spiller muligvis også en rolle. Naloxon Antagonist til µ-opioidreceptorerne. Undergår næsten fuldstændigt fi...)
Zyban® (...n dopamin, der ikke længere frigøres af nicotin og dermed nedsætte rygetrangen. Det er også...)
Zydelig (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Zykadia® (...e lægemiddel, anbefales kontakt til en Klinisk Farmakologisk Lægemiddelrådgivning . Se også...)
Zymeduo, komb. (...Azelastin Lokalt virkende antihistamin. Selektiv H 1 -receptorantagonist, men virker også mastcellestabiliserende (hæmmer derved frigørelsen af histamin) samt antiinflammatoris...)
Østradiol "DLF" (...ler mod hepatitis C. Det gælder bl.a. glecaprevir/pibrentasvir. Det er uklart om dette også gælder midler indeholdende estradiol, men forsigtighed tilrådes pga. begrænset erfarin...)
Allopurinol "Accord" (Anvendelsesområder: ...givende hyperurikæmi, herunder arthritis urica . Behandling kan initieres umiddelbart, også under pågående anfald ved samtidig opstart af inflammationshæmmende behandling. Ved kr...)
Allopurinol "EQL Pharma" (Anvendelsesområder: ...givende hyperurikæmi, herunder arthritis urica . Behandling kan initieres umiddelbart, også under pågående anfald ved samtidig opstart af inflammationshæmmende behandling. Ved kr...)
Allopurinol "Orion" (Anvendelsesområder: ...givende hyperurikæmi, herunder arthritis urica . Behandling kan initieres umiddelbart, også under pågående anfald ved samtidig opstart af inflammationshæmmende behandling. Ved kr...)
Allopurinol "Sandoz" (Anvendelsesområder: ...givende hyperurikæmi, herunder arthritis urica . Behandling kan initieres umiddelbart, også under pågående anfald ved samtidig opstart af inflammationshæmmende behandling. Ved kr...)
Allopurinol "Teva" (Anvendelsesområder: ...givende hyperurikæmi, herunder arthritis urica . Behandling kan initieres umiddelbart, også under pågående anfald ved samtidig opstart af inflammationshæmmende behandling. Ved kr...)
Brineura (Anvendelsesområder: ...Behandling af neuronal ceroidlipofuscinosis type 2 (CLN2), også kaldet tripeptidylpeptidase 1 (TPP1) mangel. Behandlingen er en specialistopgave og bø...)
Human Albumin "CSL Behring" (Anvendelsesområder: Hypovolæmisk shock Hypovolæmi hos børn. Kan også anvendes til svær leverinsufficiens med primær peritonitis, hepatorenalt syndrom eller udtømning af ascites (3060) (3061) .)
Nicorette® (Anvendelsesområder: . Er også godkendt til rygereduktion.)
Nicotinell® (Anvendelsesområder: . Er også godkendt til rygereduktion.)
Primovist® (Anvendelsesområder: ...ng (MRI) af leveren for at påvise fokale leverlæsioner og bestemme læsionstyperne. Kan også anvendes til detektion af postoperativ lækage fra galdevejene. Bemærk : Må kun anvende...)
Primovist PFS - Udgået: 22-06-2026 (Anvendelsesområder: ...ng (MRI) af leveren for at påvise fokale leverlæsioner og bestemme læsionstyperne. Kan også anvendes til detektion af postoperativ lækage fra galdevejene. Bemærk : Må kun anvende...)
Søgeresultater, Artikler:
5 hurtige om insektstik (...Kontakt lægen med det samme, hvis du: Er blevet stukket i mund, svælg eller på halsen. Også selvom du ikke er allergisk. Stikket kan hæve op og du kan få svært ved at trække vejr...)
Medicin.dk integreret i dit omsorgssystem eller EOJ? (...D) Columna Cura (Systematic) Modulus Social (Netcompany) EG Sensum Bosted (EG data) Se også hvordan andre hjemmesider, fx apoteket.dk bruger data fra medicin.dk . 3. Hvad koster ...)
5 hurtige om ADD (... kan man sige at ADD er ligesom ADHD , men uden at du er hyperaktiv. Derfor kaldes det også for ”den stille ADHD”. 2. Hvem får ADD? Der er stort set lige mange drenge og piger, d...)
5 hurtige om ADHD (...også være udfordret med at skulle planlægge og gennemføre aktiviteter. Mange har også problemer med at kontrollere deres impulser og holde sig i ro. 4. Hvordan behandles ADHD? Nogle former for ADHD kan afhjælpes alene ved rådgivning, undervisning i ADHD og støtte. Andre former kræver medicinsk behandling. Medicinsk behandling er en specialistopgave, der varetages af børne-ungepsykiater eller psykiater. 5. Hvad kan du selv gøre? Søg viden om ADHD Vær åben om, at du har ADHD Lav din egen ADHD-profil [3] - find ud af, hvad der særligt stresser dig, så du bedst kan undgå det Accepter, at du har ADHD og find andre, der også har ADHD, at tale med Søg støtte og hjælp i din kommune. Hør om myter om ADHD, gode råd som pårørende, om dosering af medicin i seks film om ADHD . Læs Annes historie om at være voksen med ADHD Læs også...)
5 hurtige om angst (...re nødvendigt at supplere med medicin. I dag bruges oftest de nyere typer medicin, der også bruges mod depression , SSRI eller SNRI . 5. Hvad kan du selv gøre? Lær din angst at k...)
5 hurtige om antibiotika (...også selvom infektionen skyldes bakterier, skal du heller ikke have antibiotika. Brug af antibiotika vil i de tilfælde kun forkorte sygdommen ½-1 døgn. 4. Hvornår skal du formodentlig have antibiotika ? Du skal kun have antibiotika, hvis du har en infektion, der skyldes bakterier. Hvis du har lungebetændelse , nyre-bækkenbetændelse eller meningitis skal du formodentlig have antibiotika. 5. Hvad kan du selv gøre? Undgå smitte - husk håndhygiejnen og bliv hjemme, når du selv er syg. Få kun antibiotika, når det er nødvendigt. Del ikke din medicin med andre. Se også...)
5 hurtige om binyrebarkhormon (...også kortikosteroider. De vigtigste binyrebarkhormoner er mineralokortikoider og glukokortikoider : Mineralokortikoider regulerer kroppens vand og saltbalance. Glukokortikoider hæmmer vævsreaktioner (inflammation) som hævelse, rødme, ømhed og smerter - reaktioner, som ved fx astma , allergi , gigt og atopisk eksem (børneeksem). Det er ofte glukokortikoider, der refereres til, når folk almindeligvis taler om binyrebarkhormoner. Det kaldes det Hvad er det? Blokade Injektion med binyrebarkhormon i et led, fx skulderen, for at dæmpe inflammation (hævelse og irritation) og dermed lindre smerte. Hormoncreme Salver og cremer, der indeholder binyrebarkhormon. Bruges til at dæmpe inflammation i huden, som fx ved eksem. Kortisol (hydrocortison) Et af de vigtigste glukokortikoider, der produceres i binyrebarken. Prednisolon og prednison Kunstigt fremstillet kortisol, men med fire gange kraftigere virkning end kortisol. Bruges typisk til at dæmpe inflammation (hævelse og irritation). 2. Hvordan virker binyrebarkhormon? De binyrebarkhormoner, der kaldes glukokortikoider, virker ved at hæmme kroppens immunforsvar. Det er kroppens eget immunforsvar, der skaber symptomerne på irriteret væv (inflammation), som fx hævelse, rødme og smerte. Når immunforsvaret hæmmes, hæmmes inflammationen. Der skelnes mellem systemisk brug af binyrebarkhormon og lokal brug. Systemisk brug: Medicinen indtages gennem munden og fordeles i hele kroppen. Lokal brug: Medicinen anvendes kun på det sted, der skal behandles. 3. Hvornår bruges binyrebarkhormon lokalt? Når binyrebarkhormon bruges lokalt, kan det bruges som fx creme eller spray: Ved astma , allergi og KOL bruges det som forebyggende behandling. Binyrebarkhormon gives da lokalt som fx inhalationsspray eller næsespray. Behandlingen dæmper inflammationen i luftvejene (bronkierne) eller næsen. Ved psoriasis og atopisk eksem (børneeksem), hvor creme eller salve smøres på huden. Det mindsker hævelse, irritation og kløe og øger helingsprocessen. Ved leddegigt , hvor leddet gør ondt pga. inflammation. Binyrebarkhormon kan sprøjtes direkte ind i leddet, hvor inflammationen er (blokade). Det mindsker inflammation og smerte. 4. Hvornår bruges binyrebark? Binyrebarkhormon bruges systemisk, som fx tabletter eller indsprøjtning: Ved behandling af akut forværring af astma eller KOL. Binyrebarkhormonet gives i en periode som tabletter eller som indsprøjtning. Ved autoimmune sygdomme (sygdomme hvor immunforsvaret angriber kroppens raske væv) fx tarmlidelserne Crohns sygdom og blødende tyktarmsbetændelse (colitis ulcerosa) og autoimmune bindevævslidelser . Behandlingen mindsker immunforsvarets angreb på det raske væv. Ved dårligt fungerende binyrer, hvor binyrerne ikke selv kan producere nok binyrebarkhormon. Ved visse former for kræft, for at dæmpe bivirkningerne ved den medicin man får mod kræftsygdommen (kemoterapi). 5. Hvilke bivirkninger giver binyrebarkhormon? Ved brug af de kraftigste binyrebarkhormoner over lang tid, som tabletter eller indsprøjtninger, kan det give alvorlige bivirkninger. Det kan fx være knogleskørhed, tynd hud, opsvulmet/rundt ansigt (måneansigt), tøndeformet krop og tynde arme og ben. Kortere tids behandling, lokalbehandling og behandling med mildere midler giver mindre kraftige bivirkninger. Du kan læse mere om det enkelte lægemiddels bivirkninger ved at søge på medicinens navn eller indholdsstof i søgefeltet øverst på siden. Du kan også...)
5 hurtige om diabetes (...også skyldes, at kroppen har udviklet nedsat følsomhed for insulin. Insulin skal bruges til at transportere sukker fra blodet og ud i kroppens væv, til fx muskler. Hvis du har diabetes, ophobes sukkeret i blodet, så blodsukkeret stiger, og der kommer for lidt sukker ud til kroppens væv. For højt blodsukker over længere tid kan være en medvirkende årsag til en række følgesygdomme. 2. Hvem får diabetes? Diabetes type 1 : Det er oftest børn og teenagere, der får diabetes 1. Hvis den ene eller begge forældre har diabetes, er der en lidt øget risiko for at få diabetes. Diabetes type 2 : Findes hyppigst hos voksne og hænger ofte tæt sammen med livsstil. Overvægt og manglende motion øger risikoen markant for at udvikle diabetes 2. 3. Hvordan opdager du det? Typiske symptomer på begge typer diabetes er: Tørst Kløe Hyppig vandladning Infektioner i hud og slimhinder. Andre symptomer kan være: kvalme, træthed, syns- og føleforstyrrelser og hovedpine. Du kan godt have diabetes, selvom du ikke har alle symptomerne. 4. Hvordan er behandlingen? Behandlingen går ud på at sikre at dit blodsukker holdes på normalt niveau, så risikoen for følgesygdomme mindskes. Diabetes type 1 behandles med insulin, sund kost og motion. Diabetes type 2 behandles i mange tilfælde først med livsstilintervention. Her opnår du viden, kunnen og mestringsevne til at kunne tabe dig, hvis du er overvægtig , holde op med at ryge og dyrke regelmæssig motion. Kan dit blodsukker ikke komme ned på normalt niveau på denne måde, kan du få behandling med tabletter. Det kan også...)
Forskel på indlægsseddel og Medicin.dk? (...også i nogle tilfælde af fagfolk. Ekstra materiale: Hvis firmaet bag indlægssedlen har ønsket det, kan der - sammen med indlægssedlen - ligge film, fotos eller slideshows, der fx viser, hvordan medicinen bruges. Opdatering Vær opmærksom på, at indlægssedler opdateres løbende på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside indlægsseddel.dk, som vi henter data fra. Du vil derfor kunne opleve, at den seddel der ligger i pakken, er af ældre dato end den, der er på indlægssedler.dk. Læs mere om opdateringsproceduren for indlægssedlerne her på siden i artiklen: Hvad er indlægssedler.dk? 2. Hvad er et produktresumé/SPC? Et produktresumé beskriver medicinens egenskaber og de betingelser, der knytter sig til brugen af det. Produktresumé hedder på engelsk Summary of Product Characteristics, og forkortelsen SPC bruges hyppigt af fagfolk. Produktresuméet er ofte langt (ca. 20 A4-sider) og skrevet på fagsprog. Produktresuméet er godkendt af Lægemiddelstyrelsen og/eller EMA (det europæiske lægemiddelagentur) og oplyser bl.a. om: Indholdsstoffer (deklaration) Lægemiddelform og styrke Godkendt anvendelsesområde (indikationer) Bivirkninger Advarsler og forsigtighedsregler Holdbarhed Opbevaringsbetingelser Producent/importør Hvem skriver produktresumeet? Firmaet bag medicinen udarbejder produktresuméet og får medicinen godkendt på baggrund af det. Indholdet i produktresuméer er ensartet opbygget og følger fælleseuropæiske regler. Et produktresumé holdes løbende opdateret, når der er nye data om virkning eller sikkerhed. Hvem bruger produktresuméet? Produktresuméet er ud over at være et juridisk dokument også et dokument, hvor sundhedsprofessionelle kan hente basisinformation om, hvordan medicinen bruges sikkert og effektivt. Indlægssedlen skrives på baggrund af produktresuméet, ligesom produktresuméet er primær kilde til informationen om lægemidler på Medicin.dk. 3. Hvad er Medicin.dk Professionel? Medicin.dk Professionel er en hjemmeside og en database, der indeholder information om al godkendt medicin på det danske marked. Medicin.dk Professionel er skrevet på fagsprog til fagfolk. Hjemmesiden indeholder desuden en lang række andre artikler om fx behandlingsvejledninger, baggrundsartikler om farmakologi etc. Læs mere om redaktion , sekretariat og redaktionelle retningslinjer . Hvem skriver Medicin.dk Professionel? Information om medicin på Medicin.dk Professionel udarbejdes af informationsfarmaceuter i redaktionssekretariatet på medicin.dk og gennemlæses af relevante forfattere/referenter. Forfattere og referenter udpeges af de Lægevidenskabelige Selskaber . Informationen i medicin.dk's præparatbeskrivelser tager udgangspunkt i produktresuméer, men lægefaglige specialisters kliniske erfaring med medicinen inddrages i den redaktionelle bearbejdning af teksten. Derudover har medicin.dk en specialforfatter og referent , der udarbejder informationen om brug af medicin til gravide og ammende. Hvem bruger Medicin.dk Professionel? Medicin.dk Professionel bruges som værktøj i det daglige arbejde af læger, farmaceuter, sygeplejersker, farmakonomer og andre sundhedsprofessionelle. Medicin.dk er integreret i sygehuse, hospitaler og i almen praksis' it-systemer. Læs mere om, hvad beskrivelsen af lægemidler på Medicin.dk Professionel indeholder . Læs mere om Medicin.dk Professionel . 4. Hvad er Medicin.dk Borger? Medicin.dk Borger er en hjemmeside og en database, der indeholder information om al godkendt medicin på det danske marked. Medicin.dk Borger er skrevet på almindeligt dansk til ikke-fagfolk. Siden indeholder desuden information om sygdomme, undersøgelsesmetoder etc. Hvem skriver Medicin.dk Borger? Det er samme redaktion og redaktionssekretariat, der står bag informationen på Medicin.dk Professionel og Medicin.dk Borger. Præparatbeskrivelserne på Medicin.dk Borger er oversat til almindeligt dansk fra Medicin.dk Professionel, og information, der ikke skønnes relevant for patienter og pårørende, er udeladt. Læs mere om redaktionelle principper for Medicin.dk Borger . Hvem bruger Medicin.dk Borger? Medicin.dk Borger bruges af patienter og pårørende, der ikke har sundhedsfaglig baggrund. Medicin.dk Borger bruges også...)
5 hurtige om kønssygdomme (...m Klamydia Herpes på kønsorganerne Kønsvorter (kondylomer) Gonoré Syfilis HIV/AIDS Læs også artiklen Kønssygdomme - er det farligt? og Malenes oplevelse i Kønsvorter - en patient...)
5 hurtige om spiseforstyrrelser (...også en række biologiske, psykologiske, sociale og kulturelle faktorer, som spiller ind. 2. Hvem får oftest spiseforstyrrelser? Spiseforstyrrelser ses især hos yngre kvinder. Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade vurderer, at ca. 40.000 danskere lider af tvangsoverspisning (BED), 30.000 af bulimi og 5.000 har anoreksi 1 . 3. Hvad er symptomerne? Symptomerne afhænger af sygdommen. Man skelner typisk mellem: Anoreksi. Bulimi. Tvangsoverspisning (BED = Binge Eating Disorder). Har du anoreksi, forsøger du helt at undgå at spise. Har du bulimi, får du voldsom spisetrang, og bagefter kaster du maden op. Har du tvangsoverspisning, har du tilbagevendende episoder med overspisning, uden bagefter at kompensere ved fx at kaste op. Anorektikere er oftest ekstremt tynde, det er bulimikere ikke nødvendigvis. Tvangsoverspisere vil typisk være overvægtige. Udover anoreksi, bulimi og tvangsoverspisning (BED) findes en række andre spiseforstyrrelser fx ortoreksi (overdrevet fokus på at spise sundt). Du kan læse mere om disse spiseforstyrrelser på Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskades hjemmeside. 4. Hvordan behandles spiseforstyrrelser? Den væsentligste behandling er af psykologisk, pædagogisk og social art. Den medicinske behandling rettes oftest mod følgesygdomme til spiseforstyrrelse, som fx depression og angst . Stoffet fluoxetin , som bruges ved behandling af depression, bruges også...)
5 hurtige om hårtab (...også ret almindeligt at der sker en udtynding af håret fortil og midt på hovedet. Pletskaldethed (alopecia areata) er en sygdom. Det skyldes en betændelsesreaktion omkring hårsækkene som gør, at hårene går til grunde. Typisk opstår der en eller flere runde eller ovale områder, hvor håret falder af. Den bare plet kan opstå overalt på hovedet. I sjældne tilfælde falder al håret af hovedet (alopecia totalis). 2. Hvem lider af hårtab? Det mest almindelige hårtab er blandt mænd og begynder som regel i 30-50-års-alderen. Pletskaldethed rammer lige mange mænd og kvinder, det starter ofte i 20-40-års-alderen. 3. Hvilke undersøgelser laves ved hårtab? Normalt bliver der ikke lavet nogle særlige undersøgelser ved hårtab. Hvis du oplever pletskaldethed, bør du altid kontakte din læge for at blive undersøgt nærmere, da det kan skyldes en infektion. 4. Hvad er skyldes hårtab? Almindeligt hårtab er arveligt og skyldes det mandlige kønshormon testosteron, der får hårsækkene til at skrumpe og afkorter hårets vækstfase. Håret bliver tyndere og tyndere, og senere stopper hårvæksten helt. Hårtab kan også opstå i forbindelse med en stresset periode. Du vil typisk opleve at fælde kraftigere end normalt. Nogle kvinder kan opleve at fælde kraftigere efter en graviditet. Ved både stress og graviditet vil håret komme igen af sig selv. Årsagen til pletskaldethed skyldes formentlig, at kroppen danner et antistof, der er rettet mod hårsækkene. Nære slægtninge til en person, der har pletskaldethed, har en øget risiko for også at udvikle pletskaldethed. I nogle tilfælde kan pletskaldethed opstå på grund af en svampeinfektion i hovedbunden. Hos patienter i kemoterapi kan hårtab opstå som en bivirkning til behandlingen. Denne form for hårtab er midlertidig, dvs. hårvæksten vender tilbage, når behandlingen er overstået. 5. Hvordan behandles hårtab? Hårtab kan behandles med tabletter eller med en væske, som bruges direkte i hovedbunden. Tabletbehandling med finasterid er kun til mænd. Det virker ved at hæmme testosterons påvirkning af hårsækkene. Både mænd og kvinder kan bruge minoxidil direkte i hovedbunden. Væsken virker ved at øge blodforsyningen til hårsækkene. Pletskaldethed forsvinder ofte af sig selv. Er der store bare områder, kan du blive behandlet med binyrebarkhormon eller PUVA lysbehandling. Hvis det pletvise hårtab skyldes en svampeinfektion, behandles du med medicinsk shampoo mod svamp. Hårtab kan også...)
5 hurtige om infertilitet (...også, hvis et par allerede har fået et eller flere fælles børn, men ikke opnår graviditet inden for et år ved ønske om flere børn. 2. Hvor hyppig er infertilitet? Ca. hvert fjerde par eller kvinde oplever at have svært ved at opnå graviditet. 3. Hvilke undersøgelser laves ved infertilitet? Ved infertilitet bliver der typisk foretaget fire undersøgelser: Undersøgelse af kvindens livmoder og passagen gennem æggeledere. Undersøgelse af kvindens ægløsning (blodprøve i sidste halvdel af cyklus. Måling af indholdet af AMH (Anti Müllersk Hormon) i kvindens blod, som viser et udtryk for antallet af æg, der kan modnes. Undersøgelse af mandens sæd. Før henvisning til behandling skal både manden og kvinden testes i en blodprøve for HIV og hepatitis B og C . 4. Hvad er skyldes infertilitet? En væsentlig årsag til infertilitet er, at kvinder bliver ældre og ældre, før de forsøger at få børn. Derudover kan årsagerne til infertilitet være meget forskellige, fx sygdom, sundhedsadfærd og miljø (fx hvis du arbejder med kemikalier, organiske opløsningsmidler osv.). Hos 75 % af alle der oplever infertilitet findes årsagen. De væsentligste årsager er: Kvinden mangler passage i æggelederne på grund af tidligere betændelse i underlivet, (fx klamydia, kronisk betændelse i eller uden for livmoderen (endometriose) eller operation i underlivet) Når der ikke er passage i æggelederne kan ægget ikke vandre ned til livmoderen. Kvinden har ikke ægløsning og har uregelmæssig menstruation på grund af en hormonforstyrrelse. Manden har nedsat sædkvalitet. Kombinationer af forskellige årsager hos kvinden og manden. 5. Hvordan behandles infertilitet? Mangler kvinden passage gennem æggelederne, består behandlingen i kunstig befrugtning ved hjælp af IVF ( reagensglasteknik). IVF betyder In Vitro Fertilisering, dvs. at selve befrugtningen foretages i et glas (vitro) uden for livmoderen. Mangler kvinden ægløsning, kan hun få hormoner, enten med tabletter eller daglige indsprøjtninger, der gør, at ægløsningen kommer. Hvis manden har let til moderat nedsat sædkvalitet, tilbydes behandling med insemination. Ved insemination opkoncentreres de fungerende sædceller, og placeres med et lille kateter i toppen af livmoderen, så de ikke skal svømme så langt. Hvis sædkvaliteten er stærkt nedsat, kan parret behandles med såkaldt mikro-insemination, hvor én sædcelle indsprøjtes direkte i et udtaget æg, og derefter placeres i livmoderen. I meget sjældne tilfælde kan mandens sædkvalitet forbedres ved medicinsk behandling. Sæd fra en anonym donor, kan også...)
5 hurtige om plaster (...også være gode at bruge, hvis der skal gives en meget lille dosis over lang tid. Læs artiklen her om medicinens vej gennem kroppen - den handler om medicin, der tages som tabletter eller kapsler og om omsætningen i leveren. 3. Hvordan bruges plastret? Plasteret skal først sættes på huden når den er tør og ren. Plastre må kun sættes på intakt hud - dvs. hud der ikke er har sår eller rifter, eller som på anden måde er irriteret fx udslæt. I indlægssedlen står der hvor på kroppen plastret skal sættes. Fjern altid plastret igen efter den anvisning, der står i indlægssedlen. Når plastret fjernes, så husk at rense huden på det sted, plastret har siddet, for at fjerne evt. medicinrester. 4. Hvad er de typiske fejl ved brug af plaster? De typiske fejl der sker ved brug af medicinsk plaster er, at plastrene sidder for længe, eller der sættes et nyt plaster på, uden at det gamle er fjernet. Det gamle plaster afgiver stadig medicin - godt nok i mindre mængde - men nok til at du får for meget medicin. Hvis patienten ikke selv kan fortælle, hvor plastret er placeret, kan det være svært at finde, fordi plastrene ofte er hudfarvede og somme tider meget små. Læs mere ved Styrelsen for Patientsikkerhed 5. Hvad kan du selv gøre? Hvis du bruger medicinsk plaster, så vær opmærksom på: At sætte plastret det korrekte sted på kroppen. At fjerne det igen som anvist. At sætte plastret et nyt sted, hver gang du bruger det. Vær også...)
5 hurtige om misbrug (...misbrug kan fx være antabus , der gør, at du får det dårligt, hvis du drikker. Det kan også være medicin, der mindsker din trang til det, du er afhængig af, og det kan være medic...)
5 hurtige om Morbus Chron (...også bare for Crohns sygdom, og er en kronisk betændelsessygdom i tarmvæggen. Sygdommen varer hele livet og medfører ofte, at du udvikler små bylder, og små hulrum (fistler)omkring endetarmsåbningen og forsnævringer i tarmen. 2. Hvem får morbus Crohn? Crohns sygdom rammer som regel unge mennesker i alderen 20-30 år, og er lidt hyppigere hos kvinder end hos mænd. Sygdommen er ca. 5 % arvelig. 3. Hvad er symptomerne på morbus Crohn? Symptomerne er lidt forskellige alt efter, hvor i tarmsystemet sygdommen sidder. Sidder den i tyktarmen, kan du opleve at få diarréer med blod i. Sidder den i tyndtarmen, er det symptomer som mavesmerter og kvalme, du kan opleve. Uanset om det er i tyk- eller tyndtarmen, vil du i begge tilfælde mærke, at du føler dig træt. Du kan også...)
5 hurtige om OCD (...av tålmodighed Det tager tid at ændre gamle vaner - og det er helt okay. Små skridt er også...)
5 hurtige om PMD (...1. Hvad er PMD? PMD står for PræMenstruel Dysforisk lidelse (også kaldet PMDD). Det betyder, at du får kraftige psykiske og fysiske symptomer i ugerne o...)
5 hurtige om p-piller (...tagen, som er et kunstigt fremstillet hormon. Det ligner vores hormon progesteron, der også dannes naturligt i æggestokkene. P-piller virker ved at: Stoppe din ægløsning, så der ...)
5 hurtige om psykoser (...Med Småt, hvor Agnes fortæller om, hvordan det er at leve med paranoid skizofreni. Læs også om Skizofreni Psykoser Borderline personlighedsforstyrrelse Dyssocial personlighedsfor...)
5 hurtige om rejsningsbesvær hos yngre mænd (...du selv forbedre din rejsning ved at være fysisk aktiv, undgå tobak og alkohol. Det er også en god ide at tale med din partner om det. Er der andre tanker, der bekymrer dig eller...)
5 hurtige om resistente bakterier (...også give betændelse på hjerteklapperne (endocarditis). Man bruger ofte AMR (Antimikrobiel Resistens) som en samlet betegnelse for resistente bakterier. 4. Hvad kan vi gøre i Danmark? Forbruget af antibiotika i Danmark er lavt, sammenlignet med andre lande i verden. Men vi skal stadig begrænse brugen af antibiotika - både til mennesker og dyr. Der må kun gives antibiotika, når det er nødvendigt og kun antibiotika, der virker på de bakterier som skal behandles. Det er vigtigt at vi hele tiden så vidt muligt behandler med smalspektret antibiotika og gemmer de nye bredspektrede antibiotika til behandling af resistente bakterier. Patienter med resistente bakterier på sygehuse skal isoleres, så de ikke smitter andre indlagte patienter. Hygiejnen på sygehusene er vigtig. Personalet skal altid desinficerer hænder i sprit, når de har rørt ved en patient. 5. Hvad kan du selv gøre? God hygiejne. Nys i ærmet eller i et lommetørklæde og vask hænder ofte. Bliv hjemme, hvis du er syg. Så får du hvile og smitter ikke dine medmennesker. Giv dig tid til at blive rask, det tager den tid, det tager. Del aldrig antibiotika med andre, medicin er en personlig ting. Tjek siden StopAMR.dk og bliv klogere på AMR. Læs også...)
5 hurtige om tis (...også urin. Urin produceres i nyrerne hvor kroppens blod renses og filtreres, så affaldsstofferne bliver udskilt og kommer ud via urinen. Urinen ledes fra nyrerne gennem urinlederne mod blæren. I blæren opbevares urinen, indtil den udskilles gennem urinrøret. 2. Hvad er normalt? Det er normalt, at man tisser 5-7 gange i døgnet, svarende til hver 3.-4. time i de vågne timer. Blæren kan normalt rumme 300-500 ml, men de fleste får tissetrang, inden blæren er helt fyldt op. Jo mere fyldt blæren bliver, des stærkere bliver tissetrangen. 3. Hvad er unormalt? Det er unormalt, hvis du ikke kan holde på vandet ( inkontinens ), hvis du tisser hele tiden, hvis det gør ondt når du tisser, eller hvis din urin ser mærkelig ud. Hvis du drikker for lidt, bliver din urin mørk. Lidt mørkere urin om morgenen er normalt, men den må ikke være mørk-orange eller porter-farvet, så har du drukket for lidt væske. 4. Hvad kan man finde ved at undersøge tis? Urinen indeholder mange forskellige typer affaldsstoffer. Hvis der er blod, sukker eller ketonstoffer (affaldsstof, der produceres, når kroppen nedbryder fedt) i urinen, kan det være tegn på, at du er syg. Sukker eller ketonstoffer i urinen kan være tegn på Diabetes 1 eller Diabetes 2 . Blod i urinen kan være tegn på betændelse, fx blærebetændelse eller betændelse i nyrebækken eller betændelse prostata , eller det kan være tegn på mere alvorlige kræftformer. Man kan også finde ud af, om man er gravid ved at aflæse en urinprøve. Læs mere om urinprøve og urinprøve ved blærebetændelse . 5. Hvornår skal jeg søge læge? Du skal søge læge hvis: Din urin er meget mørk, blodig eller grumset. Du pludselig tisser meget mere eller mindre, end du plejer. Du ikke kan holde på vandet (tisser i bukserne). Det gør ondt, når du tisser. Din urin lugter mærkeligt. Læs også...)
5 hurtige om depression (...ordan hun oplevede sit forløb med depression i Medicin.dk-Podcasten Det Med Småt . Læs også...)
5 hurtige om mad og medicin (...også fibre, mineraler, nogle grøntsager, kaffe og alkohol. Se, hvad du skal være særlig opmærksom på i artiklen Mad og medicin . 3. Er der nogen typer medicin, jeg skal være særlig opmærksom på? Ja, nogle typer medicin er mere følsomme overfor madens sammensætning end andre. Det gælder fx nogle typer antibiotika , visse vanddrivende midler, blodfortyndende medicin, midler mod knoglesygdomme og mange andre. Se hvilke typer medicin, du skal være særlig opmærksom på i artiklen Mad og medicin . 4. Kan det være farligt? Ja, når medicin og mad påvirker hinanden, kan det godt være farligt. Maden vil typisk forstærke eller formindske medicinens effekt. 5. Hvad kan du selv gøre? Det er altid en god ide at spørge på apoteket, om der gælder særlige forholdsregler for den medicin, du bruger. Det er også altid en god ide at læse indlægssedlen grundigt eller slå medicinens navn op på medicin.dk. Læs også...)
FAQ om Medicin.dk (...også finde dem under menupunktet instruktionsfilm. Hvor finder jeg antibiotikavejledningen? Den ligger i burger-menuen og under fanen Behandlingsområder på Medicin.dk Professionel. Hvor finder jeg regler for tilskud til medicin? Du finder regler for tilskud under fanen ”Om medicin. Hvorfor kan jeg ikke finde præparatet på medicin.dk? Hvis du er sikker på, at du har stavet ordet korrekt, så skyldes det formodentlig, at præparatet/indholdsstoffet ikke er optaget i medicin.dk’s database. Det kan skyldes, at det er udgået fra markedet, eller at det ikke er registreret som et lægemiddel i Danmark. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du undrer dig over, at du ikke kan finde det, du søger. Skriv til kontakt@medicin.dk. Hvorfor kan jeg ikke finde et udgået præparat? Præparater, der er udgået for mere end seks måneder siden, kan ikke søges frem på Medicin.dk. Du kan læse mere i artiklen Udgåede og ikke markedsførte lægemidler . Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl om et udgået præparat, da vi på Medicin.dk internt har adgang til information om præparater udgået for mere end tre måneder siden. Skriv til os på kontakt@medicin.dk. Hvorfor er der ikke nogen indlægsseddel? Medicin.dk er afhængig af, at medicinvirksomhederne lægger nye indlægssedler på Lægemiddelstyrelsen hjemmeside indlægsseddel.dk , for at de kan vises på medicin.dk - indlægssedler. Er der derfor ikke nogen indlægsseddel, når du kommer fra Medicin.dk Professionel eller Borger, skyldes det formodentlig, at den endnu ikke er lagt på Lægemiddelstyrelsens side. 2. Om søgefunktionen Jeg kan ikke søge på *endelse, hvad gør jeg? Du skriver endelsen i søgefeltet og trykker enter. Så får du en række søgeresultater. Søgeresultaterne er grupperet efter emne. Du kan nu lede efter præparatet under gruppen Præparater. Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan stave det ord, jeg vil søge på? Du staver ordet, så godt du kan i søgefeltet og klikker enter. Der er fonetisk søgning på Medicin.dk, så i de fleste tilfælde vil søgefunktionen give dig forskellige forslag til det ord, den tror, du mener. Hvis du kender det første bogstav, kan du også folde alfabetet (lige til højre for søgefeltet) ud, og søge ved hjælp af det. Søgeresultaterne vil blive grupperet efter emne. Hvorfor får jeg ikke noget søgeresultat? Prøv at stave ordet på en anden måde. Selvom der er fonetisk søgning på medicin.dk, så fanger maskinen ikke alle staveforslag. Hvis du søger på et præparat, og du staver det korrekt, kan det skyldes andre årsager, at du ikke får et søgeresultat. Se ovenfor under Hvorfor kan jeg ikke finde præparatet i Medicin.dk. Vi vil altid gerne høre fra dig, hvis du søger på ord, som du ikke får noget resultat på. Send en mail til kontakt@medicin.dk og skriv, hvad du søgte på, og at du ikke fik noget søgeresultat. 3. Om at undgå forsiden Hvordan undgår jeg forside-forsiden, når jeg skal på medicin.dk? Du sætter Medicin.dk Professionel, Medicin.dk Borger eller Medicin.dk Indlægssedler op som favorit på din computer. På den måde slipper du for at skulle forbi forsiden, hver gang du skal på din valgte underside på medicin.dk. 4. Om Medicin.dk Er Medicin.dk en offentlig instans? Nej. Medicin.dk ejes af Dansk Lægemiddel Information A/S , som er et datterselskab til Lægemiddelindustriforeningen , Lif, (Lægemiddelindustriens brancheorganisation). Læs mere om de redaktionelle retningslinjer for medicin.dk professionel og borger . Hører medicin.dk sammen med Lægemiddelstyrelsen? Nej, men Medicin.dk samarbejder med Lægemiddelstyrelsen . Medicin.dk modtager hver 14. dag Medicinpriser fra Lægemiddelstyrelsen. Medicinpriser er en fil, der indeholder de nyeste opdateringer på lægemiddelmarkedet i Danmark. Du kan også finde Medicinpriser på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside. 5. Om indholdet i Medicin.dk Hvorfor kan der være uoverensstemmelse mellem informationen i produktresumé og Medicin.dk vedrørende graviditet og amning? Medicin.dk’s præparattekster tager udgangspunkt i de godkendte produktresuméer, men bruger også andre kilder bl.a. de nyeste videnskabelige undersøgelser og lægefaglige specialisters kliniske erfaring. Derfor kan Medicin.dk´s anbefalinger til gravide og ammende godt afvige fra det, som står i produktresuméet. Hvorfor er doseringen angivet anderledes på Medicin.dk end i produktresumé? Medicin.dk´s doseringstekster tager udgangspunkt i de godkendte produktresuméer, men bruger også andre kilder bl.a. de nyeste videnskabelige undersøgelser og lægefaglige specialisters kliniske erfaring. Derfor kan Medicin.dk´s anbefalinger til dosering af et lægemiddel godt afvige fra det, som står i produktresuméet. Hvorfor er der forskel på informationen i interaktionsdatabasen.dk og på Medicin.dk? I Medicin.dk medtages alle de røde og de gule interaktioner fra interaktionsdatabasen . Derudover nævnes interaktionerne fra produktresuméet. Kontraindicerede interaktioner fra produktresuméet placeres også...)
5 hurtige om spiral (...også en god effekt på kraftige blødninger og menstruationssmerter. Se hormonspiralerne her . Kobberspiralen indeholder ikke hormoner. Det kobber, som spiralen afgiver, påvirker sædcellerne, så de bevæger sig mindre og har sværere ved at befrugte ægget. Den virker også ved at ændre slimhinden i livmoderen, så et befrugtet æg har svært ved at sætte sig fast. Kobberspiraler omtales ikke på Medicin.dk, fordi de ikke indeholder medicin. Spiralen er lavet af plastic med kobber viklet om for at forhøje virkningen. En kobberspiral kan afhængig af type, sidde i 5 - 10 år før den skal skiftes. En kobberspiral kan gøre, at du bløder mere, end du plejer, når du har menstruation. I gennemsnit øges blødningen med 50 %. Også...)
ADHD - en voksen kvindes historie (...også ADHD og Asperger, og hendes søn har ADD (ADHD uden den kropslige hyperaktivitet) og Asperger. Anne er gift med børnenes far - som ikke har nogen diagnoser. Lister og guidelines Anne forklarer, at når man har ADHD, er der ingenting, der kommer intuitivt. Hun så gerne, at der var lister eller guidelines til alt. Fx er det svært for mig, når vi skal ud. Jeg ved godt, at man skal have en værtindegave med, men jeg ved ikke, hvad en rigtig værtindegave er. Jeg kunne godt have brug for en liste over, hvilke ting man kan give som værtindegave. Eller fx nu hvor jeg snart skal til at holde min datters fødselsdag, der har jeg tænkt mig at lave en liste med de ting, der skal til, for at hun får en god dag - vi skal huske gave, hvem skal inviteres, hvad skal vi spise osv. Der er ikke noget af det her, der kommer naturligt til mig, jeg skal analysere og tænke mig frem til det, så derfor kører min hjerne i høj fart det meste af tiden, forklarer hun. Jeg er ikke medicinforskrækket Anne tager flere typer medicin for hendes ADHD. Det er jeg overhovedet ikke bange for, jeg ved jo, hvordan jeg får det, hvis jeg ikke får min medicin. Så er der total kaos i hjernen og uro i kroppen. Jeg har prøvet flere forskellige slags medicin og er nu landet et godt sted, hvor jeg ikke har bivirkninger af medicinen mere, og hvor jeg kan fungere med den medicin, jeg får. Jeg får fast medicin tre gange om dagen, og derudover har jeg en ekstra pille, jeg kan tage, hvis jeg har behov for det. Mindfullness for en ADHD’er Min omgangskreds spørger nogen gange, hvorfor jeg ikke bare lægger mig på sofaen med et dameblad og hviler mig når alt bliver kaos i mit hoved. Det er så svært for folk at forstå at det er lige præcis det, jeg ikke kan. Det er nærmest tortur for mig. Jeg har det rigtig godt, når jeg sætter mig ved computeren og oversætter bøger fra engelsk. Så er min hjerne beskæftiget på en måde som ikke skaber kaos. Jeg ved, hvad jeg skal, og hvordan jeg skal gøre det - så oversættelse er min mindfullness. Ser muligheder i stedet for begrænsninger Anne har valgt at se udfordringer som muligheder i stedet for begrænsninger. Hun er, som hun er. Og det at være så initiativrig og igangsættende kan have masser gode aspekter, siger Anne, og hentyder til hendes oversættelser, medvirken i bøger, træning, rejser og meget andet. I dag er Anne førtidspensionist, men som hun selv siger kan hun ikke rigtig forlige sig med den titel. Hun er meget adræt - i super form, lynhurtig og kvik, men der skal ikke så meget til, før hendes hoved nedsmelter. Udover ADHD har Anne også Aspergers syndrom, og størstedelen af hendes liv har hun levet uden at kende diagnoserne. Derfor har hun heller ikke kunnet tage de nødvendige forholdsregler, og det er hendes oplevelse, at det har gjort hendes hjerne træt. Indimellem går jeg simpelthen i sort og bliver næsten som lammet, ligesom de folk man hører om, der ligger i narkose og kan mærke al smerten, men ikke kan bevæge sig - sådan føles det forklarer hun. Derfor er det i dag ikke muligt for Anne at passe et almindeligt arbejde. Omverdenen skal ADHD-uddannes For Anne er det vigtigt at uddanne sine omgivelser og skabe mere forståelse for ADHD, og det gør hun bl.a. ved at finde relevante fagbøger og oversætte dem til dansk. Det har hun haft stor succes med. Hun er nu i gang med den femte bog. Jeg vælger altid bøger, som er skrevet af personer med ADHD eller fagpersoner med stor viden. Det er jo os med ADHD, der er de bedste til at fortælle, hvad det handler om. Vi er de eneste, der virkelig ved, hvad det vil sige at leve med ADHD. Annes tips til andre med ADHD Skaf dig viden om ADHD (læs om det, gå til foredrag, hør andres historier - det vil give dig en større selvindsigt og ro) Find ud af om medicin kan hjælpe dig (sørg for at finde en psykiater, der har viden og erfaring med ADHD og gå til regelmæssig kontrol - vær tålmodig, det kan tage tid at finde den rette medicin og dosis) Strukturer din hverdag (det kan kraftigt anbefales at få nogen til at hjælpe og støtte dig. Og brug de rigtige hjælpemidler; kalender, smartphone, Memoplanner, skemaer, Time Timer-ur og lignende) Husk at sætte tid af til dig selv (gør noget du kan lide, og som giver dig ro i hovedet) Prøv at se muligheder i stedet for begrænsninger - der er også...)
Børnesygdomme oversigt (...også smitsomme og er dem, der traditionelt kaldes børnesygdomme, fordi de oftest optræder hos børn. Et andet fælles karakteristika for sygdommene er, at når man en gang har haft dem, så kan man ikke få dem igen. I dag vaccineres mod mæslinger, røde hunde og fåresyge , så forekomsten af disse er faldende i Danmark: Klassiske børnesygdomme Skoldkopper Lussingesyge Hånd-fod-mund-syge Tre-dages feber Skarlagensfeber Mæslinger Røde hunde Fåresyge Andre typiske sygdomme eller lidelser, der ofte opstår hos børn : Andre børnesygdomme Bleeksem Mangelfuld nedsænkning af testiklerne Akut bronkitis hos børn Sengevædning Børneeksem Kighoste Kolik hos spædbørn Vaccination Sundhedsstyrelsen fastlægger løbende, hvilke vacciner man anbefaler til børn, og hvornår børn bør vaccineres: Vacciner til børn Sundhedsstyrelsens børnevaccinationsprogram Børn og medicin Læs også...)
Genordination (...v om fysisk fremmøde på apoteket, som gælder for astmamedicin. Behandlerfarmaceuter må også ordinere dosisdispensering med tilskud. Behandlerfarmaceuter må ikke genordinere lægem...)
Antidepressiva (...også ved angst og tvangstilstande. Midlerne kaldes i folkemunde misvisende for lykkepiller. Læs mere om SSRI-præparater . SNRI-præparater: En gruppe af lægemidler, der typisk påvirker de to signalstoffer serotonin og noradrenalin i hjernen (SNRI står for S erotonin og N oradrenaline R euptake I nhibitor). Har færre bivirkninger end de ældre typer antidepressiva; tricykliske antidepressiva og MAO-hæmmere. Læs mere om SNRI-præparater . NaSSA-præparater: Lægemidler, der især påvirker noradrenalin i hjernen (NaSSA står for N oradrenergic a nd S pecific S erotonergic A ntidepressants. Virker bedst ved moderate depressioner Læs mere om NaSSA-præparater . Tricykliske antidepressiva: En gruppe af lægemidler, der har været brugt mod depression i mere end 50 år. Har typisk flere bivirkninger end de nyere antideprressiva, og forgiftninger kan være livsfarlige. Bruges både ved behandling af akut depression og i den forebyggende behandling. Nogle undersøgelser har vist, at de tricykliske antidepressive midler er mere effektive end de nyere midler til behandling af de meget svære depressioner. Læs mere om tricykliske antidepressiva . MAO-hæmmere: Lægemidler, der hæmmer enzymet monoaminooxidase (MAO står for M ono- A mino- O xidase-hæmmer). Enzymet hæmmer nedbrydningen af en række signalstoffer i hjernen. Læs mere om MAO-hæmmere . Midler, der virker på melatonin-systemet: Lægemidler, der påvirker døgnrytmen og hjælper til, at den normaliseres. Det kan have god effekt på depressionen. Læs mere om midler, der virker på melatonin-systemet . Se en samlet beskrivelse af alle lægemidler, der bruges ved behandlingen af depression, under beskrivelsen af depression . Se også...)
Biologiske og biosimilære lægemidler (...også grunden til, at hvis du eller lægen skal indberette bivirkninger i forbindelse med brug af et biologisk eller biosimilært lægemiddel, skal medicinpakkens produktionsnummer (batch-nummer) også indberettes. Bivirkningerne kan nemlig skyldes, forhold der kun gør sig gældende for lige præcis dét ene parti af medicinen, du har fået fra. Substitution Som noget nyt, indføres der fra 2026, gradvist substitution af biologiske/biosimilære lægemidler. Det vil sige at du kan få udleveret at andet navn af lægemidlet end du plejer, ligesom du kender det fra generisk substitution af kemisk fremstillede lægemidler. Godkendelse Biologiske og biosimilære lægemidler godkendes og kontrolleres på samme måde som andre lægemidler. Se eksempler på biologiske lægemidler her og hvad de bruges imod: Biologiske midler mod leddegigt Biologiske midler mod astma Biologiske midler mod psoriasis Biologiske midler mod inflammatoriske tarmsygdomme Biologiske midler mod kronisk bihulebetændelse Biologiske midler mod lupus . Se også...)
Fakta om blodsukker (...også sukker i urinen . For højt blodsukker Hvis du har diabetes og ikke bliver behandlet, vil du have for meget sukker i dit blod. Det vil sige, du får for højt blodsukker (hyperglykæmi). Lang tid med forhøjet blodsukker kan give skader i dine blodkar. Både i de små blodkar i øjne og nyrer og i de store kar i kroppen. Det kaldes sen-komplikationer. Symptomer på for højt blodsukker er: Du føler dig træt. Du har kvalme. Du får mundtørhed. Du skal ofte tisse. Du er mere tørstig end normalt. For lavt blodsukker For lavt blodsukker betyder, at du har for lidt sukker i dit blod. Hvis du har diabetes, kan du fx få for lavt blodsukker (hypoglykæmi), hvis du har taget for meget insulin eller andre midler mod diabetes. Eller hvis du har glemt at spile, eller været mere aktiv end normalt, fx dyrket mere sport. Lavt blodsukker kan også optræde hos personer, der ikke har diabetes. Det er ikke sikkert, du får symptomer, hvis du har for lavt blodsukker. De mest almindelige symptomer er: Du sveder. Du ryster. Du føler dig mat. Du har hjertebanken. Du bliver svimmel. Du får hovedpine og kvalme. Du får koncentrationsbesvær. Du kan få kramper. Du besvimer. Hvis du har diabetes og får meget lavt blodsukker, kan du gå i insulinchok, hvor du bliver bevidstløs og får kramper. Ved symptomer på lavt blodsukker skal du derfor straks sørge for at få noget sukker (kulhydrater), der hurtigt optages i kroppen. Det kan være juice, druesukker eller almindeligt sukker. Derefter bør du spise fx rugbrød eller et stykke groft brød med pålæg for at undgå, at blodsukkeret bliver lavt igen efter kort tid. Ved ekstremt lavt blodsukker kan du blive behandlet med glucagon , som indsprøjtes i en blodåre, i en muskel eller under huden. Hvad skal dit blodsukker være? Mængden af sukker i blodet angives som en koncentration, der måles i millimol per liter (mmol/l). Er du rask, vil du normalt have et fasteblodsukker mellem 4 og 6 mmol/l. Fasteblodsukker tages om morgenen, efter du har været fastende fra midnat, i mindst 6 timer. Hvis dit fasteblodsukker er 7 mmol/l eller derover, er det tegn på, at du har diabetes, enten Diabetes type 1 eller Diabetes type 2 . Det kan være svært for en person med diabetes at opnå normale værdier af sit blodsukker. Hvis du har diabetes, Vil du sammen med din læge finde ud af behandlingsmålet for dit blodsukker. Ofte skal det ligge mellem 4-7 mmml/l. Hvordan måles blodsukkeret? Blodsukkeret kan måles meget simpelt og hurtigt med et blodsukkerapparat. Der findes mange typer apparater, men de indeholder alle en lille engangsstiks eller chip. Stiksen sættes ind i apparatet og påføres en lille dråbe blod når apparatet melder klar. I løbet af få sekunder kan du læse blodsukkerværdien på et display. Når du måler blodsukkeret, er det en fordel, hvis du har varme hænder. Det er også vigtigt, at du vasker dine hænder først, da sved, håndlotion og andre cremer kan føre til et forkert resultat. Hæmoglobin A 1c Du skal ca. hver 3. måned have målt din Hæmoglobin A 1c (HbA 1c ) hos lægen. HbA 1c, som også...)
Medicin.dk´s samarbejdspartnere (...tabletter og kapsler. Siden 2007 er også Norge og Finland blevet en del af samarbejdet og databasen er udvidet til nu også at indeholde fotos af inhalatorer, ...)
Smerter i et nyt perspektiv (...også er påvirket af omgivelserne. I dag anskues sygdom som påvirkeligt af både biologiske, men også psykologiske og sociale faktorer - også kaldet den bio-psyko-sociale (BPS) model. Til sidst i artiklen kan du læse 2 patient-cases som tager udgangspunkt i den bio-psyko-sociale model. Hvad er smerter? Den internationale beskrivelse af smerter: ”En ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med, eller som ligner hvad der forbindes med, vævsskade eller truende vævsskade” Terminology | International Association for the Study of Pain (iasp-pain.org). Smerter er altså en ubehagelig oplevelse, som både er noget vi sanser og føler, og som kan være til stede på trods af, at der ikke er nogen skade i eller på kroppen. Den vigtigste funktion smerte har, er at sikre vores overlevelse. Især akutte smerter, som hvis du brænder dig, sikrer, at du bliver opmærksom og forebygger yderligere skade. Når du oplever smerte, vil du typisk gøre noget for at overkomme smerten, og det du vælger at gøre, afhænger af, hvad du tænker og føler om smerten, og om du har støtte fra mennesker omkring dig. Se oversigten Smerter fra et bio-psyko-socialt perspektiv Oplevelsen af smerter påvirkes som nævnt af, hvad du føler, tænker og hvilken social støtte du har, og dette vil have positiv eller negativ effekt på din oplevelse af smerter (tabel 1). Tabel 1. Eksempler på hvad der påvirker smerteoplevelsen og funktionsniveauet Kognitive faktorer Emotionelle faktorer Adfærdsmæssige faktorer Sociale faktorer Beskyttende faktorer Positive overbevisninger om smerter (Fx Det går nok over) Tillid til egen mestring (Det kan jeg godt håndtere) Kognitiv fleksibilitet Positive følelser Robusthed over for stress Tryg tilknytning i barndommen Fleksible strategier Fleksibel balance mellem aktivitet og hvile Fysisk aktivitet God søvn Høj grad af social støtte Højt uddannelses niveau Økonomisk sikkerhed Forværrende faktorer Katastrofetanker (fx Nu går det helt galt) Følelse af hjælpeløshed Kognitiv ufleksibel Negative følelser Angst Frygt Depression PTSD Utryg tilknytning i barndommen Ufleksible strategier Undgåelses mønster* Overaktivitets mønster* Beskyttende muskelværn (guarding) Lav grad af social støtte Dysfunktionel støtte Lavt uddannelses niveau Økonomisk usikkerhed * se beskrivelse under afsnit om avoidance-endurance modellen Følelser og tankers betydning Smerter aktiverer som noget helt naturligt frygt. Frygt forbereder dig på at kunne handle i farlige situationer. Hjernen foretager automatisk en vurdering af smerten baseret på tidligere oplevelser, overbevisninger og forventninger for at afgøre, om smerten er farlig. Dine tidligere erfaringer med smerte kan derfor påvirke din reaktion på smerte. Den naturlige frygt-reaktionen er som regel kortvarig. Men nogle kan opleve, at smerterne medfører en konstant bekymring ledsaget af følelser af utryghed og magtesløshed. Det kaldes også ”smerte-katastrofering” og kan forstærke smerteoplevelsen og øge risikoen for, at der udvikles kronisk smerte. Smerteadfærd Når du har smerter, vil din adfærd ofte være et resultat af, hvordan du tolker smerten, og hvad du har lært gennem egne eller pårørendes erfaringer. Adfærden vil typisk blive forstærket, hvis du oplever, at den giver dig færre smerter eller øget støtte og omsorg. Hvis du har langvarige smerter, kan den adfærd, der var god i den akutte fase (fx aflastning og brug af smertestillende medicin), blive dårlig for dig på længere sigt. Undgå smerte eller overaktivitet? Når du skal klare smerter bedst muligt, er det vigtigt, at du hverken bruger en ”undgåelses-strategi”, hvor du ikke tør bevæge dig for at undgå smerter - eller en ”overaktivitets-strategi”, hvor du knokler på af frygt for at være svag. Men at du i stedet er fleksibel i forhold til din krops signaler. Personer, der er overaktive, klarer sig dårligere end personer, der er mere fleksible, men klarer sig generelt bedre end patienter, der forsøger at undgå smerten (6038)(6039)(6040) . Figur 1. Smerteoplevelse ved undgåelse eller overaktivitet. Andre faktorer Der er mange andre faktorer, som kan påvirke, hvordan du oplever og håndterer smerte. Social støtte Social støtte er oplevelsen af at være holdt af og have adgang til omsorg fra andre. Mange studier peger på, at god social støtte kan påvirke smerteoplevelsen i positiv retning, så du oplever at have mindre smerte. Omsorg kan dog også have en negativ effekt, særligt hvis dine pårørende - for at hjælpe - overtager dine funktioner i stedet for at støtte dig i, at du kan selv. Tilknytningsmønster Tilknytningsmønstre udvikles i den tidlige barndom og afhænger af forældres eller andre omsorgspersoners evner til at støtte barnet følelsesmæssigt. Hvis barnet får den bedste følelsesmæssige omsorg, udvikles et trygt tilknytningsmønster. Jo mere utryg du var som barn, jo større er sandsynligheden for, at du også som voksen føler dig utryg, og ikke har tillid til dine egne evner til at overkomme smerter. Det kan give øget smertefølsomhed og kroniske smerter (6042) . Traumatiske livsbegivenheder Der er en stærk sammenhæng mellem kroniske smerter og traumatiske begivenheder i barndommen (6036) . Dette gælder både fysiske traumer (fx sygdom, ulykker, operationer, indlæggelser, smertefulde procedurer mm.) og psykiske traumer (fx adskillelse fra forældre, tab af forældre, skilsmisse, omsorgssvigt, overgreb mm). Fysiske eller psykiske traumer senere i livet øger også risikoen for udviklingen af kroniske smerter (6036) . Behandling af smerter - Brug den forstuvede fod! Når du søger behandling for nye smerter, vil det oftest være for at få afklaret, om der er noget alvorligt galt. Det kan være en hjælp for dig at få en afklaring på, hvor længe smerterne forventes at vare, og få nogle råd om hvordan du kan håndtere din situation bedst muligt. De fleste lettere skader som fx forstuvninger forventes at vare et par uger. Tidligere anbefalede man at aflaste det skadede område, så man undgik smerte. Men de nyeste anbefalinger er, at skadet væv ikke skal overbeskyttes, men faktisk bør udsættes for så meget belastning som muligt, dog uden at der sker yderligere skade. Hvis du søger behandling for smerter, der har stået på i lidt længere tid (kroniske), skyldes det ofte utryghed over, om noget er overset trods tidligere normale undersøgelser, eller måske har du brug for yderligere hjælp til, hvordan tilstanden skal håndteres. Smerteuddannelse (smerte-edukation) Uddannelse i din smerte (smerte-edukation) er en vigtig del i behandlingen af langvarige/kroniske smerter. Når smerterne varer ved ud over den tid det normalt tager for væv at hele, så vil årsagen til smerterne typisk ikke længere kunne forklares ud fra de fysiske forandringer i kroppen. I stedet vil man ofte kunne forstå smerter som et alarmsignal udløst af hjernen fx baseret på tidligere erfaringer. Man kan sige, at hjernen kan lære en smerte udenad, og smerten kan derfor fortsætte, selv om kroppen er helet. Viden om smerter kan derfor give større tryghed og støtte en hensigtsmæssig adfærd. (6036) . Smerte-uddannelse kan påvirke både smerteoplevelse og funktionsniveau i positiv retning. Se oversigten Psykologisk behandling En række psykologiske behandlingsformer som fx kognitiv terapi og mindfulness kan forbedre smerteoplevelsen ved kroniske smerter (6036) . Det er også vist, at nogle terapiformer kan være med til at forebygge, at akutte smerter udvikler sig til kroniske smerter. Behandlingsformer De senere år er der udviklet flere smertebehandlingsformer, hvor man har fokus på: smerte-uddannelse ændring af overbevisninger om smerter ændring af undgåelsesmønster i forhold til smerter Ved behandlingsformen Cognitive Functionel Therapy (CFT) bliver du guidet til at kunne genoptage bevægelser som du, på grund af negative overbevisninger om smerter, har frygtet at udføre (6047) . Ved behandlingsformen Pain Reprocessing Therapy (PRT) bliver du guidet i at rette opmærksomhed på de smertefulde områder, samtidig med at der skabes større tryghed i forhold til din krop, så smerterne føles mindre truende (6051) . Smertecentre Hvis du har langvarige smerter, som påvirker dig følelsesmæssigt eller nedsætter din evne til at fungere - og behandling hos din egen læge ikke har hjulpet dig nok, kan det være relevant, at du bliver henvist til smertebehandling på et smertecenter (6052) . På smertecentrene laves en samlet udredning af de faktorer, der ser ud til at påvirke dine smerter og dit funktionsniveau. Behandling på smertecentre foregår ofte holdbaseret og kan være fx smerte-uddannelse, teknikker til afspænding, mindfulness, fysioterapi eller psykoterapi (6052) . Referencer 6036. Edwards RR, Dworkin RH, Sullivan MD et al. The Role of Psychosocial Processes in the Development and Maintenance of Chronic Pain. J Pain. 2016; 17(9):T70-92, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27586832/ (Lokaliseret 27. november 2023) 6038. Vlaeyen JWS, Linton SJ. Fear-avoidance and its consequences in chronic musculoskeletal pain: a state of the art. Pain. 2000; 85(3):317-32, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/10781906/ (Lokaliseret 29. november 2023) 6039. Hasenbring MI, Verbunt JA. Fear-avoidance and endurance-related responses to pain: new models of behavior and their consequences for clinical practice. Clin J Pain. 2010; 26(9):747-53, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/20664333/ (Lokaliseret 29. november 2023) 6040. Andrews NE, Strong J, Meredith PJ. Activity pacing, avoidance, endurance, and associations with patient functioning in chronic pain: a systematic review and meta-analysis. Arch Phys Med Rehabil. 2012; 93(11):2109-21, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/22728699/ (Lokaliseret 29. november 2023) 6042. Romeo A, Tesio V, Castelnuovo G et al. Attachment Style and Chronic Pain: Toward an Interpersonal Model of Pain. Front Psychol. 2017; 24:8:284, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28286493/ (Lokaliseret 29. november 2023) 6047. Kent P, Haines T, O’Sullivan P et al. Cognitive functional therapy with or without movement sensor biofeedback versus usual care for chronic, disabling low back pain (RESTORE): a ovemberd, controlled, three-arm, parallel group, phase 3, clinical trial. Lancet. 2023; 401(10391):1866-77, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37146623/ (Lokaliseret 29. november 2023) 6051. K Ashar YK, Gordon A, Schubiner H et al. Effect of Pain Reprocessing Therapy vs Placebo and Usual Care for Patients With Chronic Back Pain: A Randomized Clinical Trial. JAMA. 2022; 79(1):13-23, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/34586357/ (Lokaliseret 29. november 2023) 6052. Vaegter HB, Christoffersen LO, Enggaard TP et al. Socio-Demographics, Pain Characteristics, Quality of Life and Treatment Values Before and After Specialized Interdisciplinary Pain Treatment: Results from the Danish Clinical Pain Registry (PainData). J Pain Res. 2021; 14:1215-30, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/33976571/ (Lokaliseret 29. november 2023) Patientcases Hans H. 45 år Hans får pludseligt ondt i ryggen under havearbejde. Han har for 5 år siden haft en diskusprolaps i lænden, som det tog 6 måneder at komme sig over. Smerterne i ryggen minder meget om smerterne fra dengang. Hans stopper straks havearbejdet, tager noget smertestillende og går i seng. Hans er bange for at komme til at fremprovokere en ny diskusprolaps, hvis han gør forkerte bevægelser, og han vælger at sygemelde sig den næste uge. Hans kone er også meget bekymret og overtager hans opgaver i familien, så Hans kan hvile sig. Der er nu gået 5 måneder, siden Hans fik smerter i ryggen. Hans er blevet scannet, og der er ikke fundet nogen diskusprolaps, men Hans har fået at vide, at der er noget slidgigt i ryggen. Han har nu fået mere ondt i ryggen. Hans er meget bekymret for smerterne, og for at de betyder, at hans ryg er blevet svag pga. slidgigt og den tidligere diskusprolaps. Han kan nu klare de lettere opgaver i familien, men hans kone har overtaget støvsugningen og gulvvask. Hans er stadig sygemeldt fra sit arbejde, og han føler, det hele er håbløst. Han er bekymret for sin fremtid og for familiens økonomi. Hans har haft en normal opvækst, men har haft en svær skolegang, hvor han blev moppet i flere år. Han udviklede en angstlidelse omkring 19-års-alderen og havde svært ved at komme i gang med en uddannelse. Han fik det bedre efter at have fået psykologsamtaler, og efter at han startede som tømrerlærling. For 5 år siden havde han et cykelstyrt, hvor han pådrog sig en diskusprolaps i ryggen, som ikke krævede operation. Han havde dog mange smerter og var meget bange for, at der skulle udvikle sig lammelser, som det var sket for en af hans kammerater. Hans fik det langsomt bedre i løbet af 6 måneder. Kort tid efter at Hans igen fik rygsmerter, begyndte hans datter at få angst og udviklede skolevægring. Hans tror, at hans ryg er blevet svækket af hans arbejde som tømrer med tunge løft, og han er bange for, at han kan ødelægge sin ryg mere, hvis han ikke passer på. Hans er også bekymret for sin datter. Hans kone synes også, at Hans skal passe på sin ryg, og hun synes, det er rart, at der er en voksen hjemme nu, hvor deres datter har det svært med at passe sin skole. Lægen har forklaret Hans, at de forandringer man kan se på scanningerne er helt normale for alderen, og at hans ryg ikke er svag eller behøver at skånes. Lægen har også forklaret, at smerterne kan skyldes, at smertesystemet er blevet mere sensitivt af de mange tidligere oplevelser med smerter. Lægen og Hans er også sammen kommet frem til, at Hans har en tendens til at overbekymre sig, og Hans kan selv registrere, at hans smerter bliver stærkere, hvis han bliver bekymret, angst eller stresset. Lægen henviser Hans til en fysioterapeut, som kan hjælpe Hans i gang med at bruge sin ryg normalt og samtidig træne den. Hans starter efter lægens anbefaling på et mindfulness forløb, hvor han arbejder med at blive bedre til at håndtere bekymringer og stress. Grete G. 38 år Grete får pludseligt ondt i ryggen, mens hun er til fitness træning. Grete har før prøvet at få et hold i ryggen, og sidst fik hun at vide af sin massør, at det var godt at bevæge sig for at løsne låsninger i ryggens led. Grete fortsætter derfor sin træning stille og roligt, mens hun forsøger at undgå øvelser, der provokerer smerterne. Efter træning går hun i sauna, og hun kan mærke, at det lindrer lidt. På vej hjem fra træning er Grete ved godt mod, og tænker at det nok bare vil tage et par dage, før smerterne er bedre. Hun udfører sine opgaver i familien, som hun plejer. Der er gået 5 måneder, siden Grete fik smerter i ryggen under fitness træning. Grete har ikke fået det bedre med smerterne endnu. Grete har været hos kiropraktor, og kiropraktoren har forsikret hende om, at der ikke er noget alvorligt galt med ryggen. Grete går også til massør hver uge, og får at vide, at hendes muskler er meget spændte. Grete er ikke bekymret for, at der er noget galt med ryggen. Grete er vokset op med en mor, der havde kroniske smerter, og Grete oplevede sin mor som svag, og sådan ønsker hun ikke selv at være. Grete kan sagtens ignorere sine smerter for at klare sit arbejde, træne som hun plejer, og holder rengøringsstandarden derhjemme. Grete må dog ofte bruge hele weekenden på at hvile sig, fordi smerterne bliver værre og værre i løbet af ugen. Grete er vokset op i en familie, hvor hendes mor var kronisk syg. Hendes mor var ofte indlagt, og hun endte med at få førtidspension, da Grete var 10 år. Gretes far tog sig af de fleste af familiens opgaver, så Gretes mor kunne hvile sig. Grete var dygtig og populær i skolen. Grete kom i lære som kontorassistent, men blev sygemeldt med stress undervejs. Grete valgte at starte i lære som butiksassistent i stedet, og det gik godt. Grete fik et barn med en kæreste, som hun ikke havde kendt så længe. De forsøgte at skabe en familie, men kæresten havde et alkoholproblem og kunne blive truende. Efter et par år gik Grete fra ham. Grete fandt en ny god mand, som hun blev gift med og fik 2 børn mere med. Kort tid efter at Gretes smerter startede, mistede hun uventet sin far og måtte bruge mere tid på at hjælpe sin mor. Grete bryder sig ikke om at være syg eller svag og ignorerer helst sine smerter for at få styr på det hele. Grete mener, man skal prøve at se positivt på livet, og hun har heller ikke lyst til at fokusere for meget på negative følelser. Med hjælp fra lægen er Grete blevet opmærksom på, at hun har en tendens til at ignorere både følelser og signaler fra sin krop. Grete forsøger efter lægens anvisninger at skrue ned for kravene og sørger for at tage sig nogle pauser i løbet af dagen. Det går godt i starten, men hvor Grete før havde et godt humør, så begynder hun at blive mere nedtrykt. Hun har svært ved at forstå hvorfor, og lægen henviser hende til en psykolog. Hos psykologen får hun hjælp til at få kontakt med de følelser, der var forbundet med at vokse op med en syg mor. Hun får også...)
Medicinhåndbogen® og Medicin.dk Borger (...dicinhåndbogen® udkom første gang i 1985. Sidenhen udviklede Medicinhåndbogen® sig til også at indeholde en CD-rom, hvor informationen kunne læses. Sidste bog-version udkom i 200...)
Original, generisk og parallelimporteret medicin (...også originalmedicin, men det er originalmedicin købt i andre EU-lande end Danmark. Parallelimporteret medicin og originalmedicin er i udgangspunktet ens, men emballage og medicinens udseende kan variere fra originalproduktet, der sælges i Danmark. I enkelte tilfælde kan hjælpe- og farvestoffer i medicinen variere fra originalproduktet. Læs mere om parallelimporteret medicin . Generisk medicin (generika) Generisk medicin, er lovlige kopier af det originale produkt, produceret efter patentets udløb. Det er ofte produceret af andre firmaer end det firma, der har udviklet medicinen. Generisk medicin indeholder det samme indholdsstof som originalproduktet, men hjælpe- og farvestoffer kan variere. Generika kaldes også misvisende for kopimedicin - en betegnelse der også...)
Næsespray mod overdosis af opioider (...dsatte næsebor. Hvad er opioider? Opioider bruges ofte mod smerter og i nogle tilfælde også mod hoste. Opioider hjælper hurtigt og effektivt på smerter, men kan medføre både psyk...)
Film - Pille Palle om tabletter og kapsler (...også tre små film, hvor sygeplejerske Marie-Louise demonstrerer, hvordan hun knuser, deler og opslæmmer tabletter. Tabletter Enterotabletter og kapsler Depottabletter og kapsler Delekærv og krydskærv Læs også...)
5 hurtige om fortrydelsespiller (...s du har haft ubeskyttet sex, og gerne vil undgå graviditet. Fortrydelsespiller kaldes også nødprævention eller Plan B. 2. Hvordan virker fortrydelsespiller? Fortrydelsespiller i...)
Sygeplejefaglig redaktør søges (...anvendelse af lægemidler. Ansøgere med andre sundhedsfaglige relevante profiler er dog også meget velkomne. Vi lægger vægt på, at du: har en stærk sygeplejefaglig baggrund har fo...)
Lægevidenskabelig redaktør søges (...esse eller erfaring inden for geriatri . Ansøgere fra andre relevante specialer er dog også meget velkomne. Vi lægger vægt på, at du: har en stærk lægevidenskabelig baggrund har ...)
Hvad er dosisdispenseret medicin? (...også dosispakket medicin. Dosispakket medicin er medicin, der er pakket i de rette doser til den enkelte patient allerede på apoteket. Medicinen doseres i ruller af små plastposer; morgen-, middag- og aftenmedicin ligger i hver sin pose, mens hvis dosis er mange tabletter eller kapsler, kan fx morgendosis være delt på to poser. Dosispakning ordineres af din læge, og selve pakningen foregår på apoteket. Ordningen er til patienter med stabil medicinering og med behov for hjælp til at håndtere den daglige medicin. Det er udelukkende kapsler og tabletter, der dosispakkes. Det gælder dog ikke alle typer tabletter og kapsler. Fx må visse antibiotika som penicilliner og visse cytostatika som methotrexat ikke dosispakkes, da de kan forurene pakkemaskinen. På medicin.dk vil der stå; kan dosisdisp. i feltet Priser, pakninger og tilskud, hvis medicinen kan dosisdispenseres. Se også...)
Dosisdispensering (...ælder, at hvis et lægemiddel kan dosisdispenseres, så kan det også lægges i doseringsæske - også selvom der står i indlægssedlen, at medicinen skal opbevares ...)
Pro.medicin.dk på mobilen - app eller website? (.... Scroll hen/ned til funktionen Føj til hjemmeskærm eller Føj til startskærm - det kan også hedde noget forskelligt afhængigt af device og browser. Telefonen vil så lægge website...)
Services (...også Android pakkefiler. Du kan fx bruge dem, hvis du ønsker at udrulle eller opdatere pro.medicin.dk eller min.medicin.dk appen på en lang række android devices samtidig, uden at hver enkelt bruger af devicet skal opdatere. Læs mere om APK-filer . SPCUpToDate SPCUpToDate er et værktøj der løbende overvåger ændringer og opdateringer i SPC'er. SPC er det engelske udtryk for produktresume, som er det juridiske dokument et lægemiddel godkendes på baggrund af. Læs mere om SPCUpToDate . For medicinvirksomheder Læs om pris og procedure for optagelse af et lægemiddel i Medicin.dk . Understøttende informationsmateriale på Medicin.dk Indlægssedler: Medicinvirksomheder kan - efter aftale - få placeret understøttende informationsmateriale på de sider, hvor virksomhedens indlægssedler præsenteres. Det kan fx være film, fotos, pdf'er mv. Læs mere om at lægge film og fotos på indlægssedler.dk Medicin.dk - MockUpload MockUpload.dk er et website, hvor medicinvirksomheder kan uploade pdf-MockUps til lægemiddelpakninger. Når pdf'en er uploaded bearbejdes den til et 3D perspektivbillede. Billedet vil derefter blive præsenteret på indlægssedler.dk (se fx Pantoprazol KRKA ) og de vil blive brugt i Apotekerforeningens app Apoteket. På længere sigt skal billederne også...)
Risikostyringsplan (...også være, at der er særlige betingelser, der skal være opfyldt for at lægen må udskrive medicinen - fx at patienten ikke er gravid. Hvis et lægemiddel har en risikostyringsplan, kan du finde det, ved at klikke på lægemiddelnavnet på listen hos Lægemiddelstyrelsen . Dokumentet indeholder bl.a. de betingelser, der skal gennemføres, og information om, hvem der er ansvarlig for implementering. Produktinformationen for centralt registrerede lægemidler hos EMA indeholder også...)
Gem din indlægsseddel på mobilen (...ægemiddel Information A/S App’en er udviklet af Dansk Lægemiddel Information A/S , der også står bag hjemmesiderne Medicin.dk , Medicin.dk Professionel , Medicin.dk Borger og Ind...)
Tips og tricks til Medicin.dk (...også klikke på send-ikonet, indtaste patientens mailadresse og sende informationen direkte til patientens indbakke. Send- og printikonerne er placeret i øvre højre hjørne på både professionel og borger (røde pile). Medicin.dk indeholder andet end præparatbeskrivelser Vi er nok mest kendt for vores præparatbeskrivelser - altså informationen om det enkelte lægemiddel, se eksempel , men vi er så meget mere. Se fx vores genkend-side , hvor du kan indtaste information om medicinens udseende og den vej finde ud af, hvad det er. Eller se oversigt over beregnere , behandlingsvejledninger , lægemiddelgrupper og en række generelle artikler om fx interaktioner, bivirkninger, forgiftninger mv. Flere søgeresultater Vil du have flere resultater, når du søger? Hvis du vælger et søgeord fra drop down menuen, får du kun vist den specifikke side, du har søgt på. Men hvis du i stedet klikker på Enter, når du har skrevet dit søgeord (eller dele af det), får du vist ALLE resultater indenfor det område, du har søgt på. Resultaterne bliver vist i kategorier i bokse øverst (blå pil nedenfor). Så, næste gang du ikke finder det, du søger i drop-down-menuen, så prøv at klikke enter. Eksempel, hvor du skriver Smerter i søgefeltet og klikker Enter: FAQ Læs også...)
Gode råd ved høfeber (...også at få allergi over for dem er stor. Allergi for husstøvmider Hold luftfugtigheden lav. Tør ikke tøj i opholdsrum. Luft ud efter bad og madlavning. Luft ud, når du støvsuger. Husk altid din medicin. Pollen- eller svampeallergi Undgå eller begræns udendørsaktiviteter, hvis du får svære symptomer trods medicin. Brug solbriller eller cykelbriller, så mindsker du pollen i øjnene. Lad være at gå i skoven når det er fugtigt, eller lige har regnet, så undgår du at udsætte dig selv for store mængder skimmelsvampesporer. Pollen og svampesporer kan sætte sig i tøj, som er tørret ude. En kort tur i tørretumbleren kan blæse partiklerne af. Kan også bruges til sengetøjet. Gode redskaber: App og Pollenkalender Plantepollen, som er en hyppig kilde til høfeber, findes i luften på forskellige tidspunkter af året: Forår: Hasselpollen, ellepollen og elmepollen i de tidlige forårsmåneder og birkepollen i maj. Sommer: Græspollen i juni/juli og bynke i juli/august. Astma-Allergi Danmark og Danmarks Meteorologiske Institut har udarbejdet en pollenkalender på baggrund af gennemsnitsværdier fra målestationen i København for perioden 1985-2009. På pollenkalenderen kan du se, hvordan en gennemsnitlig sæson ser ud og hvor i sæsonen, du er. Er du et sted, hvor kurven stadig er opadgående, kan du forvente endnu flere pollen. Er kurven derimod på vej ned, betyder det, at du højst sandsynligt er ovre det værste pollen-boom. På Astma-Allergi Danmarks hjemmeside kan du tilmelde dig dagens pollenvarsling . Den findes både som app og som nyhedsmail, som du kan få tilsendt dagligt i høfebersæsonen. Læs mere om pollenvarsling . Oversigt over behandling af høfeber Den vigtigste behandling er, at du så vidt muligt undgår det, du er allergisk overfor. Derudover kan du lindre og forebygge anfald af høfeber med medicin, som dæmper den allergiske reaktion. Lokalbehandling: Øjendråber og næsespray med antihistamin og næsespray med binyrebarkhormon fås både i håndkøb og på recept . Tabletbehandling: Der findes et stort udvalg af antihistamin -tabletter i håndkøb og på recept. Binyrebarkhormon findes også...)
FMB - Maxdosis (...også indikation for lægemidlet. Ved samtidige ordinationer af samme aktive stof, lægger systemet alle lægemiddeldoser sammen på tværs af ordinationer. Hvis den samlede dosis for et døgn overskrider den definerede tærskelværdi, udløser Fælles MedicinBeslutningsstøtte (FMB) en advarsel til den ordinerende læge med henblik på re- vurdering af ordinationen. Dét er ikke med i maxdosis-modulet Visse lægemidler er ikke omfattet af modulet, fx dialysevæsker, diagnostika, anæstetika, parenteral ernæring, vacciner, stærke vitaminer/mineraler, naturlægemidler samt præparater med ultrakort halveringstid og genterapi. Ved fastlæggelse af maxdosis er der ikke taget hensyn til leverfunktion og eventuelle lægemiddelinteraktioner, hvorfor den kliniske vurdering fortsat er afgørende i den samlede behandlingsbeslutning. Læs mere om maxdosis som beslutningsstøtte . Læs også...)
Korrekt rådgivning om nødprævention: valg og vejledning (...For patienten kan postcoital kontraception også hedde ’fortrydelsespiller’, ’nødprævention’ eller ’Plan B’. Vigtige rådgivningspunkter...)
Kostråd ved blødende tyktarmsbetændelse (...også at behovet for energi er dækket. Man kan også risikere at tabe sig eller at udvikle fejlernæring, hvis der holdes meget restriktive diæter. Almene kostråd som at indtage hyppige små måltider, drikke rigeligt og spise mindre fedt og sukker kan måske have gavnlig effekt. Hvad skal man spise? Der er ingen særlig diæt, som alle med colitis skal overholde, og der er ingen fødevarer, som man aldrig må spise. Alligevel er der nogle råd, som det kan hjælpe at følge. Noget tyder på, at den typiske vestlige kost med højere indhold af simple raffinerede kulhydrater (fx sukker, hvidt brød), animalsk fedt, rødt kød og en stor andel af forarbejdede fødevarer (fx færdigretter, pizza, spegepølse) kan medvirke til ændret bakteriesammensætning i tyktarmen (dysbiose), der kan give anledning til inflammation. Modsat tyder det på, at kostformer som Middelhavskost, de nordiske næringsstofsanbefalinger og en mere plante-baseret kost med relevante indhold af vitaminer, mineraler, sunde fedtstoffer og protein kan medvirke til et mere velbalanceret immunsystem under indflydelse af kroppens mikrobiota. Diæter kan være svære at vedholde, hvorfor generelle ernæringsråd er relevante og kunne være: Spis varieret Bevar din vægt, hvis du er normalvægtig Spis mere grønt og frugt (500-800 g daglig) Spis mere fisk og skaldyr (alle former, 350 g pr uge) og heraf gerne 200 g fed fisk. Spis mindre kød (max 350 g/uge, undgå forarbejdet kød) Tænk på sukker som et krydderi Spar på ultraforarbejdede fødevarer, emulgatorer (dressing, færdige varer) og tilsætningsstoffer Brug de sunde fedtstoffer fra rapsolie og olivenolie, mandler og nødder Spis fuldkorn fx havregryn, rugbrød og fuldkornsbrød. Spis flere bælgfrugter fx brune, hvide og sorte bønner, kidneybønner, mungbønner, edamamebønner, linser, gule ærter og kikærter. Når sygdommen er i ro, kan omkring to tredjedele af alle voksne patienter med tarmsygdom opleve, at der er tarmsymptomer som minder om irritabel tyktarm , og at visse fødevarer enten lindrer eller forværrer tarmsymptomer. Low FODMAP-diæten kan være gavnlig hos patienter med colitis og symptomer på irritabel tyktarm. Ved betændelse (opblussen) i sygdommen kan der opstå smerter, ubehag og kvalme . Det kan ødelægge appetitten og give vægttab. Protein Behovet for protein kan være øget i perioder med aktivitet i sygdommen. Indtaget af protein bør normalt være ca. 1 g protein pr. kg legemsvægt pr. dag. Ved opblussen eller aktiv sygdom eller i forbindelse med en eventuel operation er behovet for protein øget til 1,5 g pr. kg legemsvægt pr. dag. Under sygdom (inflammation) er kroppens omsætning af protein højere, og tarmen taber mere protein fx hvis det bløder- det udskilles med afføringen. Ved nedsat appetit og vægttab kan det være nødvendigt at supplere med særlige drikke med højt indhold af protein. Proteindrikke (ernæringsdrikke) kan ordineres med tilskud af lægen eller den kliniske diætist, på en grøn recept . Hvis du i længere tid har aktiv betændelse, eller hvis du bliver indlagt med akut betændelse, vil det ofte være gavnligt at få vejledning om kosten fra en klinisk diætist. Fisk og fiskeolie Omega-3-fedtsyrer findes især i fede fisk og virker betændelsesdæmpende i reagensglasforsøg. I behandlingsforsøg med patienter med colitis tyder det dog ikke på, at omega-3-fedtsyrer som kapsler kan mindske eller forhindre symptomer og sygdomsaktivitet. Omvendt er omega-3-fedtsyrerne ikke vist at have en skadelig effekt. Samlet set kan omega-3-fedtsyrer på nuværende tidspunkt hverken anbefales som enkeltstående behandling ved sygdomsaktivitet eller for at forhindre opblussen. Andre fedtsyrer Linolsyre, der er rig på omega-6-fedtsyrer, findes specielt i mørkt kød. Nogle studier tyder på, at et højt indtag af kød fra firbenede dyr (okse, kalv, ged, lam og svin) kan fremkalde eller forværre symptomer og sygdomsaktivitet hos patienter med colitis ulcerosa. Den generelle nordiske anbefaling er, at man højst bør indtage 350 gram kød fra firbenede dyr per uge. En sund fordeling af fedtsyrer i kosten anbefales, dvs. gerne mere fisk og lavere indtagelse af kød fra firbenede dyr. Generelt anbefales et indtag af fisk på mindst 350 gram per uge, og heraf må 200 gram gerne være fed fisk. Kulhydrat Kulhydrat er vores primære kilde til energi. Kulhydrater er sammensat i kæder af forskellige sukkermolekyler, og længden af kulhydratkæderne har betydning for hvor hurtigt de nedbrydes i tarmen. Kulhydrat findes i brød, kartofler, pasta, ris, mel, gryn, frugt, grøntsager og i sukkerholdige madvarer. Kartofler består hovedsagelig af stivelse, som er lange kulhydratkæder. Kartofler indeholder også protein og fibre. Rugbrød, havregryn, groft hvedebrød, fuldkornspasta og brune ris har et højt indhold af kostfibre, fuldkorn, vitaminer og mineraler. Frugt og grøntsager har et højt indhold af vitaminer og mineraler og indeholder også...)
Kostråd ved Crohns sygdom (...også at behovet for energi er dækket. Patienter med Crohns sygdom, som ikke kan behandles effektivt med medicin, blive opereret og få fjernet dele af tarmen. Er den sidste del af tyndtarmen syg eller bortopereret, opstår mangel på vitamin B12 og eventuelt tab af galdesyrer (malabsorption). Det betyder, at man vil reagere negativt på fed mad, da man bruger galdesyrer til at optage fedt fra maden. Kroppen har nedsat optagelse af jern ved sygdomsaktivitet i tyndtarmen, og jernmangel med nedsat blodprocent og kronisk træthed er et hyppigt problem ved Crohns sygdom. Ved opblussen af sygdommen kan der også komme smerter, ubehag og kvalme . Det kan ødelægge appetitten og eventuelt medføre vægttab. Hvis tarmen på grund af betændelse eller arvæv har en forsnævring, kan det være nødvendigt, at man undgår grove fødevarer, fx rugbrød med hele kerner, frugt med skræl og hinder samt trevlede grøntsager, som kan sætte sig fast i tarmen og blokere den. Man kan også risikere at tabe sig eller at udvikle fejlernæring, hvis der holdes meget restriktive diæter. Hvad skal man spise? Ved Crohns sygdom kan der ikke anbefales en specifik diæt i forhold til at nedsætte risikoen for udvikling af selve sygdommen eller sygdomsaktivitet. Noget tyder på, at den typiske vestlige kost med højere indhold af simple raffinerede kulhydrater (fx sukker, hvidt brød), animalsk fedt, rødt kød og en stor andel forarbejdede fødevarer (fx færdigretter, pizza, spegepølse) kan medvirke til ændret bakteriesammensætning i tyktarmen (dysbiose), der kan give anledning til inflammation. Modsat tyder det på, at diæter som Middelhavskost, de nordiske næringsstofsanbefalinger og en mere plante-baseret diæt med relevante tilskud af vitaminer, mineraler, sunde fedtstoffer og protein kan medvirke til et mere velbalanceret immunsystem under indflydelse af kroppens mikrobiota. Diæter kan være svære at vedholde, hvorfor generelle ernæringsråd er relevante og kunne være: Spis en sund, varieret kost med et moderat lavt indhold af fedt. Spis varieret Bevar din vægt, hvis du er normalvægtig Spis mere grønt og frugt (500-800 g daglig) Spis mere fisk og skaldyr (alle former, 350 g pr uge) og heraf gerne 200 g fed fisk. Spis mindre kød (max 350 g/uge, undgå forarbejdet kød) Tænk på sukker som et krydderi Spar på ultraforarbejdede fødevarer, emulgatorer (dressing, færdige varer) og tilsætningsstoffer Brug de sunde fedtstoffer fra rapsolie og olivenolie, mandler og nødder Spis fuldkorn (havregryn, rugbrød og fuldkornsbrød). Spis flere bælgfrugter (brune, hvide og sorte bønner, kidneybønner, mungbønner, edamamebønner, linser, gule ærter og kikærter. Alle patienter med Crohns sygdom bør spise en sund, varieret kost med et moderat indhold af fedt og mere fokus på sunde fedtstoffer som raps-og olivenolie. Almene kostråd som hyppige små måltider, rigelig væskeindtagelse og nedsat indtag af mættet fedt og simple kulhydrater (særligt sukker) har gavnlig effekt. Når sygdommen er i ro, kan omkring to tredjedele af alle voksne patienter med tarmsygdom opleve tarmsymptomer, som minder om irritabel tyktarm , og at visse fødevarer enten lindrer eller forværrer disse symptomer. Low FODMAP-diæten kan være gavnlig hos patienter med colitis og symptomer på irritabel tyktarm. Protein Behovet for protein kan være øget i perioder med aktivitet i sygdommen. Indtaget af protein bør normalt være ca. 1 g protein pr. kg legemsvægt pr. dag. Ved opblussen eller aktiv sygdom eller i forbindelse med en eventuel operation er behovet for protein øget til 1,5 g pr. kg legemsvægt pr. dag. Under sygdom (inflammation) er kroppens omsætning og dermed behov for protein højere og tarmen taber mere protein - det udskilles med afføringen. Ved nedsat appetit kan det være nødvendigt at supplere med særlige drikke med højt indhold af protein. Proteindrikke (Ernæringsdrikke) kan ordineres med tilskud af lægen eller den kliniske diætist, på en grøn recept . Hvis du i længere tid har aktiv betændelse, eller hvis du bliver indlagt med akut betændelse, vil det ofte være gavnligt at få vejledning om kosten fra en klinisk diætist . Fisk og fiskeolie Omega-3-fedtsyrer findes især i fede fisk og virker betændelsesdæmpende i reagensglasforsøg. I behandlingsforsøg kan omega-3-fedtsyrer dog ikke mindske eller forhindre symptomer og sygdomsaktivitet. Samlet set kan omega-3-fedtsyrer på nuværende tidspunkt hverken anbefales som enkeltstående behandling ved sygdomsaktivitet eller for at forhindre opblussen. Generelt anbefales et indtag af fisk på mindst 350 gram per uge, og heraf må 200 gram gerne være fed fisk. Andre fedtsyrer Linolsyre, der er rig på omega-6-fedtsyrer, findes specielt i mørkt kød. Nogle studier tyder på, at et højt indtag af kød fra firbenede dyr (okse, kalv, ged, lam og svin) kan fremkalde eller forværre symptomer og sygdomsaktivitet hos patienter med colitis ulcerosa. Den generelle nordiske anbefaling er, at man højst bør indtage 350 gram kød fra firbenede dyr per uge. Kulhydrat Kulhydrat er vores primære kilde til energi. Kulhydrater er sammensat i kæder af forskellige sukkermolekyler, og længden af kulhydratkæderne har betydning for hvor hurtigt de nedbrydes i tarmen. Kulhydrat findes i brød, kartofler, pasta, ris, mel, gryn, frugt, grøntsager og i sukkerholdige madvarer. Kartofler består hovedsagelig af stivelse, som er lange kulhydratkæder. Kartofler indeholder også protein og fibre. Rugbrød, havregryn, groft hvedebrød, fuldkornspasta og brune ris har et højt indhold af kostfibre, fuldkorn, vitaminer og mineraler. Frugt og grøntsager har et højt indhold af vitaminer og mineraler og indeholder også...)
Forhøjet blodtryk -Fysisk træning som behandling (...Forhøjet blodtryk kaldes også for hypertension . Blodtrykket består af 2 tal, det høje og det lave blodtryk, som mål...)
Forhøjet kolesterol -Fysisk træning som behandling (...også for hyperlipidæmi . Det er ikke en sygdom i sig selv, men en tilstand, som øger risikoen for åreforkalkning , som på sigt kan føre til blodpropper og andre alvorlige hjertesygdomme (iskæmisk hjertesygdom). Fysisk aktivitet kan hjælpe med til at forbedre dine kolesteroltal, hvis de er for høje. For at du opnår en forbedring, som kan ses i dine blodprøver, kræver det ofte en del motion. Alligevel har fysisk aktivitet mange andre sundhedsmæssige fordele, også...)
Fotos af lægemidler - Nordisk Identifikations System (NIS) (...også Norge og Finland. Når et præparat er fotograferet, bliver fotografierne placeret i en fælles database, hvorfra det enkelte land kan hente dem til brug i deres egen database. Sådan fotograferes medicin Det er Medicin.dk i Danmark, der er hovedsæde for NIS-samarbejdet, dvs. det er her, fotograferingen foregår. I Danmark rekvirerer Medicin.dk præparaterne fra lægemiddelvirksomhederne, når et nyt produkt markedsføres og dermed optages i Lægemiddelstyrelsens Medicinpriser. Det enkelte firma er selv ansvarlig for at indsende nye produkter, hvis et produkt ændrer udseende. Det enkelte firma bedes sende vareprøver til: Medicin.dk Dansk Lægemiddel Information A/S Lersø Parkallé 101 2100 København Ø Att. Helle Dyjak Når medicinen er fotograferet destrueres den efter gældende regler. Procedure for fotografering Medicin.dk fotograferer, ud over tabletter, kapsler og plastre, også...)
Fysisk træning som behandling (...ndst 30 minutter om dagen - plus styrketræning mindst 2 gange om ugen. Ældre (65+ år): Også mindst 30 minutter om dagen - plus styrketræning mindst 2 gange om ugen og øvelser for...)
Sygesikring på rejsen (...også for dig. Kortet dækker lægehjælp, sygehusbehandling og medicin, og det dækker også, hvis du har en kronisk sygdom eller er gravid. Men det kræver, at behandleren er tilknyttet den offentlige sygesikring i det land, du opholder dig i. Hvis du ønsker at vide, om en læge eller klinik er omfattet af rejselandets offentlige sundhedsvæsen, kan du henvende dig til de lokale myndigheder i rejselandet. Ofte kan rejseselskabets guide også...)
Redaktionelle retningslinjer Medicin.dk Professionel (...erensstemmelse med procedurerne i videnskabelige tidsskrifter gennemgås beskrivelserne også af referenter, med relevant faglig baggrund. Forfattere og referenter udpeges af de Læ...)
Generisk medicin (...også for kopimedicin, men den betegnelse er misvisende, da den også bruges om forfalsket medicin. Generisk medicin er lovlige kopier af originalprodukter. Hvorfor har medicinvirksomheder patent? Når et nyt lægemiddel er blevet godkendt og kommer på markedet, har det firma, der har forsket, udviklet og produceret produktet, patent på det i en fastlagt periode. Patentets funktion er at give virksomheden mulighed for at få dækket de udgifter, der har været i forbindelse med udviklingen af produktet. Generisk medicin er kopier af originalen Når patentet udløber, har andre firmaer ret til også at producere det pågældende produkt. De produkter, der altså er kopier af originalen, kaldes da generiske eller generika og kan gives på lige fod med originalproduktet. Apoteket skal altid tilbyde dig det billigste produkt på markedet - det kaldes substitution . Du skal være opmærksom på, at hjælpe- og farvestoffer i generisk medicin kan variere fra originalproduktet. Du kan læse om produktets hjælpe- og farvestoffer i indlægssedlen eller i medicinbeskrivelsen her på medicin.dk. Læs om forskellen på original medicin, generisk medicin og parallelimporteret medicin . Læs også...)
Kostråd ved forstoppelse (...også skyldes eller forværres af forskellige former for medicin (fx stærkt smertestillende midler ), sygdom, men evt. også manglende væske eller for lidt motion. Brug af afføringsmiddel kan nogle gange være nødvendigt. Det kan drøftes med lægen. Kostfibre er kulhydrater fra vegetabilske fødevarer som kornprodukter, frugt og grøntsager. De kaldes også ufordøjelige kulhydrater, men de adskiller sig fra andre kulhydrater, da de ikke nedbrydes af tarmens fordøjelsesenzymer. De når derfor næsten uforandrede frem til tyktarmen. Her nedbrydes de af tarmbakterierne. Kostfibre øger indholdet af væske i afføringen og dermed volumen. Derved reduceres tiden (passagetiden) gennem tyktarmen, og afføringens konsistens ændres dvs. afføringen bliver mere blød. Nogle fødevarer som fx svesker og chiafrø og hørfrø er kendt for at virke afførende. I det lange løb er det dog bedst at omlægge kosten til en generelt mere fiberrig kost, gerne suppleret med et fibertilskud. Ved behov for fibertilskud anbefales vandopløselige fibre i form af loppefrøskaller, men ikke hvedeklid. Rugbrød og rugknækbrød har det højeste fiberindhold. Mængden af fibre i brød kan variere, men er brødet mærket med Fuldkornslogoet , er der en del hele eller forarbejdede kerner i brødet og dermed et højt fiberindhold. Gryn fra havre eller rug er også gode fiberkilder og kan spises med mælk eller koges til grød. Kartofler, ris og pasta indeholder fibre. Fuldkornspasta og fuldkornsris har et højere indhold af fibre end almindelig pasta og hvide ris. Bulgur, perlebyg og perlerug kan bruges som variation for pasta og kartofler. Kartofler anbefales frem for ris og pasta bla. på indholdet af vitaminer. Frugt og grøntsager giver mange vitaminer og mineraler samt mange fibre, og det anbefales at spise 500-800 g (600 g) frugt, bær og grøntsager dagligt. Grøntsager kan spises rå, men må også gerne være kogte, tilberedt i ovn, i suppe eller i en smoothie. De grøntsager, der har det højeste indhold af fibre, er blomkål, rosenkål, hvidkål, rødkål, broccoli, gulerod, pastinak, selleri, porre, løg, ærter og grønne bønner. Forskellige typer af frugt og bær bør spises hver dag. Fibre findes også i tørret frugt, henkogt frugt og frugtgrød. Fibre findes også i tørrede bælgfrugter som kikærter, linser, sorte-, hvide og brune bønner samt edamamebønner. Effekt af fibre ved forstoppelse Øger du din indtagelse af fibre, får du normalt mere regelmæssig afføring. Dette skyldes, at fibre binder væske, så afføringen bliver mere blød, bevægelserne i tarmen stimuleres, og afføringen passerer hurtigere. Fibre øger mængden af gavnlige bakterier i tyktarmen. Alt dette er normalt en fordel ved forstoppelse. Mad med et højt fiberindhold er også gavnlig på andre måder. Groft brød, kartofler, grøntsager og frugt giver mange vitaminer og mineraler, har et lavt indhold af fedt og sukker, fylder godt i maven og er med til at give god mæthedsfølelse. Fiberrig kost Der er ingen fødevarer, der i sig selv giver forstoppelse. Anbefalinger for kostfibre til raske og ved forstoppelse er en daglig fiberindtagelse på 25-35 g fibre dagligt. En fiberrig kost kan give mere luft og uro i maven. Luft kan dog også skyldes forstoppelse og hård afføring. Nedenstående forslag er et eksempel på, hvordan en dags fibre kan indtages: Forslag til fiberholdig mad pr. dag Indhold af fibre 1 dl havregryn (30 g) 3 g 4 halve skiver rugbrød 9 g 1 stk. rugknækbrød 2 g 1 skive groft franskbrød 1 g 1 gulerod 3 g 1 dl ærter 2 g 1 tomat 1 g 3 kartofler (størrelse som et æg) 3 g 1 æble eller 1 pære 2 g 1 appelsin 2 g 1/2 dl kikærter, tilberedt 2 g I alt 30 g Fiberrige mellemmåltider Mellemmåltider kan give et godt tilskud af fibre. Forslag til mellemmåltid: ½ skive rugbrød med hytteost eller mager skæreost, 1 banan med ½ skive rugbrød 1 portion syrnet mælkeprodukt med rugbrødsdrys 1 smoothie med blendede bær og syrnet mælkeprodukt 1 gulerod, 1 æble, 1 stk. groft knækbrød, fx rugknækbrød 1 skive groft franskbrød med 1-2 stk. pålægschokolade eller 1 skive pålæg, fx skinke og tomat 1 revet gulerod med appelsinsaft 1 portion frugtgrød med mælk Fibertilskud Et fibertilskud kan afhjælpe forstoppelse og træg mave. Her kan loppefrøsskaller fx. HUSK have en gavnlig effekt. Loppefrøskallerne blødgør afføringen, hvis den er for hård. Væske Kroppen har brug for væske, ca. 1,5-2 liter hver dag. Du kan ikke fjerne forstoppelse ved at drikke ekstra meget væske dvs. mere end 2 liter hver dag. Undersøgelser viser, at en øgning af fiberindtaget virker bedst, når man samtidig drikker tilstrækkeligt. Gode drikkevarer er vand, mineralvand og magre mælkeprodukter. Te og kaffe tæller med i den daglige mængde væske. Kaffe i større mængder kan hos nogle medvirke til at give øget rumlen, luft og tynd afføring. De fleste tåler to-tre kopper pr. dag. Vær fysisk aktiv - mindst 30 minutter om dagen Motion har betydning for vægt og trivsel, men også for tarmens normale funktion. Alle former for fysisk aktivitet kan anbefales. Læs også...)
Gode råd, når dit barn er sygt (... altid: Sørg for, at barnet får rigelig med væske - gerne saft. Hold øje med at barnet også tisser. Tag tøj og dyner af barnet, hvis det har høj feber, så barnet kan komme af med...)
Grapefrugt og medicin (...2 12 12 12. Der vil dog meget sjældent være tale om en akut, alvorlig forgiftning. Læs også, hvordan andre fødevarer kan påvirke din medicin i artiklen Mad og medicin . Kilder: h...)
Habilitet (...g til medicinalindustrien, investeringer i disse, ansættelsesforhold etc. Dette gælder også deltagelse i kongresser arrangeret af medicinalindustrien, rejser, arbejdsgrupper og l...)
Hvad er en "vent og se - recept"? (...resistens og antibiotika . Se årets antibiotikakampagne på antibiotikaellerej.dk . Læs også om: Mellemørebetændelse Bihulebetændelse Halsbetændelse Lungebetændelse Mycoplasma lun...)
Om pro.medicin.dk-app (...u er online. Har du brug for at se fx instruktionsfilm, skal du bruge websitet, som du også kan tilgå fra mobil eller tablet. Det kræver naturligvis, at du har netforbindelse. Br...)
Farvestoffer (...er du en liste over de godkendte farvestoffer, som medicin må indeholde. Listen findes også i Bekendtgørelse om Danske lægemiddelstandarder . Du kan se navnene på de præparater, ...)
Forhøjet blodtryk - den stille dræber (...er ned under 130/80 Ved nyresygdom bør blodtrykket også behandles, så det kommer ned under 130/80. Se også Hjemmemåling af blodtryk og Tema om forhøjet blodt...)
Hjertesvigt -Fysisk træning som behandling (...også for hjerteinsufficiens og vil sige, at hjertets evne til at pumpe blod rundt i kroppen er nedsat. Hjertesvigt behandles som regel med medicin. Fysisk træning i tillæg til medicin er en vigtig del af din behandling og kan betyde færre symptomer som åndenød og træthed, og færre indlæggelser på grund af hjertesvigt. Hvordan skal jeg træne? Din træning bør indeholde både: Konditionstræning: Gang, cykling, eller løb Styrketræning : Øvelser med elastikker eller lette vægte Det anbefales, at du deltager i træning mindst 2 gange om ugen i 30-60 minutter , i mindst 12 uger (men meget gerne længere). Træningen skal passe til dig og din situation, det gælder både med hensyn til intensitet og varighed. Udover den planlagte træning bør du også...)
Rejsetid - hvad skal jeg huske? (...også Kræftens Bekæmpelses kampagne Skru ned for solen . Og maden… Duften af krydret, grillet lammekød, synet af store, farverige stabler af eksotiske frugter og grøntsager kan friste på udenlandske markedspladser. Men mad og drikke kan overføre infektionssygdomme. Typisk vil det være diarré , som skyldes bakterier, virus eller parasitter. Du skal generelt betragte al rå mad som smittefarligt. Tips til mad og drikke på rejsen Undgå rå grøntsager Undgå upasteuriserede mælkeprodukter inkl. is Spis kun gennemstegt eller kogt mad, der stadig er varmt Skræl selv frugt, lige inden du spiser det Undgå isklumper Kog vand, før du drikker det. Drik alternativt mineralvand med kulsyre fra dåse eller flaske. Op mod 50 % af rejsende til Afrika, Asien, Sydamerika og Mellemøsten får rejsediarré med tynd, vanddig afføring, mavekneb og kvalme. Som regel går det over af sig selv, men hvis du har høj feber mere end tre dage, eller diarréen fortsætter mere end 14 dage, bør du søge læge. Også hvis der er blod eller slim i afføringen, bør du søge læge. Antibiotika kan mildne og forkorte forløbet af diarré fra typisk tre til et døgn. Sex på rejsen? Kondom, kondom, kondom... Kondom er den eneste rigtige præventionsform på ferien. I mange udviklingslande er risikoen for at blive smittet med gonoré , syfilis , HIV og den seksuelt overførte leverbetændelse (Hepatitis B) langt større end i Danmark. Så selvom du er beskyttet mod graviditet, fordi du tager p-piller eller bruger anden prævention , så husk kondomet. Pas på stikkene Myggestik kan overføre sygdomme som malaria , gul feber, denguefeber og japansk encephalitis (hjernehindebetændelse). Ved rejser til Afrika er der størst risiko for den alvorlige type af malaria. Ca. 100 personer kommer hvert år hjem med malaria, og man regner med, at mange flere behandles for malaria under rejsen. Forebyggende medicin mod malaria er ikke 100 % effektiv, og det er derfor meget vigtigt, at du beskytter dig mod myggestik. Sådan undgår du myggestik: Brug lange bukser og bluser med lange ærmer Brug sko eller støvler i stedet for sandaler eller bare fødder Brug myggeafvisende midler Sov i rum med aircondition eller med myggenet for vinduerne Brug myggenet omkring sengen. Husk din medicin, hvis du er syg Hvis du har en sygdom, som gør, at du jævnligt tager medicin, skal du naturligvis tage medicinen med på rejse. Dog skal du være opmærksom på, at når du medbringer euforiserende stoffer, skal du medbringe en medicinattest, også...)
Medicin med på rejsen (...også selvom det drejer sig om medicin, der normalt er i håndkøb. Medbring også dit eget pas, da dit pasnummer skal stå på pillepasset. Du kan også...)
Hvad er en indlægsseddel? (...også vejledning til sundhedsfaglige om klargøring af medicinen, og hvordan de skal give medicinen. Hvad står der i en indlægsseddel? En indlægsseddel indeholder vigtig information om fx: Hvilke stoffer medicinen indeholder Hvordan medicinen virker Eventuelle advarsler du skal være opmærksom på Hvilken dosis du skal tage Hvilke bivirkninger du kan risikere Hvordan du skal opbevare medicinen. Opbygningen af indlægssedlen følger fælleseuropæiske regler, og er som regel inddelt i følgende seks hovedområder. Virkning og anvendelse Det skal du vide, før du begynder at tage xxx Sådan skal du tage xxx Bivirkninger Opbevaring Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger. Ud over ovenstående seks punkter, er der information om, hvem der har markedsføringstilladelsen af den pågældende medicin i Danmark. Indlægssedlen kan også...)
Hvad er en "Vent og se - recept"? (... - recepter. Relevante links og artikler Se antibiotikavejledningen på medicin.dk. Læs også artikel om følsomhedsbestemmelse og resistens . Kilde 1: McCullough et al, Delayed Ant...)
Kold eller varm lungebetændelse? (...også skyldes bakterien Mycoplasma Pneumoniae , men skyldes ofte infektion med bakterien Streptococcus pneumoniae eller et influenzavirus. Skal jeg søge læge? Hvis du tror, du har lungebetændelse, er det en god ide at søge læge. Lægen vil undersøge dig for at vurdere, om du skal behandles med antibiotika eller ej. Hvis du er smittet med en bakterie, skal du behandles med antibiotika. I andre tilfælde skyldes din lungebetændelse ikke en bakterie, og så er der ikke andet at gøre end tålmodigt at kravle ned under dynen og sørge for at hvile dig. Læs mere om den kolde lungebetændelse; Mycoplasma lungebetændelse eller den almindelige lungebetændelse . I tvivl om antibiotika? Læs 5 hurtige om antibiotika . Besøg også...)
Gigtsygdomme - en oversigt (...også træthed, manglende appetit, vægttab og evt. let feber. Arteritis temporalis : Som polymyalgi, men sygdommen starter ofte mere gradvist med hovedpine, ømhed i kraniet, evt. tyggebesvær, føleforstyrrelser i armene eller svimmelhed. Hos få procent starter sygdommen med pludselig blindhed, som regel dog kun på ét øje. Psoriasisgigt Let stivhed i leddene om morgenen, men sygdommen kan også...)
Glutenfri diæt ved Cøliaki (glutenintolerans) (...også for at sikre, at du spiser sundt og varieret. Følgende meltyper kan anvendes til glutenfri brødbagning: amarant boghvede, boghvedegryn durra (sorghum) havre, glutenfri hirse kartofler kikærter linser majs quinoa ris sago soja tapioca teff. Varedeklarationer Der kan være gluten i en række madvarer som pølser, pålæg, middagsretter, sovse, bagværk, øl og slik. Du skal derfor lære at læse varedeklarationen, når du køber ind. Er der hvede, rug og byg i en vare, skal det deklareres. EU har fastsat regler for, hvornår og hvordan fødevarer kan mærkes som ’glutenfri’. Reglerne gælder i Danmark og i alle andre EU-lande. Glutenfri: Angivelsen ’glutenfri’ må anvendes, hvis fødevaren indeholder mindre end 20 mg gluten pr. kg. Det kan være naturligt glutenfri fødevarer ( fx majsmel), fødevarer uden glutenholdige ingredienser (fx leverpostej uden hvedemel) eller fødevarer, hvor glutenindholdet er fjernet eller reduceret til under grænseværdien 20 mg gluten pr. kg (fx hvedestivelse). Det er dog ikke tilladt at anprise en fødevare som ’glutenfri’, hvis denne egenskab gælder for alle produkter i samme fødevaregruppe, fx frugt og grønsager. Meget lavt glutenindhold: Angivelsen ’meget lavt indhold af gluten’ må anvendes, hvis fødevaren har et glutenindhold under 100 mg/kg. Denne mærkning anvendes meget sjældent i Danmark. Spor af gluten Køber man en fødevare, fx mælkechokolade, pølser eller tortillachips, hvor der ikke står hvede, rug eller byg i ingredienslisten, er varen som udgangspunkt glutenfri. I nogle tilfælde kan der være risiko for et utilsigtet indhold af gluten, fx fra hvede. I så fald kan produktet være mærket med ’Kan indeholde spor af hvede’ eller et andet glutenholdigt kornprodukt. Denne mærkning bruges for at gøre opmærksom på en mulig risiko for personer, som ikke tåler gluten eller hvede. Der findes ikke faste regler for, hvor meget gluten der skal være til stede, før det anses for sundhedsskadeligt. Der er i lovgivningen ikke fastsat grænseværdier for, hvornår en evt. forurening med hvede eller et anden glutenholdigt kornprodukt udgør en sundhedsfare. Hvis du har cøliaki, kan du som udgangspunkt spise fødevarer, der ikke indeholder hvede, rug, byg eller ikke glutenfri i ingredienslisten. Det er dog en god idé at tænke over, hvordan fødevaren er fremstillet. Hvis den fx er lavet hos en bager eller i en fabrik, hvor der også produceres fødevarer med gluten, kan der være risiko for, at den er blevet forurenet med gluten. I sådanne tilfælde må du vurdere, om du vil spise produktet. Alkohol Når man følger en glutenfri diæt, må man kun drikke øl, som er mærket ’Glutenfri’. Glutenfri øl kan være lavet på bygmalt. Når det produceres korrekt, indeholder det mindre end 20 mg gluten/kg og kan betegnes som glutenfri. Glutenfri øl kan også...)
Hjerte og karsygdomme - en oversigt (...også animation på siden) Blodprop i hjertet (Se slides: Sådan fungerer hjertet) Forhøjet blodtryk Læs også artiklen: 5 hurtige om Sex, potens og forhøjet blodtryk Forhøjet fedt- og kolesterolindhold i blodet (Beregn BMI) Hjertekrampe Hjerterytmeforstyrrelser Hjertestop Hjertesvigt Kredsløbsforstyrrelser Vand i kroppen Vaskulær demens Venøse bensår Åreknuder Hjerte-kar-sygdomme Typiske symptomer Bensår pga. åreforkalkning Kommer fx efter mindre slag, breder sig og der kommer flere sår. Smerter - også i hvile og om natten. Der kan evt. dannes koldbrand, hvor fødder er ildrøde og iskolde. Blodprop i de dybe vener Ømhed og hævelse af benet. Benet kan føles varmt, og huden kan være rødlig eller blålig misfarvet. Du har ofte let feber. Blodprop i hjertet Pludselige kraftige smerter i brystet (gerne bag brystbenet) og/eller smerter, der stråler ud i venstre arm, op i halsen, til mellemgulvet eller ud i ryggen. Nogle får ikke smerter, men får i stedet pludselig åndenød. Forhøjet blodtryk Giver sjældent symptomer. Symptomer kan være hovedpine, træthed, svimmelhed, unormal forpustethed og hjertekramper ved anstrengelse. Forhøjet fedt- og kolesterolindhold i blodet Giver ingen symptomer, men øger risiko for åreforkalkning . Åreforkalkning øger risiko for hjertekrampe , blodprop i hjertet , blodprop i hjernen/hjerneblødning , kredsløbsforstyrrelser . Hjertekrampe Smerter i brystet og/eller smerter, der stråler ud i venstre arm, op i halsen, til mellemgulvet eller ud i ryggen. Nogle får ikke smerter, men får i stedet pludselig åndenød. Hjerterytmeforstyrrelser Meget forskellige; fra meget få og lette symptomer, fx let hjertebanken, ekstra kraftige hjerteslag eller træthed, til stærke symptomer, fx pludselig svær åndenød, svær svimmelhed eller besvimelse. Hjertestop Patienter, der får hjertestop, mister pludselig bevidstheden og falder om eller synker sammen. Patienten bliver bleg, holder op med at trække vejret og har ingen puls. Hjertesvigt Åndenød ved let anstrengelse. Du kan også...)
5 hurtige om hjertesorg (...også føle ubehag i brystet og fx have svært ved at koncentrere dig. Det kaldes for hjertesorg eller knust hjerte. Og det er ikke det samme som at have en depression , eller at der er noget galt med dit hjerte - også...)
5 hurtige om KOL (...også selvom du har fået KOL. Mange kommuner tilbyder forskellige former for træning og rygestop-kurser, der kan være med til at forbedre din lungefunktion. Ud over de ting du selv kan gøre , findes der flere forskellige slags medicin, der kan hjælpe på dine symptomer. Noget medicin mindsker irritationen i lungerne, mens anden medicin kan udvide de små rør i lungerne, så du bedre kan få ilt til dit blod. KOL kan ikke helbredes, men symptomerne kan mindskes eller stabiliseres med forskellig medicinsk behandling. Du kan læse mere om medicin mod KOL i beskrivelsen af sygdommen KOL . Læs også...)
Generelt om kræft (...også beskadige hele kroppen, ved fx at beskadige immunforsvaret. Derfor er kræft en livstruende sygdom. Kræft kaldes en ondartet (malign) sygdom og en kræftknude kaldes en ondartet knude. Når kræftcellerne vokser, bliver de normale celler omkring kræftsvulsten ødelagt. Kræftcellerne kan også flytte sig fra det organ, hvor kræften er opstået, til andre organer, og der kan komme metastaser (dattersvulster). Tyktarmskræft kan fx sprede sig til lymfeknuder, leveren og lungerne. Kræftcellerne kan vandre via lymfe- og blodbaner. Hvem får kræft? I Danmark bliver ca. 45.000 personer ramt af kræft hvert år*. Ved udgangen af 2021 var der ca. 374.000 personer, der levede med diagnosen kræft her i landet*. Kræft er lige så almindeligt hos kvinder, som hos mænd, men det er lidt flere mænd end kvinder, der får stillet en kræftdiagnose. Årsagen og symptomer Kræft kan opstå i stort set ethvert organ i menneskets krop. Der findes over 200 forskellige kræftformer. Årsagen til kræft er ofte et samspil mellem livsstil, arv og miljø. Symptomer på kræft er meget forskellige og afhænger af hvilket organ, der er angrebet. Mere om årsagen og symptomerne findes i beskrivelsen af de forskellige kræftformer. Prognosen Hvert år dør ca. 16.000 mennesker af kræft i Danmark. Risiko for død er generelt lidt større hos mænd end hos kvinder. 67 pct. af mænd og 70 pct. af kvinder lever i minimum 5 år efter, at kræften blev konstateret*. Overlevelse er meget forskellig ved forskellige kræftformer. Ved Kræft i bugspytkirtlen (pancreas cancer) er der kun 1 ud af 20 patienter, som lever efter 5 år fra diagnosen er stillet**. Til gengæld er prognosen ved testikelkræft meget bedre, og ca. 95 pct. af patienterne lever efter 5 år fra diagnosen er stillet***. Udredning ved mistanke om kræft I Danmark foregår undersøgelser for kræft i kræftpakker. Pakkeforløbene giver patienter med kræft, eller mistanke om kræft, den bedst mulige udredning og behandling uden unødig ventetid. Når patienten henvender sig til en læge, og lægen vurderer, at en mulig årsag til patientens symptomer kan være kræft, bliver patienten henvist til den afdeling, som står for pakkeforløbet. De undersøgelser, som bliver foretaget, kan være ret forskellige. Det kommer an på, hvilken kræftform der mistænkes. Typisk kan følgende undersøgelser komme på tale: blodprøver kikkertundersøgelser, fx gastroskopi scanninger og billedundersøgelser. Kræftdiagnosen kan først stilles, når en vævsprøve (biopsi) taget fra knuden viser, at der er tale om kræftceller. Der går som regel syv til ti dage, inden du kan få svar på, hvad en vævsprøve viser. Vævsprøven undersøges i mikroskop. I mikroskopet kan lægen se, om der er kræftceller til stede, og hvilken type kræftceller det drejer sig om. Vævsprøven kan også vise, hvor aggressive kræftcellerne er. Alle disse oplysninger er nødvendige for, at lægen kan stille diagnosen og vælge den bedst mulige behandling til dig. Stadieinddeling Valg af den bedste behandling afhænger bl.a. af kræftstadium. Man vurderer bl.a. hvor meget kræften har bredt sig i kroppen. Denne procedure kaldes stadieinddeling (staging). Når det er muligt at få kræft fjernet ved operation, bliver stadieinddelingen suppleret med informationer fra den mikroskopiske undersøgelse af knuden, der blev fjernet. Der bedømmes tre ting: selve knudens størrelse, som kaldes T (fra latin tumor, der betyder knude) tilstedeværelse af kræftcellerne i lymfeknuder, der fjernes sammen med kræftknuden, som kaldes N (fra latin nodi, der betyder lymfeknuder) tilstedeværelse af metastaser i andre organer, som kaldes M (fra latin metastases, der betyder metastaser). Ved bogstaverne T, N og M sættes der forskellige tal. Ved T kan der stå enten 1, 2, 3 eller 4. Tallet er højere, jo større knuden er. Ved N kan der stå enten 0, 1, 2 eller 3. Jo højere tallet er, jo flere lymfekirtler med kræftceller, mens 0 betyder, at der ikke findes kræftceller i lymfekirtlerne. Ved M kan der stå enten 0 eller 1. Når der ikke findes metastaser, sættes der 0, mens 1 betyder, at kræften har bredt sig til andre organer og har dannet metastaser. Når både T, N og M er bedømt, tildeles der et romersk tal fra I til IV, der står for kliniske stadie: I eller II betyder, at der ikke findes kræftceller uden for knuden (I betyder en mindre knude og II betyder en større knude) III betyder, at der findes kræftceller i lymfekirtler omkring knuden IV betyder, at der findes metastaser i andre organer. Denne fordeling i fire kliniske stadier har meget stor betydning for valg af den bedst mulige behandling. De fleste patienter med kræft i stadium IV kan ikke helbredes. Til gengæld er fremtidsudsigterne ved stadium I eller II meget bedre, og de fleste patienter er helbredt for kræft 5 år efter, at diagnosen blev stillet. Behandling Når lægen skal vælge behandling for en patient, der er ramt af kræft, skal der tages hensyn til følgende faktorer: kræftform kliniske stadie - hvor fremskredent (avanceret) er kræften symptomer pga. kræftsygdommen patientens fysiske form og eventuelle andre sygdomme patientens medicin patientens ønsker. Lægen vælger mellem følgende behandlingsformer: operation strålebehandling medicinsk behandling, herunder kemoterapi, hvor der bruges celledræbende midler (antineoplastika). Når kræft kan fjernes fra kroppen, og patienten kan helbredes, er der tale om helbredende (kurativ) behandling. Når kræft er meget fremskreden og ikke kan fjernes, er der tale om livsforlængende (palliativ) behandling. Operation Operation bruges som regel ved klinisk stadie I eller II. Operation kan også gennemføres ved stadie III, men det kræver tit enten medicinsk behandling eller strålebehandling før operation. Flere patienter tilbydes også medicinsk behandling og strålebehandling efter operation. Denne behandling kaldes forebyggende (adjuverende) behandling, fordi den mindsker risikoen for at få tilbagefald (recidiv) af kræftsygdom. Ved nogle kræftformer (fx tyktarmskræft ) er det muligt at fjerne metastaser. Strålebehandling Strålebehandling kan bruges som forbehandling før operation og som forebyggende behandling efter operation. Strålebehandling bruges også mod kræft, som ikke kan fjernes ved operation. Medicinsk behandling Medicinsk behandling omfatter: kemoterapi antistoffer hormoner antihormoner biologisk medicin cytoregulatorer . Medicinsk behandling kan bruges både før og efter operation. Medicin bruges også som livsforlængende (palliativ) behandling, når det ikke er muligt at få kræft fjernet. Kemoterapi er den ældste form for medicinsk kræftbehandling. Den rammer både kræftceller og normale celler, og giver derfor flere bivirkninger. Antistoffer , som er rettet mod bestemte proteiner produceret af kræftcellerne, forstærker virkningen af kemoterapi. Mange antistoffer virker som immunoterapi, dvs. de forstærker kroppens immunforsvar mod kræftceller. Nogle af dem gør også kræftcellerne mere følsomme over for kroppens forsvarsmekanismer. Hormoner og antihormoner brugues mest mod brystkræft og prostatakræft , da begge kræftformer kan være afhængige af hormoner, hhv. østrogener og testosteron. Biologiske lægemidler bremser bestemte mekanismer i kræftcellerne. Det betyder, at kræftcellerne får mindre chance for at overleve. Herunder hører fx proteinkinasehæmmere. De gives typisk som tabletter og har relativt færre bivirkninger end kemoterapi. Biologiske cytoregulatorer (cytokiner) stimulerer immunforsvar rettet mod kræftcellerne. De gives som infusioner (drop) eller indsprøjtninger. Hovedproblemet ved medicinsk kræftbehandling er kræftcellernes forsvar mod medicinen. Denne mekanisme kaldes resistens. I begyndelsen af behandlingen er der tit god effekt, dvs. kræftcellerne bliver dræbt, og kræftknudens vækst går i stå, eller den skrumper. Som tiden går, lærer kræftcellerne desværre, hvordan de kan undgå at blive dræbt af medicinen. Når kræft ikke længere reagerer på behandlingen, skal der bruges anden medicin eller andre behandlingsformer. Standard og eksperimental behandling I Danmark er kræftbehandlingen godt struktureret. Det betyder, at der findes nationale retningslinjer for behandling af de forskellige kræftformer. Hver afdeling, der behandler kræft, har også detaljerede instrukser og retningslinjer for behandling. Disse retningslinjer og instrukser omfatter de former for kræftbehandling, der anses for at være videnskabeligt begrundet og accepteret internationalt. De behandlinger, der anvendes i henhold til retningslinjer kaldes standardbehandlinger. Når en standardbehandling ikke længere kan bruges, kan kræftpatienten få tilbudt at deltage i et videnskabeligt forsøg, hvor der undersøges ny medicin, som kan være aktiv mod kræft. Denne behandlingsform kaldes eksperimentel kræftbehandling. Kræftpatienten kan også...)
Om Medicin.dk - indlægssedler (...også let at søge indlægssedlerne frem, når du har behov for at læse om din medicin. Instruktion i brug af medicinen For at hjælpe dig til at tage din medicin korrekt, har vi suppleret teksterne med instruktioner i form af film og små billedsekvenser, du selv kan bladre i. Se eksempel her . Findes også...)
FAQ Medicin.dk - indlægssedler (...icin.dk - indlægssedler? Hvis indlægssedlen findes på indlægsseddel.dk, vil du normalt også kunne finde den her. Disclaimer Dansk Lægemiddel Information A/S tager forbehold for f...)
Personlig medicin (..., hvor man tilpasser behandlingen til lige præcis dine gener. Personlig medicin kaldes også ”Skræddersyet medicin”, ”genomisk medicin” eller præcisionsmedicin. Hvert menneske har...)
5 hurtige om testosteron (...også kendt som det mandlige kønshormon. Både mænd og kvinder danner testosteron. Mænd har i gennemsnit op til 20 gange mere testosteron end kvinder. Mænd danner størstedelen af deres testosteron i testiklerne, hvor kvinder derimod danner det meste i æggestokkene, men i meget lavere niveauer end mænd. Ca. 5 % af testosteron bliver dannet i binyrerne hos begge køn. Testosteron omtales ofte i forbindelse med doping som ”anabole steroider”. Anabole steroider er kunstigt fremstillet testosteron, som bruges til at øge muskelmassen hurtigt ved træning. Doping med anabole steroider, og andre stoffer der ligner testosteron, er ulovligt i Danmark Læs mere på Antidoping Danmarks hjemmeside . Testosteronmolekyle, Kilde: Colourbox Hvordan virker testosteron? Testosteron virker i hele kroppen. Hos unge drenge sætter det gang i puberteten og sørger for at sætte gang i udviklingen af det mandlige køns biologiske træk fx øget behåring på kroppen og en dybere stemme. Hos voksne mænd har testosteron først og fremmest betydning for at udvikle muskelmassen, knoglestyrken, energiniveauet og sexlysten. Hvem får testosteron som medicin? Der kan være flere grunde til få testosteron. Behandlingen gives ofte til voksne mænd, der ikke selv danner nok testosteron. De fleste mænd der har en lav mængde af testosteron i kroppen, oplever træthed, lav sexlyst og er i risiko for tab af muskel- og knoglemasse. Testosteron kan også gives til drenge, der er forsinket i deres pubertet. Testosteron gives også til transmaskuline personer dvs. til en biologisk kvinde der ønsker at blive mere maskulin. Hvad er bivirkningerne ved testosteron? Ofte er der ingen bivirkninger ved testosteron, hvis det tages i normale doser. Bivirkninger som uren hud og aggressiv adfærd ses typisk ved overdosering, hvor det samtidig også kan ødelægge testiklernes sædproduktion og nedsætte mandens egen evne til at producere hormonet. Høje doser kan skade leveren. Hvordan tages testosteron? Der findes flere måder at blive behandlet med testosteron på: Creme og gel (skal bruges dagligt. Efter påsmøring skal man undgå kontakt med børn og kvinder i 4-6 timer, da de også...)
Tømmermænd (...rtil kommer, at du ofte også har sovet mindre - og dårligere - end du plejer, spist federe og mere usundt og måske ærgrer du dig også over ting, du har sagt ...)
Fakta om urin og nyrer (...også skyldes kønssygdomme som klamydia og gonore . Isjældne tilfælde kan det skyldes mere alvorlige kræftsygdomme. Urinproduktion Urinen produceres ved, at blodet presses ind i nyrerne, hvor det renses for affaldsstoffer. Urinen filtreres mange gange frem og tilbage i nyren gennem et filter, så det sikres, at de vigtige stoffer, som kroppen har brug for, genoptages i blodet, mens affaldsstofferne udskilles. Nyrerne filtrerer ca. 180 l. væske ud af blodet på et døgn, hvor langt størstedelen kommer ud i blodet igen og ikke udskilles om urin. De fleste mennesker tisser ca. 1½-2 l i døgnet, naturligvis afhængigt af, hvor meget man drikker. Nyrerne Nyrerne er brunlige i farven og ligger bagtil i bughulen på hver sin side af rygsøjlen. De er bønneformede (kidneybeans) og måler ca. 12 cm i længden, 6 cm i bredden og 3 cm i dybden. Nyrernes opgave er at regulere vand og saltmængden i kroppen og rense blodet for affaldsstoffer. Nyrene er med til at styre blodtrykket og vand- og saltbalancen. Det er også i nyrene at vigtige hormoner bliver dannet fx erythopoietin, også kendt som EPO der er med til at danne blod. Urinvejene Urinvejene er en samlet betegnelse for de to nyrer, to urinledere (der leder urinen fra nyrerne ned til blæren), blæren og til sidst urinrøret, der leder urinen fra blæren og til udskillelse. Nyrer og urinledere ligger i bughulen, mens blære og urinrør er placeret i bækkenet. Læs også...)
5 hurtige om østrogen (...også østrogen (i testiklerne). Østrogen produceres i mindre grad hos begge køn også i fedtvævet. Hvordan virker østrogen? Østrogen er med til at udvikle de kvindelige kønskarakterer, dvs. udviklingen af bryster og kvindelige former. Hormonet påvirker også slimhinden i skeden og blæren. Når kvinder går i overgangsalderen, falder deres produktion af østrogen og de kan opleve blandt andet at få tørre slimhinder i skeden, søvnbesvær og humørsvingninger. Hvem får østrogen? Unge piger der endnu ikke er gået i pubertet, kan få behandling med østrogen for at sætte gang i puberteten/udviklingen. Kvinder i overgangsalderen eller kvinder der har fået fjernet æggestokkene kan behandles med østrogen. Østrogen gives også...)
Hvad kan diætisten hjælpe dig med? (...også en del ældre borgere har brug for hjælp til at få den rette ernæring. Hvordan er et typisk forløb hos en diætist? Det afhænger af situationen. Hvis det drejer sig om at tabe sig i vægt eller genvinde nogle kilo for at få kræfter igen, så indleder vi ofte med hyppige besøg. Fx en gang om ugen eller en gang om måneden. Efterhånden som klientens vægt bevæger sig i den rigtige retning, drosler vi ned på hyppigheden. Til sidst kan der godt være tale om et årligt besøg, afhængig af klientens behov for stadig at have kontakt til diætisten, for at holde sig på ret kurs. Jeg gør mig umage for ikke at kalde det, at klienten kommer til kontrol, men at der er tale om et opfølgende besøg eller en motiverende samtale. Det er ikke min opgave at kontrollere, om klienten har gjort som aftalt, men i stedet at følge op og motivere. Hvordan sikrer du, at klienten kan holde diæten, når forløbet hos diætisten er slut? Det kan jeg jo selvfølgelig ikke sikre hundrede procent, desværre. Det er klientens liv og klientens ansvar, og det forklarer jeg også tidligt i forløbet. Men jeg gør naturligvis, hvad jeg kan for at udarbejde en så langtidsholdbar diæt som muligt - altså en diæt, som er realistisk og mulig for klienten at overholde. Jeg skal motivere klienten eller patienten lidt forskelligt afhængig af, om det fx er en klient med overfølsomhed, underernæring eller overvægt. Man skulle måske ikke tro det, men i mange tilfælde kan det faktisk være sværere at få en undervægtig patient at spise end at få en overvægtig til at spise mindre eller anderledes kost. Hvordan kan det være? Det skyldes, at de mennesker, der er alvorligt undervægtige, ofte er undervægtige, fordi de på den ene eller anden måde er syge. Og som en del af deres sygdom lider de ofte af kvalme, madlede og nedsat appetit. I de tilfælde kan det næsten være uoverskueligt for patienten at få stillet en portion mad foran sig. Uanset hvem vi arbejder med, er det vores opgave som diætister at give folk mod, lyst og vilje til at følge diæten. Det er altafgørende, at vi giver klienterne muligheder i stedet for begrænsninger. Så i stedet for at kigge på, hvad klienten ikke må spise, eller hvad klienten skal spise, bruger jeg kræfter på at opstille muligheder for, hvad der vil være godt for klienten at spise. Ja, for der er jo sådan lidt myter om, at diætister er strikse, og at en diæt primært går ud på, at alt usundt er bandlyst, og alt sundt er godt - hvordan ser virkeligheden ud? Ja, jeg ved det godt, men vi er faktisk ikke sådan nogle skrappe madammer griner Mette Borre og fortsætter: Vi sikrer os, at klienten får den viden om lige netop hendes situation, der gør, at hun kan se logikken i at følge diæten. Og vi gør meget ud af at rose og anerkende alle former for skridt i den rigtige retning - også de bittesmå. Er der sygdomme, der kan afhjælpes helt eller i nogen grad af en bestemt diæt? Ja. En række af de store folkesygdomme kan i høj grad afhjælpes ved kostomlægning. Type 2-diabetes , fedme , forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol kan i mange tilfælde helt reguleres ved kostomlægning, ofte kombineret med motion. Det kan i mange tilfælde betyde, at patienten kan trappe helt ud af sin medicin, eller mindske behovet for medicin væsentligt. Hvordan håndterer du det, hvis klienten får medicin? Jeg tjekker altid, hvilken medicin patienten får, inden jeg udarbejder en kostplan. Der er visse fødevarer, der reagerer med mange typer medicin, ligesom der er visse typer medicin, hvis virkning er mere påvirkelig af fødevarer end andre. Så det tjekker jeg altid. Jeg gør mig også...)
Forhøjet blodtryk - hvad kan du selv gøre? (...g stofskiftesygdomme, som kan være årsag til forhøjet blodtryk. Arvelige anlæg spiller også en rolle, men det er meget sjældent, at man finder en årsag til forhøjet blodtryk. Ris...)
Hvilke lægemidler må pakkes i doseringsæsker? (...også pakkes i doseringsæsker. Cytostatika og antibiotika må ikke dosispakkes på apoteket pga. forurening af pakkemaskinen, men de kan som regel pakkes i doseringsæsker. En række dispenseringsformer egner sig ikke til at blive taget ud af den originale emballage, fx sugetabletter, fordi de optager fugt. For visse lægemidler gælder særlige regler, fx Pradaxa® og Nitroglycerin. Maskinel dosisdispensering på apoteket Det eneste sted, hvor Lægemiddelstyrelsen systematisk angiver retningslinjer for holdbarhed af lægemidler uden for original emballage, er ved maskinel dosisdispensering på apoteket (ref. 1) . Hvor kan du se, om medicinen må dosisdispenseres på apoteket? På pro.medicin vil der i afsnittet Pakninger, priser, tilskud og udlevering på et præparat stå kan dosisdisp. i en parentes efter dispenseringsform og styrke, hvis dosisdispensering er muligt. Disse oplysninger stammer fra medicinpriser.dk (ref. 2) . Generelt gælder, at hvis et lægemiddel kan dosisdispenseres, kan det også lægges i doseringsæsker - også selvom der står i indlægssedlen, at medicinen skal opbevares i original emballage. Læs mere i artiklen Dosisdispensering . Doseringsæsker med låg De allerfleste tabletter og kapsler kan godt tåle at blive taget ud af den indre pakning og lagt i lukkede doseringsæsker i 4 uger. Hvad kan ikke pakkes? Der er en række dispenseringsformer , som IKKE egner sig til at blive taget ud af originalemballagen, fx fordi de suger fugt: Brusetabletter Dispergible tabletter (opløses i meget lidt vand) Frysetørrede tabletter (lægges på tungen) Opløselige tabletter (kan opløses i vand) Resoribletter (lægges under tungen) Smeltetabletter (lægges på tungen) Sugetabletter. Hvad gør man så? Hvis der skal pakkes tabletter og kapsler, som nemt suger fugt, må tabletten/kapslen forblive i blisteren, evt. klippes til og lægges ned i doseringsæsken. De kan så tages ud af blisteren lige inden brug. Alternativt må medicinen sidedoseres. Antibiotika og cytostatika? Antibiotika og cytostatika må ikke dosispakkes på apoteket, da de forurener pakkemaskinen, men de kan godt pakkes i doseringsæsken, medmindre det er en af de nævnte fugtsugende lægemiddelformer. Magistrelle lægemidler? Magistrelle tabletter og kapsler er lægemidler, som ikke er godkendt og markedsført i Danmark. Det er fx Ammoniumklorid tabl. eller Melatonin tabl., som typisk er produceret på et sygehusapotek eller på Glostrup apotek. Da der ikke er lavet holdbarhedsforsøg med disse produkter uden for emballagen, må de umiddelbart ikke pakkes i doseringsæsker. Man kan kontakte producenten, apoteket eller sygehusapoteket, der har leveret tabletterne, og de foretager et farmaceutisk skøn fra sag til sag, om de pågældende tabletter/kapsler må pakkes i doseringsæsker. Medicin i medicinbæger med låg? Der gælder samme opbevaringsregler for medicin i medicinbæger med låg, som for medicin i doseringsæsker. Drejer det sig om p.n.-medicin, anbefales det - af sikkerhedsmæssige årsager - at medicinen kasseres efter 14 dage. Det gælder også...)
Hvilken medicin må du lægge i doseringsæsken? (...vis medicin må dosispakkes på apoteket, må det også lægges i doseringsæsker i maksimalt 4 uger. Det gælder også, selvom der står i indlægssedlen, at medicinen...)
Hormonbehandling på huden: Sådan beskytter du din familie og dine kæledyr (...også bruge engangshandsker når du skal smøre dig. Undgå hudkontakt med andre Hvis du ved, at du ikke kan undgå kontakt med børn eller kæledyr, bør du vaske det behandlede område grundigt. Hvis I fx sover i samme seng, kan du med fordel smøre området om morgenen og tage et bad inden sengetid. Du kan også...)
KOL og følelserne (...også hele tiden og bebrejder sig selv, og det er ikke godt for selvtilliden forklarer Bo og fortsætter Så er der ikke så langt til, at man bare har lyst til at grave sig ned i et sort hul og gemme sig, og det gør det jo kun værre. Udmattet og afmagret Andre hyppige følger af KOL, som kan være med til at forstærke angst eller depression, er den voldsomme træthed og i mange tilfælde også afmagring, som betyder, at du ingenting orker. Kroppen bruger så mange kræfter på at trække vejret, at du bliver udmattet og samtidig får din krop ikke den energi, den skal, fordi blodet ikke transporterer nok ilt ud til kroppens væv. Samtidig taber du dig måske, fordi du bruger megen kraft på helt almindelige ting som at trække vejret, tale og spise. Og når det er anstrengende at spise, så spiser du ofte mindre, hvilket kan føre til yderligere vægttab og manglende energi. KOL-patienter kommer på denne måde let ind i en dårlig spiral, hvor det ene symptom er med til at forværre det næste. Tryghed og god tid er vigtigt Som KOL-patient har du ofte brug for en stor grad af tryghed og vante rammer. Alt, hvad der er uden for normal rytme i dit liv, kræver en ekstra indsats, og det betyder ekstra luft. Det kan være, at der kommer gæster, der ikke ved, hvor sukkerskålen står, så skal du forklare det. Det kan være en ny hjemmehjælper, der ikke ved, hvor rengøringsmidlerne står, så skal det forklares eller vises - ting, der for raske ikke er noget særligt, men som er en ekstra byrde for dig. De fleste KOL-patienter har derfor brug for at have god tid, så tingene kan gøres i deres eget passende tempo. Søg hjælp og tal med andre KOL patienter Det er vigtigt, at du tidligt søger hjælp, så symptomerne ikke bare bliver værre og værre. Mange kommuner tilbyder træningsforløb for KOL-patienter, hvor du i dit eget tempo kan træne vejrtrækning og muskulatur. Ud over at træningen hjælper på fysikken, vil du også møde andre med KOL, og det kan være en stor støtte at opdage, at du ikke er den eneste, der har det sådan. Samtidig kan I udveksle erfaringer om sygdommen, hvordan man håndterer den, og hvad man selv kan gøre . Du skal ikke gå alene med dine triste tanker. Tal med din læge, hvis du føler dig angst eller er deprimeret . I nogle tilfælde kan det hjælpe med en samtale hos en psykolog, og i andre tilfælde kan du få medicin, der måske kan hjælpe dig. Læs også...)
Lactosereduceret diæt (... er derfor i stand til at indtage, spalte og optage mælkesukker. Lactoseintolerans kan også opstå ved sygdomme i tyndtarmen, der ødelægger slimhinden og dermed laktase-enzymet. L...)
Oversigt over kostråd ved forskellige sygdomme (...også om . Læs også om (Colitis ulcerosa) . Læs også om . Læs også om (glutenintolerans). Læs også om . Læs også om . Læs også om . Se også...)
Pris for brug af Medicin.dk data - film, fotos, illustrationer mm. (...trationer eller fotos fra medicin.dk, skal du indgå en licensaftale med os. Det gælder også brug af dybe links ind i Medicin.dk. Vi er glade for, når relevante aktører ønsker at ...)
Brug af medicin.dk-information i dit system? (..., du har brug for, så er du velkommen til at kontakte os på kontakt@medicin.dk. Du kan også...)
Mænds sundhed og sygdom (...også med udflåd fra penis. Betændelsen skal behandles med antibiotika. Læs om bitestikelbetændelse . Testikelkræft Typiske symptomer på kræft i testiklerne er, at du mærker hævelse eller en knude i den ene testikel. Ofte mærkes samtidig hævelse af brystvævet. Behandling af testikelkræft er meget effektiv. 95 % af patienterne bliver helbredt, også...)
Mød Medicin.dk - Mød Tone (...også gerne, vil være med til at give de sundhedsprofessionelle de bedste vilkår for at bruge lægemidler i behandlingen af patienterne. Jeg har været på Medicin.dk i maaange år - men i forskellige roller. Hvad kan du bedst lide ved dit arbejde? Jeg kan virkelig godt lide gode processer, hvor synergien af forskellige fagligheder gør, at 2 + 2 giver 5. Fx når vores eksperter kommer med den lægefaglige/farmaceutiske ekspertise, vores fagjournalist og sygeplejerske sikrer, at vi formidler i øjenhøjde til vores modtager og vores motion graphic designer animerer eller illustrerer. Og så synes jeg, det er meningsfyldt at blive ved med at lære og udvikle - både mig selv - og andre mennesker. Fun facts: I min fritid går jeg lige nu på et forløb, hvor jeg lærer om nordamerikanske indianeres visdomstraditioner. Det er spændende - og helt skønt at det meste foregår i naturen. Jeg er også åndedræts- og psykoterapeut, og giver åndedrætssessioner både på arbejdet, som en slags mindfulness - og privat. Og så har jeg fire virkelig dejlige, store børn, og en ret pjusket hyrdehund, der hedder Wilma. Andre facts: Jeg er Teamleder på Medicin.dk, og så leder jeg også...)
Mød Medicin.dk - Mød Trine (...a Københavns Universitet og har tidligere arbejdet som Life Science konsulent, men har også erfaring fra arbejde på apotek og i Pharmacovigilance og Regulatory Affairs. Du kan ko...)
Håndvask eller sprit? (...også meget vigtige i spredningen af infektionen. Når det anbefales, at du nyser i ærmet, er det således for at undgå, at smitstof kommer på vores hænder og derfra videre til andre gennem et håndtryk. Hvad har vi normalt på hænderne? Der er mikroorganismer overalt på os. I tarmen, hvor der er flest, er der 1.000 milliarder bakterier i et gram afføring. Når vi har været på toilettet, er det derfor let at forstå, at vi får store mængder tarmbakterier på hænderne. På huden er der normalt store mængder af meget fredelige bakterier. Alle disse bakterier lever vi fint med, så længe de bliver, hvor de er. De bakterier, vi normalt har på hænderne, har alle andre også, og der sker dermed ikke noget ved at bytte rundt på dem ved håndtryk. Hvis vi derimod har en sygdomsfremkaldende bakterie eller virus på hænderne, er håndtrykket med til at sprede smitten. Ved høj risiko for smittespredning anbefales det derfor at undgå håndtryk og kram, når man hilser på andre mennesker. Hvordan vasker du hænder korrekt? Det bedste er at bruge flydende sæbe. Du kan også bruge fast sæbe, men det er vigtigt, at sæben er tør, når du bruger den. Hvis du bruger et stykke sæbe, er det derfor en god idé at bruge et magnetophæng, så sæben tørrer mellem brug. Hvis et stykke sæbe ligger i en sæbeskål og svømmer i vand, vil der i vandet og på sæbens overflade kunne findes store mængder virus og bakterier. Det betyder, at den næste, der bruger den våde sæbe, vil kunne blive smittet. Hvis du skal vaske hænderne bedst muligt, skal du også fjerne ringe og helst også armbåndsuret, så håndvasken får størst effekt. Under fingerringe og armbåndsuret gemmer der sig store mængder bakterier og virus. Se Sundhedsstyrelsens vejledning om håndvask . Når du vasker hænder, skal du sikre dig, at både håndflade og håndryg, alle fingre og mellemrummet mellem fingrene bliver vasket. Når hænderne tørres, skal du bruge et tørt og rent håndklæde eller lufttørring. I håndklædet afsætter du en del af de bakterier og virus, du har på hænderne. Selvom du har vasket hænderne grundigt, kan der stadig sidde bakterier og virus på dine hænder. Det er derfor en god ide også at bruge håndsprit. Hvordan skal du bruge håndsprit korrekt? Håndsprit indeholder udover sprit også et stof, fx glycerol, som sikrer, at huden ikke tørrer ud. Ligesom ved håndvask skal du tage ringe og armbåndsuret af for at sikre den bedst mulige desinfektion af dine hænder. Du hælder et par milliliter ud i hånden og gnubber derefter hænderne mod hinanden, så spritten fordeles på håndflader, på håndryggen, på fingrene og mellem fingrene. Du skal gnubbe og gnide, indtil huden er helt tør. Når du både har vasket hænder grundigt og gnubbet dem med håndsprit, har du gjort, hvad du kunne for at nedsætte risikoen for at smitte. Hvis ikke du har adgang til vand og sæbe, kan du bruge håndsprit. Ved høj risiko for smittespredning bør man bruge håndsprit mange gange om dagen. Hav evt. en mindre flaske med dig rundt. I supermarkeder, på apoteket og andre steder kan du købe sprit til hånddesinfektion. Desinfektion er navnet for en proces, der nedsætter mængden af bakterier og virus meget. Det er kun sterilisation, der er mere effektivt; her fjerner du helt virus og bakterier, men det kræver opvarmning til meget høje temperaturer. Gode råd ved håndvask Gode råd ved håndsprit Brug sæbe, og sæben skal være tør Fjern fingerringe og armbåndsuret Tør hænderne i et tørt og rent håndklæde. Brug et par milliliter ad gangen Fordel spritten på håndflade, håndryg og fingre Gnub, indtil huden er tør. FUP ELLER FAKTA? Det er farligt at bruge sprit på hænderne. FUP! Det er mere skånsomt for huden at bruge håndsprit end håndvask. Håndvasken fjerner en del fedtstof fra huden og tørrer dermed huden ud. Håndspritten er tilført fx glycerol, som sørger for, at huden bliver fedtet igen. Du kan blive taget for promillekørsel efter brug af håndsprit. FUP! Spritdampene er ufarlige at indånde, og man kan ikke måle spritten i blodet, efter du har brugt håndsprit. Du kan derfor uden problemer køre bil efter at have brugt håndsprit. Det skal dog understreges, at håndsprit er farligt at drikke, da spritprocenten er meget høj, og at det er farligt at bruge, hvis der er åben ild, fx tændte stearinlys i nærheden. Håndsprit er meget brændbart pga. den høje spritprocent. Du skal derfor opbevare spritten fornuftigt, dvs. uden for børns rækkevidde og væk fra åben ild. Sprit virker på alle virus og bakterier. FUP! Sprit virker ikke på alle virus og bakterier, men det virker på de fleste. Det virus, der giver den såkaldte Roskildesyge , som er en sygdom, der giver diarré og opkastning , dør ikke af håndsprit. Hvis du har diarré eller kaster op, er det meget vigtigt, at du vasker hænder grundigt og bruger håndsprit. Vi kan mindske sygdom ved brug af håndvask og håndsprit. FAKTA! Når vi alle konsekvent bruger håndvask og håndsprit, vil spredning af forkølelse og influenza og andre virus ikke finde sted nær så let, som det har gjort. Sygefraværet hos voksne og børn, der er mest modtagelige, vil også...)
Julen er hård for maven (...også huske på, at fordøjelsesbesvær ikke er farligt, selvom tarmsystemet ikke er begejstret for belastningen. Derfor er det i sidste instans dit eget valg, om du vil gennemgå fordøjelsesbesværets lidelser efter en god middag. Hvad er fordøjelsesbesvær egentligt? Fordøjelsesbesvær er en samlebetegnelse for symptomer som fx oppustethed sure opstød forstoppelse trykken i maven. Du kan også...)
Børn og antibiotika (...også give smertestillende medicin fx paracetamol som brusetablet , som flydende væske eller som stikpille i endetarmen (suppositorie) , hvis barnet er plaget af smerter. Hvis barnet ikke bliver bedre efter et par dage, eller hvis barnet bliver slapt, får svært ved at trække vejret eller bliver svært at få kontakt til, skal du søge læge. Læs også Gode råd, når dit barn er sygt . Hvornår skal børn typisk have antibiotika og hvornår IKKE ? Infektioner, der ikke kræver behandling med antibiotika: Hoste Forkølelse Influenza Infektioner, der meget sjældent kræver behandling med antibiotika: Halsbetændelse Mellemørebetændelse Bihulebetændelse Infektioner, der kræver behandling med antibiotika: Lungebetændelse Meningitis Nyre-bækkenbetændelse Læs mere om antibiotika i oversigtsartiklen Fakta om antibiotika Læs også...)
STOP TÆNK TJEK på INSULIN (...dreglerne. et lomme-postkort med huskeregler insulin-filmen fra STOP TÆNK TJEK. Du kan også læse generelt om insulin på Medicin.dk Professionel . Find kampagnemateriale her neden...)
ADHD - se 6 film i tema om ADHD (...andling af ADHD 5 råd til dig der har ADHD 3 råd til forældre til børn med ADHD Du kan også læse Medicin.dks beskrivelser om ADHD hos børn og ADHD hos voksne . Syv myter om ADHD ...)
Tak til træerne - plant skov med Medicin.dk (...r selv lige over 15.000 m 2 af skov til omådet de første to år. Og vi opfordrer alle - også privatpersoner både i og udenfor sundhedssektoren - til at være med, så skoven kan vok...)
Driftstatus pro.medicin.dk (... +45 39274488 eller skriv til kontakt@medicin.dk 3. Uden for normal arbejdstid (gælder også fri- og helligdage): Kontakt straks Direktør for Medicin.dk, Tina Hou Marer på telefon...)
Coenzym Q10 (Generelt) (...kaldes også Ubiquinon, som kommer af den latinske betegnelse ubique, der betyder overalt . Coenzym Q10 findes i den føde, vi indtager, men dannes også i krop...)
Echinacea (Purpursolhat) (Generelt) (...også saft fra den overjordiske del af planten. Echinacea indeholder en række stoffer, som virker dæmpende på betændelser (anti-inflammatorisk effekt) og som styrker immunforsvaret. Det er ikke helt klarlagt præcis hvilke stoffer i echinacea, der virker. Se beskrivelse af middel med Echinacea: Echinaforce . Anvendelse Bruges til at lindre lette symptomer på forkølelse . Virker det? Der er holdepunkter for, at echinacea kan forebygge forkølelse. Dokumentation Undersøgelser viser, at echinacea ser ud til at have en forebyggende effekt på forkølelse, men ingen effekt på varigheden eller forløbet af forkølelse. Dog skal det tilføjes, at nogle af de testede naturlægemidler i undersøgelserne også...)
Kariyat og Russisk rod (Generelt) (...mmunssystemet. Det naturlægemiddel, der er godkendt af Lægemiddelstyrelsen, indeholder også Russisk rod. Se beskrivelse af middel med Kariyat: Kan Jang® (Naturlægemiddel) Anvende...)
Matrem urt (Generelt) (...e det varer. Andre studier finder ingen forskel mellem matrem urt og placebo . Det kan også have betydning, hvor matrem kommer fra (om det er bladene, ekstrakt eller hvor det dyr...)
Padma® 28 (Generelt) (...ser med smerter i benene ved gang pga. dårlig blodforsyning (claudicatio intermittens, også kaldet vindues-kiggersygdom). Virker det? Der er utilstrækkelige holdepunkter for at P...)
Probiotika (Generelt) (...edicin.dk. Anvendelse Bruges til at normalisere tarmfloraen ved fx mild diarré. Bruges også lokalt i skeden ved svie, kløe, tørhed, lugt eller øget udflåd pga. ubalance i den nor...)
Sølvlysrod (Generelt) (...rré, udslæt, nældefeber , kløe, ødem , blødningsforstyrrelser og brystspænding. Der er også set skader på leveren, fx hepatitis og gulsot. Det Europæiske Lægemiddelagenturs Komit...)
Interaktioner mellem mad og lægemidler (...Også måltidets størrelse, sammensætning og nøjagtige tidsmæssige relation til lægemiddelindtagelsen har indflydelse på udvikling af føde-lægemiddelinteraktioner. Således øges biotilgængeligheden (lægemidlets tilgængelighed for det væv, det skal virke i) af lipofile lægemidler - ofte af fedtrig føde fx som følge af øget opløselighed (fx isotretionin ). Omvendt kan fiberrig føde reducere biotilgængeligheden af visse lægemidler som følge af binding til fiberkomponenterne (fx digoxin ). Disse forhold er ofte dårligt belyst, og tillige anvendes flere forskellige definitioner på faste. Generelt forstås ved ’faste’ i denne sammenhæng, at fødeindtagelse undlades i mindst en time før og mindst to timer efter lægemiddelindtagelsen. Farmakokinetiske effektmål I studier af føde-lægemiddelinteraktioner er ændring i biotilgængelighed som følge af fødeindtagelse et centralt farmakokinetisk effektmål, da lægemiddeleffekten for mange lægemidler er korreleret til biotilgængeligheden . Biotilgængelighed afhænger af lægemiddelabsorption og en eventuel first-pass metabolisme. Ændringer i omfanget af lægemiddelabsorption enten som følge af en direkte kemisk reaktion mellem lægemiddel og føde (fx kelatdannelse) eller som følge af det fysiologiske respons på fødeindtagelse (fx ændring i ventrikel-pH, galdesekretion og gastro-intestinal motilitet) er den dominerende årsag til betydende farmakokinetiske føde-lægemiddelinteraktioner. Føde-lægemiddelinteraktioner, hvor kun hastigheden af lægemiddelabsorptionen påvirkes er hyppige, men sjældent klinisk relevante. Dog kan en høj absorptionshastighed give anledning til høje maksimalkoncentrationer, der kan være ledsaget af koncentrationsafhængige bivirkninger. For andre lægemidler deriblandt mange antibiotika afhænger lægemiddeleffekten snarere af det tidsrum, hvor stofkoncentrationen overstiger en vis terapeutisk grænseværdi. Ved rigelig dosering øges dette tidsrum typisk, hvis absorptionshastigheden reduceres. Føde-lægemiddelinteraktioner, der påvirker metabolisme, fordeling eller elimination er sjældne. Kliniske effektmål Da der ikke altid er en simpel sammenhæng mellem farmakokinetiske effektmål og farmakologisk effekt, kan ændringer i biotilgængelighed kun indicere, at en føde-lægemiddelinteraktion er til stede. For at afgøre om føde-lægemiddelinteraktionen også har klinisk betydning, må indvirkningen på lægemidlets farmakologiske effekt kvantificeres. De benyttede effektmål vil da afhænge af typen af lægemiddeleffekt (fx antibakteriel, antihypertensiv, lipidsænkende eller antikoagulans-effekt), og for mange lægemidler er en simpel eller nøjagtig kvantitering af den farmakologiske effekt ikke mulig. I de efterfølgende afsnit gives nogle eksempler på farmakokinetiske effektmål (oftest biotilgængelighed) samt en vurdering af den kliniske betydning af nogle vigtige føde-lægemiddelinteraktioner. Antikoagulantia Biotilgængeligheden af warfarin påvirkes ikke af fødeindtagelse. Derimod nedsættes effekten af warfarin som følge af direkte antagonisme ved indtagelse af K-vitaminholdige fødevarer som kål, broccoli og lever samt diverse ernæringspræparater og kosttilskud. Enkeltstående eksessiv indtagelse af K-vitaminholdige fødevarer fører dog ikke til klinisk betydende ændring af den antikoagulerende effekt, og behandlingsresistens ses først ved betydelig daglig indtagelse gennem mindst en uge. Trods lavt K-vitaminindhold kan stor indtagelse af avocado nedsætte effekten af warfarin , men mekanismen er ukendt. Af de nye antitrombotiske lægemidler ( DOAKs ) er det særligt rivaroxaban , der kan interagere med mad. Samtidig fødeindtagelse øger absorbtionen af rivaroxaban, og sikrer en høj biotilgængelighed og effekt. Det anbefales derfor, at rivaroxaban tages med mad. Hjerteglykosider Almindelig fødeindtagelse påvirker ikke biotilgængeligheden af digoxin . Derimod kan et højt indhold af kostfiber fx i form af fibertilskud reducere biotilgængeligheden af digoxin med 16-32 %. Da det terapeutiske index for digoxin er snævert, kan en generel kostomlægning til en fiberrig diæt (fx indiceret af samtidig hypercholesterolæmi) give risiko for behandlingssvigt og medføre behov for dosisjustering. Diuretika Eksessiv indtagelse af kaliumholdige fødevarer som bananer og spinat sammen med kaliumbesparende diuretika kan føre til udvikling af hyperkaliæmi. Dette gælder også natrium-fattig saltsubstitution, der kan indeholde store mængder kalium, hvilket har medført livstruende hyperkaliæmi hos patienter i behandling med spironolakton . Calciumantagonister Effekten af fødeindtagelse på absorptionen af nifedipin afhænger af formuleringen. Da den blodtryksnedsættende effekt afhænger af koncentrationen, er større fluktuationer uhensigtsmæssige, og meget høje koncentrationer er forbundet med risiko for bivirkninger som hypotension, flushing og hovedpine. For nifedipinkapsler samt nifedipintabletter reduceres den initiale maksimale koncentration og dermed risikoen for bivirkninger ved samtidig fødeindtagelse, mens biotilgængeligheden og den kliniske effekt bevares. For ’sustained release’ depottabletter øges biotilgængeligheden af nifedipin med 31 % ved fødeindtagelse, hvilket medfører en signifikant yderligere blodtryksreduktion. Derimod har fødeindtagelse ingen større indvirkning på absorptionen af nifedipin fra ’controlled release’ depottabletter. Dermatologiske midler Biotilgængeligheden af aknemidlet isotretinoin øges med 72-86 % ved indtagelse til eller kort efter et måltid, hvilket øger effekten. Da dosering af isotretinoin titreres efter klinisk effekt og forekomst af bivirkninger, bør isotrenoin tages med en fast måltidrelation. Ved samtidig fødeindtagelse øges biotilgængelighed af psoriasismidlet acitretin med 91 %, og den interindividuelle variabilitet i biotilgængelighed mindskes, hvorfor dosering af acitretin til et måltid ofte foretrækkes. Tetracycliner Biotilgængeligheden af tetracyclin reduceres med 46-57 % ved samtidig fødeindtagelse, med 50-65 % ved samtidig indtagelse af mælkeprodukter og med op til 81 % ved samtidig indtagelse af jern pga. kelatdannelse. Dette giver risiko for behandlingssvigt over for visse lavfølsomme organismer. Selv beskeden anvendelse af mælk i te eller kaffe er tilstrækkeligt til at reducere absorptionen af tetracyclin med 49 %. Alle tetracycliner har høj affinitet for kelatdannelse med polyvalente kationer (fx jern, calcium, magnesium og aluminium), som kan indeholdes i forskellige kosttilskud. Quinoloner Biotilgængeligheden af ciprofloxacin påvirkes ikke af fødeindtagelse, men reduceres med 30-36 % ved indtagelse af mælkeprodukter pga. kelatdannelse. Da ciprofloxacin sjældent væsentligt overdoseres, kan dette medføre risiko for behandlingssvigt over for moderat følsomme organismer. Også...)
Iskæmisk hjertesygdom -Fysisk aktivitet som behandling (...også være fysisk aktiv i hverdagen i mindst 30 minutter dagligt . Det kan fx være gåture, havearbejde eller cykling, alt efter hvad du kan og har lyst til. Det er vigtigt at du er opmærksom på, at hjertesmerter eller andet ubehag ikke skal ”arbejdes væk”, men at symptomerne er signal om at du skal sætte tempoet ned eller holde en pause. Hvornår skal du være forsigtig med at træne? I nogle situationer kan fysisk træning være skadelig. Derfor skal du ikke træne uden at tale med en læge, hvis du: Har haft en ny blodprop inden for den seneste uge Har alvorlige symptomer på hjertesvigt (fx åndenød i hvile eller pludselig vægtøgning) Har alvorlige forstyrrelser i kroppens saltbalance Har lavt blodtryk under træning eller uregelmæssig hjerterytme Du bør være ekstra forsigtig med at træne, hvis du også...)
Kønsvorter - en patienthistorie (...også, jeg gjorde. Min mor sagde i alt fald, at jeg skulle. Men det er bare SÅ pinligt, så jeg kunne næsten ikke få det over mine læber. Jeg var i hvert fald meget omhyggelig med ikke at have sex med nogen, mens jeg havde kønsvorterne. Kondom havde været smartere… Hvad med prævention? Hvad brugte du dengang? Jeg brugte kondom, hvis jeg var sammen med en, jeg ikke kendte godt, men ham her havde jeg kendt i nogle måneder, så jeg brugte pessar og sæddræbende creme. Og der er jeg blevet klogere nu - det vil jeg ikke anbefale mine egne døtre, når de bliver teenagere. Om HPV vaccination og kønsvorter Hvad med den nye HPV vaccination - er det noget, du har overvejet? Ja, jeg har faktisk overvejet det, men jeg har ikke fået gjort noget ved det. Jeg er usikker på, om risikoen for at udvikle kræft er større, fordi jeg har haft kønsvorter, end hvis jeg ikke havde haft det, så det er en god ide at undersøge det. Men jeg tænker jo ikke så meget på, at jeg engang har haft kønsvorter, jeg mærker jo heldigvis intet til det i dag. Fakta om kønsvorter Kønsvorter skyldes en virus, der hedder humant papilloma-virus (HPV). Visse HPV-typer kan give celleforandringer og være årsag til livmoderhalskræft . Kønsvorter rammer typisk 15-25-årige. Kønsvorter smitter ved tæt kropskontakt, især seksuel kontakt. Der kan gå 2-3 måneder, fra du er smittet, til du får symptomer. Det kan være svært at opdage, at du er smittet, da vorterne kan være små og flade. Du kan læse mere om kønssygdomme i artiklen Kønssygdomme - er det farligt? og om HPV (også...)
KOL -Fysisk træning som behandling (...også med inhalationsmedicin . Ud over inhalationsmedicin er fysisk aktivitet en vigtig del af din behandling. Sammen med rygestop er det noget af det mest effektive, du kan gøre for at mindske symptomerne og undgå indlæggelser, faktisk er det mere effektivt end medicin alene. Mange med KOL undgår motion, fordi de oplever åndenød. Det betyder, at de ofte bevæger sig mindre, end hvad der anbefales. Det er vigtigt at fastslå, at åndenød ved fysisk træning ikke er farligt hvis du har KOL. Træning kan mindske træthed og åndenød, og giver dig bedre kontrol over sygdommen. Det gælder både, hvis din KOL er stabil eller hvis du for nylig har haft en forværring. Jo mere intensiv og regelmæssig din træning er, jo bedre virker den. Hvordan skal jeg træne? Det anbefales, at alle med KOL og åndenød deltager i et 6-8 ugers KOL-rehabiliteringsforløb. Det foregår ofte på hospitalet, og her får du hjælp til at træne og lærer, hvordan du bedst håndterer din sygdom. Du kan frit vælge den form for træning, du bedst kan lide, det vigtigste er, at du er fysisk aktiv. Både konditionstræning som gang, cykling og svømning kombineret med styrketræning virker. Hvis du har svært ved at træne hele kroppen, kan du fokusere på fx arme og overkrop, det hjælper også...)
KOL - hvad kan du selv gøre? (...også medfører en række følgesygdomme, som fx underernæring, knogleskørhed , angst og depression . Du kan få medicin, der kan forbedre din vejrtrækning, når du har KOL, men derudover er der en lang række ting, det er vigtigt, at du selv gør. Vi har samlet de vigtigste her: 1. Stop rygning Hvis du ryger, vil din lungefunktion ofte forbedres, hvis du holder op med at ryge , også selvom du allerede har fået konstateret KOL. På kurven herunder kan du se udviklingen af lungefunktionen hos en person, som er disponeret for lungesygdomme, men endnu ikke har fået konstateret KOL. På kurven er indtegnet din lungefunktion, hvis du er ikke-ryger, ryger, og hvis du er ryger, der stopper som hhv. 45- og 65-årig. Du kan altså direkte på kurven aflæse antallet af år, du statistisk set vil leve længere, hvis du holder op med at ryge. Kurven viser, hvordan lungefunktionen påvirkes af rygning og rygestop. Kilde: lunge.dk 2. Vær fysisk aktiv Det er vigtigt, at du er fysisk aktiv. Anbefalinger lyder typisk på en halv times fysisk aktivitet 5-7 gange om ugen. Med fysisk aktivitet menes både vejrtrækningsøvelser og almindelig motion, som at gå tur, gå stavgang eller cykle. Fysisk aktivitet: • Forbedrer iltning af dine muskler • Mindsker depression og risiko for forværringer i dine lunger • Styrker dine muskler og knogler • Giver dig velvære og mere overskud. 3. Undgå unødig luftforurening og høj luftfugtighed Luftforurening kan forværre irritationen i dine luftveje. Det gælder både forskellige former for støv, røg og dampe. Fx vil du typisk blive påvirket af luftforurening, hvis du bor eller opholder dig i et område med meget trafik, eller hvis du arbejder i fx byggebranchen eller på kulkraftværker, hvor der er meget støv. Hvis du vil nedsætte risikoen for, at din KOL forværres, så sørg for så vidt muligt at opholde dig steder, hvor luften er mindre forurenet. 4. Brug dit netværk - vær social Når du har KOL, kan du nemt komme til at isolere dig , men det er en dårlig ide. KOL- patienter har øget risiko for angst , depression og stress, og det forstærkes, når du isolerer dig. Det er vigtigt at dele dine tanker og følelser med andre - også de tanker, der ikke er så muntre. Lungeforeningen arrangerer løbende Lungedage rundt omkring i landet, hvor du kan møde andre med KOL. Det er ofte en stor lettelse at opdage, at der er mange andre, der har det ligesom dig. 5. Undgå vægttab - hold vægten Som KOL-patient bruger du mere energi i hvile end andre, fordi du bruger mere energi på at trække vejret. Derfor er der en tendens til, at patienter med KOL taber sig i vægt. Ofte er det ikke fedt, men muskelmasse du mister, og det er uheldigt for dit sygdomsforløb. Der er nemlig en klar sammenhæng mellem vægttab/undervægt og forværring af KOL. Forværringen af din sygdom skyldes også, at du har færre kræfter, og derfor bliver mindre aktiv, når du ikke får næring nok .Tab af muskelmasse og vægttab er derfor begge med til at forværre din KOL. Når du har KOL, skal dit BMI helst ligge over 20,5, hvor det hos en rask person blot skal ligge over 18,5. BMI står for Body Mass Index, og beregnes sådan: Din vægt i kg divideret med din højde i meter gange din højde i meter = Vægt i kg/ (højde i m x højde i m). Hvis du fx er 1,75 meter høj og vejer 55 kg, er dit BMI = 55 kg/(1,75 m x 1,75 m) = 18. Brug evt. beregneren i venstremargen. Klik på grafen og indtast din højde og vægt. Nogle KOL-patienter oplever, at de mister appetitten. Andre oplever, at det er anstrengende at spise, fordi det er svært at få luft nok undervejs. Du kan få gode ideer til kosten, når du er lungesyg, i Lungeforeningens pjece Mad til lungepatienter . Flere artikler om KOL Læs også...)
Kredsløbsforstyrrelser -Fysisk træning som behandling (...også for claudicatio intermittens eller vindueskiggersyndrom. Fysisk aktivitet er en vigtig del af behandlingen af dine kredsløbsforstyrrelser. Selvom du kan have svært ved at bevæge dig, når benene gør ondt, kan selv små mængder af fysisk aktivitet gøre at du kan gå længere inden du får smerter. Derfor er det vigtigt at du holder dig i gang. Hvordan skal jeg træne? Gangtræning, hvor du går, indtil smerterne opstår, og så holder pause, er den bedste træning. Træningen bør være så intensiv, at du kan mærke de typiske bensmerter, det er en del af behandlingen. Hvis du ikke kan lave gangtræning, kan andre former for træning som stavgang, styrketræning eller cykling også...)
STOP TÆNK TJEK (...m om blodfortyndende medicin Se film om methotrexat Se film om opioider YouTube Du kan også finde og dele filmene på YouTube . Materiale til download: Print - hæng op eller del u...)
Medicin.dk og Lægemiddelstyrelsen (... - publiceres på medicin.dk. Se Medicinpriser eller Lægemiddelstyrelsens forside . Læs også...)
Hjælpestoffer (...endt i det enkle lægemiddel. Hjælpestof eller indholdsstof? Nogle hjælpestoffer bruges også som et indholdsstof (altså som en aktiv ingrediens). Det gælder bl.a.: Gentamicin - se...)
Kønssygdomme - er det farligt? (...også betyde, at en graviditet oftere sætter sig uden på æggelederen (graviditet uden for livmoderen). Smitte med klamydia er sandsynligvis den mest almindelige årsag til barnløshed . Nyfødte børn kan få en alvorlig øjenbetændelse , hvis moderen har klamydia. Læs mere om prævention . Herpes (forkølelsessår på kønsdelene) Farligt? Nej, men ubehageligt. Herpes kan dog være farligt for nyfødte, der smittes under fødslen. Hvad kan du selv gøre? Kondom kan kun beskytte delvist mod herpes på kønsorganerne , fordi kondomet ikke dækker helt. Hvis du har et udbrud af herpes på kønsorganerne, bør du ikke dyrke sex med andre. Forløb : Det første udbrud er stærkest og varer 2-3 uger. De efterfølgende udbrud er mildere, og de varer som regel en uge. Sygdommen har en tendens til at give flere udbrud, uden at du er blevet smittet igen. Herpes på kønsorganerne efterlader ingen ar. Herpesvirus bliver i nervecellerne resten af livet, og behandling kan ikke fjerne virus her fra. Kønsvorter (kondylomer) Farligt? Nej, selve kønsvorterne er ikke farlige at have, men den virus (HPV), der giver kønsvorter, kan være årsag til livmoderhalskræft på et senere tidspunkt. Hvad kan du selv gøre? Kondom kan kun beskytte delvist mod kønsvorter, fordi kondomet ikke dækker helt. Det er i dag muligt at vaccinere mod HPV og derved forebygge smitte med kønsvorter. Vaccinen tilbydes gratis til både drenge og piger, læs mere i børnevaccinationsprogrammet . Vaccinen har ingen sikker effekt på kønsvorter. Forløb : Kondylomer kan forsvinde af sig selv - som de fleste andre infektioner. Men de kan også være meget modstandsdygtige over for behandling og holde sig længe. Det er dog sjældent, at nogen har kondylomer efter 40-års-alderen. Forløbet er ofte langvarigt, men udsigten til helbredelse er god. Visse HPV-typer, som er beslægtet med kondylomvirus, kan give celleforandringer og være årsag til livmoderhalskræft. Det er dog vigtig at fremhæve, at hos langt de fleste mennesker forsvinder disse HPV-typer uden at fremkalde sygdom. Du kan læse mere om HPV (også hos mænd) og risikoen for kræft på Sexliniens temaside om HPV . Gonoré Farligt? Ja, du kan blive steril , og risiko for graviditet uden for livmoderen stiger, hvis du ikke får behandlet gonoré . Hvad kan du selv gøre? Hvis du bruger kondom, er risikoen for at få gonoré begrænset. Forløb : Hvis gonoré bliver behandlet hurtigt, bliver du rask, uden at sygdommen får følger. Hos en kvinde kan gonoré sprede sig til æggelederne og efterlade ar, som giver øget risiko for, at kvinden bliver gravid uden for livmoderen. Der er desuden risiko for, at kvinden bliver steril . Mænd kan få gonoré i bitestiklen ( bitestikelbetændelse ), og det kan føre til nedsat frugtbarhed. Nyfødte børn kan få en alvorlig øjenbetændelse , hvis moderen har gonoré ved fødslen. Hvis øjenbetændelsen ikke bliver behandlet, kan barnet blive blindt. I sjældne tilfælde kan gonoré give betændelse i et led, så man får feber og smerter i leddet. HIV/AIDS Farligt? Ja, hvis AIDS udvikles, kan følgesygdomme være dødelige. Meget få dør dog af AIDS følgesygdomme i dag. Hvad kan du selv gøre? Brug kondom, også ved analsex. Selv når infektionen ikke giver symptomer, kan du smitte andre. Risikoen for at blive smittet eller smitte andre er størst ved ubeskyttet analsex, lidt mindre ved almindeligt samleje og meget lille ved oralsex. Hvis du har sår på grund af andre sygdomme, (fx herpessår eller andre kønssygdomme) øges risikoen for smitte. Stofmisbrugere kan blive smittet ved at dele nål eller sprøjte med en HIV-smittet. Forløb: Man kan være smittet med HIV (være HIV-positiv) i mange år uden at få AIDS. Nogle smittede får AIDS allerede 2-3 år efter smitten. Andre (et mindretal) føler sig helt raske, selvom der er gået 15 år siden smitten. Når en HIV-smittet person får behandling mod HIV, kan sygdommen i de fleste tilfælde holdes i ro, så der ikke udvikles AIDS. Syfilis Farligt? Ja, hvis syfilis ikke behandles, kan hjernen i sjældne tilfælde angribes. Hvad kan du selv gøre? Brug kondom, når du er sammen med en partner, som kan være smittet. Forløb : Syfilis forløber traditionelt i tre stadier: 1. stadium kommer 1-2 måneder efter, at du er blevet smittet. Det begynder med et sår dér, hvor smitten er trængt ind. Nogle patienter får 2. stadium, enten mens de har såret, eller et par måneder efter, at det er helet. I 2. stadium kommer der feber, smerter i musklerne og rødt udslæt over hele kroppen. I sjældne tilfælde udvikler syfilis sig til 3. stadium, som kommer flere år efter smitten. I 3. stadium bliver hjernen angrebet. Hvis du bliver behandlet, udvikler sygdommen sig ikke, og du bliver helt rask. Fladlus Farligt? Nej, du kan højst risikere, at der går infektion i et bid, hvis du kradser dig. Hvad kan du selv gøre? Fladlus smitter oftest ved seksuel kontakt, og da lusene for det meste sidder i kønsbehåringen, beskytter kondom ikke. Den eneste måde, du kan undgå smitte på, er at holde dig væk fra smittede personer. Vær opmærksom på, at fladlus også kan smitte fra sengetøj og toiletsæder i op til 24 timer efter, en smittet person har været i kontakt med det. Forløb: Du opdager som regel lusene, fordi de giver en generende kløe. Du skal behandles med en shampoo eller lotion, som du smører ind i området omkring kønsbehåringen. Efter første behandling skal behandlingen gentages efter otte dage for at sikre, at de lus, der kan komme fra æg, som klækkes i dagene efter behandlingen, også...)
Hvad er macrogoler? (...også ofte som hjælpestof i en lang række lægemidler. Overfølsomhed overfor macrogol Macrogoler kan som bekendt give alvorlige overfølsomhedsreaktioner , som fx angioødem og anafylaktisk shock. Er man overfølsom overfor et macrogol, bør man derfor undgå alle typer macrogoler. Macrogoler på medicin.dk Hvis et lægemiddel indeholder et macrogol som hjælpestof, vil det være beskrevet under afsnittet Hjælpestoffer i præparatbeskrivelserne på medicin.dk - se fx Alnok® . Du kan også...)
Juletid - hvad fejler vi? (...også læse om, hvordan du bedst undgår mave-tarminfektioner og sure opstød og overspisning , og hvordan du lindrer symptomerne, hvis du har fået en maveinfektion eller spist for meget. Gode links til artikler om sygdomme du kan få af mad og drikke Julen er hård for maven (om overspisning og sure opstød) Tømmermænd Mave-tarminfektioner Forstoppelse Alkoholoverforbrug Flirt og sex... Julefrokost på jobbet, julefrokost i klubben og julefrokost med drengene eller tøserne... Flirt og affærer finder i den grad sted - også...)
FOKUS: Mad, medicin og mennesker (... har brug for. Læs, hvad du kan gøre i tilflæde af, at du har behov for ernæring . Læs også om behov for ernæring hos børn . Læs om de forskellige typer medicinsk ernæring, der f...)
Ondt i maven? Oversigt over sygdomme i mave og tarm (...også til fordøjelseskanalen, og enkelte sygdomme i disse organer er derfor også nævnt her. Sygdomme i mave-tarm-systemet giver ofte smerter, kvalme, forstoppelse, blodig afføring eller opkastninger. Her er de inddelt efter hvilken type sygdom, der er tale om. Almindelige mave-tarmsygdomme Her nævnes mave-tarm-sygdomme, som mange af os oplever i ny og næ. De er som regel hurtigt overstået og ganske ufarlige, selvom de kan være ubehagelige. Almindelige mave-tarmsygdomme Endetarmsrift Forstoppelse Irritabel tyktarm (Kolon irritabile) Kvalme Mave-tarminfektioner (diarré) Livsvarige mave-tarm-sygdomme Her er tale om sygdomme, der ofte sætter ind i barndommen, og som følger patienten hele livet. Patienten oplever som regel perioder, hvor sygdommen er i udbrud og forværres, og andre perioder, hvor sygdommen ikke giver så mange symptomer. Livsvarige mave-tarm-sygdomme Blødende tyktarmsbetændelse (Colitis ulcerosa) Crohns sygdom Overfølsomhedssygdomme Er sygdomme, der skyldes en allergisk reaktion på specielle typer fødevarer. Overfølsomhed Cøliaki (glutenintolerans) Lactoseintolerans (Mælkeallergi) Børn Sygdomme i mave-tarm-systemet, der typisk optræder hos børn: Sygdomme hos børn Kolik hos spædbørn Mave-tarminfektion (diarré) Ormeinfektion Infektioner Disse infektioner er sygdomme, der skyldes bakterier, amøber eller virus. De behandles oftes med antibiotika eller med kirurgisk fjernelse af det syge organ (fx blindtarmen) Infektion/Betændelser Amøbedysenteri Blindtarmsbetændelse Endetarmsbyld Galdeblærebetændelse Leverbetændelse Mavekatar Mavesår Mave-tarminfektion Ormeinfektion Kræftsygdomme Kræft i mave eller tarm Kræft i mavesækken Kræft i tyk- og endetarmen Andre sygdomme i mave-tarm-kanalen Andet (alfabetisk) Brok Galdesten Hæmorider Mavesår Skrumpelever Spiserørskatar Transportsyge (Køresyge, søsyge, luftsyge) Åreknuder i spiserøret Læs også...)
Medarbejdere - og sådan arbejder vi (...ette Petersen, Strategisk Innovationsleder Tina Hou Marer, Direktør for Medicin.dk Læs også om Medicin.dk's redaktion Redaktionelle retningslinjer på Medicin.dk Professionel Reda...)
Alkohol og medicin (...også forskellige typer medicin, der gør. Hvis du tager alkohol sammen med den type medicin, vil de ofte forstærke hinandens virkning. I nogle tilfælde er det medicinen der forstærker alkoholens virkning, i andre tilfælde er det omvendt. I begge tilfælde kan resultatet være, at du bliver mere sløv og døsig - din reaktionsevne bliver langsommere, og din vejrtrækning bliver tungere. Du bør derfor holde igen med alkohol, hvis du får medicin der virker i din hjerne eller dit nervesystem. Hvor store mængder medicin eller alkohol der skal til for at virkningen forstærkes, afhænger af indholdet i medicinen og mængden af alkohol. Spørg lægen, hvis du er i tvivl. Medicin, der påvirker hjernen og nervesystem, og hvor du skal holde igen med alkohol: Beroligende medicin , medicin mod kramper, epilepsi (fx Fenemal, Stesolid®). Sovemedicin, midler mod søvnløshed . Medicin mod stærke smerter , cannabinoider, morfica (fx Contalgin®, Morfin, Tramadol). Medicin mod ADHD . Medicin mod psykoser (antipsykotika). Medicin mod angst og depression (antidepressiva). Medicin mod overfølsomhed (antihistaminer). 3. Medicin, hvor du skal være forsigtig, hvis du har et alkohol overforbrug Hvis du har - eller har haft - et alkoholoverforbrug, vil din krop i nogle tilfælde reagere anderledes på medicin, end den gør hos borgere som ikke drikker alkohol. Derfor er der en række lægemidler, du skal være forsigtig med at tage. Husk derfor at fortælle lægen ærligt, hvor meget alkohol du drikker, hvis du skal have ny medicin - eller hvis dit forbrug af alkohol ændres. Læs også...)
Forfattere og referenter (...referent på listen nedenfor - eller ved at søge på vedkommendes navn i søgefeltet. Læs også om redaktionelle retningslinjer , redaktion og om medarbejdere på Medicin.dk. Særligt ...)
Redaktionel procedure - nyt lægemiddel (...lfælde, ved uenighed mellem forfatter(e) og redaktion, får den ansvarshavende redaktør også præparatbeskrivelsen til gennemsyn. Den ansvarlige farmaceut færdiggør præparatbeskriv...)
Inkontinens (...også ufrivillige. Hos kvinder skyldes inkontinens typisk nedsunken livmoder , urinblærespasmer eller slap bækkenbund som fx under og efter graviditet og fødsel. Hvad kan du selv gøre? Før du starter egentlig lægelig behandling, er der meget du selv kan gøre. Kontinensforeningen anbefaler: Forsøg at tabe dig, hvis du er overvægtig Nedsæt tobaksforbruget, hvis du ryger Drik mindre - 1,5 liter væske i døgnet er tilstrækkeligt Gå på toilettet, inden du forlader hjemmet Gå regelmæssigt på toilettet - ca. hver 3. time Træn knibeøvelser Hvis ovenstående ikke er tilstrækkeligt, opsøg din læge. Mange typer inkontinens kan behandles Inkontinens er tabubelagt, fordi det for mange mennesker føles pinligt at komme til at gøre i bukserne. På grund af dette tabu går mange mennesker rundt med ubehandlet inkontinens og dermed forringet livskvalitet. Så hvis du har et eller flere af nedenstående symptomer, så søg læge. Du kan ikke rigtig komme af med vandet Du smådrypper hele tiden Du kan ikke holde dig Du er oppe flere gange hver nat for at tisse. Læs mere om inkontinens på Kontinensforeningens hjemmeside. Læs også...)
Mød Medicin.dk - Mød Gitte (...også derfor mine interesser spænder vidt”. Andre facts Gitte er ansvarlig for indlægssedler.dk og for det ekstramateriale, der kan lægges på indlægssedler.dk Hun er superbruger og ekspert i databasen bag Medicin.dk. Hun kender hvert et hjørne - og ved præcis hvor og hvordan data skal puttes de rigtige steder hen. Desuden er Gitte ansvarlig for løbende at sikre, at vi formidler viden om lægemidlers klima og miljø-beastning på Medicin.dk Og så er det også...)
Kendetegn ved ADHD (...eg misforstår ofte, hvad der sker omkring mig. Se hele ADHD-foreningens ADHD-guide Læs også 5 hurtige om ADHD Hør om myter om ADHD, gode råd som pårørende, om dosering af medicin...)
Original, generisk og parallelimporteret medicin (...også originalmedicin, men det er originalmedicin købt i andre EU-lande end Danmark. Parallelimporteret medicin og originalmedicin er i udgangspunktet ens, men emballage og medicinens udseende kan variere fra originalproduktet, der sælges i Danmark. I enkelte tilfælde kan hjælpe- eller farvestoffer i medicinen variere fra originalproduktet, der sælges i Danmark. Læs mere om parallelimporteret medicin . Generisk medicin (generika) Generisk medicin er lovlige kopier af det originale produkt, produceret efter patentets udløb. Det er ofte produceret af andre firmaer end det firma, der har udviklet medicinen. Generisk medicin indeholder det samme aktive stof (indholdsstof) som originalproduktet, men hjælpe- og farvestoffer kan variere. Læs mere om generisk medicin . Generika kaldes også misvisende for kopimedicin - en betegnelse der også...)
Dansk Lægemiddel Information A/S (...også til den almindelige borger i udgivelsen Medicinhåndbogen®. Da selskabet Dansk Lægemiddel Information A/S blev stiftet i 1995, blev det firmaets opgave at levere lægemiddelinformation bredt, dvs. både at producere statistikker over lægemiddelsalg, og at udarbejde præparatinformation. I samarbejde med Lægeforeningen, i det fælles selskab Infomatum A/S, kom også...)
Halve tabletter - hvad må du? (...dosispakkes maskinelt på apoteket, men kan manuelt pakkes i doseringsæsker. Der findes også delekærve , som IKKE kan bruges til at dele tabletten. Hvis det er absolut sidste udve...)
Feber, hoste og ondt i halsen? (...delse Forkølelse Hoste Falsk strubehoste Halsbetændelse Akut bronchitis hos børn . Læs også om forskellen på Kold og varm lungebetændelse . Hvornår skal jeg have medicin? De fles...)
Svær overvægt -Fysisk træning som behandling (...også kaldet adipositas , er tilstande hvor kroppens depoter af fedt er så store, at det kan påvirke dit helbred. Hvis dit Body Mass Index (BMI) (vægt/højde 2 ) er 30 eller derover kaldes det svær overvægt. Fysisk aktivitet spiller en vigtig rolle i din behandling af overvægt. Når du bevæger dig regelmæssigt, kan det hjælpe med at mindske mængden af fedt i kroppen og øge din muskelmasse. Selve vægttabet, der ses ved regelmæssig fysisk træning, er typisk kun 2-3 kg, men fysisk aktivitet har mange andre sundhedsmæssige fordele, også selvom vægten ikke ændrer sig. Regelmæssig motion kan mindske risikoen for at du får følgesygdomme ved svær overvægt, som fx: Type 2-diabetes Forhøjet blodtryk Forhøjet kolesteroltal Hvordan skal jeg træne? Konditionstræning hvor du fx går, cykler eller svømmer er særligt effektiv til at fremme vægttab og forebygge følgesygdomme. Hvis du taber dig meget fx med hjælp fra medicin, er det en god idé også...)
Fyraftensmøde om smertebehandling i almen praksis (...det er gratis og afholdes i Life Science Huset, Lersø Parkallé 101, 2100 Kbh Ø. Det er også...)
Hvad indeholder en præparatbeskrivelse? (...også selvom de ikke er substituerbare med det aktuelle præparat. ATC-kode The Anatomical Therapeutic Chemical Classification System (ATC) administreres af WHO Collaborating Centre for Drug Statistics, Oslo, og bruges til at inddele lægemidler i grupper efter hvilke organsystemer, de påvirker. Koden består af 5 niveauer, som vist i eksemplet her: N Nervesystemet N05 Psykoleptika N05B Anxiolytika N05BA Benzodiazepin (anxiolytika) N05BA01 Diazepam Læs mere om brug af ATC-koder i artiklen, Hvad er en ATC-kode . Se også WHO's hjemmeside . Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelsen er klikbar. Med blåt er markeret de emner, der kan klikkes på. Er et emne gråt, betyder det, at der ikke er information om emnet i den pågældende præparatbeskrivelse. Klikker du på et blåt link, hopper du ned på siden til det emne, du har klikket på. Supplerende overvågning (sort trekant) Hvis lægemidlet er underlagt supplerende overvågning , vil det være angivet her efter en sort trekant. Kort karakteristik af præparatet Her angives, hvilken lægemiddeltype (fx anxiolytikum, antiepileptikum, opioidagonist) lægemidlet tilhører. Anvendelsesområder Her angives Lægemiddelstyrelsens registrerede indikation. Ny viden eller nye, bedre præparater kan medføre, at en registreret indikation ikke længere er relevant. I disse tilfælde anføres dette i det indledende afsnit med en forklarende tekst. Den registrerede indikation kan af redaktionelle årsager være forkortet eller omformuleret. Når en indikation er registreret for et præparat, angives denne indikation i Medicin.dk på alle tilsvarende præparater (dvs. præparater med samme stof i samme formulering og styrke). Den fulde ordlyd af de registrerede indikationer kan findes på produktresume.dk hos Lægemiddelstyrelsen eller på EMA , hvortil der er link fra Medicin.dk Professionel. Andre anvendelsesområder I de tilfælde, hvor der er overbevisende viden om, at et lægemiddelstof kan anvendes til andre indikationer end den registrerede, angives dette under afsnittet Andre anvendelsesområder. Her vil der linkes til et afsnit med yderligere information, bl.a. referencer, som viser baggrunden for at nævne pågældende anvendelsesområde. Dispenseringsform Dispenseringsformerne er angivet i følgende rækkefølge: orale, parenterale, rektale og lokale. Hver dispenseringsform er anført med kvantitativt indhold af virksomme stoffer. For tabletter findes også oplysning om evt. delekærv/krydskærv. De enkelte lægemiddelformer er omtalt i afsnittet Egenskaber ved lægemidler . Doseringsforslag Dosering er givet som doseringsforslag, hvilket vil sige en normal dosering til en normalvægtig patient, der ikke lider af anden sygdom eller er under indflydelse af andre lægemidler, som kan have interaktion med det pågældende middel. Doseringsforslagene er udarbejdet på grundlag af klinisk litteratur og godkendt produktresumé/SPC. Forslagene kan efter redaktionens vurderinger være mere forenklede og i enkelte tilfælde afvigende i forhold til produktresumé/SPC. Hvor konkrete oplysninger kan gives, er også angivet doseringsforslag ved overvægtige patienter. De principielle retningslinjer herfor er angivet i afsnittet Overvægtige . Dosis til ældre er angivet, hvor der foreligger konkrete oplysninger herom. Hvis der ikke er erfaring med behandling, anføres forsigtighed ved anvendelse til ældre. Se i øvrigt afsnittet om Ældre . Hvor der findes en børnedosering, er den angivet for de enkelte præparater. Se i øvrigt afsnittet om Børn vedrørende dosering af lægemidler til børn. Hvis et præparat er uegnet til anvendelse til børn under en vis alder, er dette angivet. Nedsat nyrefunktion Feltet indeholder særlige forhold, der gælder ved behandling af patienter med nedsat nyrefunktion - dvs. med GFR 10 % meget almindelige 1-10 % almindelige 0,1-1 % ikke almindelige 0,01-0,1 % sjældne < 0,01 % meget sjældne ikke kendt frekvens. Disse tal skal tages som en rettesnor og tolkes med varsomhed, hvis man vælger at sammenligne bivirkningsfrekvensen for to præparater. Oplysningerne kan nemlig i visse tilfælde stamme fra randomiserede forsøg, hvor de registrerede bivirkningsfrekvenser typisk er høje, mens oplysningerne i andre tilfælde er opgjort på baggrund af kliniske erfaringer, hvor kun bivirkninger, der med sandsynlighed kan tilskrives præparatet, er medtaget. Under tabellen kan der være angivet yderligere oplysninger. Dette kan fx være uddybende information om konkrete bivirkninger anført i tabellen. For mange præparater er tabellen med de registrerede bivirkninger desuden suppleret med et afsnit om de kliniske aspekter. Dette afsnit indeholder en klinisk perspektivering på de registrerede bivirkninger og bygger bl.a. på input fra Medicin.dk's tilknyttede klinikere. Se endvidere afsnittet om Bivirkninger . Interaktioner I dette afsnit er omtalt de interaktioner, der skønnes at have praktisk betydning for behandlingen. Hvor det er muligt, gives en kort beskrivelse af interaktionens virkningsmekanisme. Hvis et lægemiddels anvendelse specifikt hviler på en interaktion, fx disulfiram ved alkoholindtagelse, er denne ikke omtalt i interaktionsafsnittet. Hvis samtidig indgift af to lægemidler er kontraindiceret, er dette tillige kort nævnt under kontraindikationer. Læs mere om Interaktioner . Graviditet En specialforfatter på Medicin.dk beskriver det enkelte præparats anvendelse til gravide. Det angives fx hvor mange gravide, der typisk i første trimester har fået præparatet, og hvilken evt. fosterskadende effekt dette har haft. Hver tekst indeholder en konklusion vedr. stoffets anvendelighed i forbindelse med graviditet, idet der primært er taget hensyn til de overvejelser, som kan forekomme i almen lægepraksis. Teksterne er udarbejdet af en speciallæge i klinisk farmakologi og gennemgået af en referent, der også er speciallæge i klinisk farmakologi. Informationen bygger på aktuelt tilgængelig litteratur, og referencerne vil vises nederst i afsnittet. I tilfælde af manglende data, vil dette fremgå. Man bør være opmærksom på, at anbefalingerne i Medicin.dk kan afvige fra Lægemiddelstyrelsens produktresumé. Er det tilfældet, vil konklusionen være efterfulgt af sætningen Diskrepans mellem Medicin.dk og produktresumé. Vedr. baggrunden for konklusionerne og den anvendte graduering henvises til afsnittet om Gravide . Det anbefales, at man altid konsulterer dette afsnit. Fertile kvinder og mænd Under denne overskrift vil det fremgå, hvis der er særlige forhold, der skal tages i betragtning i den fertile alder hos kvinder og/eller mænd. Er der data, vil kilden nævnes. Hvis der ingen data er, men stadig et forbehold i SPC, benyttes vendingen Fertile kvinder: I Produktresuméet anbefales, at kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception [under behandlingen]/[i mindst xx uger/måneder efter sidste injektion/infusion]. Denne anbefaling er [formentlig] baseret på en teoretisk vurdering af det aktive stofs egenskaber. Fertilitet hos kvinder Her findes oplysninger, hvis et givent lægemiddel påvirker fertiliteten hos kvinder dvs. evnen til at få børn, typisk på grund af uhensigtsmæssig påvirkning af oocytter. Evt. kilder angives. Fertilitet hos mænd Her findes oplysninger, hvis et givent lægemiddel påvirker fertiliteten hos mænd dvs. evnen til at få børn, typisk på grund af påvirkning af sædkvaliteten. Evt. kilder angives. Amning En specialforfatter beskriver det enkelte præparats anvendelse til ammende, herunder hvor meget, der kan findes i modermælken samt evt. skadevirkninger på de børn, der er ammet under behandling. Under de enkelte lægemidler er angivet kortfattet information og en konklusion om stoffets anvendelighed under amning. Teksterne er udarbejdet af en speciallæge i klinisk farmakologi og gennemgået af en referent, der også er speciallæge i klinisk farmakologi. Informationen bygger på aktuelt tilgængelig litteratur. Man bør være opmærksom på, at anbefalingerne i Medicin.dk kan afvige fra Lægemiddelstyrelsens produktresumé. Er det tilfældet, vil konklusionen være efterfulgt af sætningen Diskrepans mellem Medicin.dk og produktresumé. Vedr. baggrunden for konklusionerne og den anvendte graduering henvises til afsnittet om Ammende . Det anbefales, at man altid konsulterer dette afsnit. Trafik Her angives det, med tekst og en rød trekant, hvis lægemidlet kan påvirke, den der tager det på en måde, så det nedsætter evnen til at køre bil eller andet motorkøretøj. Informationen er udarbejdet på baggrund af Lægemiddelstyrelsens liste over trafikfarlige lægemidler, som mærkes med en rød advarselstrekant. Denne mærkning er obligatorisk. Det betyder ikke, at lægemidler uden mærkning kan betegnes som trafiksikre. Mange lægemidler uden mærkning har - især i starten af behandlingen - en række bivirkninger, der gør, at der skal udvises særlig forsigtighed i trafikken. Se også afsnittet Trafik . Bloddonor Her er anført, om en donor kan tappes trods indtagelse af det pågældende præparat. Må ikke tappes (karantæneforhold) angiver, at donor ikke kan tappes umiddelbart. Kommentaren i parentesen angiver donors karantæne eller andre forholdsregler. Desuden er angivet, hvis der ingen karantæne er ved tapning af plasma til fraktionering. Se også afsnittet om Bloddonors karantæneforhold ved indtagelse af medicin . Doping Her er anført evt. dopingklausuler. Se endvidere afsnittet om Doping . Schengen-attest (Pillepas) Hvis lægemidlet kræver Schengen-attest ved udlandsrejse, vil det være angivet her. Forgiftning Her står de vigtigste forgiftningssymptomer og evt. karakteristika i forgiftningforløbet, samt summariske retningslinjer for behandlingen. Virkningen af en klinisk overdosering eller en kronisk forgiftning på grund af kumulation er omtalt i bivirkningsafsnittet. Se endvidere afsnittet om Forgiftninger . Farmakodynamik I dette afsnit er beskrives virkemåden for de præparater, hvor den skønnes at have betydning for forståelsen for behandling med lægemidlet. Farmakokinetik For hvert enkelt præparat beskrives absorption, biotilgængelighed, metabolisering, elimination, plasmahalveringstid, fordelingsvolumen og evt. clearance i det omfang, som antages at have klinisk interesse. Her nævnes kun forhold ved lægemiddelbrug hos mennesker. Læs mere om Farmakokinetik . Egenskaber, håndtering og holdbarhed Hvor det er relevant, er der for parenterale dispenseringsformer og visse andre dispenseringsformer angivet: Egenskaber Fx pH, osmolaritet, specifik aktivitet, elektrolytindhold og absorptionsareal. Håndtering Fx omrystning før brug, tilberedning af færdigblandede opløsninger, klargøring af infusions- eller dialyseposer, infusionsteknik, forligelighed og personalerisiko. Holdbarhed Opbevaringstemperatur anføres altid for præparater, som skal opbevares i køleskab eller fryser. Opbevaringstemperatur og/eller opbevaringstid efter åbning anføres for fx øjendråber. Det nævnes også, hvis et præparat fx ikke må fryses. Indholdsstoffer Her er indholdsstoffet nævnt, ligesom i toppen af beskrivelsen. Klikker du på indholdsstofnavn kan du se samtlige andre lægemidler med samme indholdsstof, også...)
Hvad er psykofarmaka? (...es mod psykose , skizofreni . Bruges desuden ved depression og manier , hvor patienten også lider af vrangforestillinger. Der findes forskellige typer antipsykotika: 1. generatio...)
Klima og miljøpåvirkning af medicin (...023 kommer informationen på Medicin.dk primært fra lægemidlernes produktresumeer*, men også fra videnskabelige artikler fra fx Rådet for Grøn Omstilling, Sundhedsstyrelsen m.fl. ...)
Redaktion (...r, ligesom forfattere og referenter , lever op til Medicin.dk's habilitetsregler . Læs også om Redaktionelle retningslinjer for Medicin.dk Professionel Redaktionelle principper f...)
Redaktionelle principper på Medicin.dk Borger (...af medicin på medicin.dk ikke kun udarbejdes efter myndighedsgodkendte dokumenter, men også efter klinisk erfaring, er der ikke altid fuld overensstemmelse mellem medicin.dk og d...)
Redaktionssekretariat (...så den tilpasses Medicin.dk til borgere. Læs mere om Medarbejderne på Medicin.dk . Læs også om Medicin.dk's redaktion Redaktionelle retningslinjer på Medicin.dk Professionel Reda...)
Saltvand (...også fysiologisk saltvand eller isotonisk saltvand. Det er saltvand, der har den samme koncentration af salt som fx tårer. Rense øjne eller skylle næse Det er fx fysiologisk saltvand, du kan rense øjne eller skylle næse med, uden at det svier og gør ondt. Det er også fysiologisk saltvand, du vil få givet ind i et blodkar, hvis du er meget dehydreret (mangler væske). En saltvandsblanding kan købes på apoteket, men du kan også...)
Stormøde om overgangsalder - se film (...tør på Medicin.dk Overgang eller undergang? Hvad jeg ville ønske alle sundhedsfaglige (også) vidste om overgangsalder v. Pernille Melsted , Forfatter, coach med speciale i vrede-...)
Film om håndtering: Sådan knuser, deler og opslæmmer du (...an deler du en tablet Sådan knuser du tabletter Sådan opslæmmer du knuste tabletter Se også de små animationsfilm, hvor Pille Palle forklarer hvilke hovedregler, der gælder for t...)
Medicin med på rejsen (...også håndkøbslægemidler - kræver lægerecept, før der kan udstedes et pillepas. Patienten skal desuden medbringe eget pas, da pasnummeret skal stå på pillepasset. Man kan også bestille et pillepas på apoteket.dk , hvor man kan læse mere om pillepasset. Pris og gyldighed Pillepasset er gratis og gyldigt i 30 dage. Skal patienten være væk i mere end 30 dage, kan personen rette henvendelse til rejselandets ambassade i Danmark for at få oplyst, hvordan man skal forholde sig. Evt. skal man have en recept af en læge i det land, man skal opholde sig i. Euforiserende midler til lande UDEN for Schengen-området Der gælder andre regler, hvis patienten skal have euforiserende midler med til lande uden for Schengen-området. Reglerne kan variere fra land til land, og man bør derfor henvende sig til landets ambassade/repræsentation her i Danmark, for at høre, hvilke krav der gælder. Som regel vil det være nok at bede egen læge om at skrive en attest med: Patientens navn, fødselsdato og pasnummer Hvad patienten behandles for Hvad patienten behandles med (navn og styrke på din medicin) Hvilken mængde patienten er ordineret (mængde pr. dag). Attesten bør skrives på engelsk. Man kan spørge på ambassaden for det land, man rejser til, hvilke sprog de accepterer. Visse apoteker udsteder også...)
Slidgigt -Fysisk træning som behandling (...også for osteoartrose eller artrose . Det er en ledsygdom, hvor brusken i leddet bliver slidt ned. Når brusken bliver tynd, kan du opleve at få smerter, og at det er sværere at bevæge sig. Området omkring leddet med muskler, knogler og ledkapsel bliver tykkere og mere stive, og kan gøre ondt. Fysisk aktivitet kan i nogen grad lindre symptomerne ved slidgigt, især i knæ og hofter, men typisk ikke fjerne smerterne helt. Alligevel er det en vigtig del af behandlingen. Det skyldes at fysisk aktivitet også har en positiv effekt på andre sygdomme, som mange med slidgigt har, fx hjerte-kar-sygdomme og overvægt . Fysisk aktivitet skader ikke leddene, tværtimod. Derfor er det vigtigt at du bliver ved med at bevæge dig, også...)
Sol og medicin? Solråd, solcreme og D-vitamin? (...også stå i indlægssedlen. Læs mere om sol og medicin på Sundhed.dk . De tre solråd Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en vejledning til solbeskyttelse , som består af tre vigtige råd: Skygge - i sær mellem kl. 12 og 15 Solhat og tøj Solcreme - brug faktor 30 (én håndfuld til én krop) Solrådene er opstillet i prioriteret rækkefølge. Det bedste, du kan gøre, er at søge skygge. Har du ikke mulighed for det, eller vil du gerne være i solen, skal du bruge tøj, der dækker til knæ og albuer, solhat og solcreme. Desuden indskærper Sundhedsstyrelsen, at du bør undgå solarie . Hvordan virker solcremen? Produkter, der beskytter mod solen, kan købes som creme, lotion eller gel - alle virker lige godt. Vælg en vandfast solcreme, da den holder bedre. Ved at bruge solcreme reducerer du risikoen for at blive solskoldet. Men vær opmærksom på, at risikoen for at få soleksem , solkeratoser og hudkræft øges jo længere tid, du opholder dig i solen - også selvom du bruger solcreme. Når du vælger en solcreme, skal du være opmærksom på: solcremens evne til at beskytte dig - solcremens faktor hvilken stråling, den beskytter mod hvilken type filter, der er i cremen. Om solfaktor Solcremer skal være mærket med faktortal eller SPF (Sun Protection Factor), og virkningen skal kunne dokumenteres. Faktortallet siger noget om, hvor meget stråling, der skal til for at give rødme i huden med solcreme på, i forhold til, hvis du ikke havde solcreme på. Har en solcreme faktor 30, så vil du kunne opholde dig 30 gange så længe i solen, før du bliver rød, som hvis du ikke havde solcremen på. Jo højere faktor en solcreme har, des bedre beskytter den. Faktortallet er kun vejledende. Hvor længe en person er om at få en solskoldning afhænger af tidspunktet på dagen og året, mængden af UV-stråling, skydække og hudtype. Sundhedsstyrelsen anbefaler , at man i Danmark bruger solcreme med faktor (SPF) 30 på de dele af kroppen, der ikke er dækket af tøj, hvis man er i direkte sol i mere end få minutter. Om UV-stråling… Der findes to typer UV stråling; UV-A og UV-B. De fleste solcremer beskytter både mod UV-A og UV-B stråling. UV-A-stråler er pigmentdannende og gør huden brun, men påvirker også hudens ældning. (Huskeregel: A for aldring) UV-B stråler kan give solforbrænding og hudkræft . (Huskeregel: B for brændt) UV-indekset viser styrken af UV-strålingen, og hvornår du skal passe på i solen. Når UV-indekset er 3 eller højere, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du beskytter dig i solen. Prognoserne for solens UV-stråling beregnes af Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). Du kan finde information om UV-indekset i dit lokalområde på dmi.dk. Læs mere om DMIs UV-indeks her . Om filter… Solcreme virker ved at bortfiltrere en del af UV-strålingen. Det kan gøres med: fysisk filter, der lægger sig som et hvidligt lag på huden og reflekterer stråling kemisk filter, som trænger ind i huden og opsuger solens stråling. Fysisk filter Det fysiske filter lægger sig som en tynd hinde oven på huden og reflekterer solens stråler. Det eneste fysiske solfilter, der på nuværende tidspunkt må anvendes i solcremer inden for EU, er titaniumdioxid. Titaniumoxid optages ikke gennem huden. Cremer med fysisk filter kan give huden et hvidt skær, når de smøres på. Det er en vigtig del af solbeskyttelsen. Det hvide skær forsvinder hurtigt igen. Kemisk filter Det kemiske solfilter indeholder stoffer, der trænger ind i det øverste hudlag. Når UV-strålerne rammer huden, absorberer filteret UV-strålingen, så den ikke når de nedre hudlag og forårsager skade. Smør rigeligt på ! Det er vigtigt, at du bruger nok solcreme, hvor tøjet ikke dækker. En god tommelfingerregel er én krop - en håndfuld. Og husk at smøre ca. 20 min. før du går ud i solen. Når du har smurt dig med solcreme, holder virkningen i nogle timer, men du skal smøre dig igen, hvis du har badet, svedt meget eller har tørret dig med håndklæde. Børn skal som regel smøres flere gange om dagen. Holdbarhed Holdbarheden på de fleste solcremer er ca. to år. Holdbarheden og dermed effekten kan imidlertid være nedsat, hvis solcremen opbevares forkert. Du skal opbevare solcremen ved stuetemperatur, undgå at der kommer sand eller andet snavs ned i den, og ikke lade den ligge i direkte sol. Hvis cremen ser underlig ud eller lugter mærkeligt, skal du ikke bruge den - uanset udløbsdatoen. D-vitamin og sol Sollys er vigtigt og livgivende, ikke mindst pga. vores behov for D-vitamin for at kunne optage kalk og opbygge og bevare stærke knogler livet igennem. D-vitamin forebygger også...)
Samarbejde mellem Styrelsen for Patientsikkerhed og medicin.dk (...orebyggende. Læs meget mere om Styrelsen for Patientsikkerhed på deres hjemmeside. Læs også om medicin.dk's samarbejde med Lægemiddelstyrelsen . Artiklen er skrevet i samarbejde ...)
Syv typer medicin kræver særligt fokus (...goxin. Kan give svære forstyrrelser i hjertets rytme. Læs også om patientsikkerhed generelt. Se også...)
Særligt fokus på syv lægemiddelgrupper (...kerhed. Læs mere om samarbejdet her: Risikosituationslægemidler på Medicin.dk . Du har også mulighed for at købe adgang til kurset om risikosituationslægemidler , som er lavet i ...)
Forhøjet blodtryk - en patienthistorie (...Også kosten er anderledes hos Susan Olsen og hendes familie i dag, og så alligevel ikke. I virkeligheden laver jeg samme slags mad, som jeg gjorde før, jeg fik konstateret mit for høje blodtryk. Men jeg har gået hos en diætist, der har hjulpet mig med at tilpasse mængderne af de forskellige typer kost , jeg spiser. Så i dag laver jeg fx stadig pasta med kød og grønt til, men nu er det grovpasta, og på min tallerken er der nu mindre kød og mindre pasta og langt mere salat, end der var tidligere. På den måde kan min mand og mine børn spise, som de plejer. Susan fortsætter: Hvis hele familien skal ændre kostvaner, fordi mor skal på slankekur, så kan det være en næsten uoverskuelig opgave, så det her er en rigtig god løsning for mig. Mit forhøjede blodtryk har hjulpet mig Selvfølgelig spiller motivationen meget ind for, om man kan tabe sig, siger Susan. Så lige på det punkt kan man jo godt sige, at mit forhøjede blodtryk har hjulpet mig. Det har givet mig motivationen, så jeg har tabt 13 kg - og det er da meget godt, synes jeg selv siger hun med et glimt i øjet. Susans fem råd til andre med forhøjet blodtryk: Gå regelmæssigt til tjek hos din læge Tab dig, hvis du er overvægtig Brug en diætist - diætisten kan hjælpe dig, så slankekuren ikke bliver surt slid, men i stedet en ny måde at spise på Dyrk motion og sørg for, at det er skægt. Husk små skridt, du skal ikke begynde med en ambition om et maraton i løbet af 14 dage. Tag din medicin, og hvis du ikke har lyst til det, så tal med lægen om, hvilke alternativer der kan være i din situation. Læs også...)
Gem Medicin.dk på mobilen (...er, Genkend medicin og meget mere. 2. Når du bruger hjemmesiden på din telefon, kan du også scanne din medicinæske med telefonens kamera og få information om medicinen den vej. 3...)
5 hurtige om fejl med medicin (...også har været i et genoptræningsforløb, og der derfor har været endnu en behandler ind over dit forløb, kanså er der være tre forskellige steder, hvor din behandling kan gå galt. Sørg derfor selv for at have styr på, hvilken medicin du tager og hvorfor. Og spørg altid, hvis du er i tvivl. 5. Hvordan er forløbet? Forløbet ved en fejl med medicin kan være harmløst, hvis det drejer sig om en smertestillende tablet, du glemmer at tage. Omvendt kan det også...)
Mistanke om øget risiko for NAION ved brug af Ozempic® (...r patienter med høj risiko for eller diagnosticeret med NAION. Ubehandlet diabetes kan også føre til oftalmologiske komplikationer, som er mindre alvorlige end NAION’s optikusneu...)
Type 1-diabetes -Fysisk træning som behandling (...tes, skal du behandles med insulin resten af dit liv. Udover insulin er fysisk træning også en vigtig del af din behandling ved type 1-diabetes. Regelmæssig motion fører i gennem...)
Undgå diarré på rejsen (...feber mere end tre dage, eller diarréen fortsætter mere end 14 dage, bør du søge læge. Også hvis der er blod eller slim i afføringen, bør du søge læge. Antibiotika kan mildne og ...)
Medicin.dk Borger (...også på fx apoteket.dk , så når du søger information om medicin der, hentes den fra medicin.dk. Desuden bruges information fra medicin.dk på hospitaler, sygehuse og i 74 kommuners omsorgssystemer . Beskrivelse af de enkelte lægemidler kan printes ud og gives som skriftlig information til patienterne - se det lille printer-ikon i øverste, højre hjørne på hver medicinbeskrivelse. Vil du integrere information fra medicin.dk i dit system eller på din hjemmeside? Mange aktører på sundhedsområdet har Medicin.dk's information integreret i deres systemer eller hjemmesider. Læs mere om, hvilke forskellige muligheder du har for at integrere medicin.dk-information på din side eller i dit system. Hvad kan jeg finde på Medicin.dk til borgere? Medicin: Beskrivelser af al medicin på det danske marked. For hvert lægemiddel kan du bl.a. læse, hvad medicinen bruges til, hvordan den virker, og hvilke bivirkninger du kan få, hvis du bruger medicinen. Læs mere om den information, der er i en præparatbeskrivelse . Sygdomme: Beskrivelser af sygdomme, og hvordan de behandles. Nogle sygdomsbeskrivelser indeholder tegninger, animationer eller fotos. Du kan også...)
Ny film: Medicin.dk - Viden redder liv (...er informationen? Ved du også, at vi er en del af den beslutningsstøtte, du får i klinikken? Få et kig bagom medicin.dk - og mød også nogle af medarbejderne i...)
Kostråd ved irritabel tarm (...også ofte anvendes til slankeprodukter. Generelle kostråd ved irritabel tarm Spis tre hovedmåltider dagligt Spring ikke hovedmåltider over, og spis ikke sent om aftenen Spis flere måltider i løbet af dagen i stedet for få store måltider Begræns indtaget af alkohol, kaffe og kulsyreholdige drikke Indtag 1.500 ml væske i form af vand eller ikke-koffeinholdige drikke dagligt Reducer indtaget af fedholdige/friturestegte fødeemner, såsom fast food, færdiglavede retter, snacks, kager, kiks, fede sovser Begræns frugtindtaget til ca. 3 stk. dagligt (240 g) Ved symptomer efter indtag af lactose anbefales at afprøve lactosefri produkter. Low FODMAP diet Hvis der ikke er effekt af basisbehandling, kan næste skridt være at nedsætte indtaget af fermenterbare kulhydrater, der tilsammen betegnes FODMAPs - som er fermenterbare oligo-, di- og monosakkarider og polyoler. Low FODMAP (fermentable oligosaccharides, disaccharides, monosaccharides og polyoler) er den, der i behandlingen af IBS er undersøgt i flest studier. Det er en kompliceret diæt, der består af tre faser; reduktion af FODMAPS, re-introduktion af enkeltvise FODMAPS og en efterfølgende individualiseret diæt. Low FODMAP-diæt er udviklet i Australien og har vist lovende resultater på symptomer som diarré og oppustethed, udspilethed, mavesmerter, maverumlen og luftudvikling i tarmen. Low FODMAP-diæten har vist gavnlig effekt hos mere end halvdelen af patienter med irritabel tyktarm ved at halvere symptomerne (særlig luftudvikling) og dermed øge livskvaliteten. Efter 4-6 uger kan man begynde igen at indtage de forskellige FODMAPs. Diæten er krævende og bør altid anvendes med vejledning af en klinisk diætist med ekspertise inden for området for at sikre, at den ikke bliver for ensidig. Diæten ændrer bakteriesammensætningen i tarmen, hvilket gør at reintroduktion af fødevarer er vigtig og at diæten ikke bliver for omfattende og fiberfattig. Der er studier der tyder på, at en moderat/light udgave af Low FODMAP-diæten også har en gavnlig effekt på symptomerne. Ved forstoppelse er det ofte nødvendigt med justering af fiberindtagelsen og evt. tilskud af et afføringsmiddel, se forstoppelse . Brug af afføringsmiddel bør drøftes med lægen. Hvad betyder FODMAP? FODMAP er en forkortelse og dækker over følgende ord: F ermenterbare - som betyder, at kulhydrater nedbrydes af bakterier i tarmen O ligosakkarider - en gruppe af korte kulhydrater med mellem to og otte molekyler (enheder) D isakkarider - en gruppe af korte kulhydrater, der består af to molekyler M onosakkarider - er en betegnelse for et enkelt molekyle A nd - står for og P olyoler - er en betegnelse for sukkeralkoholer, ender ofte på -ol. Diæten går ud på at spise færre af disse FODMAP (luftudviklende fødevarer), der også kan medvirke til tynd afføring. Følgende er eksempler på nogle af de fødevarer, der giver øget luftdannelse. Diæten holdes i 4-6 uger, og derefter må man spise nogle af fødevarerne igen. Fødevarer, som øger luftdannelse og som bør undgås Grøntsager som løg, porre, hvidløg, blomkål, artiskokker, tørrede bælgfrugter (kidneybønner, brune og hvide bønner) er luftudviklende fødevarer. (Agurk, gulerod, grønne bønner, knoldselleri og kartoffel medvirker ikke til øget luftudvikling.) Frugter som abrikos, blomme og nektarin, pære, æble og vandmelon kan medvirke til tynd afføring og øget luftudvikling. (Ananas, appelsin, kiwi og blåbær er eksempler på frugt, der ikke medvirker til øget luftdannelse.) Byg, hvede og rug kan også give øget luftudvikling. Det skyldes indholdet af fruktaner, som passerer uændret til tyktarmen. Bakterier i tyktarmen nedbryder fruktaner, og derved øges mængden af luft. I stedet kan man spise boghvede, fint sigtet spelt (gerne med surdej), quinoa, visse glutenfri brød, ris og havregryn. En del mennesker får også luftudvikling, hvis de lider af lactoseintolerans dvs. de kan ikke fordøje lactose (mælkesukker) i mælk, syrnede mælkeprodukter og fløde. Derfor anvendes der i diæten ofte lactosefri produkter. Sorbitol, xylitol og mannitol, som anvendes som sukkererstatning i tyggegummi og pastiller, kan også øge luftudviklingen i tarmen. Sorbitol findes naturligt i frugter, som fx æble, pære og vandmelon. Inulin er en lang kæde af fruktose og kaldes fructo-oligosakkarider. Det findes bl.a. i jordskokker og cikorie, men anvendes også som fiberkilde i fx mysli-og proteinbarer og visse kosttilskud. FODMAPS - som bør undgås i begyndelsen af diæten Monosakkarider Fruktoseholdige fødevarer Disakkarider Lactoseholdige fødevarer Oligosakkarider (fruktaner, galaktaner) Polyoler (sorbitol, mannitol, isomalt, maltitol, xylitol) Asparges Fløde Byg Abrikos Figen Flødeskum Hvede Honning Is Hvidløg Blomme Mango Kakaomælk Brombær Pære Mælk (ko, ged og får) Kidneybønner Sukkerfri pastiller og tyggegummi Æble Myseost Løg Svampe, friske Sukkerærter Syrnede mælkeprodukter Porre Svesker Vandmelon Rug Vandmelon Blomkål Ved forstoppelse Hvis problemet overvejende er forstoppelse , kan det hjælpe, hvis mængden af fibre gradvist øges i maden. Fibre findes i rugbrød, groft franskbrød, groft knækbrød, havregryn, groft mel, fuldkornspasta, fuldkornsris, kartofler, grøntsager, hørfrø, frugt og nødder. Spiser man flere fibre, får man sædvanligvis mere regelmæssig afføring. Dette skyldes, at fibre binder væske, så afføringen bliver mere blød, tarmbevægelserne stimuleres, og afføringen passerer hurtigere. Læs også...)
Privatlivspolitik for DLI A/S (...også være omfattet af en anden privatlivspolitik i Lif-koncernen. Sådanne personoplysninger er ikke dækket af denne privatlivspolitik. Typer af oplysninger og formål Vi indsamler og behandler personoplysninger om dig afhængig af kategori. Derudover er der nogle formål, der er fælles for alle kategorierne. De er oplistet i tabellen længst nedenfor. Vi behandler også historiske oplysninger om nedenstående, indtil de bliver slettet. Du kan godt være i flere kategorier på samme tid. Når du bruger vores hjemmeside, placerer vi udelukkende nødvendige cookies. Læs mere om vores brug af cookies . 1. Kunde/samarbejdsparter Personoplysninger Formål Navn og kontaktoplysninger Virksomhed og evt. stilling Hvis kontraktansvarlig: Kontrakt for samarbejdet (virksomhedskontrakt) Evt. faktureringsoplysninger Oplysninger som afgives i forbindelse med brug af vores systemer som led i samarbejdet; herunder DOK-systemet. At etablere og/eller varetage kunde-/samarbejdsrelationen; herunder løbende kontakt. Udsendelse af relevante informationer og nyhedsbreve, herunder at registrere statistik over åbninger, klik på links mv. At indgå kontrakt ift. samarbejde/køb af ydelse/service, levere i henhold hertil og sikre korrekt fakturering samt dokumentere den solgte ydelse. Evt. registrering og samarbejde for at kunne varetage drift, administration og levering af medicin.dk, undersites og relaterede services, systemer eller ydelser. At sikre vedligeholdelse og opdatering af oplysninger om lægemidler mv. på medicin.dk og undersites. Drift, sikkerhed, vedligehold og udvikling af medicin.dk undersites og relaterede services, systemer eller ydelser. 2. Bruger af en website/service/ydelse/system Personoplysninger Formål Navn og kontaktoplysninger Loginoplysninger og evt. brugerrolle og/eller ip-adresse som adgangsgiver Oplysninger som afgives i forbindelse med brug af vores website/services/ydelser/systemer herunder IP-adresse. Brugeradfærd i form af besøgshistorik på et website. Ofte, men ikke begrænset til, følgende: - IP-adresse - Hvilke sider der åbnes - Hvor lang tid en side er åben - Hvornår en side åbnes (tidspunkt) - Hvilken browser der anvendes - Hvilket operativsystem der anvendes. Kontakt, registrering og samarbejde for at kunne varetage drift, administration og levering af servicen, systemet eller ydelsen; herunder Nordisk Identifikationssystem samt SPC UpToDate. At levere den service eller ydelse brugeren har adgang til. Drift, sikkerhed, vedligehold og udvikling af medicin.dk undersites og relaterede services, systemer eller ydelser. At udarbejde statistik og aggregeret adfærdsdata der videregives i pseudonymiseret form. 3. Borger eller fagprofessionel, der retter henvendelse til medicin.dk Personoplysninger Formål Navn og kontaktoplysninger Evt. stilling og/eller arbejdssted for fagprofessionelle Medicinrelateret henvendelse/spørgsmål i relation til oplysninger på medicin.dk og undersites. At besvare den registreredes henvendelse som led i at yde service og sikre høj kvalitet samt korrekt brug af oplysninger på medicin.dk og undersites. Fælles formål for alle typer registrerede Overholdelse af gældende lovgivning (fx EU’s databeskyttelsesforordning) og andre legitime formål, fx Dokumentationspligt Overholdelse af basale principper for behandling af personoplysninger og juridisk hjemmel for behandlingen Drift, sikkerhed, levering af service samt statistik i forhold til brug af it-systemer og websites Iværksættelse og vedligeholdelse af tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, herunder men ikke begrænset til at hindre uautoriseret brug og adgang til systemer og oplysninger, hindre modtagelse eller distribution af ondsindet kode, standsning af overbelastningsangreb (denial-of-service-angreb) og beskadigelser af computersystemer og elektroniske kommunikationssystemer Undersøgelse af mistanke eller viden om sikkerhedsbrud og rapportering til individer og myndigheder Håndtering af forespørgsler og klager fra registrerede og andre, herunder bekræftelse af identitet Håndtering af inspektioner og forespørgsler fra tilsynsmyndigheder Håndtering af tvister med registrerede og tredjeparter. Statistiske undersøgelser Tilfredshedsundersøgelser. Profilering Personoplysninger behandles ikke til profileringsformål i relation til ovenstående formål. Kilder Personoplysninger indsamles hos dig (telefonisk, mundtligt, skriftligt eller via diverse blanketter), din arbejdsgiver eller en anden virksomhed, du er tilknyttet, hjemmesider, apps, vores IT-systemer og andre sociale medier, samarbejdspartnere, mv. Oplysningerne kan være suppleret med offentligt tilgængelige oplysninger fra hjemmesider. Det juridiske grundlag for indsamling, behandling og videregivelse af personoplysningerne Det juridiske grundlag for vores indsamling, behandling og videregivelse af personoplysningerne er følgende: Emne Personoplysninger Juridisk grundlag Kontraktpart Hvis du personligt er part i en kontrakt med DLI, er behandling af en række oplysninger nødvendig af hensyn til opfyldelse af den kontrakt, som du er part i, eller af hensyn til gennemførelse af foranstaltninger, der træffes på din anmodning forud for indgåelse af kontrakten. Art. 6, stk. 1, litra b i GDPR* Bogføringsloven Samtykke Eventuelle følsomme oplysninger afgivet ved henvendelse til medicin.dk via vores blanket. Art. 9, stk. 2, litra a i GDPR* Sikkerhedsforanstaltninger Oplysninger som er nødvendige i henhold til at overholde sikkerhedskravet i forbindelse med drift af administration af DLI’s services, systemer, websites og ydelser. Art. 6, stk. 1, litra c og art. 32 i GDPR* Andre personoplysninger Behandling og videregivelse af dine øvrige personoplysninger er nødvendig for, at DLI kan forfølge en legitim interesse, medmindre dine interesser eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, der kræver beskyttelse af personoplysninger, går forud herfor. Vi har ved interesseafvejningen lagt til grund, at DLI’s legitime interesser er, at der er tale om en forretningsmæssig relation med dig eller din arbejdsgiver eller den virksomhed, du er tilknyttet. hvis du er modtager af et nyhedsbrev, at vi har en etableret kunde-/samarbejdsrelation til dig, at behandlingen omfatter oplysninger relateret til dit professionelle virke, samt at nyhedsbrevet indeholder relevant information om relaterede produkter/services. oplysningerne ikke relaterer til din privatsfære, medmindre du har en direkte aftale med DLI. hvis du er fagprofessionel, der henvender sig til medicin.dk, at vi har en interesse i at besvare din henvendelse som led i at yde service og sikre høj kvalitet samt korrekt brug af oplysninger på medicin.dk og undersites. der er tale om en relation, som du frivilligt deltager i, fx som bruger, kunde eller samarbejdspartner, og som du selv har et udbytte af. Videregive information om brugeradfærd i pseudonymiseret form til brug for analyse og statistik. Oplysninger gives alene til datterselskaber af DLI A/S. DLI har en interesse i både at beskytte og videreudvikle anvendte it-systemer. Art. 6, stk. 1, litra f i GDPR* * GDPR (General Data Protection Regulation) som er EU’s databeskyttelsesforordning. På danske ofte refereret til som databeskyttelsesforordningen. Frivillighed Når vi indsamler personoplysninger direkte fra dig, giver du os personoplysningerne frivilligt eller for at kunne indgå en kontrakt med os. Du er ikke forpligtet til at give disse personoplysninger til os. Konsekvenserne af ikke at give os personoplysningerne vil være, at vi ikke kan varetage formålene ovenfor, herunder At vi ikke kan indgå i en kunde-/samarbejdsrelation med dig; herunder have løbende kontakt med dig eller den virksomhed, du er ansat i eller på anden vis tilknyttet. At vi ikke kan give dig brugeradgang til vores services, ydelser og systemer. At vi ikke kan besvare din henvendelse til os. Samtykke Hvis behandlingen er baseret på samtykke, har du ret til at tilbagekalde samtykket, dog påvirker det ikke behandlingen forud for tilbagekaldelse af samtykket, herunder en videregivelse baseret på samtykke. Databehandlere P.t. er vores databehandlere følgende: Hosting-udbydere af it-systemer og websites og deres underleverandører, som varetager hosting, drift, back-up og support Behandlere af løn og fakturering og deres underleverandører - pt. koncernforbundet selskab Udbyder af system til udsendelse af nyheder/informationsmails Udbyder af system til håndtering af digitale spørgeskemaer Derudover kan der være konsulenter eller it-konsulenter, som får adgang til oplysningerne som databehandlere. Overførsler til tredjelande I det omfang vi anvender databehandlere uden for EU (EØS), så benytter vi kun databehandlere, der lever op til et af følgende krav Har hjemsted i et tredjeland godkendt af EU-kommisionen Hvis de har hjemsted i USA, at de så er omfattet af EU-U.S. Data Privacy Framework Har indgået EU's standardkontrakter (SCC) for dataoverførsel. Opbevaringsperioder Vi opbevarer personoplysninger om dig, så længe vi har behov for 1. at varetage de angivne formål, og 2. at dokumentere vores ret til behandling af personoplysningerne vores overholdelse af regler om behandling af personoplysninger og anden lovgivning, fx bogføringsloven begge ift. forældelse af straf- og erstatningsansvar (absolutte frister), hvis relevant.Hvis det ikke er relevant, sletter vi oplysningerne forinden. Dine rettigheder Du har - med lovens begrænsninger - visse rettigheder, herunder retten til indsigt i personoplysninger, retten til at få ændret ukorrekte oplysninger, retten til at få slettet oplysninger, retten til at få begrænset oplysninger, retten til dataportabilitet, retten til at gøre indsigelse mod behandlingen af personoplysningerne, herunder ift. automatiseret, individuel beslutningstagning. Du har også...)
APK-filer (...også Android pakkefiler. Du kan fx bruge dem, hvis du ønsker at udrulle eller opdatere pro.medicin.dk eller min.medicin.dk appen på en lang række android devices samtidig, uden at hver enkelt bruger af devicet skal opdatere. På denne måde kan du pushe opdateret data ud til alle dine devices samtidig og uden om Google Play. Data bliver sendt til dig automatisk og opdateres i takt med Lægemiddelstyrelsens Medicinpriser. Interesseret? Vil du høre mere om brug af APK-filerne og pris, så kontakt os på kontakt@medicin.dk. Læs også...)
SPC - sådan gør du (...ndt indholdsstof - du behøver ikke gøre noget Da redaktionssekretariatet på medicin.dk også har adgang til Lægemiddelstyrelsens filer med ændringer til de kommende medicinpriser ...)
Mad og medicin (...også læse om alkohol og medicin . Blodfortyndende medicin Virkningen af medicin, der indeholder stoffet warfarin , nedsættes, når du spiser K-vitaminholdig mad. Det er fx kål, broccoli, lever og forskellige ernæringspræparater og kosttilskud. At du spiser disse ting indimellem betyder ikke noget, selvom du er i behandling med warfarin, men spiser du det dagligt i fx en uge, mindskes den blodfortyndende effekt. Af ukendte årsager mindsker avocado også virkningen af warfarin. K-vitamin findes især i: kål, broccoli, spinat, kikærter, sojaprodukter, tang og lever. Digoxin (hjerteglykosid) Indtag af store mængder kostfibre ved fx fibertilskud kan mindske virkningen af digoxin , fordi det mindsker mængden af frit digoxin i blodet. Da behandling med digoxin kun virker i bestemte koncentrationer, kan en kostomlægning til fiberrig diæt (ved fx forhøjet kolesterol ) give risiko for, at behandlingen med digoxin ikke får den ønskede effekt. Hvis du spiser meget fiberrigt og samtidig tager digoxin, kan det derfor være nødvendigt at justere den dosis digoxin, du tager. Kostfibre findes især i: kornprodukter, grøntsager og frugt. Vanddrivende medicin ( kaliumbesparende diuretika ) Tager du vanddrivende medicin (af den kaliumbesparende type, der indeholder spironolakton eller eplerenon ), og spiser du store mængder kaliumholdige fødevarer, kan du udvikle for høj koncentration af kalium i blodet (hyperkaliæmi). For høj koncentration af kalium i blodet kan i svære tilfælde være livstruende. Symptomer på forhøjet koncentration af kalium i blodet kan være træthed, kraftesløshed og forstyrrelser i hjerterytmen. Kalium findes i høj koncentration i: bananer, rosiner (og anden tørret frugt), spinat, melon, appelsiner, grapefrugt og tomater. Blodtrykssænkende medicin (calciumantagonister, nifedipin). Den blodtryksnedsættende effekt af nifedipin afhænger af koncentrationen af nifedipin i blodet, derfor er svingninger i koncentrationen uheldige. Høje koncentrationer giver øget risiko for lavt blodtryk, rødmen og hovedpine. Tager du kapsler eller almindelige tabletter med nifedipin sammen med mad, mindskes risikoen for bivirkninger uden at virkningen ændres. Tager du nifedipin som depottabletter sammen med mad, øges den blodtrykssænkende effekt væsentligt. Vær opmærksom på, om du tager nifedipin som kapsler , tabletter eller depottabletter . Hudmidler (bumser og psoriasis) Effekten af midlet isotretinoin , der bruges mod bumser (akne) , øges, hvis du tager det sammen med mad eller lige efter, du har spist. Lægen vurderer, hvilken dosis du skal have, ud fra den effekt, du har af behandlingen, og dine eventuelle bivirkninger For at sikre en konstant behandlingseffekt bør du derfor tage isotretinoin på samme måde, hver gang du tager det. Dvs. på samme tid i forhold til et måltid. Effekten af psoriasismidlet acitretin øges kraftigt ved samtidig fødeindtagelse. Lægen vil som regel dosere efter, at du tager medicinen sammen med mad, da du så kan nøjes med en mindre dosis. Læs om psoriasis . Antibiotika, der fx bruges mod infektioner med bakterier og nogle tilfælde af bumser (tetracyclin). Effekten af tetracyclin falder, hvis du tager det sammen med mad. Det gælder især mælkeprodukter og i endnu højere grad mad eller kosttilskud, der indeholder jern, calcium, magnesium, aluminium og zink. Selv mælk i te eller kaffe er nok til at mindske effekten af behandlingen væsentligt. Hvis du tager kosttilskud med jern, calcium, magnesium, aluminium og zink, bør der gå mindst tre timer, mellem du tager dit kosttilskud og tetracyclin. Pas især på mælkeprodukter og jern, calcium, magnesium, aluminium og zink. Antibiotika, der bruges mod alvorlige infektioner med bakterier (ciprofloxacin) Effekten af ciprofloxacin påvirkes ikke generelt af den mad, du spiser, men mælkeprodukter, jern, magnesium og zink mindsker effekten. Pas især på mælkeprodukter, jern, magnesium og zink. Svampemidler (Antimykotika) Effekten af medicin, der indeholder itraconazol øges markant, hvis du tager medicinen sammen med mad. Det skyldes formodentlig, at når du spiser, produceres der lidt mere mavesyre, og mavesyren medvirker til, at itraconazol opløses hurtigere og overføres til blodbanen. Tuberkulosemidler Effekten af isoniazid nedsættes, hvis du tager det sammen med mad. Du skal være forsigtig med mad, der indeholder tyramin, som fx lagret ost, rødvin, avocado og lever - det kan give forhøjet blodtryk , hvis du tager det sammen med isoniazid. Pas især på lagret ost, avocado, rødvin og lever. Midler mod gigtsmerter og inflammation ( Antiinflammatoriske og antireumatiske midler, NSAID ) Det anbefales, at du tager denne type medicin sammen med mad for at mindske risikoen for gener fra maven og tarmene, som fx mavesår . Kun hvis du har brug for hurtig effekt, kan du tage medicinen på tom mave. Midler mod knoglesygdomme ( bisfosfonater ) Effekten af bisfosfonater (alendronat og risedronat) mindskes betydeligt ved samtidig indtagelse af mad og op til flere timer efter et måltid er spist. Kaffe eller appelsinsaft mindsker effekten kraftigt. Alendronat og risedronat skal tages med vand mindst ½-1 time før et måltid (fx før morgenmad) eller 2 timer efter et måltid. Pas i sær på... Hvis du tager ... Der indeholder... Grønne grøntsager (mad, der indeholder K-vitamin) og avocado Blodfortyndende medicin Warfarin Mælkeprodukter (mad, der indeholder calcium) Visse typer medicin mod infektion og bumser (antibiotika) Ciprofloxacin, tetracyclin Kød, lever, tørrede abrikoser (mad, der indeholder jern) Visse typer medicin mod infektion og bumser (antibiotika) Ciprofloxacin, tetracyclin Lagrede ostetyper, avocado, rødvin, lever (mad, der indeholder tyramin) Medicin mod tuberkulose Isoniazid Frugt, gryn og korn (Mad med højt fiberindhold) Medicin for hjerterytmen og medicin mod forhøjet kolesterol Digoxin Kaffe, appelsinjuice Medicin mod knogleskørhed Alendronat, risedronat Bananer, rosiner (og anden tørret frugt), spinat, melon, appelsiner, grapefrugt og tomater (mad med højt indhold af kalium) Kaliumbesparende, vanddrivende medicin Spironolakton, eplerenon HUSK! Vær altid opmærksom på, om der er særlige fødevarer, du skal undgå, når du tager din medicin - spørg lægen eller apoteket, hvis du er i tvivl. Hvis du vil vide mere, kan du læse hele den videnskabelige artikel Interaktioner mellem mad og lægemidler . Læs også...)
Søgeresultater, Lægemiddelgrupper:
Midler mod CMV (...ler er CMV specifikke. Noget der har betydning for de immunsupprimerede patienter, der også...)
Vehæmmende og uteruskontraktionshæmmende midler (...4+0. Skal den gravide overflyttes til et andet hospital, kan behandling være indiceret også mellem uge 34+0 og 36+0. Der er på nuværende tidspunkt ikke dokumentation for effekt a...)
Behandling med antipsykotika (...også vælges ved de øvrige indikationer, se Medicinrådets behandlingsvejledning vedrørende psykotiske tilstande. 2. generations antipsykotika har som gruppe færre EPS end 1. generations antipsykotika , men hvis patienten tidligere har været velbehandlet og uden væsentlige bivirkninger på et 1. generationsantipsykotikum samt selv foretrækker dette, kan et 1. generationsantipsykotikum være det rette valg. Til gengæld kan flere 2. generations antipsykotika i højere grad end 1. generations antipsykotika inducere metaboliske forstyrrelser, hvilket er et stigende problem. I nogle situationer, fx ved tvangsbehandling, kan det være hensigtsmæssigt at anvende smeltetabletter, hvilket findes for tre 2. generations antipsykotika, aripiprazol , risperidon og olanzapin . Alternativt kan man overveje at anvende orale opløsninger af 2. generations antipsykotika ( risperidon eller aripiprazol ) eller 1.generations antipsykotika ( zuclopenthixol eller haloperidol ). Asenapin er i Europa alene godkendt til behandling af manisk episode ved bipolar lidelse. Allerede ved behandlingsstart bør der foreligge en plan for både den akutte- og efterfølgende behandling, som tilsigter at monitorere bivirkninger, forebygge tilbagefald og optimere behandlingen i tilfælde af persisterende symptomer - så som positive, negative, depressive eller kognitive symptomer. Det vil ofte være nødvendigt at justere behandlingen løbende. Ved alvorlige bivirkninger, fx EPS eller metaboliske problemer, bør man, hvis dosisreduktion ikke afhjælper, tilstræbe skift til andet antipsykotikum. Ved alvorlige bivirkninger, fx EPS eller metaboliske problemer, bør man, hvis dosisreduktion ikke afhjælper, tilstræbe skift til andet antipsykotikum. Ved utilstrækkelig effekt af mindst 2 behandlingsforsøg med to 2. generationsantipsykotika, bør behandling med clozapin overvejes/forsøges. Depotpræparater Depotantipsykotika ser generelt ud til at nedsætte risikoen for tilbagefald, også tidligt i behandlingsforløbet og har mere stabile plasmakoncentrationer gennem døgnet. Depotbehandling bør derfor indgå som en behandlingsmulighed allerede tidligt i behandlingsforløbet. Det er dog især ved tidligere compliance-problemer eller kognitive problemer, at depotformuleringer af 2. generations antipsykotika ( risperidon , paliperidon , olanzapin eller aripipraxol ) eller 1. generationsantipsykotika ( perphenazin , flupentixol , haloperidol eller zuclopentizol ) bør overvejes under hensyntagen til medicinrådets behandlingsvejledning . Der er patienter, som foretrækker depotadministration for at undgå daglig indtagelse af medicin. Antipsykotisk polyfarmaci Som hovedregel skal antipsykotisk medicinering foregå som antipsykotisk monoterapi, da der ikke foreligger evidens, for at polyfarmaci forbedrer den samlede antipsykotiske effekt, ligesom der ved polyfarmaci vil være øget risiko for lægemiddelinteraktioner og bivirkninger. Normalt bør 3-4 antipsykotika inklusiv clozapin have været afprøvet i antipsykotisk monoterapi, før antipsykotisk polyfarmaci overvejes. Der kan dog være specielle situationer, hvor kombination af to antipsykotika kan være hensigtsmæssigt, fx en patient med dårlig nattesøvn, som er i behandling med et ikke-sederende dopamin D 2 -receptorspecifikt depotpræparat, hvor tillæg af et sederende antipsykotikum p.o. til natten evt. kan forbedre nattesøvnen. Et andet eksempel kunne være tillæg af aripiprazol hos en patient med antipsykotika-induceret hyperprolaktinæmi, hvor dosisreduktion eller præparatskift ikke er muligt eller hensigtsmæssigt. Antipsykotisk polyfarmaci kan også...)
β-receptorblokerende midler (...også tidvist ved brug af β-blokkere med selektivitet og egenstimulerende effekt. Anafylaktiske reaktioner kan forstærkes under behandling med β-blokkere samtidig med, at det normale terapeutiske respons på adrenalin svækkes. Impotens forekommer under β-blokkerbehandling, men er dog en relativt sjælden bivirkning. Hos patienter med iskæmisk hjertesygdom har impotens i 90 % af tilfældene psykologiske årsager frem for farmakologiske, og det behandles lige så effektivt med placebo som sildenafil. Omkring 3 % med iskæmisk hjertesygdom får reelt farmakologisk betingede potensforstyrrelser. β-blokkere har en lettere diabetogen effekt og kan hos patienter med nedsat insulinfølsomhed fremskynde udvikling af egentlig diabetes. β-blokkere kan sløre symptomerne ved hypoglykæmi , og non-selektive β-blokkere forlænger restitutionsfasen ved hypoglykæmi, hvorfor forsigtighed bør udvises ved behandling af insulinbehandlede personer med diabetes. β-blokkere kan også...)
Antihistaminer (... histamin forhindres. Antihistaminer virker bedst profylaktisk. Antihistaminer har dog også effekt på det udviklede anfald, idet bindingen mellem histamin og receptor er reversib...)
Insulin (...lket er en af forklaringerne på, at den glykæmiske kontrol varierer fra dag til dag og også interindividuelt i insulins absorption. Administrationsmåde: Mange små depoter medføre...)
Allergen immunterapi (Type- I allergi) (...umenteret husstøvmideallergi med allergisk rhinitis og desuden for Acarizax® eventuelt også har husstøvmideudløst allergisk astma der: ikke opnår tilstrækkelig sygdomskontrol med...)
Acetylsalicylsyre (ASA) som trombocythæmmende middel (...older sig derfor resten af de eksponerede trombocytters levetid (7-9 dage). ASA hæmmer også endotelcellernes produktion af den vigtige naturlige trombocytfunktionshæmmer prostacy...)
Retinoider mod acne (lokalbehandling) (...n af keratinocytterne i follikelmundingen. Præparaterne har derfor en komedolytisk men også...)
Orale midler (jern og kombinationer) (.... Tandmisfarvning (reversibel) kan ses, hvorfor overtrukne tabletter bør foretrækkes - også til børn. Intensiteten af de gastro-intestinale bivirkninger er relateret til jernindh...)
VEGF (Vascular Endothelial Growth Factor) -hæmmere til okulær anvendelse (...60 % og 5 % ved traditionel laserbehandling. Ranibizumab, faricimab og aflibercept har også effekt på synsnedsættelse ved retinal veneokklusion RVO (både grenveneokklusion og cen...)
AKT-kinasehæmmere (...også kendt som protein-kinase B, er en helt central kinase i PI3K/AKT signalvejen og spiller en meget vigtig rolle for cellevækst og metabolisme. Der findes tre forskellige AKT gener, AKT1, AKT2 og AKT3, som koder for isoformer af AKT (AKT1, AKT2, AKT3), der udtrykkes variabelt i forskellige vævstyper. Når PI3K aktiveres via en receptor, omdannes phosphatidylinositol-4,5-bisphosphat (PIP2) til phosphatidylinositol-3,4,5-triphosphat (PIP3). PIP3 bindes til AKT, hvormed AKT forankres ved cellemembranen og phosphoryleres til en aktiv form. Den aktiverede form af AKT frigøres derefter fra cellemembranen og translokeres til cytosolen, nucleus eller mitokondrierne. Her regulerer AKT via phosphoryleringer en række essentielle cellulære funktioner relateret til celleoverlevelse, proliferation, metabolisme og cellevækst. Af vigtige substrater for AKT kan nævnes MDM2, som medfører degradering af p53 og hæmning af de pro-apoptotiske proteiner Bim/Bad. Derfor er AKT et onkogen, når aktiviteten øges eller der sker forstyrrelser i den normale regulering. Øget aktivitet af AKT kan fx ses i situationer, hvor der er overaktivitet af PI3K. Der kan også...)
Antiallergika til øjnene (...også for børn. Forebyggende behandling Til forebyggende behandling kan anvendes antihistamin med samtidig mastcelle stabiliserende virkning eller Mastcellestabilisatorer . I alle grupper findes ukonserverede præparater til brug ved samtidig allergi mod konserveringsmiddel. Konserveringsmidlet (benzalkoniumchlorid) kan være epitel-toksisk ved langvarig brug. Ukonserverede dråber kan derfor være en fordel; også...)
Hydroxocobalamin (antidoter) (... (kirsebær, abrikoser, ferskner, hæg m.v.). Acetonitril og andre nitrilforbindelser er også cyanogene. Dannelsen af cyanid fra cyanogene forbindelser sker gradvist over nogen tid...)
Alfa-1-antitrypsin (...også allel S, som især forekommer i Sydeuropa, er associeret til øget forekomst af lungesygdom. I Danmark har ca. 5 % af befolkningen Z allelet, hvilket fører til, at der hvert år fødes ca. 40 børn med PiZZ genotypen og at ca. 2.500 danskere har denne genotype. Pi null (eller Pi-) allel, som sammen med Z (PiZ(null) eller alene (Pinull,null), betegner en meget sjælden tilstand med næsten umålelige værdier af alfa-1-antitrypsin i blod, giver en meget høj risiko for svær lungesygdom. Genotypen PiZZ medfører, at alfa-1-antitrypsin molekylerne får en ændret form, hvilket fører til, at en stor del af dem bliver degraderet intracellulært kort efter syntesen og at en betydelig andel polymeriserer i hepatocytterne, hvorved der dannes såkaldte inklusionslegemer, og kun ca. 10-15 % secerneres i blodet (4729) . Klinisk er PiZZ associeret med øget forekomst af leversygdom, som neonatal hepatitis, cirrhose og hepatocellulær carcinom og til tidlig udvikling af emfysem hos rygere. Patogenesen bag udvikling af emfysem er et samspil mellem øget pulmonal udskillelse af neutrofil elastase fra leukocytterne som følge af rygning samtidig med en utilstrækkelig hæmning af elestasens nedbrydende effekt på grund af lave koncentrationer af alfa-1-antitrypsin. Denne ubalance fører til nedbrydning af lungevævet, hvilket resulterer i emfysem. Lungesygdommen bliver hos rygere manifest allerede i 30 til 40 års-alderen, hvor man ser udtalt emfysem og svær nedsættelse af FEV 1 og diffusionskapacitet. Mens alfa-1-antitryspinmangel ses hos ca. 1-2 % blandt alle patienter med KOL, udgør tilstanden en betydelig højere andel blandt dem, som bliver lungetransplanteret på grund af terminal KOL. Hos aldrig-rygere kan man hos personer med PiZZ også...)
ALK-hæmmere (...også hæmmer MET og ROS1. Der udvikles ofte behandlingsresistens og penetrationen til CNS er dårlig. Anden og tredjegenerations ALK tyrosinkinasehæmmere som fx brigatinib , ceritinib , og alectinib binder kompetitivt til det ATP-bindende site på ALK kinasen, og de har generelt bedre CNS-penetration. De virker i reglen også...)
Kaliumcitrat (... af sten antages at være forårsaget af lav urin-pH og/ eller hypocitraturi. Det bruges også...)
Aminoglykosider til systemisk brug (...også med forskellige aminoglykosider - samt ved nedsat nyrefunktion eller anvendelse af store doser. Behandlingen med aminoglykosider bør kun på særlig indikation gives i mere end 3 dage. Ved længerevarende behandling, fx ved behandling af endocarditis, er det vigtigt at følge serumkoncentration og nyrefunktion. Funktionen af 8. hjernenerve bør kontrolleres. Optræder svimmelhed, øresusen eller tunghørhed over for høje toner, bør behandlingen om muligt omgående seponeres. Symptomerne kan optræde i nogen tid (1-2 uger) efter seponering af behandlingen, og de otologiske bivirkninger er kun i ringe grad reversible. Alle aminoglykosider har en neuromuskulært blokerende effekt, som også...)
Immunsera fra dyr (... milt-svulst. Forhøjede inflammationsmarkører og leukopeni ses hyppigt, eosinofili kan også forekomme. I alvorlige tilfælde ses nyreinsufficiens. Behandlingen af serumsyge er sym...)
NSAID (øjenmidler) (.... Dette er en specialistopgave. Flere studier indikerer, at de øvrige NSAID-øjendråber også kan anvendes til smertelindring, allergisk conjunctivit og uveitis ( ikke-registrerede...)
Diagnostik (Type- I allergi) (...også blandt træer og i mindre grad inden for gruppen af dyreepiteler. Det betyder, at man ved at benytte en testserie på 8-10 luftvejsallergener til screening kan dække en meget stor del af det allergene spektrum. Hudtest med kommercielle ekstrakter har en mere begrænset plads ved diagnosticering af fødevareallergi , dels fordi allergenaktiviteten i ekstrakterne kan være betydeligt lavere end i friske råvarer, dels fordi de kun indeholder native (ikke tilberedte eller enzymatisk påvirkede) emner, og endelig fordi fødevarereaktioner kan optræde, uden at IgE er involveret. Kontrollerede provokationer kan være et nødvendigt supplement til anamnesen. Såkaldt prik-prik-test, hvor der først prikkes i fødeemnet og derefter i huden, giver for de fleste fødevarer mere sikre resultater end anvendelse af kommercielt tilgængelige ekstrakter. Provokationstest Provokation , hvor patienten udsættes for allergen under kontrollerede omstændigheder, kan være relevant, hvis en sikker diagnose ikke kan stilles vha. hudtest og måling af allergenspecifikt IgE. Det kan være tilfældet, hvis disse metoder ikke er tilgængelige eller tilstrækkeligt følsomme/standardiserede, som det er tilfældet fx ved lægemiddel- og fødevareallergi. Ved provokation er det også...)
Allergener (...m rhinoconjunctivitis og astma. Allergener fra fødevarer, insektgift og lægemidler kan også udløse rhinit og astma, men udløser desuden urticaria gastro-intestinale symptomer og ...)
Antihistaminer til systemisk brug (...g, kan kortikosteroid som tabletter overvejes i en kortere periode. Kortikosteroid kan også gives som i.m. depot, højst 1-2 gange årligt, men tabletter bør foretrækkes for mulig ...)
Parenteral ernæring (...e gener For hurtig infusion af aminosyrer kan give utilpashed, kvalme og opkastninger, også pga. hyperosmolaritet. Mangelsyndrom Insufficiente mængder af forskellige mineraler ka...)
Kaliumkanalblokkere (...e modvirkes af amifampridins blokering af de spændingsafhængige kaliumkanaler, hvilket også...)
Amning (Ernæring til spædbørn og småbørn) (...også et vigtigt supplement til overgangskosten. Sundhedsstyrelsen anbefaler i Amning - en håndbog for sundhedspersonale, 2023 , at børn udelukkende bliver ammet til omkring 6-måneders-alderen. Delvis amning anbefales til 12 måneder eller længere. Tidspunktet for introduktion af overgangskost er afhængigt af barnets udvikling og parathed. Sundhedsstyrelsen anbefaler dog, at overgangskost ikke bør introduceres, før barnet er 4 måneder og ikke meget senere end 6 måneder efter fødslen, hvilket også anbefales til præmature børn. Det ammede barn får 600-800 ml modermælk i døgnet, og mængden ligger nogenlunde konstant i alderen fra 1 til 6 måneder, selvom barnet i denne periode næsten fordobler sin vægt. Modermælk er optimalt sammensat til at dække spædbarnets behov både i forhold til næringsstoffer og i forhold til væske. Modermælken ændrer sig hele tiden, så den følger barnets behov i forhold til kvantitet og kvalitet af næringsstoffer. Modermælkserstatning er primært baseret på komælk. Modermælk adskiller sig på en række punkter fra modermælkserstatning og er meget forskellig fra sødmælk: Sammensætning af modermælk, modermælkserstatning og sødmælk pr. 100 ml Modermælk Typisk værdi Modermælks- erstatning Typisk værdi Sødmælk Typisk værdi Energi (KJ) 270-290 250-295 269 Energi (kcal) 65-70 60-70 64 Fedt (g) 3,5 3,8 3,5 Protein (g) 0,9 1,2-2,1 3,4 Valle/kasein 60/40 60/40 20/80 Kulhydrat (g) 6,7 5,5-10 4,8 Lactose (g) 7,2 6-7 4,7 Jern (mg) 0,03-0,09 0,2-0,9 0 Calcium (mg) 20-25 30-97 116 Vitamin A (µg) 30-60 35-127 31 Vitamin C (mg) 10 6,3-22 1,2 Vitamin D (µg) 0,03 0,6-1,9 0,1 Vitamin K (µg) 0,2-0,5 2,5-18 0 Modermælk og barnets tarm er tilpasset hinanden gennem evolutionen. Modermælkserstatninger har gennem årerne gennemgået og gennemgår fortsat udvikling der stiler mod at lette optagelsen af nødvendige næringsstoffer og komme så tæt på modemælk som muligt. Modermælk indeholder, udover næringsstoffer, en lang række faktorer, der er med til at beskytte barnet mod infektioner. Det er bl.a. leukocytter, sekretorisk immunglobulin A, humane mælke oligosakkarider laktoferin og lysozymer. Hyppigheden af akutte infektionssygdomme er mindre hos ammede børn, specielt diarré, mellemørebetændelse og luftvejsinfektioner. Senere i barndommen ser det også ud til, at visse immunrelaterede sygdomme (fx type 1-diabetes) er mindre hyppige hos ammede børn. Modermælken indeholder desuden mange enzymer, vækstfaktorer og hormoner, der bl.a. har betydning for fordøjelsen og tarmens udvikling. Flere studier tyder på, at modermælk/amning også...)
Amphotericin B (systemiske svampeinfektioner) (...stens ses hos Aspergillus terreus, Aspergillus flavus og C. lusitaniae -isolater og er også påvist hos enkelte C. glabrata- og C. krusei- isolater i Danmark. Amphotericin B har e...)
Humane immunglobuliner (...dt patienter med IgA-mangel er det meget sjældent forekommende. I sjældne tilfælde ses også urticaria, hududslæt eller feber. Adrenalin-injektionsvæske 0,1 % skal være parat i ti...)
Androgener (...også betydning for spermatogenesen og styrer funktionen af epididymis, prostata og vesiculae seminales. Metabolisk effekt Testosteron er et anabolt steroid, der bl.a. er proteinopbyggende og fremmer mineralisering af knoglerne (via østrogen dannet ved aromatisering af testosteron). Desuden stimuleres dannelsen af røde blodlegemer. Effekt på hypofysen Terapeutiske doser af testosteron hæmmer gonadotropinet LH og derved den endogene androgenproduktion hos mænd. Desuden hæmmes også...)
Angiotensin II-receptorblokkere (...nsin II stiger, og muligvis har overstimulation af den modsat virkende type-2 receptor også betydning for virkningen. Den kliniske effekt er universel vasodilatation uden sympati...)
Echinocandiner (systemiske svampeinfektioner) (...ller er intolerante over for anden behandling. In vitro har de to andre echinocandiner også aspergillus effekt, men i modsætning til caspofungin er kliniske data begrænsede, og d...)
Antibiotika (hudmidler) (...nvendelse ved bakterielle hudinfektioner, som ikke responderer på anden behandling (se også præparatvalg, da mupirocin bør forbeholdes til bekæmpelse af MRSA). Oxytetracyclin og ...)
Effekt i relation til farmakokinetik og farmakodynamik (...oncentrationen) ligger på 10-12 gange MIC-værdien allerede ved første dosis (dette kan også angives som en AUC/MIC-ratio (AUC = arealet under kurven)). For aminoglykosider gøres ...)
Tricykliske antidepressiva (TCA) (...også Dansk Psykiatrisk Selskabs og Dansk Kardiologisk Selskabs vejledning: Arytmi-risiko ved anvendelse af psykofarmaka . Der er korrelation mellem høje plasmakoncentrationer af tricykliske antidepressiva og de kardiotoksiske bivirkninger. Ortostatisk blodtryksfald må forventes hos ca. 20 % af patienterne (50 % > 60 år). Risikoen ved denne bivirkning er størst for ældre patienter, hvor fald med fare for collum femoris-fraktur kan forekomme. Denne bivirkning er ikke dosisafhængig og forekommer selv ved subterapeutiske plasmakoncentrationer. Bivirkningen ses mest udtalt ved behandling med tertiære aminer, fx amitriptylin og clomipramin. Det er påvist, at denne bivirkning er mindre hyppigt til stede ved nortriptylinbehandling. Psykiske bivirkninger Blandt de psykiske bivirkninger kan specielt nævnes risiko for udvikling af mani og delirøse tilstande. Hallucinatoriske psykoser er også beskrevet, men meget sjældent. Seponeringsbivirkninger Ved seponering kan der opstå influenzalignende symptomer (kulderystelse, muskelsmerter, profus sveden, hovedpine, kvalme), samt søvnløshed, mareridt og mavesmerter. Også...)
Antineoplastiske antistoffer og Fc-fusionsproteiner (...også have forskellig virkningsmekanisme afhængig af, hvilken epitop af antigenet det genkender og/eller deres interaktion med det øvrige immunsystem. Nogle antistoffer er bi-specifikke og rettet mod to forskellige antigener. Nogle antistoffer er koblet til et toxin (cytostatika), som internaliseres i tumorcellerne, når antistoffet binder sig til antigenet på celleoverfladen. Antistofferne i gruppen er humane eller kimære. De kimæreantistoffer består af antistofkomponenter fra både mennesker og dyr. Virkningsmekanismer omfatter: Nedregulering af vækstfaktorreceptorer på cellerne og/eller blokade af receptors interaktion med vækstfaktor, hvorved intracellulære signalkaskader, der stimulerer cellevækst og overlevelse, inhiberes. Aktivering af det immunologiske respons mod tumor, herunder aktivering af komplementmedieret cytolyse og antistofafhængig cellulær cytotoksicitet. Blokering af receptorer på T-lymfocytten eller tilhørende ligander i tumorvæv, som ellers ved indbyrdes interaktion ville inhibere T-lymfocyt responset. En mekanisme, som også kaldes ”checkpoint inhibition”. Et antistof-lægemiddelkonjugat består af et nonspecifikt celletoksisk stof bundet til et monoklonalt antistof. Ved antistoffets binding til antigen bringes det celletoksiske stof direkte til tumorcellen. Bispecifikke T-celle engager (BiTE) antistof. Et antistof med to bindingssteder, som binder sig til hhv. CD3 på T-lymfocytten samt til et antigen på den maligne celle. Når de to celler er forbundne, aktiveres T-lymfocytten og bliver cytotoksisk, hvorved den maligne celle elimineres. De bivirkninger, som hyppigst ses, er specifikke og afhængige af target. Fælles er, at de er mere eller mindre immunogene og har potentiale for at give infusionsreaktioner. Ud over infusionsreaktioner kan der ved de nyere antistoffer, som potenserer T-celleresponset mod tumor ved at blokere inhibitorer af T-celler (fx PD1), ses andre immunrelaterede bivirkninger, der ligner autoimmune sygdomme. De skyldes, at antistofferne også...)
Antipsykotisk behandling af gravide og ammende (...overhalet de tilsvarende data for 1. generations antipsykotika. Dette gælder eksplicit også i forhold til det tidligere anbefalede perfenazin, som i lyset af disse data ikke bør ...)
Anti-thymocytglobulin (...lungetransplanterede. ATG anvendes også ved behandling af akut, svær afstødning af det transplanterede organ. ATG kan også anvendes til behandling af aplasti...)
Hormonale kontraceptiva (...ne risiko, samt at risikoen er størst i det første år, hvor produktet anvendes. Der er også nogen evidens for, at risikoen øges, når behandling med et kombineret hormonelt kontra...)
Ionisk højosmolære kontraststoffer (...væsentlig risiko for overløb til blodbanen. Kontraststoffer til intravaskulær brug kan også...)
Trombocytproduktion-stimulerende midler (...splenektomerede patienter med ITP, hvis kirurgisk indgreb er kontraindiceret. Anvendes også til voksne patienter med svær erhvervet aplastisk anæmi. Anvendes desuden til behandli...)
Ketamin (...næstesiindledning og anæstesi/analgesi på ulykkessteder præhospitalt. Ketamin anvendes også peroperativt hos kroniske smertepatienter for at reducere behovet for opioider under o...)
Artemisininer (...ndlingen anses fortsat for effektiv til patienter smittet i dette område, dette gælder også i Afrika. Der findes forskellige artemisininderivater til intravenøs og intramuskulær ...)
ATP-citrat lyase hæmmere (...tatin intolerante, eller hos hvem et statin er kontraindiceret. Bempedoinsyre anvendes også til voksne med konstateret eller med høj risiko for aterosklerotisk kardiovaskulær syg...)
Reduktion af progression af nærsynethed (myopi) hos børn (...ningslinjer beskriver kriterier for inklusion af patienter. Retningslinjerne beskriver også andre behandlingsmuligheder (defocuserende briller og kontaktlinsebaserede løsninger (...)
Interferon beta (...også indiceret hos patienter med klinisk isoleret symptom og tegn på disseminering i sted på MR-scanning, som ikke opfylder McDonald kriterier 2017. Opfølgning af behandling Behandling med interferon beta bør følges op med klinisk kontrol og blodprøver omfattende hæmoglobin, leukocytter med differentialtælling, leverenzymer (ALAT og ASAT), serumkreatinin og elektrolytter efter 3 og 6 måneder og derefter hver 6. måned. Måling af neutraliserende antistoffer bør foretages hver 6. måned i de 2 første behandlingsår. Hvis alle prøver i denne periode har været negative, så kan målingerne ophøre, idet sandsynligheden for at udvikle neutraliserende antistoffer efter dette tidspunkt er lille. Såfremt der optræder tegn på sygdomsaktivitet, bør målingerne genoptages. Hos patienter med gentagne målinger af høje antistofkoncentrationer anbefales skift til anden behandling end interferon beta. Det anbefales, at behandlingen erstattes med et højeffektivt sygdomsmodificerende præparat, såfremt der konstateres klinisk sygdomsaktivitet eller nytilkomne læsioner på MR-scanning. Aktuelt er det ikke fastlagt, hvor længe patienter bør behandles. Overgang til sekundær progressiv sygdomsfase anses ikke i sig selv som grund til behandlingsophør. På området findes en behandlingsvejledning fra Medicinrådet . Se evt. også...)
Azathioprin (...sibel suppression af knoglemarvsfunktionen, oftest i form af leukopeni, men undertiden også i form af anæmi og trombocytopeni. Det kan tage flere dage til uger, før der er normal...)
Behandling af cystisk fibrose (...også under udvikling. For alle CFTR modulerende stoffer gælder, at leverfunktionen skal monitoreres. Se endvidere Midler til behandling af basal defekt (cystisk fibrose) . Luftveje Basisbehandling: Lungefysioterapi dagligt, som sekretmobiliserende fysisk aktivitet samt PEP (Positive Expiratory Pressure) - maske to gange dagligt. Inhalation af dornase alpha (recombinant human DNAse). Tilvalgsbehandling: Oral acetylcystein (højdosis antioxidant). Inhalation med hypertont (7 %) saltvand 1-2 gange dagligt. Inhalation med acetylcystein kan anvendes (slimløsende, ingen antioxidant effekt, da acetylcystein kun spaltes til glutathion ved passage gennem leveren). Ved bronkospasme antiastmatisk behandling i form af inhalation med β2-agonist og inhalationssteroid . Antibiotika-behandling: Afhængig af vækst af bakterier i luftvejssekret. I Danmark behandles, også...)
BCL2- hæmmere (...også spiller en vigtig rolle ved andre kræftsygdomme, fx akut myeloid leukæmi (AML) og kronisk lymfatisk leukæmi (CLL). Det vil sige, at BCL2 proteinet har betydning ved kræftsygdomme uden t (14;18). BCL2 er ikke et onkogen i klassisk forstand, dvs., at proteinet ikke medfører uhæmmet celledeling og dermed tumorvækst. BCL2 spiller derimod en vigtig rolle for cellernes regulering af apoptose (kontrolleret celledød). BCL2 er blot et af flere vigtige proteiner, der virker anti-apoptotiske, og dermed øger kræftcellernes overlevelse. BCL2 virker ved at binde sig til BAX og BAK, hvorved disse pro-apoptotiske proteiner ikke længere kan interagere med mitokondriemembranen og starte apoptose via den mitokondrie-medierede apoptose vej. BCL2 hæmmes naturligt af pro-apoptiske proteiner, fx BIM og BAD, der begge tilhører BH3-only familien. Det betyder, at cellernes apoptose under normale forhold er en meget nøjagtigt reguleret balance mellem pro-apoptotiske og anti-apoptotiske proteiner. Særligt ved hæmatologiske kræftsygdomme er denne balance dysreguleret, fx ved overekspression af BCL2 eller via andre mekanismer. Venetoclax er et BH3-lignende molekyle, der binder selektivt til BCL2 proteinet. Derved reducerer venetoclax BCL2 proteinets anti-apoptotiske virkning på samme måde som BH3-only proteinerne gør det under normale forhold. Resultatet er, at den mitokondrie-medierede apoptose forstærkes, hvilket fører til øget celledød. Da venetoclax fremmer apoptose, har stoffet en hurtigt indsættende virkning. Det betyder, at der er risiko for potentielt livstruende tumorlyse i den indledende fase af behandlingen. Det gælder også...)
BCR-ABL tyrosinkinasehæmmere (...ledes at patienterne er helt uden CML behandling. BCR-ABL1 tyrosinkinasehæmmere bruges også til andre sygdomme, fx akut lymfoblastær leukæmi med philadelphia kromosom, andre sjæl...)
Kontaktlinsebrug ved øjendråber og salve (...ontakttid for et indgivet lægemiddelstof, men binding af stoffet til kontaktlinsen kan også nedsætte dets virkning. Øjendråber konserveret med benzalkoniumchlorid kan misfarve bl...)
Midler mod tremor (...r behov fx 1 time før effekt ønskes. Andre non-selektive og β-1-selektive blokkere har også vist effekt, herunder metoprolol , og kan evt. og med forsigtighed anvendes, hvis pati...)
Komplementaktiverings-hæmmere (...a hæmning af faktor D nedsættes aktivering af C3, hvormed den ekstravaskulære hæmolyse også reduceres. Desuden har Medicinrådet udgivet en behandlingsvejledning på området med de...)
Medicinsk cannabis (Analgetika) (... effekt af cannabis i forhold til konventionelle præparater (5927) . For yderligere se også...)
Midler til behandling af anallidelser (...udløses. Hovedpine hos ca. 30 % fører ofte til behandlingsophør. Forsigtighed tilrådes også ved hjertesygdom. Bivirkningerne ved diltiazemgel er de samme, men ikke lige så hyppig...)
Midler mod leptinmangel (...n) kan reducere den lipodystrofi-relaterede hypertriglyceridæmi og steatose, og dermed også insulinresistens tilstanden. Effekten af behandlingen med leptin vil oftest indsætte i...)
Midler mod narkolepsi og andre hypersomnier (...også indregistreret til patienter med behandlet obstruktiv søvnapnø og restsøvnighed/træthed i doser på 37,5-150 mg. Katapleksi: Hvis katapleksi er mest fremtrædende, anvendes lægemidler indenfor grupperne SNRI , SSRI , TCA og i sværere tilfælde natriumoxybat. Ved katapleksi vælges typisk primært venlafaxin (37,5-150 (højst 300) mg dgl.), alternativt imipramin (20-75 mg dgl.) eller clomipramin (10-75 (150) mg dgl.). Citalopram (10-20 mg dgl.) eller andet SSRI eller SNRI -præparat kan også bruges. Evidensen for disse behandlinger er primært erfaringsbaseret og der er lav evidens. Natriumoxybat (se CNS-deprimerende midler ) er indiceret ved ellers intraktabel narkolepsi med katapleksi eller hvor anden antikataplektisk behandling er utilstrækkelig eller forbundet med uacceptable bivirkninger. Dosis af natriumoxybat er 2,25-9 g dgl. Pitolisant (Wakix) har også...)
Fampridin (...en behandlingsvejledning fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS. Se evt. også...)
Lecanemab (... men forlængelsesstudier og modellerede data indikerer, at der er en vedvarende effekt også efter 18 måneder. Som nævnt, er det usikkert, at påvisning af fjernelse af amyloid fra...)
Benzodiazepiner (anxiolytika) (...s en kørekortsag og i den forbindelse anbefale en vejledende køretest. Som læge er der også mulighed for at drøfte den konkrete problemstilling med en læge i Tilsyn og Rådgivning...)
Glukokortikoider til injektion i led og bløddele (...alisirritation ses sjældent hos samme patient ved senere injektion. Steroidbehandling, også injektioner, kan i sjældne tilfælde udløse mani eller depression. Osteoporose opstår s...)
Vitamin B (...cke-Korsakoff syndrom, hvis der ikke gives thiamin parenteralt inden glucoseindgiften. Også ved opstart af ernæringsterapi efter længere tids faste eller væsentlig reduceret kost...)
Midler med effekt på insulinfølsomheden (...nnelsen i leveren. Metformin er effektivt, sikkert og billigt og reducerer formentligt også risikoen for hjertesygdom. Metformin har en beskeden vægtreducerende virkning og medfø...)
Biperiden (antidoter) (...isi). Tilstanden ses hyppigst ved behandling med 1. generationsantipsykotika , men kan også forekomme ved nyere præparater. Biperiden virker ved at hæmme den kolinerge aktivitet ...)
Antineoplastiske midler (...også skyldes sygdommen, være forårsaget af tidligere kemoterapi eller anden ikke-antineoplastisk behandling. Hyppigheden af bivirkninger kan derfor ikke fastslås entydigt. I en opgørelse af 51 randomiserede afprøvninger, hvor enkeltstof kemoterapi blev sammenlignet med placebo, var frekvensen af alvorlige bivirkninger 19,8 %, og død 0,8 % blandt patienter, der fik aktiv behandling. Til sammenligning var frekvensen 5,6 % og 0,3 % for henholdsvis alvorlige bivirkninger og død for patienter, der fik placebo. En forekomst af alvorlige bivirkninger på ca 20 % svarer til det niveau, der gælder for tolerabilitet i registreringsstudier, men som det fremgår, sandsynligvis lidt overestimeret. Bivirkninger kan inddeles i akutte og sene samt i generelle og specifikke. Disse forårsages af en påvirkning af cellerne i de normale væv. De mest følsomme er væv med relativt stor celleproliferation, dvs. især knoglemarv, det gastro-intestinale epitel, hårsække samt kimepitelet i gonaderne. Typiske akutte generelle bivirkninger er knoglemarvssuppression (anæmi/trombocytopeni/leukopeni), kvalme, opkastninger, slimhindegener (ulcerationer), diarré og/eller obstipation, hårtab, træthed og almen utilpashed. De akutte bivirkninger er almindeligvis reversible. Visse cytostatika kan give neuropati med føleforstyrrelser, enten som akutte og/eller sene bivirkninger. Bivirkninger fra midler fra andre klasser end cytostatika er mere specifikke og knytter sig til de enzymer eller signalerings/metaboliseringsveje, de er rettet imod. Terapeutiske monoklonale antistoffer kan medføre akutte reaktioner i forbindelse med infusion der skyldes frigørelse af cytokiner. Tilstanden kan forveksles med genuin lægemiddelallergi, men håndteres på anden vis. Infusionsreaktion betyder kun sjældent, at patienten ikke fortsat kan behandles med det pågældende lægemiddel. Specifikke bivirkninger relaterer sig til specielle stoffer eller stofklasser. Både akutte og specifikke bivirkninger kan medføre pausering, dosisreduktion eller seponering af behandlingen. Hvis kemoterapi medfører et hurtigt og stort cellehenfald, kan der opstå hyperurikæmi (ses fortrinsvis ved højmaligne hæmatologiske sygdomme). Ubehandlet kan hyperurikæmi medføre uræmi pga. uratudfældninger i nyretubuli (tumorlysesyndrom). Profylaktisk behandling med allopurinol eller rasburikase er ofte nødvendig. Udover hyperurikæmi, kan stort cellehenfald medfører alvorlig hyperkaliæmi og hypocalciæmi. Det er vigtigt at tage forholdsregler mod tumorlysesyndrom ved visse særligt aggressive hæmatologiske cancere. Senfølger efter kræftbehandling omfatter både fysiske og psykiske forandringer, der kan opstå under eller efter kræftbehandling, og som kan vare ved i måneder eller år. Senfølger kan ses hos ca. halvdelen af alle patienter. Senfølgerne kan forårsages direkte af den givne behandling, men kan også...)
Lokalanalgetika til injektion (... analgesi, Rasmussen LS og Steinmetz J (red. Anæstesi 5. Udgave, 1. oplag (3051) ). Se også...)
Dextraner (plasmasubstitutter) (...også opstå hos ikke tidligere dextranbehandlede. Infusionen skal straks afbrydes, og evt. behandling med adrenalin, glukokortikoid etc. iværksættes. Hyppigheden af anafylaktiske reaktioner kan reduceres ved forbehandling med dextran 1 (Promiten®), som derfor bør anvendes, medmindre der er gået mindre end 48 timer siden sidste dextraninfusion. Dextran 1 (Promiten ® ) er ikke længere markedsført i Danmark, men kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek). Ved latent eller manifest hjerteinsufficiens kan en pludselig forøgelse af blodvolumen betyde en belastning af hjertet, der eventuelt kan føre til lungeødem. Dextran hæmmer trombocytaggregation, og ved aggressiv væsketerapi opstår der også...)
NSAID (...også andre bivirkninger, fx knoglemarvsaplasi, medføre dødsfald. Gastro-intestinale bivirkninger Der kan opstå ventrikelulcera og ulcuskomplikationer som ventrikelblødning eller ventrikelperforation samt slimhindeulcerationer længere nede i tarmen, og dette kan opstå uanset præparatets formulering og administrationsvej. Øvre dyspepsi angives af ca. 30 %, og gastroskopisk påvises ventrikelulcerationer hos ca. 30 %, men fundene korrelerer meget dårligt. 1,5 % i langvarig NSAID-behandling får pr. behandlingsår kompliceret ulcus med en gastro-intestinal blødning eller perforation med en mortalitet på 10 %. Risikoen er især høj hos patienter > 65 år, ved samtidig glukokortikoidbehandling, dårlig almentilstand og ved anamnestisk tidligere ulcussygdom. Risikoen øges med højere doser, men ses også ved lavdosis ASA-behandling. Der er ligeledes risiko for nedre gastro-intestinal ulcus. Andre mindre alvorlige gastro-intestinale bivirkninger (diarré eller obstipation) forekommer hos 1-10 %. Alvorlige gastro-intestinale bivirkninger forekommer også ved COX-2-selektive NSAID, men sjældnere. Kardiovaskulære (CV) bivirkninger Behandling med NSAID øger risikoen for arteriel trombose. Tromboserisikoen er specielt øget ved eksisterende CV-sygdom eller ved disponerende risikofaktorer hertil, og risikoen er generelt relateret til dosis og behandlingsvarighed. Visse præparater og doser er dog ikke sikkert fundet associeret til tromboserisiko, og en hel del præparater har indtil nu ikke været mulige at evaluere pga. utilstrækkelige data. Selektive COX-2-hæmmere var de første præparater, hvor en dosisafhængig øget risiko for kardielle og cerebrale tromboser blev påvist. Siden er øget risiko også påvist for visse non-selektive NSAID endog hos hjerteraske personer. Flere registerundersøgelser har således påvist dosisafhængig øget risiko for død eller AMI ved hjerteraske, ikke blot ved COX-2-hæmmere (absolut risikoøgning var 1 dødsfald pr. hhv. 14.000 og 20.000 behandlede pr. år), men også ved diclofenac (1 dødsfald pr. 77.000 behandlede pr. år) og i mindre grad ved ibuprofen (1 dødsfald pr. 432.000 behandlede pr. år) (1389) . I undersøgelsen var kun ovennævnte NSAID, samt COX-2-selektive NSAID, evaluerbare. Fundet af tromboserisiko er i overensstemmelse med en metaanalyse (1749) , inkluderende de samme præparater, også ved non-selektive NSAID. Samme ses i et tidligere stort amerikansk kohortestudie, hvor tromboserisikoen (AMI eller apopleksi) ved selektive COX-2-hæmmere i forhold til placebo var øget relativt x 2,5-3,9 afhængigt af præparat, dosering og patientgruppe. Den absolutte risikoforøgelse for celecoxib var dosisafhængig, og ved 400 mg eller 800 mg dgl. henholdsvis 1,3 % og 2,1 %. IRF/Sundhedsstyrelsen og Dansk Cardiologisk Selskab fraråder selektive COX-2-hæmmere og non-selektive NSAID med overvejende COX-2-hæmning, såsom etodolac, diclofenac og meloxicam til patienter med erkendt kardiovaskulær sygdom grundet formodet større kardiovaskulær risikoprofil af disse stoffer. Selskabets anbefalinger ved behov for NSAID er naproxen (≤ 500 mg dgl.) eller ibuprofen (≤ 1.200 mg dgl.) (6929) (5516) . Et prospektivt studie med > 24.000 reumatologiske patienter behandlet i > 20 måneder viste ingen forskel i CV-bivirkninger mellem ibuprofen, naproxen og celecoxib i lav dosis (2995) . Flere studier viser, at patienter med reumatoid artritis har mindre risiko for kardiovaskulære bivirkninger ved NSAID-behandling end non-RA patienter (2565) . Pga. en vand- og natriumretinerende virkning af NSAID og dermed hæmning af loop-diuretikas effekt, kan det være nødvendigt at øge dosis af loop-diuretika ved behandling af hjerteinkompensation eller hypertension. Samme mekanismer menes at være forklaringen på fundet i en dansk case-control-undersøgelse, hvor non-selektive NSAID (eksklusiv ASA) og COX-2-hæmmere synes at øge risikoen for atrieflimren, om end i ringe grad. 4-7 ekstra tilfælde af atrieflimren pr. 1.000 nye NSAID-brugere opstår pr. år. Naproxen og ibuprofen var også...)
Hæmostatika (mundhule og tænder) (... proteinfældende midler, fx tannin (garvesyre 10-20 %) og zinkchlorid (opløsning 8 %), også anvendes hydrogenperoxid. Vasokonstriktoriske hæmostatika virker ved at fremkalde kons...)
Ufraktionerede hepariner (... behandling med ufraktioneret heparin, da der er stor risiko for krydsreaktion. Der er også rapporteret enkelte tilfælde af krydsreaktion ved behandling med det syntetiske pentas...)
Makrolider (...et forhøjede leverenzymværdier, bilirubinstigning og intrahepatisk galdestase. Der ses også tarmfloraændring og i enkelte tilfælde pseudomembranøs enterocolitis forårsaget af tok...)
Midler til påvisning af bronkial hyperreaktivitet (...ungerende bronkial muskulatur er til stede uanset typen af luftvejsinflammation og ses også hos patienter med astma uden fremtrædende luftvejsinflammation. Bronkial hyperreaktivi...)
Monoaminooxidasehæmmere (MAO-hæmmere) (...elt anbefales aftrapning af antidepressiv medicin over mindst en 4-8-ugers periode. Se også...)
Brutons tyrosin kinasehæmmere (...også i andre celler, fx myeloide celler. Den primære aktivering af BTK i B-celler sker via den transmembrane B-celle receptor (BCR). Alternativt kan BTK aktiveres via cellemembranen ved binding af PIP3, som genereres af phosphoinositid 3-kinaser (PI3K). I B-celler spiller BTK en afgørende rolle for differentiering og proliferation. Medfødt mutation i BTK ses ved X-bundet agammaglobulinæmi (XLA), der er karakteriseret ved lavt antal cirkulerende B-celler og lavt immunoglobulin niveau, hvilket giver sig klinisk til udtryk som gentagne infektioner. En øget aktivitet via BCR er typisk for B-celle maligniteter. Under normale forhold aktiveres BCR af antigener, men ved B-celle maligniteter ses ofte antigen-uafhængig aktivering af BCR. Da BTK er en central tyrosinkinase i BCR signalvejen, er BTK hæmning effektivt ved nogle B-celle maligniteter. BTKi kan opdeles i kovalente og non-kovalente BTKi, afhængig af hvordan stofferne binder sig til BTK. Ibrutinib , acalabrutinib og zanubrutinib er eksempler på kovalente BTKi, mens pirtobrutinib (ikke markedsført i Danmark) er et eksempel på non-kovalent BTKi. Resistens mod de kovalente BTKi kan ses, hvis der udvikles C481 mutation, som er bindingssted for de kovalente BTKi. De non-kovalente BTKi hæmmer ikke BTK via kovalente bindinger. Pirtobrutinib bindes reversibelt til et ATP bindende site på BTK og hæmmer derved BTK via en anden mekanisme. Derved er der ikke nødvendigvis krydsresistens mellem kovalente og non-kovalente BTKi typer. BTKi er i dag primært brugt i hæmatologien til behandlingen af B-celle maligniteter som kronisk lymfatisk leukæmi og visse typer af B-celle lymfomer. Aktuelt undersøges det også...)
Ernæring til spædbørn og småbørn (...også har betydning for risikoen for at udvikle livsstilssygdomme senere i livet. Denne gennemgang fokuserer på ernæringen i det første leveår. En oversigt over mere detaljeret gennemgang af anbefalinger for spædbarnets ernæring findes i Sundhedsstyrelsens vejledning: Ernæring til spædbørn og småbørn (176) . Der findes desuden anbefalinger i lærebogen i Klinisk ernæring med kapitel 16 Ernæring af det syge barn og kapitel 17 Ernæring af det præmature barn 6113 - Klinisk ernæring . Se også...)
Modermælkserstatning (ved allergi) (...også reagere med allergi på disse produkter. I sådanne tilfælde kan der gives et produkt, hvor proteindelen består af frie aminosyrer, som Neocate® LCP, Nutramigen® PURAMINO eller Alfamino . Althéra og Pepticate 1 indeholder lactose, mens de øvrige hydrolyserede produkter (se tabel) ikke indeholder lactose. Ved komælks-proteinallergi er der ingen grund til at undgå lactose. De lactosefri produkter er fx Nutramigen 1 og 2 og kan anvendes til spædbørn, som ikke tåler lactose, fx ved galactosæmi. Pregestimil® DHA er ligeledes hypoallergent og lactosefrit og adskiller sig fra de øvrige produkter ved at have en højere andel af MCT-fedt. Børn med komælks-proteinallergi bør ikke ernæres med soja-produkter, da de er i risiko for også...)
Fingolimod (...det findes en behandlingsvejledning fra Medicinrådet . Se præparatbeskrivelsen og evt. også...)
GIP- og GLP-1-receptor agonister, samt DPP-IV-hæmmere (diabetes) (...også udviklingen af den diabetiske nyresygdom. Det gælder specielt GLP-1-receptor agonisterne liraglutid, semaglutid, dulaglutid og exenatid én gang ugentligt. Stofferne kan relativt enkelt kombineres med såvel insulin som allerede eksisterende orale antidiabetika, dog ikke med hinanden. Hos personer med overvægt og type 2-diabetes, hvor tilfredsstillende behandlingsresultater ikke har kunnet opnås med livsstilsintervention og metformin, er det oplagt at overveje at kombinere metformin med en DPP-IV-hæmmer eller en GLP-1-receptor agonist - jf. DES/DSAM´s behandlingsvejledning. Hvis der hos den overvægtige patient også...)
Avacopan (...vist sig effektiv ved ANCA-associeret vaskulit. Komplementaktiverings-hæmmere anvendes også...)
Antiparathyroide midler (...med nedsat nyrefunktion. Øget p-PTH ved sekundær eller tertiær hyperparatyroidisme kan også sænkes ved brug af D-vitamin eller D-vitamin-analoger ( Alfacalcidol og Paricalcitol o...)
Cefalosporiner (β-laktamantibiotika) (...t på NDM-carbapenemaseproducerende bakterier. Meticillinresistente S. aureus (MRSA) er også resistente over for de fleste cefalosporiner. Ceftarolin og ceftobiprol er aktive over...)
Immunologiske bivirkninger til cellulære terapier og CAR-T (...n Society for Transplantation and Cellular Therapy (ASTCT) graderingsskala. Der er dog også andre skalaer for CRS-gradering. Man bør i alle tilfælde anvende den protokolspecifikk...)
Midler mod chorea (...ams chorea), chorea gravidarum, vaskulær betinget chorea og tyrotoksikose. Se i øvrigt også...)
Calcineurin-hæmmere (...også være forskellig hos samme patient til forskellige tidspunkter. Den variable og lave absorption skyldes primært, at ciclosporin og tacrolimus er substrater for P-glykoprotein i enterocytter og for CYP3A4/A5 i tyndtarm og lever. Tacrolimus’ biotilgængelighed er mere påvirkelig af tarmmotiliteten end ciclosporins. Det tilskrives det faktum, at der er færre tacrolimusmolekyler, som skal absorberes, fordi stoffet er mere potent og derfor administreres i en lavere dosis. Ved øget tarmmotilitet når mere af calcineurinhæmmeren længere distalt i tyndtarmen, hvor der er mindre CYP3A4 i tyndtarmsvæggen. Som følge heraf metaboliseres en mindre andel af medikamentet i tarmvæggen og mere optages i det systemiske kredsløb. Det kan medføre, at dosis af tacrolimus skal nedsættes hos patienter med diarré. Maksimal blodkoncentration (C max ) for ciclosporin og tacrolimus nås i løbet af 1,5-3 timer efter oral indtagelse. Metabolitterne udskilles hovedsageligt med galden. Mindre end 0,1 % af calcineurinhæmmeren udskilles uomdannet gennem nyrerne. Den variable absorption af calcineurinhæmmeren gør det vanskeligt at dosere medicinen. Det er nødvendigt at anvende blodkoncentrationsmålinger. Behandlingen kan monitoreres efter dalværdi (C min ) ved at calcineurinhæmmeren måles i blodet 12 timer efter aftendosis, og før morgendosis gives. Der er en stærk sammenhæng mellem AUC og dalværdimålinger i helblod ved steady state . C max af ciclosporin, som opnås ca. 2 timer efter oralt indtag, har vist sig at korrelere bedre til AUC end C min , hvorfor nogle transplantationscentre monitorerer ciclosporinterapi efter en C 2 -værdi (blodkoncentration af ciclosporin 2 timer efter indtagelse). Der tilstræbes høje blodkoncentrationer i de første uger efter organtransplantation, hvor risikoen for akut afstødning er størst. Ændring i dosis foregår typisk på specialeafdelingen. Efterhånden nedsættes dosis gradvist. Det anbefales at dosisændring kun foretages af læger, som er vant til at håndtere de pågældende præparater. Da det terapeutiske indeks hos transplanterede patienter er snævert, er der behov for hyppig blodkoncentrationsmåling. Lægemiddelkoncentrationen i blodet reguleres også...)
Cidofovir (...ndle patienten med probenecid samt at loade patienten med 1-2 l saltvand. Cidofovir er også...)
Clindamycin (antibiotika til systemisk brug) (Clindamycin har i virkning mange træk fælles med makroliderne. Det binder også reversibelt til 50S ribosomer, hvorved det hæmmer proteinsyntesen.)
Midler mod kondylomer (...cere og behandle kondylomerne. Imiquimod kan anvendes mod både benigne kondylomer, men også kutane dysplasier i form af aktiniske keratoser og superficiel spredende basalcellekar...)
Antivirale midler mod COVID-19 (...ar ikke været effekt ved opstart af behandling i mere fremskredne stadier, ligesom der også er studier, der ikke finder effekt. Hos ambulante patienter med risiko for alvorligt f...)
CDK4/6-hæmmere (...bociclib and abemaciclib er mere potente hæmmere af CDK4. Abemaciclib hæmmer derudover også...)
Antiandrogen og østrogen i kombination (Cyproteronacetat er et gestagen, som foruden progesteron-effekt også har en udtalt antiandrogen effekt.)
Antiepileptika (...obarbital, topiramat og zonisamid). Stofferne har effekt på alle typer anfald, men har også andre virkningsmekanismer. Perampanel virker som AMPA-glutamatreceptor-antagonist. Car...)
Sympatomimetika til behandling af shock (... 1 -receptorerne, men også β 1 - og β 2 -receptorer. Noradrenalin virker derfor primært perifert arterie- og venekontraherende, men også positivt kronotropt o...)
Lubrikerende øjenmidler (...en til gengæld opleves også længere periode med sløret syn efter applikationen. Nogle dråber indeholder ud over et viskøst produkt også en fedtkomponent (bl.a...)
Antidepressiva (...er klarlagt, men dette udgør sjældent et klinisk problem. Det gælder især for TCA, der også har quininlignende virkning, hvorved de på uhensigtsmæssig måde kan påvirke hjertets o...)
Intravenøs anvendelse (kontraststoffer til MR-scanning) (...også hepatobiliært og er organspecifikke. Stabiliteten har betydning for hvor meget gadolinium, der efterlades i kroppen, og er dermed relateret til udviklingen af de meget sene bivirkninger: Nefrogen systemisk fibrose (NSF) hos nyresyge, gadoliniumophobning i basalganglier og gadoliniumassocierede plaques i huden. Gadoliniumophobning og hudplaques er også...)
Mycophenolat (...il mycophenolat-natriumsalt, som kan have færre bivirkninger. Knoglemarvspåvirkning er også en velkendt bivirkning, specielt ses leukopeni. Ved reduktion af døgndosis som følge a...)
Tuberkulostatika (...også kendte bivirkninger. Når det bivirkningsfremkaldende stof er identificeret, må det (med undtagelse af rifampicin) ofte erstattes af et anden-linje lægemiddel , oftest vælges moxifloxacin 400 mg en gang dagligt. Ved rifampicin intolerance er substitution med moxifloxacin alene ikke sufficient, og behandlingen skal derfor omlægges til et multidrug-tuberkuloseregime (MD-TB-regime). Det er vigtigt at informere patienterne om rødfarvning af urin og sekreter som følge af rifampicin og om de mange interaktioner, herunder med hormonale kontraceptiva. Der skal også...)
Organtransplantation (...også erstattes af en ko-stimulatorisk signalhæmmer , som indtil videre kun anvendes i meget beskedent omfang til organtransplanterede i Danmark. Azathioprin , en antimetabolit, har været anvendt ved organtransplantation i mange år, men er blevet erstattet af mycophenolat som førstevalg. Rituximab blev introduceret på transplantationsområdet i 1990’erne til behandling af post-transplantation lymfoproliferativ sygdom (PTLD). Rituximab har i de senere år fået en plads i induktionsbehandlingen forud for AB0-uforligelig nyretransplantation med levende donor samt ved nyretransplantationer med donorspecifikke antistoffer. Selv om immunsystemet dæmpes ved organtransplantation, er der risiko for akut afstødning (rejektion) af celle- eller antistof-medieret (humoral) type. Oftest lykkes det at bremse afstødningsprocessen ved at intensivere immundæmpningen i form af højdosis steroid. Ved alvorligere akutte cellulære rejektioner behandles med anti-thymocytglobulin . Humoral afstødning behandles med plasmaferese. Højdosis immunglobulin og/eller rituximab kan også...)
Dopaminagonister (...v udført med et tidsinterval på 24 timer pga. cabergolins lange halveringstid. Der bør også ved skift fra cabergolin til en af de øvrige dopaminagonister tages hensyn til cabergo...)
SSRI (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor) (...ystemer de påvirker, se tabel 5 i Antidepressiva . SSRI har, som andre antidepressiva, også indflydelse på en række andre faktorer, der kan være vigtige for mekanismen (fx opregu...)
Prolaktinhæmmende midler (...inger som følge af enten stress eller medikamentelt betinget hyperprolaktinæmi. Man må også være opmærksom på, at plasma-prolaktin kan være falsk for lav ved meget store prolakti...)
Midler mod profunde og systemiske mykoser (systemiske svampeinfektioner) (...nter benyttes systemiske svampemidler til profylakse. Fluconazol og itraconazol bruges også til slimhinde-, hud- og negleinfektioner, se Svampeinfektioner i huden . De systemiske...)
Antipsykotika - forsigtighedsregler (...iko for urinretention. Hjertesygdom: Antipsykotika, især sertindol og ziprasidon , men også haloperidol , kan øge QTc-intervallet. Forsigtighed skal specielt udvises ved tidliger...)
Neurokinin-receptorantagonister (...lse med serotonin-receptorantagonist og glukokortikoid. NK 1 -receptorantagonister har også...)
Motilitetsstimulerende midler (kvalme og opkastning) (...et af en blokade af dopaminreceptorer lokaliseret i den øvre del af mave-tarm-kanalen. Også en parasympatomimetisk virkning samt en direkte effekt på den glatte muskulatur har væ...)
Glukokortikoider (kvalme og opkastning) (...t være det mest effektive stof mod sen kvalme og opkastning sammen med aprepitant. Kan også anvendes til postoperativ kvalme og opkastning og bør i så fald gives før induktion af...)
Endothelin-receptorantagonister (ET-blokker) (...ejdskapacitet og hæmodynamik hos PAH-patienter i funktionsklasse II-III. Macitentan er også en kombineret blokker af endothelin ET A - og ET B -receptorer. Symptomer og prognose ...)
Proteasehæmmere (midler mod HIV) (...rationen stiger, bliver behandlingen mere effektiv, men risikoen for bivirkninger øges også. Eksempler på boostede regimer er: atazanavir/ritonavir 300 mg/100 mg 1 gang dgl. daru...)
Foscarnet (virusinfektioner) (...lig væsketilførsel. Nefropatien er oftest reversibel ved ophør med behandling. Der kan også forekomme et fald i P-calcium. Genitale ulcera undgås ved at urinen ikke kommer i kont...)
Biologiske midler mod astma og KOL (...onen til en forbedring af symptomerne og reduktion i antallet af astmaeksacerbationer. Også ikke- IgE medierede mekanismer kan drive type-2-inflammation, herunder eksposition for...)
Depotpræparater (antipsykotika) (...t. på grund af patienternes tilbøjelighed til at negligere medicinindtagelsen, men kan også anvendes tidligt i sygdomsforløbet. Depotpræparater ser generelt ud til at nedsætte ri...)
Vitamin E (tocopherol) (...også hæmmende på trombocytaggregationen. Klinisk erkendelige symptomer på mangel er meget sjældne. Der er meddelelser om neuromuskulære symptomer ved langvarig svær vitamin E-mangel, som det specielt ses ved α-β-lipoproteinæmi, galdevejsatresi og i sjældne tilfælde ved fedtmalabsorption. Vitamin E-mangel kan hos præmature forårsage hæmolytisk anæmi, trombocytose og ødem. Anbefalet daglig indtag for spædbørn 4-5 mg, småbørn 7-8 mg, skolebørn 8-10 mg, kvinder 10 mg og mænd 11 mg. Vegetabilske olier er rige på vitamin E, som også...)
NSAID mod migræne (...rkningsprofil og bør derfor foretrækkes (2814) (ikke-registreret indikation) . Se evt. også afsnittet NSAID (Non-steroide antiinflammatoriske midler) . Skrøbelige og ældre Behand...)
Integrasehæmmere (midler mod HIV) (...evalg til at indgå i kombinationsbehandling med to nukleosidanaloger, dolutegravir kan også anvendes med lamivudin som tostofskombination. Sammenlignet med øvrige integrasehæmmer...)
Antibiotika mod diarré (...azithromycin eller roxithromycin) eller fluorquinoloner (ciprofloxacin). Rifaximin kan også bruges, men virker ikke ved mucosainvasive bakterier som Salmonella, Campylobacter og ...)
Enteral ernæring (Standardpræparater) (...også en hyppig årsag til diarré. Desuden overvejes displacering af sondespidsen, som hyppigt spontant kommer til at ligge i duodenum. Osmolaritetsproblemer opstår også...)
Midler mod Niemann-Picks sygdom. Type C og Sur Sfinfomyelinase Defekt (ASMD) (...roppen, særligt i det retikulo-endotheliale system - kaldes samlet ASMD. Type A kaldes også den infantile type og har CNS involvering, mens Type B kaldes den viscerale type og er...)
Insulinanaloger (...ættende - og ophørende - effekt, samt for andre analoger en længerevarende effekt samt også en mere forudsigelig dag til dag absorption fra underhuden til den systemiske cirkulat...)
Kontraceptiva til lokal brug (...mere og mere i fokus. Blandt LARC findes, som lokalt virkende kontraceptiva, spiraler, også kaldet Intra Uterine Devices (IUD), med kobber eller hormon , som kan anvendes hos fle...)
PDGFR (...også flere andre organer. PDGFRβ har særlig betydning for kardannelse og hæmatopoiese. Begge receptorer er vigtige for sårheling og dannelse af fibrose. I lighed med andre receptor-tyrosinkinaser har PDGFR et ekstracellulært domæne, som interagerer med en ligand, et transmembrant domæne og et intracellulært domæne, som ved aktivering fungerer som en tyrosinkinase. Når PDGFR binder en ligand, aktiveres receptoren fosforylering af tyrosinkinasedomænet, som dernæst starter en kaskade af intracellulær signalering gennem bl.a. PI3K, JAK-STAT og MAPK signalvejene. Det fører til cellulære ændringer, herunder fremmes vækst, proliferation og overlevelse. Ved kræftsygdomme er PDGFR-signaleringen også af betydning for metastasering og angiogenese. PDGFR aktiveres af platelet-derived growth factors (PDGF), som findes i fire forskellige former, PDGF-A, PDGF-B, PDGF-C og PDGF-D. Vækstfaktorerne har forskellig affinitet for henholdsvis PDGFRα og PDGFRβ. Aktivering af PDGFR er yderligere kompleks, fordi både vækstfaktorer og PDFGR isoformerne kan danne homo- og heterodimerer, som interagerer forskelligt med hinanden. PDGFR-signalering kan være øget ved flere kræfttyper som følge af aktiverende mutationer eller translokationer, som gør receptorernes aktivitet ligand-uafhængigt eller som følge af genamplifikation. Alternativt kan PDGFR aktiviteten øges som følge af kræftcellers produktion af PDGF. Lenvatinib er en multikinasehæmmer, som bl.a. hæmmer signalering af PDGFRα, men også...)
Antivirale midler mod hepatitis C (virusinfektioner) (...også i nogle tilfælde giver vejledning mhp. valg af lægemiddel og behandlingslængde. Genotypning af virus bruges stadig, idet man til nogle genotyper kan anvende en billigere behandling. Men flere af de nyere behandlinger er pan-genotypiske. Der findes regimer anbefalet af Medicinrådet ultimo 2018: Genotype 1 eller 4 : Første valg: Sofosbuvir 400 mg x 1 + ledipasvir 90 mg x 1 i 8-12 uger*. Andet valg: Grazoprevir 100 mg x 1 + elbasvir 50 mg i 12 uger. * ved cirrhose Child-Pugh A i 12 uger, ellers i 8 uger. Genotype 2 eller 3: Første valg: Sofosbuvir 400 mg x 1 + velpatasvir 100 mg x 1 i 12 uger. Andet valg: Glecaprevir 300 mg x 1 + pibentasvir 120 mg x 1 i 8 uger For yderligere information se retningslinjerne fra de lægevidenskabelige selskaber, der opdateres flere gange årligt: se Guidelines og retningslinjer . Det vigtigste non-farmakologiske tiltag ved hepatitis C-infektion er alkoholabstinens. Der findes en generel vejledning fra Sundhedsstyrelsen ( Vejledning om HIV og hepatitis B og C, 2013 . Inden for hepatitis C findes også...)
Cladribin (...det findes en behandlingsvejledning fra Medicinrådet . Se præparatbeskrivelsen og evt. også...)
Levodopa, decarboxylasehæmmer og COMT-hæmmer i kombination (...Der henvises i øvrigt også til Levodopa kombineret med decarboxylasehæmmer og COMT-hæmmere for en oversigt over p...)
Cannabinoider (Multipel (dissemineret) sklerose) (... fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS. Se præparatbeskrivelsen og evt. også...)
Ublituximab (...det findes en behandlingsvejledning fra Medicinrådet . Se præparatbeskrivelsen og evt. også...)
Antimykotika til lokal brug (svampeinfektioner i huden) (...også anvendes. Ved dermatofytosis capitis anvendes systemisk behandling, ofte terbinafin i kombination med lokal antimykotikum. Ved dermatofytosis capitis forårsaget af Microsporum art anvendes griseofulvin. Behandling af dermatofytosis capitis er en specialistopgave. Ved dermatofytosis (tinea) unguis kan enkelte negle med overfladiske og/eller perifere forandringer behandles med effektivt penetrerende lokalt antimykotikum (amorolfin/ciclopirox) i kombination med nedfiling eller keratolytisk salve. Ved udtalt affektion af flere negle og ved neglematrix involvering vil systemisk behandling med terbinafin eller itraconazol med fordel kombineret med amorolfin eller ciclopirox være indiceret. Der er en stigende forekomst af terbinafin-resistens, og ved manglende respons eller hurtig recidiv efter normal dosis og varighed af behandling bør man foretage resistensundersøgelse og evt skift til azol præparat. Candida Der vælges blandt azolerne afhængig af Candida species (Tabel 1A). Ved infektion i mundhulen miconazolpræparater (eller nystatin). Ved recidiv eller manglende respons kan man foretage resistensbestemmelse. Malassezia Der vælges et præparat, der indeholder ciclopirox eller ketoconazol. Zinkpyrition, miconazol og clotrimazol kan også...)
Cannabis (...annabis. Forbrug i festligt lag er mestendels indtagelse ved rygning, men cannabis kan også tilsættes fødevarer og indtages per os. For den gruppe, som udvikler et egentligt cann...)
Intraartikulær anvendelse (kontraststoffer til MR-scanning) (...Det er de samme kontrastmidler, som anvendes intravenøst, der også anvendes til intraartikulært brug, blot i en meget lavere koncentration, men oftest i ...)
SNRI (Serotonin and Noradrenaline Reuptake Inhibitor) (Det er vigtigt, at gravide med behandlingskrævende depression tilbydes behandling, om indiceret også medikamentel behandling. Se Antidepressiv behandling af gravide .)
Hallucinogener (...ver at PCP og ketamin har en sløvende, stigende til anæstetisk, virkning, optræder der også hallucinationer. Det helt specielle ved ketamin er, at respirationen ikke påvirkes, nå...)
Melatonin (...været forsøgt ved andre søvnforstyrrelser fx ved psykiatrisk og neurologisk sygdom men også ved døgnrytmeforstyrrelser, som fx ved jetlag og skifteholdsarbejde. I de senere år ha...)
Orale fumarater (dimethylfumarat og diroximelfumarat) (...det findes en behandlingsvejledning fra Medicinrådet . Se præparatbeskrivelsen og evt. også...)
Diuretika (...et. Foruden hypokaliæmi og hyponatriæmi kan behandling med thiazider og loop-diuretika også medføre hypomagnesiæmi. Magnesium skal ikke kontrolleres rutinemæssigt, men hypomagnes...)
Diuretika (nyre- og uretersten) (...ehandlingen næppe være livslang. Udskillelsen af urinsyre og oxalat i urinen nedsættes også. Nyrestenspatienter i thiazidbehandling bør holde igen med salt, idet høj saltindtagel...)
Direkte Orale Antikoagulantia (DOAK) (...ndet trombintid (dTT) kan anvendes til vurdering af effekten af dabigatran, men dTT er også forlænget ved fx heparinbehandling og er således ikke specifik. Heparin influerer ikke...)
Aldosteronantagonister (diabetes) (...s lavdosis spironolacton (12,5-25 mg) under monitorering af serum-kalium. Finerenon er også vist at reducere progression af nyresygdom hos patienter med kronisk nyresygdom i form...)
Midler mod dyskinesi (...zin) og sjældent under behandling med atypiske antipsykotika som clozapin. Se i øvrigt også...)
Midler mod dystoni (...tremolerende og kan ofte startes eller forværres af frivillige bevægelser. Se i øvrigt også...)
Midler mod Pompes sygdom (...rer, herunder det immunologiske respons, ernærings- og træningsmæssige forhold spiller også ind. Avalglucosidase er fremstillet mhp på bedre targetting og optagelse ind i lysosom...)
Systemiske glukokortikoider (astma og KOL) (...acerbation og i palliativ øjemed ved terminal sygdom. Kort prednisolonkur anvendes dog også...)
Carboanhydrasehæmmere (midler mod glaukom) (...indsket produktion af kammervand. Dette kan udnyttes i glaukombehandlingen. Se desuden også andre midler mod glaukom . Virkningen af øjendråbe monoterapi er ofte beskeden, hvorfo...)
Antiepileptika mod migræne (...svangerskabsforebyggelse. Hvis der benyttes hormonel svangerskabsforebyggelse, bør der også bruges en barrieremetode (fx kondom). Der skal foretages en graviditetstest, før behan...)
Andre hjertestimulerende midler (...sterasehæmmeren milrinons inotrope virkning skyldes en hæmmet nedbrydning af cAMP, som også medfører calciumstigning og øget kontraktilitet. Terapeutisk anvendes ofte kombination...)
Energitilførsel (parenteral ernæring) (...også medføre symptomgivende hypoglykæmi på grund af stimulation af den endogene insulinproduktion. Vedvarende refraktær hyperglykæmi, trods relevant insulinbehandling, bør føre til overvejelser om reduktion i parenteral energitilførsel, samt give mistanke om mangel på co-enzymer (fx thiamin). Diabetes Hos patienter med diabetes kræver i.v. glucosetilførsel altid samtidig insulinindgift. En accelereret glucoseomsætning medfører ofte faldende serum-fosfat, som bør korrigeres. Ved mistanke om thiaminmangel, fx ved langvarigt skadeligt overforbrug af alkohol eller beskedent kostindtag, er det vigtigt at give store doser thiamin på 500 mg i.v. 3 gange dgl. inden evt. glucosetilførsel for at undgå udvikling af Wernicke-Korsakoff syndrom. Fedtemulsioner Intravenøse fedtemulsioner ligner meget i opbygning chylomicroner, der normalt optages fra tarmen, men fedtsyresammensætningen vil variere afhængig af, hvilket præparat der vælges. Infusion af energi i form af fedtemulsion indebærer den fordel, at der kan reduceres i tilførslen af glucose, og derved kan hyppighed og sværhedsgrad af hyperglykæmi mindskes. Anvendelsen af fedtemulsioner vil tillige sikre, at behovet for essentielle fedtsyrer tilgodeses. En passende balance energimæssigt mellem glucose og fedt kan bedre kvælstofbalancen, men den kliniske betydning heraf er uafklaret, men også sammensætningen af fedtemulsionen i forhold til fedtsyreprofil, mættet, umættet, ratio mellem omega-6 og omega-3 kan i nogle tilfælde være af klinisk betydning. Ideelt set skal fedtemulsioner til parenteral brug let kunne metaboliseres, uden at det påfører patienten inflammatorisk eller oxidativt stress. Med dette mål er der gennem tiden udviklet flere forskellige fedtemulsioner til klinisk brug. De fleste undersøgelser er dog koncentreret om spaltningen af triglycerid i glycerol og frie fedtsyrer. Glycerol kan oxideres hos alle, men fedtsyreoxidationen er hæmmet ved stress-metabole tilstande, hvilket medfører deponering af fedtsyrer i primært lever og immunceller. Det er uklart om tilført fedt metaboliseres bedre end kroppens eget depotfedt. Sojaolie De første fedtemulsioner, der blev kommercielt tilgængelige, var baseret på sojaolie, der indeholder langkædede triglycerider (LCT) med et højt indhold af polyumættede fedtsyrer (linolensyre). Teoretiske overvejelser om, at denne sammensætning kunne medføre dannelsen af proinflammatoriske fedtsyrer, var med til inspirere den videre udvikling. Olivenolie De olivenoliebaserede fedtemulsioner indeholder LCT med et højt indhold af monoumættede fedtsyrer. Indholdet af essentielle fedtsyrer i olivenoliebaserede præparater er lavere end i sojaoliebaserede. Soja- og olivenolie De soja- og olivenoliebaserede emulsioner har været tilgængelige i en lang årrække og en omfattende videnskabelig litteratur viser, at begge fedtemulsioner mht. bivirkninger er ligeværdige og sikre at anvende, også til langvarig parenteral ernæring. Der diskuteres, om der bør udvises tilbageholdenhed med anvendelse af fedtemulsioner alene baseret på sojaolie til patienter med kritisk sygdom og øget oxidativt stress. Flere studier og metaanalyser peger i retning af at de nyere fedtemulsioner med MCT og fiskeolie medfører kortere indlæggelsestid for patienter i intensivt regi. MCT Mellemkædede triglycerider (MCT) anvendes som anført nu som energikilde, men kun i kombination med LCT. SMOFlipid er en 20 % fedtemulsion, der består af en blanding af 30 % MCT, 30 % sojaolie, 25 % olivenolie og 15 % fiskeolie. Sammenlignet med de øvrige fedtemulsioner har denne blanding et mere balanceret forhold mellem linolsyre og den flerumættede alfa-linolensyre. Således kan denne type af fedtemulsion dels tilføre energi og muligvis skabe bedre balance i forhold til immunfunktion og regenererende mekanismer. Tilførslen af essentielle fedtsyrer er med SMOFlipid mindre end ved anvendelsen af fx olivenoliebaserede emulsioner, men det vil i de fleste tilfælde være uden klinisk betydning. Der foreligger en klinisk kontrolleret undersøgelse, der viser, at SMOFlipid sammenlignet med sojaoliebaseret lipidemulsion er sikkert at anvende i en periode på op til 4 uger. I forhold til anvendelsen af SMOFlipid til kritisk syge foreligger der nu en relativt omfattende litteratur, der sammenfatter de ikke kontrollerede kliniske opgørelser over anvendelsen. Der beskrives her positiv effekt ved anvendelsen af SMOFlipid i forhold til immunfunktion og infektionskontrol, mindre udtalt biokemisk leverpåvirkning og generelt kortere indlæggelsestid. Det er vigtigt at notere sig, at det er retrospektive gennemgange af patientforløb . Omegaven® er baseret på fiskeolie. Denne fedtemulsion kan indgives i kombination med andre fx sojaoliebaserede emulsioner, så fiskeolieemulsionen bidrager med 10-20 % af infunderet fedt. Eksperimentelle data viser, at fiskeolie kan reducere produktionen af proinflammatoriske mediatorer, fx TNF-α. Klinisk kontrollerede studier med postoperative patienter, som fik tilskud af fiskeolieemulsion, viser en klar tendens i retning af reduceret sepsis rate og kortere liggetid i den behandlede gruppe . Det gælder dog ikke intensive, svært syge patienter med faldende immunfunktion (multi-organ-svigt). Oxidation af fedtsyrer Generelt er fedtemulsioner gjort isotoniske ved tilsætning af glycerol, som metaboliseres meget lig glucose. Energiværdien af metaboliseret fedt er 38 kJ (9 kcal)/g i laboratoriet, men forudsætter fuldstændig oxidation af fedtsyrer, hvilket sjældent er tilfældet hos stress-metabole patienter. Indgiften bør ikke være større end 0,11 g/kg legemsvægt/time og 1,5 g/kg legemsvægt/døgn , da der ellers er risiko for, at omsætningshastigheden overskrides, og at LCT fagocyteres af neutrofilocytter og makrofager, hvilket resulterer i nedsat immunforsvar. Fedtoverbelastningssyndrom Ved total parenteral ernæring er der også risiko for fedtoverbelastningssyndrom med hyperlipidæmi, feber, blødningstendens, anæmi, leukopeni, trombocytopeni, hepato-splenomegali og koma. Dette er dog kun beskrevet i ganske få tilfælde primært ved infusion af sojaoliebaseret fedtemulsion, men også ved anvendelse af fedtemulsioner, der består af blanding af flere typer fedt. Ved supplerende parenteral ernæring er problemerne i praksis få og små. Nyreinsufficiens Fedteliminationen er nedsat ved nyreinsufficiens (nedsat lipoprotein-lipase-aktivitet), og ved intravenøs fedttilførsel til disse patienter bør triglyceridkoncentrationen i plasma kontrolleres. Plasma-triglycerid bør ideelt set ligge inden for normalområdet under infusionen. De fleste nyreinsufficiente patienter tolererer dog 1-2 g fedt/kg legemsvægt/døgn. Pancreatitis Intravenøs fedtadministration kan også...)
Nukleosid- og nukleotidanaloger (virusinfektioner) (...også med effekt på hepatitis B. Det var den første nukleosid analog , der blev anvendt mod hepatitis B. Der dannes let resistens mod lamivudin ved enkeltstof behandling, og denne resistens afficerer også...)
EGFR-Tyrosinkinasehæmmere (...også wild type EGFR-tyrosinkinasehæmmeren og har desuden dårlig penetration til CNS. Med tiden udvikles der ofte resistens mod førstegenerations EGFR-tyrosinkinasehæmmere, hyppigst som følge af T790M mutationen. Nyere tredjegenerations EGFR-tyrosinkinasehæmmere som fx osimertinib har bedre penetration til CNS og hæmmer EGFR-tyrosinkinasen ved irreversibel, kovalent binding. De virker også i tilfælde af T790M mutation og hæmmer desuden i mindre grad wild-type EGFR-tyrosinkinasen. Der kan også...)
Zonisamid (...kloniske krampeanfald. Zonisamid er sandsynligvis bredspektret og kan forsøges anvendt også...)
Erytropoietiske vækstfaktorer (...tesen af hæmoglobin. Cirkulerende erytropoietin dannes hovedsageligt i nyrerne (muligt også i mindre grad leveren) som respons på anæmi eller hypoxi. Ved hypoxi eller anæmi stimu...)
Vitamin K-antagonister (...ndte og bedst undersøgte VKA, men interaktionerne må, hvis ikke andet er vist, antages også at gælde for phenprocoumon, der ligesom warfarin er et coumarinderivat. For paracetamo...)
Selektiv inhibitor af nuclear export (SINE) (...også kendt som chromosome region maintenance protein 1. Det er et af flere centrale transportproteiner, der transporterer proteiner og RNA fra cellekernen til cytoplasma. Derved har disse proteiner en helt central rolle i regulering af cellecyklus. Blandt de proteiner, der eksporteres til cytoplasma af XPO1 findes kendte tumorsuppressorer som p53, RB1 and p27. Overekspression af XPO1 ses ved en række kræftsygdomme, deriblandt bugspytkirtelkræft og coloncancer. Når tumorsuppressorer som p53 eksporteres fra cellekernen til cytoplasmaet reduceres cellernes evne til apoptose i forbindelse med DNA-skader. Da XPO1 eksporterer en række proteiner, der også er essentielle for effekten af en række kræftlægemidler, er øget ekspression af XPO1 også forbundet med behandlingsresistent både overfor en række cytostatika men også...)
Farmakokinetiske boostere (...også en række lægemiddeltransportere og andre enzyminducerende systemer påvirkes. I modsætning til ritonavir så er cobicistat ikke en inducer af CYP1A2, CYP2B6, CYP2C8, CYP2C9, CYP2C19 eller UGT1A1. Ved skift fra ritonavir til cobicistat - eller omvendt skal der være opmærksomhed på eventuelle behov for dosisjustering af andre lægemidler de første par uger. Princippet har i flere år været anvendt inden for HIV-behandling; men der er også...)
Fibrinolytika (...lasminogen, men ved høje aktivatorkoncentrationer, som anvendes terapeutisk, aktiveres også frit plasminogen. Supplerende behandling Behandling med fibrinolytika bør altid efterf...)
FGFR-hæmmere (...også en rolle i forbindelse med cellers mitose, migration og apoptose. FGFR signalvejen er derfor også en af de hyppige signalveje, som er ændret i kræftceller og ændringerne er centrale i flere kræftformer, herunder fx kolangiokarcinom og urothelialt karcinom. Overaktivitet i FGFR signalvejen skyldes flere genetiske ændringer i cellerne, herunder amplifikation af FGFR-genet eller mutationer i FGFR, der medfører ligand-uafhængigt aktivering af receptoren. Derudover kan kræftceller overproducerer liganden fibroblast growth factors og via denne mekanisme føre til øget aktivitet i FGFR signalvejen. Der er flere forskellige typer af FGFR-receptorer og adskillige forskellige fibroblast growth factors. Når FGFR-receptoren aktiveres, sker der fosforylering af FGFR substrat 2 (FRS2), som medfører downstream aktivering af phosphoinositide-3-kinase (PI3K)/protein kinase B (AKT) og mitogen-activated protein kinase (MAPK). FGFR-hæmmere er udviklet til at reducere aktiviteten i FGFR signalvejen. Erdafitinib og pemigatinib er to FGFR-hæmmere, som anvendes ved henholdsvis urothelialt karcinom og kolangiokarcinom, hvor der er påvist genændringer i FGFR-receptoren. FGFR-signalvejen spiller en rolle i forbindelse med fosfatregulering, hvor signalvejen under normale forhold fremmer udskillelse af fosfat i nyrerne og mindsker absorption af fosfat fra tarmen. Derfor kan FGFR-hæmmere medføre klinisk betydende hyperfosfatæmi og andre forstyrrelser i fosfatstofskiftet. Under normale forhold spiller FGFR signalvejen også...)
Midler mod parasitære infektioner (...også mod Strongyloides og kutan larva migrans, men ivermectin er førstevalg. Nifurtimox (Lampit) Bayer Dispenseringsform: Tabletter. Trypanosoma cruzi (Chagas sygdom): Voksne. 8-10 mg/kg legemsvægt fordelt på 3 doser i døgnet i 3-4 måneder. Børn 11-17 år . 12,5-15 mg/kg legemsvægt fordelt på 3 doser i døgnet i 3 måneder. Børn ≤ 10 år. 15- 20 mg/kg legemsvægt fordelt på 3 doser i døgnet i 3 måneder. Kan også anvendes til behandling af Trypanosoma gambiense og T. rhodesiense (sovesyge) i kombination med eflornithin. Nitazoxanid (Alinia) Romark Laboratories Dispenseringsform: Tabletter og oral suspension. Giardiaintestinalis , Cryptosporidia , Entamoeba histolytica og Trichomonas vaginalis : Voksne og børn ≥ 12 år. 500 mg 2 gange dal. i 3-7 dage afhængig af infektion. Børn 4-11 år. 200 mg 2 gange dgl. i 7 dage. Børn 1-3 år. 100 mg 2 gange dgl. i 7 dage. Nitazoxanid er også virksomt mod helminter som fx Ascaris lumbricoides , Hymenolepis nana og Trichuris trichiura , hvor det er fundet at have samme virkning som andre lægemidler. Nitazoxanid har hos svært immunosupprimerede ikke vist virkning imod kronisk cryptosporidiose. Nitazoxanid administreret som suspension henholdsvis tabletter er ikke bioækvivalente, idet suspensionen giver plasmakoncentrationer på ca. 70 % af nitazoxanid administreret som tabletter. Plasmakoncentrationen fordobles, når nitazoxanid administreres i forbindelse med et måltid. Nitazoxanid er ikke undersøgt hos patienter med nedsat lever- og nyrefunktion. Potentielle bivirkninger er undersøgt hos 1.628 patienter, og 6,7 % rapporterede abdominalsmerter, 4,3 % diarré, 3,1 % hovedpine og 3,1 % kvalme. Forekomsten af disse symptomer var ikke forskellige fra symptomer rapporteret fra studiernes kontrolgrupper. Nitazoxanid er undersøgt hos 613 pædiatriske patienter, og de rapporterede bivirkninger adskilte sig ikke fra kontrolgruppen, og ingen ophørte behandlingen pga. mistænkte bivirkninger. Quinacrin (Atabrin) Bayer Dispenseringsform: Tabletter. Giardia : Voksne og børn ≥ 15 år. 100 mg 3 gange dgl. i 5 dage. Børn. 8 mg/kg legemsvægt/dag, op til 300 mg/dag fordelt på 3 doser i 5 dage. Bivirkninger omfatter abdominalsmerter og diarré, samt ved længere tids anvendelse psykoser og knoglemarvssuppression. Tinidazol (Fasigyn) Pfizer Dispenseringsform: Tabletter og oral suspension. Giardia : Voksne og børn ≥ 15 år. 2 g som engangsdosis. Børn. 50 mg/kg legemsvægt, op til 2 g som engangsdosis. Tinidazol er også...)
FLT3- hæmmere (...også af allelbyrden af FLT3-ITD og om hvorvidt der er koeksisterende NPM1 mutationer. Således har en patient med lav allelbyrde af FLT3-ITD og samtidig NPM1 mutation en mere favorabel prognose, mens en høj allelbyrde af FLT3-ITD og fravær af NPM1 mutation er associeret med en dårligere prognose. FLT3-hæmmere kan opdeles i type 1 (fx midostaurin og gilteritinib ) og type 2 hæmmere (fx quizartinib ). Type 1 hæmmere er aktive mod både FLT3-ITD og FLT3-TKD, mens type 2 virker mod FLT-ITD. FLT3-hæmmere kan yderligere opdeles i første og anden generations FLT3-hæmmere. Første generations FLT3-hæmmeren midostaurin blev oprindeligt udviklet til at hæmme protein kinase C, men viste sig at også...)
Antimykotika til systemisk brug (svampeinfektioner i huden) (.... Blandt sidstnævnte er stoffet især virksomt over for Aspergillus spp. Itraconazol er også effektivt ved pityriasis versicolor og andre Malassezia- relaterede hudsygdomme. Endel...)
Azoler (systemiske svampeinfektioner) (...ældre patienter og ved dosering over terapeutisk serum interval. Fototoksisk udslæt er også hyppigt. Langvarig behandling medfører en øget risiko for planocellulært kutant carcin...)
Midler med follikelstimulerende effekt (...også et kombinationspræparat, der indeholder rekombinant FSH og LH. Follitropin delta har en anden farmakokinetisk profil end de øvrige FSH-præparater til daglig injektion, og må derfor doseres anderledes. Corifollitropin alfa, fremstillet ved rekombinant DNA-teknik, har en markant forlænget FSH-aktivitet og kan erstatte de første 7 daglige injektioner af et rFSH-præparat. rFSH- og uFSH-præparater samt corifollitropin alfa har udelukkende FSH-aktivitet og har ligesom hMG vist sig effektive til at fremkalde follikelstimulation - også i behandlingsregimer hvor såvel den endogene FSH- som LH-sekretion er supprimeret med en GnRH-analog. Corifollitropin alfa anvendes i kombination med en GnRH-antagonist, sjældnere i kombination med en GnRH-agonist. Alle præparater kan injiceres subkutant af patienterne selv. Se i øvrigt også...)
De centralstimulerende stoffer (rekreativt brug og afhængighed) (...også indtræder i koronarkarrene, hvor der også kan opstå spasmer, ses der ekg-forandringer som ved iskæmi, ligesom der kan optræde arytmi. Unge med smerter i brystet bør altid udspørges om brugen af centralstimulerende stoffer. Ved betydelig fysisk aktivitet kan der indtræde dehydrering, feber og overbelastning af muskler med deraf følgende forhøjet kreatininkinase. Tremor, stigende til kramper af generaliseret type. Pseudohallucinatoriske og egentlige hallucinatoriske symptomer. Angst præget af motorisk uro kan også...)
Anxiolytika og hypnotika (iatrogen afhængighed) (... beroligende middel, er det centralt at overveje indikation og seponeringsdato. Det er også vigtigt at indtænke regler for kørsel (se Trafik i Benzodiazepiner (anxiolytika) ) og ...)
Overgangskost (mature børn) (...ve brug for overgangskost i perioden 4-6 måneder. For præmature børn kan overgangskost også introduceres fra 4 måneder efter fødslen, men der må tages individuelle hensyn. Det ri...)
Penicilliner (β-laktamantibiotika) (... mecillinam ). β-laktamase-sensitive penicilliner med udvidet spektrum og med virkning også på gramnegative stave ( ampicillin , amoxicillin ). Penicilliner kombineret med β-lakt...)
Følsomhedsbestemmelse og resistens (antibiotika til systemisk brug) (...også i Europa inkl. Danmark, hvor der er rapporteret om udbrud, både på og imellem danske hospitaler. Disse bakterier forårsager ofte infektioner, der er meget vanskelige at behandle på grund af få virksomme antibiotika. For at styrke indsatsen imod CPO blev der i 2018 indført CPO-meldepligt, og Sundhedsstyrelsen udgav Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO (4618) . Se også DANMAP og og Antimicrobial resistance in the EU/EEA (EARS-Net): Annual epidemiological reports (7108) . Der er en nøje sammenhæng mellem antibiotikaforbrug og resistensudvikling samt spredning og kolonisation med resistente mikroorganismer. Ved indtagelse af et antibiotikum spredes det med blodet til alle dele af kroppen, inkl. sekreter, sved, tårevæske, modermælk, tarmsekret osv. De følsomme bakterier på hud og slimhinder bliver hæmmet i deres vækst eller fjernet, og pladsen vil blive overtaget af bakteriearter eller andre mikroorganismer, fx svampearter, der er enten naturligt resistente eller har erhvervet resistens over for det pågældende stof. Dette kaldes selektion. Når indtagelsen af antibiotika ophører, vil den oprindelige mikrobiota, kunne reetableres, såfremt den stadig forekommer - eller tilføres - følsomme bakterier. Mikroorganismers eksistens på slimhinder er en kamp for ernæring og overlevelse, hvor opretholdelse af en resistensegenskab i form af et eller flere resistensgener med produktion af fx enzymer, der ikke har en naturlig funktion for bakterien vil hæmme en resistent bakterie i konkurrence med dens følsomme modpart. De følsomme bakterier vil derfor som udgangspunkt forventes at udkonkurrere de resistente. Dette ses fx ved normalisering af hud-, mundslimhinde- og tarmflora hos patienter uger til nogle måneder efter en antibiotikabehandling. Resistente ESBL-/CPO-bakterier kan dog stadig isoleres selv efter længere tid. I et miljø som det danske, hvor antibiotikaforbruget er relativt lavt, vil der være en dominerende repræsentation af følsomme bakterier. I mange Sydeuropæiske lande, som fx Spanien, Italien og Grækenland, der har et væsentligt højere antibiotikaforbrug sammenlignet med Danmark, vil den almindelige forekomst af følsomme bakterier være sparsom, og mikrobiota vil for det meste bestå af resistente bakterier. Hvis der konstant opretholdes et stort selektionspres med antibiotika og en pool af resistente bakterier, der kan overføre deres resistensegenskaber, vil følsomme bakterier kun overleve ved at erhverve de resistente bakteriers resistensegenskaber. I CPO findes mange forskellige carbapenemaser. I Danmark tilhører langt de fleste carbapenemaser i Enterobacterales oxacillinase (OXA)-48 like enzymer og New Delhi Metallo-β-laktamase (NDM). I P. aeruginosa er carbapenemaser sjældne, men der forekommer metallo-β-laktamaser (Verona Integron-encoded Metallo-β-laktamase (VIM) og NDM). I Acinetobacter baumannii findes der overvejende oxacillinase (OXA-23). Den samme bakterie kan producere flere forskellige carbapenemaser. Behandling af CPO-infektioner afhænger af infektionsfokus, bakterieart og carbapenemasetype og er afhængig af den fænotypiske følsomhedsbestemmelse. Ved ikke-alvorlige infektioner med CPO tilhørende Enterobacterales med fokus i urinveje kan infektion ofte behandles med gængse antibiotika som nitrofurantoin, pivmecillinam, trimethoprim, trimethoprim-sulfamethoxazol, ciprofloxacin eller evt. aminoglykosid i.v. monoterapi. Behandling af alvorlige infektioner med CPO omfatter særlige antibiotika og er en specialistopgave, som varetages i samråd med en klinisk mikrobiologisk speciallæge. Resistensforekomsten i Danmark hos de almindelige humanpatogene bakterier, i diagnostiske prøver, følges i DANMAP-overvågningen, hvor der hvert år udkommer en rapport om det sidste år, se DANMAP . Erhvervelse af resistens hos sygdomsfremkaldende bakterier under behandling er relativt sjælden, da behandlingen netop stiler mod at fjerne disse bakterier, før resistens kan forekomme. Ved visse infektioner nedsættes risikoen for resistensudvikling ved anvendelse af kombination af antibiotika fx ved en behandling af tuberkulose og Pseudomonas aeruginosa infektioner. Da nogle resistensegenskaber opstår hurtigt (høj mutationshyppighed) mod visse antibiotika eller disse allerede eksisterer i overførbar form (plasmider) hos udvalgte varianter af visse bakteriearter fremmes selektion af sådanne resistensegenskaber lettere under en antibiotikabehandling. Selektion af resistensvarianter opstår således nemt under behandling af stafylokokinfektioner, hvor rifampicin eller fusidin anvendes som enkeltstofbehandling. Fluorquinoloner som ciprofloxacin selekterer hurtigere for resistens hos P. aeruginosa og cefalosporiner hos Enterobacterales , der allerede producerer kromosomale β-laktamaser, fx Enterobacter cloacae, Citrobacter freundii, Proteus vulgaris og Serratia marcescens . Hvis resistensgenerne forekommer på overførbare DNA-elementer som plasmider , transposoner e.l., sker overførsel af resistens lettere, hvor der ligger mange bakteriearter sammen, som det er tilfældet på hud, slimhinder eller i tarmen. Det er påvist, at resistente bakterier i fødevarer, fx E. coli med extended spectrum β-laktamaser (ESBL) eller Enterococcus faecium , som er vancomycinresistent (VRE), nemt passerer ventriklen til tarmen og fastholdes eller overfører deres resistens til andre bakterier i tarmens mikrobiota i forbindelse med antibiotikabehandling. Derfor er resistensforholdene hos bakterier fra produktionsdyr i landbruget - og hermed antibiotikaforbruget i landbruget - også vigtige for mennesker. Dette kan også følges i DANMAP-rapporterne. Mange plasmider indeholder resistensgener for flere forskellige antibiotika, hvorved bakterier med disse plasmider vil være multiresistente - samtidig resistens over for flere forskellige antibiotika. Ved såkaldt co-selektion vil disse bakteriers samlede resistens derfor kunne selekteres af hver enkelt af de antibiotika, som bakterierne er resistente overfor. Derfor bør det i særlig grad forhindres, at der sker en spredning af sådanne multiresistente bakterier, fx meticillinresistente S. aureus (MRSA), E. coli med ESBL, der spalter de fleste β-laktamantibiotika eller carbapenemase producerende organismer (CPO). Resistensmekanismer β-laktamantibiotika Der er tre resistensmekanismer for β-laktamantibiotika: Enzymatisk nedbrydning af β-laktamringen (β-laktamase) Der er nu påvist mere end 500 forskellige β-laktamaser, og nye dannes i takt med introduktionen af nye β-laktamantibiotika. Generne for disse enzymer kan sidde på kromosomet eller på plasmider, og en bakterie kan bære generne for flere enzymer samtidig. β-laktamaser findes hos de gramnegative bakterier i det periplasmatiske rum, hvor de forhindrer β-laktamantibiotika i at nå frem til de penicillinbindende proteiner ved cellemembranen. Hos grampositive bakterier som stafylokokker udskilles β-laktamaser til det omkringliggende miljø, hvor det kan ødelægge β-laktamantibiotika. Det er en af forklaringerne på, at penicillinbehandling af gruppe A-streptokoktonsillitis kan svigte. Den patogene bakterie er ikke resistent, men penicillinet ødelægges af andre bakterier i infektionsområdet. β-laktamaser kan være inducerbare, dvs. de dannes først, når bakterien møder β-laktamantibiotika, fx hos Enterobacter spp., Serratia spp., Proteus vulgaris og Morganella spp. Ikke sjældent sker der mutationer i styringen af repressorgenet, så der opstår en konstant højproducerende stamme, som er meget resistent over for de fleste cefalosporiner. I de senere år er der set en stigning i Extended Spectrum β-laktamase (ESBL) producerende enterobakterier, som ud over de almindelige penicilliner og cefalosporiner også ødelægger de bredspektrede cefalosporiner (cefotaxim, ceftriaxon og ceftazidim). De findes hyppigst i E. coli og Klebsiella pneumoniae og forekommer høj-endemisk på sygehuse i Sydeuropa. I Danmark ses også en betydelig forekomst. Blandt E. coli fra blod var forekomsten af ESBL 7 % i 2024. Det er i særlig grad cefalosporiner som cefuroxim, cefotaxim, ceftazidim og ceftriaxon, der selekterer for ESBL. De fleste ESBL-stammer er in vitro følsomme for mecillinam. Tigecyklin kan muligvis anvendes til behandling af infektioner med ESBL-stammer. ESBL-stammer er følsomme for carbapenemer, men et øget forbrug af disse antibiotika selekterer for carbapenemase producerende organismer (CPO). Carbapenemase enzymer (NDM, KPC, VIM, MBL, OXA) spalter carbapenem og forekom tidligere primært i E. coli og Klebsiella pneumoniae (NDM-1 og KPC), Pseudomonas aeruginosa (MBL og VIM) og Acinetobacter baumanii (OXA) påvistes tidligere meget sjældent i Danmark. Da generne for disse enzymer er beliggende på mobile genelementer (plasmider) ses nu spredning til andre enterobakterier, og samtidigt er nye enzymtyper kommet til. Aktuelt registreres en meget bekymrende stigning af CPO i Danmark. I 2020 er den første panresistente (resistent for alle antibiotika) stamme påvist i Danmark. Se DANMAP . Derfor bør disse bredspektrede β-laktamantibiotika (carbapenemer) bruges med største tilbageholdenhed. Ændring i de penicillinbindende proteiner (PBP) β-laktamantibiotika binder til forskellige enzymer i cellemembranen, de såkaldte penicillinbindende proteiner, der har forskellige funktioner omkring cellevægsdannelsen. Mutationer i generne for (PBP'er) kan ændre bindingsaffiniteten af β-laktamantibiotika, uden at enzymernes funktion ændres - og derved føre til resistens. Denne resistenstype er den vigtigste årsag til β-laktamresistens hos pneumokokker, enterokokker, meticillinresistente S. aureus (MRSA), og i nogen grad hos H. influenzae . Ændring i efflux- eller transportmekanismer i cellemembranen Specielt hos P. aeruginosa forekommer hyppigt ændring i transportmekanismer, der også berører β-laktamantibiotika. Dette kan medføre resistens over for næsten alle antibiotikagrupper. Resistensudvikling i udvalgte bakterier Pneumokokker Pneumokokker med MIC > 0,06 mikrogram/ml har nedsat følsomhed for penicillin forårsaget af ændringer i de penicillinbindende proteiner. Nedsat følsomhed over for penicillin ses hos 5-7 % af invasive pneumokokker i Danmark og er meget hyppig i fx Spanien og Asien. I ikke invasive isolater er nedsat penicillin følsomhed væsentlig højere, ca. 15 % i Danmark,. Andre infektioner end meningitis kan fortsat behandles med benzylpenicillin i højere dosering: 1.2 g (2 mill. IE x 6 i.v.). Stammer med MIC > 2 mikrogram/ml må betragtes som penicillinresistente. Disse pneumokokker har også nedsat følsomhed over for cefalosporiner, og højresistente stammer for ceftriaxon er registreret, men er meget sjældne. Penicillinresistente pneumokokker har nedsat følsomhed for carbapenemer. Pneumokokstammer med MIC > 2 mikrogram/ml kan behandles med vancomycin, teicoplanin, linezolid og moxifloxacin. β-laktamresistente pneumokokker er hyppige i Sydeuropa og Asien, men ses sjældent i Danmark ( 128 mg/l, og derfor ses der ikke synergisme med penicillin, fx ved behandling af endocarditis foråsaget af sådanne stammer. Resistensmekanismer tetracycliner De mest udbredte resistensmekanismer for tetracycliner omfatter transportmekanismer i cellemembranen, dvs. mekanismer, der enten forhindrer stoffet i at komme ind i cellen eller pumper stoffet ud af bakteriecellen kort efter diffusion ind i cellen. Tetracyclinresistens-gener er udbredt i mange bakteriearter pga. omfattende brug af disse antibiotika til mennesker, i landbruget og i industriel fiskeproduktion. Generne sidder oftest på plasmider og overføres let mellem stammer og arter. Da der ofte forekommer andre resistensgener på samme plasmider, er der også en høj grad af co-selektion af andre resistensegenskaber ved anvendelse af tetracyclin. Tetracyclinresistens forekommer hos omkring 20 % af danske E. coli fra mennesker og hos flere E. coli fra produktionsdyr. Tetracyclinresistens er almindelig (30-40 %) hos danske S. pyogenes samt udbredt i S. pneumoniae , specielt de penicillinresistente. Resistensmekanismer fluorquinoloner En enkelt mutation i gyrasegenet er tilstrækkelig til at ændre bindingen af et fluorquinolon. Herved reduceres aktiviteten, som fører til en stigning i MIC. Flere mutationer i gyrasegenet medfører yderligere stigning i MIC. Selv en lille stigning i MIC kan skjule et væsentligt fald i fluorquinoloners drabseffekt, så behandlingen svigter. Quinolonresistens hos E. coli i Danmark er de seneste år steget til over 10 %, højest hos isolater fra hospitalsindlagte. Gyrasegenmutation er kromosomal og kan ikke overføres til andre bakterier. Den anden hyppige resistensmekanisme er ændring i effluxmekanismer med udpumpning af fluorquinolon, før det når frem til gyrasen. Disse effluxpumper kan optræde samtidigt med mutationer - evt. som første trin i resistensudvikling - og er set i næsten alle bakterier. Ligesom mutationerne er denne mekanisme kromosomal og ikke overførbar. En tredje resistensmekanisme skyldes qnr -genet og er i modsætning til de to øvrige mekanismer overførbar via plasmider. Generne qnrA , -B, -C, -D eller -S koder for proteiner, der beskytter gyrasen mod binding til fluorquinolonet. Det er nu rapporteret fra både Amerika, Asien og Europa og er set i først Klebsiella spp. og derefter i E. coli og Salmonella spp. Senest er det påvist, at et af de aminoglykosidmodificerende enzymer, aac(6)-lb-cr kan inaktivere fluorquinoloner, som dermed mister aktiviteten, når de er kommet ind i bakteriecellen. Resistensmekanismer vancomycin Vancomycin hæmmer de sidste trin af peptidoglycan-biosyntesen, og dermed forhindres cellevægsdannelsen. I slutningen af 1980'erne rapporteredes for første gang vancomycin-højresistente Enterococcus faecium (VRE) fra England og Frankrig. Mens det oftest forekommer i enterokokker, er vanA -induceret vancomycinresistens i S. aureus endnu kun sporadisk fundet i USA. Vancomycinresistens var i Europa tæt forbundet med brugen af en vækstfremmer, avoparcin, der viste sig at selektere for vancomycinresistente enterokokker i produktionsdyr, hvorefter de overførtes til mennesker via kødvarer. Efter forbud mod vækstfremmere i Europa faldt frekvensen af VRE væsentligt, men i de senere år er registreret en ny bekymrende stigning i vancomycinresistens E. faecium (både af vanA og vanB -typen) i Danmark, især hos patienter som har været i forudgående bredspektret antibiotika behandling. I 2023 var således 12 % af E. faecium vancomycin resistente, hvilket er betydelig højere end i andre nordiske lande. Der er endvidere nu også i Danmark påvist vancomycin-variable enterokokker (VVE), som er karakteriseret ved at være fænotypisk vancomycin-følsomme E. faecium , men som indeholder vanA -genkomplekset. Det er vist, at ved behandling med vancomycin kan disse stammer konvertere til VRE. VVE lader sig kun påvise med molekylærbiologiske metoder og er derfor underdiagnostiseret, se DANMAP . Resistensmekanismer lipopeptider Daptomycinresistens er rapporteret som årsag til behandlingssvigt ved Staphylococcus aureus -bakteriæmi. Resistensmekanismen er ukendt. Resistensmekanismer andre antibiotika Resistens mod rifampicin Kan optræde allerede i første døgn af behandlingen. Resistens på baggrund af et par forskellige punktmutationer i rpoB er blevet beskrevet for en række bakterier som Neisseria meningitidis , Streptococcus pneumoniae , Staphylococcus aureus , Escherichia coli m.fl. Andre mekanismer som mutationer i membran-effluxpumper er blevet beskrevet, fx for Neisseria gonorrhoeae . Fusidinresistens Resistens mod fusidin er ofte associeret med mutationer i genet for EF-G (“elongation factor - fusA ), RplF ( fusE ) eller optagelse af generne fusB , fusC eller fusD . Er de senere år steget til 12-17 % i S. aureus isoleret fra blod. Se DANMAP . Resistens mod linezolid Resistens skyldes overvejende mutationer i ribosom-bindingsstedet og kan optræde under behandling med linesolid. Linesolid-resistens blev i 2022 påvist i henholdsvis 0,8 og 1,0 % i invasive stammer af E. faecium og E. faecalis . Er rapporteret - om end sjældent hos stafylokokker. Andre mutationer har medført resistens - ikke blot mod linezolid, men også mod erythromycin og chloramphenicol. Linezolidresistens kan også...)
Teriflunomid (... på MR-scanning. På området findes en behandlingsvejledning fra Medicinrådet . Se evt. også...)
Gamma-hydroxy-butyrat (GHB, fantasy) (...også i krystallinsk form. Der kan ses få tilfælde, hvor alkoholafhængige, for ikke at lugte af alkohol og kunne klare en arbejdsdag uden abstinenser, erstatter alkoholen med GHB. På den måde undgår man, at ens problem opdages, ligesom man heller ikke behøver at kontakte egen læge mhp. abstinensmedicin. Der ses desuden et vist brug blandt socialt udsatte kroniske alkoholikere. Daglig indtagelse af GHB fører hurtigt til betydelig toleransudvikling, så der skal indtages større og større mængder. Derudover har GHB en kort halveringstid, så hvis personen ikke skal fremstå beruset eller abstinent, kræver det, at GHB indtages i små doser med fire til fem timers interval, og helt ned til hver anden time ved alvorlig toleransudvikling. Efter længere tids misbrug af GHB indtræder abstinenserne efter få timer og kan være voldsomme. Da benzodiazepiner primært virker på GABA A -receptorerne, har denne behandling kun ringe effekt og de nødvendige benzodiazepindoser kan derfor blive så store, at respiratorbehandling kan komme på tale. Behandling af akut intoksikation og abstinenser er en specialistopgave, men vigtige kliniske oplysninger er, om der anvendes GHB om natten, dvs. om brugeren står op for at indtage og modvirke abstinenser, og hvor hyppigt i vågen tilstand det anvendes. Giftlinjen på Bispebjerg Hospital kontaktes for råd og vejledning. Ved den akutte forgiftning med GHB ses påvirket respiration, lavt blodtryk, uregelmæssig hjerterytme og opkastning. Symptomer der kræver intensiv observation. Mentalt er patienten konfus, agiteret og præget af svimmelhed, men der kan også...)
Opioider (iatrogen afhængighed) (...også forsøge at opnå enighed om hvilket niveau, man kan smertedække på, hvis smerterne stadig er en central problematik. Ud fra klinisk erfaring vil smertepatienter generelt - til sammenligning med afhængige af illegale rusmidler - have en anden social profil, og være i besiddelse af andre mentale ressourcer. Til gengæld er tilgangen, både for dem og behandler, kompleks, da patienterne måske har grundlæggende psykiske problemer, som de ikke er meget for at opleve igen, og et højt beredskab af forsvar, da lægemidlerne er ordinerede på lovlig vis. Behandlingen Patienten bør motiveres til at indgå i et behandlingsforløb. Motivationsindsatsen skal tage udgangspunkt i psykoedukation og en åben og spørgende tilgang, fx ved brug af motivational interviewing (MI). Psykoedukation bør indeholde information om: De ændringer, som afhængighedsskabende lægemidler eller rusmidler påfører hjernen og de deraf følgende adfærdsændringer Udvikling af tolerans og abstinenser Krydsreaktion i forhold til andre rusmidler Hvilke tiltag i dagligdagen, der kan mindske det almindelige ubehag, enhver nedtrapning vil afstedkomme. Dette ubehag bør kortlægges tydeligt sammen med patienten, da det vil have værdi i forhold til at imødegå det, ligesom det at der evt. er en anden slags rus end den klassiske, bør afdækkes, fx nogle timer hvor man er uden smerter og derfor også...)
Sympatomimetika (adrenergika) (...esbehandling af KOL og astma. Da formoterol har hurtigtindsættende effekt, kan stoffet også anvendes som p.n.-behandling ved astma i kombination med ICS. Salmeterol er ikke egnet...)
Gestagener (hormonsubstitution og hormonterapi) (...sering og efterfølgende afstødning af det hypertrofiske endometrium. Gestagen anvendes også supplerende til østrogenbehandling for at forhindre hyperplasi af endometriet. Gestage...)
Progesteron og gestagener (...tionspræparat. En kontinuerlig behandling med gestagen vil supprimere endometriet, men også endometrielignende væv uden for livmoderkaviteten, og kan derfor anvendes som medicins...)
Glitazoner (...efter 6-8 uger. Virkningen er tilsyneladende bedst hos personer med overvægt, hvor der også ses gunstig påvirkning af dyslipidæmien. Langtidseffekten, specielt mhp. forekomsten a...)
Pancreashormoner (...tekolaminer fra binyremarven og af insulin fra pancreas. Herudover stimulerer glucagon også leverens ketogenese, dvs dannelsen af ketonstoffer, der kan forbrændes i centralnerves...)
Glucarpidase (...også folinsyre og folininsyne (leucovorin). Methotrexat hydrolyseres til de inaktive metabolitter glutamat og DAMPA. Methotrexat elimineres normalt næsten udelukkende ved renal ekskretion. Det betyder, at glucarpidase som antidot tilføjer en alternativ eliminationsvej, og som kan være afgørende i tilfælde med nyresvigt i forbindelse med højdosis methotrexat. Glucarpidase sænker plasmakoncentrationen af methotrexat med mere end 95 % inden for 15-30 minutter, men påvirker ikke intracellulært methotrexat, der ved højdosisregimer kan være ganske betydelig. Effekten af en dosis glucarpidase varer i 48 timer, og der kan ses rebound effekt med stigende methotrexat herefter. Calciumfolinat der anvendes som ”rescue” er også...)
Glukokortikoid i kombination med langtidsvirkende β2-agonist (ICS/LABA) (...nvendes i fast dosering som eksacerbationsprofylakse og daglig symptomkontrol. Det ser også ud til, at kombinationen fluticason/salmeterol kan reducere det fald i FEV 1 , som ses...)
Glukokortikoider (...også gennem intakt slimhinde eller hud, især ved anvendelse af høje koncentrationer eller ved tildækning af applikationsstedet. Absorptionen fra huden varierer meget mellem forskellige hudområder. Mindst absorberes fra håndflader og fodsåler, noget mere fra ansigt og truncus og mest fra anogenitalregionen. Glukokortikoider binder sig til cirkulerende proteiner. Plasmahalveringstiden er kort for kortisol, ca. 1,5-2 timer og længere for de syntetiske glukokortikoider. Halveringstiden i vævene er længere, hvilket også...)
Glukokortikoider og antiinfektiva i kombination (dermatologi) (...gerevarende anvendelse øger risikoen for resistensudvikling og bør ikke finde sted. Se også...)
Mund-, svælg- og halsmidler (...g af mindre børn pga. risiko for fejlsynkning og blokering af luftveje. Det er vigtigt også at sætte sig ind i mulige interaktioner med andre lægemidler, risiko for allergiske re...)
β-laktamantibiotika (...også kaldes penicillinbindende proteiner (PBP), der er vigtige for dannelsen af bakteriernes cellevæg. β-laktamerne adskiller sig ved deres varierende evne til at trænge gennem den ydre lipoproteinholdige cellevæg (outer envelope), som de gramnegative bakterier er omgivet af, samt ved deres varierende følsomhed over for β-laktamaser, dvs. bakterielle enzymer, der bryder amidbindingen i β-laktamringen. Anvendelsen af bredspektrede β-laktamer, dvs. antibiotika, der virker på mange grampositive og -negative bakterier, fx meropenem og cefuroxim / ceftriaxon / cefotaxim , har medført betydelige problemer i form af selektion af bakterier med omfattende multiresistens mod β-laktamer, fx extended spectrum β-laktamases (ESBL). Derfor må der advares mod udbredt brug af disse midler. De bør kun anvendes, hvor de mere smalspektrede midler er uvirksomme. Penicilliner kombineret med β-laktamasehæmmere (amoxicillin i kombination med clavulansyre, piperacillin i kombination med tazobactam, ceftazidim i kombination med avibactam og ceftolozan i kombination med tazobactam) har ligeledes bredt virkningsspektrum. Der er de senere år registreret en kraftig stigning i forbrug af amoxicillin i kombination med clavulansyre og af piperacillin i kombination med tazobactam. Deres anvendelse bør begrænses ved at følge Antibiotikavejledningen . Eksempler på smal- og bredspektrede β-laktamantibiotika Smalspektrede Bredspektrede Penicillin ; Ampicillin *; Mecillinam ; Aztreonam β-laktam/β-laktam-hæmmer kombinationer, fx amoxicillin med clavulansyre; 2. generations cefalosporiner , fx cefuroxim; 3. generations cefalosporiner ,fx ceftriaxon; Carbapenemer , fx meropenem. * Tilhører gruppen af penicilliner med udvidet spektrum med virkning også...)
Glukokortikoider til inhalation (...nger er hudblødninger (sugillationer) mest almindelige og ses især hos kvinder. Der er også let øget risiko for katarakt, mens undersøgelserne vedrørende risikoen for osteoporose...)
Hedgehog pathway inhibitorer (...ller indenfor celledeling, differentiering og apoptose. Sonic Hedgehoc signalvejen kan også aktiveres uafhængigt af SMO, fx via bortfald af PTCHs hæmning af Cyclin B1, som derved...)
Humane immunglobuliner til s.c. eller evt. i.m. brug (...globulin er effektivt som profylakse, når det gives før udsættelse for smitte, men har også en vis effekt, når det administreres inden for 10 dage efter udsættelse. Den beskytten...)
Midler mod herpesvirus (...transplanterede patienter, frarådes brugen på denne indikation ( (4598) , (4599) ). ** Også...)
Calciumantagonister (...og koronare arterier og vener. Non-dihydropyridinerne verapamil (og diltiazem) udviser også en negativ inotrop og antiarytmisk effekt via hæmning af myokardiekontraktion og impul...)
Ikke-ioniske jodholdige kontraststoffer (...raarterielt (nyren udsættes for ufortyndet kontraststof), skal natriumhydrogencarbonat også gives i 4-6 timer efter indgiften af kontraststof. Der bør være mindst 48 timer mellem...)
Loop-diuretika (...sation eller ascites ) vælges oftest intravenøs administration, men oral bumetamid kan også forsøges. Hos inkompenserede patienter i oral diuretisk behandling øges den diuretiske...)
Hydralazin (hypertension) (...de akut reumatoid artritis og lupus erythematosus disseminatus. Disse bivirkninger ses også, men relativt sjældent ved døgndoser under 200 mg. De er reversible, svinder efter sep...)
Paracetamol (...ling af kroniske non-maligne smerter og bør forsøges seponeret. Langvarig behandling - også i doser inden for det anbefalede - kan give anledning til udvikling af medicininducere...)
Andre NSAID (... NSAID, og da paracetamol har en betydeligt lavere bivirkningsincidens. NSAID udnyttes også i kombinationsbehandling med paracetamol, opioider og adjuverende analgetika ved behan...)
HER tyrosinkinasehæmmere (...også reduceres ved brug af tyrosinkinasehæmmere. HER2 receptoren aktiveres når der dannes en dimer, der medfører fosporylering af det intracellulære domæne af HER2 receptoren. Dette øger aktiviteten i PI3K og MAPK signalvejene, som spiller en vigtig rolle for celledeling, vækst og apoptose. HER2 genet kan være overeksprimeret bl.a. som følge af amplifikation af genet. Der findes flere tyrosinkinasehæmmere, der kan reducere signaleringen via HER2. Nogle virker meget selektivt på HER2 ( tucatinib ), mens lapatinib og neratinib er mindre selektive og også...)
Centralstimulerende midler (iatrogen afhængighed) (...hed og evt. dysfori efter seponeringen, og dette er forventeligt, ligesom det desværre også kan være en løsning for patienten at anvende illegale centralstimulerende midler i ste...)
Statiner (...i, som skyldes LDL-forhøjelse, og som ikke kan normaliseres ved kostændring. Overvejes også ved dokumenteret kardiovaskulær sygdom selv om LDL-kolesterol er 1,4 mmol/l eller deru...)
Humane immunglobuliner til i.v. brug (...isk ved allogen knoglemarvstransplantation hos voksne CMV-positive patienter. Anvendes også på specialafdelinger til flg. sjældne andre anvendelsesområder (2032) (2417) (4932) (4...)
Ovulationsstimulerende syntetiske midler (...normo-gonadotrop anovulation i form af polycystisk ovarie syndrom (5001) . Se i øvrigt også...)
Plasmasubstitutter (...tmætning (S CV O 2 ). Se endvidere Hypovolæmisk shock (shockbehandling) . Der henvises også...)
Hypnotika (...er rebound effekt (abstinens), og hvad der skyldes de grundlæggende søvnproblemer, der også var til stede før behandlingen. Rebound-fænomener kan forebygges ved langsom aftrapnin...)
Dalbavancin (...llevægge. Alle gramnegative bakterier er naturligt resistente over for dalbavancin. Se også Virkemåde (antibiotika til systemisk brug) . Mikrobiologisk virkningsspektrum Dalbavan...)
Metronidazol (intestinale protozoer) (...testadiet af E . histolytica , og derfor bør behandling afsluttes med paromomycin, der også...)
Hæmostatika (... herunder medfødt eller erhvervet hæmofili og von Willebrands sygdom. Gruppen omfatter også fibrinogenkoncentrat, der anvendes både ved medfødt fibrinogenmangel og nedsat fibrino...)
Oversigt over mikroorganismer (...også er resistente over for carbapenemer. Resistensmekanisme er produktion af β-laktamase. Resistensgener, som koder for disse enzymer, er overførbare. MRSA Meticillin-resistente stammer af Staphylococcus aureus , der er resistente over for næsten alle penicilliner, cefalosporiner og carbapenemer, og som ofte også er resistente over for andre antibiotika som quinoloner og makrolider. VRE Vancomycinresistente stammer af enterokokker, hyppigst E. faecium , som også er resistent over for andre antibiotika som penicilliner og cefalosporiner. Alfabetisk beskrivelse af de enkelte mikroorganismer Acinetobacter calcoaceticus Findes mange steder i naturen i fugtige miljøer. Kan findes på hud og slimhinder, optræder ofte som kontaminant i mikrobiologiske prøver, men kan forårsage nosokomielle infektioner. Actinomyces species Findes normalt i mundhulen og i vagina. Kan give aktinomykose ofte med udgangspunkt i mundhulen eller i forbindelse med en spiral i uterus. Medfører ofte fistulering. Ved behandling er det nødvendigt at fjerne evt. fremmedlegeme (fx spiral) eller foretage kirurgisk drænage/fjernelse af en absces eller lukning af fistel, og det kan være nødvendigt at give antibiotika langvarigt. Aeromonas species Findes i fersk- eller brakvand, typisk i tropiske og subtropiske egne. Kan give akut gastroenteritis og sårinfektioner. Aspergillus species Skimmelsvampe, der kan give systemisk infektion, oftest hos immunsupprimerede patienter Hyppigst er A. fumigatus . Akut invasiv pulmonal aspergillose er hyppigste manifestation og ses især hos patienter med hæmatologisk sygdom og/eller efter transplantation samt ved kronisk obstruktiv lungesygdom. Aspergillom ses især hos patienter med tuberkulose, bronkiektasi eller sarkoidose. Kan give allergisk bronkopulmonal aspergillose (ABPA) hos personer med atopiske lidelser og patienter med cystisk fibrose (CF). Bacillus anthracis Giver miltbrand. Er toksinproducerende og sporedannende. En af de bakterier, som har været anvendt til biologisk krigsførelse og bioterrorisme. Bacillus cereus Ses som årsag til fødemiddelforgiftninger pga. produktion af et enterotoksin. Bacteroides fragilis Er den hyppigste årsag til alvorlige infektioner med anaerobe bakterier. Findes normalt i tarmfloraen i colon og ses derfor som årsag til infektioner, der udgår herfra. Bordetella pertussis Giver kighoste. Bakterien findes kun hos mennesker. Vaccination mod kighoste som led i børnevaccinationsprogrammet sker med pertussistoksoid i 3., 5. og 12. levemåned og revaccination 5. leveår. Behandles normalt ikke, men antibiotisk behandling med et makrolid kan benyttes til at forhindre smittespredning til nyfødte eller til små børn, som endnu ikke er fuldt vaccinerede. Borrelia burgdorferi En spirokæt, som overføres via skovflåten. Giver borreliose, hvoraf der er flere stadier - det mest almindelige er det tidlige stadium, erythema migrans, sjældnere ses 2. stadie med bl.a. neuroborreliosis, carditis eller artritis. Brucella species , Brucella abortus og Brucella melitensis Giver henholdsvis kalvekastningsfeber og maltafeber (springfeber). Findes ikke endemisk i Danmark, men udbredt i Middelhavsområdet. Indtages oftest med ikke-pasteuriserede mælkeprodukter, fx gedeost. Har forårsaget infektioner, oftest bakteriæmi og artritis eller osteomyelitis, hos personalet på klinisk mikrobiologiske afdelinger, også i Danmark. Campylobacter jejuni og coli Findes normalt hos fjerkræ. Aktuelt den hyppigste bakterielle årsag til gastroenteritis blandt zoonoser på verdens plan og i Danmark. C. jejuni infektion skyldes oftest indtagelse af utilstrækkeligt varmebehandlet kyllingekød eller kontaminering af andre fødevarer grundet dårlig køkken hygiejne. C. coli infektioner er sjældnere, hvor smittekilde oftest er svinekød. Sygdommen er sædvanligvis relativ godartet og selvlimiterende, og der behandles derfor normalt ikke med antibiotika. Candida species Gærsvampe omfatter flere humanpatogene species. Systemisk infektion ses hos immunsupprimerede personer med neutropeni. Kateterrelaterede infektioner og infektioner udgående fra mave-tarm-kanalen ses også hos ikke-immunsupprimerede personer ved abdominal kirurgi og bred antibakteriel behandling. Hos immunkompetente også årsag til vaginitis. Hyppigste art er C. albicans. Visse Candida arter (fx C. krusei , C. glabrata ) er resistente over for flere svampemidler og ses især hos patienter på intensiv afdeling, intensive patienter og hos immunsupprimerede patienter i langvarig antibiotika- og svampebehandling. Fungæmi med Candida arter kan kompliceres med endophthalmitis, hvorfor kontrol ved øjenlæge er nødvendig. Capnocytophaga canimorsus Er kendt som hundebidsbakterien. Forekommer sjældnere efter kattebid. Kan især hos personer med svækket immunforsvar (alkoholikere og efter splenektomi) give septisk shock med høj mortalitet. Chlamydia pneumoniae Giver luftvejsinfektion og undertiden egentlig pneumoni. Hyppigst hos børn. Chlamydia psittaci Giver ornitose (systemisk infektion med pneumoni), også kaldet papegøjesyge. Smitter ved inhalation af respirationsvejssekret eller støv, der indeholder ekskrementer fra inficerede fugle. Chlamydia trachomatis Giver urethritis, cervicitis og proctitis hos voksne samt conjunctivitis hos nyfødte. Chlamydia trachomatis er den hyppigste kønssygdom i Danmark i dag. Bakterien har en livscyklus, hvor størstedelen foregår intracellulært, men der forekommer også en ekstracellulær fase. Citrobacter species Tilhører Enterobacterales og findes i colon. Giver typisk urinvejsinfektion eller infektion, der er relateret til galdeblære og colon, og dermed kan bakterien give sepsis. Clostridium botulinum Danner et exotoksin, der giver pølseforgiftning. Findes i naturen (jord, støv). Botulisme ses meget sjældent i Danmark. Behandles med antitoksin og i øvrigt symptomatisk. Clostridioides difficile (tidligere Clostridium difficile ) Findes i fæces hos få raske personer. Bærertilstand øges med alder, antal og varighed af sygehuskontakter. Infektion udløses af antibiotikabehandling og kan udløses flere uger efter behandling. Alle typer antibiotika kan udløse infektion, men risiko øges med varighed af antibiotikabehandling, og jo mere bredspektret des større risiko. Især quinoloner og cefalosporiner øger risiko for infektion. De fleste infektioner er sygehuserhvervede. Sygdomsmekanismen er toksinproduktion: Toksin B, evt. også toksin A. Nogle stammer har et tillægstoksin benævnt binært toksin, og nogle stammer producerer store mængder af toksiner, fx CD027. Er sporedannende og inaktiveres ikke af sprit. Hyppigst er diarré, som kan være blodig og kan give pseudomembranøs enterocolitis. Behandles med vancomycin, sjældnere med fidaxomicin. Metronidazol kan anvendes, hvis der ikke er umiddelbar adgang til vancomycin og som supplement til vancomycin ved svære infektioner. Tilbagefald af diarré efter effektfuld behandling er hyppig (25-30 % og øges med antal recidiver). Recidiverende infektioner anbefales behandlet med Fækal Mikrobiotisk Transplantation (FMT). Clostridium perfringens Danner et exotoksin, der giver gasgangræn. Sporedanner, findes i tarmen og i miljøet. Ses sjældent i Danmark efter indførsel af antibiotikaprofylakse ved underekstremitetsamputationer. Ses typisk ved traumer med stor vævsskade og stærk forurening. Clostridium tetani Danner et exotoksin, der giver tetanus (stivkrampe) . Findes i miljøet, fx jord. Vaccination indgår i børnevaccinationsprogrammet . I skadestuen gives der også rutinemæssigt re-vaccination mod toksinet ved sårbehandling. Stivkrampe ses meget sjældent herhjemme og stort set kun hos utilstrækkeligt vaccinerede personer. Corynebacterium diphtheriae Kan give difteri på grund af dannelse af et exotoksin. Difteri er meget sjælden i Danmark, men endemisk i en stor del af verden. Difteri viser sig som store grålighvide belægninger i svælget, og hvis belægningerne løsnes, afsløres små blødninger på slimhindeoverfladen. Det væsentligste problem er dog toksinpåvirkning af hjertemuskulaturen. Coxiella burnetii Er årsagen til Q-feber. Den er naturligt forekommende hos får, kvæg og en række andre dyrearter. Sygdommen påvises lejlighedsvis i Danmark, specielt hos personer, der arbejder med dyr (landmænd og dyrlæger). Sygdommen er ofte asymptomatisk (påvises serologisk), og klinisk sygdom viser sig som influenzalignende sygdom. I sjældne tilfælde ses kronisk sygdom (fx endocarditis eller leverabscesser) . Cryptococcus neoformans Har reservoir hos fugle. Hyppigst ses meningitis, men kan også forårsage pneumoni og fungæmi hos svært immunsvækkede personer. Cutibacterium (tidligere Propionibacterium) acnes Findes som normalflora på huden, især på særligt lipidrige hudområder som i ansigt og aksiller. Medvirker til acne. Kan forårsage knogleinfektioner, og er hyppig årsag til dybe infektioner efter skulderkirurgi og kan give intracerebrale infektioner. Påvisning i bloddyrkninger skyldes oftest forurening og kræver derfor yderst sjældent antibiotisk behandling. Enterobacterales (enterobakterier) Er en samlet betegnelse for tarmens fakultative anaerobe gramnegative bakterier. Se også tabel 2 om ESBL- og carbapenemaseproducerende organismer. Enterobacter cloacae Tilhører Enterobacterales . Kan forårsage urinvejsinfektion, og den findes som blandingsinfektion ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med udgangspunkt i tarmkanalen. Kan også være årsag til sepsis. Enterococcus faecalis Er en af tarmens streptokok lignende bakterier. Den kan give urinvejsinfektion, blandingsinfektioner efter tarmoperationer samt er hyppig årsag til endocarditis. Enterococcus faecium En af tarmens streptokok lignende bakterier. Kan give urinvejsinfektion, blandingsinfektioner efter tarmoperationer og endocarditis. Ses ofte som i.v. kateterinfektion. Er oftest særdeles resistent, men dog oftest følsom for vancomycin . Vancomycin-resistente stammer (kaldet VRE) ses dog med stigende hyppighed, især på sygehuse. Vancomycin-variable stammer (kaldet VVE) forekommer også. Disse stammer er fænotypisk følsomme for vancomycin, men ved behandling med vancomycin kan disse stammer konvertere til VRE. Escherichia coli Tilhører Enterobacterales. Forekommer i tarmen hos de fleste mennesker. Er den hyppigste årsag til urinvejsinfektion eller infektioner relateret til galdeblære og colon og er den mest almindelige årsag til sepsis. Tarmpatogene Escherichia coli kan på grund af toksinproduktion eller ved at være invasiv i tarmepitelet give diarrésygdomme. Nogle stammer af shigatoksinproducerende Escherichia coli (STEC) kan give hæmoragisk colitis og to subtyper, vtx2a og vtx2d, er årsag til hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS). Disse stammer benævnes HUS-associeret STEC, øvrige lav-risiko STEC. Enterotoksigene Escherichia coli (ETEC) er væsentligste årsag til selvlimiterende turistdiarré. Fusarium species Filamentøs svamp (på danske kaldet slimsvamp), der stort set udelukkende kendes fra svært immunsupprimerede patienter, hvor den kan forårsage dissemineret infektion med høj dødelighed. Er resistent over for mange svampemidler og behandles sædvanligvis med en kombination af amfotericin B og voriconazol. Fusobacterium species Findes i mundhulen og i mave-tarm-kanalen og kan give infektioner, der udgår herfra. F. necrophorum er årsag til en alvorlig halsbetændelse (Lemierres syndrom). Gardnerella vaginalis Er normalt forekommende i vagina og er ikke behandlingskrævende. Haemophilus influenzae Findes i næse-svælgrummet. Der findes kapselbærende Haemophilus influenzae type b (HIB) og ikke-kapselbærende Haemophilus influenzae . De kapselbærende forårsager invasive Haemophilus influenzae -infektioner i form af meningitis, epiglottitis og ostitis. Disse infektioner forekom tidligere typisk hos børn under 5 år, men de ses stort set ikke længere efter indførelse af Hib -vaccinationen i børnevaccinationsprogrammet . De ikke-kapselbærende er medvirkende årsag til otitis media, sinuitis og akut opblussen i kronisk obstruktiv lungesygdom . Helicobacter pylori Er medvirkende årsag til ulcus duodeni og til ca. halvdelen af ulcus ventriculi-tilfældene. Lever på slimhinden af smittede menneskers ventrikel og duodenum under mucinlaget. Klebsiella species Tilhører Enterobacterales . Kan forårsage urinvejsinfektion og findes som blandingsinfektion ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med udgangspunkt i tarmkanalen samt som årsag til sepsis. Legionella pneumophila Findes i lunkent ferskvand, dvs. i airconditionanlæg og i varmtvandssystemer, hvor temperaturen er mindre end 60 °C. Kan give pneumoni (legionærsyge), hvor bakterien findes intracellulært, og en mildere, influenzalignende sygdom uden pneumoni (Pontiac feber). Leptospira species Giver leptospirose (Weils sygdom). Bakterierne spredes typisk via gnavere (rotters urin) til kloakvand og kan via ikke-intakt hud og slimhinder trænge ind i mennesket. Leptospirose ses typisk hos kloakarbejdere og hos ansatte i dambrug og landbrug. Listeria monocytogenes Findes udbredt i naturen. I oste- og mælkeproduktionen ses den som forurening ved svigt af hygiejnen. I Danmark er koldrøget laks og ørred, gravad fisk og kødpålæg hyppigst påviste smittekilder. Kan formere sig ved køleskabstemperatur. Ældre, immunsupprimerede og gravide er i særlig risiko. Er årsag til sepsis, meningitis og abort. Moraxella catarrhalis Findes normalt i næsesvælgrummet. Kan være medvirkende årsag til otitis media, sinuitis og akut opblussen i kronisk obstruktiv lungesygdom. Bakterien er ikke særlig virulent og er sammenlignet med pneumokokker og gruppe A-streptokokker mindre betydende ved de nævnte sygdomme. Morganella morganii Tilhører Enterobacterales og den ligner Proteus -arterne. Kan være årsag til urinvejsinfektion, hvor den i lighed med Proteus kan give stendannelse. Kan desuden ses som en del af blandingsinfektion ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med udgangspunkt i tarmkanalen og ved sepsis. Mycobacterium avium/intracellulare og Mycobacterium kansasii Giver infektion hos immunsvækkede og undertiden hos patienter med kronisk lungesygdom. Udgør i dag kun en lille del af det samlede antal infektioner med atypiske mykobakterier. Mycobacterium leprae Giver lepra (spedalskhed), hvoraf der er to former, den tuberkuloide og den lepromatøse - førstnævnte domineret af neurologiske symptomer, sidstnævnte med deformiteter af næse og fingre. Smitter mellem mennesker. Mycobacterium tuberculosis Giver tuberkulose og smitter typisk ved dråbeinfektion fra ubehandlet patient. Tuberkulose er især en lungeinfektion, hvor der ved fremskreden sygdom kan ses kavernedannelse. Desuden ses ekstrapulmonale infektioner, hvor fokus kan være stort set alle vævs- og organsystemer. Mycoplasma genitalium Forekommer naturligt i uretralsekret. Kan forårsage genital infektion, som klinisk ikke kan skelnes fra Klamydiainfektion. Kan være vanskelig at behandle og er tiltagende resistent over for makrolider. Mycoplasma hominis Forekommer som normalflora i vagina hos ca. 10 % af alle kvinder. Kan forårsage genitalinfektion. Hos immundefekte set som årsag til pyelonefritis og sepsis. Mycoplasma pneumoniae Forårsager øvre og nedre luftvejsinfektion, herunder pneumoni. Optræder epidemisk med 3-5 års mellemrum. Neisseria gonorrhoeae (gonokokker) Giver gonorré og conjunctivitis hos nyfødte. Neisseria meningitidis (meningokokker) Giver meningitis og sepsis. Kan findes i svælget hos raske uden at forårsage sygdom. Nocardia species Findes udbredt i naturen. Giver primært lungeinfektioner, typisk hos immundefekte, men foci kan findes i alle organer, herunder CNS. Pasteurella multocida Findes i mundhulens sekret hos dyr og er hyppig årsag til sårinfektion efter dyrebid - oftest efter katte- eller hundebid. Peptostreptococcus og Peptococcus species Er anaerobe bakterier, der forekommer som normalflora i tarmkanalen. Kan ses ved blandingsinfektioner, der udgår fra tarmkanalen. Pneumocystis jiroveci En svamp, der kan forårsage pneumoni hos immundefekte patienter, herunder AIDS-patienter og patienter med akut leukæmi. Prevotella species Flere af disse findes som normalflora i mundhulen, enkelte findes i tarmkanalen. Kan give infektioner, der udgår herfra. Proteus species Omfatter bl.a. Proteus vulgaris og Proteus mirabilis og tilhører Enterobacterales. Giver typisk urinvejsinfektion, men kan ses som led i blandingsinfektioner ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med tarmkanalen som udgangspunkt give sepsis. Kan gøre urinen basisk og øger derfor risikoen for stendannelse. Danner ligesom andre enterobakterier biofilm på fremmedlegemer, fx urinvejskatetre. Providencia species Tilhører Enterobacterales og ligner Proteus . Giver typisk anledning til urinvejsinfektion og kan ses som led i blandingsinfektioner ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med tarmkanalen som udgangspunkt og kan give sepsis. Pseudomonas aeruginosa Findes udbredt i naturen bl.a. i vand. Kan give urinvejsinfektion hos personer med nedsat immunforsvar eller forudgående massiv antibiotisk behandling. Er hyppig årsag til asymptomatisk kolonisation af blærekatetre, som ikke kræver behandling med antibiotika. Kan findes i sår - typisk i kroniske sår eller i brandsår. Er resistent over for mange antibiotika og dobbeltbehandles med 2 antibiotika for at undgå yderligere resistensudvikling. Ses som årsag til sygehusinfektioner i form af pneumoni, kateterrelaterede infektioner og sepsis. Rickettsia species Overføres fra artropoder (lus, flåter) og kan give fx plettyfus. Findes ikke i Danmark. Salmonella species Tilhører Enterobacterales . Indtages som regel via uopvarmede fødevarer. Der er tre klassiske humaninvasive: Salmonella Typhi og Salmonella Paratyphi A og B. Desuden findes mange zoonotiske serotyper, hvoraf Salmonella Enteritidis og Salmonella Typhimurium er de mest udbredte, men antallet af registrerede infektioner er faldet de seneste årtier. De zoonotiske serotyper er årsag til oftest selvlimiterende diarré, mens Salmonella Typhi og Salmonella Paratyphi er årsag til behandlingskrævende systemisk infektion. Ved diarrésygdommen er væske- og elektrolytsubstitution den vigtigste behandling. Serratia marcescens Tilhører Enterobacterales. Kan give urinvejsinfektion, findes i blandingsinfektion ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med udgangspunkt i tarmkanalen. Shigella species Tilhører Enterobacterales og ligner E. coli. Giver diarré med blod og slim (dysenteri) og ses i Danmark især hos patienter, der har været i udlandet. Smitter fæko-oralt fra menneske til menneske med lavt inokulum, hvorfor sekundær smitte er hyppig, især blandt børn. Der har været udbrud i Danmark, der var relateret til importerede fækalt forurenede fødevarer, fx babymajs, der blev anvendt rå i salater. Væskebehandling og elektrolytsubstitution er vigtigste terapi. Staphylococcus aureus Findes som normalflora i næsen hos 10-15 % af raske samt ofte på huden, i svælget, aksillerne og inguen. Giver abscesser og er hyppigste årsag til sårinfektioner. Kan også give ostitis og endocarditis. Visse stammer kan give toksisk shocksyndrom (TSS), gastro-intestinale symptomer domineret af opkastninger og Staphylococcal scalded skin syndrome (SSSS), som typisk ses hos børn før skolealderen. Disse tilstande skyldes dannelse af forskellige potente toksiner. S. aureus er oftest resistent over for penicillin, men følsom for cloxacillin, dicloxacillin og cefalosporiner. Meticillinresistente Staphylococcus aureus (MRSA) er følsomme for vancomycin og andre glycopeptider samt oxazolidinoner og kan være følsomme for makrolider og clindamycin. Det er meget vigtigt, at MRSA-stammer ikke spredes, og derfor isoleres patienter med MRSA under indlæggelse. Helkropsvask med chlorhexidinsæbe suppleret med mupirocincreme i næsen kan i de fleste tilfælde fjerne MRSA fra raske bærere. Fund af MRSA hos en person er anmeldelsespligtig for den behandlende læge, uanset om det er en kolonisation eller en infektion. En særlig MRSA type (CC398) er påvist hos husdyr - især svin - og er de senere år i stort omfang påvist hos personer med kontakt til svin. Der er beskrevet flere tilfælde af infektioner med denne type - også hos mennesker, der ikke har direkte kontakt med svin. Staphylococcus epidermidis Indgår i gruppen af koagulasenegative stafylokokker. Findes på huden og i næsen som en del af normalfloraen. Kan give infektioner hos immuninkompetente patienter og infektioner i forbindelse med fremmedlegemer, fx centralvenekatetre, arteriovenøse shunts, kunstige hjerteklapper og kunstige led. Staphylococcus saprophyticus Indgår i gruppen af koagulasenegative stafylokokker. Findes i urogenitalområdet og kan give ukomplicerede urinvejsinfektioner, især hos yngre kvinder. Staphylococcus lugdunensis Indgår i gruppen af koagulasenegative stafylokokker, men er mere virulent. Findes på huden som en del af normalfloraen og kan give sår- og knogleinfektioner samt sepsis. Stenotrophomonas maltophilia Findes udbredt i naturen. Kan give infektioner hos immuninkompetente, typisk efter forudgående behandling med bredspektrede antibiotika (selektion). Hos immunkompetente kræver påvisning sjældent antibiotikabehandling. Streptococcus α-hæmolytiske streptokokker/ non-hæmolytiske streptokokker (viridans streptokokker) Findes som normalflora i mundhulen, og kan forårsage endocarditis og hjerneabsces. Streptococcus agalactiae (gruppe B-streptokokker) Findes hos 20-30 % i vagina og tarm som en del af normalfloraen. Kan medvirke som årsag til præterm fødsel, give sepsis og meningitis hos nyfødte samt eventuelt forårsage abort. Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (gruppe C og G-streptokokker) Findes i næse-svælgrummet og på huden hos raske bærere. Kan give erysipelas, sårinfektioner, artritis, tonsillitis og sepsis. Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Findes i næse-svælgrummet hos raske bærere. Kan give pneumoni, otitis media, sinuitis, akut opblussen i kronisk bronchitis, meningitis og sepsis. I Danmark er Streptococcus pneumoniae stadig oftest penicillinfølsom, men i udlandet - specielt i Sydeuropa - ses meget ofte penicillinresistens. Vaccination mod pneumokokker blev indført i det danske børnevaccinationsprogram i 2007. Desuden anbefales vaccination mod pneumokokker af alle, der er fyldt 65 år, og til visse risikogrupper, fx kronisk syge under 65 år. Læs mere på Pneumokok . Streptococcus pyogenes (gruppe A-streptokokker) Findes i næse-svælgrummet og på huden hos raske bærere. Kan give tonsillitis, otitis media, sinuitis, erysipelas og sepsis. Kan i mere sjældne tilfælde give en særdeles voldsom infektion, nekrotiserende bløddelsinfektioner (fasciitis/myositis), som ud over antibiotisk behandling kræver kirurgisk intervention. Treponema pallidum Spirokæt, som er årsag til syfilis, en seksuelt overført sygdom med stigende forekomst i Danmark. Trichomonas vaginalis (en protozo) Kan findes i vagina. Kan være årsag til udflåd, eventuelt tillige kløe og smerter. Vibrio cholerae Toksinproducerende stammer findes i troper og subtroper, hvor fækalt forurenet vand giver anledning til smitte. Toksinproducerende isolater især af serotype O1 og O139 har forårsaget større epidemiske udbrud. Sygdommen kolera er en diarrésygdom, der er præget af et meget stort væske- og elektrolyttab, som det er vigtigt at erstatte. Ikke-toksinproducerende stammer er årsag til øre- og hudinfektioner efter kontakt med saltvand med temperatur over typisk 20 °C. Forekommer også...)
HDAC-hæmmere (...g og øget apoptose. HDAC-hæmmere er ikke specifikke for histondeacetylaser, men rammer også deacetylaser, som regulerer acetyleringsgraden af en række andre proteiner, hvis funkt...)
Antitrombotiske midler (...også rapporteret enkelte tilfælde af krydsreaktion ved behandling med det syntetiske pentasaccharid fondaparinux . Ved behov for længerevarende antikoagulant behandling påbegyndes warfarin når trombocyttallet er ≥150x10⁹/l. DOAK kan også...)
Midler mod intestinale protozoer (...azoler end ti- eller metro-nidazol, samt nitazoxanid og paromomycin samt quinacrin har også effekt på giardiasis, og flerstofskombinationer kan være nødvendige i behandlingsrefra...)
Glatirameracetat (...meracetat antallet af nye attakker med ca. 30 % sammenlignet med placebo og reducerede også nye sygdomsforandringer på MR-scanning. Hos patienter med den første formodede demyeli...)
Kvindelige kønshormoner (hormonsubstitution og hormonterapi) (...n Progesteron dannes primært i corpus luteum efter ovulation, men umiddelbart inden da også i den modne follikel. Progesteron bringer i anden halvdel af menstruationscyklus det ø...)
Humant hepatitis B immunglobulin (...elsen (Vejledning om HIV og hepatitis B og C 2013) . Inden for hepatitis B og C findes også...)
Allogen hæmatopoietisk stamcelletransplantation (...vt. strålebehandling - også kaldet konditionering - som patienten har modtaget forud for infusionen af stamcellerne. Det afhænger også af typen af donor stam...)
Immunsupprimerende midler (...eukin-2-hæmmere Mycophenolat Azathioprin Belimumab og anifrolumab Andre lægemidler som også har immunsuppressiv virkning er: prednisolon (se Glukokortikoider ) methotrexat (se An...)
Midler mod HIV (...også være med lægemidler, der binder sig til den del af HIV´s kappe-proteiner, som interagerer med CD4-receptoren. Kombinationsbehandling Da HIV relativt hurtigt udvikler resistens over for antivirale lægemidler, anvendes der i dag kombinationsbehandling - oftest bestående af 3 antivirale lægemidler. Kombinationsbehandling med 3 lægemidler har i talrige kontrollerede studier vist sig at være overlegen i forhold til behandling med et eller de fleste kombinationer med to lægemidler. Samtidigt er det dog også blevet klart, at bestemte kombinationer med to lægemidler, hvoraf det ene har en bred genetisk barriere mod resistens, fra to forskellige klasser kan bruges til behandlingsnaive patienter samt som vedligeholdelsesbehandling. Behandlingen fjerner ikke HIV fra patienten, men virusreplikationen bremses, immunsystemet restitueres, og risikoen for alvorlige opportunistiske følgesygdomme reduceres og er hos velbehandlede patienter meget lille. Det er en fordel for alle patienter - uafhængigt af CD4-tal, at der indledes antiretroviral behandling. Det er vist, at en sådan behandling reducerer forekomsten af HIV-relaterede komplikationer såvel som ikke HIV-relaterede komplikationer. Samtidig eliminerer en succesfuld behandling smitsomheden. Det er vist, at pause med behandlingen øger risikoen for død og komplikationer - også...)
β-blokkere (hypertension) (...f et gradvist fald i den perifere modstand over dage til uger, hvorfor blodtryksfaldet også indtræder protraheret. Kombinerede α- og β-blokkere sænker såvel puls og minutvolumen ...)
Adrenalin og dopamin (...omimetika . Dopamin virker primært på dopaminerge receptorer, i højere koncentrationer også...)
Anæstetika til inhalation (...eholdes med et inhalationsmiddel. Induktion ved inhalation kan både hos voksne og børn også udføres med sevofluran, der i modsætning til desfluran ikke er luftvejsirriterende. In...)
Metronidazol (systemisk brug) (...også effektivt ved en række infektioner, der er forårsaget af parasitter som amøbedysenteri og amøbeleverabsces, giardiasis samt vaginitis og urethritis forårsaget af Trichomonas vaginalis . Se også Metronidazol (intestinale protozoer) . Anvendes også...)
Antivirale midler mod influenzavirus (...også ved behandling med oseltamivir og sjældnere ved zanamivir. I 2025 ses resistens primært hos immundefekte patienter, der er lang tid om at bekæmpe virus. Specielt blev resistente isolater af H1N1 set i Europa under sæsoninfluenza i vinteren 07/08. Derimod var pandemivirus A(H1N1)v fra 2009-10 som hovedregel følsom over for oseltamivir, men resistent over for amantadin. Resistensudvikling ses også...)
Antibakterielle midler til inhalation (...ndling synes dog relativt lille (4432) . Erfaringen med aztreonam er noget mindre, men også her synes risikoen for selektion af resistente bakterier at være lille. Erfaring med l...)
Midler med effekt på iltoptagelsen i lungerne (... Den pulmonale vasodilatation medfører, at den vaskulære modstand i lungerne og dermed også...)
Hurtigt virkende insulin (...og ældre patienter, der også kan være småtspisende bør brugen af hurtigtvirkende insulin begrænses, evt. helt undgås. Det gælder også supplering efter skema ...)
Irreversible, non-selektive MAO-hæmmere (...ndes, hvis patienten ikke responderer på anden antidepressiv behandling. God effekt er også beskrevet ved længerevarende depressive tilstande præget af asteni og apati (dysthymi)...)
JAK-hæmmere (...JAK-hæmmere (også kaldet januskinase-inhibitorer, JAK-inhibitorer, jakinibs, JAK kinase-hæmmere) hæmmer ...)
JAK2-inhibitorer (...også FMS-like tyrosin kinase 3 (FLT3). Momelotinib anvendes også ved myelofibrose og hæmmer JAK1, JAK2 og activin A receptor type 1. De forskellige farmakodynamiske effekter fører til forskellige bivirkningsprofiler mellem JAK-hæmmerne, men også differentieret klinisk effekt, hvor nogle JAK hæmmere giver mere udtalt myelosuppression end andre. Udover anvendelse til de myeloproliferative sygdomme kan ruxolitinib også...)
Kaliumbesparende diuretika (...er at være lavt trods stigende tilskud af kaliumchlorid oralt. Hyperaldosteronisme ses også ved svær ubehandlet lever- og hjerteinsufficiens og nefrotisk syndrom. Spironolacton h...)
KRAS hæmmer (...a (KRAS) genet koder for K-Ras proteinet, som er en isoform af RAS familien, som bl.a. også tæller N-Ras. Mutationer i RAS generne er meget hyppige i flere kræftformer, herunder ...)
KIT (...også hyppigt ved systemisk mastocytose, hvor den findes hos mere end 90 % af patienterne. Avapritinib er en kinasehæmmer, som særligt hæmmer D816V samt andre varianter af c-KIT og derudover også har en hæmmende effekt på PDGFRA D842V. Ripretinib hæmmer også c-KIT og PDGFR, også...)
Koagulationsfaktorer og andre hæmostasefaktorer (...også af hæmofilicentre, mens faktormangel pga. blødning, leversvigt og vitamin-K antagonister varetages mange steder. Fibrinogenkoncentrat er godkendt til behandling af medfødt mangel på fibrinogen, men anvendes også ved erhvervet mangel pga. hyperfibrinolyse eller blødning, hvor evidensen er sparsom (3754) . Protrombinkomplekskoncentrat indeholder både faktor II, VII, IX, og X samt protein C og S, og anvendes ved overdosering med vitamin K-antagonister og direkte orale antikoagulantia ( DOAKs ). Alternativt anvendes friskfrosset plasma. Nedenstående tabel giver en oversigt over tilgængelige faktorkoncentrater i Danmark, inddelt efter faktorkomponent. Oversigt over koagulationsfaktorkoncentrater Faktormangel Prævalens* (per 1 mill.) Koncentrat Art K-værdi T½ (dage) von Willebrand faktor Koagulationsfaktor VIII og von Willebrand-faktor ( Haemate® ) Koagulationsfaktor VIII og von Willebrand-faktor ( Wilnativ® ) von Willebrand-faktor ( Willfact® ) von Willebrandt faktor ( Veyvondi® ) Fibrinogen < 1 Humant fibrinogen ( Fibclot® ) PD se** 2,5 Humant fibrinogen ( Riastap® ) PD se** 2,5 Protrombin 1 PCC ( Confidex® ) PD 2 2-3 PCC ( Octaplex® ) PD 2 2-3 PCC ( Prothromplex® ) PD 2 2-3 Faktor VII 2 Eptacog alfa ( NovoSeven® ) R - 0,25 PCC ( Confidex® ) PD 1 0,25 PCC ( Octaplex® ) PD 1 0,25 PCC ( Prothromplex® ) PD 1 0,25 Faktor VIII 100 Efanesoctocog alfa ( ALTUVOCT® ) R 2 2 Efmoroctocog alfa ( Elocta® ) R 2 0,8 Turoctocog alfa pegol ( Esperoct® ) R 2 0,75 Damoctocog alfa pegol ( Jivi® ) R 2 0,75 Lonoctocog alfa ( Afstyla® ) R 2 0,6 Rurioctocog alfa pegol ( Adynovi® ) R 2 0,6 Octocog alfa ( Advate® ) R 2 0,5 Octocog alfa ( Kovaltry ) R 2 0,5 Moroctocog alfa ( ReFacto® AF ) R 2 0,5 Simoctocog alfa ( Nuwiq® ) R 2 0,5 Turoctocog alfa ( NovoEight® ) R 2 0,5 Koagulationsfaktor VIII ( Octanate® LV ) PD 2 0,5 Koagulationsfaktor VIII og von Willebrand-faktor ( Haemate® ) Koagulationsfaktor VIII og von Willebrand-faktor ( Wilnativ® ) Faktor IX 20 Albutrepenonacog alfa ( ALTUVOCT® ) R 2 2 Albutrepenonacog alfa ( Idelvion® ) R 1 2-5 Eftrenonacog alfa ( Alprolix® ) R 1 3-4 Nonacog betapegol ( Refixia® ) R 1 4,5 Nonacog alfa ( Benefix® ) R 1 1 PCC ( Confidex® ) R 1 1 PCC ( Octaplex® ) PD 1 1 PCC ( Prothromplex® ) PD 1 1 Faktor X 1 PCC ( Confidex® ) PD 1 1,5 PCC ( Octaplex® ) PD 1 1,5 PCC ( Prothromplex® ) PD 1 1,5 Koagulationsfaktor X ( Coagadex® ) PD 1 Faktor XIII 0,5 Koagulationsfaktor XIII ( Cluvot® ) PD 2 3-11 Catridecacog† ( NovoThirteen® ) R 2 3-11 * Prævalensen refererer til arvelig faktormangel. PD: Plasmaderiveret. R: Rekombinant. K-værdi: Stigning i faktoraktivitet i % (0,01 KIE/l) pr. indgivet IE/kg af faktorkoncentrat. De anførte K-værdier er omtrentlige, bør bestemmes individuelt for hver patient og hvert præparat. PCC: Protrombinkomplekskoncentrat (indeholder koagulationsfaktorerne II, VII, IX og X). FFP: Friskfrosset plasma. ** Fibrinogen 1 mg/kg giver en stigning i plasmakoncentrationen på 0,05 mikromol/l. †Kun til patienter med mangel på faktor XIII A-subunit. Hæmofili A Hæmofili A er medfødt mangel på koagulationsfaktor VIII og forekommer hos 1/5.000 drenge. Ved svær hæmofili A opstår spontane blødninger i led og muskler, der med alderen medfører ledforandringer og invaliditet. Derfor er patienter med svær og moderat hæmofili A i forebyggende hjemmebehandling med faktor VIII-koncentrat, der administreres intravenøst 2-4 gange om ugen. Emicizumab er et non-faktor-præparat til forebyggelse af blødning ved hæmofili A. Emicizumab er er bispecifikt antistof, der binder både faktor X og faktor IX, og derved indtager faktor VIII´s plads i koagulationskaskaden. Emicizumab administreres subkutant hver eller hver anden uge. Emicizumab kan ikke anvendes til behandling af akut opstået blødning, kun til forebyggelse. Ved mild hæmofili A kan desmopressin anvendes til behandling og forebyggelse og blødning. Ved svær hæmofili A vil ca. 30 % af patienterne udvikle neutraliserende antistoffer (inhibitor) mod faktor VIII inden for de første 100 behandlingsdage, og det er en hyppig bivirkning ved alle faktor VIII-koncentrater, når de anvendes til tidligere ubehandlede patienter med hæmofili A. Ved inhibitor bliver faktor-koncentratet uvirksomt, og kan ikke anvendes til at forebygge eller behandle blødning. I stedet behandles blødninger med såkaldte by-passing agents, rekombinant aktiveret faktor VII og aktiveret protrombinkomplekskoncentrat , der udenom faktor VIII aktiverer koagulationskaskaden. Emicizumab kan også anvendes til forebyggelse af blødning hos patienter med hæmofili A og inhibitor. Hæmofili B Hæmofili B er mangel på koagulationsfaktor IX og forekommer hos 1/30.000 drenge. Ved svær hæmofili B opstår spontane blødninger i led og muskler, der med alderen medfører ledforandringer og invaliditet. Derfor er patienter med svær og moderat hæmofili B i forebyggende hjemmebehandling med faktor IX-koncentrat, der administreres intravenøst en gang om ugen. Omkring 10 % af patienterne med hæmofili B udvikler neutraliserende antistoffer (inhibitor) mod faktor IX, når de påbegynder forebyggende behandling. Der vil samtidig være risiko for anafylaksi og nefrotisk syndrom. Ved inhibitor bliver faktor-koncentratet uvirksomt, og kan ikke anvendes til at forebygge eller behandle blødning. I stedet behandles blødninger med rekombinant aktiveret faktor VII . Genterapi Hemgenix er genterapi til behandling af hæmofili B. Faktor IX-genet er udtrykt i virus vektor, der indgives som en enkelt infusion. Virus inficerer levercellerne, der derefter udtrykker faktor IX. I løbet af 3-6 uger stiger faktor IX til lige under normalområdet. Effekten kan vare i mange år. Hemgenix er kun godkendt til voksne med svær og moderat hæmofili B. von Willebrands sygdom von Willebrands sygdom er den hyppigste medfødte blødersygdom med en prævalens på 0.1-1 %. Sygdommen forekommer hos begge køn, og medfører tendens til slimhindeblødning, blå mærker og menoragi. Langt de fleste tilfælde er milde, og blødning kan behandles med tranexamsyre eller desmopressin , der frisætter karvæggens lager af von Willebrand-faktor og faktor VIII. Ved svær von Willebrands sygdom vil der både være mangel på von Willebrand-faktor og faktor VIII, der hos raske er bundet til von Willebrand-faktor. Patienter med svær von Willebrands sygdom har behov for behandling med von Willebrand-faktorkoncentrat for at forebygge og behandle blødning. Erhvervet hæmofili Erhvervet hæmofili er oftest forårsaget af autoantistoffer mod koagulationsfaktor VIII. Det er en sjælden tilstand, der opstår hos 1-2 pr. million/år. Patienterne er oftest ældre, og hos halvdelen er der underliggende kræftsygdom eller autoimmun sygdom. Erhvervet hæmofili kan også...)
Konventionelle syntetiske DMARDs (...in ciclosporin leflunomid azathioprin mycophenolatmofetil chloroquin og derivater . Se også...)
Antipsykotika (kvalme og opkastning) (...af kvalme og opkastning i palliativt øjemed (off label anvendelse). Olanzapin anvendes også i kombination med serotonin-receptorantagonist, glukokortikoid og NK1-receptorantagoni...)
Østrogener (...alderen med mindre kvinden har haft mammacancer. Lokal, vaginal østrogenbehandling kan også anvendes. Kvinder med tidligere venøs tromboemboli , myokardieinfarkt , cerebrovaskulæ...)
Lamotrigin (Lamotrigin forlænger refraktærperioden for de spændingsafhængige natriumkanaler, men har også en effekt på høj spændingsaktiverede calciumkanaler.)
Midler mod Lebers hereditære opticus-neuropati (LHON) (... spontan remission ved en enkelt af de kendte mutationer. Ved Leber PLUS varianten ses også affektion af andre organer. Ca. 50 % af mandlige bærere får sygdommen, mens det kun er...)
Acetylsalicylsyre (analgetika) (...tive somatiske smerter, fx muskelsmerter, ledsmerter, tandpine, infektionssmerter, men også hovedpine og viscerale smerter, fx dysmenoré, kan lindres. Pga. salicylaternes antiinf...)
Levodopa kombineret med decarboxylasehæmmer (...også uforudsigelig absorption fra mave-tarm-kanalen og transport over blod-hjerne-barrieren. Levodopa-inducerede dyskinesier (LID) kan vise sig som en abnorm dyston stilling af en ekstremitet typisk i off- perioder eller som choreatiske bevægelser, typisk når medicinen virker bedst. Såkaldte difasiske dyskinesier fremkommer ved start og slut på dosisrespons. Levodopas korte halveringstid og dermed korte virkningsvarighed medfører en pulserende påvirkning af dopaminreceptorerne og anses for at være en væsentlig medvirkende faktor til udvikling af dyskinesier. To randomiserede og kontrollerede studier viser, at depotpræparater er lige så effektive som standardlevodopa til kontrol af parkinsonsymptomer, men ikke udskyder tiden til debut af levodoparelaterede motoriske komplikationer (818) . Et tillæg af COMT-hæmmere kan forlænge virkningsvarigheden af levodopa og forlænge on -tiden med 1-2 timer dagligt. I modsætning til det forventede giver tillæg af entacapon fra starten af levodopabehandling, sammenlignet med levodopabehandling uden entacapon, dyskinesier på et tidligere tidspunkt i sygdommen og med større hyppighed. Denne effekt er mere udtalt for de patienter, som også...)
Intrauterine kontraceptiva (gestagenholdige) (...l-IUD'en er godkendt til kontraception, mens de højere styrker (20 mikrogram/24 timer) også kan anvendes til behandling af menoragi samt som lokal gestagenbehandling til beskytte...)
Lightergas/lattergas (...også hallucinationer. Efter ophør med indånding af gassen, har rusen en varighed af 15 til 45 minutter. Der ses ulykker, hvor misbrugeren bliver forbrændt, hvis blandingen af gas og luft er antændelig. I de situationer kan der optræde forbrænding i lungerne. Lattergas Kvælstofforilte (N 2 O), også kendt som lattergas, kan købes i ren form, idet gassen leveres i gaspatroner som drivgas til en særlig flødeskums-chiffon. Der er tale om en metalbeholder, som fyldes med piskefløde, låget skrues på og der monteres en gaspatron med lattergas. Når chiffonen aktiveres, laves der flødeskum. Ved ønske om inhalation undlades piskefløden og den rene gas indåndes uden tilblanding af ilt, hvilket kan medføre respirationsproblemer og i værste fald dødsfald. Når gassen indhaleres gentagne gange uden ophold, får man ikke indåndet ilt, men kommer af med kuldioxid. I de tilfælde indtræder der først lufthunger ved lav iltsaturation, og hvis lungerne samtidig er fyldt med gas, kan det føre til kvælning. Ved langvarigt forbrug kan også...)
Lithiumsalte (...stevalg til forebyggelse af episoder på baggrund af solid og også nylig evidens. Lithium kan også anvendes som supplement til antidepressiva ved unipolar depr...)
Præmatur ejakulation (...fekt med forsinkelse af sædafgang fra gns. ca. 1 min til 2-4 min (6070) . Desværre ses også signifikante bivirkninger (kvalme, tørre slimhinder, sløvhed, reduceret libido eller e...)
Leukotrien-receptorantagonister (...LABA. Endvidere forebyggende ved anstrengelsesudløst astma. Hos astmapatienter vil der også...)
Tilskud til ernæringspræparater fra sygesikringen (...også kaldet grøn recept (Ordination af ernæringspræparater) (OS 91.105). Blanketten udfyldes med produktnavn og daglig dosis og ordinationen gælder i 6 måneder. Bemærk, at den udfyldte blanket ikke kan fremsendes elektronisk, men kan faxes til apoteket eller medgives patienten. Nødvendigt tilbehør (sonder, tilslutningssæt og sprøjter samt leje af pumpe) skrives ligeledes på blanketten, da dette også er tilskudsberettiget, hvis følgende er opfyldt: Hjælpemidler er ordineret som led i behandling og opstartet på hospitalet. Der er på hospitalet givet undervisning i anvendelsen af remedier inkl. ernæringspumpe. Hospitalet medvirker ved kontrol af anvendelsen af hjælpemidler. I praksis er disse forhold opfyldt, når patientens ernæringsterapi, herunder anvendelsen af de nødvendige hjælpemidler er etableret under indlæggelse med relevant undervisning af patient eller pårørende, eller hvis ernæringsterapien monitoreres af afdelingen. Tilskuddet dækkes ved, at der ordineres på en grøn recept og skrives ”100 % refusion”, hvorefter hjælpemidler købes direkte fra grossist med levering til patienten. Dette gælder også til PEG-sonder. Til patienter, der er i kontakt med hjemmesygeplejen, udleveres disse remedier som regel vederlagsfrit af hjemmesygeplejen, men det er meget forskelligt fra kommune til kommune og afhænger også af, i hvilken region man er bosat. Det forudsættes, at hjemmesygeplejen vil fortsætte denne vederlagsfrie udlevering i det hidtidige omfang. For patienter, der ikke er i kontakt med hjemmesygeplejen, omfatter tilskudsordningen også...)
mTOR (...mTOR eller overekspression af proteiner i mTORC1 og/eller mTORC2 komplekserne. Der kan også være øget aktivitet som følge af øget upstream signalering, fx ligand-uafhængig aktive...)
Midler mod alopeci (...ndt til behandling af kvinder med et karakteristisk ofte arveligt betinget hårtab, der også benævnes androgenetisk alopeci, men som sjældent har relation til disse kvinders andro...)
Midler mod familiær transthyretin amyloidose (...lipid-nanopartikler, hvilket øger optagelsen i hepatocytter. Hjælpestofferne giver dog også anledning til infusionsrelaterede reaktioner, som kan forebygges med korticosteroid, h...)
Midler mod stressinkontinens (Medicinsk behandling tilbydes stort set ikke i Danmark med baggrund i reduceret effekt og intraktabel bivirkninger. Se i øvrigt også stressinkontinens hos kvinder .)
Oral ernæring (Standardpræparater) (...også være plantebaseret. Målgruppen for de plantebaserede ernæringsdrikke er patienter med sygdomsrelateret underernæring, som lever vegansk. Et standardpræparat med mælkeprotein kan ikke substitueres med et plantebaseret. Fuldgyldige ernæringspræparater (drikkeprodukter/ernæringsdrikke) med forskellige smagsvarianter er især velegnede som ernæringstilskud, fx til småtspisende patienter, men kan også...)
Mesalazin (5-ASA) (... reducerer endvidere recidivhyppigheden ved colitis ulcerosa. Mesalazin-præparater har også været anvendt til behandling og forebyggelse af Crohns sygdom . I randomiserede, kontr...)
MET-hæmmere (...). Denne mutation ses særligt ved ikke-småcellet lungecancer. Ekspressionen af MET kan også øges ved dannelse af fusionsgener eller genamplifikationer, men dette er mindre hyppig...)
Mesna (...moterapi - mesna bør derfor altid gives før, og på grund af den kortere halveringstid, også...)
Bisfosfonater (hypercalcæmi) (...5 mg/kg legemsvægt/dag 1. dag og 1 mg/kg legemsvægt/dag 2. og 3. dag. Zoledronsyre kan også anvendes (2973) . Primært anvendes derfor zoledronsyre. Pamidronat reducerer i ukontro...)
Methenamin (...es, selv ved indgift af store doser acidificerende midler. Infektion med gærsvampe kan også...)
Midler mod ADHD (...også sænker blodtrykket og mindsker angst og tics. Virkningsmekanismen er muligvis påvirkning af den adrenerge tonus og foregår hovedsageligt i præfrontale cortex og locus coeruleus, hvilket medfører bedre hukommelse og fokusering og mindsker distraktion. Modafinil er et ikke CNS-stimulerende stof, der anvendes ved narkolepsi og søvnapnø. Det øger neuronal aktivitet selektivt i hypothalamus, aktiverer tuberomammilære neuroner, der frigør histamin og aktiverer andre hypothalamiske neuroner, der frigør hypocretin. Bupropion er oprindeligt et antidepressivum og er i Danmark registreret til nikotinafhængighed. Det har også...)
CNS-stimulerende midler (narkolepsi) (...menteret narkolepsi og diagnosen er stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen* og behandlingen har vist effekt. Modafinil Enkelttilskud til...)
Intrauterine kontraceptiva (kobberholdige) (...et graviditet Intrauterin graviditet IUD'en bør fjernes, når graviditeten konstateres, også selv om kvinden ønsker at fortsætte graviditeten, idet en række komplikationer kan opt...)
Aciclovir og valaciclovir (virusinfektioner) (...CNS-involvering. Intravenøs indgift af aciclovir, evt. oralt valaciclovir, foretrækkes også ved behandling af herpes simplex virus- og varicella zoster virus-infektioner hos immu...)
Mineraler (...også være indiceret hos flere patientgrupper (se nedenfor). Hvad angår de øvrige mineraler, er en bestemmelse af deres blodkoncentration kun meget sjældent nødvendig. Ydermere er sammenhængen mellem diverse sporstoffers plasmaværdier og kroppens reelle behov i vid udstrækning uafklaret. Nedenfor følger en kort omtale af de mineraler, som vides at være essentielle for mennesket. Tabel 1. Oversigt over det anbefalede daglige indtag, samt de nedre og øvre grænser for indtagelse af mineraler for raske voksne . Mineral Anbefalet dagligt indtag Nedre grænse Øvre grænse Calcium 950 mg 750 mg 2.500 mg Fosfor 520 mg 420 mg 3.000 mg Iod 150 mikrogram 120 mikrogram 600 mikrogram Jern Mænd: 9 mg Mænd: 7 mg Mænd: Ukendt Kvinder: 15 mg Kvinder: 9 mg Kvinder: Ukendt Kalium 3.500 mg 2.800 mg Ukendt Kobber 900 mikrogram 700 mikrogram 5.000 mg Magnesium Mænd: 350 mg Mænd: 280 mg Mænd: 250 mg* Kvinder: 300 mg Kvinder: 240 mg Kvinder: 250 mg* Mangan 3 mg 2,4 mg Ukendt Natrium 1,5 g Ukendt Ukendt Selen 60 mikrogram 20 mikrogram 300 mikrogram Zink 9-12 mg 5 mg Voksne: 25 mg Børn: 12,5 mg * Gælder kun for magnesium i kosttilskud . Ved substitution ifm. mangeltilstande, nedsat indtagelse, optagelse (malabsorptionstilstande) eller øget udskillelse vil substitutionsbehovet ofte være større. Calcium Calcium er nødvendigt for knogleopbygningen og excitations-kontraktionskoblingen i forskellige celletyper. Se endvidere Calcium . Chrom Den anbefalede mængde af chrom kendes ikke (2318) . Mangel på chrom (ændringer i glucoseomsætningen) er meget sjælden, men kan ses i forbindelse med langvarig parenteral ernæring. Fosfor Findes i knogler og flere organiske forbindelser, bl.a. ATP og thiamin. Intestinal absorption og tubulær reabsorption reguleres af vitamin D. Fosfat findes i en række fødeemner bundet til nukleotider (DNA) og cellemembraner, og hovedindtaget opnås gennem kød, mejeriprodukter, korn og grøntsager. Fosfatmangelsymptomer viser sig ved tremor, paræstesier og kramper og ses bl.a. ved alkoholisme, diabetisk acidose og parenteral ernæring samt ved længerevarende indtagelse af fosfatbindende aluminium- og magnesiumhydroxidholdige antacida. Ved kronisk fosfatmangel som følge af vitamin D-mangel og nogle sjældne medfødte stofskiftesygdomme ses rakitis (osteomalaci). Iod Iod indgår i thyroideahormonerne thyroxin og triiodthyronin. Iodmangel medfører atoksisk struma og ved svær iodmangel hypotyreose. Iodmangel i graviditeten medfører neurale defekter hos barnet. I Danmark er salt, der anvendes i husholdningen og i den industrielle brødproduktion, beriget med iod svarende til 13 mikrogram/g salt. Jern Kroppens samlede jernindhold er ca. 4 g, hvoraf hovedparten findes i blodet (erythronet) og i musklerne. Ca. en tredjedel er lagret i det retikuloendoteliale system i leveren, milten og den røde knoglemarv, hvor det indgår i hæmoglobinsyntesen. Anæmi kan opstå som følge af utilstrækkelig indtagelse, evt. i forbindelse med øget behov (fx opvækst, graviditet), store jerntab (fx kraftig menstruationsblødning) eller nedsat absorption (fx cøliaki eller efter gastrektomi). Se endvidere Midler mod jernmangel . Kalium Kalium spiller en afgørende rolle for opretholdelsen af cellens osmotiske koncentration. Kalium er nødvendigt for normal nerve-, muskel- og nyrefunktion. Kaliummangel kan forårsage muskelsvaghed, paræstesier, koncentreringsdefekt i nyretubuli og nedsat glucosetolerance. Se endvidere Kalium . Kobber Det meste kobber findes formentlig intracellulært i leveren, som en del af enzymer, der involverer energimetabolisme, dannelse af bindevæv og forsvar mod frie radikaler. Ernæringsbetinget kobbermangel eller intoksikation er ikke beskrevet i Danmark. Kobbermangel ses meget sjældent hos patienter i parenteral ernæring, hvor supplementeringen har været insufficient. Genetisk betingede forstyrrelser i kobberstofskiftet kendes. Magnesium Størstedelen af organismens magnesium findes i knoglerne. Magnesium er nødvendigt for virkningen af mange enzymer, bl.a. kinaser og fosfataser, og er efter kalium den væsentligste intracellulære kation. Tilstrækkelig magnesiumtilførsel er nødvendig for normal omsætning af kalium og calcium, og ved hypomagnesiæmi ses hypocalcæmi, hypercalciuri og hypokaliæmi. Magnesiummangel er hyppig hos patienter med nedsat indtagelse (kronisk alkoholisme), nedsat optagelse (malabsorption) og/eller øget renal udskillelse (langvarig diuretisk behandling). Mangelsymptomer er præget af neuromuskulær dysfunktion med tetani, muskelsvaghed og kramper. Tilstanden normaliseres fuldstændigt ved magnesiumtilførsel. Magnesium (sulfat) har vist sig at have effekt i behandlingen af eklampsi. Øvre dosis af tilskud (ud over anbefalet daglig dosis) er omkring 250 mg om dagen. En del magnesium-præparater er ikke registrerede som lægemidler (fx Mablet) og findes derfor ikke nærmere beskrevet på Medicin.dk. Mangan Generelt kendes grænser for nedre og øvre indtag ikke (2332) . Mangel forekommer ikke i Danmark. Molybdæn Daglig indtagelse af molybdæn kendes ikke (NNR 2012 (2318) . Mangel forekommer ikke i Danmark, men er beskrevet i sjældne tilfælde ved langvarig parenteral ernæring. Natrium Se Ændringer i væske- og elektrolytbalancen . Største indtag fås gennem forarbejdede fødevarer som brød, ost, kød og fiskeprodukter. Der er en sammenhæng mellem øget natriumindtag og forhøjet blodtryk, og også en sammenhæng mellem begrænsning af natriumindtag og faldende blodtryk (2594) . Oral natriumchlorid substitution kan være indiceret ved kronisk hyponatriæmi pga. gastrointestinale eller renale tab, som ikke har kunnet erstattes tilstrækkeligt med ekstra salt til måltider eller hvor dette ikke er muligt. En pragmatisk vurdering er at begrænse natriumindtaget til mindre end 2,5 g om dagen. Selen Selen spiller en vigtig rolle i en række af kroppens funktioner og er essentiel for mennesker. Den biologiske funktion af selen er relateret til indbygningen gennem selencystein i strukturen af proteiner, som er vigtige for metabolismen. Selen findes både i en organisk (selenmethionin og selencystein) og en uorganisk form (selenat, selenit, selenid og grundstoffet selen), hvor den uorganiske form er den største diætetiske ressource. Skeletmuskulatur indeholder de største mængder af selen. Selen findes særligt i kød, æg og mælkeprodukter. Selen måles oftest i plasma eller serum, men kan også måles i urinen, og afspejler nyligt selenindtag, hvorimod analyser af hår eller negle kan anvendes til at monitorere langtidsindtagelsen over måneder eller år. Kvantificering af et eller flere selenproteiner (fx glutathion peroxydase og selenprotein P) bliver også anvendt som et funktionelt mål for selenstatus (5626) . Funktionen af selen er bl.a. regulering af immunsystemet, antioxydantvirkning, antimutagen effekt (forhindrer ødelæggelse af DNA), nedsætter risikoen for oksidative skader på hjernen og stimulerer flere faktorer i det reproduktive system. Selenmangel er sjælden, og symptomer herpå er sjældne. Selenmangel forekommer i andre lande og kan også...)
MEK-hæmmere (...også i MAPK signalvejen. Mutationer kan medføre abnorm aktivitet af RAS og RAF, hvilket hyppigt ses ved kræftsygdomme. Aktiverende mutationer i KRAS ses fx i op mod 30 % af kræftsygdomme, mens BRAF-mutationer fx ses ved melanom, kræft i galdegange eller tyktarm samt lungekræft. Derfor er hæmning af MAPK-aktivitet et mål for flere forskellige targeterede kræftbehandlinger, herunder MEK hæmmere. MEK hæmmere kombineres ofte med andre behandlinger, der også...)
Mitotan (...aktioner. Mitotans halveringstid er 18-159 dage hvilket betyder at disse interaktioner også kan forekomme i månedsvis efter mitotan er seponeret. Tilsvarende kan bivirkninger ops...)
Siponimod (...ellulære respons på vaccinationen blev ikke undersøgt. Se præparatbeskrivelsen og evt. også...)
Ozanimod (...Se yderligere om mRNA-vacciner hos immunsupprimerede . Se præparatbeskrivelsen og evt. også...)
Midler mod myotoni (... ved at slippe undersøgerens hånd eller fingre efter et kraftigt håndtryk. Myotoni kan også fremkaldes ved perkussion, fx perkussionsmyotoni, hvor slag med reflekshammer over the...)
Natalizumab (...det findes en behandlingsvejledning fra Medicinrådet . Se præparatbeskrivelsen og evt. også...)
Metabolisk acidose (ændringer i syre-basebalancen) (...især aktuelt ved nyrelidelser og tab af hydrogencarbonat fra mave-tarm-kanalen. Bruges også ved behandling af forgiftninger med salicylsyre, methanol, tricykliske antidepressiva ...)
Perifert virkende muskelrelaksantia (...euromuskulær monitorering inden patienten vækkes. Forsigtighed med suxamethon tilrådes også ved mistanke om neuromuskulære sygdomme, hvor virkningen kan være uforudsigelig. Speci...)
Glukokortikoider ved øjensygdomme (...også ses hos børn. Derfor bør øjentrykket jævnligt kontrolleres hos alle i længerevarende steroidbehandling. Trykstigning kan ses efter alle applikationsformer. Både systemisk og lokal behandling med steroider kan accelerere udviklingen af katarakt. Ved substanstab i cornea kan der optræde et Descemetocele og øget risiko for corneaperforation. Dette gælder også...)
Glukokortikoider og antibiotika i kombination (øjenmidler) (...også ses hos børn. Derfor bør øjetrykket jævnligt kontrolleres hos alle i længerevarende steroidbehandling ud over 2 uger. Trykstigning kan ses efter alle applikationsformer. Både systemisk og lokal behandling med steroider kan accelerere udviklingen af katarakt. Ved substanstab i cornea kan der optræde et Descemetocele og øget risiko for corneaperforation. Dette gælder også...)
Antipsykotika - bivirkninger (...også ses ved overgang til behandling med et mindre potent dopaminblokerende antipsykotikum. Ofte vil disse dyskinesier svinde efter måneders behandling. Tardiv dystoni Er en sjælden bivirkning, der ligesom akut dystoni består i vedvarende ukoordinerede muskelkontraktioner, specielt i øjen- og nakkemuskler (torticollis) og i ekstremiteter og krop (skæv holdning og gang - pisasyndrom), ofte i kombination med dyskinesier i den orale region og i fingre. Specielt ved depotbehandling er det vigtigt at være opmærksom på begyndende tegn på denne bivirkning, der kan være irreversibel og svært invaliderende, så præparatet kan blive seponeret i tide. Subjektive bivirkninger Antipsykotika kan medføre akatisi (se overfor) og følelsesmæssig indifferens og depression, som bedst behandles med dosisreduktion eller seponering af den antipsykotiske behandling. Akatisi kan kortvarigt behandles med benzodiazepiner eller non-selektive β-blokkere (fx propranolol 10-30 mg 3 gange dgl.), men dosisreduktion eller skift til andet præparat er at foretrække. Antikolinerg medicin har primært effekt på akatisi, hvis der er samtidig Parkinsons sygdom. Sedation Kan optræde, men kan, hvis uønsket, praktisk talt undgås ved valg af et ikke-sederende antipsykotikum (se tabel 1 og 2). Depression Forbigående, evt. behandlingskrævende depression kan undertiden forekomme, oftest i forbindelse med EPS. Dosisreduktion af antipsykotikum bør overvejes. Autonome bivirkninger En del antipsykotika (se tabel 1 og 2) kan i terapeutiske doser inducere autonome bivirkninger i form af ortostatisk hypotension, evt. med besvimelse initialt i behandlingen, reflekstakykardi, mundtørhed, svedtendens, obstipation, urinretention (især hos ældre mænd) og akkommodationsparese. Ekg-ændringer QT C- forlængelser kan ses efter antipsykotisk behandling. QT c -forlængelser med et QT c -interval på mere end 500 ms er forbundet med øget risiko for arytmiformen torsades de pointes ventrikulær takykardi (TdP-VT), som kan gå over i ventrikelflimmer. Ved QT c -interval over 500 ms bør behandling med det pågældende antipsykotikum kun fortsætte uændret, hvis kardialt asymptomatisk, på tvingende indikation og efter konference med kardiolog (behandlingen bør pauseres indtil der er konfereret). Forsigtighed bør også udvises med haloperidol, specielt i forbindelse med intravenøs indgift. Problematikken er gennemgået i detaljer i rapport fra Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Psykiatrisk Selskab: Arytmi-risiko ved anvendelse af psykofarmaka, version 2 (2023). Den opdaterede version 2 fra januar 2023, hvor også...)
Nitrater med hurtig virkning (...ater virker bedre, jo hurtigere de tages i forbindelse med et anfald. Om muligt kan de også anvendes profylaktisk lige før påvirkninger (anstrengelse, kulde, stress og lignende),...)
Arytmi-risiko ved antidepressiva (...asma-kalium < 3,5 mM Behandling med to eller flere QT forlængende lægemidler, herunder også somatiske lægemidler Nedsat levermetabolisme (pga. nedsat leverfunktion eller lægemidd...)
Non-nukleosid-RT-hæmmere (midler mod HIV) (...s med lægemidler fra andre stofgrupper efter individuel resistensundersøgelse. Men kan også anvendes til behandling af patienter, der har bivirkninger ved anden behandling. Etrav...)
NSAID (mundhule og tænder) (...ertebehandling ved kortvarige operative indgreb i munden. Se i øvrigt . NSAID anvendes også til lokalbehandling af smertevoldende mundslimhindelidelser, der er diagnosticerede el...)
TRK-hæmmere (...Entrectinib er en mindre selektiv TRK hæmmer, som udover hæmning af TrkA, TrkB og TrkC også...)
Ocrelizumab (...det findes en behandlingsvejledning fra Medicinrådet . Se præparatbeskrivelsen og evt. også...)
Ofatumumab (...det findes en behandlingsvejledning fra Medicinrådet . Se præparatbeskrivelsen og evt. også...)
Midler mod kolestatisk hudkløe (...også vist effekt ved andre kolestatiske leversygdomme. Herefter kan anvendes rifampicin. En ny behandling er IBAT-hæmmere (Ileal Bile Acid Transporter-hæmmere) der primært er undersøgt hos børn med arvelig kolestase, men formentlig også...)
Opioider (anæstetika) (... og sufentanil, som helt overvejende anvendes intravenøst - fentanyl og sufentanil dog også i et vist omfang epiduralt. Stofferne er rene opioidagonister og udøver som sådanne ud...)
Opioider (analgetika) (...også overvejes, men der foreligger utilstrækkelige kliniske data i denne sammenhæng. Ved akutte smerter kan oxycodon anvendes. Toleransudvikling mod opioidernes analgetiske effekt er sjældent et problem ved behandling af akutte smerter og cancersmerter. Ved langvarig opioidbehandling ses toleransudvikling meget ofte. Dette viser sig ved aftagende effekt og behov for dosisøgning. Det anbefales ikke at øge dosis gentagne gange, i stedet kan forsøges rotation til et andet opioid, idet der sjældent er fuld krydstolerance med andre opioider. Når tolerans indtræder, vil det desuden være relevant at overveje udtrapning hvis muligt. Langtidsbehandling med opioider kan give anledning til forstyrrelser i flere endokrine systemer . Mest velkendt er, at opioidbehandling kan medføre hypogonadisme, hvilket medfører nedsat libido, nedsat knogledensitet, nedsat muskelmasse, impotens hos mænd og amenoré hos kvinder. Desuden kan opioider stimulere prolaktinudskillelsen, hvilket kan føre til yderligere suppression af kønshormonaksen. Der er de senere år kommet mere opmærksomhed på, at opioider også...)
Neuromyelitis optica spektrumsygdom (NMOSD) (...gen behandling, men at risikoen for betydelige bivirkninger især i form af infektioner også er større. Medicinrådet vurderer samlet set, at satralizumab kan være bedre for patien...)
Ernæring til større børn og voksne (...også kan opdeles i fuldgyldige og ikke-fuldgyldige. Derudover findes der også ernæringsmoduler: Standardpræparater som er beregnet til personer, der ikke har behov for en speciel diæt, men som på grund af sygdom eller alvorlig svækkelse efter lægeligt skøn ikke er i stand til at indtage almindelig mad i tilstrækkelig mængde til at dække behovet for næringsstoffer. Enteral ernæring (sondeernæring) Oral ernæring (drikke, budding m.v.) Specialpræparater som er beregnet til personer, hvis sygdom kræver en speciel diæt. Der kan eksempelvis være tale om personer med en medfødt eller erhvervet stofskiftesygdom, eller som på grund af sygdom har behov for et særligt sammensat produkt. Enteral ernæring (sondeernæring) Oral ernæring (drikke, pulver (fx protein, aminosyrer og kulhydrat) og fedt) Fuldgyldige præparater , som skal kunne anvendes som patientens eneste ernæring, men kan i lige så høj grad benyttes til supplering af den almindelige kost. Ikke-fuldgyldige præparater , som ikke kan anvendes som eneste ernæring, men udelukkende som supplement. Ernæringsmoduler Se også...)
Biologiske DMARDs (...viden om effekt af det pågældende lægemiddel ved den givne sygdom. Valget afhænger dog også af bivirkningsprofil og pris. Der vil ved flere sygdomme ofte være flere ligeværdige m...)
Oxytocin og analoger (uteruskontraherende midler) (...arnets fødsel som profylakse og behandling af blødning og uterusatoni. Oxytocin virker også på tilløbsrefleksen i mammae, hvorved mælkeudtømmelsen kan lettes og brystspænding aft...)
Antimykotika (mundhule og tænder) (...ende behandlingsresultat af den medicinske behandling. Manglende behandlingssucces kan også...)
TNF-hæmmere (immunsupprimerende midler) (...rug hos patienter med kendt hjertesygdom. Sjældne tilfælde af nyopstået hjertesvigt er også...)
Peritonealdialysevæsker (...dialyse-proceduren kan i sig selv give bivirkninger, men derudover kan dialysevæskerne også give anledning til bivirkninger. Under præparatbeskrivelserne står en del bivirkninger...)
Tetracycliner, tigecyclin og eravacyclin (antibiotika til systemisk brug) (...også ved neuroborreliose) Francisella tularensis (tularæmi). Ved acne vulgaris i den cystisk nekrotiske form vil langvarig behandling have en gavnlig effekt, da tetracycliner indbygges i talgkirtlernes sekret og forhindrer den bakterielt betingede dekomposition af lipiderne til vævsbeskadigende fede syrer. Behandlingen skal fortsættes gennem uger til måneder, men dokumentation herfor er mangelfuld og forbundet med en del resistensudvikling ikke kun overfor tetracycliner men også flere andre antibiotikagrupper. Ved bakterielle infektioner i øvre og nedre luftveje bør tetracycliner kun anvendes, hvis det ikke er muligt at anvende et β-laktam, et makrolid eller et fluorquinolon. Til behandling af infektion med Chlamydia psittaci er doxycyclin førstevalg. Til behandling af urethritis/cervicitis, forårsaget af Chlamydia trachomatis anbefales doxycyclin i 7 dage eller azithromycin som engangs-ordination. Azithromycin bør foretrækkes ved forventet ringe compliance. Ved kompliceret chlamydiainfektion anbefales doxycyclin med en behandlingstid på 14 dage. Tetracycliner kan anvendes til akut behandling af og profylakse mod malaria, se Tetracycliner . Tetracycliner dispenseres også...)
PI3K-hæmmere (...også flere isoformer indenfor klasserne. PI3K aktiviteten kan være øget via forskellige mekanismer i kræftceller. Der kan bl.a. være aktiverende mutationer i den katalytiske subunit af PI3K, fx ses PIK3CA mutationer ofte ved brystkræft. Der kan også være tab af PTEN (phosphatase og tensin homologue) aktivitet pga. mutationer eller deletioner og derved reduceres cellernes evne til selv at regulere PIP3 niveauet. PI3K aktiviteten kan også...)
Midler mod lungefibrose (... med IPF. Nintedanib mindsker tiden til den første akutte eksacerbation. Nintedanib er også indiceret til patienter med progressiv pulmonal fibrose, hvis følgende kriterier er op...)
Aprotinin (... virkning af aprotinin er hæmning af fibrinolyseaktiviteten, men behandlingen medfører også hæmning af kontaktfaseaktivering af koagulationssystemet og dermed forlængelse af APTT...)
Pregabalin mod angst (... til behandling af epilepsi, men på basis af flere placebokontrollerede studier er det også registreret til behandling af generaliseret angst. Det drejer sig om korttidsstudier o...)
Antiarytmika (.... Proarytmier ses hyppigst hos patienter med dårlig venstre ventrikelfunktion, men kan også forekomme helt uventet. Det klassiske eksempel på proarytmi er polymorf ventrikulær ta...)
Modermælkserstatning (standard) (...ets fulde ernæringsbehov. Udover de produkter, der ses i tabellen nedenfor, findes der også et produkt baseret på gedemælk, som ikke er egnet til børn med komælks-proteinallergi....)
Epoprostenol og iloprost (...tacyclin betegnes i syntetisk form epoprostenol. Gruppen omfatter ud over epoprostenol også prostacyclinanalogen iloprost. Begge har både kraftigt trombocythæmmende og kardilater...)
Prostaglandinanaloger (...prostaglandinanaloger nærliggende som profylakse, og flere prostaglandinanaloger er da også vist at forebygge udvikling af endoskopisk påviselige erosioner og ulcera i ventrikelm...)
Rationel antibiotikaterapi (...også udgivet en national klinisk retningslinje for brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling (2950) . Der er behov for øget bevidstgørelse om, at antibiotika samlet påvirker mikroorganismer i miljøet og de humane mikrobiota og medfører selektion af resistente bakteriestammer. Herved øges andelen af bakterier, der er resistente, samt også...)
Kombinationspræparater (hormonale kontraceptiva) (...ære en mulighed. P-piller bruges i kombination med den svangerskabsforebyggende effekt også til behandling af andre medicinske tilstande som polycystisk ovariesyndrom, endometrio...)
Probiotika (...st overbevisende evidens for en forebyggende effekt over for rejsediarré. Dette gælder også behandling med henblik på ændring af tarmfloraen ved diarré hos patienter med blind-lo...)
Ret-hæmmere (...også være translokationer, så der dannes et RET fusionsgen med abnorm aktivitet, fx KIF5B-RET og CCDC6-RET. RET fusionsgener ses særligt ved ikke-små cellet lungekræft (1-2 % - ofte yngre, ikke-rygere) og kræftsygdomme i thyroidea. Selpercatinib er en tyrosinkinasehæmmer, som virker både mod wildtype RET og RET fusionsgener/mutationer. Derudover hæmmer stoffet bl.a. også...)
Svagt virkende glukokortikoider (gruppe I) (...å steder med tynd hud og hos børn. I forhold til andre glukokortikoidpræparater kan de også...)
Remdesivir (... udfordring at behandle, smitsomme ikke indlagte patienter intravenøst. Remdesivir har også været brugt til behandling af immundefekte patienter med et kronisk forløb af infektio...)
Reninhæmmere (hypertension) (...lse af angiotensin II. Resultatet er vasodilatation uden sympaticusaktivering, som det også...)
Reninhæmmere (...lse af angiotensin II. Resultatet er vasodilatation uden sympatikusaktivering, som det også...)
Rho-kinase hæmmere (...værket og Schlemms kanal. Netarsudil har i modsætning til de øvrige rho-kinase hæmmere også en effekt in vitro på øget uveoskleralt udløb. Dette forklares ved en hæmmende virknin...)
Midler mod spasticitet (...forøges ved samtidig brug af andre centralt virkende lægemidler. Da stofferne generelt også har en antihypertensiv effekt, kan det være nødvendigt at justere en eventuel antihype...)
Glukokortikoid i kombination med langtidsvirkende β2-agonist og langtidsvirkende antikolinergika (ICS/LABA/LAMA) (...dførte forbedring af lungefunktionen og reduktion af eksacerbationsfrekvensen (5179) . Også kombinationen beclometason, formoterol og glycopyrriniumbromider er godkendt til vedli...)
Midler mod scabies (ektoparasitmidler) (...thrin, som er det eneste markedsførte dermale middel mod scabies i Danmark. Der findes også en meget smitsom og mere aggressiv form, der skal behandles med andre antiparasitære m...)
Vitamin B-kompleks (...e doser, hvis der ikke foreligger mangeltilstand. Dette gælder også perifere neuropatier, også...)
Rifamyciner (...vitet over for mykobakterierne, specielt Mycobacterium avium intracellulare. De virker også baktericidt på mange andre bakterier, først og fremmest grampositive kokker, gramnegat...)
Carbapenemer (β-laktamantibiotika) (...anismer (CPO), og der er de senere år også i Danmark registreret forekomst af CPO, hyppigst i enterobakterier, men også i Acinetobacter spp . og P. aeruginos...)
Sulfonamider og trimethoprim i kombination (..., Enterobacter cloacae og en del Proteus spp., Shigella spp. og Salmonella spp. Virker også på Nocardia spp . og Pneumocystis jiroveci. Resistensforhold Se Antibiotika virkemåde ...)
Oxazolidinoner (...Clostridium perfringens Clostridioides difficile Peptostreptococcus spp. Linezolid har også virkning på Mycobacterium spp. Oxazolidinoner har ingen betydende aktivitet over for g...)
Fluorquinoloner (antibiotika til systemisk brug) (...også levofloxacin og moxifloxacin. Følgende bakterier er følsomme for ciprofloxacin: Enterobacterales, Haemophilus spp ., Bordetella spp ., Neisseria spp ., Legionella spp ., Moraxella spp. og Aeromonas spp . Specielt ciprofloxacin er aktivt over for Pseudomonas spp ., Acinetobacter calcoaceticus og de fleste Mycobacteriaceae . For Staphylococcus aureus, Staphylococcus epidermidis , Streptococcus pneumoniae og andre streptokokker gælder, at MIC ligger meget tæt på den opnåelige koncentration, og derfor er der risiko for behandlingssvigt. Chlamydia trachomatis er følsom over for fluorquinoloner, men behandlingssvigt er beskrevet for ciprofloxacin. Levofloxacin har ved høj standard dosering aktivitet mod gram-positive organismer (fx S treptococcus pneumoniae , hæmolytiske Streptokokker, Staphylococcus aureus , nogle stammer af koagulase-negative stafylokokker) og reduceret, men stadig tilstrækkelig aktivitet, mod aerobe enterobakterier og P. aeruginosa . Levofloxacin er også aktivt mod de fleste almindelige luftvejs patogener, herunder Streptococcus pneumoniae , Haemophilus influenzae , Moraxella catarrhalis og intracellulære eller cellevægsmangelfulde bakterier som Legionella spp., Mycoplasma spp. og Chlamydia pneumoniae . Moxifloxacin adskiller sig fra de øvrige fluorquinoloner ved at have højere aktivitet over for såvel grampositive som anaerobe bakterier. Selvom aktiviteten over for Enterobacterales er relativt mindre, så er de fleste følsomme. Pseudomonas species er resistente. Mycoplasma pneumoniae er følsom for moxifloxacin og levofloxacin, men ikke for ciprofloxacin. Mycobacterium tuberculosis er følsom for moxifloxacin. Resistensforhold Der er i de senere år set en markant stigning i quinolon-resistens hos E. coli og Klebsiella spp . , hvilket hænger sammen med forbrug af disse antibiotika. Ca. 70 % af ESBL-producerende E. coli og Klebsiella spp. er også...)
Monobactamer (β-laktamantibiotika) (...bakterier. Over for Neisseria spp . og Haemophilus spp . er MIC ca. 0,2 mikrogram/ml - også hos β-laktamasedannende stammer. Alle grampositive bakterier, anaerobe bakterier og Ac...)
Forebyggelse af vaso-okklusive kriser ved seglcellesygdom (...r har tilstrækkelig effekt af hydroxycarbamid. Blodtransfusioner Blodtransfusioner kan også benyttes til behandling og forebyggelse af vaso-okklusion. Dette kan være simple trans...)
SGLT-2-hæmmere (selektive) og kombinationer (...også har fået indikationen behandling af symptomatisk hjertesvigt (10 mg) med reduceret eller bevaret ejektionsfraktion og behandling af kronisk nyresvigt hos patienter med GFR > 20 ml/min., også...)
SGLT-2-hæmmer (hjerteinsufficiens) (...type 2-diabetes (samt hos patienter med overvægt og type 1-diabetes), men har vist sig også at reducere mortaliteten både hos personer med diabetes og uden diabetes med hjertesvi...)
Antityroide midler (...rnativt gives 20 mg imidazolderivat hver 4. time. Propylthiouracil foretrækkes, da det også hæmmer deioderingen af T 4 til T 3 . En time efter hver tabletindgift gives 5 ml natri...)
Aminosyrer (parenteral ernæring) (...e aminosyrer er mindre toksiske end oralt tilførte. En meget større andel udskilles da også...)
Calcium og D-vitamin (osteoporose) (... Hudens syntesekapacitet for D-vitamin aftager med alderen, men UVB-bestråling er vist også at være af betydning hos ældre. D-vitaminrig kost Den danske kost indeholder i gennems...)
Specialpræparater (... aminosyreblandinger. Præparaterne kan være fuldgyldige eller ikke-fuldgyldige. Der er også nævnt specielle præparater som Bramino®, der er beriget med forgrenede aminosyrer og b...)
Stiripentol (...Stiripentol øger muligvis GABA-niveauet i hjernen. Stiripentol hæmmer imidlertid også CYP2C19 og CYP3A4 og kan derved øge niveauet af andre antiepileptika. Det kan ikke ude...)
Parasympatolytika (mydriatika) (...ilae og fremkalder derved en udvidelse af pupillen. Cyclopentolat og skopolamin hæmmer også m. cilliaris og hæmmer derved akkommodationen. Denne virkning er mindre udtalt ved tro...)
Modermælkserstatning (præmature børn) (...TLÉ Kan anvendes til børn fra 1.800 gram til normal fødselsvægt. Tilsat LCPUFA. Findes også i pulverform, som indeholder probiotika (Pulver er ikke tilskudsberettiget) PreNAN® Pr...)
Rufinamid (Supplerende behandling ved Lennox-Gastaut syndrom. Kan også overvejes ved anden svært behandlelig epilepsi med fokale anfald.)
Parenterale midler (jern og kombinationer) (... på kooperation eller malabsorption, eller ved klinisk behov for hurtig jerntilførsel. Også hos dialysepatienter i erytropoietinbehandling er det ofte nødvendigt at supplere med ...)
Albumin (plasmasubstitutter) (...isk shock Hypovolæmi hos børn Andre anvendelsesområder (3060) (3061) Human albumin kan også anvendes ved svær leverinsufficiens med primær peritonitis, hepatorenalt syndrom eller...)
Sympatomimetika (...også frigøre transmittere. Til de indirekte virkende sympatomimetika kan også regnes hæmmere af monoaminooxidaser (MAOI), der hindrer den enzymatiske nedbrydning af transmitteren noradrenalin. På grund af disse effekter har de indirekte virkende sympatomimetika interaktion med en række andre farmaka. Adrenoceptorer findes overalt i kroppen - også...)
Belimumab og anifrolumab (...også en kritisk rolle i SLEs patogenese. Anifrolumab er et humant monoklonalt antistof rettet mod receptoren til type 1-interferoner, hvor det udover at blokere for receptormedieret interferon 1-signalering også...)
Mineralokortikoider (...Såfremt fludrocortison ikke kan skaffes har hydrocortison i høje doser også mineralokortikoid effekt. Imidlertid vil høje doser af hydrocortison i kronisk behandl...)
Sammenligning af infusionsvæsker med elektrolytter og/eller glucose (...også 1,3 mikromol iodid/l, 6 mikromol kobber/l og 100 mikromol zink/l foruden de anførte elektrolytter. ** Som dihydrogenphsophat. *** Plasmalyte indeholder også 23 mmol gluconat/l foruden de anførte elektrolytter. **** Ringerfundin® indeholder også 5 mmol malat/l foruden de anførte elektrolytter. Skema kan også...)
Klassifikation af antipsykotika (...også kan medføre vægtøgning og metaboliske symptomer, hvorfor opdelingen har mindre klinisk betydning, men fastholdes til trods for dette. Øverst i tabel 1 ses de såkaldte lavdosis antipsykotika , der har relativt ringe sedativ og autonom effekt, men som kan fremkalde svære EPS, og nederst de såkaldte højdosis antipsykotika , der primært medfører sedation, autonome bivirkninger, højere risiko for vægtøgning og metaboliske forstyrrelser, men relativt få EPS. Imellem disse findes middeldosis antipsykotika , der indtager en mellemstilling. Disse bivirkningsprofiler svarer til, at lavdosis antipsykotika binder sig relativt selektivt og højpotent til dopaminreceptorerne (og giver derfor EPS), mens højdosis antipsykotika binder sig svagere til dopaminreceptorerne og blokerer andre receptorer, herunder kolinerge receptorer, hvilket er med til at modvirke EPS. 2. generations antipsykotika inddeles ud fra deres effekt på dopaminreceptoren (D 2 -receptor antagonist eller D 2 -receptor partiel agonist) og analogt med 1. generations præparaterne er de inddelt efter dosis (se tabel 2). Hvad angår dopamin-D 2 -receptor-bindingsaffinitet er den kraftigst for amisulpirid og herefter følger paliperidon og risperidon (næsten lig hinanden), sertindol og ziprasidon . På grund af en relativt kraftig dopamin-D 2 -receptorblokering synes risperidon kun at opfylde kravene (lav risiko for EPS) til et 2. generationsantipsykotikum i det lave dosisområde (< 4 mg). Lurasidon kan medføre motoriske og metaboliske bivirkninger. Den næste gruppe udgøres af de receptorbredspektrede antipsykotika clozapin , olanzapin og quetiapin . Clozapin og quetiapin har i rekommanderede doser den laveste dopaminreceptorblokering (40-50 % af D 2 -receptorerne mod olanzapins 60-80 %). Det bevirker, at behandling med clozapin og quetiapin ofte medfører færre EPS. Til gengæld giver clozapin sedation og talrige autonome og metaboliske bivirkninger, hvilket også ses i mindre grad ved behandling med olanzapin og quetiapin. Endelig følger aripiprazol , brexipripazol og cariprazin , hvis partielle agonist virkning på dopamin D 2 receptoren forårsager relativt få motoriske bivirkninger, fraset akatasi - særlig i lavere doser. Den delvist dopaminreceptorstimulerende virkning kan også...)
Antiøstrogener (endokrin terapi) (...ivt til østrogenreceptoren og har en antagonistisk effekt på brystcancerceller men kan også have en agonistisk effekt på endometrieceller. Fulvestrant har alene antagonistisk vir...)
Targeterede behandlinger med små molekyler (...e behandlinger, er essentielle cellulære processer i normale celler, og derfor kan der også være ganske betydelige og potentielt alvorlige bivirkninger. Siden introduktionen af d...)
Humant tetanus immunglobulin (... tetanusvaccine (VAT) en måned efter. Er der tvivl om vaccinationsanamnesen, suppleres også med TIG. Er personen Aldrig tidligere vaccineret: dag 0: TIG + VAT, 1 måned: VAT, 2 må...)
Tetracycliner (...Tetracyclin og doxycyclin har foruden den velkendte bakteriostatiske virkning også en virkning på visse protozoer, herunder plasmodier . Virkningen er rettet mod blodski...)
Proteasom- og ubiquitin system hæmmere (...beslægtede stoffer lenalidomid og pomalidomid er fundet teratogene hos dyr og formodes også teratogene hos mennesket. Kvinder i den fertile alder må således kun behandles, såfrem...)
Vitamin B1 (thiamin) (...gtig før glucoseindgift. Er bedst dokumenteret ved glucose i.v., men gælder formentlig også ved oral kulhydrat. Endvidere bør der gives tilskud af thiamin ved opstart af ernæring...)
Thyroideahormoner (...Thyroideahormoner anvendes til behandling af lavt stofskifte, også kendt som hypothyroidisme eller myksødem. Lavt stofskifte inddeles i to grupper afhæng...)
Artificielle steroider med påvirkning af østrogen-, progesteron- og androgenreceptorer (...også i sig selv en androgenreceptor-stimulerende virkning. De androgene virkninger kan have en positiv effekt på nedsat libido. Tibolon medfører ikke brystspænding og mastalgi i samme grad som kombineret østrogen-gestagenbehandling. Se evt. også...)
Lokalanalgetika til overfladeanalgesi (...en kombination af glukokortikoider og lokalanalgetika. Til slimhindeanalgesi, hvor der også ønskes karkonstriktion, kan bruges lidocain kombineret med metaoxedrin. Vedr. odontolo...)
Tilskudsblandinger (mature børn) (... skifte fra modermælkserstatning til at supplere med en tilskudsblanding. Vællinger er også tilskudsblandinger, der er karakteriseret ved at indeholde en betydelig mængde stivels...)
TNF-hæmmere (biologiske antireumatika) (...rt for kronisk infektion, herunder specielt for tuberkulose, hepatitis B og C. Desuden også for HIV, hvis patienten tilhører risikogruppe. Med hensyn til alvorlige langtidsbivirk...)
Midler mod Tourettes syndrom (...en og mest som motoriske eller vokale tics. Der er sjældnere komorbiditet. Se i øvrigt også...)
Triptaner (... En ny dosis triptan er normalt effektiv i disse tilfælde. Recidiv af migræne kan evt. også behandles med simple analgetika. Ved manglende effekt af et triptan opnås der normalt ...)
TNF-hæmmere (tarm-anti-inflammatorika) (...præparater. Betydningen af ledsagende immunsuppressiv behandling med fx azathioprin er også uafklaret. Der er formentlig en øget effekt af infliximab i kombination med azathiprin...)
Tumorlyse syndrom (...også ved indolente kræftformer som kronisk lymfatisk leukæmi, når der indledes behandling med specielt BCL2 inhibitorer som venetoclax . Her reduceres risikoen betydeligt ved at indlede behandling med lave doser med optitrering til fuld dosis over flere uger. Store tumormasser er en risikofaktor. Det samme gælder forudgående nyresygdom, dehydrering og hypotension. Brug af kaliumtilskud eller medikamenter, der hæmmer udskillelse af kalium, bør undgås hos patienter med høj risiko for TLS medmindre det anses for at være nødvendigt. TLS skyldes henfald af et stor antal kræftceller indenfor kort tid. TLS kan opstå spontant eller i det behandling påbegyndes. TLS skyldes frigørelse af store mængder intracellulære elektrolytter (phosphat og kalium) og affaldsstoffer (urat). Ifølge Cairo og Bisphop klassifikationen skelnes der mellem biokemisk TLS (laboratory TLS) og klinisk TLS. Biokemisk TLS kræver mindst 2 ud af de 4 følgende elektrolytforstyrrelser: hyperurikæmi, hyperkaliæmi, hypocalciæmi og hyperphosphatæmi. Hypocalciæmien udløses af de store mængder phosphat, som frigøres fra det intracellulære kompartment og binder calcium. Kombinationen af biokemisk TLS og kliniske manifestationer i form af nyrepåvirkning (forhøjet kreatinin), arytmi, kramper eller dødsfald definerer klinisk TLS. Nyrefunktionspåvirkning, evt. nyresvigt, udløses blandt andet af udfældning af urat og calcium-phosphat i nyrerne. Arytmierne udløses af elektrolytforstyrrelserne, især hyperkaliæmi. TLS kan forebygges hos patienter, der skal starte behandling for en kræftsygdom med høj TLS-risiko ved at sikre rigelig hydrering, herunder i.v. væsketerapi. Samtidig bør der gives allopurinol eller rasburikase for at sænke urat. I praksis anvendes allopurinol ofte når risikoen ikke er betydelig, men til patienter med høj risiko for TLS anvendes ofte rasburikase . Man kan også reducere risikoen for TLS ved at give en for-fasebehandling, fx en periode med steroidbehandling med eller uden en mindre dosis kemoterapi samtidig med at patienter hydreres godt og behandles med et uratsænkende medicin. Patienter i risiko for TLS skal monitoreres tæt med hyppige blodprøver. Hjerteovervågning kan også...)
Andre vacciner overvejende anvendt til børn (...il børn i risikogrupper. Hvis forældre ønsker det, kan disse vacciner mod egenbetaling også tilbydes til i øvrigt raske børn. Visse vacciner (fx vaccine mod HPV) tilbydes i vacci...)
Artificielle steroider med påvirkning af progesteronreceptorer (...også centralt hæmmende på FSH-sekretionen fra hypofysen, og hæmmer derved ovulation. Bemærk : Der er pt. ikke markedsført præparater indeholdende ulipristalacetat til denne indikation. Ulipristal anvendes også...)
Ultralydkontraststoffer (...ertumorer anvendes ULK som peroperativ behandlingskontrol. Indikationsområdet omfatter også evaluering af fokale processer i mammae, pancreas, milt og nyrer. Kardiovaskulære indi...)
Generelt om vacciner og vaccination (...fra 15. november 2015 pligt til at registrere alle givne vaccinationer i DDV, herunder også rejsevaccinationer, influenzavaccinationer givet på arbejdspladsen og vaccinationer gi...)
Antidiuretisk hormon (...r ingen samtidig øget reabsorption af salte, så tørstofudskillelsen er uændret. ADH er også...)
VEGFR (...også ved andre kræftsygdomme. VEGFR kan hæmmes på flere måder, herunder både med tyrosinkinase hæmmere og med monoklonale antistoffer. I dette afsnit omtales kun tyrosinkinase hæmmerne. Vacular endothelial growth factor (VEGF) produceres af tumorcellerne ved en række kræftsygdomme. VEGF aktiverer VEGFR, som en intracellulær signalkaskade fører til bl.a. angiogenese. Der findes flere tyrosinkinasehæmmere, som hæmmer VEGFR signaleringen. Flere af disse tyrosinkinasehæmmere er uspecifikke og virker således også...)
Midler mod hyperseksualitet (...et både sænker serumtestosteron og blokerer perifert. Det har været brugt i mange år - også som monoterapi. Virkningen på serumtestosteron er dosisafhængig, og hvis der ønskes sæ...)
Systemisk behandling af øjeninfektion (...ia-øjeninfektion er systemisk med azithromycin . Oral suspension 20 mg/kg x 1 i 3 dage Også moder og dennes partner skal behandles. Okulær toxoplasmose Infektionen skyldes parasi...)
β-receptorblokerende midler og kombinationer (midler mod glaukom) (...også forsøges ved compliance-problemer. Initialt vælges svage opløsninger (2,5 mg/ml). Ved utilstrækkelig effekt kan øges til øjendråber med 5 mg/ml. Dette gælder også...)
Adrenergika (sygdomme i næse og bihuler) (...angvarig anvendelse ses slimhindeirritation med rhinosinuitis, ødem og hypersekretion. Også ved ophør efter nogle dages brug kan ses ødem og hypersekretion (rebound effekt). Denn...)
Daptomycin (...ed vancomycin og penicilliner, som er virksomme over for stafylokokker. Daptomycin har også vist effekt, der er sammenlignelig med vancomycin til behandling af S. aureus -bakteri...)
Aminoglykosider ved knogle- og ledinfektioner (...baktericide effekt øges proportionalt med stigende koncentrationer. Aminoglykosider er også velegnede til dette formål pga. deres gode stabilitet og langsomme elimination fra fok...)
Systemisk behandling (midler mod acne) (...behandlingsmiddel ved acne og anvendes rutinemæssigt ved de sværeste tilfælde, men kan også være indiceret ved papulo-pustuløs acne, hvor der er begyndende cicatricedannelser. Sy...)
Mydriatika (...ervejes at give dråber med lavere koncentration (0,2-0,5 %). Til børn under 3 mdr. kan også anvendes det adrenergt virkende phenylefrin 2,5 % eller 5 % suppleret med parasympatol...)
Behandlingsvarighed (antibiotika til systemisk brug) (...som længerevarende behandling (4655) . Tendensen går derfor mod korttidsbehandling for også at nedsætte risikoen for udvikling af resistente bakterier. Ofte vil antibiotikabehand...)
Antihistaminer (kvalme og opkastning) (...Virker fortrinsvis mod transportsyge , men også mod kvalme og opkastninger af anden årsag, specielt i forbindelse med forstyrrelse af ...)
Vitamin C (ascorbinsyre) (...mg og lakterende 155 mg. Behovet er større ved store læsioner, febertilstande og lign. Også hos storrygere synes behovet at være øget. Findes især i citrusfrugter, bær og grøntsa...)
Vitamin D og analoger (...suden nedsætte risikoen for frakturer særligt hos ældre på institution (2325) . Der er også en mulig sammenhæng mellem nedsat D-vitamin i blodet og risikoen for hjerte-kar-sygdom...)
BRAF-hæmmere (...også kan targeteres målrettet med medicinsk behandling. BRAF V600E/K mutationen medfører ændring af valin på position 600 til enten glutamin eller lysin. Udover BRAF V600E/K findes der en række andre BRAF-mutationer, der ligesom BRAF V600E/K medfører ændringer i B-raf proteinet, så det er overaktivt og fungerer uafhængig af ekstracellulær aktivering af RAS-GTP via transmembrane receptorer. Der er udviklet flere typer BRAF-hæmmere. Vemurafenib var den første BRAF-hæmmer udviklet specifikt til at hæmme BRAF V600E/K mutationen. Efterfølgende er andre BRAF V600E/K-hæmmere udviklet, herunder dabrafenib og encorafenib , til brug hos patienter med melanom og visse andre solide cancere, hvor BRAF V600E/K mutationen er påvist. Der findes også mere uspecifikke BRAF-hæmmere, der hæmmer wildtype BRAF udover en række andre kinaser, fx sorafenib . Ved nogle sygdomme kombineres BRAF-hæmmere med MEK-hæmmere, som også...)
Somatropin og insulinlignende vækstfaktor-I (...stfaktor 1, Insulin-like Growth Factor-I (IGF-I), der primært dannes i leveren. GH har også direkte (IGF-I-uafhængige) virkninger på substratmetabolismen, såsom glucose- og lipid...)
Ziconotid (...ret. Bedst resultat er set ved svær neuropatisk smerte hos cancerpatienter, men der er også set signifikant effekt ved kroniske non-maligne tilstande. Behandlingen bør kun foreta...)
Metabolisk alkalose (ændringer i syre-basebalancen) (...også, og tilstanden er derfor en kombination af syretab og reduceret ECV. Behandlingen er genetablering af normalt ECV med isotonisk natriumchlorid, hvorefter forholdene som regel normaliseres. Diuretisk terapi virker ved nedsættelse af ECV, og foruden seponering/reduktion i den diuretiske terapi omfatter behandlingen også...)
Kapillærstabiliserende midler (VAD) (...Flavonoid Fraction (MPFF) Throughout the Progression of Chronic Venous Disease , og er også tilgængelig som et håndkøbsprodukt i flere lande. Nylige opdagelser i dyremodeller og ...)
Midler mod corneaætsninger (...d er let tilgængeligt, og tidsfaktoren har afgørende betydning. Man sørger for, at der også skylles i øvre og nedre fornix. Hvis patienten bærer kontaktlinse, skal denne straks f...)
Sympatomimetika (midler mod glaukom) (...erende midler. Dette sker hovedsageligt ved, at kammervandsproduktionen nedsættes, men også...)
Nicotinsubstitution (Ønske om rygeophør. Præparaterne er også godkendt på indikationen rygereduktion, men den videnskabelige dokumentation for helbredsgevinster herved er sparsom.)
β-blokkere (hjerteinsufficiens) (...lbydes alle afvandede og stabile patienter med symptomatisk hjertesvigt. Nebivolol kan også anvendes på denne indikation, men dokumentationen er mindre solid end for de andre tre...)
β-laktamase-sensitive penicilliner med udvidet spektrum og med virkning også på gramnegative stave
Søgeresultater, Om medicin:
Skrøbelige og ældre (...også risikoen for uhensigtsmæssig medicinering, bivirkninger, lægemiddelinteraktioner, nedsat compliance, fald, indlæggelser og død. Uhensigtsmæssig medicinering dækker over behandling, hvor lægemidler er unødvendige, ineffektive eller potentielt skadelige i forhold til patientens aktuelle tilstand. Dette kan medføre forværring af skrøbelighed, funktionstab og hospitalsindlæggelser. Lægemiddelbivirkninger hos ældre kan fejltolkes som symptomer på sygdom eller naturlig aldring. Bivirkninger kan opstå både ved opstart af nye lægemidler og ved længere tids behandling med allerede anvendte præparater. Hos ældre kan nedsat organfunktion ændre farmakokinetik og farmakodynamik over tid, hvilket kan føre til nye bivirkninger af ellers velkendte præparater. Fx kan svimmelhed, kognitive forandringer, træthed og faldtendens skyldes bivirkninger frem for en nyopstået sygdomsproces. En systematisk gennemgang af medicinlisten med fokus på indikation , effekt og potentielle bivirkninger er derfor afgørende for at sikre en rationel og sikker farmakoterapi hos ældre. Nogle gange fører bivirkninger fra et lægemiddel til ordination af et nyt lægemiddel, der skal lindre bivirkningen. Disse ordinationskaskader fører ofte til uhensigtsmæssig polyfarmaci, hvor en mere rationel tilgang ville være at reducere dosis, seponere eller omordinere det første lægemiddel. Medicingennemgang bør gentages med faste intervaller og når der sker større ændring i den ældres liv eller hvor kroppen ændrer sig markant. Under hospitalsindlæggelser er der ofte behov for ændringer i lægemiddelbehandlingen og nogle gange er lægemidler helt eller delvis medvirkende til indlæggelser. Tabel 1: Lægemidler med særlig risiko for skrøbelige ældre Type af lægemidler Risikofaktorer Lægemidler med antikolinerg belastning Urinretention, obstipation, påvirket kognition, fald, ortostatisme, træthed. CNS aktive stoffer Påvirket kognition, bevidsthedsvækkelse, fald, træthed. Antipsykotika Påvirket kognition, fald, agitation, ekstrapyramidale gener, antikolinerg belastning. Antidepressiva Kvalme, obstipation, svimmelhed, mundtørhed, fald, vægttab, delir. Benzodiazepiner Påvirket kognition, delir, fald. NSAID Blødning, fald, nyresvigt. Antihypertensiva Ortostatisme, fald. Opioider Påvirket kognition, delirium, urinretention, fald, kvalme. Vanddrivende behandling Dehydrering. Hyppige bivirkninger hos ældre Fald og/eller svimmelhed Delirium Påvirket kognition/Kognitiv reduktion Depression Obstipation Nedsat appetit og/eller vægttab Ortostatisme Elektrolytforstyrrelser Vægttab. Farmakokinetik Den aldersbetingede nyrefunktionsnedsættelse er den faktor, som det er vigtigst at tage højde for, når der skal fastlægges dosering til ældre. Nyrefunktionen halveres fysiologisk fra 25 til 75 år. Se Nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m2) . Beregnet eGFR tager ikke altid højde for det aldersbetingende tab (alderskorrektion kan foretages her: geriatri.dk - Creatine Clearance beregner ). Fysiologisk aftagende nyrefunktion fører til nedsat udskillelse af lægemidler og kan føre til overdosering, hvis dosis ikke justeres. Man bør være ekstra opmærksom på lægemidler, som udskilles via nyrerne og særligt under akutte tilstande, hvor nyrefunktionen hos skrøbelige ældre ofte forværres yderligere, fx dehydrering, urinrention og sepsis. Med stigende alder reduceres levercellemassen og den hepatiske blodgennemstrømning med omkring 30 %. Derimod påvirkes P450-katalyseret metabolisk kapacitet, glucuronidering og N-acetylering ikke eller kun i ringe grad. Samlet set er der ikke belæg for generelle forholdsregler ved ordination af leveromsatte lægemidler til ældre, men for enkelte lægemidler er der dog konstateret klinisk betydende nedsat clearance. Dette er særligt relevant for visse benzodiazepiner, som metaboliseres af P450-systemet, især diazepam og chlordiazepoxid . Reduceret clearance i klinisk relevant omfang er også dokumenteret for visse tricykliske antidepressiva , theophyllin og propranolol . Grundet nedsat omsætning af lægemidler i leveren kan koncentrationen i blodet stige, det har særlig klinisk praksis relevans ved opioider, hvorfor man bør starte med lavere doser hos ældre. Nedsat pH i ventriklen, nedsat overfladeareal i tarmen og nedsat ventrikeltømning kan føre til nedsat absorption af fx B12, jern og calcium og derfor større risiko for mangeltilstande. Farmakodynamik Øget følsomhed over for lægemidlers effekt hos ældre er veldokumenteret for benzodiazepiner , psykofarmaka , opioider og warfarin. Dette skyldes en øget fedtmasse og reduceret muskelmasse, hvilket forlænger halveringstiden for fedtopløselige stoffer og dermed øger tiden til steady state og eliminering. Derudover medfører en øget permeabilitet af blod-hjerne-barrieren en mere udtalt CNS-påvirkning af sløvende lægemidler. Nedsat baroreceptorsensitivitet og -respons bidrager desuden til en øget risiko for ortostatisk hypotension, som ofte optræder som bivirkning ved flere lægemidler hos ældre. Nedsat evne til at regulere salt- og vandbalancen, øget karskørhed, reduceret kardielt minutvolumen og nedsat muskelmasse øger følsomheden for bivirkninger. Denne følsomhed forstærkes yderligere af, at organismens normale kompensationsmekanismer ikke fungerer optimalt. Revurdering, afmedicinering og prognose Hos skrøbelige ældre patienter, særligt hvor der er begrænset restlevetid, bør lægemiddelbehandling løbende revurderes med fokus på prognose, behandlingsmål og patientens præferencer. Skrøbelighed er en stærkere prognostisk faktor end kronologisk alder og bør derfor inddrages i vurderingen af, om et lægemiddels bivirkninger/negative effekter overstiger den potentielle gavnlige effekt. Behandlingsstrategien bør balancere mellem profylaktisk og symptomatisk terapi, hvor forebyggende behandling ofte har begrænset relevans hos skrøbelige ældre med kort forventet levetid eller betydeligt funktionstab. Fx kan langtidseffekten af statiner, osteoporosebehandling eller antihypertensiva være minimal hos meget skrøbelige ældre, hvorimod optimering af symptomlindring, smertebehandling og livskvalitet bør prioriteres. Afmedicinering er en vigtig, men ofte kompleks proces. Den ældres ønsker og behandlingsmål bør inddrages i beslutningen, men det kræver også...)
Amningstekster i medicin.dk (... og produktresuméet. Dette kan enten være en entydig klinisk relevant forskel, men kan også dække over beskrivelser, som kan give anledning til fortolkningsmæssig diskussion. Kil...)
Antimykotika (Odontologisk medicinvejledning) (...også diagnostiske muligheder, men det er vigtigt, at kunne skelne mellem Candida -bærerstatus og Candida -infektion. Pseudomembranøs candidose kan diagnosticeres ud fra sit kliniske udseende, mens erytematøs og hyperplastisk candidose ikke kan skelnes med sikkerhed fra kliniske manifestationer af andre mundslimhindelidelser, fx bakteriel dysbiose, erytematøs oral lichen planus og leukoplaki. En grundig anamnese er nødvendig, da det er vigtigt at identificere prædisponerende faktorer for oral candidose, da intervention på disse har betydning for behandlingssucces. Dårlig mund- og protesehygiejne samt rygning er hyppige lokalt prædisponerende faktorer, der kræver ændring af patientens adfærd. Alvorlige generelle prædisponerende faktorer, der er vigtige at identificere, er forstyrrelser i immunforsvaret (fx HIV og leukæmi) samt mangeltilstande (vitamin- og mikronæringsstofsmangel). Dette vil ofte kræve samarbejde med patientens læge. Nylig antibiotikabehandling er ofte årsag til akut oral candidose (2781) . Patienter i, eller som har været i, anti-cancerbehandling kan have akutte og kroniske orale problemer, herunder oral candidose. Organisationen The Multinational Association of Supportive Care in Cancer (MASCC) har udarbejdet mundplejevejledninger til patienter i kemoterapi eller stråleterapi på 20 forskellige sprog, herunder dansk, som kan downloades på organisationens hjemmeside . Præparatvalg Lokalbehandling er førstevalg til behandling af oral candidose eller cheilitis angularis (rhagader), men der kan være problemer med compliance pga. den hyppige dosering (3-4 x dgl.) og den lange behandlingsperiode af kroniske infektioner (4-6 uger) (2781) . Nystatin 100.000 IE sukkerfrit , er førstevalgspræparat, hvor der er risiko for interaktion med patientens daglige medicin. Nystatin passerer uomdannet gennem mave-tarm-kanalen og har ingen kendte interaktioner med andre lægemidler. Sukkerholdigt nystatin øger risikoen for caries hos betandede patienter, da præparatet skal doseres 4 x dgl. i op til 4-6 uger. Creme anvendes til behandling af cheilitis angularis: clotrimazol creme 1 % eller miconazol 2 %. Fluconazol 50-100 mg er systemisk behandling og doseres 1 x dgl., og derfor nemt for patient eller hjælpepersonale at administrere. Fluconazol fås som kapsler og som oral suspension/mikstur (højt sukker indhold, indeholder 580 mg sakkarose/ml), til patienter med synkeproblemer. Effekten ved lokalbehandlingen er umiddelbart ligeværdig med systemisk behandling. Behandlingsvejledning Akutte infektioner behandles i 1-2 uger - typisk hvor akut udløsende faktor kan identificeres og er indtruffet kort forinden. Kroniske infektioner behandles ved lokalbehandling i 4-6 uger og systemisk behandling i 2-3 uger. Dosering af de forskellige præparater fremgår af præparatbeskrivelserne. Det er vigtigt at doseringsvejledningen følges. Ikke alle Candidaarter er følsomme for azol-holdige præparater (fx fluconazol, miconazol), og selektion skal sammen med resistensudvikling overvejes ved manglende behandlingssucces. Fluconazol 1x 150 mg/uge som profylakse ved hyppigt recidiverende oral candidose - dog bør der jævnligt undersøges for evt. (iatrogen) selektion af azol-insensitive Candidaarter . Iatrogen selektion kan minimeres ved skift mellem behandlingsregimer, fx nystatinbehandling ved recidiv efter behandlingsperiode med azol-præparat. Resultatet af antimykotisk behandling bør altid vurderes efter endt behandling. Dosisberegning for særlige patientgrupper: Børn 28 dage -11 år Fluconazol: Initaldosis 6 mg/kg. Efterfølgende dosis: 3 mg/kg én gang dagligt p.o. Findes også som mikstur (højt sukkerindhold, indeholder 580 mg sakkarose/ml). Til børn bør en maksimaldosis på 400 mg dagligt ikke overskrides, hvilket er langt over den dosis, der anbefales til voksne ved oral candidose, hvor daglig dosis er 50-100 mg. Unge 12-17 år Ud fra patientens vægt og udvikling må det vurderes om voksen- eller barnedosering er mest hensigtsmæssig. Store patienter og patienter med overvægt Disse patienter skal ofte have højere dosis end normalvægtige ved systemisk behandling: Fluconazol: dosering beregnes ud fra idealvægten for patientens højde + 50 % af resten af patientens vægt ved overvægt (5058) . Se Personer med svær overvægt og Vejledning i brug af antibiotika . Forsigtighed Der kan være patienter med særlige sygdomme, fx hjertesvigt, lever- og nyresygdom, hvor man skal være opmærksom på særlige forholdsregler. Dette fremgår at præparatbeskrivelserne. Under graviditet må lokalbehandling foretrækkes. Påpasselighed med miconazolgel ved applikation hos nyfødte og små børn for at undgå, at gelen tilstopper luftvejene. Xylitol og andre sukkeralkoholer kan give blodsukkerstigning hos personer med diabetes. Vær opmærksom på at der kan være højt sukkerindhold i granulater til oral suspension/mikstur. Interaktioner Azol-holdige præparater må ikke doseres samtidig med potente CYP3A4-hæmmere, fx clarithromycin og erythromycin. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Azol-præparaterne hæmmer alle de lægemiddelnedbrydende cytokrom p450-enzymer i større eller mindre grad. Interaktioner med patientens daglige medicin skal udelukkes, tjek www.interaktionsdatabasen.dk og præparatbeskrivelserne. Antikoagulantia: Interaktion med azol-holdige præparater hos patienter i warfarinbehandling, hvorfor disse bør undgås. Dog kan dosisjustering af warfarin aftales i samarbejde med egen læge (3027) , men også...)
Antiresorptiv behandling (risikopatienter i tandlægepraksis) (...også i relation til patienter i lav-dosisbehandling. MRONJ behandles ved, at en større eller mindre del af kæben og tænder i nærheden bortopereres på hospital. Afhængig af hvor udbredt knoglenekrosen har været, nedsættes patientens basale funktioner som tale, synkning og indtag af føde og drikkevarer. Knoglenekroser kan desuden medføre stor smerte, påvirke udseendet og drastisk nedsætte livskvaliteten hos patienten. MRONJ defineres som tilstedeværelse af blottet kæbeknogle ≥ 8 uger hos en patient i antiresorptivbehandling, som ikke har modtaget strålebehandling på kæberne (5654) . I princippet bør alle patienter være uden infektioner i eller omkring tænderne før start af antiresorptivbehandling (5655) . Risikofaktorer for udvikling af osteonekrose i kæberne (5656) : Dosis - jo højere knoglestyrkende dosis, jo højere risiko. Varighed af den knoglestyrkende behandling - jo længere, jo højere risiko. Rygning. Diabetes. Dårlig mundhygiejne og/eller tandstatus. Orale infektionstilstande - fx parodontitis/ periimplantitis og apikal parodontitis. Exostoser i kæben - fx tori og knoglefremspring (5656) . Symptomer og kliniske tegn på MRONJ (5656) : Smerter, hævelser, tryksår og/eller føleforstyrrelser. Dårlig smag (grundet infektion). Blottet knogle. Manglende heling efter ekstraktion (> 4 uger). Mobile tænder uden umiddelbar årsag. Fistel - intraoral eller ekstraoral. Mølædt knogle på røntgenbilleder. Det estimeres, at der ikke er blottet knogle ved 25 % af MRONJ-tilfældene. Ved mistanke om eller tegn på MRONJ skal patienten henvises til Tand-, Mund-, og Kæbekirurgiskafdeling på sygehus. Se endvidere: Forebyggelse af osteonekrose i kæberne, Styrelsen for Patientsikkerhed . Særlige forhold før behandling Patienter i høj-dosis antiresorptivbehandling har allerede efter ca. 3 måneders behandling øget risiko for MRONJ. Patienter i lav-dosis antiresorptivbehandling har efter 3 års behandling en stigende risiko for MRONJ. Således har ostoporosepatienter i lav-dosisbehandling i > 4 år antagelig højere, men endnu ukendt, risiko for MRONJ (5655) . Patienten bør konsultere tandlægen regelmæssigt for forebyggelse og tidlig behandling af oral sygdom. Oftest er der behov for hyppigere kontrolintervaller (må vurderes individuelt) (5657) . Særlige forhold under behandling Informer om risiko for MRONJ (5657) . Opmærksomhed på symptomer og kliniske tegn på MRONJ (5655) . Forebyg oral sygdom - infektion (apikalt og marginalt) er årsag til MRONJ ifm. tandekstraktion. Undgå dårlig protesefunktion, idet traumatisk betingende ulcerationer disponerer for MRONJ. Oprethold god mundhygiejne - løbende kontrol og re-instruktion. Oprethold god oral sundhed - dokumentér i journalen. Undgå selv mindre traumatisering af mundslimhinden ifm. behandlinger, da traumatisering disponerer for MRONJ. Patienter i lavdosisbehandling 4 år eller høj-dosisbehandling: Der foretrækkes endodontisk behandling frem for tandekstraktion (5658) . Patienter i højdosisbehandling: Undlad tandekstraktioner og anden nødvendig oral kirurgi - henvis til kæbekirurgisk afdeling (5656) . Særlig profylaktiske foranstaltninger Patienter i knoglestyrkende behandling er meget forskellige og har følgelig meget forskellige behov for profylaktiske tiltag og behandling. Herunder er forslag til indsatsområder, der afhænger af patientens symptomer, orale bivirkninger, risiko for oral sygdom og orale sygdomshistorie. Kontrol af og re-instruktion for optimal mundhygiejne (individuelt tilpasset/hyppighed): Instruktion i skånsom børsteteknik (mhp. minimering af risiko for medicin-induceret gingivahyperplasi). Brug af tandtråd/interdentalbørster- undgå traumatisering af gingiva. Fluorid: Højfluorid tandpasta - ordineres til daglig anvendelse, hvis patienten er cariesaktiv og > 12 år (5637) . Intensiv fluoridterapi - grundig individuel vurdering af cariesrisiko. Hyppig fluoridpensling af tanddele (herunder rodflader) hvor der kan opstå caries. Dysbiose: Mikrobiel uligevægt/infektion behandles. Klorhexidin 0,12 % uden alkohol (bakterieldysbiose), 2 x dgl. i maksimalt 3 uger- herefter pause. Svampebehandling ved diagnosticeret oral candidose . Mundtørhed/hyposalivation: Instruktion i at skylle munden fri for mad efter måltider- evt. anvende skyllesprøjte, der skal rengøres samt jævnligt udskiftes. Instruktion i at fugte mundslimhinden/forebygge sår som følge af hyposalivation. Informer om metoder for hensigtsmæssig stimulation af spytproduktion. Informer om spyterstatningsmidler og anvendelsen af disse, se Mukomimetika . Hjælp med at opretholde motivationen - det er oftest livslang forebyggelse. Særlige forhold ved lægemiddelordination Tjek for lægemiddelinteraktion med patientens medicin (se evt. relevante præparatbeskrivelser eller Interaktionsdatabasen.dk ). Tjek om der er særlige forhold, såfremt patienten har nedsat organfunktion, der kan påvirke lægemiddelnedbrydning. Kendskab til gældende lovgivning og tilskudsmuligheder: Sundhedsloven §166 - søges i patientens bopæls region. Enkelttilskud til medicin uden generelt tilskud, fx højfluoridtandpasta til patienter, der har nedsat spytsekretion som følge af kræftbehandling. Se Vejl. kriterier for enkelttilskud . Kommunalt tilskud til tandpleje: Se www.borger.dk . Orale bivirkninger Henvis til den Tand-Mund- Kæbekirurgisk hospitalsafdeling som patienten er tilknyttet (ud fra dennes privatadresse) ved mistanke om MRONJ (se symptomer og kliniske tegn på MRONJ (5655) ). Antiresorptivbehandling omfatter bl.a. behandling med bisfosfonater (alendronat, zolendronsyre, ibandronsyre, risedronat), biologiske antiresorptiv lægemidler (bl.a. denosumab) og målrettet (monotargeted) behandling (bl.a. tyrosin-kinase-hæmmere). Anmeldelse af bivirkninger Tandlæger er forpligtet til at anmelde: Formodede alvorlige og uventede bivirkninger for alle lægemidler Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet. Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede. Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder også uden for det orale område og lægemidler som tandlægen ikke selv har ordineret. Bivirkninger anmeldes til Lægemiddelstyrelsen . Se også...)
Gravide (...et som følge af lægemiddelpåvirkning er overvurderet både i befolkningen generelt, men også blandt sundhedsprofessionelle. Nyere danske data tyder dog på, at læger i Danmark gene...)
Særlig risiko for blødning (risikopatienter i tandlægepraksis) (...Også patienter i antikoagulationsbehandling (AK-behandling) er i særlig risiko for blødningskomplikationer, hvorfor henvisning til specialist/hospital må overvejes. Inden behandlingsstart må patientens blødningsrisiko vurderes ved optagelse af en blødningsanamnese, der bl.a. lægger vægt på tidligere blødningsmønstre og objektiv vurdering af patienten ift. kliniske tegn på øget blødningstendens (2774) . Hvis behandleren vurderer, at der er behov for blødningskontrol under og/eller efter behandling, er det vigtigt med nøje planlægning både før, under og efter behandlingsseancen (2387) . Blødningsrisikoen skal altid vurderes individuelt med særlig opmærksomhed på øget risiko for blødningskomplikationer hos patienten i AK-behandling pga. interaktioner med lægemidler, naturprodukter og fødevarer, hvilket skal klarlægges inden indgreb (4500) . Antikoagulationsbehandling (AK-, DOAK- og trombocytfunktions-hæmmende behandling) Der er umiddelbart lav blødningsrisiko ved dento-alveolære indgreb på patienter i monoterapi med antitrombotika. Blødningsrisikoen ved blodigt indgreb påvirkes betydeligt af tidspunktet for sidst indtagne dosis, da lægemiddelkoncentrationen har stor betydning for blødningsrisikoen. Inden blodige indgreb er det vigtigt at identificere patienter med øget blødningstendens, så de korrekte forholdsregler kan tages præoperativt. Dansk Selskab for Trombose og Hæmostases retningslinjer for lav blødningsrisiko følges (2774) : Mindre dento-alveolære kirurgiske indgreb: Kirurgisk parodontalbehandling af 1-6 tænder. Ekstraktion af 1-2 tænder. Kirurgisk fjernelse af retineret rod eller tand. Denudering af retineret tand. Kirurgisk endodonti af 1-2 tænder. Indsættelse af 1-3 implantater uden sinusløft eller anden form for knogle-opbygning. Kirurgisk påsættelse af abutment. Biopsi/fjernelse af mindre patologiske forandringer i mundslimhinden (2774) . Der kan være yderligere øget risiko for blødningskomplikationer hos patienter i AK-behandling pga. interaktioner med lægemidler, naturprodukter og fødevarer (4500) . Ved monoterapi med ét antitrombotisk middel: Vitamin K-antagonister (AK): INR ≤ 3: Ingen pause. Lavmolekylært heparin: Ingen pause efter 50 ml/min). Op til 48 timers pause inden indgreb ved nedsat nyrefunktion - hvor pause aftales i samarbejde med behandlende læge. Det er vigtigt, at patienten IKKE seponerer sin behandling, men blot pauserer en enkelt dag - medmindre andet er aftalt med behandlende læge. Overordnet er plasmakoncentrationen af DOAK 4-5 gange højere to timer efter end før indtagelsen af præparater, der tages 1 × dgl. (rivaroxaban og edoxaban). Således er risikoen for blødningskomplikationer mindre, hvis kirurgiske indgreb udføres længere tid efter indtagelsen. Der findes ikke specifikke antidoter mod FXa-inhibitorer, hvis der kommer alvorlige blødningskomplikationer. Generelt skal behandling koordineres ift. sidste tidspunkt for indtagelse af antikoagulantia for at mindske blødningsrisikoen. Kombinationsbehandling med flere antitrombotika: Ved patienter i kombinationsbehandling med flere antitrombotika konfereres med den læge, der har ansvar for den antitrombotiske behandling inden indgrebet, da der ved dual antitrombotisk behandling er øget blødningsrisiko efter tandekstraktion (2774) . Se endvidere Vitamin K-antagonister . Kosttilskud og naturlægemidler Flere kosttilskud og naturlægemidler indeholder stoffer, som kan øge risikoen for blødningskomplikationer, fx hvidløg, gingko biloba og fiskeolie (5420) (6874) . Derfor er det også vigtigt at optage en grundig anamnese forud for ekstraktion eller operation, som ud over me-dicin også...)
Ulcus cruris (...ococcus aureus , hæmolytiske streptokokker, ofte i kombination. Ved nekrotiske sår ses også...)
Diabetisk fodsår (...ococcus aureus , hæmolytiske streptokokker, ofte i kombination. Ved nekrotiske sår ses også...)
Salpingitis (...Behandling Anbefalet behandling Voksne Doxycyclin 100 mg p.o. x 2 i 10 dage. Evt. kombineret med Metroni...)
Meningitis (akut bakteriel) (...ive regimer uden β-laktamantibiotika, overstiger risikoen for anafylaksi. Dette gælder også i tilfælde af IgE-medieret allergi. Behandling på sygehus ved kendt bakteriologisk æti...)
Klapprotese endocarditis (...Børn Centraliseret specialistopgave. Mikrobiologi Koagulase-negative stafylokokker Men også som ved endocarditis på native klapper flg.: Non-hæmolytiske streptokokker Streptococc...)
Akut eksacerbation af kronisk obstruktiv lungesygdom (...også for, at antibiotika kan have effekt. Behandling på sygehus Anbefalet behandling Voksne Benzylpenicillin 1,2 g (2 mill. IE) i.v. x 4 Ved manglende effekt efter 48 timer skiftes til: Amoxicillin/clavulansyre 1.000/200 mg i.v. x 3 i 5-7 dage Behandling justeres i henhold til svar på dyrkning og resistensundersøgelse af betydende bakteriefund i luftvejssekret. Ved penicillinallergi Voksne Cefuroxim * 1,5 g i.v. x 3 * Ved alvorlig penicillinreaktion med svær urticaria, luftvejs- eller kredsløbspåvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab. Ved cefalosporinallergi/tidligere anafylaktisk reaktion på penicillin Voksne Moxifloxacin 400 mg i.v. x 1. Mikrobiologi Over halvdelen af alle eksacerbationer menes at være relateret til virusinfektioner. De hyppigst fundne bakterier er: Haemophilus influenzae (ofte non-kapsulate stammer), pneumokokker og Moraxella catarrhalis . Kommentar Der er indikation for antibiotisk behandling, hvis patienten både har øget dyspnø og øget mængde ekspektorat, som er blevet purulent (gullig eller grønlig). Høj temperatur, CRP over 40 og almen påvirkning taler også...)
Erysipelas (...også. Kommentarer Svigt af behandling kan skyldes samtidig infektion med/forekomst af Staphylococcus aureus . I så fald kan behandlingen kombineres med dicloxacillin (dosis se under Impetigo ). Behandling på sygehus Anbefalet behandling Voksne Benzylpenicillin 0,6 g (1 mill. IE) i.v. x 4. evt. i kombination med Cloxacillin 1 g i.v. x 4. Antibiotika (i.v. + p.o.) i 10-14 dage. Børn Benzylpenicillin 120 mg (0,2 mill. IE)/kg i.v. fordelt på 4 doser. evt. i kombination med Cloxacillin 50 mg/kg i.v. fordelt på 4 doser. Antibiotika (i.v. + p.o.) i 10-14 dage. Ved penicillinallergi Voksne Cefuroxim * 1,5 g i.v. x 3. Børn Cefuroxim * 100 mg/kg i.v. fordelt på 3 doser. * Ved alvorlig penicillinreaktion med svær urticaria, luftvejs- eller kredsløbspåvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab. Mikrobiologi Streptococcus pyogenes (GAS), men Streptococcus dysgalactiae (gruppe C/G) ses også...)
Børn (...bolisme varierer med modning af CYP-enzymer, og den totale elimination påvirkes derfor også af umoden nyrefunktion, især de første levemåneder. Aktiviteten af de lægemiddelmetabo...)
Elimination og cytokrom P450-systemet (... tabellen er ikke en komplet liste over alle substrater, inhibitorer og induktorer. Se også Indiana University - Clinical Pharmacology. Drug Interactions, Flockhart Table . Enzym...)
Organtransplantation (risikopatienter i tandlægepraksis) (...også i forbindelse med organtransplantation, og her skal tandlægen være opmærksom på bivirkninger i mundhulens væv, som ofte ikke er velbeskrevet. Ofte er det ikke muligt med præparatskift, men drejer det sig om ukendte eller alvorlige bivirkninger, skal disse indrapporteres og egen læge informeres. Anmeldelse af bivirkninger Tandlæger er forpligtet til at anmelde: Formodede alvorlige og uventede bivirkninger for alle lægemidler Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet. Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede. Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder også uden for det orale område og lægemidler som tandlægen ikke selv har ordineret. Bivirkninger anmeldes til Lægemiddelstyrelsen . Se også...)
Lægemiddelbivirkninger (...også af og til med forskellige outcomes, fx i forhold til en bivirknings hyppighed. Typisk vil det være den hyppigste forekomst af en registreret bivirkning, der præsenteres på Medicin.dk. Medicin.dk tillader sig desuden at oversætte begreber fra bivirkningsskemaer i SPC´er til interne standardiserede termer, så bivirkninger kaldes det samme på tværs af præparaterne i hele Medicin.dk. Yderligere har Medicin.dk opdelt visningen af bivirkningerne for hver hyppighed i potentielt alvorlige og oftest ikke alvorlige bivirkninger, for at skabe overblik og lette læsningen for mange af vores brugere. Det er den lægelige redaktion på Medicin.dk, der har ansvaret for denne vurdering, som baseres på eksisterende og ny viden såvel som deres mangeårige kliniske erfaring. Denne inddeling kan revurderes efter behov. Har man brug for yderligere oplysninger om bivirkninger til et lægemiddel, kan man søge i lægemidlets produktresumé (SPC). Disse kan findes på enten produktresume.dk eller, hvis lægemidlet er godkendt efter EU's centrale godkendelsesprocedure, på EMA (Produktresume) . Ofte går der et stykke tid, fra nye bivirkninger opdages, til et produktresumé bliver opdateret, og i perioden indtil da vil aktuelle problemstillinger om bivirkninger kunne findes på Nyt Om Bivirkninger , Lægemiddelstyrelsen. Hvad gør man, hvis man tror, en patient har en bivirkning? Når man står over for en mistænkt, potentielt alvorlig bivirkning, må man først karakterisere symptomet grundigt. En patient, der fx anfører at blive svimmel af et lægemiddel, må undersøges for, om svimmelheden dækker over gangusikkerhed, ortostatisk hypotension, neuropati, basilarisinsufficiens, synstab, høretab eller sedation. En grundig anamnese og objektiv undersøgelse er afgørende. Man må også vide, om den mistænkte bivirkning er beskrevet hos andre brugere af samme lægemiddel. Hvis symptomet aldrig tidligere er observeret i forbindelse med det pågældende lægemiddel, skal man indberette bivirkningen. Endelig bør man tage stilling til, om der kan foreligge en kausal sammenhæng mellem brug af lægemidlet og pågældende symptom. Der vil ofte være andre konkurrerende forklaringer på den mistænkte tilstand. Som led i kausalitetsudredningen bør man forsøge at besvare følgende spørgsmål: Har patienten haft symptomet før han/hun tog medicin? Er der en tidsmæssig sammenhæng mellem behandlingens start og symptomets opståen? Kan der påvises lægemiddelkoncentrationer over terapeutisk niveau? Har patienten tidligere haft lignende symptom under behandling? Svandt symptomet efter seponering (eller dosisreduktion) af lægemidlet? Genopstod symptomet i forbindelse med ny eksponering for lægemidlet? Kan symptomet påvises objektivt? Hvordan forebygger man bivirkninger? Det kan ikke helt undgås, at patienter udvikler bivirkninger, men en del bivirkninger kan undgås ved omhyggeligt gennemført farmakoterapi, hvor man vurderer den forventede effekt i forhold til den forventede risiko for bivirkninger. Ved mange forebyggende behandlinger er number needed to treat (NNT) så højt, at det kun er en lille brøkdel af de behandlede patienter, som får gavn af behandlingen. Hvis NNT er højere end NNH (number needed to harm) betyder det, at sandsynligheden for at opleve en bivirkning er større end sandsynligheden for at opleve en effekt. Er man i den situation, bør man tænke sig om en ekstra gang, inden man udskriver recepten. Man bør også...)
Demens (risikopatienter i tandlægepraksis) (...også forekomme ned til 40-50-års-alderen. Mennesker med demens er skrøbelige og derfor i større risiko for bl.a. komplikationer, delirium, medicinbivirkninger og uhensigtsmæssig medicinering end mennesker uden demens. Også pga. høj alder er der øget risiko for komorbiditet og polyfarmaci (5689) (se evt. Skrøbelige og ældre samt Polyfarmaci (risikopatienter i tandlægepraksis) . Da demens er mange forskellige sygdomme, er der stor variation i symptomer og forløb. Demens inddeles dog ofte i tre grader; mild, moderat og svær demens, som kan overlappe individuelt. Der vil være forskellige forhold gældende i de tre stadier, der har betydning for tandbehandling både for praktiserende tandlæger og specialtandlæger (5690) . Mild demens: Her ses hukommelsesproblemer og problemer med at navngive ting og mennesker. Her kan der også opstå problemer med orientering, beslutningstagning og at udføre rutineopgaver. På dette stadie er personen selvkørende, evt. erhvervsaktiv. De tidlige symptomer kan fejlagtigt antages som almindelige aldersforandringer. Ængstelighed, irritabilitet og nedtrykthed kan forekomme. Moderat demens: Betegnes som det længste stadie, der kan vare i årevis. Udover mere udtalte hukommelsesproblemer, forværres funktionsevnen og sprogfunktionen, og personen trækker sig måske socialt. Mindsket sygdomsindsigt gør, at symptomer benægtes, den personlige pleje forværres og der kan opstå adfærdsændringer som neuropsykiatriske symptomer (BPSD). Forstyrrede døgnrytmer kan være et problem. Nogle demenssygdomme medfører høre-, lugt- eller synshallucinationer. Svær demens: Tidsfornemmelse, genkendelse af personer, steder og begivenheder forsvinder og personen er i høj grad afhængig af hjælp og pleje. Der opstår passivitet og lav respons på ydre stimuli. Der kan stadig forekomme adfærdsproblemer (BPSD), som fx aggressivitet, men impulsive reaktioner, som at slå armen ud kan også skyldes forvirring eller smerter. BPSD kan opstå i alle stadier af sygdommen i kortere eller længere perioder og medfører ofte, at patienterne får psykofarmaka og antidepressiva (5682) (5691) . BPSD er de symptomer hvor der kan være størst udfordring i forhold til tandbehandling, men de har oftest fluktuerende forløb. Kendte psykofarmakabivirkninger er ufrivillige ansigts- og mundbevægelser (tardiv dyskinesi) (6751) , som er irreversible, også efter seponering af præparatet. Selv om de ikke er lige så hyppige ved nyere præparater, forekommer de stadig hos denne gruppe. Dette kan yderligere komplicere både professionel og daglig tand- og mundpleje. God planlægning og tæt samarbejde med plejeperson giver bedst mulighed for patientens kooperation. Sygdomsprogressionen svækker også immunforsvaret, og i de senere stadier kan der forekomme hyppige infektioner, især urinvejsinfektioner og pneumonier. Privatpraktiserende tandlæge har mulighed for at henvise til visitation til Omsorgstandplejen, når der vurderes, at patienten ikke længere har gavn af at komme på privatklinikken (5692) . Demenssygdomme og orale forhold Det er kendt, at personer med demenssygdomme har udtalte orale problemer, især i de senere stadier af sygdommen. De har signifikant færre tænder, flere carierede tænder, dårligere oral hygiejne og dårligere parodontal status (5693) . Der er risiko for både krone- og rodcaries, som kan være opstået allerede inden diagnosticeringen af sygdommen (6750) . Der er også mange studier, der har påvist sammenhæng mellem systemisk patologi og oral sygdom (5694) . Den store mængde af mikroorganismer og ændring i mundhulefloraen (dysbiose) udgør også en potentiel risiko for det generelle helbred. Nedsat oral funktion, mundtørhed, dysfagi og dårlig mundhygiejne medfører høj risiko for aspirationspneumoni, hvor orale bakterier inficerer lungerne. Den nedsatte orale funktion påvirker tygning og synkning, som har stor indflydelse på ernæringstilstanden. Rodcaries kan medføre fraktur af kroner samt løsning af broer og partielle proteser, med risiko for fejlsynkning. Mekanisk påvirkning på grund af tandfrakturer og løse proteser kan medføre ulcerationer og andre skader af slimhinder, tunge og læber - især ved nedsat oral motorisk funktion. Særlige forhold før behandling Patienter med demenssygdom kræver særlig forberedelse før hver behandling, da der er mange faktorer og forhold, der kan ændre sig mellem klinikbesøgene. Der kan fx være ændring i sygdomssymptomer, andre sygdomme, medicinindtag, indlæggelser, funktionsevne eller sociale forhold (fx indflytning på plejehjem). Tandlægen bør være opmærksom på, og løbende vurdere, hvorvidt sygdommen påvirker patientens mulighed for at overholde klinikaftaler, kooperere til optagelse af fyldestgørende anamnese (herunder medicinindtag og sygdomme) og klinisk oral behandling (herunder også røntgenoptagelse). Der skal også tages hensyn til, at patienten kan have problemer med at udtrykke samtykke, symptomer og forstå information. Ved mild demens (de første år) er der langt henad vejen mulighed for at tage røntgenbilleder og foretage tandbehandling. Det er derfor vigtigt at lave en langsigtet behandlingsplan for hele sygdomsforløbet, hvor tandbehandling i høj grad skal foregå i de første år og hvor der tages hensyn til, at personens funktions- og kooperationsevne forværres. Behandling skal planlægges med henblik på optimal oral funktion, daglig mundpleje (også af plejeperson) og professionel tandpleje i hele sygdomsforløbet. Større kirurgiske og protetiske behandlinger bør udføres i dette stadie. Behandlinger bør være af høj kvalitet og lette at vedligeholde. Rutinemæssige hyppige forebyggende tiltag (både private og professionelle) bør indsættes her, så der indføres gode tandplejevaner tidligt. Indsættelse af implantater er ikke kontrindiceret, men det skal grundigt overvejes, hvorvidt den profylaktiske indsats fremadrettet kan bibeholdes og eventuelle komplicerende forhold skal inddrages. Behandlingsplanen bør løbende revurderes i forhold til opståede ændringer, forværring eller problemer. Ved moderat demens bør der fokuseres mere på forebyggende og vedligeholdende behandling. Patienten kan være fysisk velfungerende, men de kognitive funktioner er nedsat. I dette stadie kan patienten være verbalt eller fysisk udadreagerende, hvilket kan forværre eller umuliggøre almindelig behandling. Her kan sedering og generel anæstesi være en mulig løsning i tæt samarbejde med patientens læge eller speciallæge. Der vil typisk være behov for yderligere forebyggelse og kortere intervaller. Ved svær demens er patienten fuldstændig plejekrævende og er ofte også fysisk påvirket. Den orale funktion er hyppigt markant nedsat, og der er stor risiko for dysfagi. Kooperationen kan være nedsat, men patienten er typisk mere passiv og ikke så udadreagerende. Behandlingen bør her fokusere på forebyggelse og vedligeholdelse af oral komfort og funktion samt akut behandling. Som sygdommen progredierer, bør behandlingen være så non-invasiv som muligt og prioriteringen af behandlingen skal sættes op imod ulemperne og risikoen for patientens helbred og livskvalitet (5695) . Tandlægen skal sørge for: Klarlæggelse af demenssygdommen og dens stadie, herunder symptomer af betydning og adfærdsforstyrrelser. På grund af sygdomsprogression skal dette opdateres løbende. Klarlæggelse af detaljeret medicinsk anamnese og risikofaktorer. Både i forhold til det generelle helbred, og oral sundhed og funktion. Klarlæggelse af informeret samtykke til behandling (se afsnit om lovgivning). Klarlæggelse af risikofaktorer ift. oral sygdom, fx nedsat funktionsevne, kulhydratrig kost, nedsat sygdomsindsigt, mundtørhed. Klarlæggelse af orale symptomer på oral sygdom, herunder fysiske tegn på orale symptomer (5696) . Regelmæssig indkaldelse af patienten. Der vil opstå behov for hyppigere kontrolintervaller (må vurderes individuelt), fx hver 3. måned ved let til moderat demens og evt. ned til en gang om måneden ved moderat til svær demens. Særlige forhold under behandling Der kan være forhold, som gør, at behandlingen kræver særlig tilrettelæggelse, fx ledsagelse eller skal foregå på et bestemt tidspunkt på dagen. Demenssymptomer kan medføre at sanseopfattelsen ændres, bl.a. forekommer lyd- og lysfølsomhed samt ændret rumopfattelse, som kan resultere i stress og forvirring. Guidning af patienten er vigtig. Impulshandlinger og udadreagerende adfærd ses også hyppigt og derfor bør patienten aldrig lades alene på klinikken. Magtanvendelse og tvang kan gennemføres i helt særlige tilfælde (se afsnit om lovgivning nedenfor). Mulighed for behandling af patienten ved sedering eller generel anæstesi skal, i tæt samarbejde med patientens læge, overvejes og afprøves, når alle andre muligheder er forsøgt anvendt. Der kan være behov for dette i en kortere eller længere periode, men almindelig behandling bør altid være første valg fra gang til gang (Se Sedering - Odontologisk medicinvejledning ). Særlig profylaktiske foranstaltninger Sygdomsforløbet er individuelt og derfor vil profylaksebehovet være forskelligt, men i de senere stadier af sygdommen, vil stort set alle have behov for massive profylaktiske tiltag og hjælp til den daglige mundhygiejne. Da funktionsevnen forværres i forløbet, vil det være en plejeperson, der må varetage mundplejen på et tidspunkt. Her er angivet forslag til indsatsområder, men disse vil afhænge af patientens symptomer, orale bivirkninger, risiko for oral sygdom og oral sygdomshistorie. Tandlægen bør sørge for: Hyppig kontrol og reinstruktion for optimal mundhygiejne (individuelt tilpasset), som involverer eller rettes mod plejeperson ved behov Fluorid: Højfluorid tandpasta - ordineres, hvis patienten er cariesaktiv (5637) Intensiv fluorterapi - grundig individuel vurdering af cariesrisiko Hyppig fluorpensling af tanddele (herunder rodflader) hvor der kan opstå caries (6687) Dysbiose: Mikrobiel uligevægt/infektion behandles Klorhexidin 0,12 % uden alkohol (bakterieldysbiose), 2 x dgl. I maksimalt 3 uger - herefter pause Svampebehandling ved diagnosticeret oral candidose Nedsat orofacial og oral motorik samt tygge- og synkereflekser: Instruere plejeperson i fjernelse af madrester efter måltid Instruere plejeperson i pleje af rhagader Kendskab til risiko for nedsat tyggefunktion og fejlsynkning Kendskab til dårlig proteseretention og risiko for fejlsynkning af proteser i sent stadie Motivationen må især rettes mod plejeperson, da patienterne ikke vil være i stand til at fastholde optimal mundhygiejne uden støtte og hjælp pga. sygdomsprogression. Særlige forhold ved lægemiddelordination Ved tiltagende alder skal tandlægen generelt være opmærksom på, at ældre har en ændret medicinmetabolisme pga. nedsat metabolisk funktion i leveren, forårsaget af nedsat levermasse og gennemblødning samt aldersbetinget nedsat nyrefunktion (se evt. Medicin.dk - Ældre ). Der er forskellige lægemidler for de forskellige demenssygdomme og patienter med demens får hyppigt også andre præparater, såsom antidepressiv og antipsykotisk medicin . Dertil har de ofte en eller flere andre sygdomme ( polyfarmaci ). Der kan således være stor risiko for interaktioner med de lægemidler, tandlægen anvender eller ordinerer, hvorfor det er vigtigt at kontrollere for interaktioner (se evt. relevante præparatbeskrivelse eller Interaktionsdatabasen.dk ). Patienter med demenssygdomme har risiko for hurtigere at få bivirkninger af smertestillende præparater, og opioider bør kun anvendes kortvarigt ved postoperative smerter (5697) . Personer med demens er ofte ikke i stand til at udtrykke smerter og andre symptomer, hvilket medfører risiko for underbehandling. Det er derfor vigtigt, at patienterne får samme mulighed for og adgang til behandling, som alle andre (5698) . Generelt bør egen læge/plejehjemslæge kontaktes, for korrekt aktuel medicinliste og før lægemiddelordination. Kendskab til gældende lovgivning og tilskudsmuligheder Informeret samtykke. Ifølge Sundhedsloven må en behandling ikke igangsættes uden informeret samtykke. Som udgangspunkt er det personen selv, der skal give samtykke, men en del personer med demens bliver erklæret varigt inhabile, når sygdomsprogressionen er udtalt. I disse tilfælde kan nærmeste pårørende eller en værge give samtykke til behandling. Personen selv kan også have afgivet en fremtidsfuldmagt, som kan bruges som samtykkeerklæring, hvis den omfatter helbredsforhold. Hvis ingen af ovennævnte er opfyldt, kan en sundhedsperson gennemføre en påtænkt behandling, hvis en anden sundhedsperson er enig i beslutningen. Det kræver dog, at den anden sundhedsperson ikke aktuelt eller i fremtiden er involveret i behandlingen af den pågældende person. Magtanvendelse og tvang. I helt særlige undtagelsessituationer kan det være nødvendigt at anvende tvang over for personer med demens. Hvilken lovgivning, der skal følges, afhænger af både diagnose, magtanvendelsens form samt af, hvor tvangen udføres. Uanset hvilken lov, der træder i anvendelse, gælder det, at en magtanvendelse kun må udføres, hvis det ikke er muligt at opnå frivillighed, og hvis indgrebet er absolut nødvendigt. Se evt. Styrelsen for Patientsikkerhed's sundhedsfaglige vejledning vedr. tvang ved somatisk behandling . Enkelttilskud til medicin (medicin uden generelt tilskud): ansøges, når medicinen vurderes at have særlig behandlingsmæssig betydning, fx høj-fluorid tandpasta til patienter, der har svært nedsat eller ophørt spytsekretion. Se Ansøgning om individuelle tilskud til medicin . Dokumentér patientens orale status, fx høj rodcariesaktivitet eller risiko herfor på trods af gængse profylaktiske tiltag (dokumentér disse). Medsend dokumentation, fx: Nedsat spytsekretion - medsende værdier for sialometri (typisk hvilespyt som påvirkes af medicin). Se Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Produktresume for lægemidler, hvor fx mundtørhed/caries eller gingiva-hyperplasi er kendt bivirkning. Se præparatbeskrivelserne eller Produktresumé hos Lægemiddelstyrelsen eller EMA . Videnskabelig litteraturhenvisning der understøtter medicinen, fx at rodcariesaktivitet forebygges bedre med høj-fluoridtandpasta (5641) (5642) . Ekspertanbefalinger, fx at høj-fluoridtandpasta anbefales til patienter med høj caries risiko (5643) . Kommunalt tilskud til tandpleje, se borger.dk . Orale bivirkninger Patienten kan opleve bivirkninger som følge af sin daglige medicinering. Vurdering af risiko for lægemiddelinteraktioner med patientens medicin skal derfor laves (se evt. relevante præparatbeskrivelser eller Interaktionsdatabasen.dk) Patienter med demenssygdomme er ofte medicinerede med forskellige og mange lægemidler, herunder psykofarmaka, hvorfor mundtørhed (xerostomi) kan være en bivirkning. Hyposalivation fremgår sjælden af produktresuméerne, og bør rapporteres, da denne bivirkning er en objektive vurdering af spytkirtelfunktionen og således tilsyneladende uventet eller sjælden. Øget cariesaktivitet, der vurderes at være relateret til medicinassocieret nedsat spytsekretion, bør anmeldes, da den er potentielt alvorlig (kan medføre tandtab/funktionstab) og ukendt (caries fremgår sjældent af produktresuméerne) bivirkning. Recidiverende oral candidose og dysbiose bør også anmeldes, hvis det formodes, at dette er relateret til patientens medicinforbrug. Generelt skal det overvejes at kontakte egen læge for mulighed for præparatskift med opmærksomhed på, at andre præparater kan have samme eller lignende bivirkningsprofil. Anmeldelse af bivirkninger Tandlæger er forpligtet til at anmelde: Formodede alvorlige og uventede bivirkninger for alle lægemidler Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet. Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede. Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder også uden for det orale område og lægemidler som tandlægen ikke selv har ordineret. Bivirkninger anmeldes til Lægemiddelstyrelsen . Se også...)
Ammende (...roteinbinding og halveringstid. Lægemidlets karakter og egenskaber vægtes selvfølgelig også. Bortset fra de allerstørste molekyler, fx heparin , så udskilles alle lægemidler i mo...)
Sygesikring på rejsen (...i det pågældende land, gælder det også den rejsende fra Danmark. Kortet dækker lægehjælp, sygehusbehandling og medicin, også ved kronisk lidelse eller gravidi...)
Cytostatikabehandling og immunterapi (risikopatienter i tandlægepraksis) (...også hos patienter, der er i kræftbehandling (6870) (5649) . Særlige forhold før behandling Informer patienten om gode mundhygiejne-procedurer (internationale retningslinjer på dansk kan downloades ). Udskyd ikke akut behandling hvis muligt (vurderes individuelt). Iværksæt profylaktiske tiltag så hurtigt som muligt. Særlige forhold under behandling Dokumentation af spykirtelfunktion , tandstatus og oral sundhed så tidligt i kræftforløbet som muligt og løbende herefter. Økonomisk tilskud Patienter, der på grund af kræft, har fået kemoterapi, immunterapi eller hormon- og antihormonbehandling og som har betydelige dokumenterede tandproblemer” og kan påvise nedsat spytsekretion, kan ansøge om økonomisk tilskud til almindelig forebyggende og behandlende tandpleje via Sundhedsloven §166 (lov gældende fra 1. juli 2024. Se i øvrigt: Tilskud til tandlægebehandling efter §166, vejledning til tandlæger og Tilskud til tandlægebehandling efter §166, patientvejledning . Særlig profylaktiske foranstaltninger Patienter i cytostatika- eller anden anticancerbehandling er meget forskellige og har følgelig meget forskellige behov for profylaktiske tiltag og behandling. Herunder er forslag til indsatsområder der afhænger af patientens risiko for oral sygdom og orale sygdomshistorie (5636) . Kontrol og re-instruktion for optimal mundhygiejne (individuelt tilpasset/hyppighed). Fjerne skarpe tand-, fyldnings- og protesekanter for at minimere traumatisk påvirkning af mundslimhinden Fluorid: Højfluoridtandpasta - ordineres til daglig anvendelse, hvis patienten er cariesaktiv og ældre end 12 år. Se Fluoridpræparater (Odontologisk medicinvejledning) . Intensiv fluoridterapi - grundig individuel vurdering af cariesrisiko. Hyppig fluoridpensling af tanddele (herunder rodflader) hvor der kan opstå caries. Infektion: Profylakse ved herpes simplexinfektion, som kan forekomme hyppigere hos patienter i anticancerbehandling (5651) . Mikrobiel uligevægt/infektion behandles: Klorhexidin 0,12 % uden alkohol (bakterieldysbiose), 2 x dgl. i maksimalt 3 uger- herefter pause. Svampebehandling ved diagnosticeret oral candidose. Se Antimykotika (Odontologisk medicinvejledning) . Mundtørhed/hyposalivation: Instruer i at skylle munden fri for mad efter måltider- evt. anvende skyllesprøjte, der skal rengøres samt jævnligt udskiftes. Instruer i at fugte mundslimhinden for at forebygge sår som følge af hyposalivation. Informer om metoder for hensigtsmæssig stimulation af spytproduktion. Informer om spyterstatningsmidler og anvendelsen af disse . Se Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Hjælp med at opretholde motivationen for at opretholde oral sundhed. I 2021 udkom Nordisk vejledning i mund- og tandpleje til kræftpatienter . Særlige forhold ved lægemiddelordination Tjek for lægemiddelinteraktion med patientens medicin (se evt. relevante præparatbeskrivelser eller Interaktionsdatabasen.dk ). Tjek om der er særlige forhold, såfremt patienten har nedsat organfunktion, der kan påvirke lægemiddelnedbrydning. Kendskab til gældende lovgivning og tilskudsmuligheder: Sundhedsloven §166 - søges i patientens bopæls region. Enkelttilskud til medicin, fx højfluoridtandpasta til patienter, der har nedsat spytsekretion som følge af kræftbehandling. Ansøgning om enkelttilskud til medicin (medicin uden generelt tilskud, fx høj-fluorid tandpasta): Vejl. kriterier for enkelttilskud Kommunalt tilskud til tandpleje: Se www.borger.dk . Orale bivirkninger Immunsupprimerende behandling kan være årsag til orale bivirkninger, hvor de mest kendte er medicin-relateret gingivahyperplasi i relation til ciclosporin og oral candidose. Anden og nyere biologisk immunterapi tilbydes også som anticancerbehandling, og her skal tandlægen være opmærksom på påvirkning af mundhulens væv, da der endnu er begrænset viden om dette. Der er dog efterhånden stor viden om de alvorlige orale bivirkninger forbundet med check point-inhibitorer, og tandlægen skal være opmærksom på disse, anmelde sicca symptomer og hjælpe med at patienten hurtigt får vejledning på den kræftafdeling denne er tilknyttet. Anmeldelse af bivirkninger Tandlæger er forpligtet til at anmelde: Formodede alvorlige og uventede bivirkninger for alle lægemidler Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet. Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede. Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder også uden for det orale område og lægemidler som tandlægen ikke selv har ordineret. Bivirkninger anmeldes til Lægemiddelstyrelsen . Se også...)
Doping (...også kan finde den aktuelle Dopingliste . Dopinglisten Dopinglisten indeholder stoffer og metoder, der er henholdsvis forbudt i og uden for konkurrence, kun i konkurrence og i specikke idrætsgrene. Tjek din medicin Du kan selv let og hurtigt tjekke, om din medicin er på Dopinglisten ved at søge i ADD’s Medicinsøgningsapp, som kan downloades i App Store og Google Play . Du kan også...)
Personer med svær overvægt (...også induceres i forbindelse med overvægt, hvilket kan føre til højere clearance af lægemidler, som metaboliseres af disse systemer. Metabolisk fedtleversygdom, Metabolic dysfunction-associated fatty liver disease (MAFLD), kan påvirke enzymaktivitet i leveren, men betydningen i praksis er endnu uaflaret. Elimination Den glomerulære filtration (GFR) er øget hos raske overvægtige (1549) . Ved ukompliceret overvægt er der på nuværende tidspunkt ikke videnskabelig grund til at tro, at denne forskel har klinisk betydning for lægemiddeldoseringen. Ved overvægt relaterede sygdomme er sekundært nedsat nyrefunktion derimod mulig. Muligheder for dosis-korrektion ved svær overvægt Kliniske effektparametre Kan dosisjusteringen ske under vejledning af lægemidlets kliniske virkninger, skal man benytte sig af denne mulighed, fx blodtryk ved antihypertensiv behandling og smertelindring ved smertebehandling. Dosisjusteringen kan også...)
Egenskaber ved lægemidler (... ingredient (API). Lægemidler indeholder oftest det aktive lægemiddelstof, men det kan også være formuleret som en prodrug , hvorved forstås en inaktiv modifikation af lægemiddel...)
Fluoridpræparater (Odontologisk medicinvejledning) (...ing, da det påvirker fosteret. Fluorid kan administreres hjemme af patienten selv, men også professionelt af tandplejeteamet. I Danmark er det fornuftigt at fokusere på daglig br...)
Antibiotikavejledning - generelt (...også almen praksis større mulighed for at kvalificere den kliniske diagnose. På sygehuse bør der ved mistanke om en bakteriel infektion altid foretages relevant mikrobiologisk diagnostik. Hos den akut syge og systemisk påvirkede patient kan resultatet af mikrobiologisk diagnostik ikke afventes. Her er det livreddende at starte bredspektret antibiotikabehandling så hurtigt som muligt (inden for få timer). Antibiotikaresistensproblemer I Danmark er forbruget af bredspektrede antibiotika stigende (se DANMAP ). Sideløbende med denne stigning i forbruget ses en øget forekomst af antibiotikaresistens såvel i praksis som på hospitaler. Specielt har anvendelsen af bredspektrede stoffer som cefalosporiner , fluorquinoloner og carbapenemer vist sig at fremme forekomsten af fx Clostridiodes difficile , ESBL- og CPO-producerende enterobakterier (tarmbakterier med resistens over for en lang række β-laktamantibiotika og ofte også over for fluorquinoloner og aminoglykosider) og vancomycin resistente enterokokker. Tilbageholdenhed med anvendelse af disse bredspektrede stoffer må derfor anbefales. Sundhedsstyrelsen har udsendt vejledning til landets læger med specifikt krav om at begrænse anvendelsen af cefalosporiner , carbapenemer og fluorquinoloner (se afsnittene om carbapenemer ), cefalosporiner og fluorquinoloner samt Sundhedsstyrelsens Vejledning om ordination af antibiotika . Almen praksis står for ca. 75 % af antibiotikaforbruget til mennesker i Danmark. Flere undersøgelser har vist, at brugen af vent og se-recepter i almen praksis nedsætter forbruget af antibiotika, uden at det påvirker patienternes sygdomsforløb negativt. Vent og se - recepten kan anbefales i de kliniske situationer, hvor man ikke umiddelbart hverken kan be- eller afkræfte behovet for antibiotika, og hvor det derfor bliver varighed og intensitet af patientens symptomer, der bliver afgørende for, om behandling med antibiotika er indiceret. Det gælder fx ved akut otitis media hos børn > 2 år og ved akut rhinosinuitis. Recepterne anføres tidsbegrænsning for indløsning, fx 8 dage. Farmakokinetik/farmakodynamik (PK/PD) Antibiotikas aktivitet in vitro bestemmes ved den mindste hæmmende koncentration, MIC. Et antibiotikums effekt in vivo afhænger af, om dets koncentration på infektionsstedet overstiger MIC for den inficerende bakterie. En række faktorer kan påvirke dette forhold: Fysisk-kemiske forhold, lipofilicitet, proteinbinding, farmakokinetik samt farmakodynamik (dvs. den teoretiske sammenhæng mellem dosering og virkning). Kendskab til et antibiotikums farmakokinetiske egenskaber er nødvendigt for at kunne dosere det korrekt. Stoffets mulige optagelse efter oral dosering, fordelingen i vævsvæskerne, udskillelseshastigheden, fx målt ved plasmahalveringstiden, er alle afgørende for effekten. Se tabel 1 i Effekt i relation til farmakokinetik og farmakodynamik . Dosering og administration Den initiale dosering for voksne er angivet for en person på ca. 70 kg. Doser og hyppighed er baseret på de data, der fremgår af tabel 1 i Effekt i relation til farmakokinetik og farmakodynamik . Hvor det er relevant, er anført børnedoser. Børnedoser beregnes ud fra legemsvægt. Dosis pr. kg legemsvægt er ofte højere end for voksne. Beregnet total børnedosis hos andre end spædbørn skal på vægtbasis være på niveau med voksendosis. Dosering af antibiotika ved overvægt (BMI > 25) Overvægt medfører en signifikant forhøjet risiko for underbehandling ved infektioner, idet en standarddosis af et antibiotikum ikke giver sufficiente koncentrationer. Det er ofte størrelsen af dosis, der bør øges, hvorimod doseringsintervallet kan være som hos personer med normalvægt. Beregn BMI her: Korrigeret vægt (ABW) bestemmes ved at måle patientens aktuelle vægt og udregne idealvægten (IBW): IBW (mænd) = 50 kg + 0,9 kg pr. cm højde over 150 cm IBW (kvinder) = 45 kg + 0,9 kg pr. cm højde over 150 cm Beregn IBW her: Beregn ABW her: For β-laktamer og glykopeptider: ABW = IBW + 0,3 x (aktuel vægt - IBW). For aminoglykosider: ABW = IBW + 0,4 x (aktuel vægt - IBW). For fluorquinoloner og azoler: ABW = IBW + 0,5 x (aktuel vægt - IBW). Hydrofile antibiotika: Fx β-laktamer, aminoglykosider og glycopeptider. Lipofile antibiotika: Fx fluorquinoloner og makrolider. Dosis gives svarende til udregnet ABW. ABW Dosis Fx Ampicillin Fx Piperacillin/tazobactam* 50-80 kg Normal dosering* 2 g i.v. x 4 4 g/0,5 g i.v. x 3-4 80-100 kg 125 % af normal dosering 2,5 g i.v. x 4 4 g/0,5 g i v. x 4 100-120 kg 150 % af normal dosering 3 g i.v. x 4 6 g/0,75 g i.v. x 3 > 120 kg 200 % af normal dosering 4 g i.v. x 4 6 g/0,75 g i.v. x 4 * Ved septisk shock, svær pneumoni og ved Pseudomonas-infektioner gives 4 g/0,5 g i.v. x 4 til normalvægtige. Eksempel: En mand med højde på 187 cm har IBW på 83 kg og aktuel vægt på 100 kg, og han har følgende ABW for β-laktamer: ABW = 83 kg + 0,3 x (100 kg - 83 kg) = 88 kg Der skal således ved behandling med fx piperacillin/tazobactam doseres med 125 % af normal dosering, dvs. 4 g/0,5 g i v. x 4. Der dosisjusteres normalt ikke for vægt hos voksne for metronidazol, moxifloxacin og linezolid. For aminoglykosider og vancomycin anbefales plasma-koncentrationsmåling. Plasma-koncentrationsmåling kan være relevant for andre antibiotika ved behandling af personer med svær overvægt og tvivl om korrekt dosis, fx ved længerevarende behandling og utilfredsstillende klinisk effekt. Oral indgift kan anvendes ved langt de fleste, ikke-livstruende infektioner. Hos den akut syge og medtagne patient kan absorptionen være utilstrækkelig pga. mave-tarmpåvirkning, så oral behandling frarådes. Parenteral indgift anvendes især til sygehusindlagte patienter med akutte, livstruende infektioner. Indgives almindeligvis intravenøst. Intramuskulær indgift bør begrænses mest muligt pga. risiko for vævsnekroser, fx ved behandling med β-laktam-antibiotika. Parenteral administration kan ændres til et relevant oralt antibiotikum, så snart der er stabil klinisk fremgang. Det skal dog sikres, at det valgte orale antibiotikum har en høj biotilgængelighed. Fx kan metronidazol efter den initiale parenterale behandling med fordel gives oralt eller rektalt, idet der opnås tilstrækkelige koncentrationer herved, mens dette ikke er tilfældet for fx cefuroxim , hvor biotilgængeligheden er lav. Lokal anvendelse bruges ved øjen- og øreinfektioner samt visse behandlingskrævende hudinfektioner som fx børnesår. Lokal anvendelse bør herudover undgås, idet risikoen for overfølsomhed og resistensudvikling er stor. Specielt for makrolidpræparater Roxithromycin anbefales ved oral behandling hos voksne og unge med legemsvægt over 40 kg. Clarithromycin findes både som oral suspension (til børn), tabletter og som parenteralt præparat. Azithromycin er nemt for patienten at tage pga. de få doser, men der foreligger videnskabelig evidens for, at azithromycin øger risikoen for resistensudvikling mere end clarithromycin. Azithromycin er førstevalg ved pneumoni forårsaget af Legionella pneumophila . Rationale: In vitro og dyreforsøg har vist ringere effekt af andre makrolider til behandling af L. pneumophila (6591) (6592) . For øvrige indikationer vurderes den kliniske effekt af de forskellige makrolider ligeværdig (6593) . På baggrund af den farmakokinetiske profil med lav serumkoncentration og høj intracellulær koncentration bør azithromycin dog fravælges ved ekstracellulære infektioner, hvor pneumokokker må mistænkes som årsag. Overvej interaktioner ved brug af makrolid Rationale: Interaktioner er især beskrevet for clarithromycin (via hæmning af CYP3A4), i mindre grad for azithromycin og mindst for roxithromycin. Dette kan for en del patienter begrænse muligheden for anvendelse af clarithromycin. Ved interaktion for clarithromycin i.v. anbefales azithromycin i.v. (6594) . Overvej risiko for kardiovaskulære bivirkninger ved brug af makrolid Rationale: Ud fra observationelle data har der været en vis frygt for kardiovaskulære bivirkninger ved clarithromycin, hvilket svækkes af nyere metaanalyser af to RCT fra 2019 og 2023 (6594) (6595) . Når man blandede observationelle data med data fra RCT’er var der en øget og lige forekomst af ventrikulær arytmi og pludselig hjertedød ved både clarithromycin og azithromycin, samt flere tilfælde af myokardieinfarkt og kardiovaskulært betinget død ved azithromycin. All-cause mortaliteten blev ikke påvirket af makrolidbehandling (6596) . Overvej risiko for resistensudvikling Rationale: Der foreligger flest kliniske data på azithromycin og clarithromycin. Generelt øger makrolider risikoen for resistensudvikling under behandling signifikant, især for streptokokker og M. pneumoniae (6594) (6597) . Azithromycin ser ud til at forårsage mere resistens end clarithromycin, i luftvejspatogener, i bakterier på hud- og slimhindeflora inkl. i vagina og i gastro-intestinal-kanalen (6598) (5602) . Mekanismen synes velbelyst af bl.a. den lange halveringstid og høje intracellulær koncentration, som efterlader subinhibitoriske koncentrationer ekstracellulært i diverse væv. Et epidemiologisk canadisk studie med registrering over 7 år viste, at makrolidresistens i pneumokokker var høj i geografiske områder, hvor azithromycin blev anvendt sammenlignet med lav makrolidresistens, hvor man anvendte clarithromycin. Herhjemme registreredes en prompte stigning i makrolidresistens hos pneumokokker i forbindelse med kortvarig øget brug af makrolider ifm. Mycoplasma pneumoniae udbrud. Stigning i makrolidresistens syntes især at have været relateret til øget forbrug af azithromycin. Makrolidresistens i hæmolytiske streptokokker gruppe A er i stigning og er også...)
Dosispakket medicin og patientsikkerhed (...også finde information om lægemidlernes opbevaringstid uden for originalemballage. Apotekerne må, så længe de overholder bekendtgørelsens bestemmelser, også dosispakke lægemidler, der ikke er med på Lægemiddelstyrelsens liste. Dog ikke eksempelvis antibiotika eller cytostatika, se Receptbekendtgørelsen . De dosispakkede lægemidler bliver typisk pakket og udleveret til en periode på 14 dage. Derfor er denne form for dispensering primært egnet til medicin, der gives i samme dosis over længere tid og til patienter i et stabilt behandlingsforløb, men kan for eksempel også bruges i forbindelse med planlagte op- og nedtrapninger. Det er ofte den ordinerende læge, som vurderer om dosispakket medicin er velegnet for den enkelte medicinbruger og i givet fald ordinere dosispakningen. Apotekets behandlerfarmaceuter har også mulighed for at ordinere dosisdispensering med tilskud til medicinbrugere, hvis medicinbrugeren opfylder de gældende kriterier (5210) Dosisdispenseringsmodul i FMK Dosisdispenseringskortet, også kaldet DD-kortet, som apoteket opretter og bruger til at pakke medicinen efter, fremgår af FMK. Alle parter i sundhedsvæsnet har hermed adgang til de samme oplysninger, om den medicin der dosisdispenseres, hvilket øger patientsikkerheden. Lægers ændringer af lægemidlerne til dosisdispensering foretages direkte på FMK, og alle sundhedsfaglige med relevante rettigheder kan se præcist, hvad medicinbrugeren får af dosisdispenseret medicin, og hvornår eventuelle ændringer vil slå igennem. Ved akutte ændringer, der kræver pakning af en ny dosisrulle, skal apoteket kontaktes. FMK-dosisdispenseringsmodulet sender en fornyelsesanmodning på baggrund af DD-receptens udløbsdato. Det betyder, at lægen ca. 1 måned før en DD-recept udløber modtager en anmodning om fornyelse. Skal dosispakningen fortsætte skal anmodningen godkendes. Er der ikke en gyldig dosisrecept tilknyttet den ordination der skal dosispakkes efter, må apoteket ikke pakke lægemidlet efter receptens udløb. Det er muligt for lægen at regulere dosisreceptens gyldighed ved oprettelsen af den. Gyldigheden kan være op til 2 år. Korrekte ordinationer DD-kortet er dannet ud fra lægemiddelordinationer i FMK, og forud for hver pakning af en dosisrulle, laver apoteket med hjælp fra FMK en validering af, at det der står på DD-kortet, er det samme som det, der står i ordinationen. For at FMK kan læse doseringen og dermed foretage denne validering, kræver det, at ordinationen er oprettet med en struktureret dosering. Doseringer som har fritekst gør, at FMK ikke kan anvendes til validering af data, og apoteket får en meddelelse om, at data på DD-kort ikke stemmer overens med data i ordinationen. For at sikre optimal udnyttelse af de sikkerhedsvalideringer FMK tilbyder, er det derfor vigtigt, at lægemiddelordinationer bliver oprettet med strukturerede doseringer. Eksempler på strukturerede doseringer kan være: 1 tablet 2 gange dagligt, 2 tabletter om aftenen eller 1 kapsel kl.12.00. Ved at vælge de fortrykte doseringer i klinikkens it-system, sikres brug af struktureret dosering. Skærpet opmærksomhed ved brug af datoer i FMK Ved lægemiddelordinationer til brug ved dosisdispensering bør der ikke anvendes datoerne ’doseringsslut’ og ’behandlingsslut’ ved faste behandlinger. Dette skyldes, at der er risiko for, at pakningen af et lægemiddel stopper utilsigtet, og medicinbrugeren derfor ikke får sin lægemiddelbehandling som forventet. Fordi angivelse af datoerne er noget, der sker som et aktivt valg fra lægens side, vil FMK ikke give advarsler om, at pakningen af et lægemiddel stopper - heller ikke selvom det skulle ske midt i en dosisrulle. Brug af datoerne ’doseringsslut’ og behandlingsslut’ bør alene bruges, når det er klinisk relevant. Ved ændringer af de dosisdispenserede lægemidler skal disse foretages direkte på lægemiddelordinationen i FMK. Der skal dog være en gyldig dosisrecept tilknyttet lægemiddelordinationen for, at apoteket må dosispakke og udlevere lægemidlet. Hvis en lægemiddelordination, der dosispakkes, får slettet sin dosisrecept eller dosisrecepten udløber, vil lægemiddelordinationen ikke længere fremgå af DD-kortet, og lægemidlet pakkes ikke. Ca. 1 måned før dosisreceptens udløb, sendes der automatisk en receptfornyelsesanmodning til lægen. FMK skriver, at receptfornyelsesanmodningen kommer fra FMK, og hvis der ligger ubehandlede receptfornyelsesanmodninger hos lægen. Hvis lægen afviser anmodningen, viser FMK afvisningsårsagen, Hvis anmodningen ikke håndteres, vil den forsvinde. FMK sender ikke en ny anmodning. Apoteket får ikke besked om afvisning eller årsag til afvisning. Utilsigtede hændelser ved dosispakket medicin Man ved fra tidligere, at problematikker i medicineringsprocessen ikke er unikke for dosispakket medicin, men svarer til de problemstillinger, som generelt er beskrevet i litteraturen for medicingivning. Selvom det er muligt i FMK at håndtere dosispakket medicin, og alle sundhedsprofessionelle kan se DD-kortet, er det stadig særdeles vigtigt, at der samarbejdes og kommunikeres parterne imellem. De rapporterede UTH´er viser, at de hyppigste utilsigtede hændelser i administrationen af dosispakket medicin er, at medicinen ikke bliver givet til medicinbrugeren, eller at medicinen gives på forkert tidspunkt eller til forkert medicinbruger. Årsagerne til, at medicinen ikke bliver givet, kan være flere. I nogle tilfælde er det ikke muligt at dosispakke al medicin en medicinbruger får. Konsekvensen er, at medicinbrugeren både får medicin, der er maskinelt dosispakket og medicin, som skal gives ved siden af (sidedosering). Ligger medicinen ikke samme sted, er der en større risiko for, at enten den dosispakkede eller den sidedoserede medicin glemmes. Til tider skyldes den manglende medicingivning, at det ikke er tydeligt angivet på medicinlisten, at der sammen med den dosispakkede medicin skal gives en sidedosering. De utilsigtede hændelser viser også, at der tages fejl af dage og tider, når medicinen skal udleveres. For de alvorlige hændelser er en af grundene ofte, at personalet tror, at medicinen ikke er givet, eller at personalet internt ikke har informeret hinanden, når en medicinbruger har fået udleveret medicin. Dette resulterer i, at den næste dosispose på rullen bliver taget, men uden at personalet, som administrerer medicinen, tjekker dato og tid - hvorved medicinbrugeren fejlmedicineres. Styrket patientsikkerhed i dosisdispenseringen 1) Kommandoveje og ansvar Generelt er medicineringsprocessen, og især i overgangen mellem den primære sundhedssektor og sygehussektoren, en organisatorisk omfattende proces med mange led, aktører og kommunikationsveje. Denne kompleksitet samt kommuner og regioners forskellige håndtering af medicineringsprocessen gør ændringer i den medicinske behandling til en risikofaktor. For at dosispakningen kan fungere optimalt, er det nødvendigt med et tæt samarbejde mellem medicinbruger, læge, plejepersonale og apotek, se Dosisdispensering - MedCom . Alle aktører bør have fokus på arbejdsgange og kommunikationen - også på tværs af sektorer. Der anbefales ensrettede arbejdsgange, så alt involveret sundhedspersonale, som håndterer dosisdispensering, kender og forstår kommandoveje og ansvar. I samarbejdet kan materialer udarbejdet af tværfaglige aktører anbefales. Materialerne er samlet hos MedCom og kan tilgås via deres hjemmeside om dosispakket medicin. Med kompleksitet i medicineringsprocessen er det også vigtigt, at ansvarsfordelingen de forskellige aktører imellem fungerer optimalt. Det er apotekets ansvar, at indholdet i dosisrullen er korrekt, men dette kan kun ske ved, at ændringer i medicineringen bliver kommunikeret hurtigt og korrekt til apoteket. Når der foretages ændringer, har lægen mulighed for at se, hvornår den vil kunne træde i kraft. Skal ændringen træde i kraft før det der angivet i FMK, skal apoteket kontaktes. Ifølge vejledning om ordination og håndtering af lægemidler (2965) skal den udskrivende læge tage stilling til om en medicinbruger der fik sin medicin dosispakket inden indlæggelse skal fortsætte med dette efter udskrivelse. Er dette tilfældet skal evt. ændringer i lægemiddelbehandlingen ske via lægemiddelordinationer på FMK. På den måde sikres det at apoteket får besked. Har dosispakningen desuden været sat i bero i forbindelse med indlæggelsen, skal den genoptages, førend der kan pakkes medicin. Det plejepersonale, der ved leveringen modtager dosisrullen fra apoteket, skal foretage den samme varemodtagelseskontrol, som når der modtages andre lægemidler fra apoteket. 2) Ændringer skal nøje overvejes Da dosispakkede lægemidler som regel bliver udleveret til 14 dage ad gangen, er dosisdispensering primært egnet til medicin, der gives i samme dosis over længere tid eller til planlagte op- og nedtrapninger. Det er derfor vigtigt, når der skal ændres i medicineringen, at det overvejes, hvornår en effektuering af ændringen i medicineringen skal eller kan finde sted. Om ændringen kan vente til næste pakning og levering af medicin, eller om ændringen skal ske akut. Typisk vil ændringer kunne afvente næste pakning, men i de tilfælde hvor der er behov for en akut ændring, skal tabletterne kunne identificeres sikkert og entydigt. Ellers skal al medicinen i den eller de berørte dosisposer eller rum i doserings-æsken kasseres, og medicinen skal dispenseres på ny. Med FMK Dosismodulet er det under den enkelte patient muligt at se hvornår en ændring i lægemiddelbehandlingen vil træde i kraft for netop denne person. Er det nødvendigt, at ændringen sker akut, skal medicinbruger, plejepersonale og apotek have besked. Det skal tillige aftales med apoteket, om der skal pakkes en ny rulle, eller om ændringen skal ske som en tillægsrulle/sidedosering indtil evt. ny medicin kan indgå i den samlede dosisrulle og indgå i den normale 14 dages rutine. 3) Ro og tid til administration Medicin udleveret på forkert tidspunkt eller til forkert person er ofte en konsekvens af manglende kontrol af oplysningerne på dosisposen eller manglende kommunikation personalet imellem. Det er derfor vigtigt, at alle involverede i medicinhåndteringen kender sine opgaver og ansvar, således at hvert trin i medicinhåndteringen udføres korrekt. Styrelsen for Patientsikkerhed har udgivet et værktøj til dette formål (2967) . Forstyrrelser er i de utilsigtede hændelser en hyppig årsag til, at der sker fejl i administrationen af medicin. Det anbefales, at der er ro og tid til fokus omkring administration. 4) Sidedosering til dosispakket medicin Det er ikke muligt at eliminere sidedoseringer fuldstændigt, da nogle lægemidler ikke kan eller bør dosispakkes. Sundhedspersonale og den ordinerende læge bør derfor have problematikken med sidedoseringer for øje. Det skal tydeligt fremgå af medicinlisten, om det enkelte præparat er dosispakket eller sidedoseret. Sidedoseret medicin skal også...)
Kronisk obstruktiv lungesygdom (Fysisk aktivitet som behandling) (...r evt. kontraindikationer og forsigtighedsregler for disse tilstande bør overvejes. Se også Iskæmisk hjertesygdom , Svær overvægt , Hjerteinsufficiens , Hypertension , Type 1-dia...)
Hypertension (Fysisk aktivitet som behandling) (...også er fundet i andre opgørelser (6537) . Et systematisk Cochrane review med tilhørende metaanalyse fra 2019 inkluderede data fra i alt 5.763 voksne personer, der blev randomiseret til regelmæssig gangtræning vs. ingen træning, og konkluderede, at regelmæssig gangtræning medførte statistisk signifikante fald i såvel systolisk (SBT) som diastolisk (DBT) blodtryk (6538) . De gangtrænings-inducerede blodtryksfald var noget mindre end i ovenstående studie, og var for hypertensive personer i gennemsnit ca. 5 mmHg for SBT og ca. 4 mmHg for DBT. Træningstyper og mængder Såvel kredsløbs- som styrketræning kan forventes at reducere blodtrykket, og den blodtrykssænkende effekt af disse træningsformer er tilsyneladende nogenlunde ens. Personlige præferencer er således afgørende ift. hvilken type træning der bør anbefales. Træningsmængden bør som minimum svare til Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger for fysisk aktivitet (6076) (6520) (6521) , men der kan forventes større blodtrykssænkende effekter ved større træningsmængde. Kontraindikationer og forsigtighedsregler Akut fysisk aktivitet fører til en stigning i særligt systolisk blodtryk under selve aktiviteten. For kredsløbstræning er stigningen beskeden (typisk ca. 10 mmHg), men for styrketræning kan stigningen være en del højere (6539) . Der er ikke overbevisende data, der kobler denne fysisk aktivitets-inducerede blodtryksstigning til kardiovaskulære events, men af sikkerhedsmæssige årsager anbefales det, at personer med grad 3-hypertension (SBT>175 mmHg og/eller DBT>105 mmHg), indleder farmakologisk blodtrykssænkende behandling forud for opstart af fysisk aktivitet, samt at man er tilbageholdende med at anbefale tung styrketræning til sådanne patienter (6076) . En del personer med hypertension vil desuden have øvrige sygdomme og/eller risikofaktorer, hvorfor evt. kontraindikationer og forsigtighedsregler for disse tilstande bør overvejes. Se også...)
Claudicatio intermittens (Fysisk aktivitet som behandling) (...r evt. kontraindikationer og forsigtighedsregler for disse tilstande bør overvejes. Se også Iskæmisk hjertesygdom , Svær overvægt , Hjerteinsufficiens , Hypertension , Type 1-dia...)
Type 2-diabetes (Fysisk aktivitet som behandling) (...også medførte forbedringer i HBA1c, men at disse var mindre end de forbedringer, der sås for superviseret træning (i gennemsnit ca. 3-4 mmol/mol). Såvel kredsløbstræning som styrketræning medfører forbedringer i blodsukkerreguleringen, og der er formentligt ingen klinisk betydende forskel mellem effekten af disse træningstyper (4784) . Desuden er det påvist, at træning med højere intensitet medfører større forbedringer i blodsukkerreguleringen end træning med lavere intensitet (4782) . Personer med type 2-diabetes har ofte andre risikofaktorer for kardiovaskulær sygdom end diabetes alene, og effekten af fysisk aktivitet på disse risikofaktorer er sammenlignelig med effekten hos personer uden diabetes. Mens der er flere, store observationelle studier der indikerer, at regelmæssig fysisk aktivitet øger overlevelsen og nedsætter risikoen for kardiovaskulære tilfælde for personer med type 2-diabetes (6541) (6542) , er der ikke evidens fra randomiserede studier der understøtter dette. LookAHEAD-studiet, et stort (5.145 personer med type 2-diabetes) studie, hvor personer med type 2-diabetes blev randomiseret til livsstilsintervention (særligt med henblik på vægttab) eller placebo, og fulgt i mediant knapt 10 år, viste ingen forskel mellem grupperne ift. det kompositte primære endepunkt (død af kardiovaskulære årsager, ikke-fatalt akut myokardieinfarkt, ikke-fatal apopleksi, indlæggelse med angina pectoris) (6545) . Det er vigtigt at pointere, at trænings-komponenten i studiet ikke var superviseret og kun førte til en meget beskeden stigning i fysisk aktivitet 4 år inde i interventionen (ca. 10 minutter pr. uge), hvorfor det, ud fra LookAHEAD-studiet, ikke kan konkluderes, om regelmæssig træning har effekt på kardiovaskulære endepunkter. Træningstyper og mængder Såvel kredsløbs- som styrketræning kan forventes at forbedre blodsukkerreguleringen og andre kardiovaskulære risikofaktorer, og den blodsukkersænkende effekt af disse træningsformer er tilsyneladende nogenlunde ens. Personlige præferencer er således afgørende ift. hvilken type træning, der bør anbefales. Træningsmængden bør som minimum svare til Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger for fysisk aktivitet (6520) (6521) , men der kan forventes større blodsukkersænkende effekter ved større træningsmængde, ligesom større træningsintensitet kan forventes at bedre den blodsukkersænkende effekt. Kontraindikationer og forsigtighedsregler Personer med diabetisk polyneuropati og risiko for udvikling af fodsår bør være forsigtige med vægtbærende aktiviteter (fx løb, jogging, lange gåture), og bør i stedet anbefales ikke vægtbærende aktiviteter (fx cykling, svømning, roning). Sådanne personer bør desuden instrueres i regelmæssigt at holde øje med deres fødder ved regelmæssig fysisk aktivitet (6076) . Personer med aktiv proliferativ retinopati med blødning bør frarådes fysisk aktivitet, som kræver brug af bugpressen (6543) . Det betyder at sådanne personer bør frarådes træning med høj intensitet og oplyses om, at evt. styrketræning udelukkende bør udføres med lette vægte (6076) . En del personer med type 2-diabetes vil desuden have øvrige sygdomme og/eller risikofaktorer, hvorfor evt. kontraindikationer og forsigtighedsregler for disse tilstande bør overvejes. Se også...)
Hjerteinsufficiens (Fysisk aktivitet som behandling) (...også studier i patienter med HFpEF), der blev randomiseret til en trænings- eller kontrolintervention (6525) . I gennemsnit havde de personer, der gennemførte træningsbaseret hjerterehabilitering, en reduceret risiko for såvel hjerteinsufficiens-relaterede, som alle hospitalsindlæggelser, sammenlignet med personer der blev randomiseret til kontrolinterventionen. Træningsbaseret hjerterehabilitering havde ingen sikker effekt på mortalitet, men medførte forbedringer i livskvalitet og blev fundet omkostningseffektivt. Baseret på dette konkluderede forfatterne, at en træningsbaseret hjerterehabilitering medfører klinisk relevante og vigtige effekter for personer med hjertesvigt. Et andet systematisk Cochrane review med tilhørende metaanalyse fra 2023 fandt, at effekten af den træningsbaserede hjerterehabilitering formentligt var uafhængig af om træningen blev foretaget hjemme eller på et rehabiliteringscenter (6524) . Af sikkerhedsmæssige grunde anbefales dog, at træningen initialt bør være superviseret, og patienter med kliniske tegn på inkompensation bør vurderes individuelt i kardiologisk regi forud for opstart af træning. Desuden bør patienter med NYHA-klasse IV i udgangspunktet ikke gennemgå træningsbaseret hjerterehabilitering (6076) (6522) . Træningstyper og mængder Træningen bør omfatte både kredsløbs- og styrketræning og bør tilpasses den enkelte patient ift. intensitet og varighed. Kredsløbstræningen kan evt. tilrettelægges som intervaltræning, men bør fortrinsvist være aerob. Alle bør informeres om, at hjertesmerter eller andet ubehag ikke skal ”arbejdes væk”, men at symptomerne er et signal om at sætte tempoet ned eller måske allerbedst holde en pause. Den strukturerede træning bør foretages mindst to gange om ugen af 30-60 minutters varighed i minimum 12 uger. Udover dette opfordres patienter til daglig egen træning/fysisk aktivitet 30 minutter eller mere (i hht. Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger). For patienter med meget lav arbejdskapacitet anbefales daglige, korte træningssessioner med lav intensitet og derefter gradvis øgning af træningsvarighed. Når patienten kan træne 30 sammenhængende minutter, kan træningshyppigheden sænkes til to til tre ugentlige sessioner med gradvis øgning af intensiteten (6520) (6521) (6522) . Kontraindikationer og forsigtighedsregler I den akutte fase og ved forværring i sygdom angiver Dansk Cardiologisk Selskab følgende absolutte og relative kontraindikationer for fysisk træning og arbejdstest (6522) : Absolutte kontraindikationer: signifikant hovedstammestenose (ubeskyttet) akut koronar syndrom (AKS) inden for 7 dage tegn på inkompenseret hjertesvigt: forværring i funktionsdyspnø eller nyopstået hviledyspnø over 3-5 dage, ≥1,8 kg vægtøgning over 1-3 dage svær symptomgivende klapsygdom arytmi med påvirket hæmodynamik, utilstrækkeligt reguleret ventrikelfrekvens akut lungeemboli eller nylig tromboemboli aktiv perikarditis, myokarditis eller endokarditis behandlingskrævende elektrolytforstyrrelser under arbejdstest: signifikant iskæmi ved lav belastning (20 mmHg under stigende belastning, komplekse ventrikulære arytmier i hvile eller ved belastning. Relative kontraindikationer: NYHA-klasse IV svær dysreguleret hypertension (der er ingen veldokumenteret grænseværdi for, hvornår forhøjet blodtryk indebærer øget risiko ved fysisk træning. Generelt anbefales at undlade hård fysisk belastning ved systolisk blodtryk >180 eller diastolisk blodtryk >105 mmHg) nylig apopleksi/TIA moderat-svær asymptomatisk hjerteklapsygdom HOCM med høj hvilegradient symptomatisk febrilia svær anden/ikke-kardiel sygdom fx KOL (individuel vurdering) For hjertepatienter som er færdigudredte og i stabil fase af sygdommen er fysisk træning generelt forbundet med lav risiko. Følgende patientkategorier bør vurderes individuelt i kardiologisk regi forud for opstart af træning: patienter med iskæmisk hjertesygdom, som ikke er fuldt revaskulariserede spontan koronar dissektion (SCAD) aortadissektion eller aortaaneurisme alvorlig eller utilstrækkeligt reguleret arytmi ICD med forøget risiko for ICD-stød pga. arytmi signifikant ubesørget hjerteklapsygdom hjertesvigt med kliniske tegn på inkompensation takotsubo kardiomyopati postoperative komplikationer til hjertekirurgi (nyopstået symptomatisk hjertesvigt, nytilkommen atrieflimren, pleura- eller perikardieekssudat, problemer ved sternumcicatrice mv. efter individuel vurdering) betydelig eller svær komorbiditet (individuel vurdering) Herudover vil en del personer med hjerteinsufficiens have øvrige sygdomme og/eller risikofaktorer, hvorfor evt. kontraindikationer og forsigtighedsregler for disse tilstande bør overvejes. Se også...)
Iskæmisk hjertesygdom (Fysisk aktivitet som behandling) (...også total død sammenlignet med personer, der blev randomiseret til kontrolinterventionen. Desuden sås, at træningsbaseret hjerterehabilitering medfører forbedringer i livskvalitet og er omkostningseffektivt. Forfatterne konkluderede, at en træningsbaseret hjerterehabilitering medfører klinisk relevante og vigtige effekter for personer med iskæmisk hjertesygdom. Et andet systematisk Cochrane review med tilhørende metaanalyse fra 2023 fandt, at effekten af den træningsbaserede hjerterehabilitering formentligt var uafhængig af om træningen blev foretaget hjemme eller på et rehabiliteringscenter (6524) . Af sikkerhedsmæssige grunde anbefales dog, at træningen initialt bør være superviseret. Med henblik på at tilrettelægge et individuelt træningsprogram bør der først udføres en symptomlimiteret arbejdstest (6522) . Træningstyper og mængder Træningen bør omfatte både kredsløbs- og styrketræning, og bør tilpasses den enkelte patient ift. intensitet og varighed. Kredsløbstræningen kan evt. tilrettelægges som intervaltræning. Personer, der har angina pectoris, bør træne til niveauet lige under den iskæmiske tærskel. Alle bør informeres om, at hjertesmerter eller andet ubehag ikke skal ”arbejdes væk”, men at symptomerne er et signal om at sætte tempoet ned eller måske allerbedst holde en pause. Den strukturerede træning bør foretages mindst to gange om ugen af 30-60 minutters varighed i minimum 12 uger. Udover dette opfordres patienter til daglig egen træning/fysisk aktivitet 30 minutter eller mere (i hht. Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger) (6520) (6521) (6522) . Kontraindikationer og forsigtighedsregler I den akutte fase og ved forværring i bestående iskæmisk hjertesygdom angiver Dansk Cardiologisk Selskab følgende absolutte og relative kontraindikationer for fysisk træning og arbejdstest: Absolutte kontraindikationer: signifikant hovedstammestenose (ubeskyttet) akut koronar syndrom (AKS) inden for 7 dage tegn på inkompenseret hjertesvigt: forværring i funktionsdyspnø eller nyopstået hviledyspnø over 3-5 dage, ≥1,8 kg vægtøgning over 1-3 dage behandlingskrævende elektrolytforstyrrelser under arbejdstest: signifikant iskæmi ved lav belastning (20 mmHg under stigende belastning, komplekse ventrikulære arytmier i hvile eller ved belastning. Relative kontraindikationer: svær dysreguleret hypertension (der er ingen veldokumenteret grænseværdi for, hvornår forhøjet blodtryk indebærer øget risiko ved fysisk træning. Generelt anbefales at undlade hård fysisk belastning ved systolisk blodtryk >180 eller diastolisk blodtryk >105 mmHg) nylig apopleksi/TIA Symptomatisk febrilia svær anden/ikke-kardiel sygdom, fx KOL (individuel vurdering). For hjertepatienter, som er færdigudredte og i stabil fase af sygdommen er fysisk træning generelt forbundet med lav risiko. Følgende patientkategorier bør vurderes individuelt i kardiologisk regi forud for opstart af træning: patienter med iskæmisk hjertesygdom, som ikke er fuldt revaskulariserede spontan koronar dissektion (SCAD) aortadissektion eller aortaaneurisme hjertesvigt med kliniske tegn på inkompensation postoperative komplikationer til hjertekirurgi (nyopstået symptomatisk hjertesvigt, nytilkommen atrieflimren, pleura- eller perikardieekssudat, problemer ved sternumcicatrice mv. efter individuel vurdering) betydelig eller svær komorbiditet (individuel vurdering) Herudover vil en del personer med iskæmisk hjertesygdom have øvrige sygdomme og/eller risikofaktorer, hvorfor evt. kontraindikationer og forsigtighedsregler for disse tilstande bør overvejes (6522) . Se også...)
Svær overvægt (Fysisk aktivitet som behandling) (...også Iskæmisk hjertesygdom , Hjerteinsufficiens , Hypertension , Type 1-diabetes , Type 2-diabetes , Claudicatio intermittens . Interaktioner med medicin For personer der tager lægemidler til indikationen overvægt vil samtidig regelmæssig fysisk aktivitet medføre, at en større del af det opnåede vægttab vil være fedtmasse, og desuden vil det være nemmere at vedligeholde vægttabet ved nedtrapning/seponering af den farmakologiske behandling (6304) (6303) . Det er således vigtigt at motivere personer der behandles med lægemidler mod overvægt til at øge mængden af fysisk aktivitet, og for alle lægemidler med indikationen overvægt gælder, at disse skal ordineres som supplement til kaloriefattig kost og øget fysisk aktivitet. Se også...)
Fysisk aktivitet som behandling (...også mindst en halv times fysisk aktivitet om dagen, herunder øvelser der styrker muskler mindst 2 gange om ugen og balance- og udstrækningsøvelser mindst 3 gange om ugen (6521) . For personer med forskellige sygdomme afhænger anbefalinger vedr. type og mængde af fysisk aktivitet i en vis udstrækning af den tilgrundliggende diagnose, men i udgangspunktet vil enhver fysisk aktivitet være gavnlig for enhver person. Desuden vil selv en beskeden mængde fysisk aktivitet have gavnlige effekter, hvorfor også...)
Hyperlipidæmi (Fysisk aktivitet som behandling) (...r evt. kontraindikationer og forsigtighedsregler for disse tilstande bør overvejes. Se også Iskæmisk hjertesygdom , Svær overvægt , Hjerteinsufficiens , Hypertension , Type 1-dia...)
Artrose (Fysisk aktivitet som behandling) (...også studier der har undersøgt effekten af styrketræning, der gennemsnitligt set har nogenlunde samme virkninger på knæsmerter og fysisk funktion som kredsløbstræning hos personer med knæledsartrose (6555) . Intensiteten af den udførte træning ser ikke ud til at spille en større rolle for de gavnlige effekter af træning, og der er ikke data nok til at konkludere hvorvidt træning med højere intensitet og/eller vægtbærende aktiviteter med høj belastning (aktiviteter med løb i høj hastighed, mange spring, m.v.) potentielt giver skadelige effekter eller flere bivirkninger end træning med lavere intensitet/aktivitet med lavere belastning (6556) . Træningstyper og mængder Kredsløbs- og styrketræning er formentligt lige effektive ift. at forbedre smerter og fysisk funktion. Personlige præferencer er således afgørende ift. hvilken type træning der bør anbefales. Hvis smerter begrænser almindelig træning, kan evt. benyttes træning i et varmtvandsbassin. Det anbefales, at hjemme- og selvtræning altid starter med et superviseret forløb med henblik på at lære at træne mest hensigtsmæssigt og med henblik på compliance (6076) . Træningsmængden bør som minimum svare til Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger for fysisk aktivitet (6520) (6521) . Det er uklart om større træningsmængder vil medføre større forbedringer. Kontraindikationer og forsigtighedsregler Artrose i sig selv er ikke en kontraindikation for træning. En del personer med artrose vil have øvrige sygdomme og/eller risikofaktorer, hvorfor evt. kontraindikationer og forsigtighedsregler for disse tilstande bør overvejes. Se også...)
Håndtering af tabletter og kapsler (...terievækst, hvis der ikke er anført andet. Hvis en tablet må knuses, kan den som regel også opslæmmes i lidt vand. Ved opslæmning i fx en sprøjte med vand undgår man partikler i ...)
Parallelimporterede og paralleldistribuerede lægemidler (...også eget produktresumé hos Lægemiddelstyrelsen . Paralleldistribution Muligt for centralt godkendte lægemidler svarende til lægemidler med produktresumé hos EMA . Det paralleldistribuerede lægemiddel har ikke egen markedsføringstilladelse og dermed heller ikke eget produktresumé. Parallelimporterede lægemidler Et parallelimporteret lægemiddel er allerede godkendt af Lægemiddelstyrelsen, men originalproduktet importeres til Danmark via andre salgskanaler. Parallelimport omfatter lægemidler fremstillet enten i udlandet eller i Danmark. Parallelimporteret lægemiddel med samme navn som originalproduktet Parallelimporteret lægemiddel omtales på Medicin.dk i præparatbeskrivelsen under originalpræparatet, når det sælges under samme navn som originalpræparatet. Pakninger af det parallelimporterede produkt kan ses i feltet Pakninger, priser, tilskud og udlevering. I parentes, efter dispenseringsform og styrke, vil navnet på det parallelimporterende firma være anført (i eksemplet nedenfor 2care4): Parallelimporteret lægemiddel med eget navn Når det parallelimporterede lægemiddel har eget navn (dvs. ikke samme navn som originalpræparatet), har det også sin egen præparatbeskrivelse på Medicin.dk. Det vil fremgå i feltet Firma, at præparatet er parallelimporteret som vist herunder: H j ælpe- og farvestoffer Parallelimporterede lægemidler kan indeholde andre hjælpe- og farvestoffer . end det originale præparat. Hvis der er anført hjælpestoffer i produktresumeet for det parallelimporterede lægemiddel, vil de sædvanligvis også...)
Medicintilskud - generelle forhold (...også originallitteratur og behandlingsvejledninger fra videnskabelige selskaber og Nationale Kliniske Retningslinjer. Individuelle tilskud Enkelttilskud For de patienter, der af særlige grunde bør behandles med et lægemiddel uden generelt tilskud, kan den behandlende læge søge Lægemiddelstyrelsen om enkelttilskud til patientens køb af det pågældende lægemiddel. Ud over markedsførte lægemidler kan der ansøges om enkelttilskud til magistrelle lægemidler og til ikke-markedsførte lægemidler med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen . Ved vurderingen af om der skal bevilges enkelttilskud, skal Lægemiddelstyrelsen lægge vægt på, om lægemidlet er af særlig behandlingsmæssig betydning for patienten, herunder om det har vist effekt på patienten, eller den forventede effekt må anses for overvejende sandsynlig, og om andre relevante behandlingsmetoder i det konkrete tilfælde er fundet utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige. Medmindre ganske særlige forhold gør sig gældende, skal der ikke bevilges enkelttilskud til et lægemiddel, hvis lægemidlet anvendes til formål, hvortil der ikke med rimelighed kan forventes tilskud fra regionen, fx p-piller til antikonception, nicotin-tyggegummi til rygeafvænning og lægemidler mod skaldethed lægemidlets effekt ikke er klinisk dokumenteret, fx naturlægemidler og homøopatiske lægemidler der er nærliggende risiko for, at lægemidlet gøres til genstand for misbrug, fx sovemedicin og lettere beroligende nervemedicin lægemidlet anvendes som led i sygehusbehandling, fx lægemidler i udleveringsgruppe BEGR (må kun udleveres til sygehuse) og lægemidler der anvendes i ambulatoriet. lægemidlets pris er væsentligt højere end andre relevante behandlingsmetoder, og effekten på klinisk betydende endepunkter for det pågældende lægemiddel ikke er dokumenteret i et klinisk studie på en relevant patientpopulation overfor relevant komparator. Som udgangspunkt er der altså tale om en individuel vurdering af hver enkelt patients særlige behandlingsbehov med et givent lægemiddel. Der findes en række lægemidler uden generelt tilskud, som anvendes ganske ofte, og for disse lægemidler har Lægemiddelstyrelsen - med bistand fra Medicintilskudsnævnet - fastlagt vejledende kriterier for, hvornår der som hovedregel bør gives enkelttilskud. Kriterierne fremgår af pro.medicin.dk i tilknytning til de enkelte lægemidler/-grupper og af Lægemiddelstyrelsen (Vejledende kriterier for enkelttilskud) . Individuelle tilskudsansøgninger (enkelttilskud, forhøjet tilskud, terminaltilskud) søges elektronisk via FMK-online.dk (kræver særlig sundhedsfaglig digital signatur) af den behandlende læge. Langt de fleste enkelttilskudsansøgninger bliver imødekommet (over 90 %). Når en ansøgning imødekommes, modtager patienten en bevilling i sin e-Boks, og lægen får besked om, at der er bevilget tilskud. Samtidig registreres enkelttilskudsbevillingen i det Centrale Tilskuds Register (CTR), så apoteket kan hente oplysning om, at patienten har en bevilling. Hvis der gives afslag på ansøgningen, modtager lægen en skriftlig begrundelse, der som oftest indeholder de vejledende kriterier, der gælder for at få enkelttilskud til det pågældende lægemiddel. Patienten får ikke besked om afslaget, da det er en lægefaglig begrundelse, der gives i afslagsbrevet. Det er altså lægens opgave at fortælle patienten om afgørelsen og beslutte, om der fx skal genansøges, eller om der skal vælges en anden form for behandling. Lægemiddelstyrelsens afgørelser i enkelttilskudssager kan ikke ankes, men lægen kan søge igen, hvis der er flere eller nye oplysninger af relevans for ansøgningen. Det behovsafhængige medicintilskudssystem Den procentsats, der gives i tilskud, stiger i takt med patientens lægemiddelforbrug i løbet af tilskudsåret og afhænger desuden af, om patienten er under eller over 18 år. Se de gældende beløbsgrænser i Medicintilskud - gældende beløbsgrænser . Beregn egenbetaling Kender du patientens CTR-saldo, så kan du udregne patientens egenbetaling på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside. Medicintilskudsnævnet Medicintilskudsnævnet er Lægemiddelstyrelsens lægefaglige rådgiver i sager om medicintilskud. Det gælder både generelle tilskud til lægemidler (efter ansøgning fra virksomheder) og individuelle tilskud til patienter (efter ansøgning fra læger). Nævnet rådgiver desuden Lægemiddelstyrelsen ved revurderinger af lægemidlers tilskudsstatus. Medlemmer af Medicintilskudsnævnet Medicintilskudsnævnet har højst 8 medlemmer, der udpeges af Ministeren for Sundhed og Ældre efter indstilling fra Lægemiddelstyrelsen. Et medlem udnævnes dog efter indstilling fra Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Loven stiller krav om, at to af nævnets medlemmer skal være alment praktiserende læger, og at ét medlem skal repræsentere patient- og forbrugerinteresser. Nævnets medlemmer udpeges for 4 år ad gangen, og de har tilsammen en bred faglig ekspertise. Habilitetserklæringer for nævnets medlemmer kan ses på Medicintilskudsnævnet . Som altovervejende hovedregel har nævnets medlemmer intet samarbejde med lægemiddelindustrien i deres daglige virke. Referater fra nævnsmøderne kan ligeledes ses på Medicintilskudsnævnet . Her kan man også...)
Antibiotika (Odontologisk medicinvejledning) (...letter og oral opløsning kan indeholde benzylalkohol, der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under 3 år, samt ved nedsat nyre- og leverfunktion. S...)
Graviditetstekster i medicin.dk (...også dække over beskrivelser, som kan give anledning til fortolkningsmæssig diskussion. Forhold beskrevet i underafsnittene Datakilder og datakvalitet; Risikoestimering og Regulatoriske forhold i afsnittet Lægemidler og graviditet medfører, at der ikke altid er overensstemmelse mellem anbefalinger i medicin.dk og andre kilder, fx produktresuméet. Særligt om anvendelse til kvinder (og/eller mænd) i den fertile alder I nogle tilfælde vil der i produktresuméerne være en passus omkring generelle forholdsregler (typisk anvendelse af sikker kontraception) ved anvendelse til kvinder i den fertile alder uagtet aktuelt graviditetsønske. Baggrunden for disse forholdsregler kan ikke altid gennemskues. I sådanne situationer vælger medicin.dk at supplere graviditetsafsnittet for de enkelte lægemidler med følgende ordlyd (der kan forekomme enkelte variationer afhængigt af det enkelte præparat): Fertile kvinder (og mænd): I Produktresuméet anbefales, at kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception [under behandlingen]/[i mindst xx uger/måneder efter sidste injektion/infusion]. Denne anbefaling er [formentlig] baseret på en teoretisk vurdering af det aktive stofs egenskaber. Der kan også...)
Biologiske og biosimilære lægemidler (...er forekomme en vis variation molekylerne imellem for samme aktive stof. Forskelle ses også imellem forskellige batcher af samme biologiske lægemiddel. Hvad er et biosimilært læg...)
Personlig medicin (...også i behandlingen af bryst-, pancreas-, hoved-hals- og oesophagus/ventrikelcancer. Bivirkningerne kan være alvorlige, især knoglemarvsdepression, diarré og kardiotoksicitet er væsentlige. Patienter med nedsat eller komplet mangel på funktion af enzymet dihydropyrimidin dehydrogenase (DPD), der nedbryder både endogene pyrimidiner og 5-FU, har en væsentlig øget risiko for bivirkninger. Dette enzym kodes af DPYD- genet; der er 4 relativt hyppige varianter i dette gen (6-10 % af befolkninger i Vesteuropa er heterozygote), som medfører nedsat aktivitet af enzymet. European Medicines Agency (EMA) og Lægemiddelstyrelsen ændrede i foråret 2020 teksten i produktresuméet således, at det nu anbefales at foretage en genotype- eller fænotypebestemmelse før behandlingsstart. Det er uklart, hvilken test der er den optimale og nyere studier peger endog på at nytteværdien ikke er entydig på populationsniveau. I Danmark genotypetestes alle før behandling; i nogle regioner bruges en supplerende fænotypetest også. Holland og Frankrig har størst klinisk erfaring med at anvende disse tests i den kliniske hverdag. I Holland anvendes primært genotypebestemmelse og i Frankrig anvendes primært fænotypebestemmelse. I takt med at der identificeres flere sjældne genvarianter synes tendensen dog at gå i retning af en fænotypetest; i praksis bestemmelse af p-uracil under standardiserede betingelser. Nedbrydning af thiopurin-mercaptopurin TPMT (thiopurin-S-methyltransferase) er et enzym, som er essentielt for nedbrydningen af thiopurin-mercaptopurin og dettes prodrug azathioprin . Myelosuppression er en kendt bivirkning til behandling med disse lægemidler, og risikoen for alvorlig marvsuppression er betydeligt øget hos patienter med genomisk betinget nedsat aktivitet af TMPT. Dette testes i dag rutinemæssigt i forbindelse med højdosisbehandling. Tamoxifen CYP2D6 og tamoxifen er et eksempel på en kontrovers inden for farmakogenomikken og personlig medicin. Tamoxifen omdannes til adskillige mere aktive metabolitter igennem en kompleks metabolisme, hvor CYP2D6 spiller en central rolle. Da 7-9 % af kaukasiere har genomiske varianter, som koder for ingen eller meget lidt aktivitet af dette enzym, har arbejdshypotesen været, at varianter med nedsat aktivitet af CYP2D6 kunne kompromittere effektiviteten af tamoxifen på recidiv af brystkræft. De mange kliniske studier er meget heterogene i forhold til design, studiepopulation, graden og dækningen af genomisk testning og genotypemetoderne. Dette medfører, at der er ret stor uenighed om fortolkningen af disse data og dermed betydningen af CYP2D6-genotypen ved behandling med tamoxifen. Af andre eksempler, hvor der er rimelig underliggende evidens for en relevant sammenhæng, men hvor den kliniske implementering og gennemslagskraft af forskellige grunde er mindre tydelig er: stabilitet af behandling med warfarin ( CYP2C9 og VKORC1) ; trombocythæmmende effekt af clopidogrel ( CYP2C19 ); kutane bivirkninger ved visse antiepileptika og antibiotika ( HLA-B*5701, *5801, *1501 og *1502 ). Eksempler, tumor-line genomisk variation Somatiske mutationer, typisk i tumorer, har i et mere succesfuldt omfang vist sig anvendeligt i terapeutisk og prognostisk sammenhæng. Mange specifikke behandlinger inden for onkologien og hæmatologien er defineret i forhold til genomisk karakteristika i tumorvævet. Dette gælder for eksempel: Imatinib i behandling af kronisk lymfatisk leukæmi (BCR-ABL1-fusion) Erlotinib i behandling af ikke-småcellet lungekræft (visse EGFR-mutationer) Vemurafenib i behandling af malignt melanom (BRAF V600-mutation) Trastuzumab i behandling af brystkræft (HER2-ekspression). Området er tiltagende komplekst. Der er betydelig grad af heterogenitet, og de somatisk genomiske karakteristika ændrer sig over tid og i tilslutning til behandling. Der er adskillige store databaser over disse somatiske mutationer (fx COSMIC : Catalog of Somatic Mutations in Cancer), men en klinisk fortolkning i forhold til at sammensætte en behandling, som er bedst muligt tilpasset den enkelte tumors genomiske karakteristika, forbliver en uløst udfordring. Der er stor fokus på cirkulerende cellefrit DNA fra tumorvæv både som markør for behandlingsrespons og tidligt recidiv. Igangværende initiativer De væsentligste strategisk/politiske danske tiltag er angivet på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside, under Personlig medicin . Der var afsat 100 millioner kroner til fremme af personlig medicin i periode 2017-2020. Første fase var etablering af Nationalt Genom Center og en ”køreplan” for den teknologiske implementeringsproces. Der er lige nu over 35.000 genomer sekventeret i den nationale genomdatabase. GenomeDenmark er en national platform for bestemmelse af genprofiler. Det er et samarbejde mellem universiteter, hospitaler og private firmaer, finansieret af Innovationsfonden. Regionernes Bio- og Genombank koordinerer indsamling af biologisk materiale fra hele landet inden for kræft- og gigtområdet til efterfølgende forskningsbrug særlig med henblik på genetiske analyser. Der deltages tillige i et nordisk projekt, hvor der indsamles biologisk materiale fra bloddonorer til genprofilering. Internationalt er der mange initiativer, som samler genomiske data fra raske såvel som syge populationer. I USA er der mere end 20 forskellige biobanker, som allerede nu har genomiske data fra mere end 100.000 individer. Tendenser i personlig medicin Inden for kræftbehandling har den personlige medicin antaget et stigende omfang gennem de seneste 5-10 år. Ved mange former for kræft er behandlingen i et eller andet omfang knyttet til genforandringer i kræftcellerne, og undersøgelser heraf er i store træk rutine. Derudover er der et stigende antal af kræftsygdomme, der i WHO-sygdomsklassifikationerne defineres ud fra forekomst af bestemte typer af genetiske ændringer. Dette område er i hastig udvikling. Der er dog også her internationalt forskere og klinikere, som udtrykker en vis skepsis. Helt overordnet er værdien af disse tiltag ikke dokumenteret i kontrollerede, randomiserede kliniske forsøg. En nylig publikation skønner, at sekventering af tumor kun er relevant for omkring 15 % af alle cancere i USA, og at kun omkring halvdelen af disse kan forventes at respondere (i bred forstand) på en medikamentel intervention tilpasseret sekventeringen. For diagnostik af sjældne sygdomme er dette område af stor og stigende betydning, men i befolkningssammenhæng er antallet af disse i sagens natur ikke så omfattende. Uden for kræftområdet har fokus generelt været på at knytte effekten af lægemidler til forskellige genprofiler; succesraten er omdiskuteret, men har dog med sikkerhed endnu ikke levet op til de oprindelige forventninger. Lige nu er den internationale tendens, at man i højere grad ser muligheder for at kunne forebygge bivirkninger ved behandlingen ved at kende patienternes genetiske profil. Brugen af farmakogenetiske panelundersøgelser før start af behandling har været genstand for ganske megen debat og kontrovers de senere år. Her bestemmer man udvalgte varianter i en række gener som koder for forskellige proteiner af betydning for lægemidlers omsætning og transport i kroppen. Typiske paneler tester for 40-50 varianter i 10-12 gener. For patienter med forskellige varianter angives en tilhørende doserings- eller behandlingsvejledning. Graden af evidens som ligger til grund for sådanne anbefalinger kan i mange tilfælde udfordres. I et nyligt publiceret studie, som har vakt betydelig opsigt, angiver forfatterne at en sådan tilgang kan reducere hyppigheden af bivirkninger med 30 % [odds-ratio 0,70; CI 0,54-0,91] - i absolutte tal fra omkring 28 % til omkring 21 %. Dette meget store europæiske studie er randomiseret (gentest versus ingen gentest) men ikke blindet. Randomisering er vigtig, men den manglende blinding kompromitterer i afgørende grad fortolkningen. Bivirkninger er rapporteret (via systematiske spørgeskemaer) af patienterne selv som var vidende om i hvilken arm af forsøget de tilhørte. Det er meget bemærkelsesværdigt at den beskrevne reduktion i bivirkningshyppigheden forekom både blandt patienter med påvist genvariant og blandt patienter uden genvarianter i interventionsarmen. Dette studie giver ikke noget klart svar på nytteværdien af en sådan tilgang. Perspektiver Først og fremmest er tilgangen et overordnet forsøg på at gøre det bedre i behandlingen af vores patienter, end vi gør i dag ved en systematisk koordinering af vores samlede vidensgrundlag. Selv om optimismen i nogle kredse måske overdrives, er der ingen tvivl om, at vi kan og skal gøre det bedre, end vi gør i dag. Dette mål er realistisk med implementering af personlig medicin i en bred forstand. Sundhedsøkonomiske konsekvenser kan ikke med rimelighed forudsiges på dette stadie, men det er næppe realistisk at forvente målbare rationaliseringsgevinster. ”Big Data” holder i disse år også...)
Polyfarmaci (...også, at polyfarmaci ofte anvendes til at beskrive brugen af for mange lægemidler og dermed uhensigtsmæssig medicinering. Definerer man polyfarmaci som samtidig behandling af mindst 5 lægemidler, er der i Danmark ca. 750.000 patienter med polyfarmaci. Ser man kun på den del af befolkningen, der er over 75 år, er ca. halvdelen polyfarmacipatienter og hver femte er i behandling med mindst 10 lægemidler dagligt (5625) . Lægemiddelindtaget vil formentlig blive endnu større i fremtiden, da befolkningen bliver ældre, der bliver flere sygdomme at behandle og flere behandlingsmuligheder. Polyfarmaci som markør for uhensigtsmæssig lægemiddelbehandling Indtag af mange lægemidler er stærkt associeret med større risiko for behandling med uhensigtsmæssige (forkerte) lægemidler, nedsat compliance og en øget risiko for interaktioner og bivirkninger, herunder fald i hjemmet (3209) (3210) (3211) . Hos ældre medicinske patienter er indtag af flere lægemidler desuden associeret med øget risiko for død, lægemiddelrelaterede hospitalsindlæggelser eller skadestuebesøg (3212) samt større samfundsøkonomisk byrde (3213) . En grænse på ≥ 5 lægemidler har vist at kunne identificere ældre, hjemmeboende medicinske patienter med forøget risiko for at få forskellige ufavorable tilstande (3214) og kan således anvendes til at identificere risikopatienter. Polyfarmaci eller multimorbiditet Begreberne polyfarmaci og multisygdom er tæt forbundne. Polyfarmaci opstår ofte på baggrund af behandlingsregimer, hvor hvert lægemiddel isoleret set kan være velindiceret inden for det enkelte terapiområde. Polyfarmaci er derved ofte hensigtsmæssig og helt i henhold til kliniske retningslinjer. Det er derfor vigtigt for forståelsen af polyfarmaci som risikomarkør, at polyfarmaci er uløseligt forbundet med multisygdom. Polyfarmaci er i sig selv ikke negativt, men blot associeret med flere risikosituationer og negative konsekvenser. Det er uklart, i hvor høj grad underliggende lidelser (som altså har ført til behandling med flere lægemidler) er den egentlige årsag til, at polyfarmaci er markør til den tidligere nævnte række af ufavorable tilstande. Polyfarmaci er et selvstændigt problem På trods af at behandling med flere lægemidler i mange tilfælde kan være helt efter retningslinjerne, så er der alligevel holdepunkter for, at polyfarmaci udgør et selvstændigt problem, som bør adresseres. Et centralt problem ved polyfarmaci er en udtalt mangel på viden om, hvorvidt en given behandling virker hos den multisyge, polymedicinerede patient. Evidensen for lægemiddelbehandling baserer sig næsten udelukkende på store randomiserede kliniske fase 3-studier i forbindelse med lægemiddeludvikling . I disse studier er ældre, multisyge patienter oftest ekskluderet, og gavnlige effekter for denne subgruppe ser generelt ud til at være mindre end for yngre patienter (3216) . Samtidig ved vi, at medicin påvirker ældre mennesker anderledes end yngre. Den renale lægemiddeludskillelse bliver nedsat i takt med faldende aldersbetinget fysiologisk og evt. sygdomsbetinget nyrefunktionsnedsættelse, hvilket medfører risiko for overdosering og bivirkninger. Det er også velkendt, at ældre på baggrund af nedsat fysisk formåen og modstandsdygtighed generelt er mere udsatte for lægemiddelbivirkninger, bl.a. større følsomhed for CNS-aktive midler, større risiko for svimmelhed ved antihypertensiva, større blødningstendens ved antikoagulantia og øget risiko for hypoglykæmi ved nogle antidiabetika. Det er uklart, i hvor høj grad underliggende multisygdom har betydning for effekten af lægemidler. Det er derfor fornuftigt at være særlig opmærksom på og forholde sig kritisk til ældre polyfarmacipatienters medicinering. Det er imidlertid ikke med sikkerhed vist, at systematisk gennemgang af patienters medicin mindsker dødelighed, men en del studier tyder på, at systematiske medicingennemgange hos patienter med polyfarmaci medfører mindre risiko for hospitalsindlæggelser (3215) . Individualiseret polyfarmaci - en udfordring Det kan hævdes, at behandlingen i den polymedicinerede patient i høj grad bør individualiseres. Hovedårsagen er, som omtalt ovenfor, manglende viden om de gavnlige effekter og et ændret og måske endda ufavorabelt effekt-bivirkningsforhold af det enkelte lægemiddel, når det er givet sammen med flere lægemidler. Der er imidlertid også...)
Typiske alvorlige fejl med lægemidler på medicin.dk (...også benytter. Følgende indholdsstoffer og lægemiddelgrupper har været involveret i alvorlige utilsigtede hændelser og har i dag advarsler på Medicin.dk under Typiske alvorlige fejl: A Acetylcystein (inf. væske) Adrenalin (inj. væske) Alendronat (tabl.) Amiodaron (inj. væske og tabl.) Amphotericin B (pulver til inf. væske) Antitrombin (inf. konc.) Apixaban (tabl.) Argatroban (inf. konc.) Atropin (inj. væske) B Baclofen (inj. væske) Bivalirudin (inj.- og inf. væske) Bupivacain (inj. væske) C Carboplatin (inf. væske) Ciclosporin (kaps., oral opl. og inf. væske) Cisplatin (inf. væske) Clopidogrel (tabl.) Clozapin (tabl.) D Dabigatranetexilat (kaps.) Diclofenac (tabl.) Digoxin (inj. væske, oral opløs. og tabl.) DOAKs ( epixaban , dabigatranetexilat , edoxaban og rivaroxaban ) Domperidon (tabl.) Donepezil (tabl.) E Enoxaparin (inj. væske) Erythromycin (tabl.) Etoposid (inf. væske) Ephedrin (inj. væske) F Fentanyl (inj. væske) Ferri-salte (inj.- og inf. væske) Fluconazol (oral susp, kaps. og inf. væske) Fluoruracil (inj. væske) Folinsyre (tabl.) Fondaparinux (inj. væske) Fosphenytoin (inj. væske/konc. til inf. opløs.) G Gabapentin (tabl. og kaps.) Galantamin (tabl.) Gentamicin (inj.- og inf. væske) GLP-1-agonister (semaglutid, dulaglutid, liraglutid, tirzepatid) Glucose (inj.- og inf. væske) Glyceryltrinitrat - nitroglycerin (inf. konc.) H Haloperidol (inj. væske) Heparin (inj.væske) Humant normalt immunglobulin (inf. væske) Hydrocortison (inj. væske) Hydromorphon (inj. væske) I Insulin og -analoger (inj. væske). Her er der tale om: Insulin og isophaninsulin (human), insulin (glulisin, aspart, lispro, glargin, decludec, aspart protamin) Interferon (inj. væske) Itraconazol (tabl.) Isavuconazol (kaps.) K Kalium (inf. væske, oral opløs. og tabletter) L Lamotrigin (tabl.) Lavmolekylære hepariner (inj. væske) Dalteparin Enoxaparin Tinzaparin Levomepromazin (tabl.) Lithium (tabl.) M Magnesiumoxid (tabl.) Magnesiumsulfat (inf. væske) Memantin (oral opløs.) Metformin (tabl.) Methadon (inj. væske og oral opløs.) Methotrexat (inj. væske og tabl.) Metoprolol (tabl.) Miconazol (mundhulegel) Midazolam (inj. væske) N Natriumhydrogencarbonat (tabl., inj.- og inf. væske) Noradrenalin (inj. væske) NSAID inkl. ASA, COX-2-hæmmere og komb. (tabl., supp., oral opløs. og susp. og inj. væske) Celecoxib Dexibuprofen Diclofenac Etodolac Etoricoxib Ibuprofen Ketorolac Meloxicam Naproxen Parecoxib Phenylbutazon Tolfenamsyre O Opioider (rene opioidagonister minus codein - alle disp.) Alfentanil Buprenorphin Fentanyl Hydromorphon Methadon Morphin Oxycodon Remifentanil Sufentanil Orale antidiabetika (β-cellestimulerende midler, metformin, SGLT-2-hæmmere, DPP-IV-hæmmere) Oxcarbazepin (oral susp.) P Paracetamol (alle disp.) Parenteral ernæring (inf. væske) Benzylpenicillin (inj.- og inf. væske + komb.) + udvalgte penicilliner hvor handelsnavnet lyder forskelligt fra indholdsstoffet (Bioclavid, Tazocin, Dicillin, Diclocil, Penomax, Selexid, Imadrax, Amoxar, Ospen, Vepicombin, Pentrexyl, Heracillin, Augmentin Forte) og penicilliner med børnedosering. Phenobarbital (inj. væske) Phenprocoumon (tabl.) Phenylephrin (inj. væske) Phenytoin (tabl.) Posaconazol (tabl., oral susp. og inf. væske) Pramipexol (tabl.) Prasugrel (tabl.) Prednisolon (tabl.) Pregabalin (oral opl.) Propofol (inj. væske) Q Quetiapin (tabl. og depottabl.) R Ramipril Ramipril (tabl.) Risperidon (oral opl.) Rivaroxaban (tabl.) Rivastigmin (kaps. og depotplastre) S Simvastatin (tabl.) Sufentanil (inj.væske) Suxamethon (inj. væske) T Tacrolimus (kaps. og depotkaps.) Thiamazol (tabl.) Thiopental (inj. væske) Ticagrelor (tabl.) Topiramat (tabl.) Tramadol (tabl.) V Vacciner ( Gardasil® 9 + M-M-Rvaxpro® ) Vancomycin (inf. væske og kaps.) Vinorelbin (tabl.) Voriconazol (tabl. og inf. væske) W Warfarin (tabl. og inj. væske) Z Zoledronsyre (inf. væske) Zuclopenthixol (orale dråber) Bemærk: Advarsler gælder alle styrker af et præparat, men ikke alle dispenseringsformer. I praksis betyder det, at fx opioid-plastre ikke har samme advarsler som opioid-injektionsvæsker, da advarsler om fx forveksling af mg og ml kun gælder injektionsvæsken. Denne differentiering af advarsler på dispenseringsform sikrer, at sundhedspersonale, når de ordinerer/dispenserer/udleverer et lægemiddel, kun får advarsler relateret til netop den dispenseringsform, patienten skal have (webservices). Evidensbaseret og opdateret Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) varetager den centrale administration af rapporteringssystemet for utilsigtede hændelser. Der er etableret et særligt forum, hvis formål er at vedligeholde den nationale liste over lægemidler involveret i alvorlige eller dødelige utilsigtede hændelser. Her defineres de særlige grupper af lægemidler, der ofte optræder i indrapporteringerne og som skaber alvorlige situationer både i det primære og sekundære sundhedsvæsen. Det drejer sig særligt om 7 lægemiddelgrupper/stoffer, som kaldes for risikosituationslægemidler . Listen over lægemidler revideres løbende, og der tages stilling til både nye hændelser og de hændelser, der kan være forældede (bl.a. på grund af lægemidler, der udgår fra markedet). Medicin.dk´s kilder om medicineringsfejl omfatter bl.a.: Hændelser rapporteret til Dansk patientsikkerhedsdatabase (DPSD). Offentlige klagesager fra STPS. Danske og udenlandske publikationer, nyhedsbreve og OBS-meddelelser (Sundhedsstyrelsen, STPS (inkl. Patientombuddet), EMA, FDA, IRF m.fl.). Hvordan laves advarslerne? Det er ikke alle indberetninger, der har læringspotentiale, eller som er lige relevante at kommunikere ud i de faglige miljøer. Derfor følger advarslerne en række in- og eksklusionskriterier. Inklusion- og eksklusionskriterier Følgende hændelser inkluderes på Medicin.dk: Inklusion Alvorlige forebyggelige lægemiddelrelaterede hændelser Faktuelle hændelser (både i Danmark og udlandet) dvs. hændelser der er sket og ikke blev afværget Hændelser som giver læring, og hvor der er sandsynlighed for, at fejlen kan ske igen Visse hændelser, hvor der behandles trods kontraindikation, forsigtighedsregel eller kendt interaktion. Eksklusion Compliance problemer (inkl. misbrug og suicidaladfærd) CAVE Manglende læring eller enkeltstående hændelser. Siden 2012 har medicin.dk deltaget i det Rådgivende Udvalg for Medicinområdet (DRUM) som også...)
Polyfarmaci (risikopatienter i tandlægepraksis) (...også anmeldes, hvis det formodes, at dette er relateret til patientens medicin. Generelt skal det overvejes at kontakte egen læge for mulighed for præparatskift med opmærksomhed på, at andre præparater kan have samme eller lignende bivirkningsprofil. Ligeledes bør medicingennemgang hos egen læge eller apotek overvejes, når patienten får mange lægemidler, og der er mistanke om orale bivirkninger. Anmeldelse af bivirkninger Tandlæger er forpligtet til at anmelde: Formodede alvorlige og uventede bivirkninger for alle lægemidler Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet. Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede. Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder også uden for det orale område og lægemidler som tandlægen ikke selv har ordineret. Bivirkninger anmeldes til Lægemiddelstyrelsen . Se også...)
Klassifikation - graviditetstekster (...for utilsigtet påvirkning af den gravide eller fosteret. Klassifikationen - det gælder også lægemidler med klassifikationen Kan om nødvendigt anvendes - kan ikke bruges alene ude...)
Lægemidler til injektion (...ionen her, specielt hos adipøse personer, gives i 40-80 mm dybde. I.m. injektioner kan også gives på låret fortil eller på ydersiden samt i regio deltoidea. Absorption fra deltoi...)
Djævleklorod (...sion kommer en oversigtsartikel fra 2024, der fokuserer på neurodegenerative sygdomme, også frem til (6714) . Der er således ingen tvivl om, at Djævleklorod er en meget spændende...)
Primularod (...placebo (4560) . En senere klinisk undersøgelse, der undersøger samme kombination, når også frem til at slimproduktionen mindskes, og undersøgelsen påviser tillige en anti-inflam...)
Passionsblomst (...også på stress og viser, at ekstrakt af passionsblomst i et vist omfang kan dæmpe stress. De tre oversigtsartikler fokuserer overvejende på lettere angst og udtaler sig med varierende forbehold (6498) (6499) (2138) , men udelukker dog ikke, at passionsblomst i visse tilfælde kan have en vis effekt på lettere angst, om end det ikke kan vises i alle kliniske studier. Der er skepsis hvad angår ekstraktionsmetoderne - ekstrakter fra passionsblomst er ikke nødvendigvis ens hvad angår indholdet af aktive stoffer (6500) . Bivirkninger Bivirkninger er meget sjældne. Kan være kvalme og mild allergisk reaktion. Bloddonor Donor må gerne donere blod , hvis han/hun tager passionsblomst i den mængde (eller mindre), som anbefales på pakningen. Yderligere information Se også...)
Loppefrøskaller (psyllium) (...også vist effekt på afføringskonsistens og -hyppighed ved kronisk obstipation og ved kronisk diarré (4557) . Flere randomiserede undersøgelser har vist, at geldannende kostfibre, herunder loppefrøskaller, i daglige doser på 10 gram kan nedsætte koncentrationen i blodet af total- og LDL-kolesterol med 5-10 %, men har ingen virkning på HDL-kolesterol eller triglycerid. Effekten af fibrene var større hos patienter med hyperkolesterolæmi (4554) (2123) . Den kolesterolnedsættende virkning er additiv til den effekt, der opnås ved behandling med statiner (4555) . Tilskud af loppefrøskaller kan bedre den glykæmiske kontrol (nedsætte fasteblodsukker, insulin og glykosyleret hæmoglobin) hos personer med type 2 diabetes (4556) 6735 - The beneficial effects of psyllium on cardiovascular diseases and their risk factors: Systematic review and dose-responce meta-analysis of randomized controlled trials . Tilskud kan også...)
Baldrianrod, Valerianerod (...også at baldrian gavner søvnkvalitet og længden af søvnen (3709) . Den samlede konklusion er i dag, at baldrianrod kan være en både sikker og ofte udmærket måde at fremme søvnkvalitet på (5870) men at der fortsat er visse standardiseringsproblemer med produktet.. Bivirkninger Bivirkninger er sjældne, hyppigst diarré. Der er rapporteret om lever-toksiske reaktioner i forbindelse med indtagelse af droger, der indeholder baldrian, og i store doser kan drogen give hjertefunktionsforstyrrelser. In vitro- undersøgelser har vist cytotoksicitet, hvorfor baldrian må frarådes under graviditet og amning. Der er ikke påvist hangover ved brug af roden. Bloddonor Donor må gerne donere blod , hvis han/hun tager baldrianrod i den mængde (eller mindre), som anbefales på pakningen. Yderligere information Se også præparat beskrivelse af Sefitude og Valerina Forte , samt Padma® 28, komb. som også...)
Coenzym Q10 (...oxidant og har membranstabiliserende virkning. Mennesket får Q10 gennem føden, men kan også selv danne Q10 (styres af enzymet hydroxymetylglutaryl coenzym A reduktase (HMGCoA red...)
Savpalme (...(5861) . At der er en gavnlig effekt af savpalme ved benign prostatahypertrofi støttes også af to randomiserede, dobbelt-blinde, placebo kontrollerede studier fra henholdsvis 202...)
Kariyat og russisk rod (...er, der viser effekt på træthed især hos patienter med sclerose (5845) (5846) . Der er også flere mindre studier af ældre dato, der viser effekt på gulsot via kraftig øgning af u...)
Inhalationsanæstetika: klimaeffekt og reduktionsmuligheder (...også tages højde for midlernes kliniske potens, da der kræves forskellige koncentrationer for at opnå tilstrækkelig anæstesidybde. Denne potens angives ved MAC (minimum alveolar concentration). Tabel 1. Atmosfærisk levetid og globalt opvarmningspotentiale for inhalationsanæstetika (6996) Inhalationsanæstetika ved MAC Atmosfærisk livstid (år) GWP 100 * Isofluran 1,2 % 3,6 539 Sevofluran 2,2 % 1,9 144 Desfluran 6,7 % 14 2540 60 % N 2 O (0,6 MAC) 114 273 * GWP100 angiver det globale opvarmningspotentiale pr. kg sammenlignet med 1 kg CO₂, hvor GWP for CO₂ = 1. Desfluran har det højeste GWP100 blandt inhalationsanæstetika. Samtidig har desfluran en lav klinisk potens, hvilket betyder, at der ved samme friskgasflow skal anvendes en markant højere koncentration end ved sevofluran eller isofluran for at opnå tilsvarende anæstesidybde. Kombinationen af et højt globalt opvarmningspotentiale og et større gasforbrug betyder, at desfluran er forbundet med et markant højere klimaaftryk end andre inhalationsanæstetika. Lattergas har ikke samme infrarøde absorptionsevne som de halogenerede inhalationsmidler, men bidrager alligevel betydeligt til klimaeffekten på grund af sin meget lange atmosfæriske levetid. Dertil kommer, at N₂O har lav klinisk potens og anvendes i store mængder. N₂O bidrager desuden til nedbrydning af ozonlaget (6997) . Reduktionstiltag Mulighederne for at reducere klimaaftrykket fra inhalationsanæstetika spænder fra ændret valg af anæstesiform til tekniske tilpasninger af forsynings- og udsugningssystemer. Data på området er dog præget af betydelig heterogenitet. Desuden er der forskelle mellem sundhedssystemer, forsyningsformer, kliniske arbejdsgange og anvendelsesmønstre, hvilket betyder, at internationale estimater ikke uden videre kan overføres til danske forhold. Dette ændrer dog ikke ved, at flere indsatser fremstår fagligt velbegrundede. Total intravenøs anæstesi frem for inhalationsanæstesi Anvendelse af total intravenøs anæstesi (TIVA) med propofol er generelt forbundet med et lavere klimaaftryk end inhalationsanæstesi. Propofol har et globalt opvarmningspotentiale, der er mange gange lavere end inhalationsanæstetika (7008) , (6998) , (6999) . Derfor bør TIVA, når det er klinisk relevant og praktisk muligt, overvejes som standardvalg frem for inhalationsanæstesi. Reduktion af friskgasflow Friskgasflow har stor betydning for forbruget af inhalationsanæstetika og dermed også for klimaaftrykket. Jo højere friskgasflow, desto større forbrug af inhalationsanæstetika. Medium-flow anæstesi defineres typisk som 1-2 L/minut, low-flow som 500-1000 ml/minut og minimal-flow som 250-500 ml/minut (7000) . Ved lavere flow øges graden af genånding i anæstesikredsløbet. Dette forudsætter anvendelse af et cirkelsystem med ensretterventiler og CO₂-absorber, som muliggør genbrug af den udåndede gas og dermed også af den ikke-metaboliserede andel af inhalationsanæstetika, eksempelvis sevofluran. På den måde reduceres det samlede forbrug. Ved anvendelse af minimal-flow er det estimeret, at CO₂-udledningen kan halveres (7001) . Nedlæggelse af centrale lattergas-rørsystemer og overgang til trykflasker For lattergas er klimabelastningen ikke alene knyttet til den mængde, der gives til patienten, men også til et betydeligt upstream-spild. Internationale studier viser, at mere end 80 % af lattergas kan gå tabt som følge af lækager i centrale rørsystemer (7002) , (7003) . Dermed kan en stor del af den indkøbte lattergas være udledt, allerede inden den når patienten. Interventionsstudier har vist, at overgang fra central rørforsyning til cylinderbaseret forsyning kan reducere det samlede forbrug af N₂O med op til 96-97 % (7004) , (7005) . Denne reduktion skyldes dels mindre lækagespild, dels ændret og dels mere restriktiv anvendelse. Opsamling og destruktion De halogenerede midler For de halogenerede inhalationsmidler findes teknologier, der kan opsamle og enten destruere eller genanvende gasserne, hvorved udledningen til atmosfæren reduceres (7006) . I nogle lande, herunder Tyskland, Østrig og Canada, er genanvendelse godkendt, men dette er ikke tilfældet i Danmark. Teknologiernes effektivitet estimeres til omkring 25-70 % (6991) . Den dokumenterede effektivitet er imidlertid fortsat usikker (6991) og der er derfor behov for yderligere uafhængige livscyklusanalyser. Lattergas Der findes også...)
Sinupret, Sinux (...rsøgelse, der var foretaget på 184 børn, viste, ud over effekt på mellemørebetændelse, også en reduktion af forbruget af receptpligtige antibiotika som resultat af Sinupret behan...)
Echinacea (purpursolhat) (...også af Echinacea extrakt reducerer brugen af antibiotika ved almindelig forkølelses sygdom (6716) , og året efter blev det dokumenteret ar Echinacea i nye formuleringer og højere doser viste sig mere effektive end de tidligere anvendte præparater ved behandling af forkølelse. Det skal også...)
Klima/Miljø og Lægemidler (...også en sundhedskrise. WHO har erklæret at klimaforandringerne er en af de største trusler mod den globale sundhed (6464) . Dette er en alvorlig udfordring, som endelig er begyndt at få relevant opmærksomhed både nationalt og internationalt. I Danmark spiller sundhedsvæsenet en afgørende rolle i at beskytte menneskers sundhed, samt behandle og lindre syge mennesker, men det bidrager også til klimaændringer gennem sit betydelige klimaaftryk. Ifølge diverse kilder står sundhedsvæsenet for op til 6 % af de globale CO2-udledninger (6465) . Der er derfor et presserende behov for at reducere klimaaftrykket fra sundhedssektoren. Beregninger fra Danske Regioner (6466) , og det engelske sundhedsvæsen, NHS (6467) , viser at 20-25 % af sundhedsvæsenets klimaaftryk stammer fra lægemidler. Derfor er der kommet skærpet fokus på lægemidlers bæredygtighed. Et lægemiddel sætter klima og miljø aftryk gennem hele dets livscyklus. Et bæredygtigt lægemiddel defineres ved et lægemiddel, som er produceret, transporteret, brugt og bortskaffet på en måde, der minimerer dets klima og miljømæssige påvirkninger. Figur 1 , viser et lægemiddels livscyklus, som inkluderer både produktion, forbrug og bortskaffelse. Lægemidlernes klima og miljø aftryk Et lægemiddels klima aftryk refererer til den samlede mængde drivhusgasser, der udledes i forbindelse med dets livscyklus. Et lægemiddel sætter også et miljø aftryk, som dækker over lidt bredere miljø påvirkninger, end et klimaaftryk, herunder forurening af vand og jord, samt effekter på økosystemer og biodiversitet. Effekterne opstår, når lægemiddelrester diffunderer ud i miljøet, typisk via spildevandet. Klima- og miljøaftryk inkluderer faserne produktion, transport, anvendelse, forbrug og bortskaffelse af lægemidlet, som er illustreret i figur 1 . Klimaaftrykket kan beregnes på forskellige måder. Det mest brugte i sundhedssektoren, er aktuelt det man kalder en ”top down analyse”, hvor aftrykket (CO2-aftrykket) er beregnet ud fra en monetær enhed, dvs. at det er baseret på et indkøbsbudget i monetære enheder (kr.) (6468) . I praksis vil det sige, at man tager udgangspunkt i et overordnet indkøbsbudget, og ud fra det beregner et CO2-aftryk. Metoden har både usikkerheder og udfordringer, og derfor er der efterhånden fokus på at finde andre metoder til at beregne lægemidlers klimaaftryk på. Et alternativ er en livscyklusanalyse, kaldet LCA, som kvantificerer udledningerne fra hver fase i processen, eksempelvis energi- og ressourceforbrug under produktion, transporten, brændstofforbrug, aftryk i forbrugsfasen, og affaldshåndtering (6469) . En LCA inkluderer også et miljøaftryk, og vil derfor altid være mere korrekt og retvisende at anvende, hvis man har sådan en. Desværre har alle lægemidler ikke som udgangspunkt en LCA, og derfor kan det aktuelt være svært at sammenligne lægemidlers klimaaftryk og miljøaftryk, relativt set. Der kommer dog heldigvis løbende mere evidens på dette område. Tiltag for at fremme bæredygtighed Indsatser der kører internationalt og nationalt Flere organisationer og initiativer arbejder allerede på at fremme bæredygtighed inden for sundhedsvæsenet. Bl.a. findes der den internationale organisation Health Care Without Harm Europe , en organisation, der arbejder for at reducere sundhedsvæsenets klimaaftryk og fremme miljøvenlige løsninger i Europa. National Health Service, NHS i England var et af de første lande, der var ude og sætte krav og ambitioner om at opnå en mere bæredygtig sundhedssektor. De har en specifik ambition om, at de skal opnå klimaneutralitet. Samme mål har Danske Regioner lanceret i starten af 2024, via deres strategi Grønne Hospitaler (6470) . Lægemiddelindustriforeningen, LiF (6471) , Industriforeningen for Generiske og Biosimilære Lægemidler, IgL (6472) , og Foreningen for Parallelimport af Medicin, FPM, har politikker og strategier for, hvorledes der fremadrettet kan arbejdes mod mere bæredygtig medicin. Amgros bidrager også til indsatsen, og har indført kriterier i grønne udbud, der tager miljøhensyn i betragtning (6473) . Grøn Praksis (6474) , som er forankret under Dansk Selskab for Almen Medicin er med til at skubbe almen praksis i en mere bæredygtig retning. Læger for Klimaet (6475) er en forening bestående af læger og andre, som ønsker at oplyse og medvirke til den grønne omstilling af sundhedsvæsenet. Hvad kan du selv gøre? Særlige hensyn. Orienter dig, om der er særlige hensyn til det lægemiddel der udskrives, hvad angår klima og miljø, fx via feltet Klima og Miljø på præparatbeskrivelserne på Medicin.dk. Affaldssortering. Udfør korrekt affaldssortering, og aflever ubrugt medicin på primær apotek, eller send til destruktion ved medicinaffald. Husk at frasortere pap og plastisk fra lægemiddelfraktionen. Informer patienterne om, at lægemidler ikke skal smides ud i restaffald i husholdningen, og det må ikke smides i toilettet. Læs også artiklen Medicinrester og -affald . Mindste lægemiddelpakning. Ordinerende læge bør udskrive små startpakninger, hvor det er muligt, og tilpasse pakningsstørrelsen til behandlingsvarighed og behov (mængde). Eksempler på yderligere indsatser Inhalationsmedicin Mange inhalatorer bruger drivgasser med høj global opvarmningspotentiale (GWP). Skift til mere miljøvenlige inhalatorer, som fx pulverinhalatorer, dette vil reducere udledningerne betydeligt (6476) . Anæstesigasser Gasser som desfluran og sevofluran har en stor klimabelastning. Desfluran er den mest forurenende anæstesigas, og der er ikke tungtvejende kliniske fordele i at anvende desfluran i stedet for den mere klimavenlige gas sevofluran. I Danmark er brug af desfluran aktuelt udfaset i alle regioner (6477) . Lattergas Bruges ofte i fødsler og kirurgi, men har en betydelig klimabelastning. Nogle regioner har investeret i lattergas destruktorer, som neutraliserer lattergas til en klimaneutral form. Herudover arbejder man med at se på hvorledes lattergasforbruget evt. vil kunne reduceres, uden at gå på kompromis med patienters behov for smertedækning (6478) . Orale lægemiddelformer i stedet for intravenøst administrerede Der er i litteraturen begyndt at komme eksempler på, at en behandlings klimaftryk reduceres væsentligt ved at ordinere oralt i stedet for intravenøst. Fx på Changi General Hospital blev en vejledning for oral paracetamol implementeret i oktober 2018 for at reducere omkostninger og miljøpåvirkning i forbindelse med operationer. Alle voksne elektive patienter fik 1 gram oral paracetamol før operationen. Implementeringen af interventionen resulterede i en reduktion af intravenøs paracetamolbrug fra 30,4 % til 16,7 %, hvilket svarerede til et årligt besparelse på cirka 3.000 flasker. Miljømæssigt medførte det en reduktion i de årlige CO2-ækvivalente emissioner fra 194,3 kgCO2e til 100,3 kgCO2e pr. 1.000 operationer. Derfor kan det være en god ide at overveje om en ordination kan foretages oralt i stedet for intravenøst hvor muligt. Genanvendelse af ubrugte lægemidler Et hollandsk studie kaldet ROAD studiet, gik ud på at bede udvalgte patientgrupper om at tilbagelevere ubrugt medicin. Medicinen blev udleveret i forseglede poser med en temperaturlogger, så det ifm. returnering var muligt at kvalitetstjekke medicinen ift. bl.a. udseende, uåbnet tilstand, holdbarhedsdato og korrekt opbevaring inden for temperaturgrænserne for den pågældende medicin. Ved returnering til sygehusapoteket gennemgik den indleverede medicin et kvalitetstjek. Herefter kunne medicinen genudleveres til nye patienter. Deres resultater viste en reduktion på 68 % af spildt medicin (som udgjorde 2,4 % af de samlede udleverede lægemiddelomkostninger i undersøgelsen) og en gennemsnitlig årlig nettobesparelse på mindst 576 € (2021 US $682) pr. inkluderet patient (6479) . Returpen Returpen-projektet som køres af en række medicinalfirmaer i fællesskab med apoteker og regioner, er en bæredygtighedsindsats, der sigter mod at reducere miljøpåvirkningen fra brugte insulinpenne. Initiativet indebærer indsamling og genanvendelse af de materialer, der anvendes i penne, såsom plast, i stedet for at lade dem ende som affald. Projektet er en del af en ambition om at fremme cirkulær økonomi og minimere virksomhedernes klima- og miljø-aftryk. Ved at genbruge ressourcerne bidrager Returpen-projektet både til affaldsreduktion og en mere bæredygtig fremtid inden for medicinalindustrien. Fremtiden Medicin.dk har oprettet et nyt felt kaldet ”Klima og miljø” på beskrivelsen af præparaterne. Fremover vil dette felt inkludere viden om det enkelte lægemiddels bæredygtighed, i takt med at mere konkret forskning, viden og data bliver tilgængeligt. Dette vil ikke blot øge opmærksomheden, men også inspirere til handling blandt sundhedsprofessionelle og patienter, mhp. at bidrage til den overordnede grønne omstilling af sundhedsvæsenet. Du kan læse mere om Medicin.dks initiativer i forhold til Klima og Miljø her . Udførelse af rationel farmakoterapi inkluderer i fremtiden også...)
Kliniske beslutningsværktøjer ved lægemiddelbehandling (...t. Derfor er det essentielt, at sundhedspersonalet ikke stoler blindt på systemet, men også anvender deres kliniske vurdering i beslutningsprocessen. Alarmtræthed ved kliniske be...)
Nedsat leverfunktion (...indgår i et enterohepatisk kredsløb, kan forårsage kolestase. Da patienter med cirrose også er i øget risiko for nyrepåvirkning, skal nyretoksiske stoffer (aminoglykosider, NSAID...)
Luftvejssygdomme (risikopatienter i tandlægepraksis) (...også stress, hvorfor astmapatienter med tandlægeangst kan være særligt udsatte hos tandlægen. Den vigtigst enkeltårsag til KOL er tobaksrygning, og her kan tandlægen bidrage ved at opfordre sine patienter til rygestop. Tandlægeforeningen har i samarbejde med Stoplinien og Københavns Kommune udviklet e-læringsværktøjet Very Brief Advice (VBA) , hvor tandlægen på mindre end 30 sekunder kan henvise patienten til Stoplinjen for vejledning. Se endvidere Tobaksafhængighed . Særlige forhold før behandling Tandlægen skal være opmærksom på: Om patienten ryger, for at anbefale rygestop og journalføre rådgivning om dette. Om patienten har kendskab til udløsere af astmaanfald, fx lægemidler, fødevarer, allergi, andet, for at undgå disse. Mundhygiejnen da plakbakterier kan medføre pneumoni ved inhalation (5638) . Risikofaktorer for oral sygdom. Risikofaktorer for recidiverende oral candidose. Særlige forhold under behandling Hvis der opstår akut situation med patient med luftvejssygdom: Stop enhver behandling og fjern alle fremmedlegemer fra munden. Vurder patienten ud fra ABCDE-kriterierne (gælder alle patienter, der bliver akut dårlige). Livstruende problemer behandles, før man fortsætter til næste punkt, altså behandles et A-problem før et B-problem osv (5639) . Hvis der ikke er respiration, startes førstehjælp. A irways: er der frie luftveje? B reathing: respiration, trækker patienten vejret? C irkulation: er der puls? D iability: neurologisk status E xposure: Hvad har patienten været eksponeret for? - udredes oftest på hospitalet og kræver fuld kropsundersøgelse. Ved astmaanfald behandles med 2 pust af patientens anfaldsmedicin ( β2-agonist ), og hvis status ikke forbedres kontaktes 1813 eller 112 alt efter vurdering af alvorlighedsgrad. Ren ilt kan administreres efter anvisninger fra alarmcentral. Særlige forhold ved lægemiddelordination Vurdering af risiko for lægemiddelinteraktioner med patientens medicin (se evt. relevante præparatbeskrivelser eller Interaktionsdatabasen.dk ). Acetylsalicylsyre eller andre NSAID kan udløse astmaanfald hos nogle patienter. Opmærksomhed på særlige forholdsregler ved ordination med baggrund i patientens sygdom og øvrige risikofaktorer, fx respirationsdepression i forbindelse med opioider ved smertebehandling. Se Systemiske smertestillende midler (Odontologisk medicinvejledning) Orale bivirkninger Den medicinske behandling af både astma og KOL afhænger af sværhedsgraden og patientens symptomer. Ved begge sygdomme kan forekomme behandling med inhalationssteroid , β2-agonister (sympatomika) og muskarin antagonist (antikolinergikum) ofte i kombinationsterapi. Disse lægemidler kan medføre bivirkninger i munden, fx mundtørhed og nedsat hvilespytsekretion, hvor det er vigtigt at udelukke anden årsag. Se Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Ved inhalationssteroid er der øget risiko for oral candidose som følge af lokal immunsuppression. Tandlægen skal informere patienten om at skylle munden efter inhalation af sin medicin, for at reducere risikoen for orale bivirkninger. Immunterapi tilbydes nogle astmapatienter, og her skal tandlægen være opmærksom på påvirkning/bivirkninger ift. mundhulens væv. Anmeldelse af bivirkninger Tandlæger er forpligtet til at anmelde: Formodede alvorlige og uventede bivirkninger for alle lægemidler Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet. Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede. Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder også uden for det orale område og lægemidler som tandlægen ikke selv har ordineret. Bivirkninger anmeldes til Lægemiddelstyrelsen . Se også...)
Lægemidler og graviditet (...også i mulige langtidseffekter; fx er der stor interesse for psykosocial udvikling hos børn, som har været eksponeret for psykofarmaka og andre CNS-aktive lægemidler under graviditeten. Faktorer af betydning for fosterpåvirkning Tidspunktet for eksponering for lægemidlet er den vigtigste risikofaktor for skadelig påvirkning af fosteret. Organogenesen finder især sted i 3.-10. graviditetsuge, og fosteret vil i denne periode være mest følsom for påvirkninger, som kan medføre strukturelle misdannelser. Dosis er af stor betydning. Såvel humane data fra thalidomidbehandlede kvinder, som data fra dyreforsøg tyder konsistent på en dosisafhængig toksicitet, som dog ikke nødvendigvis er lineær. Lægemidlets farmakodynamiske karakteristika og varigheden af eksponeringen er andre betydende faktorer. De mest potente teratogene lægemidler som thalidomid og tretinoider resulterer i alvorlige misdannelser hos ca. 35 % af 1. trimester-eksponerede fostre. Konsekvenserne af lægemiddelpåvirkning meget tidligt i graviditeten er der meget lidt faktuel viden om. Det antages, at en betydelig toksisk påvirkning er uforenelig med embryomets overlevelse.; en såkaldt all-or-nothing periode, som arbitrært angives til at omfatte de første 14 dage efter konceptionen. Resultatet vil være meget tidlig fosterdød og spontan abort, men da graviditeten oftest ikke er erkendt på dette tidspunkt, vil det typisk gå upåagtet hen. Eksponering under uopdaget graviditet Medicin.dk's tekster vedrørende graviditet er primært rettet mod situationer, hvor det overvejes, om et lægemiddel skal ordineres under en kendt graviditet. Her har risikovurderingen et alment profylaktisk perspektiv, og beslutningen om ordination beror på en afvejning af den forventede nyttevirkning over for den mulige risiko. Ved rådgivning af kvinder, som har indtaget lægemidler under en uopdaget graviditet, tager risikovurderingen udgangspunkt i en række forhold omkring det enkelte individ. En vurdering af graviditetslængden på tidspunktet for medicinindtagelsen og dosisstørrelse er vigtige for en vurdering af størrelsesorden og art af den risiko, som antages at være forbundet med den aktuelle påvirkning. Tilstedeværelse af andre faktorer, kvindens fertilitet og graviditetsønske samt mulighederne for relevant prænatal diagnostik kan være betydningsfulde aspekter at inddrage ligesom en vurdering af niveauet for den risiko, som er acceptabelt for kvinden. Eksposition for lægemidler tidligt i graviditeten bør kun undtagelsesvis - typisk ved eksponering for isotretinoin og acitretin - inddrages i overvejelser vedrørende svangerskabsafbrydelse. Datakilder og datakvalitet Mængden af tilgængelig viden om de enkelte lægemidlers skadelige virkninger under graviditet varierer meget, afhængig af lægemidlets indikationsområde og af, hvor længe det har været markedsført. Kasuistiske meddelelser har kun begrænset signalværdi og ingen kausal værdi, og brugbare data om lægemiddeleksposition og graviditetsudfald må derfor i alt overvejende grad tilvejebringes gennem epidemiologiske studier. Kohorteundersøgelser, case-kontrolundersøgelser og systematisk pharmacovigilance kan give værdifulde oplysninger. Ingen af disse metoder er imidlertid ideelle, og den videnskabelige kvalitet af data vil typisk variere meget. De databaser, som ligger til grund for epidemiologiske studier, er af varierende kvalitet både med hensyn til dækningsgrad og validiteten af data for såvel eksponering som registrering af uønsket fosterpåvirkning. Desuden ses metodologisk variation forskergrupperne imellem, således at sammenligning af selv to gode farmakoepidemiologiske studier kan være vanskelig. I vurderingen vil der derfor også indgå data, hvor der fx kan rejses tvivl om den anvendte lægemiddeldosering og eksponeringens varighed. Der indgår også...)
Lægemiddelgodkendelse (...iddelstyrelsen findes der en liste over godkendte lægemidler . Lægemiddelstyrelsen har også...)
Lægemidler til administration i mundhulen (...uden om portalsystemet i første omgang (førstepassage-metabolisme i leveren) og undgår også førstepassage-metabolisme i mave-tarm-kanalen (fx fentanyl til gennembrudssmerter hos ...)
Forholdsregler i forbindelse med udlandsrejser (...ghed. EPI-NYT er primært målrettet sundhedspersoner, men mange almindelige brugere kan også med fordel søge oplysninger i EPI-NYT og efterfølgende drøfte det med sin læge. I tabe...)
Matrem urt (...også blot en mindre effekt. Den endelige konklusion draget ud fra den citerede litteratur: på den foreliggende tvivlsomme effekt. Visse studier anvender ekstrakter andre tørrede plantedele, hvilket gør sammenligninger vanskelige. Det er også ofte svært at vurdere hvilken artstype af matrem, der er anvendt. Større og veldefinerede studier er ønskelige, og måske skal man satse på tørrede blade (pulver) i stedet for ekstrakter. Til gengæld synes der ikke at være væsentlige bivirkninger ved at anvende matrem, om end det ikke har været muligt at finde studier, der var længere end 6 måneder. Interaktioner Der er ikke rapporteret interaktioner med anden medicin eller for den sags skyld kosttilskud. Men flere steder kan man læse, at matrem har trombocythæmmende effekt, så teoretisk kunne man tro at der kunne være øget blødningsresiko ved indtagelse af matrem, hvorfor nogle advarer mod at tage matrem sammen med NSAIDs, acetylsalicylsyre, ginkgo biloba og blodfortynding (warfarin). Matrem anbefales ikke til gravide og ammende, da der ikke er data på matrems effekt hos disse. Bivirkninger Som omtalt ovenfor muligvis let øget tilbøjelighed for blødning hos særlig udvalgte patienter. Ellers er de angivne bivirkninger som ved placebo. Det anbefales, at man undlader at tage matrem, hvis man er overfølsom over for morgenfruer, brandbæger, chrysantemum og andre medlemmer af kurveblomst familien. Bloddonor Der er ikke rapporteret forsigtighed ved bloddonation, hvorfor man godt kan donere blod, selv om man tager matrem. Yderligere information Ud fra den foreliggende litteratur kan man ikke udelukke, at det at tage hele tørrede blade som et tørret pulver (der jo i princippet indeholder alt, hvad der findes i bladene) kan være mere hensigtsmæssigt end at indtage diverse ekstraktioner. Se også...)
Lægemiddeludvikling (...også spiller en rolle. DNA-sekventering er efterhånden blevet så billig, at man nu rutinemæssigt sekventerer hele eller dele (typisk exomet - den kodende del af genomet) af genomet fra fx raskt og sygt væv i kræftpatienter og derigennem finder de specifikke mutationer, der har givet anledning til kræftsvulsten. Desuden kan man sekventere store patientpopulationer og derigennem finde mere sjældne DNA-variationer som årsag til mere komplekse sygdomme. I dag er der således offentligt tilgængelige databaser med exom/helgenom-data på over 100.000 mennesker, som kortlægger den genomiske variation. Epigenetik Epigenetik er arvelige forandringer som er modificerbare, men ikke ændrer den grundlæggende DNA-sekvens, hvilket kan føre til ændringer i genekspression. De seneste år har der været stærkt stigende fokus på epigenetiske forandringer som årsag til sygdom. Dette kan fx foranlediges via reversible modifikationer af DNA'et eller de proteiner, som DNA'et er pakket omkring (histoner). Genetisk modifikation af mus En anden udbredt teknik er genetisk modifikation af mus. Oprindeligt blev teknikken udviklet til at fjerne specifikke gener fra musens genom, hvorved man fik fremstillet knock-out mus, men siden har man bl.a. udviklet teknikken, så man fx kan indføre mutationer i musen, såkaldte knock-in mus, og dermed efterligne mutationer fundet i mennesker. Disse genetiske modifikationer har været med til at afdække den fysiologiske funktion af en lang række gener, og samtidigt har de ofte kunnet indikere, om generne var involveret i udviklingen af sygdom og dermed kunne være lægemiddel -targets . De ændringer blev oprindeligt indført via homolog rekombination, der var tidskrævende og begrænset til anvendelse i mus. CRISPR De sidste par år har en ny gen-editeringsteknik, kaldet 'CRISPR/Cas9' revolutioneret mulighederne for genetisk modifikation, idet den er meget hurtigere og kan anvendes på mange flere arter inkl. rotter, grise og mennesker. Man kan således nu indføre genetiske modifikationer i vigtige dyremodeller og potentielt lave genterapi baseret på CRISPR/Cas9-teknikken. Teknikken er endnu så ny, at der ikke er udviklet lægemidler baseret på den, men den har allerede ført til nye vigtige dyremodeller og den første genmodifikation i mennesker i Kina, som dog har ført til store etiske diskussioner. De fleste anser stadig teknikken for at være for præmatur til anvendelse til genterapi, idet CRISPR/Cas9 ikke er 100 % præcis og således kan medføre utilsigtede mutationer. RNA-interrerens En anden nyere teknik er anvendelse af RNA-interferens (RNAi) til at nedregulere ekspressionen af specifikke gener. I praksis kan man enten indgive korte RNA-sekvenser (siRNA) i celler, væv eller hele dyr, eller man kan lave knock-down mus, hvor cellerne i et givet væv modificeres, så de selv udtrykker den korte RNA-sekvens. På samme vis som en knock-out mus kan man hermed fjerne/nedregulere ekspressionen af et givet gen og herefter få indsigt i dets fysiologiske funktion og terapeutiske potentiale. En tilsvarende teknik baseret på DNA 'anti-sense ' kan også anvendes til at reducere udtrykket af et gen ved at indgive nukleotidsekvenser, der er komplimentære til en del af DNA-sekvensen på det gen, man gerne vil ramme. Typisk anvendes modificerede nukleotider som 'locked nucleic acid' (LNA) og ' peptide nucleic acid' (PNA), der har bedre egenskaber end DNA; såsom større resistens for at blive nedbrudt af nukleaseenzymer. mRNA-vacciner mRNA-vacciner er udviklet med en ny ikke-infektiøs vaccineteknologi og indeholder hverken aktivt eller inaktivt virus. COVID-19 vaccinen, Comirnaty (Pfizer/BioNTech) er mRNA-vacciner, se COVID-19 . Transcriptomics og proteomics I de seneste år har transcriptomics og proteomics også fundet anvendelse ved target- identifikation. Førstnævnte teknologi måler indholdet af mRNA i et givet væv ved hjælp af fx genchips , og sidstnævnte teknologi bestemmer vævets indhold af proteiner. Ved at sammenligne raskt og sygt væv kan man således undersøge, hvilke gener der op- eller nedreguleres, hvilket kan indikere, at de er involveret i sygdommen og dermed potentielt er lægemiddel -targets . Disse og andre -omics-teknologier har ført til akkumulering af enorme datasæt ('Big data'), som man i stigende grad bruger i 'Articifical Intelligence (AI)' og 'Machine learning' computerteknikker til at analysere. Validering af targets Der er dog langt fra at vise, at et target er involveret i en given sygdom, til at vise, at det også kan anvendes terapeutisk. Validering af et target vil således ofte indebære, at man udvikler et stof med den ønskede farmakologiske virkning på det pågældende target og efterfølgende viser, at det har den forudsagte terapeutiske virkning i en dyremodel for sygdommen. Her står man dog ofte over for det problem, at man langt fra altid har en god dyremodel, der præcist svarer til sygdommen i mennesker. Et andet problem er forskel i fx farmakokinetik og -dynamik mellem dyremodellen og mennesker. Den endelige validering af et nyt target får man først, når det nye stof har været afprøvet hos mennesker i kliniske forsøg. Lægemiddelmodaliteter Small molecules Small molecules er lavmolekylære kemiske forbindelser, typisk med en molekylvægt under ca. 900 Da. De passerer ofte cellemembraner via passiv diffusion og interagerer med intracellulære eller membranbundne proteiner, såsom enzymer, receptorer eller ionkanaler. Virkningsmekanismen består typisk i selektiv binding til et biologisk target, hvorved enzymaktivitet eller signal transduktionen enten inhiberes eller aktiveres. Small molecules syntetiseres som regel ved kemisk syntese og udgør en stor andel af konventionelle farmaceutiske præparater, blandt andet inden for behandling af infektionssygdomme, metaboliske sygdomme og cancer. Deres relativt lille størrelse, kemiske stabilitet og gunstige farmakokinetiske egenskaber muliggør ofte oral administration. Peptider Peptider som lægemidler er korte kæder af aminosyrer, der fungerer som biologisk aktive molekyler med høj specificitet over for deres molekylære mål, såsom receptorer, enzymer eller signalproteiner. De anvendes terapeutisk til at efterligne eller modulere kroppens egne peptidhormoner og signalmolekyler og spiller en vigtig rolle i behandling af blandt andet metaboliske sygdomme, hormonelle lidelser og visse former for cancer. Peptidbaserede lægemidler er karakteriseret ved høj målselektivitet og relativt lav toksicitet, men deres kliniske anvendelse kan være begrænset af lav stabilitet over for enzymatisk nedbrydning samt begrænset oral biotilgængelighed. Derfor administreres de ofte parenteralt fx via subkutan eller intravenøs injektion. Antistoffer Antistoffer som lægemidler er biologiske behandlinger baseret på monoklonale antistoffer, som er designet til selektivt at binde til specifikke antigener, typisk proteiner på celleoverflader eller opløste signalmolekyler. Ved denne binding kan antistofferne enten blokere biologiske signalveje, neutralisere sygdomsfremkaldende molekyler eller markere celler til destruktion via immunsystemet. Antistofbaserede lægemidler anvendes bredt inden for behandling af blandt andet cancer, autoimmune sygdomme og inflammatoriske tilstande. De produceres typisk ved rekombinant DNA-teknologi i levende cellekulturer og karakteriseres ved høj målselektivitet, men også ved relativt stor molekylestørrelse, hvilket ofte nødvendiggør parenteral administration fx via intravenøs eller subkutant injektion. Udvælgelse af potentielle lægemiddel-hits Første skridt i moderne lægemiddeludvikling er altså udvælgelse af target , og herefter vil man normalt identificere hits - dvs. stoffer, der har den ønskede farmakologiske virkning - såsom at aktivere eller hæmme proteinet. I langt de fleste tilfælde vil man få adskillige hits ud af en screening. Denne kan så optimeres ved medicinalkemi, hvor den kemiske struktur ændres systematisk og sammenholdes med farmakologiske og andre biologiske parametre som fx farmakokinetiske og toksikologiske egenskaber (kaldes ofte for ADME-Tox: A bsorption, D istribution, M etabolism, E xcretion and Tox icology). ADME-Tox-karakteriseringen accelererede især efter, at undersøgelser viste, at mange stoffer fejlede i klinikken pga. manglende biotilgængelighed eller uventede bivirkninger. Problemet i begyndelsen af den nye æra var, at man nu kunne identificere langt flere stoffer, end man efterfølgende kunne karakterisere mht. ADME-Tox-egenskaber. Dette har ført til udvikling af langt mere effektive in vitro- tests. Denne udvikling har således gjort det muligt at frasortere problematiske stoffer, inden de dyre og langsomme prækliniske og kliniske faser påbegyndes. Computerprogrammer For at forbedre hit -identifikation og -optimering samt ADME-Tox-karakterisering arbejdes der ihærdigt med udvikling af computerprogrammer, der kan forudsige, hvordan et kemisk stof binder til sit target og dets farmakokinetiske og toksikologiske egenskaber. Sådanne programmer bruges i stigende grad i forbindelse med udvælgelse og optimering af potentielle lægemiddel-hits. De computermæssige forudsigelser er i de seneste år blevet forbedret betragteligt af et stigende antal tredimensionelle strukturer af de proteiner, som stofferne binder til, opnået ved en teknik kaldet røntgenkrystallografi. De samlede data fra in vitro testningen vil føre til udvælgelse af nogle få lægemiddelkandidater, som vil gå videre i den prækliniske udvikling. Præklinisk og klinisk lægemiddeludvikling Formålet med den prækliniske udvikling er at nå frem til én lægemiddelkandidat, som kan bringes i human klinisk testning via en Investigational New Drug (IND)-ansøgning til myndighederne. Denne prækliniske udvikling vil typisk omfatte dele af de tidligere nævnte in vitro studier og herudover farmakologiske og ADME-Tox studier in vivo i dyremodeller. Herudover vil man undersøge, hvordan lægemiddelstoffet bedst produceres i den nødvendig kvantitet og kvalitet, hvordan det bedst formuleres til et lægemiddel, og dets stabilitet. Især de kroniske toksikologistudier in vivo er langvarige, så den prækliniske udvikling tager typisk 1-5 år at gennemføre. Formålet med den efterfølgende humane kliniske afprøvning er at kortlægge lægemidlets sikkerhed og effekt mod sygdommen. Denne afprøvning er inddelt i tre kliniske faser: Fase 1 Udføres typisk på et mindre antal (20-80) raske forsøgspersoner eller patienter i stigende doser med henblik på at kortlægge den humane farmakokinetik og maksimale dosis, og indlede undersøgelser af lægemidlets sikkerhed i mennesker. Fase 2 Udføres typisk på nogle få hundrede patienter for at undersøge lægemidlets effekt mod sygdommen og etablere dosis til anvendelse i den efterfølgende store fase 3-undersøgelse. Det stigende antal personer og den længere behandlingsvarighed i forhold til fase 1 gør det muligt at kortlægge mere sjældne bivirkninger. Fase 3 Udføres typisk på nogle få tusinde patienter med det formål at bestemme lægemidlets effekt mod sygdommen, dets sikkerhed/bivirkninger og sammenligne det med den nuværende standardbehandling. Hvis alt går vel, fører den humane kliniske afprøvning til en New Drug Application (NDA) hos myndighederne og deres godkendelse af lægemidlet til markedsføring. Læse mere om godkendelse og kontrol hos Lægemiddelstyrelsen . Fase 4 Den kliniske udvikling tager typisk 2-10 år og efterfølges normalt af en fase 4-undersøgelse, hvor lægemidlets effekt og sikkerhed følges post-marketing for at optimere dets brug og monitorere fx forekomsten af sjældne bivirkninger . Man vil efterfølgende ofte afprøve lægemidlet mod andre sygdomme, hvor samme target er involveret, for dermed at udvide dets indikationsområde. Dette sparer mange ressourcer/tid i forhold til udvikling af et helt nyt lægemiddel, idet man ofte vil kunne genbruge de prækliniske og fase 1-studier og gå direkte til at teste lægemidlet i fase 2 mod den nye sygdom. Optimering af den kliniske fase i lægemiddeludviklingen Der er fokus på at optimere den kliniske fase, da det er den absolut dyreste del af lægemiddeludviklingen. Der er meget at vinde ved bl.a. at reducere antallet af stoffer, der fejler. Kun ca. 10 % af de stoffer, der starter i fase 1-studie, ender med at komme på markedet, og jo længere de når, inden de fejler - jo dyrere er det. Der er øget fokus på individuelt tilpasset lægemiddelbehandling. Ved hjælp af pharmacogenomics får man i stigende grad mulighed for at korrelere lægemidlernes virkning/bivirkning til hver enkelt patients genetiske profil. Man vil således kunne redde et lægemiddel, der fx ikke har vist effekt i fase 3-studierne, ved at genanalysere data og sammenholde resultaterne med patienternes genetik. Eksempler på denne strategi er trastuzumab ( Herceptin® ), der kun har effekt hos brystkræftpatienter med overudtryk af HER2-receptoren, og et kombinationspræparat med hydralazin og isosorbiddinitrat (godkendt i USA), der kun har vist effekt mod hjertesvigt i sorte befolkningsgrupper. Disse lægemidler ville ikke have vist effekt i en blandet patientpopulation, og firmaerne har således reddet deres lægemiddel gennem godkendelsen. Bagsiden er, at man herved også...)
Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) (...også forværres, kan det være tegn på sygdom, systemisk eller oral, og/eller bivirkning til farmakologisk behandling. Det er således vigtigt at årsagen udredes (6369) (5776) (5775) . Mundtørhed opstår som følge af nedsat spytsekretion og/eller ændringer i spyttets sammensætning. Forud for behandling af mundtørhed er det relevant at bestemme, om patienten har resterende funktionelt spytkirtelvæv, da dette oftest vil kunne stimuleres, og derfor være afgørende for behandlingsmulighederne (2394) . Det kan gøres ved sialometri, hvor der foretages måling af både den ustimulerede og den tygge-stimulerede spytsekretionshastighed (2393) . Patienter som har tilbageværende funktionelt spytkirtelvæv, hvilket betyder, at de kan producere spyt ved måling af den stimulerede helspytsekretion, har ofte gavn af produkter, der kan stimulere spytsekretionen. Det kan være sukkerfrit tyggegummi (mastikatorisk stimulation) og pastiller, sugetabletter mv. med smag (gustatorisk stimulation). Behovet for stimulation er individuelt, men generelt anbefales kortvarig stimulation, dvs. ca. 5 minutter én gang i hver vågne time. Medicinbivirkning Xerostomi (den subjektive følelse af mundtørhed) og hyposalivation (patologisk lav spytsekretion målt ved sialometri) er hyppige bivirkninger ved en lang række lægemidler fra flere forskellige terapeutiske grupper, fx antipsykotika, antidepressiva, diuretika, antihistaminer, antihypertensiva og syrepumpehæmmere. Desuden kan polyfarmaci medføre xerostomi og/eller hyposalivation (5775) (3022) . Sygdom En lang række sygdomme er forbundet med xerostomi og/eller nedsat spytsekretion, især ved Sjögrens syndrom, diabetes (dysreguleret), depression og stresstilstande (5776) . Patienter, som er eller har været i kræftbehandling, har også ofte akutte og kroniske orale problemer, herunder xerostomi og hyposalivation (5777) . Livsstilsfaktorer Overdreven indtagelse af kaffe, te eller alkohol samt tobaksrygning kan forværre mundtørhedsfølelsen. Dehydrering kan også medføre xerostomi og hyposalivation. Orale komplikationer Patienter med vedvarende nedsat spytsekretion har ofte problemer ved tale pga. tørre slimhinder og ved fødeindtagelse (tygning og synkning). Smagsoplevelsen kan også...)
Lægemidler og amning (...esuméet er derfor i betydelig grad overladt til producenten. Producentens interesse er også...)
Naturlægemidler (...(4546) , ligesom man må være opmærksom på, at interaktioner med almindelige lægemidler også kan forekomme (4544) (4545) . Lægen bør derfor ved evaluering af lægemidler altid spør...)
Leversygdomme (risikopatienter i tandlægepraksis) (...også at aktivering af prodrugs kan være uforudsigelig. Leversygdom og tegn på leversygdom skal, som anden tegn på sygdom hos patienter, medføre udredning hos egen læge, da hurtig behandling kan have stor betydning for sygdomsprogressionen og patientens overlevelse . Særlige forhold før behandling Patientens almentilstand vurderes, herunder tegn på koagulationsforstyrrelse, infektion og mangeltilstand. Ved planlægning af blødende kirurgiske indgreb bør patientens koagulationsparametre og almene tilstand konfereres med egen læge. Det vurderes, om der er behov for profylaktisk antibiotika og i fald hvilken, da de fleste lægemidler metaboliseres i leveren. Se Antibiotika (Odontologisk medicinvejledning) . Ved nedsat leverfunktion skal tandlæge være opmærksom på at first pass effekten gennem leveren kan være nedsat, hvor især høj-clearance lægemidler risikerer langsom nedbrydning, fx lidokain og morfin. Særlige forhold ved lægemiddelordination Ændret lægemiddelmetabolisme betyder også, at tandlægen skal være særlig opmærksom på risikofaktorer og forsigtighed samt mulige ændringer i interaktioner, når der ordineres lægemidler (se evt. relevante præparatbeskrivelser, Nedsat leverfunktion eller Interaktionsdatabasen.dk ). Opioider bør ikke anvendes ved stærkt nedsat leverfunktion. Miconazol bør ikke anvendes ved leverinsufficiens. Clarithromycin må ikke anvendes til patienter der lider af alvorligt leversvigt i kombination med nedsat nyrefunktion. Roxithromycin frarådes til patienter med svært nedsat leverfunktion. Acetylsalicylsyre og NSAID er umiddelbart ikke velegnede, da de kan påvirke koagulationen. Amoxicillin skal dosisjusteres, og leverfunktion monitoreres hos patienter med nedsat leverfunktion. Clindamycin . Evt. behov for dosisreduktion. Metronidazol anvendes med forsigtighed til patienter med svært nedsat leverfunktion. Lidocain bør anvendes med forsigtighed . Paracetamol bør anvendes med forsigtighed til patienter med dårlig ernæringstilstand, skadeligt alkoholforbrug og leverfunktionspåvirkning. Benzodiazepiner bør anvendes med forsigtighed til patienter med nedsat leverfunktion. Fluconazol anvendes med forsigtighed (manglende erfaring). Nystatin kan anvendes da det ikke metaboliseres i leveren. Phenoxymethylpenicillin kan anvendes. Orale bivirkninger Pga. nedsat lægemiddelomsætning er det vigtigt at være opmærksom på mulige orale og systemiske bivirkninger, da ophobning af lægemidler og/eller metabolitter kan skade leveren yderligere. Anmeldelse af bivirkninger Tandlæger er forpligtet til at anmelde: Formodede alvorlige og uventede bivirkninger for alle lægemidler Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet. Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede. Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder også uden for det orale område og lægemidler som tandlægen ikke selv har ordineret. Bivirkninger anmeldes til Lægemiddelstyrelsen . Se også...)
Strålebehandling af hoved- halsregionen (risikopatienter i tandlægepraksis) (...også i mundens væv, fx spytkirtelpåvirkning (6867) . Senfølger i blødtvævene er typisk fibrose, der kompromitterer vævenes normale funktion, bl.a. hyposalivation, trismus, sårdannelse, infektioner, smagssanspåvirkning. Hårdtvævene påvirkes også, hvor der i knoglen ses mindre vaskularisering og påvirkning af knoglens celler og væv. Tændernes vaskularisering kan ligeledes blive påvirket, men det er især hårdvævspåvirkningen, der synes at være problematisk ift. cariesudvikling. Overgangen mellem dentin og emalje synes at blive svækket, hvor der i den efterfølgende spaltedannelse er adgang for mikroorganismer, der muliggør udvikling af atypisk hurtigt progredierende caries (5647) . Den umiddelbart mest alvorlige senfølge er osteoradionekrose. Osteoradionekrose i det orale område forekommer hyppigst i mandiblen (dosis ≥ 50 Gy har øget risiko (6386) ) og incidensen er faldet i takt med mere målrettet stråleterapi. I et dansk studie fandt man en incidens på 4,6 %, hvor tidspunktet for osteoradionekrosediagnosen varierede fra mellem 1,8 til 89,7 måneder efter strålebehandling (5648) . Osteoradionekrose opstår enten spontant eller som følge af kompromitteret knogleheling efter tandekstraktion/andre kirurgiske indgreb. En patient, der har modtaget stråleterapi, der involverer kæbeknoglen, er i princippet i risiko for at udvikle osteoradionekrose resten af sit liv og dento-alveolær kirurgi bør undgås fremadrettet (6386) . Osteoradionekrose er karakteriseret ved stråleinduceret knogleeksponering gennem mundslimhinden og/eller radiolucente områder i kæbeknoglen som fremstår mølædt. Indikation for radiologiske kontroller må vurderes individuelt. I forhold til at forebygge osteoradionekrose skal patienter, der har modtaget stråleterapi, som involverer de orale væv vurderes ift. strålebehandling (antal behandlinger, behandlingsdosis og samlet stråledosis), bestrålede område (mandibel eller maxil), omfanget og arten af dento-alveolære interventioner og rehabilitering samt risikofaktorer for osteoradionekrose (6386) . Behandlingen af osteoradionekrose på kæbekirurgisk afdeling: Små læsioner observeres og behandlings konservativt med renhold med klorhexidin. Ved større områder fjernes det nekrotiske knoglevæv kirurgisk evt. suppleret med hyperbar iltbehandling i trykkammer. Store knogleeksponeringer kan kræve kontinuitetsresektion evt. suppleret med hyperbar iltbehandling - kræver ofte efterfølgende rekonstruktion. Risikofaktorer for osteoradionekrose: Tandekstraktioner som led i odontologisk fokussanering inden radioterapi. Rygning. Høj stråleeksponering af mandiblen (5648) . Særlige forhold før behandling Informer om og instruer i gode mundhygiejne procedurer (internationale retningslinjer på dansk kan downloades ). Udskyd ikke akut behandling hvis muligt (vurderes individuelt). Iværksæt profylaktiske tiltag så hurtigt som muligt. Informer patienten om risiko for osteoradionekrose (knogledød som følge af stråleterapi) - denne risiko er livslang. Afklar og informer patienten ift. risikofaktorer for udvikling af osteoradionekrose. Indkald patienten regelmæssigt. Oftest er der behov for hyppige kontrolintervaller af mundhygiejne og profylakse for mundsygdomme (må vurderes individuelt), fx hver eller hver 3. måned. Inden behandling, der involverer knoglevæv, bør tandlægen konferere med Tand-Mund-Kæbekirurgisk Klinik . Vær opmærksom på risici grundet dårlig vævsvaskularisering af bestrålet væv. Se Behandling og forebyggelse af osteoradionekrose 2020 (National RKKP Guideline). Særlige forhold under behandling Hold øje med tegn på recidiv af cancer. Undgå tandekstraktioner i bestrålet kæbeområde og konferer med/henvis til specialtandlæge i Tand-Mund- og Kæbekirurgi. Vær opmærksom på: Tilstedeværelse af blottet knogle. Tilstedeværelse af fistel. Dårlig oral sundhed, da det disponerer for tandfraktur og infektioner. Dårlig protesefunktion for at undgå traumatisering af mundslimhinden. Undgå selv mindre traumatisering af mundslimhinden ifm. behandlinger. Dokumentation af spykirtelfunktion , tandstatus og oral sundhed så tidligt i kræftforløbet som muligt og løbende herefter. Økonomisk tilskud Patienter, der på grund af kræft har fået strålebehandling i hoved- eller halsregionen, kan ansøge om økonomisk tilskud til almindelig forebyggende og behandlende tandpleje via Sundhedsloven §166 (lov gældende fra 1. juli 2024). Patienterne behøver ikke have hyposalivation for at få økonomisk tilskud. Se i øvrigt: Tilskud til tandlægebehandling efter §166, vejledning til tandlæger og Tilskud til tandlægebehandling efter §166, patientvejledning . Særlig profylaktiske foranstaltninger Kontrol og re-instruktion for optimal mundhygiejne (individuelt tilpasset/hyppighed): Minimere traumatisk påvirkning af mundslimhinden: Fjern skarpe tand-, fyldnings- og protesekanter for at minimere traumatisk påvirkning af mundslimhinden. Instruktion i skånsom: Børsteteknik, evt med ultrablød tandbørste. Brug af tandtråd/interdentalbørster for at undgå traumatisering af gingiva. Fluorid: Højfluoridtandpasta - ordineres til daglig anvendelse hurtigst muligt efter kræftdiagnose , hvis patienten > 12 år. Se Fluoridpræparater (Odontologisk medicinvejledning) . Intensiv fluoridterapi - grundig individuel vurdering af cariesrisiko. Hyppig fluoridpensling af alle tanddele (herunder rodflader), hvor der kan opstå caries, da dette kan gå lynhurtigt . Tandskinne, fluoridgel 1 %, neutralt pH (fremstilles magistrelt via apotek, se www.magistrel.dk ) - anvendes hver aften inden sengetid i 5 minutter (5424) . Dysbiose: Mikrobiel uligevægt/infektion behandles: Klorhexidin 0,12 % uden alkohol (bakterieldysbiose), 2 x dgl. I maksimalt 3 uger- herefter pause. Svampebehandling ved diagnosticeret svampeinfektion (oral candidose ). Se Antimykotika (Odontologisk medicinvejledning) . Der kan være behov for varig antimykotisk profylakse, hvor det er vigtigt at undersøge for selektion af ikke-følsomme Candidaarter og resistensudvikling. Se Antimykotika (Odontologisk medicinvejledning) . Caries: Cariesterapi (Glasionomer om muligt, hvis patienten ikke anvender fluoridskinne, ellers kompositplast ) (5424) . Mundtørhed/hyposalivation: Instruere i at skylle munden fri for mad efter måltider- evt. anvende skyllesprøjte, der skal rengøres samt jævnligt udskiftes. Instruere i at fugte mundslimhinden bl.a. for at forebygge friktionsbetingende sår som følge af hyposalivation. Kendskab til metoder for hensigtsmæssig stimulation af spytproduktion. Kendskab til spyterstatningsmidler og anvendelsen af disse. Se Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Hjælpe med at fastholde motivationen for at opretholde oral sundhed - det er livslang forebyggelse. I 2021 udkom Nordisk vejledning i mund- og tandpleje til kræftpatienter . Særlige forhold ved lægemiddelordination Bestrålet væv har typisk dårligere vaskularisering, hvorfor lokalangetika med vasokontriktorer skal anvendes med forsigtighed . Kendskab til gældende lovgivning og tilskudsmuligheder: Sundhedsloven §166 - søges i patientens bopælsregion. Enkelttilskud til medicin uden generelt tilkud som fx højfluoridtandpasta til patienter, der har svært nedsat eller ophørt spytsekretion som følge af strålebehandling mod hoved-halsregionen: Vejl. kriterier for enkelttilskud Kommunalt tilskud til tandpleje: Se www.borger.dk . Orale bivirkninger Henvis til den Tand-Mund- Kæbekirurgisk hospitalsafdeling, som patienten er tilknyttet (ud fra patientens privatadresse) ved mistanke om osteroradionekrose (kæbesmerter, blottet knogle, fistel, radiologiske tegn). Partikel og immunterapi er nye behandlingsformer for såvel hoved-halskræft som andre kræftformer, og pga. kort erfaringstid er det endnu uvist, hvordan mundhulens væv påvirkes. Se Cytostatikabehandling og immunterapi . Anmeldelse af bivirkninger Tandlæger er forpligtet til at anmelde: Formodede alvorlige og uventede bivirkninger for alle lægemidler Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet. Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede. Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder også uden for det orale område og lægemidler som tandlægen ikke selv har ordineret. Bivirkninger anmeldes til Lægemiddelstyrelsen . Se også...)
Lægemidler til oral administration (...også administreres via tyggetabletter, der, som navnet angiver, skal tygges, før de synkes. Tyggetabletter anvendes bl.a. til børn og er meget nemmere at dosere end oral væske. Orale modificerede frigivelsespræparater Tabletter, kapsler og granulater kan være formuleret med modificeret frigivelse af lægemiddelstoffet. De tilhørende lægemiddelformer betegnes depot-, entero- eller med modificeret udløsning. Kapsler kan være formuleret som hårde eller som bløde kapsler. Kapsler er principielt beregnet til at skulle synkes hele, inkl. kapselhylstrene, for at opnå en god doseringsnøjagtighed. Kapselhylstrene består hovedsageligt af gelatine. De fyldes med lægemiddelstoffet og evt. hjælpestoffer, som kan have en flydende, halvfast eller fast form. I bløde kapsler er der tilsat et blødgørende hjælpestof, fx glycerol eller sorbitol. Indholdet i hårde kapsler kan i nogle tilfælde hældes ud af kapselhylstret og opslæmmes i væske inden indtagelse. Figur 1: Principskitse af plasmakoncentrations-tidskurver efter oral administration af en konventionel tablet, en enterotablet og en depottablet. Orale depotpræparater Formålet med orale depotpræparater er primært at opnå en længere virkningsvarighed, se figur 1. Ved ordination af orale depotpræparater, evt. skift fra konventionel til depotpræparat, er det vigtig at informere om, at virkningen indtræder langsommere og senere end et konventionelt præparat, så at brugeren ikke tager flere doser inden for kort tid på grund af den manglende effekt. Nogle orale depotpræparater er imidlertid formuleret således, at de umiddelbart efter indtagelse afgiver en del af dosis som en boosted initialdosis for dermed hurtigt at bringe plasmakoncentrationen op på et terapeutisk niveau. Eksempler herpå er tabletter med modificeret udløsning til smertelindring og morgendosering af personer med reumatoid artritis (fx paracetamol), bemærk at tabletterne skal synkes hele. Eller depottyggetabletter ved Attention Deficit Hyperactivity Disorder ( fx methylphenidat), bemærk at deporttyggetabletter skal tygges og tabletterne ikke må synes hele - og de må IKKE forveksles med depottabletter som netop SKAL synkes hele. Karakteristisk for de fleste orale depotpræparater er, at de indeholder en dosis, der er betydeligt større end dosis i konventionelle orale formuleringer. Ordination af orale depotpræparater rummer derfor en særlig risiko for overdosering hvis præparaterne fejlhåndteres, fx knuses eller tygges (undtagen depottyggebaletter) under indtagelse. Orale depotpræparater kan fremstilles efter to hovedprincipper og inddeles herefter som orale monodepot- eller polydepotpræparater: Monodepotpræparater er som regel karakteriserede ved at skulle indtages og synkes hele. Dette skyldes, at de er formuleret, så de ikke skal henfalde, men forblive en enhed under mave-tarmtransitforløbet. Lægemiddelstoffet i en monodepotformulering kan være indlejret i en tabletmatriks bestående af lipid, plast eller andet vanduopløseligt, evt. kvældbart materiale, hvorfra lægemiddelstoffet frigives over længere tid under mave-tarmtransitforløbet. Den udtømte matriks kan udskilles med fæces. Monodepottabletter kan også...)
Systemiske smertestillende midler (Odontologisk medicinvejledning) (...in er et korttidsvirkende opioid. Der er betydelig variation i dosisbehov og -respons, også hos patienter med normal lever- og nyrefunktion. Depotmorfin giver bedre smertedækning...)
Lægemiddelallergi (...også hyppigt mistænkte årsager til de sværeste (og sjældne) hudreaktioner, evt. med organpåvirkning (6404) . Således ses AGEP hyppigst efter β-laktamantibiotika , mens man ved TEN og SJS ofte mistænker allopurinol og antiepileptika . Der er en overhyppighed af alvorlige reaktioner på visse lægemidler hos personer med særlige HLA-vævstyper. I Europa er abacavir og vancomycin eksempler herpå (6404) . Diagnostik Anamnesen er det vigtigste i udredningen og kan bruges til at vurdere risikoen for at patienten har allergi, så udredningen kan tilpasses risikoen (6405) . I visse tilfælde kan allergi afkræftes på anamnesen alene, fx hvis patientens symptomer udelukkende har været gastro-intestinale, hvis patienten har tålt lægemidlet ved senere administration, eller hvis mistanken stammer fra allergi hos familiemedlem uden egen eksponering. Jo tættere på reaktionen oplysningerne registreres, jo mere valide kan de blive. Ved hududslæt anbefales billeddokumentation. Relevante oplysninger: Indikation for behandling med lægemidlet Præcist tidspunkt for symptomdebut Symptomers type/karaktersværhedsgrad og udvikling over tid Lægemidler (inkl. håndkøbsmedicin og kosttilskud) ved symptomdebut og i den foregående måned Eventuel behandling af symptomer og respons herpå Lægemidler (jf. punkt 3), som er tolereret efterfølgende Tidligere og efterfølgende lignende reaktioner (også uden at lægemidler mistænkes) Andre samtidige eksponeringer, fx andre lægemidler eller fødevarer. Ved flere identiske reaktioner på samme lægemiddel, hvor andre årsager kan udelukkes, er yderligere diagnostik overflødig, medmindre mulige krydsreaktioner skal afklares (se nedenfor). Laboratorie- og hudtest Specifikt IgE mod lægemidler kan måles i en blodprøve, men kun mod et meget begrænset sortiment. I øjeblikket gælder det phenoxymethylpenicillin , benzylpenicillin , amoxicillin , ampicillin , penicillin minor determinants, insulin , suxamethonium , morfin og chlorhexidin . Kan der påvises IgE hos en patient med en klar anamnese med en (IgE-medieret) straksreaktion, må patienten opfattes som allergisk over for lægemidlet. Fravær af specifikt IgE udelukker ikke allergi. Dels kan symptomerne være udløst via andre mekanismer, dels kan intervallet fra reaktion til test være så langt, at IgE-niveauet er faldet til under detektionsgrænsen. Optimalt bør IgE måles fra ca. 4 uger efter reaktionen til et par måneder efter. Prøver, som er taget straks efter en reaktion og flere år efter, kan være falsk negative. Ved histamin release test (HR-test) og basofil aktiveringstest (BAT) undersøges, om basofile granulocytter i patientens blod frigør histamin eller på anden måde aktiveres, når de udsættes for det mistænkte lægemiddel. Der er tale om undersøgelser, hvor sensitivitet og specificitet ikke er klarlagt. De er derfor endnu ikke egnet til rutinemæssig anvendelse. Priktest og intrakutantest kan benyttes, hvis der ud fra symptomerne er mistanke om straksallergi. Der findes anbefalede testkoncentrationer for en del lægemidler, men også ved disse test kan en manglende reaktion være falsk negativ (2406) . Intrakutantest med en aflæsning efter 3 dage kan også benyttes ved makulopapuløse reaktioner, hvor der er mistanke om type IV-allergi. Lappetest kan benyttes ved mistanke om allergisk kontakteksem samt ved fixed drug eruption eller andre ikke alvorlige senreaktioner. Se Type IV-allergi (hudtest) . Provokation vil være nødvendig for med fuld sikkerhed at be- eller afkræfte allergidiagnosen, hvis de ovennævnte tests har været negative eller ikke har været relevante/mulige (6408) . Da provokation selv med største forsigtighed indebærer en risiko for at udløse en reaktion med samme eller øget sværhedsgrad, er der tale om en specialistopgave. Provokation med mistænkt lægemiddel tilbydes ikke patienter med svære hudreaktioner med blæredannelse, slimhinde- eller organpåvirkning (fx TEN, SJS, AGEP, DRESS) eller livstruende reaktioner af anden art. Ved provokation efterlignes den dosering, som patienten fik eller vil få i fremtiden, og metoden tilpasses risikovurdering. Ved straksreaktioner titreres provokationen oftest med startdosis på fx 1/100 af terapeutisk dosis efterfulgt af 1/10 og fuld dosis, hvis forrige dosis tåles. Ved milde senreaktioner i huden provokeres ofte med fuld dosis. Medmindre der er sikkerhed for at den mistænkte allergireaktion kom efter den første dosering, vil man sædvanligvis fortsætte provokationen i en for præparatet relevant periode (fx 3-5 dage). Det har vist sig, at en del lægemiddelallergiske reaktioner først debuterer under denne fortsatte behandling (2584) . Det skal bemærkes, at der i disse tilfælde ikke er tale om anafylaksi eller livstruende reaktioner. Mistanken om lægemiddelallergi kan langt fra altid bekræftes. I nogle studier har kun få procent reageret ved provokation med terapeutiske doser. Hyppigheden afhænger bl.a. af det specifikke lægemiddel, det forløbne interval og reaktionens karakter. Se i øvrigt Diagnostik (Type I-allergi) . Krydsallergi Ved påvist allergi eller sandsynlig allergi, hvor yderligere diagnostik ikke er mulig, må lægemidlet undgås. Det kan så være relevant at finde et behandlingsalternativ. Krydsallergi kan her blive et problem. Krydsreaktion ved lægemiddelallergi er betegnelsen for en reaktion på et præparat hos en person, der tidligere har reageret på et andet strukturelt eller farmakologisk beslægtet præparat. Forskellige patienter udviser ikke nødvendigvis de samme krydsreaktioner. Én patient kan reagere på et enkelt lægemiddel i en gruppe, mens en anden patient får reaktioner på alle gruppens lægemidler. Karakteren og sværhedsgraden af en lægemiddeloverfølsomheds-reaktion er her helt afgørende, når det skal vurderes, om det er forsvarligt at forsøge med et beslægtet lægemiddel og hvilke forholdsregler, der i givet fald skal tages. Problematikken omkring krydsreaktioner er generelt dårligt belyst, og litteraturen omfatter helt overvejende kasuistiske meddelelser. For visse præparatgrupper har man forsøgt allergitest i form af prik- eller intrakutantest, lappetest eller in vitro-analyser, men resultaterne er sjældent valideret ved eksponering/provokation. Negative resultater ved sådanne allergitest kan generelt ikke tillægges væsentlig værdi, fordi overfølsomhedsreaktionerne ikke nødvendigvis skyldes immunologiske mekanismer, der kan påvises med disse test. Krydsreaktion kan således kun afklares med sikkerhed ved lægemiddelprovokation. Allergi over for antibiotika Bedst undersøgt er forholdene for β-laktamantibiotika . For penicilliner vil allergi for én type betyde, at også andre penicilliner er under mistanke og skal undgås, indtil tolerance er påvist. Phenoxymethylpenicillin (penicillin V) og benzylpenicillin (penicillin G) krydsreagerer, mens reaktioner på de semisyntetiske penicilliner kan være sidekædespecifikke, så phenoxymethylpenicillin og benzylpenicillin tolereres. Ved de sidekædespecifikke reaktioner må forventes større risiko for krydsreaktioner mellem præparater med sidekæder, der ligner hinanden, fx for amoxicillin og ampicillin eller for cloxacillin , flucloxacillin og dicloxacillin . Kun provokationer/behandlingsforsøg kan med sikkerhed afgøre, om reaktioner er sidekædespecifikke eller ej. Krydsreaktivitet imellem penicilliner og cefalosporiner for de produkter, der er på markedet nu, er særdeles lav. Årsagen er, at penicillinreaktionerne kun yderst sjældent skyldes den fælles β-laktamring, men langt oftere skyldes sidekæderne. Enkelte 1. generations cefalosporiner, hvoraf kun cefalexin bruges i Danmark, har samme sidekæder som ampicillin eller amoxicillin. Nyere cefalosporiner 2. 3. 4. og 5. generation har ikke sidekædefællesskab med penicilliner og kan benyttes hos penicillinallergikere (2407) . Blandt penicillinallergikere har endnu færre (< 1 %) allergi over for carbapenemer , trods deres β-laktamring. Tilsvarende synes monobactamer at kunne benyttes uden risiko for krydsreaktioner i denne patientgruppe. Dog ligner sidekæderne i ceftazidim og aztreonam hinanden, og det bør give anledning til forsigtighed ved påvist overfølsomhed over for et at disse stoffer (2408) . Risiko for krydsreaktioner mellem cefalosporiner og carbapenemer kan ikke udelukkes, men er dårligt belyst (2409) . Allergi over for et antibakterielt sulfapræparat synes ikke at betyde øget risiko for reaktion på andre typer sulfonamider, fx diuretika, antivirale midler, antiinflammatoriske præparater og sulfonylurea (6407) . Allergi over for andre lægemidler NSAID Overfølsomhedsreaktioner over for NSAID involverer yderst sjældent IgE, men også...)
Hjerte- og kredsløbssygdomme (risikopatienter i tandlægepraksis) (...også uden for det orale område og lægemidler som tandlægen ikke selv har ordineret. Bivirkninger på mennesker og dyr anmeldes til Lægemiddelstyrelsen . Se også...)
Patienter med palliative behov (... hos patienter, der opholder sig i eget hjem, af hjemmesygeplejerske. I hjemmet er der også mulighed for at pårørende, som måtte ønske det, oplæres i at indgive medicinen subkuta...)
Blødersygdom (risikopatienter i tandlægepraksis) (...r gælder også uden for det orale område og lægemidler som tandlægen ikke selv har ordineret. Bivirkninger anmeldes til Lægemiddelstyrelsen . Se også Meld en ...)
P-glykoprotein (...ske interval (hvor langt der er fra terapeutisk til toksisk dosis) eller om lægemidlet også transporteres af andre lægemiddeltransportører eller omsættes af et eller flere lægemi...)
Medicineringsfejl og patientsikkerhed (...også være tegn på et øget fokus på læring og vidensdeling. Figur 1. Udviklingen i antallet af rapporterede UTH i perioden 2018-2023. Kilde: Dansk Patientsikkerhedsdatabase, Årsberetning 2023. Styrelsen for Patientsikkerhed (6337) . Neden for vises den årlige udvikling af utilsigtede hændelser siden 2018 fordelt på hændelsesstederne hospital, andet regional, kommune samt privathospital og hospice. Samlerapporteringer har overtaget en del af indrapporteringerne fra kommunerne, hvilket også forklarer faldet i kommunale indrapporteringer. For de øvrige hændelsessteder ses et stabilt rapporteringsmønster med meget små variationer, når man sammenligner med de forrige år. Figur 2. Udviklingen i antal rapporterede utilsigtede hændelser inkl. samlerapporteringer i kommunerne i perioden 2018 til og med 2023 fordelt på hændelsesstederne: Andet regional, Hospital, Kommune samt Privathospital og hospice. Kilde: Dansk Patientsikkerhedsdatabase, Årsberetning 2023. Styrelsen for Patientsikkerhed (6337) . For alle rapporteringssteder gælder, at medicineringsfejl er den hyppigst rapporterede form for utilsigtede hændelser. Frekvensen af medicineringsfejl blandt alle rapporterede hændelser udgjorde i 2023 ca. 51 % fordelt på ca. 27 % af alle indrapporterede hændelser på hospitaler, ca. 58 % af andet regionalt (primært almen praksis, speciallæger og tandlæger), ca. 64 % i kommunerne (kommunale tandpleje, forebyggelsescentre, hjemmeplejen, hjemmesygeplejen, kommunelæger, misbrugsbehandling mm.) og ca. 33 % i den private sektor (privathospitaler og hospices). Mønstrene i utilsigtede hændelser rapporteret af patienter og pårørende viser, at indrapporteringer inden for området medicinering også fylder en del. Mens det i 2023 var 51 % af sagerne indrapporteret blandt sundhedspersonale, der omhandlede medicinering, var tallet 30 % blandt patienter og pårørende (6337) . Rapporterede hændelser i læringsdatabaser suppleret med patientsikkerhedsanalyser af hændelserne giver et detaljeret billede af, hvad personalet oplever som bagvedliggende årsager til utilsigtede hændelser. Omvendt kan observation og journalgennemgang give et mere præcist billede af frekvenser af risici og hændelser. Data om medicineringsfejl kan underopdeles på forskellige måder. Almindeligvis klassificeres data i patientkategorier, alvor af skade og trin i medicineringsprocessen. Hertil kommer klassifikation efter fejltyper fx: Forkert lægemiddel Forkert patient Forkert dosis Forkert tidspunkt Forkert administrationsvej Intet lægemiddel givet. Der findes et internationalt klassifikationssystem MedDRA som benyttes til klassifikation af bivirkninger. Dette system beskriver samtidig et omfattende sæt af fejltyper. Alvor af skade Dødeligheden af medicinrelaterede utilsigtede hændelser er lav. Det skyldes en kombination af, at mange fejl er harmløse eller at patienterne blot får forbigående toksisk effekt fx en for høj dosering af et lægemiddel. I en engelsk undersøgelse af medicinrelaterede utilsigtede hændelser, som medførte indlæggelse, var dødeligheden estimeret til 0,15 % (465) . Fordelingen af hændelser efter alvorlighed illustrerer, at de fleste hændelser er alvorlighedsklassificeret som 'ingen skade' eller 'mild'. Styrelsen for Patientsikkerhed har offentliggjort nyere opgørelser af dette, og angiver fordelingen af hændelser efter alvorlighed opdelt efter hændelsessted i den seneste Årsberetning 2023 (6337) . Figur 3 viser fordelingen af UTH individuelt rapporteret i 2023 inden for de 20 forskellige DPSD-hovedgrupper. Figur 3. Figur 4. Ovenstående figur 4 viser, hvor mange UTH, der er rapporteret i de forskellige hovedgrupper inden for de fire lokationsgrupper; Kommune, Hospital. Andet regionalt samt Privathospital og hospice. Oversigten indeholder kun individuelt rapporterede UTH, ikke UTH, der er samlerapporteret. Kilde: Dansk Patientsikkerhedsdatabase, Årsberetning 2023. Styrelsen for Patientsikkerhed (6337) . Samlet patientsikkerhedsrisiko Med den ændrede rapporteringspligt, der trådte i kraft 1. juli 2023, blev det obligatorisk for sundhedspersoner at rapportere UTH med faktiske eller mulige alvorlige eller dødelige konsekvenser samt UTH, der kan bidrage til læring og forbedring af patientsikkerheden, selvom konsekvenserne ikke var eller kunne være alvorlige eller dødelige. Fra 1. juli 2023 har den, der rapporterer en UTH, både skullet angive den faktiske konsekvens og den mulige konsekvens af hændelsen. En hændelse, der kunne have haft dødelige konsekvenser, men som blev afværget, så der ikke var nogen faktisk konsekvens for patienten eller borgeren, kan afspejle en situation med en høj risiko for patientsikkerheden. Her kan der være potentiale for at sætte ind med forebyggende tiltag for at forhindre, at en lignende situation får alvorlige konsekvenser for den næste patient. Kombinationen af den faktiske og den mulige konsekvens af en UTH udgør den samlede patientsikkerhedsrisiko. Figur 5. Oversigt over den samlede patientsikkerhedsrisiko ud fra den faktiske og mulige konsekvens. Tallene for det første halve år med den nye måde at rapportere UTH på viser, at der blandt de i alt 69.308 individuelt rapporterede UTH fra 1. juli til og med 31. december 2023 er rapporteret 53.467 UTH med lav patientsikkerhedsrisiko. Det svarer til 77 % af de rapporterede UTH i perioden. Figur 6. Samlet patientsikkerhedsrisiko for i alt 69.308 individuelt rapporterede UTH 1. juli-31.december 2023. Medicineringsfejlene er fordelt således, at 1 % af alle medicineringsfejl fra kommunerne, 3 % fra hospitalerne, 2 % fra andet regionalt og 2 % fra privathospital og hospice skønnes at have en høj patientsikkerhedsrisiko. Lægemidler og risikosituationer Den mest almindelige konsekvens for patienten ved rapporterede medicineringsfejl er overdosering (1235) . En anden hyppig konsekvens er manglende medicinindgift, underdosering og evt. dermed behandlingssvigt. Eksempler på lægemidler, som er potentielt livsfarlige, hvis de overdoseres, selvom de indgives i få doser eller kort tid er: Insulin Koncentreret kalium Suxamethon Morphin. Eksempler på lægemidler, som er potentielt livsfarlige, hvis givet i for høj dosis over længere tid er: Warfarin Methotrexat. Se hele bruttolisten over samtlige risikosituationslægemidler, som optræder på medicin.dk her . Typer af fejl ved almindeligt anvendte lægemiddelgrupper - hovedbudskaber: Risici Eksempler Overset lægemiddelallergi Overset CAVE for penicilliner. Manglende hensyntagen til nedsat lever- eller nyrefunktion. Nedsat nyrefunktion: NSAID og opioider, digoxin, cytostatika. Navneforvekslinger Trandate og Tramadol, Cardil og Corodil, Capoten, Coversyl og Corodil. Forvekslinger af styrken Morphin (fx 10 mg vs.100 mg), digoxin (mikrogram vs. mg). Lægemiddel dispenseret/administreret til forkert patient Fx lægemidler dispenseret på bosteder/plejehjem eller lægemidler administreret til bevidsthedspåvirkede patienter. Utilstrækkelig monitorering efter indgift Kontraststoffer, cytostatika, kalium, gentamicin. Særlig opmærksomhed på syv lægemiddelgrupper Nogle lægemidler er sværere at håndtere korrekt end andre og kræver derfor også særlig opmærksomhed fra sundhedspersonalet. Disse lægemidler er identificeret og kan inddeles i syv hovedgrupper, som står for største delen af de utilsigtede hændelser med medicin, som medfører alvorlige konsekvenser for patienterne. Bedre håndtering af risikosituationslægemidler indebærer et meget stort potentiale for at forbedre patientsikkerheden. De 7 særlige risikosituationslægemidler er en del af bruttolisten over samtlige lægemidler, der har været involveret i alvorlige utilsigtede medicineringshændelser. Særlige opmærksomhedspunkter ved de syv lægemiddelgrupper: Antidiabetika ( insulin og -insulinanaloger samt sulfonylurinstoffer og metfomin) Manglende monitorering og/eller aktion på plasma-glucoseværdier. Forveksling af hurtigtvirkende og langsomtvirkende insulin. Dosisjustering eller seponering af metformin ved nedsat nyrefunktion. Antikoagulantia ( Vitamin K-antagonister , hepariner og lavmolekylære hepariner samt Direkte Orale Antikoagulantia (DOAK) ) Manglende monitorering eller manglende reaktion på en høj eller lav værdi af INR (warfarin). Manglende ordination af anden AK-behandling under pause af fx warfarin hos patient i høj tromboserisiko. Manglende antitrombotisk behandling i den perioperative fase (før og efter operation). Lavdosis methotrexat ( tabletter og inj. væsker ) Forveksling af dagsdosis og ugedosis, så der overdoseres. Samtidig indgift af inj. væske og tabletter. Manglende monitorering og/eller aktion på blodprøver og nyretal. Kalium ( koncentreret kalium til infusion og midler til oral behandling af kaliummangel ) Oral opløsning indgivet i.v. Manglende monitorering og/eller aktion på plasma-kalium-koncentrationsværdier. Fejlagtig fremstilling af for stærke infusionsvæsker. Infusionen blev givet med for høj hastighed. Opioider ( morphin , tramadol , tapentadol , fentanyl , methadon , oxycodon , hydromorphon , buprenorphin ) Dobbeltordination. Man overså, at patienten i forvejen fik behandling med andet opioid med risiko for additiv respirationsdæmpende effekt. Manglende dosisreduktion til ældre. Gamle plastre blev ikke fjernet og deres placering var ikke dokumenteret. Regnefejl ved beregning af dosis fra mg/ml til ml. Forveksling af styrker (fx 5 mg/ml og 20 mg/ml morphin) og enheder (fx mg og ml). Gentamicin ( inf.- og inj. væskerne ) Manglende monitorering af døgndosis efter patientens plasmakoncentration og/eller nyrefunktion. Overdosering ved ordination. Patienten var overvægtig (BMI > 25), og der skal derfor udregnes en korrigeret legemsvægt. Overset kontraindikation. Behandling gives på trods af, at patienten har stærkt nedsat nyrefunktion. Digoxin ( tabletter og inj. væske ) Forveksling af styrker. Ingen dosistilpasning som følge af monitorering af serum-digoxin. Forvirring omkring mætningsdosis og vedligeholdelsesdosis. Dobbeltadministration. Man overså, at patienten allerede havde fået ordineret og administreret digoxin. Forslag til sikkerhedsforanstaltninger Styrelsen for Patientsikkerhed har udgivet syv anbefalinger for at reducere risikoen for medicineringsfejl. Anbefalingerne er udviklet på baggrund af rapporterede medicineringsfejl (3770) . Forsøg at skabe ro omkring medicinhåndteringen. Forsøg at gøre kommunikationen om lægemidlerne entydig og klar. Bed en kollega om at dobbelttjekke, når der er beregnet en dosis. Tjek indløbshastigheden på dråbetælleren og følg slangen fra patient til pumpe en ekstra gang. Dobbeltkontrollere om ordinationen er i mg eller i antal tabletter, i antal ml eller i.e. Særlig opmærksomhed rettet mod de blodprøver, som bruges til kontrol, er bestilt, taget og set. Hjælp patienten med at kende den rette dosis, og vide hvornår og hvordan lægemidlet skal indtages (fx antal enheder eller at lægemidlet kun tages en gang om ugen). Skabe en kultur, hvor det er i orden at spørge, hvis man er i tvivl. For hver af de syv lægemiddelgrupper, som kræver særlig opmærksomhed findes yderligere materiale baseret på lægemidlernes individuelle fejlmønstre. Medicin.dk har haft et fast samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed og andre aktører, der arbejder med lægemiddelsikkerhed. Læs mere om samarbejdet her . STOP TÆNK TJEK I efteråret 2019 lancerede Styrelsen for Patientsikkerhed og Medicin.dk kampagnen STOP TÆNK TJEK , der består af film og print-materiale om risikosituationslægemidlerne. Se film og hent kampagne materialet . Har du spørgsmål vedrørende patientsikkerhed, risikosituationslægemidler eller utilsigtede hændelser med medicin, så kontakt informationsfarmaceut Christianna Marinakis på kontakt@medicin.dk. Lovgivning og organisering Loven om patientsikkerhed i sundhedsvæsenet trådte i kraft i 2004. Den forpligter en sundhedsperson, der bliver opmærksom på en utilsigtet hændelse i forbindelse med en patients behandling eller ophold på sygehus, til at rapportere den utilsigtede hændelse. Pligten omfatter også hændelser i relation til medicinering. Indberetningen kræver ikke patientens samtykke. I forbindelse med den videre behandling af indberetningerne fremgår lægens navn og afdeling. Sundhedspersonen kan ikke som følge af indberetningen underkastes disciplinære undersøgelser og foranstaltninger af ansættelsesmyndigheden, tilsynsmæssige reaktioner af Sundhedsstyrelsen eller strafretslige sanktioner af domstolene. De eksisterende muligheder for sanktioner lokalt via Patientklagenævn, tilsynsråd og embedslæger består dog. Loven sikrer central indberetning og både lokal og central bearbejdning af indberetningerne, således at læring fra utilsigtede hændelser prioriteres. I det regionale sundhedsvæsen er der opbygget et system af risikomanagere, der kan behandle konkrete utilsigtede hændelser og rådgiver om og faciliterer patientsikkerhedsanalyser samt samarbejder med patientsikkerheds- og praksiskonsulenter og risikomanagere fra øvrige sektorer og de andre regioner. Den centrale sagsbehandling af sager om medicineringsfejl foregår i Styrelsen for Patientsikkerhed. Rapporter, som inkluderer oplysninger om et konkret lægemiddel, sendes videre til Lægemiddelstyrelsen med henblik på, om rapporten skal bevirke ændringer i markedsføringstilladelsen for lægemidlet. Primærsektoren blev pr. 1. september 2010 inkluderet i Lov om Patientsikkerhed. Det betyder, at patientsikkerhedsordningen, udover hospitalerne, også omfatter praksissektoren, vagtlæger, den kommunale sundhedssektor (plejehjem, hjemmeplejen mm.), apotekerne samt det præhospitale område (ambulancer). Desuden kan patienter og pårørende også...)
Lokalanalgetika - injektion (Odontologisk medicinvejledning) (...danalgetika. Der er forskel på anslagstid, virkningsvarighed og halveringstid, hvilket også har betydning for præparatvalg i forskellige behandlingssituationer. Overordnet tales ...)
Psykiske lidelser (risikopatienter i tandlægepraksis) (...også anmeldes, hvis det formodes, at dette er relateret til patientens medicinforbrug. Generelt skal det overvejes at kontakte egen læge for mulighed for præparatskift med opmærksomhed på, at andre præparater kan have samme eller lignende bivirkningsprofil. Ligeledes bør medicingennemgang hos egen læge eller apotek overvejes, når patienten får mange lægemidler, og ved mistanke om orale bivirkninger. Anmeldelse af bivirkninger Tandlæger er forpligtet til at anmelde: Formodede alvorlige og uventede bivirkninger for alle lægemidler Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet. Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede. Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder også uden for det orale område og lægemidler som tandlægen ikke selv har ordineret. Bivirkninger anmeldes til Lægemiddelstyrelsen . Se også...)
Doseringsforslag (... afvigende i forhold til firmaets oplysninger. Hvor konkrete oplysninger kan gives, er også angivet doseringsforslag ved fx nedsat lever- og nyrefunktion eller patienter med over...)
Type 1-diabetes (Fysisk aktivitet som behandling) (...også Iskæmisk hjertesygdom , Hjerteinsufficiens , Svær overvægt , Hypertension , Type 2-diabetes , Claudicatio intermittens . Interaktioner med medicin Såvel akut som regelmæssig fysisk aktivitet øger insulinfølsomheden , hvilket isoleret set sænker blodsukkerniveauerne. Akut træning med høj intensitet øger omvendt frigivelsen af katecholaminer, hvilket isoleret set øger blodsukkerniveauerne. De akutte trænings-inducerede effekter på insulinfølsomheden kan vare i op til 48 timer ved hård og/eller længerevarende træning, mens effekterne på katecholaminfrigivelsen sjældent varer udover selve træningen. Personer med type 1-diabetes har således en risiko for såvel hypo- som hyperglykæmi ifb. med træning, og generelt vil træning med lav til moderat intensitet medføre et akut fald i blodsukker mens træning med høj intensitet vil medføre en akut stigning (med efterfølgende fald) i blodsukker (6549) . Det skal dog nævnes, at der er betydelige forskelle på hvordan enkeltpersoners blodsukkerregulering ændrer sig akut i forbindelse med træning. Af yderligere relevans er, at fysisk aktivitet kan øge optagelsen og dermed koncentrationen af eksogent insulin, hvilket også...)
Nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m2) (...også ved aktiv tubulær sekretion i nyrernes tubuli. Den glomerulære filtrationsrate (GFR) anvendes som mål for nyrernes ekskretoriske funktion, selv om udskillelsen af nogle lægemidler også...)
Substitutionsregler (...også Lægemiddelgrupper - substitutionsgrupper . Fravalg af substitution Lægen (eller tandlægen) kan i særlige tilfælde fravælge substitution, når substitution på apoteket er uhensigtsmæssig (5444) . Det sker ved, at lægen markerer Ej S i FMK eller på recepten. Når det er tilfældet, skal apoteket udlevere netop det ordinerede lægemiddel. Fravalgsbetegnelsen Ej S er kun gyldig på en entydig recept. Derfor skal lægen angive nøjagtigt, hvilket lægemiddel, der ikke må substitueres bort fra: I de tilfælde, hvor der er flere lægemidler med samme navn (direkte forhandlede og parallelimporterede), kan recepten kun blive entydig, hvis lægen anfører enten varenummer eller forhandler af lægemidlet. Forhandler angives ved at skrive den direkte forhandlers navn, direkte importeret eller parallelimportørens navn. Angivelsen parallelimporteret er ikke entydig, da samme lægemiddel ofte findes fra flere parallelimportører. Hvis recepten ikke er entydig, kan apoteket uden videre se bort fra fravalgspåtegnelsen. Kunden kan altid selv fravælge substitution. Sygesikringstilskud Evt. tilskud fra sygesikringen bliver beregnet ud fra billigste lægemiddel i substitutionsgruppen. Patienten skal således selv betale hele prisforskellen mellem det billigste lægemiddel og det ordinerede lægemiddel. Biosimilære lægemidler For at øge konkurrencen af biologiske lægemidler på det danske marked har Lægemiddelstyrelsen besluttet at indføre substitution af biosimilære lægemidler . Fra d. 10. november 2025 kan der substitueres mellem lægemidler, der indeholder teriparatid , de øvrige lægemidler vil følge i løbet af 2026. Se også...)
Supplerende overvågning og Skærpet indberetningspligt (...også sættes under supplerende overvågning, hvis det besluttes af EU's bivirkningskomité, Pharmacovigilance Risk Assessment Committee (PRAC) . Læs mere om Medicin under supplerende overvågning og Lægemiddelgodkendelse . Skærpet indberetningspligt jf. Lægemiddelstyrelsen Mange af de lægemidler, som er mærket med sort trekant (supplerende overvågning), vil også...)
Antikolinergika (forgiftninger) (... kardiogent shock. Ekg med forlænget QRS og QTc evt. grenblok. Behandling Aktivt kul , også sent i forløbet pga. antikolinerg effekt. Generelt mindst 8 timers observation af asym...)
Dabigatran (forgiftninger) (...gen til fibrin i koagulationskaskaden, hvorved koagulationen hæmmes. Dabigatran hæmmer også trombocytaggregationen. Den toksikologiske effekt er en forstærkning af den farmakolog...)
Digoxin (forgiftninger) (...eller 3. grad. Ved meget svære forgiftninger kan digoxin-antistof være livreddende. Se også Antidothåndbogen . Indikationer for digoxin-antistof er: Indtagelse af > 10 mg digoxin...)
Benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler (forgiftninger) (...agen ved kombinationsforgiftning, øget krampetendens eller abnormt ekg. Flumazenil kan også anvendes diagnostisk (til en uafklaret forgiftning med mistanke om benzodiazepin-indta...)
Tricykliske antidepressiva (forgiftninger) (...ytter, syre-basestatus, kreatinin, glucose. Behandling Aktivt kul , evt. flere doser - også sent i forløbet pga. forsinket ventrikeltømning. Symptomatisk og understøttende behand...)
Hemiglobindannere (...se og methæmoglobinæmi kan forårsages af oksidativt stress, men derudover kan hæmolyse også forekomme i efterforløbet af en tilstand med methæmoglobimæmi, og de to tilstande er a...)
Acetylsalicylsyre (forgiftninger) (... lipolyse og hypertermi. Hypoglykæmi, når glykogendepoter er tømt, især hos børn, evt. også leverpåvirkning. Væsketab og prærenal uræmi med ophobning af syre. Nedsat protrombin o...)
Isoniazid (forgiftning) (...nøs infusion via infusionspumpe i samme gram-mængde som den indtagne mængde isoniazid, også selv om patienten er symptomfri. Er den indtagne mængde isoniazid ukendt og patienten ...)
Trafik (... aktuelt med kørselspause/kørselsforbud baseret på en konkret lægefaglig vurdering. Se også: Vejledning om helbredskrav til kørekort (se punkt 9 om Trafikfarlig medicin) hos Styr...)
Sederende midler (Odontologisk medicinvejledning) (...tdæmpende effekt ved situationsbetinget angst (2376) (5057) . Kvælstofforilte anvendes også til sedering i tandlægepraksis fra 4-års alderen (2379) (2776) , dog er der kun svag v...)
Medicintilskud - gældende beløbsgrænser (...kes prisen, når man køber medicin på apoteket. Sociale tilskud Det er i visse tilfælde også muligt at få hjælp fra kommunen til medicinudgifter. Disse tilskud kaldes sociale tils...)
Elimination (...også være farmakologisk aktive. Langt de fleste lægemiddelstoffer metaboliseres gennem oxidation i leverens cytokrom P450-system . Stoffernes metabolitter er almindeligvis kun omtalt i pro.medicin.dk, hvis de er terapeutisk aktive eller kan give bivirkninger. Ekskretion kan finde sted gennem nyrerne eller med galde, sved, spyt eller ekspirationsluft. Kvantitativt spiller nyrerne langt den største rolle. De fleste stoffer udskilles ved glomerulær filtration og koncentreres i urinen ved passagen gennem tubuli. Hvis sekretionen er tubulær, betyder det i reglen en hurtig elimination. Urinens pH kan spille en rolle. Syreholdige stoffer ioniseres og har en højere vandopløselighed i alkalisk urin (fx carboxylsyrer som salicylater og penicilliner) og vil derfor elimineres hurtigst ved alkalisk urin. Basiske stoffer (fx aminer som ephedrin) ioniseres og har en højere vandopløselighed i surt miljø og vil derfor elimineres hurtigst ved sur urin. En nedsat glomerulær filtration ved nyreinsufficiens kan kræve dosisreduktion for at undgå kumulation. Hvor disse forhold har klinisk betydning, er der i pro.medicin.dk angivet dosering til patienter med nedsat nyrefunktion. Mange lægemiddelstoffer findes i ret høje koncentrationer i galden , men da galdeproduktionen kun udgør 0,5-1 l i døgnet, spiller galden kun en væsentlig rolle for nogle få stoffers udskillelse, fx glukokortikoider og fusidinsyres metabolitter. Den biliære ekskretion kan i en række tilfælde være efterfulgt af reabsorption fra tarmen. Clearance (Cl) for et lægemiddelstof er et udtryk for organismens evne til at eliminere det pågældende stof. Clearance er pr. definition en proportionalitetsfaktor: Eliminationshastighed = Clearance x plasmakoncentration En fysiologisk analogi for clearance udtrykker således det volumen plasma, som organismen renser for lægemiddelstof pr. minut. Clearance er af stor betydning ved opstilling af et rationelt doseringsregime, idet det normalt gælder, at clearance for et bestemt lægemiddelstof er uafhængig af plasmakoncentrationen i de sædvanlige kliniske koncentrationsområder. Plasmakoncentrationen, som opnås i steady state, kan beregnes, når man kender absorptionsfraktionen, clearance, dosis og doseringsinterval (van Rossums formel): Css: steady state-koncentration Fa: absorptionsfraktion D: dosis τ: tau, dosisinterval i timer Cl: clearance Ved konstant halveringstid opnås steady state efter 4-5 halveringstider. Plasmahalveringstiden (t ½ ) er i reglen et udmærket praktisk udtryk for lægemiddelstoffets eliminationshastighed og i noget omfang også...)
Lægemiddelformer (...kation i øret Lægemidler til applikation på hud Parenterale lægemidler Implantater Læs også...)
Søgeresultater, Sygdomme:
Pneumocystis jirovecii (...75-100 mg sulfamethoxazol kombineret med 15-20 mg trimethoprim pr. kg legemsvægt i døgnet fordelt på 4 d...)
Afhængighed og problemskabende forbrug / skadeligt forbrug af medicin eller rusmidler (...også optræde en mere psykologisk variant, hvor man i mangel af sit rusmiddel får en række symptomer, der er forbundet med fraværende effekt af rusmidlet. Eksempelvis kan det ses, at man ved et længerevarende forbrug af et rusmiddel, som man har indtaget for at opnå søvn, kan genopleve søvnproblemet ved ophør, hvilket kan opleves som stærkt ubehageligt. Fænomenet kan delvis forklares ud fra toleransudvikling, som optræder pga. ned- eller opregulering af receptoraktiviteten i de involverede hjerneområder. Ved abstinenser ses derfor hyppigt den modsatte reaktion af den virkning, man ønskede at opnå med medicinen eller det illegale rusmiddel. Abstinenstilstande kan være lette og til at acceptere for brugeren, men kan også kompliceres af symptomer på delir og krampeanfald, som fx ved ophør med brug af benzodiazepiner, alkohol eller gammahydroxybutyrat (GHB). Skadeligt forbrug Der skelnes mellem skadeligt forbrug og afhængighed. Skadeligt forbrug er af WHO defineret ved, i mindst en måned eller gentagne gange inden for et år, at have et forbrug af psykoaktive stoffer i et sådant omfang, at det giver anledning til mærkbare psykiske forstyrrelser og/eller nedsat fysisk sundhed, ødelagte menneskelige relationer, og manglende evne til at fungere socialt og økonomisk. Det er således muligt at have et skadeligt forbrug uden afhængighed. I klinikken er det vigtigt at adskille disse to fænomener diagnostisk, da det psykosocialt ofte er lettere at ændre på en adfærd eller et indtagelsesmønster, når der er tale om et skadeligt forbrug uden afhængighed. Afhængighedssyndrom I henhold til WHO har man udviklet et afhængighedssyndrom, hvis tre eller flere af følgende faktorer har været til stede i mindst en måned eller gentagne gange inden for et år: en stærk trang til at indtage det pågældende stof (craving) svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen abstinenssymptomer eller indtagelse for at ophæve eller undgå disse toleransudvikling dominerende rolle med hensyn til prioritering og tidsforbrug fortsat brug trods erkendt skadevirkning. Ved afhængighed, og dermed trang til rusmidlet, etableres der biologiske forandringer i hjernen, som for nogle patienter kan gøre tilstanden kronisk og i værste fald dødeligt forløbende. Ifølge det amerikanske psykiatriske diagnosesystem DSM-5 er kriterierne for afhængighedssyndromet ikke alene knyttet til rusmidler, men også til overspisning, ekstrem sextrang eller ludomani. Dette er ikke en del af ICD-10 kriterierne, men kan bidrage til en samlet forståelse af begrebet afhængighed på tværs af rusmidler eller anden adfærd. Biologisk/genetisk variation I befolkningen ses en udtalt variation i, hvordan personer reagerer på rusmidler. Nogle får det dårligt, andre tåler rusmidlet uden særlige psykiske virkninger, og nogle oplever virkningen særdeles gunstig, enten ved at generende fænomener som søvnløshed eller angst ophører, eller ved eufori eller opstemthed. Mange faktorer har betydning for, hvor hurtigt rusmiddelafhængighed opstå. Det er blandt andet alder, indtagelsesmåde og - vej samt hvor hurtigt, og hvor voldsomt, rusen opleves. Både tiden fra administration til maksimal koncentration i blodet og hvor hurtigt et rusmiddel passerer blod-hjernebarrieren, har betydning. Således kan rusmidler, der indtages intravenøst eller ryges, ofte hurtigere nå en høj koncentration og vil oftere starte en afhængighedsudvikling. Forskellige reaktioner ses på en lang række rusmidler som opioider, alkohol, cannabis, kokain, amfetamin m.fl. Endelig er såvel positiv som negativ forstærkning vigtige faktorer for etablering af afhængighed. Positiv forstærkning ses ved brug af kokain, hvor personen oplever rusens behagelige virkning på humør og selvtillid og derfor får lyst til gentagelse. Kokains positive virkning fører til, at adfærden gentages. Negativ forstærkning er hvor stoffets positive virkning, fører til fjernelse af ubehagelige følelser eller oplevelser, som det opleves hos smertepatienten ved brug af opioider. Rusens fire faser Reaktionen (rusen) på rusmidler kan inddeles i faser: Først indtræder rusen, der fremkaldes af den stigende rusmiddelkoncentration i CNS. Jo hurtigere virkningen indsætter, desto kraftigere bliver rusen. Stoffer der let trænger over blod-hjernebarrieren, indtages intravenøst, intranasalt eller inhaleres, giver oftere en kraftigere rus. Det er behagelige følelser som fx opstemthed, bortfald af hæmninger, en følelse af afslappethed og bortfald af problemer, som gør rusen eftertragtet. Rusen varer typisk kort, dvs. minutter til en time. Suset afløses af en tilstand af at føle sig høj, eller påvirket. Denne fase af rusen er karakteriseret ved en maksimal koncentration af rusmidlet i hjernen. Så kommer et tidsrum, hvor koncentrationen falder. Virkningen begynder at aftage, og behovet bliver gradvist større for gentagelse af cyklus. I den sidste fase kan opleves begyndende abstinenser, eller følger efter indtaget, ofte ubehagelige. Disse oplevelser kan udløse trang til igen at indtage rusmidlet. Nogle rusmidler er akut farlige, herunder alkohol og centralstimulantia, men alle genererer helbredsproblemer på længere sigt. Tilgangen bør tilpasses farlighedsgrad, og ønsket om at reducere risikoen ved anvendelse. Dosisreduktion eller skadesreduktion som behandlingsmål I behandlingen af afhængighed kan det give god mening ikke blot at have total afholdenhed som mål for behandlingen. Reduktion i rusmiddeldoisis og skadereduktion kan også være legitime behandlingsstrategier, hvor sidstnævnte går ud på at identificere indsatser, der bedrer patientens chance for overlevelse og et godt liv, også selvom det ikke er muligt helt at ophøre med rusmiddelindtaget. Eksempler kunne være at afdække somatiske lidelser, reducere indtag, ændre dosis, ændre en risikofyldt administrationsvej eller håndtere sociale udfordringer og derved minimere risiko for selvmord eller kriminalitet. Dette kan give mening i komplekse patientforløb, hvor man ikke kan løse de samlede problemer, men måske dele af problemerne. Skadesreduktion som begreb er omdiskuteret, men i en klinisk kontekst kan det være et konkret mål. Trafik Af færdselslovens § 54 fremgår det, at kørsel med motordrevet køretøj er strafbart, hvis man er påvirket af rusmidler. Også...)
ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder/hyperkinetisk forstyrrelse) (...også langt oftere til udredning og behandling for ADHD end piger. Piger har oftere undertypen opmærksomhedsvanskeligheder uden hyperaktivitet samt et ko-morbiditetsmønster præget af angst og depression, mens drenge oftere har oppositionel, trodsig adfærdsforstyrrelse eller usocialiseret adfærdsforstyrrelse. Diagnostiske kriterier, børn Tabel 1: Hyperkinetiske forstyrrelser - diagnostiske kriterier (ICD-10) A : Opmærksomhedsforstyrrelse gennem mindst 6 måneder med mindst 6 af følgende: Kan ikke fæstne opmærksomheden ved detaljer, laver skødesløse fejl. Kan ikke fastholde opmærksomheden ved opgaver eller leg. Synes ikke at høre, hvad der bliver sagt. Kan ikke følge instrukser eller fuldføre opgaver. Kan ikke tilrettelægge arbejde eller aktiviteter. Undgår eller afskyr opgaver, som kræver vedholdende opmærksomhed. Mister blyanter, bøger, legetøj eller andre ting, som er nødvendige for at udføre opgaver og aktiviteter. Lader sig let distrahere af ydre stimuli. Er glemsom i forbindelse med dagliglivsaktiviteter. B: Hyperaktivitet gennem mindst 6 måneder med mindst 3 af følgende: Uro i hænder eller fødder, sidder uroligt. Forlader sin plads i klassen eller ved bordet. Løber, klatrer, farer omkring på utilpasset måde. Støjende adfærd ved leg, har vanskeligt ved at være stille. Excessiv motorisk aktivitet, som ikke lader sig styre. C: Impulsivitet gennem mindst 6 måneder med mindst 1 af følgende: Svarer, før spørgsmål er afsluttet. Kan ikke vente på, at det bliver deres tur. Afbryder eller maser sig på. Taler for meget, uden situationsfornemmelse. Øvrige kriterier: D: Begyndelsesalder under 7 år. E: Forstyrrelserne optræder i flere forskellige situationer, fx både i skolen og hjemmet såvel som ved klinisk undersøgelse. F: Forstyrrelserne forårsager betydelige vanskeligheder eller vanskeliggør sociale, skole- og beskæftigelsesmæssige funktioner. G: Skyldes ikke affektive lidelser (F30-F39) eller angsttilstande (F40-41) og opfylder ikke kriterierne for F84. For at opfylde kriterierne for hyperkinetisk forstyrrelse (se tabel 1) (jf. ICD-10) skal symptomerne optræde i en grad, der ikke er alderssvarende, og som interfererer negativt på sociale, uddannelses- og arbejdsmæssige aktiviteter. Hos børn stilles diagnosen først og fremmest på det kliniske billede og en omhyggelig anamnese med deltagelse af barnet og forældre. Der suppleres sideløbende med spørgeskemaer (se www.bupnet.dk ) og interviews vedrørende symptomer og sværhedsgraden af disse (spørgeskema om ADHD symptomer for før-skolebørn og skolebørn; forældre og pædagog-/lærerversion - ADHD-RS (Attention Deficit Hyperactive Disorder-Rating Scale) (1903) (1904) ). Diagnostiske kriterier, voksne Hos voksne er diagnostikken i praksis en smule anderledes, idet diagnosen først og fremmest stilles på anamnesen, meget gerne med deltagelse af nære pårørende, suppleret med det kliniske billede og bedømmelsesskalaer - Adult ADHD Self-Report Scale (ASRS) v1.1. (2278) og et semistrukturetet diagnostisk interview, fx DIVA (se www.divacenter.eu ). Hos voksne kompliceres diagnostikken af, at hyperaktivitet ofte træder i baggrunden og bliver til indre rastløshed. De voksne ADHD-patienter bliver bedre til at kompensere for nogle af deres vanskeligheder, men der resterer fortsat vanskeligheder med opmærksomhed. Dette medfører planlægningsvanskeligheder, uddannelses- og arbejdsmæssige problematikker samt sociale problemer, bl.a. i familielivet. Dertil ses ADHD oftere i kombination med andre psykiske forstyrrelser (komorbiditet) hos voksne, end tilfældet er hos børn. Da en lang række psykiske og somatiske lidelser kan give kognitive vanskeligheder med bl.a. opmærksomhedsforstyrrelse og eksekutive/overbliksvanskeligheder, er det vigtigt først at udrede for tilstedeværelsen af anden psykisk eller somatisk sygdom, inden man laver den konkrete ADHD-udredning med fx DIVA. Det kan skabe udfordringer at anvende ICD-10´s hyperkinetiske forstyrrelser til diagnostik af voksne, da kriterierne er beregnet for børn, frem for DSM-5 ADHD-kriterier (2883) , der er konstrueret til både børn og voksne. Derfor anbefales det også i udredningsvejlendingen af ADHD hos voksne fra de Danske Multidisciplinære Psykiatrigrupper (DMPG) (6245) , at anvende DSM-5 kriterierne (og dermed DIVA-5) til at stille diagnosen indtil ICD-11 er indført i Danmark. Ved diagnostik screenes initialt med Adult ADHD Self-Report Scale (ASRS) v1.1. eller evt. senere versioner (2278) . Derefter bruges, som anført i DMPG, DIVA-5 (diagnostisk interview til brug for udredning af ADHD hos voksne (3. version 2019), se endvidere: www.divacenter.eu ). Det må understreges, at selvom sensitivitet af ASRS er høj er dens specificitet lav, især når der også er anden komorbiditet, hvorfor den primært tjener til at identificere de patienter, der bør udredes med fx DIVA-5 (5893) . Kriterierne i DIVA-5 er nu rettet og afstemt med DSM-5 og en ikke uvæsentlig diskrepans mellem DIVA-2 og DSM er dermed elimineret. For at få diagnosen ADHD som voksen kræves nu kun 5 ud af 9 uopmærksomhedssymptomer og/eller 5 ud af 9 hyperaktivitets-/impulsivitetssymptomer som voksen, og der skal i barndommen nu kun have været 3 eller flere uopmærksomhedssymptomer og/eller hyperaktivitets-/impulsivitetssymptomer før 12-års alderen. Et centralt aspekt i diagnostikken er, at symptomerne medfører et konkret nedsat funktionsniveau samt at symptomerne ikke bedre må kunne forklares af anden psykisk eller somatisk lidelse. Derfor vil en udredning for ADHD også indbefatte en udredning for anden psykisk lidelse, fx ved brug af et semi-struktureret diagnostisk interview som Present State Examination (PSE) og i nogle tilfælde vurdering af PTSD, autisme og personlighedsforstyrrelser. Der kan i DSM-5 samtidigt kodes for autismespektrum forstyrrelse. ICD-11 kriterier for ADHD lægger sig tæt op ad DSM-5. Ved brug af ICD-10´s diagnosekoder skrives ved ADHD af kombinationstype og ved ADHD af overvejende hyperaktivitets/impulsivitetstype F90.0 (forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed). Ved ADHD af overvejende uopmærksomhedstype bruges F98.8 (opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet). Yderligere symptomer Ud over ovennævnte symptomer observeres der hos såvel børn og voksne ofte også en række overlappende fænomener (2281) (2282) (2886) : Eksekutiv dysfunktion Vanskeligheder med at planlægge, organisere og gennemføre opgaver. Emotionel labilitet Større emotionelle udsving end normalt. Ved ADHD kan udsvingene typisk skifte hurtigt (flere gange dagligt), i modsætning til udsvingene ved unipolar og bipolar sygdom, hvor der generelt ses udsving af uger til måneders varighed. Dertil er der oftest tale om affektsvingninger og ikke ændringer i stemningsleje som ved affektive lidelser (2281) (1686) . Mental hyperaktivitet At dagdrømme er et universelt menneskeligt fænomen. Mental hyperaktivitet/”excessively mind wandering” er uophørlig tankeaktivitet, der ikke kan stoppes. Tankerne springer fra et emne til et andet, der kan være flere tankesæt på en gang. Der kan være relevante og fokuserede tanker, men typisk også mange irrelevante, tilfældige og ufokuserede tanker. Tankerne giver ofte problemer med indsovningsbesvær. En god måde at påvise dette er anvendelsen af MEWS (The Mind Excessively Wandering Scale (4804) . Mental hyperaktivitet/ “Excessively Mind Wandering” findes hos de fleste voksne med opmærksomhedsforstyrrelse, men kan ved børn være vanskeligere at registrere. Ved patienter med opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet kan det være nyttigt at bruge MEWS-skalaen for at stille diagnosen. Attention dysregulation Vedrørende attention deficit er der stigende enighed om, at betegnelsen mere korrekt er attention dysregulation, idet man ud over hypofokusering også ser hyperfokusering, fx ved interessante eller belønnende opgaver, mens man ved kedelige opgaver hypofokuserer. Dermed understreges det, at det ved ADHD er et centralt aspekt at have vanskeligt ved at styre opmærksomhedsfunktionen, men at der ikke som sådan er tale om et deficit. Det optimale er relevant anvendelse af koncentration og tid på en given opgave (fx ikke at bruge 4-8 timer daglig på gaming, men gerne bruge tilsvarende antal timer på fx at læse op til en eksamen) (1686) (2881) . Spektrum/high functioning ADHD ADHD er ikke en binær lidelse (normal eller syg), men udtryk for vanskeligheder, der befinder sig på et spektrum eller kontinuum. Det vil sige, at de fleste genkender ADHD-træk/symptomer hos sig selv, men at det kun er de få, der har en markant tilstedeværelse af disse, der får diagnosen. Dette har medført interesse i ”high-functioning ADHD”. Det vil sige (4805) (4806) : voksne med svære ADHD-symptomer, som alligevel er højtfungerende, eller voksne med milde ADHD-symptomer, som fungerer rimeligt vel, men på et lavere niveau end deres potentiale, eller patienter som har udtalte symptomer og betydelig funktionsnedsættelse på nogle områder, men er højt fungerende på andre. Forskning i dette område er i sin vorden. Kronobiologiske forstyrrelser Et ofte undervurderet eller overset symptombillede. Forstyrrelser i alt hvad der har med tid at gøre. Kronobiologiske problemer ses også i forbindelse med andre psykiske lidelser, men har da en anden karakter (5555) . Aftaler: Patienten har svært ved at håndtere aftaler. Aftaler glemmes fuldstændigt eller man møder op på forkerte tidspunkter. Tidsfornemmelse: Patienten kan have svært ved at vurdere, om der er gået fx 2 minutter eller 2-3 timer og kan have svært ved at huske bl.a. måltider, tandbørstning og lign. Overgange fra en tilstand til en anden: Fx indsovning, hvor patienten har svært ved at falde i søvn, ofte pga. vedvarende tankemylder eller indre/ydre uro. Opvågning : Patienten har ofte besvær med at vågne og kommer kun langsomt i gang over 1-2 timer. Hyperfokusering : Patienten kan opretholde koncentrationen i mange timer på aktivitet, der interesserer vedkommende meget (fx computerspil) også i situationer, hvor det ville være hensigtsmæssigt, at stoppe langt tidligere. Søvnkvalitet : Patienten har en dårlig søvnkvalitet, evt. med opvågninger og problemer med at falde i søvn igen. Som følge af dette har patienten problemer med vågenhedsgrad om dagen (hyppig fornemmelse af træthed og risiko for at falde i søvn, hvis lejligheden byder sig). Hormonelle ændringer. ADHD-symptomer kan mindskes under graviditet og forværres præmenstruelt (5556) . Perceptionsforstyrrelser Nogle patienter fortæller, at lyd, lugte, synsindtryk og berøring opleves kraftigt generende. Differential diagnostik og co-morbiditet Diagnostikken af ADHD kompliceres i høj grad af den psykiatriske co-morbiditet, der hos børn er op imod 70 % og hos voksne op imod 85 %. Hos voksne regner man med, at ADHD-patienter i gennemsnit har 3 andre psykiatriske diagnoser. Et tilbagevendende problem er stillingtagen til, om der foreligger differential diagnostiske symptomer eller ko-morbiditets symptomer. Se evt. tabel 2.9 i Kooij JJS. Adult ADHD. Diagnostic Assessment and Treatment vedr. forskelle og ligheder mellem ADHD, bipolar forstyrrelse og borderline personality disorder (1686) . Hos børn ses ofte ko-morbiditet i form af: Adfærdsforstyrrelse (især oppositionel adfærdsforstyrrelse) Søvnforstyrrelse (børn med ADHD har ofte svært ved at falde i søvn og vil nødigt i seng, når det er fornuftigt. Som konsekvens har de svært ved at komme op om morgenen, søvnkvaliteten er nedsat og de er ofte søvnige i løbet af dagen) Indlæringsvanskeligheder Enuresis Motoriske vanskeligheder Angstforstyrrelse Depressiv forstyrrelse (1686) Tics og Tourette Autismespektrumforstyrrelse (ca 40 % af børn med autismespektrumlidelser har også mange ADHD-karakteristika og ca. 20 % af dem med ADHD-karakteristika har også autismespektrumforstyrrelser (1686) ). Hos voksne ses ofte ko-morbiditet i form af: Søvnforstyrrelse (samme problematik som ved børn) Indlæringsvanskeligheder (dysleksi ses hos 3-4 % af befolkningen og ses hyppigt sammen med ADHD (1686) ) Affektive lidelser (tilbagevendende depressive perioder ses hos ca. halvdelen af voksne med ADHD, bipolar affektiv sindslidelse) Angstlidelser (26-63 % har en eller flere angstlidelser) OCD (patienter med ADD-symptomer udvikler ofte OCD-symptomer som kompensering (1686) ) Afhængighedslidelser (hash, (cannabinol), alkohol, andet misbrug, ludomani og andre adfærdsafhængigheder) (1686) Personlighedsforstyrrelse (emotionelt ustabil og dyssocial personlighedsforstyrrelse) Vedr. differential diagnostik mellem borderline og ADHD; borderline har hverken hyperaktivitet eller opmærksomhedsproblemer. Ved borderline søges emotionel spænding, mens patienter med ADHD søger kognitiv spænding (Kirley A, Chapter 3: Diagnosis and Classification of ADHD in Adulthood, s 45) (5553) . Tics og Tourette (ved tics forstyrrelser mindskes de som regel med alderen, men persisterer hos ca. 20 % (1686) (1086) ) Autismespektrumforstyrrelser (se ovenfor under komorbiditet hos børn) Spiseforstyrrelser (især Binge Eating Disorder (BED - tvangsoverspisning) og overvægt ses hyppigt hos unge og voksne med ADHD (1686) (4808) ). Ætiologi Ætiologien til ADHD er uafklaret, men udvikling af det fulde syndrom sker i et samspil mellem genetiske og miljømæssige faktorer. 60-80 % af variansen for ADHD skyldes genetiske faktorer (1686) (2881) (4809) . En del af kernesymptomerne kan forklares ved en ændret funktion i hjernens frontallapper på grund af relativ dysfunktion af transmitterstofferne dopamin og noradrenalin i synapsespalterne. Desuden ses dysfunktion svarende til parietallapper, basalganglier og cerebellum samt tegn på en afvigende neurofysiologisk reaktion på stress. Det er også...)
Hjerteinsufficiens hos børn (...også benyttes til bridge til recovery (myokarditis) eller bridge to candidacy. Det benyttes i Danmark sjældent/aldrig som destinationsterapi. Hjertetransplantation er bedste mulighed ved irreversibelt ventrikelsvigt. Behandling Akut HF Kronisk HFrEF HFpEF Kommentar Diuretika XX X X Symptomatisk ACE-hæmmer / ARB X XX (X) Evidens bedst ved systolisk dysfunktion Beta-blokker (X) XX (X) Carvedilol foretrukket Spironolakton - XX - Aldosteronblokade ved remodellering ARNi - X - Ved fortsatte symptomer Digoxin (X) X - Ved AF eller svære symptomer Inotropi XX - - Milrinon ofte førstevalg ICD/CRT - X - Selektivt ved kardiomyopati/arytmi Kirurgi (CHD) XX - - Definitiv behandling ved anatomisk årsag Prognose Prognosen varierer med ætiologi, progression af nedsat ventrikelfunktion, alder ved debut og adgang til avanceret kardiologisk behandling. Børn med CHD har betydelig forbedret overlevelse efter moderne kirurgi. Myokarditis kan have fuld restitution eller overgang til kronisk HF.Terminal HF kan kræve VAD og transplantation for overlevelse. Organtilbud er særligt en udfordring for små børn. Langtidsopfølgning Foruden kardiologisk behandling, stilet mod at optimere ventrikelfunktionen og cardiac output, er følgende også...)
Arveligt angioødem (...adykinin og kan derfor anvendes profylaktisk mod hereditær angioødem. Herudover findes også s.c. Berinert og i.v Cinryze, som kan anvendes til langtidsforebyggende behandling. Se...)
Akut vinkellukningstilfælde (akut glaukom) (...kan give regnbuesyn. Der er kraftige øjensmerter med hovedpine. I sværere tilfælde ses også kvalme, opkastning og påvirket almentilstand. Øjentrykket er svært forhøjet, ofte til ...)
Sygdomme i næse og bihuler (...også for at sikre et individualiseret behandlingstilbud eventuelt inkluderende bla. endoskopisk bihule kirurgi, kombinations behandling steroid/antihistamin og/eller systemisk medicinsk terapi. Den tidligere forståelsesmodel, hvorunder CSRSsNP blev anset som en kronisk bakterielt betinget sygdom og forekomsten af sino-nasale polypper som en følge af systemisk eller lokal allergi, har man dementeret i EPOS 2020 (5141) . Man differentierer på samme måde som ved astma imellem en Th2 drevet inflammatorisk tilstand (type 2 inflammation) karakteriseret ved blandt andet en øget produktion af IL-4, IL-5 og IL-13, som bidrager til rekruttering og aktivering af eosinofile granulocytter og mastceller (eosinophil CRS) og en heterogen nontype 2 sygdomsmodalitet, hvor mekanismerne til stor del er uafklarede, men Th1 dominans med bl.a. produktion af IFN- γ og Th17 og Th22 aktivitet kan spille en rolle (non-eosinophil CRS). Den førstnævnte sygdomsentitet anses som mere behandlingsresistent og udviser en højere tendens til tab af sygdomskontrol. Netop type 2 responset, som egentligt er påregnet infektion med parasitter og således hverken er velegnet til bekæmpelse af vira eller bakterier, udviser en høj grad af vævsremodellering i form af bægercelle hyperplasi, polypformation, og øget permeabilitet af den epiteliale barriere. Behandlingstilbuddet til denne patientkohorte, bør rettes imod eosinofil vævsinflammation med primær topisk og eventuel sekundær systemisk medicinering og vurderingen af behandlingsniveau er en specialistopgave. Forekomsten og behandlingsresistensen afhænger af graden af inflammation og ikke af, hvorvidt sygdommen præsenterer sig med polypose. Eventuel pulmonal komorbiditet i form af type 2 astma (eosinophil astma) bør udredes. Det er væsentligt at uddifferentiere ensidig sygdom, der typisk er bakterielt eller svampe forårsaget. Af de diffuse, bilaterale kroniske sinonasale tilstande, udover ovennævnte, bør specielt nævnes flowdynamisk rhinitis, som det ses ved devierende eller perforeret næseskillevæg og den svært behandlelige løbenæse ved autonom dysfunktion. 20 % af gravide kvinder får gestationel rhinosinuitis, der typisk svinder spontant post partum. Lugtesans Påvirket lugtesans i form af hyposmi/anosmi er et af de fire hovedsymptomer ved CRS og er associeret med graden af eosinophil inflammation i neuroepithelet i fossa olfaktoria og på conchae superiores. Undersøgelse og kontrol af lugtesans er derfor essentiel, såfremt patientens lugte- og smagssans skal forsøges rehabiliteret. Kirurgien bør optimeres for at lette passagen af nasalsteroid til de olfaktoriske subsites. Den eosinophile inflammation bør forsøges kontrolleret igennem et optimeret konservativt regime som beskrevet nedenfor. Ønskes en yderligere indsats, kan der herudover tillægges næsedråber auto-appliceret af patienten selv i Kaiteki position (sideliggende position med hovedet på skrå og let bagover bøjet). Allergisk rhinosinuitis Skyldes Type I-allergi (IgE-medieret allergi). Straksreaktionen domineres af symptomer på histaminfrigørelse i forbindelse med mastcelledegranulering; klart nasalflåd, kløe, nysen og nasal tillukning. Efter 4-8 timer (< 24 timer) indtræder en senreaktion, der domineres af nasal tillukning, men som foruden lokale symptomer ofte også giver almensymptomer som træthed, uoplagthed, irritabilitet og almen sygdomsfølelse. Allergisk rhinosinuitis kan dels optræde sæsonrelateret ved pollenallergi (høfeber) eller være årstidsuafhængig som det ses i tilfælde af allergi overfor fx kæledyr og husstøvmider. En kausal sammenhæng med kronisk rhinosinuitis, som ovenfor defineret, er ikke entydigt beskrevet, men antages at være hyppigst forekommende ved de årstidsuafhængige allergiske rhinosinuitter, sekundært til den vedvarende påvirkning af slimhinden, medførende ødem og eosinofil vævsinflammation (type 2 inflammation) (5145) (5146) . I disse tilfælde kan symptomerne på histaminfrigørelse træde i baggrunden og sygdommen således let forveksles med non-allergisk rhinosinuitis. Allergisk rhinosinuitis ledsages ofte af samtidig allergisk conjunctivitis med løbende og kløende røde øjne. Dertil ses ofte sideløbende pollenrelaterede fødevareallergier (fx hos mere end 50 % ved birkepollenallergi). Den tidligere nævnte øgede risiko for udvikling af astma, gælder også...)
Overfølsomhed (...også benyttes, men har potentielt flere bivirkninger. Ved rhinoconjunctivitis, hvor der er behov for off-label opdosering til 2 gange vanlig dosis, vil desloratadin eller fexofenadin typisk være førstevalg grundet de non-sederende egenskaber. Allergenspecifik immunterapi kan komme på tale, hvor kortikosteroid nasalt og antihistamin oralt (evt. også i næse og øjne) ikke har givet tilstrækkelig effekt eller har givet bivirkninger. Ved allergi for træ- og græspollen, oplever næsten alle patienter, som har modtaget behandling med allergen specifik immunterapi, et væsentligt reduceret behov for antiallergisk medicin, symptomer reduceres og symptomperioden bliver kortere. Enkelte kan klare sig helt uden medicin i 'normale' pollensæsoner. Der er også...)
Amyotrofisk lateral sklerose (...omfatter ca. 10 % af patienterne, hvor flere patogene mutationer kendes. Disse ses dog også hos en mindre del af tilsyneladende sporadiske patienter. Familiær ALS forårsaget af e...)
Morbus Menière (...delig. Ifølge National Klinisk Retningslinje for behandling af Menières er der således også kun en svag anbefaling for brug af overtryksterapi, og det anbefales at aftale et sepo...)
Brug af antidepressiva ved andre psykiske tilstande end depression (...nd ofte i perioder kompliceres af egentlig depression (såkaldt double depression ). Se også...)
Skizofreni (...e de D 2 -inducerede motoriske bivirkninger. Blokade af kolinerge receptorer reducerer også de motoriske bivirkninger, men øger samtidig risikoen for antikolinerge bivirkninger, ...)
Tromboemboliske sygdomme (... med antikoagulerende midler. Antikoagulantia hæmmer også dannelsen af arterielle tromber, da disse også kræver fibrindannelse, og da antikoagulantia hæmmer ...)
Arthritis urica og anden symptomgivende hyperurikæmi (...en viser sig oftest som en akut intermitterende artrit i underekstremiteterne, men kan også vise sig som en gradvist progredierende kronisk polyartrit i både under- eller overeks...)
Diagnostik af astma og KOL (...også udløses af eksposition for øget udendørs og indendørs luftforurening herunder passiv rygning. Vigtigste symptomer Perioder med langvarig, ofte natlig hoste, åndenød som ledsages af pibende eller hvæsende vejrtrækning. Symptomfri perioder er almindelige. Progredierende åndenød, initialt ved større efterhånden også ved små anstrengelser. Ofte ledsaget af kronisk hoste og opspyt og af hyppige eksacerbationer. Fysiologi Normal lungefunktion eller let til moderat luftvejsobstruktion af varierende grad (peak flow variabilitet). Bronkial hyperreaktivitet hvor udsættelse for irritanter, kold luft og anstrengelse kan udløse bronkospasme. Forværring udløses også af luftvejsinfektioner og allergener, udendørs og indendørs luftforurening. Ofte udtalt forbedring i lungefunktionen ved behandling. Ofte eosinofili i ekspektorat og i blodet samt forhøjet fraktion af nitrogenoxid i udåndingsluften (FE NO ). Luftvejsobstruktion (FEV 1 /FVC 10 % af den forventede normalværdi anses som statistisk signifikant. Man kan også...)
Øsofagusvaricer (...også anvendes, specielt blandt patienter med mere fremskreden leversygdom, der dårligt tåler α-blokade og med risiko for nyrepåvirkning. Da endoskopisk og farmakologisk behandling er fundet ligeværdige, afhænger valg af behandling af lokal ekspertise og patientens præferencer (2836) . Farmakologisk behandling forebygger ikke udvikling af nye varicer. I forbindelse med akutte blødningsepisoder pauseres den farmakologiske behandling med carvedolil/propranolol. Carvedilol og propranolol bør også...)
Bakteriel vaginose (...også anbefales intravaginal dequaliniumchlorid 10 mg dagligt (til natten) i 6 dage. Præparatet er dog kun tilgængeligt på udleveringstilladelse (fx under handelsnavnet Donaxyl eller Fluomizin). Probiotika, håndkøbspræparater, og live biotherapeutic drugs Overordnet er der ikke god evidens for at anbefale aktuelle probiotika (vaginale/orale) på det danske marked til behandling af BV. Der findes mange såkaldte probiotika på markedet, som typisk er reguleret som kosttilskud. Fælles for dem alle er, at de er utilstrækkeligt undersøgt med hensyn på deres eventuelle kliniske effekt. Nogle meta-analyser mener at finde en overall effekt ved probiotika som et samlet hele, men studiekvaliteten er meget svingende, hvorfor kliniske retningslinjer er meget tilbageholdende med at anbefale enkelte probiotika. Anvendelse af håndkøbspræparater, der markedsføres som pH-sænkende vaginale midler, har ikke dokumenteret effekt i behandling af BV (6100) . Nyere behandlingsmuligheder er dog på vej. I et fase 2b studie påvistes en nedsat BV-recidiv rate ved at supplere standard antibiotisk behandling med et såkaldt live biotherapeutic drug med levende mælkesyrebakterier af en særlig gunstig art (6101) . Dette produkt (LACTIN-V) er imidlertid ikke på markedet endnu. Forebyggende behandling efter screening for asymptomatisk BV Man kan nedsætte risikoen for postoperativ endometritis/PID efter provokeret abort til ca. en tredjedel hos kvinder med konstateret BV, hvis de sættes i behandling en uge før indgrebet. BV er associeret til øget risiko for at erhverve seksuelt overførbare sygdomme, men det vil som udgangspunkt ikke være indiceret at screene og behandle BV af den årsag. Nogle studier associerer BV til nedsat fekunditet og fertilitet, men der er ikke evidens for at screene og behandle BV mhp. at fremme fertiliteten (7040) . Behandling af gravide Bør, som hos ikke-gravide, kun iværksættes ved tilstrækkelig symptombyrde. Der er ikke fundet øget risiko for fosteret, hvis den gravide behandles med metronidazol eller clindamycin, men ud fra et forsigtighedsprincip vil man initialt anbefale metronidazol (oral/vaginal) eller vaginal clindamycin. Clindamycin-vaginalcreme kan anvendes i 2. og 3. trimester. Data fra mere end 1.200 gravide i 1. trimester eksponerede med lokal eller systemisk administration har ligeledes været uden tegn på uønsket fosterpåvirkning. Forebyggende behandling efter screening for asymptomatisk BV Det har været omdiskuteret, om der er effekt på forekomsten af spontan for tidlig fødsel ved screening og behandling af asymptomatisk BV hos lavrisikogravide. Der er flere nye reviews, og en guideline fra Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG), der konkluderer, at behandling ikke rekommanderes for at hindre spontan præterm fødsel (3100) (3101) (3102) . Hos kvinder med tidligere spontan præterm fødsel gælder tilsvarende, at screening og behandling for BV ikke rekommanderes (2208) for at forebygge spontan præterm fødsel. Behandling af recidiverende BV BV kan recidivere og være svært at komme til livs. Udover at genoverveje om BV-diagnosen er korrekt kan man benytte en eller flere af nedenstående råd baseret på en blanding af evidens og klinisk erfaring: Skifte antibiotika: Ved behandlingssvigt med metronidazol vil det være indiceret at skifte til clindamycin eller dequaliniumchlorid i et af ovenstående behandlingsregimer. Cyklus: Menstruation vil ofte være en risikofaktor for BV-recidiv. Hos kvinder på p-piller kan man udsætte menstruationen ved kontinuerligt indtag. Seksuel afholdenhed: Det vil formentlig være fordelagtigt at afholde sig fra seksuel aktivitet i behandlingsperioden. Partnerbehandling som nævnt ovenfor. Da kvinder, der har sex med kvinder, også har høj forekomst af BV, kan det overvejes at behandle den kvindelige partner, om end der ikke foreligger nogle studier på dette. IUD: Der er nogen evidens for at hormonspiral påvirker BV incidens, og man bør overveje at fjerne især en kobberspiral ved behandlingsrefraktær BV (7041) . Probiotika: Man kan informere patienten om utilstrækkelig evidens for effekt, men at det formentlig ikke gør nogen skade. Hvis patienten er villig til at betale for et probiotikum på den baggrund, bør man tilstræbe at afprøve et vaginalt probiotika umiddelbart efter antibiotika og formentlig henover 1 eller 2 menstruationer, før en evt. effekt kan vurderes. Vedvarende antibiotisk behandling: I særligt svære tilfælde kan det være indiceret at benytte langvarig profylaktisk behandling efter endt symptombehandling. Eksempelvis, lokal metronidazol 2 gange ugentligt i 4 måneder eller borsyre 600 mg vaginalt 1 gang dgl. i 21-30 dage. Det vil dog oftest være indiceret at henvise patienten til specialafdeling, før man indleder ovenstående. Der henvises i øvrigt til oversigten over midler mod infektioner i vagina. Revurdering af behandling Overvej nøje om diagnosen er korrekt. Vaginal mikrobiota kan skifte hurtigt og specielt efter opstartet behandling. Nyt wetsmear bør altid foretages ved recidiverende symptomer. Overvej også...)
Porfyri (...også over 48 måneder er i stand til at hæmme anfaldshyppigheden med 90 % (6905) Effekten af givosiran synes således at være vedvarende. Symptomatisk behandling Symptomatisk medikamentel behandling er oftest nødvendig under anfald. De stærke smerter kræver ofte store doser morfika. Morphin kan anvendes. Mod kvalme evt. metoclopramid eller ondansetron . Hyponatriæmi behandles efter sædvanlige retningslinjer. Takykardi og hypertension kan behandles med små doser propranolol (initialt 10 mg x 3). Mod obstipation anvendes lactulose , ved tarmparese anbefales neostigmin . Til lokalanæstesi anbefales bupivacain . Revurdering af behandling Behandling af et akut porfyrianfald med hæmin-infusion har ofte klinisk effekt efter 24-48 timer, med langsom bedring over de 4 dage infusionerne pågår. Det er vigtigt at identificere evt. udløsende årsager (f.eks. ny medicin eller infektion). Obstipationen kan ofte være ret svær og man bør allerede fra starten have fokus på forebyggende brug af laksantia. Manglende klinisk effekt af hæmin-behandling bør udløse differential-diagnostiske overvejelser. Forebyggelse Patienter med verificeret porfyrianfald (dvs. forhøjet PBG under anfald) tilbydes DNA-analyse, hvis familiens mutation ikke allerede er kendt. Hvis mutationen er kendt, er det relativt enkelt at undersøge, om de øvrige familiemedlemmer også har mutationen og derved er i risiko for at kunne få porfyrianfald. Akutte porfyrianfald forebygges med information om og undgåelse af udløsende faktorer. Vigtig information til patienten og behandlere er viden om hvilke lægemidler, der kan udløse porfyrianfald, og hvilke lægemidler, der oftest tåles. Denne information fremgår ikke af gængse kilder til lægemiddelinformation. Man bør aldrig indlede medicinsk behandling af en person med anlæg for akut porfyri, før man har sikret sig medikamentets status i forhold til porfyri. En opdateret medikamentliste (safety-liste) og informationsdatabase med søgefunktion drives af det norske Nasjonalt Kompetansesenter for Porfyrisykdommer (NAPOS) og findes på drugs-porphyria.org . Databasen drives på vegne af European Porphyria Iniative (EPI). Registrerede lægemidler og stavemåder kan variere mellem landene, men aktuel vurdering af de enkelte lægemidler kan altid ses under info i højre kolonne udfor de enkelte ATC-koder, også...)
Ulcussygdom (...igt element i patogenesen. Diagnostik med henblik på Helicobacter pylori -infektion er også indiceret i disse tilfælde, idet eradikationsbehandling reducerer recidivrisikoen ved ...)
Epilepsi hos voksne (...også efter et enkelt anfald hos patienter med en strukturel, epileptogen læsion i cerebrum (fx en tumor), epileptiforme forandringer i EEG eller genetisk ætiologi, hvor risikoen for yderligere anfald i sig selv er meget høj. Et enkelt akut symptomatisk anfald (inden for 1 uge efter fx hovedtraume eller apopleksi) giver normalt ikke anledning til forebyggende behandling, da anfaldet ikke betragtes som uprovokeret og dermed ikke opfylder kriterierne for epilepsi. Indikationen for påbegyndelse af medicinsk anfaldsforebyggende behandling er således bl.a. betinget af anfaldstype, vurdering af risikoen for fornyede anfald, risikoen ved de enkelte anfald og anfaldenes indflydelse på patientens livskvalitet i forhold til ulemperne ved en medicinsk behandling. Det primære mål med medicinsk behandling er anfaldsfrihed uden bivirkninger. Det kan opnås med første eller andet antiepileptikum hos godt 60 % af patienterne (5198) . Hvis de første to antiepileptika er afprøvet i relevant dosering, enten hver for sig eller i kombination uden betydende bivirkninger og ikke giver anfaldsfrihed, er der stor sandsynlighed for, at patienten har en medicinsk behandlingsresistent epilepsi. Absolut medicinsk behandlingsresistens kan dog næppe fastslås, før forsøg er gjort med kombinationsbehandling med tredje eller flere antiepileptika, hvor yderligere ca. 5 % kan forventes at opnå anfaldsfrihed - dette er en specialistopgave. Svigt af den medicinske behandling bør tidligt i forløbet give anledning til overvejelser om diagnosens rigtighed eller muligheden for ikke-medicinsk behandling af epilepsien. Ved medicinsk behandlingsresistens overvejes om diagnosen er korrekt, om patienten har problemer med at tage medicinen som anbefalet (fx på grund af bivirkninger), og om det vil være relevant med kirurgisk behandling (kun relevant ved fokal epilepsi). Ved manglede effekt af medicinsk behandling eller hvis epilepsikirurgi ikke er en mulighed kan vagus nervus-stimulationsbehandling eller diætbehandling (ketogen diæt) overvejes. Valg af antiepileptika afhænger af anfaldstype, epilepsisyndrom, bivirkningsprofil, co-morbiditet, interaktioner og patientens køn og alder. Ved manglende effekt af første behandling eller uacceptable bivirkninger skiftes sædvanligvis til et andet middel i monoterapi. Derefter er der bedst dokumentation for effekt af kombinationsbehandling. Hos patienter, hvor der ikke umiddelbart opnås anfaldsfrihed, er det ofte nødvendigt at prøve en række forskellige antiepileptika, før der opnås en optimal kombination af anfaldskontrol og et minimum af bivirkninger. Det skal bemærkes, at graden af bivirkninger kan være vigtigere for patientens livskvalitet end hyppigheden af anfald. Med enkelte undtagelser bliver nye antiepileptika først undersøgt i forhold til virkningen på fokale anfald. De eneste to midler, som ikke kan bruges til fokale anfald, er ethosuximid, som alene har virkning på absencer, og stiripentol, som alene har fået påvist effekt ved Dravet syndrom. Rufinamid er kun godkendt til behandling af anfald ved Lennox-Gastaut syndrom, men har som natriumkanalblokker formentlig også effekt ved fokale anfald ved andre typer af epilepsi. Acetazolamid, clobazam, clonazepam, lacosamid, lamotrigin, levetiracetam, perampanel, phenobarbital, topiramat, valproat og zonisamid kan bruges til både fokale og generaliserede anfald (se tabel 1). Præparatvalg For fokale anfald er lamotrigin førstevalg, da det er det bedst tolererede. Der kan også overvejes levetiracetam, lacosamid og carbamazepin. Ved generaliseret epilepsi vælges lamotrigin, medmindre myoklonier er en væsentlig del af sygdomsbilledet. Der kan også anvendes levetiracetam. Valproat er formentligt det mest effektive lægemiddel til generaliserede anfald, men pga. de hyppige bivirkninger, især hos kvinder (specielt risikoen for fostermisdannelser), bør valproat ikke vælges til fertile kvinder, medmindre anden relevant behandling har vist sig at have utilstrækkelig virkning. Valproat bør ikke bruges til fertile kvinder med fokal epilepsi. Hos patienter med tendens til overvægt kan topiramat eller zonisamid være hensigtsmæssigt, mens disse præparater skal benyttes med forsigtighed hos undervægtige patienter. Hos patienter, hvor interaktioner kan komplicere situationen, kan vælges gabapentin, levetiracetam eller zonisamid, som ikke påvirker omsætningen af andre præparater. Acetazolamid anvendes sjældent i epilepsibehandlingen, men kan, som clobazam, være velegnet ved intermitterende behandling, fx ved menstruationsrelaterede anfald (1 uge før og under menstruationen). I de tilfælde, hvor det er muligt at stille en syndromdiagnose, kan det have indflydelse på valg af antiepileptikum, se tabel 1 i Epilepsi hos børn . Tabel 1. Præparatvalg ved forskellige typer af epileptiske anfald Anfald 1. valg ved monoterapi Andre 1. linjepræparater Tillægsbehandling eller 2. linjepræparater (alfabetisk orden) (alfabetisk orden) (alfabetisk orden) Fokale anfald Alle typer af fokale anfald Lamotrigin Carbamazepin, Levetiracetam Brivaracetam, Cenobamat, Clobazam, Clonazepam, Eslicarbazepin, Gabapentin, Oxcarbazepin, Perampanel, Phenobarbital, Phenytoin, Pregabalin, Rufinamid, Topiramat, Valproat**, Vigabatrin, Zonisamid. Generaliserede anfald Absencer Lamotrigin, Levetiracetam, Valproat** Ethosuximid*** Clobazam, Clonazepam, Topiramat, Zonisamid Myoklonier Levetiracetam, Valproat** Lamotrigin*, Topiramat Clobazam, Clonazepam, Phenobarbital, Zonisamid Tonisk-kloniske anfald Lamotrigin, Levetiracetam, Valproat** Clobazam, Clonazepam, Lacosamid, Perampanel, Topiramat Carbamazepin, Gabapentin, Oxcarbazepin, Phenobarbital, Phenytoin Atoniske og toniske anfald Clobazam, Valproat** Lamotrigin, Topiramat Clonazepam, Rufinamid * Lamotrigin kan inducere/forværre myoklonier, men bør vælges som førstevalg til juvenil myoklon epilepsi, hvor myoklonier ikke er udprægede. ** Valproat bør ikke vælges til fertile kvinder, medmindre anden relevant behandling har vist sig at have utilstrækkelig virkning. *** Førstevalg ved børneabsence epilepsi. Dosering Behandlingen styres primært ved klinisk observation, og det anbefales derfor, at anfaldshyppighed og behandling dokumenteres ved anvendelse af anfaldskalender. For flere stoffers vedkommende skal man begynde med en lav dosis og optrappe over dage eller uger til vedligeholdelsesdosis. Dette gælder fx for carbamazepin, clonazepam, ethosuximid, lacosamid, lamotrigin, oxcarbazepin, topiramat og zonisamid. Derimod kan man ved behandling med clobazam, eslicarbazepin, levetiracetam, phenytoin og valproat ofte trappe hurtigt op, eller der kan indledes med fuld dosis. Hvis halveringstiden for et stof er tilstrækkelig lang (> 24 timer), kan det doseres 1 gang daglig. Det kan dog være nødvendigt at opdele dagsdosis for at undgå bivirkninger, da man derved nedsætter peak-koncentrationen. Ved anfaldsgennembrud vil man ofte vælge at øge dosis, så længe der ikke optræder bivirkninger, og der er vished om, at patienten tager medicinen som aftalt. Man bør være opmærksom på, at der sjældent opnås effekt af en høj dosering, hvis der ikke har været respons på en standarddosering. Måling af plasmakoncentration Et hjælpemiddel i epilepsibehandlingen kan være at følge plasmakoncentrationen af det valgte præparat, idet såvel effekt som bivirkninger ofte korrelerer bedre med plasmakoncentration end med dosis. Plasmakoncentrationsbestemmelser kan også vise, om patienten følger den ordinerede behandling. Til bestemmelse af det individuelle terapeutiske niveau skal blodprøven tages om morgenen før første morgendosis (medicinfastende) eller sent om eftermiddagen ved medikamenter, der kun gives om aftenen. Steady state skal være opnået efter seneste dosisjustering, dvs. efter ca. 5 halveringstider. Blodprøven skal tages i en periode, hvor behandlingen betragtes som stabil. En yderligere hjælp er måling af plasmaniveau i tæt forbindelse med anfald. En sådan måling kan dels afklare, om patienten har fået den vanlige medicin, dels fastslå et niveau, hvor patienten har risiko for anfald. Akut måling af plasmakoncentration bør derfor være standard på skadestuen og ved indlæggelse med anfald. En akut måling af plasmakoncentration skal ikke afvente, at patienten er medicinfastende. Måling af koncentrationen i plasma er også en hjælp ved graviditet eller ved indstilling af behandlingen i forbindelse med brug af lægemidler, som interagerer. Det skal bemærkes, at den laboratoriemæssige kontrol er et supplement til og ikke en erstatning for klinisk overvågning, og de angivne terapeutiske niveauer er vejledende, se tabel 1 i Antiepileptika . Omstilling af behandling Pludselig seponering af antiepileptika medfører risiko for anfald og specielt for udvikling af status epilepticus . Seponering bør derfor foregå langsomt over uger eller måneder, medmindre det drejer sig om svære bivirkninger. Hvis man ønsker at udskifte et præparat med et andet, bør det så vidt muligt ske ved at begynde behandling med det nye præparat og bringe det i steady state i terapeutisk område, før det første præparat aftrappes. Hvis der opstår bivirkninger, svinder disse ofte med en mindre dosisnedsættelse af det oprindelige præparat. Seponering af behandling Hvis patienten har været anfaldsfri i mindst 2, men helst 4-5 år, kan man overveje at seponere den antiepileptiske behandling. Hvis der foreligger en sikker årsag til patientens epilepsi, skal det være vejledende for rådgivningen vedr. seponering af behandling. Risikoen for recidiv efter seponering afhænger af årsagen til og typen af epilepsi. Seponeringen bør ske gradvis over et par mdr. og først efter omhyggelig information til patienten om risikoen for recidiv (som ofte er betydelig dvs. over 50 %). Patienten skal også...)
Steroidinduceret osteoporose (...kortikoidbehandling. Mange patienter, som behandles med glukokortikoid, har imidlertid også andre risikofaktorer for fraktur, hvorfor der ofte vil være indikation for fortsat ost...)
Depressioner ved bipolar lidelse (...delse, hvor der i forløbet har været hypomanier, men ikke manier, kan SSRI og SNRI dog også anvendes profylaktisk. Rådet for anvendelse af dyr sygehusmedicin (RADS) har i 2015 ud...)
Cancersmerter (...også i doser der ligger inden for det anbefalede - kan give anledning til udvikling af medicininduceret hovedpine , ikke kun hos hovedpinepatienter (det samme gælder for NSAID og opioider). Denne form for hovedpine forsvinder, når behandlingen med de pågældende lægemidler ophører. NSAID kan kortvarigt benyttes som tillæg til paracetamol ved lettere cancersmerter, hvis der er mistanke om en inflammatorisk komponent. Behandling med NSAID bør ikke fortsættes ud over få uger, idet fortsat behandling øger risikoen for udvikling af bl.a. gastro-intestinale og/eller kardielle bivirkninger. Ved behov for NSAID i længere perioder bør der tillægges behandling med syrepumpe-hæmmende midler, og effekten af den smertestillende behandling bør jævnligt følges op. Glukokortikoider kan være relevante ved smertetilstande med betydelig inflammatorisk komponent (knoglemetastaser, cancersår, initiale smerter efter strålebehandling). Samtidig behandling med NSAID og glukokortikoider har synergistisk effekt i forhold til risiko for mavesår, og risikoen for alvorlige GI-komplikationer kan være 4-15 gange højere sammenlignet med ingen af delene (6657) . Eftersom at denne risiko er til stede allerede ved kortvarig behandling, anbefales tillæg af PPI ved kombinationsbehandling. Opioider benyttes, når smerterne ikke længere kan dækkes af svage analgetika. Opioider skal så vidt muligt gives oralt. Førstevalg er depot morfin, som typisk doseres fordelt på 3 daglige doser. Der vil ofte være behov for behandling af gennembrudssmerter med korttidsvirkende opioider. PN dosis kan variere, men vil som tommelfinger-regel være ca. 1/6 af døgndosis. Behandling med fentanylplaster kan forsøges hvis oral opioid behandling har været forsøgt uden succes. Her kan benyttes Abstral® resoriblet eller Instanyl® næsespray ved gennembrudssmerter. Opioder som tramadol, tapentadol og codein har ingen plads i behandlingen af cancersmerter pga. ceiling effekt. Methadon har fået en vigtig plads i behandlingen af cancersmerter, pga. at der udover effekt på opioidreceptorerne også er en virkning på NMDA-receptorerne, hvilket gør methadon særligt velegnet til blandede nociceptive og neuropatiske smertetilstande. Behandling med methadon er dog en specialistopgave. Hos den terminale patient kan PN opioid evt. administreres via et subkutant kateter som let kan lægges via hjemmesygeplejen. Intramuskulære injektioner bør undgås, da absorptionen er uforudsigelig, og injektionerne forårsager vævsdestruktion og smerter. OBS: Vær opmærksom på at reducere dosis ved skift til formulering med højere biotilgængelighed. Så snart behandlingen med et opioid startes, er det vigtigt at påbegynde laksantia som obstipationsprofylakse. Der er ingen toleransudvikling mod opioidernes obstiperende effekt i modsætning til kvalmen, som for de fleste opioider i reglen aftager i løbet af 1-2 uger. Da mange patienter ved start af opioidbehandling får kvalme, bør man overveje profylaktisk behandling med et antiemetikum. I særlige tilfælde kan det være relevant at give opioidbehandling via epiduralt eller intratekalt smertekateter. Metoden kræver en medicinsk specialviden og stiller også...)
Mpox (abekopper) (...også markedsføres under navnene Jynneos og Imvamune, er godkendt af både EMA og FDA til vaccination mod både kopper og Mpox. Vaccinen anvendes både til præ-ekspositions og til post-ekspositions profylakse (PEP). Vaccinen er en tredjegenerations levende modificeret vaccine mod kopper, og virus i vaccinen udviser meget lille evne til at formere sig. Vaccinen kan derfor, efter lægelig vurdering, anvendes til grupper, der normalt ikke anbefales vaccination med levende svækkede vacciner, herunder immunsupprimerede/HIV-positive. Vaccinen er ikke tilgængelig i fri handel og vaccination varetages af de infektionsmedicinske afdelinger. Vaccination er siden maj måned 2022 blevet tilbudt til personer i høj risiko for smitte og som PEP til udvalgte nære kontakter, som har været udsat for smitte. Der tilbydes én dosis vaccine, der bør gives indenfor 4 dage efter udsættelse for smitte, men kan gives op til 14 dage efter. Desuden har sundhedsstyrelsen august 2022 besluttet at tilbyde forbyggende vaccination mod Mpox til mænd der har sex med mænd, som har flere skiftende partnere og er i høj risiko for at blive smittet. Der gives to vaccinedoser med mindst 28 dages interval, undtagen til tidligere koppevaccinerede (oftest fødselsår før 1973), hvor én dosis er tilstrækkeligt. Personer, der tidligere har haft Mpox, skal ikke vaccineres, da de anses for beskyttet af naturlig infektion. Vaccination kan tilbydes til følgende grupper af personer med risikoadfærd som øger risikoen for at blive smittet: Hvis man modtager PrEP (forebyggende behandling) mod HIV. Er en mand, der har sex med mænd, og har haft analt samleje med mindst to mandlige partnere inden for de sidste 12 uger, uanset om samlejet har været beskyttet eller ubeskyttet. Fast, kendt partner tælles ikke med. Brug af kondom er ikke en garanti for, at man ikke bliver smittet eller smitter andre. Er en mand, der har sex med mænd, og har haft syfilis, klamydia eller gonorré inden for de sidste 24 uger. Vaccinen kan også tilbydes til kvinder, non-binære og transpersoner, som er i tæt kontakt med personer, som hører til ovenstående gruppe, og derfor har en højere risiko for smitte. En læge vil vurdere, om man falder inden for gruppen for vaccination. Aktuelt tilbydes Mpox-vaccination ikke rutinemæssigt til rejsende. Der er dog jf. Sundhedsstyrelsens vejledning (6338) mulighed for vaccination af særligt udsatte personer efter individuel vurdering ved infektionsmedicinsk læge. Dette kan omfatte personer, der rejser til områder med udbrud af Mpox af clade Ia og/eller Ib og har særlig risiko for at blive udsat for Mpox, fx sundhedsarbejdere, nødhjælpsarbejdere eller personer, der arbejder i flygtningelejre. De danske sundhedsmyndigheder forventer ikke udbredt samfundssmitte, og danskerne behøver ikke generelt at bekymre sig. Man følger man dog udbruddet nøje. Statens Serum Institut anbefaler på nuværende tidspunkt heller ikke restriktioner, når det gælder rejser til de berørte afrikanske lande. Hvis man skal rejse til et land med pågående Mpox-udbrud, anbefales man at undgå tæt kontakt med personer med kendt Mpox-infektion, som ikke er raske eller har et uforklarligt udslæt; at undgå nye seksuelle kontakter og ikke dele sengetøj eller genstande med personer der har eller kan have Mpox. Vær omhyggelig med håndhygiejne (håndvask med sæbe og/eller brug af håndsprit). Undgå kontakt med dyr, særligt gnavere, og tilbered og spis ikke kød fra vilde dyr (bushmeat). Se også...)
Atrieflimren og atrieflagren (...også acceptere en hvilepuls 140/90 mmHg ved to forskellige målinger eller antihypertensiv behandling) 1 A Alder ≥ 75 2 D Diabetes (behandling med orale antidiabetika og/eller insulin eller fasteblodsukker > 7 mmol/l) 1 S Apopleksi/TCI/perifer emboli 2 V Vaskulær sygdom (koronarsygdom inkl. tidligere myokardieinfarkt, angina pectoris, revaskularisering (PCI eller CABG), og signifikante forandringer ved KAG/ hjerte-CT, eller perifer arteriel sygdom inkl. claudicatio intermittens, revaskularisering, intervention på aorta abdominalis og komplekse aortaplaques) 1 A Alder 65-74 1 Maximum score 8 Figur 1 . Flowchart til vurdering af indikation for AK-behandling ved atrieflimren. a. Ved VKA-behandling forudsættes, at tid i terapeutisk INR-interval (TTI) ≥ 70 %. b. Der bør tages hensyn til den individuelle patients karakteristik og præferencer. DOAK = Direkte orale Antikoagulantia VKA = Vitamin K-antagonist LAA = Venstre atriums aurikel AK-behandling gives enten i form af Warfarin eller Direkte orale antikoagulantia ( DOAK ). Se AK-behandling efter DC-konvertering i National Behandlingsvejledning fra Dansk Cardiologisk Selskab (5547) og endvidere behandlingsvejledning for Atrieflimren og atrieflagren , Dansk Cardiologisk Selskab. Ablationsbehandling Ved recidiverende typisk atrieflagren bør radiofrekvensablationsbehandling overvejes, idet succesraten er > 90 %. Ved behandlingsrefraktær paroksystisk eller persisterende atrieflimren med generende symptomer tilbydes radiofrekvensablation med ablatering omkring lungevenerne. 70-80 % er i sinusrytme efter ca. 1 år, men ofte er det nødvendigt med mere end et ablationsforsøg. Hisablation og pacemaker implantation kan anvendes til ældre patienter med svære symptomer. I forbindelse med hjertekirurgi på anden indikation kan der udføres MAZE-operation (kirurgisk behandling af forkammerflimren). Revurdering af behandling Den farmakologiske behandling af atrieflimren vurderes regelmæssigt med jævne mellemrum med henblik på effektivitet og bivirkninger, for at behandlingen kan justeres individuelt. Dette er specielt vigtigt hos skrøbelige ældre. Opmærksomheden bør især rettes mod polyfarmaci og interaktioner mellem de forskellige præparater, som de skrøbelige ældre patienter kan reagere helt anderledes på end yngre patienter. Desuden bør patienterne også...)
Øjenbetændelse hos nyfødte (...øs injektion. Chlamydia . Nyfødte. Azithromycin oral suspension 20 mg/kg x 1 i 3 dage. Også moder og dennes partner skal behandles. Præparatvalg - nyfødte Afhænger af ætiologien:...)
Defekter i urinstofcyklus (... N-acetylglutamatsyntasemangel, der resulterer i N-acetylglutamat (NAG)-mangel. Bruges også til organiske acidæmier med hyperammoniæmi. Cargluminsyre er en analog til NAG, som ak...)
Leptinmangel (...tidiabetika (fx Glucagonlike peptide-1 receoptor agonists (GLP-1ra)) (6584) (6585) kan også anvendes efter behov. Metreleptin , som er en leptinanalog, er indiceret til behandlin...)
Regnbuehindebetændelse (iridocyclitis) (...også forsøges som vedligeholdelsesbehandling til kronisk iritis for at nedsætte steroidforbruget. Lokal NSAID er dog sjældent tilstrækkeligt effektivt i disse situationer, og i stedet må anden immunsuppressiv behandling forsøges. Dette er en specialistopgave. Pupiludvidende effekt Øjendråber med cyclopentolat 1 %, 1 dråbe 3 gange dagligt, for at undgå sammenvoksninger mellem linseforfladen og bagfladen af iris (bagre synnekier). Dråbebehandlingen virker også...)
Stabil angina pectoris (...eller spray er den mest effektive behandling af det akutte angina pectoris anfald. Kan også anvendes forud for fx fysisk aktivitet, som forventeligt udløser smerter. Ved mistanke...)
Kvalme og opkastning (...også er værdifulde til at opnå en bedre effekt af orale analgetika, fordi ventrikeltømningen accelereres. Gastro-intestinal udløsende årsag Ved kvalme og opkastning som led i gastro-intestinale sygdomme kan metoclopramid og domperidon anvendes, dog ikke ved manifest mekanisk ileus, hvor stoffer med prokinetisk effekt kan medføre smerter. Medikamentelt udløst En del lægemidler udløser kvalme og opkastning efter kort tids brug, fx cytostatika, opioider, ergotamin, bromocriptin, theophyllin, salicylater og NSAID. Andre lægemidler, herunder digoxin, antibiotika og hormonale kontraceptiva, forårsager typisk først kvalme efter længere tids brug. Opioider udløser ofte kvalme og opkastning, og symptomerne er mest udtalte ved behandlingsstart, ved dosisøgning eller skift til andet opioid (opioidrotation). Metoclopramid eller domperidon anbefales til opioidudløst kvalme. Såfremt kvalme og opkastning er vedvarende, seponeres eller erstattes det udløsende præparat, hvis muligt. Kemoterapi- og stråleterapi-induceret kvalme og opkastning Der findes evidensbaserede guidelines for forebyggelse og behandling af kvalme og opkastning som følge af strålebehandling og kemoterapi. Se evt. MASCC/ESMO Antiemetic Guidelines . Forløbet af kemoterapi-induceret kvalme og opkastning kan opdeles i en akut fase (0-24 timer efter kemoterapi) og en sen fase (25-120 timer efter kemoterapi). Valg af antiemetika afhænger dels af fase, dels af det emetogene potentiale (tilbøjeligheden til at udløse opkastning) af det givne kemoterapeutikum (6418) . Alt efter det emetogene potentiale bør antiemetika gives forud for kemoterapi og herefter fortsætte i en periode. Dopamin-receptorantagonister, serotonin-receptorantagonister, glukokortikoider og neurokinin-receptorantagonister har effekt i den akutte fase, og i senfasen har de to sidstnævnte samt serotonin-receptorantagonisten palonosetron også...)
Benign prostatahyperplasi (...Benign prostatahyperplasi (BPH) kan behandles medicinsk og kirurgisk. Målet med behandling af patienter ...)
Bevægeforstyrrelser (...også midler mod dyskinesi . Hyperkinetiske bevægeforstyrrelser Hyperkinetiske bevægeforstyrrelser er både selvstændige sygdomme og symptomer som indgår i andre bevægeforstyrrelser: Dystoni er vedvarende eller periodiske muskelsammentrækninger. Dystone bevægelser optræder i mønstre og kan være vridende eller tremolerende og kan ofte startes eller forværres af frivillige bevægelser, se i øvrigt også midler mod dystoni . Chorea er ufrivillige, hurtige og uregelmæssige ryk med skiftende lokalisation. Choreoathetose er en mere langsom form for chorea med mere vridende bevægelser lokaliseret mere distalt på ekstremiteterne, se i øvrigt også midler mod chorea . Tics er kortvarige, gentagne stereotype bevægelser eller lyde. Tics kan voluntært undertrykkes for en periode, se i øvrigt også midler mod tics . Tremor viser sig ved en ufrivillig, rytmisk svingende bevægelse af en kropsdel og inddeles i hviletremor, se i øvrigt også...)
Astma hos børn (...aleret steroid. Børn med astma har ofte en langsom vækst/forsinket pubertet. Dette ses også hos børn som ikke får inhalationssteroid . Tabel 3. Astmasymptomkontrol hos børn Behan...)
Intestinale rundorme (nematoder) (...bør derfor være 1 uge, dvs. 100 mg mebendazol 1 gang hver uge i 6 uger. Enterobius kan også findes i vagina, og da mebendazol (stort set) ikke absorberes, opnås der ikke terapeut...)
Lidelser i calciumstofskiftet (...TH-sekretion kan her ikke længere supprimeres og er ledsaget af hypercalcæmi. THPT kan også ses efter langvarig brug af fosfattilskud, fx hos patienter med hypofosfatæmisk raktit...)
Inflammatoriske tarmsygdomme (..., og ofte findes de kun her. Det kliniske billede er præget af afføring med blod, evt. også med pus og diarré, og evt. ledsaget af tenesmi rectales, abdominalsmerter, anæmi og sy...)
COVID-19 (vaccination) (...også i Danmark. Disse har tidligere været baseret på den originale Wuhan-stamme, men der er siden godkendt flere variantopdaterede mRNA-vacciner, senest Comirnaty LP.8.1 og Spikevax LP.8.1. Man har de seneste år kun anvendt mRNA-vaccinerne i det nationale vaccinationsprogram. I sæsonen 2025/2026 anvendes Comirnaty LP.8.1. SARS-CoV-2 udtrykker på overfladen et Spike-protein (S-protein), som det bruger til at binde sig til angiotensin-konverterende enzym 2 (ACE2) -receptoren og inficere humane celler. Mere end 95 % af COVID-19 patienter har efter infektion neutraliserende antistoffer rettet mod S-proteinet, som beskytter dem mod infektion. Stort set alle COVID-19 vacciner bruger derfor S-proteinet som antigen. Vaccinerne anvender forskellige teknikker til at præsentere antigenet: rekombinant S-protein, virus-lignende-partikel (VLP), inaktiveret/dræbt virus, levende svækket virus, vektorbaserede vacciner og mRNA-vacciner. Virkningsmekanisme mRNA vacciner Comirnaty (gamle varianter XBB.1.5 og BA.4-5) (Pfizer/BioNTech) og Spikevax® (tidligere COVID-19 Vaccine Moderna) er de første vacciner, der er blevet betinget godkendt i Danmark til vaccination mod Covid-19. Både Comirnaty og Spikevax er mRNA-vacciner og er de første vacciner udviklet med denne teknik. mRNA-vaccine er en ikke-infektiøs vaccineteknologi og indeholder hverken aktivt eller inaktivt virus. Det vil sige, at der ikke er risiko for infektion ved vaccination. ”Vaccineantigenet” i hætteglasset består af let modificeret messenger-RNA (mRNA), indlejret i et beskyttende lag af nanolipid, som koder for det spike-protein, som sidder på overfladen af SARS-CoV-2, og som i kroppen udgør det antigen, der genkendes af det humane immunsystem. Efter injektion i en muskel vil mRNA blive optaget i celler, hvorfra det føres til cellens proteinsyntesecenter (ribosomer). Dette vil læse mRNA-koden via såkaldt translation, og cellerne vil midlertidig producere spike-protein. Spike-proteinet præsenteres derefter for både B- og T-celler, hvilket betyder, at kroppen via B-lymfocytter danner neutraliserende antistoffer, og at der dannes et specifikt T-celle-medieret immunrespons. mRNA bliver i kroppen nedbrudt via de normale cellulære nedbrydningssystemer kort tid efter, at cellen er færdig med at bruge mRNA-koden. Vektorbaserede vacciner I vektorbaserede vacciner indsættes den genetiske kode for spike-protein i et virus, der ikke giver sygdom. Efter vaccination optages virusvektoren i cellerne, hvor den frigiver det kodende DNA i cellekernen, hvor der produceres mRNA. Dette mRNA transporteres igen ud af cellekernen og translateres, så cellerne midlertidig vil producere spike-protein. Spike-proteinet præsenteres efterfølgende på cellens overflade og vil dermed aktivere den vaccineredes immunsystem og inducere produktion af beskyttende antistoffer samt udløse et specifikt cellulært (T-celle-medieret) immunrespons mod SARS-CoV-2. Rekombinante vacciner Nuvaxovid er den første rekombinante adjuverede vaccine mod COVID-19, der har fået betinget godkendelse i Danmark. Vaccinen indeholder oprenset rekombinant fuldlængde SARS-CoV-2 Spike-protein, der er stabiliseret i sin præfusionskonfirmation samt det saponin-baserede Matrix-M adjuvans. Matrix-M fremmer aktiveringen af det innate immunsystem og øger det specifikke immunrespons mod Spike-proteinet. Efter injektion i en muskel medfører de to vaccinekomponenter både et humoralt og cellulært immunrespons mod Spike-proteinet, hvilket medfører beskyttelse mod COVID-19. Immunisering Comirnaty (gamle varianter XBB.1.5 og BA.4-5) (Pfizer/BioNTech) blev initialt godkendt til vaccination af personer på 16 år og ældre, men nyere varianter er også godkendt til børn fra 6 måneder. Primærvaccination med de gamle varianter omfattede to doser dybt intramuskulært i m. deltoideus med 21 dages interval. Vaccinen har i registreringsstudiet vist at give ca. 95 % beskyttelse mod symptomatisk COVID-19 hos personer over 16 år. Der kan først forventes fuld beskyttelse 7 dage efter 2. vaccinedosis, men i godkendelsesstudierne så man allerede en beskyttelse på 52 % mellem 1. og 2. vaccinedosis (5263) . Den mediane opfølgningstid var kun 2 måneder. Cominarty® er godkendt til revaccination af personer over 12 år tidligst 3 måneder efter andet stik i det primære vaccinationsprogram. Der kan revaccineres med fuld dosis (0,3 ml). Sundhedsstyrelsen anbefaler revaccination 3 måneder efter 2. stik. Desuden kan der gives en tredje dosis, som en del af primærvaccination, til svært immunsvækkede over 12 år, tidligst 28 dage efter anden dosis. Cominarty® Original/Omicron BA.1 er kun godkendt til revaccination af voksne og unge fra 12 år, der tidligere er primærvaccineret. Der skal være et minimumsinterval på 3 måneder fra primær- eller boostervaccination. Comirnaty ® LP.8.1 er godkendt til vaccination mod COVID-19 af voksne og børn fra 6 måneder. Vaccinen findes i forskellige formuleringer og doseringer: Til voksne og unge over 12 år: En dosis (0,3 ml) indeholder 30 mikrogram Bretovameran COVID-19 mRNA-vaccine. (Grå hætte). Til børn fra 5 år til og med 11 år: En dosis (0,3 ml) indeholder 10 mikrogram Bretovameran COVID-19 mRNA-vaccine. (Blå hætte). Til børn 6 måneder til og med 4 år: En dosis (0,3 ml) indeholder 3 mikrogram Bretovameran COVID-19 mRNA-vaccine. (Gul hætte) Booster-vaccination med Comirnaty ® LP.8.1 kan tidligst ske 3 måneder fra sidst givne dosis COVID-vaccine. Myocarditis og perikarditis ses i sjældne tilfælde efter vaccination med Cominarty®. Tilfældene er primært set hos yngre mænd under 30 år, og forekommer hyppigere efter 2. dosis end 1. dosis. I de fleste tilfælde forsvinder symptomerne spontant, og der er gode behandlingsmuligheder. Spikevax® (tidligere COVID-19 Vaccine Moderna) blev initialt godkendt til vaccination af personer på 18 år og ældre, men er efterfølgende også blevet godkendt til brug til børn/unge 12-17 år. Spikevax LP.8.1 er dog godkendt til vaccination af børn fra 6 måneder. Primær vaccination med de originale varianter omfattede to doser dybt intramuskulært i m. deltoideus med 28 dages interval. Vaccinen har i registreringsstudiet vist at give ca. 94 % beskyttelse mod symptomatisk COVID-19 hos personer over 18 år. Der kan først forventes fuld beskyttelse 14 dage efter 2. vaccinedosis, men i godkendelsesstudierne er der observeret omkring 80 % beskyttelse efter 1. dosis (5278) . Den mediane opfølgningstid var kun 2 måneder efter 2. vaccinedosis. Spikevax® er blevet godkendt til revaccination af personer på 12 år eller ældre givet mindst 3 måneder efter primærvaccination. Til revaccination anvendes halv dosis, 50 mikrogram. Sundhedsstyrelsen anbefaler revaccination 3 måneder efter 2. stik. Der kan gives en tredje dosis Spikevax ® , som en del af primærvaccination, til svært immunsvækkede på 6 år eller derover, tidligst 28 dage efter anden dosis. Spikevax ® bivalent Original/Omicron BA.1 er kun godkendt til revaccination af voksne og unge fra 12 år, der tidligere er primærvaccineret. Der skal være et minimumsinterval på 3 måneder fra primær- eller boostervaccination. Spikevax ® LP.8.1 er godkendt til vaccination mod COVID-19 af voksne og børn fra 6 måneder. Boostervaccination kan tidligst ske 3 måneder fra sidst givne dosis COVID-vaccine. Spikevax JN.1 anvendes ikke i det generelle gratis vaccinationsprogram. Myocarditis og perikarditis ses i sjældne tilfælde efter vaccination med Spikevax®. Tilfældene er primært set hos yngre mænd under 30 år, og forekommer hyppigere efter 2. dosis end 1. dosis. I de fleste tilfælde forsvinder symptomerne spontant og der er gode behandlingsmuligheder. Da nogle studier tyder på at der er en øget risiko for myokarditis og perikarditis efter vaccination med Spikevax sammenlignet med Comirnaty®, har Sundhedsstyrelsen anbefalet at børn og unge under 18 år vaccineres med Comirnaty®. De der er primært vaccineret med Spikevax kan dog revaccineres med Spikevax. EMA har 20. december 2021 givet Nuvaxovid® betinget markedsførelsestilladelse. Nuvaxovid er godkendt til vaccination mod COVID-19 forårsaget af SARS-CoV-2-virus hos voksne (≥ 18 år). Der gives to doser dybt intramuskulært i m. deltoideus med 21 dages interval. Vaccinen har i registeringsstudierne (5593) (5594) vist at give ca. 90 % beskyttelse mod symptomatisk COVID-19 hos personer over 18 år over en periode på tre måneder. Ingen i vaccinegruppen blev indlagt med eller døde af COVID-19. Der kan først forventes fuld beskyttelse 7 dage efter 2. vaccinedosis. Alfa-varianten (B.1.1.7) var den dominerende variant i opfølgningsperioden. Infektion efter vaccination og vaccineeffektivitet De første godkendte COVID-19 vacciner er alle baseret på den originale SARS-CoV-2 variant, Wuhan-Hu-1. SARS-CoV-2 muterer løbende og erhverver mutationer i S-proteinet, hvilket kan medføre øget smitsomhed og/eller nedsat følsomhed for neutraliserende antistoffer. Dette kan medføre lavere vaccineeffektivitet både over for infektion med SARS-CoV-2 og mod symptomatisk COVID-19. Der cirkulerer globalt allerede flere såkaldte variants of concern. Hidtil anvendte vacciner har vist nedsat effekt over for flere varianter, det gælder for Delta-varianten, men især Omikron-varianten. Delta-varianten var indtil december 2021 været den dominerende i Danmark, men er blevet udkonkurreret af Omikron-varianten. Sundhedsstyrelsen vurderede initialt, at der var beskyttende immunitet i mindst 12 måneder hos de fleste personer, der er færdigvaccinerede. Nyere data viser, at vaccineeffektiviteten er maksimal omkring 2 måneder efter vaccination og herefter falder over tid, især hos ældre over 65 år. Efter 6 måneder er der betydelig reduceret effektivitet mod infektion med SARS-CoV-2, mens der forsat er god beskyttelse mod indlæggelseskrævende COVID-19. Efter primærvaccination er mRNA-vaccinernes effektivitet mod alvorlig COVID-19 forårsaget af Delta og Omikron således forsat omkring henholdsvis 90 % og 70 %. Gennembrudsinfektion er set hos < 1 % af færdigvaccinerede. En nylig rapport fra Statens Serum Institut (5537) har vist, at i perioden 9. oktober - 6. november 2021, hvor Delta har været den dominerende variant, var beskyttelsen mod COVID-19 infektion hos personer 16-64 år vaccineret med Comirnaty (gamle varianter XBB.1.5 og BA.4-5) og Spikevax® henholdsvis 65,4 % og 80,6 %, mens beskyttelsen mod indlæggelseskrævende COVID-19 infektion var henholdsvis 93,0 % og 94,2 %. Dette viser, at ikke-vaccinerede har en ca. tre gange større risiko for at blive smittet med COVID-19, men en 10 gange større risiko for at blive indlagt med COVID-19. Efter anbefaling fra Sundhedsstyrelsen blev revaccination af personer over 85 år, plejehjemsbeboere og personer med særlig svækket immunforsvar påbegyndt. Desværre giver vaccinerne dårligere beskyttelse mod den nye variant Omikron. Foreløbige estimater er, at beskyttelsen mod infektion efter to doser er 30-40 %, mens beskyttelsen mod svær COVID-19 er omkring 70 %. En tredje dosis øger beskyttelsen mod infektion til 70-75 %. Derfor er revaccination med tredje stik afgørende for at reducere smittespredning med Omikron. Set i lyset af den alvorlige situation besluttede Sundhedsstyrelsen at fremrykke revaccination af alle over 18 år, så de fik tilbudt et tredje stik 4,5 måneder efter andet stik. Desuden har personer med et svært nedsat immunforsvar, der kan have utilstrækkelig effekt af tidligere vaccinationer, fået tilbudt et 4. stik for at øge beskyttelsen mod COVID-19. Sundhedsstyrelsen anbefaler pr. 27. juni 2022 og frem til 30. september 2022 booster-vaccination til udvalgte personer i særligt øget risiko efter individuel lægefaglig vurdering. Efter ibrugtagning af vaccinerne viser flere studier, at vacciner ikke alene beskytter mod symptomatisk COVID-19, men også...)
Cushings syndrom (...e neoplastiske tilstande: et benignt kortikotropin (ACTH) producerende hypofyseadenom, også kaldet Cushings sygdom en benign eller malign kortisolproducerende binyretumor (ACTH-u...)
Akutte smerter (...også være førstevalgs-præparat ved akutte nyre - eller galdestensanfald, evt. som injektion. Vær dog her opmærksom på evt. kontraindikationer og vær især tilbageholdende med NSAID til patienter > 65 år, eller hvis der foreligger andre risikofaktorer for udvikling af gastro-intestinal blødning og/eller hjerte-karlidelser, se NSAID . Opioider bør i udgangspunktet ikke anvendes til benigne muskuloskeletale smerter fraset ved frakturer, større traumer eller svære smertetilstande som fx discitis. Den akutte smerte er ofte hurtigt aftagende og dynamisk, og de korttidsvirkende opioider benyttes derfor overvejende til denne type af smerter. Hvis der er behov for behandling med opioider i mere end 1-2 uger, kan der med fordel omlægges til et depotopioid. Husk altid opfølgning og udtrapningsplan. Til ambulante patienter, hvor der er behov for opioid, startes med morfin tabletter 5-10 mg p.n. Der bør udvises forsigtighed ved optitrering (især hos ældre samt patienter med nedsat nyrefunktion), og der benyttes sjældent over 50 mg i døgnet hos opioid naive. Behandling med injektions-opioid vil kun meget sjældent være indiceret ved akutte benigne smerter. NB: Der bør aldrig gives opioid som injektion til en opioid naiv patient, hvis der ikke er mulighed for observation, pga. væsentlig risiko for overdosering, evt. med fatalt udfald. Til indlagte patienter, hvor der er behov for opioider, kan der enten gives morfin tabletter a 5-10 mg p.n. eller der kan titreres med intravenøst morfin 2,5 mg ad gangen med 10-15 minutters intervaller til der opnås sufficient smertedækning. Hvis der anvendes parenteral behandling til indlagte patienter, er intravenøs behandling at foretrække, idet den er atraumatisk og let styrbar, hvorimod subkutane og intramuskulære injektioner kan være vanskeligere at kontrollere og altid skal undgås hos patienter, som er cirkulatorisk ustabile. For børn og ældre bør startdoserne være lavere, og monitoreringen af patientens tilstand tættere. Såfremt en smertetilstand er morfinkrævende ud over mere end 1-2 uger, kan patientens samlede døgnbehov gennem de sidste 2-3 dage beregnes, og den samlede døgndosis af opioid omlægges til et langtidsvirkende opioid, fx morfin i depotformulering, og fordeles på 2-3 lige store doser med lige lange intervaller. Såfremt patienten har brug for yderligere morfin til smertegennembrud gives 1/6 af døgndosis ved hver p.n. dosis. Den samlede døgndosis vil kun sjældent være over 50 mg/døgn hos opioid naive. Hos patienter, som i forvejen er i fast opioidbehandling, kan opioidbehovet være noget større grundet toleranceudvikling. Patientens samlede behov revurderes en gang i døgnet, og om nødvendigt øges behandlingen med langtidsvirkende opioider. Husk opfølgning og udtrapningsplan. Ved akutte smertetilstande der har en neuropatisk smertekomponent, fx akut diskusprolaps med kompression af en nerverod, kan det være relevant at benytte et adjuverende analgetikum. Af hensyn til at der ved akutte smerter er behov for en relativt hurtig optitrering, vil gabapentin typisk være førstevalg. Her kan startes med 300 mg x 1 og øges med 300 mg ad gangen fx med 1 døgns interval, til 300-600 mg x 3. Det kan være nødvendigt med langsommere optrapning af hensyn til bivirkninger. Hvis gabapentin ikke tolereres kan alternativt benyttes pregabalin, hvor der er mulighed for at starte med lavere doser, fx 25 mg x 2. Dosis øges gradvist under hensyn til effekt og bivirkninger. Ved nedsat nyrefunktion øges langsommere og max. dosis er lavere afhængigt af GFR. evt. med administration hver anden dag. Desuden bør der udvises særlig forsigtighed ved ældre samt hos patienter i samtidig behandling med opioider. Se endvidere: Gabapentinoider . Postoperative smerter Postoperative smerter er et betydeligt problem. Det anslås, at ca. 75 % oplever smerter efter et kirurgisk indgreb, og at smerterne er moderate til svære hos ca. 50 %. Det overordnede formål med behandlingen af postoperative smerter er symptomatisk og sigter mod at reducere ubehag og angst forbundet med smerteoplevelsen. Desuden stiles der imod bedst mulig smertelindring under mobilisering, så den postoperative rehabilitering fremmes. Endelig sigtes mod at reducere den postoperative morbiditet og mortalitet, idet smerter øger sympatikus aktiviteten som sammen med det kirurgiske stress respons og en smertebetinget immobilisation øger risikoen for en lang række komplikationer (kardiel iskæmi, tarmparalyse, tromboemboli m.m.) Postoperativ smertebehandling bør derfor ses som en integreret del af den postoperative pleje og rehabiliteringsproces. Generel behandlingsstrategi af postoperative smerter Behandlingen af postoperative smerter følger samme principper som håndtering af akutte smerter; svage analgetika udgør basisbehandling og ved sværere smerter, suppleres smertebehandling individuelt efter behov, typisk med korttidsvirkende morfin. Håndteringen af postoperative smerter starter allerede præ-eller perioperativt, så den analgetiske effekt er sat ind ved operationens afslutning. Her gives smertebehandlingen på baggrund af den forventede postoperative smerteintensitet baseret på størrelsen af det kirurgiske indgreb: Mindre indgreb: Paracetamol og evt. NSAID Lidt større indgreb: Paracetamol og evt. NSAID + Lokal infiltrationsanæstesi, perifere nerveblok (evt. med glukokortikoider) Store indgreb: Paracetamol og evt NSAID + Epidural analgesi med lokalanæstetika, systemisk opioid (evt ketamin eller gabapentinoider) Det overordnede formål med denne multimodale behandlingsstrategi er at opnå en opioidbesparende effekt med henblik på at reducere uønskede opioidrelaterede bivirkninger som kvalme, opkastning, urinretention, paralytisk ileus, obstipation, sedation og circulatorisk og respiratorisk depression. Anbefalinger til ikke-specialiseret håndtering af smerter i det postoperative forløb fremgår af Smerteguiden (7110) . Specifik behandlingsstrategi af postoperative smerter Paracetamol har en dokumenteret opioidbesparende effekt og anvendes som basisbehandling. Ved kortvarige operative indgreb med ringe vævsskade gives paracetamol oralt 30-60 minutter før operationen. Parenteral tilførsel af paracetamol kan overvejes, når oral eller rektal tilførsel ikke er mulig, fx postoperativt eller inden for pædiatrisk onkologi. Rektal tilførsel er på grund af meget langsom absorption og yderst variable plasmakoncentrationer ikke egnet til voksne. Den postoperative analgetiske effekt af paracetamol er signifikant mindre end for NSAID, men har færre bivirkninger, hvilket stadig gør det til førstevalg ved operationer med begrænset inflammatorisk respons. NSAID kan anvendes i kombination med paracetamol som basisbehandling, såfremt patienten ikke frembyder risikofaktorer eller ikke har komorbiditet i form af gastro-intestinale lidelser, nyreinsufficiens eller sværere hjerte-kar-sygdom. Vær varsom med NSAID til ældre . Behandlingen med især NSAID bør ikke fortsætte ud over få uger, uden at der bliver taget stilling til, om der fortsat er indikation for behandlingen. Såfremt der foreligger risikofaktor(er) for udvikling af gastro-intestinal blødning, bør NSAID-behandling suppleres med behandling med syrepumpehæmmer. Hvis det af operationstekniske eller helingsmæssige årsager ikke er ønskværdigt med selv let øget perioperativ blødning, bør man være tilbageholdende med brug af NSAID, da denne gruppe lægemidler hæmmer trombocytaggregationen. Der er ingen evidens for, at knogleheling hæmmes klinisk betydende af NSAID (7081) , hvorimod evidensen tyder på, at NSAID kan øge risikoen for anastomose lækage (7082) . Ved brug af NSAID er ibuprofen eller naproxen førstevalg (7110) . Opioider udgør fortsat hjørnestenen i den postoperative smertebehandling ved moderate til svære postoperative smerter. Fordi postoperative smerter hurtigt ændrer intensitet, er det en god strategi for behandlingen at vælge præparater, der gør behandlingen hurtig titrerbar - og dermed styrbar. Med andre ord benytter man korttidsvirkende midler og ikke langtidsvirkende eller depotformulerede præparater, hvoraf morfin er førstevalg (7110) . Under indlæggelse, kan patientstyret analgesi være en behandlingsmulighed (patient controlled analgesia - PCA). PCA er et smertebehandlingsregime, hvor patienten selv kan aktivere typisk en pumpe til at give en forudindstillet mængde analgetikum. Den mest effektive basisbehandling af smerter efter større kirurgiske indgreb med omfattende vævsskade er dog kontinuerlig kateterbaseret epidural tilførsel af lokalananæstetikum tilsat opioid. Dette er også den metode, som mest effektivt dæmper og beskytter mod det kirurgiske stressrespons. Behandling med gabapentinoider (gabapentin og pregabalin) har vist sig at have minimal effekt på akutte postoperative smerter og fordobler desuden risikoen for overdosering hvis det gives i kombination med opioider. Omvendt øges sandsynligheden for tidligere ophør med opioider (se referenceliste). Gabapentinoider spiller i dag en beskeden rolle i den postoperative smertebehandling. Patienter, der allerede inden operation, er i opioidbehandling for kroniske smertetilstande, udgør en særlig gruppe og kan kun undtagelsesvis forventes at skulle behandles i et rutine- eller pakkeforløb; disse patienter kræver særlig opmærksomhed. Patienterne skal behandles for deres kroniske smerter i hele det perioperative forløb samtidig med, at de behandles for deres akutte postoperative smerter. Patienterne vil ofte have et behov for mere analgetika, herunder opioider, end andre patienter, og en del af dem vil med fordel kunne behandles med relevante blokader til den akutte smerte. Akut smertebehandling hos ældre og børn Generelt anbefales brug af lavere doser til ældre og smertebehandling til den ældre patient kan med fordel tilrettelægges efter start low and go slow princippet. NSAID-behandling af ældre er forbundet med markant øget risiko for udvikling af alvorlige gastro-intestinale, kardio-cerebro-vaskulære og renale komplikationer. Længerevarende NSAID-behandling bør derfor undgås (2588) . Ved brug af gabapentin, pregabalin og opioider hos ældre, bør man være særligt opmærksom på centrale bivirkninger, der kan optræde som pseudodemens. Det særlige hos børn i forhold til voksne er, at børns CYP-system først er færdigmodnet i 12-13-års-alderen, de har større renal clearance og hepatisk gennemblødning samt stor overflade sammenlignet med voksne. De helt små børn kan ikke kommunikere og derfor anvendes forskellige redskaber i den kliniske monitorering for smerter. Hjælpestoffet propylenglycol kan være problematisk hos børn under 5 år - så det bør der også tages hensyn til ved præparatvalg. Det skal bemærkes, at da størstedelen af analgetika er gamle præparater, har der fra regulatorisk side ikke været krav om pædiatriske investigation plans (PIPs) - det betyder at en stor del af den pædiatriske smertebehandling også...)
Enuresis nocturna hos børn (...sigt 20-30 %. Manglende vækbarhed ved forskellige stimuli, såsom en fyldt blære, synes også at spille en rolle hos en del. Udredning bør, ud over anamnese og objektiv undersøgels...)
Hypercalcæmi (...ikke kan afventes eller forventes at bedre eGFR, kan eksperimentelt bruges denosumab . Også her kan der være risiko for postoperativ hypocalcæmi. Hypercalcæmiske tilstande inddel...)
Vaccination af immunsupprimerede mod COVID-19 med mRNA-vacciner (...atienter, der har den største risiko for et alvorligt forløb af COVID-19, har desværre også den dårligste effekt af vacciner (7028) . Immunsuppression kan graderes, afhængig af g...)
Hyperkaliæmi (...høje teltformede T-takker og forkortet QT-interval er ofte de første forandringer; men også breddeøgede QRS-komplekser, AMI-lignende ekg-forandringer (pseudo-infarkt), forlænget ...)
Svær overvægt (...der polycystisk ovariesyndrom med fertilitetsproblemer. Personer med svær overvægt har også en let øget risiko for udvikling af astma . Helbredskomplikationerne er specielt relat...)
Søvnløshed (...også langt hyppigere comorbideter og anvendelse af medicin. Man skal derfor være opmærksom på, at søvnklager kan have langt flere årsager med alderen. Ældre er også langt mere sensitive for sederende lægemidler. Hypnotika og andre sedativa er stærkt forbundet med kognitive påvirkninger og risiko for fald. Der er også...)
Smerter set fra et bio-psyko-socialt perspektiv (...også interessere sig for den dysfori eller dysfunktion, som har ført patienten til læge/behandler, samt være interesseret i hvilke psykologiske eller sociale faktorer der kan have spillet ind på patientens sygdomsopfattelse (6031) (6032) . Hvad er smerter? Den internationalt anerkendte definition på smerter er: ”En ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med, eller som ligner hvad der forbindes med, vævsskade eller truende vævsskade” Terminology | International Association for the Study of Pain (iasp-pain.org). Ud fra smertedefinitionen er smerte altså en ubehagelig oplevelse, som både har en sensorisk og en emotionel komponent, og som desuden kan være til stede på trods af manglende vævsskade. Smerte er således et yderst komplekst fænomen, som ikke kan rummes af en BM-forståelses model. Denne kompleksitet kan derimod fint rummes af den BPS-model. Smertesystemet kan overordet beskrives som en række af forskellige neurobiologiske processer, herunder: aktivering af perifere sensoriske nervefibre transmission til cortex modulation på medulært og/eller cortikalt niveau og tolkning og bevidstgørelse (6033) . Disse processer er dog ikke hierarkiske, og smerte kan fx også induceres uden aktivering af perifere nerveimpulser. Især ved akutte smerter vil der typisk være tale om aktivering af perifere nociceptive nervefibre, men perifer eller central sensibilisering kan medføre, at andre typer af sensoriske nervefibre også kan transmittere smertesignaler. Signalerne sendes via rygmarven både til sensomotorisk cortex og til kortikale områder, som er involveret i emotionel regulering og kognitiv evaluering. Den sensoriske komponent af smerten (smertesensationen) omfatter smertens lokalisation, intensitet og karakter. Den emotionelle komponent (lidelsen) omfatter både en kognitiv evaluering (fare), et autonomt respons (øget arousal) og et emotionelt ubehag (frygt). Signalerne bliver moduleret på medullært og/eller kortikalt niveau, hvor de kan dæmpes eller forstærkes. Endelig bearbejdes og tolkes alle disse informationer i netværk i hjernen (salience/filter netværk), hvorved de bevidstgøres og integreres til en smerteoplevelse (6033) . Set fra et evolutionært perspektiv har smertesystemet en vigtig funktion i forhold til at sikre vores overlevelse. Især akutte smerter har en oplagt adaptiv funktion, idet nociceptive signaler fra skadet eller nærved skadet væv sikrer et tilpasningsrespons, som forebygger yderligere skade og sikrer optimale betingelser for heling. Smertesystemet skal dog ikke blot beskytte os her og nu, men har også til opgave at forebygge fremtidige skader. Tidligere erfaringer med smerter eller socialt tillærte erfaringer kan derfor medføre, at smertesystemet bliver mere sensitivt. Dette fænomen kaldes populært ”røgalarms princippet”. Evolutionært set opvejes ulempen ved mange evt. falske alarmer af fordelen ved at registrere en regulær fare rettidigt (6034) . Eksempel 1: Hans H. 45 år Hans får pludseligt ondt i ryggen under havearbejde. Han har for 5 år siden haft en diskusprolaps i lænderyggen, som det tog 6 måneder at komme sig over. Smerterne i ryggen minder meget om smerterne fra dengang, og han skynder sig at stoppe med havearbejdet. Hans går straks i seng og tager noget smertestillende. Hans er bange for, at han kan provokere en ny diskusprolaps, hvis han gør de forkerte bevægelser, og han vælger at sygemelde sig den næste uge. Hans kone er også meget bekymret og overtager hans opgaver i familien, så Hans kan hvile sig. Eksempel 2: Grete G. 38 år Grete får pludseligt ondt i ryggen, mens hun er til fitness træning. Grete har før prøvet at få et hold i ryggen, og sidst fik hun at vide af sin massør, at det var godt at bevæge sig for at løsne låsninger i ryggens led. Grete fortsætter derfor sin træning stille og roligt, mens hun forsøger at undgå øvelser, der provokerer smerterne. Efter træning går hun i sauna, og hun kan mærke, at det lindrer lidt. På vej hjem fra træning er Grete ved godt mod, og tænker at det nok bare vil tage et par dage, før smerterne er bedre. Hun udfører sine opgaver i familien, som hun plejer. Når en person oplever smerter, vil det føre til et adfærdsmæssigt respons, som er formet af mange faktorer, herunder personens tolkning af smerternes betydning, generelle overbevisninger om smerter, kognitive faktorer (fx katastrofetanker) og emotionelle faktorer (fx negativ affekt). Denne adfærd vil yderligere kunne forstærkes af sociale faktorer (fx adgang til social støtte) eller miljømæssige faktorer (fx konsekvenser af adfærden). Smerteadfærd er derfor ikke altid adaptiv, og kan som konsekvens af alle de ovenfor nævnte faktorer blive dysfunktionel i stedet. Dysfunktionel smerteadfærd kan ved langvarige smertetilstande medføre et funktionstab, der kan stå i væsentlig kontrast til de rent fysiske forandringer (7076) . Dette understreger igen, hvorfor vi kommer til kort med den BM-model, når det gælder smerter. Forståelse af smerter i et bio-psyko-socialt perspektiv Udover at smerter altid har en kognitiv/emotionel komponent og er ledsaget af smerteadfærd, påvirker forskellige kognitive, emotionelle, adfærdsmæssige og sociale faktorer smerteoplevelsen i en positiv eller negativ retning (tabel 1). De vigtigste af disse faktorer beskrives kort i det følgende. Tabel 1. Eksempler på kognitive, emotionelle, adfærdsmæssige og sociale faktorer der påvirker smerteoplevelsen og funktionsniveauet Kognitive faktorer Emotionelle faktorer Adfærdsmæssige faktorer Sociale faktorer Beskyttende faktorer Positive overbevisninger om smerter Tillid til egen mestring Kognitiv fleksibilitet Positiv affekt Resiliens over for stress Tryg tilknytning Fleksible strategier Fleksibel balance mellem aktivitet og hvile Fysisk aktivitet God søvn Høj grad af social støtte Højt uddannelses niveau Økonomisk sikkerhed Forværrende faktorer Smerte katastrofering Følelse af hjælpeløshed Kognitiv ufleksibel Negativ affekt Angst Frygt Depression PTSD Utryg tilknytning Ufleksible strategier Udholdenheds mønster* Overaktivitets mønster* Beskyttende muskelværn (guarding) Lav grad af social støtte Dysfunktionel støtte Lavt uddannelses niveau Økonomisk usikkerhed * se beskrivelse under afsnit om avoidance-endurance modellen Emotionelle og kognitive faktorers betydning Smertens primære emotionelle komponent er frygt, som er med til at aktivere et stress respons, der skal gøre os parat til handling (kamp/flugt) i tilfælde af fare. For at der kan foregå en hurtig og effektiv tolkning af, om smerter repræsenterer en trussel, foretager hjernen en automatisk kognitiv evaluering på baggrund af tillærte erfaringer, overbevisninger og forventninger. En person med negative erfaringer kan have en tillært overbevisning om, at smerter betyder, at der er noget alvorligt galt, hvorimod en anden person med positive erfaringer i stedet kan have en tillært overbevisning om, at smerter er en nødvendig konsekvens af livet. Tillærte overbevisninger vil påvirke disse personers adfærd, som kan variere fra ”jeg må passe meget på mig selv”, til ”det skal trænes væk”. Det betyder, at den præcist samme fysiske skade kan give anledning til meget forskellig tolkning og adfærd fra person til person afhængigt af den kognitive evaluering (6035) . Frygt er som regel et kortere varende respons på smerter, men kan afløses af en mere vedvarende bekymring, som øger opmærksomheden på smerterne og dermed kan forstærke dem. En af de mest velkendte og velundersøgte fænomener, som kan forstærke smerteoplevelsen og medføre et dysfunktionelt adfærdsmæssigt respons, er smerte katastrofering (pain catastrophizing) (6036) . Smerte katastrofering er defineret som et negativt tankemønster, som aktiveres i forbindelse med smerte eller truende smerte. Kerne-symptomerne er: magnifikation rumination og oplevelse af hjælpeløshed. En person med dette tankemønster, vil have øget negativ opmærksomhed rettet mod smerter og vil have tendens til at tolke relativt neutrale signaler som katastrofale. Smerte katastrofering er associeret med en dårlig prognose for at få et positivt resultat efter kirurgi, og med en øget risiko for at akutte smerter udvikler sig til kroniske smerter (6036) . Der er udviklet spørgeskemaer til at identificere smerte katastrofering, som også er oversat til dansk (6037) . Som konsekvens af negative overbevisninger, katastrofetanker og/eller dysfunktionel smerteadfærd er langvarige smerter ofte ledsaget af negative affekter som fx håbløshed, frustration, angst m.m. Hos personer, som i forvejen har en psykisk lidelse præget af negativ affekt (angst, depression), kan smerteoplevelsen forstærkes og øge risikoen for, at akutte smerter udvikles til kroniske smerter. Der ser ud til at være en særlig stærk sammenhæng mellem forekomsten af PTSD og øget risiko for udvikling af langvarige smerter og smerterelateret funktionsnedsættelse. Det er derfor vigtigt at kunne vurdere om en patient, som søger behandling for smerter, har depression, angst eller PTSD, idet relevant behandling heraf potentielt kan forbedre prognosen for behandlingen af smerterne (6036) . Hans H. 45 år, fortsat: Der er gået 5 måneder, siden Hans fik smerter i ryggen under havearbejde. Hans er blevet scannet, og der er ikke fundet nogen diskusprolaps, men Hans har fået at vide, at der er noget slidgigt i ryggen. Han har trods de gode nyheder alligevel fået mere ondt i ryggen. Hans er meget bekymret for smerterne, og for at de betyder, at hans ryg er blevet svag pga. slidgigt og den tidligere diskusprolaps. Han kan nu klare de lettere opgaver i familien, men hans kone har overtaget støvsugningen og gulvvask. Hans er stadig sygemeldt fra sit arbejde, og han føler, det hele er håbløst. Han er bekymret for sin fremtid og for familiens økonomi. Grete G. 38 år, fortsat: Der er gået 5 måneder, siden Grete fik smerter i ryggen under fitness træning. Grete har ikke fået det bedre med smerterne endnu. Grete har været hos kiropraktor og fået manipulation, og kiropraktoren har forsikret hende om, at der ikke er noget alvorligt galt med ryggen. Grete går også til massør hver uge, og får at vide at hendes muskler er meget spændte. Det virker rigtigt godt med massage, men kun et par dage. Grete er ikke bekymret for, at der er noget galt med ryggen. Grete er vokset op med en mor, der havde kroniske smerter, og Grete oplevede sin mor som svag, og sådan ønsker hun ikke selv at være. Grete har meget, hun gerne vil nå, hun er glad for sit arbejde i en tøjbutik, og hun elsker sin fitness træning. Hun kan bedst lide, når der er rent og ryddeligt derhjemme, og Gretes mor ringer ofte og har brug for hjælp. Grete kan sagtens ignorere sine smerter for at klare sit arbejde, træne som hun plejer, og holder rengøringsstandarden højt derhjemme. Grete må dog ofte bruge hele weekenden på at hvile sig, fordi smerterne bliver værre og værre i løbet af ugen, og hun har måttet melde afbud til flere fester. Grete bryder sig ikke om at ligge på sofaen, det minder hende om hendes mor. Smerteadfærd Den adfærd, en person udviser som følge af smerter, vil ofte være konsekvensen af, både hvordan den specifikke smerte tolkes og mere generelle overbevisninger om smerter, som er tillært via egne eller pårørendes erfaringer. Adfærd vil typisk blive forstærket, hvis den har en umiddelbar positiv effekt, som fx færre smerter eller oplevelse af øget social støtte. Ved langvarige smertetilstande kan der opstå det problem at adfærd, der var hensigtsmæssig i den akutte fase (fx aflastning og medicin), kan blive dysfunktionel på længere sigt. Her er det afgørende, at personen har adgang til fleksible (adaptive) strategier. Den mest velbeskrevne model, til forståelse for hvordan en dysfunktionel strategi kan øge risikoen for, at akutte smerter udvikler sig til kroniske smerter, er fear-avoidance modellen . Modellen beskriver, hvordan emotionelle og kognitive faktorer (frygt, angst, katastrofering) kan føre til undgåelse af aktiviteter, der udløser eller forventes at udløse smerter med fysisk dekonditionering til følge, som via en tillært forstærkning medfører øgede smerter og progredierende funktionstab. Senere er modellen udvidet til avoidance-endurance modellen , hvor udholdenhed (endurance) beskrives som en anden dysfunktionel strategi. Med udholdenhed menes, at aktiviteter udføres trods smerteøgning, og at patienten undgår at restituere fx på grund af ubehag ved at føle sig syg. Undgåelsesmønstret er vist at være associeret med øget smerteniveau, dårligere psykisk helbred og højre grad af funktionsbegrænsning. Patienter med udholdenhedssmønster klarer sig dårligere end patienter med et fleksibelt adaptivt mønster, men klarer sig generelt bedre end patienter med undgåelsesmønsteret (6038) (6039) (6040) . Figur 1. Undgåelse versus udholdenhed. Adapteret efter avoidance-endurance modellen Andre faktorer Social støtte Social støtte er defineret som oplevelsen af at være holdt af og have adgang til omsorg fra andre. Mange studier peger på, at god social støtte kan påvirke smerteoplevelsen direkte (fx øget tolerance overfor eksperimentel smerte) eller indirekte (fx via øget stress tolerance) (6041) . Der er dog også studier, der peger på, at visse typer af omsorg kan have en negativ effekt, dette gælder særligt hvis de pårørende som en del af omsorgen overtager funktioner for patienten, i stedet for at patienten får støtte til at kunne mestre disse selv. Hos patienter der lever i et parforhold, er både smerteoplevelsen og evnen til egen mestring vist at kunne påvirkes negativt af psykologiske forhold hos partneren. Dette er blandt andet vist for smerte patienter med en partner, der har et utrygt tilknytningsmønster eller som har depressive symptomer (6036) (6041) . Tilknytningsmønster Mange studier peger på, at et utrygt tilknytningsmønster er associeret med øget smertefølsomhed (fx ved eksperimentelt påført smerte) og med forekomsten af kroniske smerter (6042) . Tilknytningsmønstre udvikles i den tidligere barndom afhængigt af de primære omsorgsgiveres evner til at støtte barnets emotionelle regulering. Hvis barnet får optimal emotionel omsorg, udvikles et trygt tilknytningsmønster. Et utrygt tilknytningsmønster opstår, hvis barnet enten lærer at overregulere (undgående mønster) eller underregulere (ængsteligt mønster) sine følelser. Nogle udvikler en blanding af de to mønstre (ængsteligt-undgående). Disse tilknytningsmønstre er relativt stabile gennem livet og aktiveres, når en person udsættes for indre trusler (fx smerter) eller ydre trusler (fx økonomisk usikkerhed). Et utrygt tilknytningsmønster kan medføre en manglende tillid til egne mestringsevner, men kan også betyde utryghed i forhold til den sociale støtte. Begge dele kan påvirke både smerter og adfærd. Meget tyder desuden på, at patienter med et utrygt tilknytningsmønster oplever større afhængighed (ængsteligt mønster) eller nedsat tillid (undgående mønster) til behandlere, hvilket øger risikoen for dårligere behandlingseffekt (6042) (6043) . Traumatiske livsbegivenheder Mange studier har påvist, at der er en stærk association mellem kroniske smerter og forekomsten af traumatiske livsbegivenheder i barndommen (6036) . Dette gælder både fysiske traumer (fx sygdom, ulykker, kirurgi, indlæggelser, smertefulde procedurer mm.) og psykiske traumer (fx adskillelse fra forældre, tab af forældre, skilsmisse, omsorgssvigt, overgreb mm). Fysiske eller psykiske traumer senere i livet øger også risikoen for udviklingen af kroniske smerter (6036) . 3P-modellen Engel’s bio-psyko-sociale sygdomsmodel tilbyder en overordnet beskrivelse af, at biologiske og psykosociale faktorer spiller sammen, når et individ oplever at være syg eller at have et behandlingsbehov. Nyere konceptuelle modeller er siden udviklet, hvor det i højere grad beskrives, hvordan disse faktorer påvirker udvikling og vedligeholdelse af sygdom. I 3P-modellen, som oprindeligt blev udviklet som en model til forståelse af insomni, konceptualiseres hvordan biologiske, psykologiske og sociale faktorer kan fungere både som prædisponerende ( P redisposing ), udløsende ( P recipitating ) eller vedligeholdende ( P erpetuating ) faktorer, samt hvordan disse faktorer kan have en kumulativ effekt, i forhold til risikoen for kronificering (6045) . Figur 2. Prædisponerende, udløsende og vedligeholdende faktorer for udvikling af kroniske smerter. Adapteret efter 3P-modellen Modellen er også konceptualiseret i forhold til at forstå kroniske smertetilstande, hvor niveauet af symptomer og graden af nedsat funktionsniveau ofte står i kontrast til de objektive fund. I modellen peges på, at behandling kan ske ved at forsøge at påvirke de bio-psyko-sociale faktorer, som ser ud til at vedligeholde smerterne (6045) . Der er nu gået over et år, siden Hans og Grete fik smerter. Hverken hos Hans eller Grete er der fundet en fysisk forklaring på smerterne. Både Hans og Grete har fået en tid hos lægen, hvor de sammen med lægen prøver at finde frem til en række mulige prædisponerende, udløsende og vedligeholdende faktorer, som tilsammen måske kan forklare, at smerterne er blevet kroniske. Hans H. 45 år, fortsat: Hans har haft en normal opvækst, men har haft en svær skolegang, hvor han blev moppet i flere år. Han udviklede en angstlidelse omkring 19-års-alderen og havde svært ved at komme i gang med en uddannelse. Han fik det bedre efter at have fået psykologsamtaler, og efter at han startede som tømrerlærling. Efter nogle års arbejde som tømrer hvor han ofte var sygemeldt med ondt i ryggen, besluttede han at læse videre til bygningskonstruktør. For 5 år siden havde han et cykelstyrt, hvor han pådrog sig en diskusprolaps i ryggen, som ikke krævede operation. Han havde dog mange smerter og var meget bange for, at der skulle udvikle sig lammelser, som det var sket for en af hans kammerater. Hans fik det langsomt bedre i løbet af 6 måneder. Kort tid efter at Hans igen fik rygsmerter, begyndte hans datter at få angst og udviklede skolevægring. Hans tror, at hans ryg er blevet svækket af hans arbejde som tømrer med tunge løft, og han er bange for, at han kan ødelægge sin ryg mere, hvis han ikke passer på. Hans er også bekymret for sin datter. Hans kone synes også, at Hans skal passe på sin ryg, og hun synes, det er rart, at der er en voksen hjemme nu, hvor deres datter har det svært med at passe sin skole. Grete G. 38 år, fortsat: Grete er vokset op i en familie, hvor hendes mor var kronisk syg. Hendes mor var ofte indlagt, og hun endte med at få førtidspension, da Grete var 10 år. Gretes far tog sig af de fleste af familiens opgaver, så Gretes mor kunne hvile sig. Grete var dygtig og populær i skolen. Grete kom i lære som kontorassistent, men blev sygemeldt med stress undervejs. Hendes chef stillede store krav, og Grete forsøgte at følge med, men pga. presset lavede hun mange fejl, og det havde hun det svært med. Grete valgte at starte i lære som butiksassistent i stedet, og det gik godt. Grete fik et barn med en kæreste, som hun ikke havde kendt så længe. De forsøgte at skabe en familie, men kæresten havde et alkoholproblem og kunne blive truende. Efter et par år gik Grete fra ham. Grete fandt en ny god mand, som hun blev gift med og fik 2 børn mere med. Kort tid efter at Gretes smerter startede, mistede hun uventet sin far og måtte bruge mere tid på at hjælpe sin mor. Grete bryder sig ikke om at være syg eller svag og ignorerer helst sine smerter for at få styr på det hele. Grete mener, man skal prøve at se positivt på livet, og hun har heller ikke lyst til at fokusere for meget på negative følelser. Behandling af smerter i et bio-psyko-socialt perspektiv Information og betydningen af ord Når en patient søger behandling pga. nytilkomne smerter, sker det oftest, fordi han/hun opfatter smertesignalerne som et tegn på fare og har brug for hjælp til at få afklaret, om der er noget alvorligt galt. At blive grundigt undersøgt og få afkræftet at smerterne repræsenterer en trussel, vil derfor have en direkte effekt på den emotionelle komponent af smerten (frygt), hvorved smerten typisk vil opleves lettere at håndtere. Det vil desuden være hjælpsomt for mange at få en prognose for, hvor længe smerterne forventes at vare, og nogle råd om hvordan tilstanden kan håndteres bedst muligt. De fleste lettere skader som fx forstuvninger forventes at vare et par uger. Tidligere har anbefalingerne været aflastning til smertefrihed (RICE princippet), men de nyeste anbefalinger er, at skadet væv ikke skal overbeskyttes, men derimod bør udsættes for så meget belastning som muligt, uden at der sker yderligere skade (POLICE princippet). Når en patient søger behandling for smerter, der har stået på i lidt længere tid, sker det ofte enten på grund af utryghed over, om noget er overset trods tidligere normale undersøgelser, eller fordi patienten har brug for yderligere hjælp til, hvordan tilstanden skal håndteres. I disse tilfælde bliver det i stigende grad vigtigt at anlægge et bio-psyko-socialt perspektiv, når man informerer og vejleder patienten. Det er ikke sjældent, at en sådan patient bliver sendt til yderligere undersøgelser på trods af, at der ikke er mistanke om alvorlig patologi. Mange studier viser samstemmende, at der er meget dårlig sammenhæng mellem røntgenfund og smerter, når der ikke er tale om alvorlig patologi (inflammation, tumorer, frakturer) eller svære degenerative forandringer (6046) . Derfor er det meget vigtigt at behandlere afholder sig fra at kæde årsagen til smerterne sammen med godartede aldersvarende forandringer. Sådanne tvivlsomme årsagsforklaringer kan være forbundet med en ikke ubetydelig risiko for at tilføre patienten en utilsigtet (iatrogen) skadesvirkning, som kan øge risikoen for eller fastholde kronificering. Konsekvensen af at give tvivlsomme forklaringer på årsagen til smerter er, at patienten støttes i negative overbevisninger om smerter, som kan fremme uhensigtsmæssig undgåelsesadfærd. Især når det gælder rygsmerter, er der meget evidens, der peger på, at undgåelse af naturlige bevægelser kan føre til øgede smerter og faldende funktionsniveau. I stedet anbefales det at give patienten beroligende informationer for at fremme positive overbevisninger om, hvad smerten betyder, samt at vejlede patienten i at kroppen trods smerter ikke er svag, for hermed at støtte patienten i adaptive coping strategier (6047) . Smerteedukation I lighed med psykoedukation, som har til formål at undervise en patient i hvad psykisk lidelse er, hvilke udfordringer der vanligvis er forbundet med lidelsen, og hvilke strategier der er mest hensigtsmæssige i håndteringen af lidelsen, så er smerteedukation et vigtigt element i behandlingen af kroniske smerter. Smerteedukation bygger på kognitive edukative teknikker, som har til formål at hjælpe patienten med at ændre overbevisninger om, at smerter er et tegn på vævsskade, til i stedet at forstå smerter som et alarmsignal udløst af hjernen fx baseret på tidligere erfaringer (6036) . Smerteedukation kan påvirke både smerteoplevelse og funktionsniveau i positiv retning, og effekten menes at være medieret via ændringer i katastrofering og negativ affekt (6036) . Smerteedukation kan evt. foregå hos behandlere med specialviden om smertefysiologi, fx fysioterapeuter, kiropraktorer eller psykologer. Der findes desuden en række evidensbaserede hjemmesider og podcasts, som der kan henvises til. Aktivitetsregulering Mange smertepatienter har tilegnet sig ufleksible og dysfunktionelle coping strategier. Nogle udvikler et undgåelsesmønster, hvor aktiviteter som udløser eller forventes at udløse smerter undgås, med progredierende funktionstab til følge. Andre udvikler et udholdenhedsmønster, hvor aktivitet udholdes trods smerteøgning, med den konsekvens at efterfølgende udmattelse fører til periodevist funktionstab. Det sidste kaldes også ”boom-bust” adfærd (figur 3). Figur 3. Boom-bust adfærd versus det gode alternativ Boom-bust: Ignorerer smerter og knokler på med forlænget restitutionsperiode. Alternativet: Moderat aktivitet afløst af moderate pauser. Mange patienter med længerevarende smerter kan derfor have glæde af at lære om pacing af aktiviteter. Pacing repræsenterer en aktiv, fleksibel, adaptiv og tillært coping strategi, hvor dagligdags aktiviteter opdeles i mindre og mere overskuelige portioner (6048) . På dansk bruges ofte begrebet aktivitetsregulering i stedet for pacing. I nogle behandlingssammenhænge vil man støde på begrebet ”pacing up” som beskrivelse for en strategi, hvor man først finder et stabilt aktivitetsniveau, for herefter at forsøge med en langsom og gradvis øgning af aktiviteterne. Formålet med aktivitetsregulering er, at patienten tillærer sig en strategi, som gør det muligt at deltage i aktiviteter, uden at smerterne forværres i en grad, som fører til forlængede restitutionsperioder. Undersøgelser viser, at pacing ikke ændrer på smerteniveauet hos kroniske smerte patienter. Men for patienter med undgåelsesmønster, kan pacing føre til øget funktionsniveau, og hos patienter med overaktivitetsniveau kan gevinsten være færre episoder med udmattelse og dermed et mere stabilt funktionsniveau (6048) . Psykologiske behandlingsformer Der er evidens for, at en række psykologiske behandlingsformer som kognitiv adfærdsterapi (CBT), acceptance and commitment therapy (ACT) og mindfulness kan forbedre smerteoplevelsen og øge funktionsniveauet hos patienter med kroniske smerter (7077) . Det er også påvist at CBT kan have en forebyggende effekt imod, at akutte smerter udvikler sig til kroniske smerter. Effekterne af CBT og mindfulness menes at være medieret af ændringer i kognitive/emotionelle processer som katastrofering og negative affektive tilstande. Behandling med ACT tilsigter mere aktive coping strategier via øget accept, øget psykologisk fleksibilitet og mere værdibaserede handlinger (7077) . Nyere forskning har vist at behandling med korttids dynamisk psykoterapi er ligeværdig med eller bedre end kognitiv terapi hos patienter med kroniske funktionelle smerter (6659) . Hans H. 45 år Lægen har forklaret Hans, at de forandringer man kan se på scanningerne er helt normale for alderen, og at hans ryg ikke er svag eller behøver at skånes. Lægen har også forklaret, at smerterne kan skyldes, at smertesystemet er blevet mere sensitivt af de mange tidligere oplevelser med smerter. Lægen og Hans er også sammen kommet frem til, at Hans har en tendens til at overbekymre sig, og Hans kan selv registrere, at hans smerter bliver stærkere, hvis han bliver bekymret, angst eller stresset. Lægen henviser Hans til en fysioterapeut, som kan hjælpe Hans i gang med at bruge sin ryg normalt og samtidig træne den. Hans starter efter lægens anbefaling på et mindfulness forløb, hvor han arbejder med at blive bedre til at håndtere bekymringer og stress. Grete G. 38 år Med hjælp fra lægen er Grete blevet opmærksom på, at hun har en tendens til at ignorere både følelser og signaler fra sin krop. Det giver mening for Grete, at hun ved at sætte høje krav til sig selv og ved ikke at sige fra over for andre, kører sig selv over og dermed sætter sit smertesystem i et højere alarmberedskab. Grete forsøger efter lægens anvisninger at skrue ned for kravene og sørger for at tage sig nogle pauser i løbet af dagen. Det går godt i starten, men hvor Grete før havde et godt humør, så begynder hun at blive mere nedtrykt. Hun har svært ved at forstå hvorfor, og lægen henviser hende til en psykolog. Hos psykologen får hun hjælp til at få kontakt med de følelser, der var forbundet med at vokse op med en syg mor. Hun får også...)
Naturlig menopause (...erlig behandling, men beskytter ikke i samme grad mod endometriehyperplasi og -cancer. Også her er evidensen begrænset ved brug af mikroniseret progesteron. Hvis kvinden allerede...)
Denguefeber vaccine (...også kan overføre DENV er den mest invasive myggeart og findes nu på populære feriemål i Sydeuropa, som Spanien, Italien, Frankrig, Kroatien og Grækenland. Den er også...)
Antidepressiv behandling af gravide (...også findes for de øvrige SSRI. Samlet set tyder data på en sammenhæng mellem SSRI og primært septale hjertemisdannelser, dog med en begrænset absolut risiko med et number needed to harm, på omkring 200. Et generelt problem ved undersøgelserne er som nævnt såkaldt confounding by indication. Dvs. at kvindernes depression og der af følgende livsstil i sig selv kan påvirke fostret uheldigt (5099) . Fx er patienter med depression oftere rygere, og har større forbrug af alkohol, stoffer samt anden medicin og alt dette påvirker fostret, ligesom det forhøjede cortisolniveau, man ser hos ca. 50 % af alle med depression, formentligt også kan påvirke fostret uheldigt. Gravide kvinder med depression vides også at udnytte tilbuddene i svangreprofylaksen dårligere. For TCA er hovedparten af studierne ældre og mindre. Opgørelse fra det svenske fødselsregister viser, at TCA (de fleste eksponeret for clomipramin ) er associeret med en lille øget risiko for septale hjertemisdannelser, og de senest opdaterede data fra registret underbygger en sammenhæng mellem TCA og hjertemisdannelser, men kausaliteten er usikker pga. confounding by indication. Der foreligger sparsomme eller ingen data om de øvrige AD, herunder SNRI , hvorfor de generelt ikke bør anvendes. Datamængden er dog klart størst for venlafaxin , så i de sjældne tilfælde hvor SNRI anses for mest hensigtsmæssigt, kan venlafaxin om nødvendigt anvendes. Datamængden for duloxetin er også ret omfattende uden tegn på uønsket fosterpåvirkning (4838) . Neonatale komplikationer Hos børn af mødre behandlet med både SSRI og TCA ses forstyrrelser i form af bl.a. irritabilitet, gråd, uro, sove- og spiseforstyrrelser, sitren, påvirket muskeltonus og respiratorisk distress. I de bedste større undersøgelser forekommer neonatal påvirkning hos eksponerede børn i mellem 15 og 20 % af tilfældene. Alvorligere symptomer som respiratorisk distress, kramper og hypoglykæmi er væsentligt sjældnere, men forekommer også hos ikke-eksponerede nyfødte. I en stor svensk undersøgelse var hyppigheden af respiratorisk distress blandt 558 børn eksponeret for SSRI i tredje trimester på 5,6 % sammenlignet med 2,9 % i hele fødselskohorten. Det er ikke afklaret, om grunden er serotonerg overstimulation eller seponeringssymptomer. Symptomerne kan forekomme timer til dage efter fødslen, men er selvlimiterende, og der er ikke beskrevet dødsfald. I en dansk undersøgelse fandt man en sammenhæng med SSRI og bl.a. lavere Apgar-score og indlæggelser på et neonatalt afsnit (1690) (5099) . Potentielt dødelige komplikationer Ved anvendelsen af SSRI kan der ses potentielt dødelige komplikationer i form af persisterende pulmonal hypertension hos den nyfødte (PPHN). Denne tilstand opstår typisk umiddelbart efter fødslen i form af alvorlige respirationsproblemer og cyanose hos barnet og er i visse opgørelser associeret med en mortalitet på 10 %. En ny meta-analyse af over 7 mill. fødsler viste en pooled odds ratio på 1.5 (95 % CL 1.03-2.01 p < 0.001) for PPHN ved eksposition for SSRI (4528) . Dette svarer til NNH (number needed to harm) på omkring 1.600 eksponerede. Hvilket er i overensstemmelse med en anden nyere metaanalyse af 11 studier inkluderende 156.978 mødre med pooled odds ration 1.82 (95 % confidence interval, 1.31-2.54). Den absolutte risiko er således lav og bør ikke alene begrunde et fravalg af behandling. Hjerneudviklingen Hjerneudviklingen er sparsomt undersøgt for menneskefostre eksponeret for SSRI og TCA , men der er ikke fundet sammenhæng mellem eksponering og føtal hjerneudvikling målt på en række emotionelle og motoriske parametre. I et amerikansk og i et dansk studie (1691) har man dog fundet associationer til let forsinket motorisk udvikling. Studierne er vanskelige at tolke på grund af mange fejlkilder, bl.a. manglende styrke samt confounding by indication. Der har i nogle studier været rejst mistanke om øget forekomst af autismespektrumforstyrrelser hos børn, som blev eksponeret for antidepressiva under graviditeten. Der er imidlertid metodologiske problemer i disse studier, idet en metaanalyse tyder på, at confounding by indication kan forklare fundene (3502) og resultaterne er da heller ikke genfundet i skandinaviske registerundersøgelser (2786) . Konklusion Det er principielt umuligt at frikende et præparat for risici ved anvendelse under graviditeten. Inkonsistente resultater og vekslende kvalitet af undersøgelserne gør ydermere rådgivningen vanskelig. Overordnet er der dog, især for sertralin, citalopram og escitalopram, mange og relativt betryggende safety-data for anvendelse under graviditet. Sammenfattende synes risikoen for uønsket påvirkning af graviditeten og fostret lav og bør ikke i sig selv forhindre en klinisk velindiceret medikamentel behandling. Hele området er gennemgået i en publikation af Dansk Psykiatrisk selskab, Dansk selskab for obstetrik og gynækologi, Dansk pædiatrisk selskab og Dansk selskab for klinisk farmakologi (2536) . For SSRI skal man være opmærksom på den mulige risiko for hjertemisdannelser og neonatale komplikationer, herunder specielt PPHN, som kan være dødelig. Generelt er risikoen lav, men specielt paroxetin har i nogle studier givet signal for hjertemisdannelser. Nyere studier synes dog ikke at kunne bekræfte dette. Der mangler sikker evidens for eventuelle forskelle mellem de øvrige SSRI, men valget af lægemiddel inden for gruppen af SSRI bør være begrænset til: Sertralin Citalopram Escitalopram . De få undersøgelser, der findes med TCA , tyder ikke på, at TCA har en gunstigere profil end SSRI mht. misdannelser og neonatale komplikationer. Valget af lægemiddel inden for denne gruppe begrænses til: Amitriptylin Nortriptylin Clomipramin . Effekten på barnets senere udvikling er utilstrækkeligt undersøgt for både SSRI og TCA, men de tilgængelige data tyder i værste fald kun på en meget begrænset effekt. Da ingen AD er uden potentielle problemer, må man drøfte med den gravide og gerne barnefaderen, hvilke fordele og risici der er. Det optimale er, at man allerede under planlægningen af graviditet får gennemgået den psyko-farmakologiske behandling samt fordele, ulemper og risici ved at blive gravid og gennemføre graviditeten i medicinsk behandling. Ligesom muligheden for at trappe ud af medicin, med de ricisi dette måtte indebære, også skal drøftes. Det er vigtigt også...)
Kroniske smertetilstande (...også forsøges hos patienter med nociplastiske smerter. Effektiviteten er dog lavere end ved neuropatiske smertetilstande, og det vil ofte være sværere at finde en acceptabel balance mellem virkning og bivirkning hos disse patienter. Der bør udøves generel tilbageholdenhed med opioider til patienter med kroniske non-maligne smerter. Dette skyldes at få har klinisk relevant effekt efter 3-6 måneders behandling grundet toleranceudvikling, samt at der er stor sandsynlighed for afhængighed og opioidinduceret hyperalgesi. Opioider kan dog efter nøje vurdering og på specifik indikation anvendes til visse patienter med svære kroniske nociceptive eller neuropatiske smertetilstande, enten alene eller i kombination med sekundære analgetika. Opioider bør i udgangspunktet ikke anvendes til patienter med nociplastiske smerter. Specifik behandlingsstrategi ved kroniske smerter Non-farmakologisk Behandling af kroniske smerter er overvejende non-farmakologisk og tager udgangspunkt i en bio-psyko-social forståelsesramme . Den non-farmakologiske behandling har til formål at støtte patienten i at mestre sin tilstand og i at engagere sig aktivt i livet (https://www.thelancet.com/journals/lancet/article/PIIS0140-6736(25)00404-0/abstract). De grundlæggende principper er at: anerkende smerterne undersøge patientens tanker og overbevisninger om smerterne tilbyde en nuanceret forklaring på smerterne, hvor der lægges mere vægt på nervesystemets rolle og mindre vægt på vævsbeskadigelse undersøge om patientens frygt for smerterne kan dæmpes via større viden introducere ideen om at kroniske smerter skal håndteres og ikke fixes støtte patienten i en fleksibel balance mellem aktivitet og hvile og i at engagere sig i værdifulde aktiviteter trods smerter henvise til materiale som kan inspirere patienten til øget mestring, fx internet-baserede artikler eller podcasts tilbyde vedvarende støtte og give håbefulde udsagn om forventet positivt udbytte af egen mestring. Såfremt patienten med kroniske smerter udvikler funktionsnedsættelse, kompromitteret arbejdsevne eller psykologisk belastning som følge af smerterne, kan man henvise til tværfagligt smertecenter, som typisk tilbyder flg. non-farmakologiske behandlinger: Smerteedukation på specialiseret niveau Afspænding Mindfulness Specialiseret fysioterapeutisk behandling med fokus på at bryde smerte vedligeholdende bevægemønstre Smertemestringskurser Socialfaglig rådgivning Psykologisk smertebehandling Hent evt. inspiration i artiklen Gode råd til samtalen om smerter . Svage analgetika Paracetamols bivirkningsprofil er uproblematisk, og så længe den rekommanderede døgndosis på 4 g overholdes, men effekten ud over 6 ugers behandling er ikke veldokumenteret. I praksis betyder det, at effekten af behandlingen løbende bør vurderes. Dette kan gøres ved seponeringsforsøg. Hvis smerten ikke ændres væsentligt ved seponering, er der ikke indikation for fast behandling. NB! Vær særligt opmærksom på, om der fortsat er indikation for fast dosering af paracetamol hos ældre. Således bør det også overvejes, om basisdækning med paracetamol giver en klinisk relevant smertestillende effekt hos patienter, der er i fast behandling med opioider dagligt. Dette af hensyn til tabletbelastning. NSAID har ingen større plads i behandlingen af kroniske smerter, idet langtidsbehandling med NSAID frarådes pga. bivirkningsprofilen (se NSAID ). NSAID kan være relevant i korte perioder, hvis der oven i den kroniske smerte skulle opstå en akut smerte betinget af inflammation, eller ved visse kroniske inflammatoriske reumatologiske lidelser (se evt. afsnittet om NSAID ). Langvarig behandling med paracetamol og NSAID - også i doser, der ligger inden for det anbefalede - kan give anledning til udvikling af medicininduceret hovedpine , og ikke kun hos hovedpinepatienter. Denne form for hovedpine vil forsvinde, når behandlingen med paracetamol og/eller NSAID ophører. Adjuverende analgetika Ved neuropatiske og nociplastiske smertetilstande er de adjuverende analgetika første valg. Præparaterne er alle ligeværdige valg, men det er værd at være opmærksom på, at der er forskellig numbers needed to treat (NNT) og især ved nociplastiske smerter ses relativt høje NNT og lave numbers needed to harm (NNH) (7080) . Typen af adjuverende anagetikum vælges ud fra patientens komorbiditet, lægemidlets bivirkningsprofil samt hensyntagen til potentielle interaktioner med øvrig medicin. Tricykliske antidepressiva Amitriptylin er det præparat der har lavest NNT (numbers needed to treat) til behandling af neuropatiske smerter, men behandlingen er associeret med stor risiko for antikolinerge bivirkninger i form af mundtørhed, obstipation, urinretention og ortostatisk hypotension. Der er desuden en risiko for kardiale overledningsforstyrrelser. Inden behandlingsstart bør der foreligge et ekg for at udelukke medfødt forlænget QT-interval, hvilket kan øge risikoen for medicinsk induceret arytmi. Ekg kontrolleres efter opstart af behandlingen og ved dosis øgning på mere end 50 %. Man anvender lavere døgndosis, end man gør i depressionsbehandlingen. Måling af serumkoncentrationer er kun sjældent relevant ved anvendelse til smertebehandling. Det kan overvejes hos ældre (se afsnit nedenfor om ældre), ved manglende effekt, bivirkninger (herunder mistanke om CYP2D6 poor metabolizer status) eller ved mistanke om toksicitet. Startdosis for amitriptylin er 10 mg og behandlingen gives bedst til natten pga. præparatets sederende effekt. Derefter kan øges med 10 mg ad gangen til effekt på indsovning og natlige smerter. Typisk ligger dosis i intervallet 10-50 mg. Analgetisk effekt kan forventes inden for få dage og altså meget før forventet effekt på depressive tilstande. Forsigtig dosering tilrådes til ældre eller patienter i behandling med QT-forlængende lægemidler. Nortriptylin eller imipramin kan også benyttes, selvom der ikke er godkendt indikation til smertebehandling for disse præparater. Nortriptylin og amitriptylin kan i nogle tilfælde kombineres, men betragtes som specialistbehandling. Serotonin-Noradrenalin Reuptake inhibitors (SNRI) Duloxetin har højere NNT end TCA, men har en mere gunstig bivirkningsprofil med mindre risiko for antikolinerge bivirkninger. Duloxetin kan give hypertension og bør anvendes med forsigtighed til patienter der er i hypertensionsbehandling. Der startes med en dosis på 30 mg. Dosis kan øges afhængigt af effekt og bivirkninger. Max dosis er 120 mg/døgn. Ved brug af duloxetin monitoreres blodtrykket løbende under optrapningen. Risikoen for medicinsk udløst QT-forlængelse er lille, men EKG bør kontrolleres efter opstart af behandlingen. Venlafaxin kan også anvendes, selv om der ikke er godkendt indikation til smertebehandling. Ved brug af venlafaxin skal EKG monitoreres for at udelukke medfødt og medicinsk udløst QT-forlængelse. Gabapentinoider ( gabapentin og pregabalin ) Gabapentinoiderne har lavere NNT end duloxetin, men giver oftere bivirkninger i form af sedation og vægtøgning. Startdosis for gabapentin er 300 mg x 1 dgl. i 3 dage, derefter 300 mg x 2 dgl. i 3 dage, og herefter fortsat gradvis øgning med 300 mg hver 3. dag til slutdosis på 600-900 mg x 3-4 dgl. For pregabalin er startdosis 25-75 mg x 2 dgl., og derefter gradvis øgning med 50-75 mg hver 3.-5. dag til højst 600 mg i døgnet fordelt på 2-3 doser. Det er værd at være opmærksom på at der er en lille risiko for at udvikle et misbrug af gabapentinoider. Undersøgelser har vist at særligt patienter med opioidmisbrug er i risiko for også at udvikle misbrug af gabapentinoider ( Sundhedsstyrelsen - Misbrug af gabapentin og pregabalin ). Opioder Når opioider tages i anvendelse til kroniske smertepatienter, bør patienten behandles med et langtidsvirkende opioid; døgndosis startes så lavt som muligt, og dosis fordeles på 2-3 ens doser jævnt fordelt over døgnet. Der startes typisk med depotmorfin 5-10 mg x 2-3 dgl., og patienten følges tæt mht. effekt og bivirkninger. Der er principielt ikke en maksimal dosis for brug af opioider, men døgndoser over 100 mg morfin eller morfinækvivalenter hos kroniske smertepatienter bør være undtagelsen. Patienter i langvarig opioidbehandling kan få problemer som kognitiv dysfunktion, opioidsensibilisering, afhængighed og kan risikere at udvikle tolerans. Administrationsmåden er primært oral, men for udvalgte patienter kan transdermal administration benyttes. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der er øget risiko for utilsigtede hændelser ved brug af plaster. Fx kan der ske overdosering, hvis det gamle plaster ved en fejl ikke fjernes. Plasteret kan også løsne sig, mens patienten sover og ved en fejl sætte sig på en anden person i sengen (i værste fald et barn). Der er eksempler på, at særligt personer med demens kan finde på at fjerne plasteret og måske putte det i munden eller sluge det. Intravenøs, subkutan, intramuskulær eller rektal administration bør så vidt muligt undgås, da dette medfører meget ustabil smertedækning og risikoen for udvikling af tolerans og abstinenssymptomer er udtalte ved disse typer af behandling (7085) . Hvis virkningsvarigheden af et depotopioid er kortere end doseringsintervallet, opstår der behandlingssvigt mellem doserne, hvilket kan udløse gennembrudssmerter. Der kan også opstå abstinenssymptomer og abstinenssmerter i timerne op til doseringstidspunktet. Det er derfor vigtigt at spørge patienten, om han/hun kan mærke, når en dosis begynder at virke og igen aftager, inden næste dosis er berammet. Hvis dette er tilfældet, opdeles døgndoserne i flere doser. Princippet i behandlingen med depotopioider er, at den skal være kontinuerlig således, at plasmakoncentrationen holdes jævn over hele døgnet. Hvis effekten er utilstrækkelig på korrekt indikation, eller der opstår uacceptable bivirkninger, kan det overvejes at skifte til andet langtidsvirkende opioid ( opioidrotation ). Ved opioid-rotation foretages en beregning af den ækvianalgetiske dosis af det opioid, der konverteres til (se beregner ). Tolerance-udvikling viser sig typisk ved aftagende effekt og behov for stigende doser. Dosis kan øges et par gange, men bør hos patienter med non-maligne smerter ikke overstige 100 mg morfinækvivalenter i døgnet pga. risiko for opioidsensibilisering i højere doser. Første valg ved tolerans-udvikling er at forsøge udtrapning. Hvis udtrapning ikke er muligt, eller fortsat opioid behandling skønnes velindiceret, kan der foretages opioid-rotation, idet der ikke er fuld krydstolerans mellem de forskellige opioider. Hvis der roteres pga. opioid tolerans, vil det ofte være muligt at reducere den ækvipotente dosis af det nye opioid. Ved døgndoser under 100 mg morfinækvivalenter, kan der roteres på en gang. Ved doser over 100 mg morfinækvivalenter bør der foretages en krydstitrering (gradvis nedtrapning af det ene opioid, samtidig med gradvis optrapning af det nye opioid). Ved tolerance-udvikling, kan det være en fordel at rotere til metadon behandling, hvor der sjældnere opstår problemer med abstinenser mellem doserne. Håndtering af toleransudvikling ved opioidrotation, krydstitrering og behandling med metadon er en specialist-opgave. Det gælder generelt for patienter i langtidsbehandling, at p.n. administration bør undgås, idet risikoen for misbrug og tolerans sandsynligvis stiger ved disse behandlingsregimer. Desuden giver behandling med p.n. opioid ofte over tid en meget ustabil smertedækning med risiko for abstinenser og hermed abstinenssmerter mellem doserne. For visse typer af kroniske smertetilstande kan oral pn dosering med korttidsvirkende opioid dog anbefales, typisk ved mere dynamisk betingede smertetilstande, fx osteoporotiske sammenfald i columna med primært belastnings- og aktivitetsudløste smerter, eller hvis der er tale om en blandet akut og kronisk smertetilstand, som det fx ses ved kronisk pancreatitis. Hvis der anvendes korttidsvirkende opioider, bør forbruget monitoreres tæt og må ikke eskalere. Behandling med opioider giver næsten obligatorisk forstoppelse, og der bør opstartes profylaktisk behandling med laksantia. Osmotisk virkende præparater foretrækkes. Der kan søges om enkelttilskud til alle laksantia ved kronisk opioidbehandling. Naloxon er en ren antagonist og bliver brugt til at modvirke akutte opioidbivirkninger som respirationsdepression og sedation. Naloxon er markedsført i kombination med oxycodon og er formuleret således, at det frigøres langsomt og systemisk optræder i så lav en koncentration, at det alene får en perifer antagonistisk (anti-obstiperende) effekt og ikke modvirker opioidets centraludløste analgetiske virkning. Naloxegol er en opioidantagonist, der ikke passerer blod-hjernebarrieren, og som kan bruges til patienter med opioidinduceret obstipation, når andre laksantia uden held har været forsøgt. Endvidere er der markedsført en ren perifer opioidantagonist ( methylnaltrexon ). Begge præparater anvendes til at modvirke opioidinduceret obstipation og dysfunktion af tarmen. Methylnaltrexon gives subkutant, og indikationen er hårdnakket obstipation hos cancerpatienter, hvor anden behandling med laksantia ikke har haft den ønskede effekt. Der er ved behandling med opioider altid risiko for udvikling af afhængighed. Efter kortere tids behandling - få uger - vil de fleste patienter have udviklet fysisk afhængighed, hvilket typisk viser sig ved flere smerter, indre uro og svedeture, når der bliver for langt mellem de daglige doser eller i forbindelse med nedtrapning. En mindre del af kroniske smertepatienter udvikler psykisk afhængighed og vil være i risiko for at blive misbrugere. Patienter med fysisk afhængighed er ofte lette at hjælpe ud af deres opioidbehandling med støtte og forsikring om, at abstinenserne er ufarlige og kortvarige, hvorimod patienter med et psykisk afhængighedsforhold til opioiderne kan have behov for specialiseret hjælp i et misbrugscenter. Medicintilskud Siden d. 26. maj 2025 er der kommet nye tilskudsregler for opioider, og ingen opioider har nu længere generelt tilskud. De vigtigste ændringer fremgår af nedenstående. For en fuld oversigt over tilskudsregler henvises til Lægemiddelstyrelsens hjemmeside . Der er klausuleret tilskud til følgende depot opioider: Tramadol (undtaget enkelte dyre præparater), morfin, oxycodon (undtaget kombination med naloxon) og methadon. For at være omfattet af klausulen skal svagere smertestillende medicin have været forsøgt uden effekt. For nociceptive smerter gælder dette paracetamol. For neuropatiske smerter skal relevante adjuverende analgetika være afprøvet. Der er desuden klausuleret tilskud til buprenorphin resoribletter, hvor det ud over at svagere smertestillende er prøvet, desuden kræves at depot opioider der er formuleret som tabletter eller kapsler ikke kan benyttes. For buprenorphin plastre gælder i tillæg, at medicin ikke kan tages gennem munden. Samme klausul gælder for fentanyl plastre. Der er klausuleret tilskud til alle korttidsvirkende opioider, som er formuleret som tablet eller kapsel, og klausulen er kun gældende ved kortvarig behandling af smerter eller ved akutte gennembrudssmerter trods en fast behandling med depotopioid. For korttidsvirkende opioider som er formuleret som dråber, smeltetabletter eller suppositorier, gælder desuden, at tabletter og kapsler ikke kan benyttes. Tilskuddet til kodein er bortfaldet. Behandling af kroniske smerter hos ældre Generelt benyttes lavere doser til behandling af ældre for alle typer af analgetika. NSAID-behandling af ældre er forbundet med markant øget risiko for udvikling af alvorlige gastro-intestinale, kardio-cerebro-vaskulære og renale komplikationer. Længerevarende NSAID-behandling bør derfor undgås (7086) . Ved brug af gabapentin, pregabalin og opioider hos ældre, bør man være særligt opmærksom på centrale bivirkninger, der kan optræde som pseudodemens. Ældre er særligt udsatte for at få anti-kolinerge bivirkninger, hvorfor der bør udvises forsigtighed ved brug af TCA og SNRI præparater. Ved brug af adjuverende analgetika og opioider anbefales det at starte med laveste mulige dosis og trappe langsomt op efter start low - go slow princippet. Revurdering af behandlingen Effekten af smertestillende medicin aftager ofte med tiden, og derfor bør den farmakologiske behandling løbende revurderes hos den kroniske smertepatient. Paracetamol har ikke dokumenteret effekt ud over 6-ugers behandlingsvarighed, og det er desuden en klinisk erfaring at paracetamol har begrænset effekt ved langvarige smertetilstande. Effekten bør derfor løbende vurderes, hvilket lettest gøres ved at foretage en kortvarig pausering af behandlingen. Hvis patienten ikke mærker en forværring under 1-2 ugers pause, kan behandlingen seponeres. Revurdering bør foretages minimum 1 gang årligt. Af samme grund egner paracetamol sig i udgangspunktet ikke til fast dosisdispensering. Patienten kan med fordel instrueres i kun at bruge paracetamol til akutte smerter, fx ved hovedpine, menstruationssmerter eller en distorsion. NSAID egner sig ikke til langtidsbrug pga. bivirkningsprofilen, og en NSAID behandling bør derfor løbende revurderes. Effekten af adjuverende analgetika kan aftage ved længere tids behandling, hvilket kan medføre, at effekten over tid ikke længere står mål med bivirkninger. En revurdering af effekt og bivirkninger bør foretages minimum 1 gang årligt. Er der tvivl om effekt eller mistanke om bivirkning, anbefales langsom nedtrapning og evt. udtrapning. Som udgangspunkt anbefaler Sundhedsstyrelsen ikke opioider til behandling af kroniske non-maligne smerter (5274) . En opioid behandling kan dog være nødvendig ved invaliderende smerter og vil ofte blive indledt på et tidspunkt, hvor patienten er belastet af både smerter og de psykosociale konsekvenser heraf. Den kroniske smerte kan ændre sig betydeligt over tid, og de fleste patienter vil med tiden tilpasse sig den kroniske smerte, hvorved opioid behandlingen ofte bliver overflødig på sigt. En opioid behandling bør derfor løbende revurderes, idet mange vil kunne trappe ud igen uden smerteforværring til følge. Behandlingen bør i starten revurderes hver 3.-6. måned og ved længere tids behandling, minimum 1 gang årligt. Langvarig opioid behandling øger risikoen for tilvænning og tolerance. Dette vil typisk vise sig ved aftagende effekt, og der kan opstå abstinenssmerter mellem doserne som udtryk for, at samme dosis ikke længere er tilstrækkeligt til at sikre en stabil serum koncentration (end of dose failure). Dosis kan øges max. 1-2 gange, men bør ikke overskride 100 mg/døgn, idet høje opioiddoser kan medføre opioid sensibilisering. Første valg ved tegn på tilvænning og tolerance er at forsøge udtrapning. Er dette ikke muligt, kan opioid rotation forsøges. Nogle patienter, som har fået opioid på recept, kan udvikle et regulært misbrug over tid. Disse patienter udvikler et kompulsivt forbrug, hvor aftaler om dosis ikke længere overholdes. Behandlingen bør straks revurderes ved tegn på misbrugsadfærd, da dette er en alvorlig komplikation til en lægeordineret opioid behandling. Det vil ofte være nødvendigt at henvise patienten til professionel hjælp på et misbrugscenter. Centrale neuropatiske smerter Central neuropatisk smerte efter apopleksi eller rygmarvslæsioner er meget vanskelig at smertelindre, men kan forsøges behandlet med tricykliske antidepressiva , gabapentin / pregabalin eller lamotrigin . Behandling er en specialistopgave. Trigeminusneuralgi Ved trigeminusneuralgi er carbamazepin og oxcarbazepin første- og andetvalg (ikke-godkendt indikation for oxcarbazepin). Ved utilstrækkelig behandlingseffekt, uacceptable bivirkninger eller problematiske interaktioner med øvrig medicin, kan som alternativ forsøges behandling med gabapentin, pregabalin eller lamotrigin (ikke-godkendt indikation). Behandling af trigeminusneuralgi er en specialistopgave, og alle patienter mistænkt for trigeminusneuralgi bør vurderes af en speciallæge i neurologi (5136) . Se også...)
Hepatitis B (...også hjemmeboende Alle beboere i institutioner for udviklingshæmmede, der bor under husstandslignende forhold sammen med personer med kronisk hepatitis B Patienter, der er eller skal i kronisk hæmodialysebehandling eller skal organtransplanteres Patienter med hæmofili Patienter med HIV eller kronisk hepatitis C Udlandsrejsende Visse personalegrupper. Der er tilbud om gratis vaccination mod hepatitis B til nogle af disse grupper. Der er aktuelt generelt klausuleret tilskud til hepatitis B-vaccination af personer med Downs Syndrom og personer udsat for relevant stikuheld. For rejsende anbefales vaccination af både børn og voksne, der skal opholde sig i længere tid i områder med intermediær eller høj endemisk forekomst af kronisk hepatitis B, og som vil få tæt fysisk kontakt med lokalbefolkningen, herunder børn af indvandrere, der skal på familiebesøg i hjemlandet. Vaccination af korttidsrejsende med risikoadfærd bør også...)
Medicinoverforbrugs-hovedpine (...også analgetika, der tages for andre smerter. Reduktion af anfaldsmedicin til et forbrug på højst 2 dage pr. uge kan også benyttes, men er mindre effektiv end brat seponering. Støttemedicin. Ved kvalme og opkastninger kan gives metoclopramid eller domperidon. Behandling af abstinenssymptomer. Ved overforbrug af morfika er det oftest nødvendigt med indlæggelse og medicinsanering under metadondække (fx methadon 20 mg aftrappet over 4 dage). Forebyggende medicin. Opstart af forebyggende medicin samtidig med medicinsanering efter sædvanlige retningslinjer afhængig af hovedpinetype. Registrering af hovedpine. Efter 2 måneder evalueres hovedpinen. Det er derfor vigtigt, at patienten registrerer hovedpinen og medicinforbruget enten i en diagnostisk hovedpinedagbog eller i en hovedpinekalender. Det kan være en fordel at benytte en diagnostisk hovedpinedagbog, da hovedpinens fænotype kan ændre sig i forløbet. Under behandlingsforløbet er det vigtigt med støtte og forståelse fra pårørende, arbejdsgiver og egen læge. Oftest vil man anbefale en sygemelding på 2-3 uger. Når abstinenssymptomerne aftager, mærker patienterne ofte spontan bedring af hovedpinen over de næste uger til måneder. Mange patienter mærker også...)
Feberkramper hos børn (...e om feberkrampers godartede natur. Feberkramper kan ikke forebygges, som det i øvrigt også gælder for børn med feber generelt, men det anbefales at begrænse temperaturstigning v...)
Infektioner i vagina (... til fremmedlegemer (blyanter, Legoklodser o.l.) som årsag til udflåd. Øget udflåd ses også ved øvre infektioner som cervicit og endometrit/salpingit. Cervikal cancer kan give ud...)
Bipolar lidelse (...i eller blandingsepisode (F31). I daglig behandlingspraksis kvalificerer en enkel mani også til diagnosen bipolar lidelse, da mere end 90 % udvikler flere episoder, og som det er...)
Wernicke - Korsakoff syndrom (...ologiske skader som polyneuropati og styringsbesvær. Hos den alkoholafhængige ses ofte også andre mangeltilstande, der kan give symptomer, som overlapper med WE, men da thiamin e...)
Behandling af dyslipidæmi (...tort indtag af hurtigt omsættelige kulhydrater, er diætistvejledning særlig vigtig. Se også Hyperlipidæmi (Fysisk aktivitet som behandling) . Medikamentel behandling De lipidsænk...)
Dyslipidæmi (...Dyslipidæmi er en samlebetegnelse for alle typer lipidforstyrrelser i plasma, hvorimod hyperlipidæmi ale...)
Pompes sygdom (...rer, herunder det immunologiske respons, ernærings- og træningsmæssige forhold spiller også ind. Behandlingen er en specialistopgave og bør forestås af læger med særligt kendskab...)
Eksokrin pancreasinsufficiens (...også kaldet postcibal asynkroni. Pancreas' eksokrine del - som udgør 80 % af kirtlen - secernerer ca. 1 liter isotonisk basisk væske daglig. Pancreassekretet indeholder enzymer, herunder lipase, der er ansvarlig for ca. 90 % af lipidfordøjelsen. Endvidere indeholder sekretet enzymer, der medvirker til nedbrydningen af protein og kulhydrater. Eksokrin pancreasinsufficiens opstår, når der er 7 g/døgn eller 25 mmol/døgn kan der foreligge eksokrin pancreasinsufficiens. Øget fæcesfedt kan dog også...)
Svimmelhed (...teroider til behandling af vestibularis neurit. En nyere meta-analyse finder ligeledes også, at effekten af kortikosteroider er tvivlsom over for vestibulær neuritis, og behandli...)
Gastro-øsofageal reflukssygdom (...ises øsofagitis ved endoskopi, samt ved ikke-undersøgt refluks, anses syrepumpehæmmere også for førstevalgs-initialbehandling. Ved behov for langtidsbehandling vælges den billigs...)
Endometriose (...også tilfælde, som bedre kan forklares ved hæmatogen/lymfogen spredning eller ved vækst af embryonalt væv, som reagerer på østrogen. Østrogen stimulerer væksten af endometriosevævet. Symptomerne starter oftest ved menarchen for herefter at progrediere ved hver menstruation, og de er primært relateret til organerne i det lille bækken. Derfor er de karakteristiske symptomer dysmenoré, dyspareuni, tarmgener, vandladningsgener og infertilitet. Senere i forløbet kan også tilkomme intermenstruelle smerter. Ved betydende smerteproblem vil mange også...)
Akutte anfald og status epilepticus (...rtal og plasmaniveau for evt. igangværende antiepileptisk behandling. Om muligt følges også iltmætning. Sideløbende med nedenstående symptomatiske behandling er det vigtigt at af...)
Enuresis nocturna og nykturi (...også er ufrivillig vandladning om dagen. Prævalensen af enuresis nocturna aftager med alderen. Enuresis nocturna ses hos 8 % af børn i 4 til 5-års-alderen og hos ca. 1,5 % i 9 til 10-års-alderen. Andre tilstande, der kan medføre natlig inkontinens, bør udelukkes, før diagnosen stilles (fx diabetes ). Et ringeapparat er ofte det første egentlige behandlingstilbud, hvis nedsat væskeindtag om aftenen, faste toilettider etc. ikke har haft effekt. Der kan være indikation for desmopressin , også før et ringeapparat er forsøgt anvendt. Det er nødvendigt at undersøge barnets vandladningsmønster med henblik på at tilrettelægge den bedste behandling. Ved behandling med desmopressin gives sædvanligvis tablet 0,2 mg eller smeltetablet 120 mikrogram til sengetid. Næsespray eller næsedråber anvendes ikke ved enuresis nocturna pga. risiko for hyponatriæmiinducerede kramper. Ved længere tids behandling bør der indskydes en behandlingspause hver 3. måned for at vurdere, om spontan helbredelse er indtruffet. Nykturi Halvdelen af ældre patienter, der behandles med desmopressin , behandles samtidig med et eller flere medikamenter, der kan give anledning til væskeretention og hyponatriæmi. Behandlingen kan ikke anbefales til patienter over 65 år. Se evt. også...)
Epilepsi hos børn (...rovokerede epileptiske anfald med mere end 24 timers mellemrum. Diagnosen epilepsi kan også stilles efter første epileptiske anfald, hvis der er overvejende sandsynlighed for, at...)
Epilepsi (...lig er involverede. Infektiøs: Er en meget almindelig årsag i udviklingslande, men ses også hyppigt ved fx HIV og tuberkulose. Metabolisk: Med metabolisk årsag menes en veldefine...)
Fabrys sygdom (.... Symptomer kan hos mandlige patienter og - i modsætning til andre X-bundne sygdomme - også hos en stor del af de kvindelige bærere, være udtalte fra barnealderen. Sygdommen forå...)
Fibromer i uterus (...il menopause i planlægningen af behandling. Denne afhængighed af kønshormoner udnyttes også i dele af den medicinske behandling. Mistanken til fibromer opstår ud fra anamnese og ...)
Ændringer i væske- og elektrolytbalancen (... desto mere syg, patienten er, desto yngre/ældre, og desto mere væske der indgives. Se også Lægemiddelstyrelsens og Styrelsen for Patientsikkerheds Informationsmateriale om i.v. ...)
Funktionelle gastro-intestinale tilstande (...få undersøgelser (7022) . Colon irritabile er hyppigst i 20 til 40-årsalderen, men ses også hos børn og ældre. Der er ingen øget risiko for død eller cancer (2988) (5293) . Rom V...)
Akut koronart syndrom (...r., men kan individualiseres afhængigt af trombose- og blødningsrisiko. Hvis patienten også skal behandles med orale antikoagulantia (DOAK eller warfarin ) gælder særlige forhold...)
Unipolare depressive tilstande (...også for indlæggelse. Angst og søvnløshed. Ved samtidig forekomst af angst og depression er risikoen for selvmord væsentligt større, hvilket man skal være opmærksom på, når man overvejer, om patienten kan behandles ambulant. Evt. kan den antidepressive behandling i en afgrænset periode suppleres med et benzodiazepin , som dag-sedativum (3385) . Søvnløshed kan tilsvarende indicere kortvarig brug af sovemidler som supplement til behandlingen eller valg af sederende antidepressivum. Derimod bør antipsykotika , pga. risikoen for irreversible neurologiske bivirkninger og metaboliske forandringer, ikke benyttes som førstevalgspræparat i sådanne tilfælde. Alkohol. Ved samtidigt alkoholmisbrug og depression er risikoen for selvmord ligeledes væsentligt forøget, da såvel alkoholoverforbrug og -misbrug og depressionsgraden er væsentlige risikofaktorer for selvmord (5808) , (5809) . Det kan således tale for indlæggelse, hvis der opstået et alkoholoverforbrug eller afhængighed hos patienten med moderat til svær depression. Efterfølgende kan patienten med fordel følges ambulant og det kan være indiceret at starte en antidepressiv behandling. Der er evidens af moderat kvalitet for, at antidepressiv medicin, kan reducere depressionsgraden, og øge antallet af patienter, der bliver afholdende eller drikker færre genstande (5810) . Opfølgning af institueret antidepressiv behandling Når man har startet behandling med antidepressiva, bør patienten følges tæt i de første uger. Det er væsentligt at informere om de initiale bivirkninger, hvor nogle patienter, specielt i de første dage, kan opleve mere uro, særligt fysisk i form af hjertebanken, kvalme, uro i maven og let diarré. Disse symptomer kan let forveksles med en forværring af såvel angst som depressionssymptomer. For ikke at forurolige patienten og af hensyn til compliance er det vigtigt, at patienten og dennes pårørende er informeret om disse bivirkninger og at disse ofte er forbigående og oftest forsvinder i løbet af den første uge. I enkelte tilfælde er beskrevet en forværring af selvmordstankerne i de første dage til uger efter start af behandlingen. Dette er undersøgt i en metaanalyse af over 99.000 patienter, som viste at risikoen for selvmord var lavere ved behandling af personer over 25 år, men for yngre patienters vedkommende var der en statistisk signifikant fordoblet risiko for suicidal adfærd i forbindelse med initiering af behandlingen (1780) . En dansk registerundersøgelse har endvidere vist, at selvmordsrisikoen er betydeligt forhøjet i perioden inden og efter start af antidepressiv behandling, hvilket tyder på at at det er alvorligheden af depressionslidelsen, der medfører en stor del af selvmordsrisikoen (6606) . Således er det vigtigt at følge patienten tæt i starten af behandlingen, især når det drejer sig om unge mennesker. Tilsvarende fænomen er i øvrigt beskrevet ved initiering af psykoterapeutisk behandling, så også her skal man være særligt opmærksom i den første tid efter start af behandlingen (5095) . En dansk undersøgelse viste, at ca. 2.500 børn og unge under 18 år i årene 1995-1999 fik antidepressiv medicin. I samme periode forekom 42 selvmord blandt denne aldersgruppe. Ingen af de 42 døde var i behandling med antidepressiv medicin (2788) . Tilsvarende viste en retrospektiv undersøgelse af 365 børnepsykiatriske patienter, at forekomsten af selvmordsadfærd var høj, men at hyppigheden ikke steg ved initiering af behandling med SSRI (5502) . Da evidensen og forløbet hos børn og unge er mindre undersøgt, anbefales der tæt opfølgning og inddragelse af familien (6607) . Det videre forløb. Tegn på begyndende virkning kan ofte ses inden for få dage, men markant effekt vil typisk indtræffe indenfor 2-4 uger og yderligere effekt kan endnu opnås efter 6 uger. Ved valg af sederende antidepressiv medicin (fx TCA , mirtazapin eller agomelatin ) vil den sedative effekt dog indtræde med det samme og dermed sikre nattesøvnen. Hvis der ikke er nogen som helst effekt inden for 2 uger, hvor der er behandlet med optimal dosis, er det mindre sandsynligt, at der vil komme effekt, og man kan overveje at skifte til et antidepressivum fra en anden stofgruppe (fx fra SSRI til SNRI ) (3497) . Se også...)
Invasiv candidiasis (...afungin og caspofungin, anses de som klinisk ligeværdige til behandling af candida. Se også...)
Fåresyge (...kontakt. Sygdommen er karakteriseret ved akut hævelse af glandula parotis og eventuelt også glandula submandibularis og sublingualis. Komplikationer omfatter blandt andet serøs m...)
Gauchers sygdom (...sygdom. Gauchers sygdom type 1 har symptomer som beskrevet, mens typerne 2 og 3 dertil også har hjerneinvolvering (neuropatiske typer). Diagnostik Diagnosen stilles ved påvisning...)
Hortons hovedpine (klyngehovedpine) (... af triptaner og analgetika er oftest for længe om at virke og anbefales ikke. Se evt. også triptaner. Forebyggende behandling Andre anvendelsesområder: Verapamil depottabletter ...)
Hoste (...til lungemedicinsk udredning, især hvis patienten er eller har været ryger (4832) . Se også...)
Ordination af afhængighedsskabende lægemidler (...lytika) . Lægen kan uden videre vurdere, at der skal nedlægges lægeligt kørselsforbud, også hvis der er mistanke om en begyndende afhængighed. Læger bør ikke udskrive afhængighed...)
Type 2-diabetes (...ugt som en fast bestanddel af kosten. Mættet fedt skiftes ud med umættet fedt, hvorfor også mængden af kød reduceres. Moderat forbrug af mælkeprodukter, helst som ost og yoghurt....)
Glaukom (... vinkellukningstilfælde , som kan gå over i lukketvinklet glaukom. Endelig ses glaukom også...)
Astma hos gravide og ammende (...ortikoid. De inhalerede langtidsvirkende β 2 -agonister (salmeterol og formoterol) kan også anvendes, men altid sammen med inhalationssteroid. Systemisk behandling med glukokorti...)
Alkoholafhængighed (...også en rolle, særligt ved kronisk alkoholafhængighed, hvor den hæmmende kappa-receptor tonus er opreguleret (5708) . Et Cochrane review fra 2010 (1860) viste, at naltrexon reducerede risikoen for recidiv og var med til at fastholde patienterne i behandling. Endvidere nedsætter naltrexon antal dage med stor alkoholindtagelse og craving. Det er uklart, om naltrexon har effekt i langtidsbehandling. Naltrexon synes mest effektivt til behandling af patienter med tidlig debut, dvs. før det 25. år, af alkoholafhængighedssymptomer, samtidigt med, at der ofte er en mere tydelig familiær disposition hos denne gruppe patienter. Det er vigtigt, at ordinerende læge er opmærksom på eventuelt brug af opioider (også...)
Gul feber (...Gul feber skyldes et flavivirus, der overføres til mennesker af myg. Sygdommen er udbredt i Afrika og Sy...)
Hepatisk encefalopati (...ndær profylakse i tillæg til lactulose og ernæringsterapi. Data tyder på, at rifaximin også forebygger HE efter anlæggelse af transjugulær intrahepatisk portosystemisk shunt (TIP...)
Hepatitis A (...også overføres direkte fra person til person. Hepatitis A er derfor udbredt i områder med dårlige sanitære og hygiejniske forhold. Lande med moderat til høj risiko . Antallet af anmeldte tilfælde af akut hepatitis A i Danmark har de seneste år ligget under 50, hvoraf under halvdelen er smittet i udlandet. Inkubationstiden er 4-6 uger. 70-80 % af voksne udvikler en akut leverbetændelse, mens det kun er tilfældet for 40-50 % af børn i alderen 6-14 år og 50 år har særlig risiko for alvorligt forløb af hepatitis A. Der er to vacciner, Havrix® og Vaqta®, udelukkende mod hepatitis A på markedet. Begge indeholder inaktiveret HAV dyrket på cellekulturer og anvender aluminiumsalt som adjuvans. Vaccinerne er registeret til voksne og børn > 1 år. Der anvendes halv dosis (0,5 ml) til børn, for Vaqta® i alderen 1-17 år og for Havrix® i alderen 1-16 år. Næsten alle raske immunkompetente serokonverterer efter første dosis givet i.m. og er beskyttede i op til 5 år. Efter revaccination med 2. dosis opnås langvarig beskyttelse, 30-40 år. Booster-dosis kan gives op til 10 år efter første dosis. Vaccinerne er udskiftelige, hvilket betyder at man kan booste Havrix® med Vaqta® og omvendt. Internationalt er der enighed om, at der for raske og immunkompetente gælder at hvis der er givet to hepatitis A-vacciner og minimumsintervallerne er overholdt, regnes personen for livsvarigt beskyttet mod hepatitis A. Der er derfor ikke behov for booster-dosis, heller ikke selvom det anbefalede interval imellem vaccinationerne er overskredet. Hepatitis A-vaccinen kan gives umiddelbart før afrejse og kan også...)
Herpes zoster (.... Man kan få HZ mere end én gang og personer, der tidligere har haft udbrud af HZ, kan også vaccineres. Der er ikke nogen data for hvor lang tid der skal gå fra et aktuelt udbrud...)
Histamin og histaminreceptorer (...også udløses af medikamenter (fx morfika) eller diagnostika (fx visse røntgenkontrastmidler) eller andre stoffer, som direkte kan aktivere mastceller og basofile leukocytter. Endelig kan en mekanisk eller termisk påvirkning/skade medføre degranulering og dermed histaminfrigørelse fra mastcellerne. Ved urticaria er histamin det dominerende signalstof, ligesom det ved allergisk rhinitis er histamin, der udløser nysen, vandig sekretion og kløe (samt øjensymptomer). Der er imidlertid også andre mediatorer involveret i den tilstoppede næse, og antihistaminer har derfor mindre god effekt på dette symptom. Histaminreceptorer Histamin kan aktivere 4 forskellige histaminreceptorer (H 1 R-H 4 R). Antallet og typen af histaminreceptorer varierer i forskellige vævs- og celletyper. Betydelige funktioner er effekten på kar (dilatation og permeabilitetsøgning via H 1 R), sensoriske nerver (kløe, smerter, nysen, sekretion og forbigående erytem via H 1 R og H 2 R), parietalceller i tarm (øget syresekretion via H 2 R), glat muskulatur i bronkier og tarm (kontraktion via H 1 R) samt hjertet (H 1 R og H 2 R). H 4 R receptorer, som udover at findes i stort antal i hudens immunceller og epitelvæv, har betydning for tiltrækning af inflammatoriske celler samt for produktion og modning af celler i knoglemarv samt endokrine funktioner. Både H 1 R og H 3 R findes i hjernen og har her betydning for kognition, hukommelse og søvn. I relation til aktuelle problemstilling er H 1 R at være den mest betydningsfulde histaminreceptor, idet akutte allergiske symptomer, som kløe, akut rhinoconjunctivitis, bronkospasme, krampe, diarré samt rødme og kvadeldannelse i huden, kan fremkaldes ved aktivering af H 1 R lokaliseret på nerver, kar, samt glatte muskelceller i bronkier og tarm. De andre histaminreceptorer spiller også...)
Hypovolæmisk shock (shockbehandling) (...fer perfusion og oxygenering til patienten er stabil. Mange patienter vil i denne fase også få infusion af noradrenalin grundet vasodilatation. Herefter ændres væskebehandlingen ...)
Ændringer i plasma-natrium (...også at behandle disse patienter med vand. Accidentiel saltforgiftning er sjældent og kræver specialistviden at behandle, kontakt Giftlinjen og/eller se behandlingsalgoritme i Fatal case of hospital-acquired hypernatremia (5347) . Det er vigtigt at korrigere hypernatriæmi (bl.a. for at undgå svær tørst/delir). Stort og hurtigt fald i plasma-natrium kan dog forårsage hjerneødem. Undgå derfor fald > 10 mmol/l/døgn. Er patienten vågen og kan observeres cerebralt, kan større fald accepteres. For uddybning af årsager til og behandling af hypernatriæmi se fx National behandlingsvejledning inklusiv Natriumfolder med væskeoversigt. Se også...)
Infektioner i cervix (...ørbare infektioner, som også kan forårsage udflåd. Desuden kan undersøgelse for Mycoplasma genitalium være indiceret, idet denne også kan give anledning til ...)
Hyperprolaktinæmi (...også kan virke som et prolaktinfrigørende hormon. Østrogener stimulerer laktrotrope celler direkte til produktion af prolaktin og øger desuden celleantallet. Prolaktin-secernerende tumorer er de hyppigste hormon-secernerende hypofysetumorer. Det er også den hypofysetumor, som bedst, billigst og mest effektivt kan behandles medicinsk. Hypothalamisk dopaminmangel Sygdomme i hypothalamus, såsom tumorer, arteriovenøse malformationer og inflammatoriske processer som fx sarkoidose, kan resultere i nedsat syntese eller frigørelse af dopamin. Desuden kan visse lægemidler (fx α-methyldopa og reserpin) tømme de centrale dopaminlagre. Defekte transportmekanismer Overskæring af hypofysestilken resulterer i kompromitteret transport af dopamin fra hypothalamus til de laktotrope celler. Hypofyse- eller stilktumorer med trykeffekt eller abnorm blodforsyning kan interferere med portåresystemet fra hypothalamus til hypofysen. Andre årsager Uræmi resulterer i hyperprolaktinæmi, formentlig på grund af ophobning i blodbanen. I nogle tilfælde findes højmolekylære forstadier til prolaktin i blodet, som inkluderes i målinger af P-prolaktin, og derved resulterer i 'falsk' hyperprolaktinæmi. Prolaktinkoncentrationen forøges under stress. Forhøjet prolaktin i blodet bør verificeres ved minimum 2 målinger. Da prolaktinkoncentrationen forøges under stress og søvn, bør prøven tages mindst 1,5 -3 timer efter opvågning, uden forudgående stress og efter stabil nattesøvn. Symptomer Det brogede symptombillede ved hyperprolaktinæmi skyldes flere faktorer herunder den direkte effekt af øget prolaktin fx ved uræmi og behandling med dopaminantagonister (induktion af galaktoré, hypogonadisme, debut eller forværring af psykotiske symptomer eller ludomani), eller virkninger af strukturelle læsioner (fx en hypofysetumor) såsom hovedpine, synsfeltdefekter og evt. dysfunktion af de øvrige hypofysehormoner. Forekomsten af galaktoré blandt patienter med hyperprolaktinæmi er mellem 30 % og 80 %, og blandt patienter med galaktoré finder man hyperprolaktinæmi hos omkring halvdelen. Kvinder med hyperprolaktinæmi har ofte menstruationsforstyrrelser og infertilitet som første og dominerende symptom, hvorimod mænd, postmenopausale kvinder og kvinder, som indtager p-piller, ofte har debutsymptomer på en ekspanderende intrakraniel proces (fx synsfeltsudfald, kranienervelammelser og/eller symptomer på mangel på hypofysehormoner som fx binyrebarkhormon og stofskiftehormon). Hos mænd kan infertilitet og gynækomasti også...)
Mandlig hypogonadisme (...også kaldet hypergonadotrop hypogonadisme) fx som følge af testikelcancer, Testikulært Dysgenese Syndrom (TDS), Klinefelter syndrom mm. Det kan også skyldes hypothalamus- eller hypofyse-sygdom (også...)
Hæmorider og analfissur (...rolaps, kløe, svie, fugtighed og besværliggjort perianal hygiejne. Disse symptomer kan også ses ved colorektal- og analcancer, inflammatoriske tarmlidelser , svampeinfektion , ek...)
Human papillomavirus (...derfor at give en beskyttelse på 90 % mod HPV-associeret cervixcancer. Dette afspejles også i faldende antal tilfælde af sygdommen nu. Det vides endnu ikke, hvor længe beskyttels...)
Demens (...også andre demenssygdomme, så som frontotemporal demens, som ikke vil blive omtalt yderligere, da der ikke findes specifik behandling herfor. Prævalensen af Alzheimers sygdom øges med stigende alder og er 20-25 % for aldersgruppen over 85 år. Der registreres ca. 9.000 nye tilfælde af demens i Landspatientregisteret (LPR) om året. Ved demens skal den bagvedliggende sygdom altid søges fastlagt. Symptomer Alzheimers sygdom er oftest karakteriseret ved en snigende debut af fremadskridende betydelig hukommelsessvækkelse og nedsat overblik, sproglige problemer og rum-retningsforstyrrelser, der medfører funktionstab. I alle faser af sygdommen (selv i tidlige faser) kan der opstå adfærdsforstyrrelser (Behavioral and Psychological Symptoms of Dementia, BPSD) så som apati/nedsat initiativ, depressive symptomer, aggression, vrangforestillinger eller hallucinationer. Ved Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom er de kognitive symptomer oftest fluktuerende (fra dag til dag, evt. time til time) og der forekommer ekstrapyramidale symptomer (langsomme bevægelser, stivhed, tremor) tidligt i forløbet samt lav konfusionstærskel herunder lav tærskel for delir, visuelle hallucinationer, REM-søvnforstyrrelser, autonome forstyrrelser og udtalt sensitivitet overfor antipsykotika. Diagnosen ICD-10 kriterierne for demens kræver, at der objektivt kan konstateres en signifikant nedsat hukommelse i forhold til alder og uddannelse. Samtidig skal mindst en anden kognitiv funktion (fx sprog, rumretningssans eller tænkning) være påvirket, og de kognitive deficit skal påvirke ADL (Activities of Daily Living)-funktioner. Det skal dog nævnes, at patienter i praksis kan have demens uden påvirkning af hukommelsen. Patienten må ikke være delirøs, og tilstanden skal have varet i mindst 6 måneder. Andre årsager til kognitive forstyrrelser, herunder anden sygdom, mangeltilstande, delir, depression samt alkohol- eller medicinbivirkninger skal udelukkes. Alzheimer-diagnosen stilles formelt på grundlag af diagnostiske kriterier for demens (ICD-10 eller DSM-5) samtidig med typiske symptomer på Alzheimers sygdom (831) (832) . Neurodegenerative sygdomme er fremadskridende sygdomme. MCI (Mild Cognitive Impairment) er et begreb, der dækker over patienter med lettere hukommelses- /kognitive problemer, hvor ICD-10 kriterier for demens ikke er opfyldt, fordi ADL-funktionerne ikke eller kun i meget lille grad, er påvirkede. MCI kan være udtryk for en begyndende neurodegenerativ demenssygdom og biomarkører kan bestyrke mistanken herom (se afsnittet Undersøgelser). Idet MCI kan forårsages af mange andre sygdomme (nogle behandlelige og reversible), er grundig udredning vigtig - også i denne patientgruppe. For Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom gælder andre, specifikke diagnostiske kriterier (1157) . Undersøgelser Der bør tages blodprøver (som minimum: rødt blodbillede, trombocytter, leukocytter, kreatinin, Na, K, Ca, glucose, albumin, ALAT eller ASAT, TSH, cobalamin, folat, SR/CRP) (833) (1294) , ekg og CT- eller MR scanning af hjernen. Sigtet med disse undersøgelser er primært at undersøge for medicinske tilstande (ofte behandlelige og reversible), der kan give et demenslignende billede, og kan normalt iværksættes af egen læge. Der skal også...)
Måling af lungefunktionen (...også måling af diffusionskapacitet og de statiske lungevolumina, herunder total lungekapacitet (TLC) og residualvolumen (RV). Lungediffusionskapacitet er udtryk for lungernes evne til at transportere gasser mellem alveoleluften og lungekapillærer. Det måles oftest som lungediffusion for kulilte (CO) ved enkelt åndedrag-metoden (single-breath) og angives som DLco, også kaldet transfer factor (T L CO). Princippet er, at patienten inhalerer en luftblanding, med en lille koncentration af CO, som diffunderer hurtigt over alveolemembranen og binder sig til hæmoglobin, samt en lille koncentration af inert gas, fx metan eller helium, som fordeler sig i lungen og benyttes til udregning af fortyndingsvolumen (det alveolære volumen (VA)). Luftblandingen udåndes efter en kort vejtrækningspause og mængden af sporgasserne i udåndingsluften analyseres med henblik på en udregning af, hvor meget af CO er forsvundet og hvor meget den inerte gas er fortyndet. Ved at dividere transfer factor med det alveolære volumen kan man udregne diffusionskonstant (DL CO /VA). Ved at tilsætte acetylen til gasblandingen kan man også udregne lungeperfusionen. De målte værdier sammenlignes med normalmaterialet og er udtryk for lungens gastransportevne, men er også...)
Diagnosticering af depressioner (...ditet. Diagnostikken kan være svær, da de symptomer, som indgår i depressionsdiagnosen også ses ved fx belastningsreaktioner og andre psykiske sygdomme og ved flere somatiske syg...)
Erektil dysfunktion (...også relevant. I guidelines fra EAU 2021 er det nu, om end med lavt evidens niveau, anbefalet at tilbyde ESWT (ekstra korporal shockwave terapi) på penis og i perineum. Til patienter med mild organisk ED eller som en alternativ førstelinjebehandling til velinformerede patienter, der ikke ønsker at få eller ikke er egnede til oral vasoaktiv behandling, eller som ønsker en helbredelig mulighed. Man anbefaler også ESWT til organisk ED-patienter, som reagerer dårligt på PDE5I'er, idet de så kan konverteres til responderes fx diabetiske patienter. Præparatvalg Oral behandling med fosfodiesterase-5-hæmmer (PDE-5- hæmmer) er førstevalg ved medikamentel behandling af ED. Behandlingen er som regel effektiv (succesrate ca. 70 %), og den imiterer de fysiologiske forhold optimalt (erektion fremkaldes kun under samtidig seksuel stimulation - erektionen falder efter sædafgang). Man bør prøve et præparat flere gange inden, man afprøver et andet. Andetvalg er alprostadil eller kombinationspræparatet aviptadil/phentolamin som injektion. Erektion fremkaldes i løbet af 10-30 min. og varer indtil den farmakologiske effekt er klinget af. Alprostadil findes også...)
Migræne og anden hovedpine (...også anvendes. Ibuprofen, naproxen og paracetamol bør tages max. 14 dage pr. måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine. Tabel 2. Triptaner som er tilgængelige i Danmark til behandling af migræneanfald. Er angivet i prioriteret rækkefølge i forhold til pris og effekt. Pr. 23. februar 2026 er sumatriptan og rizatriptan de billigste triptaner til anfaldsbehandling af migræne og de eneste, der stadig har generelt tilskud. Hvis der ikke opnås tilstrækkelig effekt eller opstår bivirkninger ved brug af disse, kan der ansøges om enkelttilskud til andre triptaner. Sumatriptan og rizatriptan er placeret øverst i tabellen, da disse skal være forsøgt med utilstrækkelig effekt eller bivirkninger, før der kan søges enkelttilskud til de øvrige triptaner. Triptan Formulering Sumatriptan Tabletter 50 og 100 mg Næsespray 10 og 20 mg Subkutan injektion 6 mg Rizatriptan Tabletter og smeltetabletter 5 og 10 mg Eletriptan Tabletter 40 mg Zolmitriptan Tabletter og smeltetabletter 2,5 mg Almotriptan Tabletter 12,5 mg Frovatriptan Tabletter 2,5 mg Naratriptan Tabletter 2,5 mg Generelt: Migrænebehandling bør foretages tidligt i et anfald 'treat when mild', ved triptaner dog først efter evt. aurafase (6672) . Det anbefales, at man tillægger antiemetisk behandling til både trin 1 og 2 med tablet metoclopramid eller domperidon, hvis der er betydende kvalme. Opioider og stærke analgetika frarådes ved migræne, da effekten oftest er begrænset, og da brug medfører risiko for afhængighed og medicinoverforbrugshovedpine. Der er ofte bedre effekt af den medicinske behandling, hvis denne kombineres med ro og evt. søvn. Hvis patienten har vanskeligt ved at falde til ro, kan der gives hypnotika (fx 7,5 mg zolpidem), men dette bør ikke gives for hyppigt for at undgå afhængighed. Svage analgetika bør højst benyttes 14 dage pr. måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine. Triptaner og kombinationspræparater bør højst benyttes 9 dage pr. måned (6672) Præparatvalg Der er ikke påvist sikker forskel i effekten af svage analgetika. Præparatvalg afgøres derfor af pris og bivirkningsprofil. Blandt antiemetika anbefales metoclopramid tabletter. Der kan være betydelig forskel på, hvor godt den enkelte patient responderer på de forskellige triptaner. Patienter, der ikke har effekt af ét triptan, kan således have effekt af et andet. For præparatvalg af triptaner, se Triptaner . Anden administrationsform som injektioner eller næsespray kan også...)
Inflammatoriske reumatiske sygdomme (...også: Tilskud til vacciner til visse persongrupper Vaccination af patienter med reumatolgiske lidelser. NBV På området findes flg. behandlingsvejledninger: Medicinrådet: Medicinrådets behandlingsvejledning med lægemiddelrekommandation vedr. kronisk leddegigt . Medicinrådet opdaterer løbende vejledningen mht. lægemiddelrekommandation. Dansk Reumatologisk Selskab: Leddegigt (NBV) , National Behandlingsvejledning. EULAR recommendations for the management of rheumatoid arthritis (1742) . Aksial spondylartritis (axSpA) axSpA omfatter et spektrum af sygdomme med visse overlap i patogenese og kliniske manifestationer, herunder kronisk inflammation, der primært rammer sacroiliacaled (SI-led) og rygsøjlen. Betegnelsen axSpA bruges både om patienter med strukturelle forandringer i SI-led og/eller columna, som er synlige på røntgen, såkaldt radiografisk axSpA (også...)
Inflammatoriske øjenlidelser (...ende behandling forsøges. Dette er en specialistopgave. En række studier indikerer, at også de øvrige NSAID-dråber kan anvendes til ovenfor nævnte tilstande ( ikke-registrerede i...)
Influenza (...også domesticerede fugle som ænder og høns. Desuden kan bl.a. heste, svin og sæler smittes. I forbindelse med epidemien af fugleinfluenza i Asien er der beskrevet infektioner af en række andre arter. Der er flere eksempler på, at smitte fra art til art finder sted. Det er dog usikkert, hvor hyppigt det sker. Ofte vil influenzavirus fra en anden dyreart have nedsat evne til at spredes mellem de nye værter. Opnås en høj transmissibilitet, kan virus introduceret fra fx fugle eller svin give anledning til en pandemi. Ved 2009 influenza-pandemien med influenzavirus A (H1N1) var der sket smitte fra svin til menneske med et virus, der havde arvemateriale tilbage fra tidligere humane H1N1 og fra fugle-influenza. Influenza har to vigtige overfladeproteiner, som bruges til at karakterisere virus-hæmaglutinin (H) og neuramidase (N). Der findes henholdsvis 16 og 9 varianter, men indtil videre er det kun H1-3 og N1-2, der har haft kvantitativ betydning i forbindelse med infektion af mennesker. De fire sidste pandemier har været H1N1 i 1918, H2N2 i 1957 og H3N2 i 1968 samt H1N1 i 2009. Fugleinfluenzaen i Sydøstasien fra 1997 og frem er af typen H5N1. Men selvom den har medført i alt knap 1.000 erkendte humane tilfælde frem til 2022 med en dødelighed på ca. 60 %, så man i mange år ingen spredning til mennesker. Siden har H5N1 spredt sig til det amerikanske kontinent med en langrække nye dyre værter, her under malkekøer i USA med høj viræmi i mælken, som dog ikke smitter hvis mælken er pasteuriseret, men smitten til mennesker har været begrænset til enkelt tilfælde med milde forløb. Der er stadig ikke set smitte fra menneske til menneske. Danske fugle besætninger bliver jævnligt smittet med H5N1. De aflives og personer, der deltager i oprydningen, er blevet tilbudt antiviral behandling. Betydningen af dette er usikker. Der er også registreret enkelte tilfælde af human smitte med H7N7 og H9N2, ligesom der i 2013 forekom tilfælde med H7N9 i Kina, hvilket gentog sig i 2016-17. Influenzaepidemier rammer ca. hver anden vinter befolkningen i Danmark og forårsager betydelig sygelighed og en overdødelighed. Klinik De typiske symptomer ved influenza er høj feber, muskelsmerter, hovedpine og hoste. Inkubationstiden er 2-5 dage. Symptomerne starter pludseligt og er ofte ledsaget af kulderystelser. Hos nogle patienter er symptomerne atypiske med bronkitis eller diarré og opkastning som hovedmanifestation. Hos enkelte er feber set som eneste symptom. Mange har en asymptomatisk infektion. Feberen varer i gennemsnit 3 dage, mens ledsagesymptomer kan vare i 1-2 uger. Komplikationer er primært pneumoni enten forårsaget af influenzavirus eller en komplicerende bakteriel infektion, ofte med pneumokokker, stafylokokker eller hæmolytiske streptokokker gruppe A. Der ses også en betydeligt øget dødelighed på grund af hjertesvigt. Under pandemien i 2009 var dødsårsagen primært viral pneumoni med respirationssvigt, og i forhold til sæsoninfluenza var de døde yngre. Diagnostik Under en epidemi kan diagnosen i langt de fleste tilfælde med høj sikkerhed stilles på tilstedeværelsen af de typiske symptomer. Uden for epidemier er den kliniske diagnose usikker. Influenzavirus i luftvejssekret kan påvises ved Nucleic acid test (NAT-analyser), som er specifikke og har bedre sensitivitet end både virusdyrkning og andre hurtigtests for influenza. Analysen kan udføres inden for én arbejdsdag. Der findes også...)
Type 1-diabetes (...også kaldet basal-bolus-terapi). Ved dette regime gives i alt 4-6 dgl. injektioner i form af basal insulin (1-2 injektioner af intermediært eller langsomtvirkende insulin ) og bolus insulin med 3-4 injektioner af hurtigt virkende insulin til måltiderne. Som regel gives 40-50 % af døgndosis som basal insulin om morgenen evt. kl. 22-23 (Insulin degludec og glargin 300 kan gives på alle tider af døgnet, se nedenfor), mens resten af døgndosis udgøres af hurtigt virkende insulin, der injiceres før hovedmåltiderne (fx 25-35 % til morgenmåltidet, 15-25 % til frokost og 15-25 % til aftensmåltidet, under hensyntagen til måltidernes størrelse og indhold af kulhydrater). Det er specielt mængden af kulhydrater i måltidet, der bestemmer dosis af hurtigtvirkende insulin, hvilket er baggrunden for, at mange type 1-diabetespatienter benytter kulhydrattælling for at bestemme dosis af hurtigtvirkende insulin. Basal-bolus terapi kombineres optimalt med kontinuerlig glukosemåling med alarm ved for højt blodglucose eller ved hypoglykæmi. Ved multipel injektionsterapi med hurtigt virkende insulinanaloger før hovedmåltider er det ofte hensigtsmæssigt primært at dosere intermediær eller langtidsvirkende insulin om morgenen, men ofte er en mindre dosis nødvendig før aftensmaden eller ved sengetid. Det gælder specielt, hvis der benyttes kortere virkende basal insulin (glargin, detemir, NPH insulin). Det langsomt virkende insulin (insulin glargin 300 og insulin degludec) doseres kun én gang i døgnet. I nogle tilfælde kan det være en fordel at benytte morgendosering med henblik på at reducere risikoen for natlig hypoglykæmi. Alternativt kan, hvis der ønskes et mere simpelt insulinregime, gives bifasisk insulin til måltiderne, evt. kun før morgen- og aftensmad. Hurtigt virkende og humant bifasisk insulin bør gives 30 minutter før måltiderne, mens de hurtigt virkende bifasiske insulinanaloger gives umiddelbart før måltidsstart. Psykisk syge med type 1-diabetes har ofte nedsat kompliance og insulinregimet samt behandlingsmålet i relation til HbA1c bør tilpasset den enkelte patient. Insulinpumpeterapi Ved behandling med insulinpumpe gives ca. 50 % af døgndosis som kontinuerlig s.c. infusion døgnet igennem, mens resten fordeles som bolusinjektioner før hoved- og mellemmåltider. Ved pumpebehandling anvendes de hurtigt virkende insulinanaloger , eventuelt Fiasp® . Behandling med insulinpumpe er en specialistopgave. Præparatvalg De forskellige præparationer af humant insulin er klinisk ligeværdige, og her må pris eller injektionsredskab (pen) være afgørende for præparatvalg. De hurtigtvirkende insulinanaloger adskiller sig i praksis ikke fra hinanden. Pris og injektionsudstyr afgør valget. De ekstrahurtige analoger benyttes ofte i insulinpumper. De tre tilgængelige langsomtvirkende insulinanaloger adskiller sig i virkningsvarighed ( insulin degludec har væsentligt længere virkningsvarighed end insulin glargin og insulin detemir ) og i absorptionsvariabilitet (degludec og detemir har mindre dag-til-dag variation end glargin). Insulin glargin 300 har en længere virkningstid end insulin glargin 100. Erfaring med præparaterne afgør ofte præparatvalg. Behandling af ketoacidose (coma diabeticum) Tilførsel af Behandlingsstart Præparater Dosering Natrium, infusion Straks Isotonisk natriumchlorid-inf.væske (154 mmol Na + /l) 1. time: 1.000 ml 2. time: 1.000 ml 3.-6. time: Herefter aftagende infusionshastighed. Insulin, infusion Straks Actrapid® * Straks: 10* IE i.v. som bolus + 6 IE i.m. eller 6 IE i.v. som kontinuerlig infusion. Vedligeholdelsesdosis : Kontinuerlig i.v. inf. 6 IE/time eller 6 IE i.m./time Kalium, infusion Straks Uanset S-kalium, men under forudsætning af diurese. Behandlingen initieres samtidig med insulinbehandlingen. Kalium-natriumklorid SAD isotonisk inf.væske (51 mmol K + /l + 103 mmol Na + /l). Ofte er det mere hensigtsmæssigt at blande isotonisk Na+/l og kalium i et forhold, så der opnås en højere kaliumkoncentration i blandingen, hvilket vil reducere væskeindgiften. Initialt 20 mmol K + /time. Derefter justeres kalium-infusion efter serum-kalium, der bestemmes med 1-2 timers interval. Hydrogencarbonat, infusion Kun i særlige tilfælde overvejes: S-hydrogencarbonat < 10 mmol/ml og arteriel pH 7,1. Natriumbikarbonat SAD isotonisk inf.-væske (167 mmol hydrogencarbonat/l) I alt gives 90-180 mmol hydrogencarbonat, ledsaget af samtidig infusion af mindst 6 mmol K + pr. 50 mmol infunderet hydrogencarbonat. * I stedet for humant hurtigt virkende insulin anvendes i dag oftest en af de hurtigt virkende insulinanaloger . Faldet i glucose skal ikke tilstræbes at være større end 4-6 mmol/l i timen, ligesom væskeindgiften skal modificeres således, at ca. 50 % af det skønnede væskeunderskud indgives de første 10-12 timer. Et hyppigt problem er overhydrering. Cerebralt ødem er en frygtet komplikation ved ketoacidosebehandling, og ses specielt hos yngre, nydiagnosticerede med svær og langvarig dysregulering forud for diagnosen. Tilstanden synes at være let associeret til et hurtigt fald i glucose* (undlad eller giv kun 6 IE) og stor væskeindgift. Tilstanden skal mistænkes ved aftagende bevidsthedsniveau og pupilreaktion og stigende blodtryk. Behandlingen består i indgift af mannitol, dexamethason og hyperventilation samt stop af væskeindgift og stop eller reduktion i fald i glucose. Elektive operationer Ved elektive operationer kan gives 40-50 % af sædvanlig døgninsulindosis som intermediært virkende insulin s.c. om morgenen. Samtidig påbegyndes infusion af isotonisk glucose, idet der gives 20-30 dråber/min. (svarende til 80-120 ml infusionsvæske/time) eller alternativt infusion af 10 % glucose, som pr. 500 ml er tilsat omkring 20 IE hurtigt virkende insulin samt evt. 20 meq kaliumchlorid (afhængig af P-kalium), idet der gives 50 ml af væskeblandingen pr. time, svarende til 5 gram glucose/time (GIK-drop). Insulinregimet ved kirurgi afhænger ofte af lokal tradition, da der ikke er evidens for hvilket insulinregime, der bedst opfylder behandlingsmålet. Behandling af skrøbelige og ældre Hos skrøbelige ældre patienter bør benyttes et simpelt insulinregime fx med basal insulin givet én gang i døgnet og brugen af hurtigtvirkende insulin bør begrænses eller undgås for at reducere risikoen for hypoglykæmi. Behandlingsmålet er primært at undgå hypoglykæmi og symptomatisk hyperglykæmi. Ældre patienter har reducerede/manglende symptomer på hypoglykæmi, eventuel kun svimmelhed, forvirring, fald og nedsat bevisthedsplan. Hos patienter, hvor det primære behandlingsmål er symptomfrihed, kan et HbA1c på 64-70 mmol/mol være acceptabelt. Behandling af gravide Nøje kontrol af gravide insulinkrævende personer med diabetes er vigtig med henblik på en reduktion af den øgede perinatale mortalitet og morbiditet hos børnene. Insulinbehovet falder ofte i 10.-12. graviditetsuge, men øges successivt i 22.-32. graviditetsuge, hvorefter insulinbehovet holder sig nogenlunde konstant forhøjet til forløsning af placenta. Insulinkrævende personer med diabetes har en øget risiko for at føde børn med medfødte misdannelser. Misdannelsesrisikoen er mindst hos børn af kvinder, der har været velregulerede prækonceptionelt og tidligt i graviditeten. Svangerskabsdiabetes (gestationel diabetes) udvikles hos et mindre antal tidligere raske kvinder - typisk efter 22. graviditetsuge. Sygdommen må opfattes som udtryk for relativt svigt af β-cellefunktionen, som ikke kan honorere det stigende behov for insulin. Behandling af gravide personer med diabetes er en specialistopgave. Særlige forholdsregler Cushings syndrom, akromegali, fæokromocytom og tyrotoksikose øger insulinbehovet. Det samme er tilfældet ved anvendelse af prednisolon , hydrocortison og andre glukokortikoider - også givet som lokal injektionsbehandling - samt ved væksthormonbehandling. I relation til prednisolonbehandling, der øger insulinresistensen i lever og muskler kan behandlingen være kompliceret, som beskrevet i den Nationale Behandlingsvejledning (NBV) fra Dansk Endokrindologisk Selskab: Type 2-diabetes. Indtagelse af alkohol kan ligesom insulin hæmme leverens gluconeogenese, således at svære insulintilfælde kan udvikles hos insulinbehandlede personer med diabetes. Større alkoholindtagelse bør derfor efterfølges af en relativt stor mængde langsomt absorberbare kulhydrater, fx rugbrød. Revurdering af behandling Efter diagnosen og initiering af insulinbehandlingen er ambulante kontroller hyppige med henblik på undervisning i effekten af de forskellige insulinpræparater på glucosestofskiftet, i insulinjektionsteknik, evt. i kulhydrattælling, i brug af metoder til monitorering af glukosekontrollen, samt forholdsregler ved motion, interkurrent sygdom og ved hypoglykæmi. De første måneder efter diagnosen vil de fleste have et aftagende insulinbehov (honemoon), evt. kan enkelte patienter komme ud af insulinbehandling i en periode, herefter oplever type 1 patienten et stigende insulinbehov, der ofte vil være stabilt efter 1-2 år afhængig af alderen. I dag har type 1-diabetes patienten mulighed for at få udstyr til kontinuerlig glucosemonitorering, , som har været et kæmpefremskidt i behandlingen af type 1-diabetes, da det muliggør monitorering af glukosesvingningerne kontinuerligt uden brug af finger prikker flere gange i døgnet. Det har givet type 1-diabetespatienten en bedre indsigt i hvordan diabeten reguleres og hvordan forskellige faktorer influerer på glucosekontrollen, specielt gør alarmer det muligt at undgå hypoglykæmi eller for høje blodglucoser. Flere og flere type 1-diabetespatienter behandles med insulinpumper, der også...)
Invasiv aspergillose (...specificitet: 80-95 %) (3660) (5115) . PCR-undersøgelse for Aspergillus i BAL-væske er også værdifuld. Det er helt afgørende at sikre dyrkningspåvisning af species med resistensb...)
Jernmangel (...også ved inflammatoriske tilstande og har en meget lav diskriminationsværdi over for anæmi ved inflammation. En forhøjet transferrinværdi ses ofte, men langtfra altid. Diagnosen jernmangel stilles mest sikkert ved påvisning af en subnormal værdi for serum-ferritin (< 15 mikrogram/l) eller manglende hæmosiderinjern i en knoglemarvsbiopsi. Serum-ferritin er også...)
Kighoste (...orhindre kighoste, indtil barnet selv kan blive vaccineret. Samtidig beskyttes moderen også mod at få kighoste, mens barnet er helt lille. Til vaccination skal anvendes vaccinen ...)
Akromegali (...atienterne, udvikle et forhøjet niveau af levertransaminase. Somatostatin-analoger kan også kombineres med en dopamin-agonist, cabergolin , der kan have nogen effekt hos en mindr...)
Rabies (...r sig via disse op til hjernen, hvor det medfører en svær hjernebetændelse. Smitte kan også ske via spyt ved kontakt med ikke intakt hud eller slimhinder. Inkubationstiden for ra...)
Risikofaktorer for fraktur (...også af betydning uafhængigt af BMD, herunder (5118) : høj alder øget faldtendens arvelig disposition hos førstegenerations slægtninge tidligere lavenergifraktur tidlig ubehandlet menopause ( 2 genstande dgl.) rygning. Den relative betydning af BMD mindske med alderen, hvor andre af overnævnte forhold får en relativ større betydning for frakturrisiko 7062 - Predictive value of BMD for hip and other fractures: a meta-analysis to update FRAX . I klinikken vurderes risikoen for frakturer og indikation for behandling derfor ved at kombinere resultatet fra en DXA-scanning (T-score) med kliniske risikofaktorer for fraktur. Risikofaktorer som aktuelt berettiger til behandling med antiresorptive lægemidler ved T-score ≤ -2,5 er vist i tabel 1 (3010) . Foruden de i tabellen nævnte sygdomme disponerer en række andre sygdomme også...)
Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) (...også overvejes at skifte inhalationsdevice eller selve lægemidlet. Ved manglende effekt af ICS, eller bivirkninger, bør ICS seponeres. Det bør overvejes, om andre tilstande end KOL kan være årsagen til patientens åndenød (fx atrieflimmer, hjertesvigt, overvægt eller dårlig kondition). Ved fortsat åndenød bør patienten henvises til lungemedicinsk specialist med henblik på vurdering af indikation for specielle behandlinger som fx volumenreducerende terapi, hvilket kan være relevant for patienter med svær lokaliseret emfysem. Ved fortsatte eksacerbationer på LABA+LAMA og høje eosinofiltal (se Tabel 4) suppleres med ICS. Ved fortsatte eksacerbationer, bør patienten henvises til lungemedicinsk specialist med henblik på yderligere udredning, herunder stillingtagen til eventuel behandling med roflumilast eller lavdosis azithromycin. KOL-patienten skal vurderes for hyppigt forekommende komorbiditeter: osteoporose, iskæmisk hjertesygdom, lungekræft, undervægt og hypoxæmi. Alle patienter med KOL skal opfordres og hjælpes til rygestop , tilbydes influenzavaccination , pneumokokvaccination og henvises til rehabilitering, omfattende fysisk træning , hvor det er relevant (dvs. ved et MRC-score på 3 eller højere, svarende til, at patienten ikke kan følge med jævnaldrende i jævnt terræn pga. åndenød). Man bør også...)
Allergi over for antibiotika (...rholdene for β-laktamantibiotika . For penicilliner vil allergi for én type betyde, at også andre penicilliner er under mistanke og skal undgås, indtil det er vist, at de tolerer...)
Leishmaniasis (...o, Leishmania spp. Leishmania overføres fra dyr eller mennesker med sandfluer, men kan også overføres med urene nåle og ved blodtransfusion. Leishmania findes i store dele af ver...)
Præmenstruelt syndrom (...drospirenon-holdige) p-piller har en større effekt end 2. generations p-piller, men er også forbundet med større tromboembolirisiko,. Ved svær PMS/PMD kan der imidlertid ses udta...)
Levercirrose (...også ved cirrose, har stor klinisk betydning betydning for prognose og udvikling af komplikationer. Ved Metabolisk Dysfunktion Associeret Steatotisk Leversygdom (MASLD) er livsstilsintervention ligeledes vigtig, også ved etableret cirrose. Der er ikke godkendte farmakologiske behandlinger til MASLD men man bør være opmærksom på behandling af metabolisk syndrom herunder svær overvægt, type 2 diabetes, hyperlipidæmi og hypertension for at reducere risiko for kardiovaskulær sygdom hos patienter med MASLD. Sværhedsgraden af levercirrose inddeles ved Child-Pugh score , der baseres på blodprøver (bilirubin, albumin, koagulationsfaktorer) og klinik (ascites og hepatisk encephalopati). Model for End-stage Liver Disease (MELD), der beregnes ud fra bilirubin, kreatinin og koagulationsfaktorer, kan også...)
Sygdomme i det ydre øre (...dikevandsopløsning i koncentrationen 1 dl husholdningseddike opløst i 1 liter vand kan også anvendes i kortvarige og ukomplicerede tilfælde, hvor der ikke er trommehindeperforati...)
Nedre urinvejssymptomer (Lower Urinary Tract Symptoms, LUTS) (...n af urinrør og blærehals pga. svækkelse af bækkenbundens muskler og bindevæv, men kan også skyldes neuromuskulære forandringer ved urinrørets lukkemuskel. Hos mænd er stressinko...)
Lus (...te sker ved samleje, men tilfælde af morpioner i cilierne hos småbørn viser, at smitte også...)
Thyroideacancer og medicinsk behandling (...Ved medullær thyroideacancer, som er associeret med parafollikulære C-celler, anvendes også målrettede behandlinger med TKI. Behandlingsvalg vurderes ud fra evt. RET mutation. De...)
Behandlingsrefraktær depression (...nge af de antikonvulsiva, som anvendes i behandlingen af bipolar affektiv lidelse, har også været søgt anvendt som augmentering ved behandling af behandlingsrefraktær depression,...)
Meningitis / meningokoksygdom (..., som har været nære kontakter til en person med gruppe B meningokoksygdom, men de kan også anvendes i andre situationer, hvor vaccination er fundet indiceret. For både Bexsero® ...)
Multipel (dissemineret) sklerose (...også er af betydning i patogenesen, formentlig som afgørende antigenpræsenterende celler. Autoreaktive T-celler kan påvises i blodet hos raske personer, men det antages, at disse autoreaktive T-celler holdes i skak af regulatoriske immunceller, og en nedsat funktion af de regulatoriske celler er påvist ved MS. Når autoreaktive T-celler aktiveres, aktiveres adhæsionsmolekyler på celleoverfladen, hvorved de kan fæstnes til endotelcellerne og migrere over blod-hjerne-barrieren. Det menes, at autoreaktive CD4 og CD8 T-celler herefter genkender myelin autoantigener, der præsenteres af specialiserede antigenpræsenterende celler, aktiveres og producerer proinflammatoriske cytokiner, heriblandt TNF-alfa of interferon-gamma. Herefter udløses en kaskade af inflammatoriske processer, der fører til rekruttering af yderligere T-celler, antistofproducerende B-celler og plasmaceller samt monocytter fra blodbanen med produktion af proteinnedbrydende enzymer, cytokiner, og frie radikaler, som forårsager destruktion af myelinskeder, oligodendrocytter og aksoner. I den progressive fase af sygdomsforløbet vedligeholdes inflammationen bl.a. i B-celle-follikel-lignende strukturer i meninges og aktiverede mikrogliaceller i hjerneparenkymet, og der kan optræde degenerative processer som følge af tidligere skader på aksoner og oligodendrocytter. Aktivering af immunceller uden for CNS spiller derfor en mindre rolle ved progressiv multipel sklerose. Antallet af nydiagnosticerede tilfælde af MS i Danmark har været stigende gennem de sidste årtier specielt hos kvinder, som udgør 2/3, men synes de sidste år at have stabiliseret sig på ca. 600 nye tilfælde om året. Det totale antal patienter med MS er ca. 19.000. Sygdomsforløb MS kan traditionelt på basis af det kliniske forløb inddeles i: attakvis primær progressiv sekundær progressiv. De fleste patienter med MS (85-90 %) debuterer med et attakvis (recidiverende-remitterende) forløb. Den første begivenhed af formodet demyeliniserende karakter betegnes som et klinisk isoleret syndrom (CIS). Det er imidlertid ofte muligt at stille diagnosen MS allerede ved den første demyeliniserende episode ved hjælp af MR-scanning og undersøgelse af spinalvæsken. Attakvis MS er karakteriseret ved anfaldsvise neurologiske udfaldssymptomer af mindst 24-48 timers varighed, som typisk udvikles i løbet af timer til få dage, og med efterfølgende hel eller delvis remission. Mellem de enkelte attakker er tilstanden stort set stabil uden tegn på klinisk sygdomsaktivitet. Hos nogle patienter kan registreres perioder med forværring af de permanente neurologiske deficit, uden at der er registreret attakker, kaldet PIRA ( P rogression I ndependent of R elapse A ctivity) . Dette skyldes formentlig subkliniske inflammatoriske forandringer i hjerne og rygmarv, der ikke registreres som kliniske attakker. De fleste patienter med attakvis MS overgår efter en længere årrække (typisk 10-20 år) til den sekundære progressive fase, hvor patienten, uafhængigt af attakker, har progression af sygdoms-manifestationerne. En mindre del (10-15 %) har primær progressiv MS med gradvis progredierende symptomer uden sikre attakker fra sygdomsdebut. Disse patienter er ofte ældre, når diagnosen stilles (alder ved diagnose for primær progressiv MS er godt 50 år, mod midt i 30'erne for patienter med attakvis MS). I dag defineres det kliniske forløb ikke alene ved attakvis eller progressiv MS, men disse betegnelser modificeres på grundlag af, om sygdommen er aktiv (klinisk aktiv med attakker og/eller aktiv ved MR-scanning i form af gadolinium-kontrast optagende læsioner eller nye læsioner på T2 vægtede optagelser sammenlignet med tidligere MR-scanning foretaget inden for forudgående 1-2 år), og om der er tegn på sygdomsprogression, hvilket traditionelt måles på Expanded Disability Status Scale (EDSS). Denne vurdering anbefales i udgangspunktet ca. en gang om året. Ovenstående tabel er modificeret efter artiklen: Defining the clinical course of multiple sclerosis: The 2013 revisions (4683) . Det samlede billede af sygdomsforløbet er i dag mildere end tidligere på grund af tidligere diagnose, ændrede diagnostiske kriterier, tidligere og mere effektiv behandling og ændret epidemiologi (5002) . Diagnostisk udredning Der eksisterer ikke en enkel, sikker diagnostisk test for MS. For at stille diagnosen kræves symptomer og tegn forenelig med en demyeliniserende sygdom og påvisning af flere (mindst to) inflammatoriske CNS-læsioner, der er tidsmæssigt og anatomisk adskilte samt udelukkelse af andre sygdomme, der kunne være årsag til de påviste symptomer og kliniske tegn. Diagnosen klinisk sikker MS kræver 2 adskilte attakker fra forskellig lokalisation i centralnervesystemet. En enkeltstående begivenhed af formodet demyeliniserende karakter betegnes som et klinisk isoleret syndrom (CIS). MR-scanning og tilstedeværelsen af oligoklonale bånd i cerebrospinalvæsken (CSF) er de vigtigste parakliniske undersøgelser til diagnostik af MS og kan anvendes til at påvise disseminering af sygdommen både i tid og sted, hvorved diagnosen MS kan stilles. Med anvendelse af nyeste gældende (2024) McDonald diagnostiske kriterier (3432) kan diagnosen MS nu hos en stor del af patienterne stilles i forbindelse med første attak, hvis MR-scanning viser læsioner spredt i CNS (disseminering i sted), hvor involvering af n. opticus vist ved MR-scanning, optisk kohærens tomografi (OCT), visuelt evokerede potentialer (VEP) kan medregnes som en ny diagnostisk CNS lokalisation. Påvisning af centralt vene tegn (Central Vein Sign - CVS) eller paramagnetisk randlæsion (Paramagnetic Rim Lesions - PRL) ved MR-scanning og koncentrationen af kappa frie lette kæder i CSF, kan, når det er tilgængeligt, styrke diagnosen. Såvel oligoklonale bånd i CSF som øget IgG-index er tegn på intratekal immunaktivering. Sensitiviteten af oligoklonale bånd ved klinisk sikker MS er højere end 90 %, dog noget mindre ved klinisk isoleret syndrom, mens specificiteten er lavere, da intratekal immunaktivering af andre årsager også...)
Tuberkulose og andre mykobakterioser (...også forlænges efter individuel vurdering (til 6-9 måneder). Hvis der var kavernedannelse på det initiale røntgenbillede, så anbefales kontinuationsbehandlingen også forlænget, så der i alt gives henholdsvis 9 og 6 måneders behandling. Kombinationspræparater kan anvendes, hvis antallet af tabletter vurderes at have betydning for, om patienten gennemfører behandlingen, eller hvis der er risiko for, at patienten vil fravælge et enkelt præparat. Rifampar indeholder rifampicin 150 mg, isoniazid 75 mg, pyrazinamid 400 mg og ethambutol 275 mg. En patient med legemsvægt 55-70 kg skal have 4 tabl. dagligt i de første 8 uger (samt pyridoxin 20 mg). Ethambutol kan, hvis det er indiceret, erstattes af moxifloxacin uden ændring af behandlingslængde. Rifabutin kan erstatte rifampicin. Alle andre substitutioner vil medføre forlængelse af behandlingstiden til mindst 9 mdr. og ofte 12 mdr. Hvis der hverken gives isoniazid eller rifampicin, skal behandlingen yderligere forlænges. Dette er en specialistopgave. Det er vigtigt at monitorere behandlingseffekten af pulmonal tuberkulose med ekspektoratundersøgelser til dyrkningsnegativitet. Serumkoncentrationsbestemmelse af rifampicin, isoniazid, ethambutol og pyrazinamid kan rekvireres via afdelingen Tuberkulose & Mykobakterier, Statens Serum Institut . Det kan være relevant ved mistanke om nedsat absorption eller ved compliance problemer. I enkelte situationer kan supplerende behandling med glukokortikoid komme på tale. Behandlingsregimet ved tuberkuløs meningitis inkluderer prednisolon 1 mg/kg i de første uger. Et studie fra Vietnam med mere end 500 patienter over 14 år har bekræftet, at dexamethason nedsætter mortaliteten ved tuberkuløs meningitis (777) . Steroid anbefales i de første ugers behandling af tuberkuløs pericarditis for at undgå constrictio cordis. Anden-linje lægemidler Ved resistens eller pga. bivirkninger kan det være nødvendigt at erstatte et eller flere af standardstofferne med anden-linje lægemidler. Fluorquinolonet moxifloxacin hører til disse stoffer. Rifabutin kan vælges til tuberkulosebehandling, hvis der er interaktionsproblemer med andre CYP3A4-inducerende stoffer fx HIV-midler tilhørende proteasehæmmergruppen. Rifabutin er ofte uegnet, hvis problemet er rifampicinresistens, da der i mere end 70 % af tilfældene er krydsresistens mellem rifampicin og rifabutin. Bedaquilin, et diarylquinolin, er markedsført med indikationen MDR/XDR-tuberkulose, og para-aminosalicylsyre (PAS) er registreret til samme indikation. Delaminid (Deltyba) og Pretomanid (Dovprela)er godkendt af EMA, men ikke markedsført i Danmark. Disse præparater kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. WHO har i den seneste guideline (3039) vedrørende behandling af resistent TB prioriteret moxifloxacin , bedaquilin og linezolid som essentielle i sammensætningen af et regime til behandling af MDR-TB. Clofazimin er også anbefalet af WHO som et kerne anden-linje stof. Der er lang erfaring med stoffet i behandlingen af lepra, og det tolereres vanligvis godt. Clofazimin (Lamprene) er ikke markedsført i DK, men kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Endelig er Cycloserine og Terizidone opgraderet i rækken af anden-linje stofferne: det drejer som ældre præparater, som ikke er markedsført i Europa og kræver derfor udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen . Amikacin (Amikacin Biklin fra Bristol-Myers Squibb) har veldokumenteret virkning, men skal gives intravenøst eller intramuskulært. Amikacin kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Aminoglycosider er i de seneste WHO -guidelines nedprioriteret i forhold til linezolid og bedaquilin (3039) . Behandling af tuberkulose infektion Behandling af latent inficerede kan komme på tale hos børn og unge, som har været udsat for tuberkulosesmitte, og som er Mantoux-positive eller reagerer positivt i interferon-gamma-release assays (IGRA) (fx Quantiferon®, Cellestis, T-spot.TB, Oxford Immunotech). Hvis der ikke er tegn på aktiv sygdom, kan behandling med isoniazid 300 mg (isoniazid 300 mg er udgået dec. 2023) samt pyridoxin 20 mg daglig i 6 måneder eller rifampicin 600 mg i 4 måneder eller en kombination af rifampicin og isoniazid/pyridoxin i 3 måneder anvendes (3039) . WHO anbefaler nu også et 12-dosis regime bestående af rifapentin og højdosis isoniazid (isoniazid 300 mg er udgået dec. 2023), som skal administreres én gang ugentlig i 12 uger (4493) . Rifapentin er registreret i Europa, og kan rekvireres med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen . Det kan også gives helt ned til én måned med rifapentin plus isoniazid dagligt (28 doser) (1HP): Isoniazid, 300 mg/dag + Rifapentin, 600 mg/dag. WHO anfører, at patienter og klinikere foretrækker de korte regimer, som der forventeligt vil være færre problemer med og højere gennemførelsesrate, men der er ikke evidens for bedre effektivitet 6253 - WHO Consolidated Guidelines on Tuberculosis, Module 1: Prevention.Tuberculosis preventive treatment . Behandling af latent infektion tilbydes Mantoux- eller IGRA-positive voksne, der skal organtransplanteres eller i behandling med TNF-hæmmende midler. Både IGRA og Mantoux-testen kan være falsk negative. Behandling af andre mykobakterier Valg af behandling afhænger af den isolerede bakterieart. Et regime, der består af azithromycin (250-500 mg 1 gang dagligt) eller clarithromycin (500 mg 2 gange daglig), ethambutol (1.200 mg 1 gang daglig) og rifampicin (600 mg 1 gang daglig) eller rifabutin (300 mg 1 gang daglig), vil være effektivt over for M. avium og M. intracellulare samt en del andre langsomt-voksende NTM. Der er ringe overensstemmelse mellem in vitro -resistensprofil og klinisk virkning. Kun resistensudvikling over for makrolider: clarithromycin og azithromycin menes at have klinisk relevans. Typisk vælges en 12-måneders behandlingsvarighed efter konvertering til dyrkningsnegativitet. BCG-infektion Vaccination med den levende, svækkede Calmette vaccine, Bacillus Calmette Guérin (BCG). BCG anses for særdeles sikker og administreres i mange lande til nyfødte. I sjældne tilfælde kan der efter vaccination opstå en behandlingskrævende lokal absces. Behandling af carcinoma in situ forandringer i blæren med BCG-installation kan ligeledes medføre infektion enten regionalt i glandler, som lokale abscesser, spondylit eller som dissemineret infektion. Betydende infektion med den ellers lavpatogene vaccinestamme BCG bør føre til overvejelser vedrørende den vaccineredes immunstatus. Behandling af BCG-infektion består af rifampicin og isoniazid i 6 måneder suppleret med etambutol i de første 2 måneder. M. bovis , herunder også...)
Mæslinger (...vaccinationer for at opnå tilstrækkelig immunitet i populationen til, at de sidste 5 % også er beskyttede. Se endvidere: Det danske børnevaccinationsprogram . Sundhedsstyrelsens ...)
Restless Legs Syndrome (...også udløses af dopaminagonisterne. På grund af høj risiko for forstærkning med levodopa anbefales levodopa nu kun til p.n.-brug ved mild RLS. Ergot-deriverede dopaminagonister bør ikke anvendes til RLS pga. kardiel risiko. Non-ergotderiverede dopaminagonister De non-ergotderiverede dopaminagonister pramipexol, ropinirol og rotigotin plaster er fundet effektive mod primær RLS. Såvel pramipexol og ropinirol findes nu som depottabletter, der med fordel kan anvendes, hvis patienten har generende symptomer i en stor del af døgnet, se midler mod RLS . Depotpræparaterne er dog ikke helt så effektive som den almindelige formulering. Man skal være opmærksom på at disse lægemidler kan give forstærkning/augmentation (nedsættelse af effekt og forværring af symptomer) hvilket medfører at patienterne oplever symptom acceleration og vanskeligheder ved at ophøre /reducere behandlingen. Opioider Opioider har effekt på RLS, effekten er oftest kortvarig og der er betydelig risiko for tilvænning med tilhørende risiko for opiodafhængighed. Opioider bør som udgangspunkt ikke anvendes som led i behandling af RLS. Benzodiazepiner nævnes undertiden som mulig behandling ( ikke-registreret indikation ), men har ingen dokumenteret effekt, og evidensen for behandlingen hviler på et svagt grundlag. Benzodiazepiner bør derfor ikke anvendes som led i behandling af RLS (selvom om kortvarig behandling kan have effekt på søvnforstyrrelserne, se afsnit om insomni ). Quinin har været og bliver anvendt ved natlige lægkramper, men der er ikke evidensbaseret dokumentation for effekt ved RLS ( ikke-registreret indikation ). Magnesium tabletter er kasuistisk beskrevet som effektive, men evidensen er svag, og der foreligger ikke kontrollerede undersøgelser heraf. Særlige grupper: Behandling af gravide og børn RLS hos gravide er hyppigt associeret til lavt ferritin og folat, men kan også være et tidligt symptom ved idiopatisk RLS. Derfor anbefales tilskud af folat, jern og B 12 . RLS kan også...)
Nykturi hos voksne (...dre patienter bør følges med tæt kontrol af væskeindtag, vægt og elektrolytbalance. Se også...)
Behandling af angst (...om dosisøgning. Benzodiazepiner har god angstdæmpende og hurtigt indsættende virkning, også over for normale former for situationsbetinget angst (fx forestående operation). På gr...)
Bakteriel øjenbetændelse (...også øjenbetændelse hos børn og øjenbetændelse hos nyfødte . Præparatvalg Som førstevalgspræparat bør vælges chloramphenicol øjendråber, da det er bredspektret, og der er få problemer med resistens. Chloramphenicol er ikke virksomt over for Pseudomonas aeroginosa , som ses hyppigt hos kontaktlinsebrugere. Ved påvist P. aeruginosa anvendes i stedet topikal ciprofloxacin eller levofloxacin. P. aeruginosa er naturlig resistent over for moxifloxacin, og dette stof kan derfor ikke anvendes, se lokalbehandling af øjeninfektion . Fusidinsyre er smalspekteret og ikke virksomt over for Haemophilus influenzae og Streptoccocus pneumoniae, som er en hyppig bakterie hos mindre børn (2029) (4941) . Øjenbetændelse ved samtidig øvre luftvejsinfektion eller otit bør ikke behandles med fusidin-øjendråber, da Haemophilus influenzae og Streptoccocus pneumoniae er hyppigt forekommende ved disse infektioner. Fusidinsyre er et af de få virksomme stoffer mod MRSA. For at forebygge almen resistensudvikling, vil det formentlig være hensigtsmæssigt at undgå at bruge stoffet ved banale lidelser som øjenbetændelse. Chloramphenicol bør foretrækkes. Behandlingen fortsættes i 2 dage efter symptomophør, normalt ikke længere end 2 uger i alt. Ved dyrkningspositiv chlamydia-infektion anvendes hos nyfødte azithromycin oralt og hos voksne azithromycin som øjendråber suppleret med doxycyclin oralt. Hvis der ikke opnås bedring efter 3 til 4 dages behandling, kan man skifte til et andet antibiotikum blandt de nævnte. Hvis der ikke forekommer bedring efter endnu 3 til 4 dage ved brug af andet præparat, kan det være relevant at lave en dyrkning fra conjunctiva, og patienten henvises til øjenlæge. Fluorquinoloner bør forbeholdes alvorlige infektioner som keratitis. Langvarig bakteriel conjunctivitis er sjældent forekommende, og man bør derfor overveje om diagnosen er korrekt. I stedet kan der være tale om inflammation ved fx blefarit, udtalt tørhed eller ektropion (hængende nedre øjenlåg). Ved okulær chlamydia-infektion må samtidig uretrit mistænkes. Her skal partner også...)
Hypertensio arterialis (...også hvis klinikblodtrykket vedvarende er ≥ 220/120 mmHg på trods af fravær af symptomer. Behandlingen følger anbefalingerne i Dansk Hypertenionsselskabs vejledning Akut svær hypertension 2022 som findes på dahs.dk. Såfremt patienten ikke har symptomer, og blodtrykket er lavere end 220/120 mmHg, kan forløbet oftest håndteres med sygemelding (hvis blodtryk er 200-220/110-120 mmHg) og ambulant behandling. Antihypertensiv medicin bør startes inden for dage, når blodtryksniveauet er fastlagt ved gentagne målinger. Tostofsbehandling bør overvejes initialt. Blodtrykket bør initialt kontrolleres med dage til få ugers interval. Lipidsænkende behandling Lipidsænkende behandling ved hypertension: Ved forhøjet risiko SCORE2/SCORE2-OP risiko >10 % anbefales lipidsænkende behandling ved alder 20 mmHg eller diastolisk blodtryksfald > 10 mmHg er behæftet med øget mortalitet og kardiovaskulære hændelser. Der kan vælges frit blandt de fire anbefalede førstevalgspræparater, og konkurrende komorbiditet afgør oftest præparatvalget. Behandlingsmålet justeres ved ortostatisk hypotension eller ved betydelig frailty (clinical frailty scale > 5), hvor al forebyggende behandling bør genovervejes). Diabetes Ved diabetes bør en ACE-hæmmer eller angiotensin II-antagonist indgå i behandlingen. Iskæmisk hjertesygdom med bevaret venstre ventrikel ejection fraction ACE-hæmmer/angiotensin II-antagonist bør foretrækkes. Evt. calciumantagonist ved anginøse symptomer. Hjertesvigt med nedsat venstre ventrikel ejection fraction - uden symptomer ACE-hæmmer (eller angiotensin II-antagonist ved ACE-hæmmer intolerans) med tillæg af en α-/ β-blokker (carvedilol) eller β-blokker (metoprolol, nebivolol eller bisoprolol). Hjertesvigt med nedsat venstre ventrikel ejection fraction - med symptomer ACE-hæmmer (eller angiotensin II-antagonist ved ACE-hæmmer intolerans) med tillæg af en α-/ β-blokker (carvedilol) eller β-blokker (metoprolol, nebivolol eller bisoprolol) og SGLT2-hæmmer også...)
Polycystisk ovariesyndrom (...ngen fjerner eksisterende hår. Lokalbehandling med eflornithin har nogen effekt og kan også anvendes på mørk hud. Revurdering af behandling Behandlingen tilpasses kvindens alder ...)
Nyre- og uretersten (...f naturlige inhibitorer i urinen, særligt citrat. Formentlig spiller genetiske årsager også en rolle, om end disse sammenhænge fortsat ikke er endeligt afklarede. Ved kendt årsag...)
Lungefibrose (...også godkendt til behandling af progressiv non-IPF fibrotisk ILS. Trods de farmakologiske behandlingsmuligheder vil sygdommen ofte progrediere og palliation er derfor væsentlig. Iltbehandling tilbydes efter vanlig indikation, men mange patienter kan evt. også...)
Ændringer i plasma-kalium (...arenteral indgift, ligesom patologiske tab skal erstattes. Intravenøs indgift anvendes også ved svære tilfælde med neuromuskulære symptomer. Den maksimale infusionshastighed for ...)
Osteoporose (...kturer i andre knogler, fx distale underarm, proksimale humerus, ribben og bækken, kan også være tegn på osteoporose, hvorfor det anbefales at udrede patienter med sådan fraktur ...)
Præmatur ovariel insufficiens, POI (...ion af østrogen og progesteron og bør derfor altid udredes. I sjældne tilfælde kan der også være tale om medfødte misdannelser i genitalia. Amenoré ses ved forstyrrelser af hypof...)
Parkinsons sygdom (...også kaldet lower-body parkinsonisme. Parkinsons sygdom skyldes tab af dopaminproducerende nerveceller i hjernestammen, inklusiv disse nervecellers axoner og terminaler i putamen og caudatus. De præsynaptiske dopaminerge nerveceller stimulerer de postsynaptiske GABA-erge nerveceller i putamen og caudatus. Disse postsynaptiske GABAerge projektionsneuroner udtrykker dopamin D 1 - og dopamin D 2 -receptorer og er sæde for dopamin-effekten. Prævalensen for IPS angives meget forskelligt i den internationale litteratur. I Europa varierer prævalensen mellem 108-257/100.000 og incidensen mellem 11-19/100.000/år (5493) . I en nylig opgørelse foretaget af Parkinsonforeningen i Danmark har de praktiserende neurologer og neurologiske afdelinger estimeret, at de følger henholdsvis ca. 5.000 og 7.000 med diagnosen Parkinsons sygdom. Der er taget hensyn til overlap ( www.parkinson.dk ). På verdensplan er Parkinsons sygdom den hastigst stigende neurologiske sygdom primært pga. en stigende ældrebefolkning. Årsagerne kan være: tab af dopaminerge neuroner i substantia nigra (præsynaptisk Parkinsons sygdom). Ses ved IPS inkl. hereditære former som udgør ca. 5-7 % af alle former for IPS i Danmark, efter virusinfektion (postencefalitisk Parkinsons sygdom) og efter toksisk påvirkning af cellerne fx efter indtagelse af syntetiske morfika kontamineret med MPTP (1-methyl-4-phenyl-1,2,3,6-tetrahydropyridin), som er neurotoksisk. Den kemiske lighed mellem MPTP og visse pesticider har givet anledning til videnskabelige undersøgelser om sprøjtemidlers toksiske betydning, hvoraf nogle øger risikoen for Parkinsons sygdom 2,5 gange. tab af både dopaminerge præsynaptiske nigraneuroner og postsynaptiske GABAerge projektionsneuroner i striatum (præ- og postsynaptisk Parkinsons sygdom) ses ved de atypiske parkinsonsygdomme, MSA, PSP og CBS. Tabet af de postsynaptiske receptorceller, som udtrykker dopamin D 1 - og D 2 -receptorer forklarer, hvorfor den sædvanlige parkinsonmedicin fra starten, eller efter nogen tids behandling kun har ringe eller ingen effekt ved disse lidelser. Demens med Lewy bodies (DLB) klassificeres også ofte som atypisk parkinsonsygdom. Der er tab af dopaminerge neuroner og ofte også...)
Pneumokok (...Pneumokokker, Streptococcus pneumoniae , er den hyppigste årsag til samfundserhvervet pneumoni (CAP). Mi...)
Polio (...også kan give sygdom. Disse stammer udvikles i særlige tilfælde fra den orale poliovaccine (OPV), som er en levende svækket vaccine. Denne vaccine anvendes ikke længere i Danmark. I 2023 har der været ca. 200 rapporterede tilfælde af infektion med vaccinederiverede virusstammer fra især det afrikanske kontinent. I 2022 blev enkelte tilfælde også...)
Transportsyge (...ravide og ammende. En række H 1 -antagonister: cyclizin, promethazin, meclozin, virker også på transportsyge. Ingen af de andre H 1 -antagonister, ej heller de non-sederende anti...)
Nicotinafhængighed (...også rygere med rygerelaterede sygdomme - bør motiveres til rygeafvænning. Individuel rådgivning om rygeophør medfører øget chance for rygestop og stop for nicotinmisbrug (6839) . De fleste kommuner tilbyder gratis rygestopkurser, og i nogle tilfælde gives tilskud til ikke-receptpligtig rygestopmedicin (NRT) ved deltagelse. Rådgivning ledsaget af 8-12 ugers behandling med nedennævnte midler øger chancen for vellykket rygestop yderligere (6840) . Præparaterne til rygeophør har også vist sig effektive til patienter med kroniske sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, KOL og psykiske lidelser (6841) . Rådgivning alene Rådgivning plus NRT Rådgivning plus bupropion Rådgivning plus vareniclin Rådgivning plus cytisin 10 % 20 % 20 % 30 % Ukendt Præparatvalg Nicotinsubstitution ved rygeophør mindsker abstinenssymptomer som rastløshed og koncentrationsbesvær og har i årtier været det foretrukne medicinske hjælpemiddel til tobaksafvænning på baggrund af et omfattende antal forskningsartikler samt lav bivirkningsprofil. Desuden er nicotinplaster den enestetype medicinsk behandling, som det er muligt at ordinere til indlagte patienter med tobaksabstinenssymptomer. Anvendelse af NRT i op til 6 mdr. efter rygeophør fordobler chancen for røgfrihed efter 1 år. For nylig er det vist, at NRT i højere styrker eller kombinationsbehandling med et langsomt virkende (fx plaster) og et hurtigt virkende præparat (fx tyggegummi) er mere effektiv end et enkelt lavdosis præparat eller Bupropion (4714) . Nicotin udøver sin effekt direkte på nicotinreceptorerne i hjernen. Uafhængig af hvilken vej nicotin indtages, må det det formodes at have samme effekt ved intervention/behandling. Vareniclin og det nyere præparat på det danske marked Cytisin er plantebaserede alkaloider og virker begge som partielle agonister på nicotinreceptorerne, hvorved nicotinabstinenssymptomerne ved rygeophør aftager. Når stofferne binder sig til nicotinreceptorerne, virker de som nicotinantagonister og nedsætter derved den positive effekt (belønning) af nicotin. Begge præparater er receptpligtige. Vareniclin er mere effektivt end bupropion og et enkelt nicotinprodukt. Bupropion er et tricyclisk antidepressivum, som hæmmer genoptagelsen af dopamin og noradrenalin og dermed mindskes rygetrangen og de fysiske abstinenser. Bupropion har en række kontraindikationer pga. lægemiddelinteraktioner og kan i sjældne tilfælde udløse universelle krampeanfald, hvorfor det først anvendes, når nicotinprodukter har været prøvet. Bupropion må desuden ikke anvendes til gravide. Førstevalgspræparater: Nicotinprodukter Vareniclin Cytisin Som andetvalg anvendes Bupropion I Danmark anbefales ikke andre behandlinger til nikotinafvænning end de ovennævnte. E-cigaretter har været kendt i mange år og nogle studier har vist, at de er effektive til rygestop. Imidlertid viser studierne også...)
Røde hunde (...rubellavirus. Virus overføres ved dråbeinfektion, men transplacentær smitte forekommer også. Sygdomsforløbet er som regel mildt med let feber og makulopapuløst udslæt, men ved ko...)
Scabies (...også benyttes ved stofmøbler, madrasser og lignende. Der er manglende viden om fnatmiders overlevelsestid i almindelige frysere, hvor temperaturen ofte er -15 til -20 °C (4449) . Man kan derfor ikke generelt anbefale, at tøj lægges i almindelig fryser. Det anbefales at udlevere skriftlig information om den farmakologiske behandling og de infektionshygiejniske forholdsregler til patienten (se nedenfor). Forebyggelse af smitte Se også...)
Smerter (...nde til det innerverede område, som typisk er negative (hyposensibilitet), men der kan også ses positive fund (hyperalgesi eller allodyni). Nociplastiske smerter er defineret som...)
COVID-19 (...et, denne findes også som POC-test. En positiv PCR-test er nødvendig for at begynde behandling. Der foreligger desuden antigentest, der også kan bruges i hje...)
Farmakologisk frakturprofylakse (...også knoglebevarende behandling og virker primært ved at nedsætte den osteoklastiske aktivitet. Herved hæmmes nedbrydningen af knoglevævet og dermed knogleomsætningen. Knoglemineraltætheden stiger i begrænset omfang, styrken øges, og risikoen for fraktur mindskes. Typisk reduceres den relative risiko for fraktur med 30-70 %. Antiresorptive farmaka omfatter bisfosfonater (alendronat, ibandronat, risedronat og zoledronsyre) antistofbehandling (denosumab) selektive østrogenreceptor-modulerende stoffer (raloxifen). Gruppen af antiresorptive lægemidler omfatter tillige østrogener . Længerevarende postmenopausal østrogenbehandling frarådes pga. uhensigtsmæssig bivirkningsprofil (bl.a. øget risiko for brystkræft) (3015) . Hos yngre kvinder med hypogonadisme kan østrogenbehandling dog anvendes frem til det forventede menopausetidspunkt. Der pågår i øjeblikket en diskussion af, om det også kan anses for hensigtsmæssigt at bruge postmenopausal østrogenbehandling, hvis denne iværksættes i forlængelse af den naturlige monopause (5316) (7064) . Kosttilskud med calcium og D-vitamin har også en antiresorptiv effekt ved bl.a. at modvirke udviklingen af sekundær hyperparatyroidisme . Anabole farmaka Anabole farmaka (knogleopbyggende behandling) omfatter parathyroideaanalogen teriparatid og antistofbehandling med romosozumab . Behandlingen stimulerer primært knogleformationen, hvorved BMD øges og risikoen for fraktur mindskes. Effekten er særligt udtalt i trabekulært knoglevæv (fx columna). Romosozumab har tillige en vis antiresorptiv virkning. Behandlingsvarigheden med teriparatid er almindeligvis 24 mdr., hvor det administreres én gang dagligt (20 mikrogram s.c.), mens romosozumab administreres én gang om måneden (210 mg s.c.) i 12 måneder. Knogleanabol behandling bør efterfølges af antiresorptiv behandling (4975) . Med anabole farmaka reduceres den relative risiko for frakturer i columna typisk med 50-90 %, mens risikoen for non-vertebrale frakturer mindskes med omkring 40 % (4974) (234) . Præparatvalg Som udgangspunkt anbefales det at vælge et lægemiddel med dokumenteret effekt på den frakturtype, som patienten har fået eller er i størst risiko for at pådrage sig (se tabel 1). Hos patienter i systemisk behandling med glukokortikoid gør særlige forhold sig gældende, se Glukokortikoider . Nytilkommen ( 40 år med én nytilkommen ( 25 % kompression) og T-score 25 % sammenfald), nytilkomne lavenergifrakturer i columna (uanset T-score). Da teriparatid kun har begrænset effekt på BMD i hofteregionen, kan der initialt gives en enkelt infusion med zoledronsyre til patienter med høj risiko for hoftenære frakturer (ældre med lavt BMD i hofteregionen). Herved øges BMD i hofteregionen uden at kompromittere den anabole effekt på BMD i columna (1636) (2713) . Dog foreligger der ikke frakturdata, hvad angår kombinationsbehandling. Hos mænd og kvinder med kompressionsfrakturer i columna, som ikke opfylder kriterierne for anabolbehandling, er alendronat førstevalg. Hvis der er kontraindikation for alendronatbehandling anses andre bisfosfonater og denosumab for ligeværdige alternativer (tabel 1). Patienter med en hoftenær fraktur: Hos patienter med tidligere hoftenær fraktur er der bedst dokumentation for en frakturreducerende effekt af zoledronsyre. Selvom der ikke er dokumentation for en effekt specifikt hos patienter med en tidligere hoftenær fraktur, må romosozumab, alendronat og denosusumab også...)
Spasticitet (...l der løbende være behov for at øge den spasmolytiske behandling, men det modsatte kan også være tilfældet, ikke mindst hvis der er tale om tiltagende paresegrad. Præparatvalg Ba...)
Narkolepsi og andre hypersomnier (...også anfald med nedsat muskeltonus (katapleksi). Herudover har patienterne ofte afbrudt, motorisk urolig søvn og søvnparalyse (episoder med muskellammelse under søvn). Debutalder er typisk 7-17 år og hyppigheden af narkolepsi er anslået til 0,05 %, hvorfor der i Danmark anslås at være op mod 2-3.000 patienter. Ifølge Landspatientregisteret har mere end 1.800 fået diagnosen narkolepsi, men formentlig harkun omkring 5-700 patienter narkolepsi med katapleksi. Idiopatisk hypersomni, der karakteriseres af øget søvnighed og øget total søvntid opstår overvejende i puberteten, forekomsten er formentlig lavere end for narkolepsi. Kleine-Levin syndrom, der karakteriseres ved anfald af hypersomni/øget søvnighed vekslende med normale perioder, opstår typisk i puberteten, men er forholdsvis sjælden, idet der diagnosticeres mindre end 20 tilfælde per år i Danmark. Årsager Ved narkolepsi type 1 er fundet tegn på destruktion/nedsat funktion af de hypothalamiske hypokretinerge celler, som producerer vågen signalstoffet hypokretin (også benævnt orexin). Lav koncentration af hypokretin (narkolepsi type I) kan påvises i cerebrospinalvæsken (csv) hos mere end 90 % af patienterne med katapleksi og hos cirka 10 % af patienterne uden katapleksi. Samlet betegnes narkolepsi med katapleksi og hypokretin deficient narkolepsi som type I. Narkolepsi er koblet til HLA systemet og HLA-DQB1*06:02 findes hos mere end 95 % af patienterne med type I og hos op mod 40 % med narkolepsi type II. HLA-bestemmelse er ikke specifik for narkolepsi: HLA-DQB1*06:02 findes hos cirka 20 % af den danske befolkning. Hypokretinsystemet er involveret i regulering og stabilisering af vågenhed, NREM/REM cyklus og motorisk kontrol. Hypokretinmanglen er derved involveret i sygdommens natur, dvs. destabilisering af søvn-vågenmønster, abnorm REM-søvnregulering og abnorm motorkontrol under søvn og vågen tilstand. Det er også sandsynligt, at en række af de comorbide sygdomme, fx overvægt, psykiatriske symptomer mv. er forbundet med læsion af hypocretinsystemet. Katapleksi er en pludselig indsættende svækkelse eller ophævelse af muskeltonus i de tværstribede muskler, der, angivet efter hyppighed, forekommer i ansigtet, halsen, ekstremiteterne eller truncus. Patogenesen er, som ved de øvrige følgesymptomer til narkolepsi, en forøget forekomst af aktivitet i de REM-søvn inducerende CNS-mekanismer og er tæt koblet til hypokretinmanglen. Man kender ikke sygdomsmekanismerne ved narkolepsi med normal csv-hypokretin (narkolepsi type II) eller til idiopatisk hypersomni (der også har normal csv-hypocretin). Det kan ikke udelukkes, at der er et betydeligt overlap mellem narkolepsi type II og idiopatisk hypersomni, da den eneste diagnostiske forskel baseres på forekomst af REM søvn i Multipel Søvn Latens Test (MSLT). Årsagen til Kleine-Levin syndromet er ukendt. Forskellige årsager har været foreslået, herunder epilepsi-lignende mekanisme eller infektiøse årsager, men disse har ikke kunnet dokumenteres. Symptomer Hovedsymptomerne ved narkolepsi omfatter: Søvnanfald (EDS) eller udtalt manglende energi der kan komme anfaldsvis og ofte ukontrollabelt. Katapleksi der viser sig ved en pludselig indsættende nedsat muskeltonus udløst af emotionel påvirkning, fx latter, vittigheder eller vrede. Anfaldene varer typisk 5-30 sek. Anfaldene er oftest partielle med talebesvær, nikken med hovedet (head drop) og muskelsvaghed i arme, ben eller truncus, men kan også være med generaliseret muskeltonustab medførende fald. Patienten er ved fuld bevidsthed under katapleksianfaldet. Sjældent ses tilfælde af længere varighed (status cataplecticus). Katapleksi er specifikt for narkolepsi type I. Hypnagoge (indsovnings-) eller hypnopompe (opvågnings-) drømmeagtige hallucinationer. Disse kan have kompleks karakter med visuel, sensorisk eller auditorisk indhold og føles af patienterne som at drømme i vågen tilstand. Forstyrret nattesøvn (Disturbed Nighttime Sleep - DNS): Søvnfragmentering, abnorm NREM/REM cyklus og REM sleep behavior disorder (RBD). Søvnparalysen opstår enten ved opvågning eller indsovning og skyldes en lammelse af den tværstribede muskulatur, der dog meget hurtigt ophæves, fx ved berøring. Opstår ofte i kombination med hypnagoge hallucinationer, hvilket kan være meget angstfyldt for patienten. Af ovenstående symptomer er katapleksi det mest specifikke symptom for narkolepsi, da søvnanfald og hypnagoge hallucinationer kan ses ved andre centrale hypersomnier, ved hypersomnier betinget af andre sygdomme (fx søvnapnø, medicinske, psykiatriske) eller søvnmangel. Søvnparalyse kan forekomme isoleret eller familiært uden sikker relation til en hypersomni. RBD forekommer også hos midaldrende eller ældre mennesker, hvor det kan være en tidlig markør for Parkinsons sygdom (hvilket ikke er relateret til narkolepsi). Ca. 1/5-1/4 af patienterne lider af forstemthed og depression, og en væsentlig andel klager over lette kognitive forstyrrelser. Nogle få patienter udvikler sværere psykiatriske sygdomme (ADHD, depression og skizofreni). Yderligere er der co-morbiditeter i form af overvægt, søvnapnø og andre medicinske og neurologiske manifestationer. Ved tidlig debut bør lægen være opmærksom på risiko for pubertas præcox. Sygdommen har væsentlig indflydelse på uddannelse og erhverv. Narkolepsi er en kronisk sygdom. Idiopatisk hypersomni karakteriseres ved øget søvntrang ofte med lang søvntid (> 10 timer, ENS), men patienterne har ikke tidligt indsættende REM-søvn (Sleep onset REM), katapleksi eller hypnagoge hallucinationer. Idiopatisk hypersomni er en udelukkelsesdiagnose, og adfærdsbetinget øget søvnighed (søvnmangel), medicinske årsager, psykiatrisk sygdom, brug af sederende lægemidler og misbrug skal udelukkes. Der kan ses komorbide psykiske symptomer. Idiopatisk hypersomni har vekslende prognose, hvor symptomerne kan svinde med årene. Kleine-Levin syndrom karakteriseres ved episodisk hypersomni, typisk af 1-2 ugers varighed med forstemthed, emotionel/social isolation og tidvis spisetrang (hyperfagi) - undertiden er også seksuelle forstyrrelser tidvist beskrevet. Imellem perioderne er patienterne oftest symptomfri. Hos flertallet af patienterne svinder symptomerne gradvist med årerne. Årsagen til tilstanden kendes ikke. Man har peget på ændringer i funktionen i thalamus-hypothalamus. Der er ikke tegn til epilepsi, inflammation mv. Diagnose Diagnosen narkolepsi stilles på baggrund af klinisk mistanke, natundersøgelse med polysomnografi (PSG), efterfølgende dagtidsundersøgelse med multipel søvn latens test (MSLT), samt lumbalpunktur med bestemmelse af cerebrospinalvæskens indhold af hypokretin-1. Lavt hypocretin er et diagnostisk sikkert tegn på narkolepsi type I. Bestemmelse af HLA-DQB1*06:02 er patognomonisk men ikke diagnostisk specifikt. PSG-undersøgelsen udføres for at udelukke andre sygdomme samt for at sikre at patienten har sovet sufficient (min 6 timer). Ved den efterfølgende MSLT-undersøgelse vurderes gennemsnitlig søvnlatens og forekomst af tidligt indsættende REM søvn; en søvnlatens ≤ 8 min og ≥ 2 REM søvnperioder er diagnostisk for narkolepsi. CSV-hypokretin-1 er lavt ( 200 pg/ml) ved idiopatisk hypersomni (se nedenfor) og Kleine-Levin syndrom, samt andre sygdomme med øget træthed. Hos enkelte patienter findes værdier mellem 110-200 pg/ml med typiske symptomer og det er sandsynligt, at disse patienter har type I narkolepsi. Idiopatisk hypersomni PSG viser normale forhold og ofte øget total søvntid (> 10 timer). MSLT-undersøgelsen viser kort gennemsnitlig søvnlatens (≤ 8 min), men ingen tidligt optrædende REM-søvn. CSV-hypokretin-1 er normal. Andre årsager (medicin, anden neurologisk, medicinsk eller psykiatrisk sygdom, livsstilsfaktorer) bør udelukkes. Kleine-Levin syndrom PSG og MSLT-undersøgelsen viser uspecifikke forandringer eller er normal uden for hypersomni episoder. EEG-undersøgelse viser ikke specifikke forandringer under hypersomnien men der kan forekomme uspecifik lavfrekvent aktivitet. MSLT-undersøgelsen er i praksis vanskelig at gennemføre under episoderne, men er normal uden for perioder med hypersomni. CSV-hypokretin-1 er normal og der er normalt spinalprotein og normale inflammatoriske variabler. På grund af ovenstående sygdommes sjældenhed og den komplicerede diagnostiske udredning bør der ved mistanke om narkolepsi henvises til et søvnlaboratorium med kompetence i udredning og behandling af narkolepsi. Behandling Centralt for behandlingen af hypersomnier er at identificere og behandle de bagvedliggende årsager, herunder også...)
Stressinkontinens hos kvinder (...f urinrør og blærehals grundet svækkelse af bækkenbundens muskler og bindevæv, men kan også...)
Tinnitus (...også behandles med lydterapi (maskering) eller TRT. Begge metoder hjælper på tinnitus, men et RCT- studie kunne ikke påvise en signifikant forskel på effekten af de to behandlinger (3443) . Et enkelt RCT-studie undersøger behandlingen af 91 tinnituspatienter med høreapparatbehandling eller lydterapi (maskering) (3076) . Begge behandlinger hjælper på tinnitus, men der er ikke forskel på effekten af behandlingen. Studiet indgår også i et Cochrane Review om høreapparatbehandling af tinnitus med samtidigt høretab, og det konkluderes, at der ikke er tilstrækkelig evidens for effekt af høreapparatbehandling som monoterapi, da et egentligt RCT-studie med en placebobehandlet kontrolgruppe ikke er udført (3077) . Et større randomiseret multicenterstudie med 461 inkluderede tinnitus patienter, der ikke er inkluderet i Cochrane reviewet viser, at monoterapi med høreapparat hjælper på tinnitus, mens der er større effekt på reduktion af tinnitushandicap målt med Tinnitus Handicap Inventory (THI), hvis behandlinger kombineres eks. høreapparatbehandling med kognitiv terapi eller struktureret rådgivning af patienter (7071) (7072) . Relaksationsterapi har i RCT vist sig at have god effekt på tinnitus indtrængen, mindre effekt på de depressive symptomer og ingen effekt på angsten (1843) . Der er også...)
Svampeinfektioner i huden (...iseret til slimhinderne i mundhule og vagina samt bleregion og intertriginøse områder. Også negle og især neglevolde kan angribes. Hos immundefekte kan infektionen omfatte større...)
Det danske børnevaccinationsprogram (...ller har haft mæslinger** Mæslinger (gives som MFR-vaccine) * Pr. 1. september 2019 er også drenge, der er fyldt 12 år 1. juli 2019 eller senere, tilbudt HPV-vaccine. ** Alle vok...)
Skovflåtbåren meningoencephalitis (Tick-Borne Encephalitis (TBE)) (...også i sjældne tilfælde overføres via upasteuriserede mejeriprodukter. Der er tre hoved subtyper, Europæisk (TBEV-Eu), Sibirisk (TBEV-Sib) og Far Eastern (TBEV-FE) med forskellig geografisk udbredelse. I Danmark forekommer heldigvis kun TBEV-Eu, som har det mildeste kliniske forløb. TBE forekommer i Centraleuropa, Skandinavien, Baltikum, Balkan, Rusland og Sibirien i øst. TBE forekommer i mikrofoci, som kan være helt ned til 0,5 km 2 . Mikrofoci kan forsvinde og nye kan dukke op. Derfor kan der være stor forskel på risikoen for at få TBE i forskellige områder indenfor et enkelt land, og det kan være vanskeligt præcist at afgrænse risikoområder. Der er de senere år set en stigning i antal TBE-tilfælde og geografisk spredning i mange lande. Der blev i 2022 rapporteret om 3.650 tilfælde af TBE i Europa. I 2023 var der alene i Sverige næsten 600 tilfælde. TBE er forsat en sjælden sygdom i Danmark, men siden 2018 har der også været en stigende tendens i antallet af TBE-tilfælde med formodet smitte i Danmark. I 2023 blev der påvist 12 tilfælde af TBE med formodet smitte i Danmark og der er påvist 14 tilfælde i 2024, primært smittet på Bornholm eller i Nordsjælland. Dog blev der i 2025 kun påvist 4 tilfælde. Infektion med TBEV-Eur forløber i de fleste tilfælde (75-90 %) asymptomatisk. TBE har i sit karakteristiske symptomatiske form et tofaset forløb. Efter en inkubationstid på 7-14 dage optræder et influenzalignende sygdomsbillede, der varer nogle få dage. Cirka 1/3 af patienterne udvikler tegn på lymfocytær meningitis eller meningoencephalitis efter et symptomfrit interval på få dage op til tre uger. Risikoen for at få CNS-infektion stiger med alderen. Børn i førskolealderen udvikler sjældent encephalitis. Omtrent 35 % vil have neurologiske sekvelae. Der er flere vacciner på markedet. I Danmark markedsføres to vacciner Encepur® og TicoVac® (også kaldet FMSE-IMMUN), som begge findes i en børne- og en voksenudgave. Børn kan vaccineres fra 1 års-alderen. Begge vacciner indeholder formalininaktiveret TBEV dyrket på kyllingefibroblastceller og anvender aluminiumsalt, som adjuvans. Encepur® anvender K23 virusstammen og TicoVac® Neudörfl virusstammen. Vaccinerne beskytter mod alle tre subtyper af TBEV. Primærvaccination består af 3 doser. De to første doser gives med 1-3 måneders interval og 3 dosis 5-12 måneder efter 2. dosis. Man opnår beskyttelse efter de første to doser. Intervallet mellem de første 2 doser kan reduceres til 14 dage. For Encepur® er der godkendt et hurtig forløb, hvor der gives 3 doser dag 0 + 7+ 21. Her skal så gives en booster allerede efter 12-18 måneder. Ifølge produktresumeerne skal første booster gives 3 år efter primærvaccination og herefter gives en booster hvert 3 år, hvis man er over 50 år eller 60 år for henholdsvis Encepur® og TicoVac® og hvert 5-10 år, hvis man er under 50 år for Encepur® eller hvert 5. år hvis man er under 60 år for TicoVac®. Serokonverteringsraten efter de første to doser i konventionelt program er omkring 95 %. Real world data fra flere Europæiske lande har vist en effektivitet på > 95 % mod TBE-tilfælde selv hos ældre over 65 år. Der er tiltagende evidens for at man kan nøjes med at give en booster hvert 10 år. Flere lande bl.a. Schweiz anbefaler kun booster-vaccination hvert 10 år. For alle praktiske formål er de to vacciner ligeværdige. I de tilfælde, hvor den vaccine man er begyndt med ikke kan skaffes kan man færdiggøre vaccinationsserien med den anden TBE-vaccine, der er til rådighed. Man skal dog tilstræbe at give de to første doser med samme produkt. Beskyttelse mod flåtbid er den vigtigste beskyttelse mod TBE. Vaccination mod TBE-virus kan overvejes til personer med længerevarende ophold i TBE risikoområder, fx i Øst- og Centraleuropa, Sverige samt i Nordsjælland og på Bornholm, som har risikoadfærd. Det gælder typisk personer med fast bopæl eller sommerhus i risikoområder. Skovarbejdere, soldater og landmænd har en erhvervsmæssig risiko for TBE. Personer, som færdes hyppigt i skov og krat pga. fritidsaktiviteter eller lignende er også...)
Cystinose (... højde vækst og forhindrer hypotyroidisme. Behandlingen er livslang og skal fortsættes også efter evt. nyretransplantation. Efter nyretransplantation vil cysteamin forhindre elle...)
Hypocalcæmi (...også virker som fosfatbindere. Parathyroidektomerede patienter Hos parathyroidektomerede er det ikke altid nødvendigt at hæve P-calcium til normalområdet - blot symptomfrihed opnås. Dette skyldes, at der hos totalt parathyroidektomerede ikke er risiko for sekundær hyperparathyroidisme. Hos subtotalt parathyroidektomerede, hvor der tilstræbes reetablering af normal parathyroideafunktion, vil P-calcium lige under normalområdet befordre reetablering af parathyroideafunktion i modsætning til P-calcium højt i normalområdet. Hertil kommer, at risikoen for hypercalcæmi mindskes, hvis calciumniveauerne holdes lige under eller i nedre del af normalområdet (typisk i området ioniseret calcium 1,10-1,17 mmol/l, albuminkorrigeret P-calcium eller totalcalcium i området 2,00-2,20 mmol/l. Disse grænser er dog meget variable, og der er stor variabilitet i de af patienterne oplevede symptomer, hos nogle ses døgnvariation i symptomerne afhængigt af virkningsvarigheden af de benyttede calcium og D-vitaminpræparater. Akutte situationer I helt akutte situationer med svær akut symptomgivende hypocalcæmi med tetani eller andre svære symptomer kan anvendes i.v. calcium enten som engangsinjektion eller som kontinuerlig infusion, hvis engangsinjektion med calcium i.v. ikke er tilstrækkelig til symptomlindring. Det er vanskeligt at angive eksakte grænser for, hvornår behandling med i.v. calcium bør overvejes, men typisk vil P-ioniseret calcium < 0,9 mmol/l (albuminkorrigeret P-calcium eller total calcium 1,45 mmol/l) kunne afgive indikation for i.v. behandling, om end en del patienter er asymptomatiske og derfor ikke kræver i.v. behandling. Hos nogle kan supplement med parathyroideahormon eller hormonanaloger være nødvendigt for at opnå et tilfredsstillende P-calcium både i den akutte fase og hos nogle også i den kroniske fase. Se endvidere: Yorvipath . Magnesium Hos nogle patienter kan svær magnesiummangel bidrage til hypocalcæmi, idet magnesium er en co-faktor for syntese og sekretion af PTH, hvorfor der kan ses funktionel hypoparathyreoidisme (5291) . Korrektion af hypomagnesiæmi vil så genoprette PTH-sekretionen, så calciumtilskud og tilskud af D-vitamin ikke altid er nødvendigt. Se endvidere: Calcium Vitamin D og analoger . Præparatvalg Calcium og vitamin D i kombination Der vælges typisk en kombination af calcium og vitamin D, hvis der er tale om insufficient indtag af både calcium og vitamin D. Hos de fleste kan de relativt billige kosttilskud anvendes uden problemer. I en del af disse midler er der også...)
Malign hypertermi (...foretages hos Dansk Malign Hypertermi Center, Herlev Hospital, tlf.nr. 3868 9722, hvor også Dansk Malign Hypertermi Register findes. I nogle tilfælde kan diagnosen stilles ved ge...)
Trigeminusneuralgi (...m tygning, berøring af ansigtet, tale, tandbørstning, barbering og kold blæst, men kan også forekomme uden stimuli. Op til halvdelen af patienterne har i tillæg en mere konstant ...)
Tyfus (...rien i afføringen. Smittevejen er primært fæko-oral via forurenede fødemidler, men kan også ske direkte fra person til person. Tyfus er en alvorlig systemisk infektion, som kan m...)
Vaccination mod Hepatitis B (...amkvem samt vertikalt fra mor til barn under fødslen. I sjældne tilfælde kan virus dog også overføres ved tæt socialt samvær. Sundhedsstyrelsen har derfor indført tilbud om grati...)
Vaginitis (... coli, streptokokker eller stafylokker) eller protozoer ( Trichomonas ). Vaginitis kan også skyldes hormonelle forandringer som led i en atrofisk vaginitis. Endelig kan det skyld...)
Skoldkopper (...også til voksne, der ikke har haft skoldkopper, fx antistofnegative kvinder i den fødedygtige alder. Raske børn, der endnu ikke har haft skoldkopper, kan vaccineres, hvis man ønsker at forebygge skoldkopper eller i forbindelse med afslutning på vaccination påbegyndt i udlandet. Varicel-vaccine kan anvendes som post-eksposure profylakse, hvis den gives inden for tre døgn efter eksposition. Ca. en måned efter vaccination udvikler 2-5 procent af vaccinerede børn et forbigående udslæt. Udslættet kan være lokaliseret alene til vaccinationsstedet, men kan også...)
Variceller og herpes zoster (virusinfektioner) (...også cerebralevaskulære insulter forekommer. Forløbet af sygdommen er sværere hos immunsupprimerede, hvor der kan være en betydelig mortalitet. Hos immunkompetente voksne har variceller ligeledes et langt sværere forløb end hos børn. Herpes zoster Herpes zoster er den kliniske manifestation ved reaktivering af virus. Efter primærinfektionen befinder VZV sig latent i de sensoriske ganglier, hvorfra der kan ske reaktivering. Karakteristisk er involvering af sensoriske dermatomer. Hovedproblemet ved herpes zoster er de svære neuralgiforme smerter, der hos enkelte patienter persisterer i op til et par år efter infektionen. Zoster svarende til 1. trigeminusgren giver risiko for okulær infektion med risiko for synstab, og zoster svarende til nervus facialis kan medføre facialis parese og zosterudslæt i ydre øregang. Zoster ses i alle aldre, men hyppighed og risiko for alvorligt forløb stiger med alderen. Forløbet er også...)
Kolestatisk hudkløe (...styramin og cholestipol, kan anvendes. Ursodeoxycholsyre er en hydrofil galdesyre, som også kan have effekt på kolestatisk hudkløe. Midlet bør ikke anvendes ved galdevejsobstrukt...)
Megaloblastær anæmi (...også folsyrebehandling kan ophæve de hæmatologiske symptomer ved vitamin B 12 -mangel. Ud over hæmatologiske symptomer har op imod halvdelen af patienterne med vitamin B 12 -mangel neuropsykiatriske symptomer. Disse symptomer vil være upåvirkelige af folsyrebehandling, idet en vitamin B 12 -afhængig proces, omdannelsen af methylmalonat-CoA til succinat-CoA, formentlig er central for nervefunktionen. Når man begynder behandling af vitamin B 12 -mangel, stiger retikulocyttallet i løbet af 5-7 dage, og de hæmatologiske abnormiteter remitterer hurtigt og komplet. De neurologiske symptomer kan derimod forblive uændrede længe og eventuelt være irreversible. Vitamin B 12 findes bundet i animalske fødevarer. Inden absorptionen via specifikke receptorer i den terminale ileum skal vitamin B 12 bindes til intrinsic faktor, hvilket kræver en normal ventrikel- og pancreasfunktion. Folsyre findes i planter og i nogle animalske fødevarer, fx lever. En stor del af de naturligt forekommende folsyreformer er polyglutamater, som skal dekonjugeres før absorptionen i tyndtarmen. Efter absorptionen omdannes folsyreformerne til de reducerede aktive folsyreformer bl.a. via ovennævnte cobalaminafhængige reaktion. Årsager til B12-mangel Den hyppigste årsag til vitamin B 12 -mangel er intrinsic faktor-mangel, enten som led i perniciøs anæmi eller som følge af ventrikelresektion eller gastric bypass. En relativt høj incidens af vitamin B 12 -mangel hos ældre skyldes formentlig en kombination af ensidig kost og insufficient ventrikelfunktion. Derimod er rent diætbetinget vitamin B 12 -mangel sjælden og findes stort set udelukkende hos vegetarer/veganere. I sjældne tilfælde af pancreasinsufficiens kan der også udvikles vitamin B 12 -mangel, idet vitaminet ikke frigøres fra proteiner i føden og derfor ikke bindes sufficient til intrinsic faktor. Vitamin B 12 -malabsorption ses også...)
Influenza (vaccination) (...også mod alvorlige følgesygdomme, hospitalsindlæggelse og dødsfald. Et nyt dansk registerstudie viser, at vaccination af gravide udover at beskytte de gravide mod influenza også...)
Væksthormonmangel (...også være medfødt og skyldes genetiske defekter såsom mutationer i generne, der koder for GHRH og GH. Mutationer i transskriptionsfaktorer af betydning for hypofysens udvikling ses også...)
Søgeresultater, Vejledninger:
Thyroideahormoner (...Thyroideahormoner anvendes til behandling af lavt stofskifte, også kendt som hypothyroidisme eller myksødem. Lavt stofskifte inddeles i to grupper afhæng...)
Søgeresultater, Nyheder:
Medicin.dk - driftforstyrrelse i pinsen (...rde det svært at få adgang til pro.medicin.dk, min.medicin.dk og indlægssedler.dk - og også at hente pro.medicin.dk appen ned. Problemet skyldtes en fejl i den eksterne domænehån...)
Fornem pris til Medicin.dks chefredaktør (...lige opsporing gør det muligt at målrette behandling og opfølgning langt mere præcist, også hos svært syge patienter og dermed redde menneskeliv, der tidligere var gået tabt. Hæd...)
Tak til Træerne fortsætter - vær med! (... Hou Marer, som er direktør for Medicin.dk. Det bliver til mere skov, og så bliver det også til gavn for menneskers aktive liv og sundhed” Baggrund Tilbage i 1975 begyndte Dansk ...)
