Du har søgt på: Ved kombination

- der blev fundet 3024 resultater

Vælg område:

Søgeresultater, Præparater:

Arthrotec^®, komb. (Kombination af diclofenac ( ) og misoprostol, som er en syntetisk prostaglandin E 1 -analog med ventrikelsekretionshæmmende og mucosabeskyttende virkning.)

Xultophy^®, komb. (Kombination af en GLP-1-receptor agonist og en insulinanalog til behandling af diabetes type 2.)

Bonjesta, komb. (Kombination af et antihistamin og vitamin B 6 .)

Xonvea^®, komb. (Kombination af et antihistamin og vitamin B 6 .)

Anoro Ellipta^®, komb. (Kombination af et langtidsvirkende antikolinergikum (LAMA) og et langtidsvirkende sympatomimetikum med stimulerende virkning overvejende på β2-receptorer (LABA).)

Ultibro^® Breezhaler^®, komb. (Kombination af et langtidsvirkende antikolinergikum (LAMA) og et langtidsvirkende sympatomimetikum med stimulerende virkning overvejende på β2-receptorer (LABA).)

Xoterna Breezhaler^®, komb. (Kombination af et langtidsvirkende antikolinergikum (LAMA) og et langtidsvirkende sympatomimetikum med stimulerende virkning overvejende på β2-receptorer (LABA).)

Jyseleca (...Kombination af filgotinib med andre potente immunsupprimerende lægemidler såsom ciclosporin, ta...)

Strepsils^®, komb. (Kombination af lokalt virkende antiseptiske midler.)

Symkevi, komb. (...Kombination af selektivt CFTR-korrigerende stof (corrector) og CFTR-forstærkende stof (potentia...)

Enerzair^® Breezhaler^®, komb. (...Kombination af syntetisk glukokortikoid (ICS), et langtidsvirkende sympatomimetikum med stimule...)

Phesgo, komb. (Kombination af to rekombinante monoklonale antineoplastiske antistoffer .)

Kaftrio^®, komb. (...Kombination af to selektivt CFTR-korrigerende stoffer (correctors) og et CFTR-forstærkende stof...)

Zymelin Care, komb. (...Kombination af xylometazolin (sympatomimetisk middel med α-receptorstimulerende virkning) og de...)

Kalinox, komb. (...Kombination med CNS-deprimerende midler kan øge risikoen for sedation og kardiorespiratorisk de...)

Latox, komb. (...Kombination med CNS-deprimerende midler kan øge risikoen for sedation og kardiorespiratorisk de...)

Livopan, komb. (...Kombination med CNS-deprimerende midler kan øge risikoen for sedation og kardiorespiratorisk de...)

NEXPOVIO^® (...Kombination med kraftige induktorer af CYP3A4 (fx carbamazepin, enzalutamid, rifampicin) kan me...)

Empliciti (...Kombination med lenalidomid og dexamethason Voksne . 10 mg/kg i.v. på dag 1, 8, 15 og 22 i de to første 28-dages cykli. Fra 3. cyklus fortsættes med 10 mg/kg på dag 1 og 15 i hver cyklus. Kombination...)

Paxlovid, komb. (...Kombination med lægemidler: Der primært metaboliseres via CYP3A4 og hvor Paxlovid's hæmmende vi...)

Citalopram "Jubilant" (...Kombination med MAO-hæmmere Behandling med MAO-hæmmere (isocarboxazid, linezolid, moclobemid, rasagilin, selegilin). Behandling med en irreversibel MAO-hæmmer (fx isocarboxazid) inden for de sidste 14 dage eller en reversibel MAO-hæmmer (fx linezolid, moclobemid) inden for det sidste døgn. Det antibiotiske middel linezolid kan i enkeltstående tilfælde gives under tæt observation. Kombination...)

Citalopram "Nordic Prime" (...Kombination med MAO-hæmmere Behandling med MAO-hæmmere (isocarboxazid, linezolid, moclobemid, rasagilin, selegilin). Behandling med en irreversibel MAO-hæmmer (fx isocarboxazid) inden for de sidste 14 dage eller en reversibel MAO-hæmmer (fx linezolid, moclobemid) inden for det sidste døgn. Det antibiotiske middel linezolid kan i enkeltstående tilfælde gives under tæt observation. Kombination...)

Cipralex^® (...Kombination med MAO-hæmmere Behandling med MAO-hæmmere (isocarboxazid, linezolid, rasagilin, selegilin). Behandling med en irreversibel MAO-hæmmer (fx isocarboxazid) inden for de sidste 14 dage eller en reversibel MAO-hæmmer (fx linezolid) inden for det sidste døgn. Det antibiotiske middel linezolid kan i enkeltstående tilfælde gives under tæt observation. Kombination...)

Escitalopram "Accord" (...Kombination med MAO-hæmmere Behandling med MAO-hæmmere (isocarboxazid, linezolid, rasagilin, selegilin). Behandling med en irreversibel MAO-hæmmer (fx isocarboxazid) inden for de sidste 14 dage eller en reversibel MAO-hæmmer (fx linezolid) inden for det sidste døgn. Det antibiotiske middel linezolid kan i enkeltstående tilfælde gives under tæt observation. Kombination...)

Escitalopram "Bluefish" (...Kombination med MAO-hæmmere Behandling med MAO-hæmmere (isocarboxazid, linezolid, rasagilin, selegilin). Behandling med en irreversibel MAO-hæmmer (fx isocarboxazid) inden for de sidste 14 dage eller en reversibel MAO-hæmmer (fx linezolid) inden for det sidste døgn. Det antibiotiske middel linezolid kan i enkeltstående tilfælde gives under tæt observation. Kombination...)

Escitalopram "Krka" (...Kombination med MAO-hæmmere Behandling med MAO-hæmmere (isocarboxazid, linezolid, rasagilin, selegilin). Behandling med en irreversibel MAO-hæmmer (fx isocarboxazid) inden for de sidste 14 dage eller en reversibel MAO-hæmmer (fx linezolid) inden for det sidste døgn. Det antibiotiske middel linezolid kan i enkeltstående tilfælde gives under tæt observation. Kombination...)

Escitalopram "Teva" (...Kombination med MAO-hæmmere Behandling med MAO-hæmmere (isocarboxazid, linezolid, rasagilin, selegilin). Behandling med en irreversibel MAO-hæmmer (fx isocarboxazid) inden for de sidste 14 dage eller en reversibel MAO-hæmmer (fx linezolid) inden for det sidste døgn. Det antibiotiske middel linezolid kan i enkeltstående tilfælde gives under tæt observation. Kombination...)

Dumirox (...Kombination med MAO-hæmmere Behandling med MAO-hæmmere (isocarboxazid, linezolid, rasagilin, selegilin). Behandling med en irreversibel MAO-hæmmer (fx isocarboxazid) inden for de sidste 14 dage eller en reversibel MAO-hæmmer (fx linezolid) inden for det sidste døgn. Det antibiotiske middel linezolid kan i enkeltstående tilfælde gives under tæt observation. Kombination...)

Cipramil^® (...Kombination med MAO-hæmmere Behandling med MAO-hæmmere (isocarboxazid, linezolid, rasagilin, selegilin). Behandling med en irreversibel MAO-hæmmer (fx isocarboxazid) inden for de sidste 14 dage eller en reversibel MAO-hæmmer (fx linezolid) inden for det sidste døgn. Det antibiotiske middel linezolid kan i enkeltstående tilfælde gives under tæt observation. Kombination...)

Citalopram "Orion" (...Kombination med MAO-hæmmere Behandling med MAO-hæmmere (isocarboxazid, linezolid, rasagilin, selegilin). Behandling med en irreversibel MAO-hæmmer (fx isocarboxazid) inden for de sidste 14 dage eller en reversibel MAO-hæmmer (fx linezolid) inden for det sidste døgn. Det antibiotiske middel linezolid kan i enkeltstående tilfælde gives under tæt observation. Kombination...)

Citalopram "Sandoz" (...Kombination med MAO-hæmmere Behandling med MAO-hæmmere (isocarboxazid, linezolid, rasagilin, selegilin). Behandling med en irreversibel MAO-hæmmer (fx isocarboxazid) inden for de sidste 14 dage eller en reversibel MAO-hæmmer (fx linezolid) inden for det sidste døgn. Det antibiotiske middel linezolid kan i enkeltstående tilfælde gives under tæt observation. Kombination...)

Citalopram "Stada" 10, 20 og 40 mg (...Kombination med MAO-hæmmere Behandling med MAO-hæmmere (isocarboxazid, linezolid, rasagilin, selegilin). Behandling med en irreversibel MAO-hæmmer (fx isocarboxazid) inden for de sidste 14 dage eller en reversibel MAO-hæmmer (fx linezolid) inden for det sidste døgn. Det antibiotiske middel linezolid kan i enkeltstående tilfælde gives under tæt observation. Kombination...)

Citalopram "Teva" (...Kombination med MAO-hæmmere Behandling med MAO-hæmmere (isocarboxazid, linezolid, rasagilin, selegilin). Behandling med en irreversibel MAO-hæmmer (fx isocarboxazid) inden for de sidste 14 dage eller en reversibel MAO-hæmmer (fx linezolid) inden for det sidste døgn. Det antibiotiske middel linezolid kan i enkeltstående tilfælde gives under tæt observation. Kombination...)

Citalopram "Viatris" (...Kombination med MAO-hæmmere Behandling med MAO-hæmmere (isocarboxazid, linezolid, rasagilin, selegilin). Behandling med en irreversibel MAO-hæmmer (fx isocarboxazid) inden for de sidste 14 dage eller en reversibel MAO-hæmmer (fx linezolid) inden for det sidste døgn. Det antibiotiske middel linezolid kan i enkeltstående tilfælde gives under tæt observation. Kombination...)

Citalopram "Stada" 30 mg (...Kombination med MAO-hæmmere Behandling med MAO-hæmmere (isocarboxazid, linezolid, rasagilin, selegilin). Behandling med en irreversibel MAO-hæmmer (fx isocarboxazid) inden for de sidste 14 dage eller en reversibel MAO-hæmmer (fx linezolid) inden for det sidste døgn. Det antibiotiske middel linezolid kan i enkeltstående tilfælde gives under tæt observation. Kombination...)

Mianserin "Orifarm" (...Kombination med MAO-hæmmere er kontraindiceret. Mianserin kan forstærke den sederende virkning ...)

Mianserin "Viatris" (...Kombination med MAO-hæmmere er kontraindiceret. Mianserin kan forstærke den sederende virkning ...)

Mianserinhydrochlorid "2care4" (...Kombination med MAO-hæmmere er kontraindiceret. Mianserin kan forstærke den sederende virkning ...)

Mianserinhydrochlorid "Nordic Prime" (...Kombination med MAO-hæmmere er kontraindiceret. Mianserin kan forstærke den sederende virkning ...)

Anafranil^® (...Kombination med MAO-hæmmere kan forårsage hypertensive kriser og er kontraindiceret. Samtidig b...)

Klomipramin "Viatris" (...Kombination med MAO-hæmmere kan forårsage hypertensive kriser og er kontraindiceret. Samtidig b...)

Prothiaden^® (...Kombination med MAO-hæmmere kan forårsage hypertensive kriser og er kontraindiceret. Samtidig b...)

Noritren^® (...Kombination med MAO-hæmmere kan forårsage hypertensive kriser og er kontraindiceret. Samtidig brug af CYP2D6-hæmmere vil øge plasmakoncentrationen af nortriptylin, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Både tricykliske antidepressiva og flere antipsykotika metaboliseres via CYP2D6 (se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet ). Ved samtidig behandling anbefales det generelt at justere dosis af begge lægemidler efter plasmakoncentrationerne. Ved kombination...)

Brintellix^® (...Kombination med MAO-hæmmere kan medføre alvorlige bivirkninger og er kontraindiceret. Samtidig brug af andre serotonerge midler (fx MAO-hæmmere (i mindre grad MAO-B-hæmmere), tramadol, fentanyl og triptaner) giver risiko for udvikling af serotoninsyndrom (5820) , se SSRI . Kombination med dopaminantagonister (fx antispykotika) kan give risiko for malignt neuroleptikasyndrom, se Antipsykotika - bivirkninger . Bupropion kan øge AUC for vortioxetin med faktor 2,3. Lignende effekt kan forventes ved kombination med andre potente CYP2D6-hæmmere, og dosisjustering af vortioxetin kan overvejes. Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Forsigtighed ved kombination med potente hæmmere af CYP3A4 (fx itraconazol, clarithromyscin, HIV-proteasehæmmere) eller hæmmere af CYP2C9 (fx fluconazol, amiodaron) hos patienter med nedsat CYP2D6 metabolisme. Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Rifampicin kan formindske AUC for vortioxetin med 72 %. Lignende effekt kan forventes ved kombination med andre midler, der inducerer flere CYP-enzymer (carbamazepin og phenytoin). Dosisjustering af vortioxetin kan overvejes. Forsigtighed ved kombination...)

Sunosi (...Kombination med MAO-hæmmere kan medføre øget risiko for hypertensiv reaktion og er kontraindice...)

Qdenga^® (...Kombination med nedenstående lægemidler kan føre til interaktioner med Qdenga® (listen er vejle...)

Latuda (...Kombination med potente hæmmere af CYP3A4 (fx amprenavir, atazanavir, clarithromycin, fosampren...)

Lurasidone "Accord" (...Kombination med potente hæmmere af CYP3A4 (fx amprenavir, atazanavir, clarithromycin, fosampren...)

Lurasidone "Orifarm" (...Kombination med potente hæmmere af CYP3A4 (fx amprenavir, atazanavir, clarithromycin, fosampren...)

Ibuprofen "B. Braun" (...Kombinationen af ACE-hæmmer eller angiotensin II-receptorblokker + NSAID + diuretika øger risik...)

Capizid (...Kombinationen af amiodaron eller adrenerge β-blokkere og diltiazem kan virke synergistisk ved hæmning af AV-overledningen og sinusknudefunktionen. Erythromycin og clarithromycin kan hæmme omsætningen af diltiazem i leveren med risiko for pludselig hjertedød. Samtidig brug af erythromycin bør undgås. Diltiazem øger AUC for ivabradin 2-3 gange og medfører yderligere reduktion af hjertefrekvens. Samtidig anvendelse af ivabradin er kontraindiceret. Diltiazem hæmmer CYP3A4 og derved metaboliseringen af simvastatin og atorvastatin. Der er publiceret tilfælde af rhabdomyolyse. Ved samtidig brug af simvastatin, bør dosis ikke overstige 40 mg simvastatin i døgnet. En tilsvarende interaktion er ikke sandsynlig med pravastatin. Ved kombination med nifedipin øges både koncentrationen af nifedipin og diltiazem og dermed risikoen for bivirkninger. Diltiazem hæmmer desuden metaboliseringen af alprazolam, buspiron, carbamazepin, midazolam, phenytoin, tamoxifen, theofyllin og triazolam med risiko for øget plasmakoncentration. Diltiazem øger den kliniske effekt af methylprednisolon, og dosisjustering kan være nødvendig. Diltiazem hæmmer metaboliseringen af mTOR-hæmmere som everolimus, sirolimus og tacrolimus, hvorved AUC stiger, og monitorering af serumkoncentrationen anbefales. Ved samtidig indgift af ciclosporin kan diltiazem øge plasmakoncentrationen af ciclosporin og dets aktive metabolitter. Diltiazem hæmmer den renale elimination af digoxin og kan øge plasma-digoxin med op mod 50 %. Som en moderat CYP3A4-hæmmer, kan diltiazem øge koncentration af lomitapid hvilket kan føre til forhøjede leverenzymer. Kombination...)

Cardil (...Kombinationen af amiodaron eller adrenerge β-blokkere og diltiazem kan virke synergistisk ved hæmning af AV-overledningen og sinusknudefunktionen. Erythromycin og clarithromycin kan hæmme omsætningen af diltiazem i leveren med risiko for pludselig hjertedød. Samtidig brug af erythromycin bør undgås. Diltiazem øger AUC for ivabradin 2-3 gange og medfører yderligere reduktion af hjertefrekvens. Samtidig anvendelse af ivabradin er kontraindiceret. Diltiazem hæmmer CYP3A4 og derved metaboliseringen af simvastatin og atorvastatin. Der er publiceret tilfælde af rhabdomyolyse. Ved samtidig brug af simvastatin, bør dosis ikke overstige 40 mg simvastatin i døgnet. En tilsvarende interaktion er ikke sandsynlig med pravastatin. Ved kombination med nifedipin øges både koncentrationen af nifedipin og diltiazem og dermed risikoen for bivirkninger. Diltiazem hæmmer desuden metaboliseringen af alprazolam, buspiron, carbamazepin, midazolam, phenytoin, tamoxifen, theofyllin og triazolam med risiko for øget plasmakoncentration. Diltiazem øger den kliniske effekt af methylprednisolon, og dosisjustering kan være nødvendig. Diltiazem hæmmer metaboliseringen af mTOR-hæmmere som everolimus, sirolimus og tacrolimus, hvorved AUC stiger, og monitorering af serumkoncentrationen anbefales. Ved samtidig indgift af ciclosporin kan diltiazem øge plasmakoncentrationen af ciclosporin og dets aktive metabolitter. Diltiazem hæmmer den renale elimination af digoxin og kan øge plasma-digoxin med op mod 50 %. Som en moderat CYP3A4-hæmmer, kan diltiazem øge koncentration af lomitapid hvilket kan føre til forhøjede leverenzymer. Kombination...)

Nifrocal (...Kombinationen af amiodaron eller adrenerge β-blokkere og diltiazem kan virke synergistisk ved hæmning af AV-overledningen og sinusknudefunktionen. Erythromycin og clarithromycin kan hæmme omsætningen af diltiazem i leveren med risiko for pludselig hjertedød. Samtidig brug af erythromycin bør undgås. Diltiazem øger AUC for ivabradin 2-3 gange og medfører yderligere reduktion af hjertefrekvens. Samtidig anvendelse af ivabradin er kontraindiceret. Diltiazem hæmmer CYP3A4 og derved metaboliseringen af simvastatin og atorvastatin. Der er publiceret tilfælde af rhabdomyolyse. Ved samtidig brug af simvastatin, bør dosis ikke overstige 40 mg simvastatin i døgnet. En tilsvarende interaktion er ikke sandsynlig med pravastatin. Ved kombination med nifedipin øges både koncentrationen af nifedipin og diltiazem og dermed risikoen for bivirkninger. Diltiazem hæmmer desuden metaboliseringen af alprazolam, buspiron, carbamazepin, midazolam, phenytoin, tamoxifen, theofyllin og triazolam med risiko for øget plasmakoncentration. Diltiazem øger den kliniske effekt af methylprednisolon, og dosisjustering kan være nødvendig. Diltiazem hæmmer metaboliseringen af mTOR-hæmmere som everolimus, sirolimus og tacrolimus, hvorved AUC stiger, og monitorering af serumkoncentrationen anbefales. Ved samtidig indgift af ciclosporin kan diltiazem øge plasmakoncentrationen af ciclosporin og dets aktive metabolitter. Diltiazem hæmmer den renale elimination af digoxin og kan øge plasma-digoxin med op mod 50 %. Som en moderat CYP3A4-hæmmer, kan diltiazem øge koncentration af lomitapid hvilket kan føre til forhøjede leverenzymer. Kombination...)

Adalat LA (...Kombinationen af andre antihypertensiva og nifedipin virker synergistisk. Ved samtidig indgift ...)

Adalat^® Oros (...Kombinationen af andre antihypertensiva og nifedipin virker synergistisk. Ved samtidig indgift ...)

Nifedipin "Paranova" (...Kombinationen af andre antihypertensiva og nifedipin virker synergistisk. Ved samtidig indgift ...)

Nifenova (...Kombinationen af andre antihypertensiva og nifedipin virker synergistisk. Ved samtidig indgift ...)

Condyline^® (Kombinationer med andre præparater, som indeholder podophyllin er kontraindiceret.)

Pamorelin^® (...Kombinationer med lægemidler, som er kendt for at forlænge QT-intervallet, eller lægemidler, so...)

Triptorelin "Orifarm" (...Kombinationer med lægemidler, som er kendt for at forlænge QT-intervallet, eller lægemidler, so...)

Erleada^® (...Kombinationer med lægemidler, som er kendt for at forlænge QT-intervallet, eller lægemidler, so...)

Firmagon (...Kombinationer med lægemidler, som er kendt for at forlænge QT-intervallet, eller lægemidler, so...)

Blenrep^® (...Kombinationsbehandling Kombination Cykluslængde Anbefalet startdosisplan Med bortezomib og dexam...)

CAMCEVI^® (...Kombinationsbehandling med lægemidler, som er kendt for at forlænge QT-intervallet, eller lægem...)

Eligard^® (...Kombinationsbehandling med lægemidler, som er kendt for at forlænge QT-intervallet, eller lægem...)

Leuprorelin "Sandoz" (...Kombinationsbehandling med lægemidler, som er kendt for at forlænge QT-intervallet, eller lægem...)

Leuprorelinacetat "Abacus Medicine" (...Kombinationsbehandling med lægemidler, som er kendt for at forlænge QT-intervallet, eller lægem...)

Dukoral^® (...Kombinationspakninger indeholder: Suspension (vaccinen) og brusepulver (buffer) til oral suspen...)

Vokanamet, komb. (...Kombinationspræparat Canagliflozin Er en potent, selektiv og reversibel hæmmer af SGLT-2 (natri...)

NovoMix^®, komb. (...Kombinationspræparat indeholdende hurtigt indsættende og middellangt virkende insulinanalog . S...)

Ryzodeg^®, komb. (...Kombinationspræparat indeholdende langsomt indsættende, langtidsvirkende og hurtigt indsættende...)

Adapalene/Benzoyl peroxide "Orifarm", komb. (Kombinationspræparat til behandling af acne vulgaris. .)

Epiduo^®, komb. (Kombinationspræparat til behandling af acne vulgaris. .)

Acnatac, komb. (Kombinationspræparat til behandling af acne vulgaris. og .)

Triumeq^®, komb. (Kombinationspræparatet er uegnet ved moderat til stærkt nedsat leverfunktion (Child-Pugh B eller C) pga. manglende mulighed for individuel dosisreduktion.)

Atovaquone/Proguanil "Glenmark", komb. (...Kombinationspræparatet virker på blodskizonter samt på leverstadier af P. falciparum . Atovaquo...)

Malarone^®, komb. (...Kombinationspræparatet virker på blodskizonter samt på leverstadier af P. falciparum . Atovaquo...)

Malastad, komb. (...Kombinationspræparatet virker på blodskizonter samt på leverstadier af P. falciparum . Atovaquo...)

Provaqomyl, komb. (...Kombinationspræparatet virker på blodskizonter samt på leverstadier af P. falciparum . Atovaquo...)

Amiodaron "Hameln" (...Kombinationsterapi med præparater, som kan udløse torsades de pointes, er kontraindiceret, fx haloperidol, sertindol, tricycliske antidepressiva, visse antihistaminer, som terfenadin, og quinin. Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, som kan inducere QT-forlængelse pga. risiko for torsades de pointes, fx oratidin, sotalol og flere antipsykotika. Patienten skal monitoreres for QT-forlængelse. Amiodaron hæmmer CYP1A1, CYP1A2, CYP3A4, CYP2C9, CYP2D6 og P-glycoprotein og kan øge eksponering af deres substrater op til mange måneder efter behandling med amiodaron pga. amiodarons lange halveringstid. Se endvidere Elimination og cytokrom P450-systemet . Det anbefales at undgå kraftige CYP3A4-hæmmere. Større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo bør undgås, da det nedsætter effekten af amiodaron pga. hæmmet produktion af amiodarons aktive metabolit. Amiodaron øger AUC af simvastatin med op til 70 %, C max med op til 100 % og forlænger halveringstiden med ca. 50 %. Kombination...)

Amiodaronhydrochlorid "2care4" (...Kombinationsterapi med præparater, som kan udløse torsades de pointes, er kontraindiceret, fx haloperidol, sertindol, tricycliske antidepressiva, visse antihistaminer, som terfenadin, og quinin. Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, som kan inducere QT-forlængelse pga. risiko for torsades de pointes, fx oratidin, sotalol og flere antipsykotika. Patienten skal monitoreres for QT-forlængelse. Amiodaron hæmmer CYP1A1, CYP1A2, CYP3A4, CYP2C9, CYP2D6 og P-glycoprotein og kan øge eksponering af deres substrater op til mange måneder efter behandling med amiodaron pga. amiodarons lange halveringstid. Se endvidere Elimination og cytokrom P450-systemet . Det anbefales at undgå kraftige CYP3A4-hæmmere. Større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo bør undgås, da det nedsætter effekten af amiodaron pga. hæmmet produktion af amiodarons aktive metabolit. Amiodaron øger AUC af simvastatin med op til 70 %, C max med op til 100 % og forlænger halveringstiden med ca. 50 %. Kombination...)

Cordan (...Kombinationsterapi med præparater, som kan udløse torsades de pointes, er kontraindiceret, fx haloperidol, sertindol, tricycliske antidepressiva, visse antihistaminer, som terfenadin, og quinin. Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, som kan inducere QT-forlængelse pga. risiko for torsades de pointes, fx oratidin, sotalol og flere antipsykotika. Patienten skal monitoreres for QT-forlængelse. Amiodaron hæmmer CYP1A1, CYP1A2, CYP3A4, CYP2C9, CYP2D6 og P-glycoprotein og kan øge eksponering af deres substrater op til mange måneder efter behandling med amiodaron pga. amiodarons lange halveringstid. Se endvidere Elimination og cytokrom P450-systemet . Det anbefales at undgå kraftige CYP3A4-hæmmere. Større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo bør undgås, da det nedsætter effekten af amiodaron pga. hæmmet produktion af amiodarons aktive metabolit. Amiodaron øger AUC af simvastatin med op til 70 %, C max med op til 100 % og forlænger halveringstiden med ca. 50 %. Kombination...)

Cordarone^® (...Kombinationsterapi med præparater, som kan udløse torsades de pointes, er kontraindiceret, fx haloperidol, sertindol, tricycliske antidepressiva, visse antihistaminer, som terfenadin, og quinin. Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, som kan inducere QT-forlængelse pga. risiko for torsades de pointes, fx oratidin, sotalol og flere antipsykotika. Patienten skal monitoreres for QT-forlængelse. Amiodaron hæmmer CYP1A1, CYP1A2, CYP3A4, CYP2C9, CYP2D6 og P-glycoprotein og kan øge eksponering af deres substrater op til mange måneder efter behandling med amiodaron pga. amiodarons lange halveringstid. Se endvidere Elimination og cytokrom P450-systemet . Det anbefales at undgå kraftige CYP3A4-hæmmere. Større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo bør undgås, da det nedsætter effekten af amiodaron pga. hæmmet produktion af amiodarons aktive metabolit. Amiodaron øger AUC af simvastatin med op til 70 %, C max med op til 100 % og forlænger halveringstiden med ca. 50 %. Kombination...)

Pentavac^®, komb. (Kombinationsvaccine mod difteri, tetanus, kighoste og polio samt infektioner forårsaget af Haemophilus influenzae type b til immunisering af børn.)

Boostrix^® Polio, komb. (Kombinationsvaccine mod difteri, tetanus, kighoste og polio.)

Tetravac^® (Kombinationsvaccine mod difteri, tetanus, kighoste og polio.)

Boostrix^®, komb. (Kombinationsvaccine til revaccination mod difteri, tetanus og kighoste , inklusiv revaccination under graviditet.)

diTekiBooster, komb. (Kombinationsvaccine til revaccination mod difteri, tetanus og kighoste , inklusiv revaccination under graviditet.)

Triaxis^®, komb. (Kombinationsvaccine til revaccination mod difteri, tetanus og kighoste , inklusiv revaccination under graviditet.)

Tavneos (...Ved administration uden føde forekommer maksimal plasmakoncentration (Cmax) efter ca. 2 timer (Tmax). Administration af 30 mg i kapselformulering med et fedtrigt måltid med højt kalorieindhold øger avacopans plasmaeksponering (AUC) med ca. 72 % og forsinker Tmax med ca. 3 timer. Cmax påvirkes dog ikke. Det tilsyneladende fordelingsvolumen er 42- 157 l/kg. Elimineres hovedsageligt i fæces. En cirkulerende hoved...)

Cablivi^® (...Ved aktiv, klinisk signifikant blødning bør behandlingen afbrydes. Om nødvendigt kan brugen af von Willebrand-faktor-koncentrat overvejes for at korrigere hæmostase. Underliggende koagulopati, fx hæmofili og andre koagulationsdefekter, bør ledsages af tæt klinisk monitorering. Ved elektiv kirurgi eller tandbehandling bør behandlingen stoppes mindst 7 dage før planlagt indgreb. Ved...)

Voydeya^® (...Ved aktive systemiske infektioner . Alle patienter skal overvåges for tidlige tegn på meningokokinfektion og sepsis og behandles med antibiotika ved mistanke om en infektion. Patienterne skal informeres om disse tegn og symptomer og om straks at søge lægehjælp. Legemsvægt < 60 kg pga. den forventede højere eksponering hos disse patienter. Der er observeret ALAT-stigninger i kliniske studier, og det anbefales, at udføre leverenzymtests, før behandlingen begynder. Ved...)

Dificlir (...Ved alvorlig allergisk reaktion afbrydes behandlingen Forsigtighed ved kendt allergi over for makrolider Tabletterne indeholder sojaprotein. Forsigtighed ved...)

Nexplanon (...Ved amenoré må graviditet overvejes. Ved hyppige blødninger må man udelukke organisk årsag. Hvis blodtrykket stiger under behandlingen, eller hvis en betydelig forhøjelse af blodtrykket ikke responderer på antihypertensiv behandling, kan det kræve afbrydelse af implantatbehandlingen. Det kan ikke udelukkes, at den svangerskabsforebyggende virkning hos kvinder med overvægt i det tredje år kan være dårligere end hos kvinder med normalvægt, og man bør derfor overveje tidligere udskiftning af implantatet hos kvinder med overvægt. Der har været rapporter om implantater, som er knækkede eller bøjede, mens de var indsat i patientens arm. Selvom frigivelsesraten af etonogestrel kan være let forhøjet, forventes det ikke at have klinisk betydningsfuld effekt. Er implantatet knækket anbefales det dog, at det fjernes. Man bør sikre sig ved...)

Mini-Pe^® (...Ved amenoré må graviditet overvejes. Ved hyppige blødninger må man udelukke organisk årsag. Seponering bør overvejes ved førstegangsforekomst af migræneagtig hovedpine eller hyppig forekomst af usædvanlig kraftig hoved...)

Suxamethonium chloride "Aguettant" (...Ved anvendelse bør graden af neuromuskulær blokade monitoreres med nervestimulation. Udstyr til dette skal altid være tilgængeligt. Forsigtighed tilrådes, hvor der er mistanke om nedsat niveau af plasma-kolinesterase, som tidligere har givet anledning til forlænget virkning. Stor forsigtighed ved...)

Suxameton "SAD" (...Ved anvendelse bør graden af neuromuskulær blokade monitoreres med nervestimulation. Udstyr til dette skal altid være tilgængeligt. Forsigtighed tilrådes, hvor der er mistanke om nedsat niveau af plasma-kolinesterase, som tidligere har givet anledning til forlænget virkning. Stor forsigtighed ved kendt allergi over for andre neuromuskulært blokerende midler, da høj grad af krydsreaktivitet (> 50 %) er rapporteret. Evt. indhold af benzylalkohol Suxameton SAD i hætteglas indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under 3 år, samt ved...)

Cisatracurium "Kalceks" (...Ved anvendelse bør graden af neuromuskulær blokade monitoreres med nervestimulation. Udstyr til dette skal altid være tilgængeligt. Patienter med myasthenia gravis og med myastenisk syndrom er yderst følsomme over for ikke- depolariserende blokkere. Der bør doseres yderst forsigtigt (10 % af normaldosis), og man må være indstillet på en forlænget virkning. Stor forsigtighed ved...)

Nimbex^® (...Ved anvendelse bør graden af neuromuskulær blokade monitoreres med nervestimulation. Udstyr til dette skal altid være tilgængeligt. Patienter med myasthenia gravis og med myastenisk syndrom er yderst følsomme over for ikke- depolariserende blokkere. Der bør doseres yderst forsigtigt (10 % af normaldosis), og man må være indstillet på en forlænget virkning. Stor forsigtighed ved...)

Rocuronium "Fresenius Kabi" (...Ved anvendelse bør graden af neuromuskulær blokade monitoreres med nervestimulation. Udstyr til dette skal altid være tilgængeligt. Patienter med myasthenia gravis og myastenisk syndrom er yderst følsomme over for ikke-depolariserende blokkere. Der bør doseres yderst forsigtigt (10 % af normaldosis), og man må være indstillet på en forlænget virkning Stor forsigtighed ved...)

Rocuronium bromide "Aguettant" (...Ved anvendelse bør graden af neuromuskulær blokade monitoreres med nervestimulation. Udstyr til dette skal altid være tilgængeligt. Patienter med myasthenia gravis og myastenisk syndrom er yderst følsomme over for ikke-depolariserende blokkere. Der bør doseres yderst forsigtigt (10 % af normaldosis), og man må være indstillet på en forlænget virkning Stor forsigtighed ved...)

Softacort (...Ved anvendelse i mere end 14 dage bør det intraokulære tryk kontrolleres. Hos børn kan forhøjet intraokulært tryk forekomme hyppigere, i sværere grad og hurtigere end hos voksne. Forsigtighed ved behandling af patienter med diabetes. Disse patienter kan være prædisponeret for øget intraokulært tryk og/eller katarakt dannelse. Steroid kan accelerere kataraktudvikling og vækst af svampe. Topikale kortikosteroider kan medføre langsom heling af sår på cornea. Øjendråber bør ikke anvendes sammen med kontaktlinser, se Kontaktlinsebrug ved øjendråber og salve . Hos børn kan langvarig kontinuerlig kortikosteroid-behandling medføre adrenal suppression. Ved...)

Ultracortenol^® (...Ved anvendelse i mere end 14 dage bør det intraokulære tryk kontrolleres. Hos børn kan forhøjet intraokulært tryk forekomme hyppigere, i sværere grad og hurtigere end hos voksne. Steroid kan accelerere kataraktudvikling og vækst af svampe. Forsigtighed ved behandling af patienter med diabetes. Disse patienter kan være prædisponeret for øget intraokulært tryk og/eller katarakt dannelse. Bør ikke anvendes sammen med kontaktlinser, se Kontaktlinsebrug ved...)

Maxidex^® (...Ved anvendelse i mere end 14 dage bør det intraokulære tryk kontrolleres. Hos børn kan forhøjet intraokulært tryk forekommer hyppigere, i sværere grad og hurtigere end hos voksne. Forsigtighed ved behandling af patienter med diabetes. Disse patienter kan være prædisponeret for øget intraokulært tryk og/eller katarakt dannelse. Steroid kan accelerere kataraktudvikling og vækst af svampe. Topikale kortikosteroider kan medføre langsom heling af sår på cornea. Indeholder benzalkoniumchlorid, der kan medføre øjenirritation og misfarvning af bløde kontaktlinser. Øjendråber bør ikke anvendes sammen med kontaktlinser, se Kontaktlinsebrug ved øjendråber og salve . Ved...)

Axiumopto (...Ved anvendelse i mere end 14 dage bør det intraokulære tryk kontrolleres. Hos børn kan forhøjet intraokulært tryk forekommer hyppigere, i sværere grad og hurtigere end hos voksne. Forsigtighed ved behandling af patienter med diabetes. Disse patienter kan være prædisponeret for øget intraokulært tryk og/eller katarakt dannelse. Steroid kan accelerere kataraktudvikling og vækst af svampe. Topikale kortikosteroider kan medføre langsom heling af sår på cornea. Øjendråber bør ikke anvendes sammen med kontaktlinser, se Kontaktlinsebrug ved øjendråber og salve . Ved...)

Dexafree (...Ved anvendelse i mere end 14 dage bør det intraokulære tryk kontrolleres. Hos børn kan forhøjet intraokulært tryk forekommer hyppigere, i sværere grad og hurtigere end hos voksne. Forsigtighed ved behandling af patienter med diabetes. Disse patienter kan være prædisponeret for øget intraokulært tryk og/eller katarakt dannelse. Steroid kan accelerere kataraktudvikling og vækst af svampe. Topikale kortikosteroider kan medføre langsom heling af sår på cornea. Øjendråber bør ikke anvendes sammen med kontaktlinser, se Kontaktlinsebrug ved øjendråber og salve . Ved...)

Monopex^® (...Ved anvendelse i mere end 14 dage bør det intraokulære tryk kontrolleres. Hos børn kan forhøjet intraokulært tryk forekommer hyppigere, i sværere grad og hurtigere end hos voksne. Forsigtighed ved behandling af patienter med diabetes. Disse patienter kan være prædisponeret for øget intraokulært tryk og/eller katarakt dannelse. Steroid kan accelerere kataraktudvikling og vækst af svampe. Topikale kortikosteroider kan medføre langsom heling af sår på cornea. Øjendråber bør ikke anvendes sammen med kontaktlinser, se Kontaktlinsebrug ved øjendråber og salve . Ved...)

Oridecin, komb. - Udgået: 16-03-2026 (...Ved anvendelse i mere end 14 dage bør det intraokulære tryk kontrolleres. Risikoen for kortikosteroid-induceret forhøjet intraokulært tryk og/eller kataraktdannelse er øget hos prædisponerede patienter (fx personer med diabetes). Ved symptomer som sløret syn eller andre synsforstyrrelser bør det overvejes at henvise patienten til oftalmolog med henblik på vurdering af de mulige årsager; disse kan være grå stær, glaukom eller sjældne sygdomme såsom central serøs chorioretinopati (CSCR). Ved...)

Tobradex^®, komb. (...Ved anvendelse i mere end 14 dage bør det intraokulære tryk kontrolleres. Risikoen for kortikosteroid-induceret forhøjet intraokulært tryk og/eller kataraktdannelse er øget hos prædisponerede patienter (fx personer med diabetes). Ved symptomer som sløret syn eller andre synsforstyrrelser bør det overvejes at henvise patienten til oftalmolog med henblik på vurdering af de mulige årsager; disse kan være grå stær, glaukom eller sjældne sygdomme såsom central serøs chorioretinopati (CSCR). Ved...)

Ducressa, komb. (...Ved anvendelse i mere end 14 dage bør det intraokulære tryk kontrolleres. Risikoen for kortikosteroid-induceret forhøjet intraokulært tryk og/eller kataraktdannelse er øget hos prædisponerede patienter (fx personer med diabetes). Ved symptomer som sløret syn eller andre synsforstyrrelser bør det overvejes at henvise patienten til oftalmolog med henblik på vurdering af de mulige årsager; disse kan være katarakt, glaukom eller sjældne sygdomme såsom central serøs chorioretinopati (CSCR). Benzalkoniumchlorid kan misfarve bløde kontaktlinser. Kontaktlinser bør fjernes før applikation og tidligst indsættes 15 min. efter behandlingens afslutning, se i øvrigt kontaktlinser ved...)

Dexamcol, komb. (...Ved anvendelse i mere end 14 dage bør det intraokulære tryk kontrolleres. Ved symptomer som sløret syn eller andre synsforstyrrelser bør det overvejes at henvise patienten til oftalmolog med henblik på vurdering af de mulige årsager; disse kan være grå stær, glaukom eller sjældne sygdomme såsom central serøs chorioretinopati (CSCR). Cushings syndrom og/eller adrenal suppression forbundet med systemisk absorption af oftalmisk dexamethason kan forekomme efter intensiv eller langvarig kontinuerlig behandling hos prædisponerede patienter, herunder børn og patienter, som behandles med CYP3A4-hæmmere (inkl. ritonavir og cobicistat). I disse tilfælde bør behandlingen seponeres gradvist. Ved infektion i øjet bør kontaktlinser seponeres. Benzalkoniumchlorid kan misfarve bløde kontaktlinser. Kontaktlinser bør fjernes før applikation og tidligst indsættes 15 min. efter applikation, se endvidere Kontaktlinsebrug ved...)

Synarela^® (...Ved anvendelse i mere end 6 måneder kan der forekomme væsentlig demineralisering af knoglerne (osteoporose). Det kan modvirkes ved samtidig indg...)

Nitisinone "Dipharma" (...Ved arvelig tyrosinæmi type 1 og alkaptonuri dannes toksiske metabolitter pga. enzymdefekt i katabolismen af tyrosin. Nitisinon hæmmer et enzym proksimalt for de to enzymdefekter, hvorved...)

Orfadin^® (...Ved arvelig tyrosinæmi type 1 og alkaptonuri dannes toksiske metabolitter pga. enzymdefekt i katabolismen af tyrosin. Nitisinon hæmmer et enzym proksimalt for de to enzymdefekter, hvorved...)

Abrysvo^®, komb. (...Ved at kombinere det RSV-specifikke antigen, F-protein i dets præfusionsform med et adjuver...)

Arexvy (...Ved at kombinere det RSV-specifikke antigen, F-protein i dets præfusionsform med et adjuver...)

Moxifloxacin "Krka" (...Ved behandling af forsøgsdyr med moxifloxacin er der set beskadigelse af ledbrusken. Moxifl...)

Moxifloxacin "Orion" (...Ved behandling af forsøgsdyr med moxifloxacin er der set beskadigelse af ledbrusken. Moxifl...)

Moxiva - Udgået: 02-03-2026 (...Ved behandling af forsøgsdyr med moxifloxacin er der set beskadigelse af ledbrusken. Moxifl...)

Rivomoxi (...Ved behandling af forsøgsdyr med moxifloxacin er der set beskadigelse af ledbrusken. Moxifl...)

Conoxia 100 % (...Ved behandling af nyfødte og præmature skal oxygenkoncentrationen i blodet holdes på det lavest mulige niveau, som giver den ønskede effekt, for at undgå retinopati. Ved...)

Medicinsk Oxygen "Air Liquide" 100 % (...Ved behandling af nyfødte og præmature skal oxygenkoncentrationen i blodet holdes på det lavest mulige niveau, som giver den ønskede effekt, for at undgå retinopati. Ved...)

Medicinsk oxygen "Nippon Gases Scandinavia" 100 % (...Ved behandling af nyfødte og præmature skal oxygenkoncentrationen i blodet holdes på det lavest mulige niveau, som giver den ønskede effekt, for at undgå retinopati. Ved...)

Medicinsk Oxygen "Strandmøllen" (...Ved behandling af nyfødte og præmature skal oxygenkoncentrationen i blodet holdes på det lavest mulige niveau, som giver den ønskede effekt, for at undgå retinopati. Ved...)

Proctosedyl^®, komb. (...Ved behandling af store hudområder gennem længere tid, specielt ved behandling under okklusion, er der potentiel...)

Synalar^® (...Ved behandling af store hudområder, specielt hos børn og ved behandling under okklusion, er der potentiel risiko for systemisk kortikosteroid bivirkninger. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)

Niddazol (Ved behandling af systemiske mykoser bør terapeutisk niveau sikres ved plasmakoncentrationsmåling.)

Orungal (Ved behandling af systemiske mykoser bør terapeutisk niveau sikres ved plasmakoncentrationsmåling.)

Sporanox^® (Ved behandling af systemiske mykoser bør terapeutisk niveau sikres ved plasmakoncentrationsmåling.)

Cymevene^® (...Ved behandling kan der - baseret på prækliniske data fra dyreforsøg - være risiko for repro...)

Ganciclovir "Oresund Pharma" (...Ved behandling kan der - baseret på prækliniske data fra dyreforsøg - være risiko for repro...)

Valcyte^® (...Ved behandling kan der - baseret på prækliniske data fra dyreforsøg - være risiko for repro...)

Valganciclovir "Accord" (...Ved behandling kan der - baseret på prækliniske data fra dyreforsøg - være risiko for repro...)

Valganciclovir "Medical Valley" (...Ved behandling kan der - baseret på prækliniske data fra dyreforsøg - være risiko for repro...)

Valganciclovir "Sandoz" (...Ved behandling kan der - baseret på prækliniske data fra dyreforsøg - være risiko for repro...)

Kengrexal^® (...Ved behandling med clopidogrel under infusion af cangrelor udebliver clopidogrels trombocythæmmende effekt. Virkningen indtræder ved administrati...)

Fostimon^® Set - Udgået: 13-04-2026 (...Ved behandling med FSH er der betydelig risiko for at fremkalde et ovarielt hyperstimulationssyndrom. Dette gælder primært behandling ved in vitro-...)

Menopur^® (...Ved behandling med humant menopausehormon er der betydelig risiko for at fremkalde et ovarielt hyperstimulationssyndrom. Dette gælder primært behandling ved ...)

Meriofert Set (...Ved behandling med humant menopausehormon er der betydelig risiko for at fremkalde et ovarielt overstimulationssyndrom. Dette gælder primært behandling ved ...)

EXDENSUR^® (...Ved behandling mod astma: Patienten bør instrueres i at søge læge ved forværring af astmasymptomer efter indledt ...)

Nucala^® (...Ved behandling mod astma: Patienten bør instrueres i at søge læge ved forværring af astmasymptomer efter indledt ...)

Lorazepam "2care4" (...Ved behandling ud over enkeltstående p.n. anvendelse: Bør normalt ikke seponeres pludseligt på grund af tilbøjeligheden til abstinenssymptomer. Nedtrapning kan ske over få dage ved...)

Lorazepam "Macure" (...Ved behandling ud over enkeltstående p.n. anvendelse: Bør normalt ikke seponeres pludseligt på grund af tilbøjeligheden til abstinenssymptomer. Nedtrapning kan ske over få dage ved...)

Lorazepam "Orion" (...Ved behandling ud over enkeltstående p.n. anvendelse: Bør normalt ikke seponeres pludseligt på grund af tilbøjeligheden til abstinenssymptomer. Nedtrapning kan ske over få dage ved...)

Rativor (...Ved behandling ud over enkeltstående p.n. anvendelse: Bør normalt ikke seponeres pludseligt på grund af tilbøjeligheden til abstinenssymptomer. Nedtrapning kan ske over få dage ved...)

Temelor (...Ved behandling ud over enkeltstående p.n. anvendelse: Bør normalt ikke seponeres pludseligt på grund af tilbøjeligheden til abstinenssymptomer. Nedtrapning kan ske over få dage ved...)

Temesta^® (...Ved behandling ud over enkeltstående p.n. anvendelse: Bør normalt ikke seponeres pludseligt på grund af tilbøjeligheden til abstinenssymptomer. Nedtrapning kan ske over få dage ved...)

Imodium^® (...Ved behandlingsophør er der set tilfælde af lægemiddelrelateret abstinenssyndrom hos person...)

Imodium^® Plus, komb. (...Ved behandlingsophør er der set tilfælde af lægemiddelrelateret abstinenssyndrom hos person...)

Imolope (...Ved behandlingsophør er der set tilfælde af lægemiddelrelateret abstinenssyndrom hos person...)

Lopacut (...Ved behandlingsophør er der set tilfælde af lægemiddelrelateret abstinenssyndrom hos person...)

Loperamid "Mashal" (...Ved behandlingsophør er der set tilfælde af lægemiddelrelateret abstinenssyndrom hos person...)

Loritax (...Ved behandlingsophør er der set tilfælde af lægemiddelrelateret abstinenssyndrom hos person...)

Eltrombopag "Glenmark" (...Ved behandlingsophør skal patienten observeres for recidiv af trombocytopeni og blødningstendens. Trombocyttallet monitoreres ugentligt indtil 4 uger efter ophør. Begrænset erfaring med brug af eltrombopag til ITP-patienter > 65 år og HCV-patienter > 75 år. Forsigtighed og tæt kontrol tilrådes, da behandling med TPO-R-agonister eventuelt kan stimulere retikulindannelse i knoglemarven og progression af eksisterende hæmatopoietiske maligne sygdomme med stigning i blastcelletal. Tidligere tromboemboli eller kendte risikofaktorer herfor. Ved indledning af behandling, og hvis eltrombopag kombineres med andre lægemidler til behandling af ITP, bør trombocyttallet og det perifere blodbillede monitoreres 1 gang ugentligt, derefter 1 gang månedlig. Ved svær aplastisk anæmi anbefales det at udføre en cytogenetisk analyse af knoglemarvs-aspirat inden opstart af behandling samt efter 3 og 6 måneder. Ved...)

Eltrombopag "Zentiva" (...Ved behandlingsophør skal patienten observeres for recidiv af trombocytopeni og blødningstendens. Trombocyttallet monitoreres ugentligt indtil 4 uger efter ophør. Begrænset erfaring med brug af eltrombopag til ITP-patienter > 65 år og HCV-patienter > 75 år. Forsigtighed og tæt kontrol tilrådes, da behandling med TPO-R-agonister eventuelt kan stimulere retikulindannelse i knoglemarven og progression af eksisterende hæmatopoietiske maligne sygdomme med stigning i blastcelletal. Tidligere tromboemboli eller kendte risikofaktorer herfor. Ved indledning af behandling, og hvis eltrombopag kombineres med andre lægemidler til behandling af ITP, bør trombocyttallet og det perifere blodbillede monitoreres 1 gang ugentligt, derefter 1 gang månedlig. Ved svær aplastisk anæmi anbefales det at udføre en cytogenetisk analyse af knoglemarvs-aspirat inden opstart af behandling samt efter 3 og 6 måneder. Ved...)

Eltrombopag Viatris (...Ved behandlingsophør skal patienten observeres for recidiv af trombocytopeni og blødningstendens. Trombocyttallet monitoreres ugentligt indtil 4 uger efter ophør. Begrænset erfaring med brug af eltrombopag til ITP-patienter > 65 år og HCV-patienter > 75 år. Forsigtighed og tæt kontrol tilrådes, da behandling med TPO-R-agonister eventuelt kan stimulere retikulindannelse i knoglemarven og progression af eksisterende hæmatopoietiske maligne sygdomme med stigning i blastcelletal. Tidligere tromboemboli eller kendte risikofaktorer herfor. Ved indledning af behandling, og hvis eltrombopag kombineres med andre lægemidler til behandling af ITP, bør trombocyttallet og det perifere blodbillede monitoreres 1 gang ugentligt, derefter 1 gang månedlig. Ved svær aplastisk anæmi anbefales det at udføre en cytogenetisk analyse af knoglemarvs-aspirat inden opstart af behandling samt efter 3 og 6 måneder. Ved...)

Revolade^® (...Ved behandlingsophør skal patienten observeres for recidiv af trombocytopeni og blødningstendens. Trombocyttallet monitoreres ugentligt indtil 4 uger efter ophør. Begrænset erfaring med brug af eltrombopag til ITP-patienter > 65 år og HCV-patienter > 75 år. Forsigtighed og tæt kontrol tilrådes, da behandling med TPO-R-agonister eventuelt kan stimulere retikulindannelse i knoglemarven og progression af eksisterende hæmatopoietiske maligne sygdomme med stigning i blastcelletal. Tidligere tromboemboli eller kendte risikofaktorer herfor. Ved indledning af behandling, og hvis eltrombopag kombineres med andre lægemidler til behandling af ITP, bør trombocyttallet og det perifere blodbillede monitoreres 1 gang ugentligt, derefter 1 gang månedlig. Ved svær aplastisk anæmi anbefales det at udføre en cytogenetisk analyse af knoglemarvs-aspirat inden opstart af behandling samt efter 3 og 6 måneder. Ved...)

Magnesium "Protina", komb. (Ved bivirkninger seponeres behandlingen midlertidigt. Når bivirkningerne er aftaget, kan behandlingen genoptages med nedsat dosis.)

Magnesium Diasporal (...Ved bivirkninger seponeres behandlingen midlertidigt. Når bivirkningerne er aftaget, kan be...)

Fampyra^® (...Ved blokering af kalium-kanaler reduceres ionstrømmen gennem disse kanaler. Derved forlænges repolarisering, og aktionsp...)

Cloxacillin "Macure" (Ved både nedsat nyrefunktion og nedsat leverfunktion reduceres dosis til 50% af normal dosis.)

Cloxacillin "Navamedic" (Ved både nedsat nyrefunktion og nedsat leverfunktion reduceres dosis til 50% af normal dosis.)

Cloxacillin "Stragen" (Ved både nedsat nyrefunktion og nedsat leverfunktion reduceres dosis til 50% af normal dosis.)

Cloxacillin "XGX Pharma" (Ved både nedsat nyrefunktion og nedsat leverfunktion reduceres dosis til 50% af normal dosis.)

Cefepim "MIP" (Ved CAPD gives: 1 g hver 48. time ved alvorlige infektioner. 2 g hver 48. time ved meget alvorlige infektioner.)

Pulmozyme^® (...Ved cystisk fibrose indeholder sputum høje koncentrationer af polymeriseret DNA fra degenererede leukocytter, og dette er medvirkende til at øge sputums viskositet og gøre det vanskeligt at hoste op. Dornase alfa spalter ekstracellulært DNA og reducerer derved...)

Xarelto^® Startpakke (...Ved dag 1-21 med 15 mg x 2 dgl. tages dosis straks (evt. begge doser) for at sikre en daglig dosis på 30 mg. Ved dag 22 og senere tages...)

Nutrineal^® PD4, komb. (...Ved den kontinuerlige ambulante peritonealdialyse kan 25 % af den dagligt anvendte peritone...)

Metopirone^® (Ved diagnostisk anvendelse kan ses forsinket respons pga. øget halveringstid for kortisol.)

balance glucos calcium, komb. (...Ved diffusion bevæger stoffer sig gennem peritoneum pga. koncentrationsgradient, og ved ultrafiltration fjernes væske fra ...)

bicaVera Glucose, komb. (...Ved diffusion bevæger stoffer sig gennem peritoneum pga. koncentrationsgradient, og ved ultrafiltration fjernes væske fra ...)

Physioneal^®, komb. (...Ved diffusion bevæger stoffer sig gennem peritoneum pga. koncentrationsgradient, og ved ultrafiltration fjernes væske fra ...)

Berinert^® (...Ved disposition for allergi bør antihistaminer og kortikosteroider gives profylaktisk. Tæt observation tilrådes ved larynxødem. Patiente...)

Cinryze^® (...Ved disposition for allergi bør antihistaminer og kortikosteroider gives profylaktisk. Tæt observation tilrådes ved larynxødem. Patiente...)

Megace^® (Ved disposition for tromboembolisk lidelse Leversygdom.)

Activelle^®, komb. (...Ved doser, der er højere end normalt anvendt for orale kontraceptiva og HRT-præparater, er ...)

Cliovelle, komb. (...Ved doser, der er højere end normalt anvendt for orale kontraceptiva og HRT-præparater, er ...)

Evo-Conti^®, komb. (...Ved doser, der er højere end normalt anvendt for orale kontraceptiva og HRT-præparater, er ...)

Evo-Sequi^®, komb. (...Ved doser, der er højere end normalt anvendt for orale kontraceptiva og HRT-præparater, er ...)

Femanor^®, komb. (...Ved doser, der er højere end normalt anvendt for orale kontraceptiva og HRT-præparater, er ...)

Kliogest^®, komb. (...Ved doser, der er højere end normalt anvendt for orale kontraceptiva og HRT-præparater, er ...)

Noresmea^®, komb. (...Ved doser, der er højere end normalt anvendt for orale kontraceptiva og HRT-præparater, er ...)

Norethisteron/estrogen "2care4", komb. - Udgået: 05-01-2026 (...Ved doser, der er højere end normalt anvendt for orale kontraceptiva og HRT-præparater, er ...)

Yondelis (...Ved ekstravasation forekommer vævsnekrose. Der er ingen antidot. Samtidig anvendelse af potente CYP3A4-hæmmere Samtidig administration af lægemidler, der kan medføre rhabdomyolyse (fx statiner). Hvis der forekommer rhabdomyolyse, skal der omgående iværksættes støttende foranstaltninger i form af parenteral hydrering, alkalinisering af urinen og dialyse. Behandlingen bør afbrydes, indtil patienten er kommet sig fuldstændigt. Hvis der udvikles feber, bør støttende behandling iværksættes omgående. Der bør undersøges for nedsat venstre ventrikelfunktion (LVEF) før og under behandling, specielt ved risiko for kardiomyopati pga. tidligere eksponering for antracycliner eller ved...)

Kaliumiodid "SERB" (...Ved en atomulykke kan der frigives en stor mængde radioaktivt jod i miljøet. På grund af de...)

Dipeptiven^®, komb. (Ved encefalopati startes med lav dosis (0,5 g aminosyrer/kg legemsvægt/døgn), derefter gradvis øgning under monitorering af den cerebrale funktion.)

Rimactazid, komb. (...Ved epilepsi kan det være nødvendigt at justere den antiepileptiske behandling, idet anfaldsfrekvensen kan øges. Tæt klinisk og paraklinisk observation ved påvirket leverfunktion. Risiko for permanent misfarvning af bløde kontaktlinser. Ved...)

Rifampar, komb. (...Ved epilepsi kan det være nødvendigt at justere den antiepileptiske behandling. Tæt klinisk og paraklinisk observation ved påvirket leverfunktion. Patienten skal informeres om at henvende sig ved nyopståede synsforstyrrelse. Ved behandlingsstart testes evnen til at skelne farver. Risiko for permanent misfarvning af bløde kontaktlinser. Ved tegn på overfølsomhed skal behandlingen seponeres, og behandling med rifampicin må ikke fortsættes eller genoptages. Hos patienter med Addisons sygdom kan rifampicin inducere Addison-krise. Hud- og subkutane vævssygdomme . Der er rapporter om svære kutane bivirkninger (SCAR), herunder Stevens-Johnsons syndrom (SJS), toksisk epidermal nekrolyse (TEN), lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS) og og akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP), som kan være livstruende eller fatale. På ordinationstidspunktet skal patienten informeres om tegn og symptomer og overvåges nøje for hudreaktioner. Hvis der opstår tegn og symptomer, der tyder på disse reaktioner, skal ethambutol straks seponeres og en alternativ behandling overvejes. Hvis patienten har udviklet en alvorlig reaktion såsom SJS, TEN eller DRESS ved...)

Rimstar, komb. (...Ved epilepsi kan det være nødvendigt at justere den antiepileptiske behandling. Tæt klinisk og paraklinisk observation ved påvirket leverfunktion. Patienten skal informeres om at henvende sig ved nyopståede synsforstyrrelse. Ved behandlingsstart testes evnen til at skelne farver. Risiko for permanent misfarvning af bløde kontaktlinser. Ved tegn på overfølsomhed skal behandlingen seponeres, og behandling med rifampicin må ikke fortsættes eller genoptages. Hos patienter med Addisons sygdom kan rifampicin inducere Addison-krise. Hud- og subkutane vævssygdomme Der er rapporter om svære kutane bivirkninger (SCAR), herunder Stevens-Johnsons syndrom (SJS), toksisk epidermal nekrolyse (TEN), lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS), akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP) som kan være livstruende eller fatale. På ordinationstidspunktet skal patienten informeres om tegn og symptomer og overvåges nøje for hudreaktioner. Hvis der opstår tegn og symptomer, der tyder på disse reaktioner, skal ethambutol straks seponeres og en alternativ behandling overvejes. Hvis patienten har udviklet en alvorlig reaktion såsom SJS, TEN eller DRESS ved...)

Idaptan (Ved forekomst af motoriske forstyrrelser bør præparatet seponeres. Forsigtighed ved ældre.)

Vastarel^® (Ved forekomst af motoriske forstyrrelser bør præparatet seponeres. Forsigtighed ved ældre.)

Isturisa (Ved formodet overdosering bør behandlingen afbrydes, kortisolniveauer kontrolleres, og om nødvendigt initieres oral eller i.v.-behandling med hydrocortison.)

Sufenta^® (...Ved forudgående behandling med MAO-hæmmere (op til 14 dage for irreversible MAO-hæmmere) kan der være risiko for alvorlige CNS- og kredsløbsreaktioner. Seponering af irreversible MAO-hæmmere 14 dage før indgift af sufentanil anbefales. Kraftige CYP3A4-hæmmere (fx clarithromycin, itraconazol, ritonavir) kan muligvis forsinke nedbrydningen. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Risiko for sedation, respirationsdepression, koma og død øges ved...)

Sufentanil "Hameln" (...Ved forudgående behandling med MAO-hæmmere (op til 14 dage for irreversible MAO-hæmmere) kan der være risiko for alvorlige CNS- og kredsløbsreaktioner. Seponering af irreversible MAO-hæmmere 14 dage før indgift af sufentanil anbefales. Kraftige CYP3A4-hæmmere (fx clarithromycin, itraconazol, ritonavir) kan muligvis forsinke nedbrydningen. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Risiko for sedation, respirationsdepression, koma og død øges ved...)

Methoxsalen "Macopharma" (Ved fotoferese er de målte plasmakoncentrationer væsentligt lavere end ved i.v. administration.)

Uvadex (Ved fotoferese er de målte plasmakoncentrationer væsentligt lavere end ved i.v. administration.)

Tepkinly^® (...Ved fuld dosis på 48 mg opnås maksimal plasma koncentration efter 3-4 dage. Steady state fo...)

Praxbind (...Ved fuldstændig ophævelse af dabigatrans virkning bør anden tromboseprofylakse overvejes, i...)

Acarizax^® (Ved gentagen påvirkning med allergen til allergiske individer aktiveres den immunmodulatoriske mekanisme.)

Aitmyte^® (Ved gentagen påvirkning med allergen til allergiske individer aktiveres den immunmodulatoriske mekanisme.)

Itulazax^® (Ved gentagen påvirkning med allergen til allergiske individer aktiveres den immunmodulatoriske mekanisme.)

Aitgrys^® (Ved gentagen påvirkning med allergen til allergiske individer opnås en immunmodulatorisk effekt.)

Grazax^® (Ved gentagen påvirkning med allergen til allergiske individer opnås en immunmodulatorisk effekt.)

Kerendia^® (Ved GFR 25-60 mg/ml bør startdosis være 10 mg 1 gang dgl.)

Kisqali (Ved glemt dosis eller opkastning efter indtagelsen, må der ikke tages en ny dosis den pågældende dag.)

VITRAKVI^® (...Ved glemt dosis eller ved opkastning efter indtagelse må der ikke tages to doser på samme t...)

Rydapt (Ved glemt dosis eller ved opkastning springes dosis over, og den efterfølgende dosis tages på næste planlagte tidpunkt.)

Rivaroxaban "Hexal" (Ved glemt dosis fortsættes der med den næste dosis på næste skemalagte tidspunkt. Der må ikke tages dobbeltdosis som erstatning for manglende dosis.)

Rivaxa^® (Ved glemt dosis fortsættes der med den næste dosis på næste skemalagte tidspunkt. Der må ikke tages dobbeltdosis som erstatning for manglende dosis.)

Dimethyl fumarate "1A Farma" (Ved glemt dosis må der ikke tages dobbeltdosis, medmindre doserne kan tages med mindst 4 timers interval indtil næste planlagte dosis.)

Dimethyl fumarate "Glenmark" (Ved glemt dosis må der ikke tages dobbeltdosis, medmindre doserne kan tages med mindst 4 timers interval indtil næste planlagte dosis.)

Tecfidera (Ved glemt dosis må der ikke tages dobbeltdosis, medmindre doserne kan tages med mindst 4 timers interval indtil næste planlagte dosis.)

Anzupgo^® (Ved glemt dosis påføres cremen snarest muligt. Derefter fortsættes som planlagt.)

Ryjunea^® (Ved glemt dosis skal behandlingen fortsætte med den næste dosis som normalt.)

Retsevmo^® (Ved glemt dosis skal den glemte dosis springes over.)

Ongentys (Ved glemt dosis skal næste dosis tages som planlagt. Der må ikke tages dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.)

Rubraca^® (Ved glemt dosis tages næste planlagte dosis. Der må ikke tages dobbeltdosis.)

Omjjara^® (Ved glemt dosis, skal den glemte dosis springes over, og næste dosis tages følgende dag. Der må ikke tages dobbelt dosis.)

Corodil^® Comp, komb. (Ved glemt dosis, skal den glemte dosis springes over, og næste dosis tages til normal tid.)

Enacecor, komb. (Ved glemt dosis, skal den glemte dosis springes over, og næste dosis tages til normal tid.)

Enalapril/Hydrochlorothiazide "Medical Valley", komb. (Ved glemt dosis, skal den glemte dosis springes over, og næste dosis tages til normal tid.)

Enalapril-Hydrochlorthiazid "Krka", komb. (Ved glemt dosis, skal den glemte dosis springes over, og næste dosis tages til normal tid.)

Entresto^®, komb. (Ved glemt dosis, skal den glemte dosis springes over, og næste dosis tages til normal tid.)

Inrebic^® (Ved glemt dosis, skal den glemte dosis springes over.)

Wainzua^® (Ved glemt dosis, skal næste dosis tages hurtigst muligt. Behandlingsregimet startes med månedlige intervaller fra sidste dosis. Der må ikke gives dobbeltdosis.)

Lyfnua^® (Ved glemt dosis, springes den over, og næste dosis tages som planlagt. Der må ikke tages dobbeltdosis, eller mere end der er ordineret.)

Alendronat "Bluefish" (Ved glemt medicin skal næste dosis tages dagen efter og derefter fortsætter man det oprindelige regime på den vanlgte ugedag. Der må ikke tages 2 tabletter på samme dag.)

Alendronat "Aurobindo" (Ved glemt medicin skal næste dosis tages dagen efter, og derefter fortsætter man det oprindelige regime på den valgte ugedag. Der må ikke tages 2 tabletter på samme dag.)

Alendronat "Sandoz" (Ved glemt medicin skal næste dosis tages dagen efter, og derefter fortsætter man det oprindelige regime på den valgte ugedag. Der må ikke tages 2 tabletter på samme dag.)

Alendronat "Stada" (Ved glemt medicin skal næste dosis tages dagen efter, og derefter fortsætter man det oprindelige regime på den valgte ugedag. Der må ikke tages 2 tabletter på samme dag.)

Alendronat "Teva" (Ved glemt medicin skal næste dosis tages dagen efter, og derefter fortsætter man det oprindelige regime på den valgte ugedag. Der må ikke tages 2 tabletter på samme dag.)

Alendronat "Viatris" (Ved glemt medicin skal næste dosis tages dagen efter, og derefter fortsætter man det oprindelige regime på den valgte ugedag. Der må ikke tages 2 tabletter på samme dag.)

Binosto (Ved glemt medicin skal næste dosis tages dagen efter, og derefter fortsætter man det oprindelige regime på den valgte ugedag. Der må ikke tages 2 tabletter på samme dag.)

Fosamax^® - Udgået: 16-03-2026 (Ved glemt medicin skal næste dosis tages dagen efter, og derefter fortsætter man det oprindelige regime på den valgte ugedag. Der må ikke tages 2 tabletter på samme dag.)

Azalia (...Ved glemt minipille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én minipille i cyklus. Hvis der er glemt flere minipiller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste minipille pakning. Ved...)

Ceranor (...Ved glemt minipille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én minipille i cyklus. Hvis der er glemt flere minipiller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste minipille pakning. Ved...)

Cerazette^® (...Ved glemt minipille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én minipille i cyklus. Hvis der er glemt flere minipiller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste minipille pakning. Ved...)

Delamonie^® (...Ved glemt minipille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én minipille i cyklus. Hvis der er glemt flere minipiller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste minipille pakning. Ved...)

Desirett (...Ved glemt minipille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én minipille i cyklus. Hvis der er glemt flere minipiller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste minipille pakning. Ved...)

Slinda^® (...Ved glemt minipille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én minipille i cyklus. Hvis der er glemt flere minipiller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste minipille pakning. Ved...)

Vinelle (...Ved glemt minipille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én minipille i cyklus. Hvis der er glemt flere minipiller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste minipille pakning. Ved...)

Qlaira^®, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)

Etindros, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)

Mirabella, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)

Amorina^®, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)

Anastrella^®, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)

Asubtela^®, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)

Denise^®, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)

Drospera^®, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)

Drovelis^®, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)

Femicept, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)

Femistad, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)

Harmonet^®, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)

Kosidina, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)

Leverette^® 21, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)

Liberelle, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)

Loette^® 28, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)

Malonetta, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)

Mercilon^®, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)

Microgyn^®, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)

Minulet^®, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)

Rigevidon, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)

Stefaminelle^®, komb. - Udgået: 16-02-2026 (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)

Trinordiol^®, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)

Triregol, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)

Vreya^®, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)

Yana^®, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)

Yasmin 28^®, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)

Yasmin^®, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)

Yasminelle 28^®, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)

Zoely, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)

Zyrona, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)

Parsabiv (Ved hypocalcæmi: Behandles efter vanlige retningslinjer.)

Natriumklorid "B. Braun" infusionsvæske, opløsning (...Ved hyponatriæmi bør korrektionen sædvanligvis ikke overstige 8 mmol/l/døgn. Overbehandling kan forårsage kardiopulmonale komplikationer i form af arytmier, lungestase og lungeødem, også hos patienter uden kendt hjertesygdom. Monitorering af væske-, elektrolyt- og syre-base-status ved indgift af større mængde og daglig indgift pga. risiko for udvikling af dyshydrering, hospitalserhvervet hyponatriæmi , hyperkaliæmi og acidose. Forsigtighed ved...)

Natriumklorid "Baxter" Viaflo 9 mg/ml (...Ved hyponatriæmi bør korrektionen sædvanligvis ikke overstige 8 mmol/l/døgn. Overbehandling kan forårsage kardiopulmonale komplikationer i form af arytmier, lungestase og lungeødem, også hos patienter uden kendt hjertesygdom. Monitorering af væske-, elektrolyt- og syre-base-status ved indgift af større mængde og daglig indgift pga. risiko for udvikling af dyshydrering, hospitalserhvervet hyponatriæmi , hyperkaliæmi og acidose. Forsigtighed ved...)

Natriumklorid "Fresenius Kabi" 9 mg/ml (...Ved hyponatriæmi bør korrektionen sædvanligvis ikke overstige 8 mmol/l/døgn. Overbehandling kan forårsage kardiopulmonale komplikationer i form af arytmier, lungestase og lungeødem, også hos patienter uden kendt hjertesygdom. Monitorering af væske-, elektrolyt- og syre-base-status ved indgift af større mængde og daglig indgift pga. risiko for udvikling af dyshydrering, hospitalserhvervet hyponatriæmi , hyperkaliæmi og acidose. Forsigtighed ved...)

Natriumklorid "Vantive" Clear-Flex9 mg/ml (...Ved hyponatriæmi bør korrektionen sædvanligvis ikke overstige 8 mmol/l/døgn. Overbehandling kan forårsage kardiopulmonale komplikationer i form af arytmier, lungestase og lungeødem, også hos patienter uden kendt hjertesygdom. Monitorering af væske-, elektrolyt- og syre-base-status ved indgift af større mængde og daglig indgift pga. risiko for udvikling af dyshydrering, hospitalserhvervet hyponatriæmi , hyperkaliæmi og acidose. Forsigtighed ved...)

Natriumklorid isotonisk "SAD" (...Ved hyponatriæmi bør korrektionen sædvanligvis ikke overstige 8 mmol/l/døgn. Overbehandling kan forårsage kardiopulmonale komplikationer i form af arytmier, lungestase og lungeødem, også hos patienter uden kendt hjertesygdom. Monitorering af væske-, elektrolyt- og syre-base-status ved indgift af større mængde og daglig indgift pga. risiko for udvikling af dyshydrering, hospitalserhvervet hyponatriæmi , hyperkaliæmi og acidose. Forsigtighed ved...)

Qsiva, komb. (...Ved høje doser på 15/92 mg kan pludselig seponering medføre risiko for kramper. Der anbefal...)

Calciumgluconat "2care4" (...Ved i.v. indgift af calcium ses øget toksicitet af samtidig indgivet digoxin. Loop-diuretik...)

Calciumgluconat "B. Braun" (...Ved i.v. indgift af calcium ses øget toksicitet af samtidig indgivet digoxin. Loop-diuretik...)

Zeltacin^® (...Ved i.v. indgift af calcium ses øget toksicitet af samtidig indgivet digoxin. Loop-diuretik...)

Dolatramyl (Ved indtag på grund af akutte smerter (fx lændehold) kan donor tappes efter karantæne på 2 døgn. Ved fast dagligt forbrug må donor ikke tappes.)

Dolol Retard UNO (Ved indtag på grund af akutte smerter (fx lændehold) kan donor tappes efter karantæne på 2 døgn. Ved fast dagligt forbrug må donor ikke tappes.)

Dolol^® (Ved indtag på grund af akutte smerter (fx lændehold) kan donor tappes efter karantæne på 2 døgn. Ved fast dagligt forbrug må donor ikke tappes.)

Gemadol^® Retard (Ved indtag på grund af akutte smerter (fx lændehold) kan donor tappes efter karantæne på 2 døgn. Ved fast dagligt forbrug må donor ikke tappes.)

Mandolgin^® (Ved indtag på grund af akutte smerter (fx lændehold) kan donor tappes efter karantæne på 2 døgn. Ved fast dagligt forbrug må donor ikke tappes.)

Nobligan^® (Ved indtag på grund af akutte smerter (fx lændehold) kan donor tappes efter karantæne på 2 døgn. Ved fast dagligt forbrug må donor ikke tappes.)

Tadol (Ved indtag på grund af akutte smerter (fx lændehold) kan donor tappes efter karantæne på 2 døgn. Ved fast dagligt forbrug må donor ikke tappes.)

Tradolan^® (Ved indtag på grund af akutte smerter (fx lændehold) kan donor tappes efter karantæne på 2 døgn. Ved fast dagligt forbrug må donor ikke tappes.)

Tramadol "Actavis" (Ved indtag på grund af akutte smerter (fx lændehold) kan donor tappes efter karantæne på 2 døgn. Ved fast dagligt forbrug må donor ikke tappes.)

Tramadol "Krka" (Ved indtag på grund af akutte smerter (fx lændehold) kan donor tappes efter karantæne på 2 døgn. Ved fast dagligt forbrug må donor ikke tappes.)

Tramadol Retard "Actavis" (Ved indtag på grund af akutte smerter (fx lændehold) kan donor tappes efter karantæne på 2 døgn. Ved fast dagligt forbrug må donor ikke tappes.)

Tramadol Retard "Hexal" (Ved indtag på grund af akutte smerter (fx lændehold) kan donor tappes efter karantæne på 2 døgn. Ved fast dagligt forbrug må donor ikke tappes.)

Tramadolhydrochlorid "2care4" (Ved indtag på grund af akutte smerter (fx lændehold) kan donor tappes efter karantæne på 2 døgn. Ved fast dagligt forbrug må donor ikke tappes.)

Fucithalmic^® (...Ved infektion i øjet bør kontaktlinser fjernes før applikation og tidligst indsættes 12 tim...)

Terramycin^®-Polymyxin B øjensalve, komb. (Ved infektion i øjet bør kontaktlinser seponeres. Se endvidere .)

Vigamox^® (Ved infektion i øjet bør kontaktlinser seponeres. Se endvidere Kontaktlinsebrug ved øjendråber og salve .)

Ciloxan^® øjendråber, opløsning og øjensalve (...Ved infektion i øjet bør kontaktlinser seponeres. Øjendråber, opløsning indeholder benzalkoniumchlorid, der kan medføre øjenirritation. Benzalkoniumchlorid kan misfarve bløde kontaktlinser. Kontaktlinser bør fjernes før applikation og tidligst indsættes 15 min. efter applikation, se endvidere Kontaktlinsebrug ved...)

Oftaquix (...Ved infektion i øjet bør kontaktlinser seponeres. Øjendråber, opløsning, flerdosisbeholder. Benzalkoniumchlorid kan misfarve bløde kontaktlinser. Kontaktlinser bør fjernes før applikation og tidligst indsættes 15 min. efter applikation, se endvidere Kontaktlinsebrug ved...)

Kloramfenikol "Santen" (...Ved infektion i øjet bør kontaktlinser seponeres. Øjendråber, opløsning, flerdosisbeholder: Benzalkoniumchlorid kan misfarve bløde kontaktlinser. Kontaktlinser bør fjernes før applikation og tidligst indsættes 15 min. efter applikation, se endvidere: Kontaktlinsebrug ved...)

Kloramfenikol "DAK" (Ved infektion i øjet bør kontaktlinser seponeres. Øjensalve bør ikke anvendes sammen med kontaktlinser. Se endvidere .)

Kloramfenikol "2care4" (...Ved infektion i øjet bør kontaktlinser seponeres. Øjensalve bør ikke anvendes sammen med kontaktlinser. Se endvidere Kontaktlinsebrug ved øjendråbe...)

Kloramfenikol "Orifarm" (...Ved infektion i øjet bør kontaktlinser seponeres. Øjensalve bør ikke anvendes sammen med kontaktlinser. Se endvidere Kontaktlinsebrug ved øjendråbe...)

Granon^® (...Ved inhalation ses en nedsættelse af ekspektorats viskositet. Man har formodet, at effekten skyldes en fri sulfhydryl-gruppe, der reducerer disulfidbindingen i mucusproteinerne. Efter inhalation indtræder virkningen efter 1 minut og er maksimal efter 5-10 minutter. Ved oral anvendelse kan der dog ikke påvises acetylcystein i mucus eller bronkieskyllevæske, hvilket gør denne virkningsmekanisme tvivlsom ved...)

Mucolysin Skovbær^® (...Ved inhalation ses en nedsættelse af ekspektorats viskositet. Man har formodet, at effekten skyldes en fri sulfhydryl-gruppe, der reducerer disulfidbindingen i mucusproteinerne. Efter inhalation indtræder virkningen efter 1 minut og er maksimal efter 5-10 minutter. Ved oral anvendelse kan der dog ikke påvises acetylcystein i mucus eller bronkieskyllevæske, hvilket gør denne virkningsmekanisme tvivlsom ved...)

Mucolysin^® (...Ved inhalation ses en nedsættelse af ekspektorats viskositet. Man har formodet, at effekten skyldes en fri sulfhydryl-gruppe, der reducerer disulfidbindingen i mucusproteinerne. Efter inhalation indtræder virkningen efter 1 minut og er maksimal efter 5-10 minutter. Ved oral anvendelse kan der dog ikke påvises acetylcystein i mucus eller bronkieskyllevæske, hvilket gør denne virkningsmekanisme tvivlsom ved...)

Mucomyst^® (...Ved inhalation ses en nedsættelse af ekspektorats viskositet. Man har formodet, at effekten skyldes en fri sulfhydryl-gruppe, der reducerer disulfidbindingen i mucusproteinerne. Efter inhalation indtræder virkningen efter 1 minut og er maksimal efter 5-10 minutter. Ved oral anvendelse kan der dog ikke påvises acetylcystein i mucus eller bronkieskyllevæske, hvilket gør denne virkningsmekanisme tvivlsom ved...)

Diprofos Depot (...Ved injektion i led og bløddele kan præparatet om nødvendigt anvendes. Den systemiske tilgæ...)

Diprophos (...Ved injektion i led og bløddele kan præparatet om nødvendigt anvendes. Den systemiske tilgæ...)

Diprospan^® (...Ved injektion i led og bløddele kan præparatet om nødvendigt anvendes. Den systemiske tilgæ...)

Kenalog^® (...Ved injektion i led og bløddele kan præparatet om nødvendigt anvendes. Den systemiske tilgæ...)

Lederspan^® (...Ved injektion i led og bløddele kan præparatet om nødvendigt anvendes. Den systemiske tilgæ...)

Triamcinolonacetonid "Orifarm" (...Ved injektion i led og bløddele kan præparatet om nødvendigt anvendes. Den systemiske tilgæ...)

Triamcinolonacetonid "Paranova" (...Ved injektion i led og bløddele kan præparatet om nødvendigt anvendes. Den systemiske tilgæ...)

Panzyga^® (...Ved kendt IgA-mangel skal adrenalininjektionsvæske 0,1 % være parat i tilfælde af anafylaktisk reaktion. Hos alle patienter kræves der ved IVIg-administration: Tilstrækkelig hydrering før infusionen af IVIg påbegyndes Monitorering af hydreringstilstand Monitorering af plasma-kreatinin Undgåelse af samtidig anvendelse af loop-diuretika Tromboemboli. Hos patienter med svær overvægt og patienter med eksisterende risikofaktorer for tromboemboliske forstyrrelser. Akut nyresvigt. Akut nyresvigt er blevet indberettet. I de fleste tilfælde er der identificeret risikofaktorer som eksisterende nyreinsufficiens, diabetes, hypovolæmi, overvægt, samtidig behandling med nefrotoksiske præparater eller en alder over 65 år. Det anbefales, at nyreparametre vurderes forud for infusion af IVIg (intravenøst administreret humant normalt immunglobulin). Ved risiko for akut nyresvigt skal IVIg-præparater administreres ved den laveste mulige infusionshastighed og -dosis. Aseptisk meningitissyndrom (AMS). Aseptisk meningitissyndrom er blevet indberettet. Syndromet begynder normalt inden for nogle timer til 2 dage efter behandling. Patienter, der udviser tegn/symptomer skal have en grundig, neurologisk undersøgelse, herunder CSF-undersøgelser, for at udelukke andre grunde til meningitis. Seponering af IVIg-behandling har resulteret i remission af AMS inden for nogle dage uden følgesygdomme. Hæmolytisk anæmi. Hæmolytisk anæmi kan opstå efter IVIg-behandling på grund af forøget sekvestrering af røde blodlegemer. IVIg-modtagere skal monitoreres for kliniske tegn og symptomer på hæmolyse. Neutropeni/leukopeni. Forbigående fald i neutrofiltal og/eller episoder af neutropeni, der undertiden kan være alvorlig, er blevet indberettet efter behandling og forekommer typisk inden for timer eller dage efter IVIg-administration og forsvinder spontant inden for 7 til 14 dage. Transfusionsrelateret akut lungeskade (TRALI). Hos patienter, der får IVIg, har der været nogle rapporter om akut, non-kardiogent lungeødem [transfusionsrelateret, akut lungeskade (TRALI)]. TRALI er karakteriseret ved...)

Kiovig (...Ved kendt IgA-mangel skal adrenalininjektionsvæske 0,1 % være parat i tilfælde af anafylaktisk reaktion. Ved dehydrering skal patienten først rehydreres, og adrenalininjektionsvæske 0,1 % skal være parat i tilfælde af anafylaktisk reaktion. Ved...)

Octagam^® (...Ved kendt IgA-mangel skal adrenalininjektionsvæske 0,1 % være parat i tilfælde af anafylaktisk reaktion. Ved dehydrering skal patienten først rehydreres, og adrenalininjektionsvæske 0,1 % skal være parat i tilfælde af anafylaktisk reaktion. Ved...)

Privigen (...Ved kendt IgA-mangel skal adrenalininjektionsvæske 0,1 % være parat i tilfælde af anafylaktisk reaktion. Ved dehydrering skal patienten først rehydreres, og adrenalininjektionsvæske 0,1 % skal være parat i tilfælde af anafylaktisk reaktion. Ved...)

Vesiculture (...Ved kendt risikofaktor for HIV-infektion anbefales HIV-undersøgelse inden behandlingen. BCG kan forværre bestående gener af en kronisk irritationstilstand i blæren - herunder strålecystitis. Ved...)

BCG "medac" (...Ved kendt risikofaktor for HIV-infektion anbefales HIV-undersøgelse inden behandlingen. BCG kan forværre bestående gener af en kronisk irritationstilstand i blæren - herunder strålecystitis. Ved symptomer på BCG-infektion behandles adækvat med antituberkuløs kemoterapi efter sædvanlige retningslinjer, se Tuberkulostatika . Tuberkulinprøver: Tuberkulinreaktion (kutanprøve) bør afprøves før intravesikale behandling pga. risiko for overføsomhed. Ved påvisning af Bacillus Calmette-Guérin kan negative resultater af dyrkning af en biopsiprøve og negative testresultater ikke udelukke en systemisk BCG-infektion. Efter behandlingen er der risiko for opblussen af latente BCG-infektioner med potentielt fatale udfald. Passende behandling ved...)

Shingrix (...Vedkombination af det varicella zostervirus-specifikke antigen (gE) med et adjuverend...)

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Glenmark", komb. (...Vedkombination med atazanavir mindskes koncentrationen af atazanavir, hvorfor denne bør gives boosted med ritonavir. Vedkombination...)

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Krka", komb. (...Vedkombination med atazanavir mindskes koncentrationen af atazanavir, hvorfor denne bør gives boosted med ritonavir. Vedkombination...)

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Mylan", komb. (...Vedkombination med atazanavir mindskes koncentrationen af atazanavir, hvorfor denne bør gives boosted med ritonavir. Vedkombination...)

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Stada", komb. (...Vedkombination med atazanavir mindskes koncentrationen af atazanavir, hvorfor denne bør gives boosted med ritonavir. Vedkombination...)

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Teva", komb. (...Vedkombination med atazanavir mindskes koncentrationen af atazanavir, hvorfor denne bør gives boosted med ritonavir. Vedkombination...)

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Zentiva", komb. (...Vedkombination med atazanavir mindskes koncentrationen af atazanavir, hvorfor denne bør gives boosted med ritonavir. Vedkombination...)

Truvada^®, komb. (...Vedkombination med atazanavir mindskes koncentrationen af atazanavir, hvorfor denne bør gives boosted med ritonavir. Vedkombination...)

Trulicity (...Vedkombination med sulfonylurinstof eller insulin kan dosis af disse reduceres for at mindske risikoen for hypoglykæmi. På grund af manglende erfaring bør dulaglutid ikke anvendes ved: svær gastro-intestinal sygdom alvorlig diabetisk gastroparese. Patienten skal informeres om symptomer på akut pancreatitis. Ved mistanke om pancreatitis skal dualaglutid seponeres. Patienten skal informeres om den potentielle risiko for dehydrering, især i forhold til gastro-intestinale bivirkninger. Akut pancreatitis i anamnesen. Risiko for aspiration GLP-1 agonister forsinker den gastriske tømningstid og den øgede risiko for tilbageværende gastrisk indhold kan derfor potentielt også medføre øget risiko for aspiration ifm. anæstesi eller dyb sedation. Effekten på gastrisk tømningstid ser ud til at mindskes ved...)

Talzenna^® (...Vedkombinationsbehandling med enzalutamid er der set en højere forekomst af venøse tromboemboliske hændelser. Monitorering for tegn og symptomer på dyb venetrombose og lungeemboli anbefales. Der er registreret tilfælde af myelodysplastisk syndrom/akut myeloid leukæmi (MDS/AML) med letal udgang. Ved mistanke om MDS/AML skal patient yderligere udredes og ved...)

TachoSil^®, komb. (...Ved kontakt med fysiologiske væsker, fx blod, lymfe eller isotonisk natriumchlorid, vil fib...)

Jorveza (...Ved kontinuerlig anvendelse bør observeres for systemisk påvirkning, se i øvrigt Glukokorti...)

Prednisolon "Unimedic" (...Ved kontinuerlig brug bør der tages højde for systemisk virkning. Særlig forsigtighed ved skift fra orale steroider pga. fo...)

Stamaril^® (...Ved kontraindikation kan lægen udstede en undtagelsesattest til brug ved rejse til lande, hvor vaccinen er påkrævet...)

Ampicillin/Sulbactam "Aptapharma", komb. (...Ved kreatininclearance < 30 ml/min forlænges doseringsintervallet: GFR Doseringsinterval ...)

Neupogen^® (...Ved kronisk myeloid leukæmi eller myelodysplasi er der teoretisk risiko for stimulering af tumorvæksten og sikkerhed eller virkning er ikke klarlagt. Filgrastim er ikke godkendt til disse lidelser. Glomerulonefritis er set ifm. behandlingen. Monotorering med urinanalyser anbefales. Trombocyttallet skal monitorers, særligt under de første uger af behandlingen, pga. risiko for trombocytopeni. Ved trombocyttal 50 x 10 9 /l efter forventet nadir skal behandlingen seponeres. Ved PBPC (Peripheral Blood Progenitor Cell)-mobilisering skal behandling dog først afbrydes eller dosis nedsættes ved leukocyttal > 70 x 10 9 /l. Lungesymptomer som hoste og dyspnø i forbindelse med nedsat lungefunktion og radiologiske tegn på lungeinfiltrater kan være tegn på udvikling af ARDS (Acute Respiratory Distress Syndrome). Behandlingen skal seponeres og passende behandling iværksættes. Patienter med forudgående lungeinfiltrater er muligvis i større risiko for denne bivirkning. Miltstørrelsen skal monitoreres nøje pga. risiko for splenomegali og evt. miltruptur (dødelige tilfælde er forekommet). Begrænset erfaring ved sekundær akut myeloid leukæmi (AML). Bryst- eller lungekræftpatienter overvåges for tegn og symptomer på myelodysplastisk syndrom (MDS) og akut myeloid leukæmi (AML). MDS og AML har været forbundet med anvendelse af pegfilgastrim, et andet G-CSF middel. Forsigtighed ved seglcelletræk eller seglcelleanæmi - der er forekommet fatale tilfælde af seglcellekrise. Ved osteoporose kan det være nødvendigt at monitorere knogletæthed ved kontinuerlig behandling > 6 måneder. Forsigtighed ved arvelig fructoseintolerans pga. indhold af sorbitol (50 mg/ml). Se i øvrigt produktresumé /speciallitteratur for andre særlige forsigtighedsregler hos patienter med cancer, HIV eller svær kronisk neutropeni, samt ved...)

Zarzio (...Ved kronisk myeloid leukæmi eller myelodysplasi er der teoretisk risiko for stimulering af tumorvæksten og sikkerhed eller virkning er ikke klarlagt. Filgrastim er ikke godkendt til disse lidelser. Glomerulonefritis er set ifm. behandlingen. Monotorering med urinanalyser anbefales. Trombocyttallet skal monitorers, særligt under de første uger af behandlingen, pga. risiko for trombocytopeni. Ved trombocyttal 50 x 10 9 /l efter forventet nadir skal behandlingen seponeres. Ved PBPC (Peripheral Blood Progenitor Cell)-mobilisering skal behandling dog først afbrydes eller dosis nedsættes ved leukocyttal > 70 x 10 9 /l. Lungesymptomer som hoste og dyspnø i forbindelse med nedsat lungefunktion og radiologiske tegn på lungeinfiltrater kan være tegn på udvikling af ARDS (Acute Respiratory Distress Syndrome). Behandlingen skal seponeres og passende behandling iværksættes. Patienter med forudgående lungeinfiltrater er muligvis i større risiko for denne bivirkning. Miltstørrelsen skal monitoreres nøje pga. risiko for splenomegali og evt. miltruptur (dødelige tilfælde er forekommet). Begrænset erfaring ved sekundær akut myeloid leukæmi (AML). Bryst- eller lungekræftpatienter overvåges for tegn og symptomer på myelodysplastisk syndrom (MDS) og akut myeloid leukæmi (AML). MDS og AML har været forbundet med anvendelse af pegfilgastrim, et andet G-CSF middel. Forsigtighed ved seglcelletræk eller seglcelleanæmi - der er forekommet fatale tilfælde af seglcellekrise. Ved osteoporose kan det være nødvendigt at monitorere knogletæthed ved kontinuerlig behandling > 6 måneder. Forsigtighed ved arvelig fructoseintolerans pga. indhold af sorbitol (50 mg/ml). Se i øvrigt produktresumé /speciallitteratur for andre særlige forsigtighedsregler hos patienter med cancer, HIV eller svær kronisk neutropeni, samt ved...)

Nivestim (...Ved kronisk myeloid leukæmi eller myelodysplasi er der teoretisk risiko for stimulering af tumorvæksten og sikkerhed eller virkning er ikke klarlagt. Filgrastim er ikke godkendt til disse lidelser. Glomerulonefritis er set ifm. behandlingen. Monotorering med urinanalyser anbefales. Trombocyttallet skal monitorers, særligt under de første uger af behandlingen, pga. risiko for trombocytopeni. Ved trombocyttal 50 x 10 9 /l efter forventet nadir skal behandlingen seponeres. Ved PBPC (Peripheral Blood Progenitor Cell)-mobilisering skal behandling dog først afbrydes eller dosis nedsættes ved leukocyttal > 70 x 10 9 /l. Lungesymptomer som hoste og dyspnø i forbindelse med nedsat lungefunktion og radiologiske tegn på lungeinfiltrater kan være tegn på udvikling af ARDS (Acute Respiratory Distress Syndrome). Behandlingen skal seponeres og passende behandling iværksættes. Patienter med forudgående lungeinfiltrater er muligvis i større risiko for denne bivirkning. Miltstørrelsen skal monitoreres nøje pga. risiko for splenomegali og evt. miltruptur (dødelige tilfælde er forekommet). Begrænset erfaring ved sekundær akut myeloid leukæmi (AML). Bryst- eller lungekræftpatienter overvåges for tegn og symptomer på myelodysplastisk syndrom (MDS) og akut myeloid leukæmi (AML). MDS og AML har været forbundet med anvendelse af pegfilgastrim, et andet G-CSF middel. Forsigtighed ved seglcelletræk eller seglcelleanæmi - der er forekommet fatale tilfælde af seglcellekrise. Ved osteoporose kan det være nødvendigt at monitorere knogletæthed ved kontinuerlig behandling > 6 måneder. Forsigtighed ved arvelig fructoseintolerans pga. indhold af sorbitol (50 mg/ml). Se i øvrigt produktresumé /speciallitteratur for andre særlige forsigtighedsregler hos patienter med cancer, HIV eller svær kronisk neutropeni, samt ved...)

Accofil (...Ved kronisk myeloid leukæmi eller myelodysplasi er der teoretisk risiko for stimulering af tumorvæksten og sikkerhed eller virkning er ikke klarlagt. Filgrastim er ikke godkendt til disse lidelser. Glomerulonefritis er set ifm. behandlingen. Monotorering med urinanalyser anbefales. Trombocyttallet skal monitorers, særligt under de første uger af behandlingen, pga. risiko for trombocytopeni. Ved trombocyttal 50 x 10 9 /l efter forventet nadir skal behandlingen seponeres. Ved PBPC (Peripheral Blood Progenitor Cell)-mobilisering skal behandling dog først afbrydes eller dosis nedsættes ved leukocyttal > 70 x 10 9 /l. Lungesymptomer som hoste og dyspnø i forbindelse med nedsat lungefunktion og radiologiske tegn på lungeinfiltrater kan være tegn på udvikling af ARDS (Acute Respiratory Distress Syndrome). Behandlingen skal seponeres og passende behandling iværksættes. Patienter med forudgående lungeinfiltrater er muligvis i større risiko for denne bivirkning. Miltstørrelsen skal monitoreres nøje pga. risiko for splenomegali og evt. miltruptur (dødelige tilfælde er forekommet). Begrænset erfaring ved sekundær akut myeloid leukæmi (AML). Bryst- eller lungekræftpatienter overvåges for tegn og symptomer på myelodysplastisk syndrom (MDS) og akut myeloid leukæmi (AML). MDS og AML har været forbundet med anvendelse af pegfilgastrim, et andet G-CSF middel. Forsigtighed ved seglcelletræk eller seglcelleanæmi - der er forekommet fatale tilfælde af seglcellekrise. Ved osteoporose kan det være nødvendigt at monitorere knogletæthed ved kontinuerlig behandling > 6 måneder. Forsigtighed ved arvelig fructoseintolerans pga. indhold af sorbitol (50 mg/ml). Se i øvrigt produktresumé /speciallitteratur for andre særlige forsigtighedsregler hos patienter med cancer, HIV eller svær kronisk neutropeni, samt ved...)

Angusta (...Ved langvarige, kraftige eller hyppige kontraktioner skal misoprostol-behandlingen pauseres. Tilstande med risiko for fosterpåvirkning som fx præeklampsi (hvor fosterpåvirkning bør udelukkes). Øget risiko for dissemineret intravaskulær koagulation efter fysisk eller farmakologisk induceret fødsel. Begrænset erfaring ved flerfoldsgraviditeter hos kvinder med > 5 tidligere vaginalfødsler, ved...)

Mysimba, komb. (...Ved let nedsat leverfunktion (Child-Pugh A): Voksne. Uge 1: 1 tablet morgen. Voksne. Uge ≥ 2: 1 tablet morgen og 1 tablet aften. Bør ikke anvendes ved moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh B). Kontraindiceret ved...)

Adenuric (Ved let nedsat leverfunktion frarådes dosisøgning. Erfaring savnes vedr. stærkt nedsat leverfunktion.)

Febuxostat "Krka" (Ved let nedsat leverfunktion frarådes dosisøgning. Erfaring savnes vedr. stærkt nedsat leverfunktion.)

Febuxostat "Teva" (Ved let nedsat leverfunktion frarådes dosisøgning. Erfaring savnes vedr. stærkt nedsat leverfunktion.)

CAMZYOS^® (...Ved let og moderat nedsat leverfunktion ( Child-Pugh A og B ) er anbefalet startdosis 2,5 mg for alle patienter. Forsigtighed ved svært nedsat ...)

Vamin^® 14 g N/l Elektrolytfri, komb. (...Ved leverinsufficiens/encefalopati bør der startes med lav dosis (0,5 g aminosyrer/kg legemsvægt/døgn), derefter gradvis øgning under kontrol af patientens cerebrale funktion. Ved...)

Vamin^® 18 g N/l Elektrolytfri, komb. (...Ved leverinsufficiens/encefalopati bør der startes med lav dosis (0,5 g aminosyrer/kg legemsvægt/døgn), derefter gradvis øgning under kontrol af patientens cerebrale funktion. Ved...)

Bleomycin "Accord" (Ved lungeforandringer skal behandlingen afbrydes, og det skal være klarlagt, at lungeforandringen ikke skyldes bleomycin, før behandlingen genoptages.)

Bleomycin "Baxter" (Ved lungeforandringer skal behandlingen afbrydes, og det skal være klarlagt, at lungeforandringen ikke skyldes bleomycin, før behandlingen genoptages.)

Bemeson (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Anvendelse på områder med tynd hud som fx i ansigtet. Må ikke anvendes på øjenlågene på grund af risikoen for okular toksicitet. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)

Betamethason "Nordic Prime" (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Anvendelse på områder med tynd hud som fx i ansigtet. Må ikke anvendes på øjenlågene på grund af risikoen for okular toksicitet. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)

Betamethason "Orifarm" (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Anvendelse på områder med tynd hud som fx i ansigtet. Må ikke anvendes på øjenlågene på grund af risikoen for okular toksicitet. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)

Betnovat^® (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Anvendelse på områder med tynd hud som fx i ansigtet. Må ikke anvendes på øjenlågene på grund af risikoen for okular toksicitet. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)

Betnovate (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Anvendelse på områder med tynd hud som fx i ansigtet. Må ikke anvendes på øjenlågene på grund af risikoen for okular toksicitet. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)

Bettamousse (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Anvendelse på områder med tynd hud som fx i ansigtet. Må ikke anvendes på øjenlågene på grund af risikoen for okular toksicitet. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)

Diproderm^® (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Anvendelse på områder med tynd hud som fx i ansigtet. Må ikke anvendes på øjenlågene på grund af risikoen for okular toksicitet. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)

Locoid^® (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug . Ved...)

Fucidin^®-Hydrocortison, komb. (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)

Fusidinsyre/hydrocortisonacetat "2care4", komb. (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)

Hydrocortison med Terramycin^®, komb. (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)

Locoid Capilar (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)

Pevisone^®, komb. (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)

Mildison^® Lipid (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)

Hydrokortison "Evolan" (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)

Betamethason/Salicylsyre "Orifarm", komb. (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Bør ikke anvendes omkring øjnene, da dette kan medføre forhøjet tryk i øjet og føre til grøn stær efter langvarig brug. Ved...)

Diprosalic^®, komb. (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Bør ikke anvendes omkring øjnene, da dette kan medføre forhøjet tryk i øjet og føre til grøn stær efter langvarig brug. Ved...)

Diprosalinova, komb. (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Bør ikke anvendes omkring øjnene, da dette kan medføre forhøjet tryk i øjet og føre til grøn stær efter langvarig brug. Ved...)

Triamcinolonacetonid/Econazolnitrat "Paranova", komb. (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Bør ikke anvendes på åbne sår. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)

Fucicort^®, komb. (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Kontakt med øjnene bør undgås, idet forhøjet intraokulært tryk og glaukom kan forekomme efter langvarig brug af topikale kortikosteroider nær øjnene og særligt hos patienter disponeret for at udvikle glaukom. Ved...)

Fusidinsyre/betamethason "2care4", komb. (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Kontakt med øjnene bør undgås, idet forhøjet intraokulært tryk og glaukom kan forekomme efter langvarig brug af topikale kortikosteroider nær øjnene og særligt hos patienter disponeret for at udvikle glaukom. Ved...)

Fusidinsyre/betamethasonvalerat "Mylan", komb. (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Kontakt med øjnene bør undgås, idet forhøjet intraokulært tryk og glaukom kan forekomme efter langvarig brug af topikale kortikosteroider nær øjnene og særligt hos patienter disponeret for at udvikle glaukom. Ved...)

Brentacort^®, komb. (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Latexprodukter (fx kondomer og pessarer) kan beskadiges ved kontakt med dette lægemiddel. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)

Clobetasolpropionat "Teva" (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Lokale overfølsomhedsreaktioner. Anvendelse på områder med tynd hud som fx i ansigtet. Clobetasolpropionat anbefales ikke til patienter med acne vulgaris, rosacea eller perioral dermatitis. Anvendelse på revnet hud eller ved andre tilstande, hvor hudbarrieren kan være skadet. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved symptomer som sløret syn eller andre synsforstyrrelser bør det overvejes at henvise patienten til oftalmolog med henblik på vurdering af de mulige årsager; disse kan være grå stær, glaukom eller sjældne sygdomme såsom central serøs chorioretinopati (CSCR). Patienter med alvorligt nedsat leverfunktion eller svær diabetes skal monitoreres nøje for bivirkninger. Der kan være risiko for rebound (tilbageslagsvirkning) eller recidiv efter behandlingen ved...)

Clobex^® (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Lokale overfølsomhedsreaktioner. Anvendelse på områder med tynd hud som fx i ansigtet. Clobetasolpropionat anbefales ikke til patienter med acne vulgaris, rosacea eller perioral dermatitis. Anvendelse på revnet hud eller ved andre tilstande, hvor hudbarrieren kan være skadet. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved symptomer som sløret syn eller andre synsforstyrrelser bør det overvejes at henvise patienten til oftalmolog med henblik på vurdering af de mulige årsager; disse kan være grå stær, glaukom eller sjældne sygdomme såsom central serøs chorioretinopati (CSCR). Patienter med alvorligt nedsat leverfunktion eller svær diabetes skal monitoreres nøje for bivirkninger. Der kan være risiko for rebound (tilbageslagsvirkning) eller recidiv efter behandlingen ved...)

Dermovat^® (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Lokale overfølsomhedsreaktioner. Anvendelse på områder med tynd hud som fx i ansigtet. Clobetasolpropionat anbefales ikke til patienter med acne vulgaris, rosacea eller perioral dermatitis. Anvendelse på revnet hud eller ved andre tilstande, hvor hudbarrieren kan være skadet. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved symptomer som sløret syn eller andre synsforstyrrelser bør det overvejes at henvise patienten til oftalmolog med henblik på vurdering af de mulige årsager; disse kan være grå stær, glaukom eller sjældne sygdomme såsom central serøs chorioretinopati (CSCR). Patienter med alvorligt nedsat leverfunktion eller svær diabetes skal monitoreres nøje for bivirkninger. Der kan være risiko for rebound (tilbageslagsvirkning) eller recidiv efter behandlingen ved...)

Elocom (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Ved brug i ansigtet skal behandlingerne begrænses til 5 dage. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)

Elopar (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Ved brug i ansigtet skal behandlingerne begrænses til 5 dage. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)

Mometasonfuroat "2care4" (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Ved brug i ansigtet skal behandlingerne begrænses til 5 dage. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)

Ovison (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Ved brug i ansigtet skal behandlingerne begrænses til 5 dage. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)

Ovixan - Udgået: 22-12-2025 (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Ved brug i ansigtet skal behandlingerne begrænses til 5 dage. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)

Mometasonfuroat "Glenmark" (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Ved brug i ansigtet skal behandlingerne begrænses til 5 dage. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)

Elocon^® (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Ved brug i ansigtet skal behandlingerne begrænses til 5 dage. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)

Clindamycin "2care4" (...Ved længerevarende diarré bør midlet seponeres. Indeholder hjælpestoffer, der kan mindske d...)

Dalacin C vaginalcreme (...Ved længerevarende diarré bør midlet seponeres. Indeholder hjælpestoffer, der kan mindske d...)

Dalacin^® vaginalcreme (...Ved længerevarende diarré bør midlet seponeres. Indeholder hjælpestoffer, der kan mindske d...)

Betolvex^® (Ved malabsorptionstilstande er virkningen ved oral indgift usikker. Der bør i stedet gives parenteral behandling.)

Bevitan (Ved malabsorptionstilstande er virkningen ved oral indgift usikker. Der bør i stedet gives parenteral behandling.)

Cyanocobalamin "Orifarm" (Ved malabsorptionstilstande er virkningen ved oral indgift usikker. Der bør i stedet gives parenteral behandling.)

Permadoze Oral (Ved malabsorptionstilstande er virkningen ved oral indgift usikker. Der bør i stedet gives parenteral behandling.)

Myozyme^® (Ved milde til moderate infusionsrelaterede symptomer nedsættes infusionshastigheden, og der kan præmedicineres med antihistamin og/eller paracetamol.)

Icomas, komb. (Ved mistanke om overdosering gives oxygen via maske, indtil carboxyhæmoglobinkoncentrationen bedømt ved en arteriel blodgasanalyse er under 5 %.)

Lung test gas CO/He "Linde", komb. (Ved mistanke om overdosering gives oxygen via maske, indtil carboxyhæmoglobinkoncentrationen bedømt ved en arteriel blodgasanalyse er under 5 %.)

Lunploro, komb. (Ved mistanke om overdosering gives oxygen via maske, indtil carboxyhæmoglobinkoncentrationen bedømt ved en arteriel blodgasanalyse er under 5 %.)

Calcitonin "2care4" - Udgået: 22-12-2025 (Ved mistanke om overfølsomhed for calcitonin bør der udføres hudtest før behandlingen.)

Calcitonin "Orifarm" (Ved mistanke om overfølsomhed for calcitonin bør der udføres hudtest før behandlingen.)

Miacalcic^® (Ved mistanke om overfølsomhed for calcitonin bør der udføres hudtest før behandlingen.)

Alunbrig (...Ved mistanke om pneumonitis skal behandlingen afbrydes, og ved diagnosticeret behandlingsrelateret pneumonitis...)

Onureg^® (...Ved moderat (total bilirubin > 1,5-3 x øvre normalgrænse) til stærkt (total bilirubin > 3 x...)

Skyclarys^® (...Ved moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh B), nedsættes dosis til 100 mg en gang dgl., med tæt monitorering for bivirkninger. Hvis der opstår bivirkninger, bør dosis yderligere nedsættes til 50 mg en gang dgl. Anvendelse bør undgås ved...)

Evrenzo^® (...Ved moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh-klasse B) skal startdosis halveres eller reduceres til det dosisniveau, der er tættest på det halve af startdosis. Bør ikke anvendes ved...)

Atomoxetin "Glenmark" (Ved moderat nedsat leverfunktion reduceres initialdosis til 50 % Ved stærkt nedsat leverfunktion til 25 %.)

Atomoxetin "Medical Valley" (Ved moderat nedsat leverfunktion reduceres initialdosis til 50 % Ved stærkt nedsat leverfunktion til 25 %.)

Atomoxetin "Orion" (Ved moderat nedsat leverfunktion reduceres initialdosis til 50 % Ved stærkt nedsat leverfunktion til 25 %.)

Atomoxetin "Teva" (Ved moderat nedsat leverfunktion reduceres initialdosis til 50 % Ved stærkt nedsat leverfunktion til 25 %.)

Atomoxetin "Viatris" (Ved moderat nedsat leverfunktion reduceres initialdosis til 50 % Ved stærkt nedsat leverfunktion til 25 %.)

Atomoxetine "Accord" (Ved moderat nedsat leverfunktion reduceres initialdosis til 50 % Ved stærkt nedsat leverfunktion til 25 %.)

Atomoxetine "Sandoz" (Ved moderat nedsat leverfunktion reduceres initialdosis til 50 % Ved stærkt nedsat leverfunktion til 25 %.)

Atomoxetine "Stada" (Ved moderat nedsat leverfunktion reduceres initialdosis til 50 % Ved stærkt nedsat leverfunktion til 25 %.)

Strattera - Udgået: 08-12-2025 (Ved moderat nedsat leverfunktion reduceres initialdosis til 50 % Ved stærkt nedsat leverfunktion til 25 %.)

Extraneal^®, komb. (...Ved måling af blodsukker med bed-side blodsukkerapparater eller teststrimler, der benytter glucosedehydrogenase pyrroloquinolinequinon (GDH PQQ) eller glucose-dye-oxireductase (GDO), vil maltose og andre icodextrin-metabolitter blive medbestemt. Det kan resultere i falsk forhøjede blodglucoseværdier, hvilket kan have fatal betydning for patienten, hvis ved...)

Chininsulfat "Axunio" (Ved natlige lægkramper: Må ikke tappes (3 døgns karantæne).)

Medrol^® (Ved nedsat leverfunktion anbefales monitorering, og dosisjustering kan være nødvendig.)

Methylprednisolone "Orion" (Ved nedsat leverfunktion anbefales monitorering, og dosisjustering kan være nødvendig.)

Certican^® (...Ved nedsat leverfunktion nedsættes dosis til ca. 67% af normaldosis ved let nedsat leverfunktion (Child-Pugh A), ca. 50% af normaldosis ved moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh B), ca. 33% af normaldosis ved...)

Vazkepa (...Ved nedsat leverfunktion skal alaninaminotransferase (ALAT) og eventuelt aspartataminotrans...)

Metoclopramide "Accord" (...Ved nedsat nyrefunktion (GFR 15-60 ml/min) bør dosis halveres til 5 mg x 3 dgl. Ved svært nedsat nyrefunktion (GFR < 15 ...)

Metoclopramide "G.L.Pharma" (...Ved nedsat nyrefunktion (GFR 15-60 ml/min) bør dosis halveres til 5 mg x 3 dgl. Ved svært nedsat nyrefunktion (GFR < 15 ...)

Metoclopramide "Medical Valley" (...Ved nedsat nyrefunktion (GFR 15-60 ml/min) bør dosis halveres til 5 mg x 3 dgl. Ved svært nedsat nyrefunktion (GFR < 15 ...)

Metoclopramide "Orifarm" (...Ved nedsat nyrefunktion (GFR 15-60 ml/min) bør dosis halveres til 5 mg x 3 dgl. Ved svært nedsat nyrefunktion (GFR < 15 ...)

Metoclopramide "Orion" (...Ved nedsat nyrefunktion (GFR 15-60 ml/min) bør dosis halveres til 5 mg x 3 dgl. Ved svært nedsat nyrefunktion (GFR < 15 ...)

Primperan^® (...Ved nedsat nyrefunktion (GFR 15-60 ml/min) bør dosis halveres til 5 mg x 3 dgl. Ved svært nedsat nyrefunktion (GFR < 15 ...)

Ovitrelle (...Ved normoprolaktinæmisk, anovulatorisk infertilitet kan follikelmodningen stimuleres ved hjælp af anti-østrogener, hMG eller FSH, og ovulation udløses ved at give én s.c.-injektion af 250 mikrogram (6.500 IE) choriongonadotropin på det optimale tidspunkt. Der foretages så insemination eller timed intercourse 36-38 timer efter udløsningen af ovulationen. Ved ovariel stimulation som led i intrauterin insemination eller in vitro-fertilisering gives 250 mikrogram hCG, når ledende follikel er 18-20 mm. Ved...)

Gonasi^® Set (...Ved normoprolaktinæmisk, anovulatorisk infertilitet kan follikelmodningen stimuleres ved hjælp af clomifen, hMG eller FSH, og ovulation udløses ved at give én s.c.- eller i.m.-injektion af 5.000 IE choriongonadotropin på det optimale tidspunkt. Der foretages så insemination eller timed intercourse 36-38 timer efter udløsningen af ovulationen. Ved kontrolleret ovariel stimulation som led i intrauterin insemination eller in vitro-fertilisering gives 5.000-10.000 IE hCG, når ledende follikel er 18-20 mm. Ved...)

Ellaone^® (...Ved opkastning mindre end 3 timer efter tabletindtagelsen er metoden usikker, og der bør hurtigst muligt tages yderligere 1 tablet. Bør højst anvendes én gang pr. cyklus på grund af risiko for bivirkninger. Da præparatet ikke kan erstatte prævention ved efterfølgende samlejer tilrådes det, at kvinder benytter en pålidelig barriereprævention - også efter at have taget ulipristalacetat - indtil næste menstruation. Ved mere end 7 dages forsinket menstruation eller ved unormal blødning bør graviditetstest udføres. Bør anvendes med forsigtighed ved...)

Ulinox (...Ved opkastning mindre end 3 timer efter tabletindtagelsen er metoden usikker, og der bør hurtigst muligt tages yderligere 1 tablet. Bør højst anvendes én gang pr. cyklus på grund af risiko for bivirkninger. Da præparatet ikke kan erstatte prævention ved efterfølgende samlejer tilrådes det, at kvinder benytter en pålidelig barriereprævention - også efter at have taget ulipristalacetat - indtil næste menstruation. Ved mere end 7 dages forsinket menstruation eller ved unormal blødning bør graviditetstest udføres. Bør anvendes med forsigtighed ved...)

Frivelle (...Ved opkastning mindre end 3 timer efter tabletindtagelsen er metoden usikker, og man kan indtage en ny tablet. Bør højst anvendes én gang pr. cyklus på grund af risiko for bivirkninger. Ved mere end 5 dages forsinket menstruation eller ved...)

Levodonna (...Ved opkastning mindre end 3 timer efter tabletindtagelsen er metoden usikker, og man kan indtage en ny tablet. Bør højst anvendes én gang pr. cyklus på grund af risiko for bivirkninger. Ved mere end 5 dages forsinket menstruation eller ved...)

NorLevo (...Ved opkastning mindre end 3 timer efter tabletindtagelsen er metoden usikker, og man kan indtage en ny tablet. Bør højst anvendes én gang pr. cyklus på grund af risiko for bivirkninger. Ved mere end 5 dages forsinket menstruation eller ved...)

Tomonil (...Ved opkastning mindre end 3 timer efter tabletindtagelsen er metoden usikker, og man kan indtage en ny tablet. Bør højst anvendes én gang pr. cyklus på grund af risiko for bivirkninger. Ved mere end 5 dages forsinket menstruation eller ved...)

Jaydess (...Ved oplægning i den tidlig follikulærfase inden for 7 dage efter menstruationens begyndelse er metoden sikker og varigheden af de pletblødninger, der typisk forekommer i starten, mindskes. Hvis oplægning inden for 7 dage efter menstruationens begyndelse ikke kan lade sig gøre eller ved uregelmæssig menstruation, er den kontraceptive virkning usikker de første 7 dage efter oplægning (gælder også ved skift fra anden svangerskabsforebyggelse). En supplerende barriemetode anbefales. Gestagenspiralen kan lægges op efter abort i 1. trimester. Oplægning bør ikke foretages før tidligst 6 uger efter fødsel. Bemærk: Kan skelnes fra andre spiraler ved en sølvring, der er synlig ved ultralydsundersøgelse (kan evt. foretages for at udelukke perforation ved usædvanlig smerte eller blødning under oplægningen). Spiralen kan desuden påvises ved...)

Kyleena (...Ved oplægning i den tidlige follikulærfase inden for 7 dage efter menstruationens begyndelse er metoden sikker og varigheden af de pletblødninger, der typisk forekommer i starten, mindskes. Hvis oplægning inden for 7 dage efter menstruationens begyndelse ikke kan lade sig gøre eller ved uregelmæssig menstruation, er den kontraceptive virkning usikker de første 7 dage efter oplægning (gælder også ved skift fra anden svangerskabsforebyggelse). En supplerende barriemetode anbefales. Gestagenspiralen kan lægges op efter abort i 1. trimester. Oplægning bør ikke foretages før tidligst 6 uger efter fødsel. Bemærk: Kan skelnes fra andre spiraler ved en sølvring, der er synlig ved ultralydsundersøgelse (kan evt. foretages for at udelukke perforation ved usædvanlig smerte eller blødning under oplægningen). Spiralen kan desuden påvises ved...)

Levosert One (...Ved oplægning i den tidlige follikulærfase inden for 7 dage efter menstruationens begyndelse er metoden sikker og varigheden af de pletblødninger, der typisk forekommer i starten, mindskes. Hvis oplægning inden for 7 dage efter menstruationens begyndelse ikke kan lade sig gøre eller ved uregelmæssig menstruation, er den kontraceptive virkning usikker de første 7 dage efter oplægning (gælder også ved skift fra anden svangerskabsforebyggelse). En supplerende barriemetode anbefales. Gestagenspiralen kan udskiftes når som helst i cyklus. Gestagenspiralen kan lægges op efter abort i 1. trimester. Oplægning bør ikke foretages før tidligst 6 uger efter fødsel. Fjernelse/udskiftning af indlægget Indlægget bør fjernes efter 8 år ved anvendelse som kontraception og efter 3 år ved anvendelse mod menoragi Bemærk: Ultralydsundersøgelse kan evt. foretages for at udelukke perforation ved usædvanlig smerte eller blødning under oplægningen. Spiralen kan påvises ved røntgenfotografering. I forbindelse med hormonterapi/hormonsubstitution Oplægning bør ske under de sidste dage eller umiddelbart efter en bortfaldsblødning. Ved...)

Mirena^® (...Ved oplægning i den tidlige follikulærfase inden for 7 dage efter menstruationens begyndelse er metoden sikker varrigheden af de pletblødninger, der typisk forekommer i starten, mindskes. Hvis oplægning inden for 7 dage efter menstruationens begyndelse ikke kan lade sig gøre eller ved uregelmæssig menstruation, er den kontraceptive virkning usikker de første 7 dage efter oplægning (gælder også ved skift fra anden svangerskabsforebyggelse). En supplerende barriemetode anbefales. Gestagenspiralen kan udskiftes når som helst i cyklus. Gestagenspiralen kan lægges op efter abort i 1. trimester. Oplægning bør ikke foretages før tidligst 6 uger efter fødsel. Fjernelse/udskiftning af indlægget Indlægget bør fjernes efter 8 år ved anvendelse som kontraception og efter 5 år ved anvendelse mod menoragi eller som beskyttelse mod endometriehyperplasi under systemisk østrogenbehandling. Ved behov for fortsat anvendelse kan et nyt indlæg oplægges samtidigt. Bemærk: Ultralydsundersøgelse kan evt. foretages for at udelukke perforation ved usædvanlig smerte eller blødning under oplægningen. Spiralen kan anvendes ved velkontrolleret cervikal dysplasi. Spiralen kan påvises ved røntgenfotografering. I forbindelse med hormonterapi/hormonsubstitution Oplægning bør ske under de sidste dage eller umiddelbart efter en bortfaldsblødning. Ved...)

Vumerity^® (...Ved oral administration metaboliseres diroximelfumarat (i lighed med dimethylfumarat) hurti...)

Androcur^® (Ved oral behandling nedtrappes dosis gradvist med 25-50 mg dgl. med nogle ugers interval.)

Eltroxin^® (...Ved overdosering fremkommer tyrotoksikose og dermed risiko for bl.a. øget knoglemineraltab ...)

Euthyrox^® (...Ved overdosering fremkommer tyrotoksikose og dermed risiko for bl.a. øget knoglemineraltab ...)

Levothyroxinnatrium "SERB" (...Ved overdosering fremkommer tyrotoksikose og dermed risiko for bl.a. øget knoglemineraltab ...)

Striroxin (...Ved overdosering fremkommer tyrotoksikose og dermed risiko for bl.a. øget knoglemineraltab ...)

Tirosint^® (...Ved overdosering fremkommer tyrotoksikose og dermed risiko for bl.a. øget knoglemineraltab ...)

Minprostin^® - Udgået: 11-05-2026 (...Ved overdosering ses uterin hyperkontraktilitet og hypertoni. Behandling: Idet PGE 2 induceret myometrial hyperstimulation er forbigående, vil det ofte være tilstrækkeligt at afvente, at effekten ophører. Hvis der er tale om induktion af fødsel med levende barn, bør barnet overvåges kontinuerligt med henblik på tegn på intrauterin asfyksi. Ved...)

Palexia (Ved overdosering skal behandlingen primært rettes mod symptomerne ved µ-opioidagonisme. Se .)

Tapentadol "G.L. Pharma" (Ved overdosering skal behandlingen primært rettes mod symptomerne ved µ-opioidagonisme. Se .)

Tapentadol "Krka" (Ved overdosering skal behandlingen primært rettes mod symptomerne ved µ-opioidagonisme. Se .)

Tapentadol "Medical Valley" (Ved overdosering skal behandlingen primært rettes mod symptomerne ved µ-opioidagonisme. Se .)

Tapentadol "Stada" (Ved overdosering skal behandlingen primært rettes mod symptomerne ved µ-opioidagonisme. Se .)

Tapentadol "Teva" (Ved overdosering skal behandlingen primært rettes mod symptomerne ved µ-opioidagonisme. Se .)

Tapentadol Carefarm (Ved overdosering skal behandlingen primært rettes mod symptomerne ved µ-opioidagonisme. Se .)

Carbidopa/levodopa "Fair-Med", komb. (...Ved pludselig seponering af antiparkinsonmidler er malignt neuroleptikasyndrom og rhabdomyo...)

Carbidopa/Levodopa "Orifarm", komb. (...Ved pludselig seponering af antiparkinsonmidler er malignt neuroleptikasyndrom og rhabdomyo...)

Carbidopa/Levodopa "Orion", komb. (...Ved pludselig seponering af antiparkinsonmidler er malignt neuroleptikasyndrom og rhabdomyo...)

Flexilev, komb. (...Ved pludselig seponering af antiparkinsonmidler er malignt neuroleptikasyndrom og rhabdomyo...)

Levodopa/carbidopa "Teva", komb. (...Ved pludselig seponering af antiparkinsonmidler er malignt neuroleptikasyndrom og rhabdomyo...)

Sinemet^®, komb. (...Ved pludselig seponering af antiparkinsonmidler er malignt neuroleptikasyndrom og rhabdomyo...)

Imozop^® (...Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt og abstinenssymptomer som bl.a. hovedpine, muskelsmerter, angs...)

Somnols^® (...Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt og abstinenssymptomer som bl.a. hovedpine, muskelsmerter, angs...)

Stilnoct^® (...Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt og abstinenssymptomer som bl.a. hovedpine, muskelsmerter, angs...)

Zolcare (...Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt og abstinenssymptomer som bl.a. hovedpine, muskelsmerter, angs...)

Zolpidem "2care4" (...Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt og abstinenssymptomer som bl.a. hovedpine, muskelsmerter, angs...)

Zolpidem "Actavis" (...Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt og abstinenssymptomer som bl.a. hovedpine, muskelsmerter, angs...)

Zolpidem "Hexal" (...Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt og abstinenssymptomer som bl.a. hovedpine, muskelsmerter, angs...)

Zolpidem "Vitabalans" (...Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt og abstinenssymptomer som bl.a. hovedpine, muskelsmerter, angs...)

Zolpidem Carefarm (...Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt og abstinenssymptomer som bl.a. hovedpine, muskelsmerter, angs...)

Zolpidemtartrat "Epione Medicine" - Udgået: 25-05-2026 (...Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt og abstinenssymptomer som bl.a. hovedpine, muskelsmerter, angs...)

Zonoct (...Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt og abstinenssymptomer som bl.a. hovedpine, muskelsmerter, angs...)

Zopiclon "Epione" (...Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt og abstinenssymptomer som bl.a. hovedpine, muskelsmerter, angs...)

Zopiclon "Stada" (...Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt og abstinenssymptomer som bl.a. hovedpine, muskelsmerter, angs...)

Zopiclone "Grindeks" (...Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt og abstinenssymptomer som bl.a. hovedpine, muskelsmerter, angs...)

Zopiclone "Jubilant" (...Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt og abstinenssymptomer som bl.a. hovedpine, muskelsmerter, angs...)

Zopinox (...Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt og abstinenssymptomer som bl.a. hovedpine, muskelsmerter, angs...)

Halcion^® (Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt/abstinenssymptomer. Seponering bør derfor foretages gradvis.)

Nitrazepam "Accord" (Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt/abstinenssymptomer. Seponering bør derfor foretages gradvis.)

Nitrazepam "DAK" (Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt/abstinenssymptomer. Seponering bør derfor foretages gradvis.)

Midazolam "Accord" (...Ved pludseligt ophør af en længerevarende behandling på intensivafdeling er der risiko for ...)

Midazolam "Accordpharma" (...Ved pludseligt ophør af en længerevarende behandling på intensivafdeling er der risiko for ...)

Midazolam "B. Braun" (...Ved pludseligt ophør af en længerevarende behandling på intensivafdeling er der risiko for ...)

Midazolam "Hameln" (...Ved pludseligt ophør af en længerevarende behandling på intensivafdeling er der risiko for ...)

Ozalin (...Ved pludseligt ophør af en længerevarende behandling på intensivafdeling er der risiko for ...)

Vyndaqel (...Ved polyneuropati Voksne. 20 mg 1 gang dgl. Ved kardiomyopati Voksne. 61 mg 1 gang dgl. Begrænset erfaring vedr. patienter i NYHA-klasse IV. Bemærk: Tafamidis og tafamidismeglumin er ikke indbyrdes ombyttelige på mg-basis. Begrænset erfaring ved...)

Akeega^®, komb. (Ved samleje skal der anvendes barrierebeskyttelse under og i 4 måneder efter behandlingsophør. Kvinder bør ligeledes anvende sikker kontraception.)

Melphalan "Macure" (...Ved samtidig administration af busulfan og melphalan med mindre end 24 timer forskydning er der risiko for udvikling af toksiciteter (indberettet hos børn). Nedsat nyrefunktion er indberettet hos knoglemarvtransplanterede patienter ved...)

PHELINUN^® (...Ved samtidig administration af busulfan og melphalan med mindre end 24 timer forskydning er der risiko for udvikling af toksiciteter (indberettet hos børn). Nedsat nyrefunktion er indberettet hos knoglemarvtransplanterede patienter ved...)

Lenalidomid "Grindeks" (Ved samtidig administration med digoxin kan P-digoxin øges.)

Lenalidomid "SUN" (Ved samtidig administration med digoxin kan P-digoxin øges.)

Lenalidomid "Zentiva" (Ved samtidig administration med digoxin kan P-digoxin øges.)

Lenalidomide "Mylan" - Udgået: 16-02-2026 (Ved samtidig administration med digoxin kan P-digoxin øges.)

Lenalidomide "Sandoz" (Ved samtidig administration med digoxin kan P-digoxin øges.)

Lenalidomide "Stada" (Ved samtidig administration med digoxin kan P-digoxin øges.)

Lenalidomide Krka (Ved samtidig administration med digoxin kan P-digoxin øges.)

Revlimid^® (Ved samtidig administration med digoxin kan P-digoxin øges.)

Fetcroja (...Ved samtidig administration med substrater for CYP3A4, skal patienten overvåges for nedsat ...)

Diflucan^® (...Ved samtidig anvendelse af erythromycin risiko for arytmier (forlænget QT-syndrom og torsades de pointes) og dermed pludselig hjertedød. Kombinationen er kontraindiceret. Endvidere er samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet, og som metaboliseres via CYP3A4, fx amiodaron og pimozid, kontraindiceret. Se endvidere Elimination og cytokrom P450-systemet . Fluconazol er en potent hæmmer af CYP2C19 samt moderat hæmmer af CYP2C9 og CYP3A4, og der er risiko for øgede plasmakoncentrationer af lægemidler, der nedbrydes af disse enzymer. Samtidig behandling med amitriptylin, atorvastatin og simvastatin bør undgås. Ved samtidig brug af ivacaftor øges eksponeringen af dette. Dosis af ivacaftor bør derfor nedsættes til 150 mg én gang daglig. Hvis samtidig brug af ibrutinib ikke kan undgås, nedsættes daglig dosis af ibrutinib til 280 mg under behandlingen med fluconazol, og der monitoreres tæt. Dosisjustering af andre lægemidler, herunder bl.a. alfentanil, carbamazepin, ciclosporin, midazolam, rifabutin, sulfonylurinstoffer og triazolam kan være nødvendig. Fluconazol potenserer effekten af warfarin, og samtidig brug kan forårsage alvorlige blødninger. Derfor skal den antikoagulerende virkning overvåges nøje under samtidig brug, og dosis skal justeres efter behov. Rifampicin nedsætter AUC for fluconazol med 20-50 %. Ved...)

Fluconazol "2care4" (...Ved samtidig anvendelse af erythromycin risiko for arytmier (forlænget QT-syndrom og torsades de pointes) og dermed pludselig hjertedød. Kombinationen er kontraindiceret. Endvidere er samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet, og som metaboliseres via CYP3A4, fx amiodaron og pimozid, kontraindiceret. Se endvidere Elimination og cytokrom P450-systemet . Fluconazol er en potent hæmmer af CYP2C19 samt moderat hæmmer af CYP2C9 og CYP3A4, og der er risiko for øgede plasmakoncentrationer af lægemidler, der nedbrydes af disse enzymer. Samtidig behandling med amitriptylin, atorvastatin og simvastatin bør undgås. Ved samtidig brug af ivacaftor øges eksponeringen af dette. Dosis af ivacaftor bør derfor nedsættes til 150 mg én gang daglig. Hvis samtidig brug af ibrutinib ikke kan undgås, nedsættes daglig dosis af ibrutinib til 280 mg under behandlingen med fluconazol, og der monitoreres tæt. Dosisjustering af andre lægemidler, herunder bl.a. alfentanil, carbamazepin, ciclosporin, midazolam, rifabutin, sulfonylurinstoffer og triazolam kan være nødvendig. Fluconazol potenserer effekten af warfarin, og samtidig brug kan forårsage alvorlige blødninger. Derfor skal den antikoagulerende virkning overvåges nøje under samtidig brug, og dosis skal justeres efter behov. Rifampicin nedsætter AUC for fluconazol med 20-50 %. Ved...)

Fluconazol "Accord" (...Ved samtidig anvendelse af erythromycin risiko for arytmier (forlænget QT-syndrom og torsades de pointes) og dermed pludselig hjertedød. Kombinationen er kontraindiceret. Endvidere er samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet, og som metaboliseres via CYP3A4, fx amiodaron og pimozid, kontraindiceret. Se endvidere Elimination og cytokrom P450-systemet . Fluconazol er en potent hæmmer af CYP2C19 samt moderat hæmmer af CYP2C9 og CYP3A4, og der er risiko for øgede plasmakoncentrationer af lægemidler, der nedbrydes af disse enzymer. Samtidig behandling med amitriptylin, atorvastatin og simvastatin bør undgås. Ved samtidig brug af ivacaftor øges eksponeringen af dette. Dosis af ivacaftor bør derfor nedsættes til 150 mg én gang daglig. Hvis samtidig brug af ibrutinib ikke kan undgås, nedsættes daglig dosis af ibrutinib til 280 mg under behandlingen med fluconazol, og der monitoreres tæt. Dosisjustering af andre lægemidler, herunder bl.a. alfentanil, carbamazepin, ciclosporin, midazolam, rifabutin, sulfonylurinstoffer og triazolam kan være nødvendig. Fluconazol potenserer effekten af warfarin, og samtidig brug kan forårsage alvorlige blødninger. Derfor skal den antikoagulerende virkning overvåges nøje under samtidig brug, og dosis skal justeres efter behov. Rifampicin nedsætter AUC for fluconazol med 20-50 %. Ved...)

Fluconazol "Bluefish" (...Ved samtidig anvendelse af erythromycin risiko for arytmier (forlænget QT-syndrom og torsades de pointes) og dermed pludselig hjertedød. Kombinationen er kontraindiceret. Endvidere er samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet, og som metaboliseres via CYP3A4, fx amiodaron og pimozid, kontraindiceret. Se endvidere Elimination og cytokrom P450-systemet . Fluconazol er en potent hæmmer af CYP2C19 samt moderat hæmmer af CYP2C9 og CYP3A4, og der er risiko for øgede plasmakoncentrationer af lægemidler, der nedbrydes af disse enzymer. Samtidig behandling med amitriptylin, atorvastatin og simvastatin bør undgås. Ved samtidig brug af ivacaftor øges eksponeringen af dette. Dosis af ivacaftor bør derfor nedsættes til 150 mg én gang daglig. Hvis samtidig brug af ibrutinib ikke kan undgås, nedsættes daglig dosis af ibrutinib til 280 mg under behandlingen med fluconazol, og der monitoreres tæt. Dosisjustering af andre lægemidler, herunder bl.a. alfentanil, carbamazepin, ciclosporin, midazolam, rifabutin, sulfonylurinstoffer og triazolam kan være nødvendig. Fluconazol potenserer effekten af warfarin, og samtidig brug kan forårsage alvorlige blødninger. Derfor skal den antikoagulerende virkning overvåges nøje under samtidig brug, og dosis skal justeres efter behov. Rifampicin nedsætter AUC for fluconazol med 20-50 %. Ved...)

Fluconazol "Epione Medicine" (...Ved samtidig anvendelse af erythromycin risiko for arytmier (forlænget QT-syndrom og torsades de pointes) og dermed pludselig hjertedød. Kombinationen er kontraindiceret. Endvidere er samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet, og som metaboliseres via CYP3A4, fx amiodaron og pimozid, kontraindiceret. Se endvidere Elimination og cytokrom P450-systemet . Fluconazol er en potent hæmmer af CYP2C19 samt moderat hæmmer af CYP2C9 og CYP3A4, og der er risiko for øgede plasmakoncentrationer af lægemidler, der nedbrydes af disse enzymer. Samtidig behandling med amitriptylin, atorvastatin og simvastatin bør undgås. Ved samtidig brug af ivacaftor øges eksponeringen af dette. Dosis af ivacaftor bør derfor nedsættes til 150 mg én gang daglig. Hvis samtidig brug af ibrutinib ikke kan undgås, nedsættes daglig dosis af ibrutinib til 280 mg under behandlingen med fluconazol, og der monitoreres tæt. Dosisjustering af andre lægemidler, herunder bl.a. alfentanil, carbamazepin, ciclosporin, midazolam, rifabutin, sulfonylurinstoffer og triazolam kan være nødvendig. Fluconazol potenserer effekten af warfarin, og samtidig brug kan forårsage alvorlige blødninger. Derfor skal den antikoagulerende virkning overvåges nøje under samtidig brug, og dosis skal justeres efter behov. Rifampicin nedsætter AUC for fluconazol med 20-50 %. Ved...)

Fluconazol "Fresenius Kabi" (...Ved samtidig anvendelse af erythromycin risiko for arytmier (forlænget QT-syndrom og torsades de pointes) og dermed pludselig hjertedød. Kombinationen er kontraindiceret. Endvidere er samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet, og som metaboliseres via CYP3A4, fx amiodaron og pimozid, kontraindiceret. Se endvidere Elimination og cytokrom P450-systemet . Fluconazol er en potent hæmmer af CYP2C19 samt moderat hæmmer af CYP2C9 og CYP3A4, og der er risiko for øgede plasmakoncentrationer af lægemidler, der nedbrydes af disse enzymer. Samtidig behandling med amitriptylin, atorvastatin og simvastatin bør undgås. Ved samtidig brug af ivacaftor øges eksponeringen af dette. Dosis af ivacaftor bør derfor nedsættes til 150 mg én gang daglig. Hvis samtidig brug af ibrutinib ikke kan undgås, nedsættes daglig dosis af ibrutinib til 280 mg under behandlingen med fluconazol, og der monitoreres tæt. Dosisjustering af andre lægemidler, herunder bl.a. alfentanil, carbamazepin, ciclosporin, midazolam, rifabutin, sulfonylurinstoffer og triazolam kan være nødvendig. Fluconazol potenserer effekten af warfarin, og samtidig brug kan forårsage alvorlige blødninger. Derfor skal den antikoagulerende virkning overvåges nøje under samtidig brug, og dosis skal justeres efter behov. Rifampicin nedsætter AUC for fluconazol med 20-50 %. Ved...)

Fluconazol "HEXAL" (...Ved samtidig anvendelse af erythromycin risiko for arytmier (forlænget QT-syndrom og torsades de pointes) og dermed pludselig hjertedød. Kombinationen er kontraindiceret. Endvidere er samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet, og som metaboliseres via CYP3A4, fx amiodaron og pimozid, kontraindiceret. Se endvidere Elimination og cytokrom P450-systemet . Fluconazol er en potent hæmmer af CYP2C19 samt moderat hæmmer af CYP2C9 og CYP3A4, og der er risiko for øgede plasmakoncentrationer af lægemidler, der nedbrydes af disse enzymer. Samtidig behandling med amitriptylin, atorvastatin og simvastatin bør undgås. Ved samtidig brug af ivacaftor øges eksponeringen af dette. Dosis af ivacaftor bør derfor nedsættes til 150 mg én gang daglig. Hvis samtidig brug af ibrutinib ikke kan undgås, nedsættes daglig dosis af ibrutinib til 280 mg under behandlingen med fluconazol, og der monitoreres tæt. Dosisjustering af andre lægemidler, herunder bl.a. alfentanil, carbamazepin, ciclosporin, midazolam, rifabutin, sulfonylurinstoffer og triazolam kan være nødvendig. Fluconazol potenserer effekten af warfarin, og samtidig brug kan forårsage alvorlige blødninger. Derfor skal den antikoagulerende virkning overvåges nøje under samtidig brug, og dosis skal justeres efter behov. Rifampicin nedsætter AUC for fluconazol med 20-50 %. Ved...)

Fluconazol "KRKA" (...Ved samtidig anvendelse af erythromycin risiko for arytmier (forlænget QT-syndrom og torsades de pointes) og dermed pludselig hjertedød. Kombinationen er kontraindiceret. Endvidere er samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet, og som metaboliseres via CYP3A4, fx amiodaron og pimozid, kontraindiceret. Se endvidere Elimination og cytokrom P450-systemet . Fluconazol er en potent hæmmer af CYP2C19 samt moderat hæmmer af CYP2C9 og CYP3A4, og der er risiko for øgede plasmakoncentrationer af lægemidler, der nedbrydes af disse enzymer. Samtidig behandling med amitriptylin, atorvastatin og simvastatin bør undgås. Ved samtidig brug af ivacaftor øges eksponeringen af dette. Dosis af ivacaftor bør derfor nedsættes til 150 mg én gang daglig. Hvis samtidig brug af ibrutinib ikke kan undgås, nedsættes daglig dosis af ibrutinib til 280 mg under behandlingen med fluconazol, og der monitoreres tæt. Dosisjustering af andre lægemidler, herunder bl.a. alfentanil, carbamazepin, ciclosporin, midazolam, rifabutin, sulfonylurinstoffer og triazolam kan være nødvendig. Fluconazol potenserer effekten af warfarin, og samtidig brug kan forårsage alvorlige blødninger. Derfor skal den antikoagulerende virkning overvåges nøje under samtidig brug, og dosis skal justeres efter behov. Rifampicin nedsætter AUC for fluconazol med 20-50 %. Ved...)

Fluconazol "Nordic Prime" (...Ved samtidig anvendelse af erythromycin risiko for arytmier (forlænget QT-syndrom og torsades de pointes) og dermed pludselig hjertedød. Kombinationen er kontraindiceret. Endvidere er samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet, og som metaboliseres via CYP3A4, fx amiodaron og pimozid, kontraindiceret. Se endvidere Elimination og cytokrom P450-systemet . Fluconazol er en potent hæmmer af CYP2C19 samt moderat hæmmer af CYP2C9 og CYP3A4, og der er risiko for øgede plasmakoncentrationer af lægemidler, der nedbrydes af disse enzymer. Samtidig behandling med amitriptylin, atorvastatin og simvastatin bør undgås. Ved samtidig brug af ivacaftor øges eksponeringen af dette. Dosis af ivacaftor bør derfor nedsættes til 150 mg én gang daglig. Hvis samtidig brug af ibrutinib ikke kan undgås, nedsættes daglig dosis af ibrutinib til 280 mg under behandlingen med fluconazol, og der monitoreres tæt. Dosisjustering af andre lægemidler, herunder bl.a. alfentanil, carbamazepin, ciclosporin, midazolam, rifabutin, sulfonylurinstoffer og triazolam kan være nødvendig. Fluconazol potenserer effekten af warfarin, og samtidig brug kan forårsage alvorlige blødninger. Derfor skal den antikoagulerende virkning overvåges nøje under samtidig brug, og dosis skal justeres efter behov. Rifampicin nedsætter AUC for fluconazol med 20-50 %. Ved...)

Fluconazol "Orifarm" - Udgået: 27-04-2026 (...Ved samtidig anvendelse af erythromycin risiko for arytmier (forlænget QT-syndrom og torsades de pointes) og dermed pludselig hjertedød. Kombinationen er kontraindiceret. Endvidere er samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet, og som metaboliseres via CYP3A4, fx amiodaron og pimozid, kontraindiceret. Se endvidere Elimination og cytokrom P450-systemet . Fluconazol er en potent hæmmer af CYP2C19 samt moderat hæmmer af CYP2C9 og CYP3A4, og der er risiko for øgede plasmakoncentrationer af lægemidler, der nedbrydes af disse enzymer. Samtidig behandling med amitriptylin, atorvastatin og simvastatin bør undgås. Ved samtidig brug af ivacaftor øges eksponeringen af dette. Dosis af ivacaftor bør derfor nedsættes til 150 mg én gang daglig. Hvis samtidig brug af ibrutinib ikke kan undgås, nedsættes daglig dosis af ibrutinib til 280 mg under behandlingen med fluconazol, og der monitoreres tæt. Dosisjustering af andre lægemidler, herunder bl.a. alfentanil, carbamazepin, ciclosporin, midazolam, rifabutin, sulfonylurinstoffer og triazolam kan være nødvendig. Fluconazol potenserer effekten af warfarin, og samtidig brug kan forårsage alvorlige blødninger. Derfor skal den antikoagulerende virkning overvåges nøje under samtidig brug, og dosis skal justeres efter behov. Rifampicin nedsætter AUC for fluconazol med 20-50 %. Ved...)

Fluconazol "Stada" (...Ved samtidig anvendelse af erythromycin risiko for arytmier (forlænget QT-syndrom og torsades de pointes) og dermed pludselig hjertedød. Kombinationen er kontraindiceret. Endvidere er samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet, og som metaboliseres via CYP3A4, fx amiodaron og pimozid, kontraindiceret. Se endvidere Elimination og cytokrom P450-systemet . Fluconazol er en potent hæmmer af CYP2C19 samt moderat hæmmer af CYP2C9 og CYP3A4, og der er risiko for øgede plasmakoncentrationer af lægemidler, der nedbrydes af disse enzymer. Samtidig behandling med amitriptylin, atorvastatin og simvastatin bør undgås. Ved samtidig brug af ivacaftor øges eksponeringen af dette. Dosis af ivacaftor bør derfor nedsættes til 150 mg én gang daglig. Hvis samtidig brug af ibrutinib ikke kan undgås, nedsættes daglig dosis af ibrutinib til 280 mg under behandlingen med fluconazol, og der monitoreres tæt. Dosisjustering af andre lægemidler, herunder bl.a. alfentanil, carbamazepin, ciclosporin, midazolam, rifabutin, sulfonylurinstoffer og triazolam kan være nødvendig. Fluconazol potenserer effekten af warfarin, og samtidig brug kan forårsage alvorlige blødninger. Derfor skal den antikoagulerende virkning overvåges nøje under samtidig brug, og dosis skal justeres efter behov. Rifampicin nedsætter AUC for fluconazol med 20-50 %. Ved...)

Fluconazol "Vitabalans" (...Ved samtidig anvendelse af erythromycin risiko for arytmier (forlænget QT-syndrom og torsades de pointes) og dermed pludselig hjertedød. Kombinationen er kontraindiceret. Endvidere er samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet, og som metaboliseres via CYP3A4, fx amiodaron og pimozid, kontraindiceret. Se endvidere Elimination og cytokrom P450-systemet . Fluconazol er en potent hæmmer af CYP2C19 samt moderat hæmmer af CYP2C9 og CYP3A4, og der er risiko for øgede plasmakoncentrationer af lægemidler, der nedbrydes af disse enzymer. Samtidig behandling med amitriptylin, atorvastatin og simvastatin bør undgås. Ved samtidig brug af ivacaftor øges eksponeringen af dette. Dosis af ivacaftor bør derfor nedsættes til 150 mg én gang daglig. Hvis samtidig brug af ibrutinib ikke kan undgås, nedsættes daglig dosis af ibrutinib til 280 mg under behandlingen med fluconazol, og der monitoreres tæt. Dosisjustering af andre lægemidler, herunder bl.a. alfentanil, carbamazepin, ciclosporin, midazolam, rifabutin, sulfonylurinstoffer og triazolam kan være nødvendig. Fluconazol potenserer effekten af warfarin, og samtidig brug kan forårsage alvorlige blødninger. Derfor skal den antikoagulerende virkning overvåges nøje under samtidig brug, og dosis skal justeres efter behov. Rifampicin nedsætter AUC for fluconazol med 20-50 %. Ved...)

Klarigen^® (Ved samtidig anvendelse af MAO-hæmmere eller tricykliske antidepressiva bør udvises forsigtighed pga. mulig risiko for blodtryksstigning.)

Otrivin^® ukonserveret (Ved samtidig anvendelse af MAO-hæmmere eller tricykliske antidepressiva bør udvises forsigtighed pga. mulig risiko for blodtryksstigning.)

Xylometazolin "Teva" (Ved samtidig anvendelse af MAO-hæmmere eller tricykliske antidepressiva bør udvises forsigtighed pga. mulig risiko for blodtryksstigning.)

Zymelin^® (Ved samtidig anvendelse af MAO-hæmmere eller tricykliske antidepressiva bør udvises forsigtighed pga. mulig risiko for blodtryksstigning.)

Trimethoprim "Orifarm" (...Ved samtidig anvendelse af trimethoprim og methotrexat kan virkning og bivirkninger af methotrexat øges. Kombination skal undgås. Trimethoprim formodes at have samme virkning på andre sulfonylurinstoffer som glibenclamid og glipizid, da der formentlig er en klasseeffekt. Kombination med glibenclamid eller glipizid bør derfor undgås. Ved samtidig anvendelse af phenytoin eller warfarin ses øget virkning pga. hæmmet hepatisk metabolisme. Ved samtidig anvendelse af trimethoprim og ciclosporin nedsættes virkningen af ciclosporin pga. øget hepatisk omsætning af ciclosporin. Trimethoprim kan øge virkningen af lamivudin. Forsigtighed ved...)

Trimopan^® (...Ved samtidig anvendelse af trimethoprim og methotrexat kan virkning og bivirkninger af methotrexat øges. Kombination skal undgås. Trimethoprim formodes at have samme virkning på andre sulfonylurinstoffer som glibenclamid og glipizid, da der formentlig er en klasseeffekt. Kombination med glibenclamid eller glipizid bør derfor undgås. Ved samtidig anvendelse af phenytoin eller warfarin ses øget virkning pga. hæmmet hepatisk metabolisme. Ved samtidig anvendelse af trimethoprim og ciclosporin nedsættes virkningen af ciclosporin pga. øget hepatisk omsætning af ciclosporin. Trimethoprim kan øge virkningen af lamivudin. Forsigtighed ved...)

NovoNorm^® - Udgået: 30-03-2026 (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. ACE-hæmmere kan forstærke den hypoglykæmiske virkning af repaglinid. Store doser hydrochlorthiazid kan hæmme repaglinids hypoglykæmiske virkning. Ciclosporin øger plasmakoncentrationen af repaglinid. Trimethoprim hæmmer repaglinids omsætning i CYP2C8. Gemfibrozil og MAO-hæmmere øger den hypoglykæmiske effekt. Samtidig brug af clopidogrel bør undgås. Eventuel samtidig brug skal foregå under tæt monitorering af blodglucose. Repaglinid metaboliseres hoved...)

Repaglinide "Accord" (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. ACE-hæmmere kan forstærke den hypoglykæmiske virkning af repaglinid. Store doser hydrochlorthiazid kan hæmme repaglinids hypoglykæmiske virkning. Ciclosporin øger plasmakoncentrationen af repaglinid. Trimethoprim hæmmer repaglinids omsætning i CYP2C8. Gemfibrozil og MAO-hæmmere øger den hypoglykæmiske effekt. Samtidig brug af clopidogrel bør undgås. Eventuel samtidig brug skal foregå under tæt monitorering af blodglucose. Repaglinid metaboliseres hoved...)

Repaglinide "Krka" (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. ACE-hæmmere kan forstærke den hypoglykæmiske virkning af repaglinid. Store doser hydrochlorthiazid kan hæmme repaglinids hypoglykæmiske virkning. Ciclosporin øger plasmakoncentrationen af repaglinid. Trimethoprim hæmmer repaglinids omsætning i CYP2C8. Gemfibrozil og MAO-hæmmere øger den hypoglykæmiske effekt. Samtidig brug af clopidogrel bør undgås. Eventuel samtidig brug skal foregå under tæt monitorering af blodglucose. Repaglinid metaboliseres hoved...)

Abasaglar KwikPen (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved alkoholindtagelse og ved anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen ved at øge insulinresistensen. Der er risiko for hypoglykæmi ved...)

Actrapid^® (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved alkoholindtagelse og ved anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen ved at øge insulinresistensen. Der er risiko for hypoglykæmi ved...)

Apidra^® Solostar^® (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved alkoholindtagelse og ved anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen ved at øge insulinresistensen. Der er risiko for hypoglykæmi ved...)

Fiasp^® (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved alkoholindtagelse og ved anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen ved at øge insulinresistensen. Der er risiko for hypoglykæmi ved...)

Humalog^® (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved alkoholindtagelse og ved anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen ved at øge insulinresistensen. Der er risiko for hypoglykæmi ved...)

Humulin^® NPH (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved alkoholindtagelse og ved anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen ved at øge insulinresistensen. Der er risiko for hypoglykæmi ved...)

Insulatard^® (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved alkoholindtagelse og ved anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen ved at øge insulinresistensen. Der er risiko for hypoglykæmi ved...)

Insulin aspart "Sanofi" (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved alkoholindtagelse og ved anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen ved at øge insulinresistensen. Der er risiko for hypoglykæmi ved...)

Lantus^® (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved alkoholindtagelse og ved anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen ved at øge insulinresistensen. Der er risiko for hypoglykæmi ved...)

Levemir^® (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved alkoholindtagelse og ved anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen ved at øge insulinresistensen. Der er risiko for hypoglykæmi ved...)

NovoRapid^® (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved alkoholindtagelse og ved anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen ved at øge insulinresistensen. Der er risiko for hypoglykæmi ved...)

Semglee (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved alkoholindtagelse og ved anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen ved at øge insulinresistensen. Der er risiko for hypoglykæmi ved...)

Toujeo^® (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved alkoholindtagelse og ved anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen ved at øge insulinresistensen. Der er risiko for hypoglykæmi ved...)

Tresiba^® (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved: Alkoholindtagelse Anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen ved at øge insulinresistensen. Risiko for hypoglykæmi ved...)

Herceptin^® (Ved samtidig anvendelse er set enkelte tilfælde af øget antikoagulerende virkning af warfarin.)

Ogivri^® (Ved samtidig anvendelse er set enkelte tilfælde af øget antikoagulerende virkning af warfarin.)

Ontruzant (Ved samtidig anvendelse er set enkelte tilfælde af øget antikoagulerende virkning af warfarin.)

Trazimera^® (Ved samtidig anvendelse er set enkelte tilfælde af øget antikoagulerende virkning af warfarin.)

Zercepac (Ved samtidig anvendelse er set enkelte tilfælde af øget antikoagulerende virkning af warfarin.)

Clindonix, komb. (...Ved samtidig applikation af isotretinoin og benzoylperoxid oxideres isotretinoin. Forhøjet ...)

Clindoxyl^®, komb. (...Ved samtidig applikation af isotretinoin og benzoylperoxid oxideres isotretinoin. Forhøjet ...)

Calrecia^® (...Ved samtidig behandling med digoxin kan der forekomme symptomer på digoxin-overdosis. Ekg-monitorering under citrat-antikoagulation og calciumtilførsel bør overvejes ved...)

Mycamine^® (...Ved samtidig behandling med flg. lægemidler kan omsætningen af disse muligvis falde, og kon...)

Amlodipin "2care4" (...Ved samtidig behandling med simvastatin, bør dosis af simvastatin ikke overstige 20 mg pga. risiko for bl.a. myopati. Diltiazem hæmmer metabolismen af amlodipin sandsynligvis via CYP3A4, idet plasmakoncentrationen forhøjes med ca. 50 %, og virkningen af amlodipin øges. Samme effekt kan forventes med stærke inhibitorer af CYP3A4 (fx itraconazol, HIV-proteasehæmmere). Indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo bør undgås pga. stigning i AUC for amlodipin. Ved samtidig indtagelse af naturlægemidler indeholdende perikon og andre CYP3A4 induktorer (fx rifampicin) kan plasmakoncentrationen af amlodipin variere, og blodtrykket bør overvåges. Ved nyretransplanterede patienter er der observeret øget koncentration af ciclosporin ved samtidig behandling med amlodipin, og dosis af ciclosporin bør monitoreres. Amlodipin kan øge eksponeringen af tacrolimus, og ved...)

Amlodipin "Accord" (...Ved samtidig behandling med simvastatin, bør dosis af simvastatin ikke overstige 20 mg pga. risiko for bl.a. myopati. Diltiazem hæmmer metabolismen af amlodipin sandsynligvis via CYP3A4, idet plasmakoncentrationen forhøjes med ca. 50 %, og virkningen af amlodipin øges. Samme effekt kan forventes med stærke inhibitorer af CYP3A4 (fx itraconazol, HIV-proteasehæmmere). Indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo bør undgås pga. stigning i AUC for amlodipin. Ved samtidig indtagelse af naturlægemidler indeholdende perikon og andre CYP3A4 induktorer (fx rifampicin) kan plasmakoncentrationen af amlodipin variere, og blodtrykket bør overvåges. Ved nyretransplanterede patienter er der observeret øget koncentration af ciclosporin ved samtidig behandling med amlodipin, og dosis af ciclosporin bør monitoreres. Amlodipin kan øge eksponeringen af tacrolimus, og ved...)

Amlodipin "Bluefish" (...Ved samtidig behandling med simvastatin, bør dosis af simvastatin ikke overstige 20 mg pga. risiko for bl.a. myopati. Diltiazem hæmmer metabolismen af amlodipin sandsynligvis via CYP3A4, idet plasmakoncentrationen forhøjes med ca. 50 %, og virkningen af amlodipin øges. Samme effekt kan forventes med stærke inhibitorer af CYP3A4 (fx itraconazol, HIV-proteasehæmmere). Indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo bør undgås pga. stigning i AUC for amlodipin. Ved samtidig indtagelse af naturlægemidler indeholdende perikon og andre CYP3A4 induktorer (fx rifampicin) kan plasmakoncentrationen af amlodipin variere, og blodtrykket bør overvåges. Ved nyretransplanterede patienter er der observeret øget koncentration af ciclosporin ved samtidig behandling med amlodipin, og dosis af ciclosporin bør monitoreres. Amlodipin kan øge eksponeringen af tacrolimus, og ved...)

Amlodipin "Krka" (...Ved samtidig behandling med simvastatin, bør dosis af simvastatin ikke overstige 20 mg pga. risiko for bl.a. myopati. Diltiazem hæmmer metabolismen af amlodipin sandsynligvis via CYP3A4, idet plasmakoncentrationen forhøjes med ca. 50 %, og virkningen af amlodipin øges. Samme effekt kan forventes med stærke inhibitorer af CYP3A4 (fx itraconazol, HIV-proteasehæmmere). Indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo bør undgås pga. stigning i AUC for amlodipin. Ved samtidig indtagelse af naturlægemidler indeholdende perikon og andre CYP3A4 induktorer (fx rifampicin) kan plasmakoncentrationen af amlodipin variere, og blodtrykket bør overvåges. Ved nyretransplanterede patienter er der observeret øget koncentration af ciclosporin ved samtidig behandling med amlodipin, og dosis af ciclosporin bør monitoreres. Amlodipin kan øge eksponeringen af tacrolimus, og ved...)

Amlodipin "Medical Valley" (...Ved samtidig behandling med simvastatin, bør dosis af simvastatin ikke overstige 20 mg pga. risiko for bl.a. myopati. Diltiazem hæmmer metabolismen af amlodipin sandsynligvis via CYP3A4, idet plasmakoncentrationen forhøjes med ca. 50 %, og virkningen af amlodipin øges. Samme effekt kan forventes med stærke inhibitorer af CYP3A4 (fx itraconazol, HIV-proteasehæmmere). Indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo bør undgås pga. stigning i AUC for amlodipin. Ved samtidig indtagelse af naturlægemidler indeholdende perikon og andre CYP3A4 induktorer (fx rifampicin) kan plasmakoncentrationen af amlodipin variere, og blodtrykket bør overvåges. Ved nyretransplanterede patienter er der observeret øget koncentration af ciclosporin ved samtidig behandling med amlodipin, og dosis af ciclosporin bør monitoreres. Amlodipin kan øge eksponeringen af tacrolimus, og ved...)

Amlodipin "Sandoz" (...Ved samtidig behandling med simvastatin, bør dosis af simvastatin ikke overstige 20 mg pga. risiko for bl.a. myopati. Diltiazem hæmmer metabolismen af amlodipin sandsynligvis via CYP3A4, idet plasmakoncentrationen forhøjes med ca. 50 %, og virkningen af amlodipin øges. Samme effekt kan forventes med stærke inhibitorer af CYP3A4 (fx itraconazol, HIV-proteasehæmmere). Indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo bør undgås pga. stigning i AUC for amlodipin. Ved samtidig indtagelse af naturlægemidler indeholdende perikon og andre CYP3A4 induktorer (fx rifampicin) kan plasmakoncentrationen af amlodipin variere, og blodtrykket bør overvåges. Ved nyretransplanterede patienter er der observeret øget koncentration af ciclosporin ved samtidig behandling med amlodipin, og dosis af ciclosporin bør monitoreres. Amlodipin kan øge eksponeringen af tacrolimus, og ved...)

Amlodipin "Teva" (...Ved samtidig behandling med simvastatin, bør dosis af simvastatin ikke overstige 20 mg pga. risiko for bl.a. myopati. Diltiazem hæmmer metabolismen af amlodipin sandsynligvis via CYP3A4, idet plasmakoncentrationen forhøjes med ca. 50 %, og virkningen af amlodipin øges. Samme effekt kan forventes med stærke inhibitorer af CYP3A4 (fx itraconazol, HIV-proteasehæmmere). Indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo bør undgås pga. stigning i AUC for amlodipin. Ved samtidig indtagelse af naturlægemidler indeholdende perikon og andre CYP3A4 induktorer (fx rifampicin) kan plasmakoncentrationen af amlodipin variere, og blodtrykket bør overvåges. Ved nyretransplanterede patienter er der observeret øget koncentration af ciclosporin ved samtidig behandling med amlodipin, og dosis af ciclosporin bør monitoreres. Amlodipin kan øge eksponeringen af tacrolimus, og ved...)

Amlodipin "Zentiva" (...Ved samtidig behandling med simvastatin, bør dosis af simvastatin ikke overstige 20 mg pga. risiko for bl.a. myopati. Diltiazem hæmmer metabolismen af amlodipin sandsynligvis via CYP3A4, idet plasmakoncentrationen forhøjes med ca. 50 %, og virkningen af amlodipin øges. Samme effekt kan forventes med stærke inhibitorer af CYP3A4 (fx itraconazol, HIV-proteasehæmmere). Indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo bør undgås pga. stigning i AUC for amlodipin. Ved samtidig indtagelse af naturlægemidler indeholdende perikon og andre CYP3A4 induktorer (fx rifampicin) kan plasmakoncentrationen af amlodipin variere, og blodtrykket bør overvåges. Ved nyretransplanterede patienter er der observeret øget koncentration af ciclosporin ved samtidig behandling med amlodipin, og dosis af ciclosporin bør monitoreres. Amlodipin kan øge eksponeringen af tacrolimus, og ved...)

Amlodipine "Vitabalans" (...Ved samtidig behandling med simvastatin, bør dosis af simvastatin ikke overstige 20 mg pga. risiko for bl.a. myopati. Diltiazem hæmmer metabolismen af amlodipin sandsynligvis via CYP3A4, idet plasmakoncentrationen forhøjes med ca. 50 %, og virkningen af amlodipin øges. Samme effekt kan forventes med stærke inhibitorer af CYP3A4 (fx itraconazol, HIV-proteasehæmmere). Indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo bør undgås pga. stigning i AUC for amlodipin. Ved samtidig indtagelse af naturlægemidler indeholdende perikon og andre CYP3A4 induktorer (fx rifampicin) kan plasmakoncentrationen af amlodipin variere, og blodtrykket bør overvåges. Ved nyretransplanterede patienter er der observeret øget koncentration af ciclosporin ved samtidig behandling med amlodipin, og dosis af ciclosporin bør monitoreres. Amlodipin kan øge eksponeringen af tacrolimus, og ved...)

Amlodistad (...Ved samtidig behandling med simvastatin, bør dosis af simvastatin ikke overstige 20 mg pga. risiko for bl.a. myopati. Diltiazem hæmmer metabolismen af amlodipin sandsynligvis via CYP3A4, idet plasmakoncentrationen forhøjes med ca. 50 %, og virkningen af amlodipin øges. Samme effekt kan forventes med stærke inhibitorer af CYP3A4 (fx itraconazol, HIV-proteasehæmmere). Indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo bør undgås pga. stigning i AUC for amlodipin. Ved samtidig indtagelse af naturlægemidler indeholdende perikon og andre CYP3A4 induktorer (fx rifampicin) kan plasmakoncentrationen af amlodipin variere, og blodtrykket bør overvåges. Ved nyretransplanterede patienter er der observeret øget koncentration af ciclosporin ved samtidig behandling med amlodipin, og dosis af ciclosporin bør monitoreres. Amlodipin kan øge eksponeringen af tacrolimus, og ved...)

Norvasc^® (...Ved samtidig behandling med simvastatin, bør dosis af simvastatin ikke overstige 20 mg pga. risiko for bl.a. myopati. Diltiazem hæmmer metabolismen af amlodipin sandsynligvis via CYP3A4, idet plasmakoncentrationen forhøjes med ca. 50 %, og virkningen af amlodipin øges. Samme effekt kan forventes med stærke inhibitorer af CYP3A4 (fx itraconazol, HIV-proteasehæmmere). Indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo bør undgås pga. stigning i AUC for amlodipin. Ved samtidig indtagelse af naturlægemidler indeholdende perikon og andre CYP3A4 induktorer (fx rifampicin) kan plasmakoncentrationen af amlodipin variere, og blodtrykket bør overvåges. Ved nyretransplanterede patienter er der observeret øget koncentration af ciclosporin ved samtidig behandling med amlodipin, og dosis af ciclosporin bør monitoreres. Amlodipin kan øge eksponeringen af tacrolimus, og ved...)

Hypoloc^® (...Ved samtidig behandling med verapamil, lidocain og andre antiarytmika øges tendensen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser. Fluoxetin og paroxetin reducerer omsætningen af nebivolol på grund af hæmning af CYP2D6. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Centralt virkende antihypertensiva, fx methyldopa og moxonidin, kan forværre hjerteinsufficiens ved...)

Nebivolol "Accord" (...Ved samtidig behandling med verapamil, lidocain og andre antiarytmika øges tendensen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser. Fluoxetin og paroxetin reducerer omsætningen af nebivolol på grund af hæmning af CYP2D6. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Centralt virkende antihypertensiva, fx methyldopa og moxonidin, kan forværre hjerteinsufficiens ved...)

Nebivolol "Krka" (...Ved samtidig behandling med verapamil, lidocain og andre antiarytmika øges tendensen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser. Fluoxetin og paroxetin reducerer omsætningen af nebivolol på grund af hæmning af CYP2D6. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Centralt virkende antihypertensiva, fx methyldopa og moxonidin, kan forværre hjerteinsufficiens ved...)

Nebivolol "Orion" (...Ved samtidig behandling med verapamil, lidocain og andre antiarytmika øges tendensen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser. Fluoxetin og paroxetin reducerer omsætningen af nebivolol på grund af hæmning af CYP2D6. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Centralt virkende antihypertensiva, fx methyldopa og moxonidin, kan forværre hjerteinsufficiens ved...)

Quinsair (...Ved samtidig behandling med vitamin-K-antagonister bør udføres koagulationstests, da levofl...)

Acetylsalicylsyre "Teva" (...Ved samtidig brug af celecoxib, diclofenac, ibuprofen, meloxicam og naproxen øges risikoen for ulcus, og patienten bør monitoreres for tegn på mave-tarmblødninger. ASA i kombination med kortikosteroider, antikoagulantia, SSRI eller andre trombocythæmmere øges risikoen for blødning. Om muligt bør disse lægemidler seponeres/udtrappes/dosisreduceres, hvis behandling med ASA er påkrævet. Ibuprofen kan hæmme ASA´s irreversible trombocytaggregation, og ved samtidig anvendelse bør ASA som tromboseprofylakse tages mindst 2 timer før ibuprofen. ASA forstærker den tromboseprofylaktiske effekt, men også blødningsrisikoen i kombination med andre trombocytfunktionshæmmende midler. ASA i doser >500 mg dgl. hæmmer den urikosuriske effekt af probenecid. ASA i doser >500 mg dgl. kan øge den frie fraktion af valproat i plasma pga. fald i valproat-clearance på ca. 16 %. Hydrocortison eller prednison kan ved langtidsbehandling øge clearance af ASA og dermed nedsætte effekten af ASA. Syrepumpehæmmere kan reducere den trombocytfunktionshæmmende effekt af ASA pga. ændret pH i ventriklen. ASA i doser >300 mg kan nedsætte effekten af ACE-hæmmere i hypertensive patienter. Ved samtidig behandling med ASA og methotrexat er der rapporteret om stigning i AUC for methotrexat på 20-40 %. Forsigtighed, især ved...)

Acetylsalicylsyre Carefarm (...Ved samtidig brug af celecoxib, diclofenac, ibuprofen, meloxicam og naproxen øges risikoen for ulcus, og patienten bør monitoreres for tegn på mave-tarmblødninger. ASA i kombination med kortikosteroider, antikoagulantia, SSRI eller andre trombocythæmmere øges risikoen for blødning. Om muligt bør disse lægemidler seponeres/udtrappes/dosisreduceres, hvis behandling med ASA er påkrævet. Ibuprofen kan hæmme ASA´s irreversible trombocytaggregation, og ved samtidig anvendelse bør ASA som tromboseprofylakse tages mindst 2 timer før ibuprofen. ASA forstærker den tromboseprofylaktiske effekt, men også blødningsrisikoen i kombination med andre trombocytfunktionshæmmende midler. ASA i doser >500 mg dgl. hæmmer den urikosuriske effekt af probenecid. ASA i doser >500 mg dgl. kan øge den frie fraktion af valproat i plasma pga. fald i valproat-clearance på ca. 16 %. Hydrocortison eller prednison kan ved langtidsbehandling øge clearance af ASA og dermed nedsætte effekten af ASA. Syrepumpehæmmere kan reducere den trombocytfunktionshæmmende effekt af ASA pga. ændret pH i ventriklen. ASA i doser >300 mg kan nedsætte effekten af ACE-hæmmere i hypertensive patienter. Ved samtidig behandling med ASA og methotrexat er der rapporteret om stigning i AUC for methotrexat på 20-40 %. Forsigtighed, især ved...)

Hjercatyl (...Ved samtidig brug af celecoxib, diclofenac, ibuprofen, meloxicam og naproxen øges risikoen for ulcus, og patienten bør monitoreres for tegn på mave-tarmblødninger. ASA i kombination med kortikosteroider, antikoagulantia, SSRI eller andre trombocythæmmere øges risikoen for blødning. Om muligt bør disse lægemidler seponeres/udtrappes/dosisreduceres, hvis behandling med ASA er påkrævet. Ibuprofen kan hæmme ASA´s irreversible trombocytaggregation, og ved samtidig anvendelse bør ASA som tromboseprofylakse tages mindst 2 timer før ibuprofen. ASA forstærker den tromboseprofylaktiske effekt, men også blødningsrisikoen i kombination med andre trombocytfunktionshæmmende midler. ASA i doser >500 mg dgl. hæmmer den urikosuriske effekt af probenecid. ASA i doser >500 mg dgl. kan øge den frie fraktion af valproat i plasma pga. fald i valproat-clearance på ca. 16 %. Hydrocortison eller prednison kan ved langtidsbehandling øge clearance af ASA og dermed nedsætte effekten af ASA. Syrepumpehæmmere kan reducere den trombocytfunktionshæmmende effekt af ASA pga. ændret pH i ventriklen. ASA i doser >300 mg kan nedsætte effekten af ACE-hæmmere i hypertensive patienter. Ved samtidig behandling med ASA og methotrexat er der rapporteret om stigning i AUC for methotrexat på 20-40 %. Forsigtighed, især ved...)

Hjerdyl^® (...Ved samtidig brug af celecoxib, diclofenac, ibuprofen, meloxicam og naproxen øges risikoen for ulcus, og patienten bør monitoreres for tegn på mave-tarmblødninger. ASA i kombination med kortikosteroider, antikoagulantia, SSRI eller andre trombocythæmmere øges risikoen for blødning. Om muligt bør disse lægemidler seponeres/udtrappes/dosisreduceres, hvis behandling med ASA er påkrævet. Ibuprofen kan hæmme ASA´s irreversible trombocytaggregation, og ved samtidig anvendelse bør ASA som tromboseprofylakse tages mindst 2 timer før ibuprofen. ASA forstærker den tromboseprofylaktiske effekt, men også blødningsrisikoen i kombination med andre trombocytfunktionshæmmende midler. ASA i doser >500 mg dgl. hæmmer den urikosuriske effekt af probenecid. ASA i doser >500 mg dgl. kan øge den frie fraktion af valproat i plasma pga. fald i valproat-clearance på ca. 16 %. Hydrocortison eller prednison kan ved langtidsbehandling øge clearance af ASA og dermed nedsætte effekten af ASA. Syrepumpehæmmere kan reducere den trombocytfunktionshæmmende effekt af ASA pga. ændret pH i ventriklen. ASA i doser >300 mg kan nedsætte effekten af ACE-hæmmere i hypertensive patienter. Ved samtidig behandling med ASA og methotrexat er der rapporteret om stigning i AUC for methotrexat på 20-40 %. Forsigtighed, især ved...)

Hjertealbyl^® (...Ved samtidig brug af celecoxib, diclofenac, ibuprofen, meloxicam og naproxen øges risikoen for ulcus, og patienten bør monitoreres for tegn på mave-tarmblødninger. ASA i kombination med kortikosteroider, antikoagulantia, SSRI eller andre trombocythæmmere øges risikoen for blødning. Om muligt bør disse lægemidler seponeres/udtrappes/dosisreduceres, hvis behandling med ASA er påkrævet. Ibuprofen kan hæmme ASA´s irreversible trombocytaggregation, og ved samtidig anvendelse bør ASA som tromboseprofylakse tages mindst 2 timer før ibuprofen. ASA forstærker den tromboseprofylaktiske effekt, men også blødningsrisikoen i kombination med andre trombocytfunktionshæmmende midler. ASA i doser >500 mg dgl. hæmmer den urikosuriske effekt af probenecid. ASA i doser >500 mg dgl. kan øge den frie fraktion af valproat i plasma pga. fald i valproat-clearance på ca. 16 %. Hydrocortison eller prednison kan ved langtidsbehandling øge clearance af ASA og dermed nedsætte effekten af ASA. Syrepumpehæmmere kan reducere den trombocytfunktionshæmmende effekt af ASA pga. ændret pH i ventriklen. ASA i doser >300 mg kan nedsætte effekten af ACE-hæmmere i hypertensive patienter. Ved samtidig behandling med ASA og methotrexat er der rapporteret om stigning i AUC for methotrexat på 20-40 %. Forsigtighed, især ved...)

Hjertemagnyl^® (...Ved samtidig brug af celecoxib, diclofenac, ibuprofen, meloxicam og naproxen øges risikoen for ulcus, og patienten bør monitoreres for tegn på mave-tarmblødninger. ASA i kombination med kortikosteroider, antikoagulantia, SSRI eller andre trombocythæmmere øges risikoen for blødning. Om muligt bør disse lægemidler seponeres/udtrappes/dosisreduceres, hvis behandling med ASA er påkrævet. Ibuprofen kan hæmme ASA´s irreversible trombocytaggregation, og ved samtidig anvendelse bør ASA som tromboseprofylakse tages mindst 2 timer før ibuprofen. ASA forstærker den tromboseprofylaktiske effekt, men også blødningsrisikoen i kombination med andre trombocytfunktionshæmmende midler. ASA i doser >500 mg dgl. hæmmer den urikosuriske effekt af probenecid. ASA i doser >500 mg dgl. kan øge den frie fraktion af valproat i plasma pga. fald i valproat-clearance på ca. 16 %. Hydrocortison eller prednison kan ved langtidsbehandling øge clearance af ASA og dermed nedsætte effekten af ASA. Syrepumpehæmmere kan reducere den trombocytfunktionshæmmende effekt af ASA pga. ændret pH i ventriklen. ASA i doser >300 mg kan nedsætte effekten af ACE-hæmmere i hypertensive patienter. Ved samtidig behandling med ASA og methotrexat er der rapporteret om stigning i AUC for methotrexat på 20-40 %. Forsigtighed, især ved...)

Sibnayal, komb. (...Ved samtidig brug af lægemidler, der kan øge kaliumindholdet eller medføre hyperkaliæmi (fx ACE-hæmmere, kaliumbesparende diuretika, kaliumtilskud, kaliumholdige infusionsvæsker, ciclosporin, heparin eller NSAID) er overvågning af plasma-kalium nødvendig. Ved...)

Alkacit^® (...Ved samtidig brug af lægemidler, der kan øge kaliumindholdet og medføre hyperkaliæmi (fx AC...)

Bactocin^® (...Ved samtidig brug af methotrexat skal der være ekstra opmærksomhed mht. methotrexats virkni...)

Vancomycin "hameln" (...Ved samtidig brug af methotrexat skal der være ekstra opmærksomhed mht. methotrexats virkni...)

Vancocin^® (...Ved samtidig brug af methotrexat skal der være ekstra opmærksomhed mht. methotrexats virkning og bivirkninger. Andre potentielt nefrotoksiske eller ototoksiske lægemidler, herunder især aminoglykosider, amphotericin B, polymyxin B, colistin og cisplatin, kan forstærke vancomycins nefrotoksicitet og/eller ototoksicitet. Tæt monitorering af plasmakoncentrationen anbefales ved...)

Vancomycin "Strides" (...Ved samtidig brug af methotrexat skal der være ekstra opmærksomhed mht. methotrexats virkning og bivirkninger. Andre potentielt nefrotoksiske eller ototoksiske lægemidler, herunder især aminoglykosider, amphotericin B, polymyxin B, colistin og cisplatin, kan forstærke vancomycins nefrotoksicitet og/eller ototoksicitet. Tæt monitorering af plasmakoncentrationen anbefales ved...)

Dipiperon^® (...Ved samtidig brug af midler, der kan medføre elektrolytforstyrrelser, skal man være opmærksom på opretholdelse af elektrolytbalancen. Effekten af levodopa, dopamin og andre sympatomimetika kan hæmmes. Risiko for potensering af den antikolinerge effekt ved...)

Lyribastad (...Ved samtidig brug af opioider eller andre CNS-deprimerende midler er der set respirationssv...)

Lyrica^® (...Ved samtidig brug af opioider eller andre CNS-deprimerende midler er der set respirationssv...)

Pregabalin "Accord" (...Ved samtidig brug af opioider eller andre CNS-deprimerende midler er der set respirationssv...)

Pregabalin "Krka" (...Ved samtidig brug af opioider eller andre CNS-deprimerende midler er der set respirationssv...)

Pregabalin "Medical Valley" (...Ved samtidig brug af opioider eller andre CNS-deprimerende midler er der set respirationssv...)

Pregabalin "Oresund Pharma" (...Ved samtidig brug af opioider eller andre CNS-deprimerende midler er der set respirationssv...)

Pregabalin "Sandoz" (...Ved samtidig brug af opioider eller andre CNS-deprimerende midler er der set respirationssv...)

Pregabalin "Teva" (...Ved samtidig brug af opioider eller andre CNS-deprimerende midler er der set respirationssv...)

Pregabalin "Zentiva" (...Ved samtidig brug af opioider eller andre CNS-deprimerende midler er der set respirationssv...)

Ziagen^® (Ved samtidig brug af riociguat kan abacavir øge plasmakoncentrationen af riociguat, og dosis af riociguat skal muligvis reduceres.)

Cibinqo (...Ved samtidig brug af stærke hæmmere af CYP2C19 og moderate hæmmere af CYP2C9 eller stærke hæmmere af CYP2C19 alene (fx fluvoxamin, fluconazol og fluoxetin), skal den anbefalede dosis abrocitinib halveres til 100 mg eller 50 mg én gang dgl. Samtidig behandling med moderate eller stærke induktorer af CYP2C19/CYP2C9-enzymer (fx rifampicin, apalutamid, efavirenz, enzalutamid) frarådes. Se endvidere Elimination og cytokrom P450-systemet . Kombination med biologiske immunmodulatorer, potente immunsuppressiva (fx ciclosporin eller andre Januskinasehæmmere (JAK-hæmmere)) er ikke blevet undersøgt. Samtidig brug af disse midler og abrocitinib frarådes, da en risiko for additiv immunsuppression ikke kan udelukkes. Den højere dosis på 200 mg dgl. bør overvejes hos patienter, der er i samtidig behandling med præparater, der øger gastrisk pH, da disse kan nedsætte virkningen af abrocitinib pga. dets lavere opløselighed ved...)

Targocid^® (...Ved samtidig eller sekventiel brug af andre lægemidler med kendt nefrotoksisk eller ototoks...)

Spirix^® (...Ved samtidig indgift af ACE-hæmmere øges serum-kalium på grund af ACE-hæmmernes aldosteronsekretionshæmmende virkning. Samtidig administration af kalium tilskud eller kaliumbesparende diuretika (herunder eplerenon), eller dual-RAAS blokade (kombinationen af et angiotensin-konverterende enzym (ACE)-hæmmer og en angiotensin-receptor-blokker (ARB) øger serum-kalium og er kontraindiceret. Samtidig anvendelse af trimethoprim og spironolacton kan resultere i klinisk relevant hyperkaliæmi. Ved samtidig indgift af spironolacton og digoxin nedsættes den renale sekretion af digoxin, hvorved plasma-digoxin øges. Forsigtighed ved samtidig anvendelse af nitrofurantoin, da nitrofurantoin kan undertrykke aldosteron-niveauet. NSAIDér fx acetylsalicylsyre, indometacin, kan resultere i nedsat effekt af spironolacton, på grund af hæmning af prostaglandiners intrarenale syntese. Spironolacton kan øge koncentrationen af prostataspecifikt antigen (PSA) ved samtidig behandling med abirateron. Hos patienter med adrenokortikalt karcinom, der behandles med mitotan, kan spironolacton nedsætte koncentrationen af mitotan og bør derfor ikke anvendes samtidig. Diuretika reducerer den renale clearance af lithium og tilføjer en øget risiko for lithium toksicitet og samtidig anvendelse bør undgås. Spironolacton reducerer karrenes respons på noradrenalin. Forsigtighed ved...)

Spiron (...Ved samtidig indgift af ACE-hæmmere øges serum-kalium på grund af ACE-hæmmernes aldosteronsekretionshæmmende virkning. Samtidig administration af kalium tilskud eller kaliumbesparende diuretika (herunder eplerenon), eller dual-RAAS blokade (kombinationen af et angiotensin-konverterende enzym (ACE)-hæmmer og en angiotensin-receptor-blokker (ARB) øger serum-kalium og er kontraindiceret. Samtidig anvendelse af trimethoprim og spironolacton kan resultere i klinisk relevant hyperkaliæmi. Ved samtidig indgift af spironolacton og digoxin nedsættes den renale sekretion af digoxin, hvorved plasma-digoxin øges. Forsigtighed ved samtidig anvendelse af nitrofurantoin, da nitrofurantoin kan undertrykke aldosteron-niveauet. NSAIDér fx acetylsalicylsyre, indometacin, kan resultere i nedsat effekt af spironolacton, på grund af hæmning af prostaglandiners intrarenale syntese. Spironolacton kan øge koncentrationen af prostataspecifikt antigen (PSA) ved samtidig behandling med abirateron. Hos patienter med adrenokortikalt karcinom, der behandles med mitotan, kan spironolacton nedsætte koncentrationen af mitotan og bør derfor ikke anvendes samtidig. Diuretika reducerer den renale clearance af lithium og tilføjer en øget risiko for lithium toksicitet og samtidig anvendelse bør undgås. Spironolacton reducerer karrenes respons på noradrenalin. Forsigtighed ved...)

Spironolactone "Accord" (...Ved samtidig indgift af ACE-hæmmere øges serum-kalium på grund af ACE-hæmmernes aldosteronsekretionshæmmende virkning. Samtidig administration af kalium tilskud eller kaliumbesparende diuretika (herunder eplerenon), eller dual-RAAS blokade (kombinationen af et angiotensin-konverterende enzym (ACE)-hæmmer og en angiotensin-receptor-blokker (ARB) øger serum-kalium og er kontraindiceret. Samtidig anvendelse af trimethoprim og spironolacton kan resultere i klinisk relevant hyperkaliæmi. Ved samtidig indgift af spironolacton og digoxin nedsættes den renale sekretion af digoxin, hvorved plasma-digoxin øges. Forsigtighed ved samtidig anvendelse af nitrofurantoin, da nitrofurantoin kan undertrykke aldosteron-niveauet. NSAIDér fx acetylsalicylsyre, indometacin, kan resultere i nedsat effekt af spironolacton, på grund af hæmning af prostaglandiners intrarenale syntese. Spironolacton kan øge koncentrationen af prostataspecifikt antigen (PSA) ved samtidig behandling med abirateron. Hos patienter med adrenokortikalt karcinom, der behandles med mitotan, kan spironolacton nedsætte koncentrationen af mitotan og bør derfor ikke anvendes samtidig. Diuretika reducerer den renale clearance af lithium og tilføjer en øget risiko for lithium toksicitet og samtidig anvendelse bør undgås. Spironolacton reducerer karrenes respons på noradrenalin. Forsigtighed ved...)

Spironolactone "Viatris" (...Ved samtidig indgift af ACE-hæmmere øges serum-kalium på grund af ACE-hæmmernes aldosteronsekretionshæmmende virkning. Samtidig administration af kalium tilskud eller kaliumbesparende diuretika (herunder eplerenon), eller dual-RAAS blokade (kombinationen af et angiotensin-konverterende enzym (ACE)-hæmmer og en angiotensin-receptor-blokker (ARB) øger serum-kalium og er kontraindiceret. Samtidig anvendelse af trimethoprim og spironolacton kan resultere i klinisk relevant hyperkaliæmi. Ved samtidig indgift af spironolacton og digoxin nedsættes den renale sekretion af digoxin, hvorved plasma-digoxin øges. Forsigtighed ved samtidig anvendelse af nitrofurantoin, da nitrofurantoin kan undertrykke aldosteron-niveauet. NSAIDér fx acetylsalicylsyre, indometacin, kan resultere i nedsat effekt af spironolacton, på grund af hæmning af prostaglandiners intrarenale syntese. Spironolacton kan øge koncentrationen af prostataspecifikt antigen (PSA) ved samtidig behandling med abirateron. Hos patienter med adrenokortikalt karcinom, der behandles med mitotan, kan spironolacton nedsætte koncentrationen af mitotan og bør derfor ikke anvendes samtidig. Diuretika reducerer den renale clearance af lithium og tilføjer en øget risiko for lithium toksicitet og samtidig anvendelse bør undgås. Spironolacton reducerer karrenes respons på noradrenalin. Forsigtighed ved...)

Levopidon^® (...Ved samtidig indgift af amprenavir, efavirenz, lopinavir/ritonavir, nevirapin, rifampicin eller perikon øges omsætningen af levomethadon pga. induktion af CYP3A4. Koncentrationsfaldet kan være betydeligt og udløse abstinenssymptomer. Dosis bør justeres. Voriconazol og fluconazol hæmmer levomethadons omsætning via CYP3A4. Dosisjustering af levomethadon kan være nødvendig. Lignende effekter kan evt. forventes ved kombination med andre induktorer eller hæmmere af CYP3A4. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Ved samtidig indgift af MAO-hæmmere hæmmere (og op til 14 dage efter indtag af irreversible MAO-hæmmere) ses excitation, hyperpyreksi, kramper samt hyper- eller hypotension. Den CNS-deprimerende virkning (bl.a. øget sedation og respirationsdepression) forstærkes af bl.a. benzodiazepiner, benzodiazepinlignende midler, gabapentinoider (gabapentin og pregabalin), alkohol, barbitursyrederivater og cannabinoider. Lavest mulig dosis og kortest mulig behandlingstid anbefales, hvis samtidig behandling med CNS-deprimerende midler skønnes nødvendig. Serotonerge midler Samtidig brug af serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere , serotonerge antidepressiva, lithium , triptaner , tryptophan og andre opioider som buprenorphin, fentanyl og tramadol) kan give risiko for udvikling af serotoninsyndrom, se SSRI . Risiko for forlænget QTc-interval Forsigtighed ved...)

Marlodon (...Ved samtidig indgift af amprenavir, efavirenz, lopinavir/ritonavir, nevirapin, rifampicin eller perikon øges omsætningen af methadon pga. induktion af CYP3A4. Koncentrationsfaldet kan være betydeligt og udløse abstinenssymptomer. Dosis bør justeres. Voriconazol og fluconazol hæmmer methadons omsætning via CYP3A4. Dosisjustering af methadon kan være nødvendig. Lignende effekter kan evt. forventes ved kombination med andre induktorer eller hæmmere af CYP3A4. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Ved samtidig indgift af MAO-hæmmere hæmmere (og op til 14 dage efter indtag af irreversible MAO-hæmmere) ses excitation, hyperpyreksi, kramper samt hyper- eller hypotension. Den CNS-deprimerende virkning (bl.a. øget sedation og respirationsdepression) forstærkes af bl.a. benzodiazepiner, benzodiazepinlignende midler, gabapentinoider (gabapentin og pregabalin), alkohol, barbitursyrederivater og cannabinoider. Øget forekomst af respirationssvigt, koma og dødsfald er set. Lavest mulig dosis og kortest mulig behandlingstid anbefales, hvis samtidig behandling med CNS-deprimerende midler skønnes nødvendig. Serotonerge midler Samtidig brug af serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere , serotonerge antidepressiva, lithium , triptaner , tryptophan og andre opioider som buprenorphin, fentanyl og tramadol) kan give risiko for udvikling af serotoninsyndrom, se SSRI . Risiko for forlænget QT-interval Forsigtighed ved...)

Metadon "2care4" (...Ved samtidig indgift af amprenavir, efavirenz, lopinavir/ritonavir, nevirapin, rifampicin eller perikon øges omsætningen af methadon pga. induktion af CYP3A4. Koncentrationsfaldet kan være betydeligt og udløse abstinenssymptomer. Dosis bør justeres. Voriconazol og fluconazol hæmmer methadons omsætning via CYP3A4. Dosisjustering af methadon kan være nødvendig. Lignende effekter kan evt. forventes ved kombination med andre induktorer eller hæmmere af CYP3A4. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Ved samtidig indgift af MAO-hæmmere hæmmere (og op til 14 dage efter indtag af irreversible MAO-hæmmere) ses excitation, hyperpyreksi, kramper samt hyper- eller hypotension. Den CNS-deprimerende virkning (bl.a. øget sedation og respirationsdepression) forstærkes af bl.a. benzodiazepiner, benzodiazepinlignende midler, gabapentinoider (gabapentin og pregabalin), alkohol, barbitursyrederivater og cannabinoider. Øget forekomst af respirationssvigt, koma og dødsfald er set. Lavest mulig dosis og kortest mulig behandlingstid anbefales, hvis samtidig behandling med CNS-deprimerende midler skønnes nødvendig. Serotonerge midler Samtidig brug af serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere , serotonerge antidepressiva, lithium , triptaner , tryptophan og andre opioider som buprenorphin, fentanyl og tramadol) kan give risiko for udvikling af serotoninsyndrom, se SSRI . Risiko for forlænget QT-interval Forsigtighed ved...)

Metadon "DAK" tabletter (...Ved samtidig indgift af amprenavir, efavirenz, lopinavir/ritonavir, nevirapin, rifampicin eller perikon øges omsætningen af methadon pga. induktion af CYP3A4. Koncentrationsfaldet kan være betydeligt og udløse abstinenssymptomer. Dosis bør justeres. Voriconazol og fluconazol hæmmer methadons omsætning via CYP3A4. Dosisjustering af methadon kan være nødvendig. Lignende effekter kan evt. forventes ved kombination med andre induktorer eller hæmmere af CYP3A4. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Ved samtidig indgift af MAO-hæmmere hæmmere (og op til 14 dage efter indtag af irreversible MAO-hæmmere) ses excitation, hyperpyreksi, kramper samt hyper- eller hypotension. Den CNS-deprimerende virkning (bl.a. øget sedation og respirationsdepression) forstærkes af bl.a. benzodiazepiner, benzodiazepinlignende midler, gabapentinoider (gabapentin og pregabalin), alkohol, barbitursyrederivater og cannabinoider. Øget forekomst af respirationssvigt, koma og dødsfald er set. Lavest mulig dosis og kortest mulig behandlingstid anbefales, hvis samtidig behandling med CNS-deprimerende midler skønnes nødvendig. Serotonerge midler Samtidig brug af serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere , serotonerge antidepressiva, lithium , triptaner , tryptophan og andre opioider som buprenorphin, fentanyl og tramadol) kan give risiko for udvikling af serotoninsyndrom, se SSRI . Risiko for forlænget QT-interval Forsigtighed ved...)

Metadon "DAK" tabletter og oral opløsning (...Ved samtidig indgift af amprenavir, efavirenz, lopinavir/ritonavir, nevirapin, rifampicin eller perikon øges omsætningen af methadon pga. induktion af CYP3A4. Koncentrationsfaldet kan være betydeligt og udløse abstinenssymptomer. Dosis bør justeres. Voriconazol og fluconazol hæmmer methadons omsætning via CYP3A4. Dosisjustering af methadon kan være nødvendig. Lignende effekter kan evt. forventes ved kombination med andre induktorer eller hæmmere af CYP3A4. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Ved samtidig indgift af MAO-hæmmere hæmmere (og op til 14 dage efter indtag af irreversible MAO-hæmmere) ses excitation, hyperpyreksi, kramper samt hyper- eller hypotension. Den CNS-deprimerende virkning (bl.a. øget sedation og respirationsdepression) forstærkes af bl.a. benzodiazepiner, benzodiazepinlignende midler, gabapentinoider (gabapentin og pregabalin), alkohol, barbitursyrederivater og cannabinoider. Øget forekomst af respirationssvigt, koma og dødsfald er set. Lavest mulig dosis og kortest mulig behandlingstid anbefales, hvis samtidig behandling med CNS-deprimerende midler skønnes nødvendig. Serotonerge midler Samtidig brug af serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere , serotonerge antidepressiva, lithium , triptaner , tryptophan og andre opioider som buprenorphin, fentanyl og tramadol) kan give risiko for udvikling af serotoninsyndrom, se SSRI . Risiko for forlænget QT-interval Forsigtighed ved...)

Cisplatin "Accord" (...Ved samtidig indgift af antiepileptika (carbamazepin, valproat eller phenytoin) nedsættes plasmakoncentrationen af disse, formentlig på grund af nedsat absorption eller øget metabolisering. Hyppig kontrol af plasmakoncentrationen af disse antiepileptika anbefales under cisplatinbehandling. Cisplatin i kombination med aminoglykosid kan medføre irreversibel nyreskade. Efter indgift af cisplatin er patienten formentlig disponeret for denne nefrotoksiske virkning gennem lang tid. Cisplatin kan øge koncentrationer af urinsyre i blodet. Ved...)

Cisplatin "Ebewe" (...Ved samtidig indgift af antiepileptika (carbamazepin, valproat eller phenytoin) nedsættes plasmakoncentrationen af disse, formentlig på grund af nedsat absorption eller øget metabolisering. Hyppig kontrol af plasmakoncentrationen af disse antiepileptika anbefales under cisplatinbehandling. Cisplatin i kombination med aminoglykosid kan medføre irreversibel nyreskade. Efter indgift af cisplatin er patienten formentlig disponeret for denne nefrotoksiske virkning gennem lang tid. Cisplatin kan øge koncentrationer af urinsyre i blodet. Ved...)

Baclofen "Epione Medicine" (...Ved samtidig indgift af baclofen og midler, der påvirker CNS (herunder alkohol og andre muskelafslappende midler som fx tizanidin), kan der opstå øget sedering. Samtidig brug af baclofen givet intratekalt og generelle anæstetika (fx fentanyl, propofol) kan øge risikoen for hjerteforstyrrelser og kramper. Tricykliske antidepressiva kan potensere virkningen af baclofen. Effekten af antihypertensiva øges af baclofen. Hypotension er observeret ved kombination af baclofen intratekalt og morfin. Forværring af hyperkinetiske symptomer ses ved anvendelse sammen med lithium. Forsigtighed bør udvises ved...)

Baclofen "Medical Valley" (...Ved samtidig indgift af baclofen og midler, der påvirker CNS (herunder alkohol og andre muskelafslappende midler som fx tizanidin), kan der opstå øget sedering. Samtidig brug af baclofen givet intratekalt og generelle anæstetika (fx fentanyl, propofol) kan øge risikoen for hjerteforstyrrelser og kramper. Tricykliske antidepressiva kan potensere virkningen af baclofen. Effekten af antihypertensiva øges af baclofen. Hypotension er observeret ved kombination af baclofen intratekalt og morfin. Forværring af hyperkinetiske symptomer ses ved anvendelse sammen med lithium. Forsigtighed bør udvises ved...)

Baclofen "Nordic Prime" (...Ved samtidig indgift af baclofen og midler, der påvirker CNS (herunder alkohol og andre muskelafslappende midler som fx tizanidin), kan der opstå øget sedering. Samtidig brug af baclofen givet intratekalt og generelle anæstetika (fx fentanyl, propofol) kan øge risikoen for hjerteforstyrrelser og kramper. Tricykliske antidepressiva kan potensere virkningen af baclofen. Effekten af antihypertensiva øges af baclofen. Hypotension er observeret ved kombination af baclofen intratekalt og morfin. Forværring af hyperkinetiske symptomer ses ved anvendelse sammen med lithium. Forsigtighed bør udvises ved...)

Baclofen "Sintetica" (...Ved samtidig indgift af baclofen og midler, der påvirker CNS (herunder alkohol og andre muskelafslappende midler som fx tizanidin), kan der opstå øget sedering. Samtidig brug af baclofen givet intratekalt og generelle anæstetika (fx fentanyl, propofol) kan øge risikoen for hjerteforstyrrelser og kramper. Tricykliske antidepressiva kan potensere virkningen af baclofen. Effekten af antihypertensiva øges af baclofen. Hypotension er observeret ved kombination af baclofen intratekalt og morfin. Forværring af hyperkinetiske symptomer ses ved anvendelse sammen med lithium. Forsigtighed bør udvises ved...)

Baklofen "2care4" (...Ved samtidig indgift af baclofen og midler, der påvirker CNS (herunder alkohol og andre muskelafslappende midler som fx tizanidin), kan der opstå øget sedering. Samtidig brug af baclofen givet intratekalt og generelle anæstetika (fx fentanyl, propofol) kan øge risikoen for hjerteforstyrrelser og kramper. Tricykliske antidepressiva kan potensere virkningen af baclofen. Effekten af antihypertensiva øges af baclofen. Hypotension er observeret ved kombination af baclofen intratekalt og morfin. Forværring af hyperkinetiske symptomer ses ved anvendelse sammen med lithium. Forsigtighed bør udvises ved...)

Baklofen "Viatris" (...Ved samtidig indgift af baclofen og midler, der påvirker CNS (herunder alkohol og andre muskelafslappende midler som fx tizanidin), kan der opstå øget sedering. Samtidig brug af baclofen givet intratekalt og generelle anæstetika (fx fentanyl, propofol) kan øge risikoen for hjerteforstyrrelser og kramper. Tricykliske antidepressiva kan potensere virkningen af baclofen. Effekten af antihypertensiva øges af baclofen. Hypotension er observeret ved kombination af baclofen intratekalt og morfin. Forværring af hyperkinetiske symptomer ses ved anvendelse sammen med lithium. Forsigtighed bør udvises ved...)

Gablofen^® (...Ved samtidig indgift af baclofen og midler, der påvirker CNS (herunder alkohol og andre muskelafslappende midler som fx tizanidin), kan der opstå øget sedering. Samtidig brug af baclofen givet intratekalt og generelle anæstetika (fx fentanyl, propofol) kan øge risikoen for hjerteforstyrrelser og kramper. Tricykliske antidepressiva kan potensere virkningen af baclofen. Effekten af antihypertensiva øges af baclofen. Hypotension er observeret ved kombination af baclofen intratekalt og morfin. Forværring af hyperkinetiske symptomer ses ved anvendelse sammen med lithium. Forsigtighed bør udvises ved...)

Lionova^® (...Ved samtidig indgift af baclofen og midler, der påvirker CNS (herunder alkohol og andre muskelafslappende midler som fx tizanidin), kan der opstå øget sedering. Samtidig brug af baclofen givet intratekalt og generelle anæstetika (fx fentanyl, propofol) kan øge risikoen for hjerteforstyrrelser og kramper. Tricykliske antidepressiva kan potensere virkningen af baclofen. Effekten af antihypertensiva øges af baclofen. Hypotension er observeret ved kombination af baclofen intratekalt og morfin. Forværring af hyperkinetiske symptomer ses ved anvendelse sammen med lithium. Forsigtighed bør udvises ved...)

Lioresal^® (...Ved samtidig indgift af baclofen og midler, der påvirker CNS (herunder alkohol og andre muskelafslappende midler som fx tizanidin), kan der opstå øget sedering. Samtidig brug af baclofen givet intratekalt og generelle anæstetika (fx fentanyl, propofol) kan øge risikoen for hjerteforstyrrelser og kramper. Tricykliske antidepressiva kan potensere virkningen af baclofen. Effekten af antihypertensiva øges af baclofen. Hypotension er observeret ved kombination af baclofen intratekalt og morfin. Forværring af hyperkinetiske symptomer ses ved anvendelse sammen med lithium. Forsigtighed bør udvises ved...)

Zapifen (...Ved samtidig indgift af baclofen og midler, der påvirker CNS (herunder alkohol og andre muskelafslappende midler som fx tizanidin), kan der opstå øget sedering. Samtidig brug af baclofen givet intratekalt og generelle anæstetika (fx fentanyl, propofol) kan øge risikoen for hjerteforstyrrelser og kramper. Tricykliske antidepressiva kan potensere virkningen af baclofen. Effekten af antihypertensiva øges af baclofen. Hypotension er observeret ved kombination af baclofen intratekalt og morfin. Forværring af hyperkinetiske symptomer ses ved anvendelse sammen med lithium. Forsigtighed bør udvises ved...)

Bendroza^®, komb. (...Ved samtidig indgift af colestyramin/colestipol nedsættes absorptionen af thiazider. NSAID hæmmer effekten af bendroflumethiazid. Bendroflumethiazid kan potensere den hypotensive effekt af andre lægemidler, fx tricykliske antidepressiva. Virkningen af ikke-depolariserende neuromuskulære blokkere kan forstærkes ved samtidig indgift af thiazider pga. thiazidinduceret renalt kaliumtab. Bendroflumethiazid kan sammen med klasse Ic og III antiarytmiske lægemidler resultere i øget risiko for elektrolytforstyrrelser og efterfølgende kardiotoksicitet (QT-forlængelse, torsades de pointes, hjertestop). Elektrolytniveau og symptomer på arytmier bør monitoreres. Risikoen for hypokaliæmi øges ved samtidig indgift af glukokortikoider, β 2 -agonister og amphotericin B pga. synergistisk virkning på den renale kaliumekskretion. Ved samtidig behandling med lithium øges P-lithium pga. øget reabsorption af lithium i de proksimale tubuli, og monitorering anbefales. Ved...)

Centyl^® med Kaliumklorid, komb. (...Ved samtidig indgift af colestyramin/colestipol nedsættes absorptionen af thiazider. NSAID hæmmer effekten af bendroflumethiazid. Bendroflumethiazid kan potensere den hypotensive effekt af andre lægemidler, fx tricykliske antidepressiva. Virkningen af ikke-depolariserende neuromuskulære blokkere kan forstærkes ved samtidig indgift af thiazider pga. thiazidinduceret renalt kaliumtab. Bendroflumethiazid kan sammen med klasse Ic og III antiarytmiske lægemidler resultere i øget risiko for elektrolytforstyrrelser og efterfølgende kardiotoksicitet (QT-forlængelse, torsades de pointes, hjertestop). Elektrolytniveau og symptomer på arytmier bør monitoreres. Risikoen for hypokaliæmi øges ved samtidig indgift af glukokortikoider, β 2 -agonister og amphotericin B pga. synergistisk virkning på den renale kaliumekskretion. Ved samtidig behandling med lithium øges P-lithium pga. øget reabsorption af lithium i de proksimale tubuli, og monitorering anbefales. Ved...)

Alfentanil "Kalceks" (...Ved samtidig indgift af erythromycin kan clearance af alfentanil nedsættes signifikant, og muligvis er der øget risiko for forlænget eller forsinket respirationsdepression. Lignende effekt kan forventes for andre potente CYP3A4-hæmmere (fx clarithromycin). Samtidig brug af CYP3A4-hæmmere kan kræve dosisjustering. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Ved...)

Rapifen^® (...Ved samtidig indgift af erythromycin kan clearance af alfentanil nedsættes signifikant, og muligvis er der øget risiko for forlænget eller forsinket respirationsdepression. Lignende effekt kan forventes for andre potente CYP3A4-hæmmere (fx clarithromycin). Samtidig brug af CYP3A4-hæmmere kan kræve dosisjustering. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Ved...)

Dropizol^® (...Ved samtidig indgift af MAO-hæmmere kan ses excitation, hyperpyreksi, kramper samt hyper- eller hypotension. Virkningen af hypnotika og tricykliske antidepressiva samt antipsykotika - specielt højdosisantipsykotika - kan forstærkes. Den sederende virkning forstærkes af benzodiazepiner. Bevidstheds- og respirationssvækkelse forstærkes af alkohol og barbitursyrederivater. Morphin kan øge AUC for gabapentin med ca. 40 %. Ved...)

Sabrilex^® (...Ved samtidig indgift af phenytoin ses et langsomt fald i plasmakoncentrationen af phenytoin...)

Pyrazinamid "SAD" (...Ved samtidig indgift af pyrazinamid og allopurinol hæmmes allopurinols urikosuriske virknin...)

Olbetam^® (Ved samtidig indgift af statiner og nicotinsyre i lipidsænkende doser ses øget tilbøjelighed til rhabdomyolyse.)

Elidel^® (Ved samtidig indtagelse af alkohol kan flushing og hudirritation forekomme.)

Protopic^® (...Ved samtidig indtagelse af alkohol kan flushing og hudirritation forekomme. Bør ikke anvend...)

Tacrolimus "2care4" (...Ved samtidig indtagelse af alkohol kan flushing og hudirritation forekomme. Bør ikke anvend...)

Tacrolimus "Accord" (...Ved samtidig indtagelse af alkohol kan flushing og hudirritation forekomme. Bør ikke anvend...)

Tacrolimus "Epione" (...Ved samtidig indtagelse af alkohol kan flushing og hudirritation forekomme. Bør ikke anvend...)

Tacrolimus "Nordic Prime" (...Ved samtidig indtagelse af alkohol kan flushing og hudirritation forekomme. Bør ikke anvend...)

Tacronova (...Ved samtidig indtagelse af alkohol kan flushing og hudirritation forekomme. Bør ikke anvend...)

Takrozem (...Ved samtidig indtagelse af alkohol kan flushing og hudirritation forekomme. Bør ikke anvend...)

Ospolot^® (...Ved samtidig indtagelse med primidon, kan virkning af sultiam øges med forekomst af bivirkninger som svimmelhed, ustabil gang og døsighed, især hos børn. Plasmaniveauet af sultiam kan muligvis falde ved samtidig indtagelse med carbamazepin. I kombination med phenytoin kan plasmaniveauerne af phenytion blive markant forhøjet og ved samtidig indgivelse anbefales monitorering af phenytion plasmaniveauer, især ved nedsat nyrefunktion. Plasmaniveauet af lamotrigin kan muligvis stige ved...)

Ospolot-tab^® (...Ved samtidig indtagelse med primidon, kan virkning af sultiam øges med forekomst af bivirkninger som svimmelhed, ustabil gang og døsighed, især hos børn. Plasmaniveauet af sultiam kan muligvis falde ved samtidig indtagelse med carbamazepin. I kombination med phenytoin kan plasmaniveauerne af phenytion blive markant forhøjet og ved samtidig indgivelse anbefales monitorering af phenytion plasmaniveauer, især ved nedsat nyrefunktion. Plasmaniveauet af lamotrigin kan muligvis stige ved...)

Linezolid "Sandoz" (...Ved samtidig infektion med gramnegative bakterier skal denne behandles særskilt. Bør ikke anvendes til patienter med: tyrotoksikose bipolar depression skizofrenilignende tilstande akut konfusion Bør ikke anvendes til patienter, som er i behandling med: serotoningenoptagshæmmere tricykliske antidepressiva serotonin 5-HT 1 -agonister (triptaner) direkte og indirekte virkende sympatomimetiske midler vasopressive midler dopaminerge midler buprenorfin buspiron medmindre blodtrykket overvåges intensivt. Patienter med essentiel hypertension eller fæokromocytom kan udvikle hypertensive kriser. Behandlingen bør foregå under ugentlig kontrol af blodbilledet. Ved synsændring og ved længerevarende behandling (> 28 dage) bør der foretages oftalmologisk kontrol. Forsigtighed ved...)

Linezolid "Krka" (...Ved samtidig infektion med gramnegative bakterier skal denne behandles særskilt. Bør ikke anvendes til patienter med: tyrotoksikose bipolar depression skizofrenilignende tilstande akut konfusion Bør ikke anvendes til patienter, som er i behandling med: serotoningenoptagshæmmere tricykliske antidepressiva serotonin 5-HT 1 -agonister (triptaner) direkte og indirekte virkende sympatomimetiske midler vasopressive midler dopaminerge midler buprenorfin buspiron medmindre blodtrykket overvåges intensivt. Patienter med essentiel hypertension eller fæokromocytom kan udvikle hypertensive kriser. Behandlingen bør foregå under ugentlig kontrol af blodbilledet. Ved synsændring og ved længerevarende behandling (> 28 dage) bør der foretages oftalmologisk kontrol. Forsigtighed ved nedsat krampetærskel. Der er set rhabdomyolyse ved...)

Linezolid "Accord" (...Ved samtidig infektion med gramnegative bakterier skal denne behandles særskilt. Bør ikke anvendes til patienter med: tyrotoksikose bipolar depression skizofrenilignende tilstande akut konfusion Bør ikke anvendes til patienter, som er i behandling med: serotoningenoptagshæmmere tricykliske antidepressiva serotonin 5-HT 1 -agonister (triptaner) direkte og indirekte virkende sympatomimetiske midler vasopressive midler dopaminerge midler buprenorfin buspiron medmindre blodtrykket overvåges intensivt. Patienter med essentiel hypertension eller fæokromocytom kan udvikle hypertensive kriser. Behandlingen bør foregå under ugentlig kontrol af blodbilledet. Ved synsændring og ved længerevarende behandling (> 28 dage) bør der foretages oftalmologisk kontrol. Forsigtighed ved nedsat krampetærskel. Der er set rhabdomyolyse ved...)

Zyvoxid (...Ved samtidig infektion med gramnegative bakterier skal denne behandles særskilt. Bør ikke anvendes til patienter med: tyrotoksikose bipolar depression skizofrenilignende tilstande akut konfusion Bør ikke anvendes til patienter, som er i behandling med: serotoningenoptagshæmmere tricykliske antidepressiva serotonin 5-HT 1 -agonister (triptaner) direkte og indirekte virkende sympatomimetiske midler vasopressive midler dopaminerge midler buprenorfin buspiron medmindre blodtrykket overvåges intensivt. Patienter med essentiel hypertension eller fæokromocytom kan udvikle hypertensive kriser. Behandlingen bør foregå under ugentlig kontrol af blodbilledet. Ved synsændring og ved længerevarende behandling (> 28 dage) bør der foretages oftalmologisk kontrol. Forsigtighed ved nedsat krampetærskel. Der er set rhabdomyolyse ved brug af linezolid. Linezolid bør anvendes med forsigtighed til patienter med prædisponerende faktorer for rhabdomyolyse. Hvis der observeres tegn eller symptomer på rhabdomyolyse, skal behandlingen med linezolid stoppes og passende behandling igangsættes. Der er indberettet hyponatriæmi og/eller SIADH (syndrome of inappropriate antidiuretic hormone secretion) hos nogle patienter, der fik behandling med linezolid. Det anbefales, at natriumindholdet i serum kontrolleres regelmæssigt hos patienter med risiko for hyponatriæmi, såsom ældre samt patienter, der får lægemidler, som kan sænke natriumniveauet i blodet (fx thiaziddiuretika, såsom hydrochlorthiazid). Natriumindhold En 300 ml's infusionspose (600 mg) indeholder 5 mmol natrium, som svarer til 293 mg natriumchlorid. Det anbefales, at serumnatrium monitoreres regelmæssigt ved...)

Linezolid "Fresenius Kabi" (...Ved samtidig infektion med gramnegative bakterier skal denne behandles særskilt. Bør ikke anvendes til patienter med: tyrotoksikose bipolar depression skizofrenilignende tilstande akut konfusion Bør ikke anvendes til patienter, som er i behandling med: serotoningenoptagshæmmere tricykliske antidepressiva serotonin 5-HT 1 -agonister (triptaner) direkte og indirekte virkende sympatomimetiske midler vasopressive midler dopaminerge midler buprenorfin. buspiron medmindre blodtrykket overvåges intensivt. Patienter med essentiel hypertension eller fæokromocytom kan udvikle hypertensive kriser. Behandlingen bør foregå under ugentlig kontrol af blodbilledet. Ved synsændring og ved længerevarende behandling (> 28 dage) bør der foretages oftalmologisk kontrol. Forsigtighed ved nedsat krampetærskel. Der er set rhabdomyolyse ved...)

Gentacoll^® (Ved samtidig systemisk behandling med aminoglykosid bør plasmakoncentration og nyrefunktion følges.)

Carduran^® Retard (...Ved selektiv blokade af α-1-adrenerge receptorer lokaliseret i karrene reduceres den systemiske vaskulære modstand, hvilket medfører sænkning af blodtrykket. Ved...)

Doxablox (...Ved selektiv blokade af α-1-adrenerge receptorer lokaliseret i karrene reduceres den systemiske vaskulære modstand, hvilket medfører sænkning af blodtrykket. Ved...)

Doxazosin "Epione Medicine" (...Ved selektiv blokade af α-1-adrenerge receptorer lokaliseret i karrene reduceres den systemiske vaskulære modstand, hvilket medfører sænkning af blodtrykket. Ved...)

Doxazosin "Nordic Prime" (...Ved selektiv blokade af α-1-adrenerge receptorer lokaliseret i karrene reduceres den systemiske vaskulære modstand, hvilket medfører sænkning af blodtrykket. Ved...)

Doxazosin "Orifarm" (...Ved selektiv blokade af α-1-adrenerge receptorer lokaliseret i karrene reduceres den systemiske vaskulære modstand, hvilket medfører sænkning af blodtrykket. Ved...)

Doxazosin "Sandoz" (...Ved selektiv blokade af α-1-adrenerge receptorer lokaliseret i karrene reduceres den systemiske vaskulære modstand, hvilket medfører sænkning af blodtrykket. Ved...)

Doxazosin "Stada" (...Ved selektiv blokade af α-1-adrenerge receptorer lokaliseret i karrene reduceres den systemiske vaskulære modstand, hvilket medfører sænkning af blodtrykket. Ved...)

Sunlenca^® (...Ved seponerering er det vigtigt at påbegynde et alternativt, fuldt supprimerende antiretrov...)

Solu-Cortef^® (Ved seponering af behandling hos patienter i højdosis kortikosteroidbehandling bør dosis nedtrappes gradvist for at undgå sekundær binyrebarkinsufficiens.)

ASPAVELI^® (...Ved seponering af behandling kan opstå symptomer på alvorlig intravaskulær hæmolyse. Hvis afbrydelse af behandling er nødvendigt, skal en alternativ behandling overvejes/iværksættes. Patienter skal monitoreres nøje i mindst 8 uger fra den sidste dosis (> 5 halveringstider) for at påvise evt. alvorlig hæmolyse og andre reaktioner. Ved...)

Bosentan "Accord" (Ved seponering bør doseringen aftrappes gradvis over 3-7 dage.)

Bosentan "Zentiva" (Ved seponering bør doseringen aftrappes gradvis over 3-7 dage.)

Atenodan (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)

Atenolol "2care4" - Udgået: 05-01-2026 (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)

Atenolol "Epione Medicine" (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)

Atenolol "Medical Valley" (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)

Bisoprolol "2care4" (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)

Bisoprolol "Epione" (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)

Bisoprolol "Krka" (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)

Bisoprolol "Medical Valley" (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)

Bisoprolol "Paranova" (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)

Bisoprolol "Sandoz" (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)

Bisoprolol "Stada" (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)

Bisoprolol "Vitabalans" (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)

Bisoprolol "Zentiva" (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)

Bisoprololfumarat "2care4" (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)

Bisoprololfumarat "Nordic Prime" (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)

Dantanol (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)

Labetalol "S.A.L.F." (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)

Trandate^® (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)

Abstral (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)

Actiq^® (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)

Buprefarm (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)

Bupremyl (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)

Buprenorphine "G.L.Pharma" (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)

Buprenorphine "Sandoz" depotplastre (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)

Buprenorphine "Stada" (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)

Buprenorphine "Teva" (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)

Codilek Depot (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)

Contalgin^® (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)

Coxynon Depot (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)

Doltard^® (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)

Fentanyl "Orion" (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)

Fentanyl "Sandoz" (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)

Fentanyl Carefarm - Udgået: 16-02-2026 (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)

Hydromorphonhydrochlorid "Kalceks" (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)

Lafene (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)

Lindoxa (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)

Malfin (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)

Matrifen^® (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)

Morfin "Abcur" (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)

Morfin "DAK" (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)

Morfin "DLF" (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)

Morfin "EQL Pharma" (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)

Morfin "SAD" (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)

Morphinsulfat "Carefarm" (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)

Norspan^® (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)

Norvipren (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)

Oramorph^® (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)

Oxycodone "Hameln" (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)

Oxycodone "Kalceks" (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)

Oxycodone "Teva" (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)

Oxycodonhydrochlorid "G.L." (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)

OxyContin^® Depot (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)

Oxylan Depot (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)

Oxynorm^® (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)

Palladon^® (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)

Reltebon Depot (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)

Sendolor^® (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)

Sublifen (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)

Targin depottabletter, komb. (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)

Temgesic^® (...Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 u...)

Metopocor (Ved seponering er der øget risiko for hjertetilfælde, herunder pludseligt ophør af hjertefunktion.)

Metoprololtartrat "Paranova" (Ved seponering er der øget risiko for hjertetilfælde, herunder pludseligt ophør af hjertefunktion.)

Symtuza^®, komb. (...Ved seponering hos patienter, som også er smittet med hepatitis B-virus, monitoreres omhyggeligt for tegn på eksacerbation af hepatitis. Bør ikke anvendes til ART-erfarne med én/flere DRV-RAM’er (darunavir-resistente mutationer), (se produktresumé ). Tilfælde af nedsat nyrefunktion, herunder akut nyresvigt og proksimal renal tubulopati er rapporteret med produkter indeholdende tenofoviralafenamid efter markedsføring. Risiko for nefrotoksicitet, som følge af kronisk eksponering over for lave koncentrationer af tenofovir kan ikke udelukkes. Det anbefales, at nyrefunktionen evalueres før eller ved påbegyndelse af behandling samt at der monitoreres under behandlingen, hvis det er klinisk hensigtsmæssigt. Hvis der udvikles klinisk signifikant nedsættelse af nyrefunktionen eller evidens for proksimal renal tubulopati, bør seponering overvejes. Erfaring savnes vedr. samtidig hepatitis C-infektion. Begrænset erfaring ved...)

Descovy^®, komb. (...Ved seponering hos patienter, som også er smittet med hepatitis B-virus, monitoreres omhyggeligt for tegn på eksacerbation af hepatitis. Bør ikke anvendes til børn < 12 år eller med legemsvægt 35 kg. Nyrefunktionen vurderes før/ved...)

Genvoya^®, komb. (...Ved seponering hos patienter, som også er smittet med hepatitis B-virus, monitoreres omhyggeligt for tegn på eksacerbation af hepatitis. Bør ikke anvendes til børn < 6 år eller med legemsvægt 25 kg pga. manglende data. Cobicistat øger P-kreatinin på grund af hæmning af den tubulære sekretion af kreatinin, uden at den renale glomerulære funktion påvirkes. I kliniske studier af Genvoya forekom stigningen i P-kreatinin ved...)

Biktarvy^®, komb. (...Ved seponering hos patienter, som også er smittet med hepatitis B-virus, monitoreres omhyggeligt for tegn på eksacerbation af hepatitis. Nyrefunktionen vurderes før/ved...)

Cloprinex - Udgået: 19-01-2026 (...Ved seponering på grund af manglende effekt eller mindre alvorlige bivirkninger nedtrappes langsomt med 25 mg ugentlig - gerne fordelt på 2 gange. Ved ikke-livstruende, men alvorlige bivirkninger kan en hurtig nedtrapning med 50-100 mg ugentlig overvejes. Ved Parkinsons sygdom nedtrappes med 12,5 mg ad gangen over 1-2 uger. Ved...)

Clozapin "Accord" (...Ved seponering på grund af manglende effekt eller mindre alvorlige bivirkninger nedtrappes langsomt med 25 mg ugentlig - gerne fordelt på 2 gange. Ved ikke-livstruende, men alvorlige bivirkninger kan en hurtig nedtrapning med 50-100 mg ugentlig overvejes. Ved Parkinsons sygdom nedtrappes med 12,5 mg ad gangen over 1-2 uger. Ved...)

Clozapin "Epione Medicine" (...Ved seponering på grund af manglende effekt eller mindre alvorlige bivirkninger nedtrappes langsomt med 25 mg ugentlig - gerne fordelt på 2 gange. Ved ikke-livstruende, men alvorlige bivirkninger kan en hurtig nedtrapning med 50-100 mg ugentlig overvejes. Ved Parkinsons sygdom nedtrappes med 12,5 mg ad gangen over 1-2 uger. Ved...)

Clozapin "Hexal" (...Ved seponering på grund af manglende effekt eller mindre alvorlige bivirkninger nedtrappes langsomt med 25 mg ugentlig - gerne fordelt på 2 gange. Ved ikke-livstruende, men alvorlige bivirkninger kan en hurtig nedtrapning med 50-100 mg ugentlig overvejes. Ved Parkinsons sygdom nedtrappes med 12,5 mg ad gangen over 1-2 uger. Ved...)

Clozapin "Nordic Prime" (...Ved seponering på grund af manglende effekt eller mindre alvorlige bivirkninger nedtrappes langsomt med 25 mg ugentlig - gerne fordelt på 2 gange. Ved ikke-livstruende, men alvorlige bivirkninger kan en hurtig nedtrapning med 50-100 mg ugentlig overvejes. Ved Parkinsons sygdom nedtrappes med 12,5 mg ad gangen over 1-2 uger. Ved...)

Froidir (...Ved seponering på grund af manglende effekt eller mindre alvorlige bivirkninger nedtrappes langsomt med 25 mg ugentlig - gerne fordelt på 2 gange. Ved ikke-livstruende, men alvorlige bivirkninger kan en hurtig nedtrapning med 50-100 mg ugentlig overvejes. Ved Parkinsons sygdom nedtrappes med 12,5 mg ad gangen over 1-2 uger. Ved...)

Leponex^® (...Ved seponering på grund af manglende effekt eller mindre alvorlige bivirkninger nedtrappes langsomt med 25 mg ugentlig - gerne fordelt på 2 gange. Ved ikke-livstruende, men alvorlige bivirkninger kan en hurtig nedtrapning med 50-100 mg ugentlig overvejes. Ved Parkinsons sygdom nedtrappes med 12,5 mg ad gangen over 1-2 uger. Ved...)

Prizapin (...Ved seponering på grund af manglende effekt eller mindre alvorlige bivirkninger nedtrappes langsomt med 25 mg ugentlig - gerne fordelt på 2 gange. Ved ikke-livstruende, men alvorlige bivirkninger kan en hurtig nedtrapning med 50-100 mg ugentlig overvejes. Ved Parkinsons sygdom nedtrappes med 12,5 mg ad gangen over 1-2 uger. Ved...)

Kodein "DAK" (...Ved smertebehandling, bør varighed og mål med behandlingen, samt en plan for afslutning af ...)

Kodein "EQL Pharma" (...Ved smertebehandling, bør varighed og mål med behandlingen, samt en plan for afslutning af ...)

Kodein "SAD" (...Ved smertebehandling, bør varighed og mål med behandlingen, samt en plan for afslutning af ...)

Thiamine "Sterop" (...Ved store ufysiologiske doser absorberes kun ca. 5 % af indgivet dosis. Thiamin fordeles i organismens vandfase. Der sker ingen deponering i organismen, og ved...)

Tiamin "SAD" (...Ved store ufysiologiske doser absorberes kun ca. 5 % af indgivet dosis. Thiamin fordeles i organismens vandfase. Der sker ingen deponering i organismen, og ved...)

Carbocain^® (...Ved stærkt nedsat leverfunktion ( Child Pugh C ) nedsættes dosis med 50% ved gentagen administration (forlængede blok...)

Pemazyre (Ved stærkt nedsat leverfunktion ( Child-Pugh C ) anbefales dosisreduktion fra 13,5 mg til 9 mg eller fra 9 mg til 4,5 mg 1 gang dgl.)

TUKYSA (Ved stærkt nedsat leverfunktion (Child-Pugh C) bør initial dosis nedsættes til 200 mg 2 gange daglig.)

Brukinsa^® (Ved stærkt nedsat leverfunktion (Child-Pugh C) nedsættes dosis til 80 mg 2 gange dgl.)

Paroxar (Ved stærkt nedsat leverfunktion anbefales dosering i den lave del af dosisområdet.)

Paroxetin "HEXAL" (Ved stærkt nedsat leverfunktion anbefales dosering i den lave del af dosisområdet.)

Paroxetin "Nordic Prime" (Ved stærkt nedsat leverfunktion anbefales dosering i den lave del af dosisområdet.)

Paroxetin "Orifarm" - Udgået: 30-03-2026 (Ved stærkt nedsat leverfunktion anbefales dosering i den lave del af dosisområdet.)

Paroxetin "Orion" (Ved stærkt nedsat leverfunktion anbefales dosering i den lave del af dosisområdet.)

Paroxetin "Paranova" - Udgået: 22-12-2025 (Ved stærkt nedsat leverfunktion anbefales dosering i den lave del af dosisområdet.)

Paroxetin "STADA" (Ved stærkt nedsat leverfunktion anbefales dosering i den lave del af dosisområdet.)

Paroxetin "Teva" (Ved stærkt nedsat leverfunktion anbefales dosering i den lave del af dosisområdet.)

Paxicur (Ved stærkt nedsat leverfunktion anbefales dosering i den lave del af dosisområdet.)

Seroxat^® (Ved stærkt nedsat leverfunktion anbefales dosering i den lave del af dosisområdet.)

Venclyxto (Ved stærkt nedsat leverfunktion anbefales dosisreduktion på mindst 50% og tæt monitorering for levertoksicitet.)

Iqirvo^® (Ved stærkt nedsat leverfunktion frarådes anvendelse pga. begrænset erfaring.)

Nevirapine "Medical Valley" (Ved større doser i længere tid: Ødemer Erythema nodosum Lungeinfiltrater Udslæt Svimmelhed Opkastning Vægttab.)

Nevirapine "Viatris" (Ved større doser i længere tid: Ødemer Erythema nodosum Lungeinfiltrater Udslæt Svimmelhed Opkastning Vægttab.)

Efmody (...Ved substitutionsterapi i fysiologiske doser er der ikke specifikke forsigtighedsregler ud over grundig information om øgning af dosis i tilfælde af akut sygdom/stresstilstand. De nedenstående forsigtighedsregler er således gældende ved dosering ud over fysiologiske doser. Immunsuppression På grund af glukokortikoiders antiinflammatoriske virkning reduceres de sædvanlige tegn på infektion/inflammation, bl.a. feber, hvilket indebærer risiko for at overse infektioner, ligesom de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmik (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens, og psykiske lidelser. Monitorering af serum-kalium pga. risiko for hypokaliæmi. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med hydrocortison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, nyreinsufficiens, systemisk sklerodermi (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge ≥ 12 år: Ved...)

Hydrocortison "Activase" (...Ved substitutionsterapi i fysiologiske doser er der ikke specifikke forsigtighedsregler ud over grundig information om øgning af dosis i tilfælde af akut sygdom/stresstilstand. De nedenstående forsigtighedsregler er således gældende ved dosering ud over fysiologiske doser. Immunsuppression På grund af glukokortikoiders antiinflammatoriske virkning reduceres de sædvanlige tegn på infektion/inflammation, bl.a. feber, hvilket indebærer risiko for at overse infektioner, ligesom de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmik (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens, og psykiske lidelser. Monitorering af serum-kalium pga. risiko for hypokaliæmi. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med hydrocortison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, nyreinsufficiens, systemisk sklerodermi (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Ved...)

Hydrocortison "Strides" (...Ved substitutionsterapi i fysiologiske doser er der ikke specifikke forsigtighedsregler ud over grundig information om øgning af dosis i tilfælde af akut sygdom/stresstilstand. De nedenstående forsigtighedsregler er således gældende ved dosering ud over fysiologiske doser. Immunsuppression På grund af glukokortikoiders antiinflammatoriske virkning reduceres de sædvanlige tegn på infektion/inflammation, bl.a. feber, hvilket indebærer risiko for at overse infektioner, ligesom de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmik (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens, og psykiske lidelser. Monitorering af serum-kalium pga. risiko for hypokaliæmi. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med hydrocortison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, nyreinsufficiens, systemisk sklerodermi (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Ved...)

Hydrokortison "DAK" (...Ved substitutionsterapi i fysiologiske doser er der ikke specifikke forsigtighedsregler ud over grundig information om øgning af dosis i tilfælde af akut sygdom/stresstilstand. De nedenstående forsigtighedsregler er således gældende ved dosering ud over fysiologiske doser. Immunsuppression På grund af glukokortikoiders antiinflammatoriske virkning reduceres de sædvanlige tegn på infektion/inflammation, bl.a. feber, hvilket indebærer risiko for at overse infektioner, ligesom de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmik (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens, og psykiske lidelser. Monitorering af serum-kalium pga. risiko for hypokaliæmi. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med hydrocortison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, nyreinsufficiens, systemisk sklerodermi (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Ved...)

Hydrokortison "Orion" (...Ved substitutionsterapi i fysiologiske doser er der ikke specifikke forsigtighedsregler ud over grundig information om øgning af dosis i tilfælde af akut sygdom/stresstilstand. De nedenstående forsigtighedsregler er således gældende ved dosering ud over fysiologiske doser. Immunsuppression På grund af glukokortikoiders antiinflammatoriske virkning reduceres de sædvanlige tegn på infektion/inflammation, bl.a. feber, hvilket indebærer risiko for at overse infektioner, ligesom de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmik (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens, og psykiske lidelser. Monitorering af serum-kalium pga. risiko for hypokaliæmi. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med hydrocortison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, nyreinsufficiens, systemisk sklerodermi (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Ved...)

Lilinorm (...Ved substitutionsterapi i fysiologiske doser er der ikke specifikke forsigtighedsregler ud over grundig information om øgning af dosis i tilfælde af akut sygdom/stresstilstand. De nedenstående forsigtighedsregler er således gældende ved dosering ud over fysiologiske doser. Immunsuppression På grund af glukokortikoiders antiinflammatoriske virkning reduceres de sædvanlige tegn på infektion/inflammation, bl.a. feber, hvilket indebærer risiko for at overse infektioner, ligesom de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmik (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens, og psykiske lidelser. Monitorering af serum-kalium pga. risiko for hypokaliæmi. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med hydrocortison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, nyreinsufficiens, systemisk sklerodermi (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Ved...)

Plenadren (...Ved substitutionsterapi i fysiologiske doser er der ikke specifikke forsigtighedsregler ud over grundig information om øgning af dosis i tilfælde af akut sygdom/stresstilstand. De nedenstående forsigtighedsregler er således gældende ved dosering ud over fysiologiske doser. Immunsuppression På grund af glukokortikoiders antiinflammatoriske virkning reduceres de sædvanlige tegn på infektion/inflammation, bl.a. feber, hvilket indebærer risiko for at overse infektioner, ligesom de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmik (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens, og psykiske lidelser. Monitorering af serum-kalium pga. risiko for hypokaliæmi. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med hydrocortison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, nyreinsufficiens, systemisk sklerodermi (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Ved...)

Nebido (...Ved svær hjertenyreinsufficiens Testosteron bør anvendes med forsigtighed hos patienter med iskæmisk hjertesygdom og kredsløbsinsufficiens samt ved koag...)

Testonur - Udgået: 02-02-2026 (...Ved svær hjertenyreinsufficiens Testosteron bør anvendes med forsigtighed hos patienter med iskæmisk hjertesygdom og kredsløbsinsufficiens samt ved koag...)

Testosteron "Medical Valley" (...Ved svær hjertenyreinsufficiens Testosteron bør anvendes med forsigtighed hos patienter med iskæmisk hjertesygdom og kredsløbsinsufficiens samt ved koag...)

Testosterone "Teva" (...Ved svær hjertenyreinsufficiens Testosteron bør anvendes med forsigtighed hos patienter med iskæmisk hjertesygdom og kredsløbsinsufficiens samt ved koag...)

Tozaron (...Ved svær hjertenyreinsufficiens Testosteron bør anvendes med forsigtighed hos patienter med iskæmisk hjertesygdom og kredsløbsinsufficiens samt ved koag...)

Corhum^®, komb. (...Ved svær koronar sklerose bør et noget højere tryk opretholdes i længere perioder. Indhold af natriumchlorid og kalium 1.000 ml indeholder 15,0 mmol natrium, som svarer til 870 mg Natriumchlorid. 1.000 ml indeholder 9,0 mmol kalium. Der skal tages hensyn til dette ved...)

Lorviqua^® (Ved svært nedsat leverfunktion anbefales dosisreduktion til 50 mg 1 gang dgl.)

Konakion^® Novum (Ved svært nedsat leverfunktion med nedsat proteinsyntese er effekten af phytomenadion tvivlsom. Vurderes ved monitorering af INR.)

Fluoxetin "Epione Medicine" (Ved svært nedsat leverfunktion skal dosis nedsættes til fx 10 mg dgl. eller 20 mg hver 2. dag.)

Fluoxetin "HEXAL" (Ved svært nedsat leverfunktion skal dosis nedsættes til fx 10 mg dgl. eller 20 mg hver 2. dag.)

Fluoxetin "Nordic Prime" - Udgået: 30-03-2026 (Ved svært nedsat leverfunktion skal dosis nedsættes til fx 10 mg dgl. eller 20 mg hver 2. dag.)

Fluoxetin "Orifarm" (Ved svært nedsat leverfunktion skal dosis nedsættes til fx 10 mg dgl. eller 20 mg hver 2. dag.)

Fluoxetin "Paranova" - Udgået: 22-12-2025 (Ved svært nedsat leverfunktion skal dosis nedsættes til fx 10 mg dgl. eller 20 mg hver 2. dag.)

Fluoxetin "Viatris" (Ved svært nedsat leverfunktion skal dosis nedsættes til fx 10 mg dgl. eller 20 mg hver 2. dag.)

Fluoxetine "Orion" (Ved svært nedsat leverfunktion skal dosis nedsættes til fx 10 mg dgl. eller 20 mg hver 2. dag.)

Fluzap (Ved svært nedsat leverfunktion skal dosis nedsættes til fx 10 mg dgl. eller 20 mg hver 2. dag.)

Fontex^® - Udgået: 08-12-2025 (Ved svært nedsat leverfunktion skal dosis nedsættes til fx 10 mg dgl. eller 20 mg hver 2. dag.)

Hoanaca (Ved svært nedsat leverfunktion skal dosis nedsættes til fx 10 mg dgl. eller 20 mg hver 2. dag.)

Arava^® (...Ved symptomgivende forgiftning tilrådes iværksat følgende udvaskningsprocedure: 8 g colesty...)

Leflunomide medac - Udgået: 30-03-2026 (...Ved symptomgivende forgiftning tilrådes iværksat følgende udvaskningsprocedure: 8 g colesty...)

Leflunomide Zentiva (...Ved symptomgivende forgiftning tilrådes iværksat følgende udvaskningsprocedure: 8 g colesty...)

Gentamicin "Macure" (...Ved systemisk anvendelse: Allergi over for aminoglykosider inkl. hjælpestoffet neomycin . Ved behandling af patienter med mya...)

Gentamicin "Panpharma" (...Ved systemisk anvendelse: Allergi over for aminoglykosider inkl. hjælpestoffet neomycin . Ved behandling af patienter med myasthenia gravis forekommer neuromuskulær blokade. Ved...)

Hexamycin (...Ved systemisk anvendelse: Allergi over for aminoglykosider inkl. hjælpestoffet neomycin . Ved behandling af patienter med myasthenia gravis forekommer neuromuskulær blokade. Ved...)

Tivicay^® (Ved tegn eller symptomer på hypersensitivitetsreaktioner skal dolutegravir og andre mistænkte lægemidler omgående seponeres. Se interaktioner .)

Juluca^®, komb. (...Ved tegn eller symptomer på hypersensitivitetsreaktioner skal dolutegravir, rilpivirin og andre mistænkte lægemidler omgående seponeres. Ved suprater...)

Otazem (...Ved tegn på overfølsomhed (bl.a. hududslæt) skal præparatet straks seponeres. Ved samtidig infektion, hvor den antibakterielle behandling ikke har den ønskede effekt, skal brugen af fluocinolonacetonid øredråberne seponeres, indtil infektionen er sufficient behandlet. Sikkerhed og effekt ved perforeret trommehinde er ikke belyst. Forsigtighed ved kendt eller mistænkt perforation, eller hvor der er en risiko for perforation af trommehinden. Kontakt med øjnene skal undgås. Behandlingen bør forbeholdes tørt øreeksem. Ved...)

Cetraxal^® Comp, komb. (...Ved tegn på overfølsomhed (bl.a. hududslæt) skal præparatet straks seponeres. Ved symptomer som sløret syn eller andre ...)

Diabact^® UBT (Ved tilstedeværelse af Helicobacter pylori i ventriklen bliver 13 C-urea metaboliseret til 13 CO 2 og ammoniak. 13 CO 2 diffunderer ind i blodbanen og frigøres i udåndingsluften.)

Helicobacter Test INFAI (Ved tilstedeværelse af Helicobacter pylori i ventriklen bliver 13 C-urea metaboliseret til 13 CO 2 og ammoniak. 13 CO 2 diffunderer ind i blodbanen og frigøres i udåndingsluften.)

Winrevair^® (Ved trombocyttal som gentagne gange er < 50 x 10⁹/l.)

Piasky^® (...Ved uafklaret Neisseria meningitidis -infektion. Patienter, som ikke aktuelt er vaccineret ...)

Intuniv^® (Ved udvikling af letargi, bør patienten observeres i op til 24 timer pga. risiko for forsinkede symptomer som koma, bradykardi og hypotension.)

Paxneury^® (Ved udvikling af letargi, bør patienten observeres i op til 24 timer pga. risiko for forsinkede symptomer som koma, bradykardi og hypotension.)

Dovato^®, komb. (Ved udvikling af pancreatitis bør lamivudin seponeres. Se Interaktioner .)

Dupixent^® (...Ved ugentlig dosis Giv dosis hurtigst muligt og patientens sædvanlige skema følges. Ved dosis hver anden uge Inden for 7 dage fra den glemte dosis: Giv dosis hurtigst muligt og patientens sædvanlige skema følges. Over 7 dage fra den glemte dosis: Spring dosis over og vent til den næste planlagte dosering. Ved...)

Alyftrek^®, komb. (...Ved under 6 timer efter det normale doseringstidspunkt tages den glemte dosis snarest muligt. Herefter fortsættes med den oprindelige doseringsplan dagen efter. Ved...)

Mircera^® (...Ved øgning af dosis kan der pga. kumulative doser af epoetin være øget risiko for alvorlige kardiovaskulære, cerebrovaskulære eller letale hændelser. Ved ringe hæmoglobinrespons bør alternative årsager hertil overvejes. Dårligt reguleret hypertension, maligne tumorer, iskæmisk vaskulær lidelse eller tidligere krampeanfald. Blodtrykket bør omhyggeligt overvåges. Ved behandlingens begyndelse og ved manglende effekt undersøges for: Jern-, folat- eller vitamin B 12 -mangel, aluminiumintoksikation, tilstødende infektioner, maligne tilstande, inflammatorisk eller traumatisk episode, skjult blodtab, hæmolyse og knoglemarvsfibrose. Jerntilskud bør gives til alle med normalt eller lavt serum-ferritin eller jernmætning. Hæmoglobinkoncentrationen skal måles regelmæssigt (mindst 1 gang ugentligt), indtil stabile værdier på 6,5-7,5 mmol/l er opnået. Derefter anbefales periodevis måling af hæmoglobinkoncentrationen. Der kan forekomme en dosisafhængig stigning i trombocyttallet, navnlig initialt. Det anbefales at bestemme trombocyttal regelmæssigt de første 8 uger af behandlingen. Et paradoksfald i hæmoglobin og udvikling af svær anæmi i forbindelse med lave retikulocyttal bør medføre seponering af methoxypolyethylenglycol-epoetin beta og udførelse af test for anti-erytropoietin-antistoffer. Misbrug i forbindelse med sportsudøvelse kan have fatale konsekvenser. Patienten skal informeres om: Tegn og symptomer på alvorlige hudreaktioner, fx Stevens-Johnsons syndrom Straks at afbryde behandlingen og kontakte sin læge ved...)

Ikervis (...Ved øjentørhed betinget af inflammation i slimhinden absorberes ciclosporin i T-lymfocyt-in...)

Verkazia (...Ved øjentørhed betinget af inflammation i slimhinden absorberes ciclosporin i T-lymfocyt-in...)

Vevizye^® (...Ved øjentørhed betinget af inflammation i slimhinden absorberes ciclosporin i T-lymfocyt-in...)

Reblozyl^® (...Ved β-thalassæmi og en splenektomi eller andre risikofaktorer for udvikling af tromboemboli...)

Calciumchlorid "SAD" (Ved i.v. indgift af calcium ses øget toksicitet af samtidig indgivet digoxin. Loop-diuretika øger, hvorimod thiaziddiuretika nedsætter calciumudskillelsen i nyrerne.)

Entyvio (Vedolizumab)

Betoptic S (.... Vedkombinationsbehandling skal præparaterne appliceres med et tidsinterval på mindst 5 min. Øjensalve skal administreres sidst. Ved n...)

Cosopt^®, komb. (...Vedkombinationsbehandling skal præparaterne appliceres med et tidsinterval på mindst 5 min. for at undgå, at dosis skylles ud på grund af det øgede tåreflåd efter første dråbe. Ved...)

Costad, komb. (...Vedkombinationsbehandling skal præparaterne appliceres med et tidsinterval på mindst 5 min. for at undgå, at dosis skylles ud på grund af det øgede tåreflåd efter første dråbe. Ved...)

Dorlatim^®, komb. (...Vedkombinationsbehandling skal præparaterne appliceres med et tidsinterval på mindst 5 min. for at undgå, at dosis skylles ud på grund af det øgede tåreflåd efter første dråbe. Ved...)

Dorzolamid/Timolol® "2care4", komb. - Udgået: 22-12-2025 (...Vedkombinationsbehandling skal præparaterne appliceres med et tidsinterval på mindst 5 min. for at undgå, at dosis skylles ud på grund af det øgede tåreflåd efter første dråbe. Ved...)

Dorzolamid/Timolol "2care4", komb. - Udgået: 22-12-2025 (...Vedkombinationsbehandling skal præparaterne appliceres med et tidsinterval på mindst 5 min. for at undgå, at dosis skylles ud på grund af det øgede tåreflåd efter første dråbe. Ved...)

Dorzolamid/Timolol "Medical Valley", komb. (...Vedkombinationsbehandling skal præparaterne appliceres med et tidsinterval på mindst 5 min. for at undgå, at dosis skylles ud på grund af det øgede tåreflåd efter første dråbe. Ved...)

Dorzolamide/Timolol "Stada", komb. (...Vedkombinationsbehandling skal præparaterne appliceres med et tidsinterval på mindst 5 min. for at undgå, at dosis skylles ud på grund af det øgede tåreflåd efter første dråbe. Ved...)

Duokopt, komb. (...Vedkombinationsbehandling skal præparaterne appliceres med et tidsinterval på mindst 5 min. for at undgå, at dosis skylles ud på grund af det øgede tåreflåd efter første dråbe. Ved...)

Azopt^® (...kombination med et β-blokerende middel 1 dråbe 2 gange dgl. Vedkombinationsbehandling skal præparaterne appliceres med et tidsinterval på mindst 5 min. Øjensalve skal administreres sidst. Bemærk: Manglende erfaring vedr. behandling af børn og unge under 18 år. Ved...)

Brinzolamid "Stada" (...kombination med et β-blokerende middel 1 dråbe 2 gange dgl. Vedkombinationsbehandling skal præparaterne appliceres med et tidsinterval på mindst 5 min. Øjensalve skal administreres sidst. Bemærk: Manglende erfaring vedr. behandling af børn og unge under 18 år. Ved...)

Brinzolamide "Accord" - Udgået: 05-01-2026 (...kombination med et β-blokerende middel 1 dråbe 2 gange dgl. Vedkombinationsbehandling skal præparaterne appliceres med et tidsinterval på mindst 5 min. Øjensalve skal administreres sidst. Bemærk: Manglende erfaring vedr. behandling af børn og unge under 18 år. Ved...)

Brinzolamide "Sandoz" (...kombination med et β-blokerende middel 1 dråbe 2 gange dgl. Vedkombinationsbehandling skal præparaterne appliceres med et tidsinterval på mindst 5 min. Øjensalve skal administreres sidst. Bemærk: Manglende erfaring vedr. behandling af børn og unge under 18 år. Ved...)

Dorzolamid "STADA" (...ved monoterapi. Bemærk: Glaukom med snæver kammervinkel bør ikke behandles med dorzolamid som eneste middel. Ved nasolakrimal okklusion og let tryk med en finger på nederste øjenlåg ind mod næsen i 2 minutter reduceres den systemiske absorption. I kombination med et β-blokerende middel 1 dråbe 2 gange dgl. Vedkombinationsbehandling skal præparaterne appliceres med et tidsinterval på mindst 5 min. for at undgå, at dosis skylles ud på grund af det øgede tåreflåd efter første dråbe. Bemærk: Erfaring savnes ved...)

Dorzostill (...ved monoterapi. Bemærk: Glaukom med snæver kammervinkel bør ikke behandles med dorzolamid som eneste middel. Ved nasolakrimal okklusion og let tryk med en finger på nederste øjenlåg ind mod næsen i 2 minutter reduceres den systemiske absorption. I kombination med et β-blokerende middel 1 dråbe 2 gange dgl. Vedkombinationsbehandling skal præparaterne appliceres med et tidsinterval på mindst 5 min. for at undgå, at dosis skylles ud på grund af det øgede tåreflåd efter første dråbe. Bemærk: Erfaring savnes ved...)

Trusopt^® (...ved monoterapi. Bemærk: Glaukom med snæver kammervinkel bør ikke behandles med dorzolamid som eneste middel. Ved nasolakrimal okklusion og let tryk med en finger på nederste øjenlåg ind mod næsen i 2 minutter reduceres den systemiske absorption. I kombination med et β-blokerende middel 1 dråbe 2 gange dgl. Vedkombinationsbehandling skal præparaterne appliceres med et tidsinterval på mindst 5 min. for at undgå, at dosis skylles ud på grund af det øgede tåreflåd efter første dråbe. Bemærk: Erfaring savnes ved...)

Duta Tamsaxiro, komb. (5-α-reduktasehæmmer i kombination med α-blokerende middel til behandling af benign prostatahyperplasi.)

Atazanavir "Krka" (...ved samtidig administration af omeprazol. En lignende effekt må forventes af andre syrepumpehæmmere . Kombination af atazanavir og syrepumpehæmmere bør derfor undgås. Hvis behandling anses for nødvendig, bør dosis af atazanavir øges til 400/100 mg, og dosis af syrepumpehæmmer bør ikke overstige en dosis svarende til 20 mg omeprazol. Atazanavir nedbrydes via CYP3A4 og præparater, der inducerer dette enzym fx rifampicin. Kombination er kontraindiceret. Samtidig brug med apalutamid er kontraindiceret, på grund af potentialet for et fald i plasmakoncentrationen af atazanavir og ritonavir med efterfølgende tab af virologisk respons og mulig resistens over for klassen af proteasehæmmere. Ved samtidig brug af glecaprevir/pibrentasvir i fastdosis-kombination øges plasmakoncentrationen af glecaprevir og pibrentasvir. Dermed øges risikoen for ALAT-stigning potentielt. Kombination er kontraindiceret. Ved samtidig brug af grazoprevir inkl. elbasvir/grazoprevir i fastdosis-kombination øges plasmakoncentrationen af grazoprevir og elbasvir. Dermed øges risikoen for ALAT-stigning potentielt. Kombination er kontraindiceret. Samtidig anvendelse af atorvastatin, rosuvastatin eller simvastatin medfører risiko for myopati inkl. rhabdomyolose. Kombination er kontraindiceret. Samtidig anvendelse af sildenafil til behandling af pulmonal arteriel hypertension er kontraindiceret pga. øget risiko for PDE-5-hæmmer-relaterede bivirkninger. Atazanavir bør ikke gives sammen med præparater, der nedbrydes via CYP3A4 og har snævert terapeutisk indeks, fx pimozid, quetiapin (risiko for koma), ergotamin, triazolam og midazolam. Kombination er kontraindiceret. Samtidig indgift af nevirapin eller efavirenz og atazanavir/ritonavir kan nedsætte plasmakoncentrationen af atazanavir. Kombination bør derfor undgås. Hvis nødvendigt kan efavirenz gives sammen med 400 mg atazanavir/100 mg ritonavir. Forsigtighed ved samtidig anvendelse af sildenafil, tadalafil eller vardenafil til behandling erektil dysfunktion, idet koncentrationen af disse lægemidler øges med risiko for PDE-5-relaterede bivirkninger. Samtidig indgift af atazanavir og salmeterol bør undgås pga. øget risiko for salmeterolrelaterede kardiovaskulære bivirkninger. Samtidig indgift af voriconazol frarådes. Hvis samtidig behandling skønnes nødvendig, skal patienten kontrolleres nøje med henblik på bivirkninger og evt. svigt af såvel atazanavir som voriconazol. Bestemmelse af CYP2C19-allel anbefales (se produktresumé ). Atazanavir hæmmer CYP3A4, og der er mulighed for gensidig kompetativ hæmming mellem atazanavir og de læge midler, som omsættes af samme enzymer, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Atazanavir øger eksponeringen af ethinylestradiol, hvilket kan medføre relaterede bivirkninger, således at compliance muligvis påvirkes. Naturlægemidler, som indeholder perikon, kan nedsætte plasmakoncentrationen af atazanavir. Kombination bør undgås. Antikoagulantia (DOAK): Samtidig administration af apixaban eller rivaroxaban med atazanavir og ritonavir frarådes, da der er potentiale for øget koncentration af apixaban og rivaroxaban, som kan givet øget risiko for blødning. Atazanavir øger plasmakoncentrationen af dabigatran og dermed risikoen for blødning. Kombination frarådes. Der skal udvises forsigtighed, når edoxaban bruges samtidig med atazanavir, da der er potentiale for øget koncentration av edoxaban, som kan give øget risiko for blødning. Samtidig brug med warfarin kan potentielt føre til forøgelse eller fald i warfarin-koncentration. Det anbefales at monitorere INR omhyggeligt under behandling med atazanavir, særligt ved...)

Atazanavir "Stada" (...ved samtidig administration af omeprazol. En lignende effekt må forventes af andre syrepumpehæmmere . Kombination af atazanavir og syrepumpehæmmere bør derfor undgås. Hvis behandling anses for nødvendig, bør dosis af atazanavir øges til 400/100 mg, og dosis af syrepumpehæmmer bør ikke overstige en dosis svarende til 20 mg omeprazol. Atazanavir nedbrydes via CYP3A4 og præparater, der inducerer dette enzym fx rifampicin. Kombination er kontraindiceret. Samtidig brug med apalutamid er kontraindiceret, på grund af potentialet for et fald i plasmakoncentrationen af atazanavir og ritonavir med efterfølgende tab af virologisk respons og mulig resistens over for klassen af proteasehæmmere. Ved samtidig brug af glecaprevir/pibrentasvir i fastdosis-kombination øges plasmakoncentrationen af glecaprevir og pibrentasvir. Dermed øges risikoen for ALAT-stigning potentielt. Kombination er kontraindiceret. Ved samtidig brug af grazoprevir inkl. elbasvir/grazoprevir i fastdosis-kombination øges plasmakoncentrationen af grazoprevir og elbasvir. Dermed øges risikoen for ALAT-stigning potentielt. Kombination er kontraindiceret. Samtidig anvendelse af atorvastatin, rosuvastatin eller simvastatin medfører risiko for myopati inkl. rhabdomyolose. Kombination er kontraindiceret. Samtidig anvendelse af sildenafil til behandling af pulmonal arteriel hypertension er kontraindiceret pga. øget risiko for PDE-5-hæmmer-relaterede bivirkninger. Atazanavir bør ikke gives sammen med præparater, der nedbrydes via CYP3A4 og har snævert terapeutisk indeks, fx pimozid, quetiapin (risiko for koma), ergotamin, triazolam og midazolam. Kombination er kontraindiceret. Samtidig indgift af nevirapin eller efavirenz og atazanavir/ritonavir kan nedsætte plasmakoncentrationen af atazanavir. Kombination bør derfor undgås. Hvis nødvendigt kan efavirenz gives sammen med 400 mg atazanavir/100 mg ritonavir. Forsigtighed ved samtidig anvendelse af sildenafil, tadalafil eller vardenafil til behandling erektil dysfunktion, idet koncentrationen af disse lægemidler øges med risiko for PDE-5-relaterede bivirkninger. Samtidig indgift af atazanavir og salmeterol bør undgås pga. øget risiko for salmeterolrelaterede kardiovaskulære bivirkninger. Samtidig indgift af voriconazol frarådes. Hvis samtidig behandling skønnes nødvendig, skal patienten kontrolleres nøje med henblik på bivirkninger og evt. svigt af såvel atazanavir som voriconazol. Bestemmelse af CYP2C19-allel anbefales (se produktresumé ). Atazanavir hæmmer CYP3A4, og der er mulighed for gensidig kompetativ hæmming mellem atazanavir og de læge midler, som omsættes af samme enzymer, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Atazanavir øger eksponeringen af ethinylestradiol, hvilket kan medføre relaterede bivirkninger, således at compliance muligvis påvirkes. Naturlægemidler, som indeholder perikon, kan nedsætte plasmakoncentrationen af atazanavir. Kombination bør undgås. Antikoagulantia (DOAK): Samtidig administration af apixaban eller rivaroxaban med atazanavir og ritonavir frarådes, da der er potentiale for øget koncentration af apixaban og rivaroxaban, som kan givet øget risiko for blødning. Atazanavir øger plasmakoncentrationen af dabigatran og dermed risikoen for blødning. Kombination frarådes. Der skal udvises forsigtighed, når edoxaban bruges samtidig med atazanavir, da der er potentiale for øget koncentration av edoxaban, som kan give øget risiko for blødning. Samtidig brug med warfarin kan potentielt føre til forøgelse eller fald i warfarin-koncentration. Det anbefales at monitorere INR omhyggeligt under behandling med atazanavir, særligt ved...)

Atazanavir "Viatris" (...ved samtidig administration af omeprazol. En lignende effekt må forventes af andre syrepumpehæmmere . Kombination af atazanavir og syrepumpehæmmere bør derfor undgås. Hvis behandling anses for nødvendig, bør dosis af atazanavir øges til 400/100 mg, og dosis af syrepumpehæmmer bør ikke overstige en dosis svarende til 20 mg omeprazol. Atazanavir nedbrydes via CYP3A4 og præparater, der inducerer dette enzym fx rifampicin. Kombination er kontraindiceret. Samtidig brug med apalutamid er kontraindiceret, på grund af potentialet for et fald i plasmakoncentrationen af atazanavir og ritonavir med efterfølgende tab af virologisk respons og mulig resistens over for klassen af proteasehæmmere. Ved samtidig brug af glecaprevir/pibrentasvir i fastdosis-kombination øges plasmakoncentrationen af glecaprevir og pibrentasvir. Dermed øges risikoen for ALAT-stigning potentielt. Kombination er kontraindiceret. Ved samtidig brug af grazoprevir inkl. elbasvir/grazoprevir i fastdosis-kombination øges plasmakoncentrationen af grazoprevir og elbasvir. Dermed øges risikoen for ALAT-stigning potentielt. Kombination er kontraindiceret. Samtidig anvendelse af atorvastatin, rosuvastatin eller simvastatin medfører risiko for myopati inkl. rhabdomyolose. Kombination er kontraindiceret. Samtidig anvendelse af sildenafil til behandling af pulmonal arteriel hypertension er kontraindiceret pga. øget risiko for PDE-5-hæmmer-relaterede bivirkninger. Atazanavir bør ikke gives sammen med præparater, der nedbrydes via CYP3A4 og har snævert terapeutisk indeks, fx pimozid, quetiapin (risiko for koma), ergotamin, triazolam og midazolam. Kombination er kontraindiceret. Samtidig indgift af nevirapin eller efavirenz og atazanavir/ritonavir kan nedsætte plasmakoncentrationen af atazanavir. Kombination bør derfor undgås. Hvis nødvendigt kan efavirenz gives sammen med 400 mg atazanavir/100 mg ritonavir. Forsigtighed ved samtidig anvendelse af sildenafil, tadalafil eller vardenafil til behandling erektil dysfunktion, idet koncentrationen af disse lægemidler øges med risiko for PDE-5-relaterede bivirkninger. Samtidig indgift af atazanavir og salmeterol bør undgås pga. øget risiko for salmeterolrelaterede kardiovaskulære bivirkninger. Samtidig indgift af voriconazol frarådes. Hvis samtidig behandling skønnes nødvendig, skal patienten kontrolleres nøje med henblik på bivirkninger og evt. svigt af såvel atazanavir som voriconazol. Bestemmelse af CYP2C19-allel anbefales (se produktresumé ). Atazanavir hæmmer CYP3A4, og der er mulighed for gensidig kompetativ hæmming mellem atazanavir og de læge midler, som omsættes af samme enzymer, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Atazanavir øger eksponeringen af ethinylestradiol, hvilket kan medføre relaterede bivirkninger, således at compliance muligvis påvirkes. Naturlægemidler, som indeholder perikon, kan nedsætte plasmakoncentrationen af atazanavir. Kombination bør undgås. Antikoagulantia (DOAK): Samtidig administration af apixaban eller rivaroxaban med atazanavir og ritonavir frarådes, da der er potentiale for øget koncentration af apixaban og rivaroxaban, som kan givet øget risiko for blødning. Atazanavir øger plasmakoncentrationen af dabigatran og dermed risikoen for blødning. Kombination frarådes. Der skal udvises forsigtighed, når edoxaban bruges samtidig med atazanavir, da der er potentiale for øget koncentration av edoxaban, som kan give øget risiko for blødning. Samtidig brug med warfarin kan potentielt føre til forøgelse eller fald i warfarin-koncentration. Det anbefales at monitorere INR omhyggeligt under behandling med atazanavir, særligt ved...)

Lyomet (...Vedkombination med iodholdigt røntgenkontraststof givet intravaskulært er der øget risiko for laktatacidose pga. nyrepåvirkning. Afhængig af nyrefunktionen skal metformin evt. pauseres, og behandlingen først genoptages 48 timer efter undersøgelsen, og kun efter at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet normal. Se Ikke-ioniske jodholdige kontraststoffer . Øget risiko for laktatacidose ved...)

Metformin "Accord" (...Vedkombination med iodholdigt røntgenkontraststof givet intravaskulært er der øget risiko for laktatacidose pga. nyrepåvirkning. Afhængig af nyrefunktionen skal metformin evt. pauseres, og behandlingen først genoptages 48 timer efter undersøgelsen, og kun efter at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet normal. Se Ikke-ioniske jodholdige kontraststoffer . Øget risiko for laktatacidose ved...)

Metformin "Actavis" (...Vedkombination med iodholdigt røntgenkontraststof givet intravaskulært er der øget risiko for laktatacidose pga. nyrepåvirkning. Afhængig af nyrefunktionen skal metformin evt. pauseres, og behandlingen først genoptages 48 timer efter undersøgelsen, og kun efter at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet normal. Se Ikke-ioniske jodholdige kontraststoffer . Øget risiko for laktatacidose ved...)

Metformin "Aurobindo" (...Vedkombination med iodholdigt røntgenkontraststof givet intravaskulært er der øget risiko for laktatacidose pga. nyrepåvirkning. Afhængig af nyrefunktionen skal metformin evt. pauseres, og behandlingen først genoptages 48 timer efter undersøgelsen, og kun efter at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet normal. Se Ikke-ioniske jodholdige kontraststoffer . Øget risiko for laktatacidose ved...)

Metformin "Bluefish" (...Vedkombination med iodholdigt røntgenkontraststof givet intravaskulært er der øget risiko for laktatacidose pga. nyrepåvirkning. Afhængig af nyrefunktionen skal metformin evt. pauseres, og behandlingen først genoptages 48 timer efter undersøgelsen, og kun efter at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet normal. Se Ikke-ioniske jodholdige kontraststoffer . Øget risiko for laktatacidose ved...)

Metformin "Medical Valley" (...Vedkombination med iodholdigt røntgenkontraststof givet intravaskulært er der øget risiko for laktatacidose pga. nyrepåvirkning. Afhængig af nyrefunktionen skal metformin evt. pauseres, og behandlingen først genoptages 48 timer efter undersøgelsen, og kun efter at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet normal. Se Ikke-ioniske jodholdige kontraststoffer . Øget risiko for laktatacidose ved...)

Metformin "Orifarm" (...Vedkombination med iodholdigt røntgenkontraststof givet intravaskulært er der øget risiko for laktatacidose pga. nyrepåvirkning. Afhængig af nyrefunktionen skal metformin evt. pauseres, og behandlingen først genoptages 48 timer efter undersøgelsen, og kun efter at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet normal. Se Ikke-ioniske jodholdige kontraststoffer . Øget risiko for laktatacidose ved...)

Metformin "Sandoz" (...Vedkombination med iodholdigt røntgenkontraststof givet intravaskulært er der øget risiko for laktatacidose pga. nyrepåvirkning. Afhængig af nyrefunktionen skal metformin evt. pauseres, og behandlingen først genoptages 48 timer efter undersøgelsen, og kun efter at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet normal. Se Ikke-ioniske jodholdige kontraststoffer . Øget risiko for laktatacidose ved...)

Metformin "Teva B.V." (...Vedkombination med iodholdigt røntgenkontraststof givet intravaskulært er der øget risiko for laktatacidose pga. nyrepåvirkning. Afhængig af nyrefunktionen skal metformin evt. pauseres, og behandlingen først genoptages 48 timer efter undersøgelsen, og kun efter at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet normal. Se Ikke-ioniske jodholdige kontraststoffer . Øget risiko for laktatacidose ved...)

Metformin "Teva" (...Vedkombination med iodholdigt røntgenkontraststof givet intravaskulært er der øget risiko for laktatacidose pga. nyrepåvirkning. Afhængig af nyrefunktionen skal metformin evt. pauseres, og behandlingen først genoptages 48 timer efter undersøgelsen, og kun efter at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet normal. Se Ikke-ioniske jodholdige kontraststoffer . Øget risiko for laktatacidose ved...)

Metformin "Zentiva" (...Vedkombination med iodholdigt røntgenkontraststof givet intravaskulært er der øget risiko for laktatacidose pga. nyrepåvirkning. Afhængig af nyrefunktionen skal metformin evt. pauseres, og behandlingen først genoptages 48 timer efter undersøgelsen, og kun efter at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet normal. Se Ikke-ioniske jodholdige kontraststoffer . Øget risiko for laktatacidose ved...)

Mitforgen (...Vedkombination med iodholdigt røntgenkontraststof givet intravaskulært er der øget risiko for laktatacidose pga. nyrepåvirkning. Afhængig af nyrefunktionen skal metformin evt. pauseres, og behandlingen først genoptages 48 timer efter undersøgelsen, og kun efter at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet normal. Se Ikke-ioniske jodholdige kontraststoffer . Øget risiko for laktatacidose ved...)

Kodimagnyl^® Ikke-stoppende "DAK", komb. (...ved behandling med vitamin K-antagonister forstærkes ved indgift af ASA i doser > 2 g. Samtidig behandling med DOAK (Direkte orale antikoagulantia) øger blødningsrisikoen. ASA hæmmer den urikosuriske effekt af probenecid. ASA kan øge den frie fraktion af valproat i plasma pga. nedsat albuminbinding. Dosisreduktion bør overvejes, selvom plasmakoncentrationen af valproat er i referenceområdet. ASA kan nedsætte den antihypertensive effekt af ACE-hæmmere og kan øge risikoen for nyreinsufficiens. Samtidig behandling med højdosis methotrexat øger plasmakoncentrationen af methotrexat med 20-40 %. Forsigtighed, især ved nedsat nyrefunktion. Glukokortikoider kan ved langtidsbehandling øge clearance af ASA og dermed nedsætte effekten af ASA. Kombinationen af ACE-hæmmer eller angiotensin II-receptorblokker + NSAID + diuretika øger risikoen for såkaldt Triple Whammy (en tredobbelt belastning af nyrerne). Risikoen er størst hos ældre og hos patienter, der i forvejen er nyresyge. Codein Codeins CNS-deprimerende virkning (bl.a. øget sedation og respirationsdepression) forstærkes af benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler (se hypnotika , anxiolytika ), gabapentinoider (gabapentin og pregabalin) samt alkohol. Lavest mulig dosis og kortest mulig behandlingstid anbefales, hvis samtidig behandling med benzodiazepiner eller benzodiazepinlignende midler skønnes nødvendig. Kombination med CYP2D6-hæmmere vil hæmme codeins metabolisering til morfin og reducere den analgetiske virkning. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Magnesium Magnesium kompleksbinder fluorchinoloner, jern og tetracycliner, så der risikeres en svagere effekt af disse midler ved...)

Azarga^®, komb. (Adrenergt non-selektivt β-receptorblokerende middel (timolol) i kombination med carboanhydrasehæmmer (brinzolamid).)

Brinzolamid/Timolol "Medical Valley", komb. (Adrenergt non-selektivt β-receptorblokerende middel (timolol) i kombination med carboanhydrasehæmmer (brinzolamid).)

Brinzolamide/Timolol "Zentiva", komb. (Adrenergt non-selektivt β-receptorblokerende middel (timolol) i kombination med carboanhydrasehæmmer (brinzolamid).)

Fotil^®, komb. (...nation med miotikum (pilocarpin). Timolol og pilocarpin nedsætter det intraokulære tryk ved...)

Bimatoprost/Timolol "Stada", komb. (Adrenergt non-selektivt β-receptorblokerende middel (timolol) i kombination med prostaglandin F2α-analog (bimatoprost).)

Bimatoprost/Timolol "Zentiva", komb. (Adrenergt non-selektivt β-receptorblokerende middel (timolol) i kombination med prostaglandin F2α-analog (bimatoprost).)

Bimtim, komb. (Adrenergt non-selektivt β-receptorblokerende middel (timolol) i kombination med prostaglandin F2α-analog (bimatoprost).)

Ganfort^®, komb. (Adrenergt non-selektivt β-receptorblokerende middel (timolol) i kombination med prostaglandin F2α-analog (bimatoprost).)

Fixopost, komb. (...ion med prostaglandin F2α-analog (latanoprost). Timolol nedsætter det intraokulære tryk ved at reducere kammervandsproduktionen. Latanoprost øger det uveosklerale flow og nedsætte...)

Latacomp^®, komb. (...ion med prostaglandin F2α-analog (latanoprost). Timolol nedsætter det intraokulære tryk ved at reducere kammervandsproduktionen. Latanoprost øger det uveosklerale flow og nedsætte...)

Latanoprost/Timolol "Nordic Prime", komb. (...ion med prostaglandin F2α-analog (latanoprost). Timolol nedsætter det intraokulære tryk ved at reducere kammervandsproduktionen. Latanoprost øger det uveosklerale flow og nedsætte...)

Latanostad comp, komb. (...ion med prostaglandin F2α-analog (latanoprost). Timolol nedsætter det intraokulære tryk ved at reducere kammervandsproduktionen. Latanoprost øger det uveosklerale flow og nedsætte...)

Oculokom, komb. (...ion med prostaglandin F2α-analog (latanoprost). Timolol nedsætter det intraokulære tryk ved at reducere kammervandsproduktionen. Latanoprost øger det uveosklerale flow og nedsætte...)

Xalcom^®, komb. (...ion med prostaglandin F2α-analog (latanoprost). Timolol nedsætter det intraokulære tryk ved at reducere kammervandsproduktionen. Latanoprost øger det uveosklerale flow og nedsætte...)

DuoTrav^®, komb. (... kombination med prostaglandin F2α-analog (travoprost). Nedsætter det intraokulære tryk ved...)

Travoprost/Timolol "Medical Valley", komb. (... kombination med prostaglandin F2α-analog (travoprost). Nedsætter det intraokulære tryk ved...)

Travoprost/Timolol "Stada", komb. (... kombination med prostaglandin F2α-analog (travoprost). Nedsætter det intraokulære tryk ved...)

Metalyse^® (...vedr. børn og unge < 18 år. For at opnå optimal effekt skal den trombolytiske behandling iværksættes så hurtigt, som muligt, og inden for 4,5 timer efter symptomdebut og efter udelukkelse af intrakraniel blødning. Intravenøst heparin eller trombocytaggregationshæmmere, som acetylsalicylsyre, skal undgås i de første 24 timer efter trombolysen pga. øget blødningsrisiko. Hvis heparin er påkrævet til andre indikationer, bør dosis (s.c.) ikke overstige 10.000 IE dgl. Myokardieinfarkt Indgives som i.v. bolus over ca. 10 sek. Legemsvægt 60 kg. 6.000 E (30 mg) Legemsvægt ≥ 60 til < 70 kg . 7.000 E (35 mg) Legemsvægt ≥ 70 til 80 kg. 8.000 E (40 mg) Legemsvægt ≥ 80 til < 90 kg. 9.000 E (45 mg) Legemsvægt ≥ 90 kg. 10.000 E (50 mg) Bemærk: Erfaring savnes vedr. børn og unge 18 år. For at opnå optimal effekt skal den trombolytiske behandling af STEMI iværksættes så hurtigt, som muligt, og inden for 12 timer efter symptomdebut. Patienter overflyttes derefter med henblik på KAG/PCI inden for 24 timer. Trombolysen skal suppleres med acetylsalicylsyre og clopidogrel. Trombolysen skal desuden suppleres med lavmolekylært eller ufraktioneret heparin, enoxaparin er førstevalg (6059) , se skema. Indledning Vedligeholdelse Dalteparin 30 IE/kg i.v. + 90 IE/kg s.c. 120 IE/kg s.c. x 2 dgl. i 5-7 dage Enoxaparin 30 mg i.v. + 1 mg/kg s.c. 1 mg/kg s.c. x 2 dgl. i 72 timer* Ufraktioneret heparin 5.000 IE efterfulgt af 12 IE/kg/time (maks. 1.000 IE/time) i.v. Dosisjustering så APTT holdes på 1,5-2,5 gange udgangsværdien. Fortsættes 1 døgn. *) Ved...)

Actilyse^® (...Ved symptomvarighed alder < 80 år: 0,9 mg/kg legemsvægt, højst 90 mg som infusion over 60 min. 10 % af dosis gives som i.v. bolus. Behandlingen skal påbegyndes inden for 4,5 timer efter symptomdebut. Administration af acetylsalicylsyre og heparin skal undgås i de første 24 timer efter behandlingen. Døgndosis af heparin til tromboseprofylakse må ikke overstige 10.000 IE s.c. Tromboserede intravenøse katetre og AV-shunts Til instillation kan anvendes 2 mg alteplase . Rekanalisation kræver undertiden 2-3 instillationer med 30 min. interval. Bemærk: Begrænset erfaring ved...)

Zavedos^® (...kombination med andre cytostatika. Akut lymfatisk leukæmi Voksne. 10-12 mg/m 2 legemsoverflade dgl. i 2-3 dage i kombination med andre cytostatika, til relapsbehandling eller behandling af refraktær akut lymfatisk leukæmi. Akut myeloid leukæmi Børn. 10-12 mg/m 2 legemsoverflade dgl. i 3 dage i kombination...)

Lecigon^®, komb. (...Ved opstart af parkinson-behandling skal der gå 3 måneder, hvis patienten tidligere har haft apopleksi eller AMI. Ved pludselig seponering af antiparkinsonmidler er malignt neuroleptikasyndrom-lignende tilstand og rhabdomyolyse rapporteret. Patienten bør derfor observeres omhyggeligt, når levodopa reduceres pludseligt eller seponeres, især hvis patienten er i samtidig behandling med antipsykotika. Inden behandling foretages blodprøvekontrol af leverfunktion, nyrefunktion, rødt og hvidt blodbillede, blodsukker, urinsyre samt Coombs' test. Leverfunktion, nyrefunktion, perifert blodbillede og kardiovaskulær funktion samt homocystein, vitamin B 12 , folat og methylmalonat bør kontrolleres jævnligt. Patienter skal monitoreres regelmæssigt for udvikling af patologiske vane- og impulshandlinger. Det anbefales at genoverveje behandlingen, hvis disse symptomer opstår. Patienter under 25 år, da skelettet ikke er færdigudviklet (der kan være indikation for behandling af patienter under 25 år, fx med diagnosen dopa-responsiv dystoni). Risiko for antikolinerg belastning Entacapon er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Corbilta, komb. - Udgået: 11-05-2026 (...Ved opstart af parkinson-behandling skal der gå 3 måneder, hvis patienten tidligere har haft apopleksi eller AMI. Ved pludselig seponering af antiparkinsonmidler er malignt neuroleptikasyndrom og rhabdomyolyse rapporteret. Patienten bør derfor observeres omhyggeligt, når levodopa reduceres pludseligt eller seponeres, især hvis patienten er i samtidig behandling med antipsykotika. Leverfunktion, nyrefunktion, perifert blodbillede samt homocystein, vitamin B12, folat og methylmalonat bør kontrolleres jævnligt. Kardiovaskulær funktion bør kontrolleres ved mistanke om påvirkning af nævnte organer. Episoder med uvarslede søvnanfald er beskrevet, og patienten bør løbende udspørges og advares mod disse symptomer. Forsigtighed tilrådes ved bilkørsel eller betjening af maskiner. Patienter skal monitoreres regelmæssigt for udvikling af patologiske vane- og impulshandlinger. Det anbefales at genoverveje behandlingen, hvis disse symptomer opstår. Patienter under 25 år, da skelettet ikke er færdigudviklet (der kan være indikation for behandling af patienter under 25 år, fx med diagnosen dopa-responsiv dystoni). Risiko for antikolinerg belastning Entacapon er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Levodopa/Carbidopa/Entacapone "Orion", komb. (...Ved opstart af parkinson-behandling skal der gå 3 måneder, hvis patienten tidligere har haft apopleksi eller AMI. Ved pludselig seponering af antiparkinsonmidler er malignt neuroleptikasyndrom og rhabdomyolyse rapporteret. Patienten bør derfor observeres omhyggeligt, når levodopa reduceres pludseligt eller seponeres, især hvis patienten er i samtidig behandling med antipsykotika. Leverfunktion, nyrefunktion, perifert blodbillede samt homocystein, vitamin B12, folat og methylmalonat bør kontrolleres jævnligt. Kardiovaskulær funktion bør kontrolleres ved mistanke om påvirkning af nævnte organer. Episoder med uvarslede søvnanfald er beskrevet, og patienten bør løbende udspørges og advares mod disse symptomer. Forsigtighed tilrådes ved bilkørsel eller betjening af maskiner. Patienter skal monitoreres regelmæssigt for udvikling af patologiske vane- og impulshandlinger. Det anbefales at genoverveje behandlingen, hvis disse symptomer opstår. Patienter under 25 år, da skelettet ikke er færdigudviklet (der kan være indikation for behandling af patienter under 25 år, fx med diagnosen dopa-responsiv dystoni). Risiko for antikolinerg belastning Entacapon er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Stalevo^®, komb. (...Ved opstart af parkinson-behandling skal der gå 3 måneder, hvis patienten tidligere har haft apopleksi eller AMI. Ved pludselig seponering af antiparkinsonmidler er malignt neuroleptikasyndrom og rhabdomyolyse rapporteret. Patienten bør derfor observeres omhyggeligt, når levodopa reduceres pludseligt eller seponeres, især hvis patienten er i samtidig behandling med antipsykotika. Leverfunktion, nyrefunktion, perifert blodbillede samt homocystein, vitamin B12, folat og methylmalonat bør kontrolleres jævnligt. Kardiovaskulær funktion bør kontrolleres ved mistanke om påvirkning af nævnte organer. Episoder med uvarslede søvnanfald er beskrevet, og patienten bør løbende udspørges og advares mod disse symptomer. Forsigtighed tilrådes ved bilkørsel eller betjening af maskiner. Patienter skal monitoreres regelmæssigt for udvikling af patologiske vane- og impulshandlinger. Det anbefales at genoverveje behandlingen, hvis disse symptomer opstår. Risiko for antikolinerg belastning Entacapon er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Levodopa/Carbidopa/Entacapone "G.L.Pharma", komb. (...Ved opstart af parkinson-behandling skal der gå 3 måneder, hvis patienten tidligere har haft apopleksi eller AMI. Patienter med kronisk åbenvinklet glaukom kan behandles forudsat behandling og kontrol af glaukom. Ved pludselig seponering af antiparkinsonmidler er malignt neuroleptikasyndrom og rhabdomyolyse rapporteret. Patienten bør derfor observeres omhyggeligt, når levodopa reduceres pludseligt eller seponeres, især hvis patienten er i samtidig behandling med antipsykotika. Leverfunktion, nyrefunktion, perifert blodbillede samt homocystein, vitamin B12, folat og methylmalonat bør kontrolleres jævnligt. Kardiovaskulær funktion bør kontrolleres ved mistanke om påvirkning af nævnte organer. Episoder med uvarslede søvnanfald er beskrevet, og patienten bør løbende udspørges og advares mod disse symptomer. Forsigtighed tilrådes ved bilkørsel eller betjening af maskiner. Patienter skal monitoreres regelmæssigt for udvikling af patologiske vane- og impulshandlinger. Det anbefales at genoverveje behandlingen, hvis disse symptomer opstår. Patienter under 25 år, da skelettet ikke er færdigudviklet (der kan være indikation for behandling af patienter under 25 år, fx med diagnosen dopa-responsiv dystoni). Risiko for antikolinerg belastning Entacapon er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Pentiro, komb. (...Ved opstart af parkinson-behandling skal der gå 3 måneder, hvis patienten tidligere har haft apopleksi eller AMI. Patienter med kronisk åbenvinklet glaukom kan behandles forudsat behandling og kontrol af glaukom. Ved pludselig seponering af antiparkinsonmidler er malignt neuroleptikasyndrom og rhabdomyolyse rapporteret. Patienten bør derfor observeres omhyggeligt, når levodopa reduceres pludseligt eller seponeres, især hvis patienten er i samtidig behandling med antipsykotika. Leverfunktion, nyrefunktion, perifert blodbillede samt homocystein, vitamin B12, folat og methylmalonat bør kontrolleres jævnligt. Kardiovaskulær funktion bør kontrolleres ved mistanke om påvirkning af nævnte organer. Episoder med uvarslede søvnanfald er beskrevet, og patienten bør løbende udspørges og advares mod disse symptomer. Forsigtighed tilrådes ved bilkørsel eller betjening af maskiner. Patienter skal monitoreres regelmæssigt for udvikling af patologiske vane- og impulshandlinger. Det anbefales at genoverveje behandlingen, hvis disse symptomer opstår. Patienter under 25 år, da skelettet ikke er færdigudviklet (der kan være indikation for behandling af patienter under 25 år, fx med diagnosen dopa-responsiv dystoni). Risiko for antikolinerg belastning Entacapon er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Bopazir, komb. (...ved samtidig administration af non-selektive MAO-hæmmere (isocarboxazid, linezolid). Kombinationen af MAO-B- (fx selegilin) og MAO-A-hæmmere (moclobemid) virker som non-selektive MAO-hæmmere. Non-selektive MAO-hæmmere bør seponeres mindst 2 uger før behandling med levodopa. Der har været sjældne rapporter om bivirkninger, omfattende hypertension og i visse tilfælde dyskinesi, som skyldes samtidig administration af tricykliske antidepressiva og levodopa/ decarboxylasehæmmer. Sympatomimetika kan øge kardiovaskulære bivirkninger relateret til levodopa. Antikolinergika kan svække virkningen af levodopa på grund af langsommere absorption og forstærke dyskinesier. Der kan opstå behov for at justere dosis af levodopa. Antikolinergika må ikke seponeres brat, når behandling med levodopa-præparater påbegyndes, da det kan tage noget tid, før virkningen af levodopa sætter ind. Ortostatisk hypotension kan forekomme, når patienten i forvejen behandles med antihypertensiva og i kombination med selegilin og COMT-hæmmere, som kan øge biotilgængeligheden af levodopa. Dosisreduktion af levodopa-præparatet kan blive nødvendig. Dopamin D 2 -receptor antagonister (fx antipsykotika) blokerer dopaminreceptorerne og ophæver virkningen af levodopa-præparatet. Omvendt kan levodopa også nedsætte effekten af antipsykotika. Der bør udvises forsigtighed ved samtidig administration af disse lægemidler. Metoclopramid øger levodopas absorptionshastighed og nedsætter dets virkning. De to stoffer bør ikke anvendes sammen. Benzodiazepiner, isoniazid og phenytoin kan reducere den terapeutiske effekt af levodopa. Pyridoxin (vitamin B 6 ) i store doser hæmmer effekten. Levodopa kan danne chelater med jern i mave-tarm-kanalen, hvilket medfører reduceret absorption af levodopa. Derfor bør jern og levodopa administreres med mindst 4 timers interval. Hos patienter med motoriske fluktuationer bør levodopa indtages 30 minutter før et proteinrigt måltid. Bemærk: Risiko for falsk positiv reaktion for urinketonstof og antiglobuliner (bl.a. Coombs test) og falsk negativ reaktion ved...)

Levodopa/Benserazid "Orifarm", komb. (...ved samtidig administration af non-selektive MAO-hæmmere (isocarboxazid, linezolid). Kombinationen af MAO-B- (fx selegilin) og MAO-A-hæmmere (moclobemid) virker som non-selektive MAO-hæmmere. Non-selektive MAO-hæmmere bør seponeres mindst 2 uger før behandling med levodopa. Der har været sjældne rapporter om bivirkninger, omfattende hypertension og i visse tilfælde dyskinesi, som skyldes samtidig administration af tricykliske antidepressiva og levodopa/ decarboxylasehæmmer. Sympatomimetika kan øge kardiovaskulære bivirkninger relateret til levodopa. Antikolinergika kan svække virkningen af levodopa på grund af langsommere absorption og forstærke dyskinesier. Der kan opstå behov for at justere dosis af levodopa. Antikolinergika må ikke seponeres brat, når behandling med levodopa-præparater påbegyndes, da det kan tage noget tid, før virkningen af levodopa sætter ind. Ortostatisk hypotension kan forekomme, når patienten i forvejen behandles med antihypertensiva og i kombination med selegilin og COMT-hæmmere, som kan øge biotilgængeligheden af levodopa. Dosisreduktion af levodopa-præparatet kan blive nødvendig. Dopamin D 2 -receptor antagonister (fx antipsykotika) blokerer dopaminreceptorerne og ophæver virkningen af levodopa-præparatet. Omvendt kan levodopa også nedsætte effekten af antipsykotika. Der bør udvises forsigtighed ved samtidig administration af disse lægemidler. Metoclopramid øger levodopas absorptionshastighed og nedsætter dets virkning. De to stoffer bør ikke anvendes sammen. Benzodiazepiner, isoniazid og phenytoin kan reducere den terapeutiske effekt af levodopa. Pyridoxin (vitamin B 6 ) i store doser hæmmer effekten. Levodopa kan danne chelater med jern i mave-tarm-kanalen, hvilket medfører reduceret absorption af levodopa. Derfor bør jern og levodopa administreres med mindst 4 timers interval. Hos patienter med motoriske fluktuationer bør levodopa indtages 30 minutter før et proteinrigt måltid. Bemærk: Risiko for falsk positiv reaktion for urinketonstof og antiglobuliner (bl.a. Coombs test) og falsk negativ reaktion ved...)

Levodopa/Benserazid "Teva", komb. (...ved samtidig administration af non-selektive MAO-hæmmere (isocarboxazid, linezolid). Kombinationen af MAO-B- (fx selegilin) og MAO-A-hæmmere (moclobemid) virker som non-selektive MAO-hæmmere. Non-selektive MAO-hæmmere bør seponeres mindst 2 uger før behandling med levodopa. Der har været sjældne rapporter om bivirkninger, omfattende hypertension og i visse tilfælde dyskinesi, som skyldes samtidig administration af tricykliske antidepressiva og levodopa/ decarboxylasehæmmer. Sympatomimetika kan øge kardiovaskulære bivirkninger relateret til levodopa. Antikolinergika kan svække virkningen af levodopa på grund af langsommere absorption og forstærke dyskinesier. Der kan opstå behov for at justere dosis af levodopa. Antikolinergika må ikke seponeres brat, når behandling med levodopa-præparater påbegyndes, da det kan tage noget tid, før virkningen af levodopa sætter ind. Ortostatisk hypotension kan forekomme, når patienten i forvejen behandles med antihypertensiva og i kombination med selegilin og COMT-hæmmere, som kan øge biotilgængeligheden af levodopa. Dosisreduktion af levodopa-præparatet kan blive nødvendig. Dopamin D 2 -receptor antagonister (fx antipsykotika) blokerer dopaminreceptorerne og ophæver virkningen af levodopa-præparatet. Omvendt kan levodopa også nedsætte effekten af antipsykotika. Der bør udvises forsigtighed ved samtidig administration af disse lægemidler. Metoclopramid øger levodopas absorptionshastighed og nedsætter dets virkning. De to stoffer bør ikke anvendes sammen. Benzodiazepiner, isoniazid og phenytoin kan reducere den terapeutiske effekt af levodopa. Pyridoxin (vitamin B 6 ) i store doser hæmmer effekten. Levodopa kan danne chelater med jern i mave-tarm-kanalen, hvilket medfører reduceret absorption af levodopa. Derfor bør jern og levodopa administreres med mindst 4 timers interval. Hos patienter med motoriske fluktuationer bør levodopa indtages 30 minutter før et proteinrigt måltid. Bemærk: Risiko for falsk positiv reaktion for urinketonstof og antiglobuliner (bl.a. Coombs test) og falsk negativ reaktion ved...)

Madopar^®, komb. (...ved samtidig administration af non-selektive MAO-hæmmere (isocarboxazid, linezolid). Kombinationen af MAO-B- (fx selegilin) og MAO-A-hæmmere (moclobemid) virker som non-selektive MAO-hæmmere. Non-selektive MAO-hæmmere bør seponeres mindst 2 uger før behandling med levodopa. Der har været sjældne rapporter om bivirkninger, omfattende hypertension og i visse tilfælde dyskinesi, som skyldes samtidig administration af tricykliske antidepressiva og levodopa/ decarboxylasehæmmer. Sympatomimetika kan øge kardiovaskulære bivirkninger relateret til levodopa. Antikolinergika kan svække virkningen af levodopa på grund af langsommere absorption og forstærke dyskinesier. Der kan opstå behov for at justere dosis af levodopa. Antikolinergika må ikke seponeres brat, når behandling med levodopa-præparater påbegyndes, da det kan tage noget tid, før virkningen af levodopa sætter ind. Ortostatisk hypotension kan forekomme, når patienten i forvejen behandles med antihypertensiva og i kombination med selegilin og COMT-hæmmere, som kan øge biotilgængeligheden af levodopa. Dosisreduktion af levodopa-præparatet kan blive nødvendig. Dopamin D 2 -receptor antagonister (fx antipsykotika) blokerer dopaminreceptorerne og ophæver virkningen af levodopa-præparatet. Omvendt kan levodopa også nedsætte effekten af antipsykotika. Der bør udvises forsigtighed ved samtidig administration af disse lægemidler. Metoclopramid øger levodopas absorptionshastighed og nedsætter dets virkning. De to stoffer bør ikke anvendes sammen. Benzodiazepiner, isoniazid og phenytoin kan reducere den terapeutiske effekt af levodopa. Pyridoxin (vitamin B 6 ) i store doser hæmmer effekten. Levodopa kan danne chelater med jern i mave-tarm-kanalen, hvilket medfører reduceret absorption af levodopa. Derfor bør jern og levodopa administreres med mindst 4 timers interval. Hos patienter med motoriske fluktuationer bør levodopa indtages 30 minutter før et proteinrigt måltid. Bemærk: Risiko for falsk positiv reaktion for urinketonstof og antiglobuliner (bl.a. Coombs test) og falsk negativ reaktion ved...)

Duodopa^® enteralgel, komb. (...ved samtidig administration af non-selektive MAO-hæmmere (isocarboxazid, linezolid). Kombinationen af selektive MAO-B- (fx selegilin) og MAO-A-hæmmere (moclobemid) virker som non-selektive MAO-hæmmere. Non-selektive MAO-hæmmere bør seponeres mindst 2 uger før behandling med levodopa. På grund af synergisme øger levodopa den kardiotoksiske effekt af tricykliske antidepressiva. Sympatomimetika kan øge kardiovaskulære bivirkninger relateret til levodopa. Antikolinergika kan svække virkningen af levodopa på grund af langsommere absorption og forstærke dyskinesier. Der kan opstå behov for at justere dosis af levodopa. Antikolinergika må ikke seponeres brat, når behandling med levodopa-præparater påbegyndes, da det kan tage noget tid, før virkningen af levodopa sætter ind. Ortostatisk hypotension kan forekomme, når patienten i forvejen behandles med antihypertensiva og i kombination med selegilin og COMT-hæmmere, som kan øge biotilgængeligheden af levodopa. Dosisreduktion af levodopa-præparatet kan blive nødvendig. Dopamin D 2 -receptor antagonister (fx visse antipsykotika) blokerer dopaminreceptorerne og ophæver virkningen af levodopa-præparatet. Omvendt kan levodopa også nedsætte effekten af antipsykotika. Der bør udvises forsigtighed ved samtidig administration af disse lægemidler. Metoclopramid øger levodopas absorptionshastighed og nedsætter dets virkning. De to stoffer bør ikke anvendes sammen. Benzodiazepiner, isoniazid og phenytoin kan reducere den terapeutiske effekt af levodopa. Pyridoxin (vitamin B 6 ) i store doser hæmmer effekten. Levodopa kan danne chelater med jern i mave-tarm-kanalen, hvilket medfører reduceret absorption af levodopa. Derfor bør jern og levodopa administreres med mindst 4 timers interval. Amantadin har en synergistisk virkning med levodopa og kan øge levodopa-relaterede bivirkninger. En dosisjustering kan være nødvendig. Bemærk: Risiko for falsk positiv reaktion for urinketonstof og antiglobuliner (bl.a. Coombs test) og falsk negativ reaktion ved...)

Marplan^® (...rdiovaskulære lidelser Fæokromocytom (risiko for udvikling af hypertensive kriser). Kombination med en række midler er kontraindiceret: Andre MAO-hæmmere Antidepressiva med seroto...)

Bupivacain-morfin "SAD", komb. (...vedkombination med MAO-hæmmere kan ikke udelukkes. Samtidig behandling med MAO-hæmmere og behandling med irreversible MAO-hæmmere inden for 14 dage bør undgås Virkningen af hypnotika og tricykliske antidepressiva samt antipsykotika - specielt højdosis - kan forstærkes Den sederende virkning forstærkes af benzodiazepiner Bevidstheds- og respirationssvækkelse forstærkes af alkohol og barbitursyrederivater Morfin kan øge AUC for gabapentin med ca. 40 % Forsigtighed ved samtidig brug af andre lokalanalgetika eller strukturelt beslægtede stoffer af amidtypen, da de toksiske virkninger er additive Forsigtighed ved...)

Pethidine "Macure" (...Alvorlige symptomer (fx kramper, høj feber, kredsløbsdepression, koma) vedkombination med MAO-hæmmere kan ikke udelukkes. Samtidig behandling med MAO-hæmmer...)

Amikacin "Macure" (...ved risikoen for nefro- og ototoksicitet. Ved anvendelse af loop-diuretika i store doser i forbindelse med behandling af shocknyrer ved septisk shock skal der udvises særlig forsigtighed, og indgift af amikacin og loop-diuretika bør adskilles med mindst 2 timer. Samtidig brug af vancomycin kan øge risikoen for nefro- og ototoksicitet og bør derfor undgås. Ved...)

Amikacin "Medartuum" (...ved risikoen for nefro- og ototoksicitet. Ved anvendelse af loop-diuretika i store doser i forbindelse med behandling af shocknyrer ved septisk shock skal der udvises særlig forsigtighed, og indgift af amikacin og loop-diuretika bør adskilles med mindst 2 timer. Samtidig brug af vancomycin kan øge risikoen for nefro- og ototoksicitet og bør derfor undgås. Ved...)

Amikacin "Orifarm" (...ved risikoen for nefro- og ototoksicitet. Ved anvendelse af loop-diuretika i store doser i forbindelse med behandling af shocknyrer ved septisk shock skal der udvises særlig forsigtighed, og indgift af amikacin og loop-diuretika bør adskilles med mindst 2 timer. Samtidig brug af vancomycin kan øge risikoen for nefro- og ototoksicitet og bør derfor undgås. Ved...)

Amlodipine/Valsartan/Hydrochlorothiazide "Krka", komb. (...Ved samtidig behandling med simvastatin, bør dosis af simvastatin ikke overstige 20 mg pga. risiko for bl.a. myopati. Diltiazem hæmmer metabolismen af amlodipin sandsynligvis via CYP3A4, idet plasmakoncentrationen forhøjes med ca. 50 %, og virkningen af amlodipin øges. Samme effekt kan forventes med stærke inhibitorer af CYP3A4 (fx itraconazol, HIV-proteasehæmmere). Indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo bør undgås pga. stigning i AUC for amlodipin. Naturlægemidler, som indeholder perikon og andre CYP3A4 inducerende stoffer (fx rifampicin), kan forventes at medføre en reduceret plasmakoncentration af amlodipin. Ved nyretransplanterede patienter er der observeret øget koncentration af ciclosporin ved samtidig behandling med amlodipin, og dosis af ciclosporin bør monitoreres. Amlodipin kan øge eksponeringen af tacrolimus, og ved samtidig behandling tilrådes dosisjustering af tacrolimus efter behov. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Valsartan Kalium, kaliumbesparende diuretika og andre lægemidler, som øger serum-kalium, kan forårsage hyperkaliæmi, som ses oftere hos børn og unge med en underliggende nyresygdom. Lithiumkoncentrationen kan øges, hvorfor kontrol af serum-lithiumniveau anbefales. NSAID kan svække den antihypertensive effekt. Forsigtighed ved samtidig behandling med hæmmere af leveroptagelsestransportør OATP1B1/OATP1B3 (fx rifampicin, ciclosporin) og effluxtransportør MRP2 (fx ritonavir), da disse muligvis kan øge S-valsartan. Samtidig behandling med aliskiren hos patienter med diabetes eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min) kan give kraftige bivirkninger og er kontraindiceret. Samtidig anvendelse af ACE-hæmmere eller aliskiren (dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet) øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion. Hydrochlorthiazid Samtidig indgift af colestyramin/colestipol nedsætter absorptionen af thiazider. Samtidig indgift af lithium kan øge serum-lithium pga. øget reabsorption af lithium i de proksimale tubuli, og monitorering anbefales. Virkningen af hjerteglykosider kan forstærkes ved samtidig indgift af thiazider på grund af thiazidinduceret renalt kaliumtab. Risikoen for hyponatriæmi øges ved samtidig behandling med SSRI´er, andre diuretika, desmopressin, oxcarbazepin eller carbamazepin. Ved...)

Hibiwash (...Andre kationiske forbindelser Må ikke anvendes i kombination med eller efter påføring af andre kationiske forbindelser, anioniske sæber og rengø...)

Ezetimib "Actavis" (...Kombination med gemfibrozil kan øge koncentrationen af ezetimib 1,7 gange. Opmærksomhed på evt. risiko for galdesten. Erfaring savnes vedkombination med andre fibrater . Ved eksisterende behandling med coumarin antikoagulantia bør INR monitoreres ved...)

Ezetimib "Krka" (...Kombination med gemfibrozil kan øge koncentrationen af ezetimib 1,7 gange. Opmærksomhed på evt. risiko for galdesten. Erfaring savnes vedkombination med andre fibrater . Ved eksisterende behandling med coumarin antikoagulantia bør INR monitoreres ved...)

Ezetimib "Medical Valley" (...Kombination med gemfibrozil kan øge koncentrationen af ezetimib 1,7 gange. Opmærksomhed på evt. risiko for galdesten. Erfaring savnes vedkombination med andre fibrater . Ved eksisterende behandling med coumarin antikoagulantia bør INR monitoreres ved...)

Ezetimib "Sandoz" (...Kombination med gemfibrozil kan øge koncentrationen af ezetimib 1,7 gange. Opmærksomhed på evt. risiko for galdesten. Erfaring savnes vedkombination med andre fibrater . Ved eksisterende behandling med coumarin antikoagulantia bør INR monitoreres ved...)

Ezetimib "Stada" (...Kombination med gemfibrozil kan øge koncentrationen af ezetimib 1,7 gange. Opmærksomhed på evt. risiko for galdesten. Erfaring savnes vedkombination med andre fibrater . Ved eksisterende behandling med coumarin antikoagulantia bør INR monitoreres ved...)

Ezetimib "Viatris" (...Kombination med gemfibrozil kan øge koncentrationen af ezetimib 1,7 gange. Opmærksomhed på evt. risiko for galdesten. Erfaring savnes vedkombination med andre fibrater . Ved eksisterende behandling med coumarin antikoagulantia bør INR monitoreres ved...)

Ezetimibe "Accord" (...Kombination med gemfibrozil kan øge koncentrationen af ezetimib 1,7 gange. Opmærksomhed på evt. risiko for galdesten. Erfaring savnes vedkombination med andre fibrater . Ved eksisterende behandling med coumarin antikoagulantia bør INR monitoreres ved...)

Ezetimibe "Zentiva" (...Kombination med gemfibrozil kan øge koncentrationen af ezetimib 1,7 gange. Opmærksomhed på evt. risiko for galdesten. Erfaring savnes vedkombination med andre fibrater . Ved eksisterende behandling med coumarin antikoagulantia bør INR monitoreres ved...)

Ezetrol^® (...Kombination med gemfibrozil kan øge koncentrationen af ezetimib 1,7 gange. Opmærksomhed på evt. risiko for galdesten. Erfaring savnes vedkombination med andre fibrater . Ved eksisterende behandling med coumarin antikoagulantia bør INR monitoreres ved...)

Myastad (... timers forskudt tidsinterval. For yderligere information, se Orale midler (jern og kombinationer) . Stoffer, der binder galdesyre, kan ligeledes reducere biotilgængeligheden. Bio...)

Mycophenolsyre "Accord" (... timers forskudt tidsinterval. For yderligere information, se Orale midler (jern og kombinationer) . Stoffer, der binder galdesyre, kan ligeledes reducere biotilgængeligheden. Bio...)

Myfortic^® (... timers forskudt tidsinterval. For yderligere information, se Orale midler (jern og kombinationer) . Stoffer, der binder galdesyre, kan ligeledes reducere biotilgængeligheden. Bio...)

Ryeqo, komb. (Antagonist til gonadotropin-releasing hormone (GnRH) i kombination med et østrogen og et syntetisk gestagen.)

Akynzeo, komb. (Antiemetikum. Serotonin-receptorantagonist af 5-HT 3 -typen (palonosetron) og neurokinin (NK1)-receptorantagonist (netupitant) i kombination.)

Ifirmacombi^®, komb. (Antihypertensivum. Kombination af irbesartan, en angiotensin II-receptorantagonist, og hydrochlorthiazid, et diuretikum af thiazidgruppen.)

Irbesartan Hydrochlorothiazide Zentiva, komb. (Antihypertensivum. Kombination af irbesartan, en angiotensin II-receptorantagonist, og hydrochlorthiazid, et diuretikum af thiazidgruppen.)

Irbesartan/hydrochlorthiazid "Medical Valley", komb. (Antihypertensivum. Kombination af irbesartan, en angiotensin II-receptorantagonist, og hydrochlorthiazid, et diuretikum af thiazidgruppen.)

Irbesartan/hydrochlorthiazid "Stada", komb. (Antihypertensivum. Kombination af irbesartan, en angiotensin II-receptorantagonist, og hydrochlorthiazid, et diuretikum af thiazidgruppen.)

Kombinor, komb. - Udgået: 22-12-2025 (Antihypertensivum. Kombination af lisinopril, der hæmmer Angiotensin I Converting Enzyme (ACE), og hydrochlorthiazid, et diuretikum af thiazidgruppen.)

Lisinoplus, komb. (Antihypertensivum. Kombination af lisinopril, der hæmmer Angiotensin I Converting Enzyme (ACE), og hydrochlorthiazid, et diuretikum af thiazidgruppen.)

Lisinopril-hydrochlorthiazid "Actavis", komb. (Antihypertensivum. Kombination af lisinopril, der hæmmer Angiotensin I Converting Enzyme (ACE), og hydrochlorthiazid, et diuretikum af thiazidgruppen.)

Ancozan Comp, komb. (Antihypertensivum. Kombination af losartan, en , og hydrochlorthiazid, et diuretikum af .)

Cozaar^® Comp., komb. (Antihypertensivum. Kombination af losartan, en , og hydrochlorthiazid, et diuretikum af .)

Epionira, komb. (Antihypertensivum. Kombination af losartan, en , og hydrochlorthiazid, et diuretikum af .)

Hypernix Comp, komb. (Antihypertensivum. Kombination af losartan, en , og hydrochlorthiazid, et diuretikum af .)

Losanova HCT, komb. (Antihypertensivum. Kombination af losartan, en , og hydrochlorthiazid, et diuretikum af .)

Losarstad Comp, komb. (Antihypertensivum. Kombination af losartan, en , og hydrochlorthiazid, et diuretikum af .)

Losartan/Hydrochlorothiazide "Medical Valley", komb. (Antihypertensivum. Kombination af losartan, en , og hydrochlorthiazid, et diuretikum af .)

Losartan/Hydrochlorothiazide "Stada", komb. (Antihypertensivum. Kombination af losartan, en , og hydrochlorthiazid, et diuretikum af .)

Losartan/Hydrochlorothiazide "Teva", komb. (Antihypertensivum. Kombination af losartan, en , og hydrochlorthiazid, et diuretikum af .)

Losartankalium/hydrochlorthiazid "Krka", komb. (Antihypertensivum. Kombination af losartan, en , og hydrochlorthiazid, et diuretikum af .)

Losartankalium/Hydrochlorthiazid "Medical Valley", komb. (Antihypertensivum. Kombination af losartan, en , og hydrochlorthiazid, et diuretikum af .)

Losartankalium/hydrochlorthiazid "Nordic Prime", komb. (Antihypertensivum. Kombination af losartan, en , og hydrochlorthiazid, et diuretikum af .)

Losartankalium/hydrochlorthiazid "Teva", komb. (Antihypertensivum. Kombination af losartan, en , og hydrochlorthiazid, et diuretikum af .)

Olmesartan medoxomil/hydrochlorothiazide "Krka", komb. (Antihypertensivum. Kombination af olmesartan, en angiotensin II-receptorantagonist, og hydrochlorthiazid, et diuretikum af thiazidgruppen.)

Coverex-as Komb, komb. (Antihypertensivum. Kombination af perindopril, der hæmmer , og , et thiazidlignende antihypertensivum.)

Coversyl^® Comp Novum, komb. (Antihypertensivum. Kombination af perindopril, der hæmmer , og , et thiazidlignende antihypertensivum.)

Marilamed, komb. (Antihypertensivum. Kombination af ramipril, der hæmmer Angiotensin I Converting Enzyme (ACE), og hydrochlorthiazid, et diuretikum af thiazidgruppen.)

Ramipril/hydrochlorthiazid "1A Farma", komb. (Antihypertensivum. Kombination af ramipril, der hæmmer Angiotensin I Converting Enzyme (ACE), og hydrochlorthiazid, et diuretikum af thiazidgruppen.)

Ranid, komb. (Antihypertensivum. Kombination af ramipril, der hæmmer Angiotensin I Converting Enzyme (ACE), og hydrochlorthiazid, et diuretikum af thiazidgruppen.)

Lesamor, komb. (Antihypertensivum. Kombination af telmisartan, en angiotensin II-receptorantagonist (ARB), og hydrochlorthiazid, et diuretikum af thiazidgruppen.)

Telmisartan/Hydroklortiazid "Medical Valley", komb. (Antihypertensivum. Kombination af telmisartan, en angiotensin II-receptorantagonist (ARB), og hydrochlorthiazid, et diuretikum af thiazidgruppen.)

Tolucombi^®, komb. (Antihypertensivum. Kombination af telmisartan, en angiotensin II-receptorantagonist (ARB), og hydrochlorthiazid, et diuretikum af thiazidgruppen.)

Valsartan/Hydrochlorothiazide "Krka", komb. (Antihypertensivum. Kombination af valsartan, en , og hydrochlorthiazid, et diuretikum af .)

Valsartan/hydroklortiazid "Jubilant", komb. (Antihypertensivum. Kombination af valsartan, en , og hydrochlorthiazid, et diuretikum af .)

Valsartore Comp, komb. (Antihypertensivum. Kombination af valsartan, en , og hydrochlorthiazid, et diuretikum af .)

VitaCare Femicare^® (...Antikoagulantia. Øget effekt af warfarin ved samtidig fast indtagelse af tranebær gennem længere tid. Den øgede effekt kan være alvo...)

Copneg, komb. (Antikolinergikum med kvartært nitrogenatom i kombination med kolinesterasehæmmer. Antidot til ikke-depolariserende neuromuskulære blokkere.)

Robinul-Neostigmin^®, komb. (Antikolinergikum med kvartært nitrogenatom i kombination med kolinesterasehæmmer. Antidot til ikke-depolariserende neuromuskulære blokkere.)

IMJUDO^® (... T-celle aktivering som resulterer i øget T-celle diversitet og antitumoraktivitet. Kombination af tremelimumab, en CTLA-4-hæmmer og durvalumab, en PD-L1-hæmmer resulterer i forbe...)

Vemlidy^® (Antiviralt middel mod HIV (i kombination med andre antiretrovirale midler) og hepatitis B-virus .)

Delstrigo^®, komb. (...Antiviralt middel. Kombination af doravirin, lamivudin og tenofovirdisoproxil. Lamivudin og tenofovirdisoproxil hæ...)

Digoxin "DAK" (...ved at nedsætte absorptionsfraktionen. Rifampicin og sulfasalazin nedsætter serum-digoxin ved øget omsætningshastighed via hepatisk enzyminduktion. Naturlægemidler , som indeholder ginseng kan medføre en stigning i serum-digoxin. Perikon kan nedsætte koncentrationen (AUC) af digoxin med ca. 25 % og bør undgås. Interferens med laboratorietest Ved...)

Digoxin "SAD" (...ved at nedsætte absorptionsfraktionen. Rifampicin og sulfasalazin nedsætter serum-digoxin ved øget omsætningshastighed via hepatisk enzyminduktion. Naturlægemidler , som indeholder ginseng kan medføre en stigning i serum-digoxin. Perikon kan nedsætte koncentrationen (AUC) af digoxin med ca. 25 % og bør undgås. Interferens med laboratorietest Ved...)

Mykronor^® (...ved anvendelse til patienter, der er eller har været i behandling med MAO-hæmmere eller tricycliske antidepressiva/ serotoninerge-adrenerge antidepressiva inden for 14 dage, da disse hæmmer nedbrydningen af noradrenalin, hvorved...)

Noradrenalin "Aguettant" (...ved anvendelse til patienter, der er eller har været i behandling med MAO-hæmmere eller tricycliske antidepressiva/ serotoninerge-adrenerge antidepressiva inden for 14 dage, da disse hæmmer nedbrydningen af noradrenalin, hvorved...)

Noradrenalin "Fresenius Kabi" (...ved anvendelse til patienter, der er eller har været i behandling med MAO-hæmmere eller tricycliske antidepressiva/ serotoninerge-adrenerge antidepressiva inden for 14 dage, da disse hæmmer nedbrydningen af noradrenalin, hvorved...)

Noradrenalin "Kalceks" (...ved anvendelse til patienter, der er eller har været i behandling med MAO-hæmmere eller tricycliske antidepressiva/ serotoninerge-adrenerge antidepressiva inden for 14 dage, da disse hæmmer nedbrydningen af noradrenalin, hvorved...)

Noradrenalin "SAD" (...ved anvendelse til patienter, der er eller har været i behandling med MAO-hæmmere eller tricycliske antidepressiva/ serotoninerge-adrenerge antidepressiva inden for 14 dage, da disse hæmmer nedbrydningen af noradrenalin, hvorved...)

Noradrenalin "Zentiva" (...ved anvendelse til patienter, der er eller har været i behandling med MAO-hæmmere eller tricycliske antidepressiva/ serotoninerge-adrenerge antidepressiva inden for 14 dage, da disse hæmmer nedbrydningen af noradrenalin, hvorved...)

Kadcyla (...ved hjerteinsufficiens, tidligere hypertension eller koronararteriesygdom. Hjertefunktion bør monitoreres under behandling med trastuzumab emtansin, og kombination af trastuzumab og antracyclin bør undgås i den adjuverende behandling af tidlig brystkræft og ved behandling af metastatisk brystkræft. Behandling med antracycliner bør om muligt undgås i op til 27 uger efter ophør af trastuzumabbehandlingen. Interstitiel lungesygdom, specielt ved...)

Adcetris (...Anvendelse i kombination med kemoterapi ved moderat og svær nedsat leverfunktion bør undgås. Dosis nedsættes til 0,9 eller 1,2 mg/k...)

Isofluran "Baxter" (...ved obstetrisk anæstesi. Risiko for hyperkaliæmi, der har resulteret i arytmier og død hos pædiatriske patienter. De fleste tilfælde er set vedkombination med suxamethonium, ligesom risikoen synes størst ved latent eller åben neuromuskulær sygdom. Eksponering for halogenerede anæstesimidler indenfor 3 måneder kan muligvis øge risikoen for leverbivirkninger. Pga. risikoen for respirationsdepression bør respirationen overvåges. Forsigtighed ved risikofaktorer, der kan disponere til forlænget QTc-interval. Ved koronarsygdom skal normal hæmodynamik opretholdes for at forebygge myokardieiskæmi. Forsigtighed ved...)

Invicorp, komb. (...Anvendes med forsigtighed i kombination med antikoagulerende midler (hepariner/warfarin samt dabigatran, rivaroxaban eller ...)

Remifentanil "Fresenius Kabi" (...Ved kortvarig anæstesi bolusinjektion af 1 mikrogram/kg legemsvægt indgivet over mindst 0,5 min. Ved længerevarende anæstesi 0,5-1 mikrogram/kg legemsvægt/min. som kontinuerlig i.v. infusion, evt. forudgået af bolus på 0,5-1 mikrogram/kg legemsvægt. Vedligeholdelse Infusionshastigheden nedsættes afhængigt af, hvilket anæstetikum der anvendes, se medfølgende brugsvejledning. Postoperativ analgesi 0,1 mikrogram/kg legemsvægt/min. som kontinuerlig i.v. infusion. Dosis kan justeres hvert 5. min. med ændringer på 0,025 mikrogram/kg legemsvægt/min., vejledt af patientens analgesiniveau og respirationsfrekvens. Indgår ofte som den analgetiske komponent (sammen med et hypnotikum og evt. neuromuskulært blokerende middel) i en total intravenøs anæstesi. Bemærk: Begrænset erfaring med induktion af anæstesi i kombination med intravenøst anæstetika hos børn. Ved...)

Remifentanil "hameln" (...Ved kortvarig anæstesi bolusinjektion af 1 mikrogram/kg legemsvægt indgivet over mindst 0,5 min. Ved længerevarende anæstesi 0,5-1 mikrogram/kg legemsvægt/min. som kontinuerlig i.v. infusion, evt. forudgået af bolus på 0,5-1 mikrogram/kg legemsvægt. Vedligeholdelse Infusionshastigheden nedsættes afhængigt af, hvilket anæstetikum der anvendes, se medfølgende brugsvejledning. Postoperativ analgesi 0,1 mikrogram/kg legemsvægt/min. som kontinuerlig i.v. infusion. Dosis kan justeres hvert 5. min. med ændringer på 0,025 mikrogram/kg legemsvægt/min., vejledt af patientens analgesiniveau og respirationsfrekvens. Indgår ofte som den analgetiske komponent (sammen med et hypnotikum og evt. neuromuskulært blokerende middel) i en total intravenøs anæstesi. Bemærk: Begrænset erfaring med induktion af anæstesi i kombination med intravenøst anæstetika hos børn. Ved...)

Ultiva^® (...Ved kortvarig anæstesi bolusinjektion af 1 mikrogram/kg legemsvægt indgivet over mindst 0,5 min. Ved længerevarende anæstesi 0,5-1 mikrogram/kg legemsvægt/min. som kontinuerlig i.v. infusion, evt. forudgået af bolus på 0,5-1 mikrogram/kg legemsvægt. Vedligeholdelse Infusionshastigheden nedsættes afhængigt af, hvilket anæstetikum der anvendes, se medfølgende brugsvejledning. Postoperativ analgesi 0,1 mikrogram/kg legemsvægt/min. som kontinuerlig i.v. infusion. Dosis kan justeres hvert 5. min. med ændringer på 0,025 mikrogram/kg legemsvægt/min., vejledt af patientens analgesiniveau og respirationsfrekvens. Indgår ofte som den analgetiske komponent (sammen med et hypnotikum og evt. neuromuskulært blokerende middel) i en total intravenøs anæstesi. Bemærk: Begrænset erfaring med induktion af anæstesi i kombination med intravenøst anæstetika hos børn. Ved...)

APO-go^® (...omorphin kan forstærke den antihypertensive effekt af antihypertensiva og nitrater. Kombinationen skal anvendes med forsigtighed. Antipsykotika og andre CNS-midler med dopaminhæmm...)

Apomorfin "PharmSwed" (...omorphin kan forstærke den antihypertensive effekt af antihypertensiva og nitrater. Kombinationen skal anvendes med forsigtighed. Antipsykotika og andre CNS-midler med dopaminhæmm...)

Dacepton (...omorphin kan forstærke den antihypertensive effekt af antihypertensiva og nitrater. Kombinationen skal anvendes med forsigtighed. Antipsykotika og andre CNS-midler med dopaminhæmm...)

Aprepitant "Medical Valley" (...Kombination er kontraindiceret. Samtidig indgift af kraftige CYP3A4-hæmmere, fx clarithromycin, itraconazol og ritonavir, øger plasmakoncentrationen af aprepitant. Kombination...)

Aprepitant "Sandoz" (...Kombination er kontraindiceret. Samtidig indgift af kraftige CYP3A4-hæmmere, fx clarithromycin, itraconazol og ritonavir, øger plasmakoncentrationen af aprepitant. Kombination...)

Aprepitant "Stada" (...Kombination er kontraindiceret. Samtidig indgift af kraftige CYP3A4-hæmmere, fx clarithromycin, itraconazol og ritonavir, øger plasmakoncentrationen af aprepitant. Kombination...)

Dentocaine, komb. (...vedkombination med adrenalin. Blokerer reversibelt impulsledningen langs nervefibrene ved at hindre indstrømningen af natriumioner gennem nervemembranen. Analgesien indtræder efter 1-3 minutter. Virkningsvarighed mindst 45 minutter (pulpaanalgesi) og 2-4 timer (ledningsanalgesi). Adrenalin Direkte virkende sympatomimetikum med udtalt virkning på både α- og β-adrenoceptorer. Forsinker absorptionen af lokalanalgetikum til blodbanen og kan forlænge virkningstiden ved...)

Septanest, komb. (...vedkombination med adrenalin. Blokerer reversibelt impulsledningen langs nervefibrene ved at hindre indstrømningen af natriumioner gennem nervemembranen. Analgesien indtræder efter 1-3 minutter. Virkningsvarighed mindst 45 minutter (pulpaanalgesi) og 2-4 timer (ledningsanalgesi). Adrenalin Direkte virkende sympatomimetikum med udtalt virkning på både α- og β-adrenoceptorer. Forsinker absorptionen af lokalanalgetikum til blodbanen og kan forlænge virkningstiden ved...)

Septocaine, komb. (...vedkombination med adrenalin. Blokerer reversibelt impulsledningen langs nervefibrene ved at hindre indstrømningen af natriumioner gennem nervemembranen. Analgesien indtræder efter 1-3 minutter. Virkningsvarighed mindst 45 minutter (pulpaanalgesi) og 2-4 timer (ledningsanalgesi). Adrenalin Direkte virkende sympatomimetikum med udtalt virkning på både α- og β-adrenoceptorer. Forsinker absorptionen af lokalanalgetikum til blodbanen og kan forlænge virkningstiden ved...)

Seretide^®, komb. (...g børn over 12 år. 2 pust 2 gange dgl. i den styrke, der svarer til optimal behandling. Ved opnået astmakontrol bør dosis forsøgt reduceret, se endvidere Kombinationspræparater ti...)

AirFluSal^®, komb. (...g børn over 12 år. 2 pust 2 gange dgl. i den styrke, der svarer til optimal behandling. Ved opnået astmakontrol bør dosis forsøgt reduceret, se endvidere Kombinationspræparater ti...)

Symbicort^®, komb. (...Vedligeholdelsesbehandling. 1-2 sug (inhalationspulver eller Mite inhalationspulver) 2 gange dgl. eller 1 sug (Forte inhalationspulver) 2 gange dgl. Behovsbehandling. Inhalationspulver eller mite inhalationspulver . 1 sug ved behov, evt. efterfulgt af endnu 1 sug ved utilstrækkelig effekt. Højst 6 sug på én gang og højst 12 sug dgl. Behovsbehandling kan anvendes alene (trin 1-2 i GINA behandlingsguide) eller sammen med vedligeholdelsesbehandling, alt efter astmaens sværhedsgrad og graden af astmakontrol (2518) . Se endvidere Behandling af astma hos voksne . Børn 6-12 år Sædvanligvis 2 sug (Mite inhalationspulver) 2 gange dgl. Bemærk: Ved opnået astmakontrol bør ved...)

DuoResp Spiromax, komb. (...Vedligeholdelsesbehandling. 1-2 sug 2 gange dgl. (160/4,5 mikrogram) eller 1 sug (320/9 mikrogram) 2 gange dgl. Behovsbehandling. 160/4,5 mikrogram . 1 sug ved behov, evt. efterfulgt af endnu 1 sug ved utilstrækkelig effekt. Højst 6 sug på én gang og højst 12 sug dgl. Behovsbehandling kan anvendes alene (trin 1-2 i GINA behandlingsguide) eller sammen med vedligeholdelsesbehandling, alt efter astmaens sværhedsgrad og graden af astmakontrol (2518) . Se endvidere Behandling af astma hos voksne . Bemærk: Ved opnået astmakontrol bør ved...)

Bufomix Easyhaler^®, komb. (...Vedligeholdelsesbehandling. 1-2 sug 2 gange dgl. (80/4,5 mikrogram eller 160/4,5 mikrogram) eller 1 sug (320/9 mikrogram) 2 gange dgl. Behovsbehandling. 80/4,5 mikrogram eller 160/4,5 mikrogram. 1 sug ved behov, evt. efterfulgt af endnu 1 sug ved utilstrækkelig effekt. Højst 6 sug på én gang og højst 12 sug dgl. Behovsbehandling kan anvendes alene (trin 1-2 i GINA behandlingsguide) eller sammen med vedligeholdelsesbehandling, alt efter astmaens sværhedsgrad og graden af astmakontrol (2518) . Se endvidere Behandling af astma hos voksne . Børn 6-12 år Sædvanligvis 2 sug (80/4,5 mikrogram) 2 gange dgl. Bemærk: Ved opnået astmakontrol bør ved...)

Salflumix Easyhaler^®, komb. (...Børn 4-12 år. 50 mikrogram salmeterol og 100 mikrogram fluticasonpropionat 2 gange dgl. Ved opnået astmakontrol bør dosis forsøgt reduceret, se endvidere Kombinationspræparater ti...)

Salmex, komb. (...Børn 4-12 år. 50 mikrogram salmeterol og 100 mikrogram fluticasonpropionat 2 gange dgl. Ved opnået astmakontrol bør dosis forsøgt reduceret, se endvidere Kombinationspræparater ti...)

Serefarm, komb. (...og børn over 12 år. 1 sug 2 gange dgl. i den styrke, der svarer til optimal behandling. Ved opnået astmakontrol bør dosis forsøgt reduceret, se endvidere Kombinationspræparater ti...)

Pantoprazol "Sandoz" (...r behov . Ulcussygdom Voksne. 20-40 mg 1 gang dgl. i 2-4 uger ved ulcus duodeni og 4-8 uger ved ulcus ventriculi. Helicobacter pylori-associeret ulcus i komb...)

Atorvastatin "Accord" (...ved samtidig behandling med moderate hæmmere. Induktorer af CYP3A4 (fx perikon, rifampicin) kan påvirke plasmakoncentrationen af atorvastatin. Vedkombination med rifampicin bør midlerne tages samtidig. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Atorvastatin er et substrat for p-glykoprotein (P-gp). Samtidig behandling med glecaprevir/pibrentasvir er kontraindiceret pga. glecaprevirs hæmning af p-glykoprotein (P-gp) (AUC for atorvastatin kan øges med faktor 8). Atorvastatin er også substrat for flere andre transportproteiner (BCRP, MDR1, OAT1B1, OAT1B3) og samtidig behandling med midler, som hæmmer disse, kan øge koncentrationen. Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden med 40-50 %, hvorfor atorvastatin og anionbyttere skal indtages med mindst 4 timers interval. Risikoen for myopati øges ved samtidig brug af andre midler, der kan medføre myopati, så som ezetimib, daptomycin (pausering af statinbehandling overvejes) og fibrater - kombination med gemfibrozil eller andre fibrater er en specialistopgave. Desuden ved behandling med antivirale midler mod hepatitis C, som boceprevir, telaprevir, elbasvir/grazoprevir, ledipasvir/sofosbuvir. Alternativ behandling bør overvejes, hvis muligt. Ved samtidig brug af fusidin kan der ses øget risiko for rhabdomyolyse. Atorvastatin-behandlingen bør pauseres ved behandling med systemisk fusidin og først genoptages 7 dage efter sidste fusidindosis. Forsigtighed ved samtidig behandling med colchicin, da myopati er forekommet. Ved samtidig brug af coumarin antikoagulantia anbefales kontrol af INR før behandling med atorvastatin, i starten af behandlingen samt ved dosisændringer eller seponering. Samtidig indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo frarådes. Dosisnedsættelse Vedkombination med en række midler, bør dosis af atorvastatin ikke overstige bestemte niveauer, på grund af øget risiko for bl.a. myopati: Ciclosporin; højst anbefalede atorvastatindosis er 10 mg dgl. (behandling med atorvastatin bør helt undgås ved...)

Atorvastatin "Epione Medicine" (...ved samtidig behandling med moderate hæmmere. Induktorer af CYP3A4 (fx perikon, rifampicin) kan påvirke plasmakoncentrationen af atorvastatin. Vedkombination med rifampicin bør midlerne tages samtidig. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Atorvastatin er et substrat for p-glykoprotein (P-gp). Samtidig behandling med glecaprevir/pibrentasvir er kontraindiceret pga. glecaprevirs hæmning af p-glykoprotein (P-gp) (AUC for atorvastatin kan øges med faktor 8). Atorvastatin er også substrat for flere andre transportproteiner (BCRP, MDR1, OAT1B1, OAT1B3) og samtidig behandling med midler, som hæmmer disse, kan øge koncentrationen. Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden med 40-50 %, hvorfor atorvastatin og anionbyttere skal indtages med mindst 4 timers interval. Risikoen for myopati øges ved samtidig brug af andre midler, der kan medføre myopati, så som ezetimib, daptomycin (pausering af statinbehandling overvejes) og fibrater - kombination med gemfibrozil eller andre fibrater er en specialistopgave. Desuden ved behandling med antivirale midler mod hepatitis C, som boceprevir, telaprevir, elbasvir/grazoprevir, ledipasvir/sofosbuvir. Alternativ behandling bør overvejes, hvis muligt. Ved samtidig brug af fusidin kan der ses øget risiko for rhabdomyolyse. Atorvastatin-behandlingen bør pauseres ved behandling med systemisk fusidin og først genoptages 7 dage efter sidste fusidindosis. Forsigtighed ved samtidig behandling med colchicin, da myopati er forekommet. Ved samtidig brug af coumarin antikoagulantia anbefales kontrol af INR før behandling med atorvastatin, i starten af behandlingen samt ved dosisændringer eller seponering. Samtidig indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo frarådes. Dosisnedsættelse Vedkombination med en række midler, bør dosis af atorvastatin ikke overstige bestemte niveauer, på grund af øget risiko for bl.a. myopati: Ciclosporin; højst anbefalede atorvastatindosis er 10 mg dgl. (behandling med atorvastatin bør helt undgås ved...)

Atorvastatin "Hexal" (...ved samtidig behandling med moderate hæmmere. Induktorer af CYP3A4 (fx perikon, rifampicin) kan påvirke plasmakoncentrationen af atorvastatin. Vedkombination med rifampicin bør midlerne tages samtidig. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Atorvastatin er et substrat for p-glykoprotein (P-gp). Samtidig behandling med glecaprevir/pibrentasvir er kontraindiceret pga. glecaprevirs hæmning af p-glykoprotein (P-gp) (AUC for atorvastatin kan øges med faktor 8). Atorvastatin er også substrat for flere andre transportproteiner (BCRP, MDR1, OAT1B1, OAT1B3) og samtidig behandling med midler, som hæmmer disse, kan øge koncentrationen. Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden med 40-50 %, hvorfor atorvastatin og anionbyttere skal indtages med mindst 4 timers interval. Risikoen for myopati øges ved samtidig brug af andre midler, der kan medføre myopati, så som ezetimib, daptomycin (pausering af statinbehandling overvejes) og fibrater - kombination med gemfibrozil eller andre fibrater er en specialistopgave. Desuden ved behandling med antivirale midler mod hepatitis C, som boceprevir, telaprevir, elbasvir/grazoprevir, ledipasvir/sofosbuvir. Alternativ behandling bør overvejes, hvis muligt. Ved samtidig brug af fusidin kan der ses øget risiko for rhabdomyolyse. Atorvastatin-behandlingen bør pauseres ved behandling med systemisk fusidin og først genoptages 7 dage efter sidste fusidindosis. Forsigtighed ved samtidig behandling med colchicin, da myopati er forekommet. Ved samtidig brug af coumarin antikoagulantia anbefales kontrol af INR før behandling med atorvastatin, i starten af behandlingen samt ved dosisændringer eller seponering. Samtidig indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo frarådes. Dosisnedsættelse Vedkombination med en række midler, bør dosis af atorvastatin ikke overstige bestemte niveauer, på grund af øget risiko for bl.a. myopati: Ciclosporin; højst anbefalede atorvastatindosis er 10 mg dgl. (behandling med atorvastatin bør helt undgås ved...)

Atorvastatin "Krka" (...ved samtidig behandling med moderate hæmmere. Induktorer af CYP3A4 (fx perikon, rifampicin) kan påvirke plasmakoncentrationen af atorvastatin. Vedkombination med rifampicin bør midlerne tages samtidig. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Atorvastatin er et substrat for p-glykoprotein (P-gp). Samtidig behandling med glecaprevir/pibrentasvir er kontraindiceret pga. glecaprevirs hæmning af p-glykoprotein (P-gp) (AUC for atorvastatin kan øges med faktor 8). Atorvastatin er også substrat for flere andre transportproteiner (BCRP, MDR1, OAT1B1, OAT1B3) og samtidig behandling med midler, som hæmmer disse, kan øge koncentrationen. Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden med 40-50 %, hvorfor atorvastatin og anionbyttere skal indtages med mindst 4 timers interval. Risikoen for myopati øges ved samtidig brug af andre midler, der kan medføre myopati, så som ezetimib, daptomycin (pausering af statinbehandling overvejes) og fibrater - kombination med gemfibrozil eller andre fibrater er en specialistopgave. Desuden ved behandling med antivirale midler mod hepatitis C, som boceprevir, telaprevir, elbasvir/grazoprevir, ledipasvir/sofosbuvir. Alternativ behandling bør overvejes, hvis muligt. Ved samtidig brug af fusidin kan der ses øget risiko for rhabdomyolyse. Atorvastatin-behandlingen bør pauseres ved behandling med systemisk fusidin og først genoptages 7 dage efter sidste fusidindosis. Forsigtighed ved samtidig behandling med colchicin, da myopati er forekommet. Ved samtidig brug af coumarin antikoagulantia anbefales kontrol af INR før behandling med atorvastatin, i starten af behandlingen samt ved dosisændringer eller seponering. Samtidig indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo frarådes. Dosisnedsættelse Vedkombination med en række midler, bør dosis af atorvastatin ikke overstige bestemte niveauer, på grund af øget risiko for bl.a. myopati: Ciclosporin; højst anbefalede atorvastatindosis er 10 mg dgl. (behandling med atorvastatin bør helt undgås ved...)

Atorvastatin "Nordic Prime" (...ved samtidig behandling med moderate hæmmere. Induktorer af CYP3A4 (fx perikon, rifampicin) kan påvirke plasmakoncentrationen af atorvastatin. Vedkombination med rifampicin bør midlerne tages samtidig. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Atorvastatin er et substrat for p-glykoprotein (P-gp). Samtidig behandling med glecaprevir/pibrentasvir er kontraindiceret pga. glecaprevirs hæmning af p-glykoprotein (P-gp) (AUC for atorvastatin kan øges med faktor 8). Atorvastatin er også substrat for flere andre transportproteiner (BCRP, MDR1, OAT1B1, OAT1B3) og samtidig behandling med midler, som hæmmer disse, kan øge koncentrationen. Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden med 40-50 %, hvorfor atorvastatin og anionbyttere skal indtages med mindst 4 timers interval. Risikoen for myopati øges ved samtidig brug af andre midler, der kan medføre myopati, så som ezetimib, daptomycin (pausering af statinbehandling overvejes) og fibrater - kombination med gemfibrozil eller andre fibrater er en specialistopgave. Desuden ved behandling med antivirale midler mod hepatitis C, som boceprevir, telaprevir, elbasvir/grazoprevir, ledipasvir/sofosbuvir. Alternativ behandling bør overvejes, hvis muligt. Ved samtidig brug af fusidin kan der ses øget risiko for rhabdomyolyse. Atorvastatin-behandlingen bør pauseres ved behandling med systemisk fusidin og først genoptages 7 dage efter sidste fusidindosis. Forsigtighed ved samtidig behandling med colchicin, da myopati er forekommet. Ved samtidig brug af coumarin antikoagulantia anbefales kontrol af INR før behandling med atorvastatin, i starten af behandlingen samt ved dosisændringer eller seponering. Samtidig indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo frarådes. Dosisnedsættelse Vedkombination med en række midler, bør dosis af atorvastatin ikke overstige bestemte niveauer, på grund af øget risiko for bl.a. myopati: Ciclosporin; højst anbefalede atorvastatindosis er 10 mg dgl. (behandling med atorvastatin bør helt undgås ved...)

Atorvastatin "Oresund Pharma" (...ved samtidig behandling med moderate hæmmere. Induktorer af CYP3A4 (fx perikon, rifampicin) kan påvirke plasmakoncentrationen af atorvastatin. Vedkombination med rifampicin bør midlerne tages samtidig. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Atorvastatin er et substrat for p-glykoprotein (P-gp). Samtidig behandling med glecaprevir/pibrentasvir er kontraindiceret pga. glecaprevirs hæmning af p-glykoprotein (P-gp) (AUC for atorvastatin kan øges med faktor 8). Atorvastatin er også substrat for flere andre transportproteiner (BCRP, MDR1, OAT1B1, OAT1B3) og samtidig behandling med midler, som hæmmer disse, kan øge koncentrationen. Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden med 40-50 %, hvorfor atorvastatin og anionbyttere skal indtages med mindst 4 timers interval. Risikoen for myopati øges ved samtidig brug af andre midler, der kan medføre myopati, så som ezetimib, daptomycin (pausering af statinbehandling overvejes) og fibrater - kombination med gemfibrozil eller andre fibrater er en specialistopgave. Desuden ved behandling med antivirale midler mod hepatitis C, som boceprevir, telaprevir, elbasvir/grazoprevir, ledipasvir/sofosbuvir. Alternativ behandling bør overvejes, hvis muligt. Ved samtidig brug af fusidin kan der ses øget risiko for rhabdomyolyse. Atorvastatin-behandlingen bør pauseres ved behandling med systemisk fusidin og først genoptages 7 dage efter sidste fusidindosis. Forsigtighed ved samtidig behandling med colchicin, da myopati er forekommet. Ved samtidig brug af coumarin antikoagulantia anbefales kontrol af INR før behandling med atorvastatin, i starten af behandlingen samt ved dosisændringer eller seponering. Samtidig indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo frarådes. Dosisnedsættelse Vedkombination med en række midler, bør dosis af atorvastatin ikke overstige bestemte niveauer, på grund af øget risiko for bl.a. myopati: Ciclosporin; højst anbefalede atorvastatindosis er 10 mg dgl. (behandling med atorvastatin bør helt undgås ved...)

Atorvastatin "Sandoz" (...ved samtidig behandling med moderate hæmmere. Induktorer af CYP3A4 (fx perikon, rifampicin) kan påvirke plasmakoncentrationen af atorvastatin. Vedkombination med rifampicin bør midlerne tages samtidig. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Atorvastatin er et substrat for p-glykoprotein (P-gp). Samtidig behandling med glecaprevir/pibrentasvir er kontraindiceret pga. glecaprevirs hæmning af p-glykoprotein (P-gp) (AUC for atorvastatin kan øges med faktor 8). Atorvastatin er også substrat for flere andre transportproteiner (BCRP, MDR1, OAT1B1, OAT1B3) og samtidig behandling med midler, som hæmmer disse, kan øge koncentrationen. Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden med 40-50 %, hvorfor atorvastatin og anionbyttere skal indtages med mindst 4 timers interval. Risikoen for myopati øges ved samtidig brug af andre midler, der kan medføre myopati, så som ezetimib, daptomycin (pausering af statinbehandling overvejes) og fibrater - kombination med gemfibrozil eller andre fibrater er en specialistopgave. Desuden ved behandling med antivirale midler mod hepatitis C, som boceprevir, telaprevir, elbasvir/grazoprevir, ledipasvir/sofosbuvir. Alternativ behandling bør overvejes, hvis muligt. Ved samtidig brug af fusidin kan der ses øget risiko for rhabdomyolyse. Atorvastatin-behandlingen bør pauseres ved behandling med systemisk fusidin og først genoptages 7 dage efter sidste fusidindosis. Forsigtighed ved samtidig behandling med colchicin, da myopati er forekommet. Ved samtidig brug af coumarin antikoagulantia anbefales kontrol af INR før behandling med atorvastatin, i starten af behandlingen samt ved dosisændringer eller seponering. Samtidig indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo frarådes. Dosisnedsættelse Vedkombination med en række midler, bør dosis af atorvastatin ikke overstige bestemte niveauer, på grund af øget risiko for bl.a. myopati: Ciclosporin; højst anbefalede atorvastatindosis er 10 mg dgl. (behandling med atorvastatin bør helt undgås ved...)

Atorvastatin "Teva B.V." (...ved samtidig behandling med moderate hæmmere. Induktorer af CYP3A4 (fx perikon, rifampicin) kan påvirke plasmakoncentrationen af atorvastatin. Vedkombination med rifampicin bør midlerne tages samtidig. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Atorvastatin er et substrat for p-glykoprotein (P-gp). Samtidig behandling med glecaprevir/pibrentasvir er kontraindiceret pga. glecaprevirs hæmning af p-glykoprotein (P-gp) (AUC for atorvastatin kan øges med faktor 8). Atorvastatin er også substrat for flere andre transportproteiner (BCRP, MDR1, OAT1B1, OAT1B3) og samtidig behandling med midler, som hæmmer disse, kan øge koncentrationen. Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden med 40-50 %, hvorfor atorvastatin og anionbyttere skal indtages med mindst 4 timers interval. Risikoen for myopati øges ved samtidig brug af andre midler, der kan medføre myopati, så som ezetimib, daptomycin (pausering af statinbehandling overvejes) og fibrater - kombination med gemfibrozil eller andre fibrater er en specialistopgave. Desuden ved behandling med antivirale midler mod hepatitis C, som boceprevir, telaprevir, elbasvir/grazoprevir, ledipasvir/sofosbuvir. Alternativ behandling bør overvejes, hvis muligt. Ved samtidig brug af fusidin kan der ses øget risiko for rhabdomyolyse. Atorvastatin-behandlingen bør pauseres ved behandling med systemisk fusidin og først genoptages 7 dage efter sidste fusidindosis. Forsigtighed ved samtidig behandling med colchicin, da myopati er forekommet. Ved samtidig brug af coumarin antikoagulantia anbefales kontrol af INR før behandling med atorvastatin, i starten af behandlingen samt ved dosisændringer eller seponering. Samtidig indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo frarådes. Dosisnedsættelse Vedkombination med en række midler, bør dosis af atorvastatin ikke overstige bestemte niveauer, på grund af øget risiko for bl.a. myopati: Ciclosporin; højst anbefalede atorvastatindosis er 10 mg dgl. (behandling med atorvastatin bør helt undgås ved...)

Atorvastatin "Teva" (...ved samtidig behandling med moderate hæmmere. Induktorer af CYP3A4 (fx perikon, rifampicin) kan påvirke plasmakoncentrationen af atorvastatin. Vedkombination med rifampicin bør midlerne tages samtidig. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Atorvastatin er et substrat for p-glykoprotein (P-gp). Samtidig behandling med glecaprevir/pibrentasvir er kontraindiceret pga. glecaprevirs hæmning af p-glykoprotein (P-gp) (AUC for atorvastatin kan øges med faktor 8). Atorvastatin er også substrat for flere andre transportproteiner (BCRP, MDR1, OAT1B1, OAT1B3) og samtidig behandling med midler, som hæmmer disse, kan øge koncentrationen. Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden med 40-50 %, hvorfor atorvastatin og anionbyttere skal indtages med mindst 4 timers interval. Risikoen for myopati øges ved samtidig brug af andre midler, der kan medføre myopati, så som ezetimib, daptomycin (pausering af statinbehandling overvejes) og fibrater - kombination med gemfibrozil eller andre fibrater er en specialistopgave. Desuden ved behandling med antivirale midler mod hepatitis C, som boceprevir, telaprevir, elbasvir/grazoprevir, ledipasvir/sofosbuvir. Alternativ behandling bør overvejes, hvis muligt. Ved samtidig brug af fusidin kan der ses øget risiko for rhabdomyolyse. Atorvastatin-behandlingen bør pauseres ved behandling med systemisk fusidin og først genoptages 7 dage efter sidste fusidindosis. Forsigtighed ved samtidig behandling med colchicin, da myopati er forekommet. Ved samtidig brug af coumarin antikoagulantia anbefales kontrol af INR før behandling med atorvastatin, i starten af behandlingen samt ved dosisændringer eller seponering. Samtidig indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo frarådes. Dosisnedsættelse Vedkombination med en række midler, bør dosis af atorvastatin ikke overstige bestemte niveauer, på grund af øget risiko for bl.a. myopati: Ciclosporin; højst anbefalede atorvastatindosis er 10 mg dgl. (behandling med atorvastatin bør helt undgås ved...)

Atorvastatin "Viatris" (...ved samtidig behandling med moderate hæmmere. Induktorer af CYP3A4 (fx perikon, rifampicin) kan påvirke plasmakoncentrationen af atorvastatin. Vedkombination med rifampicin bør midlerne tages samtidig. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Atorvastatin er et substrat for p-glykoprotein (P-gp). Samtidig behandling med glecaprevir/pibrentasvir er kontraindiceret pga. glecaprevirs hæmning af p-glykoprotein (P-gp) (AUC for atorvastatin kan øges med faktor 8). Atorvastatin er også substrat for flere andre transportproteiner (BCRP, MDR1, OAT1B1, OAT1B3) og samtidig behandling med midler, som hæmmer disse, kan øge koncentrationen. Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden med 40-50 %, hvorfor atorvastatin og anionbyttere skal indtages med mindst 4 timers interval. Risikoen for myopati øges ved samtidig brug af andre midler, der kan medføre myopati, så som ezetimib, daptomycin (pausering af statinbehandling overvejes) og fibrater - kombination med gemfibrozil eller andre fibrater er en specialistopgave. Desuden ved behandling med antivirale midler mod hepatitis C, som boceprevir, telaprevir, elbasvir/grazoprevir, ledipasvir/sofosbuvir. Alternativ behandling bør overvejes, hvis muligt. Ved samtidig brug af fusidin kan der ses øget risiko for rhabdomyolyse. Atorvastatin-behandlingen bør pauseres ved behandling med systemisk fusidin og først genoptages 7 dage efter sidste fusidindosis. Forsigtighed ved samtidig behandling med colchicin, da myopati er forekommet. Ved samtidig brug af coumarin antikoagulantia anbefales kontrol af INR før behandling med atorvastatin, i starten af behandlingen samt ved dosisændringer eller seponering. Samtidig indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo frarådes. Dosisnedsættelse Vedkombination med en række midler, bør dosis af atorvastatin ikke overstige bestemte niveauer, på grund af øget risiko for bl.a. myopati: Ciclosporin; højst anbefalede atorvastatindosis er 10 mg dgl. (behandling med atorvastatin bør helt undgås ved...)

Atorvastatin "Xiromed" (...ved samtidig behandling med moderate hæmmere. Induktorer af CYP3A4 (fx perikon, rifampicin) kan påvirke plasmakoncentrationen af atorvastatin. Vedkombination med rifampicin bør midlerne tages samtidig. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Atorvastatin er et substrat for p-glykoprotein (P-gp). Samtidig behandling med glecaprevir/pibrentasvir er kontraindiceret pga. glecaprevirs hæmning af p-glykoprotein (P-gp) (AUC for atorvastatin kan øges med faktor 8). Atorvastatin er også substrat for flere andre transportproteiner (BCRP, MDR1, OAT1B1, OAT1B3) og samtidig behandling med midler, som hæmmer disse, kan øge koncentrationen. Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden med 40-50 %, hvorfor atorvastatin og anionbyttere skal indtages med mindst 4 timers interval. Risikoen for myopati øges ved samtidig brug af andre midler, der kan medføre myopati, så som ezetimib, daptomycin (pausering af statinbehandling overvejes) og fibrater - kombination med gemfibrozil eller andre fibrater er en specialistopgave. Desuden ved behandling med antivirale midler mod hepatitis C, som boceprevir, telaprevir, elbasvir/grazoprevir, ledipasvir/sofosbuvir. Alternativ behandling bør overvejes, hvis muligt. Ved samtidig brug af fusidin kan der ses øget risiko for rhabdomyolyse. Atorvastatin-behandlingen bør pauseres ved behandling med systemisk fusidin og først genoptages 7 dage efter sidste fusidindosis. Forsigtighed ved samtidig behandling med colchicin, da myopati er forekommet. Ved samtidig brug af coumarin antikoagulantia anbefales kontrol af INR før behandling med atorvastatin, i starten af behandlingen samt ved dosisændringer eller seponering. Samtidig indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo frarådes. Dosisnedsættelse Vedkombination med en række midler, bør dosis af atorvastatin ikke overstige bestemte niveauer, på grund af øget risiko for bl.a. myopati: Ciclosporin; højst anbefalede atorvastatindosis er 10 mg dgl. (behandling med atorvastatin bør helt undgås ved...)

Lipistad (...ved samtidig behandling med moderate hæmmere. Induktorer af CYP3A4 (fx perikon, rifampicin) kan påvirke plasmakoncentrationen af atorvastatin. Vedkombination med rifampicin bør midlerne tages samtidig. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Atorvastatin er et substrat for p-glykoprotein (P-gp). Samtidig behandling med glecaprevir/pibrentasvir er kontraindiceret pga. glecaprevirs hæmning af p-glykoprotein (P-gp) (AUC for atorvastatin kan øges med faktor 8). Atorvastatin er også substrat for flere andre transportproteiner (BCRP, MDR1, OAT1B1, OAT1B3) og samtidig behandling med midler, som hæmmer disse, kan øge koncentrationen. Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden med 40-50 %, hvorfor atorvastatin og anionbyttere skal indtages med mindst 4 timers interval. Risikoen for myopati øges ved samtidig brug af andre midler, der kan medføre myopati, så som ezetimib, daptomycin (pausering af statinbehandling overvejes) og fibrater - kombination med gemfibrozil eller andre fibrater er en specialistopgave. Desuden ved behandling med antivirale midler mod hepatitis C, som boceprevir, telaprevir, elbasvir/grazoprevir, ledipasvir/sofosbuvir. Alternativ behandling bør overvejes, hvis muligt. Ved samtidig brug af fusidin kan der ses øget risiko for rhabdomyolyse. Atorvastatin-behandlingen bør pauseres ved behandling med systemisk fusidin og først genoptages 7 dage efter sidste fusidindosis. Forsigtighed ved samtidig behandling med colchicin, da myopati er forekommet. Ved samtidig brug af coumarin antikoagulantia anbefales kontrol af INR før behandling med atorvastatin, i starten af behandlingen samt ved dosisændringer eller seponering. Samtidig indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo frarådes. Dosisnedsættelse Vedkombination med en række midler, bør dosis af atorvastatin ikke overstige bestemte niveauer, på grund af øget risiko for bl.a. myopati: Ciclosporin; højst anbefalede atorvastatindosis er 10 mg dgl. (behandling med atorvastatin bør helt undgås ved...)

Zarator^® (...ved samtidig behandling med moderate hæmmere. Induktorer af CYP3A4 (fx perikon, rifampicin) kan påvirke plasmakoncentrationen af atorvastatin. Vedkombination med rifampicin bør midlerne tages samtidig. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Atorvastatin er et substrat for p-glykoprotein (P-gp). Samtidig behandling med glecaprevir/pibrentasvir er kontraindiceret pga. glecaprevirs hæmning af p-glykoprotein (P-gp) (AUC for atorvastatin kan øges med faktor 8). Atorvastatin er også substrat for flere andre transportproteiner (BCRP, MDR1, OAT1B1, OAT1B3) og samtidig behandling med midler, som hæmmer disse, kan øge koncentrationen. Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden med 40-50 %, hvorfor atorvastatin og anionbyttere skal indtages med mindst 4 timers interval. Risikoen for myopati øges ved samtidig brug af andre midler, der kan medføre myopati, så som ezetimib, daptomycin (pausering af statinbehandling overvejes) og fibrater - kombination med gemfibrozil eller andre fibrater er en specialistopgave. Desuden ved behandling med antivirale midler mod hepatitis C, som boceprevir, telaprevir, elbasvir/grazoprevir, ledipasvir/sofosbuvir. Alternativ behandling bør overvejes, hvis muligt. Ved samtidig brug af fusidin kan der ses øget risiko for rhabdomyolyse. Atorvastatin-behandlingen bør pauseres ved behandling med systemisk fusidin og først genoptages 7 dage efter sidste fusidindosis. Forsigtighed ved samtidig behandling med colchicin, da myopati er forekommet. Ved samtidig brug af coumarin antikoagulantia anbefales kontrol af INR før behandling med atorvastatin, i starten af behandlingen samt ved dosisændringer eller seponering. Samtidig indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo frarådes. Dosisnedsættelse Vedkombination med en række midler, bør dosis af atorvastatin ikke overstige bestemte niveauer, på grund af øget risiko for bl.a. myopati: Ciclosporin; højst anbefalede atorvastatindosis er 10 mg dgl. (behandling med atorvastatin bør helt undgås ved...)

Amzolynic (...ved samtidig indgift af antacida. Azithromycin virker in vitro antagonistisk på den baktericide effekt af penicilliner og cefalosporiner. Der bør udvises forsigtighed ved samtidig administration af astemizol og alfentanil og azithromycin, da da disse lægemidler har forstærkende virkning, når de anvendes sammen med makrolidantibiotikummet erythromycin. Azithromycin kan øge koncentrationen af: ciclosporin colchicin digoxin pimozid tacrolimus Forsigtighed ved administration af lægemidler, der forlænger QT-intervallet, fx amiodaron og andre klasse IA og III antiarytmika samt ved...)

Azithromycin "2care4" (...ved samtidig indgift af antacida. Azithromycin virker in vitro antagonistisk på den baktericide effekt af penicilliner og cefalosporiner. Der bør udvises forsigtighed ved samtidig administration af astemizol og alfentanil og azithromycin, da da disse lægemidler har forstærkende virkning, når de anvendes sammen med makrolidantibiotikummet erythromycin. Azithromycin kan øge koncentrationen af: ciclosporin colchicin digoxin pimozid tacrolimus Forsigtighed ved administration af lægemidler, der forlænger QT-intervallet, fx amiodaron og andre klasse IA og III antiarytmika samt ved...)

Azithromycin "Epione Medicine" (...ved samtidig indgift af antacida. Azithromycin virker in vitro antagonistisk på den baktericide effekt af penicilliner og cefalosporiner. Der bør udvises forsigtighed ved samtidig administration af astemizol og alfentanil og azithromycin, da da disse lægemidler har forstærkende virkning, når de anvendes sammen med makrolidantibiotikummet erythromycin. Azithromycin kan øge koncentrationen af: ciclosporin colchicin digoxin pimozid tacrolimus Forsigtighed ved administration af lægemidler, der forlænger QT-intervallet, fx amiodaron og andre klasse IA og III antiarytmika samt ved...)

Azithromycin "Jubilant" (...ved samtidig indgift af antacida. Azithromycin virker in vitro antagonistisk på den baktericide effekt af penicilliner og cefalosporiner. Der bør udvises forsigtighed ved samtidig administration af astemizol og alfentanil og azithromycin, da da disse lægemidler har forstærkende virkning, når de anvendes sammen med makrolidantibiotikummet erythromycin. Azithromycin kan øge koncentrationen af: ciclosporin colchicin digoxin pimozid tacrolimus Forsigtighed ved administration af lægemidler, der forlænger QT-intervallet, fx amiodaron og andre klasse IA og III antiarytmika samt ved...)

Azithromycin "Krka" (...ved samtidig indgift af antacida. Azithromycin virker in vitro antagonistisk på den baktericide effekt af penicilliner og cefalosporiner. Der bør udvises forsigtighed ved samtidig administration af astemizol og alfentanil og azithromycin, da da disse lægemidler har forstærkende virkning, når de anvendes sammen med makrolidantibiotikummet erythromycin. Azithromycin kan øge koncentrationen af: ciclosporin colchicin digoxin pimozid tacrolimus Forsigtighed ved administration af lægemidler, der forlænger QT-intervallet, fx amiodaron og andre klasse IA og III antiarytmika samt ved...)

Azithromycin "Nordic Prime" - Udgået: 22-12-2025 (...ved samtidig indgift af antacida. Azithromycin virker in vitro antagonistisk på den baktericide effekt af penicilliner og cefalosporiner. Der bør udvises forsigtighed ved samtidig administration af astemizol og alfentanil og azithromycin, da da disse lægemidler har forstærkende virkning, når de anvendes sammen med makrolidantibiotikummet erythromycin. Azithromycin kan øge koncentrationen af: ciclosporin colchicin digoxin pimozid tacrolimus Forsigtighed ved administration af lægemidler, der forlænger QT-intervallet, fx amiodaron og andre klasse IA og III antiarytmika samt ved...)

Azithromycin "Sandoz" (...ved samtidig indgift af antacida. Azithromycin virker in vitro antagonistisk på den baktericide effekt af penicilliner og cefalosporiner. Der bør udvises forsigtighed ved samtidig administration af astemizol og alfentanil og azithromycin, da da disse lægemidler har forstærkende virkning, når de anvendes sammen med makrolidantibiotikummet erythromycin. Azithromycin kan øge koncentrationen af: ciclosporin colchicin digoxin pimozid tacrolimus Forsigtighed ved administration af lægemidler, der forlænger QT-intervallet, fx amiodaron og andre klasse IA og III antiarytmika samt ved...)

Azithromycin "Stada" (...ved samtidig indgift af antacida. Azithromycin virker in vitro antagonistisk på den baktericide effekt af penicilliner og cefalosporiner. Der bør udvises forsigtighed ved samtidig administration af astemizol og alfentanil og azithromycin, da da disse lægemidler har forstærkende virkning, når de anvendes sammen med makrolidantibiotikummet erythromycin. Azithromycin kan øge koncentrationen af: ciclosporin colchicin digoxin pimozid tacrolimus Forsigtighed ved administration af lægemidler, der forlænger QT-intervallet, fx amiodaron og andre klasse IA og III antiarytmika samt ved...)

Azithromycin "Teva" (...ved samtidig indgift af antacida. Azithromycin virker in vitro antagonistisk på den baktericide effekt af penicilliner og cefalosporiner. Der bør udvises forsigtighed ved samtidig administration af astemizol og alfentanil og azithromycin, da da disse lægemidler har forstærkende virkning, når de anvendes sammen med makrolidantibiotikummet erythromycin. Azithromycin kan øge koncentrationen af: ciclosporin colchicin digoxin pimozid tacrolimus Forsigtighed ved administration af lægemidler, der forlænger QT-intervallet, fx amiodaron og andre klasse IA og III antiarytmika samt ved...)

Zithromax (...ved samtidig indgift af antacida. Azithromycin virker in vitro antagonistisk på den baktericide effekt af penicilliner og cefalosporiner. Der bør udvises forsigtighed ved samtidig administration af astemizol og alfentanil og azithromycin, da da disse lægemidler har forstærkende virkning, når de anvendes sammen med makrolidantibiotikummet erythromycin. Azithromycin kan øge koncentrationen af: ciclosporin colchicin digoxin pimozid tacrolimus Forsigtighed ved administration af lægemidler, der forlænger QT-intervallet, fx amiodaron og andre klasse IA og III antiarytmika samt ved...)

Zitromax^® (...ved samtidig indgift af antacida. Azithromycin virker in vitro antagonistisk på den baktericide effekt af penicilliner og cefalosporiner. Der bør udvises forsigtighed ved samtidig administration af astemizol og alfentanil og azithromycin, da da disse lægemidler har forstærkende virkning, når de anvendes sammen med makrolidantibiotikummet erythromycin. Azithromycin kan øge koncentrationen af: ciclosporin colchicin digoxin pimozid tacrolimus Forsigtighed ved administration af lægemidler, der forlænger QT-intervallet, fx amiodaron og andre klasse IA og III antiarytmika samt ved...)

Arax Extra, komb. (...Baggrund : Kombinationspræparat. Den relative vægtjusterede dosis for paracetamol har varieret mellem 1 % ...)

Panodil^® Extra, komb. (...Baggrund : Kombinationspræparat. Den relative vægtjusterede dosis for paracetamol har varieret mellem 1 % ...)

Paracoff, komb. (...Baggrund : Kombinationspræparat. Den relative vægtjusterede dosis for paracetamol har varieret mellem 1 % ...)

Comboval, komb. (...Baggrund : Kombinationspræparat. Paracetamol: Den relative vægtjusterede dosis har varieret mellem 1 % og ...)

Doleron, komb. (...Baggrund : Kombinationspræparat. Paracetamol: Den relative vægtjusterede dosis har varieret mellem 1 % og ...)

Paracetamol/Ibuprofen "Viatris", komb. (...Baggrund : Kombinationspræparat. Paracetamol: Den relative vægtjusterede dosis har varieret mellem 1 % og ...)

Isentress^® (...mstemmende, at antiretroviral behandling under graviditeten (for alle lægemidler og kombinationer er der data for i alt > 35.000 gravide; heraf > 16.000 eksponeret i 1. trimester)...)

Raltegravir "Zentiva" (...mstemmende, at antiretroviral behandling under graviditeten (for alle lægemidler og kombinationer er der data for i alt > 35.000 gravide; heraf > 16.000 eksponeret i 1. trimester)...)

REKAMBYS (...mstemmende, at antiretroviral behandling under graviditeten (for alle lægemidler og kombinationer er der data for i alt > 35.000 gravide; heraf > 16.000 eksponeret i 1. trimester)...)

Tybost (...kombinationer, som led i behandling af HIV-infektion, bør ikke initieres under graviditet, og en eventuel igangværende behandling bør skiftes til et alternativ. Eksponeringen af aktivt lægemiddel falder - som følge af farmakokinetiske ændringer under graviditeten - i 2. og 3. trimester med risiko for behandlingssvigt og øget risiko for overførsel af smitte til fostret. Store epidemiologiske studier viser samstemmende, at antiretroviral behandling under graviditeten (for alle lægemidler og kombinationer er der data for i alt > 35.000 gravide; heraf > 16.000 eksponeret i 1. trimester) ikke er forbundet med en overhyppighed af medfødte misdannelser. Visse studier viser en lidt øget risiko for tidlig fødsel og lav fødselsvægt, men det er uklart, om og i hvilket omfang dette kan tilskrives behandlingen. For cobicistat er der data for cirka 500 1. trimester-eksponerede (oftest i kombination...)

Stribild^®, komb. (...kombinationer, som led i behandling af HIV-infektion, bør ikke initieres under graviditet, og en eventuel igangværende behandling bør skiftes til et alternativ. Eksponeringen af aktivt lægemiddel falder - som følge af farmakokinetiske ændringer under graviditeten - i 2. og 3. trimester med risiko for behandlingssvigt og øget risiko for overførsel af smitte til fostret. Store epidemiologiske studier viser samstemmende, at antiretroviral behandling under graviditeten (for alle lægemidler og kombinationer er der data for i alt > 35.000 gravide; heraf > 16.000 eksponeret i 1. trimester) ikke er forbundet med en overhyppighed af medfødte misdannelser. Visse studier viser en lidt øget risiko for tidlig fødsel og lav fødselsvægt, men det er uklart, om og i hvilket omfang dette kan tilskrives behandlingen. For cobicistat er der data for omkring 500 1. trimester-eksponerede (oftest i kombination...)

Rezolsta^®, komb. (... have betydning for den antivirale effekt. Dette forhold bør aktivt tages i betragtning ved...)

Delepsine^® (...Ved anvendelse bør der gives folsyre 5 mg dgl. EMA’s bivirkningskomité, PRAC, fraråder anvendelsen af valproat til kvinder i den fødedygtige alder på nedenstående baggrund: Der er data for mere end 3.000 1. trimester-eksponerede (nogle datasæt overlapper dog en del og det præcise tal er ikke veldefineret) med en hyppighed af medfødte misdannelser på 8-10 %. Der synes at være en ret klar dosisafhængighed, idet risikoen stiger betydeligt ved...)

Depakine Chrono (...Ved anvendelse bør der gives folsyre 5 mg dgl. EMA’s bivirkningskomité, PRAC, fraråder anvendelsen af valproat til kvinder i den fødedygtige alder på nedenstående baggrund: Der er data for mere end 3.000 1. trimester-eksponerede (nogle datasæt overlapper dog en del og det præcise tal er ikke veldefineret) med en hyppighed af medfødte misdannelser på 8-10 %. Der synes at være en ret klar dosisafhængighed, idet risikoen stiger betydeligt ved...)

Deprakine^® Retard (...Ved anvendelse bør der gives folsyre 5 mg dgl. EMA’s bivirkningskomité, PRAC, fraråder anvendelsen af valproat til kvinder i den fødedygtige alder på nedenstående baggrund: Der er data for mere end 3.000 1. trimester-eksponerede (nogle datasæt overlapper dog en del og det præcise tal er ikke veldefineret) med en hyppighed af medfødte misdannelser på 8-10 %. Der synes at være en ret klar dosisafhængighed, idet risikoen stiger betydeligt ved...)

Orfiril^® (...Ved anvendelse bør der gives folsyre 5 mg dgl. EMA’s bivirkningskomité, PRAC, fraråder anvendelsen af valproat til kvinder i den fødedygtige alder på nedenstående baggrund: Der er data for mere end 3.000 1. trimester-eksponerede (nogle datasæt overlapper dog en del og det præcise tal er ikke veldefineret) med en hyppighed af medfødte misdannelser på 8-10 %. Der synes at være en ret klar dosisafhængighed, idet risikoen stiger betydeligt ved...)

Valproat "Life Medical" (...Ved anvendelse bør der gives folsyre 5 mg dgl. EMA’s bivirkningskomité, PRAC, fraråder anvendelsen af valproat til kvinder i den fødedygtige alder på nedenstående baggrund: Der er data for mere end 3.000 1. trimester-eksponerede (nogle datasæt overlapper dog en del og det præcise tal er ikke veldefineret) med en hyppighed af medfødte misdannelser på 8-10 %. Der synes at være en ret klar dosisafhængighed, idet risikoen stiger betydeligt ved...)

Artesunate Amivas^® (...timat. Prækliniske data tyder på et teratogent potentiale ved anvendelse tidligt i graviditeten ved relevante doser. For gruppen af artemisin-baseret kombina...)

Aklief (...et risiko. Da retinoider ved oral anvendelse er meget potente teratogene lægemidler, bør også lokalbehandling undgås og seponeres ved...)

Amoxicillin/clavulansyre "2care4", komb. (...nsyre har været anvendt i kombination med et penicillin. Der er ingen tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Kombinationen bør ikke anvendes i 2. ...)

Amoxicillin/clavulansyre "Aurobindo", komb. (...nsyre har været anvendt i kombination med et penicillin. Der er ingen tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Kombinationen bør ikke anvendes i 2. ...)

Amoxicillin/Clavulansyre "Orifarm", komb. (...nsyre har været anvendt i kombination med et penicillin. Der er ingen tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Kombinationen bør ikke anvendes i 2. ...)

Augmentin Forte, komb. (...nsyre har været anvendt i kombination med et penicillin. Der er ingen tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Kombinationen bør ikke anvendes i 2. ...)

Baxumil, komb. (...nsyre har været anvendt i kombination med et penicillin. Der er ingen tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Kombinationen bør ikke anvendes i 2. ...)

Betaklav^®, komb. (...nsyre har været anvendt i kombination med et penicillin. Der er ingen tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Kombinationen bør ikke anvendes i 2. ...)

Bioclavid^®, komb. (...nsyre har været anvendt i kombination med et penicillin. Der er ingen tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Kombinationen bør ikke anvendes i 2. ...)

Clavuzop, komb. (...nsyre har været anvendt i kombination med et penicillin. Der er ingen tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Kombinationen bør ikke anvendes i 2. ...)

Klaximol, komb. (...nsyre har været anvendt i kombination med et penicillin. Der er ingen tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Kombinationen bør ikke anvendes i 2. ...)

Medoclav^®, komb. (...nsyre har været anvendt i kombination med et penicillin. Der er ingen tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Kombinationen bør ikke anvendes i 2. ...)

Spektramox^®, komb. (...nsyre har været anvendt i kombination med et penicillin. Der er ingen tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Kombinationen bør ikke anvendes i 2. ...)

Xilmac^®, komb. (...nsyre har været anvendt i kombination med et penicillin. Der er ingen tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Kombinationen bør ikke anvendes i 2. ...)

Keppra^® (...Vedkombination med andre antiepileptika (ca. 1.000 1. trimester-eksponerede) synes risikoen at være øget til ca. 6 %. Der er ikke tegn på langtidseffekt i form af øget risiko for autisme eller intellektuel funktionsnedsættelse ved monoterapi. Behandlingen skal varetages af en speciallæge i neurologi. Gravide i antiepileptisk behandling bør kontrolleres ca. 1 gang om måneden med måling af plasmakoncentration, idet levetiracetam har øget omsætningshastighed under graviditet. Behandlingen af epilepsi hos gravide skal varetages i samarbejde med en speciallæge i neurologi. Se endvidere Epilepsi hos voksne . Evt. indhold af benzylalkohol Levetiracetam oral opløsning fra Stada indeholder benzylalkohol der kræver forsigtighed ved...)

Kevesy^® (...Vedkombination med andre antiepileptika (ca. 1.000 1. trimester-eksponerede) synes risikoen at være øget til ca. 6 %. Der er ikke tegn på langtidseffekt i form af øget risiko for autisme eller intellektuel funktionsnedsættelse ved monoterapi. Behandlingen skal varetages af en speciallæge i neurologi. Gravide i antiepileptisk behandling bør kontrolleres ca. 1 gang om måneden med måling af plasmakoncentration, idet levetiracetam har øget omsætningshastighed under graviditet. Behandlingen af epilepsi hos gravide skal varetages i samarbejde med en speciallæge i neurologi. Se endvidere Epilepsi hos voksne . Evt. indhold af benzylalkohol Levetiracetam oral opløsning fra Stada indeholder benzylalkohol der kræver forsigtighed ved...)

Levetiracetam "1A Farma" (...Vedkombination med andre antiepileptika (ca. 1.000 1. trimester-eksponerede) synes risikoen at være øget til ca. 6 %. Der er ikke tegn på langtidseffekt i form af øget risiko for autisme eller intellektuel funktionsnedsættelse ved monoterapi. Behandlingen skal varetages af en speciallæge i neurologi. Gravide i antiepileptisk behandling bør kontrolleres ca. 1 gang om måneden med måling af plasmakoncentration, idet levetiracetam har øget omsætningshastighed under graviditet. Behandlingen af epilepsi hos gravide skal varetages i samarbejde med en speciallæge i neurologi. Se endvidere Epilepsi hos voksne . Evt. indhold af benzylalkohol Levetiracetam oral opløsning fra Stada indeholder benzylalkohol der kræver forsigtighed ved...)

Levetiracetam "Accord Healthcare" (...Vedkombination med andre antiepileptika (ca. 1.000 1. trimester-eksponerede) synes risikoen at være øget til ca. 6 %. Der er ikke tegn på langtidseffekt i form af øget risiko for autisme eller intellektuel funktionsnedsættelse ved monoterapi. Behandlingen skal varetages af en speciallæge i neurologi. Gravide i antiepileptisk behandling bør kontrolleres ca. 1 gang om måneden med måling af plasmakoncentration, idet levetiracetam har øget omsætningshastighed under graviditet. Behandlingen af epilepsi hos gravide skal varetages i samarbejde med en speciallæge i neurologi. Se endvidere Epilepsi hos voksne . Evt. indhold af benzylalkohol Levetiracetam oral opløsning fra Stada indeholder benzylalkohol der kræver forsigtighed ved...)

Levetiracetam "Accord" (...Vedkombination med andre antiepileptika (ca. 1.000 1. trimester-eksponerede) synes risikoen at være øget til ca. 6 %. Der er ikke tegn på langtidseffekt i form af øget risiko for autisme eller intellektuel funktionsnedsættelse ved monoterapi. Behandlingen skal varetages af en speciallæge i neurologi. Gravide i antiepileptisk behandling bør kontrolleres ca. 1 gang om måneden med måling af plasmakoncentration, idet levetiracetam har øget omsætningshastighed under graviditet. Behandlingen af epilepsi hos gravide skal varetages i samarbejde med en speciallæge i neurologi. Se endvidere Epilepsi hos voksne . Evt. indhold af benzylalkohol Levetiracetam oral opløsning fra Stada indeholder benzylalkohol der kræver forsigtighed ved...)

Levetiracetam "Actavis Group" (...Vedkombination med andre antiepileptika (ca. 1.000 1. trimester-eksponerede) synes risikoen at være øget til ca. 6 %. Der er ikke tegn på langtidseffekt i form af øget risiko for autisme eller intellektuel funktionsnedsættelse ved monoterapi. Behandlingen skal varetages af en speciallæge i neurologi. Gravide i antiepileptisk behandling bør kontrolleres ca. 1 gang om måneden med måling af plasmakoncentration, idet levetiracetam har øget omsætningshastighed under graviditet. Behandlingen af epilepsi hos gravide skal varetages i samarbejde med en speciallæge i neurologi. Se endvidere Epilepsi hos voksne . Evt. indhold af benzylalkohol Levetiracetam oral opløsning fra Stada indeholder benzylalkohol der kræver forsigtighed ved...)

Levetiracetam "Hospira" (...Vedkombination med andre antiepileptika (ca. 1.000 1. trimester-eksponerede) synes risikoen at være øget til ca. 6 %. Der er ikke tegn på langtidseffekt i form af øget risiko for autisme eller intellektuel funktionsnedsættelse ved monoterapi. Behandlingen skal varetages af en speciallæge i neurologi. Gravide i antiepileptisk behandling bør kontrolleres ca. 1 gang om måneden med måling af plasmakoncentration, idet levetiracetam har øget omsætningshastighed under graviditet. Behandlingen af epilepsi hos gravide skal varetages i samarbejde med en speciallæge i neurologi. Se endvidere Epilepsi hos voksne . Evt. indhold af benzylalkohol Levetiracetam oral opløsning fra Stada indeholder benzylalkohol der kræver forsigtighed ved...)

Levetiracetam "Krka" (...Vedkombination med andre antiepileptika (ca. 1.000 1. trimester-eksponerede) synes risikoen at være øget til ca. 6 %. Der er ikke tegn på langtidseffekt i form af øget risiko for autisme eller intellektuel funktionsnedsættelse ved monoterapi. Behandlingen skal varetages af en speciallæge i neurologi. Gravide i antiepileptisk behandling bør kontrolleres ca. 1 gang om måneden med måling af plasmakoncentration, idet levetiracetam har øget omsætningshastighed under graviditet. Behandlingen af epilepsi hos gravide skal varetages i samarbejde med en speciallæge i neurologi. Se endvidere Epilepsi hos voksne . Evt. indhold af benzylalkohol Levetiracetam oral opløsning fra Stada indeholder benzylalkohol der kræver forsigtighed ved...)

Levetiracetam "Medical Valley" (...Vedkombination med andre antiepileptika (ca. 1.000 1. trimester-eksponerede) synes risikoen at være øget til ca. 6 %. Der er ikke tegn på langtidseffekt i form af øget risiko for autisme eller intellektuel funktionsnedsættelse ved monoterapi. Behandlingen skal varetages af en speciallæge i neurologi. Gravide i antiepileptisk behandling bør kontrolleres ca. 1 gang om måneden med måling af plasmakoncentration, idet levetiracetam har øget omsætningshastighed under graviditet. Behandlingen af epilepsi hos gravide skal varetages i samarbejde med en speciallæge i neurologi. Se endvidere Epilepsi hos voksne . Evt. indhold af benzylalkohol Levetiracetam oral opløsning fra Stada indeholder benzylalkohol der kræver forsigtighed ved...)

Levetiracetam "Nordic Prime" (...Vedkombination med andre antiepileptika (ca. 1.000 1. trimester-eksponerede) synes risikoen at være øget til ca. 6 %. Der er ikke tegn på langtidseffekt i form af øget risiko for autisme eller intellektuel funktionsnedsættelse ved monoterapi. Behandlingen skal varetages af en speciallæge i neurologi. Gravide i antiepileptisk behandling bør kontrolleres ca. 1 gang om måneden med måling af plasmakoncentration, idet levetiracetam har øget omsætningshastighed under graviditet. Behandlingen af epilepsi hos gravide skal varetages i samarbejde med en speciallæge i neurologi. Se endvidere Epilepsi hos voksne . Evt. indhold af benzylalkohol Levetiracetam oral opløsning fra Stada indeholder benzylalkohol der kræver forsigtighed ved...)

Levetiracetam "Orion" (...Vedkombination med andre antiepileptika (ca. 1.000 1. trimester-eksponerede) synes risikoen at være øget til ca. 6 %. Der er ikke tegn på langtidseffekt i form af øget risiko for autisme eller intellektuel funktionsnedsættelse ved monoterapi. Behandlingen skal varetages af en speciallæge i neurologi. Gravide i antiepileptisk behandling bør kontrolleres ca. 1 gang om måneden med måling af plasmakoncentration, idet levetiracetam har øget omsætningshastighed under graviditet. Behandlingen af epilepsi hos gravide skal varetages i samarbejde med en speciallæge i neurologi. Se endvidere Epilepsi hos voksne . Evt. indhold af benzylalkohol Levetiracetam oral opløsning fra Stada indeholder benzylalkohol der kræver forsigtighed ved...)

Levetiracetam "Stada" (...Vedkombination med andre antiepileptika (ca. 1.000 1. trimester-eksponerede) synes risikoen at være øget til ca. 6 %. Der er ikke tegn på langtidseffekt i form af øget risiko for autisme eller intellektuel funktionsnedsættelse ved monoterapi. Behandlingen skal varetages af en speciallæge i neurologi. Gravide i antiepileptisk behandling bør kontrolleres ca. 1 gang om måneden med måling af plasmakoncentration, idet levetiracetam har øget omsætningshastighed under graviditet. Behandlingen af epilepsi hos gravide skal varetages i samarbejde med en speciallæge i neurologi. Se endvidere Epilepsi hos voksne . Evt. indhold af benzylalkohol Levetiracetam oral opløsning fra Stada indeholder benzylalkohol der kræver forsigtighed ved...)

Levetiracetam "SUN" (...Vedkombination med andre antiepileptika (ca. 1.000 1. trimester-eksponerede) synes risikoen at være øget til ca. 6 %. Der er ikke tegn på langtidseffekt i form af øget risiko for autisme eller intellektuel funktionsnedsættelse ved monoterapi. Behandlingen skal varetages af en speciallæge i neurologi. Gravide i antiepileptisk behandling bør kontrolleres ca. 1 gang om måneden med måling af plasmakoncentration, idet levetiracetam har øget omsætningshastighed under graviditet. Behandlingen af epilepsi hos gravide skal varetages i samarbejde med en speciallæge i neurologi. Se endvidere Epilepsi hos voksne . Evt. indhold af benzylalkohol Levetiracetam oral opløsning fra Stada indeholder benzylalkohol der kræver forsigtighed ved...)

Flixotide^® (...Baggrund: Der er for inhalationsbehandling med fluticason, enten alene eller i kombination med salmeterol, data for 1.380 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed ...)

Fluticasonpropionat "2care4" (...Baggrund: Der er for inhalationsbehandling med fluticason, enten alene eller i kombination med salmeterol, data for 1.380 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed ...)

Fluticasonpropionat "Nordic Prime" (...Baggrund: Der er for inhalationsbehandling med fluticason, enten alene eller i kombination med salmeterol, data for 1.380 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed ...)

Icsori (...Baggrund: Der er for inhalationsbehandling med fluticason, enten alene eller i kombination med salmeterol, data for 1.380 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed ...)

Vocabria^® (...mstemmende, at antiretroviral behandling under graviditeten (for alle lægemidler og kombinationer er der data for i alt > 35.000 gravide; heraf > 16.000 eksponeret i 1. trimester)...)

Kodamid^® "DAK", komb. (Baggrund: Der er ikke humane data for propylphenazon, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Kombinationspræparater bør generelt undgås i graviditeten.)

Ceplene (... tillader et meningsfyldt risikoestimat. Anvendes som immunmodulerende behandling i kombination...)

Ambofoz^®, komb. (... 6.000 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Ved nyopstået behandlingsbehov i graviditeten bør kombinationspræparater ikke være førsteva...)

Befoair^®, komb. (... 6.000 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Ved nyopstået behandlingsbehov i graviditeten bør kombinationspræparater ikke være førsteva...)

Forobec^®, komb. (... 6.000 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Ved nyopstået behandlingsbehov i graviditeten bør kombinationspræparater ikke være førsteva...)

Innovair^® inhalationspulver og inhalationsspray, opløsning, komb. (... 6.000 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Ved nyopstået behandlingsbehov i graviditeten bør kombinationspræparater ikke være førsteva...)

Laberon^®, komb. (... 6.000 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Ved nyopstået behandlingsbehov i graviditeten bør kombinationspræparater ikke være førsteva...)

Pumunix, komb. (... 6.000 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Ved nyopstået behandlingsbehov i graviditeten bør kombinationspræparater ikke være førsteva...)

Ambirix^®, komb. (...nholdsvis omkring 500 og 250 eksponerede uden tegn på uønsket fosterpåvirkning. For kombinationen er der < 100. Datamængden tillader ikke at udelukke en øget risiko. Vaccination b...)

Twinrix^®, komb. (...nholdsvis omkring 500 og 250 eksponerede uden tegn på uønsket fosterpåvirkning. For kombinationen er der < 100. Datamængden tillader ikke at udelukke en øget risiko. Vaccination b...)

Salmeterol/Fluticasonpropionat "Cipla", komb. (...1. trimester-eksponerede - også uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Ved nyopstået behandlingsbehov i graviditeten bør kombinationspræparater ikke være førsteva...)

Flutiform, komb. (... 1.000 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Ved nyopstået behandlingsbehov i graviditeten bør kombinationspræparater ikke være førsteva...)

Odefsey^®, komb. (...kombinationer er der data for i alt > 35.000 gravide; heraf > 16.000 eksponeret i 1. trimester) ikke er forbundet med en overhyppighed af medfødte misdannelser. Visse studier viser en lidt øget risiko for tidlig fødsel og lav fødselsvægt, men det er uklart, om og i hvilket omfang dette kan tilskrives behandlingen. Emtricitabin Data for emtricitabin (mere end 4.500 1. trimester-eksponerede) tyder ikke på en væsentlig overrisiko for uønsket fosterpåvirkning. Tenofoviralafenamid Der er data for tenofoviralafenamid for cirka 900 1. trimester-eksponerede (oftest i kombinationsbehandling) uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. I et randomiseret studie blandt 643 kvinder efter 2. trimester indgik tenofovir i alle tre arme (tenofovir afenalamid i én arm, tenofovir disoproxil i to arme) i kombination...)

Eviplera^®, komb. (...mstemmende, at antiretroviral behandling under graviditeten (for alle lægemidler og kombinationer er der data for i alt > 35.000 gravide; heraf > 16.000 eksponeret i 1. trimester)...)

Edurant^® (...mstemmende, at antiretroviral behandling under graviditeten (for alle lægemidler og kombinationer er der data for i alt > 35.000 gravide; heraf > 16.000 eksponeret i 1. trimester)...)

Treo^®, komb. (...Baggrund: Kombinationspræparat. ASA : Den relative vægtjusterede dosis for en enkelt dosis har varieret m...)

Treotabs, komb. (...Baggrund: Kombinationspræparat. ASA : Den relative vægtjusterede dosis for en enkelt dosis har varieret m...)

Kodipar^®, komb. (...selvom codein ikke var måleligt i børnenes plasma. Apnøen ophørte ved seponering. Der er ved langtidsbehandling set et tilfælde af letal opioidtoksicitet hos ...)

Pinex^® comp, komb. (...selvom codein ikke var måleligt i børnenes plasma. Apnøen ophørte ved seponering. Der er ved langtidsbehandling set et tilfælde af letal opioidtoksicitet hos ...)

Efavirenz/Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Glenmark", komb. (...mstemmende, at antiretroviral behandling under graviditeten (for alle lægemidler og kombinationer er der data for i alt > 35.000 gravide; heraf > 16.000 eksponeret i 1. trimester)...)

Efavirenz/Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Krka", komb. (...mstemmende, at antiretroviral behandling under graviditeten (for alle lægemidler og kombinationer er der data for i alt > 35.000 gravide; heraf > 16.000 eksponeret i 1. trimester)...)

Efavirenz/Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Teva", komb. (...mstemmende, at antiretroviral behandling under graviditeten (for alle lægemidler og kombinationer er der data for i alt > 35.000 gravide; heraf > 16.000 eksponeret i 1. trimester)...)

Emtriva^® (...mstemmende, at antiretroviral behandling under graviditeten (for alle lægemidler og kombinationer er der data for i alt > 35.000 gravide; heraf > 16.000 eksponeret i 1. trimester)...)

Efavirenz "Medical Valley" (...mstemmende, at antiretroviral behandling under graviditeten (for alle lægemidler og kombinationer er der data for i alt > 35.000 gravide; heraf > 16.000 eksponeret i 1. trimester)...)

Efavirenz "Sandoz" (...mstemmende, at antiretroviral behandling under graviditeten (for alle lægemidler og kombinationer er der data for i alt > 35.000 gravide; heraf > 16.000 eksponeret i 1. trimester)...)

Efavirenz "Teva" (...mstemmende, at antiretroviral behandling under graviditeten (for alle lægemidler og kombinationer er der data for i alt > 35.000 gravide; heraf > 16.000 eksponeret i 1. trimester)...)

Efavirenz Aurobindo (...mstemmende, at antiretroviral behandling under graviditeten (for alle lægemidler og kombinationer er der data for i alt > 35.000 gravide; heraf > 16.000 eksponeret i 1. trimester)...)

Abacavir/Lamivudine "Glenmark", komb. (...mstemmende, at antiretroviral behandling under graviditeten (for alle lægemidler og kombinationer er der data for i alt > 35.000 gravide; heraf > 16.000 eksponeret i 1. trimester)...)

Abacavir/Lamivudine "Stada", komb. (...mstemmende, at antiretroviral behandling under graviditeten (for alle lægemidler og kombinationer er der data for i alt > 35.000 gravide; heraf > 16.000 eksponeret i 1. trimester)...)

Darunavir "Glenmark" (...mstemmende, at antiretroviral behandling under graviditeten (for alle lægemidler og kombinationer er der data for i alt > 35.000 gravide; heraf > 16.000 eksponeret i 1. trimester)...)

Darunavir "Medical Valley" (...mstemmende, at antiretroviral behandling under graviditeten (for alle lægemidler og kombinationer er der data for i alt > 35.000 gravide; heraf > 16.000 eksponeret i 1. trimester)...)

Prezista (...mstemmende, at antiretroviral behandling under graviditeten (for alle lægemidler og kombinationer er der data for i alt > 35.000 gravide; heraf > 16.000 eksponeret i 1. trimester)...)

Pifeltro^® (...mstemmende, at antiretroviral behandling under graviditeten (for alle lægemidler og kombinationer er der data for i alt > 35.000 gravide; heraf > 16.000 eksponeret i 1. trimester)...)

Intelence^® (...mstemmende, at antiretroviral behandling under graviditeten (for alle lægemidler og kombinationer er der data for i alt > 35.000 gravide; heraf > 16.000 eksponeret i 1. trimester)...)

Epivir^® (...mstemmende, at antiretroviral behandling under graviditeten (for alle lægemidler og kombinationer er der data for i alt > 35.000 gravide; heraf > 16.000 eksponeret i 1. trimester)...)

Lamivudin "Teva Pharma BV" (...mstemmende, at antiretroviral behandling under graviditeten (for alle lægemidler og kombinationer er der data for i alt > 35.000 gravide; heraf > 16.000 eksponeret i 1. trimester)...)

Celsentri (...mstemmende, at antiretroviral behandling under graviditeten (for alle lægemidler og kombinationer er der data for i alt > 35.000 gravide; heraf > 16.000 eksponeret i 1. trimester)...)

Norvir^® (...mstemmende, at antiretroviral behandling under graviditeten (for alle lægemidler og kombinationer er der data for i alt > 35.000 gravide; heraf > 16.000 eksponeret i 1. trimester)...)

Ritonavir "Accord" (...mstemmende, at antiretroviral behandling under graviditeten (for alle lægemidler og kombinationer er der data for i alt > 35.000 gravide; heraf > 16.000 eksponeret i 1. trimester)...)

Ritonavir Viatris (...mstemmende, at antiretroviral behandling under graviditeten (for alle lægemidler og kombinationer er der data for i alt > 35.000 gravide; heraf > 16.000 eksponeret i 1. trimester)...)

Kaletra^®, komb. (...mstemmende, at antiretroviral behandling under graviditeten (for alle lægemidler og kombinationer er der data for i alt > 35.000 gravide; heraf > 16.000 eksponeret i 1. trimester)...)

Tenofovir disoproxil "Accordpharma" (...mstemmende, at antiretroviral behandling under graviditeten (for alle lægemidler og kombinationer er der data for i alt > 35.000 gravide; heraf > 16.000 eksponeret i 1. trimester)...)

Tenofovir disoproxil "Glenmark" (...mstemmende, at antiretroviral behandling under graviditeten (for alle lægemidler og kombinationer er der data for i alt > 35.000 gravide; heraf > 16.000 eksponeret i 1. trimester)...)

Tenofovir disoproxil "Stada" (...mstemmende, at antiretroviral behandling under graviditeten (for alle lægemidler og kombinationer er der data for i alt > 35.000 gravide; heraf > 16.000 eksponeret i 1. trimester)...)

Tenofovir disoproxil "Teva" (...mstemmende, at antiretroviral behandling under graviditeten (for alle lægemidler og kombinationer er der data for i alt > 35.000 gravide; heraf > 16.000 eksponeret i 1. trimester)...)

Tenofovir disoproxil "Zentiva" (...mstemmende, at antiretroviral behandling under graviditeten (for alle lægemidler og kombinationer er der data for i alt > 35.000 gravide; heraf > 16.000 eksponeret i 1. trimester)...)

Viread^® (...mstemmende, at antiretroviral behandling under graviditeten (for alle lægemidler og kombinationer er der data for i alt > 35.000 gravide; heraf > 16.000 eksponeret i 1. trimester)...)

Combivir^®, komb. (...mstemmende, at antiretroviral behandling under graviditeten (for alle lægemidler og kombinationer er der data for i alt > 35.000 gravide; heraf > 16.000 eksponeret i 1. trimester)...)

Trimbow, komb. (...ved lungetuberkulose og ved svampe eller virusinfektioner i luftvejene. Risiko for forværring pga. immunosuppression. Binyrebarkfunktionen Ved høje doser kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Formoterol Risiko for hjertepåvirkning β2-agonister kan forårsage forhøjelse af blodtryk og hjertefrekvens og øget risiko for arytmier og EKG-forandringer. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser (fx arytmier, iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget QT-interval), behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet samt ved tyrotoksikose pga. risiko for forværring af de adrenerge symptomer og øget risiko for hjertepåvirkning. Risiko for hypokaliæmi Patienter med øget risiko for udvikling af hypokaliæmi (fx ved hypoxi): Serumkalium bør kontrolleres ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika). Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan forårsage forhøjet blodsukker. Kontrol af blodsukker hos personer med diabetes. Fæokromocytom β2-adrenoceptoragonister bør administreres med forsigtighed ved fæokromocytom, da tilstanden kan forværres. Glycopyrronium Tilstande der påvirkes af den antikolinerge effekt En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a. autonom neuropati, GI-obstruktion, snævervinklet glaukom, hjertesvigt, myastenia gravis, prostatahyperplasi, tyrotoksikose og vandladningsbesvær. Risiko for antikolinerg belastning Glycopyrronium er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Lynparza^® (...Ved mistanke om MDS/AML skal patient yderligere udredes og ved bekræftet mistanke, behandling med niraparib seponeres og adækvat behandling igangsættes. Der er rapporteret tilfælde af hepatotoksicitet. Monitorering af leverfunktion anbefales ved kliniske tegn på lægemiddelinduceret leverskade, hvor afbrydelse af behandling kan overvejes. Hæmatologisk toksicitet vedvedligeholdelsesbehandling af endometriecancer i kombination med durvalumab er set. Der er rapporterer aplasi af røde blodceller (PRCA) og /eller autoimmun hæmolytisk anæmi (AIHA). Ved...)

Etodolac "2care4" (...risiko. Ved samtidig behandling med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til straks at kontakte lægen ved mulige ...)

Ketorolac trometamol "S.A.L.F." (...risiko. Ved samtidig behandling med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til straks at kontakte lægen ved mulige ...)

Ketromol (...risiko. Ved samtidig behandling med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til straks at kontakte lægen ved mulige ...)

Toradol^® (...risiko. Ved samtidig behandling med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til straks at kontakte lægen ved mulige ...)

Diclodan (...risiko. Ved samtidig behandling med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til straks at kontakte lægen ved mulige ...)

Diclofenac "Bluefish" (...risiko. Ved samtidig behandling med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til straks at kontakte lægen ved mulige ...)

Diclofenac Rapid "Teva" (...risiko. Ved samtidig behandling med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til straks at kontakte lægen ved mulige ...)

Diclofenacnatrium "2care4" Retard (...risiko. Ved samtidig behandling med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til straks at kontakte lægen ved mulige ...)

Diclofenacnatrium "Orifarm" depottabletter (...risiko. Ved samtidig behandling med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til straks at kontakte lægen ved mulige ...)

Diclofenacnatrium "Orifarm" suppositorier (...risiko. Ved samtidig behandling med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til straks at kontakte lægen ved mulige ...)

Diclofenacnatrium "Paranova" (...risiko. Ved samtidig behandling med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til straks at kontakte lægen ved mulige ...)

Diclon^® (...risiko. Ved samtidig behandling med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til straks at kontakte lægen ved mulige ...)

Diclopar (...risiko. Ved samtidig behandling med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til straks at kontakte lægen ved mulige ...)

Dicloren (...risiko. Ved samtidig behandling med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til straks at kontakte lægen ved mulige ...)

Diclosup (...risiko. Ved samtidig behandling med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til straks at kontakte lægen ved mulige ...)

Diklofenak "Orifarm" (...risiko. Ved samtidig behandling med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til straks at kontakte lægen ved mulige ...)

Migea^® (...risiko. Ved samtidig behandling med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til straks at kontakte lægen ved mulige ...)

Seractiv^® (...risiko. Ved samtidig behandling med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til straks at kontakte lægen ved mulige ...)

Viclonor (...risiko. Ved samtidig behandling med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til straks at kontakte lægen ved mulige ...)

Meloxicam "Bluefish" (...Ved samtidig behandling med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til straks at kontakte lægen ved mulige tegn på blødning. Meloxicam elimineres næsten udelukkende via hepatisk metabolisme (CYP2C9 er den primære metaboliseringsvej efterfulgt af CYP3A4). Potentialet for farmakokinetisk interaktion skal tages i betragtning ved samtidig administration af lægemidler, der hæmmer eller metaboliseres af CYP2C9 og/eller CYP3A4 (fx orale antidiabetika), Patienter, der får meloxicam sammen med sulfonylurinstoffer, skal monitoreres nøje for hypoglykæmi. Ved samtidig brug af meloxicam og pemetrexed hos patienter med GFR (45-79 ml/min) skal administration af meloxicam afbrydes 5 dage før, på dagen for og 2 dage efter administration af pemetrexed. Hvis kombination af meloxicam og pemetrexed er nødvendig, skal patienten monitoreres tæt, især for myelosuppression og gastro-intestinale bivirkninger. Hos patienter med svær nyreinsufficiens (GFR < 45 ml/min) frarådes samtidig administration. Hos patienter med normal nyrefunktion (GFR ≥ 80 ml/min) kan meloxicamdoser på 15 mg reducere eliminationen af pemetrexed og dermed øge forekomsten af bivirkninger af pemetrexed. Samtidig administration af deferasirox kan øge risikoen for gastro-intestinale bivirkninger. Der skal udvises forsigtighed vedkombinationen. Kombination...)

Meloxicam "Nordic Prime" (...Ved samtidig behandling med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til straks at kontakte lægen ved mulige tegn på blødning. Meloxicam elimineres næsten udelukkende via hepatisk metabolisme (CYP2C9 er den primære metaboliseringsvej efterfulgt af CYP3A4). Potentialet for farmakokinetisk interaktion skal tages i betragtning ved samtidig administration af lægemidler, der hæmmer eller metaboliseres af CYP2C9 og/eller CYP3A4 (fx orale antidiabetika), Patienter, der får meloxicam sammen med sulfonylurinstoffer, skal monitoreres nøje for hypoglykæmi. Ved samtidig brug af meloxicam og pemetrexed hos patienter med GFR (45-79 ml/min) skal administration af meloxicam afbrydes 5 dage før, på dagen for og 2 dage efter administration af pemetrexed. Hvis kombination af meloxicam og pemetrexed er nødvendig, skal patienten monitoreres tæt, især for myelosuppression og gastro-intestinale bivirkninger. Hos patienter med svær nyreinsufficiens (GFR < 45 ml/min) frarådes samtidig administration. Hos patienter med normal nyrefunktion (GFR ≥ 80 ml/min) kan meloxicamdoser på 15 mg reducere eliminationen af pemetrexed og dermed øge forekomsten af bivirkninger af pemetrexed. Samtidig administration af deferasirox kan øge risikoen for gastro-intestinale bivirkninger. Der skal udvises forsigtighed vedkombinationen. Kombination...)

Meloxicam Teva (...Ved samtidig behandling med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til straks at kontakte lægen ved mulige tegn på blødning. Meloxicam elimineres næsten udelukkende via hepatisk metabolisme (CYP2C9 er den primære metaboliseringsvej efterfulgt af CYP3A4). Potentialet for farmakokinetisk interaktion skal tages i betragtning ved samtidig administration af lægemidler, der hæmmer eller metaboliseres af CYP2C9 og/eller CYP3A4 (fx orale antidiabetika), Patienter, der får meloxicam sammen med sulfonylurinstoffer, skal monitoreres nøje for hypoglykæmi. Ved samtidig brug af meloxicam og pemetrexed hos patienter med GFR (45-79 ml/min) skal administration af meloxicam afbrydes 5 dage før, på dagen for og 2 dage efter administration af pemetrexed. Hvis kombination af meloxicam og pemetrexed er nødvendig, skal patienten monitoreres tæt, især for myelosuppression og gastro-intestinale bivirkninger. Hos patienter med svær nyreinsufficiens (GFR < 45 ml/min) frarådes samtidig administration. Hos patienter med normal nyrefunktion (GFR ≥ 80 ml/min) kan meloxicamdoser på 15 mg reducere eliminationen af pemetrexed og dermed øge forekomsten af bivirkninger af pemetrexed. Samtidig administration af deferasirox kan øge risikoen for gastro-intestinale bivirkninger. Der skal udvises forsigtighed vedkombinationen. Kombination...)

Imipramin "DAK" (...MAO-hæmmer (fx linezolid, moclobemid) inden for det sidste døgn er kontraindiceret. Kombinationerne kan give alvorlige og i nogle tilfælde fatale reaktioner. Det antibiotiske midd...)

Escitalopram "STADA" (...nationerne kan give alvorlige og i nogle tilfælde fatale reaktioner. Risikoen er mindst ved antiparkinsonmidlet selegilin, mens risikoen for rasagilin ikke er undersøgt. En evt. b...)

Sertralin "2care4" (...nationerne kan give alvorlige og i nogle tilfælde fatale reaktioner. Risikoen er mindst ved antiparkinsonmidlet selegilin, mens risikoen for rasagilin ikke er undersøgt. En evt. b...)

Sertralin "Accord" (...nationerne kan give alvorlige og i nogle tilfælde fatale reaktioner. Risikoen er mindst ved antiparkinsonmidlet selegilin, mens risikoen for rasagilin ikke er undersøgt. En evt. b...)

Sertralin "Hexal" (...nationerne kan give alvorlige og i nogle tilfælde fatale reaktioner. Risikoen er mindst ved antiparkinsonmidlet selegilin, mens risikoen for rasagilin ikke er undersøgt. En evt. b...)

Sertralin "KRKA" (...nationerne kan give alvorlige og i nogle tilfælde fatale reaktioner. Risikoen er mindst ved antiparkinsonmidlet selegilin, mens risikoen for rasagilin ikke er undersøgt. En evt. b...)

Sertralin "Orion" (...nationerne kan give alvorlige og i nogle tilfælde fatale reaktioner. Risikoen er mindst ved antiparkinsonmidlet selegilin, mens risikoen for rasagilin ikke er undersøgt. En evt. b...)

Sertralin "Teva" (...nationerne kan give alvorlige og i nogle tilfælde fatale reaktioner. Risikoen er mindst ved antiparkinsonmidlet selegilin, mens risikoen for rasagilin ikke er undersøgt. En evt. b...)

Sertralin "Zentiva" (...nationerne kan give alvorlige og i nogle tilfælde fatale reaktioner. Risikoen er mindst ved antiparkinsonmidlet selegilin, mens risikoen for rasagilin ikke er undersøgt. En evt. b...)

Sertraline "Orifarm" (...nationerne kan give alvorlige og i nogle tilfælde fatale reaktioner. Risikoen er mindst ved antiparkinsonmidlet selegilin, mens risikoen for rasagilin ikke er undersøgt. En evt. b...)

Sertramyl (...nationerne kan give alvorlige og i nogle tilfælde fatale reaktioner. Risikoen er mindst ved antiparkinsonmidlet selegilin, mens risikoen for rasagilin ikke er undersøgt. En evt. b...)

Sertrone (...nationerne kan give alvorlige og i nogle tilfælde fatale reaktioner. Risikoen er mindst ved antiparkinsonmidlet selegilin, mens risikoen for rasagilin ikke er undersøgt. En evt. b...)

Zoloft^® (...nationerne kan give alvorlige og i nogle tilfælde fatale reaktioner. Risikoen er mindst ved antiparkinsonmidlet selegilin, mens risikoen for rasagilin ikke er undersøgt. En evt. b...)

Efastad (...nationerne kan give alvorlige og i nogle tilfælde fatale reaktioner. Risikoen er mindst ved antiparkinsonmidlet selegilin, mens risikoen for rasagilin ikke er undersøgt. En evt. b...)

Efexor^® Depot (...nationerne kan give alvorlige og i nogle tilfælde fatale reaktioner. Risikoen er mindst ved antiparkinsonmidlet selegilin, mens risikoen for rasagilin ikke er undersøgt. En evt. b...)

Venlafaxin "Bluefish" (...nationerne kan give alvorlige og i nogle tilfælde fatale reaktioner. Risikoen er mindst ved antiparkinsonmidlet selegilin, mens risikoen for rasagilin ikke er undersøgt. En evt. b...)

Venlafaxin "Krka" (...nationerne kan give alvorlige og i nogle tilfælde fatale reaktioner. Risikoen er mindst ved antiparkinsonmidlet selegilin, mens risikoen for rasagilin ikke er undersøgt. En evt. b...)

Venlafaxin "Medical Valley" (...nationerne kan give alvorlige og i nogle tilfælde fatale reaktioner. Risikoen er mindst ved antiparkinsonmidlet selegilin, mens risikoen for rasagilin ikke er undersøgt. En evt. b...)

Venlafaxin "Nordic Prime" (...nationerne kan give alvorlige og i nogle tilfælde fatale reaktioner. Risikoen er mindst ved antiparkinsonmidlet selegilin, mens risikoen for rasagilin ikke er undersøgt. En evt. b...)

Venlafaxin "Orion" (...nationerne kan give alvorlige og i nogle tilfælde fatale reaktioner. Risikoen er mindst ved antiparkinsonmidlet selegilin, mens risikoen for rasagilin ikke er undersøgt. En evt. b...)

Venlafaxin "Sandoz" (...nationerne kan give alvorlige og i nogle tilfælde fatale reaktioner. Risikoen er mindst ved antiparkinsonmidlet selegilin, mens risikoen for rasagilin ikke er undersøgt. En evt. b...)

Venlafaxin "Teva" (...nationerne kan give alvorlige og i nogle tilfælde fatale reaktioner. Risikoen er mindst ved antiparkinsonmidlet selegilin, mens risikoen for rasagilin ikke er undersøgt. En evt. b...)

Rifabutin "Nordic Prime" (...bør foregå under kontrol af leukocytter, trombocytter og transaminaser Vedkombination med makrolidantibiotika og fluconazol risiko for uveitis, og derfor ti...)

Basiron^® (...erfor ikke anvendes samtidig med præparater, som indeholder tretinoin. Vedkombinationsbehandling med benzoylperoxid og tretinoin, bør det ene præparat appli...)

Bilaska (...Bilastin er et P-glykoprotein substrat. Ved moderat eller stærkt nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min) kan P-glykoproteinhæmmere (f...)

Bilastin "2care4" (...Bilastin er et P-glykoprotein substrat. Ved moderat eller stærkt nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min) kan P-glykoproteinhæmmere (f...)

Bilastin "Paranova" - Udgået: 11-05-2026 (...Bilastin er et P-glykoprotein substrat. Ved moderat eller stærkt nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min) kan P-glykoproteinhæmmere (f...)

Azathioprin "Orifarm" (...ved knoglemarvsinsufficiens relateret til behandling. Infektion med varicella zoster virus (VZV, skoldkopper og herpes zoster) kan udvikle sig i alvorlig grad ved samtidig administration af flere immunosuppressiva. Forsigtighed bør udvises. Progressiv multifokal leukoencefalopati (PML), som er forårsaget af JC-virus, er blevet rapporteret hos patienter, der får azathioprin i kombination med andre immunsupprimerende midler. Immunsupprimerende behandling skal afbrydes ved...)

Azatioprin "Viatris" (...ved knoglemarvsinsufficiens relateret til behandling. Infektion med varicella zoster virus (VZV, skoldkopper og herpes zoster) kan udvikle sig i alvorlig grad ved samtidig administration af flere immunosuppressiva. Forsigtighed bør udvises. Progressiv multifokal leukoencefalopati (PML), som er forårsaget af JC-virus, er blevet rapporteret hos patienter, der får azathioprin i kombination med andre immunsupprimerende midler. Immunsupprimerende behandling skal afbrydes ved...)

Imurel^® (...ved knoglemarvsinsufficiens relateret til behandling. Infektion med varicella zoster virus (VZV, skoldkopper og herpes zoster) kan udvikle sig i alvorlig grad ved samtidig administration af flere immunosuppressiva. Forsigtighed bør udvises. Progressiv multifokal leukoencefalopati (PML), som er forårsaget af JC-virus, er blevet rapporteret hos patienter, der får azathioprin i kombination med andre immunsupprimerende midler. Immunsupprimerende behandling skal afbrydes ved...)

Jayempi^® (...ved knoglemarvsinsufficiens relateret til behandling. Infektion med varicella zoster virus (VZV, skoldkopper og herpes zoster) kan udvikle sig i alvorlig grad ved samtidig administration af flere immunosuppressiva. Forsigtighed bør udvises. Progressiv multifokal leukoencefalopati (PML), som er forårsaget af JC-virus, er blevet rapporteret hos patienter, der får azathioprin i kombination med andre immunsupprimerende midler. Immunsupprimerende behandling skal afbrydes ved...)

Berodual^®, komb. (Bronkodilaterende middel beregnet til inhalation. Kombination af et korttidsvirkende antikolinergikum og et sympatomimetikum.)

Combivent^®, komb. (Bronkodilaterende middel beregnet til inhalation. Kombination af et korttidsvirkende antikolinergikum og et sympatomimetikum.)

Duovent, komb. (Bronkodilaterende middel beregnet til inhalation. Kombination af et korttidsvirkende antikolinergikum og et sympatomimetikum.)

Ipramol Steri-Neb, komb. (Bronkodilaterende middel beregnet til inhalation. Kombination af et korttidsvirkende antikolinergikum og et sympatomimetikum.)

Ipratropium/salbutamol "Orion", komb. (Bronkodilaterende middel beregnet til inhalation. Kombination af et korttidsvirkende antikolinergikum og et sympatomimetikum.)

Brimica Genuair, komb. (...Bronkodilaterende middel beregnet til inhalation. Kombination af et langtidsvirkende antikolinergikum (LAMA) og et langtidsvirkende sympatomimeti...)

Duaklir Genuair, komb. (...Bronkodilaterende middel beregnet til inhalation. Kombination af et langtidsvirkende antikolinergikum (LAMA) og et langtidsvirkende sympatomimeti...)

Spiolto^® Respimat^®, komb. (...Bronkodilaterende middel beregnet til inhalation. Kombination af et langtidsvirkende antikolinergikum (LAMA) og et langtidsvirkende sympatomimeti...)

Wegovy^® Flextouch^® (...ved kongestiv hjerteinsufficiens i NYHA-klasse IV. Patienten skal informeres om de karakteristiske symptomer på akut pancreatitis. Ved mistanke om pancreatitis, skal semaglutid seponeres. Anamnese med tidligere akut pancreatitis. Semaglutid må ikke anvendes, som erstatning for insulin hos patienter med type 2-diabetes. Semaglutid må ikke anvendes i kombination med andre GLP-1-receptoragonistprodukter. Insulin og sulfonylurinstof kan forårsage hypoglykæmi. Hvis der behandles med semaglutid i kombination med sulfonylurinstof eller insulin, kan der være øget risiko for hypoglykæmi. Ved diabetisk retinopati, og samtidig behandling med semaglutid, er der observeret en øget risiko for udvikling af komplikationer til diabetisk retinopati. Gastroparese Der kan opleves alvorligere og svære gastrointestinale bivirkninger hos patienter med gastroparese og semaglutid skal derfor anvendes med forsigtighed. Risiko for aspiration GLP-1 agonister forsinker den gastriske tømningstid og den øgede risiko for tilbageværende gastrisk indhold kan derfor potentielt også medføre øget risiko for aspiration ifm. anæstesi eller dyb sedation. Effekten på gastrisk tømningstid ser ud til at mindskes ved...)

Opdualag^®, komb. (...ved immunrelaterede bivirkninger, der opstår under behandlingen. Der er rapporteret afstødning af transplanterende solide organer under behandling med PD-1 hæmmere. Kombination af nivolumab med relatlimab kan øge denne risiko. Der er observeret tilfælde af hæmofagocytisk lymfohistiocytose (HLH). Ved bekræftet mistanke seponeres behandling og relevant behandling for HLH opstartes. Svær graft-versus-host sygdom (GvHD) er rapporteret hos patienter behandlet med nivolumab, både før eller efter en allogen hæmatopoetisk stamcelletransplantation (HSCT). Behandling med nivolumab i kombination med relatlimab kan øge denne risiko. Patienten bør bære et kort på sig, der anfører, at ved...)

Imfinzi^® (...vedvedligeholdelsesbehandling af endometriecancer i kombination med olaparib er set. Der er rapporterer aplasi af røde blodceller (PRCA) og /eller autoimmun hæmolytisk anæmi (AIHA). Ved...)

Keytruda^® (...ved grad 2-binyrebarkinsufficiens og seponeres ved grad 3- eller 4-binyrebarkinsufficiens eller -hypofysitis. Immunrelaterede bivirkninger følges nøje under behandling med pembrolizumab. Immunrelaterede bivirkninger kan nødvendiggøre udeladelse af dosis eller seponering af behandlingen. Systemisk højdosis glukokortikoid evt. kombineret med andre immunosuppressiva kan være nødvendig til behandling af alvorlige immunrelaterede bivirkninger. Ældre > 75 år: Forsigtighed vedkombination...)

Cabometyx (...ed forsigtighed ved anamnese med QT-forlængelse eller præ-eksisterende hjertelidelse. Bør pauseres mindst 28 dage forud for en operation. Ved anvendelse i ko...)

Vaxchora^® (Brusepulver og pulver til oral suspension. Kombinationspakning. 1 dosis indeholder 4 x 10 8 til 2 x 10 9 V. cholerae fra stammen CVD 103-HgR1.)

Serenase^® (...ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. haloperidol. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens. Risikoen for cerebrovaskulære hændelser har i nogle studier været forøget 3 gange ved behandling med haloperidol. Hyperthyroidisme Neurotoksicitet er forkommet ved hyperthyroidisme. Kardiovaskulær lidelse Forsigtighed pga. risiko for hypotension. Kramper Tilfælde af kramper er set ved behandling med haloperidol. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller nedsat krampetærskel. Monitorering Arytmier: Patienten monitoreres for symptomer på arytmier under behandlingen. Ekg: Der bør tages ekg før behandlingen og efterfølgende (1906) (2867) . Ved forlængelse af QT-intervallet anbefales dosisreduktion og ved forlængelse til over 500 ms seponering. Elektrolytter: Det anbefales at monitorere elektrolytter før behandlingen og regelmæssigt under behandlingen. Elektrolytforstyrrelser skal være korrigeret før behandlingen startes. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Risikofaktorer for cerebrovaskulære hændelser Der er set øget risiko for cerebrovaskulære hændelser hos ældre med demens og det kan ikke udelukkes at risikoen også er øget for andre patientpopulationer. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Risiko for antikolinerg belastning Haloperidol er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Risiko for forlænget QT-interval Forøget risiko for kardiale lednings- og rytmeforstyrrelser ved parenteral og specielt intravenøs administration. QT-forlængelse er forekommet ved brug af haloperidol. Forsigtighed ved tilstande, der kan disponere til forlænget QT-interval, bl.a elektrolytforstyrrelser (skal korrigeres før behandlingsstart), bradykardi, strukturel hjertesygdom og hypothyroidisme. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Se endvidere kontraindikationer . Ældre Generel forsigtighed ved...)

Haloperidol "Orifarm" (...ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. haloperidol. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældremed demens. Risikoen for cerebrovaskulære hændelser har i nogle studier været forøget 3 gange ved behandling med haloperidol. Hyperthyroidisme Neurotoksicitet er forkommet ved hyperthyroidisme. Kardiovaskulær lidelse Forsigtighed pga. risiko for hypotension. Kramper Tilfælde af kramper er set ved behandling med haloperidol. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller nedsat krampetærskel. Monitorering Arytmier: Patienten monitoreres for symptomer på arytmier under behandlingen. Ekg: Der bør tages ekg før behandlingen og efterfølgende (1906) (2867) . Ved forlængelse af QT-intervallet anbefales dosisreduktion og ved forlængelse til over 500 ms seponering. Elektrolytter: Det anbefales at monitorere elektrolytter før behandlingen og regelmæssigt under behandlingen. Elektrolytforstyrrelser skal være korrigeret før behandlingen startes. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Risikofaktorer for cerebrovaskulære hændelser Der er set øget risiko for cerebrovaskulære hændelser hos ældre med demens og det kan ikke udelukkes at risikoen også er øget for andre patientpopulationer. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Risiko for antikolinerg belastning Haloperidol har lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Risiko for forlænget QT-interval Forøget risiko for kardiale lednings- og rytmeforstyrrelser ved parenteral og specielt intravenøs administration. QT-forlængelse er forekommet ved brug af haloperidol. Forsigtighed ved tilstande, der kan disponere til forlænget QT-interval, bl.a elektrolytforstyrrelser (skal korrigeres før behandlingsstart), bradykardi, strukturel hjertesygdom og hypothyroidisme. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Se desuden kontraindikationer . Ældre Generel forsigtighed ved...)

Serenase^® Dekanoat (...ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. haloperidol. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældremed demens. Risikoen for cerebrovaskulære hændelser har i nogle studier været forøget 3 gange ved behandling med haloperidol. Hyperthyroidisme Neurotoksicitet er forkommet ved hyperthyroidisme. Kardiovaskulær lidelse Forsigtighed pga. risiko for hypotension. Kramper Tilfælde af kramper er set ved behandling med haloperidol. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller nedsat krampetærskel. Monitorering Arytmier: Patienten monitoreres for symptomer på arytmier under behandlingen. Ekg: Der bør tages ekg før behandlingen og efterfølgende (1906) (2867) . Ved forlængelse af QT-intervallet anbefales dosisreduktion og ved forlængelse til over 500 ms seponering. Elektrolytter: Det anbefales at monitorere elektrolytter før behandlingen og regelmæssigt under behandlingen. Elektrolytforstyrrelser skal være korrigeret før behandlingen startes. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Risikofaktorer for cerebrovaskulære hændelser Der er set øget risiko for cerebrovaskulære hændelser hos ældre med demens og det kan ikke udelukkes at risikoen også er øget for andre patientpopulationer. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Risiko for antikolinerg belastning Haloperidol har lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Risiko for forlænget QT-interval Forøget risiko for kardiale lednings- og rytmeforstyrrelser ved parenteral og specielt intravenøs administration. QT-forlængelse er forekommet ved brug af haloperidol. Forsigtighed ved tilstande, der kan disponere til forlænget QT-interval, bl.a elektrolytforstyrrelser (skal korrigeres før behandlingsstart), bradykardi, strukturel hjertesygdom og hypothyroidisme. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Se desuden kontraindikationer . Ældre Generel forsigtighed ved...)

Farpenta^® (...ved brug af antipsykotika. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kramper Kramper er en registreret bivirkning ved behandling med olanzapin. I de fleste tilfælde forekom de hos personer, der tidligere havde haft krampeanfald eller havde øget risiko for kramper af anden årsag. Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med tidligere krampeanfald eller nedsat krampetærskel. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Neutropeni Olanzapin kan øge risikoen for neutropeni. Forsigtighed ved eksisterende lavt leukocyt- og/eller neutrofiltal eller tilstande, der øger risikoen for neutropeni (fx strålebehandling eller knoglemarvsdepression pga. sygdom eller medicinering). Parkinsons sygdom Anbefales ikke til behandling af dopaminagonist-relateret psykose hos patienter med Parkinsons sygdom. Der er manglende evidens for effekt og samtidigt set øget risiko for hallucinationer og forværring af parkinson-symptomer. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med olanzapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Generel forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE, fx høj alder, familiær disposition, adipositas, venøs insufficiens, varicer, maligne tumorer, immobilisering, rygning, antitrombin mangel. Risiko for antikolinerg belastning Olanzapin er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Olanzapin "Accord" (...ved brug af antipsykotika. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kramper Kramper er en registreret bivirkning ved behandling med olanzapin. I de fleste tilfælde forekom de hos personer, der tidligere havde haft krampeanfald eller havde øget risiko for kramper af anden årsag. Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med tidligere krampeanfald eller nedsat krampetærskel. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Neutropeni Olanzapin kan øge risikoen for neutropeni. Forsigtighed ved eksisterende lavt leukocyt- og/eller neutrofiltal eller tilstande, der øger risikoen for neutropeni (fx strålebehandling eller knoglemarvsdepression pga. sygdom eller medicinering). Parkinsons sygdom Anbefales ikke til behandling af dopaminagonist-relateret psykose hos patienter med Parkinsons sygdom. Der er manglende evidens for effekt og samtidigt set øget risiko for hallucinationer og forværring af parkinson-symptomer. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med olanzapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Generel forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE, fx høj alder, familiær disposition, adipositas, venøs insufficiens, varicer, maligne tumorer, immobilisering, rygning, antitrombin mangel. Risiko for antikolinerg belastning Olanzapin er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Olanzapin "Stada" smeltetabletter (...ved brug af antipsykotika. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kramper Kramper er en registreret bivirkning ved behandling med olanzapin. I de fleste tilfælde forekom de hos personer, der tidligere havde haft krampeanfald eller havde øget risiko for kramper af anden årsag. Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med tidligere krampeanfald eller nedsat krampetærskel. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Neutropeni Olanzapin kan øge risikoen for neutropeni. Forsigtighed ved eksisterende lavt leukocyt- og/eller neutrofiltal eller tilstande, der øger risikoen for neutropeni (fx strålebehandling eller knoglemarvsdepression pga. sygdom eller medicinering). Parkinsons sygdom Anbefales ikke til behandling af dopaminagonist-relateret psykose hos patienter med Parkinsons sygdom. Der er manglende evidens for effekt og samtidigt set øget risiko for hallucinationer og forværring af parkinson-symptomer. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med olanzapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Generel forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE, fx høj alder, familiær disposition, adipositas, venøs insufficiens, varicer, maligne tumorer, immobilisering, rygning, antitrombin mangel. Risiko for antikolinerg belastning Olanzapin er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Olanzapine "Glenmark Europe" (...ved brug af antipsykotika. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kramper Kramper er en registreret bivirkning ved behandling med olanzapin. I de fleste tilfælde forekom de hos personer, der tidligere havde haft krampeanfald eller havde øget risiko for kramper af anden årsag. Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med tidligere krampeanfald eller nedsat krampetærskel. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Neutropeni Olanzapin kan øge risikoen for neutropeni. Forsigtighed ved eksisterende lavt leukocyt- og/eller neutrofiltal eller tilstande, der øger risikoen for neutropeni (fx strålebehandling eller knoglemarvsdepression pga. sygdom eller medicinering). Parkinsons sygdom Anbefales ikke til behandling af dopaminagonist-relateret psykose hos patienter med Parkinsons sygdom. Der er manglende evidens for effekt og samtidigt set øget risiko for hallucinationer og forværring af parkinson-symptomer. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med olanzapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Generel forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE, fx høj alder, familiær disposition, adipositas, venøs insufficiens, varicer, maligne tumorer, immobilisering, rygning, antitrombin mangel. Risiko for antikolinerg belastning Olanzapin er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Olanzapine "Glenmark" (...ved brug af antipsykotika. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kramper Kramper er en registreret bivirkning ved behandling med olanzapin. I de fleste tilfælde forekom de hos personer, der tidligere havde haft krampeanfald eller havde øget risiko for kramper af anden årsag. Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med tidligere krampeanfald eller nedsat krampetærskel. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Neutropeni Olanzapin kan øge risikoen for neutropeni. Forsigtighed ved eksisterende lavt leukocyt- og/eller neutrofiltal eller tilstande, der øger risikoen for neutropeni (fx strålebehandling eller knoglemarvsdepression pga. sygdom eller medicinering). Parkinsons sygdom Anbefales ikke til behandling af dopaminagonist-relateret psykose hos patienter med Parkinsons sygdom. Der er manglende evidens for effekt og samtidigt set øget risiko for hallucinationer og forværring af parkinson-symptomer. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med olanzapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Generel forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE, fx høj alder, familiær disposition, adipositas, venøs insufficiens, varicer, maligne tumorer, immobilisering, rygning, antitrombin mangel. Risiko for antikolinerg belastning Olanzapin er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Olanzapine "Teva" (...ved brug af antipsykotika. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kramper Kramper er en registreret bivirkning ved behandling med olanzapin. I de fleste tilfælde forekom de hos personer, der tidligere havde haft krampeanfald eller havde øget risiko for kramper af anden årsag. Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med tidligere krampeanfald eller nedsat krampetærskel. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Neutropeni Olanzapin kan øge risikoen for neutropeni. Forsigtighed ved eksisterende lavt leukocyt- og/eller neutrofiltal eller tilstande, der øger risikoen for neutropeni (fx strålebehandling eller knoglemarvsdepression pga. sygdom eller medicinering). Parkinsons sygdom Anbefales ikke til behandling af dopaminagonist-relateret psykose hos patienter med Parkinsons sygdom. Der er manglende evidens for effekt og samtidigt set øget risiko for hallucinationer og forværring af parkinson-symptomer. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med olanzapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Generel forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE, fx høj alder, familiær disposition, adipositas, venøs insufficiens, varicer, maligne tumorer, immobilisering, rygning, antitrombin mangel. Risiko for antikolinerg belastning Olanzapin er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Zalasta^® (...ved brug af antipsykotika. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kramper Kramper er en registreret bivirkning ved behandling med olanzapin. I de fleste tilfælde forekom de hos personer, der tidligere havde haft krampeanfald eller havde øget risiko for kramper af anden årsag. Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med tidligere krampeanfald eller nedsat krampetærskel. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Neutropeni Olanzapin kan øge risikoen for neutropeni. Forsigtighed ved eksisterende lavt leukocyt- og/eller neutrofiltal eller tilstande, der øger risikoen for neutropeni (fx strålebehandling eller knoglemarvsdepression pga. sygdom eller medicinering). Parkinsons sygdom Anbefales ikke til behandling af dopaminagonist-relateret psykose hos patienter med Parkinsons sygdom. Der er manglende evidens for effekt og samtidigt set øget risiko for hallucinationer og forværring af parkinson-symptomer. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med olanzapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Generel forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE, fx høj alder, familiær disposition, adipositas, venøs insufficiens, varicer, maligne tumorer, immobilisering, rygning, antitrombin mangel. Risiko for antikolinerg belastning Olanzapin er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Zyprexa^® (...ved brug af antipsykotika. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kramper Kramper er en registreret bivirkning ved behandling med olanzapin. I de fleste tilfælde forekom de hos personer, der tidligere havde haft krampeanfald eller havde øget risiko for kramper af anden årsag. Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med tidligere krampeanfald eller nedsat krampetærskel. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Neutropeni Olanzapin kan øge risikoen for neutropeni. Forsigtighed ved eksisterende lavt leukocyt- og/eller neutrofiltal eller tilstande, der øger risikoen for neutropeni (fx strålebehandling eller knoglemarvsdepression pga. sygdom eller medicinering). Parkinsons sygdom Anbefales ikke til behandling af dopaminagonist-relateret psykose hos patienter med Parkinsons sygdom. Der er manglende evidens for effekt og samtidigt set øget risiko for hallucinationer og forværring af parkinson-symptomer. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med olanzapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Generel forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE, fx høj alder, familiær disposition, adipositas, venøs insufficiens, varicer, maligne tumorer, immobilisering, rygning, antitrombin mangel. Risiko for antikolinerg belastning Olanzapin er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Olanzapin "Actavis" (...ved brug af antipsykotika. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kramper Kramper er en registreret bivirkning ved behandling med olanzapin. I de fleste tilfælde forekom de hos personer, der tidligere havde haft krampeanfald eller havde øget risiko for kramper af anden årsag. Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med tidligere krampeanfald eller nedsat krampetærskel. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Neutropeni Olanzapin kan øge risikoen for neutropeni. Forsigtighed ved eksisterende lavt leukocyt- og/eller neutrofiltal eller tilstande, der øger risikoen for neutropeni (fx strålebehandling eller knoglemarvsdepression pga. sygdom eller medicinering). Parkinsons sygdom Anbefales ikke til behandling af dopaminagonist-relateret psykose hos patienter med Parkinsons sygdom. Der er manglende evidens for effekt og samtidigt set øget risiko for hallucinationer og forværring af parkinson-symptomer. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med olanzapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Generel forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE, fx høj alder, familiær disposition, adipositas, venøs insufficiens, varicer, maligne tumorer, immobilisering, rygning, antitrombin mangel. Risiko for antikolinerg belastning Olanzapin er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Olanzapin "Stada" filmovertrukne tabletter (...ved brug af antipsykotika. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kramper Kramper er en registreret bivirkning ved behandling med olanzapin. I de fleste tilfælde forekom de hos personer, der tidligere havde haft krampeanfald eller havde øget risiko for kramper af anden årsag. Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med tidligere krampeanfald eller nedsat krampetærskel. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Neutropeni Olanzapin kan øge risikoen for neutropeni. Forsigtighed ved eksisterende lavt leukocyt- og/eller neutrofiltal eller tilstande, der øger risikoen for neutropeni (fx strålebehandling eller knoglemarvsdepression pga. sygdom eller medicinering). Parkinsons sygdom Anbefales ikke til behandling af dopaminagonist-relateret psykose hos patienter med Parkinsons sygdom. Der er manglende evidens for effekt og samtidigt set øget risiko for hallucinationer og forværring af parkinson-symptomer. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med olanzapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Generel forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE, fx høj alder, familiær disposition, adipositas, venøs insufficiens, varicer, maligne tumorer, immobilisering, rygning, antitrombin mangel. Risiko for antikolinerg belastning Olanzapin er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Olanzapine "Viatris" (...ved brug af antipsykotika. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kramper Kramper er en registreret bivirkning ved behandling med olanzapin. I de fleste tilfælde forekom de hos personer, der tidligere havde haft krampeanfald eller havde øget risiko for kramper af anden årsag. Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med tidligere krampeanfald eller nedsat krampetærskel. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Neutropeni Olanzapin kan øge risikoen for neutropeni. Forsigtighed ved eksisterende lavt leukocyt- og/eller neutrofiltal eller tilstande, der øger risikoen for neutropeni (fx strålebehandling eller knoglemarvsdepression pga. sygdom eller medicinering). Parkinsons sygdom Anbefales ikke til behandling af dopaminagonist-relateret psykose hos patienter med Parkinsons sygdom. Der er manglende evidens for effekt og samtidigt set øget risiko for hallucinationer og forværring af parkinson-symptomer. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med olanzapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Generel forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE, fx høj alder, familiær disposition, adipositas, venøs insufficiens, varicer, maligne tumorer, immobilisering, rygning, antitrombin mangel. Risiko for antikolinerg belastning Olanzapin er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Biquetan (...ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer. Den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen og efterfølgende (1906) (2867) . Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika eller midler med risiko for QT-forlængelse , kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Generel forsigtighed pga. risiko for hypotension. Der er set kardiomyopati og myokarditis hos personer i behandling med quetiapin. Seponering bør overvejes ved tegn på kardiomyopati eller myokarditis. Kramper Tilfælde af kramper er set ved behandling med quetiapin. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller nedsat krampetærskel. Kutane bivirkninger Alvorlige kutane bivirkninger (bl.a. Stevens-Johnson syndrom og toksisk epidermal nekrolyse) er forekommet under behandling med quetiapin. De fleste tilfælde er set inden for 4 uger efter behandlingsstart, nogle inden for 6 uger. Ved tegn på kutane reaktioner skal behandlingen seponeres. Misbrugsrisiko Misbrug er forekommet. Forsigtighed ved tidligere afhængighed af lægemidler. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger. Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Parkinsons sygdom Der er vist øget risiko for dødsfald under behandling mod depression med quetiapin hos patienter med Parkinsons sygdom i alderen > 65 år. Kliniske undersøgelser har desuden rapporteret om forværring af Parkinson symptomatologi ved brug af quetiapin. Risiko for antikolinerg belastning Quetiapin har stærk antikolinerg effekt. En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt af den aktive metabolit norquetiapin, bl.a. autonom neuropati, GI-obstruktion, snævervinklet glaukom, hjertesvigt, myastenia gravis, prostatahyperplasi, tyrotoksikose og vandladningsbesvær. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination med andre antikolinerge midler. Se desuden Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Risiko for neutropeni Opmærksomhed på infektionssymptomer og andre tegn på neutropeni. Behandlingen skal seponeres ved et neutrofiltal < 1,0 x 10 9 /l. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Suicidal adfærd Ved behandling af depressive episoder kan der, særligt i starten af behandlingen, ses øget risiko for suicidal adfærd. Hos unge under 25 år er der generelt set en øget risiko for suicidal adfærd. Øget forekomst af suicidal adfærd er også set ved samtidig behandling med antidepressiva. Særlig forsigtighed ved tidligere suicidal adfærd. Søvnapnø Søvnapnø er forekommet under behandlingen. Eksisterende søvnapnø kan muligvis forværres. Forsigtighed ved øget risiko for søvnapnø (fx samtidig brug af CNS-deprimerende midler eller overvægt). Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved...)

Quetiapin "2care4" (...ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer. Den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen og efterfølgende (1906) (2867) . Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika eller midler med risiko for QT-forlængelse , kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Generel forsigtighed pga. risiko for hypotension. Der er set kardiomyopati og myokarditis hos personer i behandling med quetiapin. Seponering bør overvejes ved tegn på kardiomyopati eller myokarditis. Kramper Tilfælde af kramper er set ved behandling med quetiapin. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller nedsat krampetærskel. Kutane bivirkninger Alvorlige kutane bivirkninger (bl.a. Stevens-Johnson syndrom og toksisk epidermal nekrolyse) er forekommet under behandling med quetiapin. De fleste tilfælde er set inden for 4 uger efter behandlingsstart, nogle inden for 6 uger. Ved tegn på kutane reaktioner skal behandlingen seponeres. Misbrugsrisiko Misbrug er forekommet. Forsigtighed ved tidligere afhængighed af lægemidler. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger. Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Parkinsons sygdom Der er vist øget risiko for dødsfald under behandling mod depression med quetiapin hos patienter med Parkinsons sygdom i alderen > 65 år. Kliniske undersøgelser har desuden rapporteret om forværring af Parkinson symptomatologi ved brug af quetiapin. Risiko for antikolinerg belastning Quetiapin har stærk antikolinerg effekt. En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt af den aktive metabolit norquetiapin, bl.a. autonom neuropati, GI-obstruktion, snævervinklet glaukom, hjertesvigt, myastenia gravis, prostatahyperplasi, tyrotoksikose og vandladningsbesvær. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination med andre antikolinerge midler. Se desuden Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Risiko for neutropeni Opmærksomhed på infektionssymptomer og andre tegn på neutropeni. Behandlingen skal seponeres ved et neutrofiltal < 1,0 x 10 9 /l. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Suicidal adfærd Ved behandling af depressive episoder kan der, særligt i starten af behandlingen, ses øget risiko for suicidal adfærd. Hos unge under 25 år er der generelt set en øget risiko for suicidal adfærd. Øget forekomst af suicidal adfærd er også set ved samtidig behandling med antidepressiva. Særlig forsigtighed ved tidligere suicidal adfærd. Søvnapnø Søvnapnø er forekommet under behandlingen. Eksisterende søvnapnø kan muligvis forværres. Forsigtighed ved øget risiko for søvnapnø (fx samtidig brug af CNS-deprimerende midler eller overvægt). Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved...)

Quetiapin "Accord" (...ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer. Den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen og efterfølgende (1906) (2867) . Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika eller midler med risiko for QT-forlængelse , kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Generel forsigtighed pga. risiko for hypotension. Der er set kardiomyopati og myokarditis hos personer i behandling med quetiapin. Seponering bør overvejes ved tegn på kardiomyopati eller myokarditis. Kramper Tilfælde af kramper er set ved behandling med quetiapin. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller nedsat krampetærskel. Kutane bivirkninger Alvorlige kutane bivirkninger (bl.a. Stevens-Johnson syndrom og toksisk epidermal nekrolyse) er forekommet under behandling med quetiapin. De fleste tilfælde er set inden for 4 uger efter behandlingsstart, nogle inden for 6 uger. Ved tegn på kutane reaktioner skal behandlingen seponeres. Misbrugsrisiko Misbrug er forekommet. Forsigtighed ved tidligere afhængighed af lægemidler. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger. Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Parkinsons sygdom Der er vist øget risiko for dødsfald under behandling mod depression med quetiapin hos patienter med Parkinsons sygdom i alderen > 65 år. Kliniske undersøgelser har desuden rapporteret om forværring af Parkinson symptomatologi ved brug af quetiapin. Risiko for antikolinerg belastning Quetiapin har stærk antikolinerg effekt. En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt af den aktive metabolit norquetiapin, bl.a. autonom neuropati, GI-obstruktion, snævervinklet glaukom, hjertesvigt, myastenia gravis, prostatahyperplasi, tyrotoksikose og vandladningsbesvær. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination med andre antikolinerge midler. Se desuden Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Risiko for neutropeni Opmærksomhed på infektionssymptomer og andre tegn på neutropeni. Behandlingen skal seponeres ved et neutrofiltal < 1,0 x 10 9 /l. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Suicidal adfærd Ved behandling af depressive episoder kan der, særligt i starten af behandlingen, ses øget risiko for suicidal adfærd. Hos unge under 25 år er der generelt set en øget risiko for suicidal adfærd. Øget forekomst af suicidal adfærd er også set ved samtidig behandling med antidepressiva. Særlig forsigtighed ved tidligere suicidal adfærd. Søvnapnø Søvnapnø er forekommet under behandlingen. Eksisterende søvnapnø kan muligvis forværres. Forsigtighed ved øget risiko for søvnapnø (fx samtidig brug af CNS-deprimerende midler eller overvægt). Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved...)

Quetiapin "Epione" (...ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer. Den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen og efterfølgende (1906) (2867) . Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika eller midler med risiko for QT-forlængelse , kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Generel forsigtighed pga. risiko for hypotension. Der er set kardiomyopati og myokarditis hos personer i behandling med quetiapin. Seponering bør overvejes ved tegn på kardiomyopati eller myokarditis. Kramper Tilfælde af kramper er set ved behandling med quetiapin. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller nedsat krampetærskel. Kutane bivirkninger Alvorlige kutane bivirkninger (bl.a. Stevens-Johnson syndrom og toksisk epidermal nekrolyse) er forekommet under behandling med quetiapin. De fleste tilfælde er set inden for 4 uger efter behandlingsstart, nogle inden for 6 uger. Ved tegn på kutane reaktioner skal behandlingen seponeres. Misbrugsrisiko Misbrug er forekommet. Forsigtighed ved tidligere afhængighed af lægemidler. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger. Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Parkinsons sygdom Der er vist øget risiko for dødsfald under behandling mod depression med quetiapin hos patienter med Parkinsons sygdom i alderen > 65 år. Kliniske undersøgelser har desuden rapporteret om forværring af Parkinson symptomatologi ved brug af quetiapin. Risiko for antikolinerg belastning Quetiapin har stærk antikolinerg effekt. En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt af den aktive metabolit norquetiapin, bl.a. autonom neuropati, GI-obstruktion, snævervinklet glaukom, hjertesvigt, myastenia gravis, prostatahyperplasi, tyrotoksikose og vandladningsbesvær. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination med andre antikolinerge midler. Se desuden Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Risiko for neutropeni Opmærksomhed på infektionssymptomer og andre tegn på neutropeni. Behandlingen skal seponeres ved et neutrofiltal < 1,0 x 10 9 /l. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Suicidal adfærd Ved behandling af depressive episoder kan der, særligt i starten af behandlingen, ses øget risiko for suicidal adfærd. Hos unge under 25 år er der generelt set en øget risiko for suicidal adfærd. Øget forekomst af suicidal adfærd er også set ved samtidig behandling med antidepressiva. Særlig forsigtighed ved tidligere suicidal adfærd. Søvnapnø Søvnapnø er forekommet under behandlingen. Eksisterende søvnapnø kan muligvis forværres. Forsigtighed ved øget risiko for søvnapnø (fx samtidig brug af CNS-deprimerende midler eller overvægt). Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved...)

Quetiapin "KRKA" (...ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer. Den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen og efterfølgende (1906) (2867) . Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika eller midler med risiko for QT-forlængelse , kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Generel forsigtighed pga. risiko for hypotension. Der er set kardiomyopati og myokarditis hos personer i behandling med quetiapin. Seponering bør overvejes ved tegn på kardiomyopati eller myokarditis. Kramper Tilfælde af kramper er set ved behandling med quetiapin. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller nedsat krampetærskel. Kutane bivirkninger Alvorlige kutane bivirkninger (bl.a. Stevens-Johnson syndrom og toksisk epidermal nekrolyse) er forekommet under behandling med quetiapin. De fleste tilfælde er set inden for 4 uger efter behandlingsstart, nogle inden for 6 uger. Ved tegn på kutane reaktioner skal behandlingen seponeres. Misbrugsrisiko Misbrug er forekommet. Forsigtighed ved tidligere afhængighed af lægemidler. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger. Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Parkinsons sygdom Der er vist øget risiko for dødsfald under behandling mod depression med quetiapin hos patienter med Parkinsons sygdom i alderen > 65 år. Kliniske undersøgelser har desuden rapporteret om forværring af Parkinson symptomatologi ved brug af quetiapin. Risiko for antikolinerg belastning Quetiapin har stærk antikolinerg effekt. En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt af den aktive metabolit norquetiapin, bl.a. autonom neuropati, GI-obstruktion, snævervinklet glaukom, hjertesvigt, myastenia gravis, prostatahyperplasi, tyrotoksikose og vandladningsbesvær. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination med andre antikolinerge midler. Se desuden Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Risiko for neutropeni Opmærksomhed på infektionssymptomer og andre tegn på neutropeni. Behandlingen skal seponeres ved et neutrofiltal < 1,0 x 10 9 /l. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Suicidal adfærd Ved behandling af depressive episoder kan der, særligt i starten af behandlingen, ses øget risiko for suicidal adfærd. Hos unge under 25 år er der generelt set en øget risiko for suicidal adfærd. Øget forekomst af suicidal adfærd er også set ved samtidig behandling med antidepressiva. Særlig forsigtighed ved tidligere suicidal adfærd. Søvnapnø Søvnapnø er forekommet under behandlingen. Eksisterende søvnapnø kan muligvis forværres. Forsigtighed ved øget risiko for søvnapnø (fx samtidig brug af CNS-deprimerende midler eller overvægt). Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved...)

Quetiapin "Medical Valley" - Udgået: 02-03-2026 (...ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer. Den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen og efterfølgende (1906) (2867) . Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika eller midler med risiko for QT-forlængelse , kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Generel forsigtighed pga. risiko for hypotension. Der er set kardiomyopati og myokarditis hos personer i behandling med quetiapin. Seponering bør overvejes ved tegn på kardiomyopati eller myokarditis. Kramper Tilfælde af kramper er set ved behandling med quetiapin. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller nedsat krampetærskel. Kutane bivirkninger Alvorlige kutane bivirkninger (bl.a. Stevens-Johnson syndrom og toksisk epidermal nekrolyse) er forekommet under behandling med quetiapin. De fleste tilfælde er set inden for 4 uger efter behandlingsstart, nogle inden for 6 uger. Ved tegn på kutane reaktioner skal behandlingen seponeres. Misbrugsrisiko Misbrug er forekommet. Forsigtighed ved tidligere afhængighed af lægemidler. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger. Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Parkinsons sygdom Der er vist øget risiko for dødsfald under behandling mod depression med quetiapin hos patienter med Parkinsons sygdom i alderen > 65 år. Kliniske undersøgelser har desuden rapporteret om forværring af Parkinson symptomatologi ved brug af quetiapin. Risiko for antikolinerg belastning Quetiapin har stærk antikolinerg effekt. En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt af den aktive metabolit norquetiapin, bl.a. autonom neuropati, GI-obstruktion, snævervinklet glaukom, hjertesvigt, myastenia gravis, prostatahyperplasi, tyrotoksikose og vandladningsbesvær. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination med andre antikolinerge midler. Se desuden Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Risiko for neutropeni Opmærksomhed på infektionssymptomer og andre tegn på neutropeni. Behandlingen skal seponeres ved et neutrofiltal < 1,0 x 10 9 /l. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Suicidal adfærd Ved behandling af depressive episoder kan der, særligt i starten af behandlingen, ses øget risiko for suicidal adfærd. Hos unge under 25 år er der generelt set en øget risiko for suicidal adfærd. Øget forekomst af suicidal adfærd er også set ved samtidig behandling med antidepressiva. Særlig forsigtighed ved tidligere suicidal adfærd. Søvnapnø Søvnapnø er forekommet under behandlingen. Eksisterende søvnapnø kan muligvis forværres. Forsigtighed ved øget risiko for søvnapnø (fx samtidig brug af CNS-deprimerende midler eller overvægt). Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved...)

Quetiapin "Nordic Prime" (...ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer. Den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen og efterfølgende (1906) (2867) . Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika eller midler med risiko for QT-forlængelse , kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Generel forsigtighed pga. risiko for hypotension. Der er set kardiomyopati og myokarditis hos personer i behandling med quetiapin. Seponering bør overvejes ved tegn på kardiomyopati eller myokarditis. Kramper Tilfælde af kramper er set ved behandling med quetiapin. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller nedsat krampetærskel. Kutane bivirkninger Alvorlige kutane bivirkninger (bl.a. Stevens-Johnson syndrom og toksisk epidermal nekrolyse) er forekommet under behandling med quetiapin. De fleste tilfælde er set inden for 4 uger efter behandlingsstart, nogle inden for 6 uger. Ved tegn på kutane reaktioner skal behandlingen seponeres. Misbrugsrisiko Misbrug er forekommet. Forsigtighed ved tidligere afhængighed af lægemidler. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger. Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Parkinsons sygdom Der er vist øget risiko for dødsfald under behandling mod depression med quetiapin hos patienter med Parkinsons sygdom i alderen > 65 år. Kliniske undersøgelser har desuden rapporteret om forværring af Parkinson symptomatologi ved brug af quetiapin. Risiko for antikolinerg belastning Quetiapin har stærk antikolinerg effekt. En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt af den aktive metabolit norquetiapin, bl.a. autonom neuropati, GI-obstruktion, snævervinklet glaukom, hjertesvigt, myastenia gravis, prostatahyperplasi, tyrotoksikose og vandladningsbesvær. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination med andre antikolinerge midler. Se desuden Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Risiko for neutropeni Opmærksomhed på infektionssymptomer og andre tegn på neutropeni. Behandlingen skal seponeres ved et neutrofiltal < 1,0 x 10 9 /l. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Suicidal adfærd Ved behandling af depressive episoder kan der, særligt i starten af behandlingen, ses øget risiko for suicidal adfærd. Hos unge under 25 år er der generelt set en øget risiko for suicidal adfærd. Øget forekomst af suicidal adfærd er også set ved samtidig behandling med antidepressiva. Særlig forsigtighed ved tidligere suicidal adfærd. Søvnapnø Søvnapnø er forekommet under behandlingen. Eksisterende søvnapnø kan muligvis forværres. Forsigtighed ved øget risiko for søvnapnø (fx samtidig brug af CNS-deprimerende midler eller overvægt). Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved...)

Quetiapin "Sandoz" (...ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer. Den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen og efterfølgende (1906) (2867) . Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika eller midler med risiko for QT-forlængelse , kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Generel forsigtighed pga. risiko for hypotension. Der er set kardiomyopati og myokarditis hos personer i behandling med quetiapin. Seponering bør overvejes ved tegn på kardiomyopati eller myokarditis. Kramper Tilfælde af kramper er set ved behandling med quetiapin. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller nedsat krampetærskel. Kutane bivirkninger Alvorlige kutane bivirkninger (bl.a. Stevens-Johnson syndrom og toksisk epidermal nekrolyse) er forekommet under behandling med quetiapin. De fleste tilfælde er set inden for 4 uger efter behandlingsstart, nogle inden for 6 uger. Ved tegn på kutane reaktioner skal behandlingen seponeres. Misbrugsrisiko Misbrug er forekommet. Forsigtighed ved tidligere afhængighed af lægemidler. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger. Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Parkinsons sygdom Der er vist øget risiko for dødsfald under behandling mod depression med quetiapin hos patienter med Parkinsons sygdom i alderen > 65 år. Kliniske undersøgelser har desuden rapporteret om forværring af Parkinson symptomatologi ved brug af quetiapin. Risiko for antikolinerg belastning Quetiapin har stærk antikolinerg effekt. En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt af den aktive metabolit norquetiapin, bl.a. autonom neuropati, GI-obstruktion, snævervinklet glaukom, hjertesvigt, myastenia gravis, prostatahyperplasi, tyrotoksikose og vandladningsbesvær. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination med andre antikolinerge midler. Se desuden Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Risiko for neutropeni Opmærksomhed på infektionssymptomer og andre tegn på neutropeni. Behandlingen skal seponeres ved et neutrofiltal < 1,0 x 10 9 /l. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Suicidal adfærd Ved behandling af depressive episoder kan der, særligt i starten af behandlingen, ses øget risiko for suicidal adfærd. Hos unge under 25 år er der generelt set en øget risiko for suicidal adfærd. Øget forekomst af suicidal adfærd er også set ved samtidig behandling med antidepressiva. Særlig forsigtighed ved tidligere suicidal adfærd. Søvnapnø Søvnapnø er forekommet under behandlingen. Eksisterende søvnapnø kan muligvis forværres. Forsigtighed ved øget risiko for søvnapnø (fx samtidig brug af CNS-deprimerende midler eller overvægt). Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved...)

Quetiapine "Teva" (...ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer. Den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen og efterfølgende (1906) (2867) . Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika eller midler med risiko for QT-forlængelse , kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Generel forsigtighed pga. risiko for hypotension. Der er set kardiomyopati og myokarditis hos personer i behandling med quetiapin. Seponering bør overvejes ved tegn på kardiomyopati eller myokarditis. Kramper Tilfælde af kramper er set ved behandling med quetiapin. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller nedsat krampetærskel. Kutane bivirkninger Alvorlige kutane bivirkninger (bl.a. Stevens-Johnson syndrom og toksisk epidermal nekrolyse) er forekommet under behandling med quetiapin. De fleste tilfælde er set inden for 4 uger efter behandlingsstart, nogle inden for 6 uger. Ved tegn på kutane reaktioner skal behandlingen seponeres. Misbrugsrisiko Misbrug er forekommet. Forsigtighed ved tidligere afhængighed af lægemidler. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger. Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Parkinsons sygdom Der er vist øget risiko for dødsfald under behandling mod depression med quetiapin hos patienter med Parkinsons sygdom i alderen > 65 år. Kliniske undersøgelser har desuden rapporteret om forværring af Parkinson symptomatologi ved brug af quetiapin. Risiko for antikolinerg belastning Quetiapin har stærk antikolinerg effekt. En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt af den aktive metabolit norquetiapin, bl.a. autonom neuropati, GI-obstruktion, snævervinklet glaukom, hjertesvigt, myastenia gravis, prostatahyperplasi, tyrotoksikose og vandladningsbesvær. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination med andre antikolinerge midler. Se desuden Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Risiko for neutropeni Opmærksomhed på infektionssymptomer og andre tegn på neutropeni. Behandlingen skal seponeres ved et neutrofiltal < 1,0 x 10 9 /l. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Suicidal adfærd Ved behandling af depressive episoder kan der, særligt i starten af behandlingen, ses øget risiko for suicidal adfærd. Hos unge under 25 år er der generelt set en øget risiko for suicidal adfærd. Øget forekomst af suicidal adfærd er også set ved samtidig behandling med antidepressiva. Særlig forsigtighed ved tidligere suicidal adfærd. Søvnapnø Søvnapnø er forekommet under behandlingen. Eksisterende søvnapnø kan muligvis forværres. Forsigtighed ved øget risiko for søvnapnø (fx samtidig brug af CNS-deprimerende midler eller overvægt). Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved...)

Seroquel^® Prolong (...ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer. Den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen og efterfølgende (1906) (2867) . Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika eller midler med risiko for QT-forlængelse , kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Generel forsigtighed pga. risiko for hypotension. Der er set kardiomyopati og myokarditis hos personer i behandling med quetiapin. Seponering bør overvejes ved tegn på kardiomyopati eller myokarditis. Kramper Tilfælde af kramper er set ved behandling med quetiapin. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller nedsat krampetærskel. Kutane bivirkninger Alvorlige kutane bivirkninger (bl.a. Stevens-Johnson syndrom og toksisk epidermal nekrolyse) er forekommet under behandling med quetiapin. De fleste tilfælde er set inden for 4 uger efter behandlingsstart, nogle inden for 6 uger. Ved tegn på kutane reaktioner skal behandlingen seponeres. Misbrugsrisiko Misbrug er forekommet. Forsigtighed ved tidligere afhængighed af lægemidler. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger. Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Parkinsons sygdom Der er vist øget risiko for dødsfald under behandling mod depression med quetiapin hos patienter med Parkinsons sygdom i alderen > 65 år. Kliniske undersøgelser har desuden rapporteret om forværring af Parkinson symptomatologi ved brug af quetiapin. Risiko for antikolinerg belastning Quetiapin har stærk antikolinerg effekt. En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt af den aktive metabolit norquetiapin, bl.a. autonom neuropati, GI-obstruktion, snævervinklet glaukom, hjertesvigt, myastenia gravis, prostatahyperplasi, tyrotoksikose og vandladningsbesvær. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination med andre antikolinerge midler. Se desuden Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Risiko for neutropeni Opmærksomhed på infektionssymptomer og andre tegn på neutropeni. Behandlingen skal seponeres ved et neutrofiltal < 1,0 x 10 9 /l. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Suicidal adfærd Ved behandling af depressive episoder kan der, særligt i starten af behandlingen, ses øget risiko for suicidal adfærd. Hos unge under 25 år er der generelt set en øget risiko for suicidal adfærd. Øget forekomst af suicidal adfærd er også set ved samtidig behandling med antidepressiva. Særlig forsigtighed ved tidligere suicidal adfærd. Søvnapnø Søvnapnø er forekommet under behandlingen. Eksisterende søvnapnø kan muligvis forværres. Forsigtighed ved øget risiko for søvnapnø (fx samtidig brug af CNS-deprimerende midler eller overvægt). Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved...)

Stadaquel (...ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer. Den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen og efterfølgende (1906) (2867) . Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika eller midler med risiko for QT-forlængelse , kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Generel forsigtighed pga. risiko for hypotension. Der er set kardiomyopati og myokarditis hos personer i behandling med quetiapin. Seponering bør overvejes ved tegn på kardiomyopati eller myokarditis. Kramper Tilfælde af kramper er set ved behandling med quetiapin. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller nedsat krampetærskel. Kutane bivirkninger Alvorlige kutane bivirkninger (bl.a. Stevens-Johnson syndrom og toksisk epidermal nekrolyse) er forekommet under behandling med quetiapin. De fleste tilfælde er set inden for 4 uger efter behandlingsstart, nogle inden for 6 uger. Ved tegn på kutane reaktioner skal behandlingen seponeres. Misbrugsrisiko Misbrug er forekommet. Forsigtighed ved tidligere afhængighed af lægemidler. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger. Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Parkinsons sygdom Der er vist øget risiko for dødsfald under behandling mod depression med quetiapin hos patienter med Parkinsons sygdom i alderen > 65 år. Kliniske undersøgelser har desuden rapporteret om forværring af Parkinson symptomatologi ved brug af quetiapin. Risiko for antikolinerg belastning Quetiapin har stærk antikolinerg effekt. En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt af den aktive metabolit norquetiapin, bl.a. autonom neuropati, GI-obstruktion, snævervinklet glaukom, hjertesvigt, myastenia gravis, prostatahyperplasi, tyrotoksikose og vandladningsbesvær. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination med andre antikolinerge midler. Se desuden Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Risiko for neutropeni Opmærksomhed på infektionssymptomer og andre tegn på neutropeni. Behandlingen skal seponeres ved et neutrofiltal < 1,0 x 10 9 /l. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Suicidal adfærd Ved behandling af depressive episoder kan der, særligt i starten af behandlingen, ses øget risiko for suicidal adfærd. Hos unge under 25 år er der generelt set en øget risiko for suicidal adfærd. Øget forekomst af suicidal adfærd er også set ved samtidig behandling med antidepressiva. Særlig forsigtighed ved tidligere suicidal adfærd. Søvnapnø Søvnapnø er forekommet under behandlingen. Eksisterende søvnapnø kan muligvis forværres. Forsigtighed ved øget risiko for søvnapnø (fx samtidig brug af CNS-deprimerende midler eller overvægt). Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved...)

Trixeo Aerosphere, komb. (...ved lungetuberkulose og ved svampe eller virusinfektioner i luftvejene. Risiko for forværring pga. immunosuppression. Binyrebarkfunktionen Ved høje doser kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Formoterol Risiko for hjertepåvirkning β2-agonister kan forårsage forhøjelse af blodtryk og hjertefrekvens og øget risiko for arytmier og EKG-forandringer. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser (fx arytmier, iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget QT-interval), behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet samt ved tyrotoksikose pga. risiko for forværring af de adrenerge symptomer og øget risiko for hjertepåvirkning. Risiko for hypokaliæmi Patienter med øget risiko for udvikling af hypokaliæmi (fx ved hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika). Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan forårsage forhøjet blodsukker. Kontrol af blodsukker hos personer med diabetes. Fæokromocytom β2-adrenoceptoragonister bør administreres med forsigtighed ved fæokromocytom, da tilstanden kan forværres. Glycopyrronium Tilstande der påvirkes af den antikolinerge effekt En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a. autonom neuropati, GI-obstruktion, snævervinklet glaukom, hjertesvigt, myastenia gravis, prostatahyperplasi, tyrotoksikose og vandladningsbesvær. Risiko for antikolinerg belastning Glycopyrronium er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Fesoterodine "Medical Valley" (...ved organisk blæreobstruktion (fx prostatahyperplasi) gastro-intestinale lidelser (bl.a. pylorusstenose eller refluks) autonom neuropati risiko for QT-forlængelse samtidig behandling med potente CYP2D6- og CYP3A4-hæmmere Risiko for antikolinerg belastning Fesoterodin er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Fesoterodine "Stada" (...ved organisk blæreobstruktion (fx prostatahyperplasi) gastro-intestinale lidelser (bl.a. pylorusstenose eller refluks) autonom neuropati risiko for QT-forlængelse samtidig behandling med potente CYP2D6- og CYP3A4-hæmmere Risiko for antikolinerg belastning Fesoterodin er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Fesoterodin "Accord" (...ved organisk blæreobstruktion (fx prostatahyperplasi) gastro-intestinale lidelser (bl.a. pylorusstenose eller refluks) autonom neuropati risiko for QT-forlængelse samtidig behandling med potente CYP2D6- og CYP3A4-hæmmere Risiko for antikolinerg belastning Fesoterodin er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

TOVIAZ (...ved organisk blæreobstruktion (fx prostatahyperplasi) gastro-intestinale lidelser (bl.a. pylorusstenose eller refluks) autonom neuropati risiko for QT-forlængelse samtidig behandling med potente CYP2D6- og CYP3A4-hæmmere Risiko for antikolinerg belastning Fesoterodin er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Vesicare^® (...ved organisk blæreobstruktion (fx prostatahyperplasi) gastro-intestinale lidelser (fx pylorusstenose og gastro-øsofageal refluks) hiatus hernie autonom neuropati. Alkoholindhold Oral suspension indeholder en mindre mængde alkohol, < 0,1 g pr. dosis. Risiko for antikolinerg belastning Solifenacin er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Solifenacin "Krka" (...ved organisk blæreobstruktion (fx prostatahyperplasi) gastro-intestinale lidelser (fx pylorusstenose og gastro-øsofageal refluks) hiatus hernie autonom neuropati. Risiko for antikolinerg belastning Solifenacin er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Solifenacin "Medical Valley" (...ved organisk blæreobstruktion (fx prostatahyperplasi) gastro-intestinale lidelser (fx pylorusstenose og gastro-øsofageal refluks) hiatus hernie autonom neuropati. Risiko for antikolinerg belastning Solifenacin er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Solifenacin "Sandoz" (...ved organisk blæreobstruktion (fx prostatahyperplasi) gastro-intestinale lidelser (fx pylorusstenose og gastro-øsofageal refluks) hiatus hernie autonom neuropati. Risiko for antikolinerg belastning Solifenacin er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Solifenacin "Stada" (...ved organisk blæreobstruktion (fx prostatahyperplasi) gastro-intestinale lidelser (fx pylorusstenose og gastro-øsofageal refluks) hiatus hernie autonom neuropati. Risiko for antikolinerg belastning Solifenacin er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Solifenacinsuccinat "Accord" (...ved organisk blæreobstruktion (fx prostatahyperplasi) gastro-intestinale lidelser (fx pylorusstenose og gastro-øsofageal refluks) hiatus hernie autonom neuropati. Risiko for antikolinerg belastning Solifenacin er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Solifenacinsuccinat "Teva" (...ved organisk blæreobstruktion (fx prostatahyperplasi) gastro-intestinale lidelser (fx pylorusstenose og gastro-øsofageal refluks) hiatus hernie autonom neuropati. Risiko for antikolinerg belastning Solifenacin er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Uraplex (...ved organisk blæreobstruktion (fx prostatahyperplasi) gastro-intestinale lidelser (fx pylorusstenose) hiatus hernie autonom neuropati hypertyroidisme koronararteriesygdom kongestiv hjerteinsufficiens. Risiko for antikolinerg belastning Trospium er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

UriVesc (...ved organisk blæreobstruktion (fx prostatahyperplasi) gastro-intestinale lidelser (fx pylorusstenose) hiatus hernie autonom neuropati hypertyroidisme koronararteriesygdom kongestiv hjerteinsufficiens. Risiko for antikolinerg belastning Trospium er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Spasmo-lyt^® Depot (...ved organisk blæreobstruktion (fx prostatahyperplasi) gastro-intestinale lidelser (fx pylorusstenose) hiatus hernie autonom neuropati hypertyroidisme koronararteriesygdom og kongestiv hjerteinsufficiens. Risiko for antikolinerg belastning Trospium er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Detrusitol Retard (...ved reduceret blæretømningsevne (fx prostatahyperplasi) gastro-intestinale lidelser (fx pylorusstenose) hiatus hernie autonom neuropati patienter med risiko for QT-forlængelse patienter i behandling med potente CYP3A4-hæmmere. Risiko for antikolinerg belastning Tolterodin er et middel med en stærk eller meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Detrusitol SR (...ved reduceret blæretømningsevne (fx prostatahyperplasi) gastro-intestinale lidelser (fx pylorusstenose) hiatus hernie autonom neuropati patienter med risiko for QT-forlængelse patienter i behandling med potente CYP3A4-hæmmere. Risiko for antikolinerg belastning Tolterodin er et middel med en stærk eller meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Tolterodin "Stada" - Udgået: 25-05-2026 (...ved reduceret blæretømningsevne (fx prostatahyperplasi) gastro-intestinale lidelser (fx pylorusstenose) hiatus hernie autonom neuropati patienter med risiko for QT-forlængelse patienter i behandling med potente CYP3A4-hæmmere. Risiko for antikolinerg belastning Tolterodin er et middel med en stærk eller meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Tolterodine "Sandoz" (...ved reduceret blæretømningsevne (fx prostatahyperplasi) gastro-intestinale lidelser (fx pylorusstenose) hiatus hernie autonom neuropati patienter med risiko for QT-forlængelse patienter i behandling med potente CYP3A4-hæmmere. Risiko for antikolinerg belastning Tolterodin er et middel med en stærk eller meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Tolterodintartrat "2care4" (...ved reduceret blæretømningsevne (fx prostatahyperplasi) gastro-intestinale lidelser (fx pylorusstenose) hiatus hernie autonom neuropati patienter med risiko for QT-forlængelse patienter i behandling med potente CYP3A4-hæmmere. Risiko for antikolinerg belastning Tolterodin er et middel med en stærk eller meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Tolterodintartrat "Teva" (...ved reduceret blæretømningsevne (fx prostatahyperplasi) gastro-intestinale lidelser (fx pylorusstenose) hiatus hernie autonom neuropati patienter med risiko for QT-forlængelse patienter i behandling med potente CYP3A4-hæmmere. Risiko for antikolinerg belastning Tolterodin er et middel med en stærk eller meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Gotur (...ved: Manifest eller truende respirationsinsufficiens Myasthenia gravis Krampetendens. Opmærksomhed på mulig misbrugsrisiko. Risiko for antikolinerg belastning Cyclizin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og vedkombination...)

Marzine^® (...ved: Manifest eller truende respirationsinsufficiens Myasthenia gravis Krampetendens. Opmærksomhed på mulig misbrugsrisiko. Risiko for antikolinerg belastning Cyclizin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og vedkombination...)

Cidofovir "Macure" (...ør ikke administreres sammen med præparater, der indeholder tenofovirdisoproxil, da kombinationen kan øge risikoen for Fanconis syndrom. Da cidofovir altid indgives sammen med pro...)

Cidofovir Carefarm (...ør ikke administreres sammen med præparater, der indeholder tenofovirdisoproxil, da kombinationen kan øge risikoen for Fanconis syndrom. Da cidofovir altid indgives sammen med pro...)

Miktosan^® (Bør ikke anvendes i kombination med stærke CYP3A4-hæmmere som fx itraconazol. Ortostatisk hypotension i anamnesen Historik med miktionssynkope.)

Omnic^® (Bør ikke anvendes i kombination med stærke CYP3A4-hæmmere som fx itraconazol. Ortostatisk hypotension i anamnesen Historik med miktionssynkope.)

Omnistad (Bør ikke anvendes i kombination med stærke CYP3A4-hæmmere som fx itraconazol. Ortostatisk hypotension i anamnesen Historik med miktionssynkope.)

Tamsulosin "Krka" (Bør ikke anvendes i kombination med stærke CYP3A4-hæmmere som fx itraconazol. Ortostatisk hypotension i anamnesen Historik med miktionssynkope.)

Tamsulosin "Medical Valley" (Bør ikke anvendes i kombination med stærke CYP3A4-hæmmere som fx itraconazol. Ortostatisk hypotension i anamnesen Historik med miktionssynkope.)

Tamsulosin "Teva" (Bør ikke anvendes i kombination med stærke CYP3A4-hæmmere som fx itraconazol. Ortostatisk hypotension i anamnesen Historik med miktionssynkope.)

Tamsulosin "Zentiva" (Bør ikke anvendes i kombination med stærke CYP3A4-hæmmere som fx itraconazol. Ortostatisk hypotension i anamnesen Historik med miktionssynkope.)

Tamsunic (Bør ikke anvendes i kombination med stærke CYP3A4-hæmmere som fx itraconazol. Ortostatisk hypotension i anamnesen Historik med miktionssynkope.)

Abilify^® Maintena (...Ved skift fra månedlig behandling med aripiprazol 400 mg depotinjektion administreres første dosis á 960 mg tidligst 26 dage efter sidste dosis á 400 mg. Dosisreduktion til 720 mg hver anden måned kan overvejes ved bivirkninger. Behandlingsstart Efter 1. injektion skal den orale behandling fortsættes i 14 dage med 10-20 mg aripiprazol dgl. Alternativt kan behandlingen startes med 1 injektion á 400 mg og 1 injektion á 960 mg på forskellige injektionssteder på første behandlingsdag sammen med én enkelt oral dosis på 20 mg aripiprazol. Administration Injektioner på 400 mg gives skiftevis i højre og venstre gluteal- eller deltoidmuskel. Injektioner på 720 mg eller 960 mg bør kun gives i glutealmusklen og gives skiftevis i højre og venstre glutealmuskel. Ved behandlingsstart med 2 injektioner skal injektionerne gives i to forskellige muskler. Hos langsomme CYP2D6-omsættere må injektionerne ikke gives i 2 glutealmuskler. Injektionssprøjte, depotinjektionsvæske 400 mg. Injektionssprøjten rystes i mindst 20 sekunder inden indgivelse, hvis den har ligget brugsfærdig i mere end 15 minutter. Injektionssprøjte, depotinjektionsvæske 720 mg eller 960 mg. Inden indgivelse slås sprøjten let mod hånden mindst 10 gange og rystes derefter kraftigt i mindst 10 sek. Må ikke injiceres i områder med inflammation, beskadiget hud eller blå mærker. Anbefalede kanylestørrelser: Personer uden overvægt Deltoidmusklen Glutealmusklen 25 mm 38 mm Personer med overvægt Deltoidmusklen Glutealmusklen 38 mm 51 mm Evt. dosisjustering Dosisjusteringer pga. interaktioner Vedkombination med potent CYP2D6-hæmmer eller potent CYP3A4-hæmmer: 400 mg nedsættes til 300 mg, 300 mg nedsættes til 200 mg og 960 mg nedsættes til 720 mg. Vedkombination med potent CYP2D6-hæmmer og potent CYP3A4-hæmmer: 400 mg nedsættes til 200 mg og 300 mg nedsættes til 160 mg. Anvendelse af 720 mg eller 960 mg bør undgås. Se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Dosisjusteringer til langsomme CYP2D6-omsættere Den normale dosis er 300 mg en gang om måneden eller 720 mg hver anden måned. Ved behandlingsstart gives oral aripiprazol som beskrevet under behandlingsstart, men med den tidligere anvendte orale dosis. For langsomme CYP2D6-omsættere, der er i behandling med en potent CYP2D6- eller CYP3A4-hæmmer, er den normale dosis 200 mg en gang om måneden. Behandlingsstart med 2 injektioner samt behandling med 720 mg eller 960 mg bør undgås. Bemærk: Patientens tolerance over for aripiprazol, skal sikres, før behandlingen startes. Erfaring savnes ved stærkt nedsat leverfunktion - oral aripiprazol bør gives i stedet. Erfaring savnes ved...)

Finlee (...Børn > 1 år. Dosering 2 gange dgl. efter legemsvægt i kombination med trametinib. Vægt* Dosis i mg Antal tabletter (a 10 mg) 18 år. Bivirkninger kan...)

Spexotras (...Børn > 1 år. Dosering én gang dgl. efter legemsvægt i kombination med dabrafenib dispergible tabletter. Vægt* Dosis i ml. oral opl. Dosis i mg tramet...)

Koselugo ^® (...vedkombination med CYP3A4- eller CYP2C19-hæmmere kan være nødvendig, se produktresumé. Bemærk: 10 mg kapsel indeholder 32 mg og 25 mg kapsel indeholder 36 mg E-vitamin som TGPS (D-alfa-tocopheryl polyethylenglycol 1.000 succinat) . Børn, især < 6 år, som ikke er i stand at sluge kapslen hel, skal ikke behandles med selumetinib. Dosis skal ikke erstattes ved opkastning. Begrænset erfaring ved...)

Gencebok (...vedsageligt via CYP1A2 hos voksne. Leverenzymsystemet hos præmature er ikke fuldt udviklet, og metaboliseringen af caffein er derfor begrænset. Monitorering af caffeinplasmakoncentrationen anbefales vedkombination med midler, der potentielt kan påvirke eliminationen af caffein (fx ketoconazol, fenytoin, phenobarbital). Kombination...)

Peyona^® (...vedsageligt via CYP1A2 hos voksne. Leverenzymsystemet hos præmature er ikke fuldt udviklet, og metaboliseringen af caffein er derfor begrænset. Monitorering af caffeinplasmakoncentrationen anbefales vedkombination med midler, der potentielt kan påvirke eliminationen af caffein (fx ketoconazol, fenytoin, phenobarbital). Kombination...)

OsvaRen^®, komb. (Calcium- og magnesiumsalt til behandling af hyperfosfatæmi. Kombination af calciumacetat og magnesiumcarbonat.)

Atacand Zid^® 16 mg/12,5 mg, komb. (...ved samtidig indgift af thiazider på grund af thiazidinduceret renalt kaliumtab. Risikoen for hyponatriæmi øges ved samtidig behandling med SSRI´er, andre diuretika, desmopressin, oxcarbazepin eller carbamazepin. Ved...)

Candemox^® Comp, komb. (...ved samtidig indgift af thiazider på grund af thiazidinduceret renalt kaliumtab. Risikoen for hyponatriæmi øges ved samtidig behandling med SSRI´er, andre diuretika, desmopressin, oxcarbazepin eller carbamazepin. Ved...)

Candesartan/Hydrochlorothiazide "Orion", komb. (...ved samtidig indgift af thiazider på grund af thiazidinduceret renalt kaliumtab. Risikoen for hyponatriæmi øges ved samtidig behandling med SSRI´er, andre diuretika, desmopressin, oxcarbazepin eller carbamazepin. Ved...)

Candesartancilexetil/Hydrochlorthiazid "Krka", komb. (...ved samtidig indgift af thiazider på grund af thiazidinduceret renalt kaliumtab. Risikoen for hyponatriæmi øges ved samtidig behandling med SSRI´er, andre diuretika, desmopressin, oxcarbazepin eller carbamazepin. Ved...)

Candexil, komb. (...ved samtidig indgift af thiazider på grund af thiazidinduceret renalt kaliumtab. Risikoen for hyponatriæmi øges ved samtidig behandling med SSRI´er, andre diuretika, desmopressin, oxcarbazepin eller carbamazepin. Ved...)

Zypadhera^® (...temet ). Ved samtidig behandling anbefales det generelt at justere dosis af begge lægemidler efter plasmakoncentrationerne. Generel forsigtighed ved samtidig...)

Andatin, komb. (Carbapenem , bredspektret β-laktamantibiotika, i kombination med cilastatin, en specifik enzymhæmmer.)

Zavicefta, komb. (...rbepenemase-producerende enterobakterier (CPE), og visse klasse D-enzymer, fx ESBL. Kombinationen ceftazidim/avibactam Mikrobiologisk virkningsspektrum Ceftazidim/avibactam har ef...)

Zerbaxa, komb. (...Ceftolozan Hæmmer bakteriernes cellevægssyntese ved at binde sig til de penicillinbindende proteiner og virker dermed baktericidt. Tazobact...)

Celebra^® (...vedkombination med ACE-hæmmer eller angiotensin-II antagonist) gælder også for COX-2-hæmmere. Kombinationen af ACE-hæmmer eller angiotensin II-receptorblokker + NSAID + diuretika øger risikoen for såkaldt Triple Whammy (en tredobbelt belastning af nyrerne). Risikoen er størst hos ældre og hos patienter, der i forvejen er nyresyge. Behandling med et NSAID må ikke igangsættes hos patienter, der er i behandling med et DOAK-præparat , medmindre dosisjustering er overvejet mhp. den øgede blødningsrisiko. Ved samtidig behandling med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til straks at kontakte lægen ved...)

Celecoxib "Krka" (...vedkombination med ACE-hæmmer eller angiotensin-II antagonist) gælder også for COX-2-hæmmere. Kombinationen af ACE-hæmmer eller angiotensin II-receptorblokker + NSAID + diuretika øger risikoen for såkaldt Triple Whammy (en tredobbelt belastning af nyrerne). Risikoen er størst hos ældre og hos patienter, der i forvejen er nyresyge. Behandling med et NSAID må ikke igangsættes hos patienter, der er i behandling med et DOAK-præparat , medmindre dosisjustering er overvejet mhp. den øgede blødningsrisiko. Ved samtidig behandling med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til straks at kontakte lægen ved...)

Celecoxib "Medical Valley" (...vedkombination med ACE-hæmmer eller angiotensin-II antagonist) gælder også for COX-2-hæmmere. Kombinationen af ACE-hæmmer eller angiotensin II-receptorblokker + NSAID + diuretika øger risikoen for såkaldt Triple Whammy (en tredobbelt belastning af nyrerne). Risikoen er størst hos ældre og hos patienter, der i forvejen er nyresyge. Behandling med et NSAID må ikke igangsættes hos patienter, der er i behandling med et DOAK-præparat , medmindre dosisjustering er overvejet mhp. den øgede blødningsrisiko. Ved samtidig behandling med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til straks at kontakte lægen ved...)

Celecoxib "Stada" (...vedkombination med ACE-hæmmer eller angiotensin-II antagonist) gælder også for COX-2-hæmmere. Kombinationen af ACE-hæmmer eller angiotensin II-receptorblokker + NSAID + diuretika øger risikoen for såkaldt Triple Whammy (en tredobbelt belastning af nyrerne). Risikoen er størst hos ældre og hos patienter, der i forvejen er nyresyge. Behandling med et NSAID må ikke igangsættes hos patienter, der er i behandling med et DOAK-præparat , medmindre dosisjustering er overvejet mhp. den øgede blødningsrisiko. Ved samtidig behandling med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til straks at kontakte lægen ved...)

Cifin (...ved samtidig indgift af ciprofloxacin. Ciprofloxacin har i enkelte tilfælde medført øget virkning af glibenclamid. Årsagen er ukendt. Udskillelsen af methotrexat via nyrerne hæmmes, hvilket kan give forhøjede plasmakoncentrationer. Dosisjustering af ropivacain, sildenafil, theophyllin og warfarin kan være nødvendig ved samtidig brug af ciprofloxacin. Dosisreduktion af ciprofloxacin kan være nødvendig ved...)

Ciprofloxacin "Actavis" - Udgået: 11-05-2026 (...ved samtidig indgift af ciprofloxacin. Ciprofloxacin har i enkelte tilfælde medført øget virkning af glibenclamid. Årsagen er ukendt. Udskillelsen af methotrexat via nyrerne hæmmes, hvilket kan give forhøjede plasmakoncentrationer. Dosisjustering af ropivacain, sildenafil, theophyllin og warfarin kan være nødvendig ved samtidig brug af ciprofloxacin. Dosisreduktion af ciprofloxacin kan være nødvendig ved...)

Ciprofloxacin "Fresenius Kabi" (...ved samtidig indgift af ciprofloxacin. Ciprofloxacin har i enkelte tilfælde medført øget virkning af glibenclamid. Årsagen er ukendt. Udskillelsen af methotrexat via nyrerne hæmmes, hvilket kan give forhøjede plasmakoncentrationer. Dosisjustering af ropivacain, sildenafil, theophyllin og warfarin kan være nødvendig ved samtidig brug af ciprofloxacin. Dosisreduktion af ciprofloxacin kan være nødvendig ved...)

Ciprofloxacin "HEXAL" (...ved samtidig indgift af ciprofloxacin. Ciprofloxacin har i enkelte tilfælde medført øget virkning af glibenclamid. Årsagen er ukendt. Udskillelsen af methotrexat via nyrerne hæmmes, hvilket kan give forhøjede plasmakoncentrationer. Dosisjustering af ropivacain, sildenafil, theophyllin og warfarin kan være nødvendig ved samtidig brug af ciprofloxacin. Dosisreduktion af ciprofloxacin kan være nødvendig ved...)

Ciprofloxacin "Krka" (...ved samtidig indgift af ciprofloxacin. Ciprofloxacin har i enkelte tilfælde medført øget virkning af glibenclamid. Årsagen er ukendt. Udskillelsen af methotrexat via nyrerne hæmmes, hvilket kan give forhøjede plasmakoncentrationer. Dosisjustering af ropivacain, sildenafil, theophyllin og warfarin kan være nødvendig ved samtidig brug af ciprofloxacin. Dosisreduktion af ciprofloxacin kan være nødvendig ved...)

Ciprofloxacin "Navamedic" (...ved samtidig indgift af ciprofloxacin. Ciprofloxacin har i enkelte tilfælde medført øget virkning af glibenclamid. Årsagen er ukendt. Udskillelsen af methotrexat via nyrerne hæmmes, hvilket kan give forhøjede plasmakoncentrationer. Dosisjustering af ropivacain, sildenafil, theophyllin og warfarin kan være nødvendig ved samtidig brug af ciprofloxacin. Dosisreduktion af ciprofloxacin kan være nødvendig ved...)

Ciprofloxacin "Orion" (...ved samtidig indgift af ciprofloxacin. Ciprofloxacin har i enkelte tilfælde medført øget virkning af glibenclamid. Årsagen er ukendt. Udskillelsen af methotrexat via nyrerne hæmmes, hvilket kan give forhøjede plasmakoncentrationer. Dosisjustering af ropivacain, sildenafil, theophyllin og warfarin kan være nødvendig ved samtidig brug af ciprofloxacin. Dosisreduktion af ciprofloxacin kan være nødvendig ved...)

Ciprofloxacin "Teva" (...ved samtidig indgift af ciprofloxacin. Ciprofloxacin har i enkelte tilfælde medført øget virkning af glibenclamid. Årsagen er ukendt. Udskillelsen af methotrexat via nyrerne hæmmes, hvilket kan give forhøjede plasmakoncentrationer. Dosisjustering af ropivacain, sildenafil, theophyllin og warfarin kan være nødvendig ved samtidig brug af ciprofloxacin. Dosisreduktion af ciprofloxacin kan være nødvendig ved...)

Clarithromycin "Nordic Prime" (...Kombination er kontraindiceret. Ved samtidig indtagelse af midazolam og clarithromycin blev midazolam AUC øget syv gange efter oral administration. Samtidig brug er kontraindiceret. Clarithromycin øger virkningen af domperidon og pimozid med risiko for forlængelse af QT og hjertearytmier, herunder torsades de pointes. Kombination med domperidon eller pimozid er kontraindiceret. Clarithromycin kan øge virkningen af sekalealkaloider med risiko for ergotisme. Kombinationen er kontraindiceret. Rhabdomyolyse og myopati samt og andre bivirkninger er beskrevet efter indgift af clarithromycin og simvastatin eller atorvastatin. Kombination er kontraindiceret. Quetiapins metabolisme reduceres kraftigt af clarithromycin. Kombination er kontraindiceret. Clarithromycin kan øge plasmakoncentrationen af cabergolin. Kombination er kontraindiceret. Colchicin er substrat for både CYP3A og Pgp. Ved samtidig administration af clarithromycin og colchicin kan clarithromycins hæmning af Pgp og/eller CYP3A føre til øget eksponering af colchicin. Kombination er kontraindiceret. Ved samtidig brug af lomitapid og clarithromycin er der potentiel risiko for markant forhøjede transaminaser. Kombination er kontraindiceret. Samtidig brug af ticagrelor forventes at øge den samlede eksponering for ticagrelor i væsentlig og dermed medføre øget risiko for blødninger. Kombinationen er kontraindiceret. Clarithromycin øger plasmakoncentrationen af sirolimus og tacrolimus samt påvirker nyrefunktionen, også ved dosisreduktion. Kombination bør undgås. Forsigtighed vedkombination med verapamil pga. øget risiko for hjertebivirkninger. Clarithromycin forlænger plasmahalveringstiden for methylprednisolon med 125 % samt reducerer clearance med 65 %. Clarithromycin virker in vitro antagonistisk på den baktericide effekt af penicilliner og cefalosporiner. Clarithromycin hæmmer omsætningen af række lægemidler, fx ciclosporin, fluconazol, itraconazol, midazolam, theophyllin, triazolam og warfarin, hvilket kan give anledning til forhøjede plasmakoncentrationer af disse lægemidler; men hæmningen er ikke så udtalt som ved erythromycin . Protrombintiden bør kontrolleres ved samtidig behandling med warfarin. Ved samtidig behandling med clopidogrel bør dosis af clopidogrel øges pga. hæmmet aktivering af clopidogrel. Ved samtidig brug af apixaban, dabigatran, edoxaban eller rivaroxaban er der risiko for blødninger, især ved let til moderat nedsat nyrefunktion. Det direkte orale antikoagulantia (DOAK) dabigatran er et substrat for efflux-transportøren P-gp. Rivaroxaban og apixaban metaboliseres via CYP3A4 og er også substrater for P-gp. Der skal udvises særlig forsigtighed, når clarithromycin administreres sammen med disse midler, specielt ved høj blødningsrisiko. Zidovudin og clarithromycin bør indtages forskudt med mindst 2 timers interval pga. CYP3A4-hæmning. Ved samtidig brug af vinorelbin er der øget risiko for neutropeni. Clarithromycin nedsætter den renale sekretion af digoxin og øger plasmakoncentrationen af digoxin. Clarithromycin forstærker virkningen af fentanyl pga. CYP3A4-hæmning. Carbamazepins omsætning hæmmes, hvilket øger plasmakoncentrationen af carbamazepin samt nedsætter koncentrationen af epoxymetabolitten. Den kliniske betydning heraf er uafklaret. Samtidig behandling med fluoxetin kan medføre psykiske bivirkninger. Clarithromycin kan øge forekomsten af bivirkninger under behandling med rifabutin. Forsigtighed ved samtidig behandling med systemiske og inhalerede kortikosteroider, der primært metaboliseres af CYP3A4. Forsigtighed ved...)

Clarithromycin 1A Pharma (...Kombination er kontraindiceret. Ved samtidig indtagelse af midazolam og clarithromycin blev midazolam AUC øget syv gange efter oral administration. Samtidig brug er kontraindiceret. Clarithromycin øger virkningen af domperidon og pimozid med risiko for forlængelse af QT og hjertearytmier, herunder torsades de pointes. Kombination med domperidon eller pimozid er kontraindiceret. Clarithromycin kan øge virkningen af sekalealkaloider med risiko for ergotisme. Kombinationen er kontraindiceret. Rhabdomyolyse og myopati samt og andre bivirkninger er beskrevet efter indgift af clarithromycin og simvastatin eller atorvastatin. Kombination er kontraindiceret. Quetiapins metabolisme reduceres kraftigt af clarithromycin. Kombination er kontraindiceret. Clarithromycin kan øge plasmakoncentrationen af cabergolin. Kombination er kontraindiceret. Colchicin er substrat for både CYP3A og Pgp. Ved samtidig administration af clarithromycin og colchicin kan clarithromycins hæmning af Pgp og/eller CYP3A føre til øget eksponering af colchicin. Kombination er kontraindiceret. Ved samtidig brug af lomitapid og clarithromycin er der potentiel risiko for markant forhøjede transaminaser. Kombination er kontraindiceret. Samtidig brug af ticagrelor forventes at øge den samlede eksponering for ticagrelor i væsentlig og dermed medføre øget risiko for blødninger. Kombinationen er kontraindiceret. Clarithromycin øger plasmakoncentrationen af sirolimus og tacrolimus samt påvirker nyrefunktionen, også ved dosisreduktion. Kombination bør undgås. Forsigtighed vedkombination med verapamil pga. øget risiko for hjertebivirkninger. Clarithromycin forlænger plasmahalveringstiden for methylprednisolon med 125 % samt reducerer clearance med 65 %. Clarithromycin virker in vitro antagonistisk på den baktericide effekt af penicilliner og cefalosporiner. Clarithromycin hæmmer omsætningen af række lægemidler, fx ciclosporin, fluconazol, itraconazol, midazolam, theophyllin, triazolam og warfarin, hvilket kan give anledning til forhøjede plasmakoncentrationer af disse lægemidler; men hæmningen er ikke så udtalt som ved erythromycin . Protrombintiden bør kontrolleres ved samtidig behandling med warfarin. Ved samtidig behandling med clopidogrel bør dosis af clopidogrel øges pga. hæmmet aktivering af clopidogrel. Ved samtidig brug af apixaban, dabigatran, edoxaban eller rivaroxaban er der risiko for blødninger, især ved let til moderat nedsat nyrefunktion. Det direkte orale antikoagulantia (DOAK) dabigatran er et substrat for efflux-transportøren P-gp. Rivaroxaban og apixaban metaboliseres via CYP3A4 og er også substrater for P-gp. Der skal udvises særlig forsigtighed, når clarithromycin administreres sammen med disse midler, specielt ved høj blødningsrisiko. Zidovudin og clarithromycin bør indtages forskudt med mindst 2 timers interval pga. CYP3A4-hæmning. Ved samtidig brug af vinorelbin er der øget risiko for neutropeni. Clarithromycin nedsætter den renale sekretion af digoxin og øger plasmakoncentrationen af digoxin. Clarithromycin forstærker virkningen af fentanyl pga. CYP3A4-hæmning. Carbamazepins omsætning hæmmes, hvilket øger plasmakoncentrationen af carbamazepin samt nedsætter koncentrationen af epoxymetabolitten. Den kliniske betydning heraf er uafklaret. Samtidig behandling med fluoxetin kan medføre psykiske bivirkninger. Clarithromycin kan øge forekomsten af bivirkninger under behandling med rifabutin. Forsigtighed ved samtidig behandling med systemiske og inhalerede kortikosteroider, der primært metaboliseres af CYP3A4. Forsigtighed ved...)

Klacid SR (...Kombination er kontraindiceret. Ved samtidig indtagelse af midazolam og clarithromycin blev midazolam AUC øget syv gange efter oral administration. Samtidig brug er kontraindiceret. Clarithromycin øger virkningen af domperidon og pimozid med risiko for forlængelse af QT og hjertearytmier, herunder torsades de pointes. Kombination med domperidon eller pimozid er kontraindiceret. Clarithromycin kan øge virkningen af sekalealkaloider med risiko for ergotisme. Kombinationen er kontraindiceret. Rhabdomyolyse og myopati samt og andre bivirkninger er beskrevet efter indgift af clarithromycin og simvastatin eller atorvastatin. Kombination er kontraindiceret. Quetiapins metabolisme reduceres kraftigt af clarithromycin. Kombination er kontraindiceret. Clarithromycin kan øge plasmakoncentrationen af cabergolin. Kombination er kontraindiceret. Colchicin er substrat for både CYP3A og Pgp. Ved samtidig administration af clarithromycin og colchicin kan clarithromycins hæmning af Pgp og/eller CYP3A føre til øget eksponering af colchicin. Kombination er kontraindiceret. Ved samtidig brug af lomitapid og clarithromycin er der potentiel risiko for markant forhøjede transaminaser. Kombination er kontraindiceret. Samtidig brug af ticagrelor forventes at øge den samlede eksponering for ticagrelor i væsentlig og dermed medføre øget risiko for blødninger. Kombinationen er kontraindiceret. Clarithromycin øger plasmakoncentrationen af sirolimus og tacrolimus samt påvirker nyrefunktionen, også ved dosisreduktion. Kombination bør undgås. Forsigtighed vedkombination med verapamil pga. øget risiko for hjertebivirkninger. Clarithromycin forlænger plasmahalveringstiden for methylprednisolon med 125 % samt reducerer clearance med 65 %. Clarithromycin virker in vitro antagonistisk på den baktericide effekt af penicilliner og cefalosporiner. Clarithromycin hæmmer omsætningen af række lægemidler, fx ciclosporin, fluconazol, itraconazol, midazolam, theophyllin, triazolam og warfarin, hvilket kan give anledning til forhøjede plasmakoncentrationer af disse lægemidler; men hæmningen er ikke så udtalt som ved erythromycin . Protrombintiden bør kontrolleres ved samtidig behandling med warfarin. Ved samtidig behandling med clopidogrel bør dosis af clopidogrel øges pga. hæmmet aktivering af clopidogrel. Ved samtidig brug af apixaban, dabigatran, edoxaban eller rivaroxaban er der risiko for blødninger, især ved let til moderat nedsat nyrefunktion. Det direkte orale antikoagulantia (DOAK) dabigatran er et substrat for efflux-transportøren P-gp. Rivaroxaban og apixaban metaboliseres via CYP3A4 og er også substrater for P-gp. Der skal udvises særlig forsigtighed, når clarithromycin administreres sammen med disse midler, specielt ved høj blødningsrisiko. Zidovudin og clarithromycin bør indtages forskudt med mindst 2 timers interval pga. CYP3A4-hæmning. Ved samtidig brug af vinorelbin er der øget risiko for neutropeni. Clarithromycin nedsætter den renale sekretion af digoxin og øger plasmakoncentrationen af digoxin. Clarithromycin forstærker virkningen af fentanyl pga. CYP3A4-hæmning. Carbamazepins omsætning hæmmes, hvilket øger plasmakoncentrationen af carbamazepin samt nedsætter koncentrationen af epoxymetabolitten. Den kliniske betydning heraf er uafklaret. Samtidig behandling med fluoxetin kan medføre psykiske bivirkninger. Clarithromycin kan øge forekomsten af bivirkninger under behandling med rifabutin. Forsigtighed ved samtidig behandling med systemiske og inhalerede kortikosteroider, der primært metaboliseres af CYP3A4. Forsigtighed ved...)

Klacid^® (...Kombination er kontraindiceret. Ved samtidig indtagelse af midazolam og clarithromycin blev midazolam AUC øget syv gange efter oral administration. Samtidig brug er kontraindiceret. Clarithromycin øger virkningen af domperidon og pimozid med risiko for forlængelse af QT og hjertearytmier, herunder torsades de pointes. Kombination med domperidon eller pimozid er kontraindiceret. Clarithromycin kan øge virkningen af sekalealkaloider med risiko for ergotisme. Kombinationen er kontraindiceret. Rhabdomyolyse og myopati samt og andre bivirkninger er beskrevet efter indgift af clarithromycin og simvastatin eller atorvastatin. Kombination er kontraindiceret. Quetiapins metabolisme reduceres kraftigt af clarithromycin. Kombination er kontraindiceret. Clarithromycin kan øge plasmakoncentrationen af cabergolin. Kombination er kontraindiceret. Colchicin er substrat for både CYP3A og Pgp. Ved samtidig administration af clarithromycin og colchicin kan clarithromycins hæmning af Pgp og/eller CYP3A føre til øget eksponering af colchicin. Kombination er kontraindiceret. Ved samtidig brug af lomitapid og clarithromycin er der potentiel risiko for markant forhøjede transaminaser. Kombination er kontraindiceret. Samtidig brug af ticagrelor forventes at øge den samlede eksponering for ticagrelor i væsentlig og dermed medføre øget risiko for blødninger. Kombinationen er kontraindiceret. Clarithromycin øger plasmakoncentrationen af sirolimus og tacrolimus samt påvirker nyrefunktionen, også ved dosisreduktion. Kombination bør undgås. Forsigtighed vedkombination med verapamil pga. øget risiko for hjertebivirkninger. Clarithromycin forlænger plasmahalveringstiden for methylprednisolon med 125 % samt reducerer clearance med 65 %. Clarithromycin virker in vitro antagonistisk på den baktericide effekt af penicilliner og cefalosporiner. Clarithromycin hæmmer omsætningen af række lægemidler, fx ciclosporin, fluconazol, itraconazol, midazolam, theophyllin, triazolam og warfarin, hvilket kan give anledning til forhøjede plasmakoncentrationer af disse lægemidler; men hæmningen er ikke så udtalt som ved erythromycin . Protrombintiden bør kontrolleres ved samtidig behandling med warfarin. Ved samtidig behandling med clopidogrel bør dosis af clopidogrel øges pga. hæmmet aktivering af clopidogrel. Ved samtidig brug af apixaban, dabigatran, edoxaban eller rivaroxaban er der risiko for blødninger, især ved let til moderat nedsat nyrefunktion. Det direkte orale antikoagulantia (DOAK) dabigatran er et substrat for efflux-transportøren P-gp. Rivaroxaban og apixaban metaboliseres via CYP3A4 og er også substrater for P-gp. Der skal udvises særlig forsigtighed, når clarithromycin administreres sammen med disse midler, specielt ved høj blødningsrisiko. Zidovudin og clarithromycin bør indtages forskudt med mindst 2 timers interval pga. CYP3A4-hæmning. Ved samtidig brug af vinorelbin er der øget risiko for neutropeni. Clarithromycin nedsætter den renale sekretion af digoxin og øger plasmakoncentrationen af digoxin. Clarithromycin forstærker virkningen af fentanyl pga. CYP3A4-hæmning. Carbamazepins omsætning hæmmes, hvilket øger plasmakoncentrationen af carbamazepin samt nedsætter koncentrationen af epoxymetabolitten. Den kliniske betydning heraf er uafklaret. Samtidig behandling med fluoxetin kan medføre psykiske bivirkninger. Clarithromycin kan øge forekomsten af bivirkninger under behandling med rifabutin. Forsigtighed ved samtidig behandling med systemiske og inhalerede kortikosteroider, der primært metaboliseres af CYP3A4. Forsigtighed ved...)

Esketamine "Orifarm" (...ved nedsætte den terapeutiske effekt af ketamin. Se tabel 2 i . Kombination med theophyllin medfører nedsat krampetærskel og kombinationen bør undgås. Virkningen af neuromuskulært blokerende midler kan forlænges. Potenserer effekten af halogenerede . Risikoen for arytmier ved indgift af adrenalin øges ved samtidig brug af halogerende midler. Vedkombination med eller neuroleptika kan ses en reduktion af bivirkningerne og en forlænget virkning af ketamin. Opvågningsfasen kan forlænges ved samtidig brug af barbiturater eller opioider. Kombination...)

S-ketamin "Pfizer" (...ved nedsætte den terapeutiske effekt af ketamin. Se tabel 2 i . Kombination med theophyllin medfører nedsat krampetærskel og kombinationen bør undgås. Virkningen af neuromuskulært blokerende midler kan forlænges. Potenserer effekten af halogenerede . Risikoen for arytmier ved indgift af adrenalin øges ved samtidig brug af halogerende midler. Vedkombination med eller neuroleptika kan ses en reduktion af bivirkningerne og en forlænget virkning af ketamin. Opvågningsfasen kan forlænges ved samtidig brug af barbiturater eller opioider. Kombination...)

Remsima konc. til infusionsvæske, opl. (...Ved manglende effekt efter de 3 første doser, skal fortsat behandling nøje revurderes. Fistulerende Crohns sygdom: Hvis ingen effekt efter 4 doser, bør der ikke gives yderligere behandling. Ved recidiv inden for 16 uger efter sidste dosis kan der gives 10 mg/kg legemsvægt. Bemærk for Colitis ulcerosa og Crohns sygdom: Ifølge Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi's anbefalinger indgives infliximab på følgende måde: 1.-3. gang gives infusionen over 2 timer, patienten tilrådes at vente 0-60 minutter efter indgift for at observere for allergisk reaktion herefter gives infusionen over 30 min uden observationstid. Reumatoid artritis Voksne 3 mg/kg legemsvægt Behandlingen gentages 2 uger og 6 uger efter første infusion og herefter hver 8. uge. Anvendes i kombination med methotrexat. Spondylartritis Voksne Initialt. 5 mg/kg legemsvægt Behandlingen gentages 2 uger og 6 uger efter første infusion og herefter hver 6.-8. uge. Ved...)

Remsima pulver til konc. til infusionsvæske, opl. (...Ved manglende effekt efter de 3 første doser, skal fortsat behandling nøje revurderes. Fistulerende Crohns sygdom: Hvis ingen effekt efter 4 doser, bør der ikke gives yderligere behandling. Ved recidiv inden for 16 uger efter sidste dosis kan der gives 10 mg/kg legemsvægt. Bemærk for Colitis ulcerosa og Crohns sygdom: Ifølge Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi's anbefalinger indgives infliximab på følgende måde: 1.-3. gang gives infusionen over 2 timer, patienten tilrådes at vente 0-60 minutter efter indgift for at observere for allergisk reaktion herefter gives infusionen over 30 min uden observationstid. Reumatoid artritis Voksne 3 mg/kg legemsvægt Behandlingen gentages 2 uger og 6 uger efter første infusion og herefter hver 8. uge. Anvendes i kombination med methotrexat. Spondylartritis Voksne Initialt. 5 mg/kg legemsvægt Behandlingen gentages 2 uger og 6 uger efter første infusion og herefter hver 6.-8. uge. Ved...)

Remsima injektionsvæske, opl. i pen (...Vedligeholdelsesbehandling. 120 mg s.c hver anden uge påbegyndes 4 uger efter den sidste infusion infliximab givet med 2 ugers mellemrum. Moderat til svært aktiv Crohns sygdom: Hvis patienten ikke responderer efter 2 doser af intravenøse infusioner, bør der ikke behandles yderligere. Fistulerende Crohns sygdom og colitis ulcerosa: Hvis ingen effekt efter 6 doser (dvs. 2 infusioner og 4 injektioner), bør der ikke gives yderligere behandling. Reumatoid artritis Voksne Initialt. 120 mg s.c. efterfulgt af yderligere s.c. injektioner 1, 2, 3 og 4 uger efter den første injektion, og hver 2. uge derefter. Vedligeholdelsesbehandling påbegyndes 4 uger efter den 2. infusion infliximab og derefter 120 mg s.c. hver 2. uge. Ved manglende klinisk respons efter 12 uger bør behandlingen revurderes. Anvendes i kombination med methotrexat. Spondylartritis Voksne Vedligeholdelsesbehandling. 120 mg s.c hver anden uge påbegyndes 4 uger efter den sidste infusion infliximab givet med 2 ugers mellemrum. Psoriasis og psoriasis artritis Voksne Vedligeholdelsesbehandling. 120 mg s.c hver anden uge påbegyndes 4 uger efter den sidste infusion infliximab af to givet med 2 ugers mellemrum. Behandlingen bør give respons inden for 14 uger (dvs. 2 infusioner og 5 injektioner), i modsat fald bør behandlingen seponeres. Genadministration på tværs af indikationer Hvis vedligeholdelsesbehandlingen afbrydes, og der er behov for genstart af behandlingen, initieres den igen som en enkelt dosis intravenøs infusion efterfulgt af s.c. vedligeholdelsesdoser, som beskrevet ovenfor givet 4 uger efter den sidste infusion. Glemt dosis Ved...)

Flixabi (...ohns sygdom: Hvis ingen effekt efter 4 doser, bør der ikke gives yderligere behandling. Ved recidiv inden for 16 uger efter sidste dosis kan der gives 10 mg/kg legemsvægt. Bemærk ...)

Remicade (...ohns sygdom: Hvis ingen effekt efter 4 doser, bør der ikke gives yderligere behandling. Ved recidiv inden for 16 uger efter sidste dosis kan der gives 10 mg/kg legemsvægt. Bemærk ...)

Zessly (...ohns sygdom: Hvis ingen effekt efter 4 doser, bør der ikke gives yderligere behandling. Ved recidiv inden for 16 uger efter sidste dosis kan der gives 10 mg/kg legemsvægt. Bemærk ...)

Zeqmelit^® (...vedligeholdelsesdosis på sædvanligvis 1-2 mg dgl. Cerebralt ødem Initialdosis 4-8 mg dgl. Ved akutte tilfælde anbefales 16-24 mg dgl. Kvalmeforebyggende ved kemoterapi og ved kirurgiske procedurer Dosis og doseringsinterval afhænger af det emetogene potentiale af den cytostatiske behandling. Gives typisk 1 time før cytostatika, og behandlingen med glukokortikoid kan strække sig over 4 dage, evt. længere. Der anvendes doser på 10-20 mg dg før påbegyndelse af kemoterapi. Dexamethason (4 mg som enkeltdosis ved anæstesistart) er effektivt til at forebygge og behandle postoperativ kvalme og opkastning. Diagnostisk test af hypofyse- og binyrebarkfunktion Kort dexamethason suppressionstest: Sædvanligvis 1 mg dexamethason kl. 23-24, hvorefter der tages blodprøve til kortisol-bestemmelse kl. 8-9 den efterfølgende dag. Lang dexamethason suppressionstest: 0,5 mg dexamethason hver 6.time startende kl. 9 om morgenen i 2 døgn og med måling af plasma-kortisol 6 timer efter sidste dosis. I døgn 3 samles døgnurin til kortisolbestemmelse. Højdosis dexamethason suppressionstest: 2,0 mg hver 6.time startende kl. 9 om morgenen og i 2 døgn. I døgn 2 samles urin til kortisol-bestemmelse og i døgn 3 tages om morgenen blodprøve til kortisol-bestemmelse. Akut, svær astma 16 mg dgl. i op til 2 døgn. Allergiske reaktioner Initialt 4-10 mg dgl. Højest enkeltdosis er 12 mg. Akutte, svære dermatologiske sygdomme Individuelt og afhængigt at sygdommens art. Dosis er normalt mellem 8-40 mg dgl. Bemærk: Dexamethasontabletter kan anvendes i behandlingen af adrenogenitalt syndrom og da i væsentligt lavere doser (0,05 mg-2 mg) i kombination med hydrokortison. Filmen må ikke klippes eller rives i mindre dele. Placer én film ad gangen på tungen med tørre fingre. Filmen opløses hurtigt i munden og synkes derefter direkte uden vand. Ved...)

Veoza^® (...Kombination med moderate og potente hæmmere af CYP1A2 er kontraindiceret. Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet for lister over hæmmere og induktorer af CYP1A2. Systemisk østrogen Der er ingen erfaring med samtidig systemisk behandling med østrogen, og kombination...)

Emselex^® (...s med ca. 15 %. Monitorering af digoxin anbefales ved behandlingsstart, dosisjustering af darifenacin og ved behandlingsophør. P-glykoproteinhæmmere Potente P...)

RXULTI^® (...vedkombination med andre potente CYP2D6-hæmmere (se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet ). Dosisjustering anbefales, se doseringsforslag . CYP3A4-hæmmere og -induktorer Samtidig indgift af ketoconazol (potent hæmmer af CYP3A4) øgede AUC for brexpiprazol med 97 %, mens samtidig indgift af rifampicin (potent induktor af CYP3A4) mindskede AUC for brexpiprazol med 71 %. Lignende effekter kan forventes vedkombination med andre potente CYP3A4-hæmmere eller -induktorer (se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet ). Dosisjustering anbefales, se doseringsforslag . Sederende midler Opmærksomhed på, at den sederende virkning af hypnotika , opioider , alkohol og antihistaminer kan forstærkes. Midler der kan forlænge QT-intervallet Forsigtighed ved...)

Evra^®, komb. (...ved brug af hormonale kontraceptiva pga. øget glukuronidering. Dosisjustering og kontrol af plasmakoncentration kan være nødvendig. Levothyroxin Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig. Midler til behandling af hepatitis C Der er set forhøjet niveau af ALAT (over 5 gang øverste normalgrænse) ved...)

NuvaRing^®, komb. (...ved brug af hormonale kontraceptiva pga. øget glukuronidering. Dosisjustering og kontrol af plasmakoncentration kan være nødvendig. Levothyroxin Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig. Midler til behandling af hepatitis C Der er set forhøjet niveau af ALAT (over 5 gang øverste normalgrænse) ved...)

Ornibel, komb. (...ved brug af hormonale kontraceptiva pga. øget glukuronidering. Dosisjustering og kontrol af plasmakoncentration kan være nødvendig. Levothyroxin Østrogenbehandling kan medføre reduktion af frit thyroxin samt øgning af TSH hos hypothyroide kvinder i behandling med levothyroxin. Dosisjustering kan være nødvendig. Midler til behandling af hepatitis C Der er set forhøjet niveau af ALAT (over 5 gang øverste normalgrænse) ved...)

Deflazacort "Nordic Prime" (...ved samtidig indgift af thiazider og loop-diuretika på grund af synergistisk effekt på kaliumekskretionen. Samtidig behandling med amphotericin B eller beta2-agonister , kan også øge risikoen for hypokaliæmi. Østrogener (herunder lavdosis hormonal kontraception ) kan øge virkningen af glukokortikoider. Samtidig behandling med NSAID øger risikoen for ulcus og blødning. Samtidig brug af ikke-depolariserende muskelafslappende midler kan resultere i langvarig afslapningseffekt. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika og interleukin-2. Påvirkning af den antikoagulerende effekt er set vedkombination med antikoagulerende midler . INR bør måles ved behandlingsstart og -ophør. Monitoreringen bør være særlig tæt ved højdosisbehandling med glukokortikoider. Virkningen af kolinesterasehæmmere ved myasthenia gravis kan svækkes af glukokortikoider. Glukokortikoider nedsætter absorptionen af calcium. Glukokortikoider kan ved langtidsbehandling øge clearance af ASA, så S-salicylat falder. Ved seponering uden dosisjustering kan S-salicylat stige til toksiske doser. Myopati er set vedkombination...)

Deflazacort "XGX Pharma" (...ved samtidig indgift af thiazider og loop-diuretika på grund af synergistisk effekt på kaliumekskretionen. Samtidig behandling med amphotericin B eller beta2-agonister , kan også øge risikoen for hypokaliæmi. Østrogener (herunder lavdosis hormonal kontraception ) kan øge virkningen af glukokortikoider. Samtidig behandling med NSAID øger risikoen for ulcus og blødning. Samtidig brug af ikke-depolariserende muskelafslappende midler kan resultere i langvarig afslapningseffekt. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika og interleukin-2. Påvirkning af den antikoagulerende effekt er set vedkombination med antikoagulerende midler . INR bør måles ved behandlingsstart og -ophør. Monitoreringen bør være særlig tæt ved højdosisbehandling med glukokortikoider. Virkningen af kolinesterasehæmmere ved myasthenia gravis kan svækkes af glukokortikoider. Glukokortikoider nedsætter absorptionen af calcium. Glukokortikoider kan ved langtidsbehandling øge clearance af ASA, så S-salicylat falder. Ved seponering uden dosisjustering kan S-salicylat stige til toksiske doser. Myopati er set vedkombination...)

Depo-Medrol^® (...Kombination med andre CYP3A4-substrater (fx ciclosporin, proteasehæmmere) kan påvirke koncentration og bivirkningsrisiko for methylprednisolon og de andre midler. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Der er øget risiko for hypokaliæmi ved samtidig indgift af thiazider og loop-diuretika på grund af synergistisk effekt på kaliumekskretionen. Samtidig behandling med amphotericin B eller beta2-agonister , kan også øge risikoen for hypokaliæmi. Østrogener (herunder lavdosis hormonal kontraception ) kan øge virkningen af glukokortikoider. Samtidig behandling med NSAID øger risikoen for ulcus og blødning. Glukokortikoider modvirker effekten af somatropin. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika og interleukin-2. Påvirkning af den antikoagulerende effekt er set vedkombination med antikoagulerende midler . INR bør måles ved behandlingsstart og -ophør. Monitoreringen bør være særlig tæt ved højdosisbehandling med glukokortikoider. Virkningen af kolinesterasehæmmere ved myasthenia gravis kan svækkes af glukokortikoider. Glukokortikoider nedsætter absorptionen af calcium. Myopati er set vedkombination mellem højdosis glukokortikoid og antikolinergika. Levende eller levende svækkede vacciner må ikke anvendes ved...)

Solu-medrol^® (...Kombination med andre CYP3A4-substrater (fx ciclosporin, proteasehæmmere) kan påvirke koncentration og bivirkningsrisiko for methylprednisolon og de andre midler. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Der er øget risiko for hypokaliæmi ved samtidig indgift af thiazider og loop-diuretika på grund af synergistisk effekt på kaliumekskretionen. Samtidig behandling med amphotericin B eller beta2-agonister , kan også øge risikoen for hypokaliæmi. Østrogener (herunder lavdosis hormonal kontraception ) kan øge virkningen af glukokortikoider. Samtidig behandling med NSAID øger risikoen for ulcus og blødning. Glukokortikoider modvirker effekten af somatropin. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika og interleukin-2. Påvirkning af den antikoagulerende effekt er set vedkombination med antikoagulerende midler . INR bør måles ved behandlingsstart og -ophør. Monitoreringen bør være særlig tæt ved højdosisbehandling med glukokortikoider. Virkningen af kolinesterasehæmmere ved myasthenia gravis kan svækkes af glukokortikoider. Glukokortikoider nedsætter absorptionen af calcium. Myopati er set vedkombination mellem højdosis glukokortikoid og antikolinergika. Levende eller levende svækkede vacciner må ikke anvendes ved...)

Florinef^® (...Vedkombination med ciclosporin kan der forekomme øget effekt af begge midler. Der er øget risiko for hypokaliæmi på grund af synergistisk effekt på kaliumekskretionen ved samtidig anvendelse af: Thiazider Loop-diuretika . Det kan være nødvendigt at opjustere dosis af antidiabetika . Påvirkning af den antikoagulerende effekt er set vedkombination med antikoagulerende midler . Øget monitorering af patienten anbefales. Virkningen af kolinesterasehæmmere ved...)

Prednison "DAK" (...Kombination med andre CYP3A4-substrater (fx ciclosporin, proteasehæmmere) kan påvirke koncentration og bivirkningsrisiko for prednison og de andre midler. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Der er øget risiko for hypokaliæmi ved samtidig indgift af thiazider og loop-diuretika på grund af synergistisk effekt på kaliumekskretionen. Samtidig behandling med amphotericin B eller beta2-agonister , kan også øge risikoen for hypokaliæmi. Østrogener (herunder lavdosis hormonal kontraception ) kan øge virkningen af glukokortikoider. Samtidig behandling med NSAID øger risikoen for ulcus og blødning. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika og interleukin-2. Påvirkning af den antikoagulerende effekt er set vedkombination med antikoagulerende midler . INR bør måles ved behandlingsstart og -ophør. Monitoreringen bør være særlig tæt ved højdosisbehandling med glukokortikoider. Virkningen af kolinesterasehæmmere ved myasthenia gravis kan svækkes af glukokortikoider. Glukokortikoider nedsætter absorptionen af calcium. Myopati er set vedkombination mellem højdosis glukokortikoid og antikolinergika. Levende eller levende svækkede vacciner må ikke anvendes ved...)

Alkindi (...Kombination med andre CYP3A4-substrater (fx ciclosporin, proteasehæmmere) kan påvirke koncentration og bivirkningsrisiko for hydrocortison og de andre midler. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Der er øget risiko for hypokaliæmi ved samtidig indgift af diuretika, peristaltikfremmende laksantia , mineralokortikoider (fludrocortison), tetracosactid, beta2-agonister og i.v.-amphotericin B. Samtidig behandling med NSAID øger risikoen for ulcus og blødning. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika og interleukin-2. Påvirkning af den antikoagulerende effekt er set vedkombination med antikoagulerende midler . INR bør måles ved behandlingsstart og -ophør. Monitoreringen bør være særlig tæt ved højdosisbehandling med glukokortikoider. Virkningen af kolinesterasehæmmere ved myasthenia gravis kan svækkes af glukokortikoider. Glukokortikosteroider nedsætter absorptionen af calcium. Myopati er set vedkombination mellem højdosis glukokortikoid og antikolinergika. Levende eller levende svækkede vacciner må ikke anvendes ved...)

Dexacur (...Kombination med andre CYP3A4-substrater (fx ciclosporin, proteasehæmmere) kan påvirke koncentration og bivirkningsrisiko. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Der er øget risiko for hypokaliæmi ved samtidig indgift af thiazider og loop-diuretika på grund af synergistisk effekt på kaliumekskretionen. Samtidig behandling med amphotericin B eller beta2-agonister , kan også øge risikoen for hypokaliæmi. Østrogener (herunder lavdosis hormonal kontraception ) kan øge virkningen af glukokortikoider. Samtidig behandling med NSAID øger risikoen for ulcus og blødning. Glukokortikoider modvirker effekten af somatropin. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika og interleukin-2. Virkningen af kolinesterasehæmmere ved myasthenia gravis kan svækkes af glukokortikoider. Glukokortikoider nedsætter absorptionen af calcium. Påvirkning af den antikoagulerende effekt er set vedkombination med antikoagulerende midler . INR bør måles ved behandlingsstart og -ophør. Monitoreringen bør være særlig tæt ved højdosisbehandling med glukokortikoider. Øget risiko for leverpåvirkning vedkombination med lapatinib. Kontrol af levertal anbefales. Myopati er set vedkombination mellem højdosis glukokortikoid og antikolinergika. Levende eller levende svækkede vacciner må ikke anvendes ved...)

Dexametason "Abcur" (...Kombination med andre CYP3A4-substrater (fx ciclosporin, proteasehæmmere) kan påvirke koncentration og bivirkningsrisiko. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Der er øget risiko for hypokaliæmi ved samtidig indgift af thiazider og loop-diuretika på grund af synergistisk effekt på kaliumekskretionen. Samtidig behandling med amphotericin B eller beta2-agonister , kan også øge risikoen for hypokaliæmi. Østrogener (herunder lavdosis hormonal kontraception ) kan øge virkningen af glukokortikoider. Samtidig behandling med NSAID øger risikoen for ulcus og blødning. Glukokortikoider modvirker effekten af somatropin. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika og interleukin-2. Virkningen af kolinesterasehæmmere ved myasthenia gravis kan svækkes af glukokortikoider. Glukokortikoider nedsætter absorptionen af calcium. Påvirkning af den antikoagulerende effekt er set vedkombination med antikoagulerende midler . INR bør måles ved behandlingsstart og -ophør. Monitoreringen bør være særlig tæt ved højdosisbehandling med glukokortikoider. Øget risiko for leverpåvirkning vedkombination med lapatinib. Kontrol af levertal anbefales. Myopati er set vedkombination mellem højdosis glukokortikoid og antikolinergika. Levende eller levende svækkede vacciner må ikke anvendes ved...)

Dexamethason "2care4" (...Kombination med andre CYP3A4-substrater (fx ciclosporin, proteasehæmmere) kan påvirke koncentration og bivirkningsrisiko. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Der er øget risiko for hypokaliæmi ved samtidig indgift af thiazider og loop-diuretika på grund af synergistisk effekt på kaliumekskretionen. Samtidig behandling med amphotericin B eller beta2-agonister , kan også øge risikoen for hypokaliæmi. Østrogener (herunder lavdosis hormonal kontraception ) kan øge virkningen af glukokortikoider. Samtidig behandling med NSAID øger risikoen for ulcus og blødning. Glukokortikoider modvirker effekten af somatropin. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika og interleukin-2. Virkningen af kolinesterasehæmmere ved myasthenia gravis kan svækkes af glukokortikoider. Glukokortikoider nedsætter absorptionen af calcium. Påvirkning af den antikoagulerende effekt er set vedkombination med antikoagulerende midler . INR bør måles ved behandlingsstart og -ophør. Monitoreringen bør være særlig tæt ved højdosisbehandling med glukokortikoider. Øget risiko for leverpåvirkning vedkombination med lapatinib. Kontrol af levertal anbefales. Myopati er set vedkombination mellem højdosis glukokortikoid og antikolinergika. Levende eller levende svækkede vacciner må ikke anvendes ved...)

Dexamethasone "Krka" (...Kombination med andre CYP3A4-substrater (fx ciclosporin, proteasehæmmere) kan påvirke koncentration og bivirkningsrisiko. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Der er øget risiko for hypokaliæmi ved samtidig indgift af thiazider og loop-diuretika på grund af synergistisk effekt på kaliumekskretionen. Samtidig behandling med amphotericin B eller beta2-agonister , kan også øge risikoen for hypokaliæmi. Østrogener (herunder lavdosis hormonal kontraception ) kan øge virkningen af glukokortikoider. Samtidig behandling med NSAID øger risikoen for ulcus og blødning. Glukokortikoider modvirker effekten af somatropin. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika og interleukin-2. Virkningen af kolinesterasehæmmere ved myasthenia gravis kan svækkes af glukokortikoider. Glukokortikoider nedsætter absorptionen af calcium. Påvirkning af den antikoagulerende effekt er set vedkombination med antikoagulerende midler . INR bør måles ved behandlingsstart og -ophør. Monitoreringen bør være særlig tæt ved højdosisbehandling med glukokortikoider. Øget risiko for leverpåvirkning vedkombination med lapatinib. Kontrol af levertal anbefales. Myopati er set vedkombination mellem højdosis glukokortikoid og antikolinergika. Levende eller levende svækkede vacciner må ikke anvendes ved...)

Dexamethasone "Orifarm" (...Kombination med andre CYP3A4-substrater (fx ciclosporin, proteasehæmmere) kan påvirke koncentration og bivirkningsrisiko. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Der er øget risiko for hypokaliæmi ved samtidig indgift af thiazider og loop-diuretika på grund af synergistisk effekt på kaliumekskretionen. Samtidig behandling med amphotericin B eller beta2-agonister , kan også øge risikoen for hypokaliæmi. Østrogener (herunder lavdosis hormonal kontraception ) kan øge virkningen af glukokortikoider. Samtidig behandling med NSAID øger risikoen for ulcus og blødning. Glukokortikoider modvirker effekten af somatropin. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika og interleukin-2. Virkningen af kolinesterasehæmmere ved myasthenia gravis kan svækkes af glukokortikoider. Glukokortikoider nedsætter absorptionen af calcium. Påvirkning af den antikoagulerende effekt er set vedkombination med antikoagulerende midler . INR bør måles ved behandlingsstart og -ophør. Monitoreringen bør være særlig tæt ved højdosisbehandling med glukokortikoider. Øget risiko for leverpåvirkning vedkombination med lapatinib. Kontrol af levertal anbefales. Myopati er set vedkombination mellem højdosis glukokortikoid og antikolinergika. Levende eller levende svækkede vacciner må ikke anvendes ved...)

Dexamethasone phosphate "hameln" (...Kombination med andre CYP3A4-substrater (fx ciclosporin, proteasehæmmere) kan påvirke koncentration og bivirkningsrisiko. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Der er øget risiko for hypokaliæmi ved samtidig indgift af thiazider og loop-diuretika på grund af synergistisk effekt på kaliumekskretionen. Samtidig behandling med amphotericin B eller beta2-agonister , kan også øge risikoen for hypokaliæmi. Østrogener (herunder lavdosis hormonal kontraception ) kan øge virkningen af glukokortikoider. Samtidig behandling med NSAID øger risikoen for ulcus og blødning. Glukokortikoider modvirker effekten af somatropin. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika og interleukin-2. Virkningen af kolinesterasehæmmere ved myasthenia gravis kan svækkes af glukokortikoider. Glukokortikoider nedsætter absorptionen af calcium. Påvirkning af den antikoagulerende effekt er set vedkombination med antikoagulerende midler . INR bør måles ved behandlingsstart og -ophør. Monitoreringen bør være særlig tæt ved højdosisbehandling med glukokortikoider. Øget risiko for leverpåvirkning vedkombination med lapatinib. Kontrol af levertal anbefales. Myopati er set vedkombination mellem højdosis glukokortikoid og antikolinergika. Levende eller levende svækkede vacciner må ikke anvendes ved...)

Dexamethasone phosphate "Kalceks" (...Kombination med andre CYP3A4-substrater (fx ciclosporin, proteasehæmmere) kan påvirke koncentration og bivirkningsrisiko. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Der er øget risiko for hypokaliæmi ved samtidig indgift af thiazider og loop-diuretika på grund af synergistisk effekt på kaliumekskretionen. Samtidig behandling med amphotericin B eller beta2-agonister , kan også øge risikoen for hypokaliæmi. Østrogener (herunder lavdosis hormonal kontraception ) kan øge virkningen af glukokortikoider. Samtidig behandling med NSAID øger risikoen for ulcus og blødning. Glukokortikoider modvirker effekten af somatropin. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika og interleukin-2. Virkningen af kolinesterasehæmmere ved myasthenia gravis kan svækkes af glukokortikoider. Glukokortikoider nedsætter absorptionen af calcium. Påvirkning af den antikoagulerende effekt er set vedkombination med antikoagulerende midler . INR bør måles ved behandlingsstart og -ophør. Monitoreringen bør være særlig tæt ved højdosisbehandling med glukokortikoider. Øget risiko for leverpåvirkning vedkombination med lapatinib. Kontrol af levertal anbefales. Myopati er set vedkombination mellem højdosis glukokortikoid og antikolinergika. Levende eller levende svækkede vacciner må ikke anvendes ved...)

Dexavit (...Kombination med andre CYP3A4-substrater (fx ciclosporin, proteasehæmmere) kan påvirke koncentration og bivirkningsrisiko. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Der er øget risiko for hypokaliæmi ved samtidig indgift af thiazider og loop-diuretika på grund af synergistisk effekt på kaliumekskretionen. Samtidig behandling med amphotericin B eller beta2-agonister , kan også øge risikoen for hypokaliæmi. Østrogener (herunder lavdosis hormonal kontraception ) kan øge virkningen af glukokortikoider. Samtidig behandling med NSAID øger risikoen for ulcus og blødning. Glukokortikoider modvirker effekten af somatropin. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika og interleukin-2. Virkningen af kolinesterasehæmmere ved myasthenia gravis kan svækkes af glukokortikoider. Glukokortikoider nedsætter absorptionen af calcium. Påvirkning af den antikoagulerende effekt er set vedkombination med antikoagulerende midler . INR bør måles ved behandlingsstart og -ophør. Monitoreringen bør være særlig tæt ved højdosisbehandling med glukokortikoider. Øget risiko for leverpåvirkning vedkombination med lapatinib. Kontrol af levertal anbefales. Myopati er set vedkombination mellem højdosis glukokortikoid og antikolinergika. Levende eller levende svækkede vacciner må ikke anvendes ved...)

Neofordex (...Kombination med andre CYP3A4-substrater (fx ciclosporin, proteasehæmmere) kan påvirke koncentration og bivirkningsrisiko. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet. Der er øget risiko for hypokaliæmi ved samtidig indgift af thiazider og loop-diuretika på grund af synergistisk effekt på kaliumekskretionen. Samtidig behandling med amphotericin B eller beta2-agonister, kan også øge risikoen for hypokaliæmi. Øget virkning af glukokortikoider er set vedkombination med lavdosis hormonal kontraception. Samtidig behandling med NSAID øger risikoen for ulcus og blødning. Glukokortikoider modvirker effekten af somatropin. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika og interleukin-2. Virkningen af kolinesterasehæmmere ved myasthenia gravis kan svækkes af glukokortikoider. Glukokortikoider nedsætter absorptionen af calcium. Påvirkning af den antikoagulerende effekt er set vedkombination med antikoagulerende midler. INR bør måles ved behandlingsstart og -ophør. Monitoreringen bør være særlig tæt ved højdosisbehandling med glukokortikoider. Øget risiko for leverpåvirkning vedkombination med lapatinib. Kontrol af levertal anbefales. Myopati er set vedkombination mellem højdosis glukokortikoid og antikolinergika. Levende eller levende svækkede vacciner må ikke anvendes ved...)

Prednisolon "Actavis" (...Kombination med andre CYP3A4-substrater (fx ciclosporin, proteasehæmmere) kan påvirke koncentration og bivirkningsrisiko for methylprednisolon og de andre midler. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Der er øget risiko for hypokaliæmi ved samtidig indgift af thiazider og loop-diuretika på grund af synergistisk effekt på kaliumekskretionen. Samtidig behandling med amphotericin B eller beta2-agonister , kan også øge risikoen for hypokaliæmi. Østrogener (herunder lavdosis hormonal kontraception ) kan øge virkningen af glukokortikoider. Samtidig behandling med NSAID øger risikoen for ulcus og blødning. Glukokortikoider modvirker effekten af somatropin. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika og interleukin-2. Påvirkning af den antikoagulerende effekt er set vedkombination med antikoagulerende midler . INR bør måles ved behandlingsstart og -ophør. Monitoreringen bør være særlig tæt ved højdosisbehandling med glukokortikoider. Virkningen af kolinesterasehæmmere ved myasthenia gravis kan svækkes af glukokortikoider. Glukokortikoider nedsætter absorptionen af calcium. Prednisolon kan nedsætte plasmakoncentrationen af isoniazid. Myopati er set vedkombination mellem højdosis glukokortikoid og antikolinergika. Levende eller levende svækkede vacciner må ikke anvendes ved...)

Prednisolon "DAK" (...Kombination med andre CYP3A4-substrater (fx ciclosporin, proteasehæmmere) kan påvirke koncentration og bivirkningsrisiko for methylprednisolon og de andre midler. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Der er øget risiko for hypokaliæmi ved samtidig indgift af thiazider og loop-diuretika på grund af synergistisk effekt på kaliumekskretionen. Samtidig behandling med amphotericin B eller beta2-agonister , kan også øge risikoen for hypokaliæmi. Østrogener (herunder lavdosis hormonal kontraception ) kan øge virkningen af glukokortikoider. Samtidig behandling med NSAID øger risikoen for ulcus og blødning. Glukokortikoider modvirker effekten af somatropin. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika og interleukin-2. Påvirkning af den antikoagulerende effekt er set vedkombination med antikoagulerende midler . INR bør måles ved behandlingsstart og -ophør. Monitoreringen bør være særlig tæt ved højdosisbehandling med glukokortikoider. Virkningen af kolinesterasehæmmere ved myasthenia gravis kan svækkes af glukokortikoider. Glukokortikoider nedsætter absorptionen af calcium. Prednisolon kan nedsætte plasmakoncentrationen af isoniazid. Myopati er set vedkombination mellem højdosis glukokortikoid og antikolinergika. Levende eller levende svækkede vacciner må ikke anvendes ved...)

Prednisolon "EQL Pharma" (...Kombination med andre CYP3A4-substrater (fx ciclosporin, proteasehæmmere) kan påvirke koncentration og bivirkningsrisiko for methylprednisolon og de andre midler. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Der er øget risiko for hypokaliæmi ved samtidig indgift af thiazider og loop-diuretika på grund af synergistisk effekt på kaliumekskretionen. Samtidig behandling med amphotericin B eller beta2-agonister , kan også øge risikoen for hypokaliæmi. Østrogener (herunder lavdosis hormonal kontraception ) kan øge virkningen af glukokortikoider. Samtidig behandling med NSAID øger risikoen for ulcus og blødning. Glukokortikoider modvirker effekten af somatropin. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika og interleukin-2. Påvirkning af den antikoagulerende effekt er set vedkombination med antikoagulerende midler . INR bør måles ved behandlingsstart og -ophør. Monitoreringen bør være særlig tæt ved højdosisbehandling med glukokortikoider. Virkningen af kolinesterasehæmmere ved myasthenia gravis kan svækkes af glukokortikoider. Glukokortikoider nedsætter absorptionen af calcium. Prednisolon kan nedsætte plasmakoncentrationen af isoniazid. Myopati er set vedkombination mellem højdosis glukokortikoid og antikolinergika. Levende eller levende svækkede vacciner må ikke anvendes ved...)

Reagila (...vedsageligt af CYP3A4. Kombination med hæmmere eller induktorer af CYP3A4 kan derfor henholdsvis øge eller mindske plasmakoncentrationerne af cariprazin og de aktive metabolitter. Samtidig anvendelse af portente CYP3A4-hæmmere (fx clarithromycin, itraconazol, ketoconazol, ritonavir) eller moderate eller potente CYP3A4-induktorer (fx carbamazepin, efavirenz, phenytoin, rifampicin) er kontraindiceret. Forsigtighed vedkombination med moderate CYP3A4-hæmmere som fx erythromycin. Dosisjustering af cariprazin kan overvejes. Se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Midler med effekt på CNS Kan forstærke den sederende virkning af hypnotika , analgetika (herunder opioider ), alkohol (samtidig brug frarådes) og antihistaminer . P-glykoprotein-substrater Cariprazin hæmmer P-glykoprotein. Forsigtighed ved...)

Lojuxta (...vedsageligt i leveren via CYP3A4. Samtidig administration med atorvastatin (svag CYP3A4-hæmmer) øgede AUC og den maksimale plasmakoncentration af lomitapid med faktor 2. Kombination med potente og moderate CYP3A4-hæmmere (fx amprenavir, clarithromycin, ketoconazol, ritonavir, diltiazem, større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo) er kontraindiceret. Vedkombination med svage CYP3A4-hæmmere bør dosering ske med 12 timers mellemrum eller dosis af lomitapid halveres. Ved seponering af den svage CYP3A4-hæmmer kan dosis af lomitapid optitreres ud fra LDL-kolesterol og tolerans. Manglende erfaring vedkombination med mere end en svag CYP3A4-hæmmer. Forsigtighed anbefales. Vedkombination med CYP3A4-induktorer anbefales hyppigere kontrol af LDL-kolesterol og evt. dosisjustering af lomitapid. Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet for oversigt over CYP3A4-hæmmere og -induktorer. Statiner Lomitapid øger plasmakoncentrationen af statiner med 50-60 %. Kontraindiceret ved samtidig behandling med over 40 mg simvastatin dgl. på grund af øget risiko for bl.a. myopati. Coumariner Lomitapid øger AUC og plasmakoncentrationen af warfarin. Øget INR er forekommet. Ved samtidig behandling bør INR måles før behandlingen med lomitapid startes og regelmæssigt under behandlingen. P-glykoprotein-substrater Lomitapid hæmmer P-glykoprotein. Ved...)

Tibsovo^® (...vedsagelig transporteres af P-gp (fx dabigatran). Uridindifosfat-glucuronosyltransferase (UGT) Ivosidenib kan inducere UGT enzymer og dermed reducere eksponering for UGT-substrater som fx lamotrigin, raltegravir. Risiko for forlænget QT-interval Samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet bør undgås: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Tricykliske antidepressiva En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon 2 , donepezil, lithium 1 , methadon 1 , moclobemid, oxaliplatin, terlipressin, vandetanib 2 , venlafaxin). 1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 2 Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler. Desuden forsigtighed ved...)

Sirturo (...Kombination med moderate/kraftige CYP3A4-induktorer bør undgås. Moderate/kraftige CYP3A4-inhibitorer, fx ciprofloxacin, clarithromycin, erythromycin, itraconazol, kan øge eksponeringen for bedaquilin og dermed risikoen for bivirkninger. Kombination...)

Vyxeos Liposomal, komb. (Cytostatikum. Cytarabin ( antimetabolit til cytidin og desoxycytidin) i kombination med daunorubicin ( topoisomerasehæmmer , antracyclinderivat) indkapslet i liposomer.)

Teysuno, komb. (Cytostatikum. i kombination med omsætningshæmmer og slimhindebeskyttende middel.)

Lonsurf, komb. (Cytostatikum. Trifluridin (en thymidinanalog) i kombination med tiperacil (en thymidinfosforylasehæmmer).)

Hemangiol^® (...ved samtidig indgift af NSAID. Samtidig administration af enzyminduktorer, som fx rifampicin eller phenobarbital kan nedsætte P-propranolol. Kombination med antidiabetika kan sløre hypoglykæmiens symptomer og forlænge den hypoglykæmiske respons over for insulin. Administration af cholestyramin eller colestipol sammen med propranolol har resulteret i et fald på op til 50 % af S-propranolol. Halogenerede anæstesistoffer kan svække myokardiekontraktilitet, når de administreres sammen med propranolol. β-stimulerende midler kan anvendes til at modvirke β-blokaden. Ved samtidig indgift af theophyllin nedsættes den metaboliske omsætning af theophyllin, hvorved dettes plasmakoncentration og effekt øges, specielt ved langvarig dosering. Centralt virkende antihypertensiva, fx methyldopa og moxonidin, kan i kombination med β-blokkere forværre hjerteinsufficiens ved...)

Xigduo, komb. (...Ved samtidig behandling med insulin eller sulfonylurinstof kan det være nødvendigt at reducere dosis af insulin/sulfonylurinstof for at undgå hypoglykæmi. Samtidig indgift af non-selektive β-blokkere medfører, at symptomerne på hypoglykæmi først optræder ved meget lave blodglucosekoncentrationer, og stigningen i blodsukkeret er langsom. β 1 -selektive β-blokkere bør anvendes. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen. ACE-hæmmere kan i sjældne tilfælde udløse hypoglykæmi. Vedkombination...)

Indivina^®, komb. (...tal eksponerede gravide indikerer bivirkninger af medroxyprogesteronacetat på fosteret. Ved doser, der er højere end normalt anvendt for orale kontraceptiva og HRT-præparater, er ...)

Novofem^®, komb. (...et antal eksponerede gravide indikerer bivirkninger af norethisteronacetat på fosteret. Ved doser, der er højere end normalt anvendt for orale kontraceptiva og HRT-præparater, er ...)

Trisekvens^®, komb. (...et antal eksponerede gravide indikerer bivirkninger af norethisteronacetat på fosteret. Ved doser, der er højere end normalt anvendt for orale kontraceptiva og HRT-præparater, er ...)

Trisequens, komb. (...et antal eksponerede gravide indikerer bivirkninger af norethisteronacetat på fosteret. Ved doser, der er højere end normalt anvendt for orale kontraceptiva og HRT-præparater, er ...)

OKEDI^® (...ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Grå stær Ved operation for grå stær kan der være mulig risiko for Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS). Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Opmærksomhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Ved leukopeni/neutropeni kontrolleres patienten. Behandlingen seponeres ved neutrofile leukocytter < 1 x 10 9 /L. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Prolaktinstigning Stigning i prolaktin kan ses ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. risperidon. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Ved tegn på prolaktin-relaterede bivirkninger anbefales kontrol af plasma-prolaktin. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Unge Børn og unge bør regelmæssigt vurderes for mulige effekter på vækst og seksuel modning (pga. risiko for langvarig hyperprolaktinæmi) samt for ekstrapyramidale symptomer. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Vægtøgning Vægtøgning er set ved behandling med risperidon. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risiko for antikolinerg belastning Risperidon er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Risperdal^® Consta^® (...ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Grå stær Ved operation for grå stær kan der være mulig risiko for Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS). Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Opmærksomhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Ved leukopeni/neutropeni kontrolleres patienten. Behandlingen seponeres ved neutrofile leukocytter < 1 x 10 9 /L. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Prolaktinstigning Stigning i prolaktin kan ses ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. risperidon. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Ved tegn på prolaktin-relaterede bivirkninger anbefales kontrol af plasma-prolaktin. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Unge Børn og unge bør regelmæssigt vurderes for mulige effekter på vækst og seksuel modning (pga. risiko for langvarig hyperprolaktinæmi) samt for ekstrapyramidale symptomer. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Vægtøgning Vægtøgning er set ved behandling med risperidon. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risiko for antikolinerg belastning Risperidon er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Risperidone "Teva GmbH" - Udgået: 05-01-2026 (...ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Grå stær Ved operation for grå stær kan der være mulig risiko for Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS). Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Opmærksomhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Ved leukopeni/neutropeni kontrolleres patienten. Behandlingen seponeres ved neutrofile leukocytter < 1 x 10 9 /L. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Prolaktinstigning Stigning i prolaktin kan ses ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. risperidon. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Ved tegn på prolaktin-relaterede bivirkninger anbefales kontrol af plasma-prolaktin. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Unge Børn og unge bør regelmæssigt vurderes for mulige effekter på vækst og seksuel modning (pga. risiko for langvarig hyperprolaktinæmi) samt for ekstrapyramidale symptomer. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Vægtøgning Vægtøgning er set ved behandling med risperidon. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risiko for antikolinerg belastning Risperidon er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Rispolept Consta (...ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Grå stær Ved operation for grå stær kan der være mulig risiko for Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS). Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Opmærksomhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Ved leukopeni/neutropeni kontrolleres patienten. Behandlingen seponeres ved neutrofile leukocytter < 1 x 10 9 /L. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Prolaktinstigning Stigning i prolaktin kan ses ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. risperidon. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Ved tegn på prolaktin-relaterede bivirkninger anbefales kontrol af plasma-prolaktin. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Unge Børn og unge bør regelmæssigt vurderes for mulige effekter på vækst og seksuel modning (pga. risiko for langvarig hyperprolaktinæmi) samt for ekstrapyramidale symptomer. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Vægtøgning Vægtøgning er set ved behandling med risperidon. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risiko for antikolinerg belastning Risperidon er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Orap^® (...ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Se desuden kontraindikationer(731). Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Det anbefales, at elektrolytter monitoreres periodisk. Fæokromocytom Forsigtighed anbefales pga. mulig forværring af tilstanden og i sjældne tilfælde udløsning af hypertensiv krise. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Prolaktinstigning Prolaktinstigning kan ses ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. pimozid. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Ældre Forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risiko for antikolinerg belastning Pimozid er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Rispemyl (...ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Grå stær Ved operation for grå stær kan der være mulig risiko for Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS). Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Opmærksomhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Ved leukopeni/neutropeni kontrolleres patienten. Behandlingen seponeres ved neutrofile leukocytter < 1 x 10 9 /L. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Prolaktinstigning Stigning i prolaktin kan ses ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. risperidon. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Ved tegn på prolaktin-relaterede bivirkninger anbefales kontrol af plasma-prolaktin. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Unge Børn og unge bør regelmæssigt vurderes for mulige effekter på vækst og seksuel modning (pga. risiko for langvarig hyperprolaktinæmi) samt for ekstrapyramidale symptomer. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Vægtøgning Vægtøgning er set ved behandling med risperidon. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risiko for antikolinerg belastning Risperidon er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Risperanne (...ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Grå stær Ved operation for grå stær kan der være mulig risiko for Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS). Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Opmærksomhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Ved leukopeni/neutropeni kontrolleres patienten. Behandlingen seponeres ved neutrofile leukocytter < 1 x 10 9 /L. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Prolaktinstigning Stigning i prolaktin kan ses ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. risperidon. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Ved tegn på prolaktin-relaterede bivirkninger anbefales kontrol af plasma-prolaktin. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Unge Børn og unge bør regelmæssigt vurderes for mulige effekter på vækst og seksuel modning (pga. risiko for langvarig hyperprolaktinæmi) samt for ekstrapyramidale symptomer. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Vægtøgning Vægtøgning er set ved behandling med risperidon. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risiko for antikolinerg belastning Risperidon er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Risperdal^® (...ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Grå stær Ved operation for grå stær kan der være mulig risiko for Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS). Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Opmærksomhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Ved leukopeni/neutropeni kontrolleres patienten. Behandlingen seponeres ved neutrofile leukocytter < 1 x 10 9 /L. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Prolaktinstigning Stigning i prolaktin kan ses ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. risperidon. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Ved tegn på prolaktin-relaterede bivirkninger anbefales kontrol af plasma-prolaktin. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Unge Børn og unge bør regelmæssigt vurderes for mulige effekter på vækst og seksuel modning (pga. risiko for langvarig hyperprolaktinæmi) samt for ekstrapyramidale symptomer. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Vægtøgning Vægtøgning er set ved behandling med risperidon. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risiko for antikolinerg belastning Risperidon er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Risperidon "Actavis" (...ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Grå stær Ved operation for grå stær kan der være mulig risiko for Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS). Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Opmærksomhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Ved leukopeni/neutropeni kontrolleres patienten. Behandlingen seponeres ved neutrofile leukocytter < 1 x 10 9 /L. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Prolaktinstigning Stigning i prolaktin kan ses ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. risperidon. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Ved tegn på prolaktin-relaterede bivirkninger anbefales kontrol af plasma-prolaktin. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Unge Børn og unge bør regelmæssigt vurderes for mulige effekter på vækst og seksuel modning (pga. risiko for langvarig hyperprolaktinæmi) samt for ekstrapyramidale symptomer. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Vægtøgning Vægtøgning er set ved behandling med risperidon. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risiko for antikolinerg belastning Risperidon er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Risperidon "Krka" (...ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Grå stær Ved operation for grå stær kan der være mulig risiko for Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS). Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Opmærksomhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Ved leukopeni/neutropeni kontrolleres patienten. Behandlingen seponeres ved neutrofile leukocytter < 1 x 10 9 /L. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Prolaktinstigning Stigning i prolaktin kan ses ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. risperidon. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Ved tegn på prolaktin-relaterede bivirkninger anbefales kontrol af plasma-prolaktin. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Unge Børn og unge bør regelmæssigt vurderes for mulige effekter på vækst og seksuel modning (pga. risiko for langvarig hyperprolaktinæmi) samt for ekstrapyramidale symptomer. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Vægtøgning Vægtøgning er set ved behandling med risperidon. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risiko for antikolinerg belastning Risperidon er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Risperidon "Paranova" (...ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Grå stær Ved operation for grå stær kan der være mulig risiko for Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS). Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Opmærksomhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Ved leukopeni/neutropeni kontrolleres patienten. Behandlingen seponeres ved neutrofile leukocytter < 1 x 10 9 /L. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Prolaktinstigning Stigning i prolaktin kan ses ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. risperidon. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Ved tegn på prolaktin-relaterede bivirkninger anbefales kontrol af plasma-prolaktin. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Unge Børn og unge bør regelmæssigt vurderes for mulige effekter på vækst og seksuel modning (pga. risiko for langvarig hyperprolaktinæmi) samt for ekstrapyramidale symptomer. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Vægtøgning Vægtøgning er set ved behandling med risperidon. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risiko for antikolinerg belastning Risperidon er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Risperidon "Sandoz" (...ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Grå stær Ved operation for grå stær kan der være mulig risiko for Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS). Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Opmærksomhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Ved leukopeni/neutropeni kontrolleres patienten. Behandlingen seponeres ved neutrofile leukocytter < 1 x 10 9 /L. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Prolaktinstigning Stigning i prolaktin kan ses ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. risperidon. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Ved tegn på prolaktin-relaterede bivirkninger anbefales kontrol af plasma-prolaktin. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Unge Børn og unge bør regelmæssigt vurderes for mulige effekter på vækst og seksuel modning (pga. risiko for langvarig hyperprolaktinæmi) samt for ekstrapyramidale symptomer. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Vægtøgning Vægtøgning er set ved behandling med risperidon. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risiko for antikolinerg belastning Risperidon er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Risperidon "Stada" (...ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Grå stær Ved operation for grå stær kan der være mulig risiko for Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS). Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Opmærksomhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Ved leukopeni/neutropeni kontrolleres patienten. Behandlingen seponeres ved neutrofile leukocytter < 1 x 10 9 /L. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Prolaktinstigning Stigning i prolaktin kan ses ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. risperidon. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Ved tegn på prolaktin-relaterede bivirkninger anbefales kontrol af plasma-prolaktin. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Unge Børn og unge bør regelmæssigt vurderes for mulige effekter på vækst og seksuel modning (pga. risiko for langvarig hyperprolaktinæmi) samt for ekstrapyramidale symptomer. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Vægtøgning Vægtøgning er set ved behandling med risperidon. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risiko for antikolinerg belastning Risperidon er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Risperidon "Teva" (...ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Grå stær Ved operation for grå stær kan der være mulig risiko for Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS). Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Opmærksomhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Ved leukopeni/neutropeni kontrolleres patienten. Behandlingen seponeres ved neutrofile leukocytter < 1 x 10 9 /L. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Prolaktinstigning Stigning i prolaktin kan ses ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. risperidon. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Ved tegn på prolaktin-relaterede bivirkninger anbefales kontrol af plasma-prolaktin. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Unge Børn og unge bør regelmæssigt vurderes for mulige effekter på vækst og seksuel modning (pga. risiko for langvarig hyperprolaktinæmi) samt for ekstrapyramidale symptomer. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Vægtøgning Vægtøgning er set ved behandling med risperidon. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risiko for antikolinerg belastning Risperidon er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Truxal^® (...ved dosisøgning på 50 % eller mere. Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Se endvidere kontraindikationer . Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Hyperglykæmi Hyperglykæmi er forekommet og patienten bør løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition. HbA1c og fastelipider bør måles før behandlingsstart og efterfølgende kontrolleres. Myasthenia gravis Forsigtighed anbefales pga. mulig risiko for forværring af tilstanden. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Prolaktinstigning Prolaktinstigning kan ses ved brug af antipsykotika. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE (fx større kirurgi, cancer, overvægt, immobilitet, tidligere VTE, behandling med orale kontraceptiva, familiær disposition). Ældre Forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Vægtøgning Pga. risiko for vægtøgning bør BMI og taljeomfang måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med psykofarmaka af voksne med psykiske lidelser og adfærdsforstyrrelser (6604) . Risiko for antikolinerg belastning Chlorprothixenhydrochlorid har stærk antikolinerg effekt. En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a. autonom neuropati, GI-obstruktion, snævervinklet glaukom, hjertesvigt, myastenia gravis, prostatahyperplasi, tyrotoksikose og vandladningsbesvær. Der bør udspørges om symptomer på akut vinkellukning (akut glaukom), før behandling påbegyndes. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Hydroxyzine "Bluefish" (...ved nedsat krampetærskel, da hydroxyzin kan nedsætte krampetærsklen yderligere. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Mundtørhed og cariesrisiko Den antikolinerge effekt medfører mundtørhed med øget risiko for udvikling af caries. Ved langvarig behandling tilrådes regelmæssig tandlægekontrol, fx hver 3. måned. Se desuden Mukomimetika . Risiko for antikolinerg belastning Hydroxyzin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og vedkombination...)

Hydroxyzine "Medical Valley" (...ved nedsat krampetærskel, da hydroxyzin kan nedsætte krampetærsklen yderligere. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Mundtørhed og cariesrisiko Den antikolinerge effekt medfører mundtørhed med øget risiko for udvikling af caries. Ved langvarig behandling tilrådes regelmæssig tandlægekontrol, fx hver 3. måned. Se desuden Mukomimetika . Risiko for antikolinerg belastning Hydroxyzin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og vedkombination...)

Hydroxyzine "Orifarm" (...ved nedsat krampetærskel, da hydroxyzin kan nedsætte krampetærsklen yderligere. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Mundtørhed og cariesrisiko Den antikolinerge effekt medfører mundtørhed med øget risiko for udvikling af caries. Ved langvarig behandling tilrådes regelmæssig tandlægekontrol, fx hver 3. måned. Se desuden Mukomimetika . Risiko for antikolinerg belastning Hydroxyzin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og vedkombination...)

Hydroxyzinhydrochlorid "EQL Pharma" (...ved nedsat krampetærskel, da hydroxyzin kan nedsætte krampetærsklen yderligere. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Mundtørhed og cariesrisiko Den antikolinerge effekt medfører mundtørhed med øget risiko for udvikling af caries. Ved langvarig behandling tilrådes regelmæssig tandlægekontrol, fx hver 3. måned. Se desuden Mukomimetika . Risiko for antikolinerg belastning Hydroxyzin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og vedkombination...)

Ezetimib/Simvastatin "Krka", komb. (...ved samtidig brug af mindre potente CYP3A4-hæmmere (fx fluconazol, verapamil og diltiazem). For nogle kombinationer bør simvastatindosis ikke overstige et bestemt niveau - se nedenfor. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Simvastatin er er substrat for BCRP og samtidig behandling med midler, som hæmmer BCRP kan øge koncentrationen. For visse af midlerne bør dosis af simvastatin ikke overstige et bestemt niveau - se nedenfor. Kombination med ciclosporin og gemfibrozil er ligeledes kontraindiceret. Ved samtidig anvendelse af fusidin og HMG-CoA-reduktasehæmmere som simvastatin øges risikoen for myopati. Simvastatin skal normalt midlertidigt seponeres ved behandling med fusidin - simvastatinbehandlingen kan genoptages 7 dage efter sidste dosis fusidin. Vedkombination med en række midler, bør dosis af simvastatin ikke overstige bestemte niveauer, på grund af øget risiko for bl.a. myopati: Fibrater bortset fra gemfibrozil (kontraindiceret); højst anbefalede simvastatindosis er 10 mg (specialistopgave) Amiodaron, amlodipin, diltiazem, elbasvir, grazoprevir og verapamil; højst anbefalede simvastatindosis er 20 mg Nicotinsyre > 1g/dgl.; højst anbefalede simvastatindosis er 20 mg (bør helt undgås ved patienter af asiatisk herkomst) Ticagrelor; højst anbefalede simvastatindosis er 40 mg. Simvastatin øger virkningen af vitamin K-antagonister . Samtidig indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo frarådes. Anionbyttere (fx colestyramin) nedsætter absorptionen af ezetimib. Ezetimib bør indtages mindst 2 timer før eller mindst 4 timer efter anionbyttere. Forsigtighed ved...)

Inegy^®, komb. - Udgået: 11-05-2026 (...ved samtidig brug af mindre potente CYP3A4-hæmmere (fx fluconazol, verapamil og diltiazem). For nogle kombinationer bør simvastatindosis ikke overstige et bestemt niveau - se nedenfor. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Simvastatin er er substrat for BCRP og samtidig behandling med midler, som hæmmer BCRP kan øge koncentrationen. For visse af midlerne bør dosis af simvastatin ikke overstige et bestemt niveau - se nedenfor. Kombination med ciclosporin og gemfibrozil er ligeledes kontraindiceret. Ved samtidig anvendelse af fusidin og HMG-CoA-reduktasehæmmere som simvastatin øges risikoen for myopati. Simvastatin skal normalt midlertidigt seponeres ved behandling med fusidin - simvastatinbehandlingen kan genoptages 7 dage efter sidste dosis fusidin. Vedkombination med en række midler, bør dosis af simvastatin ikke overstige bestemte niveauer, på grund af øget risiko for bl.a. myopati: Fibrater bortset fra gemfibrozil (kontraindiceret); højst anbefalede simvastatindosis er 10 mg (specialistopgave) Amiodaron, amlodipin, diltiazem, elbasvir, grazoprevir og verapamil; højst anbefalede simvastatindosis er 20 mg Nicotinsyre > 1g/dgl.; højst anbefalede simvastatindosis er 20 mg (bør helt undgås ved patienter af asiatisk herkomst) Ticagrelor; højst anbefalede simvastatindosis er 40 mg. Simvastatin øger virkningen af vitamin K-antagonister . Samtidig indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo frarådes. Anionbyttere (fx colestyramin) nedsætter absorptionen af ezetimib. Ezetimib bør indtages mindst 2 timer før eller mindst 4 timer efter anionbyttere. Forsigtighed ved...)

Simvanor (...ved samtidig brug af mindre potente CYP3A4-hæmmere (fx fluconazol, verapamil og diltiazem). For nogle kombinationer bør simvastatindosis ikke overstige et bestemt niveau - se nedenfor. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Simvastatin er et substrat for BCRP og samtidig behandling med midler, som hæmmer BCRP kan øge koncentrationen. For visse af midlerne bør dosis af simvastatin ikke overstige et bestemt niveau - se nedenfor. Kombination med ciclosporin og gemfibrozil er ligeledes kontraindiceret. Ved samtidig anvendelse af fusidin og HMG-CoA-reduktasehæmmere (fx simvastatin) øges risikoen for myopati. Simvastatin skal normalt midlertidigt seponeres ved behandling med fusidin - simvastatinbehandlingen kan genoptages 7 dage efter sidste dosis fusidin. Vedkombination med en række midler, bør dosis af simvastatin ikke overstige bestemte niveauer, på grund af øget risiko for bl.a. myopati: Fibrater bortset fra gemfibrozil (kontraindiceret); højst anbefalede simvastatindosis er 10 mg (specialistopgave) Amiodaron, amlodipin, diltiazem, elbasvir, grazoprevir og verapamil; højst anbefalede simvastatindosis er 20 mg Nicotinsyre > 1g/dgl.; højst anbefalede simvastatindosis er 20 mg (bør helt undgås ved patienter af asiatisk herkomst) Lomitapid og ticagrelor; højst anbefalede simvastatindosis er 40 mg. Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden med 40-50 %, hvorfor statiner skal indtages mindst 2 timer før eller 4 timer efter anionbyttere. Rifampicin kan sænke plasmakoncentrationen af simvastatin gennem induktion af CYP3A4. Simvastatin øger virkningen af vitamin K-antagonister . Samtidig indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo frarådes. Forsigtighed ved...)

Simvastatin "KRKA" (...ved samtidig brug af mindre potente CYP3A4-hæmmere (fx fluconazol, verapamil og diltiazem). For nogle kombinationer bør simvastatindosis ikke overstige et bestemt niveau - se nedenfor. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Simvastatin er et substrat for BCRP og samtidig behandling med midler, som hæmmer BCRP kan øge koncentrationen. For visse af midlerne bør dosis af simvastatin ikke overstige et bestemt niveau - se nedenfor. Kombination med ciclosporin og gemfibrozil er ligeledes kontraindiceret. Ved samtidig anvendelse af fusidin og HMG-CoA-reduktasehæmmere (fx simvastatin) øges risikoen for myopati. Simvastatin skal normalt midlertidigt seponeres ved behandling med fusidin - simvastatinbehandlingen kan genoptages 7 dage efter sidste dosis fusidin. Vedkombination med en række midler, bør dosis af simvastatin ikke overstige bestemte niveauer, på grund af øget risiko for bl.a. myopati: Fibrater bortset fra gemfibrozil (kontraindiceret); højst anbefalede simvastatindosis er 10 mg (specialistopgave) Amiodaron, amlodipin, diltiazem, elbasvir, grazoprevir og verapamil; højst anbefalede simvastatindosis er 20 mg Nicotinsyre > 1g/dgl.; højst anbefalede simvastatindosis er 20 mg (bør helt undgås ved patienter af asiatisk herkomst) Lomitapid og ticagrelor; højst anbefalede simvastatindosis er 40 mg. Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden med 40-50 %, hvorfor statiner skal indtages mindst 2 timer før eller 4 timer efter anionbyttere. Rifampicin kan sænke plasmakoncentrationen af simvastatin gennem induktion af CYP3A4. Simvastatin øger virkningen af vitamin K-antagonister . Samtidig indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo frarådes. Forsigtighed ved...)

Simvastatin "Nordic Prime" - Udgået: 19-01-2026 (...ved samtidig brug af mindre potente CYP3A4-hæmmere (fx fluconazol, verapamil og diltiazem). For nogle kombinationer bør simvastatindosis ikke overstige et bestemt niveau - se nedenfor. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Simvastatin er et substrat for BCRP og samtidig behandling med midler, som hæmmer BCRP kan øge koncentrationen. For visse af midlerne bør dosis af simvastatin ikke overstige et bestemt niveau - se nedenfor. Kombination med ciclosporin og gemfibrozil er ligeledes kontraindiceret. Ved samtidig anvendelse af fusidin og HMG-CoA-reduktasehæmmere (fx simvastatin) øges risikoen for myopati. Simvastatin skal normalt midlertidigt seponeres ved behandling med fusidin - simvastatinbehandlingen kan genoptages 7 dage efter sidste dosis fusidin. Vedkombination med en række midler, bør dosis af simvastatin ikke overstige bestemte niveauer, på grund af øget risiko for bl.a. myopati: Fibrater bortset fra gemfibrozil (kontraindiceret); højst anbefalede simvastatindosis er 10 mg (specialistopgave) Amiodaron, amlodipin, diltiazem, elbasvir, grazoprevir og verapamil; højst anbefalede simvastatindosis er 20 mg Nicotinsyre > 1g/dgl.; højst anbefalede simvastatindosis er 20 mg (bør helt undgås ved patienter af asiatisk herkomst) Lomitapid og ticagrelor; højst anbefalede simvastatindosis er 40 mg. Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden med 40-50 %, hvorfor statiner skal indtages mindst 2 timer før eller 4 timer efter anionbyttere. Rifampicin kan sænke plasmakoncentrationen af simvastatin gennem induktion af CYP3A4. Simvastatin øger virkningen af vitamin K-antagonister . Samtidig indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo frarådes. Forsigtighed ved...)

Simvastatin "Paranova" (...ved samtidig brug af mindre potente CYP3A4-hæmmere (fx fluconazol, verapamil og diltiazem). For nogle kombinationer bør simvastatindosis ikke overstige et bestemt niveau - se nedenfor. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Simvastatin er et substrat for BCRP og samtidig behandling med midler, som hæmmer BCRP kan øge koncentrationen. For visse af midlerne bør dosis af simvastatin ikke overstige et bestemt niveau - se nedenfor. Kombination med ciclosporin og gemfibrozil er ligeledes kontraindiceret. Ved samtidig anvendelse af fusidin og HMG-CoA-reduktasehæmmere (fx simvastatin) øges risikoen for myopati. Simvastatin skal normalt midlertidigt seponeres ved behandling med fusidin - simvastatinbehandlingen kan genoptages 7 dage efter sidste dosis fusidin. Vedkombination med en række midler, bør dosis af simvastatin ikke overstige bestemte niveauer, på grund af øget risiko for bl.a. myopati: Fibrater bortset fra gemfibrozil (kontraindiceret); højst anbefalede simvastatindosis er 10 mg (specialistopgave) Amiodaron, amlodipin, diltiazem, elbasvir, grazoprevir og verapamil; højst anbefalede simvastatindosis er 20 mg Nicotinsyre > 1g/dgl.; højst anbefalede simvastatindosis er 20 mg (bør helt undgås ved patienter af asiatisk herkomst) Lomitapid og ticagrelor; højst anbefalede simvastatindosis er 40 mg. Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden med 40-50 %, hvorfor statiner skal indtages mindst 2 timer før eller 4 timer efter anionbyttere. Rifampicin kan sænke plasmakoncentrationen af simvastatin gennem induktion af CYP3A4. Simvastatin øger virkningen af vitamin K-antagonister . Samtidig indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo frarådes. Forsigtighed ved...)

Simvastatin "Sandoz" (...ved samtidig brug af mindre potente CYP3A4-hæmmere (fx fluconazol, verapamil og diltiazem). For nogle kombinationer bør simvastatindosis ikke overstige et bestemt niveau - se nedenfor. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Simvastatin er et substrat for BCRP og samtidig behandling med midler, som hæmmer BCRP kan øge koncentrationen. For visse af midlerne bør dosis af simvastatin ikke overstige et bestemt niveau - se nedenfor. Kombination med ciclosporin og gemfibrozil er ligeledes kontraindiceret. Ved samtidig anvendelse af fusidin og HMG-CoA-reduktasehæmmere (fx simvastatin) øges risikoen for myopati. Simvastatin skal normalt midlertidigt seponeres ved behandling med fusidin - simvastatinbehandlingen kan genoptages 7 dage efter sidste dosis fusidin. Vedkombination med en række midler, bør dosis af simvastatin ikke overstige bestemte niveauer, på grund af øget risiko for bl.a. myopati: Fibrater bortset fra gemfibrozil (kontraindiceret); højst anbefalede simvastatindosis er 10 mg (specialistopgave) Amiodaron, amlodipin, diltiazem, elbasvir, grazoprevir og verapamil; højst anbefalede simvastatindosis er 20 mg Nicotinsyre > 1g/dgl.; højst anbefalede simvastatindosis er 20 mg (bør helt undgås ved patienter af asiatisk herkomst) Lomitapid og ticagrelor; højst anbefalede simvastatindosis er 40 mg. Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden med 40-50 %, hvorfor statiner skal indtages mindst 2 timer før eller 4 timer efter anionbyttere. Rifampicin kan sænke plasmakoncentrationen af simvastatin gennem induktion af CYP3A4. Simvastatin øger virkningen af vitamin K-antagonister . Samtidig indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo frarådes. Forsigtighed ved...)

Simvastatin "Stada" (...ved samtidig brug af mindre potente CYP3A4-hæmmere (fx fluconazol, verapamil og diltiazem). For nogle kombinationer bør simvastatindosis ikke overstige et bestemt niveau - se nedenfor. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Simvastatin er et substrat for BCRP og samtidig behandling med midler, som hæmmer BCRP kan øge koncentrationen. For visse af midlerne bør dosis af simvastatin ikke overstige et bestemt niveau - se nedenfor. Kombination med ciclosporin og gemfibrozil er ligeledes kontraindiceret. Ved samtidig anvendelse af fusidin og HMG-CoA-reduktasehæmmere (fx simvastatin) øges risikoen for myopati. Simvastatin skal normalt midlertidigt seponeres ved behandling med fusidin - simvastatinbehandlingen kan genoptages 7 dage efter sidste dosis fusidin. Vedkombination med en række midler, bør dosis af simvastatin ikke overstige bestemte niveauer, på grund af øget risiko for bl.a. myopati: Fibrater bortset fra gemfibrozil (kontraindiceret); højst anbefalede simvastatindosis er 10 mg (specialistopgave) Amiodaron, amlodipin, diltiazem, elbasvir, grazoprevir og verapamil; højst anbefalede simvastatindosis er 20 mg Nicotinsyre > 1g/dgl.; højst anbefalede simvastatindosis er 20 mg (bør helt undgås ved patienter af asiatisk herkomst) Lomitapid og ticagrelor; højst anbefalede simvastatindosis er 40 mg. Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden med 40-50 %, hvorfor statiner skal indtages mindst 2 timer før eller 4 timer efter anionbyttere. Rifampicin kan sænke plasmakoncentrationen af simvastatin gennem induktion af CYP3A4. Simvastatin øger virkningen af vitamin K-antagonister . Samtidig indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo frarådes. Forsigtighed ved...)

Simvastatin "Teva" (...ved samtidig brug af mindre potente CYP3A4-hæmmere (fx fluconazol, verapamil og diltiazem). For nogle kombinationer bør simvastatindosis ikke overstige et bestemt niveau - se nedenfor. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Simvastatin er et substrat for BCRP og samtidig behandling med midler, som hæmmer BCRP kan øge koncentrationen. For visse af midlerne bør dosis af simvastatin ikke overstige et bestemt niveau - se nedenfor. Kombination med ciclosporin og gemfibrozil er ligeledes kontraindiceret. Ved samtidig anvendelse af fusidin og HMG-CoA-reduktasehæmmere (fx simvastatin) øges risikoen for myopati. Simvastatin skal normalt midlertidigt seponeres ved behandling med fusidin - simvastatinbehandlingen kan genoptages 7 dage efter sidste dosis fusidin. Vedkombination med en række midler, bør dosis af simvastatin ikke overstige bestemte niveauer, på grund af øget risiko for bl.a. myopati: Fibrater bortset fra gemfibrozil (kontraindiceret); højst anbefalede simvastatindosis er 10 mg (specialistopgave) Amiodaron, amlodipin, diltiazem, elbasvir, grazoprevir og verapamil; højst anbefalede simvastatindosis er 20 mg Nicotinsyre > 1g/dgl.; højst anbefalede simvastatindosis er 20 mg (bør helt undgås ved patienter af asiatisk herkomst) Lomitapid og ticagrelor; højst anbefalede simvastatindosis er 40 mg. Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden med 40-50 %, hvorfor statiner skal indtages mindst 2 timer før eller 4 timer efter anionbyttere. Rifampicin kan sænke plasmakoncentrationen af simvastatin gennem induktion af CYP3A4. Simvastatin øger virkningen af vitamin K-antagonister . Samtidig indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo frarådes. Forsigtighed ved...)

Simvastatin "Viatris" (...ved samtidig brug af mindre potente CYP3A4-hæmmere (fx fluconazol, verapamil og diltiazem). For nogle kombinationer bør simvastatindosis ikke overstige et bestemt niveau - se nedenfor. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Simvastatin er et substrat for BCRP og samtidig behandling med midler, som hæmmer BCRP kan øge koncentrationen. For visse af midlerne bør dosis af simvastatin ikke overstige et bestemt niveau - se nedenfor. Kombination med ciclosporin og gemfibrozil er ligeledes kontraindiceret. Ved samtidig anvendelse af fusidin og HMG-CoA-reduktasehæmmere (fx simvastatin) øges risikoen for myopati. Simvastatin skal normalt midlertidigt seponeres ved behandling med fusidin - simvastatinbehandlingen kan genoptages 7 dage efter sidste dosis fusidin. Vedkombination med en række midler, bør dosis af simvastatin ikke overstige bestemte niveauer, på grund af øget risiko for bl.a. myopati: Fibrater bortset fra gemfibrozil (kontraindiceret); højst anbefalede simvastatindosis er 10 mg (specialistopgave) Amiodaron, amlodipin, diltiazem, elbasvir, grazoprevir og verapamil; højst anbefalede simvastatindosis er 20 mg Nicotinsyre > 1g/dgl.; højst anbefalede simvastatindosis er 20 mg (bør helt undgås ved patienter af asiatisk herkomst) Lomitapid og ticagrelor; højst anbefalede simvastatindosis er 40 mg. Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden med 40-50 %, hvorfor statiner skal indtages mindst 2 timer før eller 4 timer efter anionbyttere. Rifampicin kan sænke plasmakoncentrationen af simvastatin gennem induktion af CYP3A4. Simvastatin øger virkningen af vitamin K-antagonister . Samtidig indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo frarådes. Forsigtighed ved...)

Carblit (...ved længerevarende indgift af diuretika af thiazidgruppen . Behandling med ACE-hæmmere nedsætter ligeledes den renale lithiumclearance. Hos patienter i lithiumbehandling er beskrevet øget lithiumkoncentration med risiko for intoksikation ved samtidig indgift af non-steroide antiinflammatoriske midler . Metronidazol kan øge plasmakoncentrationen af lithium. Vedkombination med store doser antipsykotika , specielt haloperidol, kan i sjældne tilfælde ses ekstrapyramidale symptomer og uklarhed. Vedkombination med elektrostimulation kan hos ældre ses konfusion og uro. Ved samtidig indgift af lithium og lægemidler, der påvirker serotoninomsætningen (fx selektive serotoningenoptagshæmmere ), kan serotoninsyndrom udvikles med søvnforstyrrelser, agitation og tremor, i svære tilfælde myoklonus, temperaturstigning og konfusion. Samtidig anvendelse af de selektive SGLT-2-hæmmere dapagliflozin eller empagliflozin kan medføre nedsat plasmakoncentration af lithium. Der er set både reduktion og øgning af AUC for lithium vedkombination med topiramat. Monitorering af plasmakoncentration af lithium anbefales. Forsigtighed ved...)

Litiumkarbonat "OBA" (...ved længerevarende indgift af diuretika af thiazidgruppen . Behandling med ACE-hæmmere nedsætter ligeledes den renale lithiumclearance. Hos patienter i lithiumbehandling er beskrevet øget lithiumkoncentration med risiko for intoksikation ved samtidig indgift af non-steroide antiinflammatoriske midler . Metronidazol kan øge plasmakoncentrationen af lithium. Vedkombination med store doser antipsykotika , specielt haloperidol, kan i sjældne tilfælde ses ekstrapyramidale symptomer og uklarhed. Vedkombination med elektrostimulation kan hos ældre ses konfusion og uro. Ved samtidig indgift af lithium og lægemidler, der påvirker serotoninomsætningen (fx selektive serotoningenoptagshæmmere ), kan serotoninsyndrom udvikles med søvnforstyrrelser, agitation og tremor, i svære tilfælde myoklonus, temperaturstigning og konfusion. Samtidig anvendelse af de selektive SGLT-2-hæmmere dapagliflozin eller empagliflozin kan medføre nedsat plasmakoncentration af lithium. Der er set både reduktion og øgning af AUC for lithium vedkombination med topiramat. Monitorering af plasmakoncentration af lithium anbefales. Forsigtighed ved...)

Litarex^® (...ved længerevarende indgift af diuretika af thiazidgruppen . Behandling med ACE-hæmmere nedsætter ligeledes den renale lithiumclearance. Hos patienter i lithiumbehandling er beskrevet øget lithiumkoncentration med risiko for intoksikation ved samtidig indgift af non-steroide antiinflammatoriske midler . Metronidazol kan øge plasmakoncentrationen af lithium. Vedkombination med store doser antipsykotika , specielt haloperidol, kan i sjældne tilfælde ses ekstrapyramidale symptomer og uklarhed. Vedkombination med elektrostimulation kan hos ældre ses konfusion og uro. Ved samtidig indgift af lithium og lægemidler, der påvirker serotoninomsætningen (fx selektive serotoningenoptagshæmmere), kan serotoninsyndrom udvikles med søvnforstyrrelser, agitation og tremor, i svære tilfælde myoklonus, temperaturstigning og konfusion. Samtidig anvendelse af de selektive SGLT-2-hæmmere dapagliflozin eller empagliflozin kan medføre nedsat plasmakoncentration af lithium. Der er set både reduktion og øgning af AUC for lithium vedkombination med topiramat. Monitorering af plasmakoncentration af lithium anbefales. Forsigtighed ved...)

Fenemal "DLF" (...ved langvarig brug af barbiturater. Barbiturater hæmmer den hypoglykæmiske virkning af orale antidiabetika (sulfonylurinstoffer). Barbiturater nedsætter virkningen af theophyllin ved enzyminduktion. Ved...)

Iqtopam (...vedkombination med opioider. Samtidig brug bør undgås. Phenytoin, phenobarbital, carbamazepin, lamotrigin og valproat kan øge udskillelsen af clonazepam og dermed nedsætte dets plasmakoncentration. Clonazepam kan ændre (som regel øge) plasmakoncentration af phenytoin eller primidon ved samtidig behandling. Kombination...)

Pleyris^® (...ved depression i anamnesen og opmærksomhed på evt. depressionssymptomer. Mulig risiko for forværring af eksisterende depression. Diabetes Der er forekommet fald i insulinfølsomheden ved behandling med østrogen-gestagen kombinationsmidler. Opmærksomhed på evt. behov for justering af den antidiabetiske behandling. Risiko for retinal vaskulær læsion Behandlingen seponeres ved symptomer som pludselig svær hovedpine eller synsnedsættelse, der kan være relateret til papillært ødem eller retinal blødning. Der kan være øget risiko for vaskulære retinale lidelser: Hos personer over 35 år. Hos rygere. Ved risikofaktorer for aterosklerose. Behandlingen seponeres ved: Mistanke om cerebrovaskulær lidelse, myokardieinfarkt, tromboemboli eller tromboflebitis. Væskeretention Progesteron kan medføre væskeretention. Forsigtighed ved...)

Prolutex^® (...ved depression i anamnesen og opmærksomhed på evt. depressionssymptomer. Mulig risiko for forværring af eksisterende depression. Diabetes Der er forekommet fald i insulinfølsomheden ved behandling med østrogen-gestagen kombinationsmidler. Opmærksomhed på evt. behov for justering af den antidiabetiske behandling. Risiko for retinal vaskulær læsion Behandlingen seponeres ved symptomer som pludselig svær hovedpine eller synsnedsættelse, der kan være relateret til papillært ødem eller retinal blødning. Der kan være øget risiko for vaskulære retinale lidelser: Hos personer over 35 år. Hos rygere. Ved risikofaktorer for aterosklerose. Behandlingen seponeres ved: Mistanke om cerebrovaskulær lidelse, myokardieinfarkt, tromboemboli eller tromboflebitis. Væskeretention Progesteron kan medføre væskeretention. Forsigtighed ved...)

Mydrane, komb. (...rtyroidisme aterosklerose prostataproblemer. Anbefales ikke til kataraktoperation i kombination med vitrektomi på grund af phenylephrins vasokonstringerende effekt. Anbefales ikke...)

Eliquis^® (...ved behandling af DVT og LE. Samtidig behandling med andre antikoagulantia resulterer i additiv virkning på anti-faktor Xa-aktiviteten og er kontraindiceret. Samtidig behandling med ASA og/eller clopidogrel, SSRI eller SNRI øger blødningsrisikoen og bør derfor anvendes med forsigtighed. Behandling med et NSAID må ikke igangsættes hos patienter, der er i behandling med et DOAK-præparat , medmindre dosisjustering er overvejet mhp. den øgede blødningsrisiko. Ved samtidig behandling med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til straks at kontakte lægen ved...)

Duodopa^® (subkutan) infusionsvæske, opløsning, komb. (...ved samtidig administration af non-selektive MAO-hæmmere (isocarboxazid, linezolid). Kombinationen af selektive MAO-B- (fx selegilin) og MAO-A-hæmmere (moclobemid) virker som non-selektive MAO-hæmmere. Non-selektive MAO-hæmmere bør seponeres mindst 2 uger før behandling med levodopa. På grund af synergisme øger levodopa den kardiotoksiske effekt af tricykliske antidepressiva. Sympatomimetika kan øge kardiovaskulære bivirkninger relateret til levodopa. Antikolinergika kan svække virkningen af levodopa på grund af langsommere absorption og forstærke dyskinesier. Der kan opstå behov for at justere dosis af levodopa. Antikolinergika må ikke seponeres brat, når behandling med levodopa-præparater påbegyndes, da det kan tage noget tid, før virkningen af levodopa sætter ind. Ortostatisk hypotension kan forekomme, når patienten i forvejen behandles med antihypertensiva og i kombination med selegilin og COMT-hæmmere, som kan øge biotilgængeligheden af levodopa. Dosisreduktion af levodopa-præparatet kan blive nødvendig. Dopamin D 2 -receptor antagonister (fx visse antipsykotika) blokerer dopaminreceptorerne og ophæver virkningen af levodopa-præparatet. Omvendt kan levodopa også nedsætte effekten af antipsykotika. Der bør udvises forsigtighed ved samtidig administration af disse lægemidler. Metoclopramid øger levodopas absorptionshastighed og nedsætter dets virkning. De to stoffer bør ikke anvendes sammen. Benzodiazepiner, isoniazid og phenytoin kan reducere den terapeutiske effekt af levodopa. Pyridoxin (vitamin B 6 ) i store doser hæmmer effekten. Levodopa kan danne chelater med jern i mave-tarm-kanalen, hvilket medfører reduceret absorption af levodopa. Derfor bør jern og levodopa administreres med mindst 4 timers interval. Amantadin har en synergistisk virkning med levodopa og kan øge levodopa-relaterede bivirkninger. En dosisjustering kan være nødvendig. Bemærk: Risiko for falsk positiv reaktion for urinketonstof og antiglobuliner (bl.a. Coombs test) og falsk negativ reaktion ved...)

Bimatoprost "Stada" (...loger eller prostaglandinderivater samtidigt. Der er set store stigninger i øjentrykket ved samtidig brug af flere øjenmidler af prostaglandintypen, og kombinationen frarådes derf...)

Lumigan^® (...loger eller prostaglandinderivater samtidigt. Der er set store stigninger i øjentrykket ved samtidig brug af flere øjenmidler af prostaglandintypen, og kombinationen frarådes derf...)

Awiqli^® (...Ved skift fra basalinsulin (1-2 gange dagligt) gives første dosis dagen efter sidste basalinsulindosis. Initialt: Samlet daglig basaldosis × 7. Til første injektion gives en ekstra engangsdosis på 50 % (samlet daglig basaldosis × 7 × 1,5, afrundet til nærmeste 10 E). Eksempel: personen får 20 enheder basal insulin dagligt. Samlet basaldosis er 20 enheder x 7 = 140 enheder én gang om ugen. Første dosis øges med 50 % altså 140 enheder x 1,5 = 210 enheder. Vedligeholdelsesdosis : Én gang ugentligt på samme ugedag med samlet daglig basaldosis × 7. Justering af insulindosis: Eksempel: Der måles fasteblodglucose de sidste 3 dage før den ugentlige injektion. Hvis det terapeutiske mål er et fasteblodglucose mellem 4,4 -8 mmol/l og det gennemsnitlige fasteblodglucose er over 8 mmol/l øges dosis med 20 enheder (140+20 = 160 enheder). Ved et gennemsnitlig fasteblodglucose under 4,4 mmol/l reduceres dosis med 20 enheder (140-20 = 120 enheder), eventuel med mere ved behov, fx skønnet risiko for hypoglykæmi. Det terapeutiske mål afhænger bl.a. af personens compliance, variation i fasteblodglucose fra dag til dag, evnen til at mærke lave blodglucoser (hypoglykæmi) og personens alder. Hos ældre og skrøbelige patienter et terapeutisk mål med et gennemsnitligt fasteblodglucose på mellem 7-10 mmol/l ofte optimalt. Evnen til at mærke hypoglykæmi svækkes med alderen. Vær opmærksom på, at pga. af den lange halveringstid varer det 3-4 uger efter dosisændringer før der opnås ny ligevægt i den glucosesænkende effekt. Diabetes 2 Voksne (≥ 18 år) Initialt: 70 E s.c. én gang ugentligt. Herefter individuel s.c. dosering én gang ugentligt på samme ugedag. Justering af insulindosis: som ovenfor beskrevet. Som monoterapi eller i kombination med oral antidiabetika , GLP-1-receptoragonister og bolusinsulin. Når insulin icodec tilføjes til behandling med sulfonylurinstof , skal det overvejes at seponere eller reducere dosis af sulfonylurinstof, hvorimod behandlingen med metformin, antidiabetika, eventuel GLP-1 receptor agonist fortsættes Antidiabetika og GLP-1 receptor agonister reducere insulindosis, og derved risikoen for hypoglykæmi. GLP-1 receptor agonister og SGLT-2 hæmmere har organbeskyttende effekter på specielt hjertekar - og nyresygdom, samt er med til at regulere blodtrykket. Skift fra basalinsulin administreret én eller to gange dagligt Ved skift fra basalinsulin (1-2 gange dagligt) gives første dosis dagen efter sidste basalinsulindosis. Initialt: Samlet daglig basaldosis × 7. Til første injektion gives en ekstra engangsdosis på 50 %, hvis der søges hurtigere opnåelse af glykæmisk kontrol hos patienter med type 2-diabetes. Beregnes ved samlet daglig basaldosis × 7 × 1,5, afrundet til nærmeste 10 E. Eksempler på beregningen kan ses i produktresumé . Ved...)

Combar (...ved epilepsi (4529) . Hypotension Risiko for hypotension under behandlingen. Opmærksomhed ved eksisterende hypotension og tilstande, der kan forværres af hypotension, fx angina pectoris eller nyligt myokardieinfarkt, eller disponere for hypotension (fx dehydrering). Icterus Behandlingen seponeres, under hensynstagen til evt. udvikling af seponeringssymptomer, ved tegn på icterus. Knoglemarvsdepression Bl.a. granulocytopeni og agranulocytose, er set under behandlingen. Ved feber eller andre symptomer på infektion bør behandlingen stoppes og blodbilledet undersøges. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Risiko for antikolinerg belastning Mirtazapin er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019. Tilstande der påvirkes af den antikolinergiske effekt En række tilstande kan potentielt forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a.: Autonom neuropati (fx svær obstipation, risiko for ileus) GI-obstruktion Snævervinklet glaukom Hjertesvigt Myastenia gravis Prostatahyperplasi Tyrotoksikose Vandladningsbesvær. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet - dog oftest i forbindelse med eksisterende risikofaktorer. Opmærksomhed ved faktorer, der kan disponere for forlænget QT-interval, fx: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi og hypomagnesiæmi) Bradykardi, palpitationer Uafklarede brystsmerter Strukturel hjertesygdom Hypothyroidisme Samtidig behandling med diuretika Langt QT-syndrom Uforklarede besvimelsestilfælde. Se i øvrigt afsnittet om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Risiko for hyponatriæmi Hyponatriæmi er forekommet. Forsigtighed ved risikofaktorer for hyponatriæmi (fx ældre, levercirrose, SIADH). Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige og livstruende hudreaktioner som fx Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epidermal nekrolyse ved behandling med mirtazapin. Ved symptomer på alvorlige hudreaktioner bør behandlingen seponeres. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, særligt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved...)

Mirtazapin "Actavis" (...ved epilepsi (4529) . Hypotension Risiko for hypotension under behandlingen. Opmærksomhed ved eksisterende hypotension og tilstande, der kan forværres af hypotension, fx angina pectoris eller nyligt myokardieinfarkt, eller disponere for hypotension (fx dehydrering). Icterus Behandlingen seponeres, under hensynstagen til evt. udvikling af seponeringssymptomer, ved tegn på icterus. Knoglemarvsdepression Bl.a. granulocytopeni og agranulocytose, er set under behandlingen. Ved feber eller andre symptomer på infektion bør behandlingen stoppes og blodbilledet undersøges. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Risiko for antikolinerg belastning Mirtazapin er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019. Tilstande der påvirkes af den antikolinergiske effekt En række tilstande kan potentielt forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a.: Autonom neuropati (fx svær obstipation, risiko for ileus) GI-obstruktion Snævervinklet glaukom Hjertesvigt Myastenia gravis Prostatahyperplasi Tyrotoksikose Vandladningsbesvær. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet - dog oftest i forbindelse med eksisterende risikofaktorer. Opmærksomhed ved faktorer, der kan disponere for forlænget QT-interval, fx: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi og hypomagnesiæmi) Bradykardi, palpitationer Uafklarede brystsmerter Strukturel hjertesygdom Hypothyroidisme Samtidig behandling med diuretika Langt QT-syndrom Uforklarede besvimelsestilfælde. Se i øvrigt afsnittet om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Risiko for hyponatriæmi Hyponatriæmi er forekommet. Forsigtighed ved risikofaktorer for hyponatriæmi (fx ældre, levercirrose, SIADH). Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige og livstruende hudreaktioner som fx Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epidermal nekrolyse ved behandling med mirtazapin. Ved symptomer på alvorlige hudreaktioner bør behandlingen seponeres. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, særligt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved...)

Mirtazapin "Bluefish" (...ved epilepsi (4529) . Hypotension Risiko for hypotension under behandlingen. Opmærksomhed ved eksisterende hypotension og tilstande, der kan forværres af hypotension, fx angina pectoris eller nyligt myokardieinfarkt, eller disponere for hypotension (fx dehydrering). Icterus Behandlingen seponeres, under hensynstagen til evt. udvikling af seponeringssymptomer, ved tegn på icterus. Knoglemarvsdepression Bl.a. granulocytopeni og agranulocytose, er set under behandlingen. Ved feber eller andre symptomer på infektion bør behandlingen stoppes og blodbilledet undersøges. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Risiko for antikolinerg belastning Mirtazapin er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019. Tilstande der påvirkes af den antikolinergiske effekt En række tilstande kan potentielt forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a.: Autonom neuropati (fx svær obstipation, risiko for ileus) GI-obstruktion Snævervinklet glaukom Hjertesvigt Myastenia gravis Prostatahyperplasi Tyrotoksikose Vandladningsbesvær. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet - dog oftest i forbindelse med eksisterende risikofaktorer. Opmærksomhed ved faktorer, der kan disponere for forlænget QT-interval, fx: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi og hypomagnesiæmi) Bradykardi, palpitationer Uafklarede brystsmerter Strukturel hjertesygdom Hypothyroidisme Samtidig behandling med diuretika Langt QT-syndrom Uforklarede besvimelsestilfælde. Se i øvrigt afsnittet om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Risiko for hyponatriæmi Hyponatriæmi er forekommet. Forsigtighed ved risikofaktorer for hyponatriæmi (fx ældre, levercirrose, SIADH). Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige og livstruende hudreaktioner som fx Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epidermal nekrolyse ved behandling med mirtazapin. Ved symptomer på alvorlige hudreaktioner bør behandlingen seponeres. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, særligt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved...)

Mirtazapin "HEXAL" (...ved epilepsi (4529) . Hypotension Risiko for hypotension under behandlingen. Opmærksomhed ved eksisterende hypotension og tilstande, der kan forværres af hypotension, fx angina pectoris eller nyligt myokardieinfarkt, eller disponere for hypotension (fx dehydrering). Icterus Behandlingen seponeres, under hensynstagen til evt. udvikling af seponeringssymptomer, ved tegn på icterus. Knoglemarvsdepression Bl.a. granulocytopeni og agranulocytose, er set under behandlingen. Ved feber eller andre symptomer på infektion bør behandlingen stoppes og blodbilledet undersøges. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Risiko for antikolinerg belastning Mirtazapin er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019. Tilstande der påvirkes af den antikolinergiske effekt En række tilstande kan potentielt forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a.: Autonom neuropati (fx svær obstipation, risiko for ileus) GI-obstruktion Snævervinklet glaukom Hjertesvigt Myastenia gravis Prostatahyperplasi Tyrotoksikose Vandladningsbesvær. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet - dog oftest i forbindelse med eksisterende risikofaktorer. Opmærksomhed ved faktorer, der kan disponere for forlænget QT-interval, fx: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi og hypomagnesiæmi) Bradykardi, palpitationer Uafklarede brystsmerter Strukturel hjertesygdom Hypothyroidisme Samtidig behandling med diuretika Langt QT-syndrom Uforklarede besvimelsestilfælde. Se i øvrigt afsnittet om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Risiko for hyponatriæmi Hyponatriæmi er forekommet. Forsigtighed ved risikofaktorer for hyponatriæmi (fx ældre, levercirrose, SIADH). Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige og livstruende hudreaktioner som fx Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epidermal nekrolyse ved behandling med mirtazapin. Ved symptomer på alvorlige hudreaktioner bør behandlingen seponeres. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, særligt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved...)

Mirtazapin "KRKA" (...ved epilepsi (4529) . Hypotension Risiko for hypotension under behandlingen. Opmærksomhed ved eksisterende hypotension og tilstande, der kan forværres af hypotension, fx angina pectoris eller nyligt myokardieinfarkt, eller disponere for hypotension (fx dehydrering). Icterus Behandlingen seponeres, under hensynstagen til evt. udvikling af seponeringssymptomer, ved tegn på icterus. Knoglemarvsdepression Bl.a. granulocytopeni og agranulocytose, er set under behandlingen. Ved feber eller andre symptomer på infektion bør behandlingen stoppes og blodbilledet undersøges. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Risiko for antikolinerg belastning Mirtazapin er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019. Tilstande der påvirkes af den antikolinergiske effekt En række tilstande kan potentielt forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a.: Autonom neuropati (fx svær obstipation, risiko for ileus) GI-obstruktion Snævervinklet glaukom Hjertesvigt Myastenia gravis Prostatahyperplasi Tyrotoksikose Vandladningsbesvær. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet - dog oftest i forbindelse med eksisterende risikofaktorer. Opmærksomhed ved faktorer, der kan disponere for forlænget QT-interval, fx: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi og hypomagnesiæmi) Bradykardi, palpitationer Uafklarede brystsmerter Strukturel hjertesygdom Hypothyroidisme Samtidig behandling med diuretika Langt QT-syndrom Uforklarede besvimelsestilfælde. Se i øvrigt afsnittet om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Risiko for hyponatriæmi Hyponatriæmi er forekommet. Forsigtighed ved risikofaktorer for hyponatriæmi (fx ældre, levercirrose, SIADH). Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige og livstruende hudreaktioner som fx Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epidermal nekrolyse ved behandling med mirtazapin. Ved symptomer på alvorlige hudreaktioner bør behandlingen seponeres. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, særligt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved...)

Mirtazapin "Orion" (...ved epilepsi (4529) . Hypotension Risiko for hypotension under behandlingen. Opmærksomhed ved eksisterende hypotension og tilstande, der kan forværres af hypotension, fx angina pectoris eller nyligt myokardieinfarkt, eller disponere for hypotension (fx dehydrering). Icterus Behandlingen seponeres, under hensynstagen til evt. udvikling af seponeringssymptomer, ved tegn på icterus. Knoglemarvsdepression Bl.a. granulocytopeni og agranulocytose, er set under behandlingen. Ved feber eller andre symptomer på infektion bør behandlingen stoppes og blodbilledet undersøges. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Risiko for antikolinerg belastning Mirtazapin er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019. Tilstande der påvirkes af den antikolinergiske effekt En række tilstande kan potentielt forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a.: Autonom neuropati (fx svær obstipation, risiko for ileus) GI-obstruktion Snævervinklet glaukom Hjertesvigt Myastenia gravis Prostatahyperplasi Tyrotoksikose Vandladningsbesvær. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet - dog oftest i forbindelse med eksisterende risikofaktorer. Opmærksomhed ved faktorer, der kan disponere for forlænget QT-interval, fx: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi og hypomagnesiæmi) Bradykardi, palpitationer Uafklarede brystsmerter Strukturel hjertesygdom Hypothyroidisme Samtidig behandling med diuretika Langt QT-syndrom Uforklarede besvimelsestilfælde. Se i øvrigt afsnittet om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Risiko for hyponatriæmi Hyponatriæmi er forekommet. Forsigtighed ved risikofaktorer for hyponatriæmi (fx ældre, levercirrose, SIADH). Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige og livstruende hudreaktioner som fx Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epidermal nekrolyse ved behandling med mirtazapin. Ved symptomer på alvorlige hudreaktioner bør behandlingen seponeres. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, særligt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved...)

Mirtazapin "Paranova" (...ved epilepsi (4529) . Hypotension Risiko for hypotension under behandlingen. Opmærksomhed ved eksisterende hypotension og tilstande, der kan forværres af hypotension, fx angina pectoris eller nyligt myokardieinfarkt, eller disponere for hypotension (fx dehydrering). Icterus Behandlingen seponeres, under hensynstagen til evt. udvikling af seponeringssymptomer, ved tegn på icterus. Knoglemarvsdepression Bl.a. granulocytopeni og agranulocytose, er set under behandlingen. Ved feber eller andre symptomer på infektion bør behandlingen stoppes og blodbilledet undersøges. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Risiko for antikolinerg belastning Mirtazapin er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019. Tilstande der påvirkes af den antikolinergiske effekt En række tilstande kan potentielt forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a.: Autonom neuropati (fx svær obstipation, risiko for ileus) GI-obstruktion Snævervinklet glaukom Hjertesvigt Myastenia gravis Prostatahyperplasi Tyrotoksikose Vandladningsbesvær. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet - dog oftest i forbindelse med eksisterende risikofaktorer. Opmærksomhed ved faktorer, der kan disponere for forlænget QT-interval, fx: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi og hypomagnesiæmi) Bradykardi, palpitationer Uafklarede brystsmerter Strukturel hjertesygdom Hypothyroidisme Samtidig behandling med diuretika Langt QT-syndrom Uforklarede besvimelsestilfælde. Se i øvrigt afsnittet om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Risiko for hyponatriæmi Hyponatriæmi er forekommet. Forsigtighed ved risikofaktorer for hyponatriæmi (fx ældre, levercirrose, SIADH). Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige og livstruende hudreaktioner som fx Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epidermal nekrolyse ved behandling med mirtazapin. Ved symptomer på alvorlige hudreaktioner bør behandlingen seponeres. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, særligt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved...)

Mirtazapin "Sandoz" (...ved epilepsi (4529) . Hypotension Risiko for hypotension under behandlingen. Opmærksomhed ved eksisterende hypotension og tilstande, der kan forværres af hypotension, fx angina pectoris eller nyligt myokardieinfarkt, eller disponere for hypotension (fx dehydrering). Icterus Behandlingen seponeres, under hensynstagen til evt. udvikling af seponeringssymptomer, ved tegn på icterus. Knoglemarvsdepression Bl.a. granulocytopeni og agranulocytose, er set under behandlingen. Ved feber eller andre symptomer på infektion bør behandlingen stoppes og blodbilledet undersøges. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Risiko for antikolinerg belastning Mirtazapin er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019. Tilstande der påvirkes af den antikolinergiske effekt En række tilstande kan potentielt forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a.: Autonom neuropati (fx svær obstipation, risiko for ileus) GI-obstruktion Snævervinklet glaukom Hjertesvigt Myastenia gravis Prostatahyperplasi Tyrotoksikose Vandladningsbesvær. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet - dog oftest i forbindelse med eksisterende risikofaktorer. Opmærksomhed ved faktorer, der kan disponere for forlænget QT-interval, fx: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi og hypomagnesiæmi) Bradykardi, palpitationer Uafklarede brystsmerter Strukturel hjertesygdom Hypothyroidisme Samtidig behandling med diuretika Langt QT-syndrom Uforklarede besvimelsestilfælde. Se i øvrigt afsnittet om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Risiko for hyponatriæmi Hyponatriæmi er forekommet. Forsigtighed ved risikofaktorer for hyponatriæmi (fx ældre, levercirrose, SIADH). Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige og livstruende hudreaktioner som fx Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epidermal nekrolyse ved behandling med mirtazapin. Ved symptomer på alvorlige hudreaktioner bør behandlingen seponeres. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, særligt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved...)

Mirtazapin "Stada" (...ved epilepsi (4529) . Hypotension Risiko for hypotension under behandlingen. Opmærksomhed ved eksisterende hypotension og tilstande, der kan forværres af hypotension, fx angina pectoris eller nyligt myokardieinfarkt, eller disponere for hypotension (fx dehydrering). Icterus Behandlingen seponeres, under hensynstagen til evt. udvikling af seponeringssymptomer, ved tegn på icterus. Knoglemarvsdepression Bl.a. granulocytopeni og agranulocytose, er set under behandlingen. Ved feber eller andre symptomer på infektion bør behandlingen stoppes og blodbilledet undersøges. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Risiko for antikolinerg belastning Mirtazapin er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019. Tilstande der påvirkes af den antikolinergiske effekt En række tilstande kan potentielt forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a.: Autonom neuropati (fx svær obstipation, risiko for ileus) GI-obstruktion Snævervinklet glaukom Hjertesvigt Myastenia gravis Prostatahyperplasi Tyrotoksikose Vandladningsbesvær. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet - dog oftest i forbindelse med eksisterende risikofaktorer. Opmærksomhed ved faktorer, der kan disponere for forlænget QT-interval, fx: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi og hypomagnesiæmi) Bradykardi, palpitationer Uafklarede brystsmerter Strukturel hjertesygdom Hypothyroidisme Samtidig behandling med diuretika Langt QT-syndrom Uforklarede besvimelsestilfælde. Se i øvrigt afsnittet om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Risiko for hyponatriæmi Hyponatriæmi er forekommet. Forsigtighed ved risikofaktorer for hyponatriæmi (fx ældre, levercirrose, SIADH). Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige og livstruende hudreaktioner som fx Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epidermal nekrolyse ved behandling med mirtazapin. Ved symptomer på alvorlige hudreaktioner bør behandlingen seponeres. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, særligt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved...)

Mirtin^® (...ved epilepsi (4529) . Hypotension Risiko for hypotension under behandlingen. Opmærksomhed ved eksisterende hypotension og tilstande, der kan forværres af hypotension, fx angina pectoris eller nyligt myokardieinfarkt, eller disponere for hypotension (fx dehydrering). Icterus Behandlingen seponeres, under hensynstagen til evt. udvikling af seponeringssymptomer, ved tegn på icterus. Knoglemarvsdepression Bl.a. granulocytopeni og agranulocytose, er set under behandlingen. Ved feber eller andre symptomer på infektion bør behandlingen stoppes og blodbilledet undersøges. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Risiko for antikolinerg belastning Mirtazapin er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019. Tilstande der påvirkes af den antikolinergiske effekt En række tilstande kan potentielt forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a.: Autonom neuropati (fx svær obstipation, risiko for ileus) GI-obstruktion Snævervinklet glaukom Hjertesvigt Myastenia gravis Prostatahyperplasi Tyrotoksikose Vandladningsbesvær. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet - dog oftest i forbindelse med eksisterende risikofaktorer. Opmærksomhed ved faktorer, der kan disponere for forlænget QT-interval, fx: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi og hypomagnesiæmi) Bradykardi, palpitationer Uafklarede brystsmerter Strukturel hjertesygdom Hypothyroidisme Samtidig behandling med diuretika Langt QT-syndrom Uforklarede besvimelsestilfælde. Se i øvrigt afsnittet om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Risiko for hyponatriæmi Hyponatriæmi er forekommet. Forsigtighed ved risikofaktorer for hyponatriæmi (fx ældre, levercirrose, SIADH). Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige og livstruende hudreaktioner som fx Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epidermal nekrolyse ved behandling med mirtazapin. Ved symptomer på alvorlige hudreaktioner bør behandlingen seponeres. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, særligt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved...)

Rapibloc (...ved fæokromocytom og kun efter forudgående behandling med alfa-blokkere. Perifere kredsløbsforstyrrelser Pga. den negative inotrope og kronotrope effekt kan β-blokkere muligvis forværre arteriel insufficiens. Der er dog ikke vist påvirkning af bl.a. gådistance, ankelblodgennemstrømning og hudtemperatur hos patienter med perifer kredsløbsforstyrrelse, som fik selektive β 1 -blokkere. Pga. manglen på større studier anbefales, særligt ved alvorlige perifere kredsløbsforstyrrelser, forsigtighed og monitorering for perifer arteriel obstruktion (6023) (6024) . Astma og kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) Pga. konkurrerende, antagonistisk, effekt på β-receptorer anbefales forsigtighed ved astma og svær KOL. Behov for dosisøgning af β2- agonist kan forekomme. Kardioselektivitet af β1- blokkere er sandsynligvis faldende med dosisøgning og monitorering af højrisikopatienter ved anvendelse af høje doser af β1- blokkere, anbefales pga. risiko for påvirkning af β2-receptorerne. Studier viser at anvendelse af β1- blokkere ikke er forbundet med øget risiko for eksacerbationer hos KOL-patienter efter myokardieinfarkt. Ved astma, hvor der er indikation for at behandle komorbiditeter med β1- blokkere, bør de avendes i lav dosering og patienten bør monitoreres efterfølgende. Nonselektive β- blokkere bør ikke anvendes ved astma og ved...)

Synjardy^®, komb. (...ved disse symptomer. Ved mistanke om diabetisk ketoacidose skal behandlingen seponeres straks. Langvarig diabetisk ketoacidose er blevet observeret, hvor denne kan vare længere efter seponering end forventet ud fra plasmahalveringstiden. Ekstra opmærksomhed ved behandling af patienter med risikofaktorer for udvikling af ketoacidose, fx: lille reserve af insulin-producerende celler forhold, der fører til dehydrering eller lavt madindtag pludselig reduktion i insulin øget behov for insulin pga. sygdom, operation eller alkoholmisbrug. Behandling med empagliflozin eller andre SGLT-2-hæmmere bør midlertidigt seponeres hos patienter, der er indlagt på hospital pga. operationer eller alvorlige livstruende sygdomme. I kombination med insulin eller et β-cellestimulerende middel bør nedsat dosis af insulin henholdsvis β-cellestimulerende middel overvejes pga. forhøjet risiko for hypoglykæmi. Metformin skal seponeres på tidspunktet for kirurgi under universel, spinal eller epidural anæstesi. Behandlingen må tidligst genoptages 48 timer efter operation eller genoptagelse af oral ernæring og kun efter, at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet normal. Nyrefunktion bør kontrolleres før opstart af behandling og derefter mindst en gang om året, dog mindst 2-4 gange om året ved nedsat nyrefunktion. Metformin pauseres ved manglende fødeindtagelse, ved betydende akut sygdom med risiko for dehydrering og ved nyresvigt. Risikoen for laktatacidose skal tages i betragtning ved uspecifikke symptomer, som fx muskelkramper i forbindelse med dyspepsi og svær kraftesløshed. Symptomer på laktatacidose er hyperventilation, abdominalsmerter og hypotermi efterfulgt af koma. Desuden vil diagnostiske laboratorieværdier vise nedsat pH i blodet, plasma-lactatværdier > 5 mmol/l, øget anion gap og lactat/pyruvat-forhold. Ved mistanke om metabolisk acidose bør metformin seponeres, og patienten bør straks indlægges. Lactat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Ældre. Tidligere tilfælde af hypotension. Behandlingen bør afbrydes midlertidigt ved udvikling af både hypovolæmi, dehydrering og hypotension. Midlertidig afbrydelse bør overvejes under behandling af komplicerede urinvejsinfektioner, fx pyelonefritis eller urosepsis. Empagliflozin bør seponeres ved større operationer eller alvorlig, akut sygdom, og der bør monitoreres for ketonstoffer i blodet. Begrænset erfaring vedr. patienter med kronisk hjertesvigt i NYHA-klasse I-II. Empagliflozin giver positivt analyseresultat for glucose i urinen. Metformin kan reducere niveauet af B12-vitamin. Risikoen for lave B12-vitaminniveauer øges med tiltagende metformindosis, behandlingsvarighed og/eller risikofaktorer, der er kendt for at forårsage B12-mangel. Ved mistanke (såsom anæmi eller neuropati) skal B12-niveauet monitoreres. Forhøjet hæmatokrit Der er set forhøjet hæmatokrit. Ved udtalt forhøjede værdier bør der monitoreres og undersøges for underliggende sygdom. Kendt eller mistænkt mitokondriesygdom Metformin anbefales ikke grundet risiko for forværring af laktatacidose og neurologiske komplikationer ved fx.: Syndromet mitokondriel encefalopati med laktatacidose og slagtilfælde-lignende episoder (MELAS) Maternel arvelig diabetes og døvhed (MIDD) Ved...)

Lenvima (Differentieret thyroideacancer Voksne 24 mg 1 gang dgl. Hepatocellulært karcinom Voksne med legemsvægt ≥ 60 kg 12 mg 1 gang dgl. Voksne med legemsvægt 75 år.)

MINJUVI^® (...Ved infusionsrelaterede reaktioner grad ≥ 2 skal infusionen afbrydes og kan ved grad 1 genoptages med reduceret infusionshastighed. Oral lenalidomid kan dosisjusteres jf. produktresumé for lenalidomid kapsler. Follikulært non-Hodgkin-lymfom Kombination med lenalidomid og rituximab Voksne 12 mg/kg legemsvægt i.v. som infusion på flg. tidspunkter i cyklusser af 28 dage: Cyklus 1 ‑ 3: Dag 1, 8, 15 og 22. Cyklus 4 ‑ 12: Dag 1 og 15. Rituximab administreres på bestemte tidspunkter i cyklussen, se produktresumé. På dag 1 - 21 i hver cyklus tages oral lenalidomid med startdosis på 20 mg. Bemærk: Præmedicinering gives fra 30 minutter til 2 timer før infusion og kan omfatte antipyretika (fx paracetamol), diphenhydramin eller glukokortikoider (fx methylprednisolon). Infusionshastighed: De første 30 minutter af første infusion i cyklus 1 gives med en hastighed på 70 ml/time. Derefter øges hastigheden, så første infusion kan gennemføres inden for i alt 2,5 timer. Alle efterfølgende infusioner gives i løbet af 1,5-2 timer. Erfaring savnes ved...)

Diprasorin, komb. - Udgået: 02-03-2026 (...ved samtidig behandling med antikoagulantia og trombocythæmmere. Acetylsalicylsyre Ved samtidig brug af celecoxib, diclofenac, ibuprofen, meloxicam og naproxen øges risikoen for ulcus, og patienten bør monitoreres for tegn på mave-tarmblødninger. ASA i kombination med kortikosteroider, antikoagulantia, SSRI eller andre trombocythæmmere øges risikoen for blødning. Om muligt bør disse lægemidler seponeres/udtrappes/dosisreduceres, hvis behandling med ASA er påkrævet. Ibuprofen kan hæmme ASA´s irreversible trombocytaggregation, og ved samtidig anvendelse bør ASA som tromboseprofylakse tages mindst 2 timer før ibuprofen. ASA forstærker den tromboseprofylaktiske effekt, men også blødningsrisikoen i kombination med andre trombocytfunktionshæmmende midler. Hydrocortison eller prednison kan ved langtidsbehandling øge clearance af ASA og dermed nedsætte effekten af ASA. Syrepumpehæmmere kan reducere den trombocytfunktionshæmmende effekt af ASA pga. ændret pH i ventriklen. ASA i doser > 300 mg kan nedsætte effekten af ACE-hæmmere i hypertensive patienter. Ved samtidig behandling med ASA og methotrexat er der rapporteret om stigning i AUC for methotrexat på 20-40 %. Forsigtighed, især ved...)

Dipyridamol/Acetylsalicylsyre "Orifarm", komb. - Udgået: 30-03-2026 (...ved samtidig behandling med antikoagulantia og trombocythæmmere. Acetylsalicylsyre Ved samtidig brug af celecoxib, diclofenac, ibuprofen, meloxicam og naproxen øges risikoen for ulcus, og patienten bør monitoreres for tegn på mave-tarmblødninger. ASA i kombination med kortikosteroider, antikoagulantia, SSRI eller andre trombocythæmmere øges risikoen for blødning. Om muligt bør disse lægemidler seponeres/udtrappes/dosisreduceres, hvis behandling med ASA er påkrævet. Ibuprofen kan hæmme ASA´s irreversible trombocytaggregation, og ved samtidig anvendelse bør ASA som tromboseprofylakse tages mindst 2 timer før ibuprofen. ASA forstærker den tromboseprofylaktiske effekt, men også blødningsrisikoen i kombination med andre trombocytfunktionshæmmende midler. Hydrocortison eller prednison kan ved langtidsbehandling øge clearance af ASA og dermed nedsætte effekten af ASA. Syrepumpehæmmere kan reducere den trombocytfunktionshæmmende effekt af ASA pga. ændret pH i ventriklen. ASA i doser > 300 mg kan nedsætte effekten af ACE-hæmmere i hypertensive patienter. Ved samtidig behandling med ASA og methotrexat er der rapporteret om stigning i AUC for methotrexat på 20-40 %. Forsigtighed, især ved...)

Orisantin, komb. (...ved samtidig behandling med antikoagulantia og trombocythæmmere. Acetylsalicylsyre Ved samtidig brug af celecoxib, diclofenac, ibuprofen, meloxicam og naproxen øges risikoen for ulcus, og patienten bør monitoreres for tegn på mave-tarmblødninger. ASA i kombination med kortikosteroider, antikoagulantia, SSRI eller andre trombocythæmmere øges risikoen for blødning. Om muligt bør disse lægemidler seponeres/udtrappes/dosisreduceres, hvis behandling med ASA er påkrævet. Ibuprofen kan hæmme ASA´s irreversible trombocytaggregation, og ved samtidig anvendelse bør ASA som tromboseprofylakse tages mindst 2 timer før ibuprofen. ASA forstærker den tromboseprofylaktiske effekt, men også blødningsrisikoen i kombination med andre trombocytfunktionshæmmende midler. Hydrocortison eller prednison kan ved langtidsbehandling øge clearance af ASA og dermed nedsætte effekten af ASA. Syrepumpehæmmere kan reducere den trombocytfunktionshæmmende effekt af ASA pga. ændret pH i ventriklen. ASA i doser > 300 mg kan nedsætte effekten af ACE-hæmmere i hypertensive patienter. Ved samtidig behandling med ASA og methotrexat er der rapporteret om stigning i AUC for methotrexat på 20-40 %. Forsigtighed, især ved...)

Brufen SR (...risiko. Ved samtidig behandling med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til straks at kontakte lægen ved mulige ...)

Brufen^® (...risiko. Ved samtidig behandling med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til straks at kontakte lægen ved mulige ...)

Ibumax^® (...risiko. Ved samtidig behandling med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til straks at kontakte lægen ved mulige ...)

Ibumetin^® (...risiko. Ved samtidig behandling med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til straks at kontakte lægen ved mulige ...)

Ibuprofen "Medical Valley" (...risiko. Ved samtidig behandling med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til straks at kontakte lægen ved mulige ...)

Ibuprofen "Nordic Prime" (...risiko. Ved samtidig behandling med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til straks at kontakte lægen ved mulige ...)

Ibuprofen "Orifarm" (...risiko. Ved samtidig behandling med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til straks at kontakte lægen ved mulige ...)

Ibuprofen "Sandoz" (...risiko. Ved samtidig behandling med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til straks at kontakte lægen ved mulige ...)

Ibuprofen "Teva" (...risiko. Ved samtidig behandling med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til straks at kontakte lægen ved mulige ...)

Ibuprofen "XGX" (...risiko. Ved samtidig behandling med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til straks at kontakte lægen ved mulige ...)

Ibuprofen "Zentiva" (...risiko. Ved samtidig behandling med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til straks at kontakte lægen ved mulige ...)

Ipren^® filmovertrukne tabletter (...risiko. Ved samtidig behandling med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til straks at kontakte lægen ved mulige ...)

Frusamil, komb. (Diuretikum . Kombination af furosemid, som er et loop-diuretikum , og amilorid, som er et kaliumbesparende diuretikum.)

Cabenex (...t af makrolider og cabergolin kan medføre risiko for vasospastiske bivirkninger, og kombinationen bør undgås. Der er påvist kraftig interaktion imellem cabergolin og itraconazol, ...)

Cabergolin "Teva" (...t af makrolider og cabergolin kan medføre risiko for vasospastiske bivirkninger, og kombinationen bør undgås. Der er påvist kraftig interaktion imellem cabergolin og itraconazol, ...)

Dostinex (...t af makrolider og cabergolin kan medføre risiko for vasospastiske bivirkninger, og kombinationen bør undgås. Der er påvist kraftig interaktion imellem cabergolin og itraconazol, ...)

Tepadina (...Doseringen er individuel og bestemmes ud fra cancertype, kombinationen af andre cytostatika, samt om transplantationen er allogen eller autolog. Se prod...)

Thiotepa "Fresenius Kabi" (...Doseringen er individuel og bestemmes ud fra cancertype, kombinationen af andre cytostatika, samt om transplantationen er allogen eller autolog. Se prod...)

Thiotepa "Riemser" (...Doseringen er individuel og bestemmes ud fra cancertype, kombinationen af andre cytostatika, samt om transplantationen er allogen eller autolog. Se prod...)

Vipdomet, komb. (...is af både alogliptin og metformin. Bemærk: Højst 25 mg alogliptin dgl. Erfaring savnes ved...)

Pedismof^®, komb. (...5 5,7 5,6 5,6 Additiver* (højst tilladte mængde), som kan tilsættes separat eller i kombination Soluvit® 0,25 htgl 0,5 htgl. 1 htgl. 1,5 htgl. Vitalipid® Infant 15 ml 30 ml 60 ml ...)

Frisium^® (...vedkombination med hæmmere af CYP2C19 (fx fluconazol og fluvoxamin). Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Omsætningshastigheden nedsættes af disulfiram. Carbamazepin, phenobarbital og phenytoin øger omsætningen af clobazam i leveren og nedsætter serumkoncentrationen med 50-65 %. Alkohol kan øge biotilgængeligheden af clobazam med 50 %. Stiripentol øger plasmakoncentrationen af clobazam. Plasmakoncentrationsmåling af clozabam anbefales før og 2 uger efter behandlingen med stiripentol startes. Theophyllin modvirker de sedative og psykomotoriske virkninger. Clobazam kan øge plasmakoncentrationen af valproatsyre. Cannabidiol Samtidig brug af cannabidiol kan øge eksponeringen for den aktive metabolit N-desmethylclobazam. Dosisjustering af clozabam kan være nødvendig. Kombination med cannabidiolholdige produkter, der ikke er lægemidler, bør undgås pga. det uforudsigelige indhold af cannabidiol. Øget risiko for CNS-depression Den CNS-deprimerende virkning (bl.a. øget sedation og respirationsdepression) forstærkes af alkohol, hypnotika , antipsykotika , antihistaminer og opioider . Koma og død er forekommet ved...)

Theo-dur^® (...vedsageligt ved hæmning af CYP1A2, men for nogle midler ved hæmning af CYP3A4): Ciprofloxacin, clarithromycin, caffein, diltiazem, disulfiram, erythromycin, fluvoxamin, interferon-alfa, ofloxacin, verapamil. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Ved antituberkulosebehandling med isoniazid, rifampicin, ethambutol og pyranizamid er der set øget clearance af theophillin (ca. 35 %). Phenobarbital og phenytoin øger clearance med ca. 30 % og 33-50 %. Propafenon nedsætter clearance. Allopurinol i højere doser (600 mg) nedsætter clearance og AUC samt forlænger T½ for theophyllin. Rygning, alkohol og naturlægemidler indeholdende perikon kan medføre nedsættelse af plasmakoncentrationen. Opmærksomhed på risiko for stigning i plasmakoncentrationen ved...)

Concerta^® (...Ved eventuel genansøgning om forlængelse af bevillingen, gives bevilling uden tidsbegrænsning, hvis der er effekt af behandlingen i monoterapi. Enkelttilskud vedkombinationsbehandling Medicinrådet anbefaler generelt ikke kombinationsbehandling, men enkelttilskud til kombination...)

Equasym XL (...Ved eventuel genansøgning om forlængelse af bevillingen, gives bevilling uden tidsbegrænsning, hvis der er effekt af behandlingen i monoterapi. Enkelttilskud vedkombinationsbehandling Medicinrådet anbefaler generelt ikke kombinationsbehandling, men enkelttilskud til kombination...)

Equasym^® Depot (...Ved eventuel genansøgning om forlængelse af bevillingen, gives bevilling uden tidsbegrænsning, hvis der er effekt af behandlingen i monoterapi. Enkelttilskud vedkombinationsbehandling Medicinrådet anbefaler generelt ikke kombinationsbehandling, men enkelttilskud til kombination...)

Medanef (...Ved eventuel genansøgning om forlængelse af bevillingen, gives bevilling uden tidsbegrænsning, hvis der er effekt af behandlingen i monoterapi. Enkelttilskud vedkombinationsbehandling Medicinrådet anbefaler generelt ikke kombinationsbehandling, men enkelttilskud til kombination...)

Medikinet^® (...Ved eventuel genansøgning om forlængelse af bevillingen, gives bevilling uden tidsbegrænsning, hvis der er effekt af behandlingen i monoterapi. Enkelttilskud vedkombinationsbehandling Medicinrådet anbefaler generelt ikke kombinationsbehandling, men enkelttilskud til kombination...)

Methylphenidat "Alternova" (...Ved eventuel genansøgning om forlængelse af bevillingen, gives bevilling uden tidsbegrænsning, hvis der er effekt af behandlingen i monoterapi. Enkelttilskud vedkombinationsbehandling Medicinrådet anbefaler generelt ikke kombinationsbehandling, men enkelttilskud til kombination...)

Methylphenidate "Actavis" (...Ved eventuel genansøgning om forlængelse af bevillingen, gives bevilling uden tidsbegrænsning, hvis der er effekt af behandlingen i monoterapi. Enkelttilskud vedkombinationsbehandling Medicinrådet anbefaler generelt ikke kombinationsbehandling, men enkelttilskud til kombination...)

Methylphenidate "Consilient Health" (...Ved eventuel genansøgning om forlængelse af bevillingen, gives bevilling uden tidsbegrænsning, hvis der er effekt af behandlingen i monoterapi. Enkelttilskud vedkombinationsbehandling Medicinrådet anbefaler generelt ikke kombinationsbehandling, men enkelttilskud til kombination...)

Methylphenidate "Medical Valley" (...Ved eventuel genansøgning om forlængelse af bevillingen, gives bevilling uden tidsbegrænsning, hvis der er effekt af behandlingen i monoterapi. Enkelttilskud vedkombinationsbehandling Medicinrådet anbefaler generelt ikke kombinationsbehandling, men enkelttilskud til kombination...)

Methylphenidate "Orifarm" (...Ved eventuel genansøgning om forlængelse af bevillingen, gives bevilling uden tidsbegrænsning, hvis der er effekt af behandlingen i monoterapi. Enkelttilskud vedkombinationsbehandling Medicinrådet anbefaler generelt ikke kombinationsbehandling, men enkelttilskud til kombination...)

Methylphenidate "Sandoz" (...Ved eventuel genansøgning om forlængelse af bevillingen, gives bevilling uden tidsbegrænsning, hvis der er effekt af behandlingen i monoterapi. Enkelttilskud vedkombinationsbehandling Medicinrådet anbefaler generelt ikke kombinationsbehandling, men enkelttilskud til kombination...)

Methylphenidate "Stada" (...Ved eventuel genansøgning om forlængelse af bevillingen, gives bevilling uden tidsbegrænsning, hvis der er effekt af behandlingen i monoterapi. Enkelttilskud vedkombinationsbehandling Medicinrådet anbefaler generelt ikke kombinationsbehandling, men enkelttilskud til kombination...)

Methylphenidate "Teva" (...Ved eventuel genansøgning om forlængelse af bevillingen, gives bevilling uden tidsbegrænsning, hvis der er effekt af behandlingen i monoterapi. Enkelttilskud vedkombinationsbehandling Medicinrådet anbefaler generelt ikke kombinationsbehandling, men enkelttilskud til kombination...)

Methylphenidate "Viatris" (...Ved eventuel genansøgning om forlængelse af bevillingen, gives bevilling uden tidsbegrænsning, hvis der er effekt af behandlingen i monoterapi. Enkelttilskud vedkombinationsbehandling Medicinrådet anbefaler generelt ikke kombinationsbehandling, men enkelttilskud til kombination...)

Methylphenidatehydrochlorid "Epione" (...Ved eventuel genansøgning om forlængelse af bevillingen, gives bevilling uden tidsbegrænsning, hvis der er effekt af behandlingen i monoterapi. Enkelttilskud vedkombinationsbehandling Medicinrådet anbefaler generelt ikke kombinationsbehandling, men enkelttilskud til kombination...)

Methylphenidathydrochlorid "2care4" (...Ved eventuel genansøgning om forlængelse af bevillingen, gives bevilling uden tidsbegrænsning, hvis der er effekt af behandlingen i monoterapi. Enkelttilskud vedkombinationsbehandling Medicinrådet anbefaler generelt ikke kombinationsbehandling, men enkelttilskud til kombination...)

Methylphenidathydrochlorid Copyfarm (...Ved eventuel genansøgning om forlængelse af bevillingen, gives bevilling uden tidsbegrænsning, hvis der er effekt af behandlingen i monoterapi. Enkelttilskud vedkombinationsbehandling Medicinrådet anbefaler generelt ikke kombinationsbehandling, men enkelttilskud til kombination...)

Metyrol^® (...Ved eventuel genansøgning om forlængelse af bevillingen, gives bevilling uden tidsbegrænsning, hvis der er effekt af behandlingen i monoterapi. Enkelttilskud vedkombinationsbehandling Medicinrådet anbefaler generelt ikke kombinationsbehandling, men enkelttilskud til kombination...)

Motiron^® (...Ved eventuel genansøgning om forlængelse af bevillingen, gives bevilling uden tidsbegrænsning, hvis der er effekt af behandlingen i monoterapi. Enkelttilskud vedkombinationsbehandling Medicinrådet anbefaler generelt ikke kombinationsbehandling, men enkelttilskud til kombination...)

Ritalin^® (...Ved eventuel genansøgning om forlængelse af bevillingen, gives bevilling uden tidsbegrænsning, hvis der er effekt af behandlingen i monoterapi. Enkelttilskud vedkombinationsbehandling Medicinrådet anbefaler generelt ikke kombinationsbehandling, men enkelttilskud til kombination...)

Tuzulby^® (...Ved eventuel genansøgning om forlængelse af bevillingen, gives bevilling uden tidsbegrænsning, hvis der er effekt af behandlingen i monoterapi. Enkelttilskud vedkombinationsbehandling Medicinrådet anbefaler generelt ikke kombinationsbehandling, men enkelttilskud til kombination...)

Aduvanz (...Ved eventuel genansøgning om forlængelse af bevillingen, gives bevilling uden tidsbegrænsning, hvis der er effekt af behandlingen i monoterapi (behandling med lisdexamfetamin og dexamfetamin opfattes i Medicinrådets vejledning som behandling i monoterapi). Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen og kriterierne for opstart af farmakologisk behandling skal være opfyldt: Opstartskriterier, børn og unge 6-17 år: Anvend ADHD medicin, som supplement til non-farmakologiske behandlingstiltag, hos børn og unge (6-17 år) med ADHD og væsentlig funktionsnedsættelse, hvis non-farmakologiske behandlingstiltag har utilstrækkelig effekt. Opstartskriterier, voksne: Overvej medicinsk behandling til ADHD hos voksne med væsentlig funktionsnedsættelse i flere livsområder pga. ADHD. Supplér med ikke-farmakologiske tiltag såsom psykoterapeutiske og pædagogiske indsatser. Enkelttilskud vedkombinationsbehandling Medicinrådet anbefaler generelt ikke kombinationsbehandling, men enkelttilskud til kombination...)

Attentin^® (...Ved eventuel genansøgning om forlængelse af bevillingen, gives bevilling uden tidsbegrænsning, hvis der er effekt af behandlingen i monoterapi (behandling med lisdexamfetamin og dexamfetamin opfattes i Medicinrådets vejledning som behandling i monoterapi). Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen og kriterierne for opstart af farmakologisk behandling skal være opfyldt: Opstartskriterier, børn og unge 6-17 år: Anvend ADHD medicin, som supplement til non-farmakologiske behandlingstiltag, hos børn og unge (6-17 år) med ADHD og væsentlig funktionsnedsættelse, hvis non-farmakologiske behandlingstiltag har utilstrækkelig effekt. Opstartskriterier, voksne: Overvej medicinsk behandling til ADHD hos voksne med væsentlig funktionsnedsættelse i flere livsområder pga. ADHD. Supplér med ikke-farmakologiske tiltag såsom psykoterapeutiske og pædagogiske indsatser. Enkelttilskud vedkombinationsbehandling Medicinrådet anbefaler generelt ikke kombinationsbehandling, men enkelttilskud til kombination...)

Dexamfetamin "Sea Pharma" (...Ved eventuel genansøgning om forlængelse af bevillingen, gives bevilling uden tidsbegrænsning, hvis der er effekt af behandlingen i monoterapi (behandling med lisdexamfetamin og dexamfetamin opfattes i Medicinrådets vejledning som behandling i monoterapi). Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen og kriterierne for opstart af farmakologisk behandling skal være opfyldt: Opstartskriterier, børn og unge 6-17 år: Anvend ADHD medicin, som supplement til non-farmakologiske behandlingstiltag, hos børn og unge (6-17 år) med ADHD og væsentlig funktionsnedsættelse, hvis non-farmakologiske behandlingstiltag har utilstrækkelig effekt. Opstartskriterier, voksne: Overvej medicinsk behandling til ADHD hos voksne med væsentlig funktionsnedsættelse i flere livsområder pga. ADHD. Supplér med ikke-farmakologiske tiltag såsom psykoterapeutiske og pædagogiske indsatser. Enkelttilskud vedkombinationsbehandling Medicinrådet anbefaler generelt ikke kombinationsbehandling, men enkelttilskud til kombination...)

Dexamfetaminsulfat "Waymade" - Udgået: 02-02-2026 (...Ved eventuel genansøgning om forlængelse af bevillingen, gives bevilling uden tidsbegrænsning, hvis der er effekt af behandlingen i monoterapi (behandling med lisdexamfetamin og dexamfetamin opfattes i Medicinrådets vejledning som behandling i monoterapi). Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen og kriterierne for opstart af farmakologisk behandling skal være opfyldt: Opstartskriterier, børn og unge 6-17 år: Anvend ADHD medicin, som supplement til non-farmakologiske behandlingstiltag, hos børn og unge (6-17 år) med ADHD og væsentlig funktionsnedsættelse, hvis non-farmakologiske behandlingstiltag har utilstrækkelig effekt. Opstartskriterier, voksne: Overvej medicinsk behandling til ADHD hos voksne med væsentlig funktionsnedsættelse i flere livsområder pga. ADHD. Supplér med ikke-farmakologiske tiltag såsom psykoterapeutiske og pædagogiske indsatser. Enkelttilskud vedkombinationsbehandling Medicinrådet anbefaler generelt ikke kombinationsbehandling, men enkelttilskud til kombination...)

Dexatin (...Ved eventuel genansøgning om forlængelse af bevillingen, gives bevilling uden tidsbegrænsning, hvis der er effekt af behandlingen i monoterapi (behandling med lisdexamfetamin og dexamfetamin opfattes i Medicinrådets vejledning som behandling i monoterapi). Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen og kriterierne for opstart af farmakologisk behandling skal være opfyldt: Opstartskriterier, børn og unge 6-17 år: Anvend ADHD medicin, som supplement til non-farmakologiske behandlingstiltag, hos børn og unge (6-17 år) med ADHD og væsentlig funktionsnedsættelse, hvis non-farmakologiske behandlingstiltag har utilstrækkelig effekt. Opstartskriterier, voksne: Overvej medicinsk behandling til ADHD hos voksne med væsentlig funktionsnedsættelse i flere livsområder pga. ADHD. Supplér med ikke-farmakologiske tiltag såsom psykoterapeutiske og pædagogiske indsatser. Enkelttilskud vedkombinationsbehandling Medicinrådet anbefaler generelt ikke kombinationsbehandling, men enkelttilskud til kombination...)

Dexfarm (...Ved eventuel genansøgning om forlængelse af bevillingen, gives bevilling uden tidsbegrænsning, hvis der er effekt af behandlingen i monoterapi (behandling med lisdexamfetamin og dexamfetamin opfattes i Medicinrådets vejledning som behandling i monoterapi). Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen og kriterierne for opstart af farmakologisk behandling skal være opfyldt: Opstartskriterier, børn og unge 6-17 år: Anvend ADHD medicin, som supplement til non-farmakologiske behandlingstiltag, hos børn og unge (6-17 år) med ADHD og væsentlig funktionsnedsættelse, hvis non-farmakologiske behandlingstiltag har utilstrækkelig effekt. Opstartskriterier, voksne: Overvej medicinsk behandling til ADHD hos voksne med væsentlig funktionsnedsættelse i flere livsområder pga. ADHD. Supplér med ikke-farmakologiske tiltag såsom psykoterapeutiske og pædagogiske indsatser. Enkelttilskud vedkombinationsbehandling Medicinrådet anbefaler generelt ikke kombinationsbehandling, men enkelttilskud til kombination...)

Elvanse^® (...Ved eventuel genansøgning om forlængelse af bevillingen, gives bevilling uden tidsbegrænsning, hvis der er effekt af behandlingen i monoterapi (behandling med lisdexamfetamin og dexamfetamin opfattes i Medicinrådets vejledning som behandling i monoterapi). Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen og kriterierne for opstart af farmakologisk behandling skal være opfyldt: Opstartskriterier, børn og unge 6-17 år: Anvend ADHD medicin, som supplement til non-farmakologiske behandlingstiltag, hos børn og unge (6-17 år) med ADHD og væsentlig funktionsnedsættelse, hvis non-farmakologiske behandlingstiltag har utilstrækkelig effekt. Opstartskriterier, voksne: Overvej medicinsk behandling til ADHD hos voksne med væsentlig funktionsnedsættelse i flere livsområder pga. ADHD. Supplér med ikke-farmakologiske tiltag såsom psykoterapeutiske og pædagogiske indsatser. Enkelttilskud vedkombinationsbehandling Medicinrådet anbefaler generelt ikke kombinationsbehandling, men enkelttilskud til kombination...)

Tetracyclin "Actavis" (...kunne imødekommes i følgende tilfælde: Ved behandling af moderat eller svær acne i kombination med lokalbehandling. Ved moderat acne skal der forinden være fo...)

Tetracyklin "DAK" (...kunne imødekommes i følgende tilfælde: Ved behandling af moderat eller svær acne i kombination med lokalbehandling. Ved moderat acne skal der forinden være fo...)

Alitretinoin "Nordic Prime" (...st, hvis det er relevant og patientens eksem har ikke responderet på behandling med kombination af lokalsteroidsalve gruppe III-IV og fugtighedscreme i 1-2 måneder, derefter inter...)

Alitretinoin "Orifarm" (...st, hvis det er relevant og patientens eksem har ikke responderet på behandling med kombination af lokalsteroidsalve gruppe III-IV og fugtighedscreme i 1-2 måneder, derefter inter...)

Toctino (...st, hvis det er relevant og patientens eksem har ikke responderet på behandling med kombination af lokalsteroidsalve gruppe III-IV og fugtighedscreme i 1-2 måneder, derefter inter...)

Toilax^® (...indeholder 5 mg bisacodyl. Rektalvæske, suspension. 1 ml indeholder 2 mg bisacodyl. Kombinationspakning bestående af 5 ml rektalvæske, suspension (svarende til 10 mg bisacodyl) og...)

Entacapone "Viatris" (...erat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler,...)

Comtess^® (...erat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler,...)

Entacapone "Orion" (...erat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler,...)

Entacapone "Teva" (...erat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler,...)

Erlotinib "Stada" (...Erlotinib metaboliseres af CYP3A4, CYP1A2 og CYP1A1. Forsigtighed bør derfor udvises ved samtidig anvendelse af potente hæmmere og induktorer af disse CYP- enzymer, se tabel 2 ...)

Ertapenem "Qilu" (Ertapenem kan nedsætte plasmakoncentrationen af valproat med 60-100 % i løbet af to dage. Kombination bør undgås.)

Ertapenem Sun (Ertapenem kan nedsætte plasmakoncentrationen af valproat med 60-100 % i løbet af to dage. Kombination bør undgås.)

Invanz^® (Ertapenem kan nedsætte plasmakoncentrationen af valproat med 60-100 % i løbet af to dage. Kombination bør undgås.)

Apozepam^® (...ved samtidig behandling med esomeprazol. Dosisreduktion af diazepam overvejes vedkombination med esomeprazol eller omeprazol. Theophyllin modvirker de sedative og psykomotoriske virkninger. Øget risiko for CNS-depression Den CNS-deprimerende virkning (bl.a. øget sedation og respirationsdepression) forstærkes af alkohol, hypnotika , antipsykotika , antihistaminer , opioider . Koma og død er forekommet ved...)

Diazepam "Accord" (...ved samtidig behandling med esomeprazol. Dosisreduktion af diazepam overvejes vedkombination med esomeprazol eller omeprazol. Theophyllin modvirker de sedative og psykomotoriske virkninger. Øget risiko for CNS-depression Den CNS-deprimerende virkning (bl.a. øget sedation og respirationsdepression) forstærkes af alkohol, hypnotika , antipsykotika , antihistaminer , opioider . Koma og død er forekommet ved...)

Diazepam "DAK" (...ved samtidig behandling med esomeprazol. Dosisreduktion af diazepam overvejes vedkombination med esomeprazol eller omeprazol. Theophyllin modvirker de sedative og psykomotoriske virkninger. Øget risiko for CNS-depression Den CNS-deprimerende virkning (bl.a. øget sedation og respirationsdepression) forstærkes af alkohol, hypnotika , antipsykotika , antihistaminer , opioider . Koma og død er forekommet ved...)

Stesolid^® (...ved samtidig behandling med esomeprazol. Dosisreduktion af diazepam overvejes vedkombination med esomeprazol eller omeprazol. Theophyllin modvirker de sedative og psykomotoriske virkninger. Øget risiko for CNS-depression Den CNS-deprimerende virkning (bl.a. øget sedation og respirationsdepression) forstærkes af alkohol, hypnotika , antipsykotika , antihistaminer , opioider . Koma og død er forekommet ved...)

Abboticin^® (...Ved samtidig indgift af erythromycin og atorvastatin eller simvastatin kan ses myopati, i svære tilfælde rhabdomyolyse. Kombination bør undgås. Samtidig indgift af bromocriptin øger biotilgængeligheden af bromocriptin. Kombination bør undgås. Da erythromycin metaboliseres via CYP3A4, øges risikoen for pludselig hjertedød markant ved samtidig indtagelse af lægemidler, som er kraftige CYP3A4-inhibitorer, fx fluconazol og itraconazol, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Kombination bør undgås. Tilsvarende ses med CYP3A4-inhibitorerne diltiazem og verapamil. Everolimus, sirolimus og tacrolimus omdannes via CYP3A4, og erythromycin kan hæmme denne omdannelse og dermed medføre meget høje plasmakoncentrationer af everolimus, sirolimus og tacrolimus og dermed risiko for nefrotoksiske bivirkninger. Kombination bør undgås. Hos enkelte patienter ses en øgning af serum-digoxin eller en øget antikoagulerende virkning af fx warfarin og rivaroxaban efter indgift af erythromycin. Erythromycin øger plasmakoncentrationen af alprazolam, buspiron, carbamazepin, ciclosporin, felodipin, glukokortikoider, midazolam, oral lidocain, theophyllin, triazolam og zopiclon pga. hæmmet omsætning i leveren. Dosisjustering er nødvendig. Ved samtidig indgift af alfentanil kan clearance af alfentanil nedsættes signifikant, og muligvis er der øget risiko for forlænget eller forsinket respirationsdepression. Dosisjustering er nødvendig. Erythromycin virker antagonistisk på den baktericide effekt af penicilliner og cefalosporiner. Ved samtidig behandling med voriconazol er der risiko for forlænget QT-interval. Erythromycin reducerer clearance for quetiapin med ca. 50 %, dosis af quetiapin bør nedsættes pga. koncentrationsmålinger og bivirkninger. Samtidig behandling med phenprocoumon kræver hyppig kontrol af INR ved initiering og ophør af kombinationsbehandlingen. Ved samtidig behandling med sildenafil bør første dosis af sildenafil reduceres til det halve pga. stigning i AUC og maksimal plasmakoncentration. Ved samtidig behandling med vinblastin kan erythromycin øge risikoen for vinblastin bivirkninger. Ved...)

Erythromycin "Panpharma" (...Ved samtidig indgift af erythromycin og atorvastatin eller simvastatin kan ses myopati, i svære tilfælde rhabdomyolyse. Kombination bør undgås. Samtidig indgift af bromocriptin øger biotilgængeligheden af bromocriptin. Kombination bør undgås. Da erythromycin metaboliseres via CYP3A4, øges risikoen for pludselig hjertedød markant ved samtidig indtagelse af lægemidler, som er kraftige CYP3A4-inhibitorer, fx fluconazol og itraconazol, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Kombination bør undgås. Tilsvarende ses med CYP3A4-inhibitorerne diltiazem og verapamil. Everolimus, sirolimus og tacrolimus omdannes via CYP3A4, og erythromycin kan hæmme denne omdannelse og dermed medføre meget høje plasmakoncentrationer af everolimus, sirolimus og tacrolimus og dermed risiko for nefrotoksiske bivirkninger. Kombination bør undgås. Hos enkelte patienter ses en øgning af serum-digoxin eller en øget antikoagulerende virkning af fx warfarin og rivaroxaban efter indgift af erythromycin. Erythromycin øger plasmakoncentrationen af alprazolam, buspiron, carbamazepin, ciclosporin, felodipin, glukokortikoider, midazolam, oral lidocain, theophyllin, triazolam og zopiclon pga. hæmmet omsætning i leveren. Dosisjustering er nødvendig. Ved samtidig indgift af alfentanil kan clearance af alfentanil nedsættes signifikant, og muligvis er der øget risiko for forlænget eller forsinket respirationsdepression. Dosisjustering er nødvendig. Erythromycin virker antagonistisk på den baktericide effekt af penicilliner og cefalosporiner. Ved samtidig behandling med voriconazol er der risiko for forlænget QT-interval. Erythromycin reducerer clearance for quetiapin med ca. 50 %, dosis af quetiapin bør nedsættes pga. koncentrationsmålinger og bivirkninger. Samtidig behandling med phenprocoumon kræver hyppig kontrol af INR ved initiering og ophør af kombinationsbehandlingen. Ved samtidig behandling med sildenafil bør første dosis af sildenafil reduceres til det halve pga. stigning i AUC og maksimal plasmakoncentration. Ved samtidig behandling med vinblastin kan erythromycin øge risikoen for vinblastin bivirkninger. Ved...)

Arupsan (...vedsageligt metaboliseres af disse enzymsystemer, se tabel 2 i . Ved samtidig brug af phenytoin kan dosisøgning af eslicarbazepin og dosisreduktion af phenytoin være nødvendig. Ved samtidig brug af carbamazepin er der øget risiko for bivirkninger. Kombination med oxcarbazepin frarådes pga. risiko for overeksponering for de aktive metabolitter. Ved...)

Eslicarbazepinacetat "Stada" - Udgået: 25-05-2026 (...vedsageligt metaboliseres af disse enzymsystemer, se tabel 2 i . Ved samtidig brug af phenytoin kan dosisøgning af eslicarbazepin og dosisreduktion af phenytoin være nødvendig. Ved samtidig brug af carbamazepin er der øget risiko for bivirkninger. Kombination med oxcarbazepin frarådes pga. risiko for overeksponering for de aktive metabolitter. Ved...)

Zebinix (...vedsageligt metaboliseres af disse enzymsystemer, se tabel 2 i . Ved samtidig brug af phenytoin kan dosisøgning af eslicarbazepin og dosisreduktion af phenytoin være nødvendig. Ved samtidig brug af carbamazepin er der øget risiko for bivirkninger. Kombination med oxcarbazepin frarådes pga. risiko for overeksponering for de aktive metabolitter. Ved...)

Esomeprazol "2care4" (...ved høje doser af methotrexat kan det være nødvendigt at seponere esomeprazol midlertidigt. Esomeprazol øger plasmakoncentrationen af lægemidler, der metaboliseres af CYP2C19, fx citalopram, clomipramin,voriconazol, diazepam, og dosisreduktion kan være nødvendig, se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Syrepumpehæmmere kan ændre absorptionen af lægemidler, hvis optagelse er afhængig af pH i ventriklen, fx itraconazol,ketoconazol,dabrafenib og digoxin. Naturlægemidler med perikon nedsætter virkningen af esomeprazol ved induktion af CYP2C19 og/eller CYP3A4. Der er set øget INR og protrombintid ved samtidig behandling med syrepumpehæmmere og warfarin. Ved...)

Esomeprazol "Abacus Medicine" (...ved høje doser af methotrexat kan det være nødvendigt at seponere esomeprazol midlertidigt. Esomeprazol øger plasmakoncentrationen af lægemidler, der metaboliseres af CYP2C19, fx citalopram, clomipramin,voriconazol, diazepam, og dosisreduktion kan være nødvendig, se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Syrepumpehæmmere kan ændre absorptionen af lægemidler, hvis optagelse er afhængig af pH i ventriklen, fx itraconazol,ketoconazol,dabrafenib og digoxin. Naturlægemidler med perikon nedsætter virkningen af esomeprazol ved induktion af CYP2C19 og/eller CYP3A4. Der er set øget INR og protrombintid ved samtidig behandling med syrepumpehæmmere og warfarin. Ved...)

Esomeprazol "Actavis" (...ved høje doser af methotrexat kan det være nødvendigt at seponere esomeprazol midlertidigt. Esomeprazol øger plasmakoncentrationen af lægemidler, der metaboliseres af CYP2C19, fx citalopram, clomipramin,voriconazol, diazepam, og dosisreduktion kan være nødvendig, se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Syrepumpehæmmere kan ændre absorptionen af lægemidler, hvis optagelse er afhængig af pH i ventriklen, fx itraconazol,ketoconazol,dabrafenib og digoxin. Naturlægemidler med perikon nedsætter virkningen af esomeprazol ved induktion af CYP2C19 og/eller CYP3A4. Der er set øget INR og protrombintid ved samtidig behandling med syrepumpehæmmere og warfarin. Ved...)

Esomeprazol "Hexal" (...ved høje doser af methotrexat kan det være nødvendigt at seponere esomeprazol midlertidigt. Esomeprazol øger plasmakoncentrationen af lægemidler, der metaboliseres af CYP2C19, fx citalopram, clomipramin,voriconazol, diazepam, og dosisreduktion kan være nødvendig, se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Syrepumpehæmmere kan ændre absorptionen af lægemidler, hvis optagelse er afhængig af pH i ventriklen, fx itraconazol,ketoconazol,dabrafenib og digoxin. Naturlægemidler med perikon nedsætter virkningen af esomeprazol ved induktion af CYP2C19 og/eller CYP3A4. Der er set øget INR og protrombintid ved samtidig behandling med syrepumpehæmmere og warfarin. Ved...)

Esomeprazol "Jubilant" (...ved høje doser af methotrexat kan det være nødvendigt at seponere esomeprazol midlertidigt. Esomeprazol øger plasmakoncentrationen af lægemidler, der metaboliseres af CYP2C19, fx citalopram, clomipramin,voriconazol, diazepam, og dosisreduktion kan være nødvendig, se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Syrepumpehæmmere kan ændre absorptionen af lægemidler, hvis optagelse er afhængig af pH i ventriklen, fx itraconazol,ketoconazol,dabrafenib og digoxin. Naturlægemidler med perikon nedsætter virkningen af esomeprazol ved induktion af CYP2C19 og/eller CYP3A4. Der er set øget INR og protrombintid ved samtidig behandling med syrepumpehæmmere og warfarin. Ved...)

Esomeprazol "Krka" (...ved høje doser af methotrexat kan det være nødvendigt at seponere esomeprazol midlertidigt. Esomeprazol øger plasmakoncentrationen af lægemidler, der metaboliseres af CYP2C19, fx citalopram, clomipramin,voriconazol, diazepam, og dosisreduktion kan være nødvendig, se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Syrepumpehæmmere kan ændre absorptionen af lægemidler, hvis optagelse er afhængig af pH i ventriklen, fx itraconazol,ketoconazol,dabrafenib og digoxin. Naturlægemidler med perikon nedsætter virkningen af esomeprazol ved induktion af CYP2C19 og/eller CYP3A4. Der er set øget INR og protrombintid ved samtidig behandling med syrepumpehæmmere og warfarin. Ved...)

Esomeprazol "Oresund Pharma" (...ved høje doser af methotrexat kan det være nødvendigt at seponere esomeprazol midlertidigt. Esomeprazol øger plasmakoncentrationen af lægemidler, der metaboliseres af CYP2C19, fx citalopram, clomipramin,voriconazol, diazepam, og dosisreduktion kan være nødvendig, se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Syrepumpehæmmere kan ændre absorptionen af lægemidler, hvis optagelse er afhængig af pH i ventriklen, fx itraconazol,ketoconazol,dabrafenib og digoxin. Naturlægemidler med perikon nedsætter virkningen af esomeprazol ved induktion af CYP2C19 og/eller CYP3A4. Der er set øget INR og protrombintid ved samtidig behandling med syrepumpehæmmere og warfarin. Ved...)

Esomeprazol "Sandoz" (...ved høje doser af methotrexat kan det være nødvendigt at seponere esomeprazol midlertidigt. Esomeprazol øger plasmakoncentrationen af lægemidler, der metaboliseres af CYP2C19, fx citalopram, clomipramin,voriconazol, diazepam, og dosisreduktion kan være nødvendig, se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Syrepumpehæmmere kan ændre absorptionen af lægemidler, hvis optagelse er afhængig af pH i ventriklen, fx itraconazol,ketoconazol,dabrafenib og digoxin. Naturlægemidler med perikon nedsætter virkningen af esomeprazol ved induktion af CYP2C19 og/eller CYP3A4. Der er set øget INR og protrombintid ved samtidig behandling med syrepumpehæmmere og warfarin. Ved...)

Esomeprazol "Stada" (...ved høje doser af methotrexat kan det være nødvendigt at seponere esomeprazol midlertidigt. Esomeprazol øger plasmakoncentrationen af lægemidler, der metaboliseres af CYP2C19, fx citalopram, clomipramin,voriconazol, diazepam, og dosisreduktion kan være nødvendig, se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Syrepumpehæmmere kan ændre absorptionen af lægemidler, hvis optagelse er afhængig af pH i ventriklen, fx itraconazol,ketoconazol,dabrafenib og digoxin. Naturlægemidler med perikon nedsætter virkningen af esomeprazol ved induktion af CYP2C19 og/eller CYP3A4. Der er set øget INR og protrombintid ved samtidig behandling med syrepumpehæmmere og warfarin. Ved...)

Esomeprazol "SUN" (...ved høje doser af methotrexat kan det være nødvendigt at seponere esomeprazol midlertidigt. Esomeprazol øger plasmakoncentrationen af lægemidler, der metaboliseres af CYP2C19, fx citalopram, clomipramin,voriconazol, diazepam, og dosisreduktion kan være nødvendig, se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Syrepumpehæmmere kan ændre absorptionen af lægemidler, hvis optagelse er afhængig af pH i ventriklen, fx itraconazol,ketoconazol,dabrafenib og digoxin. Naturlægemidler med perikon nedsætter virkningen af esomeprazol ved induktion af CYP2C19 og/eller CYP3A4. Der er set øget INR og protrombintid ved samtidig behandling med syrepumpehæmmere og warfarin. Ved...)

Esomeprazol "Viatris" (...ved høje doser af methotrexat kan det være nødvendigt at seponere esomeprazol midlertidigt. Esomeprazol øger plasmakoncentrationen af lægemidler, der metaboliseres af CYP2C19, fx citalopram, clomipramin,voriconazol, diazepam, og dosisreduktion kan være nødvendig, se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Syrepumpehæmmere kan ændre absorptionen af lægemidler, hvis optagelse er afhængig af pH i ventriklen, fx itraconazol,ketoconazol,dabrafenib og digoxin. Naturlægemidler med perikon nedsætter virkningen af esomeprazol ved induktion af CYP2C19 og/eller CYP3A4. Der er set øget INR og protrombintid ved samtidig behandling med syrepumpehæmmere og warfarin. Ved...)

Esomeprazole "Demo S.A." (...ved høje doser af methotrexat kan det være nødvendigt at seponere esomeprazol midlertidigt. Esomeprazol øger plasmakoncentrationen af lægemidler, der metaboliseres af CYP2C19, fx citalopram, clomipramin,voriconazol, diazepam, og dosisreduktion kan være nødvendig, se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Syrepumpehæmmere kan ændre absorptionen af lægemidler, hvis optagelse er afhængig af pH i ventriklen, fx itraconazol,ketoconazol,dabrafenib og digoxin. Naturlægemidler med perikon nedsætter virkningen af esomeprazol ved induktion af CYP2C19 og/eller CYP3A4. Der er set øget INR og protrombintid ved samtidig behandling med syrepumpehæmmere og warfarin. Ved...)

Esomeprazole "Orifarm" (...ved høje doser af methotrexat kan det være nødvendigt at seponere esomeprazol midlertidigt. Esomeprazol øger plasmakoncentrationen af lægemidler, der metaboliseres af CYP2C19, fx citalopram, clomipramin,voriconazol, diazepam, og dosisreduktion kan være nødvendig, se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Syrepumpehæmmere kan ændre absorptionen af lægemidler, hvis optagelse er afhængig af pH i ventriklen, fx itraconazol,ketoconazol,dabrafenib og digoxin. Naturlægemidler med perikon nedsætter virkningen af esomeprazol ved induktion af CYP2C19 og/eller CYP3A4. Der er set øget INR og protrombintid ved samtidig behandling med syrepumpehæmmere og warfarin. Ved...)

Nexium^® (...ved høje doser af methotrexat kan det være nødvendigt at seponere esomeprazol midlertidigt. Esomeprazol øger plasmakoncentrationen af lægemidler, der metaboliseres af CYP2C19, fx citalopram, clomipramin,voriconazol, diazepam, og dosisreduktion kan være nødvendig, se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Syrepumpehæmmere kan ændre absorptionen af lægemidler, hvis optagelse er afhængig af pH i ventriklen, fx itraconazol,ketoconazol,dabrafenib og digoxin. Naturlægemidler med perikon nedsætter virkningen af esomeprazol ved induktion af CYP2C19 og/eller CYP3A4. Der er set øget INR og protrombintid ved samtidig behandling med syrepumpehæmmere og warfarin. Ved...)

Nexizol (...ved høje doser af methotrexat kan det være nødvendigt at seponere esomeprazol midlertidigt. Esomeprazol øger plasmakoncentrationen af lægemidler, der metaboliseres af CYP2C19, fx citalopram, clomipramin,voriconazol, diazepam, og dosisreduktion kan være nødvendig, se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Syrepumpehæmmere kan ændre absorptionen af lægemidler, hvis optagelse er afhængig af pH i ventriklen, fx itraconazol,ketoconazol,dabrafenib og digoxin. Naturlægemidler med perikon nedsætter virkningen af esomeprazol ved induktion af CYP2C19 og/eller CYP3A4. Der er set øget INR og protrombintid ved samtidig behandling med syrepumpehæmmere og warfarin. Ved...)

Ulcerex^® (...ved høje doser af methotrexat kan det være nødvendigt at seponere esomeprazol midlertidigt. Esomeprazol øger plasmakoncentrationen af lægemidler, der metaboliseres af CYP2C19, fx citalopram, clomipramin,voriconazol, diazepam, og dosisreduktion kan være nødvendig, se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Syrepumpehæmmere kan ændre absorptionen af lægemidler, hvis optagelse er afhængig af pH i ventriklen, fx itraconazol,ketoconazol,dabrafenib og digoxin. Naturlægemidler med perikon nedsætter virkningen af esomeprazol ved induktion af CYP2C19 og/eller CYP3A4. Der er set øget INR og protrombintid ved samtidig behandling med syrepumpehæmmere og warfarin. Ved...)

Arcoxia^® (...vedkombination med ACE-hæmmer eller angiotensin-II antagonist) gælder også for COX-2-hæmmere. Kombinationen af ACE-hæmmer eller angiotensin II-receptorblokker + NSAID + diuretika øger risikoen for såkaldt Triple Whammy (en tredobbelt belastning af nyrerne). Risikoen er størst hos ældre og hos patienter, der i forvejen er nyresyge. Det er påvist, at etoricoxib øger plasmakoncentrationen af ethinylestradiol i p-piller pga. en hæmning af sulfotransferaseaktiviteten. Dermed øges muligvis risikoen for bivirkninger, bl.a. venøs tromboemboli, hos disponerede kvinder. Behandling med et NSAID må ikke igangsættes hos patienter, der er i behandling med et DOAK-præparat , medmindre dosisjustering er overvejet mhp. den øgede blødningsrisiko. Ved samtidig behandling med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til straks at kontakte lægen ved...)

Etoricoxib "Krka" (...vedkombination med ACE-hæmmer eller angiotensin-II antagonist) gælder også for COX-2-hæmmere. Kombinationen af ACE-hæmmer eller angiotensin II-receptorblokker + NSAID + diuretika øger risikoen for såkaldt Triple Whammy (en tredobbelt belastning af nyrerne). Risikoen er størst hos ældre og hos patienter, der i forvejen er nyresyge. Det er påvist, at etoricoxib øger plasmakoncentrationen af ethinylestradiol i p-piller pga. en hæmning af sulfotransferaseaktiviteten. Dermed øges muligvis risikoen for bivirkninger, bl.a. venøs tromboemboli, hos disponerede kvinder. Behandling med et NSAID må ikke igangsættes hos patienter, der er i behandling med et DOAK-præparat , medmindre dosisjustering er overvejet mhp. den øgede blødningsrisiko. Ved samtidig behandling med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til straks at kontakte lægen ved...)

Pombiliti^® (...ception under og i 4 uger efter seponering af behandling med cipaglucosidase alfa i kombination...)

Cifoban^® (...at opnå en koncentration af ioniseret calcium efter filteret på 0,3-0,35 mmol/l. Voksne Ved anvendelse i kombination med calciumfri dialysevæske under CVVHD eller CVVHDF med et na...)

Trelegy Ellipta^®, komb. (...ved lungetuberkulose samt ved svampe- eller virusinfektioner i luftvejene. Risiko for forværring pga. immunosuppression. Binyrebarkfunktionen Ved høje doser kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Vilanterol Risiko for hjertepåvirkning β2-agonister kan forårsage forhøjelse af blodtryk og hjertefrekvens og øget risiko for arytmier og EKG-forandringer. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser (fx myokardieinfarkt, koronar hjertesygdom, arytmier, hypertension) samt ved tyrotoksikose pga. risiko for forværring af de adrenerge symptomer og øget risiko for hjertepåvirkning. Risiko for hypokaliæmi Patienter med øget risiko for udvikling af hypokaliæmi (fx ved hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika). Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan forårsage forhøjet blodsukker. Kontrol af blodsukker hos personer med diabetes. Fæokromocytom β2-adrenoceptoragonister bør administreres med forsigtighed ved fæokromocytom, da tilstanden kan forværres. Umeclidinium Tilstande der påvirkes af den antikolinerge effekt En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a. autonom neuropati, GI-obstruktion, glaukom, hjertesvigt, myastenia gravis, prostatahyperplasi, tyrotoksikose og vandladningsbesvær. Risiko for antikolinerg belastning Umeclidinium er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Tizanidin "2care4" (...Fluvoxamin og ciprofloxacin øger AUC for tizanidin henholdsvis 33 og 10 gange. Kombinationen er kontraindiceret. Andre potente CYP1A2-hæmmere må mistænkes at have en lignende...)

Tizanidin "Nordic Prime" (...Fluvoxamin og ciprofloxacin øger AUC for tizanidin henholdsvis 33 og 10 gange. Kombinationen er kontraindiceret. Andre potente CYP1A2-hæmmere må mistænkes at have en lignende...)

Tizanidin "Paranova" (...Fluvoxamin og ciprofloxacin øger AUC for tizanidin henholdsvis 33 og 10 gange. Kombinationen er kontraindiceret. Andre potente CYP1A2-hæmmere må mistænkes at have en lignende...)

Tizanidin "Teva" (...Fluvoxamin og ciprofloxacin øger AUC for tizanidin henholdsvis 33 og 10 gange. Kombinationen er kontraindiceret. Andre potente CYP1A2-hæmmere må mistænkes at have en lignende...)

Alprazolam "2care4" (...ved nedsætte den terapeutiske effekt af alprazolam. Øget risiko for CNS-depression Den CNS-deprimerende virkning (bl.a. øget sedation og respirationsdepression) forstærkes af alkohol, hypnotika , antipsykotika , antihistaminer samt opioider . Koma og død er forekommet ved...)

Alprazolam "Grindeks" (...ved nedsætte den terapeutiske effekt af alprazolam. Øget risiko for CNS-depression Den CNS-deprimerende virkning (bl.a. øget sedation og respirationsdepression) forstærkes af alkohol, hypnotika , antipsykotika , antihistaminer samt opioider . Koma og død er forekommet ved...)

Alprazolam "Krka d.d." (...ved nedsætte den terapeutiske effekt af alprazolam. Øget risiko for CNS-depression Den CNS-deprimerende virkning (bl.a. øget sedation og respirationsdepression) forstærkes af alkohol, hypnotika , antipsykotika , antihistaminer samt opioider . Koma og død er forekommet ved...)

Alprazolam "Krka" (...ved nedsætte den terapeutiske effekt af alprazolam. Øget risiko for CNS-depression Den CNS-deprimerende virkning (bl.a. øget sedation og respirationsdepression) forstærkes af alkohol, hypnotika , antipsykotika , antihistaminer samt opioider . Koma og død er forekommet ved...)

Alprazolam "Viatris" (...ved nedsætte den terapeutiske effekt af alprazolam. Øget risiko for CNS-depression Den CNS-deprimerende virkning (bl.a. øget sedation og respirationsdepression) forstærkes af alkohol, hypnotika , antipsykotika , antihistaminer samt opioider . Koma og død er forekommet ved...)

Alprox^® (...ved nedsætte den terapeutiske effekt af alprazolam. Øget risiko for CNS-depression Den CNS-deprimerende virkning (bl.a. øget sedation og respirationsdepression) forstærkes af alkohol, hypnotika , antipsykotika , antihistaminer samt opioider . Koma og død er forekommet ved...)

Tafil^® (...ved nedsætte den terapeutiske effekt af alprazolam. Øget risiko for CNS-depression Den CNS-deprimerende virkning (bl.a. øget sedation og respirationsdepression) forstærkes af alkohol, hypnotika , antipsykotika , antihistaminer samt opioider . Koma og død er forekommet ved...)

Melatal^® (...Fluvoxamin øger AUC for melatonin med en faktor 17 pga. hæmning af bl.a. CYP1A2. Kombinationen bør undgås. Andre midler, der hæmmer eller inducerer CYP1A1 og CYP1A2, kan henhol...)

Melatonin "2care4" (...Fluvoxamin øger AUC for melatonin med en faktor 17 pga. hæmning af bl.a. CYP1A2. Kombinationen bør undgås. Andre midler, der hæmmer eller inducerer CYP1A1 og CYP1A2, kan henhol...)

Melatonin "AGB" (...Fluvoxamin øger AUC for melatonin med en faktor 17 pga. hæmning af bl.a. CYP1A2. Kombinationen bør undgås. Andre midler, der hæmmer eller inducerer CYP1A1 og CYP1A2, kan henhol...)

Melatonin "Evolan" (...Fluvoxamin øger AUC for melatonin med en faktor 17 pga. hæmning af bl.a. CYP1A2. Kombinationen bør undgås. Andre midler, der hæmmer eller inducerer CYP1A1 og CYP1A2, kan henhol...)

Melatonin "Glenmark" (...Fluvoxamin øger AUC for melatonin med en faktor 17 pga. hæmning af bl.a. CYP1A2. Kombinationen bør undgås. Andre midler, der hæmmer eller inducerer CYP1A1 og CYP1A2, kan henhol...)

Melatonin "Orifarm" (...Fluvoxamin øger AUC for melatonin med en faktor 17 pga. hæmning af bl.a. CYP1A2. Kombinationen bør undgås. Andre midler, der hæmmer eller inducerer CYP1A1 og CYP1A2, kan henhol...)

Melatonin "Pharma Nord" (...Fluvoxamin øger AUC for melatonin med en faktor 17 pga. hæmning af bl.a. CYP1A2. Kombinationen bør undgås. Andre midler, der hæmmer eller inducerer CYP1A1 og CYP1A2, kan henhol...)

Melatonin "Unimedic Pharma" (...Fluvoxamin øger AUC for melatonin med en faktor 17 pga. hæmning af bl.a. CYP1A2. Kombinationen bør undgås. Andre midler, der hæmmer eller inducerer CYP1A1 og CYP1A2, kan henhol...)

Mellozzan (...Fluvoxamin øger AUC for melatonin med en faktor 17 pga. hæmning af bl.a. CYP1A2. Kombinationen bør undgås. Andre midler, der hæmmer eller inducerer CYP1A1 og CYP1A2, kan henhol...)

Orimelan (...Fluvoxamin øger AUC for melatonin med en faktor 17 pga. hæmning af bl.a. CYP1A2. Kombinationen bør undgås. Andre midler, der hæmmer eller inducerer CYP1A1 og CYP1A2, kan henhol...)

Circadin^® (...Fluvoxamin øger AUC for melatonin med en faktor 17 pga. hæmning af bl.a. CYP1A2. Kombinationen bør undgås. Andre midler, der hæmmer eller inducerer CYP1A1 og CYP1A2, kan henhol...)

Mecastrin (...Fluvoxamin øger AUC for melatonin med en faktor 17 pga. hæmning af bl.a. CYP1A2. Kombinationen bør undgås. Andre midler, der hæmmer eller inducerer CYP1A1 og CYP1A2, kan henhol...)

Melatonin "Bluefish" (...Fluvoxamin øger AUC for melatonin med en faktor 17 pga. hæmning af bl.a. CYP1A2. Kombinationen bør undgås. Andre midler, der hæmmer eller inducerer CYP1A1 og CYP1A2, kan henhol...)

Melatonin "Viatris" (...Fluvoxamin øger AUC for melatonin med en faktor 17 pga. hæmning af bl.a. CYP1A2. Kombinationen bør undgås. Andre midler, der hæmmer eller inducerer CYP1A1 og CYP1A2, kan henhol...)

Slenyto^® (...Fluvoxamin øger AUC for melatonin med en faktor 17 pga. hæmning af bl.a. CYP1A2. Kombinationen bør undgås. Andre midler, der hæmmer eller inducerer CYP1A1 og CYP1A2, kan henhol...)

Esbriet - Udgået: 08-12-2025 (... og propafenon samt større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo. Kombinationerne bør så vidt muligt undgås. Hvis behandling med et af midlerne skønnes nødvendig...)

Pirfenidon "Medical Valley" (... og propafenon samt større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo. Kombinationerne bør så vidt muligt undgås. Hvis behandling med et af midlerne skønnes nødvendig...)

Pirfenidone "Accord" (... og propafenon samt større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo. Kombinationerne bør så vidt muligt undgås. Hvis behandling med et af midlerne skønnes nødvendig...)

Pirfenidone "Sandoz" (... og propafenon samt større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo. Kombinationerne bør så vidt muligt undgås. Hvis behandling med et af midlerne skønnes nødvendig...)

Pirfenidone Axunio (... og propafenon samt større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo. Kombinationerne bør så vidt muligt undgås. Hvis behandling med et af midlerne skønnes nødvendig...)

Ruxience (...Vedligeholdelsesdosis. 375 mg/m 2 legemsoverflade i.v. eller 1.400 mg s.c. 1 gang hver 2. måned hos patienter, som ikke tidligere er behandlet og som har responderet på induktionsbehandling, og hver 3. måned hos patienter, som behandles efter relaps eller er refraktære, og som har responderet på induktionsbehandling. Diffust storcellet B-cellelymfom Kombinationsterapi (CHOP-kemoterapi) Voksne Initialt 375 mg/m 2 legemsoverflade som i.v. infusion på dag 1 i første kemoterapiserie efter i.v. indgift af glukokortikoidkomponenten af CHOP. Efterfølgende serier kan enten fortsættes med 375 mg/m 2 i.v. eller 1.400 mg s.c. pr. behandlingsserie i i alt 8 behandlingsserier. Børn (6 mdr.-17 år) 375 mg/m 2 legemsoverflade som i.v. infusion. Se endvidere detaljeret behandlingsplan i tabel 1 og 2 i SPC . Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) Kombinationsterapi (med kemoterapi) 375 mg/m2 legemsoverflade i.v. 1 gang i første serie. Herefter 500 mg/m2 legemsoverflade i.v. 1 gang i efterfølgende 5 serier til i alt 6 behandlingsserier som i.v. infusion på dag 1 af hver serie. I første serie behandles alene med rituximab på dag 1, og kemoterapi opstartes først dag 2. Ved de efterfølgende 5 serier gives rituximab på dag 1 forud for kemoterapi, der gives samme dag. Reumatoid artritis Præmedicinering: Præmedicinering med 1.000 mg paracetamol og antihistamin gives 30 minutter før administration. Kortikosteroid er ikke en del af præmedicineringen i produktresumeet for alle indikationer. Til reumatologiske indikationer anbefales i følge de fleste guidelines 100 mg i.v. methylprednisolon. I følge DRS kan anvendes 80 mg i.v. methylprednisolon. Der kan i følge produktresumeet anvendes tilsvarende kortikosteroid. Induktionsbehandling: 500 - 1.000 mg efterfulgt af yderligere 500 - 1.000 mg efter 2 uger som langsom i.v.-infusion. Vedligeholdelsesbehandling Den registrerede dosis til behandling af RA er 1.000 mg intravenøs administreret dag 1 og 15. Et større systematisk review og metaanalyse kunne ikke påvise signifikant forskel på 500 mg og 1.000 mg, hvorfor den lavere dosering anbefales (Bredemeier, de Oliveira et al. 2014). Vedvedligeholdelsesbehandling kan ifølge DRS også anvendes 1.000 mg uden gantagelse efter 14 dage. Generelt tilstræbes den lavest mulige dosis vedvedligeholdelsesbehandling, efter individuelt skøn. Ved tilbagevendende sygdomsaktivitet kan behandlingen gentages 6-12 mdr. efter det tidligere behandlingsforløb. Forholdet mellem risici og effekt må overvejes ved gentagen behandling. Anca-associeret vasculitis Voksne Præmedicinering: Præmedicinering med 1.000 mg paracetamol og antihistamin gives 30 minutter før administration. Kortikosteroid er ikke en del af præmedicineringen i produktresumeet for alle indikationer. Til reumatologiske indikationer anbefales i følge de fleste guidelines 100 mg i.v. methylprednisolon. I følge DRS kan anvendes 80 mg i.v. methylprednisolon. Der kan i følge produktresumeet anvendes tilsvarende kortikosteroid. I 1-3 dage forud for første infusion gives methylprednisolon i.v. (500-1.000 mg/dag.) efterfulgt af oralt prednison (1 mg/kg/dag - højst 80 mg/dag) med nedtitrering så hurtigt som muligt baseret på det kliniske behov. Steroiddosis er dog omdiskuteret og bør derfor tilrettelægges individuelt efter nøje vurdering af sværhedsgrad af sygdommen (fx nekrotiserende sår, hastigt aftagende nyrefunktion, alvorlige neurologiske symptomer). Induktionsbehandling: 375 mg/m 2 legemsoverflade 1 gang om ugen i 4 uger som i.v. infusion. Vedligeholdelsesbehandling 500 mg hver 6. måned. Børn (2-17 år) 375 mg/m 2 legemsoverflade 1 gang om ugen i 4 uger som i.v. infusion. I 3 dage forud for første infusion gives methylprednisolon i.v. (30 mg/kg/dag - højst 1.000 mg/dag). Op til yderligere 3 doser kan gives i.v. før første infusion. Herefter oralt prednison (1 mg/kg/dag - højst 60 mg/dag) med nedtitrering så hurtigt som muligt baseret på det kliniske behov. Pemfigus vulgaris 1.000 mg som langsom i.v.-infusion efterfulgt af yderligere 1.000 mg efter 2 uger i kombination med nedtitreret glukokortikoid. Vedligeholdelsesbehandling. 500 mg i.v. ved...)

Mabthera^® (...Vedligeholdelsesdosis. 375 mg/m 2 legemsoverflade i.v. eller 1.400 mg s.c. 1 gang hver 2. måned hos patienter, som ikke tidligere er behandlet og som har responderet på induktionsbehandling, og hver 3. måned hos patienter, som behandles efter relaps eller er refraktære, og som har responderet på induktionsbehandling. Diffust storcellet B-cellelymfom Kombinationsterapi (CHOP-kemoterapi) Voksne Initialt 375 mg/m 2 legemsoverflade som i.v. infusion på dag 1 i første kemoterapiserie efter i.v. indgift af glukokortikoidkomponenten af CHOP. Efterfølgende serier kan enten fortsættes med 375 mg/m 2 i.v. eller 1.400 mg s.c. pr. behandlingsserie i i alt 8 behandlingsserier. Børn (6 mdr.-17 år) 375 mg/m 2 legemsoverflade som i.v. infusion. Se endvidere detaljeret behandlingsplan i tabel 1 og 2 i SPC . Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) Kombinationsterapi (med kemoterapi) 375 mg/m 2 legemsoverflade i.v. 1 gang i første serie. Herefter 500 mg/m 2 legemsoverflade i.v. 1 gang i efterfølgende 5 serier til i alt 6 behandlingsserier som i.v. infusion på dag 1 af hver serie. I første serie behandles alene med rituximab på dag 1, og kemoterapi opstartes først dag 2. Ved de efterfølgende 5 serier gives rituximab på dag 1 forud for kemoterapi, der gives samme dag. Reumatoid artritis Præmedicinering: Præmedicinering med 1.000 mg paracetamol og antihistamin gives 30 minutter før administration. Kortikosteroid er ikke en del af præmedicineringen i produktresumeet for alle indikationer. Til reumatologiske indikationer anbefales i følge de fleste guidelines 100 mg i.v. methylprednisolon. I følge DRS kan anvendes 80 mg i.v. methylprednisolon. Der kan i følge produktresumeet anvendes tilsvarende kortikosteroid. Induktionsbehandling: 500 - 1.000 mg efterfulgt af yderligere 500 - 1.000 mg efter 2 uger som langsom i.v.-infusion. Vedligeholdelsesbehandling Den registrerede dosis til behandling af RA er 1.000 mg intravenøs administreret dag 1 og 15. Et større systematisk review og metaanalyse kunne ikke påvise signifikant forskel på 500 mg og 1.000 mg, hvorfor den lavere dosering anbefales (Bredemeier, de Oliveira et al. 2014). Vedvedligeholdelsesbehandling kan ifølge DRS også anvendes 1.000 mg uden gantagelse efter 14 dage. Generelt tilstræbes den lavest mulige dosis vedvedligeholdelsesbehandling, efter individuelt skøn. Ved tilbagevendende sygdomsaktivitet kan behandlingen gentages 6-12 mdr. efter det tidligere behandlingsforløb. Forholdet mellem risici og effekt må overvejes ved gentagen behandling. Anca-associeret vasculitis Voksne Præmedicinering: Præmedicinering med 1.000 mg paracetamol og antihistamin gives 30 minutter før administration. Kortikosteroid er ikke en del af præmedicineringen i produktresumeet for alle indikationer. Til reumatologiske indikationer anbefales i følge de fleste guidelines 100 mg i.v. methylprednisolon. I følge DRS kan anvendes 80 mg i.v. methylprednisolon. Der kan i følge produktresumeet anvendes tilsvarende kortikosteroid. I 1-3 dage forud for første infusion gives methylprednisolon i.v. (500-1.000 mg/dag.) efterfulgt af oralt prednison (1 mg/kg/dag - højst 80 mg/dag) med nedtitrering så hurtigt som muligt baseret på det kliniske behov. Steroiddosis er dog omdiskuteret og bør derfor tilrettelægges individuelt efter nøje vurdering af sværhedsgrad af sygdommen (fx nekrotiserende sår, hastigt aftagende nyrefunktion, alvorlige neurologiske symptomer). Induktionsbehandling: 375 mg/m 2 legemsoverflade 1 gang om ugen i 4 uger som i.v. infusion. Vedligeholdelsesbehandling 500 mg hver 6. måned. Børn (2-17 år) 375 mg/m 2 legemsoverflade 1 gang om ugen i 4 uger som i.v. infusion. I 3 dage forud for første infusion gives methylprednisolon i.v. (30 mg/kg/dag - højst 1.000 mg/dag). Op til yderligere 3 doser kan gives i.v. før første infusion. Herefter oralt prednison (1 mg/kg/dag - højst 60 mg/dag) med nedtitrering så hurtigt som muligt baseret på det kliniske behov. Pemfigus vulgaris 1.000 mg som langsom i.v.-infusion efterfulgt af yderligere 1.000 mg efter 2 uger i kombination med nedtitreret glukokortikoid. Vedligeholdelsesbehandling . 500 mg i.v. ved...)

Rixathon (...Vedligeholdelsesdosis. 375 mg/m 2 legemsoverflade i.v. eller 1.400 mg s.c. 1 gang hver 2. måned hos patienter, som ikke tidligere er behandlet og som har responderet på induktionsbehandling, og hver 3. måned hos patienter, som behandles efter relaps eller er refraktære, og som har responderet på induktionsbehandling. Diffust storcellet B-cellelymfom Kombinationsterapi (CHOP-kemoterapi) Voksne Initialt 375 mg/m 2 legemsoverflade som i.v. infusion på dag 1 i første kemoterapiserie efter i.v. indgift af glukokortikoidkomponenten af CHOP. Efterfølgende serier kan enten fortsættes med 375 mg/m 2 i.v. eller 1.400 mg s.c. pr. behandlingsserie i i alt 8 behandlingsserier. Børn (6 mdr.-17 år) 375 mg/m 2 legemsoverflade som i.v. infusion. Se endvidere detaljeret behandlingsplan i tabel 1 og 2 i SPC . Kronisk lymfatisk leukæmi Kombinationsterapi (med kemoterapi) 375 mg/m 2 legemsoverflade i.v. 1 gang i første serie. Herefter 500 mg/m 2 legemsoverflade i.v. 1 gang i efterfølgende 5 serier til i alt 6 behandlingsserier som i.v. infusion på dag 1 af hver serie. I første serie behandles alene med rituximab på dag 1, og kemoterapi opstartes først dag 2. Ved de efterfølgende 5 serier gives rituximab på dag 1 forud for kemoterapi, der gives samme dag. Reumatoid artritis Præmedicinering: Præmedicinering med 1.000 mg paracetamol og antihistamin gives 30 minutter før administration. Kortikosteroid er ikke en del af præmedicineringen i produktresumeet for alle indikationer. Til reumatologiske indikationer anbefales i følge de fleste guidelines 100 mg i.v. methylprednisolon. I følge DRS kan anvendes 80 mg i.v. methylprednisolon. Der kan i følge produktresumeet anvendes tilsvarende kortikosteroid. Induktionsbehandling: 500 - 1.000 mg efterfulgt af yderligere 500 - 1.000 mg efter 2 uger som langsom i.v.-infusion. Vedligeholdelsesbehandling Den registrerede dosis til behandling af RA er 1.000 mg intravenøs administreret dag 1 og 15. Et større systematisk review og metaanalyse kunne ikke påvise signifikant forskel på 500 mg og 1.000 mg, hvorfor den lavere dosering anbefales (Bredemeier, de Oliveira et al. 2014). Vedvedligeholdelsesbehandling kan ifølge DRS også anvendes 1.000 mg uden gantagelse efter 14 dage. Generelt tilstræbes den lavest mulige dosis vedvedligeholdelsesbehandling, efter individuelt skøn. Ved tilbagevendende sygdomsaktivitet kan behandlingen gentages 6-12 mdr. efter det tidligere behandlingsforløb. Forholdet mellem risici og effekt må overvejes ved gentagen behandling. Anca-associeret vasculitis Voksne Præmedicinering: Præmedicinering med 1.000 mg paracetamol og antihistamin gives 30 minutter før administration. Kortikosteroid er ikke en del af præmedicineringen i produktresumeet for alle indikationer. Til reumatologiske indikationer anbefales i følge de fleste guidelines 100 mg i.v. methylprednisolon. I følge DRS kan anvendes 80 mg i.v. methylprednisolon. Der kan i følge produktresumeet anvendes tilsvarende kortikosteroid. I 1-3 dage forud for første infusion gives methylprednisolon i.v. (500-1.000 mg/dag.) efterfulgt af oralt prednison (1 mg/kg/dag - højst 80 mg/dag) med nedtitrering så hurtigt som muligt baseret på det kliniske behov. Steroiddosis er dog omdiskuteret og bør derfor tilrettelægges individuelt efter nøje vurdering af sværhedsgrad af sygdommen (fx nekrotiserende sår, hastigt aftagende nyrefunktion, alvorlige neurologiske symptomer). Induktionsbehandling: 375 mg/m 2 legemsoverflade 1 gang om ugen i 4 uger som i.v. infusion. Vedligeholdelsesbehandling 500 mg hver 6. måned. Børn (2-17 år) 375 mg/m 2 legemsoverflade 1 gang om ugen i 4 uger som i.v. infusion. I 3 dage forud for første infusion gives methylprednisolon i.v. (30 mg/kg/dag - højst 1.000 mg/dag). Op til yderligere 3 doser kan gives i.v. før første infusion. Herefter oralt prednison (1 mg/kg/dag - højst 60 mg/dag) med nedtitrering så hurtigt som muligt baseret på det kliniske behov. Pemfigus vulgaris 1.000 mg som langsom i.v.-infusion efterfulgt af yderligere 1.000 mg efter 2 uger i kombination med nedtitreret glukokortikoid. Vedligeholdelsesbehandling . 500 mg i.v. ved...)

Magnyl^® "DAK" enterotabletter (...ved behandling med vitamin K-antagonister forstærkes ved indgift af ASA i doser > 2 g. Samtidig behandling med DOAK (Direkte orale antikoagulantia) øger blødningsrisikoen. ASA hæmmer den urikosuriske effekt af probenecid. ASA kan øge den frie fraktion af valproat i plasma pga. nedsat albuminbinding. Dosisreduktion bør overvejes, selvom plasmakoncentrationen af valproat er i referenceområdet. ASA kan nedsætte den antihypertensive effekt af ACE-hæmmere og kan øge risikoen for nyreinsufficiens. Kombinationen af ACE-hæmmer eller angiotensin II-receptorblokker + NSAID + diuretika øger risikoen for såkaldt Triple Whammy (en tredobbelt belastning af nyrerne). Risikoen er størst hos ældre og hos patienter, der i forvejen er nyresyge. Bemærk: Lavdosis ASA (typisk 75-150 mg) virker primært som trombocyt-hæmmer og har minimal prostaglandin-hæmmende effekt i nyrerne, så den klassiske triple whammy-effekt ses oftest ikke ved lavdosis ASA. Samtidig behandling med højdosis methotrexat øger plasmakoncentrationen af methotrexat med 20-40 %. Forsigtighed, især ved nedsat nyrefunktion. Glukokortikoider kan ved...)

Prevymis^® (...d galden. Oral administration. Biotilgængelighed ca. 35 % (monoterapi) og ca. 85 % (kombination...)

Rapamune^® (...Vedligeholdelsesbehandling Calcineurinhæmmer bør aftrappes i løbet af 4-8 uger, hvorefter dosis af sirolimus justeres til laveste fuldblodskoncentration på 12-20 nanogram/ml. Ved skift af dispenseringsform bør blodkoncentrationen måles 1-2 uger efter skiftet. Se endvidere speciallitteratur. Bemærk: Bør indtages 4 timer efter ciclosporin og konsekvent med eller uden mad. Lymfangioleiomyomatose Initialbehandling 2 mg dgl. Dosis justeres til fuldblodskoncentration 5-15 ng/ml. Vedligeholdelsesbehandling Når vedligeholdelsesdosis er justeret (se produktresumé ) skal yderligere dosisjustering undgås i 1-2 uger pga. sirolimus' lange halveringstid. Herefter lægemiddelmonitorering hver 3. måned. Bemærk: Utilstrækkelig erfaring ved...)

Dalacin^® kutanemulsion (...t INR og/eller blødning er rapporteret hos patienter i behandling med clindamycin i kombination...)

Trilafon^® Dekanoat (...ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, svær hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Elektrolytter bør monitoreres periodisk. Infektioner Ved tegn på infektion bør blodtal undersøges regelmæssigt. Seponeres ved tegn på bloddyskrasier. Mundtørhed og cariesrisiko Den antikolinerge effekt medfører mundtørhed med øget risiko for udvikling af caries. Regelmæssig tandlægekontrol tilrådes, fx hver 3. måned. Se desuden Mukomimetika . Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos demente ældre og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Prolaktinstigning Prolaktinstigning kan ses ved brug af antipsykotika. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE (fx større kirurgi, cancer, overvægt, immobilitet, tidligere VTE, behandling med orale kontraceptiva, familiær disposition). Ældre Forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risiko for antikolinerg belastning Perphenazin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a. autonom neuropati, GI-obstruktion, snævervinklet glaukom, hjertesvigt, myastenia gravis, prostatahyperplasi, tyrotoksikose og vandladningsbesvær. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og vedkombination...)

Haiprex (Formaldehyd og sulfonamid kan i sur urin danne uopløselige forbindelser, der udfældes i nyrerne. Kombinationen af sulfonamid og methenamin er derfor kontraindiceret.)

Hiprex (Formaldehyd og sulfonamid kan i sur urin danne uopløselige forbindelser, der udfældes i nyrerne. Kombinationen af sulfonamid og methenamin er derfor kontraindiceret.)

Methenamine hippurate "EQL Pharma" (Formaldehyd og sulfonamid kan i sur urin danne uopløselige forbindelser, der udfældes i nyrerne. Kombinationen af sulfonamid og methenamin er derfor kontraindiceret.)

Glycopyrronium "Medical Valley" (...ved kardiovaskulær sygdom, snævervinklet glaukom og urinretention. Risiko for antikolinerg belastning Glycopyrronium er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Seebri Breezhaler (...ved kardiovaskulær sygdom, snævervinklet glaukom og urinretention. Risiko for antikolinerg belastning Glycopyrronium er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Tovanor Breezhaler (...ved kardiovaskulær sygdom, snævervinklet glaukom og urinretention. Risiko for antikolinerg belastning Glycopyrronium er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Atrovent^® inhalationsspray, opløsning og inhalationsvæske til nebulisator, enkeltdosis (...ved snævervinklet glaukom og prostatahyperplasi. Undgå at midlet kommer i øjnene, da dette kan fremprovokere eller forværre eksisterende glaukom. Øget forbrug af ipratropium tyder på dårligere symptomkontrol eller øget fysisk akivitet. Risiko for antikolinerg belastning Ipratropium er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Incruse Ellipta^® (...ved: Kardiovaskulære lidelser (fx arytmier) Snævervinklet glaukom Urinretention Stærkt nedsat leverfunktion (manglende erfaring). Risiko for antikolinerg belastning Umeclidinium er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Braltus (...ved: Ustabile eller livstruende arytmier inden for 12 måneder Hjerteinfarkt inden for 6 måneder Indlæggelse for hjertesvigt inden for 12 måneder Snævervinklet glaukom Blærehalsobstruktion Prostatahyperplasi. Undgå at midlet kommer i øjnene, da dette kan fremprovokere eller forværre eksisterende glaukom. Risiko for antikolinerg belastning Tiotropium er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Spiriva^® (...ved: Ustabile eller livstruende arytmier inden for 12 måneder Hjerteinfarkt inden for 6 måneder Indlæggelse for hjertesvigt inden for 12 måneder Snævervinklet glaukom Blærehalsobstruktion Prostatahyperplasi. Undgå at midlet kommer i øjnene, da dette kan fremprovokere eller forværre eksisterende glaukom. Risiko for antikolinerg belastning Tiotropium er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Tiogiva (...ved: Ustabile eller livstruende arytmier inden for 12 måneder Hjerteinfarkt inden for 6 måneder Indlæggelse for hjertesvigt inden for 12 måneder Snævervinklet glaukom Blærehalsobstruktion Prostatahyperplasi. Undgå at midlet kommer i øjnene, da dette kan fremprovokere eller forværre eksisterende glaukom. Risiko for antikolinerg belastning Tiotropium er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Tiotropium "Stada" (...ved: Ustabile eller livstruende arytmier inden for 12 måneder Hjerteinfarkt inden for 6 måneder Indlæggelse for hjertesvigt inden for 12 måneder Snævervinklet glaukom Blærehalsobstruktion Prostatahyperplasi. Undgå at midlet kommer i øjnene, da dette kan fremprovokere eller forværre eksisterende glaukom. Risiko for antikolinerg belastning Tiotropium er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Pazopanib "Glenmark" (...onen af pazopanib nedsættes ved samtidig indgift af farmaka, som øger ventrikelindholdets pH. Vedkombination med syrepumpehæmmer bør beg...)

Pazopanib "Newbury" (...onen af pazopanib nedsættes ved samtidig indgift af farmaka, som øger ventrikelindholdets pH. Vedkombination med syrepumpehæmmer bør beg...)

Pazopanib "Viatris" (...onen af pazopanib nedsættes ved samtidig indgift af farmaka, som øger ventrikelindholdets pH. Vedkombination med syrepumpehæmmer bør beg...)

Pazopanib "Zentiva" (...onen af pazopanib nedsættes ved samtidig indgift af farmaka, som øger ventrikelindholdets pH. Vedkombination med syrepumpehæmmer bør beg...)

Votrient (...onen af pazopanib nedsættes ved samtidig indgift af farmaka, som øger ventrikelindholdets pH. Vedkombination med syrepumpehæmmer bør beg...)

Biorphen (... MAO-hæmmere inden for 14 dage, da disse hæmmer nedbrydningen af adrenerge stoffer, hvorved den adrenerge virkning forstærkes og forlænges kraftigt. Kombinationen bør så vidt muli...)

Fenylefrin "Aguettant" (... MAO-hæmmere inden for 14 dage, da disse hæmmer nedbrydningen af adrenerge stoffer, hvorved den adrenerge virkning forstærkes og forlænges kraftigt. Kombinationen bør så vidt muli...)

Fenylefrin "Unimedic" (... MAO-hæmmere inden for 14 dage, da disse hæmmer nedbrydningen af adrenerge stoffer, hvorved den adrenerge virkning forstærkes og forlænges kraftigt. Kombinationen bør så vidt muli...)

Metaoxedrin "SAD" (... MAO-hæmmere inden for 14 dage, da disse hæmmer nedbrydningen af adrenerge stoffer, hvorved den adrenerge virkning forstærkes og forlænges kraftigt. Kombinationen bør så vidt muli...)

Braftovi^® (...ved alvorlig overfølsomhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol, sulfamethoxazol og sulfasalazin, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Kombinationsbehandling med binimetinib Forsigtighed ved...)

Bevespi Aerosphere, komb. (...ved kardiovaskulære lidelser (fx arytmier, iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget QT-interval), behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet samt ved tyrotoksikose (øget risiko for hjertepåvirkning). Desuden forsigtighed ved: Epilepsi Fæokromocytom Snævervinklet glaukom Prostatahyperplasi Urinretention. Patienter med øget risiko for udvikling af hypokaliæmi (fx ved hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika). Må ikke anvendes ved astma (øget risiko for svære akutte forværringer ved behandling med LABA uden samtidig behandling med inhalationssteroid). Risiko for antikolinerg belastning Glycopyrronium er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Besponsa (Forsigtighed vedkombination med andre lægemidler, som kan forlænge QT c -intervallet, se Antiarytmika .)

Aerius^® (...ved mulig øget risiko for kramper - fx kramper i anamnesen eller i familien eller ved anvendelse til små børn. Pauseres 4 dage før priktest. Evt indhold af benzylalkohol Aerius oral opløsning indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under 3 år, samt ved nedsat nyre- og leverfunktion. Læs mere her . Risiko for antikolinerg belastning Desloratadin er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Desloratadine "Sandoz" (...ved mulig øget risiko for kramper - fx kramper i anamnesen eller i familien eller ved anvendelse til små børn. Pauseres 4 dage før priktest. Natriumindhold Oral opløsning: 1 dosis (10 ml) indeholder 1,67 mmol natrium, som svarer til 97,5 mg natriumchlorid. Risiko for antikolinerg belastning Desloratadin er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Dasselta^® (...ved mulig øget risiko for kramper - fx kramper i anamnesen eller i familien eller ved anvendelse til små børn. Pauseres 4 dage før priktest. Risiko for antikolinerg belastning Desloratadin er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Desloratadine "Actavis" (...ved mulig øget risiko for kramper - fx kramper i anamnesen eller i familien eller ved anvendelse til små børn. Pauseres 4 dage før priktest. Risiko for antikolinerg belastning Desloratadin er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Desloratadin "Stada" (...ved mulig øget risiko for kramper - fx kramper i anamnesen eller i familien eller ved anvendelse til små børn. Seponeres 4 dage før priktest. Risiko for antikolinerg belastning Desloratadin er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Mayzent^® (...Forsigtighed ved samtidig behandling med antineoplastiske, immunmodulerende eller immunsupprimerende mid...)

Mepidental (...ved samtidig brug af andre lokalanalgetika eller strukturelt beslægtede stoffer af amidtypen, da de toksiske virkninger er additive. Desuden forsigtighed ved behandling med anti-arytmika klasse III (sotalol, amiodaron) på grund af risiko for additiv hjertepåvirkning. Metaboliseres primært via CYP1A2. Kombination med CYP1A2-hæmmere (fx amiodaron, fluvoxamin) kan øge bivirkningsrisikoen. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Nedsat clearance af mepivacain er set vedkombination med propranolol. Risiko for additiv CNS-deprimerende virkning ved...)

Scandonest^® (...ved samtidig brug af andre lokalanalgetika eller strukturelt beslægtede stoffer af amidtypen, da de toksiske virkninger er additive. Desuden forsigtighed ved behandling med anti-arytmika klasse III (sotalol, amiodaron) på grund af risiko for additiv hjertepåvirkning. Metaboliseres primært via CYP1A2. Kombination med CYP1A2-hæmmere (fx amiodaron, fluvoxamin) kan øge bivirkningsrisikoen. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Nedsat clearance af mepivacain er set vedkombination med propranolol. Risiko for additiv CNS-deprimerende virkning ved...)

Citanest Dental Octapressin^®, komb. (...ved samtidig brug af andre lokalanalgetika eller strukturelt beslægtede stoffer af amidtypen, da de toksiske virkninger er additive. Øget risiko for methæmoglobinæmi vedkombination...)

Aktiprol (...ved samtidig brug af lægemidler der kan medføre bradykardi (fx β-blokkere og visse calciumantagonister ). Effekten af levodopa, dopamin og andre sympatomimetika kan hæmmes. Kombination med clozapin kan øge plasmakoncentrationen af amisulprid. Forstærker den sederende virkning af hypnotika , analgetika (herunder opioider ), alkohol og antihistaminer . Samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet er kontraindiceret: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner ' (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse SSRI (fx citalopram 2 , escitalopram 2 ) Tricykliske antidepressiva En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon 2 , donepezil, lithium 1 , methadon 1 , moclobemid, oxaliplatin, terlipressin, vandetanib 2 , venlafaxin). 1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 2 Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler. Se desuden Antiarytmika . Desuden forsigtighed ved...)

Amisulprid "DLF" - Udgået: 05-01-2026 (...ved samtidig brug af lægemidler der kan medføre bradykardi (fx β-blokkere og visse calciumantagonister ). Effekten af levodopa, dopamin og andre sympatomimetika kan hæmmes. Kombination med clozapin kan øge plasmakoncentrationen af amisulprid. Forstærker den sederende virkning af hypnotika , analgetika (herunder opioider ), alkohol og antihistaminer . Samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet er kontraindiceret: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner ' (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse SSRI (fx citalopram 2 , escitalopram 2 ) Tricykliske antidepressiva En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon 2 , donepezil, lithium 1 , methadon 1 , moclobemid, oxaliplatin, terlipressin, vandetanib 2 , venlafaxin). 1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 2 Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler. Se desuden Antiarytmika . Desuden forsigtighed ved...)

Amisulprid "Nordic Prime" (...ved samtidig brug af lægemidler der kan medføre bradykardi (fx β-blokkere og visse calciumantagonister ). Effekten af levodopa, dopamin og andre sympatomimetika kan hæmmes. Kombination med clozapin kan øge plasmakoncentrationen af amisulprid. Forstærker den sederende virkning af hypnotika , analgetika (herunder opioider ), alkohol og antihistaminer . Samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet er kontraindiceret: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner ' (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse SSRI (fx citalopram 2 , escitalopram 2 ) Tricykliske antidepressiva En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon 2 , donepezil, lithium 1 , methadon 1 , moclobemid, oxaliplatin, terlipressin, vandetanib 2 , venlafaxin). 1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 2 Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler. Se desuden Antiarytmika . Desuden forsigtighed ved...)

Solian^® (...ved samtidig brug af lægemidler der kan medføre bradykardi (fx β-blokkere og visse calciumantagonister ). Effekten af levodopa, dopamin og andre sympatomimetika kan hæmmes. Kombination med clozapin kan øge plasmakoncentrationen af amisulprid. Forstærker den sederende virkning af hypnotika , analgetika (herunder opioider ), alkohol og antihistaminer . Samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet er kontraindiceret: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner ' (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse SSRI (fx citalopram 2 , escitalopram 2 ) Tricykliske antidepressiva En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon 2 , donepezil, lithium 1 , methadon 1 , moclobemid, oxaliplatin, terlipressin, vandetanib 2 , venlafaxin). 1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 2 Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler. Se desuden Antiarytmika . Desuden forsigtighed ved...)

Bretaris Genuair (...ved: Angina pectoris Arytmi, tidligere hjertearytmi eller risikofaktorer for hjertearytmi Snævervinklet glaukom Prostatahyperplasi. Undgå at midlet kommer i øjnene, da dette kan fremprovokere eller forværre eksisterende glaukom. Bør ikke anvendes til patienter med arvelig galactoseintolerans eller glucose/galactosemalabsorption. Risiko for antikolinerg belastning Aclidinium er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Eklira Genuair (...ved: Angina pectoris Arytmi, tidligere hjertearytmi eller risikofaktorer for hjertearytmi Snævervinklet glaukom Prostatahyperplasi. Undgå at midlet kommer i øjnene, da dette kan fremprovokere eller forværre eksisterende glaukom. Bør ikke anvendes til patienter med arvelig galactoseintolerans eller glucose/galactosemalabsorption. Risiko for antikolinerg belastning Aclidinium er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Postafen^® (...ved: Manifest eller truende respirationsinsufficiens Myasthenia gravis Krampetendens. Risiko for antikolinerg belastning Meclozin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og vedkombination...)

Holoxan^® (...dt Oftest 500-3.000 mg/m 2 legemsoverflade dgl. i 1-3 dage. Mindre doser anvendes i kombinationskemoterapi, se speciallitteratur. Dosis må afpasses efter leukocyt- og trombocyttal...)

Carvedilol "2care4" (...vedilol øger plasmakoncentrationen af ciclosporin med ca. 20 % og digoxin med ca. 20 %. Carvedilol metaboliseres via CYP3A4 og derfor kan påvirke farmakokinetikken af tacrolimus. Rifampicin nedsætter plasmakoncentrationen af carvedilol med ca. 60 %. Ved samtidig behandling med amiodaron, hvis metabolit er en stærk hæmmer af CYP2C9, kan effekten af carvedilol blive nedsat. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Kombinationen med antidiabetika kan sløre hypoglykæmiens symptomer og forlænge den hypoglykæmiske restitutionsfase. Stor forsigtighed ved samtidig behandling med dobutamin. Centralt virkende antihypertensiva, fx methyldopa og moxonidin, kan forværre hjerteinsufficiens ved et fald i den centrale sympatiske tonus. Ergotamin kan sammen med β-blokkere give anledning til kraftig perifer arteriolekontraktion og dermed svær iskæmi. Behandling med β-blokkere kan medføre nedsat respons af adrenalin i forbindelse med allergiske reaktioner. Ved samtidig administration med clonidin og behøv for afslutning af behandlingen, skal β-blokker seponeres først, efterfulgt af gradvis nedtrapning af clonidin. Større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo kan øge virkningen af carved...)

Carvedilol "Abacus Medicine" (...vedilol øger plasmakoncentrationen af ciclosporin med ca. 20 % og digoxin med ca. 20 %. Carvedilol metaboliseres via CYP3A4 og derfor kan påvirke farmakokinetikken af tacrolimus. Rifampicin nedsætter plasmakoncentrationen af carvedilol med ca. 60 %. Ved samtidig behandling med amiodaron, hvis metabolit er en stærk hæmmer af CYP2C9, kan effekten af carvedilol blive nedsat. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Kombinationen med antidiabetika kan sløre hypoglykæmiens symptomer og forlænge den hypoglykæmiske restitutionsfase. Stor forsigtighed ved samtidig behandling med dobutamin. Centralt virkende antihypertensiva, fx methyldopa og moxonidin, kan forværre hjerteinsufficiens ved et fald i den centrale sympatiske tonus. Ergotamin kan sammen med β-blokkere give anledning til kraftig perifer arteriolekontraktion og dermed svær iskæmi. Behandling med β-blokkere kan medføre nedsat respons af adrenalin i forbindelse med allergiske reaktioner. Ved samtidig administration med clonidin og behøv for afslutning af behandlingen, skal β-blokker seponeres først, efterfulgt af gradvis nedtrapning af clonidin. Større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo kan øge virkningen af carved...)

Carvedilol "Aurobindo" (...vedilol øger plasmakoncentrationen af ciclosporin med ca. 20 % og digoxin med ca. 20 %. Carvedilol metaboliseres via CYP3A4 og derfor kan påvirke farmakokinetikken af tacrolimus. Rifampicin nedsætter plasmakoncentrationen af carvedilol med ca. 60 %. Ved samtidig behandling med amiodaron, hvis metabolit er en stærk hæmmer af CYP2C9, kan effekten af carvedilol blive nedsat. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Kombinationen med antidiabetika kan sløre hypoglykæmiens symptomer og forlænge den hypoglykæmiske restitutionsfase. Stor forsigtighed ved samtidig behandling med dobutamin. Centralt virkende antihypertensiva, fx methyldopa og moxonidin, kan forværre hjerteinsufficiens ved et fald i den centrale sympatiske tonus. Ergotamin kan sammen med β-blokkere give anledning til kraftig perifer arteriolekontraktion og dermed svær iskæmi. Behandling med β-blokkere kan medføre nedsat respons af adrenalin i forbindelse med allergiske reaktioner. Ved samtidig administration med clonidin og behøv for afslutning af behandlingen, skal β-blokker seponeres først, efterfulgt af gradvis nedtrapning af clonidin. Større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo kan øge virkningen af carved...)

Carvedilol "HEXAL" (...vedilol øger plasmakoncentrationen af ciclosporin med ca. 20 % og digoxin med ca. 20 %. Carvedilol metaboliseres via CYP3A4 og derfor kan påvirke farmakokinetikken af tacrolimus. Rifampicin nedsætter plasmakoncentrationen af carvedilol med ca. 60 %. Ved samtidig behandling med amiodaron, hvis metabolit er en stærk hæmmer af CYP2C9, kan effekten af carvedilol blive nedsat. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Kombinationen med antidiabetika kan sløre hypoglykæmiens symptomer og forlænge den hypoglykæmiske restitutionsfase. Stor forsigtighed ved samtidig behandling med dobutamin. Centralt virkende antihypertensiva, fx methyldopa og moxonidin, kan forværre hjerteinsufficiens ved et fald i den centrale sympatiske tonus. Ergotamin kan sammen med β-blokkere give anledning til kraftig perifer arteriolekontraktion og dermed svær iskæmi. Behandling med β-blokkere kan medføre nedsat respons af adrenalin i forbindelse med allergiske reaktioner. Ved samtidig administration med clonidin og behøv for afslutning af behandlingen, skal β-blokker seponeres først, efterfulgt af gradvis nedtrapning af clonidin. Større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo kan øge virkningen af carved...)

Carvedilol "KRKA" (...vedilol øger plasmakoncentrationen af ciclosporin med ca. 20 % og digoxin med ca. 20 %. Carvedilol metaboliseres via CYP3A4 og derfor kan påvirke farmakokinetikken af tacrolimus. Rifampicin nedsætter plasmakoncentrationen af carvedilol med ca. 60 %. Ved samtidig behandling med amiodaron, hvis metabolit er en stærk hæmmer af CYP2C9, kan effekten af carvedilol blive nedsat. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Kombinationen med antidiabetika kan sløre hypoglykæmiens symptomer og forlænge den hypoglykæmiske restitutionsfase. Stor forsigtighed ved samtidig behandling med dobutamin. Centralt virkende antihypertensiva, fx methyldopa og moxonidin, kan forværre hjerteinsufficiens ved et fald i den centrale sympatiske tonus. Ergotamin kan sammen med β-blokkere give anledning til kraftig perifer arteriolekontraktion og dermed svær iskæmi. Behandling med β-blokkere kan medføre nedsat respons af adrenalin i forbindelse med allergiske reaktioner. Ved samtidig administration med clonidin og behøv for afslutning af behandlingen, skal β-blokker seponeres først, efterfulgt af gradvis nedtrapning af clonidin. Større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo kan øge virkningen af carved...)

Carvedilol "Nordic Prime" (...vedilol øger plasmakoncentrationen af ciclosporin med ca. 20 % og digoxin med ca. 20 %. Carvedilol metaboliseres via CYP3A4 og derfor kan påvirke farmakokinetikken af tacrolimus. Rifampicin nedsætter plasmakoncentrationen af carvedilol med ca. 60 %. Ved samtidig behandling med amiodaron, hvis metabolit er en stærk hæmmer af CYP2C9, kan effekten af carvedilol blive nedsat. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Kombinationen med antidiabetika kan sløre hypoglykæmiens symptomer og forlænge den hypoglykæmiske restitutionsfase. Stor forsigtighed ved samtidig behandling med dobutamin. Centralt virkende antihypertensiva, fx methyldopa og moxonidin, kan forværre hjerteinsufficiens ved et fald i den centrale sympatiske tonus. Ergotamin kan sammen med β-blokkere give anledning til kraftig perifer arteriolekontraktion og dermed svær iskæmi. Behandling med β-blokkere kan medføre nedsat respons af adrenalin i forbindelse med allergiske reaktioner. Ved samtidig administration med clonidin og behøv for afslutning af behandlingen, skal β-blokker seponeres først, efterfulgt af gradvis nedtrapning af clonidin. Større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo kan øge virkningen af carved...)

Carvedilol "STADA" (...vedilol øger plasmakoncentrationen af ciclosporin med ca. 20 % og digoxin med ca. 20 %. Carvedilol metaboliseres via CYP3A4 og derfor kan påvirke farmakokinetikken af tacrolimus. Rifampicin nedsætter plasmakoncentrationen af carvedilol med ca. 60 %. Ved samtidig behandling med amiodaron, hvis metabolit er en stærk hæmmer af CYP2C9, kan effekten af carvedilol blive nedsat. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Kombinationen med antidiabetika kan sløre hypoglykæmiens symptomer og forlænge den hypoglykæmiske restitutionsfase. Stor forsigtighed ved samtidig behandling med dobutamin. Centralt virkende antihypertensiva, fx methyldopa og moxonidin, kan forværre hjerteinsufficiens ved et fald i den centrale sympatiske tonus. Ergotamin kan sammen med β-blokkere give anledning til kraftig perifer arteriolekontraktion og dermed svær iskæmi. Behandling med β-blokkere kan medføre nedsat respons af adrenalin i forbindelse med allergiske reaktioner. Ved samtidig administration med clonidin og behøv for afslutning af behandlingen, skal β-blokker seponeres først, efterfulgt af gradvis nedtrapning af clonidin. Større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo kan øge virkningen af carved...)

Carvedilol "Teva" (...vedilol øger plasmakoncentrationen af ciclosporin med ca. 20 % og digoxin med ca. 20 %. Carvedilol metaboliseres via CYP3A4 og derfor kan påvirke farmakokinetikken af tacrolimus. Rifampicin nedsætter plasmakoncentrationen af carvedilol med ca. 60 %. Ved samtidig behandling med amiodaron, hvis metabolit er en stærk hæmmer af CYP2C9, kan effekten af carvedilol blive nedsat. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Kombinationen med antidiabetika kan sløre hypoglykæmiens symptomer og forlænge den hypoglykæmiske restitutionsfase. Stor forsigtighed ved samtidig behandling med dobutamin. Centralt virkende antihypertensiva, fx methyldopa og moxonidin, kan forværre hjerteinsufficiens ved et fald i den centrale sympatiske tonus. Ergotamin kan sammen med β-blokkere give anledning til kraftig perifer arteriolekontraktion og dermed svær iskæmi. Behandling med β-blokkere kan medføre nedsat respons af adrenalin i forbindelse med allergiske reaktioner. Ved samtidig administration med clonidin og behøv for afslutning af behandlingen, skal β-blokker seponeres først, efterfulgt af gradvis nedtrapning af clonidin. Større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo kan øge virkningen af carved...)

Scandonest^®-Adrenalin, komb. (...ved anæstesibehandling med propofol. Kombination med sekalealkaloider kan medføre vedvarende hypertension samt cerebrovaskulære og kardielle skader. Samtidig brug af non-selektive β-blokkere (fx propranolol) kan medføre hypertension og bradykardi. Forsigtighed ved samtidig brug af andre lokalanalgetika eller strukturelt beslægtede stoffer af amidtypen, da de toksiske virkninger er additive. Desuden forsigtighed ved...)

Carbocain-Adrenalin^®, komb. (...ved anæstesibehandling med propofol. Kombination med sekalealkaloider kan medføre vedvarende hypertension samt cerebrovaskulære og kardielle skader. Samtidig brug af non-selektive β-blokkere (fx propranolol) kan medføre hypertension og bradykardi. Forsigtighed ved samtidig brug af andre lokalanalgetika eller strukturelt beslægtede stoffer af amidtypen, da de toksiske virkninger er additive. Desuden forsigtighed ved behandling med antiarytmika klasse III (sotalol, amiodaron) på grund af risiko for additiv hjertepåvirkning. Forsigtighed ved...)

Lidokain/Adrenalin "Aguettant", komb. (...ved anæstesibehandling med propofol . Propranolol, metoprolol , fluvoxamin og ciprofloxacin øger plasmakoncentrationen af lidocain. Samtidig brug af propafenon øger risikoen for CNS-bivirkninger. Kombination med sekalealkaloider kan medføre vedvarende hypertension samt cerebrovaskulære og kardielle skader. Samtidig brug af non-selektive β-blokkere (fx propranolol) kan medføre hypertension og bradykardi. Forsigtighed ved samtidig brug af andre lokalanalgetika eller strukturelt beslægtede stoffer af amidtypen, da de toksiske virkninger er additive. Desuden forsigtighed ved...)

Lidokain-adrenalin "SAD", komb. (...ved anæstesibehandling med propofol . Propranolol, metoprolol , fluvoxamin og ciprofloxacin øger plasmakoncentrationen af lidocain. Samtidig brug af propafenon øger risikoen for CNS-bivirkninger. Kombination med sekalealkaloider kan medføre vedvarende hypertension samt cerebrovaskulære og kardielle skader. Samtidig brug af non-selektive β-blokkere (fx propranolol) kan medføre hypertension og bradykardi. Forsigtighed ved samtidig brug af andre lokalanalgetika eller strukturelt beslægtede stoffer af amidtypen, da de toksiske virkninger er additive. Desuden forsigtighed ved...)

Xylocain-Adrenalin^®, komb. (...ved anæstesibehandling med propofol . Propranolol, metoprolol , fluvoxamin og ciprofloxacin øger plasmakoncentrationen af lidocain. Samtidig brug af propafenon øger risikoen for CNS-bivirkninger. Kombination med sekalealkaloider kan medføre vedvarende hypertension samt cerebrovaskulære og kardielle skader. Samtidig brug af non-selektive β-blokkere (fx propranolol) kan medføre hypertension og bradykardi. Forsigtighed ved samtidig brug af andre lokalanalgetika eller strukturelt beslægtede stoffer af amidtypen, da de toksiske virkninger er additive. Desuden forsigtighed ved...)

Xion^®, komb. (...ved anæstesibehandling med propofol. Propranolol, metoprolol, fluvoxamin og ciprofloxacin øger plasmakoncentrationen af lidocain. Samtidig brug af propafenon øger risikoen for CNS-bivirkninger. Kombination med sekalealkaloider kan medføre vedvarende hypertension samt cerebrovaskulære og kardielle skader. Samtidig brug af non-selektive β-blokkere (fx propranolol) kan medføre hypertension og bradykardi. Forsigtighed ved samtidig brug af andre lokalanalgetika eller strukturelt beslægtede stoffer af amidtypen, da de toksiske virkninger er additive. Desuden forsigtighed ved...)

Xyloplyin Dental Adrenalin, komb. (...ved anæstesibehandling med propofol. Propranolol, metoprolol, fluvoxamin og ciprofloxacin øger plasmakoncentrationen af lidocain. Samtidig brug af propafenon øger risikoen for CNS-bivirkninger. Kombination med sekalealkaloider kan medføre vedvarende hypertension samt cerebrovaskulære og kardielle skader. Samtidig brug af non-selektive β-blokkere (fx propranolol) kan medføre hypertension og bradykardi. Forsigtighed ved samtidig brug af andre lokalanalgetika eller strukturelt beslægtede stoffer af amidtypen, da de toksiske virkninger er additive. Desuden forsigtighed ved...)

Marcain-Adrenalin^®, komb. (...ved anæstesibehandling med propofol. Kombination med sekalealkaloider kan medføre vedvarende hypertension samt cerebrovaskulære og kardielle skader. Samtidig brug af non-selektive β-blokkere (fx propranolol) kan medføre hypertension og bradykardi. Forsigtighed ved samtidig brug af andre lokalanalgetika eller strukturelt beslægtede stoffer af amidtypen, da de toksiske virkninger er additive. Desuden forsigtighed ved...)

Lidokain-noradrenalin "SAD", komb. (...vedvarende hypertension samt cerebrovaskulære og kardielle skader. Samtidig brug af non-selektive β-blokkere (fx propranolol) kan medføre hypertension og bradykardi. Forsigtighed ved samtidig brug af andre lokalanalgetika eller strukturelt beslægtede stoffer af amidtypen, da de toksiske virkninger er additive. Desuden forsigtighed ved...)

Foscarnet "Tillomed" (...ved samtidig brug med andre aktive stoffer med kendt påvirkning af serumkalciumniveauerne, fx intravenøst pentamidin. Der er observeret nedsat nyrefunktion og symptomatisk hypocalcæmi (Trousseaus og Chvosteks tegn) under samtidig behandling med foscarnet og intravenøst pentamidin. Der er rapporteret om unormal nyrefunktion i forbindelse med brug af foscarnetnatrium i kombination med ritonavir og/eller saquinavir. Pga. den potentielt øgede risiko for forlænget QT og torsade de pointes skal foscarnet undgås sammen med lægemidler, som man ved...)

Virafosc (...ved samtidig brug med andre aktive stoffer med kendt påvirkning af serumkalciumniveauerne, fx intravenøst pentamidin. Der er observeret nedsat nyrefunktion og symptomatisk hypocalcæmi (Trousseaus og Chvosteks tegn) under samtidig behandling med foscarnet og intravenøst pentamidin. Der er rapporteret om unormal nyrefunktion i forbindelse med brug af foscarnetnatrium i kombination med ritonavir og/eller saquinavir. Pga. den potentielt øgede risiko for forlænget QT og torsade de pointes skal foscarnet undgås sammen med lægemidler, som man ved...)

Bicalutamid "Sandoz" (...Fremskreden prostatacancer i kombination med GnRH-analog eller kirurgisk kastration Voksne . 50 mg 1 gang dgl. Behandlingen ...)

Bicalutamide "Teva" (...Fremskreden prostatacancer i kombination med GnRH-analog eller kirurgisk kastration Voksne. 50 mg 1 gang dgl. Behandlingen b...)

Sildenafil "1A Farma" (...øre til svær hypotension. Bør ikke anvendes af mænd, som frarådes seksuel aktivitet, fx ved alvorlige kardiovaskulære lidelser, ustabil angina pectoris og alvorlig hjerteinsuffici...)

Sildenafil "Orion" (...øre til svær hypotension. Bør ikke anvendes af mænd, som frarådes seksuel aktivitet, fx ved alvorlige kardiovaskulære lidelser, ustabil angina pectoris og alvorlig hjerteinsuffici...)

Sildenafil "Stada" (...øre til svær hypotension. Bør ikke anvendes af mænd, som frarådes seksuel aktivitet, fx ved alvorlige kardiovaskulære lidelser, ustabil angina pectoris og alvorlig hjerteinsuffici...)

Sildenafil "Teva" (...øre til svær hypotension. Bør ikke anvendes af mænd, som frarådes seksuel aktivitet, fx ved alvorlige kardiovaskulære lidelser, ustabil angina pectoris og alvorlig hjerteinsuffici...)

Sildenafil "Viatris" (...øre til svær hypotension. Bør ikke anvendes af mænd, som frarådes seksuel aktivitet, fx ved alvorlige kardiovaskulære lidelser, ustabil angina pectoris og alvorlig hjerteinsuffici...)

Viagra^® (...øre til svær hypotension. Bør ikke anvendes af mænd, som frarådes seksuel aktivitet, fx ved alvorlige kardiovaskulære lidelser, ustabil angina pectoris og alvorlig hjerteinsuffici...)

Vizarsin^® (...øre til svær hypotension. Bør ikke anvendes af mænd, som frarådes seksuel aktivitet, fx ved alvorlige kardiovaskulære lidelser, ustabil angina pectoris og alvorlig hjerteinsuffici...)

Capecitabin "Stada" (...ge efterfulgt af en uges pause. Se endvidere speciallitteratur. Bemærk: Erfaring savnes ved...)

Capecitabin "Zentiva" (...ge efterfulgt af en uges pause. Se endvidere speciallitteratur. Bemærk: Erfaring savnes ved...)

Capecitabine Accord (...ge efterfulgt af en uges pause. Se endvidere speciallitteratur. Bemærk: Erfaring savnes ved...)

Ecansya^® (...ge efterfulgt af en uges pause. Se endvidere speciallitteratur. Bemærk: Erfaring savnes ved...)

Solipax, komb. (...tærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler,...)

Urisotam, komb. (...tærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler,...)

Urizia, komb. (...tærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler,...)

Lansoprazol "KRKA" (...ved ulcus duodeni og 4-8 uger ved ulcus ventriculi. Helicobacter pylori-associeret ulcus i kombination med antibiotika Voksne 30 mg 2 gange dgl. i 1-2 uger. NSAID-associeret ulcus Behandling Voksne 30 mg 1 gang dgl. i 4-8 uger. Profylakse Voksne 15 mg (evt. 30 mg) 1 gang dgl. Zollinger-Ellisons syndrom Voksne Initialt 60 mg 1 gang dgl. Den fortsatte behandling justeres efter syresekretionen. Døgndoser > 120 mg bør fordeles på 2 doser. Højst 180 mg dgl. Bemærk: For optimal effekt anbefales indtagelse 30-60 min før et måltid (4469) . Erfaring savnes ved...)

Lansoprazol "Medical Valley" (...ved ulcus duodeni og 4-8 uger ved ulcus ventriculi. Helicobacter pylori-associeret ulcus i kombination med antibiotika Voksne 30 mg 2 gange dgl. i 1-2 uger. NSAID-associeret ulcus Behandling Voksne 30 mg 1 gang dgl. i 4-8 uger. Profylakse Voksne 15 mg (evt. 30 mg) 1 gang dgl. Zollinger-Ellisons syndrom Voksne Initialt 60 mg 1 gang dgl. Den fortsatte behandling justeres efter syresekretionen. Døgndoser > 120 mg bør fordeles på 2 doser. Højst 180 mg dgl. Bemærk: For optimal effekt anbefales indtagelse 30-60 min før et måltid (4469) . Erfaring savnes ved...)

Lansoprazol "Stada" (...ved ulcus duodeni og 4-8 uger ved ulcus ventriculi. Helicobacter pylori-associeret ulcus i kombination med antibiotika Voksne 30 mg 2 gange dgl. i 1-2 uger. NSAID-associeret ulcus Behandling Voksne 30 mg 1 gang dgl. i 4-8 uger. Profylakse Voksne 15 mg (evt. 30 mg) 1 gang dgl. Zollinger-Ellisons syndrom Voksne Initialt 60 mg 1 gang dgl. Den fortsatte behandling justeres efter syresekretionen. Døgndoser > 120 mg bør fordeles på 2 doser. Højst 180 mg dgl. Bemærk: For optimal effekt anbefales indtagelse 30-60 min før et måltid (4469) . Erfaring savnes ved...)

Lansoprazol "Teva" (...ved ulcus duodeni og 4-8 uger ved ulcus ventriculi. Helicobacter pylori-associeret ulcus i kombination med antibiotika Voksne 30 mg 2 gange dgl. i 1-2 uger. NSAID-associeret ulcus Behandling Voksne 30 mg 1 gang dgl. i 4-8 uger. Profylakse Voksne 15 mg (evt. 30 mg) 1 gang dgl. Zollinger-Ellisons syndrom Voksne Initialt 60 mg 1 gang dgl. Den fortsatte behandling justeres efter syresekretionen. Døgndoser > 120 mg bør fordeles på 2 doser. Højst 180 mg dgl. Bemærk: For optimal effekt anbefales indtagelse 30-60 min før et måltid (4469) . Erfaring savnes ved...)

Zolt^® (...ved ulcus duodeni og 4-8 uger ved ulcus ventriculi. Helicobacter pylori-associeret ulcus i kombination med antibiotika Voksne 30 mg 2 gange dgl. i 1-2 uger. NSAID-associeret ulcus Behandling Voksne 30 mg 1 gang dgl. i 4-8 uger. Profylakse Voksne 15 mg (evt. 30 mg) 1 gang dgl. Zollinger-Ellisons syndrom Voksne Initialt 60 mg 1 gang dgl. Den fortsatte behandling justeres efter syresekretionen. Døgndoser > 120 mg bør fordeles på 2 doser. Højst 180 mg dgl. Bemærk: For optimal effekt anbefales indtagelse 30-60 min før et måltid (4469) . Erfaring savnes ved...)

Lansoprazol "Viatris" (...ved ulcus duodeni og 4-8 uger ved ulcus ventriculi. Helicobacter pylori-associeret ulcus i kombination med antibiotika Voksne 30 mg 2 gange dgl. i 1-2 uger. NSAID-associeret ulcus Behandling Voksne 30 mg 1 gang dgl. i 4-8 uger. Profylakse Voksne 15 mg (evt. 30 mg) 1 gang dgl. Zollinger-Ellisons syndrom Voksne Initialt 60 mg 1 gang dgl. Den fortsatte behandling justeres efter syresekretionen. Døgndoser > 120 mg bør fordeles på 2 doser. Højst 180 mg dgl. Bemærk: For optimal effekt anbefales indtagelse 30-60 min før et måltid (4469) . Kapselindholdet kan evt. blandes med 40 ml æblejuice umiddelbart før indgivelse via en nasogastrisk sonde. Erfaring savnes ved...)

Pantoprazol "KRKA" (...r behov . Ulcussygdom Voksne. 20-40 mg 1 gang dgl. i 2-4 uger ved ulcus duodeni og 4-8 uger ved ulcus ventriculi. Helicobacter pylori-associeret ulcus i komb...)

Pantoprazol "Stada" (...r behov . Ulcussygdom Voksne. 20-40 mg 1 gang dgl. i 2-4 uger ved ulcus duodeni og 4-8 uger ved ulcus ventriculi. Helicobacter pylori-associeret ulcus i komb...)

Pantoprazol "Takeda" (...r behov . Ulcussygdom Voksne. 20-40 mg 1 gang dgl. i 2-4 uger ved ulcus duodeni og 4-8 uger ved ulcus ventriculi. Helicobacter pylori-associeret ulcus i komb...)

Pantoprazole "Teva" (...r behov . Ulcussygdom Voksne. 20-40 mg 1 gang dgl. i 2-4 uger ved ulcus duodeni og 4-8 uger ved ulcus ventriculi. Helicobacter pylori-associeret ulcus i komb...)

Losec^® (...g dgl. Ulcussygdom Voksne. 20 (-40) mg 1 gang dgl. i 2-4 uger ved ulcus duodeni og 4-8 uger ved ulcus ventriculi. Helicobacter pylori-associeret ulcus i komb...)

Aciniks - Udgået: 13-04-2026 (...ng dgl. Ulcussygdom Voksne. 20(-40) mg 1 gang dgl. i 2-4 uger ved ulcus duodeni og 4-8 uger ved ulcus ventriculi. Helicobacter pylori-associeret ulcus i komb...)

Omedipram (...ng dgl. Ulcussygdom Voksne. 20(-40) mg 1 gang dgl. i 2-4 uger ved ulcus duodeni og 4-8 uger ved ulcus ventriculi. Helicobacter pylori-associeret ulcus i komb...)

Omeprazol "2care4" (...ng dgl. Ulcussygdom Voksne. 20(-40) mg 1 gang dgl. i 2-4 uger ved ulcus duodeni og 4-8 uger ved ulcus ventriculi. Helicobacter pylori-associeret ulcus i komb...)

Omeprazol "Medical Valley" (...ng dgl. Ulcussygdom Voksne. 20(-40) mg 1 gang dgl. i 2-4 uger ved ulcus duodeni og 4-8 uger ved ulcus ventriculi. Helicobacter pylori-associeret ulcus i komb...)

Omeprazol "Sandoz" (...ng dgl. Ulcussygdom Voksne. 20(-40) mg 1 gang dgl. i 2-4 uger ved ulcus duodeni og 4-8 uger ved ulcus ventriculi. Helicobacter pylori-associeret ulcus i komb...)

Omeprazol Carefarm (...ng dgl. Ulcussygdom Voksne. 20(-40) mg 1 gang dgl. i 2-4 uger ved ulcus duodeni og 4-8 uger ved ulcus ventriculi. Helicobacter pylori-associeret ulcus i komb...)

Omeprazol Pensa (...ng dgl. Ulcussygdom Voksne. 20(-40) mg 1 gang dgl. i 2-4 uger ved ulcus duodeni og 4-8 uger ved ulcus ventriculi. Helicobacter pylori-associeret ulcus i komb...)

Omeprazole "Teva" (...ng dgl. Ulcussygdom Voksne. 20(-40) mg 1 gang dgl. i 2-4 uger ved ulcus duodeni og 4-8 uger ved ulcus ventriculi. Helicobacter pylori-associeret ulcus i komb...)

Omestad (...ng dgl. Ulcussygdom Voksne. 20(-40) mg 1 gang dgl. i 2-4 uger ved ulcus duodeni og 4-8 uger ved ulcus ventriculi. Helicobacter pylori-associeret ulcus i komb...)

Ulcozol - Udgået: 08-12-2025 (...ng dgl. Ulcussygdom Voksne. 20(-40) mg 1 gang dgl. i 2-4 uger ved ulcus duodeni og 4-8 uger ved ulcus ventriculi. Helicobacter pylori-associeret ulcus i komb...)

Pedippi (...rsøgt. Ulcussygdom Voksne. 20 (-40) mg 1 gang dgl. i 2-4 uger ved ulcus duodeni og 4-8 uger ved ulcus ventriculi. Helicobacter pylori-associeret ulcus i komb...)

Pariet^® (...ved ulcus duodeni og 6 (-12) uger ved ulcus ventriculi. Helicobacter pylori-associeret ulcus i kombination med antibiotika Voksne. 20 mg 2 gange dgl. i 1-2 uger. Zollinger-Ellisons syndrom Voksne. 60 mg 1 gang dgl. Den fortsatte behandling justeres efter syresekretionen. Højst 120 mg dgl. Døgndoser på 120 mg bør fordeles på 2 doser. Bemærk: For optimal effekt anbefales indtagelse 30-60 min før et måltid (4469) . Erfaring savnes ved...)

Rabeprazol "Medical Valley" (...ved ulcus duodeni og 6 (-12) uger ved ulcus ventriculi. Helicobacter pylori-associeret ulcus i kombination med antibiotika Voksne. 20 mg 2 gange dgl. i 1-2 uger. Zollinger-Ellisons syndrom Voksne. 60 mg 1 gang dgl. Den fortsatte behandling justeres efter syresekretionen. Højst 120 mg dgl. Døgndoser på 120 mg bør fordeles på 2 doser. Bemærk: For optimal effekt anbefales indtagelse 30-60 min før et måltid (4469) . Erfaring savnes ved...)

Lopid^® (...ved samtidig behandling med gemfibrozil. Kombinationen er kontraindiceret. Kombination med repaglinid er kontraindiceret pga. øget risiko for hypoglykæmi. Kombination med simvastatin er kontraindiceret og samtidig indgift af andre statiner bør ske med forsigtighed, da det kan medføre rhabdomyolyse. Denne kombinationsbehandling må opfattes som en specialistopgave. Gemfibrozil forstærker virkningen af orale antikoagulantia . Dosis af antikoagulantia må derfor nedsættes til 33-50 %. Plasmakoncentrationen af bexaroten øges kraftigt og samtidig brug af gemfibrozil anbefales ikke. AUC for enzalutamid kan forøges 2,2 gange ved samtidig behandling med gemfibrozil og kombinationen bør undgås. Dosis af enzalutamid bør nedsættes, hvis samtidig behandling skønnes nødvendig. Der er set øget risiko for myopati og rhabdomyolyse vedkombination...)

Gentamicin "B. Braun" (...kombination med cisplatin kan medføre irreversibel nyreskade og kombination med carboplatin også ototoksicitet. Efter indgift af cisplatin er patienten formentlig disponeret for den nefrotoksiske virkning gennem lang tid. Kombination bør undgås. Den nefrotoksiske virkning kan forstærkes af polymyxin, vancomycin, ciclosporin eller loop-diuretika. Loop-diuretika hæmmer den renale tubulære ekskretion af gentamicin hos nogle patienter og øger derved risikoen for nefro- og ototoksicitet. Ved anvendelse af loop-diuretika i store doser i forbindelse med behandling af shocknyrer ved septisk shock skal der udvises særlig forsigtighed, og indgift af gentamicin og loop-diuretika bør adskilles med mindst 2 timer. Den baktericide virkning forstærkes af β-laktamantibiotika. Vedkombination med andre antibiotika er der set diarré og pseudomembranøs colitis, og disse diagnoser bør derfor overvejes, hvis patienten udvikler diarré under eller umiddelbart efter behandlingen. Gentamicin bør seponeres ved...)

Lomustine "Medac" (...dlingen gives i øvrigt under nøje kontrol af leukocyt- og trombocyttal. Dosis nedsættes ved...)

Medicinsk Dinitrogenoxid "Air Liquide" 100 % (...Gives ved inhalation i kombination med oxygen. De smertelindrende, sederende og kognitive virknin...)

Medicinsk dinitrogenoxid "Nippon Gases Scan" 100 % (...Gives ved inhalation i kombination med oxygen. De smertelindrende, sederende og kognitive virknin...)

Medicinsk Dinitrogenoxid "Strandmøllen" (...Gives ved inhalation i kombination med oxygen. De smertelindrende, sederende og kognitive virknin...)

Niontix (...Gives ved inhalation i kombination med oxygen. De smertelindrende, sederende og kognitive virknin...)

Dabigatran etexilate "Glenmark" (...vedkombination med andre inhibitorer af P-glykoprotein, som fx verapamil, amiodaron, ticagrelor og clarithromycin, pga. øget plasmakoncentration af dabigatran. Ved samtidig behandling med verapamil kan interaktion mindskes ved at give verapamil 2 timer efter dosis af dabigatran. Ved samtidig behandling med amiodaron steg AUC og Cmax med ca. 50 %. Pga. amiodarons lange halveringstid kan interaktion forekomme i flere uger efter ophør med amiodaron. Samtidig behandling med ticagrelor gav stigning i både AUC og Cmax for dabigatran på omkring 50 % med potentiel risiko for øget blødning. Ved opstart af ticagrelor med en initialdosis på 180 mg anbefales det at administrere ticagrelor 2 timer efter dabigatran. Ved samtidig administration af dabigatranetexilat og posaconazol bør der udvises forsigtighed, da posaconazol i nogen grad hæmmer P-gp. P-pg-induktorer Induktorer af P-glykoprotein, fx rifampicin, carbamazepin og naturlægemidler, som indeholder perikon, kan nedsætte virkningen af dabigatran og bør undgås. Andre interaktioner Der er øget blødningsrisiko ved samtidig behandling med acetylsalicylsyre og/eller clopidogrel. Behandling med et NSAID må ikke igangsættes hos patienter, der er i behandling med et DOAK-præparat , medmindre dosisjustering er overvejet mhp. den øgede blødningsrisiko. Ved samtidig behandling med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til straks at kontakte lægen ved...)

Dabigatran etexilate "Krka" (...vedkombination med andre inhibitorer af P-glykoprotein, som fx verapamil, amiodaron, ticagrelor og clarithromycin, pga. øget plasmakoncentration af dabigatran. Ved samtidig behandling med verapamil kan interaktion mindskes ved at give verapamil 2 timer efter dosis af dabigatran. Ved samtidig behandling med amiodaron steg AUC og Cmax med ca. 50 %. Pga. amiodarons lange halveringstid kan interaktion forekomme i flere uger efter ophør med amiodaron. Samtidig behandling med ticagrelor gav stigning i både AUC og Cmax for dabigatran på omkring 50 % med potentiel risiko for øget blødning. Ved opstart af ticagrelor med en initialdosis på 180 mg anbefales det at administrere ticagrelor 2 timer efter dabigatran. Ved samtidig administration af dabigatranetexilat og posaconazol bør der udvises forsigtighed, da posaconazol i nogen grad hæmmer P-gp. P-pg-induktorer Induktorer af P-glykoprotein, fx rifampicin, carbamazepin og naturlægemidler, som indeholder perikon, kan nedsætte virkningen af dabigatran og bør undgås. Andre interaktioner Der er øget blødningsrisiko ved samtidig behandling med acetylsalicylsyre og/eller clopidogrel. Behandling med et NSAID må ikke igangsættes hos patienter, der er i behandling med et DOAK-præparat , medmindre dosisjustering er overvejet mhp. den øgede blødningsrisiko. Ved samtidig behandling med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til straks at kontakte lægen ved...)

Dabigatran etexilate "Medical Valley" (...vedkombination med andre inhibitorer af P-glykoprotein, som fx verapamil, amiodaron, ticagrelor og clarithromycin, pga. øget plasmakoncentration af dabigatran. Ved samtidig behandling med verapamil kan interaktion mindskes ved at give verapamil 2 timer efter dosis af dabigatran. Ved samtidig behandling med amiodaron steg AUC og Cmax med ca. 50 %. Pga. amiodarons lange halveringstid kan interaktion forekomme i flere uger efter ophør med amiodaron. Samtidig behandling med ticagrelor gav stigning i både AUC og Cmax for dabigatran på omkring 50 % med potentiel risiko for øget blødning. Ved opstart af ticagrelor med en initialdosis på 180 mg anbefales det at administrere ticagrelor 2 timer efter dabigatran. Ved samtidig administration af dabigatranetexilat og posaconazol bør der udvises forsigtighed, da posaconazol i nogen grad hæmmer P-gp. P-pg-induktorer Induktorer af P-glykoprotein, fx rifampicin, carbamazepin og naturlægemidler, som indeholder perikon, kan nedsætte virkningen af dabigatran og bør undgås. Andre interaktioner Der er øget blødningsrisiko ved samtidig behandling med acetylsalicylsyre og/eller clopidogrel. Behandling med et NSAID må ikke igangsættes hos patienter, der er i behandling med et DOAK-præparat , medmindre dosisjustering er overvejet mhp. den øgede blødningsrisiko. Ved samtidig behandling med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til straks at kontakte lægen ved...)

Dabigatran etexilate "Orion" (...vedkombination med andre inhibitorer af P-glykoprotein, som fx verapamil, amiodaron, ticagrelor og clarithromycin, pga. øget plasmakoncentration af dabigatran. Ved samtidig behandling med verapamil kan interaktion mindskes ved at give verapamil 2 timer efter dosis af dabigatran. Ved samtidig behandling med amiodaron steg AUC og Cmax med ca. 50 %. Pga. amiodarons lange halveringstid kan interaktion forekomme i flere uger efter ophør med amiodaron. Samtidig behandling med ticagrelor gav stigning i både AUC og Cmax for dabigatran på omkring 50 % med potentiel risiko for øget blødning. Ved opstart af ticagrelor med en initialdosis på 180 mg anbefales det at administrere ticagrelor 2 timer efter dabigatran. Ved samtidig administration af dabigatranetexilat og posaconazol bør der udvises forsigtighed, da posaconazol i nogen grad hæmmer P-gp. P-pg-induktorer Induktorer af P-glykoprotein, fx rifampicin, carbamazepin og naturlægemidler, som indeholder perikon, kan nedsætte virkningen af dabigatran og bør undgås. Andre interaktioner Der er øget blødningsrisiko ved samtidig behandling med acetylsalicylsyre og/eller clopidogrel. Behandling med et NSAID må ikke igangsættes hos patienter, der er i behandling med et DOAK-præparat , medmindre dosisjustering er overvejet mhp. den øgede blødningsrisiko. Ved samtidig behandling med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til straks at kontakte lægen ved...)

Dabigatran etexilate "Sandoz" (...vedkombination med andre inhibitorer af P-glykoprotein, som fx verapamil, amiodaron, ticagrelor og clarithromycin, pga. øget plasmakoncentration af dabigatran. Ved samtidig behandling med verapamil kan interaktion mindskes ved at give verapamil 2 timer efter dosis af dabigatran. Ved samtidig behandling med amiodaron steg AUC og Cmax med ca. 50 %. Pga. amiodarons lange halveringstid kan interaktion forekomme i flere uger efter ophør med amiodaron. Samtidig behandling med ticagrelor gav stigning i både AUC og Cmax for dabigatran på omkring 50 % med potentiel risiko for øget blødning. Ved opstart af ticagrelor med en initialdosis på 180 mg anbefales det at administrere ticagrelor 2 timer efter dabigatran. Ved samtidig administration af dabigatranetexilat og posaconazol bør der udvises forsigtighed, da posaconazol i nogen grad hæmmer P-gp. P-pg-induktorer Induktorer af P-glykoprotein, fx rifampicin, carbamazepin og naturlægemidler, som indeholder perikon, kan nedsætte virkningen af dabigatran og bør undgås. Andre interaktioner Der er øget blødningsrisiko ved samtidig behandling med acetylsalicylsyre og/eller clopidogrel. Behandling med et NSAID må ikke igangsættes hos patienter, der er i behandling med et DOAK-præparat , medmindre dosisjustering er overvejet mhp. den øgede blødningsrisiko. Ved samtidig behandling med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til straks at kontakte lægen ved...)

Dabigatran etexilate "Stada Nordic" (...vedkombination med andre inhibitorer af P-glykoprotein, som fx verapamil, amiodaron, ticagrelor og clarithromycin, pga. øget plasmakoncentration af dabigatran. Ved samtidig behandling med verapamil kan interaktion mindskes ved at give verapamil 2 timer efter dosis af dabigatran. Ved samtidig behandling med amiodaron steg AUC og Cmax med ca. 50 %. Pga. amiodarons lange halveringstid kan interaktion forekomme i flere uger efter ophør med amiodaron. Samtidig behandling med ticagrelor gav stigning i både AUC og Cmax for dabigatran på omkring 50 % med potentiel risiko for øget blødning. Ved opstart af ticagrelor med en initialdosis på 180 mg anbefales det at administrere ticagrelor 2 timer efter dabigatran. Ved samtidig administration af dabigatranetexilat og posaconazol bør der udvises forsigtighed, da posaconazol i nogen grad hæmmer P-gp. P-pg-induktorer Induktorer af P-glykoprotein, fx rifampicin, carbamazepin og naturlægemidler, som indeholder perikon, kan nedsætte virkningen af dabigatran og bør undgås. Andre interaktioner Der er øget blødningsrisiko ved samtidig behandling med acetylsalicylsyre og/eller clopidogrel. Behandling med et NSAID må ikke igangsættes hos patienter, der er i behandling med et DOAK-præparat , medmindre dosisjustering er overvejet mhp. den øgede blødningsrisiko. Ved samtidig behandling med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til straks at kontakte lægen ved...)

Dabigatran etexilate "Zentiva" (...vedkombination med andre inhibitorer af P-glykoprotein, som fx verapamil, amiodaron, ticagrelor og clarithromycin, pga. øget plasmakoncentration af dabigatran. Ved samtidig behandling med verapamil kan interaktion mindskes ved at give verapamil 2 timer efter dosis af dabigatran. Ved samtidig behandling med amiodaron steg AUC og Cmax med ca. 50 %. Pga. amiodarons lange halveringstid kan interaktion forekomme i flere uger efter ophør med amiodaron. Samtidig behandling med ticagrelor gav stigning i både AUC og Cmax for dabigatran på omkring 50 % med potentiel risiko for øget blødning. Ved opstart af ticagrelor med en initialdosis på 180 mg anbefales det at administrere ticagrelor 2 timer efter dabigatran. Ved samtidig administration af dabigatranetexilat og posaconazol bør der udvises forsigtighed, da posaconazol i nogen grad hæmmer P-gp. P-pg-induktorer Induktorer af P-glykoprotein, fx rifampicin, carbamazepin og naturlægemidler, som indeholder perikon, kan nedsætte virkningen af dabigatran og bør undgås. Andre interaktioner Der er øget blødningsrisiko ved samtidig behandling med acetylsalicylsyre og/eller clopidogrel. Behandling med et NSAID må ikke igangsættes hos patienter, der er i behandling med et DOAK-præparat , medmindre dosisjustering er overvejet mhp. den øgede blødningsrisiko. Ved samtidig behandling med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til straks at kontakte lægen ved...)

Dabigatran etexilate Accord (...vedkombination med andre inhibitorer af P-glykoprotein, som fx verapamil, amiodaron, ticagrelor og clarithromycin, pga. øget plasmakoncentration af dabigatran. Ved samtidig behandling med verapamil kan interaktion mindskes ved at give verapamil 2 timer efter dosis af dabigatran. Ved samtidig behandling med amiodaron steg AUC og Cmax med ca. 50 %. Pga. amiodarons lange halveringstid kan interaktion forekomme i flere uger efter ophør med amiodaron. Samtidig behandling med ticagrelor gav stigning i både AUC og Cmax for dabigatran på omkring 50 % med potentiel risiko for øget blødning. Ved opstart af ticagrelor med en initialdosis på 180 mg anbefales det at administrere ticagrelor 2 timer efter dabigatran. Ved samtidig administration af dabigatranetexilat og posaconazol bør der udvises forsigtighed, da posaconazol i nogen grad hæmmer P-gp. P-pg-induktorer Induktorer af P-glykoprotein, fx rifampicin, carbamazepin og naturlægemidler, som indeholder perikon, kan nedsætte virkningen af dabigatran og bør undgås. Andre interaktioner Der er øget blødningsrisiko ved samtidig behandling med acetylsalicylsyre og/eller clopidogrel. Behandling med et NSAID må ikke igangsættes hos patienter, der er i behandling med et DOAK-præparat , medmindre dosisjustering er overvejet mhp. den øgede blødningsrisiko. Ved samtidig behandling med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til straks at kontakte lægen ved...)

Dabigatran etexilate Teva (...vedkombination med andre inhibitorer af P-glykoprotein, som fx verapamil, amiodaron, ticagrelor og clarithromycin, pga. øget plasmakoncentration af dabigatran. Ved samtidig behandling med verapamil kan interaktion mindskes ved at give verapamil 2 timer efter dosis af dabigatran. Ved samtidig behandling med amiodaron steg AUC og Cmax med ca. 50 %. Pga. amiodarons lange halveringstid kan interaktion forekomme i flere uger efter ophør med amiodaron. Samtidig behandling med ticagrelor gav stigning i både AUC og Cmax for dabigatran på omkring 50 % med potentiel risiko for øget blødning. Ved opstart af ticagrelor med en initialdosis på 180 mg anbefales det at administrere ticagrelor 2 timer efter dabigatran. Ved samtidig administration af dabigatranetexilat og posaconazol bør der udvises forsigtighed, da posaconazol i nogen grad hæmmer P-gp. P-pg-induktorer Induktorer af P-glykoprotein, fx rifampicin, carbamazepin og naturlægemidler, som indeholder perikon, kan nedsætte virkningen af dabigatran og bør undgås. Andre interaktioner Der er øget blødningsrisiko ved samtidig behandling med acetylsalicylsyre og/eller clopidogrel. Behandling med et NSAID må ikke igangsættes hos patienter, der er i behandling med et DOAK-præparat , medmindre dosisjustering er overvejet mhp. den øgede blødningsrisiko. Ved samtidig behandling med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til straks at kontakte lægen ved...)

Pradaxa^® (...vedkombination med andre inhibitorer af P-glykoprotein, som fx verapamil, amiodaron, ticagrelor og clarithromycin, pga. øget plasmakoncentration af dabigatran. Ved samtidig behandling med verapamil kan interaktion mindskes ved at give verapamil 2 timer efter dosis af dabigatran. Ved samtidig behandling med amiodaron steg AUC og Cmax med ca. 50 %. Pga. amiodarons lange halveringstid kan interaktion forekomme i flere uger efter ophør med amiodaron. Samtidig behandling med ticagrelor gav stigning i både AUC og Cmax for dabigatran på omkring 50 % med potentiel risiko for øget blødning. Ved opstart af ticagrelor med en initialdosis på 180 mg anbefales det at administrere ticagrelor 2 timer efter dabigatran. Ved samtidig administration af dabigatranetexilat og posaconazol bør der udvises forsigtighed, da posaconazol i nogen grad hæmmer P-gp. P-pg-induktorer Induktorer af P-glykoprotein, fx rifampicin, carbamazepin og naturlægemidler, som indeholder perikon, kan nedsætte virkningen af dabigatran og bør undgås. Andre interaktioner Der er øget blødningsrisiko ved samtidig behandling med acetylsalicylsyre og/eller clopidogrel. Behandling med et NSAID må ikke igangsættes hos patienter, der er i behandling med et DOAK-præparat , medmindre dosisjustering er overvejet mhp. den øgede blødningsrisiko. Ved samtidig behandling med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til straks at kontakte lægen ved...)

Trileptal^® (...tærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler,...)

Apydan^® (...tærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler,...)

Oxcarbazepin "Jubilant" (...tærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler,...)

Oxcarbazepin "Orion" (...tærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler,...)

Oxcarbazepin "Viatris" (...tærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler,...)

Mounjaro^® (...ved at reducere dosen af sulfonylurinstoffet eller insulinet. Der skal informeres om de karakteristiske symptomer på akut pancreatitis. Ved mistanke om pancreatitis, skal tirzepatid seponeres. Hvis diagnosen pancreatitis bekræftes, må tirzepatid ikke genoptages. Forhøjede pancreasenzymer alene, dvs. uden andre tegn og symptomer på akut pancreatitis, er ikke prædiktive for akut pancreatitis. Anvendelse af tirzepatid kan være forbundet med gastro-intestinale bivirkninger (kvalme, opkastning og diarré), der kan forårsage dehydrering, som i sjældne tilfælde kan føre til en forringelse af nyrefunktionen, herunder akut nyresvigt. Der skal rådgives om den potentielle risiko for dehydrering og der bør tages forholdsregler for at undgå væskemangel og elektrolytforstyrrelser. Tirzepatid er ikke undersøgt ved svær sygdom i mave-tarm-kanalen, herunder svær gastroparese, og bør anvendes med forsigtighed hos disse patienter. Tirzepatid er ikke undersøgt ved ikke-proliferativ diabetisk retinopati, der kræver akut behandling, proliferativ diabetisk retinopati eller diabetisk maculaødem og bør anvendes med forsigtighed hos disse patienter og med passende monitorering. Risiko for aspiration GLP-1 agonister forsinker den gastriske tømningstid og den øgede risiko for tilbageværende gastrisk indhold kan derfor potentielt også medføre øget risiko for aspiration ifm. anæstesi eller dyb sedation. Effekten på gastrisk tømningstid ser ud til at mindskes ved langtidsbehandling (> 12 uger) (6344) . Benzylalkohol Mounjaro KwikPen indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed ved...)

Bomyntra^® (...art. Behandlingen suppleres med et dagligt oralt tilskud af mindst 500 mg calcium i kombination med 20-40 mikrogram D-vitamin, medmindre der er manifest hypercalcæmi Samtidig beha...)

Denbrayce^® (...art. Behandlingen suppleres med et dagligt oralt tilskud af mindst 500 mg calcium i kombination med 20-40 mikrogram D-vitamin, medmindre der er manifest hypercalcæmi Samtidig beha...)

Wyost^® (...art. Behandlingen suppleres med et dagligt oralt tilskud af mindst 500 mg calcium i kombination med 20-40 mikrogram D-vitamin, medmindre der er manifest hypercalcæmi Samtidig beha...)

Xbryk^® (...art. Behandlingen suppleres med et dagligt oralt tilskud af mindst 500 mg calcium i kombination med 20-40 mikrogram D-vitamin, medmindre der er manifest hypercalcæmi Samtidig beha...)

Xgeva (...art. Behandlingen suppleres med et dagligt oralt tilskud af mindst 500 mg calcium i kombination med 20-40 mikrogram D-vitamin, medmindre der er manifest hypercalcæmi Samtidig beha...)

Izamby^® (...Ved forsinket eller manglende injektion øges knogleomsætningen hurtigt, hvilket formodes at føre til en umiddelbart øget frakturrisiko. Hos patienter, som er ophørt med denosumabbehandling, er der rapporteret betydelig øget frakturrisiko, og anden antiresorptiv behandling svarende til 6 måneder efter sidste injektion med denosumab bør overvejes. Forsigtighed ved...)

Jubbonti^® (...Ved forsinket eller manglende injektion øges knogleomsætningen hurtigt, hvilket formodes at føre til en umiddelbart øget frakturrisiko. Hos patienter, som er ophørt med denosumabbehandling, er der rapporteret betydelig øget frakturrisiko, og anden antiresorptiv behandling svarende til 6 måneder efter sidste injektion med denosumab bør overvejes. Forsigtighed ved...)

Junod^® (...Ved forsinket eller manglende injektion øges knogleomsætningen hurtigt, hvilket formodes at føre til en umiddelbart øget frakturrisiko. Hos patienter, som er ophørt med denosumabbehandling, er der rapporteret betydelig øget frakturrisiko, og anden antiresorptiv behandling svarende til 6 måneder efter sidste injektion med denosumab bør overvejes. Forsigtighed ved...)

Obodence^® (...Ved forsinket eller manglende injektion øges knogleomsætningen hurtigt, hvilket formodes at føre til en umiddelbart øget frakturrisiko. Hos patienter, som er ophørt med denosumabbehandling, er der rapporteret betydelig øget frakturrisiko, og anden antiresorptiv behandling svarende til 6 måneder efter sidste injektion med denosumab bør overvejes. Forsigtighed ved...)

Osvyrti^® (...Ved forsinket eller manglende injektion øges knogleomsætningen hurtigt, hvilket formodes at føre til en umiddelbart øget frakturrisiko. Hos patienter, som er ophørt med denosumabbehandling, er der rapporteret betydelig øget frakturrisiko, og anden antiresorptiv behandling svarende til 6 måneder efter sidste injektion med denosumab bør overvejes. Forsigtighed ved...)

Ponlimsi^® (...Ved forsinket eller manglende injektion øges knogleomsætningen hurtigt, hvilket formodes at føre til en umiddelbart øget frakturrisiko. Hos patienter, som er ophørt med denosumabbehandling, er der rapporteret betydelig øget frakturrisiko, og anden antiresorptiv behandling svarende til 6 måneder efter sidste injektion med denosumab bør overvejes. Forsigtighed ved...)

Prolia (...Ved forsinket eller manglende injektion øges knogleomsætningen hurtigt, hvilket formodes at føre til en umiddelbart øget frakturrisiko. Hos patienter, som er ophørt med denosumabbehandling, er der rapporteret betydelig øget frakturrisiko, og anden antiresorptiv behandling svarende til 6 måneder efter sidste injektion med denosumab bør overvejes. Forsigtighed ved...)

Stoboclo^® (...Ved forsinket eller manglende injektion øges knogleomsætningen hurtigt, hvilket formodes at føre til en umiddelbart øget frakturrisiko. Hos patienter, som er ophørt med denosumabbehandling, er der rapporteret betydelig øget frakturrisiko, og anden antiresorptiv behandling svarende til 6 måneder efter sidste injektion med denosumab bør overvejes. Forsigtighed ved...)

Zadenvi^® (...Ved forsinket eller manglende injektion øges knogleomsætningen hurtigt, hvilket formodes at føre til en umiddelbart øget frakturrisiko. Hos patienter, som er ophørt med denosumabbehandling, er der rapporteret betydelig øget frakturrisiko, og anden antiresorptiv behandling svarende til 6 måneder efter sidste injektion med denosumab bør overvejes. Forsigtighed ved...)

AQUMELDI^® (...ved obstruktion af venstre ventrikulære udstrømningskanal. Behandling bør undgås ved kardiogent chok og betydeligt hæmodynamisk obstruktion. Nyrearteriestenose Ved bilateral nyrearteriestenose eller stenose af arterien til en enkelt fungerende nyre er der øget risiko for renovaskulær hypotension og nyreinsufficiens ved behandling med ACE-hæmmere. Ace-hæmmere kan reducere den renale perfusion. Nyrefunktionen bør monitoreres ifm. de første ugers behandling. Risiko for leversvigt Der er set kolestatisk icterus / hepatitis som udvikler sig til fulminant hepatisk nekrose, undertiden med dødelig udgang i forbindelse med behandling med ACE-hæmmere. Mekanismen for dette syndrom er ukendt. Ved symptomer på icterus bør lægen kontaktes og stop af behandling overvejes. Bloddyskrasi Der er rapporteret neutropeni, agranulocytose og anæmi. Periodisk monitorering af leukocyttal, samt opmærksomhed på tegn på infektion anbefales ved kollagen vaskulær sygdom, immunsuppressiv behandling, behandling med allopurinol eller procainamid eller en kombination af disse faktorer, især hvis nyrefunktion er nedsat i forvejen. Trombocytopeni Risiko for forværring af tilstanden, da ACE-hæmmere kan medføre knoglemarvsdepression. Hyponatriæmi Hyponatriæmi bør korrigeres, før behandlingen indledes. Risiko for symptomatisk hypotension. Patienter i dialyse Der er rapporteret anafylaktoide reaktioner hos patienter, der er i dialyse med højfluxmembraner (fx AN 69 ® ) ved...)

Corodil^® (...ved obstruktion af venstre ventrikulære udstrømningskanal. Behandling bør undgås ved kardiogent chok og betydeligt hæmodynamisk obstruktion. Nyrearteriestenose Ved bilateral nyrearteriestenose eller stenose af arterien til en enkelt fungerende nyre er der øget risiko for renovaskulær hypotension og nyreinsufficiens ved behandling med ACE-hæmmere. Ace-hæmmere kan reducere den renale perfusion. Nyrefunktionen bør monitoreres ifm. de første ugers behandling. Risiko for leversvigt Der er set kolestatisk icterus / hepatitis som udvikler sig til fulminant hepatisk nekrose, undertiden med dødelig udgang i forbindelse med behandling med ACE-hæmmere. Mekanismen for dette syndrom er ukendt. Ved symptomer på icterus bør lægen kontaktes og stop af behandling overvejes. Bloddyskrasi Der er rapporteret neutropeni, agranulocytose og anæmi. Periodisk monitorering af leukocyttal, samt opmærksomhed på tegn på infektion anbefales ved kollagen vaskulær sygdom, immunsuppressiv behandling, behandling med allopurinol eller procainamid eller en kombination af disse faktorer, især hvis nyrefunktion er nedsat i forvejen. Trombocytopeni Risiko for forværring af tilstanden, da ACE-hæmmere kan medføre knoglemarvsdepression. Hyponatriæmi Hyponatriæmi bør korrigeres, før behandlingen indledes. Risiko for symptomatisk hypotension. Patienter i dialyse Der er rapporteret anafylaktoide reaktioner hos patienter, der er i dialyse med højfluxmembraner (fx AN 69 ® ) ved...)

Enacodan^® (...ved obstruktion af venstre ventrikulære udstrømningskanal. Behandling bør undgås ved kardiogent chok og betydeligt hæmodynamisk obstruktion. Nyrearteriestenose Ved bilateral nyrearteriestenose eller stenose af arterien til en enkelt fungerende nyre er der øget risiko for renovaskulær hypotension og nyreinsufficiens ved behandling med ACE-hæmmere. Ace-hæmmere kan reducere den renale perfusion. Nyrefunktionen bør monitoreres ifm. de første ugers behandling. Risiko for leversvigt Der er set kolestatisk icterus / hepatitis som udvikler sig til fulminant hepatisk nekrose, undertiden med dødelig udgang i forbindelse med behandling med ACE-hæmmere. Mekanismen for dette syndrom er ukendt. Ved symptomer på icterus bør lægen kontaktes og stop af behandling overvejes. Bloddyskrasi Der er rapporteret neutropeni, agranulocytose og anæmi. Periodisk monitorering af leukocyttal, samt opmærksomhed på tegn på infektion anbefales ved kollagen vaskulær sygdom, immunsuppressiv behandling, behandling med allopurinol eller procainamid eller en kombination af disse faktorer, især hvis nyrefunktion er nedsat i forvejen. Trombocytopeni Risiko for forværring af tilstanden, da ACE-hæmmere kan medføre knoglemarvsdepression. Hyponatriæmi Hyponatriæmi bør korrigeres, før behandlingen indledes. Risiko for symptomatisk hypotension. Patienter i dialyse Der er rapporteret anafylaktoide reaktioner hos patienter, der er i dialyse med højfluxmembraner (fx AN 69 ® ) ved...)

Enalapril "Accord" (...ved obstruktion af venstre ventrikulære udstrømningskanal. Behandling bør undgås ved kardiogent chok og betydeligt hæmodynamisk obstruktion. Nyrearteriestenose Ved bilateral nyrearteriestenose eller stenose af arterien til en enkelt fungerende nyre er der øget risiko for renovaskulær hypotension og nyreinsufficiens ved behandling med ACE-hæmmere. Ace-hæmmere kan reducere den renale perfusion. Nyrefunktionen bør monitoreres ifm. de første ugers behandling. Risiko for leversvigt Der er set kolestatisk icterus / hepatitis som udvikler sig til fulminant hepatisk nekrose, undertiden med dødelig udgang i forbindelse med behandling med ACE-hæmmere. Mekanismen for dette syndrom er ukendt. Ved symptomer på icterus bør lægen kontaktes og stop af behandling overvejes. Bloddyskrasi Der er rapporteret neutropeni, agranulocytose og anæmi. Periodisk monitorering af leukocyttal, samt opmærksomhed på tegn på infektion anbefales ved kollagen vaskulær sygdom, immunsuppressiv behandling, behandling med allopurinol eller procainamid eller en kombination af disse faktorer, især hvis nyrefunktion er nedsat i forvejen. Trombocytopeni Risiko for forværring af tilstanden, da ACE-hæmmere kan medføre knoglemarvsdepression. Hyponatriæmi Hyponatriæmi bør korrigeres, før behandlingen indledes. Risiko for symptomatisk hypotension. Patienter i dialyse Der er rapporteret anafylaktoide reaktioner hos patienter, der er i dialyse med højfluxmembraner (fx AN 69 ® ) ved...)

Enalapril "Epione" (...ved obstruktion af venstre ventrikulære udstrømningskanal. Behandling bør undgås ved kardiogent chok og betydeligt hæmodynamisk obstruktion. Nyrearteriestenose Ved bilateral nyrearteriestenose eller stenose af arterien til en enkelt fungerende nyre er der øget risiko for renovaskulær hypotension og nyreinsufficiens ved behandling med ACE-hæmmere. Ace-hæmmere kan reducere den renale perfusion. Nyrefunktionen bør monitoreres ifm. de første ugers behandling. Risiko for leversvigt Der er set kolestatisk icterus / hepatitis som udvikler sig til fulminant hepatisk nekrose, undertiden med dødelig udgang i forbindelse med behandling med ACE-hæmmere. Mekanismen for dette syndrom er ukendt. Ved symptomer på icterus bør lægen kontaktes og stop af behandling overvejes. Bloddyskrasi Der er rapporteret neutropeni, agranulocytose og anæmi. Periodisk monitorering af leukocyttal, samt opmærksomhed på tegn på infektion anbefales ved kollagen vaskulær sygdom, immunsuppressiv behandling, behandling med allopurinol eller procainamid eller en kombination af disse faktorer, især hvis nyrefunktion er nedsat i forvejen. Trombocytopeni Risiko for forværring af tilstanden, da ACE-hæmmere kan medføre knoglemarvsdepression. Hyponatriæmi Hyponatriæmi bør korrigeres, før behandlingen indledes. Risiko for symptomatisk hypotension. Patienter i dialyse Der er rapporteret anafylaktoide reaktioner hos patienter, der er i dialyse med højfluxmembraner (fx AN 69 ® ) ved...)

Enalapril "Krka" (...ved obstruktion af venstre ventrikulære udstrømningskanal. Behandling bør undgås ved kardiogent chok og betydeligt hæmodynamisk obstruktion. Nyrearteriestenose Ved bilateral nyrearteriestenose eller stenose af arterien til en enkelt fungerende nyre er der øget risiko for renovaskulær hypotension og nyreinsufficiens ved behandling med ACE-hæmmere. Ace-hæmmere kan reducere den renale perfusion. Nyrefunktionen bør monitoreres ifm. de første ugers behandling. Risiko for leversvigt Der er set kolestatisk icterus / hepatitis som udvikler sig til fulminant hepatisk nekrose, undertiden med dødelig udgang i forbindelse med behandling med ACE-hæmmere. Mekanismen for dette syndrom er ukendt. Ved symptomer på icterus bør lægen kontaktes og stop af behandling overvejes. Bloddyskrasi Der er rapporteret neutropeni, agranulocytose og anæmi. Periodisk monitorering af leukocyttal, samt opmærksomhed på tegn på infektion anbefales ved kollagen vaskulær sygdom, immunsuppressiv behandling, behandling med allopurinol eller procainamid eller en kombination af disse faktorer, især hvis nyrefunktion er nedsat i forvejen. Trombocytopeni Risiko for forværring af tilstanden, da ACE-hæmmere kan medføre knoglemarvsdepression. Hyponatriæmi Hyponatriæmi bør korrigeres, før behandlingen indledes. Risiko for symptomatisk hypotension. Patienter i dialyse Der er rapporteret anafylaktoide reaktioner hos patienter, der er i dialyse med højfluxmembraner (fx AN 69 ® ) ved...)

Enalapril "Sandoz" (...ved obstruktion af venstre ventrikulære udstrømningskanal. Behandling bør undgås ved kardiogent chok og betydeligt hæmodynamisk obstruktion. Nyrearteriestenose Ved bilateral nyrearteriestenose eller stenose af arterien til en enkelt fungerende nyre er der øget risiko for renovaskulær hypotension og nyreinsufficiens ved behandling med ACE-hæmmere. Ace-hæmmere kan reducere den renale perfusion. Nyrefunktionen bør monitoreres ifm. de første ugers behandling. Risiko for leversvigt Der er set kolestatisk icterus / hepatitis som udvikler sig til fulminant hepatisk nekrose, undertiden med dødelig udgang i forbindelse med behandling med ACE-hæmmere. Mekanismen for dette syndrom er ukendt. Ved symptomer på icterus bør lægen kontaktes og stop af behandling overvejes. Bloddyskrasi Der er rapporteret neutropeni, agranulocytose og anæmi. Periodisk monitorering af leukocyttal, samt opmærksomhed på tegn på infektion anbefales ved kollagen vaskulær sygdom, immunsuppressiv behandling, behandling med allopurinol eller procainamid eller en kombination af disse faktorer, især hvis nyrefunktion er nedsat i forvejen. Trombocytopeni Risiko for forværring af tilstanden, da ACE-hæmmere kan medføre knoglemarvsdepression. Hyponatriæmi Hyponatriæmi bør korrigeres, før behandlingen indledes. Risiko for symptomatisk hypotension. Patienter i dialyse Der er rapporteret anafylaktoide reaktioner hos patienter, der er i dialyse med højfluxmembraner (fx AN 69 ® ) ved...)

Enalapril "Teva" (...ved obstruktion af venstre ventrikulære udstrømningskanal. Behandling bør undgås ved kardiogent chok og betydeligt hæmodynamisk obstruktion. Nyrearteriestenose Ved bilateral nyrearteriestenose eller stenose af arterien til en enkelt fungerende nyre er der øget risiko for renovaskulær hypotension og nyreinsufficiens ved behandling med ACE-hæmmere. Ace-hæmmere kan reducere den renale perfusion. Nyrefunktionen bør monitoreres ifm. de første ugers behandling. Risiko for leversvigt Der er set kolestatisk icterus / hepatitis som udvikler sig til fulminant hepatisk nekrose, undertiden med dødelig udgang i forbindelse med behandling med ACE-hæmmere. Mekanismen for dette syndrom er ukendt. Ved symptomer på icterus bør lægen kontaktes og stop af behandling overvejes. Bloddyskrasi Der er rapporteret neutropeni, agranulocytose og anæmi. Periodisk monitorering af leukocyttal, samt opmærksomhed på tegn på infektion anbefales ved kollagen vaskulær sygdom, immunsuppressiv behandling, behandling med allopurinol eller procainamid eller en kombination af disse faktorer, især hvis nyrefunktion er nedsat i forvejen. Trombocytopeni Risiko for forværring af tilstanden, da ACE-hæmmere kan medføre knoglemarvsdepression. Hyponatriæmi Hyponatriæmi bør korrigeres, før behandlingen indledes. Risiko for symptomatisk hypotension. Patienter i dialyse Der er rapporteret anafylaktoide reaktioner hos patienter, der er i dialyse med højfluxmembraner (fx AN 69 ® ) ved...)

Enalaprilmaleat "2care4" (...ved obstruktion af venstre ventrikulære udstrømningskanal. Behandling bør undgås ved kardiogent chok og betydeligt hæmodynamisk obstruktion. Nyrearteriestenose Ved bilateral nyrearteriestenose eller stenose af arterien til en enkelt fungerende nyre er der øget risiko for renovaskulær hypotension og nyreinsufficiens ved behandling med ACE-hæmmere. Ace-hæmmere kan reducere den renale perfusion. Nyrefunktionen bør monitoreres ifm. de første ugers behandling. Risiko for leversvigt Der er set kolestatisk icterus / hepatitis som udvikler sig til fulminant hepatisk nekrose, undertiden med dødelig udgang i forbindelse med behandling med ACE-hæmmere. Mekanismen for dette syndrom er ukendt. Ved symptomer på icterus bør lægen kontaktes og stop af behandling overvejes. Bloddyskrasi Der er rapporteret neutropeni, agranulocytose og anæmi. Periodisk monitorering af leukocyttal, samt opmærksomhed på tegn på infektion anbefales ved kollagen vaskulær sygdom, immunsuppressiv behandling, behandling med allopurinol eller procainamid eller en kombination af disse faktorer, især hvis nyrefunktion er nedsat i forvejen. Trombocytopeni Risiko for forværring af tilstanden, da ACE-hæmmere kan medføre knoglemarvsdepression. Hyponatriæmi Hyponatriæmi bør korrigeres, før behandlingen indledes. Risiko for symptomatisk hypotension. Patienter i dialyse Der er rapporteret anafylaktoide reaktioner hos patienter, der er i dialyse med højfluxmembraner (fx AN 69 ® ) ved...)

Piperacillin/Tazobactam "Qilu", komb. (..., og til sidst sprænges de og dør. Tazobactam hæmmer mange β-laktamaser og beskytter derved piperacillin. Mikrobiologisk virkningsspektrum Tazobactam Er kun markedsført i kombinat...)

Piperacillin/Tazobactam "Reig Jofre", komb. (..., og til sidst sprænges de og dør. Tazobactam hæmmer mange β-laktamaser og beskytter derved piperacillin. Mikrobiologisk virkningsspektrum Tazobactam Er kun markedsført i kombinat...)

Piperacillin/Tazobactam "Sandoz", komb. (..., og til sidst sprænges de og dør. Tazobactam hæmmer mange β-laktamaser og beskytter derved piperacillin. Mikrobiologisk virkningsspektrum Tazobactam Er kun markedsført i kombinat...)

Piperacillin/Tazobactam "Stragen", komb. (..., og til sidst sprænges de og dør. Tazobactam hæmmer mange β-laktamaser og beskytter derved piperacillin. Mikrobiologisk virkningsspektrum Tazobactam Er kun markedsført i kombinat...)

Lexotan^® (...vedkombination med potente CYP3A4-hæmmere (fx erythromycin, azoler, proteasehæmmere). Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Dosisjustering af bromazepam kan være nødvendig. Fluvoxamin øger Cmax og AUC af bromazepam med henholdsvis 36 % og 150 %. Dosisreduktion af bromazepam kan være nødvendigt. Theophyllin modvirker de sedative og psykomotoriske virkninger. Øget risiko for CNS-depression Den CNS-deprimerende virkning (bl.a. øget sedation og respirationsdepression) forstærkes af alkohol, hypnotika , antipsykotika , antihistaminer og opioider . Koma og død er forekommet ved...)

Alvesco^® (... eksponering af den aktive metabolit (øget risiko for systemisk steroidpåvirkning). Kombination med potente CYP3A4-hæmmere bør undgås. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokr...)

Ciclesonide "Orifarm" (... eksponering af den aktive metabolit (øget risiko for systemisk steroidpåvirkning). Kombination med potente CYP3A4-hæmmere bør undgås. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokr...)

Ciclesonide "Sandoz" (... eksponering af den aktive metabolit (øget risiko for systemisk steroidpåvirkning). Kombination med potente CYP3A4-hæmmere bør undgås. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokr...)

Relvar^® Ellipta^®, komb. (... både vilanterol og fluticasonfuroat (øget risiko for systemisk steroidpåvirkning). Kombination med potente CYP3A4-hæmmere bør undgås. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokr...)

Asmanex^® Twisthaler^® (...stemiske virkning af mometasonfuroat (øget risiko for systemisk steroidpåvirkning). Kombination...)

Feiba^® pulver og solvens til infusionsvæske, opl. (...vedligeholdelsesdosis 50-100 enheder/kg legemsvægt med 6-12 timers intervaller. Dosering, dosisintervaller, behandlingsvarighed afhænger af det kirurgiske indgreb, patientens generelle tilstand og den kliniske effekt i hvert enkelt tilfælde. Profylakse Ikke i immuntoleransterapi 70-100 enheder/kg legemsvægt hver 2. dag. Om nødvendigt kan dosis øges til 100 enheder/kg legemsvægt pr. dag. I immuntoleransterapi 50-100 enheder/kg legemsvægt 2 gange dgl., indtil faktor VIII inhibitor titer < 2 BE. Kan administreres i kombination med koagulationsfaktor VIII. Særlige patientgrupper Hæmofili B-patienter med inhibitor Anvendes kun, hvis ingen anden specifik behandling er tilgængelig. Begrænset erfaring, se pkt. 5.1 i produktresumé . Bemærk: Maksimal indgivelseshastighed 2 enheder/kg legemsvægt/minut. Høje doser bør kun gives, så længe dette er absolut nødvendigt for at stoppe blødningen. I tilfælde af blodtryks- eller pulsforandringer, åndedrætsbesvær, brystsmerter eller hoste bør infusionen umiddelbart stoppes, og patienten overvåges ved hjælp af relevante laboratorieundersøgelser og klinisk for komplicerende tromboemboli. Begrænset erfaring ved...)

Pomalidomid "Grindeks" (...Dosisjustering foretages ud fra de hæmatologiske bivirkninger, se Produktresumé hos EMA Ved andre grad 3 eller 4 bivirkninger, der kan relateres til pomalidomid, skal behandlingen...)

Pomalidomide "Sandoz" (...Dosisjustering foretages ud fra de hæmatologiske bivirkninger, se Produktresumé hos EMA Ved andre grad 3 eller 4 bivirkninger, der kan relateres til pomalidomid, skal behandlingen...)

Pomalidomide Accord (...Dosisjustering foretages ud fra de hæmatologiske bivirkninger, se Produktresumé hos EMA Ved andre grad 3 eller 4 bivirkninger, der kan relateres til pomalidomid, skal behandlingen...)

Pomalidomide Teva (...Dosisjustering foretages ud fra de hæmatologiske bivirkninger, se Produktresumé hos EMA Ved andre grad 3 eller 4 bivirkninger, der kan relateres til pomalidomid, skal behandlingen...)

Pomalidomide Zentiva (...Dosisjustering foretages ud fra de hæmatologiske bivirkninger, se Produktresumé hos EMA Ved andre grad 3 eller 4 bivirkninger, der kan relateres til pomalidomid, skal behandlingen...)

Lapatinib "Newbury" (...: Glemt dosis springes over. Næste dosis tages på sædvanligt tidspunkt. Erfaring savnes ved...)

Tyverb (...: Glemt dosis springes over. Næste dosis tages på sædvanligt tidspunkt. Erfaring savnes ved...)

Opfolda^® (I tilfælde af utilstrækkeligt respons eller uacceptable sikkerhedsrisici skal det overvejes at seponere cipaglucosidase alfa i kombination med miglustatbehandling.)

Calcium folinate "Kalceks" (...ved tvivl om udskillelsesforholdene for methotrexat (nyrefunktion, kumulation i ascites og pleuravæske). Måling af serumkoncentrationen af methotrexat kan da være vejledende: Ved koncentration ≥ 0,5 mikromol/l gives yderligere behandling med calciumfolinat 15 mg/m 2 hver 6. time i alt 8 gange. Dosis øges til 100 mg/m 2 ved koncentration ≥ 1 mikromol/l og til 200 mg/m 2 ved koncentration ≥ 2 mikromol/l. Behandlingen fortsættes, indtil koncentrationen er faldet til < 0,05 mikromol/l. Methotrexatforgiftning Behandling påbegyndes hurtigst muligt (essentielt) og inden for 24 timer. Der gives calciumfolinat i mindst samme mængde som methotrexatdosis. Ved indtagelse af en stor, men ukendt dosis methotrexat gives til voksne 75 mg calciumfolinat (10 mg/m² /dosis til børn), og derefter 12 mg hver 6. time (i alt 4 doser). Herefter behandles efter methotrexat koncentrationen. Se Methotrexat (forgiftninger) . I kombination med 5-fluorouracil ved...)

Calciumfolinate "Sandoz" - Udgået: 22-12-2025 (...ved tvivl om udskillelsesforholdene for methotrexat (nyrefunktion, kumulation i ascites og pleuravæske). Måling af serumkoncentrationen af methotrexat kan da være vejledende: Ved koncentration ≥ 0,5 mikromol/l gives yderligere behandling med calciumfolinat 15 mg/m 2 hver 6. time i alt 8 gange. Dosis øges til 100 mg/m 2 ved koncentration ≥ 1 mikromol/l og til 200 mg/m 2 ved koncentration ≥ 2 mikromol/l. Behandlingen fortsættes, indtil koncentrationen er faldet til < 0,05 mikromol/l. Methotrexatforgiftning Behandling påbegyndes hurtigst muligt (essentielt) og inden for 24 timer. Der gives calciumfolinat i mindst samme mængde som methotrexatdosis. Ved indtagelse af en stor, men ukendt dosis methotrexat gives til voksne 75 mg calciumfolinat (10 mg/m² /dosis til børn), og derefter 12 mg hver 6. time (i alt 4 doser). Herefter behandles efter methotrexat koncentrationen. Se Methotrexat (forgiftninger) . I kombination med 5-fluorouracil ved...)

Calciumfolinat "Fresenius Kabi" (...ved tvivl om udskillelsesforholdene for methotrexat (nyrefunktion, kumulation i ascites og pleuravæske). Måling af serumkoncentrationen af methotrexat kan da være vejledende: Ved koncentration ≥ 0,5 mikromol/l gives yderligere behandling med calciumfolinat 15 mg/m 2 hver 6. time i alt 8 gange. Dosis øges til 100 mg/m 2 ved koncentration ≥ 1 mikromol/l og til 200 mg/m 2 ved koncentration ≥ 2 mikromol/l. Behandlingen fortsættes, indtil koncentrationen er faldet til < 0,05 mikromol/l. Methotrexatforgiftning Behandling påbegyndes hurtigst muligt (essentielt) og inden for 24 timer. Der gives calciumfolinat i mindst samme mængde som methotrexatdosis. Ved indtagelse af en stor, men ukendt dosis methotrexat gives til voksne 75 mg calciumfolinat (10 mg/m² /dosis til børn), og derefter 12 mg hver 6. time (i alt 4 doser). Herefter behandles efter methotrexat koncentrationen. Se Methotrexat (forgiftninger) . I kombination med 5-fluorouracil ved...)

Signifor^® (...vedkombination med lægemidler, som kan forlænge QTc-intervallet, bl.a.: Lithium, visse antiarytmika (fx amiodaron, sotalol), visse makrolider (fx erythromycin), moxifloxacin. Se endvidere Antiarytmika . Hjertefrekvensen bør følges - særligt i starten af behandlingen - vedkombination...)

Orencia^® (...n med TNF-hæmmende midler eller interleukinreceptorantagonister pga. manglende erfaring Ved mistanke om multifokal leukoencefalopati (PML) skal behandlingen seponeres, indtil denn...)

Jakavi (...let blodtælling inkl. differentialtælling hver 2.-4. uge, indtil dosis er stabiliseret. Ved...)

Adriamycin^® (...Individuel og afhængig af kombinationsbehandling med andre cytostatika, myelosuppression, leverfunktion samt tidligere st...)

Doxorubicin "Accord" (...med andre cytostatika, myelosuppression, leverfunktion samt tidligere strålebehandling. Ved i.v. administration skal doxorubicin på grund af den lokalirriterende effekt altid dose...)

Doxorubicin "Teva" (...med andre cytostatika, myelosuppression, leverfunktion samt tidligere strålebehandling. Ved i.v. administration skal doxorubicin på grund af den lokalirriterende effekt altid dose...)

Epirubicin "Accord" (.../m 2 legemsoverflade (se bivirkninger ). Intravesikal administration anbefales til ikke ved invasive tumorer, der har penetreret blærevæggen. Beregn overfladeareal og arealbestemt...)

Epirubicin "Teva" (.../m 2 legemsoverflade (se bivirkninger ). Intravesikal administration anbefales til ikke ved invasive tumorer, der har penetreret blærevæggen. Beregn overfladeareal og arealbestemt...)

Epirubicin "medac" (.../m 2 legemsoverflade (se bivirkninger) . Intravesikal administration anbefales til ikke ved invasive tumorer, der har penetreret blærevæggen. Beregn overfladeareal og arealbestemt...)

Fluorouracil "Accord" (... givet 1 gang ugentlig eller i serier på få dage hver 3.-4. uge, i reglen som led i kombinationsbehandling, se speciallitteratur. Behandlingen skal foregå under nøje kontrol af le...)

Acitretin "Orifarm" (...kg legemsvægt i døgnet i en begrænset periode. Døgndosis må ikke overstige 35 mg. I kombination...)

Neotigason^® (...kg legemsvægt i døgnet i en begrænset periode. Døgndosis må ikke overstige 35 mg. I kombination...)

Flagyl^® filmovertrukne tabletter og oral suspension (...Ved længerevarende behandling bør det perifere blodbillede kontrolleres. Patienter med svær hepatisk encefalopati metaboliserer langsomt metronidazol, som dermed akkumuleres. Dette kan medføre forværrede CNS-bivirkninger. Dosis nedsættes om nødvendigt. Forsigtighed ved evidens for eller anamnese med bloddyskrasi pga. observeret agranulocytose, leukopeni eller neutropeni. Hos patienter med Cockaynes syndrom skal udføres leverfunktionstest før, under og efter behandling. Disse patienter skal informeres om straks at kontakte en læge og ophøre med at tage metronidazol ved...)

Flagyl-S oral suspension (...Ved længerevarende behandling bør det perifere blodbillede kontrolleres. Patienter med svær hepatisk encefalopati metaboliserer langsomt metronidazol, som dermed akkumuleres. Dette kan medføre forværrede CNS-bivirkninger. Dosis nedsættes om nødvendigt. Forsigtighed ved evidens for eller anamnese med bloddyskrasi pga. observeret agranulocytose, leukopeni eller neutropeni. Hos patienter med Cockaynes syndrom skal udføres leverfunktionstest før, under og efter behandling. Disse patienter skal informeres om straks at kontakte en læge og ophøre med at tage metronidazol ved...)

Metronidazol "Actavis" filmovertrukne tabletter (...Ved længerevarende behandling bør det perifere blodbillede kontrolleres. Patienter med svær hepatisk encefalopati metaboliserer langsomt metronidazol, som dermed akkumuleres. Dette kan medføre forværrede CNS-bivirkninger. Dosis nedsættes om nødvendigt. Forsigtighed ved evidens for eller anamnese med bloddyskrasi pga. observeret agranulocytose, leukopeni eller neutropeni. Hos patienter med Cockaynes syndrom skal udføres leverfunktionstest før, under og efter behandling. Disse patienter skal informeres om straks at kontakte en læge og ophøre med at tage metronidazol ved...)

Metronidazol "DAK" (...Ved længerevarende behandling bør det perifere blodbillede kontrolleres. Patienter med svær hepatisk encefalopati metaboliserer langsomt metronidazol, som dermed akkumuleres. Dette kan medføre forværrede CNS-bivirkninger. Dosis nedsættes om nødvendigt. Forsigtighed ved evidens for eller anamnese med bloddyskrasi pga. observeret agranulocytose, leukopeni eller neutropeni. Hos patienter med Cockaynes syndrom skal udføres leverfunktionstest før, under og efter behandling. Disse patienter skal informeres om straks at kontakte en læge og ophøre med at tage metronidazol ved...)

Metronidazol "Baxter" Viaflo (...Ved længerevarende behandling bør det perifere blodbillede kontrolleres. Patienter med svær hepatisk encefalopti metaboliserer langsomt metronidazol, som dermed akkumuleres. Dette kan medføre forværrede CNS-bivirkninger. Dosis nedsættes om nødvendigt. Forsigtighed ved evidens for eller anamnese med bloddyskrasi pga. observeret agranulocytose, leukopeni eller neutropeni. Hos patienter med Cockaynes syndrom skal udføres leverfunktionstest før, under og efter behandling. Disse patienter skal informeres om straks at kontakte en læge og ophøre med at tage metronidazol ved ethvert symptom på en mulig leverskade, da der har været tilfælde af hepatotoksicitet med letal udgang og meget hurtig symptomdebut. Til patienter med Cockaynes syndrom bør metronidazol derfor kun anvendes efter omhyggelig vurdering risici-fordel-forholdet. Forstyrrelser i den normale flora (overvækst af svampe og bakterier) og mulige superinfektioner kan opstå specielt i langvarig behandling med metronidazol eller hos immunkompromitterede patienter. Svære kutane bivirkninger (SCARs) herunder toksisk epidermal nekrolyse (TEN), Stevens-Johnson syndrom (SJS), lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS) og akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP) er blevet rapporteret ved...)

Metronidazol "B. Braun" (...Ved længerevarende behandling bør det perifere blodbillede kontrolleres. Patienter med svær hepatisk encefalopti metaboliserer langsomt metronidazol, som dermed akkumuleres. Dette kan medføre forværrede CNS-bivirkninger. Dosis nedsættes om nødvendigt. Forsigtighed ved evidens for eller anamnese med bloddyskrasi pga. observeret agranulocytose, leukopenim eller neutropeni. Hos patienter med Cockaynes syndrom skal udføres leverfunktionstest før, under og efter behandling. Disse patienter skal informeres om straks at kontakte en læge og ophøre med at tage metronidazol ved ethvert symptom på en mulig leverskade, da der har været tilfælde af hepatotoksicitet med letal udgang og meget hurtig symptomdebut. Til patienter med Cockaynes syndrom bør metronidazol derfor kun anvendes efter omhyggelig vurdering risici-fordel-forholdet. Forstyrrelser i den normale flora (overvækst af svampe og bakterier) og mulige superinfektioner kan opstå specielt i langvarig behandling med metronidazol eller hos immunkompromitterede patienter. Svære kutane bivirkninger (SCARs) herunder toksisk epidermal nekrolyse (TEN), Stevens-Johnson syndrom (SJS), lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS) og akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP) er blevet rapporteret ved...)

Zejula (...ved samtidig behandling med midler, der metaboliseres via dette enzym (fx clozapin og ropinirol). Se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Hæmning af P-glykoprotein og Breast Cancer Resistance Protein Niraparib hæmmer P-glykoprotein (P-gp) og Breast Cancer Resistance Protein (BCRP). Forsigtighed vedkombination med midler, der er substrater for P-gp (fx dabigatranetexilat - se P-glykoprotein ) eller BCRP (fx irinotecan, methotrexat og flere statiner). Metformin Niraparib hæmmerMATE1/2K og kan potentielt øge plasmakoncentrationen af metformin. Dosisjustering af metformin kan være nødvendig. Andre mulige interaktioner Forsigtighed vedkombination...)

VANFLYTA^® (...ved 7 + 3 regime eller på dag 6 ved 5 + 2 regime. Der gives 35,4 mg 1 gang dgl. i 2 uger pr. cyklus i kombination med standardkemoterapi. Patienten kan få op til 2 cyklusser. Konsolidering I kombination med standard kemoterapi. Behandling initieres på dag 6 med 35,4 mg 1 gang dgl. i 2 uger pr. cyklus i kombination med standardkemoterapi. Patienten kan få op til 4 cyklusser. Vedligeholdelsesbehandling Som monoterapi. Initialt 26,5 mg 1 gang dgl. i 2 uger, hvis QTcF er ≤ 450 ms. Dosen skal efter 2 uger, hvis QTcF er ≤ 450 ms, øges til 53 mg 1 gang dgl. Vedligeholdelsesbehandling med monoterapi kan fortsættes i op til 36 cyklusser. Bemærk : Behandling med quizartinib bør kun opstartes ved QTc ≤ 450 ms. Dosisnedsættelse, midlertidig eller permanent afbrydelse af behandlingen kan blive nødvendig ved bivirkninger eller samtidig brug af potente CYP3A-hæmmere, se produktresumè . Erfaring savnes ved...)

Rybrevant (...ved baseline* Dosis Ugentlig plan < 80 kg 1.050 mg Ugentligt fra uge 1 - 4 Uge 1 - opdelt i.v. på dag 1. og dag 2. Uge 2 - 4, i.v. på dag 1. Uge 5 og derefter, hver 2. uge ≥ 80 kg 1.400 mg Ugentligt fra uge 1 - 4 Uge 1 - opdelt i.v. på dag 1. og dag 2. Uge 2 - 4, i.v. på dag 1. Uge 5 og derefter, hver 2. uge * Dosisjustering er ikke nødvendig ved senere ændring i kropsvægt. Kombinationsbehandling med carboplatin og pemetrexed Kropsvægt ved baseline* Dosis Ugentlig plan 80 kg 1.400 mg Ugentligt fra uge 1 - 4 Uge 1 - opdelt i.v. på dag 1. og dag 2. Uge 2 - 4, i.v. på dag 1. 1.750 mg Uge 7 og derefter, hver 3. uge ≥ 80 kg 1.750 mg Ugentligt fra uge 1 - 4 Uge 1 - opdelt i.v. på dag 1. og dag 2. Uge 2 - 4, i.v. på dag 1. 2.100 mg Uge 7 og derefter, hver 3. uge * Dosisjustering er ikke nødvendig ved senere ændring i kropsvægt. Kombinationsbehandling skal administreres i følgende rækkefølge: pemetrexed, carboplatin og derefter amivantamab. Subkutan administration Monoterapi eller i kombination med lazertinib Kropsvægt ved baseline* Anbefalet dosis Ugentlig plan < 80 kg 1.600 mg Ugentligt fra uge 1 - 4 Derefter 1 gang hver 2. uge fra og med uge 5. ≥ 80 kg 2.240 mg Ugentligt fra uge 1 - 4 Derefter 1 gang hver 2. uge fra og med uge 5. * Dosisjustering er ikke nødvendig ved senere ændring i kropsvægt. Præmedicinering Før infusion af amivantamab gives antihistamin, antipyretika og glukokortikoider for at reducere risikoen for administrationsrelaterede reaktioner, se produktresumé. Administration Infusion gives via perifer vene i uge 1 og 2 pga. risiko for infusionsrelaterede bivirkninger ved...)

Tecentriq (...Vedr. efterfølgende dosering af de andre midler, se de enkelte produktresuméer. Kombinationsbehandling med paclitaxelalbumin 840 mg som i.v. infusion over 60 minutter på dag 1 og 15 i 28-dages cyklus. Vedr. efterfølgende dosering af paclitaxelalbumin, se Produktresumé . Immunrelaterede bivirkninger, fx immunrelateret hepatitis, pneumonitis, colitis, neuropatier og endokrinopatier, kan nødvendiggøre midlertidig afbrydelse eller evt. permanent seponering af behandlingen. Dosisreduktion frarådes. Hvis en planlagt dosis ikke er givet, bør den gives hurtigst muligt. Det frarådes at vente til næste planlagte dosering. Herefter justeres behandlingsplanen, så der fortsat opretholdes 2, 3 eller 4 uger mellem doseringerne, se produktresumé . Bemærk : Hvis første dosis tolereres, kan efterfølgende doser gives over 30 min. Advarsel: Koncentrat til infusionsvæske må ikke anvendes ufortyndet. Injektionsvæske Voksne 1,875 mg som s.c. injektion over ca. 7 min. hver 3. uge. Bemærk Gives skiftevis i højre og venstre lår, mindst 2,5 cm fra sidst anvendte injektionssted. Evt. anden s.c. behandling bør administreres andre steder. Restvolumen fra slangen skal ikke administreres. Ved...)

Colistimethatnatrium "Orifarm" (... henholdsvis i mg colistinbase-aktivitet. Patienten bør fortsætte med lungefysioterapi. Ved flere interventioner anbefales følgende rækkefølge: bronkodilatator, lungefysioterapi, ...)

Kolistimetatnatrium "Noridem" (... henholdsvis i mg colistinbase-aktivitet. Patienten bør fortsætte med lungefysioterapi. Ved flere interventioner anbefales følgende rækkefølge: bronkodilatator, lungefysioterapi, ...)

Benlysta (...Ved overgang fra intravenøs injektion til subkutan injektion gives første subkutane dosis 1-4 uger efter sidste intravenøse dosis. Aktiv lupus nefritis Voksne. 400 mg s.c. 1 gang ugentlig i 4 uger, derefter 200 mg s.c. 1 gang ugentlig. Dosis på 400 mg bør gives som 2 doser på hver 200 mg administreret mindst 5 cm fra hinanden. Ved overgang fra intravenøs injektion til subkutan injektion gives første subkutane dosis på 200 mg 1-2 uger efter sidste intravenøse dosis. Anvendes i kombination med glukokortikoid og mycophenolat eller cyclophosphamid til induktion eller mycophenolat eller azathioprin til vedligeholdelse. Bemærk: Gives i maveskind eller lår med skiftende injektionssteder. Glemt dosis tages hurtigst muligt. Herefter fortsættes enten med dosering på sædvanlig ugedag eller en ny ugentlig rutine kan påbegyndes. Erfaring savnes vedr. børn og unge < 5 år. Begrænset erfaring vedr. ældre ≥ 65 år. Pulver til koncentrat til infusionsvæske Systemisk lupus erythematosus (SLE) Voksne og børn ≥ 5 år. 10 mg/kg legemsvægt som i.v. infusion over 1 time på dag 0, 14 og 28 og herefter hver 4. uge. Bemærk: Erfaring savnes vedr. børn 5 år. Begrænset erfaring vedr. ældre ≥ 65 år. Aktiv lupus nefritis Voksne. 10 mg/kg legemsvægt som i.v. infusion over 1 time på dag 0, 14 og 28 og herefter hver 4. uge. Anvendes i kombination med glukokortikoid og mycophenolat eller cyclophosphamid til induktion eller mycophenolat eller azathioprin til vedligeholdelse. Bemærk: Erfaring savnes vedr. børn og unge < 18 år. Begrænset erfaring ved...)

Vectibix (...Interstitiel pneumonitis og lungefibrose. Kombination med kemoterapi, der indeholder oxaliplatin, er kontraindiceret hos patienter med mu...)

Mitomycin "Medac" (...ved enkeltstofbehandling. Intravesikal instillation Individuelt. Sædvanligvis 40 mg instilleret i blæren 1 gang ugentlig. Forløb med dosering hver 2. uge, månedlig eller hver 3. måned kan også anvendes. Bemærk: pH i urin skal være > 6. Pulver og solvens til intravesikal opløsning er kun til intravesikal instillation. Erfaring savnes ved...)

Kestine (...Itraconazol hæmmer metaboliseringen af ebastin. Kombinationerne bør undgås pga. mulig risiko for forlænget QT-interval. Rifampicin reducerer AU...)

Calquence (...savuconazol dgl. i 5 dage) kan ændre plasmakoncentrationen af acalabrutinib, og der bør ved samtidig brug monitoreres omhyggeligt for bivirkninger. Rifampicin nedsætter plasmakonc...)

Kalydeco (...vedkombination med kraftige CYP3A4-hæmmere (fx itraconazol, posaconazol, voriconazol, clarithromycin) og moderate CYP3A4-hæmmere (fx fluconazol, erythromycin). Kombination med kraftige inducere af CYP3A4 (fx carbamazepin, phenytoin, rifabutin, rifampicin) bør undgås. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo skal undgås under behandlingen. Ivacaftor hæmmer CYP2C9 og er en svag hæmmer af CYP3A4. Forsigtighed vedkombination med midler, der metaboliseres via CYP2C9 (fx glimepirid, glipizid og visse benzodiazepiner), ligesom kontrol af INR anbefales vedkombination med warfarin. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Ivacaftor er en svag hæmmer af P-glykoprotein (P-gp) . Forsigtighed vedkombination...)

Cellcept^® (...udt tidsinterval. For yderligere information, se Orale midler (jern og kombinationer) . Ved samtidig anvendelse af antacida indeholdende aluminium og magnesium og oral mycophenola...)

Mycophenolatmofetil "Accord" (...udt tidsinterval. For yderligere information, se Orale midler (jern og kombinationer) . Ved samtidig anvendelse af antacida indeholdende aluminium og magnesium og oral mycophenola...)

Mycophenolatmofetil "Nordic Prime" - Udgået: 25-05-2026 (...udt tidsinterval. For yderligere information, se Orale midler (jern og kombinationer) . Ved samtidig anvendelse af antacida indeholdende aluminium og magnesium og oral mycophenola...)

Myfenax (...udt tidsinterval. For yderligere information, se Orale midler (jern og kombinationer) . Ved samtidig anvendelse af antacida indeholdende aluminium og magnesium og oral mycophenola...)

Jern og vitamin C i komb. (Vitamin-mineral) (...ved at anvende lægemidlerne med forskudt indtagelsestidspunkt. For yderligere information se tabel 1 i Orale midler (jern og kombinationer) . Dosisjustering af levothyroxin eller zink kan være nødvendig ved...)

Atacand^® (...oen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusiv akut nyresvigt). Kombination...)

Candemox^® (...oen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusiv akut nyresvigt). Kombination...)

Candesartan "Epione Medicine" (...oen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusiv akut nyresvigt). Kombination...)

Candesartan "Krka" (...oen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusiv akut nyresvigt). Kombination...)

Candesartan "Medical Valley" (...oen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusiv akut nyresvigt). Kombination...)

Candesartan "Orion" (...oen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusiv akut nyresvigt). Kombination...)

Candesartan "Stada" (...oen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusiv akut nyresvigt). Kombination...)

Kairasec (...oen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusiv akut nyresvigt). Kombination...)

Kandrozid (...oen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusiv akut nyresvigt). Kombination...)

Ifirmasta^® (...oen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusiv akut nyresvigt). Kombinationen frarådes. Irbesartan kan inhibere OATP1B1 og hermed øge eksponering af substrater...)

Irbesartan "Accord" (...oen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusiv akut nyresvigt). Kombinationen frarådes. Irbesartan kan inhibere OATP1B1 og hermed øge eksponering af substrater...)

Irbesartan "Medical Valley" (...oen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusiv akut nyresvigt). Kombinationen frarådes. Irbesartan kan inhibere OATP1B1 og hermed øge eksponering af substrater...)

Irbesartan "STADA" (...oen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusiv akut nyresvigt). Kombinationen frarådes. Irbesartan kan inhibere OATP1B1 og hermed øge eksponering af substrater...)

Irbesartan Zentiva (...oen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusiv akut nyresvigt). Kombinationen frarådes. Irbesartan kan inhibere OATP1B1 og hermed øge eksponering af substrater...)

Nicorette^® (...ved rygetrang i 6 uger, herefter nedtrapning over yderligere 6 uger. Rygereduktion: Kan anvendes mellem de perioder, hvor patienten ryger, for at forlænge de rygefrie perioder. Der anvendes 1-2 pust ad gangen (svarende til en cigaret). Forsøg på rygeophør bør foretages, så snart patienten føler sig klar og senest 12 uger efter behandlingsstart. Professionel rådgivning bør opsøges hvis rygereduktion ikke er opnået efter 6 uger. Regelmæssig anvendelse af mundhulespray i mere end 6 måneder anbefales ikke. Resoribletter Individuelt, 1-2 resoribletter anbringes under tungen hver time. Højst 40 stk. dgl. i 8 uger, derefter aftrapning over nogle uger. Sugetabletter 1 sugetablet ved rygetrang. Højst 15 stk. dgl. i 8 uger, derefter aftrapning. Behandlingen bør afsluttes, når forbruget er nedsat til 1-2 stk. om dagen. Bemærk: Mulig risiko for kvælningsfare ved aspirations- og synkeproblemer. Tyggegummi 1 stk. tyggegummi ved rygetrang. Tyggeteknik. Tyg langsomt til ønsket effekt og lad tyggegummiet hvile på indersiden af kinden, indtil der igen skal tygges. Ved dagligt tobaksforbrug svarende til 20 cigaretter eller derover anvendes nicotintyggegummi 4 mg. Ved lavere cigaretforbrug bør anvendes nicotintyggegummi 2 mg. Anvendelse af nicotintyggegummi længere end 1 år anbefales ikke. Rygeophør De første 4-6 uger: 1 stk. tyggegummi tygges hver time. Hvis der stadig forekommer rygetrang, kan der suppleres med flere stykker tyggegummi - op til totalt 25 stk. om dagen. Efter 6 uger: 1 stk. tyggegummi tygges hver anden time. Aftrapning bør ske over nogle uger. Behandlingen bør afsluttes, når forbruget er nedsat til 1-2 stk. om dagen. Rygereduktion Kan anvendes mellem de perioder, hvor patienten ryger, for at forlænge de rygefrie perioder. Forsøg på rygeophør skal foretages senest 6 måneder efter behandlingsstart. Professionel rådgivning bør opsøges hvis: Rygereduktion ikke er opnået efter 6 uger Forsøg på rygeophør efter 9 måneder ikke er opnået. Depotplaster Nicorette® Invisi, depotplaster. Personer, som ryger > 20 cigaretter/dag. 1 depotplaster 25 mg/16 timer dgl. i 8 uger, derefter 1 depotplaster 15 mg/16 timer dgl. i 2 uger og endelig 1 depotplaster 10 mg/16 timer dgl. i 2 uger. Personer, som ryger < 20 cigaretter/dag. 1 depotplaster 15 mg/16 timer dgl. i 8 uger og derefter 1 depotplaster 10 mg/16 timer dgl. i 4 uger. Maksimal behandlingstid er 6 måneder for Nicorette® Invisi, depotplaster. Der er dog ikke set øget effekt af behandling ud over 8 uger. Appliceres om morgenen og fjernes ved sengetid. Plastret sættes på ren, tør, hårfri og ubeskadiget hud, fx på maven, overarmen eller hoften, og fjernes igen efter ca. 16 timer. Applikationsstedet bør varieres, således at samme sted først anvendes igen efter 1 uge. Næsespray 1 pust i hvert næsebor ved rygetrang. Dosering afhænger af tidligere tobaksforbrug. Højst 4 pust/time. Den anbefalede behandlingsperiode er 8 uger. Herefter aftrappes behandlingen over nogle uger ved at reducere den daglige dosis. Anvendelse længere end 6 måneder anbefales ikke. Bemærk: Under anvendelse af næsespray bør der ikke synkes, og vejret bør ikke trækkes gennem næsen. Kombinationsbehandling Depotplaster kan kombineres med behandling med enten tyggegummi, resoribletter, sugetabletter eller mundhulespray. Behandling med depotplaster indledes som ved monoterapi, men suppleret med tyggegummi (2 mg), resoribletter, sugetabletter eller mundhulespray. Normalt anvendes enten: 5-6 stk. tyggegummi/resoribletter/sugetabletter dgl. Eller 1-2 pust mundhulespray hver ½-1. time. Efter 8 uger nedtrappes dosis af først enten depotplaster eller tyggegummi/sugetabletter/resoribletter/mundhulespray og derefter af den resterende formulering. Maksimal samlet behandlingstid 12 måneder. Bemærk: Det brugte plaster indeholder stadig nicotin. Dette bør der tages hensyn til ved...)

Nicotinell^® (...ved rygetrang i 6 uger, herefter nedtrapning over yderligere 6 uger. Rygereduktion: Kan anvendes mellem de perioder, hvor patienten ryger, for at forlænge de rygefrie perioder. Der anvendes 1-2 pust ad gangen (svarende til en cigaret). Forsøg på rygeophør bør foretages, så snart patienten føler sig klar og senest 12 uger efter behandlingsstart. Professionel rådgivning bør opsøges hvis rygereduktion ikke er opnået efter 6 uger. Regelmæssig anvendelse af mundhulespray i mere end 6 måneder anbefales ikke. Sugetabletter Individuel dosering afpasset efter hidtidigt tobaksforbrug: 20 cigaretter eller mere daglig: 1 sugetabl. 2 mg ved rygetrang sædvanligvis hver 1.-2. time. Højst 15 sugetabl. dgl. Mindre end 20 cigaretter daglig: 1 sugetabl. 1 mg ved rygetrang sædvanligvis hver 1.-2. time. Højst 25 sugetabl. dgl. Anvendes i 8 uger, derefter aftrapning over nogle uger. Bemærk: Mulig risiko for kvælningsfare ved aspirations- og synkeproblemer. Tyggegummi 1 stk. tyggegummi ved rygetrang. Tyggeteknik. Tyg langsomt til ønsket effekt og lad tyggegummiet hvile på indersiden af kinden, indtil der igen skal tygges. Ved dagligt tobaksforbrug svarende til 20 cigaretter eller derover anvendes nicotintyggegummi 4 mg. Ved lavere cigaretforbrug bør anvendes nicotintyggegummi 2 mg. Rygeophør De første 4-6 uger: 1 stk. tyggegummi tygges hver time. Hvis der stadig forekommer rygetrang, kan der suppleres med flere stykker tyggegummi - op til totalt 25 stk. om dagen. Efter 6 uger: 1 stk. tyggegummi tygges hver anden time. Efter 2 uger trappes ned over nogle uger. Behandlingen bør afsluttes, når forbruget er nedsat til 1-2 stk. om dagen. Rygereduktion Kan anvendes mellem de perioder, hvor patienten ryger, for at forlænge de rygefrie perioder. Forsøg på rygeophør skal foretages senest 6 måneder efter behandlingsstart. Professionel rådgivning bør opsøges hvis: Rygereduktion ikke er opnået efter 6 uger Forsøg på rygeophør efter 9 måneder ikke er opnået. Anvendelse af nicotintyggegummi længere end 1 år anbefales ikke. Depotplaster Individuel dosering afpasset efter hidtidigt tobaksforbrug: 20 cigaretter eller mere daglig: 1 depotplaster 21 mg/24 timer 1 gang dgl. i 3-4 uger, derefter 1 depotplaster 14 mg/24 timer 1 gang dgl. i 3-4 uger og endelig 1 depotplaster 7 mg/24 timer 1 gang dgl. i 3-4 uger. Mindre end 20 cigaretter daglig: 1 depotplaster 14 mg/24 timer 1 gang dgl. i 3-4 uger, derefter 1 depotplaster 7 mg/24 timer 1 gang dgl. i 3-4 uger. Maksimal behandlingstid 6 måneder. Der er dog ikke set øget effekt af behandling ud over 8 uger. Kombinationsbehandling Depotplaster kan kombineres med behandling med enten tyggegymmi, sugetabletter eller mundhulespray. Behandling med depotplaster indledes som ved...)

Topogyne (...ved brug af høje doser prostaglandin-analog, bl.a. myokardieinfarkt og svær hypotension. Anvendes med forsigtighed ved kardiovaskulære risikofaktorer som fx eksisterende kardiovaskulær sygdom, hyperlipidæmi, diabetes og rygere over 35 år. Ved medicinsk afbrydelse af graviditet Patientinformation: Patienten skal have kendskab til, at midlet skal anvendes i kombination med mifepriston. Kombinationen af mifepriston 200 mg oralt dag 1 og misoprostol 0.4 mg vaginalt dag 2-3 indebærer 95 % sandsynlighed for komplet abort ved gestationsalder under 9 uger. Der skal informeres om forekomsten af vaginal blødning, der kan være langvarig (gennemsnit ca. 12 dage efter indtag af mifepriston). Blødning vil næsten altid forekomme og er ikke ensbetydende med, at der er sket en fuldstændig udstødning. Patienten skal instrueres i, hvor hun skal henvende sig ved akutte problemer som kraftig blødning (blødning i mere end 12 dage og/eller kraftigere end normal menstruationsblødning). Opfølgende kontrol: 7 dage (5831) efter indtagelsen skal det ved et opfølgende besøg sikres, at udstødningen er fuldstændig og den vaginale blødning er stoppet. Det anbefales at starte kontraception straks efter afbrydelsen af graviditeten bekræftes. Ved forberedelse af cervix uteri før kirurgisk afbrydelse af graviditet Anvendes med forsigtighed ved ardannelse i uterus pga. potentiel risiko for uterusruptur og manglende erfaring vedr. sikkerhed og effekt. Opfølgende kontrol: 7 dage (5831) efter indgrebet skal det kontrolleres at graviditeten er afsluttet. Ved...)

Cresemba^® (...Ved samtidig brug af P-gp-substrat (fx colchicin, digoxin) eller BCRP-substrater (fx doxorubicin) kan plasmakoncentrationen af disse øges. Monitorering og evt. dosisjustering kan være nødvendig. Forsigtighed ved...)

Bunalict^®, komb. (...Ved samtidig indgift af MAO-hæmmere ses excitation, hyperpyreksi, kramper og hyper- eller hypotension. Samtidig brug af serotonerge midler (fx amfetamin, MAO-hæmmere, SSRI, SNRI, fentanyl, tramadol og triptaner) giver risiko for udvikling af serotoninsyndrom, se SSRI . Buprenorphins CNS-deprimerende virkning (bl.a. øget sedation og respirationsdepression) forstærkes af bl.a. benzodiazepiner, benzodiazepinlignende midler, alkohol, barbitursyrederivater, garbapentenoider, tricykliske antidepressiva samt antipsykotika - specielt højdosisantipsykotika. Der er set dødsfald vedkombination med benzodiazepiner og kombinationen bør undgås ved...)

Buprenorphin/Naloxon "G.L. Pharma", komb. (...Ved samtidig indgift af MAO-hæmmere ses excitation, hyperpyreksi, kramper og hyper- eller hypotension. Samtidig brug af serotonerge midler (fx amfetamin, MAO-hæmmere, SSRI, SNRI, fentanyl, tramadol og triptaner) giver risiko for udvikling af serotoninsyndrom, se SSRI . Buprenorphins CNS-deprimerende virkning (bl.a. øget sedation og respirationsdepression) forstærkes af bl.a. benzodiazepiner, benzodiazepinlignende midler, alkohol, barbitursyrederivater, garbapentenoider, tricykliske antidepressiva samt antipsykotika - specielt højdosisantipsykotika. Der er set dødsfald vedkombination med benzodiazepiner og kombinationen bør undgås ved...)

Buprenorphin/Naloxon "Viatris", komb. (...Ved samtidig indgift af MAO-hæmmere ses excitation, hyperpyreksi, kramper og hyper- eller hypotension. Samtidig brug af serotonerge midler (fx amfetamin, MAO-hæmmere, SSRI, SNRI, fentanyl, tramadol og triptaner) giver risiko for udvikling af serotoninsyndrom, se SSRI . Buprenorphins CNS-deprimerende virkning (bl.a. øget sedation og respirationsdepression) forstærkes af bl.a. benzodiazepiner, benzodiazepinlignende midler, alkohol, barbitursyrederivater, garbapentenoider, tricykliske antidepressiva samt antipsykotika - specielt højdosisantipsykotika. Der er set dødsfald vedkombination med benzodiazepiner og kombinationen bør undgås ved...)

Suboxone^®, komb. - Udgået: 16-02-2026 (...Ved samtidig indgift af MAO-hæmmere ses excitation, hyperpyreksi, kramper og hyper- eller hypotension. Samtidig brug af serotonerge midler (fx amfetamin, MAO-hæmmere, SSRI, SNRI, fentanyl, tramadol og triptaner) giver risiko for udvikling af serotoninsyndrom, se SSRI . Buprenorphins CNS-deprimerende virkning (bl.a. øget sedation og respirationsdepression) forstærkes af bl.a. benzodiazepiner, benzodiazepinlignende midler, alkohol, barbitursyrederivater, garbapentenoider, tricykliske antidepressiva samt antipsykotika - specielt højdosisantipsykotika. Der er set dødsfald vedkombination med benzodiazepiner og kombinationen bør undgås ved...)

Zubsolv, komb. (...Ved samtidig indgift af MAO-hæmmere ses excitation, hyperpyreksi, kramper og hyper- eller hypotension. Samtidig brug af serotonerge midler (fx amfetamin, MAO-hæmmere, SSRI, SNRI, fentanyl, tramadol og triptaner) giver risiko for udvikling af serotoninsyndrom, se SSRI . Buprenorphins CNS-deprimerende virkning (bl.a. øget sedation og respirationsdepression) forstærkes af bl.a. benzodiazepiner, benzodiazepinlignende midler, alkohol, barbitursyrederivater, garbapentenoider, tricykliske antidepressiva samt antipsykotika - specielt højdosisantipsykotika. Der er set dødsfald vedkombination med benzodiazepiner og kombinationen bør undgås ved...)

Buprenorphin "Actavis" (...ved behandling med opioidanalgetika pga. risiko for overdosis. Det kan desuden være vanskeligt at opnå smertedækning. Naltrexon kan blokere buprenorphins virkning og fremkalde abstinenssymptomer. Den CNS-deprimerende virkning (bl.a. øget sedation og respirationsdepression) forstærkes af bl.a. benzodiazepiner, benzodiazepinlignende midler, alkohol, barbitursyrederivater, garbapentinoider, tricykliske antidepressiva samt antipsykotika - specielt højdosisantipsykotika. Der er set dødsfald vedkombination med benzodiazepiner og kombinationen bør undgås ved...)

Buprenorphine "Bluefish" (...ved behandling med opioidanalgetika pga. risiko for overdosis. Det kan desuden være vanskeligt at opnå smertedækning. Naltrexon kan blokere buprenorphins virkning og fremkalde abstinenssymptomer. Den CNS-deprimerende virkning (bl.a. øget sedation og respirationsdepression) forstærkes af bl.a. benzodiazepiner, benzodiazepinlignende midler, alkohol, barbitursyrederivater, garbapentinoider, tricykliske antidepressiva samt antipsykotika - specielt højdosisantipsykotika. Der er set dødsfald vedkombination med benzodiazepiner og kombinationen bør undgås ved...)

Buprenorphine "Orifarm" - Udgået: 02-03-2026 (...ved behandling med opioidanalgetika pga. risiko for overdosis. Det kan desuden være vanskeligt at opnå smertedækning. Naltrexon kan blokere buprenorphins virkning og fremkalde abstinenssymptomer. Den CNS-deprimerende virkning (bl.a. øget sedation og respirationsdepression) forstærkes af bl.a. benzodiazepiner, benzodiazepinlignende midler, alkohol, barbitursyrederivater, garbapentinoider, tricykliske antidepressiva samt antipsykotika - specielt højdosisantipsykotika. Der er set dødsfald vedkombination med benzodiazepiner og kombinationen bør undgås ved...)

Buprenorphine "Sandoz" sublinguale resoribletter (...ved behandling med opioidanalgetika pga. risiko for overdosis. Det kan desuden være vanskeligt at opnå smertedækning. Naltrexon kan blokere buprenorphins virkning og fremkalde abstinenssymptomer. Den CNS-deprimerende virkning (bl.a. øget sedation og respirationsdepression) forstærkes af bl.a. benzodiazepiner, benzodiazepinlignende midler, alkohol, barbitursyrederivater, garbapentinoider, tricykliske antidepressiva samt antipsykotika - specielt højdosisantipsykotika. Der er set dødsfald vedkombination med benzodiazepiner og kombinationen bør undgås ved...)

Buvidal (...ved behandling med opioidanalgetika pga. risiko for overdosis. Det kan desuden være vanskeligt at opnå smertedækning. Naltrexon kan blokere buprenorphins virkning og fremkalde abstinenssymptomer. Den CNS-deprimerende virkning (bl.a. øget sedation og respirationsdepression) forstærkes af bl.a. benzodiazepiner, benzodiazepinlignende midler, alkohol, barbitursyrederivater, garbapentinoider, tricykliske antidepressiva samt antipsykotika - specielt højdosisantipsykotika. Der er set dødsfald vedkombination med benzodiazepiner og kombinationen bør undgås ved...)

Subutex^® - Udgået: 22-12-2025 (...ved behandling med opioidanalgetika pga. risiko for overdosis. Det kan desuden være vanskeligt at opnå smertedækning. Naltrexon kan blokere buprenorphins virkning og fremkalde abstinenssymptomer. Den CNS-deprimerende virkning (bl.a. øget sedation og respirationsdepression) forstærkes af bl.a. benzodiazepiner, benzodiazepinlignende midler, alkohol, barbitursyrederivater, garbapentinoider, tricykliske antidepressiva samt antipsykotika - specielt højdosisantipsykotika. Der er set dødsfald vedkombination med benzodiazepiner og kombinationen bør undgås ved...)

Moventig^® (...Kombination er kontraindiceret. Diltiazem øger plasmakoncentrationen af naloxegol med en faktor 2,9. Andre moderate CYP3A4-inhibitorer må forventes at have en lignende effekt. Kombination...)

Sunitinib "Accord" (...ntes af andre potente CYP3A4-induktorer, herunder perikon, og kombinationen bør undgås. Ved samtidig brug af sirolimus kan dosisbegrænsende toksicitet af sirolimus forekomme (maku...)

Sunitinib "Sandoz" (...ntes af andre potente CYP3A4-induktorer, herunder perikon, og kombinationen bør undgås. Ved samtidig brug af sirolimus kan dosisbegrænsende toksicitet af sirolimus forekomme (maku...)

Sunitinib "Stada" (...ntes af andre potente CYP3A4-induktorer, herunder perikon, og kombinationen bør undgås. Ved samtidig brug af sirolimus kan dosisbegrænsende toksicitet af sirolimus forekomme (maku...)

Sunitinib "Teva" - Udgået: 22-12-2025 (...ntes af andre potente CYP3A4-induktorer, herunder perikon, og kombinationen bør undgås. Ved samtidig brug af sirolimus kan dosisbegrænsende toksicitet af sirolimus forekomme (maku...)

Sunitinib "Viatris" (...ntes af andre potente CYP3A4-induktorer, herunder perikon, og kombinationen bør undgås. Ved samtidig brug af sirolimus kan dosisbegrænsende toksicitet af sirolimus forekomme (maku...)

Nilemdo^® (...ingsmålet for LDL på maksimalt tolereret dosis af atorvastatin eller rosuvastatin i kombination med ezetimib, eller som har dokumenteret statinintolerans (har afprøvet mindst tre ...)

Ivabradin "Medical Valley" (...NYHA-klasse II til IV, i sinusrytme, med systolisk dysfunktion (EF 75 slag/min., i kombination med standardbehandling inklusiv β-blokker, eller når β-blokker er kontraindiceret e...)

Ivabradin "Teva B.V." (...NYHA-klasse II til IV, i sinusrytme, med systolisk dysfunktion (EF 75 slag/min., i kombination med standardbehandling inklusiv β-blokker, eller når β-blokker er kontraindiceret e...)

Ivabradin "Krka" (...NYHA-klasse II til IV, i sinusrytme, med systolisk dysfunktion (EF 75 slag/min., i kombination med standardbehandling inklusiv β-blokker, eller når β-blokker er kontraindiceret e...)

Procoralan (...NYHA-klasse II til IV, i sinusrytme, med systolisk dysfunktion (EF 75 slag/min., i kombination med standardbehandling inklusiv β-blokker, eller når β-blokker er kontraindiceret e...)

Colestyramin "Orifarm" (...ingsmålet for LDL på maksimalt tolereret dosis af atorvastatin eller rosuvastatin i kombination med ezetimib, eller som har dokumenteret statinintolerans (har afprøvet mindst tre ...)

Questran^® (...ingsmålet for LDL på maksimalt tolereret dosis af atorvastatin eller rosuvastatin i kombination med ezetimib, eller som har dokumenteret statinintolerans (har afprøvet mindst tre ...)

Atovaquon "Nordic Prime" (...vedkombination af atovaquon og andre lægemidler: Samtidig behandling med rifampicin, rifabutin, metoclopramid, tetracyclin, efavirenz eller boostede proteasehæmmere nedsætter plasmakoncentrationen af atovaquon. Kombination...)

Bendamustine "Fresenius Kabi" (...Ved mistanke om PML skal behandlingen seponeres, indtil denne er udelukket. Patienter med risikofaktorer for hudcancer bør tilbydes regelmæssig hudundersøgelse, da der er set øget risiko for non-melanom hudcancer under behandling med bendamustin. Hos patienter med hjertelidelser skal plasmakoncentrationen af kalium monitoreres omhyggeligt, og ved K + < 3,5 mEq/l gives kaliumtilskud og laves ekg. Da der er set fatale tilfælde af myokardieinfarkt og hjertesvigt ved...)

Bendamustinhydrochlorid "Accord" (...Ved mistanke om PML skal behandlingen seponeres, indtil denne er udelukket. Patienter med risikofaktorer for hudcancer bør tilbydes regelmæssig hudundersøgelse, da der er set øget risiko for non-melanom hudcancer under behandling med bendamustin. Hos patienter med hjertelidelser skal plasmakoncentrationen af kalium monitoreres omhyggeligt, og ved K + < 3,5 mEq/l gives kaliumtilskud og laves ekg. Da der er set fatale tilfælde af myokardieinfarkt og hjertesvigt ved...)

Alkeran^® (...Kombinationsbehandling med lenalidomid, glukokortikoid og/eller thalidomid øger risikoen for lungeemboli , og tromboseprofylakse bør som minimum gives i de første 5 måneder af behandlingen med melphalan. P-piller af kombinationstypen bør ikke anvendes vedkombinationsbehandling. Risikoen for tromboemboli varer ved i 4-6 uger efter seponering af P-piller af kombination...)

Prothromplex^®, komb. (Koagulationsfaktor II, VII, IX og X i kombination .)

Entecavir "Accord" (...nrefraktære patienter Voksne 1 mg 1 gang dgl. mindst 2 timer før eller efter et måltid. Ved LVDr-mutationer bør behandling med tenofovir, som ikke har krydsresistens over for hver...)

Entecavir "Teva" (...nrefraktære patienter Voksne 1 mg 1 gang dgl. mindst 2 timer før eller efter et måltid. Ved LVDr-mutationer bør behandling med tenofovir, som ikke har krydsresistens over for hver...)

Entecavir "Medical Valley" (...nrefraktære patienter Voksne 1 mg 1 gang dgl. mindst 2 timer før eller efter et måltid. Ved LVDr-mutationer bør behandling med tenofovir, som ikke har krydsresistens over for hver...)

Entecavir "Stada" (...nrefraktære patienter Voksne 1 mg 1 gang dgl. mindst 2 timer før eller efter et måltid. Ved LVDr-mutationer bør behandling med tenofovir, som ikke har krydsresistens over for hver...)

Baraclude^® (...nrefraktære patienter Voksne 1 mg 1 gang dgl. mindst 2 timer før eller efter et måltid. Ved LVDr-mutationer bør behandling med tenofovir, som ikke har krydsresistens over for hver...)

Atosiban "Ever Pharma" (Kompetitiv antagonist til humant oxytocin på receptorniveau. Ved for tidlig fødsel hæmmer atosiban uteruskontraktioner.)

Tractocile^® (Kompetitiv antagonist til humant oxytocin på receptorniveau. Ved for tidlig fødsel hæmmer atosiban uteruskontraktioner.)

Sugammadex "Qilu" (Kompleksbinder rocuronium, hvorved der opnås revertering af neuromuskulær blokade.)

Sugammadex "Reddy" (Kompleksbinder rocuronium, hvorved der opnås revertering af neuromuskulær blokade.)

Enhertu (...trastuzumab deruxtecan er forbundet med kardiotoksicitet, hvorfor forsigtighed tilrådes ved hjerteinsufficiens, tidligere hypertension eller koronararteriesygdom. Interstitiel lun...)

AYVAKYT (...ved øget blødningsrisiko og patienter i AK-behandling. Rutinemæssig overvågning for tegn på blødning med blodtælling og koagulationsparametre anbefales. Kognitiv påvirkning er rapporteret under behandling med avapritinib. Alle patienter bør monitoreres for tegn på nye eller forværrede kognitive symptomer inkl. øget glemsomhed og konfusion. Forsigtighed ved...)

Carbomedac^® (...munsuppression. Ved samtidig antikoagulationsbehandling anbefales hyppigere målinger af INR. Forsigtighed vedkombination med andre midle...)

Carboplatin "Accord" (...munsuppression. Ved samtidig antikoagulationsbehandling anbefales hyppigere målinger af INR. Forsigtighed vedkombination med andre midle...)

Carboplatin "Fresenius Kabi" (...munsuppression. Ved samtidig antikoagulationsbehandling anbefales hyppigere målinger af INR. Forsigtighed vedkombination med andre midle...)

Apremilast "Stada" (...ytoin og naturlægemidler med perikon) bør ikke anvendes samtidig med apremilast, da kombinationen øger apremilasts nedbrydning og dermed reducerer dets kliniske respons. Se evt. o...)

Apremilast Accord (...ytoin og naturlægemidler med perikon) bør ikke anvendes samtidig med apremilast, da kombinationen øger apremilasts nedbrydning og dermed reducerer dets kliniske respons. Se evt. o...)

Otezla^® (...ytoin og naturlægemidler med perikon) bør ikke anvendes samtidig med apremilast, da kombinationen øger apremilasts nedbrydning og dermed reducerer dets kliniske respons. Se evt. o...)

Epclusa^®, komb. (...vedregel ikke påbegynde sofobuvirholdig hepatitis C-behandling. Pga. amiodarons lange halveringstid gælder det samme, hvis behandling med amiodaron er stoppet inden for de sidste par måneder. Tilfælde af svær bradyarytmi og hjerteblok er set hos patienter i samtidig behandling med amiodaron. Mekanismen er ikke fastlagt. Ved samtidig brug af rosuvastatin øges plasmakoncentrationen af denne og dermed øges også risikoen for myopati og rhabdomyolyse. Dosis af rosuvastatin må derfor være højst 10 mg. Da lignende effekt kan forventes for andre statiner, bør lav dosis og tæt monitorering overvejes for disse. Der er dog ikke interaktion med pravastatin. Ved samtidig brug af tenofovirdisoproxilfumarat skal der udvises forsigtighed med hyppig monitorering af nyrefunktionen, idet koncentrationen af tenofovirdisoproxilfumarat øges. Antacida skal indtages mindst 4 timer før eller efter velpatasvir, da opløseligheden af velpatasvir nedsættes, når pH stiger. Samtidig brug af syrepumpehæmmere frarådes. Ved evt. samtidig brug skal sofosbuvir/velpatasvir tages sammen med mad 4 timer før syrepumpehæmmeren, hvoraf dosis ikke bør være højere end svarende til 20 mg omeprazol. Ved samtidig brug af digoxin kan koncentrationen af digoxin øges. Ved...)

Sovaldi^® (...Ved samtidig behandling skal patienten advares om symptomer på bradykardi og AV-blok samt informeres om straks at kontakte en læge ved tegn på disse symptomer. Modafinil, som er en CYP3A4-induktor, forventes at nedsætte plasmakoncentrationen af sofosbuvir. Kombinationen bør undgås. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Ved...)

Harvoni^®, komb. (...Ved samtidig behandling skal patienten advares om symptomer på bradykardi og AV-blok samt informeres om straks at kontakte en læge ved tegn på disse symptomer. Ved samtidig brug af statiner forøges plasmakoncentrationen af disse og dermed forøges også risikoen for myopati og rhabdomyolyse. Rosuvastatin er kontraindiceret, og for de øvrige statiner skal nedsat dosis og tæt monitorering overvejes. Ved samtidig brug af sofosbuvir/ledipasvir sammen med tenofovir (specielt sammen med en farmakokinetisk booster) skal der udvises forsigtighed med hyppig monitorering af nyrefunktionen, idet koncentrationen af tenofovir øges. Antacida skal indtages mindst 4 timer før eller efter ledipasvir, da opløseligheden af ledipasvir nedsættes, når pH stiger. Syrepumpehæmmere skal tages samtidig med sofosbuvir/ledipasvir, og dosis bør ikke være højere end svarende til 20 mg omeprazol. Syrepumpehæmmere må ikke tages før sofosbuvir/ledipasvir. Ved...)

Imbruvica (...Vedkombinationsterapi bør ibrutinib administreres før rituximab eller obinutuzumab, når de gives samme dag. I kombination med venetoclax administreres ibrutinib som monoterpi i 3 serier (1 serie er 28 dage) efterfulgt af 12 serier med ibrutinib og venetoclax. Se de respektive produktresuméer. Pausering eller dosisreduktion ved toksicitet, se produktresumé. Erfaring savnes ved...)

Gazyvaro (...vedosis), efterfulgt af 900 mg på dag 1 eller dag 2. Herefter 1.000 mg på dag 8 og 15 i første 28 dages cyklus. herefter 1.000 mg på dag 1 i de efterflg. 5 cykli. Anvendes i kombination med chlorambucil. Follikulært lymfom Voksne Initialt 1.000 mg på dag 1, 8 og 15 i første 28 dages cyklus herefter 1.000 mg på dag 1 i de efterflg. 5 cykli. Ved tidligere ubehandlet follikulært lymfom findes forskellige regimer for induktionsbehandlingen, se produktresume . Ved god respons på induktionsbehandlingen kan fortsættes med vedligeholdelsesbehandling: 1.000 mg som monoterapi hver 2. måned i 2 år eller til sygdomsprogression (hvad end der opstår først). Lupus nefritis Voksne Initialt 1.000 mg som i.v. infusion. Næste dosis på 1.000 mg gives 2 uger efter første dosis. 1.000 mg ved uge 24. 1.000 mg ved uge 26. Derefter 1.000 mg hver 6. måned (første vedligeholdelsesdosis gives 6 mdr. efter dosis ved uge 26). Anvendes i kombination med mycophenolatmofetil. Patientens tilstand og respons bør evalueres ved uge 76 og herefter med henblik på fortsat behandling. Infusionshastighed m.m. Generelt Gives som i.v. infusion. Anbefalet infusionshastighed ved første infusion er 25 mg/time over 4 timer og herefter (evt. først den flg. dag) 50 mg/time, som kan øges i trin af 50 mg/time hver 30. minut til højst 400 mg/time. Fra dag 8 kan infusionen startes med 100 mg/time og øges i trin af 100 mg/time hver 30. minut til højst 400 mg/time. S Se detaljeret information i produktresumé , hvor håndtering af infusionsrelaterede bivirkninger også er beskrevet. Follikulært lymfom Hos patienter, som ikke oplever grad ≥3 infusionsrelaterede reaktioner i 1. cyklus, kan dosis gives som en kortvarig (ca. 90 minutter) infusion jf. detaljeret beskrivelse i produktresumé , hvor håndtering af infusionsrelaterede bivirkninger ved...)

Eldepryl^® (...erat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler,...)

Pimaxiro (...Ved tegn på kardiomyopati bør hydroxychloroquin seponeres Kardielle ledningsforstyrrelser Forlænget QT-interval eller risiko for forlænget QT-interval Myasthenia gravis, da hydroxychloroquin kan forværre symptomer på myasthenia gravis, som fx åndenød, dysfagi og diplopi Overfølsomhed over for quinin Glucose-6-phosphatedehydrogenasemangel Porfyri Hypoglykæmi. Patienter bør advares om risikoen for hypoglykæmi og de forbundne kliniske tegn og symptomer Ved anvendelse i reumatologiske doser anbefales kontrol af hæmoglobin, trombocyttal samt leukocyt- og differentialtælling ved indledning af behandling. Ved monoterapi kan blodprøver undlades efter 6 måneders behandling. Inden for det første år af behandlingen foretages øjenlægekontrol mhp. retinopati. Efterfølgende hyppighed af øjenlægekontroller afhænger af risikofaktorer for retinopati. Der er rapporteret tilfælde af fosfolipidose, som kan forekomme i forskellige organsystemer, såsom hjerte, nyre eller muskel. Det anbefales at monitorere for toksicitet Patienter bør advares mod direkte sollys og anbefales lysbeskyttende hudmidler og solbriller i solrigt vejr. Der er rapporteret om reaktivering af hepatitis B-virus, varicella zoster-virus og tuberkulose ved...)

Plaquenil^® (...Ved tegn på kardiomyopati bør hydroxychloroquin seponeres Kardielle ledningsforstyrrelser Forlænget QT-interval eller risiko for forlænget QT-interval Myasthenia gravis, da hydroxychloroquin kan forværre symptomer på myasthenia gravis, som fx åndenød, dysfagi og diplopi Overfølsomhed over for quinin Glucose-6-phosphatedehydrogenasemangel Porfyri Hypoglykæmi. Patienter bør advares om risikoen for hypoglykæmi og de forbundne kliniske tegn og symptomer Ved anvendelse i reumatologiske doser anbefales kontrol af hæmoglobin, trombocyttal samt leukocyt- og differentialtælling ved indledning af behandling. Ved monoterapi kan blodprøver undlades efter 6 måneders behandling. Inden for det første år af behandlingen foretages øjenlægekontrol mhp. retinopati. Efterfølgende hyppighed af øjenlægekontroller afhænger af risikofaktorer for retinopati. Der er rapporteret tilfælde af fosfolipidose, som kan forekomme i forskellige organsystemer, såsom hjerte, nyre eller muskel. Det anbefales at monitorere for toksicitet Patienter bør advares mod direkte sollys og anbefales lysbeskyttende hudmidler og solbriller i solrigt vejr. Der er rapporteret om reaktivering af hepatitis B-virus, varicella zoster-virus og tuberkulose ved...)

Levosimendan "Kalceks" - Udgået: 16-02-2026 (...r som primært metaboliseres via CYP2C8 som fx loperamid, repaglinid og enzalutamid. Kombination...)

Levosimendan "Waymade" (...r som primært metaboliseres via CYP2C8 som fx loperamid, repaglinid og enzalutamid. Kombination...)

Simdax^® (...r som primært metaboliseres via CYP2C8 som fx loperamid, repaglinid og enzalutamid. Kombination...)

Orkambi, komb. (...Kombination med midler, der enten påvirker eller omsættes via CYP3A4, kan derfor give anledning til interaktioner. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet : Clarithromycins og erythromycins virkning kan nedsættes. Alternativ antibiotisk behandling bør vælges. Carbamazepins antikonvulsive effekt kan nedsættes og samtidig behandling anbefales ikke. Eksponeringen af en række antimykotika (bl.a. itraconazol, ketoconazol, voriconazol) nedsættes med risiko for gennembrudsinfektioner. Risiko for nedsat virkning af rifamyciner og dosisøgning kan være nødvendig. Effekten af hormonale kontraceptiva kan nedsættes. Kontrol af INR anbefales vedkombination med warfarin. Rifampicin reducerer biotilgængeligheden af ivacaftor med 57 %. Lignende effekt kan forventes for andre kraftige inducerer af CYP3A4 (fx carbamazepin, phenobarbital , phenytoin, rifabutin) og kombination...)

AeroBec^® (...systemiske virkning af beclometason. Dosisjustering kan være nødvendig vedkombination med potente hæmmere af CYP3A4 (fx itraconazol). Se endvidere tabel 2 i...)

Beclomet Easyhaler^® (...systemiske virkning af beclometason. Dosisjustering kan være nødvendig vedkombination med potente hæmmere af CYP3A4 (fx itraconazol). Se endvidere tabel 2 i...)

Beclometasondipropionat Carefarm (...systemiske virkning af beclometason. Dosisjustering kan være nødvendig vedkombination med potente hæmmere af CYP3A4 (fx itraconazol). Se endvidere tabel 2 i...)

Budenova - Udgået: 22-12-2025 (...en systemiske virkning af budesonid. Dosisjustering kan være nødvendig vedkombination med potente hæmmere af CYP3A4 (fx itraconazol). Se endvidere tabel 2 i...)

Budesonid "Paranova" (...en systemiske virkning af budesonid. Dosisjustering kan være nødvendig vedkombination med potente hæmmere af CYP3A4 (fx itraconazol). Se endvidere tabel 2 i...)

Budesonide "Stada" (...en systemiske virkning af budesonid. Dosisjustering kan være nødvendig vedkombination med potente hæmmere af CYP3A4 (fx itraconazol). Se endvidere tabel 2 i...)

Budesonide "Teva Pharma" (...en systemiske virkning af budesonid. Dosisjustering kan være nødvendig vedkombination med potente hæmmere af CYP3A4 (fx itraconazol). Se endvidere tabel 2 i...)

Giona Easyhaler^® (...en systemiske virkning af budesonid. Dosisjustering kan være nødvendig vedkombination med potente hæmmere af CYP3A4 (fx itraconazol). Se endvidere tabel 2 i...)

Pulmicort Turbohaler (...en systemiske virkning af budesonid. Dosisjustering kan være nødvendig vedkombination med potente hæmmere af CYP3A4 (fx itraconazol). Se endvidere tabel 2 i...)

Spirocort^® Turbuhaler^® (...en systemiske virkning af budesonid. Dosisjustering kan være nødvendig vedkombination med potente hæmmere af CYP3A4 (fx itraconazol). Se endvidere tabel 2 i...)

Ascorbinsyre "Pascoe" (...ved jernophobning kan forværre jerntoksiciteten og give kardiale komplikationer. Det anbefales, at patienter med normal hjertefunktion ikke får ascorbinsyre den første måned efter opstart af behandling med deferoxamin. Ascorbinsyre bør ikke gives sammen med deferoxamin til patienter med hjertedysfunktion. Erfaring savnes vedr. samtidig kemoterapi eller strålebehandling. Derfor bør vitamin C tages med mindst 24 timers forskydning og et interval på 3-4 halveringstider for kemoterapeutika med plasmahalveringstider > 6 timer. Ascorbinsyre forsinker den oxidative nedbrydning af dobutamin og forstærker dermed dobutamins virkning med 22 %. Ved samtidig brug er det derfor nødvendigt at monitorere virkningen af dobutami. Hos organtransplanterede i behandling med ciclosporin ses fald i koncentrationen af ciclosporin, når der samtidig gives en antioxidant i form af vitamin C eller vitamin E. Derfor bør plasmakoncentrationen af ciclosporin monitoreres ved...)

Praluent^® (...ingsvolumen 0,04-0,05 l/kg. Plasmahalveringstid 17-20 dage (monoterapi) og 12 dage (kombination...)

Trecondi (...kombination med fludarabin 30 mg/m 2 legemsoverflade dgl. i 5 døgn som i.v. infusion over 30 minutter forud for stamcelleinfusion. De dage, hvor der administreres både treosulfan og fludarabin, administreres treosulfan først. Der skal minimum være et døgn uden kemoterapi inden stamcelleinfusion. Kan yderligere kombineres med thiotepa 5 mg/kg legemsvægt 2 gange dgl. som to i.v. infusioner i løbet af 2-4 timer på dag -2 før stamcelletransplantation. Ikke-malign sygdom Voksne 14 g/m 2 legemsoverflade dgl. som i.v. infusion over 2 timer på dag -6, -5 og -4 før stamcelletransplantation (dag 0). Gives i kombination med fludarabin 30 mg/m 2 legemsoverflade dgl. som i.v. infusion over 30 minutter på dag -6, -5, -4, -3 og -2 før stamcelletransplantation. Treosulfan skal administreres før fludarabin på dag -6, -5 og -4. Kombination...)

Mitoxantron "Ebewe" (...vedrørende de hæmatologiske og kardiale risici. Behandlingen må ikke påbegyndes hos patienter, der tidligere er blevet behandlet med mitoxantron. I tilfælde af ikke-hæmatologiske toksiciteter af WHO-grad 2-3 skal den efterfølgende dosis reguleres til 10 mg/m 2 ; i tilfælde af ikke-hæmatologisk toksicitet af grad 4 skal behandlingen seponeres. Infusionsteknik: Infusionsvæsken infunderes parallelt med infusion af isotonisk natriumchlorid-infusionsvæske eller isotonisk glucose-infusionsvæske. Området omkring infusionsstedet bør kontrolleres nøje. Ved...)

Dacarbazine "Lipomed" (...trol af leukocyt- og trombocyttal samt omfanget af øvrige bivirkninger. Erfaring savnes ved...)

Dacarbazine "Medac" (...trol af leukocyt- og trombocyttal samt omfanget af øvrige bivirkninger. Erfaring savnes ved...)

Sendoxan^® (...osis afhænger desuden af, om cyclophosphamid gives som enkeltstofbehandling eller i kombination...)

Amitriptylin "Abcur" (...servation, ligesom tillæg af isocarboxazid til behandling med amitriptylin kan forsøges ved terapireststent depression (specialistbehandling - se i øvrigt Irreversible, non-selekt...)

Amitriptylin "EQL Pharma" (...servation, ligesom tillæg af isocarboxazid til behandling med amitriptylin kan forsøges ved terapireststent depression (specialistbehandling - se i øvrigt Irreversible, non-selekt...)

Saroten^® (...servation, ligesom tillæg af isocarboxazid til behandling med amitriptylin kan forsøges ved terapireststent depression (specialistbehandling - se i øvrigt Irreversible, non-selekt...)

Aritavi (...Kombination med MAO-hæmmere kan medføre alvorlige bivirkninger og er kontraindiceret. Påvirkning af P450-enzymer (CYP) Fluvoxamin øger AUC for duloxetin 6 gange på grund af CYP1A2-hæmning, og en lignende effekt må forventes af andre potente CYP1A2-hæmmere som fx ciprofloxacin. Samtidig administration bør undgås. Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Duloxetin hæmmer CYP2D6. Forsigtighed ved samtidig brug af midler, der omsættes via CYP2D6 (fx metoprolol, klasse 1C-antiarrytmika og TCA). Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Påvirkning af trombocytfunktionen SNRI hæmmer trombycytfunktionen pga. hæmning af serotoninoptaget i trombocytterne. Forsigtighed vedkombination med andre midler, der kan påvirke trombocytfunktionen (fx NSAID ) eller på anden vis kan øge risikoen for blødning. Opmærksomhed på mulig øget blødningstendens ved behandling med antikoagulerende midler . Ved...)

Cymbalta^® (...Kombination med MAO-hæmmere kan medføre alvorlige bivirkninger og er kontraindiceret. Påvirkning af P450-enzymer (CYP) Fluvoxamin øger AUC for duloxetin 6 gange på grund af CYP1A2-hæmning, og en lignende effekt må forventes af andre potente CYP1A2-hæmmere som fx ciprofloxacin. Samtidig administration bør undgås. Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Duloxetin hæmmer CYP2D6. Forsigtighed ved samtidig brug af midler, der omsættes via CYP2D6 (fx metoprolol, klasse 1C-antiarrytmika og TCA). Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Påvirkning af trombocytfunktionen SNRI hæmmer trombycytfunktionen pga. hæmning af serotoninoptaget i trombocytterne. Forsigtighed vedkombination med andre midler, der kan påvirke trombocytfunktionen (fx NSAID ) eller på anden vis kan øge risikoen for blødning. Opmærksomhed på mulig øget blødningstendens ved behandling med antikoagulerende midler . Ved...)

Duloxetin "Krka" (...Kombination med MAO-hæmmere kan medføre alvorlige bivirkninger og er kontraindiceret. Påvirkning af P450-enzymer (CYP) Fluvoxamin øger AUC for duloxetin 6 gange på grund af CYP1A2-hæmning, og en lignende effekt må forventes af andre potente CYP1A2-hæmmere som fx ciprofloxacin. Samtidig administration bør undgås. Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Duloxetin hæmmer CYP2D6. Forsigtighed ved samtidig brug af midler, der omsættes via CYP2D6 (fx metoprolol, klasse 1C-antiarrytmika og TCA). Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Påvirkning af trombocytfunktionen SNRI hæmmer trombycytfunktionen pga. hæmning af serotoninoptaget i trombocytterne. Forsigtighed vedkombination med andre midler, der kan påvirke trombocytfunktionen (fx NSAID ) eller på anden vis kan øge risikoen for blødning. Opmærksomhed på mulig øget blødningstendens ved behandling med antikoagulerende midler . Ved...)

Duloxetin "Nordic Prime" (...Kombination med MAO-hæmmere kan medføre alvorlige bivirkninger og er kontraindiceret. Påvirkning af P450-enzymer (CYP) Fluvoxamin øger AUC for duloxetin 6 gange på grund af CYP1A2-hæmning, og en lignende effekt må forventes af andre potente CYP1A2-hæmmere som fx ciprofloxacin. Samtidig administration bør undgås. Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Duloxetin hæmmer CYP2D6. Forsigtighed ved samtidig brug af midler, der omsættes via CYP2D6 (fx metoprolol, klasse 1C-antiarrytmika og TCA). Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Påvirkning af trombocytfunktionen SNRI hæmmer trombycytfunktionen pga. hæmning af serotoninoptaget i trombocytterne. Forsigtighed vedkombination med andre midler, der kan påvirke trombocytfunktionen (fx NSAID ) eller på anden vis kan øge risikoen for blødning. Opmærksomhed på mulig øget blødningstendens ved behandling med antikoagulerende midler . Ved...)

Duloxetin "Stada" (depression) (...Kombination med MAO-hæmmere kan medføre alvorlige bivirkninger og er kontraindiceret. Påvirkning af P450-enzymer (CYP) Fluvoxamin øger AUC for duloxetin 6 gange på grund af CYP1A2-hæmning, og en lignende effekt må forventes af andre potente CYP1A2-hæmmere som fx ciprofloxacin. Samtidig administration bør undgås. Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Duloxetin hæmmer CYP2D6. Forsigtighed ved samtidig brug af midler, der omsættes via CYP2D6 (fx metoprolol, klasse 1C-antiarrytmika og TCA). Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Påvirkning af trombocytfunktionen SNRI hæmmer trombycytfunktionen pga. hæmning af serotoninoptaget i trombocytterne. Forsigtighed vedkombination med andre midler, der kan påvirke trombocytfunktionen (fx NSAID ) eller på anden vis kan øge risikoen for blødning. Opmærksomhed på mulig øget blødningstendens ved behandling med antikoagulerende midler . Ved...)

Duloxetine "Medical Valley" (...Kombination med MAO-hæmmere kan medføre alvorlige bivirkninger og er kontraindiceret. Påvirkning af P450-enzymer (CYP) Fluvoxamin øger AUC for duloxetin 6 gange på grund af CYP1A2-hæmning, og en lignende effekt må forventes af andre potente CYP1A2-hæmmere som fx ciprofloxacin. Samtidig administration bør undgås. Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Duloxetin hæmmer CYP2D6. Forsigtighed ved samtidig brug af midler, der omsættes via CYP2D6 (fx metoprolol, klasse 1C-antiarrytmika og TCA). Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Påvirkning af trombocytfunktionen SNRI hæmmer trombycytfunktionen pga. hæmning af serotoninoptaget i trombocytterne. Forsigtighed vedkombination med andre midler, der kan påvirke trombocytfunktionen (fx NSAID ) eller på anden vis kan øge risikoen for blødning. Opmærksomhed på mulig øget blødningstendens ved behandling med antikoagulerende midler . Ved...)

Duloxetine "Viatris" (...Kombination med MAO-hæmmere kan medføre alvorlige bivirkninger og er kontraindiceret. Påvirkning af P450-enzymer (CYP) Fluvoxamin øger AUC for duloxetin 6 gange på grund af CYP1A2-hæmning, og en lignende effekt må forventes af andre potente CYP1A2-hæmmere som fx ciprofloxacin. Samtidig administration bør undgås. Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Duloxetin hæmmer CYP2D6. Forsigtighed ved samtidig brug af midler, der omsættes via CYP2D6 (fx metoprolol, klasse 1C-antiarrytmika og TCA). Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Påvirkning af trombocytfunktionen SNRI hæmmer trombycytfunktionen pga. hæmning af serotoninoptaget i trombocytterne. Forsigtighed vedkombination med andre midler, der kan påvirke trombocytfunktionen (fx NSAID ) eller på anden vis kan øge risikoen for blødning. Opmærksomhed på mulig øget blødningstendens ved behandling med antikoagulerende midler . Ved...)

Duloxetine "Zentiva" (...Kombination med MAO-hæmmere kan medføre alvorlige bivirkninger og er kontraindiceret. Påvirkning af P450-enzymer (CYP) Fluvoxamin øger AUC for duloxetin 6 gange på grund af CYP1A2-hæmning, og en lignende effekt må forventes af andre potente CYP1A2-hæmmere som fx ciprofloxacin. Samtidig administration bør undgås. Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Duloxetin hæmmer CYP2D6. Forsigtighed ved samtidig brug af midler, der omsættes via CYP2D6 (fx metoprolol, klasse 1C-antiarrytmika og TCA). Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Påvirkning af trombocytfunktionen SNRI hæmmer trombycytfunktionen pga. hæmning af serotoninoptaget i trombocytterne. Forsigtighed vedkombination med andre midler, der kan påvirke trombocytfunktionen (fx NSAID ) eller på anden vis kan øge risikoen for blødning. Opmærksomhed på mulig øget blødningstendens ved behandling med antikoagulerende midler . Ved...)

Buripal (...Kombinationen bør undgås. CYP3A4-hæmmere Erythromycin og itraconazol hæmmer leveromsætningen af buspiron (CYP3A4), hvilket medfører øget plasmakoncentration af buspiron, henholdsvis 6 og 13 gange forøgelse af AUC. En lignende effekt må forventes af andre kraftige CYP3A4-hæmmere. Dosisjustering kan være nødvendig. Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Samtidig indgift af større mængder større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo øger AUC for buspiron 3-9 gange. CYP3A4-induktorer Rifampicin øger metaboliseringen gennem induktion af CYP3A4 med betydelig reduktion af plasmakoncentrationen af buspiron til følge. Lignende effekt kan forventes vedkombination med andre CYP3A4-induktorer og dosisjustering kan være nødvendig ved samtidig brug af potente CYP3A4-induktorer. Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Fluvoxamin Fluvoxamin øger AUC for buspiron med en faktor 2,4 pga. hæmning af buspirons omsætning i leveren. Sedativ påvirkning Opmærksomhed tilrådes vedkombination...)

Buspiron "Actavis" (...Kombinationen bør undgås. CYP3A4-hæmmere Erythromycin og itraconazol hæmmer leveromsætningen af buspiron (CYP3A4), hvilket medfører øget plasmakoncentration af buspiron, henholdsvis 6 og 13 gange forøgelse af AUC. En lignende effekt må forventes af andre kraftige CYP3A4-hæmmere. Dosisjustering kan være nødvendig. Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Samtidig indgift af større mængder større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo øger AUC for buspiron 3-9 gange. CYP3A4-induktorer Rifampicin øger metaboliseringen gennem induktion af CYP3A4 med betydelig reduktion af plasmakoncentrationen af buspiron til følge. Lignende effekt kan forventes vedkombination med andre CYP3A4-induktorer og dosisjustering kan være nødvendig ved samtidig brug af potente CYP3A4-induktorer. Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Fluvoxamin Fluvoxamin øger AUC for buspiron med en faktor 2,4 pga. hæmning af buspirons omsætning i leveren. Sedativ påvirkning Opmærksomhed tilrådes vedkombination...)

Buspirone "Orion" (...Kombinationen bør undgås. CYP3A4-hæmmere Erythromycin og itraconazol hæmmer leveromsætningen af buspiron (CYP3A4), hvilket medfører øget plasmakoncentration af buspiron, henholdsvis 6 og 13 gange forøgelse af AUC. En lignende effekt må forventes af andre kraftige CYP3A4-hæmmere. Dosisjustering kan være nødvendig. Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Samtidig indgift af større mængder større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo øger AUC for buspiron 3-9 gange. CYP3A4-induktorer Rifampicin øger metaboliseringen gennem induktion af CYP3A4 med betydelig reduktion af plasmakoncentrationen af buspiron til følge. Lignende effekt kan forventes vedkombination med andre CYP3A4-induktorer og dosisjustering kan være nødvendig ved samtidig brug af potente CYP3A4-induktorer. Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Fluvoxamin Fluvoxamin øger AUC for buspiron med en faktor 2,4 pga. hæmning af buspirons omsætning i leveren. Sedativ påvirkning Opmærksomhed tilrådes vedkombination...)

Zyban^® (...r perikon bør undgås på grund af risiko for serotonerg potensering. Særlig opmærksomhed ved behandlingsstart og dosisøgning. CYP2D6-substrater Bupropion hæmmer CYP2D6, (der er bes...)

Akineton^® (...Kombination med andre lægemidler med antikolinerg effekt kan forstærke bivirkninger relateret til det centrale eller perifere nervesystem. Antikolinergika kan nedsætte effekten af carbidopa/levodopa pga. forlænget ventrikeltømningstid og deraf følgende øget nedbrydning af disse stoffer i maven. Biperiden kan, som andre centralt virkende lægemidler, øge effekten af alkohol. Kombination...)

Kemadrin^® (...Kombination med andre lægemidler med antikolinerg effekt kan forstærke bivirkninger relateret til det centrale eller perifere nervesystem. Antikolinergika kan nedsætte effekten af carbidopa/levodopa pga. forlænget ventrikeltømningstid og deraf følgende øget nedbrydning af disse stoffer i maven. Procyclidin kan, som andre centralt virkende lægemidler, øge effekten af alkohol. Kombination...)

Yervoy^® (...Ved tidligere fluoropyrimidin-baseret kombinationskemoterapi ved dMMR eller MSI-H CRC gives 1 mg/kg ipilimumab i kombination med 3 mg/kg nivolumab i.v. infusion hver 3. uge for de første 4 doser, herefter fortsættes med nivolumab som monoterapi 240 mg hver 2. uge. Ikke-småcellet lungecancer Voksne Initialt 1 mg/kg legemsvægt som i.v. infusion over 30 minutter hver 6. uge i kombination med nivolumab og platinbaseret kemoterapi hver 3. uge i de første 2 cyklusser. Herefter hver 6. uge og nivolumab hver 3. uge. Behandlingsvarighed i op 24 mdr. Malignt pleura mesotheliom Voksne 1 mg/kg legemsvægt som i.v. infusion over 30 minutter hver 6. uge i kombination med nivolumab hver 3. uge. Behandlingsvarighed i op 24 mdr. Øsofagealt planocellulært karcinom (OSCC) Voksne 1 mg/kg legemsvægt som i.v. infusion over 30 min hver 6. uge i kombination med enten 3 mg/kg nivolumab hver 2. uge eller 360 mg nivolumab hver 3. uge. Behandlingsvarighed i op 24 mdr. Hepatocellulært karcinom Initialt 3 mg/kg legemsvægt i.v. over 30 minutter hver 3. uge. De første 4 doser gives i kombination med nivolumab 1 mg/kg legemsvægt i.v. over 30 minutter. Herefter fortsættes med nivolumab som monoterapi med 240 mg i.v. hver 2. uge eller 480 mg i.v. hver 4. uge. Se endvidere dosering for nivolumab . Immunrelaterede bivirkninger Immunrelaterede bivirkninger kan nødvendiggøre udeladelse af dosis eller evt. seponering af behandlingen. Dosisreduktion frarådes. Se produktresumé . Bemærk: Monoterapi: Erfaring savnes vedr. børn < 12 år. I kombination med nivolumab: Erfaring savnes ved...)

Meropenem "B.Braun" (Meropenem kan nedsætte plasmakoncentrationen af valproat med 60-100 % i løbet af to dage. Kombination er kontraindiceret. Udskillelsen gennem nyrerne hæmmes af probenecid.)

Meropenem "Bradex" (Meropenem kan nedsætte plasmakoncentrationen af valproat med 60-100 % i løbet af to dage. Kombination er kontraindiceret. Udskillelsen gennem nyrerne hæmmes af probenecid.)

Meropenem "Fresenius Kabi" (Meropenem kan nedsætte plasmakoncentrationen af valproat med 60-100 % i løbet af to dage. Kombination er kontraindiceret. Udskillelsen gennem nyrerne hæmmes af probenecid.)

Meropenem "Navamedic" (Meropenem kan nedsætte plasmakoncentrationen af valproat med 60-100 % i løbet af to dage. Kombination er kontraindiceret. Udskillelsen gennem nyrerne hæmmes af probenecid.)

Meropenem "Stada" (Meropenem kan nedsætte plasmakoncentrationen af valproat med 60-100 % i løbet af to dage. Kombination er kontraindiceret. Udskillelsen gennem nyrerne hæmmes af probenecid.)

Meropenem "SUN" (Meropenem kan nedsætte plasmakoncentrationen af valproat med 60-100 % i løbet af to dage. Kombination er kontraindiceret. Udskillelsen gennem nyrerne hæmmes af probenecid.)

LIVTENCITY (... kan undgås, skal dosis af maribavir øges til 1.200 mg to gange daglig. Kontraindiceret ved samtidig brug af valganciclovir og ganciclovir. Har potentiale til at øge koncentration...)

Abevmy^® (...Vedkombination med topotecan dog 15 mg/kg hver 3. uge). Behandlingen fortsættes til sygdomsprogression eller uacceptabel toksicitet. Cervixcancer Voksne. 15 mg/kg legemsvægt som i.v. infusion hver 3. uge. Behandlingen fortsættes til sygdomsprogression eller uacceptabel toksicitet. Bemærk: 1. dosis infunderes over 90 min. efter kemoterapi. Hvis dette tolereres, indgives næste dosis over 60 min. før eller efter kemoterapi. Tolereres dette, kan efterfølgende doser indgives over 30 min. Ved...)

Avastin^® (...Vedkombination med topotecan dog 15 mg/kg hver 3. uge). Behandlingen fortsættes til sygdomsprogression eller uacceptabel toksicitet. Cervixcancer Voksne. 15 mg/kg legemsvægt som i.v. infusion hver 3. uge. Behandlingen fortsættes til sygdomsprogression eller uacceptabel toksicitet. Bemærk: 1. dosis infunderes over 90 min. efter kemoterapi. Hvis dette tolereres, indgives næste dosis over 60 min. før eller efter kemoterapi. Tolereres dette, kan efterfølgende doser indgives over 30 min. Ved...)

Aybintio^® (...Vedkombination med topotecan dog 15 mg/kg hver 3. uge). Behandlingen fortsættes til sygdomsprogression eller uacceptabel toksicitet. Cervixcancer Voksne. 15 mg/kg legemsvægt som i.v. infusion hver 3. uge. Behandlingen fortsættes til sygdomsprogression eller uacceptabel toksicitet. Bemærk: 1. dosis infunderes over 90 min. efter kemoterapi. Hvis dette tolereres, indgives næste dosis over 60 min. før eller efter kemoterapi. Tolereres dette, kan efterfølgende doser indgives over 30 min. Ved...)

Oyavas^® (...Vedkombination med topotecan dog 15 mg/kg hver 3. uge). Behandlingen fortsættes til sygdomsprogression eller uacceptabel toksicitet. Cervixcancer Voksne. 15 mg/kg legemsvægt som i.v. infusion hver 3. uge. Behandlingen fortsættes til sygdomsprogression eller uacceptabel toksicitet. Bemærk: 1. dosis infunderes over 90 min. efter kemoterapi. Hvis dette tolereres, indgives næste dosis over 60 min. før eller efter kemoterapi. Tolereres dette, kan efterfølgende doser indgives over 30 min. Ved...)

Vegzelma^® (...Vedkombination med topotecan dog 15 mg/kg hver 3. uge). Behandlingen fortsættes til sygdomsprogression eller uacceptabel toksicitet. Cervixcancer Voksne. 15 mg/kg legemsvægt som i.v. infusion hver 3. uge. Behandlingen fortsættes til sygdomsprogression eller uacceptabel toksicitet. Bemærk: 1. dosis infunderes over 90 min. efter kemoterapi. Hvis dette tolereres, indgives næste dosis over 60 min. før eller efter kemoterapi. Tolereres dette, kan efterfølgende doser indgives over 30 min. Ved...)

Betaloc Zok (...ved samtidig behandling (ikke i.v.) med calciumantagonister, idet hypotension, bradykardi og andre hjerterytmeforstyrrelser kan forekomme. Dette gælder især for verapamil og i mindre grad for diltiazem. Ved nifedipin er der risiko for markant blodtryksfald. Forsigtighed ved samtidig behandling med flere antiarytmika, som lidocain, propafenon, amiodaron og dronedaron. Kombinationen kan øge tendensen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser. Metoprolol kan reducere clearance af andre lægemidler (fx lidocain, hvilket kan medføre øget effekt af lidocain. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Samtidig anvendelse af noradrenalin, adrenalin og andre sympatomimetika kan fremkalde udtalt blodtryksstigning. Neuromuskulær blokade forårsaget af perifere muskelrelaksantia, fx suxameton, kan øges pga. metoprolols β-blokerende virkning. Samtidig anvendelse af inhalationsanæstetika øger β-blokkeres bradykardiske virkning. Behandling med metoprolol kan medføre nedsat respons af adrenalin i forbindelse med allergiske reaktioner. Samtidig behandling med methyldopa og hjerteglykosider kan medføre et udtalt fald i hjertefrekvensen og hjertets overledningsevne. Risiko for hypoglykæmi øges yderligere ved...)

Bloxazoc^® (...ved samtidig behandling (ikke i.v.) med calciumantagonister, idet hypotension, bradykardi og andre hjerterytmeforstyrrelser kan forekomme. Dette gælder især for verapamil og i mindre grad for diltiazem. Ved nifedipin er der risiko for markant blodtryksfald. Forsigtighed ved samtidig behandling med flere antiarytmika, som lidocain, propafenon, amiodaron og dronedaron. Kombinationen kan øge tendensen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser. Metoprolol kan reducere clearance af andre lægemidler (fx lidocain, hvilket kan medføre øget effekt af lidocain. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Samtidig anvendelse af noradrenalin, adrenalin og andre sympatomimetika kan fremkalde udtalt blodtryksstigning. Neuromuskulær blokade forårsaget af perifere muskelrelaksantia, fx suxameton, kan øges pga. metoprolols β-blokerende virkning. Samtidig anvendelse af inhalationsanæstetika øger β-blokkeres bradykardiske virkning. Behandling med metoprolol kan medføre nedsat respons af adrenalin i forbindelse med allergiske reaktioner. Samtidig behandling med methyldopa og hjerteglykosider kan medføre et udtalt fald i hjertefrekvensen og hjertets overledningsevne. Risiko for hypoglykæmi øges yderligere ved...)

Metocar (...ved samtidig behandling (ikke i.v.) med calciumantagonister, idet hypotension, bradykardi og andre hjerterytmeforstyrrelser kan forekomme. Dette gælder især for verapamil og i mindre grad for diltiazem. Ved nifedipin er der risiko for markant blodtryksfald. Forsigtighed ved samtidig behandling med flere antiarytmika, som lidocain, propafenon, amiodaron og dronedaron. Kombinationen kan øge tendensen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser. Metoprolol kan reducere clearance af andre lægemidler (fx lidocain, hvilket kan medføre øget effekt af lidocain. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Samtidig anvendelse af noradrenalin, adrenalin og andre sympatomimetika kan fremkalde udtalt blodtryksstigning. Neuromuskulær blokade forårsaget af perifere muskelrelaksantia, fx suxameton, kan øges pga. metoprolols β-blokerende virkning. Samtidig anvendelse af inhalationsanæstetika øger β-blokkeres bradykardiske virkning. Behandling med metoprolol kan medføre nedsat respons af adrenalin i forbindelse med allergiske reaktioner. Samtidig behandling med methyldopa og hjerteglykosider kan medføre et udtalt fald i hjertefrekvensen og hjertets overledningsevne. Risiko for hypoglykæmi øges yderligere ved...)

Metomylan (...ved samtidig behandling (ikke i.v.) med calciumantagonister, idet hypotension, bradykardi og andre hjerterytmeforstyrrelser kan forekomme. Dette gælder især for verapamil og i mindre grad for diltiazem. Ved nifedipin er der risiko for markant blodtryksfald. Forsigtighed ved samtidig behandling med flere antiarytmika, som lidocain, propafenon, amiodaron og dronedaron. Kombinationen kan øge tendensen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser. Metoprolol kan reducere clearance af andre lægemidler (fx lidocain, hvilket kan medføre øget effekt af lidocain. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Samtidig anvendelse af noradrenalin, adrenalin og andre sympatomimetika kan fremkalde udtalt blodtryksstigning. Neuromuskulær blokade forårsaget af perifere muskelrelaksantia, fx suxameton, kan øges pga. metoprolols β-blokerende virkning. Samtidig anvendelse af inhalationsanæstetika øger β-blokkeres bradykardiske virkning. Behandling med metoprolol kan medføre nedsat respons af adrenalin i forbindelse med allergiske reaktioner. Samtidig behandling med methyldopa og hjerteglykosider kan medføre et udtalt fald i hjertefrekvensen og hjertets overledningsevne. Risiko for hypoglykæmi øges yderligere ved...)

Metonova (...ved samtidig behandling (ikke i.v.) med calciumantagonister, idet hypotension, bradykardi og andre hjerterytmeforstyrrelser kan forekomme. Dette gælder især for verapamil og i mindre grad for diltiazem. Ved nifedipin er der risiko for markant blodtryksfald. Forsigtighed ved samtidig behandling med flere antiarytmika, som lidocain, propafenon, amiodaron og dronedaron. Kombinationen kan øge tendensen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser. Metoprolol kan reducere clearance af andre lægemidler (fx lidocain, hvilket kan medføre øget effekt af lidocain. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Samtidig anvendelse af noradrenalin, adrenalin og andre sympatomimetika kan fremkalde udtalt blodtryksstigning. Neuromuskulær blokade forårsaget af perifere muskelrelaksantia, fx suxameton, kan øges pga. metoprolols β-blokerende virkning. Samtidig anvendelse af inhalationsanæstetika øger β-blokkeres bradykardiske virkning. Behandling med metoprolol kan medføre nedsat respons af adrenalin i forbindelse med allergiske reaktioner. Samtidig behandling med methyldopa og hjerteglykosider kan medføre et udtalt fald i hjertefrekvensen og hjertets overledningsevne. Risiko for hypoglykæmi øges yderligere ved...)

Metoprolol "GEA" (...ved samtidig behandling (ikke i.v.) med calciumantagonister, idet hypotension, bradykardi og andre hjerterytmeforstyrrelser kan forekomme. Dette gælder især for verapamil og i mindre grad for diltiazem. Ved nifedipin er der risiko for markant blodtryksfald. Forsigtighed ved samtidig behandling med flere antiarytmika, som lidocain, propafenon, amiodaron og dronedaron. Kombinationen kan øge tendensen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser. Metoprolol kan reducere clearance af andre lægemidler (fx lidocain, hvilket kan medføre øget effekt af lidocain. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Samtidig anvendelse af noradrenalin, adrenalin og andre sympatomimetika kan fremkalde udtalt blodtryksstigning. Neuromuskulær blokade forårsaget af perifere muskelrelaksantia, fx suxameton, kan øges pga. metoprolols β-blokerende virkning. Samtidig anvendelse af inhalationsanæstetika øger β-blokkeres bradykardiske virkning. Behandling med metoprolol kan medføre nedsat respons af adrenalin i forbindelse med allergiske reaktioner. Samtidig behandling med methyldopa og hjerteglykosider kan medføre et udtalt fald i hjertefrekvensen og hjertets overledningsevne. Risiko for hypoglykæmi øges yderligere ved...)

Metoprololsuccinat "2care4" (...ved samtidig behandling (ikke i.v.) med calciumantagonister, idet hypotension, bradykardi og andre hjerterytmeforstyrrelser kan forekomme. Dette gælder især for verapamil og i mindre grad for diltiazem. Ved nifedipin er der risiko for markant blodtryksfald. Forsigtighed ved samtidig behandling med flere antiarytmika, som lidocain, propafenon, amiodaron og dronedaron. Kombinationen kan øge tendensen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser. Metoprolol kan reducere clearance af andre lægemidler (fx lidocain, hvilket kan medføre øget effekt af lidocain. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Samtidig anvendelse af noradrenalin, adrenalin og andre sympatomimetika kan fremkalde udtalt blodtryksstigning. Neuromuskulær blokade forårsaget af perifere muskelrelaksantia, fx suxameton, kan øges pga. metoprolols β-blokerende virkning. Samtidig anvendelse af inhalationsanæstetika øger β-blokkeres bradykardiske virkning. Behandling med metoprolol kan medføre nedsat respons af adrenalin i forbindelse med allergiske reaktioner. Samtidig behandling med methyldopa og hjerteglykosider kan medføre et udtalt fald i hjertefrekvensen og hjertets overledningsevne. Risiko for hypoglykæmi øges yderligere ved...)

Metoprololsuccinat "Epione" (...ved samtidig behandling (ikke i.v.) med calciumantagonister, idet hypotension, bradykardi og andre hjerterytmeforstyrrelser kan forekomme. Dette gælder især for verapamil og i mindre grad for diltiazem. Ved nifedipin er der risiko for markant blodtryksfald. Forsigtighed ved samtidig behandling med flere antiarytmika, som lidocain, propafenon, amiodaron og dronedaron. Kombinationen kan øge tendensen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser. Metoprolol kan reducere clearance af andre lægemidler (fx lidocain, hvilket kan medføre øget effekt af lidocain. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Samtidig anvendelse af noradrenalin, adrenalin og andre sympatomimetika kan fremkalde udtalt blodtryksstigning. Neuromuskulær blokade forårsaget af perifere muskelrelaksantia, fx suxameton, kan øges pga. metoprolols β-blokerende virkning. Samtidig anvendelse af inhalationsanæstetika øger β-blokkeres bradykardiske virkning. Behandling med metoprolol kan medføre nedsat respons af adrenalin i forbindelse med allergiske reaktioner. Samtidig behandling med methyldopa og hjerteglykosider kan medføre et udtalt fald i hjertefrekvensen og hjertets overledningsevne. Risiko for hypoglykæmi øges yderligere ved...)

Metoprololsuccinat "Hexal" (...ved samtidig behandling (ikke i.v.) med calciumantagonister, idet hypotension, bradykardi og andre hjerterytmeforstyrrelser kan forekomme. Dette gælder især for verapamil og i mindre grad for diltiazem. Ved nifedipin er der risiko for markant blodtryksfald. Forsigtighed ved samtidig behandling med flere antiarytmika, som lidocain, propafenon, amiodaron og dronedaron. Kombinationen kan øge tendensen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser. Metoprolol kan reducere clearance af andre lægemidler (fx lidocain, hvilket kan medføre øget effekt af lidocain. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Samtidig anvendelse af noradrenalin, adrenalin og andre sympatomimetika kan fremkalde udtalt blodtryksstigning. Neuromuskulær blokade forårsaget af perifere muskelrelaksantia, fx suxameton, kan øges pga. metoprolols β-blokerende virkning. Samtidig anvendelse af inhalationsanæstetika øger β-blokkeres bradykardiske virkning. Behandling med metoprolol kan medføre nedsat respons af adrenalin i forbindelse med allergiske reaktioner. Samtidig behandling med methyldopa og hjerteglykosider kan medføre et udtalt fald i hjertefrekvensen og hjertets overledningsevne. Risiko for hypoglykæmi øges yderligere ved...)

Metoprololsuccinat "Orion" (...ved samtidig behandling (ikke i.v.) med calciumantagonister, idet hypotension, bradykardi og andre hjerterytmeforstyrrelser kan forekomme. Dette gælder især for verapamil og i mindre grad for diltiazem. Ved nifedipin er der risiko for markant blodtryksfald. Forsigtighed ved samtidig behandling med flere antiarytmika, som lidocain, propafenon, amiodaron og dronedaron. Kombinationen kan øge tendensen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser. Metoprolol kan reducere clearance af andre lægemidler (fx lidocain, hvilket kan medføre øget effekt af lidocain. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Samtidig anvendelse af noradrenalin, adrenalin og andre sympatomimetika kan fremkalde udtalt blodtryksstigning. Neuromuskulær blokade forårsaget af perifere muskelrelaksantia, fx suxameton, kan øges pga. metoprolols β-blokerende virkning. Samtidig anvendelse af inhalationsanæstetika øger β-blokkeres bradykardiske virkning. Behandling med metoprolol kan medføre nedsat respons af adrenalin i forbindelse med allergiske reaktioner. Samtidig behandling med methyldopa og hjerteglykosider kan medføre et udtalt fald i hjertefrekvensen og hjertets overledningsevne. Risiko for hypoglykæmi øges yderligere ved...)

Metoprololsuccinat "Teva" (...ved samtidig behandling (ikke i.v.) med calciumantagonister, idet hypotension, bradykardi og andre hjerterytmeforstyrrelser kan forekomme. Dette gælder især for verapamil og i mindre grad for diltiazem. Ved nifedipin er der risiko for markant blodtryksfald. Forsigtighed ved samtidig behandling med flere antiarytmika, som lidocain, propafenon, amiodaron og dronedaron. Kombinationen kan øge tendensen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser. Metoprolol kan reducere clearance af andre lægemidler (fx lidocain, hvilket kan medføre øget effekt af lidocain. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Samtidig anvendelse af noradrenalin, adrenalin og andre sympatomimetika kan fremkalde udtalt blodtryksstigning. Neuromuskulær blokade forårsaget af perifere muskelrelaksantia, fx suxameton, kan øges pga. metoprolols β-blokerende virkning. Samtidig anvendelse af inhalationsanæstetika øger β-blokkeres bradykardiske virkning. Behandling med metoprolol kan medføre nedsat respons af adrenalin i forbindelse med allergiske reaktioner. Samtidig behandling med methyldopa og hjerteglykosider kan medføre et udtalt fald i hjertefrekvensen og hjertets overledningsevne. Risiko for hypoglykæmi øges yderligere ved...)

Metoprololtartrat "2care4" (...ved samtidig behandling (ikke i.v.) med calciumantagonister, idet hypotension, bradykardi og andre hjerterytmeforstyrrelser kan forekomme. Dette gælder især for verapamil og i mindre grad for diltiazem. Ved nifedipin er der risiko for markant blodtryksfald. Forsigtighed ved samtidig behandling med flere antiarytmika, som lidocain, propafenon, amiodaron og dronedaron. Kombinationen kan øge tendensen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser. Metoprolol kan reducere clearance af andre lægemidler (fx lidocain, hvilket kan medføre øget effekt af lidocain. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Samtidig anvendelse af noradrenalin, adrenalin og andre sympatomimetika kan fremkalde udtalt blodtryksstigning. Neuromuskulær blokade forårsaget af perifere muskelrelaksantia, fx suxameton, kan øges pga. metoprolols β-blokerende virkning. Samtidig anvendelse af inhalationsanæstetika øger β-blokkeres bradykardiske virkning. Behandling med metoprolol kan medføre nedsat respons af adrenalin i forbindelse med allergiske reaktioner. Samtidig behandling med methyldopa og hjerteglykosider kan medføre et udtalt fald i hjertefrekvensen og hjertets overledningsevne. Risiko for hypoglykæmi øges yderligere ved...)

Metoprololtartrat "Nordic Prime" (...ved samtidig behandling (ikke i.v.) med calciumantagonister, idet hypotension, bradykardi og andre hjerterytmeforstyrrelser kan forekomme. Dette gælder især for verapamil og i mindre grad for diltiazem. Ved nifedipin er der risiko for markant blodtryksfald. Forsigtighed ved samtidig behandling med flere antiarytmika, som lidocain, propafenon, amiodaron og dronedaron. Kombinationen kan øge tendensen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser. Metoprolol kan reducere clearance af andre lægemidler (fx lidocain, hvilket kan medføre øget effekt af lidocain. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Samtidig anvendelse af noradrenalin, adrenalin og andre sympatomimetika kan fremkalde udtalt blodtryksstigning. Neuromuskulær blokade forårsaget af perifere muskelrelaksantia, fx suxameton, kan øges pga. metoprolols β-blokerende virkning. Samtidig anvendelse af inhalationsanæstetika øger β-blokkeres bradykardiske virkning. Behandling med metoprolol kan medføre nedsat respons af adrenalin i forbindelse med allergiske reaktioner. Samtidig behandling med methyldopa og hjerteglykosider kan medføre et udtalt fald i hjertefrekvensen og hjertets overledningsevne. Risiko for hypoglykæmi øges yderligere ved...)

Selo-Zok^® (...ved samtidig behandling (ikke i.v.) med calciumantagonister, idet hypotension, bradykardi og andre hjerterytmeforstyrrelser kan forekomme. Dette gælder især for verapamil og i mindre grad for diltiazem. Ved nifedipin er der risiko for markant blodtryksfald. Forsigtighed ved samtidig behandling med flere antiarytmika, som lidocain, propafenon, amiodaron og dronedaron. Kombinationen kan øge tendensen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser. Metoprolol kan reducere clearance af andre lægemidler (fx lidocain, hvilket kan medføre øget effekt af lidocain. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Samtidig anvendelse af noradrenalin, adrenalin og andre sympatomimetika kan fremkalde udtalt blodtryksstigning. Neuromuskulær blokade forårsaget af perifere muskelrelaksantia, fx suxameton, kan øges pga. metoprolols β-blokerende virkning. Samtidig anvendelse af inhalationsanæstetika øger β-blokkeres bradykardiske virkning. Behandling med metoprolol kan medføre nedsat respons af adrenalin i forbindelse med allergiske reaktioner. Samtidig behandling med methyldopa og hjerteglykosider kan medføre et udtalt fald i hjertefrekvensen og hjertets overledningsevne. Risiko for hypoglykæmi øges yderligere ved...)

Succinor (...ved samtidig behandling (ikke i.v.) med calciumantagonister, idet hypotension, bradykardi og andre hjerterytmeforstyrrelser kan forekomme. Dette gælder især for verapamil og i mindre grad for diltiazem. Ved nifedipin er der risiko for markant blodtryksfald. Forsigtighed ved samtidig behandling med flere antiarytmika, som lidocain, propafenon, amiodaron og dronedaron. Kombinationen kan øge tendensen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser. Metoprolol kan reducere clearance af andre lægemidler (fx lidocain, hvilket kan medføre øget effekt af lidocain. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Samtidig anvendelse af noradrenalin, adrenalin og andre sympatomimetika kan fremkalde udtalt blodtryksstigning. Neuromuskulær blokade forårsaget af perifere muskelrelaksantia, fx suxameton, kan øges pga. metoprolols β-blokerende virkning. Samtidig anvendelse af inhalationsanæstetika øger β-blokkeres bradykardiske virkning. Behandling med metoprolol kan medføre nedsat respons af adrenalin i forbindelse med allergiske reaktioner. Samtidig behandling med methyldopa og hjerteglykosider kan medføre et udtalt fald i hjertefrekvensen og hjertets overledningsevne. Risiko for hypoglykæmi øges yderligere ved...)

Busulfan "Fresenius Kabi" (...Metronidazol øger plasmakoncentrationen af busulfan med ca. 50 %. Kombinationen bør undgås. Itraconazol nedsætter clearance for busulfan med ca. 20 %. Paracetamo...)

Abilify^® (...vedkombination med potente CYP2D6- eller CYP3A4- hæmmere eller potente CYP3A4-induktorer. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Risiko for serotoninsyndrom Serotoninsyndrom er set ved samtidig brug af serotonerge midler (fx MAO-hæmmere, tramadol og triptaner), se SSRI . Forøget sedation Aripiprazol forstærker den sederende virkning af hypnotika , analgetika (herunder opioider ), alkohol og antihistaminer . Risiko for forlænget QT-interval Forsigtighed ved...)

Aripiprazol "Krka" (...vedkombination med potente CYP2D6- eller CYP3A4- hæmmere eller potente CYP3A4-induktorer. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Risiko for serotoninsyndrom Serotoninsyndrom er set ved samtidig brug af serotonerge midler (fx MAO-hæmmere, tramadol og triptaner), se SSRI . Forøget sedation Aripiprazol forstærker den sederende virkning af hypnotika , analgetika (herunder opioider ), alkohol og antihistaminer . Risiko for forlænget QT-interval Forsigtighed ved...)

Aripiprazol "Nordic Prime" - Udgået: 22-12-2025 (...vedkombination med potente CYP2D6- eller CYP3A4- hæmmere eller potente CYP3A4-induktorer. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Risiko for serotoninsyndrom Serotoninsyndrom er set ved samtidig brug af serotonerge midler (fx MAO-hæmmere, tramadol og triptaner), se SSRI . Forøget sedation Aripiprazol forstærker den sederende virkning af hypnotika , analgetika (herunder opioider ), alkohol og antihistaminer . Risiko for forlænget QT-interval Forsigtighed ved...)

Aripiprazol "Stada" (...vedkombination med potente CYP2D6- eller CYP3A4- hæmmere eller potente CYP3A4-induktorer. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Risiko for serotoninsyndrom Serotoninsyndrom er set ved samtidig brug af serotonerge midler (fx MAO-hæmmere, tramadol og triptaner), se SSRI . Forøget sedation Aripiprazol forstærker den sederende virkning af hypnotika , analgetika (herunder opioider ), alkohol og antihistaminer . Risiko for forlænget QT-interval Forsigtighed ved...)

Aripiprazole "Accord" (...vedkombination med potente CYP2D6- eller CYP3A4- hæmmere eller potente CYP3A4-induktorer. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Risiko for serotoninsyndrom Serotoninsyndrom er set ved samtidig brug af serotonerge midler (fx MAO-hæmmere, tramadol og triptaner), se SSRI . Forøget sedation Aripiprazol forstærker den sederende virkning af hypnotika , analgetika (herunder opioider ), alkohol og antihistaminer . Risiko for forlænget QT-interval Forsigtighed ved...)

Aripiprazole "Medical Valley" (...vedkombination med potente CYP2D6- eller CYP3A4- hæmmere eller potente CYP3A4-induktorer. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Risiko for serotoninsyndrom Serotoninsyndrom er set ved samtidig brug af serotonerge midler (fx MAO-hæmmere, tramadol og triptaner), se SSRI . Forøget sedation Aripiprazol forstærker den sederende virkning af hypnotika , analgetika (herunder opioider ), alkohol og antihistaminer . Risiko for forlænget QT-interval Forsigtighed ved...)

Aripiprazole "Teva" (...vedkombination med potente CYP2D6- eller CYP3A4- hæmmere eller potente CYP3A4-induktorer. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Risiko for serotoninsyndrom Serotoninsyndrom er set ved samtidig brug af serotonerge midler (fx MAO-hæmmere, tramadol og triptaner), se SSRI . Forøget sedation Aripiprazol forstærker den sederende virkning af hypnotika , analgetika (herunder opioider ), alkohol og antihistaminer . Risiko for forlænget QT-interval Forsigtighed ved...)

Aripiprazole "Zentiva" (...vedkombination med potente CYP2D6- eller CYP3A4- hæmmere eller potente CYP3A4-induktorer. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Risiko for serotoninsyndrom Serotoninsyndrom er set ved samtidig brug af serotonerge midler (fx MAO-hæmmere, tramadol og triptaner), se SSRI . Forøget sedation Aripiprazol forstærker den sederende virkning af hypnotika , analgetika (herunder opioider ), alkohol og antihistaminer . Risiko for forlænget QT-interval Forsigtighed ved...)

Cisordinol-Acutard^® (...Ved samtidig behandling anbefales det generelt at justere dosis af begge lægemidler efter plasmakoncentrationerne. Zuclopenthixol kan hæmme metaboliseringen af codein. Ved samtidig brug af midler, der kan medføre elektrolytforstyrrelser, skal man være opmærksom på opretholdelse af elektrolytbalancen. Effekten af levodopa, dopamin og andre sympatomimetika kan hæmmes. Risiko for potensering af den antikolinerge effekt vedkombination...)

Clopixol^®-Acuphase (...Ved samtidig behandling anbefales det generelt at justere dosis af begge lægemidler efter plasmakoncentrationerne. Zuclopenthixol kan hæmme metaboliseringen af codein. Ved samtidig brug af midler, der kan medføre elektrolytforstyrrelser, skal man være opmærksom på opretholdelse af elektrolytbalancen. Effekten af levodopa, dopamin og andre sympatomimetika kan hæmmes. Risiko for potensering af den antikolinerge effekt vedkombination...)

Cisordinol^® Depot (...Ved samtidig behandling anbefales det generelt at justere dosis af begge lægemidler efter plasmakoncentrationerne. Zuclopenthixol kan hæmme metaboliseringen af tricykliske antidepressiva og codein. Ved samtidig brug af midler, der kan medføre elektrolytforstyrrelser, skal man være opmærksom på opretholdelse af elektrolytbalancen. Effekten af levodopa, dopamin og andre sympatomimetika kan hæmmes. Risiko for potensering af den antikolinerge effekt vedkombination...)

Clopixol^® Depot (...Ved samtidig behandling anbefales det generelt at justere dosis af begge lægemidler efter plasmakoncentrationerne. Zuclopenthixol kan hæmme metaboliseringen af tricykliske antidepressiva og codein. Ved samtidig brug af midler, der kan medføre elektrolytforstyrrelser, skal man være opmærksom på opretholdelse af elektrolytbalancen. Effekten af levodopa, dopamin og andre sympatomimetika kan hæmmes. Risiko for potensering af den antikolinerge effekt vedkombination...)

Buronil^® (...Ved samtidig brug af midler, der kan medføre elektrolytforstyrrelser, skal man være opmærksom på opretholdelse af elektrolytbalancen. Effekten af levodopa, dopamin og andre sympatomimetika kan hæmmes. Risiko for potensering af den antikolinerge effekt vedkombination med atropin, tricykliske antidepressiva eller antihistaminer . Forstærker den sederende virkning af hypnotika , analgetika (herunder opioider ), alkohol og antihistaminer. Forsigtighed ved...)

Oncaspar (...ved baseline og jævnligt under behandlingen, særligt ved samtidig anvendelse af antikoagulantia, NSAID, methotrexat, daunorubicin og glukokortikoider. Asparaginaseantistoffer Tilstedeværelsen af antiasparaginaseantistoffer kan være medvirkende til neutraliserende effekt på asparaginase aktivitet. Hvis dette er tilfældet, kan der overvejes at skifte til et andet asparaginase præparat. Pancreatitis Der er rapporteret pancreatitis med letalt udgang (inklusiv hæmoragisk eller nekrotiserende). Ved bekræftet pancreatitis, seponeres behandling permanent. Virkning på leveren Kombinationsbehandling med hepatotoksiske præparater kan medføre svær levertoksicitet. Monitorering for ændringer i leverfunktionsparametre anbefales. Hepatisk veno-okklusiv sygdom (VOD) er registreret. Hurtig vægtstigning, væskeretention med ascites, hepatomegali, trombocytopeni og hurtig øgning af bilirubin kan indikere en risiko for udvikling af VOD og monitorering for disse symptomer, samt opstart af relevant behandling anbefales. Virkning på centralnervesystemet Det er registreret encefalopati (herunder reversibelt posterior leukoencefalopati syndrom) især i forbindelse med kombinationsbehandling. Patienter monitoreres for symptomer som somnolens, forvirring og kramper. Pga. omdannelsen af asparagin og glutamin til syrer, dannes der ammonium, og dette kan medføre til hyperammoniæmi. Det er set encefalopati med eller uden nedsat leverfunktion, især hos ældre patienter. Myelosuppression Myelosuppression er registreret enten direkte eller indirekte (ved...)

Tafinlar^® (...kombination med trametinib. Hudundersøgelse anbefales før behandlingsstart, hver måned under behandlingen samt op til 6 måneder efter seponering. Patienten skal instrueres i at kontakte lægen ved tegn på alvorlig hudreaktion. Risikofaktorer for GI-perforation Tilfælde af colitis, enterocolitis og gastro-intestinal perforation er forekommet. Forsigtighed ved risikofaktorer for gastro-intestinal perforation som fx divertikulitis, metastaser i mave-tarm-kanalen og anvendelse af visse lægemidler (fx NSAID). Vedkombinationsbehandling med trametinib er registreret: Tilfælde af hæmofagocytisk lymfohistiocytose (HLH). Hvis HLH bekræftes, seponeres behandling og relevant behandling for HLH opstartes. Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Tilfælde af biokulær panuveitis eller biokulær iridocyclitis, som tyder på Vogt-Koyanagi-Haradas syndrom. Komplikationer ved strålebehandling Der er rapporteret tilfælde af radiation recall syndrom og øget følsomhed for stråling hos patienter, der har fået strålebehandling før, under eller efter behandling med dabrafenib eller i kombination med trametinib. Dabrafenib bør anvendes med forsigtighed ved...)

Mekinist (...ved tidligere RVO. Erfaring savnes ved tilstande, der kan disponere for RVO som fx okulær hypertension samt ukontrolleret glaukom, hypertension eller diabetes. Risiko for kutan malignitet og alvorlige hudreaktioner Der er forekommet tilfælde af kutane maligniteter samt alvorlige hudreaktioner som Steven-Johnsosns syndrom under behandling med trametinib i kombination med dabrafenib. Hudundersøgelse anbefales før behandlingsstart, hver måned under behandlingen samt op til 6 måneder efter seponering. Patienten skal instrueres i at kontakte lægen ved tegn på alvorlig hudreaktion. Risikofaktorer for GI-perforation Tilfælde af colitis, enterocolitis og gastro-intestinal perforation er forekommet. Forsigtighed ved risikofaktorer for gastro-intestinal perforation som fx divertikulitis, metastaser i mave-tarm-kanalen og anvendelse af visse lægemidler (fx NSAID, lenalidomid). Vedkombination...)

Carmustin "Waymade" (...Kombinationsterapi Voksne . Behandlingen gives under nøje kontrol af leukocyt- og trombocyttal, se produktresumé. Forbehandling forud for HPCT Voksne. 300-600 mg/m 2 som i.v. infusion i kombination...)

Carmustine "Accord" (...Kombinationsterapi Voksne . Behandlingen gives under nøje kontrol af leukocyt- og trombocyttal, se produktresumé. Forbehandling forud for HPCT Voksne. 300-600 mg/m 2 som i.v. infusion i kombination...)

Carmustine "Macure" (...Kombinationsterapi Voksne . Behandlingen gives under nøje kontrol af leukocyt- og trombocyttal, se produktresumé. Forbehandling forud for HPCT Voksne. 300-600 mg/m 2 som i.v. infusion i kombination...)

Carmustine medac (...Kombinationsterapi Voksne . Behandlingen gives under nøje kontrol af leukocyt- og trombocyttal, se produktresumé. Forbehandling forud for HPCT Voksne. 300-600 mg/m 2 som i.v. infusion i kombination...)

Cholestagel^® (... tabl.) 2 gange dgl. eller 3,750 g (6 tabl.) 1 gang dgl. Maksimalt 7 tabletter dgl. Kombinationsterapi Voksne. 4-6 tabletter dgl. Maksimalt 6 tabletter dgl. (3 tabl.2 gange dgl. e...)

Cyramza (...Ved infusionsrelaterede reaktioner grad 1-2 til trods for præmedicinering med antihistamin, glukokortikoid og paracetamol skal infusionshastigheden reduceres med 50 %, og ved...)

Vinorelbine "Orifarm" (... ugentlig i 3 uger, derefter 80 mg/m 2 legemsoverflade/uge efter klinisk tolerance. Kombinationsterapi Dosis og tidspunkt tilpasses det overordnede behandlingsregime. Bemærk: Beha...)

Navelbine^® (... ugentlig i 3 uger, derefter 80 mg/m 2 legemsoverflade/uge efter klinisk tolerance. Kombinationsterapi Dosis og tidspunkt tilpasses det overordnede behandlingsregime. Beregn overf...)

Vinorelbin "Accord" (.... Sædvanligvis 25-30 mg/m 2 legemsoverflade (dog højst 60 mg) i.v. 1 gang ugentlig. Kombinationsterapi Voksne. 25-30 mg/m 2 legemsoverflade (dog højst 60 mg) 1. og 5. dag hver 3. ...)

Paclitaxel "Accord" (.... 175 mg/m 2 legemsoverflade som i.v. infusion over 3 timer. Gentages efter 3 uger. Kombinationsbehandling. 135-175 mg/m 2 legemsoverflade som i.v. infusion over 3 timer. Bemærk: ...)

Paclitaxel "Fresenius Kabi" (.... 175 mg/m 2 legemsoverflade som i.v. infusion over 3 timer. Gentages efter 3 uger. Kombinationsbehandling. 135-175 mg/m 2 legemsoverflade som i.v. infusion over 3 timer. Bemærk: ...)

Neostigmin "SAD" (...e i 2-3 dage. Revertering af neuromuskulær blokade. 0,5-1 mg i.v. 1-3 gange, evt. i kombination...)

Carbamazepin "2care4" (...tærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler,...)

Tegretal Retard (...tærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler,...)

Tegretol CR (...tærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler,...)

Tegretol^® (...tærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler,...)

Timonil^® Retard (...tærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler,...)

Trimonil^® Retard (...tærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler,...)

Vipidia (...Ved supplement til sulfonylurinstof, insulin eller i kombination med pioglitazon og metformin bør nedsat dosis af disse overvejes pga. forhøjet risiko for hypoglykæmi. Nyrefunktion bør kontrolleres før opstart af behandling og derefter med jævne mellemrum. Observation for mulig påvirkning af leverfunktion. Patienten skal informeres om symptomer på akut pancreatitis. Ved mistanke om pancreatitis skal alogliptin seponeres. Akut pancreatitis i anamnesen. Ved...)

Gynoflor^®, komb. (Naturligt, humant østrogen til lokal anvendelse i kombination med mælkesyrebakterier ( Lactobacillus acidophilus ).)

Nintedanib "Zentiva" (...lykoprotein substrat. Risiko for øget eller nedsat plasmakoncentration vedkombination med henholdsvis P-glykoproteinhæmmere (fx ciclosporin, diltiazem, eryt...)

Nintedanib Viatris (...lykoprotein substrat. Risiko for øget eller nedsat plasmakoncentration vedkombination med henholdsvis P-glykoproteinhæmmere (fx ciclosporin, diltiazem, eryt...)

Ofev^® (...lykoprotein substrat. Risiko for øget eller nedsat plasmakoncentration vedkombination med henholdsvis P-glykoproteinhæmmere (fx ciclosporin, diltiazem, eryt...)

Byfavo (...onsdepression og sedation vedkombination med opioider. Koma og død er set vedkombination af benzodiazepiner og opi...)

Profast^® (...vedkombination med baclofen. Ved samtidig behandling med valproat er der set behov for en lavere dosis propofol. Benzodiazepiner , parasympatolytika og inhalationsanæstetika kan forlænge anæstesien og nedsætte respirationshastigheden midlertidigt og øge forekomsten af apnø. Den sederende virkning af midler med CNS-deprimerende virkning kan forstærkes. Efter behandling med suxamethonium og neostigmin er der set bradykardi og hjertestop. Kombination med opioider kan forlænge og forstærke den sedative effekt samt give længere og hyppigere apnøperioder. Midler der nedsætter hjertets minutvolumen (fx β-blokkere ) reducerer clearance af propofol. Forsigtighed ved...)

Propofol "2care4" (...vedkombination med baclofen. Ved samtidig behandling med valproat er der set behov for en lavere dosis propofol. Benzodiazepiner , parasympatolytika og inhalationsanæstetika kan forlænge anæstesien og nedsætte respirationshastigheden midlertidigt og øge forekomsten af apnø. Den sederende virkning af midler med CNS-deprimerende virkning kan forstærkes. Efter behandling med suxamethonium og neostigmin er der set bradykardi og hjertestop. Kombination med opioider kan forlænge og forstærke den sedative effekt samt give længere og hyppigere apnøperioder. Midler der nedsætter hjertets minutvolumen (fx β-blokkere ) reducerer clearance af propofol. Forsigtighed ved...)

Propofol "B. Braun" (...vedkombination med baclofen. Ved samtidig behandling med valproat er der set behov for en lavere dosis propofol. Benzodiazepiner , parasympatolytika og inhalationsanæstetika kan forlænge anæstesien og nedsætte respirationshastigheden midlertidigt og øge forekomsten af apnø. Den sederende virkning af midler med CNS-deprimerende virkning kan forstærkes. Efter behandling med suxamethonium og neostigmin er der set bradykardi og hjertestop. Kombination med opioider kan forlænge og forstærke den sedative effekt samt give længere og hyppigere apnøperioder. Midler der nedsætter hjertets minutvolumen (fx β-blokkere ) reducerer clearance af propofol. Forsigtighed ved...)

Propofol "Orifarm" (...vedkombination med baclofen. Ved samtidig behandling med valproat er der set behov for en lavere dosis propofol. Benzodiazepiner , parasympatolytika og inhalationsanæstetika kan forlænge anæstesien og nedsætte respirationshastigheden midlertidigt og øge forekomsten af apnø. Den sederende virkning af midler med CNS-deprimerende virkning kan forstærkes. Efter behandling med suxamethonium og neostigmin er der set bradykardi og hjertestop. Kombination med opioider kan forlænge og forstærke den sedative effekt samt give længere og hyppigere apnøperioder. Midler der nedsætter hjertets minutvolumen (fx β-blokkere ) reducerer clearance af propofol. Forsigtighed ved...)

Propolipid (...vedkombination med baclofen. Ved samtidig behandling med valproat er der set behov for en lavere dosis propofol. Benzodiazepiner , parasympatolytika og inhalationsanæstetika kan forlænge anæstesien og nedsætte respirationshastigheden midlertidigt og øge forekomsten af apnø. Den sederende virkning af midler med CNS-deprimerende virkning kan forstærkes. Efter behandling med suxamethonium og neostigmin er der set bradykardi og hjertestop. Kombination med opioider kan forlænge og forstærke den sedative effekt samt give længere og hyppigere apnøperioder. Midler der nedsætter hjertets minutvolumen (fx β-blokkere ) reducerer clearance af propofol. Forsigtighed ved...)

Doxycyclin "Cabo" (...Optages i mikroorganismerne ved en aktiv transportmekanisme. Bindes reversibelt til 30 S-delen af ribosomerne, hvorved proteinsyntesen hæmmes. Virkninge...)

Doxycyclin "Epione" (...Optages i mikroorganismerne ved en aktiv transportmekanisme. Bindes reversibelt til 30 S-delen af ribosomerne, hvorved proteinsyntesen hæmmes. Virkninge...)

Doxycyclin "Orifarm" (...Optages i mikroorganismerne ved en aktiv transportmekanisme. Bindes reversibelt til 30 S-delen af ribosomerne, hvorved proteinsyntesen hæmmes. Virkninge...)

Doxycyclin "Paranova" (...Optages i mikroorganismerne ved en aktiv transportmekanisme. Bindes reversibelt til 30 S-delen af ribosomerne, hvorved proteinsyntesen hæmmes. Virkninge...)

Doxycyklin "2care4" (...Optages i mikroorganismerne ved en aktiv transportmekanisme. Bindes reversibelt til 30 S-delen af ribosomerne, hvorved proteinsyntesen hæmmes. Virkninge...)

Doxyprim (...Optages i mikroorganismerne ved en aktiv transportmekanisme. Bindes reversibelt til 30 S-delen af ribosomerne, hvorved proteinsyntesen hæmmes. Virkninge...)

Vibradox^® (...Optages i mikroorganismerne ved en aktiv transportmekanisme. Bindes reversibelt til 30 S-delen af ribosomerne, hvorved proteinsyntesen hæmmes. Virkninge...)

Diovan^® (...virkninger, der er set af de afprøvede lægemidler, og/eller eventuel utilstrækkelig/manglende effekt ønskes beskrevet fx ved...)

Janumet^®, komb. (Oralt antidiabetikum. Kombination af metformin, som er et biguanid, og sitagliptin, som er en DPP-IV-hæmmer .)

Sitagliptin/Metformin "Glenmark", komb. (Oralt antidiabetikum. Kombination af metformin, som er et biguanid, og sitagliptin, som er en DPP-IV-hæmmer .)

Sitagliptin/Metformin "Grindeks", komb. (Oralt antidiabetikum. Kombination af metformin, som er et biguanid, og sitagliptin, som er en DPP-IV-hæmmer .)

Sitagliptin/Metformin "Krka", komb. (Oralt antidiabetikum. Kombination af metformin, som er et biguanid, og sitagliptin, som er en DPP-IV-hæmmer .)

Sitagliptin/Metformin "Sandoz", komb. (Oralt antidiabetikum. Kombination af metformin, som er et biguanid, og sitagliptin, som er en DPP-IV-hæmmer .)

Sitagliptin/Metformin "Stada", komb. (Oralt antidiabetikum. Kombination af metformin, som er et biguanid, og sitagliptin, som er en DPP-IV-hæmmer .)

Sitagliptin/Metformin "Zentiva ApS", komb. (Oralt antidiabetikum. Kombination af metformin, som er et biguanid, og sitagliptin, som er en DPP-IV-hæmmer .)

Sitagliptin/Metformin hydrochloride Mylan, komb. (Oralt antidiabetikum. Kombination af metformin, som er et biguanid, og sitagliptin, som er en DPP-IV-hæmmer .)

Sitagliptin/Metforminhydrochlorid "Medical Valley", komb. (Oralt antidiabetikum. Kombination af metformin, som er et biguanid, og sitagliptin, som er en DPP-IV-hæmmer .)

Vildagliptin/Metformin "KRKA", komb. (Oralt antidiabetikum. Kombination af metformin, som er et biguanid, og vildagliptin, som er en DPP-IV-hæmmer .)

Vildagliptin/Metformin "Stada", komb. (Oralt antidiabetikum. Kombination af metformin, som er et biguanid, og vildagliptin, som er en DPP-IV-hæmmer .)

Vildagliptin/Metformin "Teva", komb. (Oralt antidiabetikum. Kombination af metformin, som er et biguanid, og vildagliptin, som er en DPP-IV-hæmmer .)

Vildagliptin/Metformin hydrochloride Accord, komb. - Udgået: 19-01-2026 (Oralt antidiabetikum. Kombination af metformin, som er et biguanid, og vildagliptin, som er en DPP-IV-hæmmer .)

Hycamtin^® (...andlingen bør foregå under nøje kontrol af leukocyt- og trombocyttal med dosisreduktion ved...)

Orlistat "Rivopharm" (...og betacaroten. Vitamin-mineraltilskud bør indtages mindst 2 timer efter orlistat eller ved sengetid. Der kan forekomme hypotyroidisme og/eller dårligere kontrol af hypotyroidisme...)

Orlistat "Sandoz" (...og betacaroten. Vitamin-mineraltilskud bør indtages mindst 2 timer efter orlistat eller ved sengetid. Der kan forekomme hypotyroidisme og/eller dårligere kontrol af hypotyroidisme...)

Orlistat "Teva" (...og betacaroten. Vitamin-mineraltilskud bør indtages mindst 2 timer efter orlistat eller ved sengetid. Der kan forekomme hypotyroidisme og/eller dårligere kontrol af hypotyroidisme...)

Xenical^® - Udgået: 02-03-2026 (...og betacaroten. Vitamin-mineraltilskud bør indtages mindst 2 timer efter orlistat eller ved sengetid. Der kan forekomme hypotyroidisme og/eller dårligere kontrol af hypotyroidisme...)

Voranigo^® (...Kombination med moderate induktorer af CYP1A2 (fx phenytoin og rifampicin) kan nedsætte plasmakoncentrationen af vorasidenib og behandlingsalternativer til disse midler bør overvejes. Vorasidenib kan nedsætte plasmakoncentrationerne af midler, der omsættes via CYP2B6, CYP2C8, CYP2C9, CYP2C19 eller CYP3A4). Kombination med midler, der omsættes via disse enzymer og har snævert terapeutisk indeks (fx amitriptylin, carbamazepin, ciclosporin, everolimus, fentanyl og tipranavir) bør undgås. Forsigtighed og evt. skift til anden behandling vedkombination med andre følsomme substrater af disse enzymer anbefales. Plasmakoncentrationen og dermed sandsynligvis effektiviteten af hormonale kontraceptiva kan nedsættes. Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet for en mere omfattende oversigt over substrater, inhibitorer og induktorer af forskellige P450-enzymer. Brystcancer-resistensprotein (BCRP) Vorasidenib hæmmer brystcancer-resistensprotein (BCRP). Forsigtighed vedkombination...)

Pantoloc^® - Udgået: 27-04-2026 (...ved samtidig brug af pantoprazol. Syrepumpehæmmere kan ændre absorptionen af lægemidler, hvis optagelse er afhængig af pH i ventriklen, fx itraconazol og ketoconazol. Der er set øget INR og protrombintid ved samtidig behandling med syrepumpehæmmere og warfarin. Ved samtidig brug øges monitorering af stigninger i INR og protrombintid. Pantoprazol kan øge plasmakoncentrationen af høj dosis methotrexat, og midlertidig seponering af pantoprazol kan være nødvendigt. Naturlægemidler med perikon nedsætter virkningen af pantoprazol ved induktion af CYP2C19 og/eller CYP3A4. Fluvoxamin øger plasmakoncentrationen af pantoprazol ved...)

Pantoprazol "2care4" (...ved samtidig brug af pantoprazol. Syrepumpehæmmere kan ændre absorptionen af lægemidler, hvis optagelse er afhængig af pH i ventriklen, fx itraconazol og ketoconazol. Der er set øget INR og protrombintid ved samtidig behandling med syrepumpehæmmere og warfarin. Ved samtidig brug øges monitorering af stigninger i INR og protrombintid. Pantoprazol kan øge plasmakoncentrationen af høj dosis methotrexat, og midlertidig seponering af pantoprazol kan være nødvendigt. Naturlægemidler med perikon nedsætter virkningen af pantoprazol ved induktion af CYP2C19 og/eller CYP3A4. Fluvoxamin øger plasmakoncentrationen af pantoprazol ved...)

Pantoprazol "Kalceks" (...ved samtidig brug af pantoprazol. Syrepumpehæmmere kan ændre absorptionen af lægemidler, hvis optagelse er afhængig af pH i ventriklen, fx itraconazol og ketoconazol. Der er set øget INR og protrombintid ved samtidig behandling med syrepumpehæmmere og warfarin. Ved samtidig brug øges monitorering af stigninger i INR og protrombintid. Pantoprazol kan øge plasmakoncentrationen af høj dosis methotrexat, og midlertidig seponering af pantoprazol kan være nødvendigt. Naturlægemidler med perikon nedsætter virkningen af pantoprazol ved induktion af CYP2C19 og/eller CYP3A4. Fluvoxamin øger plasmakoncentrationen af pantoprazol ved...)

Pantoprazol "SUN" (...ved samtidig brug af pantoprazol. Syrepumpehæmmere kan ændre absorptionen af lægemidler, hvis optagelse er afhængig af pH i ventriklen, fx itraconazol og ketoconazol. Der er set øget INR og protrombintid ved samtidig behandling med syrepumpehæmmere og warfarin. Ved samtidig brug øges monitorering af stigninger i INR og protrombintid. Pantoprazol kan øge plasmakoncentrationen af høj dosis methotrexat, og midlertidig seponering af pantoprazol kan være nødvendigt. Naturlægemidler med perikon nedsætter virkningen af pantoprazol ved induktion af CYP2C19 og/eller CYP3A4. Fluvoxamin øger plasmakoncentrationen af pantoprazol ved...)

Promixin^® (...Vedligeholdelsesdosis 9 mill. IE/døgn i.v. fordelt på 2-3 doser. Kritisk syge patienter skal gives en initialdosis på 9 mill. IE i.v. Doser på op til 12 mill. IE i.v. kan i nogle tilfælde kan være nødvendige til patienter med god nyrefunktion. Den kliniske erfaring er dog yderst begrænset. Børn med legemsvægt ≤ 40 kg 75.000-150.000 IE/kg legemsvægt/døgn i.v. fordelt på 3 doser. Voksne Intratekal og intracerebroventrikulær adm. (baseret på begrænsede data) 125.000 IE/døgn. Inhalation med nebulisator Voksne og børn ≥ 2 år. 1-2 mill. IE 2-3 gange dgl. (maks. 6 mill IE/dgl.) Børn 2 år. 2 mill. IE 2 gange dgl. i 3 uger i kombination med systemisk virkende antibiotika. Intermitterende kolonisering eller infektion (mindre end 3 positive dyrkninger af Pseudomonas aeruginosa inden for 6 mdr.) Voksne og børn > 2 år. Højst 2 mill. IE 3 gange dgl. i op til 3 mdr. i kombination med systemisk virkende antibiotika. Kronisk kolonisering (mindst 3 positive dyrkninger af Pseudomonas aeruginosa inden for 6 mdr.) Voksne og børn > 2 år. 3 mill. IE 2 gange dgl. evt. kombineret med systemisk virkende antibiotika. Børn < 2 år. 3 mill. IE 2 gange dgl. Bemærk: I polymyxiner findes omregningstabel for styrkeangivelser i IE colistimethatnatrium henholdsvis i mg colistinbase-aktivitet. Patienten bør fortsætte med lungefysioterapi. Ved...)

Nitoman^® (...Parkinsons sygdom Levodopainducerede hyperkinesier Kombination med MAO-hæmmer. Behandling med tetrabenazin må først startes to uger efter ophør me...)

Tetmodis (...Parkinsons sygdom Levodopainducerede hyperkinesier Kombination med MAO-hæmmer. Behandling med tetrabenazin må først startes to uger efter ophør me...)

Sevelamer "Sandoz" (... behandlingen. Vedkombinationsbehandling med calcium og D 3 -vitamin er der risiko for hypercalcæmi. Erfaring savnes vedr. patienter i ...)

Renvela (...ved aktiv inflammatorisk tarmsygdom, gastro-intestinale motilitetsproblemer og ved større gastro-intestinale kirurgiske indgreb i anamnesen. P-calcium bør overvåges under behandlingen. Vedkombinationsbehandling med calcium og D 3 -vitamin er der risiko for hypercalcæmi. Erfaring savnes ved...)

Sevelamerhydrochlorid "Waymade" (...ved aktiv inflammatorisk tarmsygdom, gastro-intestinale motilitetsproblemer og ved større gastro-intestinale kirurgiske indgreb i anamnesen. P-calcium bør overvåges under behandlingen. Vedkombinationsbehandling med calcium og D 3 -vitamin er der risiko for hypercalcæmi. Erfaring savnes ved...)

Sevelamercarbonat "Stada" (...ved aktiv inflammatorisk tarmsygdom, gastro-intestinale motilitetsproblemer og ved større gastro-intestinale kirurgiske indgreb i anamnesen. P-calcium bør overvåges under behandlingen. Vedkombinationsbehandling med calcium og D 3 -vitamin er der risiko for hypercalcæmi. Erfaring savnes ved...)

Fucidin^® filmovertrukne tabletter - Udgået: 22-12-2025 (...nsudvikling bør behandling med fusidin foregå på basis af resistensbestemmelse og i kombination med andre midler. Patienten bør informeres om at kontakte læge i tilfælde af alvorl...)

Natriumfusidat "Essential Pharma (M)" (...nsudvikling bør behandling med fusidin foregå på basis af resistensbestemmelse og i kombination med andre midler. Patienten bør informeres om at kontakte læge i tilfælde af alvorl...)

Orphacol (...ndrer både cholsyres farmakokinetik og farmakodynamik. Samtidig brug bør derfor undgås. Ved samtidig behandling med colestipol, colestyramin, colesevelam eller visse antacida, fx ...)

Wakix (...vedkombination med paroxetin. Samtidig brug af potente induktorer af CYP3A4: Vedkombination med rifampicin er der set nedsættelse af AUC for pitolisant med 50 %. Forsigtighed ved samtidig anvendelse af potente CYP3A4-induktorer. Kombination med CYP3A4-substrater med smalt terapeutisk indeks (fx docetaxel, immunsuppressiva, pimozid, proteinkinasehæmmere) anbefales ikke. Forsigtighed ved samtidig behandling med øvrige CYP3A4- samt CYP2B6-substrater. Pitolisant kan nedsætte effekten af hormonale kontraceptiva pga. induktion af CYP3A4. Alternativ kontraception bør anvendes under behandlingen og i mindst 21 dage efter seponering. Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet for en oversigt over substrater, inhibitorer og induktorer. Antidepressiva med histamin H 1 -antagonistisk effekt (fx TCA , se tabel 4 i Antidepressiva ) og antihistaminer, der passerer blod-hjerne-barrieren ( sederende antihistaminer ), kan nedsætte virkningen af pitolisant, da de kan ophæve virkningen af den endogene histamin, der bliver frigivet ved pitolisants invers-agonistiske virkning på histamin H 3 -receptorerne. Virkningen af substrater for CYP2C (fx phenytoin, repaglinid, warfarin), P-glykoprotein (fx dabigatran, digoxin) og UDP-glucuronosyltransferase (fx morphin, paracetamol) kan evt. nedsættes pga. pitolisants (og dens metabolitters) mulige inducerende effekt. Forsigtighed ved...)

Pegasys^® (...ved kronisk hepatitis B, tidligere ubehandlet hepatitis C og ved relaps samt manglende viralt respons ved første behandling. Ved hepatitis C gives tillige ribavirin og et direkte aktivt antiviralt stof. Behandlingsvarighed og dosering af ribavirin afhænger af viral genotype og vil vedkombination med sofosbuvir være 12 uger. Børn > 3 år Kronisk aktiv hepatitis C hos HCV-RNA-positive Legemsoverflade Ugentlig dosis > 1,51 m 2 180 mikrogram 1,09-1,51 m 2 135 mikrogram 0,75-1,08 m 2 90 mikrogram Kronisk hepatitis C: 0,71-0,74 m 2 Kronisk hepatitis B: 0,54-0,74 m 2 65 mikrogram Gives i kombination med ribavirin, som doseres efter legemsvægt. Se præparatbeskrivelse. Behandlingsvarighed: Afhænger af viral genotype: Genotype 1 og 4 behandles i 48 uger Genotype 2 og 3 behandles i 24 uger Behandlingen bør afbrydes, hvis HCV-RNA stadig kan påvises efter 24 ugers initial behandling. Vedr. dosisjustering pga. bivirkninger henvises til produktresumé. Det er vigtigt at tage væksthæmning forårsaget af kombination...)

Noxafil^® (... vincristin og vinorelbin med risiko for neurotoksicitet. AUC for posaconazol nedsættes ved samtidig indgift af rifabutin og lignende induktorer (fx rifampicin), efavirenz, phenyt...)

Posaconazole "Sandoz" (... vincristin og vinorelbin med risiko for neurotoksicitet. AUC for posaconazol nedsættes ved samtidig indgift af rifabutin og lignende induktorer (fx rifampicin), efavirenz, phenyt...)

Posaconazole "Stada" (... vincristin og vinorelbin med risiko for neurotoksicitet. AUC for posaconazol nedsættes ved samtidig indgift af rifabutin og lignende induktorer (fx rifampicin), efavirenz, phenyt...)

Posaconazole "Viatris" (... vincristin og vinorelbin med risiko for neurotoksicitet. AUC for posaconazol nedsættes ved samtidig indgift af rifabutin og lignende induktorer (fx rifampicin), efavirenz, phenyt...)

Posaconazole AHCL (... vincristin og vinorelbin med risiko for neurotoksicitet. AUC for posaconazol nedsættes ved samtidig indgift af rifabutin og lignende induktorer (fx rifampicin), efavirenz, phenyt...)

Farydak (...picin og naturlægemidler med perikon, nedsætter koncentrationen af panobinostat, og kombinationen skal undgås. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Samti...)

Colchicin "Strides" (...on af colchicin anbefales, se endvidere produktresumé. Kombinationen er kontraindiceret ved samtidig nedsat nyre- eller leverfunktion. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokr...)

Colchicin "Tiofarma" (...on af colchicin anbefales, se endvidere produktresumé. Kombinationen er kontraindiceret ved samtidig nedsat nyre- eller leverfunktion. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokr...)

Colrefuz^® (...on af colchicin anbefales, se endvidere produktresumé. Kombinationen er kontraindiceret ved samtidig nedsat nyre- eller leverfunktion. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokr...)

Everolimus "Krka" (...Hvis behandling er påkrævet, kan det overvejes at øge dosis af everolimus. Forsigtighed ved samtidig oral administration af CYP3A4-substrater med smalt terapeutisk vindue (fx pimo...)

Everolimus "Sandoz" (...Hvis behandling er påkrævet, kan det overvejes at øge dosis af everolimus. Forsigtighed ved samtidig oral administration af CYP3A4-substrater med smalt terapeutisk vindue (fx pimo...)

Everolimus "Stada" (...Hvis behandling er påkrævet, kan det overvejes at øge dosis af everolimus. Forsigtighed ved samtidig oral administration af CYP3A4-substrater med smalt terapeutisk vindue (fx pimo...)

Votubia (...Hvis behandling er påkrævet, kan det overvejes at øge dosis af everolimus. Forsigtighed ved samtidig oral administration af CYP3A4-substrater med smalt terapeutisk vindue (fx pimo...)

Nilotinib Accord (...akoncentrationen af nilotinib, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Kombination af nilotinib og statin øger risikoen for statininduceret myopati, inkl. rhabdomyoly...)

Tasigna^® (...akoncentrationen af nilotinib, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Kombination af nilotinib og statin øger risikoen for statininduceret myopati, inkl. rhabdomyoly...)

Tagrisso (...al undgås, se tabel 1 i . Osimertinib kan hæmme brystcancerresistensprotein (BCRP), hvorved den systemiske eksponering af BCRP-substrater, fx rosuvastatin, kan øges. Tæt monitorer...)

Xospata (...nib, og kombinationen skal undgås. Potente CYP3A4-/P-gp-/BCRP-hæmmere, fx captopril, carvedilol, clarithromycin, erythromycin, itraconazol, voriconazol, ritonavir og større mængde...)

Verzenios (...kombinationen bør undgås. Hvis potente CYP3A4-inhibitorer ikke kan undgås, bør dosis af abemaciclib reduceres. Se produktresumé . Potente CYP3A4-induktorer, fx carbamazepin, rifampicin og naturlægemidler med perikon, vil nedsætte plasmakoncentrationen af abemaciclib, og kombination...)

Zykadia^® (...ler pomelo, øger plasmakoncentrationen af ceritinib, og kombinationen bør undgås. Såfremt kombinationen ikke kan undgås, skal ceritinib-dosis reduceres med c...)

Xalkori (...som juice) af grapefrugt eller pomelo, øger plasmakoncentrationen af crizotinib, og kombinationen bør undgås. Potente CYP3A4-induktorer, fx rifampicin, glukokortikoider, carbamaze...)

Cotellic (...kombinationen bør undgås. Potente CYP3A4-inducerende midler, fx carbamazepin, phenobarbital, phenytoin, rifabutin, rifampicin og naturlægemidler med perikon, nedsætter koncentrationen af cobimetinib, og kombination...)

AGAMREE^® (...tionstidskurven på 1,45 gange hos raske forsøgspersoner. Den anbefalede dosis vamorolon ved administration sammen med stærke CYP3A4-hæmmere (fx clarithromycin, voriconazol og grap...)

Clarityn^® (...tærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler,...)

Loratadin "Teva" (...tærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler,...)

Mildin (...tærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler,...)

Takipril (...ethæmoglobin ved brug af lægemidler, der er kendt for at inducere methæmoglobin (sulfonamider, malariamidler, nitroprussid og nitroglycerin). Ved samtidig anv...)

Bexsero^® (...Ved evt. udsættelse bør boostervaccination gives senest i 24-mdrs-alderen. Der henvises til produktresumeet for yderligere information omkring vaccinationsforløb. Indgivelse Gives som intramuskulær injektion, gerne anterolateralt i låret hos spædbørn og i musculus deltoideus på overarmen hos ældre børn og voksne. Forhold til andre vacciner Kan gives samtidig med: Difteri-tetanus-pertussis-polio-Haemophilus influenzae type B som mono-/kombinationsvaccine Hepatitis B-vaccine Meningokok ACWY-vaccine MFR-vaccine. Vaccinerne skal gives i separate sprøjter og på separate injektionssteder. Beskyttelse Effekten af vaccinen er ikke undersøgt i kliniske studier, men baseret på serologiske data forventes det, at den beskytter mod invasiv infektion med hovedparten af meningokokker serogruppe B. Den giver ikke beskyttelse mod andre former for sepsis eller purulent meningitis end dem, der er forårsaget af meningokokker serogruppe B. Bemærk: Erfaring savnes ved...)

Ebetrex - Udgået: 02-02-2026 (...ved samtidig behandling med andre potentielt levertoksiske midler, fx azathioprin, leflunomid, retinoider og sulfasalazin. Samtidig administration af dinitrogenoxid kan medføre øget toksicitet som fx myelosuppression og stomatit og bør undgås. Ciclosporin kan potensere methotrexats virkning og toksicitet. Der er en øget risiko for nedsat nyrefunktion. Kombinationen øger risikoen for overdreven immunsuppression og de tilknyttede komplikationer. Ved samtidig behandling med ASA er der rapporteret om stigning i AUC for methotrexat på 20-40 %. Forsigtighed, især ved...)

Emthexate tabletter - Udgået: 16-03-2026 (...ved samtidig behandling med andre potentielt levertoksiske midler, fx azathioprin, leflunomid, retinoider og sulfasalazin. Samtidig administration af dinitrogenoxid kan medføre øget toksicitet som fx myelosuppression og stomatit og bør undgås. Ciclosporin kan potensere methotrexats virkning og toksicitet. Der er en øget risiko for nedsat nyrefunktion. Kombinationen øger risikoen for overdreven immunsuppression og de tilknyttede komplikationer. Ved samtidig behandling med ASA er der rapporteret om stigning i AUC for methotrexat på 20-40 %. Forsigtighed, især ved...)

Injexate (...ved samtidig behandling med andre potentielt levertoksiske midler, fx azathioprin, leflunomid, retinoider og sulfasalazin. Samtidig administration af dinitrogenoxid kan medføre øget toksicitet som fx myelosuppression og stomatit og bør undgås. Ciclosporin kan potensere methotrexats virkning og toksicitet. Der er en øget risiko for nedsat nyrefunktion. Kombinationen øger risikoen for overdreven immunsuppression og de tilknyttede komplikationer. Ved samtidig behandling med ASA er der rapporteret om stigning i AUC for methotrexat på 20-40 %. Forsigtighed, især ved...)

Metex^® (...ved samtidig behandling med andre potentielt levertoksiske midler, fx azathioprin, leflunomid, retinoider og sulfasalazin. Samtidig administration af dinitrogenoxid kan medføre øget toksicitet som fx myelosuppression og stomatit og bør undgås. Ciclosporin kan potensere methotrexats virkning og toksicitet. Der er en øget risiko for nedsat nyrefunktion. Kombinationen øger risikoen for overdreven immunsuppression og de tilknyttede komplikationer. Ved samtidig behandling med ASA er der rapporteret om stigning i AUC for methotrexat på 20-40 %. Forsigtighed, især ved...)

Methofill (...ved samtidig behandling med andre potentielt levertoksiske midler, fx azathioprin, leflunomid, retinoider og sulfasalazin. Samtidig administration af dinitrogenoxid kan medføre øget toksicitet som fx myelosuppression og stomatit og bør undgås. Ciclosporin kan potensere methotrexats virkning og toksicitet. Der er en øget risiko for nedsat nyrefunktion. Kombinationen øger risikoen for overdreven immunsuppression og de tilknyttede komplikationer. Ved samtidig behandling med ASA er der rapporteret om stigning i AUC for methotrexat på 20-40 %. Forsigtighed, især ved...)

Methotrexat "Sandoz" (...ved samtidig behandling med andre potentielt levertoksiske midler, fx azathioprin, leflunomid, retinoider og sulfasalazin. Samtidig administration af dinitrogenoxid kan medføre øget toksicitet som fx myelosuppression og stomatit og bør undgås. Ciclosporin kan potensere methotrexats virkning og toksicitet. Der er en øget risiko for nedsat nyrefunktion. Kombinationen øger risikoen for overdreven immunsuppression og de tilknyttede komplikationer. Ved samtidig behandling med ASA er der rapporteret om stigning i AUC for methotrexat på 20-40 %. Forsigtighed, især ved...)

Methotrexat Ebewe - Udgået: 22-12-2025 (...ved samtidig behandling med andre potentielt levertoksiske midler, fx azathioprin, leflunomid, retinoider og sulfasalazin. Samtidig administration af dinitrogenoxid kan medføre øget toksicitet som fx myelosuppression og stomatit og bør undgås. Ciclosporin kan potensere methotrexats virkning og toksicitet. Der er en øget risiko for nedsat nyrefunktion. Kombinationen øger risikoen for overdreven immunsuppression og de tilknyttede komplikationer. Ved samtidig behandling med ASA er der rapporteret om stigning i AUC for methotrexat på 20-40 %. Forsigtighed, især ved...)

Nordimet (...ved samtidig behandling med andre potentielt levertoksiske midler, fx azathioprin, leflunomid, retinoider og sulfasalazin. Samtidig administration af dinitrogenoxid kan medføre øget toksicitet som fx myelosuppression og stomatit og bør undgås. Ciclosporin kan potensere methotrexats virkning og toksicitet. Der er en øget risiko for nedsat nyrefunktion. Kombinationen øger risikoen for overdreven immunsuppression og de tilknyttede komplikationer. Ved samtidig behandling med ASA er der rapporteret om stigning i AUC for methotrexat på 20-40 %. Forsigtighed, især ved...)

Trexan^® (...ved samtidig behandling med andre potentielt levertoksiske midler, fx azathioprin, leflunomid, retinoider og sulfasalazin. Samtidig administration af dinitrogenoxid kan medføre øget toksicitet som fx myelosuppression og stomatit og bør undgås. Ciclosporin kan potensere methotrexats virkning og toksicitet. Der er en øget risiko for nedsat nyrefunktion. Kombinationen øger risikoen for overdreven immunsuppression og de tilknyttede komplikationer. Ved samtidig behandling med ASA er der rapporteret om stigning i AUC for methotrexat på 20-40 %. Forsigtighed, især ved...)

Methotrexat "Accord" (...bør derfor undgås. Ved samtidig behandling med ASA er der rapporteret om stigning i AUC for methotrexat på 20-40 %. Forsigtighed, især ved højdosis methotrex...)

Methotrexat "Ebewe" konc. til infusionsvæske, opl. (...bør derfor undgås. Ved samtidig behandling med ASA er der rapporteret om stigning i AUC for methotrexat på 20-40 %. Forsigtighed, især ved højdosis methotrex...)

Methotrexate "Pfizer" (...bør derfor undgås. Ved samtidig behandling med ASA er der rapporteret om stigning i AUC for methotrexat på 20-40 %. Forsigtighed, især ved højdosis methotrex...)

Tyruko^® (...Progressiv multifokal leukoencefalopati (PML) Immunkompromitterede patienter Kombination med andre sygdomsmodificerende behandlinger, som fx interferon beta eller glatirame...)

Tysabri^® (...Progressiv multifokal leukoencefalopati (PML) Immunkompromitterede patienter Kombination med andre sygdomsmodificerende behandlinger, som fx interferon beta eller glatirame...)

Roclanda, komb. (Prostaglandin F2a-analog (latanoprost) og rho-kinase hæmmer (netarsudil) i kombination, som sænker det intraokulære tryk ved at øge afløbet af kammervand.)

Carbetocin "Aguettant" (...n for oxytocin og derivater. Kombination med prostaglandiner bør ske under nøje overvågning. Vedkombination med ergotalkaloider, såsom m...)

Pabal (...n for oxytocin og derivater. Kombination med prostaglandiner bør ske under nøje overvågning. Vedkombination med ergotalkaloider, såsom m...)

Lysantin^® (...t. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og vedkombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler,...)

Scopoderm^® (...t. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og vedkombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler,...)

Tavegyl^® (...ved bl.a. glaukom og vandladningsbesvær hos patienter med prostatahyperplasi. Bør desuden anvendes med forsigtighed ved myasthenia gravis eller søvnapnø. Ældre Forsigtighed ved brug til ældre bl.a. på grund af større følsomhed for bivirkninger med stimulering af centralnervesystemet. Undgås hos ældre med konfusion. Risiko for antikolinerg belastning Clemastin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og vedkombination...)

Clemastin "Paranova" (...ved bl.a. snævervinklet glaukom og vandladningsbesvær hos patienter med prostatahyperplasi. Bør desuden anvendes med forsigtighed ved myasthenia gravis eller søvnapnø. Ældre Forsigtighed ved brug til ældre bl.a. på grund af større følsomhed for bivirkninger med stimulering af centralnervesystemet. Undgås hos ældre med konfusion. Alkoholindhold Injektionsvæsken indeholder 0,14 g alkohol pr. dosis på 2 ml. Det svarer til ca. 1 % af én genstand. Risiko for antikolinerg belastning Clemastin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og vedkombination...)

Benylan^® (...ved snævervinklet glaukom og vandladningsbesvær hos patienter med prostatahyperplasi. Forsigtighed ved astma, epilepsi og nedsat leverfunktion. Alkoholindhold Oral opløsning indeholder 5 % v/v alkohol. 1 dosis af oral opløsning 1,4 mg/ml henholdsvis 2,8 mg/ml indeholder op til ca. 1 g henholdsvis ca. 0,5 g alkohol, der svarer til ca. 8 % henholdsvis ca. 4 % af én genstand. Evt. indhold af benzylalkohol Oral opløsning 2,8 mg/ml indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under 3 år, samt ved nedsat nyre- og leverfunktion. Læs mere her . Risiko for antikolinerg belastning Diphenhydramin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og vedkombination...)

Phenergan^® (...ved bl.a. snævervinklet glaukom og vandladningsbesvær hos patienter med prostatahyperplasi. Bør desuden anvendes med forsigtighed ved: Respirationsdepression Myasthenia gravis Søvnapnø Nedsat krampetærskel Koronararteriesygdom Misbrug af promethazin er forekommet. Forsigtighed ved tidligere misbrug. Promethazin anbefales ikke til børn i alderen 2-5 år pga. potentialet for hallucination, aggresion og psykomotorisk hyperaktivitet. Bør ikke anvendes til børn og unge med tegn og symptomer på Reye’s syndrom. Risiko for antikolinerg belastning Promethazin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og vedkombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er registreret som bivirkning med ukendt hyppighed. Forsigtighed ved...)

Prometazin "Actavis" (...ved bl.a. snævervinklet glaukom og vandladningsbesvær hos patienter med prostatahyperplasi. Bør desuden anvendes med forsigtighed ved: Respirationsdepression Myasthenia gravis Søvnapnø Nedsat krampetærskel Koronararteriesygdom Misbrug af promethazin er forekommet. Forsigtighed ved tidligere misbrug. Promethazin anbefales ikke til børn i alderen 2-5 år pga. potentialet for hallucination, aggresion og psykomotorisk hyperaktivitet. Bør ikke anvendes til børn og unge med tegn og symptomer på Reye’s syndrom. Risiko for antikolinerg belastning Promethazin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og vedkombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er registreret som bivirkning med ukendt hyppighed. Forsigtighed ved...)

Prometazin "Orifarm" (...ved bl.a. snævervinklet glaukom og vandladningsbesvær hos patienter med prostatahyperplasi. Bør desuden anvendes med forsigtighed ved: Respirationsdepression Myasthenia gravis Søvnapnø Nedsat krampetærskel Koronararteriesygdom Misbrug af promethazin er forekommet. Forsigtighed ved tidligere misbrug. Promethazin anbefales ikke til børn i alderen 2-5 år pga. potentialet for hallucination, aggresion og psykomotorisk hyperaktivitet. Bør ikke anvendes til børn og unge med tegn og symptomer på Reye’s syndrom. Risiko for antikolinerg belastning Promethazin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og vedkombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er registreret som bivirkning med ukendt hyppighed. Forsigtighed ved...)

Clurizcare (...opioider giver risiko for udvikling af serotoninsyndrom. Bivirkningsfrekvensen kan øges ved...)

Maxalt^® Smelt (...opioider giver risiko for udvikling af serotoninsyndrom. Bivirkningsfrekvensen kan øges ved...)

Rizapax (...opioider giver risiko for udvikling af serotoninsyndrom. Bivirkningsfrekvensen kan øges ved...)

Rizasmelt (...opioider giver risiko for udvikling af serotoninsyndrom. Bivirkningsfrekvensen kan øges ved...)

Rizatriptan "2care4" (...opioider giver risiko for udvikling af serotoninsyndrom. Bivirkningsfrekvensen kan øges ved...)

Rizatriptan "Glenmark" (...opioider giver risiko for udvikling af serotoninsyndrom. Bivirkningsfrekvensen kan øges ved...)

Rizatriptan "Sandoz" (...opioider giver risiko for udvikling af serotoninsyndrom. Bivirkningsfrekvensen kan øges ved...)

Rizatriptan "Stada" (...opioider giver risiko for udvikling af serotoninsyndrom. Bivirkningsfrekvensen kan øges ved...)

Rizatriptan "Viatris" (...opioider giver risiko for udvikling af serotoninsyndrom. Bivirkningsfrekvensen kan øges ved...)

Rizatriptan AL (...opioider giver risiko for udvikling af serotoninsyndrom. Bivirkningsfrekvensen kan øges ved...)

WELIREG^® (...vedkombination med CYP2C19-hæmmere som fx fluconazol, fluvoxamin, lansoprazol eller omeprazol pga. øget bivirkningsrisiko. Dosisreduktion af belzutifan kan evt. overvejes. Kombination med potente hæmmere af CYP2C19 har ikke været undersøgt. Belzutifan inducerer CYP3A4. Samtidig behandling med substrater af CYP3A (inkl. hormonelle krontraceptiva) kan nedsætte virkningen af disse midler. Kombination med CYP3A-substrater, der har smalt terapeutisk indeks, skal undgås. In-vitro studier har vist, at belzutifan også kan inducere CYP2B6 og CYP2C8. Forsigtighed vedkombination med midler, der omsættes via disse enzymer og har smalt terapeutisk indeks. Se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet for oversigter over CYP-substrater og hæmmere og inducere. Midler der hæmmer UGT2B17 Belzutifan metaboliseres bl.a. via UGT2B17. Forsigtighed vedkombination...)

Ibrance (...Kombinationen bør undgås. Itraconazol øger AUC for palbociclib med 87 %. Lignende effekt må forventes med andre potente CYP3A4-inhibitorer , fx clarithromycin, HIV-proteasehæmmere og større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo. Hvis kombination...)

REKOVELLE (...om Ved behandling med follikelstimulerende hormon er der betydelig risiko for at fremkalde et overstimulationssyndrom. Dette gælder primært behandling ved in...)

Orgovyx^® (...tamicin, tetracyklin), antimykotika (ketoconazol, itraconazol), antihypertensiva (fx carvedilol, verapamil), antiarytmika (fx amiodaron, dronedaron, propafenon), ciclosporin og ri...)

Imraldi (...ved uge 0 (givet som fire 40 mg injektioner på én dag eller to 40 mg injektioner pr. dag på to på hinanden følgende dage). Efterfulgt af 80 mg s.c. ved uge 2 (givet som to 40 mg injektioner på én dag). Vedligeholdelse. 40 mg s.c. hver 2. uge. Ved nedsat respons kan dosis evt. øges til 40 mg ugentlig. Børn ≥ 6 år med legemsvægt 4 år Legemsvægt ≥ 30 kg . Startdosis 40 mg s.c., efterfulgt af 40 mg s.c. hver 2. uge startende en uge efter startdosis. Legemsvægt 15-30 kg . Startdosis 20 mg s.c., efterfulgt af 20 mg s.c. hver 2. uge startende en uge efter startdosis. Hvis der ikke er respons inden for 16 uger, skal videre behandling overvejes. Hidrosadenitis suppurativa Voksne Initialdosis 160 mg s.c. på dag 1 (4 x 40 mg på en dag eller 2 x 40 mg pr. dag over to dage). Herefter 80 mg s.c. på dag 15. 2 uger senere (dag 29) fortsættes med 40 mg s.c. mg hver uge eller 80 mg hver anden uge (2 x 40 mg) indgivet samme dag. Ved manglende respons skal behandling ud over 12 uger overvejes. Børn > 12 år og > 30 kg Initialt 80 mg s.c. i uge 0. Efterfulgt af 40 mg s.c. hver anden uge med start 1 uge efter den første dosis. Ugentlig dosering kan overvejes hos unge med utilstrækkeligt respons på behandling hver anden uge. Ved manglende respons skal behandling ud over 12 uger overvejes. Uveitis Voksne Initialdosis 80 mg efterfulgt af 40 mg hver 2. uge med start en uge efter den første dosis. Begrænset erfaring med initiering af behandling med adalimumab alene, men kan med fordel kombineres med kortikosteroider og/eller andre ikke biologiske immunmodulerende lægemidler. I overensstemmelse med klinisk praksis kan samtidig steroidbehandling nedtrappes med start to uger efter initiering af behandling med adalimumab. Bemærk: Ved langtidsbehandling anbefales årlig evaluering af fordele/risici. Børn > 2 år < 30 kg. 20 mg s.c. hver 2. uge i kombination med methotrexat. ≥ 30 kg. 40 mg s.c. hver 2. uge i kombination med methotrexat. Bemærk: Erfaring savnes ved...)

AMGEVITA (...ved uge 0 (givet som fire 40 mg injektioner på én dag eller to 40 mg injektioner pr. dag på to på hinanden følgende dage). Efterfulgt af 80 mg s.c. ved uge 2 (givet som to 40 mg injektioner på én dag). Vedligeholdelse. 40 mg s.c. hver 2. uge. Ved nedsat respons kan dosis evt. øges til 40 mg ugentlig. Børn ≥ 6 år med legemsvægt 4 år Legemsvægt ≥ 30 kg . Startdosis 40 mg s.c., efterfulgt af 40 mg s.c. hver 2. uge startende en uge efter startdosis. Legemsvægt 15-30 kg . Startdosis 20 mg s.c., efterfulgt af 20 mg s.c. hver 2. uge startende en uge efter startdosis. Hvis der ikke er respons inden for 16 uger, skal videre behandling overvejes. Hidrosadenitis suppurativa Voksne Initialdosis 160 mg s.c. på dag 1 (4 x 40 mg på en dag eller 2 x 40 mg pr. dag over to dage). Herefter 80 mg s.c. på dag 15. 2 uger senere (dag 29) fortsættes med 40 mg s.c. mg hver uge eller 80 mg hver anden uge (2 x 40 mg) indgivet samme dag. Ved manglende respons skal behandling ud over 12 uger overvejes. Børn > 12 år og > 30 kg Initialt 80 mg s.c. i uge 0. Efterfulgt af 40 mg s.c. hver anden uge med start 1 uge efter den første dosis. Ugentlig dosering kan overvejes hos unge med utilstrækkeligt respons på behandling hver anden uge. Ved manglende respons skal behandling ud over 12 uger overvejes. Uveitis Voksne Initialdosis 80 mg efterfulgt af 40 mg hver 2. uge med start en uge efter den første dosis. Begrænset erfaring med initiering af behandling med adalimumab alene, men kan med fordel kombineres med kortikosteroider og/eller andre ikke biologiske immunmodulerende lægemidler. I overensstemmelse med klinisk praksis kan samtidig steroidbehandling nedtrappes med start to uger efter initiering af behandling med adalimumab. Bemærk: Ved langtidsbehandling anbefales årlig evaluering af fordele/risici. Børn > 2 år < 30 kg. 20 mg s.c. hver 2. uge i kombination med methotrexat. ≥ 30 kg. 40 mg s.c. hver 2. uge i kombination med methotrexat. Bemærk: Erfaring savnes ved...)

Humira (...ved uge 0 (givet som fire 40 mg injektioner på én dag eller to 40 mg injektioner pr. dag på to på hinanden følgende dage). Efterfulgt af 80 mg s.c. ved uge 2 (givet som to 40 mg injektioner på én dag). Vedligeholdelse. 40 mg s.c. hver 2. uge. Ved nedsat respons kan dosis evt. øges til 40 mg ugentlig. Børn ≥ 6 år med legemsvægt 4 år Legemsvægt ≥ 30 kg . Startdosis 40 mg s.c., efterfulgt af 40 mg s.c. hver 2. uge startende en uge efter startdosis. Legemsvægt 15-30 kg . Startdosis 20 mg s.c., efterfulgt af 20 mg s.c. hver 2. uge startende en uge efter startdosis. Hvis der ikke er respons inden for 16 uger, skal videre behandling overvejes. Hidrosadenitis suppurativa Voksne Initialdosis 160 mg s.c. på dag 1 (4 x 40 mg på en dag eller 2 x 40 mg pr. dag over to dage). Herefter 80 mg s.c. på dag 15. 2 uger senere (dag 29) fortsættes med 40 mg s.c. mg hver uge eller 80 mg hver anden uge (2 x 40 mg) indgivet samme dag. Ved manglende respons skal behandling ud over 12 uger overvejes. Børn > 12 år og > 30 kg Initialt 80 mg s.c. i uge 0. Efterfulgt af 40 mg s.c. hver anden uge med start 1 uge efter den første dosis. Ugentlig dosering kan overvejes hos unge med utilstrækkeligt respons på behandling hver anden uge. Ved manglende respons skal behandling ud over 12 uger overvejes. Uveitis Voksne Initialdosis 80 mg efterfulgt af 40 mg hver 2. uge med start en uge efter den første dosis. Begrænset erfaring med initiering af behandling med adalimumab alene, men kan med fordel kombineres med kortikosteroider og/eller andre ikke biologiske immunmodulerende lægemidler. I overensstemmelse med klinisk praksis kan samtidig steroidbehandling nedtrappes med start to uger efter initiering af behandling med adalimumab. Bemærk: Ved langtidsbehandling anbefales årlig evaluering af fordele/risici. Børn > 2 år < 30 kg. 20 mg s.c. hver 2. uge i kombination med methotrexat. ≥ 30 kg. 40 mg s.c. hver 2. uge i kombination med methotrexat. Bemærk: Erfaring savnes ved...)

Hyrimoz (...ved uge 0 (givet som fire 40 mg injektioner på én dag eller to 40 mg injektioner pr. dag på to på hinanden følgende dage). Efterfulgt af 80 mg s.c. ved uge 2 (givet som to 40 mg injektioner på én dag). Vedligeholdelse. 40 mg s.c. hver 2. uge. Ved nedsat respons kan dosis evt. øges til 40 mg ugentlig. Børn ≥ 6 år med legemsvægt 4 år Legemsvægt ≥ 30 kg . Startdosis 40 mg s.c., efterfulgt af 40 mg s.c. hver 2. uge startende en uge efter startdosis. Legemsvægt 15-30 kg . Startdosis 20 mg s.c., efterfulgt af 20 mg s.c. hver 2. uge startende en uge efter startdosis. Hvis der ikke er respons inden for 16 uger, skal videre behandling overvejes. Hidrosadenitis suppurativa Voksne Initialdosis 160 mg s.c. på dag 1 (4 x 40 mg på en dag eller 2 x 40 mg pr. dag over to dage). Herefter 80 mg s.c. på dag 15. 2 uger senere (dag 29) fortsættes med 40 mg s.c. mg hver uge eller 80 mg hver anden uge (2 x 40 mg) indgivet samme dag. Ved manglende respons skal behandling ud over 12 uger overvejes. Børn > 12 år og > 30 kg Initialt 80 mg s.c. i uge 0. Efterfulgt af 40 mg s.c. hver anden uge med start 1 uge efter den første dosis. Ugentlig dosering kan overvejes hos unge med utilstrækkeligt respons på behandling hver anden uge. Ved manglende respons skal behandling ud over 12 uger overvejes. Uveitis Voksne Initialdosis 80 mg efterfulgt af 40 mg hver 2. uge med start en uge efter den første dosis. Begrænset erfaring med initiering af behandling med adalimumab alene, men kan med fordel kombineres med kortikosteroider og/eller andre ikke biologiske immunmodulerende lægemidler. I overensstemmelse med klinisk praksis kan samtidig steroidbehandling nedtrappes med start to uger efter initiering af behandling med adalimumab. Bemærk: Ved langtidsbehandling anbefales årlig evaluering af fordele/risici. Børn > 2 år < 30 kg. 20 mg s.c. hver 2. uge i kombination med methotrexat. ≥ 30 kg. 40 mg s.c. hver 2. uge i kombination med methotrexat. Bemærk: Erfaring savnes ved...)

Yuflyma (...ved uge 0 (givet som fire 40 mg injektioner på én dag eller to 40 mg injektioner pr. dag på to på hinanden følgende dage). Efterfulgt af 80 mg s.c. ved uge 2 (givet som to 40 mg injektioner på én dag). Vedligeholdelse. 40 mg s.c. hver 2. uge. Ved nedsat respons kan dosis evt. øges til 40 mg ugentlig. Børn ≥ 6 år med legemsvægt 4 år Legemsvægt ≥ 30 kg . Startdosis 40 mg s.c., efterfulgt af 40 mg s.c. hver 2. uge startende en uge efter startdosis. Legemsvægt 15-30 kg . Startdosis 20 mg s.c., efterfulgt af 20 mg s.c. hver 2. uge startende en uge efter startdosis. Hvis der ikke er respons inden for 16 uger, skal videre behandling overvejes. Hidrosadenitis suppurativa Voksne Initialdosis 160 mg s.c. på dag 1 (4 x 40 mg på en dag eller 2 x 40 mg pr. dag over to dage). Herefter 80 mg s.c. på dag 15. 2 uger senere (dag 29) fortsættes med 40 mg s.c. mg hver uge eller 80 mg hver anden uge (2 x 40 mg) indgivet samme dag. Ved manglende respons skal behandling ud over 12 uger overvejes. Børn > 12 år og > 30 kg Initialt 80 mg s.c. i uge 0. Efterfulgt af 40 mg s.c. hver anden uge med start 1 uge efter den første dosis. Ugentlig dosering kan overvejes hos unge med utilstrækkeligt respons på behandling hver anden uge. Ved manglende respons skal behandling ud over 12 uger overvejes. Uveitis Voksne Initialdosis 80 mg efterfulgt af 40 mg hver 2. uge med start en uge efter den første dosis. Begrænset erfaring med initiering af behandling med adalimumab alene, men kan med fordel kombineres med kortikosteroider og/eller andre ikke biologiske immunmodulerende lægemidler. I overensstemmelse med klinisk praksis kan samtidig steroidbehandling nedtrappes med start to uger efter initiering af behandling med adalimumab. Bemærk: Ved langtidsbehandling anbefales årlig evaluering af fordele/risici. Børn > 2 år < 30 kg. 20 mg s.c. hver 2. uge i kombination med methotrexat. ≥ 30 kg. 40 mg s.c. hver 2. uge i kombination med methotrexat. Bemærk: Erfaring savnes ved...)

Cometriq (...Kombinationen bør undgås. Ketoconazol øger AUC for cabozantinib med 38 %. Lignende effekt må forventes med andre potente CYP3A4-inhibitorer, fx itraconazol, clarithromycin, HIV-proteasehæmmere og større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo. Kombination...)

Ninlaro (...duktorer, fx carbamazepin, phenobarbital, phenytoin og naturlægemidler med perikon. Kombinationen bør undgås. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Virkni...)

Trajenta (...protein kan muligvis have lignende effekt. Øget risiko for hypoglykæmi vedkombination...)

Oxabenz^® (...l, hypnotika , antipsykotika , antihistaminer samt opioider . Koma og død er forekommet ved samtidigt indtag af opioider og benzodiazepiner. Lavest mulig dosis og kortest mulig be...)

Oxazepam "Alternova" (...l, hypnotika , antipsykotika , antihistaminer samt opioider . Koma og død er forekommet ved samtidigt indtag af opioider og benzodiazepiner. Lavest mulig dosis og kortest mulig be...)

Atropin "2care4" (...t. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og vedkombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler,...)

Atropin "Abboxia" (...t. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og vedkombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler,...)

Atropin "Aguettant" (...t. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og vedkombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler,...)

Atropin "Paranova" (...t. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og vedkombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler,...)

Atropin "SAD" (...t. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og vedkombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler,...)

Atropine "Accord" (...t. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og vedkombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler,...)

Glypressin^® (... behandling med midler, der kan sænke hjerterytmen (fx propofol eller sufentanil ). Kombinationer med lægemidler, som er kendt for at forlænge QT-intervallet, eller lægemidler, so...)

Terlipressinacetat "SUN" (... behandling med midler, der kan sænke hjerterytmen (fx propofol eller sufentanil ). Kombinationer med lægemidler, som er kendt for at forlænge QT-intervallet, eller lægemidler, so...)

Pravastatin "Sandoz" (...ved disponering for type 2-diabetes. Type 2-diabetes disponerede patienter bør monitoreres nøje. Risiko for udvikling af myopati og rhabdomyolyse Ved prædisponerende faktorer for rhabdomyolyse (fx ældre > 65 år, kvinder, nedsat nyrefunktion, ukontrolleret hypothyroidisme, alkoholmisbrug, arvelige muskulære sygdomme i familien) bør kreatinkinase måles før behandlingen. Hvis koncentrationen er mere end 5 gange øverste normalgrænse, bør målingen gentages efter 5-7 dage for bekræftelse. Er koncentrationen stadig forhøjet, bør behandlingen ikke startes. Ved uforklarede muskelsmerter, -svaghed, -ømhed eller -kramper, især hvis de ledsages af utilpashed eller feber, skal behandling pauseres og P-kreatinkinase måles. Overvej om p-kreatininkinase stigningen kan skyldes andet (fx fysisk aktivitet), tilstedeværelse af myopati, hvis P-kreatininkinasen forbliver høj, og hav in mente kombinationsterapi eller andet medikament som årsag (mulig interaktion). Hvis muskelsymptomerne forsvinder og P-kreatinkinasen normaliseres, kan behandlingen genoptages med lavest mulige dosis og under tæt monitorering. Risiko for leverpåvirkning Selv om leverpåvirkning forekommer sjældent, anbefales forsigtighed ved tidligere leversygdom, leverinsufficiens og stort alkoholforbrug. ALAT bør måles ved symptomer, eller tilstedeværelsen af objektive fund tydende på leverpåvirkning. Dosisreduktion eller seponering ved...)

Pravastatin "Stada" (...ved disponering for type 2-diabetes. Type 2-diabetes disponerede patienter bør monitoreres nøje. Risiko for udvikling af myopati og rhabdomyolyse Ved prædisponerende faktorer for rhabdomyolyse (fx ældre > 65 år, kvinder, nedsat nyrefunktion, ukontrolleret hypothyroidisme, alkoholmisbrug, arvelige muskulære sygdomme i familien) bør kreatinkinase måles før behandlingen. Hvis koncentrationen er mere end 5 gange øverste normalgrænse, bør målingen gentages efter 5-7 dage for bekræftelse. Er koncentrationen stadig forhøjet, bør behandlingen ikke startes. Ved uforklarede muskelsmerter, -svaghed, -ømhed eller -kramper, især hvis de ledsages af utilpashed eller feber, skal behandling pauseres og P-kreatinkinase måles. Overvej om p-kreatininkinase stigningen kan skyldes andet (fx fysisk aktivitet), tilstedeværelse af myopati, hvis P-kreatininkinasen forbliver høj, og hav in mente kombinationsterapi eller andet medikament som årsag (mulig interaktion). Hvis muskelsymptomerne forsvinder og P-kreatinkinasen normaliseres, kan behandlingen genoptages med lavest mulige dosis og under tæt monitorering. Risiko for leverpåvirkning Selv om leverpåvirkning forekommer sjældent, anbefales forsigtighed ved tidligere leversygdom, leverinsufficiens og stort alkoholforbrug. ALAT bør måles ved symptomer, eller tilstedeværelsen af objektive fund tydende på leverpåvirkning. Dosisreduktion eller seponering ved...)

Pravastatinnatrium "Teva" (...ved disponering for type 2-diabetes. Type 2-diabetes disponerede patienter bør monitoreres nøje. Risiko for udvikling af myopati og rhabdomyolyse Ved prædisponerende faktorer for rhabdomyolyse (fx ældre > 65 år, kvinder, nedsat nyrefunktion, ukontrolleret hypothyroidisme, alkoholmisbrug, arvelige muskulære sygdomme i familien) bør kreatinkinase måles før behandlingen. Hvis koncentrationen er mere end 5 gange øverste normalgrænse, bør målingen gentages efter 5-7 dage for bekræftelse. Er koncentrationen stadig forhøjet, bør behandlingen ikke startes. Ved uforklarede muskelsmerter, -svaghed, -ømhed eller -kramper, især hvis de ledsages af utilpashed eller feber, skal behandling pauseres og P-kreatinkinase måles. Overvej om p-kreatininkinase stigningen kan skyldes andet (fx fysisk aktivitet), tilstedeværelse af myopati, hvis P-kreatininkinasen forbliver høj, og hav in mente kombinationsterapi eller andet medikament som årsag (mulig interaktion). Hvis muskelsymptomerne forsvinder og P-kreatinkinasen normaliseres, kan behandlingen genoptages med lavest mulige dosis og under tæt monitorering. Risiko for leverpåvirkning Selv om leverpåvirkning forekommer sjældent, anbefales forsigtighed ved tidligere leversygdom, leverinsufficiens og stort alkoholforbrug. ALAT bør måles ved symptomer, eller tilstedeværelsen af objektive fund tydende på leverpåvirkning. Dosisreduktion eller seponering ved...)

Pramipexol "Teva Pharma" (...vedligeholdelsesdosis. Patienten bør løbende udspørges og advares mod disse symptomer. Bør anvendes med forsigtighed ved aktuel eller tidligere: pleurapulmonale forandringer hypertension og kardiovaskulær sygdom samt ved samtidig behandling med lægemidler, der kan påvirke blodtrykket. På grund af risiko for ortostatisk hypotension bør blodtrykket kontrolleres både liggende og stående, især initialt. Bør ikke anvendes ved psykotiske lidelser. Patienter skal monitoreres regelmæssigt for udvikling af patologiske vane- og impulshandlinger samt mulig udvikling af mani eller delirium. Det anbefales at genoverveje behandlingen, hvis disse symptomer opstår. Desuden ses risiko for hallucinationer, især hos ældre. Bør ikke anvendes til børn med Tourettes syndrom. Patienterne skal kontrolleres regelmæssigt for evt. udvikling af mani og delirium. Der anbefales oftalmologisk undersøgelse, hvis der opstår synsforstyrrelser. Mulig øget risiko for udvikling af DAWS (dopaminabstinens-syndrom) hos patienter med impulskontrolforstyrrelser og ved anvendelse af høje doser. Se seponering. Ikke-motoriske bivirkninger kan forekomme under nedtrapning med dopaminagonister. Symptomer omfatter apati, angst, depression, træthed, svedtendens og smerter, som kan være svære. Patienter skal informeres herom inden nedtrapning af dopaminagonisten og monitoreres regelmæssigt derefter. Det kan være nødvendigt at øge pramipexol-dosis midlertidigt, hvis symptomerne er vedvarende. Pludseligt ophør med dopamin-behandling kan føre til udvikling af malignt neuroleptikasyndrom. Nogle patienter har rapporteret om forekomst af medicinrester i fæces, som ligner intakte pramipexol-depottabletter. Hvis patienter indberetter sådanne observationer, bør patientens respons på behandlingen revurderes. Risiko for antikolinerg belastning Pramipexol er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Pramipexol "Zentiva" (...vedligeholdelsesdosis. Patienten bør løbende udspørges og advares mod disse symptomer. Bør anvendes med forsigtighed ved aktuel eller tidligere: pleurapulmonale forandringer hypertension og kardiovaskulær sygdom samt ved samtidig behandling med lægemidler, der kan påvirke blodtrykket. På grund af risiko for ortostatisk hypotension bør blodtrykket kontrolleres både liggende og stående, især initialt. Bør ikke anvendes ved psykotiske lidelser. Patienter skal monitoreres regelmæssigt for udvikling af patologiske vane- og impulshandlinger samt mulig udvikling af mani eller delirium. Det anbefales at genoverveje behandlingen, hvis disse symptomer opstår. Desuden ses risiko for hallucinationer, især hos ældre. Bør ikke anvendes til børn med Tourettes syndrom. Patienterne skal kontrolleres regelmæssigt for evt. udvikling af mani og delirium. Der anbefales oftalmologisk undersøgelse, hvis der opstår synsforstyrrelser. Mulig øget risiko for udvikling af DAWS (dopaminabstinens-syndrom) hos patienter med impulskontrolforstyrrelser og ved anvendelse af høje doser. Se seponering. Ikke-motoriske bivirkninger kan forekomme under nedtrapning med dopaminagonister. Symptomer omfatter apati, angst, depression, træthed, svedtendens og smerter, som kan være svære. Patienter skal informeres herom inden nedtrapning af dopaminagonisten og monitoreres regelmæssigt derefter. Det kan være nødvendigt at øge pramipexol-dosis midlertidigt, hvis symptomerne er vedvarende. Pludseligt ophør med dopamin-behandling kan føre til udvikling af malignt neuroleptikasyndrom. Nogle patienter har rapporteret om forekomst af medicinrester i fæces, som ligner intakte pramipexol-depottabletter. Hvis patienter indberetter sådanne observationer, bør patientens respons på behandlingen revurderes. Risiko for antikolinerg belastning Pramipexol er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Pramipexole "Orion" (...vedligeholdelsesdosis. Patienten bør løbende udspørges og advares mod disse symptomer. Bør anvendes med forsigtighed ved aktuel eller tidligere: pleurapulmonale forandringer hypertension og kardiovaskulær sygdom samt ved samtidig behandling med lægemidler, der kan påvirke blodtrykket. På grund af risiko for ortostatisk hypotension bør blodtrykket kontrolleres både liggende og stående, især initialt. Bør ikke anvendes ved psykotiske lidelser. Patienter skal monitoreres regelmæssigt for udvikling af patologiske vane- og impulshandlinger samt mulig udvikling af mani eller delirium. Det anbefales at genoverveje behandlingen, hvis disse symptomer opstår. Desuden ses risiko for hallucinationer, især hos ældre. Bør ikke anvendes til børn med Tourettes syndrom. Patienterne skal kontrolleres regelmæssigt for evt. udvikling af mani og delirium. Der anbefales oftalmologisk undersøgelse, hvis der opstår synsforstyrrelser. Mulig øget risiko for udvikling af DAWS (dopaminabstinens-syndrom) hos patienter med impulskontrolforstyrrelser og ved anvendelse af høje doser. Se seponering. Ikke-motoriske bivirkninger kan forekomme under nedtrapning med dopaminagonister. Symptomer omfatter apati, angst, depression, træthed, svedtendens og smerter, som kan være svære. Patienter skal informeres herom inden nedtrapning af dopaminagonisten og monitoreres regelmæssigt derefter. Det kan være nødvendigt at øge pramipexol-dosis midlertidigt, hvis symptomerne er vedvarende. Pludseligt ophør med dopamin-behandling kan føre til udvikling af malignt neuroleptikasyndrom. Nogle patienter har rapporteret om forekomst af medicinrester i fæces, som ligner intakte pramipexol-depottabletter. Hvis patienter indberetter sådanne observationer, bør patientens respons på behandlingen revurderes. Risiko for antikolinerg belastning Pramipexol er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Glepark (...vedligeholdelsesdosis. Patienten bør løbende udspørges og advares mod disse symptomer. Bør anvendes med forsigtighed ved aktuel eller tidligere: pleurapulmonale forandringer hypertension og kardiovaskulær sygdom samt ved samtidig behandling med lægemidler, der kan påvirke blodtrykket. På grund af risiko for ortostatisk hypotension bør blodtrykket kontrolleres både liggende og stående, især initialt. Bør ikke anvendes ved psykotiske lidelser. Patienter skal monitoreres regelmæssigt for udvikling af patologiske vane- og impulshandlinger samt mulig udvikling af mani eller delirium. Det anbefales at genoverveje behandlingen, hvis disse symptomer opstår. Desuden ses risiko for hallucinationer, især hos ældre. Bør ikke anvendes til børn med Tourettes syndrom. Patienterne skal kontrolleres regelmæssigt for evt. udvikling af mani og delirium. Der anbefales oftalmologisk undersøgelse, hvis der opstår synsforstyrrelser. Mulig øget risiko for udvikling af DAWS (dopaminabstinens-syndrom) hos patienter med impulskontrolforstyrrelser og ved anvendelse af høje doser. Se Seponering. Ikke-motoriske bivirkninger kan forekomme under nedtrapning med dopaminagonister. Symptomer omfatter apati, angst, depression, træthed, svedtendens og smerter, som kan være svære. Patienter skal informeres herom inden nedtrapning af dopaminagonisten og monitoreres regelmæssigt derefter. Det kan være nødvendigt at øge pramipexol-dosis midlertidigt, hvis symptomerne er vedvarende. Pludseligt ophør med dopamin-behandling kan føre til udvikling af malignt neuroleptikasyndrom. Risiko for antikolinerg belastning Pramipexol er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Oprymea^® (...vedligeholdelsesdosis. Patienten bør løbende udspørges og advares mod disse symptomer. Bør anvendes med forsigtighed ved aktuel eller tidligere: pleurapulmonale forandringer hypertension og kardiovaskulær sygdom samt ved samtidig behandling med lægemidler, der kan påvirke blodtrykket. På grund af risiko for ortostatisk hypotension bør blodtrykket kontrolleres både liggende og stående, især initialt. Bør ikke anvendes ved psykotiske lidelser. Patienter skal monitoreres regelmæssigt for udvikling af patologiske vane- og impulshandlinger samt mulig udvikling af mani eller delirium. Det anbefales at genoverveje behandlingen, hvis disse symptomer opstår. Desuden ses risiko for hallucinationer, især hos ældre. Bør ikke anvendes til børn med Tourettes syndrom. Patienterne skal kontrolleres regelmæssigt for evt. udvikling af mani og delirium. Der anbefales oftalmologisk undersøgelse, hvis der opstår synsforstyrrelser. Mulig øget risiko for udvikling af DAWS (dopaminabstinens-syndrom) hos patienter med impulskontrolforstyrrelser og ved anvendelse af høje doser. Se Seponering. Ikke-motoriske bivirkninger kan forekomme under nedtrapning med dopaminagonister. Symptomer omfatter apati, angst, depression, træthed, svedtendens og smerter, som kan være svære. Patienter skal informeres herom inden nedtrapning af dopaminagonisten og monitoreres regelmæssigt derefter. Det kan være nødvendigt at øge pramipexol-dosis midlertidigt, hvis symptomerne er vedvarende. Pludseligt ophør med dopamin-behandling kan føre til udvikling af malignt neuroleptikasyndrom. Risiko for antikolinerg belastning Pramipexol er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Pramipexol "1A Farma" (...vedligeholdelsesdosis. Patienten bør løbende udspørges og advares mod disse symptomer. Bør anvendes med forsigtighed ved aktuel eller tidligere: pleurapulmonale forandringer hypertension og kardiovaskulær sygdom samt ved samtidig behandling med lægemidler, der kan påvirke blodtrykket. På grund af risiko for ortostatisk hypotension bør blodtrykket kontrolleres både liggende og stående, især initialt. Bør ikke anvendes ved psykotiske lidelser. Patienter skal monitoreres regelmæssigt for udvikling af patologiske vane- og impulshandlinger samt mulig udvikling af mani eller delirium. Det anbefales at genoverveje behandlingen, hvis disse symptomer opstår. Desuden ses risiko for hallucinationer, især hos ældre. Bør ikke anvendes til børn med Tourettes syndrom. Patienterne skal kontrolleres regelmæssigt for evt. udvikling af mani og delirium. Der anbefales oftalmologisk undersøgelse, hvis der opstår synsforstyrrelser. Mulig øget risiko for udvikling af DAWS (dopaminabstinens-syndrom) hos patienter med impulskontrolforstyrrelser og ved anvendelse af høje doser. Se seponering. Ikke-motoriske bivirkninger kan forekomme under nedtrapning med dopaminagonister. Symptomer omfatter apati, angst, depression, træthed, svedtendens og smerter, som kan være svære. Patienter skal informeres herom inden nedtrapning af dopaminagonisten og monitoreres regelmæssigt derefter. Det kan være nødvendigt at øge pramipexol-dosis midlertidigt, hvis symptomerne er vedvarende. Pludseligt ophør med dopamin-behandling kan føre til udvikling af malignt neuroleptikasyndrom. Risiko for antikolinerg belastning Pramipexol er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Pramipexol "Aurobindo" (...vedligeholdelsesdosis. Patienten bør løbende udspørges og advares mod disse symptomer. Bør anvendes med forsigtighed ved aktuel eller tidligere: pleurapulmonale forandringer hypertension og kardiovaskulær sygdom samt ved samtidig behandling med lægemidler, der kan påvirke blodtrykket. På grund af risiko for ortostatisk hypotension bør blodtrykket kontrolleres både liggende og stående, især initialt. Bør ikke anvendes ved psykotiske lidelser. Patienter skal monitoreres regelmæssigt for udvikling af patologiske vane- og impulshandlinger samt mulig udvikling af mani eller delirium. Det anbefales at genoverveje behandlingen, hvis disse symptomer opstår. Desuden ses risiko for hallucinationer, især hos ældre. Bør ikke anvendes til børn med Tourettes syndrom. Patienterne skal kontrolleres regelmæssigt for evt. udvikling af mani og delirium. Der anbefales oftalmologisk undersøgelse, hvis der opstår synsforstyrrelser. Mulig øget risiko for udvikling af DAWS (dopaminabstinens-syndrom) hos patienter med impulskontrolforstyrrelser og ved anvendelse af høje doser. Se seponering. Ikke-motoriske bivirkninger kan forekomme under nedtrapning med dopaminagonister. Symptomer omfatter apati, angst, depression, træthed, svedtendens og smerter, som kan være svære. Patienter skal informeres herom inden nedtrapning af dopaminagonisten og monitoreres regelmæssigt derefter. Det kan være nødvendigt at øge pramipexol-dosis midlertidigt, hvis symptomerne er vedvarende. Pludseligt ophør med dopamin-behandling kan føre til udvikling af malignt neuroleptikasyndrom. Risiko for antikolinerg belastning Pramipexol er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Pramipexol "Ebb Medical" (...vedligeholdelsesdosis. Patienten bør løbende udspørges og advares mod disse symptomer. Bør anvendes med forsigtighed ved aktuel eller tidligere: pleurapulmonale forandringer hypertension og kardiovaskulær sygdom samt ved samtidig behandling med lægemidler, der kan påvirke blodtrykket. På grund af risiko for ortostatisk hypotension bør blodtrykket kontrolleres både liggende og stående, især initialt. Bør ikke anvendes ved psykotiske lidelser. Patienter skal monitoreres regelmæssigt for udvikling af patologiske vane- og impulshandlinger samt mulig udvikling af mani eller delirium. Det anbefales at genoverveje behandlingen, hvis disse symptomer opstår. Desuden ses risiko for hallucinationer, især hos ældre. Bør ikke anvendes til børn med Tourettes syndrom. Patienterne skal kontrolleres regelmæssigt for evt. udvikling af mani og delirium. Der anbefales oftalmologisk undersøgelse, hvis der opstår synsforstyrrelser. Mulig øget risiko for udvikling af DAWS (dopaminabstinens-syndrom) hos patienter med impulskontrolforstyrrelser og ved anvendelse af høje doser. Se seponering. Ikke-motoriske bivirkninger kan forekomme under nedtrapning med dopaminagonister. Symptomer omfatter apati, angst, depression, træthed, svedtendens og smerter, som kan være svære. Patienter skal informeres herom inden nedtrapning af dopaminagonisten og monitoreres regelmæssigt derefter. Det kan være nødvendigt at øge pramipexol-dosis midlertidigt, hvis symptomerne er vedvarende. Pludseligt ophør med dopamin-behandling kan føre til udvikling af malignt neuroleptikasyndrom. Risiko for antikolinerg belastning Pramipexol er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Pramipexol "Stada" (...vedligeholdelsesdosis. Patienten bør løbende udspørges og advares mod disse symptomer. Bør anvendes med forsigtighed ved aktuel eller tidligere: pleurapulmonale forandringer hypertension og kardiovaskulær sygdom samt ved samtidig behandling med lægemidler, der kan påvirke blodtrykket. På grund af risiko for ortostatisk hypotension bør blodtrykket kontrolleres både liggende og stående, især initialt. Bør ikke anvendes ved psykotiske lidelser. Patienter skal monitoreres regelmæssigt for udvikling af patologiske vane- og impulshandlinger samt mulig udvikling af mani eller delirium. Det anbefales at genoverveje behandlingen, hvis disse symptomer opstår. Desuden ses risiko for hallucinationer, især hos ældre. Bør ikke anvendes til børn med Tourettes syndrom. Patienterne skal kontrolleres regelmæssigt for evt. udvikling af mani og delirium. Der anbefales oftalmologisk undersøgelse, hvis der opstår synsforstyrrelser. Mulig øget risiko for udvikling af DAWS (dopaminabstinens-syndrom) hos patienter med impulskontrolforstyrrelser og ved anvendelse af høje doser. Se seponering. Ikke-motoriske bivirkninger kan forekomme under nedtrapning med dopaminagonister. Symptomer omfatter apati, angst, depression, træthed, svedtendens og smerter, som kan være svære. Patienter skal informeres herom inden nedtrapning af dopaminagonisten og monitoreres regelmæssigt derefter. Det kan være nødvendigt at øge pramipexol-dosis midlertidigt, hvis symptomerne er vedvarende. Pludseligt ophør med dopamin-behandling kan føre til udvikling af malignt neuroleptikasyndrom. Risiko for antikolinerg belastning Pramipexol er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Pramipexol "Viatris" (...vedligeholdelsesdosis. Patienten bør løbende udspørges og advares mod disse symptomer. Bør anvendes med forsigtighed ved aktuel eller tidligere: pleurapulmonale forandringer hypertension og kardiovaskulær sygdom samt ved samtidig behandling med lægemidler, der kan påvirke blodtrykket. På grund af risiko for ortostatisk hypotension bør blodtrykket kontrolleres både liggende og stående, især initialt. Bør ikke anvendes ved psykotiske lidelser. Patienter skal monitoreres regelmæssigt for udvikling af patologiske vane- og impulshandlinger samt mulig udvikling af mani eller delirium. Det anbefales at genoverveje behandlingen, hvis disse symptomer opstår. Desuden ses risiko for hallucinationer, især hos ældre. Bør ikke anvendes til børn med Tourettes syndrom. Patienterne skal kontrolleres regelmæssigt for evt. udvikling af mani og delirium. Der anbefales oftalmologisk undersøgelse, hvis der opstår synsforstyrrelser. Mulig øget risiko for udvikling af DAWS (dopaminabstinens-syndrom) hos patienter med impulskontrolforstyrrelser og ved anvendelse af høje doser. Se seponering. Ikke-motoriske bivirkninger kan forekomme under nedtrapning med dopaminagonister. Symptomer omfatter apati, angst, depression, træthed, svedtendens og smerter, som kan være svære. Patienter skal informeres herom inden nedtrapning af dopaminagonisten og monitoreres regelmæssigt derefter. Det kan være nødvendigt at øge pramipexol-dosis midlertidigt, hvis symptomerne er vedvarende. Pludseligt ophør med dopamin-behandling kan føre til udvikling af malignt neuroleptikasyndrom. Risiko for antikolinerg belastning Pramipexol er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Sifrol^® (...vedligeholdelsesdosis. Patienten bør løbende udspørges og advares mod disse symptomer. Bør anvendes med forsigtighed ved aktuel eller tidligere: pleurapulmonale forandringer hypertension og kardiovaskulær sygdom samt ved samtidig behandling med lægemidler, der kan påvirke blodtrykket. På grund af risiko for ortostatisk hypotension bør blodtrykket kontrolleres både liggende og stående, især initialt. Bør ikke anvendes ved psykotiske lidelser. Patienter skal monitoreres regelmæssigt for udvikling af patologiske vane- og impulshandlinger samt mulig udvikling af mani eller delirium. Det anbefales at genoverveje behandlingen, hvis disse symptomer opstår. Desuden ses risiko for hallucinationer, især hos ældre. Bør ikke anvendes til børn med Tourettes syndrom. Patienterne skal kontrolleres regelmæssigt for evt. udvikling af mani og delirium. Der anbefales oftalmologisk undersøgelse, hvis der opstår synsforstyrrelser. Mulig øget risiko for udvikling af DAWS (dopaminabstinens-syndrom) hos patienter med impulskontrolforstyrrelser og ved anvendelse af høje doser. Se seponering. Ikke-motoriske bivirkninger kan forekomme under nedtrapning med dopaminagonister. Symptomer omfatter apati, angst, depression, træthed, svedtendens og smerter, som kan være svære. Patienter skal informeres herom inden nedtrapning af dopaminagonisten og monitoreres regelmæssigt derefter. Det kan være nødvendigt at øge pramipexol-dosis midlertidigt, hvis symptomerne er vedvarende. Pludseligt ophør med dopamin-behandling kan føre til udvikling af malignt neuroleptikasyndrom. Risiko for antikolinerg belastning Pramipexol er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination...)

Indapamid "2care4" (...ved samtidig indgift af loop-diuretika, thiazider, glukokortikoider, β 2 -agonister og amphotericin B pga. synergistisk virkning. Kombination bør undgås. Virkningen af hjerteglykosider og ikke-depolariserende neuromuskulære blokkere kan forstærkes ved samtidig indgift af indapamid. Risiko for lithiumintoksikation ved samtidig indgift af lithium, serum-lithium bør kontrolleres. Ved samtidig behandling med NSAID-præparater inkl. ASA ≥ 3 g/dag er der risiko for nedsat antihypertensiv effekt af indapamid. Forsigtighed ved...)

Indapamid "Teva" (...ved samtidig indgift af loop-diuretika, thiazider, glukokortikoider, β 2 -agonister og amphotericin B pga. synergistisk virkning. Kombination bør undgås. Virkningen af hjerteglykosider og ikke-depolariserende neuromuskulære blokkere kan forstærkes ved samtidig indgift af indapamid. Risiko for lithiumintoksikation ved samtidig indgift af lithium, serum-lithium bør kontrolleres. Ved samtidig behandling med NSAID-præparater inkl. ASA ≥ 3 g/dag er der risiko for nedsat antihypertensiv effekt af indapamid. Forsigtighed ved...)

Natrilix^® Retard (...ved samtidig indgift af loop-diuretika, thiazider, glukokortikoider, β 2 -agonister og amphotericin B pga. synergistisk virkning. Kombination bør undgås. Virkningen af hjerteglykosider og ikke-depolariserende neuromuskulære blokkere kan forstærkes ved samtidig indgift af indapamid. Risiko for lithiumintoksikation ved samtidig indgift af lithium, serum-lithium bør kontrolleres. Ved samtidig behandling med NSAID-præparater inkl. ASA ≥ 3 g/dag er der risiko for nedsat antihypertensiv effekt af indapamid. Forsigtighed ved...)

Exelon^® (...ved samtidig indgift af tolterodin, hvilket muligvis alene skyldes den antikolinerge effekt af tolterodin. Forsigtighed vedkombination med β-receptorblokerende midler pga. øget risiko for bradykardi samt vedkombination...)

Nimvastid^® (...ved samtidig indgift af tolterodin, hvilket muligvis alene skyldes den antikolinerge effekt af tolterodin. Forsigtighed vedkombination med β-receptorblokerende midler pga. øget risiko for bradykardi samt vedkombination...)

Rigmin^® (...ved samtidig indgift af tolterodin, hvilket muligvis alene skyldes den antikolinerge effekt af tolterodin. Forsigtighed vedkombination med β-receptorblokerende midler pga. øget risiko for bradykardi samt vedkombination...)

Rivastigmin "Orion" (...ved samtidig indgift af tolterodin, hvilket muligvis alene skyldes den antikolinerge effekt af tolterodin. Forsigtighed vedkombination med β-receptorblokerende midler pga. øget risiko for bradykardi samt vedkombination...)

Rivastigmin "Stada Arzneimittel" (...ved samtidig indgift af tolterodin, hvilket muligvis alene skyldes den antikolinerge effekt af tolterodin. Forsigtighed vedkombination med β-receptorblokerende midler pga. øget risiko for bradykardi samt vedkombination...)

Rivastigmin "Viatris" (...ved samtidig indgift af tolterodin, hvilket muligvis alene skyldes den antikolinerge effekt af tolterodin. Forsigtighed vedkombination med β-receptorblokerende midler pga. øget risiko for bradykardi samt vedkombination...)

Rivastor (...ved samtidig indgift af tolterodin, hvilket muligvis alene skyldes den antikolinerge effekt af tolterodin. Forsigtighed vedkombination med β-receptorblokerende midler pga. øget risiko for bradykardi samt vedkombination...)

Crestor^® (...Kombinationen er kontraindiceret. Sofosbuvir/velpatasvir/voxilaprevir øger AUC for rosuvastatin ca. 7 gange. Kombinationen er kontraindiceret. Darolutamid øger AUC for rosuvastatin ca. 5 gange. Kombinationen bør undgås. Gemfibrozil øger AUC og den maksimale plasmakoncentration for rosuvastatin ca 2 gange. Proteasehæmmere kan øge AUC og plasmakoncentrationen af rosuvastatin kraftigt. Ved samtidig indgift af kombinationen atazanavir/ritonavir er set øgning af AUC med 7 gange og den maksimale plasmakoncentration med 3 gange. Dosisjustering af rosuvastatin anbefales vedkombinationer, som kan øge AUC. Generelt anbefales en startdosis på 5 mg dgl. og en maksimaldosis svarende til 40 mg dgl. uden interaktion - fx en maksimal rosuvastatindosis på 20 mg dgl. vedkombination med gemfibrozil (specialistopgave) eller lopinavir/ritonavir. Øget risiko for myopati vedkombination med gemfibrozil, fibrater og lipidsænkende doser af nicotinsyre . Ved samtidig brug af fusidin kan der ses øget risiko for rhabdomyolyse. Rosuvastatin-behandlingen bør pauseres ved behandling med systemisk fusidin og først genoptages 7 dage efter sidste fusidindosis. Antacida indeholdende aluminium eller magnesium nedsætter plasmakoncentrationen af rosuvastin med ca. 50 %. De bør derfor indtages ca. 2 timer efter rosuvastatin. Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden med 40-50 %, hvorfor statiner og anionbyttere skal indtages med mindst 4 timers interval. Rosuvastatin kan øge virkningen af vitamin K-antagonister. Forsigtighed ved...)

Rosuvastatin "Accord" - Udgået: 19-01-2026 (...Kombinationen er kontraindiceret. Sofosbuvir/velpatasvir/voxilaprevir øger AUC for rosuvastatin ca. 7 gange. Kombinationen er kontraindiceret. Darolutamid øger AUC for rosuvastatin ca. 5 gange. Kombinationen bør undgås. Gemfibrozil øger AUC og den maksimale plasmakoncentration for rosuvastatin ca 2 gange. Proteasehæmmere kan øge AUC og plasmakoncentrationen af rosuvastatin kraftigt. Ved samtidig indgift af kombinationen atazanavir/ritonavir er set øgning af AUC med 7 gange og den maksimale plasmakoncentration med 3 gange. Dosisjustering af rosuvastatin anbefales vedkombinationer, som kan øge AUC. Generelt anbefales en startdosis på 5 mg dgl. og en maksimaldosis svarende til 40 mg dgl. uden interaktion - fx en maksimal rosuvastatindosis på 20 mg dgl. vedkombination med gemfibrozil (specialistopgave) eller lopinavir/ritonavir. Øget risiko for myopati vedkombination med gemfibrozil, fibrater og lipidsænkende doser af nicotinsyre . Ved samtidig brug af fusidin kan der ses øget risiko for rhabdomyolyse. Rosuvastatin-behandlingen bør pauseres ved behandling med systemisk fusidin og først genoptages 7 dage efter sidste fusidindosis. Antacida indeholdende aluminium eller magnesium nedsætter plasmakoncentrationen af rosuvastin med ca. 50 %. De bør derfor indtages ca. 2 timer efter rosuvastatin. Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden med 40-50 %, hvorfor statiner og anionbyttere skal indtages med mindst 4 timers interval. Rosuvastatin kan øge virkningen af vitamin K-antagonister. Forsigtighed ved...)

Rosuvastatin "Glenmark" (...Kombinationen er kontraindiceret. Sofosbuvir/velpatasvir/voxilaprevir øger AUC for rosuvastatin ca. 7 gange. Kombinationen er kontraindiceret. Darolutamid øger AUC for rosuvastatin ca. 5 gange. Kombinationen bør undgås. Gemfibrozil øger AUC og den maksimale plasmakoncentration for rosuvastatin ca 2 gange. Proteasehæmmere kan øge AUC og plasmakoncentrationen af rosuvastatin kraftigt. Ved samtidig indgift af kombinationen atazanavir/ritonavir er set øgning af AUC med 7 gange og den maksimale plasmakoncentration med 3 gange. Dosisjustering af rosuvastatin anbefales vedkombinationer, som kan øge AUC. Generelt anbefales en startdosis på 5 mg dgl. og en maksimaldosis svarende til 40 mg dgl. uden interaktion - fx en maksimal rosuvastatindosis på 20 mg dgl. vedkombination med gemfibrozil (specialistopgave) eller lopinavir/ritonavir. Øget risiko for myopati vedkombination med gemfibrozil, fibrater og lipidsænkende doser af nicotinsyre . Ved samtidig brug af fusidin kan der ses øget risiko for rhabdomyolyse. Rosuvastatin-behandlingen bør pauseres ved behandling med systemisk fusidin og først genoptages 7 dage efter sidste fusidindosis. Antacida indeholdende aluminium eller magnesium nedsætter plasmakoncentrationen af rosuvastin med ca. 50 %. De bør derfor indtages ca. 2 timer efter rosuvastatin. Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden med 40-50 %, hvorfor statiner og anionbyttere skal indtages med mindst 4 timers interval. Rosuvastatin kan øge virkningen af vitamin K-antagonister. Forsigtighed ved...)

Rosuvastatin "Krka d.d." (...Kombinationen er kontraindiceret. Sofosbuvir/velpatasvir/voxilaprevir øger AUC for rosuvastatin ca. 7 gange. Kombinationen er kontraindiceret. Darolutamid øger AUC for rosuvastatin ca. 5 gange. Kombinationen bør undgås. Gemfibrozil øger AUC og den maksimale plasmakoncentration for rosuvastatin ca 2 gange. Proteasehæmmere kan øge AUC og plasmakoncentrationen af rosuvastatin kraftigt. Ved samtidig indgift af kombinationen atazanavir/ritonavir er set øgning af AUC med 7 gange og den maksimale plasmakoncentration med 3 gange. Dosisjustering af rosuvastatin anbefales vedkombinationer, som kan øge AUC. Generelt anbefales en startdosis på 5 mg dgl. og en maksimaldosis svarende til 40 mg dgl. uden interaktion - fx en maksimal rosuvastatindosis på 20 mg dgl. vedkombination med gemfibrozil (specialistopgave) eller lopinavir/ritonavir. Øget risiko for myopati vedkombination med gemfibrozil, fibrater og lipidsænkende doser af nicotinsyre . Ved samtidig brug af fusidin kan der ses øget risiko for rhabdomyolyse. Rosuvastatin-behandlingen bør pauseres ved behandling med systemisk fusidin og først genoptages 7 dage efter sidste fusidindosis. Antacida indeholdende aluminium eller magnesium nedsætter plasmakoncentrationen af rosuvastin med ca. 50 %. De bør derfor indtages ca. 2 timer efter rosuvastatin. Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden med 40-50 %, hvorfor statiner og anionbyttere skal indtages med mindst 4 timers interval. Rosuvastatin kan øge virkningen af vitamin K-antagonister. Forsigtighed ved...)

Rosuvastatin "Medical Valley" (...Kombinationen er kontraindiceret. Sofosbuvir/velpatasvir/voxilaprevir øger AUC for rosuvastatin ca. 7 gange. Kombinationen er kontraindiceret. Darolutamid øger AUC for rosuvastatin ca. 5 gange. Kombinationen bør undgås. Gemfibrozil øger AUC og den maksimale plasmakoncentration for rosuvastatin ca 2 gange. Proteasehæmmere kan øge AUC og plasmakoncentrationen af rosuvastatin kraftigt. Ved samtidig indgift af kombinationen atazanavir/ritonavir er set øgning af AUC med 7 gange og den maksimale plasmakoncentration med 3 gange. Dosisjustering af rosuvastatin anbefales vedkombinationer, som kan øge AUC. Generelt anbefales en startdosis på 5 mg dgl. og en maksimaldosis svarende til 40 mg dgl. uden interaktion - fx en maksimal rosuvastatindosis på 20 mg dgl. vedkombination med gemfibrozil (specialistopgave) eller lopinavir/ritonavir. Øget risiko for myopati vedkombination med gemfibrozil, fibrater og lipidsænkende doser af nicotinsyre . Ved samtidig brug af fusidin kan der ses øget risiko for rhabdomyolyse. Rosuvastatin-behandlingen bør pauseres ved behandling med systemisk fusidin og først genoptages 7 dage efter sidste fusidindosis. Antacida indeholdende aluminium eller magnesium nedsætter plasmakoncentrationen af rosuvastin med ca. 50 %. De bør derfor indtages ca. 2 timer efter rosuvastatin. Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden med 40-50 %, hvorfor statiner og anionbyttere skal indtages med mindst 4 timers interval. Rosuvastatin kan øge virkningen af vitamin K-antagonister. Forsigtighed ved...)

Rosuvastatin "Sandoz" (...Kombinationen er kontraindiceret. Sofosbuvir/velpatasvir/voxilaprevir øger AUC for rosuvastatin ca. 7 gange. Kombinationen er kontraindiceret. Darolutamid øger AUC for rosuvastatin ca. 5 gange. Kombinationen bør undgås. Gemfibrozil øger AUC og den maksimale plasmakoncentration for rosuvastatin ca 2 gange. Proteasehæmmere kan øge AUC og plasmakoncentrationen af rosuvastatin kraftigt. Ved samtidig indgift af kombinationen atazanavir/ritonavir er set øgning af AUC med 7 gange og den maksimale plasmakoncentration med 3 gange. Dosisjustering af rosuvastatin anbefales vedkombinationer, som kan øge AUC. Generelt anbefales en startdosis på 5 mg dgl. og en maksimaldosis svarende til 40 mg dgl. uden interaktion - fx en maksimal rosuvastatindosis på 20 mg dgl. vedkombination med gemfibrozil (specialistopgave) eller lopinavir/ritonavir. Øget risiko for myopati vedkombination med gemfibrozil, fibrater og lipidsænkende doser af nicotinsyre . Ved samtidig brug af fusidin kan der ses øget risiko for rhabdomyolyse. Rosuvastatin-behandlingen bør pauseres ved behandling med systemisk fusidin og først genoptages 7 dage efter sidste fusidindosis. Antacida indeholdende aluminium eller magnesium nedsætter plasmakoncentrationen af rosuvastin med ca. 50 %. De bør derfor indtages ca. 2 timer efter rosuvastatin. Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden med 40-50 %, hvorfor statiner og anionbyttere skal indtages med mindst 4 timers interval. Rosuvastatin kan øge virkningen af vitamin K-antagonister. Forsigtighed ved...)

Rosuvastatin "Stada" (...Kombinationen er kontraindiceret. Sofosbuvir/velpatasvir/voxilaprevir øger AUC for rosuvastatin ca. 7 gange. Kombinationen er kontraindiceret. Darolutamid øger AUC for rosuvastatin ca. 5 gange. Kombinationen bør undgås. Gemfibrozil øger AUC og den maksimale plasmakoncentration for rosuvastatin ca 2 gange. Proteasehæmmere kan øge AUC og plasmakoncentrationen af rosuvastatin kraftigt. Ved samtidig indgift af kombinationen atazanavir/ritonavir er set øgning af AUC med 7 gange og den maksimale plasmakoncentration med 3 gange. Dosisjustering af rosuvastatin anbefales vedkombinationer, som kan øge AUC. Generelt anbefales en startdosis på 5 mg dgl. og en maksimaldosis svarende til 40 mg dgl. uden interaktion - fx en maksimal rosuvastatindosis på 20 mg dgl. vedkombination med gemfibrozil (specialistopgave) eller lopinavir/ritonavir. Øget risiko for myopati vedkombination med gemfibrozil, fibrater og lipidsænkende doser af nicotinsyre . Ved samtidig brug af fusidin kan der ses øget risiko for rhabdomyolyse. Rosuvastatin-behandlingen bør pauseres ved behandling med systemisk fusidin og først genoptages 7 dage efter sidste fusidindosis. Antacida indeholdende aluminium eller magnesium nedsætter plasmakoncentrationen af rosuvastin med ca. 50 %. De bør derfor indtages ca. 2 timer efter rosuvastatin. Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden med 40-50 %, hvorfor statiner og anionbyttere skal indtages med mindst 4 timers interval. Rosuvastatin kan øge virkningen af vitamin K-antagonister. Forsigtighed ved...)

Rosuvastatin "Teva" (...Kombinationen er kontraindiceret. Sofosbuvir/velpatasvir/voxilaprevir øger AUC for rosuvastatin ca. 7 gange. Kombinationen er kontraindiceret. Darolutamid øger AUC for rosuvastatin ca. 5 gange. Kombinationen bør undgås. Gemfibrozil øger AUC og den maksimale plasmakoncentration for rosuvastatin ca 2 gange. Proteasehæmmere kan øge AUC og plasmakoncentrationen af rosuvastatin kraftigt. Ved samtidig indgift af kombinationen atazanavir/ritonavir er set øgning af AUC med 7 gange og den maksimale plasmakoncentration med 3 gange. Dosisjustering af rosuvastatin anbefales vedkombinationer, som kan øge AUC. Generelt anbefales en startdosis på 5 mg dgl. og en maksimaldosis svarende til 40 mg dgl. uden interaktion - fx en maksimal rosuvastatindosis på 20 mg dgl. vedkombination med gemfibrozil (specialistopgave) eller lopinavir/ritonavir. Øget risiko for myopati vedkombination med gemfibrozil, fibrater og lipidsænkende doser af nicotinsyre . Ved samtidig brug af fusidin kan der ses øget risiko for rhabdomyolyse. Rosuvastatin-behandlingen bør pauseres ved behandling med systemisk fusidin og først genoptages 7 dage efter sidste fusidindosis. Antacida indeholdende aluminium eller magnesium nedsætter plasmakoncentrationen af rosuvastin med ca. 50 %. De bør derfor indtages ca. 2 timer efter rosuvastatin. Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden med 40-50 %, hvorfor statiner og anionbyttere skal indtages med mindst 4 timers interval. Rosuvastatin kan øge virkningen af vitamin K-antagonister. Forsigtighed ved...)

Rosuvastatin "Viatris" (...Kombinationen er kontraindiceret. Sofosbuvir/velpatasvir/voxilaprevir øger AUC for rosuvastatin ca. 7 gange. Kombinationen er kontraindiceret. Darolutamid øger AUC for rosuvastatin ca. 5 gange. Kombinationen bør undgås. Gemfibrozil øger AUC og den maksimale plasmakoncentration for rosuvastatin ca 2 gange. Proteasehæmmere kan øge AUC og plasmakoncentrationen af rosuvastatin kraftigt. Ved samtidig indgift af kombinationen atazanavir/ritonavir er set øgning af AUC med 7 gange og den maksimale plasmakoncentration med 3 gange. Dosisjustering af rosuvastatin anbefales vedkombinationer, som kan øge AUC. Generelt anbefales en startdosis på 5 mg dgl. og en maksimaldosis svarende til 40 mg dgl. uden interaktion - fx en maksimal rosuvastatindosis på 20 mg dgl. vedkombination med gemfibrozil (specialistopgave) eller lopinavir/ritonavir. Øget risiko for myopati vedkombination med gemfibrozil, fibrater og lipidsænkende doser af nicotinsyre . Ved samtidig brug af fusidin kan der ses øget risiko for rhabdomyolyse. Rosuvastatin-behandlingen bør pauseres ved behandling med systemisk fusidin og først genoptages 7 dage efter sidste fusidindosis. Antacida indeholdende aluminium eller magnesium nedsætter plasmakoncentrationen af rosuvastin med ca. 50 %. De bør derfor indtages ca. 2 timer efter rosuvastatin. Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden med 40-50 %, hvorfor statiner og anionbyttere skal indtages med mindst 4 timers interval. Rosuvastatin kan øge virkningen af vitamin K-antagonister. Forsigtighed ved...)

Rosuvastatin "Zentiva" (...Kombinationen er kontraindiceret. Sofosbuvir/velpatasvir/voxilaprevir øger AUC for rosuvastatin ca. 7 gange. Kombinationen er kontraindiceret. Darolutamid øger AUC for rosuvastatin ca. 5 gange. Kombinationen bør undgås. Gemfibrozil øger AUC og den maksimale plasmakoncentration for rosuvastatin ca 2 gange. Proteasehæmmere kan øge AUC og plasmakoncentrationen af rosuvastatin kraftigt. Ved samtidig indgift af kombinationen atazanavir/ritonavir er set øgning af AUC med 7 gange og den maksimale plasmakoncentration med 3 gange. Dosisjustering af rosuvastatin anbefales vedkombinationer, som kan øge AUC. Generelt anbefales en startdosis på 5 mg dgl. og en maksimaldosis svarende til 40 mg dgl. uden interaktion - fx en maksimal rosuvastatindosis på 20 mg dgl. vedkombination med gemfibrozil (specialistopgave) eller lopinavir/ritonavir. Øget risiko for myopati vedkombination med gemfibrozil, fibrater og lipidsænkende doser af nicotinsyre . Ved samtidig brug af fusidin kan der ses øget risiko for rhabdomyolyse. Rosuvastatin-behandlingen bør pauseres ved behandling med systemisk fusidin og først genoptages 7 dage efter sidste fusidindosis. Antacida indeholdende aluminium eller magnesium nedsætter plasmakoncentrationen af rosuvastin med ca. 50 %. De bør derfor indtages ca. 2 timer efter rosuvastatin. Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden med 40-50 %, hvorfor statiner og anionbyttere skal indtages med mindst 4 timers interval. Rosuvastatin kan øge virkningen af vitamin K-antagonister. Forsigtighed ved...)

Roximstad (...ved symptomer såsom kvalme, opkastning, diarré, hovedpine eller svimmelhed; digitalis-glykosid-toksicitet kan også udløse lednings-forstyrrelser og/eller forstyrrelse af hjerterytmen. Patienter i behandling med roxithromycin og digoxin eller andet digitalis-glykosid bør derfor EKG-monitoreres, og serumkoncentrationen af digitalis-glykosid bør kontrolleres. Dette er obligatorisk, hvis der forekommer symptomer, som kan tyde på digitalis-glykosid-overdosering. Risiko for øgede cyclosporin- og kreatininkoncentrationer i blodet. Der bør udføres bestemmelse af cyclosporinkoncentration i blodet, nyrefunktionstest og dosisjustering både under den samtidige behandling og efter makrolidbehandling er seponeret. Kan øge koncentrationen og dermed virkningen af midazolam. Ved samtidig brug af statiner er der risiko for muskelrelaterede bivirkninger, fx rhabdomyolyse. Derfor bør patienten undersøges for tegn og symptomer på myopati. Visse antibiotika kan i sjældne tilfælde nedsætte virkningen af orale antikonceptiva ved interferens med den bakterielle hydrolyse af steroid konjugater i mave-tarmsystemet og derved reducere reabsorptionen af ukonjugeret steroid. Forsigtighed ved...)

Roxithromycin "2care4" - Udgået: 30-03-2026 (...ved symptomer såsom kvalme, opkastning, diarré, hovedpine eller svimmelhed; digitalis-glykosid-toksicitet kan også udløse lednings-forstyrrelser og/eller forstyrrelse af hjerterytmen. Patienter i behandling med roxithromycin og digoxin eller andet digitalis-glykosid bør derfor EKG-monitoreres, og serumkoncentrationen af digitalis-glykosid bør kontrolleres. Dette er obligatorisk, hvis der forekommer symptomer, som kan tyde på digitalis-glykosid-overdosering. Risiko for øgede cyclosporin- og kreatininkoncentrationer i blodet. Der bør udføres bestemmelse af cyclosporinkoncentration i blodet, nyrefunktionstest og dosisjustering både under den samtidige behandling og efter makrolidbehandling er seponeret. Kan øge koncentrationen og dermed virkningen af midazolam. Ved samtidig brug af statiner er der risiko for muskelrelaterede bivirkninger, fx rhabdomyolyse. Derfor bør patienten undersøges for tegn og symptomer på myopati. Visse antibiotika kan i sjældne tilfælde nedsætte virkningen af orale antikonceptiva ved interferens med den bakterielle hydrolyse af steroid konjugater i mave-tarmsystemet og derved reducere reabsorptionen af ukonjugeret steroid. Forsigtighed ved...)

Roxithromycin "Epione" (...ved symptomer såsom kvalme, opkastning, diarré, hovedpine eller svimmelhed; digitalis-glykosid-toksicitet kan også udløse lednings-forstyrrelser og/eller forstyrrelse af hjerterytmen. Patienter i behandling med roxithromycin og digoxin eller andet digitalis-glykosid bør derfor EKG-monitoreres, og serumkoncentrationen af digitalis-glykosid bør kontrolleres. Dette er obligatorisk, hvis der forekommer symptomer, som kan tyde på digitalis-glykosid-overdosering. Risiko for øgede cyclosporin- og kreatininkoncentrationer i blodet. Der bør udføres bestemmelse af cyclosporinkoncentration i blodet, nyrefunktionstest og dosisjustering både under den samtidige behandling og efter makrolidbehandling er seponeret. Kan øge koncentrationen og dermed virkningen af midazolam. Ved samtidig brug af statiner er der risiko for muskelrelaterede bivirkninger, fx rhabdomyolyse. Derfor bør patienten undersøges for tegn og symptomer på myopati. Visse antibiotika kan i sjældne tilfælde nedsætte virkningen af orale antikonceptiva ved interferens med den bakterielle hydrolyse af steroid konjugater i mave-tarmsystemet og derved reducere reabsorptionen af ukonjugeret steroid. Forsigtighed ved...)

Roxithromycin "Medical Valley" (...ved symptomer såsom kvalme, opkastning, diarré, hovedpine eller svimmelhed; digitalis-glykosid-toksicitet kan også udløse lednings-forstyrrelser og/eller forstyrrelse af hjerterytmen. Patienter i behandling med roxithromycin og digoxin eller andet digitalis-glykosid bør derfor EKG-monitoreres, og serumkoncentrationen af digitalis-glykosid bør kontrolleres. Dette er obligatorisk, hvis der forekommer symptomer, som kan tyde på digitalis-glykosid-overdosering. Risiko for øgede cyclosporin- og kreatininkoncentrationer i blodet. Der bør udføres bestemmelse af cyclosporinkoncentration i blodet, nyrefunktionstest og dosisjustering både under den samtidige behandling og efter makrolidbehandling er seponeret. Kan øge koncentrationen og dermed virkningen af midazolam. Ved samtidig brug af statiner er der risiko for muskelrelaterede bivirkninger, fx rhabdomyolyse. Derfor bør patienten undersøges for tegn og symptomer på myopati. Visse antibiotika kan i sjældne tilfælde nedsætte virkningen af orale antikonceptiva ved interferens med den bakterielle hydrolyse af steroid konjugater i mave-tarmsystemet og derved reducere reabsorptionen af ukonjugeret steroid. Forsigtighed ved...)

Roxithromycin "Nordic Prime" (...ved symptomer såsom kvalme, opkastning, diarré, hovedpine eller svimmelhed; digitalis-glykosid-toksicitet kan også udløse lednings-forstyrrelser og/eller forstyrrelse af hjerterytmen. Patienter i behandling med roxithromycin og digoxin eller andet digitalis-glykosid bør derfor EKG-monitoreres, og serumkoncentrationen af digitalis-glykosid bør kontrolleres. Dette er obligatorisk, hvis der forekommer symptomer, som kan tyde på digitalis-glykosid-overdosering. Risiko for øgede cyclosporin- og kreatininkoncentrationer i blodet. Der bør udføres bestemmelse af cyclosporinkoncentration i blodet, nyrefunktionstest og dosisjustering både under den samtidige behandling og efter makrolidbehandling er seponeret. Kan øge koncentrationen og dermed virkningen af midazolam. Ved samtidig brug af statiner er der risiko for muskelrelaterede bivirkninger, fx rhabdomyolyse. Derfor bør patienten undersøges for tegn og symptomer på myopati. Visse antibiotika kan i sjældne tilfælde nedsætte virkningen af orale antikonceptiva ved interferens med den bakterielle hydrolyse af steroid konjugater i mave-tarmsystemet og derved reducere reabsorptionen af ukonjugeret steroid. Forsigtighed ved...)

Roxithromycin STADA (...ved symptomer såsom kvalme, opkastning, diarré, hovedpine eller svimmelhed; digitalis-glykosid-toksicitet kan også udløse lednings-forstyrrelser og/eller forstyrrelse af hjerterytmen. Patienter i behandling med roxithromycin og digoxin eller andet digitalis-glykosid bør derfor EKG-monitoreres, og serumkoncentrationen af digitalis-glykosid bør kontrolleres. Dette er obligatorisk, hvis der forekommer symptomer, som kan tyde på digitalis-glykosid-overdosering. Risiko for øgede cyclosporin- og kreatininkoncentrationer i blodet. Der bør udføres bestemmelse af cyclosporinkoncentration i blodet, nyrefunktionstest og dosisjustering både under den samtidige behandling og efter makrolidbehandling er seponeret. Kan øge koncentrationen og dermed virkningen af midazolam. Ved samtidig brug af statiner er der risiko for muskelrelaterede bivirkninger, fx rhabdomyolyse. Derfor bør patienten undersøges for tegn og symptomer på myopati. Visse antibiotika kan i sjældne tilfælde nedsætte virkningen af orale antikonceptiva ved interferens med den bakterielle hydrolyse af steroid konjugater i mave-tarmsystemet og derved reducere reabsorptionen af ukonjugeret steroid. Forsigtighed ved...)

Roxithrostad (...ved symptomer såsom kvalme, opkastning, diarré, hovedpine eller svimmelhed; digitalis-glykosid-toksicitet kan også udløse lednings-forstyrrelser og/eller forstyrrelse af hjerterytmen. Patienter i behandling med roxithromycin og digoxin eller andet digitalis-glykosid bør derfor EKG-monitoreres, og serumkoncentrationen af digitalis-glykosid bør kontrolleres. Dette er obligatorisk, hvis der forekommer symptomer, som kan tyde på digitalis-glykosid-overdosering. Risiko for øgede cyclosporin- og kreatininkoncentrationer i blodet. Der bør udføres bestemmelse af cyclosporinkoncentration i blodet, nyrefunktionstest og dosisjustering både under den samtidige behandling og efter makrolidbehandling er seponeret. Kan øge koncentrationen og dermed virkningen af midazolam. Ved samtidig brug af statiner er der risiko for muskelrelaterede bivirkninger, fx rhabdomyolyse. Derfor bør patienten undersøges for tegn og symptomer på myopati. Visse antibiotika kan i sjældne tilfælde nedsætte virkningen af orale antikonceptiva ved interferens med den bakterielle hydrolyse af steroid konjugater i mave-tarmsystemet og derved reducere reabsorptionen af ukonjugeret steroid. Forsigtighed ved...)

Rupatadin "Nordic Prime" (...Kombination med potente CYP3A4-hæmmere (fx clarithromycin, itraconazol, ritonavir) bør undgås. Forsigtighed vedkombination med moderate CYP3A4-hæmmere (fx diltiazem, erythromycin, verapamil, større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo). Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Rupatadin kan hæmme metaboliseringen af CYP3A4-substrater. Forsigtighed vedkombination med CYP3A4-substrater med smalt terapeutisk indeks (fx ciclosporin, everolimus, tacrolimus, sirolimus). Stigning i kreatinkinase er set ved anvendelse af rupatadin. Forsigtighed vedkombination...)

Dinetrel (...ntadin og diuretika af kombinationstypen (hydrochlorthiazid + kaliumbesparende diuretika). Et eller begge indholdsstoffer i kombinationspræparatet reducerer t...)

Parkadin (...ntadin og diuretika af kombinationstypen (hydrochlorthiazid + kaliumbesparende diuretika). Et eller begge indholdsstoffer i kombinationspræparatet reducerer t...)

TRUQAP^® (...derfor undgås. Capivasertib kan hæmme CYP2D6 og CYP3A4 og inducere CYP2B6. Forsigtighed ved samtidig behandling med substrater for disse enzymer, der har et smalt terapeutisk inde...)

Lupkynis (...Ved samtidig administration af moderate CYP3A4-hæmmere (fx verapamil, fluconazol, erythromycin, diltiazem, større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo) skal dosis af voclosporin reduceres til 15,8 mg om morgenen og 7,9 mg om aftenen. Samtidig administration af multiple doser af moderate og stærke CYP3A4-inducere (bl.a. carbamazepin, phenobarbital, rifampicin, perikum, efavirenz) forventes at medføre klinisk relevante fald i eksponeringen for voclosporin (68 % reduktion af Cmax for rifampicin). Samtidig brug af lægemidler forbundet med hyperkaliæmi (fx kaliumbesparende diuretika, ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonist (ARB)) kan øge risikoen for hyperkaliæmi. Det anbefales, at patienternes serumkalium overvåges regelmæssigt under behandlingen. Forsigtighed ved...)

Brilique^® (...ved samtidig behandling med moderate CYP3A4-hæmmere, fx verapamil. Samtidig administration af ticagrelor og CYP3A4-substrater med snævert terapeutisk indeks frarådes, da ticagrelor kan øge eksponeringen for disse lægemidler. Samtidig administration af ciclosporin og ticagrelor øgede ticagrelors Cmax og AUC hhv. 2,3 gange og 2,8 gange. Kombinationen frarådes. Indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo kan medføre 2-fold stigning i eksponeringen af ticagrelor. Ticagrelor øger C max og AUC for digoxin, og hyppig monitorering af digoxin anbefales. Forsigtighed ved...)

Ticagrelor "Holsten" (...ved samtidig behandling med moderate CYP3A4-hæmmere, fx verapamil. Samtidig administration af ticagrelor og CYP3A4-substrater med snævert terapeutisk indeks frarådes, da ticagrelor kan øge eksponeringen for disse lægemidler. Samtidig administration af ciclosporin og ticagrelor øgede ticagrelors Cmax og AUC hhv. 2,3 gange og 2,8 gange. Kombinationen frarådes. Indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo kan medføre 2-fold stigning i eksponeringen af ticagrelor. Ticagrelor øger C max og AUC for digoxin, og hyppig monitorering af digoxin anbefales. Forsigtighed ved...)

Ticagrelor "Krka" (...ved samtidig behandling med moderate CYP3A4-hæmmere, fx verapamil. Samtidig administration af ticagrelor og CYP3A4-substrater med snævert terapeutisk indeks frarådes, da ticagrelor kan øge eksponeringen for disse lægemidler. Samtidig administration af ciclosporin og ticagrelor øgede ticagrelors Cmax og AUC hhv. 2,3 gange og 2,8 gange. Kombinationen frarådes. Indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo kan medføre 2-fold stigning i eksponeringen af ticagrelor. Ticagrelor øger C max og AUC for digoxin, og hyppig monitorering af digoxin anbefales. Forsigtighed ved...)

Ticagrelor "Medical Valley" (...ved samtidig behandling med moderate CYP3A4-hæmmere, fx verapamil. Samtidig administration af ticagrelor og CYP3A4-substrater med snævert terapeutisk indeks frarådes, da ticagrelor kan øge eksponeringen for disse lægemidler. Samtidig administration af ciclosporin og ticagrelor øgede ticagrelors Cmax og AUC hhv. 2,3 gange og 2,8 gange. Kombinationen frarådes. Indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo kan medføre 2-fold stigning i eksponeringen af ticagrelor. Ticagrelor øger C max og AUC for digoxin, og hyppig monitorering af digoxin anbefales. Forsigtighed ved...)

Ticagrelor "Newbury" (...ved samtidig behandling med moderate CYP3A4-hæmmere, fx verapamil. Samtidig administration af ticagrelor og CYP3A4-substrater med snævert terapeutisk indeks frarådes, da ticagrelor kan øge eksponeringen for disse lægemidler. Samtidig administration af ciclosporin og ticagrelor øgede ticagrelors Cmax og AUC hhv. 2,3 gange og 2,8 gange. Kombinationen frarådes. Indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo kan medføre 2-fold stigning i eksponeringen af ticagrelor. Ticagrelor øger C max og AUC for digoxin, og hyppig monitorering af digoxin anbefales. Forsigtighed ved...)

Ticagrelor "Stada" (...ved samtidig behandling med moderate CYP3A4-hæmmere, fx verapamil. Samtidig administration af ticagrelor og CYP3A4-substrater med snævert terapeutisk indeks frarådes, da ticagrelor kan øge eksponeringen for disse lægemidler. Samtidig administration af ciclosporin og ticagrelor øgede ticagrelors Cmax og AUC hhv. 2,3 gange og 2,8 gange. Kombinationen frarådes. Indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo kan medføre 2-fold stigning i eksponeringen af ticagrelor. Ticagrelor øger C max og AUC for digoxin, og hyppig monitorering af digoxin anbefales. Forsigtighed ved...)

Ticagrelor "Teva" (...ved samtidig behandling med moderate CYP3A4-hæmmere, fx verapamil. Samtidig administration af ticagrelor og CYP3A4-substrater med snævert terapeutisk indeks frarådes, da ticagrelor kan øge eksponeringen for disse lægemidler. Samtidig administration af ciclosporin og ticagrelor øgede ticagrelors Cmax og AUC hhv. 2,3 gange og 2,8 gange. Kombinationen frarådes. Indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo kan medføre 2-fold stigning i eksponeringen af ticagrelor. Ticagrelor øger C max og AUC for digoxin, og hyppig monitorering af digoxin anbefales. Forsigtighed ved...)

Ticagrelor "Zentiva" (...ved samtidig behandling med moderate CYP3A4-hæmmere, fx verapamil. Samtidig administration af ticagrelor og CYP3A4-substrater med snævert terapeutisk indeks frarådes, da ticagrelor kan øge eksponeringen for disse lægemidler. Samtidig administration af ciclosporin og ticagrelor øgede ticagrelors Cmax og AUC hhv. 2,3 gange og 2,8 gange. Kombinationen frarådes. Indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo kan medføre 2-fold stigning i eksponeringen af ticagrelor. Ticagrelor øger C max og AUC for digoxin, og hyppig monitorering af digoxin anbefales. Forsigtighed ved...)

Ampres (...se med fødselsblokade) og oxytoksiske lægemidler af ergot-typen kan forårsage alvorlig, vedvarende hypertension eller cerebrovaskulære hændelser. Patienter i behandling med antiar...)

Rasilez^® (...ved ældre. Ved samtidig brug af NSAID og lægemidler, der påvirker serum-kalium, tilrådes regelmæssig kontrol af nyrefunktion inkl. serum-elektrolytter. Ved...)

Bonyl^® (...Ved højdosis methotrexat -behandling mindskes clearance af methotrexat betydeligt af samtidig NSAID-behandling. Ved lavdosis methotrexatbehandling er effekten af samtidig NSAID imidlertid beskeden eller ikke målelig forudsat normal GFR. Tilsvarende er der ikke klinisk påvist øget bivirkningshyppighed ved samtidig NSAID og lavdosis methotrexatbehandling. Interaktionen er derfor kun klinisk relevant ved nedsat GFR. Naproxen kan nedsætte virkningen af mange antihypertensiva, fx diuretika, beta-blokkere og ACE-hæmmere. Ved samtidig brug af kaliumbesparende diuretika eller ACE-hæmmere bør kaliumniveauet kontrolleres. Kombinationen af ACE-hæmmer eller angiotensin II-receptorblokker + NSAID + diuretika øger risikoen for såkaldt Triple Whammy (en tredobbelt belastning af nyrerne). Risikoen er størst hos ældre og hos patienter, der i forvejen er nyresyge. Behandling med et NSAID må ikke igangsættes hos patienter, der er i behandling med et DOAK-præparat , medmindre dosisjustering er overvejet mhp. den øgede blødningsrisiko. Ved samtidig behandling med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til straks at kontakte lægen ved...)

Naproxen "Evolan" (...Ved højdosis methotrexat -behandling mindskes clearance af methotrexat betydeligt af samtidig NSAID-behandling. Ved lavdosis methotrexatbehandling er effekten af samtidig NSAID imidlertid beskeden eller ikke målelig forudsat normal GFR. Tilsvarende er der ikke klinisk påvist øget bivirkningshyppighed ved samtidig NSAID og lavdosis methotrexatbehandling. Interaktionen er derfor kun klinisk relevant ved nedsat GFR. Naproxen kan nedsætte virkningen af mange antihypertensiva, fx diuretika, beta-blokkere og ACE-hæmmere. Ved samtidig brug af kaliumbesparende diuretika eller ACE-hæmmere bør kaliumniveauet kontrolleres. Kombinationen af ACE-hæmmer eller angiotensin II-receptorblokker + NSAID + diuretika øger risikoen for såkaldt Triple Whammy (en tredobbelt belastning af nyrerne). Risikoen er størst hos ældre og hos patienter, der i forvejen er nyresyge. Behandling med et NSAID må ikke igangsættes hos patienter, der er i behandling med et DOAK-præparat , medmindre dosisjustering er overvejet mhp. den øgede blødningsrisiko. Ved samtidig behandling med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til straks at kontakte lægen ved...)

Naproxen "Mashal" (...Ved højdosis methotrexat -behandling mindskes clearance af methotrexat betydeligt af samtidig NSAID-behandling. Ved lavdosis methotrexatbehandling er effekten af samtidig NSAID imidlertid beskeden eller ikke målelig forudsat normal GFR. Tilsvarende er der ikke klinisk påvist øget bivirkningshyppighed ved samtidig NSAID og lavdosis methotrexatbehandling. Interaktionen er derfor kun klinisk relevant ved nedsat GFR. Naproxen kan nedsætte virkningen af mange antihypertensiva, fx diuretika, beta-blokkere og ACE-hæmmere. Ved samtidig brug af kaliumbesparende diuretika eller ACE-hæmmere bør kaliumniveauet kontrolleres. Kombinationen af ACE-hæmmer eller angiotensin II-receptorblokker + NSAID + diuretika øger risikoen for såkaldt Triple Whammy (en tredobbelt belastning af nyrerne). Risikoen er størst hos ældre og hos patienter, der i forvejen er nyresyge. Behandling med et NSAID må ikke igangsættes hos patienter, der er i behandling med et DOAK-præparat , medmindre dosisjustering er overvejet mhp. den øgede blødningsrisiko. Ved samtidig behandling med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til straks at kontakte lægen ved...)

Naproxen "Nordic Prime" (...Ved højdosis methotrexat -behandling mindskes clearance af methotrexat betydeligt af samtidig NSAID-behandling. Ved lavdosis methotrexatbehandling er effekten af samtidig NSAID imidlertid beskeden eller ikke målelig forudsat normal GFR. Tilsvarende er der ikke klinisk påvist øget bivirkningshyppighed ved samtidig NSAID og lavdosis methotrexatbehandling. Interaktionen er derfor kun klinisk relevant ved nedsat GFR. Naproxen kan nedsætte virkningen af mange antihypertensiva, fx diuretika, beta-blokkere og ACE-hæmmere. Ved samtidig brug af kaliumbesparende diuretika eller ACE-hæmmere bør kaliumniveauet kontrolleres. Kombinationen af ACE-hæmmer eller angiotensin II-receptorblokker + NSAID + diuretika øger risikoen for såkaldt Triple Whammy (en tredobbelt belastning af nyrerne). Risikoen er størst hos ældre og hos patienter, der i forvejen er nyresyge. Behandling med et NSAID må ikke igangsættes hos patienter, der er i behandling med et DOAK-præparat , medmindre dosisjustering er overvejet mhp. den øgede blødningsrisiko. Ved samtidig behandling med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til straks at kontakte lægen ved...)

Naproxen "Paranova" (...Ved højdosis methotrexat -behandling mindskes clearance af methotrexat betydeligt af samtidig NSAID-behandling. Ved lavdosis methotrexatbehandling er effekten af samtidig NSAID imidlertid beskeden eller ikke målelig forudsat normal GFR. Tilsvarende er der ikke klinisk påvist øget bivirkningshyppighed ved samtidig NSAID og lavdosis methotrexatbehandling. Interaktionen er derfor kun klinisk relevant ved nedsat GFR. Naproxen kan nedsætte virkningen af mange antihypertensiva, fx diuretika, beta-blokkere og ACE-hæmmere. Ved samtidig brug af kaliumbesparende diuretika eller ACE-hæmmere bør kaliumniveauet kontrolleres. Kombinationen af ACE-hæmmer eller angiotensin II-receptorblokker + NSAID + diuretika øger risikoen for såkaldt Triple Whammy (en tredobbelt belastning af nyrerne). Risikoen er størst hos ældre og hos patienter, der i forvejen er nyresyge. Behandling med et NSAID må ikke igangsættes hos patienter, der er i behandling med et DOAK-præparat , medmindre dosisjustering er overvejet mhp. den øgede blødningsrisiko. Ved samtidig behandling med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til straks at kontakte lægen ved...)

Ramipril "HEXAL" (...ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig måling af blodsukkeret ved indledning og ophør af kombinationsbehandling anbefales. Der er øget risiko for angioødem ved...)

Ramipril "Krka" (...ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig måling af blodsukkeret ved indledning og ophør af kombinationsbehandling anbefales. Der er øget risiko for angioødem ved...)

Ramipril "Stada" (...ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig måling af blodsukkeret ved indledning og ophør af kombinationsbehandling anbefales. Der er øget risiko for angioødem ved...)

Ramipril "Teva" (...ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig måling af blodsukkeret ved indledning og ophør af kombinationsbehandling anbefales. Der er øget risiko for angioødem ved...)

Captopril "Stada" (...ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig måling af blodsukkeret ved indledning og ophør af kombinationsbehandling anbefales. Der er øget risiko for angioødem ved...)

Coversyl^® Novum (...ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig måling af blodsukkeret ved indledning og ophør af kombinationsbehandling anbefales. Der er øget risiko for angioødem ved...)

Perindoprilarginin "Krka" (...ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig måling af blodsukkeret ved indledning og ophør af kombinationsbehandling anbefales. Der er øget risiko for angioødem ved...)

Gopten (...ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig måling af blodsukkeret ved indledning og ophør af kombinationsbehandling anbefales. Der er øget risiko for angioødem ved...)

Odrik^® (...ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig måling af blodsukkeret ved indledning og ophør af kombinationsbehandling anbefales. Der er øget risiko for angioødem ved...)

Prixanor (...ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig måling af blodsukkeret ved indledning og ophør af kombinationsbehandling anbefales. Der er øget risiko for angioødem ved...)

Trandolapril "Aurobindo" (...ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig måling af blodsukkeret ved indledning og ophør af kombinationsbehandling anbefales. Der er øget risiko for angioødem ved...)

Trandolapril "Nordic Prime" (...ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig måling af blodsukkeret ved indledning og ophør af kombinationsbehandling anbefales. Der er øget risiko for angioødem ved...)

Trandolapril "Teva" (...ved samtidig behandling med antidiabetika. Hyppig måling af blodsukkeret ved indledning og ophør af kombinationsbehandling anbefales. Der er øget risiko for angioødem ved...)

Olmesartan medoxomil "Krka" (...hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive akut nyresvigt). Kombinationen frarådes. Ved samtidig behandling med lithium kan serum-lithium øges, hvorfor kontrol af serum-lithiu...)

Sotalol "Nordic Prime" (...ved samtidig anvendelse af midler, der forlænger QT-intervallet, såsom perphenazindecanoat, tricykliske antidepressiva og fluorquinoloner som moxifloxacin, samt midler, som associeres med en øget risiko for torsades de pointes, fx erythromycin i.v. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Kombinationen med antidiabetika kan sløre hypoglykæmiens symptomer og forlænge den hypoglykæmiske restitutionsfase. Centralt virkende antihypertensiva, fx methyldopa og moxonidin, kan i kombination med β-blokkere forværre hjerteinsufficiens ved...)

Sotalol "Viatris" (...ved samtidig anvendelse af midler, der forlænger QT-intervallet, såsom perphenazindecanoat, tricykliske antidepressiva og fluorquinoloner som moxifloxacin, samt midler, som associeres med en øget risiko for torsades de pointes, fx erythromycin i.v. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Kombinationen med antidiabetika kan sløre hypoglykæmiens symptomer og forlænge den hypoglykæmiske restitutionsfase. Centralt virkende antihypertensiva, fx methyldopa og moxonidin, kan i kombination med β-blokkere forværre hjerteinsufficiens ved...)

Xadago (...kombinationen bør undgås. Sympatomimetika (herunder ephedrin) øger risikoen for bivirkninger. Samtidig brug af fluoxetin eller fluvoxamin bør undgås. Hvis det er nødvendigt, bør samtidig brug af disse lægemidler ske med den laveste effektive dosis. Det samme gør sig gældende for SNRI (venlafaxin) og tricykliske antidepressiva. En udvaskningsperiode svarende til 5 halveringstider af tidligere anvendt SSRI bør overvejes før behandling med safinamid pga. risiko for serotoninsyndrom. Alvorlige symptomer (fx kramper, høj feber, kredsløbsdepression, koma) vedkombination med opioider eller tramadol kan ikke udelukkes. Samtidig behandling med opioider eller tramadol og behandling med irreversible MAO-hæmmere inden for 14 dage bør undgås. Der har været indberetninger om lægemiddelinteraktioner ved samtidig brug af dextromethorphan og ikke-selektive MAO-hæmmere. Samtidig administration med dextromethorphan frarådes, eller hvis samtidig behandling er nødvendig, skal der udvises forsigtighed. Forsigtighed ved samtidig brug af OCT1-substrater, som har samme t max som safinamid (fx metformin, aciclovir eller ganciclovir), da det kan øge eksponeringen for disse substrater. Safinamid kan hæmme BCRP forbigående (in vitro). Ved...)

Rasagilin "Accord" (...kombinationen bør undgås. Der bør gå mindst 14 dage fra seponering af rasagilin til behandling med MAO-hæmmere. Samtidig behandling med sympatomimetika (herunder ephedrin) eller dextromethorphan øger risikoen for bivirkninger. Svære toksiske reaktioner i form af excitation og hyperpyreksi kan optræde ved samtidig indgift af dextromethorphan. Forsigtighed ved samtidig behandling med antidepressiva (SNRI/SSRI/tri- og tetracykliske), da der er set alvorlige bivirkninger ved denne kombination. Samtidig behandling med levodopa kan forstærke virkningen af levodopa og allerede eksisterende dyskinesi kan dermed forværres. Der har været tilfælde af hypotensive bivirkninger, hvis rasagilin tages samtidig med levodopa. Patienter med Parkinsons sygdom er særligt sårbare over for hypotension pga. deres eksisterende gangforstyrrelser. Dosisreduktion af levodopa eller seponering af rasagilin kan reducere denne bivirkning. Alvorlige symptomer (fx kramper, høj feber, kredsløbsdepression, koma) vedkombination...)

Rasagilin "Glenmark" (...kombinationen bør undgås. Der bør gå mindst 14 dage fra seponering af rasagilin til behandling med MAO-hæmmere. Samtidig behandling med sympatomimetika (herunder ephedrin) eller dextromethorphan øger risikoen for bivirkninger. Svære toksiske reaktioner i form af excitation og hyperpyreksi kan optræde ved samtidig indgift af dextromethorphan. Forsigtighed ved samtidig behandling med antidepressiva (SNRI/SSRI/tri- og tetracykliske), da der er set alvorlige bivirkninger ved denne kombination. Samtidig behandling med levodopa kan forstærke virkningen af levodopa og allerede eksisterende dyskinesi kan dermed forværres. Der har været tilfælde af hypotensive bivirkninger, hvis rasagilin tages samtidig med levodopa. Patienter med Parkinsons sygdom er særligt sårbare over for hypotension pga. deres eksisterende gangforstyrrelser. Dosisreduktion af levodopa eller seponering af rasagilin kan reducere denne bivirkning. Alvorlige symptomer (fx kramper, høj feber, kredsløbsdepression, koma) vedkombination...)

Rasagilin "Krka" (...kombinationen bør undgås. Der bør gå mindst 14 dage fra seponering af rasagilin til behandling med MAO-hæmmere. Samtidig behandling med sympatomimetika (herunder ephedrin) eller dextromethorphan øger risikoen for bivirkninger. Svære toksiske reaktioner i form af excitation og hyperpyreksi kan optræde ved samtidig indgift af dextromethorphan. Forsigtighed ved samtidig behandling med antidepressiva (SNRI/SSRI/tri- og tetracykliske), da der er set alvorlige bivirkninger ved denne kombination. Samtidig behandling med levodopa kan forstærke virkningen af levodopa og allerede eksisterende dyskinesi kan dermed forværres. Der har været tilfælde af hypotensive bivirkninger, hvis rasagilin tages samtidig med levodopa. Patienter med Parkinsons sygdom er særligt sårbare over for hypotension pga. deres eksisterende gangforstyrrelser. Dosisreduktion af levodopa eller seponering af rasagilin kan reducere denne bivirkning. Alvorlige symptomer (fx kramper, høj feber, kredsløbsdepression, koma) vedkombination...)

Rasagilin "Stada" (...kombinationen bør undgås. Der bør gå mindst 14 dage fra seponering af rasagilin til behandling med MAO-hæmmere. Samtidig behandling med sympatomimetika (herunder ephedrin) eller dextromethorphan øger risikoen for bivirkninger. Svære toksiske reaktioner i form af excitation og hyperpyreksi kan optræde ved samtidig indgift af dextromethorphan. Forsigtighed ved samtidig behandling med antidepressiva (SNRI/SSRI/tri- og tetracykliske), da der er set alvorlige bivirkninger ved denne kombination. Samtidig behandling med levodopa kan forstærke virkningen af levodopa og allerede eksisterende dyskinesi kan dermed forværres. Der har været tilfælde af hypotensive bivirkninger, hvis rasagilin tages samtidig med levodopa. Patienter med Parkinsons sygdom er særligt sårbare over for hypotension pga. deres eksisterende gangforstyrrelser. Dosisreduktion af levodopa eller seponering af rasagilin kan reducere denne bivirkning. Alvorlige symptomer (fx kramper, høj feber, kredsløbsdepression, koma) vedkombination...)

Velsipity^® (...teblok. På grund af den potentielle additive virkning på hjertefrekvensen anbefales kombinationen med etrasimod ikke. Antiarytmika af klasse Ia eller klasse III (fx quinidin) er b...)

Caruxin (...er tricykliske antidepressiva kan fremkalde eller forværre ortostatisk hypotension. Kombinationen af clonidin og tricykliske antidepressiva kan også medføre en reduceret blodtryks...)

Clonidinhydrochlorid "Orifarm" (...er tricykliske antidepressiva kan fremkalde eller forværre ortostatisk hypotension. Kombinationen af clonidin og tricykliske antidepressiva kan også medføre en reduceret blodtryks...)

Clotaxip (...er tricykliske antidepressiva kan fremkalde eller forværre ortostatisk hypotension. Kombinationen af clonidin og tricykliske antidepressiva kan også medføre en reduceret blodtryks...)

Filspari^® (... Forsigtighed anbefales ved samtidig brug. Sparsentan kan hæmme P-gp , BCRP, OATP1B3 og OAT3-transportere. Forsigtighed anbefales ved samtidig brug af lægemi...)

Eplerenon "Accord" (...ved samtidig behandling med kraftige CYP3A4-hæmmer, fx itraconazol, ketoconazol, clarithromycin og ritonavir, samtidig anvendelse bør undgås. Moderate CYP3A4-hæmmere, fx amiodaron, diltiazem, erythromycin, fluconazol, saquinavir og verapamil øger AUC med op til 180 %. Dosis af eplerenon bør ikke overstige 25 mg dgl. CYP3A4-induktorer som rifampicin og phenytoin samt naturlægemidler indeholdende perikon bør undgås. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Øget risiko for toksicitet ved samtidig behandling med lithium; monitorering anbefales. Øget risiko for hyperkaliæmi ved...)

Eplerenon "Bluefish" (...ved samtidig behandling med kraftige CYP3A4-hæmmer, fx itraconazol, ketoconazol, clarithromycin og ritonavir, samtidig anvendelse bør undgås. Moderate CYP3A4-hæmmere, fx amiodaron, diltiazem, erythromycin, fluconazol, saquinavir og verapamil øger AUC med op til 180 %. Dosis af eplerenon bør ikke overstige 25 mg dgl. CYP3A4-induktorer som rifampicin og phenytoin samt naturlægemidler indeholdende perikon bør undgås. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Øget risiko for toksicitet ved samtidig behandling med lithium; monitorering anbefales. Øget risiko for hyperkaliæmi ved...)

Eplerenon "Krka" (...ved samtidig behandling med kraftige CYP3A4-hæmmer, fx itraconazol, ketoconazol, clarithromycin og ritonavir, samtidig anvendelse bør undgås. Moderate CYP3A4-hæmmere, fx amiodaron, diltiazem, erythromycin, fluconazol, saquinavir og verapamil øger AUC med op til 180 %. Dosis af eplerenon bør ikke overstige 25 mg dgl. CYP3A4-induktorer som rifampicin og phenytoin samt naturlægemidler indeholdende perikon bør undgås. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Øget risiko for toksicitet ved samtidig behandling med lithium; monitorering anbefales. Øget risiko for hyperkaliæmi ved...)

Eplerenon "Medical Valley" (...ved samtidig behandling med kraftige CYP3A4-hæmmer, fx itraconazol, ketoconazol, clarithromycin og ritonavir, samtidig anvendelse bør undgås. Moderate CYP3A4-hæmmere, fx amiodaron, diltiazem, erythromycin, fluconazol, saquinavir og verapamil øger AUC med op til 180 %. Dosis af eplerenon bør ikke overstige 25 mg dgl. CYP3A4-induktorer som rifampicin og phenytoin samt naturlægemidler indeholdende perikon bør undgås. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Øget risiko for toksicitet ved samtidig behandling med lithium; monitorering anbefales. Øget risiko for hyperkaliæmi ved...)

Eplerenon "Stada" (...ved samtidig behandling med kraftige CYP3A4-hæmmer, fx itraconazol, ketoconazol, clarithromycin og ritonavir, samtidig anvendelse bør undgås. Moderate CYP3A4-hæmmere, fx amiodaron, diltiazem, erythromycin, fluconazol, saquinavir og verapamil øger AUC med op til 180 %. Dosis af eplerenon bør ikke overstige 25 mg dgl. CYP3A4-induktorer som rifampicin og phenytoin samt naturlægemidler indeholdende perikon bør undgås. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Øget risiko for toksicitet ved samtidig behandling med lithium; monitorering anbefales. Øget risiko for hyperkaliæmi ved...)

Eplerenone "Teva" (...ved samtidig behandling med kraftige CYP3A4-hæmmer, fx itraconazol, ketoconazol, clarithromycin og ritonavir, samtidig anvendelse bør undgås. Moderate CYP3A4-hæmmere, fx amiodaron, diltiazem, erythromycin, fluconazol, saquinavir og verapamil øger AUC med op til 180 %. Dosis af eplerenon bør ikke overstige 25 mg dgl. CYP3A4-induktorer som rifampicin og phenytoin samt naturlægemidler indeholdende perikon bør undgås. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Øget risiko for toksicitet ved samtidig behandling med lithium; monitorering anbefales. Øget risiko for hyperkaliæmi ved...)

Inspra^® (...ved samtidig behandling med kraftige CYP3A4-hæmmer, fx itraconazol, ketoconazol, clarithromycin og ritonavir, samtidig anvendelse bør undgås. Moderate CYP3A4-hæmmere, fx amiodaron, diltiazem, erythromycin, fluconazol, saquinavir og verapamil øger AUC med op til 180 %. Dosis af eplerenon bør ikke overstige 25 mg dgl. CYP3A4-induktorer som rifampicin og phenytoin samt naturlægemidler indeholdende perikon bør undgås. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Øget risiko for toksicitet ved samtidig behandling med lithium; monitorering anbefales. Øget risiko for hyperkaliæmi ved...)

Xtandi^® (...ndlingens start, mens det i andre tilfælde ses tidligere. Forsigtighed vedkombination med andre lægemidler, som kan øge risikoen for forlænge QT-interval og...)

Odomzo (...vendig, skal dosis nedsættes til 200 mg hver anden dag. Sonidegib er en hæmmer af BCRP. Ved samtidig brug af BCRP-substrater skal patienten monitoreres nøje for bivirkninger. BCRP...)

Zepatier^®, komb. (...ved CYP3A-inhibering. Kombination bør undgås. Ved samtidig brug af dabigatran og elbasvir øges blødningsrisikoen. Ved samtidig brug af visse statiner øges plasmakoncentrationen af disse. Daglig dosering af følgende statiner må derfor ikke overstige: 20 mg atorvastatin 10 mg rosuvastatin 20 mg simvastatin. Ved samtidig behandling med tacrolimus anbefales hyppig monitorering mht. koncentrationen af tacrolimus i fuldblod, nyrefunktion og bivirkninger forbundet med tacrolimus. Ved...)

Ultravist^® (...Ved GFR/eGFR ≥ 30 ml/min skal metformin ikke seponeres i forbindelse med intravenøs anvendelse af kontraststof. Ved eGFR/GFR < 30 ml/min er metformin kontraindiceret på grund af den renale udskillelse. Det bør således ikke være muligt at møde denne kombination. Ved anvendelse af kontraststof intraarterielt er risikoen for renalt funktionstab betydeligt større end ved...)

Iomeron^® (...Ved GFR/eGFR ≥ 30 ml/min skal metformin ikke seponeres i forbindelse med intravenøs anvendelse af kontraststof. Ved eGFR/GFR < 30 ml/min er metformin kontraindiceret på grund af den renale udskillelse. Det bør således ikke være muligt at møde denne kombination. Ved anvendelse af kontraststof intraarterielt er risikoen for renalt funktionstab betydeligt større end ved...)

Omnipaque^® (...Ved GFR/eGFR ≥ 30 ml/min skal metformin ikke seponeres i forbindelse med intravenøs anvendelse af kontraststof. Ved eGFR/GFR < 30 ml/min er metformin kontraindiceret på grund af den renale udskillelse. Det bør således ikke være muligt at møde denne kombination. Ved anvendelse af kontraststof intraarterielt er risikoen for renalt funktionstab betydeligt større end ved...)

Optiray^® (...Ved GFR/eGFR ≥ 30 ml/min skal metformin ikke seponeres i forbindelse med intravenøs anvendelse af kontraststof. Ved eGFR/GFR < 30 ml/min er metformin kontraindiceret på grund af den renale udskillelse. Det bør således ikke være muligt at møde denne kombination. Ved anvendelse af kontraststof intraarterielt er risikoen for renalt funktionstab betydeligt større end ved...)

Visipaque^® (...Ved GFR/eGFR ≥ 30 ml/min skal metformin ikke seponeres i forbindelse med intravenøs anvendelse af kontraststof. Ved eGFR/GFR < 30 ml/min er metformin kontraindiceret på grund af den renale udskillelse. Det bør således ikke være muligt at møde denne kombination. Ved anvendelse af kontraststof intraarterielt er risikoen for renalt funktionstab betydeligt større end ved...)

Balversa^® (...epin og perikon) kan nedsætte virkningen af erdafitinib, og kombinationerne bør undgås. Ved samtidig behandling med moderate CYP3A4-induktorer skal dosis øges forsigtig med 1 til ...)

Vardenafil "Accord" - Udgået: 13-04-2026 (...r eller guanylatcyklase-stimulatorer (bl.a. riociguat) kan udløse svær hypotension. Kombinationen er kontraindiceret. HIV-proteasehæmmere er kontraindiceret og itraconazol er kont...)

Vardenafil "Krka" (...r eller guanylatcyklase-stimulatorer (bl.a. riociguat) kan udløse svær hypotension. Kombinationen er kontraindiceret. HIV-proteasehæmmere er kontraindiceret og itraconazol er kont...)

Vardenafil "Stada" (...r eller guanylatcyklase-stimulatorer (bl.a. riociguat) kan udløse svær hypotension. Kombinationen er kontraindiceret. HIV-proteasehæmmere er kontraindiceret og itraconazol er kont...)

Cialis^® (...r eller guanylatcyklase-stimulatorer (bl.a. riociguat) kan udløse svær hypotension. Kombinationen er kontraindiceret. Samtidig anvendelse af α-blokerende midler kan hos nogle pati...)

Tadalafil "Accord" (...r eller guanylatcyklase-stimulatorer (bl.a. riociguat) kan udløse svær hypotension. Kombinationen er kontraindiceret. Samtidig anvendelse af α-blokerende midler kan hos nogle pati...)

Tadalafil "Krka" (...r eller guanylatcyklase-stimulatorer (bl.a. riociguat) kan udløse svær hypotension. Kombinationen er kontraindiceret. Samtidig anvendelse af α-blokerende midler kan hos nogle pati...)

Tadalafil "Mylan" (...r eller guanylatcyklase-stimulatorer (bl.a. riociguat) kan udløse svær hypotension. Kombinationen er kontraindiceret. Samtidig anvendelse af α-blokerende midler kan hos nogle pati...)

Tadalafil "Nordic Prime" (...r eller guanylatcyklase-stimulatorer (bl.a. riociguat) kan udløse svær hypotension. Kombinationen er kontraindiceret. Samtidig anvendelse af α-blokerende midler kan hos nogle pati...)

Tadalafil "Orion" (...r eller guanylatcyklase-stimulatorer (bl.a. riociguat) kan udløse svær hypotension. Kombinationen er kontraindiceret. Samtidig anvendelse af α-blokerende midler kan hos nogle pati...)

Tadalafil "Sandoz" (...r eller guanylatcyklase-stimulatorer (bl.a. riociguat) kan udløse svær hypotension. Kombinationen er kontraindiceret. Samtidig anvendelse af α-blokerende midler kan hos nogle pati...)

Tadalafil "Stada Nordic" (...r eller guanylatcyklase-stimulatorer (bl.a. riociguat) kan udløse svær hypotension. Kombinationen er kontraindiceret. Samtidig anvendelse af α-blokerende midler kan hos nogle pati...)

Tadalafil "Teva" (...r eller guanylatcyklase-stimulatorer (bl.a. riociguat) kan udløse svær hypotension. Kombinationen er kontraindiceret. Samtidig anvendelse af α-blokerende midler kan hos nogle pati...)

Spedra (...Kombinationen er kontraindiceret. Samtidig behandling med potente CYP3A4-hæmmere (fx ritonavir, atazanavir, clarithromycin, itraconazol, saquinavir) kan nedsætte metaboliseringen af avanafil og dermed potensere dets vasodilaterende egenskaber. Kombinationen er kontraindiceret. Samtidig behandling med midler, der nedsætter blodtrykket (fx α-blokerende midler), da kombination...)

Uptravi (...Ved samtidig behandling med moderate CYP2C8-hæmmere, som clopidogrel, deferasirox og teriflunomid, skal dosis reduceres til halv doisis 2 gange dgl., alternativt fuld dosis én gang dgl. Efter seponering af den moderate CYP2C8-hæmmer genoptages dosis 2 gange dgl. Forsigtighed ved...)

Maviret^®, komb. (...Kombination er kontraindiceret. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet , fx: carbamazepin phenobarbital phenytoin primidon rifampicin naturlægemidler med perikon. Ved samtidig administration af ethinylestradiol er der risiko for forhøjet ALAT. Kombination er kontraindiceret. Glecaprevir/pibrentasvir øger plasmakoncentrationen af dabigatranetexilat. Kombination er kontraindiceret. Ved samtidig brug af statiner øges plasmakoncentrationen af disse, og flg. gælder: Kombination med atorvastatin eller simvastatin er kontraindiceret. Forsigtighed vedkombination med pravastatin eller rosuvastatin. Daglig dosis af pravastatin henholdsvis rosuvastatin bør ikke overstige 20 mg henholdsvis 5 mg. Ved samtidig brug af visse HIV-midler øges koncentrationen af glecaprevir/pibrentasvir eller af HIV-midlerne, og der gælder flg.: Kombination med atazanavir er kontraindiceret pga. risiko for forhøjet ALAT. Samtidig administration af efavirenz, darunavir/ritonavir eller lopinavir/ritonavir anbefales ikke. Ciclosporin øger plasmakoncentrationen af glecaprevir og pibrentasvir. Kombination tilrådes ikke hos patienter, der har behov for ciclosporin vedligeholdelsesdoser > 100 mg daglig. Forsigtighed ved samtidig brug af tacrolimus pga. forventet øget eksponering for tacrolimus. Terapeutisk drug monitorering tilrådes. Forsigtighed ved samtidig brug af digoxin, da glecaprevir/pibrentasvir øger plasmakoncentrationen af digoxin. Samtidig brug af moderate P-glykoprotein- eller CYP3A4-induktorer, fx eslicarbazepin, crizotinib, lumacaftor eller oxcarbazepin, kan nedsætte plasmakoncentrationen af glecaprevir og pibrentasvir. Omeprazol (40 mg dgl.) kan nedsætte virkningen af glecaprevir, og samtidig brug kan ikke anbefales. Ved...)

Augermid (...Ved samtidig behandling med digoxin kan der opstå hjerteblok, og kombinationen frarådes. Midodrins virkning blokeres af α-adrenerge antagonister, som doxazosin, terazosin og phentolamin. Samtidig behandling med mineralokortikoider eller glukokortikoider kan øge risikoen for glaukom eller øget intraokulært tryk. Den aktive metabolit, desglymidodrin, er substrat for CYP2D6. Samtidig administration af hæmmere af CYP2D6, fx bupropion, fluoxetin og paroxetin, kan øge plasmaniveauet af desglymidodrin og potentielt øge risikoen for bivirkninger. Midodrin er hæmmer af CYP2D6, hvilket kan være af klinisk relevans for stoffer, som hoved...)

Hypotron (...Ved samtidig behandling med digoxin kan der opstå hjerteblok, og kombinationen frarådes. Midodrins virkning blokeres af α-adrenerge antagonister, som doxazosin, terazosin og phentolamin. Samtidig behandling med mineralokortikoider eller glukokortikoider kan øge risikoen for glaukom eller øget intraokulært tryk. Den aktive metabolit, desglymidodrin, er substrat for CYP2D6. Samtidig administration af hæmmere af CYP2D6, fx bupropion, fluoxetin og paroxetin, kan øge plasmaniveauet af desglymidodrin og potentielt øge risikoen for bivirkninger. Midodrin er hæmmer af CYP2D6, hvilket kan være af klinisk relevans for stoffer, som hoved...)

Midodrin "Zentiva" (...Ved samtidig behandling med digoxin kan der opstå hjerteblok, og kombinationen frarådes. Midodrins virkning blokeres af α-adrenerge antagonister, som doxazosin, terazosin og phentolamin. Samtidig behandling med mineralokortikoider eller glukokortikoider kan øge risikoen for glaukom eller øget intraokulært tryk. Den aktive metabolit, desglymidodrin, er substrat for CYP2D6. Samtidig administration af hæmmere af CYP2D6, fx bupropion, fluoxetin og paroxetin, kan øge plasmaniveauet af desglymidodrin og potentielt øge risikoen for bivirkninger. Midodrin er hæmmer af CYP2D6, hvilket kan være af klinisk relevans for stoffer, som hoved...)

Midodrine "Tillomed" (...Ved samtidig behandling med digoxin kan der opstå hjerteblok, og kombinationen frarådes. Midodrins virkning blokeres af α-adrenerge antagonister, som doxazosin, terazosin og phentolamin. Samtidig behandling med mineralokortikoider eller glukokortikoider kan øge risikoen for glaukom eller øget intraokulært tryk. Den aktive metabolit, desglymidodrin, er substrat for CYP2D6. Samtidig administration af hæmmere af CYP2D6, fx bupropion, fluoxetin og paroxetin, kan øge plasmaniveauet af desglymidodrin og potentielt øge risikoen for bivirkninger. Midodrin er hæmmer af CYP2D6, hvilket kan være af klinisk relevans for stoffer, som hoved...)

Novastan^® (...d. Argatroban inducerer CYP450 og kan øge metabolismen af ciclosporin. Vedkombination af ciclosporin og argatroban bør niveau af ciclosporin løbende monitor...)

Saphnelo^® (...anifrolumab og andre biologiske behandlinger er ikke undersøgt, og derfor anbefales kombination...)

Strefen^® (...kombination med comariner (fx warfarin) iværksættes sammen med forebyggende behandling med syrepumpehæmmer og INR-måling ved indledning og ophør. Kombination med trombocythæmmende midler kan øge risikoen for gastro-intestinal blødning eller ulceration. Effekten af diuretika kan nedsættes vedkombination...)

Strefzap (...kombination med comariner (fx warfarin) iværksættes sammen med forebyggende behandling med syrepumpehæmmer og INR-måling ved indledning og ophør. Kombination med trombocythæmmende midler kan øge risikoen for gastro-intestinal blødning eller ulceration. Effekten af diuretika kan nedsættes vedkombination...)

Allopurinol "Accord" (...ved dosisændring af allopurinol. Ved samtidig indgift af pyrazinamid og allopurinol forstærkes pyrazinamids hyperurikæmiske virkning. Samtidig indgift af amoxicillin, ampicillin eller mecillinam giver øget tendens til hududslæt. Risikoen for overfølsomhedsreaktioner er øget ved...)

Allopurinol "EQL Pharma" (...ved dosisændring af allopurinol. Ved samtidig indgift af pyrazinamid og allopurinol forstærkes pyrazinamids hyperurikæmiske virkning. Samtidig indgift af amoxicillin, ampicillin eller mecillinam giver øget tendens til hududslæt. Risikoen for overfølsomhedsreaktioner er øget ved...)

Allopurinol "Orion" (...ved dosisændring af allopurinol. Ved samtidig indgift af pyrazinamid og allopurinol forstærkes pyrazinamids hyperurikæmiske virkning. Samtidig indgift af amoxicillin, ampicillin eller mecillinam giver øget tendens til hududslæt. Risikoen for overfølsomhedsreaktioner er øget ved...)

Allopurinol "Sandoz" (...ved dosisændring af allopurinol. Ved samtidig indgift af pyrazinamid og allopurinol forstærkes pyrazinamids hyperurikæmiske virkning. Samtidig indgift af amoxicillin, ampicillin eller mecillinam giver øget tendens til hududslæt. Risikoen for overfølsomhedsreaktioner er øget ved...)

Allopurinol "Teva" (...ved dosisændring af allopurinol. Ved samtidig indgift af pyrazinamid og allopurinol forstærkes pyrazinamids hyperurikæmiske virkning. Samtidig indgift af amoxicillin, ampicillin eller mecillinam giver øget tendens til hududslæt. Risikoen for overfølsomhedsreaktioner er øget ved...)

Airomir^® (...Ved systemisk administration: Behandlingen bør afbrydes mindst 6 timer før behandling med . Forsigtighed vedkombination med midler, der kan øge risikoen for hypokaliæmi (fx , , ). Justering af antidiabetisk behandling kan være nødvendig. Kombination...)

Buventol^® Easyhaler^® (...Ved systemisk administration: Behandlingen bør afbrydes mindst 6 timer før behandling med . Forsigtighed vedkombination med midler, der kan øge risikoen for hypokaliæmi (fx , , ). Justering af antidiabetisk behandling kan være nødvendig. Kombination...)

Salamol (...Ved systemisk administration: Behandlingen bør afbrydes mindst 6 timer før behandling med . Forsigtighed vedkombination med midler, der kan øge risikoen for hypokaliæmi (fx , , ). Justering af antidiabetisk behandling kan være nødvendig. Kombination...)

Salbutamol "Teva" (...Ved systemisk administration: Behandlingen bør afbrydes mindst 6 timer før behandling med . Forsigtighed vedkombination med midler, der kan øge risikoen for hypokaliæmi (fx , , ). Justering af antidiabetisk behandling kan være nødvendig. Kombination...)

Ventolin^® (...Ved systemisk administration: Behandlingen bør afbrydes mindst 6 timer før behandling med . Forsigtighed vedkombination med midler, der kan øge risikoen for hypokaliæmi (fx , , ). Justering af antidiabetisk behandling kan være nødvendig. Kombination...)

Ventoline^® (...Ved systemisk administration: Behandlingen bør afbrydes mindst 6 timer før behandling med . Forsigtighed vedkombination med midler, der kan øge risikoen for hypokaliæmi (fx , , ). Justering af antidiabetisk behandling kan være nødvendig. Kombination...)

Hepcludex (...ved en koncentration på ≥ 0,5 µM (der kun nås in vivo efter brug af høje doser bulevirtid (10 mg s.c.)). Klinisk relevans er ukendt. Af sikkerhedsmæssige hensyn anbefales omhyggelig klinisk monitorering ved samtidig brug af OATP1B1/3-substrater fx atorvastatin, bosentan, docetaxel, fexofenadin, glecaprevir, glibenclamid, grazoprevir, paclitaxel, pitavastatin, pravastatin, repaglinid, rosuvastatin, simvastatin, olmesartan, telmisartan, valsartan, voxilaprevir. Samtidig brug bør om muligt undgås. Bulevirtid alene hæmmer ikke CYP3A4, men der er set stigning i AUC for et CYP3A-substrat (midazolam) ved samtidig behandling med bulevirtid og tenofovir. Tilsvarende øgning sås ikke vedkombination kun med midazolam og tenofovir. Forsigtighed anbefales ved...)

Dehydrobenzperidol^® (...t som kontraindiceret på disse midler. Se endvidere Antiarytmika . Desuden forsigtighed ved samtidig brug af midler, der kan medføre elektrolytforstyrrelser (kan øge risikoen for ...)

Droperidol "Sintetica" (...t som kontraindiceret på disse midler. Se endvidere Antiarytmika . Desuden forsigtighed ved samtidig brug af midler, der kan medføre elektrolytforstyrrelser (kan øge risikoen for ...)

Agodep - Udgået: 22-12-2025 (...CYP1A2 (fx fluvoxamin, ciprofloxacin) er kontraindiceret. Forsigtighed vedkombination med moderate hæmmere af CYP1A2 (fx østrogener, propranolol). Se desude...)

Agomelatin "Glenmark" (...CYP1A2 (fx fluvoxamin, ciprofloxacin) er kontraindiceret. Forsigtighed vedkombination med moderate hæmmere af CYP1A2 (fx østrogener, propranolol). Se desude...)

Agomelatin "Nordic Prime" - Udgået: 22-12-2025 (...CYP1A2 (fx fluvoxamin, ciprofloxacin) er kontraindiceret. Forsigtighed vedkombination med moderate hæmmere af CYP1A2 (fx østrogener, propranolol). Se desude...)

Agomelatin "Stada" (...CYP1A2 (fx fluvoxamin, ciprofloxacin) er kontraindiceret. Forsigtighed vedkombination med moderate hæmmere af CYP1A2 (fx østrogener, propranolol). Se desude...)

Valdoxan (...CYP1A2 (fx fluvoxamin, ciprofloxacin) er kontraindiceret. Forsigtighed vedkombination med moderate hæmmere af CYP1A2 (fx østrogener, propranolol). Se desude...)

Olumiant (...3-hæmmere (fx probenecid) kan medføre øget eksponering af baricitinib. Vedkombination med probenecid, bør dosis nedsættes til 2 mg 1 gang dgl. Hypoglykæmi e...)

Cernevit, komb. (...Ved samtidig brug af ciclosporin bør plasmakoncentrationen heraf monitoreres, da vitamin C og E som antioxidanter kan nedsætte plasmakoncentrationen af ciclosporin. Ascorbinsyre forsinker den oxidative nedbrydning af dobutamin, og ved samtidig brug bør plasmakoncentrationen af dobutamin monitoreres. Kombination af cisplatin og pyridoxin nedsætter varigheden af tumorrespons fra 10,1 til 6,4 måneder samt frekvensen af neurologiske bivirkninger. Vitamin A metaboliseres bl.a. via CYP3A4 og CYP2C9. Azolerne hæmmer i varierende grad CYP3A4 og CYP2C9, og derfor kan der forventes interaktioner med azolerne, dog kun vist med fluconazol og voriconazol. Ved...)

Mirvaso (...ved initiering (eller dosisændring) af et samtidigt systemisk stof (uanset lægemiddelform), som kan interagere med α-adrenerge receptoragonister eller indvirke på deres aktivitet (adrenerge receptoragonister eller -antagonister). Brimonidin kan forårsage klinisk insignifikante blodtryksfald hos nogle patienter. Forsigtighed tilrådes derfor ved...)

Alfuzosin "Orion" (...il) kan medføre en kraftig hypotensiv reaktion. Risiko for hypotension vedkombination med generelle anæstetika, hvorfor behandling bør pauseres 24 timer før...)

Alfuzosin "Sandoz" (...il) kan medføre en kraftig hypotensiv reaktion. Risiko for hypotension vedkombination med generelle anæstetika, hvorfor behandling bør pauseres 24 timer før...)

Alfuzosin "Stada" (...il) kan medføre en kraftig hypotensiv reaktion. Risiko for hypotension vedkombination med generelle anæstetika, hvorfor behandling bør pauseres 24 timer før...)

Alfuzosin "Teva" (...il) kan medføre en kraftig hypotensiv reaktion. Risiko for hypotension vedkombination med generelle anæstetika, hvorfor behandling bør pauseres 24 timer før...)

Alfuzosinhydrochlorid "2care4" (...il) kan medføre en kraftig hypotensiv reaktion. Risiko for hypotension vedkombination med generelle anæstetika, hvorfor behandling bør pauseres 24 timer før...)

Alprimox (...il) kan medføre en kraftig hypotensiv reaktion. Risiko for hypotension vedkombination med generelle anæstetika, hvorfor behandling bør pauseres 24 timer før...)

Hydrochlorothiazide "Orifarm" (...Ved samtidig behandling med lithium og thiazider øges P-lithium pga. øget reabsorption af lithium i de proksimale tubuli. Monitorering anbefales. Virkningen af hjerteglykosider kan forstærkes ved samtidig indgift af thiazider på grund af thiazidinduceret renalt kaliumtab. Risikoen for hyponatriæmi øges ved samtidig behandling med SSRI´er, andre diuretika, desmopressin, oxcarbazepin eller carbamazepin. Ved...)

Hydrochlorthiazid "2care4" - Udgået: 08-12-2025 (...Ved samtidig behandling med lithium og thiazider øges P-lithium pga. øget reabsorption af lithium i de proksimale tubuli. Monitorering anbefales. Virkningen af hjerteglykosider kan forstærkes ved samtidig indgift af thiazider på grund af thiazidinduceret renalt kaliumtab. Risikoen for hyponatriæmi øges ved samtidig behandling med SSRI´er, andre diuretika, desmopressin, oxcarbazepin eller carbamazepin. Ved...)

Hydrochlorthiazid "Nordic Prime" (...Ved samtidig behandling med lithium og thiazider øges P-lithium pga. øget reabsorption af lithium i de proksimale tubuli. Monitorering anbefales. Virkningen af hjerteglykosider kan forstærkes ved samtidig indgift af thiazider på grund af thiazidinduceret renalt kaliumtab. Risikoen for hyponatriæmi øges ved samtidig behandling med SSRI´er, andre diuretika, desmopressin, oxcarbazepin eller carbamazepin. Ved...)

Hydromed^® (...Ved samtidig behandling med lithium og thiazider øges P-lithium pga. øget reabsorption af lithium i de proksimale tubuli. Monitorering anbefales. Virkningen af hjerteglykosider kan forstærkes ved samtidig indgift af thiazider på grund af thiazidinduceret renalt kaliumtab. Risikoen for hyponatriæmi øges ved samtidig behandling med SSRI´er, andre diuretika, desmopressin, oxcarbazepin eller carbamazepin. Ved...)

Dynastat^® (...vedkombination med ACE-hæmmer eller angiotensin-II antagonist) gælder også for COX-2-hæmmere. Kombinationen af ACE-hæmmer eller angiotensin II-receptorblokker + NSAID + diuretika øger risikoen for såkaldt Triple Whammy (en tredobbelt belastning af nyrerne). Risikoen er størst hos ældre og hos patienter, der i forvejen er nyresyge. Behandling med et NSAID må ikke igangsættes hos patienter, der er i behandling med et DOAK-præparat , medmindre dosisjustering er overvejet mhp. den øgede blødningsrisiko. Ved samtidig behandling med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til straks at kontakte lægen ved...)

Parecoxib "Macure" (...vedkombination med ACE-hæmmer eller angiotensin-II antagonist) gælder også for COX-2-hæmmere. Kombinationen af ACE-hæmmer eller angiotensin II-receptorblokker + NSAID + diuretika øger risikoen for såkaldt Triple Whammy (en tredobbelt belastning af nyrerne). Risikoen er størst hos ældre og hos patienter, der i forvejen er nyresyge. Behandling med et NSAID må ikke igangsættes hos patienter, der er i behandling med et DOAK-præparat , medmindre dosisjustering er overvejet mhp. den øgede blødningsrisiko. Ved samtidig behandling med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til straks at kontakte lægen ved...)

Serdolect^® (...ved behandling med potente CYP2D6 hæmmere, fx fluoxetin og paroxetin, da plasmakoncentrationen af sertindol kan øges. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Enzyminducerende midler (fx carbamazepin og phenytoin) nedsætter plasmakoncentrationen af sertindol. Samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet er kontraindiceret: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sulpirid, ziprasidon 1,2 ) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse SSRI (fx citalopram 2 , escitalopram 2 ) Tricykliske antidepressiva En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon 2 , donepezil, lithium 1 , methadon 1 , moclobemid, oxaliplatin, terlipressin, vandetanib 2 , venlafaxin). 1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 2 Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler. Se desuden Antiarytmika . Desuden forsigtighed ved...)

Lercanidipine "Accord" (...lercanidipin med op til 50 % pga. nedsat hepatisk blodgennemstrømning. Vedkombination med beta-blokkere kan dosisjustering af lercanidipin være nødvendig. L...)

Lercanidipine "Orion" (...lercanidipin med op til 50 % pga. nedsat hepatisk blodgennemstrømning. Vedkombination med beta-blokkere kan dosisjustering af lercanidipin være nødvendig. L...)

Lercanidipinhydrochlorid "Ebb Medical" (...lercanidipin med op til 50 % pga. nedsat hepatisk blodgennemstrømning. Vedkombination med beta-blokkere kan dosisjustering af lercanidipin være nødvendig. L...)

Lercanidipinhydrochlorid "Nordic Prime" - Udgået: 02-02-2026 (...lercanidipin med op til 50 % pga. nedsat hepatisk blodgennemstrømning. Vedkombination med beta-blokkere kan dosisjustering af lercanidipin være nødvendig. L...)

Lercanidipinhydrochlorid "Rivopharm" (...lercanidipin med op til 50 % pga. nedsat hepatisk blodgennemstrømning. Vedkombination med beta-blokkere kan dosisjustering af lercanidipin være nødvendig. L...)

Lercastad (...lercanidipin med op til 50 % pga. nedsat hepatisk blodgennemstrømning. Vedkombination med beta-blokkere kan dosisjustering af lercanidipin være nødvendig. L...)

Lercatio (...lercanidipin med op til 50 % pga. nedsat hepatisk blodgennemstrømning. Vedkombination med beta-blokkere kan dosisjustering af lercanidipin være nødvendig. L...)

Zanidip^® (...lercanidipin med op til 50 % pga. nedsat hepatisk blodgennemstrømning. Vedkombination med beta-blokkere kan dosisjustering af lercanidipin være nødvendig. L...)

Zeldox^® (...ved samtidig brug af serotonerge midler (fx MAO-hæmmere, tramadol og triptaner), se SSRI . Induktorer af CYP3A4 (fx carbamazepin) nedsætter plasmakoncentrationen af ziprasidon. Hæmmere af CYP3A4 (fx itraconazol) øger plasmakoncentrationen af ziprasidon. Se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Ziprasidon er et P-glykoprotein substrat. Risiko for øget eller nedsat plasmakoncentration vedkombination med henholdsvis P-glykoproteinhæmmere (fx ciclosporin, diltiazem, erythromycin, ritonavir) eller P-glykoproteininduktorer (fx rifampicin). Forstærker den sederende virkning af hypnotika , analgetika (herunder opioider ), alkohol og antihistaminer . Samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet er kontraindiceret: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse SSRI (fx citalopram 2 , escitalopram 2 ) Tricykliske antidepressiva En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon 2 , donepezil, lithium 1 , methadon 1 , moclobemid, oxaliplatin, terlipressin, vandetanib 2 , venlafaxin). 1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 2 Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler. Se desuden Antiarytmika . Desuden forsigtighed ved...)

Ziprasidon "Krka" (...ved samtidig brug af serotonerge midler (fx MAO-hæmmere, tramadol og triptaner), se SSRI . Induktorer af CYP3A4 (fx carbamazepin) nedsætter plasmakoncentrationen af ziprasidon. Hæmmere af CYP3A4 (fx itraconazol) øger plasmakoncentrationen af ziprasidon. Se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Ziprasidon er et P-glykoprotein substrat. Risiko for øget eller nedsat plasmakoncentration vedkombination med henholdsvis P-glykoproteinhæmmere (fx ciclosporin, diltiazem, erythromycin, ritonavir) eller P-glykoproteininduktorer (fx rifampicin). Forstærker den sederende virkning af hypnotika , analgetika (herunder opioider ), alkohol og antihistaminer . Samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet er kontraindiceret: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse SSRI (fx citalopram 2 , escitalopram 2 ) Tricykliske antidepressiva En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon 2 , donepezil, lithium 1 , methadon 1 , moclobemid, oxaliplatin, terlipressin, vandetanib 2 , venlafaxin). 1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 2 Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler. Se desuden Antiarytmika . Desuden forsigtighed ved...)

Ziprasidon "Stada" (...ved samtidig brug af serotonerge midler (fx MAO-hæmmere, tramadol og triptaner), se SSRI . Induktorer af CYP3A4 (fx carbamazepin) nedsætter plasmakoncentrationen af ziprasidon. Hæmmere af CYP3A4 (fx itraconazol) øger plasmakoncentrationen af ziprasidon. Se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Ziprasidon er et P-glykoprotein substrat. Risiko for øget eller nedsat plasmakoncentration vedkombination med henholdsvis P-glykoproteinhæmmere (fx ciclosporin, diltiazem, erythromycin, ritonavir) eller P-glykoproteininduktorer (fx rifampicin). Forstærker den sederende virkning af hypnotika , analgetika (herunder opioider ), alkohol og antihistaminer . Samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet er kontraindiceret: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse SSRI (fx citalopram 2 , escitalopram 2 ) Tricykliske antidepressiva En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon 2 , donepezil, lithium 1 , methadon 1 , moclobemid, oxaliplatin, terlipressin, vandetanib 2 , venlafaxin). 1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 2 Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler. Se desuden Antiarytmika . Desuden forsigtighed ved...)

Ziprasidone "Sandoz" (...ved samtidig brug af serotonerge midler (fx MAO-hæmmere, tramadol og triptaner), se SSRI . Induktorer af CYP3A4 (fx carbamazepin) nedsætter plasmakoncentrationen af ziprasidon. Hæmmere af CYP3A4 (fx itraconazol) øger plasmakoncentrationen af ziprasidon. Se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Ziprasidon er et P-glykoprotein substrat. Risiko for øget eller nedsat plasmakoncentration vedkombination med henholdsvis P-glykoproteinhæmmere (fx ciclosporin, diltiazem, erythromycin, ritonavir) eller P-glykoproteininduktorer (fx rifampicin). Forstærker den sederende virkning af hypnotika , analgetika (herunder opioider ), alkohol og antihistaminer . Samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet er kontraindiceret: Visse antiarytmika (fx amiodaron 2 , dronedaron 2 , flecainid, sotalol) En lang række antipsykotika (fx amisulprid 2 , chlorprothixen 2 , clozapin 1 , droperidol 2 , flupentixol, haloperidol 1,2 , levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid 1,2 , prochlorperazin 2 , quetiapin, risperidon, sertindol 1,2 , sulpirid) Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran) Visse azoler (fx fluconazol) Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin 2 ) Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin) Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron) Visse SSRI (fx citalopram 2 , escitalopram 2 ) Tricykliske antidepressiva En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon 2 , donepezil, lithium 1 , methadon 1 , moclobemid, oxaliplatin, terlipressin, vandetanib 2 , venlafaxin). 1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 2 Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler. Se desuden Antiarytmika . Desuden forsigtighed ved...)

Nitroglycerin "DAK" (...tidig. Riociguat potenserer den blodtrykssænkende virkning af glyceryltrinitrat, og kombinationen bør undgås. Glyceryltrinitrat kan øge niveauet af ergotamin og dets hypertensive ...)

Nitrolingual^® (...tidig. Riociguat potenserer den blodtrykssænkende virkning af glyceryltrinitrat, og kombinationen bør undgås. Glyceryltrinitrat kan øge niveauet af ergotamin og dets hypertensive ...)

Bedica "CannGros" (...Skal anvendes med forsigtighed ved samtidig behandling med hypnotika, sedativa eller andre midler med psykoaktiv virkning ...)

Bediol "CannGros" (...Skal anvendes med forsigtighed ved samtidig behandling med hypnotika, sedativa eller andre midler med psykoaktiv virkning ...)

Bediol "Scanleaf" (...Skal anvendes med forsigtighed ved samtidig behandling med hypnotika, sedativa eller andre midler med psykoaktiv virkning ...)

Bedrobinol "CannGros" (...Skal anvendes med forsigtighed ved samtidig behandling med hypnotika, sedativa eller andre midler med psykoaktiv virkning ...)

Bedrocan "CannGros" (...Skal anvendes med forsigtighed ved samtidig behandling med hypnotika, sedativa eller andre midler med psykoaktiv virkning ...)

Bedrocan "Scanleaf" (...Skal anvendes med forsigtighed ved samtidig behandling med hypnotika, sedativa eller andre midler med psykoaktiv virkning ...)

Bedrolite "CannGros" (...Skal anvendes med forsigtighed ved samtidig behandling med hypnotika, sedativa eller andre midler med psykoaktiv virkning ...)

CBD Olie "Stenocare" (...Skal anvendes med forsigtighed ved samtidig behandling med hypnotika, sedativa eller andre midler med psykoaktiv virkning ...)

CBD100 Olie "Stenocare" (...Skal anvendes med forsigtighed ved samtidig behandling med hypnotika, sedativa eller andre midler med psykoaktiv virkning ...)

CBD20 OLIE "STENOCARE" (...Skal anvendes med forsigtighed ved samtidig behandling med hypnotika, sedativa eller andre midler med psykoaktiv virkning ...)

Helius THC25 "Balancial" - Udgået: 02-03-2026 (...Skal anvendes med forsigtighed ved samtidig behandling med hypnotika, sedativa eller andre midler med psykoaktiv virkning ...)

THC 25 "Scanleaf" (...Skal anvendes med forsigtighed ved samtidig behandling med hypnotika, sedativa eller andre midler med psykoaktiv virkning ...)

THC Olie "Stenocare" (...Skal anvendes med forsigtighed ved samtidig behandling med hypnotika, sedativa eller andre midler med psykoaktiv virkning ...)

THC/CBD Olie "STENOCARE" (...Skal anvendes med forsigtighed ved samtidig behandling med hypnotika, sedativa eller andre midler med psykoaktiv virkning ...)

Topotecan "Accord" (...andlingen bør foregå under nøje kontrol af leukocyt- og trombocyttal med dosisreduktion ved leuko-, neutro- og trombocytopeni. Advarsel: Infusionskoncentrat må ikke gives ufortynd...)

Topotecan "Ebewe" (...andlingen bør foregå under nøje kontrol af leukocyt- og trombocyttal med dosisreduktion ved leuko-, neutro- og trombocytopeni. Advarsel: Infusionskoncentrat må ikke gives ufortynd...)

Atrovent Nasal (...tærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler,...)

Iprazap (...tærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler,...)

Atrovent^® næsespray, opløsning (...tærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler,...)

Lomuspray^® (...tærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler,...)

Inbrija^® (...n kan være forbundet med ortostatisk hypotension med behov for nøje overvågning. En kombination af selektive MAO A- og MAO B-hæmmere virker som non-selektiv MAO-hæmning og bør der...)

Vildagliptin "Accord" - Udgået: 13-04-2026 (...mg dgl. om morgenen. Bemærk: Erfaring savnes vedr. kombination med metformin og et glitazon. Erfaring savnes ved...)

Vildagliptin "Krka" (...mg dgl. om morgenen. Bemærk: Erfaring savnes vedr. kombination med metformin og et glitazon. Erfaring savnes ved...)

Vildagliptin "Teva" (...mg dgl. om morgenen. Bemærk: Erfaring savnes vedr. kombination med metformin og et glitazon. Erfaring savnes ved...)

Vildagliptin "Stada" (...mg dgl. om morgenen. Bemærk: Erfaring savnes vedr. kombination med metformin og et glitazon. Erfaring savnes vedr. børn < 18 år. Tabletterne kan tages med el...)

Lysodren^® (...Spironolacton kan ophæve virkningen af mitotan, og kombinationen skal undgås. Mitotan øger metaboliseringen af warfarin. Mitotan er induktor af P4...)

Diacomit^® (...). Stiripentol hæmmer visse CYP450-enzymer. Derfor er der risiko for øgede bivirkninger ved lægemidler, der metaboliseres af CYP2C19 (fx citalopram, omeprazol), CYP3A4 (fx HIV-pro...)

Opsumit (...ved samtidig behandling med stærke CYP3A4-hæmmere som fx itraconazol, ketoconazol, voriconazol og proteasehæmmere (fx ritonavir, fosamprenavir). Forsigtighed ved...)

Ondansetron "Accordpharma" (...Ved manglende effekt kan dosis gentages hver 4. time i alt 2 gange eller alternativt som kontinuerlig infusion af 1 mg/time i 24 timer. Initialdosis må ikke overskride 16 mg (som korttidsinfusion over 15 min.) pga. øget risiko for forlænget QT-interval. Efter 24 timer skiftes til oral behandling (8 mg hver 12. time). Mindre opkastningsinducerende kemoterapi og stråleterapi, hvor initial oral indgift ikke er mulig Voksne. 8 mg (4 ml) som langsom i.v. bolusinjektion eller -infusion over 15 min. umiddelbart før behandlingen. Derpå skiftes til oral dosering. Opkastningsinducerende kemoterapi Børn > 6 mdr. 5 mg/m 2 legemsoverflade som langsom i.v. bolusinjektion eller -infusion over mindst 15 min. umiddelbart før behandlingen. Den intravenøse dosis må ikke overstige 8 mg. Derpå skiftes til oral dosering. Behandling af og profylaktisk mod postoperativ kvalme og opkastning Voksne. Op til 8 mg som langsom i.v. bolusinjektion eller i.m. Børn ≥ 1 mdr. 0,1 mg/kg legemsvægt op til højst 4 mg som langsom i.v. bolusinjektion. Profylaktisk gives ondansetron i forbindelse med anæstesiindledningen som langsom i.v. bolusinjektion. Bemærk: Behandling af børn er en specialistopgave . Effekten af ondansetron kan øges ved samtidig indgift af dexamethason eller andre glukokortikoider. Ved stærkt opkastningsinducerende kemoterapi (med enten cisplatin eller cyclophosphamid og et antracyclin i kombination) kan den antiemetiske effekt øges ved...)

Ondansetron "Accord" (...Ved manglende effekt kan dosis gentages hver 4. time i alt 2 gange eller alternativt som kontinuerlig infusion af 1 mg/time i 24 timer. Initialdosis må ikke overskride 16 mg (som korttidsinfusion over 15 min.) pga. øget risiko for forlænget QT-interval. Efter 24 timer skiftes til oral behandling (8 mg hver 12. time). Mindre opkastningsinducerende kemoterapi og stråleterapi, hvor initial oral indgift ikke er mulig Voksne. 8 mg (4 ml) som langsom i.v. bolusinjektion eller -infusion over 15 min. umiddelbart før behandlingen. Derpå skiftes til oral dosering. Opkastningsinducerende kemoterapi Børn > 6 mdr. 5 mg/m 2 legemsoverflade som langsom i.v. bolusinjektion eller -infusion over mindst 15 min. umiddelbart før behandlingen. Den intravenøse dosis må ikke overstige 8 mg. Derpå skiftes til oral dosering. Behandling af og profylaktisk mod postoperativ kvalme og opkastning Voksne. Op til 8 mg som langsom i.v. bolusinjektion eller i.m. Børn ≥ 1 mdr. 0,1 mg/kg legemsvægt op til højst 4 mg som langsom i.v. bolusinjektion. Profylaktisk gives ondansetron i forbindelse med anæstesiindledningen som langsom i.v. bolusinjektion. Bemærk: Behandling af børn er en specialistopgave . Effekten af ondansetron kan øges ved samtidig indgift af dexamethason eller andre glukokortikoider. Ved stærkt opkastningsinducerende kemoterapi (med enten cisplatin eller cyclophosphamid og et antracyclin i kombination) kan den antiemetiske effekt øges ved...)

Ondansetron "Hameln" (...Ved manglende effekt kan dosis gentages hver 4. time i alt 2 gange eller alternativt som kontinuerlig infusion af 1 mg/time i 24 timer. Initialdosis må ikke overskride 16 mg (som korttidsinfusion over 15 min.) pga. øget risiko for forlænget QT-interval. Efter 24 timer skiftes til oral behandling (8 mg hver 12. time). Mindre opkastningsinducerende kemoterapi og stråleterapi, hvor initial oral indgift ikke er mulig Voksne. 8 mg (4 ml) som langsom i.v. bolusinjektion eller -infusion over 15 min. umiddelbart før behandlingen. Derpå skiftes til oral dosering. Opkastningsinducerende kemoterapi Børn > 6 mdr. 5 mg/m 2 legemsoverflade som langsom i.v. bolusinjektion eller -infusion over mindst 15 min. umiddelbart før behandlingen. Den intravenøse dosis må ikke overstige 8 mg. Derpå skiftes til oral dosering. Profylakse og behandling af postoperativ kvalme og opkastning Voksne. Op til 8 mg som langsom i.v. bolusinjektion eller i.m. Børn > 1 måned. 0,1 mg/kg legemsvægt op til højst 4 mg som langsom i.v. bolusinjektion. Profylaktisk gives ondansetron i forbindelse med anæstesiindledningen som langsom i.v. bolusinjektion. Bemærk: Behandling af børn er en specialistopgave . Effekten af ondansetron kan øges ved samtidig indgift af dexamethason eller andre glukokortikoider. Ved stærkt opkastningsinducerende kemoterapi (med enten cisplatin eller cyclophosphamid og et antracyclin i kombination) kan den antiemetiske effekt øges ved...)

Ondansetron "Fresenius Kabi" (...Ved manglende effekt kan dosis gentages hver 4. time i alt 2 gange eller alternativt som kontinuerlig infusion af 1 mg/time i 24 timer. Initialdosis må ikke overskride 16 mg (som korttidsinfusion over 15 min.) pga. øget risiko for forlænget QT-interval. Efter 24 timer skiftes til oral behandling (8 mg hver 12. time). Mindre opkastningsinducerende kemoterapi og stråleterapi, hvor initial oral indgift ikke er mulig Voksne. 8 mg som langsom i.v. bolusinjektion eller -infusion over 15 min. umiddelbart før behandlingen. Derpå skiftes til oral dosering. Opkastningsinducerende kemoterapi Børn > 6 mdr. 5 mg/m 2 legemsoverflade som langsom i.v. bolusinjektion eller -infusion over mindst 15 min. umiddelbart før behandlingen. Den intravenøse dosis må ikke overstige 8 mg. Derpå skiftes til oral dosering. Profylakse og behandling af postoperativ kvalme og opkastning Voksne. Op til 8 mg som langsom i.v. bolusinjektion eller i.m. Børn > 1 måned. 0,1 mg/kg legemsvægt op til højst 4 mg som langsom i.v. bolusinjektion. Profylaktisk gives ondansetron i forbindelse med anæstesiindledningen som langsom i.v. bolusinjektion. Bemærk: Behandling af børn er en specialistopgave . Effekten af ondansetron kan øges ved samtidig indgift af dexamethason eller andre glukokortikoider. Ved stærkt opkastningsinducerende kemoterapi (med enten cisplatin eller cyclophosphamid og et antracyclin i kombination) kan den antiemetiske effekt øges ved...)

Ondansetron "Aurobindo" (...ved samtidig indgift af dexamethason eller andre glukokortikoider. Ved stærkt opkastningsinducerende kemoterapi (med enten cisplatin eller cyclophosphamid og et antracyclin i kombination) kan den antiemetiske effekt øges ved...)

Ondansetron "Orifarm" (...ved samtidig indgift af dexamethason eller andre glukokortikoider. Ved stærkt opkastningsinducerende kemoterapi (med enten cisplatin eller cyclophosphamid og et antracyclin i kombination) kan den antiemetiske effekt øges ved...)

Ondansetron "Paranova" - Udgået: 08-12-2025 (...ved samtidig indgift af dexamethason eller andre glukokortikoider. Ved stærkt opkastningsinducerende kemoterapi (med enten cisplatin eller cyclophosphamid og et antracyclin i kombination) kan den antiemetiske effekt øges ved...)

Ondansetron "Epione Medicine" (...ved at anvende smeltetabletter. Effekten af ondansetron kan øges ved samtidig indgift af dexamethason eller andre glukokortikoider. Ved stærkt opkastningsinducerende kemoterapi (med enten cisplatin eller cyclophosphamid og et antracyclin i kombination) kan den antiemetiske effekt øges ved...)

Ondansetron "Bluefish" (...ved samtidig indgift af dexamethason eller andre glukokortikoider. Ved stærkt opkastningsinducerende kemoterapi (med enten cisplatin eller cyclophosphamid og et antracyclin i kombination) kan den antiemetiske effekt øges ved...)

Ondansetron "EQL Pharma" (...ved samtidig indgift af dexamethason eller andre glukokortikoider. Ved stærkt opkastningsinducerende kemoterapi (med enten cisplatin eller cyclophosphamid og et antracyclin i kombination) kan den antiemetiske effekt øges ved...)

Ondansetron "Stada" (...ved samtidig indgift af dexamethason eller andre glukokortikoider. Ved stærkt opkastningsinducerende kemoterapi (med enten cisplatin eller cyclophosphamid og et antracyclin i kombination) kan den antiemetiske effekt øges ved...)

Zofran^® (...ved samtidig indgift af dexamethason eller andre glukokortikoider. Ved stærkt opkastningsinducerende kemoterapi (med enten cisplatin eller cyclophosphamid og et antracyclin i kombination) kan den antiemetiske effekt øges ved...)

Dzuveo (...Alvorlige symptomer (fx kramper, høj feber, kredsløbsdepression, koma) vedkombinationen kan ikke udelukkes. Samtidig behandling med MAO-hæmmere inden for 14...)

Sulfametoxazol med trimetoprim "SAD", komb. (...Ved de koncentrationer, som kan opnås i blod og vævsvæsker, virker sulfonamiderne udelukkende bakteriostatisk. Ved de høje koncentrationer, som kan opnås i urin, ses en baktericid effekt. Trimethoprim Et pyrimidinderivat, som virker ved at hæmme mikroorganismernes omdannelse af dihydrofolsyre (folsyre) til tetrahydrofolsyre (calciumfolinat). Ved...)

Zomylac, komb. (...Ved de koncentrationer, som kan opnås i blod og vævsvæsker, virker sulfonamiderne udelukkende bakteriostatisk. Ved de høje koncentrationer, som kan opnås i urin, ses en baktericid effekt. Trimethoprim Et pyrimidinderivat, som virker ved at hæmme mikroorganismernes omdannelse af dihydrofolsyre (folsyre) til tetrahydrofolsyre (calciumfolinat). Ved...)

Dexofan^® (...ved samtidig indgift af dextromethorphan og MAO-hæmmere . Samtidig brug af CYP2D6-hæmmere vil øge plasmakoncentrationen af dextromethorphan - vedkombination med potente hæmmere kan øgningen være flere gange den normale plasmakoncentration. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Der bør observeres for toksiske effekter af dextromethorphan og dosisjustering kan overvejes. Der er set øgede plamakoncentrationer af begge stoffer vedkombination med paroxetin pga. kompetitiv hæmning af CYP2D6. Samtidig anvendelse af serotonerge midler (fx serotonin genoptagshæmmere (SSRI) eller midler, der svækker serotonins metabolisme ( MAO-hæmmere ), kan give serotoninsyndrom med ændring af mental status, hypertension, rastløshed og rystelser. Se endvidere SSRI . Dextromthorphans CNS-hæmmende bivirkninger øges vedkombination...)

Azeflone, komb. (Syntetisk glukokortikoid i kombination med et antihistamin til lokal anvendelse i næsen.)

Azelastine hydrochloride/Fluticasone "Newbury", komb. (Syntetisk glukokortikoid i kombination med et antihistamin til lokal anvendelse i næsen.)

Azelastine hydrochloride/Fluticasone "Sandoz", komb. (Syntetisk glukokortikoid i kombination med et antihistamin til lokal anvendelse i næsen.)

Duonasa^®, komb. (Syntetisk glukokortikoid i kombination med et antihistamin til lokal anvendelse i næsen.)

Dymista, komb. (Syntetisk glukokortikoid i kombination med et antihistamin til lokal anvendelse i næsen.)

Ryaltris, komb. (Syntetisk glukokortikoid i kombination med et antihistamin til lokal anvendelse i næsen.)

Zymeduo, komb. (Syntetisk glukokortikoid i kombination med et antihistamin til lokal anvendelse i næsen.)

Cyclophosphamid "2care4" (...osis afhænger desuden af, om cyclophosphamid gives som enkeltstofbehandling eller i kombination...)

Ciqorin (...ved hæmning eller øgning af omsætningen af CYP3A4, fx kan P-ciclosporin øges ved samtidig indgift af diltiazem, erythromycin, glibenclamid, itraconazol, voriconazol, colchicin, lercanidipin og methylprednisolon. P-ciclosporin kan nedsættes ved samtidig indgift af carbamazepin, oxcarbazepin, bosentan, rifampicin og trimethoprim. Fuldblodskoncentrationer af ciclosporin bør kontrolleres, hvis andre lægemidler adderes eller seponeres. Ved samtidig indgift af epoetin kan dosisøgning af ciclosporin være nødvendig ved epoetininduceret stigning i hæmoglobinværdi. Ciclosporin er en meget potent inhibitor af P-glykoprotein og kan derfor øge koncentrationen af substrater for P-glykoprotein, fx kan AUC for samtidig administreret aliskiren øges ca. 5 gange, og kombinationen bør undgås. Naturlægemidler med perikon kan medføre en betydelig nedsættelse af plasmakoncentrationen af ciclosporin, og kombinationen bør undgås. Ciclosporin nedsætter biotilgængeligheden af mycophenolsyre med 20-50 %. Dette skal tages i betragtning især i tilfælde af afbrydelse eller seponering af ciclosporinbehandling. Ved samtidig brug af direkte aktive antivirale (DAA) lægemidler kan ændringerne i leverfunktion under DAA-behandling påvirke ciclosporins farmakokinetik, Derfor anbefales tæt monitorering og eventuel dosisjustering af ciclosporin. Omsætningen kan påvirkes ved...)

Menelri (...ved hæmning eller øgning af omsætningen af CYP3A4, fx kan P-ciclosporin øges ved samtidig indgift af diltiazem, erythromycin, glibenclamid, itraconazol, voriconazol, colchicin, lercanidipin og methylprednisolon. P-ciclosporin kan nedsættes ved samtidig indgift af carbamazepin, oxcarbazepin, bosentan, rifampicin og trimethoprim. Fuldblodskoncentrationer af ciclosporin bør kontrolleres, hvis andre lægemidler adderes eller seponeres. Ved samtidig indgift af epoetin kan dosisøgning af ciclosporin være nødvendig ved epoetininduceret stigning i hæmoglobinværdi. Ciclosporin er en meget potent inhibitor af P-glykoprotein og kan derfor øge koncentrationen af substrater for P-glykoprotein, fx kan AUC for samtidig administreret aliskiren øges ca. 5 gange, og kombinationen bør undgås. Naturlægemidler med perikon kan medføre en betydelig nedsættelse af plasmakoncentrationen af ciclosporin, og kombinationen bør undgås. Ciclosporin nedsætter biotilgængeligheden af mycophenolsyre med 20-50 %. Dette skal tages i betragtning især i tilfælde af afbrydelse eller seponering af ciclosporinbehandling. Ved samtidig brug af direkte aktive antivirale (DAA) lægemidler kan ændringerne i leverfunktion under DAA-behandling påvirke ciclosporins farmakokinetik, Derfor anbefales tæt monitorering og eventuel dosisjustering af ciclosporin. Omsætningen kan påvirkes ved...)

Sandimmun^® (...ved hæmning eller øgning af omsætningen af CYP3A4, fx kan P-ciclosporin øges ved samtidig indgift af diltiazem, erythromycin, glibenclamid, itraconazol, voriconazol, colchicin, lercanidipin og methylprednisolon. P-ciclosporin kan nedsættes ved samtidig indgift af carbamazepin, oxcarbazepin, bosentan, rifampicin og trimethoprim. Fuldblodskoncentrationer af ciclosporin bør kontrolleres, hvis andre lægemidler adderes eller seponeres. Ved samtidig indgift af epoetin kan dosisøgning af ciclosporin være nødvendig ved epoetininduceret stigning i hæmoglobinværdi. Ciclosporin er en meget potent inhibitor af P-glykoprotein og kan derfor øge koncentrationen af substrater for P-glykoprotein, fx kan AUC for samtidig administreret aliskiren øges ca. 5 gange, og kombinationen bør undgås. Naturlægemidler med perikon kan medføre en betydelig nedsættelse af plasmakoncentrationen af ciclosporin, og kombinationen bør undgås. Ciclosporin nedsætter biotilgængeligheden af mycophenolsyre med 20-50 %. Dette skal tages i betragtning især i tilfælde af afbrydelse eller seponering af ciclosporinbehandling. Ved samtidig brug af direkte aktive antivirale (DAA) lægemidler kan ændringerne i leverfunktion under DAA-behandling påvirke ciclosporins farmakokinetik, Derfor anbefales tæt monitorering og eventuel dosisjustering af ciclosporin. Omsætningen kan påvirkes ved...)

Adport^® (...ved samtidig brug af Paxlovid (nirmatrelvir, ritonavir) er registreret. CYP3A4-inducerende midler, fx carbamazepin, efavirenz, flucloxacillin, isoniazid, phenobarbital, rifabutin, rifampicin og naturlægemidler med perikon, nedsætter koncentrationen af tacrolimus pga. øget clearance, hvilket potentielt kan øge risikoen for transplantatafstødning. Transplantatfunktion monitoreres tæt. Se endvidere Tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Ved...)

Advagraf^® (...ved samtidig brug af Paxlovid (nirmatrelvir, ritonavir) er registreret. CYP3A4-inducerende midler, fx carbamazepin, efavirenz, flucloxacillin, isoniazid, phenobarbital, rifabutin, rifampicin og naturlægemidler med perikon, nedsætter koncentrationen af tacrolimus pga. øget clearance, hvilket potentielt kan øge risikoen for transplantatafstødning. Transplantatfunktion monitoreres tæt. Se endvidere Tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Ved...)

Dailiport^® (...ved samtidig brug af Paxlovid (nirmatrelvir, ritonavir) er registreret. CYP3A4-inducerende midler, fx carbamazepin, efavirenz, flucloxacillin, isoniazid, phenobarbital, rifabutin, rifampicin og naturlægemidler med perikon, nedsætter koncentrationen af tacrolimus pga. øget clearance, hvilket potentielt kan øge risikoen for transplantatafstødning. Transplantatfunktion monitoreres tæt. Se endvidere Tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Ved...)

Envarsus^® (...ved samtidig brug af Paxlovid (nirmatrelvir, ritonavir) er registreret. CYP3A4-inducerende midler, fx carbamazepin, efavirenz, flucloxacillin, isoniazid, phenobarbital, rifabutin, rifampicin og naturlægemidler med perikon, nedsætter koncentrationen af tacrolimus pga. øget clearance, hvilket potentielt kan øge risikoen for transplantatafstødning. Transplantatfunktion monitoreres tæt. Se endvidere Tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Ved...)

Modigraf^® (...ved samtidig brug af Paxlovid (nirmatrelvir, ritonavir) er registreret. CYP3A4-inducerende midler, fx carbamazepin, efavirenz, flucloxacillin, isoniazid, phenobarbital, rifabutin, rifampicin og naturlægemidler med perikon, nedsætter koncentrationen af tacrolimus pga. øget clearance, hvilket potentielt kan øge risikoen for transplantatafstødning. Transplantatfunktion monitoreres tæt. Se endvidere Tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Ved...)

Prograf^® (...ved samtidig brug af Paxlovid (nirmatrelvir, ritonavir) er registreret. CYP3A4-inducerende midler, fx carbamazepin, efavirenz, flucloxacillin, isoniazid, phenobarbital, rifabutin, rifampicin og naturlægemidler med perikon, nedsætter koncentrationen af tacrolimus pga. øget clearance, hvilket potentielt kan øge risikoen for transplantatafstødning. Transplantatfunktion monitoreres tæt. Se endvidere Tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Ved...)

Bumacor (...ved udiagnostiseret snævervinklet glaukom. Risiko for antikolinerg belastning Hyoscin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og vedkombination...)

Buscopan^® (...ved udiagnostiseret snævervinklet glaukom. Risiko for antikolinerg belastning Hyoscin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og vedkombination...)

Oracea (...kke væsentligt. Isotretinoin øger i kombination med doxycyclin risikoen for benign intrakraniel trykstigning. Kombination er kontraindiceret. Phenobarbital k...)

Lymecyclin "Abacus Medicine" (...inoglykosider. Isotretinoin øger i kombination med tetracycliner risikoen for benign intrakraniel trykstigning. Kombination af lymecyclin og lithium kan medfø...)

Lymecyclin "Actavis" (...inoglykosider. Isotretinoin øger i kombination med tetracycliner risikoen for benign intrakraniel trykstigning. Kombination af lymecyclin og lithium kan medfø...)

Lymecyclin 2care4 (...inoglykosider. Isotretinoin øger i kombination med tetracycliner risikoen for benign intrakraniel trykstigning. Kombination af lymecyclin og lithium kan medfø...)

Tetralysal^® (...inoglykosider. Isotretinoin øger i kombination med tetracycliner risikoen for benign intrakraniel trykstigning. Kombination af lymecyclin og lithium kan medfø...)

Pentocur (...ved samtidig brug af benzodiazepiner (herunder også midazolam), midler mod opioidafhængighed og natriumoxybat. Kombination med højdosis antipsykotika og tricykliske antidepressiva (TCA) giver risiko for øget CNS-depression og øget risiko for blodtryksfald. Ved...)

Thiopental Life (...ved samtidig brug af benzodiazepiner (herunder også midazolam), midler mod opioidafhængighed og natriumoxybat. Kombination med højdosis antipsykotika og tricykliske antidepressiva (TCA) giver risiko for øget CNS-depression og øget risiko for blodtryksfald. Ved...)

Tiomebumalnatrium "SAD" (...ved samtidig brug af benzodiazepiner (herunder også midazolam), midler mod opioidafhængighed og natriumoxybat. Kombination med højdosis antipsykotika og tricykliske antidepressiva (TCA) giver risiko for øget CNS-depression og øget risiko for blodtryksfald. Ved...)

Oxybutynin "Unimedic" (...ved intravesikal administration i forhold til oral anvendelse). Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og vedkombination...)

Oxybutynin "Macure" (...t. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og vedkombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler ...)

Estrogel^® (...s kontrolleres klinisk og biokemisk efter 4 ugers anvendelse og justeres om nødvendigt. Ved behandling af klimakterielle gener gives østrogen i den laveste dosis, som medfører til...)

Vivelle Dot^® (...t. Klinisk og biokemisk kontrol anbefales efter 4 uger og dosis justeres om nødvendigt. Ved behandling af klimakterielle gener gives østrogen i den laveste dosis, som medfører til...)

Estradiol "Sandoz" (... biokemisk kontrol anbefales efter 4 ugers behandling med dosisjustering om nødvendigt. Ved behandling af klimakterielle gener gives østrogen i den laveste dosis, som medfører til...)

Estrofem^® (... biokemisk kontrol anbefales efter 4 ugers behandling med dosisjustering om nødvendigt. Ved behandling af klimakterielle gener gives østrogen i den laveste dosis, som medfører til...)

Estrofem^® mite (... biokemisk kontrol anbefales efter 4 ugers behandling med dosisjustering om nødvendigt. Ved behandling af klimakterielle gener gives østrogen i den laveste dosis, som medfører til...)

Østradiol "DLF" (... biokemisk kontrol anbefales efter 4 ugers behandling med dosisjustering om nødvendigt. Ved behandling af klimakterielle gener gives østrogen i den laveste dosis, som medfører til...)

Lenzetto^® (...Ved behandling af klimakterielle gener gives østrogen i den laveste dosis, som medfører tilfredsstillende symptomlindring, hvilket typisk vil svare til 0,5-1,5 mg estradiol appliceret på huden én gang dgl. Dosis justeres om nødvendigt efter 1-2 måneder. Højst 3 spraydoser (4,59 mg) dgl. Bemærk: Se Egenskaber, håndtering og holdbarhed ved...)

Divigel^® (...s kontrolleres klinisk og biokemisk efter 4 ugers anvendelse og justeres om nødvendigt. Ved behandling af klimakterielle gener gives østrogen i den laveste dosis, som medfører til...)

Sisare (...s kontrolleres klinisk og biokemisk efter 4 ugers anvendelse og justeres om nødvendigt. Ved behandling af klimakterielle gener gives østrogen i den laveste dosis, som medfører til...)

Nebcina^® (...en for nefro- og ototoksicitet. Ved anvendelse af loop-diuretika i store doser i forbindelse med behandling af shocknyrer ved septisk shock skal der udvises ...)

Tobramycinsulfat "Orifarm" (...en for nefro- og ototoksicitet. Ved anvendelse af loop-diuretika i store doser i forbindelse med behandling af shocknyrer ved septisk shock skal der udvises ...)

Duloxetin "Epione" (...nationerne kan give alvorlige og i nogle tilfælde fatale reaktioner. Risikoen er mindst ved antiparkinsonmidlet selegilin, mens risikoen for rasagilin ikke er undersøgt. En evt. b...)

Duloxetin "Stada" (inkontinens) (...nationerne kan give alvorlige og i nogle tilfælde fatale reaktioner. Risikoen er mindst ved antiparkinsonmidlet selegilin, mens risikoen for rasagilin ikke er undersøgt. En evt. b...)

Loxentia^® (...nationerne kan give alvorlige og i nogle tilfælde fatale reaktioner. Risikoen er mindst ved antiparkinsonmidlet selegilin, mens risikoen for rasagilin ikke er undersøgt. En evt. b...)

Isoptin^® Retard (...ved samtidig indtagelse af erythromycin. Kraftige induktorer, som fx rifampicin og naturlægemidler indeholdende perikon, kan nedsætte plasmakoncentrationen af verapamil betydeligt, og samtidig behandling bør undgås. Andre inhibitorer af CYP3A4 kan øge plasmakoncentrationen af verapamil, mens induktorer tilsvarende kan nedsætte plasmakoncentrationen af verapamil, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Samtidig behandling med simvastatin bør undgås, da verapamil kan medføre en stigning i AUC for simvastatin med en faktor 3 pga. hæmning af P-glykoprotein i tarmen. Samtidig behandling med metformin kan nedsætte virkningen af metformin. Verapamil øger AUC for ivabradin 2-3 gange og medfører yderligere reduktion af hjertefrekvens. Samtidig anvendelse af ivabradin er kontraindiceret. Ved samtidig behandling med dabigatranetexilat steg C max og AUC af dabigatranetexilat med hhv. 180 % og 150 %. Dosis af dabigatranetexilat bør nedsættes. Interaktionen kan minimeres ved at give verapamil minimum 2 timer efter dabigatran. Verapamil kan øge absorptionen og dermed koncentrationen af andre DOAKs, da disse er P-glykoproteinsubstater. Dosisreduktion af DOAK kan være nødvendigt. Samtidig behandling med colchicin kan medføre akkumulation af colchicin og risiko for colchicininduceret neuropati. Dosis af colchicin skal nedsættes. Verapamil kan desuden øge biotilgængeligheden af ciclosporin og midazolam og medføre neurotoksiske- og kardiovaskulære bivirkninger vedkombination med lithium. Verapamil hæmmer den renale elimination af digoxin og kan øge plasma-digoxin med op mod 50 %. Verapamil hæmmer den hepatiske omsætning af carbamazepin, hvilket kan resultere i toksiske koncentrationer af carbamazepin. Plasmakoncentration af carbamazepin bør følges. Verapamil nedsætter clearance og forøger T½ af theophyllin med 20 til 30 %, øger AUC af risperidon og af buspiron 3-4 gange, dosiskorrektion er nødvendigt. Kombinationen af visse β-blokkere (metoprolol og propranolol) og verapamil virker i en vis udstrækning synergistisk, og doseringen må være forsigtig under kontrol af blodtryk og hjertefrekvens. Efter ophør med samtidig phenytoin kan der ses stigning i plasmakoncentration af verapamil muligvis pga. enzyminduktion i leveren. Verapamil og everolimus øger hinandens virkning, og dosisreduktion af begge stoffer kan være nødvendigt. Dette gælder muligvis også sirolimus og tacrolimus. Øget koncentration af doxorubicin er set ved...)

Isoptine L.P. (...ved samtidig indtagelse af erythromycin. Kraftige induktorer, som fx rifampicin og naturlægemidler indeholdende perikon, kan nedsætte plasmakoncentrationen af verapamil betydeligt, og samtidig behandling bør undgås. Andre inhibitorer af CYP3A4 kan øge plasmakoncentrationen af verapamil, mens induktorer tilsvarende kan nedsætte plasmakoncentrationen af verapamil, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Samtidig behandling med simvastatin bør undgås, da verapamil kan medføre en stigning i AUC for simvastatin med en faktor 3 pga. hæmning af P-glykoprotein i tarmen. Samtidig behandling med metformin kan nedsætte virkningen af metformin. Verapamil øger AUC for ivabradin 2-3 gange og medfører yderligere reduktion af hjertefrekvens. Samtidig anvendelse af ivabradin er kontraindiceret. Ved samtidig behandling med dabigatranetexilat steg C max og AUC af dabigatranetexilat med hhv. 180 % og 150 %. Dosis af dabigatranetexilat bør nedsættes. Interaktionen kan minimeres ved at give verapamil minimum 2 timer efter dabigatran. Verapamil kan øge absorptionen og dermed koncentrationen af andre DOAKs, da disse er P-glykoproteinsubstater. Dosisreduktion af DOAK kan være nødvendigt. Samtidig behandling med colchicin kan medføre akkumulation af colchicin og risiko for colchicininduceret neuropati. Dosis af colchicin skal nedsættes. Verapamil kan desuden øge biotilgængeligheden af ciclosporin og midazolam og medføre neurotoksiske- og kardiovaskulære bivirkninger vedkombination med lithium. Verapamil hæmmer den renale elimination af digoxin og kan øge plasma-digoxin med op mod 50 %. Verapamil hæmmer den hepatiske omsætning af carbamazepin, hvilket kan resultere i toksiske koncentrationer af carbamazepin. Plasmakoncentration af carbamazepin bør følges. Verapamil nedsætter clearance og forøger T½ af theophyllin med 20 til 30 %, øger AUC af risperidon og af buspiron 3-4 gange, dosiskorrektion er nødvendigt. Kombinationen af visse β-blokkere (metoprolol og propranolol) og verapamil virker i en vis udstrækning synergistisk, og doseringen må være forsigtig under kontrol af blodtryk og hjertefrekvens. Efter ophør med samtidig phenytoin kan der ses stigning i plasmakoncentration af verapamil muligvis pga. enzyminduktion i leveren. Verapamil og everolimus øger hinandens virkning, og dosisreduktion af begge stoffer kan være nødvendigt. Dette gælder muligvis også sirolimus og tacrolimus. Øget koncentration af doxorubicin er set ved...)

Veraloc^® (...ved samtidig indtagelse af erythromycin. Kraftige induktorer, som fx rifampicin og naturlægemidler indeholdende perikon, kan nedsætte plasmakoncentrationen af verapamil betydeligt, og samtidig behandling bør undgås. Andre inhibitorer af CYP3A4 kan øge plasmakoncentrationen af verapamil, mens induktorer tilsvarende kan nedsætte plasmakoncentrationen af verapamil, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Samtidig behandling med simvastatin bør undgås, da verapamil kan medføre en stigning i AUC for simvastatin med en faktor 3 pga. hæmning af P-glykoprotein i tarmen. Samtidig behandling med metformin kan nedsætte virkningen af metformin. Verapamil øger AUC for ivabradin 2-3 gange og medfører yderligere reduktion af hjertefrekvens. Samtidig anvendelse af ivabradin er kontraindiceret. Ved samtidig behandling med dabigatranetexilat steg C max og AUC af dabigatranetexilat med hhv. 180 % og 150 %. Dosis af dabigatranetexilat bør nedsættes. Interaktionen kan minimeres ved at give verapamil minimum 2 timer efter dabigatran. Verapamil kan øge absorptionen og dermed koncentrationen af andre DOAKs, da disse er P-glykoproteinsubstater. Dosisreduktion af DOAK kan være nødvendigt. Samtidig behandling med colchicin kan medføre akkumulation af colchicin og risiko for colchicininduceret neuropati. Dosis af colchicin skal nedsættes. Verapamil kan desuden øge biotilgængeligheden af ciclosporin og midazolam og medføre neurotoksiske- og kardiovaskulære bivirkninger vedkombination med lithium. Verapamil hæmmer den renale elimination af digoxin og kan øge plasma-digoxin med op mod 50 %. Verapamil hæmmer den hepatiske omsætning af carbamazepin, hvilket kan resultere i toksiske koncentrationer af carbamazepin. Plasmakoncentration af carbamazepin bør følges. Verapamil nedsætter clearance og forøger T½ af theophyllin med 20 til 30 %, øger AUC af risperidon og af buspiron 3-4 gange, dosiskorrektion er nødvendigt. Kombinationen af visse β-blokkere (metoprolol og propranolol) og verapamil virker i en vis udstrækning synergistisk, og doseringen må være forsigtig under kontrol af blodtryk og hjertefrekvens. Efter ophør med samtidig phenytoin kan der ses stigning i plasmakoncentration af verapamil muligvis pga. enzyminduktion i leveren. Verapamil og everolimus øger hinandens virkning, og dosisreduktion af begge stoffer kan være nødvendigt. Dette gælder muligvis også sirolimus og tacrolimus. Øget koncentration af doxorubicin er set ved...)

Veramacor (...ved samtidig indtagelse af erythromycin. Kraftige induktorer, som fx rifampicin og naturlægemidler indeholdende perikon, kan nedsætte plasmakoncentrationen af verapamil betydeligt, og samtidig behandling bør undgås. Andre inhibitorer af CYP3A4 kan øge plasmakoncentrationen af verapamil, mens induktorer tilsvarende kan nedsætte plasmakoncentrationen af verapamil, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Samtidig behandling med simvastatin bør undgås, da verapamil kan medføre en stigning i AUC for simvastatin med en faktor 3 pga. hæmning af P-glykoprotein i tarmen. Samtidig behandling med metformin kan nedsætte virkningen af metformin. Verapamil øger AUC for ivabradin 2-3 gange og medfører yderligere reduktion af hjertefrekvens. Samtidig anvendelse af ivabradin er kontraindiceret. Ved samtidig behandling med dabigatranetexilat steg C max og AUC af dabigatranetexilat med hhv. 180 % og 150 %. Dosis af dabigatranetexilat bør nedsættes. Interaktionen kan minimeres ved at give verapamil minimum 2 timer efter dabigatran. Verapamil kan øge absorptionen og dermed koncentrationen af andre DOAKs, da disse er P-glykoproteinsubstater. Dosisreduktion af DOAK kan være nødvendigt. Samtidig behandling med colchicin kan medføre akkumulation af colchicin og risiko for colchicininduceret neuropati. Dosis af colchicin skal nedsættes. Verapamil kan desuden øge biotilgængeligheden af ciclosporin og midazolam og medføre neurotoksiske- og kardiovaskulære bivirkninger vedkombination med lithium. Verapamil hæmmer den renale elimination af digoxin og kan øge plasma-digoxin med op mod 50 %. Verapamil hæmmer den hepatiske omsætning af carbamazepin, hvilket kan resultere i toksiske koncentrationer af carbamazepin. Plasmakoncentration af carbamazepin bør følges. Verapamil nedsætter clearance og forøger T½ af theophyllin med 20 til 30 %, øger AUC af risperidon og af buspiron 3-4 gange, dosiskorrektion er nødvendigt. Kombinationen af visse β-blokkere (metoprolol og propranolol) og verapamil virker i en vis udstrækning synergistisk, og doseringen må være forsigtig under kontrol af blodtryk og hjertefrekvens. Efter ophør med samtidig phenytoin kan der ses stigning i plasmakoncentration af verapamil muligvis pga. enzyminduktion i leveren. Verapamil og everolimus øger hinandens virkning, og dosisreduktion af begge stoffer kan være nødvendigt. Dette gælder muligvis også sirolimus og tacrolimus. Øget koncentration af doxorubicin er set ved...)

Verapamil "2care4" (...ved samtidig indtagelse af erythromycin. Kraftige induktorer, som fx rifampicin og naturlægemidler indeholdende perikon, kan nedsætte plasmakoncentrationen af verapamil betydeligt, og samtidig behandling bør undgås. Andre inhibitorer af CYP3A4 kan øge plasmakoncentrationen af verapamil, mens induktorer tilsvarende kan nedsætte plasmakoncentrationen af verapamil, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Samtidig behandling med simvastatin bør undgås, da verapamil kan medføre en stigning i AUC for simvastatin med en faktor 3 pga. hæmning af P-glykoprotein i tarmen. Samtidig behandling med metformin kan nedsætte virkningen af metformin. Verapamil øger AUC for ivabradin 2-3 gange og medfører yderligere reduktion af hjertefrekvens. Samtidig anvendelse af ivabradin er kontraindiceret. Ved samtidig behandling med dabigatranetexilat steg C max og AUC af dabigatranetexilat med hhv. 180 % og 150 %. Dosis af dabigatranetexilat bør nedsættes. Interaktionen kan minimeres ved at give verapamil minimum 2 timer efter dabigatran. Verapamil kan øge absorptionen og dermed koncentrationen af andre DOAKs, da disse er P-glykoproteinsubstater. Dosisreduktion af DOAK kan være nødvendigt. Samtidig behandling med colchicin kan medføre akkumulation af colchicin og risiko for colchicininduceret neuropati. Dosis af colchicin skal nedsættes. Verapamil kan desuden øge biotilgængeligheden af ciclosporin og midazolam og medføre neurotoksiske- og kardiovaskulære bivirkninger vedkombination med lithium. Verapamil hæmmer den renale elimination af digoxin og kan øge plasma-digoxin med op mod 50 %. Verapamil hæmmer den hepatiske omsætning af carbamazepin, hvilket kan resultere i toksiske koncentrationer af carbamazepin. Plasmakoncentration af carbamazepin bør følges. Verapamil nedsætter clearance og forøger T½ af theophyllin med 20 til 30 %, øger AUC af risperidon og af buspiron 3-4 gange, dosiskorrektion er nødvendigt. Kombinationen af visse β-blokkere (metoprolol og propranolol) og verapamil virker i en vis udstrækning synergistisk, og doseringen må være forsigtig under kontrol af blodtryk og hjertefrekvens. Efter ophør med samtidig phenytoin kan der ses stigning i plasmakoncentration af verapamil muligvis pga. enzyminduktion i leveren. Verapamil og everolimus øger hinandens virkning, og dosisreduktion af begge stoffer kan være nødvendigt. Dette gælder muligvis også sirolimus og tacrolimus. Øget koncentration af doxorubicin er set ved...)

Verapamil "Epione Medicine" (...ved samtidig indtagelse af erythromycin. Kraftige induktorer, som fx rifampicin og naturlægemidler indeholdende perikon, kan nedsætte plasmakoncentrationen af verapamil betydeligt, og samtidig behandling bør undgås. Andre inhibitorer af CYP3A4 kan øge plasmakoncentrationen af verapamil, mens induktorer tilsvarende kan nedsætte plasmakoncentrationen af verapamil, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Samtidig behandling med simvastatin bør undgås, da verapamil kan medføre en stigning i AUC for simvastatin med en faktor 3 pga. hæmning af P-glykoprotein i tarmen. Samtidig behandling med metformin kan nedsætte virkningen af metformin. Verapamil øger AUC for ivabradin 2-3 gange og medfører yderligere reduktion af hjertefrekvens. Samtidig anvendelse af ivabradin er kontraindiceret. Ved samtidig behandling med dabigatranetexilat steg C max og AUC af dabigatranetexilat med hhv. 180 % og 150 %. Dosis af dabigatranetexilat bør nedsættes. Interaktionen kan minimeres ved at give verapamil minimum 2 timer efter dabigatran. Verapamil kan øge absorptionen og dermed koncentrationen af andre DOAKs, da disse er P-glykoproteinsubstater. Dosisreduktion af DOAK kan være nødvendigt. Samtidig behandling med colchicin kan medføre akkumulation af colchicin og risiko for colchicininduceret neuropati. Dosis af colchicin skal nedsættes. Verapamil kan desuden øge biotilgængeligheden af ciclosporin og midazolam og medføre neurotoksiske- og kardiovaskulære bivirkninger vedkombination med lithium. Verapamil hæmmer den renale elimination af digoxin og kan øge plasma-digoxin med op mod 50 %. Verapamil hæmmer den hepatiske omsætning af carbamazepin, hvilket kan resultere i toksiske koncentrationer af carbamazepin. Plasmakoncentration af carbamazepin bør følges. Verapamil nedsætter clearance og forøger T½ af theophyllin med 20 til 30 %, øger AUC af risperidon og af buspiron 3-4 gange, dosiskorrektion er nødvendigt. Kombinationen af visse β-blokkere (metoprolol og propranolol) og verapamil virker i en vis udstrækning synergistisk, og doseringen må være forsigtig under kontrol af blodtryk og hjertefrekvens. Efter ophør med samtidig phenytoin kan der ses stigning i plasmakoncentration af verapamil muligvis pga. enzyminduktion i leveren. Verapamil og everolimus øger hinandens virkning, og dosisreduktion af begge stoffer kan være nødvendigt. Dette gælder muligvis også sirolimus og tacrolimus. Øget koncentration af doxorubicin er set ved...)

Verapamil "HEXAL" (...ved samtidig indtagelse af erythromycin. Kraftige induktorer, som fx rifampicin og naturlægemidler indeholdende perikon, kan nedsætte plasmakoncentrationen af verapamil betydeligt, og samtidig behandling bør undgås. Andre inhibitorer af CYP3A4 kan øge plasmakoncentrationen af verapamil, mens induktorer tilsvarende kan nedsætte plasmakoncentrationen af verapamil, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Samtidig behandling med simvastatin bør undgås, da verapamil kan medføre en stigning i AUC for simvastatin med en faktor 3 pga. hæmning af P-glykoprotein i tarmen. Samtidig behandling med metformin kan nedsætte virkningen af metformin. Verapamil øger AUC for ivabradin 2-3 gange og medfører yderligere reduktion af hjertefrekvens. Samtidig anvendelse af ivabradin er kontraindiceret. Ved samtidig behandling med dabigatranetexilat steg C max og AUC af dabigatranetexilat med hhv. 180 % og 150 %. Dosis af dabigatranetexilat bør nedsættes. Interaktionen kan minimeres ved at give verapamil minimum 2 timer efter dabigatran. Verapamil kan øge absorptionen og dermed koncentrationen af andre DOAKs, da disse er P-glykoproteinsubstater. Dosisreduktion af DOAK kan være nødvendigt. Samtidig behandling med colchicin kan medføre akkumulation af colchicin og risiko for colchicininduceret neuropati. Dosis af colchicin skal nedsættes. Verapamil kan desuden øge biotilgængeligheden af ciclosporin og midazolam og medføre neurotoksiske- og kardiovaskulære bivirkninger vedkombination med lithium. Verapamil hæmmer den renale elimination af digoxin og kan øge plasma-digoxin med op mod 50 %. Verapamil hæmmer den hepatiske omsætning af carbamazepin, hvilket kan resultere i toksiske koncentrationer af carbamazepin. Plasmakoncentration af carbamazepin bør følges. Verapamil nedsætter clearance og forøger T½ af theophyllin med 20 til 30 %, øger AUC af risperidon og af buspiron 3-4 gange, dosiskorrektion er nødvendigt. Kombinationen af visse β-blokkere (metoprolol og propranolol) og verapamil virker i en vis udstrækning synergistisk, og doseringen må være forsigtig under kontrol af blodtryk og hjertefrekvens. Efter ophør med samtidig phenytoin kan der ses stigning i plasmakoncentration af verapamil muligvis pga. enzyminduktion i leveren. Verapamil og everolimus øger hinandens virkning, og dosisreduktion af begge stoffer kan være nødvendigt. Dette gælder muligvis også sirolimus og tacrolimus. Øget koncentration af doxorubicin er set ved...)

Verapamil "Nordic Prime" (...ved samtidig indtagelse af erythromycin. Kraftige induktorer, som fx rifampicin og naturlægemidler indeholdende perikon, kan nedsætte plasmakoncentrationen af verapamil betydeligt, og samtidig behandling bør undgås. Andre inhibitorer af CYP3A4 kan øge plasmakoncentrationen af verapamil, mens induktorer tilsvarende kan nedsætte plasmakoncentrationen af verapamil, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Samtidig behandling med simvastatin bør undgås, da verapamil kan medføre en stigning i AUC for simvastatin med en faktor 3 pga. hæmning af P-glykoprotein i tarmen. Samtidig behandling med metformin kan nedsætte virkningen af metformin. Verapamil øger AUC for ivabradin 2-3 gange og medfører yderligere reduktion af hjertefrekvens. Samtidig anvendelse af ivabradin er kontraindiceret. Ved samtidig behandling med dabigatranetexilat steg C max og AUC af dabigatranetexilat med hhv. 180 % og 150 %. Dosis af dabigatranetexilat bør nedsættes. Interaktionen kan minimeres ved at give verapamil minimum 2 timer efter dabigatran. Verapamil kan øge absorptionen og dermed koncentrationen af andre DOAKs, da disse er P-glykoproteinsubstater. Dosisreduktion af DOAK kan være nødvendigt. Samtidig behandling med colchicin kan medføre akkumulation af colchicin og risiko for colchicininduceret neuropati. Dosis af colchicin skal nedsættes. Verapamil kan desuden øge biotilgængeligheden af ciclosporin og midazolam og medføre neurotoksiske- og kardiovaskulære bivirkninger vedkombination med lithium. Verapamil hæmmer den renale elimination af digoxin og kan øge plasma-digoxin med op mod 50 %. Verapamil hæmmer den hepatiske omsætning af carbamazepin, hvilket kan resultere i toksiske koncentrationer af carbamazepin. Plasmakoncentration af carbamazepin bør følges. Verapamil nedsætter clearance og forøger T½ af theophyllin med 20 til 30 %, øger AUC af risperidon og af buspiron 3-4 gange, dosiskorrektion er nødvendigt. Kombinationen af visse β-blokkere (metoprolol og propranolol) og verapamil virker i en vis udstrækning synergistisk, og doseringen må være forsigtig under kontrol af blodtryk og hjertefrekvens. Efter ophør med samtidig phenytoin kan der ses stigning i plasmakoncentration af verapamil muligvis pga. enzyminduktion i leveren. Verapamil og everolimus øger hinandens virkning, og dosisreduktion af begge stoffer kan være nødvendigt. Dette gælder muligvis også sirolimus og tacrolimus. Øget koncentration af doxorubicin er set ved...)

Verapamilhydrochlorid "2care4" (...ved samtidig indtagelse af erythromycin. Kraftige induktorer, som fx rifampicin og naturlægemidler indeholdende perikon, kan nedsætte plasmakoncentrationen af verapamil betydeligt, og samtidig behandling bør undgås. Andre inhibitorer af CYP3A4 kan øge plasmakoncentrationen af verapamil, mens induktorer tilsvarende kan nedsætte plasmakoncentrationen af verapamil, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Samtidig behandling med simvastatin bør undgås, da verapamil kan medføre en stigning i AUC for simvastatin med en faktor 3 pga. hæmning af P-glykoprotein i tarmen. Samtidig behandling med metformin kan nedsætte virkningen af metformin. Verapamil øger AUC for ivabradin 2-3 gange og medfører yderligere reduktion af hjertefrekvens. Samtidig anvendelse af ivabradin er kontraindiceret. Ved samtidig behandling med dabigatranetexilat steg C max og AUC af dabigatranetexilat med hhv. 180 % og 150 %. Dosis af dabigatranetexilat bør nedsættes. Interaktionen kan minimeres ved at give verapamil minimum 2 timer efter dabigatran. Verapamil kan øge absorptionen og dermed koncentrationen af andre DOAKs, da disse er P-glykoproteinsubstater. Dosisreduktion af DOAK kan være nødvendigt. Samtidig behandling med colchicin kan medføre akkumulation af colchicin og risiko for colchicininduceret neuropati. Dosis af colchicin skal nedsættes. Verapamil kan desuden øge biotilgængeligheden af ciclosporin og midazolam og medføre neurotoksiske- og kardiovaskulære bivirkninger vedkombination med lithium. Verapamil hæmmer den renale elimination af digoxin og kan øge plasma-digoxin med op mod 50 %. Verapamil hæmmer den hepatiske omsætning af carbamazepin, hvilket kan resultere i toksiske koncentrationer af carbamazepin. Plasmakoncentration af carbamazepin bør følges. Verapamil nedsætter clearance og forøger T½ af theophyllin med 20 til 30 %, øger AUC af risperidon og af buspiron 3-4 gange, dosiskorrektion er nødvendigt. Kombinationen af visse β-blokkere (metoprolol og propranolol) og verapamil virker i en vis udstrækning synergistisk, og doseringen må være forsigtig under kontrol af blodtryk og hjertefrekvens. Efter ophør med samtidig phenytoin kan der ses stigning i plasmakoncentration af verapamil muligvis pga. enzyminduktion i leveren. Verapamil og everolimus øger hinandens virkning, og dosisreduktion af begge stoffer kan være nødvendigt. Dette gælder muligvis også sirolimus og tacrolimus. Øget koncentration af doxorubicin er set ved...)

Cellcristin (...iconazol og posaconazol) kan øge risikoen for perifer neuropati, SIADH-syndrom (syndrom ved uhensigtsmæssig antidiuretisk hormon frigørelse) og paralytisk ileus. Kombinationen bør...)

Oncovin^® (...iconazol og posaconazol) kan øge risikoen for perifer neuropati, SIADH-syndrom (syndrom ved uhensigtsmæssig antidiuretisk hormon frigørelse) og paralytisk ileus. Kombinationen bør...)

Propranolol "EQL Pharma" (...ved samtidig indgift af NSAID. Kombinationen med antidiabetika kan sløre hypoglykæmiens symptomer og forlænge den hypoglykæmiske restitutionsfase. Centralt virkende antihypertensiva, fx methyldopa og moxonidin, kan i kombination med β-blokkere forværre hjerteinsufficiens ved et fald i den centrale sympatiske tonus. Ergotamin kan sammen med β-blokkere give anledning til kraftig perifer arteriolekontraktion og dermed svær iskæmi. Ved samtidig indgift af theophyllin nedsættes den metaboliske omsætning af theophyllin, hvorved dettes plasmakoncentration og effekt øges, specielt ved...)

Propranolol "Medical Valley" (...ved samtidig indgift af NSAID. Kombinationen med antidiabetika kan sløre hypoglykæmiens symptomer og forlænge den hypoglykæmiske restitutionsfase. Centralt virkende antihypertensiva, fx methyldopa og moxonidin, kan i kombination med β-blokkere forværre hjerteinsufficiens ved et fald i den centrale sympatiske tonus. Ergotamin kan sammen med β-blokkere give anledning til kraftig perifer arteriolekontraktion og dermed svær iskæmi. Ved samtidig indgift af theophyllin nedsættes den metaboliske omsætning af theophyllin, hvorved dettes plasmakoncentration og effekt øges, specielt ved...)

Propranolol Retard "Nordic Prime" (...ved samtidig indgift af NSAID. Kombinationen med antidiabetika kan sløre hypoglykæmiens symptomer og forlænge den hypoglykæmiske restitutionsfase. Centralt virkende antihypertensiva, fx methyldopa og moxonidin, kan i kombination med β-blokkere forværre hjerteinsufficiens ved et fald i den centrale sympatiske tonus. Ergotamin kan sammen med β-blokkere give anledning til kraftig perifer arteriolekontraktion og dermed svær iskæmi. Ved samtidig indgift af theophyllin nedsættes den metaboliske omsætning af theophyllin, hvorved dettes plasmakoncentration og effekt øges, specielt ved...)

Diural^® (...vedkombination med risperidon. Furosemid bør om muligt seponeres midlertidigt eller reduceres tre dage, inden behandling med en ACE-hæmmer eller angiotensin II-receptorantagonist begyndes eller dosis forhøjes. Det anbefales at monitorere diuretisk virkning af furosemid ved...)

Furix^® (...vedkombination med risperidon. Furosemid bør om muligt seponeres midlertidigt eller reduceres tre dage, inden behandling med en ACE-hæmmer eller angiotensin II-receptorantagonist begyndes eller dosis forhøjes. Det anbefales at monitorere diuretisk virkning af furosemid ved...)

Furosemid "2care4" - Udgået: 11-05-2026 (...vedkombination med risperidon. Furosemid bør om muligt seponeres midlertidigt eller reduceres tre dage, inden behandling med en ACE-hæmmer eller angiotensin II-receptorantagonist begyndes eller dosis forhøjes. Det anbefales at monitorere diuretisk virkning af furosemid ved...)

Furosemid "Accord" (...vedkombination med risperidon. Furosemid bør om muligt seponeres midlertidigt eller reduceres tre dage, inden behandling med en ACE-hæmmer eller angiotensin II-receptorantagonist begyndes eller dosis forhøjes. Det anbefales at monitorere diuretisk virkning af furosemid ved...)

Furosemid "EQL Pharma" (...vedkombination med risperidon. Furosemid bør om muligt seponeres midlertidigt eller reduceres tre dage, inden behandling med en ACE-hæmmer eller angiotensin II-receptorantagonist begyndes eller dosis forhøjes. Det anbefales at monitorere diuretisk virkning af furosemid ved...)

Furosemid "Hameln" (...vedkombination med risperidon. Furosemid bør om muligt seponeres midlertidigt eller reduceres tre dage, inden behandling med en ACE-hæmmer eller angiotensin II-receptorantagonist begyndes eller dosis forhøjes. Det anbefales at monitorere diuretisk virkning af furosemid ved...)

Furosemid "HEXAL" (...vedkombination med risperidon. Furosemid bør om muligt seponeres midlertidigt eller reduceres tre dage, inden behandling med en ACE-hæmmer eller angiotensin II-receptorantagonist begyndes eller dosis forhøjes. Det anbefales at monitorere diuretisk virkning af furosemid ved...)

Furosemid "Medical Valley" (...vedkombination med risperidon. Furosemid bør om muligt seponeres midlertidigt eller reduceres tre dage, inden behandling med en ACE-hæmmer eller angiotensin II-receptorantagonist begyndes eller dosis forhøjes. Det anbefales at monitorere diuretisk virkning af furosemid ved...)

Furosemid "Nordic Prime" (...vedkombination med risperidon. Furosemid bør om muligt seponeres midlertidigt eller reduceres tre dage, inden behandling med en ACE-hæmmer eller angiotensin II-receptorantagonist begyndes eller dosis forhøjes. Det anbefales at monitorere diuretisk virkning af furosemid ved...)

Lasix^® Retard (...vedkombination med risperidon. Furosemid bør om muligt seponeres midlertidigt eller reduceres tre dage, inden behandling med en ACE-hæmmer eller angiotensin II-receptorantagonist begyndes eller dosis forhøjes. Det anbefales at monitorere diuretisk virkning af furosemid ved...)

Sevofluran "Baxter" (...vedkombination med verapamil. Foregående brug af naturlægemidler indeholdende aloe vera kan medføre blodtab pga. nedsættelse af trombocytaggregationen. Hypotension og forsinket opvågning er set ved brug af naturlægemidler indeholdende perikon. Forsigtighed ved...)

Sevorane^® (...vedkombination med verapamil. Foregående brug af naturlægemidler indeholdende aloe vera kan medføre blodtab pga. nedsættelse af trombocytaggregationen. Hypotension og forsinket opvågning er set ved brug af naturlægemidler indeholdende perikon. Forsigtighed ved...)

Soluvit^®, komb. (...Ved samtidig brug af ciclosporin bør plasmakoncentrationen heraf monitoreres, da vitamin C som antioxidant kan nedsætte plasmakoncentrationen af ciclosporin. Ascorbinsyre forsinker den oxidative nedbrydning af dobutamin, og ved samtidig brug bør plasmakoncentrationen af dobutamin monitoreres. Kombination af cisplatin og pyridoxin nedsætter varigheden af tumorrespons fra 10.1 til 6.4 måneder samt frekvensen af neurologiske bivirkninger. Ved...)

Docetaxel "Accord" (...Voksne . 100 mg/m 2 legemsoverflade (monoterapi) eller 75 mg/m 2 (kombinationsterapi) som i.v. infusion over 1 time. Gentages efter 3 uger. Efterfølgende doser s...)

Cabazitaxel "Accord" (... mg/m 2 legemsoverflade som i.v. infusion over 1 time. Dosis gentages hver 3. uge i kombination med oralt prednison/ prednisolon 10 mg dgl. under hele behandlingen. Bemærk: Efterf...)

Cabazitaxel "Sandoz" (... mg/m 2 legemsoverflade som i.v. infusion over 1 time. Dosis gentages hver 3. uge i kombination med oralt prednison/ prednisolon 10 mg dgl. under hele behandlingen. Bemærk: Efterf...)

Cabazitaxel "Stada" (... mg/m 2 legemsoverflade som i.v. infusion over 1 time. Dosis gentages hver 3. uge i kombination med oralt prednison/ prednisolon 10 mg dgl. under hele behandlingen. Bemærk: Efterf...)

Xermelo (...Ved udebleven respons inden for 12 uger bør behandlingen revurderes. Glemt dosis springes over, og næste dosis tages på sædvanligt tidspunkt. Vedkombination...)

Combigan^®, komb. (... vedr. børn (> 2 år). Ved nasolakrimal okklusion i 2 minutter reduceres den systemiske absorption. Vedkombinations...)

Taptiqom^®, komb. (...Ved nasolakrimal okklusion i 2 minutter reduceres den systemiske absorption. Hvis en dosis glemmes, skal behandlingen fortsættes med den næste dosis, som planlagt. Vedkombination...)

Abirateron "Sandoz" (...Anvendes i kombination med prednison eller prednisolon (5 mg dgl. ved HSPC og 10 mg dgl. ved mCRPC). Medicinsk kastration med GnRH-analog bør fortsætte under ...)

Abiraterone "Accord" (...Anvendes i kombination med prednison eller prednisolon (5 mg dgl. ved HSPC og 10 mg dgl. ved mCRPC). Medicinsk kastration med GnRH-analog bør fortsætte under ...)

Abiraterone "Glenmark" (...Anvendes i kombination med prednison eller prednisolon (5 mg dgl. ved HSPC og 10 mg dgl. ved mCRPC). Medicinsk kastration med GnRH-analog bør fortsætte under ...)

Abiraterone "Stada" (...Anvendes i kombination med prednison eller prednisolon (5 mg dgl. ved HSPC og 10 mg dgl. ved mCRPC). Medicinsk kastration med GnRH-analog bør fortsætte under ...)

Abiraterone "Zentiva" (...Anvendes i kombination med prednison eller prednisolon (5 mg dgl. ved HSPC og 10 mg dgl. ved mCRPC). Medicinsk kastration med GnRH-analog bør fortsætte under ...)

Zytiga (...Anvendes i kombination med prednison eller prednisolon (5 mg dgl. ved HSPC og 10 mg dgl. ved mCRPC). Medicinsk kastration med GnRH-analog bør fortsætte under ...)

Gemcitabin "Sandoz" (... i 7 uger, efterfulgt af 1 uges pause eller 2- 3 gange på 3-4 uger. Anvendes evt. i kombination med cisplatin eller carboplatin. Bemærk: Forlængelse af infusionstiden og forkortel...)

Gemcitabin "SUN" (... i 7 uger, efterfulgt af 1 uges pause eller 2- 3 gange på 3-4 uger. Anvendes evt. i kombination med cisplatin eller carboplatin. Bemærk: Forlængelse af infusionstiden og forkortel...)

Gemkabi (...g i 7 uger, efterfulgt af 1 uges pause eller 2-3 gange på 3-4 uger. Anvendes evt. i kombination med cisplatin eller carboplatin. Bemærk: Forlængelse af infusionstiden og forkortel...)

Gemstada (...g i 7 uger, efterfulgt af 1 uges pause eller 2-3 gange på 3-4 uger. Anvendes evt. i kombination med cisplatin eller carboplatin. Bemærk: Forlængelse af infusionstiden og forkortel...)

Sarclisa (...vedligeholdelsesbehandling. Bemærk: Pga. risiko for infusionsrelaterede reaktioner anbefales præmedicinering med dexametason, paracetamol, antihistamin og syrepumpehæmmer (eller H2-receptoragonist, som ikke er markedsført, men som med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen kan rekvireres fra apotek/sygehusapotek). Overfølsomhedsreaktioner kan resultere i pausering eller seponering af behandlingen, dosisreduktion frarådes, se produktresumé . Erfaring savnes ved...)

Sitagliptin "Medical Valley" (...ykæmi. Må ikke anvendes til børn 10-17 år pga. utilstrækkelig virkning. Erfaring savnes ved...)

Zeffix^® (...g som er i behandling, eller hvor der er planlagt behandling med et antiretroviralt kombinationsregime inklusiv lamivudin, bør anvendes den dosis lamivudin, som er foreskrevet til...)

Lazcluze^® (...ved opstart pga. risiko for venøs tromboemboli. Patienten bør have profylaktiske doser af enten et oralt antikoagulantikum (DOAK) eller lavmolekylært heparin (LMH). Brug af vitamin K-antagonister frarådes. Profylaktisk behandling mod hud- og neglereaktioner anbefales, herunder brug af non-komedogen (tilstopper ikke porerne) fugtighedscreme (fx ceramid-baseret) på ansigt og krop (ikke hovedbund) samt klorhexidinopløsning til vask af hænder og fødder. Patienten skal informeres om at begrænse soleksponering under behandling og i 2 måneder efter. Dosisreduktion til 160 mg og derefter 80 mg 1 gang dgl. kan være nødvendig ved bivirkninger, se produktresumé . Erfaring savnes ved...)

HETRONIFLY^® (...Vedkombinationsbehandling med kemoterapi gives serplulimab først, efterfulgt af kemoterapi samme dag. Bemærk: Immunrelaterede bivirkninger kan nødvendiggøre pausering eller evt. seponering af behandlingen. Se produktresumé . Dosisoptrapning eller -reduktion frarådes. Erfaring savnes ved...)

Onglyza^® (...Vedkombination med insulin eller sulfonylurinstof, kan dosisnedsættelse af disse være nødvendig. Bemærk: Sikkerhed og virkning af oral tripelbehandling med metformin og glitazoner er ikke fastlagt. Erfaring savnes vedr. børn. Erfaring savnes ved...)

ARIKAYCE liposomal (...skaber, håndtering og holdbarhed . Glemt dosis administreres næste dag. Erfaring savnes ved...)

NUBEQA^® (...Voksne 600 mg 2 gange dgl. Ved ≥ grad 3-toksicitet eller uacceptable bivirkninger bør dosis reduceres til 300 mg 2 gan...)

Itovebi^® (...duktion, pausering eller seponering af behandlingen, se produktresumé . Erfaring savnes ved...)

Kyprolis (...Ved god tolerans øges dosis til 27 mg/m 2 (dog højst 60 mg) fra dag 8 i cyklus 1. Fra cyklus 13 udelades carfilzomib-dosis på dag 8 og 9. Behandlingen vurderes efter 18 cykli. I kombination med daratumumab og dexamethason eller med dexamethason alene: Ved god tolerans øges dosis til 56 mg/m 2 (dog højst 123 mg) fra dag 8 i cyklus 1. Behandling kan fortsætte indtil sygdomsprogression eller uacceptabel toksicitet. Se yderligere information vedr. administration af daratumumab enten intravenøst eller alternativt subkutant i produktresumé . Carfilzomib administreres i kombination med dexamethason og evt. lenalidomid, se produktresume . Bemærk: Ved...)

Kisplyx (...oduktresumé . Bemærk: Kapslerne skal tages på samme tidspunkt hver dag. Erfaring savnes ved...)

Cabergolin "2care4" (..., sædvanligvis 2-3 mg 1 gang dgl. Daglig dosis må ikke overstige 3 mg. Vedkombinationsbehandling med levodopa bør levodopadosis under dosistitreringen reduc...)

Vepesid^® (...andlingen bør foregå under nøje kontrol af leukocyt- og trombocyttal med dosisreduktion ved...)

Etoposid "Ebewe" (...andlingen bør foregå under nøje kontrol af leukocyt- og trombocyttal med dosisreduktion ved...)

Etoposid "Fresenius Kabi" (...andlingen bør foregå under nøje kontrol af leukocyt- og trombocyttal med dosisreduktion ved...)

Etoposid "Accord" (...andlingen bør foregå under nøje kontrol af leukocyt- og trombocyttal med dosisreduktion ved...)

Dasatinib "Zentiva" (...ved ALL, da dasatinib her administreres i kombination med kemoterapi. Bemærk: Dosis justeres i forhold til respons og tolerabilitet, se produktresume . Erfaring savnes ved...)

Sprycel (...ved ALL, da dasatinib her administreres i kombination med kemoterapi. Bemærk: Dosis justeres i forhold til respons og tolerabilitet, se produktresume . Erfaring savnes ved...)

Padcev^® (...vedotin: 1,25 mg/kg legemsvægt (dog højst 125 mg) som i.v. infusion over 30 minutter på dag 1 og 8 i en 21-dages cyklus. Pembrolizumab: administreres efter enfortumab vedotin, når de gives samme dag. Se produktresume for dosis. Dosisjustering Ved...)

Irinotecan "Fresenius Kabi" (...andlingen bør foregå under nøje kontrol af leukocyt- og trombocyttal med dosisreduktion ved leuko- og trombocytopeni. Advarsel: Koncentrat til infusionsvæske må ikke gives ufortyn...)

Irinotecan "Accord" (...andlingen bør foregå under nøje kontrol af leukocyt- og trombocyttal med dosisreduktion ved leuko- og trombocytopeni. Advarsel: Koncentrat til infusionsvæske må ikke gives ufortyn...)

Irinotecan "Sun" (...andlingen bør foregå under nøje kontrol af leukocyt- og trombocyttal med dosisreduktion ved...)

Jemperli^® (...Vedr. dosisjustering ved immunrelaterede bivirkninger eller infusionsrelaterede reaktioner, se tabel i produktresumé . Begrænset erfaring vedr. ældre ≥ 75 år. Erfaring savnes ved...)

Tevimbra^® (...Kombinationsbehandling Sædvanligvis 200 mg i.v. hver 3. uge eller 400 mg 1 gang hver 6. uge, i kombination med kemoterapi. Ved administration på samme dag, bør tislelizumab gives før kemoterapien. Præmedicinering med glukokortikoid bør overvejes pga. bivirkninger relateret til kemoterapien. Bemærk: Immunrelaterede bivirkninger kan nødvendiggøre pausering eller evt. seponering af behandlingen. Dosisjustering anbefales ikke. Se produktresumé. Vedkombinationsbehandling henvises til de respektive produktresumeer for doseringsinformation. Erfaring savnes ved...)

Qarziba (...0 mg/m 2 over 8 timer. Infusionshastighed 13 ml/time via infusionspumpe. Bemærk For kombination med IL-2, se produktresume . Før hver behandlingsserie foretages pulsoximetri samt ...)

Deferipron "Orifarm" (...Ved neutropeni seponeres behandlingen, og fuldstændigt blodbillede kontrolleres dgl. Efter bedring af blodbilledet bør det kontrolleres fuldstændigt ugentligt de følgende 3 uger. Fornyet behandling anbefales ikke. En velcheleret patient har P-ferritin < 1.000 mikrogram/l. Kombinationsterapi frarådes ved S-ferritin 500 mikrogram/l pga. risiko for overdreven jernfjernelse. Bemærk: Der er begrænset erfaring vedr. behandling af børn 6-10 år og ingen erfaring vedr. behandling af børn < 6 år. Der er kun begrænsede data ved...)

Ferriprox^® (...Ved neutropeni seponeres behandlingen, og fuldstændigt blodbillede kontrolleres dgl. Efter bedring af blodbilledet bør det kontrolleres fuldstændigt ugentligt de følgende 3 uger. Fornyet behandling anbefales ikke. En velcheleret patient har P-ferritin < 1.000 mikrogram/l. Kombinationsterapi frarådes ved S-ferritin 500 mikrogram/l pga. risiko for overdreven jernfjernelse. Bemærk: Der er begrænset erfaring vedr. behandling af børn 6-10 år og ingen erfaring vedr. behandling af børn < 6 år. Der er kun begrænsede data ved...)

Spevigo (...Ved persisterende symptomer kan der administreres en ekstra dosis på 900 mg efter en uge. Bemærk: Bør ikke anvendes i kombination med andre GPP-behandlinger, fx systemiske immunsuppressiva. Erfaring savnes ved...)

Travatan^® (...vedr. behandling af børn i aldersgruppen 2 mdr. - 3 år. Hos børn < 2 mdr. er der ingen data for sikkerhed og virkning af travoprost. Hos børn 3 år, som fortrinsvis lider af primært medfødt glaukom, forbliver kirurgi førstevalgsbehandling (fx trabekulotomi/goniotomi). Ved...)

Vyloy^® (...Vedligeholdelsesdosis : 600 mg/m² hver 3. uge eller 400 mg/m² hver 2. uge, som i.v. infusion i kombination med fluoropyrimidin- og platinbaseret kemoterapi. Bemærk: Administreres som infusion over mindst 2 timer. Zolbetuximab skal gives først, hvis fluoropyrimidin- og platinbaseret kemoterapi administreres samme dag. Vedr. infusionshastighed, dosisreduktion, pausering eller seponering ved...)

Somavert (... mg s.c. dagligt. Dosis justeres efter IGF-I-niveau, maksimal døgndosis er 30 mg. I kombinationsbehandling med somatostatin-analog er en dosis af pegvisomant på 40-60 mg pr. uge f...)

Januvia^® (...ykæmi. Må ikke anvendes til børn 10-17 år pga. utilstrækkelig virkning. Erfaring savnes ved...)

Sitagliptin "Glenmark" (...ykæmi. Må ikke anvendes til børn 10-17 år pga. utilstrækkelig virkning. Erfaring savnes ved...)

Sitagliptin "Krka" (...ykæmi. Må ikke anvendes til børn 10-17 år pga. utilstrækkelig virkning. Erfaring savnes ved...)

Sitagliptin "Sandoz" (...ykæmi. Må ikke anvendes til børn 10-17 år pga. utilstrækkelig virkning. Erfaring savnes ved...)

Sitagliptin "Stada" (...ykæmi. Må ikke anvendes til børn 10-17 år pga. utilstrækkelig virkning. Erfaring savnes ved...)

Sitagliptin "Teva" (...ykæmi. Må ikke anvendes til børn 10-17 år pga. utilstrækkelig virkning. Erfaring savnes ved...)

Sitagliptin "Zentiva ApS" (...ykæmi. Må ikke anvendes til børn 10-17 år pga. utilstrækkelig virkning. Erfaring savnes ved...)

Docetaxel "Kabi" (...Voksne. 100 mg/m 2 legemsoverflade (monoterapi) eller 75 mg/m 2 (kombinationsterapi) som i.v. infusion over 1 time. Gentages efter 3 uger. Efterfølgende doser s...)

QINLOCK^® (...Voksne. 150 mg 1 gang dgl. Ved behov for dosisreduktion pga. bivirkninger anbefales 100 mg 1 gang dgl, se produktresum...)

Thalidomid "Accord" (...Voksne. 200 mg dgl. i kombination med melphalan og prednison i højst 12 cykli a 42 dages varighed. Se i øvrigt specia...)

Thalidomide BMS (...Voksne. 200 mg dgl. i kombination med melphalan og prednison i højst 12 cykli a 42 dages varighed. Se i øvrigt specia...)

Bortezomib "Accord" (...Vedr. kombinationsbehandling samt dosisreduktion ved bivirkninger, se produktresume eller speciallitteratur. Dosis gives enten som intravenøs bolusinjektion (efter fortynding af injektionsvæsken) over 3-5 sekunder gennem et perifert eller centralt i.v. kateter, der efterfølgende gennemskylles med isotonisk natriumchlorid eller subkutan injektion i lår eller abdomen med nyt injektionssted hver gang. Bemærk: Erfaring savnes ved...)

Bortezomib "Stada" (...Vedr. kombinationsbehandling samt dosisreduktion ved bivirkninger, se produktresume eller speciallitteratur. Dosis gives enten som intravenøs bolusinjektion (efter fortynding af injektionsvæsken) over 3-5 sekunder gennem et perifert eller centralt i.v. kateter, der efterfølgende gennemskylles med isotonisk natriumchlorid eller subkutan injektion i lår eller abdomen med nyt injektionssted hver gang. Bemærk: Erfaring savnes ved...)

Velcade - Udgået: 02-02-2026 (...Vedr. kombinationsbehandling samt dosisreduktion ved bivirkninger, se produktresume eller speciallitteratur. Dosis gives enten som intravenøs bolusinjektion over 3-5 sekunder gennem et perifert eller centralt i.v. kateter, der efterfølgende gennemskylles med isotonisk natriumchlorid eller subkutan injektion i lår eller abdomen med nyt injektionssted hver gang. Bemærk: Erfaring savnes ved...)

Vfend^® (...Ved samtidig brug af ventolax kan voriconazol ved initiering og under dosistitreringsfasen med ventoclax øge plasmakoncentrationen af venetoclax signifikant og øge risikoen for tumorlysesyndrom. Kombination er kontraindiceret. Ved samtidig brug af lurasidon øges eksponeringen for lurasidon potentielt og kan medføre alvorlige bivirkninger. Kombination er kontraindiceret. Samtidig brug af tolvaptan medfører signifikant øget plasmakoncentration af tolvaptan. Kombination er kontraindiceret. Ved samtidig behandling med naturlægemidler med perikon nedsættes effekten af voriconazol. Kombination er kontraindiceret. Voriconazol og efavirenz påvirker gensidigt hinanden. Efavirenz reducerer plasmakoncentrationen af voriconazol signifikant, og voriconazol øger plasmakoncentrationen af efavirenz signifikant. Samtidig behandling med højdosis efavirenz (≥ 400 mg 1 gang dgl.) er kontraindiceret. Voriconazol og efavirenz påvirker gensidigt hinanden. Efavirenz reducerer plasmakoncentrationen af voriconazol signifikant, og voriconazol øger plasmakoncentrationen af efavirenz signifikant. Samtidig behandling med højdosis efavirenz (≥ 400 mg 1 gang dgl.) er kontraindiceret. Ved samtidig brug af højdosis ritonavir (≥ 400 mg 2 gange dgl.) reduceres plasmakoncentrationen af voriconazol signifikan.t Samtidig behandling med højdosis ritonavir (≥ 400 mg 2 gang dgl.) er kontraindiceret. For andre lægemidler, der nedbrydes via CYP3A4 eller CYP2C9, kan også forventes øgede plasmakoncentrationer med muligt behov for dosisjustering, herunder bl.a. alfentanil og lignende kortidsvirkende opiater (AUC øges ca. 600 %), atorvastatin, ciclosporin (AUC øges ca. 70 %), HIV-proteasehæmmere, methadon (AUC øges ca. 50 %), midazolam, NSAID, omeprazol (AUC øges 280 %), fosfodiesterasehæmmere som sildenafil og tadalafil, rifabutin (AUC øges ca. 300 %), simvastatin, og tacrolimus (AUC øges ca. 220 %). Samtidig brug af voriconazol og everolimus anbefales ikke, da plasmakoncentrationen af everolimus kan øges signifikant. Voriconazol kan muligvis øge neurotoksiciteten af vincristin og vinorelbin. Voriconazol potenserer virkningen af warfarin, og samtidig brug kan forårsage alvorlige blødninger. Derfor skal den antikoagulerende virkning overvåges nøje under samtidig brug, og dosis skal justeres efter behov. Voriconazol forlænger plasmahalveringstiden for alfentanil (4 gange) og for lignende korttidsvirkende opiater, hvorfor dosis af disse stoffer skal reduceres. Kraftige induktorer af CYP3A4, herunder bl.a. carbamazepin, phenytoin, rifabutin og rifampicin kan reducere plasmakoncentrationen af voriconazol med risiko for behandlingssvigt. Samtidig anvendelse er kontraindiceret. Hvis rifabutin findes nødvendig, så øges dosis af voriconazol til 350 mg x 2 dgl. Ved brug af voriconazol samtidig med kortikosteroider er der rapporteret om Cushings syndrom med og uden efterfølgende binyreinsufficiens. Se også Forsigtighedsregler . Letermovir kan nedsætte virkningen af voriconazol, Hvis samtidig brug ikke kan undgås, monitoreres der for tab af virkning. Voriconazol antages at øge plasmakoncentrationen af ivacaftor med risiko for bivirkninger. Ved samtidig brug anbefales derfor nedsat dosis af ivacaftor. Hvis samtidig administration af voriconazol og flucloxacillin ikke kan undgås, skal der kontrolleres for potentielt nedsat virkning af voriconazol (fx ved terapistyring). Det kan være nødvendigt at øge dosis af voriconazol. Der er en mulig øget risiko for hudreaktioner/toksicitet ved samtidig brug af fotosensibiliserende lægemidler (fx. methotrexat). Hvis samtidig behandling med tyrokinasehæmmere (fx axitinib, bosutinib) ikke kan undgås, tilrådes dosisreduktion samt tæt klinisk monitorering. Hvis voriconazol anvendes sekventielt efter fluconazol, anbefales det, at der monitoreres for voriconazolrelaterede bivirkninger. Ved...)

Sialanar (...ved: Obstipation Urinretention Pneumoni Allergiske reaktioner Pyreksi Adfærdsændringer Meget varmt vejr, hvor der er risiko for overophedning. I disse tilfælde bør lægen revurdere behandlingen og evt. dosisjustering kan overvejes. Risiko for antikolinerg belastning Glycopyrronium er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning vedkombination med andre antikolinerge midler. Samtidig behandling skal normalt undgås. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Hjertepåvirkning Midlet kan medføre øget hjertefrekvens og blodtryk samt forstyrrelser af hjerterytmen. Forsigtighed ved bl.a. AMI, hypertension, arytmier, koronararteriesygdom og tilstande med risiko for takykardi (fx tyrotoksikose, hjerteinsufficiens). Ved mistanke om hjertepåvirkning bør omsorgspersonen tage patientens puls og kontakte lægen ved meget hurtig eller langsom hjertefrekvens. Mave-tarm påvirkning Forsigtighed ved gastroøsefageal refluks, obstipation, eller diarré pga. den antimuskarine effekt. Tandlægekontrol En nedsat spytproduktion kan øge risikoen for sygdomme i tænder og mundhule. Regelmæssig tandlægekontrol anbefales. Sygdomme i luftvejene Behandlingen med glycopyrronium kan medføre et mere viskøst sekret fra luftvejene, hvilket kan øge risikoen for luftvejsinfektioner. Behandlingen seponeres ved pneumoni. CNS-bivirkninger På trods af begrænset evne til at passere blod-hjerne-barrieren er påvirkning af CNS (fx adfærdsændringer) set i kliniske studier. Forsigtighed ved...)

Marevan^® (...ved indledning og ophør af kombinationen. Forsigtighed ved samtidig behandling med trombocythæmmende midler pga. øget risiko for blødningskomplikationer. Yderste forsigtighed ved samtidig behandling med dicloxacillin, rifampicin og svampemidler af typen azoler . Veed lokalbehandling med azoler (fx fluconazol, oral suspension) bør INR kontrolleres pga. risiko for øget blødningstendens. Ved...)

Warfarin "Orion" (...ved indledning og ophør af kombinationen. Forsigtighed ved samtidig behandling med trombocythæmmende midler pga. øget risiko for blødningskomplikationer. Yderste forsigtighed ved samtidig behandling med dicloxacillin, rifampicin og svampemidler af typen azoler . Veed lokalbehandling med azoler (fx fluconazol, oral suspension) bør INR kontrolleres pga. risiko for øget blødningstendens. Ved...)

Warfarinnatrium "2care4" (...ved indledning og ophør af kombinationen. Forsigtighed ved samtidig behandling med trombocythæmmende midler pga. øget risiko for blødningskomplikationer. Yderste forsigtighed ved samtidig behandling med dicloxacillin, rifampicin og svampemidler af typen azoler . Veed lokalbehandling med azoler (fx fluconazol, oral suspension) bør INR kontrolleres pga. risiko for øget blødningstendens. Ved...)

Purimmun (...vedparten af den metaboliske inaktivering af mercaptopurin: Samtidig behandling med febuxostat kan medføre en forstærket immunsuppressiv effekt, og kombinationen bør undgås. Er dette ikke muligt, bør dosis af mercaptopurin reduceres til højst 20 % af sædvanlig dosis. Samtidig behandling med allopurinol kan medføre en forstærket immunsuppressiv effekt, og dosis af mercaptopurin skal reduceres til ca. 25 % af sædvanlig dosis. Mercaptopurin kan hæmme effekten af warfarin og phenprocoumon. Kombinationen af mercaptopurin og mesalazin, balsalazid eller sulfasalazin kan øge risiko for myelosuppression. Mercaptopurin kan nedsætte absorptionen af phenytoin. Monitorering af S-phenytoin eller andre antiepileptika anbefales. Azathiprin er et pro-drug til 6-mercaptopurin. Ved samtidig behandling med azathioprin og infliximab er det registreret forbigående forhøjelse af niveauerne af 6-TGN (6-thioguaninnucleotid, en aktiv metabolit af azathioprin) og fald i leukocyttal i de første uger efter infusion af infliximab. Leukocyttal normaliseres efter 3 måneder. Ved...)

Xaluprine^® (...vedparten af den metaboliske inaktivering af mercaptopurin: Samtidig behandling med febuxostat kan medføre en forstærket immunsuppressiv effekt, og kombinationen bør undgås. Er dette ikke muligt, bør dosis af mercaptopurin reduceres til højst 20 % af sædvanlig dosis. Samtidig behandling med allopurinol kan medføre en forstærket immunsuppressiv effekt, og dosis af mercaptopurin skal reduceres til ca. 25 % af sædvanlig dosis. Mercaptopurin kan hæmme effekten af warfarin og phenprocoumon. Kombinationen af mercaptopurin og mesalazin, balsalazid eller sulfasalazin kan øge risiko for myelosuppression. Mercaptopurin kan nedsætte absorptionen af phenytoin. Monitorering af S-phenytoin eller andre antiepileptika anbefales. Azathiprin er et pro-drug til 6-mercaptopurin. Ved samtidig behandling med azathioprin og infliximab er det registreret forbigående forhøjelse af niveauerne af 6-TGN (6-thioguaninnucleotid, en aktiv metabolit af azathioprin) og fald i leukocyttal i de første uger efter infusion af infliximab. Leukocyttal normaliseres efter 3 måneder. Ved...)

Efient^® (...Øget risiko for blødning ved samtidig administration af andre antitrombotiske midler eller NSAID. I kombination med ...)

Prasugrel "Epione" - Udgået: 25-05-2026 (...Øget risiko for blødning ved samtidig administration af andre antitrombotiske midler eller NSAID. I kombination med ...)

Prasugrel "EQL Pharma" (...Øget risiko for blødning ved samtidig administration af andre antitrombotiske midler eller NSAID. I kombination med ...)

Prasugrel "G.L. Pharma" (...Øget risiko for blødning ved samtidig administration af andre antitrombotiske midler eller NSAID. I kombination med ...)

Prasugrel "Krka" (...Øget risiko for blødning ved samtidig administration af andre antitrombotiske midler eller NSAID. I kombination med ...)

Bicalustad (...s påvirke effekten af coumarinderivater som warfarin. Tæt monitorering af INR anbefales ved...)

Bicalutamid "Epione Medicine" (...s påvirke effekten af coumarinderivater som warfarin. Tæt monitorering af INR anbefales ved...)

Bicalutamid "Nordic Prime" - Udgået: 22-12-2025 (...s påvirke effekten af coumarinderivater som warfarin. Tæt monitorering af INR anbefales ved...)

Bicalutamid Bluefish - Udgået: 16-03-2026 (...s påvirke effekten af coumarinderivater som warfarin. Tæt monitorering af INR anbefales ved...)

Bicalutamide "Accord" (...s påvirke effekten af coumarinderivater som warfarin. Tæt monitorering af INR anbefales ved...)

Casodex^® (...s påvirke effekten af coumarinderivater som warfarin. Tæt monitorering af INR anbefales ved...)

Cortinova B, komb. - Udgået: 08-12-2025 (...ærk: Okulære bakterielle infektioner bør ikke behandles med kombinationspræparater. Som ved...)

Hydrocortison m.terramycin^®+polymyxin-B, komb. (...ærk: Okulære bakterielle infektioner bør ikke behandles med kombinationspræparater. Som ved...)

Brinzolamid/Brimonidintartrat "2care4", komb. (Øjenmiddel der nedsætter det intraokulære tryk. (brimonidin) i kombination med .)

Brinzolamide/Brimonidine "Stada", komb. (Øjenmiddel der nedsætter det intraokulære tryk. (brimonidin) i kombination med .)

Simbrinza, komb. (Øjenmiddel der nedsætter det intraokulære tryk. (brimonidin) i kombination med .)

Oxaliplatin "Accord" (Anvendelsesområder: ...djuverende behandling ved stadie III coloncancer efter komplet resektion af primærtumor samt metastatisk colorektal cancer i kombination med fluoruracil og fo...)

Oxaliplatin "Fresenius Kabi" (Anvendelsesområder: ...djuverende behandling ved stadie III coloncancer efter komplet resektion af primærtumor samt metastatisk colorektal cancer i kombination med fluoruracil og fo...)

Piqray (Anvendelsesområder: ...t med PIK3CA-mutation hos postmenopausale kvinder eller mænd i kombination med fulvestrant ved sygdomsprogression efter tidligere endokrin monoterapi. Alpeli...)

Nulojix^® (Anvendelsesområder: ...Forebyggelse af akut organafstødning ved nyretransplantation. Anvendes i kombination med andre immunsupprimerende midler. Belatacept bør ku...)

Pemetrexed "Accord" (Anvendelsesområder: ...kombination med cisplatin som primærbehandling, som monoterapi efter tidligere kemoterapi eller som vedligeholdelsesbehandling. Inoperabelt malignt pleuramesotheliom i kombination...)

Pemetrexed "Ever Pharma" (Anvendelsesområder: ...kombination med cisplatin som primærbehandling, som monoterapi efter tidligere kemoterapi eller som vedligeholdelsesbehandling. Inoperabelt malignt pleuramesotheliom i kombination...)

Pemetrexed "Fresenius Kabi" - Udgået: 02-03-2026 (Anvendelsesområder: ...kombination med cisplatin som primærbehandling, som monoterapi efter tidligere kemoterapi eller som vedligeholdelsesbehandling. Inoperabelt malignt pleuramesotheliom i kombination...)

Pemetrexed "STADA" (Anvendelsesområder: ...kombination med cisplatin som primærbehandling, som monoterapi efter tidligere kemoterapi eller som vedligeholdelsesbehandling. Inoperabelt malignt pleuramesotheliom i kombination...)

Pemetrexed "Zentiva" (Anvendelsesområder: ...kombination med cisplatin som primærbehandling, som monoterapi efter tidligere kemoterapi eller som vedligeholdelsesbehandling. Inoperabelt malignt pleuramesotheliom i kombination...)

AIRAPY, komb. (Anvendelsesområder: ...Kan anvendes ved respiratorbehandling, i forbindelse med anæstesi, i kombination med oxygen og ved behov som erstatning for ...)

Medicinsk Luft "Air Liquide" 100 %, komb. (Anvendelsesområder: ...Kan anvendes ved respiratorbehandling, i forbindelse med anæstesi, i kombination med oxygen og ved behov som erstatning for ...)

Medicinsk luft "Nippon Gases Scandinavia" 100 %, komb. (Anvendelsesområder: ...Kan anvendes ved respiratorbehandling, i forbindelse med anæstesi, i kombination med oxygen og ved behov som erstatning for ...)

InductOs^® (Anvendelsesområder: ...ved enkeltniveau (L4-S1) anterior columna lumbalis-fusion i kombination med cage hos voksne, som har degenerativ diskussygdom, og som i mindst 6 måneder er behandlet ikke-operativt Lokal behandling af akut tibiafraktur hos voksne som supplement til standardbehandling ved...)

Mifegyne (Anvendelsesområder: ...kombination med prostaglandin) før udgangen af 9. uge (63 dage). Blødgøring og dilatation af cervix før kirurgisk abort.* Forbehandling før abort i 2. trimester. Induktion ved foetus mortuus. Anvendes i kombination...)

Mifepriston "Paranova" (Anvendelsesområder: ...kombination med prostaglandin) før udgangen af 9. uge (63 dage). Blødgøring og dilatation af cervix før kirurgisk abort.* Forbehandling før abort i 2. trimester. Induktion ved foetus mortuus. Anvendes i kombination...)

Abraxane (Anvendelsesområder: ...ved progression efter førstelinjebehandling, hvor standardbehandling med antracyclinholdigt regime ikke er indiceret. Metastatisk pancreascancer i kombination med gemcitabin . Ikke-småcellet lungecancer i kombination...)

Apexelsin^® (Anvendelsesområder: ...ved progression efter førstelinjebehandling, hvor standardbehandling med antracyclinholdigt regime ikke er indiceret. Metastatisk pancreascancer i kombination med gemcitabin . Ikke-småcellet lungecancer i kombination...)

Naveruclif ^® (Anvendelsesområder: ...ved progression efter førstelinjebehandling, hvor standardbehandling med antracyclinholdigt regime ikke er indiceret. Metastatisk pancreascancer i kombination med gemcitabin . Ikke-småcellet lungecancer i kombination...)

Cyclogyl^® (Anvendelsesområder: ... (objektiv refraktionsundersøgelse, evt. i kombination med fenylefrin) Supplement til sædvanlig pupildilatation ved iritis (løsning af synekier) Anvendes i ti...)

Selincro^® (Anvendelsesområder: ...holforbruget ved alkoholafhængighed og stort alkoholforbrug uden fysiske abstinenser og behov for akut afrusning. Bør kun anvendes i kombination med psykosoc...)

Maltrecol (Anvendelsesområder: ...vedligeholdelse af stoffrihed hos afvænnede, tidligere opioidafhængige patienter. Modvirker trangen til alkohol ved alkoholafhængighed . Anvendes kun i kombination...)

Naltrexon "AOP" (Anvendelsesområder: ...vedligeholdelse af stoffrihed hos afvænnede, tidligere opioidafhængige patienter. Modvirker trangen til alkohol ved alkoholafhængighed . Anvendes kun i kombination...)

Naltrexone "POA Pharma" (Anvendelsesområder: ...vedligeholdelse af stoffrihed hos afvænnede, tidligere opioidafhængige patienter. Modvirker trangen til alkohol ved alkoholafhængighed . Anvendes kun i kombination...)

Leqvio (Anvendelsesområder: ...ved primær hyperkolesterolæmi (heterozygot familiær og ikke familiær) eller blandet dyslipidæmi i kombination med statin alene eller et statin og andre lipidsænkende behandlinger, når målet for low density lipoprotein (LDL)-kolesterol, med den maksimalt tolererede dosis statin, ikke er nået eller som monoterapi eller i kombination...)

Repatha (Anvendelsesområder: ...ved primær hyperkolesterolæmi (heterozygot familiær og ikke familiær) eller blandet dyslipidæmi. Homozygot familiær hyperkolesterolæmi i kombination med anden lipidsænkende behandling. Reduktion af den kardiovaskulære risiko (via sænkning af LDL-C) ved...)

Cinqaero (Anvendelsesområder: ...behandling ved svær eosinofil , der ikke har kunnet kontrolleres med højdosis i kombination med mindst et andet middel til vedligeholdels...)

Fasenra (Anvendelsesområder: ...ved svær eosinofil astma , der ikke har kunnet kontrolleres med højdosis inhaleret glukokortikoid i kombination med langtidsvirkende B2-agonist . Tillægsbehandling ved...)

Edistride (Anvendelsesområder: ...erapi ved intolerans over for metformin, når tilstrækkelig glykæmisk kontrol ikke har kunnet opnås med kostregulering, motion og vægttab. I kombination med a...)

Forxiga^® (Anvendelsesområder: ...erapi ved intolerans over for metformin, når tilstrækkelig glykæmisk kontrol ikke har kunnet opnås med kostregulering, motion og vægttab. I kombination med a...)

Rivaroxaban "Stada" (Anvendelsesområder: ...ved elektiv total hofte- eller knæalloplastik. Behandling af dyb venetrombose (DVT) og lungeemboli (LE) samt forebyggelse af recidiverende DVT og LE. I kombination med acetylsalicylsyre (ASA) eller med ASA og clopidogrel til forebyggelse af aterotrombotiske hændelser efter et akut koronarsyndrom (AKS) med forhøjede hjertemarkører. I kombination med ASA til forebyggelse af aterotrombotiske hændelser ved...)

Rivaroxaban Accord (Anvendelsesområder: ...ved elektiv total hofte- eller knæalloplastik. Behandling af dyb venetrombose (DVT) og lungeemboli (LE) samt forebyggelse af recidiverende DVT og LE. I kombination med acetylsalicylsyre (ASA) eller med ASA og clopidogrel til forebyggelse af aterotrombotiske hændelser efter et akut koronarsyndrom (AKS) med forhøjede hjertemarkører. I kombination med ASA til forebyggelse af aterotrombotiske hændelser ved...)

Xarelto^® (Anvendelsesområder: ...ved elektiv total hofte- eller knæalloplastik. Behandling af dyb venetrombose (DVT) og lungeemboli (LE) samt forebyggelse af recidiverende DVT og LE. I kombination med acetylsalicylsyre (ASA) eller med ASA og clopidogrel til forebyggelse af aterotrombotiske hændelser efter et akut koronarsyndrom (AKS) med forhøjede hjertemarkører. I kombination med ASA til forebyggelse af aterotrombotiske hændelser ved...)

Rivaroxaban "Krka" (Anvendelsesområder: ...ved elektiv total hofte- eller knæalloplastik. Behandling af dyb venetrombose (DVT) og lungeemboli (LE) samt forebyggelse af recidiverende DVT og LE. I kombination med acetylsalicylsyre (ASA) eller med ASA og clopidogrel til forebyggelse af aterotrombotiske hændelser efter et akut koronarsyndrom (AKS) med forhøjede hjertemarkører. I kombination med ASA til forebyggelse af aterotrombotiske hændelser ved...)

Rivaroxaban "Medical Valley" (Anvendelsesområder: ...ved elektiv total hofte- eller knæalloplastik. Behandling af dyb venetrombose (DVT) og lungeemboli (LE) samt forebyggelse af recidiverende DVT og LE. I kombination med acetylsalicylsyre (ASA) eller med ASA og clopidogrel til forebyggelse af aterotrombotiske hændelser efter et akut koronarsyndrom (AKS) med forhøjede hjertemarkører. I kombination med ASA til forebyggelse af aterotrombotiske hændelser ved...)

Rivaroxaban "Orion" (Anvendelsesområder: ...ved elektiv total hofte- eller knæalloplastik. Behandling af dyb venetrombose (DVT) og lungeemboli (LE) samt forebyggelse af recidiverende DVT og LE. I kombination med acetylsalicylsyre (ASA) eller med ASA og clopidogrel til forebyggelse af aterotrombotiske hændelser efter et akut koronarsyndrom (AKS) med forhøjede hjertemarkører. I kombination med ASA til forebyggelse af aterotrombotiske hændelser ved...)

Rivaroxaban "Zentiva" (Anvendelsesområder: ...ved elektiv total hofte- eller knæalloplastik. Behandling af dyb venetrombose (DVT) og lungeemboli (LE) samt forebyggelse af recidiverende DVT og LE. I kombination med acetylsalicylsyre (ASA) eller med ASA og clopidogrel til forebyggelse af aterotrombotiske hændelser efter et akut koronarsyndrom (AKS) med forhøjede hjertemarkører. I kombination med ASA til forebyggelse af aterotrombotiske hændelser ved...)

Rivaroxaban Viatris (Anvendelsesområder: ...ved elektiv total hofte- eller knæalloplastik. Behandling af dyb venetrombose (DVT) og lungeemboli (LE) samt forebyggelse af recidiverende DVT og LE. I kombination med acetylsalicylsyre (ASA) eller med ASA og clopidogrel til forebyggelse af aterotrombotiske hændelser efter et akut koronarsyndrom (AKS) med forhøjede hjertemarkører. I kombination med ASA til forebyggelse af aterotrombotiske hændelser ved...)

Søgeresultater, ATC-koder:

A02AD01 (Kombinationer af almindelige salte)

A04AA55 (Palonosetron, kombinationer)

A06AB58 (Natriumpicosulfat, kombinationspræparater)

A06AD65 (Macrogol, kombinationer)

A06AG10 (Natriumdocusat, incl. kombinationspræparater)

A06AG11 (Natriumlaurilsulfoacetat, inkl. kombinationspræparater)

A07DA53 (Loperamid, kombinationer)

A11C (Vitamin A og D, inkl. kombinationer)

A11D (Vitamin B1, inkl. kombination med vitamin B6 og B12)

A11E (Vitamin b-complex, incl. kombinationer)

A12AX (Calcium, kombinationer med d-vitamin og/eller andre stoffer)

B01AC30 (Kombinationer)

B02BC30 (Kombinationer)

B02BD01 (Koagulationsfaktor ix, ii, vii og x i kombination)

B05BA10 (Kombinationer)

C03AB (Thiazider og kalium i kombination)

C03E (Diuretika og kaliumbesparende midler i kombination)

C07B (Beta-blokerende midler og thiazider i kombination)

C07C (Beta-blokerende midler og andre diuretika i kombination)

C09BA (ACE-hæmmere og diuretika i kombination)

C09DA (Angiotensin II-antagonister og diuretika i kombination)

C09DX (Angiotensin ii receptor blokkere (arbs), andre kombinationer)

C10BA (Statiner, kombinationer)

D01AC20 (Imidazoler/triazoler i kombination med corticosteroider)

D05AX52 (Calcipotriol, kombinationer)

D06BB53 (Aciclovir, kombinationer)

D07B (Glukokortikoider og antiinfektiva i kombination)

D07BC (Glukokortikoider (gruppe III) og antiinfektiva i kombination)

D07CC (Glukokortikoider (gruppe III) og antibiotika i kombination)

D07XC (Glukokortikoider (gruppe III), andre kombinationer)

D10AD53 (Adapalen, kombinationer)

G03F (Progesteroner og østrogener i kombination)

G03GA30 (Kombinationer)

G04BE30 (Kombinationer)

J01EE (Sulfonamider og trimethoprim, kombinationer)

J07BC20 (Hepatitis vacciner, kombinationer)

J07C (Bakterielle og virale vacciner, kombinationer)

L01BC52 (Fluoruracil, kombinationer)

L01BC58 (Decitabin, kombinationer)

L01BC59 (Trifluridin, kombinationer)

L01FY (Kombinationer af monoklonale antistoffer og antistof-lægemiddel-konjugat)

L01XY (Andre neoplastiske midler, kombinationer)

M01AB55 (Diclofenac, kombinationer)

M05BB (Bisfosfonater, kombinationer)

N01BB20 (Kombinationer)

N01BB51 (Bupivacain, kombinationer)

N01BB52 (Lidocain, kombinationer)

N01BB53 (Mepivacain, kombinationer)

N01BB54 (Prilocain, kombinationer)

N01BB58 (Articain, kombinationer)

N02AA51 (Morphin, kombinationer)

N02AG (Opioider og spasmolytika, kombinationer)

N02AJ (Opioidanalgetika, kombinationer)

N02BA75 (Salicylamid, kombinationer med psycholeptica)

N02BE51 (Paracetamol, kombinationer excl. psycholeptica)

N07AA51 (Neostigmin, kombinationer)

P01BB51 (Proguanil, kombinationer)

R01AD58 (Fluticason, kombinationer)

R01AD59 (Mometason, kombinationer)

R06AA59 (Doxylamin, kombinationer )

S01AA30 (Kombinationer af forskellige antibiotica)

S01EB51 (Pilocarpin, kombinationer)

S01EC54 (Brinzolamid, kombinationer)

S01ED51 (Timolol, kombinationer)

S01FA56 (Tropicamid, kombinationer)

S01JA51 (Fluorescein, kombinationer)

S02C (Glukokortikoider og antiinfektiva, kombinationer)

Søgeresultater, Artikler:

Vederlagsfri udlevering af medicin

Hvad er et tyndt lag? Sådan doserer du cremer og salver (...Ved brug af cremer og salver angives typisk, at der skal smøres et tyndt lag på det område,...)

Kønsskifte - behandling med hormoner (...Ved du, hvad der sker med kroppen fysisk og faktisk - hvis du har kvindeligt fødsels-køn og...)

Ny film: Medicin.dk - Viden redder liv (...Ved du, hvem der bruger Medicin.dk? Og hvem der skriver informationen? Ved du også, at vi er en del af den beslutnin...)

Kostråd ved irritabel tarm (...Ved irritabel tarm vil mange opleve, at den mad, de spiser, er årsag til symptomerne eller forværrer dem. Der findes kun meget sjældent egentlige fødevareallergier. Fokus i behandlingen har hidtil været fibre i form af groft brød, grøntsager og frugt, væske og motion. Fibertilskud i form af havregryn og loppefrøskaller kan give en vis lindring, men ikke hos alle, og hos nogle (med diarré) kan for mange fibre gøre symptomerne værre. Personer, som har forstoppelse , som det dominerende i deres tilstand, kan dog nogle gange have gavn af at få en gradvis optrapning af fibre, enten i form af en fiberrig kost eller kostfibertilskud, som fx loppefrøskaller. Da IBS symptomer varierer fra dag til dag, skal man være varsom med at tilskrive det man har spist, som årsag til symptomerne. Der kan ofte være tale om en tilfældighed, og det er vigtigt, at man spiser en fødevare flere gange (fx 10 gange), før den udelukkes fra kosten. Man skal være påpasselig med at udelukke mange fødevarer fra kosten, da den kan blive ensidig. En meget ensidig kost kan medføre mangeltilstande, påvirke livskvaliteten og i sig selv ende med at forværre symptomerne. Behandling af irritabel tyktarm, både med medicin og ændret ernæring, virker kun på symptomer, som fx mavesmerter, diarré, forstoppelse og/eller oppustethed, og helbreder ikke sygdommen. Som basisbehandling anbefaler man en forudsigelig og regelmæssig hverdag i relation til måltider, livsstil (stress), motion og toiletvaner. Indtagelse af frugt begrænses til ca. tre portioner om dagen. Hvis man har diarré, anbefales det at undgå sukkerfri pastiller og tyggegummi, som indeholder polyoler, der også ofte anvendes til slankeprodukter. Generelle kostråd ved irritabel tarm Spis tre hovedmåltider dagligt Spring ikke hovedmåltider over, og spis ikke sent om aftenen Spis flere måltider i løbet af dagen i stedet for få store måltider Begræns indtaget af alkohol, kaffe og kulsyreholdige drikke Indtag 1.500 ml væske i form af vand eller ikke-koffeinholdige drikke dagligt Reducer indtaget af fedholdige/friturestegte fødeemner, såsom fast food, færdiglavede retter, snacks, kager, kiks, fede sovser Begræns frugtindtaget til ca. 3 stk. dagligt (240 g) Ved symptomer efter indtag af lactose anbefales at afprøve lactosefri produkter. Low FODMAP diet Hvis der ikke er effekt af basisbehandling, kan næste skridt være at nedsætte indtaget af fermenterbare kulhydrater, der tilsammen betegnes FODMAPs - som er fermenterbare oligo-, di- og monosakkarider og polyoler. Low FODMAP (fermentable oligosaccharides, disaccharides, monosaccharides og polyoler) er den, der i behandlingen af IBS er undersøgt i flest studier. Det er en kompliceret diæt, der består af tre faser; reduktion af FODMAPS, re-introduktion af enkeltvise FODMAPS og en efterfølgende individualiseret diæt. Low FODMAP-diæt er udviklet i Australien og har vist lovende resultater på symptomer som diarré og oppustethed, udspilethed, mavesmerter, maverumlen og luftudvikling i tarmen. Low FODMAP-diæten har vist gavnlig effekt hos mere end halvdelen af patienter med irritabel tyktarm ved at halvere symptomerne (særlig luftudvikling) og dermed øge livskvaliteten. Efter 4-6 uger kan man begynde igen at indtage de forskellige FODMAPs. Diæten er krævende og bør altid anvendes med vejledning af en klinisk diætist med ekspertise inden for området for at sikre, at den ikke bliver for ensidig. Diæten ændrer bakteriesammensætningen i tarmen, hvilket gør at reintroduktion af fødevarer er vigtig og at diæten ikke bliver for omfattende og fiberfattig. Der er studier der tyder på, at en moderat/light udgave af Low FODMAP-diæten også har en gavnlig effekt på symptomerne. Ved forstoppelse er det ofte nødvendigt med justering af fiberindtagelsen og evt. tilskud af et afføringsmiddel, se forstoppelse . Brug af afføringsmiddel bør drøftes med lægen. Hvad betyder FODMAP? FODMAP er en forkortelse og dækker over følgende ord: F ermenterbare - som betyder, at kulhydrater nedbrydes af bakterier i tarmen O ligosakkarider - en gruppe af korte kulhydrater med mellem to og otte molekyler (enheder) D isakkarider - en gruppe af korte kulhydrater, der består af to molekyler M onosakkarider - er en betegnelse for et enkelt molekyle A nd - står for og P olyoler - er en betegnelse for sukkeralkoholer, ender ofte på -ol. Diæten går ud på at spise færre af disse FODMAP (luftudviklende fødevarer), der også kan medvirke til tynd afføring. Følgende er eksempler på nogle af de fødevarer, der giver øget luftdannelse. Diæten holdes i 4-6 uger, og derefter må man spise nogle af fødevarerne igen. Fødevarer, som øger luftdannelse og som bør undgås Grøntsager som løg, porre, hvidløg, blomkål, artiskokker, tørrede bælgfrugter (kidneybønner, brune og hvide bønner) er luftudviklende fødevarer. (Agurk, gulerod, grønne bønner, knoldselleri og kartoffel medvirker ikke til øget luftudvikling.) Frugter som abrikos, blomme og nektarin, pære, æble og vandmelon kan medvirke til tynd afføring og øget luftudvikling. (Ananas, appelsin, kiwi og blåbær er eksempler på frugt, der ikke medvirker til øget luftdannelse.) Byg, hvede og rug kan også give øget luftudvikling. Det skyldes indholdet af fruktaner, som passerer uændret til tyktarmen. Bakterier i tyktarmen nedbryder fruktaner, og derved øges mængden af luft. I stedet kan man spise boghvede, fint sigtet spelt (gerne med surdej), quinoa, visse glutenfri brød, ris og havregryn. En del mennesker får også luftudvikling, hvis de lider af lactoseintolerans dvs. de kan ikke fordøje lactose (mælkesukker) i mælk, syrnede mælkeprodukter og fløde. Derfor anvendes der i diæten ofte lactosefri produkter. Sorbitol, xylitol og mannitol, som anvendes som sukkererstatning i tyggegummi og pastiller, kan også øge luftudviklingen i tarmen. Sorbitol findes naturligt i frugter, som fx æble, pære og vandmelon. Inulin er en lang kæde af fruktose og kaldes fructo-oligosakkarider. Det findes bl.a. i jordskokker og cikorie, men anvendes også som fiberkilde i fx mysli-og proteinbarer og visse kosttilskud. FODMAPS - som bør undgås i begyndelsen af diæten Monosakkarider Fruktoseholdige fødevarer Disakkarider Lactoseholdige fødevarer Oligosakkarider (fruktaner, galaktaner) Polyoler (sorbitol, mannitol, isomalt, maltitol, xylitol) Asparges Fløde Byg Abrikos Figen Flødeskum Hvede Honning Is Hvidløg Blomme Mango Kakaomælk Brombær Pære Mælk (ko, ged og får) Kidneybønner Sukkerfri pastiller og tyggegummi Æble Myseost Løg Svampe, friske Sukkerærter Syrnede mælkeprodukter Porre Svesker Vandmelon Rug Vandmelon Blomkål Ved...)

5 hurtige om infertilitet (...ved ubeskyttet sex inden for 1 år. Det gælder også, hvis et par allerede har fået et eller flere fælles børn, men ikke opnår graviditet inden for et år ved ønske om flere børn. 2. Hvor hyppig er infertilitet? Ca. hvert fjerde par eller kvinde oplever at have svært ved at opnå graviditet. 3. Hvilke undersøgelser laves ved infertilitet? Ved infertilitet bliver der typisk foretaget fire undersøgelser: Undersøgelse af kvindens livmoder og passagen gennem æggeledere. Undersøgelse af kvindens ægløsning (blodprøve i sidste halvdel af cyklus. Måling af indholdet af AMH (Anti Müllersk Hormon) i kvindens blod, som viser et udtryk for antallet af æg, der kan modnes. Undersøgelse af mandens sæd. Før henvisning til behandling skal både manden og kvinden testes i en blodprøve for HIV og hepatitis B og C . 4. Hvad er skyldes infertilitet? En væsentlig årsag til infertilitet er, at kvinder bliver ældre og ældre, før de forsøger at få børn. Derudover kan årsagerne til infertilitet være meget forskellige, fx sygdom, sundhedsadfærd og miljø (fx hvis du arbejder med kemikalier, organiske opløsningsmidler osv.). Hos 75 % af alle der oplever infertilitet findes årsagen. De væsentligste årsager er: Kvinden mangler passage i æggelederne på grund af tidligere betændelse i underlivet, (fx klamydia, kronisk betændelse i eller uden for livmoderen (endometriose) eller operation i underlivet) Når der ikke er passage i æggelederne kan ægget ikke vandre ned til livmoderen. Kvinden har ikke ægløsning og har uregelmæssig menstruation på grund af en hormonforstyrrelse. Manden har nedsat sædkvalitet. Kombinationer af forskellige årsager hos kvinden og manden. 5. Hvordan behandles infertilitet? Mangler kvinden passage gennem æggelederne, består behandlingen i kunstig befrugtning ved hjælp af IVF ( reagensglasteknik). IVF betyder In Vitro Fertilisering, dvs. at selve befrugtningen foretages i et glas (vitro) uden for livmoderen. Mangler kvinden ægløsning, kan hun få hormoner, enten med tabletter eller daglige indsprøjtninger, der gør, at ægløsningen kommer. Hvis manden har let til moderat nedsat sædkvalitet, tilbydes behandling med insemination. Ved insemination opkoncentreres de fungerende sædceller, og placeres med et lille kateter i toppen af livmoderen, så de ikke skal svømme så langt. Hvis sædkvaliteten er stærkt nedsat, kan parret behandles med såkaldt mikro-insemination, hvor én sædcelle indsprøjtes direkte i et udtaget æg, og derefter placeres i livmoderen. I meget sjældne tilfælde kan mandens sædkvalitet forbedres ved medicinsk behandling. Sæd fra en anonym donor, kan også være en løsning for nogle par. Ved...)

5 hurtige om misbrug (...kes af dit misbrug. 4. Hvordan behandles misbrug? Din behandling vil oftest være en kombination af medicin, samtaleterapi og forskellige former for social støtte og revalidering. ...)

5 hurtige om PMD (...ved PMD er langt mere alvorlige. 2. Hvad er symptomerne på PMD? Psykiske symptomer, du kan føle dig meget irritabel eller vred have en følelse af håbløshed eller tristhed opleve angst eller uro opleve humørsvingninger føle dig træt og have svært ved at koncentrere dig Fysiske symptomer Brystspænding Oppustethed Hoved...)

5 hurtige om psykoser (...ved, at virkelighed og fantasi smelter sammen. Nogle psykoser er forbigående, andre kan være livslange. Der skelnes mellem: Akutte psykoser som kan opstå pga. svær infektionssygdom et rusmiddel eller alkoholabstinens . Kroniske psykoser som kan opstå pga. ved...)

5 hurtige om stress (...vedpine Svedeture Maveproblemer fx diarre Svimmelhed Rysten Psykiske tegn Træthed og dårlig søvn Ulyst og tristhed Angst eller uro Koncentrationsbesvær Kort lunte Adfærdsmæssige tegn Du kan: have svært ved at overskue ting have ustabilt humør du rækker dig fra andre du glemmer aftaler eller mister overblikket. 4. Hvordan behandles stress? Stress behandles oftest ved...)

Paracetamol (...iske lægemidler enslydende, og derfor vil alle præparater indeholdende paracetamol (kombinationspræparater samt infusionsvæsker undtaget) have følgende doseringsforslag: Voksne og...)

Sådan optages lægemidler i Medicin.dk (... faktureret et engangs-oprettelsesgebyr og en årlig licens. Engangsgebyret opkræves kun ved helt nye lægemiddelstoffer eller nye kombinationer - ikke generika. Aktuel pris 1. okto...)

Grapefrugt og medicin (...kombination , kan du se hvilke typer medicin, der påvirkes af grapefrugtsjuice. For hver enkelt lægemiddeltype er tilføjet en beskrivelse, der forklarer, hvordan grapefrugt(juice) påvirker det specifikke lægemiddel. Hvad sker der, hvis jeg drikker grapefrugtjuice sammen med min medicin? Det kommer an på din situation: 1) Spiser du kun grapefrugt i ny og næ, eller tager du kun medicin ind i mellem, så vil det i langt de fleste tilfælde ikke betyde noget. 2) Spiser du fast grapefrugt, og skal du begynde at tage ny medicin, så gør lægen opmærksom på det. Måske skal du have mindre (eller højere) dosis end sædvanligt. Og husk, at hvis du holder op med at spise grapefrugt, skal din medicindosis justeres igen. 3) Får du fast medicin, og begynder du pludselig en kur med fast dagligt indtag af grapefrugt, skal din medicindosis formodentlig justeres. Hvad skal jeg gøre - min medicin virker for kraftigt og jeg er bange for forgiftning? Har du drukket grapefrugtjuice (eller spist grapefrugt), og er du i tvivl, om det kan være farligt i forhold til din medicin? Så kontakt Giftlinjen på telefon +45 82 12 12 12. Der vil dog meget sjældent være tale om en akut, alvorlig forgiftning. Læs også, hvordan andre fødevarer kan påvirke din medicin i artiklen Mad og medicin . Kilder: https://www.cancer.dk https://pubchem.ncbi.nlm.nih.gov/compound/442428#section=Top Medicinkombination...)

FMB Fælles MedicinBeslutningsstøtte (...ved ordination af medicin. I beslutningsstøttesystemet knyttes individuelle patientdata, som fx patientens medicinliste, diagnoser og laboratoriedata, med Medicin.dk’s datagrundlag og regler. Eksempel: Det kan fx være lægen er ved at ordinere et lægemiddel, der ikke må gives til patienter med nedsat nyrefunktion til en patient der netop har nedsat nyrefunktion. I det tilfælde vil systemet gå ind og registrere at kombinationen af lægemiddel og patient er uhensigtsmæssig - og lægen vil få en advarsel. Det vil dog altid være lægens vurdering i sidste ende, om hun/han vil foretage ordinationen på trods af advarslen. Med beslutningsstøttesystemet får læger aktiv og patientspecifik beslutningsstøtte via alle EPJ- og lægepraksissystemer i Danmark. Sammenknytningen af data foregår i en beslutningsstøttemotor udviklet af Trifork. Se den lille film, der forklarer, hvordan FMB virker: Moduler i FMB FMB består af en række faglige moduler: Amning Antibiotikavejledning Anticholinerg belastning Børn, kontraindikationer og forsigtighed Dobbeltordination Graviditet Indikationer (til medicingennemgang) Kontraindiaktioner og forsigtighedsregler Krydsallergi Maxdosering Monitorering Nedsat nyrefunktion . Hvem står bag? Fælles MedicinBeslutningsstøtte er et samarbejde mellem Region Nordjylland (for Danske Regioner), Trifork og Medicin.dk. Den fællesregionale systemforvaltning af FMB varetages af Region Nordjylland på vegne af regionerne og almen praksis. Projektet om implementering af klinisk beslutningsstøtte til læger blev vundet ved...)

Primularod (...ion: Mucopret . Anvendelse Bruges ved hoste med slim. Virker det? Der er nogle holdepunkter for virkningen af primularod ved hoste , og andre undersøgelse vis...)

Baldrianrod/Valerianerod (Generelt) (...gemidler der indeholder valerianerod/baldrianrod: Sefitude og Valerina Forte , samt kombinationspræparatet Padma® 28, komb. Anvendelse Bruges til lindring af uro og søvnbesvær. Vi...)

Redaktionel procedure - nyt lægemiddel (...ved uenighed mellem forfatter(e) og redaktion, får den ansvarshavende redaktør også præparatbeskrivelsen til gennemsyn. Den ansvarlige farmaceut færdiggør præparatbeskrivelsen. Har der været substantielle ændringer i teksten siden første udkast gennemser den anden farmaceut teksten igen. Til slut inddateres præparatbeskrivelsen i databasen. Præparatbeskrivelsen bliver tilgængelig på Medicin.dk efter førstkommende opdatering, dvs. ved...)

SPC - sådan gør du (...kombination af indholdsstoffer - du behøver ikke gøre noget Skal du til at lancere et helt nyt præparat med nyt indholdsstof, eller en ny kombination af indholdsstoffer , gælder det samme som punkt 2. Du kan tage kontakt til os samt sende os det godkendte SPC til kontakt@medicin.dk såfremt I vil være på forkant eller specielle forhold gør sig gældende. Vi kan dog ikke garantere at have en fuld beskrivelse klar til lanceringstidspunktet. Specielle forhold, fx.: Supplerende forklaring nødvendigt ift. et eller flere afsnit i SPC'et Behov eller ønske om sundhedsfagligt informationsmateriale, der fx kan understøtte korrekt brug af medicin, forklare komplekse sundhedsfaglige udfordringer, eller på anden måde vejlede, undervise eller visualisere information fra Medicin.dk Productions . Kort beskrivelse - om den redaktionelle procedure Udarbejdelsen af præparatbeskrivelser med nyt indholdsstof, eller ny kombination...)

Søgeresultater, Forfattere og referenter:

Vedel Kessing, Lars

Søgeresultater, Indholdsstoffer:

Vedolizumab

Pridinol, kombinationer

Søgeresultater, Lægemiddelgrupper:

Kombinationer med opioid

Kombinationer uden opioid

Kombinationsbehandling (antibiotika til systemisk brug)

Kombinationspræparater (hormonale kontraceptiva)

Kombinationspræparater (parenteral ernæring)

Kombinationspræparater til anvendelse i næsen

Kombinationspræparater til behandling af svær overvægt

Kombinationspræparater til inhalation

ACE-hæmmere og thiazider i kombination (...Kombinationen af ACE-hæmmer og angiotensin II-antagonist bør som hovedregel undgås på grund af ...)

Antiandrogen og østrogen i kombination (...Kombinationen cyproteronacetat/ethinylestradiol er kontraindiceret ved svær leversygdom. For yd...)

Nukleosid/nukleotid- og non-nukleosid-RT-hæmmere i komb. (...Kombinationen efavirenz/emtricitabin/tenofovirdisoproxil er kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion (Child-Pugh C).. Øvrige nukleosid/nukleotid- og non-nukleosid-RT-hæmmere i kombination...)

Sulfonamider og trimethoprim i kombination (...Kombinationen er indiceret som profylakse og behandling af pneumoni, forårsaget af Pneumocystis...)

Nukleosid- og nukleotid-RT-hæmmere (midler mod HIV) (...Kombinationen tenofovir med emtricitabin eller lamivudin er førstevalg. Tenofovir findes i to pro-drug-formuleringer tenofovirdisoproxilfumarat (TDF) eller tenofoviralafenamid (TAF). Modsat de andre RT-hæmmere påvirkes TAF af boostning. Patienter, der modtager boostning med cobisistat eller ritonavir, skal kun have 10 mg dgl. - modsat de sædvanlige 25 mg. Zidovudin anvendes overvejende kun til kortvarig behandling af gravide og til nyfødte børn til profylakse af maternel-foetal HIV-1 transmission. Kombination...)

Midler mod HIV (...Kombinationsbehandling med 3 lægemidler, evt. kombineret med elektivt sectio, reducerer risikoen for smitte til barnet fra ca. 25 % til under 0,5 %. Derfor bør gravide altid have optimal kombinationsbehandling, selvom der for en række, især nyere lægemidler og kombinationer af disse, er ret sparsom erfaring vedrørende uønsket fosterpåvirkning. Behandling indledes snarest muligt og fortsættes efter graviditeten og i amningsperioden. To store databaser med mere end 35.000 eksponerede (alle kombination...)

Bezafibrat (Kombinationsbehandling med fibrat og statiner øger risikoen for udvikling af myopati samt rhabdomyolyse og er en specialistopgave.)

Gemfibrozil (Kombinationsbehandling med fibrat og statiner øger risikoen for udvikling af myopati samt rhabdomyolyse og er en specialistopgave.)

Fibrater (Kombinationsbehandling med fibrat og statinerøger risikoen for udvikling af myopati samt rhabdomyolyse og er en specialistopgave.)

Angiotensin II-receptorblokker og neprilysin-inhibitor i kombination (...Kombinationsbehandling med neprilysin-hæmmer og angiotensin II-antagonist er et nyere behandlin...)

Atovaquon/proguanil (...Kombinationspræparatet virker på blodskizonter samt på leverschizonter, er ikke effektivt over ...)

Integrasehæmmere (midler mod HIV) (...Kombinationstabletten med abacavir, dolutegravir og lamivudin, og den med dolutegravir og lamiv...)

Integrasehæmmer i kombination med RT-hæmmere (...Kombinationstabletterne med abacavir, dolutegravir og lamivudin samt med tenofovirdisoproxilfum...)

Colchicin (...Ved akut artritis urica-anfald anbefales colchicinbehandling påbegyndt snarest muligt efter anfaldsstart med 0,5-1 mg oralt. Dosis er 0,5 mg 2-3 gange dgl., indtil anfaldet er ovre. Ved kronisk symptomatisk artritis urica og som profylakse mod flares kan gives colchicin 0,5 mg 1-2 gange dgl. Dosis reduceres ved nedsat nyrefunktion og er relativt kontraindiceret ved GFR < 30 ml/min og kontraindiceret ved...)

Midler til præhospital behandling (...Ved akut koronart syndrom anbefales telemedicinsk ekg-diagnostik med henblik på optimal præhospital behandling, samt reduktion af transporttid. Hos alle patienter anbefales tidlig trombocythæmning med acetylsalicylsyre 300 mg (tygges). Ved STEMI, administreres, efter konference med PCI center, 7.500-10.000 IE af Ufraktioneret Heparin (UFH) i.v.. Behandlingen gives præhospitalt eller straks ved indlæggelsen. Acetylsalicylsyre gives, uagtet om patienten forud for den akutte episode er i behandling hermed. Særlig forsigtighed bør udvises ved...)

Metabolisk acidose (ændringer i syre-basebalancen) (...Ved akut korrektion af svær metabolisk acidose er målet at øge pHa > 7,25. Teoretisk kan ba...)

Bivirkninger (antibiotika til systemisk brug) (...Ved antibiotisk behandling forekommer toksiske, allergiske og biologiske bivirkninger. De toksiske og de allergiske bivirkninger vil blive omtalt under de enkelte præparater, bortset fra drug fever, som er fælles for alle præparater og af speciel betydning ved behandling med antibiotika. Drug fever Er allergisk betinget og skyldes en type III-reaktion (immunkompleks-reaktion). Alle antibiotika kan give drug fever, men den ses hyppigst i tilslutning til behandling med penicilliner, cefalosporiner, sulfonamider og aminoglykosider. Drug fever viser sig oftest 5-10 dage henne i behandlingen. Feber kan være det eneste symptom, men ofte forekommer der ledsmerter og efterhånden nyre- og leverpåvirkning samt interstitiel pneumonitis. Af og til ses tillige hududslæt, som oftest er makulopapuløst, men kan være urtikarielt. Symptomerne tydes ofte som infektionssymptomer og medfører dosisøgning, skift af antibiotika samt overflødige og belastende undersøgelser. Hvis diagnosen ikke bliver stillet, vil feberen recidivere omgående ved fornyet anvendelse af udløsende eller hermed beslægtede præparater. Drug fever bør mistænkes, hvis der under en i øvrigt vellykket behandling optræder sekundær temperaturstigning med upåvirket almentilstand uden ledsagende leukocytose og ofte med relativ bradykardi. Eosinofili forekommer ofte, men er ikke noget konstant fund. Drug fever optræder med en hyppighed på 1-3 % af de behandlinger, som varer mere end én uge. Ved persisterende eller tilbagevendende feber trods en ellers tilsyneladende velindiceret behandling bør det overvejes at seponere alle antibiotika eller skifte til et andet præparat og benytte lejligheden til at bloddyrke patienten og lede efter hidtil upåagtede infektionsfoci. Hvis patienten får flere antibiotika, bør stofferne, hvis tilstanden tillader det, seponeres et ad gangen for at fastslå, hvilket af stofferne der har udløst tilstanden. Ved drug fever vil patienten blive afebril 1-3 døgn efter seponeringen. De biologiske bivirkninger, som omhandler resistens, omtales i Følsomhedsbestemmelse og resistens (antibiotika til systemisk brug) . Påvirkning af tarmfloraen er størst ved anvendelsen af bredspektrede stoffer som tetracycliner, makrolider, clindamycin og quinoloner. Brugen af sådanne antibiotika selekterer bl.a. for Clostridioides difficile, der formentlig forekommer som en del af den normale flora, blot i meget ringe mængde. I de senere år har der i Danmark været øget forekomst af hospitalserhvervede C. difficile infektioner, se Oversigt over mikroorganismer . C. difficile producerer potente enterotoksiner, og det giver afhængigt af den producerede toksinmængde anledning til sygdomsbilleder, der varierer fra let enteritis med diarré til fulminant forløbende pseudomembranøs enterocolitis. C. difficile- infektioner behandles ved seponering af antibiotika og oral indgift af metronidazol eller vancomycin . Tilstanden kan være akut livstruende og kræve kirurgi og højere dosering/kombinationsbehandling. Rekurrente tilfælde med tilbagefald af diarré er hyppige, og succesfuld blivende helbredelse er vanskelig ved...)

ACE-hæmmere og angiotensin II-antagonister (hypertension) (...Ved anvendelse af ACE-hæmmere ses tør, irritativ hoste hos 5-20 % af patienterne. Denne bivirkning forsvinder ved seponering. Den bedres ikke ved skift til anden ACE-hæmmer, men der er ikke beskrevet hoste ved...)

Allopurinol (Antidoter ved cytostatikabehandling) (...Ved anvendelse af antineoplastiske midler til patienter med maligne hæmatologiske sygdomme ...)

Rasburikase (...Ved anvendelse af antineoplastiske midler til patienter med maligne hæmatologiske sygdomme ...)

Ivabradin (hjerteinsufficiens) (...Ved anvendelse af præparatet kan der opnås reduktion i hjertefrekvensen i såvel hvile som u...)

Tetracycliner (...Ved anvendelse som forebyggelse af malaria gives doxycyclin ofte i længere tid, og vaginal ...)

Antimikrobielle øjenmidler til prækirurgisk brug (...Ved at binde jod til polyvinylpyrrolidone nedsættes jods toksiske virkning på humane celler. Povidon-iod har en klokkeformet effektvitetskurve med største effekt ved...)

Lokalbehandling af øjeninfektion (...Ved bakterielle infektioner i conjunctiva , hornhinden og øjenlåg kan anvendes lokal antibiotikabehandling. Gonoroisk øjeninfektion og chlamydia-øjeninfektion hos nyfødte behandles dog altid systemisk. Herpes keratitis behandles med aciclovir. Se desuden Antibakterielle midler til systemisk brug . Ved...)

Carbamazepin (Ved behandling af epilepsi bør et depotpræparat foretrækkes for at opnå bedst mulig anfaldskontrol og færrest mulige bivirkninger.)

Midler mod hyperseksualitet (...Ved behandling af hyperseksualitet tilstræbes fjernelse eller nedsættelse af testosteron og /eller blokering af virkningen af testosteron. Til dette anvendes: Gonadotropine-Releasing Hormone (GnRH)-agonist Gonadotropine-Releasing Hormone (GnRH)-antagonist Antiandrogenet cyproteronacetat. GnRH-agonist behandling medfører - efter en kortvarig stigning - et fald i serumtestosteron til kastrationsniveau. Alle GnRH-agonister er registreret til behandling af prostatacancer, og omtalt i det dertil hørende afsnit (se GnRH-agonister ), og er ligeværdige med hensyn til denne effekt. GnRH-agonisterne administreres sædvanligt som 3-mdr.´s depot, i hvilket tidsrum der er sikker opnåelse af den tilstræbte effekt. Der findes præparater med henholdsvis 6 og 12 måneders effekt. Tilbagevenden til normalt testosteron, og dermed habituel seksualitet, er ofte omkring 6 måneder eller længere afhængigt af personens alder og varighed af den forudgående behandling. GnRH-antagonister medfører et fald i testosteron, der indsætter lige så hurtigt som ved...)

Hydroxychloroquin (Ved behandling af infektion med følsomme parasitter indtræder klinisk virkning sædvanligvis i løbet af 2 døgn og parasitologisk helbredelse på mindre end 5 døgn.)

Lithiumsalte (...Ved behandling af moderat mani og ved profylaktisk behandling startes med lav dosis, fx 1-2 tabletter dgl. Efter 1 uge bestemmes plasma-lithium, og dosis justeres til en plasmakoncentration på 0,6-0,8 mmol/l. Der er ligefrem proportionalitet mellem dosis og plasmakoncentration. Ved recidiver forøges dosis. Ved væsentlige bivirkninger nedsættes den. Tidlig iværksættelse af behandling med lithium ser ud til at bedre den profylaktiske effekt. Ved behandling af akut mani kan lithium gives i højere dosis (hyppig kontrol af plasma-lithium). Lithium gives om morgenen og ved sengetid eller som éngangsdosis ved sengetid. Éngangsdosering foretrækkes af hensyn til bedre adhærens til behandlingen. Ved gastro-intestinale gener kan dosering til spisetid evt. forsøges. Depottabletter giver mindre svingninger af plasma-lithium, men det er ikke afklaret, om dette har klinisk betydning. Det vigtigste er at holde patienten på det laveste effektive dosisniveau. Hyppigt anvendte vedligeholdelsesdoser er 24-36 mmol lithium dgl. hos patienter under 60 år og 12-24 mmol lithium dgl. hos ældre. Ved behandlingsophør bør lithiumdosis aftrappes over 3 måneder, idet pludselig seponering kan fremprovokere recidiv. Før start af lithium Risiko for sværere bivirkninger diskuteres med patienten: Nedsat evne til urinkoncentration, men risikoen for udvikling af kronisk nyresygdom er lav og ifølge danske undersøgelser ikke højere end ved brug af andre stemningsstabiliserende lægemidler Hypothyroidisme hos 15-25 % (2-3 % i den generelle befolkning) Primær hyperparathyroidism: 10 % (0,1 % i den generelle befolkning) Vægtøgning: Nyere data tyder ikke, eller kun i megen beskeden grad, på vægtøgning i forbindelse med behandling med lithium (6087) Fertile kvinder: risiko for medfødte fosterskader ved behandling under graviditet. Balancen mellem effekt og bivirkninger diskuteres. Undersøgelser før start Plasma-kreatinin Plasma-calcium Thyroidea Stimulerende Hormon (TSH) EKG. EKG Kontakt til kardiolog overvejes ved: Kendt hjertesygdom, familie-anamnese med arytmi-sygdom, anden QT forlængende medicin, hypokaliæmi (p-K 480 ms eller anden abnormitet. Beregn QT c -intervallet her: EKG gentages ved steady state efter nogle uger/måneder. Plasma-monitorering under behandling Plasma-kreatinin, inklusiv glomerulær filtrationsrate (GFR), og plasma-lithium kontrolleres efter en uges behandling og efter dosisøgning, derefter individuelt afpasset, fx hver 3.-6. måned. Der anbefales ekstra kontrol ved recidiv og i risikosituationer samt hyppigere kontrol under graviditet og omkring fødsel. Blodprøver til kontrol af plasma-lithium bør ikke tages før 4 dage efter start af behandling eller efter dosisændring, dog tidligere ved mistanke om forgiftning. Blodprøverne tages bedst om morgenen 11-13 timer efter seneste lithiumdosis. TSH og plasma-calcium kontrolleres minimum en gang årligt og hyppigere hvis patienten har abnorme fund eller familiær disposition til endokrinologisk lidelse. Terapeutisk plasmakoncentrationsområde Hos mange patienter opnås ønsket virkning med få eller ingen bivirkninger ved plasma-lithium på 0,6-0,8 mmol/l, hos nogle kræves dog 0,9-1,0 mmol/l for maksimal virkning. Ved akut manibehandling kan det være nødvendigt at øge plasma-lithium til 1,0-1,2 mmol/l i en periode. Koncentrationer over 1,2 mmol/l bør undgås. Ældre behandles med lithium som øvrige voksne, idet hyppigere kontrol af serum-lithium og tilhørende blodprøver generelt anbefales. Ved...)

Midler mod galdesten og hepatobiliære sygdomme (...Ved behandling af patienter med primær biliær cholangitis vurderes effekten af behandlingen...)

Laksantia med lokal virkning i rectum (...Ved behandling af rectumobstipation som led i kronisk primær obstipation instrueres patient...)

Glukokortikoider til inhalation (...Ved behandling i lavdosis eller middeldosisområdet er der ingen betydende forskelle mellem de enkelte steroider, og behandlingsvalg bør primært styres ud fra valg af inhalationsdevice. Ved...)

Mesna (...Ved behandling med ifosfamid og cyclophosphamid kan indgift af mesna forebygge blæretoksicitet ved at inaktivere acrolein, ligesom 4-hydroxymetabolitterne stabiliseres, hvorved...)

Kolinesterasehæmmere og memantin (...Ved behandlingsopstart vælges præparat på baggrund af demenssværhedsgrad, ønsket administrationsform og pris. Der er ikke belæg for effektmæssige forskelle mellem præparaterne, men der er forskel på bivirkninger og administrationsmåder. Vurderet på effekt, pris og administration er donepezil førstevalg. Kombinationsbehandling Ved Alzheimers sygdom fra moderat grad kan kombinationsbehandling med en kolinesterasehæmmer og memantin overvejes, herunder til behandling af adfærdsforstyrrelser (2855) . Ved kombinationsbehandling forekommer konfusion umiddelbart efter opstart af kombinationsbehandlingen signifikant hyppigere (omkring 5 %) og bør, hvis der ikke er andre årsager - lede til seponering af memantin. Hvis der optræder konfusion efter en periode med stabil kombinationsbehandling, bør dette håndteres som delir og lede til systematisk årsagsanalyse (5455) med udredning af somatisk årsag og/eller medicinbivirkninger pga. andre præparater og hvis dette ikke findes, vurdering af eventuelle uopfyldte fysiske eller eksistentielle behov. Generelt anbefales særlig opmærksomhed på risikoen for bivirkninger ved...)

β₂-stimulerende midler (vehæmmende) (...Ved behov for akut tokolyse fx ved navlesnorsfremfald, takysytoli/hyperstimulation eller vanskelig forløsning ved sectio (1737) . Før ekstern vending af foster i underkropspræsentation/tværleje. Kan ikke anbefales ved...)

Parasympatolytika (antikolinergika) (...Ved behov for fast bronkodilaterende behandling ved KOL er de langtidsvirkende antikolinergika (LAMA, se tabel 5 i Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) ) førstevalgspræparater enten alene eller i kombination sammen med LABA. Det korttidsvirkende ipratropium anvendes primært i kombination med inhaleret korttidsvirkende β 2 -agonist som p.n.-behandling ved mild og moderat KOL til patienter, der ikke ønsker fast behandling med LAMA. Ipratropium og LAMA bør ikke anvendes samtidigt. Ved...)

Interferoner (immunstimulerende midler) (...Ved binding til de specifikke receptorer udløses de intracellulære signalveje, hvor i bl.a. indgår aktivering af januskinase, som fører til aktivering af transskriptionsproteinerne STAT (JAK-STAT signalvej). Virkningerne er mange. Overordnet: hæmning af cellevækst og differentiering stimulering af monocytter og makrofager forstærkning af lymfocytters toksicitet mod målceller hæmning af virusreplikationen og af produktionen af inducérbare proteiner. Virkningerne udnyttes i behandling af virusinfektioner, maligne og autoimmune sygdomme. Interferonernes påvirkning af celler fra mange forskellige organer er baggrunden for de betydelige bivirkninger, der ses ved...)

Lokalbehandling af blefarospasme (...Ved blefarospasme forstås en kraftig, ofte langvarig, ufrivillig kontraktion af musculus or...)

Progesteron og gestagener (...Ved blødningsforstyrrelser som følge af anovulation vil man oftest primært vælge at behandle oralt med 10 mg medroxyprogesteronacetat i 10 dage. Behandlingen kan eventuelt gentages cyklisk hver måned i 2-3 måneder. Når det hypertrofiske endometrium er afstødt, kan nye blødningsforstyrrelser forebygges med lokal gestagenbehandling i form af en gestagenspiral . Som supplement til østrogenbehandling kan både oral, transdermal og intrauterin gestagenbehandling anvendes i enten sekventielt eller kontinuerligt regime. Valg af præparat og regime afhænger af bivirkningsprofil, pris og kvindens præferencer. Genuint progesteron kan anvendes med henblik på minimering af eventuelle gestagene bivirkninger. Ved...)

Immunstimulerende midler (...Ved brug af interferoner og cytokiner induceres en række ændringer i funktion og i samspil ...)

Glukokortikoider (...Ved brug af syntetiske glukokortikoider til immundæmpende behandling er sværhedsgraden af bivirkningerne afhængig af dosis og behandlingslængde. De vigtigste bivirkninger ved systemisk anvendelse af glukokortikoider til immunsuppressiv terapi falder i 8 grupper: 1) Hæmning af hypothalamus-hypofyse-binyrebarkfunktionen Glukokortikoider vil hæmme hypothalamus-, hypofyse-binyrebarkfunktionen, således at binyrebarkens egenproduktion af glukokortikoider nedsættes, evt. ophæves. Glukokortikoidernes hæmmende virkning på binyrebarkfunktionen nødvendiggør nøje observation af patienten i stress-situationer, og evt. gives substitutionsterapi som anført ovenfor. Hæmningen af binyrebarkfunktionen er relateret til behandlingens varighed og dosisstørrelsen, men der er stor inter-individuel variation og i sjældne tilfælde kan der udvikles binyrebarkinsufficiens efter lokal behandling med inhalationssteroider eller steroidholdig creme. En nedsat funktion kan ses allerede efter 1-2 ugers behandling. Ca. 50 % af patienter i syntetisk glukokortikoidbehandling udviser en normal stigning i plasma-kortisol i tilslutning til stress i form af større kirurgiske indgreb. Kun omkring 5 % reagerer ikke, mens de resterende ca. 45 % udviser et subnormalt respons. 2) Iatrogen hyperkorticisme De vigtigste symptomer og kliniske fund ved iatrogen hyperkorticisme omfatter osteoporose, aseptisk knoglenekrose, cushingoid fedtfordeling, atrofi af huden, striae cutis, purpura, trombosetendens, psykiske symptomer i form af søvnløshed, rastløshed, undertiden eufori og hos disponerede patienter regulære psykoser, sløring og aktivering af mikrobielle infektioner (især tuberkulose), dysreguleret diabetes, forhøjet blodtryk, hypokaliæmi, forhøjet leucocyttal (neutrofilocyt), forhøjet hæmoglobin, væksthæmning hos børn, myopati, posterior subkapsulær katarakt, glaukom. Den iatrogene hyperkorticisme er den hyppigste bivirkning ved anvendelse af glukokortikoider til immunsuppressiv behandling, men kan også forekomme ved brug af suprafysiologiske doser af hydrocortison ved substitutionsbehandling. Central serøs chorioretinopati er forekommet idiosynkratisk ved behandling med glukokortikoider (herunder lokalbehandling). 3) Pseudotumor cerebri Er et symptombillede, der ses hos børn, og som viser sig ved hovedpine, opkastning, diplopi og stasepapil. Dette symptombillede ses ved variationer i dosis, evt. i forbindelse med aftrapning af glukokortikoidbehandling. 4) Steroid pseudoreumatisme Består af diffuse muskel- og ledsmerter, som ikke påvirkes af non-steroide antireumatika, endvidere psykisk instabilitet, træthed og mathed. Symptomerne ses også hos patienter, som ikke har reumatisk sygdom. Symptomkomplekset optræder dels ved en permanent og ret høj dosering af glukokortikoider, dels i forbindelse med aftrapning af glukokortikoidbehandling. Symptomerne nødvendiggør formentlig en meget langsom aftrapning af behandlingen. 5) Hæmning af proteinsyntesen og tab af knoglemasse Proteinsyntesen hæmmes i det ekstrahepatiske væv, og proteinkatabolismen øges, hvorfor langvarig systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser medfører dårlig og forsinket sårheling, hudatrofi, striae, teleangiektasier, karskørhed med ekkymoser, myopati og muskelatrofi. Effekten på knogler er udtalt. Glukokortikoider øger knogletabet via en hæmning af østrogen, testosteron, binyreandrogener og væksthormon. Knogletabet øges tillige via en direkte hæmning af knogleformation (osteoblaster). Knogleresorptionen (osteoklaster) øges direkte og indirekte, calciumabsorptionen reduceres og calciumekskretionen øges, hvilket medfører fald i P-calcium og en stigning i P-parathyroideahormon. Patienter, der sættes i glukokortikoidbehandling, skal sikres adækvat tilskud af calcium (400-500 mg) + D-vitamin (10-20 mikrogram) 2 gange dagligt. 6) Hæmning af væksthormon (GH) (hos børn hæmmet højdevækst), luteiniserende hormon (LH)/follikelstimulerende hormon (FSH) og thyroidea stimulerende hormon (TSH) Glukokortikoider hæmmer højdevæksten hos børn, voksne får også lavere væksthormonniveau. LH hæmmes af farmakologiske doser af glukokortikoider, hvilket kan føre til hypogonadisme hos kvinder og mænd. Også TSH og dermed stofskiftehormon kan hæmmes af farmakologiske doser af glukokortikoider. Længerevarende behandling med glukokortikoid i farmakologiske doser kan medføre osteoporose ved...)

Erytropoietiske vækstfaktorer (...Ved CKD er der konsensus om indikation for erytropoietin, ved hæmoglobin 8,1 mmol/l frarådes, idet det er associeret med risiko for CV-morbiditet og mortalitet, samt trombose i AV-fistler til hæmodialyse. Hurtig stigning i erytrocytvolumen antages at øge risikoen for bivirkninger i form af arteriel hypertension og trombose. Anæmien anbefales derfor korrigeret i løbet af en periode på 8-12 uger. Dosis justeres oftest med månedlige intervaller. Når den ønskede hæmoglobinkoncentration er nået, overgås til vedligeholdelsesdosis, der som regel er noget lavere. Erytropoietin gives oftest 1-3 gange pr. uge. De modificerede epoietiner med lang plasmahalveringstid gives oftest 1-4 gange pr. måned. Der er stor individuel variation i dosisbehov. Hos patienter med behov for kronisk epoietinbehandling anbefales det at justere dosis på basis af regelmæssig kontrol af hæmoglobinniveauet (fx månedligt) fremfor at pausere behandlingen. På grund af erytropoietins virkningsmekanisme kan man ikke forvente at se fuld effekt af behandlingen før efter 3-4 uger. Dette gør sig også gældende ved...)

Systemisk behandling af øjeninfektion (...Ved dacryocystitis og flegmone i øjenomgivelserne vælges oral eller intravenøs administration. Ved flegmone i orbita dog altid intravenøs administration, da denne tilstand potentielt kan udvikle sig til meningitis. Oralt Voksne: Dicloxacillin 1 g p.o. x 4 i 7 dage. Børn: Dicloxacillin 50 mg/kg/døgn p.o. fordelt på 3-4 doser i 7 dage. Intravenøst Voksne: Cefuroxim 1.500 mg x 3. Kombineret med metronidazol 500 mg x 3. Børn: Cefuroxim (50 mg/kg/dosis) x 3. Kombineret med metronidazol (8 mg/kg) x 3. Ved panoftalmi foretages diagnostisk vitrektomi og herefter intravitreal injektion af vancomycin 1 mg i 0,1 ml sterilt vand samt ceftazidim 2,25 mg i 0,1 ml sterilt vand suppleret med subkonjunktivalt depot med vancomycin (25 mg), ceftazidim (=Fortum) (100 mg) og dexametason (4 mg). Ved alvorlige herpes infektioner i hornhinden gives systemisk behandling; ved herpes simplex gives valaciclovir 1 g 3 gange dgl. i 7 dage eller aciclovir 400 mg 5 gange dgl. i 7 dage. ved herpes zoster gives valaciclovir 1 g 3 gange dgl. i 7 dage. Ved neonatal gonoroisk øjenbetændelse anvendes ceftriaxon (30 mg/kg i.m. x 1, dog højst 125 mg) i.v. eller i.m. Ved...)

Cannabis (...Ved den akutte forgiftning er paranoide forestillinger en hyppigt optrædende tilstand. Personen føler sig forfulgt og/eller påvirket af andre på en ubehagelig måde, men der kan også være tale om gennemgribende psykotiske symptomer. En mere sjælden tilstand ved...)

β-receptorblokerende midler og kombinationer (midler mod glaukom) (...Ved depotpræparater er målt lavere systemisk absorption. For at mindske risikoen for systemiske bivirkninger kan depotpræparater derfor forsøges. Depotpræparaterne skal kun inddryppes 1 gang dagligt og kan derfor også forsøges ved compliance-problemer. Initialt vælges svage opløsninger (2,5 mg/ml). Ved...)

Cocain (...Ved diagnostik af Horners syndrom gives 1 dråbe cocainøjendråber 40 mg/ml i begge øjne hver...)

Antibakterielle midler til inhalation (...Ved effekt af antibiotika vil temperaturfald og klinisk bedring indtræde i løbet af de førs...)

Carbapenemer (β-laktamantibiotika) (...Ved effekt af antibiotisk behandling vil temperaturfald og klinisk bedring indtræde i løbet...)

Cefalosporin kombineret med β-laktamasehæmmer (β-laktamantibiotika) (...Ved effekt af antibiotisk behandling vil temperaturfald og klinisk bedring indtræde i løbet...)

Makrolider (...Ved effekt af antibiotisk behandling vil temperaturfald og klinisk bedring indtræde i løbet...)

Penicilliner (β-laktamantibiotika) (...Ved effekt af antibiotisk behandling vil temperaturfald og klinisk bedring indtræde i løbet...)

Adrenergika (sygdomme i næse og bihuler) (...Ved for hyppig og langvarig anvendelse ses slimhindeirritation med rhinosinuitis, ødem og hypersekretion. Også ved ophør efter nogle dag...)

Antimykotika til lokal brug (svampeinfektioner i huden) (Ved forsatte kliniske symptomer eller hurtigt recidiv efter behandling med normal dosis og varighed, bør man foretage fornyet svampediagnostik evt. resistensbestemmelse.)

Prolaktinhæmmende midler (...Ved galaktoré bør, inden behandlingen påbegyndes, altid foretages serum-prolaktin måling, og man må undersøge, om galaktoréen skyldes et hypofyseadenom. Behandling af hyperprolaktinæmi ved hypofyseadenomer er en medicinsk endokrinologisk specialopgave, som sigter mod at normalisere plasma-prolaktinkoncentrationen og opnå skrumpning af tumoren. Behandlingen er ofte årelang evt. livslang for at undgå recidiv af tumoren. Vurderingen af, om adenomet er prolaktinsecernerende eller ej, varigheden af den hypogonade tilstand og evt. infertilitet må ligge til grund for, om patienten blot skal kontrolleres, behandles med en dopaminagonist eller behandles neurokirurgisk (sjældent). Cyklisk mastalgi hos menstruerende kvinder ledsages af normalt eller marginalt forhøjet serumprolaktin. Behandling er sjældent indiceret. Tilstanden kan i lutealfasen behandles med bromocriptin eller cabergolin. Herved...)

Buspiron (...Ved generaliseret angst er sygesikringstilskud til buspiron klausuleret til: tilfælde hvor ...)

Mycophenolat (Ved graviditetsønske hos kvindelige organtransplanterede patienter vil man af hensyn til teratogeniciteten skifte fra mycophenolat til azathioprin.)

Angiotensin II-receptorblokkere (...Ved hjerteinsufficiens , hvor blodtrykket initialt ofte kan være lavt, bør man begynde med en lille dosis ARB og i flere trin (med få ugers interval) titrere op til fuld anbefalet dosis. Ved...)

Daptomycin (...Ved hud- og bløddelsinfektioner, der er forårsaget af stafylokokker og streptokokker, har daptomycin vist effekt, der er sammenlignelig med vancomycin og penicilliner, som er virksomme over for stafylokokker. Daptomycin har også vist effekt, der er sammenlignelig med vancomycin til behandling af S. aureus -bakteriæmi, både meticillinfølsomme og meticillinresistente stammer, inkl. ved højresidig endocarditis. Der foreligger kun kasuistiske meddelelser om effekten af daptomycin ved venstresidig endocarditis, herunder proteseendocarditis. Indtil videre kan daptomycin kun anbefales til: behandling af alvorlige hud- og bløddelsinfektioner S. aureus -bakteriæmi, hvor penicilliner ikke kan anvendes. Daptomycin bindes til surfactant og bør ikke anvendes ved...)

Intrauterine kontraceptiva (kobberholdige) (...Ved hypermenoré og dysmenoré kan IUD'en øge blødningsintensiteten og gøre menstruationerne ...)

Plasmasubstitutter (...Ved hypovolæmi skal det cirkulerende blodvolumen genoprettes for at sikre oxygentransport t...)

Hæmofiltreringsvæsker (...Ved hæmodialyse og hæmofiltration bringes patientens blod via et ekstrakorporalt kredsløb i kontakt med dialysevæsken. Blod og dialysevæske er kun adskilt af en semipermeabel membran. Stofudveksling mellem blod og dialysevæske foregår ved enten diffusion (hæmodialyse) eller filtration (hæmofiltration) gennem membranen. De to teknikker kombineres ofte. Generelt anvendes væskerne til kontinuert dialysebehandling, benævnt: Continuous Renal Replacement Therapy i forskellige modaliteter: (CRRT), Continuous veno-venous Hemodialysis (CHD eller CVVHD), Continuous veno-venous hemofiltration (CHF eller CVVHF) Continuous veno-venous hemo-diafiltration (CHDF eller CVVHDF). Væskerne i dette afsnit er færdigfremstillede lægemidler til hæmodialyse/hæmofiltration af patienter med akut nyresvigt i intensivt regi, som udføres på særlige dialyseapparater til dette formål. Alment Væskerne indeholder an- og kationer i forskellige koncentrationer. Det gælder natrium-, kalium- calcium-, magnesium-, hydrogen-, chlorid- og hydrogencarbonationer, lactat, citrat samt fosfat og glucose. Dosis Forudsat blodflowhastighed på 100-200 ml/min. via dialysefilteret er anbefalet opnået dosis hos patienter uden egen nyrefunktion, uanset hvilke af ovennævnte behandlingsmodaliteter, der er anvendt: Effluent volumen opnået pr. tid fra dialysemaskinen 20-25 ml/time/kg væske medregnet fjernet væske fra patienten (ultrafiltration). Pga. pauser i behandlingen anbefales ordineret dosis lidt højere hos nogle. Hos patienter med et bidrag fra egne nyrer må forholdet vurderes individuelt. Små børn < 10 kg kræver særlig indsigt og er ikke omfattet af denne generelle omtale. Den tekniske udførelse rummer mange muligheder for variationer og kan indebære forskellig praksis med samme formål og resultat. På baggrund af generelle forskelle i sammensætning og anvendelse, er væskerne inddelt i 4 kategorier; væsker til generel anvendelse, kategori a., og mere specifikke formål, kategori b, c og d. Alle væsker indeholder natriumkoncentration 140 mmol/l. Se skema om væskernes sammensætning, i skemaet er udvalgte forskelle fremhævet med fed. Skema med hæmofiltreringsvæskers indhold af elektrolytter mm. Substans i mmol/l Na K Cl Bicar- bonat Ca Mg Fosfat Lactat Citrat Glu- cose pH Osmolaritet mosmol/l Præparat Biphozyl C) 140 4 122 22 0 0,75 1 0 0 0 7-8 290 Cifoban D) 480 0 0 0 0 0 0 0 136 0 7,1-7,5 544 Duosol Kaliumfri A) 140 0 109 38 1,5 0,5 0 0 0 5,6 7-8 292 Duosol Kalium 2 mmol/l A) 140 2 109 38 1,5 0,5 0 0 0 5,6 7-8 296 Duosol Kalium 4 mmol/l A) 140 4 109 38 1,5 0,5 0 0 0 5,6 7-8 300 Hemosol B0 A) 140 0 109,5 32 1,75 0,5 0 3 0 0 7-7,5 287 Multibic Kaliumfri A) 140 0 109 35 1,5 0,5 0 0 0 5,6 7,4 292 Multibic 2 mmol/l kalium A) 140 2 111 35 1,5 0,5 0 0 0 5,6 7,4 296 Multibic 4 mmol/l kalium A) 140 4 113 35 1,5 0,5 0 0 0 5,6 7,5 300 Phoxilium B) 140 4 115,9 30 1,25 0,6 1,2 0 0 0 7-8,5 293 Prismasol 2 mmol/l Kalium A) 140 2 111,5 32 1,75 0,5 0 3 0 6,1 7-8,5 297 Prismasol 4 mmol/l Kalium A) 140 4 113,5 32 1,75 0,5 0 3 0 6,1 7-8,5 301 Regiocit D) 140 0 86 0 0 0 0 0 18 0 7,4 244 Kategori A) Udgør væsker til generel anvendelse - enten alene- eller i kombination med væsker fra andre kategorier. Alle væsker har bicarbonatbuffer og er uden fosfat. Vigtigste forskelle er indholdet af kalium, calcium og glucose. Således varierer koncentrationen af kalium (0-4 mmol/l) og calcium (1,25-1,75 mmol/l) samt glucose (5,0-6,1 mmol/l) i væskerne. Væskerne kan vælges til formål rettet mod korrektion af P-kalium og P-calcium. Kategori B) Kun Phoxilium® . Indeholder elektrolytter og fosfat i fysiologisk koncentration, er uden glucose. Kan anvendes som vedligeholdelsesvæske i længerevarende dialysekrævende forløb, specielt for at undgå hypofosfatæmi. Kategori C) Kun Biphozyl® . Er en calcium-fri væske med fysiologisk koncentration af fosfat og elektrolytter, men relativ lav bicarbonatkoncentration. Kræver behovstyret supplement af calcium og bicarbonat fra en anden væske i kombination under - eller efter dialysefilteret. Kan anvendes ved citrat-stabiliseret ekstrakorporalt kredsløb og tilstande med hypercalcæmi. Kategori D) Regiocit® og Cifoban® . Er ikke-fysiologiske væsker og kan aldrig anvendes alene. Anvendes kun som citratkilde ved...)

Systemiske glukokortikoider (astma og KOL) (...Ved i.v. behandling, som kun er indiceret i det første døgn af en meget svær eksacerbation af KOL eller astma, bør methylprednisolon foretrækkes frem for hydrocortison . Ved...)

Antigonadotropiner (...Ved in vitro-fertilisering ønskes gonadotropinhæmning for at synkronisere follikelvæksten og undgå ovulation, før æggene kan udtages. Antigonadotrop effekt kan opnås ved GnRH-agonister, der initialt stimulerer gonadotropin-sekretionen, og først inducerer en hæmning ca. en uge efter behandlingsstart. Samme effekt kan opnås med GnRH-antagonister, som har en umiddelbart hæmmende virkning på såvel LH som FSH. Endometriose og prostatacancer er påvirkelige af koncentrationen af henholdsvis østrogen og testosteron i blodet. Det er derfor muligt at behandle disse tilstande med en gonadotropin releasing hormon analog (GnRH-analog), som via hæmning af gonadotropinsekretionen sænker kønshormonniveauet i blodet. Andre tilstande, som pubertas præcox, er betinget af en for tidlig gonadotropinsekretion, hvorfor direkte hæmning af hypofysens gonadotropinudskillelse kan normalisere kønshormondannelsen. Hæmning af dannelsen og frigørelse af gonadotropiner kan ske ved hjælp af 2 forskellige typer af GnRH-analoger GnRH-agonister. Anvendes ved in vitro-fertilisering (IVF) samt ved brystkræft og prostatacancer, se GnRH-agonister . GnRH-antagonister. Anvendes ved...)

Pancreashormoner (Ved indgift af 1 mg glukagon observeres ofte bivirkninger i form af kvalme, og evt. opkastninger.)

Vitamin K-antagonister (...Ved indledning af behandlingen ønsker man hurtigst muligt dels at få INR (International Normaliseret Ratio) i terapeutisk niveau (se tablet 1), dels at få et godt skøn over vedligeholdelsesdosis. Sidstnævnte opnås hurtigst ved at indlede behandlingen med forventet vedligeholdelsesdosis. Hvis vedligeholdelsesdosis til en patient er kendt fra tidligere behandling, kan behandlingen indledes med det dobbelte af denne dosis de første 1-2 døgn. Vedligeholdelsesdosis for voksne af warfarin er gennemsnitligt 5 mg dgl., men kan variere fra 1 mg til 20 mg dgl., og for phenprocoumon 3 mg dgl. med variation fra 0,5 mg til 10 mg dgl. Behandlingen monitoreres med måling af INR. Ændringer i INR afspejler i starten af behandlingen kun det hurtige fald i faktor VII og giver således et falsk indtryk af den antitrombotiske effekt af behandlingen. Hvis behandling med VKA indledes med samtidig heparinbehandling, bør heparin gives i mindst 5 døgn, og indtil VKA-behandlingen har været i terapeutisk niveau i mindst 2 døgn, da patienten ellers er dårligt beskyttet mod tromboemboliske komplikationer. Ved de fleste indikationer for VKA-behandling stiles efter et INR-niveau på 2,0-3,0. Mere detaljerede rekommandationer fremgår af Tabel 1. Tabel 1: Behandling med vitamin K-antagonister (VKA). Indikationer, rekommanderede INR-intervaller og varighed. Venøs tromboembolisk sygdom (VTE) INR: 2,0-3,0 Varighed Kirurgi-/traumeprovokeret VTE med lav recidivrisiko* 3 mdr. Idiopatisk, isoleret dyb crusvenetrombose med lav recidivrisiko* 3 mdr. Anden idiopatisk VTE med lav recidivrisiko* 3-6 mdr. VTE med øget recidivrisiko pga. langvarige (> 3 mdr.) temporære risikofaktorer* Indtil de temporære risikofaktorer er elimineret. VTE med moderat øget recidivrisiko 6 mdr. Længerevarende evt. livslang behandling bør overvejes ved mere end 1 risikofaktor for recidiv. VTE med høj recidivrisiko* Livslangt. * Recidivrisiko: L av recidivrisiko: Fravær af efterfølgende nævnte risikofaktorer. Langvarige temporære risikofaktorer: Graviditet og puerperium, temporær immobilisering, fx pga. bandageret ben, traktabel malign lidelse, temporær forekomst af antifosfolipidantistoffer. Moderat øget recidivrisiko: Tilstedeværelse af en enkelt biokemisk lavrisikofaktor (heterozygot faktor V Leiden mutation eller protrombin G20210A mutation, høj faktor VIII, anticardiolipin antistoffer, hyperhomocysteinæmi) eller mangelfuld venøs rekanalisering uden tilstedeværelse af posttrombotisk syndrom, kroniske inflammatoriske tarmsygdomme, kronisk obstruktiv lungesygdom, tidligere overfladisk flebit. Høj recidivrisiko: Cancer, tilstedeværelse af biokemiske højrisikofaktorer (mangel på antitrombin, protein C eller protein S, homozygot faktor V Leiden eller protrombin G20210A mutation, kombination af kongenit trombofili, lupusantikoagulans, vedvarende forhøjet D-dimer), tidligere idiopatisk VTE med vedvarende kompromitteret venøst afløb fra benene eller vedvarende større pulmonale perfusionsdefekter. Atrieflimren/-flagren (AF) INR: 2,0-3,0 Varighed AF med varighed > 24 timer. Behandling med VKA i terapeutisk INR-niveau før DC-konvertering eller radiofrekvensablation Minimum 3 uger uanset CHA 2 DS 2 -VA-score. AF med varighed 60 ml/m 2 eller supplerende risikofaktorer* 2,0-3,0 * Kombination med ASA er indiceret hos patienter med emboli på trods af relevant AK-behandling og kan overvejes hos patienter med mekanisk mitralklap eller kendt aterosklerotisk sygdom. Børn Vedligeholdelsesdosis for børn ved INR 2,0-3,0 er ved...)

Glukokortikoider til injektion i led og bløddele (...Ved injektion omkring sener og senehæfter eller i synovialskede eller bursa må læsioner af sener undgås. Injektion i sener eller brusk menes at kunne medføre skader på brusk eller senevæv . Subkutane injektioner kan medføre fedtnekroser. Det er derfor nødvendigt, at kanylespidsen er fri i ledhule eller synovialt hulrum og ikke placeret i kollagent væv eller subcutis, før injektion foretages. Der må således ikke injiceres mod modstand. Ved injektion i led skal patienten advares mod overbelastning af leddet de første dage efter injektionen. Man bør så vidt muligt undgå hyppigt gentagne injektioner i det samme led. Injektion af glukokortikoider hos børn er primært indiceret ved artritissygdom, og bør undgås ved...)

Aminoglykosider ved knogle- og ledinfektioner (...Ved knogle- og ledinfektioner er det vanskeligt at opnå tilstrækkeligt høje koncentrationer af aminoglykosider i infektionsfoci ved systemisk behandling, fordi disse stoffers nefrotoksicitet og ototoksicitet ikke tillader høje doser i længere tid. Ved lokalinstillation kan der derimod opnås meget høje koncentrationer lokalt, uden at plasmakoncentrationen når toksiske værdier. Aminoglykosider er velegnede til denne applikationsmåde pga. deres brede spektrum, som i de mulige koncentrationer dækker alle de væsentligste bakterier, der er årsag til knogle- og ledinfektioner, bortset fra de anaerobe bakterier. Den baktericide effekt øges proportionalt med stigende koncentrationer. Aminoglykosider er også velegnede til dette formål pga. deres gode stabilitet og langsomme elimination fra fokus. Selv meget høje koncentrationer af aminoglykosider har ikke vist nogen skadelig effekt på knogle- og ledvæv og påvirker ikke de normale helingsprocesser. Da der som regel kun findes relativt få mikroorganismer i de behandlede områder, og da påvirkningen af normalfloraen er minimal, forventes det ikke, at resistensudvikling vil blive et problem. Ved samtidig systemisk behandling med relevante β-laktamantibiotika kan der forventes en synergistisk effekt. Ved behandling af knogle- eller ledinfektioner, hvor der er mistanke om anaerob blandingsinfektion, tilrådes samtidig systemisk behandling med metronidazol. Gentamicin anvendes indlejret i et resorberbart implantat med grundmasse bestående af bovint kollagen. Herfra afgives gentamicin en del hurtigere (over ca. 10 dage), hvorved...)

Langtidsvirkende β2-agonist i kombination med langtidsvirkende antikolinergika (LABA/LAMA) (...Ved KOL forbedrer kombinationen LABA/LAMA lungefunktionen mere end enkeltstofferne hver for sig (2530) og kombinationen er desuden effektiv til at forebygge eksacerbationer (2529) (3029) . Langtidsvirkende β2-agonist i kombination med langtidsvirkende antikolinergika (LABA/LAMA) - inhalationsdevices Device Styrker Antal doser Billigste DDD* Handelsnavne Kommentarer Formoterol/aclidinium Genuair (pulver) 12 μg/ 340 μg 60 13,36 Brimica Genuair Duaklir Genuair Holdbar i 2 måneder efter anbrud af folien. Inhalatoren har dosistæller. Formoterol/glycopyrronium Aerosphere (spray) 5 μg/ 7,2 μg 120 15,37 Bevespi Aerosphere Holdbar i 3 måneder efter anbrud af folien. Inhalatoren har dosistæller. Indacaterol/glycopyrronium Breezhaler® (pulver) 85 μg/ 43 μg 1 14,31 Ultibro® Breezhaler® Xoterna Breezhaler® Der skal indsættes kapsel i inhalatoren. Olodaterol/tiotropium Respimat® (spray) 2,5 μg/ 2,5 μg 30 28,91 Spiolto® Respimat® Patronen er holdbar i 3 måneder efter anbrud. En markør angiver, hvornår inhalatoren er tom. Vilanterol/umeclidinium Ellipta® (pulver) 22 μg/ 55 μg 30 12,47 Anoro Ellipta® Holdbar i 6 uger efter anbrud af bakken. Inhalatoren har dosistæller. * Priserne er gældende pr. mandag den 11. maj 2026. Se endvidere WHO ved...)

Fosfodiesterase-4-hæmmere (...Ved KOL virker fosfodiesterase-4-hæmmeren roflumilast ved at nedsætte den pulmonale inflammation, hvilket fører til reduktion i antallet af eksacerbationer og bedring af lungefunktionen. De initiale undersøgelser viste, at stoffet er virksomt hos den subgruppe af KOL-patienter med moderat til svær og meget svær sygdom, som har kronisk bronkitis (hoste og ekspektoration) og mange eksacerbationer (mindst én eksacerbation året før, som kræved...)

Glukokortikoider til udvortes brug (...Ved korrekt anvendelse forekommer lokale bivirkninger kun sjældent. Der er størst risiko forbundet med anvendelse af potente kortikosteroider på områder, hvor huden i forvejen er tynd som fx ansigt, hals, inderside af lår og overekstremiteter samt ved anvendelse i hudfolder. Lokale bivirkninger omfatter: Hudatrofi Sjældnere ses striae, teleangiektasier, purpura og hypertrikose. Længerevarende anvendelse i ansigtet kan fremkalde: Perioral dermatitis Rosacea- og akneiformt udslæt. Sløret syn, som kan skyldes glaukom, katarakt og central serøs chorioretinopati. Glaukom er beskrevet efter anvendelse af potent kortikosteroid i øjenomgivelserne. Allergisk kontaktdermatitis over for kortikosteroidmolekylet er beskrevet for flere præparater. Ved seponering efter længerevarende kontinuerlig anvendelse kan der optræde rebound-fænomen med pludselig og voldsomt tilbagefald af hudlidelsen. Dette kan undgås ved aftrapning af behandlingen. Behandling af udbredt psoriasis med potent kortikosteroid bør undgås, da der ved aftrapning eller seponering af behandlingen kan optræde rebound-fænomen med udvikling af pustuløs psoriasis eller psoriasis erythrodermi. Systemiske bivirkninger: Systemiske bivirkninger er sjældne og kan normalt undgås, hvis mængden af appliceret potent kortikosteroid ikke overskrider 50 gram pr. uge. Børn med udbredte dermatoser og hudlidelser, hvor behandlingsmidlet okkluderes, har speciel risiko for systemiske bivirkninger (Cushings syndrom, vægtøgning, psykiske bivirkninger, hypertension, osteoporose, diabetes, ulcus ventriculi). Takyfylaksi er en potentiel bivirkning og betegner aftagende effektivitet vedved...)

Lokalanalgetika (...Ved kortvarige interventioner uden efterfølgende opioidkrævende smerter, anvendes korttidsvirkende lokalanalgetika, fx lidocain , mepivacain og chlorprocain . Ved interventioner af længere varighed eller efterfølgende opioidkrævende smerter, anvendes de langtidsvirkende bedøvelsesmidler bupivacain og ropivacain . Vasokonstriktor Tilsætning af vasokonstriktor til et lokalanalgetikum reducerer absorptionshastigheden og forlænger dermed varigheden af effekten, samtidig med at risikoen for systemisk toksicitet reduceres. Effekten på varigheden er størst ved...)

Acetylsalicylsyre (analgetika) (...Ved lejlighedsvis brug vil doser på 1 g til en voksen i reglen give maksimalt opnåelig smer...)

Prostaglandinanaloger (midler mod glaukom) (...Ved lokal applikation nedsættes det intraokulære tryk ved at øge det uveosklerale flow samt ved at nedsætte udløbsmo...)

Alkylerende midler (Ved længere tids behandling med alkylerende midler må den mutagene og muligt karcinogene effekt haves in mente.)

Hydralazin (hypertension) (Ved massiv overdosering: Langvarig hypotension, angina pectoris og anuri. Behandling: symptomatisk.)

Medicinsk cannabis (Sklerose) (...Ved medicinsk cannabis forstås tørrede plantedele eller udtræk af plantedele (cannabisolier) af stamplanten Cannabis Sativa. Det er medicinsk cannabis, der er omfattet af den forsøgsordning, som udløber i 2025, er blevet gjort permanent fra 1. januar 2026 . Der er isoleret flere hundrede forskellige stoffer i Cannabis, hvoraf delta-9-tetra-hydro-cannabinol (THC eller dronabinol) og cannabidiol (CBD) er kendte aktive komponenter. THC (tetrahydrocannabinol) er det dominerende psykoaktive cannabinoid i cannabisplanten som har euforiserende virkning. Har analgetisk, søvnfremkaldende, antiemetisk og appetitstimulerende effekt. CBD (cannabidiol) er det andet dominerende cannabinoid, som potentielt har modvirkende virkning på nogle af THC’s effekter, herunder den psykoaktive effekt. Har immunmodulerende, antiinflammatorisk, antispastisk og krampestillende effekt. Der er evidens for, at cannabis-baseret medicin har effekt på smertefulde spasmer og muligvis neuropatiske smerter (både cannabis-baseret medicin og inhaleret (fordampet og røget) medicinsk cannabis), men effekten er moderat. En systematisk oversigt fandt evidens for en gavnlig effekt (≥ 30-50 % smertereduktion) for cannabis < 7 dage (risiko difference 0,33, 95 % sikkerhedsinterval 0,20-0,46; 2 forsøg, 231 patienter, meget lav evidens kvalitet) (5453) . En oversigt omfattende 11 systematiske oversigtsartikler med data fra 32 undersøgelser, hvoraf 10 var klinisk kontrollerede forsøg af moderat eller høj kvalitet, konkluderede, at cannabinoider kan have en beskeden virkning på smerter eller spasticitet hos MS patienter (5452) . En amerikansk systematisk oversigt konkluderede at visse cannabis præparationer var effektive eller sandsynligvis effektive ved...)

Antikolinerge midler (...Ved medikamentelt fremkaldt Parkinsons sygdom (fx af antipsykotika) er antikolinergika de eneste effektive midler. Forudsat at der ikke foreligger demens, kan midlerne anvendes til idiopatisk Parkinsons sygdom (IPS) tidligt i forløbet , specielt ved...)

Antiallergika til øjnene (...Ved mild øjenallergi benyttes udelukkende øjendråber. Ved middel/svær øjenallergi benyttes øjendråber i kombination med antihistamin-tabletter og ved kombineret høfeber og øjenallergi både øjendråber, næsespray og antihistamin-tabletter. Ved de sjældne former for allergisk conjunctivitis (vernal og atopisk) kan forsøges antihistamin og mastcelle-stabiliserende dråber. Men ofte er længerevarende steroidbehandling nødvendigt. Steroid kan erstattes af behandling med ciclosporin øjendråber. Steroid og ciclosporin behandling er en øjenlægeopgave. Ved...)

Systemisk behandling (midler mod acne) (...Ved moderat til svær acne kan systemisk behandling være indiceret. Er der tale om moderat til svær acne kan man vælge at behandle i første omgang med et tetracyclin præparat i 3-6 måneder. Længerevarende behandling bør undgås grundet risiko for resistentudvikling. Ved cystisk profund acne og acne med begyndende cicatricer vil man ofte vælge at behandle med isotretinoin. Isotretinoin er det mest potente behandlingsmiddel ved acne og anvendes rutinemæssigt ved de sværeste tilfælde, men kan også være indiceret ved...)

Mydriatika (...Ved oftalmoskopi foretrækkes kortvarigt virkende parasympatolytiske mydriatika (tropicamid) . Ved iritis og ciliære smerter foretrækkes langvarigt virkende parasympatolytiske mydriatika (atropin 1 % og hyoscin (Scopolamin)). Der findes aktuelt ingen langvarigt virkende præparater på markedet, hvorfor tropicamid eller cyclopentolat kan anvendes i stedet. Ved...)

Midler mod spasticitet (...Ved oral behandling anvendes primært baclofen og tizanidin. Baclofen skal i reglen administreres 3-4 gange i døgnet. Tizanidin anbefales startet med 2 mg 3 gange i døgnet og opdoseret med 6 mg ugentligt. Den maksimale døgndosis er 36 mg, men der opnås sjældent yderligere effekt ved...)

Ko-stimulatorisk signalblokkere (...Ved organtransplantation aktiveres patientens T-celler ved direkte og indirekte antigenpræsentation. Ved direkte antigenpræsentation er det de antigenpræsenterende celler af donoroprindelse, som aktiverer patientens T-celler. Ved den indirekte antigenpræsentation optages donorantigener i patientens egne antigenpræsenterende celler og præsenteres for patientens T-celler. En T-celle kræver et ko-stimulatorisk signal, for at cellen kan aktiveres. Det ko-stimulatoriske signal overføres via CD28 på T-cellens overflade, når det reagerer med CD80/CD86 på overfladen af de antigenpræsenterende celler. Det er lykkedes at fremstille et fusionsprotein af et humant cytotoksisk T-lymfocyt-associeret antigen-4 (CTLA-4)-molekyle og af Fc-delen af humant immunglobulin IgG 1 , som kan fortrænge CD28 fra CD80/CD86-komplekset og derved bremse T-celleaktiveringen. Belatacept er en kompetitiv antagonist for membranproteinet CD28 på T-cellen, hvorved...)

Organtransplantation (Ved organtransplantation er det nødvendigt at anvende immundæmpende behandling for at undgå afstødning af det transplanterede organ.)

Høj-effektive præparater mod attakvis multipel sklerose (...Ved overvejelser om nedtrapning af højeffektive behandlinger til behandlinger med moderat effektivitet er nødvendigt individuelt at afveje fordele og risici, idet der kun er begrænsede forskningsresultater vedrørende deeskalering af høj-effektive behandlinger. Et stort multinationalt retrospektivt real-world studie konkluderede, at baseret på dette observationelle studie kan deeskalering ikke anbefales som en universel behandlingsstrategi ved...)

Aminosyrer (parenteral ernæring) (...Ved parenteral ernæring er målet udover at dække behovet for energi at tilføre aminosyrer, der er byggestenen for proteiner med et utal af specifikke funktioner. Tilstrækkelig aminosyretilførsel er nødvendig for at opretholde kroppens cellemasse og for at understøtte mange biokemiske funktioner, herunder immunapparatet. Essentielle og non-essentielle Der er 20 forskellige aminosyrer i menneskets proteiner, heraf er 8 såkaldt essentielle, da de ikke kan syntetiseres i tilstrækkeligt omfang og dermed må tilføres fra ernæringskilder. Der er stigende evidens for, at behovet for visse non-essentielle aminosyrer ikke kan dækkes ved specifikke sygdomstilstande, og det kan understøtte anvendelse af særlige aminosyreblandinger. Nogle non-essentielle aminosyrer bliver således at betragte som essentielle ved stress-metabole tilstande, hvor plasmakoncentrationen af disse falder markant i løbet af få timer. Alle præparater indeholder essentielle og non-essentielle aminosyrer i et indbyrdes mængdeforhold, der sikrer dækning af døgnbehovet, når der tilføres 1-2 g aminosyrer/kg legemsvægt i døgnet hos voksne og 1,5-2,5 g/kg legemsvægt i døgnet hos børn. Det er vigtigt at tilføre tilstrækkeligt med non-protein energi for at sikre, at tilførte aminosyrer udnyttes optimalt og ikke oxideres mere end nødvendigt. Aminosyrebehovet er størst ved udtalt oxidativt stress (svære traumer, udbredte forbrændinger, komplicerede operationer, svære infektioner) og ved genopretning af normal ernæringstilstand hos afmagrede patienter. Sidstnævnte er forløb, der typisk strækker sig over uger til måneder. Et gunstigt indbyrdes forhold mellem den samlede mængde essentielle og non-essentielle aminosyrer er formentlig af stor betydning. Det er ikke afklaret, hvor meget behovet for de individuelle aminosyrer ændrer sig ved forskellige metaboliske tilstande, men der er studier, der peger på at behovet for visse non-essentielle aminosyrer er større ved specifikke sygdomstilstande, fx er tyrosin essentiel for patienter med nyreinsufficiens (manglende fenylalaninhydroxylaseaktivitet). Dog er der generel enighed om, at man kan ernære patienter med nyresvigt parenteralt med standardblandinger. Glutamin Metabolisk stress medfører glutaminmangel. Glutamin er et vigtigt substrat for hurtigt prolifererende celler som enterocytter, lymfocytter og fibroblaster. Glutamin er derved vigtig for immunsystemets funktion. Glutamin syntetiseres i skeletmuskulaturen og er under normale omstændigheder ikke en essentiel aminosyre. Glutamin har været anset for at være en essentiel og ikke undværlig aminosyre ved kritisk sygdom med stærkt øget stress metabolisme. Supplementering med glutamin har generelt været anbefalet i guidelines fra de videnskabelige selskaber. Der er en omfattende litteratur om dette emne. Resultaterne af kliniske studier med uselekteret inklusion af alle patienter med kritisk sygdom viste tidligt en positiv effekt på overlevelse og indlæggelsestid. Over de seneste år har studier fokuseret på, at glutamintilførsel ikke kan anses for nødvendig til alle kritisk syge, og resultater af studier og af metaanalyser viser, at glutamintilførsel til visse undergrupper af patienter kan påføre dem mere skade en gavn. Hypotesen om, at patienter med lavt niveau af glutamin ved kritisk sygdom kunne have gavn af tilførsel, er ikke blevet videnskabeligt efterprøvet. Som status er, kan tilførsel af glutamin til kritisk syge ikke generelt anbefales. Den kliniske effekt ser ud til at være bedst ved tilstande med moderat metabolisk stress og dårligst ved...)

Lokalanalgetika i odontologisk praksis (Ved persisterende nervepåvirkning må nerveskade overvejes og udredes.)

Aftrapning af antidepressiva (...Ved pludselig seponering af antidepressiv medicin, hvad enten det er planlagt eller på grund af manglende compliance, kan der opstå ubehag hos op mod en 1/3 af patienterne i form af influenza-lignende symptomer, afbrudt søvn, kvalme, gangforstyrrelser og svimmelhed, paraestesier, følelse af elektriske stød, synsforstyrrelser, agitation og irritabilitet (3499) (5505) (6612) . Risikoen for disse symptomer er størst ved seponering af præparater med kort halveringstid ( paroxetin og venlafaxin ). Symptomerne opstår typisk indenfor 1-3 dage og varer som regel fra to uger til flere måndeder med en median på seks uger (6610) . Akatisi, udtrykkende sig som alvorlig uro og rastløshed, og svimmelhed, som forværres af hoveddrejning, kan være meget generende. Det er meget vigtigt at skelne mellem seponeringssymptomer og recidiv af den depression eller angsttilstand, som var grunden til behandlingen. Recidiv af depressionen vil typisk indfinde sig nogle uger senere end seponeringssymptomerne, der som nævnt kommer med det samme (3499) (5505) . Lægen bør sammen med patienten, mindst én gang årligt, sikrer sig, at behandlingen med antidepressiva stadig er velindiceret og herunder gennemgå evt. bivirkninger. Når patienten befinder sig i en rolig fase, dvs. både mht. at være i remission og hvad angår psykosociale stressorer, kan der lægges en plan for aftrapningen efter nedenstående principper. De mulige seponeringssymptomer skal gennemgås sammen med patienten, og man skal sikre sig, at patienten henvender sig, hvis forværring i tilstanden kræver dette. Op til 1/3 får seponeringssymptomer, hvilket med fordel kan afdækkes anamnestisk, da en del patienter har tidligere erfaring med seponeringssymptomer, fx hvis de tidligere er stoppet brat med behandlingen eller har glemt at tage den dagligt. Aftrapningen bør foregå over 1-3 måneder eller evt. længere i særligt vanskelige tilfælde. Ved opståen af seponeringssymptomer vender man tilbage til den sidste dosis, som ikke gav problemer, og trapper endnu langsommere ned derfra. Hvis der opstår problemer under aftrapningen, opstår disse typisk, når man seponerer præparatet helt (fx går fra 5 mg citalopram til 0). Derimod er der sjældnere ubehag i starten af aftrapningsplanen. En typisk ambulant aftrapningsplan kunne se ud som nedenstående, men det er meget vigtigt at planen tilpasses den enkelte patient og løbende modificeres, afhængigt af patientens reaktion under de enkelte trin: Halvér dosis (fx fra 40 mg citalopram) og vent en til to uger Hvis dette ikke medfører problemer, halver dosis igen til 10 mg og vent yderligere en uge eller to (- alternativt blives på samme dosis yderligere én uge) Derefter går man ned på 5 mg (ved hjælp af tabletdeler fra apoteket) Vent yderligere nogle uger og forsøg derefter seponering Er der ubehag ved forsøg på ophør med mindst mulige dosis, kan man nogle gange mindske symptomerne ved at tage denne dosis hver anden dag. Hvis der er problemer ved at seponere den sidste dosis, kan man overveje at behandle med fluoxetin 20 mg i en uge og dernæst seponere brat. Pga. dette præparats lange halveringstid vil det ofte kunne løse problemet. En anden mulighed er at fortsætte med escitalopram dråber, som kan gives i meget lave doser (evt. fortyndet i et glas vand) (6611) . Endelig skal nævnes, at ifølge vejledninger fra bl.a. hospitalsapotekerne i Region Hoved...)

β-blokkere (stabil angina pectoris) (...Ved pludselig seponering af en β-blokker kan der komme reboundsymptomer i form af en forværring af angina pectoris, blodtryksstigning, hjertebanken m.m. Seponeringen bør derfor ske ved...)

Diagnostik (Type- I allergi) (...Ved priktest benyttes Soluprick®, hvor koncentrationerne er valgt, så sensibiliserede individer kan identificeres. Specielt for fødevarer gælder, at prik-priktest med friske fødevarer ofte giver mere valide resultater end testekstrakter. Tabel 1. Ekstrakter til priktest Soluprick® Græspollen ALK 225 Engrottehale X - SQ Urtepollen ALK 312 Grå bynke X - SQ Træpollen ALK 108 Vortebirk X - SQ Dyrehår ALK 553 Hundehår X - SQ ALK 555 Kattehår X - SQ Insektgift ALK 801 Bigift X - SQ ALK 802 Hvepsegift X - SQ Husstøvmide ALK 503 Dermatophagoides pteronyssinus X - SQ ALK 504 Dermatophagoides farinae X - SQ Skimmelsvamp ALK 402 Alternaria alternata X ALK 405 Aspergillus fumigatus X ALK 417 Cladosporium herbarum X Fødevarer ALK 779 Hved...)

Thyroideahormoner (...Ved primært myksødem monitoreres behandlingen ved bestemmelse af plasma TSH. Behandlingsmålet er et plasma TSH i normalområdet. Efter oral indgift af såvel T 4 som T 3 ses et fald i plasma-TSH allerede efter få timer, men der kan ses et yderligere langsomt fald i plasma-TSH flere uger efter, at plasma-T 4 er i steady state (efter 5 uger). Når T 4 -behandling seponeres, varer det op til 5 uger, før plasma-TSH er stabil, og op til 2 uger efter seponering af T 3 -behandling. Ved sekundært myksødem monitoreres behandlingen ved...)

Hostestillende midler (Ved produktiv hoste kan hostestillende midler føre til sekretstagnation.)

Behandling med antipsykotika (...Ved psykotiske tilstande, hvor patienten er diagnostisk uafklaret, bør man udelukke organiske årsager til tilstanden. Det vil ofte være hensigtsmæssigt at vente op til nogle dage med at påbegynde antipsykotisk medicinering, hvis patientens tilstand tillader dette. I løbet af disse dage kan man så vurdere, om psykosesymptomerne reduceres uden brug af antipsykotisk virkende medicin (som det fx ses ved psykotiske tilstande udløst af euforiserende stoffer) og om psykosesymptomerne skyldes en underliggende somatisk problemstilling. Hvis patienten ikke tidligere har været i antipsykotisk behandling, bør startdosis være beskeden og dosisøgning bør ske langsomt (om muligt med ugers intervaller) dels for at begrænse eventuelle bivirkninger, dels for at finde den lavest effektive dosis. Dosisøgning kan ske hurtigere, hvis der er tale om velkendte patienter med kortvarigt medicinsvigt efter længerevarende antipsykotisk behandling. Varigheden af den antipsykotisk virkende medicinske behandling af patienter med skizofreni varierer, men en større andel af patienterne vil dog have behov for livslang behandling. Dosering bør være dynamisk, således at man i stabile perioder forsøger dosisreduktion, mens det i perioder med øget symptomniveau kan være nødvendigt med dosisøgning. Ved udtrapning af antipsykotisk medicinering efter længerevarende behandling, bør dette ske langsomt, samtidig med at patienten observeres for begyndende tegn på forværring af tilstanden (fx angst, isolationstendens og søvnproblemer). Der er begrænset evidens for, hvorledes dette bør foregå, men et bud kunne være 10 % reduktion hver 1-2. måned til 50 % og herefter mere forsigtig reduktion, fx 5 % hver måned. Ældre med demens og patienter med oligofreni Anvendelse af antipsykotika til ældre med demens med psykotiske symptomer udgør en særlig problemstilling. Der ses øget mortalitet hos antipsykotika-behandlede ældre med psykosesymptomer, hvorfor man bør være tilbageholdende med antipsykotika til denne patientgruppe. Hos disse patienter er det specielt vigtigt, at man før ordination af antipsykotika har behandlet mulige udløsende somatiske årsager, fx smerter, infektioner eller dehydrering og sikrer at der er rolige og trygge rammer. Antipsykotika har ingen sikker effekt på adfærdsforstyrrelserne ved demens og skal derfor reserveres egentlige psykotiske tilstande, svær aggression og agitation hos patienter med demens og generelt kun i kortere perioder (6509) . Anvendelse af antipsykotika til psykiske og adfærdsmæssige symptomer ved demens anbefales derfor som udgangspunkt ikke (6509) . Efter nøje overvejelse kan behandling med antipsykotika dog være relevant i enkelte tilfælde (fx ved behov for hurtig intervention pga. fare for personen selv eller andre). Behandlingen skal foregå med så lav dosis og i så kort tid som muligt (normalt højst 4 uger), under tæt monitorering og med en fastlagt plan for regelmæssig revurdering af behandlingen 6705 - Association of Antipsychotic Dose with Surrogate Efficacy and Safety Outcomes in Hospitalized Older Adults: A Retrospective Cohort Study 6706 - Use of atypical antipsychotics in the elderly: a clinical review . Ved...)

Sympatomimetika (mydriatika) (Ved samtidig behandling med MAO-hæmmere kræves stor forsigtighed.)

Thiazider (...Ved samtidig indgift af anionbyttere nedsættes absorptionen af thiazider. Virkningen af hjerteglykosider og ikke-depolariserende neuromuskulære blokkere kan forstærkes ved samtidig indgift af thiazider på grund af thiazidinduceret renalt kaliumtab. Risikoen for hypokaliæmi øges ved samtidig indgift af glukokortikoider på grund af synergistisk virkning på den renale kaliumekskretion. Det samme gælder ved kombinationsbehandling med loop-diuretikum. Virkningen af orale antidiabetika (sulfonylurinstoffer) nedsættes af thiazider. Ved...)

ACE-hæmmere (...Ved samtidig indgift af kalium eller kaliumbesparende diuretika øges kaliumkoncentrationen i blodet på grund af ACE-hæmmernes aldosteronsekretionshæmmende virkning. Der er risiko for lithiumintoksikation ved samtidig indgift af lithium. Serum-lithium bør kontrolleres. NSAID kan reducere den antihypertensive effekt af ACE-hæmmere og kan øge risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. ACE-hæmmere kan muligvis øger insulinfølsomheden og dermed medføre hypoglykæmi ved samtidig behandling med antidiabetika. Der er set udvikling af angioødem ved samtidig behandling med proliferativ signalinhibitor (mTOR-hæmmer) sirolimus og ramipril eller enalapril og tungeødem ved samtidig behandling med everolimus og ramipril eller enalapril. Effekten er muligvis dosisafhængig, idet høje doser af begge lægemidler synes at øge risikoen. Det kan ikke udelukkes, at lignende kan ses ved...)

Motilitetsstimulerende midler (Ved stærk kvalme foretrækkes metoclopramid, ellers vælges efter pris og bivirkningsprofil.)

Lokal injektionsbehandling (...Ved subkonjunktival, retrobulbær eller peribulbær injektion opnås en god absorption inde i øjet, idet ekspositionstiden øges. Absorptionen finder sted gennem sklera. Intraokulær injektion Antibiotika kan indgives i forreste øjenkammer ved afslutning af grå stær operation som infektionsprofylakse. Til injektion i forreste kammer som indledning af en grå stær operation kan anvendes et kombinationspræparat indeholdende tropicamid, phenylephrin og lidokain. Enkelte lægemidler kan injiceres direkte i corpus vitreum. Injektionen bør foregå under sterile forhold og efter drypning med Povidon-iodid (PVP-iodid): Antibiotika ved panoftalmi Steroid ved forskellige former for ødem i makula Vascular Endothelial Growth Factor (VEGF)-hæmmere ved...)

Allergen immunterapi (Type- I allergi) (...Ved subkutan behandling bør der som udgangspunkt anvendes depotpræparater som Alutard®, da disse muliggør længere behandlingsintervaller sammenlignet med vandige præparater Aquagen®. Der foreligger ikke studier, hvor effekten af Alutard® og de sublinguale præparater er direkte sammenlignet. For voksne med græspollenallergi har kun Alutard® vist effekt både på rhinitis og astma, mens der ved husstøvmideallergi er dokumenteret effekt af Acarizax både på rhinitis og astma. For Itulazax® er effekten kun undersøgt ved rhinitis. blandt de sublinguale Grazax® har man i studier tilstrækkelig lang behandlings- og observationsperiode til, at effekt ud over 2 år efter behandlingsophør har kunnet sandsynliggøres. Sublingual behandling med Grazax® og Aitgrys® kan vælges hos voksne og børn > 5 år med moderat til svær allergisk rhinitis og conjunctivitis ved symptomer trods symptomlindrende behandling og allergi for. Sublingual behandling med Acarizax® kan vælges hos voksne og børn > 5 år, og med Aitmyte® til voksne og børn > 12 år, ved moderat til svær husstøvmideudløst allergisk rhinitis trods behandling. Hos voksne desuden ved husstøvmideudløst astma (kun Acarizax® ), som ikke er velkontrolleret på inhalationssteroid, og med ledsagende husstøvmideallergisk rhinitis, når sanering ikke har haft tilstrækkelig effekt, og praktiske forhold besværliggør subkutan behandling, eller denne ikke kan gennemføres pga. bivirkninger. Sublingual behandling ( Itulazax® ) kan vælges hos voksne og børn > 5 år med moderat til svær allergisk rhinitis og conjunctivitis ved...)

Behandlingsvarighed (antibiotika til systemisk brug) (...Ved sufficient antibiotisk behandling af akutte infektionssygdomme vil temperaturfald og klinisk bedring indtræde i løbet af de første 2-3 døgn. Ved mange ukomplicerede akutte infektionssygdomme er der tiltagende evidens for, at korttidsbehandling med antibiotika er lige så effektiv som længerevarende behandling (4655) . Tendensen går derfor mod korttidsbehandling for også at nedsætte risikoen for udvikling af resistente bakterier. Ofte vil antibiotikabehandling kunne seponeres, når patienten er klinisk rask, men der er vigtige undtagelser, se nedenfor (3071) . Akutte, ukomplicerede urinvejsinfektioner anbefales 3 dages antibiotikabehandling. Akut tonsillitis og akut rhinosinuitis hos voksne anbefales 5 dages antibiotikabehandling, hos børn 7 dage. Akut eksacerbation i kronisk obstruktiv lungesygdom anbefales 5 dages antibiotikabehandling og pneumoni anbefales 5-7 dages antibiotikabehandling. I nogle situationer er en kortvarig antibiotikabehandling, fx i 3 dage tilstrækkelig, hvis primærfokus kan elimineres, fx ved at fjerne et kontamineret intravenøst kateter med lavvirulente bakterier som E. faecium og koagulasenegative stafylokokker. Ved infektioner med abscesdannelse og infektioner i præformerede hulrum bør der behandles, indtil de fokale læsioner er veldrænerede eller organiseres og evt. absorberes. Dette gælder fx ved osteomyelitis, endocarditis, lungeabsces, pleuraempyem og sepsis med abscesdannelse i indre organer. I disse tilfælde bør der behandles med antibiotika i 4-8 uger. Ved kroniske infektioner skal man som hovedregel behandle med antibiotika i flere måneder - kronisk osteomyelitis behandles i mindst 3 måneder efter relevant kirurgi og tuberkulose i minimum 6 måneder. Ved...)

Fosfomycin (...Ved sufficient antibiotisk behandling vil temperaturfald og klinisk bedring indtræde i løbe...)

Aminoglykosider til systemisk brug (...Ved sufficient antibiotisk behandling vil temperaturfald og klinisk bedring indtræde i løbe...)

Fluorquinoloner (antibiotika til systemisk brug) (...Ved sufficient antibiotisk behandling vil temperaturfald og klinisk bedring indtræde i løbe...)

Tetracycliner, tigecyclin og eravacyclin (antibiotika til systemisk brug) (...Ved sufficient antibiotisk behandling vil temperaturfald og klinisk bedring indtræde i løbe...)

Nitrofurantoin (...Ved sufficient antibiotisk behandling vil temperaturfald og klinisk bedring indtræde i løbe...)

Systemiske glukokortikoider (sygdomme i næse og bihuler) (...Ved svær høfeber kan prednisolon gives som tillæg til den øvrige behandling i pollensæsonens værste dage-uger i doseringen 5-10 mg dagligt i 1-3 uger. Evt. kan der gives 20-30 mg de første par dage. Dosis indtages om morgenen. Alternativt kan kortikosteroid gives i.m. i form af et depotpræparat. Pga. risiko for kortikosteroidbivirkninger bør dosis være lavest mulig og systemisk glukokortikoidbehandling bør kun anvendes i de sværeste tilfælde af høfeber. Ved svær allergisk rhinosinuitis eller ved...)

Midler mod dyskinesi (...Ved tardive dyskinesier og akut dystoni er behandlingen primært seponering af det udløsende stof. Antikolinergika (fx biperiden) kan anvendes ved akutte dystonier, men kan forværre tardive dyskinesier og dyskinesier ved Parkinsons sygdom. Benzodiazepiner kan også anvendes: diazepam i.v. ved akutte tilstande og clonazepam ved kronisk behandling. Dopamin depleterende præparater som tetrabenazin kan anvendes til behandling af tardive dyskinesier. Det kan sædvanlige antipsykotika også men med risiko for udløsning af tardive dyskinesier. Det gælder ikke tetrabenazin, som hæmmer oplagringen af visse transmittersubstanser (dopamin, noradrenalin og serotonin) i præsynaptiske vesikler i nervetrådenes endegrene. Den intraneuronale monoaminooxidase vil derved...)

Lokalanalgetika med vasokonstriktor (...Ved tilsætning af vasokonstriktorer til lokalanalgetika forsinkes absorptionen til blodbanen pga. lokal relativ hypoperfusion. Derved kan man typ...)

Midler mod transportsyge (Ved transportsyge med opkastning er plasterbehandling (hyoscin) langt at foretrække. Uden opkastning kan cyclizin eller cinnarizin anvendes.)

Ovulationsstimulerende syntetiske midler (Ved tryksymptomer, synsforstyrrelser eller utilstrækkelig effekt af medicinsk behandling af hyperprolactinæmi, bør kirurgisk intervention overvejes.)

Iodid (...Ved tyrotoksikose nedsætter iodider hormonsekretionen fra glandula thyroidea tillige med ki...)

Sulfonamider (antibiotika til systemisk brug) (Ved ukompliceret cystitis anvendes sulfamethizol 1 g 2 gange dgl. i 3 dage.)

β-blokkere (hypertension) (...Ved ukompliceret hypertension, hvor en β-blokker findes indiceret, er atenolol ikke længere førstevalgspræparat. Ved behov for samtidig α-blokerende virkning vil carvedilol være et hensigtsmæssigt valg. Labetalol anvendes ved akut svær hypertension (se Vejledning i Akut svær hypertension ) og kan anvendes ved...)

Midler med follikelstimulerende effekt (...Ved utilstrækkelig effekt af behandling med et givet hormonpræparat, må man overveje at øge dosis eller at skifte til et andet FSH præparat. Ved tegn på overstimulation må man overveje dosisreduktion og ovulationsinduktion med GnRH agonist fremfor hCG. Ved...)

Retinoider mod acne (lokalbehandling) (...Ved utilstrækkelig effekt bør der efter 3 måneder eller ved uacceptable bivirkninger foretages en revurdering om fortsat vedligeho...)

Systemiske midler (erektil dysfunktion) (...Ved valg af PDE-5-hæmmer lægges specielt vægt på virkningsvarighed, mens bivirkningsprofilerne for præparaterne ikke afviger afgørende. De fire PDE-5-hæmmere har stort set samme succesrate, men manglende effekt af et præparat udelukker ikke, at der er effekt af ét af de andre. Patientens præference for korttidsvirkende (4-5 timer - sildenafil, vardenafil eller avanafil) eller langtidsvirkende (tadalafil - op til 36 timer) har betydning for præparatvalg, hvilket har stor betydning for spontaniteten. Succesraten er 50-80 % og 5-10 doser bør være forsøgt uden effekt, førend denne behandling opgives. Hos patienter med effekt af behandlingen og forventet hyppigt behov kan tadalafil anvendes i fast, lav daglig dosering. Tabel 1: Systemiske midler mod erektil dysfunktion Generisk navn Dispenseringsform Dosering Virkningstid Tadalafil tablet 2,5-5 mg dgl. døgndækning (efter 5 dage) 10-20 mg ½-36 timer Vardenafil tablet 10-20 mg ½-5 timer Sildenafil tablet 50-100 mg ½-5 timer Avanafil tablet 50-200 mg ½-17 timer Ved...)

Middel til forsinkelse af ductus arteriosuslukning (...Ved visse medfødte strukturelle hjertesygdomme er lunge- eller systemkredsløbet afhængigt af en åbentstående ductus arteriosus. Ved disse sygdom...)

Selektive immunsuppressive midler (tarm-anti-inflammatorika) (...Vedolizumab binder sig specifikt til α4β7-integrin, som fortrinsvis udtrykkes på T-hjælper lymfocytter målrettet tarmen. Ved at binde sig til α4β7-integrin på visse lymfocytter hæmmer ved...)

Calcium (Vedr. andre kontraindikationer, se de enkelte præparatbeskrivelser. Nedsat lever- og/eller nyrefunktion (se ovenfor).)

Prostaglandiner (Vedr. dosering henvises til de enkelte præparater.)

Midler med effekt på insulinfølsomheden (Vedr. øvrige kontraindikationer henvises til de enkelte præparatbeskrivelser. Nedsat lever- og/eller nyrefunktion, (se ovenfor).)

Proteasehæmmere (midler mod HIV) (Vedr. øvrige kontraindikationer henvises til de enkelte præparatbeskrivelser. Nedsat nyre - og/eller leverfunktion se ovenfor.)

Vitamin E (tocopherol) (Vedrop)

Osmotisk virkende laksantia (.... Anvendes ved immobilisation eller i tilfælde, hvor lind afføring er ønsket, og hvor kraftig brug af ...)

Midler med virkning på renin-angiotensinsystemet (...kombination Angiotensin II-receptorantagonist (ARB) Angiotensin II-receptorantagonist (ARB) og thiazider i kombination Angiotensin II-receptorantagonist (ARB) og calciumantagonister i kombination Angiotensin II-receptorantagonist (ARB) og calciumantagonister i kombination med hydrochlorthiazid Angiotensin II-receptorantagonist (ARB) og neprilysin-inhibitor i kombination...)

ASA kombinationspræparat mod migræne (...ttes 9 dage pr. måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine. Der er påvist effekt af ASA alene ved...)

Tricykliske antidepressiva (TCA) (...ved svære depressioner. Symptomerne giver kun beskeden vejledning med hensyn til præparatvalg, men ved melankoliformt syndrom er tricykliske antidepressiva førstevalg hos indlagte patienter. Hos ambulante patienter begrænses brugen på grund af det smalle terapeutiske indeks. Forebyggende behandling Tricykliske antidepressiva synes at være lige så effektive som lithium ved forebyggelse af nye episoder ved tilbagevendende depressiv sygdom (affektiv sygdom, hvor kun depressive episoder forekommer). Angående profylakse i øvrigt, se Lithiumsalte . Angst Ved angsttilstande præget af panikanfald, hvor patienten er symptomfri mellem anfaldene, synes clomipramin at udøve en specifik virkning på anfaldene. Gennemsnitsdoseringen af stoffet er som ved behandling af depression. SSRI-præparater bør dog foretrækkes som førstevalg i kombination med psykoterapi. Se desuden Antidepressiva mod angst . Ved obsessiv-kompulsiv lidelse har clomipramin, SSRI og SNRI specifik virkning på nøglesymptomerne obsessioner og kompulsioner. Effekten indtræder langsommere end ved depressionsbehandling. Andre indikationer Antidepressive lægemidler anvendes i udstrakt grad ved behandling af neuropatiske smerter, hvor man stiler efter lavere doser/serumkoncentrationer ved smertebehandling end ved behandling af depression, se Kroniske smertetilstande . Dokumentationen for denne anvendelse bygger på behandling af sygdomsgrupper frem for behandling af specifikke smertekvaliteter. Dysæstesier, brændende, sviende, stikkende smerter, som bl.a. ses ved neuropatier af forskellig ætiologi (arteriel insufficiens, diabetes, alkoholisme), udgør hoved...)

Østrogen og gestagen i kombination (...ivirkninger mm. ved hormonbehandling, se østrogener . Vedr. gruppering af gestagener, se Progesteron og gestagener . Vedr. behandlingsre...)

Glukokortikoider (sygdomme i næse og bihuler) (...is. Behandling af akut og kronisk rhinosinuitis inkl. nasal polypose, alene eller i kombination...)

Antihistaminer til systemisk brug (... i samlede dosis. Allergenspecifik immunterapi (allergivaccination) overvejes, specielt ved pollenudløst allergisk rhinitis, se Allergen immunterapi (Allergener) . Astma udgør ikk...)

Lokale midler (erektil dysfunktion) (...kombination med phentolamin. Phentolamin er en korttidsvirkende α-receptorantagonist. Såfremt ovennævnte præparater ikke har fornøden effekt, eller hvis man ønsker at minimere bivirkningerne for de enkelte stoffer, kan der magistrelt fremstilles forskellige kombination...)

Polymyxiner (... resistensudvikling. Inhalation med nebulisator kan efter resistensbestemmelse anvendes ved behandling af pneumoni med Pseudomonas aeruginosa hos patienter med cystisk fibrose. Po...)

Teriparatid (osteoporose) (...Ved skift fra anden osteoporosebehandling pga. behandlingssvigt kan behandling med teriparatid iværksættes umiddelbart. Pga. den ringe effekt på BMD i hofteregionen kan der initialt gives en enkelt infusion med zoledronsyre eller injektion med denosumab hver 6. måned til patienter med høj risiko for hoftenære frakturer (ældre med lavt BMD i hofteregionen). Herved øges BMD mere end ved...)

Andre kombinationer med glukokortikoider (dermatologi)

Midler mod migræne (...gspræparatet ved migræneanfald. Nogle patienter har effekt af kombinationen svage analgetika (eller NSAID) og metoclopramid eller domperidon. Ved utilstrækkel...)

β-receptorblokerende midler (...Ved seponering er det vigtigt at trappe ud af behandlingen over 1-2 uger, da der er beskrevet takykardi, blodtryksstigning, forværring af angina pectoris og endda akut myokardieinfarkt i forbindelse med brat seponering. Dosering: Metoprolol 50-200 mg daglig eller ækvipotente doser af anden β-blokker. Akut koronart syndrom Behandling med β-blokker startes i mindre doser, som over nogle dage titreres op til den rekommanderede maksimale dosis under hensyntagen til puls og blodtryk. For en del af disse patienter vil behandlingen gå over i post-AMI profylakse. β-blokkere er kontraindicerede til AMI-patienter, som er hæmodynamisk ustabile (lavt blodtryk) eller har hjerteinsufficiens på grund af risikoen for udvikling af kardiogent shock. Dosering: Initialt metoprolol 25-50 mg daglig, herefter metoprolol 50-200 mg daglig eller ækvipotente doser af anden β-blokker. Post-AMI profylakse Man bør under hensyntagen til bivirkninger altid forsøge at nå den rekommanderede maksimale dosis, idet den profylaktiske effekt er mere usikker ved lavere doser. Behandlingen bør fortsætte i mindst 2 år, og den bør nedtrappes langsomt før seponering. Behandlingen er særlig vigtig ved større myokardieskade. Dosering: Carvedilol 25 mg 2 gange daglig eller metoprolol 100-200 mg daglig. Arytmier Behandling med β-blokkere (bortset fra sotalol) kan ske ambulant startende med middeldosis stigende afhængig af effekt. Sotalolbehandling bør altid indledes under indlæggelse og ekg-monitorering i mindst 2 døgn pga. risiko for proarytmi. QT c bør være mindre end 440 millisekunder (uden grenblok) og JT c mindre end 360 millisekunder (med grenblok). Behandlingen seponeres ved QT c > 500 millisekunder uden grenblok eller ved 20 % forlængelse af QT c intervallet sammenlignet med behandlingsstart. Dosering: Metoprolol 50-200 mg daglig, evt. sotalol 40-80 mg 2-3 gange daglig. Hjerteinsufficiens Behandlingen indledes normalt først efter, at patienten er sat i behandling med diuretika og ACE-hæmmer. Der startes med meget lave doser, som langsomt titreres op afhængig af patientens tolerance. I nogle tilfælde føler patienten, at tilstanden forværres i de første uger, men derefter synes de fleste patienter at opleve en klar bedring. Dosering: Initialt bisoprolol 1,25 mg daglig, carvedilol 3,125 mg 2 gange daglig, nebivolol 1,25 mg daglig eller metoprolol 12,5-25 mg daglig som depottablet. Der titreres langsomt op til maksimalt bisoprolol 10 mg, carvedilol 25 mg(-50) 2 gange daglig, metoprolol 200(-300) mg daglig eller nebivolol 10 mg daglig. Hypertension Ved ukompliceret hypertension påbegyndes behandlingen ikke med β-blokker som førstevalgspræparat. β-blokker kan vælges som tredje eller fjerde valg i en kombinationsbehandling, startende med middel dosis. Ved hypertension og hjertesvigt, atrieflimren eller kardiel iskæmi er β-blokker første valg. Dosering: Metoprolol 50-200 mg daglig. Tyrotoksikose Ofte er en lille dosis tilstrækkelig til at fjerne symptomerne. Dosering: Propranolol 10-30 mg x 3-4 daglig. Migræne Der startes med moderat dosis, som eventuel kan øges afhængig af effekten, men der er sjældent indikation for at øge til doser som ved hypertensionsbehandling. Dosering: Propranolol 20-40 mg 2-3 gange daglig. Essentiel tremor Som ved...)

Reninhæmmere (...jældnere end under ACE-hæmmerbehandling. Hyperkaliæmi kan ses, særligt vedkombination med andre hæmmere af renin-angiotensin systemet og kaliumsparende diur...)

Angiotensin II-receptorblokkere (ARB) og thiazider i kombination

Angiotensin II-receptorblokkere og calciumantagonister i kombination

Angiotensin II-receptorblokkere og calciumantagonister i kombination med hydrochlorthiazid

Echinocandiner (systemiske svampeinfektioner) (...svampeinfektioner (fx Candida og Aspergillus ) under febril neutropeni, samt alternativ ved behandlingsrefraktær invasiv aspergillose eller intolerans over for amphotericin B, vor...)

Antibiotika (hudmidler) (...ved behandling af hudinfektioner forårsaget af primært Staphylococcus aureus , streptokokker og Corynebacterium minutissimum . Kan ligeledes anvendes ved sekundær bakteriel infektion af eksemtilstande. Muperocin forbeholdes generel til kortvarig anvendelse ved bakterielle hudinfektioner, som ikke responderer på anden behandling (se også præparatvalg, da mupirocin bør forbeholdes til bekæmpelse af MRSA). Oxytetracyclin og polymyxin B bør kun anvendes kortvarigt ved...)

Antineoplastiske midler (...Ved udgangen af 2024 levede ca. 408.000 personer med en kræftdiagnose. Behandlingsmodaliteterne omfatter medicinsk kræftbehandling, kirurgi, og stråleterapi. Medicinsk behandling af kræft rammer i princippet hele organismen (systemisk behandling), mens kirurgi og stråleterapi er lokalbehandling. Patienterne kan behandles med en, to, eller alle tre modaliteter i kombination. Antineoplastiske midler kan inddeles i cytostatika (klassiske cellegifte), endokrin terapi , immunterapi , Immunterapi med chimeric antigen-receptor T-celle (CAR-T) terapi og targeteret behandling. Mangfoldigheden af midler er stor, og inddelingen har sine begrænsninger. Targeteret behandling omfatter midler, der i modsætning til cytostatika er rettet mod et specifikt målmolekyle eller en metaboliseringsvej. Gruppen omfatter antineoplastiske antistoffer , proteinkinase- PI3K- og BCL2-hæmmere, PARP-hæmmere, proteasomhæmmere m.fl. Cytostatika (klassiske cellegifte) Cytostatika virker uspecifikt ved...)

Antiparkinsonmidler (...ved levodopasubstitution, ved at stimulere dopaminreceptorer, ved at reducere dopaminnedbrydning, ved at hæmme acetylkolinreceptorer eller ved at hæmme glutamatreceptorer, se tabel 1: Tabel 1. Antiparkinsonmidlers virkemåde Virkningsmekanisme Lægemiddelgruppe Aktive stoffer Levodopa-substitution Levodopa og decarboxylasehæmmer i kombination Levodopa/benserazid Levodopa/carbidopa Levodopa, decarboxylasehæmmer og COMT-hæmmer i kombination Levodopa/carbidopa/entacapon Reduktion af dopamin-nedbrydningen i hjernen MAO-B-hæmmere Rasagilin Safinamid Selegilin Reduktion af dopamin-nedbrydningen uden for hjernen COMT-hæmmere Entacapon Opicapon Dopaminreceptor- stimulation Ergot dopaminagonister * Bromocriptin Cabergolin Non-ergot dopaminagonister Apomorphin Pramipexol Ropinirol Rotigotin Acetylkolinreceptor- hæmning Antikolinerge midler Atropin Biperiden Orphenadrin Procyclidin Glutaminreceptor- hæmning Amantadin MAO-B-hæmmere Amantadin Safinamid ** * Bruges stort set ikke længere i parkinson behandling. ** Kombineret MAO-B- og glutaminreceptor-hæmmer. Ved Idiopatisk Parkinsons Sygdom (IPS) er der tale om et progredierende tab af dopaminproducerende nerveceller og dermed tab af buffer-funktion og lagerkapacitet for den indtagede levodopa. Dette kan efter ca. 5-7 år udløse motoriske fluktuationer med on-off fænomener og dyskinesier, som yderligere forstærkes af levodopas korte halveringstid. Det er især yngre patienter under 70 år, som udvikler disse komplikationer, som kan udskydes ved at starte behandling med dopaminagonister. Der er dog evidens for, at der ikke er klinisk relevant forskel på motorisk funktion eller komplikationer, uanset om man indleder behandling med dopaminagonist eller levodopa, hvis levodopa behandling ved...)

Tilskud til osteoporosemidler (...onat tabletter 10 mg. Alendronat og cholecalciferol i kombination Der gives ikke tilskud til kombinationspræparater med alendronat og D 3- vitamin. Risedronat...)

Antiinflammatoriske og antireumatiske midler (...ved reumatoid artritis og andre inflammatoriske sygdomme. Virkningen indtræder i løbet af 2-4 måneder. Tidlig diagnostik og csDMARD-terapi er, sammen med intraartikulær binyrebarkhormon, hjørnestenene i behandlingen af artritis. Behandling med DMARD er en specialistopgave. Methotrexat er førstevalg ved reumatoid artritis, typisk kombineret med intraartikulære injektioner. Behandlingen bør startes samme dag, som diagnosen stilles. Ved utilstrækkelig virkning af methotrexat efter 3 måneder eller bivirkninger af oral monoterapi er der dokumentation for effekt ved skift til s.c./i.m. methotrexat. Hvis der fortsat ikke er remission efter 2-3 måneder, skiftes til kombinationsbehandling, såkaldt trippelterapi i form af methotrexat + sulfasalazin + hydroxychloroquin eller b/tsDMARD behandling efter Medicinrådets rekommandationer og gældende NBV . Se endvidere de nævnte behandlingsvejledninger i Inflammatoriske reumatiske sygdomme . Mere end 20 % af patienter med reumatoid artritis får behandlingen suppleret med et biologisk præparat. Glukokortikoider Injektion af glukokortikoider i led, slimsække og seneskeder har en lokal antiinflammatorisk effekt, se Glukokortikoider til injektion i led og bløddele . Særligt tidligt i sygdomsforløbet har intraartikulære injektioner stor betydning for at få sygdommen hurtigt i ro. De vigtigste indikationer for systemisk anvendelse af glukokortikoider ved inflammatoriske reumatiske sygdomme er akutte inflammatoriske forandringer i interne organsystemer, hvor aktiviteten ikke lader sig kontrollere med andre antireumatika. Effekten er hurtig indsættende og kan være livsreddende. Anvendelsen af systemisk glukokortikoid begrænses af risikoen for alvorlige uønskede virkninger. Systemisk steroid ved reumatoid artrtitis bør begrænses til udvalgte tilfælde og bør anvendes i lavest mulige dosis i kortest mulige tid. Glukokortikoider til systemisk brug (inflammatoriske reumatiske sygdomme) . b/tsDMARD (biologiske antireumatika og JAK-hæmmere) På basis af bioteknologi og viden om den immuninflammatoriske proces i leddene ved reumatoid artritis er der udviklet lægemidler, der specifikt hæmmer eller blokerer celler eller signalstoffer i den inflammatoriske kaskade. Eksempler herpå er: TNF-hæmmere (adalimumab, certolizumab pegol, etanercept, golimumab og infliximab) Interleukin-1-hæmmere (anakinra) CD20-antistoffer (rituximab) Co-stimulationshæmmere (abatacept) Interleukin-6-hæmmere (tocilizumab, sarilumab) Interleukin-17-hæmmere (secukinumab). Bruges i behandlingen af psoriasis, psoriasis artritis og spondylartritis Interleukin-12-/Interleukin-23-hæmmere (ustekinumab). Bruges i behandlingen af psoriasis artritis Fosfodiesterase-4-hæmmere (apremilast). Bruges i behandlingen af psoriasis artritis Januskinase-inhibitorer (JAK-hæmmere/jakinibs) hæmmer aktiviteten af en eller flere af januskinase-familiens enzymer (JAK1, JAK2, JAK3, TYK2) og påvirker derigennem den såkaldte JAK-STAT pathway. JAK-hæmmere har terapeutisk effekt ved behandlingen af kræftsygdomme og inflammatoriske sygdomme, fx reumatoid artritis og psoriasis artritis. Effekten ved behandling af reumatoid artritis synes at være på niveau med den effekt, som man ser ved...)

Anti-thymocytglobulin (...ved transplantation for at forebygge organafstødning. Xenogene, polyklonale antistoffer rettet imod T-celler har været anvendt i mange år som induktionsterapi i tilslutning til organtransplantation. ATG gives ofte som induktionsbehandling til immunologisk højrisiko-patienter ved nyretransplantation, mens basiliximab er fundet ligeværdig med ATG som afstødningsprofylakse hos immunologisk lavrisiko-patienter ved nyretransplantation. ATG er førstevalg som induktionsbehandling hos hjerte- og lungetransplanterede. ATG anvendes også ved behandling af akut, svær afstødning af det transplanterede organ. ATG kan også anvendes til behandling af aplastisk anæmi samt ved graft-versus-host sygdom i forbindelse med allogen stamcelletransplantation, se Allogen hæmatopoietisk stamcelletransplantation . ATG gives i kombination med andre immunosuppressiva som fx en calcineurinhæmmer og methotrexat for at forebygge graft versus host -sygdom. Ved aplastisk anæmi anvendes en kombination af ATG, ciclosporin og prednison for at opnå remission. ATG er oprensede IgG-antistoffer produceret i kaniner eller heste efter immunisering med humane thymusceller. ATGAM er oprensede IgG antistoffer fra heste og thymocytglobulin fra kaniner. Ved...)

Antityroide midler (...ved høj dosering tillige den perifere deiodering. Kombinationen af en stor dosis antityroid medikament suppleret med T 4 - eller T 3 -behandling (block replacement-terapi) øger ikke sandsynligheden for remission, men øger risikoen for bivirkninger. Kombinationsbehandlingen bør bruges, hvor der er behov for et stabilt stofskifte over længere perioder, som fx ved Graves’ orbitopati. β-blokkere anvendes ofte i kombination med antityroid behandling og har specielt effekt på de kardiale symptomer samt tremor manuum og svedtendens. Propranolol skal anvendes i doser på 30-120 mg dgl. Ved...)

Hormonale kontraceptiva (...ved anvendelse af et gestagenholdigt kontraceptivum. Der er i flere studier påvist en sammenhæng mellem brug af gestagen og start på antidepressiva. Dette gælder specielt for kvinder under 25 år. Der er ligeledes øget risiko for selvmordsforsøg og selvmord ved brug af hormonel kontraception sammenholdt med aldrig-brugere. Det er derfor vigtigt i forbindelse med at udskrive hormonale kontraceptiva at screene kvinder for depressive symptomer og ligeledes være opmærksom på udvikling af depressive symptomer efter at kvinden har opstartet behandling (6330) . Risikoen for brystkræft synes at øges med en relativ risiko på 1,2 ved anvendelse af både kombinerede kontraceptiva og gestagenspiral. Den absolutte risikoforøgelse er lille. Samme studier viser en betydelig nedsat risiko ( RR 0,59) for ovariecancer. Studierne er retrospektive registerstudier og kommer fra hhv. Danmark og Finland. Det er til diskussion, hvor stor vægt man skal tillægge studier, der ikke er designet til at undersøge et specifikt emne, og hvor alle resultater baseres på udskrevne recepter (3581) (3582) (3583) (6331) (6332) (6333) (6334) . Ved glemt indtagelse eller ved...)

Trombocytfunktionshæmmende midler (...ved iskæmisk apopleksi, stabil iskæmisk hjertesygdom og akut koronart syndrom er skitseret i Tabel 2. For detaljer henvises til behandlingsvejledninger fra Dansk Cardiologisk Selskab (826) og Dansk Neurologisk Selskab (5178) . Tabel 1. Trombocytfunktionshæmmende midler er en meget heterogen gruppe lægemidler, der omfatter følgende: Hæmning af TXA 2 -medieret trombocytaggregation COX-1-hæmmere Irreversible Reversible ASA NSAID *) Aggregationshæmning via øgning af c-AMP i trombocytterne Adenylcyclase-stimulatorer Epoprostenol Iloprost **) Fosfodiesterasehæmmere Dipyridamol Xanthinderivater *) Glykoprotein GP IIb-IIIa-hæmmere RGD-mimetika Eptifibatid Hæmning af trombinmedieret trombocytaggregation Antikoagulantia se Antikoagulantia ADP-receptorhæmmere Cyklopentyltriazolopyrimidiner Ticagrelor Cangrelor Thienopyridiner Clopidogrel Prasugrel *) Anvendes ikke primært til tromboseprofylakse **) Anvendes profylaktisk ved morbus Bürger Tabel 2. Behandlingsvalg ved trombocythæmmende behandling/forebyggelse af arterielle trombotiske tilstande Tilstand 1. valg 2. valg Akut koronart syndrom (behandlingsvarighed er individuel) Acetylsalicylsyre 75 mg x 1 (mætningsdosis 300 mg) i kombination med prasugrel 10 mg x 1 (5 mg x 1 ved alder ≥ 75 år eller vægt < 60 kg) (mætningsdosis 60 mg). Denne kombination anvendes ikke ved medicinsk behandlet akut koronart syndrom. Prasugrel er kontraindiceret ved tidligere apopleksi/transitorisk iskæmisk attak. Alternativt acetylsalicylsyre i kombination med ticagrelor 90 mg x 2 (mætningsdosis 180 mg). Ticagrelor er kontraindiceret ved tidligere cerebral blødning. Acetylsalicylsyre 75 mg x 1 (mætningsdosis 300 mg) i kombination med clopidogrel 75 mg x 1 (mætningsdosis 600 mg Stabil iskæmisk hjertesygdom Acetylsalicylsyre 75 mg x 1 Clopidogrel 75 mg x 1 Iskæmisk apopleksi hvor atrieflimren er udelukket Clopidogrel 75 mg x 1 og acetylsalicylsyre 75 mg x 1 i 3 uger til 3 måneder afhængigt af infarkttype/-størrelse. Derefter langtidsprofylakse med et af de to præparater. Forud for påbegyndelse gives mætningsdosis (acetylsalicylsyre 300 mg og clopidogrel 600 mg. Alternativ langtidsprofylakse: acetylsalicylsyre 75 mg x 1 i kombination med dipyridamol depotkapsler 200 mg x 2. Symptomatisk perifer arteriel sygdom Clopidogrel 75 mg x 1 eller acetylsalicylsyre 75 mg x 1 Ved...)

Antiprogesteroner (...Ved abort i 1. og 2. trimester kan mifepriston anvendes som forbehandling (i kombination med prostaglandin), idet aborttiden nedsættes. Igangsættelse af fødslen ved foetus mortuus. OBS: Ved igangsættelse af fødsel er det foreløbigt kun indiceret ved...)

Interleukin-6-receptor-hæmmere (biologiske antireumatika) (...trexat ikke kan anvendes. Hæmning af IL-6 receptoren har vist steroidreducerende effekt ved kæmpecellearteritis. Behandling med sarilumab og tocilizumab er en specialistopgave. Se...)

Co-stimulationshæmmere (biologiske antireumatika) (...i kombination med methotrexat til behandling af reumatoid artritis hos voksne, hvor der har været utilstrækkelig effekt af konventionel mono- og kombinationst...)

Fusidin (systemisk brug) (...nation med andre midler som dicloxacillin, cefuroxim, rifampicin eller et makrolid. Har ved oral anvendelse til hudinfektioner vist samme effekt som makrolider. Lokal anvendelse K...)

Neurokinin-receptorantagonister (...tning ved højemetogene behandlinger, vedkombinationsbehandling med et antracyclin og cyclophosphamid samt ved carbo...)

Anæstetika til inhalation (...Det er uafklaret, om årsagen er patientens sygdom, operationen, anæstesien eller en kombination heraf. Registerbaserede undersøgelser tyder på, at operation under graviditeten ikk...)

Angiotensin II-receptorblokkere (hjerteinsufficiens) (... patienter, som ikke tåler behandling med en ACE-hæmmer. ARB kan desuden anvendes i kombination med ACE-hæmmerbehandling hos patienter med svære symptomer på hjerteinsufficiens (s...)

Arsentrioxid (...ved en translokation mellem kromosom 15 og kromosom 17, t(15;17), som medfører dannelse af onkogenet PML-RARα. I sjældne tilfælde kan ses andre translokationer involverende kromosom 17 ledende til andre fusionspartnere til RARα. Arsentrioxids virkningsmekanismer ved...)

Artemisininer (...t andet malariamiddel med lang halveringstid. Kombinationspræparater er udviklet til oral brug fx i kombination med lumefantrin. Der er rapporteret om nedsat...)

Acetylsalicylsyre (ASA) som trombocythæmmende middel (...ved kirurgiske indgreb. Hos patienter med normalt trombocyttal og uden tegn på trombocytopati anses 3 dages præoperativ pause med ASA for tilstrækkeligt til at opnå acceptabel trombocytfunktion. Pausering af ASA afhænger af patientens tromboemboliske risiko i forhold til blødningsrisikoen ved det specifikke indgreb (2774) . Skrøbelige og ældre Primær forebyggelse af hjerte-kar-sygdom med acetylsalicylsyre (ASA) anbefales ikke rutinemæssigt, men kan overvejes hos udvalgte patienter i særligt høj risiko, fx patienter med diabetes og samtidig albuminuri/nefropati. Da risikoen for gastrointestinal blødning ved brug af ASA stiger med alderen 6845 - Low-Dose Aspirin for the Prevention of Atherothrombosis , kan seponering af primær profylaktisk ASA overvejes, særligt hos ældre med andre risikofaktorer for blødning. Blødningsrisikoen stiger ved...)

ATP-citrat lyase hæmmere (...ved produktionen af kolesterol i leveren og øger LDL-receptor ekspressionen, hvorved LDL-kolesterol reduceres i blodet. Ét studie har vist, at Bempedoinsyre signifikant sænkede risikoen for det primære sammensatte endepunkt bestående af død af kardiovaskulære årsager, nonfatalt myokardieinfarkt, nonfatal apopleksi eller koronar revaskularisering hos 13.970 patienter med statinintolerance i anamnesen og enten etableret aterosklerotisk kardiovaskulær sygdom eller høj kardiovaskulær risiko sammenlignet med placebo. Den mediane opfølgning var 3,4 (6758) (3759) . Bempedoinsyre sænker LDL-kolesterol med 15,1-23,5 % efter 12 ugers behandling. De hyppigste bivirkninger er hyperurikæmi, smerter i arme og ben, anæmi samt urinsyregigt. Bempedoinsyre er en prodrug, der aktiveres intracellulært i leveren og ikke i de fleste perifere væv inklusiv muskler, hvilket potentielt kan reducere bivirkninger fra muskler. Bempedoinsyre anvendes til voksne med primær hyperkolesterolæmi (heterozygot familiær og ikke-familiær) eller blandet dyslipidæmi som supplerende behandling til diæt: i kombination med et statin eller et statin med andre lipidsænkende lægemidler hos patienter, der ikke kan nå de ønskede mål for LDL-kolesterol med den maksimalt tolererede dosis af et statin eller alene eller i kombination med andre lipidsænkende lægemidler hos patienter, der er statin intolerante, eller hos hvem et statin er kontraindiceret. Bempedoinsyre anvendes også til voksne med konstateret eller med høj risiko for aterosklerotisk kardiovaskulær sygdom til reducering af kardiovaskulær risiko ved...)

Digoxin (...l for at opnå frekvensregulering både i hvile og ved anstrengelse. Digoxin har ingen forebyggende effekt ved paroksystisk atrieflimren, og digoxin kan ikke a...)

Azathioprin (... nyretransplantationer for mere end 50 år siden. Azathioprin er ikke længere førstevalg ved nyre-, hjerte- og levertransplantationer. Azathioprin er blevet erstattet af mycophenol...)

Monobactamer (β-laktamantibiotika) (...nobactam, som er markedsført i Danmark. Det findes kun som inhalationspræparat og i kombination med avibactam til systemisk brug, Se Monobactam kombineret med β-laktamasehæmmer (β...)

Monobactam kombineret med β-laktamasehæmmer (β-laktamantibiotika) (...onidazol. Til behandling af komplicerede urinvejsinfektioner, herunder pyelonefritis og ved nosokomiel pneumoni inklusive ventilator-associeret pneumoni (VAP). Aztreonam er genere...)

Behandling af cystisk fibrose (...ved at modulere den defekte Cystic Fibrosis Transmembrane Conductance Regulator (CFTR) -kanal. Det første stof, ivacraftor , virker på såkaldte gating-mutationer, hvor CFTR-kanalen er til stede i cellevæggen, men ikke fungerer normalt. Ivacaftor åbner kanalen, som dermed opnår funktion. Behandlingen styrker lungefunktion (10 % stigning i FEV1), trivselen forbedres og sved-klorid værdierne normaliseres. Præparatet er i Europa kun godkendt til patienter med disse mutationer, hvoraf der kun er få ( 2 år med bare en F508del mutation. Det femte præparat er en tre-stof kombinationsbehandling (vanzacaftor/tezacaftor/deutivacaftor), hvor elexacaftor er udskiftet med vanzacaftor, tezacaftor bevaret som 2. korrigerende stof. Ivacaftor er erstattet med deutivacaftor, som er langtidsvirkende og dermed kan gives én gang dagligt i stedet for gange 2 dagligt. Effekten af denne behandling har vist sig ligeværdig med det fjerde præparat. Det er en engangsdosering dagligt. Præparatet er i Europa godkendt til patienter > 6 år. Stoffer, der på et endnu tidligere tidspunkt påvirker proteinet, der indeholder kloridkanalen, er også under udvikling. For alle CFTR modulerende stoffer gælder, at leverfunktionen skal monitoreres. Se endvidere Midler til behandling af basal defekt (cystisk fibrose) . Luftveje Basisbehandling: Lungefysioterapi dagligt, som sekretmobiliserende fysisk aktivitet samt PEP (Positive Expiratory Pressure) - maske to gange dagligt. Inhalation af dornase alpha (recombinant human DNAse). Tilvalgsbehandling: Oral acetylcystein (højdosis antioxidant). Inhalation med hypertont (7 %) saltvand 1-2 gange dagligt. Inhalation med acetylcystein kan anvendes (slimløsende, ingen antioxidant effekt, da acetylcystein kun spaltes til glutathion ved passage gennem leveren). Ved bronkospasme antiastmatisk behandling i form af inhalation med β2-agonist og inhalationssteroid . Antibiotika-behandling: Afhængig af vækst af bakterier i luftvejssekret. I Danmark behandles, også i fravær af akutte symptomer. Orale β-laktamantibiotika kombineres med probenecid (ikke markedsført pr. 16. marts 2026) for at hæmme udskillelsen og dermed øge koncentrationen. For de Gram-negative bakterier (fx Pseudomas, Burkholderia species, Achromobacter) følges et fast behandlingsregime med en kombination af oral og inhalationsantibiotika og ofte intravenøs antibiotika for at forhindre udvikling af kroniske infektioner. Hvis infektionen bliver kronisk, gives der en kombination af oral og inhalationsantibiotika, suppleret med 14 dages 2-stof intravenøs antibiotikabehandling, enten efter fast regime eller efter individuelt behov. Derudover suppleres ofte med lavdosis azithromycin som kontinuerlig behandling, da dette har vist, dels at forhindre biofilmdannelse, dels at modulere immunresponset i lungerne positivt. Ved mistanke om infektionsfokus i bihuler kan disse forsøges saneret med inhalationsantibiotika på speciel næsemaske, ellers saneres eventuelt ved bihuleoperation. Leverfunktion monitoreres ved brug af antibiotika ved iv- indgift med måling før og efter en fx 14 dages behandling. Ved længerevarende behandling af svampeinfektion med azoler monitoreres leverfunktion med 3 måneders interval. Nyrefunktion monitoreres under iv-indgift med tobramycin, og serumkoncentrationen monitoreres med serum dalværdi (på 10. dagen) og peakværdi (1/2 time efter indgift på 3. dagen). Behandling med svampemidler intravenøst monitoreres med måling af nyretal før, under og efter behandling (14 dage). Patienter, der regelmæssigt får iv antibiotika, monitoreres årligt med nyrefunktionsundersøgelse (EDTA clearence). Se endvidere Midler til behandling af luftvejssymptomer (cystisk fibrose) . Mave-tarm-kanal Basisbehandling: Fordøjelsesenzymer (amylase, lipase og protease) ved påvist fedtmalabsorption (pankreasinsufficiens). Tilskud af fedtopløselige vitaminer. I Danmark kan anvendes et ikke-indregistreret præparat DEKAs, en multivitamin tablet med ekstra A, D, E og K vitamin, som er specielt udviklet til CF. Pga. manglende tilskud til ”DEKAs” anvender mange alternativt alm. multivitamin, evt. suppleret med vitamin D afhængigt af vitaminstatus. Tilvalgsbehandling: Salttilskud, som kan øges ved høj varme/øget svedtendens. Hos børn er salttilskud basisbehandling. Syreneutraliserende behandling : Dels pga. nedsat hydrogencarbonatsekretion (som hæmmer enzymernes effekt), dels pga. tendens til gastritsymptomer af forskellige årsager. Galdesyrer ( ursodeoxycholsyre ) ved tegn på leverpåvirkning. Andet: 125 % af anbefalet energi i kosten (evt. højkalorieholdig kost til udvalgte med dårlig vækst). Insulin ved...)

Angiotensin II-receptorblokker og neprilysin-inhibitor (ARNi) (Hjerteinsufficiens) (...Begrænset erfaring ved moderat nedsat leverfunktion. Dosisreduktion anbefales, Kontraindiceret ved svær leverpåvirkning. Se specifikke pr...)

Midler mod tremor (...ved daglige doser > 200 mg. Ofte vil bivirkninger eller patient specifikke hensyn afgøre valg af præparat og dosis. Se topiramat (epilepsi) . Gabapentin Gabapentin ( ikke-registreretindikation ) med start på 300 mg dagligt med langsom optrapning til 1200- 2400 mg fordelt på 3 daglige doser. Clozapin I invaliderende tilfælde kan anvendes clozapin ( ikke-registreret indikation ) 12,5-50 mg dagligt. På grund af risiko for alvorlige bivirkninger (fx agranulocytose) skal behandlingen kontrolleres med hyppige blodprøver og EKG, se præparat beskrivelse af clozapin. Ved...)

Thiouracilderivater og imidazolderivater (...Ved behov for doser på mere end 300 mg propylthiouracil eller 20 mg af et imidazolpræparat anbefales generelt thyroidektomi, helst i 2. trimester. Dette begrundes med den øgede risiko for neonatal hypotyroidisme. Kombinationsbehandling med levothyroxin frarådes ligeledes på grund af en øget risiko for føtal hypotyroidisme. Dette skyldes at propylthiouracil og imidazolpræparaterne passerer placenta i højere grad end levothyroxin. Ubehandlet hyperthyroidisme under graviditet er forbundet med en væsentlig øget risiko for uønsket fosterpåvirkning inklusive spontanabort, fosterdød og præmatur fødsel. Den terapeutiske strategi ved behandling under graviditet er fortsat genstand for diskussion: Der er systematiske data for mere end 15.000 gravide eksponeret for propylthiouracilderivater og mere end 6.000 gravide eksponeret for imidazolpræparater tidligt i graviditeten. Mere end 2.000 har været skiftet fra et imidazol til propylthiouracil i løbet af 1. trimester. I disse studier er der overordnet set en noget øget risiko for misdannelser af størrelsesordenen 4-7 % for propylthiouracil og 7-9 % for carbimazol/thiamazol. Opgørelsen af disse data er dog i de store datasæt foretaget på en måde, som ikke tvangsfrit tillader sammenligning med andre data i litteraturen, idet samtlige kodede misdannelser er talt med. Dette er ikke standard inden for denne type af studier, da der på denne måde medregnes mange mindre defekter, som i nogle tilfælde ikke kan defineres som en egentlig misdannelse, fx rententio testis, epicantus og laryngeal stridor. For propylthiouracil er mild neonatal hypotyroidisme beskrevet i nogle studier med en frekvens på omkring 10 %. For imidazolpræparater er der, i en række kasuistikker og i to større epidemiologiske studier, beskrevet en øget risiko for en særlig gruppe af misdannelser: Aplasia cutis, choanal atresi, esophagus atresi og omphalocele. Der er ikke tvivl om, at dette signal er reelt, men den absolutte risiko er i disse to opgørelser lav, omkring 1,5 %. Patienter, som påtænker graviditet og er i imidazol-behandling, eller patienter som diagnosticeres i 1. trimester, bør behandles med PTU. Det er uændret omdiskuteret, om velbehandlede patienter bør skiftes fra et imidazol til PTU (ved konstatering af graviditet) eller vice versa (ved overgang fra 1. til 2. trimester) under graviditeten. 2017 guidelines fra det Amerikanske Thyroideaselskab (ATA) (3177) anbefaler en ret kompleks algoritme med valg af behandling i henhold til trimester og i forhold til, om der er tale om en nydiagnosticeret eller aktuelt behandlet tilstand. Anbefalingerne er dog eksplicit med forbehold for lav grad af evidens. Medicin.dk finder ikke, at der er god evidens for at skifte behandling af en klinisk velbehandlet hyperthyroid patient under graviditeten. Såfremt denne tilgang vælges, bør det hvile på en vurdering hos den konkrete patient, hvor man bør inddrage risikoen for dysregulering ved...)

Diuretika (hypertension) (...ved behandling af ukompliceret hypertension , og spironolakton ved manglende behandlingsrespons på ACE-hæmmere eller angiotensin II-antagonist, thiazid og calciumantagonist. Hydrochlorthiazid Der er peget på en mulig association mellem langvarig brug af hydrochlorthiazid og visse cancerformer i læbe og hud (non-melanomer). Se Nyhed fra Sundhedsstyrelsen . Lægemiddelstyrelsens anbefaling lyder: Behandling med hydrochlorthiazid bør ikke stoppes hos velbehandlede patienter. Der kan være grund til at overveje andre behandlingsmuligheder til nye patienter eller i forbindelse med justering af behandlingen for patienter, som ikke er velbehandlede. Der er ikke fundet en association til andre typer diuretika. Se i øvrigt Thiazider . Loop-diuretika er særligt indiceret til hypertensionsbehandling af patienter med kardiale ødemer og patienter med nedsat nyrefunktion (eGFR < 45 ml/min/1,73 m 2 ). Man må i disse tilfælde ofte anvende store doser; 3-4 mg bumetanid eller 125-500 mg furosemid eller mere dagligt. I tilfælde, hvor hypertensionen på trods af normal nyrefunktion overvejende synes at være afhængig af væskevolumen, kan kaliumbesparende diuretika anvendes evt. i kombination med andre diuretika. Ved anvendelse af loop-diuretika skal kreatinin og elektrolytter kontrolleres jævnligt. Ved thiazid anbefales kontrol af elektrolytter 4 uger efter start af behandling eller ændring i dosis og herefter mindst en gang årligt. Ved...)

Benzodiazepiner (anxiolytika) (...ved daglig anvendelse ( tolerans , se senere). Ved høje doser kan der ses muskelsvaghed, svigtende muskelkoordination og evt. ataksi. Specielle søvnrelaterede bivirkninger omtales under Hypnotika . Ved for hurtig intravenøs indgift af benzodiazepiner og ved anvendelse af store doser oralt kan der ses respirationsdepression. Benzodiazepiner skal derfor anvendes med stor forsigtighed til patienter med kroniske lungesygdomme, fx astma og kronisk bronkitis. Kognition Benzodiazepiner svækker opmærksomhed, hukommelse og indlæring. Der kan ses anterograd amnesi (hukommelsessvigt for begivenheder efter indtagelse af medicinen). Amnesi er særligt udtalt ved anvendelse af korttidsvirkende benzodiazepiner (fx triazolam) og ved intravenøs indgift (midazolam). Effekten på kognitive funktioner er i høj grad dosisrelateret: Små doser kan ved at mildne angst og uro forbedre præstationen, mens højere doser via den kognitive hæmning svækker den intellektuelle formåen, alt afhængig af den individuelle følsomhed. Ved høje doser kan ses desorientering og konfusion, specielt hos ældre. Ved kørekortfornyelse hos patienter i behandling med benzodiazepiner anbefales lægen at udføre test for de kognitive funktioner, uanset patientens alder (se afsnittet vedr. trafik ovenfor samt Vejledning om helbredskrav til kørekort (4936) fra Styrelsen for Patientsikkerhed). Bivirkninger som sedation, svigtende koncentrationsevne og forlænget reaktionsevne øger risikoen for ulykker, ligesom disse og andre bivirkninger kan mindske patienters evne til at løse arbejdsmæssige og hjemlige problemer, som måtte have bidraget til udvikling af de psykiske symptomer. I Danmark ses benzodiazepiner ikke aktuelt at udgøre et trafiksikkerhedsproblem (6393) . Ved langtidsbehandling er de hyppigste bivirkninger nedsat initiativ, apati, hurtig udtrætning og evt. depression. Paradokse psykiske reaktioner Agitation, aggression og impulsive handlinger kan optræde i enkelte tilfælde, især i kombination med alkohol. Høj alder betragtes som en riskofaktor for at udvikle paradokseffekt af benzodiazepiner, og bør derfor give anledning til forsigtighed 6641 - Réactions paradoxales aux benzodiazépines chez la personne âgée [Paradoxical reactions to benzodiazepines in the elderly] . Sjældne bivirkninger Disse omfatter hypotension, øget appetit og vægt, nedsat libido, kvalme, hovedpine og allergiske reaktioner Tolerans Kontinuerlig behandling med benzodiazepiner kan føre til udvikling af tolerans, dvs. en aftagende effekt af samme dosis. Dette gælder især sedation, svimmelhed og reaktionsevne, i mindre grad amnesi og anxiolytisk effekt. Faktisk viser de få langtidsstudier, som fokuserer på dette emne, ikke ophør af anxiolytisk effekt ved længerevarende behandling (3385) og risiko for dosisøgning synes i praksis at være beskeden (6394) . Tolerans kan føre til behov for at indtage større doser og dermed til misbrug og til psykisk og fysisk afhængighed hos prædisponerede personer, se afsnittet om Misbrug og afhængighed af medicin eller rusmidler . Fysisk afhængighed Dette kan opstå efter få ugers behandling med terapeutiske doser og viser sig ved abstinenssymptomer ved seponering. I lettere tilfælde er der abstinenssymptomer som søvnløshed, rastløshed, rysten, hovedpine, appetitløshed og overfølsomhed for lyd, lys, lugt og berøring. I svære tilfælde ses hypotension, temperaturstigning, konfusion, psykose og/eller kramper. Undertiden kan det være vanskeligt at adskille abstinenssymptomer og primære angstsymptomer. Abstinenssymptomerne optræder imidlertid ofte lidt før recidivsymptomer, almindeligvis fra 2. til 14. seponeringsdag, hvorefter de svinder, mens de primære angstsymptomer sætter mere langsomt og varigt ind. Den nævnte sansemæssige overfølsomhed og en influenzalignende fornemmelse er desuden karakteristisk for abstinenstilstanden. Abstinenssymptomer er udtryk for fysisk afhængighed og er ikke nødvendigvis tegn på misbrug af lægemidlerne og kan ikke sidestilles med forekomst af afhængighedssyndrom, som kræver yderligere symptomer, dvs. mindst 2 af følgende: Trang til lægemidlet Svækket evne til at styre indtagelsen Toleransudvikling Dominerende rolle i dagligdagen Vedblivende brug trods skadevirkning. Misbrug og afhængighedssyndrom Ved...)

Antibakterielle midler mod acne (...Benzoylperoxidgel, azelainsyre eller et topikalt retinoid bør være førstevalgspræparat ved let til moderat acne. Ønskes hurtig og mere udtalt virkning, kan man anvende et kombina...)

NSAID (...ved dosisøgning øges den terapeutiske effekt ikke tilsvarende. Kombinationsbehandling med flere forskellige NSAID frarådes ved utilstrækkelig effekt af et NSAID, idet der i stedet opnås øget risiko for bivirkninger. I stedet må man ved utilstrækkelig effekt overveje skift til andet NSAID, da det er velkendt, at den terapeutiske effekt af et NSAID kan variere meget fra individ til individ. Skønsmæssigt dør mere end 100 personer i Danmark hvert år pga. NSAID-induceret gastro-intestinal blødning og perforation. Risikoen er størst hos ældre. Antallet af dødsfald pga. kardiovaskulære bivirkninger er ikke opgjort. I meget sjældne tilfælde kan også andre bivirkninger, fx knoglemarvsaplasi, medføre dødsfald. Gastro-intestinale bivirkninger Der kan opstå ventrikelulcera og ulcuskomplikationer som ventrikelblødning eller ventrikelperforation samt slimhindeulcerationer længere nede i tarmen, og dette kan opstå uanset præparatets formulering og administrationsvej. Øvre dyspepsi angives af ca. 30 %, og gastroskopisk påvises ventrikelulcerationer hos ca. 30 %, men fundene korrelerer meget dårligt. 1,5 % i langvarig NSAID-behandling får pr. behandlingsår kompliceret ulcus med en gastro-intestinal blødning eller perforation med en mortalitet på 10 %. Risikoen er især høj hos patienter > 65 år, ved samtidig glukokortikoidbehandling, dårlig almentilstand og ved anamnestisk tidligere ulcussygdom. Risikoen øges med højere doser, men ses også ved lavdosis ASA-behandling. Der er ligeledes risiko for nedre gastro-intestinal ulcus. Andre mindre alvorlige gastro-intestinale bivirkninger (diarré eller obstipation) forekommer hos 1-10 %. Alvorlige gastro-intestinale bivirkninger forekommer også ved COX-2-selektive NSAID, men sjældnere. Kardiovaskulære (CV) bivirkninger Behandling med NSAID øger risikoen for arteriel trombose. Tromboserisikoen er specielt øget ved eksisterende CV-sygdom eller ved disponerende risikofaktorer hertil, og risikoen er generelt relateret til dosis og behandlingsvarighed. Visse præparater og doser er dog ikke sikkert fundet associeret til tromboserisiko, og en hel del præparater har indtil nu ikke været mulige at evaluere pga. utilstrækkelige data. Selektive COX-2-hæmmere var de første præparater, hvor en dosisafhængig øget risiko for kardielle og cerebrale tromboser blev påvist. Siden er øget risiko også påvist for visse non-selektive NSAID endog hos hjerteraske personer. Flere registerundersøgelser har således påvist dosisafhængig øget risiko for død eller AMI ved hjerteraske, ikke blot ved COX-2-hæmmere (absolut risikoøgning var 1 dødsfald pr. hhv. 14.000 og 20.000 behandlede pr. år), men også ved diclofenac (1 dødsfald pr. 77.000 behandlede pr. år) og i mindre grad ved ibuprofen (1 dødsfald pr. 432.000 behandlede pr. år) (1389) . I undersøgelsen var kun ovennævnte NSAID, samt COX-2-selektive NSAID, evaluerbare. Fundet af tromboserisiko er i overensstemmelse med en metaanalyse (1749) , inkluderende de samme præparater, også ved non-selektive NSAID. Samme ses i et tidligere stort amerikansk kohortestudie, hvor tromboserisikoen (AMI eller apopleksi) ved selektive COX-2-hæmmere i forhold til placebo var øget relativt x 2,5-3,9 afhængigt af præparat, dosering og patientgruppe. Den absolutte risikoforøgelse for celecoxib var dosisafhængig, og ved 400 mg eller 800 mg dgl. henholdsvis 1,3 % og 2,1 %. IRF/Sundhedsstyrelsen og Dansk Cardiologisk Selskab fraråder selektive COX-2-hæmmere og non-selektive NSAID med overvejende COX-2-hæmning, såsom etodolac, diclofenac og meloxicam til patienter med erkendt kardiovaskulær sygdom grundet formodet større kardiovaskulær risikoprofil af disse stoffer. Selskabets anbefalinger ved behov for NSAID er naproxen (≤ 500 mg dgl.) eller ibuprofen (≤ 1.200 mg dgl.) (6929) (5516) . Et prospektivt studie med > 24.000 reumatologiske patienter behandlet i > 20 måneder viste ingen forskel i CV-bivirkninger mellem ibuprofen, naproxen og celecoxib i lav dosis (2995) . Flere studier viser, at patienter med reumatoid artritis har mindre risiko for kardiovaskulære bivirkninger ved NSAID-behandling end non-RA patienter (2565) . Pga. en vand- og natriumretinerende virkning af NSAID og dermed hæmning af loop-diuretikas effekt, kan det være nødvendigt at øge dosis af loop-diuretika ved behandling af hjerteinkompensation eller hypertension. Samme mekanismer menes at være forklaringen på fundet i en dansk case-control-undersøgelse, hvor non-selektive NSAID (eksklusiv ASA) og COX-2-hæmmere synes at øge risikoen for atrieflimren, om end i ringe grad. 4-7 ekstra tilfælde af atrieflimren pr. 1.000 nye NSAID-brugere opstår pr. år. Naproxen og ibuprofen var også i denne undersøgelse forbundet med laveste risiko (1893) . Allergiske reaktioner Allergiske og allergilignende bivirkninger omfatter både hududslæt (herunder urticaria) og Quinckes ødem, allergisk rhinitis, næsepolypper, astma og optræden af symptomer som ved serumsyge. I sjældnere tilfælde kan der forekomme anafylaktisk shock. Det er muligt, at de allergiske symptomer skyldes hæmningen af prostaglandinsyntesen med sekundær øget dannelse af leukotriener. Dette kan være forklaringen på en tilsyneladende krydsallergi mellem NSAID. Alvorlige hudreaktioner (hvoraf nogle var fatale, inkluderende eksfoliativ dermatitis, Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epidermal nekrolyse) har været rapporteret, men meget sjældent. Risikoen synes at være størst den første måned, hvor enhver optræden af hududslæt, mucosalæsioner eller ethvert andet tegn på hypersensitivitet bør føre til behandlingsophør. Hæmatologiske bivirkninger For flere af stofferne er der beskrevet enkelte tilfælde med udvikling af agranulocytose, trombocytopeni og aplastisk anæmi, heraf få med dødelig udgang. Den årlige incidens er < 1/100.000. Disse bivirkninger optræder hyppigst ved brug af fenylbutazon, som ikke bør anvendes til langtidsbehandling. ASAs hæmning af trombocytternes aggregationsevne er irreversibel i modsætning til de øvrige NSAID. Enkelte tilfælde af autoimmun hæmolytisk anæmi er beskrevet. Symptomer fra centralnervesystemet Hovedpine, svimmelhed, konfusion og evt. kognitiv dysfunktion kan ses - og relativt hyppigt hos ældre. Sjældne bivirkninger er søvnforstyrrelser, depression og paræstesier. Sjældent er beskrevet tilfælde med aseptisk meningitis eller neuritis optica. Ved intoksikation kan ses koma og kramper. Hepatotoksicitet Enzymstigninger, der tyder på påvirkninger af leverparenkymet, kan ses ved de fleste NSAID. Forandringerne er sædvanligvis reversible ved seponering, men svær - undertiden kolestatisk - toksisk hepatitis er beskrevet i enkelte tilfælde. Nyre- og urinvejssymptomer En hæmning af nyrernes prostaglandiner ved brug af NSAID kan medføre: aftagende nyrefunktion hyponatriæmi ødemer hyperkaliæmi. Disse bivirkninger ses især hos patienter med kronisk nyresygdom, kronisk lever- og hjerteinsufficiens, sekundær hyperaldosteronisme eller saltdepleterede patienter i diuretisk behandling og ved shocktilstande i forbindelse med fx blødning og sepsis. Generel anæstesi angives at øge risikoen for uønskede renale NSAID-virkninger. Akut nyreinsufficiens kan indtræde inden for den første uge efter påbegyndt behandling med NSAID. Risiko for nyreinsufficiens øges ved samtidig brug af ACE-hæmmere, som dilaterer de efferente nyrearterioler, mens NSAID kontraherer de afferente arterioler. Desuden ses akut interstitiel nefritis, nefrotisk syndrom og papilnekroser, hvoraf sidstnævnte opstår på iskæmisk basis i forbindelse med NSAID-behandling. Triple Whammy Kombinationen af ACE-hæmmer eller angiotensin II-receptorblokker + NSAID + diuretika øger risikoen for såkaldt Triple Whammy (en tredobbelt belastning af nyrerne). Mekanismen bag er en kombination af tre effekter, der alle medvirker til at nedsætte det hydrostatiske tryk i glomerulus og dermed filtrationen (GFR). ACE/AT-II kan dilatere den efferente arteriole fra glomerulus, mens NSAID kan medføre kontraktion af den afferente arteriole til glomerulus. Diuretika medfører nedsat volumen i karbanen. Samtidig brug øger derfor risikoen for nyresvigt betydeligt. Hvorvidt dette gælder for behandling med lavdosis ASA (75 mg en gang dagligt) er uvist. Risikoen er størst hos ældre og hos patienter, der i forvejen er nyresyge. Fertilitet En hæmning af COX-2-enzymet kan hæmme ovulationen. Dyreforsøg tyder på, at prostaglandinhæmmere hæmmer blastocyst-implantationen. Kvinder, som forsøger at blive gravide, bør derfor ikke anvende prostaglandinhæmmere. Andre sjældne bivirkninger Stomatitis, fotosensitivitet, erythema multiforme, profust sved...)

Antipsykotika mod angst (...ved ikke-psykotisk angst og en meta-analyse af tre studier finder effekt af quetiapin ved generaliseret angst med dosering 50-150 mg/døgn (3389) . Dixyrazin er et antipsykotikum, men den antipsykotiske effekt er beskeden i forhold til de øvrige antipsykotika. Stoffet kan forsøges ved...)

Hæmostatika (mundhule og tænder) (...ved tandekstraktion eller kirurgisk fjernelse af retinerede tænder. Blødning bør først forsøges kontrolleret ved fysiske midler, fx kompres, sutur, kulde etc. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, kan lokalt virkende hæmostatika anvendes. Særlig risiko for blødningskomplikationer ses hos patienter med medfødte koagulationsdefekter, eller som er i antikoagulationsbehandling (AK-behandling) især hvis patienten får kombinationsbehandling, hvorfor henvisning af disse patienter til specialist/hospital bør overvejes. Se i øvrigt Odontologisk vejledning . Adstringentia virker ved udfældning af proteiner fra blodet og vævet og har ofte tillige ætsende virkning. De anvendes hyppigst ved overfladeblødning og appliceres direkte eller ved kortvarig tamponade med farmakonvædet gaze eller lignende. Der kan her foruden direkte proteinfældende midler, fx tannin (garvesyre 10-20 %) og zinkchlorid (opløsning 8 %), også anvendes hydrogenperoxid. Vasokonstriktoriske hæmostatika virker ved at fremkalde konstriktion af arterioler. Almindeligvis anvendes adrenalin til dette formål. Der skal være opmærksomhed på, at der efter den vasokonstriktoriske fase kan indtræde en reaktiv eller sekundær vasodilatation (rebound effect), således at blødning kan begynde igen. Koagulationsfremmende hæmostatika (vævsklæber) anvendes til hæmostaseformål i mundhulen og til fastklæbning af slimhinde- og hudtransplantater, se Hæmostatika til lokal brug . Kartilstoppende midler anvendes ved blødning fra intraossøse kanaler, hvor materialet presses ind som prop i kanalerne, som derefter langsomt absorberes. Såfremt blødning i mundhulen ikke kan kontrolleres ved almindelig kirurgisk teknik, kan absorberbare hæmostatika som oxideret regenereret cellulose eller midler, der indeholder kollagen, anvendes. Helingen vil forsinkes ved pakning af en alveole med et hæmostatikum. Ved enhver form for ukontrollabel og refraktær blødning kan den biokemiske koagulationsmekanisme være defekt, hvorfor korrekt udredning er nødvendig. Kartilstoppende midler er ikke registrerede som farmaceutiske specialiteter. Antifibrinolytiske midler . Til patienter med koagulationsforstyrrelser kan med fordel anvendes tranexamsyre til lokal mundskylning ved...)

Sympatomimetika (midler mod glaukom) (...Ved utilstrækkelig tryksænkning, tiltagende papilekskavation og/eller ved tab af synsfelt skiftes til andet glaukommiddel eller kombinationsbehandling. Apraclonidin har kun virkning i ca. 1 måned, og indikationerne for dette stof er derfor begrænsede. Apraclonidin kan benyttes til at hindre trykstigning efter kataraktkirurgi, kombineret katarakt- og glaukomkirurgi, argon- og YAG-laserbehandling i forreste afsnit. Apraclonidin kan anvendes ved...)

GIP- og GLP-1-receptor agonister, samt DPP-IV-hæmmere (diabetes) (...Både GLP-1-receptor agonister og DPP-IV-hæmmere anvendes primært ved type 2-diabetes, hvor den umiddelbare kliniske gevinst synes at være en forbedret glykæ...)

Hæmmere af adrenerge receptorer (NaSSA) (...vedkommende en hæmning af noradrenalin genoptagelsen (antidepressiv effekt). Desuden har begge stofferne en blokerende virkning på de præsynaptiske α 2 -receptorer. Derved stimuleres til noradrenalinfrigivelse og sekundært til øget serotoninfrigivelse, hvilket dog i nogen grad hæmmes for mianserins vedkommende pga. en blokade af α 1 -receptoren. Endelig har de en blokerende effekt på serotoninreceptoren 5HT 2C , hvorved visse af bivirkningerne ved...)

Vitamin D-derivater, kombinationer (...Calcipotriol i kombination med det potente kortikosteroid, betamethasondipropionat, som kutanskum, creme, salv...)

Cannabinoider (Multipel (dissemineret) sklerose) (...ved MS til behandling af spasticitet og neuropatiske smerter. Der skelnes mellem: Cannabis-baseret medicin, der indeholder stoffer, der findes i cannabisplanten, og som skal opfylde myndighedernes krav til lægemidler, fx Sativex (må kun ordineres af neurologer), Marinol (kræver udleveringstilladelse) og dronabinol (magistral ordination). Medicinsk cannabis, der er tørrede plantedele eller udtræk af plantedele (cannabisolier) af stamplanten Cannabis Sativa. Medicinsk cannabis er ingen steder i verden godkendt som et lægemiddel, men som i Danmark er omfattet af lov om forsøgsordning med medicinsk cannabis. Spastisk parese er et af hovedsymptomerne ved multipel sklerose (MS), karakteriseret ved pareser med øget tonus, hyperrefleksi samt klonus. Den medikamentelle behandling tilstræber en nedsættelse af tonusforøgelsen uden at svække den motoriske funktion. De hyppigst anvendte præparater er baclofen, tizanidin og gabapentin samt diazepam. Det er langt fra altid, at der kan opnås tilstrækkelig effekt ved brug af disse præparater uden uacceptable bivirkninger, og i sådanne tilfælde kan forsøges behandling med cannabinoider. Hos patienter med neuropatiske smerter kan behandling med cannabinoider anvendes som supplement til medikamentel behandling af neuropatiske smerter. Et Cochrane review konkluderede dog, at der ikke er god evidens for, at noget cannabis-deriveret præparat har effekt ved kroniske neuropatiske smerter. De potentielle gavnlige effekt på neuropatiske smerter af cannabis-baserede præparater opvejer ikke de mulige skadelige virkninger. Cannabisplanten (cannabis sativa) indeholder en række komponenter, og kombinationen af disse er afgørende for effekten og dets virkning. De bedst belyste komponenter er cannabinoiderne, heriblandt THC og CBD. THC (tetrahydrocannabinol) er det dominerende psykoaktive cannabinoid i cannabisplanten som har euforiserende virkning. Har analgetisk, søvnfremkaldende, antiemetisk og appetitstimulerende effekt. CBD (cannabidiol) er det andet dominerende cannabinoid, som potentielt har modvirkende virkning på nogle af THC’s effekter, herunder den psykoaktive effekt. Har immunmodulerende, antiinflammatorisk, antispastisk og krampestillende effekt. Der findes et registreret produkt Nabiximols til symptomforbedrende behandling hos patienter med moderat til svær spasticitet på grund af multipel sklerose, som ikke har responderet tilstrækkeligt på anden antispastisk medicin. Ved...)

Cefalosporiner (β-laktamantibiotika) (...g ceftriaxon) er de bedst kendte risikofaktorer for selektion af ESBL. Ceftazidim i kombination med avibactam har effekt på carbapenemaseproducerende bakterier, der ikke producere...)

ADP-receptorhæmmere (...ved perifere kredsløbsforstyrrelser, patienter med stabilt iskæmisk hjertesygdom behandlet med perkutan koronar intervention (PCI) og hos patienter med akut koronart syndrom i kombination med ASA. Prasugrel , ticagrelor og cangrelor anvendes i kombination med ASA til forebyggelse af tromboemboliske komplikationer ved...)

Antivirale midler mod COVID-19 (... har vist nogen effekt på patienter indlagt med iltbehov; men der har ikke været effekt ved opstart af behandling i mere fremskredne stadier, ligesom der også er studier, der ikke...)

Antiepileptika (...ved at øge Cl - -indstrømning og synes at have effekt på alle typer anfald (benzodiazepiner, phenobarbital, topiramat). Påvirkning af frigivelsen af neurotransmitter fra synaptiske vesikler (brivaracetam, levetiracetam). Virker på alle anfald, specielt myoklonier. Modulering af høj spændingsaktiverede Ca 2+ -kanaler via α 2 δ-underdelen (gabapentin og pregabalin). Formentlig kun effekt ved fokale anfald. Glutamathæmning (phenobarbital, topiramat og zonisamid). Stofferne har effekt på alle typer anfald, men har også andre virkningsmekanismer. Perampanel virker som AMPA-glutamatreceptor-antagonist. Carboanhydrasehæmning (acetazolamid, topiramat og zonisamid). Virker på alle anfaldstyper. Et stofs formodede virkningsmekanismer kan have betydning for valg af antiepileptika. Ved...)

Antidepressiva (...ved de på uhensigtsmæssig måde kan påvirke hjertets overledningssystem. Serotoninsyndromet er en betegnelse for en række symptomer, som tilskrives en stærkt øget serotonerg neurotransmission. Syndromet kan blandt andet udløses vedkombination af SSRI og MAOI eller SSRI og lithium, se statusartiklen Serotoninsyndrom i Ugeskrift for Læger (5820) for nøjere beskrivelse samt SSRI (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor) . Ved...)

Jernchelerende midler (...ved jernophobning. På grund af den betydelige dokumentation for den gunstige effekt af deferoxamin er dette stof førstevalgspræparat ved akut jernforgiftning og hos multitransfunderede patienter med hæmatologiske lidelser med et kronisk behov for blodtransfusion. Anvendes desuden ved hæmokromatose og tilstande med kronisk jernophobning, hvor behandling med gentagne venesektioner ikke kan gennemføres. Deferasirox Bruges til behandling af jernoverskud hos patienter med kronisk transfusionskrævende anæmi. Sammenlignende undersøgelser med deferoxamin tyder på, at man kan opnå samme effekt med deferasirox. Den bedre compliance med oral anvendelse har medført, at deferasirox anvendes i tiltagende grad i stedet for deferoxamin. Ved ikke-thalassæmiske hæmatologiske sygdomme skal indikationen for deferasirox opvejes mod patientens forventede levetid, som bør være mere end 2 år, før lægemidlet anvendes. Deferipron Bruges til behandling af jernoverskud hos patienter med thalassaemia major, hvor behandling med deferoxamin er kontraindiceret eller utilstrækkelig. En række undersøgelser tyder på, at deferipron er særlig effektiv ved...)

Kolonistimulerende faktorer (immunstimulerende midler) (...ved tilstande med primær eller sekundær (induceret) neutropeni: Primær neutropeni ses ved aplastisk anæmi, visse tilfælde af myelodysplastisk syndrom (kombination med erytrocytstimulerende midler), alvorlig kongenit neutropeni og cyclisk neutropeni. Sekundær (induceret) neutropeni ses hyppigst efter anvendelse af cytostatika. Granulocyt-kolonistimulerende faktor - og i specielle situationer plerixafor - bruges endvidere til mobilisering af stamceller fra knoglemarv til perifert blod, således at stamcellerne kan høstes ved leukaferese. Denne teknik bruges både til patienter, der skal gennemgå en autolog transplantation, og til raske donorer, der skal donere stamceller til en allogen transplantation. Se desuden Behandlingsvejledning inkl. lægemiddelrekommandation for anvendelse af granulocytstimulerende vækstfaktor (G-CSF) ved...)

Biologiske midler mod astma og KOL (...ved forskellige typer inflammation i luftvejene. Man skelner i dag mellem forskellige endotyper af astma, herunder eosinofil astma, neutrofil astma og astma hvor luftvejsinflammation ikke er fremtrædende (pauciinflammatorisk astma, dvs astma med normalt eller næsten normalt niveau af eosinofile og neutrofile granulocytter). Nomenklaturen er løbende blevet tilpasset og baseres på sekretionen af cytokiner fra de inflammatoriske celler, som kan være mål for nye behandlingsprincipper. Der skelnes mellem såkaldt type-2 inflammation, hvor signalstoffer som interleukin (IL)-4, IL-5, IL-9 og IL-13 spiller en fremherskende rolle og non-type-2 inflammation, hvor de inflammatoriske mediatorer omfatter tumour necrosis factor (TNF), IL-1, IL-6, IL-8, IL-23 og IL-17. Skelnen mellem de forskellige typer af luftvejsinflammation ved astma er især vigtig hos patienter med svær grad af sygdommen, som, til trods for behandling med højdosis inhalationssteroid sammen med en bronkodilator (LABA og/eller LAMA), ikke opnår tilfredsstillende grad af astmakontrol. Type-2 inflammation overlapper i høj grad eosinofil astma, som kan være allergisk eller non-allergisk. Ved den allergiske type spiller immunglobulin E (IgE) en vigtig rolle for sygdomsforløbet. Ved at binde sig til IgE-receptorer på mastceller, eosinofile granulocytter, macrophager og dendritiske celler i lungen kan IgE starte en inflammatorisk kaskade, hvor der frigøres en række pro-inflammatoriske mediatorer og cytokiner. Omalizumab er et monoklonalt IgG-antistof fremstillet ved rekombinant DNA-teknik, som bindes specifikt til humant IgE, hvorved mængden af frit IgE, som kan udløse den allergiske reaktion, reduceres. Klinisk korrelerer IgE-reduktionen til en forbedring af symptomerne og reduktion i antallet af astmaeksacerbationer. Også ikke- IgE medierede mekanismer kan drive type-2-inflammation, herunder eksposition for luftvejsvira, bakterier eller irritanter. En vigtig mediator, som ligger højt i den inflammatoriske kaskade, er TSLP (thymisk stromal lymphopoietin), som produceres i luftvejsepitelet. Biomarkører for type2-inflammation er eosinofile i blod eller i luftvejssekreter og FeNO, som kan måles online i udåndingsluften (6623) . Selv om kortikosteroider, herunder inhalationssteroider, generelt virker godt ved type-2 inflammation, har nogle patienter såkaldt svær refraktær eosinofil astma, hvor man selv under behandling med høje doser inhalationssteroid ser eosinofil luftvejsinflammation med høje eosinofiltal i perifert blod (> 300 celler/mikroliter) og høje niveauer af FeNO. Klinisk har disse patienter betydende luftvejssymptomer, nedsat lungefunktion og hyppige eksacerbationer. Patienter med svær refraktær eosinofil astma skønnes at udgøre omkring halvdelen af patienter med svær astma (trin 5), som ses hos ca. 5-10 % af alle patienter med astma. Opgørelser fra databaser, som inkluderer patienter med svær astma, viser at biologisk behandling forbedrer lungefunktion, reducerer symptomer og eksacerbationer og kan i nogle tilfælde normalisere lungefunktionen (6189) (6190) (6626) . Benralizumab, depemokimab, dupilumab, mepolizumab og reslizumab er rekombinante humaniserede monoklonale antistoffer, der påvirker funktionen af humane interleukiner, som ses ved type-2-inflammation. Benralizumab, depemokimab, mepolizumab og reslizumab er rettet mod humant IL-5, som er det cytokin, der har størst betydning for produktion, modning, aktivering og overlevelse af eosinofilocytter. Mens depemokimab, mepolizumab og reslizumab retter sig mod selve IL-5, virker benralizumab ved at binde sig til IL-5 receptoren på den eosinofile granulocyt. Begge mekanismer resulterer i, at aktiviteten af IL-5 hæmmes, hvorved produktionen og overlevelsen af de eosinofile celler nedsættes. Studier af patienter med refraktær eosinofil astma, det vil sige patienter med eosinofiltal i blodet på over 300 celler/mikroliter, viser først og fremmest betydende reduktion af astmaeksacerbationer (typisk en reduktion på ca. 50 %) og giver mulighed for at reducere dosis af orale kortikosteroider, som disse patienter ofte må behandles med for at undgå eksacerbationer (3466) . Dupilumab er rettet mod IL-4 og IL-13 og hæmmer disse interleukiners signalering gennem påvirkning af type 1 og type 2 IL-4-receptorerne. Behandling med dupilumab er blevet undersøgt hos patienter med svær astma uden krav om forhøjelse af eosinofile celler i blod og/eller forhøjet fraktion af nitrogenoxid i udåndindsluften (FeNO) og er vist at medføre en reduktion af hyppigheden af svære eksacerbationer (4622) , bedring af lungefunktion og reduktion af astmasymptomer i den samlede population. Effekten var dog mest udtalt blandt patienter med de højeste niveauer af eosinofiltal og FeNO. Tezepelumab er et monoklonalt antistof, der er rettet imod thymisk stromal lymfopoietin (TSLP), som er forhøjet ved...)

Gestagener (hormonale kontraceptiva) (...ved gestagenpræparaterne er blødningsuregelmæssighed, som ses hos op mod 50 %, enten som pletblødninger eller som cyklusforstyrrelser. Én ud af fem kvinder ophører med at have blødninger, hvilket kan medføre konstant graviditetsangst. For de lavdoserede minipillers vedkommende er det en ulempe, at sikkerheden nedsættes, hvis tabletterne ikke indtages inden for et kort tidsinterval hver dag. Øvrige bivirkninger er acne, væskeretention, brystspænding, hoved...)

Korttidsvirkende β2-agonist (SABA) i kombination med ipratropium (...Denne kombination anvendes i dag primært som behandling via forstøver til patienter med meget svær KO...)

Depotplastre - flerfase (østrogen og sekventiel gestagen i kombination)

Depotplastre - monofase (østrogen og gestagen i kontinuerlig kombination)

NSAID mod migræne (...risiko. Ved samtidig behandling med DOAK og NSAID skal patienten monitoreres for symptomer på blødninger og opfordres til straks at kontakte lægen ved mulige ...)

Midler mod alopeci (...id. Det ene produkt kan derfor ikke fremhæves frem for det andet. Det er uklart, om kombinationsbehandling øger effekten. Behandling af alopecia areata med JAK-hæmmer er forbehold...)

Calciumantagonister (hypertension) (...entrikulære overledning. Både β-blokker som verapamil har negativ inotrop virkning. Kombinationsbehandling med verapamil og β-blokkere kan hos særligt disponerede personer føre ti...)

Insulinanaloger (...ved er det for nogle analogers vedkommende lykkedes at opnå en meget hurtigt indsættende - og ophørende - effekt, samt for andre analoger en længerevarende effekt samt også en mere forudsigelig dag til dag absorption fra underhuden til den systemiske cirkulation og virkning. Disse forbedrede absorptionskarakteristika har i nogle studier resulteret i færre klinisk betydende hypoglykæmi tilfælde specielt om natten. Se Insulin (Tabel 1) vedr. opdeling af insulinanalog-præparater efter virkningsvarighed m.m. Hurtigt virkende insulinanaloger Virkningen indtræder efter ca. 15 minutter og maksimal effekt efter 45-60 minutter. Virkningsvarighed 2-5 timer, afhængig af dosis. En bedret gennemsnitlig metabolisk kontrol (HbA 1c ) efter klinisk brug af insulinanaloger sammenlignet med humant insulin er ikke dokumenteret, men der er fundet en tendens til færre hypoglykæmitilfælde, specielt om natten (1082, 1083) . Det hurtigtvirkende insulin benyttes i forbindelse med måltider (måltidsinsulin). Insulin Fiasp har en meget hurtig initial insulinabsorption, og er speciel velegnet til brug i insulinpumper, hvor det infunderes alle 24 timer, og regulerer specielt glukosestigningerne under et måltid bedre end de øvrige hurtigtvirkende insulinanaloger. Langtidsvirkende insulinanaloger Virkningstiden af de langtidsvirkende analoger varierer fra omkring 24 timer op til en halveringstid på cirka 190 timer. Efter injektion af insulin glargin dannes mikropræcipitater, hvorfra insulin glargin langsomt frigives og absorberes. Glargin findes i 2 formuleringer som insulin Lantus® med en virkningstid på omkring 24 timer og insulin Toujeo® med en virkningstid på omkring 36 timer. I insulin detemir er insulinmolekylet acetyleret med en C14-fedtsyre, der medfører, at insulin bindes til albumin, hvorfra det frigøres, hvilket medfører mindre dag til dag variation i effekten end fx intermediært virkende insulin (NPH-insulin). Virkningstiden for insulin Levemir® er omkring 24 timer. I insulin degludec er molekylet modificeret, således at det i opløsning findes i dobbelhexamer form, men umiddelbart efter subkutan injektion dannes lange kæder af multihexamerer, som langsomt nedbrydes i monomerer, der absorberes til blodet. Virkningstiden er > 42 timer med en halveringstid på omkring 24 timer. Insulin icodec har en halveringstid på cirka 190 timer og doseres én gang om ugen. Brugen af insulin icodec adskiller sig således fra de øvrige langtidsvirkende insuliner, der doseres én evt. to gange i døgnet. Før opstart af insulin icodec bør afsnittet om praktisk brug af insulinet læses (henvisning). De langtidsvirkende insulinanaloger benyttes til behandling af type 2 diabetes, der ikke kan reguleres på orale tabletter eller en GLP-1 receptor agonist, ofte som en injektion om morgenen. Ved...)

Direkte aktive antivirale (DAA) lægemidler mod hepatitis C (HCV) (...ved at blive indbygget i RNA-strengen; som derefter ikke kan forlænges. Den første og eneste markedsførte nukleosidanalog er sofosbuvir. Den antivirale aktivitet er pan-genotypisk. Resistensudvikling synes ikke at være et klinisk problem. Der synes heller ikke at være genetisk betingede forskelle i virus, der giver anledning til nedsat effekt. Kombinationsregimer med sofosbuvir har generelt haft markant færre bivirkninger end traditionel behandling, og fraktionen af patienter, der bliver kureret for deres virusinfektion, er væsentlig højere - afhængig af patienttype og virus genotype - mellem 90 og 100 %. Sofosbuvir kan kombineres med ledipasvir ved HCV-genotype 1 og 4. Kombinationen med velpatasvir har derimod effekt ved alle genotyper. Til denne kombination er yderligere tilføjet proteasehæmmeren voxilaprevir. Non-nukleosid-polymerasehæmmere Disse lægemidler hæmmer HCV ved direkte at blokere den virale polymerase. De har som hovedregel kun effekt over for genotype 1, og resistensudvikling er udtalt, hvis lægemidlet ikke indgår i et potent kombinationsregime. Der er ikke længere noget markedsført lægemiddel inden for denne gruppe. NS5A-hæmmere NS5A er et HCV-protein med multiple funktioner i virus replikationscyklus. Ledipasvir, elbasvir, velpatasvir og pibrentasvir hæmmer dette proteins funktion og dermed både viral RNA-replikation og dannelsen af virioner. Ved...)

Penicilliner kombineret med β-laktamasehæmmere (β-laktamantibiotika) (...med ampicillin i kombination med sulbactam , amoxicillin i kombination med clavulansyre samt piperacillin i kombination med tazobactam ....)

Antivirale midler mod hepatitis C (virusinfektioner) (...vedr. HCV udarbejdet af Dansk Selskab for Infektionsmedicin og Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi, se Hepatitis B og C på Guidelines og retningslinjer . Akut hepatitis C Hepatitis C diagnosticeres sjældent i den akutte fase. Fremkomst af meget effektive interferonfrie regimer til behandling af kronisk hepatitis C har medført, at strategien er ændret således, at man nu går efter at eliminere HCV, og en akut HCV vil udgøre en mulighed for videre smitte. Derfor behandles en akut HCV såvel som en kronisk. Kronisk hepatitis C Kronisk HCV infektion defineres ud fra positivt HCV-RNA > 6 mdr. Det vil aktuelt kun sjældent forekomme, da behandling indledes umiddelbart efter en positiv prøve - HCV patienter har det med at forsvinde fra opfølgning i sundhedssystemet. Er på lang sigt forbundet med risiko for udvikling af cirrose og hepatocellulært karcinom. Kronisk hepatitis C behandles med direkte aktive antivirale stoffer (DAA) . Behandlingerne gives i forskellige kombinationer, betinget af den virale genotype, graden af fibrose samt respons på eventuelle tidligere behandlinger. Behandlingstiden er typisk 8-12 uger. DAA (318352) opdeles i fire klasser, der kan kombineres. De fire klasser er proteasehæmmere (209076), NS5A-hæmmerere og polymerasehæmmere, hvor sidstnævnte underinddeles i nukleotidanaloger og non-nukleotidanaloger Målet med behandlingen er at helbrede patienten. Dette anses for opnået, når HCV-RNA i blodet er negativ 3 mdr. efter ophørt behandling. Mange af patienterne er smittet for 30-40 år siden. De befinder sig ofte på plejehjem eller psykiatriske institutioner. Behandlingen bliver gennemført ved at samarbejde med lokalt sundheds- eller social personale. Ofte uden at patienten kommer på hospitalet. Det samlede antal blodprøve kontroller er 3-4 gange. Alle patienter kan få behandling. Det er besluttet af WHO, at HCV skal eradikeres inden 2030, hvilket Danmark har tilsluttet sig. Behandlingerne er stort set bivirkningsfri, og man opnår den ønskede effekt (at virus cleares) i > 95 % af behandlingerne. De få, der ikke opnår effekt, kan behandles med andre regimer efter resistens undersøgelse. Hvis patienten ikke har udviklet svær fibrose eller cirrhose, er der ikke grund til fortsat kontrol, medmindre patienten fortsat har en risiko-adfærd. Det er derfor fortsat nødvendigt at fibrose-graduere patienterne, dette sker primært med fibroscanning, som også i nogle tilfælde giver vejledning mhp. valg af lægemiddel og behandlingslængde. Genotypning af virus bruges stadig, idet man til nogle genotyper kan anvende en billigere behandling. Men flere af de nyere behandlinger er pan-genotypiske. Der findes regimer anbefalet af Medicinrådet ultimo 2018: Genotype 1 eller 4 : Første valg: Sofosbuvir 400 mg x 1 + ledipasvir 90 mg x 1 i 8-12 uger*. Andet valg: Grazoprevir 100 mg x 1 + elbasvir 50 mg i 12 uger. * ved cirrhose Child-Pugh A i 12 uger, ellers i 8 uger. Genotype 2 eller 3: Første valg: Sofosbuvir 400 mg x 1 + velpatasvir 100 mg x 1 i 12 uger. Andet valg: Glecaprevir 300 mg x 1 + pibentasvir 120 mg x 1 i 8 uger For yderligere information se retningslinjerne fra de lægevidenskabelige selskaber, der opdateres flere gange årligt: se Guidelines og retningslinjer . Det vigtigste non-farmakologiske tiltag ved...)

DPP-IV-hæmmere og kombinationer (...ved GFR < 30 ml/min. DPP-IV-hæmmere og kombinationer Kontraindiceret ved stærkt nedsat nyrefunktion Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion Alogliptin Nej Ja Alogliptin + metformin Ja Ja* Linagliptin Nej Nej Linagliptin + metformin Ja Ja* Linagliptin + empagliflozin Ja Nej Saxagliptin Nej Nej Saxagliptin + metformin Ja Ja* Sitagliptin Nej Nej Sitagliptin + metformin Ja Ja Vildagliptin Nej Nej Vildagliptin + metformin Ja Ja * Kontraindiceret ved nedsat leverfunktion. Der henvises til de enkelte præparatbeskrivelser for yderligere information vedr. brug ved...)

Antiarytmika (...ved hjælp af Bazetts formel hvor QT c er det frekvenskorrigerede interval i ms, og R-R afstanden mellem de 2 forudgående QRS-komplekser i sek. Beregn QTc-intervallet her: Under sinusrytme er QTc-intervallet normalt kortere end 440 ms. En række andre lægemidler kan, oftest ved overdosering eller kombinationsbehandling, forlænge QT-intervallet og øge risikoen for proarytmier. QT-ændringerne er bedst beskrevet for erythromycin, som omsættes via cytokrom P450 3A. Ved samtidig anvendelse af antimykotika, verapamil, diltiazem eller en række andre lægemidler, der hæmmer cytokrom P450 3A, er konstateret en op til fem gange øget risiko for pludselig hjertedød (432) . Listen over lægemidler, som kan forlænge QT-intervallet, er lang (213) . For en detaljeret liste henvises til QTDrug Lists . Betydningen heraf er ofte dårligt belyst, og eksemplerne på udvikling af torsades de pointes-ventrikulær takykardi som regel kasuistiske. Nedenfor er anført de formentlig mest relevante stoffer, som synes at have medført torsades de pointes-ventrikulær takykardi i mindst én situation. De dårligst dokumenterede er markeret med * . Se endvidere afsnittet Medikamentalt forlænget QT-interval . Antiarytmika: Amiodaron Dronedaron Flecainid Propafenon Sotalol Vernakalant Antibakterielle midler: Clarithromycin Clindamycin * Erythromycin Moxifloxacin Sulfamethoxazol/trimethoprim Antihistaminer: Diphenhydramin Fexofenadin * Promethazin Antihypertensiva: Indapamid Antimalariamidler: Chloroquin Antimykotika: Fluconazol * Antipsykotiske midler: ** Antidepressiva: Amitriptylin Clomipramin Fluoxetin * Mianserin Opioider: Methadon *) Dårligst dokumenteret. **) Se tabel 3 i Arytmi-risiko ved...)

Antitrombotiske midler (...ved koageldannelse i og uden for karret, dels af antitrombotiske mekanismer , som modvirker, at koageldannelsen okkluderer karret. Ved truende eller manifest tromboembolisk sygdom søges den hæmostatiske balance ændret i antitrombotisk retning med såkaldte antitrombotiske midler, hvorved forstås farmaka, der styrker de antitrombotiske mekanismer eller hæmmer hæmostaseberedskabet (1372) . Antitrombotiske midler omfatter: Koagulationshæmmende midler Trombocytfunktionshæmmende midler Fibrinolytika Antitrombotiske midler medfører latent eller manifest blødningstendens, hvilket begrænser kombinationsmulighederne. Hæmostaseberedskabet Hæmostaseberedskabet aktiveres, når blodet kommer i kontakt med vævstromboplastinproducerende celler, subendoteliale bindevævskomponenter eller fremmede overflader. Hæmostaseberedskabet omfatter ud over de beskrevne aktivatorer endvidere: trombocytter, som ved...)

Midler mod kutane neoplasier (...kombination med salicylsyre har en vis effekt efter korttidsanvendelse. Methylaminolevulinat, 5-aminolevulinsyre (5-ALA), imiquimod og fluoruracil er formentlig mere effektive, men sammenlignende studier er ikke udført. Imiquimod, fluoruracil og salicyl i kombination...)

Ikke klassificerede monofasepræparater (Dienogest er uden for klassifikation. For en oversigt over samtlige hormonale kontraceptiva med deres indholdsstoffer og mængde af hormoner se kombinationspræparater (oversigt) .)

Dipyridamol og kombinationer (...ol hæmmer optagelsen af adenosin i trombocytter, hvorved niveauet af c-AMP i trombocytterne øges. Herved opnås en vis hæmning af trombocytfunktionen. Har des...)

Diuretika (nyre- og uretersten) (...citraturi, der vil kompromittere behandlingseffekten. Jævnlig kontrol er nødvendig. Kombinationspræparater med kalium eller kaliumtilskud bør ofte anvendes. Se endvidere Diuretika...)

Diuretika (...ved tilstande, hvor en reduktion af ekstracellulærvæskens volumen er ønsket evt. i kombination med væskerestriktion. Ved kronisk nyre-insufficiens og kronisk hjertesvigt foretrækkes loop-diuretika , ved ascites foretrækkes kalium-besparende diuretika evt. suppleret med loop-diuretika. Ved akut hjertesvigt og tilstande med mistanke om tarmstase foretrækkes loop-diuretika intravenøst eller eventuelt bumetanid oralt pga. bedre absorption via den ødematøse tarmvæg. Ved...)

Diuretika og kaliumbesparende diuretika i kombination

Diuretika (hjerteinsufficiens) (...ved at øge nyrernes udskillelse af salt, først og fremmest natrium- og chloridioner, samt en osmotisk tilsvarende mængde vand. Diuretika inddeles efter virkningsmekanisme og angrebspunkt i nyrerne i , og . Vedkombination...)

Dopaminagonister (...ved absorption fra tarmen, passage over blod-hjernebarrieren og ved virkningen på receptorerne. De fleste agonister har i forhold til levodopa en lang plasmahalveringstid, hvilket muliggør en længerevarende virkning på receptorerne. Man har hidtil anbefalet dopaminagonister som førstevalg til behandling af yngre og midaldrende med Parkinsons sygdom. Anser man risikoen for impulskontrol bivirkninger og for uvarslede søvnanfald for stor, kan man i stedet vælge at indlede behandling med det mere effektive levodopa. Indtræder motoriske komplikationer kan suppleres med en levodopa sparende dopaminagonist (4674) . Der er tillige evidens for, at der ikke er klinisk relevant forskel på motorisk funktion eller komplikationer, uanset om man indleder behandling med dopaminagonist eller levodopa, hvis levodopa behandling ved motoriske komplikationer suppleres med dopaminagonist. I dag anvendes stort set udelukkende non-ergotderiverede dopaminagonister som pramipexol, ropinirol og rotigotin. De ergotderiverede dopaminagonister giver stor risiko for udvikling af kardial valvulær fibrose, og det anbefales ikke længere at anvende disse præparater i parkinsonbehandling. . Årsagen menes at være disse præparaters 5-HT 2B -agonistiske aktivitet og induktion af fibrose i hjerteklapperne. Det antages, at der er tale om en klasseeffekt medinddragende andre ergotaminderiverede præparater med 5-HT 2B -agonistisk aktivitet som ergotamin og methysergid. For yderligere oplysninger om behandling af Parkinsons sygdom , se antiparkinsonmidler . Ergotderiverede dopaminagonister Cabergolin er et ergotderivat med lang plasmahalveringstid på 65 timer. Det betyder teoretisk en særlig langvarig virkning på receptorerne og muliggør dosering med kun én daglig dosis. Effekt og bivirkningsfrekvens er sammenlignelig med carbidopa/levodopa, og cabergolin har vist udtalt levodopabesparende effekt og kan desuden udskyde udviklingen af fluktuationer og hyperkinesier sammenlignet med levodopa/carbidopa som monoterapi. Man bør være opmærksom på den mulige risiko for kardial valvulær fibrose, og cabergolin er derfor fremover at betragte som andetvalgspræparat efter et non-ergotderivat (1002) . Pergolid er udgået fra det danske marked, men kan rekvireres med særlig udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen . For yderligere vedr. ergotderiverede dopaminagonister, se Dansk Selskab for Bevægeforstyrrelser´s anbefalinger . Non-ergotderiverede dopaminagonister Ropinirol er et non-ergolinderivat. I den tidlige sygdomsfase er virkning og bivirkninger sammenlignelige med levodopas. Initial og fortsat behandling med ropinirol udskyder signifikant tidspunktet for udvikling af hyperkinesier og fluktuationer sammenlignet med levodopa/benserazid som monoterapi. Pramipexol er et non-ergolinderivat, som er fundet effektiv som monoterapi i initialbehandlingen af IPS. I langtidsstudier over 4 år har behandling med pramipexol vist sig at have en levodopabesparende effekt. Godt 1/3 kunne i denne periode klare sig uden tilskud af levodopa. Sammenlignet med levodopa var der signifikant bedre reduktion af de motoriske komplikationer, men den symptomdæmpende effekt var ringere. I avancerede sygdomsfaser reducerer pramipexol i kombination med levodopa de motoriske komplikationer. Rotigotin er et non-ergolinderivat, som er fundet effektiv som monoterapi i initialbehandlingen af IPS og i senere stadier i kombination med levodopa. Rotigotin administreres transdermalt over 24 timer. Påsættes en gang daglig i en siliconebaseret plasterformulering. Transdermal administration kan også være en fordel i situationer, hvor patienten ikke kan tage parkinsonmedicin per os. Bortset fra en mulig hudreaktion synes bivirkningsprofilen ikke væsentlig forskellig fra andre dopaminagonister. Sikkerheden ved anvendelse af rotigotin ligger fuldt på højde med sikkerheden ved anvendelse af ropinirol. Apomorphin er en opløselig dopaminagonist, som anvendes i behandlingen af de svært invaliderende off- perioder, der kan optræde i sene faser af levodopabehandlet IPS. Patienten forbehandles i mindst 3 døgn med domperidon, der blokerer ekstracerebrale dopaminreceptorer, og som eliminerer kvalme forårsaget af apomorphin. Apomorphin administreres som s.c. injektion i individuelt optitrerede enkeltdoser på 1,5-7 mg ved begyndende off -tilstand op til 10 gange dgl. Ved behov for mere end 6 daglige doser eller mere end 30 mg pr. døgn kan apomorphin med fordel gives som kontinuerlig s.c. infusion ved...)

Direkte Orale Antikoagulantia (DOAK) (...ved indledning af behandling; ved langtidsbehandling desuden hver 3.-6. måned det første år. Desuden bør nyrefunktionen vurderes i særlige kliniske situationer, hvor der er mistanke om fald i nyrefunktionen (fx infektion, dehydrering). Ældre og skrøbelige DOAK hos ældre er bedst undersøgt blandt patienter med atrieflimren. Farmakokinetik: Aldersbetinget lav kropsvægt, muskelmassetab og nedsat nyre- og leverfunktion øger DOAK-koncentration og blødningsrisiko. Effekten mod apopleksi er stabil på tværs af aldersgrupper, når man sammenligner DOAK med warfarin, men sikkerhedsprofilen varierer. Apixaban og edoxaban er generelt bedst tolereret hos ældre. Risici: Høj alder, skrøbelighed, fald og polyfarmaci øger risiko for blødning. Tidligere blødningstilfælde medfører højere recidivrisiko. Kliniske pointer, især med fokus hos de ældre: Vælg DOAK med omtanke ift. alder, nyre-/leverfunktion og interaktioner. Reducér polyfarmaci og undgå unødige antitrombotika (fx er ASA kun sjældent indiceret i kombination med antikoagulationsbehandling). Monitorér nyre- og leverfunktion løbende. Behandl årsager til tidligere blødning for at forebygge recidiv. Beregning af eGFR ud fra CKD-EPI-formlen: Tabel 1. Oversigt over DOAK Rivaroxaban (Xarelto®) Apixaban (Eliquis) Edoxaban (Lixiana) Dabigatran-etexilat (Pradaxa®) Virkning Faktor Xa-hæmmer Faktor Xa-hæmmer Faktor Xa-hæmmer Trombinhæmmer Prodrug Nej Nej Nej Ja Biotilgængelighed > 80 % 50 % 62 % 6,5 % T½ ved normal nyrefunktion Unge: 5-9 timer Ældre: 11-13 timer Ca. 12 timer 10-14 timer 12-14 timer Renal clearance 33 % 27 % 50 % 85 % Sensitiv analyse Kalibreret anti-faktor Xa Kalibreret anti-faktor Xa Kalibreret anti-faktor Xa Ecarintid eller Hemoclot® Farmakokinetiske interaktioner Påvirkninger P-gp og CYP3A4 P-gp P-gp og CYP3A4 P-gp Eksempler på farmaka med forstærkende virkning på effekten Azol-antimykotika, HIV-protease-hæmmere Azol-antimykotika, HIV-protease- hæmmere P-gp-hæmmere Ciclosporin, dronedaron, erythromycin eller ketoconazol Azol-antimykotika, Verapamil, Dronedaron Eksempler på farmaka med hæmmende virkning på effekten Rifampicin, phenytoin, carbamazepin Rifampicin, phenytoin, carbamazepin Rifampicin, phenytoin, carbamazepin, phenobarbital Rifampicin, phenytoin, carbamazepin Dosering hofte-/ knæalloplastik GFR > 50 ml/min 10 mg x 1 dgl. 2,5 mg x 2 dgl. Ikke godkendt 220 mg x 1 dgl. GFR 30-50 ml/min 10 mg x 1 dgl. 2,5 mg x 2 dgl. Ikke godkendt 150 mg x 1 dgl. GFR 15-29 ml/min 10 mg x 1 dgl. (F)* 2,5 mg x 2 dgl. (F)* Ikke godkendt Kontraindiceret Akut koronart syndrom GFR >15 ml/min 2,5 mg x 2 dgl. Ikke godkendt til behandling af akut koronart syndrom (juli 2019) Behandling af atrieflimren/-flagren: se tabel 2 under Atrieflimren/flagren Behandling af DVT/lungeemboli : se tabel 3 under Behandling af venøs tromboemboli * (F) = Forsigtighed tilrådes Monitorering Behandling med DOAK kræver ikke monitorering af koagulationsparametre. Aktiveret partiel tromboplastintid (APTT) og INR stiger kun beskedent. APTT og INR er således ikke egnet til at kvantitere den antikoagulerende virkning af DOAK. Ved mistanke om overdosering kan den antikoagulerende effekt bestemmes med specialanalyser, der er kalibreret til måling af det anvendte DOAK. Bestemmelse af kalibreret, fortyndet trombintid (dTT) kan anvendes til vurdering af effekten af dabigatran, men dTT er også forlænget ved fx heparinbehandling og er således ikke specifik. Heparin influerer ikke på analysen Ecarintid. Analysen anti-faktor Xa anvendes til kvantitering af den antikoagulerende effekt af LMH og DOAK af typen faktor Xa-hæmmere. For korrekt resultat er det vigtigt, at analysen er kalibreret til måling af det anvendte antikoagulans. Operation og andre invasive procedurer hos patienter i DOAK-behandling Ved operationer og andre invasive procedurer må man afveje risikoen for tromboemboliske komplikationer ved pausering af DOAK mod risikoen for blødning ved fortsat behandling (2774) . Simple procedurer med ringe blødningsrisiko kan foretages uden pausering af DOAK. Ved...)

Calcineurin-hæmmere (...vedligeholdelsesbehandling til organtransplanterede patienter. I mange år anvendte man ciclosporin, men tacrolimus er i dag førstevalg som calcineurinhæmmer ved...)

Bisfosfonater (osteoporose) (...En evt. D-vitaminmangel (P-25OHD -2,5 (2716) . Ved behandling af patienter med en hoftenær fraktur med zoledronsyre anbefales det som udga...)

Carboanhydrasehæmmere (midler mod glaukom) (...n, hvorfor carboanhydrasehæmmere oftes anvendes i kombination med andre glaukom midler. Ved...)

NSAID og prostaglandinanaloger i kombination (...kombination af prostaglandinanaloger og NSAID kan nedsætte, men ikke fjerne risikoen for NSAID-udløste ventrikel- og duodenalulcera. Imidlertid kan prostaglandinanaloger i sig selv medføre bivirkninger, først og fremmest abdominalsmerter og diarré, og kombination...)

Proliferative signalinhibitorer (mTOR-hæmmere) (...vedligeholdelsesbehandling efter organtransplantation i Danmark. En mTOR-hæmmer kan anvendes ved organtransplantation, hvor man ønsker at nedtrappe eller seponere behandling med en calcineurinhæmmer . Det kan være pga. calcineurinhæmmerens kroniske nefrotoksicitet, at man ønsker at skifte til en mTOR-hæmmer. Der foreligger data, som indikerer, at der næppe vindes noget i nyrefunktionen ved at skifte fra en calcineurinhæmmer til en mTOR-hæmmer, hvis den glomerulære filtrationsrate (GFR) er < 35 ml/min. En anden grund til at minimere eller helt ophøre med en calcineurinhæmmer og opstarte med en mTOR-hæmmer kan være nyopstået malign sygdom hos den organtransplanterede patient, da signaltransduktionshæmmere muligvis har antineoplastiske virkninger. En mTOR-hæmmer kan erstatte en antimetabolit, hvis det gives sammen med lav dosis calcineurinhæmmer med eller uden prednisolon. Det kan være en mulighed, hvis der er betydelige bivirkninger til antimetabolit behandling. Der ses synergistisk effekt mellem en calcineurinhæmmer og everolimus mht. immunsuppression og bivirkninger. Vedkombination...)

Andre hjertestimulerende midler (...kombination af sympatomimetika (øget dannelse af cAMP) og milrinon (hæmmet nedbrydning af cAMP) mhp. maksimal farmakologisk inotropi. Levosimendan Et tredje princip repræsenteres af calciumsensitiseren levosimendan . Som navnet antyder øger levosimendan myocyttens følsomhed for calcium, så kontraktiliteten øges for en given intracellulær calciumkoncentration. Beta-receptorblokerede patienter og/eller patienter med kronisk hjertesvigt kan have et meget varierende respons til β-receptorstimulerende sympatomimetika, hvorfor der kan være et farmakologisk rationale i at udnytte milrinons/levosimendans β-receptoruafhængige virkninger. Både milrinon og levosimendan har samtidige vasodilaterende egenskaber, hvilket betyder, at den farmakologiske virkning vil være en kombination...)

Energitilførsel (parenteral ernæring) (...Vedligeholdelse af ernæringstilstand - Sengeliggende - Oppegående 105-125 125-145 25-30 30-35 1,0-1,3 1,2 Opbygning af ernæringstilstand - Sengeliggende - Oppegående 145 165 35 40 2,0 2,0 Børn 0-1 år 1-10 år 500-420 420-300 120-100 100-70 2,5-2,0 2,0-1,5 Ved feber øges hvilestofskiftet med ca. 15 % pr. grads temperaturstigning. De vigtigste non-protein energikilder til parenteral ernæring er glucose og fedtemulsioner. Glucose Glucose er den vigtigste cirkulerende kulhydratkilde, der kan metaboliseres af næsten alle kroppens celler. Centralnervesystemet har glucose som den helt dominerende energikilde. Ved parenteral ernæring er glucose den eneste kulhydratkilde, der er til rådighed. Kritisk sygdom og septiske tilstande er karakteriseret ved ændringer i glucose- og energistofskiftet, idet der ses en øget energiomsætning og en øget endogen produktion af glucose, som kan tilskrives et højere niveau af stresshormoner (især cortisol) samt nedsat insulinfølsomhed, der drives af stresshormoner og inflammatoriske cytokiner . Således kan nydannelsen af glucose ikke effektivt hæmmes ved glucosetilførsel, og den hormonelle modregulering kan føre til stigende plasmaglucose værdier og risiko for glycosuri, dehydrering og hyperosmolært koma. Der bør derfor ikke tilføres mere end 6-7 g glucose/kg legemsvægt/24 timer. Samtidig tæt monitorering af plasmaglucose anbefales. Grænsen for anbefaling af indgift af hurtigt virkende insulin diskuteres, men optimalt er et plasmaglucose-niveau på 5-10 mmol/l for at undgå hyperosmolære tilstande. Hyperglykæmi er særdeles hyppigt forekommende hos patienter med kritisk sygdom og øget stress metabolisme og er associeret med morbiditet og mortalitet. Der findes mange internationale kliniske retningslinjer, der anbefaler stram kontrol med plasma-glucose ved passende tilførsel af insulin, men vær opmærksom på risikoen for hypoglykæmi. Pludseligt ophør med glucoseinfusion kan også medføre symptomgivende hypoglykæmi på grund af stimulation af den endogene insulinproduktion. Vedvarende refraktær hyperglykæmi, trods relevant insulinbehandling, bør føre til overvejelser om reduktion i parenteral energitilførsel, samt give mistanke om mangel på co-enzymer (fx thiamin). Diabetes Hos patienter med diabetes kræver i.v. glucosetilførsel altid samtidig insulinindgift. En accelereret glucoseomsætning medfører ofte faldende serum-fosfat, som bør korrigeres. Ved mistanke om thiaminmangel, fx ved langvarigt skadeligt overforbrug af alkohol eller beskedent kostindtag, er det vigtigt at give store doser thiamin på 500 mg i.v. 3 gange dgl. inden evt. glucosetilførsel for at undgå udvikling af Wernicke-Korsakoff syndrom. Fedtemulsioner Intravenøse fedtemulsioner ligner meget i opbygning chylomicroner, der normalt optages fra tarmen, men fedtsyresammensætningen vil variere afhængig af, hvilket præparat der vælges. Infusion af energi i form af fedtemulsion indebærer den fordel, at der kan reduceres i tilførslen af glucose, og derved kan hyppighed og sværhedsgrad af hyperglykæmi mindskes. Anvendelsen af fedtemulsioner vil tillige sikre, at behovet for essentielle fedtsyrer tilgodeses. En passende balance energimæssigt mellem glucose og fedt kan bedre kvælstofbalancen, men den kliniske betydning heraf er uafklaret, men også sammensætningen af fedtemulsionen i forhold til fedtsyreprofil, mættet, umættet, ratio mellem omega-6 og omega-3 kan i nogle tilfælde være af klinisk betydning. Ideelt set skal fedtemulsioner til parenteral brug let kunne metaboliseres, uden at det påfører patienten inflammatorisk eller oxidativt stress. Med dette mål er der gennem tiden udviklet flere forskellige fedtemulsioner til klinisk brug. De fleste undersøgelser er dog koncentreret om spaltningen af triglycerid i glycerol og frie fedtsyrer. Glycerol kan oxideres hos alle, men fedtsyreoxidationen er hæmmet ved stress-metabole tilstande, hvilket medfører deponering af fedtsyrer i primært lever og immunceller. Det er uklart om tilført fedt metaboliseres bedre end kroppens eget depotfedt. Sojaolie De første fedtemulsioner, der blev kommercielt tilgængelige, var baseret på sojaolie, der indeholder langkædede triglycerider (LCT) med et højt indhold af polyumættede fedtsyrer (linolensyre). Teoretiske overvejelser om, at denne sammensætning kunne medføre dannelsen af proinflammatoriske fedtsyrer, var med til inspirere den videre udvikling. Olivenolie De olivenoliebaserede fedtemulsioner indeholder LCT med et højt indhold af monoumættede fedtsyrer. Indholdet af essentielle fedtsyrer i olivenoliebaserede præparater er lavere end i sojaoliebaserede. Soja- og olivenolie De soja- og olivenoliebaserede emulsioner har været tilgængelige i en lang årrække og en omfattende videnskabelig litteratur viser, at begge fedtemulsioner mht. bivirkninger er ligeværdige og sikre at anvende, også til langvarig parenteral ernæring. Der diskuteres, om der bør udvises tilbageholdenhed med anvendelse af fedtemulsioner alene baseret på sojaolie til patienter med kritisk sygdom og øget oxidativt stress. Flere studier og metaanalyser peger i retning af at de nyere fedtemulsioner med MCT og fiskeolie medfører kortere indlæggelsestid for patienter i intensivt regi. MCT Mellemkædede triglycerider (MCT) anvendes som anført nu som energikilde, men kun i kombination med LCT. SMOFlipid er en 20 % fedtemulsion, der består af en blanding af 30 % MCT, 30 % sojaolie, 25 % olivenolie og 15 % fiskeolie. Sammenlignet med de øvrige fedtemulsioner har denne blanding et mere balanceret forhold mellem linolsyre og den flerumættede alfa-linolensyre. Således kan denne type af fedtemulsion dels tilføre energi og muligvis skabe bedre balance i forhold til immunfunktion og regenererende mekanismer. Tilførslen af essentielle fedtsyrer er med SMOFlipid mindre end ved anvendelsen af fx olivenoliebaserede emulsioner, men det vil i de fleste tilfælde være uden klinisk betydning. Der foreligger en klinisk kontrolleret undersøgelse, der viser, at SMOFlipid sammenlignet med sojaoliebaseret lipidemulsion er sikkert at anvende i en periode på op til 4 uger. I forhold til anvendelsen af SMOFlipid til kritisk syge foreligger der nu en relativt omfattende litteratur, der sammenfatter de ikke kontrollerede kliniske opgørelser over anvendelsen. Der beskrives her positiv effekt ved anvendelsen af SMOFlipid i forhold til immunfunktion og infektionskontrol, mindre udtalt biokemisk leverpåvirkning og generelt kortere indlæggelsestid. Det er vigtigt at notere sig, at det er retrospektive gennemgange af patientforløb . Omegaven® er baseret på fiskeolie. Denne fedtemulsion kan indgives i kombination med andre fx sojaoliebaserede emulsioner, så fiskeolieemulsionen bidrager med 10-20 % af infunderet fedt. Eksperimentelle data viser, at fiskeolie kan reducere produktionen af proinflammatoriske mediatorer, fx TNF-α. Klinisk kontrollerede studier med postoperative patienter, som fik tilskud af fiskeolieemulsion, viser en klar tendens i retning af reduceret sepsis rate og kortere liggetid i den behandlede gruppe . Det gælder dog ikke intensive, svært syge patienter med faldende immunfunktion (multi-organ-svigt). Oxidation af fedtsyrer Generelt er fedtemulsioner gjort isotoniske ved tilsætning af glycerol, som metaboliseres meget lig glucose. Energiværdien af metaboliseret fedt er 38 kJ (9 kcal)/g i laboratoriet, men forudsætter fuldstændig oxidation af fedtsyrer, hvilket sjældent er tilfældet hos stress-metabole patienter. Indgiften bør ikke være større end 0,11 g/kg legemsvægt/time og 1,5 g/kg legemsvægt/døgn , da der ellers er risiko for, at omsætningshastigheden overskrides, og at LCT fagocyteres af neutrofilocytter og makrofager, hvilket resulterer i nedsat immunforsvar. Fedtoverbelastningssyndrom Ved total parenteral ernæring er der også risiko for fedtoverbelastningssyndrom med hyperlipidæmi, feber, blødningstendens, anæmi, leukopeni, trombocytopeni, hepato-splenomegali og koma. Dette er dog kun beskrevet i ganske få tilfælde primært ved infusion af sojaoliebaseret fedtemulsion, men også ved anvendelse af fedtemulsioner, der består af blanding af flere typer fedt. Ved supplerende parenteral ernæring er problemerne i praksis få og små. Nyreinsufficiens Fedteliminationen er nedsat ved nyreinsufficiens (nedsat lipoprotein-lipase-aktivitet), og ved intravenøs fedttilførsel til disse patienter bør triglyceridkoncentrationen i plasma kontrolleres. Plasma-triglycerid bør ideelt set ligge inden for normalområdet under infusionen. De fleste nyreinsufficiente patienter tolererer dog 1-2 g fedt/kg legemsvægt/døgn. Pancreatitis Intravenøs fedtadministration kan også anvendes ved akut pancreatitis, men hypertriglyceridæmi må undgås, og hvis plasma-triglycerid stiger til > 12 mmol/l vedvarende, dvs., i > 72 timer anbefales stop for infusionen. Leversygdom Fedteliminationen er normal hos patienter med kronisk leversygdom, men fedttilførsel ved...)

Antistofbehandling (osteoporose) (...ved at supplere behandlingen med et dagligt oralt tilskud på 400-1.000 mg calcium i kombination med 20-40 mikrogram D-vitamin . Denosumab administreres ved behandling af osteoporose som en s.c. injektion af 60 mg hver 6. måned. Denosumab administreres ved behandling af knoglemetastaser fra solide tumorer hos voksne som en s.c. injektion a 120 mg hver 4. uge. Se endvidere Lægemiddelrekommandation for forebyggelse af skeletrelaterede hændelser hos patienter med knoglemetastaser ved...)

Selektiv inhibitor af nuclear export (SINE) (...ved har disse proteiner en helt central rolle i regulering af cellecyklus. Blandt de proteiner, der eksporteres til cytoplasma af XPO1 findes kendte tumorsuppressorer som p53, RB1 and p27. Overekspression af XPO1 ses ved en række kræftsygdomme, deriblandt bugspytkirtelkræft og coloncancer. Når tumorsuppressorer som p53 eksporteres fra cellekernen til cytoplasmaet reduceres cellernes evne til apoptose i forbindelse med DNA-skader. Da XPO1 eksporterer en række proteiner, der også er essentielle for effekten af en række kræftlægemidler, er øget ekspression af XPO1 også forbundet med behandlingsresistent både overfor en række cytostatika men også nogle målrettede behandlinger. Selektive inhibitorer af nuclear export (SINE) hæmmer XPO1 og kan dermed reducere eksporten af disse kritiske proteiner fra cellekernen til cytoplasmaet. SINE kan derfor anvendes i behandlingen af kræft. Selinexor er en SINE, der hæmmer XPO1 og derved...)

Farmakokinetiske boostere (...ved at hæmme nedbrydningen og i nogle tilfælde tillige ved at øge optagelsen af andre lægemidler. Der er to farmakokinetiske boostere tilgængelige, ritonavir og cobicistat. Det er primært CYP3A-systemet, der hæmmes; men også en række lægemiddeltransportere og andre enzyminducerende systemer påvirkes. I modsætning til ritonavir så er cobicistat ikke en inducer af CYP1A2, CYP2B6, CYP2C8, CYP2C9, CYP2C19 eller UGT1A1. Ved skift fra ritonavir til cobicistat - eller omvendt skal der være opmærksomhed på eventuelle behov for dosisjustering af andre lægemidler de første par uger. Princippet har i flere år været anvendt inden for HIV-behandling; men der er også markedsført behandlinger, der bruger princippet inden for hepatitis C-behandling. Ritonavir Ritonavir er en HIV-proteasehæmmer, der i sig selv hæmmer HIV. Ritonavir bruges ikke længere som HIV-middel, men alene som farmakologisk booster. Det må hos HIV-inficerede kun bruges til farmakologisk boosting og ikke som aktivt antiretroviralt lægemiddel, idet man risikerer resistensudvikling mod ritonavir og risiko for krydsresistens mod andre proteasehæmmere. Ved...)

Nukleosid- og nukleotidanaloger (virusinfektioner) (...ved kronisk HBV er endnu ikke fastlagt. Entecavir og tenofovirdisoproxil eller - alafenamid er de mest effektive lægemidler og har kun minimal risiko for resistensudvikling, hvorfor der ikke er behov for kombinationsbehandling. Tenofoviralafenamid fortrækkes ved...)

Flerfasepræparater (hormonsubstitution og hormonterapi) (...r en menstruationslignende bortfaldsblødning. Findes som tabletter eller depotplastre . Vedrørende behandlingsregimer for kombinationsbehandling, se Østrogen og gestagen i kombina...)

FLT3- hæmmere (...ved denne sygdom. Der findes to typer FLT3 mutationer, hvoraf ”FLT3 internal tandem duplication” (FLT3-ITD), forekommer hos cirka 25 % af AML-patienter mens ”FLT3 tyrosinkinase domain” (FLT3-TKD) punkt mutationer eller deletioner forekommer hos cirka 10 %. Begge typer mutationer medfører overaktivitet af FLT3 receptoren uafhængigt af FLT3-ligand, men via forskellige mekanismer. FLT3-ITD fører til konstitutiv aktivering af tyrosinkinasen ved at hæmme den negative regulering, som normalt sikres af det juxtamembrane domæne af receptoren. FLT3-TKD medfører øget aktivitet i de FLT3-regulerede signalveje via tab af autoinhibering fra tyrosinkinase domænet. FLT3-ITD er generelt associeret med dårligere prognose, men det afhænger også af allelbyrden af FLT3-ITD og om hvorvidt der er koeksisterende NPM1 mutationer. Således har en patient med lav allelbyrde af FLT3-ITD og samtidig NPM1 mutation en mere favorabel prognose, mens en høj allelbyrde af FLT3-ITD og fravær af NPM1 mutation er associeret med en dårligere prognose. FLT3-hæmmere kan opdeles i type 1 (fx midostaurin og gilteritinib ) og type 2 hæmmere (fx quizartinib ). Type 1 hæmmere er aktive mod både FLT3-ITD og FLT3-TKD, mens type 2 virker mod FLT-ITD. FLT3-hæmmere kan yderligere opdeles i første og anden generations FLT3-hæmmere. Første generations FLT3-hæmmeren midostaurin blev oprindeligt udviklet til at hæmme protein kinase C, men viste sig at også at hæmme en lang række andre kinaser som fx FLT3, c-KIT, VEGFR, and PDGFR. Dermed er første generations FLT3-hæmmere karakteriseret af omfattende hæmning af kinaser og ikke specifik FLT3 hæmning. Det betyder, at virknings- og bivirkningsprofilen er anderledes end de nyere FLT3-hæmmere, som virker mere specifikt på FLT3. I tidlige studier havde midostaurin begrænset effekt som monoterapi. Derfor anvendes det i dag i kombination med kemoterapi ved AML og som vedligeholdelsesbehandling efter kemoterapi. Anden generations FLT3-hæmmere blev specifikt udviklet til hæmning af FLT3 og er karakteriseret ved...)

Flucytosin (systemiske svampeinfektioner) (...ved hjælp af cytosinpermease ind i sensitive celler, herunder en række Candida spp. og Cryptococcus neoformans , mens humane celler kun påvirkes i ringe grad. Intracellulært metaboliseres det til 5-fluoruracil, der i svampe inkorporeres i RNA i stedet for uracil og derved forstyrrer proteinsyntesen. Flucytosin er fungistatisk og ved højere koncentrationer fungicidt. Primær resistens findes hos 2-10 % af påvirkelige svampe, og sekundær resistens udvikles let, hvorfor flucytosin kun bør anvendes som led i kombinationsterapi og efter resistensbestemmelse. Anvendelse bør kun ske på specialafdeling. Flucytosin har god CNS-penetration og er i kombination med amphotericin B (liposomal) første valg ved...)

Vitalfarver (...ved sygdomme som diabetes, tumorer, glaukom, uveitis m.m. Andre anvendelsesområder: Påvisning af fremmedlegemer og epiteldefekter på cornea og conjunctiva. Afstødningsreaktion efter corneatransplantation. Tilpasning og vurdering af hårde kontaktlinser, skadelige dampe eller støv (oftalmologisk arbejdsmedicin, miljøpåvirkning), applanationstonometri i kombination med lokalanalgetika. Overfladeaktivitet i den præcorneale tårefilm (break up time til påvisning af tørt øje). Fluorometri (blod-kammervand, blod-corpus vitreumbarriere, kammervandsflow, tåreflåd). Tårevejspassageundersøgelse. Seidels test til påvisning af corneaperforation. Påvisning af udførselsgangene fra tårekirtlen (ductuli lacrimales) på tilsvarende måde. Lissamingrøn: Anvendes specielt i forbindelse med vurdering af tårefilmens og conjunctivas beskaffenhed. Indgår som en af de vigtige parametre ved...)

Antimetabolitter (...Lunge- og lungehindecancer. Methotrexat : Solide tumorer som brystkræft, blærecancer, hoved-halscancer og choriokarcinom, maligne hæmatologiske sygdomme og som immunosuppressivum....)

Flerfasepræparater (p-piller) (...samtlige hormonale kontraceptiva med deres indholdsstoffer og mængde af hormoner se kombinationspræparater (oversigt) . Flerfasepræparater til kontraception findes som: Tre-fasepr...)

Monofasepræparater (p-piller) (...samtlige hormonale kontraceptiva med deres indholdsstoffer og mængde af hormoner se kombinationspræparater (oversigt) . Monofasepræparater til kontraception findes som: 2. generat...)

Opioider (analgetika) (...nyfødte kan forekomme ved langvarig behandling og forekommer hyppigt ved børn født af opioidafhængige kvinder. Ved anvendelse lige før o...)

Somatropinantagonister (...vedkombinationsbehandling med en somatostatin-analog . Derfor bør levertransaminase kontrolleres regelmæssigt før og under pegvisomantbehandling. Ved...)

Kaliumbesparende diuretika (...i deres virkningsvarighed. Amilorid fås kun i kombination med furosemid eller hydrochlorthiazid, se Kombination...)

Følsomhedsbestemmelse og resistens (antibiotika til systemisk brug) (...ved stoffets mindste hæmmende koncentration (minimal inhibitory concentration, MIC). MIC-værdien er afgørende for, om et antibiotikum kan forventes at have effekt in vivo. Samtidig kræves det, at stoffet kan administreres på en måde, som sikrer, at der på infektionsstedet opnås en koncentration over MIC-værdien. Svaret på resistensbestemmelsen udført af laboratoriet vil være angivet som: S (følsom), I (intermediær) eller R (resistent). Betydningen af disse betegnelser er i Danmark revideret i 2021: Nogle bakterier har en mindre følsom vildtype for visse antibiotika. For at opnå tilstrækkelig effekt kræves høj standarddosis. Disse bakteriers følsomhed besvares i danske mikrobiologiske laboratorier enten som S (følsom) under forudsætning af, at der anvendes høj standard dosis eller som I (intermediær følsom). I begge tilfælde vil anbefalet dosis enten være angivet på prøvesvar, eller prøvesvar vil være forsynet med henvisning til lokal antibiotikatabel. Nogle bakterier kan have en erhvervet lav-resistens , som gør dem nedsat følsomme for et antibiotikum. Disse bakteriers følsomhed besvares i danske mikrobiologiske laboratorier som I (intermediær følsom) og betyder at højere dosering er nødvendig. Nogle bakterier mangler den nødvendige receptor eller har en uigennemtrængelig cellemembran og er naturligt resistente over for visse antibiotika, fx aerobe bakterier over for metronidazol eller anaerobe bakterier over for gentamicin. Ved erhvervet resistens er bakteriens bindingssted for et antibiotikum ændret gennem en mutation i genet for bindingsstedet, eller bakterien har fået overført genetisk materiale, som koder for en ændring i bindingsstedet eller for et enzym, der kan inaktivere et antibiotikum (fx aminoglycosid modificerende enzym eller kan nedbryde et antibiotikum, fx en β-laktamase). Der kan også overføres gener, som koder for ændringer i transporten over cellemembranen. Disse bakteriers følsomhed vil fra laboratoriet været angivet som R (resistent). Bakterien er resistent over for det pågældende lægemiddel, som ikke kan forventes at have effekt selv i høj dosis. Resistensudvikling Antimikrobiel resistens udgør én af de største trusler mod folkesundheden. Det er estimeret, at der i Europa dør 33.000 personer hvert år, som følge af infektioner forårsaget af resistente bakterier. Forekomsten af infektioner med carbapenemase-producerende organismer (CPO) er steget markant over de senere år. Dette gælder også i Europa inkl. Danmark, hvor der er rapporteret om udbrud, både på og imellem danske hospitaler (4617) . Disse bakterier forårsager ofte infektioner, der er meget vanskelige at behandle på grund af få virksomme antibiotika. For at styrke indsatsen imod CPO blev der i 2018 indført CPO-meldepligt, og Sundhedsstyrelsen udgav Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO (4618) . Se også DANMAP . Der er en nøje sammenhæng mellem antibiotikaforbrug og resistensudvikling. Ved indtagelse af et antibiotikum spredes det med blodet til alle dele af kroppen, inkl. sekreter, sved, tårevæske, modermælk, tarmsekret osv. De følsomme bakterier på hud og slimhinder bliver hæmmet i deres vækst eller fjernet, og pladsen vil blive overtaget af bakteriearter eller andre mikroorganismer, fx svampearter, der er enten naturligt resistente eller har erhvervet resistens over for det pågældende stof. Dette kaldes selektion. Når indtagelsen af antibiotika ophører, kan bakteriefloraen returnere til den oprindelige mikrobiota, hvis der stadig forekommer - eller tilføres - følsomme bakterier. Det koster som regel noget for en bakterie at opretholde en resistensegenskab i form af et eller flere resistensgener med produktion af fx enzymer, der ikke har en naturlig funktion for bakterien. Da livet i tarm eller på slimhinder er en kamp for ernæring og overlevelse, vil denne resistens-omkostning hæmme en resistent bakterie i konkurrence med dens følsomme modpart, og de følsomme bakterier vil udkonkurrere de resistente. Dette ses fx ved normalisering af hud-, mundslimhinde- og tarmflora hos patienter uger til nogle måneder efter en antibiotikabehandling. Resistente ESBL-/CPO-bakterier kan dog stadig isoleres selv efter længere tid. I et miljø som det danske, hvor antibiotikaforbruget er relativt lavt, vil der være en dominerende repræsentation af følsomme bakterier. I mange Sydeuropæiske lande, som fx Spanien, Italien og Grækenland, der har et væsentligt højere antibiotikaforbrug sammenlignet med Danmark, vil den almindelige forekomst af følsomme bakterier være sparsom, og mikrobiota vil for det meste bestå af resistente bakterier. Hvis der konstant opretholdes et stort selektionspres med antibiotika og en pool af resistente bakterier, der kan overføre deres resistensegenskaber, vil følsomme bakterier kun overleve ved at erhverve de resistente bakteriers resistensegenskaber. I CPO findes mange forskellige carbapenemaser. I Danmark tilhører langt de fleste carbapenemaser i Enterobacterales oxacillinase (OXA)-48 like enzymer og New Delhi Metallo-β-laktamase (NDM). I P. aeruginosa er carbapenemaser sjældne, men der forekommer metallo-β-laktamaser (Verona Integron-encoded Metallo-β-laktamase (VIM) og NDM). I Acinetobacter baumannii findes der overvejende oxacillinase (OXA-23). Den samme bakterie kan producere flere forskellige carbapenemaser. Behandling af CPO infektioner afhænger af infektionsfokus, bakterieart og carbapenemasetype og er afhængig af den fænotypiske følsomhedsbestemmelse. Ved ikke-alvorlige infektioner med CPO tilhørende Enterobacterales med fokus i urinveje kan infektion ofte behandles med gængse antibiotika som nitrofurantoin, pivmecillinam og trimethoprim. Behandling af alvorlige infektioner med CPO omfatter særlige antibiotika og er en specialistopgave, som varetages i samråd med en klinisk mikrobiologisk speciallæge. Resistensforekomsten hos E. coli og enterokokker i den normale danske befolknings tarmflora følges i DANMAP-overvågningen, hvor der hvert år udkommer en rapport om det sidste år, se DANMAP . Resistensudvikling hos sygdomsfremkaldende bakterier under behandling er relativt sjælden, da behandlingen netop stiler mod at fjerne disse bakterier, før resistens kan forekomme. Ved visse infektioner nedsættes risikoen for resistensudvikling ved anvendelse af kombinationsbehandling fx behandling af tuberkulose og Pseudomonas aeruginosa infektioner. Da nogle resistensegenskaber opstår hurtigt (høj mutationshyppighed) mod visse antibiotika eller disse allerede eksisterer i overførbar form (plasmider) hos udvalgte varianter af visse bakteriearter fremmes selektion af sådanne resistensegenskaber lettere under en antibiotikabehandling. Resistens opstår således nemt under behandling af stafylokokinfektioner, hvor rifampicin eller fusidin anvendes som enkeltstofbehandling. Fluorquinoloner som ciprofloxacin selekterer hurtigere for resistens hos P. aeruginosa og cefalosporiner hos Enterobacterales , der allerede producerer kromosomale β-laktamaser, fx Enterobacter cloacae, Citrobacter freundii, Proteus vulgaris og Serratia marcescens . Hvis resistensgenerne forekommer på overførbare DNA-elementer som plasmider , transposoner e.l., sker overførsel af resistens lettere, hvor der ligger mange bakteriearter sammen, som det er tilfældet på hud, slimhinder eller i tarmen. Det er påvist, at resistente bakterier i fødevarer, fx E. coli med extended spectrum β-laktamaser (ESBL) eller Enterococcus faecium , som er vancomycinresistent (VRE), nemt passerer ventriklen til tarmen og fastholdes eller overfører deres resistens til andre bakterier i tarmens mikrobiota i forbindelse med antibiotikabehandling. Derfor er resistensforholdene hos bakterier fra produktionsdyr i landbruget - og hermed antibiotikaforbruget i landbruget - også vigtige for mennesker. Dette kan også følges i DANMAP-rapporterne. Mange plasmider indeholder resistensgener for flere forskellige antibiotika, hvorved bakterier med disse plasmider vil være multiresistente - samtidig resistens over for flere forskellige antibiotika. Ved såkaldt co-selektion vil disse bakterier kunne selekteres af hver enkelt af de antibiotika, som bakterierne er resistente overfor. Derfor bør det i særlig grad forhindres, at der sker en spredning af sådanne multiresistente bakterier, fx meticillinresistente S. aureus (MRSA), E. coli med ESBL, der spalter de fleste β-laktamantibiotika eller carbapenemase producerende organismer (CPO). Resistensmekanismer β-laktamantibiotika Der er tre resistensmekanismer for β-laktamantibiotika: Enzymatisk nedbrydning af β-laktamringen (β-laktamase) Der er nu påvist mere end 500 forskellige β-laktamaser, og nye dannes i takt med introduktionen af nye β-laktamantibiotika. Generne for disse enzymer kan sidde på kromosomet eller på plasmider, og en bakterie kan bære generne for flere enzymer samtidig. β-laktamaser findes hos de gramnegative bakterier i det periplasmatiske rum, hvor de forhindrer β-laktamantibiotika i at nå frem til de penicillinbindende proteiner ved cellemembranen. Hos grampositive bakterier som stafylokokker udskilles β-laktamaser til det omkringliggende miljø, hvor det kan ødelægge β-laktamantibiotika. Det er en af forklaringerne på, at penicillinbehandling af gruppe A-streptokoktonsillitis kan svigte: Den patogene bakterie er ikke resistent, men penicillinet ødelægges af andre bakterier i infektionsområdet. β-laktamaser kan være inducerbare, dvs. de dannes først, når bakterien møder β-laktamantibiotika, fx hos Enterobacter spp., Serratia spp., Proteus vulgaris og Morganella spp. Ikke sjældent sker der mutationer i styringen af repressorgenet, så der opstår en konstant højproducerende derepresseret stamme, som er meget resistent over for de fleste cefalosporiner. I de senere år er der set en alarmerende stigning i Extended Spectrum β-laktamase (ESBL) producerende enterobakterier, som ud over de almindelige penicilliner og cefalosporiner også ødelægger de bredspektrede cefalosporiner (cefotaxim, ceftriaxon og ceftazidim). De findes hyppigst i E. coli og Klebsiella pneumoniae og forekommer høj-endemisk på sygehuse i Sydeuropa. I Danmark ses også en betydelig forekomst. Blandt E. coli fra blod var forekomsten af ESBL 6 % i 2023. Det er i særlig grad cefalosporiner som cefuroxim, cefotaxim, ceftazidim og ceftriaxon, der selekterer for ESBL. De fleste ESBL-stammer er in vitro følsomme for mecillinam. Tigecyklin kan muligvis anvendes til behandling af infektioner med ESBL-stammer. ESBL-stammer er følsomme for carbapenemer, men et øget forbrug af disse antibiotika selekterer for carbapenemase producerende organismer (CPO). Carbapenemase enzymer (NDM, KPC, VIM, MBL, OXA) spalter carbapenem og forekom tidligere primært i E. coli og Klebsiella pneumoniae (NDM-1 og KPC), Pseudomonas aeruginosa (MBL og VIM) og Acinetobacter baumanii (OXA) påvistes tidligere meget sjældent i Danmark. Da generne for disse enzymer er beliggende på mobile genelementer (plasmider) ses nu spredning til andre enterobakterier, og samtidigt er nye enzymtyper kommet til. Aktuelt registreres en meget bekymrende stigning af CPO i Danmark. I 2020 er den første panresistente (resistent for alle antibiotika) stamme påvist i Danmark. Se DANMAP . Derfor bør disse bredspektrede β-laktamantibiotika (carbapenemer) bruges med største tilbageholdenhed. Ændring i de penicillinbindende proteiner (PBP) β-laktamantibiotika binder til forskellige enzymer i cellemembranen, de såkaldte penicillinbindende proteiner, der har forskellige funktioner omkring cellevægsdannelsen. Mutationer i generne for PBP'er kan ændre bindingsaffiniteten af β-laktamantibiotika, uden at enzymernes funktion ændres - og derved føre til resistens. Denne resistenstype er den vigtigste årsag til β-laktamresistens hos pneumokokker, enterokokker, meticillinresistente S. aureus (MRSA), og i nogen grad hos H. influenzae . Ændring i efflux- eller transportmekanismer i cellemembranen Specielt hos P. aeruginosa forekommer hyppigt ændring i transportmekanismer, der også berører β-laktamantibiotika. Dette kan medføre resistens over for næsten alle antibiotikagrupper. Resistensudvikling i udvalgte bakterier Pneumokokker Pneumokokker med MIC > 0,06 mikrogram/ml har nedsat følsomhed for penicillin forårsaget af ændringer i de penicillinbindende proteiner. Nedsat følsomhed over for penicillin ses hos ca. 5 % af pneumokokker i Danmark og er meget hyppig i fx Spanien og Asien. Andre infektioner end meningitis kan fortsat behandles med benzylpenicillin i højere dosering: Ved MIC benzylpenicillin 0,12-0,5 mikrogram/ml bør benzylpenicillin doseres 2 mill. IE x 4, ved MIC 1 mikrogram/ml, 4 mill. IE x 4 eller 2 mill. IE x 6, og ved MIC 2 mikrogram/ml bør doseringen være 4 mill. IE x 6. Stammer med MIC > 2 mikrogram/ml må betragtes som penicillinresistente. Disse pneumokokker har også nedsat følsomhed over for cefalosporiner, og højresistente stammer for ceftriaxon er registreret, men er meget sjældne. Penicillinresistente pneumokokker har nedsat følsomhed for carbapenemer. Der er imidlertid set resistensudvikling som følge af nedsat permeabilitet gennem bakteriernes cellevæg. En sådan resistens vil formentlig omfatte alle β-laktamer. Pneumokokstammer med MIC > 2 mikrogram/ml kan behandles med vancomycin, teicoplanin, linezolid og moxifloxacin. β-laktamresistente pneumokokker er hyppige i Sydeuropa og Asien, men ses sjældent i Danmark ( 128 mg/l, og derfor ses der ikke synergisme med penicillin, fx ved behandling af endocarditis foråsaget af sådanne stammer. Resistensmekanismer tetracycliner De mest udbredte resistensmekanismer for tetracycliner omfatter transportmekanismer i cellemembranen, dvs. mekanismer, der enten forhindrer stoffet i at komme ind i cellen eller pumper stoffet ud af bakteriecellen kort efter diffusion ind i cellen. Tetracyclinresistens-gener er udbredt i mange bakteriearter pga. omfattende brug af disse antibiotika til mennesker, i landbruget og i industriel fiskeproduktion. Generne sidder oftest på plasmider og overføres let mellem stammer og arter. Da der ofte forekommer andre resistensgener på samme plasmider, er der også en høj grad af co-selektion af andre resistensegenskaber ved anvendelse af tetracyclin. Tetracyclinresistens forekommer hos omkring 20 % af danske E. coli fra mennesker og hos flere E. coli fra produktionsdyr. Tetracyclinresistens er almindelig (30-40 %) hos danske S. pyogenes samt udbredt i S. pneumoniae , specielt de penicillinresistente. Resistensmekanismer fluorquinoloner En enkelt mutation i gyrasegenet er tilstrækkelig til at ændre bindingen af et fluorquinolon. Herved reduceres aktiviteten, som fører til en stigning i MIC. Flere mutationer i gyrasegenet medfører yderligere stigning i MIC. Selv en lille stigning i MIC kan skjule et væsentligt fald i fluorquinoloners drabseffekt, så behandlingen svigter. Quinolonresistens hos E. coli i Danmark er de seneste år steget til over 10 %, højest hos isolater fra hospitalsindlagte. Gyrasegenmutation er kromosomal og kan ikke overføres til andre bakterier. Den anden hyppige resistensmekanisme er ændring i effluxmekanismer med udpumpning af fluorquinolon, før det når frem til gyrasen. Disse effluxpumper kan optræde samtidigt med mutationer - evt. som første trin i resistensudvikling - og er set i næsten alle bakterier. Ligesom mutationerne er denne mekanisme kromosomal og ikke overførbar. En tredje resistensmekanisme skyldes qnr -genet og er i modsætning til de to øvrige mekanismer overførbar via plasmider. Generne qnrA , -B, -C, -D eller -S koder for proteiner, der beskytter gyrasen mod binding til fluorquinolonet. Det er nu rapporteret fra både Amerika, Asien og Europa og er set i først Klebsiella spp. og derefter i E. coli og Salmonella spp. Senest er det påvist, at et af de aminoglykosidmodificerende enzymer, aac(6)-lb-cr kan inaktivere fluorquinoloner, som dermed mister aktiviteten, når de er kommet ind i bakteriecellen. Resistensmekanismer vancomycin Vancomycin hæmmer de sidste trin af peptidoglycan-biosyntesen, og dermed forhindres cellevægsdannelsen. I slutningen af 1980'erne rapporteredes for første gang vancomycin-højresistente Enterococcus faecium (VRE) fra England og Frankrig. Mens det oftest forekommer i enterokokker, er vanA -induceret vancomycinresistens i S. aureus endnu kun sporadisk fundet i USA. Vancomycinresistens var i Europa tæt forbundet med brugen af en vækstfremmer, avoparcin, der viste sig at selektere for vancomycinresistente enterokokker i produktionsdyr, hvorefter de overførtes til mennesker via kødvarer. Efter forbud mod vækstfremmere i Europa faldt frekvensen af VRE væsentligt, men i de senere år er registreret en ny bekymrende stigning i vancomycinresistens E. faecium (både af vanA og vanB -typen) i Danmark, især hos patienter som har været i forudgående bredspektret antibiotika behandling. I 2023 var således 12 % af E. faecium vancomycin resistente, hvilket er betydelig højere end i andre nordiske lande. Der er endvidere nu også i Danmark påvist vancomycin-variable enterokokker (VVE), som er karakteriseret ved at være fænotypisk vancomycin-følsomme E. faecium , men som indeholder vanA -genkomplekset. Det er vist, at ved behandling med vancomycin kan disse stammer konvertere til VRE. VVE lader sig kun påvise med molekylærbiologiske metoder og er derfor underdiagnostiseret, se DANMAP . Resistensmekanismer lipopeptider Daptomycinresistens er rapporteret som årsag til behandlingssvigt ved...)

Hæmmere af kolesterolabsorption (...ved fortsatte symptomer, må anden årsag overvejes, og patienten henvises til ultralydsskanning og evt. gastromedicinsk vurdering. Hvis CK > 4 x ULN, påbegyndes behandlingen normalt ikke. CK kontrolleres ved myalgi. Ved...)

Midler mod profunde og systemiske mykoser (systemiske svampeinfektioner) (...Ved mistanke om systemisk gærsvampeinfektion og derfor inden svampens art og følsomhed kendes, anvendes: Et echinocandin (anidulafungin eller caspofungin*) Alternativt kan liposomalt amphotericin B anvendes. Echinocandin fortsættes ved dokumenteret invasiv candidiasis, og der kan ved klinisk stabilitet efter ca. 5 dage om muligt skiftes til fluconazol efter artsbestemmelse og resistensundersøgelse. * Micafungin er ikke nævnt primært, idet EMA anbefaler, at micafungin kun anvendes, hvis andre antimykotika ikke er hensigtsmæssige. Det skyldes, at micafungin har vist sig at øge risikoen for udvikling af levertumor hos rotter, som er langtidsbehandlet med højdosis micafungin. Ved mistanke om invasiv aspergillose anvendes primært voriconazol (608) , posaconazol eller isavuconazol, mens liposomalt amphotericin B bruges ved subterapeutisk voriconazol serumkoncentration, intolerans eller refraktær infektion. Ved resistens bør som hovedregel skiftes stofklasse. Når mikrobiologisk diagnose er stillet Så kan svampebehandling justeres som vist i tabel 2 og 3. Andre invasive svampeinfektioner Liposomal amphotericin B (hvor Ambisome® har vist bedst penetration og effekt) i kombination med flucytosin er førstevalg ved cerebral kryptokokkose. Præparatvalg for de endemiske mykoser og mucormycose fremgår af tabel 3. Der er vigtige forskelle på de enkelte arters følsomhed, og derfor er artsidentifikation og resistensbestemmelse afgørende. Ved fusariose (1923) anvendes voriconazol, amphotericin B eller posaconazol. Ved scedosporiose anvendes voriconazol eller amphotericin B og ofte i kombination med terbinafin. Itraconazol anvendes også til behandling af histoplasmose, blastomykose og talaromycosis. Tabel 2. Hyppige systemiske mykoser: Præparatvalg efter speciesidentifikation Antimykotikum Candida Cryptococcus Aspergillus C. albicans C. glabrata C. krusei C. parapsilosis C. neoformans C. gatti A. fumigatus A. terreus Liposomal Amphotericin B 1 1 1 1 1 (Ambisome® bedst penetration til CNS) 2 - Amphotericin B deoxycholate**** 2 2 2 2 2 2 - Fluconazol 1 - - 1 1 (konsoliderende behandling) - - Itraconazol - - - - 2 (CNS: -) 2 2 Voriconazol 2* 3 3 2* 2 1 1 Posaconazol 2* 3 3 2* 2 2 2 Isavuconazol ¤ ¤ ¤ ¤ ¤ 2 1 Anidulafungin 1 1 1 1 - & & Caspofungin 1 1 1 2 - 3 3 Micafungin** 2 2 2 1 - & & Flucytocin**** 1*** 1*** - 1*** 1*** - - 1: anbefalet stof 2: sekundært præparat 3: i særlige tilfælde -: uegnet ¤: Isavuconazol: Kun kliniske data for aspergillus/mucormycosis, men har formodentlig generelt samme aktivitet som voriconazol. Hvor der i tabellen er angivet 1 ved flere antimykotika, er disse behandlingsmæssigt ligeværdige, og valget skal derfor foretages ud fra stoffernes forskellige farmakologiske, bivirkningsmæssige og økonomiske karakteristika (se evt. Tabel 1). * Bør reserveres til fluconazolresistente infektioner. ** EMA anbefaler, at micafungin kun anvendes, hvis andre antimykotika ikke er hensigtsmæssige. *** Anvendes ikke som monoterapi, da monoterapi hyppigt giver anledning til udvikling af flucytosinresistens. Synergistisk med amphotericin B. & Kun caspofungin har indikation til behandling af aspergillus. De 2 andre echinocandiner er ikke undersøgt herfor i kliniske studier. Primært indiceret ved cerebral kryptokokkose og alvorlige candidainfektioner, hvor penetration kan være problematisk. **** Ikke markedsført, men kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Tabel 3. Sjældne systemiske mykoser - Behandlingsvalg Antimykotikum Amphotericin B δ Fluconazol Itraconazol Voriconazol Posaconazol Isavuconazol Histoplasma 1* - 1 2 2 2 Blastomyces 1* 2 1 ** ** ? Coccidioides 1* 1 2 2 2 ? Talaromyces marneffei 1* - 1 ? ? ? Mucormycetes 1* - - - 2 1-2a Fusarium a 1* a - - 1* a 2** 2 δ Liposomal form af amphotericin B bør foretrækkes a Følsomhed varierer for forskellige species * Førstevalgspræparat ved alvorlige/livstruende infektioner (evt. i komb med methylprednisolon ved...)

Midler mod dystoni (...responsiv dystoni. Ved fokale dystonier er førstevalgspræparatet injektion af botulinum toxin Type A. Udfra de kliniske karakteristika ved de forskellige for...)

Sympatomimetika (adrenergika) (...ved valg af præparat, primært bør fokusere på, om patienten kan håndtere inhalatoren og undgå alt for mange forskellige devices hos samme patient. For de langtidsvirkendes sympatomimetikas vedkommende er der ingen forskel mellem salmeterol eller formoterol, når det gælder vedligeholdelsesbehandling af KOL og astma. Da formoterol har hurtigtindsættende effekt, kan stoffet også anvendes som p.n.-behandling ved astma i kombination med ICS. Salmeterol er ikke egnet til p.n.-behandling. Indacaterol og olodaterol anvendes kun til KOL, og da virkningsvarigheden er over 24 timer, administreres stofferne kun én gang dgl. Sammenligning mellem indacaterol og tiotropium (langstidvirekende antikolinergicum (LAMA)) over 3 måneder, hos patienter med moderat og svær KOL, viste samme effekt på lungefunktionen, men en lidt bedre effekt af indacaterol på åndenød (1753) . Sammenligning af de 2 lægemidler med fokus på forebyggelse af eksacerbationer, viste en lidt bedre effekt af tiotropium (2191) . Ved...)

Antimykotika til systemisk brug (svampeinfektioner i huden) (...ved dermatofyt-infektioner , og fluconazol eller itraconazol ved infektioner med Candida spp. og ved Malassezia- relaterede hudlidelser. Grundet potentiel risiko for resistensudvikling bør man generelt være tilbageholdende med anvendelse af systemiske svampemidler, hvis der er mulighed for at behandle med imidazoler eller allylamin topikalt. Det gælder fx anvendelse af fluconazol og itraconazol ved oral- og vulvo-vaginal candiasis. Særlige problemstillinger kan forekomme ved: 1) Dermatofytosis (tinea) capitis Terbinafin er førstevalgspræparat ved tinea capitis forårsaget af Trichophyton sp. , mens Microsporum sp. ofte udviser terapiresistens over for terbinafin, primært bør behandles med griseofulvin (10-20 mg/kg i 4-12 uger) (1800) . Griseofulvin er afregistreret, men kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek, eller man kan alternativt henvise til en dermatolog /dermatologisk klinik, som har udleveringstilladelse. Fluconazol kan også anvendes ved dermatofytosis capitis, men er ikke så effektivt over for dermatofytter som terbinafin. Også her er behandlingstiden ofte > 8 uger. Der gives 8 mg/kg ugentligt (790) (2021) (2025) (2699) . Fluconazol er ikke registreret til behandling af børn på denne indikation i Danmark. Ved infektion med Trichophyton spp. er terbinafin sikkert og effektivt. Det drejer sig især om infektioner med T. violaceum og T. tonsurans , som er importerede arter og udgjorde ca. 35 % af hårbundsinfektionerne i 2003 (1801) . Ligesom M. audouinii - en ligeledes importeret art - er disse svampe, i modsætning til M. canis, antropofile og giver dermed risiko for småepidemier i børneinstitutioner. For at undgå smitte anbefales det derfor at kombinere den systemiske behandling med lokale midler som terbinafincreme til læsionen og shampoo indeholdende ketoconazol til 2-3 gange ugentlig hårvask 6180 - Tinea capitis asymptomatic carriers: what is the evidence behind treatment? . 2) Onykomykose Høj alder, diabetes, kredsløbsforstyrrelser i benene disponerer. Mænd rammes hyppigere end kvinder. Onykomykose skyldes hyppigst dermatofytter ( Trichophyton rubrum), mens 5-10 % skyldes gær- eller andre skimmelsvampe . Dermatofytosis (tinea) ungvium Både terbinafin og itraconazol er effektive ved dermatofytinfektioner, førstnævnte bedst som kontinuerlig behandling i 3-4 måneder, sidstnævnte kan anvendes kontinuerligt til behandling i 3-4 måneder eller pulsbehandling i 1 uge med 3 ugers interval 3-4 gange. Helbredelsesprocenten, dvs. fuldstændig klinisk og mykologisk opheling efter 5 år, ligger på 25 % og 40 % for henholdsvis itraconazol og terbinafin (4430) . Dette taler for terbinafin som førstevalg ved dermatofyt infektion. Et større antal bedres betydeligt dvs. med perifere restforandringer, mens ca. 20 % ikke responderer. Manglende effekt kan skyldes ingen eller beskeden nyvækst af negl (på grund af alder) eller dermatofytom (uigennemtrængelige områder med tæt mycelievækst). Kombination med lokale midler, fodterapi og fjernelse af mykotisk neglevæv med keratolytisk salve under okklusion eller kirurgisk er tilrådeligt. Dette kan også anbefales til resterende forandringer efter systemisk behandling (4879) . Candidosis ungvium Ved onykomykose, der skyldes gærsvampe, anvendes itraconazol eller fluconazol. Ved fingernegle involvering tilrådes udtørring og anvendelse af handsker ved udsættelse for fugt. Non-dermatofyt skimmelsvampe i negle optræder oftest som saprofytter i en beskadiget negl, hvorfor behandling ikke er indiceret. Ved skimmelinfektion med Aspergillus spp./Fusarium spp., hvor den mykologiske diagnose er bekræftet ved...)

GLP-1-receptor agonister og kombinationer (diabetes)

Glukokortikoid i kombination med langtidsvirkende β2-agonist (ICS/LABA)

Glukokortikoid i kombination med langtidsvirkende β2-agonist og langtidsvirkende antikolinergika (ICS/LABA/LAMA)

Glukokortikoider og antibiotika i kombination (øjenmidler)

Glukokortikoider og antiinfektiva i kombination (dermatologi)

Hæmostatika til lokal brug (...ved kirurgi. Hæmostatika til lokalt brug fungerer enten som en mekanisk barriere for blødning og skaber en fysisk matrix for clotting eller er biologisk aktive produkter som katalyserer koagulationen og kombinationer heraf samt syntetiske vævsforseglere. Til vævsforsegling kan et absorberbart to-komponentpræparat anvendes. Præparatet består dels af en koncentreret plasmafraktion fra humant blod, der indeholder fibrinogen eventuelt tilsat aprotinin som fibrinolysehæmmer, dels trombinopløsning tilsat calciumsalt. Vævsforseglere består af biologiske komponenter og nedbrydes og fjernes fuldstændigt ved fibrinolyse og fagocytose. Nedbrydningshastigheden afhænger af fibrinolyse- og fagocytoseaktiviteten i applikationsområdet samt mængden af den anvendte aprotinin. Det påførte lag af vævsklæber må ikke være for tykt, da det hæmmer sårhelingsprocessen. Alternativt kan hæmostase fremmes ved...)

β-laktamantibiotika (...Vedrørende virkemåde og resistensforhold henvises til Antibiotika virkemåde og resistens . β-laktamerne bindes til transpeptidaser, som også kaldes penicillinbindende proteiner (PBP), der er vigtige for dannelsen af bakteriernes cellevæg. β-laktamerne adskiller sig ved deres varierende evne til at trænge gennem den ydre lipoproteinholdige cellevæg (outer envelope), som de gramnegative bakterier er omgivet af, samt ved deres varierende følsomhed over for β-laktamaser, dvs. bakterielle enzymer, der bryder amidbindingen i β-laktamringen. Anvendelsen af bredspektrede β-laktamer, dvs. antibiotika, der virker på mange grampositive og -negative bakterier, fx meropenem og cefuroxim / ceftriaxon / cefotaxim , har medført betydelige problemer i form af selektion af bakterier med omfattende multiresistens mod β-laktamer, fx extended spectrum β-laktamases (ESBL). Derfor må der advares mod udbredt brug af disse midler. De bør kun anvendes, hvor de mere smalspektrede midler er uvirksomme. Penicilliner kombineret med β-laktamasehæmmere (amoxicillin i kombination med clavulansyre, piperacillin i kombination med tazobactam, ceftazidim i kombination med avibactam og ceftolozan i kombination med tazobactam) har ligeledes bredt virkningsspektrum. Der er de senere år registreret en kraftig stigning i forbrug af amoxicillin i kombination med clavulansyre og af piperacillin i kombination med tazobactam. Deres anvendelse bør begrænses ved...)

Midler til behandling af gener ved menopausen (...kombination med gestagen (kvinder med uterus). Valg af præparat og administrationsform afhænger af præferencer og pris. Rygere kan have fordel af transdermal administration, hvor førstepassage-effekten i leveren undgås. For yderligere information om plastre, se: Transdermale østrogener eller depotplastre (monofase) . Med hensyn til påvirkning af brystvævet er østrogen i kombination med sekventiel gestagen eller lokal gestagen ( hormonspiral ) at foretrække frem for kontinuerligt kombineret gestagen. Som alternativ til østrogen og østrogen/gestagen kombination...)

Indapamid (...ved utilstrækkelig effekt uden bivirkninger. Generelt bør man være ekstra forsigtig ved optitrering af diuretika hos ældre, skrøbelige medborgere/patienter, idet de lettere får elektrolytforstyrrelser eller kan blive dehydrerede med svimmelhed og træthed til følge. Dette gælder særligt ved brug af loop-diuretika eller vedkombination...)

Loop-diuretika (...ved utilstrækkelig effekt uden bivirkninger. Generelt bør man være ekstra forsigtig ved optitrering af diuretika hos ældre, skrøbelige medborgere/patienter, idet de lettere får elektrolytforstyrrelser eller kan blive dehydrerede med svimmelhed og træthed til følge. Dette gælder særligt ved brug af loop-diuretika eller vedkombination...)

Clindamycin (antibiotika til systemisk brug) (...vedindikationerne for clindamycin er: alvorlige infektioner forårsaget af Staphylococcus aureus og koagulase-negative stafylokokker , som er resistente over for penicilliner og cefalosporiner til penicillinallergikere især ved osteomyelitis og også sepsis, pneumoni, lungeabsces, pleuraempyem, sårinfektion, furunkulose og mastitis. Anvendes også som alternativ til et makrolid til behandling af tonsillitis og peritonsillær absces hos patienter, som er allergiske over for penicillin. Clindamycin kan anvendes til behandling af recidiverende tonsillitis forårsaget af β-hæmolytiske streptokokker. Anvendes desuden som endocarditisprofylakse i forbindelse med tandekstraktioner hos patienter, som er allergiske over for penicillin. Ved nekrotiserende myositis/fasciitis, forårsaget af β-hæmolytiske streptokokker er der i dyreforsøg beskrevet effekt af at kombinere penicillin med clindamycin. Det menes, at effekten skyldes en nedsat toksinproduktion hos bakterierne på grund af clindamycins hæmning af proteinsyntesen; men der foreligger ikke kontrollerede kliniske undersøgelser, som kan bekræfte dette. Anvendes også ved infektioner, hvor anaerobe bakterier spiller en stor rolle, fx peritonitis, subfrenisk absces, periappendikulær absces, postoperative eller posttraumatiske sårinfektioner, Fourniers gangræn og puerperal sepsis. Anvendelsen bør i disse tilfælde ske i kombination med antibiotika med virkning på gramnegative stave. Lokalt ved acne vulgaris. I form af vaginalcreme kan det anvendes ved...)

Andre NSAID (...vedpine, smerter i bevægeapparatet og menstruationssmerter. NSAID kan have god effekt ved inflammatoriske tilstande, hvor der ofte foreligger en bevægelsesudløst accentuering af smerterne. NSAID har sammenlignet med paracetamol formentlig en bedre analgetisk effekt ved reumatoid artritis. Ved degenerative smertetilstande som knæ- og hofteartrose med relativt beskeden inflammatorisk komponent anbefales sædvanligvis som førstevalg paracetamol, da den analgetiske effekt er sammenlignelig med NSAID, og da paracetamol har en betydeligt lavere bivirkningsincidens. NSAID udnyttes også i kombinationsbehandling med paracetamol, opioider og adjuverende analgetika ved behandling af postoperative smerter, posttraumatiske smerter og kroniske cancersmerter. Topikal applikation af NSAID ved...)

Hydralazin (hjerteinsufficiens) (...rende effekt. Hydralazin i kombination med isosorbiddinitrat har en dokumenteret effekt ved...)

Hydroxyzin (...rg virkning. Opmærksomhed på risikoen for øget antikolinerg belastning vedkombination...)

Humane immunglobuliner til i.v. brug (...dikulitis) Ved Kawasakis sygdom i kombination med acetylsalicylsyre Profylaktisk til præmature børn med fødselsvægt under 1.500 g Profylaktisk ved allogen kn...)

Hypnotika (...vedkombination med alkohol. Hos nogle udløses paradokse reaktioner med uro og aggression, hos ældre patienter kan tilstanden kompliceres med konfusion. Sovemidler svækker de kognitive funktioner med nedsat koncentrationsevne, forlænget reaktionstid, dårlig hukommelse og hurtig udtrætning. Disse bivirkninger kan ses selv ved sædvanlige terapeutiske koncentrationer. Døgnrytmeændring kan forekomme. Rebound insomnia, dvs. søvnløshed efter anvendelse af hypnotika over en kortere eller længere periode, er en væsentlig årsag til, at mange har svært ved at ophøre med hypnotika, når en sådan behandling først er startet. Det kan dog være svært at afgøre, hvad der er rebound effekt (abstinens), og hvad der skyldes de grundlæggende søvnproblemer, der også var til stede før behandlingen. Rebound-fænomener kan forebygges ved langsom aftrapning af behandlingen. Søvnapnø kan blive stærkt forværret ved brug af sovemidler og muligvis medføre faretruende nedsættelse af blodets iltmætning. Af allergiske reaktioner ses hyppigst urticaria. Præparater med beslægtet kemisk struktur viser krydsallergi. Melatonin frembyder ikke denne risiko. Afhængighed og seponering Afhængighed kan føre til kronisk overdosering, karakteriseret ved talebesvær, ataksi, nystagmus, hukommelsessvækkelse, psykisk affladning og konfusion. Ved...)

Oversigt over mikroorganismer (...vedsageligt potentielt sygdomsfremkaldende bakterier. Nedenfor er disse, suppleret med enkelte andre relevante mikroorganismer, omtalt kort. Se Alfabetisk beskrivelse af de enkelte mikroorganismer efter tabel 2. I gennemgangen er der redegjort for forekomst og infektioner, som mikroorganismerne giver anledning til. Omtalen er ikke en lærebog i klinisk mikrobiologi, men en kort gennemgang. Navngivning af bakterier Generiske bakterienavne skrives med kursiv. Genus (slægtsnavnet) skrives med stort begyndelsesbogstav og må forkortes. Species (artsnavnet) skrives med småt og må aldrig forkortes. Staphylococcus species omfatter derfor alle stafylokokker, og Staphylococcus aureus , eventuelt forkortet til S. aureus , er én af dem. Bakteriers form, lejring og gramfarvning Tabel 1. Opdeling af bakterierne i forhold til form, lejring og gramfarvning Mikroskopisk udseende gramfarvning Eksempler på generiske navne Diplokokker Grampositive Streptococcus pneumoniae Gramnegative Moraxella catarrhalis Neisseria gonorrhoeae Neisseria meningitidis Kokker i kæde Grampositive α-hæmolytiske streptokokker/ non-hæmolytiske streptokokker (viridans streptokokker): Streptokokker af anginosusgruppen Streptokokker af mitisgruppen Streptokokker af bovisgruppen Streptokokker af mutansgruppen Streptokokker af salivariusgruppen β-hæmolytiske streptokokker: Gruppe A-streptokokker - Streptococcus pyogenes Gruppe B-streptokokker - Streptococcus agalactiae Gruppe C og G streptokokker - Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis Enterokokker: Enterococcus faecalis Enterococcus faecium Anaerobe kokker: Peptostreptococcus species Kokker i hobe Grampositive Staphylococcus aureus Staphylococcus epidermidis Staphylococcus saprophyticus Stave Grampositive Bacillus anthracis Bacillus cereus Clostridium botulinum Clostridi oides (tidligere Clostridium ) difficile Clostridium perfringens Clostridium tetani Listeria monocytogenes Gramnegative Enterobacterales: Citrobacter species Enterobacter cloacae Escherichia coli Klebsiella species Morganella morganii Proteus mirabilis Proteus vulgaris Providencia species Salmonella Paratyphi Salmonella Typhi Serratia marcescens Shigella species Yersinia enterocolitica Andre gramnegative stave: Acinetobacter calcoaceticus Aeromonas species Bordetella pertussis Brucella species Campylobacter jejuni Capnocytophaga canimorsus Coxiella burnetii Gardnerella vaginalis Haemophilus influenzae Helicobacter pylori Legionella pneumophila Pasteurella multocida Pseudomonas aeruginosa Stenotrophomonas maltophilia Vibrio cholerae Anaerobe: Bacteroides fragilis Fusobacterium species Prevotella species Stave kølleformede Grampositive Corynebacterium diphtheriae Cutibacterium acnes Stave forgrenede Grampositive Actinomyces species Nocardia species Ikke gramfarvebare bakterier Borrelia burgdorferi Chlamydia pneumoniae Chlamydia psittaci Chlamydia trachomatis Leptospira species Mycobacterium avium/intracellulare Mycobacterium kansasii Mycobacterium leprae Mycobacterium tuberculosis Mycoplasma pneumoniae Rickettsia species Treponema pallidum Andre mikroorganismer Pneumocystis jiroveci (svamp) Trichomonas vaginalis (protozo) Candida species Aspergillus species Fusarium species Hyppigt anvendte forkortelser Tabel 2. Hyppigt anvendte forkortelser Forkortelse Forklaring ESBL-producerende bakterie Extended-Spectrum-β-lactamase-producerende stammer af især E. coli og K. pneumoniae , der er resistente over for cefalosporiner og mange typer af penicilliner. Resistensgener er overførbare. Carbapenemase producerende organismer (CPO) Stammer af især enterobakterier , der udover at være resistente mod cefalosporiner og penicilliner også er resistente over for carbapenemer. Resistensmekanisme er produktion af β-laktamase. Resistensgener, som koder for disse enzymer, er overførbare. MRSA Meticillin-resistente stammer af Staphylococcus aureus , der er resistente over for næsten alle penicilliner, cefalosporiner og carbapenemer, og som ofte også er resistente over for andre antibiotika som quinoloner og makrolider. VRE Vancomycinresistente stammer af enterokokker, hyppigst E. faecium , som også er resistent over for andre antibiotika som penicilliner og cefalosporiner. Alfabetisk beskrivelse af de enkelte mikroorganismer Acinetobacter calcoaceticus Findes mange steder i naturen i fugtige miljøer. Kan findes på hud og slimhinder, optræder ofte som kontaminant i mikrobiologiske prøver, men kan forårsage nosokomielle infektioner. Actinomyces species Findes normalt i mundhulen og i vagina. Kan give aktinomykose ofte med udgangspunkt i mundhulen eller i forbindelse med en spiral i uterus. Medfører ofte fistulering. Ved behandling er det nødvendigt at fjerne evt. fremmedlegeme (fx spiral) eller foretage kirurgisk drænage/fjernelse af en absces eller lukning af fistel, og det kan være nødvendigt at give antibiotika langvarigt. Aeromonas species Findes i fersk- eller brakvand, typisk i tropiske og subtropiske egne. Kan give akut gastroenteritis og sårinfektioner. Aspergillus species Skimmelsvampe, der kan give systemisk infektion, oftest hos immunsupprimerede patienter Hyppigst er A. fumigatus . Akut invasiv pulmonal aspergillose er hyppigste manifestation og ses især hos patienter med hæmatologisk sygdom og/eller efter transplantation samt ved kronisk obstruktiv lungesygdom. Aspergillom ses især hos patienter med tuberkulose, bronkiektasi eller sarkoidose. Kan give allergisk bronkopulmonal aspergillose (ABPA) hos personer med atopiske lidelser og patienter med cystisk fibrose (CF). Bacillus anthracis Giver miltbrand. Er toksinproducerende og sporedannende. En af de bakterier, som har været anvendt til biologisk krigsførelse og bioterrorisme. Bacillus cereus Ses som årsag til fødemiddelforgiftninger pga. produktion af et enterotoksin. Bacteroides fragilis Er den hyppigste årsag til alvorlige infektioner med anaerobe bakterier. Findes normalt i tarmfloraen i colon og ses derfor som årsag til infektioner, der udgår herfra. Bordetella pertussis Giver kighoste. Bakterien findes kun hos mennesker. Vaccination mod kighoste som led i børnevaccinationsprogrammet sker med pertussistoksoid i 3., 5. og 12. levemåned og revaccination 5. leveår. Behandles normalt ikke, men antibiotisk behandling med et makrolid kan benyttes til at forhindre smittespredning til nyfødte eller til små børn, som endnu ikke er fuldt vaccinerede. Borrelia burgdorferi En spirokæt, som overføres via skovflåten. Giver borreliose, hvoraf der er flere stadier - det mest almindelige er det tidlige stadium, erythema migrans, sjældnere ses 2. stadie med bl.a. neuroborreliosis, carditis eller artritis. Brucella species , Brucella abortus og Brucella melitensis Giver henholdsvis kalvekastningsfeber og maltafeber (springfeber). Findes ikke endemisk i Danmark, men udbredt i Middelhavsområdet. Indtages oftest med ikke-pasteuriserede mælkeprodukter, fx gedeost. Har forårsaget infektioner, oftest bakteriæmi og artritis eller osteomyelitis, hos personalet på klinisk mikrobiologiske afdelinger, også i Danmark. Campylobacter jejuni og coli Findes normalt hos fjerkræ. Aktuelt den hyppigste bakterielle årsag til gastroenteritis blandt zoonoser på verdens plan og i Danmark. C. jejuni infektion skyldes oftest indtagelse af utilstrækkeligt varmebehandlet kyllingekød eller kontaminering af andre fødevarer grundet dårlig køkken hygiejne. C. coli infektioner er sjældnere, hvor smittekilde oftest er svinekød. Sygdommen er sædvanligvis relativ godartet og selvlimiterende, og der behandles derfor normalt ikke med antibiotika. Candida species Gærsvampe omfatter flere humanpatogene species. Systemisk infektion ses hos immunsupprimerede personer med neutropeni. Kateterrelaterede infektioner og infektioner udgående fra mave-tarm-kanalen ses også hos ikke-immunsupprimerede personer ved abdominal kirurgi og bred antibakteriel behandling. Hos immunkompetente også årsag til vaginitis. Hyppigste art er C. albicans. Visse Candida arter (fx C. krusei , C. glabrata ) er resistente over for flere svampemidler og ses især hos patienter på intensiv afdeling, intensive patienter og hos immunsupprimerede patienter i langvarig antibiotika- og svampebehandling. Fungæmi med Candida arter kan kompliceres med endophthalmitis, hvorfor kontrol ved øjenlæge er nødvendig. Capnocytophaga canimorsus Er kendt som hundebidsbakterien. Forekommer sjældnere efter kattebid. Kan især hos personer med svækket immunforsvar (alkoholikere og efter splenektomi) give septisk shock med høj mortalitet. Chlamydia pneumoniae Giver luftvejsinfektion og undertiden egentlig pneumoni. Hyppigst hos børn. Chlamydia psittaci Giver ornitose (systemisk infektion med pneumoni), også kaldet papegøjesyge. Smitter ved inhalation af respirationsvejssekret eller støv, der indeholder ekskrementer fra inficerede fugle. Chlamydia trachomatis Giver urethritis, cervicitis og proctitis hos voksne samt conjunctivitis hos nyfødte. Chlamydia trachomatis er den hyppigste kønssygdom i Danmark i dag. Bakterien har en livscyklus, hvor størstedelen foregår intracellulært, men der forekommer også en ekstracellulær fase. Citrobacter species Tilhører Enterobacterales og findes i colon. Giver typisk urinvejsinfektion eller infektion, der er relateret til galdeblære og colon, og dermed kan bakterien give sepsis. Clostridium botulinum Danner et exotoksin, der giver pølseforgiftning. Findes i naturen (jord, støv). Botulisme ses meget sjældent i Danmark. Behandles med antitoksin og i øvrigt symptomatisk. Clostridioides difficile (tidligere Clostridium difficile ) Findes i fæces hos få raske personer. Bærertilstand øges med alder, antal og varighed af sygehuskontakter. Infektion udløses af antibiotikabehandling og kan udløses flere uger efter behandling. Alle typer antibiotika kan udløse infektion, men risiko øges med varighed af antibiotikabehandling, og jo mere bredspektret des større risiko. Især quinoloner og cefalosporiner øger risiko for infektion. De fleste infektioner er sygehuserhvervede. Sygdomsmekanismen er toksinproduktion: Toksin B, evt. også toksin A. Nogle stammer har et tillægstoksin benævnt binært toksin, og nogle stammer producerer store mængder af toksiner, fx CD027. Er sporedannende og inaktiveres ikke af sprit. Hyppigst er diarré, som kan være blodig og kan give pseudomembranøs enterocolitis. Behandles med vancomycin, sjældnere med fidaxomicin. Metronidazol kan anvendes, hvis der ikke er umiddelbar adgang til vancomycin og som supplement til vancomycin ved svære infektioner. Tilbagefald af diarré efter effektfuld behandling er hyppig (25-30 % og øges med antal recidiver). Recidiverende infektioner anbefales behandlet med Fækal Mikrobiotisk Transplantation (FMT). Clostridium perfringens Danner et exotoksin, der giver gasgangræn. Sporedanner, findes i tarmen og i miljøet. Ses sjældent i Danmark efter indførsel af antibiotikaprofylakse ved underekstremitetsamputationer. Ses typisk ved traumer med stor vævsskade og stærk forurening. Clostridium tetani Danner et exotoksin, der giver tetanus (stivkrampe) . Findes i miljøet, fx jord. Vaccination indgår i børnevaccinationsprogrammet . I skadestuen gives der også rutinemæssigt re-vaccination mod toksinet ved sårbehandling. Stivkrampe ses meget sjældent herhjemme og stort set kun hos utilstrækkeligt vaccinerede personer. Corynebacterium diphtheriae Kan give difteri på grund af dannelse af et exotoksin. Difteri er meget sjælden i Danmark, men endemisk i en stor del af verden. Difteri viser sig som store grålighvide belægninger i svælget, og hvis belægningerne løsnes, afsløres små blødninger på slimhindeoverfladen. Det væsentligste problem er dog toksinpåvirkning af hjertemuskulaturen. Coxiella burnetii Er årsagen til Q-feber. Den er naturligt forekommende hos får, kvæg og en række andre dyrearter. Sygdommen påvises lejlighedsvis i Danmark, specielt hos personer, der arbejder med dyr (landmænd og dyrlæger). Sygdommen er ofte asymptomatisk (påvises serologisk), og klinisk sygdom viser sig som influenzalignende sygdom. I sjældne tilfælde ses kronisk sygdom (fx endocarditis eller leverabscesser) . Cryptococcus neoformans Har reservoir hos fugle. Hyppigst ses meningitis, men kan også forårsage pneumoni og fungæmi hos svært immunsvækkede personer. Cutibacterium (tidligere Propionibacterium) acnes Findes som normalflora på huden, især på særligt lipidrige hudområder som i ansigt og aksiller. Medvirker til acne. Kan forårsage knogleinfektioner, og er hyppig årsag til dybe infektioner efter skulderkirurgi og kan give intracerebrale infektioner. Påvisning i bloddyrkninger skyldes oftest forurening og kræver derfor yderst sjældent antibiotisk behandling. Enterobacterales (enterobakterier) Er en samlet betegnelse for tarmens fakultative anaerobe gramnegative bakterier. Se også tabel 2 om ESBL- og carbapenemaseproducerende organismer. Enterobacter cloacae Tilhører Enterobacterales . Kan forårsage urinvejsinfektion, og den findes som blandingsinfektion ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med udgangspunkt i tarmkanalen. Kan også være årsag til sepsis. Enterococcus faecalis Er en af tarmens streptokok lignende bakterier. Den kan give urinvejsinfektion, blandingsinfektioner efter tarmoperationer samt er hyppig årsag til endocarditis. Enterococcus faecium En af tarmens streptokok lignende bakterier. Kan give urinvejsinfektion, blandingsinfektioner efter tarmoperationer og endocarditis. Ses ofte som i.v. kateterinfektion. Er oftest særdeles resistent, men dog oftest følsom for vancomycin . Vancomycin-resistente stammer (kaldet VRE) ses dog med stigende hyppighed, især på sygehuse. Vancomycin-variable stammer (kaldet VVE) forekommer også. Disse stammer er fænotypisk følsomme for vancomycin, men ved behandling med vancomycin kan disse stammer konvertere til VRE. Escherichia coli Tilhører Enterobacterales. Forekommer i tarmen hos de fleste mennesker. Er den hyppigste årsag til urinvejsinfektion eller infektioner relateret til galdeblære og colon og er den mest almindelige årsag til sepsis. Tarmpatogene Escherichia coli kan på grund af toksinproduktion eller ved at være invasiv i tarmepitelet give diarrésygdomme. Nogle stammer af shigatoksinproducerende Escherichia coli (STEC) kan give hæmoragisk colitis og to subtyper, vtx2a og vtx2d, er årsag til hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS). Disse stammer benævnes HUS-associeret STEC, øvrige lav-risiko STEC. Enterotoksigene Escherichia coli (ETEC) er væsentligste årsag til selvlimiterende turistdiarré. Fusarium species Filamentøs svamp (på danske kaldet slimsvamp), der stort set udelukkende kendes fra svært immunsupprimerede patienter, hvor den kan forårsage dissemineret infektion med høj dødelighed. Er resistent over for mange svampemidler og behandles sædvanligvis med en kombination af amfotericin B og voriconazol. Fusobacterium species Findes i mundhulen og i mave-tarm-kanalen og kan give infektioner, der udgår herfra. F. necrophorum er årsag til en alvorlig halsbetændelse (Lemierres syndrom). Gardnerella vaginalis Er normalt forekommende i vagina og er ikke behandlingskrævende. Haemophilus influenzae Findes i næse-svælgrummet. Der findes kapselbærende Haemophilus influenzae type b (HIB) og ikke-kapselbærende Haemophilus influenzae . De kapselbærende forårsager invasive Haemophilus influenzae -infektioner i form af meningitis, epiglottitis og ostitis. Disse infektioner forekom tidligere typisk hos børn under 5 år, men de ses stort set ikke længere efter indførelse af Hib -vaccinationen i børnevaccinationsprogrammet . De ikke-kapselbærende er medvirkende årsag til otitis media, sinuitis og akut opblussen i kronisk obstruktiv lungesygdom . Helicobacter pylori Er medvirkende årsag til ulcus duodeni og til ca. halvdelen af ulcus ventriculi-tilfældene. Lever på slimhinden af smittede menneskers ventrikel og duodenum under mucinlaget. Klebsiella species Tilhører Enterobacterales . Kan forårsage urinvejsinfektion og findes som blandingsinfektion ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med udgangspunkt i tarmkanalen samt som årsag til sepsis. Legionella pneumophila Findes i lunkent ferskvand, dvs. i airconditionanlæg og i varmtvandssystemer, hvor temperaturen er mindre end 60 °C. Kan give pneumoni (legionærsyge), hvor bakterien findes intracellulært, og en mildere, influenzalignende sygdom uden pneumoni (Pontiac feber). Leptospira species Giver leptospirose (Weils sygdom). Bakterierne spredes typisk via gnavere (rotters urin) til kloakvand og kan via ikke-intakt hud og slimhinder trænge ind i mennesket. Leptospirose ses typisk hos kloakarbejdere og hos ansatte i dambrug og landbrug. Listeria monocytogenes Findes udbredt i naturen. I oste- og mælkeproduktionen ses den som forurening ved svigt af hygiejnen. I Danmark er koldrøget laks og ørred, gravad fisk og kødpålæg hyppigst påviste smittekilder. Kan formere sig ved køleskabstemperatur. Ældre, immunsupprimerede og gravide er i særlig risiko. Er årsag til sepsis, meningitis og abort. Moraxella catarrhalis Findes normalt i næsesvælgrummet. Kan være medvirkende årsag til otitis media, sinuitis og akut opblussen i kronisk obstruktiv lungesygdom. Bakterien er ikke særlig virulent og er sammenlignet med pneumokokker og gruppe A-streptokokker mindre betydende ved de nævnte sygdomme. Morganella morganii Tilhører Enterobacterales og den ligner Proteus -arterne. Kan være årsag til urinvejsinfektion, hvor den i lighed med Proteus kan give stendannelse. Kan desuden ses som en del af blandingsinfektion ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med udgangspunkt i tarmkanalen og ved sepsis. Mycobacterium avium/intracellulare og Mycobacterium kansasii Giver infektion hos immunsvækkede og undertiden hos patienter med kronisk lungesygdom. Udgør i dag kun en lille del af det samlede antal infektioner med atypiske mykobakterier. Mycobacterium leprae Giver lepra (spedalskhed), hvoraf der er to former, den tuberkuloide og den lepromatøse - førstnævnte domineret af neurologiske symptomer, sidstnævnte med deformiteter af næse og fingre. Smitter mellem mennesker. Mycobacterium tuberculosis Giver tuberkulose og smitter typisk ved dråbeinfektion fra ubehandlet patient. Tuberkulose er især en lungeinfektion, hvor der ved fremskreden sygdom kan ses kavernedannelse. Desuden ses ekstrapulmonale infektioner, hvor fokus kan være stort set alle vævs- og organsystemer. Mycoplasma genitalium Forekommer naturligt i uretralsekret. Kan forårsage genital infektion, som klinisk ikke kan skelnes fra Klamydiainfektion. Kan være vanskelig at behandle og er tiltagende resistent over for makrolider. Mycoplasma hominis Forekommer som normalflora i vagina hos ca. 10 % af alle kvinder. Kan forårsage genitalinfektion. Hos immundefekte set som årsag til pyelonefritis og sepsis. Mycoplasma pneumoniae Forårsager øvre og nedre luftvejsinfektion, herunder pneumoni. Optræder epidemisk med 3-5 års mellemrum. Neisseria gonorrhoeae (gonokokker) Giver gonorré og conjunctivitis hos nyfødte. Neisseria meningitidis (meningokokker) Giver meningitis og sepsis. Kan findes i svælget hos raske uden at forårsage sygdom. Nocardia species Findes udbredt i naturen. Giver primært lungeinfektioner, typisk hos immundefekte, men foci kan findes i alle organer, herunder CNS. Pasteurella multocida Findes i mundhulens sekret hos dyr og er hyppig årsag til sårinfektion efter dyrebid - oftest efter katte- eller hundebid. Peptostreptococcus og Peptococcus species Er anaerobe bakterier, der forekommer som normalflora i tarmkanalen. Kan ses ved blandingsinfektioner, der udgår fra tarmkanalen. Pneumocystis jiroveci En svamp, der kan forårsage pneumoni hos immundefekte patienter, herunder AIDS-patienter og patienter med akut leukæmi. Prevotella species Flere af disse findes som normalflora i mundhulen, enkelte findes i tarmkanalen. Kan give infektioner, der udgår herfra. Proteus species Omfatter bl.a. Proteus vulgaris og Proteus mirabilis og tilhører Enterobacterales. Giver typisk urinvejsinfektion, men kan ses som led i blandingsinfektioner ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med tarmkanalen som udgangspunkt give sepsis. Kan gøre urinen basisk og øger derfor risikoen for stendannelse. Danner ligesom andre enterobakterier biofilm på fremmedlegemer, fx urinvejskatetre. Providencia species Tilhører Enterobacterales og ligner Proteus . Giver typisk anledning til urinvejsinfektion og kan ses som led i blandingsinfektioner ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med tarmkanalen som udgangspunkt og kan give sepsis. Pseudomonas aeruginosa Findes udbredt i naturen bl.a. i vand. Kan give urinvejsinfektion hos personer med nedsat immunforsvar eller forudgående massiv antibiotisk behandling. Er hyppig årsag til asymptomatisk kolonisation af blærekatetre, som ikke kræver behandling med antibiotika. Kan findes i sår - typisk i kroniske sår eller i brandsår. Er resistent over for mange antibiotika og dobbeltbehandles med 2 antibiotika for at undgå yderligere resistensudvikling. Ses som årsag til sygehusinfektioner i form af pneumoni, kateterrelaterede infektioner og sepsis. Rickettsia species Overføres fra artropoder (lus, flåter) og kan give fx plettyfus. Findes ikke i Danmark. Salmonella species Tilhører Enterobacterales . Indtages som regel via uopvarmede fødevarer. Der er tre klassiske humaninvasive: Salmonella Typhi og Salmonella Paratyphi A og B. Desuden findes mange zoonotiske serotyper, hvoraf Salmonella Enteritidis og Salmonella Typhimurium er de mest udbredte, men antallet af registrerede infektioner er faldet de seneste årtier. De zoonotiske serotyper er årsag til oftest selvlimiterende diarré, mens Salmonella Typhi og Salmonella Paratyphi er årsag til behandlingskrævende systemisk infektion. Ved diarrésygdommen er væske- og elektrolytsubstitution den vigtigste behandling. Serratia marcescens Tilhører Enterobacterales. Kan give urinvejsinfektion, findes i blandingsinfektion ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med udgangspunkt i tarmkanalen. Shigella species Tilhører Enterobacterales og ligner E. coli. Giver diarré med blod og slim (dysenteri) og ses i Danmark især hos patienter, der har været i udlandet. Smitter fæko-oralt fra menneske til menneske med lavt inokulum, hvorfor sekundær smitte er hyppig, især blandt børn. Der har været udbrud i Danmark, der var relateret til importerede fækalt forurenede fødevarer, fx babymajs, der blev anvendt rå i salater. Væskebehandling og elektrolytsubstitution er vigtigste terapi. Staphylococcus aureus Findes som normalflora i næsen hos 10-15 % af raske samt ofte på huden, i svælget, aksillerne og inguen. Giver abscesser og er hyppigste årsag til sårinfektioner. Kan også give ostitis og endocarditis. Visse stammer kan give toksisk shocksyndrom (TSS), gastro-intestinale symptomer domineret af opkastninger og Staphylococcal scalded skin syndrome (SSSS), som typisk ses hos børn før skolealderen. Disse tilstande skyldes dannelse af forskellige potente toksiner. S. aureus er oftest resistent over for penicillin, men følsom for cloxacillin, dicloxacillin og cefalosporiner. Meticillinresistente Staphylococcus aureus (MRSA) er følsomme for vancomycin og andre glycopeptider samt oxazolidinoner og kan være følsomme for makrolider og clindamycin. Det er meget vigtigt, at MRSA-stammer ikke spredes, og derfor isoleres patienter med MRSA under indlæggelse. Helkropsvask med chlorhexidinsæbe suppleret med mupirocincreme i næsen kan i de fleste tilfælde fjerne MRSA fra raske bærere. Fund af MRSA hos en person er anmeldelsespligtig for den behandlende læge, uanset om det er en kolonisation eller en infektion. En særlig MRSA type (CC398) er påvist hos husdyr - især svin - og er de senere år i stort omfang påvist hos personer med kontakt til svin. Der er beskrevet flere tilfælde af infektioner med denne type - også hos mennesker, der ikke har direkte kontakt med svin. Staphylococcus epidermidis Indgår i gruppen af koagulasenegative stafylokokker. Findes på huden og i næsen som en del af normalfloraen. Kan give infektioner hos immuninkompetente patienter og infektioner i forbindelse med fremmedlegemer, fx centralvenekatetre, arteriovenøse shunts, kunstige hjerteklapper og kunstige led. Staphylococcus saprophyticus Indgår i gruppen af koagulasenegative stafylokokker. Findes i urogenitalområdet og kan give ukomplicerede urinvejsinfektioner, især hos yngre kvinder. Staphylococcus lugdunensis Indgår i gruppen af koagulasenegative stafylokokker, men er mere virulent. Findes på huden som en del af normalfloraen og kan give sår- og knogleinfektioner samt sepsis. Stenotrophomonas maltophilia Findes udbredt i naturen. Kan give infektioner hos immuninkompetente, typisk efter forudgående behandling med bredspektrede antibiotika (selektion). Hos immunkompetente kræver påvisning sjældent antibiotikabehandling. Streptococcus α-hæmolytiske streptokokker/ non-hæmolytiske streptokokker (viridans streptokokker) Findes som normalflora i mundhulen, og kan forårsage endocarditis og hjerneabsces. Streptococcus agalactiae (gruppe B-streptokokker) Findes hos 20-30 % i vagina og tarm som en del af normalfloraen. Kan medvirke som årsag til præterm fødsel, give sepsis og meningitis hos nyfødte samt eventuelt forårsage abort. Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (gruppe C og G-streptokokker) Findes i næse-svælgrummet og på huden hos raske bærere. Kan give erysipelas, sårinfektioner, artritis, tonsillitis og sepsis. Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Findes i næse-svælgrummet hos raske bærere. Kan give pneumoni, otitis media, sinuitis, akut opblussen i kronisk bronchitis, meningitis og sepsis. I Danmark er Streptococcus pneumoniae stadig oftest penicillinfølsom, men i udlandet - specielt i Sydeuropa - ses meget ofte penicillinresistens. Vaccination mod pneumokokker blev indført i det danske børnevaccinationsprogram i 2007. Desuden anbefales vaccination mod pneumokokker af alle, der er fyldt 65 år, og til visse risikogrupper, fx kronisk syge under 65 år. Læs mere på Pneumokok . Streptococcus pyogenes (gruppe A-streptokokker) Findes i næse-svælgrummet og på huden hos raske bærere. Kan give tonsillitis, otitis media, sinuitis, erysipelas og sepsis. Kan i mere sjældne tilfælde give en særdeles voldsom infektion, nekrotiserende bløddelsinfektioner (fasciitis/myositis), som ud over antibiotisk behandling kræver kirurgisk intervention. Treponema pallidum Spirokæt, som er årsag til syfilis, en seksuelt overført sygdom med stigende forekomst i Danmark. Trichomonas vaginalis (en protozo) Kan findes i vagina. Kan være årsag til udflåd, eventuelt tillige kløe og smerter. Vibrio cholerae Toksinproducerende stammer findes i troper og subtroper, hvor fækalt forurenet vand giver anledning til smitte. Toksinproducerende isolater især af serotype O1 og O139 har forårsaget større epidemiske udbrud. Sygdommen kolera er en diarrésygdom, der er præget af et meget stort væske- og elektrolyttab, som det er vigtigt at erstatte. Ikke-toksinproducerende stammer er årsag til øre- og hudinfektioner efter kontakt med saltvand med temperatur over typisk 20 °C. Forekommer også i Danmark i varme somre. Yersinia enterocolitica Tilhører Enterobacterales og findes hos flere dyr, hvoraf svin er vigtigst som smittekilde til mennesker. Svin bærer bakterien i tonsiller og tarmkanal. Smitte sker fødemiddelbårent, og bakterien kan formere sig ved...)

Midler mod intestinale protozoer (...Ved behandlingssvigt bør næste behandling forlænges til 10 dage og en øget dosering til 3 gange daglig. Hvis der fortsat er behandlingssvigt efter 10 dages behandling, bør patienten henvises til infektionsmedicinsk specialafdeling. Her kan forsøges behandling med med albendazol 400 mg 2 gange daglig i 5-7 dage, ved svigt fx tinidazol i kombination med albendazol i henholdsvis 1 og 8 dage. En række andre nitro-imidazoler end ti- eller metro-nidazol, samt nitazoxanid og paromomycin samt quinacrin har også effekt på giardiasis, og flerstofskombinationer kan være nødvendige i behandlingsrefraktære tilfælde, quinacrin har ved resistente tilfælde en succesrate >90 % ved enkeltstofbehandling. Alle disse præparater kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Rejsende, der har pådraget sig infektionen i Indien, har vist en øget frekvens af metronidazolresistent giardiasis og bør ikke genbehandles med metronidazol (2848) . Behandlingsalgoritme for infektion med Entamoeba histolytica Trofozoitstadiet (modsat cystestadiet) af E. histolytica er fuldt følsomt for metronidazol. Intestinal amøbiasis behandles med oral metronidazol 500 mg 3 gange daglig i 7-10 dage. Invasiv amøbiasis, som omfatter såvel blodig diarré, amøbomer (ansamling af amøber og arvæv, der makroskopisk kan give mistanke om malign colonsygdom), og ekstra-intestinale abscesser, bør behandles med intravenøs metronidazol 500-750 mg 3 gange daglig i 7-10 dage, behandlingen kan gives oralt ved velfungerende mave-tarmsystem. Metronidazol har ingen virkning på E. histolytica cyster i tarmen, og metronidazol behandlingen bør derfor afsluttes med behandling med et luminalt amøbicid, fx paromomycin 500 mg 3 gange daglig i 10 dage. Midlet kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Behandling af asymptomatiske cystebærere anbefales efter afsluttet ophold i risikoområder for nysmitte. Individer udstationeret i risikoområder bør afvente behandling af en asymptomatisk bærer-tilstand til afsluttet ophold (der regnes med høj risiko for gensmitte i endemiske områder). Fund af cyster ved mikroskopi af fæces bør konfirmeres med PCR for at skelne mellem bærertilstand af den patogene E. histolytica og den non-patogene E. dispar , der ikke skal behandles. I Danmark er PCR blevet rutine på de fleste mikrobiologiske afdelinger, men mange vil fra udlandet medbringe mikroskopisvar, der giver mistanke om amøber. Dette bør ved...)

Syrepumpehæmmere (...I kombination med antibiotika til eradikation af Helicobacter pylori , se Helicobacter pylori Ulc...)

Calciumfolinat (antidoter ved cytostatikabehandling) (I kombinationsbehandling med fluoruracil samt i tilslutning til højdosisbehandling med methotrexat.)

Øremidler indeholdende glukokortikoider og antibiotika i kombination (...I tilfælde af otitis externa med ikke-intakt trommehinde må der ikke behandles med kombinationspræparater, med undtagelse af Cilodex og Cetraxal® Comp., som er godkendt til behan...)

Allogen hæmatopoietisk stamcelletransplantation (...ved allogen stamcelletransplantation for både at forebygge og behandle graft-versus-host sygdom (GvHD) samt for at undgå afstødning af donorstamcellerne. GvHD er alloimmunitet, altså en immunreaktion fra de transplanterede donor stamceller rettet mod patientens raske væv. Når T-lymfocytterne fra donor præsenteres for fremmed antigen i patienten, kan de reagere mod antigenet og give symptomer fra de angrebne organsystemer. Der findes både en akut og en kronisk type defineret ud fra, hvornår tilstanden debuterer i forløbet efter en allogen stamcelletransplantation samt den kliniske præsentation. Nogle eksempler på typiske GvHD reaktioner er hudforandringer, leverpåvirkning eller lungepåvirkning. Symptomgivende GvHD optræder hos omkring halvdelen af patienterne for både den akutte og den kroniske form, til trods for immundæmpende profylakse. Rejektion ses kun hos få procent ved allogen stamcelletransplantation og er således en langt mindre hyppig klinisk problemstilling end GvHD. Hvilken kombination af immunsupprimerende lægemidler, der anvendes i profylakse mod GvHD afhænger af den forbehandling med kemoterapi og evt. strålebehandling - også kaldet konditionering - som patienten har modtaget forud for infusionen af stamcellerne. Det afhænger også af typen af donor stamceller, fx om de stammer fra knoglemarv, perifer stamcellehøst eller navlesnorsblod og graden af vævstypematch mellem donor og patient. Nogle af de typer immundæmpende medicin, der oftest anvendes ved allogen transplantation er fx calcineurinhæmmer og mycophenolat . Der kan hos nogle patienter tillægges andre stoffer, fx anti-thymocytglobulin og/eller sirolimus . Der henvises til speciallitteratur for information om de specifikke kombinationer anvendt ved de forskellige typer af allogene transplantationer. I tiden efter den allogene stamcelletransplantation reduceres den immunsupprimerende behandling gradvist for at optimere graft-versus-leukæmi/lymfom effekten. Hvis der ikke tilstøder GvHD, ophører den immunsupprimerende behandling typisk efter ca. 6 måneder. Hvis der tilstøder behandlingskrævende GvHD - såvel akut som kronisk - anvendes steroid ofte med tillæg af en calcineurinhæmmer. Hvis der optræder kronisk GvHD, kan behandling med immundæmpende lægemidler blive langvarig og hos nogle livsvarig. Behandling med kombinationer af immundæmpende lægemidler, som ved...)

Ikke-ioniske jodholdige kontraststoffer (...Ved GFR/eGFR ≥ 30 ml/min skal metformin ikke seponeres i forbindelse med intravenøs anvendelse af kontraststof. Ved eGFR/GFR < 30 ml/min er metformin kontraindiceret på grund af den renale udskillelse. Det bør således ikke være muligt at møde denne kombination. Ved anvendelse af kontraststof intraarterielt er risikoen for renalt funktionstab betydeligt større end ved...)

Midler mod benign prostatahyperplasi (...Indholdsstoffer Kontraindiceret ved stærkt nedsat nyrefunktion Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion α-blokerende midler Alfuz...)

Lecanemab (...ved behandlingen. Da behandlingens virkningsmekanisme beror på fjernelse af amyloid i hjernen, skal patienten forud for behandlingsstart være diagnosticeret med anvendelse af markører for cerebral amyloid. Endvidere skal der foretage genotypering for risikoallellet APO-e4 da homozygote patienter ikke må modtage behandling med lecanemab grundet en forhøjet risiko for ARIA (Amyloid Related Imaging Abnormalities). Der skal foreligge MR af cerebrum, der ikke er mere end 6 måneder gammel ved behandlingsopstart. Tegn på MR cerebral amyloid angiopati (herunder mere end 4 mikroblødninger) er en kontraindikation. Der skal forud for behandlingsopstart informeres om bivirkning og effekt. I den forbindelse bør der informeres om symptomer som kan indikere en ARIA begivenhed, og hvordan patienten skal forholde sig i den forbindelse. Patienten skal som udgangspunkt ikke nødvendigvis have en omsorgsperson, men såfremt der ikke er en omsorgsperson, bør det indgå i den samlede vurdering om behandlingen kan gives sikkert og med tilstrækkelig komplians. Under behandling er trombolyse kontraindikeret (fraset på livstruende indikation). Kombinationsbehandling Behandlingen kan gives i kombination med acetylkolinesterasehæmmere og/eller memantin. Vurdering af behandlingseffekt Modsat acetylkolinesterasehæmmere og memantin virker lecanemab ved at påvirke den underliggende Alzheimer patologi. Der er dog på nuværende tidspunkt ikke evidens til at anbefale, at behandlingen styres efter effekten på amyloid-niveauer (fx via PET). Effekten af behandling er i gennemsnit en forsinkelse af sygdomsudviklingen (sv. til ca 5 måneder over 18 måneders behandling), men med variation fra patient til patient. Som ved...)

Metronidazol (systemisk brug) (...ved indledning af anæstesien. Den profylaktiske behandling bør kun gives peroperativt. De fleste infektioner med anaerobe bakterier er blandingsinfektioner med fakultativt anaerobe bakterier, fx Enterobacterales og streptokokker. Derfor bør metronidazol ved mistanke om blandingsinfektion anvendes i kombination med midler, som virker på disse bakterier. Ved behandling af alvorlige anaerobe infektioner, fx hjerneabscesser, bør metronidazol anvendes i kombination med andre midler med virkning på aerobe bakterier, fortrinsvis penicillin. Metronidazol er også effektivt ved en række infektioner, der er forårsaget af parasitter som amøbedysenteri og amøbeleverabsces, giardiasis samt vaginitis og urethritis forårsaget af Trichomonas vaginalis . Se også Metronidazol (intestinale protozoer) . Anvendes også i kombination med fx amoxicillin ved...)

Peritonealdialysevæsker (... og ødemdannelse. Ved tab af UF er der risiko for permanent overhydrering og hypertension, som forårsager øget mortalitet og morbiditet. Ved tegn på svære lok...)

Statiner (...æmmer metaboliseringen af simvastatin og atorvastatin medfører øget risiko for myopati. Ved risiko for disse interaktioner, bør det overvejes at reducere statindosis, og der skal ...)

Artificielle steroider med påvirkning af østrogen-, progesteron- og androgenreceptorer (...opausen. Der er en let øget risiko for brystkræft ved behandling med tibolon, som dog er lidt lavere end ved behandling med østrogen-gestagen præparater i kon...)

Irreversible, non-selektive MAO-hæmmere (...ved moderat til svær depression, men bør kun anvendes, hvis patienten ikke responderer på anden antidepressiv behandling. God effekt er også beskrevet ved længerevarende depressive tilstande præget af asteni og apati (dysthymi), samt eventuelt somatiske klager, fobier og ved angst. Behandlingen bør varetages af psykiatere med stort kendskab til anvendelse af stoffet. Kombinationsbehandling Ved...)

IDH-hæmmere (...vede) mutationer findes svarende til generne der koder for IDH1 og IDH2, hvorfor der har været fokus på udvikling af medicin målrettet disse to varianter af enzymet. IDH1 er lokaliseret i cytosolen mens IDH2 er lokaliseret i mitokondriet. IDH1 eller IDH2 mutationer findes både ved hæmatologiske kræftsygdomme, primært akut myeloid leukæmi og ved andre kræfttyper, fx kolangiokarcinom (galdegangskræft). IDH1 og IDH2 mutationer forekommer kun meget sjældent samtidigt. Mutationer i IDH1 og IDH2 er næsten altid i enzymets aktive site. Sådanne mutationer resulterer i unormal enzymatisk aktivitet der producerer D-2-hydroxyglutarate (D2HG) i stedet for α-ketoglutarat. Herved opstår der meget høje koncentrationer af D2HG i cellerne, hvormed D2HG påvirker cellers differentiering blandt andet via ændret DNA-methyleringsmønster. IDH1 og IDH2 hæmning anvendes ved akut myeloid leukæmi, om end IDH2 hæmmeren enasidenib , ikke er markedsført i Europa. IDH1 hæmmeren ivosidenib er godkendt i Europa til akut myeloid leukæmi med IDH1 R132-mutation i kombination med azacitidin og som monoterapi ved kolangiokarcinom med IDH1 R132-mutation. Meget almindelige og potentielt alvorlige bivirkninger omfatter differentieringssyndrom ved...)

Sinusknudehæmmer (...ktion hos patienter med normal sinusrytme og hjertefrekvens på ≥ 70 slag pr. min. i kombination med β-blokker, hvis denne i optimal dosering alene har utilstrækkelig klinisk effek...)

JAK-hæmmere (...ved det relevante speciale. Overordnet skal risici og fordele ved behandlingen overvejes. Den enkelte patient behandles ofte med kombinationer af et konventionelt DMARD sammen med en JAK-hæmmer. Anvendelse af JAK-hæmmere fastlægges af Medicinrådet på samme måde som de biologiske DMARDs. Valg af behandling baserer sig på viden om effekt, bivirkningsprofil og pris af det pågældende lægemiddel. Der vil ved flere sygdomme ofte være flere ligeværdige muligheder og her vælges billigste lægemiddel ud fra vejledninger fra Medicinrådet. Der findes fortsat ikke biomarkører til at udvælge skræddersyet medicin til den enkelte patient. Virkningen af lægemidlerne viser sig ved...)

Virkemåde (antibiotika til systemisk brug) (...ved en kombination af aktiv transport og passiv diffusion. De bindes reversibelt til 30S-delen af ribosomerne, hvorved proteinsyntesen hæmmes. Virkningen er bakteriostatisk. Aminoglykosider Virker baktericidt, og hastigheden af bakteriedrabet stiger med stigende koncentrationer over mindste hæmmende koncentration (MIC). Aminoglykosiderne transporteres aktivt ind i bakteriecellen og bindes irreversibelt til receptorer på 30S-delen af bakteriernes ribosomer. Dette medfører dannelse af abnorme proteiner med en efterfølgende dysfunktion af bakteriecellen. Ud over effekten på ribosomniveau virker aminoglykosiderne gennem en direkte binding til celleoverfladen, hvorved den ydre membrans permeabilitet øges. Virkningen af aminoglykosiderne er stærkest ved pH 7,8 og aftager kraftigt ved sur reaktion. Aminoglykosider har ingen virkning på intracellulært lejrede bakterier. Aminoglykosider virker ikke under anaerobe forhold og har derfor ikke effekt på anaerobe bakterier. Makrolider og Clindamycin Bindes reversibelt til 50S-delen af bakteriernes ribosomer og blokerer transpeptideringen, hvorved proteinsyntesen hæmmes. Den reversible binding bevirker, at både makrolider og clindamycin kun har bakteriostatisk virkning. Fusidin Hæmmer den såkaldte elongeringsfaktor, der indgår i proteinsyntesen. Fusidin virker bakteriostatisk. Oxazolidinoner Virker ved at blokere dannelse af et funktionelt 70 S-initieringskompleks, som er en vigtig komponent i proteinsyntesen. Virkningen af oxazolidinoner er overvejende bakteriostatisk, dog baktericid over for streptokokker. Midler med virkning på den cytoplasmatiske membran Polymyxiner Virker ved at interagere med lipopolysaccharider og fosfolipider på den ydre cytoplasmamembran hos gramnegative bakterier. Derved forstyrres både den aktive transport over membranen og permeabilitetsbarrieren. Stofferne er baktericide. Daptomycin Binder sig til cytoplasmamembranen hos grampositive bakterier. Virkningen er calciumafhængig og forårsager depolarisering af membranen med efflux af kalium til følge. Stoffet virker baktericidt. Daptomycin binder til surfactant i lungevæv og anbefales derfor ikke til behandling af pneumoni. Midler med virkning på DNA- og/eller RNA-syntesen Fluorquinoloner Virker baktericidt på bakterier både i hvilefase og i vækstfase. Fluorquinolonerne virker ved specifikt at hæmme enzymet DNA-gyrase, der bringer DNA-dobbeltstrengen i en form, der tillader replikation og transskription. Det tilsvarende enzym hos den menneskelige celle er ufølsomt over for quinolonernes aktivitet. Metronidazol Passerer cellemembranen og trænger ind i mikroorganismerne. I mikroorganismer med obligat anaerobt stofskifte omdannes det til aktive metabolitter, som bindes til DNA og forårsager brud på DNA-strengene. Metronidazol virker derfor baktericidt. En lignende omdannelse kan ikke finde sted i celler med aerobt eller fakultativt anaerobt stofskifte, og metronidazol har derfor ingen virkning på sådanne celler. Rifamyciner , ethambutol og isoniazid Se under de enkelte stoffer. Antimetabolitter Sulfonamider Er analoger til para-aminobenzoesyre og virker kompetitivt hæmmende på indbygningen af para-aminobenzoesyre i folsyre. En del mikroorganismer kan selv syntetisere para-aminobenzoesyre, de er således sulfonamidresistente. Ved de koncentrationer, som kan opnås i blod og vævsvæsker, virker sulfonamiderne udelukkende bakteriostatisk. Ved de høje koncentrationer, som kan opnås i urin, ses en langsom baktericid effekt. Trimethoprim Hæmmer specifikt mikroorganismernes dihydrofolsyrereduktase, som har ca. 10.000 gange større affinitet til trimethoprim end menneskets tilsvarende enzym. Ved...)

Kolesterolabsorptionshæmmer i kombination med et statin

COMT-hæmmere (...orventes at være mere effektivt, men det er for tidligt at udtale sig sikkert om dette. Vedrørende behandlingseffekten, se (5527) . Entacapon og opicapon er fundet sikkert i terap...)

Østrogener (...vedpine, ødemtendens og brystspænding kan forekomme og vil typisk være dosisafhængig. Behandling med systemisk østrogen alene medfører øget risiko for blødningsforstyrrelser, endometriehyperplasi og -cancer. Disse problemer undgås eller mindskes ved at kombinere østrogenbehandlingen med gestagen eller progesteron administreret cyklisk eller kontinuerligt (systemisk eller intrauterint). Blødningsforstyrrelser under østrogenbehandling bør altid udredes. Som udgangspunkt bør østrogenbehandling kun gives til kvinder under 60 år, dvs. indenfor 10 år efter naturlig menopausealder. Dette er vejledende og bør tilpasses individuelt. Indikation for postmenopausal østrogenbehandling bør derfor revurderes med års mellemrum. De 10 år åbner mulighed for opstart ind til 10 år efter menopausen. Arteriel tromboemboli Der skelnes mellem kvinder med præmatur menopause, og peri- eller postmenopausale kvinder med naturlig menopause. Kvinder med udsættende østrogenproduktion og præmatur menopause før 40-års alderen (Premature Ovarian Insufficiency, POI) har en øget risiko for hjerte-kar-sygdom og øget kardiovaskulær mortalitet. Dette kan forebygges med østrogensubstitution, idet østrogen blandt andet beskytter endothelet, styrker karvæggen og forbedrer de hæmodynamiske forhold og således hæmmer tidlig udvikling af aterosklerose. Til gengæld påvirker peroral østrogen de hæmostatiske faktorer i protrombotisk retning. Postmenopausale kvinder med manifest aterosklerose eller kendte kardiovaskulære risikofaktorer får derfor en øget risiko for arterielle tromboembolier ved peroral østrogenbehandling, men transdermal behandling kan evt. anvendes efter vurdering af specialist. Postmenopausale kvinder tæt på naturlig menopause og uden kendt hjerte-kar-sygdom har ikke øget risiko for arteriel tromboemboli med østrogenbehandling og kan anvende dette både peroralt og transdermalt. Venøs tromboemboli Risikoen for dyb venetrombose og lungeemboli øges med oral postmenopausal østrogenbehandling, men ikke ved transdermal østrogenbehandling. Endometriecancer Ikke-hysterektomerede kvinder, som anvender systemisk østrogen alene uden supplerende gestagen, har 2-6 gange øget risiko for at udvikle endometriecancer. Derfor skal alle kvinder med en livmoder ved østrogenbehandling have gestagen eller progesteronbehandling for at modvirke denne effekt. Kontinuerlig behandling med gestagen eller progesteron beskytter endometriet bedst. Til dette kan gestagenspiral anvendes. Sekventiel behandling med gestagen eller progesteron giver ringere beskyttelse af endometriet; HR 1.88 ved mere end 10 års brug postmenopausalt. Der er ikke påvist øget risiko for endometriecancer ved lokal vaginal østrogenbehandling. Ovariecancer Postmenopausal hormonterapi, både østrogen alene og i kombination med gestagen, medfører en lille øget risiko for ovariecancer (RR = 1,3). Mammacancer Postmenopausal hormonterapi øger risikoen for udvikling af mammacancer. Risikoen øges med dosis og varighed af behandlingen, og afhænger desuden af sammensætningen af hormoner. Risikoen er højere med kontinuerligt kombineret østrogen-gestagen end med østrogen kombineret med sekventiel gestagenbehandling. Risikoen er mindst ved hormonterapi med østrogen alene. Lokal vaginal behandling med østrogen øger ikke risikoen for mammacancer, se behandlingsvejledning ved den naturlige menopause . Den relative risiko for mammacancer hos postmenopausale kvinder, som har anvendt kontinuerligt kombineret østrogen-gestagen i mere end 5 år efter menopausen, er RR=2.08. Hvis man tager højde for incidensen af mammacancer hos kvinder i alderen 50-55 år svarer dette til en absolut risikoøgning på 2 % eller 1 ekstra tilfælde per 70 kvinder. Risikoen er først signifikant øget efter 5 års behandling. Fem år efter ophørt hormonbrug er risikoen den samme, som hvis man aldrig havde taget hormoner. Hormonsubstitution med østrogen og gestagen til kvinder med præmatur menopause før 40-års alderen øger ikke risikoen for mammacancer i forhold til jævnaldrende kvinder med normal ovariefunktion. Af tabel 1 fremgår den absolutte mer-risiko for mammacancer ved postmenopausal hormonterapi, hvor estimaterne er konstrueret ud fra en syntese af de foreliggende væsentlige studier (randomiserede og observationsstudier). Postmenopausal hormonterapi med østrogen og gestagen i kombination medfører 5 ekstra mammacancer tilfælde blandt 1.000 kvinder ved behandling i 5 år, 13 ekstra tilfælde ved...)

Antipsykotika (kvalme og opkastning) (...ved kvalme som følge af kemoterapi, men frembyder ikke fordele frem for metoclopramid og har oftest flere bivirkninger. Haloperidol, der er uden effekt på tarmperistaltikken, anvendes traditionelt (men uden særlig evidens) til lindring af kvalme og opkastning i palliativt øjemed. Vejl. dosering: 0,5-2 mg dgl. Olanzapin kan i lighed med haloperidol anvendes til lindring af kvalme og opkastning i palliativt øjemed (off label anvendelse). Olanzapin anvendes også i kombination med serotonin-receptorantagonist, glukokortikoid og NK1-receptorantagonist til forebyggelse af kvalme og opkastning efter højemetogen kemoterapi, hvor olanzapin gives forud for kemoterapi og de følgende 3 dage. Doseringen er 5-10 mg dgl. og ved bekymring for sedation kan præparatet administreres til nat. Ved gennembrudskvalme/opkastning, hvor olanzapin ikke har været anvendt som profylakse, kan forsøges med olanzapin 5-10 mg dgl. i højst 4 dage. Droperidol har en dokumenteret effekt ved...)

Midler mod herpes (hudmidler) (...nationsbehandlingen med aciclovir/hydrocortison må dog kun anvendes ved labial herpes. Ved større herpesudbrud bør systemisk behandling foretrækkes, se evt. s...)

Chloroquinderivater (inflammatoriske reumatiske sygdomme) (...Ved reumatoid artritis ses en langsomt indsættende effekt , og maksimal virkning opnås først efter 3-6 måneders behandling. Virkning ses hos 50-70 % af patienter med reumatoid artritis. Hydroxychlorokin reducerer i mindre grad udviklingen af erosioner i leddene sammenlignet med andre csDMARDs. I kombination med methotrexat og sulfasalazin ses synergistisk effekt ved aktiv reumatoid artritis. Denne kombination, såkaldt tripleterapi, anvendes ved utilstrækkelig effekt af methotrexat som monoterapi. Chloroquiner udgør en hjørnesten i behandlingen af SLE, særligtved symptomer fra hud og bevægeapparat. Ved...)

Leukotrien-receptorantagonister (...ved astma og allergisk rhinitis. Montelukast er en leukotrien-receptorantagonist, som kan reducere faldet i lungefunktion efter allergenprovokation. Ud over en effekt i kombination med p.n. β2-agonist er det vist, at behandling med LT-receptorantagonister af patienter med persisterende astma tillader en reduktion af steroiddosis. Der er god dokumentation for effekt ved astma og en vis dokumentation ved...)

Levodopa kombineret med decarboxylasehæmmer (...ved IPS, at manglende effekt af adækvate doser næsten udelukker diagnosen. I de første sygdomsår er der som regel en næsten total symptomdæmpning ved behandling med levodopa. Virkningen er mest markant på ekstremitetsrigiditet og hypokinesi, men ikke altid tilfredsstillende på hviletremor. Behandling af tremor kræver ofte større doser. Medicinsk intraktabel parkinson tremor behandles godt med Deep Brain Stimulation (DBS)* eller MR-vejledt fokuseret ultralyd**. Aksiale symptomer som dysartri, dysfagi og gang- og balanceforstyrrelser reagerer mindre godt på levodopabehandling og på behandling med DBS. Evt. behandling af parkinson tremor med antikolinerge midler er problematisk grundet risiko for bl.a. centrale antikolinerge bivirkninger i form af svimmelhed, faldtendens, hukommelsesbesvær, konfusion og delirsymptomer, se Sundhedsstyrelsens vejledning om Antikolinerge lægemidler . For yderligere oplysninger se Parkinsons sygdom og antiparkinsonmidler . Senbehandlingskomplikationer i form af motoriske fluktuationer med wearing-off -symptomer (slut-på-dosis-forværring) og senere on-off- fænomener samt dyskinesier optræder hos op til 50 % af patienterne efter 5-10 års behandling med levodopa og hos 70 % efter mere end 15 års behandling og især hos patienter med tidlig sygdomsdebut. Wearing-off - optræder typisk før næste dosering. On-off- fænomener er uforudsigelige - og ofte pludselige - skift mellem on- og off- perioder uden relation til tidspunktet for indtagelse af parkinsonmedicinen. Off -perioderne kan vare fra minutter til timer. På grund af det progredierende tab af dopaminproducerende nerveceller og dermed af endogen dopaminsyntese og deponeringsmuligheder for dopamin i striatum bliver virkningsvarigheden af levodopadoserne med tiden kortere og kortere. Medvirkende til tiltagende fluktuationer i det terapeutiske respons er også uforudsigelig absorption fra mave-tarm-kanalen og transport over blod-hjerne-barrieren. Levodopa-inducerede dyskinesier (LID) kan vise sig som en abnorm dyston stilling af en ekstremitet typisk i off- perioder eller som choreatiske bevægelser, typisk når medicinen virker bedst. Såkaldte difasiske dyskinesier fremkommer ved start og slut på dosisrespons. Levodopas korte halveringstid og dermed korte virkningsvarighed medfører en pulserende påvirkning af dopaminreceptorerne og anses for at være en væsentlig medvirkende faktor til udvikling af dyskinesier. To randomiserede og kontrollerede studier viser, at depotpræparater er lige så effektive som standardlevodopa til kontrol af parkinsonsymptomer, men ikke udskyder tiden til debut af levodoparelaterede motoriske komplikationer (818) . Et tillæg af COMT-hæmmere kan forlænge virkningsvarigheden af levodopa og forlænge on -tiden med 1-2 timer dagligt. I modsætning til det forventede giver tillæg af entacapon fra starten af levodopabehandling, sammenlignet med levodopabehandling uden entacapon, dyskinesier på et tidligere tidspunkt i sygdommen og med større hyppighed. Denne effekt er mere udtalt for de patienter, som også behandles med dopaminagonister. Tidspunktet for wearing-off symptomer er ikke signifikant forskellig i de to grupper. Med andre ord vil tillæg af entacapon fra starten af levodopa behandling ikke udskyde tidspunktet for motoriske komplikationer (1563) . Behandling med Deep Brain Stimulation og kontinuerlig dopaminerg stimulation, herunder subkutan apomorphin-pumpebehandling og levodopainfusion via en perkutan endoskopisk anlagt sonde, en såkaldt PEG-sonde i duodenum, eller subkutan infusion af foslevodopa reducerer i væsentlig grad motoriske fluktuationer og dyskinesier. Oral og perkutan (plaster) administration af agonist stabiliserer ligeledes fluktuationerne til en vis grad. * Deep Brain Stimulation (DBS): elektroder implanteret bilateralt i nucleus subthalamicus (STN) eller den ventrointermediære kerne (VIM) i thalamus forbindes til et kabel som føres subkutant bag øret til en pulsgenerator implanteret subkutant på thorax forflade. Ved STN DBS dæmpes hypokinesi, rigiditet og tremor. Ved VIM DBS dæmpes blot tremor. Behandlingen udføres som regel kun ensidigt grundet risiko for bivirkninger ved...)

Levodopa til inhalation (...kombinationspræparat. Patienter i studier havde mindst 2 timers off-tid pr. dag . Dopa-decarboxylasehæmmer (carbidopa eller benserazid) tilsættes ved oral behandling for at reducere perifere bivirkninger af dopamin, såsom kvalme, takykardi og ortostatisk hypotension og for at øge tilbuddet af levodopa til hjernen. Ved inhalation opnås en hurtig absorption af levodopa via lungevæv direkte til hjernen, hvilket giver en hurtig symptomlindring under off -episoder. På grund af administrationsvejen er de hyppigste bivirkninger hoste og halsirritation, mens de ovenfor nævnte perifere bivirkninger er mindre hyppige, De centrale bivirkninger ved levodopa er derimod sammenlignelige med dem, der ses vedkombination...)

Levodopa, decarboxylasehæmmer og COMT-hæmmer i kombination

Lavmolekylære hepariner (...ved forskellige indikationer. Dosis gives som s.c.-injektion 1 gang dgl., medmindre andet er anført. For dosering i specielle situationer og vedkombinationsbehandling, se under de enkelte LMH-præparater. Generisk navn Tromboseprofylakse Venøs tromboemboli Akut koronart syndrom Moderat risiko Høj risiko Dalteparin 2.500 IE 5.000 IE 200 IE/kg 120 IE/kg x 2 dgl. Enoxaparin 20 mg GFR > 30 ml/min: 40 mg GFR 15-30 ml/min: 20 mg GFR > 30 ml/min: 1,5 mg/kg eller 1 mg/kg x 2 dgl. GFR 15-30 ml/min: 1 mg/kg x 1 dgl. 1 mg/kg x 2 dgl. Tinzaparin 3.500 IE 4.500 IE 175 IE/kg Behandlingskontrol Behandlingen kan sædvanligvis gives uden monitorering, men bestemmelse af plasma-antifaktor X a kan være relevant, fx ved evaluering af blødning og tromboemboliske komplikationer under pågående behandling, mistanke om fejldosering eller akkumulation og ved behandling af gravide eller svært adipøse patienter. Ved måling af anti-Xa mhp. vurdering af effekten af LMH skal prøven tages fire timer efter s.c. injektion. Ved vurdering af akkumulation skal prøven tages umiddelbart før administration af næste dosis. Da de vejledende niveauer og enheder for anti-Xa varierer mellem laboratorier (grundet brug af forskellige assays), skal værdierne fortolkes i henhold til det lokale laboratoriums retningslinjer. Hvis LMH-behandling ikke medfører den forventede effekt, bør plasma-antitrombin kontrolleres. Ved familiær eller erhvervet antitrombinmangel, fx på grund af leverinsufficiens eller nefrotisk syndrom, kan antitrombinaktiviteten være så lav, at heparin bliver uvirksomt. I sådanne tilfælde indgives antitrombin. Se endvidere Antitrombin . Ved...)

Lokalbehandling (midler mod psoriasis) (...psoriasis indbefatter: tjæreholdige midler vitamin D-derivater vitamin D-derivater, kombination...)

Peristaltikhæmmende midler (... at have bedre effekt end loperamid alene. Opiumdråber er andetvalg ved kronisk diarré ved...)

Koncentrationsbestemmelse af antidepressiva (...ved behandling med tricykliske antidepressiva, se Tricykliske antidepressiva (TCA) . For nortriptylin , amitriptylin og clomipramin er der veldefinerede terapeutiske intervaller. For de øvrige og specielt de nyere antidepressive medikamenter er de terapeutiske intervaller dårligere fastlagt. Plasmakoncentrationen af et tricyklisk antidepressivum varierer betydeligt fra individ til individ efter indgift af lige store doser. Dette gælder samtlige præparater. Hvilken betydning, denne variation har for den terapeutiske effekt, er indtil nu kun påvist for nortriptylin, amitriptylin og clomipramin, se tabel 6 i Antidepressiva . Plasmakoncentrationer over de nævnte grænser forøger risikoen for alvorlige bivirkninger. Ved brug af TCA, skal TDM altid benyttes pga. det snævre terapeutiske interval og fordi sammenhængen med koncentration og klinisk effekt er velbelyst. Ved brug af SSRI og SNRI, er TDM hovedsageligt indiceret i disse tilfælde: Insufficient klinisk respons Uventede bivirkninger på trods af at anbefalede doser er anvendt Mistanke om interaktioner eller brug af kombination af medikamenter med interaktionspotentiale Forebyggelse af tilbagefald vedvedligeholdelsesbehandling Tilbagefald trods god compliance og tilstrækkelige doser Genetiske forhold, der kan påvirke metabolismen af lægemidlet Børn og unge Ældre patienter (over 65 år) Patienter med somatisk komorbiditet (fx leversygdom, hjertesygdom) Problemer ved skift fra én generisk form til en anden Mistanke om compliance-problemer Gravide og ammende Mistanke om forgiftning Særligt ved...)

Maribavir (...Maribavir virker ved at hæmme enzymet UL97-proteinkinasen og dermed inhibere CMV DNA-replikation samt kapsid...)

Cytostatika og immunsupprimerende midler (...Ved manglende effekt eller gastro-intestinale bivirkninger skiftes til subkutan methotrexat. Der er veldokumenteret synergistisk effekt mellem methotrexat og flere b/tsDMARDs. Methotrexat har ikke cytostatisk effekt ved de doser, som benyttes i behandlingen af immunologiske sygdomme. Sulfasalazin og leflunomid kan anvendes ved reumatoid artrit ved kontraindikation for eller bivirkninger til methotrexat. Hydroxychloroquin anvendes som førstevalgsbehandling ved systemisk lupus erythematosus, samt ved reumatoid artrit i kombination med methotrexat og sulfasalazin (triple-terapi), hvor der er dokumenteret synergistisk effekt. Azathioprin og cyclophosphamid er indiceret hos patienter med systemisk lupus erythematosus (SLE), andre bindevævssygdomme og vasculitis med truende organmanifestationer. Mycophenolatmofetil og ciclosporin anvendes ved...)

Middelstærkt virkende glukokortikoider og antiinfektiva i kombination

Midler mod inflammatoriske øjenlidelser (Midler mod inflammatoriske øjenlidelser omfatter både: Rene glukokortikoid -præparater Kombinationer af glukokortikoid med antibiotika Lokalt-virkende NSAID .)

MEK-hæmmere (...vilket hyppigt ses ved kræftsygdomme. Aktiverende mutationer i KRAS ses fx i op mod 30 % af kræftsygdomme, mens BRAF-mutationer fx ses ved melanom, kræft i g...)

Monofasepræparater (hormonterapi) (...tte regime er i princippet blødningsfrit. Findes som tabletter eller som depotplastre . Vedrørende behandlingsregimer for kombinationsbehandling, se Østrogen og gestagen i kombina...)

Rene agonister (...ved langvarige eller kroniske smertetilstande anvendes primært depotmorfin. Såfremt patienten ikke har tilstrækkelig effekt og/eller har uacceptable bivirkninger, bør skiftes til et andet oralt opioid. Transdermal behandling kan være indiceret til kroniske non-maligne smerter, såfremt der er særlige forhold, der gør oral behandling vanskelig, fx korttarmssyndrom. For enkelte meget bivirkningsfølsomme, ofte ældre patienter, kan lavdosis buprenorphin-plaster være en mulighed. Ækvianalgetiske doser Tabel 1. Vejledende ækvianalgetiske doser (mg) for udvalgte opioider (5581) Må tages med forbehold, især ved langvarig opioidbehandling i.m. eller s.c. Oralt i.v. mg mg mg Agonister Morfin 10 30 10 Codein Findes ikke 300 Findes ikke Fentanyl 0,2 0,8 1) 4 ) Hydromorphon 2 4 2 Methadon * Findes ikke 5 4 ) * Findes ikke Oxycodon 7,5 20 2 ) 7,5 Tapentadol Findes ikke 100 Findes ikke Tramadol Findes ikke 150 Findes ikke Sufentanil Findes ikke 3 ) 4 ) 4 ) Partielle agonister Buprenorphin 0,3 0,6 3 ) 0,3 1) Som sugetabletter (transmukosal + g.i.-absorption). 2) Den analgetiske effekt af oxycodon i kombination med naloxon i depotpræparat er ækvivalent med oxycodon i andre depotformuleringer. 3 ) Som resoribletter (transmukosal absorption). 4 ) Anvendes kun af særligt uddannet personale. * Vedvedligeholdelsesbehandling i kronisk sammenhæng er methadon ved oral tilførsel mindst 5 gange så potent som morfin. Skift mellem opioider kan beregnes her: Tabel 2. Vejledende ækvianalgetiske doser ved skift mellem morfin (oralt) og fentanyl (depotplastre). Ofte synes plasterdoseringen dog at være i underkanten, hvorfor man i danske lærebøger anbefaler multipla af oralt morfin mg/døgn svarende til 25 mikrogram/time fentanyl depotplaster Morfin oralt (mg/døgn) Fentanyl depotplastre (µg/time) 30 12 60 25 120 50 180 75 240 100 300 125 360 150 420 175 480 200 Dosisjustering bør tidligst finde sted efter 2 døgn. Tabel 3. Omregning fra morfin (oralt) til fentanyl (plaster) til børn Omregningstabellen skal ikke bruges ved skift fra fentanyl depotplaster til andre opioider, da der kan forekomme overdosering (data baseres på undersøgelser med Durogesic®) Morfin oralt (mg/døgn) Fentanyl depotplastre µg/time 30-44 12 45-134 25 For børn, der behandles med > 90 mg oral morfin dgl., findes der begrænsede tilgængelige data fra kliniske studier. Tabel 4. Vejledende ækvianalgetiske doser mellem morfin (oralt) og buprenorphin (depotplastre) Morfin oralt (mg/døgn) Buprenorphin som depotplasterstyrker (mikrogram/time) 7,5 5 15 10 22,5 15 30 20 45 35 75 52,5 105 70 135 2 x 52,5 165 1 x 70 + 1 x 52,5 195 2 x 70 Ved epidural indgift af det relativt hydrofile morfin (1-4 mg) indtræder virkningen efter 30-45 minutter og varer i 6-12 timer. Ved epidural indgift af de mere lipofile opioider, fentanyl, alfentanil og sufentanil indtræder virkningen betydeligt hurtigere (5-15 minutter), men varer kortere (1-4 timer), se Opioider (anæstetika) . Ved...)

Opioider, kombinationer (...en påvirker ikke oxycodons analgetiske effekt. Kombinationen kan overvejes vedvedvarende opioidinduceret obstipation, hvor konventionel behandling med laksa...)

Perifert virkende muskelrelaksantia (...ved mistanke om neuromuskulære sygdomme, hvor virkningen kan være uforudsigelig. Specielt børn og unge kan have uopdaget muskeldystrofi, og generelt bør suxamethon kun bruges om nødvendigt (fx til akut indledning). Ved erkendt muskeldystrofi er suxamethon kontraindiceret. Ved myasthenia gravis og andre former for neuromuskulære sygdomme er der stærkt forøget følsomhed over for ikke-depolariserende blokerende midler. Responset efter indgift af suxamethon ved...)

Glukokortikoider ved øjensygdomme (...ved herpes simplex- og svampeinfektioner. Intraokulær trykforhøjelse. Debuterer typisk 2-8 uger efter start på behandlingen. Ubehandlet kan der opstå glaukom med blivende synsfelttab. Trykstigningen kan også ses hos børn. Derfor bør øjentrykket jævnligt kontrolleres hos alle i længerevarende steroidbehandling. Trykstigning kan ses efter alle applikationsformer. Både systemisk og lokal behandling med steroider kan accelerere udviklingen af katarakt. Ved substanstab i cornea kan der optræde et Descemetocele og øget risiko for corneaperforation. Dette gælder også for kombinationspræparater. Ved behandling af øjenlågskant eller øjenlåg kan der opstå hud-atrofi med telangiektasi og striae. Steroider på øjenlågene kan ved blinkning trænge ind i tårefilmen og give okulære bivirkninger. Se endvidere Glukokortikoider . Central serøs chorioretinopati er forekommet idiosynkratisk ved...)

Antipsykotika - bivirkninger (...ved at forsøge at undgå akutte ekstrapyramidale symptomer (EPS). Øget mortalitet hos ældre Det er i flere undersøgelser påvist, at behandling med antipsykotika generelt, både ved korttids- og langtidsbehandling, medfører en øget mortalitet hos ældre med demens (5920) (5921) . Anvendelse af antipsykotika til psykiske og adfærdsmæssige symptomer ved demens anbefales derfor som udgangspunkt ikke. Se desuden de nationale kliniske anbefalinger fra Sundhedstyrelsen: Mennesker med demens med adfærdsmæssige og psykiske symptomer - Strukturerede og målrettede interventioner samt brug af antipsykotika (6509) . Akut dystoni Er ret sjælden. Opstår hyppigst ved for stor begyndelsesdosis, ved brat dosisøgning og ofte hos yngre mænd, personer ikke tidligere behandlet med antipsykotika samt ved parenteral indgift. Akut dystoni består af ukoordinerede, længerevarende muskelkontraktioner, undertiden med kredsende bevægelser af øjnene (okulogyration) og hoveddrejning opad, krampagtig mundåbning, stridor og opistotonus. Tilstanden behandles parenteralt (i.v.) med antiparkinsonmidler ( antikolinergika ), som har umiddelbar effekt. Parkinsons sygdom Opstår oftest i løbet af behandlingens første 14 dage eller efter dosisøgning. Symptomerne aftager eller svinder for antikolinergt virkende antiparkinsonmidler . Men den mest hensigtsmæssige behandling af antipsykotika-fremkaldt Parkinsons sygdom er naturligvis dosisreduktion eller seponering af det givne antipsykotikum, med evt. overgang til andet mindre Parkinsons sygdomfremkaldende præparat (se tabel 1 og 2). Efter seponering svinder Parkinsons sygdom som regel hurtigt, men hos særligt følsomme individer (især ældre) og ved anvendelse af langtidsvirkende præparater (især depotpræparater ) kan syndromet bestå i flere måneder. Tardive dyskinesier Er ufrivillige, undertiden irreversible abnorme bevægelser, der udvikles under eller efter en længerevarende antipsykotisk behandling med især 1. generations antipsykotika. Syndromet forekommer oftest hos patienter over 40 år og omfatter især tunge- og kæbebevægelser (orale dyskinesier, bukko-lingvo-mastikatorisk (BLM) syndrom). Risiko for udvikling af tardive dyskinesier (TD) kan reduceres ved at behandle med så lav antipsykotikadosis som muligt og i så kort tid som muligt. Antikolinergika er ofte uden effekt på TD og kan endog accentuere dyskinesierne. Den vigtigste prædiktor for TD er akut forekommende EPS. Dyskinesier kan også ses ved overgang til behandling med et mindre potent dopaminblokerende antipsykotikum. Ofte vil disse dyskinesier svinde efter måneders behandling. Tardiv dystoni Er en sjælden bivirkning, der ligesom akut dystoni består i vedvarende ukoordinerede muskelkontraktioner, specielt i øjen- og nakkemuskler (torticollis) og i ekstremiteter og krop (skæv holdning og gang - pisasyndrom), ofte i kombination med dyskinesier i den orale region og i fingre. Specielt ved depotbehandling er det vigtigt at være opmærksom på begyndende tegn på denne bivirkning, der kan være irreversibel og svært invaliderende, så præparatet kan blive seponeret i tide. Subjektive bivirkninger Antipsykotika kan medføre akatisi (se overfor) og følelsesmæssig indifferens og depression, som bedst behandles med dosisreduktion eller seponering af den antipsykotiske behandling. Akatisi kan kortvarigt behandles med benzodiazepiner eller non-selektive β-blokkere (fx propranolol 10-30 mg 3 gange dgl.), men dosisreduktion eller skift til andet præparat er at foretrække. Antikolinerg medicin har primært effekt på akatisi, hvis der er samtidig Parkinsons sygdom. Sedation Kan optræde, men kan, hvis uønsket, praktisk talt undgås ved valg af et ikke-sederende antipsykotikum (se tabel 1 og 2). Depression Forbigående, evt. behandlingskrævende depression kan undertiden forekomme, oftest i forbindelse med EPS. Dosisreduktion af antipsykotikum bør overvejes. Autonome bivirkninger En del antipsykotika (se tabel 1 og 2) kan i terapeutiske doser inducere autonome bivirkninger i form af ortostatisk hypotension, evt. med besvimelse initialt i behandlingen, reflekstakykardi, mundtørhed, svedtendens, obstipation, urinretention (især hos ældre mænd) og akkommodationsparese. Ekg-ændringer QT C- forlængelser kan ses efter antipsykotisk behandling. QT c -forlængelser med et QT c -interval på mere end 500 ms er forbundet med øget risiko for arytmiformen torsades de pointes ventrikulær takykardi (TdP-VT), som kan gå over i ventrikelflimmer. Ved QT c -interval over 500 ms bør behandling med det pågældende antipsykotikum kun fortsætte uændret, hvis kardialt asymptomatisk, på tvingende indikation og efter konference med kardiolog (behandlingen bør pauseres indtil der er konfereret). Forsigtighed bør også udvises med haloperidol, specielt i forbindelse med intravenøs indgift. Problematikken er gennemgået i detaljer i rapport fra Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Psykiatrisk Selskab: Arytmi-risiko ved anvendelse af psykofarmaka, version 2 (2023). Den opdaterede version 2 fra januar 2023, hvor også de nyeste antipsykotika er medtaget og behandling af børn og unge desuden er nævnt, kan downloades fra Dansk Cardiologisk Selskab her . Algoritme for indikation for behandling med psykofarmaka. Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Psykiatrisk Selskab, Arytmi-risiko ved anvendelse af psykofarmaka, version 2, 2023. Grønne præparater giver IKKE QTc-forlængelse eller risiko for TdP-VT. Gule præparater er defineret som lægemidler, der er QTc-forlængende under særlige omstændigheder eller i let grad. Røde præparater er defineret som QTc-forlængende lægemidler. 1. For antipsykotika gælder det: Zuclopenthixol , aripiprazol , olanzapin og paliperidon . 2. Risikofaktorer for torsades de pointes VT (TdP-VT): Alder ≥ 65 år Hjertesygdom: Hjertesvigt, tidligeremyokardieinfarkt samt præeksisterende forlænget QT-interval (QTc > 480 ms) Familieanamnese med arytmisygdom Hjertesymptomer (synkoper, palpitationer, dyspnø eller brystsmerter) Bradykardi Elektrolytforstyrrelser, specielt for lavt plasma-kalium 65 år) har i nogle studier vist sig at have en øget risiko for cerebrovaskulære hændelser sammenlignet med placebobehandlede patienter. Antipsykotisk behandling af dementielle tilstande hos ældre bør som hovedregel undgås og antipsykotika bør ikke anvendes hos ældre patienter med demens, hvis formålet udelukkende er at dæmpe uro, aggression og rastløshed. I de situationer, hvor brug af antipsykotika til ældre patienter med demens alligevel er indiceret, bør behandlingen foretages med stor forsigtighed i lav dosering og som hovedregel kun i kortere perioder. Malignt neuroleptikasyndrom Malignt neuroleptikasyndrom bestående af varierende kombinationer af parkinsonisme, forhøjet temperatur, labilt blodtryk og puls, sved, bevidsthedsændringer samt leukocytose og forhøjet kreatininfosfokinase ses i ekstremt sjældne tilfælde og har kliniske ligheder med malign hypertermi og malign katatoni (se Malign hypertermi ). Alle symptomerne er ikke altid til stede. Den bagvedliggende patofysiologi er ukendt og synes at være en anden end ved malign hypertermi. Der kræves omgående seponering af den antipsykotiske behandling og ofte indlæggelse på specialafdeling. Behandling med benzodiazepiner, gerne parenteralt, og/eller elektrokonvulsiv terapi (ECT), er den primære behandlingstilgang i de sværere tilfælde. Behandling med dopaminerge receptoragonister er en anden foreslået behandlingsmulighed til behandling af malignt neuroleptikasyndrom, men primært ved samtidig forekomst af hypertermi. Behandlingen er en specialistopgave og bør som hovedregel foregå på intensiv somatisk afdeling. Andre bivirkninger I meget sjældne tilfælde, især ved...)

Nicorandil (Nicorandil kan anvendes som anfaldsforebyggende behandling af , både som monoterapi og i kombination med andre antianginøse præparater.)

Nicotinsubstitution (...ge (4713) . Kombination af nicotinplaster med tyggegummi eller næsespray øger rygeophørsraten i forhold til et enkelt nicotinprodukt. Kombinationsbehandling ...)

Non-nukleosid-RT-hæmmere (midler mod HIV) (...ved behandling af patienter, der ikke tidligere har modtaget antiviral behandling. Men en stor del af danske patienter er siden 1999 blevet startet op på non-nukleosid-RT-hæmmere, specielt efavirenz og nevirapin, og er fortsat i behandling med disse. Resistensudvikling sker lettere mod denne gruppe end mod boostede proteasehæmmere eller intregrase-hæmmerne bictegravir og dolutegravir, og disse lægemidler kan derfor med fordel anvendes til patienter, hvor der er mistanke om mangelfuld eller uregelmæssig medicinindtagelse. Etravirin gives overvejende til patienter med behandlingssvigt og kombineres med lægemidler fra andre stofgrupper efter individuel resistensundersøgelse. Men kan også anvendes til behandling af patienter, der har bivirkninger ved...)

Midler mod ADHD (...Ved eventuel genansøgning om forlængelse af bevillingen, gives bevilling uden tidsbegrænsning, hvis der er effekt af behandlingen i monoterapi. Atomoxetin Enkelttilskud vil normal kunne imødeses hvis: Patienten har mangelfuld effekt eller uacceptable bivirkninger af methylphenidat eller Ved risiko for misbrug af methylphenidat eller andre centralstimulantia hos patienten selv eller pårørende eller Patienten har øget sansefølsomhed ved fx komorbid autisme, mental retardering, angst eller OCD. Første bevilling tidsbegrænses til 6 måneder. Ved eventuel genansøgning om forlængelse af bevillingen, gives bevilling uden tidsbegrænsning, hvis der er effekt af behandlingen i monoterapi. Dexamfetamin og Lisdexamfetamin: Enkelttilskud vil normalt kunne imødekommes hvis: Patienten har mangelfuld effekt eller uacceptable bivirkninger af methylphenidat og atomoxetin Hvis atomoxetin ikke er forsøgt, skal der angives en årsag til ikke at forsøge atomoxetin. Første bevilling tidsbegrænses til 6 måneder. Ved eventuel genansøgning om forlængelse af bevillingen, gives bevilling uden tidsbegrænsning, hvis der er effekt af behandlingen i monoterapi (behandling med lisdexamfetamin og dexamfetamin opfattes i Medicinrådets vejledning som behandling i monoterapi). Guanfacin: Enkelttilskud vil normalt kunne imødekommes hvis: Patienten har mangelfuld effekt eller uacceptable bivirkninger af methylphenidat og atomoxetin Hvis atomoxetin ikke er forsøgt, skal der angives en årsag til ikke at forsøge atomoxetin. Første bevilling tidsbegrænses til 6 måneder. Ved...)

Midler mod kolestatisk hudkløe (...ved andre kolestatiske leversygdomme. Herefter kan anvendes rifampicin. En ny behandling er IBAT-hæmmere (Ileal Bile Acid Transporter-hæmmere) der primært er undersøgt hos børn med arvelig kolestase, men formentlig også har effekt hos voksne med hepatisk kløe. Herefter anionbytter (cholestyramin eller cholestipol), der ophæver det enterohepatiske galdesyrekredsløb og lindrer hudkløen oftest efter ca. en uge. Hos patienter, der ikke responderer tilstrækkeligt på ovenstående, kan sertralin (SSRI) eller naltrexon forsøges, og i svære tilfælde anvendes kombinationer af disse stoffer (5441) (5442) (6234) . Ursodeoxycholsyre kan anvendes ved PBC. Galdesyren ursodeoxycholsyre kan forsøges hos patienter med kronisk kolestatisk leversygdom. Doseringsforslag 250 mg x 2-4 dgl. afhængigt af effekt (2472) . Andre præparater Bezafibrater har vist effekt på kløe og fatigue, primært ved primær biliær levercirrose (5441) . Rifampicin kan i visse tilfælde lindre kolegen kløe via induktion af mikrosomale enzymer, som omsætter galdesyrer (2087) . Dosis til voksne er 150-300 mg daglig. IBAT hæmmer har vist effekt mod kolestatisk kløe hos børn, ligesom der er enkelte studier som viser effekt på kløe hos voksne. Dosis er 40-120 mg per kg legemsvægt, en gang dagligt (6617) (6618) . Den syrebindende anionbytter cholestyramin kan anvendes mod hudkløe forårsaget af kolestase. Dosering: Voksne. Initialt gives 4 g cholestyramin. Vedligeholdelsesdosis 4-12 g daglig fordelt på 1-4 doser. Børn. Initialt 4-8 g for cholestyramin fordelt på 1-3 doser, om nødvendigt stigende, evt. til voksendosis (2086) . Opioidreceptorantagonisten naltrexon kan i visse tilfælde lindre kolegen kløe via en central effekt. Dosis er 25-50 mg daglig (2087) . Sertralin er afprøvet ved...)

Orale antidiabetika (... effekt på insulinfølsomheden (biguanider (metformin)) Glitazoner DPP-IV-hæmmere og kombination...)

Orale midler (jern og kombinationer)

Ernæring til større børn og voksne (...ehov, som ikke kan opfyldes ved hjælp af en ændring af den normale kost, af andre fødevarer til særlige ernæringsformål eller ved en kombination heraf. Anven...)

Lokalanalgetika til øjnene (...ved forebyggelse og behandling af postoperativ smerte ved grå stær eller laser-operation. Oxybuprocain og lidocain kan anvendes til undersøgelse af hornhinden fx ved traumer, til tonometri og ved fjernelse af fremmedlegemer på hornhinden. Til grå stær kirurgi kan anvendes ukonserveret lidocain gel 2 % (20 mg/g) til anæstesi af hornhinden med efterfølgende skylning af forreste kammer med lidocain uden adrenalin 10 mg/ml. Stærkest virkende analgetikum er cocain 40 mg/ml ( fremstilles magistrelt ). Analgetika til drypning bør aldrig ordineres til hjemmebehandling, da der er risiko for, at patienten ikke søger læge på grund af manglende smertereaktion. Helingshastigheden af epitelsår nedsættes, og faren for sekundær infektion i cornea, denerveringskeratopati og toksisk påvirkning øges. På området findes desuden en National Klinisk Vejledning fra Sundhedsstyrelsen. Svejseøjne Ved keratoconjunctivitis fotoelectrica (svejseøjne) kan anvendes diclofenac øjendråber i endosisbeholder. Der bør kun udleveres én beholder for at sikre, at lokalanalgetikum højst anvendes i ét døgn. Hvis patienten ikke er symptomfri inden for et døgn, skal patienten søge læge, idet anden årsag til smerter bør udelukkes. Injektion Ved infiltrationsanalgesi i conjunctiva, fx inden anlæggelse af et subkonjunktivalt depot af glukokortikoid eller antibiotikum, injiceres 0,5-1,0 ml analgesivæske med adrenalin subkonjunktivalt efter forudgående drypning med et overfladeanalgetikum. Ved retrobulbær analgesi anlægges depotet af analgesivæske i nærheden af ganglion ciliare i orbita bag bulbus oculi. Der injiceres sædvanligvis 2-5 ml analgesivæske med eller uden adrenalin. Injektionen foretages langsomt. Ved retrobulbær injektion bør præparater uden adrenalin overvejes ved fremskreden simplex glaucom, svær diabetes og svær aterosklerose, eller hvis patienten er i behandling med MAO-hæmmer. Virkningsvarighed ved injektion Indholdsstof Virkningsvarighed Lidocain 10-20 mg/ml 0,5-1 time, 1-2 timer med adrenalin Mepivacain 10-20 mg/ml 2-3 timer Bupivacain 5 mg/ml 4-12 timer Der kan vælges injektion med adrenalin 5 mikrogram/ml tilsat. Hyaluronidase Analgesivæsken kan blandes med hyaluronidase for at øge diffusionen ud i vævet. Hyaluronidase anvendes som tilsætning til lokalanalgetika ved...)

Biologiske DMARDs (...ved det relevante speciale. Overordnet skal risici og fordele ved behandlingen overvejes. Den enkelte patient behandles ofte med kombinationer af konventionelle DMARDs eller med kombination af et konventionelt DMARD sammen med et biologisk DMARD eller et targeteret syntetisk DMARD, som er vist sikkert og effektivt. Valg af behandling baserer sig primært på viden om effekt af det pågældende lægemiddel ved den givne sygdom. Valget afhænger dog også af bivirkningsprofil og pris. Der vil ved flere sygdomme ofte være flere ligeværdige muligheder, og her vælges billigste lægemiddel ud fra vejledninger fra Medicinrådet . Der findes fortsat ikke biomarkører til at udvælge skræddersyet medicin til den enkelte patient. Virkningen af lægemidlerne viser sig ved, at symptomerne på betændelse langsomt aftager og til sidst helt forsvinder. Virkning indtræder først efter 4-12 ugers behandling. Allerede udviklede skader på led eller andre organskader bedres ikke. Men udvikling af yderligere skader kan nedsættes. Virkning ses overordnet hos 2/3 af de patienter, der starter på en given behandling. Hvis der ikke har været virkning efter 3-6 måneder, vil behandlingen erstattes eller suppleres med anden DMARD. Hvis medicinen har den ønskede effekt, vil behandlingen oftest vare i flere år og i mange tilfælde livslangt. Skrøbelige og ældre Behandling af skrøbelige og ældre patienter med biologiske DMARDs kræver særlig opmærksomhed grundet en øget sårbarhed over for infektioner. Vaccinationsstatus og profylaktiske tiltag skal overvejes. Lavere doser eller længere intervaller mellem doseringerne kan være hensigtsmæssigt for at mindske risikoen for infektioner. Det er dog vigtigt at medregne den forøgede risiko for infektioner forbundet med sygdomsaktivitet og ved...)

Uteruskontraherende midler (...ved medicinsk abort samt til forbehandling ved kirurgisk abort. Bemærk: Ved svær post partum blødning på grund af uterusatoni kan midlerne med fordel anvendes i kombination, hvorved...)

Parenterale midler (jern og kombinationer)

Midler med virkning på PCSK9 (...ved at binde sig til LDL-receptoren. Denne binding forhindrer genbrug af LDL-receptoren, hvilket mindsker den generelle LDL-receptors effektivitet. Ved hæmning af enten funktionen af PCSK9 eller syntesen af PCSK9 kan man opnå en øget LDL-receptor effektivitet og dermed en mere effektiv clearing af LDL-kolesterol fra blodet. Hæmning af PCSK9 anses som en dokumenteret farmakologisk behandlingsmulighed til reduktion af LDL-kolesterol med henblik på at reducere risikoen for aterosklerotisk kardiovaskulær sygdom. Der findes to typer lægemidler, der på hver sin måde virker via påvirkning af PCSK9-proteinet og medfører signifikant reduktion af LDL-kolesterol i blodet. Lægemidlerne omfatter de kendte PCSK9-hæmmere, som er antistoffer, og en ny lægemiddelgruppe, der betegnes som PCSK9-syntesehæmmere. PCSK9-hæmmere PCSK9-hæmmere ( alirocumab , evolocumab ) omfatter en gruppe monoklonale antistoffer, der forhindrer binding af proteinet PCSK9 til LDL-receptoren, hvorved nedbrydningen af LDL-receptoren i leveren reduceres, og dermed øges reduktionen af LDL-kolesterol i blodet. Behandling med alirocumab eller evolocumab i monoterapi eller sammen med statin kan reducere LDL-kolesterol med 45-65 %. Der foreligger to positive endepunktsstudier med PCSK9-hæmmer behandling i kombination med statin og flere studier pågår (3243) (4659) . Behandling med PCSK9-hæmmere anvendes ved primær hyperkolesterolæmi og til patienter med kardiovaskulær sygdom eller diabetes, hvor den lipidsænkende behandling med statin i maksimal tolereret dosis (eller hvor statin er kontraindiceret), kolesterolabsorptionshæmmere og eventuelt anionbytter ikke er tilfredsstillende. PCSK9-hæmmere gives subkutant med dosering hver anden eller hver fjerde uge og kan i enkelte tilfælde medføre reaktioner på applikationsstedet. Det er kun speciallæger i kardiologi, endokrinologi og neurologi, der kan ordinere PCSK9-hæmmere. Præparaterne udleveres fra hospital vederlagsfrit til patienten og følger medicinrådets kriterier for iværksættelse af behandlingen, se anbefalinger fra Medicinrådet . PCSK9-syntesehæmmere PCSK9-syntesehæmmere ( inclisiran ) repræsenterer et nyt behandlingsprincip med interfererende ribonukleinsyre (siRNA). Incliseran er en syntetisk fremstillet kolesterolsænkende, dobbeltstrenget, lille siRNA, som er konjugeret på den kodende streng med triantennært N-acetylgalactosamin (GalNAc) for at sikre optagelsen i hepatocytterne. I hepatocytterne udnytter inclisiran RNA-interferensmekanismen, hvilket medfører katalytisk nedbrydning af mRNA for PCSK9-proteinet. Denne intracellulære hæmning af PCSK9-syntesen medfører en øget recirkulation af LDL-C-receptoren og ekspression på hepatocytcelleoverfladen, hvilket øger optagelsen af LDL-kolesterol og reducerer LDL-kolesterol-niveauerne i cirkulationen. En samlet fase III-analyse af inclisiran viste en reduktion af LDL-kolesterol på mellem 50-55 % efter 90 dage, som blev opretholdt ved langvarig behandling. Virkningen af inclisiran på den kardiovaskulære morbiditet og mortalitet er imidlertid endnu ikke klarlagt. Behandling med PCSK9-syntesehæmmeren inclisiran anvendes ved primær hyperkolesterolæmi og til patienter med kardiovaskulær sygdom, hvor den lipidsænkende behandling med statin i maksimal tolereret dosis (eller hvor statin er kontraindiceret), kolesterolabsorptionshæmmere og eventuelt anionbytter ikke er tilfredsstillende. PCSK9-syntesehæmmeren gives som en enkel subkutan injektion ved start, igen efter tre måneder og herefter hver 6. måned. Behandlingen kan medføre reaktioner på applikationsstedet. Det er kun speciallæger i kardiologi, endokrinologi og neurologi, der kan ordinere PCSK9-syntesehæmmere. Præparatet udleveres fra hospital ved...)

Midler mod lungefibrose (...ved blevet førstevalgspræparat. Ved intolerable bivirkninger til det ene medikament skiftes til det andet. Nintedanib kan benyttes til behandling af progressiv pulmonal fibrose (PPF). Pirfenidon er mindre godt undersøgt og ikke godkendt til PPF, men kan overvejes ved...)

Stærkt virkende glukokortikoider og antiinfektiva i kombination (...kosteroid i kombination med antiinfektikum, i form af fusidinsyre. Anvendes overvejende ved...)

Cinacalcet og etelcalcetid (...ved symptomatisk PHPT, hvis det ikke lykkes at kontrollere sygdommen ved kirurgisk behandling, eller hvis kirurgi er kontraindiceret (6348) . Medicinsk behandling er endvidere hensigtsmæssig i tilfælde af hypercalcæmisk krise, som skyldes hyperparatyroid hypercalcæmi. Dosis er 30 mg 2 gange dgl., evt. stigende til 60 mg 2 gange dgl. Behandlingen kan suppleres med i.v. bisfisfonat eller denosumab. Man skal være opmærksom på risikoen for kvalme, der kan vanskeliggøre adækvat væskeindtag (6348) . Behandlingen øger ikke knoglemineraltætheden (bone mineral density - BMD) (1476) , og der findes ikke evidens for effekt på hårde endepunkter. Ved samtidig osteoporose kan der suppleres med fx et bisfosfonat eller denosumab (6349) . Sekundær hyperparatyroidisme (SHPT) ved kronisk nyresygdom Denne tilstand forebygges og behandles konventionelt med et calciumtilskud, fosfatbindere og 1α-hydroxylerede D-vitaminmetabolitter eller paricalcitol. Se endvidere Midler mod hyperfosfatæmi og Vitamin D og analoger . Denne behandling kan imidlertid medføre episoder af hypercalcæmi og hyperfosfatæmi, der ofte forværres ved brug af større doser calcium som fosfatbinder - særligt i forbindelse med aktive D-vitaminmetabolitter, der øger den intestinale absorption af calcium og fosfat. Disse metaboliske forstyrrelser medfører ofte utilstrækkelig biokemisk kontrol og dermed progression af knoglesygdommen. Desuden øger de risikoen for vaskulære forkalkninger og død. Ved sammenligning af de forskellige vitamin D-receptoragonister (alfacalcidol, calcitriol og paricalcitol) skal det erindres, at disse ikke er ækvipotente. Samtidig behandling med cinacalcet medfører bedre kontrol af SHPT i form af et fald i P-fosfat, Ca x PO 4 -produktet og basisk fosfatase (2880) . Der er vist signifikant reduktion i hyppigheden af paratyroidektomi ved brug af cinacalcet 6882 - Calcimimetics treatment strategy for serum calcium and phosphate management in patients with secondary hyperparathyroidism undergoing dialysis: A systematic review and meta-analysis of randomized studies . Ved mild SHPT ved nedsat nyrefunktion, synes cinacalcet ikke at forebygge frakturer, omend en subgruppe-analyse kunne tyde på en effekt ved svær SHPT (2880) . Nyere studier 6883 - Effectiveness of calcimimetics on fractures in dialysis patients with secondary hyperparathyroidism: meta-analysis of randomized trials har peget på en reduktion af frakturer. Behandlingen bør varetages af specialist i nefrologi. Aktivt vitamin D synes ikke med sikkerhed i et observationelt studie at forebygge frakturer (6350) . Etelcalcetid kan bruges på linje med cinacalcet ved denne tilstand og kan være superiort til dette i forhold til at kontrollere SHPT i nogle tilfælde (4666) . Tertiær hyperparatyroidisme (THPT) ved nyreinsufficiens eller efter nyretransplantation Behandlingen ved THPT er primært kirurgisk (2879) . Cinacalcet kan anvendes ved symptomatisk THPT, såfremt det ikke lykkes at kontrollere sygdommen ved kirurgisk behandling, eller hvis kirurgi er kontraindiceret (2880) . Doseringen er 30 mg 1 gang dgl. stigende til maksimalt 180 mg 1 gang dgl. afhængig af graden af hypercalcæmi og serum-PTH. Cancer parathyroidea Behandlingen er primært kirurgisk. Ved...)

Prostanoider (...onspumpe. Forbedrer symptomer, hæmodynamiske parametre og prognose. Anvendes ofte i kombination...)

Prostaglandinanaloger (... NSAID og eller som profylakse mod ventrikelulcera er ikke indiceret, men bør overvejes ved særlige risikofaktorer, fx ældre og patienter med tidligere eller gastro-intestinal blø...)

Proteasom- og ubiquitin system hæmmere (...ved de bliver substrat for proteasom 26S. Proteasom 26S spiller en vigtig rolle i cellens normale funktion, da det indgår i regulering af proteinkoncentration og omsætning for talrige cellulære processer, inkl. cellecyklus, apoptose og signaltransduktion. Ved...)

Activin-signaleringsinhibition (...ved PAH inkluderer alle 3 lag i karvæggen og indeholder en ændring mod proliferation og nedsat apoptose af endothel- og glatte muskelceller. Processen fremmes af forøget signalering af transforming growth factor β (TGF-β), inkluderende bl.a. ligander for activin. Sotatercept fungerer som en ligandfælde hvorved...)

Thiazider og kalium i kombination (...På grund af risiko for hyperkaliæmi bør kaliumholdige præparater ikke anvendes i kombination med kaliumbesparende diuretika eller hos patienter med nedsat nyrefunktion uden hyp...)

Vitamin D-derivater (...2 gange dgl. i 8-12 uger, hvorefter doseringen evt. kan reduceres til 1 gang daglig som vedligeholdelsesbehandling. Calcipotriolbehandlingen kan kombineres med kortikosteroid, i s...)

CD20-antistoffer (biologiske antireumatika) (... utilstrækkelig. ANCA associeret vasculitis, både som en del af induktionsbehandling og ved...)

Rho-kinase hæmmere (...ved behandling af grøn stær. I Danmark markedsføres kun netarsudil i et kombinationsprodukt med latanoprost. Ingen af de rho-kinase hæmmere, der er blevet testet i kliniske forsøg, har vist sig bedre end almindeligt anvendte førstelinjemidler (prostaglandiner og betablokker) til sænkning af øjentrykket. I studier har netarsudil i kombination med latanoprost vist sig mere effektiv end stofferne givet som monoterapi. I registreringsstudiet var øjentrykket vedkombinationsbehandling med latanoprost 2,3 mmHg lavede end ved netarsudil i monoterapi og 1,6 mmHg lavere end ved latanoprost i monoterapi (12 måneders resultater). Rho-kinase hæmmere påvirker cytoskelettet i en række celler i kammervinklen og øger derved afløbet gennem trabekelværket og Schlemms kanal. Netarsudil har i modsætning til de øvrige rho-kinase hæmmere også en effekt in vitro på øget uveoskleralt udløb. Dette forklares ved en hæmmende virkning på noradrenalintransporten. Om det har nogen klinisk relevans, er endnu uafklaret. Signifikant forhøjede niveauer af Rho-A er blevet fundet i synsnervehovedet i glaukomatøse øjne sammenlignet med aldersmatchede kontroller. Dette understøtter en mulig rolle for Rho i udvikling af glaukom neuropati. Ved Rho-kinase hæmmeren netarsudil er set en neuroprotektiv effekt i laboratorieforsøg og dyremodeller. Om det har nogen klinisk relevans, er dog endnu uafklaret. Rho-kinase hæmmere reducerer arvævsdannelse og har derfor en mulig gavnlig effekt ved grøn stær kirurgi. Rho-kinase hæmmere er karudvidende og har derfor en mulig gavnlig effekt på blodgennemstrømningen af synsnervehoved...)

Ribavirin (virusinfektioner) (...og B og respiratorisk syncytial (RS)-virusinfektioner. Intravenøst ribavirin har effekt ved Lassafeber og nogle hantavirus-infektioner. Ribavirin-tabletter, -aerosol og -injektion...)

Rifamyciner (...icilliner og cefalosporiner Hos patienter, som er allergiske over for disse midler , fx ved sepsis, pneumoni eller osteomyelitis. I sådanne tilfælde gives rifamyciner i kombinatio...)

SGLT-2-hæmmere (selektive) og kombinationer

Sulfasalazin (inflammatoriske reumatiske sygdomme) (...ved aktiv reumatoid artritis med inflammatorisk sygdomsaktivitet, persisterende reaktiv artritis, psoriasisartritis samt perifere led-manifestationer ved spondyloartritis. I kombination med methotrexat og hydroxychloroquin ved...)

Calcium og D-vitamin (osteoporose) (...vedparten (ca. 40 %) af kostens indhold af D-vitamin stammer fra (fede-)fisk (1496) . Margarine og enkelte mælkeprodukter er beriget med D-vitamin (0,75 mikrogram pr. 100 ml mælk), men i praksis har det ingen betydning. Kun få fødeemner indeholder betydelige mængder D-vitamin, fx laks, ørred og makrel. Mængden afhænger af tilberedning og fiskens oprindelse. Vildlaks indeholder typisk 25 mikrogram pr. 100 g, hvilket er 3-5 gange mere end indholdet i opdrættet laks. Kosttilskud kan med fordel anvendes, hvis en sufficient D-vitaminstatus ikke kan opretholdes gennem kostindtag og soleksposition. Dosering af D-vitamintilskud Vitamin D deponeres i fedtvæv og i mindre grad i muskulatur og forbruges, når den endogene syntese er insufficient, typisk i vinterhalvåret. Randomiserede, kontrollerede dosis-responsstudier udført i lande på samme breddegrad som Danmark har vist, at et tilskud på hhv. 25 og 40 mikrogram cholecalciferol dgl. er nødvendigt for, at 97,5 % af den voksne del af befolkningen kan opretholde en acceptabel D-vitaminstatus i slutningen af vinterhalvåret defineret ved P- 25OHD > hhv. 50 og 80 nmol/l (1497) . Anbefalinger for D-vitamintilskud og kontrol af D-vitaminstatus I foråret 2021 har fødevarestyrelsen udsendt nye anbefalinger om tilskud med D vitamin til den generelle befolkning (primær profylakse) afhængig af alder. Forhåndenværende anbefaler sundhedsmyndighederne således (uden forudgående måling af P-25OHD): Målgruppe Dosis Primær profylakse Børn fra 2 uger - 4 år 10 µg (400IE) dagligt som D-dråber* Børn > 4 år og voksne** 5-10 µg D-vitamin dagligt i vinterhalvåret (fra oktober til april) Særlige andre grupper Gravide og ammende 10 µg D-vitamin dagligt hele året Børn og voksne med mørk hud Børn og voksne, som bærer en tildækkende påklædning om sommeren Personer, som ikke kommer udendørs til daglig, eller som undgår sollys Ældre og personer i øget risiko for knogleskørhed Personer over 70 år 20 µg D-vitamin dagligt (kombineret med 800-1.000 mg calcium) anbefales hele året Beboere på plejecentre Personer i øget risiko for knogleskørhed uanset alder * Tilskuddet kan dog undlades hos spædbørn, som indtager modermælkserstatning i en mængde på ≥ 800 ml dagligt med et indhold på ≥ 1,3 mikrogram vitamin D pr. 100 ml. ** Som ikke tilhører de andre grupper omtalt nedenfor. Hos personer med påvist D-vitaminmangel kan D-vitamin doseres som anført i tabel 3. Hos personer med habituelt lavt calciumindtag ( 50 μg dgl. anbefales kontrol af P-25OHD både sommer og vinter. Særlige patientgrupper Malabsorption: Ved fedtmalabsorption, der ikke kan korrigeres, tilrådes primært livsstilsmodifikation med soleksposition. Evt. kan kunstig UVB-bestråling (solarielys) anvendes efter vejledning 2-3 gange ugentligt i vinterhalvåret. Varigheden af hver seance bør individualiseres efter hudtypen, idet rødme bør undgås, dvs. typisk nogle få minutters bestråling pr. gang. Alternativt kan i.m. injektioner med vitamin D 2 eller D 3 anvendes under kontrol af P-25OHD. Der anbefales kontrol efter 4-5 mdr. samt én gang årligt (februar til april). Osteoporose: Dgl. tilskud på 20-40 μg D 3 i kombination med 400-1.000 mg calcium (fordelt på 2 doser). Da behandling med bisfosfonat (særligt ved i.v. administration), denosumab og romosozumab kan føre til symptomgivende hypocalcæmi, anbefales det i sådanne tilfælde at sikre en sufficient D-vitaminstatus (P-25OHD > 50 nmol/l) forud for behandlingen. P-25OHD måles ved...)

Inhalationsspray uden åndingsbeholdere (...Ved akut eksacerbation kan inhalationsspray med åndingsbeholder (spacer) ofte erstatte forstøverapparater. De nye freonfrie inhalationsspray påvirker ikke ozonlaget og har en bedre lungedeponering. Dog indeholder de klimaskadelige HFC-gasser og anbefales derfor primært til patienter, der ikke kan anvende andre typer inhalationssystemer (fx ved behov for spacer). Nogle inhalationsspray har en dosistæller, men mange har ikke, hvilket øger risikoen for at patienten fortsætter med at anvende en tom inhalator. Autohaler Autohaleren gøres klar til brug ved at spænde fjederen, holde om top og bund og inhalere gennem mundstykket. Dosis udløses automatisk. Bemærk: Kan ikke anvendes med spacer. Følgende midler kan fås med Autohaler Korttidsvirkende β 2 -agonister (SABA): Airomir® Glukokortikoider til inhalation (ICS): AeroBec® Respimat® I modsætning til de vanlige inhalationsspray, der virker ved hjælp af drivmidler, anvender Respimat®-inhalatoren mekanisk energi fra en fjeder, der udløser en langsomt bevægende sky af medicin, som der er god tid til at inhalere. Der opnås en høj lunge-deponering, således at man har kunnet nedsætte medicindosis til ca. en tredjedel med bevarelse af samme kliniske effekt. Inden brug indsættes en patron med inhalationsvæske: Sikkerhedslåsen trykkes ind og det klare bundstykke fjernes. Patronen indsættes (der høres et klik, når den er indsat korrekt), og bundstykket sættes på igen. En dosis klargøres ved at bundstykket drejes i samme retning som pilene på etiketten, mens inhalatoren holdes lodret. Der høres et klik. Herefter åbnes det grønne låg og der inhaleres samtidigt med, at der trykkes på udløserknappen. Første gang en ny patron tages i brug, eller hvis der er gået mere end 3 uger siden sidste brug, skal inhalatoren affyres indtil der ses en medicinsky og derefter yderligere 3 gange før den anvendes. Har inhalatoren ikke været brugt i 1-3 uger affyres inhalatoren en enkelt gang før den anvendes. Følgende midler kan fås med Respimat® Langtidsvirkende β 2 -agonister (LABA): Striverdi® Respimat® Langtidsvirkende antikolinergika (LAMA): Spiriva® Langtidsvirkende β 2 -agonist i kombination med langtidsvirkende antikolinergika (LABA/LAMA): Spiolto® Respimat® Salamol inhalator Første gang sprayen bruges, eller hvis der er gået mere end 5 dage siden sidste brug, skal sprayen affyres 2 gange før den anvendes. Toppen skrues af sprayen, hætten over mundstykket åbnes og der affyres 2 doser ved at trykke ned på metalbeholderen. Inden brug skal sprayen rystes. Sprayen holdes lodret og hætten over mundstykket åbnes. Mundstykket holdes mellem læberne, og vejret trækkes langsomt gennem mundstykket, mens sprayen holdes lodret (lufthullerne øverst på sprayen må ikke blokeres). Sprayen vil herefter automatisk affyre en dosis. Bemærk: Kan ikke anvendes med spacer. Følgende midler kan fås med Salamol inhalator Korttidsvirkende β 2 -agonister (SABA): Salamol Standardinhalationsspray Inden brug skal sprayen rystes. Dosis udløses ved...)

Stiripentol (...GABA-niveauet i hjernen. Stiripentol hæmmer imidlertid også CYP2C19 og CYP3A4 og kan derved øge niveauet af andre antiepileptika. Det kan ikke udelukkes, at dette er en væsentlig ...)

SSRI (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor) (...vedtendens samt hovedpine, og der er beskrevet sjældne tilfælde af forværring eller opståen af selvmordstanker i den første tid efter behandlingsstart, særligt hos unge. Se behandlingsvejledning, Unipolare depressive tilstande . Tæt kontrol af patienten er derfor nødvendig, særligt i den første tid af behandlingen. Dette er under alle omstændigheder velindiceret af hensyn til monitorering af effekt og compliance. For citalopram og escitalopram er beskrevet forlængelse af QT c -intervallet, se Antidepressiva . Vedr. stoffernes bivirkningsprofil hos ældre og/eller hos patienter med hjertesygdomme har præparaterne færre og mere tolerable bivirkninger end de tricykliske antidepressiva. Se Tricykliske antidepressiva (TCA) . Kliniske erfaringer viser, at visse SSRI'er kan have en svag antikolinerg og kardiovaskulær effekt. Ortostatisk hypotensiv effekt er beskrevet. Serotoninsyndromet Dette er betegnelsen for en alvorlig komplikation til behandling med lægemidler, der potenserer den serotonerge neurotransmission. Tilstanden beror på en hyperserotonerg tilstand i hjernestamme og rygmarv. Syndromet optræder ved behandling med specifikke serotoningenoptagshæmmere og serotonin- og noradrenalinvirkende præparater og udvikles hyppigst som følge af lægemiddelinteraktion. Listen over relevante interagerende lægemidler er lang, men tilstanden ses især som følge af kombinationsbehandling med MAO-hæmmere og specifikke serotoningenoptagshæmmere, serotonin- og noradrenalinvirkende præparater, lithium eller tricykliske antidepressiva. Syndromet kan også ses, når patienter på egen hånd kombinerer SSRI med perikon præparater, som er i håndkøb. Den kan dog også opstå ved monoterapi i forbindelse med start på behandling eller ved dosisforøgelse. Desuden kan kombination af SSRI og visse smertestillende midler (fx tramadol) øge risikoen for serotoninsyndrom (5820) . Klinisk billede Hovedsymptomer er hypertermi (≥ 38 °C) og muskelspasmer, ledsaget af en række andre symptomer, ændring af mental status (konfusion, hypomani), agitation, autonom instabilitet ledende til hyper- eller hypotension, taky- eller bradykardi, desuden diarré, øget svedtendens, kulderystelser, tremor, ukoordinerede bevægelser og hyperrefleksi. Andre årsager til symptomerne, som fx infektion, metaboliske forstyrrelser, abstinenser eller stofmisbrug, skal være udelukket. Se figur 3 nedenfor Tilstanden udvikles ofte meget hurtigt, dvs. inden for timer efter tabletindtagelse. Dødeligt forløbende tilfælde er beskrevet. Et meget tidligt symptom, der skal henlede tankerne på et muligt serotonergt syndrom under opsejling, er muskelfasciculationer. Figur 3. Diagnosticering af serotoninsyndrom. Enkel algoritme (Efter Hunter kriterierne) til at stille diagnosen serotoninsyndrom (5820) Behandling Seponering af al medicin. De fleste patienter kommer sig inden for få dage efter seponering og almenstøttende behandling (væsketilførsel, afkøling mv.). Patienter med udtalte symptomer bør observeres på intensiv afdeling. Seponeringssymptomer ved SSRI-behandling Afhængigt af halveringstiden opstår symptomerne oftest timer til få dage efter seponering. De varer som regel få dage til få uger, men enkelte tilfælde varer længere. Symptomerne opstår hos ca. 1/3 af de patienter, som seponerer brat. Klinisk er det væsentligt at informere om tilstanden og ofte har disponerede individer tidligere haft milde seponeringssymptomer i forbindelse med, at de har glemt at tage SSRI et døgn eller to. Seponeringssymptomerne omfatter svimmelhed, ataksi, gastro-intestinale symptomer, influenzalignende symptomer, insomni, mareridt, angst, agitation, grådlabilitet, irritabilitet, overaktivitet, koncentrations- og hukommelsesproblemer, nedsat stemningsleje, konfusion, depersonalisationssymptomer og muskeltrækninger (3499) . Desuden kan ses fornemmelse af elektriske stød i ekstremiteterne og svimmelhed, der forværres ved bevægelser. Symptomerne tåler dog ikke sammenligning med dem, der kan opstå efter benzodiazepinforbrug, idet disse kan medføre delirøse tilstande og grand mal anfald. Det kan i visse tilfælde være svært at skelne seponeringssymptomer fra recidiv af specielt angst. Recidiv af den oprindelige depression indtræder typisk 2-3 uger efter seponering, dvs. typisk længe efter seponeringssymptomerne, som kommer meget hurtigere (5505) . Den tidsmæssige sammenhæng kan således give et fingerpeg. Er man fortsat i tvivl, vil seponeringssymptomer svinde ved indgift af en enkelt dosis af det pågældende SSRI, mens grundsygdommen i tilfælde af recidiv ikke vil blive påvirket. Hos nyfødte, hvor mødrene har været i SSRI-behandling frem til fødslen, er der beskrevet symptomer, der er forenelige med en seponeringsreaktion: Takykardi, takypnø, irritabilitet, rysteture, feber, anoreksi, utilpashed, letargi, sitren. Generelt anbefales aftrapning af antidepressiv medicin over mindst en til to måneder eller længere (dette er dog næppe nødvendigt for fluoxetin på grund af den lange halveringstid). Sidste del af perioden bør der aftrappes med særligt små ændringer ad gangen, dette gælder især for stoffer med kort halveringstid (5505) . Hvis seponeringssymptomerne er milde, behøver de ikke at blive behandlet, men orientering om deres godartede natur kan være tilstrækkeligt. I sværere tilfælde overvejes at gå tilbage på den dosis, som ikke gav anledning til problemer, og så gradvist trappe endnu langsommere ud derfra. I svære tilfælde eller efter forgæves forsøg på gradvis udtrapning, overvejes skift til fluoxetin i en uges tid og derefter brat seponering af dette stof. Man kan desuden benytte escitalopram, som fås som dråber, til nedtrapningen. Derved kan man ved...)

Fotodynamisk behandling af aldersbetinget makuladegeneration (...ved subfoveal choroidal neovaskularisering (CNV) på grund af aldersrelateret makuladegeneration, eller subfoveal choroidal neovaskularisation på grund af patologisk myopi. Verteporfin bruges ikke længere som monoterapi ved CNV. Førstevalgspræparat ved disse tilstande er injektion af en VEGF-hæmmer , da effekten af disse stoffer er væsentligt større. Verteporfin anvendes aktuelt kun til udvalgte makulære sygdomme, såsom central serøs chorioretinopati. Nye studier har dog vist, at verteporfin evt. kan gives i kombination med VEGF-hæmmer ved CNV. Verteporfin blev udviklet til behandling af subfoveal karnydannelse ved aldersbetinget makuladegeneration. Efter indgift aktiveres stoffet med laserlys. Herved...)

Calciumantagonister (...ved anvendelse af pravastatin eller rosuvastatin , som ikke omsættes via CYP3A4. Verapamil, diltiazem, felodipin og nifedipin hæmmer den renale elimination af digoxin og kan øge plasma-digoxin med op mod 50 %. β-blokkere og verapamil virker synergistisk, og ved...)

Vitamin D og analoger (...olecalciferol (alfacalcidol)) er især effektiv i behandlingen af renal osteodystrofi og ved en sjælden medfødt stofskiftelidelse med manglende dannelse af 25-hydroxycholecalcifero...)

Svagt virkende glukokortikoider og antiinfektiva i kombination

Teicoplanin (...ved alvorlige infektioner, der er forårsaget af Staphylococcus aureus, Staphylococcus epidermidis og streptokokker, som er resistente over for β-laktamantibiotika, eller til patienter, som er allergiske over for β-laktamantibiotika . Desuden ved vancomycin resistente enterokokker af vanB subtype. Ved...)

Calciumantagonister (stabil angina pectoris) (...ledningssystem. Det forhold gør dihydropyridinerne velegnede til antianginøs behandling ved...)

Oral ernæring (Specialpræparater) (... 500 3.515 0 95 Forgrenede aminosyrer Bramino® *) Toft Care 500 1.168 68,7 0 pulver KOMBINATIONSPRÆPARATER Emsogen® *) NUTRICIA 100 1.839 12,5 16,4 (83 % MCT) pulver Lipistart *) ...)

Inhalationssystemer (...ved forskellige inhalationssystemer Type Fordele Ulemper Anvendelse Inhalationsspray * Billig, lille, kan rumme mange doser, kræver ingen vedligeholdelse. Kan være svær at bruge. Relativ stor deponering i mund og svælg. Ikke tæller på alle inhalatorer. Indeholder klimaskadelige HFC-gasser. Patienter med god inhalationsteknik ** Patienter der ikke kan anvende andre typer inhalationssystem (fx ved behov for spacer). Soft mist inhaler Respimat® (inhalationsvæske) Lettere at bruge end vanlig spray, da aerosolskyen kommer langsomt ud, hvorved der er god tid til inhalation. Høj lungedeponering. Kræver ingen vedligeholdelse. Har dosisindikator. Findes kun til få typer medicin. Kræver indsættelse af patron med medicin, før inhalatoren kan tages i brug. Kan bruges af de fleste KOL-patienter. Pulverinhalator Generelt lettere at bruge end spray. Lille. Mange modeller har dosistæller. Kræver ingen vedligeholdelse. Indeholder ikke klimaskadelige HFC-gasser. Enkelte patienter med svær KOL kan have svært ved at generere tilstrækkelig inhalationsflow (især ved akut eksacerbation). Inhalatorer med kapsler, som skal placeres i apparatet, kræver fingerfærdighed. Kan bruges af de fleste patienter. Inhalationsspray med åndingsbeholdere (spacer) Mindre deponering i mund og svælg, som især har betydning ved højdosis inhalationssteroid. Der anvendes tidal-ånding under inhalationen, hvorved lungedeponering er høj og der kræves ikke højt inspiratorisk flow. Kræver nogen vedligeholdelse (priming, vask). Fylder en del. Enkelte spacere kan kun anvendes med bestemte inhalationsspray. Højdosis inhalationssteroid. Patienter, som har svært ved at bruge inhalationsspray eller pulverinhalator, fx patienter med lavt inspiratorisk flow. Forstøverapparat Inhalationen kræver ganske lidt kooperation. Der anvendes tidal-ånding under inhalationen og der kræves ikke højt inspiratorisk flow. Kræver en del vedligeholdelse. Fylder meget. Kræver strøm eller batteri. Ikke mere effektiv end inhalationsspray med åndingsbeholder eller pulverinhalator, hvis disse kan anvendes. Der gives som regel meget store doser med risiko for bivirkninger og ved anvendelse af ansigtsmaske kan der komme irritation på huden. Akut behandling på sygehus, hvor der er behov for store doser af bronkodilatator. Behandling af patienter med meget svær KOL, hvor akut åndenød kan udløse så stor angst, at andre inhalationssystemer ikke kan anvendes. * Spray med ekstra fine partikler (fx HFA beclometasondipropionatspray, ciclesonidspray samt spray med kombinationen beclometasondipropionat/formoterol) har en 2-3 gange så stor lungedeponering som de øvrige inhalationsspray. ** Selvudløsende inhalationssprays kræver ikke samme koordinering som andre devices. Inhalation er den foretrukne behandlingsform ved astma og KOL og der er udviklet en lang række inhalationssystemer til at optimere behandlingen, se tabel 1. Når man taler om et inhalationssystems effektivitet, fokuseres der på, hvor stor en del af den afmålte dosis der deponeres i de nedre luftveje (4887) . En inhalationsspray kan udvides med en spacer (åndingsbeholder), hvilket stiller færre krav til patientens koordinationsevner og øger lungedeponeringen (især relevant ved svær KOL og til børn op til ca. 4 år). Forstøverapparater anvendes hovedsageligt til administration af store doser bronkodilatatorer ved akutte eksacerbationer af astma og KOL. Forstøverapparat til inhalationsvæske kræver mindst kooperation af patienten og kan benyttes af patienter med lavt inspiratorisk flow. Forstøverapparat tillader, at dårlige patienter kan inhalere uden opsyn af plejepersonale. Da apparaterne er besværlige at transportere, kræver en del oplæring med hensyn til påfyldning af medicin og ved...)

Tabletter - flerfase (østrogen og sekventiel gestagen i kombination)

Tabletter - monofase (østrogen og gestagen i kontinuerlig kombination)

Telotristat (...t syndrom ved neuroendokrine tumorer i kombination med somatostatinanalog (SSA), hvor SSA alene ikke er tilstrækkelig. Øget serotonin-niveau ses ved carcinoid...)

Humant tetanus immunglobulin (...ved: Læsioner med devitaliseret væv - såvel åbne som tilsyneladende lukkede (fx hammerslag) Læsioner, som er perforerende (skudsår, stiksår, bidsår), og især hvor der er mistanke om fremmedlegemer (træsplinter, torne, søm) Læsioner efter 3. gradsforbrændinger (især forårsaget af ild) og 2. gradsforbrændinger, der er større end 3 % af legemets overflade Læsioner på underekstremiteter (især på fod og tæer), ulcus cruris Glatte snitlæsioner, hvor der foreligger forurening med jord, eller hvor der senere er opstået infektion Læsioner, der er mere end 5 timer gamle, når patienten kommer til behandling. Primær suturering må frarådes i ovennævnte tilfælde. Som profylakse mod tetanus har antibiotika alene ingen værdi. Specifik tetanusprofylakse Specifik tetanusprofylakse kan enten være aktiv (immunisering med toksoidvaccine) eller aktiv plus passiv (antitoksininjektion) i kombination. Patientens dokumenterede vaccinationsstatus og lægens skøn over tetanusrisikoen er afgørende for valget. Retningslinjer fremgår af tabel 1. Tabel 1. Tetanusprofylakse hos patienter med vævslæsioner, anbefalet af Statens Serum Institut, EPI NYT uge 5b, 2015 . Humant tetanus immunglobulin (TIG) Vaccinationsstatus Vaccine (VAT) Mindre risiko Stor risiko A. 2 eller 3 primær- vaccinationer Tidspunktet er inden for beskyttende interval 0 0 0 Interval for beskyttelsens varighed er overskredet 2 vacciner + + + 3 vacciner + 0 + B. 1 eller ingen vaccinationer eller manglende oplysninger + +** + C. Uafhængig af vaccinations-status Ved ekstremt store blodtab** gives både vaccine og tetanus immunglobulin * 2 vaccinationer giver beskyttelse i 1 år, 3 vaccinationer i 5 år og revaccination i 10 år. ** Hos voksen transfusionsbehov > 5 portioner blod. Startes eller færdiggøres primærvaccinationsserien i forbindelse med en læsion, gives samtidig TIG (250-500 IE i.m) (ved...)

β-blokkere og thiazider i kombination (...n lille eller moderat dosering. Dette skyldes, at bivirkningerne for begge stofgruppers vedkommende er dosisafhængige, og at monoterapi med β-receptorblokerende midler i moderat e...)

Lokalanalgetika til overfladeanalgesi (...Ved behandling af hæmorider kan anvendes en kombination af glukokortikoider og lokalanalgetika. Til slimhindeanalgesi, hvor der også ønskes karkonstriktion, kan bruges lidocain kombineret med metaoxedrin. Ved...)

Vitaminer (parenteral ernæring) (...Tilstrækkelige mængder af de forskellige vitaminer opnås lettest med kombinationspræparater indeholdende vitaminer i et indbyrdes forhold, som nogenlunde svarer til...)

Triptaner (...vedpine for at undgå et overforbrug af triptaner. En kombination af triptan og NSAID kan forsøges og vise sig hos nogle patienter at være mere effektivt end hvert medikament alene (6672) . Orale triptaner kan ved udtalt kvalme/opkastninger kombineres med kvalmestillende metoclopramid eller domperidon; evt. bør ikke-oral administrationsform af triptaner (næsespray eller subkutan injektion) bruges. Ved oral behandling ses for alle præparater begyndende klinisk effekt efter 0,5-1 time. 20-50 % af patienterne oplever recidiv af migrænen inden for 48 timer. En ny dosis triptan er normalt effektiv i disse tilfælde. Recidiv af migræne kan evt. også behandles med simple analgetika. Ved manglende effekt af et triptan opnås der normalt ikke noget ved at gentage behandlingen med triptan ved samme anfald. Triptaner bør højst benyttes 9 dage pr. måned for at undgå medicinoverforbrugshoved...)

TNF-hæmmere (tarm-anti-inflammatorika) (...ved granulomdannelsen ved Crohns sygdom . Infliximab og adalimumab er monoklonale antistoffer mod TNF. Det er påvist, at behandling med infliximab og adalimumab reducerer sygdomsaktiviteten ved aktiv Crohns sygdom og colitis ulcerosa. For begge stoffer er der påvist effekt på opheling af fistler ved Crohns sygdom. Der er beskrevet en lidt hyppigere forekomst af maligne sygdomme og alvorlige infektionssygdomme hos patienter, der har været i behandling med biologiske præparater. Betydningen af ledsagende immunsuppressiv behandling med fx azathioprin er også uafklaret. Der er formentlig en øget effekt af infliximab i kombination med azathiprin ved...)

Tumorlyse syndrom (...Ved disse sygdomme er det vigtigt at være opmærksom på risikoen for TLS, så forebyggende behandling kan indledes. Lymfoblastære lymfomer, leukæmier og Burkitt lymfom er eksempler på sygdomme, hvor der er særlig høj risiko for TLS. Behandlingsinduceret TLS kan ses også ved indolente kræftformer som kronisk lymfatisk leukæmi, når der indledes behandling med specielt BCL2 inhibitorer som venetoclax . Her reduceres risikoen betydeligt ved at indlede behandling med lave doser med optitrering til fuld dosis over flere uger. Store tumormasser er en risikofaktor. Det samme gælder forudgående nyresygdom, dehydrering og hypotension. Brug af kaliumtilskud eller medikamenter, der hæmmer udskillelse af kalium, bør undgås hos patienter med høj risiko for TLS medmindre det anses for at være nødvendigt. TLS skyldes henfald af et stor antal kræftceller indenfor kort tid. TLS kan opstå spontant eller i det behandling påbegyndes. TLS skyldes frigørelse af store mængder intracellulære elektrolytter (phosphat og kalium) og affaldsstoffer (urat). Ifølge Cairo og Bisphop klassifikationen skelnes der mellem biokemisk TLS (laboratory TLS) og klinisk TLS. Biokemisk TLS kræver mindst 2 ud af de 4 følgende elektrolytforstyrrelser: hyperurikæmi, hyperkaliæmi, hypocalciæmi og hyperphosphatæmi. Hypocalciæmien udløses af de store mængder phosphat, som frigøres fra det intracellulære kompartment og binder calcium. Kombinationen af biokemisk TLS og kliniske manifestationer i form af nyrepåvirkning (forhøjet kreatinin), arytmi, kramper eller dødsfald definerer klinisk TLS. Nyrefunktionspåvirkning, evt. nyresvigt, udløses blandt andet af udfældning af urat og calcium-phosphat i nyrerne. Arytmierne udløses af elektrolytforstyrrelserne, især hyperkaliæmi. TLS kan forebygges hos patienter, der skal starte behandling for en kræftsygdom med høj TLS-risiko ved at sikre rigelig hydrering, herunder i.v. væsketerapi. Samtidig bør der gives allopurinol eller rasburikase for at sænke urat. I praksis anvendes allopurinol ofte når risikoen ikke er betydelig, men til patienter med høj risiko for TLS anvendes ofte rasburikase . Man kan også reducere risikoen for TLS ved at give en for-fasebehandling, fx en periode med steroidbehandling med eller uden en mindre dosis kemoterapi samtidig med at patienter hydreres godt og behandles med et uratsænkende medicin. Patienter i risiko for TLS skal monitoreres tæt med hyppige blodprøver. Hjerteovervågning kan også komme på tale. Hvis der udvikles klinisk TLS er det en ganske alvorlig tilstand. Der kan være behov for intensivbehandling, dialyse og kontinuerlig hjerteovervågning. Behandling af TLS sigter mod at rette elektrolytforstyrrelser, væsketerapi og er i øvrigt symptomatisk. Pludselige dødsfald som følge af arytmier udløst af elektrolytforstyrrelser kan ses og det er heller ikke helt sjældent at patienter ved...)

Ultralydkontraststoffer (...Ved leverkirurgi og radiofrekvens (RF)-behandling af maligne levertumorer anvendes ULK som peroperativ behandlingskontrol. Indikationsområdet omfatter også evaluering af fokale processer i mammae, pancreas, milt og nyrer. Kardiovaskulære indikationer omfatter opaficering af venstre ventrikel og undersøgelse af kranspulsårerne. Ved andre vaskulære undersøgelser kan ULK anvendes til signalforstærkning, fx ved undersøgelse af vena portae, ekstrakranielle carotider eller ved transkraniel Doppler-undersøgelse af intrakranielle kar. ULK kan anvendes i urinvejene til undersøgelse af vesico-ureteral reflux. Både SonoVue® og Optison® er perfluor-forbindelser, der ikke metaboliseres, men elimineres respiratorisk og kan anvendes til undersøgelse af patienter med nedsat nyrefunktion. Indikationerne i produktresumeet for SonoVue® ((sulphurhexafluorid) omfatter ekkokardiografi, transkraniel UL-scanning af hjernens blodkar, UL-scanning af ekstrakraniel carotis, vena portae, perifere arterier samt af lever- og brysttumorer. SonoVue® er desuden godkendt til undersøgelse af urinveje hos børn og voksne (reflux). Al anden anvendelse er off-label. Indikationsområdet for Optison® (perflutren) i produktresumeet omfatter ekkokardiografi. Al anden anvendelse er off-label. Off-label anvendelse indebærer, at der skal indhentes specielt samtykke fra patienten eller dennes forældre, før ULK anvendes. ULK bør ikke anvendes under graviditet eller amning ved direkte UL-scanning af øjne eller hjerne til patienter som har højre-venstreshunt, alvorlig pulmonal hypertension (>90 mmHg), ukontrolleret hypertoni eller RDS. i kombination med dobutamin hos patienter med kardiovaskulær ustabilitet eller under stress-ekkokardiografi neonatalt, da risiko for induceret mikrovaskulær beskadigelse er uafklaret inden for dette område Optison® indeholder humant albumin og bør ikke anvendes ved...)

PARP-hæmmere (...2 binder sig til defekt DNA og er specielt vigtige for reparation af enkeltstrengsbrud. Ved at inhibere PARP vil enkeltstrengsbrud persistere og føre til dobbeltstrengsbrud på DNA...)

Interleukin-1-hæmmere (biologiske antireumatika) (...Undersøgelser tyder på en gunstig effekt ved adult-onset morbus Still. Der foreligger kontrollerede studier, der dokumenterer, at an...)

Enteral ernæring (Standardpræparater) (...ved at give for meget energi, hvorimod der ikke ser ud til at være samme risiko ved at give protein i overskud. Senere i forløbet når det akutte forløb er stabiliseret, vil udnyttelsen af energi bedres og tilførsel af energi kan øges. Da muskelvæv har meget (mindst x 6 afhængigt af muskelaktiviteten) højere metabolisk aktivitet og dermed større energiomsætning end fedtvæv, vil energibehovet pr. kg. legemsvægt være lavere hos en patient med en større fedtmasse end hos en undervægtig patient, hvor fedtmassen er mindre. Adipøse (BMI > 30) skal derfor have mindre energitilførsel/kg legemsvægt. Der er ikke konsensus om den bedste måde at beregne energibehov hos patienten med svær overvægt, hvis ikke indirekte kolorimetri er muligt, og kropssammensætningen og dermed energibehovet kan desuden variere betydeligt hos patienter med sammenlignelig vægt og BMI. Hvis patienten er sengeliggende, kan anvendes aktuel vægt x 85 kJ (20 kcal/kg/døgn, og hvis patienten er oppegående anvendes aktuel vægt x 100 (25 kcal) kJ/kg/døgn (gennemsnitstal, da kropssammensætningen bestemmer de individuelle behov). Energiomsætningen i fedtceller er kun ca. 15 % af omsætningen i muskelceller målt pr. gram væv. Hos nogle patientkategorier kan en høj vægt være misvisende grundet øget væskeindhold, eksempelvis hos patienter med ødemer eller ascites, og det samme gør sig gældende hos patienten med markant nedsat nyrefunktion/dialyse, hvor der ofte anvendes en tørvægt til beregning af behov. Protein Proteinbehovet varierer efter sygdommens art og sværhedsgrad samt efter patientens alder. Mens minimumsanbefalingen for raske voksne er 0,8-1,0 g. protein pr. kg. legemsvægt, er visse patientgruppers proteinbehov betydeligt højere og anbefalinger for protein er 1,2-1,5 g protein pr kg legemsvægt. Proteinbehovet stiger i takt med stigende grad af stressmetabolisme, og mens kroppen i den svære akutte fase af stressmetabolisme ikke kan udnytte ekstra energitilførsel optimalt, så er der stadig behov for øget proteintilførsel for at spare på tabet af endogent protein, der omdannes til glucose. Hos personer med overvægt og BMI over 30 er anbefalingen for protein > 1 g/kg legemsvægt/dag. Udover at det tilstræbes at det samlede proteinbehov dækkes, er det vigtigt at behovet for de enkelte aminosyrer dækkes og da det ofte er en udfordring at få dækket det samlede proteinbehov i forbindelse med sygdom, er det særligt vigtigt, at proteinet f.eks. mælkeprotein, der tilføres, er af høj kvalitet. Hovedårsagerne til det øgede proteinbehov er produktion af såkaldte akut fase reaktanter som led i et inflammatorisk respons og nydannelse af glucose (gluconeogese) fra aminosyrer overvejende hentet fra muskler. Animalsk protein er meget lettere optageligt gennem tarmen end vegetabilske proteinkilder. Da vegetabilske proteiner samtidig ofte har lavere aminosyrescores end animalske, bør der i en vegetarisk/vegansk kost i forbindelse med sygdom være stor opmærksomhed på, at aminosyrebehovet dækkes gennem kombination af proteinkilder, mens vegansk kost under sygdom frarådes af ESPEN. Det er muligt, men ikke dokumenteret, at vegetabilske proteiner optages bedre, hvis patienterne forud for sygdommen har levet plantebaseret i mange år. Der er fokus på at leve plantebaseret, og der er kommet en række ernæringsdrikke og sondeernæring hvor proteinkilden er plantebaseret. Det er vigtigt at understrege, at præparaterne ikke er bedre i forhold til sundhed og klima. Målgruppen er patienter med sygdomsrelateret underernæring, som lever vegansk, og som ikke kan få dækket deres behov fra almindelige fødevarer, der er plantebaserede proteinkilder. Beregn BMI her: Patienter, som har indtaget en rimelig mængde ernæring oralt, indtil de overgår til sondeernæring, kan starte med fuld dagsration, dvs. opfyldelse af det beregnede behov. Patienter, som ikke har spist i længere tid, bør starte med 1/4 - 1/2 af udregnet ernæringsbehov 1. døgn og 1/2 - 2/3 af behovet 2. døgn. Fuld ration kan først gives efter kontrol af blodprøver. Mange underernærede patienter, der får for meget energi for hurtigt, udvikler et såkaldt refeeding syndrom. Refeeding syndrom er en alvorlig og hyppigt overset tilstand med akut udvikling af elektrolytmangel i plasma (især kalium og fosfat), væskeretention (øget mængde natrium i kroppen) og forstyrrelse i glucosehomeostasen. Diagnosen stilles ved et markant fald i P-fosfat samtidig over få dage med symptomer som ødemer (hurtig vægtstigning), konfusion, takykardi og/eller hypotension. De væsentligste biokemiske markører for refeeding syndrom er fald i plasma fosfat, magnesium, kalium, calcium og eventuelt metabolisk acidose. En forudsætning for re-feeding er feeding, Det forudsættes, at ernæringstilførsel er foregået i mindst 1 døgn, samt at tilstanden er forudgået af adaptation, dvs. langsomt udviklet vægttab med tilvænning til den nye energibalance (nyt steady-state). Optrapning af ernæring skal således foretages efter en individuel vurdering, og der skal tilføres i.v. tilskud af fx fosfat, kalium og thiamin. Refeeding syndrom ses også hos patienter, der får parenteral ernæring. Den væsentligste behandling er natriumrestriktion og reduktion af energitilførslen (til fx halv dosis), især kulhydrattilførsel. Vand For at undgå tilstopning af sonde skylles med 25-50 ml vand før og efter indgift af enteral ernæring. Kun hos svært syge patienter anbefales sterilt vand, især hvis immunsystemet er svagt. Det er vigtigt, at patienten er velhydreret, specielt hvis der gives store doser protein (karbamid-dannelse), hvorfor supplerende tilførsel af vand altid er påkrævet for at holde diuresen på et rimeligt niveau. Ved tilførsel af ca. 100 g protein daglig hos akut syge patienter skal der gives mindst 3 liter væske pr. døgn. Årsagen er, at karbamid øger osmolariteten i plasma og urin. Medicin Til patienter, der får enteral ernæring, er det bedst at anvende medicin, som allerede er i flydende form. Anvendes tabletter, knuses de og blandes/opslæmmes med vand. Hårde kapsler kan åbnes, og bløde kapsler kan evt. opslæmmes. Gives derefter som medicin i flydende form. Vær opmærksom på, at mange tabletter og kapsler ikke er egnet til sonde, fx hvor kapsel- eller tabletformuleringen har til formål at sørge for, at lægemiddelstoffet beskyttes mod mavesyre, frigives langsomt eller på et bestemt sted i mave-tarm-kanalen, hvilket i nogle tilfælde er essentielt for virkningen. Et andet eksempel er, hvor formuleringen beskytter sundhedspersonalet, der administrerer medicinen, fx ved cytostatika. Sonden skylles før og efter indgift med 25-50 ml vand. Patienter, der får fuld sondeernæring, fx 1.500 ml, behøver normalt ikke ekstra vitamin- og mineraltilskud, hvis der ikke var sygdomsbetinget mangeltilstand før ernæringsstart. Det er vigtigt at se på de enkelte præparater, hvorvidt behovet for vitaminer og mineraler er dækket ved den dosering, der gives. I enkelte præparater er behovet for vitaminer og mineraler dækket ved en dosering på fx 1.000-1.200 ml. Sondeernærede patienter kan uden problemer spise og indtage medicin ved siden af sonden, hvis der er en tilstrækkelig synkefunktion. Hvis sonden stopper eller sondeernæringen løber langsomt kan sonden renses med en lille ernæringssprøjte (2-10 ml) eller ved at sprøjte varmt vand (27 til 43 ºC). Lad væsken stå i sonden i 5 min og forsøg herefter at skubbe væsken frem og tilbage med en lille ernæringssprøjte. Skabes flow i sonden skylles sonden godt igennem med vand. Hvis sondeernæringen løber langsomt, kan indløbshastigheden også øges ved at hænge sondeernæringsposen så højt som muligt. Blodprøvekontrol Blodprøvekontrol i forbindelse med intensiv, enteral ernæring bør foretages af hensyn til risikoen for refeeding syndrom. Syndromet optræder hyppigst hos patienter, der har været underernæret i længere tid og derfor har små eller manglende depoter af kofaktorer til metabolismen. Hyppigst ses fosfatmangel ved tilførsel af store mængder glucose og zinkmangel ved accelereret proteinomsætning. Syndromet optræder inden for den første uge efter start af ernæringsindgift. Ved intensiv sondeernæring tages prøver som ved parenteral ernæring, dvs. initialt 2-3 gange ugentligt: Elektrolytter, fosfat, zink, magnesium, albumin, kreatinin, carbamid og hæmoglobin. Senere i forløbet kontrol ugentligt. Desuden er der ofte risiko for udvikling af thiaminmangel (coenzym ved glykolyse), hvorfor tilskud ofte er nødvendigt. Ved længerevarende sondeernæring kan udvikles markant hyponatriæmi, da ernæringspræparaternes saltindhold er i underkanten til dette formål. Det er ikke klarlagt, på hvilket tidspunkt i forløbet de kronisk sondeernærede patienter bør have kontrolleret blodprøver, men et skøn vil være efter to mdr. Sondeteknik Ved sondeernæring anvendes nasogastrisk/nasojejunal sonde, gastrostomisonde, oftest i form af perkutan endoskopisk gastrostomi (PEG) eller jejunostomisonde. PEG-sonder anvendes især til længere tids enteral ernæring af fx patienter med dysfagi. Ernæring via jejununalsonder er hensigtsmæssig ved kompromitteret ventrikelfunktion. Nasojejunale sonder bliver ofte displaceret og er ikke egnede til længere tids enteral ernæring. Jejunalsonder kan anlægges via PEG (PEGJ), som direkte perkutan endoskopisk jejunostomi (DPJ) eller ved laparotomi. Sondeernæring ved jejunal indgift bør altid gives som kontinuerlig infusion, fx 30-50 ml/time initialt stigende til 100-125 ml/time, og det anvendte ernæringspræparat skal være iso- eller hypoosmolært. Der vælges mellem kontinuerlig dvs. langsom indgift med 50-125 ml/time eller bolusindgift (intervalindgift) dvs. der gives en portion som et måltid flere gange i døgnet. Vælges kontinuerlig indgift kobles sonden til ernæringssæt eller ernæringspumpe (1 dråbe/min = 3 ml/time). Ved bolusindgift gives et passende antal milliliter, fx 150-200 ml pr. måltid ved hjælp af en pumpe eller manuelt (sprøjte) fordelt over dagen. Hvis patienten har en jejunalsonde, skal der altid gives kontinuerlig sondeernæring. Det er individuelt, hvor meget der tolereres ved indgift i tyndtarmen, men som regel kan der gradvist opnås en indgift på 125 ml/time. Sædvanligvis startes med kontinuerlig indgift dvs. sondeernæring, der løber ind over det meste af døgnet med 50-125 ml/time. Langsom indgift medfører mindre risiko for diarré end bolusindgift. Dag 1 gives 500 ml i løbet af 10 timer, stigende i løbet af 3-4 dage til fuld dosis. Hos langt de fleste patienter er der ingen grund til gradvist at optrappe doseringen af sondeernæring. Ved længerevarende underernæring (måneder) vil det dog være klogt, da risiko for refeeding syndrom er større, og da ventriklen ikke er vant til at indeholde store mængder ernæring. Ved indgift og opsætning af sondeernæring er fokus på patientsikkerhed afgørende. Derfor anbefales brug af sonder og sondeernæringsremedier, som overholder det ISO-certificerede system ENfit. ENfit studser og tilkoblinger anvendes kun til ernæringssonder og remedier og kan ikke tilkobles de intravenøse adgange ved en fejl. De passer til alle sondeernæringspakninger, poser og beholdere. Hvis der anvendes en ernæringspumpe, skal der anvendes et sæt, der passer til pumpen. Opstartsskemaer: Tabel 1. Kontinuerlig indgift Eksempel på langsom opstart med sondeernæring (til patienter i risiko for refeeding syndrom) Tid Dag Nat 1. døgn 25 ml/time (pumpestyret), svarende til 8 dråber pr. minut Hold evt. 4 timers pause 2. døgn 50 ml/time (pumpestyret), svarende til 17 dråber pr. minut Hold evt. 4 timers pause 3. døgn 75 ml/time (pumpestyret), svarende til 25 dråber pr. minut Hold evt. 4 timers pause 4. døgn 100 ml/time (pumpestyret), svarende til 33 dråber pr. minut Hold evt. 4 timers pause Kontinuerlig indgift Sondeernæringen øges, til der opnås en mængde svarende til udregnet ernæringsbehov. Der aspireres efter behov. Hold evt. 4 timers pause Tabel 2. Eksempel på kontinuerlig indgift/Intervalindgift Eksempel på normal opstart med sondeernæring (til patienter, der har spist frem til sondeanlæggelse og ikke er i risiko for refeeding syndrom) Tid Dag Nat Trin 1 Kontinuerlig: 75-100 ml/time fordelt på 10-20 timer (evt. pumpestyret) Evt. som interval: 125-150 ml 4-5 gange i døgnet Dagsdosis sædvanligvis 750-1.000 ml Hold evt. 4 timers pause Trin 2 Kontinuerlig: > 100 ml/time i 12-18 timer Evt. som interval: 175-200 ml 5-6 gange i døgnet Dagsdosis sædvanligvis 1.500-2.000 ml Hold evt. 6 - 8 timers pause Trin 3 > 200-250 ml/time i 2 x 4-5 timer i døgnet Dagsdosis sædvanligvis 1.500-2.000 ml Hold evt. 4 timers pause Alternativt til trin 3 Interval indgift, hvor dagsdosis fordeles på 6-8 portioner ved...)

Kapillærstabiliserende midler (VAD) (...VAD menes at virke antiinflammatorisk ved at interferere med syntesen af arachidonsyrederivater. Endvidere reduceres mikrovaskulæ...)

Antihistaminer (kvalme og opkastning) (..., specielt i forbindelse med forstyrrelse af ligevægtssansen. Ingen dokumenteret effekt ved kemoterapi-induceret kvalme og opkastning. Kombinationen doxylaminsuccinat og pyridoxin...)

Insulin (...ved virkningsvarighed (se tabel 1), fysisk tilstandsform, pH og evne til at indgå i stabile blandinger. Oversigt - insuliners virkningsvarighed Tabel 1: Insuliners og insulinanalogers virkningsvarighed efter subkutan injektion Virkning indtræder efter ca. timer Maksimal virkning efter ca. timer Virkning varer ca. timer Præparatnavn Indholdsstof Insuliner Hurtigt virkende insulin Actrapid® Insulin (human) ½ 2-3 7-8 Intermediært virkende insulin (NPH) Humulin® NPH Isophaninsulin (human) 1½-2 4-8 18-36 Insulatard® Isophaninsulin (human 1½ 4-12 24 Insulinanaloger Hurtigt virkende insulinanalog Apidra® Solostar® Insulin glulisin ¼ ½-3 2-5 Fiasp® Insulin aspart 0,17 ½-⅔ 3-5 Humalog® Insulin lispro ¼ ½-3 2-5 Insulin aspart Sanofi Insulin aspart ¼ ½-3 2-5 NovoRapid® Insulin aspart ¼ ½-3 2-5 Kombination af hurtigt og intermediært virkende insulinanalog NovoMix® Insulin aspart + Insulin aspart protamin ¼ 1-4 24 Langtidsvirkende insulinanalog Abasaglar KwikPen Insulin glargin 4 6-12 24 Lantus® Insulin glargin 4 6-12 24 Levemir® Insulin determin 3-4 6-12 24 Semglee Insulin glargin 4 6-12 24 Toujeo® Insulin glargin 4 6-12 Op til 36 (2938) Tresiba® Insulin degludec ¼ Jævnt fordelt over 24 timer Total virkningstid efter enkelt injektion >42 timer Kombination af hurtigt virkende og langtidsvirkende insulinanalog Ryzodeg® Insulin aspart (30 %) + Insulin degludec (70 %) ¼ Jævnt fordelt over 24 timer Total virkningstid efter enkelt injektion >42 timer *) Ens for alle blandingsformer Virkningsvarighed Man skelner mellem 3 forskellige insulinpræparater: hurtigt virkende insulin intermediært virkende (NPH) insulin og langsomt virkende insulin kombinationspræparater med både hurtigt og intermediært virkende insulin. Styrke De fleste insulinpræparater indeholder samme insulinkoncentration: 100 E/ml, dog findes der også insulin degludec som 200 E/ml og insulin glargin som 300 E/ml. Administrationsmåde Hurtigt virkende (klare) insulinpræparater kan gives både i.v., i.m. og s.c. Suspensioner må kun gives i.m. eller s.c. Hurtigt virkende insulinpræparater kan sættes til infusionsvæsker, der indeholder aminosyrer, glucose og elektrolytter. Insulin adsorberes kraftigt til glas og infusionssæt. Dette kan undgås ved...)

Vitaminer (...ved utilstrækkelig indtagelse (sygdom, ensidig kost), nedsat intestinal absorption (kronisk diarré, steatoré), nedsat udnyttelse (kroniske lever- og nyresygdomme), øget behov (hyperkatabolisme) og ved...)

Metabolisk alkalose (ændringer i syre-basebalancen) (...sk natriumchlorid, hvorefter forholdene som regel normaliseres. Diuretisk terapi virker ved nedsættelse af ECV, og foruden seponering/reduktion i den diuretiske terapi omfatter be...)

Lokale øremidler (sygdomme i det ydre øre) (...Øredråber kan anvendes af patienten selv, mens der kræves hjælp ved brug af salve og creme, da appliceringen i øregangen er vanskelig og kan resultere i tr...)

Inhalationsspray med åndingsbeholdere (spacere) (...ved behandling med inhalationssteroid. Beholderne er relativt store og derfor bedst egnede til dosering 2 gange i døgnet, hvorimod de er mindre egnede til p.n. forbrug af bronkodilatator. Åndingsbeholdere kan på grund af usikkerhed ved priming med medicin eller vask og elektrostatiske kræfter afgive en noget varierende aerosolmængde. Det er bedst at benytte en kombination af inhalationsspray og åndingsbeholder, som er dokumenteret at give et ordentligt udbytte. Enkelte åndingsbeholderne kan kun benyttes til leverandørernes egne præparater, men flere kan anvendes til en række produkter (A2A, Able spacer, AeroChamber, OptiChamber, Pocket Chamber® Mini Spacer og Vortex®). Bemærk at sprays, der affyrer dosis automatisk, som Autohaler, K-haler og Salamol ikke kan anvendes med åndingsbeholdere. Til voksne, som kan samarbejde, bør spaceren anvendes med et mundstykke frem for med ansigtsmaske, da dette giver en bedre lungedeponering. Rengøring Åndingsbeholderne bør rengøres regelmæssigt (fx en gang ugentligt). For at undgå statisk elektricitet skal beholdere af plastic generelt lægges i blød i vand tilsat opvaskemiddel, hvorefter beholderen lufttørres (må ikke vaskes i opvaskemaskine eller efterfølgende skylles i vand). Beholdere af aluminium (Vortex®) og visse beholdere af plastic (se medfølgende brugsvejledning for de enkelte produkter) kan vaskes i opvaskemaskine. Beholdere af plastic skal rengøres før ibrugtagning. A2A sammenklappelig spacer Kan benyttes med maske i flg. størrelser: 0-18 måneder (small), 18 måneder-6 år (medium) og voksen (large). Kan anvendes til: Alle spray (ikke Autohaler og Salamol). Instruktionsfilm til A2A sammenklappelig spacer (uden maske, barn og voksen) Able spacer Kan benyttes med maske i flg. størrelser: 0-18 måneder (small), 18 måneder-6 år (medium) og voksen (large). Kan anvendes til: Alle spray (ikke Autohaler og Salamol). Instruktionsfilm til Able spacer (uden maske, barn og voksen). AeroChamber Plus Flow-Vu Fås med maske i flg. størrelser: 0-18 måneder (small), 1-5 år (medium) og 5 år+ (large). Desuden med mundstykke til voksne og til børn fra 5 år. Kan anvendes til: Alle spray (ikke Autohaler og Salamol). Instruktionsfilm til AeroChamber Flow-Vu (uden maske, med maske, barn og voksen) Babyhaler® Leveres med maske str. 2 til børn 0-5 år. Maske nr. 1 til for tidligt fødte børn kan fås ved henvendelse til firmaet. Kan anvendes til: Flixotide® , Salmeterol 2care4 , Seretide® , Serevent® , Ventoline® Instruktionsfilm til Babyhaler® OptiChamber Kan benyttes med maske i flg. størrelser: 0-18 måneder (small), 18 måneder-6 år (medium) og voksen (large). Kan anvendes til: Alle spray (ikke Autohaler, Esai-Breathe og Salamol). Instruktionsfilm til OptiChamber og OptiChamber Diamond (uden maske, med maske, barn og voksen) Pocket Chamber® Mini Spacer Fås med maske i flg. størrelser: ca. 0-1 år (baby), ca. 1-8 år (small), ca. 9-15 år (medium) og ca. 16 år+ (large). Kan anvendes til: Alle spray (ikke Autohaler og Salamol) . Instruktionsfilm til Pocket Chamber® Mini Spacer med maske (large) Bemærk: Ved...)

α-blokerende midler, kombinationer

Søgeresultater, Om medicin:

Sederende midler (Odontologisk medicinvejledning) (...Ved akut situationsbetinget og stress-relateret angst eller behandling af patienter med nedsat samarbejdsevne (compliance) samt inden langvarige behandlinger kan der være indikationer for præmedicinering for at opnå sedering med bevarelse af bevidstheden. Benzodiazepiner har en god angstdæmpende effekt ved situationsbetinget angst (2376) (5057) . Kvælstofforilte anvendes også til sedering i tandlægepraksis fra 4-års alderen (2379) (2776) , dog er der kun svag videnskabelig evidens i forbindelse med behandling af børn (5779) . Ved vågen sedering af børn og unge under 18 år stiller Sundhedsstyrelsen krav om, at tandlægen kan dokumentere viden og erfaring med vågen sedering, og at forældre eller værge er informerede og har givet mundtligt og skriftligt samtykke (2378) . Der er ikke udarbejdet lignende retningslinjer for voksne (> 18 år), men samme fremgangsmåde bør følges. Det er vigtigt at der optages en grundig medicinsk anamnese med fokus på kontraindikationer, forsigtighedshensyn og lægemiddelinteraktioner. Præparatvalg Ved præmedicinering er hurtig, men kortvarig, virkning ofte at foretrække. Mest velegnet er derfor stoffer med: Hurtig absorption Hurtig maksimal lægemiddelkoncentration (T max ) Kort halveringstid (t 1/2 ) - der afspejler eliminationstiden. Lægemidler kan ordineres udenfor den sædvanlige anvendelse (off-label ordination), hvis der er indikation. Anvendelsen skal anføres på recepten. Der er skærpet informationspligt til forældre ved...)

Medicintilskud - gældende beløbsgrænser (...Ved angivelse af om et lægemiddel er tilskudsberettiget efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse om medicintilskud, anvendes følgende symboler: ⬤ : Angiver, at tilskud gives alment, dvs. uden klausulering. ⦻ : Angiver, at tilskud til receptpligtig medicin kun gives klausuleret til bestemte sygdomme. ⬛ : Angiver, at tilskud til håndkøbsmedicin kun gives klausuleret til bestemte sygdomme. C: Angiver, at tilskud gives til medicinsk cannabis. Medicintilskudsgrænser pr. 1. januar 2026 til 31. december 2026 Årlig udgift pr. person før tilskud Tilskud til personer over 18 år Tilskud til personer under 18 år 0 - 1.135 kr. 0 % 60 % 1.135 - 1.910 kr. 50 % 60 % 1.910 - 4.155 kr. 75 % 75 % 4.155 - 22.596 kr. 85 % - > 22.596 kr. (egenbetaling= 4.850 kr.) 100 % - 4.155 - 27.653kr. - 85 % > 27.653 kr. (egenbetaling= 4.850 kr.) - 100 % Beløbsgrænserne i skemaet reguleres hvert år i januar. Tilskudsperioden på ét år starter første gang, man køber tilskudsberettiget medicin, og slutter ét år efter denne dato. En ny periode starter første gang, man køber tilskudsberettiget medicin, efter at den forudgående periode er udløbet. Tilskuddet gives til lægemidlets faktiske pris, medmindre lægemidlet er omfattet af en tilskudsgruppe. Tilskudsgrupper er en gruppering af lægemidler, som har tilskud og indbyrdes kan substitueres. Der er fuldstændigt sammenfald mellem tilskudsgrupper og substitutionsgrupper for tilskudsberettigede lægemidler, dette for at sikre, at patienten kan få udleveret det lægemiddel, der danner grundlag for gruppens tilskudspris (medmindre substitution er fravalgt af lægen eller af patienten selv). I hver tilskudsgruppe findes en tilskudspris, som er ens for alle lægemidler i gruppen. Tilskudsprisen er den laveste pris i tilskudsgruppen. Hvis den fastsatte tilskudspris er mindre end den faktiske pris på det lægemiddel, der udleveres, gives tilskuddet kun til tilskudsprisen. Der gives således kun fuldt tilskud til den billigste synonyme medicin. Det er tilskudsprisen, der tæller med ved opgørelsen i det Centrale Tilskuds Register (CTR). Den del af den faktiske pris, som patienten selv skal betale ved køb af tilskudsberettiget medicin, kaldes patientens egenbetaling. Beregn egenbetaling Kender du patientens CTR-saldo, så kan du udregne patientens egenbetaling på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside. Henstandsordning Hvis der forventes at CTR-saldo bliver meget høj i løbet af et tilskudsår (omkring 22.000 kr.) kan der oprettes henstandsordning med det lokale apotek. En henstandsordning er en aftale mellem en borger og et apotek, hvor den årlige egenbetaling for tilskudsberettigede lægemidler deles op i 12 lige store dele. Dette betyder at der betales et fast månedlig beløb for medicin. Ordningen oprettes ved direkte kontakt med apoteket, hvor medicinen afhentes. Se endvidere: information-om-henstandsordningen . Tilskud til medicinsk cannabis i forsøgsordningen Tilskud til medicinsk cannabis bliver beregnet separat i Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskudsregister for Cannabis (CTR-C). De særlige beløbsgrænser for tilskud til cannabis produkter Samlet udgift pr. tilskudsperiode (12 mdr.) Tilskud Egenbetaling 0 - 20.000 kr. 50 % Op til 10.000 kr. 20.000 kr.- 0 % Hele produktets pris Ved...)

Elimination (...Ved elimination forstås fjernelse af det aktive lægemiddelstof fra plasma. Dette sker hyppigst ved omdannelse til inaktivt stof i plasma (plasmametabolisme) og/eller ved distribution til væv og/eller ved udskillelse (ekskretion). Metabolisme foregår ved to hovedformer af enzymatiske processer: en egentlig kemisk omdannelse af lægemiddelstoffet, fase 1-reaktioner (oxidation, reduktion eller hydrolyse) eller ved en kobling af lægemiddelstoffet til andre stoffer, fase 2-reaktioner (konjugering). Sidstnævnte proces resulterer i en mere hydrofil (vandopløselig) metabolit, som dermed lettere udskilles gennem nyrerne. Fase 1-reaktioner medfører i reglen en inaktivering af lægemiddelstoffet, dog kan de dannede metabolitter i nogle tilfælde også være farmakologisk aktive. Langt de fleste lægemiddelstoffer metaboliseres gennem oxidation i leverens cytokrom P450-system . Stoffernes metabolitter er almindeligvis kun omtalt i pro.medicin.dk, hvis de er terapeutisk aktive eller kan give bivirkninger. Ekskretion kan finde sted gennem nyrerne eller med galde, sved, spyt eller ekspirationsluft. Kvantitativt spiller nyrerne langt den største rolle. De fleste stoffer udskilles ved glomerulær filtration og koncentreres i urinen ved passagen gennem tubuli. Hvis sekretionen er tubulær, betyder det i reglen en hurtig elimination. Urinens pH kan spille en rolle. Syreholdige stoffer ioniseres og har en højere vandopløselighed i alkalisk urin (fx carboxylsyrer som salicylater og penicilliner) og vil derfor elimineres hurtigst ved alkalisk urin. Basiske stoffer (fx aminer som ephedrin) ioniseres og har en højere vandopløselighed i surt miljø og vil derfor elimineres hurtigst ved sur urin. En nedsat glomerulær filtration ved nyreinsufficiens kan kræve dosisreduktion for at undgå kumulation. Hvor disse forhold har klinisk betydning, er der i pro.medicin.dk angivet dosering til patienter med nedsat nyrefunktion. Mange lægemiddelstoffer findes i ret høje koncentrationer i galden , men da galdeproduktionen kun udgør 0,5-1 l i døgnet, spiller galden kun en væsentlig rolle for nogle få stoffers udskillelse, fx glukokortikoider og fusidinsyres metabolitter. Den biliære ekskretion kan i en række tilfælde være efterfulgt af reabsorption fra tarmen. Clearance (Cl) for et lægemiddelstof er et udtryk for organismens evne til at eliminere det pågældende stof. Clearance er pr. definition en proportionalitetsfaktor: Eliminationshastighed = Clearance x plasmakoncentration En fysiologisk analogi for clearance udtrykker således det volumen plasma, som organismen renser for lægemiddelstof pr. minut. Clearance er af stor betydning ved opstilling af et rationelt doseringsregime, idet det normalt gælder, at clearance for et bestemt lægemiddelstof er uafhængig af plasmakoncentrationen i de sædvanlige kliniske koncentrationsområder. Plasmakoncentrationen, som opnås i steady state, kan beregnes, når man kender absorptionsfraktionen, clearance, dosis og doseringsinterval (van Rossums formel): Css: steady state-koncentration Fa: absorptionsfraktion D: dosis τ: tau, dosisinterval i timer Cl: clearance Ved...)

Lægemiddelformer (...Ved en lægemiddelform forstås den fysiske form, som lægemidlet fremstilles i - til administration hos brugeren. Den Europæiske Farmakopé (Ph.Eur.) fastsætter standarden for lægemidlers kvalitet, herunder krav til fremstilling, kontrol og opbevaring af lægemidler. I Danske Lægemiddelstandarder (DLS) findes henvisninger og vejledning i mærkning af lægemiddelformer og administrationsveje. Læs mere om Lægemidler til oral administration Lægemidler til administration i mundhulen Rektale lægemidler Vaginale lægemidler Lægemidler til intrauterin administration Lægemidler til applikation i urethra Lægemidler til administration via respirationsvejene Lægemidler til applikation i øjnene Lægemidler til applikation i øret Lægemidler til applikation på hud Parenterale lægemidler Implantater Læs også om egenskaber ved...)

Avulsion/eksartikulation af permanente tænder (Odontologisk medicinvejledning) (...Ved tandtraumer er det oftest afgørende med hurtig og korrekt håndtering på ulykkesstedet af ofte ikke-tandfaglige personer. Til dette formål er der udviklet en Traume-app , der har til hensigt at guide i disse tilfælde (2777) . Det er afgørende for tandens prognose, at parodontalmembranen skades mindst muligt (2778) (2779) : Begrænset berøring af roden (Der holdes på kronens emalje) Synligt snavs fjernes ved kortvarig (10 sekunder) skånsom skylning under den kolde hane Kortest mulig ekstraoral udtørring: Optimalt: tanden reimplanteres på ulykkesstedet Opbevares i egnet væske (mælk, fysiologisk saltvand eller spyt - ikke vand) eller transporteres i patientens kinds nedre omslagsfold (patientcompliance vigtig) indtil reimplantation hos tandlægen Akut hjælp hos tandlæge eller Tandlægevagt Sikre tetanusdækning Antibiotikabehandling anbefales ved...)

Bloddonorers karantæneforhold ved indtagelse af medicin (...vedkommende tappeuegnet. En sådan karantæne kan enten være som følge af en øget risiko for donor i forbindelse med tapning eller, at der en risiko for recipienten ved modtagelse af blodkomponenter fra donor. Plasmaferese For enkelte præparater vil der karantænemæssigt skelnes mellem, om donor skal have tappet fuldblod/plasma til patientbehandling eller plasmafereres med henblik på plasma til industriel fraktionering. Den praktiske konsekvens af dette er, at en donor i visse tilfælde ikke vil have karantæne for plasmaferese, men vil have det for tapning af fuldblod/plasma til patientbehandling. Karantænetekster De enkelte lægemidler er under punktet 'Bloddonor', rubriceret med en af følgende betegnelser: Kan tappes (ingen karantæne) - angiver, at donor kan tappes trods indtagelse af det pågældende præparat. Må ikke tappes (karantæneforhold) - angiver, at donor ikke kan tappes. Kommentaren i parentesen angiver donors karantæne (efter indtagelse af den seneste dosis af lægemidlet) eller beskriver eventuelle andre forholdsregler. Ingen karantæne ved tapning af plasma til fraktionering - angiver, at donor kan plasmafereres, hvis det tappede plasma alene anvendes til fraktionering i industrien. Eksempler: Må ikke tappes (4 ugers karantæne): Donor kan tappes 4 uger efter seneste dosis. Må ikke tappes ( Donor skal sandsynligvis udmeldes af donorkorps ): Donor kan ikke tappes og skal pga. tilgrundliggende sygdom eller tilstand med rimelig sandsynlighed udmeldes. Hvis en læge vurderer, at dette ikke gælder for en konkret donor, kan donor tappes. Længden af en evt. karantæne i disse situationer afgøres af den pågældende læge (se vejledning nedenfor). Obs. indikation: Angiver, at lægemidlet i sig selv ikke udelukker fra tapning, men at bagvedliggende sygdom kan medføre, at donor er tappeuegnet. Det bør derfor klarlægges, hvorfor donor behandles med det pågældende lægemiddel. Naturlægemidler, kosttilskud og stærke vitamin- og mineralpræparater Ved naturlægemidler og kosttilskud forstås præparater, der er fremstillet eller udvundet af mineraler, dyr eller planter, og som typisk indeholder aktive indholdsstoffer i koncentrationer, som svarer til det, der findes i naturlige produkter. Bliver præparatet (i reklamer eller på emballage) anbefalet til behandling eller forebyggelse af sygdomme, kaldes det et naturlægemiddel og skal være registreret af Lægemiddelstyrelsen. Sælges det uregistreret, og dermed uden anbefaling til behandling eller forebyggelse af sygdom, er det et kosttilskud. Antioxidanter, fiskeolier m.m. tilhører ingen af de to grupper, men kaldes stærke vitamin- eller mineralpræparater. Donor må gerne tappes, hvis naturlægemidlet/kosttilskuddet/vitamin- eller mineralpræparatet indtages i doser og med en hyppighed, som er lig med eller mindre end det, der er foreskrevet på pakningen. Naturmedicin, som indeholder pilebark, kan have blodfortyndende effekt, og her er der 1 døgns karantæne, før donor må tappes. Undtagelser - cannabispræparater Der henvises til beskrivelsen i kapitel 5 Cannabisolie og Hash i Transfusionsmedicinske standarder . Der er tillige angivet anbefalede karantæneperioder under de enkelte cannabisprodukter på Medicin.dk. Dopingmidler Herved forstås ikke-lægeordinerede lægemidler eller andre præparater, der indtages med det formål at øge personens fysiske præstationer , typisk inden for konkurrencesport. Kendte lægemidler følger de almindelige karantæneregler. Kan det anvendte stof ikke identificeres (fx købt i udlandet, eller donor ikke kender navnet), kan donor gives 1 års karantæne fra seneste indtagelse. I gentagelsestilfælde udmeldes donor. Er stoffet indtaget ved i.m. eller i.v. injektion, skal donor udmeldes. Euforiserende stoffer Herved forstås ikke-godkendte eller ikke-lægeordinerede lægemidler, der indtages for at opnå en rusvirkning. Der henvises til beskrivelsen i kapitel 5 Euforiserende stoffer i Transfusionsmedicinske standarder . Vurdering af præparat og indikation (særlige tilfælde) Det er ikke muligt at opstille kriterier, som omfatter alle lægemiddelkombinationer og alle donorforhold. Dels registreres der løbende nye lægemidler, dels er der ikke altid en regelret sammenhæng mellem donors helbredstilstand og donors brug af lægemiddel. For at muliggøre en ensartet vurdering af disse undtagelsestilfælde følger nedenfor et sæt retningslinjer, som kan ligge til grund for den lægelige vurdering og estimering af en evt. karantæneperiode. Fastslå om donor er rask og i øvrigt tappeegnet i henhold til helbredskriterierne, der er anført i kap. 5 i den seneste udgave af Transfusionsmedicinske standarder fra Dansk Selskab for Klinisk Immunologi. Ved opslag på medicin.dk konstateres det, om lægemidlet indtages i en rimelig dosering i forhold til anbefalet døgndosis. Under punktet 'Farmakokinetik' findes de oplysninger, som kan ligge til grund for beregning af karantæneperiodens længde (tid til maksimal plasmakoncentration, fordelingsvolumen, plasmahalveringstid). Karantæneperiodens længde udregnes (se nedenfor). Denne og de for donor særlige forhold bør registreres i blodbankens journal-system. Estimering af karantæneperiode Da det tilstræbes at videreføre maksimalt 1 % af en døgndosis af lægemidlet med en tappet portion (ca. 0,5 l) fuldblod, er det i praksis nok at sikre sig, at lægemidlets koncentration er faldet til under 10 % af udgangspunktet. Dette opnås med en rimelig sikkerhedsmargin ved...)

Særlig risiko for blødning (risikopatienter i tandlægepraksis) (...ved optagelse af en blødningsanamnese, der bl.a. lægger vægt på tidligere blødningsmønstre og objektiv vurdering af patienten ift. kliniske tegn på øget blødningstendens (2774) . Hvis behandleren vurderer, at der er behov for blødningskontrol under og/eller efter behandling, er det vigtigt med nøje planlægning både før, under og efter behandlingsseancen (2387) . Blødningsrisikoen skal altid vurderes individuelt med særlig opmærksomhed på øget risiko for blødningskomplikationer hos patienten i AK-behandling pga. interaktioner med lægemidler, naturprodukter og fødevarer, hvilket skal klarlægges inden indgreb (4500) . Antikoagulationsbehandling (AK-, DOAK- og trombocytfunktions-hæmmende behandling) Der er umiddelbart lav blødningsrisiko ved dento-alveolære indgreb på patienter i monoterapi med antitrombotika. Blødningsrisikoen ved blodigt indgreb påvirkes betydeligt af tidspunktet for sidst indtagne dosis, da lægemiddelkoncentrationen har stor betydning for blødningsrisikoen. Inden blodige indgreb er det vigtigt at identificere patienter med øget blødningstendens, så de korrekte forholdsregler kan tages præoperativt. Dansk Selskab for Trombose og Hæmostases retningslinjer for lav blødningsrisiko følges (2774) : Mindre dento-alveolære kirurgiske indgreb: Kirurgisk parodontalbehandling af 1-6 tænder. Ekstraktion af 1-2 tænder. Kirurgisk fjernelse af retineret rod eller tand. Denudering af retineret tand. Kirurgisk endodonti af 1-2 tænder. Indsættelse af 1-3 implantater uden sinusløft eller anden form for knogle-opbygning. Kirurgisk påsættelse af abutment. Biopsi/fjernelse af mindre patologiske forandringer i mundslimhinden (2774) . Der kan være yderligere øget risiko for blødningskomplikationer hos patienter i AK-behandling pga. interaktioner med lægemidler, naturprodukter og fødevarer (4500) . Ved monoterapi med ét antitrombotisk middel: Vitamin K-antagonister (AK): INR ≤ 3: Ingen pause. Lavmolekylært heparin: Ingen pause efter 50 ml/min). Op til 48 timers pause inden indgreb ved nedsat nyrefunktion - hvor pause aftales i samarbejde med behandlende læge. Det er vigtigt, at patienten IKKE seponerer sin behandling, men blot pauserer en enkelt dag - medmindre andet er aftalt med behandlende læge. Overordnet er plasmakoncentrationen af DOAK 4-5 gange højere to timer efter end før indtagelsen af præparater, der tages 1 × dgl. (rivaroxaban og edoxaban). Således er risikoen for blødningskomplikationer mindre, hvis kirurgiske indgreb udføres længere tid efter indtagelsen. Der findes ikke specifikke antidoter mod FXa-inhibitorer, hvis der kommer alvorlige blødningskomplikationer. Generelt skal behandling koordineres ift. sidste tidspunkt for indtagelse af antikoagulantia for at mindske blødningsrisikoen. Kombinationsbehandling med flere antitrombotika: Ved patienter i kombinationsbehandling med flere antitrombotika konfereres med den læge, der har ansvar for den antitrombotiske behandling inden indgrebet, da der ved...)

Nekrotiserende bløddelsinfektioner (...Meropenem 2 g i.v. x 3 i kombination med Clindamycin 600 mg i.v. x 3. Børn Meropenem 40 mg/kg i.v. x 3 (højst 2 g x 3) i kombination med Clindamycin 13 mg/kg...)

Ulcus cruris (...Ved samtidig tilstedeværelse af Staphylococcus aureus suppleres med: Voksne Dicloxacillin 1 g p.o. x 4. Mikrobiologi Yderst variabel og sædvanligvis uden ætiologisk betydning. Betydende fund er især hæmolytiske streptokokker. Staphylococcus aureus , hæmolytiske streptokokker, ofte i kombination. Ved...)

Diabetisk fodsår (...Ved akut opstået behandlingskrævende infektion, hvor mikrobiologisk diagnostik ikke foreligger, indledes med: Voksne Phenoxymethylpenicillin 660 mg (1 mill. IE) p.o. x 4 evt. suppleret med Dicloxacillin 1 g p.o. x 4. Mikrobiologi Der bør såvidt muligt fremsendes materiale til dyrkning og resistensbestemmlese, væv foretrækkes frem for podning. Staphylococcus aureus , hæmolytiske streptokokker, ofte i kombination. Ved...)

Paranychion/Panaritum (...Ved hurtig udvikling af infektion med rødme, hævelse, ømhed og evt. lymfangitis indledes behandling med: Voksne Dicloxacillin 1 g p.o. x 4. i kombination med Phenoxymethylpenicillin 660 mg (1 mill. IE) p.o. x 4. Børn Dicloxacillin 50 mg/kg/døgn p.o. fordelt på 3 doser i kombination med Phenoxymethylpenicillin 50 mg (0,08 mill. IE)/kg p.o. fordelt på 3 doser. Mikrobiologi Oftest Staphylococcus aureus eller hæmolytiske streptokokker. Kommentarer Ved fluktuation er behandling af paranychion/panaritium først og fremmest drænage samt immobilisering. Antibiotika er altid indiceret ved...)

Impetigo (...Ved behandlingssvigt: Fusidin creme 2 % x 2-3 dgl. Udbredte tilfælde Vask som ovenfor suppleret med: Voksne Dicloxacillin 1 g p.o. x 4 i 7 dage. Børn Dicloxacillin 50 mg/kg/døgn p.o. fordelt på 3-4 doser i 7 dage. Dicloxacillin kapsler kan åbnes og gives sammen med fx yoghurt. Ved behandlingssvigt suppleres med Voksne Phenoxymethylpenicillin 660 mg (1 mill. IE) p.o. x 4 i 7 dage. Børn Phenoxymethylpenicillin 50 mg (0,08 mill. IE)/kg/døgn p.o. fordelt på 3 doser i 7 dage Ved penicillinallergi Voksne Roxithromycin 150 mg p.o. x 2 i 7 dage. Børn Clarithromycin * 15 mg/kg p.o. fordelt på 2 doser i 7 dage. * Clarithromycin har en række kontraindikationer og klinisk betydende interaktioner. Se omtalen under de enkelte præparater. Mikrobiologi Staphylococcus aureus , undertiden i kombination med Streptococcus pyogenes (GAS). Kommentarer Antiseptisk behandling bør være afprøvet, før behandling med fusidin creme. Ved...)

Antibiotika-associeret diarré, Clostridioides (tidligere Clostridium) difficile infektion (CDI) (...ved lette førstegangs tilfælde anvendes Metronidazol 500 mg p.o. x 3 i 10 dage. Svær og/eller indlæggelseskrævende: 1. valg vancomycin p.o. 125 mg x 4 i 10 dage 2. valg fidaxomicin p.o. 200 mg x 2 i 10 dage Overvej fækal mikrobiota transplantation (FMT)* Børn Vancomycin 50 mg/kg p.o. fordelt på 4 doser, højst 125 mg/dosis, i 10 dage. Hvis oral vancomycin ikke er tilgængeligt, kan ved lette førstegangs tilfælde anvendes Metronidazol 30 mg/kg p.o. fordelt på 3 doser i 10 dage. Komplicerede CDI Voksne 1. recidiv af CDI: Mild/moderat (ikke indlæggelseskrævende): 1. valg Vancomycin p.o. 125 mg x 4 i 10 dage FMT* kan overvejes Svær og/eller indlæggelseskrævende: 1. valg Vancomycin p.o. 125 mg x 4 i 10 dage 2. valg Fidaxomicin 200 mg x 2 i 10 dage FMT bør tilbydes i forlængelse af antibiotika-behandling* 2. recidiv og derover: FMT bør tilbydes i forlængelse af vancomycin-behandling*. Hvis FMT ikke kan gennemføres, kan vancomycin p.o. nedtrapningskur forsøges, fx 125 mg p.o. x 4 dgl. i 2 uger, 125 mg p.o. x 2 dgl. i 1 uge, 125 mg p.o. x 1 dgl. i 1 uge, 125 mg p.o. x 1 hver 2. dag i 1 uge, 125 mg p.o. x 1 hver 3. dag i 2 uger. Fulminant CDI: 1. valg: FMT (evt. gentagne gange med 3 dages mellemrum). Antibiotika: Vancomycin 125 mg p.o. x 4 i kombination med metronidazol 500 mg i.v. x 3 i kombination med FMT (evt. gentagne FMT med 3 dages interval). Overvej kirurgi og tillæg af vancomycin rektalt. Refraktær CDI: FMT* (evt. gentagne FMT med 3 dages interval). Mikrobiologi Clostridioides difficile . Kommentarer Vancomycin og fidaxomicin udleveres ved...)

Candida vaginitis (...temmelse anbefales ved behandlingssvigt eller recidiverende symptomer for at konfirmere infektionen og sikre relevant svampebehandling. Ved recidiverende Cand...)

Bidsår (...Ved dybe bidsår Profylaktisk behandling igangsættes inden for de første 8 timer Voksne Phenoxymethylpenicillin 660 mg (1 mill. IE) p.o. x 4 i 3 dage. Ved menneskebid tillægges Dicloxacillin 1 g p.o. x 4 i 3 dage Såret rengøres omhyggeligt. Sårrevision ofte nødvendigt. Børn Phenoxymethylpenicillin 50 mg (0,08 mill. IE)/kg/døgn p.o. fordelt på 3 doser i 3 dage. Ved menneskebid tillægges Dicloxacillin 50 mg/kg/døgn p.o. fordelt på 3 doser i 3 dage. Såret rengøres omhyggeligt. Sårrevision ofte nødvendigt. Ved penicillinallergi Voksne Moxifloxacin 400 mg p.o. x 1 i 3 dage. Børn Ceftriaxon ** 25 mg/kg i.v. som engangsdosis. ** Ved alvorlig penicillinreaktion med svær urticaria, luftvejs- eller kredsløbspåvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab. Ved etableret infektion Voksne Phenoxymethylpenicillin eller Benzylpenicillin 660 mg/600 mg (1 mill. IE) p.o./i.v. x 4 i 10 dage. Ved menneskebid tillægges Cloxacillin / Dicloxacillin 1 g i.v./p.o. x 4 i 10 dage i kombination med Metronidazol 500 mg x 3 p.o. i 10 dage. Børn Phenoxymethylpenicillin 50 mg (0,08 mill. IE)/kg p.o. fordelt på 3 doser i 10 dage eller Benzylpenicillin 100 mg (0,17 mill. IE)/kg i.v. fordelt på 3 doser i 10 dage. Ved menneskebid tillægges Cloxacillin / Dicloxacillin 50 mg/kg/døgn i.v./p.o. fordelt på 3 doser i 10 dage. i kombination med Metronidazol 30 mg/kg/døgn fordelt på 3 doser i 10 dage. Ved penicillinallergi Voksne Moxifloxacin 400 mg x 1 p.o./i.v. i 10 dage. Ved menneskebid tillægges Metronidazol 500 x 3 p.o. i 10 dage. Børn Ceftriaxon ** 100 mg/kg/døgn fordelt på 1 dosis i 10 dage Ved menneskebid tillægges Metronidazol 30 mg/kg/døgn fordelt på 3 doser i 10 dage. ** Ved...)

Helicobacter pylori (...Ved behandlingssvigt 2. linje-behandlinger Quadruple-kur: Bismuthsubsalicylat** 125 mg x 4 i kombination med Tetracyklin 250 - 500 mg x 4 i kombination med Metronidazol 250 mg x 4 Samt PPI (standarddosis x 2) Behandling i 14 døgn. ELLER Triple-kur: Amoxicillin 1 g x 2 eller Tetracyklin 500 mg x 2 i kombination med Metronidazol 500 mg x 2 Samt PPI (standard dosis x 2). Behandling i 14 døgn. Mikrobiologi Helicobacter pylori . Kommentarer * Clarithromycin har en række kontraindikationer og klinisk betydende interaktioner. Se omtalen under de enkelte præparater. ** Bismuthsubsalicylat skal fremstilles magistrelt. Ved yderligere behandlingssvigt kan patienten henvises til eller der drøftes med gastroenterologisk afdeling for at forsøge behandling med ikke tidligere anvendt 1. eller 2. linjebehandlinger. Dyrkning og resistensbestemmelse udføres ikke ved...)

Cerebral absces (...Ved penicillinallergi Voksne Ceftriaxon * 4 g i.v. x 1. i kombination med Metronidazol 500 mg i.v. x 3. Efter 1. dosis metronidazol kan skiftes til oral eller rektal administration. * Ved...)

Osteomylitis acuta - purulent artritis (...Ved penicillinallergi Voksne Cefuroxim * 1,5 g i.v. x 3. Børn Cefuroxim * 150 mg/kg i.v. fordelt på 3 doser. * Ved alvorlig penicillinreaktion med svær urticaria, luftvejs- eller kredsløbspåvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab. Mikrobiologi Staphylococcus aureus (50 %) Hæmolytiske streptokokker Non-hæmolytiske streptokokker Koagulasenegative stafylokker Enterokokker Gramnegative stave Kommentarer Mikrobiologisk diagnostik i form af ledvæske og vævsprøver til mikroskopi, dyrkning og resistensbestemmelse samt evt. bloddyrkning bør sikres i det omfang, at det er muligt inden start på antibiotika. Behandling af voksne bør gives parenteralt i: Mindst 2 uger i.v. ved artritis, derefter p.o. behandling til i alt 6 uger. 2-4 uger i.v. ved spondylodiscitis, derefter 6-8 ugers p.o. behandling til i alt 8-12 uger. Ved akut ikke-kompliceret spondylodisicitis anbefales behandling i alt i minimum 6-8 uger. Ved kronisk spondylodiscitiis, ved...)

Intraabdominal infektion (perforeret hulorgan, fækal peritonitis, absces) (...Ved penicillinallergi Voksne Cefuroxim * 1,5 g i.v. x 3 i kombination med Metronidazol 500 mg x 3 i.v. i kombination med Fluconazol 400 mg i.v. x. 1 Hvis patienten er septisk, suppleres med gentamicin 5 mg/kg i.v. x 1 i maksimalt 3 døgn. Efter 1. dosis af metronidazol kan skiftes til oral eller rektal administration. * Ved alvorlig penicillinreaktion med svær urticaria, luftvejs- eller kredsløbspåvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab. Ved...)

Aspirationspneumoni (...Ved oral behandling amoxicillin / clavulansyre 875/125 mg x 3 Antibiotika i 7 døgn medmindre mikrobiologi indikerer andet. Ved allergi Cefuroxim * 1,5 g i.v. x 3 i kombination med Metronidazol 500 mg x 3 i.v. (efter 1. dosis kan skiftes til oral eller rektal administration). Ved oral behandling moxifloxacin 400 mg x 1 Antibiotika i 7 døgn medmindre mikrobiologi indikerer andet. Børn > 1 måned Piperacillin / Tazobactam 300 mg/37,5 mg i.v. fordelt på 3 doser, evt. 400 mg/50 mg/kg i.v. fordelt på 4 doser (højst 12 g/1,5 g). Ved lungeabsces suppleres med Voksne Metronidazol 500 mg x 3 i.v. (efter 1. dosis kan skiftes til oral eller rektal administration). Børn Metronidazol 30 mg/kg i.v. fordelt på 3 doser (efter 1. dosis kan skiftes til oral eller rektal administration). * Ved...)

Endocarditisbehandling ved kendt bakteriologisk ætiologi (...ved klapprotese. Ved penicillinallergi Voksne Ceftriaxon * 2 g i.v. x 1 i 4 uger. Dog 6 uger ved klapprotese. * Ved alvorlig penicillinreaktion med svær urticaria, luftvejs- eller kredsløbspåvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab. Streptokokker og relaterede slægter, penicilllin-intermediær følsomme (MIC > 0,25 mg/l og ≤ 2 mg/l) Voksne Benzylpenicillin 3 g (5 mill. IE) i.v. x 4 i 4 uger. Dog 6 uger ved klapprotese. i kombination med Gentamicin 3 mg/kg i.v. x 1 i 2 uger. Ved penicillinallergi Voksne Ceftriaxon * 2 g i.v. x 1 i 4 uger. Dog 6 uger ved klapprotese. i kombination med Gentamicin 3 mg/kg i.v. x 1 i 2 uger. * Ved alvorlig penicillinreaktion med svær urticaria, luftvejs- eller kredsløbspåvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab. Enterokokker, streptokokker og relaterede slægter, nedsat penicillinfølsomhed (MIC > 2 mg/l) Voksne Ampicillin ** 3 g i.v. x 4 i 4-6 uger. Dog 6 uger ved klapprotese. i kombination med Gentamicin 3 mg/kg i.v. x 1 i 2 uger. Alternativt og ved gentamicinhøjresistente enterokokker Ampicillin ** 3 g i.v. x 4 i 4-6 uger. Dog 6 uger ved klapprotese. i kombination med Ceftriaxon 4 g i.v. x 1 i 4 - 6 uger. Dog 6 uger ved klapprotese. Ved penicillinallergi Voksne Vancomycin 1 g i.v. x 2 (15 mg/kg i.v. x 2) i 6 uger i kombination med Gentamicin 3 mg/kg i.v. x 1 i 2 uger. Stafylokokker Penicillinfølsom Voksne Benzylpenicillin 3 g (5 mill. IE) i.v. x 4 i 4-6 uger. Ved klapprotese endocarditis i kombination med Rifampicin 600 mg p.o. x 2 i 6 uger med begge antibiotika. Ved penicillinresistens Voksne Cloxacillin 2-3 g i.v. x 4 i 4-6 uger. Høj dosering anbefales til især yngre voksne. Ved klapprotese endocarditis i kombination med Rifampicin 600 mg p.o. x 2 i 6 uger med begge antibiotika. Ved penicillinallergi Voksne Cefuroxim 3 g i.v. x 3 i 4-6 uger. Ved klapprotese endocarditis i kombination med Rifampicin 600 mg p.o. x 2 i 6 uger med begge antibiotika. Haemophilus spp. (inkl. H. parainfluenzae ), Aggregatibacter spp. (inkl. A. aphrophilus og A. acitinomycetemcomitans), Cardiobacterium spp. (inkl. C. hominis), Eikenella corrodens og Kingella spp. (inkl. K. kingae) (HACEK) Ceftriaxon 2 g i.v. x 1 i 4-6 uger. Dog 6 uger ved klapprotese. Ved betalaktamallergi: Ciprofloxacin 600 mg i.v. x 2, eventuelt 750 mg p.o. x 2 i 4-6 uger. Dog 6 uger ved klapprotese. Behandling justeres iht. resistensbestemmelse. Kommentar ** Ved Penicillin MIC ≤ 8 mikrogram/ml kan anvendes Benzylpenicillin . Der findes dog ikke kliniske studier med test af dette behandlingsregime. Ved Penicillin eller Ampicillin MIC >8 mikrogram/ml, da Vancomycin plus Gentamicin . Børn Centraliseret specialistopgave. E ndocarditisbehandling ved negativ dyrknin g Voksne Ampicillin 3 g i.v. x 4 i 4-6 uger i kombination med Cloxacillin 2-3 g i.v. x 4 i 4-6 uger. Høj dosering anbefales til især yngre voksne. i kombination med Gentamicin 3 mg/kg i.v. x 1 i 2 uger. Ved klapprotese endocarditis Voksne Vancomycin 1 g i.v. x 2 (15 mg/kg i.v. x 2) i 6 uger i kombination med Gentamicin 3 mg/kg i.v. x 1 i 2 uger i kombination med Rifampicin 600 mg p.o x 2 i 6 uger. Ved penicillinallergi Voksne Vancomycin 1 g i.v. x 2 (15 mg/kg i.v. x 2) i 4-6 uger (6 uger ved klapprotese) i kombination med Gentamicin 3 mg/kg i.v. x 1 i 2 uger. Ved...)

Meningitis (akut bakteriel) (...Ved immunosuppresiv behandling, immunkompromiterende sygdom eller konkret mistanke om Listeria -infektion tillægges Ampicillin 400 mg/kg i.v. fordelt på 4 doser. Børn 3 måneder og spinalvæske: 1) skyet eller 2) celletal > 1.000 mill./l, eller 3) protein > 1 g/l og pleocytose og/eller 4) bakterier ved akut mikroskopi. Dexamethason skal ikke gives i tilfælde, hvor adækvat antibiotika behandling i meningitisdoser allerede har været givet i 4 timer. Steroidbehandling må ikke forsinke antibiotikabehandling. Dexamethason er det eneste steroid, hvor der foreligger evidens for effekt af behandling. Det antages, at andre steroider, fx Methylprednisolonsuccinat 40 mg i.v. x 4, i ækvivalent dosering (voksne), vil have samme effekt og bruges, indtil Dexamethason kan skaffes. Steroid kan seponeres, hvis patienten ikke diagnosticeres med akut bakteriel meningitis, eller hvis de påviste bakterier er andre end pneumokokker eller Haemophilus influenzae type B. Hvis patienten har akut purulent meningitis, men det ikke lykkes at påvise ætiologi (fx som følge af forudgående antibiotikabehandling), behandles med Ceftriaxon i 10 dage, hvorimod penicillin kan seponeres efter de første 2 dage ved ingen vækst i bloddyrkning. I en akut situation med usikkerhed om penicillinallergi er behandling med 3. generations cefalosporiner (fx ceftriaxon og ceftazidim) ikke kontraindiceret, da den terapeutiske gevinst, i forhold til alternative regimer uden β-laktamantibiotika, overstiger risikoen for anafylaksi. Dette gælder også i tilfælde af IgE-medieret allergi. Behandling på sygehus ved kendt bakteriologisk ætiologi Meningokokker Voksne Benzylpenicillin 1,8 g (3 mill. IE) i.v. x 6 i 7 dage. Børn Benzylpenicillin 240 mg (0,4 mill. IE)/kg i.v. fordelt på 4-6 doser i 7 dage. Ved penicillinallergi Voksne Ceftriaxon * 4 g i.v. x 1 i 7 dage. Børn Børn > 4 uger Ceftriaxon * 100 mg/kg i.v. x 1 i 7 dage. Børn 4 uger Ceftriaxon ** 100 mg/kg i.v. x 1 i 14 dage. Børn 4 uger Ampicillin 400 mg/kg i.v. fordelt på 4 doser i 21 dage i kombination med Gentamicin 5 mg/kg i.v. x 1. Behandlingsvarighed med gentamicin er individuel. Serum-gentamicin efter 3 døgn og evt. efter konference med klinisk mikrobiolog. Børn 7 døgn hver x 24. time. Behandlingsvarighed med gentamicin er individuel og evt. efter konference med klinisk mikrobiolog. Ved penicillinallergi Voksne Sulfamethoxazol med Trimethoprim 100 mg/20 mg/kg i.v. fordelt på 4 doser i 21 dage. Børn Meropenem 120 mg/kg i.v. fordelt på 3 doser i 21 dage. Haemophilus influenzae Voksne Ceftriaxon 4 g i.v. x 1 i 7*-10 dage. Børn Børn > 4 uger Ceftriaxon 100 mg/kg i.v. x 1 i 10 dage. Børn 1 måned Vancomycin 60 mg/kg i.v. fordelt på 4 doser. Streptococcus agalactiae (GBS) Voksne Benzylpenicillin 1,8 g (3 mill. IE) i.v. x 6 Evt. i kombination med Gentamicin 5 mg/kg i.v. x 1 i første 3 dage. Børn Benzylpenicillin 240 mg (0,4 mill. IE)/kg i.v. fordelt på 4 doser i 14*-21 dage. Evt. i kombination med Gentamicin 5 mg/kg i.v. x 1 i første 3 dage. Ved penicillinallergi Voksne Ceftriaxon ** 4 g i.v. x 1 i 14 dage. Børn Børn > 4 uger Ceftriaxon ** 100 mg/kg i.v. x 1 i 14*-21 dage. Børn 4 uger Ceftriaxon 100 mg/kg i.v. x 1 i 21 dage efter steril spinalvæske ved re-lumbalpunktur. Børn 1 uge Meropenem 120 mg/kg i.v. fordelt på 3 doser i 21 dage efter steril spinalvæske ved...)

Endocarditis på native klapper (...ne. i kombination med Gentamicin 3 mg/kg i.v. x 1. Børn Centraliseret specialistopgave. Ved penicillinallergi Voksne Vancomycin 1 g i.v. x 2 (15 mg/kg i.v. x 2). i kombination med...)

Klapprotese endocarditis (...traliseret specialistopgave. Mikrobiologi Koagulase-negative stafylokokker Men også som ved endocarditis på native klapper flg.: Non-hæmolytiske streptokokker Streptococcus bovis ...)

Gastroenteritis acuta (...vedregel ikke indiceret. Mikrobiologi Norovirus er hyppig i vinterhalvåret, hos spæd- og småbørn er rotavirus hyppig. Bakterielle årsager: Campylobacter spp. Zoonotiske Salmonella spp. Yersinia enterocolitica Shigella spp . Diarréfremkaldende E. coli . Kommentarer Rehydrering er primær behandling uanset agens. Antibiotisk behandling bør reserveres til langvarig, pusholdig eller blodig diarré samt ved akut påvirket almentilstand. Antibiotikabehandling kan forværre forløbet af infektion med visse typer af shigatoksinproducerende E. coli (STEC), tidligere benævnt verotoksinproducerende E. coli (VTEC), især hos børn, hvorfor børn med blodig diarré som udgangspunkt ikke bør behandles med antibiotika, medmindre samtidig sepsis. Hyppigste bakterielle årsag i Danmark og blandt hjemvendt rejsende er Campylobacter spp . Azithromycin er førstevalg ved behov for behandling af Campylobacter spp. Aktuel Campylobacter quinolonresistens er 35 % ved danskerhvervede infektioner og 80 % hos hjemvendt rejsende. Behandling på sygehus Anbefalet behandling Antibiotisk behandling er som hovedregel ikke indiceret. Ved langvarig, pusholdig eller blodig diarré samt ved akut påvirket almen tilstand kan forsøges: Voksne Azithromycin 500 mg p.o. x 1 i 3 dage eller Ciprofloxacin 500 mg p.o. x 2 i 5 dage. Mikrobiologi Norovirus hyppig i vinterhalvåret, hos spæd- og småbørn er rotavirus hyppig. Bakterielle årsager: Campylobacter spp. Zoonotiske Salmonella spp. Yersinia enterocolitica Shigella spp . Diarréfremkaldende E. coli . Kommentarer Rehydrering er primær behandling uanset agens. Antibiotisk behandling bør reserveres til langvarig, pusholdig eller blodig diarré samt ved akut påvirket almentilstand. Antibiotikabehandling kan forværre forløbet af infektion med visse typer af shigatoksinproducerende E. coli (STEC), tidligere benævnt E. coli (VTEC), især hos børn, hvorfor børn med blodig diarré som udgangspunkt ikke bør behandles med antibiotika, medmindre samtidig sepsis. Hyppigste bakterielle årsag i Danmark og blandt hjemvendt rejsende er Campylobacter spp., men er relativ sjælden årsag til sepsis. Azithromycin er førstevalg ved behov for behandling af Campylobacter spp. Aktuel Campylobacter quinolonresistens er 33 % ved danskerhvervede infektioner og 80 % hos hjemvendt rejsende. Ved mistanke om sepsis og/eller Salmonella Typhi/Paratyphi gives: Azithromycin 500 mg i.v./p.o. i kombination med gentamicin 5 mg/kg i.v. som éngangsordination eller Ceftriaxon 2 g. i.v. x 1, indtil dyrkning og resistensundersøgelse foreligger. Ved...)

Erysipelas (...ved tilfredsstillende klinisk effekt. Børn Phenoxymethylpenicillin 50 mg (0,08 mill. IE)/kg/døgn p.o. fordelt på 3 doser i 7 dage. Ved penicillinallergi Voksne Roxithromycin 150 mg p.o. x 2 i 7 dage ved tilfredsstillende klinisk effekt. Børn Clarithromycin * 15 mg/kg p.o. fordelt på 2 doser i 7 dage. * Clarithromycin har en række kontraindikationer og klinisk betydende interaktioner. Se omtalen under de enkelte præparater. Mikrobiologi Streptococcus pyogenes (GAS), men Streptococcus dysgalactiae (gruppe C/G) ses også. Kommentarer Svigt af behandling kan skyldes samtidig infektion med/forekomst af Staphylococcus aureus . I så fald kan behandlingen kombineres med dicloxacillin (dosis se under Impetigo ). Behandling på sygehus Anbefalet behandling Voksne Benzylpenicillin 0,6 g (1 mill. IE) i.v. x 4. evt. i kombination med Cloxacillin 1 g i.v. x 4. Antibiotika (i.v. + p.o.) i 10-14 dage. Børn Benzylpenicillin 120 mg (0,2 mill. IE)/kg i.v. fordelt på 4 doser. evt. i kombination med Cloxacillin 50 mg/kg i.v. fordelt på 4 doser. Antibiotika (i.v. + p.o.) i 10-14 dage. Ved penicillinallergi Voksne Cefuroxim * 1,5 g i.v. x 3. Børn Cefuroxim * 100 mg/kg i.v. fordelt på 3 doser. * Ved...)

Infusionspumper og patientsikkerhed (...ved bolusindgift eller ukontrolleret infusion. Anvendelsen af infusionspumper har derved løst en række patientsikkerhedsmæssige problemer, mens både design, funktionalitet og anvendelsen af pumperne har introduceret nye risikomomenter. Der findes i sundhedsvæsenet i dag en lang række forskellige infusionspumper, hvor variationer i fysisk design, software og ergonomi i sig selv stiller krav til det sundhedsfaglige personales uddannelse og træning for at opnå tilstrækkelig sikkerhed ved betjeningen. Principielt skelner man mellem to typer infusionspumper: Sprøjtepumper og volumetriske infusionspumper . Herudover benyttes en række mindre pumper til fokuseret smertebehandling, og forhold vedr. disse pumper er ikke medtaget i her. Fejl med anvendelsen af pumper Brugen af infusionspumper er forbundet med en række patientsikkerhedsmæssige udfordringer, og forekomsten af fejl er hyppig. De kliniske konsekvenser for patienterne afhænger af typen af medikament som indgives over pumpen. Ofte er der tale om særdeles potente lægemidler med snævert terapeutisk indeks, hvor både ophør med eller øgning i indgift kan få pludselige og fatale konsekvenser. I et standardiseret enkelt blindet observations studie fra 2003 (2516) , hvor man sammenlignede 426 konkrete pumpeindstillinger med de bagved liggende ordinationer, fandt man i alt 389 fejl (67 %). Fejlene fordelte sig i følgende kategorier: Manglende eller mangelfuld markering af den infunderede medicin (50 %), indgift uden skriftlig ordination (16 %), mangelfuld patient identifikation (13 %), fejl i infusionshastighed ift. ordinationen (13 %), indgift af forkert medikament (3 %). I en dansk undersøgelse fra 2007 (2517) af 55 utilsigtede hændelser rapporteret til DPSD vedrørende infusionspumper, skyldtes 40 % betjenings- eller programmeringsfejl. Talrige internationale studier har siden bekræftet dette mønster. De hyppigste programmerings- og brugerfejl: Forkert indstilling af infusionsrate (hyppigste fejl) Ombytning af infusionsrater ved samtidig infusion af mere end et lægemiddel Faktor 10-fejl ved opblanding eller indstilling Manglende skift tilbage til basisraten efter indgift af bolusdosis Utilsigtet slukning af pumpen og forkert indstilling af sprøjtestørrelse på sprøjtepumpen. Anvendelse af sprøjtetype (fabrikat) som ikke er beregnet til pumpen. Hændelser, der skyldtes andet end betjenings- eller programmeringsfejl af selve pumpen: Afklemning af infusionssættet med klemskrue Kinkning af slangen eller frakobling af infusionssættet fra patienten. Øvrige risici : Rester af potente lægemidler (fx morfika eller hjerte-kar stimulantia) efterlades i infusionssystemet og indgives efterfølgende upåagtet ved ny anvendelse af infusionssystemet. Kombination af to gensidigt afhængige infusioner (fx glucose/ernæring og insulin) hvor standsning af kun den ene medfører relativ overdosering af den anden (fx potentiel fatal hypoglykæmi når glucose-infusion standses, mens insulin-infusion fortsættes). Det anbefales generelt ikke at anvende meget små infusionshastigheder (fx mindre end 5 ml/time), da pumperne er mindre præcise i dette interval, og det tager længere tid at opdage et stop hhv. lækage. Ved alarm for okklusion, skal pumpen frakobles fra patienten, inden problemet findes og løses for at undgå en utilsigtet bolusinfusion. Patientombuddet udsendte i 2013 en OBS-meddelelse vedr. Risiko for fejldosis, ved brug af forskellige sprøjtetyper i sprøjtepumper, hvor baggrunden var en række utilsigtede hændelser med fejldosering som følge af anvendelse af andre fabrikater af sprøjter i sprøjtepumper designet til dedikerede sprøjter, idet forskelle i indre diameter medfører forskellig dosis per tidsenhed. Den amerikanske FDA opdaterede i 2017 en Whitepaper: Infusion Pump Improvement Initiative . Baggrunden var indrapporteringen af ca. 56.000 hændelser med infusionspumper i perioden 2005-2009, hvoraf adskillelige medførte skade eller død. De hyppigste problemer berørte svigt i software, mangler i bruger-interface, mekaniske eller elektriske svigt, samt fejlbetjening som i nogle tilfælde skyldtes mangelfulde kompetencer eller træning af det sundhedsfaglige personale. FDA har oprettet et website hvor man løbende opdaterer iagttagne problemer og forslag til forebyggelse heraf: Infusion Pumps . Forebyggelse af fejl Anbefalinger i litteraturen til øgning af patientsikkerheden i forbindelse med brug af infusionspumper er talrige (5962) (5963) (5964) . På baggrund af den eksisterende evidens og erfaringer, kan man opdele problemerne med indgift af intravenøse lægemidler under anvendelse af infusionspumper i følgende hovedområder, med tilhørende forslag til forebyggelse af fejl: Problem Løsningsforslag Pumperne og tilhørende sprøjter og infusionssæt Mange forskellige fabrikater af pumper er tilgængelige for samme personale. Minimer antallet at pumpetyper og fabrikater, benyt MTV og systematiserede brugertests ved nyanskaffelser, benyt centrale pumpedepoter, benyt kun pumper med mekanisk frit-løbssikring. Mangelfuld grundindstilling og vedligeholdelse. Minimer software-indstillingerne til de konkret klinisk relevante, systematiser vedligeholdelse/eftersyn og benyt logbøger som er tilgængelige for det kliniske personale. Mulighed for anvendelse af forskellige typer sprøjter og infusionssæt til pumper som kræver dedikeret udstyr. Anvend kun én type infusionsudstyr i den pågældende lokation, eller sørg for klar fysisk adskillelse og markering ved opbevaring. Sørg for kontrol af compliance inden produktskift af sprøjter eller infusionssæt. Forsinket alarmering for infusionsstop, fx med baggrund i lukket trevejshane eller kinkning af infusionsslange. Risikoen er størst ved anvendelse af lave infusionshastigheder fx hos børn, hvorved opbygningen af overtryk i infusionssystemet sker langsomt, og derfor først detekteres af pumpen efter længere tid. Undgå lav infusionshastighed, og kend den anvendte pumpes alarmeringsgrænse ift. infusionshastighed og type/størrelse af sprøjte eller infusionssæt. Fejl ved pumpen: Hvad skal man gøre? Benyt en indøvet back-up plan: hurtig systematisk analyse af årsag hvilke eksperter kan evt. tilkaldes? hvordan skaffes en reservepumpe? hvordan skal patienten observeres og behandles i mellemtiden? Tilslutningen til patientens intravenøse adgang Infusionen tilsluttes højt opstrøms på centrale infusionslinje, og variationer i den samlede infusionshastighed giver variationer i indgift per tid af potente lægemidler. Tilslut altid lægemidler så tæt på iv-adgangen som muligt. Infusion af potent lægemiddel standses, og en medicinrest efterlades i infusionssystemet. Frakobl infusionssættet fra patienten, og skyl med fx saltvand, eller udskift hele eller dele af infusionssættet. Der er kemisk interaktion mellem samtidigt indgivne lægemidler og/eller infusionsvæske. Benyt kortfattede, entydige vejledninger og tjeklister for anvendelse, opblanding og indgift. Tilslutningen af infusionen til den centrale infusionslinje bliver utæt. Benyt altid Luer-lock, hold altid tilslutningen synlig, observer tilslutningen regelmæssigt eller benyt underliggende indikator papir fx et stykke operationsafdækning (m. plastbagside) som mørkfarves ved væskeudsivning. Forvekslinger - der tilsluttes, afkobles eller lukkes for en anden type medikament end det var intenderet, herunder forvekslinger mellem intravenøs, epidural eller enteral indgift. Hver type infusion markeres tydeligt (medikament og administrationsvej) direkte ved tilkoblingen til den centrale infusionslinje. Til enteral indgift benyttes særligt farvede sprøjter og infusionsslanger. Kompetencer og træning hos det sundhedsfaglige personale Det personale, som dispenserer, opsætter og administrerer medicin til infusion over pumpe, efterlever ikke altid de vedtagne regler for de sikre trin i processen. Løbende fokus på audit af medicineringsprocessen specielt ift. intravenøs medicinering, og evt. reimplementering af regler og sikre arbejdsgange. Løbende kontrol Kontrollér medicin og pumper ved vagtskifte opsætning af ny medicin justering af infusionshastighed Det personale, som betjener og anvender infusionspumperne, har ikke altid den nødvendige træning eller kompetence. Benyt institutions eller afdelingsbaserede undervisnings og træningsprogrammer for relevant personale i anvendelsen af den konkrete pumpe. Sikre at nyt personale - inkl. vikarer - har den fornødne træning og uddannelse i anvendelsen af den konkrete pumpe. Udvikle og anvende enkle brugervejledninger som er tilgængelige ved pumpen. Beregningsfejl ved dispensering eller indstilling af pumpen, idet lægelige ordinationer vanligvis er i vægt-enhed per tid, som derefter af sygeplejerske skal omregnes ved opløsning af koncentrat og igen ved indstilling af pumpehastighed i volumen per tid. Den lægelige ordination bør baseres på standard tabeller (mg dosis/legemsvægt/tidsenhed). Til dispensering og doseringen er i samme tabel knyttet standardiseret procedure for opblanding og anvendelse af infusionshastighed. Ved indgift af højpotente lægemidler (fx inotropika eller kemoterapeutika) foretages dobbelt-kontrol ved...)

Akut pyelonefritis/urosepsis (...ved fortsat tilfredsstillende bedring. Børn Ampicillin 100 mg/kg i.v. fordelt på 3 doser. i kombination med Gentamicin 5 mg/kg i.v. x 1. Gentamicin bør gives i maksimalt 3 døgn. I nogle tilfælde i hospitalsregi: Amoxicillin / Clavulansyre 50 mg/kg/døgn p.o. fordelt på 3 doser eller Pivmecillinam 20-40 mg/kg/døgn p.o. fordelt på 3 doser. Ved penicillinallergi Voksne Cefuroxim ** 1,5 g i.v. x 3 i kombination med Gentamicin 5 mg/kg i.v. x 1. Gentamicin bør gives i maksimalt 3 døgn. Antibiotika* (i.v. + p.o.) i 7 døgn ved fortsat tilfredsstillende bedring. Ved penicillinallergi Børn Cefuroxim ** 100 mg/kg/døgn i.v. fordelt på 3 doser i kombination med Gentamicin 5 mg/kg i.v. x 1. Gentamicin bør gives i maksimalt 3 døgn. Antibiotika* (i.v. + p.o.) i 10 døgn ved fortsat tilfredsstillende bedring. * Se kommentarer ** Ved...)

Elimination og cytokrom P450-systemet (...ved metabolisering til inaktive, polære metabolitter, som udskilles gennem nyrerne eller med galden. Oxidation er et vigtigt primært trin i lægemiddelmetabolismen (fase I). Lægemiddeloxidation katalyseres af det cytokrom P450-afhængige enzymsystem, som er lokaliseret til membranen af cellernes glatte endoplasmatiske reticulum i en række væv, først og fremmest levervæv. Ved hjælp af et hjælpeenzym (cytokrom P450-reduktase) og kofaktorer (oxygen og NADPH) kan de lægemiddeloxiderende P450-enzymer, som er en gruppe på knap 10 forskellige hæmproteiner (tabel 2), indbygge et iltatom i et meget stort antal lægemiddelmolekyler. Den oxiderede metabolit videreomdannes som regel spontant til en hydroxyleret eller demethyleret metabolit. P450-enzymerne (og de tilhørende gener) inddeles i familier og subfamilier på grundlag af forskelle i aminosyresammensætning. Hvert enzym betegnes med præfixet CYP ( C ytokrom P 450) efterfulgt af et arabertal for familie, et bogstav (A, B, C, D etc.) for subfamilie og endelig et tal for det enkelte enzym, fx CYP2D6. De fleste lægemidler omdannes parallelt og i serie til et større antal oxiderede metabolitter, som herefter angribes af såkaldte fase II- eller konjugerende enzymer, der sammenkobler lægemiddel eller hydroxyleret metabolit med fx glucuronsyre, sulfat eller acetat. En oxideret metabolit vil ofte have den samme eller højst en let ændret virkning sammenlignet med modersubstansen, mens en konjugeret metabolit er meget polær og næsten altid farmakologisk inaktiv. Tabel 2: Nogle klinisk farmakokinetiske karakteristika for lægemiddelnedbrydende P450-enzymer Bemærk: tabellen er ikke en komplet liste over alle substrater, inhibitorer og induktorer. Se også Indiana University - Clinical Pharmacology. Drug Interactions, Flockhart Table . Enzym Substrater* Inhibitorer Induktorer Genvariationer CYP1A2 Udgør ca. 10 % af det totale P450-indhold i leveren. Apremilast Caffein Clomipramin Clozapin Duloxetin Estradiol Fezolinetant Fluvoxamin Haloperidol Imipramin Lidocain Melatonin Mexiletin Naproxen Olanzapin Ondansetron Pirfenidon Pomalidomid Propranolol Riluzol Roflumilast Ropinirol Ropivacain Theophyllin Tizanidin Warfarin Zolmitriptan Ciprofloxacin Citalopram Efavirenz Fluvoxamin Ribociclib Rucaparib Vemurafenib Broccoli Carbamazepin Omeprazol Rifampicin Teriflunomid Tobaksrygning Udviser betydelig genetisk variation. CYP2B6 Bupropion Clobazam Cyclophosphamid Efavirenz Ifosfamid Ketamin Methadon Nevirapin Propofol Selegilin Sorafenib Tramadol Velpatasvir Clopidogrel Thiotepa Voriconazol Carbamazepin Efavirenz Nevirapin Rifampicin CYP2C8 Dabrafenib Enzalutamid Iptacopan Olodaterol Paclitaxel Ponatinib Repaglinid Selexipag Sorafenib Tucatinib Abirateron Clopidogrel Deferasirox Efavirenz Gemfibrozil Lapatinib Teriflunomid Trimethoprim Tucatinib Rifampicin CYP2C9 Udgør 10-15 % af det totale P450-indhold i leveren. Amitriptylin Avatrombopag Capecitabin Celecoxib Clopidogrel Diclofenac Fluoxetin Flurbiprofen Fosphenytoin Glimepirid Glipizid Ibuprofen Irbesartan Losartan Meloxicam Naproxen Olodaterol Ruxolitinib Siponimod Tamoxifen Valproat Venlafaxin Voriconazol Warfarin Amiodaron Capecitabin Ceritinib Efavirenz Fluconazol Isoniazid Metronidazol Rucaparib Sulfamethoxazol Voriconazol Carbamazepin Dabrafenib Enzalutamid Nevirapin Phenobarbital Rifampicin Perikon Ca. 4 % er langsomme omdannere pga. polymorfi i CYP2C9-genet. CYP2C19 Udgør ca. 5 % af det totale P450-indhold i leveren. Amitriptylin Atomoxetin Brivaracetam Chloramphenicol Citalopram Clobazam Clomipramin Clopidogrel Cyclophosphamid Diazepam Escitalopram Esomeprazol Fosphenytoin Imipramin Labetalol Lansoprazol Mavacamten Moclobemid Omeprazol Pantoprazol Proguanil Primidon Progesteron Proguanil Propranolol Tofacitinib Valproat Venlafaxin Voriconazol Warfarin Esomeprazol Fluconazol Fluoxetin Fluvoxamin Isoniazid Ketoconazol Modafinil Omeprazol Orale kontra-ceptiva Rucaparib Voriconazol Efavirenz Enzalutamid Letermovir Rifampicin Ritonavir Perikon Mangler i leveren hos 3 % af europæisk oprindelse, hos 10 % af vestgrønlændere og hos 20 % af asiatisk oprindelse (langsomme omdannere). Adskillige inaktiverende mutationer i CYP2C19-genet. Genotypning af langsomme omdannere er mulig. CYP2D6 Antiarytmika: Flecainid Mexiletin Propafenon Antipsykotika: Aripiprazol Brexpiprazol Haloperidol Perphenazindecanoat Risperidon Zuclopenthixol β-Blokkere: Atenolol Carvedilol Metoprolol Propranolol Timolol TCA: Amitriptylin Clomipramin Imipramin Maprotilinhydrochlorid Nortriptylin Opioider: Codein Dextromethorphan Oxycodon Tramadol SNRI: Duloxetin Venlafaxin SSRI: Fluoxetin * Fluvoxamin Paroxetin * Diverse: Atomoxetin Carvedilol Donepezil Eliglustat Metoclopramid Mianserin Mirtazapin Nebivolol Ondansetron Palonosetron Ponatinib Pomalidomid Promethazin Tamoxifen Tetrabenazin Tolterodin Abirateron Amiodaron Bupropion Celecoxib Cinacalcet Citalopram Clobazam Clomipramin Diphenhydramin Duloxetin Escitalopram Fluoxetin Hydroxychloroquin Methadon Panobinostat Paroxetin Promethazin Ritonavir Sertralin Terbinafin (oral) Vemurafenib Genetisk polymorfisme (spartein/debrisoquintypen). Mangler i leveren hos 7-8 % af europæisk oprindelse og hos 1-2 % af afrikansk eller asiatisk oprindelse (langsomme omdannere) pga. multiple inaktiverende mutationer i CYP2D6-genet. Genotypning af hurtige og langsomme omdannere er mulig. Ca. 1 % er ultrahurtige omdannere pga. duplikationer i CYP2D6-genet. CYP2E1 Udgør ca. 5 % af cytokrom P450-indholdet i leveren. Chlorzoxazon Isofluran Methoxyfluran Paracetamol Sevofluran Theophyllin Disulfiram Ethanol Isoniazid CYP3A4 Udgør ca. 25 % af det totale P450-indhold i leveren. Antineoplastiske midler: Abemaciclib Acalabrutinib Alectinib Axitinib Bosutinib Brigatinib Ceritinib * Crizotinib Dabrafenib Dasatinib Docetaxel Everolimus Ibrutinib Imatinib Irinotecan Neratinib Olaparib Osimertinib Palbociclib Panobinostat Ponatinib Regorafenib Ribociclib * Ruxolitinib Sonidegib Sotorasib Sunitinib Tamoxifen Vandetanib Vemurafenib Venetoclax Vinblastin Vincristin Antiemetika: Aprepitant Netupitant Ondansetron Antipsykotika: Aripiprazol Brexpiprazol Cariprazin Haloperidol Pimozid Quetiapin Ziprasidon Benzodiazepiner: Alprazolam Clobazam Diazepam Midazolam Triazolam Calciumantagonister: Amlodipin Diltiazem Felodipin Lercanidipin Nifedipin Verapamil DOAK: Apixaban Rivaroxaban Glukokortikoider: Deflazacort Dexamethason Hydrocortison Prednisolon Prednison Immunsuppressiva: Ciclosporin Sirolimus Tacrolimus Tofacitinib Proteasehæmmere: Atazanavir Elbasvir Lopinavir Nevirapin Ritonavir * Andre antivirale midler: Dolutegravir Letermovir Nevirapin Nirmatrelvir Rilpivirin Velpatasvir PDE-5-hæmmere: Avanafil Sildenafil Tadalafil Vardenafil Statiner: Atorvastatin Simvastatin Diverse: Abirateron Alfentanil Avatrombopag Bosentan Buspiron Carbamazepin Clarithromycin * Colchicin Dapson Donepezil Domperidon Eplerenon Erythromycin Estradiol Fentanyl Finasterid Isavuconazol Ivabradin Ivacaftor Linagliptin Macitentan Methadon Mirtazapin Naldemedin Naloxon Omeprazol Oxycodon Progesteron Quinin Roflumilast Ropivacain Testosteron Ticagrelor Tolvaptan Voriconazol * Zolpidem Zopiclon Amlodipin Aprepitant Atomoxetin Ceritinib Ciprofloxacin Clarithromycin Crizotinib Diltiazem Entrectinib Erythromycin Esomeprazol Fluconazol Grapefrugt og pomelo Idelalisib Imatinib Itraconazol Ivacaftor Ketoconazol Letermovir Mifepriston Netupitant Omeprazol Ribociclib Ritonavir Rucaparib Tucatinib Verapamil Voriconazol Betamethason Brigatinib Carbamazepin Clobazam Dabrafenib Dexamethason Efavirenz Enzalutamid Eslicarbazepin Fosphenytoin Lorlatinib Methylprednisolon Modafinil Nevirapin Oxcarbazepin Phenobarbital Perikon Prednisolon Prednison Rifabutin Rifampicin Sotorasib Telotristat Vemurafenib Ingen klinisk relevante genvariationer. Substrater mærket med * er samtidig meget effektive eller potente hæmmere af det CYP-enzym, de nedbrydes af. Kraftige inhibitorer eller induktorer er vist med kursiv. Det enkelte CYP-enzym er i stand til at oxidere et meget stort antal lægemidler (tabel 2). Det har vist sig, at mange lægemidler ved terapeutiske koncentrationer hovedsageligt elimineres af et bestemt enzym, hvis funktionelle karakteristika derfor bliver hovedansvarlig for inter- såvel som intraindividuelle variationer i lægemidlets eliminationskinetik. Kendskab til et lægemiddels enzymspecifikke metabolisme kan danne grundlag for en rationel forudsigelse af farmakokinetiske interaktioner. Hæmning af metabolismen Lægemiddelmetabolismen kan hæmmes ved: reduceret levergennemblødningen hindring af substratets adgang til de lægemiddelmetaboliserende enzymer hæmning af enzymernes funktion kompetitiv enzymhæmning se endvidere tabel 1 i Farmakokinetiske interaktioner . Metaboliseringen af højclearance lægemidler afhænger af blodgennemstrømningen gennem leveren. Derfor falder fx lidocains clearance ved samtidig behandling med propranolol og andre β-blokkere , som nedsætter levergennemblødningen. Ved samtidig indgift af to lægemiddelstoffer, som begge metaboliseres af det samme enzym, vil der opstå kompetitiv hæmning og dermed mulighed for en farmakokinetisk interaktion. Man kan dog ikke med sikkerhed regne med en interaktion, førend denne er dokumenteret in vivo med samtidig indgift af de to lægemidler i terapeutisk relevante doser. CYP2D6 er hovedansvarlig for eliminationen af en lang række lægemidler: tricykliske antidepressiva , visse antipsykotika ( haloperidol , perphenazin og zuclopenthixol ), visse β-blokkere (bl.a. metoprolol ) og visse antiarytmika ( flecainid , propafenon ). Funktionen af CYP2D6 udviser genetisk polymorfi (spartein/debrisoquin-typen), idet ca. 7 % af den danske befolkning som følge af en autosomal recessiv defekt mangler dette enzym. Disse individer betegnes som langsomme omdannere (slow metabolizers). Total clearance af lægemidler hos langsomme omdannere er i gennemsnit 2-5 gange lavere end hos hurtige omdannere. På tilsvarende måde kendes enzymspecifikke interaktioner, som vedrører andre P450-enzymer. Enzymet CYP1A2, som oxiderer bl.a. imipramin , clozapin , theophyllin og caffein , hæmmes meget potent af fluvoxamin . Ketoconazol hæmmer flere P450-enzymer, men særligt CYP3A4, som er et af leverens vigtigste lægemiddeloxiderende enzymer. En lang række lægemidler mod HIV er både substrater for og hæmmere af såvel P-glykoprotein som CYP3A4. Dette giver anledning til et stort antal klinisk betydningsfulde interaktioner, idet behandlingen altid består af kombinationer af flere lægemidler. Øgning af metabolismen En række lægemidler stimulerer lægemiddelmetabolismen ved at øge mængden af lægemiddelmetaboliserende enzymer, såkaldt induktion. Induktion er mere udtalt for P450-enzymer end for fase II-enzymer. Induktion udviser en vis enzymspecificitet, idet phenobarbital (og formentlig phenytoin , carbamazepin m.fl.) inducerer to specifikke enzymer, ethanol inducerer et andet enzym, mens glukokortikoider og rifampicin inducerer et helt tredje enzym. De fleste induktorer inducerer dog mere end et P450-enzym. Ved behandling med et inducerende lægemiddel bør induktion forventes, og effekten udviser ofte betydelige interindividuelle forskelle. Det kan være nødvendigt at kontrollere plasmakoncentrationen af det primære lægemiddel. En række induktorer, specielt rifampicin , inducerer tillige P-glykoprotein, hvilket reducerer absorptionen fra tarmen og øger den biliære og renale udskillelse af substrater for dette transportprotein. Induktion kan først registreres klinisk, når der er sket en nydannelse af CYP-enzym (hæmprotein) via DNA og RNA. Når det inducerende lægemiddel ikke administreres længere, ophører induktionens effekt efter 4-5 halveringstider svarende til CYP-enzymets halveringstid. Den øgede metabolisme giver sig kvantitativt udtryk i en stigning af clearance og dermed et fald i steady state-plasmakoncentrationen ved uændret dosering. Hvis et terapeutisk plasmakoncentrationsniveau opnås ved at øge dosis, risikerer man at overdosere patienten, hvis det inducerende lægemiddel efterfølgende seponeres. Renal ekskretion Renal ekskretion af lægemidler kan ske ved glomerulær filtration, passiv tubulær reabsorption og aktiv tubulær sekretion, se tabel 1 i Farmakokinetiske interaktioner . Frit, ikke-proteinbundet lægemiddelstof udfiltreres passivt i glomeruli, medmindre lægemiddelmolekylet er for stort til at passere membranen. Der er tale om en passiv proces, og interaktioner i forbindelse med lægemidlers glomerulære filtration kendes ikke. Lægemiddelkoncentrationen vil stige i tubulusvæsken i takt med reabsorption af natrium og vand. Da de fleste lægemidler er små lipofile molekyler, vil en koncentrationsgradient i forhold til plasma ikke kunne opretholdes, og lægemidlet vil derfor tilbagediffundere ved passiv reabsorption. Den passive reabsorption kan nedsættes, hvis lægemidlets polaritet øges ved ionisering. Mange lægemidler er svage syrer eller svage baser, og deres ioniseringsgrad er derfor pH-afhængig. Polariteten og dermed udskillelsen af en svag base kan øges ved acidificering af urinen. Det samme vil ske for en svag syre ved alkalinisering. Disse forhold har man udnyttet ved behandling af visse lægemiddelforgiftninger, fx acetylsalicylsyre-forgiftning , men generelt har denne type interaktioner ikke den store betydning. En række NSAID øger reabsorptionen af lithium i de proksimale nyretubuli, hvilket kan medføre lithiumforgiftning . Samme effekt kan natriumdepletering under behandling med thiazider eller loop-diuretika have. En del lægemidler udskilles ved aktiv sekretion i de proksimale tubuli. Der findes to uafhængige sekretionssystemer, ét for svage baser og ét for svage syrer. Det enkelte system er relativt uspecifikt, hvilket betyder, at samtidig indgift af to syrer ved kompetitiv hæmning vil nedsætte udskillelseshastigheden for begge stoffer. Salicylater og visse NSAID hæmmer sekretionen af methotrexat , hvilket i sjældne tilfælde kan medføre alvorlige forgiftninger, bl.a. nyreskader. Verapamil hæmmer digoxins tubulære sekretion, hvilket er hovedforklaringen på, at digoxin-clearance nedsættes vedkombination...)

Lægemiddelinteraktioner (...Definition Ved en lægemiddelinteraktion forstås, at et lægemiddels farmakodynamik eller farmakokinetik...)

Bakteriel sepsis (...ved ukendt fokus Anbefalet behandling Voksne 1. Ampicillin 2 g i.v. x 4 i kombination med Gentamicin 5 mg/kg i.v. x 1. Eller 2. Piperacillin / Tazobactam 4 g/0,5 g i.v. x 4 evt. i kombination med Gentamicin 5 mg/kg i.v. x 1 som éngangsordination. Ved penicillinallergi Cefuroxim * 1,5 g i.v. x 3 i kombination med Gentamicin 5 mg/kg i.v. x 1. * Ved alvorlig penicillinreaktion med svær urticaria, luftvejs- eller kredsløbspåvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab. Bemærk: Ved mistanke om S. aureus (fx artrit/proteseinfektion, i.v.- misbrug eller hæmodialyse) suppleres med Cloxacillin i.v. eller Vancomycin . Ved mistanke om anaerob infektion (intraabdominal infektion, infektion i genitalia interna feminae) suppleres med Metronidazol 1 g i.v. x 1. Efter 1. dosis kan skiftes til oral eller rektal administration. Ved penicillinallergi: Ved mistanke om eller påvist enterokokker tillægges Vancomycin . Ved mistanke om eller påvist Pseudomonas aeruginosa anvendes Ceftazidim (ved alvorlig penicillinreaktion med svær urticaria, luftvejs- eller kredsløbspåvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab) i kombination med Gentamicin . Valg mellem 1. og 2. afhænger af mistænkt fokus, hvor infektionen er erhvervet og ud fra lokalt kendskab til mikrobiologiske fund hos patienter med sepsis. Ved septisk shock (sepsis og systolisk blodtryk 1 md. Piperacillin / Tazobactam 400 mg/50 mg/kg i.v. fordelt på 4 doser (højst 12 g/1,5 g) Ved penicillinallergi Voksne Cefuroxim * 1,5 g i.v. x 3 Børn Cefuroxim * 150 mg/kg/døgn i.v. fordelt på 3 doser. * Ved alvorlig penicillinreaktion med svær urticaria, luftvejs- eller kredsløbspåvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab. ESBL-producerende Efter resistensbestemmelse . Staphylococcus aureus Penicillinfølsom Voksne Benzylpenicillin 1,2 g (2 mill. IE) i.v. x 4. Børn Benzylpenicillin 200 mg (0,332 mill. IE)/kg i.v. fordelt på 4 doser. Ved penicillinresistens Voksne Cloxacillin 1 g i.v. x 4. Børn Cloxacillin 100 mg/kg i.v. fordelt på 4 doser. Ved penicillinallergi Voksne Cefuroxim * 1,5 g i.v. x 3 Børn Cefuroxim * 150 mg/kg i.v. fordelt på 3 doser. * Ved alvorlig penicillinreaktion med svær urticaria, luftvejs- eller kredsløbspåvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab. Pneumokokker Voksne Benzylpenicillin 1,2 g (2 mill. IE) i.v. x 4. Børn Benzylpenicillin 200 mg (0,332 mill. IE)/kg i.v. fordelt på 4 doser. Ved penicillinallergi Voksne Cefuroxim * 1,5 g i.v. x 3-4. Børn Cefuroxim * 150 mg/kg/dosis i.v. fordelt på 3 doser. * Ved alvorlig penicillinreaktion med svær urticaria, luftvejs- eller kredsløbspåvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab. Hæmolytiske streptokokker Voksne Benzylpenicillin 1,2 g (2 mill. IE) i.v. x 4. Børn Benzylpenicillin 200 mg (0,332 mill. IE)/kg i.v. fordelt på 4 doser. Ved penicillinallergi Voksne Cefuroxim * 1,5 g i.v. x 3. Børn Cefuroxim * 150 mg/kg i.v. fordelt på 3 doser. * Ved alvorlig penicillinreaktion med svær urticaria, luftvejs- eller kredsløbspåvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab. Pseudomonas aeruginosa Voksne Piperacillin / Tazobactam 4 g/0,5 g i.v. x 4 i kombination med Tobramycin 5 mg/kg i.v. x 1. Børn > 1 md Piperacillin / Tazobactam 400 mg/50 mg/kg i.v. fordelt på 4 doser (højst 12 g/1,5 g) i kombination med Tobramycin 5 mg/kg i.v. x 1. Ved penicillinallergi Voksne Ceftazidim * 2 g i.v. x 3 i kombination med Tobramycin 5 mg/kg i.v. x 1. Børn Ceftazidim * 150 mg/kg i.v. fordelt på 3 doser i kombination med Tobramycin 5 mg/kg i.v. x 1. * Ved...)

Egenskaber ved lægemidler (...ved at udøve en farmakologisk, immunologisk eller metabolisk virkning eller for at stille en medicinsk diagnose. Et lægemiddel består af et lægemiddelstof (eller i kombinationspræparater flere lægemiddelstoffer) og må oftest tilblandes farmaceutiske Hjælpestoffer for at opnå et kemisk og mikrobiologisk stabilt præparat med god doseringsnøjagtighed i en egnet emballage, og som er brugervenligt at håndtere. Valg af administrationsvej, lægemiddelform og formuleringens sammensætning har stor indflydelse på mængden og hastigheden, hvormed en effektiv koncentration af lægemiddelstoffet opnås på virkningsstedet og som følge der af varigheden af effekten og evt. bivirkninger af lægemidlet. Lægemiddelstoffer Jævnfør Lægemiddelloven, er et lægemiddelstof den aktive bestanddel af lægemidlet, der udøver en farmakologisk, immunologisk eller metabolisk virkning mhp. at forbygge eller behandle sygdomme; genoprette, ændre eller påvirke fysiologiske funktioner eller at stille en medicinsk diagnose. Ifølge Danske Lægemiddelstandarder er synonymer for lægemiddelstof: Aktiv substans, drug substance, aktiv ingrediens, active pharmaceutical ingredient (API). Lægemidler indeholder oftest det aktive lægemiddelstof, men det kan også være formuleret som en prodrug , hvorved forstås en inaktiv modifikation af lægemiddelstoffet, der in vivo omdannes til den aktive bestandel. Hensigten med en prodrugformulering kan fx være at optimere absorption for derved at fremme biotilgængeligheden af præparatet. Hjælpestoffer Farmaceutiske hjælpestoffer er de øvrige bestanddele af et lægemiddel bortset fra det aktive lægemiddelstof og emballeringsmaterialerne. Farmaceutiske hjælpestoffer har flere funktioner, som sikrer: en god doseringsnøjagtighed et stabilt præparat kemisk stabilitet, fx pH-justering af flydende vandigt præparat (fx saltsyre, natriumhydroxid); antioxidanter i en hydrofob salve (fx tocopherol) eller i et vandigt flydende præparat (fx ascorbinsyre) fysisk stabilitet, fx opløselighedsfremmende stoffer, der forhindrer stofudfældning i flydende præparater, som er opløsninger (fx ethanol, glycerol, propylenglycol, polysorbat); viskositetsforøgende stoffer, der nedsætter sedimentationshastigheden af uopløst lægemiddelstof i flydende præparater, som er suspensioner (fx xantangummi), så korrekt dosis kan afmåles mikrobiel stabilitet, fx konserveringsmiddel i vandige flerdosispræparater en forbedret biotilgængelighed forlænget opholdstid på administrationsstedet vil øge mængden af lægemiddelstof som kan absorberes, fx mucoadhæsiv hjælpestof i en gel (fx hydroxypropylmetylcellulose) eller viskositetsforøgende hjælpestof i øjendråber (glycerol). en modificeret frigivelse af lægemiddelstoffet, herunder en kontrolleret forlænget frigivelse af lægemiddelstof, fx depotformulering, som frigør lægemiddelstoffet over et længere tidsrum med en konstant hastighed. Formålet med en depotformulering kan være at undgå en høj maksimal plasmakoncentration, hvis dette er årsag til bivirkninger, eller at opnå en forlænget virkningsvarighed, så lægemidlet kan doseres færre gange i døgnet et kontrolleret frigivelsessted af lægemiddelstoffet, fx syreresistent overtræk, som opløses ved en specifik pH i en bestemt del af tarmsystemet, hvor der er et absorptionsvindue (fx omeprazol i jejunum) eller lokalt virkningssted (fx pancreasenzymer i duodenum, sulfasalazin i colon), for at beskytte et syrelabilt lægemiddelstof under passage af ventriklen (fx erythromycin , omeprazol ) eller beskytte ventrikelslimhinden mod ventrikelirriterende lægemiddelstoffer (fx kaliumchlorid , acetylsalicylsyre ) en pulserende frigivelse af lægemiddelstof en kombination af hurtig frigivelse efterfulgt af kontrolleret forlænget frigivelse af lægemiddelstof (fx paracetamol ) en god forligelighed med blod, tåre- og vævsvæske r, fx kan en flydende vandig opløsning tilsættes tonicitetsgivende stof (fx natriumchlorid, glycerol) pH-regulerende stof for at opnå samme pH som på applikationsstedet. Hensigten er bl.a. at mindske svie og smerte på applikationsstedet, undgå vævsbeskadigelse, øge kontakttiden (fx øjendråber ) og dermed øge virkningsvarigheden en forbedret brugervenlighed , herunder forbedrede egenskaber af orale formuleringer, der indeholder et lægemiddelstof med en ubehagelig smag, ved at tilsætte smagsmaskering, sødemidler og aromastoffer til flydende formuleringer overtrække tabletter og granulater - enten med en film (filmovertrukne) eller i sjældne tilfælde et sukkerovertræk (sukkerovertrukne) en forbedret identifikation af forskellige præparater ved...)

Farmakodynamiske interaktioner (...ved effekt på samme receptor spiller formentlig ingen større klinisk rolle og skal derfor ikke omtales nærmere. virkningssted Samtidig indgift af to eller flere lægemidler, som hæmmer CNS-funktionen ( antidepressiva , benzodiazepiner , antipsykotika , antiepileptika , antihistaminer ) vil resultere i en potensering af virkningen. Dette udgør en meget stor del af klinisk betydningsfulde interaktioner, specielt hos ældre. β-blokkere og verapamil har en synergistisk, blodtrykssænkende effekt, og stor forsigtighed tilrådes vedkombinationsbehandling. Aminoglykosider virker muskelrelakserende i høje doser, hvilket kan potensere virkningen af ikke-depolariserede neuromuskulært blokerende midler . ændring i organismens væske- eller elektrolytsammensætning Myokardiets følsomhed for digoxin øges ved hypokaliæmi, fx opstået ved behandling med diuretika . Hypokaliæmi medfører hyperpolarisering af den motoriske endeplade, hvilket resulterer i forlænget apnø efter indgift af ikke-depolariserende neuromuskulært blokerende midler. En række NSAID medfører natrium- og væskeretention, hvilket modvirker den blodtrykssænkende virkning af diuretika og β-blokkere. effekt på neurotransmitterreuptake ved sympatiske nerveender Tricykliske antidepressiva øger noradrenalinkoncentrationen i synapsespalten. Der er beskrevet svære arytmier hos ældre patienter i behandling med tricykliske antidepressiva ved behandling med lokalanæstetika tilsat noradrenalin. Det såkaldte serotoninsyndrom kan opstå ved indgift af en MAO-hæmmer ( Isocarboxazid ), som hæmmer den intraneuronale nedbrydning af serotonin, i kombination...)

Fluoridpræparater (Odontologisk medicinvejledning) (... 5 minutter: patienter med meget høj cariesaktivitet/-risiko, fx efter stråleterapi i hoved-halsregionen (5424) . Daglig eller ugentlig behandling. Bemærk: Fluoridgel og -mundskyl...)

Hyperlipidæmi (Fysisk aktivitet som behandling) (...ved større mængde træning (6076) . Kontraindikationer og forsigtighedsregler For personer der udelukkende har hyperlipidæmi er der ingen kontraindikationer mod fysisk aktivitet. En del personer med hyperlipidæmi vil have øvrige sygdomme og/eller risikofaktorer, hvorfor evt. kontraindikationer og forsigtighedsregler for disse tilstande bør overvejes. Se også Iskæmisk hjertesygdom , Svær overvægt , Hjerteinsufficiens , Hypertension , Type 1-diabetes , Type 2-diabetes , Claudicatio intermittens . Interaktioner med medicin Mange personer med hyperlipidæmi får statinbehandling og opfordres samtidigt til at være fysisk aktive. Enkelte studier har fundet en negativ interaktion mellem statiner og fysisk aktivitet og foreslået, at statinbehandling kan modvirke visse af de gavnlige effekter af fysisk aktivitet (6533) (6534) . Der er dog ikke konsensus om dette, og generelt er kombinationen anset for såvel sikker som gavnlig (6535) . Man bør dog være opmærksom på den muskelømhed, som fysisk aktivitet giver, og være forsigtig med at fejltolke denne som statin-induceret myopati - særligt ved...)

Antibiotika (Odontologisk medicinvejledning) (...vedparten af infektioner i mundhulen er sammensatte af flere bakterier, hvor hovedparten udgøres af Gramnegative stave og anaerobe bakterier (2383) Penicillin kombineret med metronidazol er oftest dækkende. Præparatvalg skal desuden baseres på bl.a. patientens alder, vægt, allergier, systemiske sygdomme og medicinering samt den kliniske tilstand. Se endvidere det mikrobiologisk virkningsspektrum for præparaterne. For at imødegå resistensudvikling forbeholdes disse præparater til alvorligt syge, eller hvor der ikke er alternativer: carbapenemer , fluorquinoloner og cephalosporiner (2382) . Profylaktisk antibiotika ved kirurgiske indgreb/blødende indgreb Risikopatienter med generelt nedsat immunforsvar: Indgreb med risiko for blødning - behandling i samråd med egen læge. Risikopatienter med lokaliseret immunkompromittering, fx højdosis strålebehandling i hoved/halsområdet: Indgreb på knogle- oftest en specialistopgave. I øvrigt raske patienter: KUN rutinemæssig antibiotisk behandling i forbindelse med: Ortodontisk kirurgi Frakturkirurgi Knogletransplantation. IKKE rutinemæssigt antibiotika i forbindelse med (2950) : Parodontalkirurgiske indgreb Fjernelse af 3. molarer Mindre kirurgiske indgreb i kæbeknoglen Simpel tandimplantatindsættelse (ved samtidig knogleopbygning kan antibiotikaprofylakse overvejes) Periimplantitis. Dosering: Voksne. 2 g amoxicillin p.o. 1 time før indgreb. Børn. 50 mg/kg amoxicillin p.o. 1 time før indgreb. Ved penicillinallergi: Voksne. Clindamycin 600 mg p.o 1 time før indgreb. Børn. Clindamycin 15 mg/kg p.o.1 time før indgreb (må ikke overstige voksendosis) (4501) . Patienter med risiko for infektiøs endocarditis (tidligere endocarditis, hjerteklapproteser, visse medfødte hjertesygdomme): Præoperativt ved behandling med risiko for blødning. Dosering: Voksne. 2 g amoxicillin p.o. 30-60 minutter før indgreb. Børn. 50 mg/kg amoxicillin p.o. 30-60 minutter før indgreb. Ved penicillinallergi: Voksne. Clindamycin 600 mg eller Clarithromycin 500 mg p.o 1 time før indgreb. Alternativt roxithromycin 300 mg p.o. 1 time før indgreb (bør ikke anvendes til gravide pga. manglende erfaring). Børn . Clarithromycin 7,5 mg/kg p.o.1 time før indgreb. Alternativt børn > 40 kg roxithromycin 150 mg p.o. 1 time før indgreb ( Roxithromycin frarådes til børn 12 år (2780) : Phenoxymethylpenicillin (V-penicillin) 660 mg (1 mill. IE), 3 x dgl. i 7 dage. Penicillinallergi: Clindamycin 300 mg, 3 x dgl. i 7 dage. Børn mellem 28 dage og 12 år: Phenoxymethylpenicillin (V-penicillin) 33-66 mg (50.000-100.000 IE)/kg/døgn p.o. fordelt på 3-4 doser/døgn i 7 dage Amoxicillin: 40-90 mg/kg/døgn p.o. fordelt på 3 doser/døgn i 7 dage Penicillinallergi: Clindamycin: 20-40 mg/kg legemsvægt fordelt på 3-4 doser (må ikke overstige voksendosis). Patienter med nedsat immunforsvar og komplekse sygdomsbilleder: Antibiotikaprofylakse i samråd med patientens læge. Dosisberegning for særlige patientgrupper: Børn > 28 dage og under 12 år Dosis beregnes ud fra legemsvægten. Phenoxymethylpenicillin (V-penicillin): 75.000 IE/kg, (50 mg/kg) po/kg/døgn p.o. fordelt på 4 doser/døgn. Amoxicillin: 50 mg/kg/døgn p.o. fordelt på 4 doser/døgn. Metronidazol: 20-50 mg/kg/døgn p.o. fordelt på 3-4 doser/døgn. Store patienter og overvægtige Disse patienter skal ofte have højere dosis end normalvægtige (60-70 kg) (5058) : Phenoxymethylpenicillin (V-penicillin) og amoxicillin (beta-lactamantibiotika): Dosering beregnes ud fra idealvægten for patientens højde + 30 % af resten af patientens vægt ved overvægt (5058) Metronidazol: Dosis justeres normalt ikke (se Overvægtige og Vejledning i brug af antibiotika ). Kontraindikationer Tetracykliner ved nyreinsufficiens samt børn < 12 år (risiko for tand- og knoglemisdannelse). Penicillinallergi: krydsallergi mellem alle penicilliner. Forsigtighed Personer med overvægt og store personer skal have øget dosis (doseringsvægt udregnes) (5058) . Indhold af benzylalkohol Amoxicillin dispergible tabletter og oral opløsning kan indeholde benzylalkohol, der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under 3 år, samt ved...)

Hæmostatika (Odontologisk medicinvejledning) (...ved at stimulere trombocytaggregationen og koagulationskaskaden (fx collagen, gelatine), udfældning af vævsproteiner (fx cellulose) eller hæmning af nedbrydning af koagulationsproteiner (fx tranexamsyre). Andre virker som mekanisk forsegling af såret (fx knoglevoks) og ved at forårsage karkontraktion (fx adrenalin). Nogle hæmostatika kan efterlades i operationsfeltet uden at påvirke det postoperative forløb, mens andre ikke resorberes eller er vævstoksiske og derfor skal fjernes (fx knoglevoks og cellulose). Ved...)

Perikon/hyperikum (...ved nedtrykthed, modløshed og tristhed. Evidens for virkning Der er god evidens for effekt på den godkendte anvendelse. Ekstrakt af perikon er undersøgt i mange kontrollerede studier over for placebo eller almindeligt anvendte antidepressiva hos patienter med mild til moderat depression . En metaanalyse af 35 klinisk kontrollerede studier viste, at perikon havde en bedre antidepressiv effekt end placebo (n = 18 studier), og at perikon var lige så effektiv som og ledsaget af færre bivirkninger end standardbehandling (n = 17 studier) (4559) . En anden meta-analyse (n= 27 studier) viser, at perikon er fuldt ud lige så effektiv som SSRI ved let til moderate depressioner, og der var langt færre drop-outs i perikongruppen (5855) . Disse positive tilkendegivelser støttes desuden af yderligere to meta-analyser, hvoraf den seneste er fra 2022 (6740) (6741) . Tolkningen af analysens resultater besværliggøres imidlertid af forskelle mellem de anvendte præparater, specielt mht. deres farmaceutiske kvalitet. Dosis har varieret mellem 300 mg og 1.800 mg ekstrakt, oftest 300 mg drogeekstrakt 3 gange dgl., længden af studierne har været 4-12 uger, og effekten er sædvanligvis indtrådt efter 1-2 ugers behandling. Mangel på langtidsstudier betyder, at risikoen for tilbagefald ikke kendes. Det vides heller ikke, om perikon virker ved svær depression eller ved manio-depressiv (bipolær) sygdom . Det er dog vist, at produktet synes at være mere effektivt hos non-dystyme end hos dystyme patienter (5854) . Der er usikker evidens for effekt ved angsttilstande (2138) . Bivirkninger Perikon kan i sjældne tilfælde fremkalde serotoninsyndrom, hvorfor kombinationsbehandling med andre antidepressiva eller serotonerge lægemidler ikke kan anbefales. Perikon kan i meget store doser give fotosensibilisering. Perikon kan, som tricykliske antidepressiva , formentlig fremkalde mani ved...)

Primularod (...ved produktiv hoste. Evidens for virkning Der er efterhånden nogen evidens for effekt på den godkendte anvendelse. En klinisk kontrolleret undersøgelse har vist effekt i form af nedsat hoste hos patienter med symptomer på akut bronkitis efter indtagelse af kombinationspræparat (primularod og timian) sammenlignet med placebo (4560) . En senere klinisk undersøgelse, der undersøger samme kombination, når også frem til at slimproduktionen mindskes, og undersøgelsen påviser tillige en anti-inflammatorisk effekt 6742 - In vivo and in vitro investigation of anti-inflammatory and mucus-regulatory activities of a fixed combination of thyme and primula extracts . Bivirkninger Bivirkninger er få, hyppigst gastro-intestinale. Der er ikke beskrevet alvorlige bivirkninger ved...)

Savpalme (...ved benign prostatahypertrofi støttes også af to randomiserede, dobbelt-blinde, placebo kontrollerede studier fra henholdsvis 2021 og 2025, der samstemmende viser, at ekstrakt af savpalme er klart bedre end placebo ved...)

Kariyat og russisk rod (...ved træthed og rekonvalescens. Evidens for virkning Der er nogen evidens for effekt på forkølelsessymptomer og sparsom evidens for at produktet har effekt på træthed og rekonvalescens. En metaanalyse af 33 kontrollerede studier, heraf 4 studier hvor andrographis var undersøgt overfor placebo, viste signifikant bedring på forkølelsessymptomer og halssmerter (4553) . Der var dog heterogenicitet blandt de inkluderede studier, og den videnskabelige kvalitet var lav. Et nyere studie på andrographis fra 2021 var ikke i stand til at vise effekt bedre end placebo, når man testede personer med forkølelse 6728 - The Efficacy and Safety of Andrographis paniculata Extract for the Treatment of Acute Nonspecific Upper Respiratory Tract Infections: A Randomized Double->Blind Placebo Controlled Trial . Et andet studie fra samme år der testede kombinationen andrographis og russisk rod (Kan Jang) var dog istand til at vise, at tidlig intervention med Kan Jang kunne lindre forkølelsessymptomer 6729 - Early intervention with Kan Jang® to treat upper-respiratory tract infections: A randomized, quadruple-blind study . Kan Jang var ligeledes i et vist omfang, i stand til at mildne symptomer ved mild COVID-19 infektion 6730 - Efficacy of Kan Jang® in Patients with Mild COVID-19: Interim Analysis of a Randomized, Quadruple-Blind, Placebo-Controlled Trial . Der er ikke udført kontrollerede undersøgelser af høj kvalitet for evt. effekt af Kan Jang på træthed og konvalescens hos mennesker med træthed som hoved...)

Probiotika (Naturlægemidler) (...ved fx lettere tarminfektion ved rejser eller behandling med antibiotika. Naturlægemiddel til forebyggelse og behandling af kløe, svie, tørhedsfornemmelse, lugt og/eller øget udflåd pga. ubalance i den normale bakterieflora i vagina. Evidens for virkning Der er god evidens for effekt ved antibiotikainduceret diarré og utilstrækkelig evidens ved rejsediarré. Der er utilstrækkelig evidens for, at probiotika har effekt ved vaginal infektion. Baseret på adskillige kontrollerede undersøgelser er der god evidens for, at probiotika kan nedsætte risikoen for antibiotikainduceret diarré (n = 23 studier; number needed to treat : 10) (4563) kan afkorte varigheden af akut infektiøs diarré hos børn med 1-2 døgn (n = 31 studier) (1850) . En Cochrane-analyse af 31 randomiserede undersøgelser viste nedsat risiko for antibiotikainduceret Clostridium difficile -associeret diarré ( number needed to treat : 42), men synes ikke at reducere risikoen for at få en infektion med denne bakterie ved antibiotikabehandling (4565) . Baseret på et begrænset antal kontrollerede undersøgelser er der ikke fundet en sikker forebyggende effekt mod rejsediarré ved tilskud af probiotika (4569) . Supplerende indtag af probiotika (de fleste undersøgelser foretaget med Lactobaccillus ) i mindst 2 uger før og under behandling med standard antibiotisk behandling kan øge eradikationsraten af Helicobacter pylori -infektion med omkring 10 % og kan desuden reducere gastro-intestinale bivirkninger ved den antibiotiske behandling. Denne effekt er set hos både børn (4562) og voksne (4571) . Få og heterogene studier peger på, at probiotika, specielt i kombination med antibiotika, er effektiv i behandlingen af bakteriel overvækst i tyndtarm. Der er heller ikke, ligeledes baseret på få studier, fundet effekt af probiotikatilskud hos børn med koliksmerter (4570) . Probiotikas mulige betydning i behandlingen af colon irritabile (4575) kronisk inflammatorisk tarmsygdom (colitis ulcerosa og Crohns sygdom) (4567) , hepatisk encefalopati (4561) , NAFLD (non-alcoholic fatty liver disease) (4568) eller stråleinduceret diarré (4574) er ikke tilstrækkeligt klarlagt. Der er ingen eller usikker evidens (som følge af inklusion af studier med heterogene design og af generel lav kvalitet) for, at probiotika indtaget oralt eller lokalt, alene eller i kombination med sædvanlig antibiotisk behandling, kan bedre symptomer eller nedsætte relapsraten på kort eller langt sigt hos kvinder med vaginal infektion (4566) (4573) (3508) (5856) (5857) . Hos præmature kan tilskud af probiotika nedsætte risikoen for nekrotiserende enterocolitis og sepsis samt sænke mortalitet og indlæggelsestid (4572) . Probiotika er desuden i metaanalyser undersøgt for deres effekt ved...)

Kliniske beslutningsværktøjer ved lægemiddelbehandling (...ved ideelt set at integrere data om patientens helbred (fx medicinforbrug, allergier, nyre- og leverfunktion) med viden om lægemidlers effekt og bivirkninger og evidensbaserede retningslinjer for at vejlede sundhedspersonalet i at vælge de mest hensigtsmæssige og sikre behandlingsmuligheder. Formålet vil være at reducere menneskelige fejl, fremme evidensbaseret praksis og sikre, at behandlingen er skræddersyet til den enkelte patients behov. Der er evidens for at kliniske beslutningsstøtteværktøjer brugt til medicinordination kan bidrage til at forbedre lægers præstationer og bedre patientbehandlingen, især ved at reducere medicineringsfejl og øge overholdelse af kliniske retningslinjer indenfor en bred vifte af sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, diabetes og lungesygdomme (6441) . Kliniske beslutningsstøttesystemer hjælper sundhedsprofessionelle med at træffe bedre beslutninger ved at bruge alarmer, påmindelser og anbefalinger baseret på patientdata og evidensbaserede retningslinjer. Systemerne integreres ofte med elektroniske patientjournaler og kan tjekke for lægemiddelinteraktioner, doseringsfejl og allergier, og foreslå behandlinger ved hjælp af påmindelser og advarsler. Brugen af kliniske beslutningsstøtteværktøjer ved lægemiddelbehandling er ikke uden udfordringer. Kombinationen af mangelfulde datakilder og ringe tilpasning af systemerne til den kliniske virkelighed er en helt central problemstilling. Kompleksiteten i virkelighedens verdens er ikke godt belyst af den teoretiske viden, som i høj grad består af mangelfulde data. For eksempel er den generel viden om lægemidlernes effekt og sikkerhed ofte svær at appliceret på den enkelte patient (se fx afsnit om polyfarmaci) og der er hyppigt mangelfuld integration mellem datakilder fx flere sideløbende eksisterende journalsystemer of registre, hvilket begrænser systemernes fuldkommenhed og effektivitet. Derfor er det essentielt, at sundhedspersonalet ikke stoler blindt på systemet, men også anvender deres kliniske vurdering i beslutningsprocessen. Alarmtræthed ved kliniske beslutningsstøtteværktøjer Alarmtræthed (Eng: Alert fatigue) er en af de udfordringer, der ofte opstår ved...)

Nedsat leverfunktion (...ved en række tilstande, herunder ved reduceret fungerende levercellemasse, intra- og ekstrahepatiske shunts med nedsat effektiv levergennemblødning og ved kolestase. Højclearance-lægemidler Højclearance-lægemidler har en ekstraktionsratio > 0,7. Størstedelen af et oralt indgivet højclearance-lægemiddel fjernes ved førstepassage gennem leveren (first pass effect). Clearance af denne type lægemidler afhænger derfor primært af levergennemblødningen. Denne kan være nedsat ved leversygdomme som cirrose, portalvenetrombose og Budd-Chiaris syndrom samt ved tilstande med hjertepumpesvigt. Eksempler på højclearance-lægemidler: β-blokkere calciumantagonister lidocain nitroglycerin morphin sumatriptan nortriptylin Et karakteristisk patofysiologisk træk ved levercirrose er udviklingen af portosystemiske shunts, hvor en del af portablodet går uden om hepatocytterne. Konsekvensen bliver, at en relativt større del af et oralt indgivet lægemiddelstof når den systemiske cirkulation med det resultat, at effekten af lægemiddelstoffet kan forstærkes, og at risikoen for bivirkninger kan øges (fig. 1). Fig. 1. Effekten af portosystemisk shuntning på biotilgængeligheden af oralt indgivet højclearance lægemiddelstof: øget peakkoncentration og forsinket elimination Ved intravenøs indgift af højclearance-lægemidler er lægemidlet fordelt systemisk, inden det når leveren, og der er derfor ikke samme risiko for uforudset høje plasmakoncentrationer. Lavclearance-lægemidler Lavclearance-lægemidler har en ekstraktionsratio faktor 3 x øvre normalgrænse) eller bilirubin 35 g/l eller INR 1.0 × -1.5 × ULN > 1.5 × -3 × ULN > 3 × ULN AST** ≤ ULN B1: > ULN B2: alle værdier Alle værdier Alle værdier * ULN: øvre normalgrænse. ** AST: aspartate aminotransaminase. Der er betydelig uoverensstemmelse i klassifikationen, hvor op til 75 % af patienter klassificeret som moderat nedsat leverfunktion med Child-Pugh vurderes til normal eller let nedsat leverfunktion med NCIc. Denne forskel kan føre til fejlagtige doseringsbeslutninger og dermed enten underbehandling eller toksicitet. Det anbefales at kliniske beslutninger baseres på det klassifikationssystem, som er anvendt i lægemidlets produktresumé. Hvis Child-Pugh er brugt i label, bør klinikere ikke anvende NCIc til dosering uden yderligere vurdering. Child-Pugh score Justering af dosis for hepatisk omsatte lægemidler vurderes ud fra graden af leverfunktionsnedsættelse. Traditionelt anvendes den såkaldte Child-Pugh score , der opdeler patienterne i 3 kategorier (A, B eller C) efter deres leverfunktion. Gruppe A har let nedsættelse, gruppe B moderat og gruppe C har svær nedsættelse af leverfunktionen. Scoringssystemet anvender både kliniske og parakliniske parametre: Child-Pugh score Alvorlighedsgrad Point Encefalopati 0 1 I og II 2 III og IV 3 Ascites 0 1 Let / moderat 2 Spændt / tappet 3 Bilirubin (mikromol/L) 51 3 Albumin (g/L) > 35 1 28-35 2 < 28 3 INR ≤ 1,7 1 1,7-2,20 2 ≥ 2,20 3 Gruppe A: 5-6 point (let nedsat leverfunktion) Gruppe B: 7-9 point (moderat nedsat leverfunktion) Gruppe C: 10-15 point (svært nedsat leverfunktion) Ved stærkt nedsat leverfunktion kan en lang række lægemidler udløse eller forværre hepatisk encefalopati: CNS-aktive lægemidler intensiv diuretikabehandling med risiko for elektrolytforstyrrelser obstiperende midler, fx opioider . Der må kraftigt advares imod at anvende store doser af phenobarbital eller benzodiazepiner, fx chlordiazepoxid , i længerevarende fast dosering til patienter med alkoholisk levercirrose som led i abstinensbehandling. Der bør anvendes refrakte doser enten af phenobarbital eller chlordiazepoxid - man skal i den forbindelse være opmærksom på, at halveringstiden for chlordiazepoxid er mange døgn hos disse patienter. Et særligt problem udgør smertebehandling hos patienter med leversygdom. Acetylsalicylholdige lægemidler og andre NSAID er ikke velegnede, idet svær leversygdom ofte ledsages af forstyrrelser i den hæmostatiske regulering og en tendens til øvre gastro-intestinale blødninger (portal gastropati, varicer). Desuden er der risiko for at udvikle nyrepåvirkning. Paracetamol er velegnet til patienter med stabil kronisk leversygdom, om end risikoen for at udvikle en akut toksisk hepatitis som følge af overdosering er større end hos personer uden leversygdom. Man kan ofte klare sig med en lav dosering, fx 500-1.000 mg 3 gange dgl. Hepatotoksiske reaktioner Generelt er patienter med leversygdom som gruppe ikke udsat for en øget risiko for hepatotoksiske lægemiddelskader. Der er dog undtagelser, fx har HIV-positive patienter, som er i antiretroviral kombinationsbehandling, en øget risiko for hepatotoksiske reaktioner, hvis de er co-inficerede med hepatitis B- eller hepatitis C-virus. Anvendelse af toksiske lægemidler til patienter med cirrose kan medføre øget risiko for dekompensation. Disulfiram anvendes ofte til patienter med alkoholisk leverskade, og man skal i den forbindelse være opmærksom på, at disulfiram i meget sjældne tilfælde kan medføre en alvorlig hepatotoksisk reaktion, der ofte først indtræder efter flere ugers behandling. P-pille-behandling er ikke kontraindiceret til patienter med hepatitis eller ved levercirrose. Lægemidler, der indgår i et enterohepatisk kredsløb, kan forårsage kolestase. Da patienter med cirrose også er i øget risiko for nyrepåvirkning, skal nyretoksiske stoffer (aminoglykosider, NSAID og røntgenkontraststoffer) anvendes med forsigtighed særligt ved...)

Luftvejssygdomme (risikopatienter i tandlægepraksis) (...ved at opfordre sine patienter til rygestop. Tandlægeforeningen har i samarbejde med Stoplinien og Københavns Kommune udviklet e-læringsværktøjet Very Brief Advice (VBA) , hvor tandlægen på mindre end 30 sekunder kan henvise patienten til Stoplinjen for vejledning. Se endvidere Tobaksafhængighed . Særlige forhold før behandling Tandlægen skal være opmærksom på: Om patienten ryger, for at anbefale rygestop og journalføre rådgivning om dette. Om patienten har kendskab til udløsere af astmaanfald, fx lægemidler, fødevarer, allergi, andet, for at undgå disse. Mundhygiejnen da plakbakterier kan medføre pneumoni ved inhalation (5638) . Risikofaktorer for oral sygdom. Risikofaktorer for recidiverende oral candidose. Særlige forhold under behandling Hvis der opstår akut situation med patient med luftvejssygdom: Stop enhver behandling og fjern alle fremmedlegemer fra munden. Vurder patienten ud fra ABCDE-kriterierne (gælder alle patienter, der bliver akut dårlige). Livstruende problemer behandles, før man fortsætter til næste punkt, altså behandles et A-problem før et B-problem osv (5639) . Hvis der ikke er respiration, startes førstehjælp. A irways: er der frie luftveje? B reathing: respiration, trækker patienten vejret? C irkulation: er der puls? D iability: neurologisk status E xposure: Hvad har patienten været eksponeret for? - udredes oftest på hospitalet og kræver fuld kropsundersøgelse. Ved astmaanfald behandles med 2 pust af patientens anfaldsmedicin ( β2-agonist ), og hvis status ikke forbedres kontaktes 1813 eller 112 alt efter vurdering af alvorlighedsgrad. Ren ilt kan administreres efter anvisninger fra alarmcentral. Særlige forhold ved lægemiddelordination Vurdering af risiko for lægemiddelinteraktioner med patientens medicin (se evt. relevante præparatbeskrivelser eller Interaktionsdatabasen.dk ). Acetylsalicylsyre eller andre NSAID kan udløse astmaanfald hos nogle patienter. Opmærksomhed på særlige forholdsregler ved ordination med baggrund i patientens sygdom og øvrige risikofaktorer, fx respirationsdepression i forbindelse med opioider ved smertebehandling. Se Systemiske smertestillende midler (Odontologisk medicinvejledning) Orale bivirkninger Den medicinske behandling af både astma og KOL afhænger af sværhedsgraden og patientens symptomer. Ved begge sygdomme kan forekomme behandling med inhalationssteroid , β2-agonister (sympatomika) og muskarin antagonist (antikolinergikum) ofte i kombinationsterapi. Disse lægemidler kan medføre bivirkninger i munden, fx mundtørhed og nedsat hvilespytsekretion, hvor det er vigtigt at udelukke anden årsag. Se Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Ved...)

Forholdsregler i forbindelse med udlandsrejser (...ved korttidsrejse til storbyer (fx forretningsrejser) moderat ved arrangeret turistrejse af nogle ugers varighed med dagudflugter højere ved individuel rejse af måneders varighed højest ved langvarig individuel rejse eller udstationering samt for indvandrere på familiebesøg. Informationskilder Der findes flere internetkilder, hvorfra dagsaktuelle anbefalinger kan hentes. Som eksempler kan nævnes Statens Serum Institut: Rejser og smitsomme sygdomme og Travelers' Health . En god kilde til information er EPI-NYT , der udgives af Statens Serum Institut. En gang om året bringes en opdatering af Vaccinationsforslag ved udlandsrejse, og løbende redegøres for aktuelle sygdomsudbrud samt særlige vaccinationsforslag og andre råd til rejsende. Rådene er opdelt, så de dækker alt fra forretningsrejse i storby til rygsæksrejser af længere tids varighed. EPI-NYT er primært målrettet sundhedspersoner, men mange almindelige brugere kan også med fordel søge oplysninger i EPI-NYT og efterfølgende drøfte det med sin læge. I tabel 1 er givet eksempler på emner, der kan indgå i en samtale om vejledning. Tabel 1. Eksempler på emner, der kan diskuteres i forbindelse med rejserådgivning Vaccination Aktuelle sygdomsudbrud Malariaprofylakse Beskyttelse mod insektstik Mad og drikke Rejsediarré Seksuelt overførte sygdomme Badning Andre risici Ulykker Blodoverført smitte Dyrebid Forebyggelse af dyb venetrombose Klimatiske forhold Forværring af evt. kronisk sygdom Rejseapotek Rejseforsikring Rejseforsikring, hvis patienten er kronisk syg Helbredsundersøgelse efter hjemkomst Vaccination Behovet for vaccination skal afvejes mod risikoen for bivirkninger. Rejsende bør være grundvaccineret mod difteri og tetanus inden for de seneste 5 år eller genvaccineret inden for de seneste 10 år. Afhængig af rejsemål og rejsens karakter kan vaccination mod en række andre sygdomme komme på tale. De mest anvendte vaccinationer er vist i Tabel 2. Tabel 2. Hyppigt anvendte vaccinationer i forbindelse med udlandsrejse Sygdom Vaccination anbefaling Kommentarer Hepatitis A Rejsende til områder med mangelfuld hygiejne uden for Vesteuropa, Nordamerika og Australien. I særlig risiko er børn af indvandrere under besøg i forældrenes oprindelsesland. Der gives to injektioner med ca. 6 mdr. interval. Første dosis gives mindst 14 dage før forventet eksposition. Vaccinen er effektiv > 6 mdr. efter første dosis, efter 2. dosis opnås beskyttelse i > 25 år. Der findes en vaccine, der er en kombination af hepatitis A og B. Kan anvendes til børn > 1 år. Human immunglobulin er et alternativ til rejsende, der ikke ønsker vaccination, og til gravide. Hepatitis B Bør overvejes hos alle rejsende og udstationerede med længerevarende (måneders) ophold i områder, hvor kronisk hepatitis B er hyppig. I særlig risiko er personer, der skal arbejde inden for sundheds- eller institutionsområdet, personer med hyppig, tæt kontakt til lokale småbørn, personer med seksuelle kontakter og personer med behov for sygdomsbehandling under opholdet. Der gives 3 injektioner til tiden 0, 1 og 6 måneder. Beskyttelse er derefter mindst 25 år. Tiden vanskeliggør ofte dette regime, hvorfor man i stedet kan anvende et regime med vaccination dag 0, 7 og 21. Dette giver høj beskyttelse i et år, og hvis der gives booster efter et år, er langtidsbeskyttelsen lige så god som ved det konventionelle regime. Der findes en vaccine, der er en kombination af hepatitis A og B. Gul feber Tropisk Afrika og Sydamerika mellem 15° nord og 15° syd. Vaccination er påkrævet før indrejse i nogle lande. Vaccination attesteres på et særligt WHO-vaccinationscertifikat. Vaccination kan udføres af læger, der har et godkendt identifikationsstempel, som rekvireres i Sundhedsstyrelsen. Der gives en dosis vaccine mindst 10 dage før ankomst til destinationen. Vaccinen er gyldig i 10 år. Vaccination af gravide, børn 6 år gives to doser med en uges mellemrum. Til børn 2-6 år gives 3 doser med en uges mellemrum. Hos voksne opnås ca. 80 % beskyttelse i de første 6 måneder og noget mindre op til 2 år. Ved revaccination efter 2 år opnås længerevarende beskyttelse. Til børn 2-6 år anbefales revaccination efter 6 måneder, hvis der er et fortsat behov for beskyttelse. Koleravaccine har ringe beskyttende effekt mod rejsediarré, og bør ikke anvendes til dette. Tyfus Ophold under dårlige sanitære forhold i endemiske områder. Sædvanligvis anbefales kun vaccination af indvandrere på familiebesøg samt langtidsrejsende til sådanne områder. Der findes orale (levende, svækkede) og injicerbare (oprenset antigen) vacciner. Den orale vaccine gives som 3 kapsler med 48 timers interval og afsluttes mindst 10 dage før forventet eksposition. Beskytter 50-80 % i mindst et år. Den parenterale vaccine gives som enkeltdosis mindst 14 dage før forventet eksposition. Beskytter 55-75 % i indtil 3 år. Den parenterale vaccine foretrækkes til gravide, børn 38,5 °C), diarré i mere end 14 dage samt vedvedvarende blodige eller slimede afføringer bør den rejsende søge læge, idet mere alvorlig infektion som amøbiasis eller shigellose kan mistænkes. Hvis der ikke umiddelbart er adgang til lægehjælp, kan den rejsende ved svigt af azithromycin, rifaximin eller ciprofloxacin forsøge metronidazol , som virker på amøbiasis og giardiasis. Seksuelt overførte sygdomme Seksuelt overførte sygdomme som gonoré og syfilis er hyppigt forekommende i mange udviklingslande. Endvidere er rejsende, der har seksuelle kontakter under rejsen, i risiko for at blive smittet med hepatitis B-virus og HIV. God profylakse mod HIV er konsekvent brug af kondom. Hepatitis B kan desuden forebygges ved vaccination. Badning Schistosomiasislarven kan trænge gennem intakt hud. Smitten sker ved kontakt med ferskvand i områder, hvor sygdommen forekommer - hyppigst i Afrika. Rejsende bør undgå at bade i ferskvand i sådanne områder. Saltvand frembyder sædvanligvis ingen risiko for infektionssygdomme, men badning i synligt forurenet vand og nær kloakudløb bør undgås. Andre risici Rejseprofylakse drejer sig meget om forebyggelse af infektionssygdomme, men det må ikke glemmes, at for mange rejsende er der større risiko for at komme til skade ved ulykker end at pådrage sig livstruende infektionssygdom. Risikoen kan reduceres ved at vælge transportform med fornuft og ved at undgå lokaliteter med særlig risiko for voldelige overfald. Rejsende bør undgå kilder til blodoverført smitte med fx HIV, hepatitis B- og hepatitis C-virus. Der bør om muligt afstås fra behandling med blod- eller blodprodukter, især hvis disse ikke er testede. Injektion foretaget med udstyr, der genbruges, tandbehandling, tatovering og piercing under rejse frarådes. Rabies kan overføres ved dyrebid. Særlig smitterisiko er der ved bid af hund, kat, abe eller flagermus i endemiske områder, men næsten alle pattedyr kan overføre rabies. Rejsende bør undgå kontakt med dyr, de ikke kender. Ved udsættelse for bid af dyr, der kan have rabies, vaskes såret grundigt med vand og sæbe, og der søges straks lægehjælp, uanset om man er vaccineret mod rabies eller ej. Afhængig af rejsens form og formål kan det endvidere være rimeligt at få drøftet forhold vedrørende forebyggelse af dyb årebetændelse under flyrejsen, betydningen af klimatiske forhold, herunder akklimatisering, hedeslag og højdesyge samt problemer i forbindelse med fx dykning. Rejseapotek Den rejsende bør udstyres med malariaprofylakse til hele rejsens forløb. Endvidere bør langtidsrejsende udstyres med middel til selvbehandling af malaria i tilfælde af, at profylaksen svigter. Midlet skal være et, der ikke indgår i profylaksen, se Midler mod malaria . Til behandling af rejsediarré kan medgives et antibiotikum, fx azithromycin . Afhængig af rejsens karakter kan endvidere overvejes at medbringe metronidazol til behandling af længerevarende og/eller blodig diarré, et antihistamin og adrenalin til behandling af allergiske reaktioner samt et antibiotikum til behandling af luftvejsinfektion. Til rejsende, der kan blive udsat for højdesyge, kan medgives acetazolamid . Acetazolamid anvendes profylaktisk. Dosis er 250 mg dgl., indledt 2 døgn før opstigning og fortsat indtil 2 døgn efter, at sluthøjden er nået. Rejse med kronisk sygdom Rejsende med kronisk sygdom bør i videst muligt omfang medbringe sædvanlig medicin hjemmefra. Der kan gælde særlige forsikringsregler for borgere, der rejser med kronisk sygdom. Det er derfor en god ide, at borgeren kontakter sit forsikringsselskab før rejsen. Schengen-attest (pillepas) Husk at nogle lægemidler kræver en Schengen-attest (et såkaldt pillepas) ved...)

Matrem urt (...ved migræne. Evidens for virkning Der har været stærke forlydender om at Matrem plantens blade, måske især når indtaget som et tørret pulver, skulle have effekt på migræne. Den første bedre artikel desangående kan læses i the Lancet, datidens måske højest renomerede lægetidsskrift, hvor man i 1988 kunne læse, at der i blindet undersøgelse var påvist reel effekt mod hyppigheden af migræne anfald, ved at anvende matrem (6015) . I 1998 publicerer Palevitch et al., der anvendte et ekstrakt fra matrem blade, at der var effekt både hvad angik smerter og de symptomer, der normalt er relateret til migræne så som kvalme, opkast og støjfølsomhed (6016) . Den artikel følges op af Pfaffenrath et al., i 2002 der oplyser, at matrem kunne begrænse hyppigheden af migræneanfald, dog kun i en prædefineret subgruppe (6017) . En systematisk oversigtsartikel fra 2004 af Pittler og Ernst (6018) konkluderer, at 5 studier på i alt 343 patienter ikke tilstrækkeligt bekræfter, at matrem skulle være bedre end placebo, når man vurderer hyppighed og alvor af migræneanfald, men at der ikke er sikkerhedsproblemer ved at anvende produktet. En bredt systematisk oversigtsartikel (6019) klargør i 2011, at de aktive bestanddele i matrem er terpenlactoner den vigtigste måske parthenolid (findes kun i bladene). Visse terpen lactoner hæmmer blodpladers (trombocytters) frisætning af serotonin og kan måske forklare matrems moderate trombocythæmmende effekt. Andre potentielle aktive indholdsstoffer kan være flavon glycosider. Den seneste originale publikation, der er tilgængelig, er fra 2015, og man tester et ekstrakt produceret fra en plante, der avles i Iran. Der påvises effekt (6020) , men det er mindre relevant i aktuelle sammenhæng, da det produkt der er tilgængelig i Danmark formentlig er produceret fra andre plantetyper end den iranske, og er baseret på tørrede planter - ikke ekstraktion. Det seneste tilgængelige større skrift vedrørende matrem er en Cochrane Database Systematisk Review, ligeledes fra 2015 (6021) . En mindre dobbelt-blindet, placebo-kontrolleret undersøgelse fra 2021 beskriver, at kombinationen af Matrem blade og Salix Alba synes at have moderat effekt ved migraine (6736) . Konklusionen fra den store artikel fra 2015 der er baseret på 561 patienter er, at der kan være en mindre forskel til fordel for matrem hvad angår hyppighed af migræne anfald. Denne forskel er angivet til 0,6 anfald pr. måned, hos patienter, der har mere end 4 anfald pr måned. Der synes ikke at være signifikante forskelle på intensitet og varighed af migræneanfald ej heller symptomer så som kvalme og opkast, når matrem og placebo sammenlignes. Den seneste artikel fra 2021, der ser på Matrem i kombination med Salix Alba, finder også blot en mindre effekt. Den endelige konklusion draget ud fra den citerede litteratur: på den foreliggende tvivlsomme effekt. Visse studier anvender ekstrakter andre tørrede plantedele, hvilket gør sammenligninger vanskelige. Det er også ofte svært at vurdere hvilken artstype af matrem, der er anvendt. Større og veldefinerede studier er ønskelige, og måske skal man satse på tørrede blade (pulver) i stedet for ekstrakter. Til gengæld synes der ikke at være væsentlige bivirkninger ved at anvende matrem, om end det ikke har været muligt at finde studier, der var længere end 6 måneder. Interaktioner Der er ikke rapporteret interaktioner med anden medicin eller for den sags skyld kosttilskud. Men flere steder kan man læse, at matrem har trombocythæmmende effekt, så teoretisk kunne man tro at der kunne være øget blødningsresiko ved indtagelse af matrem, hvorfor nogle advarer mod at tage matrem sammen med NSAIDs, acetylsalicylsyre, ginkgo biloba og blodfortynding (warfarin). Matrem anbefales ikke til gravide og ammende, da der ikke er data på matrems effekt hos disse. Bivirkninger Som omtalt ovenfor muligvis let øget tilbøjelighed for blødning hos særlig udvalgte patienter. Ellers er de angivne bivirkninger som ved placebo. Det anbefales, at man undlader at tage matrem, hvis man er overfølsom over for morgenfruer, brandbæger, chrysantemum og andre medlemmer af kurveblomst familien. Bloddonor Der er ikke rapporteret forsigtighed ved...)

Lægemiddeludvikling (...Ved udvikling af nye lægemidler i 70'erne og 80'erne blev man i stigende grad klar over eksistensen af subtyper og isoformer af receptorer, ionkanaler og enzymer i forskellige organer. Dette førte til lægemidler med færre bivirkninger, idet man mere specifikt kunne ramme det syge organ. Den selektive H 2 -receptorantagonist, cimetidin (afregistreret), og den selektive adrenerge β 2 -receptoragonist, salbutamol , er klassiske eksempler på denne udvikling. I begyndelsen af 80'erne blev klonet DNA for de første receptorer, ionkanaler og enzymer isoleret. Hermed blev den molekylære farmakologi født, og ved hjælp af nye biokemiske assays kunne man profilere nye stoffers subtypeselektivitet med hidtil uset præcision og hastighed. I løbet af 90'erne blev disse biokemiske metoder udviklet yderligere, og man udviklede high-throughput screening assays (farmakologiske assays med høj kapacitet), hvor tusindvis af stoffer kunne testes om dagen. DNA-sekventering High-throughput DNA-sekventering (DNA-sekvensbestemmelse) åbnede for mulighed for sekventering af hele genomer, hvilket bl.a. har ført til sekventering af en række vigtige patogene mikroorganismer og parasitter. Denne udvikling kulminerede i 2001 med den endelige afdækning af det humane genom. Siden er genomerne for mus og rotter blevet afdækket, hvilket især har betydning i lægemiddeludvikling pga. deres udbredte anvendelse som forsøgsdyr. Alle disse genomsekvenser har medført identifikation af utallige nye potentielle lægemiddel- targets. En af de største udfordringer i dag er at identificere de rigtige targets - dvs. dem, der er involveret i en given sygdom, og som samtidigt kan påvirkes farmakologisk. Denne proces kaldes target-identifikation og -validering . Target-identifikation og -validering Der er udviklet en lang række teknologier, som kan hjælpe med at identificere og validere nye lægemiddel- targets . Nedenfor er et lille udvalg beskrevet nærmere. For sygdomme, der er karakteriseret ved mutation af ét enkelt gen, har man haft stor succes med at identificere genet, men disse teknikker står i dag over for den store udfordring at identificere den genetiske årsag til multifaktorielle sygdomme som fx astma og diabetes . Det er langt mere kompliceret - ikke mindst fordi fx miljø og livsstil også spiller en rolle. DNA-sekventering er efterhånden blevet så billig, at man nu rutinemæssigt sekventerer hele eller dele (typisk exomet - den kodende del af genomet) af genomet fra fx raskt og sygt væv i kræftpatienter og derigennem finder de specifikke mutationer, der har givet anledning til kræftsvulsten. Desuden kan man sekventere store patientpopulationer og derigennem finde mere sjældne DNA-variationer som årsag til mere komplekse sygdomme. I dag er der således offentligt tilgængelige databaser med exom/helgenom-data på over 100.000 mennesker, som kortlægger den genomiske variation. Epigenetik Epigenetik er arvelige forandringer som er modificerbare, men ikke ændrer den grundlæggende DNA-sekvens, hvilket kan føre til ændringer i genekspression. De seneste år har der været stærkt stigende fokus på epigenetiske forandringer som årsag til sygdom. Dette kan fx foranlediges via reversible modifikationer af DNA'et eller de proteiner, som DNA'et er pakket omkring (histoner). Genetisk modifikation af mus En anden udbredt teknik er genetisk modifikation af mus. Oprindeligt blev teknikken udviklet til at fjerne specifikke gener fra musens genom, hvorved man fik fremstillet knock-out mus, men siden har man bl.a. udviklet teknikken, så man fx kan indføre mutationer i musen, såkaldte knock-in mus, og dermed efterligne mutationer fundet i mennesker. Disse genetiske modifikationer har været med til at afdække den fysiologiske funktion af en lang række gener, og samtidigt har de ofte kunnet indikere, om generne var involveret i udviklingen af sygdom og dermed kunne være lægemiddel -targets . De ændringer blev oprindeligt indført via homolog rekombination, der var tidskrævende og begrænset til anvendelse i mus. CRISPR De sidste par år har en ny gen-editeringsteknik, kaldet 'CRISPR/Cas9' revolutioneret mulighederne for genetisk modifikation, idet den er meget hurtigere og kan anvendes på mange flere arter inkl. rotter, grise og mennesker. Man kan således nu indføre genetiske modifikationer i vigtige dyremodeller og potentielt lave genterapi baseret på CRISPR/Cas9-teknikken. Teknikken er endnu så ny, at der ikke er udviklet lægemidler baseret på den, men den har allerede ført til nye vigtige dyremodeller og den første genmodifikation i mennesker i Kina, som dog har ført til store etiske diskussioner. De fleste anser stadig teknikken for at være for præmatur til anvendelse til genterapi, idet CRISPR/Cas9 ikke er 100 % præcis og således kan medføre utilsigtede mutationer. RNA-interrerens En anden nyere teknik er anvendelse af RNA-interferens (RNAi) til at nedregulere ekspressionen af specifikke gener. I praksis kan man enten indgive korte RNA-sekvenser (siRNA) i celler, væv eller hele dyr, eller man kan lave knock-down mus, hvor cellerne i et givet væv modificeres, så de selv udtrykker den korte RNA-sekvens. På samme vis som en knock-out mus kan man hermed fjerne/nedregulere ekspressionen af et givet gen og herefter få indsigt i dets fysiologiske funktion og terapeutiske potentiale. En tilsvarende teknik baseret på DNA 'anti-sense ' kan også anvendes til at reducere udtrykket af et gen ved at indgive nukleotidsekvenser, der er komplimentære til en del af DNA-sekvensen på det gen, man gerne vil ramme. Typisk anvendes modificerede nukleotider som 'locked nucleic acid' (LNA) og ' peptide nucleic acid' (PNA), der har bedre egenskaber end DNA; såsom større resistens for at blive nedbrudt af nukleaseenzymer. mRNA-vacciner mRNA-vacciner er udviklet med en ny ikke-infektiøs vaccineteknologi og indeholder hverken aktivt eller inaktivt virus. COVID-19 vaccinen, Comirnaty (Pfizer/BioNTech) er mRNA-vacciner, se COVID-19 . Transcriptomics og proteomics I de seneste år har transcriptomics og proteomics også fundet anvendelse ved target- identifikation. Førstnævnte teknologi måler indholdet af mRNA i et givet væv ved hjælp af fx genchips , og sidstnævnte teknologi bestemmer vævets indhold af proteiner. Ved at sammenligne raskt og sygt væv kan man således undersøge, hvilke gener der op- eller nedreguleres, hvilket kan indikere, at de er involveret i sygdommen og dermed potentielt er lægemiddel -targets . Disse og andre -omics-teknologier har ført til akkumulering af enorme datasæt ('Big data'), som man i stigende grad bruger i 'Articifical Intelligence (AI)' og 'Machine learning' computerteknikker til at analysere. Validering af targets Der er dog langt fra at vise, at et target er involveret i en given sygdom, til at vise, at det også kan anvendes terapeutisk. Validering af et target vil således ofte indebære, at man udvikler et stof med den ønskede farmakologiske virkning på det pågældende target og efterfølgende viser, at det har den forudsagte terapeutiske virkning i en dyremodel for sygdommen. Her står man dog ofte over for det problem, at man langt fra altid har en god dyremodel, der præcist svarer til sygdommen i mennesker. Et andet problem er forskel i fx farmakokinetik og -dynamik mellem dyremodellen og mennesker. Den endelige validering af et nyt target får man først, når det nye stof har været afprøvet hos mennesker i kliniske forsøg. Lægemiddelmodaliteter Small molecules Small molecules er lavmolekylære kemiske forbindelser, typisk med en molekylvægt under ca. 900 Da. De passerer ofte cellemembraner via passiv diffusion og interagerer med intracellulære eller membranbundne proteiner, såsom enzymer, receptorer eller ionkanaler. Virkningsmekanismen består typisk i selektiv binding til et biologisk target, hvorved enzymaktivitet eller signal transduktionen enten inhiberes eller aktiveres. Small molecules syntetiseres som regel ved kemisk syntese og udgør en stor andel af konventionelle farmaceutiske præparater, blandt andet inden for behandling af infektionssygdomme, metaboliske sygdomme og cancer. Deres relativt lille størrelse, kemiske stabilitet og gunstige farmakokinetiske egenskaber muliggør ofte oral administration. Peptider Peptider som lægemidler er korte kæder af aminosyrer, der fungerer som biologisk aktive molekyler med høj specificitet over for deres molekylære mål, såsom receptorer, enzymer eller signalproteiner. De anvendes terapeutisk til at efterligne eller modulere kroppens egne peptidhormoner og signalmolekyler og spiller en vigtig rolle i behandling af blandt andet metaboliske sygdomme, hormonelle lidelser og visse former for cancer. Peptidbaserede lægemidler er karakteriseret ved høj målselektivitet og relativt lav toksicitet, men deres kliniske anvendelse kan være begrænset af lav stabilitet over for enzymatisk nedbrydning samt begrænset oral biotilgængelighed. Derfor administreres de ofte parenteralt fx via subkutan eller intravenøs injektion. Antistoffer Antistoffer som lægemidler er biologiske behandlinger baseret på monoklonale antistoffer, som er designet til selektivt at binde til specifikke antigener, typisk proteiner på celleoverflader eller opløste signalmolekyler. Ved denne binding kan antistofferne enten blokere biologiske signalveje, neutralisere sygdomsfremkaldende molekyler eller markere celler til destruktion via immunsystemet. Antistofbaserede lægemidler anvendes bredt inden for behandling af blandt andet cancer, autoimmune sygdomme og inflammatoriske tilstande. De produceres typisk ved rekombinant DNA-teknologi i levende cellekulturer og karakteriseres ved høj målselektivitet, men også ved relativt stor molekylestørrelse, hvilket ofte nødvendiggør parenteral administration fx via intravenøs eller subkutant injektion. Udvælgelse af potentielle lægemiddel-hits Første skridt i moderne lægemiddeludvikling er altså udvælgelse af target , og herefter vil man normalt identificere hits - dvs. stoffer, der har den ønskede farmakologiske virkning - såsom at aktivere eller hæmme proteinet. I langt de fleste tilfælde vil man få adskillige hits ud af en screening. Denne kan så optimeres ved medicinalkemi, hvor den kemiske struktur ændres systematisk og sammenholdes med farmakologiske og andre biologiske parametre som fx farmakokinetiske og toksikologiske egenskaber (kaldes ofte for ADME-Tox: A bsorption, D istribution, M etabolism, E xcretion and Tox icology). ADME-Tox-karakteriseringen accelererede især efter, at undersøgelser viste, at mange stoffer fejlede i klinikken pga. manglende biotilgængelighed eller uventede bivirkninger. Problemet i begyndelsen af den nye æra var, at man nu kunne identificere langt flere stoffer, end man efterfølgende kunne karakterisere mht. ADME-Tox-egenskaber. Dette har ført til udvikling af langt mere effektive in vitro- tests. Denne udvikling har således gjort det muligt at frasortere problematiske stoffer, inden de dyre og langsomme prækliniske og kliniske faser påbegyndes. Computerprogrammer For at forbedre hit -identifikation og -optimering samt ADME-Tox-karakterisering arbejdes der ihærdigt med udvikling af computerprogrammer, der kan forudsige, hvordan et kemisk stof binder til sit target og dets farmakokinetiske og toksikologiske egenskaber. Sådanne programmer bruges i stigende grad i forbindelse med udvælgelse og optimering af potentielle lægemiddel-hits. De computermæssige forudsigelser er i de seneste år blevet forbedret betragteligt af et stigende antal tredimensionelle strukturer af de proteiner, som stofferne binder til, opnået ved en teknik kaldet røntgenkrystallografi. De samlede data fra in vitro testningen vil føre til udvælgelse af nogle få lægemiddelkandidater, som vil gå videre i den prækliniske udvikling. Præklinisk og klinisk lægemiddeludvikling Formålet med den prækliniske udvikling er at nå frem til én lægemiddelkandidat, som kan bringes i human klinisk testning via en Investigational New Drug (IND)-ansøgning til myndighederne. Denne prækliniske udvikling vil typisk omfatte dele af de tidligere nævnte in vitro studier og herudover farmakologiske og ADME-Tox studier in vivo i dyremodeller. Herudover vil man undersøge, hvordan lægemiddelstoffet bedst produceres i den nødvendig kvantitet og kvalitet, hvordan det bedst formuleres til et lægemiddel, og dets stabilitet. Især de kroniske toksikologistudier in vivo er langvarige, så den prækliniske udvikling tager typisk 1-5 år at gennemføre. Formålet med den efterfølgende humane kliniske afprøvning er at kortlægge lægemidlets sikkerhed og effekt mod sygdommen. Denne afprøvning er inddelt i tre kliniske faser: Fase 1 Udføres typisk på et mindre antal (20-80) raske forsøgspersoner eller patienter i stigende doser med henblik på at kortlægge den humane farmakokinetik og maksimale dosis, og indlede undersøgelser af lægemidlets sikkerhed i mennesker. Fase 2 Udføres typisk på nogle få hundrede patienter for at undersøge lægemidlets effekt mod sygdommen og etablere dosis til anvendelse i den efterfølgende store fase 3-undersøgelse. Det stigende antal personer og den længere behandlingsvarighed i forhold til fase 1 gør det muligt at kortlægge mere sjældne bivirkninger. Fase 3 Udføres typisk på nogle få tusinde patienter med det formål at bestemme lægemidlets effekt mod sygdommen, dets sikkerhed/bivirkninger og sammenligne det med den nuværende standardbehandling. Hvis alt går vel, fører den humane kliniske afprøvning til en New Drug Application (NDA) hos myndighederne og deres godkendelse af lægemidlet til markedsføring. Læse mere om godkendelse og kontrol hos Lægemiddelstyrelsen . Fase 4 Den kliniske udvikling tager typisk 2-10 år og efterfølges normalt af en fase 4-undersøgelse, hvor lægemidlets effekt og sikkerhed følges post-marketing for at optimere dets brug og monitorere fx forekomsten af sjældne bivirkninger . Man vil efterfølgende ofte afprøve lægemidlet mod andre sygdomme, hvor samme target er involveret, for dermed at udvide dets indikationsområde. Dette sparer mange ressourcer/tid i forhold til udvikling af et helt nyt lægemiddel, idet man ofte vil kunne genbruge de prækliniske og fase 1-studier og gå direkte til at teste lægemidlet i fase 2 mod den nye sygdom. Optimering af den kliniske fase i lægemiddeludviklingen Der er fokus på at optimere den kliniske fase, da det er den absolut dyreste del af lægemiddeludviklingen. Der er meget at vinde ved bl.a. at reducere antallet af stoffer, der fejler. Kun ca. 10 % af de stoffer, der starter i fase 1-studie, ender med at komme på markedet, og jo længere de når, inden de fejler - jo dyrere er det. Der er øget fokus på individuelt tilpasset lægemiddelbehandling. Ved hjælp af pharmacogenomics får man i stigende grad mulighed for at korrelere lægemidlernes virkning/bivirkning til hver enkelt patients genetiske profil. Man vil således kunne redde et lægemiddel, der fx ikke har vist effekt i fase 3-studierne, ved at genanalysere data og sammenholde resultaterne med patienternes genetik. Eksempler på denne strategi er trastuzumab ( Herceptin® ), der kun har effekt hos brystkræftpatienter med overudtryk af HER2-receptoren, og et kombinationspræparat med hydralazin og isosorbiddinitrat (godkendt i USA), der kun har vist effekt mod hjertesvigt i sorte befolkningsgrupper. Disse lægemidler ville ikke have vist effekt i en blandet patientpopulation, og firmaerne har således reddet deres lægemiddel gennem godkendelsen. Bagsiden er, at man herved...)

Naturlægemidler (...Ved godkendelse får hvert naturlægemiddel et nummer (MT-nummer), der skal stå på etiketten. Mange af de registrerede naturlægemidler er kombinationsprodukter (indeholdende flere droger). I de enkelte underafsnit følger en nærmere beskrivelse af de registrerede naturlægemidler, for kombinationspræparaterne med udgangspunkt i formodentligt aktiv droge. To kombinationspræparater indeholder adskillige plantedroger ( Padma® 28 og Sinova, Sinupret, Sinux ) og omtales derfor under deres produktnavn. Naturlægemidler kan - trods deres tillidsvækkende navn - medføre bivirkninger, undertiden er alvorlige bivirkninger beskrevet (4546) , ligesom man må være opmærksom på, at interaktioner med almindelige lægemidler også kan forekomme (4544) (4545) . Lægen bør derfor ved evaluering af lægemidler altid spørge til brug af naturlægemidler. På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside er der adgang til en database, der indeholder produktresumeer for alle registrerede naturlægemidler, se Produktresumé - naturlægemidler . Graviditet og amning Der er ikke nogen af de godkendte naturlægemidler, hvor der foreligger videnskabelige data i et omfang, som kan bruges til at vurdere sikkerheden ved...)

Leversygdomme (risikopatienter i tandlægepraksis) (...Ved planlægning af blødende kirurgiske indgreb bør patientens koagulationsparametre og almene tilstand konfereres med egen læge. Det vurderes, om der er behov for profylaktisk antibiotika og i fald hvilken, da de fleste lægemidler metaboliseres i leveren. Se Antibiotika (Odontologisk medicinvejledning) . Ved nedsat leverfunktion skal tandlæge være opmærksom på at first pass effekten gennem leveren kan være nedsat, hvor især høj-clearance lægemidler risikerer langsom nedbrydning, fx lidokain og morfin. Særlige forhold ved lægemiddelordination Ændret lægemiddelmetabolisme betyder også, at tandlægen skal være særlig opmærksom på risikofaktorer og forsigtighed samt mulige ændringer i interaktioner, når der ordineres lægemidler (se evt. relevante præparatbeskrivelser, Nedsat leverfunktion eller Interaktionsdatabasen.dk ). Opioider bør ikke anvendes ved stærkt nedsat leverfunktion. Miconazol bør ikke anvendes ved...)

Systemiske smertestillende midler (Odontologisk medicinvejledning) (...ved kortvarige operative indgreb. Der gives lavest mulig dosis i kortest mulig tid. Således bør behandling af kroniske smerter fra det orofaciale område, fx kæbeledssmerter, varetages af specialist eller i samarbejde med kvalificeret tandlæge eller læge. Præparatvalg Ved forventning om akutte smerter: Lette smerter: Paracetamol . Moderate smerter: Ibuprofen , evt. kombination med paracetamol (5055) , hvor kombinationsterapi umiddelbart har bedre effekt (5056) . Stærke smerter: Opioid - morfin er 1. valg (5274) . Kodein (5056) eller tramadol , eventuelt i kombination med NSAID og/eller paracetamol . Ibuprofen er det NSAID der er bedst undersøgt i forbindelse med tandsmerter (5055) . Opmærksomhed på, at nogle præparater kun er til behandling af voksne og at dosisjustering kan være nødvendig hos ældre. Behandlingsvejledning Præoperativ smertebehandling (1 time præoperativt) med analgetika nedsætter de postoperative smerter, og optimal postoperativ smertebehandling er nødvendig for at undgå endokrin stressrespons med risiko for øget morbiditet. Paracetamol og NSAID Paracetamol 1 g x 4 er førstevalg. Vurderet døgndosis: 3.000 mg (højst 4.000 mg) (5275) . Paracetamol + caffein. Døgndosis: 3.000 mg paracetamol/390 mg caffein (højst 3.000 mg/390 mg]). Additiv analgetisk virkning vedkombination af paracetamol og caffein er usikker, men kombinationen kan forsøges. Bør seponeres ved manglende effekt efter 2-4 dage (5275) . Hvis der er akutte smerter i forbindelse med inflammation, kan kortvarig behandling med NSAID ved lavest mulig dosis være relevant ved fravær af risikofaktorer. Det anbefales ikke at anvende NSAID mere end 2 uger. Ibuprofen 400 mg x 3 er førstevalg (5274) , vurderet døgndosis: 1.200 mg (højst 1.800 mg) (5275) . Der er synergetisk effekt ved paracetamol og NSAID, men her skal risikofaktorer ved NSAID-behandling tages med i behandlingsovervejelserne - NSAID anvendt til kronisk smertebehandling er forbundet med øget risiko pga. gastro-intestinale og kardiovaskulære bivirkninger (2375) . Se endvidere NSAID, præparatvalg . Opioider Ved smerter, der ikke behandles sufficient med paracetamol og/eller NSAID, anbefales behandling med opioider. Pro necissitate (p.n.) dosis er 1/6 af den maksimale døgndosis (5274) . Anvend kun et opioidpræparat ad gangen, da der IKKE er synergieffekt ved brug af forskellige opioider. Skift til andet opioid ved manglende effekt eller uacceptable bivirkninger. Se evt. tabel 1 i Rene agonister for oversigt over vejledende ækvivalente doser for udvalgte opioider. Morfin Voksne og børn > 12 år: Morfin ( ren opioid agonist ) er 1. valg ved behandling med opioid. Morfin er et korttidsvirkende opioid. Der er betydelig variation i dosisbehov og -respons, også hos patienter med normal lever- og nyrefunktion. Depotmorfin giver bedre smertedækning, færre gennembrudssmerter og mindre euforiserende effekt end korttidsvirkende morfin. Doseres på faste klokkeslæt for stabil smertedækning (5274) . Voksne: Sædvanligvis 10-30 mg hver 4. time. Dosis kan øges med 5-10 mg ad gangen til ønsket effekt. Ældre: Pas på overdosering- dosis skal nedsættes. Børn > 12 år: Initialt 0,2-0,4 mg/kg legemsvægt/dosis. Dosis justeres herefter, således at smertegennembrud så vidt muligt undgås. Maksimal virkning efter 1-1,5 timer. Virkningsvarighed 4 timer. Se evt. de enkelte præparatbeskrivelser . Kodein Kodein er en prodrug, hvor 10 % omdannes af CYP2D6 til morfin ( ren opioid agonist ). Morfin er 10 gange stærkere end kodein. Voksne og børn > 12 år: 25-50 mg hver 6. time efter behov. Maksimal døgndosis: 200 mg. Maksimal virkning efter 1-2 timer. Virkningsvarighed 6 timer (5274) . Kodein i kombination med paracetamol (60 mg/600 mg) giver ekstra effekt i forbindelse med amotio (5276) af 3. molar. Vurderet døgndosis: 183,6 mg kodein + 3.000 mg paracetamol (højst 244,8 mg + 4.000 mg). Tramadol Tramadol ( dual action opioid agonist ) er en prodrug, der omdannes til den aktive metabolit via CYP2D6. Morfin er > 5 gange stærkere end tramadol. Voksne og børn > 12 år: Korttidsvirkende: 50-100 mg tramadol x 3-4. Maksimal virkning efter 1-2 timer. Virkningsvarighed 4 timer (5274) . Startdosis langtidsvirkende (depot): 50-100 mg tramadol x 2. Maksimal virkning efter 5-6 timer. Virkningsvarighed 12 timer (5274) . Opmærksomhedspunkter Behandlingsvarighed med opioider er højst 1-2 uger pga. afhængighedsrisiko. Korttidsvirkende opioider anvendes ved få dages behandlingsbehov. Langtidsvirkende opioider anvendes, hvis behandlingen forventes at vare mere end en uge, idet der er mindre risiko for afhængighed ved langtidsvirkende opioider (5275) . Behandling med opioider bør suppleres med laksantia for at modvirke obstipation (5275) . Umiddelbart er der en trafiksikkerhedsmæssig risiko forbundet med opioidbehandling, og som udgangspunkt er korttidsbehandling med opioider ikke forenelig med bilkørsel . Ordination og udstedelse af recepter på afhængighedsskabende lægemidler skal ske ved personligt fremmøde og ikke over e-konsultation eller pr. telefon. Da opioider er afhængighedsskabende, skal mindst mulig pakkestørrelse udskrives. Patienter med nedsat eller manglende CYP2D6-aktivitet (5-10 % af befolkningen) får ingen eller reduceret effekt af behandling med kodein og tramadol og bør behandles med andre opioider. Se Elimination og cytokrom P450-systemet . Patienter med ultrahurtig CYP2D6-aktivitet (1 % af befolkningen) risikerer at få forgiftning i forbindelse med normal dosis af kodein og tramadol og bør behandles med andre opioider eller med dosisreduktion. Se Elimination og cytokrom P450-systemet . Kontraindikationer Børn 65 år: Tilbageholdenhed ved behandling. Risikofaktorer og interaktioner vurderes inden behandlingsstart. Ved kortvarig behandling hos patienter med højrisiko for ulcus ventriculi kombineres med syrepumpehæmmer . Opioider Unormal langsom eller hurtig metaboliseringsevne kan hhv. kompromittere virkningen eller medføre forgiftning (kodein og tramadol er prodrugs) - se Opioider, farmokokinetik. Nedsat nyrefunktion - se Opioider, farmokokinetik . Elimineres langsommere af ældre. Kan give konfusion hos ældre. Der kan opstå afhængighed ved længerevarende behandling. Risiko for respirationsdepression ved nedsat lungefunktion. Forsigtighed ved motorkørsel og maskinbetjening. Umiddelbart er der en trafiksikkerhedsmæssig risiko forbundet med opioidbehandling, og som udgangspunkt er korttidsbehandling med opioider ikke forenelig med bilkørsel . Interaktioner Kodein og tramadol: Samtidig behandling med CYP2D6-inhibitor eller CYP2D6-inducer (se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet ). Tramadol: Samtidig brug af andre serotonerge midler (fx SSRI , MAO-hæmmere , fentanyl og triptaner ) giver risiko for udvikling af serotoninsyndrom, se SSRI (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor) . Interaktionsrisiko skal i øvrigt altid vurderes, se præparatbeskrivelserne og interaktionsdatabasen.dk . Forgiftning Obs for paracetamols levertoksiske effekt, selv ved...)

Lægemiddelallergi (...ved lægemiddeleksponering i doser, som tåles af ikke overfølsomme personer. Betegnelsen lægemiddelallergi anvendes, når en specifik immunologisk mekanisme kan påvises og er betinget af en forudgående sensibilisering. I klinisk praksis skelnes mellem straksreaktioner, som opstår minutter til få timer efter eksponering for lægemidlet, og senreaktioner, som opstår timer til dage efter eksponering. Straksreaktioner kan være IgE-medierede (Type I reaktioner), mens senreaktioner ofte er T-cellemedierede (type IV reaktioner). Størstedelen af lægemiddelallergiske reaktioner manifesterer sig som hudsymptomer, mens svære systemiske reaktioner er sjældnere. Symptomer Straksreaktioner Urticaria og hudkløe er hyppige symptomer ved straksreaktioner og kan være ledsaget af angioødem. IgE kan være involveret i disse reaktioner. Specielt ved akut debut kan symptomerne være et varsel om sværere generaliserede reaktioner som led i anafylaksi. Anafylaksi er den livstruende manifestation af lægemiddelallergi. Den er sjælden og omfatter hudsymptomer i ca. 80 % af tilfældene ledsaget af symptomer fra andre organsystemer, fx blodtryksfald og/eller respiratorisk påvirkning. Akut opstået, svær kløe i håndflader og behårede områder kan være et tegn på begyndende anafylaksi. Mekanismen er ofte IgE-medieret. Senreaktioner Makulopapuløst udslæt er den hyppigste manifestation af lægemiddelallergi. Tilstanden kan ledsages af kløe eller brænden i huden. Mekanismen er oftest T-cellemedieret, og de mildeste senallergiske hudreaktioner tilhører denne kategori. En vigtig differentialdiagnose kan være virale hududslæt især hos børn. Allergisk kontakteksem er ikke sjældent, men sædvanligvis kun lokaliseret til de hudområder, der har været i kontakt med lægemidlet. Svære sene hudreaktioner med forskellige grader af bulladannelse, epidermolyse, erytrodermi og erosion af slimhinder evt. ledsaget af organpåvirkning og/eller eosinofili er sjældne. De tilgrundliggende mekanismer er oftest ukendte. Denne gruppe omfatter sygdomme som erythema multiforme, akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP) og drug reaction with eosinophilia systemic symptoms (DRESS), Stevens-Johnsons syndrom (SJS) og toksisk epidermal nekrolyse (TEN). Drug fever med stabil temperaturforhøjelse vil være en differentialdiagnose ved manglende respons sent i en antibiotisk behandling. Mekanismen er ukendt. Organpåvirkning af lunger, lever, nyrer og knoglemarv forekommer yderst sjældent som led i allergiske lægemiddelreaktioner. Hyppighed Alle lægemidler kan potentielt give allergi. Rapporterede hyppigheder af allergi over for enkelte lægemidler er både påvirket af anvendelseshyppighed af lægemidlet, den eksponerede patientgruppe samt registreringspraksis for allergiske reaktioner. I Danmark er allergi overfor antibiotika den hyppigst rapporterede lægemiddelallergi. Mistænkt allergi over for penicilliner ses hos 10 % af hospitalsindlagte patienter, men denne mistanke kan afkræftes i op til 90 % af tilfældene. Det skyldes deres udbredte anvendelse ikke mindst i børnealderen, hvor infektionsudløste hudreaktioner kan mistolkes som allergi, og allergimistanken følger patienten i mange år. For visse lægemidler synes der at være en overhyppighed af svære sene hudreaktioner. Det gælder specielt sulfapræparater (ofte i kombination med trimetoprim) og visse antiepileptika . Andre lægemidler, som oftest giver mildere allergisymptomer, er i kraft af deres udbredte anvendelse også hyppigt mistænkte årsager til de sværeste (og sjældne) hudreaktioner, evt. med organpåvirkning (6404) . Således ses AGEP hyppigst efter β-laktamantibiotika , mens man ved TEN og SJS ofte mistænker allopurinol og antiepileptika . Der er en overhyppighed af alvorlige reaktioner på visse lægemidler hos personer med særlige HLA-vævstyper. I Europa er abacavir og vancomycin eksempler herpå (6404) . Diagnostik Anamnesen er det vigtigste i udredningen og kan bruges til at vurdere risikoen for at patienten har allergi, så udredningen kan tilpasses risikoen (6405) . I visse tilfælde kan allergi afkræftes på anamnesen alene, fx hvis patientens symptomer udelukkende har været gastro-intestinale, hvis patienten har tålt lægemidlet ved senere administration, eller hvis mistanken stammer fra allergi hos familiemedlem uden egen eksponering. Jo tættere på reaktionen oplysningerne registreres, jo mere valide kan de blive. Ved hududslæt anbefales billeddokumentation. Relevante oplysninger: Indikation for behandling med lægemidlet Præcist tidspunkt for symptomdebut Symptomers type/karaktersværhedsgrad og udvikling over tid Lægemidler (inkl. håndkøbsmedicin og kosttilskud) ved symptomdebut og i den foregående måned Eventuel behandling af symptomer og respons herpå Lægemidler (jf. punkt 3), som er tolereret efterfølgende Tidligere og efterfølgende lignende reaktioner (også uden at lægemidler mistænkes) Andre samtidige eksponeringer, fx andre lægemidler eller fødevarer. Ved flere identiske reaktioner på samme lægemiddel, hvor andre årsager kan udelukkes, er yderligere diagnostik overflødig, medmindre mulige krydsreaktioner skal afklares (se nedenfor). Laboratorie- og hudtest Specifikt IgE mod lægemidler kan måles i en blodprøve, men kun mod et meget begrænset sortiment. I øjeblikket gælder det phenoxymethylpenicillin , benzylpenicillin , amoxicillin , ampicillin , penicillin minor determinants, insulin , suxamethonium , morfin og chlorhexidin . Kan der påvises IgE hos en patient med en klar anamnese med en (IgE-medieret) straksreaktion, må patienten opfattes som allergisk over for lægemidlet. Fravær af specifikt IgE udelukker ikke allergi. Dels kan symptomerne være udløst via andre mekanismer, dels kan intervallet fra reaktion til test være så langt, at IgE-niveauet er faldet til under detektionsgrænsen. Optimalt bør IgE måles fra ca. 4 uger efter reaktionen til et par måneder efter. Prøver, som er taget straks efter en reaktion og flere år efter, kan være falsk negative. Ved histamin release test (HR-test) og basofil aktiveringstest (BAT) undersøges, om basofile granulocytter i patientens blod frigør histamin eller på anden måde aktiveres, når de udsættes for det mistænkte lægemiddel. Der er tale om undersøgelser, hvor sensitivitet og specificitet ikke er klarlagt. De er derfor endnu ikke egnet til rutinemæssig anvendelse. Priktest og intrakutantest kan benyttes, hvis der ud fra symptomerne er mistanke om straksallergi. Der findes anbefalede testkoncentrationer for en del lægemidler, men også ved disse test kan en manglende reaktion være falsk negativ (2406) . Intrakutantest med en aflæsning efter 3 dage kan også benyttes ved makulopapuløse reaktioner, hvor der er mistanke om type IV-allergi. Lappetest kan benyttes ved mistanke om allergisk kontakteksem samt ved fixed drug eruption eller andre ikke alvorlige senreaktioner. Se Type IV-allergi (hudtest) . Provokation vil være nødvendig for med fuld sikkerhed at be- eller afkræfte allergidiagnosen, hvis de ovennævnte tests har været negative eller ikke har været relevante/mulige (6408) . Da provokation selv med største forsigtighed indebærer en risiko for at udløse en reaktion med samme eller øget sværhedsgrad, er der tale om en specialistopgave. Provokation med mistænkt lægemiddel tilbydes ikke patienter med svære hudreaktioner med blæredannelse, slimhinde- eller organpåvirkning (fx TEN, SJS, AGEP, DRESS) eller livstruende reaktioner af anden art. Ved provokation efterlignes den dosering, som patienten fik eller vil få i fremtiden, og metoden tilpasses risikovurdering. Ved straksreaktioner titreres provokationen oftest med startdosis på fx 1/100 af terapeutisk dosis efterfulgt af 1/10 og fuld dosis, hvis forrige dosis tåles. Ved milde senreaktioner i huden provokeres ofte med fuld dosis. Medmindre der er sikkerhed for at den mistænkte allergireaktion kom efter den første dosering, vil man sædvanligvis fortsætte provokationen i en for præparatet relevant periode (fx 3-5 dage). Det har vist sig, at en del lægemiddelallergiske reaktioner først debuterer under denne fortsatte behandling (2584) . Det skal bemærkes, at der i disse tilfælde ikke er tale om anafylaksi eller livstruende reaktioner. Mistanken om lægemiddelallergi kan langt fra altid bekræftes. I nogle studier har kun få procent reageret ved provokation med terapeutiske doser. Hyppigheden afhænger bl.a. af det specifikke lægemiddel, det forløbne interval og reaktionens karakter. Se i øvrigt Diagnostik (Type I-allergi) . Krydsallergi Ved påvist allergi eller sandsynlig allergi, hvor yderligere diagnostik ikke er mulig, må lægemidlet undgås. Det kan så være relevant at finde et behandlingsalternativ. Krydsallergi kan her blive et problem. Krydsreaktion ved lægemiddelallergi er betegnelsen for en reaktion på et præparat hos en person, der tidligere har reageret på et andet strukturelt eller farmakologisk beslægtet præparat. Forskellige patienter udviser ikke nødvendigvis de samme krydsreaktioner. Én patient kan reagere på et enkelt lægemiddel i en gruppe, mens en anden patient får reaktioner på alle gruppens lægemidler. Karakteren og sværhedsgraden af en lægemiddeloverfølsomheds-reaktion er her helt afgørende, når det skal vurderes, om det er forsvarligt at forsøge med et beslægtet lægemiddel og hvilke forholdsregler, der i givet fald skal tages. Problematikken omkring krydsreaktioner er generelt dårligt belyst, og litteraturen omfatter helt overvejende kasuistiske meddelelser. For visse præparatgrupper har man forsøgt allergitest i form af prik- eller intrakutantest, lappetest eller in vitro-analyser, men resultaterne er sjældent valideret ved eksponering/provokation. Negative resultater ved sådanne allergitest kan generelt ikke tillægges væsentlig værdi, fordi overfølsomhedsreaktionerne ikke nødvendigvis skyldes immunologiske mekanismer, der kan påvises med disse test. Krydsreaktion kan således kun afklares med sikkerhed ved lægemiddelprovokation. Allergi over for antibiotika Bedst undersøgt er forholdene for β-laktamantibiotika . For penicilliner vil allergi for én type betyde, at også andre penicilliner er under mistanke og skal undgås, indtil tolerance er påvist. Phenoxymethylpenicillin (penicillin V) og benzylpenicillin (penicillin G) krydsreagerer, mens reaktioner på de semisyntetiske penicilliner kan være sidekædespecifikke, så phenoxymethylpenicillin og benzylpenicillin tolereres. Ved de sidekædespecifikke reaktioner må forventes større risiko for krydsreaktioner mellem præparater med sidekæder, der ligner hinanden, fx for amoxicillin og ampicillin eller for cloxacillin , flucloxacillin og dicloxacillin . Kun provokationer/behandlingsforsøg kan med sikkerhed afgøre, om reaktioner er sidekædespecifikke eller ej. Krydsreaktivitet imellem penicilliner og cefalosporiner for de produkter, der er på markedet nu, er særdeles lav. Årsagen er, at penicillinreaktionerne kun yderst sjældent skyldes den fælles β-laktamring, men langt oftere skyldes sidekæderne. Enkelte 1. generations cefalosporiner, hvoraf kun cefalexin bruges i Danmark, har samme sidekæder som ampicillin eller amoxicillin. Nyere cefalosporiner 2. 3. 4. og 5. generation har ikke sidekædefællesskab med penicilliner og kan benyttes hos penicillinallergikere (2407) . Blandt penicillinallergikere har endnu færre (< 1 %) allergi over for carbapenemer , trods deres β-laktamring. Tilsvarende synes monobactamer at kunne benyttes uden risiko for krydsreaktioner i denne patientgruppe. Dog ligner sidekæderne i ceftazidim og aztreonam hinanden, og det bør give anledning til forsigtighed ved påvist overfølsomhed over for et at disse stoffer (2408) . Risiko for krydsreaktioner mellem cefalosporiner og carbapenemer kan ikke udelukkes, men er dårligt belyst (2409) . Allergi over for et antibakterielt sulfapræparat synes ikke at betyde øget risiko for reaktion på andre typer sulfonamider, fx diuretika, antivirale midler, antiinflammatoriske præparater og sulfonylurea (6407) . Allergi over for andre lægemidler NSAID Overfølsomhedsreaktioner over for NSAID involverer yderst sjældent IgE, men også her er krydsreaktioner relevante. Er der problemer med et eller flere præparater med overvejende COX-1-hæmmende effekt, kan en COX-2-hæmmer måske tolereres. En provokation vil kunne afgøre dette (6408) . ACE-hæmmere Behandling med angiotensin converting enzyme (ACE)-hæmmere kan udløse intermitterende angioødem, oftest i ansigtet. Anfald kan debutere efter flere års behandling og kan fortsætte i måneder efter seponering. Mekanismen er ikke immunologisk. Seponering af ACE-hæmmer og skift til angiotensin II-receptorblokker eller anden blodtryksregulerende medicin er oftest nødvendigt. Kontrastmidler De nyere non-ionisk iodholdige kontraststoffer med lav osmolaritet giver færre overfølsomhedsreaktioner end tidligere anvendte kontraststoffer. Udredning for overfølsomhedsreaktioner tilpasses risikovurdering og tidspunkt for debut (6409) . Krydsreaktioner er uforudsigelige og er hyppigere for senreaktioner end for straksreaktioner, men udredning med hudtest er oftest nødvendig. Kontaktallergi over for iodid er efterhånden sjælden, og udgør ikke kontraindikation for iodholdigt røntgenkontraststof . Ved urticaria, angioødem, astma, ikke-infektiøs rhinoconjunktivitis eller anafylaktisk shock , dvs. reaktioner, hvor type I-allergi (IgE-medierede reaktioner) kan være involveret, er der ved reeksponering/krydsreaktioner risiko for anafylaksi. Derfor skal der efter sådanne reaktioner udvises særlig forsigtighed. Hvis det er nødvendigt at give lægemidler fra samme gruppe, vil det være relevant med en titreret provokation med det lægemiddel, der påtænkes anvendt, under anafylaksiberedskab. Ved mistanke om svære type I-allergiske reaktioner kan prik- og intrakutantest med såvel det udløsende lægemiddel som (beslægtede) behandlingsmæssige alternativer forsøges med henblik på, om krydsreaktivitet kan afklares uden provokation (specialistopgave). Ved alvorlige, forsinkede hudreaktioner med bulladannelse, epidermolyse og/eller påvirkning af vitale organer som lever, nyre eller knoglemarv vil risikoen for en tilsvarende måske livstruende reaktion nødvendiggøre en fuldstændig undgåelse at beslægtede lægemidler. Her er der ingen mulighed for test med en tilstrækkelig sensitivitet og specificitet til at forudsige en reaktion. Ved lægemiddeloverfølsomhed med andre (mildere) hudreaktioner eller ukarakteristiske symptomer , hvor anvendelse af lægemidler fra samme gruppe er relevant, fordi der ikke er ligeværdige alternativer, kan provokation komme på tale, hvis det er praktisk muligt. Er dette ikke tilfældet, kan en forsigtig dosering være nødvendig under anafylaksiberedskab. Patienten skal forberedes på recidiv af overfølsomhedssymptomerne evt. i sværere grad, og det må overvejes, om der skal forbehandles med antihistaminer / kortikosteroid . Andre praktiske forhold Hudreaktioner under antibiotisk behandling er hyppige i barnealderen. Ved senere provokationer med samme præparat tåles dette hos de fleste. Der er sædvanligvis tale om milde erytematøse og/eller makulopapuløse hududslæt sandsynligvis forårsaget af virusinfektioner. Kan man i sådanne tilfælde overtale forældrene til at fortsætte en antibiotisk behandling, vil hududslættet sædvanligvis svinde, og allergidiagnosen kan afkræftes uden yderligere diagnostik. Forværres hudreaktionen, må behandlingen naturligvis stoppes. Strategien kan ikke anbefales ved urticarielle reaktioner, hvor risikoen for allergi er væsentlig større. På specielle indikationer er det muligt under indlæggelse eller på allergiafdelinger at gennemføre en desensibilisering, hvor der opnås en tolerance, der skal ved...)

Blødersygdom (risikopatienter i tandlægepraksis) (...vede koagulationsdefekter (hæmofili eller andre koagulationsdefekter) skal behandles i samarbejde med et af de to danske hæmofilicentre på hhv. Rigshospitalet i København eller Aarhus Universitetshospital (patienten er automatisk tilknyttet et af stederne). Blødende indgreb som ekstraktioner og kirurgiske indgreb varetages på de respektive Tand-, Mund- og Kæbekirurgiske afdelinger (5644) i København eller Aarhus . Oftest kan almindelig ikke- blødende indgreb (fyldningsterapi, protetik, almindelig tandrensning, ortograd endonti) foregå i almen tandlægepraksis. Graden af koagulationsdefekter varierer fra mild til svær. Særlige forhold før behandling Konferer med det hæmofilicenter som patienten er tilknyttet. Ledningsanalgesi skal ofte forudgås med faktorkoncentrat (samarbejde med hæmofilicenter) (5644) . Planlægning af tiltag for at opnå blødningskontrol, hvis blødning opstår. Særlige forhold under behandling Efter aftale med hæmofilicenter skal der være adgang til nødvendig hæmostatika for blødningskontrol. Se Hæmostatika (Odontologisk medicinvejledning) . Særlige forhold ved...)

Medicineringsfejl og patientsikkerhed (...ved samlerapportering, og det er fortsat hændelser omhandlende 'Medicin ikke givet', som der samlerapporteres flest af. Det stigende antal tyder på, at den forenklede metode medvirker til, at der rapporteres flere hændelser, men kan også være tegn på et øget fokus på læring og vidensdeling. Figur 1. Udviklingen i antallet af rapporterede UTH i perioden 2018-2023. Kilde: Dansk Patientsikkerhedsdatabase, Årsberetning 2023. Styrelsen for Patientsikkerhed (6337) . Neden for vises den årlige udvikling af utilsigtede hændelser siden 2018 fordelt på hændelsesstederne hospital, andet regional, kommune samt privathospital og hospice. Samlerapporteringer har overtaget en del af indrapporteringerne fra kommunerne, hvilket også forklarer faldet i kommunale indrapporteringer. For de øvrige hændelsessteder ses et stabilt rapporteringsmønster med meget små variationer, når man sammenligner med de forrige år. Figur 2. Udviklingen i antal rapporterede utilsigtede hændelser inkl. samlerapporteringer i kommunerne i perioden 2018 til og med 2023 fordelt på hændelsesstederne: Andet regional, Hospital, Kommune samt Privathospital og hospice. Kilde: Dansk Patientsikkerhedsdatabase, Årsberetning 2023. Styrelsen for Patientsikkerhed (6337) . For alle rapporteringssteder gælder, at medicineringsfejl er den hyppigst rapporterede form for utilsigtede hændelser. Frekvensen af medicineringsfejl blandt alle rapporterede hændelser udgjorde i 2023 ca. 51 % fordelt på ca. 27 % af alle indrapporterede hændelser på hospitaler, ca. 58 % af andet regionalt (primært almen praksis, speciallæger og tandlæger), ca. 64 % i kommunerne (kommunale tandpleje, forebyggelsescentre, hjemmeplejen, hjemmesygeplejen, kommunelæger, misbrugsbehandling mm.) og ca. 33 % i den private sektor (privathospitaler og hospices). Mønstrene i utilsigtede hændelser rapporteret af patienter og pårørende viser, at indrapporteringer inden for området medicinering også fylder en del. Mens det i 2023 var 51 % af sagerne indrapporteret blandt sundhedspersonale, der omhandlede medicinering, var tallet 30 % blandt patienter og pårørende (6337) . Rapporterede hændelser i læringsdatabaser suppleret med patientsikkerhedsanalyser af hændelserne giver et detaljeret billede af, hvad personalet oplever som bagvedliggende årsager til utilsigtede hændelser. Omvendt kan observation og journalgennemgang give et mere præcist billede af frekvenser af risici og hændelser. Data om medicineringsfejl kan underopdeles på forskellige måder. Almindeligvis klassificeres data i patientkategorier, alvor af skade og trin i medicineringsprocessen. Hertil kommer klassifikation efter fejltyper fx: Forkert lægemiddel Forkert patient Forkert dosis Forkert tidspunkt Forkert administrationsvej Intet lægemiddel givet. Der findes et internationalt klassifikationssystem MedDRA som benyttes til klassifikation af bivirkninger. Dette system beskriver samtidig et omfattende sæt af fejltyper. Alvor af skade Dødeligheden af medicinrelaterede utilsigtede hændelser er lav. Det skyldes en kombination af, at mange fejl er harmløse eller at patienterne blot får forbigående toksisk effekt fx en for høj dosering af et lægemiddel. I en engelsk undersøgelse af medicinrelaterede utilsigtede hændelser, som medførte indlæggelse, var dødeligheden estimeret til 0,15 % (465) . Fordelingen af hændelser efter alvorlighed illustrerer, at de fleste hændelser er alvorlighedsklassificeret som 'ingen skade' eller 'mild'. Styrelsen for Patientsikkerhed har offentliggjort nyere opgørelser af dette, og angiver fordelingen af hændelser efter alvorlighed opdelt efter hændelsessted i den seneste Årsberetning 2023 (6337) . Figur 3 viser fordelingen af UTH individuelt rapporteret i 2023 inden for de 20 forskellige DPSD-hovedgrupper. Figur 3. Figur 4. Ovenstående figur 4 viser, hvor mange UTH, der er rapporteret i de forskellige hovedgrupper inden for de fire lokationsgrupper; Kommune, Hospital. Andet regionalt samt Privathospital og hospice. Oversigten indeholder kun individuelt rapporterede UTH, ikke UTH, der er samlerapporteret. Kilde: Dansk Patientsikkerhedsdatabase, Årsberetning 2023. Styrelsen for Patientsikkerhed (6337) . Samlet patientsikkerhedsrisiko Med den ændrede rapporteringspligt, der trådte i kraft 1. juli 2023, blev det obligatorisk for sundhedspersoner at rapportere UTH med faktiske eller mulige alvorlige eller dødelige konsekvenser samt UTH, der kan bidrage til læring og forbedring af patientsikkerheden, selvom konsekvenserne ikke var eller kunne være alvorlige eller dødelige. Fra 1. juli 2023 har den, der rapporterer en UTH, både skullet angive den faktiske konsekvens og den mulige konsekvens af hændelsen. En hændelse, der kunne have haft dødelige konsekvenser, men som blev afværget, så der ikke var nogen faktisk konsekvens for patienten eller borgeren, kan afspejle en situation med en høj risiko for patientsikkerheden. Her kan der være potentiale for at sætte ind med forebyggende tiltag for at forhindre, at en lignende situation får alvorlige konsekvenser for den næste patient. Kombinationen af den faktiske og den mulige konsekvens af en UTH udgør den samlede patientsikkerhedsrisiko. Figur 5. Oversigt over den samlede patientsikkerhedsrisiko ud fra den faktiske og mulige konsekvens. Tallene for det første halve år med den nye måde at rapportere UTH på viser, at der blandt de i alt 69.308 individuelt rapporterede UTH fra 1. juli til og med 31. december 2023 er rapporteret 53.467 UTH med lav patientsikkerhedsrisiko. Det svarer til 77 % af de rapporterede UTH i perioden. Figur 6. Samlet patientsikkerhedsrisiko for i alt 69.308 individuelt rapporterede UTH 1. juli-31.december 2023. Medicineringsfejlene er fordelt således, at 1 % af alle medicineringsfejl fra kommunerne, 3 % fra hospitalerne, 2 % fra andet regionalt og 2 % fra privathospital og hospice skønnes at have en høj patientsikkerhedsrisiko. Lægemidler og risikosituationer Den mest almindelige konsekvens for patienten ved rapporterede medicineringsfejl er overdosering (1235) . En anden hyppig konsekvens er manglende medicinindgift, underdosering og evt. dermed behandlingssvigt. Eksempler på lægemidler, som er potentielt livsfarlige, hvis de overdoseres, selvom de indgives i få doser eller kort tid er: Insulin Koncentreret kalium Suxamethon Morphin. Eksempler på lægemidler, som er potentielt livsfarlige, hvis givet i for høj dosis over længere tid er: Warfarin Methotrexat. Se hele bruttolisten over samtlige risikosituationslægemidler, som optræder på medicin.dk her . Typer af fejl ved almindeligt anvendte lægemiddelgrupper - hovedbudskaber: Risici Eksempler Overset lægemiddelallergi Overset CAVE for penicilliner. Manglende hensyntagen til nedsat lever- eller nyrefunktion. Nedsat nyrefunktion: NSAID og opioider, digoxin, cytostatika. Navneforvekslinger Trandate og Tramadol, Cardil og Corodil, Capoten, Coversyl og Corodil. Forvekslinger af styrken Morphin (fx 10 mg vs.100 mg), digoxin (mikrogram vs. mg). Lægemiddel dispenseret/administreret til forkert patient Fx lægemidler dispenseret på bosteder/plejehjem eller lægemidler administreret til bevidsthedspåvirkede patienter. Utilstrækkelig monitorering efter indgift Kontraststoffer, cytostatika, kalium, gentamicin. Særlig opmærksomhed på syv lægemiddelgrupper Nogle lægemidler er sværere at håndtere korrekt end andre og kræver derfor også særlig opmærksomhed fra sundhedspersonalet. Disse lægemidler er identificeret og kan inddeles i syv hovedgrupper, som står for største delen af de utilsigtede hændelser med medicin, som medfører alvorlige konsekvenser for patienterne. Bedre håndtering af risikosituationslægemidler indebærer et meget stort potentiale for at forbedre patientsikkerheden. De 7 særlige risikosituationslægemidler er en del af bruttolisten over samtlige lægemidler, der har været involveret i alvorlige utilsigtede medicineringshændelser. Særlige opmærksomhedspunkter ved de syv lægemiddelgrupper: Antidiabetika ( insulin og -insulinanaloger samt sulfonylurinstoffer og metfomin) Manglende monitorering og/eller aktion på plasma-glucoseværdier. Forveksling af hurtigtvirkende og langsomtvirkende insulin. Dosisjustering eller seponering af metformin ved nedsat nyrefunktion. Antikoagulantia ( Vitamin K-antagonister , hepariner og lavmolekylære hepariner samt Direkte Orale Antikoagulantia (DOAK) ) Manglende monitorering eller manglende reaktion på en høj eller lav værdi af INR (warfarin). Manglende ordination af anden AK-behandling under pause af fx warfarin hos patient i høj tromboserisiko. Manglende antitrombotisk behandling i den perioperative fase (før og efter operation). Lavdosis methotrexat ( tabletter og inj. væsker ) Forveksling af dagsdosis og ugedosis, så der overdoseres. Samtidig indgift af inj. væske og tabletter. Manglende monitorering og/eller aktion på blodprøver og nyretal. Kalium ( koncentreret kalium til infusion og midler til oral behandling af kaliummangel ) Oral opløsning indgivet i.v. Manglende monitorering og/eller aktion på plasma-kalium-koncentrationsværdier. Fejlagtig fremstilling af for stærke infusionsvæsker. Infusionen blev givet med for høj hastighed. Opioider ( morphin , tramadol , tapentadol , fentanyl , methadon , oxycodon , hydromorphon , buprenorphin ) Dobbeltordination. Man overså, at patienten i forvejen fik behandling med andet opioid med risiko for additiv respirationsdæmpende effekt. Manglende dosisreduktion til ældre. Gamle plastre blev ikke fjernet og deres placering var ikke dokumenteret. Regnefejl ved beregning af dosis fra mg/ml til ml. Forveksling af styrker (fx 5 mg/ml og 20 mg/ml morphin) og enheder (fx mg og ml). Gentamicin ( inf.- og inj. væskerne ) Manglende monitorering af døgndosis efter patientens plasmakoncentration og/eller nyrefunktion. Overdosering ved ordination. Patienten var overvægtig (BMI > 25), og der skal derfor udregnes en korrigeret legemsvægt. Overset kontraindikation. Behandling gives på trods af, at patienten har stærkt nedsat nyrefunktion. Digoxin ( tabletter og inj. væske ) Forveksling af styrker. Ingen dosistilpasning som følge af monitorering af serum-digoxin. Forvirring omkring mætningsdosis og vedligeholdelsesdosis. Dobbeltadministration. Man overså, at patienten allerede havde fået ordineret og administreret digoxin. Forslag til sikkerhedsforanstaltninger Styrelsen for Patientsikkerhed har udgivet syv anbefalinger for at reducere risikoen for medicineringsfejl. Anbefalingerne er udviklet på baggrund af rapporterede medicineringsfejl (3770) . Forsøg at skabe ro omkring medicinhåndteringen. Forsøg at gøre kommunikationen om lægemidlerne entydig og klar. Bed en kollega om at dobbelttjekke, når der er beregnet en dosis. Tjek indløbshastigheden på dråbetælleren og følg slangen fra patient til pumpe en ekstra gang. Dobbeltkontrollere om ordinationen er i mg eller i antal tabletter, i antal ml eller i.e. Særlig opmærksomhed rettet mod de blodprøver, som bruges til kontrol, er bestilt, taget og set. Hjælp patienten med at kende den rette dosis, og vide hvornår og hvordan lægemidlet skal indtages (fx antal enheder eller at lægemidlet kun tages en gang om ugen). Skabe en kultur, hvor det er i orden at spørge, hvis man er i tvivl. For hver af de syv lægemiddelgrupper, som kræver særlig opmærksomhed findes yderligere materiale baseret på lægemidlernes individuelle fejlmønstre. Medicin.dk har haft et fast samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed og andre aktører, der arbejder med lægemiddelsikkerhed. Læs mere om samarbejdet her . STOP TÆNK TJEK I efteråret 2019 lancerede Styrelsen for Patientsikkerhed og Medicin.dk kampagnen STOP TÆNK TJEK , der består af film og print-materiale om risikosituationslægemidlerne. Se film og hent kampagne materialet . Har du spørgsmål ved...)

Pneumoni (...ved kendt ætiologi). Ved overgang til oral behandling (og fortsat ukendt ætiologi) anvendes phenoxymethylpenicillin 2 mill. IE p.o. hver 6. time i kombination med roxithromycin 150 mg p.o. hver 12. time. Antibiotika i 5 dage medmindre mikrobiologi indikerer andet. Ved penicillinallergi Cefuroxim ** 1,5 g i.v. x 3 i kombination med Clarithromycin * 500 mg i.v. x 2 i 2 dag. Clarithromycin afsluttes som udgangspunkt efter 2. dag (medmindre der foreligger positiv PCR for atypisk pneumoni, følg da behandling ved kendt ætiologi). Ved overgang til oral behandling (og fortsat ukendt ætiologi) anbefales monoterapi med roxithromycin 150 mg p.o. hver 12. time. Antibiotika i 5 dage medmindre mikrobiologi indikerer andet. Børn (svær pneumoni) Amoxicillin 50 mg/kg/døgn p.o. fordelt på 3 doser***. eller Benzylpenicillin 100 mg (0,17 mill. IE)/kg/døgn i.v. fordelt på 3 doser. Ved penicillinallergi Børn Cefuroxim ** 100 mg/kg i.v. fordelt på 3 doser. eller Clarithromycin * 15 mg/kg i.v. fordelt på 2 doser. * Clarithromycin har en række kontraindikationer og klinisk betydende interaktioner. Se omtalen under de enkelte præparater. Ved interaktion/kontraindikation for clarithromycin anvendes hos voksne azithromycin 500 mg i.v. som engangsdosis. Azithromycin afsluttes som udgangspunkt efter 1. døgn (medmindre der foreligger positiv PCR for atypisk pneumoni, følg da behandling ved kendt ætiologi). ** Ved alvorlig penicillinreaktion med svær urticaria, luftvejs- eller kredsløbspåvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab. *** Ved let pneumoni kan behandlingsvarighed på 5 dage anvendes, hvis barnet er blevet rask, jf. (5699) . Mikrobiologi Hyppigt: Pneumokokker Mycoplasma pneumoniae (kun i epidemitider) Undertiden: Haemophilus influenzae Chlamydia pneumoniae Sjældent: Legionella pneumophila Staphylococcus aureus Hæmolytiske streptokokker Hos børn 1 måned Piperacillin / Tazobactam 300 mg/37,5 mg/kg i.v. fordelt på 3 doser, evt. 400 mg/50 mg/kg i.v. fordelt på 4 doser (højst 12 g/1,5 g). Ved penicillinallergi Voksne Cefuroxim * 1,5 g i.v. x 3. Ved overgang til oral behandling (og fortsat ukendt ætiologi) anbefales Moxifloxacin 400 mg p.o. x 1 Antibiotika i 7 dage. Børn Cefuroxim * 100 mg/kg i.v. fordelt på 3 doser. * Ved alvorlig penicillinreaktion med svær urticaria, luftvejs- eller kredsløbspåvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab. Svær sygehuserhvervet pneumoni (iltkrav over 4 liter/min) Voksne Piperacillin / Tazobactam 4 g/0,5 g i.v. x 4 i kombination med Clarithromycin * 500 mg i.v. x 2 i 2 dage. Clarithromycin afsluttes som udgangspunkt efter 2. dag (medmindre der foreligger positiv PCR for atypisk pneumoni, følg da behandling ved kendt ætiologi). Ved overgang til oral behandling gives om muligt efter dyrkningssvar. Antibiotika i 7 dage medmindre mikrobiologi indikerer andet. Ved penicillinallergi Voksne Meropenem ** 1 g i.v. x 3 i kombination med Clarithromycin * 500 mg i.v. x 2 i 2 dage Clarithromycin afsluttes som udgangspunkt efter 2. dag (medmindre der foreligger positiv PCR for atypisk pneumoni, følg da behandling ved kendt ætiologi). Ved overgang til oral behandling gives om muligt efter dyrkningssvar. Antibiotika i 7 dage medmindre mikrobiologi indikerer andet. * Clarithromycin har en række kontraindikationer og klinisk betydende interaktioner. Se omtalen under de enkelte præparater. Ved interaktion/kontraindikation for clarithromycin anvendes hos voksne azithromycin 500 mg i.v. som engangsdosis. Azithromycin afsluttes som udgangspunkt efter 1. døgn (medmindre der foreligger positiv PCR for atypisk pneumoni, følg da behandling ved kendt ætiologi). ** Ved...)

Benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler (forgiftninger) (...ved injektion af antikrampe-dosis. Få komplikationer. Letaliteten lavere end ved anden form for narkotisk forgiftning. Behandling Symptomatisk. Ved dyb koma, respektive respirationsinsufficiens, i.v. injektion af flumazenil undtagen vedkombinationsforgiftning, øget krampetendens eller abnormt ekg. Flumazenil kan også anvendes diagnostisk (til en uafklaret forgiftning med mistanke om benzodiazepin-indtagelse). OBS ! Flumazenil kan udløse abstinens hos tilvænnede og udløse kramper og kardial toksicitet ved forgiftning med stoffer, som benzodiazepiner har en beskyttende effekt overfor, fx TCA. Forgiftning med benzodiazepiner med lang halveringstid: Flumazenil har kort halveringstid (50 min.). Hos patienter, der er overdoseret med benzodiazepiner med lang halveringstid, fx chlordiazepoxid , kan virkningen af flumazenil derfor være aftaget inden plasmakoncentrationen af benzodiazepinet er faldet tilstrækkeligt, og forgiftningssymptomer (inkl. respirationsstop) kan recidivere inden for få timer. Disse patienter skal derfor overvåges efter indgift af flumazenil (2983) . Ved...)

SSRI (forgiftninger) (...ved overdosis. Kardiotoksiciteten er betydeligt mindre end ved tricykliske antidepressiva. Serotoninsyndrom er beskrevet både efter forgiftning og terapeutisk dosering hos patienter, der tager to eller flere stoffer, som øger serotoninindholdet i hjernen, fx, antidepressiva, lithium, centralstimulantia, ectasy, levodopa, valproat m.fl. Indtagelse af SSRI fra dage til uger efter ophør med MAO-hæmmere kan udløse serotoninsyndrom. Toksisk dosis: Kardiale og CNS-effekter ses ved doser > 500 mg (lavere vedkombinationsforgiftninger). Klinik Ofte kvalme og opkastning. I nogle tilfælde abdominalsmerter og svimmelhed. Bevidsthedsniveauet varierer fra fuldt vågen tilstand til koma, som dog er sjælden. Tremor/myoklonier eller kramper forekommer. Let udtalt sinustakykardi, og sjældnere -bradykardi, er rapporteret. Beskedne ændringer af blodtrykket. For nogle stoffers vedkommende er set QT c -forlængelse, men der er ikke meddelt udvikling af livstruende takyarytmi (torsades de pointes). Rhabdomyolyse forekommer. Serotoninsyndrom. Dødsfald af monoforgiftning er meget sjældne. Undersøgelser Ekg, glucose, elektrolytter, kreatinin. Behandling Gastro-intestinal dekontaminering , natriumhydrogencarbonat ved breddeøget QRS. I øvrigt symptomatisk behandling af kredsløbssvigt og CNS-påvirkning. Ved serotonergt syndrom er diazepam førstevalg til behandling af agitation og triaden hypertension, hypertermi og takykardi. Giv refrakte doser på 10 mg i.v. hvert 2.-5. minut, indtil symptomerne svinder. Behandlingen kan give respirationsstop, hvorfor den skal foregå på intensiv afdeling. Endvidere gives glucose, ilttilskud og thiamin . Hvis der ikke efter indgift af 2 mg diazepam/kg er opnået kontrol med symptomerne, behandles hvert symptom særskilt. Afkøling ved...)

Søgeresultater, Sygdomme:

Akut alkoholforgiftning (...Ved alkoholpromille højere end 3,5 er der risiko for død som følge af respirations- og kredsløbssvigt, men ved blandingsforgiftninger kan en betydeligt lavere alkoholpromille være dødelig. Personer med dagligt højt alkoholindtag kan overleve højere promiller grundet toleransudvikling. Samtidig med fremadskridende bevidsthedssvækkelse er der fare for fatal hypotermi ved lav udenomstemperatur samt gylpen eller opkastning med aspirationspneumoni eller kvælning. Der er endvidere større risiko for fald og hovedtraumer som kan føre til langvarige somatiske og kognitive problemer 6761 - Alcohol Use Disorder and Traumatic Brain Injury . Behandling: Som ved...)

Variceller og herpes zoster (virusinfektioner) (...Ved behov for oral behandling af VZV-infektion anvendes valaciclovir eller famciclovir . Der foreligger ikke sammenlignende undersøgelser af de to stoffer; men valaciclovir er væsentligt billigere. Valaciclovir har i sammenligning med aciclovir vist signifikant hurtigere smertelindring af zoster-relaterede smerter samt signifikant lavere forekomst af postherpetisk neuralgi (3415) . Variceller behandles med antivirale lægemidler: hos voksne hos immundefekte. Herpes zoster behandles med antivirale lægemidler: hos patienter over 50 år, hvor behandlingen kan indledes inden for 72 timer efter fremkomst af hududslæt ved risiko for okulær involvering og ved andre tilstande, hvor andet end huden er afficeret yngre, der inden for 72 timer har meget kraftige smerter immundefekte patienter. Graviditet Variceller hos gravide har ofte et sværere forløb og medfører hyppigere komplikationer, og derfor er der altid indikation for behandling. Gravide, der er mistænkt for variceller, bør vurderes af en infektionsmediciner. Ved...)

Blæretømningsbesvær (...Ved benign prostatahyperplasi kan blæretømningen forsøges bedret gennem anvendelse af α-adrenoreceptorblokade, hæmning af 5-α-reduktase eller PDE-5 som monoterapi eller i en kombination, se Benign prostatahyperplasi . Ved andre blæretømningstilstande kan man forsøge α-adrenoreceptorblokade, men dokumentationen er ringe og effekten tvivlsom. Kvinder med urogenital prolaps bør henvises til gynækolog med henblik på korrektion med ringpessar eller vaginalplastik. Ved...)

Dacryocystitis og orbital flegmone (...Ved dacryocystitis og flegmone i øjenomgivelser vælges oral administration af antibiotika. Hvis patienten er alment påvirket, vælges intravenøs administration. Der vælges altid intravenøs administration ved...)

Funktionel dyspepsi (...Ved dyspepsi forstås smerte eller ubehag centreret i epigastriet, og som skønnes at have si...)

Øjenbetændelse hos børn i daginstitutioner (...Ved egentlig øjenbetændelse startes behandling med chloramphenicol, og den behandlende læge...)

Kolestatisk hudkløe (...Ved galdevejsobstruktion er behandlingen endoskopisk eller sjældnere UL-vejledt perkutan drænage. Ved intrahepatisk kolestase anvendes primært oral indgift af anionbyttere. Disse binder galdesyrerne i tarmlumen, ophæver det enterohepatiske galdesyrekredsløb, nedbringer plasmakoncentrationen af galdesyrer og lindrer oftest hudkløen efter ca. en uge. Den syrebindende anionbytter, colestyramin og cholestipol, kan anvendes. Ursodeoxycholsyre er en hydrofil galdesyre, som også kan have effekt på kolestatisk hudkløe. Midlet bør ikke anvendes ved galdevejsobstruktion. Ursodeoxycholsyre bindes af ionbyttere, hvorfor indgift ved kombinationsbehandling skal forskydes mindst 2 timer. Revurdering af behandling Til vurdering af sværhedsgrad af hepatisk kløe og behandlingseffekter kan man anvende Visuelt Analog Scala (VAS score) eller Numeric Rating Scale (NRS) der begge angiver sværhedsgraden fra 0-10. Specifikt for primær biliær cholangitis findes PBC-40 scoren vedr. kløe. En reduktion på ≥30 mm (VAS) eller ≥3 point (NRS) betragtes som klinisk relevant. Andre anvendelsesområder: Hos patienter med kronisk kolestatisk leversygdom kan ursodeoxycholsyre have symptomatisk effekt på kløe og ikterus. Dosis er 250 mg 2-4 gange daglig afhængigt af effekt (2472) . Ved...)

Behandling af angst (...Ved lette til moderate angsttilstande bør patienten tilbydes non-medikamentel behandling i form af kognitiv adfærdsterapi. Dette kan foregå i almen praksis eller ved henvisning til psykolog. Ved sværere tilstande er der veldokumenteret effekt af supplerende medikamentel behandling i form af symptomlindring, opnåelse af remission og undgåelse af tilbagefald. Vejledninger for behandling af de enkelte angsttilstande fremgår af det følgende: Panikangst og agorafobi Behandling med SSRI (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor) eller SNRI (Serotonin and Noradrenaline Reuptake Inhibitor) bør starte i lav dosis for at undgå bivirkninger, som en stor del af patienter med angstlidelse er følsomme overfor. Effekten indtræder gradvist for at nå et maksimum efter 6-8 uger. Det er ikke afklaret, hvor længe en behandling skal fortsættes, men forløbsstudier tyder på, at en betydelig del af patienterne har spontan bedring i løbet af 1-2 år. Det er derfor rimeligt at gennemføre behandlingen over en 6-12 måneders periode og herefter forsøge gradvis aftrapning under hensyn til principperne for aftrapning af antidepressiv behandling. Nogle patienter har et mere kronisk forløb, hvorfor længerevarende behandling kan komme på tale. Effekten af SSRI og SNRI på angsttilstande er formentligt en klasseeffekt, men der er for SSRI bedst dokumentation for effekt af citalopram , paroxetin , escitalopram og sertralin . De to sidstnævnte er endvidere associeret med lav risiko for alvorlige bivirkninger sammenlignet med andre SSRI-præparater (6022) . For SNRI har venlafaxin indikationerne generaliseret angst, panikangst og socialfobi, mens duloxetin kun har for førstnævnte (5414) . Effekten af medicinsk behandling er mindre for agorafobiske symptomer end for panikanfald. Benzodiazepiner kan anvendes supplerende i de første 4-6 uger af behandlingen. Social fobi Placebokontrollerede undersøgelser af social fobi har vist en signifikant bedre effekt af antidepressiva end af placebo over for både fobisk frygt og undvigelsesadfærd. Effekt på længere sigt er også påvist. Behandlingen følger retningslinjerne for panikangst. Effekten af SSRI og SNRI på socialangst er en klasseeffekt og gælder formentlig alle midlerne, men der er især erfaring med følgende midler: escitalopram , paroxetin , sertralin og venlafaxin (5414) . Generaliseret angst Effekten af SSRI og SNRI på generaliseret angst er en klasseeffekt og gælder formentlig alle midlerne, men der er bedst dokumentation for effekt af: duloxetin , escitalopram , paroxetin , og venlafaxin . Herudover dokumenteret effekt af pregabalin og sertralin (effekt vist i mindre studier) samt en vis effekt af buspiron . Effekten af pregabalin er dosisafhængig og størst ved 450 mg daglig dosering. Korttids- og langtidsstudier (op til 6 måneder) har vist effekt af venlafaxin i løbet af 4 uger med tiltagende effekt i op til 6 måneder. Ved 6 måneder havde 70 % opnået bedring. Dosisforhold er ikke helt afklaret, idet bedring blev påvist over et stort dosisområde (37-250 mg/dag). I placebokontrollerede forsøg er der påvist effekt af antihistaminet hydroxyzin , men de kliniske erfaringer er begrænsede. Der er ikke dokumenteret effekt af β-receptorblokerende farmaka. Obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD) Der er klinisk betydningsfuld effekt, både i den initiale behandling og i vedligeholdelsesbehandlingen, af serotonerge antidepressiva som, clomipramin ( TCA ), SSRI og venlafaxin ( SNRI ). Bedst effekt ses ved clomipramin og SSRI. Antidepressiva har en specifik virkning på nøglesymptomerne obsessioner og kompulsioner. Antipsykotika ( risperidon og quetiapin ) kan have en virkning i augmentationsbehandling af OCD. Bør ikke anvendes sammen med serontonerge antidepressiva ved påvist QT-interval forlængelse. Det anbefales at påbegynde behandlingen med gradvis stigning i dosis svarende til rekommandationerne for stoffet ved behandling af depressive tilstande. Efter 4-8 uger må yderligere dosisstigning overvejes afhængig af effekt og bivirkninger. Behandlingen skal gennemføres i mindst 12 uger, for at man kan vurdere effekten. Nogle patienter får markant, andre kun en vis bedring, men fuld remission er undtagelsen. Som ved...)

Diagnostik (osteoporose) (...Ved mistanke om osteoporose bør det først afklares, om der foreligger risikofaktorer for fraktur . Hvis dette er tilfældet, udredes med DXA-scanning (Dual energy X-ray Absorptiometry) og evt. røntgenundersøgelse af columna thoracolumbalis med henblik på, om der er indikation for at iværksætte farmakologisk osteoporosebehandling. Nydiagnosticerede patienter udredes med supplerende undersøgelser for at udelukke mulige årsager til sekundær osteoporose (se nedenfor). Andre årsager til knoglebrud - fx (metastaserende) cancersygdom - bør medtænkes. DXA-scanning DXA-scanning til bestemmelse af knoglemineraltætheden (Bone Mineral Density [BMD], gram/cm 2 ) regnes for guldstandard til diagnostik af osteoporose. Desuden anvendes DXA til kontrol af behandlingseffekt, se Monitorering af behandlingseffekt i Farmakologisk frakturprofylakse. Ved en DXA-scanning måles dæmpningen af røntgenstråler ved passage gennem knoglevævet, hvorved BMD, kan beregnes. Strålebelastningen ved en DXA-scanning er lav ( -1,0 Osteopeni: T-score mellem -1,0 og -2,4 Osteoporose: T-score ≤ -2,5 Lav knoglemineraltæthed øger risikoen for fraktur. Et fald i T-score på 1 indebærer omtrentlig en fordobling af risiko for fraktur. Gentagne DXA-scanninger Knoglevævets mineraltæthed (BMD) monitoreres ved gentagne DXA-scanninger hos: personer i behandling for osteoporose med henblik på vurdering af behandlingseffekt (se Monitorering af behandlingseffekt og Behandlingsvarighed nederst i Farmakologisk frakturprofylakse ), herunder muligheden for pausering. personer med risikofaktorer for fraktur , med henblik på, om der er tilkommet osteoporose og dermed indikation for at iværksætte behandling. For at mindske måleusikkerheden anbefales det at opfølgende scanninger foretages på samme apparat. Typisk anses en ændring i columna lumbalis på ≥ 3 %, i total hofte ≥ 5 % og i lårbenshals ≥7 % for at være signifikant (svarende til least significant change [LSC]). På baggrund af metodeusikkerheden sammenholdt med forventede ændringer i BMD bør kontrolintervallerne ved antiresorptiv behandling være mindst 2 år. Intervallet mellem scanninger kan være kortere ved anabol behandling og under glukokortikoidbehandling. Ved BMD mellem -2,5 og -1 samt uændret risikoprofil kan der udføres en kontrol-scanning efter 3-5 år, mens behov for en ny scanning ved T-score > -1 beror på en individuel vurdering. Røntgenundersøgelse Da såvel symptomatiske som asymptomatiske kompressionsfrakturer i columna thoracolumbalis indicerer behandling og er af betydning for behandlingsvalg (se Farmakologisk frakturprofylakse ) anbefales røntgenundersøgelse af columna thoracolumbalis på relativt vid indikation ved diagnostik af osteoporose, herunder ved: Rygsmerter forenelige med mulig kompressionsfraktur En dokumenteret eller anamnestisk højdereduktion på mere end henholdsvis 2 og 4 cm Thorakal kyfose Costa-crista afstand 50 år med en hoftenær lavenergifraktur (5117) (5313) Mistanke om fraktur eller anden patologi ved inspektion af hvirvlerne på DXA-scanningen. Pga. en relativ stor strålebelastning er opfølgende røntgenbilleder kun indiceret i de tilfælde, hvor en mulig nytilkommen kompressionsfraktur må formodes at have terapeutiske konsekvenser. På nyere DXA-scannere kan der foretages Vertebral Fracture Assessment (VFA), hvorved det er muligt at diagnosticere kompressionsfrakturer med en mindre strålebelastning end ved en konventionel røntgenoptagelse. Supplerende undersøgelser Med henblik på at udelukke sekundære årsager til osteoporose anbefales hos nydiagnosticerede patienter et screeningspanel bestående af følgende blodanalyser: hæmoglobin leukocytter trombocytter kreatinin natrium kalium magnesium calcium parathyroideahormon (PTH) 25-hydroxyvitamin D basisk fosfatase alanintransaminase (ALAT) thyroideastimulerende hormon (TSH) ved sammenfald i ryg tillige serum-M-komponent og frie lette kappa og lambda kæder (kappa/lambda ratio) testosteron (mænd) og evt. FSH (kvinder). Afhængig af patientens sygehistorie kan der evt. suppleres med relevant udredning for fx malabsorption, cøliaki, reumatoid artritis mv. Yderligere billeddiagnostisk udredning er indiceret ved mistanke om fx (metastaserende) malign sygdom. En række biokemiske markører for knogleomsætningen er gennem de seneste år blevet tilgængelige i klinisk praksis. Nogle af disse knoglemarkører afspejler knogleformation (fx knoglespecifik basisk fosfatase og P-Prokollagen I, N-terminal propeptid [P1NP]), mens andre er et udtryk for knogleresorption (fx collagen I, krydsbundne [CTx]). CTx er i reglen supprimeret ved behandling med bisfosfonater efter 8 uger og efter få dage ved behandling med denosumab. P1NP er lavest efter 3-6 måneder. Ved...)

Ventrikulær takykardi (VT) (...Ved symptomatisk VT bør Implanterbar Cardioverter Defibrillator (ICD)-behandling overvejes. Ved implantation af ICD kan Amioda...)

Hjerteinsufficiens (...ved fortsatte symptomer. Kronisk hjerteinsufficiens med nedsat systolisk funktion (EF 70 slag/min. Digoxin: Hvis der samtidig er atrieflimren og/eller vedvarende betydelige symptomer trods øvrig terapi kan Digoxin anvendes. ARNi. Angiotensin II-receptorblokker og neprilysin-inhibitor : Kan anvendes som ACE/ARB alternativt til stabile ACE/ARB-behandlede patienter med fortsat symptomatisk hjertesvigt (NYHA II-IV) med venstre ventrikel EF ≤ 40 %. Tilskud til behandlingen er betinget af at behandlingen er initieret af speciallæge i kardiologi. Andre præparater: Kombinationen af hydralazin og isosorbiddinitrat anvendes i sjældne tilfælde (specialistbehandling). Intravenøs inotropi med fx fosfodiesterasehæmmer (milrinon) eller calcium sensitizer ( levosimendan ) kan anvendes i hospitalsregi i terminalstadiet af sygdommen. Akut svær hjerteinsufficiens Ved venstre ventrikelsvigt med akut lungeødem anvendes nitroglycerin , furosemid intravenøst og morfin intravenøst 5-10 mg efter behov. Positiv inotropi anvendes til kredsløbsstøtte ved hypotension. Levosimendan kan anvendes som korttids (6-24 timer) infusion til patienter med akut forværring af kronisk hjertesvigt i situationer, hvor øvrig behandling ikke er tilstrækkelig. Akut overflyttelse til revaskulariserende behandling er indiceret ved...)

Pneumocystis jirovecii (...vedmidlet til forebyggelse og behandling af P. jirovecii -infektioner. Sulfamethoxazol og trimethoprim er kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion. Sulfamethoxazol og trimethoprim er kontraindiceret ved...)

ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder/hyperkinetisk forstyrrelse) (...ved detaljer, laver skødesløse fejl. Kan ikke fastholde opmærksomheden ved opgaver eller leg. Synes ikke at høre, hvad der bliver sagt. Kan ikke følge instrukser eller fuldføre opgaver. Kan ikke tilrettelægge arbejde eller aktiviteter. Undgår eller afskyr opgaver, som kræver vedholdende opmærksomhed. Mister blyanter, bøger, legetøj eller andre ting, som er nødvendige for at udføre opgaver og aktiviteter. Lader sig let distrahere af ydre stimuli. Er glemsom i forbindelse med dagliglivsaktiviteter. B: Hyperaktivitet gennem mindst 6 måneder med mindst 3 af følgende: Uro i hænder eller fødder, sidder uroligt. Forlader sin plads i klassen eller ved bordet. Løber, klatrer, farer omkring på utilpasset måde. Støjende adfærd ved leg, har vanskeligt ved at være stille. Excessiv motorisk aktivitet, som ikke lader sig styre. C: Impulsivitet gennem mindst 6 måneder med mindst 1 af følgende: Svarer, før spørgsmål er afsluttet. Kan ikke vente på, at det bliver deres tur. Afbryder eller maser sig på. Taler for meget, uden situationsfornemmelse. Øvrige kriterier: D: Begyndelsesalder under 7 år. E: Forstyrrelserne optræder i flere forskellige situationer, fx både i skolen og hjemmet såvel som ved klinisk undersøgelse. F: Forstyrrelserne forårsager betydelige vanskeligheder eller vanskeliggør sociale, skole- og beskæftigelsesmæssige funktioner. G: Skyldes ikke affektive lidelser (F30-F39) eller angsttilstande (F40-41) og opfylder ikke kriterierne for F84. For at opfylde kriterierne for hyperkinetisk forstyrrelse (se tabel 1) (jf. ICD-10) skal symptomerne optræde i en grad, der ikke er alderssvarende, og som interfererer negativt på sociale, uddannelses- og arbejdsmæssige aktiviteter. Hos børn stilles diagnosen først og fremmest på det kliniske billede og en omhyggelig anamnese med deltagelse af barnet og forældre. Der suppleres sideløbende med spørgeskemaer (se www.bupnet.dk ) og interviews vedrørende symptomer og sværhedsgraden af disse (spørgeskema om ADHD symptomer for før-skolebørn og skolebørn; forældre og pædagog-/lærerversion - ADHD-RS (Attention Deficit Hyperactive Disorder-Rating Scale) (1903) (1904) ). Diagnostiske kriterier, voksne Hos voksne er diagnostikken i praksis en smule anderledes, idet diagnosen først og fremmest stilles på anamnesen, meget gerne med deltagelse af nære pårørende, suppleret med det kliniske billede og bedømmelsesskalaer - Adult ADHD Self-Report Scale (ASRS) v1.1. (2278) og et semistrukturetet diagnostisk interview, fx DIVA (se www.divacenter.eu ). Hos voksne kompliceres diagnostikken af, at hyperaktivitet ofte træder i baggrunden og bliver til indre rastløshed. De voksne ADHD-patienter bliver bedre til at kompensere for nogle af deres vanskeligheder, men der resterer fortsat vanskeligheder med opmærksomhed. Dette medfører planlægningsvanskeligheder, uddannelses- og arbejdsmæssige problematikker samt sociale problemer, bl.a. i familielivet. Dertil ses ADHD oftere i kombination med andre psykiske forstyrrelser (komorbiditet) hos voksne, end tilfældet er hos børn. Da en lang række psykiske og somatiske lidelser kan give kognitive vanskeligheder med bl.a. opmærksomhedsforstyrrelse og eksekutive/overbliksvanskeligheder, er det vigtigt først at udrede for tilstedeværelsen af anden psykisk eller somatisk sygdom, inden man laver den konkrete ADHD-udredning med fx DIVA. Det kan skabe udfordringer at anvende ICD-10´s hyperkinetiske forstyrrelser til diagnostik af voksne, da kriterierne er beregnet for børn, frem for DSM-5 ADHD-kriterier (2883) , der er konstrueret til både børn og voksne. Derfor anbefales det også i udredningsvejlendingen af ADHD hos voksne fra de Danske Multidisciplinære Psykiatrigrupper (DMPG) (6245) , at anvende DSM-5 kriterierne (og dermed DIVA-5) til at stille diagnosen indtil ICD-11 er indført i Danmark. Ved diagnostik screenes initialt med Adult ADHD Self-Report Scale (ASRS) v1.1. eller evt. senere versioner (2278) . Derefter bruges, som anført i DMPG, DIVA-5 (diagnostisk interview til brug for udredning af ADHD hos voksne (3. version 2019), se endvidere: www.divacenter.eu ). Det må understreges, at selvom sensitivitet af ASRS er høj er dens specificitet lav, især når der også er anden komorbiditet, hvorfor den primært tjener til at identificere de patienter, der bør udredes med fx DIVA-5 (5893) . Kriterierne i DIVA-5 er nu rettet og afstemt med DSM-5 og en ikke uvæsentlig diskrepans mellem DIVA-2 og DSM er dermed elimineret. For at få diagnosen ADHD som voksen kræves nu kun 5 ud af 9 uopmærksomhedssymptomer og/eller 5 ud af 9 hyperaktivitets-/impulsivitetssymptomer som voksen, og der skal i barndommen nu kun have været 3 eller flere uopmærksomhedssymptomer og/eller hyperaktivitets-/impulsivitetssymptomer før 12-års alderen. Et centralt aspekt i diagnostikken er, at symptomerne medfører et konkret nedsat funktionsniveau samt at symptomerne ikke bedre må kunne forklares af anden psykisk eller somatisk lidelse. Derfor vil en udredning for ADHD også indbefatte en udredning for anden psykisk lidelse, fx ved brug af et semi-struktureret diagnostisk interview som Present State Examination (PSE) og i nogle tilfælde vurdering af PTSD, autisme og personlighedsforstyrrelser. Der kan i DSM-5 samtidigt kodes for autismespektrum forstyrrelse. ICD-11 kriterier for ADHD lægger sig tæt op ad DSM-5. Ved brug af ICD-10´s diagnosekoder skrives ved ADHD af kombinationstype og ved ADHD af overvejende hyperaktivitets/impulsivitetstype F90.0 (forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed). Ved ADHD af overvejende uopmærksomhedstype bruges F98.8 (opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet). Yderligere symptomer Ud over ovennævnte symptomer observeres der hos såvel børn og voksne ofte også en række overlappende fænomener (2281) (2282) (2886) : Eksekutiv dysfunktion Vanskeligheder med at planlægge, organisere og gennemføre opgaver. Emotionel labilitet Større emotionelle udsving end normalt. Ved ADHD kan udsvingene typisk skifte hurtigt (flere gange dagligt), i modsætning til udsvingene ved unipolar og bipolar sygdom, hvor der generelt ses udsving af uger til måneders varighed. Dertil er der oftest tale om affektsvingninger og ikke ændringer i stemningsleje som ved affektive lidelser (2281) (1686) . Mental hyperaktivitet At dagdrømme er et universelt menneskeligt fænomen. Mental hyperaktivitet/”excessively mind wandering” er uophørlig tankeaktivitet, der ikke kan stoppes. Tankerne springer fra et emne til et andet, der kan være flere tankesæt på en gang. Der kan være relevante og fokuserede tanker, men typisk også mange irrelevante, tilfældige og ufokuserede tanker. Tankerne giver ofte problemer med indsovningsbesvær. En god måde at påvise dette er anvendelsen af MEWS (The Mind Excessively Wandering Scale (4804) . Mental hyperaktivitet/ “Excessively Mind Wandering” findes hos de fleste voksne med opmærksomhedsforstyrrelse, men kan ved børn være vanskeligere at registrere. Ved patienter med opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet kan det være nyttigt at bruge MEWS-skalaen for at stille diagnosen. Attention dysregulation Vedrørende attention deficit er der stigende enighed om, at betegnelsen mere korrekt er attention dysregulation, idet man ud over hypofokusering også ser hyperfokusering, fx ved interessante eller belønnende opgaver, mens man ved kedelige opgaver hypofokuserer. Dermed understreges det, at det ved ADHD er et centralt aspekt at have vanskeligt ved at styre opmærksomhedsfunktionen, men at der ikke som sådan er tale om et deficit. Det optimale er relevant anvendelse af koncentration og tid på en given opgave (fx ikke at bruge 4-8 timer daglig på gaming, men gerne bruge tilsvarende antal timer på fx at læse op til en eksamen) (1686) (2881) . Spektrum/high functioning ADHD ADHD er ikke en binær lidelse (normal eller syg), men udtryk for vanskeligheder, der befinder sig på et spektrum eller kontinuum. Det vil sige, at de fleste genkender ADHD-træk/symptomer hos sig selv, men at det kun er de få, der har en markant tilstedeværelse af disse, der får diagnosen. Dette har medført interesse i ”high-functioning ADHD”. Det vil sige (4805) (4806) : voksne med svære ADHD-symptomer, som alligevel er højtfungerende, eller voksne med milde ADHD-symptomer, som fungerer rimeligt vel, men på et lavere niveau end deres potentiale, eller patienter som har udtalte symptomer og betydelig funktionsnedsættelse på nogle områder, men er højt fungerende på andre. Forskning i dette område er i sin vorden. Kronobiologiske forstyrrelser Et ofte undervurderet eller overset symptombillede. Forstyrrelser i alt hvad der har med tid at gøre. Kronobiologiske problemer ses også i forbindelse med andre psykiske lidelser, men har da en anden karakter (5555) . Aftaler: Patienten har svært ved at håndtere aftaler. Aftaler glemmes fuldstændigt eller man møder op på forkerte tidspunkter. Tidsfornemmelse: Patienten kan have svært ved at vurdere, om der er gået fx 2 minutter eller 2-3 timer og kan have svært ved at huske bl.a. måltider, tandbørstning og lign. Overgange fra en tilstand til en anden: Fx indsovning, hvor patienten har svært ved at falde i søvn, ofte pga. vedvarende tankemylder eller indre/ydre uro. Opvågning : Patienten har ofte besvær med at vågne og kommer kun langsomt i gang over 1-2 timer. Hyperfokusering : Patienten kan opretholde koncentrationen i mange timer på aktivitet, der interesserer vedkommende meget (fx computerspil) også i situationer, hvor det ville være hensigtsmæssigt, at stoppe langt tidligere. Søvnkvalitet : Patienten har en dårlig søvnkvalitet, evt. med opvågninger og problemer med at falde i søvn igen. Som følge af dette har patienten problemer med vågenhedsgrad om dagen (hyppig fornemmelse af træthed og risiko for at falde i søvn, hvis lejligheden byder sig). Hormonelle ændringer. ADHD-symptomer kan mindskes under graviditet og forværres præmenstruelt (5556) . Perceptionsforstyrrelser Nogle patienter fortæller, at lyd, lugte, synsindtryk og berøring opleves kraftigt generende. Differential diagnostik og co-morbiditet Diagnostikken af ADHD kompliceres i høj grad af den psykiatriske co-morbiditet, der hos børn er op imod 70 % og hos voksne op imod 85 %. Hos voksne regner man med, at ADHD-patienter i gennemsnit har 3 andre psykiatriske diagnoser. Et tilbagevendende problem er stillingtagen til, om der foreligger differential diagnostiske symptomer eller ko-morbiditets symptomer. Se evt. tabel 2.9 i Kooij JJS. Adult ADHD. Diagnostic Assessment and Treatment vedr. forskelle og ligheder mellem ADHD, bipolar forstyrrelse og borderline personality disorder (1686) . Hos børn ses ofte ko-morbiditet i form af: Adfærdsforstyrrelse (især oppositionel adfærdsforstyrrelse) Søvnforstyrrelse (børn med ADHD har ofte svært ved at falde i søvn og vil nødigt i seng, når det er fornuftigt. Som konsekvens har de svært ved at komme op om morgenen, søvnkvaliteten er nedsat og de er ofte søvnige i løbet af dagen) Indlæringsvanskeligheder Enuresis Motoriske vanskeligheder Angstforstyrrelse Depressiv forstyrrelse (1686) Tics og Tourette Autismespektrumforstyrrelse (ca 40 % af børn med autismespektrumlidelser har også mange ADHD-karakteristika og ca. 20 % af dem med ADHD-karakteristika har også autismespektrumforstyrrelser (1686) ). Hos voksne ses ofte ko-morbiditet i form af: Søvnforstyrrelse (samme problematik som ved børn) Indlæringsvanskeligheder (dysleksi ses hos 3-4 % af befolkningen og ses hyppigt sammen med ADHD (1686) ) Affektive lidelser (tilbagevendende depressive perioder ses hos ca. halvdelen af voksne med ADHD, bipolar affektiv sindslidelse) Angstlidelser (26-63 % har en eller flere angstlidelser) OCD (patienter med ADD-symptomer udvikler ofte OCD-symptomer som kompensering (1686) ) Afhængighedslidelser (hash, (cannabinol), alkohol, andet misbrug, ludomani og andre adfærdsafhængigheder) (1686) Personlighedsforstyrrelse (emotionelt ustabil og dyssocial personlighedsforstyrrelse) Vedr. differential diagnostik mellem borderline og ADHD; borderline har hverken hyperaktivitet eller opmærksomhedsproblemer. Ved borderline søges emotionel spænding, mens patienter med ADHD søger kognitiv spænding (Kirley A, Chapter 3: Diagnosis and Classification of ADHD in Adulthood, s 45) (5553) . Tics og Tourette (ved tics forstyrrelser mindskes de som regel med alderen, men persisterer hos ca. 20 % (1686) (1086) ) Autismespektrumforstyrrelser (se ovenfor under komorbiditet hos børn) Spiseforstyrrelser (især Binge Eating Disorder (BED - tvangsoverspisning) og overvægt ses hyppigt hos unge og voksne med ADHD (1686) (4808) ). Ætiologi Ætiologien til ADHD er uafklaret, men udvikling af det fulde syndrom sker i et samspil mellem genetiske og miljømæssige faktorer. 60-80 % af variansen for ADHD skyldes genetiske faktorer (1686) (2881) (4809) . En del af kernesymptomerne kan forklares ved...)

Hjerteinsufficiens hos børn (...ved akut dekompensering og rettes mod optimering af preload, afterload og kontraktilitet: Diuretika: furosemid til aflastning og reduktion af kongestion. Inotropi: milrinon er hyppigt førstevalg hos børn pga. både inotrop og vasodilaterende effekt. Dobutamin / adrenalin /noradrenalin efter hæmodynamisk behov. Vasodilatorer: nitropræparater hos børn med passende blodtryk. Respiratorisk støtte: CPAP/HFNC eller intubation. Mekanisk cirkulationsstøtte (MCS): ECMO/VAD ved refraktært svigt eller som bro til transplantation. Kronisk behandling Kronisk terapi hos børn bygger på konsensus, mindre kliniske studier og overførsel af evidens fra voksne. Der er ofte behov for individualisering til den enkelte patient. Ved CHD søges evt. kirurgisk eller kateterbaseret behandling altid udført primært mhp. at bedre ventrikelfunktionen. 1. Neurohormonal terapi ACE-hæmmere ( enalapril , captopril ). Anses som hjørnestenen i behandlingen af pædiatrisk HFrEF. Reducerer afterload og RAAS-aktivering. Forbedrer remodellering. Velafprøvet sikkerhedsprofil i pædiatrien. ARB ( valsartan , losartan ). Alternative ved ACE-intolerans. ARNi ( sacubitril/ valsartan). Et centralt fokus i nyere pædiatrisk HF-litteratur til børn ≥1 mdr. Studier (PANORAMA-HF) viser sammenlignelige forbedringer i kliniske outcome, NT-proBNP ved behandling med ARNI vs. ACE-I mens ARNI-gruppen havde bedre selvvurderet forbedring ift. ACE-I gruppen ARNI anbefales ved fortsat symptomer trods ACE/ARB i maksimalt tolerable doser. Evidensen er dog ikke så klar som hos voksne med HFrEF (PARADIGM-HF). 2. Beta-blokkere ( carvedilol , metoprolol , bisoprolol ) Bruges til reduktion af sympatisk overstimulation og remodellering. Carvedilol har mest pædiatrisk data og anvendes bredt. Respons varierer med alder pga. forskellig adrenerg receptorbiologi. Langsom optitrering med monitorering af BT og puls. Opstartes oftest under indlæggelse ved HFrEF. 3. Mineralokortikoidantagonister ( spironolakton / eplerenon ) Vigtigt supplement ved HFrEF. Modvirker fibrose og remodellering. Eplerenon ved bivirkninger (gynækomasti). Et igangværende studie (FIORE, NCT07188805) undersøger om Finerenone tilføjet til standard hjertesvigt terapi kan forbedre outcome hos børn med HFrEF. 4. Diuretika (loop ± thiazid) Symptomatisk behandling til kontrol af stase. Ikke sygdomsmodificerende.Dosisjusteres ofte pga. børns variable væskebehov.Kombinationsterapi ved diuretikaresistens. 5. Digoxin Nichepræparat hos børn. Indikation: samtidig arytmi eller persisterende symptomer. Bedre respons hos spædbørn pga. højere hjertefrekvens. Smalt terapeutisk vindue → monitorering nødvendig. 6. Ivabradin Bruges sjældent men lovende behandling ved sinusrytme og forhøjet hvilepuls trods beta-blokker. Reducerer hjertefrekvens uden negativ inotrop effekt. Studie på DCM børn med kronisk hjertesvigt og standard hjertesvigt terapi (6909) viste forbedret LVEF og QoL i ivabradin-gruppen ift. placebo. 7. SGLT-2-hæmmere Ikke standardiseret til børn endnu, men betydelig interesse baseret på voksen-data. Aktuelle studier undersøger sikkerhed ved CHD og kardiomyopatier. 8. sGC-stimulator Ikke standardiseret til børn endnu, men baseret på voksendata har det betydelig interesse som mulig effektiv add-on terapi til konventionel hjertesvigt terapi. Aktuelt RCT (6910) undersøger dette. 9. Intravenøse kroniske terapier (kontinuerlig milrinon eller intermitterende levosimendan ). Anvendes som bridge to transplantation eller ved refraktært svigt. 10. Device CRT overvejes hos patienter på optimal medicinsk HF terapi, LVEF 120ms. ICD implantation overvejes som primær-profylakse efter individuel risikovurdering, primært ved svær DCM eller HCM. 11. Mekanisk cirkulationsstøtte og transplantation MCS/VAD er central del af kronisk HF-behandling hos børn med terminalt hjertesvigt. Hos mindre børn benyttes Berlin Heart (parakorporal) mens større børn kan få intern VAD såsom Heart Mate. MCS benyttes hos børn primært som bridge til transplantation men kan også benyttes til bridge til recovery (myokarditis) eller bridge to candidacy. Det benyttes i Danmark sjældent/aldrig som destinationsterapi. Hjertetransplantation er bedste mulighed ved irreversibelt ventrikelsvigt. Behandling Akut HF Kronisk HFrEF HFpEF Kommentar Diuretika XX X X Symptomatisk ACE-hæmmer / ARB X XX (X) Evidens bedst ved systolisk dysfunktion Beta-blokker (X) XX (X) Carvedilol foretrukket Spironolakton - XX - Aldosteronblokade ved remodellering ARNi - X - Ved fortsatte symptomer Digoxin (X) X - Ved AF eller svære symptomer Inotropi XX - - Milrinon ofte førstevalg ICD/CRT - X - Selektivt ved kardiomyopati/arytmi Kirurgi (CHD) XX - - Definitiv behandling ved anatomisk årsag Prognose Prognosen varierer med ætiologi, progression af nedsat ventrikelfunktion, alder ved debut og adgang til avanceret kardiologisk behandling. Børn med CHD har betydelig forbedret overlevelse efter moderne kirurgi. Myokarditis kan have fuld restitution eller overgang til kronisk HF.Terminal HF kan kræve VAD og transplantation for overlevelse. Organtilbud er særligt en udfordring for små børn. Langtidsopfølgning Foruden kardiologisk behandling, stilet mod at optimere ventrikelfunktionen og cardiac output, er følgende også vigtige fokuspunkter og kræver oftest multidisciplinære teams (kardiologi, intensiv, diætist, fysioterapi, psykologi) Vækst- og ernæringsmonitorering Neurokognitiv vurdering og udviklingsopfølgning Rytmeovervågning ved kardiomyopati. Revurdering af behandling Behandlingen af hjertesvigt hos børn bør revurderes regelmæssigt og tilpasses i forhold til barnets kliniske tilstand, symptomer og objektive fund. Ved hver opfølgning foretages en samlet vurdering af symptomer (fx træthed, dyspnø, nedsat udholdenhed og trivsel-/ernæringsproblemer), kliniske tegn på kongestion eller hypoperfusion, vækst og trivsel samt parakliniske undersøgelser såsom ekkokardiografi og NT-pro-BNP. På baggrund af denne vurdering justeres behandlingen løbende. Ved utilstrækkelig symptomkontrol eller tegn på persisterende eller tiltagende ventrikeldysfunktion kan behandlingen eskaleres, eksempelvis ved optitrering af eksisterende medicin eller tillæg af yderligere hjertesvigtsbehandling. Omvendt bør der vedved...)

Sygdomme i næse og bihuler (...ved ca. 50 % af alle tilfælde af akut viral rhinosinuitis i den voksne befolkning. De epidemiologiske diagnostiske kriterier for akut viral rhinosinuitis defineres forskelligt hos børn henholdsvist voksne. Men det er fælles, at der skal være tale om en infektiøst betinget sygdom af kortere varighed ( 38 °C Forhøjet CRP Symptomforværring efter 5 dage ved bestående viral akut rhinosinuitis. Recidiverende akut bakteriel eller postviral rhinosinuitis Defineres som ≥ 4 episoder/år med sygdomsfri intervaller. Hver enkeltepisode skal opfylde kriterierne for akut postviral eller bakteriel rhinosinuitis. Sygdomsenheden er svær at diagnosticere, idet såvel rhinoskopi som billeddiagnostik det meste af tiden vil være normal. Det anbefales således, at diagnosen kun overvejes i tilfælde af ≥1 episode af rhinoskopisk og/eller CT påvist post-viral rhinosinuitis (5141) pr år. I sådanne tilfælde af akut recidiverende rhinosinuitis bør tandanamnese indhentes og tandsættet vurderes klinisk/gerne radiologisk med henblik på afklaring af et eventuelt odontogent fokus. Komplikationer De sjældne komplikationer til akut bakteriel rhinosinuitis omfatter periorbitale, intrakranielle og ossøse kliniske tilstande. De periorbitale komplikationer inkluderer orbital cellulitis, subperiosteal- og intraorbital abscedering og bør mistænkes ved periorbitalt ødem/rødme, dobbeltsyn, smertefuld opthalmoplegi, proptosis, påvirket farvesyn (dyschromatopsi), chemosis og/eller displacering af bulbus oculi infero-lateralt. De intrakranielle komplikationer omfatter blandt andre epi- og subduralt empyem, meningitis, encephalitis og sinus cavernosus trombose. Afficerede patienter kan udvise kvalme, påvirket balance, hovedpine, opkast, nakkestivhed og varierende nonspecifikke symptomer. Sinus cavernosus trombose er yderst sjælden (12 uger) tilstedeværelse af to eller flere symptomer, hvoraf det ene skal være stoppet næse eller nasalt flåd/sekret. Desuden: +/- Ansigtssmerter/tryk over ansigtsskelettet +/- Påvirket lugtesans Ved børn er sygdommen defineret som vedvarende (>12 uger) tilstedeværelse af to eller flere symptomer, hvoraf det ene skal være stoppet næse eller nasalt flåd/sekret. Desuden: +/- Ansigtssmerter/tryk over ansigtsskelettet +/- Hoste Skal diagnosen verificeres, må der herudover i begge tilfælde kunne ses endoskopiske tegn på sino-nasale polypper og/eller mukopurulent sekret og/eller slimhinde ødem, primært i meatus medius, og/eller foreligge relevante radiologiske fund ved CT-scanning af ansigtsskelettet. Kronisk rhinosinuitis inddeltes tidligere diagnostisk i sygdom med (chronic rhinosinusitis with nasal polyposis - CRSwNP) henholdsvist uden polypose (chronic rhinosinusitis without nasal polyps - CRSsNP). Overordnet set er der nærmere tale om et spektrum af en kompliceret sygdomsentitet, bestående af flere diverse sygdomsvarianter og forskellige underliggende patofysiologier, hvor det fænotypiske udtryk ikke nødvendigvist giver fuld indsigt i en pågældende patogenese. Korrekt subdiagnostik er relevant grundet sammenhængen med sygdom i de dybere luftveje, (astma prævalens ved CRSw/sNP er 25-50 %, i baggrundsbefolkningen 5 %); men også for at sikre et individualiseret behandlingstilbud eventuelt inkluderende bla. endoskopisk bihule kirurgi, kombinations behandling steroid/antihistamin og/eller systemisk medicinsk terapi. Den tidligere forståelsesmodel, hvorunder CSRSsNP blev anset som en kronisk bakterielt betinget sygdom og forekomsten af sino-nasale polypper som en følge af systemisk eller lokal allergi, har man dementeret i EPOS 2020 (5141) . Man differentierer på samme måde som ved astma imellem en Th2 drevet inflammatorisk tilstand (type 2 inflammation) karakteriseret ved blandt andet en øget produktion af IL-4, IL-5 og IL-13, som bidrager til rekruttering og aktivering af eosinofile granulocytter og mastceller (eosinophil CRS) og en heterogen nontype 2 sygdomsmodalitet, hvor mekanismerne til stor del er uafklarede, men Th1 dominans med bl.a. produktion af IFN- γ og Th17 og Th22 aktivitet kan spille en rolle (non-eosinophil CRS). Den førstnævnte sygdomsentitet anses som mere behandlingsresistent og udviser en højere tendens til tab af sygdomskontrol. Netop type 2 responset, som egentligt er påregnet infektion med parasitter og således hverken er velegnet til bekæmpelse af vira eller bakterier, udviser en høj grad af vævsremodellering i form af bægercelle hyperplasi, polypformation, og øget permeabilitet af den epiteliale barriere. Behandlingstilbuddet til denne patientkohorte, bør rettes imod eosinofil vævsinflammation med primær topisk og eventuel sekundær systemisk medicinering og vurderingen af behandlingsniveau er en specialistopgave. Forekomsten og behandlingsresistensen afhænger af graden af inflammation og ikke af, hvorvidt sygdommen præsenterer sig med polypose. Eventuel pulmonal komorbiditet i form af type 2 astma (eosinophil astma) bør udredes. Det er væsentligt at uddifferentiere ensidig sygdom, der typisk er bakterielt eller svampe forårsaget. Af de diffuse, bilaterale kroniske sinonasale tilstande, udover ovennævnte, bør specielt nævnes flowdynamisk rhinitis, som det ses ved devierende eller perforeret næseskillevæg og den svært behandlelige løbenæse ved autonom dysfunktion. 20 % af gravide kvinder får gestationel rhinosinuitis, der typisk svinder spontant post partum. Lugtesans Påvirket lugtesans i form af hyposmi/anosmi er et af de fire hovedsymptomer ved CRS og er associeret med graden af eosinophil inflammation i neuroepithelet i fossa olfaktoria og på conchae superiores. Undersøgelse og kontrol af lugtesans er derfor essentiel, såfremt patientens lugte- og smagssans skal forsøges rehabiliteret. Kirurgien bør optimeres for at lette passagen af nasalsteroid til de olfaktoriske subsites. Den eosinophile inflammation bør forsøges kontrolleret igennem et optimeret konservativt regime som beskrevet nedenfor. Ønskes en yderligere indsats, kan der herudover tillægges næsedråber auto-appliceret af patienten selv i Kaiteki position (sideliggende position med hovedet på skrå og let bagover bøjet). Allergisk rhinosinuitis Skyldes Type I-allergi (IgE-medieret allergi). Straksreaktionen domineres af symptomer på histaminfrigørelse i forbindelse med mastcelledegranulering; klart nasalflåd, kløe, nysen og nasal tillukning. Efter 4-8 timer (< 24 timer) indtræder en senreaktion, der domineres af nasal tillukning, men som foruden lokale symptomer ofte også giver almensymptomer som træthed, uoplagthed, irritabilitet og almen sygdomsfølelse. Allergisk rhinosinuitis kan dels optræde sæsonrelateret ved pollenallergi (høfeber) eller være årstidsuafhængig som det ses i tilfælde af allergi overfor fx kæledyr og husstøvmider. En kausal sammenhæng med kronisk rhinosinuitis, som ovenfor defineret, er ikke entydigt beskrevet, men antages at være hyppigst forekommende ved de årstidsuafhængige allergiske rhinosinuitter, sekundært til den vedvarende påvirkning af slimhinden, medførende ødem og eosinofil vævsinflammation (type 2 inflammation) (5145) (5146) . I disse tilfælde kan symptomerne på histaminfrigørelse træde i baggrunden og sygdommen således let forveksles med non-allergisk rhinosinuitis. Allergisk rhinosinuitis ledsages ofte af samtidig allergisk conjunctivitis med løbende og kløende røde øjne. Dertil ses ofte sideløbende pollenrelaterede fødevareallergier (fx hos mere end 50 % ved...)

Non-farmakologisk frakturprofylakse (...Ved osteopeni anbefales farmakologisk osteoporosebehandling kun i udvalgte tilfælde, fx hos patienter i systemisk behandling med glukokortikoid i doser ≥ 5 mg prednisolon dgl. i > 3 mdr., se Steroidinduceret osteoporose . Den non-farmakologiske frakturprofylakse anvendes både som primær profylakse med henblik på at forebygge, at der tilkommer risikofaktorer/at den første fraktur opstår, og som en vigtig del af behandlingen hos patienter med osteoporose. De vigtigste elementer i den non-farmakologiske frakturprofylakse omfatter: Optimering af D-vitaminstatus i kombination med et sufficient calciumindtag Den frakturforebyggende effekt anses for bedst dokumenteret ved samtidigt tilskud med calcium og D-vitamin (1633) . Flere nyere metaanalyser, som har samlet resultaterne fra en lang række randomiserede kontrollerede studier, har imidlertid sat spørgsmålstegn ved, om tilskud med calcium og D-vitamin er af betydning for at mindske risikoen for fraktur i den generelle (overvejende raske) del af befolkningen (4457) . Som udgangspunkt anbefales alle et sufficient indtag af calcium gennem et dagligt tilskud på 800-1.000 mg calcium i kombination med 20-40 mikrogram (800-1.600 IE) cholecalciferol (vitamin D 3 ). Dette for at sikre mod mangeltilstande. Ved et højt habituelt indtag af calcium gennem kosten kan det daglige tilskud med calcium reduceres, idet der bør sigtes mod et dagligt total indtag på 1.000-1.200 mg calcium (kost + tilskud). En persons habituelle kostindtag af calcium kan estimeres ved at spørge til, hvor mange portioner mælkeprodukter som dagligt indtages (glas mælk, ostemadder, portioner yoghurt mv). Mælk indeholder typisk 100 mg pr. dl og ost 75 mg pr. 10 gram. Calciumindholdet i kosten kan estimeres ud fra følgende formel: calcium (mg/døgn) = 300 + (150 x antal glas mælk) + (150 x antal ostemadder) + (250 x portioner surmælksprodukter). Tilskud med D-vitamin i form af høje daglige doser (70-100 mikrogram (2.800-4.000 IE) såvel som intermitterende behandling med meget høje (suprafysiologiske) doser (fx 3-500.000 IE hver 3.-12. måned) frarådes, da det kan være forbundet med nedsat muskelstyrke og en øget risiko for fald og frakturer (3012) (3013) (4456) . Se endvidere Calcium og D-vitamin (osteoporose) . Fysisk aktivitet Interventionsstudier har vist, at fysisk træning forbedrer muskelstyrken, balancen og koordinationsevnen, selv hos ældre. I metaanalyser er der påvist positive effekter af både gangtræning og vægtbærende træning på BMD i lændecolumna og hofteregionen (1221) . Desværre foreligger der ikke randomiserede kontrollerede studier, hvor risikoen for fraktur er undersøgt i relation til fysisk træning/aktivitet. I en dansk nested case-kontrol undersøgelse var moderat fysisk aktivitet (2-4 timer om ugen) - i forhold til inaktive - associeret med en ca. 25 % nedsat risiko for hoftenære frakturer (1222) . Inaktivitet må således forebygges ved at tilråde regelmæssig fysisk aktivitet (2-4 timer om ugen), mens længerevarende excessiv fysisk aktivitet kombineret med lav legemsvægt frarådes, da der herved kan tilkomme amenoré, tab af knoglemineral og følgelig en øget frakturrisiko. Ligeledes bør immobilisation, fx længerevarende sengeleje, undgås, da dette fører til et betydeligt knogletab. Faldulykker Faldulykker spiller en betydelig rolle for forekomsten af osteoporotiske brud. Hver tredje > 65 år og hver anden > 80 år falder mindst én gang årligt. Faldforebyggelse omfattende multiple interventioner herunder optimering af D-vitaminstatus (5119) , seponering af medicin, der forårsager sløvhed eller påvirker balanceevnen, og behandling af katarakt mv. (5120) . Hoftebeskyttere er i nogle studier vist at være effektive, når de anvendes systematisk på plejehjem og institutioner med beboere med høj frakturrisiko. Nyere metaanalyser har imidlertid sat spørgsmålstegn ved...)

Overfølsomhed (...Ved symptomer, hvor kløe og sekretion dominerer, benyttes et non-sederende oralt H 1 R-antihistamin. For sæsonallergi, kan daglig behandling i relevant periode være nødvendig. Er generne præget af nasalstenose, har nasalt kortikosteroid som monoterapi god effekt og vil ofte overflødiggøre antihistamin. Effekten af kortikosteroid lokalt sætter langsomt ind (over flere dage) og præparaterne skal benyttes i fast dosering. Ved persisterende allergisk rhinitis anbefales nasalt kortikosteroid. Såfremt nasalt kortikosteroid ikke har tilstrækkelig effekt på øjengener, kan det kombineres med antihistamin øjendråber. Hvis nasalt kortikosteroid som monoterapi ikke er tilstrækkelig, kan det kombineres med lokalt eller systemisk antihistamin. Ved manglende effekt på nasal sekretion kan nasal ipratroium anvendes. Patienter med både allergisk rhinokonjunktivitis og astma kan ved behandling med leukotrienreceptorantagonist opleve lindring af deres symptomer på allergisk rhinokonjunktivitis. Ved sæsonrelateret allergisk rhinoconjunctivitis med svære symptomer, som ikke lindres af ovenstående behandling, kan man anvende kortikosteroid administreret som kortvarig oral behandling. I.m. depotinjektion kan også benyttes, men har potentielt flere bivirkninger. Ved rhinoconjunctivitis, hvor der er behov for off-label op-dosering til 2 gange vanlig dosis, vil desloratadin eller fexofenadin typisk være førstevalg grundet de non-sederende egenskaber. Allergenspecifik immunterapi kan komme på tale, hvor kortikosteroid nasalt og antihistamin oralt (evt. også i næse og øjne) ikke har givet tilstrækkelig effekt eller har givet bivirkninger. Ved allergi for træ- og græspollen, oplever næsten alle patienter, som har modtaget behandling med allergen specifik immunterapi, et væsentligt reduceret behov for antiallergisk medicin, symptomer reduceres og symptomperioden bliver kortere. Enkelte kan klare sig helt uden medicin i 'normale' pollensæsoner. Der er også dokumenteret effekt ved allergi for husstøvmider og for dyrehår, men klinisk er den ikke helt så udtalt, måske fordi andre allergier tit spiller ind. Se evt. endvidere de nationale kliniske retningslinjer (pt. under vurdering): NKR: Behandling af høfeber (allergisk rhinokonjunktivitis) . Urticaria Kan behandles med et systemisk non-sederende H 1 R-antihistamin. Behandling kan gives som p.n., og i sværere tilfælde i fast dosering. Visse præparater (fexofenadin, bilastin, desloratadin, levocetirizin, rupatidin og cetirizin,) kan doseres i op til 4 gange normal dosis til denne patientgruppe. Fexofenadin, desloratadin og bilastin synes ikke at udvise dosisafhængig døsighed, som typisk ses når cetirizin anvendes over den anbefalede dosis. Ved meget svære anfald kan supplerende kortikosteroid oralt være nødvendigt i den akutte fase. Ved kronisk urticaria med utilstrækkelig effekt af højdosis antihistamin, anbefales behandling med omalizumab og, såfremt dette ikke giver sygdomskontrol, kan ciclosporin A overvejes. Dette vil ofte kræve kontrol i speciallægeregi. Ved urticaria hvor der kan være behov for off-label opdosering til 3-4 gange anbefalet dosis, vil fexofenadin typisk være førstevalg grundet non-sederende egenskaber. Anafylaksi Behandles med adrenalin, ilt, i.v.-væske. Ved astma suppleres med β 2 -agonist. Yderligere behandling omfatter antihistamin og kortikosteroid. Personer med risiko for anafylaksi uden for lægeligt regi bør udstyres med en adrenalin autoinjektor til i.m. selvadministration. Astma Antihistaminer har ingen plads i behandlingen af astma. Behandlingen af astma hos patienter med overfølsomhed adskiller sig ikke fra anden astmabehandling mht. valg af præparater. Dog er der ved særlig svær allergisk astma mulighed for at supplere med behandling med biologiske lægemidler. Dette er indtil videre en hospitalsopgave. Se endvidere Biologiske midler mod astma og KOL . Eksem Antihistaminer har ingen plads ved eksembehandling. Eksembehandling ved overfølsomhed adskiller sig ikke fra anden eksembehandling mht. valg af præparater. Ved...)

Kardiogent shock (shockbehandling) (...Ved venstresidig insufficiens kan patienten lejres bekvemt, gerne halvt siddende med benene nedad. Betydende metabolisk acidose (pH 85 mmHg (eller middelblodtryk > 65 mmHg). Opnås denne målsætning ikke umiddelbart, anvendes noradrenalin eller dopamin i lavest mulige dosis (CAVE, takykardi og atrieflimmer ved dopaminbehandling, som derfor ikke bør gives i doser >10 mikrogram/kg legemsvægt/minut). Mekanisk cirkulationsstøtte kan overvejes. Ved fortsat hypoperfusion og lavt minutvolumen suppleres evt. med inodilatator, dvs. lægemidler med inotropisk og vasodilatorisk virkning som dobutamin , milrinon eller levosimendan , evt. i kombination med vasokonstriktoriske lægemidler. Der er ikke vist gavn af inodilatatorer, og de bør derfor seponeres ved...)

Prostatacancer (...ved orkiektomi eller elimination og/eller blokade af androgener. Ved endokrin behandling af prostatacancer anvendes midler med direkte antagonistisk virkning på androgenreceptorer eller midler med indvirkning på steroidsyntesen eller på gonadotropinfrigørende hormoner, der via en hæmning i hypofysen nedsætter testosteronproduktionen i gonaderne. Der foretages ikke receptoranalyse på prostatacancerceller, da prostatacancer stort set altid primært er følsom for endokrin behandling. Androgen deprivation kan opnås på følgende vis: 1. Fjernelse af androgenproducerende kirtler: Bilateral orkiektomi. 2. Hæmning af gonadotropinsekretion: GnRH-analoger (goserelin, leuprorelin, triptorelin), GnRH-antagonist (degarelix) , østrogener. 3. Androgenreceptorantagonister: Steroide antiandrogener (cyproteronacetat), non-steroide antiandrogener (bicalutamid). 2. generations endokrin terapi: 4. Antiandrogener: Enzalutamid , apalutamid , darolutamid . 5. Hæmning af androgensyntese: CYP17 inhibitorer ( abirateron ). Endokrin behandling anbefales dels ved lokal-avanceret prostatacancer uden fjernmetastaser, dels ved metastatisk prostatacancer. Ved lokal-avanceret prostatacancer anbefales antiandrogenbehandling med bicalutamid som førstevalg, alternativt LHRH-agonist som 3- eller 6-måneders depotbehandling. Ved metastatisk prostatacancer anbefales opstart af GnRH-analog/antagonist. Der tilbydes desuden supplerende behandling alt efter sygdomsudvikling, sygdomsudbredning og patientens komorbiditet. Til behandling af nydiagnosticeret metastatisk, kastrationssensitiv prostatacancer (høj-volumen sygdom) er standardbehandlingen aktuelt androgen deprivation suppleret med både abirateron enten alene eller i kombination som kemoterapi med docetaxel. Hos patienter med lav-volumen sygdom kan androgen deprivation suppleres med abirateron og/eller strålebehandling mod prostata. Ved højrisiko ikke-metastatisk, kastrationsresistent prostatacancer anbefales supplerende behandling med darolutamid, enzalutamid eller apalutamid. Aktuelt er darolutamid førstevalg, se Medicinrådets rekommandation på området. Til behandling af metastatisk, kastrationsresistent prostatacancer anbefales abirateron eller enzalutamid som førstelinjebehandling til patienter med minimale symptomer og sufficient respons på den initiale endokrine behandling. Aktuelt er abirateron førstevalg, se Medicinrådets vejledning på området . Abirateron og enzalutamid kan anvendes i senere linjer (efter kemoterapi). Hos patienter med metastatisk kastrationsresistent prostatacancer og fund af BRCA-mutation (somatisk/germline) kan behandlingen med abirateron suppleres med olaparib . GnRH-analoger og abirateron anvendes desuden ved kurativt intenderet strålebehandling og bicalutamid ved salvage strålebehandling efter prostatektomi. Se endvidere: DUCG (Dansk Urologisk Cancer Gruppe) Prostatacancer, kliniske retningslinjer Medicinrådet Lægemiddelrekommandation og kliniske sammenligningsgrundlag ved...)

Tromboemboliske sygdomme (...Ved koronararterierne okklusion eller mistanke herom, bør koronar angiografi og behandling udføres hurtigst muligt og helst inden for 12 timer. Hvis dette ikke er muligt, kan der i stedet gives behandling med midler, der opløser tromben og/eller hæmmer yderligere trombedannelse. Venøse okklusioner Venøse okklusioner fører sjældnere til vævsiskæmi, og tidsintervallet, hvor trombefjernelse kan komme på tale, er derfor længere. Ved venøse okklusioner bør trombefjernelse kun forsøges, hvis blivende okklusion af karret må forventes at medføre kroniske helbredsmæssige problemer, og hvis det er sandsynligt, at reetablering af normal karfunktion kan opnås med ringe risiko for komplikationer, fx ved nylig iliofemoral venetrombose, hvor normal karfunktion ofte kan opnås ved kateterdirigeret fibrinolysebehandling og stentning af iliacastenose. Fjernelse af tromber i dybe vener i benene og centrale vener i lungerne kan ske inden for 2 uger efter opståen. I løbet af dette tidsrum vil tromben i venerne i benene gradvis organiseres, hvorved der sker skade på endotel og veneklapper, så senere fjernelse af tromben vil være forbundet med høj risiko for reokklusion. Ved centrale og proksimale, dybe venetromboser foretrækkes kateterdirigeret, regional fibrinolysebehandling frem for systemisk behandling, da den regionale behandling medfører betydeligt mindre risiko for alvorlige blødningskomplikationer. Ved lungeemboli ledsaget af shock eller hypotension med eller uden højre ventrikel dysfunktion gives systemisk fibrinolysebehandling for hurtigst muligt at afhjælpe belastningen af højre hjertehalvdel, medmindre der er kontraindikationer. I tilfælde af kontraindikationer bør højt specialiseret center kontaktes mhp. mulighed for kirurgisk embolektomi, kateterbaseret fibrinolyse eller embolektomi eller mekanisk kredsløbsstøtte. Behandlingen af lungeemboli uden shock eller hypotension baseres på 30-dages mortalitetsrisikoen ud fra den simplificerede Pulmonary Embolism Severity Index (sPESI) score, tegn på højre ventrikeldysfunktion ved billeddannende modalitet og hjertespecifikke biomarkører (troponiner og/eller natriuretiske peptider). Se Cardio.dk, Lungeemboli og DVT . Fjernelse af karokklusioner Den optimale behandling af tromboemboliske sygdomme er genoprettelse af normalt flow i det okkluderede kar, men dette er kun muligt i visse tilfælde. Fjernelse af okklusioner kan ske kirurgisk (åben kirurgi eller endovaskulære procedurer), ved percutane interventioner eller medicinsk (systemisk eller kateterdirigeret fibrinolysebehandling). Antikoagulantia har ingen direkte trombolytisk virkning, men hæmmer trombevæksten og øger derved muligheden for, at tromben kan nedbrydes ved endogen fibrinolyse. Fjernelse af en trombe afslører ofte en signifikant karstenose, som kan behandles med ballondilatation af karret og eventuelt efterfølgende indsættelse af en endovaskulær stent for at undgå restenose. Hæmning af trombedannelse Til hæmning af trombedannelse anvendes trombocythæmmende midler og antikoagulantia. Trombocythæmmende midler bruges ved arterielle tromboser, idet trombocytterne spiller en væsentlig rolle for dannelse af tromber i små kar med høj gennemstrømningshastighed. Trombocythæmmende midler har derimod ringe virkning på dannelsen af tromber i venesystemet, hvor der er store kar med lavt flow. Venøse tromber indeholder betydeligt mere fibrin end arterielle tromber, og deres dannelse hæmmes bedst med antikoagulerende midler. Antikoagulantia hæmmer også dannelsen af arterielle tromber, da disse også kræver fibrindannelse, og da antikoagulantia hæmmer trombininduceret trombocytaggregation. Til behandling af arterielle tromboser anvendes ofte kombinationer af trombocythæmmende midler og antikoagulantia i den akutte fase, hvorimod langtidsbehandlingen oftest består af en eller flere trombocythæmmere. Forebyggelse af trombosedannelse Forebyggelse af ATE og VTE sker ved at reducere eller om muligt eliminere foreliggende risikofaktorer. Alle patienter bør opfordres til daglig motion og sund kost, så overvægt undgås. Der anbefales passende daglig væskeindtagelse, så dehydrering undgås. Der anbefales mådeholdent alkoholforbrug . Kvinder med øget risiko for tromboembolisk sygdom frarådes brug af oral hormonal antikonception og oral postmenopausal hormonbehandling. Tromboseprofylakse anbefales til akut syge medicinske patienter og efter større kirurgiske indgreb, specielt ved langvarigt sengeleje. Kroniske inflammatoriske sygdomme, myeloproliferative sygdomme og andre lidelser, der medfører høj blod/plasmaviskositet, søges bragt i remission. Der tilrådes altid rygeophør. Der undersøges og behandles for hypertension , diabetes og hyperkolesterolæmi. Patienter med særlig risiko for VTE bør undersøges og behandles for venøs insufficiens og venøs obstruktion samt opfordres til jævnligt at foretage venepumpeøvelser i perioder med langvarig fysisk inaktivitet, fx ved...)

Ascites og hepatisk nefropati (...ved registrering af vægttab. Hvis der ikke er perifere ødemer, skal vægttabet højst være 0,5 kg/dag og op til ca. 1 kg/dag ved samtidige ødemer. Basisbehandlingen består af natriumrestriktion (ca. 2 g natrium dagligt sv.t. ca. 90 mmol i døgnet) og behandling med kaliumbesparende aldosteronantagonist (spironolacton), startdosis 100 mg dgl. Ved utilstrækkelig effekt suppleres med loop-diuretikum (furosemid 40 mg dgl.). Dosis af begge præparater øges gradvist, indtil der opnås det angivne vægttab. Maksimaldoser er normalt: spironolacton 3-400 mg dagligt furosemid 160 mg dagligt. Spændt ascites behandles med terapeutisk paracentese (komplet ascitestømning under samtidig tilførsel af albumin ). Albumin gives typisk i dosis 6-8 g pr. liter fjernet ascitesvæske. Ved ascites protein 250 x10 6 /l startes straks empirisk behandling med bredspektret antibiotikum. Kun 50 % er dyrkningspositive og oftest først efter flere dages dyrkning. Førstevalgsbehandling er piperacillin/tazobactam 4 g i.v. 3 gange dgl. eller cefotaxim 2 g i.v. 2 gange dgl. i kombination med osmoterapi med albumin for at undgå nyresvigt. Hvis der foreligger positiv D+R, målrettes behandlingen herefter. Efter overstået antibiotikabehandling anbefales sekundær profylakse med ciprofloxacin 500 mg dgl. så længe der er ascites. Hepatorenalt syndrom og cirrose-relateret nyrepåvirkning Ved mistanke om HRS-AKI pauseres diuretika og nefrotoksiske lægemidler og der sikres optimal cirkulatorisk volumen med albumin (1130) . Hvis nyrefunktionen ikke bedres kan behandling med terlipressin i kombination med albumin (1130) iværksættes. Terlipressin kan gives som bolus eller kontinuerlig infusion. Kontinuerlig infusion er associeret med færre bivirkninger og en bedre farmakodynamisk profil end bolus. Der gives terlipressin 1 mg/12 timer (opløst i 250 ml 5 % glukose) stigende til maksimalt 12 mg/døgn kombineret med albumin. Hvis bolus vælges, anvendes doser fra 0,5-1 mg × 4 stigende til maksimalt 2 mg × 6. Noradrenalin-infusion kan anvendes som alternativ behandling, særligt på intensiv afdeling. Hos patienter med lavt blodtryk (< 110 mmHg systolisk) med betydelig nyrepåvirkning bør behandling med β-blokade pauseres. Levertransplantation bør overvejes hos egnede patienter, da udvikling af HRS er forbundet med dårlig prognose. Svigt af behandling Manglende behandlingseffekt bør føre til revurdering af diagnosen, compliance og mulige udløsende faktorer. Ved ascites, der ikke responderer på maksimal tolereret diuretikabehandling (spironolacton og furosemid), eller hvor behandlingen begrænses af bivirkninger som nyrepåvirkning, elektrolytforstyrrelser eller hypotension, klassificeres tilstanden som refraktær ascites. I disse tilfælde bør gentagne terapeutiske paracentese med albumintilførsel eller anlæggelse af TIPS overvejes. Ved spontan bakteriel peritonitis bør manglende klinisk eller biokemisk bedring inden for 48 timer føre til revurdering af antibiotikabehandlingen, herunder resistens, sekundær peritonitis eller andre infektionsfoci. Ved HRS-AKI bør manglende respons på behandling med terlipressin og albumin føre til revurdering af diagnosen og overvejelse af alternative årsager til nyrepåvirkning. Hos egnede patienter bør levertransplantation overvejes. Særlige forhold hos ældre og skrøbelige patienter Hos ældre og skrøbelige patienter med cirrose og ascites bør behandlingen individualiseres med særlig opmærksomhed på risiko for hypotension, dehydrering, elektrolytforstyrrelser og nyrepåvirkning. Diuretika bør titreres forsigtigt, og vægt, nyrefunktion og elektrolytter monitoreres tæt. Polyfarmaci er hyppig i denne patientgruppe, og medicinlisten bør derfor gennemgås regelmæssigt med henblik på reduktion eller seponering af lægemidler, der kan forværre cirkulatorisk instabilitet eller nyrefunktion, herunder diuretika i høje doser, NSAID og andre nefrotoksiske lægemidler. Ved...)

Øsofagusvaricer (...ved mistanke om variceblødning og fortsættes i op til 3-5 dage eller til blødningsstop i mindst 24 timer. Stofferne virker ved at reducere blodgennemstrømningen og trykket i splanchnicusgebetet. Terlipressin er førstevalg ved variceblødning . Octreotid kan anvendes ved bivirkninger eller kontraindikation til terlipressin. Diagnostisk og terapeutisk gastroskopi udføres snarest muligt og inden for 12 timer. Endoskopisk ligaturbehandling (banding) er førstevalg og er mere effektiv og med færre bivirkninger end skleroterapi. Ved manglende blødningskontrol kan midlertidig behandling med stent i esofagus (Ella-Danis stent) eller dobbelt-ballon tamponadesonde (Sengstaken sonde) anvendes som bro til definitiv behandling. Tidlig vurdering med henblik på transjugulær intrahepatisk portosystemisk shunt (TIPS) anbefales hos patienter med høj risiko for behandlingssvigt. Pre-emptive TIPS inden for 72 timer, ideelt inden for 24 timer, bør således overvejes hos patienter med høj risiko, især Child-Pugh C;10-13 eller Child-Pugh B; > 7 med aktiv blødning ved endoskopi. Som antibiotikaprofylakse anbefales ciprofloxacin . Der gives 400 mg x 2 dgl. i.v., indtil der er hæmostase. Derefter gives 500 mg 2 gange dgl. oralt til i alt 7 dages behandling. Profylaktisk behandling Primær profylakse Hos patienter med cirrose kan elastografi anvendes til risikovurdering for varicer. Patienter med leverstivhed (TE) 150 ×10⁹/L har lav risiko for klinisk betydende varicer og kan ofte undgå screening med gastroskopi. Ved stigning i elastografiværdi >20 kPa eller faldende trombocyttal foretages gastroskopi mhp gradering af varicer. Hos patienter med klinisk signifikant portal hypertension og øsofagusvaricer grad II-III anbefales farmakologisk behandling med non-selektiv betablokker, hvor carvedilol ofte er førstevalg. Alternativt kan endoskopisk ligaturbehandling anvendes ved kontraindikation eller intolerance over for betablokkere. Carvedilol er første valg og optrappes fra 3,25 mg × 2 dagligt til 6,25 mg × 2 dagligt. Propranolol 40 mg dagligt i stigende dosering til maksimal tolerabel dosis (160 mg dagligt) med monitorering af puls (ikke under 55) og BT (systolisk tryk ikke under 90 mm Hg) kan også anvendes, specielt blandt patienter med mere fremskreden leversygdom, der dårligt tåler α-blokade og med risiko for nyrepåvirkning. Da endoskopisk og farmakologisk behandling er fundet ligeværdige, afhænger valg af behandling af lokal ekspertise og patientens præferencer (2836) . Farmakologisk behandling forebygger ikke udvikling af nye varicer. I forbindelse med akutte blødningsepisoder pauseres den farmakologiske behandling med carvedolil/propranolol. Carvedilol og propranolol bør også overvejes seponeret ved behov for gentagen ascitestapning. Sekundær profylakse Efter en første variceblødning anbefales kombinationsbehandling med non-selektiv betablokker (fx carvedilol eller propranolol) og gentagen endoskopisk ligaturbehandling, indtil varicerne er eradikeret. Ved recidiverende blødning trods optimal behandling bør TIPS overvejes. Levertransplantation bør vurderes hos egnede patienter. Revurdering af behandling Behandlingseffekten bør vurderes løbende under indlæggelsen. Ved manglende blødningskontrol trods vasoaktiv behandling med betablokade og endoskopisk ligatur bør yderligere intervention overvejes, herunder esofagusstent eller ballonsonde som midlertidig behandling ligesom tidlig vurdering med henblik på TIPS. Efter stabilisering revurderes behovet for sekundær profylakse med non-selektiv betablokker og gentagen ligaturbehandling. Ved recidiverende blødning trods optimal behandling bør TIPS og eventuelt levertransplantation overvejes. Særlige forhold hos ældre og skrøbelige patienter Hos ældre og skrøbelige patienter med øsofagusvaricer bør behandling tilpasses individuelt med særlig opmærksomhed på hypotension, nyrepåvirkning og polyfarmaci. Non-selektive betablokkere, herunder carvedilol og propranolol , bør initieres og titreres forsigtigt med tæt monitorering af blodtryk, puls og nyrefunktion. Vasoaktiv behandling ved akut blødning (fx terlipressin) kan anvendes, men kræver opmærksomhed på kardiovaskulære og respiratoriske bivirkninger samt iskæmiske komplikationer. Antibiotikaprofylakse gives efter gældende anbefalinger, men dosis og valg af præparat bør tilpasses nyrefunktion og komorbiditet. Ved...)

Fibromer i uterus (...Ved menoragi uden graviditetsønske Symptomlindrende behandling ved kraftige, regelmæssige menstruationer hos en kvinde uden tyngdegener og uden graviditetsønske kan, såfremt livmoderen palpatorisk ikke er væsentligt forstørret, initieres af alle. Behandlingen kan bestå af et eller flere af nedenstående elementer: Korrektion af anæmi (jerntilskud) Blødningsreduktion med tranexamsyre (dosis 1-1,5 g 3-4 gange dgl i 3-4 døgn), hvorved man mindsker blødningen med cirka 40 %. Tranexamsyre hæmmer nedbrydningen af bl.a. fibrin og fibrinogen, men har ingen effekt på fibromstørrelse. Blødningsreduktion med NSAID (fx ibuprofen 400 mg x 3 dgl. Behandling startes dagen før forventet menstruationsstart). NSAID er prostaglandinsyntesehæmmende og mindsker prostaglandins vasodilaterende effekt, hvilket fører til reduceret blødning lokalt i endometriet. Estimeret blødningsreduktion: 10-20 % hos fibrompatienter. NSAID har ingen effekt på fibromstørrelse. Blødningsreduktion til op mod 70 % med gestagenspiral hos kvinder med fibromer er beskrevet. Blødningsreduktionen opnås pga. gestagenets atrofierende effekt på endometriet. Gestagen har formentlig ingen effekt på fibromstørrelse. Der er en øget risiko for udstødning af spiralen på 7 % mod cirka 4 % hos kvinder uden fibromer. Udstødningsrisikoen er formentlig størst ved fibromer over 3 cm. P-piller med 30 mikrogram ethinylestradiol kan medføre en blødningsreduktion på 50-70 %, idet endometriet over tid atrofierer. P-piller har formentlig ingen effekt på fibromstørrelse. Ved manglende effekt eller samtidige tryksymptomer henvises til gynækolog, som ved ultralydsscanning vil bedømme fibromerne og tilbyde enten målrettet medicinsk behandling, fibromembolisering eller kirurgi. Målrettet medicinsk behandling af fibromer Medicinsk behandling med henblik på størrelsesreduktion af fibromer kan stå alene eller bruges som forbehandling forud for kirurgi, enten med henblik på skrumpning, så en mere skånsom kirurgisk metode bliver mulig og/eller for at korrigere blodprocenten forud for kirurgi. Behandlingen omfatter: GnRH-analog , som efter en kort overstimuleringsfase på cirka 2 uger, supprimerer FSH- og LH-sekretionen, hvilket fører til en menopauselignende tilstand. Det er en injektionsbehandling med depotmedicin til 1 eller 3 måneder. Effekten er en reduktion i fibromstørrelse på op mod 50 % på 3 måneder og stigning i hæmoglobinniveau. Anvendt præoperativt fører det blandt andet til kortere operationstid og større valgfrihed i operationsmetode pga. reduceret fibromvolumen. Anvendelse bør begrænses til 6 måneder pga. knogledemineralisering. Andre ulemper ved behandlingen er, at fibromstørrelsen tiltager hurtigt efter behandlingsophør, at kvinden oplever menopausale gener samt at effekten af behandlingen kan vare udover den tilstræbte periode på hhv. 1 og 3 måneder. De menopausale gener kan minimeres ved add-back terapi med østrogen og gestagen, hvilket dog reducerer effekten af behandlingen på fibromstørrelse. Kvinden vil et par uger efter opstart opleve afstødningsblødning. Relugolix : Oral behandling med GnRH-antagonist i kombination med østrogen og gestagen. Medfører blødningsreduktion hos mere end 70 % af patienterne efter 8 ugers behandling, men kun begrænset reduktion i fibromvolumen. Efter 24 ugers behandling er blødningsreduktionen på 50 % Blødningsreduktionen indtræder med det samme - og der opleves ingen protraheret effekt af behandlingen efter behandlingsophør (som man ofte ser ved GnRH-analog behandling). Relugolix hæmmer ovulation og fungerer som prævention efter en måneds behandling. DXA-scanning anbefales efter et års behandling, og før behandlingsstart hos patienter i risiko for osteroporose. Præparatet kan udelukkende ordineres af speciallæger i gynækologi og obstetrik. Kirurgi Den kirurgiske behandling kan være med henblik på: Blødningsreduktion alene (hysteroskopisk endometrieresektion eller ablation) Fjernelse af muskelknuder (hysteroskopisk, laparoskopisk eller ved åben kirurgi) Fjernelse af livmoderen. Embolisering Embolisering af a. uterina tilbydes normalt ikke til kvinder med graviditetsønske, omend der er set graviditeter efter embolisering. Ved embolisering opnås bedring af trykgener, menstruationssmerter og menoragi hos mere end 80 %. Ved menoragi/mistanke om fibromer og graviditetsønske Ved mistanke om fibromer i kombination med ønske om graviditet henvises patienten til gynækolog med henblik på ultralydsscanning. Her vil man undersøge, om kvinden har fibromer, ligesom man vil kortlægge fibromernes placering og betydning for kvindens symptomer og fertilitet. Ved type 0-2 fibromer vil det primære behandlingsvalg være hysteroskopisk fjernelse, eventuelt forudgået af medicinsk behandling for at reducere størrelsen af fibromerne. Ved hysteroskopisk fjernelse af fibromer hos kvinder med graviditetsønske er det vigtigt at skåne endometriet, som spiller en vigtig rolle for opnåelse af graviditet. Ved type 3-7 fibromer kan man, afhængig af fibromernes størrelse og patientens symptomer, tilbyde kirurgisk fjernelse og/eller medicinsk behandling med henblik på symptomlindring eller reduktion i fibromstørrelse. Den symptomlindrende behandling vil være som ovenfor beskrevet, dog ikke hormonspiral eller p-piller pga. patientens graviditetsønske. Kirurgisk fjernelse vil være ved...)

Primært åbenvinklet glaukom (...Ved glaukom med let til moderate synsfeltskader ( Zeiss Humphrey MD under 12 dB, Haag-Streit Octopus MD under 9,5 dB) kan startes med medicinsk behandling eller laser behandling (SLT-laser) (2366) (7017) . Der foreligger en række studier om effekten af SLT. I et landmark-studie (LIGHT studiet) var 93% i SLT gruppen mod 91,3% i gruppen med medicinsk behandling alene på eller under måltrykket efter 3 år. I SLT gruppen var 25,8% efter 3 år suppleret med medicinsk behandling (7018) . Flere Real World Data har ikke kunnet vise samme succes for SLT 7020 - Real-world outcomes of selective laser trabeculoplasty and medical treatment in primary open-angle glaucoma and ocular hypertension . I Real World Studie fra England var 73% af SLT-behandlede suppleret med medicin eller anden glaukombehandling efter 2 år (7019) . Ved fremskreden grøn stær vælges medicinsk behandling ( Zeiss Humphrey MD over 12 dB, Haag-Streit Octopus MD over 9,5 dB) (2366) . Ved medinsk behandling indledes med monoterapi. Hvis patienten ikke opnår tilstrækkelig tryknedsættende effekt af et præparat, kan man forsøge et andet præparat, inden man skifter til terapi med to præparater. Der opnås sjældent øget tryksænkende effekt ved behandling med mere end tre typer øjendråber. Man bør i stedet supplere med kirurgi (2366) . Foruden regelmæssig kontrol af IOP og synsfelt foretages bedømmelse af nervetrådslaget og synsnerven. Præparatvalg Førstevalg er en prostaglandinanalog , som har den største tryknedsættende effekt. Vigtigste bivirkninger er lette; ofte forbigående hyperæmi og vækst af øjenvipper. I løbet af en årrække vil blå og grønne irides få en permanent farveændring og blive brune. Systemiske bivirkninger er sjældnere. Alternativt kan en non-selektiv β-blokker forsøges (dvs. timolol). Forlænget okulær virkning ses ved β-blokkere formuleret i suspension eller gel. Ved behandling med β-blokkere kan ses systemiske bivirkninger. β-blokkere kan forværre en bestående astma eller hjertesygdom. Ved behov for yderligere tryknedsættende behandling kan prostaglandinanalog og β-blokker gives samtidigt evt. som kombinationspræparat. Andre supplerende muligheder er α-stimulerende stoffer, carbonanhydrasehæmmere, en selektiv betablokker (dvs. betaxolol) eller en Rho-kinase hæmmer. Mindst effekt har lokale carboanhydrasehæmmere, α-stimulerende stoffer og miotikum , og disse stoffer er sjældent tilstrækkelige som monoterapi. Årelang anvendelse af dråber med konserveringsmiddel kan give kroniske konjunktivale gener og er under mistanke for skader på linse og retina. Brug af ukonserverede præparater bør derfor foretrækkes. Nogle ukonserverede dråber distribueres i engangspipetter, andre i flasker med bakteriefilter på. For begge gælder dog, at de kan være sværere at håndtere for ældre og dyrere i indkøb. Graviditet Alle stoffer til behandling af glaukom er rubriceret som stoffer, hvor fosterskade ikke kan udelukkes. Risikoen ved alle stoffer vurderes dog som lav. Ved graviditet ses øjentrykket at falde let. Under tæt kontrol kan man derfor forsøge at pausere glaukombehandling under graviditeten. Ved behov for tryknedsættende behandling anbefales β-receptorblokerende midler (0,1 % gel) som førstevalg. Amning Ved...)

Pulmonal hypertension (...ved positiv vasoreaktivitetstest), og ved modulering af følgende tre signalveje: NO-signalvej ( fosfodiesterase-5 (PDE-5)-hæmmere , guanylatcyclase stimulatorer ) Endothelin-signalvej ( endothelinreceptor-antagonister (ET-blokker)) Prostanoid-signalvej (prostanoider og IP-receptor agonister), se tabel 1. Den nuværende behandling bremser sygdomsprogressionen, men 5-års-overlevelsen er kun 65 %. Et fase 3-studie med sotatercept der genopretter balancen mellem vækst-fremmende og hæmmende signalveje i lungekarrene, forbedrer funktionskapacitet hos PAH-patienter i baggrundsbehandling (5970) . Tabel 1. Specifikke PAH-farmaka Specifikke PAH farmaka Fosfodiesterase- 5 (PDE-5)-hæmmere , guanylatcyclase stimulatorer Endothelinreceptor-antagonister Prostacyklin analog og IP-receptor agonister Sildenafil Tadalafil Riociguat Bosentan Ambrisentan Macitentan Epoprostenol Iloprost Treprostinil Selexipag Som hovedregeI behandles PAH-patienter i WHO-FC II-III med PDE-5 hæmmere, ET-antagonister, guanylatcyclase stimulatorer eller IP-receptor agonister, mens prostanoider primært er led i behandlingen af patienter i WHO-FC IV. Der er ikke evidens for at behandle patienter med PAH uden symptomer (WHO-FC I). A. PAH patienter uden kardiopulmonære komorbiditeter PAH behandlingen er afhængig af risikostratificering, og ved lav og intermediær risiko indledes behandlingen med PDE-5I og ERA, og ved høj risiko yderligere i.v./s.c. prostacyklin analog (PCA). Behandlingen ved follow-up fortsættes med PDE-5I/ERA ved lav risiko status, mens ved intermediær-lavrisiko suppleres med PCA eller skiftes fra PDE5I til sGC (riociguat). Ved intermediær høj eller høj risiko suppleres med i.v. eller s.c. PCA og/eller evaluering mhp. lungetransplantation. B. PAH patienter med kardiopulmonære komorbiditeter Behandlingen indledes for alle risiko kategorier med oral monoterapi med PDE5I eller ERA. Ved follow-up tages stilling til individualiseret supplerende behandling. For mere specifikke retningslinjer henvises til behandlingsvejledning fra Medicinrådet , den Nationale Kardiologiske Behandlingsvejledning (2652) , og ESC/ERS guidelines (5968) . Her er angivet evidensniveauer for de enkelte behandlingsstrategier. Behandlingsstrategien vil dog altid være tilpasset den enkelte patient og afhængig af bl.a. symptomer, funktionsklasse, hæmodynamik, sygdomsprogression, subtypen af PAH, interaktioner og tidligere tolerabilitet overfor PAH-farmaka. Forholdsregler ved nedsat lever - eller nyrefunktion Behandling med endothelin-receptorantagonister kræver månedlig måling af leverenzymer på grund af risiko for levertoksicitet, specielt for bosentan og i mindre grad for ambrisentan og macitentan . Behandlingen startes ikke ved forhøjede levertransaminaser (ASAT/ALAT > 3 gange øvre normalgrænse) og seponeres senest ved ASAT/ALAT > 8 gange øvre normalgrænse. For øvrige specifikke PAH-lægemidler kan nedsat lever- eller nyrefunktion medføre reduceret dosis eller evt. seponering, se de enkelte lægemidler. Behandlingsmål Behandlingseffekten af PAH terapi vurderes ved en kombination af WHO-FC, 6MWD og NT-proBNP (4-strata risiko model). Der tilstræbes: WHO-funktionsklasse I, II 6-minutters gangdistance > 440 meter NT-proBNP niveau < 300 ng/L ( 35 pmol/L) Kirurgisk behandling Ved svigt af farmakologisk behandling vurderes patienter med PAH med henblik på lungetransplantation. Lungetransplantation skal overvejes ved manglende klinisk respons på kombinationsbehandling under hensyn til forventet tid på venteliste. 5-års overlevelsen efter lungetransplantation er 60 %. Ved kronisk tromboembolisk pulmonal hypertension (CTEPH) er behandlingen multimodal omfattende kirurgi - i form af pulmonal endarterektomi, ballon pulmonal angioplastik (BPA) og medikamentel behandling. Pulmonal endarterektomi har effekt på pulmonal hæmodynamik, symptomer og overlevelse. Den perioperative mortalitet er < 5 % (5519) . Graviditet Graviditet er forbundet med en betydelig dødelighed i PAH-patienter. Resultaterne ved graviditet synes imidlertid forbedrede ved optimeret PAH-behandling og især ved...)

Vaginitis (...ved kløe og udflåd, hvis wet-smear fra vaginalsekret viser hyfer og sporer som tegn på en svampeinfektion. Ved valg af behandling skelnes mellem behandling af den sporadiske candida vaginitis og den recidiverende candida vaginitis. Candida vaginitis Den sporadiske candida vaginitis er den hyppigste. Den optræder hos raske, ikke immunsvækkede kvinder og skyldes sædvanligvis Candida albicans . Hos over 80 % svinder symptomerne efter en enkelt behandling, uanset om kvinden behandles med systemisk eller lokal terapi. Der er ingen forskel i effekt mellem de forskellige lokale svampemidler . Det er ikke afgørende, hvor længe behandlingen varer, men derimod er dosisstørrelsen afgørende for behandlingsresultatet. Engangsbehandling med høj dosis er mindst lige så effektiv som en 3-dages eller 7-dages behandling. Da compliance er bedst ved den kortvarige behandling, anbefales denne. Oral behandling har samme effekt som lokalbehandling. Behandling af gravide Candida vaginitis forekommer med en højere frekvens hos gravide. Førstevalg er lokalbehandling med imidazoler ( clotrimazol ). Der er valide data for, at oral behandling med enkeltdosis af fluconazol ikke øger risikoen for misdannelser, men længerevarende behandling kan være teratogen, hvorfor den bør forbeholdes de svære tilfælde. Recidiverende candida vaginitis Hvis en kvinde har fire eller flere verificerede candidaepisoder årligt, taler man om recidiverende candida vaginitis. Recidiverne skyldes i almindelighed ikke ny smitte, men reaktivering af saprofytær forekomst af candida. I omkring en fjerdedel af tilfældene skyldes infektionen andre candidaarter end albicans, herunder C. glabrata (hyppigst) og C. tropicalis . Diabetes, nedsat immunforsvar og behandling med bredspektrede antibiotika disponerer til svampeinfektioner. Behandling af recidiverende candidainfektion retter sig dels mod symptomerne ved den akutte episode, dels en forebyggende indsats mod nye recidiver. Behandlingsvalget ved den akutte behandling er det samme som ved den sporadiske candida vaginitis. Den forebyggende behandling bør vare i mindst 6 måneder og kan gennemføres i form af: fluconazol 150 mg én gang ugentligt itraconazol 200-400 mg én gang ugentligt. Der foreligger ikke gode sammenlignende undersøgelser af de to behandlinger, men begge behandlinger nedsætter forekomsten af recidiver markant. Hvis infektionen skyldes C. glabrata , anbefales itraconazol, idet C. glabrata har ringe følsomhed for fluconazol. Ved recidiv-behandling opnås hurtigere subjektiv lindring ved en kombination af systemisk og lokal behandling. I dag anbefales individuel baseret behandling, hvor behandlingsintervallet øges ved recidiv frihed: ugentlig behandling de første 2 måneder herefter hver 2 uge i 4 måneder herefter hver måned i 6 måneder. Ved denne behandling var 77 % recidivfri efter 1 år. I flere nyere randomiserede studier (3104) (3105) (3106) er der, som ved BV, forsøgt supplement med probiotika til den vanlige behandling for candida vaginitis, og ved dette påvist mindre recidiv rate. Et Cochrane review vurderer effekten af probiotika ved vulvovaginal candidiasis hos ikke gravide (3508) . Det konkluderes fra 10 lav-kvalitets RCT-studier med ialt 1656 deltagere, at adjuverende probiotika behandling muligvis øger den kliniske og mykologiske behandlingseffekt på kort sigt, og mindsker recidiv-frekvensen den første måned, men ikke har effekt på længere sigt. Det anbefales, at det undersøges yderligere i velplanlagte randomiserede undersøgelser. Partnerbehandling Der er fundet candidastammer hos omkring halvdelen af seksualpartnere til kvinder med recidiverende candida vaginitis, og stammerne fra partnerne er enten identiske eller genetisk lignende de, som er fundet hos kvinden (3509) . I et randomiseret kontrolleret forsøg havde behandling af seksualpartner imidlertid ingen indflydelse på recidivraten hos kvinden (3107) (3108) . Partnerbehandling anbefales derfor ikke, hverken ved sporadisk eller recidiverende candida vaginitis. Behandling af aerob vaginit (bakteriel tilstand mistænkes) Førstevalgsbehandling er lokal clindamycin 2 % (1 applikator) til natten i 7-21 dage. Behandling af Desquamativ inflammatorisk vaginit (inflammatorisk tilstand mistænkes) Førstevalgsbehandling er ikke veletableret, men man kan forsøge med suppositorie med luocortolon 21-pivalat og lidocain i kombination 2 gange dgl. i 10 dage eller middelstærkt lokalvirkende ( gruppe II eller gruppe III ) glukokortikoid til natten i 21 dage. Hvis patienten har en atrofisk komponent, er det vigtigt at behandle denne samtidigt. Opfølgning er vigtig hos disse patienter, da behandlingsrespons på det givne medikament ofte hjælper til korrekt diagnose. Behandling af Trichomonas vaginitis Der kan behandles med metronidazol enten lokalt eller oralt. Systemisk behandling er mest effektiv. Der gives 2 g som engangsdosis. Ved behandlingssvigt, dvs. hvor reinfektion er udelukket, anbefales 500 mg x 2 dgl. i 7 dage. Partnerbehandling anbefales. Behandling af atrofisk vaginitis Tilstanden behandles med lokalt østrogen . Kun ved...)

Ulcussygdom (...ved ukompliceret duodenalsår. Der gives 3-stofskur med 2 antibiotika og syrepumpehæmmer i 1 uge. Se i øvrigt Tabel 1 om eradikationsbehandling af Helicobacter pylori . Ved ukompliceret ventrikelsår og ved ulcuskomplikation bør eradikationsbehandlingen efterfølges af behandling med syrepumpehæmmer i 4 uger. Recidivprofylakse Kontinuerlig recidivprofylaktisk behandling med syrepumpehæmmer ved terapiresistent Helicobacter pylori -infektion og ved Helicobacter -negative ulcera udløst af NSAID, der ikke kan seponeres samt ved idiopatiske ulcera. Ulcusblødning Ved arteriel ulcusblødning kan syrepumpehæmmer i.v. (ækvipotent til 80 mg omeprazol som bolus, efterfulgt af 8 mg/time i op til 72 timer) efter endoskopisk hæmostase nedsætte transfusionsbehovet og behovet for kirurgisk behandling. Ved andre årsager til øvre gastro-intestinal blødning er effekten af syrehæmmende behandling ikke dokumenteret. Helicobacter pylori -diagnostik er indiceret ved blødende ulcus for valg af efterbehandling af ulcus. Ulcussygdom og NSAID Ved ulcussygdom er brug af NSAID, herunder ASA, et væsentligt element i patogenesen. Diagnostik med henblik på Helicobacter pylori -infektion er også indiceret i disse tilfælde, idet eradikationsbehandling reducerer recidivrisikoen ved fortsat eksponering for NSAID. Brugen af NSAID selv i små doser, fx 75 mg ASA dgl., øger risikoen for ulcera, den såkaldte NSAID-gastropati, se NSAID . Det må altid overvejes, om de antiinflammatoriske eller analgetiske virkninger nødvendiggør en fortsat behandling. Risikoen for gastro-intestinale komplikationer ved brug af NSAID kan reduceres ved...)

Bipolar lidelse (...vedligeholdelsesbehandling. Behandling af mani Hvis patienten er i behandling med antidepressiva , skal denne behandling straks seponeres. Ved moderat mani i ambulant regi kan forsøges behandling med lithium . Hvis patienten i forvejen er i behandling med antimanisk medicin, kan dosis øges. Ved indlæggelseskrævende mani behandles ofte med et atypisk antipsykotikum , evt. i kombination med lithium eller valproat (1862) (2675) . Alternativt kan anvendes lithium eller valproat i monoterapi. Behandling af bipolar depression Der kan primært forsøges behandling med lithium , quetiepin eller lamotrigin i monoterapi. Ved manglende respons kan kombinationsbehandling forsøges (2675) . Det er omdiskuteret, om der er effekt af antidepressiva ved bipolar depression, og effekten er i alle tilfælde begrænset som tillægsbehandling til stemningstabiliserende medicin ved bipolar depression (6086) . Da der endvidere kan være øget risiko for induktion af efterfølgende mani og blandingstilstand, skal tillægsbehandling med antidepressiv medicin kun foretages undtagelsesvist ved bipolar lidelse, type I, og efter at andre behandlingsmuligheder er forsøgt (2675) . Behandling med antidepressiv medicin må kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin (1863) (2675) . Ved sværere depression overvejes ECT, som er lige så effektivt ved bipolar depression som ved tilbagevendende (unipolar) depression. Vedligeholdelsesbehandling ved bipolar sygdom Vedligeholdelsesbehandling anbefales efter første mani eller blandingstilstand. Behandlingen er mangeårig og kan være livslang. Lithium er førstevalg, da effekten er bedst dokumenteret (1864) (2675) (4918) , men der er i dag flere andre behandlingsmuligheder i form af visse typer atypiske antipsykotika ( aripiprazol , quetiapin , olanzapin ) og antiepileptiske midler ( valproat , lamotrigin ) (2476) . Rapport fra RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin) anbefaler ved bipolar lidelse, type 1, vedligeholdelse i monoterapi med enten lithium, quetiapin eller alternativt aripiprazol , hvis formålet særligt er at forebygge mani (2675) . Hvis formålet særligt er at forebygge depression, anbefales lithium, quetiapin eller lamotrigin (2477) (2675) . Ved bipolar lidelse, type 2, anbefales lithium, quetiapin eller lamotrigin. Ofte er kombinationsbehandling nødvendigt, afhængigt af episodesværhedsgrad, episodehyppighed, typen af affektive episoder (mani, blandingstilstand, depression). Den hyppigste grund til kombinationsbehandling er gennembrudsdepression hos patienter i stemningsstabiliserende behandling. Sundhedsstyrelsen har derfor udarbejdet nationale kliniske retningslinjer specifikt for valg af kombinationsbehandling efter gennembrudsdepression (2477) . Tilrettelæggelse af vedligeholdelsesbehandling er en opgave for speciallæger i psykiatri. Adhærens til den medicinske behandling er ofte nedsat. Det er derfor en meget væsentlig del af behandlingen, at understøtte og undersøge, om patienterne tager medicinen som anbefalet. Det anbefales ligeledes regelmæssigt at måle serum-værdier af den ordinerede medicin ved mistanke om mangelfuldt indtag. Revurdering af behandlingen Den medicinske behandling skal løbende revurderes ift. effekt og bivirkninger. Ved udvikling af nye affektive episoder skal årsagen søges kortlagt, herunder om der har været nedsat adhærens (komplians) til medicinen. Ved nedsat adhærens skal årsagen søges klarlagt og indikation for fortsat medicinsk behandling, ændring af behandlingen eller evt. aftrapning af medicinen skal diskuteres med patienten, gerne med inddragelse af nær pårørende. Seponering Behandlingen er som anført mangeårig og kan være livslang, idet der formentlig er livslang øget risiko for udvikling af nye affektive episoder. Evt. nedtrapning eller aftrapning skal derfor kun gennemføres efter nøje afvejning af effekt/bivirkninger af medicinen og risikoen for tilbagefald. Beslutning om nedtrapning/aftrapning er en opgave for speciallæge i psykiatri. Besluttes aftrapning i samråd med patient og pårørende, skal denne foretages i stabil remitteret fase, og helst hvor patienten er i en afbalanceret livsfase. Aftrapningen skal foretages forsigtigt, helst så langsomt som muligt, over fx et halvt til et år, mhp. at mindske risiko for tilbagefald samt tidlig identifikation af evt. nyopståede affektive symptomer. Psykologisk behandling Den medicinske behandling bør tidligt i sygdomsforløbet kombineres med psykologisk behandling i form af struktureret gruppepsykoedukation, som har vist betydelig effekt i randomiserede undersøgelser (1865) (1866) (4919) , om muligt i specialiserede ambulante klinikker for affektive lidelser, herunder Kliniske Akademiske Grupper (CAG). Hvis patienten ikke kan deltage i gruppepsykoedukation, bør individuel psykoedukation tilbydes. Behandling i specialklinikker for affektive lidelser Behandling i specialklinikker tidligt i forløbet har vist at bedre langtidssygdomsforløbet betydeligt (2231) (6571) og i særlig grad ved...)

Epilepsi hos voksne (...vedtraume eller apopleksi) giver normalt ikke anledning til forebyggende behandling, da anfaldet ikke betragtes som uprovokeret og dermed ikke opfylder kriterierne for epilepsi. Indikationen for påbegyndelse af medicinsk anfaldsforebyggende behandling er således bl.a. betinget af anfaldstype, vurdering af risikoen for fornyede anfald, risikoen ved de enkelte anfald og anfaldenes indflydelse på patientens livskvalitet i forhold til ulemperne ved en medicinsk behandling. Det primære mål med medicinsk behandling er anfaldsfrihed uden bivirkninger. Det kan opnås med første eller andet antiepileptikum hos godt 60 % af patienterne (5198) . Hvis de første to antiepileptika er afprøvet i relevant dosering, enten hver for sig eller i kombination uden betydende bivirkninger og ikke giver anfaldsfrihed, er der stor sandsynlighed for, at patienten har en medicinsk behandlingsresistent epilepsi. Absolut medicinsk behandlingsresistens kan dog næppe fastslås, før forsøg er gjort med kombinationsbehandling med tredje eller flere antiepileptika, hvor yderligere ca. 5 % kan forventes at opnå anfaldsfrihed - dette er en specialistopgave. Svigt af den medicinske behandling bør tidligt i forløbet give anledning til overvejelser om diagnosens rigtighed eller muligheden for ikke-medicinsk behandling af epilepsien. Ved medicinsk behandlingsresistens overvejes om diagnosen er korrekt, om patienten har problemer med at tage medicinen som anbefalet (fx på grund af bivirkninger), og om det vil være relevant med kirurgisk behandling (kun relevant ved fokal epilepsi). Ved manglede effekt af medicinsk behandling eller hvis epilepsikirurgi ikke er en mulighed kan vagus nervus-stimulationsbehandling eller diætbehandling (ketogen diæt) overvejes. Valg af antiepileptika afhænger af anfaldstype, epilepsisyndrom, bivirkningsprofil, co-morbiditet, interaktioner og patientens køn og alder. Ved manglende effekt af første behandling eller uacceptable bivirkninger skiftes sædvanligvis til et andet middel i monoterapi. Derefter er der bedst dokumentation for effekt af kombinationsbehandling. Hos patienter, hvor der ikke umiddelbart opnås anfaldsfrihed, er det ofte nødvendigt at prøve en række forskellige antiepileptika, før der opnås en optimal kombination af anfaldskontrol og et minimum af bivirkninger. Det skal bemærkes, at graden af bivirkninger kan være vigtigere for patientens livskvalitet end hyppigheden af anfald. Med enkelte undtagelser bliver nye antiepileptika først undersøgt i forhold til virkningen på fokale anfald. De eneste to midler, som ikke kan bruges til fokale anfald, er ethosuximid, som alene har virkning på absencer, og stiripentol, som alene har fået påvist effekt ved Dravet syndrom. Rufinamid er kun godkendt til behandling af anfald ved Lennox-Gastaut syndrom, men har som natriumkanalblokker formentlig også effekt ved fokale anfald ved andre typer af epilepsi. Acetazolamid, clobazam, clonazepam, lacosamid, lamotrigin, levetiracetam, perampanel, phenobarbital, topiramat, valproat og zonisamid kan bruges til både fokale og generaliserede anfald (se tabel 1). Præparatvalg For fokale anfald er lamotrigin førstevalg, da det er det bedst tolererede. Der kan også overvejes levetiracetam, lacosamid og carbamazepin. Ved generaliseret epilepsi vælges lamotrigin, medmindre myoklonier er en væsentlig del af sygdomsbilledet. Der kan også anvendes levetiracetam. Valproat er formentligt det mest effektive lægemiddel til generaliserede anfald, men pga. de hyppige bivirkninger, især hos kvinder (specielt risikoen for fostermisdannelser), bør valproat ikke vælges til fertile kvinder, medmindre anden relevant behandling har vist sig at have utilstrækkelig virkning. Valproat bør ikke bruges til fertile kvinder med fokal epilepsi. Hos patienter med tendens til overvægt kan topiramat eller zonisamid være hensigtsmæssigt, mens disse præparater skal benyttes med forsigtighed hos undervægtige patienter. Hos patienter, hvor interaktioner kan komplicere situationen, kan vælges gabapentin, levetiracetam eller zonisamid, som ikke påvirker omsætningen af andre præparater. Acetazolamid anvendes sjældent i epilepsibehandlingen, men kan, som clobazam, være velegnet ved intermitterende behandling, fx ved menstruationsrelaterede anfald (1 uge før og under menstruationen). I de tilfælde, hvor det er muligt at stille en syndromdiagnose, kan det have indflydelse på valg af antiepileptikum, se tabel 1 i Epilepsi hos børn . Tabel 1. Præparatvalg ved forskellige typer af epileptiske anfald Anfald 1. valg ved monoterapi Andre 1. linjepræparater Tillægsbehandling eller 2. linjepræparater (alfabetisk orden) (alfabetisk orden) (alfabetisk orden) Fokale anfald Alle typer af fokale anfald Lamotrigin Carbamazepin, Levetiracetam Brivaracetam, Cenobamat, Clobazam, Clonazepam, Eslicarbazepin, Gabapentin, Oxcarbazepin, Perampanel, Phenobarbital, Phenytoin, Pregabalin, Rufinamid, Topiramat, Valproat**, Vigabatrin, Zonisamid. Generaliserede anfald Absencer Lamotrigin, Levetiracetam, Valproat** Ethosuximid*** Clobazam, Clonazepam, Topiramat, Zonisamid Myoklonier Levetiracetam, Valproat** Lamotrigin*, Topiramat Clobazam, Clonazepam, Phenobarbital, Zonisamid Tonisk-kloniske anfald Lamotrigin, Levetiracetam, Valproat** Clobazam, Clonazepam, Lacosamid, Perampanel, Topiramat Carbamazepin, Gabapentin, Oxcarbazepin, Phenobarbital, Phenytoin Atoniske og toniske anfald Clobazam, Valproat** Lamotrigin, Topiramat Clonazepam, Rufinamid * Lamotrigin kan inducere/forværre myoklonier, men bør vælges som førstevalg til juvenil myoklon epilepsi, hvor myoklonier ikke er udprægede. ** Valproat bør ikke vælges til fertile kvinder, medmindre anden relevant behandling har vist sig at have utilstrækkelig virkning. *** Førstevalg ved børneabsence epilepsi. Dosering Behandlingen styres primært ved klinisk observation, og det anbefales derfor, at anfaldshyppighed og behandling dokumenteres ved anvendelse af anfaldskalender. For flere stoffers vedkommende skal man begynde med en lav dosis og optrappe over dage eller uger til vedligeholdelsesdosis. Dette gælder fx for carbamazepin, clonazepam, ethosuximid, lacosamid, lamotrigin, oxcarbazepin, topiramat og zonisamid. Derimod kan man ved behandling med clobazam, eslicarbazepin, levetiracetam, phenytoin og valproat ofte trappe hurtigt op, eller der kan indledes med fuld dosis. Hvis halveringstiden for et stof er tilstrækkelig lang (> 24 timer), kan det doseres 1 gang daglig. Det kan dog være nødvendigt at opdele dagsdosis for at undgå bivirkninger, da man derved nedsætter peak-koncentrationen. Ved anfaldsgennembrud vil man ofte vælge at øge dosis, så længe der ikke optræder bivirkninger, og der er vished om, at patienten tager medicinen som aftalt. Man bør være opmærksom på, at der sjældent opnås effekt af en høj dosering, hvis der ikke har været respons på en standarddosering. Måling af plasmakoncentration Et hjælpemiddel i epilepsibehandlingen kan være at følge plasmakoncentrationen af det valgte præparat, idet såvel effekt som bivirkninger ofte korrelerer bedre med plasmakoncentration end med dosis. Plasmakoncentrationsbestemmelser kan også vise, om patienten følger den ordinerede behandling. Til bestemmelse af det individuelle terapeutiske niveau skal blodprøven tages om morgenen før første morgendosis (medicinfastende) eller sent om eftermiddagen ved medikamenter, der kun gives om aftenen. Steady state skal være opnået efter seneste dosisjustering, dvs. efter ca. 5 halveringstider. Blodprøven skal tages i en periode, hvor behandlingen betragtes som stabil. En yderligere hjælp er måling af plasmaniveau i tæt forbindelse med anfald. En sådan måling kan dels afklare, om patienten har fået den vanlige medicin, dels fastslå et niveau, hvor patienten har risiko for anfald. Akut måling af plasmakoncentration bør derfor være standard på skadestuen og ved indlæggelse med anfald. En akut måling af plasmakoncentration skal ikke afvente, at patienten er medicinfastende. Måling af koncentrationen i plasma er også en hjælp ved graviditet eller ved indstilling af behandlingen i forbindelse med brug af lægemidler, som interagerer. Det skal bemærkes, at den laboratoriemæssige kontrol er et supplement til og ikke en erstatning for klinisk overvågning, og de angivne terapeutiske niveauer er vejledende, se tabel 1 i Antiepileptika . Omstilling af behandling Pludselig seponering af antiepileptika medfører risiko for anfald og specielt for udvikling af status epilepticus . Seponering bør derfor foregå langsomt over uger eller måneder, medmindre det drejer sig om svære bivirkninger. Hvis man ønsker at udskifte et præparat med et andet, bør det så vidt muligt ske ved at begynde behandling med det nye præparat og bringe det i steady state i terapeutisk område, før det første præparat aftrappes. Hvis der opstår bivirkninger, svinder disse ofte med en mindre dosisnedsættelse af det oprindelige præparat. Seponering af behandling Hvis patienten har været anfaldsfri i mindst 2, men helst 4-5 år, kan man overveje at seponere den antiepileptiske behandling. Hvis der foreligger en sikker årsag til patientens epilepsi, skal det være vejledende for rådgivningen vedr. seponering af behandling. Risikoen for recidiv efter seponering afhænger af årsagen til og typen af epilepsi. Seponeringen bør ske gradvis over et par mdr. og først efter omhyggelig information til patienten om risikoen for recidiv (som ofte er betydelig dvs. over 50 %). Patienten skal også informeres om, at udtrapning af epilepsimedicin medfører et kørselsforbud under udtrapning og minimum 6 mdr. efter, at patienten er trappet helt ud af medicin. Risikoen for recidiv er specielt høj for juvenil myoklon epilepsi, symptomatisk (strukturel/metabolisk) epilepsi, visse genetiske typer af epilepsi, og hvis epilepsien fra begyndelsen har været svær at bringe under kontrol (4652) . Behandling af gravide Behandling af gravide med epilepsi er en specialistopgave. Derfor skal gravide og kvinder, der ønsker at blive gravide, følges af en neurolog. Kvinderne skal følges før, under og efter graviditet. Kvinder i den fertile alder, som er i behandling med antiepileptika, bør gøres opmærksom på, at de inden ønsket graviditet bør rådføre sig med neuropædiater eller neurolog angående videre antiepileptisk behandling samt profylaktisk folsyrebehandling. Alle fertile kvinder i behandling med antiepileptika skal oplyses om den mulige fosterbeskadigende effekt forbundet med epilepsi og medicinsk behandling. Medfødte misdannelser optræder 2-3 gange hyppigere blandt børn af mødre med epilepsi (4-9 %) end i baggrundsbefolkningen (2-3 %). Nyere studier tyder på, at dette overvejende skyldes den teratogene effekt af antiepileptika. Risikoen for føtale misdannelser er størst (men ikke udelukkende) ved behandling med valproat, phenobarbital og ved polyterapi (specielt inkluderende valproat) og er størst ved høje plasmakoncentrationer af lægemidlerne. Opgørelser fra graviditetsregistre tyder på, at lamotrigin er et relativt sikkert middel, mens valproat og phenobarbital med sikkerhed er forbundet med forøget risiko for medfødte misdannelser på op mod 10 %. Valproatbehandling under graviditet bør i videst muligt omfang undgås og være reserveret til tilstande, hvor anden behandling er utilstrækkelig og kun i samarbejde med en speciallæge i psykiatri (psykiatrisk indikation) eller neurologi (epilepsi-indikation). Valproat mistænkes endvidere for at kunne være årsag til senere indlæringsproblemer og autisme hos barnet. Valproat må ikke bruges af mænd mindre end 3 måneder før befrugtning. Der er data der tyder på en øget risiko for neurologiske udviklingsforstyrrelser hos børn af mænd behandlet med valproat i de 3 måneder inden befrugtning sammenlignet med børn af mænd behandlet med lamotrigin eller levetiracetam. Topiramat behandling under graviditet frarådes, medmindre der ikke findes et hensigtsmæssigt behandlingsalternativ. Topiramat kan forårsage alvorlige medfødte misdannelser og væksthæmning hos fosteret, hvis det anvendes under graviditet. Neuralrørsdefekt optræder hyppigere med valproat (1,5 %) og carbamazepin (1 %) end ved de øvrige antiepileptika, men carbamazepin synes ellers at være et relativt sikkert antiepileptikum. Før graviditeten bør behandlingen med antiepileptika justeres til færrest mulige medikamenter - helst i monoterapi - i lavest mulige dosis. Dosis bør deles i mindst 2 daglige doser for at undgå peak-koncentrationer. Profylaktisk behandling med folsyre (5 mg dgl.) bør iværksættes for at forebygge neuralrørsdefekter. Denne behandling bør iværksættes forud for graviditet. Hvis patienten får leverinducerende antiepileptika (fenemal, carbamazepin, phenytoin og topiramat), kan der den sidste måned af graviditeten gives K-vitamintilskud (phytomenadion 20 mg dgl.) for at mindske risikoen for blødninger hos barnet. Graviditet indtrådt under en igangværende antiepileptisk behandling indicerer ikke i sig selv seponering eller skift af antiepileptika - men bør især ved...)

Depressioner ved bipolar lidelse (...ved behandling af bipolar depressiv episode (2675) . Førstevalgspræparater er lithium, lamotrigin, og quetiapin, hvorimod der ikke er fundet evidens for effekt af aripiprazol og ziprasidon. Enkelte studier har vist, at olanzapin har et potentiale i behandlingen af bipolare depressioner. Ved alvorligere depressioner kan det være nødvendigt samtidigt at starte en behandling med et antidepressivum ( SSRI eller NaSSA ). Figur 1. Kliniske retningslinjer for medikamentel behandling af bipolar depression I modsætning til, hvad der er tilfældet for behandling af unipolar depression, bør behandling af bipolar depression med antidepressiva hos de fleste patienter med bipolar type I være af kortere varighed eller altid kombineres med profylakse for manisk gennembrud, fx lithium. Ved bipolar type II, bipolar affektiv sindslidelse, hvor der i forløbet har været hypomanier, men ikke manier, kan SSRI og SNRI dog også anvendes profylaktisk. Rådet for anvendelse af dyr sygehusmedicin (RADS) har i 2015 udgivet et notat om den medicinske behandling af bipolar lidelse, herunder depressioner ved bipolar lidelse, der opsummerer den kendte evidens på området (2675) (4934) . Behandling af bipolar depression bør foregå i et samarbejde med speciallæge i psykiatri. Man skal være opmærksom på switch til hypomani eller mani. Denne risiko er særlig stor for tricykliske antidepressiva (5813) . Forebyggelse af bipolar depression Lithium er førstevalgspræparat til forebyggelse af manier og depression, men mest effektivt til forebyggelse af mani. Se Lithiumsalte . Lamotrigin kan anvendes, som skitseret i RADS rapport vedr. behandling af bipolar lidelse (2675) , og er mest effektiv til forebyggelse af depression ved bipolar type II lidelse. Andre stemningsstabiliserende lægemidler som valproat er mindre effektive end lithium og lamotrigin mht. forebyggelse af depressive episoder ved bipolar lidelse og valproat frarådes til kvinder i den fertile alder pga. risikoen for fosterskader. Anden generations antipsykotika som quetiapin og olanzapin (dog undersøgt i kombination med fluoxetin (5504) ) kan ligeledes forebygge nye depressive episoder (3518) . Ved...)

Enuresis nocturna hos børn (...ved brug af ringeapparat sætter effekten ind på et senere tidspunkt, men varer længere sammenlignet med antidiuretisk hormon (2829) . Medicinsk behandling Behandling med antidiuretisk hormon kan anvendes alene eller i kombination med ringeapparat og kan for visse patientgrupper forbedre behandlingsresultatet i forhold til ringeapparat alene. Behandlingspauser af 1 uges varighed bør foretages med jævne mellemrum for at evaluere, om barnet kan undvære medicin og /eller ringeapparat. Ved manglende effekt af antidiuretisk hormon kan behandling med amitriptylin forsøges. Behandlingseffekten synes dog mindre end ved brug af ringeapparat (2977) . Risikoen for tilbagefald ved...)

Cancersmerter (...Ved et veltilrettelagt smertebehandlingsprogram vil man kunne hjælpe de fleste patienter til acceptabel smertelindring med acceptable bivirkninger (5133) . Generel behandlingsstrategi af cancersmerter Principperne for behandling af kroniske maligne smertetilstande tager udgangspunkt i principperne fra WHO's smertetrappe. Anbefalinger til ikke-specialiseret håndtering af cancersmerter fremgår af Smerteguiden og af klinisk vejledning for praksis palliation . Svage analgetika udgør basisbehandling, og ved sværere smerter suppleres smertebehandling individuelt efter behov med depotopioid. Her er morfin førstevalg. Der bør anvendes orale formuleringer så længe patienten er i stand til at tage disse, da depotplastre er svære at titrere og forbundet med øget risiko for alvorlige medicineringsfejl. Adjuverende analgetika som tricykliske antidepressiva eller antidepressiva af typen SNRI (Serotonin and Noradrenaline Reuptake Inhibitor) , hvoraf kun duloxetin har godkendt indikation samt gabapentin / pregabalin anvendes parallelt med svage analgetika og/eller opioider, hvis neuropatiske smertekomponenter er involveret. Ved fremskreden cancersygdom med behandlingsrefraktære smerter kan der være behov for glukokortikoider, palliativ stråling eller kirurgi (4474) . Specifik behandlingsstrategi af cancersmerter Non-farmakologisk behandling spiller en vigtig rolle ved cancersmerter. Behandlingen kan have smertelindrende sigte, fx massage, akupunktur, varmebehandling, musikterapi. Eller behandlingen kan være samtale med præst, psykolog eller andre behandlere og være rettet mod den psykologiske og eksistentielle del af smerten. Paracetamol benyttes som første valg ved lettere cancersmerter. Behandling med paracetamol er dog ofte uden virkning ved længerevarende smertetilstande. Langvarig behandling med paracetamol - også i doser der ligger inden for det anbefalede - kan give anledning til udvikling af medicininduceret hovedpine , ikke kun hos hovedpinepatienter (det samme gælder for NSAID og opioider). Denne form for hovedpine forsvinder, når behandlingen med de pågældende lægemidler ophører. NSAID kan kortvarigt benyttes som tillæg til paracetamol ved lettere cancersmerter, hvis der er mistanke om en inflammatorisk komponent. Behandling med NSAID bør ikke fortsættes ud over få uger, idet fortsat behandling øger risikoen for udvikling af bl.a. gastro-intestinale og/eller kardielle bivirkninger. Ved behov for NSAID i længere perioder bør der tillægges behandling med syrepumpe-hæmmende midler, og effekten af den smertestillende behandling bør jævnligt følges op. Glukokortikoider kan være relevante ved smertetilstande med betydelig inflammatorisk komponent (knoglemetastaser, cancersår, initiale smerter efter strålebehandling). Samtidig behandling med NSAID og glukokortikoider har synergistisk effekt i forhold til risiko for mavesår, og risikoen for alvorlige GI-komplikationer kan være 4-15 gange højere sammenlignet med ingen af delene (6657) . Eftersom at denne risiko er til stede allerede ved kortvarig behandling, anbefales tillæg af PPI vedkombinationsbehandling. Opioider benyttes, når smerterne ikke længere kan dækkes af svage analgetika. Opioider skal så vidt muligt gives oralt. Førstevalg er depot morfin, som typisk doseres fordelt på 3 daglige doser. Der vil ofte være behov for behandling af gennembrudssmerter med korttidsvirkende opioider. PN dosis kan variere, men vil som tommelfinger regel være ca. 1/6 af døgndosis. Behandling med fentanylplaster kan forsøges hvis oral opioid behandling har været forsøgt uden succes. Her kan benyttes Abstral® resoriblet eller Instanyl ® næsespray ved gennembrudssmerter. Opioder som tramadol, tapentadol og codein har ingen plads i behandlingen af cancersmerter pga. ceiling effekt. Methadon har fået en vigtig plads i behandlingen af cancersmerter, pga. at der udover effekt på opioidreceptorerne også er en virkning på NMDA-receptorerne, hvilket gør methadon særligt velegnet til blandede nociceptive og neuropatiske smertetilstande. Behandling med methadon er dog en specialistopgave. Hos den terminale patient kan PN opioid evt. administreres via et subkutant kateter som let kan lægges via hjemmesygeplejen. Intramuskulære injektioner bør undgås, da absorptionen er uforudsigelig, og injektionerne forårsager vævsdestruktion og smerter. OBS: Vær opmærksom på at reducere dosis ved skift til formulering med højere biotilgængelighed. Så snart behandlingen med et opioid startes, er det vigtigt at påbegynde laksantia som obstipationsprofylakse. Der er ingen toleransudvikling mod opioidernes obstiperende effekt i modsætning til kvalmen, som for de fleste opioider i reglen aftager i løbet af 1-2 uger. Da mange patienter ved start af opioidbehandling får kvalme, bør man overveje profylaktisk behandling med et antiemetikum. I særlige tilfælde kan det være relevant at give opioidbehandling via epiduralt eller intratekalt smertekateter. Metoden kræver en medicinsk specialviden og stiller også store krav til det plejemæssige. Neuropatiske smerter ved cancer Neuropatiske smerter kan skyldes cancerindvækst, kompression af nervevæv eller følger af kirurgi, stråle- og cytostatikabehandling. Neuropatiske smerter kan være relativt opioidresistente, men kan søges behandlet med opioider til bivirkningsgrænsen. Da ødem omkring tumor kan være medvirkende årsag til smerterne, kan der suppleres med et glukokortikoid. Hyppigt anvendte adjuverende analgetika er tricykliske antidepressiva , SNRI og antikonvulsiva af typen gabapentin og pregabalin. Typen af adjuverende anagetikum vælges ud fra patientens komorbiditet, lægemidlets bivirkningsprofil samt hensyntagen til potentielle interaktioner med øvrig medicin. Eksempelvis kan TCA ikke anbefales under pågående behandling med tyrosinkinasehæmmer grundet risiko for Qt-forlængelse. Af andre adjuverende analgetika ved...)

Atrieflimren og atrieflagren (...Ved kort arytmivarighed ( 14 mm). Behandlingsstart med amiodaron ved mætning med 1.200 mg dagligt, flecainid, propafenon og sotalol bør ske under indlæggelse med kontinuerlig ekg-overvågning i mindst 2 døgn. Det samme gælder ved dosisøgning. Stofferne anvendes individuelt, men ofte startes med β-blokker efterfulgt at klasse Ic-antiarytmika (flecainid og propafenon) eller amiodaron. Frekvensregulering Anvendes til behandling af atrieflimren med hurtig ventrikelaktion. Ved hæmodynamisk instabilitet akut DC-konvertering. Til medikamentel frekvensregulering kan anvendes β-blokker , verapamil , diltiazem samt digoxin . Behandlingen er individuel i forhold til komorbiditet og aktivitetsniveau. Verapamil er førstevalgspræparat ved astma bronkiale eller KOL med bronkospasmer. Digoxin har effekt i hvile, hvorimod effekten aftager under fysisk aktivitet, hvorfor en calciumblokker (verapamil eller diltiazem) eller en β-blokker (ikke sotalol) er mest hensigtsmæssig, evt. i kombination med digoxin. Der stiles mod en hjertefrekvens på 60-80 pr. minut i hvile og 90-115 ved moderat fysisk aktivitet. Hos patienter uden betydelige symptomer kan man også acceptere en hvilepuls 140/90 mmHg ved to forskellige målinger eller antihypertensiv behandling) 1 A Alder ≥ 75 2 D Diabetes (behandling med orale antidiabetika og/eller insulin eller fasteblodsukker > 7 mmol/l) 1 S Apopleksi/TCI/perifer emboli 2 V Vaskulær sygdom (koronarsygdom inkl. tidligere myokardieinfarkt, angina pectoris, revaskularisering (PCI eller CABG), og signifikante forandringer ved KAG/ hjerte-CT, eller perifer arteriel sygdom inkl. claudicatio intermittens, revaskularisering, intervention på aorta abdominalis og komplekse aortaplaques) 1 A Alder 65-74 1 Maximum score 8 Figur 1 . Flowchart til vurdering af indikation for AK-behandling ved atrieflimren. a. Ved VKA-behandling forudsættes, at tid i terapeutisk INR-interval (TTI) ≥ 70 %. b. Der bør tages hensyn til den individuelle patients karakteristik og præferencer. DOAK = Direkte orale Antikoagulantia VKA = Vitamin K-antagonist LAA = Venstre atriums aurikel AK-behandling gives enten i form af Warfarin eller Direkte orale antikoagulantia ( DOAK ). Se AK-behandling efter DC-konvertering i National Behandlingsvejledning fra Dansk Cardiologisk Selskab (5547) og endvidere behandlingsvejledning for Atrieflimren og atrieflagren , Dansk Cardiologisk Selskab. Ablationsbehandling Ved recidiverende typisk atrieflagren bør radiofrekvensablationsbehandling overvejes, idet succesraten er > 90 %. Ved...)

Stabil angina pectoris (...Ved nedsat systolisk funktion af venstre ventrikel (EF < 35 % og symptomer på hjerteinsufficiens) er der indikation for ICD-pacemaker, se afsnittet Hjerteinsufficiens . Tabel 1. Behandlingsstrategi ved kronisk iskæmisk hjertesygdom Ingen angina Anginaanfald Ved fortsat angina Modifikation af risikofaktorer inkl. farmakologisk basisbehandling ved iskæmisk hjertesygdom Livsstilsændringer Kontrol af hypertension, diabetes og lipider Statiner Acetylsalicylsyre ACE-hæmmer ** Anfaldsprofylakse β-blokker * β-blokker + dihydropyridin calciumantagonist , ivabradin eller nitrat / nicorandil Anfaldsbehandling Glyceryltrinitrat Glyceryltrinitrat Revaskularisering Ved prognostisk indikation*** Ved prognostisk indikation***. Overvejes på symptomatisk indikation Anbefales på symptomatisk indikation * Ved β-blokker-intolerans eller kontraindikation anvendes calciumantagonister, ivabradin eller nicorandil som 1. valg. Nitrater anvendes ikke i monoterapi. ** Evt. forbeholdes ACE-hæmmer til patienter med høj risiko (fx post-AMI, hypertension, diabetes, nedsat venstre ventrikelfunktion). *** Bedømt på graden af koronararterielæsioner ved angiografi. Præparatvalg Anfaldsbehandling Til det aktuelle anfald anvendes de hurtigt virkende nitratpræparater . Nitroglycerin (glycerylnitrat) i mundhulen som resoribletter eller spray er den mest effektive behandling af det akutte angina pectoris anfald. Kan også anvendes forud for fx fysisk aktivitet, som forventeligt udløser smerter. Ved mistanke om ustabil angina pectoris er der behov for akut indlæggelse. Profylaktisk behandling β-blokkere , calciumantagonister , sinusknude-hæmmeren ivabradin og kaliumkanalåbneren nicorandil kan alle anvendes i døgndækkende monoterapi. Nitratpræparater med protraheret virkning bør kun undtagelsesvis anvendes i monoterapi. Som 1. valgspræparat tilrådes β-blokker, hvor der titreres til fuld dosis under kontrol af blodtryk og hjertefrekvens, så bradykardi (puls 50 slag pr. minut) og/eller blodtryksfald undgås. Ved...)

Benign prostatahyperplasi (...ved dårlig blæretømning samt strygning af perineum ved efterdryp. Medicinsk behandling Medicinsk behandling kan foregå med enten: adrenerge α-receptorblokerende midler 5-α-reduktasehæmmere PDE-5-hæmmere . Adrenerge α-receptorblokerende midler medfører relaksation af den glatte muskulatur i blærebunden, urethra og prostata med gunstig effekt på såvel strålekraft som blæretømning og dermed på vandladningssymptomerne. Virkningen indtræder i løbet af dage til uger. Omkring 70 % opnår klinisk respons med en mærkbar symptomreduktion. Der er dokumenteret forbedret ProstataSymptomScore og maksimale flowhastighed (Qmax) på op til henholdsvis 50 % og 40 % (4955) (4956) . Der er dokumenteret langtidseffekt af adrenerge α-receptorblokerende midler med hensyn til symptomreduktion, men de reducerer ikke risikoen for symptomrecidiv (akut urinretention eller behov for kirurgisk behandling) ved yderligere vækst af prostata. Såfremt der ikke er tilstrækkelig effekt efter 4 ugers behandling, bør anden behandling eller yderligere udredning på urologisk specialafdeling overvejes. Præparaterne har relativt få og reversible, men almindeligt forekommende bivirkninger, såsom ortostatisk hypotension og svimmelhed. På grund af manglende erfaring anbefales forsigtighed i forhold til behandling med adrenerge α-receptorblokerende midler ved såvel stærkt nedsat nyrefunktion (GFR 40 ml, dvs. en størrelse, hvor prostata skønnes mærkbart forstørret ved rektal eksploration. Adrenerge α-receptorblokerende midler virker på prostata og symptomer uanset prostatas størrelse, men kan være utilstrækkelig ved betydelig forstørrelse af kirtlen. Kombinationsbehandling af de to regimer (relaksation af den glatte muskulatur plus reduktion af kirtelmassen) medfører en additiv effekt, i form af en større symptomreduktion vedkombinationsbehandling end ved monoterapi, ligesom risikoen for sygdomsprogression reduceres. Kombinationsbehandling bør især overvejes hos patienter med moderate til svære symptomer, med mærkbart forstørret prostata og ikke mindst et ønske om en hurtig og langtidsholdbar løsning. Hos patienter med formodet BPH med kombinerede tømnings- og fyldningssymptomer og hvor monoterapi med adrenerge α-receptorblokkere ikke har tilstrækkelig effekt på fyldningssymptomerne, kan en kombination af α-blokker og et middel mod overaktiv urinblære (fx en β3-adrenoreceptoragonist) overvejes. Ved denne kombinationsbehandling anbefales kontrol af residualurin, hvorfor denne behandlingsform med fordel kan varetages i urologisk regi. 5-α-reduktasehæmmere kan efter udelukkelse af andre årsager til hæmaturi forsøges anvendt til patienter med recidiverende hæmaturi på grund af BPH. PDE-5-hæmmeren tadalafils effekt på infravesikal obstruktion er sammenlignelig med α-receptorblokkere, men bør på grund af højere pris ikke være førstevalgsbehandling, medmindre patienten samtidig har behandlingskrævende erektil dysfunktion. Kombinationsbehandling med adrenerge α-receptorblokerende midler kan forsøges, idet randomiserede studier har vist en øget symptomreduktion i forhold til α-receptorblokkerende monoterapi. Dog er kombination...)

Brystkræft (...ved at forhindre at østrogen stimulerer cancerceller enten via en kompetitiv binding til østrogenreceptorerne i cellekernen (fx tamoxifen ), ved degradering af østrogenreceptorerne ( fulvestrant) eller ved en hæmmende virkning på de enzymer (aromataseenzymer), der omdanner androgener til estron og estradiol ( aromatasehæmmere ). Endokrin behandling anvendes adjuverende og i nogle tilfælde neoadjuverende ved primær brystkræft og ved recidiveret eller metastatisk brystkræft, som er påvist østrogenreceptor-positiv. I recidivbehandling er endokrin behandling som hovedregel førstevalg, ofte i kombination med cdk 4/6 hæmmere som ribociclib/palbociclib/abemaciclib. Ovariel suppression med GnRH-analog, goserelin (anbefalet i de kliniske retningslinjer fra DBCG) eller triptorelin , kan overvejes til unge, præmenopausale kvinder med østrogenreceptor-positiv brystkræft, når patienten er ≤ 35 år og vurderes at have en høj risiko for recidiv. Doseres s.c. hver 4. uge i 2 år. Endokrin behandling gives adjuverende som en daglig dosis i 5 år til postmenopausale kvinder samt mænd og 5-10 år til præmenopausale kvinder efter operation eller indtil recidiv. Ved...)

Astma hos børn (...ved symptomer har kun marginal effekt hos småbørn uden intervalsymptomer eller atopisk komorbiditet. Sandsynligheden for en god effekt af fast forebyggende behandling er større, jo flere symptomer barnet har, hvis barnet er sensibiliseret eller har atopisk dermatitis. Effekten er mindst hos børn, der kun har symptomer i forbindelse med forkølelser. I sidstnævnte gruppe fandt en meta-analyse ingen effekt af leukotrienreceptorantagonister (2761) . Børn i alderen 0-2 år med hyppige luftvejsinfektioner men uden intervalsymptomer er en særlig udfordring, da effekten af fast forebyggende behandling er marginal og altid skal kontrolleres ved et planlagt seponeringsforsøg. Alle børn med symptomer mellem akutte episoder; dvs. intervalsymptomer, bør have fast behandling. Desuden kan fast behandling med inhalationssteroid forsøges ved: en meget svær akut episode krævende indlæggelse og/eller oral prednisolon to mindre svære akutte episoder inden for en 3-måneders periode 3-5 akutte episoder inden for en 6-måneders periode. Når symptomerne har været under kontrol i minimum 3 måneder, kan dosis gradvist forsøges reduceret. Tabel 1. Trinvis behandling af astma hos børn fra 0 til og med 5 år Behandlingsvejledning for Astma hos børn, Dansk Pædiatrisk Selskab, 2023 (2676) Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4 Trin 5 Anfaldsmedicin SABA p.n. Specialistopgave Forebyggende medicin, 1. valg Lavdosis ICS* Mediumdosis ICS* Mediumdosis ICS* + leukotrienantagonist Specialistopgave Forebyggende medicin, 2. valg Leukotrienantagonist Lavdosis ICS* + leukotrienantagonist ICS = Glukokortikoider til inhalation SABA = Korttidsvirkende β 2 -agonist * For angivelse af lav- og middeldoser samt ækvipotens mellem forskellige præparater - se tabel 7 i Glukokortikoider til inhalation . Børn over 5 år Hjørnestenen i medicinsk behandling af astma hos børn > 5 år er fast behandling med inhalationssteroid samt inhaleret β2-agonist ved behov og profylaktisk før anstrengelse. Ved nydiagnosticeret astma foreslås at begynde med en lav eller moderat daglig dosis inhalationssteroid i en periode på minimum 3 måneder for at reducere luftvejsinflammationen. Effekten monitoreres ved spirometri, dagbogsregistreringer af symptomer og behov for β2-agonist . Størstedelen opnår optimal astmakontrol (normal lungefunktion (FEV 1 > 90 % af den forventede værdi), symptomfrihed, normalt aktivitetsniveau og ingen/ringe behov for p.n. β2-agonist ). Er optimal kontrol opnået, reduceres dosis af inhalationssteroid gradvist til den mindste dosis, der kan opretholde optimal kontrol. Tabel 2. Trinvis behandling af astma hos børn fra 6 til og med 18 år Behandlingsvejledning for Astma hos børn, Dansk Pædiatrisk Selskab, 2023 (2676) Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4 Trin 5 Anfaldsmedicin SABA eller kombinationspræparat med ICS og LABA p.n.* Specialistopgave Forebyggende medicin, 1. valg Lavdosis ICS** Mediumdosis ICS** Mediumdosis ICS** + LABA og/eller leukotrienantagonist Specialistopgave Forebyggende medicin, 2. valg Leukotrienantagonist eller kombinationspræparat med ICS og LABA p.n.*** Lavdosis ICS** + LABA eller leukotrienantagonist Højdosis ICS** ICS = Glukokortikoider til inhalation LABA = Langtidsvirkende β 2 -agonist SABA = Korttidsvirkende β 2 -agonist * Kombinationspræparat med inhalationssteroid og langtidsvirkende β2-agonist anbefales p.n. til børn fra 12 år (primært teenagere i transitionsfase til voksenmedicin), der er skiftet til dette præparat som fast forebyggende behandling. Denne behandlingsstrategi har vist sig at reducere antal eksacerbationer i forhold til korttidsvirkende β2-agonist p.n. (5567) , men anbefales kun med kombinationspræparater, der indeholder formoterol og budesonid . ** For angivelse af lav-, middel- og højdoser samt ækvipotens mellem forskellige præparater - se tabel 7 i Glukokortikoider til inhalation . *** Anbefales til børn fra 12 år (særligt teenagere, der ikke er adhærente til fast forebyggende behandling). Denne behandlingsstrategi er non-inferior for risiko for eksacerbationer, men inferior for daglig symptombyrde i forhold til lavdosis fast forebyggende inhalationssteroid. Revurdering af behandlingen Monitorering og kontrol Spirometri, inhalationsteknik samt dagbogsoptegnelser over symptomer, aktivitetsniveau og behovet for korttidsvirkende β2-agonist bør vurderes mindst 1-2 gange pr. år mhp. eventuel behandlingsjustering. Barnets højde bør måles mindst en gang årligt under behandling med inhaleret steroid. Børn med astma har ofte en langsom vækst/forsinket pubertet. Dette ses også hos børn som ikke får inhalationssteroid . Tabel 3. Astmasymptomkontrol hos børn Behandlingsvejledning for Astma hos børn, Dansk Pædiatrisk Selskab, 2023 (2676) Vurdering af nuværende astma kontrol baseres på en vurdering af barnets symptomer, påvirkning af aktivitetsniveau og behov for anfaldsmedicin i de sidste 4 uger. Hos større børn desuden lungefunktion. Karakteristika Kontrolleret (alle nedenstående) Delvist kontrolleret (én af nedenstående) Ukontrolleret Symptomer i dagtimerne Ingen (højst 2 gange per uge) 2 gange eller mere per uge Tre eller flere tegn på delvist kontrolleret Begrænsning af aktivitet Ingen Enhver Symptomer i nattetimerne/opvågning Ingen Enhver Behov for β 2 -agonist Ingen (højst 2 gange per uge) 2 gange eller mere per uge Lunge funktion (FEV 1 ) hos børn fra ca. 6 års alderen som kan koopere hertil Normal ≥ 80 % af forventet eller personligt bedste 92 %. Der kræves særlig opmærksomhed, hvis pCO 2 stiger til > 5,3 kPa og O 2 -saturation falder til under 92 %. Børn, der har et let til moderat astmaanfald med en O 2 -saturation > 92 %, kan forsøges behandlet med β2-agonist inhalationsspray via spacer. Der gives 4 pust umiddelbart efter hinanden. Evaluer efter 10-15 min. Inhalation kan gentages med 20 min. intervaller den første time. Børn, der har været indlagt med en svær eksacerbation, bør være i fast behandling med inhalationssteroid ved udskrivelsen, og der bør arrangeres et follow-up besøg 1-2 uger efter udskrivelsen. Inhalatorer til børn Inhalationsspray . Det anbefales ikke at anvende en inhalationsspray til børn uden et spacersystem. Spacersystemer . Affyr dosis, når masken er sat om barnets mund. En dosisaffyring skal efterfølges af 5-10 rolige vejrtrækninger hos barnet. Hvis der anvendes ansigtsmaske ved administrationen, bør barnets ansigt aftørres efter inhalationen for at fjerne rester af steroid fra huden. Pulverinhalatorer . Inhalationsflow skal i alle pulverinhalatorer være så højt som muligt. Ved anvendelse af steroid anbefales mundskylning eller indtagelse af mad umiddelbart efter inhalationen. Tabel 4: Valg af inhalationsbehandling af børn i forskellige aldersgrupper. Inhalator Alder Lægemidler Optimal teknik Problemer Inhalationsspray på spacersystem A) Børn ≤ 4 år (+ ansigtsmaske) B) Børn 4-5 år (- ansigtsmaske) Alle astmamidler. Langsom dyb inhalation (30 l/min.) eller almindelig langsom tidal-ånding umiddelbart efter affyring. Kun affyring af én dosis pr. inhalation. Fylder meget. Statisk elektricitet, fx efter rengøring, nedsætter effekten. Pulverinhalator Børn > 5 år Alle astmamidler undtagen steroider med høj oral bio-tilgængelighed så som beclomethason-dipropionat. Højt inhalationsflow (mindste effektive flow varierer med inhalatortype). Manglende effekt, hvis barnet ekspirerer gennem inhalatoren. Autohaler Børn > 7 år Alle astmamidler undtagen steroider med høj oral bio-tilgængelighed så som beclomethason-dipropionat. Langsom (30 l/min.) dyb inhalation, hvorefter vejret skal holdes i 10 sek. Langsom inhalation er vanskelig. Forstøver Børn 200 mikrogram kan påvirke barnets vækst i en periode lige efter behandlingens start. Børnenes højde som voksne bliver som regel normal - selv efter behandling i mere end 10 år med inhalationssteroid. Et enkelt studie har dog fundet, at børn der starter langvarig behandling med 400 µg/dag i alderen 6-10 år, havde en reduktion i voksenhøjden på 1 cm. Systemisk steroid har en negativ effekt på knoglerne og øger risikoen for fraktur. Behandling med inhalationssteroid giver imidlertid ikke anledning til osteoporose eller øget risiko for fraktur. Risikoen for klinisk betydende systemiske bivirkninger ved...)

Naturlig menopause (...ved hormonterapi opvejer de mulige risici, der er forbundet med behandlingen. Man bør vælge den lavest mulige hormondosis, der medfører symptomlindring, og opstart af HT bør ideelt være forudgået af tre måneders livsstilsintervention samt udredning af risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom. Livsstilsintervention består i vægttab ved overvægt, motion ved inaktivitet, reduktion i alkoholforbrug ved stort forbrug og rygestop ved rygning. Kvinder med høj risiko for hjerte-kar-sygdom bør frarådes hormonterapi. Kvinder med moderat risiko for hjerte-kar-sygdom og menopause inden for de sidste 10 år anbefales primært transdermal behandling. Valg af hormonbehandling Hos kvinder uden uterus gives østrogen alene. Dog bør kvinder med histologisk verificeret endometriose suppleres med kontinuerligt gestagen. Hos kvinder med intakt uterus skal østrogenbehandling altid kombineres med progesteron eller gestagen med henblik på endometriebeskyttelse. Progesteron/gestagen kan administreres: kontinuerligt (systemisk eller via gestagenholdig IUD) cyklisk i 10 dage hver måned eller sekventielt i 14 dage i en forlænget cyklus på 2-3 måneder. Kombination af østrogen og kontinuerligt progesteron/gestagen medfører som regel blødningsfri behandling. Denne behandlingsform bør dog først initieres, når kvinden er postmenopausal (eller >50 år), for at reducere risikoen for blødningsforstyrrelser. Kontinuerlig kombinationsbehandling er forbundet med en større risikoøgning for mammacancer, men yder effektiv beskyttelse mod endometriecancer. Evidensen er dog fortsat begrænset for mikroniseret progesteron. Sekventiel eller cyklisk kombinationsbehandling gives med henblik på kontrolleret bortfaldsblødning og kan initieres, før kvinden er ophørt med egne menstruationer. Denne behandlingsform er associeret med lavere risikoøgning for mammacancer end kontinuerlig behandling, men beskytter ikke i samme grad mod endometriehyperplasi og -cancer. Også her er evidensen begrænset ved brug af mikroniseret progesteron. Hvis kvinden allerede har en gestagenholdig IUD, anbefales denne bibeholdt i den godkendte virkningsperiode, forudsat at der ikke forekommer blødningsforstyrrelser. Ved isolerede urogenitale symptomer kan behandling med lokalt vaginalt østrogen alene anvendes. Administration Transdermalt østrogen foretrækkes frem for oralt østrogen på grund af lavere tromboserisiko. Gestagen kan administreres oralt, transdermalt eller intrauterint. Mikroniseret progesteron administreres oralt. Dosering og præparatvalg Naturligt, bioidentisk 17β-østradiol foretrækkes frem for syntetiske østrogener. Behandlingen bør gives i lavest mulige effektive dosis, som sikrer sufficient symptomlindring. Dosis bør dog ikke være så lav, at forventet effekt udebliver, og kan eventuelt nedtitreres efter cirka 3 måneder. Da risikoen for mammacancer generelt vurderes at være større end risikoen for endometriecancer, foretrækkes sekventielt frem for kontinuerligt gestagenregime. Mikroniseret progesteron kan overvejes ved bivirkninger til gestagen eller ved ønske om mulig lindring af søvnforstyrrelser. Ved persisterende seksuel dysfunktion uden tilstrækkelig effekt af vaginal og/eller systemisk østrogenbehandling kan testosteron overvejes som supplement (off-label) (6894) (6895) . Kvinder der ikke ønsker, ikke har haft effekt af eller ikke tåler HT og som har moderate til svære vasomotoriske symptomer (VMS) associeret med menopausen kan anvende en selektiv neurokinin 3 receptor (NK3R) antagonist ( fezolinetant ), der primært har effekt på de vasomotoriske gener associeret til menopausen. Blødningsforstyrrelserne i perimenopausen er oftest anovulatoriske, og den mest effektive handling er oplægning af en gestagenspiral . Det kan være en fordel at afstøde det hypertrofiske endometrium med gestagen inden oplægning af gestagenspiral. Gestagenspiralen yder samtidig effektiv kontraception og kan suppleres med systemisk østrogenterapi, hvis tilstanden ledsages af generende og svære vasomotoriske symptomer. Alternativt kan man nøjes med at behandle med cyklisk gestagen i 10 dage hver måned eller tranexamsyre og NSAID efter behov ved kraftig blødning (6894) . Se behandlingsregimer i figur 1 i Østrogen og gestagen i kombination . Behandlingsvarighed Behandling kan fortsættes, så længe der er behov for lindring af peri- og postmenopausale symptomer, forudsat at kvinden er informeret om den øgede risiko for brystkræft ved mere end 5 års kombineret østrogen-gestagenbehandling efter 50-årsalderen og ved mere end 7 års behandling med østrogen alene efter 50-årsalderen. Ved...)

Obstipation (...Ved længerevarende behov for laksantia anvendes fortrinsvis laksantia med primær virkning på tarmindholdet ( osmotisk virkende laksantia ). Peristaltikfremmende laksantia er laksantia med primær virkning på tarmmotorikken (bisacodyl og natriumpicosulfat) og anvendes fortrinsvis ved akut opstået obstipation. Ved behov for tarmudtømning før endoskopisk undersøgelse eller kirurgiske indgreb anvendes ofte en kombination af begge præparatgrupper, dvs. osmotisk virkende laksantia og præparater med virkning på tarmmotorikken - typisk i form af kombinationspræparater. Fosfatholdige laksantia skal pga. risiko for udvikling af akut eller kronisk fosfatnefropati bruges med stor forsigtighed til ældre, ved dehydrering, nyresygdom og til patienter, som tager medicin, der har et nefrotoksisk potentiale. Ved brug af laksantia skal alle patienter tilrådes rigelig væskeindtagelse under udrensningsproceduren. Ved utilfredsstillende effekt af behandling af kronisk obstipation med de traditionelle laksantia kan prucaloprid eller linaclotid anvendes. Ved...)

Kroniske smertetilstande (...ved kroniske smerter sjældent er en god sammenhæng mellem smerter og vævsforandringer, og at de mekanisme-baserede behandlinger i bedste fald er uvirksomme, i værste fald kan forværre den kroniske smerte. Tendensen går således i retning af mindre behandling og mere fokus på at hjælpe patienterne til at mestre deres smerter. Behandlingen af simple kroniske smertetilstande og mildere grader af komplekse kroniske smertetilstande kan varetages i primærsektoren, men ved sværere funktionsnedsættelse og/eller sværere psykologiske eller sociale problemstillinger bør behandlingen foregå i tværfaglige behandlingsmiljøer, hvor man integrerer bio-psyko-sociale behandlingstiltag tilrettet den enkelte patients samlede situation. Det anslås at ca. 3-5 % af den danske befolkning har en sværere kronisk kompleks smertetilstand. Disse patienter er vanskelige at behandle og er meget ressourcekrævende både sundheds- og socioøkonomisk set (mange indlæggelser, stort medicinforbrug, tab af arbejde m.v.). Sådanne patienter skal gerne så tidligt som muligt henvises til integreret tværfaglig intervention på et smertecenter (6073) (2590) (5134) . Generel behandlingsstrategi ved kroniske smerter Ved kroniske smerter er non-farmakologiske behandlinger førstevalg. Ved simple kroniske smerter vil træning, afspænding og en god balance mellem aktivitet og hvile ofte være tilstrækkeligt. Ved komplekse kroniske smerter kan der være behov for psykologisk behandling og/eller socialfaglig rådgivning. Der er evidens for, at smerteedukation er noget af det, der virker bedst ved kroniske smerter (6025) . Den farmakologiske behandingsstrategi baserer sig på, om smerten er nociceptiv, neuropatisk eller nociplastisk. Ved kroniske smerter vil der ofte være tale om en blanding af forskellige smertemekanismer. Målet for den farmakologiske behandling af kroniske non-maligne smerter er bedst mulig smertelindring (ikke smertefrihed som sjældent opnås), og en for patienten acceptabel balance mellem virkning og bivirkning. Ved kroniske simple smerter er der som regel tale om en overvejende nociceptiv smerte, og paracetamol er derfor førstevalg. NB! Effekten af paracetamol i langtidsbehandling er ikke veldokumenteret. Paracetamol bør ikke ordines fast ud over 6 uger, medmindre behandlingen løbende vurderes. Dette gøres mest enkelt ved at gøre et seponeringsforsøg i 1-2 uger. Kan patienten ikke angive en klinisk relevant virkning, bør behandlingen seponeres. NSAID bør som hovedregel undgås til langtidsbehandling pga. bivirkningsprofilen (se NSAID ). Ved neuropatiske smerter anvendes adjuverende analgetika som amitriptylin, gabapentin, pregabalin eller duloxetin. Disse præparater anses for ligeværdige alternativer, og præparat valg kan baseres på individuelle forhold som komorbiditet, samt præparaternes bivirkningsprofil. Fx kan foretrækkes pregabalin ved samtidig angstlidelse eller duloxetin ved samtidig depression. Adjuverende analgetika kan også forsøges hos patienter med smerter som følge af ændret nociception (nociplastiske smerter). Effektiviteten er dog lavere end ved neuropatiske smertetilstande, og det vil ofte være sværere at finde en acceptabel balance mellem virkning og bivirkning hos disse patienter. Der bør udøves generel tilbageholdenhed med opioider til patienter med kroniske non-maligne smerter. Dette skyldes, at få har klinisk relevant effekt efter 3-6 måneders behandling grundet toleranceudvikling, samt at der er stor sandsynlighed for afhængighed og opioidinduceret hyperalgesi. Opioider kan dog efter nøje vurdering og på specifik indikation anvendes til visse patienter med svære kroniske nociceptive eller neuropatiske smertetilstande, enten alene eller i kombination med sekundære analgetika. Opioider bør i udgangspunktet ikke anvendes til patienter med smerter som følge af ændret nociception (nociplastiske smerter). Specifik behandlingsstrategi ved kroniske smerter Non-farmakologisk Behandling af kroniske smerter er overvejende non-farmakologisk og tager udgangspunkt i en bio-psyko-social forståelsesramme . Eksempler på non-farmakologiske behandlingstiltag der kan varetages i primærsektor: Smerteedukation Træning Afspænding Søvn hygiejne Råd om balance mellem aktivitet og hvile Såfremt patienten med kroniske smerter udvikler funktionsnedsættelse, kompromitteret arbejdsevne eller psykologisk belastning som følge af smerterne, kan man henvise til tværfagligt smertercenter som typisk tilbyder flg. non-farmakologiske behandlinger: Smerteedukation på specialiseret niveau Afspænding Mindfulness Specialiseret fysioterapeutisk behandling med fokus på vedligeholdende bevægemønstre og aktivitetsregulering Smertemestringskurser Socialfaglig rådgivning Psykologisk smertebehandling Hent evt. inspiration i artiklen Gode råd til samtalen om smerter . Svage analgetika Paracetamols bivirkningsprofil er uproblematisk, og så længe den rekommanderede døgndosis på 4 g overholdes, men effekten ud over 6 ugers behandling er ikke veldokumenteret. I praksis betyder det, at effekten af behandlingen løbende bør vurderes. Dette kan gøres ved seponeringsforsøg. Hvis smerten ikke ændres væsentligt ved seponering, er der ikke indikation for fast behandling. NB! Vær særligt opmærksom på, om der fortsat er indikation for fast dosering af paracetamol hos ældre. NSAID har ingen større plads i behandlingen af kroniske smerter, idet langtidsbehandling med NSAID frarådes pga. bivirkningsprofilen (se NSAID ). NSAID kan være relevant i korte perioder, hvis der oven i den kroniske smerte skulle opstå en akut smerte betinget af inflammation, eller ved visse kroniske inflammatoriske reumatologiske lidelser (se evt. afsnittet om NSAID ). Langvarig behandling med paracetamol og NSAID - også i doser, der ligger inden for det anbefalede - kan give anledning til udvikling af medicininduceret hovedpine , og ikke kun hos hovedpinepatienter. Denne form for hovedpine vil forsvinde, når behandlingen med paracetamol og/eller NSAID ophører. Adjuverende analgetika Ved neuropatiske smertetilstande og ved smertetilstande betinget af ændret nociception (nociplastiske smerter) er de adjuverende analgetika første valg. Præparaterne er alle ligeværdige valg, men det er værd at være opmærksom på, at der er forskellig numbers needed to treat (NNT) og især ved nociplastiske smerter ses relativt høje NNT og lave numbers needed to harm (NNH) (4474) . Typen af adjuverende anagetikum vælges ud fra patientens komorbiditet, lægemidlets bivirkningsprofil samt hensyntagen til potentielle interaktioner med øvrig medicin. Tricykliske antidepressiva Amitriptylin er det præparat der har lavest NNT (numbers needed to treat) til behandling af neuropatiske smerter, men behandlingen er associeret med stor risiko for antikolinerge bivirkninger i form af mundtørhed, obstipation, urinretention. Der er desuden en risiko for kardiale overledningsforstyrrelser. Inden behandlingsstart bør der foreligge et ekg for at udelukke medfødt forlænget QT-interval, hvilket kan øge risikoen for medicinsk induceret arytmi. Ekg kontrolleres efter opstart af behandlingen og ved dosis øgning på mere end 50 %. Man anvender lavere døgndosis, end man gør i depressionsbehandlingen. Måling af serumkoncentrationer er kun sjældent relevant ved anvendelse til smertebehandling. Det kan overvejes hos ældre (se afsnit nedenfor om ældre), ved manglende effekt, bivirkninger (herunder mistanke om CYP2D6 poor metabolizer status) eller ved mistanke om toksicitet. Startdosis for amitriptylin er 10 mg og behandlingen gives bedst til natten pga. præparatets sederende effekt. Derefter kan øges med 10 mg ad gangen til effekt på indsovning og natlige smerter. Typisk ligger dosis i intervallet 10-50 mg. Analgetisk effekt kan forventes inden for få dage og altså meget før forventet effekt på depressive tilstande. Forsigtig dosering tilrådes til ældre eller patienter i behandling med Qtc-forlængende lægemidler. Nortriptylin eller imipramin kan også benyttes, selvom der ikke er godkendt indikation til smertebehandling for disse præparater. Nortriptylin og amitriptylin kan i nogle tilfælde kombineres, men betragtes som specialistbehandling. Serotonin-Noradrenalin Reuptake inhibitors (SNRI) Duloxetin har højere NNT end TCA, men har en mere gunstig bivirkningsprofil med mindre risiko for antikolinerge bivirkninger. Duloxetin kan give hypertension og bør anvendes med forsigtighed til patienter der er i hypertensionsbehandling. Der startes med en dosis på 30 mg. Dosis kan øges afhængigt af effekt og bivirkninger. Max dosis er 120 mg/døgn. Ved brug af duloxetin monitoreres blodtrykket løbende under optrapningen. Risikoen for medicinsk udløst QT-forlængelse er lille, men EKG bør kontrolleres efter opstart af behandlingen. Venlafaxin kan også anvendes, selv om der ikke er godkendt indikation til smertebehandling. Ved brug af venlafaxin skal EKG monitoreres for at udelukke medfødt og medicinsk udløst QT-forlængelse. Gabapentinoider ( gabapentin og pregabalin ) Gabapentinoiderne har lavere NNT end duloxetin, men giver oftere bivirkninger i form af sedation og vægtøgning. Startdosis for gabapentin er 300 mg x 1 dgl. i 3 dage, derefter 300 mg x 2 dgl. i 3 dage, og herefter fortsat gradvis øgning med 300 mg hver 3. dag til slutdosis på 600-900 mg x 3-4 dgl. For pregabalin er startdosis 25-75 mg x 2 dgl., og derefter gradvis øgning med 50-75 mg hver 3.-5. dag til højst 600 mg i døgnet fordelt på 2-3 doser. Det er værd at være opmærksom på at der er en lille risiko for at udvikle et misbrug af gabapentinoider. Undersøgelser har vist at særligt patienter med opioidmisbrug er i risiko for også at udvikle misbrug af gabapentinoider ( Sundhedsstyrelsen - Misbrug af gabapentin og pregabalin ). Opioder Når opioider tages i anvendelse til kroniske smertepatienter, bør patienten behandles med et langtidsvirkende opioid; døgndosis startes så lavt som muligt, og dosis fordeles på 2-3 ens doser jævnt fordelt over døgnet. Der startes typisk med depotmorfin 5-10 mg x 2-3 dgl., og patienten følges tæt mht. effekt og bivirkninger. Der er principielt ikke en maksimal dosis for brug af opioider, men døgndoser over 100 mg morfin eller morfinækvivalenter hos kroniske smertepatienter bør være undtagelsen. Patienter i langvarig opioidbehandling kan få problemer som kognitiv dysfunktion, opioidsensibilisering, afhængighed og kan risikere at udvikle tolerans. Administrationsmåden er primært oral, men for udvalgte patienter kan transdermal administration benyttes. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der er øget risiko for utilsigtede hændelser ved brug af plaster. Fx kan der ske overdosering, hvis det gamle plaster ved en fejl ikke fjernes. Plasteret kan også løsne sig, mens patienten sover og ved en fejl sætte sig på en anden person i sengen (i værste fald et barn). Der er eksempler på, at særligt personer med demens kan finde på at fjerne plasteret og måske putte det i munden eller sluge det. Intravenøs, subkutan, intramuskulær eller rektal administration bør så vidt muligt undgås, da dette medfører meget ustabil smertedækning og risikoen for udvikling af tolerans og abstinenssymptomer er udtalte ved disse typer af behandling (5135) . Hvis virkningsvarigheden af et depotopioid er kortere end doseringsintervallet, opstår der behandlingssvigt mellem doserne, hvilket kan udløse gennembrudssmerter. Der kan også opstå abstinenssymptomer og abstinenssmerter i timerne op til doseringstidspunktet. Det er derfor vigtigt at spørge patienten, om han/hun kan mærke, når en dosis begynder at virke og igen aftager, inden næste dosis er berammet. Hvis dette er tilfældet, opdeles døgndoserne i flere doser. Princippet i behandlingen med depotopioider er, at den skal være kontinuerlig således, at plasmakoncentrationen holdes jævn over hele døgnet. Hvis effekten er utilstrækkelig på korrekt indikation, eller der opstår uacceptable bivirkninger, kan det overvejes at skifte til andet langtidsvirkende opioid ( opioidrotation ). Ved opioid-rotation foretages en beregning af den ækvianalgetiske dosis af det opioid, der konverteres til (se beregner ). Tolerance-udvikling viser sig typisk ved aftagende effekt og behov for stigende doser. Dosis kan øges et par gange, men bør hos patienter med non-maligne smerter ikke overstige 100 mg morfinækvivalenter i døgnet pga. risiko for opioidsensibilisering i højere doser. Første valg ved tolerans-udvikling er at forsøge udtrapning. Hvis udtrapning ikke er muligt, eller fortsat opioid behandling skønnes velindiceret, kan også foretages opioid-rotation, idet der ikke er fuld krydstolerans mellem de forskellige opioider. Hvis der roteres pga. opioid tolerans, vil det ofte være muligt at reducere den ækvipotente dosis af det nye opioid. Ved døgndoser under 100 mg morfinækvivalenter, kan der roteres på en gang. Ved doser over 100 mg morfinækvivalenter bør der foretages en krydstitrering (gradvis nedtrapning af det ene opioid, samtidig med gradvis optrapning af det nye opioid). Ved tolerance-udvikling, kan det være en fordel at rotere til metadon behandling, hvor der sjældnere opstår problemer med abstinenser mellem doserne. Håndtering af toleransudvikling ved opioidrotation, krydstitrering og behandling med metadon er en specialist-opgave. Det gælder generelt for patienter i langtidsbehandling, at p.n. administration bør undgås, idet risikoen for misbrug og tolerans sandsynligvis stiger ved disse behandlingsregimer. Desuden giver behandling med p.n. opioid ofte over tid en meget ustabil smertedækning med risiko for abstinenser og hermed abstinenssmerter mellem doserne. For visse typer af kroniske smertetilstande kan oral pn dosering med korttidsvirkende opioid dog anbefales, typisk ved mere dynamisk betingede smertetilstande, fx osteoporotiske sammenfald i columna med primært belastnings- og aktivitetsudløste smerter, eller hvis der er tale om en blandet akut og kronisk smertetilstand, som det fx ses ved kronisk pancreatitis. Hvis der anvendes korttidsvirkende opioider, bør forbruget monitoreres tæt og må ikke eskalere. Behandling med opioider giver næsten obligatorisk forstoppelse, og der bør opstartes profylaktisk behandling med laksantia. Osmotisk virkende præparater foretrækkes. Der kan søges om enkelttilskud til alle laksantia ved kronisk opioidbehandling. Naloxon er en ren antagonist og bliver brugt til at modvirke akutte opioidbivirkninger som respirationsdepression og sedation. Naloxon er markedsført i kombination med oxycodon og er formuleret således, at det frigøres langsomt og systemisk optræder i så lav en koncentration, at det alene får en perifer antagonistisk (anti-obstiperende) effekt og ikke modvirker opioidets centraludløste analgetiske virkning. Naloxegol er en opioidantagonist, der ikke passerer blod-hjernebarrieren, og som kan bruges til patienter med opioidinduceret obstipation, når andre laksantia uden held har været forsøgt. Endvidere er der markedsført en ren perifer opioidantagonist ( methylnaltrexon ). Begge præparater anvendes til at modvirke opioidinduceret obstipation og dysfunktion af tarmen. Methylnaltrexon gives subkutant, og indikationen er hårdnakket obstipation hos cancerpatienter, hvor anden behandling med laksantia ikke har haft den ønskede effekt. Der er ved behandling med opioider altid risiko for udvikling af afhængighed. Efter kortere tids behandling - få uger - vil de fleste patienter have udviklet fysisk afhængighed, hvilket typisk viser sig ved flere smerter, indre uro og svedeture, når der bliver for langt mellem de daglige doser eller i forbindelse med nedtrapning. En mindre del af kroniske smertepatienter udvikler psykisk afhængighed og vil være i risiko for at blive misbrugere. Patienter med fysisk afhængighed er ofte lette at hjælpe ud af deres opioidbehandling med støtte og forsikring om, at abstinenserne er ufarlige og kortvarige, hvorimod patienter med et psykisk afhængighedsforhold til opioiderne kan have behov for specialiseret hjælp i et misbrugscenter. Medicintilskud Siden d. 26. maj 2025 er der kommet nye tilskudsregler for opioider, og ingen opioider har nu længere generelt tilskud. De vigtigste ændringer fremgår af nedenstående. For en fuld oversigt over tilskudsregler henvises til Lægemiddelstyrelsens hjemmeside . Der er klausuleret tilskud til følgende depot opioider: Tramadol (undtaget enkelte dyre præparater), morfin, oxycodon (undtaget kombination med naloxon) og methadon. For at være omfattet af klausulen skal svagere smertestillende medicin have været forsøgt uden effekt. For nociceptive smerter gælder dette paracetamol. For neuropatiske smerter skal relevante adjuverende analgetika være afprøvet. Der er desuden klausuleret tilskud til buprenorphin resoribletter, hvor det ud over at svagere smertestillende er prøvet, desuden kræves at depot opioider der er formuleret som tabletter eller kapsler ikke kan benyttes. For buprenorphin plastre gælder i tillæg, at medicin ikke kan tages gennem munden. Samme klausul gælder for fentanyl plastre. Der er klausuleret tilskud til alle korttidsvirkende opioider, som er formuleret som tablet eller kapsel, og klausulen er kun gældende ved kortvarig behandling af smerter eller ved akutte gennembrudssmerter trods en fast behandling med depotopioid. For korttidsvirkende opioider som er formuleret som dråber, smeltetabletter eller suppositorier, gælder desuden, at tabletter og kapsler ikke kan benyttes. Tilskuddet til kodein er bortfaldet. Behandling af kroniske smerter hos ældre Generelt benyttes lavere doser til behandling af ældre for alle typer af analgetika. NSAID-behandling af ældre er forbundet med markant øget risiko for udvikling af alvorlige gastro-intestinale, kardio-cerebro-vaskulære og renale komplikationer. Længerevarende NSAID-behandling bør derfor undgås (2588) . Ved brug af gabapentin, pregabalin og opioider hos ældre, bør man være særligt opmærksom på centrale bivirkninger, der kan optræde som pseudodemens. Ældre er særligt udsatte for at få anti-kolinerge bivirkninger, hvorfor der bør udvises forsigtighed ved brug af TCA og SNRI præparater. Ved brug af adjuverende analgetika og opioider anbefales det at starte med laveste mulige dosis og trappe langsomt op efter start low - go slow princippet. Revurdering af behandlingen Effekten af smertestillende medicin aftager ofte med tiden, og derfor bør den farmakologiske behandling løbende revurderes hos den kroniske smertepatient. Paracetamol har ikke dokumenteret effekt ud over 6-ugers behandlingsvarighed, og det er desuden en klinisk erfaring af paracetamol har begrænset effekt ved langvarige smertetilstande. Effekten bør derfor løbende vurderes, hvilket lettest gøres ved at foretage en kortvarig pausering af behandlingen. Hvis patienten ikke mærker en forværring under 1-2 ugers pause, kan behandlingen seponeres. Revurdering bør foretages minimum 1 gang årligt. Patienten kan med fordel instrueres i kun at bruge paracetamol til akutte smerter, fx ved hovedpine, menstruationssmerter eller en distorsion. NSAID egner sig ikke til langtidsbrug pga. bivirkningsprofilen, og en NSAID behandling bør derfor løbende revurderes. Effekten af adjuverende analgetika kan aftage ved længere tids behandling, hvilket kan medføre, at effekten over tid ikke længere står mål med bivirkninger. En revurdering af effekt og bivirkninger bør foretages minimum 1 gang årligt. Er der tvivl om effekt eller mistanke om bivirkning, anbefales langsom nedtrapning og evt. udtrapning. Som udgangspunkt anbefaler Sundhedsstyrelsen ikke opioider til behandling af kroniske non-maligne smerter (5274) . En opioid behandling kan dog være nødvendig ved invaliderende smerter og vil ofte blive indledt på et tidspunkt, hvor patienten er belastet af både smerter og de psykosociale konsekvenser heraf. Den kroniske smerte kan ændre sig betydeligt over tid, og de fleste patienter vil med tiden tilpasse sig den kroniske smerte, hvorved opioid behandlingen ofte bliver overflødig på sigt. En opioid behandling bør derfor løbende revurderes, idet mange vil kunne trappe ud igen uden smerteforværring til følge. Behandlingen bør i starten revurderes hver 3.-6. måned og ved længere tids behandling, minimum 1 gang årligt. Langvarig opioid behandling øger risikoen for tilvænning og tolerance. Dette vil typisk vise sig ved aftagende effekt, og der kan opstå abstinenssmerter mellem doserne som udtryk for, at samme dosis ikke længere er tilstrækkeligt til at sikre en stabil serum koncentration (end of dose failure). Dosis kan øges max. 1-2 gange, men bør ikke overskride 100 mg/døgn, idet høje opioiddoser kan medføre opioid sensibilisering. Første valg ved tegn på tilvænning og tolerance er at forsøge udtrapning. Er dette ikke muligt, kan opioid rotation forsøges. Nogle patienter, som har fået opioid på recept, kan udvikle et regulært misbrug over tid. Disse patienten udvikler et kompulsivt forbrug, hvor aftaler om dosis ikke længere overholdes. Behandlingen bør straks revurderes ved tegn på misbrugsadfærd, da dette er en alvorlig komplikation til en lægeordineret opioid behandling. Det vil ofte være nødvendigt at henvise patienten til professionel hjælp på et misbrugscenter. Centrale neuropatiske smerter Central neuropatisk smerte efter apopleksi eller rygmarvslæsioner er meget vanskelig at smertelindre, men kan forsøges behandlet med tricykliske antidepressiva , gabapentin / pregabalin eller lamotrigin . Behandling er en specialistopgave. Trigeminusneuralgi Ved trigeminusneuralgi er carbamazepin og oxcarbazepin første- og andetvalg (ikke-godkendt indikation for oxcarbazepin). Ved utilstrækkelig behandlingseffekt, uacceptable bivirkninger eller problematiske interaktioner med øvrig medicin, kan som alternativ forsøges behandling med gabapentin, pregabalin eller lamotrigin (ikke-godkendt indikation). Behandling af trigeminusneuralgi er en specialistopgave, og alle patienter mistænkt for trigeminusneuralgi bør vurderes af en speciallæge i neurologi (5136) . Se også Trigeminusneuralgi . Medicinsk cannabis Behandling med medicinsk cannabis blev fra 1. januar 2018 lovliggjort i en forsøgsordning for visse typer af smerter (3224) . Lovliggørelse af medicinsk cannabis på recept er fra d. 1. januar 2026 gjort permanent. Se endvidere Medicinsk cannabis . Af Lægemiddelstyrelsens vejledning fremgår det: Medicinsk cannabis anbefales ikke i nogen national eller international klinisk retningslinje, det være sig til smertetilstande med non-malign eller malign årsag. Det forudsættes, at konventionel godkendt behandling har svigtet eller ikke tåles, inden man ordinerer medicinsk cannabis. Det er uklart, hvor medicinsk cannabis skal placeres i en behandlingsalgoritme for kroniske smerter. Det kan være relevant at behandle neuropatiske smerter med medicinsk cannabis, idet medicinsk cannabis kan have en svag analgetisk virkning ved både perifere og centrale neuropatiske smerter. Ved generaliserede smerter i bevægeapparatet, smerter ved slidgigt, smerter ved inflammatoriske ledsygdomme og smerter ved osteoporose vurderes det ikke relevant at behandle med medicinsk cannabis på grund af manglende evidens herfor (3224) . Kontraindikationer: Medicinsk cannabis skal ikke anvendes af patienter med kendt allergi over for indholdsstofferne. Medicinsk cannabis skal ikke anvendes til patienter med svært nedsat lever- eller nyrefunktion. Medicinsk cannabis skal ikke anvendes til patienter med skizofreni, eller med skizofreni i familieanamnesen, eller til patienter med andre alvorlige psykotiske tilstande, depression eller tidligere selvmordsforsøg i anamnesen. Særlig forsigtighed bør udvises ved behandling af ældre, idet bivirkninger som takykardi, svimmelhed og blodtryksfald øger risikoen for faldulykker For information om bivirkninger og øvrige forsigtighedsregler henvises til Lægemiddelstyrelsens vejledning (3224) . Ved behandling med medicinsk cannabis er der skærpet indberetningspligt af bivirkninger. Lægemiddelstyrelsen har ikke opfanget signaler, der har givet anledning til mistanke om sikkerhedsproblemer ved anvendelsen af medicinsk cannabis (Vejledning til lægerne, LMST rapport (5425) . Ved...)

Acanthamøbe hornhindebetændelse (...kombinationer af antiseptiske stoffer som klorhexidin 0,02 %, propamidin 0,1 % og polyhexamethylene biguanide (PHMB) 0,02 %. I anden række kan forsøges tillæg afaminoglykosider (Neomycin 10.000 U/ml) eller imidazoler (Miconazol 1 %). PHMB (polihexanid) 0,08 % markedsføres i Danmark til oftalmologisk brug. Det har i randomiseret undersøgelse vist sig lige så effektivt som den klassiske kombination...)

Viral øjenbetændelse (...Ved adenovirus er behandling smørende (lubrikerende) øjendråber , der lindrer og øger patientens komfort. Svære tilfælde af adenovirusinfektion bør ses af øjenlæge og kan behandles med kombinationspræparat af steroid og antibiotika under kontrol af det intraokulære tryk. Behandling mildner og afkorter det kliniske forløb ved...)

Svampeinfektioner i huden (...Ved udbredte, kroniske eller recidiverende tilstande og involvering af hårfollikler er systemiske antimykotika indicerede. Neglemykose behandles ofte med systemiske midler, da lokale midler kun i ganske milde og overfladiske tilfælde kan forventes at have effekt. Kombinationsbehandling med oral antimykotikum og antimykotisk lak til negle synes at bedre prognosen ved...)

Hepatitis B (...ved ubeskyttet seksuel kontakt samt under graviditeten fra smittet moder til barn. I højendemiske områder (> 8 % af befolkningen HBsAg-positive) sker smittespredning primært i barnealderen enten vertikalt fra mor-til-barn eller horisontalt mellem småbørn. I lavendemiske områder, som Danmark, sker smitte med HBV overvejende ved seksuel kontakt eller blodkontakt. Inkubationstiden er 1-6 måneder, og de fleste har et subklinisk forløb. Det er kun omkring 40 % af voksne, der udvikler klinisk hepatitis og kun få procent af børn. Cirka 3-5 % af voksne vil udvikle en kronisk hepatitis, mens det er tilfældet for > 90 % af børn smittet ved fødslen. Udover at være smittefarlige risikerer patienter med kronisk hepatitis B på sigt at udvikle levercirrose eller hepatocellulært karcinom (HCC). Personer, der bliver smittet som voksne, har dog kun en lille risiko for at udvikle disse komplikationer. Vacciner mod hepatitis B indeholder rekombinant overfladeantigen, hepatitis B surface antigen (rHBsAg) og giver beskyttende niveau af antistoffer (anti-HBs). Hepatitis B-vaccination kan gives fra fødslen, og børnevacciner (0-15 år) indeholder den halve antigenmængde af voksenvacciner. Vaccinen gives i.m. i deltoideus. Vaccinen bør ikke gives i glutealregionen, da dette medfører dårligere vaccinationseffekt. Fuldt vaccinationsprogram omfatter 3 doser til tiden 0, 1 og 6-12 måneder. Efter de første to doser er den vaccinerede beskyttet i et år. Vaccination giver beskyttende antistoffer hos mere end 90 % af de vaccinerede efter en vaccinationsserie på tre doser. Engerix-B® i voksendosis (20 mikrogram/ml) kan anvendes til børn i alderen 1-15 år ved et 2-dosis vaccinationsprogram med immunisering ved 0 og 6 måneder. Beskyttelse mod hepatitis B-infektion opnås imidlertid først med sikkerhed efter den anden dosis. Der er betydelige holdepunkter for, at vaccination giver meget langvarig, måske livslang beskyttelse mod sygdom hos raske personer, der serokonverterer (anti-HBs ≥ 10 U/l). Rutinemæssig serologisk kontrol af anti-HBs-titer efter vaccination anbefales ikke, dog efter vaccination af børn af HBV-inficerede kvinder, personer med nedsat immunforsvar, dialysepatienter, patienter med HIV, personer med intravenøst stofmisbrug eller Downs Syndrom. Ved...)

Psoriasis (...ved atypisk præsentation. Lokalbehandling vil ofte være tilstrækkelig ved mild til moderat psoriasis, mens fototerapi og systemisk behandling anvendes ved sværere former, herunder psoriasis artritis. Lokalbehandling Første valg: Calcipotriol i kombination med gruppe III-kortikosteroidet betamethason har effekt på linje med meget stærkt virkende kortikosteroider (gruppe IV), og kan ved daglig anvendelse i 4 uger inducere hurtig remission. Efter 4 uger aftrappes behandlingen gradvis. Ved relaps kan gentagen behandling med calcipotriol i kombination med betamethasondipropionat initieres efter behov. Andet valg: Kortikosteroider kan være virksomme ved mild til moderat nummulat-plaque psoriasis. Generelt anvendes stærkere virkende kortikosteroider til hårbund, krop og ekstremiteter, og svagerevirkende kortikosteroider til ansigt, hudfolder og ano-genitalregionen. Stærkt virkende kortikosteroider bør ikke anvendes ved svær udbredt psoriasis på grund af risiko for præcipitering af pustuløs- eller erytrodermisk psoriasis. I starten bør salver foretrækkes frem for cremer, idet salvegrundlaget er med til at opløse psoriasisskæl. Ved meget hyperkeratotiske forandringer kan det være en fordel dagligt at fjerne det tykke stearinagtige skællag med madolie eller salicylsalve 5 % eller 10 % før påsmøring af det aktive stof, dog er det ikke nødvendigt at fjerne skæl før anvendelse af calcipotriol-betamethason-holdige produkter til psoriasis, herunder skalp psoriasis. Tredje valg: Tjæresalve eller -bade, ofte givet under indlæggelse, kan være et alternativ til kortikosteroid- og calcipotriolbehandling. Se endvidere Tjæreholdige midler mod psoriasis . Systemisk behandling og fototerapi Ved udbredt psoriasis eller svær psoriasis på hænder og fødder, eller svær ano-genital psoriasis, vil man ofte vælge at behandle systemisk med fotokemoterapi (PUVA), methotrexat, acitretin, dimethylfumarat, ciclosporin, apremilast, deucravacitinib eller et biologisk middel. Systemisk behandling kan med fordel kombineres med lokalbehandling med calcipotriol, idet der opnås additiv effekt. Ved i øvrigt behandlingsrefraktær moderat til svær psoriasis eller ved intolerans/kontraindikationer mod anden systemisk behandling kan et biologisk middel, apremilast, deucravacitinib eller dimethylfumarat anvendes. Det er alment accepteret, at man før anvendelse af et af de biologiske midler, apremilast, deucravacitinib eller dimethylfumarat har forsøgt behandling med mindst en anden systemisk behandling, herunder methotrexat. De biologiske lægemidler, der anvendes til psoriasis, er etanercept, adalimumab, ustekinumab, ixekizumab, brodalumab, secukinumab, guselkumab, certolizumab pegol, tildrakinumab, risankizumab, bimekizumab, eller infliximab, se Methotrexat og immunosuppressiva mod psoriasis . De biologiske midler og apremilast er forbeholdt til sygehusbrug. Pustuløs psoriasis og psoriasis erythrodermi behandles altid systemisk. Man skal være opmærksom på, at 10-20 % af patienterne med psoriasis samtidig har artritis som led i sygdommen. Hvis NSAID ikke kan kontrollere symptomerne ved...)

Astma og KOL (...tikoider til inhalation Leukotrien-receptorantagonister Biologiske midler mod astma Kombination...)

Behandling af dyslipidæmi (...Ved strikt diætoverholdelse ses maksimal effekt inden for seks uger. Kan der ikke på denne måde opnås tilstrækkeligt kolesterolfald, indledes medikamentel behandling. Fedtfattig diæt anvendes til behandling af svær hypertriglyceridæmi med chylomikroner. Fedtindtagelsen begrænses til ca. 15 % af energiindtagelsen, dvs. til ca. 30 g fedt, hvis energiindtagelsen er 8.000 kJ/døgn. Denne diætform er vanskelig at gennemføre, men den kan være nødvendig for at forhindre recidiv af pancreatitis, og det tilrådes, at patienten henvises til en klinisk diætist. Højdosis Omega-3 fedtsyre præparater (fiskeolie) kan ofte reducere høje triglyceridkoncentrationer. Det samme er tilfældet for de såkaldte mellemkædede triglycerid-præparater. Alkohol Mistænkes alkohol for at være årsag til hypertriglyceridæmi, kan man foreslå patienten et forsøg på få dages alkoholabstinens . Normalisering af triglyceriderne i denne situation taler for sig selv . I tilfælde, hvor svær hypertriglyceridæmi er på baggrund af stort indtag af hurtigt omsættelige kulhydrater, er diætistvejledning særlig vigtig. Se også Hyperlipidæmi (Fysisk aktivitet som behandling) . Medikamentel behandling De lipidsænkende lægemidler er opdelt i syv grupper: Statiner , anionbyttere , fibrater , kolesterolabsorptionshæmmere , nicotinsyre derivater , PCSK9-hæmmere , Omega 3-fedtsyre-hæmmere samt microsomalt transferprotein (MTP)-hæmmere . Før valg af lægemiddel er det vigtigt at gøre sig klart, hvilken tilgrundliggende form for dyslipidæmi, man ønsker at behandle, og hvilke plasma-lipidfraktioner man ønsker at ændre hos den enkelte patient, se tabel 1. Tabel 1: Klassifikation af de vigtigste lipidforstyrrelser og deres farmakologiske behandling Type Lipider Lipoproteiner Risikosygdom Monoterapi Kombinations- behandling Andre præparater Isoleret hyper- kolesterolæmi ↑ Kolesterol Triglycerid 10 mmol/l (↑) Kolesterol ↑ VLDL ↑ Kylomikroner ↓ LDL ↓ HDL Pankreatitis (aterosklerose) Fibrat + Statin Fiskeolie VLDL = very low density lipoprotein kolesterol, IDL= intermediate density lipoprotein kolesterol, LDL= low density lipoprotein kolesterol, HDL= high density lipoprotein kolesterol. Statinerne ( atorvastatin , pravastatin , simvastatin og rosuvastatin ) er i stand til at sænke LDL-kolesterol med 20-55 % - afhængigt af præparat og dosering. Atorvastatin 80 mg eller rosuvastatin 40 mg vil medføre den største reduktion af LDL-kolesterol. Herudover er statiner særdeles effektive i kombination med anionbyttere og kolesterolabsorptionshæmmere. Korttidsbivirkningerne er få og sjældne, og blandt disse er muskelsmerter langt den hyppigste. Der er ikke rapporteret langtidsbivirkninger udover (dosisrelateret) let til marginal øget hyppighed af type 2-diabetes inden for en observationsperiode på mere end 30 år med de første statiner. Anionbyttere som colestyramin anvendes til ren LDL-kolesterol-forhøjelse, fx familiær hyperkolesterolæmi. For at mindske gastro-intestinale bivirkninger øges dosis gradvis over uger til maksimalt 8 g colestyramin 3 gange dgl. Anionbytterne kan hæmme absorptionen af andre lægemidler, hvorfor de skal indtages 4 timer før eller 1 time efter anden oral medicin. Selv med disse tidsintervaller kan interaktion forekomme. En enkelt døgndosis af 4-12 g colestyramin er ofte en hensigtsmæssig administrationsform. Anionbytterbehandling kan evt. kombineres med nicotinsyre, fibrat eller statin. Colesevelam , der administreres som kapsler (angives at have færre bivirkninger), kan forsøges hvis ovenstående ikke tolereres. Anionbyttere kan reducere LDL-kolesterol med 18-25 %. Fibrater ( gemfibrozil og bezafibrat ) kan sænke triglyceriderne ret effektivt (20-50 %). Som bivirkning kan LDL-kolesterol undertiden stige, men hos normotriglyceridæmiske patienter med LDL-kolesterol forhøjelse kan fibrater på den anden side nedsætte LDL-kolestol. Ligesom nicotinsyre øger fibrater HDL-kolesterol. Kolesterolabsorptionshæmmere ( Ezetimib ) hæmmer selektivt den intestinale absorption af kolesterol og lignende plantesteroler i tyndtarmens børstesøm, hvilket medfører et fald i transporten af intestinalt kolesterol til leveren og reducerer total- og LDL-kolesterol samtidig med, at HDL-kolesterol evt. øges. Ezetimib reducerer LDL-kolesterol med 15-22 % og har i kombination med et statin vist at give en yderligere reduktion i LDL-kolesterol på 21-27 % i forhold til intensiv statinbehandling alene. Ezetimib bør forbeholdes patienter, som ikke tåler statin i relevante doser eller i kombination med statin hos de patienter, som ikke opnår behandlingsmålet med statin alene. Statinbehandlingen nedsætter kolesterolsyntesen, en effekt der er komplementær til ezetimibs hæmning af transporten af intestinal kolesterol til leveren. Nicotinsyre og derivater : Nicotinsyre kan anvendes til hyperkolesterolæmi og til hyperlipidæmi, hvor forhøjet VLDL-kolesterol indgår, fx familiær kombineret hyperlipidæmi og dysbetalipoproteinæmi, idet nicotinsyre hæmmer dannelse af hepatisk VLDL-kolesterol. Desuden opnås en markant øgning af HDL-kolesterol og sænkning af det aterogene lipoprotein(a). Kutane bivirkninger (kløe og flushing) kan reduceres ved indtagelse af 75-300 mg acetylsalicylsyre 30 min. før nicotinsyrederivat. Dosis øges langsomt til vedligeholdelsesdosis efter 4 uger. PCSK9-hæmmere ( alirocumab , evolocumab ) er et behandlingsprincip med monoklonale antistoffer, der doseres subkutant og ved hæmning af proteinet proprotein-konvertase-subtilisin/kexin-type 9 (PCSK9) reducerer nedbrydningen af LDL-receptorerne i leveren. Dermed øges reduktionen af LDL-kolesterol i blodet. Behandling med alirocumab eller evolocumab i monoterapi eller sammen med statin kan reducere LDL-kolesterol med 45-65 %. Behandlingen kan medføre reaktioner på applikationsstedet. PCSK9-syntesehæmmere ( incliseran ) repræsenterer et nyt behandlingsprincip med interfererende ribonukleinsyre (siRNA), som doseres subkutant og ved hæmning af syntesen af proteinet proprotein-konvertase-subtilisin/kexin-type 9 (PCSK9) i leveren reduceres nedbrydningen af LDL-receptorerne i leveren. Dermed øges reduktionen af LDL-kolesterol i blodet. Behandling med inclisiran i monoterapi eller sammen med statin kan reducere LDL-kolesterol med 50-65 %. Behandlingen kan medføre reaktioner på applikationsstedet. Omega-3 fedtsyre-præparatet , icosapentethyl er en stærk oprenset stabil ethylester af omega-3 fedtsyren icosapentaensyre (fiskeolie), som reducerer leverens syntese og frigivelse af triglycerider samt VLDL-kolesterol. Virkemåde af icosapentethyl er ikke fuldt afklaret. Icosapentethyl anvendes til at reducere risikoen for kardiovaskulære hændelser hos statin-behandlede patienter med triglyceridværdier ≥ 1,7 mmol/l/≥150 mg/dl, som har kardiovaskulær sygdom eller diabetes og mindst en anden kardiovaskulær risikofaktor. Mikrosomalt transferprotein (MTP)-hæmmere ( lomitapid ) repræsenterer en gruppe lægemidler, der kan påvirke produktionen af lipoproteiner i både leveren og tyndtarmen. Anvendes kun til patienter med den yderst sjældne tilstand homozygot familiær hyperkolesterolæmi, som skønnes at optræde hos 1 ud af 1 mill. danskere. Behandling varetages af højt specialiserede afdelinger. Graviditet Der foreligger kun få meddelelser om teratogen effekt af de lipidsænkende lægemidler. Erfaringsgrundlaget er ringe, og de bør derfor så vidt muligt ikke anvendes under graviditet. Findes indikation for kolesterolsænkende behandling under graviditet, bør et præparat fra gruppen af anionbyttere foretrækkes, da disse stoffer ikke absorberes fra mave-tarm-kanalen. Behandling af svær graviditetsassocieret hypertriglyceridæmi (5-10 mmol/l eller mere) er en specialistopgave med bistand fra klinisk diætist. Amning Pravastatin udskilles i modermælk. Erfaring savnes vedr. atorvastatin , rosuvastatin og simvastatin . Bør derfor ikke anvendes under amning. Er der indikation for kolesterolsænkende behandling i ammeperioden, bør et præparat af gruppen anionbyttere foretrækkes. Tilskud Der er generelt tilskud til kolesterolsænkende midler indeholdende atorvastatin , ezetimib , rosuvastatin , simvastatin og pravastatin . Ved præparater indeholdende colestyramin , acipimox samt vedkombinationerne atorvastatin/ezetimib og simvastatin/ezetimib er der klausuleret tilskud til patienter, hvor behandling med generelt tilskudsberettiget statinpræparat ikke har tilstrækkelig effekt eller ikke tåles. For præparater indeholdende gemfibrozil er der klausuleret tilskud til patienter med isoleret svær forhøjelse af triglycerid eller patienter med kombineret hyperlipidæmi evt. i kombination...)

Influenza (...vedr. håndtering af influenza, disse kan ses på Dansk Selskab for Infektionsmedicins hjemmeside ( Guidelines og retningslinjer ). Førstevalgs præparat er oral oseltamivir , der helst skal startes inden for 48 timer efter symptomdebut og som hovedregel gives i fem dage. Hos patienter, hvor der er isoleret en virus med oseltamivir-resistens, eller hvor der er klinisk mistanke herom, kan der behandles med intravenøs zanamivir. Ved ukompliceret influenza er endonukleasehæmmeren baloxavir en mulighed - tiltrækkende idet, der skal kun tages en tablet - ligeledes så tidligt som muligt i forløbet. Om baloxavir kan anvendes til indlagte patienter, samt om der kan gives kombinationsbehandling, vides ikke. Under en influenzaepidemi Der behandles empirisk, dvs. uden virologisk verifikation, hvis der er gået 65 år kronisk sygdom (lungesygdom, kardiovaskulær sygdom (undtagen isoleret hypertension)) kronisk nyresygdom (GFR 35-40 afhængig af tilstedeværelse af andre risikofaktorer). Beregn BMI her: patienter med hæmoglobinopati andre sygdomme, hvor det vurderes, at der er en øget risiko for komplikationer gravide i 2. og 3. trimester og kvinder op til 2 uger efter fødsel behandles. Raske børn og voksne kan behandles, hvis der startes inden for 48 timer, ligesom patienter fra ovenstående liste kan behandles ud fra en individuel vurdering - specielt hvis de er svært syge - selvom den sædvanlige grænse på 48 timer er overskredet. Udenfor en epidemi Der behandles kun efter positiv diagnostik virologisk verifikation. Hvis det cirkulerende virus ikke er følsomt for oseltamivir, kan amantadin eller baloxavir bruges, hvis isolatet er følsomt herfor. Hos svært syge patienter med dårlig gastro-intestinel absorption kan i.v. behandling med zanamivir anvendes. Ved...)

Helicobacter pylori (...eligvis anbefales 7 dages triplekur med syrepumpehæmmer, clarithromycin og amoxicillin. Ved penicillinallergi benyttes metronidazol i stedet for amoxicillin. Triplekur anbefales f...)

Unipolare depressive tilstande (...ved valg af behandling og ved overvejelser ang. indlæggelse: Aktuelle depressions sværhedsgrad Tidligere optræden af depressioner - specielt effekt af tidligere behandlingsforøg Forekomst af selvmordstanker Tidligere selvmordsforsøg Socialt netværk Forekomst af psykotiske symptomer Alvorlige belastende livsomstændigheder Forekomst af komplicerende somatiske lidelser Tilstedeværelse af kognitive deficits Forekomst af angst eller svær søvnløshed Mulighed for støtte i hjemmet Graviditet og amning (se Antidepressiv behandling af gravide ) Anden medikamentel behandling med risiko for interaktion Samtidig forekomst af alkohol- eller andet misbrug. Den aktuelle depressions sværhedsgrad vurderes, fx ved hjælp af Hamiltons depressionsskala eller Major Depression Inventory (MDI), og danner baggrund for vurdering af det videre forløb: dels om antidepressiva er indiceret, dels om indlæggelse på psykiatrisk afdeling er nødvendig. Ved lette depressioner (svarende til Hamilton 8-17 point, MDI 21-25 point) vil bivirkningerne ofte opveje eventuelle positive effekter af medikamentel antidepressiv behandling. Man skal dog være opmærksom på, at hos patienter, der tidligere har haft svær depression, kan det være indiceret at starte medicinsk behandling, allerede mens depressionen er let. Ved moderate depressioner er en serotoningenoptagshæmmer ( SSRI ) førstevalgspræparat. Man bør vælge et SSRI-præparat, som ikke har interaktioner med andre lægemidler (1171) . Svære depressioner behandles bedst med serotonin- og noradrenalingenoptagshæmmere ( SNRI ), tricykliske antidepressiva ( TCA ) eller Noradrenergic and Specific Serotonergic Antidepressants ( NaSSA ). TCA har en tungere bivirkningsprofil herunder et smalt terapeutisk index, dvs. ved indtagelse af en overdosis er der stor risiko for død pga. stoffernes kardiotoksiske virkning. Derfor bør TCA fortrinsvis anvendes i samråd med speciallæge i psykiatri med særlig opmærksomhed på den enkelt patients selvmordsrisiko. Vedr. non-farmakologisk behandling af depression, se nedenfor. Selvmordsfare eller psykotiske symptomer, såsom hørehallucinationer og vrangforestillinger, indikerer behov for akut indlæggelse. Ved psykotiske depressioner er kombinationen af antidepressiv og antipsykotisk behandling mere effektiv end monoterapi med antidepressiva, mens ECT (elektrostimulation) er klart mere effektivt end andre former for behandling. ECT foretrækkes tillige ved depressive tilstande, hvor der foreligger risiko for udvikling af delirøse tilstande (fx stuporøs tilstand, udtalt spise- og drikkevægring). Ved manifest delir er ECT den foretrukne akutte behandling. ECT er ligeledes indiceret ved stor selvmordsrisiko, og bør overvejes ved alvorlig hjertelidelse, hvor medikamentel behandling kan være kontraindiceret, se Tricykliske antidepressiva (TCA) Ved samtidig akut selvmordfare og depression kan der desuden anvendes esketamin . Anbefalingen er, at det kan anvendes til voksne med en moderat til svær depressionsepisode med henblik på hurtig reduktion af depressive symptomer, som udgør en akut øget selvmordsrisiko, se Medicinrådets anbefaling og DMPG’s retningslinjer . Kognitive symptomer , så som nedsat opmærksomhedsfunktion, hukommelsesbesvær samt dårligere eksekutivfunktion, kan gøre patienten ude af stand til at klare sig selv eller passe behandlingen og taler derfor også for indlæggelse. Angst og søvnløshed. Ved samtidig forekomst af angst og depression er risikoen for selvmord væsentligt større, hvilket man skal være opmærksom på, når man overvejer, om patienten kan behandles ambulant. Evt. kan den antidepressive behandling i en afgrænset periode suppleres med et benzodiazepin , som dag-sedativum (3385) . Søvnløshed kan tilsvarende indicere kortvarig brug af sovemidler som supplement til behandlingen eller valg af sederende antidepressivum. Derimod bør antipsykotika , pga. risikoen for irreversible neurologiske bivirkninger og metaboliske forandringer, ikke benyttes som førstevalgspræparat i sådanne tilfælde. Alkohol. Ved samtidigt alkoholmisbrug og depression er risikoen for selvmord ligeledes væsentligt forøget, da såvel alkoholoverforbrug og -misbrug og depressionsgraden er væsentlige risikofaktorer for selvmord (5808) , (5809) . Det kan således tale for indlæggelse, hvis der opstået et alkoholoverforbrug eller afhængighed hos patienten med moderat til svær depression. Efterfølgende kan patienten med fordel følges ambulant og det kan være indiceret at starte en antidepressiv behandling. Der er evidens af moderat kvalitet for, at antidepressiv medicin, kan reducere depressionsgraden, og øge antallet af patienter, der bliver afholdende eller drikker færre genstande (5810) . Opfølgning af institueret antidepressiv behandling Når man har startet behandling med antidepressiva, bør patienten følges tæt i de første uger. Det er væsentligt at informere om de initiale bivirkninger, hvor nogle patienter, specielt i de første dage, kan opleve mere uro, særligt fysisk i form af hjertebanken, kvalme, uro i maven og let diarré. Disse symptomer kan let forveksles med en forværring af såvel angst som depressionssymptomer. For ikke at forurolige patienten og af hensyn til compliance er det vigtigt, at patienten og dennes pårørende er informeret om disse bivirkninger og at disse ofte er forbigående og oftest forsvinder i løbet af den første uge. I enkelte tilfælde er beskrevet en forværring af selvmordstankerne i de første dage til uger efter start af behandlingen. Dette er undersøgt i en metaanalyse af over 99.000 patienter, som viste at risikoen for selvmord var lavere ved behandling af personer over 25 år, men for yngre patienters vedkommende var der en statistisk signifikant fordoblet risiko for suicidal adfærd i forbindelse med initiering af behandlingen (1780) . En dansk registerundersøgelse har endvidere vist, at selvmordsrisikoen er betydeligt forhøjet i perioden inden og efter start af antidepressiv behandling, hvilket tyder på at at det er alvorligheden af depressionslidelsen, der medfører en stor del af selvmordsrisikoen (6606) . Således er det vigtigt at følge patienten tæt i starten af behandlingen, især når det drejer sig om unge mennesker. Tilsvarende fænomen er i øvrigt beskrevet ved initiering af psykoterapeutisk behandling, så også her skal man være særligt opmærksom i den første tid efter start af behandlingen (5095) . En dansk undersøgelse viste, at ca. 2.500 børn og unge under 18 år i årene 1995-1999 fik antidepressiv medicin. I samme periode forekom 42 selvmord blandt denne aldersgruppe. Ingen af de 42 døde var i behandling med antidepressiv medicin (2788) . Tilsvarende viste en retrospektiv undersøgelse af 365 børnepsykiatriske patienter, at forekomsten af selvmordsadfærd var høj, men at hyppigheden ikke steg ved initiering af behandling med SSRI (5502) . Da evidensen og forløbet hos børn og unge er mindre undersøgt, anbefales der tæt opfølgning og inddragelse af familien (6607) . Det videre forløb. Tegn på begyndende virkning kan ofte ses inden for få dage, men markant effekt vil typisk indtræffe indenfor 2-4 uger og yderligere effekt kan endnu opnås efter 6 uger. Ved valg af sederende antidepressiv medicin (fx TCA , mirtazapin eller agomelatin ) vil den sedative effekt dog indtræde med det samme og dermed sikre nattesøvnen. Hvis der ikke er nogen som helst effekt inden for 2 uger, hvor der er behandlet med optimal dosis, er det mindre sandsynligt, at der vil komme effekt, og man kan overveje at skifte til et antidepressivum fra en anden stofgruppe (fx fra SSRI til SNRI ) (3497) . Se også Behandlingsrefraktær depression . Målet for behandlingen er fuld remission. Nogle patienter har plagsomme residualsymptomer i form af træthed, apati, anhedoni og kognitive forstyrrelser, som ofte kan minimeres ved optimering af behandlingen. Strategier for dette er gennemgået i bl.a. RADS baggrundsnotat (2535) . Risikoen for tilbagefald er øget hos patienter, der ikke opnår fuld remission. Revurdering af behandlingen Depression indebærer en betydelig risiko for at udvikle sig til en svær behandlelig tilstand (hos op til 1/3) og kan i sværere tilfælde føre til varige kognitive skader. Vedligeholdende behandling, herunder psykoterapi, er afgørende for at undgå recidiv hos højrisikopatienter (6608) . Med hensyn til varigheden af den medicinske forebyggende behandling skal der i høj grad tages individuelle hensyn, bl.a. til bivirkninger ved behandlingen, men nedenstående tommelfingerregler kan anvendes: Hvis det er patientens første depressive episode, bør behandlingen fortsætte 6-12 måneder efter indtrådt bedring for at undgå tilbagefald. Behandlingen kan dog vare længere, hvis patienten har haft en svær depression med overhængende selvmordsfare. Det anbefales, at der i forbindelse med ophør af behandlingen: foretages en grundig vurdering af risiko for at udvikle seponeringssymptomer vurderes, om der er brug for understøttende behandling laves en opfølgende handlingsplan, hvis der skulle komme tilbagefald. Har patienten haft to depressioner inden for en 5 års-periode, bør behandlingen vare 1½-2 år. Efter tre depressioner inden for 5 år bør behandlingen fortsætte 5-10 år, måske livslangt. Det er vigtigt, at behandlingen ikke stoppes for tidligt, særligt hos ældre, hvor riskoen for en ny depression er forøget. For patienter med debut af depression efter 50 års-alderen er recidivhyppigheden særlig stor, hvorfor længerevarende behandling skal overvejes allerede efter første depressive episode. Ved overgang til vedligeholdelsesbehandling fortsættes oftest med uændret dosis, dog afhængig af det enkelte præparat, bivirkninger og evt. kombinationsbehandling. En stor metaanalyse har belyst, hvilke præparater der synes at have bedst tolerabilitet over en længere behandlingsperiode (5811) . Det anbefales, at der vedvarende monitoreres for bivirkninger og ved behandling med fx TCA, SSRI, SNSRI eller lithium, kontrol af plasmaniveau, vægt, blodtryk, puls og EKG iht. anbefalinger for de enkelte præparater. Det er væsentligt, at der spørges struktureret til bivirkninger, da disse kan ændre sig over tid, fx træthed, vægtøgning eller seksuelle bivirkninger. Med jævne mellemrum, fx en gang om året, bør lægen sammen med patienten overveje, om behandlingen skal aftrappes. Se i øvrigt dette i RADS' baggrundsnotatet (2535) . En række forhold, bør tages op i en individuel rådgivning af patienten, når denne skal beslutte sig for om behandlingen skal udtrappes eller fortsættes, se tabel 1. Disse forhold er uddybet i Din patient, der er i antidepressiv behandling i Månedsskrift For Almen Praksis (6609) . Tabel 4: Eksempler på fokuspunkter i rådgivningen af en patient vedr. fortsættelse af antidepressiv medicinsk behandling. Eksempler på fokuspunkter Taler for seponering Taler for at fortsætte Uacceptable bivirkninger + Diagnosen usikker + Ingen tidligere svære depressioner + Manglende effekt + Restsymptomer + Persisterende psykosocial belastning + Disposition til bipolar sygdom* + Udvikling af tegn på hypomani/mani* + Tidligere hypomani/mani* + Tidligere selvmordsfare + Tidligere depression svær at behandle + Mere end to episoder + Tidlig debut + Kronisk somatisk sygdom + Psykiatrisk komorbiditet (fx angst) + Psykotisk depression + * Inddragelse af speciallæge i psykiatri bør overvejes. Non-farmakologisk behandling Grundig information om depressionssygdommen er vigtig i en hver form for depressionsbehandling. Kognitiv adfærdsterapi og Interpersonel psykoterapi er veldokumenterede behandlinger, som praktiseres som korttidsterapi, dvs. med en ugentlig samtale i 3-4 måneder. Effekten sætter typisk langsommere ind end den medicinske behandling, men er på niveau med denne over for moderat depression. Ved...)

Invasiv candidiasis (...ved dokumenteret eller formodet invasiv candidiasis, inden svampens art og følsomhed kendes (3652) : Et echinocandin (anidulafungin eller caspofungin). Alternativt kan liposomalt amphotericin B anvendes. Echinocandin fortsættes ved dokumenteret invasiv candidiasis, og der kan efter ca. 5 dage om muligt skiftes til fluconazol efter species-bestemmelse og resistensundersøgelse. Efter speciesidentifikation Der anbefales: Fluconazol ved følsomme isolater af eksempelvis C. albicans, C. parapsilosis og C. tropicalis. Et Echinocandin anbefales ved infektioner med C. glabrata, C. krusei og andre mindre almindelige Candida -arter med naturlig azol resistens. Amphotericin B . Amphotericin B (Ambisome®), hvor liposomalt er det foretrukne valg. Højdosis Fluconazol , Voriconazol eller Posaconazol kan i udvalgte tilfælde være en mulighed som oral konsoliderende behandling ved C. glabrata- infektioner. Endocarditis og protese infektioner fordrer som hovedregel kombineret antimykotisk og kirurgisk behandling med fjernelse eller udskiftning af fremmedlegemet/protesen. Her anvendes induktion med Amphotericin B (liposomalt amphotericin B anbefales) evt. i kombination med Flucytosin *, alternativt ved endocarditis, og ved knogle-/led-infektion et Echinocandin . Langvarig efterbehandling med fluconazol er oftest nødvendig. Ved hepatosplenisk eller renal candidiasis eller peritonitis anvendes initialt et echinocandin eller Amphotericin B (liposomalt amphotericin B anbefales) og såfremt der foreligger et følsomt candida isolat, Fluconazol som konsoliderende behandling. Ved CNS-infektion og endophthalmitis er echinocandiners penetration ikke sufficient og første valg er liposomalt Amphotericin B ofte kombineret med Flucytosin *, alternativt Voriconazol eller højdosis Fluconazol . I alvorlige tilfælde af endophthalmitis suppleret med vitrektomi og eventuelt intravitreal amphotericin B. Esophageal candidiasis: Fluconazol er førstevalg. Cystitis: Ved tilfælde uden urinkateter anvendes Fluconazol . Ved urinkateter er primærbehandling skift af kateter, der ofte vil være kurativt uden anden behandling. Ved fluconazol-resistent verificeret vedvarende candida cystitis kan der anvendes instillation af konventionelt (ikke liposomalt) Amphotericin B 50 mg/liter forudsat verificeret vedvarende candida cystitis. *Ikke markedsført, men kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Behandlingsvarighed Candidæmi: Minimum 14 dage efter sidste positive bloddyrkning og resolution af symptomer. Ved Candida- endokarditis, -endophtalmitis, -osteomyelitis, -mediastinitis eller ved protese/fremmedlegeme-associeret infektion, hvor protesen eller fremmedlegemet ikke kan fjernes operativt, er den anbefalede behandlingslængde minimum 6 uger og kan i nogle tilfælde være livsvarig pga. Candida biofilmdannelse. Indikation Situation Præparatvalg Candidæmi, Candida peritonitis eller anden invasiv abdominal infektion Initial/empirisk behandling 1.valg: Echinocandin 2.valg: Liposomal amphotericin B Fluconazol-følsomt isolat Fluconazol Candida endocarditis Empirisk. Klap/protese kirurgi oftest påkrævet Liposomalt amphotericin B +/- flucytosin** eller Echinocandin +/- flucytosi CNS-infektion Endophtalmitis Initial behandling I svære tilfælde af endophtalmitis suppleret med vitrektomi og evt. intravitreal amphotericin B Liposomal amphotericin B* +/- flucytosin** Konsoliderende ved følsomt isolat Højdosis fluconazol eller voriconazol * Ambisome® har bedre effekt end de øvrige lipidformuleringer ved CNS-infektioner (5105) (5106) . ** Flucytosin er ikke markedsført, men det kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Empirisk behandling Da overlevelsen ved candidæmi er størst ved tidligt indsat behandling, kan behandling af risikopatienter være relevant før svar på bloddyrkning foreligger. Værdien af empirisk behandling er dog omdiskuteret. I en nylig randomiseret undersøgelse af empirisk echinocandin behandling hos intensive patienter med høj risiko for invasiv candidiasis, uden neutropeni, transplantation eller anden svær immunsuppression, var der ingen forskel i overlevelse efter 28 dage 3656 - Emperical Micafungin Treatmant and Survival Without Invasive Fungal Infection in Adults With ICU-Acquired Sepsis, Candida Colonization, and Multiple Organ Fail-ure: The EMPIRICUS Randomized Clinical Trial . Profylakse/empirisk behandling skal specielt overvejes i følgende situationer: Patientgrupper Patienter med underliggende malign sygdom, akut nekrotiserende pancreatitis, abdominal hul-organs-perforation, anastomoselækage og/eller fækal peritonitis Spædbørn med fødselsvægt < 1 kg og/eller ≤ 27. gestationsuge og med behov for intravenøs terapi og invasive procedurer (3086) . Faktorer Længerevarende bredspektret antibiotisk behandling, centralt venekateter, total parenteral ernæring, enhver form for dialyse, anvendelse af steroid, kemoterapi eller anden immunsuppresiv behandling. Bemærk, at ovenstående risikofaktorer har relativt begrænset værdi som prædiktorer for invasiv candidiasis 3654 - Problematic Dichotomization of Risk for Intensive Care Unit (ICU)-Aquired Invasive Candidiasis: Results Using a Risk-Predictive Model to Categorize 3 Levbels of Risk Fropm a Multicenter Prospective Cohort of Australian ICU Patients , og at empirisk behandling i et nyere studie (3656) af højrisiko non-neutropene patienter ikke har kunne vise overlevelses-gevinst (3654) (3655) . Førstevalg ved profylaktisk behandling af risikopatienter vil almindeligvis være fluconazol. Præparatvalg De tre echinocandiner caspofungin, anidulafungin og micafungin er formentligt terapeutisk ligeværdige ved...)

Trigeminusneuralgi (...fhængig af smerteniveau og bivirkninger. Der er ofte behov for høje medicindoser og kombinationsbehandling. Hos medicinsk refraktære patienter bør kirurgisk behandling overvejes. ...)

Spændingshovedpine (...vedpine. Det kan forklares, at de enkelte hovedpineepisoder kan skyldes muskelspændinger eller stress, mens der ved kronisk hovedpine desuden kan være en forstyrrelse i de smerteregulerende centre i nervesystemet. Ikke-medicinsk behandling : Ikke-medikamentel forebyggelse og behandling af spændingshovedpine skal altid overvejes, selv om der generelt er sparsom videnskabelig evidens for effekten. For en opdateret oversigt over den tilgængelige evidens for de hyppigste ikke-medicinske behandlingsmetoder mod spændingshovedpine, henvises til National klinisk retningslinje og (5839) . Fysioterapi bør primært rettes mod instruktion i korrekte arbejdsstillinger, holdningskorrektion og instruktion i aktive daglige hjemmeøvelser som sigter mod at reducere muskuloskeletale spændinger. Anfaldsbehandling NSAID og paracetamol har dokumenteret effekt ved de enkelte episoder af spændingshovedpine, mens effekten ofte er begrænset ved den kroniske form. Følgende behandlinger kan anbefales: Ibuprofen 200-600 mg Paracetamol 1.000 mg Naproxen 250-500 mg Kontrollerede studier tyder på, at NSAID er mere effektive end paracetamol, mens der ikke er nogen sikker forskel på bivirkninger. Kombinationer har ikke vist bedre effekt end præparaterne givet enkeltvis. Det billigste NSAID kan derfor vælges. Forebyggende behandling Profylaktisk behandling kan være indiceret hos patienter med kronisk spændingshovedpine. Første valg er det tricykliske antidepressivum amitriptylin. Effekten er uafhængig af eventuelt tilstedeværende depression. Startdosis er 10 mg x 1 i en uge, stigende med 10 mg per uge til effekt eller betydende bivirkninger, maksimalt 70-100 mg x 1. Hele dosis tages 1-2 timer før sengetid for at bedre søvn og minimere træthed den næste dag. Vedligeholdelsesdosis, hvor der er bedst balance mellem effekt og bivirkninger, er typisk 30-70 mg. Typiske bivirkninger er bl.a. mundtørhed, træthed, svimmelhed og vægtstigning. Ved manglende effekt af amitriptylin kan behandling med mirtazapin eller venlafaxin overvejes (disse præparater har ikke indikationen spændingshoved...)

Type 2-diabetes (...ved at øge deres fysiske aktivitet pga. hjertesygdom og smerter fra bevægeapparatet. Det er vigtigt at opnå rygeophør hos rygere. Alle kommuner tilbyder en samlet livsstilsintervention ('rehabilitering') med patientuddannelse, diætvejledning, træningsforløb og evt. rygestop for patienter med type 2-diabetes. Tilbud kan tilgås via Sundhedstilbud på Sundhed.dk . Ud over livsstilsintervention anbefales det at starte behandling med metformin allerede på diagnosetidspunktet eller som hovedregel inden for de første tre måneder efter diagnosen. Metforminbehandlingen må dog ikke forsinke organbeskyttende behandling, se nedenfor. De seneste kliniske retningslinjer har fokuseret på ”organbeskyttelse” af hjertet og nyrerne ved type 2 diabetes Det er påvist, at tre forskellige SGLT-2-hæmmere og tre forskellige GLP-1-receptor agonister reducerer den kardiovaskulære risiko hos type 2-diabetes patienter med kendt hjerte-kar-sygdom (se nedenfor). SGLT-2-hæmmerne forebygger indlæggelse for og død af hjertesvigt hos patienter med kendt hjertesygdom eller hjertesvigt. Hos patienter med albuminuri mindsker SGLT-2-hæmmerne og GLP-1-receptor agonisterne risikoen for udvikling af manifest diabetisk nyresygdom, og SGLT-2-hæmmere og GLP-1 receptor agonisten semaglutide reducerer progressionen af nyresygdommen, se detaljer nedenfor. Ved klinisk hjertekarsygdom, hjertesvigt og kronisk nyresygdom er den organbeskyttende effekt så velunderbygget uanset glykæmisk kontrol, at behandlingen bør omfatte SGLT-2-hæmmer eller GLP-1-RA, og det bør ikke udsættes af evt. optrapning i behandling med metformin. Hos patienter med mikroalbuminuri med eGFR ≥ 60ml/min eller 3 ≥ risikofaktorer for hjertekarsygdom (Alder > 60 år, mandligt køn, disposition til kardiovaskulært sygdom, dysreguleret hypertension, > 130/80 trods behandling, LDL > 1.8 trods behandling, rygning > 10 pakkeår) anbefales at behandling med en SGLT-2-hæmmer eller en GLP-1-receptor agonist (hvis en SGLT-2 hæmmer ikke tåles eller ved svær nedsat nyrefunktion (se senere) efter metformin. SCORE2-Diabetes (13) er et prædiktionsværkstøj, udviklet, kalibreret og valideret for at kunne prædiktere 10 års risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdom hos patienter med type 2 diabetes. Værktøjet er valideret på bl.a svenske data, som vurderes at være sammenlignelige med danske forhold. Risiko udregnes på baggrund af land, køn, alder, alder ved diabetesdebut, rygestatus, systolisk blodtryk, totalt kolesterol, HDL, HbA1c og eGFR og vurderes derfor at kunne give et godt og individualiseret estimat for den enkeltes risiko for hjertekarsygdom (lav: < 5 %, middel: 5 ≤ 10 %, høj: 10 ≤ 20 %, meget høj: ≥ 20 %). Kalkulator er aktuelt tilgængelig som app: ESC CVD Risk Calculation App. På sigt vil en implementering af dette prædiktionsværktøj i elektroniske patientsystemer i primær- og sekundærsektoren muliggøre, at SCORE2-Diabetes vil erstatte den hidtidige liste af risikofaktorer. Hvis patienten ikke har hjerte-kar-sygdom eller ≥ 3 risikofaktorer, hjertesvigt eller nyresygdom, og livsstilændring og metformin ikke er nok til at opnå eller vedligeholde behandlingsmålet (se Behandlingsvejledning), kan man vælge at kombinere metforminbehandlingen med insulin , β-cellestimulerende midler (sulfonylurinstoffer eller meglitinid), insulinfølsomhedsøgende stoffer ( glitazoner ), DPP-IV-hæmmere og kombinationer , SGLT-2-hæmmere (selektive) og kombinationer og kombinationer eller en GLP-1-receptor agonister og kombinationer (diabetes) , som ikke har tilfredsstillende glykæmisk kontrol ved behandling med alle relevante orale antidiabetika, herunder SGLT-2-hæmmer. Betydelig overvægt taler for, at man vælger SGLT-2-hæmmer eller evt. en GLP-1-receptor agonist (se regler for klausuleret tilskud). På grund af sygdommens ofte progressive karakter med tab af β-cellefunktion vil nogle patienter med type 2-diabetes få behov for insulinbehandling, og der er behov for løbende monitorering af blodsukkerniveauet (HbA1c) mhp. intensivering af behandlingen. Brugen af insulin ved...)

Alkoholafhængighed (...ved alkoholforgiftning. En stabilisering ved behandlingen af abstinenser, og en livsstilstilpasning mhp at patienten får et liv med mindst mulig alkohol. Alle 3 faser skal adresseres sufficient. Fx er en insufficient abstinensbehandling en forløber for, at patienten genoptager sit alkoholforbrug (for at dæmpe abstinenserne), og derudover kan krampetærskelen sænkes. Det er vigtigt at få patienterne undersøgt for ko-morbide tilstande. De optræder hyppigt, dels somatiske og dels psykiske (især depression , angst og personlighedsforstyrrelser). Psykiatriske lidelselser interagerer med behandlingen af afhængighed og skal adresseres sideløbende. Det er vigtigt at erkende, at behandlingen af den ko-morbide tilstand hyppigt ikke kan stå alene, når der er tale om afhængighed. Men hvis den co-morbide tilstand ikke bringes under kontrol, er risikoen for recidiv betydeligt større. De bedste behandlingsresultater opnås, hvis behandleren mestrer behandlingen af både den psykiske lidelse og afhængighedstilstanden (National Klinisk Retningslinje: Udredning og behandling af personer med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse ). Livsstilstilpasningen af afhængigheden består af et forløb med en struktureret terapiform, fx kognitiv adfærdsterapi. Nogle patienter er glade for selvhjælpsgrupper, som både findes i det offentlige behandlingsregi, og i form af Anonyme Alkoholikere. Hvis det lykkes at holde patienten recidivfri i et år, samtidig med at patientens sociale, fysiske og psykiske tilstand rettes op, er prognosen i forhold til recidivfrihed bedre. Den farmakologiske behandling af alkoholafhængighedssyndromet omhandler den akutte behandling af følgetilstande (abstinenser), midler der nedsætter trangen til alkohol (anticravingmidler) samt forebyggende behandling med disulfiram . Patienter der i starten ønsker at være sikre på ikke at få tilbagefald, kan tilbydes disulfiram. Samtidigt bør patienterne informeres om anden medicinsk behandling af alkoholafhængighed. Normal praksis er kun at give et trangdæmpendemiddel ad gangen. Præparatvalg Sundhedsstyrelsen har i november 2018 udsendt opdaterede Nationale kliniske retningslinjer for behandling af alkoholafhængighed (3117) . De kliniske retningslinjer er forældede og skal revurderes. I retningslinjerne tages der stilling til, hvordan de 4 godkendte lægemidler til behandling af alkoholafhængighed ( acamprosat , disulfiram , nalmefen og naltrexon ) indbyrdes forholder sig til hinanden for personer, som ønsker afholdenhed/reduktion af alkoholforbrug. Det slås fast, at medikamentel behandling skal gives sammen med struktureret samtalebehandling. Der er kun svag evidens for forslagene i retningslinjerne. Alkoholafhængige, der ønsker længerevarende afholdenhed, bør tilbydes acamprosat eller naltrexon før eller i kombination med disulfiram. Alkoholafhængige, der ønsker reduktion i alkoholforbruget, bør tilbydes naltrexon i stedet for acamprosat eller nalmefen. For personer, der har et storforbrug af alkohol, vil en reduktion af forbruget medføre en reduktion i omfanget af alkoholrelaterede skader - selvom forbruget evt. stadig ligger over det anbefalede. Stoffer der modvirker alkoholtrang Acamprosat . Langvarig alkoholindtagelse medfører en nedregulering af GABA-(Gaba Amino Buturic Acid) systemet, et hæmmende system, med potentielt øget rastløshed til følge. Acamprosat stimulerer GABA-systemet og har desuden en specifik hæmmede virkning på NMDA-receptoren, et stimulerende system. Der foreligger placebokontrollerede studier med omkring 4.000 deltagende patienter, og stoffet har dokumenteret effekt på følgende effektmål: Total afholdenhed Antal afholdende dage Varighed af afholdenhed Fastholdelse i behandling. Prædiktive faktorer for positivt behandlingsresultat er stor grad af trang og samtidige angstsymptomer. Stoffet kan tilbydes patienter, der er i behandling for alkoholafhængighed, og gives op til 1 år. Som med andre psykofarmaka bør man aftale en aftrapning med patienten. Behandling kan starte umiddelbart efter abstinensbehandling. Det bør på forhånd nøje drøftes med patienterne, om de er villige til at følge behandlingen. Acamprosat kan suppleres med disulfiram, hvis der er problemer med craving, uro og høj risiko for impulsive tilbagefald, som ikke dæmpes nok af acamprosat i sig selv. Patienten understøttes på denne måde af den ydre kontrol fra antabus. Der skal tages hensyn til patientens leverstatus og kognition i forbindelse med risiko for at drikke under medicinering med antabus. Det er vist, at en kombination af stofferne er mere effektiv end hver af stofferne for sig (186) og resulterer i færre alkoholrelaterede indlæggelser (270) . Naltrexon er en opioidantagonist (kompetitiv antagonist til hovedsageligt my- og i mindre grad kappa-receptorerne), der modvirker den belønnende effekt af alkohol, der medieres gennem my-receptorerne. Den antagonistiske virkning på kappa-receptorerne spiller muligvis også en rolle, særligt ved kronisk alkoholafhængighed, hvor den hæmmende kappa-receptor tonus er opreguleret (5708) . Et Cochrane review fra 2010 (1860) viste, at naltrexon reducerede risikoen for recidiv og var med til at fastholde patienterne i behandling. Endvidere nedsætter naltrexon antal dage med stor alkoholindtagelse og craving. Det er uklart, om naltrexon har effekt i langtidsbehandling. Naltrexon synes mest effektivt til behandling af patienter med tidlig debut, dvs. før det 25. år, af alkoholafhængighedssymptomer, samtidigt med, at der ofte er en mere tydelig familiær disposition hos denne gruppe patienter. Det er vigtigt, at ordinerende læge er opmærksom på eventuelt brug af opioider (også i form af codein), idet naltrexon kan mindske eller forhindre effekten af opioider og dermed udløse abstinenssymptomer og evt. smerter. Endvidere kan indgift af store doser opioider med lang halveringstid (fx methadon) eller i depotformulering til personer i naltrexonbehandling medføre respirationsdepression og livstruende opioidforgiftning, når blokaden ophører. Hos personer i substitutionsbehandling med methadon eller buprenorphin vil naltrexon således ikke være en mulighed. Opioidblokkere må ikke anvendes ved samtidig opioidbaseret smertebehandling, da de kan udløse smertegennembrud. Hos personer med opioidinduceret tolerance kan de desuden fremkalde opioidabstinenssyndrom. Patienten bør bære et kort på sig, der anfører, at vedkommende er i naltrexonbehandling. Nalmefen påvirker ligeledes det centrale opioidsystem. Det er en invers agonist til my-receptoren, en svag partiel agonist til kappa-receptoren og en antagonist til delta-receptoren (dog med lav affinitet). Det inddrager således flere af opioidreceptorerne end naltrexon i sin virkningsprofil og ændrer derfor dynamikken mellem de forskellige opioid-receptorer. Patienten bør bære et kort på sig, der anfører, at vedkommende har fået ordineret nalmefen og kan være under påvirkning af stoffet. Det bør desuden sikres, at patienten er klar over vigtigheden af at oplyse tidspunktet for sidste indtag af nalmefen, hvis behandling med opioid bliver nødvendig. Disulfiram Disulfiram er en enzymhæmmer, der hæmmer alkohols nedbrydning på overgangen fra acetaldehyd til eddikesyre. Hvis der drikkes alkohol, fremkaldes en akut acetaldehydforgiftning. Der er store individuelle forskelle i tolerancen, ligesom størrelsen af disulfiramdosis har betydning. Ved normal disulfiramdosering er ca. 2 g alkohol nok til at udløse en let, men mærkbar reaktion. Reaktion kan dog ses efter indtagelse af mindre end 2 g alkohol. Skal anvendes med forsigtighed ved fremskreden leverlidelse. Behandlingen skal opvejes mod den leverlidelse, der er forårsaget, og evt. forværres, af et aktivt alkoholmisbrug. Bivirkninger og toksisk effekt af disulfiram er dosisafhængig og relateret til allerede etableret alkoholisk leversygdom og lavt serum albumin, som medfører øget fri mængde af metabolitter. Der bør derfor iværksættes test af lever og nyreparametre samt ses efter tegn på immunreaktion inden opstart af behandling. I sjældne tilfælde (1 af 30.000 behandlede pr år) ses fatal hepatitis, som ikke er dosisafhængig. Endvidere ses i sjældne tilfælde psykoser, konfusionstilstande, epileptiforme kramper samt perifer neuropati og optisk neuritis, som er dosisafhængig (5706) (5707) . Disulfiram er kun indiceret hos patienter, som ønsker total afholdenhed. Hvis dette holdes for øje, bliver disulfiram mere opfattet som en støtte end en frihedsberøvelse. Patienter med alkoholafhængighed kan som regel slippe disulfiram gradvis efter ca. 1 år, men mange ønsker at fortsætte i længere tid af hensyn til deres personlige tryghedsfølelse. Andre tager stoffet i perioder, hvor de skønner faren for tilbagefald øget. Virkning af alkohol efter indtagelse af disulfiram. Ved svag reaktion forekommer ansigtsrødme, hjertebanken, pulsacceleration, hurtig respiration, pulserende hovedpine. Ved middel reaktion forekommer kvalme, opkastning, bleghed, hypotension. Ved kraftig reaktion forekommer besvimelse, stærkt blodtryksfald og kollaps, i sjældne tilfælde hjertestop. Behandling af kraftig reaktion er lejring med hovedet lavt. I tilfælde af truende kredsløbskollaps, blodtryksfald mv. gives tillige dopamin i.v. under overvågning. Lettere reaktioner afsvækkes af antihistaminika . Der foreligger kun få randomiserede studier over stoffets effektivitet, men konklusionen er, at skal det gives, bør det være under kontrollerede former. SSRI Selvom serotoninsystemet er involveret i alkoholafhængighed, er der i dag ingen dokumentation for effekt af SSRI på selve alkoholafhængigheden. Derimod er stofferne effektive til behandling af depression- og angstsygdomme, som er hyppige ledsagefænomener hos alkoholafhængige, og præparaterne tåles godt af disse patienter. Revurdering af behandling Ved behandling med disulfiram bør der følges med kontrol af leverfunktion ALAT/ASAT og gammaglutamyl enten ved egen læge eller hos læge i rusmiddelcenter i 3 mdr efter behandlingstart eller efter vurdering. Ved opstart bør man hos ældre personer være opmærksom på mulig langsom metabolisme og nedsat udskillelse, hjerte og leversygdomme og kognitive probleme. Polyfarmaci hos ældre patienter giver større risiko for interaktioner og utilsigtede bivirkninger. Hvis der er kognitive og eller hukommelsesproblemer kan den ældre være mere udsat for accidentiel eller vanemæssig alkoholindtagelse og det bør derfor vurderes om det er sikkert at udskrive disulfiram til den enkelte. Disulfiram i sig selv kan forværre en dementiel tilstand. Nedsat lever- og/eller nyrefunktion Kontraindikationer ved nedsat leverfunktion Acamprosat Ikke kontraindiceret ved nedsat leverfunktion. Disulfiram Ikke kontraindiceret ved nedsat leverfunktion (kan anvendes med forsigtighed og evt. nedsat dosis). Nalmefen Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion ( Child-Pugh C ). Naltrexon Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion. Kontraindikationer ved nedsat nyrefunktion Acamprosat Kontraindiceret ved stærkt nedsat nyrefunktion (GFR < 30 ml/min). Disulfiram Ikke kontraindiceret ved nedsat nyrefunktion (obs. på evt. lavt S-albumin medførende øget mængde frit aktivt stof). Nalmefen Kontraindiceret ved stærkt nedsat nyrefunktion (GFR 30 ml/min Naltrexon Kontraindiceret ved stærkt nedsat nyrefunktion. Se i øvrigt præparatbeskrivelserne. Graviditet Alkohol er vist at have en klar teratogen effekt. Stofferne til behandling af alkoholafhængighed anbefales generelt ikke til gravide. I den kliniske hverdag må man derfor opveje de to risici over for hinanden. Hvis den gravide tidligere har været i farmakologisk behandling for alkoholafhængighed med god effekt, og hvis det har vist sig, at seponering af stofferne har medført recidiv, bør den farmakologiske behandling anbefales at fortsætte efter en grundig orientering om fordele og ulemper ved behandlingen. Ligeledes bør det overvejes at starte medikamentel behandling hos patienter med et nyopstået alkoholafhængighedssyndrom som uundgåeligt er forbundet med indtagelse af store doser alkohol ved...)

Hepatitis A (...ineret før barnets ankomst. Ikke-immune personer, der har været tæt på en smittet og derved eksponeret for smitte med HAV inden for 2 uger, anbefales beskyttet med enten hepatitis...)

Øjenlågsbetændelse (blefaritis) (...Ved abscesdannelse incideres hos øjenlæge. Chalazion kan forsøges behandlet med kombinationspræparat indeholdende steroid og antibiotika, men ofte er kirurgisk behandling hos øjenlæge nødvendigt. Kronisk øjenlågsbetændelse Blefaritis er en meget hyppigt forekommende kronisk tilstand. Tilstanden er bilateral og symptomerne værst om morgenen. Ved blefarit er den normale produktion af olieagtigt fedt fra de Meibomske kirtler mellem øjenvipperne ændret til fedt med en mere tyktflydende konsistens. Patienterne klager over langvarig conjunctivitis. Ved blefaritis ses skæl i øjenlågsrandene. Øjenlågsranden er olieret og med let rødme, og cilierne er indfedtede. Skællene er bløde, gule, fedtede og ses mellem cilier. Meibomitis er diffus inflammation i de meibomske kirtler på øjenlågskanten. Der kan udpresses et tandpasta-agtigt sekret fra kirtlerne, men i udtalte tilfælde er kirtlernes udførselsgange tilstoppede. Øjenlågsranden et fortykket og afrundet. Tilstanden kan være led i rosacea. Behandling af de to tilstande er den samme: Daglig afvaskning af øjenlågsrandene enten med isotonisk NaCl eller med særlige renseprodukter til øjenomgivelserne (fx Blephagel m.fl.). Behandlingen ved den kroniske øjenlågsbetændelse er langvarig. Fedt er en vigtig komponent i tårefilmen. Derfor bruges ved blefarit viskøse øjendråber tilsat en lille smule fedt. Der findes en række produkter på markedet, men ingen registreret som medicin og præsenteres derfor ikke i Medicin.dk. Antibiotisk behandling er kun sjældent indiceret, og bør kun gives ved...)

Endometriose (...Ved mistanke om endometriose hos en yngre kvinde er førstevalg af behandling p-piller med et monofasisk præparat med lavdosis østrogen kombineret med gestagen. Af hensyn til risikoen for venøs tromboemboli vil præparater med 2. generations gestagen være at foretrække, se kombinationspræparater (oversigt) . Behandlingen gives kontinuerligt, hvor der enten fast hver 3. måned eller ved gennembrudsblødning holdes pause med behandlingen i 4-5 dage, hvorefter behandlingen genoptages. Herved fremkaldes en bortfaldsblødning, som efterfølgende stopper gennembrudsblødningerne. Der kan også behandles med gestagen i et kontinuerligt regime, fx ved kontraindikation mod p-piller. Der ses ofte god effekt af desogestrel (75 mikrogram dgl.) (OBS: Off-label indikation ) (5020) (5021) (5022) . Alternativt kan forsøges medroxyprogesteronacetat (5-15 mg dgl.) eller dienogest (2 mg dgl.), se gestagener mod endometriose . Særligt medroxyprogesteronacetat kræver ofte højere doser for at opnå god effekt på smerter. Et godt alternativ er lokal behandling med kontinuerligt intrauterint gestagen . Flere studier har vist en effektiv smertelindrende effekt af gestagenspiral, især hos kvinder med rektovaginal endometriose eller adenomyose. Ved utilstrækkelig effekt viser klinisk erfaring, at gestagenspiralen kan kombineres med p-piller eller systemisk gestagen. Der er de senere år tilkommet nye, lidt mindre, gestagenspiraler, der passer bedre til uterinkaviteten hos unge nulligravidae. Disse afgiver mindre gestagen i forhold til den oprindelige gestagenspiral og der foreligger endnu ingen data til belysning af behandlingseffekten ved endometriose. Gestagenspiral og oralt gestagen kan anvendes til kvinder i alle aldre. Hvilken af ovennævnte behandlinger, der vælges, må bero på et samlet skøn af behandlingsbehov sammenholdt med evt. andre helbredsfaktorer fx kontraindikationer mod p-piller eller udtalte bivirkninger. I klinisk praksis er den mest effektive behandling GnRH-agonister , om end randomiserede studier ikke har kunnet påvise nogen sikker forskel sammenlignet med kontinuert behandling med p-piller. GnRH-behandlingen kan fx gives som depotbehandling hver 4. eller 12. uge. Derved hæmmes sekretionen af LH og FSH fra hypofysen, og der induceres en medicinsk overgangsalder. På grund af det kraftige fald i ovariernes produktion af østrogen giver denne behandling ikke blot bivirkninger i form af klimakterielle gener, men på sigt også en øget risiko for afkalkning af knoglerne. Behandling med GnRH-agonister er derfor specialistbehandling. Behandling i mere end 4 måneder bør kombineres med add-back af lav-dosis, kontinuerligt østrogen-gestagen præparat for at kvinden ikke får østrogenmangel symptomer. Østrogen monoterapi bør aldrig anvendes til endometriose patienter, heller ikke i denne situation. GnRH-agonist behandling bør forestås på højt specialiseret niveau. Relugolix er en oral GnRH-antagonist, og siden december 2023 har relugolix i kombination med østrogen og gestagen været godkendt i Danmark til symptomatisk behandling af endometriose hos kvinder, der tidligere har været i medicinsk eller kirurgisk behandling for endometriose. Dette er baseret på studier, som har vist signifikant effekt af relugolix på endometrioserelaterede smerter overfor placebo (6487) . Der er foreløbig ikke publiceret studier, som har sammenlignet effekten af relugolix i forhold til p-piller, oralt gestagen eller gestagenspiral, som alle er væsentligt billigere behandlinger med veldokumenteret effekt. Kirurgisk behandling Formålet med den kirurgiske behandling er at fjerne eller destruere alt tilgængeligt endometriosevæv. Laparoskopisk fjernelse af endometriosevæv reducerer smerterne og øger formentlig også chancen for graviditet, og er indiceret hvor tolerabel hormonel behandling ikke har været tilstrækkelig effektiv. Indgrebet bør stile mod at være radikalt, men små elementer af endometriose kan unddrage sig peroperativ diagnose. Uden supprimerende hormonel efterbehandling vil man derfor hyppigt se recidiv. For at forebygge dette, vil man postoperativt tilbyde langtidsbehandling med monofasiske p-piller, gestagenspiral eller systemisk gestagen, hvis kvinden ikke har et aktuelt graviditetsønske. Patienter med svær endometriose, herunder infiltrerende endometriose i tarm eller urinveje, henvises til højt specialiseret behandling. Fertilitetsbehandling Hvis det primære behandlingsbehov skyldes uhonoreret graviditetsønske, bør patienten henvises til fertilitetsklinik med henblik på inseminationsbehandling eller IVF. Fertilitetsraten for IUI øges ved forudgående kirurgi med excision af peritoneal endometriose. Ved IVF-behandling vil man omvendt se, at resektion af endometriosecyster (endometriomer) nedsætter follikelreserven. Derfor bør indikationen for indgreb ved...)

Sekundær osteoporose (...Ved en række tilstande med sekundær osteoporose må det overvejes at henvise patienten til specialist, da særlige forhold kan gøre sig gældende, herunder: svær D-vitaminmangel Hos disse patienter kan der forekomme osteoporose i kombination med osteomalaci (osteoporomalaci), som primært anbefales behandlet med tilskud af calcium og D-vitamin . Efterfølgende bør tages stilling til, hvorvidt yderligere behandling er indiceret (gentagen DXA-scanning med samtidig vurdering af andre risikofaktorer for fraktur ). malabsorption Patienter med gastro-intestinale sygdomme samt pancreas- og leversygdomme kan lide af sekundær hyperparatyroidisme og osteoporose. Disse patienter bør behandles med calcium- og D-vitamintilskud som ved osteoporomalaci. Ved malabsorption, som ikke lader sig korrigere gennem medicinsk behandling, anbefales kontrol af D-vitaminstatus 1-2 gange årligt.Farmakologisk osteoporosebehandling er kontraindiceret ved ubehandlet osteomalaci. Effekten af oral behandling med bisfosfonater kan være kompromitteret ved tilstande med malabsorption. Ofte vil parenteral administration af enten denosumab eller et bisfosfonat være hensigtsmæssigt hos disse patienter, idet en evt. D-vitamindeficiens skal korrigeres forinden. præmenopausal østrogenmangel Yngre kvinder med primær og sekundær amenoré og østrogenmangel har 20-25 % lavere BMD sammenlignet med raske aldersmatchede kvinder. Kvinder med amenoré kan derfor efter grundig udredning tilbydes østrogenbehandling , hvis den primære årsag ikke kan behandles. Behandlingen mht. osteoporosen bør principielt seponeres ved forventet menopausetidspunkt. Hos kvinder med anorexia nervosa er vægtøgning af afgørende betydning, mens effekten af østrogensubstitution er mere tvivlsom (4460) . androgenmangel Omkring 30 % af mænd med osteoporotiske frakturer har androgenmangel. Som hoved...)

Ændringer i plasma-natrium (...ved hyperglykæmi: Na korrigeret = P-Na målt + 0,4 x (P-glucose målt - 5 mmol/l) Hypernatriæmi Defineres som plasma-natrium > 144 mmol/l. Der kan skelnes mellem: Dehydrering (vandmangel med negativ væskebalance og vægttab). Natrium/kaliumoverskud (positiv væskebalance [vægtøgning] med overskud af natrium og kalium i kroppen pga. indgift af natrium og kalium som ikke udskilles tilstrækkeligt evt. pga. behandling med loop diuretika). Saltforgiftning ved accidentiel saltindtagelse (meget sjældent). Ved dehydrering med betydende hypovolæmi vurderet ud fra vitalparametre (blodtryk, puls, kapillærrespons, hudtemperatur) behandles med bolus Ringer-laktat/acetat eller 0,9 % NaCl 5-10 ml/kg (voksne) og 10 ml/kg (børn) til effekt. Når der ikke er betydende hypovolæmi, korrigeres vandmanglen med vand p.o./sonde eller hypotone i.v.-væsker ud fra plasma-natrium og legemsvægt. Ved natrium/kaliumoverskud er behandlingen primært reduktion af natrium/kalium indgift og øgning af udskillelsen (eks. med kortvarig behandling med thiazid diuretika , spironolacton og om muligt pauseres evt. loop diuretika ). Det kan dog - trods vandoverskud - være nødvendigt også at behandle disse patienter med vand. Accidentiel saltforgiftning er sjældent og kræver specialistviden at behandle, kontakt Giftlinjen og/eller se behandlingsalgoritme i Fatal case of hospital-acquired hypernatremia (5347) . Det er vigtigt at korrigere hypernatriæmi (bl.a. for at undgå svær tørst/delir). Stort og hurtigt fald i plasma-natrium kan dog forårsage hjerneødem. Undgå derfor fald > 10 mmol/l/døgn. Er patienten vågen og kan observeres cerebralt, kan større fald accepteres. For uddybning af årsager til og behandling af hypernatriæmi se fx National behandlingsvejledning inklusiv Natriumfolder med væskeoversigt. Se også Lægemiddelstyrelsens og Styrelsen for Patientsikkerheds Informationsmateriale om i.v. væsker , bl.a. folder med oversigt over hyppigt anvendte i.v. væsker. Hyponatriæmi Defineres som plasma-natrium 144 mmol/l) Plasma-natrium måles hyppigt (ved P-Na 8 mmol/l/24 timer eller > 6 mmol/l/24 timer (risikopatient) oftest pga. store diureser: 10 ml/kg vand po/sonde over 2 timer eller 10 ml/kg 5 % glukose iv over 2 timer (OBS hyperglykæmi og korrektion af målt P-Na) Ved fortsat ukontrollabel stigning i P-Na pga. store diureser kan der anvendes desmopressin 2 µg IV, eller 20 µg nasalt eller 120 µg smelt tablet. Gentages ved...)

Hyperfosfatæmi (...ved såvel akut som kronisk nyreinsufficiens. Normalt er der balance mellem den intestinale absorption og renale ekskretion af fosfat. Det daglige fosfatindtag er 1.000-1.800 mg pr. dag. Der absorberes ca. 60 % af den indtagne mængde. Under behandling med D-vitaminanaloger absorberes op til 80 %, hvorimod behandling med fosfatbindere kan reducere absorptionen til omkring 40 %. Den dagligt filtrerede mængde fosfat er 4-8 g, og under normale omstændigheder udskilles 5-20 % af den filtrerede mængde med urinen. Koncentrationen af fosfat i plasma og nyrefunktionen er bestemmende for den renalt udfiltrerede mængde af fosfat. Parathyroideahormon (PTH) og Fibroblast Growth Factor 23 (FGF23) anses for at være de væsentligste regulatorer af fosfatreabsorptionen i proksimale tubuli. Både PTH og FGF23 hæmmer reabsorptionen og øger dermed urinudskillelsen af fosfat. Utilstrækkelig renal udskillelse af fosfat-load medfører således kompensatorisk forøgelse af PTH-sekretion og dermed udvikling af sekundær hyperparatyroidisme. Ved GFR nedsat til 25-30 ml/min overstiger den obligate absorption af fosfat den ekskretoriske kapacitet, og behandlingskrævende hyperfosfatæmi opstår. På tidspunktet for dialyseindledning (GFR ≤ 10ml/min) vil de fleste patienter, hvis ubehandlede, have hyperfosfatæmi og udtalt sekundær hyperparatyroidisme . Hyperfosfatæmi er associeret med forekomsten af vaskulære og kardiovalvulære kalcifikationer, og den kardiovaskulære mortalitet hos dialysepatienter er kraftigt forøget. Den patofysiologiske mekanisme bag de vaskulære kalcifikationer ved uræmi er ikke endeligt klarlagt. En af årsagerne er forekomsten af en fænotypisk ændring af cellerne i kapacitanskarrenes tunica media fra glatte muskelceller til osteoblastlignende celler som følge af hyperfosfatæmi. Konsekvensen af sidstnævnte er Mönckebergs mediasklerose, som medfører nedsat vaskulær compliance og risiko for hjerteinsufficiens. Kalcifikation og obliteration af små arterioler i hud og subcutis kan desuden medføre calcifylaksi (progredierende iskæmiske nekroser i hud og subcutis). Behandling af forstyrrelserne i calcium-fosfat-vitamin D-stofskiftet omfatter en række præparater ( calciumtilskud , fosfatbindere , D-vitamin og calcimimetika ), som anvendes i forskellige kombinationer afpasset efter den enkelte patient. Hyperfosfatæmi kan behandles med fosfatbegrænset kost, oralt indtagne fosfatbindere og dialyse. Under hensyntagen til et adækvat proteinindtag kan det ved nøje tilrettelagt diæt lade sig gøre at begrænse det daglige fosfatindtag til 900-1.200 mg. Ved regelmæssig hæmodialysebehandling 3 gange ugentligt og ved peritonealdialyse fjernes i størrelsesordenen 3-400 mg fosfat pr. dag. Fosfatretention er således uundgåeligt, og effektiv behandling med orale fosfatbindere er nødvendig. Fosfatbindere er stoffer, der hæmmer absorptionen af fosfat fra gastro-intestinalkanalen ved i tarmlumen at danne tungtopløselige forbindelser med fosfat, som derefter udskilles med fæces. Fosfatbindere omfatter præparater baseret på calciumcarbonat, magnesiumcarbonat, sevelamer (syntetisk ionbyttende polymer), lanthanumcarbonat eller jernforbindelser. Den fosfatbindende effekt af de forskellige præparater anses for ligeværdig. Ved...)

Inflammatoriske tarmsygdomme (...vedolizumab , antistof mod proteinet p40 med hæmning af interleukin 12 og 23, ustekinumab eller antistoffer mod proteinet p19 med hæmning af interleukin 23, mirikizumab (kun colitis ulcerosa) og risankizumab (kun Crohns sygdom). Orale målrettede syntetiske lægemidler, janus kinase (JAK) hæmmerne , tofacitinib , filgotinib og upadacitinib og sphingosin-1-fosfat (S1P)-receptor modulator, ozanimod og etrasimod . Alle stofferne er registreret til colitis ulcerosa. Upadacitinib har også indikationen Crohns sygdom. JAK formidler signalering af cytokiner, og inhibitorerne nedsætter inflammation. S1P-receptormodulatorer bevirker retention af lymfocytter i lymfeknuderne, så de ikke kommer ud til det inflammatoriske område. Lokaliserede komplikationer til Crohns sygdom (fx fistler eller abscesser) behandles med en kombination af kirurgisk indgreb og medicinsk behandling med antibiotika (ciprofloxacin eller metronidazol), immunsuppressive midler og biologisk behandling med primært tumornekrosefaktor antistoffet infliximab og eller stofferne adalimumab, vedolizumab og ustekinumab. Stromale stamceller fra fedtvæv kan anvendes til behandling af komplekse perianale fistler hos voksne efter utilstrækkeligt respons på mindst én konventionel eller biologisk behandling. Som led i den kirurgiske intervention kan man anvende stromale stamceller fra fedtvæv til behandling af komplekse perianale fistler hos voksne efter utilstrækkeligt respons på mindst én konventionel eller biologisk behandling. Vedrørende biologisk behandling og behandling med målrettede syntetiske lægemidler af kroniske inflammatoriske tarmsygdomme følges i Danmark en behandlingsvejledning fra Medicinrådet . Denne behandlingsvejledning opdateres flere gange årligt, og der opstilles en rangorden ud fra effekt og pris for brug. Behandling af aktiv sygdom Ved aktiv colitis ulcerosa med distal lokalisation anvendes primært lokalbehandling (suppositorier, skum eller klysma) med 5-ASA eller glukokortikoid . Der suppleres ofte med oral behandling med 5-ASA dels som led i behandling af den aktive sygdom, dels som recidivprofylaktisk vedligeholdelsesbehandling. Let til moderat aktiv venstresidig og ekstensiv sygdom, hvor 5-ASA behandling ikke er tilstrækkelig kan behandles med budesonid ( MMX-præparat med frigørelse i colon). Ved udbredning af sygdommen proksimalt for venstre colonfleksur samt ved sværere eller fulminante tilfælde af colitis ulcerosa gives glukokortikoider intravenøst eller oralt. Behandling af pouchitis (inflammation i ileoanalt reservoir) er en specialistopgave. Aktiv Crohns sygdom i ileum og proksimale colon behandles med budesonid p.o., enten alene eller i kombination med azathioprin. Hvis Crohns sygdom er udbredt til andre områder af tarmen, eller hvis der ikke er effekt af budesonid, anvendes systemisk virkende glukokortikoider, fx prednisolon - evt. i kombination med azathioprin. Methotrexat kan også være effektiv. Biologiske og målrettede syntetiske lægemidler (BMSL) anvendes især til behandling af såkaldt steroidrefraktær eller steroidafhængig colitis ulcerosa og Crohns sygdom samt fistulerende Crohns sygdom. Biologiske midler ( TNF-hæmmere , adhæsionsmolekyleantistof , antistof mod interleukin 12 og 23 og antistoffer mod interleukin 23). Ved colitis ulcerosa ved svigt af konventionel behandling eller biologisk behandling kan JAK hæmmer eller S1P receptor modulator benyttes. En af JAK hæmmerne, upadacitinib , kan også anvendes til Crohns sygdom. Man kan tillige anvende den ovenfor beskrevne behandling med lokalt injicerede stromale stamceller fra fedtvæv. Profylaktisk behandling 5-ASA har vist sig effektivt til at reducere risikoen for opblussen af colitis ulcerosa, men har derimod ikke vist recidivprofylaktisk effekt ved Crohns sygdom. Steroider har ingen dokumenteret recidivprofylaktisk effekt. Azathioprin , TNF-hæmmere , adhæsionsmolekyleantistof og antistof mod interleukin 12 og 23, har dokumenteret recidivprofylaktisk effekt ved...)

Epilepsi hos børn (...ved sent iværksat behandling. Den afgørende forudsætning for et vellykket behandlingsforløb er en grundig information til barn og forældre om formålet med den medicinske behandling: anfaldsfrihed/-reduktion, færrest mulige bivirkninger og prognose, herunder risiko for påvirkning af barnets kognitive evner, som følge af anfaldene. Det er nødvendigt for barnets og forældrenes forståelse og accept af behandlingsprincippet, at de oplyses om, at afprøvning af flere forskellige præparater i prioriteret rækkefølge kan være nødvendig med stigende doser indtil anfaldsfrihed eller bivirkningsgrænse. Der oplyses om, at det, hvis der på trods af relevant valgt behandling ikke opnås anfaldsfrihed, kan være nødvendigt med revurdering af diagnose og evt. henvisning til specialiseret afdeling. Der anbefales anvendelse af anfaldskalender og doseringsæske. Overvejelse om compliance er vigtig ved anfaldsgennembrud og bestemmelse af serum-værdi af medicin i blodet kan være nyttig. Hvis barnet er anfaldsfrit på behandlingen, kan seponering, afhængig af ætiologi og epilepsisyndrom, forsøges efter 2 års anfaldsfrihed. Overordnet vil omkring 1/3 kunne behandles, så de ikke har anfald og kan udtrappes af medicin, 1/3 vil kunne blive anfaldsfri, men stadig skulle have medicin, og 1/3 vil fortsat have anfald, være medicinsk behandlingsrefraktære. Risikoen for recidiv afhænger af ætiologi og er formentlig størst ved visse genetiske typer af epilepsi, strukturelle/metaboliske typer af epilepsi, ved påvirket psykomotorisk udvikling, anfaldsdebut før 2-års-alderen og efter 12-års-alderen samt fortsatte generaliserede EEG-abnormiteter ved seponeringsforsøg. Nationale kliniske retningslinjer National behandlings- & Visitationsvejledning for epilepsi 2022 Præparatvalg De forskellige typer af epilepsi klassificeres på basis af ætiologi, anfaldsbeskrivelser og elektroklinisk syndrom. Der skelnes mellem fokale og generaliserede anfald. Dette er vigtigt for valg af behandling, se tabel 1. For uddybende vejledning, se Nice guidelines (2055) og National NBV for epilepsi (6361) . Tabel 1: Behandlingsvalg ved forskellige epilepsi-anfaldstyper Kilde: https://epilepsi-nbv.dk . Til generaliserede typer af epilepsi er valproat førstevalg til mange anfaldstyper. Imidlertid frarådes valproat til piger/kvinder i den fødedygtige alder pga. risiko for teratogen effekt og for udvikling af polycystisk ovariesyndrom. Førstevalg kan også være lamotrigin, som har en for mange mere hensigtsmæssig bivirkningsprofil. Lamotrigin kan dog forværre myoklonier. Af hensyn til bivirkningsprofilen kan bl.a. også levetiracetam afprøves før valproat. Ethosuximid virker ikke mod generaliserede tonisk kloniske anfald, men er velegnet til absencer. Ved fokal epilepsi er der flere ligestillede førstevalgsmuligheder, herunder levetirecetam, oxcarbazepin, carbamazepin, valproat og vigabatrin, vigabatrin dog primært ved infantile spasmer. Hos børn 3 minutter) eller tendens til ophobede anfald inden for samme døgn, kan benzodiazepiner anvendes. Disse gives som diazepam rektalt eller som midazolam bukkalt. Derimod bør denne behandlingsform ikke anvendes ved kortere anfald, da epileptiske anfald oftest stopper inden for 2-3 minutter. Bukkal midazolam og rektal diazepam er lige effektive, men bukkal administration anbefales til ældre børn af praktiske og sociale hensyn. Dosering Ved behandling af spædbørn og helt små børn må oftest anvendes oral opløsning eller opløselige tabletter. Hvis muligt hos ældre børn kan der være fordel i at anvende depotformuleringer, der også i nogle tilfælde kun skal doseres 1 gang om dagen. De fleste præparater skal optrappes langsomt over 4-8 uger for at undgå bivirkninger. Plasmakoncentrationsmålinger kan foretages for en række præparater, se tabel 1 i Antiepileptika . Foretages bedst som medicinfastende blodprøve morgen eller tidlig formiddag. Hos børn er der betydelig interindividuel variation i absorption og omsætningshastighed, hvorfor det er hensigtsmæssigt at kontrollere plasmakoncentrationen i begyndelsen af behandlingen samt under behandlingen ved fortsatte anfald for at vurdere, om plasmaniveauet ligger i det terapeutiske plasmaniveau - og herunder vurdere compliance. Et barn kan udmærket være anfaldsfri på en værdi, der ligger under det vejledende terapeutiske niveau. Ligeledes kan et barn være velfungerende, anfaldsfrit og bivirkningsfrit, selvom plasmaniveauet ligger over det øverste terapeutiske niveau. Bivirkninger De fleste antiepileptika kan påvirke børnenes kognitive funktion (sedation) og medføre adfærdsforstyrrelser. Påvirkning af den kognitive funktion ses hyppigst ved brug af topiramat og benzodiazepiner , mens adfærdsforstyrrelser (hyperaktivitet/impulsivitet) kan ses ved levetiracetam og GABAerge stoffer som phenobarbital, benzodiazepiner, gabapentin og vigabatrin . Hvis sådanne bivirkninger opstår, bør der foretages dosisjustering eller præparatskift. Oxcarbazepin kan medføre hyponatriæmi, som kan blive særligt udtalt ved samtidig behandling med desmopressin. Topiramat kan give vægttab, adfærdsforstyrrelser og ordfindingsproblemer. Disse bivirkninger mindskes betydeligt ved lille startdosis (0,2-0,5 mg/kg/døgn) og langsom optrapning (0,5-1,0 mg/kg/døgn) hver 14. dag. Der stiles mod en dosis på 2-9 mg/kg/døgn eller til klinisk effekt og lavest mulige dosis pga. risiko for kognitive bivirkninger. Topiramat kan give risiko for medfødte misdannelser og væksthæmning hos fosteret. Topiramat anbefales ikke til piger og kvinder i fertil alder, men bør kun anvendes, hvis andre behandlinger er ineffektive eller ikke tolereres. Graviditet skal udelukkes før behandling påbegyndes, der skal anvendes sikker prævention og behandlingen skal re-evalueres med patienten årligt (6362) . Valproat kan i sjældne tilfælde forårsage alvorlig leverskade. Dette er overvejende set hos børn < 2 år i polyterapi, og som har neurometaboliske stofskiftesygdomme (fx POLG1-mutationer). Det er vigtigt at orientere forældrene om symptomerne på leversvigt (gullig kulør, opkastning og evt. øget anfaldshyppighed). Der anbefales kontrol af trombocytter og leverfunktion i blodprøver før behandling og efter 1, 3 og 6 måneder. Denne bivirkning kan også ses efter lang tids behandling med valproat. Hyppigt forekommende bivirkninger er enuresis og vægtstigning. Der er risiko for hormonforstyrrelser (polycystisk ovariesyndrom) hos kvinden og medfødte misdannelser og neurologiske udviklingsforstyrrelser hos barnet ved brug under graviditet. Derfor frarådes valproat hos piger og kvinder i fertil alder (6363) . Valproatbehandling anbefales kun hvis andre behandlinger er ineffektive eller ikke tolereres. Graviditet skal udelukkes, før behandling påbegyndes, der skal anvendes sikker kontraception, og behandlingen skal re-evalueres med patienten årligt. Ifht. behandling af mænd er der risiko for neurologiske udviklingsforstyrrelser hos børn af fædre behandlet med valproat i 3 måneder inden befrugtning (6364) . Der bør informeres om behovet for effektiv prævention både hos dem, og hos en kvindelig partner mens de tager valproat og i 3 måneder efter behandlingens ophør. Behandlingen skal re-evalueres med patienten årligt. Vigabatrin kan medføre synsfeltindskrænkning, og jævnlig synsfeltkontrol er påkrævet. På trods heraf foretrækkes vigabatrin fortsat som førstevalg ved infantile spasmer. Det anbefales, at der udføres øjenlægeundersøgelse hver 6. måned på børn i behandling med vigabatrin. Denne bivirkning er sjælden hos børn, men øges med længere behandlingsvarighed. Beslutningen om anvendelse af præparatet må basere sig på overvejelser om fordele og ulemper ved brug af præparatet efter diskussion med forældrene. Lamotrigins alvorligste bivirkning er medikamentelt udslæt, som i sjældne tilfælde kan udvikle sig til Stevens-Johnsons syndrom. Risikoen herfor mindskes betydeligt ved langsom optrapning med en lav startdosis på 0,15 mg/kg/døgn ved...)

Erektil dysfunktion (...ved medikamentel behandling af ED. Behandlingen er som regel effektiv (succesrate ca. 70 %), og den imiterer de fysiologiske forhold optimalt (erektion fremkaldes kun under samtidig seksuel stimulation - erektionen falder efter sædafgang). Man bør prøve et præparat flere gange inden, man afprøver et andet. Andetvalg er alprostadil eller kombinationspræparatet aviptadil/phentolamin som injektion. Erektion fremkaldes i løbet af 10-30 min. og varer indtil den farmakologiske effekt er klinget af. Alprostadil findes også som en urethral stift eller gel, der har noget lavere succesrate. Tredjevalg er magistrelt fremstillet alprostadil/phentolamin. Ved...)

Migræne og anden hovedpine (...vedpine. Medikamentel behandling af migræne omfatter anfaldsbehandling og forebyggende behandling (6672) . Ikke-medikamentel behandling Behandlingens trin er i det følgende kort skitseret: Information om årsagerne til migræne og mulighederne for behandling samt grundig undersøgelse så patienten føler sig tryg og ikke frygter at fejle noget livstruende, kan hos nogle patienter have en gavnlig effekt. Behandler bør identificere og reducere så vidt muligt disponerende faktorer som fx stress og depression/angst. Ligeledes bør behandleren identificere og så vidt muligt motivere patienten til at minimere udløsende faktorer, fx uregelmæssig levevis (bl.a. dårligt søvnmønster eller uregelmæssig fødeindtagelse) og indtag af provokerende fødeemner som rødvin og visse oste. Fysioterapi bør primært rettes mod instruktion i korrekte arbejdsstillinger, holdningskorrektion og instruktion i aktive hjemmeøvelser. Fysisk aktivitet formodes at have en gavnlig forebyggende effekt. Biofeedback terapi (EMG-vejledt afspændingstræning) har dokumenteret effekt ved migræne, men er ressourcekrævende og derfor ikke standardbehandling. Adfærdsterapi og kognitiv terapi (stress- og smertehåndtering) er sandsynligvis effektivt, men tilbydes kun i begrænset omfang i Danmark. Kontrollerede undersøgelser af effekten af akupunktur har givet divergerende, men overvejende positive, resultater med en beskeden effektstørrelse. Medikamentel anfaldsbehandling Der er ikke påvist sikker forskel i effekt mellem svage analgetika (paracetamol, NSAID og acetylsalicylsyre) alene eller i kombination med antiemetika og triptaner. Svage analgetika evt. kombineret med antiemetika er derfor førstevalg (6672) . Mange af de patienter, der har utilstrækkelig effekt af simple analgetika, har god effekt af triptaner (6672) . Patienter, der ikke har effekt af ét triptan, kan have effekt af et andet. Før effekt af triptaner kan udelukkes, bør patienten som tommelfingerregel have forsøgt 3 forskellige triptaner, hver på 3 forskellige anfald. Nogle patienter kan opnå øget effekt ved at kombinere triptan med et NSAID. Trinvis behandling som anført nedenfor. Man starter med de lægemidler der er anført i trin 1 og går videre til næste trin, hvis der ikke er tilstrækkelig effekt. Det anbefales at undersøge effekten på hvert trin ved mindst 3 migræneanfald, før man går til næste trin. Herved opnås den mest effektive, tilgængelige og prisbillige behandling (6672) . Trinvis behandling: Første trin består af et svagt analgetikum ( paracetamol , NSAID eller acetylsalicylsyre ) evt. kombineret med et antiemetikum. Disse præparater bør højst benyttes 14 dage pr. måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine. Det vides ikke med sikkerhed, om en kombination af svage analgetika er bedre end behandling med et enkelt medikament. Acetylsalicylsyre findes p.t. kun i kombination med caffein og anbefales højst 9 dage pr. måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine. Andet trin består af systematisk afprøvning af triptaner , evt. i forskellige administrationsformer (tabletter, injektion og næsespray). CGRP-antagonisten rimegepant kan overvejes ved manglende effekt af triptaner eller, hvis triptaner er kontraindicerede. Sekalealkaloider ( ergotamin ) bruges stort set ikke længere pga. risiko for alvorlige bivirkninger. Tabel 1 og 2. Anfaldsbehandling af migræne (6672) . Tabel 1. Anfaldsbehandling af migræne, første trin: Simple analgetika og antiemetika med påvist effekt ved anfaldsbehandling af migræne og foreslåede initiale doser. Disse præparater kan typisk tages 2-3 gange i døgnet. Analgetika Initial dosis Kvalmestillende Initial dosis Ibuprofen 400-600 mg Metoclopramid 10 mg Naproxen 500 mg Domperidon 10 mg Paracetamol 1.000 mg Treo 500/50 mg x 2 Treo og andre kombinations analgetika bør tages max. 9 dage per måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine. Tolfenamsyre (Migea) 200 mg kan også anvendes. Tabel 2. Triptaner som er tilgængelige i Danmark til behandling af migræneanfald. Er angivet i prioriteret rækkefølge i forhold til pris og effekt. Per 18. december 2024 er sumatriptan og rizatriptan de billigste triptaner til anfaldsbehandling af migræne og de eneste, der stadig har generelt tilskud. Hvis der ikke opnås tilstrækkelig effekt eller opstår bivirkninger ved brug af disse, kan der ansøges om enkelt tilskud til andre triptaner. En metaanalyse tyder på, at eletriptan er det mest effektive triptan. Sumatriptan og rizatriptan er placeret øverst i tabellen, da disse skal være forsøgt med utilstrækkelig effekt eller bivirkninger, før der kan søges enkelttilskud til de øvrige triptaner. Triptan Formulering Sumatriptan Tabletter 50 og 100 mg Næsespray 10 og 20 mg Subkutan injektion 6 mg Rizatriptan Tabletter og smeltetabletter 5 og 10 mg Eletriptan Tabletter 40 mg Zolmitriptan Tabletter og smeltetabletter 2,5 mg Almotriptan Tabletter 12,5 mg Frovatriptan Tabletter 2,5 mg Naratriptan Tabletter 2,5 mg Generelt: Migrænebehandling bør foretages tidligt i et anfald 'treat when mild', ved triptaner dog først efter evt. aurafase (6672) . Det anbefales, at man tillægger antiemetisk behandling til både trin 1 og 2 med tablet metoclopramid eller domperidon, hvis der er betydende kvalme. Opioider og stærke analgetika frarådes ved migræne, da effekten oftest er begrænset, og da brug medfører risiko for afhængighed og medicinoverforbrugshovedpine. Der er ofte bedre effekt af den medicinske behandling, hvis denne kombineres med ro og evt. søvn. Hvis patienten har vanskeligt ved at falde til ro, kan der gives hypnotika (fx 7,5 mg zolpidem), men dette bør ikke gives for hyppigt for at undgå afhængighed. Svage analgetika bør højst benyttes 14 dage pr. måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine. Triptaner og kombinationspræparater bør højst benyttes 9 dage pr. måned (6672) Præparatvalg Der er ikke påvist sikker forskel i effekten af svage analgetika. Præparatvalg afgøres derfor af pris og bivirkningsprofil. Blandt antiemetika anbefales metoclopramid tabletter. Der kan være betydelig forskel på, hvor godt den enkelte patient responderer på de forskellige triptaner. Patienter, der ikke har effekt af ét triptan, kan således have effekt af et andet. For præparatvalg af triptaner, se Triptaner . Anden administrationsform som injektioner eller næsespray kan også forsøges ved manglende effekt og svær kvalme/opkastninger. Rimegepant kan overvejes, men præparatet er langt dyrere end triptaner. Rimegepant har fået generelt klausuleret tilskud til følgende: ”Akut behandling af migræneanfald, iværksat af speciallæge i neurologi, hos patienter i optimal oral forebyggende behandling, og hvor behandling med simple analgetika (eventuelt kombineret med antiemetika) og mindst 3 triptaner (eventuelt kombineret med NSAID) har vist sig utilstrækkelige, er kontraindicerede eller ikke tolereres. Patienten må højst indtage 8 tabletter pr. måned, og behandlingen skal seponeres ved utilstrækkelig effekt på 3 forskellige anfald. Medikamentel forebyggende behandling Forebyggende behandling tilbydes for at reducere frekvensen eller sværhedsgraden af anfald. Denne behandling bør overvejes (6672) hvis: antallet af dage med migræne pr. måned er 4 eller højere der er dårlig effekt af anfaldsmedicin der er hyppige eller meget langvarige tilfælde af aura patientens livskvalitet er betydeligt forringet pga. migrænen. Behandlingens trin er i det følgende skitseret: Grundig information til patienten om formål, bivirkninger og realistiske forventninger til effekt er vigtig. Forebyggende præparater til episodisk migræne omfatter anti-hypertensiva (candesartan, metoprolol og propranolol), gepanter (atogepant og rimegepant), topiramat, amitriptylin. Forebyggende præparater til kronisk migræne omfatter anti-hypertensiva (candesartan, metoprolol og propranolol), atogepant, topiramat, amitriptylin, CGRP-antistoffer (eptinezumab, erenumab, fremanezumab og galcanezumab) og botulinum type A toxin. Candesartan eller β-blokkere bør normalt vælges som det første af disse præparater pga. størst evidens for effekt og en relativt gunstig bivirkningsprofil: Angiotensin II-antagonisten candesartancilexetil benyttes ofte som det første af disse præparater pga. en gunstig bivirkningsprofil. Der gives 8 mg x 1 i en uge, herefter 16 mg x 1. Eventuelt øgning til 24 mg x 1 i en uge herefter 32 mg x 1. Ved manglende effekt af denne dosis efter 1-2 måneder skal patienten trappe ud af behandlingen med 8 mg pr. uge (ikke-registreret dosering). Metoprolol depottabletter 50 mg x 1 stigende efter en uge til 100 mg x 1 evt. senere stigende til 200 mg x 1. Der er ofte behov for 100-200 mg dagligt. Propranolol depotkapsler 80 mg x 1 stigende med en uges interval til max. 240 mg x 1. Der er ofte effekt ved 160 mg dagligt. Tabel 3. Præparater til profylaktisk behandling af episodisk migræne (6672) TABEL 3. Forebyggende medicin mod episodisk migræne i prioriteret rækkefølge og rekommanderede doser. Prioritet Præparat Daglig dosis 1 Candersartan 8-32 mg Metoprolol 100-200 mg Propranolol 160-240 mg 2 Topiramat 100-200 mg 3 Atogepant 60 mg Rimegepant 75 mg hver 2. dag 4 Amitriptylin 30-70 mg Amitriptylin kan med fordel gives ved samtidig hyppig spændingshovedpine. Topiramat er kontraindiceret hos gravide og fertile kvinder uden meget sikker prævention pga. risiko for fosterskader. Atogepant og rimegepant er aktuelt dyre. Bemærk: CGRP-antistoffer har indikationen profylaktisk behandling af migræne hos voksne, der har mindst 4 migrænedage pr. måned. På grund af den høje pris anbefaler Medicinrådet imidlertid kun CGRP-antistoffer til profylaktisk behandling af kronisk migræne. Tabel 4. Præparater til profylaktisk behandling af kronisk migræne (6672) TABEL 4. Forebyggende medicin mod kronisk migræne i prioriteret rækkefølge og rekommanderede doser. Prioritet Præparat Daglig dosis 1 Candesartan 8-32 mg Metoprolol/propranolol 100-200 mg/160-240 mg 2 Topiramat 100-200 mg 3 CGRP-antistoffer* Eptinezumab 100 mg hver 12. uge Erenumab 140 mg hver måned Fremanezumab 225 mg hver måned eller 675 mg hver 3. måned Galcanezumab 240 mg som startdosis, herefter 120 mg hver måned Botulinum type A toxin 155-195 IE hver 12. uge Atogepant 60 mg dgl 4 Amitriptylin 30-70 mg *Valg af specifikt CGRP-antistof bør afhænge af den aktuelle pris, komorbiditet og praktiske forhold. Amitriptylin kan med fordel gives ved samtidig hyppig spændingshovedpine. Topiramat er kontraindiceret hos gravide og fertile kvinder uden meget sikker prævention pga. risiko for fosterskader. Atogepant er aktuelt dyrt. Medicinrådet anbefaler erenumab, eptinezumab, fremanezumab og galcanezumab som mulig standardbehandling til forebyggelse af migræne hos patienter med kronisk migræne, som har oplevet behandlingssvigt på tidligere forebyggende behandlinger med mindst ét antihypertensivum og ét antiepileptikum. I Danmark er ordinationsretten af erenumab, eptinezumab, fremanezumab og galcanezumab begrænset til speciallæger i neurologi. Behandler bør være opmærksom på: Langsom optitrering af migræneprofylaktika er ofte nødvendig for at minimere bivirkninger. Behandler bør foreslå brugen af en hovedpinekalender for at dokumentere effekten. Profylaksebehandlingen bør forsøges i min. 2 mdr. på fuld dosis, før det endeligt kan vurderes, om der er effekt (medmindre det ikke tolereres pga. bivirkninger). Ved effekt bør medicinen forsøges seponeret hver 6.-12. mdr. for at sikre, at der fortsat er behov for og effekt af medicinen. Manglende effekt af en type profylakse udelukker ikke effekt af andre typer profylakse. Der foreligger ikke evidens for effekt vedkombination af flere former for profylakse. Ved ≥ 4 anfald pr. måned eller ≥ 10 hovedpinedage pr. måned skal medicinoverforbrug udelukkes. Ved...)

Inflammatoriske reumatiske sygdomme (...ved perifer og symmetrisk artritis. Der findes internationale klassifikationskriterier, der ved seneste revision i 2010 lagde vægt på tidlig diagnostik. Sygdommen, hvis årsager er ukendte, udvikles ved et komplekst samspil mellem disponerende gener, miljøfaktorer som tobak og infektioner, nedsat selvtolerance, kvindekøn etc. Den symmetriske polyartritis tager udgangspunkt i synovium (cartilage-pannus junction) og involverer især små led i flere ledområder, ofte med affektion af hænder, fødder og håndled. Der er typisk morgenstivhed af mere end en times varighed og almensymptomer, primært træthed. Biokemisk kan ses forhøjet CRP, positiv IgM-reumafaktor og antistoffer mod cyklisk citrullinerede peptider (anti-CCP). Med tiden kan der forekomme radiologiske forandringer som erosiv knogledestruktion, hvis ikke patienten behandles hurtigt og aggressivt. Der er øget risiko for udvikling af osteoporose og hjerte-kar-sygdom. Tidligere så man i sygdommens senstadier noduli reumatici samt sjældnere serositis og vasculitis. Disse symptomer er blevet meget sjældne og bør fremover ikke forekomme ved tilstrækkelig behandling. Tidlig diagnostik og behandling er særdeles vigtig for prognosen. Patienter mistænkt for RA bør snarest henvises til speciallæge i reumatologi med henblik på at få fastlagt diagnosen, så de hurtigt kan starte behandling med et sygdomskontrollerende lægemiddel - (disease modifying anti-rheumatic drug) DMARD . Vurdering og behandling af RA er en specialistopgave. Når reumatologisk lidelse mistænkes, skal man være opmærksom på, at de moderne potente behandlingsmidler hæmmer patientens immunforsvar i en grad, der påvirker både bestående latente infektioner (TB, herpes zoster) og nye infektioner (pneumoni, Covid). Patienten bør tidlig i forløbet vurderes mhp. evt. re- og nyvaccinationer. Se også: Tilskud til vacciner til visse persongrupper Vaccination af patienter med reumatolgiske lidelser. NBV På området findes flg. behandlingsvejledninger: Medicinrådet: Medicinrådets behandlingsvejledning med lægemiddelrekommandation vedr. kronisk leddegigt . Medicinrådet opdaterer løbende vejledningen mht. lægemiddelrekommandation. Dansk Reumatologisk Selskab: Leddegigt (NBV) , National Behandlingsvejledning. EULAR recommendations for the management of rheumatoid arthritis (1742) . Aksial spondylartritis (axSpA) axSpA omfatter et spektrum af sygdomme med visse overlap i patogenese og kliniske manifestationer, herunder kronisk inflammation, der primært rammer sacroiliacaled (SI-led) og rygsøjlen. Betegnelsen axSpA bruges både om patienter med strukturelle forandringer i SI-led og/eller columna, som er synlige på røntgen, såkaldt radiografisk axSpA (også kaldet ankyloserende spondylit eller Morbus Bechterew), og patienter uden røntgenforandringer, såkaldt non-radiografisk axSpA. Der forekommer familiær ophobning og genetisk disposition (association til vævstype HLA-B27) til sygdommene. Tilstanden er hyppigst hos mænd og debuterer oftest inden 45-års-alderen. Aksial spondylartritis omfatter mb. Bechterew, reaktiv artritis, artritis/spondylitis ved inflammatoriske tarmsygdomme (colitis ulcerosa og mb. Crohn) eller psoriasis. SpA omfatter en gruppe af sygdomme med forskellige kliniske manifestationer og kan inddeles efter deres kliniske præsentation som enten overvejende aksial SpA eller overvejende perifer SpA. Der er således ikke tale om én sygdom, men om en gruppe af sygdomme, der præsenterer sig forskelligt klinisk, men som har indbyrdes relationer. Dette forsøgt illustreret ved nedenstående figur. Se desuden NBV for området på danskreumatologi.dk . Kilde: Beyond the horizon: Innovations and future directions in axial-spondyloarthritis Debut mistænkes ved inflammatoriske ryg- og /eller ballesmerter af > 3 måneders varighed hos yngre (< 45 år). Karakteristika for SpA er følgende: • Inflammatoriske smerter i glutealregion og/eller ryg • Artritis* • Entesitis (hæl - fascia plantaris og achillesene) • Anterior uveitis* • Daktylitis • Positiv HLA-B27 • Psoriasis* • Crohn´s sygdom/colitis ulcerosa* • Godt respons på NSAID • Familiær disposition • Forhøjet CRP Tilstandende markeret med * øger særligt sandsynligheden for axSpA. AxSpA kan behandles med træning, NSAID , TNF-hæmmere , JAK-hæmmere og IL-17-hæmmere . Internationalt anvendes forskellige klassifikationskriterier for sygdommen. De seneste er Assessment of SpondyloArthritis Society (ASAS) klassifikationskriterier for aksial og perifer SpA fra 2009, hvor formålet har været at kunne imødekomme tidlig diagnostik. MR-scanning af sacroiliacaleddene har fået en central placering. På området findes flg. behandlingsvejledninger: Dansk Reumatologisk Selskab: Aksial Spondylartritis , National Behandlingsvejledning. ASAS-EULAR: ASAS-EULAR recommendations for axial spondyloarthritis (3477) . Psoriasis artritis (PsA) Psoriasis artritis (PsA) er en kronisk inflammatorisk ledsygdom, der rammer patienter med psoriasis og pustulosis palmoplantaris. Sygdommen er karakteriseret ved asymmetrisk ledaffektion, tenosynovitis og ofte sacroiliitis, og hos ca. 50 % ses involvering af distale interfalangealled. De perifere ledmanifestationer kan medføre ledødelæggelse. Sygdomskontrollerende behandling med DMARD , TNF-hæmmere , IL-12/IL-23-hæmmer , IL-17A hæmmere eller JAK-hæmmere er således vigtig. Vurdering af PsA er en specialistopgave. På området findes flg. vejledninger: Medicinrådet: Psoriasisartrit (PsA). Behandlingsvejledning og lægemiddelrekommandation . Medicinrådet opdaterer løbende vejledningen mht. lægemiddelrekommandation. Dansk Reumatologisk Selskab : Psoriasis arthritis , National Behandlingsvejledning. Reaktiv artritis (ReA) Reaktiv artritis (ReA) eller postinfektiøs artritis er en inflammatorisk artritis, der udvikles i forbindelse med en infektion eller i ugerne efter. Den er ofte selvlimiterende, men kan recidivere og blive kronisk. Ofte er der tale om gastro-intestinal eller urogenital infektion. Bærere af vævstypen HLA-B27 har størst risiko for at udvikle sygdommen. ReA kan klinisk præsentere sig som enten perifer SpA, aksial SpA eller som en kombination. Der er ofte entesopati og dactylitis. Forekomst af iridocyclitis ses, ligesom dermatologiske manifastationer, som keratoderma blenorrhagica og erythema nodosum-forandringer er hyppige. Behandlingen er som ved andre kroniske inflammatoriske gigtsygdomme i form af intraartikulær steroid , NSAID , DMARD og i svære tilfælde og særlig ved aksial involvering biologisk behandling. Enteropatisk artritis (SpA) Forekomst af SpA ved...)

Jernmangel (...ved svær jernmangelanæmi, hvor oral behandling ikke kan gennemføres på grund af malabsorption, intolerans eller patientens mangel på kooperation. Hos dialysepatienter i erytropoietinbehandling samt hos patienter med aktiv inflammatorisk tarmsygdom er det ofte nødvendigt at anvende parenteralt jern for at opnå den ønskede effekt (funktionel jernmangel) (2768) . De opnåelige fordele ved en parenteral behandling må afvejes mod de relativt alvorlige bivirkninger, der kan optræde. Hæmoglobinstigningen ved parenteral jerntilførsel er ikke mere udtalt eller hurtigere end ved oral jerntilførsel. Der er ikke indikation for jerntilskud ved anæmi ved inflammation, ligesom jerntilskud ved hæmolyse, hæmoglobinopatier og hæmatologiske maligne lidelser som årsag til anæmi generelt er kontraindiceret, medmindre jernmangel er dokumenteret. Inden for blodmangel (anæmi) ved nyresvigt, myelodysplastisk syndrom, myelomatose og myelofibrose findes en behandlingsvejledning fra Medicinrådet , der har overtaget RADS' opgaver. Kurativ behandling Ved kurativ behandling af jernmangel tilføres så meget jern, at den totale erytrocytmængde og hæmoglobinkoncentration normaliseres, og jerndepoterne fyldes. Behandlingseffekten viser sig ved retikulocytose efter 5-10 dage. Man kan vente en sikker stigning i hæmoglobinværdien efter ca. 2 uger (0,5 mmol/l pr. uge) og en normalisering efter 4-8 uger, afhængig af anæmigraden. Optimal dosis til voksne er ca. 200 mg jern/døgn. For at sikre fyldning af depoterne er det nødvendigt at fortsætte behandlingen i ca. 3 måneder, efter at hæmoglobinværdien er normaliseret. Behandlingen bør ikke fortsættes ud over 4 måneder efter normalisering, medmindre der er tale om en persisterende årsag til negativ jernbalance, fx blødning. Hvorvidt en patient med jernmangel uden ledsagende anæmi, behøver behandling, må vurderes individuelt i forhold til symptomer, og en lavere startdosis kan overvejes for at reducere forekomsten af bivirkninger. Profylaktisk behandling Profylaktisk jernbehandling anvendes i situationer, hvor jernbehovet ikke kan forventes dækket ved...)

Hjertearytmier (...rdielle arytmier skyldes en abnorm impulsdannelse, en abnorm impulsledning eller en kombination heraf. Den hyppigste mekanisme er dannelse af en impulskarrusel (re-entry mekanisme...)

Akromegali (...Ved kirurgi ses de bedste behandlingsresultater ved mikroadenomer (< 10 mm), hvor op til 80 % af patienterne opnår acceptable niveauer af GH og IGF-I efter en operation; men i løbet af en 10-årig periode vil over 60 % af patienterne med akromegali få behov for medicinsk behandling . Medicinsk behandling med en somatostatin-analog er indiceret: ved manglende remission efter kirurgi og/eller strålebehandling som primær terapi, hvis operation ikke er mulig, eller afvises af patienten. Ved manglende remission på en somatostatin-analog eller bivirkninger til denne, kan man forsøge at skifte mellem de to primære og konventionelle præparater, Sandostatin® LAR og Ipstyl® Autogel . En somatostatin-analog kan kombineres med væksthormonreceptor-antagonisten pegvisomant , hvis der ikke opnås remission eller ved bivirkninger på monoterapi med en somatostatin-analog. Ved denne kombinationsbehandling vil ca. 15 % af patienterne, udvikle et forhøjet niveau af levertransaminase. Somatostatin-analoger kan også kombineres med en dopamin-agonist, cabergolin , der kan have nogen effekt hos en mindre del af patienter. Pasireotid Pasireotid er en nyere somatostatin-analog med bredere somatostatin-receptorbindingsprofil. Behandling med pasireotid medfører meget ofte hyperglykæmi eller manifest diabetes. Dets plads i behandlingen er derfor endnu uafklaret, men præparatet kan overvejes ved...)

Risikofaktorer for fraktur (...ved at kombinere resultatet fra en DXA-scanning (T-score) med kliniske risikofaktorer for fraktur. Risikofaktorer som aktuelt berettiger til behandling med antiresorptive lægemidler ved T-score ≤ -2,5 er vist i tabel 1 (3010) . Foruden de i tabellen nævnte sygdomme disponerer en række andre sygdomme også for en øget risiko for fraktur. Fx har patienter med apopleksi en flerfoldig øget frakturrisiko som følge af en øget faldtendens i kombination med et nedsat BMD, der er en følge af immobilisation (3011) . Da en episode med fraktur er en væsentlig risikofaktor for yderligere frakturer, er flere hospitaler begyndt at tilbyde en fracture liaison services (FLS). FLS-enheden har til hensigt systematisk at opspore patienter med fraktur for at kunne tilbyde iværksættelse af relevante tiltag (behandling) for at undgå yderligere frakturer (5314) (5313) . Hos den enkelte patient er det muligt at estimere 10 års-risikoen for en hoftenær fraktur og for en større osteoporotisk fraktur (hofte, ryg, underarm og skulder) ved brug af WHO Fracture Risk Assessment Tool (FRAX®). FRAX® er et internetbaseret værktøj, som er tilpasset danske forhold, om end den præcise anvendelse af FRAX til at stille indikation for behandling endnu ikke er afklaret. På baggrund af en række risikofaktorer estimeres den absolutte risiko for fraktur. Risikomodellen er kun valideret hos personer, som ikke tidligere har været i behandling for osteoporose og kan således ikke bruges til vurdering af behandlingseffekt eller til at afgøre, hvorvidt der er indikation for fortsat behandling. Tabel 1. Risikofaktorer for fraktur Flg. faktorer berettiger til behandling med antiresorptive lægemidler ved...)

Acne (...ved hjælp af lokal retinoidbehandling med adapalen eller trifaroten. Retinoider har desuden en let antiinflammatorisk effekt. Lokale retinoider har initialt stor risiko for at medføre irritativ reaktion, som mindskes over tid, hvorfor forsigtig dosering ved opstart af behandlingen anbefales. Som alternativ initialbehandling kan anvendes benzoylperoxidgel, som overvejende har antibakteriel effekt. Andre lokalbehandlingsmidler indeholdende azelainsyre og clindamycin er ligeledes overvejende rettet mod reduktion i antallet af Cutibacteriumacnes og har mindre komedolytisk effekt. Hvis der ønskes en hurtig virkning, kan man anvende et kombinationspræparat indeholdende benzoylperoxid og clindamycin, clindamycin og tretinoin eller benzoylperoxid og adapalen. Typisk vil man ved utilstrækkelig effekt af enkeltstoffer skifte til et kombinationspræparat. Initialt er der dog større risiko for lokale irritative bivirkninger. Lokalbehandlingen bør fortsætte i ca. 3 måneder, før endelig vurdering foretages. Der er ofte behov for en regelmæssig vedligeholdelsesbehandling i en årrække, dog bør langtidsbehandling med clindamycin som monoterapi fravælges på grund af risiko for resistensudvikling. Kombinationsbehandlingen med clindamycin har additiv effekt, hvor risikoen for clindamycins resistensudvikling synes minimal grundet indholdet af benzoylperoxid. Ligeledes mindskes den irritative effekt af benzoylperoxid af clindamycin. Moderat til svær acne Ved utilstrækkelig effekt af lokalbehandlingsmidlerne kan man supplerende give antibiotikum i form af tetracyclin eller et makrolid. Antibiotika bør normalt gives i de doser, der anvendes ved infektion, men bør sædvanligvis ikke gives i mere end 3-6 måneder på grund af risiko for resistensudvikling. Ved moderat til svær acne kan p-pille behandling være indiceret, hvis lokalbehandling og oral antibiotikum ikke er tilstrækkelig effektiv. P-piller, som indeholder gestagenerne cyproteronacetat og i mindre grad drospirenon, hæmmer sebumproduktionen og reducerer derved...)

Præmenstruelt syndrom (...ved denne behandling. Hvis der ikke er tilstrækkelig effekt af cyklisk (21/7 standardregime) p-pillebehandling, kan kontinuerlig behandling forsøges. Effekten kan underbygges ved kontinuert indtagelse af p-pillerne i 3, 6 eller 12 måneder. P-pille behandlingen bør forsøges, hvis der samtidig er behov for kontraception. 4. generations (drospirenon-holdige) p-piller har en større effekt end 2. generations p-piller, men er også forbundet med større tromboembolirisiko,. Ved svær PMS/PMD kan der imidlertid ses udtalte symptomer gennem hele behandlingscyklus, og behandlingen må i disse tilfælde opgives. SSRI / SNRI . Ved sværere symptomer, premenstrual dysphoric disorder (PMDD), anbefales behandling med SSRI / SNRI under lægefaglig kontrol af psykiater eller læge med erfaring med denne type behandling. Ifølge en Cochrane-evaluering er disse formentligt effektive over for både de fysiske og psykiske symptomer, og formentligt mere effektive, når de administreres kontinuerligt fremfor indskrænket til den symptomgivende periode (2289) . Betydelige bivirkninger ved SSRI skal dog opvejes mod behandlingseffekt. GnRH-agonister kan anvendes ved svær PMS og mest hensigtsmæssigt administreret som næsespray. GnRH-behandlingen supprimerer follikeludviklingen og dermed både østrogen- og progestreronproduktionen. Derfor ses ofte bivirkninger af denne behandling i form af menopausale gener som hede/svedeture. GnRH-agonister er således ikke hensigtsmæssig langtidsbehandling af PMS pga. den øgede risiko for kardiovaskulær sygdom og osteoporose ved...)

Sygdomme i det ydre øre (...Ved kraftigt ødem kan det være nødvendigt at ilægge antibiotikavædet meche (specialistopgave). Der henvises til øremidler til lokal brug , øremidler indeholdende antibiotika og øremidler indeholdende glukokortikoider . Behandling af otitis externa med samtidig trommehindeperforation er en specialistopgave. Ved svampeinfektion suppleres evt. med systemisk behandling, da der ikke er registreret lokal applicerbare antimykotika, som er velegnede til selvadministration. Behandlingen af svampeinfektion (specialistopgave) er ofte langvarig og bør udstrækkes til mindst 14 dage efter symptomophør. Glukokortikoid er kontraindiceret, medmindre der samtidig behandles med antimykotikum. Det væsentligste ved behandling af den allergiske otitis externa er at fjerne allergenet. Derefter kan behandles med et svagt, lokalt virkende glukokortikoid. Behandling af den maligne eksterne otitis kræver grundig oprensning under mikroskop samt antibiotika givet intravenøst kombineret med lokalbehandling. Hyperbar iltbehandling i trykkammer anvendes undertiden supplerende i sværere tilfælde, selvom evidensgrundlaget ikke findes, da der mangler randomiserede studier (3008) . Graviditet og amning Ved behandling med kombinationpræparater skal man være opmærksom på, at Hydrocortison med Terramycin® og Hydrocortison med Terramycin® og Polymyxin-B ikke bør anvendes ved graviditet og amning. Før administration af Cetraxal® Comp til gravide bør der foretages en vurdering af, om fordelene ved...)

Nedre urinvejssymptomer (Lower Urinary Tract Symptoms, LUTS) (...ved urinrørets lukkemuskel. Hos mænd er stressinkontinens oftest iatrogen efter prostatakirurgi. Natlig vandladning (nykturi) hos voksne kan udover at være en del af OAB skyldes et stort væskeindtag i aftentimerne, insufficient blæretømning, nedsat blærekapacitet eller - specielt hos ældre - natlig polyuri hvor natdiuresen overstiger blærekapaciteten (fx pga. nedsat ADH-produktion eller nedsat hjertepumpefunktion og deraf følgende natlig ødemudskillelse). Ved...)

Malaria (...ved jungleophold og er primært en malaria, der smitter bestemte abe-arter, få tilfælde diagnosticeret i Danmark. Ukomplicerede tilfælde behandles med chloroquin, komplicerede tilfælde med ACT, og der er ikke rapporteret resistens for knowlesi malaria. Inddeling af malariamidler Malariamidler inddeles efter deres angrebspunkt i malariaparasitternes livscyklus: Midler med virkning på leverstadierne Ved...)

Medicinoverforbrugs-hovedpine (...vedpine (MOH) er en kronisk hovedpine (≥15 dage/måned) betinget af et overforbrug af analgetika og/eller anfaldsmedicin mod migræne. Et overforbrug er defineret som indtagelse af anfaldsmedicin ≥15 dage/måned for simple analgetika/NSAIDs eller ≥10 dage/måned for triptaner, ergotamin, opioider eller kombinationer heraf igennem en 3 måneders periode. Medicinoverforbrugs-hovedpine er karakteriseret ved følgende (6677) : Det typiske mønster for MOH er en gradvist tiltagende hovedpine over uger til måneder. MOH ses hos personer, der i forvejen lider af hovedpine, oftest migræne og/eller spændingshovedpine. Hyppigst er overforbruget betinget af håndkøbsmedicin. MOH forekommer både ved indtagelse af analgetika/migrænemedicin pga. hoved...)

Thyroideacancer og medicinsk behandling (...ved DTC består af total eller subtotal thyroidektomi, ofte efterfulgt af radioaktiv jod-behandling, som har til formål at eliminere residualt thyroideavæv og evt. mikroskopiske metastaser. I forbindelse med den radioaktive jodbehandling bruges thyrotropin-alfa som forbehandling. Efter kirurgi og eventuel jod-behandling er supplerende behandling med thyreoideahormon, levothyroxin , standard for at undertrykke TSH, hvilket mindsker risikoen for tumorrecidiv, da TSH stimulerer thyroideacellernes vækst. Dosis justeres individuelt med henblik på TSH under øvre normalgrænse, og behandlingen kræver løbende monitorering af thyreoideafunktion og thyroglobulin som tumormarkør. Behandling af jodresistent thyroideacancer Ca. 10 % af patienter med differentieret thyroideacancer udvikler jodresistent sygdom, hvor tumorvævet ikke længere optager jod. Hos disse patienter er kirurgi og ekstern strålebehandling en mulighed ved lokaliseret sygdom, men ved avanceret eller metastatisk sygdom er medicinsk behandling essentiel. Systemiske behandlingstilbud omfatter tyrosinkinasehæmmere (TKI), som har vist effekt ved progressiv jodresistent differentieret thyroideacancer. De godkendte præparater er lenvatinib , cabozantinib og sorafenib , som hæmmer angiogenese og tumorvækst via flere signalveje. Behandling med TKI kræver nøje monitorering af bivirkninger såsom hypertension, diarré, træthed og hudreaktioner. Ved medullær thyroideacancer, som er associeret med parafollikulære C-celler, anvendes også målrettede behandlinger med TKI. Behandlingsvalg vurderes ud fra evt. RET mutation. Der bruges eksempelvis selpercatinib , vandetanib og cabozantinib , specielt ved...)

Behandlingsrefraktær depression (...ved bipolar lidelse ). Desuden bør man sikre, at en tilstrækkelig høj dosis af førstevalgspræparater har været givet i tilstrækkelig lang tid (samlet behandlingstid med førstevalgspræparat 4-8 uger) ved hjælp af plasmakoncentrationsbestemmelse af medikamentet efter vejledningerne i: Koncentrationsbestemmelse af antidepressiva . Ved manglende behandlingsrespons kan vælges en af flere behandlingsstrategier (1171) : Kombination med Kognitiv adfærdsterapi (ikke omtalt nøjere her). Substitutions strategi, hvor man erstatter et antidepressivum med et andet, fx fra SSRI til SNRI . Dosisøgning af igangværende antidepressiv behandling eller skift til andet antidepressivum (fx fra serotoningenoptagshæmmer ( SSRI ) til serotonin- og noradrenalingenoptagshæmmer ( SNRI ) eller tricyklisk antidepressivum ( TCA )). Kombination af to antidepressive lægemidler med forskellig virkningsmekanisme (fx SSRI og et noradrenergt og specifikt serotonergt antidepressivum ( NaSSA )). Augmentation, hvor et antidepressivt lægemiddels virkning potenseres af lithium eller af et andet lægemiddel, fx et antipsykotikum eller triiodthyronin (anvendelse af disse stoffer er en specialistopgave). Henvisning mhp. elektroconvulsiv behandling (ECT). Brug af MAO-hæmmer (isocarboxazid) (specialist opgave). Tillæg af esketamin , se dog Medicinrådets anbefaling . Behandlingen af behandlingsrefraktær depression er beskrevet nøjere i notatet fra RADS (2535) og bør ske i samarbejde mellem den alment praktiserende læge og en speciallæge i psykiatri. Henvisning til indlæggelse kan blive nødvendig. Augmentationsbehandling Lithium Den bedst dokumenterede og tolererede augmentationsbehandling er kombinationen af et antidepressivum og lithium (5812) . Behandlingen gennemføres ved, at der fortsættes med fuld dosis af det antidepressivum, der ikke har været tilstrækkeligt virksomt gennem 4-8 uger. Behandlingen suppleres med lithium i en dosis, med et plasma-lithiumniveau, hvor der kan ses virkning allerede ved 0,3-0,4 og op til 0,8 mmol/l. Det er væsentligt at monitorere for virkning og bivirkninger, så en evt. effekt af lavere doseringer ikke overses. Denne kombinationsbehandling gennemføres i 2-3 uger. Hvis der ikke indtræder effekt inden for dette tidsrum, kan der ikke forventes effekt, og lithium seponeres. Rationalet for anvendelsen af lithiumaugmentation er, at lithium øger serotonin-turnover og derved formentlig den serotonerge neurotransmission. Risikoen for udvikling af serotonergt syndrom ved anvendelse af især fluoxetin og lithiumcarbonat er øget, og det er vigtigt, at der gennemføres en omhyggelig plasmamonitorering (5820) . Antipsykotika Antipsykotika kan tillægges den antidepressive medicin ved behandlingsrefraktære depressioner (6221) (5812) , men indebærer risiko for udvikling af irreversible neurologiske bivirkninger, vægtøgning samt uheldig påvirkning af metabolismen. Antipsykotika bør derfor ikke bruges rutinemæssigt i behandling af unipolar depression med fx søvnforstyrrelser eller angst. Derimod kan psykotisk depression med fordel behandles med en kombination af antidepressiv og antipsykotisk medicin, hvis ikke ECT kan anvendes. Antikonvulsiva Mange af de antikonvulsiva, som anvendes i behandlingen af bipolar affektiv lidelse, har også været søgt anvendt som augmentering ved behandling af behandlingsrefraktær depression, men effekten er, bortset fra særlige tilfælde, usikker og i det hele taget mindre sikkert belyst sammenlignet med lithiumaugmentering. Lamotrigen kan dog forsøges. Methylphenidat Der er udført et begrænset antal studier, som peger på, at nogle psykostimulanter - især methylphenidat - virker veltolererede og demonstrerer en vis effektivitet mod depression præget af træthed og sedation. Evidensen er dog begrænset med få RCT'er og der peges på et behov for yderligere RCT'er af høj kvalitet (6220) . Thyroideahormon Endelig skal nævnes, at man ved...)

Tuberkulose og andre mykobakterioser (...ved vægt > 90 kg. ** Så længe isoniazid gives (kombinationspræparat fremstilles på Region Hovedstadens Apotek, Marielundvej 25, 2730 Herlev). Et nyt regime er ved at vinde indpas med kun 4 måneders behandling med isoniazid, rifapentin, moxifloxacin og pyrazinamid i 2 mdr. Behandlingen kan som udgangspunkt gives til alle med antibiotika-følsom pulmonal TB, men den anbefales endnu ikke til ekstra-pulmonal TB (erfaring savnes) eller HIV-positive patienter med CD4< 100. Behandlingen skal forlænges, hvis der fortsat er vækst af M. tuberculosis i ekspektorat efter to måneders behandling af pulmonal TB. Ved vanligt regime forlænges behandlingen fra 6 til 9 måneder. Ved alternativt regime med plan om 4 måneders behandling skal behandlingsvarigheden også forlænges efter individuel vurdering (til 6-9 måneder). Hvis der var kavernedannelse på det initiale røntgenbillede, så anbefales kontinuationsbehandlingen også forlænget, så der i alt gives henholdsvis 9 og 6 måneders behandling. Kombinationspræparater kan anvendes, hvis antallet af tabletter vurderes at have betydning for, om patienten gennemfører behandlingen, eller hvis der er risiko for, at patienten vil fravælge et enkelt præparat. Rifampar indeholder rifampicin 150 mg, isoniazid 75 mg, pyrazinamid 400 mg og ethambutol 275 mg. En patient med legemsvægt 55-70 kg skal have 4 tabl. dagligt i de første 8 uger (samt pyridoxin 20 mg). Ethambutol kan, hvis det er indiceret, erstattes af moxifloxacin uden ændring af behandlingslængde. Rifabutin kan erstatte rifampicin. Alle andre substitutioner vil medføre forlængelse af behandlingstiden til mindst 9 mdr. og ofte 12 mdr. Hvis der hverken gives isoniazid eller rifampicin, skal behandlingen yderligere forlænges. Dette er en specialistopgave. Det er vigtigt at monitorere behandlingseffekten af pulmonal tuberkulose med ekspektoratundersøgelser til dyrkningsnegativitet. Serumkoncentrationsbestemmelse af rifampicin, isoniazid, ethambutol og pyrazinamid kan rekvireres via afdelingen Tuberkulose & Mykobakterier, Statens Serum Institut . Det kan være relevant ved mistanke om nedsat absorption eller ved compliance problemer. I enkelte situationer kan supplerende behandling med glukokortikoid komme på tale. Behandlingsregimet ved tuberkuløs meningitis inkluderer prednisolon 1 mg/kg i de første uger. Et studie fra Vietnam med mere end 500 patienter over 14 år har bekræftet, at dexamethason nedsætter mortaliteten ved tuberkuløs meningitis (777) . Steroid anbefales i de første ugers behandling af tuberkuløs pericarditis for at undgå constrictio cordis. Anden-linje lægemidler Ved resistens eller pga. bivirkninger kan det være nødvendigt at erstatte et eller flere af standardstofferne med anden-linje lægemidler. Fluorquinolonet moxifloxacin hører til disse stoffer. Rifabutin kan vælges til tuberkulosebehandling, hvis der er interaktionsproblemer med andre CYP3A4-inducerende stoffer fx HIV-midler tilhørende proteasehæmmergruppen. Rifabutin er ofte uegnet, hvis problemet er rifampicinresistens, da der i mere end 70 % af tilfældene er krydsresistens mellem rifampicin og rifabutin. Bedaquilin, et diarylquinolin, er markedsført med indikationen MDR/XDR-tuberkulose, og para-aminosalicylsyre (PAS) er registreret til samme indikation. Delaminid (Deltyba) og Pretomanid (Dovprela)er godkendt af EMA, men ikke markedsført i Danmark. Disse præparater kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. WHO har i den seneste guideline (3039) vedrørende behandling af resistent TB prioriteret moxifloxacin , bedaquilin og linezolid som essentielle i sammensætningen af et regime til behandling af MDR-TB. Clofazimin er også anbefalet af WHO som et kerne anden-linje stof. Der er lang erfaring med stoffet i behandlingen af lepra, og det tolereres vanligvis godt. Clofazimin (Lamprene) er ikke markedsført i DK, men kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Endelig er Cycloserine og Terizidone opgraderet i rækken af anden-linje stofferne: det drejer som ældre præparater, som ikke er markedsført i Europa og kræver derfor udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen . Amikacin (Amikacin Biklin fra Bristol-Myers Squibb) har veldokumenteret virkning, men skal gives intravenøst eller intramuskulært. Amikacin kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Aminoglycosider er i de seneste WHO -guidelines nedprioriteret i forhold til linezolid og bedaquilin (3039) . Behandling af tuberkulose infektion Behandling af latent inficerede kan komme på tale hos børn og unge, som har været udsat for tuberkulosesmitte, og som er Mantoux-positive eller reagerer positivt i interferon-gamma-release assays (IGRA) (fx Quantiferon®, Cellestis, T-spot.TB, Oxford Immunotech). Hvis der ikke er tegn på aktiv sygdom, kan behandling med isoniazid 300 mg (isoniazid 300 mg er udgået dec. 2023) samt pyridoxin 20 mg daglig i 6 måneder eller rifampicin 600 mg i 4 måneder eller en kombination af rifampicin og isoniazid/pyridoxin i 3 måneder anvendes (3039) . WHO anbefaler nu også et 12-dosis regime bestående af rifapentin og højdosis isoniazid (isoniazid 300 mg er udgået dec. 2023), som skal administreres én gang ugentlig i 12 uger (4493) . Rifapentin er registreret i Europa, og kan rekvireres med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen . Det kan også gives helt ned til én måned med rifapentin plus isoniazid dagligt (28 doser) (1HP): Isoniazid, 300 mg/dag + Rifapentin, 600 mg/dag. WHO anfører, at patienter og klinikere foretrækker de korte regimer, som der forventeligt vil være færre problemer med og højere gennemførelsesrate, men der er ikke evidens for bedre effektivitet 6253 - WHO Consolidated Guidelines on Tuberculosis, Module 1: Prevention.Tuberculosis preventive treatment . Behandling af latent infektion tilbydes Mantoux- eller IGRA-positive voksne, der skal organtransplanteres eller i behandling med TNF-hæmmende midler. Både IGRA og Mantoux-testen kan være falsk negative. Behandling af andre mykobakterier Valg af behandling afhænger af den isolerede bakterieart. Et regime, der består af azithromycin (250-500 mg 1 gang dagligt) eller clarithromycin (500 mg 2 gange daglig), ethambutol (1.200 mg 1 gang daglig) og rifampicin (600 mg 1 gang daglig) eller rifabutin (300 mg 1 gang daglig), vil være effektivt over for M. avium og M. intracellulare samt en del andre langsomt-voksende NTM. Der er ringe overensstemmelse mellem in vitro -resistensprofil og klinisk virkning. Kun resistensudvikling over for makrolider: clarithromycin og azithromycin menes at have klinisk relevans. Typisk vælges en 12-måneders behandlingsvarighed efter konvertering til dyrkningsnegativitet. BCG-infektion Vaccination med den levende, svækkede Calmette vaccine, Bacillus Calmette Guérin (BCG). BCG anses for særdeles sikker og administreres i mange lande til nyfødte. I sjældne tilfælde kan der efter vaccination opstå en behandlingskrævende lokal absces. Behandling af carcinoma in situ forandringer i blæren med BCG-installation kan ligeledes medføre infektion enten regionalt i glandler, som lokale abscesser, spondylit eller som dissemineret infektion. Betydende infektion med den ellers lavpatogene vaccinestamme BCG bør føre til overvejelser vedrørende den vaccineredes immunstatus. Behandling af BCG-infektion består af rifampicin og isoniazid i 6 måneder suppleret med etambutol i de første 2 måneder. M. bovis , herunder også BCG er naturligt resistent over for pyrazinamid. Børn Børn tåler generelt tuberkulosebehandling godt. Data viser, at der ikke er fare for, at ethambutol i en døgndosis på 20 mg/kg (15-25 mg/kg) legemsvægt giver opticus neuritis hos børn, som behandles med stoffet i 2 måneder, og derfor anbefales ethambutol i den initiale kombinationsbehandling til alle børn uanset alder (1682) . Nedsat lever- og/eller nyrefunktion Generelt anbefales klinisk og paraklinisk monitorering af behandlingsbivirkningerne kvalme, abdominalsmerter samt lever- og nyrefunktionsmarkørblodprøver. Bedaquilin og pyrazinamid er kontraindicerede ved stærkt nedsat leverfunktion. Paraaminosalicylsyre og myambutol er kontradindicerede ved stærkt nedsat nyrefunktion. Alle andre tuberkulostatika kan anvendes ved nedsat lever og/eller nyrefunktion. Der henvises til de enkelte præparatbeskrivelser for yderligere information vedr. brug ved...)

Nykturi hos voksne (...Ved natlig udskillelse af deklive ødemer er et loopdiuretikum kl. 16 førstevalgsbehandling i evt. kombination med anden årsagsspecifik behandling. Behandling med antidiuretisk hormon er potent og bør kun forsøges ved...)

Hypertensio arterialis (...ved ortostatisk hypotension. Grad 3-hypertension Patienten bør indlægges, såfremt der er påvirket almentilstand, paienten har symptomer på hypertensiv encefalopati eller akut hypertensivt hjertesvigt. Desuden også hvis klinikblodtrykket vedvarende er ≥ 220/120 mmHg på trods af fravær af symptomer. Behandlingen følger anbefalingerne i Dansk Hypertenionsselskabs vejledning Akut svær hypertension 2022 som findes på dahs.dk. Såfremt patienten ikke har symptomer, og blodtrykket er lavere end 220/120 mmHg, kan forløbet oftest håndteres med sygemelding (hvis blodtryk er 200-220/110-120 mmHg) og ambulant behandling. Antihypertensiv medicin bør startes inden for dage, når blodtryksniveauet er fastlagt ved gentagne målinger. Tostofsbehandling bør overvejes initialt. Blodtrykket bør initialt kontrolleres med dage til få ugers interval. Lipidsænkende behandling Lipidsænkende behandling ved hypertension: Ved forhøjet risiko SCORE2/SCORE2-OP risiko >10 % anbefales lipidsænkende behandling ved alder 20 mmHg eller diastolisk blodtryksfald > 10 mmHg er behæftet med øget mortalitet og kardiovaskulære hændelser. Der kan vælges frit blandt de fire anbefalede førstevalgspræparater, og konkurrende komorbiditet afgør oftest præparatvalget. Behandlingsmålet justeres ved ortostatisk hypotension eller ved betydelig frailty (clinical frailty scale > 5), hvor al forebyggende behandling bør genovervejes). Diabetes Ved diabetes bør en ACE-hæmmer eller angiotensin II-antagonist indgå i behandlingen. Iskæmisk hjertesygdom med bevaret venstre ventrikel ejection fraction ACE-hæmmer/angiotensin II-antagonist bør foretrækkes. Evt. calciumantagonist ved anginøse symptomer. Hjertesvigt med nedsat venstre ventrikel ejection fraction - uden symptomer ACE-hæmmer (eller angiotensin II-antagonist ved ACE-hæmmer intolerans) med tillæg af en α-/ β-blokker (carvedilol) eller β-blokker (metoprolol, nebivolol eller bisoprolol). Hjertesvigt med nedsat venstre ventrikel ejection fraction - med symptomer ACE-hæmmer (eller angiotensin II-antagonist ved ACE-hæmmer intolerans) med tillæg af en α-/ β-blokker (carvedilol) eller β-blokker (metoprolol, nebivolol eller bisoprolol) og SGLT2-hæmmer også ved normalt eller lavt blodtryk. Desuden aldosteronantagonist hvis det tåles og loop-diuretika som symptombehandling. Hjertesvigt med bevaret venstre ventrikel ejection fraction -med symptomer Patienten skal være vurderet kardiologisk med ekkokardiografi for korrekt diagnose. SGLT2-hæmmer anbefales ved symptomatisk hjertesvigt med bevaret venstre ventrikel ejection fraction, hvis kriterierne fra EMPEROR-Preserved eller DELIVER er opfyldt se NBV kap. 5 Kronisk hjertesvigt. Kronisk nyresygdom ACE-hæmmer eller angiotensin II-antagonist evt. i kombination med diuretika (ved eGFR 20 mmHg i stående stilling. Nedre grænse for blodtryksmåling kan fraviges i særlige udvalgte tilfælde fx ved hjertesvigt, hvor fokus er på at optitrere hjertesvigtsmedicinen i højeste mulige doser svarende til hjertesvigtsretningslinjer. Det sikres, at de meget lave blodtryk tolereres ved...)

Hæmorider og analfissur (...vedrørende kost, motion, hensigtsmæssige afføringsvaner og lakserende behandling har klinisk dokumenteret effekt (1880) og bør derfor altid gives som første behandling. Rationalet er, at øget kostfiberindtag og eventuel lakserende behandling blødgør afføringen og modvirker overdreven pressen i forbindelse med defækation. Derved reduceres den mekaniske påvirkning på de anale vaskulære puder og risiko for blødning fra og prolaps af hæmoridevæv nedsættes. Ligeså reduceres den mekaniske påvirkning på en eventuel fissur ved den anocutane overgang. En anden form for konservativ behandling er gentagne sædebade. Rationalet er symptomlindring, sphincterrelaksation og bedre perianal hygiejne. Fysiologisk og klinisk evidens savnes imidlertid. Farmakologisk behandling Hæmorider Der er ringe evidens for effekten af farmakologisk behandling af hæmorider. Evidensen bygger mest på klinisk erfaring, og derfor må behandlingsvejledning betragtes som praktiske erfaringsbaserede råd. Lokal applikatiof glukokortikoidholdig salve evt. i kombination med lokalbedøvende middel er meget anvendt. Rationalet er reduktion af ødemet og derved, lindring af symptomerne. Nogen kausal effekt har det ikke. Salver bør foretrækkes, da de virker lokalt på applikationsstedet. Stikpiller kan migrere op i rectum, og virkningen udebliver. Behandling med glukokortikoidholdige midler bør ikke anvendes i længere tid (maksimalt 2 uger) på grund af risiko for kontaktdermatit. Patienter med vedholdende symptomgivende grad 2 hæmorider (hæmorideprolaps med spontan reposition) på trods af konservativ behandling, grad 3 hæmorider (hæmorideprolaps med nødvendig digital reposition) og grad 4 hæmorider (permanent hæmorideprolaps) bør henvises til kirurgisk vurdering (2214) (3253) . Analfissurer Akut analfissur opstår efter traume i analkanalen, og er oftest udløst af svær obstipation eller eksplosiv diarré. Analfissuren udløser derpå smertebetinget rektal obstipation, sfinkter hypertoni, nedsat gennemblødning, lokal iskæmi og derved forsinket heling. Behandlingen stiler mod at bryde denne onde cirkel ved forsøg på at reducere den mekaniske påvirkning på analkanalen ved hjælp af afføringsregulering og eventuel farmakologisk eller kirurgisk sfinkterrelaksation (5474) . Lokalbehandling med salver med afslappende virkning på analsfinkter har effekt ved akutte, såvel som kroniske fissurer efter 6-8 uger, fx glyceryltrinitratsalve 0,4 % eller diltiazemgel 2 % (fremstilles magistrelt) (3250) (6177) . Bivirkninger til den lokale behandling er desværre hyppige (hovedpine ved glyceryltirnitrat/lokal allergisk reaktion pga. diltiazem gel). Anden lokalbehandling med ikke registrerede lægemidler som Levorag Emulgel eller E-Vitamin salve kan muligvis være virksomt (5476) (6176) . Behandlingshierarki til kronisk analfissur Pragmatisk anbefales et behandlingshierarki med afføringsregulering, sædebade, salve med lokalanæstetikum uden glukocortikoid i en uge og først derefter andre lokalbehandlinger i form af nitroglycerin- eller diltiazemgel (3250) . Ved manglende effekt kan overvejes henvisning til speciallæge med henblik på inj. botulinum A-toxin eller lateral sfinkterotomi. Lokal specifik behandling er på sigt kun marginalt bedre end placebo ved...)

Nyre- og uretersten (...vedparten af tilfældene (cirka 80-85 %). Her ses ingen enkeltstående forklaring, men en kombination af øget urin-supersaturation, lav døgndiurese, kostfaktorer og nedsat mængde af naturlige inhibitorer i urinen, særligt citrat. Formentlig spiller genetiske årsager også en rolle, om end disse sammenhænge fortsat ikke er endeligt afklarede. Ved kendt årsag (MIAF-urolithiasis) foreligger en metabolisk, infektiøs, anatomisk eller funktionel forstyrrelse. Eksempler er hyperparathyroidisme, enterisk hyperoxaluri, urinsyresten, cystinuri, renal tubulær acidose, infektionssten samt sten relateret til anatomiske anomalier, urinafledning eller neurogen blære. Risikoen for stendannelse stiger markant, når døgndiuresen falder til under 1-1,5 liter, og reduceres ved diurese over 2-2,5 liter dagligt. Urin-pH spiller en central rolle: urinsyre og cystin er tungtopløselige i sur urin, mens calciumfosfat udfældes i basisk urin. Manglende inhibitorer, især citrat og magnesium, disponerer til recidiverende stendannelse. Andre vigtige risikofaktorer omfatter højt salt- og animalsk proteinindtag, overvægt, metabolisk syndrom, visse lægemidler (fx loop-diuretika, topiramat, carbonanhydrasehæmmere) samt urinvejsinfektioner med ureaseproducerende bakterier. Symptomer Hovedsymptomet ved sten i øvre urinveje er smerter. Ved akut renal kolik er smerterne typisk pludseligt indsættende, intense, kolikagtige og ledsaget af betydelig uro og behov for stillingsskift. Smerterne er oftest lokaliseret til flanken eller lænden og kan stråle til abdomen, lyske, scrotum eller labia afhængigt af stenens lokalisation. Distale uretersten giver ofte samtidig irritative vandladningssymptomer. Kvalme og opkastning er hyppige ledsagesymptomer. Makroskopisk eller mikroskopisk hæmaturi forekommer ofte, men fravær udelukker ikke stensygdom. Feber, kulderystelser, påvirket almentilstand og udtalt flankesmerte giver mistanke om obstruerende infektion og kræver akut vurdering. Nogle nyresten er asymptomatiske og påvises tilfældigt, men kan alligevel medføre infektion, funktionspåvirkning eller progression. Undersøgelser Udredningen omfatter anamnese med fokus på tidligere stenepisoder, familiær disposition, komorbiditet, kost, væskeindtag og medicinforbrug. Objektiv undersøgelse inkluderer vurdering af vitalparametre og flankesmerter. Blodprøver omfatter kreatinin og estimeret GFR, elektrolytter (natrium, kalium, ioniseret calciumion), CRP, leukocyttal og p-urat. PTH og hydrogenkarbonat måles ved relevant klinisk mistanke. Urinundersøgelse med stix og evt. mikroskopi udføres rutinemæssigt. Urindyrkning er indiceret ved feber eller mistanke om infektion. Non-kontrast CT (NCCT) af nyrer og urinveje er standard ved akut mistanke om nyresten. Undersøgelsen bør udføres med lav stråledosis, når det er diagnostisk forsvarligt. Ultralyd er førstevalg hos gravide og børn samt ved opfølgning af kendt sten, især ved gentagne scanninger. Kontrast-CT eller anden avanceret billeddiagnostik anvendes ved atypisk præsentation, mistanke om differentialdiagnose (fx tumor, vaskulær patologi) eller behov for detaljeret anatomisk vurdering, ikke rutinemæssigt ved ukompliceret stenanfald. Stenanalyse bør foretages, når en sten er tilgængelig, da den er central for risikovurdering og forebyggende strategi. Metabolisk udredning og risikostratificering Patienter stratificeres i lav- og højrisiko for recidiv. Højrisikopatienter omfatter blandt andet patienter med tidlig debut, gentagne stenepisoder, bilateral stenbyrde, ikke-calciumsten, sten i solitær nyre, kronisk nyresygdom eller kendt metabolisk sygdom. Hos højrisikopatienter anbefales udvidet metabolisk udredning, typisk med to døgnurinopsamlinger med analyse af volumen, calcium, oxalat og citrat. Profylakse Generel profylakse anbefales til alle stenpatienter. Hjørnestenen er rigelig væskeindtagelse med mål om en døgndiurese på 2-2,5 liter hos voksne. Væskeindtaget bør fordeles jævnt over døgnet og øges ved varme og fysisk aktivitet. Saltindtaget bør reduceres, da højt natriumindtag øger calciuri og reducerer effekten af thiazidbehandling. Animalsk protein bør indtages i moderate mængder. Diætetisk calciumrestriktion anbefales ikke. Tværtimod anbefales normalt calciumindtag, og hos patienter med hyperoxaluri kan calciumindtag sammen med hovedmåltider reducere oxalatabsorptionen. Vægtreduktion, fysisk aktivitet og behandling af metaboliske risikofaktorer reducerer risikoen for recidiv. Farmakologisk profylakse individualiseres ud fra stentype og metabolisk profil. Thiazid-diuretika kan anvendes ved hypercalciuri. Kaliumcitrat anvendes ved hypocitraturi, urinsyresten, cystinsten og visse calciumsten. Allopurinol kan anvendes ved urinsyresten og ved hyperurikæmi eller hyperurikosuri hos patienter med calciumsten. Infektionssten kræver fuldstændig stenfjernelse og effektiv infektionskontrol, da antibiotika alene sjældent kan sanere infektionen ved...)

Ændringer i plasma-kalium (...ved dansk normalkost. Det daglige behov for kalium afhænger imidlertid både af renale og ekstrarenale faktorer. Hyperkaliæmi Hyperkaliæmi defineres som plasma-K > 5,0 mmol/l. Hvis plasma-K > 6.5 mmol/l er tilstanden livstruende. Hyperkaliæmi ses helt overvejende ved: Nedsat renal K-udskillelse - oftest på grund af akut eller kronisk nyreinsufficiens, evt. i kombination med kaliumbesparende diuretika og/eller ACE-hæmmere, angiotensin II-receptorantagonister, β-blokkere, NSAID eller ved binyrebarkinsufficiens. Ændringer i intern kaliumbalance med øget tilførsel fra ICV til ECV. Ses ved betydelig celleskade (fx hæmolyse, tumorlyse og rhabdomyolyse) og transcellulær displacering (fx lav blod pH [acidose], excessiv muskelkontraktioner, som status epilepticus eller efter indgift af suxamethon). Øget tilførsel - diætetisk ved nedsat nyrefunktion, ved uhensigtsmæssig stor indgift af kalium oralt eller intravenøst eller ved transfusion af store mængder bankblod. Pseudohyperkaliæmi på grund af hæmolyse i forbindelse med blodprøvetagning, ved udtalt trombocytose og/eller leukocytose. Symptomer og fund Neuromuskulære i form af træthed og kraftesløshed. Hjertestop som følge af ventrikelflimmer, pulsløs ventrikulær takykardi eller asystoli. Ekg-forandringer: Høje telt-formede T-takker, breddeøget QRS-komplekser, bradykardi, flad/manglende P-tak, sinusbølge og ventrikulær takykardi. Behandling Ved forhøjet P-kalium uden EKG-forandringer behandles med: Glucose-insulin infusion. OBS efterfølgende hypoglykæmi. Resiner, fx Resonium-calcium 15-30 g opløst i 100 ml vand, oralt eller rektalt. Ved P-kalium >6,5 mmol/l og EKG-forandringer akut behandling: Stop ulykken: Stands kaliumindgift Stabilisér myokardiet: CaCl 10 ml 0.5 mmol/ml eller calciumgluconat 30 ml 100 mg/ml iv kan gentages efter 5 min. ved fortsatte EKG-forandringer. Flyt kalium fra ECV til ICV: Insulin 10 ie + 50 ml 50 % (500 mg/ml) glucose i.v, ved BS > 13.6 mmol/l kun insulin. Kontrollér blodsukker og opsæt evt. 10 % glukose iv for at undgå hypoglykæmi ved normoglykæmi. Fjern kalium: Ved cellehenfald → akut dialyse Ved bevarede diureser forsøg 40-80 mg furosemid iv og evt. bolus 0,9 % NaCl ved mistanke om hypovolæmi Natriumzirconiumcyclosilicat 10 g p.o x 3 dagligt eller patiromer 8.4 g p.o x 1 dagligt. Ved metabolisk acidose (fx BE 3 mmol/l. Overgå hurtigst muligt til oral behandling. Er der ikke symptomer/EKG-forandringer (langt hyppigst) korrigeres med oral behandling, som er sikrest. Samtidig hypomagnesiæmi behandles. Kaliumunderskuddet kan vanskeligt beregnes, da plasma-kalium er et dårligt mål for totalt kalium, og da plasma-kalium kan være lav pga. displacering over cellemembranen. Vurdér ud fra anamnesen (diarré, diuretika, polyuri, fx ved hyperglykæmi) om der kan være tale om større deficit. Monitorere plasma-kalium ved korrektion. Ved nedsat nyrefunktion og/eller høj blod-pH skal der udvises særlig forsigtighed ved korrektion. Hvis patienten kan indtage normal kost, kan en oral dosis på 20-60 mmol/døgn anvendes profylaktisk ved diuretisk behandling og til korrektion af moderat hypokaliæmi. Hos patienter med insufficient tarmfunktion skal det basale behov på 1 mmol/kg legemsvægt dækkes med parenteral indgift, ligesom patologiske tab skal erstattes. Intravenøs indgift anvendes også ved svære tilfælde med neuromuskulære symptomer. Den maksimale infusionshastighed for kaliumholdige væsker angives noget forskelligt, men bør sædvanligvis ikke overstige 0,5 mmol/kg legemsvægt/time, dette afhænger dog af tabenes størrelse. Ved svær hypokaliæmi, hvor der ønskes en hurtigere infusion, skal dette ske under konstant ekg-monitorering. Plasma-kalium bør kontrolleres hyppigt. En reduktion af plasma-kalium på 1 mmol/l antages (med stor usikkerhed) at svare til et totalt kaliumtab på 1,5-3,0 mmol/kg legemsvægt. Bemærk: Nedsat dosering ved nedsat nyrefunktion, især ved...)

Osteoporose (...ved måling af knoglevævets mineraltæthed (Bone Mineral Density [BMD]) ved en Dual energi X-ray Absorption (DXA)-scanning. Osteoporose defineres her som en T-score ≤ -2,5 i columna lumbalis, total hofte eller lårbenshals, se DXA-scanning i Diagnostik (1216) . Manifest osteoporose defineres som tilstedeværelse af en lavenergifraktur ved T-score ≤ -2,5. Ved lavenergifraktur forstås en fraktur opstået ved almindelig belastning eller et mindre traume såsom fald på samme niveau. I den daglige klinik anses lavenergifrakturer i ryg eller proksimale femur (såkaldt hoftenære frakturer) for at være diagnostisk for osteoporose, uanset resultatet af en DXA-scanning. Lavenergifrakturer i andre knogler, fx distale underarm, proksimale humerus, ribben og bækken , kan også være tegn på osteoporose, hvorfor det anbefales at udrede patienter med sådan fraktur for osteoporose. Epidemiologi I Danmark har ca. 40 % af alle kvinder og ca. 20 % af alle mænd > 50 år osteoporose (709) . For kvinder stiger tallet fra ca. 10 % i alderen 50-54 år til ca. 90 % i alderen > 95 år. De tilsvarende tal for mænd er 7 % og 64 %. Blandt danskere > 50 år forekommer der årligt ca. 10.000 hoftenære frakturer og 7.000 underarmsfrakturer, og der diagnosticeres ca. 2.000 columnafrakturer. Forekomsten af underarmsfrakturer hos kvinder stiger gradvist fra omkring 40-års-alderen med medianalder på ca. 65 år. Hoftebruddene opstår typisk senere, idet incidensen stiger eksponentielt efter 70-års-alderen hos begge køn (median 83 år). Nyere danske data for perioden 1995-2010 tyder på en lidt faldende tendens af hoftenære frakturer, der er mere udtalt for kvinder end mænd, mens mænd i forhold til kvinder har en let øget forekomst af rygsammenfald (5312) . Der foreligger ikke nøjagtige tal for antallet af frakturer i columna, da op til 80 % af disse frakturer er asymptomatiske eller fejltolkes som anden ryglidelse. Incidensen stiger fra 60-års-alderen med en medianalder på ca. 70 år. Asymptomatiske kompressionsfrakturer er en risikomarkør for yderligere frakturer i samme størrelsesorden som symptomgivende frakturer (1489) . Både kompressionsfrakturer i columna og hoftenære frakturer er associeret med en øget mortalitet. I en metaanalyse af resultater fra randomiserede kontrollerede studier er behandling med både bisfosfonat og denosumab vist at mindske mortaliteten signifikant med 10 %, hvor den reducerede mortalitet er uafhængig af effekten på risiko for frakturer (1632) . Typer af osteoporose Primær osteoporose: Senil osteoporose: Med alderen aftager den intestinale calciumabsorption, mens det renale calciumtab øges. Som følge heraf stiger plasmakoncentrationen af parathyroideahormon (PTH), hvorved knogleomsætningen øges. Dette i kombination med en aldersbetinget mindsket knogleformation fører efter 50-års-alderen til et årligt fald i knoglemassen på ½-1 %. Postmenopausal osteoporose: Kan tilskrives et accelereret knogletab på 2-6 % årligt i årene omkring menopausen pga. nedsat østrogensyntese. Sekundær osteoporose: Skyldes ydre eller indre faktorer, der påvirker knogletabet. Særligt hyppigt forekommer mangel på D-vitamin . Mangel på D-vitamin fører bl.a. til en øget plasmakoncentration af PTH (sekundær hyperparatyroidisme), hvorved knogleomsætningen og dermed knogletabet øges. Ved svær mangel på D-vitamin kan børn udvikle rakitis og voksne osteomalaci, en tilstand som hos patienter med osteoporose betegnes osteoporomalaci. Epidemiologiske studier tyder på, at risikoen for fraktur er lavest når P-25OHD ligger i intervallet 75-120 nmol/l (1350) . Se endvidere Non-farmakologisk frakturprofylakse . Andre årsager til sekundær osteoporose omfatter nedsat fysisk aktivitet (immobilisation), malabsorption, fejlernæring, toksiner og medikamenter (alkohol, tobak, glukokortikoider) eller ændret hormon- eller cytokinniveau (fx Cushings sygdom, reumatoid artritis og diabetes). Tillige kan osteoporose forekomme ved kongenitte sygdomme, fx osteogenesis imperfecta. Ved...)

Parkinsons sygdom (...ved motoriske komplikationer suppleres med dopaminagonist. Hos patienter under 70 år kan behandlingen også indledes med MAO-B hæmmer, men effekten er beskeden i monoterapi og må ofte suppleres med dopaminagonist eller levodopa efter måneders behandling. MAO-B hæmmere kan anvendes som adjuvans til dopaminagonister og levodopa i hele sygdomsforløbet. Optræder der wearing-off-symptomer, kan behandlingen suppleres med en COMT-hæmmer , som forlænger levodopas virkningsvarighed. Man skal være opmærksom på, at behandling med COMT-hæmmer tidligt i forløbet, før der udvikles wearing-off-symptomer, øger risikoen for dyskinesier (1563) . Effekten af dopaminagonister sammenlignet med levodopa : Dopaminagonister har længere halveringstid og dermed en længere virkningsvarighed end levodopa, hvilket formentlig er medvirkende til, at man kan udskyde tidspunktet for motoriske komplikationer ved at starte behandling med dopaminagonister. Grundet hyppigere forekomst af kardial valvulær fibrose ved behandling med de ergot-deriverede dopaminagonister anbefales non-ergotderiverede dopaminagonister som førstevalg. Dopaminagonister er ofte tilstrækkeligt effektive i sygdommens første år. Men i det årelange behandlingsforløb kan patienterne ikke undvære det mere effektive levodopa. Når tillæg af levodopa bliver nødvendig, opnås en betydelig levodopabesparende effekt i kombination med dopaminagonister. Undertiden vil bivirkninger til dopaminagonister, bl.a. i form af uvarslede søvnanfald og impulskontrol sygdom (1615) , nødvendiggøre reduktion af dosis eller seponering med erstatning af dopaminagonister med levodopa på trods af risiko for tidligere udvikling af motoriske komplikationer. Grundet risiko for abstinenssymptomer (dopamine withdrawal syndrome, DAWS) skal udtrapning så vidt muligt foretages gradvis. For skift mellem dopaminagonister, se Tabel 1 . Patienter over 70 år Levodopa anbefales af flg. grunde som førstevalg hos ældre over 70 år og/eller patienter med betydende kognitive forstyrrelser: forventet kortere restlevetid ældre udvikler sjældnere end yngre parkinsonpatienter motoriske komplikationer hyppigere bivirkninger ved...)

Lus (...vedlus), Pediculus corporis (kropslus) og Phthirus pubis (morpioner, fladlus). Pediculosis capitis (hovedlus) Permethrin shampoo . Indgnides i håret/hårbunden efter almindelig hårvask og udskylles efter 10 minutter. Behandlingen gentages efter 8 dage. Der har været rapporteret behandlingssvigt, som kan skyldes resistens. Det er vigtigt, at behandlingsforskriften følges nøje, og at behandlingen kombineres med daglig fjernelse af lus med tættekam. Dagen efter endt behandling skal der kontrolleres for levende lus. Hvis der stadig er levende lus, skal der ved gentagen behandling anvendes et alternativt lusemiddel. Dimeticon opløsning . Dette produkt, som fås i håndkøb, kan i kombination med tættekam anvendes som alternativ til permethrin. Pediculosis corporis (kropslus) Permethrin creme. Påføres huden fra halsen og ned. Efter 8 timer afskylles behandlingsmidlet. Behandlingen gentages efter 8 dage. Phterius pubis (morpioner, fladlus) Permethrin creme påføres huden og behåringen ved kønsdelene. Behandlingsmidlet afskylles efter 8 timer. Behandlingen gentages efter 8 dage. Oral ivermectin har effekt ved infestationer med lus, men anvendes normalt kun i speciallægeregi. Non-farmakologisk behandling Der henvises til lusekæmning. Se fx Lus, sådan kæmmer du Alle medlemmer af en husstand bør undersøges for lus med henblik på evt. samtidig behandling. Sengetøj og hoved...)

Polycystisk ovariesyndrom (...ved transvaginal ultralyd eller høj AMH (anti-Müllersk hormon), men fortrinsvis ved ultralyd. Samtidig skal anden specifik årsag til symptomerne udelukkes (fx hyperprolaktinæmi, binyrebarkhyperplasi, Cushing, androgenproducerende tumor, akromegali). Forekomst PCOS har en prævalens på 5-10 %. Syndromet ses hos ca. 35 % af kvinder med sekundær amenoré og hos omkring 75 % af kvinder med oligomenoré. Ætiologi og patogenese Ætiologien er multifaktoriel, og arvelig disposition og insulinresistens er væsentlige i patogenesen. Det er karakteristisk, at follikeludviklingen går i stå på et for tidligt stadium. Serum-LH er ofte forhøjet, og FSH er lavt eller i normalområdet (LH/FSH ratio > 2). Det høje LH (og insulin) stimulerer thecacellernes androgensyntese, og den ovarielle sekretion af androstendion og testosteron øges. Androgenerne aromatiseres i perifert væv, og der dannes en øget mængde estron. Svær overvægt forværrer tilstanden på grund af forværring af insulinresistens og hyperinsulinæmi. Symptomer og kliniske fund De tidligste symptomer på PCOS kan være præmatur pubertetsudvikling. I adolescensperioden ses typisk udvikling af overvægt (BMI > 27) med abdominal overvægt (taljemål > 88 cm) og tiltagende gener af uønsket hårvækst og akne. I den fertile periode vil de hyppigste kliniske manifestationer være subfertilitet (74 %), blødningsforstyrrelser (60 %), hyperandrogenisme (70 %) og eventuelt overvægt (50 %). Blødningsforstyrrelserne skyldes en kombination af anovulation og uregelmæssig østrogenpåvirkning af endometriet. Ofte er der oligomenoré (interval > 35 dage) eller sekundær amenoré (interval > 4 mdr.). Især ved overvægt og amenoré eller oligomenoré kan endometriet være præget af vedvarende østrogenpåvirkning, og det er særligt ved...)

Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) (...Vedrørende valg af inhalator henvises til afsnittet om inhalationssystemer . Dansk Lungemedicinsk Selskab har i deres seneste kliniske retningslinier fra 2023 introduceret en behandlingstrappe, som lægger sig tæt op ad de internationale anbefalinger i GOLD. I de følgende omtales de enkelte terapigruppers rolle ved KOL. Ved daglige symptomer behandles med langtidsvirkende inhalerede bronkodilatorer - LABA og LAMA. Behandlingen bør vurderes efter nogle måneder og ved manglende effekt på symptomerne, til trods for tilstrækkelig dosis og korrekt inhalationsteknik, bør der tages stilling til seponering af medicinen. Begge stofgrupper har gavnlig effekt på livskvaliteten og nedsætter frekvensen af eksacerbationer. Direkte sammenligninger af LAMA med LABA, viser en større effekt af LAMA hvad angår forebyggelsen af eksacerbationer, hvilket gør at LAMA anbefales til patienter med tendens til eksacerbationer. En direkte sammenligning af tiotropium med indacaterol viste lidt bedre effekt af indacaterol på åndenød (1753) . Der kan hos nogle patienter opnås en større effekt på lungefunktion, de daglige symptomer og på forebyggelsen af eksacerbationer ved at kombinere begge stofgrupper. Inhalationsmedicin med begge stofgrupper i samme inhalator (LABA/LAMA ) markedsføres i Danmark som en kombination af indacaterol/glycopyrronium, vilanterol/umeclidinium, formoterol/aclidinium og olodaterol/tiotropium. Ved KOL anvendes inhalationssteroiderne (ICS) primært til at forebygge eksacerbationer og disse medikamenter er relevante til patienterne som, til trods for behandling med LABA og LAMA, fortsætter med at have eksacerbationer. Ved KOL skal ICS altid tages sammen med en langtidsvirkende inhaleret bronkodilatator. ICS er en vigtig del af behandlingen hos patienter, som har blanding af astma og KOL (ACO). Flere studier viser, at det især er KOL-patienter med blod-eosinofili (typisk over 300 celler/mikroliter svarende til ca. 0,3 x 10 9 celler per liter), som har god effekt af ICS (3030) (3031) . Dette indgår i de internationale guidelines (2524) og i en National Klinisk retningslinje . Patienter, som har et blodeosinofiltal på 16 timer dgl. Patienter med moderat hypoxæmi (perifer saturation mellem 88 % og 92 %) har ikke gavn af hjemmeilt (3033) . Behandlingen styres fra de lokale lungemedicinske afdelinger. Patienter, som udvikler svær KOL før 50-års alderen, bør undersøges for kongenit α1-antitrypsinmangel , henvises til den lokale lungemedicinske afdeling og vurderes med henblik på eventuel supplerende behandling med α 1 -proteinaseinhibitor, kirurgisk behandling af emfysem eller lungetransplantation. KOL-eksacerbation Akut KOL-eksacerbation er karakteriseret ved øget dyspnø, tiltagende ekspektoration og øget purulens af ekspektoratet. KOL-eksacerbation skyldes som regel infektion med virus eller bakterier (ofte en blanding af begge). De hyppigst fundne bakterier er Haemophilus influenzae (ofte non-kapsulate stammer), pneumokokker og Moraxella catarrhalis . Disse bakterier ses også i stabilfasen, men ved eksacerbation optræder de i ekspektoratet i øget mængde. Behandling af KOL - eksacerbation (5406) Behandlingen omfatter intensivering af bronkodilaterende behandling og oral glukokortikoid . Standardbehandlingen er i dag prednisolon 37,5 mg daglig i 5 dage, men nogle patienter kan have behov for en længere behandling. Der er indikation for antibiotisk behandling, hvis patienten både har øget dyspnø og øget mængde ekspektorat, som er blevet purulent (gullig eller grønlig). Høj temperatur, CRP over 40 og almen påvirkning taler også for at antibiotika vil have effekt. Anbefalet behandling i dag er : Amoxicillin 750 mg 3 gange dgl. oralt i 5 dage (eller 500 mg 4 gange dgl. i 5 dage). Til patienter med svær KOL og hyppige eksacerbationer kan man overveje Amoxicillin + clavulansyre 500/125 mg 3 gange dgl. oralt i 10 dage. Ved penicillinallergi gives doxycyclin i 9 dage (200 mg dag 1 og derefter 100 mg) eller moxifloxacin 400 mg 1 gang dgl. oralt i 7 dage. Hvis der ud fra undersøgelsen af ekspektorat kan påvises en relevant bakterie, bør den antibiotiske behandling rette sig efter resistensmønstret (3305) . Ved...)

Nicotinafhængighed (...ved øvrige administrationsformer, må være individuelt ift. administrationsform. Behandling af nicotinafhængighed er mere cost-effektivt, sammenlignet med alle andre behandlings- og forebyggelsestiltag. 73 % af alle daglig-rygere har et ønske om at holde op, og halvdelen af disse ønsker hjælp til rygestop (6843) . Alene sundhedspersoners rutinemæssige registrering af patienters rygestatus har vist at øge rygestopraten. Uden hverken non-farmakologisk eller farmakologisk behandling er den spontane rygestoprate efter 1 år 2-3 %. Den mest effektive behandling af tobaksafhængighed er en kombination af professionel rygestopvejledning og farmakologisk behandling hvorved der opnås en rygestoprate på omkring 20-30 %/år jvf nedenstående tabel. Behandling af nicotinafhængighed, ved andre øvrige indtag af nicotin, er endnu ikke veldokumenteret. Det kan dog ikke afvises at afvænningsbehandling indeholdende nicotin, er en potentiel behandling, der kan opretholde behovet for nicotin, og dermed risiko for tilbagefald. Alle nicotinmisbrugere - også rygere med rygerelaterede sygdomme - bør motiveres til rygeafvænning. Individuel rådgivning om rygeophør medfører øget chance for rygestop og stop for nicotinmisbrug (6839) . De fleste kommuner tilbyder gratis rygestopkurser, og i nogle tilfælde gives tilskud til ikke-receptpligtig rygestopmedicin (NRT) ved deltagelse. Rådgivning ledsaget af 8-12 ugers behandling med nedennævnte midler øger chancen for vellykket rygestop yderligere (6840) . Præparaterne til rygeophør har også vist sig effektive til patienter med kroniske sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, KOL og psykiske lidelser (6841) . Rådgivning alene Rådgivning plus NRT Rådgivning plus bupropion Rådgivning plus vareniclin Rådgivning plus cytisin 10 % 20 % 20 % 30 % Ukendt Præparatvalg Nicotinsubstitution ved rygeophør mindsker abstinenssymptomer som rastløshed og koncentrationsbesvær og har i årtier været det foretrukne medicinske hjælpemiddel til tobaksafvænning på baggrund af et omfattende antal forskningsartikler samt lav bivirkningsprofil. Desuden er nicotinplaster den enestetype medicinsk behandling, som det er muligt at ordinere til indlagte patienter med tobaksabstinenssymptomer. Anvendelse af NRT i op til 6 mdr. efter rygeophør fordobler chancen for røgfrihed efter 1 år. For nylig er det vist, at NRT i højere styrker eller kombinationsbehandling med et langsomt virkende (fx plaster) og et hurtigt virkende præparat (fx tyggegummi) er mere effektiv end et enkelt lavdosis præparat eller Bupropion (4714) . Nicotin udøver sin effekt direkte på nicotinreceptorerne i hjernen. Uafhængig af hvilken vej nicotin indtages, må det det formodes at have samme effekt ved intervention/behandling. Vareniclin og det nyere præparat på det danske marked Cytisin er plantebaserede alkaloider og virker begge som partielle agonister på nicotinreceptorerne, hvorved nicotinabstinenssymptomerne ved rygeophør aftager. Når stofferne binder sig til nicotinreceptorerne, virker de som nicotinantagonister og nedsætter derved den positive effekt (belønning) af nicotin. Begge præparater er receptpligtige. Vareniclin er mere effektivt end bupropion og et enkelt nicotinprodukt. Bupropion er et tricyclisk antidepressivum, som hæmmer genoptagelsen af dopamin og noradrenalin og dermed mindskes rygetrangen og de fysiske abstinenser. Bupropion har en række kontraindikationer pga. lægemiddelinteraktioner og kan i sjældne tilfælde udløse universelle krampeanfald, hvorfor det først anvendes, når nicotinprodukter har været prøvet. Bupropion må desuden ikke anvendes til gravide. Førstevalgspræparater: Nicotinprodukter Vareniclin Cytisin Som andetvalg anvendes Bupropion I Danmark anbefales ikke andre behandlinger til nikotinafvænning end de ovennævnte. E-cigaretter har været kendt i mange år og nogle studier har vist, at de er effektive til rygestop. Imidlertid viser studierne også at e-cigaretterne oftest anvendes længere end de anbefalede 6 mdr. samt at de hyppigt bruges samtidig med cigaretrygning (dual use). Desuden er de potentielt helbredsskadelige langtidseffekter af indholdet i E-væsken fortsat ukendte (6842) . De nye nikotinposer, som bruges i stigende grad af især teenagere og unge voksne indeholder nikotin, men anbefales ikke til rygestop. Poserne kan indeholde nikotin i langt større mængder end både cigaretter og andre nikotinholdige produkter. Indenfor de sidste 10 år er der udviklet røgfri elektronisk opvarmede tobaksprodukter, der ligner cigaretter. Opvarmet tobak (heat-not-burn) indeholder tobak, som opvarmes ved...)

Invasiv aspergillose (...ved målrettet behandling monitoreres 1-2 gange ugentligt, indtil relevant niveau og steady state er nået, herefter ca. hver 14. dag (da niveauet kan ændre sig under længerevarende behandling), samt ved ændring af forhold, der kan have indflydelse på serumniveauet. Relevant for voriconazol pga. variabel metabolisme, og for itraconazol og posaconazol mikstur pga. variabel GI optagelse. Serum koncentrationsmålinger er ikke rutinemæssigt anbefalet for isavuconazol, men anbefales foretaget som minimum ved mistanke om behandlingssvigt eller toxicitet. Ved dokumenteret eller formodet invasiv aspergillose er førstevalg voriconazol . Posaconazol og isavuconazol er alternativer (582) . I sammenligning med voriconazol er disse individuelt fundet non-inferiøre til behandling af invasiv aspergillose. Voriconazol er ofte det foretrukne valg, bl.a fordi posaconazol ikke har sufficient CNS penetrans og da erfaring med voriconazol som primær behandling, er mere ekstensiv. Metabolismen af voriconazol, posaconazol, isavuconazol og itraconazol varierer. For at opnå optimale terapeutisk serum niveau justeres dosis ud fra anbefalede serumkoncentrationsmålinger. Visse Aspergillus -arter har intrinsic azol- eller amphotericin B-resistens, og da der i omkring 6 % af A. fumigatus isolater ses erhvervet resistens, bør resistens-bestemmelse foretages. I randomiserede kliniske undersøgelser har lipidformulering af amphotericin B vist sig at have mindst samme behandlingseffekt som konventionel amphotericin B med signifikant færre bivirkninger. Caspofungin er det eneste echinocandin godkendt til behandling af aspergillus. Caspofungin har kun fungistatisk effekt og penetrererer ikke CNS. Endvidere er gennembrudsinfektion under pågående behandling observeret. Behandling med lipidformulering af amphotericin B er førstevalg ved azol-resistens, amphotericin B-resistens er sjælden. Amphotericin B er udtalt nyretoksisk og medfører ofte hypokaliæmi, hvorfor GFR og kalium bør monitoreres tæt. Ved utilstrækkelig effekt, specielt hvor resistens ikke kan udelukkes, kan det være hensigtsmæssigt at skifte stofklasse. Der findes ingen evidens for, at kombinationsbehandling med to forskellige stofklasser er bedre end monoterapi. Selv ved en succesfuld medicinsk behandling er det hovedreglen, at CT-forandringerne progredierer de første uger af behandlingen (evt. som følge af immun-rekonstituering), og dette er derfor ikke i sig selv udtryk for refraktær infektion (923) . Itraconazol kan anvendes til oral konsoliderende behandling. Itraconazol optages dog ret varierende fra tarmen, bl.a afhængigt af samtidig måltidsindgift, og bør derfor forbeholdes mindre alvorlige tilfælde af aspergillosis eller som konsoliderende behandling. Behandlingsvarigheden er afhængig af karakteren og forløbet af underliggende sygdom og infektionens sværhedsgrad, men regnes i måneder snarere end uger. Det anbefales at foretage regelmæssige serumkoncentrationsbestemmelser med henblik på optimal styring af behandlingen, da voriconazol metaboliseres med forskellig hastighed, og itraconazol og posaconazol absorberes i varierende grad. Behandlingen bør fortsættes, indtil komplet resolution og underliggende reversibel immuninkompetence er reverteret. Ved fornyet immunsuppression (fx gentagen kemoterapi) bør sekundær profylakse overvejes. Empirisk behandling Da diagnostik af invasiv aspergillose er vanskelig, kan behandling af risikopatienter uden dokumenteret infektion være relevant. Førstevalgsbehandling (beskrevet ovenfor) vil i disse tilfælde være voriconazol , isavuconazol eller posaconazol eller lipid-formulering af amphotericin B . Ved...)

COVID-19 (...ved PCR-test på luftvejssekret, denne findes også som POC-test. En positiv PCR-test er nødvendig for at begynde behandling. Der foreligger desuden antigentest, der også kan bruges i hjemmet. Antistof-målinger mod nukleocapsid vil kunne identificere en tidligere infektion; mens måling af antistoffer mod spike-proteinet, som indikerer enten vaccination eller tidligere infektion, kan give en begrænset information om den aktuelle beskyttelse. Sygdomsforløb Det kliniske forløb varierer fra asymptomatiske/milde symptomer til svær lungebetændelse, multiorganssvigt og død. Heldigvis er de fleste (90 %) symptomfri eller har et mildt forløb, hvor de hyppigste symptomer er feber, tør hoste og træthed. Sjældnere symptomer er ondt i halsen, hoved...)

Farmakologisk frakturprofylakse (...ved at nedsætte den osteoklastiske aktivitet. Herved hæmmes nedbrydningen af knoglevævet og dermed knogleomsætningen. Knoglemineraltætheden stiger i begrænset omfang, styrken øges, og risikoen for fraktur mindskes. Typisk reduceres den relative risiko for fraktur med 30-70 %. Antiresorptive farmaka omfatter bisfosfonater (alendronat, ibandronat, risedronat og zoledronsyre) antistofbehandling (denosumab) selektive østrogenreceptor-modulerende stoffer (raloxifen). Gruppen af antiresorptive lægemidler omfatter tillige østrogener . Længerevarende postmenopausal østrogenbehandling frarådes pga. uhensigtsmæssig bivirkningsprofil (bl.a. øget risiko for brystkræft) (3015) . Hos yngre kvinder med hypogonadisme kan østrogenbehandling dog anvendes frem til det forventede menopausetidspunkt. Der pågår i øjeblikket en diskussion af, om det også kan anses for hensigtsmæssigt at bruge postmenopausal østrogenbehandling, hvis denne iværksættes i forlængelse af den naturlige monopause (5316) . Kosttilskud med calcium og D-vitamin har også en antiresorptiv effekt ved bl.a. at modvirke udviklingen af sekundær hyperparatyroidisme . Anabole farmaka Anabole farmaka (knogleopbyggende behandling) omfatter parathyroideaanalogen teriparatid og antistofbehandling med romosozumab . Behandlingen stimulerer primært knogleformationen, hvorved BMD øges og risikoen for fraktur mindskes. Effekten er særligt udtalt i trabekulært knoglevæv (fx columna). Romosozumab har tillige en vis antiresorptiv virkning. Behandlingsvarigheden med teriparatid er almindeligvis 24 mdr., hvor det administreres én gang dagligt (20 mikrogram s.c.), mens romosozumab administreres én gang om måneden (210 mg s.c.) i 12 måneder. Knogleanabol behandling bør efterfølges af antiresorptiv behandling (4975) . Med anabole farmaka reduceres den relative risiko for frakturer i columna typisk med 50-90 %, mens risikoen for non-vertebrale frakturer mindskes med omkring 40 % (4974) (234) . Præparatvalg Som udgangspunkt anbefales det at vælge et lægemiddel med dokumenteret effekt på den frakturtype, som patienten har fået eller er i størst risiko for at pådrage sig (se tabel 1). Hos patienter i systemisk behandling med glukokortikoid gør særlige forhold sig gældende, se Glukokortikoider . Nytilkommen ( 40 år med én nytilkommen ( 25 % kompression) og T-score 25 % sammenfald), nytilkomne lavenergifrakturer i columna (uanset T-score). Da teriparatid kun har begrænset effekt på BMD i hofteregionen, kan der initialt gives en enkelt infusion med zoledronsyre til patienter med høj risiko for hoftenære frakturer (ældre med lavt BMD i hofteregionen). Herved øges BMD i hofteregionen uden at kompromittere den anabole effekt på BMD i columna (1636) (2713) . Dog foreligger der ikke frakturdata, hvad angår kombinationsbehandling. Hos mænd og kvinder med kompressionsfrakturer i columna, som ikke opfylder kriterierne for anabolbehandling, er alendronat førstevalg. Hvis der er kontraindikation for alendronatbehandling anses andre bisfosfonater og denosumab for ligeværdige alternativer (tabel 1). Patienter med en hoftenær fraktur: Hos patienter med tidligere hoftenær fraktur er der bedst dokumentation for en frakturreducerende effekt af zoledronsyre. Selvom der ikke er dokumentation for en effekt specifikt hos patienter med en tidligere hoftenær fraktur, må romosozumab, alendronat og denosusumab også antages at have en gunstig effekt. Kvinder uden kompressionsfrakturer i columna eller en tidligere hoftenær fraktur: Romosozumab kan overvejes hos postmenopausale kvinder med osteoporose, der inden for de sidste 3 år har haft en lavenergifraktur i bækken, over- eller underarm. Hos patienter der ikke opfylder kriterierne for romosozumab, overvejes oral behandling med alendronat eller risedronat, da begge præparater har dokumenteret effekt på alle typer af frakturer og er væsentligt billigere end de øvrige antiresorptive midler. S.c. injektion med denosumab eller i.v. infusion med zoledronsyre anses som ligeværdige behandlingsalternativer til oral behandling. Mænd uden kompressionsfrakturer i columna eller en tidligere hoftenær fraktur: Alendronat er førstevalg. Zoledronsyre og denosumab anses for ligeværdige andenvalg om end en mindsket frakturrisiko ved behandling med denosumab kun er dokumenteret i en population med prostatacancer og iatrogen hypogonadisme samt på BMD niveau hos mænd med lavt BMD (1570) (2714) . Tabel 1. Oversigt over effekten af farmakologisk osteoporoseforebyggelse dokumenteret ved randomiserede kliniske undersøgelser*) Kvinder Steroidinduceret osteoporose Osteoporose hos mænd Columna frakturer Hoftenære frakturer Perifere frakturer Calcium og D-vitamin Calcium- og D-vitamintilskud + + + Antiresorptiv behandling Bisfosfonater Alendronat + + + + + Risedronat + + + + Ibandronat + Zoledronsyre + + + + + Denosumab + + + + 2) + 1) Raloxifen + Knogleanabol behandling Teriparatid (PTH1-34) + + + + 2) Romosozumab + + *) Der er ikke medtaget resultater fra sub-analyser af randomiserede kliniske forsøg, hvis der ved randomiseringen ikke er stratificeret for den population, som indgår i sub-analysen. 1) For denosumab er effekten hos mænd kun dokumenteret ved prostatacancer med iatrogen hypogonadisme samt på BMD-niveau hos mænd med lavt BMD. 2) Effekt dokumenteret på BMD-niveau. Monitorering af behandlingseffekt Det anbefales, at patienter i behandling for osteoporose følges med en DXA-scanning hvert 2.-3. år. Ved behandling med antiresorptive farmaka forventes, at BMD holder sig på et stabilt niveau. Initialt kan der dog ses en mindre øgning af BMD. En nyopstået fraktur er ikke nødvendigvis udtryk for behandlingssvigt. Nye kompressionsfrakturer i columna opstået under pågående antiresorptiv behandling kan dog tale for behandlingsskift. En mangelfuld effekt af behandling kan gradueres som: Absolut behandlingssvigt: Hvis BMD mindskes med mere end least significant difference (LSD) for det pågældende målested svarende til ca. 3 % i columna lumbalis, 4 % i total hip eller 7 % i femoral neck. Tillige anses ≥ 2 lavenergifrakturer efter mindst 1 års behandling med god compliance som behandlingssvigt (2715) . Hvis der ikke foreligger en oplagt forklaring på den svigtende effekt, anbefales skift til anden behandling. Relativt behandlingssvigt: Hvis BMD 2 år efter initieret behandling måles til mindre end udgangsværdien, men hvor ændringen ikke overstiger LSD. I sådanne tilfælde anbefales det at sikre compliance samt ny kontrol af BMD efter yderligere 1-2 år. Behandlingsvarighed Den optimale behandlingsvarighed er uafklaret. Efter 5 års behandling med alendronat eller 3 års behandling med zoledronsyre kan behandlingen evt. pauseres, hvis følgende kriterier er opfyldt: T-score > -2.5 i hofte Fravær af lavenergifraktur i columna og hofte Fravær af andre lavenergifrakturer i behandlingsperioden Dette på baggrund af, at alendronat og zoledronsyre bindes kraftigt til knoglevævet og derved fortsætter med at have effekt lang tid efter ophør med behandlingen (3016) . Det er uvist, om der på tilsvarende vis opnås en depotvirkning ved behandling med andre bisfosfonater (risedronat og ibandronat). Ligeledes er der ikke langtidseffekter efter ophør af behandling med denosumab eller raloxifen, og den optimale behandlingsvarighed for disse lægemidler er endnu uafklaret (1492) (1571) . Forsigtighed tilrådes ved ophør af behandling med denosumab, da dette fører til en betydelig øget knogleomsætning og er forbundet men en øget risiko for vertebrale frakturer (3408) . Ved ønske om ophør med denosumab-behandling tilrådes det at iværksætte behandling med bisfosfonat (4978) (5122) . Ved...)

Præmatur ovariel insufficiens, POI (...Ved valg af et long-cycle regime gives cyklisk gestagen i 12-14 dage hver anden eller tredje måned. Ved long-cycle er den endometriebeskyttende virkning formentlig lige så god som ved månedlig administration af gestagen. Alternativt kan gestagenet administreres intrauterint i form af en gestagenspiral. Kvinder, som er hysterektomeret, eller som aldrig har udviklet en livmoder, substitueres med østradiol alene. Good clinical practice vil være regelmæssig kontrol ved start af behandling og herefter ved behov. Vedr. behandlingsregimer, se figur 1 om østrogen og gestagen i kombination . Ved nedsat seksuallyst - trods relevant østradiol substitution og hvor andre tiltag i form af sexologisk udredning og rådgivning ikke har haft effekt kan man overveje behandling med transdermalt testosteron i fysiologiske doser. Der findes ikke et registreret testosteronpræparat til brug hos kvinder og testosteronbehandlingen er derfor off-label. Før behandlingsstart anbefales måling af lipider, levertal samt eventuelt frit og total-testosteron på indikation, ved klinisk mistanke om hyperandrogenisme. Behandling med testosteron bør følges op med en blodprøve efter 3 måneder med henblik på at undgå overdosering idet frit og totalt testosteron bør ligge indenfor præmenopausalt reference interval. Det anbefales at kontrollere testosteron hver 6.-12. måned med henblik på at undgå overdosering og bivirkninger. Testosteronbehandling er kontraindiceret hos kvinder med leversygdom eller hyperlipidæmi, da disse tilstande kan forværres under behandlingen. Behandlingen bør desuden undgås hos kvinder med tegn på klinisk hyperandrogenisme, såsom akne og hirsutisme. Endelig bør testosteron ikke anvendes hos kvinder med hormonafhængige neoplasier, medmindre behandlingen sker i samråd med en onkolog 6894 - Menopausal Hormon Terapi (MHT) . Patienten skal informeres om risiko for milde-moderate bivirkninger i form af øget akne samt øget ansigts- og kropsbehåring. Behandlingsvarighed Kvinder med tidlig menopause eller POI anbefales substitution med kvindelige kønshormoner indtil alderen for naturlig menopause (ca. 50 år). Præparatvalg Naturlige østrogener foretrækkes frem for artificielle østrogener på grund af veldokumenteret effekt på de helbredsmæssige konsekvenser af nedsat østrogenproduktion. Hvis kvinden har en livmoder, suppleres behandlingen med gestagen, som beskrevet ovenfor. Se endvidere figur 1 i Østrogen og gestagen i kombination . Valg af præparat og administrationsform afhænger først og fremmest af patientens præferencer og prisen. Nogle patienter kan have fordel af gestagenskift ved bivirkninger. Den transdermale administrationsform inducerer en mere naturlig balance mellem de forskellige østrogener end oral administration og er at foretrække hos kvinder med påvirket leverfunktion, hos rygere, hos kvinder med migræne og hos kvinder med risikofaktorer for venøs tromboemboli. Der er indikation for behandling med calcium og D-vitamin ved lav tilførsel eller mangeltilstande. Forebyggelse af osteoporose er vigtig, men manifest osteoporose dog sjældent forekommende i denne patientgruppe. Specifik behandlingsindikation for farmakologisk behandling mod osteoporose skal stilles af endokrinolog. I sædvanlige terapeutiske doser virker de naturlige østrogener ikke ovulationshæmmende, hvilket er vigtigt at informere om, hvis graviditet ikke er ønskelig, og hvis der blot er en lille sandsynlighed for, at ovulation kan forekomme. Intermitterende ovariefunktion ses således hos op til 25 % af kvinder med idiopatisk POI de første år efter diagnosen. Gennemsnitligt opnår højest 5 % af kvinder med idiopatisk POI spontan graviditet. Ved...)

Spasticitet (...ved oral behandling, idet studier, som har forsøgt at påvise sådanne effekter, generelt er faldet negative ud. Ved injektionsbehandling med botulinumtoxin vil en bedret funktion undertiden kunne opnås, eksempelvis i form af hurtigere gang eller en længere gangdistance. Som udgangspunkt bør farmakologiske tiltag ikke stå alene. Centralt er træning i form af fysioterapi og ergoterapi. Kirurgiske tiltag kan i udvalgte situationer komme på tale. Eksempelvis vil en achillesseneforlængelse kunne tjene til, at strækrefleksen ikke i samme grad udløses, og fodklonus og spidsfodsstilling vil dermed kunne afhjælpes. Tværfagligheden i håndteringen af denne patientgruppe er særlig vigtig. Afferente stimuli i forbindelse med fx decubitus, obstipation eller blæreproblemer kan forværre spasticitet betydeligt. Det er vigtigt at have sådanne problemstillinger in mente inden opstart eller intensivering af antispastisk behandling. Særligt må sådanne forhold mistænkes ved brat forværring hos en i øvrigt stabil patient. Ved svær udbredt spasticitet vil såvel oral behandling som injektioner med botulinumtoxin undertiden være utilstrækkelig, og anlæggelse af en baclofenpumpe til kontinuert administration af baclofen intratekalt bør overvejes. Pumpen implanteres fortil på abdomen, og via et kateter infunderes baclofen i spinalvæsken, hvorved blod-hjerne-barrieren omgås. Ved intratekal administration anvendes under 1 % af den orale dosis, og der kan opnås højere koncentration i spinalkanalens cerebrospinalvæske samtidig med en lavere plasmakoncentration. Spasticiteten kan herved afhjælpes mere effektivt samtidig med, at CNS-bivirkninger reduceres. Behandling med baclofenpumpe kan kombineres med injektionsbehandling. Eksempelvis i form af, at pumpen primært forsørger underekstremiteterne samtidig med, at der i overekstremiteterne suppleres med botulinumtoxin. Injektion i nøje udvalgte spastiske muskler med botulinumtoxin, typisk under vejledning af ultralyd , er en effektiv behandling, som opnår større og større udbredelse. Behandlingen er stort set uden systemiske bivirkninger, hvilket er en væsentlig forskel fra tabletbehandlingerne, hvor systemiske bivirkninger er hyppige og ofte dosislimiterende. Mange patienter med spastisk hemiparese kan hjælpes effektivt med injektioner i både over- og underekstremitet, og ofte kan baclofen eller anden tabletbehandling reduceres eller helt seponeres. Der er intet til hinder for, at 10-15 muskler kan behandles. Injektionerne gentages med typisk tre måneders interval. Revurdering af behandlingen Der er behov for løbende revurdering af spasticitetsbehandlingen, hvilket i særlig grad er tilfældet ved progredierende lidelser. I en række tilfælde vil der løbende være behov for at øge den spasmolytiske behandling, men det modsatte kan også være tilfældet, ikke mindst hvis der er tale om tiltagende paresegrad. Præparatvalg Baclofen med virkning på GABA-B-receptorer og tizanidin med virkning på α 2 -adrenerge receptorer er gammelkendte og hyppigt anvendte præparater. Baclofen er det mest brugte. Præparaterne anses at være lige effektive, men dog således at der kan være forskel fra patient til patient. Den væsentligste bivirkning ved begge stoffer er sedation, og denne optræder ofte, inden optrapning til effektiv dosis er opnået. Dette er særligt hyppigt tilfældet, hvis spasticiteten er cerebralt betinget. Rygmarvskadede patienter tolererer typisk behandlingen bedre, og det er ikke usædvanligt, at de kan tåle høj dosis med eksempelvis mere end 100 mg baclofen i døgnet. Præparaterne kan kombineres. Tizanidin er i mindre grad end baclofen forbundet med subjektiv muskelsvaghed. Ved brug af tizanidin kan optræde leverpåvirkning og kardiovaskulære bivirkninger. Som startdosis anbefales i reglen 5 mg baclofen 3 gange dgl. eller 2 mg tizanidin 3 gange dgl. med efterfølgende optitrering justeret efter klinisk effekt og tolerabilitet. Er spasticiteten overvejende et natligt problem, kan man overveje blot at give behandling før sengetid. Effekten af benzodiazepin, typisk clonazepam eller diazepam , er formentlig sammenlignelig med baclofen og tizanidin, men er typisk forbundet med mere sedation. Dertil kommer en eventuel problematik omkring tilvænning/afhængighed. Gabapentin bruges mindre hyppigt, men vides at have en svag antispastisk effekt og er et oplagt valg i tilfælde af, at der samtidigt optræder neuropatiske smerter. Cannabis består af en lang række forskellige cannabinoider, herunder THC (delta-9-tetrahydrocannabinol) og CBD (cannabidiol). Evidensen bygger altovervejende på studier, hvor spasticiteten er relateret til multipel sklerose. Flere randomiserede dobbeltblindede studier har påvist en moderat patientrapporteret reduktion af spasticitet ved anvendelse af Sativex , som er en mundhule spray, der indeholder THC og CBD. Med undtagelse af et enkelt studie har man ikke kunnet påvise nogen statistisk signifikant effekt vurderet ud fra ændringer i tonus målt med Modified Ashworth Scale (MAS), hvor tonus graderes fra 0 til 4. MAS er imidlertid ikke et optimalt udtryk for spasticitet, idet det alene beskriver modstanden mod passiv bevægelse, og dermed kun afspejler ét af flere fænomener, der kendetegner spasticitet. For nuværende er der fortsat utilstrækkelig evidens til at konkludere noget om effekten af cannabinoider hos patienter med spasticitet af anden årsag end multipel sklerose. Bivirkninger kan blandt andet omfatte træthed, svimmelhed, ændring af appetit, kognitive bivirkning og i få tilfælde psykiatriske bivirkninger. Ved brug af Sativex forekommer irritation af mundslimhinden hyppigt. Cannabis bør først overvejes ved utilstrækkelig effekt af ovennævnte præparater i maksimalt tolererede dosis, enkeltvis eller i kombination. Nedsat leverfunktion Ved leversygdom bør baclofen som udgangspunkt vælges frem for tizanidin. Ved Child-Pugh score A eller B vil lav dosering af tizanidin kunne anvendes med initielt månedlig monitoring af leverfunktionen. Ved Child Pugh score C er tizanidin kontraindiceret. Nedsat nyrefunktion Ved nedsat nyrefunktion øges koncentrationen af baclofen, og dosis skal overvejes nedsat ved aftagende nyrefunktion. Generelt er anvendelsen af baclofen dog uproblematisk ved...)

Narkolepsi og andre hypersomnier (...ved uimodståelige søvnanfald eller tilbøjelighed til søvnanfald, hvor man forventes at være vågen, Excessive need for sleep (ENS) betegnes som en tilstand med øget behov for søvn. Operationelt er foreslået, at dette er mindst 10 timers søvn per 24 timer eller 9 timer + dagtidslur (af varighed >1 time). Fatigue refererer til en subjektiv mangel på fysisk eller mental energi. Klagen over fysisk og/eller mental udmattelse med vanskeligheder med at igangsætte og opretholde frivillige aktiviteter, som ikke forbedres væsentligt ved øget hvile eller søvn. Søvn-inerti og træghed (eng. drunkenness): Klagen over vanskeligheder med at aktivere fuldstændig vågenhed i slutningen af en søvnperiode, potentielt ledsaget af forvirring, desorientering og dårlig motorisk koordination. Søvn-inerti er vedholdenheden af at blive i en seng. Søvn-træghed betragtes som en alvorlig manifestation af dette fænomen. EDS og ENS betegnes samlet som hypersomni fænomener, der kan gøres til genstand for objektiv måling (fx med bestemmelse af langtids søvn-vågen måling eller ved bestemmelse af tilbøjelighed til at falde i søvn (fx med multipel søvn-latens-test - MSLT). Disse skal dokumenteres vedkombination af subjektiv rapportering og objektive metoder. Derimod bygger fatigue, søvn-inerti og søvntræghed på subjektiv rapportering - der findes ingen objektive målinger til bestemmelse heraf. Årsager til hypersomni og fatigue er sammensatte og komplekse: Livsstil, herunder kort søvn, døgnrytmeforstyrrelser, dårlig kost, nedsat motion, alkohol, overvægt mv. Sygdomme med forstyrret søvn: Obstruktiv og central søvnapnø, rastløse ben/periodiske benbevægelser, anfaldsfænomener under søvn. Patienter med søvnapnø har ofte EDS, der reduceres efter behandling med continuous positive airway pressure (CPAP). Hos en mindre gruppe er der fortsat EDS efter sufficent CPAP-behandling (såkaldt residual EDS). Centrale hypersomnier (se nedenfor). Psykiatriske sygdomme: Depression, psykoser, angst, PTSD mv. Neurologiske sygdomme: Parkinsons sygdom, demens, stroke, epilepsi og andre strukturelle hjernesygdomme. Medicinske sygdomme: Hjerte-, lunge-, endokrine, hæmatologiske, maligne sygdomme m.v. Medicinsk behandling: Sedativa inklusive hypnotika, opioider, antiepileptika, seponering af centralstimulerende lægemidler mv. Centrale hypersomnier Øget søvnighed som følge af dysfunktion i centralnervesystemet (central hypersomni) omfatter følgende diagnoser: Narkolepsi type I med pludseligt tab af muskeltonus (katapleksi) Narkolepsi type II (uden katapleksi) Idiopatisk hypersomni Periodisk hypersomni (fx Kleine Levin syndrom) Narkolepsi er karakteriseret ved uimodståelige søvnanfald (EDS), hypnagoge hallucinationer (drømmeoplevelser ved indsovning) og cirka 2/3 af patienterne har også anfald med nedsat muskeltonus (katapleksi). Herudover har patienterne ofte afbrudt, motorisk urolig søvn og søvnparalyse (episoder med muskellammelse under søvn). Debutalder er typisk 7-17 år og hyppigheden af narkolepsi er anslået til 0,05 %, hvorfor der i Danmark anslås at være op mod 2-3.000 patienter. Ifølge Landspatientregisteret har mere end 1.800 fået diagnosen narkolepsi, men formentlig harkun omkring 5-700 patienter narkolepsi med katapleksi. Idiopatisk hypersomni, der karakteriseres af øget søvnighed og øget total søvntid opstår overvejende i puberteten, forekomsten er formentlig lavere end for narkolepsi. Kleine-Levin syndrom, der karakteriseres ved anfald af hypersomni/øget søvnighed vekslende med normale perioder, opstår typisk i puberteten, men er forholdsvis sjælden, idet der diagnosticeres mindre end 20 tilfælde per år i Danmark. Årsager Ved narkolepsi type 1 er fundet tegn på destruktion/nedsat funktion af de hypothalamiske hypokretinerge celler, som producerer vågen signalstoffet hypokretin (også benævnt orexin). Lav koncentration af hypokretin (narkolepsi type I) kan påvises i cerebrospinalvæsken (csv) hos mere end 90 % af patienterne med katapleksi og hos cirka 10 % af patienterne uden katapleksi. Samlet betegnes narkolepsi med katapleksi og hypokretin deficient narkolepsi som type I. Narkolepsi er koblet til HLA systemet og HLA-DQB1*06:02 findes hos mere end 95 % af patienterne med type I og hos op mod 40 % med narkolepsi type II. HLA-bestemmelse er ikke specifik for narkolepsi: HLA-DQB1*06:02 findes hos cirka 20 % af den danske befolkning. Hypokretinsystemet er involveret i regulering og stabilisering af vågenhed, NREM/REM cyklus og motorisk kontrol. Hypokretinmanglen er derved involveret i sygdommens natur, dvs. destabilisering af søvn-vågenmønster, abnorm REM-søvnregulering og abnorm motorkontrol under søvn og vågen tilstand. Det er også sandsynligt, at en række af de comorbide sygdomme, fx overvægt, psykiatriske symptomer mv. er forbundet med læsion af hypocretinsystemet. Katapleksi er en pludselig indsættende svækkelse eller ophævelse af muskeltonus i de tværstribede muskler, der, angivet efter hyppighed, forekommer i ansigtet, halsen, ekstremiteterne eller truncus. Patogenesen er, som ved de øvrige følgesymptomer til narkolepsi, en forøget forekomst af aktivitet i de REM-søvn inducerende CNS-mekanismer og er tæt koblet til hypokretinmanglen. Man kender ikke sygdomsmekanismerne ved narkolepsi med normal csv-hypokretin (narkolepsi type II) eller til idiopatisk hypersomni (der også har normal csv-hypocretin). Det kan ikke udelukkes, at der er et betydeligt overlap mellem narkolepsi type II og idiopatisk hypersomni, da den eneste diagnostiske forskel baseres på forekomst af REM søvn i Multipel Søvn Latens Test (MSLT). Årsagen til Kleine-Levin syndromet er ukendt. Forskellige årsager har været foreslået, herunder epilepsi-lignende mekanisme eller infektiøse årsager, men disse har ikke kunnet dokumenteres. Symptomer Hovedsymptomerne ved narkolepsi omfatter: Søvnanfald (EDS) eller udtalt manglende energi der kan komme anfaldsvis og ofte ukontrollabelt. Katapleksi der viser sig ved en pludselig indsættende nedsat muskeltonus udløst af emotionel påvirkning, fx latter, vittigheder eller vrede. Anfaldene varer typisk 5-30 sek. Anfaldene er oftest partielle med talebesvær, nikken med hovedet (head drop) og muskelsvaghed i arme, ben eller truncus, men kan også være med generaliseret muskeltonustab medførende fald. Patienten er ved fuld bevidsthed under katapleksianfaldet. Sjældent ses tilfælde af længere varighed (status cataplecticus). Katapleksi er specifikt for narkolepsi type I. Hypnagoge (indsovnings-) eller hypnopompe (opvågnings-) drømmeagtige hallucinationer. Disse kan have kompleks karakter med visuel, sensorisk eller auditorisk indhold og føles af patienterne som at drømme i vågen tilstand. Forstyrret nattesøvn (Disturbed Nighttime Sleep - DNS): Søvnfragmentering, abnorm NREM/REM cyklus og REM sleep behavior disorder (RBD). Søvnparalysen opstår enten ved opvågning eller indsovning og skyldes en lammelse af den tværstribede muskulatur, der dog meget hurtigt ophæves, fx ved berøring. Opstår ofte i kombination med hypnagoge hallucinationer, hvilket kan være meget angstfyldt for patienten. Af ovenstående symptomer er katapleksi det mest specifikke symptom for narkolepsi, da søvnanfald og hypnagoge hallucinationer kan ses ved andre centrale hypersomnier, ved hypersomnier betinget af andre sygdomme (fx søvnapnø, medicinske, psykiatriske) eller søvnmangel. Søvnparalyse kan forekomme isoleret eller familiært uden sikker relation til en hypersomni. RBD forekommer også hos midaldrende eller ældre mennesker, hvor det kan være en tidlig markør for Parkinsons sygdom (hvilket ikke er relateret til narkolepsi). Ca. 1/5-1/4 af patienterne lider af forstemthed og depression, og en væsentlig andel klager over lette kognitive forstyrrelser. Nogle få patienter udvikler sværere psykiatriske sygdomme (ADHD, depression og skizofreni). Yderligere er der co-morbiditeter i form af overvægt, søvnapnø og andre medicinske og neurologiske manifestationer. Ved tidlig debut bør lægen være opmærksom på risiko for pubertas præcox. Sygdommen har væsentlig indflydelse på uddannelse og erhverv. Narkolepsi er en kronisk sygdom. Idiopatisk hypersomni karakteriseres ved øget søvntrang ofte med lang søvntid (> 10 timer, ENS), men patienterne har ikke tidligt indsættende REM-søvn (Sleep onset REM), katapleksi eller hypnagoge hallucinationer. Idiopatisk hypersomni er en udelukkelsesdiagnose, og adfærdsbetinget øget søvnighed (søvnmangel), medicinske årsager, psykiatrisk sygdom, brug af sederende lægemidler og misbrug skal udelukkes. Der kan ses komorbide psykiske symptomer. Idiopatisk hypersomni har vekslende prognose, hvor symptomerne kan svinde med årene. Kleine-Levin syndrom karakteriseres ved episodisk hypersomni, typisk af 1-2 ugers varighed med forstemthed, emotionel/social isolation og tidvis spisetrang (hyperfagi) - undertiden er også seksuelle forstyrrelser tidvist beskrevet. Imellem perioderne er patienterne oftest symptomfri. Hos flertallet af patienterne svinder symptomerne gradvist med årerne. Årsagen til tilstanden kendes ikke. Man har peget på ændringer i funktionen i thalamus-hypothalamus. Der er ikke tegn til epilepsi, inflammation mv. Diagnose Diagnosen narkolepsi stilles på baggrund af klinisk mistanke, natundersøgelse med polysomnografi (PSG), efterfølgende dagtidsundersøgelse med multipel søvn latens test (MSLT), samt lumbalpunktur med bestemmelse af cerebrospinalvæskens indhold af hypokretin-1. Lavt hypocretin er et diagnostisk sikkert tegn på narkolepsi type I. Bestemmelse af HLA-DQB1*06:02 er patognomonisk men ikke diagnostisk specifikt. PSG-undersøgelsen udføres for at udelukke andre sygdomme samt for at sikre at patienten har sovet sufficient (min 6 timer). Ved den efterfølgende MSLT-undersøgelse vurderes gennemsnitlig søvnlatens og forekomst af tidligt indsættende REM søvn; en søvnlatens ≤ 8 min og ≥ 2 REM søvnperioder er diagnostisk for narkolepsi. CSV-hypokretin-1 er lavt ( 200 pg/ml) ved idiopatisk hypersomni (se nedenfor) og Kleine-Levin syndrom, samt andre sygdomme med øget træthed. Hos enkelte patienter findes værdier mellem 110-200 pg/ml med typiske symptomer og det er sandsynligt, at disse patienter har type I narkolepsi. Idiopatisk hypersomni PSG viser normale forhold og ofte øget total søvntid (> 10 timer). MSLT-undersøgelsen viser kort gennemsnitlig søvnlatens (≤ 8 min), men ingen tidligt optrædende REM-søvn. CSV-hypokretin-1 er normal. Andre årsager (medicin, anden neurologisk, medicinsk eller psykiatrisk sygdom, livsstilsfaktorer) bør udelukkes. Kleine-Levin syndrom PSG og MSLT-undersøgelsen viser uspecifikke forandringer eller er normal uden for hypersomni episoder. EEG-undersøgelse viser ikke specifikke forandringer under hypersomnien men der kan forekomme uspecifik lavfrekvent aktivitet. MSLT-undersøgelsen er i praksis vanskelig at gennemføre under episoderne, men er normal uden for perioder med hypersomni. CSV-hypokretin-1 er normal og der er normalt spinalprotein og normale inflammatoriske variabler. På grund af ovenstående sygdommes sjældenhed og den komplicerede diagnostiske udredning bør der ved mistanke om narkolepsi henvises til et søvnlaboratorium med kompetence i udredning og behandling af narkolepsi. Behandling Centralt for behandlingen af hypersomnier er at identificere og behandle de bagvedliggende årsager, herunder også livsstilsforhold, fx for lidt søvn. Medicinsk behandling omfatter: EDS: Central stimunlatia. Typisk anvendes et af nedenstående i rækkefølge: Methylphenidat eller Modafinil Pitolisant Solriamfetol . EDS og katapleksi: Venlafaxin , evt clomipramin Natriumoxybat Pitolisant . Disse kan evt. kombineres med centralstimulerende lægemidler EDS, katapleksi og udtalt forstyrret nattesøvn: Natriumoxybat Børn behandles med stort set samme kombination...)

Det danske børnevaccinationsprogram (...Ved planlægning af det enkelte barns vaccinationsprogram anbefales det kun at medregne vaccinationer, for hvilke der foreligger tilfredsstillende skriftlig eller mundtlig dokumentation. Vaccination mod difteri, tetanus, kighoste og polio indgår i børnevaccinationsprogrammet i de fleste lande uden for Europa. Hvad angår kighoste, kan der være tale om både helcelle kighostevaccine og acellulær vaccine, ligesom der for polio kan være tale om både oral poliovaccine (levende svækket vaccine) og inaktiveret poliovaccine. Starttidspunktet er ofte tidligere, og intervallerne mellem vaccinationerne ofte kortere end i Danmark. Usikkerhed om vaccinationsstatus Børn under 5 år Ved usikre oplysninger om tidligere vaccinationer begyndes forfra med samme interval som i det danske børnevaccinationsprogram. Ved kraftige lokale reaktioner anbefales det at måle antistoffer mod difteri og tetanus én måned efter vaccination. Ved antistofniveau > 0,2 kIE/L for tetanus og > 0,1klE/L for difteri er barnet beskyttet, og i så fald fortsættes svarende til danske børnevaccinationsprogram i relation til barnets alder. Ved antistofniveau 0,2 klE/L for tetanus og > 0,1klE/L for difteri er barnet beskyttet, og barnet har sandsynligvis fået primærvaccinationerne. I så fald fortsættes svarende til det danske børnevaccinationsprogram efter 5-års-alderen. Ved...)

Hypocalcæmi (...Ved meget store doser calcium kan der være risiko for deponering af calcium i vævet (fx i nyrerne og karvæggene eller muskler og sener) eller i urinvejene. Hvis dette er tilfældet, vælges oftest at supplere med aktiveret vitamin D og reducere indtag af calcium. Ofte er patienterne relativt resistente over for tilførsel af alfacalcidol og calcium, dvs. der skal store doser til for at øge P-calcium. Regulering af calciumniveauer i blod og urin omfatter regelmæssig måling af plasma-calcium, fosfat og kreatinin. Døgnurinudskillelsen af calcium kan monitoreres og justeres ved justering af indtag af calcium og aktivt D-vitamin samt hos nogle tillæg af thiaziddiuretikum (3235) (3236) . Forebyggelse og kontrol for nyresten indebærer justering af væskeindtag, justering af calcium-fosfor-produkt samt døgnurin-calcium og evt. ultralyd eller CT af nyrer og urinveje ved behov. Der henvises til urologiske vejledninger på området. Supplerende D-vitamin Hos nogle er det nødvendigt at supplere behandlingen med aktiveret D-vitamin ( alfacalcidol ) for at opretholde et tilfredsstillende P-calcium ved at øge absorptionsfraktionen i tarmen samt nedsætte tabet i nyrerne. Dosis af alfacalcidol kan variere, men vil typisk være 1-4 mikrogram dgl (3235) (3236) . Ved meget høje doser af aktiveret D-vitamin kan der ses forskydninger i P-calcium, således at calcium-fosfor-produktet bliver for højt med deraf følgende symptomer på udfældning af calciumforbindelser i vævene, fx i karvægge (åreforkalkning med blodpropsrisiko), sener med smerter etc. Hos disse patienter kan det være nødvendigt at reducere brugen af aktiveret D-vitamin og omlægge til et højere calciumtilskud, der også virker som fosfatbindere. Parathyroidektomerede patienter Hos parathyroidektomerede er det ikke altid nødvendigt at hæve P-calcium til normalområdet - blot symptomfrihed opnås. Dette skyldes, at der hos totalt parathyroidektomerede ikke er risiko for sekundær hyperparathyroidisme. Hos subtotalt parathyroidektomerede, hvor der tilstræbes reetablering af normal parathyroideafunktion, vil P-calcium lige under normalområdet befordre reetablering af parathyroideafunktion i modsætning til P-calcium højt i normalområdet. Hertil kommer, at risikoen for hypercalcæmi mindskes, hvis calciumniveauerne holdes lige under eller i nedre del af normalområdet (typisk i området ioniseret calcium 1,10-1,17 mmol/l, albuminkorrigeret P-calcium eller totalcalcium i området 2,00-2,20 mmol/l. Disse grænser er dog meget variable, og der er stor variabilitet i de af patienterne oplevede symptomer, hos nogle ses døgnvariation i symptomerne afhængigt af virkningsvarigheden af de benyttede calcium og D-vitaminpræparater. Akutte situationer I helt akutte situationer med svær akut symptomgivende hypocalcæmi med tetani eller andre svære symptomer kan anvendes i.v. calcium enten som engangsinjektion eller som kontinuerlig infusion, hvis engangsinjektion med calcium i.v. ikke er tilstrækkelig til symptomlindring. Det er vanskeligt at angive eksakte grænser for, hvornår behandling med i.v. calcium bør overvejes, men typisk vil P-ioniseret calcium < 0,9 mmol/l (albuminkorrigeret P-calcium eller total calcium 1,45 mmol/l) kunne afgive indikation for i.v. behandling, om end en del patienter er asymptomatiske og derfor ikke kræver i.v. behandling. Hos nogle kan supplement med parathyroideahormon eller hormonanaloger være nødvendigt for at opnå et tilfredsstillende P-calcium både i den akutte fase og hos nogle også i den kroniske fase. Se endvidere: Yorvipath . Magnesium Hos nogle patienter kan svær magnesiummangel bidrage til hypocalcæmi, idet magnesium er en co-faktor for syntese og sekretion af PTH, hvorfor der kan ses funktionel hypoparathyreoidisme (5291) . Korrektion af hypomagnesiæmi vil så genoprette PTH-sekretionen, så calciumtilskud og tilskud af D-vitamin ikke altid er nødvendigt. Se endvidere: Calcium Vitamin D og analoger . Præparatvalg Calcium og vitamin D i kombination Der vælges typisk en kombination af calcium og vitamin D, hvis der er tale om insufficient indtag af både calcium og vitamin D. Hos de fleste kan de relativt billige kosttilskud anvendes uden problemer. I en del af disse midler er der også vitamin D i doser på 5-38 mikrogram pr. tablet. Tabletter med disse mængder vitamin D kan bruges. Hos ganske få patienter, hvor kosttilskud med calcium (ofte som calciumcarbonat eller -citrat) og vitamin D ikke kan opretholde P-calcium, kan andre calciumpræparater forsøges (fx Calcium-Sandoz® ). I stedet for fx Calcium-Sandoz® brusetabletter kan nogle patienter behandles med kosttilskud såsom calcium-tyggetabletter eller citratholdige calciumtabletter. De fleste tabletter indeholder vitamin D 3 (cholecalciferol), der foretrækkes pga. bl.a. længere virkningsvarighed. Enkelte præparater indeholder vitamin D 2 (ergocalciferol). Vitamin D Ved kostbetinget insufficiens kan langt de fleste klare sig med et lægemiddel med indhold af cholecalciferol (D3). Hvis der er tale om nedsat aktivering af vitamin D, fx ved kronisk nyreinsufficiens, skal der anvendes aktiveret vitamin D, fx alfacalcidol. En tommelfingerregel siger, at P-25OHD (plasma-25-dihydroxyvitamin D) stiger med 50-100 % af den daglige dosis i mikrogram efter 5-6 måneder. Er P-25OHD fx 10 nmol/l, vil tilførsel af 70 mikrogram cholecalciferol (D3) få P-25OHD til at stige mellem 35 og 70 nmol/l, dvs. til 45-80 nmol/l. Jo mere adipøs patienten er, des mindre stiger P-25OHD. Hos patienter med svære symptomer kan en oral støddosis med fx 100.000-300.000 IE (2.500-7.500 mikrogram) anvendes. De fleste patienter med hypoparatyroidisme (3236) kan ikke klare sig med vitamin D, men har brug for farmakologiske doser af aktiveret vitamin D. Calcium Der findes en lang række kosttilskud, som kan anvendes ved...)

Transportsyge (.... Transportsygen begynder ofte med døsighed og hovedpine, blussen og rødme, som afløses af bleghed, koldsved...)

Vaccination mod Hepatitis B (...ved kontakt med blod, ved seksuelt samkvem samt vertikalt fra mor til barn under fødslen. I sjældne tilfælde kan virus dog også overføres ved tæt socialt samvær. Sundhedsstyrelsen har derfor indført tilbud om gratis hepatitis B-vaccination af børn og ansatte i daginstitutioner, hvor der passes et barn med kronisk hepatitis B-virus infektion. Sikring af disse vaccinationer varetages af Styrelsen for Patientsikkerhed. Desuden tilbydes gratis hepatitis B-vaccination til husstande, hvor et husstandsmedlem har hepatitis B. Disse vaccinationer varetages af egen læge. Neonatal eksposition for hepatitis B Børn født af mødre med kronisk hepatitis B-infektion bør umiddelbart efter fødslen have specifikt hepatitis B-immunglobulin samt starte vaccination mod hepatitis B. Barnet revaccineres ved 1-, 2- og 12- måneders-alderen. Til hepatitis B-vaccination af børn anvendes sædvanligvis Engerix-B® eller når det findes hensigtsmæssigt - en af kombinationsvaccinerne. Den anden hepatitis B-vaccine, Fendrix®, anvendes alene ved...)

Megaloblastær anæmi (...ved dannelsen af tymidin. Og det er baggrunden for de fælles hæmatopoietiske forandringer. Methylcobalamin er coenzym for dannelsen af methionin fra homocystein, idet der overføres en methylgruppe fra methyltetrafolsyre. Det samtidigt dannede tetrahydrofolsyre er centralt for folsyrefunktionen. Koblingen er årsagen til, at også folsyrebehandling kan ophæve de hæmatologiske symptomer ved vitamin B 12 -mangel. Ud over hæmatologiske symptomer har op imod halvdelen af patienterne med vitamin B 12 -mangel neuropsykiatriske symptomer. Disse symptomer vil være upåvirkelige af folsyrebehandling, idet en vitamin B 12 -afhængig proces, omdannelsen af methylmalonat-CoA til succinat-CoA, formentlig er central for nervefunktionen. Når man begynder behandling af vitamin B 12 -mangel, stiger retikulocyttallet i løbet af 5-7 dage, og de hæmatologiske abnormiteter remitterer hurtigt og komplet. De neurologiske symptomer kan derimod forblive uændrede længe og eventuelt være irreversible. Vitamin B 12 findes bundet i animalske fødevarer. Inden absorptionen via specifikke receptorer i den terminale ileum skal vitamin B 12 bindes til intrinsic faktor, hvilket kræver en normal ventrikel- og pancreasfunktion. Folsyre findes i planter og i nogle animalske fødevarer, fx lever. En stor del af de naturligt forekommende folsyreformer er polyglutamater, som skal dekonjugeres før absorptionen i tyndtarmen. Efter absorptionen omdannes folsyreformerne til de reducerede aktive folsyreformer bl.a. via ovennævnte cobalaminafhængige reaktion. Årsager til B12-mangel Den hyppigste årsag til vitamin B 12 -mangel er intrinsic faktor-mangel, enten som led i perniciøs anæmi eller som følge af ventrikelresektion eller gastric bypass. En relativt høj incidens af vitamin B 12 -mangel hos ældre skyldes formentlig en kombination af ensidig kost og insufficient ventrikelfunktion. Derimod er rent diætbetinget vitamin B 12 -mangel sjælden og findes stort set udelukkende hos vegetarer/veganere. I sjældne tilfælde af pancreasinsufficiens kan der også udvikles vitamin B 12 -mangel, idet vitaminet ikke frigøres fra proteiner i føden og derfor ikke bindes sufficient til intrinsic faktor. Vitamin B 12 -malabsorption ses også ved tyndtarmssygdomme med nedsat/ophævet funktion af den terminale ileum, fx morbus Crohn og sprue, eller efter tyndtarmsresektion. En konkurrencebetinget malabsorption ses ved bakteriel overvækst i tyndtarmen, fx ved det såkaldte blind loop-syndrom eller ved infestation med fiskebændelorm. Diagnose af B12-mangel Diagnosen vitamin B 12 -mangel stilles oftest ved påvisning af lav cobalamin-koncentration i plasma, men der er usikkerhed om den fysiologiske betydning af cobalaminværdier, der ligger i nærheden af nedre grænseværdi. I disse tilfælde kan man støtte sig til bestemmelse af methylmalonat og homocystein i plasma, som ved vitamin B 12 -mangel vil være forhøjede (3510) . Den kliniske konsekvens af disse relativt dyre analyser anses i dag for at være mere usikker, end oprindeligt antaget (749) . I en del tilfælde af makrocytær anæmi er man nødt til at diagnosticere vitamin B 12 -mangel ex juvantibus, fx ved påvisning af typisk retikulocytstigning 5-7 dage efter indgift af cobalamin og normalisering af hæmoglobin i løbet af et par måneder. Årsager til folsyre-mangel Den hyppigste årsag til folsyremangel er insufficient kost. Ved ophør med indtagelse af folsyreholdige fødemidler udvikles folsyremangel i løbet af 3-4 måneder. Folsyremalabsorption udvikles ved...)

Væksthormonmangel (...ved manglende eller ringe stigning i serumkoncentrationen af GH efter to stimulationstests. Diagnosen underbygges af lav serum-IGF-I og serum-IGFBP-3. Diagnosen hos voksne er beskrevet nedenfor. GH-mangel kan behandles med GH. Børn: 0,025-0,035 mg/kg legemsvægt/døgn s.c., svarende til 0,7-1 mg/m 2 legemsoverflade/døgn. Voksne: Initialt 0,15-0,3 mg/døgn s.c. ved sengetid. Dosis justeres løbende baseret på klinisk respons og serum-IGF-I. Beregn overfladeareal og arealbestemt dosis her: Langtidsvirkende GH Alternativt til vanlig GH som administreres dagligt, kan man anvende langtidsvirkende GH ( somapacitan ) som administreres ugentligt. Voksne 18-60 år: Startdosis 1,5-2,0 mg s.c pr. uge. Voksne > 60 år bør starte på 1, 0 mg pr. uge. Det anbefales at øge dosis gradvist med intervaller på 2−4 uger i trin på 0,5- 1,5 mg afhængig af klinisk respons og serum insulin-lignende vækstfaktor-I (IGF-I). IGF-I-koncentrationen 3-4 dage efter dosering kan bruges som vejledning for dosistitreringen. Mindst Ca. 30 % af de voksne, som er behandlet med GH på baggrund af GH-mangel i barnealderen, har normalt respons på en stimulationstest, når de genundersøges i voksenalderen. Af den grund skal diagnosen konfirmeres biokemisk, såfremt man påtænker at fortsætte GH behandlingen i voksenalderen, medmindre der er tale om underliggende genetisk årsag eller manifest organisk betinget hypofyseinsufficiens omfattende flere akser. GH-mangel, der er opstået i voksenalderen som følge af hypofysær eller hypothalamisk skade, påvises ligeledes med stimulationstest. Turners syndrom Behandles med GH i kombination med østrogensubstitution (afhængig af alder) med henblik på at bedre væksthastigheden og sluthøjden. 0,045-0,050 mg/kg legemsvægt/døgn GH s.c., svarende til 1,4 mg/m 2 legemsoverflade/døgn. Small for Gestational Age (SGA) uden catch-up vækst til over -2,5 SD ved 4-års-alderen Vækstforstyrrelse hos børn, som er født små i forhold til deres gestationsalder, kan behandles med GH. Sædvanligvis 0,035 mg/kg/døgn svarende til 1,0 mg/m 2 /dag. Højere doser har været anvendt. Kronisk nyreinsufficiens Væksthæmmede børn (præpubertale) med kronisk nyreinsufficiens kan behandles med GH. Sædvanligvis 0,045- 0,050 mg/kg legemsvægt/døgn s.c., svarende til 1,4 mg/m 2 legemsoverflade/døgn. Prader-Willis syndrom Børn med Prader-Willis syndrom kan behandles med GH. 0,035 mg/kg legemsvægt/døgn s.c. svarende til 1 mg/m 2 legemsoverflade/døgn. SHOX-mangel Børn med mangel på short stature homeobox -genet (SHOX) kan behandles med GH. 0,045-0,050 mg/kg legemsvægt/døgn s.c., svarende til 1,3-1,4 mg/m 2 legemsoverflade/døgn. Primær IGF-I-mangel Børn med svær væksthæmning og IGF-I < -2 SD, normalt GH-respons på en stimulationstest og manglende respons (under to gange stigning i IGF-I) ved...)

Type 1-diabetes (...Ved glucosuri mister organismen kalorier, og pga. glucosens osmotiske effekt i nyrens tubuli også vand. Disse ændringer medfører vægttab, træthed og tørst. Den hæmmede lipogenese i forbindelse med øget lipolyse fører også til vægttab. Vandtabet fører til dehydrering og evt. til prærenal uræmi. Ved høje koncentrationer af ketonstoffer opstår en metabolisk acidose, som organismen forsøger at kompensere respiratorisk ved...)

Søgeresultater, Nyheder:

Flowdiagrammer til ’Glemt medicin’ for p‑piller (...Ved glemt p-pille varierer behovet for tiltag betydeligt afhængigt af både præparattype og ...)

Præparatændringer

Medicin.dk - driftforstyrrelse i pinsen

Fornem pris til Medicin.dks chefredaktør

Du har søgt på: Ved kombination

Kontakt

Om medicin.dk – professionel