Du har søgt på: Ved svær

- der blev fundet 2875 resultater

Vælg område:

Søgeresultater, Præparater:

Sulfasalazin "Hexal" (...Svær allergi eller astma bronchiale . Anbefales ikke til børn med manifest systemisk juveni...)

Salazopyrin^® (...Svær allergi eller astma bronchiale . Anbefales ikke til børn med manifest systemisk juveni...)

Salazopyrina (...Svær allergi eller astma bronchiale Anbefales ikke til børn med manifest systemisk juvenil ...)

Acetylcystein "SAD" (Svær anafylaksi. Tæt monitorering for udvikling af allergiske og egentlige anafylaktiske reaktioner. Ved livstruende reaktioner skiftes til L-methionin .)

Acetylcysteine "Macure" (Svær anafylaksi. Tæt monitorering for udvikling af allergiske og egentlige anafylaktiske reaktioner. Ved livstruende reaktioner skiftes til L-methionin .)

Opsumit (...Svær anæmi. Hæmoglobinkoncentrationen bør måles før behandling og derefter ved behov. Lever...)

Adalat LA (...Svær aortastenose Hypotension med systolisk blodtryk < 90 mmHG. Manifest hjerteinsufficiens Tidligere alvorlig gastro-intestinal forsnævring pga. uopløselig matriks Ved angina pectoris skal gradvis nedtitrering af dosis overvejes for at undgå rebound-fænomen Calciumantagonister bør anvendes med forsigtighed ved svær...)

Nifedipin "Paranova" (...Svær aortastenose Hypotension med systolisk blodtryk < 90 mmHG. Tidligere alvorlig gastro-intestinal forsnævring pga. uopløselig matriks. Ved angina pectoris skal gradvis nedtitrering af dosis overvejes for at undgå rebound-fænomen. Calciumantagonister bør anvendes med forsigtighed ved svær...)

Nifenova (...Svær aortastenose Hypotension med systolisk blodtryk < 90 mmHG. Tidligere alvorlig gastro-intestinal forsnævring pga. uopløselig matriks. Ved angina pectoris skal gradvis nedtitrering af dosis overvejes for at undgå rebound-fænomen. Calciumantagonister bør anvendes med forsigtighed ved svær...)

Adalat^® Oros (...Svær aortastenose Hypotension med systolisk blodtryk < 90 mmHG. Tidligere alvorlig gastro-intestinal forsnævring pga. uopløselig matriks. Ved angina pectoris skal gradvis nedtitrering af dosis overvejes for at undgå rebound-fænomen. Calciumantagonister bør anvendes med forsigtighed ved svær...)

Caruxin (Svær bradyarytmi forårsaget af syg sinusknude eller AV-blok af 2. eller 3. grad. Hypotension.)

Clonidinhydrochlorid "Orifarm" (Svær bradyarytmi forårsaget af syg sinusknude eller AV-blok af 2. eller 3. grad. Hypotension.)

Clotaxip (Svær bradyarytmi forårsaget af syg sinusknude eller AV-blok af 2. eller 3. grad. Hypotension.)

Rapibloc (...Svær bradykardi (under 50 slag/minut) Syg sinus-syndrom AV-blok af 2. eller 3. grad Kardiogent shock Svær hypotension Dekompenseret hjertesvigt Pulmonal hypertension Ubehandlet fæokromocytom Svær...)

Pegasys^® (...Svær hepatisk dysfunktion eller inkompenseret levercirrose. HIV-HCV-inficerede patienter med cirrose og Child-Pugh ≥ 6 (undtagen ved hyperbilirubinæmi forårsaget af lægemidler, fx atazanavir og indinavir). Alvorlig hjertesygdom i de forudgående 6 mdr. Autoimmun hepatitis. Børn, som har eller tidligere har haft en svær psykiatrisk tilstand især svær...)

Trental (Svær hjertearytmi Myokardieinfarkt Hypotension Øget blødningstendens.)

Duodopa^® enteralgel, komb. (...Svær hjerteinsufficiens Alvorlige hjerterytmeforstyrrelser Apopleksi Snævervinklet glaukom ...)

Corbilta, komb. - Udgået: 11-05-2026 (...Svær hjerteinsufficiens Alvorlige hjerterytmeforstyrrelser Snævervinklet glaukom Fæokromocy...)

Levodopa/Carbidopa/Entacapone "Orion", komb. (...Svær hjerteinsufficiens Alvorlige hjerterytmeforstyrrelser Snævervinklet glaukom Fæokromocy...)

Pentiro, komb. (...Svær hjerteinsufficiens Alvorlige hjerterytmeforstyrrelser Snævervinklet glaukom Fæokromocy...)

Stalevo^®, komb. (...Svær hjerteinsufficiens Alvorlige hjerterytmeforstyrrelser Snævervinklet glaukom Fæokromocy...)

Levodopa/Benserazid "Teva", komb. (...Svær hjerteinsufficiens Alvorlige hjerterytmeforstyrrelser Snævervinklet glaukom Psykiske s...)

Madopar^®, komb. (...Svær hjerteinsufficiens Alvorlige hjerterytmeforstyrrelser Snævervinklet glaukom Psykiske s...)

Carbidopa/levodopa "Fair-Med", komb. (...Svær hjerteinsufficiens Alvorlige hjerterytmeforstyrrelser Snævervinklet glaukom Samtidig b...)

Carbidopa/Levodopa "Orifarm", komb. (...Svær hjerteinsufficiens Alvorlige hjerterytmeforstyrrelser Snævervinklet glaukom Samtidig b...)

Carbidopa/Levodopa "Orion", komb. (...Svær hjerteinsufficiens Alvorlige hjerterytmeforstyrrelser Snævervinklet glaukom Samtidig b...)

Mannitol "Fresenius Kabi" (...Svær hjerteinsufficiens Svær lungestase Lungeødem Ødem i forbindelse med øget kapillær permeabilitet Svær dehydrering Akt...)

Lecigon^®, komb. (...Svær hjerteinsufficiens. Alvorlige hjerterytmeforstyrrelser. Snævervinklet glaukom. Fæokrom...)

Bopazir, komb. (...Svær hjerteinsufficiens. Alvorlige hjerterytmeforstyrrelser. Snævervinklet glaukom. Psykisk...)

Levodopa/Benserazid "Orifarm", komb. (...Svær hjerteinsufficiens. Alvorlige hjerterytmeforstyrrelser. Snævervinklet glaukom. Psykisk...)

Duodopa^® (subkutan) infusionsvæske, opløsning, komb. (...Svær hjerteinsufficiens. Alvorlige hjerterytmeforstyrrelser. Snævervinklet glaukom. Samtidi...)

Flexilev, komb. (...Svær hjerteinsufficiens. Alvorlige hjerterytmeforstyrrelser. Snævervinklet glaukom. Samtidi...)

Levodopa/carbidopa "Teva", komb. (...Svær hjerteinsufficiens. Alvorlige hjerterytmeforstyrrelser. Snævervinklet glaukom. Samtidi...)

Sinemet^®, komb. (...Svær hjerteinsufficiens. Alvorlige hjerterytmeforstyrrelser. Snævervinklet glaukom. Samtidi...)

Herceptin^® (Svær hviledyspnø og patienter, som kræver supplerende oxygenbehandling.)

Ogivri^® (Svær hviledyspnø og patienter, som kræver supplerende oxygenbehandling.)

Ontruzant (Svær hviledyspnø og patienter, som kræver supplerende oxygenbehandling.)

Trazimera^® (Svær hviledyspnø og patienter, som kræver supplerende oxygenbehandling.)

Zercepac (Svær hviledyspnø og patienter, som kræver supplerende oxygenbehandling.)

Olimel, komb. (...Svær hyperglykæmi. Svær hyperlipidæmi. Hyperkaliæmi. Akutte shocktilstande Alvorlige koagu...)

Alkacit^® (...Svær hypocitraturi (urincitrat 150 mg/dag) Initialt. 30 mEq (3.240 mg) dgl. fordelt på 2-3...)

GlucaGen^® (...Svær hypoglykæmi Voksne og børn > 25 kg eller > 6-8 år: 1 mg i.m. eller s.c. Børn < 25 kg e...)

Ogluo (...Svær hypoglykæmi Voksne og børn > 25 kg eller > 6-8 år: 1 mg s.c. Børn < 25 kg eller 6-8 ...)

Amlodipin "2care4" (Svær hypotension Obstruktion af venstre ventrikels udløbskanal Svær overfølsomhed for andre calciumantagonister.)

Amlodipin "Accord" (Svær hypotension Obstruktion af venstre ventrikels udløbskanal Svær overfølsomhed for andre calciumantagonister.)

Amlodipin "Bluefish" (Svær hypotension Obstruktion af venstre ventrikels udløbskanal Svær overfølsomhed for andre calciumantagonister.)

Amlodipin "Krka" (Svær hypotension Obstruktion af venstre ventrikels udløbskanal Svær overfølsomhed for andre calciumantagonister.)

Amlodipin "Medical Valley" (Svær hypotension Obstruktion af venstre ventrikels udløbskanal Svær overfølsomhed for andre calciumantagonister.)

Amlodipin "Sandoz" (Svær hypotension Obstruktion af venstre ventrikels udløbskanal Svær overfølsomhed for andre calciumantagonister.)

Amlodipin "Teva" (Svær hypotension Obstruktion af venstre ventrikels udløbskanal Svær overfølsomhed for andre calciumantagonister.)

Amlodipin "Zentiva" (Svær hypotension Obstruktion af venstre ventrikels udløbskanal Svær overfølsomhed for andre calciumantagonister.)

Amlodipine "Vitabalans" (Svær hypotension Obstruktion af venstre ventrikels udløbskanal Svær overfølsomhed for andre calciumantagonister.)

Amlodistad (Svær hypotension Obstruktion af venstre ventrikels udløbskanal Svær overfølsomhed for andre calciumantagonister.)

Norvasc^® (Svær hypotension Obstruktion af venstre ventrikels udløbskanal Svær overfølsomhed for andre calciumantagonister.)

Levosimendan "Kalceks" - Udgået: 16-02-2026 (Svær hypotension og takykardi Udtalt mekanisk obstruktion, som påvirker ventrikelfyldning og/eller -tømning Torsades de pointes i anamnesen.)

Levosimendan "Waymade" (Svær hypotension og takykardi Udtalt mekanisk obstruktion, som påvirker ventrikelfyldning og/eller -tømning Torsades de pointes i anamnesen.)

Simdax^® (Svær hypotension og takykardi Udtalt mekanisk obstruktion, som påvirker ventrikelfyldning og/eller -tømning Torsades de pointes i anamnesen.)

Cardopax^® Retard (...Svær hypotension Svær anæmi Svær hypovolæmi Hjertesvigt i forbindelse med obstruktio...)

Milnocor (Svær hypovolæmi.)

Milrinon "Stragen" (Svær hypovolæmi.)

Arava^® (...Svær immundefekt, fx AIDS, alvorligt nedsat knoglemarvsfunktion med anæmi, leukopeni, neutropeni eller trombocytopeni, som skyldes andre årsager end reumatoid artritis Alvorlige infektioner. Svær...)

Leflunomide medac - Udgået: 30-03-2026 (...Svær immundefekt, fx AIDS, alvorligt nedsat knoglemarvsfunktion med anæmi, leukopeni, neutropeni eller trombocytopeni, som skyldes andre årsager end reumatoid artritis Alvorlige infektioner. Svær...)

Leflunomide Zentiva (...Svær immundefekt, fx AIDS, alvorligt nedsat knoglemarvsfunktion med anæmi, leukopeni, neutropeni eller trombocytopeni, som skyldes andre årsager end reumatoid artritis Alvorlige infektioner. Svær...)

Teysuno, komb. (...Svær knoglemarvssuppression (svær leukopeni, neutropeni eller trombocytopeni). Tidligere alvorl...)

Uptravi (...Svær koronarhjertesygdom eller ustabil angina. Myokardieinfarkt inden for de sidste 6 mdr. Dekompenseret hjertesvigt, hvis dette ikke er under tæt medicinsk overvågning. Svær...)

Cialis^® (...Svær lever- og nyreinsufficiens. Ved pludseligt opståede erektioner, som varer > 4 timer, synsdefekt herunder central serøs chorioretinopati (CSC) eller høretab, skal patienten ophøre med tabletindtagelse og omgående søge læge. Anatomisk deformation af penis. Midlet kan medføre svimmelhed og påvirke evnen at køre bil og betjene maskiner. Desuden ved indikationerne erektil dysfunktion og benign prostatahyperplasi: Patientens kardiovaskulære status bør gennemgås inden påbegyndelsen af behandlingen. Patienter med obstruktion af fraløbet fra venstre ventrikel (fx aortastenose) kan være følsomme for virkningen af vasodilatorer, herunder PDE-5-hæmmere. Før behandling mod prostatahyperplasi påbegyndes, skal tilstedeværelse af prostatakarcinom udelukkes. Desuden ved pulmonal arteriel hypertension: Pulmonal veneokklusiv sygdom Svær...)

Tadalafil "Accord" (...Svær lever- og nyreinsufficiens. Ved pludseligt opståede erektioner, som varer > 4 timer, synsdefekt herunder central serøs chorioretinopati (CSC) eller høretab, skal patienten ophøre med tabletindtagelse og omgående søge læge. Anatomisk deformation af penis. Midlet kan medføre svimmelhed og påvirke evnen at køre bil og betjene maskiner. Desuden ved indikationerne erektil dysfunktion og benign prostatahyperplasi: Patientens kardiovaskulære status bør gennemgås inden påbegyndelsen af behandlingen. Patienter med obstruktion af fraløbet fra venstre ventrikel (fx aortastenose) kan være følsomme for virkningen af vasodilatorer, herunder PDE-5-hæmmere. Før behandling mod prostatahyperplasi påbegyndes, skal tilstedeværelse af prostatakarcinom udelukkes. Desuden ved pulmonal arteriel hypertension: Pulmonal veneokklusiv sygdom Svær...)

Tadalafil "Krka" (...Svær lever- og nyreinsufficiens. Ved pludseligt opståede erektioner, som varer > 4 timer, synsdefekt herunder central serøs chorioretinopati (CSC) eller høretab, skal patienten ophøre med tabletindtagelse og omgående søge læge. Anatomisk deformation af penis. Midlet kan medføre svimmelhed og påvirke evnen at køre bil og betjene maskiner. Desuden ved indikationerne erektil dysfunktion og benign prostatahyperplasi: Patientens kardiovaskulære status bør gennemgås inden påbegyndelsen af behandlingen. Patienter med obstruktion af fraløbet fra venstre ventrikel (fx aortastenose) kan være følsomme for virkningen af vasodilatorer, herunder PDE-5-hæmmere. Før behandling mod prostatahyperplasi påbegyndes, skal tilstedeværelse af prostatakarcinom udelukkes. Desuden ved pulmonal arteriel hypertension: Pulmonal veneokklusiv sygdom Svær...)

Tadalafil "Mylan" (...Svær lever- og nyreinsufficiens. Ved pludseligt opståede erektioner, som varer > 4 timer, synsdefekt herunder central serøs chorioretinopati (CSC) eller høretab, skal patienten ophøre med tabletindtagelse og omgående søge læge. Anatomisk deformation af penis. Midlet kan medføre svimmelhed og påvirke evnen at køre bil og betjene maskiner. Desuden ved indikationerne erektil dysfunktion og benign prostatahyperplasi: Patientens kardiovaskulære status bør gennemgås inden påbegyndelsen af behandlingen. Patienter med obstruktion af fraløbet fra venstre ventrikel (fx aortastenose) kan være følsomme for virkningen af vasodilatorer, herunder PDE-5-hæmmere. Før behandling mod prostatahyperplasi påbegyndes, skal tilstedeværelse af prostatakarcinom udelukkes. Desuden ved pulmonal arteriel hypertension: Pulmonal veneokklusiv sygdom Svær...)

Tadalafil "Nordic Prime" (...Svær lever- og nyreinsufficiens. Ved pludseligt opståede erektioner, som varer > 4 timer, synsdefekt herunder central serøs chorioretinopati (CSC) eller høretab, skal patienten ophøre med tabletindtagelse og omgående søge læge. Anatomisk deformation af penis. Midlet kan medføre svimmelhed og påvirke evnen at køre bil og betjene maskiner. Desuden ved indikationerne erektil dysfunktion og benign prostatahyperplasi: Patientens kardiovaskulære status bør gennemgås inden påbegyndelsen af behandlingen. Patienter med obstruktion af fraløbet fra venstre ventrikel (fx aortastenose) kan være følsomme for virkningen af vasodilatorer, herunder PDE-5-hæmmere. Før behandling mod prostatahyperplasi påbegyndes, skal tilstedeværelse af prostatakarcinom udelukkes. Desuden ved pulmonal arteriel hypertension: Pulmonal veneokklusiv sygdom Svær...)

Tadalafil "Orion" (...Svær lever- og nyreinsufficiens. Ved pludseligt opståede erektioner, som varer > 4 timer, synsdefekt herunder central serøs chorioretinopati (CSC) eller høretab, skal patienten ophøre med tabletindtagelse og omgående søge læge. Anatomisk deformation af penis. Midlet kan medføre svimmelhed og påvirke evnen at køre bil og betjene maskiner. Desuden ved indikationerne erektil dysfunktion og benign prostatahyperplasi: Patientens kardiovaskulære status bør gennemgås inden påbegyndelsen af behandlingen. Patienter med obstruktion af fraløbet fra venstre ventrikel (fx aortastenose) kan være følsomme for virkningen af vasodilatorer, herunder PDE-5-hæmmere. Før behandling mod prostatahyperplasi påbegyndes, skal tilstedeværelse af prostatakarcinom udelukkes. Desuden ved pulmonal arteriel hypertension: Pulmonal veneokklusiv sygdom Svær...)

Tadalafil "Stada Nordic" (...Svær lever- og nyreinsufficiens. Ved pludseligt opståede erektioner, som varer > 4 timer, synsdefekt herunder central serøs chorioretinopati (CSC) eller høretab, skal patienten ophøre med tabletindtagelse og omgående søge læge. Anatomisk deformation af penis. Midlet kan medføre svimmelhed og påvirke evnen at køre bil og betjene maskiner. Desuden ved indikationerne erektil dysfunktion og benign prostatahyperplasi: Patientens kardiovaskulære status bør gennemgås inden påbegyndelsen af behandlingen. Patienter med obstruktion af fraløbet fra venstre ventrikel (fx aortastenose) kan være følsomme for virkningen af vasodilatorer, herunder PDE-5-hæmmere. Før behandling mod prostatahyperplasi påbegyndes, skal tilstedeværelse af prostatakarcinom udelukkes. Desuden ved pulmonal arteriel hypertension: Pulmonal veneokklusiv sygdom Svær...)

Tadalafil "Teva" (...Svær lever- og nyreinsufficiens. Ved pludseligt opståede erektioner, som varer > 4 timer, synsdefekt herunder central serøs chorioretinopati (CSC) eller høretab, skal patienten ophøre med tabletindtagelse og omgående søge læge. Anatomisk deformation af penis. Midlet kan medføre svimmelhed og påvirke evnen at køre bil og betjene maskiner. Desuden ved indikationerne erektil dysfunktion og benign prostatahyperplasi: Patientens kardiovaskulære status bør gennemgås inden påbegyndelsen af behandlingen. Patienter med obstruktion af fraløbet fra venstre ventrikel (fx aortastenose) kan være følsomme for virkningen af vasodilatorer, herunder PDE-5-hæmmere. Før behandling mod prostatahyperplasi påbegyndes, skal tilstedeværelse af prostatakarcinom udelukkes. Desuden ved pulmonal arteriel hypertension: Pulmonal veneokklusiv sygdom Svær...)

Tadalafil "Sandoz" (...Svær lever- og nyreinsufficiens. Ved pludseligt opståede erektioner, som varer > 4 timer, synsdefekt herunder central serøs chorioretinopati (CSC) eller høretab, skal patienten ophøre med tabletindtagelse og omgående søge læge. Anatomisk deformation af penis. Midlet kan medføre svimmelhed og påvirke evnen at køre bil og betjene maskiner. Desuden ved indikationerne erektil dysfunktion og benign prostatahyperplasi: Patientens kardiovaskulære status bør gennemgås inden påbegyndelsen af behandlingen. Patienter med obstruktion af fraløbet fra venstre ventrikel (fx aortastenose) kan være følsomme for virkningen af vasodilatorer, herunder PDE-5-hæmmere. Før behandling mod prostatahyperplasi påbegyndes, skal tilstedeværelse af prostatakarcinom udelukkes. Desuden ved pulmonal arteriel hypertension: Pulmonal veneokklusiv sygdom. Svær...)

Visudyne^® (...Svær leverinsufficiens er kontraindiceret. Verteporfin bør overvejes nøje til patienter med...)

Dienogest "Besins" (Svær leversygdom Kønshormonafhængige maligne tilstande, herunder tidligere brystkræft Levertumorer Uafklaret vaginalblødning.)

Visanne (Svær leversygdom Kønshormonafhængige maligne tilstande, herunder tidligere brystkræft Levertumorer Uafklaret vaginalblødning.)

Etoposid "Accord" (Svær myelosuppression Gul feber-vaccination er kontraindiceret, og brug af andre vacciner med levende virus eller bakterier skal også undgås.)

Etoposid "Ebewe" (Svær myelosuppression Gul feber-vaccination er kontraindiceret, og brug af andre vacciner med levende virus eller bakterier skal også undgås.)

Etoposid "Fresenius Kabi" (Svær myelosuppression Gul feber-vaccination er kontraindiceret, og brug af andre vacciner med levende virus eller bakterier skal også undgås.)

Vepesid^® (Svær myelosuppression Gul feber-vaccination er kontraindiceret, og brug af andre vacciner med levende virus eller bakterier skal også undgås.)

Nimodipin "Paranova" - Udgået: 19-01-2026 (Svær overfølsomhed for andre calciumantagonister. Samtidig brug af: rifampicin phenobarbital phenytoin carbamazepin da effekten af nimodipin reduceres markant.)

Nimotop^® (Svær overfølsomhed for andre calciumantagonister. Samtidig brug af: rifampicin phenobarbital phenytoin carbamazepin da effekten af nimodipin reduceres markant.)

Brinzolamid/Brimonidintartrat "2care4", komb. (...Svær overfølsomhed for andre carboanhydrasehæmmere pga. risiko for krydsallergi Samtidig be...)

Brinzolamide/Brimonidine "Stada", komb. (...Svær overfølsomhed for andre carboanhydrasehæmmere pga. risiko for krydsallergi Samtidig be...)

Simbrinza, komb. (...Svær overfølsomhed for andre carboanhydrasehæmmere pga. risiko for krydsallergi Samtidig be...)

Braftovi^® (Svær overfølsomhed for andre proteinkinasehæmmere, fx dabrafenib og vemurafenib, pga. risiko for krydsallergi.)

Zelboraf (Svær overfølsomhed for andre proteinkinasehæmmere, fx encorafenib og dabrafenib, pga. risiko for krydsallergi.)

Finlee (Svær overfølsomhed for andre proteinkinasehæmmere, fx encorafenib og vemurafenib, pga. risiko for krydsallergi.)

Tafinlar^® (Svær overfølsomhed for andre proteinkinasehæmmere, fx encorafenib og vemurafenib, pga. risiko for krydsallergi.)

Benzylpenicillin "Panpharma" (...Svær overfølsomhed for andre β-laktamantibiotika end penicilliner, selvom risikoen for kryd...)

Benzylpenicillinnatrium "Sandoz" (...Svær overfølsomhed for andre β-laktamantibiotika end penicilliner, selvom risikoen for kryd...)

Cefazolin "MIP" (Svær overfølsomhed for cefalosporiner.)

Meropenem "SUN" (...Svær overfølsomhed for penicilliner og cefalosporiner, selvom risikoen for krydsallergi er lav (ved penicillinallergi < 1 %). Ved alvorlig penicillin- eller cefalosporinreaktion med svær urticaria, luftvejs- eller kredsløbspåvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab. Ved brug af andre betalaktamantibiotika er der rapporteret overfølsomhedsreaktioner, der udviklede sig til Kounis syndrom (akut allergisk koronar arteriospasme kan føre til hjerteinfarkt), Rhadomyolyse er blevet rapporteret ved brug af meropenem. Hvis der observeres tegn eller symptomer på rhabdomyolyse, bør meropenem seponeres, og passende behandling bør påbegyndes. Leverfunktionen bør monitoreres tæt under behandlingen på grund af risikoen for lægemiddelinduceret leverskade (DILI). Hvis der opstår svær...)

Meropenem "Fresenius Kabi" (...Svær overfølsomhed for penicilliner og cefalosporiner, selvom risikoen for krydsallergi er lav (ved penicillinallergi < 1 %). Ved alvorlig penicillin- eller cefalosporinreaktion med svær urticaria, luftvejs- eller kredsløbspåvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab. Ved brug af andre betalaktamantibiotika er der rapporteret overfølsomhedsreaktioner, der udviklede sig til Kounis syndrom (akut allergisk koronar arteriospasme kan føre til hjerteinfarkt), Rhadomyolyse er blevet rapporteret ved brug af meropenem. Hvis der observeres tegn eller symptomer på rhabdomyolyse, bør meropenem seponeres, og passende behandling bør påbegyndes. Leverfunktionen bør monitoreres tæt under behandlingen på grund af risikoen for lægemiddelinduceret leverskade (DILI). Hvis der opstår svær...)

Invanz^® (...Svær overfølsomhed for penicilliner og cefalosporiner, selvom risikoen for krydsallergi er ...)

Ertapenem "Qilu" (...Svær overfølsomhed for penicilliner og cefalosporiner, selvom risikoen for krydsallergi er ...)

Ertapenem Sun (...Svær overfølsomhed for penicilliner og cefalosporiner, selvom risikoen for krydsallergi er ...)

Meropenem "Navamedic" (...Svær overfølsomhed for penicilliner og cefalosporiner, selvom risikoen for krydsallergi er lav (ved penicillinallergi < 1 %). Ved en alvorlig penicillin- eller cefalosporinreaktion med svær urticaria, luftvejs- eller kredsløbspåvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab. Ved brug af andre betalaktamantibiotika er der rapporteret overfølsomhedsreaktioner, der udviklede sig til Kounis syndrom (akut allergisk koronar arteriospasme kan føre til hjerteinfarkt), Rhadomyolyse er blevet rapporteret ved brug af meropenem. Hvis der observeres tegn eller symptomer på rhabdomyolyse, bør meropenem seponeres, og passende behandling bør påbegyndes. Leverfunktionen bør monitoreres tæt under behandlingen på grund af risikoen for lægemiddelinduceret leverskade (DILI). Hvis der opstår svær...)

Meropenem "Stada" (...Svær overfølsomhed for penicilliner og cefalosporiner, selvom risikoen for krydsallergi er lav (ved penicillinallergi < 1 %). Ved en alvorlig penicillin- eller cefalosporinreaktion med svær urticaria, luftvejs- eller kredsløbspåvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab. Ved brug af andre betalaktamantibiotika er der rapporteret overfølsomhedsreaktioner, der udviklede sig til Kounis syndrom (akut allergisk koronar arteriospasme kan føre til hjerteinfarkt), Rhadomyolyse er blevet rapporteret ved brug af meropenem. Hvis der observeres tegn eller symptomer på rhabdomyolyse, bør meropenem seponeres, og passende behandling bør påbegyndes. Leverfunktionen bør monitoreres tæt under behandlingen på grund af risikoen for lægemiddelinduceret leverskade (DILI). Hvis der opstår svær...)

Meropenem "B.Braun" (...Svær overfølsomhed for penicilliner og cefalosporiner, selvom risikoen for krydsallergi er lav (ved penicillinallergi < 1 %). Ved en alvorlig penicillin- eller cefalosporinreaktion med svær urticaria, luftvejs- eller kredsløbspåvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab. Ved brug af andre betalaktamantibiotika er der rapporteret overfølsomhedsreaktioner, der udviklede sig til Kounis syndrom (akut allergisk koronar arteriospasme kan føre til hjerteinfarkt), Rhadomyolyse er blevet rapporteret ved brug af meropenem. Hvis der observeres tegn eller symptomer på rhabdomyolyse, bør meropenem seponeres, og passende behandling bør påbegyndes. Leverfunktionen bør monitoreres tæt under behandlingen på grund af risikoen for lægemiddelinduceret leverskade (DILI). Hvis der opstår svær...)

Meropenem "Bradex" (...Svær overfølsomhed for penicilliner og cefalosporiner, selvom risikoen for krydsallergi er lav (ved penicillinallergi < 1 %). Ved en alvorlig penicillin- eller cefalosporinreaktion med svær urticaria, luftvejs- eller kredsløbspåvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab. Ved brug af andre betalaktamantibiotika er der rapporteret overfølsomhedsreaktioner, der udviklede sig til Kounis syndrom (akut allergisk koronar arteriospasme kan føre til hjerteinfarkt), Rhadomyolyse er blevet rapporteret ved brug af meropenem. Hvis der observeres tegn eller symptomer på rhabdomyolyse, bør meropenem seponeres, og passende behandling bør påbegyndes. Leverfunktionen bør monitoreres tæt under behandlingen på grund af risikoen for lægemiddelinduceret leverskade (DILI). Hvis der opstår svær...)

Docetaxel "Accord" (Svær overfølsomhed for taxaner pga. risiko for krydsallergi. Der synes at være mindst risiko for krydsreaktion med albuminbundet paclitaxel.)

Docetaxel "Kabi" (Svær overfølsomhed for taxaner pga. risiko for krydsallergi. Der synes at være mindst risiko for krydsreaktion med albuminbundet paclitaxel.)

Cefepim "MIP" (...Svær overfølsomhed over for andre β-laktamantibiotika, selvom risikoen for krydsallergi er lav (ved penicillinallergi < 1 %). Ved alvorlig penicillinreaktion med svær...)

Ceftazidim "Fresenius Kabi" (...Svær overfølsomhed over for andre β-laktamantibiotika, selvom risikoen for krydsallergi er lav (ved penicillinallergi < 1 %). Ved alvorlig penicillinreaktion med svær urticaria, luftvejs- eller kredsløbspåvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab. Der er rapporteret svær...)

Ceftazidim "MIP" (...Svær overfølsomhed over for andre β-laktamantibiotika, selvom risikoen for krydsallergi er lav (ved penicillinallergi < 1 %). Ved alvorlig penicillinreaktion med svær urticaria, luftvejs- eller kredsløbspåvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab. Der er rapporteret svær...)

Fortum^® (...Svær overfølsomhed over for andre β-laktamantibiotika, selvom risikoen for krydsallergi er lav (ved penicillinallergi < 1 %). Ved alvorlig penicillinreaktion med svær urticaria, luftvejs- eller kredsløbspåvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab. Der er rapporteret svær...)

Zevtera (...Svær overfølsomhed over for andre β-laktamantibiotika, selvom risikoen for krydsallergi er lav (ved penicillinallergi < 1 %). Ved alvorlig penicillinreaktion med svær...)

Cefotaxim "MIP" (...Svær overfølsomhed over for andre β-laktamantibiotika, selvom risikoen for krydsallergi er lav (ved penicillinallergi < 1 %). Ved alvorlig penicillinreaktion med svær urticaria, luftvejs- eller kredsløbspåvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab. Svær...)

Cefotaxim "Navamedic" (...Svær overfølsomhed over for andre β-laktamantibiotika, selvom risikoen for krydsallergi er lav (ved penicillinallergi < 1 %). Ved alvorlig penicillinreaktion med svær...)

Zinnat^® - Udgået: 11-05-2026 (...Svær overfølsomhed over for andre β-laktamantibiotika, selvom risikoen for krydsallergi er lav (ved penicillinallergi 2-5 %). Ved alvorlig penicillinreaktion med svær...)

Cefuroxim "Nordic Prime" (...Svær overfølsomhed over for andre β-laktamantibiotika, selvom risikoen for krydsallergi er lav (ved penicillinallergi 2-5 %). Ved alvorlig penicillinreaktion med svær...)

Cefuroxim "Navamedic" (...Svær overfølsomhed over for andre β-laktamantibiotika, selvom risikoen for krydsallergi er lav (ved penicillinallergi 2-5 %). Ved alvorlig penicillinreaktion med svær...)

Cefuroxim "Fresenius Kabi" (...Svær overfølsomhed over for andre β-laktamantibiotika, selvom risikoen for krydsallergi er lav (ved penicillinallergi 2-5 %). Ved alvorlig penicillinreaktion med svær...)

Cefuroxim "B. Braun" (...Svær overfølsomhed over for andre β-laktamantibiotika, selvom risikoen for krydsallergi er lav (ved penicillinallergi 2-5 %). Ved alvorlig penicillinreaktion med svær...)

Cefurax (...Svær overfølsomhed over for andre β-laktamantibiotika, selvom risikoen for krydsallergi er lav (ved penicillinallergi 2-5 %). Ved alvorlig penicillinreaktion med svær...)

Cefuroxim "MIP" (...Svær overfølsomhed over for andre β-laktamantibiotika, selvom risikoen for krydsallergi er lav (ved penicillinallergi 2-5 %). Ved alvorlig penicillinreaktion med svær...)

Medoclav^®, komb. (...Svær overfølsomhed over for andre β-laktamantibiotika, selvom risikoen for krydsallergi er lav. Ved alvorlig penicillinreaktion med svær urticaria,...)

Xilmac^®, komb. (...Svær overfølsomhed over for andre β-laktamantibiotika, selvom risikoen for krydsallergi er lav. Ved alvorlig penicillinreaktion med svær urticaria,...)

Cayston^® (Svær overfølsomhed over for andre β-laktamantibiotika, selvom risikoen for krydsallergi er meget lav.)

EXBLIFEP^®, komb. (...Svær overfølsomhed overfor andre β-laktamantibiotika, selvom risikoen for krydsallergi er lav (ved penicillinallergi < 1 %). Ved alvorlig penicillinreaktion med svær...)

Zerbaxa, komb. (...Svær overfølsomhed overfor andre β-laktamantibiotika, selvom risikoen for krydsallergi er lav (ved penicillinallergi < 1 %). Ved alvorlig penicillinreaktion med svær...)

Zavicefta, komb. (...Svær overfølsomhed overfor andre β-laktamantibiotika, selvom risikoen for krydsallergi er lav (ved penicillinallergi < 1 %). Ved alvorlig penicillinreaktion med svær urticaria, luftvejs- eller kredsløbspåvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab. Samtidig behandling med høje doser af cefalosporiner og nefrotoksiske lægemidler, fx aminoglykosider eller potente diuretika, kan påvirke nyrefunktionen negativt. Der er blevet rapporteret svær...)

Emblaveo^®, komb. (...Svær overfølsomhed overfor andre β-laktamantibiotika. I tilfælde af svære overfølsomhedsreaktioner skal Emblaveo® s...)

Fetcroja (...Svær overfølsomhed overfor β-laktamantibiotika, selvom risikoen for krydsallergi er lav (ved penicillinallergi < 1 %). Ved alvorlig penicillinreaktion med svær...)

Strefen^® (...Svær overfølsomhedsreaktion , udløst af ASA, paracetamol eller andre NSAID, undtagen COX-2-hæmmere. Svær colitis Svær hjerteinsufficiens Aktuel eller tidligere ulcussygdom, gastro-intestinal blødning eller perforation Svær...)

Strefzap (...Svær overfølsomhedsreaktion , udløst af ASA, paracetamol eller andre NSAID, undtagen COX-2-hæmmere. Svær colitis Svær hjerteinsufficiens Aktuel eller tidligere ulcussygdom, gastro-intestinal blødning eller perforation Svær...)

Alkeran^® (Svær overfølsomhedsreaktion på cyclophosphamid pga. risiko for krydsallergi.)

Leukeran^® (Svær overfølsomhedsreaktion på cyclophosphamid pga. risiko for krydsallergi.)

Melphalan "Macure" (Svær overfølsomhedsreaktion på cyclophosphamid pga. risiko for krydsallergi.)

PHELINUN^® (Svær overfølsomhedsreaktion på cyclophosphamid pga. risiko for krydsallergi.)

Holoxan^® (...Svær overfølsomhedsreaktion på cyclophosphamid pga. risiko for krydsallergi. Hæmoragisk cys...)

Capecitabin "Stada" (...Svær overfølsomhedsreaktion på fluoruracil pga. risiko for krydsallergi. Svær leukopeni, neutropeni eller trombocytop...)

Capecitabin "Zentiva" (...Svær overfølsomhedsreaktion på fluoruracil pga. risiko for krydsallergi. Svær leukopeni, neutropeni eller trombocytop...)

Capecitabine Accord (...Svær overfølsomhedsreaktion på fluoruracil pga. risiko for krydsallergi. Svær leukopeni, neutropeni eller trombocytop...)

Ecansya^® (...Svær overfølsomhedsreaktion på fluoruracil pga. risiko for krydsallergi. Svær leukopeni, neutropeni eller trombocytop...)

Azathioprin "Orifarm" (Svær overfølsomhedsreaktion på mercaptopurin pga. risiko for krydsallergi. Samtidig behandling med febuxostat, se Interaktioner .)

Azatioprin "Viatris" (Svær overfølsomhedsreaktion på mercaptopurin pga. risiko for krydsallergi. Samtidig behandling med febuxostat, se Interaktioner .)

Imurel^® (Svær overfølsomhedsreaktion på mercaptopurin pga. risiko for krydsallergi. Samtidig behandling med febuxostat, se Interaktioner .)

Jayempi^® (Svær overfølsomhedsreaktion på mercaptopurin pga. risiko for krydsallergi. Samtidig behandling med febuxostat, se Interaktioner .)

Lenalidomid "Grindeks" (...Svær overfølsomhedsreaktion på thalidomid og analoger pga. risiko for krydsallergi. Ved mye...)

Lenalidomid "SUN" (...Svær overfølsomhedsreaktion på thalidomid og analoger pga. risiko for krydsallergi. Ved mye...)

Lenalidomid "Zentiva" (...Svær overfølsomhedsreaktion på thalidomid og analoger pga. risiko for krydsallergi. Ved mye...)

Lenalidomide "Mylan" - Udgået: 16-02-2026 (...Svær overfølsomhedsreaktion på thalidomid og analoger pga. risiko for krydsallergi. Ved mye...)

Lenalidomide "Sandoz" (...Svær overfølsomhedsreaktion på thalidomid og analoger pga. risiko for krydsallergi. Ved mye...)

Lenalidomide "Stada" (...Svær overfølsomhedsreaktion på thalidomid og analoger pga. risiko for krydsallergi. Ved mye...)

Lenalidomide Krka (...Svær overfølsomhedsreaktion på thalidomid og analoger pga. risiko for krydsallergi. Ved mye...)

Axhidrox (...Svær prostatahyperplasi Blærehalsobstruktion Tidligere eller nuværende urinretention Korona...)

Norspan^® (Svær respirationsdepression)

Dropizol^® (...Svær respirationsdepression Cor pulmonale Svær KOL eller akut svær astma Eufomanirisiko Ikke-opioid-i...)

Hydromorphonhydrochlorid "Kalceks" (...Svær respirationsdepression Gastro-intestinal obstruktion, inkl. paralytisk ileus, da tilst...)

Palladon^® (...Svær respirationsdepression Gastro-intestinal obstruktion, inkl. paralytisk ileus, da tilst...)

Morfin "EQL Pharma" (...Svær respirationsdepression Morfin er normalt kontraindiceret ved svær respirationsinsufficiens pga. opioidernes r...)

Durogesic^® - Udgået: 24-11-2025 (...Svær respirationsdepression Paralytisk ileus eller gastro-intestinal obstruktion Samtidig b...)

Fentanyl "Orion" (...Svær respirationsdepression Paralytisk ileus eller gastro-intestinal obstruktion Samtidig b...)

Fentanyl "Sandoz" (...Svær respirationsdepression Paralytisk ileus eller gastro-intestinal obstruktion Samtidig b...)

Fentanyl Carefarm - Udgået: 16-02-2026 (...Svær respirationsdepression Paralytisk ileus eller gastro-intestinal obstruktion Samtidig b...)

Lafene (...Svær respirationsdepression Paralytisk ileus eller gastro-intestinal obstruktion Samtidig b...)

Matrifen^® (...Svær respirationsdepression Paralytisk ileus eller gastro-intestinal obstruktion Samtidig b...)

Abstral (...Svær respirationsdepression Paralytisk ileus eller gastro-intestinal obstruktion Samtidig b...)

Actiq^® (...Svær respirationsdepression Paralytisk ileus eller gastro-intestinal obstruktion Samtidig b...)

Sublifen (...Svær respirationsdepression Paralytisk ileus eller gastro-intestinal obstruktion Samtidig b...)

Oxylan Depot (...Svær respirationsdepression Paralytisk ileus eller gastro-intestinal obstruktion. Samtidig ...)

Codilek Depot (...Svær respirationsdepression Paralytisk ileus eller gastro-intestinal obstruktion. Samtidig ...)

Coxynon Depot (...Svær respirationsdepression Paralytisk ileus eller gastro-intestinal obstruktion. Samtidig ...)

Lindoxa (...Svær respirationsdepression Paralytisk ileus eller gastro-intestinal obstruktion. Samtidig ...)

Oxycodone "Hameln" (...Svær respirationsdepression Paralytisk ileus eller gastro-intestinal obstruktion. Samtidig ...)

Oxycodone "Kalceks" (...Svær respirationsdepression Paralytisk ileus eller gastro-intestinal obstruktion. Samtidig ...)

Oxycodone "Teva" (...Svær respirationsdepression Paralytisk ileus eller gastro-intestinal obstruktion. Samtidig ...)

Oxycodonhydrochlorid "G.L." (...Svær respirationsdepression Paralytisk ileus eller gastro-intestinal obstruktion. Samtidig ...)

OxyContin^® Depot (...Svær respirationsdepression Paralytisk ileus eller gastro-intestinal obstruktion. Samtidig ...)

Reltebon Depot (...Svær respirationsdepression Paralytisk ileus eller gastro-intestinal obstruktion. Samtidig ...)

Targin depottabletter, komb. (...Svær respirationsdepression Paralytisk ileus eller gastro-intestinal obstruktion. Samtidig ...)

Oxynorm^® (...Svær respirationsdepression Paralytisk ileus eller gastro-intestinal obstruktion. Samtidig ...)

Palexia (...Svær respirationsdepression Paralytisk ileus eller gastro-intestinal obstruktion. Samtidig ...)

Tapentadol "G.L. Pharma" (...Svær respirationsdepression Paralytisk ileus eller gastro-intestinal obstruktion. Samtidig ...)

Tapentadol "Krka" (...Svær respirationsdepression Paralytisk ileus eller gastro-intestinal obstruktion. Samtidig ...)

Tapentadol "Medical Valley" (...Svær respirationsdepression Paralytisk ileus eller gastro-intestinal obstruktion. Samtidig ...)

Tapentadol "Stada" (...Svær respirationsdepression Paralytisk ileus eller gastro-intestinal obstruktion. Samtidig ...)

Tapentadol "Teva" (...Svær respirationsdepression Paralytisk ileus eller gastro-intestinal obstruktion. Samtidig ...)

Tapentadol Carefarm (...Svær respirationsdepression Paralytisk ileus eller gastro-intestinal obstruktion. Samtidig ...)

Pethidine "Macure" (...Svær respirationsdepression Paralytisk ileus eller gastro-intestinal obstruktion. Samtidigb...)

Buprefarm (Svær respirationsdepression.)

Bupremyl (Svær respirationsdepression.)

Buprenorphine "G.L.Pharma" (Svær respirationsdepression.)

Buprenorphine "Sandoz" depotplastre (Svær respirationsdepression.)

Buprenorphine "Stada" (Svær respirationsdepression.)

Buprenorphine "Teva" (Svær respirationsdepression.)

Norvipren (Svær respirationsdepression.)

Temgesic^® (Svær respirationsdepression.)

Contalgin^® (...Svær respirationsdepression. Contalgin® er normalt kontraindiceret ved svær respirationsinsufficiens pga. opioiderne...)

Doltard^® (...Svær respirationsdepression. Doltard® er normalt kontraindiceret ved svær respirationsinsufficiens pga. opioidernes...)

Malfin (...Svær respirationsdepression. Malfin er normalt kontraindiceret ved svær respirationsinsufficiens pga. opioidernes ...)

Morfin "Abcur" (...Svær respirationsdepression. Morfin Abcur er normalt kontraindiceret ved svær respirationsinsufficiens pga. opioidern...)

Morfin "DAK" (...Svær respirationsdepression. Morfin DAK er normalt kontraindiceret ved svær respirationsinsufficiens pga. opioiderne...)

Morfin "DLF" (...Svær respirationsdepression. Morfin DLF er normalt kontraindiceret ved svær respirationsinsufficiens pga. opioiderne...)

Morfin "SAD" (...Svær respirationsdepression. Morfin SAD er normalt kontraindiceret ved svær respirationsinsufficiens pga. opioiderne...)

Morphinsulfat "Carefarm" (...Svær respirationsdepression. Morphinsulfat Carefarm er normalt kontraindiceret ved svær respirationsinsufficiens pga. opio...)

Oramorph^® (...Svær respirationsdepression. Oramorph® er normalt kontraindiceret ved svær respirationsinsufficiens pga. opioidernes...)

Sendolor^® (...Svær respirationsdepression. Sendolor® er normalt kontraindiceret ved svær respirationsinsufficiens pga. opioidernes...)

Bunalict^®, komb. (Svær respirationsinsufficiens Akut alkoholforgiftning eller delirium tremens.)

Buprenorphin "Actavis" (Svær respirationsinsufficiens Akut alkoholforgiftning eller delirium tremens.)

Buprenorphin/Naloxon "G.L. Pharma", komb. (Svær respirationsinsufficiens Akut alkoholforgiftning eller delirium tremens.)

Buprenorphin/Naloxon "Viatris", komb. (Svær respirationsinsufficiens Akut alkoholforgiftning eller delirium tremens.)

Buprenorphine "Bluefish" (Svær respirationsinsufficiens Akut alkoholforgiftning eller delirium tremens.)

Buprenorphine "Orifarm" - Udgået: 02-03-2026 (Svær respirationsinsufficiens Akut alkoholforgiftning eller delirium tremens.)

Buprenorphine "Sandoz" sublinguale resoribletter (Svær respirationsinsufficiens Akut alkoholforgiftning eller delirium tremens.)

Buvidal (Svær respirationsinsufficiens Akut alkoholforgiftning eller delirium tremens.)

Suboxone^®, komb. - Udgået: 16-02-2026 (Svær respirationsinsufficiens Akut alkoholforgiftning eller delirium tremens.)

Subutex^® - Udgået: 22-12-2025 (Svær respirationsinsufficiens Akut alkoholforgiftning eller delirium tremens.)

Zubsolv, komb. (Svær respirationsinsufficiens Akut alkoholforgiftning eller delirium tremens.)

Midazolam "Accord" (Svær respirationsinsufficiens ved brug til sedation med bevaret bevidsthed.)

Midazolam "Accordpharma" (Svær respirationsinsufficiens ved brug til sedation med bevaret bevidsthed.)

Midazolam "B. Braun" (Svær respirationsinsufficiens ved brug til sedation med bevaret bevidsthed.)

Midazolam "Hameln" (Svær respirationsinsufficiens ved brug til sedation med bevaret bevidsthed.)

Ozalin (Svær respirationsinsufficiens ved brug til sedation med bevaret bevidsthed.)

Rivotril^® (Svær respirationsinsufficiens.)

Iqtopam (Svær respirationsinsufficiens. Alvorlig nedsat leverfunktion. Patienter i koma. Kendt misbrug af lægemidler, stoffer eller alkohol.)

Palynziq (Svær systemisk overfølsomhedsreaktion eller recidiv af let til moderat akut systemisk overfølsomhedsreaktion over for pegvaliase eller et andet PEGyleret lægemiddel.)

Lipiodol^® Ultra Fluid (Svær tyrotoksikose.)

Betmiga (Svær ukontrolleret hypertension (systolisk ≥180 mmHg og/eller diastolisk blodtryk ≥ 110 mmHg).)

Veramacor (...Svær venstre ventrikeldysfunktion Systolisk hjertesvigt Svær hjerteinsufficiens AV-blok af 2. og 3. grad Syg sinusknude Kardiogent shock WPW-syndrom Nyligt myokardieinfarkt (< 1 uge) Ventrikulær takykardi Breddeforøget QRS-kompleks Udtalt bradykardi Svær hypotension Digitalisforgiftning Svær...)

Isoptin^® Retard (...Svær venstre ventrikeldysfunktion Systolisk hjertesvigt Svær hjerteinsufficiens AV-blok af 2. og 3. grad Syg sinusknude Kardiogent shock WPW-syndrom Nyligt myokardieinfarkt (< 1 uge) Ventrikulær takykardi Breddeforøget QRS-kompleks Udtalt bradykardi Svær hypotension Digitalisforgiftning Svær...)

Isoptine L.P. (...Svær venstre ventrikeldysfunktion Systolisk hjertesvigt Svær hjerteinsufficiens AV-blok af 2. og 3. grad Syg sinusknude Kardiogent shock WPW-syndrom Nyligt myokardieinfarkt (< 1 uge) Ventrikulær takykardi Breddeforøget QRS-kompleks Udtalt bradykardi Svær hypotension Digitalisforgiftning Svær...)

Veraloc^® (...Svær venstre ventrikeldysfunktion Systolisk hjertesvigt Svær hjerteinsufficiens AV-blok af 2. og 3. grad Syg sinusknude Kardiogent shock WPW-syndrom Nyligt myokardieinfarkt (< 1 uge) Ventrikulær takykardi Breddeforøget QRS-kompleks Udtalt bradykardi Svær hypotension Digitalisforgiftning Svær...)

Verapamil "2care4" (...Svær venstre ventrikeldysfunktion Systolisk hjertesvigt Svær hjerteinsufficiens AV-blok af 2. og 3. grad Syg sinusknude Kardiogent shock WPW-syndrom Nyligt myokardieinfarkt (< 1 uge) Ventrikulær takykardi Breddeforøget QRS-kompleks Udtalt bradykardi Svær hypotension Digitalisforgiftning Svær...)

Verapamil "Epione Medicine" (...Svær venstre ventrikeldysfunktion Systolisk hjertesvigt Svær hjerteinsufficiens AV-blok af 2. og 3. grad Syg sinusknude Kardiogent shock WPW-syndrom Nyligt myokardieinfarkt (< 1 uge) Ventrikulær takykardi Breddeforøget QRS-kompleks Udtalt bradykardi Svær hypotension Digitalisforgiftning Svær...)

Verapamil "HEXAL" (...Svær venstre ventrikeldysfunktion Systolisk hjertesvigt Svær hjerteinsufficiens AV-blok af 2. og 3. grad Syg sinusknude Kardiogent shock WPW-syndrom Nyligt myokardieinfarkt (< 1 uge) Ventrikulær takykardi Breddeforøget QRS-kompleks Udtalt bradykardi Svær hypotension Digitalisforgiftning Svær...)

Verapamil "Nordic Prime" (...Svær venstre ventrikeldysfunktion Systolisk hjertesvigt Svær hjerteinsufficiens AV-blok af 2. og 3. grad Syg sinusknude Kardiogent shock WPW-syndrom Nyligt myokardieinfarkt (< 1 uge) Ventrikulær takykardi Breddeforøget QRS-kompleks Udtalt bradykardi Svær hypotension Digitalisforgiftning Svær...)

Verapamilhydrochlorid "2care4" (...Svær venstre ventrikeldysfunktion Systolisk hjertesvigt Svær hjerteinsufficiens AV-blok af 2. og 3. grad Syg sinusknude Kardiogent shock WPW-syndrom Nyligt myokardieinfarkt (< 1 uge) Ventrikulær takykardi Breddeforøget QRS-kompleks Udtalt bradykardi Svær hypotension Digitalisforgiftning Svær...)

Celebra^® (...Svær venstresidig hjerteinsufficiens (NYHA II-IV) Iskæmisk hjertesygdom og/eller cerebrovaskulær sygdom Aktuel peptisk ulcus eller gastro-intestinal blødning Inflammatorisk tarmsygdom Svær...)

Celecoxib "Krka" (...Svær venstresidig hjerteinsufficiens (NYHA II-IV) Iskæmisk hjertesygdom og/eller cerebrovaskulær sygdom Aktuel peptisk ulcus eller gastro-intestinal blødning Inflammatorisk tarmsygdom Svær...)

Celecoxib "Medical Valley" (...Svær venstresidig hjerteinsufficiens (NYHA II-IV) Iskæmisk hjertesygdom og/eller cerebrovaskulær sygdom Aktuel peptisk ulcus eller gastro-intestinal blødning Inflammatorisk tarmsygdom Svær...)

Celecoxib "Stada" (...Svær venstresidig hjerteinsufficiens (NYHA II-IV) Iskæmisk hjertesygdom og/eller cerebrovaskulær sygdom Aktuel peptisk ulcus eller gastro-intestinal blødning Inflammatorisk tarmsygdom Svær...)

Dynastat^® (...Svær venstresidig hjerteinsufficiens (NYHA II-IV) Iskæmisk hjertesygdom og/eller cerebrovaskulær sygdom Aktuel peptisk ulcus eller gastro-intestinal blødning Postoperative smerter ved bypass-operation af hjertets kranspulsåre Svær...)

Parecoxib "Macure" (...Svær venstresidig hjerteinsufficiens (NYHA II-IV) Iskæmisk hjertesygdom og/eller cerebrovaskulær sygdom Aktuel peptisk ulcus eller gastro-intestinal blødning Postoperative smerter ved bypass-operation af hjertets kranspulsåre Svær...)

Arcoxia^® (...Svær venstresidig hjerteinsufficiens (NYHA II-IV) Utilstrækkeligt kontrolleret hypertension. Etoricoxib er muligvis forbundet med en hyppigere incidens af og mere alvorlig hypertension end visse andre NSAID og selektive COX-2 hæmmere, især ved høje doser. Derfor bør hypertensionen være under kontrol, før behandling med etoricoxib initieres, og der bør udvises særlig opmærksomhed på monitorering af blodtrykket under behandling med etoricoxib. Blodtrykket bør monitoreres inden for to uger efter initiering af behandling og herefter regelmæssigt. Hvis blodtrykket stiger signifikant, bør alternativ behandling overvejes. Iskæmisk hjertesygdom og/eller cerebrovaskulær sygdom Aktuel peptisk ulcus eller gastro-intestinal blødning Inflammatorisk tarmsygdom Svær...)

Etoricoxib "Krka" (...Svær venstresidig hjerteinsufficiens (NYHA II-IV) Utilstrækkeligt kontrolleret hypertension. Etoricoxib er muligvis forbundet med en hyppigere incidens af og mere alvorlig hypertension end visse andre NSAID og selektive COX-2 hæmmere, især ved høje doser. Derfor bør hypertensionen være under kontrol, før behandling med etoricoxib initieres, og der bør udvises særlig opmærksomhed på monitorering af blodtrykket under behandling med etoricoxib. Blodtrykket bør monitoreres inden for to uger efter initiering af behandling og herefter regelmæssigt. Hvis blodtrykket stiger signifikant, bør alternativ behandling overvejes. Iskæmisk hjertesygdom og/eller cerebrovaskulær sygdom Aktuel peptisk ulcus eller gastro-intestinal blødning Inflammatorisk tarmsygdom Svær...)

Lyribastad (...Svær, kronisk hjerteinsufficiens Behandling med antiepileptika er forbundet med en let øget risiko for suicidaltanker eller -adfærd. Forsigtighed ved tidligere overfølsomhed over for andre antiepileptika med lignende struktur, fx gabapentin og vigabatrin. Svær...)

Lyrica^® (...Svær, kronisk hjerteinsufficiens Behandling med antiepileptika er forbundet med en let øget risiko for suicidaltanker eller -adfærd. Forsigtighed ved tidligere overfølsomhed over for andre antiepileptika med lignende struktur, fx gabapentin og vigabatrin. Svær...)

Pregabalin "Accord" (...Svær, kronisk hjerteinsufficiens Behandling med antiepileptika er forbundet med en let øget risiko for suicidaltanker eller -adfærd. Forsigtighed ved tidligere overfølsomhed over for andre antiepileptika med lignende struktur, fx gabapentin og vigabatrin. Svær...)

Pregabalin "Krka" (...Svær, kronisk hjerteinsufficiens Behandling med antiepileptika er forbundet med en let øget risiko for suicidaltanker eller -adfærd. Forsigtighed ved tidligere overfølsomhed over for andre antiepileptika med lignende struktur, fx gabapentin og vigabatrin. Svær...)

Pregabalin "Medical Valley" (...Svær, kronisk hjerteinsufficiens Behandling med antiepileptika er forbundet med en let øget risiko for suicidaltanker eller -adfærd. Forsigtighed ved tidligere overfølsomhed over for andre antiepileptika med lignende struktur, fx gabapentin og vigabatrin. Svær...)

Pregabalin "Oresund Pharma" (...Svær, kronisk hjerteinsufficiens Behandling med antiepileptika er forbundet med en let øget risiko for suicidaltanker eller -adfærd. Forsigtighed ved tidligere overfølsomhed over for andre antiepileptika med lignende struktur, fx gabapentin og vigabatrin. Svær...)

Pregabalin "Sandoz" (...Svær, kronisk hjerteinsufficiens Behandling med antiepileptika er forbundet med en let øget risiko for suicidaltanker eller -adfærd. Forsigtighed ved tidligere overfølsomhed over for andre antiepileptika med lignende struktur, fx gabapentin og vigabatrin. Svær...)

Pregabalin "Teva" (...Svær, kronisk hjerteinsufficiens Behandling med antiepileptika er forbundet med en let øget risiko for suicidaltanker eller -adfærd. Forsigtighed ved tidligere overfølsomhed over for andre antiepileptika med lignende struktur, fx gabapentin og vigabatrin. Svær...)

Pregabalin "Zentiva" (...Svær, kronisk hjerteinsufficiens Behandling med antiepileptika er forbundet med en let øget risiko for suicidaltanker eller -adfærd. Forsigtighed ved tidligere overfølsomhed over for andre antiepileptika med lignende struktur, fx gabapentin og vigabatrin. Svær...)

Piqray (...Svære eller intolerable bivirkninger kan kræve pause, reduktion af dosis eller seponering. Forsigtighed ved anamnese med svære kutane reaktioner, pga. risiko for alvorlige overfølsomhedsreaktioner og svær...)

Skilarence (Svære gastro-intestinale lidelser.)

Ninlaro (...Svære kutane bivirkninger som kan være livstruende er registreret, herunder Stevens-Johnson...)

Tamoxifen "Sandoz" (...Svære kutane bivirkninger, herunder Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epidermal nekrolyse...)

Tamoxifen "Viatris" (...Svære kutane bivirkninger, herunder Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epidermal nekrolyse...)

Ospen^® (Svære overfølsomhedsreaktioner over for andre β-laktamantibiotika.)

Flucloxacillin "Nordic Prime" (Svære overfølsomhedsreaktioner overfor beta-lactamantibiotika (fx penicilliner, cefalosporiner).)

Nerbutix (Svære overfølsomhedsreaktioner overfor beta-lactamantibiotika (fx penicilliner, cefalosporiner).)

Cloxacillin "Macure" (Svære overfølsomhedsreaktioner på penicilliner.)

Cloxacillin "Navamedic" (Svære overfølsomhedsreaktioner på penicilliner.)

Cloxacillin "Stragen" (Svære overfølsomhedsreaktioner på penicilliner.)

Cloxacillin "XGX Pharma" (Svære overfølsomhedsreaktioner på penicilliner.)

Dicloxacillin "Alternova" (Svære overfølsomhedsreaktioner på penicilliner.)

Dicloxacillin "Bluefish" (Svære overfølsomhedsreaktioner på penicilliner.)

Dicloxacillin "Orion" (Svære overfølsomhedsreaktioner på penicilliner.)

Flucloxacillin "Orion" (Svære overfølsomhedsreaktioner på penicilliner.)

Pancillin^® (Svære overfølsomhedsreaktioner på penicilliner.)

PenHEXAL (Svære overfølsomhedsreaktioner på penicilliner.)

Phenoxymethylpenicillinkalium "EQL Pharma" (Svære overfølsomhedsreaktioner på penicilliner.)

Priminova (Svære overfølsomhedsreaktioner på penicilliner.)

Phenoxymethylpenicillin "EQL" (...Svære overfølsomhedsreaktioner på penicilliner. Oral opløsning indeholder aspartam, der i o...)

Primcillin^® (...Svære overfølsomhedsreaktioner på penicilliner. Oral suspension indeholder aspartam, der i ...)

Primve (...Svære overfølsomhedsreaktioner på penicilliner. Oral suspension indeholder aspartam, der i ...)

Penomax^® (Svære overfølsomhedsreaktioner på penicilliner. Strikturer i øsofagus og/eller obstruktive forandringer i gastro-intestinalkanalen.)

Pivmecillinamhydrochlorid "Orifarm" - Udgået: 29-09-2025 (Svære overfølsomhedsreaktioner på penicilliner. Strikturer i øsofagus og/eller obstruktive forandringer i gastro-intestinalkanalen.)

Selexid^® filmovertrukne tabletter (Svære overfølsomhedsreaktioner på penicilliner. Strikturer i øsofagus og/eller obstruktive forandringer i gastro-intestinalkanalen.)

ALK (312) Artemisia vulgaris (Gråbynke) (...Svære systemiske allergiske reaktioner, kan forekomme i sjældne tilfælde, fx hos patienter med hjertesygdom eller svære allergiske symptom...)

ALK (504) Dermatophagoides farinae - (Husstøvmide) (...Svære systemiske allergiske reaktioner, kan forekomme i sjældne tilfælde, fx hos patienter med hjertesygdom eller svære allergiske symptom...)

Dexofan^® (...Svære toksiske reaktioner i form af excitation og hyperpyreksi kan optræde ved samtidig ind...)

Orencia^® (Svære, ubehandlede infektioner, fx sepsis og opportunistiske infektioner.)

Takipril (...Svært hjertesvigt. Risiko for methæmoglobinæmi. Porfyri. Neurologiske forstyrrelser (fx mul...)

Paxlovid, komb. (...Svært immunkompromittede Der foreligger begrænsede data for svært immunkompromitterede personer. En behandlingsvarighed på 10 dage kan hjælpe med at mindske risikoen for virologisk rebound hos patienter med svær...)

Briumvi^® (Svært immunkompromitterede patienter. Alvorlig, aktiv infektion indtil infektionen er helbredt. Kendt, aktiv malignitet.)

Kesimpta^® (Svært immunkompromitterede patienter. Alvorlig, aktiv infektion indtil infektionen er helbredt. Kendt, aktiv malignitet.)

Qsiva, komb. (...Svært nedsat leverfunktion (Child-Pugh C): Erfaring savnes og behandling anbefales ikke. Mo...)

Chininsulfat "Axunio" (Svært nedsat leverfunktion Behandling anbefales ikke til patienter med svært nedsat leverfunktion (Child-Pugh Score C).)

Timogel øjengel, endosis (...Svært regulerbar diabetes Hjerte-kar-sygdomme (fx koronarsklerose) Alvorlige vaskulære lide...)

Timosan^® Depot øjengel, endosis (...Svært regulerbar diabetes Hjerte-kar-sygdomme (fx koronarsklerose) Alvorlige vaskulære lide...)

Timosan^® Depot øjengel (...Svært regulerbar diabetes Hjerte-kar-sygdomme (fx koronarsklerose) Alvorlige vaskulære lide...)

Pentocur (Svært shock. Respirationsobstruktion. Status asthmaticus. Dystrofia myotonica. Porfyri, idet der kan udløses et akut anfald.)

Thiopental Life (Svært shock. Respirationsobstruktion. Status asthmaticus. Dystrofia myotonica. Porfyri, idet der kan udløses et akut anfald.)

Tiomebumalnatrium "SAD" (Svært shock. Respirationsobstruktion. Status asthmaticus. Dystrofia myotonica. Porfyri, idet der kan udløses et akut anfald.)

Tavneos (...Ved administration uden føde forekommer maksimal plasmakoncentration (Cmax) efter ca. 2 timer (Tmax). Administration af 30 mg i kapselformulering med et fedtrigt måltid med højt kalorieindhold øger avacopans plasmaeksponering (AUC) med ca. 72 % og forsinker Tmax med ca. 3 timer. Cmax påvirkes dog ikke. Det tilsyneladende fordelingsvolumen er 42- 157 l/kg. Elimineres hovedsageligt i fæces. En cirkulerende hoved...)

Cablivi^® (...Ved aktiv, klinisk signifikant blødning bør behandlingen afbrydes. Om nødvendigt kan brugen af von Willebrand-faktor-koncentrat overvejes for at korrigere hæmostase. Underliggende koagulopati, fx hæmofili og andre koagulationsdefekter, bør ledsages af tæt klinisk monitorering. Ved elektiv kirurgi eller tandbehandling bør behandlingen stoppes mindst 7 dage før planlagt indgreb. Ved...)

Voydeya^® (...Ved aktive systemiske infektioner . Alle patienter skal overvåges for tidlige tegn på meningokokinfektion og sepsis og behandles med antibiotika ved mistanke om en infektion. Patienterne skal informeres om disse tegn og symptomer og om straks at søge lægehjælp. Legemsvægt < 60 kg pga. den forventede højere eksponering hos disse patienter. Der er observeret ALAT-stigninger i kliniske studier, og det anbefales, at udføre leverenzymtests, før behandlingen begynder. Ved...)

Dificlir (...Ved alvorlig allergisk reaktion afbrydes behandlingen Forsigtighed ved kendt allergi over for makrolider Tabletterne indeholder sojaprotein. Forsigtighed ved...)

Nexplanon (...Ved amenoré må graviditet overvejes. Ved hyppige blødninger må man udelukke organisk årsag. Hvis blodtrykket stiger under behandlingen, eller hvis en betydelig forhøjelse af blodtrykket ikke responderer på antihypertensiv behandling, kan det kræve afbrydelse af implantatbehandlingen. Det kan ikke udelukkes, at den svangerskabsforebyggende virkning hos kvinder med overvægt i det tredje år kan være dårligere end hos kvinder med normalvægt, og man bør derfor overveje tidligere udskiftning af implantatet hos kvinder med overvægt. Der har været rapporter om implantater, som er knækkede eller bøjede, mens de var indsat i patientens arm. Selvom frigivelsesraten af etonogestrel kan være let forhøjet, forventes det ikke at have klinisk betydningsfuld effekt. Er implantatet knækket anbefales det dog, at det fjernes. Man bør sikre sig ved...)

Mini-Pe^® (...Ved amenoré må graviditet overvejes. Ved hyppige blødninger må man udelukke organisk årsag. Seponering bør overvejes ved førstegangsforekomst af migræneagtig hovedpine eller hyppig forekomst af usædvanlig kraftig hoved...)

Suxamethonium chloride "Aguettant" (...Ved anvendelse bør graden af neuromuskulær blokade monitoreres med nervestimulation. Udstyr til dette skal altid være tilgængeligt. Forsigtighed tilrådes, hvor der er mistanke om nedsat niveau af plasma-kolinesterase, som tidligere har givet anledning til forlænget virkning. Stor forsigtighed ved...)

Suxameton "SAD" (...Ved anvendelse bør graden af neuromuskulær blokade monitoreres med nervestimulation. Udstyr til dette skal altid være tilgængeligt. Forsigtighed tilrådes, hvor der er mistanke om nedsat niveau af plasma-kolinesterase, som tidligere har givet anledning til forlænget virkning. Stor forsigtighed ved kendt allergi over for andre neuromuskulært blokerende midler, da høj grad af krydsreaktivitet (> 50 %) er rapporteret. Evt. indhold af benzylalkohol Suxameton SAD i hætteglas indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under 3 år, samt ved...)

Cisatracurium "Kalceks" (...Ved anvendelse bør graden af neuromuskulær blokade monitoreres med nervestimulation. Udstyr til dette skal altid være tilgængeligt. Patienter med myasthenia gravis og med myastenisk syndrom er yderst følsomme over for ikke- depolariserende blokkere. Der bør doseres yderst forsigtigt (10 % af normaldosis), og man må være indstillet på en forlænget virkning. Stor forsigtighed ved...)

Nimbex^® (...Ved anvendelse bør graden af neuromuskulær blokade monitoreres med nervestimulation. Udstyr til dette skal altid være tilgængeligt. Patienter med myasthenia gravis og med myastenisk syndrom er yderst følsomme over for ikke- depolariserende blokkere. Der bør doseres yderst forsigtigt (10 % af normaldosis), og man må være indstillet på en forlænget virkning. Stor forsigtighed ved...)

Rocuronium "Fresenius Kabi" (...Ved anvendelse bør graden af neuromuskulær blokade monitoreres med nervestimulation. Udstyr til dette skal altid være tilgængeligt. Patienter med myasthenia gravis og myastenisk syndrom er yderst følsomme over for ikke-depolariserende blokkere. Der bør doseres yderst forsigtigt (10 % af normaldosis), og man må være indstillet på en forlænget virkning Stor forsigtighed ved...)

Rocuronium bromide "Aguettant" (...Ved anvendelse bør graden af neuromuskulær blokade monitoreres med nervestimulation. Udstyr til dette skal altid være tilgængeligt. Patienter med myasthenia gravis og myastenisk syndrom er yderst følsomme over for ikke-depolariserende blokkere. Der bør doseres yderst forsigtigt (10 % af normaldosis), og man må være indstillet på en forlænget virkning Stor forsigtighed ved...)

Softacort (...Ved anvendelse i mere end 14 dage bør det intraokulære tryk kontrolleres. Hos børn kan forhøjet intraokulært tryk forekomme hyppigere, i sværere grad og hurtigere end hos voksne. Forsigtighed ved behandling af patienter med diabetes. Disse patienter kan være prædisponeret for øget intraokulært tryk og/eller katarakt dannelse. Steroid kan accelerere kataraktudvikling og vækst af svampe. Topikale kortikosteroider kan medføre langsom heling af sår på cornea. Øjendråber bør ikke anvendes sammen med kontaktlinser, se Kontaktlinsebrug ved øjendråber og salve . Hos børn kan langvarig kontinuerlig kortikosteroid-behandling medføre adrenal suppression. Ved...)

Ultracortenol^® (...Ved anvendelse i mere end 14 dage bør det intraokulære tryk kontrolleres. Hos børn kan forhøjet intraokulært tryk forekomme hyppigere, i sværere grad og hurtigere end hos voksne. Steroid kan accelerere kataraktudvikling og vækst af svampe. Forsigtighed ved behandling af patienter med diabetes. Disse patienter kan være prædisponeret for øget intraokulært tryk og/eller katarakt dannelse. Bør ikke anvendes sammen med kontaktlinser, se Kontaktlinsebrug ved...)

Maxidex^® (...Ved anvendelse i mere end 14 dage bør det intraokulære tryk kontrolleres. Hos børn kan forhøjet intraokulært tryk forekommer hyppigere, i sværere grad og hurtigere end hos voksne. Forsigtighed ved behandling af patienter med diabetes. Disse patienter kan være prædisponeret for øget intraokulært tryk og/eller katarakt dannelse. Steroid kan accelerere kataraktudvikling og vækst af svampe. Topikale kortikosteroider kan medføre langsom heling af sår på cornea. Indeholder benzalkoniumchlorid, der kan medføre øjenirritation og misfarvning af bløde kontaktlinser. Øjendråber bør ikke anvendes sammen med kontaktlinser, se Kontaktlinsebrug ved øjendråber og salve . Ved...)

Axiumopto (...Ved anvendelse i mere end 14 dage bør det intraokulære tryk kontrolleres. Hos børn kan forhøjet intraokulært tryk forekommer hyppigere, i sværere grad og hurtigere end hos voksne. Forsigtighed ved behandling af patienter med diabetes. Disse patienter kan være prædisponeret for øget intraokulært tryk og/eller katarakt dannelse. Steroid kan accelerere kataraktudvikling og vækst af svampe. Topikale kortikosteroider kan medføre langsom heling af sår på cornea. Øjendråber bør ikke anvendes sammen med kontaktlinser, se Kontaktlinsebrug ved øjendråber og salve . Ved...)

Dexafree (...Ved anvendelse i mere end 14 dage bør det intraokulære tryk kontrolleres. Hos børn kan forhøjet intraokulært tryk forekommer hyppigere, i sværere grad og hurtigere end hos voksne. Forsigtighed ved behandling af patienter med diabetes. Disse patienter kan være prædisponeret for øget intraokulært tryk og/eller katarakt dannelse. Steroid kan accelerere kataraktudvikling og vækst af svampe. Topikale kortikosteroider kan medføre langsom heling af sår på cornea. Øjendråber bør ikke anvendes sammen med kontaktlinser, se Kontaktlinsebrug ved øjendråber og salve . Ved...)

Monopex^® (...Ved anvendelse i mere end 14 dage bør det intraokulære tryk kontrolleres. Hos børn kan forhøjet intraokulært tryk forekommer hyppigere, i sværere grad og hurtigere end hos voksne. Forsigtighed ved behandling af patienter med diabetes. Disse patienter kan være prædisponeret for øget intraokulært tryk og/eller katarakt dannelse. Steroid kan accelerere kataraktudvikling og vækst af svampe. Topikale kortikosteroider kan medføre langsom heling af sår på cornea. Øjendråber bør ikke anvendes sammen med kontaktlinser, se Kontaktlinsebrug ved øjendråber og salve . Ved...)

Oridecin, komb. - Udgået: 16-03-2026 (...Ved anvendelse i mere end 14 dage bør det intraokulære tryk kontrolleres. Risikoen for kortikosteroid-induceret forhøjet intraokulært tryk og/eller kataraktdannelse er øget hos prædisponerede patienter (fx personer med diabetes). Ved symptomer som sløret syn eller andre synsforstyrrelser bør det overvejes at henvise patienten til oftalmolog med henblik på vurdering af de mulige årsager; disse kan være grå stær, glaukom eller sjældne sygdomme såsom central serøs chorioretinopati (CSCR). Ved...)

Tobradex^®, komb. (...Ved anvendelse i mere end 14 dage bør det intraokulære tryk kontrolleres. Risikoen for kortikosteroid-induceret forhøjet intraokulært tryk og/eller kataraktdannelse er øget hos prædisponerede patienter (fx personer med diabetes). Ved symptomer som sløret syn eller andre synsforstyrrelser bør det overvejes at henvise patienten til oftalmolog med henblik på vurdering af de mulige årsager; disse kan være grå stær, glaukom eller sjældne sygdomme såsom central serøs chorioretinopati (CSCR). Ved...)

Ducressa, komb. (...Ved anvendelse i mere end 14 dage bør det intraokulære tryk kontrolleres. Risikoen for kortikosteroid-induceret forhøjet intraokulært tryk og/eller kataraktdannelse er øget hos prædisponerede patienter (fx personer med diabetes). Ved symptomer som sløret syn eller andre synsforstyrrelser bør det overvejes at henvise patienten til oftalmolog med henblik på vurdering af de mulige årsager; disse kan være katarakt, glaukom eller sjældne sygdomme såsom central serøs chorioretinopati (CSCR). Benzalkoniumchlorid kan misfarve bløde kontaktlinser. Kontaktlinser bør fjernes før applikation og tidligst indsættes 15 min. efter behandlingens afslutning, se i øvrigt kontaktlinser ved...)

Dexamcol, komb. (...Ved anvendelse i mere end 14 dage bør det intraokulære tryk kontrolleres. Ved symptomer som sløret syn eller andre synsforstyrrelser bør det overvejes at henvise patienten til oftalmolog med henblik på vurdering af de mulige årsager; disse kan være grå stær, glaukom eller sjældne sygdomme såsom central serøs chorioretinopati (CSCR). Cushings syndrom og/eller adrenal suppression forbundet med systemisk absorption af oftalmisk dexamethason kan forekomme efter intensiv eller langvarig kontinuerlig behandling hos prædisponerede patienter, herunder børn og patienter, som behandles med CYP3A4-hæmmere (inkl. ritonavir og cobicistat). I disse tilfælde bør behandlingen seponeres gradvist. Ved infektion i øjet bør kontaktlinser seponeres. Benzalkoniumchlorid kan misfarve bløde kontaktlinser. Kontaktlinser bør fjernes før applikation og tidligst indsættes 15 min. efter applikation, se endvidere Kontaktlinsebrug ved...)

Synarela^® (...Ved anvendelse i mere end 6 måneder kan der forekomme væsentlig demineralisering af knoglerne (osteoporose). Det kan modvirkes ved samtidig indg...)

Nitisinone "Dipharma" (...Ved arvelig tyrosinæmi type 1 og alkaptonuri dannes toksiske metabolitter pga. enzymdefekt i katabolismen af tyrosin. Nitisinon hæmmer et enzym proksimalt for de to enzymdefekter, hvorved...)

Orfadin^® (...Ved arvelig tyrosinæmi type 1 og alkaptonuri dannes toksiske metabolitter pga. enzymdefekt i katabolismen af tyrosin. Nitisinon hæmmer et enzym proksimalt for de to enzymdefekter, hvorved...)

Abrysvo^®, komb. (...Ved at kombinere det RSV-specifikke antigen, F-protein i dets præfusionsform med et adjuver...)

Arexvy (...Ved at kombinere det RSV-specifikke antigen, F-protein i dets præfusionsform med et adjuver...)

Moxifloxacin "Accord" - Udgået: 24-11-2025 (...Ved behandling af forsøgsdyr med moxifloxacin er der set beskadigelse af ledbrusken. Moxifl...)

Moxifloxacin "Krka" (...Ved behandling af forsøgsdyr med moxifloxacin er der set beskadigelse af ledbrusken. Moxifl...)

Moxifloxacin "Orion" (...Ved behandling af forsøgsdyr med moxifloxacin er der set beskadigelse af ledbrusken. Moxifl...)

Moxiva - Udgået: 02-03-2026 (...Ved behandling af forsøgsdyr med moxifloxacin er der set beskadigelse af ledbrusken. Moxifl...)

Rivomoxi (...Ved behandling af forsøgsdyr med moxifloxacin er der set beskadigelse af ledbrusken. Moxifl...)

Conoxia 100 % (...Ved behandling af nyfødte og præmature skal oxygenkoncentrationen i blodet holdes på det lavest mulige niveau, som giver den ønskede effekt, for at undgå retinopati. Ved...)

Medicinsk Oxygen "Air Liquide" 100 % (...Ved behandling af nyfødte og præmature skal oxygenkoncentrationen i blodet holdes på det lavest mulige niveau, som giver den ønskede effekt, for at undgå retinopati. Ved...)

Medicinsk oxygen "Nippon Gases Scandinavia" 100 % (...Ved behandling af nyfødte og præmature skal oxygenkoncentrationen i blodet holdes på det lavest mulige niveau, som giver den ønskede effekt, for at undgå retinopati. Ved...)

Medicinsk Oxygen "Strandmøllen" (...Ved behandling af nyfødte og præmature skal oxygenkoncentrationen i blodet holdes på det lavest mulige niveau, som giver den ønskede effekt, for at undgå retinopati. Ved...)

Proctosedyl^®, komb. (...Ved behandling af store hudområder gennem længere tid, specielt ved behandling under okklusion, er der potentiel...)

Synalar^® (...Ved behandling af store hudområder, specielt hos børn og ved behandling under okklusion, er der potentiel risiko for systemisk kortikosteroid bivirkninger. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)

Niddazol (Ved behandling af systemiske mykoser bør terapeutisk niveau sikres ved plasmakoncentrationsmåling.)

Orungal (Ved behandling af systemiske mykoser bør terapeutisk niveau sikres ved plasmakoncentrationsmåling.)

Sporanox^® (Ved behandling af systemiske mykoser bør terapeutisk niveau sikres ved plasmakoncentrationsmåling.)

Cymevene^® (...Ved behandling kan der - baseret på prækliniske data fra dyreforsøg - være risiko for repro...)

Ganciclovir "Oresund Pharma" (...Ved behandling kan der - baseret på prækliniske data fra dyreforsøg - være risiko for repro...)

Valcyte^® (...Ved behandling kan der - baseret på prækliniske data fra dyreforsøg - være risiko for repro...)

Valganciclovir "Accord" (...Ved behandling kan der - baseret på prækliniske data fra dyreforsøg - være risiko for repro...)

Valganciclovir "Medical Valley" (...Ved behandling kan der - baseret på prækliniske data fra dyreforsøg - være risiko for repro...)

Valganciclovir "Sandoz" (...Ved behandling kan der - baseret på prækliniske data fra dyreforsøg - være risiko for repro...)

Kengrexal^® (...Ved behandling med clopidogrel under infusion af cangrelor udebliver clopidogrels trombocythæmmende effekt. Virkningen indtræder ved administrati...)

Fostimon^® Set - Udgået: 13-04-2026 (...Ved behandling med FSH er der betydelig risiko for at fremkalde et ovarielt hyperstimulationssyndrom. Dette gælder primært behandling ved in vitro-...)

Menopur^® (...Ved behandling med humant menopausehormon er der betydelig risiko for at fremkalde et ovarielt hyperstimulationssyndrom. Dette gælder primært behandling ved ...)

Meriofert Set (...Ved behandling med humant menopausehormon er der betydelig risiko for at fremkalde et ovarielt overstimulationssyndrom. Dette gælder primært behandling ved ...)

EXDENSUR^® (...Ved behandling mod astma: Patienten bør instrueres i at søge læge ved forværring af astmasymptomer efter indledt ...)

Nucala^® (...Ved behandling mod astma: Patienten bør instrueres i at søge læge ved forværring af astmasymptomer efter indledt ...)

Lorazepam "2care4" (...Ved behandling ud over enkeltstående p.n. anvendelse: Bør normalt ikke seponeres pludseligt på grund af tilbøjeligheden til abstinenssymptomer. Nedtrapning kan ske over få dage ved...)

Lorazepam "Macure" (...Ved behandling ud over enkeltstående p.n. anvendelse: Bør normalt ikke seponeres pludseligt på grund af tilbøjeligheden til abstinenssymptomer. Nedtrapning kan ske over få dage ved...)

Lorazepam "Orion" (...Ved behandling ud over enkeltstående p.n. anvendelse: Bør normalt ikke seponeres pludseligt på grund af tilbøjeligheden til abstinenssymptomer. Nedtrapning kan ske over få dage ved...)

Rativor (...Ved behandling ud over enkeltstående p.n. anvendelse: Bør normalt ikke seponeres pludseligt på grund af tilbøjeligheden til abstinenssymptomer. Nedtrapning kan ske over få dage ved...)

Temelor (...Ved behandling ud over enkeltstående p.n. anvendelse: Bør normalt ikke seponeres pludseligt på grund af tilbøjeligheden til abstinenssymptomer. Nedtrapning kan ske over få dage ved...)

Temesta^® (...Ved behandling ud over enkeltstående p.n. anvendelse: Bør normalt ikke seponeres pludseligt på grund af tilbøjeligheden til abstinenssymptomer. Nedtrapning kan ske over få dage ved...)

Imodium^® (...Ved behandlingsophør er der set tilfælde af lægemiddelrelateret abstinenssyndrom hos person...)

Imodium^® Plus, komb. (...Ved behandlingsophør er der set tilfælde af lægemiddelrelateret abstinenssyndrom hos person...)

Imolope (...Ved behandlingsophør er der set tilfælde af lægemiddelrelateret abstinenssyndrom hos person...)

Lopacut (...Ved behandlingsophør er der set tilfælde af lægemiddelrelateret abstinenssyndrom hos person...)

Loperamid "Mashal" (...Ved behandlingsophør er der set tilfælde af lægemiddelrelateret abstinenssyndrom hos person...)

Loritax (...Ved behandlingsophør er der set tilfælde af lægemiddelrelateret abstinenssyndrom hos person...)

Eltrombopag "Glenmark" (...Ved behandlingsophør skal patienten observeres for recidiv af trombocytopeni og blødningstendens. Trombocyttallet monitoreres ugentligt indtil 4 uger efter ophør. Begrænset erfaring med brug af eltrombopag til ITP-patienter > 65 år og HCV-patienter > 75 år. Forsigtighed og tæt kontrol tilrådes, da behandling med TPO-R-agonister eventuelt kan stimulere retikulindannelse i knoglemarven og progression af eksisterende hæmatopoietiske maligne sygdomme med stigning i blastcelletal. Tidligere tromboemboli eller kendte risikofaktorer herfor. Ved indledning af behandling, og hvis eltrombopag kombineres med andre lægemidler til behandling af ITP, bør trombocyttallet og det perifere blodbillede monitoreres 1 gang ugentligt, derefter 1 gang månedlig. Ved svær aplastisk anæmi anbefales det at udføre en cytogenetisk analyse af knoglemarvs-aspirat inden opstart af behandling samt efter 3 og 6 måneder. Ved...)

Eltrombopag "Zentiva" (...Ved behandlingsophør skal patienten observeres for recidiv af trombocytopeni og blødningstendens. Trombocyttallet monitoreres ugentligt indtil 4 uger efter ophør. Begrænset erfaring med brug af eltrombopag til ITP-patienter > 65 år og HCV-patienter > 75 år. Forsigtighed og tæt kontrol tilrådes, da behandling med TPO-R-agonister eventuelt kan stimulere retikulindannelse i knoglemarven og progression af eksisterende hæmatopoietiske maligne sygdomme med stigning i blastcelletal. Tidligere tromboemboli eller kendte risikofaktorer herfor. Ved indledning af behandling, og hvis eltrombopag kombineres med andre lægemidler til behandling af ITP, bør trombocyttallet og det perifere blodbillede monitoreres 1 gang ugentligt, derefter 1 gang månedlig. Ved svær aplastisk anæmi anbefales det at udføre en cytogenetisk analyse af knoglemarvs-aspirat inden opstart af behandling samt efter 3 og 6 måneder. Ved...)

Eltrombopag Viatris (...Ved behandlingsophør skal patienten observeres for recidiv af trombocytopeni og blødningstendens. Trombocyttallet monitoreres ugentligt indtil 4 uger efter ophør. Begrænset erfaring med brug af eltrombopag til ITP-patienter > 65 år og HCV-patienter > 75 år. Forsigtighed og tæt kontrol tilrådes, da behandling med TPO-R-agonister eventuelt kan stimulere retikulindannelse i knoglemarven og progression af eksisterende hæmatopoietiske maligne sygdomme med stigning i blastcelletal. Tidligere tromboemboli eller kendte risikofaktorer herfor. Ved indledning af behandling, og hvis eltrombopag kombineres med andre lægemidler til behandling af ITP, bør trombocyttallet og det perifere blodbillede monitoreres 1 gang ugentligt, derefter 1 gang månedlig. Ved svær aplastisk anæmi anbefales det at udføre en cytogenetisk analyse af knoglemarvs-aspirat inden opstart af behandling samt efter 3 og 6 måneder. Ved...)

Revolade^® (...Ved behandlingsophør skal patienten observeres for recidiv af trombocytopeni og blødningstendens. Trombocyttallet monitoreres ugentligt indtil 4 uger efter ophør. Begrænset erfaring med brug af eltrombopag til ITP-patienter > 65 år og HCV-patienter > 75 år. Forsigtighed og tæt kontrol tilrådes, da behandling med TPO-R-agonister eventuelt kan stimulere retikulindannelse i knoglemarven og progression af eksisterende hæmatopoietiske maligne sygdomme med stigning i blastcelletal. Tidligere tromboemboli eller kendte risikofaktorer herfor. Ved indledning af behandling, og hvis eltrombopag kombineres med andre lægemidler til behandling af ITP, bør trombocyttallet og det perifere blodbillede monitoreres 1 gang ugentligt, derefter 1 gang månedlig. Ved svær aplastisk anæmi anbefales det at udføre en cytogenetisk analyse af knoglemarvs-aspirat inden opstart af behandling samt efter 3 og 6 måneder. Ved...)

Magnesium "Protina", komb. (Ved bivirkninger seponeres behandlingen midlertidigt. Når bivirkningerne er aftaget, kan behandlingen genoptages med nedsat dosis.)

Magnesium Diasporal (...Ved bivirkninger seponeres behandlingen midlertidigt. Når bivirkningerne er aftaget, kan be...)

Fampyra^® (...Ved blokering af kalium-kanaler reduceres ionstrømmen gennem disse kanaler. Derved forlænges repolarisering, og aktionsp...)

Pulmozyme^® (...Ved cystisk fibrose indeholder sputum høje koncentrationer af polymeriseret DNA fra degenererede leukocytter, og dette er medvirkende til at øge sputums viskositet og gøre det vanskeligt at hoste op. Dornase alfa spalter ekstracellulært DNA og reducerer derved...)

Xarelto^® Startpakke (...Ved dag 1-21 med 15 mg x 2 dgl. tages dosis straks (evt. begge doser) for at sikre en daglig dosis på 30 mg. Ved dag 22 og senere tages...)

Nutrineal^® PD4, komb. (...Ved den kontinuerlige ambulante peritonealdialyse kan 25 % af den dagligt anvendte peritone...)

Metopirone^® (Ved diagnostisk anvendelse kan ses forsinket respons pga. øget halveringstid for kortisol.)

balance glucos calcium, komb. (...Ved diffusion bevæger stoffer sig gennem peritoneum pga. koncentrationsgradient, og ved ultrafiltration fjernes væske fra ...)

bicaVera Glucose, komb. (...Ved diffusion bevæger stoffer sig gennem peritoneum pga. koncentrationsgradient, og ved ultrafiltration fjernes væske fra ...)

Physioneal^®, komb. (...Ved diffusion bevæger stoffer sig gennem peritoneum pga. koncentrationsgradient, og ved ultrafiltration fjernes væske fra ...)

Berinert^® (...Ved disposition for allergi bør antihistaminer og kortikosteroider gives profylaktisk. Tæt observation tilrådes ved larynxødem. Patiente...)

Cinryze^® (...Ved disposition for allergi bør antihistaminer og kortikosteroider gives profylaktisk. Tæt observation tilrådes ved larynxødem. Patiente...)

Megace^® (Ved disposition for tromboembolisk lidelse Leversygdom.)

Activelle^®, komb. (...Ved doser, der er højere end normalt anvendt for orale kontraceptiva og HRT-præparater, er ...)

Cliovelle, komb. (...Ved doser, der er højere end normalt anvendt for orale kontraceptiva og HRT-præparater, er ...)

Evo-Conti^®, komb. (...Ved doser, der er højere end normalt anvendt for orale kontraceptiva og HRT-præparater, er ...)

Evo-Sequi^®, komb. (...Ved doser, der er højere end normalt anvendt for orale kontraceptiva og HRT-præparater, er ...)

Femanor^®, komb. (...Ved doser, der er højere end normalt anvendt for orale kontraceptiva og HRT-præparater, er ...)

Kliogest^®, komb. (...Ved doser, der er højere end normalt anvendt for orale kontraceptiva og HRT-præparater, er ...)

Noresmea^®, komb. (...Ved doser, der er højere end normalt anvendt for orale kontraceptiva og HRT-præparater, er ...)

Norethisteron/estrogen "2care4", komb. - Udgået: 05-01-2026 (...Ved doser, der er højere end normalt anvendt for orale kontraceptiva og HRT-præparater, er ...)

Yondelis (...Ved ekstravasation forekommer vævsnekrose. Der er ingen antidot. Samtidig anvendelse af potente CYP3A4-hæmmere Samtidig administration af lægemidler, der kan medføre rhabdomyolyse (fx statiner). Hvis der forekommer rhabdomyolyse, skal der omgående iværksættes støttende foranstaltninger i form af parenteral hydrering, alkalinisering af urinen og dialyse. Behandlingen bør afbrydes, indtil patienten er kommet sig fuldstændigt. Hvis der udvikles feber, bør støttende behandling iværksættes omgående. Der bør undersøges for nedsat venstre ventrikelfunktion (LVEF) før og under behandling, specielt ved risiko for kardiomyopati pga. tidligere eksponering for antracycliner eller ved...)

Kaliumiodid "SERB" (...Ved en atomulykke kan der frigives en stor mængde radioaktivt jod i miljøet. På grund af de...)

Dipeptiven^®, komb. (Ved encefalopati startes med lav dosis (0,5 g aminosyrer/kg legemsvægt/døgn), derefter gradvis øgning under monitorering af den cerebrale funktion.)

Rimactazid, komb. (...Ved epilepsi kan det være nødvendigt at justere den antiepileptiske behandling, idet anfaldsfrekvensen kan øges. Tæt klinisk og paraklinisk observation ved påvirket leverfunktion. Risiko for permanent misfarvning af bløde kontaktlinser. Ved...)

Rifampar, komb. (...Ved epilepsi kan det være nødvendigt at justere den antiepileptiske behandling. Tæt klinisk og paraklinisk observation ved påvirket leverfunktion. Patienten skal informeres om at henvende sig ved nyopståede synsforstyrrelse. Ved behandlingsstart testes evnen til at skelne farver. Risiko for permanent misfarvning af bløde kontaktlinser. Ved tegn på overfølsomhed skal behandlingen seponeres, og behandling med rifampicin må ikke fortsættes eller genoptages. Hos patienter med Addisons sygdom kan rifampicin inducere Addison-krise. Hud- og subkutane vævssygdomme . Der er rapporter om svære kutane bivirkninger (SCAR), herunder Stevens-Johnsons syndrom (SJS), toksisk epidermal nekrolyse (TEN), lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS) og og akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP), som kan være livstruende eller fatale. På ordinationstidspunktet skal patienten informeres om tegn og symptomer og overvåges nøje for hudreaktioner. Hvis der opstår tegn og symptomer, der tyder på disse reaktioner, skal ethambutol straks seponeres og en alternativ behandling overvejes. Hvis patienten har udviklet en alvorlig reaktion såsom SJS, TEN eller DRESS ved...)

Rimstar, komb. (...Ved epilepsi kan det være nødvendigt at justere den antiepileptiske behandling. Tæt klinisk og paraklinisk observation ved påvirket leverfunktion. Patienten skal informeres om at henvende sig ved nyopståede synsforstyrrelse. Ved behandlingsstart testes evnen til at skelne farver. Risiko for permanent misfarvning af bløde kontaktlinser. Ved tegn på overfølsomhed skal behandlingen seponeres, og behandling med rifampicin må ikke fortsættes eller genoptages. Hos patienter med Addisons sygdom kan rifampicin inducere Addison-krise. Hud- og subkutane vævssygdomme Der er rapporter om svære kutane bivirkninger (SCAR), herunder Stevens-Johnsons syndrom (SJS), toksisk epidermal nekrolyse (TEN), lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS), akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP) som kan være livstruende eller fatale. På ordinationstidspunktet skal patienten informeres om tegn og symptomer og overvåges nøje for hudreaktioner. Hvis der opstår tegn og symptomer, der tyder på disse reaktioner, skal ethambutol straks seponeres og en alternativ behandling overvejes. Hvis patienten har udviklet en alvorlig reaktion såsom SJS, TEN eller DRESS ved...)

Idaptan (Ved forekomst af motoriske forstyrrelser bør præparatet seponeres. Forsigtighed ved ældre.)

Vastarel^® (Ved forekomst af motoriske forstyrrelser bør præparatet seponeres. Forsigtighed ved ældre.)

Isturisa (Ved formodet overdosering bør behandlingen afbrydes, kortisolniveauer kontrolleres, og om nødvendigt initieres oral eller i.v.-behandling med hydrocortison.)

Sufenta^® (...Ved forudgående behandling med MAO-hæmmere (op til 14 dage for irreversible MAO-hæmmere) kan der være risiko for alvorlige CNS- og kredsløbsreaktioner. Seponering af irreversible MAO-hæmmere 14 dage før indgift af sufentanil anbefales. Kraftige CYP3A4-hæmmere (fx clarithromycin, itraconazol, ritonavir) kan muligvis forsinke nedbrydningen. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Risiko for sedation, respirationsdepression, koma og død øges ved...)

Sufentanil "Hameln" (...Ved forudgående behandling med MAO-hæmmere (op til 14 dage for irreversible MAO-hæmmere) kan der være risiko for alvorlige CNS- og kredsløbsreaktioner. Seponering af irreversible MAO-hæmmere 14 dage før indgift af sufentanil anbefales. Kraftige CYP3A4-hæmmere (fx clarithromycin, itraconazol, ritonavir) kan muligvis forsinke nedbrydningen. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Risiko for sedation, respirationsdepression, koma og død øges ved...)

Methoxsalen "Macopharma" (Ved fotoferese er de målte plasmakoncentrationer væsentligt lavere end ved i.v. administration.)

Uvadex (Ved fotoferese er de målte plasmakoncentrationer væsentligt lavere end ved i.v. administration.)

Tepkinly^® (...Ved fuld dosis på 48 mg opnås maksimal plasma koncentration efter 3-4 dage. Steady state fo...)

Praxbind (...Ved fuldstændig ophævelse af dabigatrans virkning bør anden tromboseprofylakse overvejes, i...)

Acarizax^® (Ved gentagen påvirkning med allergen til allergiske individer aktiveres den immunmodulatoriske mekanisme.)

Aitmyte^® (Ved gentagen påvirkning med allergen til allergiske individer aktiveres den immunmodulatoriske mekanisme.)

Itulazax^® (Ved gentagen påvirkning med allergen til allergiske individer aktiveres den immunmodulatoriske mekanisme.)

Aitgrys^® (Ved gentagen påvirkning med allergen til allergiske individer opnås en immunmodulatorisk effekt.)

Grazax^® (Ved gentagen påvirkning med allergen til allergiske individer opnås en immunmodulatorisk effekt.)

Kerendia^® (Ved GFR 25-60 mg/ml bør startdosis være 10 mg 1 gang dgl.)

Kisqali (Ved glemt dosis eller opkastning efter indtagelsen, må der ikke tages en ny dosis den pågældende dag.)

VITRAKVI^® (...Ved glemt dosis eller ved opkastning efter indtagelse må der ikke tages to doser på samme t...)

Rydapt (Ved glemt dosis eller ved opkastning springes dosis over, og den efterfølgende dosis tages på næste planlagte tidpunkt.)

Rivaroxaban "Hexal" (Ved glemt dosis fortsættes der med den næste dosis på næste skemalagte tidspunkt. Der må ikke tages dobbeltdosis som erstatning for manglende dosis.)

Rivaxa^® (Ved glemt dosis fortsættes der med den næste dosis på næste skemalagte tidspunkt. Der må ikke tages dobbeltdosis som erstatning for manglende dosis.)

Blenrep^® (Ved glemt dosis genoptages behandlingen ved næste planlagte cyklus.)

Dimethyl fumarate "1A Farma" (Ved glemt dosis må der ikke tages dobbeltdosis, medmindre doserne kan tages med mindst 4 timers interval indtil næste planlagte dosis.)

Dimethyl fumarate "Glenmark" (Ved glemt dosis må der ikke tages dobbeltdosis, medmindre doserne kan tages med mindst 4 timers interval indtil næste planlagte dosis.)

Tecfidera (Ved glemt dosis må der ikke tages dobbeltdosis, medmindre doserne kan tages med mindst 4 timers interval indtil næste planlagte dosis.)

Anzupgo^® (Ved glemt dosis påføres cremen snarest muligt. Derefter fortsættes som planlagt.)

Ryjunea^® (Ved glemt dosis skal behandlingen fortsætte med den næste dosis som normalt.)

Retsevmo^® (Ved glemt dosis skal den glemte dosis springes over.)

Ongentys (Ved glemt dosis skal næste dosis tages som planlagt. Der må ikke tages dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.)

Rubraca^® (Ved glemt dosis tages næste planlagte dosis. Der må ikke tages dobbeltdosis.)

Omjjara^® (Ved glemt dosis, skal den glemte dosis springes over, og næste dosis tages følgende dag. Der må ikke tages dobbelt dosis.)

Corodil^® Comp, komb. (Ved glemt dosis, skal den glemte dosis springes over, og næste dosis tages til normal tid.)

Enacecor, komb. (Ved glemt dosis, skal den glemte dosis springes over, og næste dosis tages til normal tid.)

Enalapril/Hydrochlorothiazide "Medical Valley", komb. (Ved glemt dosis, skal den glemte dosis springes over, og næste dosis tages til normal tid.)

Enalapril-Hydrochlorthiazid "Krka", komb. (Ved glemt dosis, skal den glemte dosis springes over, og næste dosis tages til normal tid.)

Entresto^®, komb. (Ved glemt dosis, skal den glemte dosis springes over, og næste dosis tages til normal tid.)

Inrebic^® (Ved glemt dosis, skal den glemte dosis springes over.)

Wainzua^® (Ved glemt dosis, skal næste dosis tages hurtigst muligt. Behandlingsregimet startes med månedlige intervaller fra sidste dosis. Der må ikke gives dobbeltdosis.)

NEXPOVIO^® (Ved glemt dosis, springes den glemte dosis over og den næste dosis tages som planlagt.)

Lyfnua^® (Ved glemt dosis, springes den over, og næste dosis tages som planlagt. Der må ikke tages dobbeltdosis, eller mere end der er ordineret.)

Alendronat "Bluefish" (Ved glemt medicin skal næste dosis tages dagen efter og derefter fortsætter man det oprindelige regime på den vanlgte ugedag. Der må ikke tages 2 tabletter på samme dag.)

Alendronat "Aurobindo" (Ved glemt medicin skal næste dosis tages dagen efter, og derefter fortsætter man det oprindelige regime på den valgte ugedag. Der må ikke tages 2 tabletter på samme dag.)

Alendronat "Sandoz" (Ved glemt medicin skal næste dosis tages dagen efter, og derefter fortsætter man det oprindelige regime på den valgte ugedag. Der må ikke tages 2 tabletter på samme dag.)

Alendronat "Stada" (Ved glemt medicin skal næste dosis tages dagen efter, og derefter fortsætter man det oprindelige regime på den valgte ugedag. Der må ikke tages 2 tabletter på samme dag.)

Alendronat "Teva" (Ved glemt medicin skal næste dosis tages dagen efter, og derefter fortsætter man det oprindelige regime på den valgte ugedag. Der må ikke tages 2 tabletter på samme dag.)

Alendronat "Viatris" (Ved glemt medicin skal næste dosis tages dagen efter, og derefter fortsætter man det oprindelige regime på den valgte ugedag. Der må ikke tages 2 tabletter på samme dag.)

Binosto (Ved glemt medicin skal næste dosis tages dagen efter, og derefter fortsætter man det oprindelige regime på den valgte ugedag. Der må ikke tages 2 tabletter på samme dag.)

Fosamax^® - Udgået: 16-03-2026 (Ved glemt medicin skal næste dosis tages dagen efter, og derefter fortsætter man det oprindelige regime på den valgte ugedag. Der må ikke tages 2 tabletter på samme dag.)

Azalia (...Ved glemt minipille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én minipille i cyklus. Hvis der er glemt flere minipiller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste minipille pakning. Ved...)

Ceranor (...Ved glemt minipille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én minipille i cyklus. Hvis der er glemt flere minipiller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste minipille pakning. Ved...)

Cerazette^® (...Ved glemt minipille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én minipille i cyklus. Hvis der er glemt flere minipiller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste minipille pakning. Ved...)

Delamonie^® (...Ved glemt minipille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én minipille i cyklus. Hvis der er glemt flere minipiller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste minipille pakning. Ved...)

Desirett (...Ved glemt minipille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én minipille i cyklus. Hvis der er glemt flere minipiller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste minipille pakning. Ved...)

Slinda^® (...Ved glemt minipille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én minipille i cyklus. Hvis der er glemt flere minipiller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste minipille pakning. Ved...)

Vinelle (...Ved glemt minipille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én minipille i cyklus. Hvis der er glemt flere minipiller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste minipille pakning. Ved...)

Qlaira^®, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)

Etindros, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)

Mirabella, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)

Amorina^®, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)

Anastrella^®, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)

Asubtela^®, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)

Denise^®, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)

Drospera^®, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)

Drovelis^®, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)

Femicept, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)

Femistad, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)

Harmonet^®, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)

Kosidina, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)

Leverette^® 21, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)

Liberelle, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)

Loette^® 28, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)

Malonetta, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)

Mercilon^®, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)

Microgyn^®, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)

Minulet^®, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)

Rigevidon, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)

Stefaminelle^®, komb. - Udgået: 16-02-2026 (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)

Trinordiol^®, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)

Triregol, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)

Vreya^®, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)

Yana^®, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)

Yasmin 28^®, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)

Yasmin^®, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)

Yasminelle 28^®, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)

Zoely, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)

Zyrona, komb. (...Ved glemt p-pille følges nedenstående flowdiagram. Denne vejledning kan kun bruges, hvis der kun er glemt én p-pille i cyklus. Hvis der er glemt flere p-piller, indtages kun den sidst glemte og der skal anvendes anden prævention indtil start på næste p-pille pakning. Ved...)

Parsabiv (Ved hypocalcæmi: Behandles efter vanlige retningslinjer.)

Natriumklorid "B. Braun" infusionsvæske, opløsning (...Ved hyponatriæmi bør korrektionen sædvanligvis ikke overstige 8 mmol/l/døgn. Overbehandling kan forårsage kardiopulmonale komplikationer i form af arytmier, lungestase og lungeødem, også hos patienter uden kendt hjertesygdom. Monitorering af væske-, elektrolyt- og syre-base-status ved indgift af større mængde og daglig indgift pga. risiko for udvikling af dyshydrering, hospitalserhvervet hyponatriæmi , hyperkaliæmi og acidose. Forsigtighed ved...)

Natriumklorid "Baxter" Viaflo 9 mg/ml (...Ved hyponatriæmi bør korrektionen sædvanligvis ikke overstige 8 mmol/l/døgn. Overbehandling kan forårsage kardiopulmonale komplikationer i form af arytmier, lungestase og lungeødem, også hos patienter uden kendt hjertesygdom. Monitorering af væske-, elektrolyt- og syre-base-status ved indgift af større mængde og daglig indgift pga. risiko for udvikling af dyshydrering, hospitalserhvervet hyponatriæmi , hyperkaliæmi og acidose. Forsigtighed ved...)

Natriumklorid "Fresenius Kabi" 9 mg/ml (...Ved hyponatriæmi bør korrektionen sædvanligvis ikke overstige 8 mmol/l/døgn. Overbehandling kan forårsage kardiopulmonale komplikationer i form af arytmier, lungestase og lungeødem, også hos patienter uden kendt hjertesygdom. Monitorering af væske-, elektrolyt- og syre-base-status ved indgift af større mængde og daglig indgift pga. risiko for udvikling af dyshydrering, hospitalserhvervet hyponatriæmi , hyperkaliæmi og acidose. Forsigtighed ved...)

Natriumklorid "Vantive" Clear-Flex9 mg/ml (...Ved hyponatriæmi bør korrektionen sædvanligvis ikke overstige 8 mmol/l/døgn. Overbehandling kan forårsage kardiopulmonale komplikationer i form af arytmier, lungestase og lungeødem, også hos patienter uden kendt hjertesygdom. Monitorering af væske-, elektrolyt- og syre-base-status ved indgift af større mængde og daglig indgift pga. risiko for udvikling af dyshydrering, hospitalserhvervet hyponatriæmi , hyperkaliæmi og acidose. Forsigtighed ved...)

Natriumklorid isotonisk "SAD" (...Ved hyponatriæmi bør korrektionen sædvanligvis ikke overstige 8 mmol/l/døgn. Overbehandling kan forårsage kardiopulmonale komplikationer i form af arytmier, lungestase og lungeødem, også hos patienter uden kendt hjertesygdom. Monitorering af væske-, elektrolyt- og syre-base-status ved indgift af større mængde og daglig indgift pga. risiko for udvikling af dyshydrering, hospitalserhvervet hyponatriæmi , hyperkaliæmi og acidose. Forsigtighed ved...)

Calciumgluconat "2care4" (...Ved i.v. indgift af calcium ses øget toksicitet af samtidig indgivet digoxin. Loop-diuretik...)

Calciumgluconat "B. Braun" (...Ved i.v. indgift af calcium ses øget toksicitet af samtidig indgivet digoxin. Loop-diuretik...)

Zeltacin^® (...Ved i.v. indgift af calcium ses øget toksicitet af samtidig indgivet digoxin. Loop-diuretik...)

Dolatramyl (Ved indtag på grund af akutte smerter (fx lændehold) kan donor tappes efter karantæne på 2 døgn. Ved fast dagligt forbrug må donor ikke tappes.)

Dolol Retard UNO (Ved indtag på grund af akutte smerter (fx lændehold) kan donor tappes efter karantæne på 2 døgn. Ved fast dagligt forbrug må donor ikke tappes.)

Dolol^® (Ved indtag på grund af akutte smerter (fx lændehold) kan donor tappes efter karantæne på 2 døgn. Ved fast dagligt forbrug må donor ikke tappes.)

Gemadol^® Retard (Ved indtag på grund af akutte smerter (fx lændehold) kan donor tappes efter karantæne på 2 døgn. Ved fast dagligt forbrug må donor ikke tappes.)

Mandolgin^® (Ved indtag på grund af akutte smerter (fx lændehold) kan donor tappes efter karantæne på 2 døgn. Ved fast dagligt forbrug må donor ikke tappes.)

Nobligan^® (Ved indtag på grund af akutte smerter (fx lændehold) kan donor tappes efter karantæne på 2 døgn. Ved fast dagligt forbrug må donor ikke tappes.)

Tadol (Ved indtag på grund af akutte smerter (fx lændehold) kan donor tappes efter karantæne på 2 døgn. Ved fast dagligt forbrug må donor ikke tappes.)

Tradolan^® (Ved indtag på grund af akutte smerter (fx lændehold) kan donor tappes efter karantæne på 2 døgn. Ved fast dagligt forbrug må donor ikke tappes.)

Tramadol "Actavis" (Ved indtag på grund af akutte smerter (fx lændehold) kan donor tappes efter karantæne på 2 døgn. Ved fast dagligt forbrug må donor ikke tappes.)

Tramadol "Krka" (Ved indtag på grund af akutte smerter (fx lændehold) kan donor tappes efter karantæne på 2 døgn. Ved fast dagligt forbrug må donor ikke tappes.)

Tramadol Retard "Actavis" (Ved indtag på grund af akutte smerter (fx lændehold) kan donor tappes efter karantæne på 2 døgn. Ved fast dagligt forbrug må donor ikke tappes.)

Tramadol Retard "Hexal" (Ved indtag på grund af akutte smerter (fx lændehold) kan donor tappes efter karantæne på 2 døgn. Ved fast dagligt forbrug må donor ikke tappes.)

Tramadolhydrochlorid "2care4" (Ved indtag på grund af akutte smerter (fx lændehold) kan donor tappes efter karantæne på 2 døgn. Ved fast dagligt forbrug må donor ikke tappes.)

Fucithalmic^® (...Ved infektion i øjet bør kontaktlinser fjernes før applikation og tidligst indsættes 12 tim...)

Terramycin^®-Polymyxin B øjensalve, komb. (Ved infektion i øjet bør kontaktlinser seponeres. Se endvidere .)

Vigamox^® (Ved infektion i øjet bør kontaktlinser seponeres. Se endvidere Kontaktlinsebrug ved øjendråber og salve .)

Ciloxan^® øjendråber, opløsning og øjensalve (...Ved infektion i øjet bør kontaktlinser seponeres. Øjendråber, opløsning indeholder benzalkoniumchlorid, der kan medføre øjenirritation. Benzalkoniumchlorid kan misfarve bløde kontaktlinser. Kontaktlinser bør fjernes før applikation og tidligst indsættes 15 min. efter applikation, se endvidere Kontaktlinsebrug ved...)

Oftaquix (...Ved infektion i øjet bør kontaktlinser seponeres. Øjendråber, opløsning, flerdosisbeholder. Benzalkoniumchlorid kan misfarve bløde kontaktlinser. Kontaktlinser bør fjernes før applikation og tidligst indsættes 15 min. efter applikation, se endvidere Kontaktlinsebrug ved...)

Kloramfenikol "Santen" (...Ved infektion i øjet bør kontaktlinser seponeres. Øjendråber, opløsning, flerdosisbeholder: Benzalkoniumchlorid kan misfarve bløde kontaktlinser. Kontaktlinser bør fjernes før applikation og tidligst indsættes 15 min. efter applikation, se endvidere: Kontaktlinsebrug ved...)

Kloramfenikol "DAK" (Ved infektion i øjet bør kontaktlinser seponeres. Øjensalve bør ikke anvendes sammen med kontaktlinser. Se endvidere .)

Kloramfenikol "2care4" (...Ved infektion i øjet bør kontaktlinser seponeres. Øjensalve bør ikke anvendes sammen med kontaktlinser. Se endvidere Kontaktlinsebrug ved øjendråbe...)

Kloramfenikol "Orifarm" (...Ved infektion i øjet bør kontaktlinser seponeres. Øjensalve bør ikke anvendes sammen med kontaktlinser. Se endvidere Kontaktlinsebrug ved øjendråbe...)

Granon^® (...Ved inhalation ses en nedsættelse af ekspektorats viskositet. Man har formodet, at effekten skyldes en fri sulfhydryl-gruppe, der reducerer disulfidbindingen i mucusproteinerne. Efter inhalation indtræder virkningen efter 1 minut og er maksimal efter 5-10 minutter. Ved oral anvendelse kan der dog ikke påvises acetylcystein i mucus eller bronkieskyllevæske, hvilket gør denne virkningsmekanisme tvivlsom ved...)

Mucolysin Skovbær^® (...Ved inhalation ses en nedsættelse af ekspektorats viskositet. Man har formodet, at effekten skyldes en fri sulfhydryl-gruppe, der reducerer disulfidbindingen i mucusproteinerne. Efter inhalation indtræder virkningen efter 1 minut og er maksimal efter 5-10 minutter. Ved oral anvendelse kan der dog ikke påvises acetylcystein i mucus eller bronkieskyllevæske, hvilket gør denne virkningsmekanisme tvivlsom ved...)

Mucolysin^® (...Ved inhalation ses en nedsættelse af ekspektorats viskositet. Man har formodet, at effekten skyldes en fri sulfhydryl-gruppe, der reducerer disulfidbindingen i mucusproteinerne. Efter inhalation indtræder virkningen efter 1 minut og er maksimal efter 5-10 minutter. Ved oral anvendelse kan der dog ikke påvises acetylcystein i mucus eller bronkieskyllevæske, hvilket gør denne virkningsmekanisme tvivlsom ved...)

Mucomyst^® (...Ved inhalation ses en nedsættelse af ekspektorats viskositet. Man har formodet, at effekten skyldes en fri sulfhydryl-gruppe, der reducerer disulfidbindingen i mucusproteinerne. Efter inhalation indtræder virkningen efter 1 minut og er maksimal efter 5-10 minutter. Ved oral anvendelse kan der dog ikke påvises acetylcystein i mucus eller bronkieskyllevæske, hvilket gør denne virkningsmekanisme tvivlsom ved...)

Diprofos Depot (...Ved injektion i led og bløddele kan præparatet om nødvendigt anvendes. Den systemiske tilgæ...)

Diprophos (...Ved injektion i led og bløddele kan præparatet om nødvendigt anvendes. Den systemiske tilgæ...)

Diprospan^® (...Ved injektion i led og bløddele kan præparatet om nødvendigt anvendes. Den systemiske tilgæ...)

Kenalog^® (...Ved injektion i led og bløddele kan præparatet om nødvendigt anvendes. Den systemiske tilgæ...)

Lederspan^® (...Ved injektion i led og bløddele kan præparatet om nødvendigt anvendes. Den systemiske tilgæ...)

Triamcinolonacetonid "Orifarm" (...Ved injektion i led og bløddele kan præparatet om nødvendigt anvendes. Den systemiske tilgæ...)

Triamcinolonacetonid "Paranova" (...Ved injektion i led og bløddele kan præparatet om nødvendigt anvendes. Den systemiske tilgæ...)

Panzyga^® (...Ved kendt IgA-mangel skal adrenalininjektionsvæske 0,1 % være parat i tilfælde af anafylaktisk reaktion. Hos alle patienter kræves der ved IVIg-administration: Tilstrækkelig hydrering før infusionen af IVIg påbegyndes Monitorering af hydreringstilstand Monitorering af plasma-kreatinin Undgåelse af samtidig anvendelse af loop-diuretika Tromboemboli. Hos patienter med svær overvægt og patienter med eksisterende risikofaktorer for tromboemboliske forstyrrelser. Akut nyresvigt. Akut nyresvigt er blevet indberettet. I de fleste tilfælde er der identificeret risikofaktorer som eksisterende nyreinsufficiens, diabetes, hypovolæmi, overvægt, samtidig behandling med nefrotoksiske præparater eller en alder over 65 år. Det anbefales, at nyreparametre vurderes forud for infusion af IVIg (intravenøst administreret humant normalt immunglobulin). Ved risiko for akut nyresvigt skal IVIg-præparater administreres ved den laveste mulige infusionshastighed og -dosis. Aseptisk meningitissyndrom (AMS). Aseptisk meningitissyndrom er blevet indberettet. Syndromet begynder normalt inden for nogle timer til 2 dage efter behandling. Patienter, der udviser tegn/symptomer skal have en grundig, neurologisk undersøgelse, herunder CSF-undersøgelser, for at udelukke andre grunde til meningitis. Seponering af IVIg-behandling har resulteret i remission af AMS inden for nogle dage uden følgesygdomme. Hæmolytisk anæmi. Hæmolytisk anæmi kan opstå efter IVIg-behandling på grund af forøget sekvestrering af røde blodlegemer. IVIg-modtagere skal monitoreres for kliniske tegn og symptomer på hæmolyse. Neutropeni/leukopeni. Forbigående fald i neutrofiltal og/eller episoder af neutropeni, der undertiden kan være alvorlig, er blevet indberettet efter behandling og forekommer typisk inden for timer eller dage efter IVIg-administration og forsvinder spontant inden for 7 til 14 dage. Transfusionsrelateret akut lungeskade (TRALI). Hos patienter, der får IVIg, har der været nogle rapporter om akut, non-kardiogent lungeødem [transfusionsrelateret, akut lungeskade (TRALI)]. TRALI er karakteriseret ved...)

Kiovig (...Ved kendt IgA-mangel skal adrenalininjektionsvæske 0,1 % være parat i tilfælde af anafylaktisk reaktion. Ved dehydrering skal patienten først rehydreres, og adrenalininjektionsvæske 0,1 % skal være parat i tilfælde af anafylaktisk reaktion. Ved...)

Octagam^® (...Ved kendt IgA-mangel skal adrenalininjektionsvæske 0,1 % være parat i tilfælde af anafylaktisk reaktion. Ved dehydrering skal patienten først rehydreres, og adrenalininjektionsvæske 0,1 % skal være parat i tilfælde af anafylaktisk reaktion. Ved...)

Privigen (...Ved kendt IgA-mangel skal adrenalininjektionsvæske 0,1 % være parat i tilfælde af anafylaktisk reaktion. Ved dehydrering skal patienten først rehydreres, og adrenalininjektionsvæske 0,1 % skal være parat i tilfælde af anafylaktisk reaktion. Ved...)

Vesiculture (...Ved kendt risikofaktor for HIV-infektion anbefales HIV-undersøgelse inden behandlingen. BCG kan forværre bestående gener af en kronisk irritationstilstand i blæren - herunder strålecystitis. Ved...)

BCG "medac" (...Ved kendt risikofaktor for HIV-infektion anbefales HIV-undersøgelse inden behandlingen. BCG kan forværre bestående gener af en kronisk irritationstilstand i blæren - herunder strålecystitis. Ved symptomer på BCG-infektion behandles adækvat med antituberkuløs kemoterapi efter sædvanlige retningslinjer, se Tuberkulostatika . Tuberkulinprøver: Tuberkulinreaktion (kutanprøve) bør afprøves før intravesikale behandling pga. risiko for overføsomhed. Ved påvisning af Bacillus Calmette-Guérin kan negative resultater af dyrkning af en biopsiprøve og negative testresultater ikke udelukke en systemisk BCG-infektion. Efter behandlingen er der risiko for opblussen af latente BCG-infektioner med potentielt fatale udfald. Passende behandling ved...)

Shingrix (...Ved kombination af det varicella zostervirus-specifikke antigen (gE) med et adjuverende sys...)

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Glenmark", komb. (...Ved kombination med atazanavir mindskes koncentrationen af atazanavir, hvorfor denne bør gives boosted med ritonavir. Ved kombinationsbehan...)

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Krka", komb. (...Ved kombination med atazanavir mindskes koncentrationen af atazanavir, hvorfor denne bør gives boosted med ritonavir. Ved kombinationsbehan...)

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Mylan", komb. (...Ved kombination med atazanavir mindskes koncentrationen af atazanavir, hvorfor denne bør gives boosted med ritonavir. Ved kombinationsbehan...)

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Stada", komb. (...Ved kombination med atazanavir mindskes koncentrationen af atazanavir, hvorfor denne bør gives boosted med ritonavir. Ved kombinationsbehan...)

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Teva", komb. (...Ved kombination med atazanavir mindskes koncentrationen af atazanavir, hvorfor denne bør gives boosted med ritonavir. Ved kombinationsbehan...)

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Zentiva", komb. (...Ved kombination med atazanavir mindskes koncentrationen af atazanavir, hvorfor denne bør gives boosted med ritonavir. Ved kombinationsbehan...)

Truvada^®, komb. (...Ved kombination med atazanavir mindskes koncentrationen af atazanavir, hvorfor denne bør gives boosted med ritonavir. Ved kombinationsbehan...)

Trulicity (...Ved kombination med sulfonylurinstof eller insulin kan dosis af disse reduceres for at mindske risikoen for hypoglykæmi. På grund af manglende erfaring bør dulaglutid ikke anvendes ved: svær gastro-intestinal sygdom alvorlig diabetisk gastroparese. Patienten skal informeres om symptomer på akut pancreatitis. Ved mistanke om pancreatitis skal dualaglutid seponeres. Patienten skal informeres om den potentielle risiko for dehydrering, især i forhold til gastro-intestinale bivirkninger. Akut pancreatitis i anamnesen. Risiko for aspiration GLP-1 agonister forsinker den gastriske tømningstid og den øgede risiko for tilbageværende gastrisk indhold kan derfor potentielt også medføre øget risiko for aspiration ifm. anæstesi eller dyb sedation. Effekten på gastrisk tømningstid ser ud til at mindskes ved...)

Talzenna^® (...Ved kombinationsbehandling med enzalutamid er der set en højere forekomst af venøse tromboemboliske hændelser. Monitorering for tegn og symptomer på dyb venetrombose og lungeemboli anbefales. Der er registreret tilfælde af myelodysplastisk syndrom/akut myeloid leukæmi (MDS/AML) med letal udgang. Ved mistanke om MDS/AML skal patient yderligere udredes og ved...)

TachoSil^®, komb. (...Ved kontakt med fysiologiske væsker, fx blod, lymfe eller isotonisk natriumchlorid, vil fib...)

Jorveza (...Ved kontinuerlig anvendelse bør observeres for systemisk påvirkning, se i øvrigt Glukokorti...)

Prednisolon "Unimedic" (...Ved kontinuerlig brug bør der tages højde for systemisk virkning. Særlig forsigtighed ved skift fra orale steroider pga. fo...)

Stamaril^® (...Ved kontraindikation kan lægen udstede en undtagelsesattest til brug ved rejse til lande, hvor vaccinen er påkrævet...)

Ampicillin/Sulbactam "Aptapharma", komb. (...Ved kreatininclearance < 30 ml/min forlænges doseringsintervallet: GFR Doseringsinterval ...)

Neupogen^® (...Ved kronisk myeloid leukæmi eller myelodysplasi er der teoretisk risiko for stimulering af tumorvæksten og sikkerhed eller virkning er ikke klarlagt. Filgrastim er ikke godkendt til disse lidelser. Glomerulonefritis er set ifm. behandlingen. Monotorering med urinanalyser anbefales. Trombocyttallet skal monitorers, særligt under de første uger af behandlingen, pga. risiko for trombocytopeni. Ved trombocyttal 50 x 10 9 /l efter forventet nadir skal behandlingen seponeres. Ved PBPC (Peripheral Blood Progenitor Cell)-mobilisering skal behandling dog først afbrydes eller dosis nedsættes ved leukocyttal > 70 x 10 9 /l. Lungesymptomer som hoste og dyspnø i forbindelse med nedsat lungefunktion og radiologiske tegn på lungeinfiltrater kan være tegn på udvikling af ARDS (Acute Respiratory Distress Syndrome). Behandlingen skal seponeres og passende behandling iværksættes. Patienter med forudgående lungeinfiltrater er muligvis i større risiko for denne bivirkning. Miltstørrelsen skal monitoreres nøje pga. risiko for splenomegali og evt. miltruptur (dødelige tilfælde er forekommet). Begrænset erfaring ved sekundær akut myeloid leukæmi (AML). Bryst- eller lungekræftpatienter overvåges for tegn og symptomer på myelodysplastisk syndrom (MDS) og akut myeloid leukæmi (AML). MDS og AML har været forbundet med anvendelse af pegfilgastrim, et andet G-CSF middel. Forsigtighed ved seglcelletræk eller seglcelleanæmi - der er forekommet fatale tilfælde af seglcellekrise. Ved osteoporose kan det være nødvendigt at monitorere knogletæthed ved kontinuerlig behandling > 6 måneder. Forsigtighed ved arvelig fructoseintolerans pga. indhold af sorbitol (50 mg/ml). Se i øvrigt produktresumé /speciallitteratur for andre særlige forsigtighedsregler hos patienter med cancer, HIV eller svær kronisk neutropeni, samt ved...)

Zarzio (...Ved kronisk myeloid leukæmi eller myelodysplasi er der teoretisk risiko for stimulering af tumorvæksten og sikkerhed eller virkning er ikke klarlagt. Filgrastim er ikke godkendt til disse lidelser. Glomerulonefritis er set ifm. behandlingen. Monotorering med urinanalyser anbefales. Trombocyttallet skal monitorers, særligt under de første uger af behandlingen, pga. risiko for trombocytopeni. Ved trombocyttal 50 x 10 9 /l efter forventet nadir skal behandlingen seponeres. Ved PBPC (Peripheral Blood Progenitor Cell)-mobilisering skal behandling dog først afbrydes eller dosis nedsættes ved leukocyttal > 70 x 10 9 /l. Lungesymptomer som hoste og dyspnø i forbindelse med nedsat lungefunktion og radiologiske tegn på lungeinfiltrater kan være tegn på udvikling af ARDS (Acute Respiratory Distress Syndrome). Behandlingen skal seponeres og passende behandling iværksættes. Patienter med forudgående lungeinfiltrater er muligvis i større risiko for denne bivirkning. Miltstørrelsen skal monitoreres nøje pga. risiko for splenomegali og evt. miltruptur (dødelige tilfælde er forekommet). Begrænset erfaring ved sekundær akut myeloid leukæmi (AML). Bryst- eller lungekræftpatienter overvåges for tegn og symptomer på myelodysplastisk syndrom (MDS) og akut myeloid leukæmi (AML). MDS og AML har været forbundet med anvendelse af pegfilgastrim, et andet G-CSF middel. Forsigtighed ved seglcelletræk eller seglcelleanæmi - der er forekommet fatale tilfælde af seglcellekrise. Ved osteoporose kan det være nødvendigt at monitorere knogletæthed ved kontinuerlig behandling > 6 måneder. Forsigtighed ved arvelig fructoseintolerans pga. indhold af sorbitol (50 mg/ml). Se i øvrigt produktresumé /speciallitteratur for andre særlige forsigtighedsregler hos patienter med cancer, HIV eller svær kronisk neutropeni, samt ved...)

Nivestim (...Ved kronisk myeloid leukæmi eller myelodysplasi er der teoretisk risiko for stimulering af tumorvæksten og sikkerhed eller virkning er ikke klarlagt. Filgrastim er ikke godkendt til disse lidelser. Glomerulonefritis er set ifm. behandlingen. Monotorering med urinanalyser anbefales. Trombocyttallet skal monitorers, særligt under de første uger af behandlingen, pga. risiko for trombocytopeni. Ved trombocyttal 50 x 10 9 /l efter forventet nadir skal behandlingen seponeres. Ved PBPC (Peripheral Blood Progenitor Cell)-mobilisering skal behandling dog først afbrydes eller dosis nedsættes ved leukocyttal > 70 x 10 9 /l. Lungesymptomer som hoste og dyspnø i forbindelse med nedsat lungefunktion og radiologiske tegn på lungeinfiltrater kan være tegn på udvikling af ARDS (Acute Respiratory Distress Syndrome). Behandlingen skal seponeres og passende behandling iværksættes. Patienter med forudgående lungeinfiltrater er muligvis i større risiko for denne bivirkning. Miltstørrelsen skal monitoreres nøje pga. risiko for splenomegali og evt. miltruptur (dødelige tilfælde er forekommet). Begrænset erfaring ved sekundær akut myeloid leukæmi (AML). Bryst- eller lungekræftpatienter overvåges for tegn og symptomer på myelodysplastisk syndrom (MDS) og akut myeloid leukæmi (AML). MDS og AML har været forbundet med anvendelse af pegfilgastrim, et andet G-CSF middel. Forsigtighed ved seglcelletræk eller seglcelleanæmi - der er forekommet fatale tilfælde af seglcellekrise. Ved osteoporose kan det være nødvendigt at monitorere knogletæthed ved kontinuerlig behandling > 6 måneder. Forsigtighed ved arvelig fructoseintolerans pga. indhold af sorbitol (50 mg/ml). Se i øvrigt produktresumé /speciallitteratur for andre særlige forsigtighedsregler hos patienter med cancer, HIV eller svær kronisk neutropeni, samt ved...)

Accofil (...Ved kronisk myeloid leukæmi eller myelodysplasi er der teoretisk risiko for stimulering af tumorvæksten og sikkerhed eller virkning er ikke klarlagt. Filgrastim er ikke godkendt til disse lidelser. Glomerulonefritis er set ifm. behandlingen. Monotorering med urinanalyser anbefales. Trombocyttallet skal monitorers, særligt under de første uger af behandlingen, pga. risiko for trombocytopeni. Ved trombocyttal 50 x 10 9 /l efter forventet nadir skal behandlingen seponeres. Ved PBPC (Peripheral Blood Progenitor Cell)-mobilisering skal behandling dog først afbrydes eller dosis nedsættes ved leukocyttal > 70 x 10 9 /l. Lungesymptomer som hoste og dyspnø i forbindelse med nedsat lungefunktion og radiologiske tegn på lungeinfiltrater kan være tegn på udvikling af ARDS (Acute Respiratory Distress Syndrome). Behandlingen skal seponeres og passende behandling iværksættes. Patienter med forudgående lungeinfiltrater er muligvis i større risiko for denne bivirkning. Miltstørrelsen skal monitoreres nøje pga. risiko for splenomegali og evt. miltruptur (dødelige tilfælde er forekommet). Begrænset erfaring ved sekundær akut myeloid leukæmi (AML). Bryst- eller lungekræftpatienter overvåges for tegn og symptomer på myelodysplastisk syndrom (MDS) og akut myeloid leukæmi (AML). MDS og AML har været forbundet med anvendelse af pegfilgastrim, et andet G-CSF middel. Forsigtighed ved seglcelletræk eller seglcelleanæmi - der er forekommet fatale tilfælde af seglcellekrise. Ved osteoporose kan det være nødvendigt at monitorere knogletæthed ved kontinuerlig behandling > 6 måneder. Forsigtighed ved arvelig fructoseintolerans pga. indhold af sorbitol (50 mg/ml). Se i øvrigt produktresumé /speciallitteratur for andre særlige forsigtighedsregler hos patienter med cancer, HIV eller svær kronisk neutropeni, samt ved...)

Angusta (...Ved langvarige, kraftige eller hyppige kontraktioner skal misoprostol-behandlingen pauseres. Tilstande med risiko for fosterpåvirkning som fx præeklampsi (hvor fosterpåvirkning bør udelukkes). Øget risiko for dissemineret intravaskulær koagulation efter fysisk eller farmakologisk induceret fødsel. Begrænset erfaring ved flerfoldsgraviditeter hos kvinder med > 5 tidligere vaginalfødsler, ved...)

Mysimba, komb. (...Ved let nedsat leverfunktion (Child-Pugh A): Voksne. Uge 1: 1 tablet morgen. Voksne. Uge ≥ 2: 1 tablet morgen og 1 tablet aften. Bør ikke anvendes ved moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh B). Kontraindiceret ved...)

Adenuric (Ved let nedsat leverfunktion frarådes dosisøgning. Erfaring savnes vedr. stærkt nedsat leverfunktion.)

Febuxostat "Krka" (Ved let nedsat leverfunktion frarådes dosisøgning. Erfaring savnes vedr. stærkt nedsat leverfunktion.)

Febuxostat "Teva" (Ved let nedsat leverfunktion frarådes dosisøgning. Erfaring savnes vedr. stærkt nedsat leverfunktion.)

CAMZYOS^® (...Ved let og moderat nedsat leverfunktion ( Child-Pugh A og B ) er anbefalet startdosis 2,5 mg for alle patienter. Forsigtighed ved svært nedsat ...)

Vamin^® 14 g N/l Elektrolytfri, komb. (...Ved leverinsufficiens/encefalopati bør der startes med lav dosis (0,5 g aminosyrer/kg legemsvægt/døgn), derefter gradvis øgning under kontrol af patientens cerebrale funktion. Ved...)

Vamin^® 18 g N/l Elektrolytfri, komb. (...Ved leverinsufficiens/encefalopati bør der startes med lav dosis (0,5 g aminosyrer/kg legemsvægt/døgn), derefter gradvis øgning under kontrol af patientens cerebrale funktion. Ved...)

Bleomycin "Accord" (Ved lungeforandringer skal behandlingen afbrydes, og det skal være klarlagt, at lungeforandringen ikke skyldes bleomycin, før behandlingen genoptages.)

Bleomycin "Baxter" (Ved lungeforandringer skal behandlingen afbrydes, og det skal være klarlagt, at lungeforandringen ikke skyldes bleomycin, før behandlingen genoptages.)

Bemeson (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Anvendelse på områder med tynd hud som fx i ansigtet. Må ikke anvendes på øjenlågene på grund af risikoen for okular toksicitet. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)

Betamethason "Nordic Prime" (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Anvendelse på områder med tynd hud som fx i ansigtet. Må ikke anvendes på øjenlågene på grund af risikoen for okular toksicitet. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)

Betamethason "Orifarm" (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Anvendelse på områder med tynd hud som fx i ansigtet. Må ikke anvendes på øjenlågene på grund af risikoen for okular toksicitet. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)

Betnovat^® (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Anvendelse på områder med tynd hud som fx i ansigtet. Må ikke anvendes på øjenlågene på grund af risikoen for okular toksicitet. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)

Betnovate (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Anvendelse på områder med tynd hud som fx i ansigtet. Må ikke anvendes på øjenlågene på grund af risikoen for okular toksicitet. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)

Bettamousse (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Anvendelse på områder med tynd hud som fx i ansigtet. Må ikke anvendes på øjenlågene på grund af risikoen for okular toksicitet. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)

Diproderm^® (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Anvendelse på områder med tynd hud som fx i ansigtet. Må ikke anvendes på øjenlågene på grund af risikoen for okular toksicitet. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)

Locoid^® (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug . Ved...)

Fucidin^®-Hydrocortison, komb. (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)

Fusidinsyre/hydrocortisonacetat "2care4", komb. (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)

Hydrocortison med Terramycin^®, komb. (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)

Locoid Capilar (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)

Pevisone^®, komb. (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)

Mildison^® Lipid (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)

Hydrokortison "Evolan" (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)

Betamethason/Salicylsyre "Orifarm", komb. (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Bør ikke anvendes omkring øjnene, da dette kan medføre forhøjet tryk i øjet og føre til grøn stær efter langvarig brug. Ved...)

Diprosalic^®, komb. (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Bør ikke anvendes omkring øjnene, da dette kan medføre forhøjet tryk i øjet og føre til grøn stær efter langvarig brug. Ved...)

Diprosalinova, komb. (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Bør ikke anvendes omkring øjnene, da dette kan medføre forhøjet tryk i øjet og føre til grøn stær efter langvarig brug. Ved...)

Triamcinolonacetonid/Econazolnitrat "Paranova", komb. (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Bør ikke anvendes på åbne sår. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)

Fucicort^®, komb. (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Kontakt med øjnene bør undgås, idet forhøjet intraokulært tryk og glaukom kan forekomme efter langvarig brug af topikale kortikosteroider nær øjnene og særligt hos patienter disponeret for at udvikle glaukom. Ved...)

Fusidinsyre/betamethason "2care4", komb. (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Kontakt med øjnene bør undgås, idet forhøjet intraokulært tryk og glaukom kan forekomme efter langvarig brug af topikale kortikosteroider nær øjnene og særligt hos patienter disponeret for at udvikle glaukom. Ved...)

Fusidinsyre/betamethasonvalerat "Mylan", komb. (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Kontakt med øjnene bør undgås, idet forhøjet intraokulært tryk og glaukom kan forekomme efter langvarig brug af topikale kortikosteroider nær øjnene og særligt hos patienter disponeret for at udvikle glaukom. Ved...)

Brentacort^®, komb. (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Latexprodukter (fx kondomer og pessarer) kan beskadiges ved kontakt med dette lægemiddel. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)

Clobetasolpropionat "Teva" (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Lokale overfølsomhedsreaktioner. Anvendelse på områder med tynd hud som fx i ansigtet. Clobetasolpropionat anbefales ikke til patienter med acne vulgaris, rosacea eller perioral dermatitis. Anvendelse på revnet hud eller ved andre tilstande, hvor hudbarrieren kan være skadet. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved symptomer som sløret syn eller andre synsforstyrrelser bør det overvejes at henvise patienten til oftalmolog med henblik på vurdering af de mulige årsager; disse kan være grå stær, glaukom eller sjældne sygdomme såsom central serøs chorioretinopati (CSCR). Patienter med alvorligt nedsat leverfunktion eller svær diabetes skal monitoreres nøje for bivirkninger. Der kan være risiko for rebound (tilbageslagsvirkning) eller recidiv efter behandlingen ved...)

Clobex^® (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Lokale overfølsomhedsreaktioner. Anvendelse på områder med tynd hud som fx i ansigtet. Clobetasolpropionat anbefales ikke til patienter med acne vulgaris, rosacea eller perioral dermatitis. Anvendelse på revnet hud eller ved andre tilstande, hvor hudbarrieren kan være skadet. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved symptomer som sløret syn eller andre synsforstyrrelser bør det overvejes at henvise patienten til oftalmolog med henblik på vurdering af de mulige årsager; disse kan være grå stær, glaukom eller sjældne sygdomme såsom central serøs chorioretinopati (CSCR). Patienter med alvorligt nedsat leverfunktion eller svær diabetes skal monitoreres nøje for bivirkninger. Der kan være risiko for rebound (tilbageslagsvirkning) eller recidiv efter behandlingen ved...)

Dermovat^® (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Lokale overfølsomhedsreaktioner. Anvendelse på områder med tynd hud som fx i ansigtet. Clobetasolpropionat anbefales ikke til patienter med acne vulgaris, rosacea eller perioral dermatitis. Anvendelse på revnet hud eller ved andre tilstande, hvor hudbarrieren kan være skadet. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved symptomer som sløret syn eller andre synsforstyrrelser bør det overvejes at henvise patienten til oftalmolog med henblik på vurdering af de mulige årsager; disse kan være grå stær, glaukom eller sjældne sygdomme såsom central serøs chorioretinopati (CSCR). Patienter med alvorligt nedsat leverfunktion eller svær diabetes skal monitoreres nøje for bivirkninger. Der kan være risiko for rebound (tilbageslagsvirkning) eller recidiv efter behandlingen ved...)

Elocom (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Ved brug i ansigtet skal behandlingerne begrænses til 5 dage. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)

Elopar (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Ved brug i ansigtet skal behandlingerne begrænses til 5 dage. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)

Mometasonfuroat "2care4" (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Ved brug i ansigtet skal behandlingerne begrænses til 5 dage. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)

Ovison (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Ved brug i ansigtet skal behandlingerne begrænses til 5 dage. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)

Ovixan - Udgået: 22-12-2025 (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Ved brug i ansigtet skal behandlingerne begrænses til 5 dage. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)

Mometasonfuroat "Glenmark" (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Ved brug i ansigtet skal behandlingerne begrænses til 5 dage. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)

Elocon^® (...Ved længerevarende behandling af store hudområder, specielt hos børn og ældre, og ved behandling under okklusion (fx en ble), kan der potentielt være risiko for systemiske kortikosteroidbivirkninger. Ved brug i ansigtet skal behandlingerne begrænses til 5 dage. Bør ikke anvendes i øjenregionen, da dette kan medføre forhøjet intraokulært tryk/glaukom efter langvarig brug. Ved...)

Clindamycin "2care4" (...Ved længerevarende diarré bør midlet seponeres. Indeholder hjælpestoffer, der kan mindske d...)

Dalacin C vaginalcreme (...Ved længerevarende diarré bør midlet seponeres. Indeholder hjælpestoffer, der kan mindske d...)

Dalacin^® vaginalcreme (...Ved længerevarende diarré bør midlet seponeres. Indeholder hjælpestoffer, der kan mindske d...)

Betolvex^® (Ved malabsorptionstilstande er virkningen ved oral indgift usikker. Der bør i stedet gives parenteral behandling.)

Bevitan (Ved malabsorptionstilstande er virkningen ved oral indgift usikker. Der bør i stedet gives parenteral behandling.)

Cyanocobalamin "Orifarm" (Ved malabsorptionstilstande er virkningen ved oral indgift usikker. Der bør i stedet gives parenteral behandling.)

Permadoze Oral (Ved malabsorptionstilstande er virkningen ved oral indgift usikker. Der bør i stedet gives parenteral behandling.)

Myozyme^® (Ved milde til moderate infusionsrelaterede symptomer nedsættes infusionshastigheden, og der kan præmedicineres med antihistamin og/eller paracetamol.)

Icomas, komb. (Ved mistanke om overdosering gives oxygen via maske, indtil carboxyhæmoglobinkoncentrationen bedømt ved en arteriel blodgasanalyse er under 5 %.)

Lung test gas CO/He "Linde", komb. (Ved mistanke om overdosering gives oxygen via maske, indtil carboxyhæmoglobinkoncentrationen bedømt ved en arteriel blodgasanalyse er under 5 %.)

Lunploro, komb. (Ved mistanke om overdosering gives oxygen via maske, indtil carboxyhæmoglobinkoncentrationen bedømt ved en arteriel blodgasanalyse er under 5 %.)

Calcitonin "2care4" - Udgået: 22-12-2025 (Ved mistanke om overfølsomhed for calcitonin bør der udføres hudtest før behandlingen.)

Calcitonin "Orifarm" (Ved mistanke om overfølsomhed for calcitonin bør der udføres hudtest før behandlingen.)

Miacalcic^® (Ved mistanke om overfølsomhed for calcitonin bør der udføres hudtest før behandlingen.)

Alunbrig (...Ved mistanke om pneumonitis skal behandlingen afbrydes, og ved diagnosticeret behandlingsrelateret pneumonitis...)

Onureg^® (...Ved moderat (total bilirubin > 1,5-3 x øvre normalgrænse) til stærkt (total bilirubin > 3 x...)

Skyclarys^® (...Ved moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh B), nedsættes dosis til 100 mg en gang dgl., med tæt monitorering for bivirkninger. Hvis der opstår bivirkninger, bør dosis yderligere nedsættes til 50 mg en gang dgl. Anvendelse bør undgås ved...)

Evrenzo^® (...Ved moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh-klasse B) skal startdosis halveres eller reduceres til det dosisniveau, der er tættest på det halve af startdosis. Bør ikke anvendes ved...)

Atomoxetin "Glenmark" (Ved moderat nedsat leverfunktion reduceres initialdosis til 50 % Ved stærkt nedsat leverfunktion til 25 %.)

Atomoxetin "Medical Valley" (Ved moderat nedsat leverfunktion reduceres initialdosis til 50 % Ved stærkt nedsat leverfunktion til 25 %.)

Atomoxetin "Orion" (Ved moderat nedsat leverfunktion reduceres initialdosis til 50 % Ved stærkt nedsat leverfunktion til 25 %.)

Atomoxetin "Teva" (Ved moderat nedsat leverfunktion reduceres initialdosis til 50 % Ved stærkt nedsat leverfunktion til 25 %.)

Atomoxetin "Viatris" (Ved moderat nedsat leverfunktion reduceres initialdosis til 50 % Ved stærkt nedsat leverfunktion til 25 %.)

Atomoxetine "Accord" (Ved moderat nedsat leverfunktion reduceres initialdosis til 50 % Ved stærkt nedsat leverfunktion til 25 %.)

Atomoxetine "Sandoz" (Ved moderat nedsat leverfunktion reduceres initialdosis til 50 % Ved stærkt nedsat leverfunktion til 25 %.)

Atomoxetine "Stada" (Ved moderat nedsat leverfunktion reduceres initialdosis til 50 % Ved stærkt nedsat leverfunktion til 25 %.)

Strattera - Udgået: 08-12-2025 (Ved moderat nedsat leverfunktion reduceres initialdosis til 50 % Ved stærkt nedsat leverfunktion til 25 %.)

Extraneal^®, komb. (...Ved måling af blodsukker med bed-side blodsukkerapparater eller teststrimler, der benytter glucosedehydrogenase pyrroloquinolinequinon (GDH PQQ) eller glucose-dye-oxireductase (GDO), vil maltose og andre icodextrin-metabolitter blive medbestemt. Det kan resultere i falsk forhøjede blodglucoseværdier, hvilket kan have fatal betydning for patienten, hvis ved...)

Medrol^® (Ved nedsat leverfunktion anbefales monitorering, og dosisjustering kan være nødvendig.)

Methylprednisolone "Orion" (Ved nedsat leverfunktion anbefales monitorering, og dosisjustering kan være nødvendig.)

Certican^® (...Ved nedsat leverfunktion nedsættes dosis til ca. 67% af normaldosis ved let nedsat leverfunktion (Child-Pugh A), ca. 50% af normaldosis ved moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh B), ca. 33% af normaldosis ved...)

Vazkepa (...Ved nedsat leverfunktion skal alaninaminotransferase (ALAT) og eventuelt aspartataminotrans...)

Metoclopramide "Accord" (...Ved nedsat nyrefunktion (GFR 15-60 ml/min) bør dosis halveres til 5 mg x 3 dgl. Ved svært nedsat nyrefunktion (GFR < 15 ...)

Metoclopramide "G.L.Pharma" (...Ved nedsat nyrefunktion (GFR 15-60 ml/min) bør dosis halveres til 5 mg x 3 dgl. Ved svært nedsat nyrefunktion (GFR < 15 ...)

Metoclopramide "Medical Valley" (...Ved nedsat nyrefunktion (GFR 15-60 ml/min) bør dosis halveres til 5 mg x 3 dgl. Ved svært nedsat nyrefunktion (GFR < 15 ...)

Metoclopramide "Orifarm" (...Ved nedsat nyrefunktion (GFR 15-60 ml/min) bør dosis halveres til 5 mg x 3 dgl. Ved svært nedsat nyrefunktion (GFR < 15 ...)

Metoclopramide "Orion" (...Ved nedsat nyrefunktion (GFR 15-60 ml/min) bør dosis halveres til 5 mg x 3 dgl. Ved svært nedsat nyrefunktion (GFR < 15 ...)

Primperan^® (...Ved nedsat nyrefunktion (GFR 15-60 ml/min) bør dosis halveres til 5 mg x 3 dgl. Ved svært nedsat nyrefunktion (GFR < 15 ...)

Ovitrelle (...Ved normoprolaktinæmisk, anovulatorisk infertilitet kan follikelmodningen stimuleres ved hjælp af anti-østrogener, hMG eller FSH, og ovulation udløses ved at give én s.c.-injektion af 250 mikrogram (6.500 IE) choriongonadotropin på det optimale tidspunkt. Der foretages så insemination eller timed intercourse 36-38 timer efter udløsningen af ovulationen. Ved ovariel stimulation som led i intrauterin insemination eller in vitro-fertilisering gives 250 mikrogram hCG, når ledende follikel er 18-20 mm. Ved...)

Gonasi^® Set (...Ved normoprolaktinæmisk, anovulatorisk infertilitet kan follikelmodningen stimuleres ved hjælp af clomifen, hMG eller FSH, og ovulation udløses ved at give én s.c.- eller i.m.-injektion af 5.000 IE choriongonadotropin på det optimale tidspunkt. Der foretages så insemination eller timed intercourse 36-38 timer efter udløsningen af ovulationen. Ved kontrolleret ovariel stimulation som led i intrauterin insemination eller in vitro-fertilisering gives 5.000-10.000 IE hCG, når ledende follikel er 18-20 mm. Ved...)

Ellaone^® (...Ved opkastning mindre end 3 timer efter tabletindtagelsen er metoden usikker, og der bør hurtigst muligt tages yderligere 1 tablet. Bør højst anvendes én gang pr. cyklus på grund af risiko for bivirkninger. Da præparatet ikke kan erstatte prævention ved efterfølgende samlejer tilrådes det, at kvinder benytter en pålidelig barriereprævention - også efter at have taget ulipristalacetat - indtil næste menstruation. Ved mere end 7 dages forsinket menstruation eller ved unormal blødning bør graviditetstest udføres. Bør anvendes med forsigtighed ved...)

Ulinox (...Ved opkastning mindre end 3 timer efter tabletindtagelsen er metoden usikker, og der bør hurtigst muligt tages yderligere 1 tablet. Bør højst anvendes én gang pr. cyklus på grund af risiko for bivirkninger. Da præparatet ikke kan erstatte prævention ved efterfølgende samlejer tilrådes det, at kvinder benytter en pålidelig barriereprævention - også efter at have taget ulipristalacetat - indtil næste menstruation. Ved mere end 7 dages forsinket menstruation eller ved unormal blødning bør graviditetstest udføres. Bør anvendes med forsigtighed ved...)

Frivelle (...Ved opkastning mindre end 3 timer efter tabletindtagelsen er metoden usikker, og man kan indtage en ny tablet. Bør højst anvendes én gang pr. cyklus på grund af risiko for bivirkninger. Ved mere end 5 dages forsinket menstruation eller ved...)

Levodonna (...Ved opkastning mindre end 3 timer efter tabletindtagelsen er metoden usikker, og man kan indtage en ny tablet. Bør højst anvendes én gang pr. cyklus på grund af risiko for bivirkninger. Ved mere end 5 dages forsinket menstruation eller ved...)

NorLevo (...Ved opkastning mindre end 3 timer efter tabletindtagelsen er metoden usikker, og man kan indtage en ny tablet. Bør højst anvendes én gang pr. cyklus på grund af risiko for bivirkninger. Ved mere end 5 dages forsinket menstruation eller ved...)

Tomonil (...Ved opkastning mindre end 3 timer efter tabletindtagelsen er metoden usikker, og man kan indtage en ny tablet. Bør højst anvendes én gang pr. cyklus på grund af risiko for bivirkninger. Ved mere end 5 dages forsinket menstruation eller ved...)

Jaydess (...Ved oplægning i den tidlig follikulærfase inden for 7 dage efter menstruationens begyndelse er metoden sikker og varigheden af de pletblødninger, der typisk forekommer i starten, mindskes. Hvis oplægning inden for 7 dage efter menstruationens begyndelse ikke kan lade sig gøre eller ved uregelmæssig menstruation, er den kontraceptive virkning usikker de første 7 dage efter oplægning (gælder også ved skift fra anden svangerskabsforebyggelse). En supplerende barriemetode anbefales. Gestagenspiralen kan lægges op efter abort i 1. trimester. Oplægning bør ikke foretages før tidligst 6 uger efter fødsel. Bemærk: Kan skelnes fra andre spiraler ved en sølvring, der er synlig ved ultralydsundersøgelse (kan evt. foretages for at udelukke perforation ved usædvanlig smerte eller blødning under oplægningen). Spiralen kan desuden påvises ved...)

Kyleena (...Ved oplægning i den tidlige follikulærfase inden for 7 dage efter menstruationens begyndelse er metoden sikker og varigheden af de pletblødninger, der typisk forekommer i starten, mindskes. Hvis oplægning inden for 7 dage efter menstruationens begyndelse ikke kan lade sig gøre eller ved uregelmæssig menstruation, er den kontraceptive virkning usikker de første 7 dage efter oplægning (gælder også ved skift fra anden svangerskabsforebyggelse). En supplerende barriemetode anbefales. Gestagenspiralen kan lægges op efter abort i 1. trimester. Oplægning bør ikke foretages før tidligst 6 uger efter fødsel. Bemærk: Kan skelnes fra andre spiraler ved en sølvring, der er synlig ved ultralydsundersøgelse (kan evt. foretages for at udelukke perforation ved usædvanlig smerte eller blødning under oplægningen). Spiralen kan desuden påvises ved...)

Levosert One (...Ved oplægning i den tidlige follikulærfase inden for 7 dage efter menstruationens begyndelse er metoden sikker og varigheden af de pletblødninger, der typisk forekommer i starten, mindskes. Hvis oplægning inden for 7 dage efter menstruationens begyndelse ikke kan lade sig gøre eller ved uregelmæssig menstruation, er den kontraceptive virkning usikker de første 7 dage efter oplægning (gælder også ved skift fra anden svangerskabsforebyggelse). En supplerende barriemetode anbefales. Gestagenspiralen kan udskiftes når som helst i cyklus. Gestagenspiralen kan lægges op efter abort i 1. trimester. Oplægning bør ikke foretages før tidligst 6 uger efter fødsel. Fjernelse/udskiftning af indlægget Indlægget bør fjernes efter 8 år ved anvendelse som kontraception og efter 3 år ved anvendelse mod menoragi Bemærk: Ultralydsundersøgelse kan evt. foretages for at udelukke perforation ved usædvanlig smerte eller blødning under oplægningen. Spiralen kan påvises ved røntgenfotografering. I forbindelse med hormonterapi/hormonsubstitution Oplægning bør ske under de sidste dage eller umiddelbart efter en bortfaldsblødning. Ved...)

Mirena^® (...Ved oplægning i den tidlige follikulærfase inden for 7 dage efter menstruationens begyndelse er metoden sikker varrigheden af de pletblødninger, der typisk forekommer i starten, mindskes. Hvis oplægning inden for 7 dage efter menstruationens begyndelse ikke kan lade sig gøre eller ved uregelmæssig menstruation, er den kontraceptive virkning usikker de første 7 dage efter oplægning (gælder også ved skift fra anden svangerskabsforebyggelse). En supplerende barriemetode anbefales. Gestagenspiralen kan udskiftes når som helst i cyklus. Gestagenspiralen kan lægges op efter abort i 1. trimester. Oplægning bør ikke foretages før tidligst 6 uger efter fødsel. Fjernelse/udskiftning af indlægget Indlægget bør fjernes efter 8 år ved anvendelse som kontraception og efter 5 år ved anvendelse mod menoragi eller som beskyttelse mod endometriehyperplasi under systemisk østrogenbehandling. Ved behov for fortsat anvendelse kan et nyt indlæg oplægges samtidigt. Bemærk: Ultralydsundersøgelse kan evt. foretages for at udelukke perforation ved usædvanlig smerte eller blødning under oplægningen. Spiralen kan anvendes ved velkontrolleret cervikal dysplasi. Spiralen kan påvises ved røntgenfotografering. I forbindelse med hormonterapi/hormonsubstitution Oplægning bør ske under de sidste dage eller umiddelbart efter en bortfaldsblødning. Ved...)

Vumerity^® (...Ved oral administration metaboliseres diroximelfumarat (i lighed med dimethylfumarat) hurti...)

Androcur^® (Ved oral behandling nedtrappes dosis gradvist med 25-50 mg dgl. med nogle ugers interval.)

Eltroxin^® (...Ved overdosering fremkommer tyrotoksikose og dermed risiko for bl.a. øget knoglemineraltab ...)

Euthyrox^® (...Ved overdosering fremkommer tyrotoksikose og dermed risiko for bl.a. øget knoglemineraltab ...)

Levothyroxinnatrium "SERB" (...Ved overdosering fremkommer tyrotoksikose og dermed risiko for bl.a. øget knoglemineraltab ...)

Striroxin (...Ved overdosering fremkommer tyrotoksikose og dermed risiko for bl.a. øget knoglemineraltab ...)

Tirosint^® (...Ved overdosering fremkommer tyrotoksikose og dermed risiko for bl.a. øget knoglemineraltab ...)

Minprostin^® - Udgået: 11-05-2026 (...Ved overdosering ses uterin hyperkontraktilitet og hypertoni. Behandling: Idet PGE 2 induceret myometrial hyperstimulation er forbigående, vil det ofte være tilstrækkeligt at afvente, at effekten ophører. Hvis der er tale om induktion af fødsel med levende barn, bør barnet overvåges kontinuerligt med henblik på tegn på intrauterin asfyksi. Ved...)

Imozop^® (...Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt og abstinenssymptomer som bl.a. hovedpine, muskelsmerter, angs...)

Somnols^® (...Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt og abstinenssymptomer som bl.a. hovedpine, muskelsmerter, angs...)

Stilnoct^® (...Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt og abstinenssymptomer som bl.a. hovedpine, muskelsmerter, angs...)

Zolcare (...Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt og abstinenssymptomer som bl.a. hovedpine, muskelsmerter, angs...)

Zolpidem "2care4" (...Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt og abstinenssymptomer som bl.a. hovedpine, muskelsmerter, angs...)

Zolpidem "Actavis" (...Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt og abstinenssymptomer som bl.a. hovedpine, muskelsmerter, angs...)

Zolpidem "Hexal" (...Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt og abstinenssymptomer som bl.a. hovedpine, muskelsmerter, angs...)

Zolpidem "Vitabalans" (...Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt og abstinenssymptomer som bl.a. hovedpine, muskelsmerter, angs...)

Zolpidem Carefarm (...Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt og abstinenssymptomer som bl.a. hovedpine, muskelsmerter, angs...)

Zolpidemtartrat "Epione Medicine" (...Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt og abstinenssymptomer som bl.a. hovedpine, muskelsmerter, angs...)

Zonoct (...Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt og abstinenssymptomer som bl.a. hovedpine, muskelsmerter, angs...)

Zopiclon "Epione" (...Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt og abstinenssymptomer som bl.a. hovedpine, muskelsmerter, angs...)

Zopiclon "Stada" (...Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt og abstinenssymptomer som bl.a. hovedpine, muskelsmerter, angs...)

Zopiclone "Grindeks" (...Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt og abstinenssymptomer som bl.a. hovedpine, muskelsmerter, angs...)

Zopiclone "Jubilant" (...Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt og abstinenssymptomer som bl.a. hovedpine, muskelsmerter, angs...)

Zopinox (...Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt og abstinenssymptomer som bl.a. hovedpine, muskelsmerter, angs...)

Halcion^® (Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt/abstinenssymptomer. Seponering bør derfor foretages gradvis.)

Nitrazepam "Accord" (Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt/abstinenssymptomer. Seponering bør derfor foretages gradvis.)

Nitrazepam "DAK" (Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt/abstinenssymptomer. Seponering bør derfor foretages gradvis.)

Vyndaqel (...Ved polyneuropati Voksne. 20 mg 1 gang dgl. Ved kardiomyopati Voksne. 61 mg 1 gang dgl. Begrænset erfaring vedr. patienter i NYHA-klasse IV. Bemærk: Tafamidis og tafamidismeglumin er ikke indbyrdes ombyttelige på mg-basis. Begrænset erfaring ved...)

Akeega^®, komb. (Ved samleje skal der anvendes barrierebeskyttelse under og i 4 måneder efter behandlingsophør. Kvinder bør ligeledes anvende sikker kontraception.)

Revlimid^® (Ved samtidig administration med digoxin kan P-digoxin øges.)

Diflucan^® (...Ved samtidig anvendelse af erythromycin risiko for arytmier (forlænget QT-syndrom og torsades de pointes) og dermed pludselig hjertedød. Kombinationen er kontraindiceret. Endvidere er samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet, og som metaboliseres via CYP3A4, fx amiodaron og pimozid, kontraindiceret. Se endvidere Elimination og cytokrom P450-systemet . Fluconazol er en potent hæmmer af CYP2C19 samt moderat hæmmer af CYP2C9 og CYP3A4, og der er risiko for øgede plasmakoncentrationer af lægemidler, der nedbrydes af disse enzymer. Samtidig behandling med amitriptylin, atorvastatin og simvastatin bør undgås. Ved samtidig brug af ivacaftor øges eksponeringen af dette. Dosis af ivacaftor bør derfor nedsættes til 150 mg én gang daglig. Hvis samtidig brug af ibrutinib ikke kan undgås, nedsættes daglig dosis af ibrutinib til 280 mg under behandlingen med fluconazol, og der monitoreres tæt. Dosisjustering af andre lægemidler, herunder bl.a. alfentanil, carbamazepin, ciclosporin, midazolam, rifabutin, sulfonylurinstoffer og triazolam kan være nødvendig. Fluconazol potenserer effekten af warfarin, og samtidig brug kan forårsage alvorlige blødninger. Derfor skal den antikoagulerende virkning overvåges nøje under samtidig brug, og dosis skal justeres efter behov. Rifampicin nedsætter AUC for fluconazol med 20-50 %. Ved...)

Fluconazol "2care4" (...Ved samtidig anvendelse af erythromycin risiko for arytmier (forlænget QT-syndrom og torsades de pointes) og dermed pludselig hjertedød. Kombinationen er kontraindiceret. Endvidere er samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet, og som metaboliseres via CYP3A4, fx amiodaron og pimozid, kontraindiceret. Se endvidere Elimination og cytokrom P450-systemet . Fluconazol er en potent hæmmer af CYP2C19 samt moderat hæmmer af CYP2C9 og CYP3A4, og der er risiko for øgede plasmakoncentrationer af lægemidler, der nedbrydes af disse enzymer. Samtidig behandling med amitriptylin, atorvastatin og simvastatin bør undgås. Ved samtidig brug af ivacaftor øges eksponeringen af dette. Dosis af ivacaftor bør derfor nedsættes til 150 mg én gang daglig. Hvis samtidig brug af ibrutinib ikke kan undgås, nedsættes daglig dosis af ibrutinib til 280 mg under behandlingen med fluconazol, og der monitoreres tæt. Dosisjustering af andre lægemidler, herunder bl.a. alfentanil, carbamazepin, ciclosporin, midazolam, rifabutin, sulfonylurinstoffer og triazolam kan være nødvendig. Fluconazol potenserer effekten af warfarin, og samtidig brug kan forårsage alvorlige blødninger. Derfor skal den antikoagulerende virkning overvåges nøje under samtidig brug, og dosis skal justeres efter behov. Rifampicin nedsætter AUC for fluconazol med 20-50 %. Ved...)

Fluconazol "Accord" (...Ved samtidig anvendelse af erythromycin risiko for arytmier (forlænget QT-syndrom og torsades de pointes) og dermed pludselig hjertedød. Kombinationen er kontraindiceret. Endvidere er samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet, og som metaboliseres via CYP3A4, fx amiodaron og pimozid, kontraindiceret. Se endvidere Elimination og cytokrom P450-systemet . Fluconazol er en potent hæmmer af CYP2C19 samt moderat hæmmer af CYP2C9 og CYP3A4, og der er risiko for øgede plasmakoncentrationer af lægemidler, der nedbrydes af disse enzymer. Samtidig behandling med amitriptylin, atorvastatin og simvastatin bør undgås. Ved samtidig brug af ivacaftor øges eksponeringen af dette. Dosis af ivacaftor bør derfor nedsættes til 150 mg én gang daglig. Hvis samtidig brug af ibrutinib ikke kan undgås, nedsættes daglig dosis af ibrutinib til 280 mg under behandlingen med fluconazol, og der monitoreres tæt. Dosisjustering af andre lægemidler, herunder bl.a. alfentanil, carbamazepin, ciclosporin, midazolam, rifabutin, sulfonylurinstoffer og triazolam kan være nødvendig. Fluconazol potenserer effekten af warfarin, og samtidig brug kan forårsage alvorlige blødninger. Derfor skal den antikoagulerende virkning overvåges nøje under samtidig brug, og dosis skal justeres efter behov. Rifampicin nedsætter AUC for fluconazol med 20-50 %. Ved...)

Fluconazol "Bluefish" (...Ved samtidig anvendelse af erythromycin risiko for arytmier (forlænget QT-syndrom og torsades de pointes) og dermed pludselig hjertedød. Kombinationen er kontraindiceret. Endvidere er samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet, og som metaboliseres via CYP3A4, fx amiodaron og pimozid, kontraindiceret. Se endvidere Elimination og cytokrom P450-systemet . Fluconazol er en potent hæmmer af CYP2C19 samt moderat hæmmer af CYP2C9 og CYP3A4, og der er risiko for øgede plasmakoncentrationer af lægemidler, der nedbrydes af disse enzymer. Samtidig behandling med amitriptylin, atorvastatin og simvastatin bør undgås. Ved samtidig brug af ivacaftor øges eksponeringen af dette. Dosis af ivacaftor bør derfor nedsættes til 150 mg én gang daglig. Hvis samtidig brug af ibrutinib ikke kan undgås, nedsættes daglig dosis af ibrutinib til 280 mg under behandlingen med fluconazol, og der monitoreres tæt. Dosisjustering af andre lægemidler, herunder bl.a. alfentanil, carbamazepin, ciclosporin, midazolam, rifabutin, sulfonylurinstoffer og triazolam kan være nødvendig. Fluconazol potenserer effekten af warfarin, og samtidig brug kan forårsage alvorlige blødninger. Derfor skal den antikoagulerende virkning overvåges nøje under samtidig brug, og dosis skal justeres efter behov. Rifampicin nedsætter AUC for fluconazol med 20-50 %. Ved...)

Fluconazol "Epione Medicine" (...Ved samtidig anvendelse af erythromycin risiko for arytmier (forlænget QT-syndrom og torsades de pointes) og dermed pludselig hjertedød. Kombinationen er kontraindiceret. Endvidere er samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet, og som metaboliseres via CYP3A4, fx amiodaron og pimozid, kontraindiceret. Se endvidere Elimination og cytokrom P450-systemet . Fluconazol er en potent hæmmer af CYP2C19 samt moderat hæmmer af CYP2C9 og CYP3A4, og der er risiko for øgede plasmakoncentrationer af lægemidler, der nedbrydes af disse enzymer. Samtidig behandling med amitriptylin, atorvastatin og simvastatin bør undgås. Ved samtidig brug af ivacaftor øges eksponeringen af dette. Dosis af ivacaftor bør derfor nedsættes til 150 mg én gang daglig. Hvis samtidig brug af ibrutinib ikke kan undgås, nedsættes daglig dosis af ibrutinib til 280 mg under behandlingen med fluconazol, og der monitoreres tæt. Dosisjustering af andre lægemidler, herunder bl.a. alfentanil, carbamazepin, ciclosporin, midazolam, rifabutin, sulfonylurinstoffer og triazolam kan være nødvendig. Fluconazol potenserer effekten af warfarin, og samtidig brug kan forårsage alvorlige blødninger. Derfor skal den antikoagulerende virkning overvåges nøje under samtidig brug, og dosis skal justeres efter behov. Rifampicin nedsætter AUC for fluconazol med 20-50 %. Ved...)

Fluconazol "Fresenius Kabi" (...Ved samtidig anvendelse af erythromycin risiko for arytmier (forlænget QT-syndrom og torsades de pointes) og dermed pludselig hjertedød. Kombinationen er kontraindiceret. Endvidere er samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet, og som metaboliseres via CYP3A4, fx amiodaron og pimozid, kontraindiceret. Se endvidere Elimination og cytokrom P450-systemet . Fluconazol er en potent hæmmer af CYP2C19 samt moderat hæmmer af CYP2C9 og CYP3A4, og der er risiko for øgede plasmakoncentrationer af lægemidler, der nedbrydes af disse enzymer. Samtidig behandling med amitriptylin, atorvastatin og simvastatin bør undgås. Ved samtidig brug af ivacaftor øges eksponeringen af dette. Dosis af ivacaftor bør derfor nedsættes til 150 mg én gang daglig. Hvis samtidig brug af ibrutinib ikke kan undgås, nedsættes daglig dosis af ibrutinib til 280 mg under behandlingen med fluconazol, og der monitoreres tæt. Dosisjustering af andre lægemidler, herunder bl.a. alfentanil, carbamazepin, ciclosporin, midazolam, rifabutin, sulfonylurinstoffer og triazolam kan være nødvendig. Fluconazol potenserer effekten af warfarin, og samtidig brug kan forårsage alvorlige blødninger. Derfor skal den antikoagulerende virkning overvåges nøje under samtidig brug, og dosis skal justeres efter behov. Rifampicin nedsætter AUC for fluconazol med 20-50 %. Ved...)

Fluconazol "HEXAL" (...Ved samtidig anvendelse af erythromycin risiko for arytmier (forlænget QT-syndrom og torsades de pointes) og dermed pludselig hjertedød. Kombinationen er kontraindiceret. Endvidere er samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet, og som metaboliseres via CYP3A4, fx amiodaron og pimozid, kontraindiceret. Se endvidere Elimination og cytokrom P450-systemet . Fluconazol er en potent hæmmer af CYP2C19 samt moderat hæmmer af CYP2C9 og CYP3A4, og der er risiko for øgede plasmakoncentrationer af lægemidler, der nedbrydes af disse enzymer. Samtidig behandling med amitriptylin, atorvastatin og simvastatin bør undgås. Ved samtidig brug af ivacaftor øges eksponeringen af dette. Dosis af ivacaftor bør derfor nedsættes til 150 mg én gang daglig. Hvis samtidig brug af ibrutinib ikke kan undgås, nedsættes daglig dosis af ibrutinib til 280 mg under behandlingen med fluconazol, og der monitoreres tæt. Dosisjustering af andre lægemidler, herunder bl.a. alfentanil, carbamazepin, ciclosporin, midazolam, rifabutin, sulfonylurinstoffer og triazolam kan være nødvendig. Fluconazol potenserer effekten af warfarin, og samtidig brug kan forårsage alvorlige blødninger. Derfor skal den antikoagulerende virkning overvåges nøje under samtidig brug, og dosis skal justeres efter behov. Rifampicin nedsætter AUC for fluconazol med 20-50 %. Ved...)

Fluconazol "KRKA" (...Ved samtidig anvendelse af erythromycin risiko for arytmier (forlænget QT-syndrom og torsades de pointes) og dermed pludselig hjertedød. Kombinationen er kontraindiceret. Endvidere er samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet, og som metaboliseres via CYP3A4, fx amiodaron og pimozid, kontraindiceret. Se endvidere Elimination og cytokrom P450-systemet . Fluconazol er en potent hæmmer af CYP2C19 samt moderat hæmmer af CYP2C9 og CYP3A4, og der er risiko for øgede plasmakoncentrationer af lægemidler, der nedbrydes af disse enzymer. Samtidig behandling med amitriptylin, atorvastatin og simvastatin bør undgås. Ved samtidig brug af ivacaftor øges eksponeringen af dette. Dosis af ivacaftor bør derfor nedsættes til 150 mg én gang daglig. Hvis samtidig brug af ibrutinib ikke kan undgås, nedsættes daglig dosis af ibrutinib til 280 mg under behandlingen med fluconazol, og der monitoreres tæt. Dosisjustering af andre lægemidler, herunder bl.a. alfentanil, carbamazepin, ciclosporin, midazolam, rifabutin, sulfonylurinstoffer og triazolam kan være nødvendig. Fluconazol potenserer effekten af warfarin, og samtidig brug kan forårsage alvorlige blødninger. Derfor skal den antikoagulerende virkning overvåges nøje under samtidig brug, og dosis skal justeres efter behov. Rifampicin nedsætter AUC for fluconazol med 20-50 %. Ved...)

Fluconazol "Nordic Prime" (...Ved samtidig anvendelse af erythromycin risiko for arytmier (forlænget QT-syndrom og torsades de pointes) og dermed pludselig hjertedød. Kombinationen er kontraindiceret. Endvidere er samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet, og som metaboliseres via CYP3A4, fx amiodaron og pimozid, kontraindiceret. Se endvidere Elimination og cytokrom P450-systemet . Fluconazol er en potent hæmmer af CYP2C19 samt moderat hæmmer af CYP2C9 og CYP3A4, og der er risiko for øgede plasmakoncentrationer af lægemidler, der nedbrydes af disse enzymer. Samtidig behandling med amitriptylin, atorvastatin og simvastatin bør undgås. Ved samtidig brug af ivacaftor øges eksponeringen af dette. Dosis af ivacaftor bør derfor nedsættes til 150 mg én gang daglig. Hvis samtidig brug af ibrutinib ikke kan undgås, nedsættes daglig dosis af ibrutinib til 280 mg under behandlingen med fluconazol, og der monitoreres tæt. Dosisjustering af andre lægemidler, herunder bl.a. alfentanil, carbamazepin, ciclosporin, midazolam, rifabutin, sulfonylurinstoffer og triazolam kan være nødvendig. Fluconazol potenserer effekten af warfarin, og samtidig brug kan forårsage alvorlige blødninger. Derfor skal den antikoagulerende virkning overvåges nøje under samtidig brug, og dosis skal justeres efter behov. Rifampicin nedsætter AUC for fluconazol med 20-50 %. Ved...)

Fluconazol "Orifarm" - Udgået: 27-04-2026 (...Ved samtidig anvendelse af erythromycin risiko for arytmier (forlænget QT-syndrom og torsades de pointes) og dermed pludselig hjertedød. Kombinationen er kontraindiceret. Endvidere er samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet, og som metaboliseres via CYP3A4, fx amiodaron og pimozid, kontraindiceret. Se endvidere Elimination og cytokrom P450-systemet . Fluconazol er en potent hæmmer af CYP2C19 samt moderat hæmmer af CYP2C9 og CYP3A4, og der er risiko for øgede plasmakoncentrationer af lægemidler, der nedbrydes af disse enzymer. Samtidig behandling med amitriptylin, atorvastatin og simvastatin bør undgås. Ved samtidig brug af ivacaftor øges eksponeringen af dette. Dosis af ivacaftor bør derfor nedsættes til 150 mg én gang daglig. Hvis samtidig brug af ibrutinib ikke kan undgås, nedsættes daglig dosis af ibrutinib til 280 mg under behandlingen med fluconazol, og der monitoreres tæt. Dosisjustering af andre lægemidler, herunder bl.a. alfentanil, carbamazepin, ciclosporin, midazolam, rifabutin, sulfonylurinstoffer og triazolam kan være nødvendig. Fluconazol potenserer effekten af warfarin, og samtidig brug kan forårsage alvorlige blødninger. Derfor skal den antikoagulerende virkning overvåges nøje under samtidig brug, og dosis skal justeres efter behov. Rifampicin nedsætter AUC for fluconazol med 20-50 %. Ved...)

Fluconazol "Stada" (...Ved samtidig anvendelse af erythromycin risiko for arytmier (forlænget QT-syndrom og torsades de pointes) og dermed pludselig hjertedød. Kombinationen er kontraindiceret. Endvidere er samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet, og som metaboliseres via CYP3A4, fx amiodaron og pimozid, kontraindiceret. Se endvidere Elimination og cytokrom P450-systemet . Fluconazol er en potent hæmmer af CYP2C19 samt moderat hæmmer af CYP2C9 og CYP3A4, og der er risiko for øgede plasmakoncentrationer af lægemidler, der nedbrydes af disse enzymer. Samtidig behandling med amitriptylin, atorvastatin og simvastatin bør undgås. Ved samtidig brug af ivacaftor øges eksponeringen af dette. Dosis af ivacaftor bør derfor nedsættes til 150 mg én gang daglig. Hvis samtidig brug af ibrutinib ikke kan undgås, nedsættes daglig dosis af ibrutinib til 280 mg under behandlingen med fluconazol, og der monitoreres tæt. Dosisjustering af andre lægemidler, herunder bl.a. alfentanil, carbamazepin, ciclosporin, midazolam, rifabutin, sulfonylurinstoffer og triazolam kan være nødvendig. Fluconazol potenserer effekten af warfarin, og samtidig brug kan forårsage alvorlige blødninger. Derfor skal den antikoagulerende virkning overvåges nøje under samtidig brug, og dosis skal justeres efter behov. Rifampicin nedsætter AUC for fluconazol med 20-50 %. Ved...)

Fluconazol "Vitabalans" (...Ved samtidig anvendelse af erythromycin risiko for arytmier (forlænget QT-syndrom og torsades de pointes) og dermed pludselig hjertedød. Kombinationen er kontraindiceret. Endvidere er samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet, og som metaboliseres via CYP3A4, fx amiodaron og pimozid, kontraindiceret. Se endvidere Elimination og cytokrom P450-systemet . Fluconazol er en potent hæmmer af CYP2C19 samt moderat hæmmer af CYP2C9 og CYP3A4, og der er risiko for øgede plasmakoncentrationer af lægemidler, der nedbrydes af disse enzymer. Samtidig behandling med amitriptylin, atorvastatin og simvastatin bør undgås. Ved samtidig brug af ivacaftor øges eksponeringen af dette. Dosis af ivacaftor bør derfor nedsættes til 150 mg én gang daglig. Hvis samtidig brug af ibrutinib ikke kan undgås, nedsættes daglig dosis af ibrutinib til 280 mg under behandlingen med fluconazol, og der monitoreres tæt. Dosisjustering af andre lægemidler, herunder bl.a. alfentanil, carbamazepin, ciclosporin, midazolam, rifabutin, sulfonylurinstoffer og triazolam kan være nødvendig. Fluconazol potenserer effekten af warfarin, og samtidig brug kan forårsage alvorlige blødninger. Derfor skal den antikoagulerende virkning overvåges nøje under samtidig brug, og dosis skal justeres efter behov. Rifampicin nedsætter AUC for fluconazol med 20-50 %. Ved...)

Klarigen^® (Ved samtidig anvendelse af MAO-hæmmere eller tricykliske antidepressiva bør udvises forsigtighed pga. mulig risiko for blodtryksstigning.)

Otrivin^® ukonserveret (Ved samtidig anvendelse af MAO-hæmmere eller tricykliske antidepressiva bør udvises forsigtighed pga. mulig risiko for blodtryksstigning.)

Xylometazolin "Teva" (Ved samtidig anvendelse af MAO-hæmmere eller tricykliske antidepressiva bør udvises forsigtighed pga. mulig risiko for blodtryksstigning.)

Zymelin^® (Ved samtidig anvendelse af MAO-hæmmere eller tricykliske antidepressiva bør udvises forsigtighed pga. mulig risiko for blodtryksstigning.)

Zymelin Care, komb. (Ved samtidig anvendelse af MAO-hæmmere eller tricykliske antidepressiva bør udvises forsigtighed pga. øget risiko for hypertension.)

Phesgo, komb. (Ved samtidig anvendelse af trastuzumab og warfarin er set enkelte tilfælde af øget antikoagulerende virkning af warfarin.)

Trimethoprim "Orifarm" (...Ved samtidig anvendelse af trimethoprim og methotrexat kan virkning og bivirkninger af methotrexat øges. Kombination skal undgås. Trimethoprim formodes at have samme virkning på andre sulfonylurinstoffer som glibenclamid og glipizid, da der formentlig er en klasseeffekt. Kombination med glibenclamid eller glipizid bør derfor undgås. Ved samtidig anvendelse af phenytoin eller warfarin ses øget virkning pga. hæmmet hepatisk metabolisme. Ved samtidig anvendelse af trimethoprim og ciclosporin nedsættes virkningen af ciclosporin pga. øget hepatisk omsætning af ciclosporin. Trimethoprim kan øge virkningen af lamivudin. Forsigtighed ved...)

Trimopan^® (...Ved samtidig anvendelse af trimethoprim og methotrexat kan virkning og bivirkninger af methotrexat øges. Kombination skal undgås. Trimethoprim formodes at have samme virkning på andre sulfonylurinstoffer som glibenclamid og glipizid, da der formentlig er en klasseeffekt. Kombination med glibenclamid eller glipizid bør derfor undgås. Ved samtidig anvendelse af phenytoin eller warfarin ses øget virkning pga. hæmmet hepatisk metabolisme. Ved samtidig anvendelse af trimethoprim og ciclosporin nedsættes virkningen af ciclosporin pga. øget hepatisk omsætning af ciclosporin. Trimethoprim kan øge virkningen af lamivudin. Forsigtighed ved...)

NovoNorm^® - Udgået: 30-03-2026 (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. ACE-hæmmere kan forstærke den hypoglykæmiske virkning af repaglinid. Store doser hydrochlorthiazid kan hæmme repaglinids hypoglykæmiske virkning. Ciclosporin øger plasmakoncentrationen af repaglinid. Trimethoprim hæmmer repaglinids omsætning i CYP2C8. Gemfibrozil og MAO-hæmmere øger den hypoglykæmiske effekt. Samtidig brug af clopidogrel bør undgås. Eventuel samtidig brug skal foregå under tæt monitorering af blodglucose. Repaglinid metaboliseres hoved...)

Repaglinide "Accord" (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. ACE-hæmmere kan forstærke den hypoglykæmiske virkning af repaglinid. Store doser hydrochlorthiazid kan hæmme repaglinids hypoglykæmiske virkning. Ciclosporin øger plasmakoncentrationen af repaglinid. Trimethoprim hæmmer repaglinids omsætning i CYP2C8. Gemfibrozil og MAO-hæmmere øger den hypoglykæmiske effekt. Samtidig brug af clopidogrel bør undgås. Eventuel samtidig brug skal foregå under tæt monitorering af blodglucose. Repaglinid metaboliseres hoved...)

Repaglinide "Krka" (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. ACE-hæmmere kan forstærke den hypoglykæmiske virkning af repaglinid. Store doser hydrochlorthiazid kan hæmme repaglinids hypoglykæmiske virkning. Ciclosporin øger plasmakoncentrationen af repaglinid. Trimethoprim hæmmer repaglinids omsætning i CYP2C8. Gemfibrozil og MAO-hæmmere øger den hypoglykæmiske effekt. Samtidig brug af clopidogrel bør undgås. Eventuel samtidig brug skal foregå under tæt monitorering af blodglucose. Repaglinid metaboliseres hoved...)

Abasaglar KwikPen (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved alkoholindtagelse og ved anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen ved at øge insulinresistensen. Der er risiko for hypoglykæmi ved...)

Actrapid^® (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved alkoholindtagelse og ved anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen ved at øge insulinresistensen. Der er risiko for hypoglykæmi ved...)

Apidra^® Solostar^® (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved alkoholindtagelse og ved anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen ved at øge insulinresistensen. Der er risiko for hypoglykæmi ved...)

Fiasp^® (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved alkoholindtagelse og ved anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen ved at øge insulinresistensen. Der er risiko for hypoglykæmi ved...)

Humalog^® (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved alkoholindtagelse og ved anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen ved at øge insulinresistensen. Der er risiko for hypoglykæmi ved...)

Humulin^® NPH (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved alkoholindtagelse og ved anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen ved at øge insulinresistensen. Der er risiko for hypoglykæmi ved...)

Insulatard^® (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved alkoholindtagelse og ved anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen ved at øge insulinresistensen. Der er risiko for hypoglykæmi ved...)

Insulin aspart "Sanofi" (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved alkoholindtagelse og ved anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen ved at øge insulinresistensen. Der er risiko for hypoglykæmi ved...)

Lantus^® (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved alkoholindtagelse og ved anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen ved at øge insulinresistensen. Der er risiko for hypoglykæmi ved...)

Levemir^® (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved alkoholindtagelse og ved anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen ved at øge insulinresistensen. Der er risiko for hypoglykæmi ved...)

NovoMix^®, komb. (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved alkoholindtagelse og ved anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen ved at øge insulinresistensen. Der er risiko for hypoglykæmi ved...)

NovoRapid^® (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved alkoholindtagelse og ved anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen ved at øge insulinresistensen. Der er risiko for hypoglykæmi ved...)

Semglee (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved alkoholindtagelse og ved anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen ved at øge insulinresistensen. Der er risiko for hypoglykæmi ved...)

Toujeo^® (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved alkoholindtagelse og ved anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen ved at øge insulinresistensen. Der er risiko for hypoglykæmi ved...)

Ryzodeg^®, komb. (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved: Alkoholindtagelse Anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen ved at øge insulinresistensen. Der er risiko for hypoglykæmi ved...)

Tresiba^® (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Insulinfølsomheden kan øges ved: Alkoholindtagelse Anvendelse af MAO-hæmmere. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen ved at øge insulinresistensen. Risiko for hypoglykæmi ved...)

Xultophy^®, komb. (...Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres af ikke-β 1 -selektive β-blokkere. β 1 -selektive β-blokkere bør derfor foretrækkes. Risiko for hyper glykæmi ved samtidig brug af fx: Androgener Glukokortikoider ACE-hæmmere β-blokkere MAO-hæmmere Salicylater Sulfonamider. Risiko for hypo glykæmi ved...)

Clindonix, komb. (...Ved samtidig applikation af isotretinoin og benzoylperoxid oxideres isotretinoin. Forhøjet ...)

Clindoxyl^®, komb. (...Ved samtidig applikation af isotretinoin og benzoylperoxid oxideres isotretinoin. Forhøjet ...)

Calrecia^® (...Ved samtidig behandling med digoxin kan der forekomme symptomer på digoxin-overdosis. Ekg-monitorering under citrat-antikoagulation og calciumtilførsel bør overvejes ved...)

Mycamine^® (...Ved samtidig behandling med flg. lægemidler kan omsætningen af disse muligvis falde, og kon...)

Hypoloc^® (...Ved samtidig behandling med verapamil, lidocain og andre antiarytmika øges tendensen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser. Fluoxetin og paroxetin reducerer omsætningen af nebivolol på grund af hæmning af CYP2D6. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Centralt virkende antihypertensiva, fx methyldopa og moxonidin, kan forværre hjerteinsufficiens ved...)

Nebivolol "Accord" (...Ved samtidig behandling med verapamil, lidocain og andre antiarytmika øges tendensen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser. Fluoxetin og paroxetin reducerer omsætningen af nebivolol på grund af hæmning af CYP2D6. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Centralt virkende antihypertensiva, fx methyldopa og moxonidin, kan forværre hjerteinsufficiens ved...)

Nebivolol "Krka" (...Ved samtidig behandling med verapamil, lidocain og andre antiarytmika øges tendensen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser. Fluoxetin og paroxetin reducerer omsætningen af nebivolol på grund af hæmning af CYP2D6. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Centralt virkende antihypertensiva, fx methyldopa og moxonidin, kan forværre hjerteinsufficiens ved...)

Nebivolol "Orion" (...Ved samtidig behandling med verapamil, lidocain og andre antiarytmika øges tendensen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser. Fluoxetin og paroxetin reducerer omsætningen af nebivolol på grund af hæmning af CYP2D6. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Centralt virkende antihypertensiva, fx methyldopa og moxonidin, kan forværre hjerteinsufficiens ved...)

Quinsair (...Ved samtidig behandling med vitamin-K-antagonister bør udføres koagulationstests, da levofl...)

Acetylsalicylsyre "Teva" (...Ved samtidig brug af celecoxib, diclofenac, ibuprofen, meloxicam og naproxen øges risikoen for ulcus, og patienten bør monitoreres for tegn på mave-tarmblødninger. ASA i kombination med kortikosteroider, antikoagulantia, SSRI eller andre trombocythæmmere øges risikoen for blødning. Om muligt bør disse lægemidler seponeres/udtrappes/dosisreduceres, hvis behandling med ASA er påkrævet. Ibuprofen kan hæmme ASA´s irreversible trombocytaggregation, og ved samtidig anvendelse bør ASA som tromboseprofylakse tages mindst 2 timer før ibuprofen. ASA forstærker den tromboseprofylaktiske effekt, men også blødningsrisikoen i kombination med andre trombocytfunktionshæmmende midler. ASA i doser >500 mg dgl. hæmmer den urikosuriske effekt af probenecid. ASA i doser >500 mg dgl. kan øge den frie fraktion af valproat i plasma pga. fald i valproat-clearance på ca. 16 %. Hydrocortison eller prednison kan ved langtidsbehandling øge clearance af ASA og dermed nedsætte effekten af ASA. Syrepumpehæmmere kan reducere den trombocytfunktionshæmmende effekt af ASA pga. ændret pH i ventriklen. ASA i doser >300 mg kan nedsætte effekten af ACE-hæmmere i hypertensive patienter. Ved samtidig behandling med ASA og methotrexat er der rapporteret om stigning i AUC for methotrexat på 20-40 %. Forsigtighed, især ved...)

Acetylsalicylsyre Carefarm (...Ved samtidig brug af celecoxib, diclofenac, ibuprofen, meloxicam og naproxen øges risikoen for ulcus, og patienten bør monitoreres for tegn på mave-tarmblødninger. ASA i kombination med kortikosteroider, antikoagulantia, SSRI eller andre trombocythæmmere øges risikoen for blødning. Om muligt bør disse lægemidler seponeres/udtrappes/dosisreduceres, hvis behandling med ASA er påkrævet. Ibuprofen kan hæmme ASA´s irreversible trombocytaggregation, og ved samtidig anvendelse bør ASA som tromboseprofylakse tages mindst 2 timer før ibuprofen. ASA forstærker den tromboseprofylaktiske effekt, men også blødningsrisikoen i kombination med andre trombocytfunktionshæmmende midler. ASA i doser >500 mg dgl. hæmmer den urikosuriske effekt af probenecid. ASA i doser >500 mg dgl. kan øge den frie fraktion af valproat i plasma pga. fald i valproat-clearance på ca. 16 %. Hydrocortison eller prednison kan ved langtidsbehandling øge clearance af ASA og dermed nedsætte effekten af ASA. Syrepumpehæmmere kan reducere den trombocytfunktionshæmmende effekt af ASA pga. ændret pH i ventriklen. ASA i doser >300 mg kan nedsætte effekten af ACE-hæmmere i hypertensive patienter. Ved samtidig behandling med ASA og methotrexat er der rapporteret om stigning i AUC for methotrexat på 20-40 %. Forsigtighed, især ved...)

Hjercatyl (...Ved samtidig brug af celecoxib, diclofenac, ibuprofen, meloxicam og naproxen øges risikoen for ulcus, og patienten bør monitoreres for tegn på mave-tarmblødninger. ASA i kombination med kortikosteroider, antikoagulantia, SSRI eller andre trombocythæmmere øges risikoen for blødning. Om muligt bør disse lægemidler seponeres/udtrappes/dosisreduceres, hvis behandling med ASA er påkrævet. Ibuprofen kan hæmme ASA´s irreversible trombocytaggregation, og ved samtidig anvendelse bør ASA som tromboseprofylakse tages mindst 2 timer før ibuprofen. ASA forstærker den tromboseprofylaktiske effekt, men også blødningsrisikoen i kombination med andre trombocytfunktionshæmmende midler. ASA i doser >500 mg dgl. hæmmer den urikosuriske effekt af probenecid. ASA i doser >500 mg dgl. kan øge den frie fraktion af valproat i plasma pga. fald i valproat-clearance på ca. 16 %. Hydrocortison eller prednison kan ved langtidsbehandling øge clearance af ASA og dermed nedsætte effekten af ASA. Syrepumpehæmmere kan reducere den trombocytfunktionshæmmende effekt af ASA pga. ændret pH i ventriklen. ASA i doser >300 mg kan nedsætte effekten af ACE-hæmmere i hypertensive patienter. Ved samtidig behandling med ASA og methotrexat er der rapporteret om stigning i AUC for methotrexat på 20-40 %. Forsigtighed, især ved...)

Hjerdyl^® (...Ved samtidig brug af celecoxib, diclofenac, ibuprofen, meloxicam og naproxen øges risikoen for ulcus, og patienten bør monitoreres for tegn på mave-tarmblødninger. ASA i kombination med kortikosteroider, antikoagulantia, SSRI eller andre trombocythæmmere øges risikoen for blødning. Om muligt bør disse lægemidler seponeres/udtrappes/dosisreduceres, hvis behandling med ASA er påkrævet. Ibuprofen kan hæmme ASA´s irreversible trombocytaggregation, og ved samtidig anvendelse bør ASA som tromboseprofylakse tages mindst 2 timer før ibuprofen. ASA forstærker den tromboseprofylaktiske effekt, men også blødningsrisikoen i kombination med andre trombocytfunktionshæmmende midler. ASA i doser >500 mg dgl. hæmmer den urikosuriske effekt af probenecid. ASA i doser >500 mg dgl. kan øge den frie fraktion af valproat i plasma pga. fald i valproat-clearance på ca. 16 %. Hydrocortison eller prednison kan ved langtidsbehandling øge clearance af ASA og dermed nedsætte effekten af ASA. Syrepumpehæmmere kan reducere den trombocytfunktionshæmmende effekt af ASA pga. ændret pH i ventriklen. ASA i doser >300 mg kan nedsætte effekten af ACE-hæmmere i hypertensive patienter. Ved samtidig behandling med ASA og methotrexat er der rapporteret om stigning i AUC for methotrexat på 20-40 %. Forsigtighed, især ved...)

Hjertealbyl^® (...Ved samtidig brug af celecoxib, diclofenac, ibuprofen, meloxicam og naproxen øges risikoen for ulcus, og patienten bør monitoreres for tegn på mave-tarmblødninger. ASA i kombination med kortikosteroider, antikoagulantia, SSRI eller andre trombocythæmmere øges risikoen for blødning. Om muligt bør disse lægemidler seponeres/udtrappes/dosisreduceres, hvis behandling med ASA er påkrævet. Ibuprofen kan hæmme ASA´s irreversible trombocytaggregation, og ved samtidig anvendelse bør ASA som tromboseprofylakse tages mindst 2 timer før ibuprofen. ASA forstærker den tromboseprofylaktiske effekt, men også blødningsrisikoen i kombination med andre trombocytfunktionshæmmende midler. ASA i doser >500 mg dgl. hæmmer den urikosuriske effekt af probenecid. ASA i doser >500 mg dgl. kan øge den frie fraktion af valproat i plasma pga. fald i valproat-clearance på ca. 16 %. Hydrocortison eller prednison kan ved langtidsbehandling øge clearance af ASA og dermed nedsætte effekten af ASA. Syrepumpehæmmere kan reducere den trombocytfunktionshæmmende effekt af ASA pga. ændret pH i ventriklen. ASA i doser >300 mg kan nedsætte effekten af ACE-hæmmere i hypertensive patienter. Ved samtidig behandling med ASA og methotrexat er der rapporteret om stigning i AUC for methotrexat på 20-40 %. Forsigtighed, især ved...)

Hjertemagnyl^® (...Ved samtidig brug af celecoxib, diclofenac, ibuprofen, meloxicam og naproxen øges risikoen for ulcus, og patienten bør monitoreres for tegn på mave-tarmblødninger. ASA i kombination med kortikosteroider, antikoagulantia, SSRI eller andre trombocythæmmere øges risikoen for blødning. Om muligt bør disse lægemidler seponeres/udtrappes/dosisreduceres, hvis behandling med ASA er påkrævet. Ibuprofen kan hæmme ASA´s irreversible trombocytaggregation, og ved samtidig anvendelse bør ASA som tromboseprofylakse tages mindst 2 timer før ibuprofen. ASA forstærker den tromboseprofylaktiske effekt, men også blødningsrisikoen i kombination med andre trombocytfunktionshæmmende midler. ASA i doser >500 mg dgl. hæmmer den urikosuriske effekt af probenecid. ASA i doser >500 mg dgl. kan øge den frie fraktion af valproat i plasma pga. fald i valproat-clearance på ca. 16 %. Hydrocortison eller prednison kan ved langtidsbehandling øge clearance af ASA og dermed nedsætte effekten af ASA. Syrepumpehæmmere kan reducere den trombocytfunktionshæmmende effekt af ASA pga. ændret pH i ventriklen. ASA i doser >300 mg kan nedsætte effekten af ACE-hæmmere i hypertensive patienter. Ved samtidig behandling med ASA og methotrexat er der rapporteret om stigning i AUC for methotrexat på 20-40 %. Forsigtighed, især ved...)

Sibnayal, komb. (...Ved samtidig brug af lægemidler, der kan øge kaliumindholdet eller medføre hyperkaliæmi (fx ACE-hæmmere, kaliumbesparende diuretika, kaliumtilskud, kaliumholdige infusionsvæsker, ciclosporin, heparin eller NSAID) er overvågning af plasma-kalium nødvendig. Ved...)

Bactocin^® (...Ved samtidig brug af methotrexat skal der være ekstra opmærksomhed mht. methotrexats virkni...)

Vancomycin "hameln" (...Ved samtidig brug af methotrexat skal der være ekstra opmærksomhed mht. methotrexats virkni...)

Vancocin^® (...Ved samtidig brug af methotrexat skal der være ekstra opmærksomhed mht. methotrexats virkning og bivirkninger. Andre potentielt nefrotoksiske eller ototoksiske lægemidler, herunder især aminoglykosider, amphotericin B, polymyxin B, colistin og cisplatin, kan forstærke vancomycins nefrotoksicitet og/eller ototoksicitet. Tæt monitorering af plasmakoncentrationen anbefales ved...)

Vancomycin "Strides" (...Ved samtidig brug af methotrexat skal der være ekstra opmærksomhed mht. methotrexats virkning og bivirkninger. Andre potentielt nefrotoksiske eller ototoksiske lægemidler, herunder især aminoglykosider, amphotericin B, polymyxin B, colistin og cisplatin, kan forstærke vancomycins nefrotoksicitet og/eller ototoksicitet. Tæt monitorering af plasmakoncentrationen anbefales ved...)

Dipiperon^® (...Ved samtidig brug af midler, der kan medføre elektrolytforstyrrelser, skal man være opmærksom på opretholdelse af elektrolytbalancen. Effekten af levodopa, dopamin og andre sympatomimetika kan hæmmes. Risiko for potensering af den antikolinerge effekt ved...)

Ziagen^® (Ved samtidig brug af riociguat kan abacavir øge plasmakoncentrationen af riociguat, og dosis af riociguat skal muligvis reduceres.)

Cibinqo (...Ved samtidig brug af stærke hæmmere af CYP2C19 og moderate hæmmere af CYP2C9 eller stærke hæmmere af CYP2C19 alene (fx fluvoxamin, fluconazol og fluoxetin), skal den anbefalede dosis abrocitinib halveres til 100 mg eller 50 mg én gang dgl. Samtidig behandling med moderate eller stærke induktorer af CYP2C19/CYP2C9-enzymer (fx rifampicin, apalutamid, efavirenz, enzalutamid) frarådes. Se endvidere Elimination og cytokrom P450-systemet . Kombination med biologiske immunmodulatorer, potente immunsuppressiva (fx ciclosporin eller andre Januskinasehæmmere (JAK-hæmmere)) er ikke blevet undersøgt. Samtidig brug af disse midler og abrocitinib frarådes, da en risiko for additiv immunsuppression ikke kan udelukkes. Den højere dosis på 200 mg dgl. bør overvejes hos patienter, der er i samtidig behandling med præparater, der øger gastrisk pH, da disse kan nedsætte virkningen af abrocitinib pga. dets lavere opløselighed ved...)

Targocid^® (...Ved samtidig eller sekventiel brug af andre lægemidler med kendt nefrotoksisk eller ototoks...)

Spirix^® (...Ved samtidig indgift af ACE-hæmmere øges serum-kalium på grund af ACE-hæmmernes aldosteronsekretionshæmmende virkning. Samtidig administration af kalium tilskud eller kaliumbesparende diuretika (herunder eplerenon), eller dual-RAAS blokade (kombinationen af et angiotensin-konverterende enzym (ACE)-hæmmer og en angiotensin-receptor-blokker (ARB) øger serum-kalium og er kontraindiceret. Samtidig anvendelse af trimethoprim og spironolacton kan resultere i klinisk relevant hyperkaliæmi. Ved samtidig indgift af spironolacton og digoxin nedsættes den renale sekretion af digoxin, hvorved plasma-digoxin øges. Forsigtighed ved samtidig anvendelse af nitrofurantoin, da nitrofurantoin kan undertrykke aldosteron-niveauet. NSAIDér fx acetylsalicylsyre, indometacin, kan resultere i nedsat effekt af spironolacton, på grund af hæmning af prostaglandiners intrarenale syntese. Spironolacton kan øge koncentrationen af prostataspecifikt antigen (PSA) ved samtidig behandling med abirateron. Hos patienter med adrenokortikalt karcinom, der behandles med mitotan, kan spironolacton nedsætte koncentrationen af mitotan og bør derfor ikke anvendes samtidig. Diuretika reducerer den renale clearance af lithium og tilføjer en øget risiko for lithium toksicitet og samtidig anvendelse bør undgås. Spironolacton reducerer karrenes respons på noradrenalin. Forsigtighed ved...)

Spiron (...Ved samtidig indgift af ACE-hæmmere øges serum-kalium på grund af ACE-hæmmernes aldosteronsekretionshæmmende virkning. Samtidig administration af kalium tilskud eller kaliumbesparende diuretika (herunder eplerenon), eller dual-RAAS blokade (kombinationen af et angiotensin-konverterende enzym (ACE)-hæmmer og en angiotensin-receptor-blokker (ARB) øger serum-kalium og er kontraindiceret. Samtidig anvendelse af trimethoprim og spironolacton kan resultere i klinisk relevant hyperkaliæmi. Ved samtidig indgift af spironolacton og digoxin nedsættes den renale sekretion af digoxin, hvorved plasma-digoxin øges. Forsigtighed ved samtidig anvendelse af nitrofurantoin, da nitrofurantoin kan undertrykke aldosteron-niveauet. NSAIDér fx acetylsalicylsyre, indometacin, kan resultere i nedsat effekt af spironolacton, på grund af hæmning af prostaglandiners intrarenale syntese. Spironolacton kan øge koncentrationen af prostataspecifikt antigen (PSA) ved samtidig behandling med abirateron. Hos patienter med adrenokortikalt karcinom, der behandles med mitotan, kan spironolacton nedsætte koncentrationen af mitotan og bør derfor ikke anvendes samtidig. Diuretika reducerer den renale clearance af lithium og tilføjer en øget risiko for lithium toksicitet og samtidig anvendelse bør undgås. Spironolacton reducerer karrenes respons på noradrenalin. Forsigtighed ved...)

Spironolactone "Accord" (...Ved samtidig indgift af ACE-hæmmere øges serum-kalium på grund af ACE-hæmmernes aldosteronsekretionshæmmende virkning. Samtidig administration af kalium tilskud eller kaliumbesparende diuretika (herunder eplerenon), eller dual-RAAS blokade (kombinationen af et angiotensin-konverterende enzym (ACE)-hæmmer og en angiotensin-receptor-blokker (ARB) øger serum-kalium og er kontraindiceret. Samtidig anvendelse af trimethoprim og spironolacton kan resultere i klinisk relevant hyperkaliæmi. Ved samtidig indgift af spironolacton og digoxin nedsættes den renale sekretion af digoxin, hvorved plasma-digoxin øges. Forsigtighed ved samtidig anvendelse af nitrofurantoin, da nitrofurantoin kan undertrykke aldosteron-niveauet. NSAIDér fx acetylsalicylsyre, indometacin, kan resultere i nedsat effekt af spironolacton, på grund af hæmning af prostaglandiners intrarenale syntese. Spironolacton kan øge koncentrationen af prostataspecifikt antigen (PSA) ved samtidig behandling med abirateron. Hos patienter med adrenokortikalt karcinom, der behandles med mitotan, kan spironolacton nedsætte koncentrationen af mitotan og bør derfor ikke anvendes samtidig. Diuretika reducerer den renale clearance af lithium og tilføjer en øget risiko for lithium toksicitet og samtidig anvendelse bør undgås. Spironolacton reducerer karrenes respons på noradrenalin. Forsigtighed ved...)

Spironolactone "Viatris" (...Ved samtidig indgift af ACE-hæmmere øges serum-kalium på grund af ACE-hæmmernes aldosteronsekretionshæmmende virkning. Samtidig administration af kalium tilskud eller kaliumbesparende diuretika (herunder eplerenon), eller dual-RAAS blokade (kombinationen af et angiotensin-konverterende enzym (ACE)-hæmmer og en angiotensin-receptor-blokker (ARB) øger serum-kalium og er kontraindiceret. Samtidig anvendelse af trimethoprim og spironolacton kan resultere i klinisk relevant hyperkaliæmi. Ved samtidig indgift af spironolacton og digoxin nedsættes den renale sekretion af digoxin, hvorved plasma-digoxin øges. Forsigtighed ved samtidig anvendelse af nitrofurantoin, da nitrofurantoin kan undertrykke aldosteron-niveauet. NSAIDér fx acetylsalicylsyre, indometacin, kan resultere i nedsat effekt af spironolacton, på grund af hæmning af prostaglandiners intrarenale syntese. Spironolacton kan øge koncentrationen af prostataspecifikt antigen (PSA) ved samtidig behandling med abirateron. Hos patienter med adrenokortikalt karcinom, der behandles med mitotan, kan spironolacton nedsætte koncentrationen af mitotan og bør derfor ikke anvendes samtidig. Diuretika reducerer den renale clearance af lithium og tilføjer en øget risiko for lithium toksicitet og samtidig anvendelse bør undgås. Spironolacton reducerer karrenes respons på noradrenalin. Forsigtighed ved...)

Levopidon^® (...Ved samtidig indgift af amprenavir, efavirenz, lopinavir/ritonavir, nevirapin, rifampicin eller perikon øges omsætningen af levomethadon pga. induktion af CYP3A4. Koncentrationsfaldet kan være betydeligt og udløse abstinenssymptomer. Dosis bør justeres. Voriconazol og fluconazol hæmmer levomethadons omsætning via CYP3A4. Dosisjustering af levomethadon kan være nødvendig. Lignende effekter kan evt. forventes ved kombination med andre induktorer eller hæmmere af CYP3A4. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Ved samtidig indgift af MAO-hæmmere hæmmere (og op til 14 dage efter indtag af irreversible MAO-hæmmere) ses excitation, hyperpyreksi, kramper samt hyper- eller hypotension. Den CNS-deprimerende virkning (bl.a. øget sedation og respirationsdepression) forstærkes af bl.a. benzodiazepiner, benzodiazepinlignende midler, gabapentinoider (gabapentin og pregabalin), alkohol, barbitursyrederivater og cannabinoider. Lavest mulig dosis og kortest mulig behandlingstid anbefales, hvis samtidig behandling med CNS-deprimerende midler skønnes nødvendig. Serotonerge midler Samtidig brug af serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere , serotonerge antidepressiva, lithium , triptaner , tryptophan og andre opioider som buprenorphin, fentanyl og tramadol) kan give risiko for udvikling af serotoninsyndrom, se SSRI . Risiko for forlænget QTc-interval Forsigtighed ved...)

Marlodon (...Ved samtidig indgift af amprenavir, efavirenz, lopinavir/ritonavir, nevirapin, rifampicin eller perikon øges omsætningen af methadon pga. induktion af CYP3A4. Koncentrationsfaldet kan være betydeligt og udløse abstinenssymptomer. Dosis bør justeres. Voriconazol og fluconazol hæmmer methadons omsætning via CYP3A4. Dosisjustering af methadon kan være nødvendig. Lignende effekter kan evt. forventes ved kombination med andre induktorer eller hæmmere af CYP3A4. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Ved samtidig indgift af MAO-hæmmere hæmmere (og op til 14 dage efter indtag af irreversible MAO-hæmmere) ses excitation, hyperpyreksi, kramper samt hyper- eller hypotension. Den CNS-deprimerende virkning (bl.a. øget sedation og respirationsdepression) forstærkes af bl.a. benzodiazepiner, benzodiazepinlignende midler, gabapentinoider (gabapentin og pregabalin), alkohol, barbitursyrederivater og cannabinoider. Øget forekomst af respirationssvigt, koma og dødsfald er set. Lavest mulig dosis og kortest mulig behandlingstid anbefales, hvis samtidig behandling med CNS-deprimerende midler skønnes nødvendig. Serotonerge midler Samtidig brug af serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere , serotonerge antidepressiva, lithium , triptaner , tryptophan og andre opioider som buprenorphin, fentanyl og tramadol) kan give risiko for udvikling af serotoninsyndrom, se SSRI . Risiko for forlænget QT-interval Forsigtighed ved...)

Metadon "2care4" (...Ved samtidig indgift af amprenavir, efavirenz, lopinavir/ritonavir, nevirapin, rifampicin eller perikon øges omsætningen af methadon pga. induktion af CYP3A4. Koncentrationsfaldet kan være betydeligt og udløse abstinenssymptomer. Dosis bør justeres. Voriconazol og fluconazol hæmmer methadons omsætning via CYP3A4. Dosisjustering af methadon kan være nødvendig. Lignende effekter kan evt. forventes ved kombination med andre induktorer eller hæmmere af CYP3A4. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Ved samtidig indgift af MAO-hæmmere hæmmere (og op til 14 dage efter indtag af irreversible MAO-hæmmere) ses excitation, hyperpyreksi, kramper samt hyper- eller hypotension. Den CNS-deprimerende virkning (bl.a. øget sedation og respirationsdepression) forstærkes af bl.a. benzodiazepiner, benzodiazepinlignende midler, gabapentinoider (gabapentin og pregabalin), alkohol, barbitursyrederivater og cannabinoider. Øget forekomst af respirationssvigt, koma og dødsfald er set. Lavest mulig dosis og kortest mulig behandlingstid anbefales, hvis samtidig behandling med CNS-deprimerende midler skønnes nødvendig. Serotonerge midler Samtidig brug af serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere , serotonerge antidepressiva, lithium , triptaner , tryptophan og andre opioider som buprenorphin, fentanyl og tramadol) kan give risiko for udvikling af serotoninsyndrom, se SSRI . Risiko for forlænget QT-interval Forsigtighed ved...)

Metadon "DAK" tabletter (...Ved samtidig indgift af amprenavir, efavirenz, lopinavir/ritonavir, nevirapin, rifampicin eller perikon øges omsætningen af methadon pga. induktion af CYP3A4. Koncentrationsfaldet kan være betydeligt og udløse abstinenssymptomer. Dosis bør justeres. Voriconazol og fluconazol hæmmer methadons omsætning via CYP3A4. Dosisjustering af methadon kan være nødvendig. Lignende effekter kan evt. forventes ved kombination med andre induktorer eller hæmmere af CYP3A4. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Ved samtidig indgift af MAO-hæmmere hæmmere (og op til 14 dage efter indtag af irreversible MAO-hæmmere) ses excitation, hyperpyreksi, kramper samt hyper- eller hypotension. Den CNS-deprimerende virkning (bl.a. øget sedation og respirationsdepression) forstærkes af bl.a. benzodiazepiner, benzodiazepinlignende midler, gabapentinoider (gabapentin og pregabalin), alkohol, barbitursyrederivater og cannabinoider. Øget forekomst af respirationssvigt, koma og dødsfald er set. Lavest mulig dosis og kortest mulig behandlingstid anbefales, hvis samtidig behandling med CNS-deprimerende midler skønnes nødvendig. Serotonerge midler Samtidig brug af serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere , serotonerge antidepressiva, lithium , triptaner , tryptophan og andre opioider som buprenorphin, fentanyl og tramadol) kan give risiko for udvikling af serotoninsyndrom, se SSRI . Risiko for forlænget QT-interval Forsigtighed ved...)

Metadon "DAK" tabletter og oral opløsning (...Ved samtidig indgift af amprenavir, efavirenz, lopinavir/ritonavir, nevirapin, rifampicin eller perikon øges omsætningen af methadon pga. induktion af CYP3A4. Koncentrationsfaldet kan være betydeligt og udløse abstinenssymptomer. Dosis bør justeres. Voriconazol og fluconazol hæmmer methadons omsætning via CYP3A4. Dosisjustering af methadon kan være nødvendig. Lignende effekter kan evt. forventes ved kombination med andre induktorer eller hæmmere af CYP3A4. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Ved samtidig indgift af MAO-hæmmere hæmmere (og op til 14 dage efter indtag af irreversible MAO-hæmmere) ses excitation, hyperpyreksi, kramper samt hyper- eller hypotension. Den CNS-deprimerende virkning (bl.a. øget sedation og respirationsdepression) forstærkes af bl.a. benzodiazepiner, benzodiazepinlignende midler, gabapentinoider (gabapentin og pregabalin), alkohol, barbitursyrederivater og cannabinoider. Øget forekomst af respirationssvigt, koma og dødsfald er set. Lavest mulig dosis og kortest mulig behandlingstid anbefales, hvis samtidig behandling med CNS-deprimerende midler skønnes nødvendig. Serotonerge midler Samtidig brug af serotonerge midler (fx amfetaminer, MAO-hæmmere , serotonerge antidepressiva, lithium , triptaner , tryptophan og andre opioider som buprenorphin, fentanyl og tramadol) kan give risiko for udvikling af serotoninsyndrom, se SSRI . Risiko for forlænget QT-interval Forsigtighed ved...)

Cisplatin "Accord" (...Ved samtidig indgift af antiepileptika (carbamazepin, valproat eller phenytoin) nedsættes plasmakoncentrationen af disse, formentlig på grund af nedsat absorption eller øget metabolisering. Hyppig kontrol af plasmakoncentrationen af disse antiepileptika anbefales under cisplatinbehandling. Cisplatin i kombination med aminoglykosid kan medføre irreversibel nyreskade. Efter indgift af cisplatin er patienten formentlig disponeret for denne nefrotoksiske virkning gennem lang tid. Cisplatin kan øge koncentrationer af urinsyre i blodet. Ved...)

Cisplatin "Ebewe" (...Ved samtidig indgift af antiepileptika (carbamazepin, valproat eller phenytoin) nedsættes plasmakoncentrationen af disse, formentlig på grund af nedsat absorption eller øget metabolisering. Hyppig kontrol af plasmakoncentrationen af disse antiepileptika anbefales under cisplatinbehandling. Cisplatin i kombination med aminoglykosid kan medføre irreversibel nyreskade. Efter indgift af cisplatin er patienten formentlig disponeret for denne nefrotoksiske virkning gennem lang tid. Cisplatin kan øge koncentrationer af urinsyre i blodet. Ved...)

Baclofen "Epione Medicine" (...Ved samtidig indgift af baclofen og midler, der påvirker CNS (herunder alkohol og andre muskelafslappende midler som fx tizanidin), kan der opstå øget sedering. Samtidig brug af baclofen givet intratekalt og generelle anæstetika (fx fentanyl, propofol) kan øge risikoen for hjerteforstyrrelser og kramper. Tricykliske antidepressiva kan potensere virkningen af baclofen. Effekten af antihypertensiva øges af baclofen. Hypotension er observeret ved kombination af baclofen intratekalt og morfin. Forværring af hyperkinetiske symptomer ses ved anvendelse sammen med lithium. Forsigtighed bør udvises ved...)

Baclofen "Medical Valley" (...Ved samtidig indgift af baclofen og midler, der påvirker CNS (herunder alkohol og andre muskelafslappende midler som fx tizanidin), kan der opstå øget sedering. Samtidig brug af baclofen givet intratekalt og generelle anæstetika (fx fentanyl, propofol) kan øge risikoen for hjerteforstyrrelser og kramper. Tricykliske antidepressiva kan potensere virkningen af baclofen. Effekten af antihypertensiva øges af baclofen. Hypotension er observeret ved kombination af baclofen intratekalt og morfin. Forværring af hyperkinetiske symptomer ses ved anvendelse sammen med lithium. Forsigtighed bør udvises ved...)

Baclofen "Nordic Prime" (...Ved samtidig indgift af baclofen og midler, der påvirker CNS (herunder alkohol og andre muskelafslappende midler som fx tizanidin), kan der opstå øget sedering. Samtidig brug af baclofen givet intratekalt og generelle anæstetika (fx fentanyl, propofol) kan øge risikoen for hjerteforstyrrelser og kramper. Tricykliske antidepressiva kan potensere virkningen af baclofen. Effekten af antihypertensiva øges af baclofen. Hypotension er observeret ved kombination af baclofen intratekalt og morfin. Forværring af hyperkinetiske symptomer ses ved anvendelse sammen med lithium. Forsigtighed bør udvises ved...)

Baclofen "Sintetica" (...Ved samtidig indgift af baclofen og midler, der påvirker CNS (herunder alkohol og andre muskelafslappende midler som fx tizanidin), kan der opstå øget sedering. Samtidig brug af baclofen givet intratekalt og generelle anæstetika (fx fentanyl, propofol) kan øge risikoen for hjerteforstyrrelser og kramper. Tricykliske antidepressiva kan potensere virkningen af baclofen. Effekten af antihypertensiva øges af baclofen. Hypotension er observeret ved kombination af baclofen intratekalt og morfin. Forværring af hyperkinetiske symptomer ses ved anvendelse sammen med lithium. Forsigtighed bør udvises ved...)

Baklofen "2care4" (...Ved samtidig indgift af baclofen og midler, der påvirker CNS (herunder alkohol og andre muskelafslappende midler som fx tizanidin), kan der opstå øget sedering. Samtidig brug af baclofen givet intratekalt og generelle anæstetika (fx fentanyl, propofol) kan øge risikoen for hjerteforstyrrelser og kramper. Tricykliske antidepressiva kan potensere virkningen af baclofen. Effekten af antihypertensiva øges af baclofen. Hypotension er observeret ved kombination af baclofen intratekalt og morfin. Forværring af hyperkinetiske symptomer ses ved anvendelse sammen med lithium. Forsigtighed bør udvises ved...)

Baklofen "Viatris" (...Ved samtidig indgift af baclofen og midler, der påvirker CNS (herunder alkohol og andre muskelafslappende midler som fx tizanidin), kan der opstå øget sedering. Samtidig brug af baclofen givet intratekalt og generelle anæstetika (fx fentanyl, propofol) kan øge risikoen for hjerteforstyrrelser og kramper. Tricykliske antidepressiva kan potensere virkningen af baclofen. Effekten af antihypertensiva øges af baclofen. Hypotension er observeret ved kombination af baclofen intratekalt og morfin. Forværring af hyperkinetiske symptomer ses ved anvendelse sammen med lithium. Forsigtighed bør udvises ved...)

Gablofen^® (...Ved samtidig indgift af baclofen og midler, der påvirker CNS (herunder alkohol og andre muskelafslappende midler som fx tizanidin), kan der opstå øget sedering. Samtidig brug af baclofen givet intratekalt og generelle anæstetika (fx fentanyl, propofol) kan øge risikoen for hjerteforstyrrelser og kramper. Tricykliske antidepressiva kan potensere virkningen af baclofen. Effekten af antihypertensiva øges af baclofen. Hypotension er observeret ved kombination af baclofen intratekalt og morfin. Forværring af hyperkinetiske symptomer ses ved anvendelse sammen med lithium. Forsigtighed bør udvises ved...)

Lionova^® (...Ved samtidig indgift af baclofen og midler, der påvirker CNS (herunder alkohol og andre muskelafslappende midler som fx tizanidin), kan der opstå øget sedering. Samtidig brug af baclofen givet intratekalt og generelle anæstetika (fx fentanyl, propofol) kan øge risikoen for hjerteforstyrrelser og kramper. Tricykliske antidepressiva kan potensere virkningen af baclofen. Effekten af antihypertensiva øges af baclofen. Hypotension er observeret ved kombination af baclofen intratekalt og morfin. Forværring af hyperkinetiske symptomer ses ved anvendelse sammen med lithium. Forsigtighed bør udvises ved...)

Lioresal^® (...Ved samtidig indgift af baclofen og midler, der påvirker CNS (herunder alkohol og andre muskelafslappende midler som fx tizanidin), kan der opstå øget sedering. Samtidig brug af baclofen givet intratekalt og generelle anæstetika (fx fentanyl, propofol) kan øge risikoen for hjerteforstyrrelser og kramper. Tricykliske antidepressiva kan potensere virkningen af baclofen. Effekten af antihypertensiva øges af baclofen. Hypotension er observeret ved kombination af baclofen intratekalt og morfin. Forværring af hyperkinetiske symptomer ses ved anvendelse sammen med lithium. Forsigtighed bør udvises ved...)

Zapifen (...Ved samtidig indgift af baclofen og midler, der påvirker CNS (herunder alkohol og andre muskelafslappende midler som fx tizanidin), kan der opstå øget sedering. Samtidig brug af baclofen givet intratekalt og generelle anæstetika (fx fentanyl, propofol) kan øge risikoen for hjerteforstyrrelser og kramper. Tricykliske antidepressiva kan potensere virkningen af baclofen. Effekten af antihypertensiva øges af baclofen. Hypotension er observeret ved kombination af baclofen intratekalt og morfin. Forværring af hyperkinetiske symptomer ses ved anvendelse sammen med lithium. Forsigtighed bør udvises ved...)

Bendroza^®, komb. (...Ved samtidig indgift af colestyramin/colestipol nedsættes absorptionen af thiazider. NSAID hæmmer effekten af bendroflumethiazid. Bendroflumethiazid kan potensere den hypotensive effekt af andre lægemidler, fx tricykliske antidepressiva. Virkningen af ikke-depolariserende neuromuskulære blokkere kan forstærkes ved samtidig indgift af thiazider pga. thiazidinduceret renalt kaliumtab. Bendroflumethiazid kan sammen med klasse Ic og III antiarytmiske lægemidler resultere i øget risiko for elektrolytforstyrrelser og efterfølgende kardiotoksicitet (QT-forlængelse, torsades de pointes, hjertestop). Elektrolytniveau og symptomer på arytmier bør monitoreres. Risikoen for hypokaliæmi øges ved samtidig indgift af glukokortikoider, β 2 -agonister og amphotericin B pga. synergistisk virkning på den renale kaliumekskretion. Ved samtidig behandling med lithium øges P-lithium pga. øget reabsorption af lithium i de proksimale tubuli, og monitorering anbefales. Ved...)

Centyl^® med Kaliumklorid, komb. (...Ved samtidig indgift af colestyramin/colestipol nedsættes absorptionen af thiazider. NSAID hæmmer effekten af bendroflumethiazid. Bendroflumethiazid kan potensere den hypotensive effekt af andre lægemidler, fx tricykliske antidepressiva. Virkningen af ikke-depolariserende neuromuskulære blokkere kan forstærkes ved samtidig indgift af thiazider pga. thiazidinduceret renalt kaliumtab. Bendroflumethiazid kan sammen med klasse Ic og III antiarytmiske lægemidler resultere i øget risiko for elektrolytforstyrrelser og efterfølgende kardiotoksicitet (QT-forlængelse, torsades de pointes, hjertestop). Elektrolytniveau og symptomer på arytmier bør monitoreres. Risikoen for hypokaliæmi øges ved samtidig indgift af glukokortikoider, β 2 -agonister og amphotericin B pga. synergistisk virkning på den renale kaliumekskretion. Ved samtidig behandling med lithium øges P-lithium pga. øget reabsorption af lithium i de proksimale tubuli, og monitorering anbefales. Ved...)

Alfentanil "Kalceks" (...Ved samtidig indgift af erythromycin kan clearance af alfentanil nedsættes signifikant, og muligvis er der øget risiko for forlænget eller forsinket respirationsdepression. Lignende effekt kan forventes for andre potente CYP3A4-hæmmere (fx clarithromycin). Samtidig brug af CYP3A4-hæmmere kan kræve dosisjustering. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Ved...)

Rapifen^® (...Ved samtidig indgift af erythromycin kan clearance af alfentanil nedsættes signifikant, og muligvis er der øget risiko for forlænget eller forsinket respirationsdepression. Lignende effekt kan forventes for andre potente CYP3A4-hæmmere (fx clarithromycin). Samtidig brug af CYP3A4-hæmmere kan kræve dosisjustering. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Ved...)

Sabrilex^® (...Ved samtidig indgift af phenytoin ses et langsomt fald i plasmakoncentrationen af phenytoin...)

Pyrazinamid "SAD" (...Ved samtidig indgift af pyrazinamid og allopurinol hæmmes allopurinols urikosuriske virknin...)

Olbetam^® (Ved samtidig indgift af statiner og nicotinsyre i lipidsænkende doser ses øget tilbøjelighed til rhabdomyolyse.)

Elidel^® (Ved samtidig indtagelse af alkohol kan flushing og hudirritation forekomme.)

Protopic^® (...Ved samtidig indtagelse af alkohol kan flushing og hudirritation forekomme. Bør ikke anvend...)

Tacrolimus "2care4" (...Ved samtidig indtagelse af alkohol kan flushing og hudirritation forekomme. Bør ikke anvend...)

Tacrolimus "Accord" (...Ved samtidig indtagelse af alkohol kan flushing og hudirritation forekomme. Bør ikke anvend...)

Tacrolimus "Epione" (...Ved samtidig indtagelse af alkohol kan flushing og hudirritation forekomme. Bør ikke anvend...)

Tacrolimus "Nordic Prime" (...Ved samtidig indtagelse af alkohol kan flushing og hudirritation forekomme. Bør ikke anvend...)

Tacronova (...Ved samtidig indtagelse af alkohol kan flushing og hudirritation forekomme. Bør ikke anvend...)

Takrozem (...Ved samtidig indtagelse af alkohol kan flushing og hudirritation forekomme. Bør ikke anvend...)

Ospolot^® (...Ved samtidig indtagelse med primidon, kan virkning af sultiam øges med forekomst af bivirkninger som svimmelhed, ustabil gang og døsighed, især hos børn. Plasmaniveauet af sultiam kan muligvis falde ved samtidig indtagelse med carbamazepin. I kombination med phenytoin kan plasmaniveauerne af phenytion blive markant forhøjet og ved samtidig indgivelse anbefales monitorering af phenytion plasmaniveauer, især ved nedsat nyrefunktion. Plasmaniveauet af lamotrigin kan muligvis stige ved...)

Ospolot-tab^® (...Ved samtidig indtagelse med primidon, kan virkning af sultiam øges med forekomst af bivirkninger som svimmelhed, ustabil gang og døsighed, især hos børn. Plasmaniveauet af sultiam kan muligvis falde ved samtidig indtagelse med carbamazepin. I kombination med phenytoin kan plasmaniveauerne af phenytion blive markant forhøjet og ved samtidig indgivelse anbefales monitorering af phenytion plasmaniveauer, især ved nedsat nyrefunktion. Plasmaniveauet af lamotrigin kan muligvis stige ved...)

Linezolid "Sandoz" (...Ved samtidig infektion med gramnegative bakterier skal denne behandles særskilt. Bør ikke anvendes til patienter med: tyrotoksikose bipolar depression skizofrenilignende tilstande akut konfusion Bør ikke anvendes til patienter, som er i behandling med: serotoningenoptagshæmmere tricykliske antidepressiva serotonin 5-HT 1 -agonister (triptaner) direkte og indirekte virkende sympatomimetiske midler vasopressive midler dopaminerge midler buprenorfin buspiron medmindre blodtrykket overvåges intensivt. Patienter med essentiel hypertension eller fæokromocytom kan udvikle hypertensive kriser. Behandlingen bør foregå under ugentlig kontrol af blodbilledet. Ved synsændring og ved længerevarende behandling (> 28 dage) bør der foretages oftalmologisk kontrol. Forsigtighed ved...)

Linezolid "Krka" (...Ved samtidig infektion med gramnegative bakterier skal denne behandles særskilt. Bør ikke anvendes til patienter med: tyrotoksikose bipolar depression skizofrenilignende tilstande akut konfusion Bør ikke anvendes til patienter, som er i behandling med: serotoningenoptagshæmmere tricykliske antidepressiva serotonin 5-HT 1 -agonister (triptaner) direkte og indirekte virkende sympatomimetiske midler vasopressive midler dopaminerge midler buprenorfin buspiron medmindre blodtrykket overvåges intensivt. Patienter med essentiel hypertension eller fæokromocytom kan udvikle hypertensive kriser. Behandlingen bør foregå under ugentlig kontrol af blodbilledet. Ved synsændring og ved længerevarende behandling (> 28 dage) bør der foretages oftalmologisk kontrol. Forsigtighed ved nedsat krampetærskel. Der er set rhabdomyolyse ved...)

Linezolid "Accord" (...Ved samtidig infektion med gramnegative bakterier skal denne behandles særskilt. Bør ikke anvendes til patienter med: tyrotoksikose bipolar depression skizofrenilignende tilstande akut konfusion Bør ikke anvendes til patienter, som er i behandling med: serotoningenoptagshæmmere tricykliske antidepressiva serotonin 5-HT 1 -agonister (triptaner) direkte og indirekte virkende sympatomimetiske midler vasopressive midler dopaminerge midler buprenorfin buspiron medmindre blodtrykket overvåges intensivt. Patienter med essentiel hypertension eller fæokromocytom kan udvikle hypertensive kriser. Behandlingen bør foregå under ugentlig kontrol af blodbilledet. Ved synsændring og ved længerevarende behandling (> 28 dage) bør der foretages oftalmologisk kontrol. Forsigtighed ved nedsat krampetærskel. Der er set rhabdomyolyse ved...)

Zyvoxid (...Ved samtidig infektion med gramnegative bakterier skal denne behandles særskilt. Bør ikke anvendes til patienter med: tyrotoksikose bipolar depression skizofrenilignende tilstande akut konfusion Bør ikke anvendes til patienter, som er i behandling med: serotoningenoptagshæmmere tricykliske antidepressiva serotonin 5-HT 1 -agonister (triptaner) direkte og indirekte virkende sympatomimetiske midler vasopressive midler dopaminerge midler buprenorfin buspiron medmindre blodtrykket overvåges intensivt. Patienter med essentiel hypertension eller fæokromocytom kan udvikle hypertensive kriser. Behandlingen bør foregå under ugentlig kontrol af blodbilledet. Ved synsændring og ved længerevarende behandling (> 28 dage) bør der foretages oftalmologisk kontrol. Forsigtighed ved nedsat krampetærskel. Der er set rhabdomyolyse ved brug af linezolid. Linezolid bør anvendes med forsigtighed til patienter med prædisponerende faktorer for rhabdomyolyse. Hvis der observeres tegn eller symptomer på rhabdomyolyse, skal behandlingen med linezolid stoppes og passende behandling igangsættes. Der er indberettet hyponatriæmi og/eller SIADH (syndrome of inappropriate antidiuretic hormone secretion) hos nogle patienter, der fik behandling med linezolid. Det anbefales, at natriumindholdet i serum kontrolleres regelmæssigt hos patienter med risiko for hyponatriæmi, såsom ældre samt patienter, der får lægemidler, som kan sænke natriumniveauet i blodet (fx thiaziddiuretika, såsom hydrochlorthiazid). Natriumindhold En 300 ml's infusionspose (600 mg) indeholder 5 mmol natrium, som svarer til 293 mg natriumchlorid. Det anbefales, at serumnatrium monitoreres regelmæssigt ved...)

Linezolid "Fresenius Kabi" (...Ved samtidig infektion med gramnegative bakterier skal denne behandles særskilt. Bør ikke anvendes til patienter med: tyrotoksikose bipolar depression skizofrenilignende tilstande akut konfusion Bør ikke anvendes til patienter, som er i behandling med: serotoningenoptagshæmmere tricykliske antidepressiva serotonin 5-HT 1 -agonister (triptaner) direkte og indirekte virkende sympatomimetiske midler vasopressive midler dopaminerge midler buprenorfin. buspiron medmindre blodtrykket overvåges intensivt. Patienter med essentiel hypertension eller fæokromocytom kan udvikle hypertensive kriser. Behandlingen bør foregå under ugentlig kontrol af blodbilledet. Ved synsændring og ved længerevarende behandling (> 28 dage) bør der foretages oftalmologisk kontrol. Forsigtighed ved nedsat krampetærskel. Der er set rhabdomyolyse ved...)

Gentacoll^® (Ved samtidig systemisk behandling med aminoglykosid bør plasmakoncentration og nyrefunktion følges.)

Carduran^® Retard (...Ved selektiv blokade af α-1-adrenerge receptorer lokaliseret i karrene reduceres den systemiske vaskulære modstand, hvilket medfører sænkning af blodtrykket. Ved...)

Doxablox (...Ved selektiv blokade af α-1-adrenerge receptorer lokaliseret i karrene reduceres den systemiske vaskulære modstand, hvilket medfører sænkning af blodtrykket. Ved...)

Doxazosin "Epione Medicine" (...Ved selektiv blokade af α-1-adrenerge receptorer lokaliseret i karrene reduceres den systemiske vaskulære modstand, hvilket medfører sænkning af blodtrykket. Ved...)

Doxazosin "Nordic Prime" (...Ved selektiv blokade af α-1-adrenerge receptorer lokaliseret i karrene reduceres den systemiske vaskulære modstand, hvilket medfører sænkning af blodtrykket. Ved...)

Doxazosin "Orifarm" (...Ved selektiv blokade af α-1-adrenerge receptorer lokaliseret i karrene reduceres den systemiske vaskulære modstand, hvilket medfører sænkning af blodtrykket. Ved...)

Doxazosin "Sandoz" (...Ved selektiv blokade af α-1-adrenerge receptorer lokaliseret i karrene reduceres den systemiske vaskulære modstand, hvilket medfører sænkning af blodtrykket. Ved...)

Doxazosin "Stada" (...Ved selektiv blokade af α-1-adrenerge receptorer lokaliseret i karrene reduceres den systemiske vaskulære modstand, hvilket medfører sænkning af blodtrykket. Ved...)

Doxazosin Carefarm - Udgået: 24-11-2025 (...Ved selektiv blokade af α-1-adrenerge receptorer lokaliseret i karrene reduceres den systemiske vaskulære modstand, hvilket medfører sænkning af blodtrykket. Ved...)

Sunlenca^® (...Ved seponerering er det vigtigt at påbegynde et alternativt, fuldt supprimerende antiretrov...)

Solu-Cortef^® (Ved seponering af behandling hos patienter i højdosis kortikosteroidbehandling bør dosis nedtrappes gradvist for at undgå sekundær binyrebarkinsufficiens.)

ASPAVELI^® (...Ved seponering af behandling kan opstå symptomer på alvorlig intravaskulær hæmolyse. Hvis afbrydelse af behandling er nødvendigt, skal en alternativ behandling overvejes/iværksættes. Patienter skal monitoreres nøje i mindst 8 uger fra den sidste dosis (> 5 halveringstider) for at påvise evt. alvorlig hæmolyse og andre reaktioner. Ved...)

Bosentan "Accord" (Ved seponering bør doseringen aftrappes gradvis over 3-7 dage.)

Bosentan "Zentiva" (Ved seponering bør doseringen aftrappes gradvis over 3-7 dage.)

Atenodan (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)

Atenolol "2care4" - Udgået: 05-01-2026 (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)

Atenolol "Epione Medicine" (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)

Atenolol "Medical Valley" (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)

Bisoprolol "2care4" (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)

Bisoprolol "Epione" (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)

Bisoprolol "Krka" (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)

Bisoprolol "Medical Valley" (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)

Bisoprolol "Paranova" (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)

Bisoprolol "Sandoz" (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)

Bisoprolol "Stada" (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)

Bisoprolol "Vitabalans" (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)

Bisoprolol "Zentiva" (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)

Bisoprololfumarat "2care4" (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)

Bisoprololfumarat "Nordic Prime" (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)

Dantanol (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)

Labetalol "S.A.L.F." (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)

Trandate^® (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)

Metopocor (Ved seponering er der øget risiko for hjertetilfælde, herunder pludseligt ophør af hjertefunktion.)

Metoprololtartrat "Paranova" (Ved seponering er der øget risiko for hjertetilfælde, herunder pludseligt ophør af hjertefunktion.)

Symtuza^®, komb. (...Ved seponering hos patienter, som også er smittet med hepatitis B-virus, monitoreres omhyggeligt for tegn på eksacerbation af hepatitis. Bør ikke anvendes til ART-erfarne med én/flere DRV-RAM’er (darunavir-resistente mutationer), (se produktresumé ). Tilfælde af nedsat nyrefunktion, herunder akut nyresvigt og proksimal renal tubulopati er rapporteret med produkter indeholdende tenofoviralafenamid efter markedsføring. Risiko for nefrotoksicitet, som følge af kronisk eksponering over for lave koncentrationer af tenofovir kan ikke udelukkes. Det anbefales, at nyrefunktionen evalueres før eller ved påbegyndelse af behandling samt at der monitoreres under behandlingen, hvis det er klinisk hensigtsmæssigt. Hvis der udvikles klinisk signifikant nedsættelse af nyrefunktionen eller evidens for proksimal renal tubulopati, bør seponering overvejes. Erfaring savnes vedr. samtidig hepatitis C-infektion. Begrænset erfaring ved...)

Descovy^®, komb. (...Ved seponering hos patienter, som også er smittet med hepatitis B-virus, monitoreres omhyggeligt for tegn på eksacerbation af hepatitis. Bør ikke anvendes til børn < 12 år eller med legemsvægt 35 kg. Nyrefunktionen vurderes før/ved...)

Genvoya^®, komb. (...Ved seponering hos patienter, som også er smittet med hepatitis B-virus, monitoreres omhyggeligt for tegn på eksacerbation af hepatitis. Bør ikke anvendes til børn < 6 år eller med legemsvægt 25 kg pga. manglende data. Cobicistat øger P-kreatinin på grund af hæmning af den tubulære sekretion af kreatinin, uden at den renale glomerulære funktion påvirkes. I kliniske studier af Genvoya forekom stigningen i P-kreatinin ved...)

Biktarvy^®, komb. (...Ved seponering hos patienter, som også er smittet med hepatitis B-virus, monitoreres omhyggeligt for tegn på eksacerbation af hepatitis. Nyrefunktionen vurderes før/ved...)

Cloprinex - Udgået: 19-01-2026 (...Ved seponering på grund af manglende effekt eller mindre alvorlige bivirkninger nedtrappes langsomt med 25 mg ugentlig - gerne fordelt på 2 gange. Ved ikke-livstruende, men alvorlige bivirkninger kan en hurtig nedtrapning med 50-100 mg ugentlig overvejes. Ved Parkinsons sygdom nedtrappes med 12,5 mg ad gangen over 1-2 uger. Ved...)

Clozapin "Accord" (...Ved seponering på grund af manglende effekt eller mindre alvorlige bivirkninger nedtrappes langsomt med 25 mg ugentlig - gerne fordelt på 2 gange. Ved ikke-livstruende, men alvorlige bivirkninger kan en hurtig nedtrapning med 50-100 mg ugentlig overvejes. Ved Parkinsons sygdom nedtrappes med 12,5 mg ad gangen over 1-2 uger. Ved...)

Clozapin "Epione Medicine" (...Ved seponering på grund af manglende effekt eller mindre alvorlige bivirkninger nedtrappes langsomt med 25 mg ugentlig - gerne fordelt på 2 gange. Ved ikke-livstruende, men alvorlige bivirkninger kan en hurtig nedtrapning med 50-100 mg ugentlig overvejes. Ved Parkinsons sygdom nedtrappes med 12,5 mg ad gangen over 1-2 uger. Ved...)

Clozapin "Hexal" (...Ved seponering på grund af manglende effekt eller mindre alvorlige bivirkninger nedtrappes langsomt med 25 mg ugentlig - gerne fordelt på 2 gange. Ved ikke-livstruende, men alvorlige bivirkninger kan en hurtig nedtrapning med 50-100 mg ugentlig overvejes. Ved Parkinsons sygdom nedtrappes med 12,5 mg ad gangen over 1-2 uger. Ved...)

Clozapin "Nordic Prime" (...Ved seponering på grund af manglende effekt eller mindre alvorlige bivirkninger nedtrappes langsomt med 25 mg ugentlig - gerne fordelt på 2 gange. Ved ikke-livstruende, men alvorlige bivirkninger kan en hurtig nedtrapning med 50-100 mg ugentlig overvejes. Ved Parkinsons sygdom nedtrappes med 12,5 mg ad gangen over 1-2 uger. Ved...)

Froidir (...Ved seponering på grund af manglende effekt eller mindre alvorlige bivirkninger nedtrappes langsomt med 25 mg ugentlig - gerne fordelt på 2 gange. Ved ikke-livstruende, men alvorlige bivirkninger kan en hurtig nedtrapning med 50-100 mg ugentlig overvejes. Ved Parkinsons sygdom nedtrappes med 12,5 mg ad gangen over 1-2 uger. Ved...)

Leponex^® (...Ved seponering på grund af manglende effekt eller mindre alvorlige bivirkninger nedtrappes langsomt med 25 mg ugentlig - gerne fordelt på 2 gange. Ved ikke-livstruende, men alvorlige bivirkninger kan en hurtig nedtrapning med 50-100 mg ugentlig overvejes. Ved Parkinsons sygdom nedtrappes med 12,5 mg ad gangen over 1-2 uger. Ved...)

Prizapin (...Ved seponering på grund af manglende effekt eller mindre alvorlige bivirkninger nedtrappes langsomt med 25 mg ugentlig - gerne fordelt på 2 gange. Ved ikke-livstruende, men alvorlige bivirkninger kan en hurtig nedtrapning med 50-100 mg ugentlig overvejes. Ved Parkinsons sygdom nedtrappes med 12,5 mg ad gangen over 1-2 uger. Ved...)

Kodein "DAK" (...Ved smertebehandling, bør varighed og mål med behandlingen, samt en plan for afslutning af ...)

Kodein "EQL Pharma" (...Ved smertebehandling, bør varighed og mål med behandlingen, samt en plan for afslutning af ...)

Kodein "SAD" (...Ved smertebehandling, bør varighed og mål med behandlingen, samt en plan for afslutning af ...)

Thiamine "Sterop" (...Ved store ufysiologiske doser absorberes kun ca. 5 % af indgivet dosis. Thiamin fordeles i organismens vandfase. Der sker ingen deponering i organismen, og ved...)

Thiaminhydrochlorid "Ebb Medical" - Udgået: 24-11-2025 (...Ved store ufysiologiske doser absorberes kun ca. 5 % af indgivet dosis. Thiamin fordeles i organismens vandfase. Der sker ingen deponering i organismen, og ved...)

Tiamin "SAD" (...Ved store ufysiologiske doser absorberes kun ca. 5 % af indgivet dosis. Thiamin fordeles i organismens vandfase. Der sker ingen deponering i organismen, og ved...)

Carbocain^® (...Ved stærkt nedsat leverfunktion ( Child Pugh C ) nedsættes dosis med 50% ved gentagen administration (forlængede blok...)

Pemazyre (Ved stærkt nedsat leverfunktion ( Child-Pugh C ) anbefales dosisreduktion fra 13,5 mg til 9 mg eller fra 9 mg til 4,5 mg 1 gang dgl.)

TUKYSA (Ved stærkt nedsat leverfunktion (Child-Pugh C) bør initial dosis nedsættes til 200 mg 2 gange daglig.)

Brukinsa^® (Ved stærkt nedsat leverfunktion (Child-Pugh C) nedsættes dosis til 80 mg 2 gange dgl.)

Paroxar (Ved stærkt nedsat leverfunktion anbefales dosering i den lave del af dosisområdet.)

Paroxetin "HEXAL" (Ved stærkt nedsat leverfunktion anbefales dosering i den lave del af dosisområdet.)

Paroxetin "Nordic Prime" (Ved stærkt nedsat leverfunktion anbefales dosering i den lave del af dosisområdet.)

Paroxetin "Orifarm" - Udgået: 30-03-2026 (Ved stærkt nedsat leverfunktion anbefales dosering i den lave del af dosisområdet.)

Paroxetin "Orion" (Ved stærkt nedsat leverfunktion anbefales dosering i den lave del af dosisområdet.)

Paroxetin "Paranova" - Udgået: 22-12-2025 (Ved stærkt nedsat leverfunktion anbefales dosering i den lave del af dosisområdet.)

Paroxetin "STADA" (Ved stærkt nedsat leverfunktion anbefales dosering i den lave del af dosisområdet.)

Paroxetin "Teva" (Ved stærkt nedsat leverfunktion anbefales dosering i den lave del af dosisområdet.)

Paxicur (Ved stærkt nedsat leverfunktion anbefales dosering i den lave del af dosisområdet.)

Seroxat^® (Ved stærkt nedsat leverfunktion anbefales dosering i den lave del af dosisområdet.)

Venclyxto (Ved stærkt nedsat leverfunktion anbefales dosisreduktion på mindst 50% og tæt monitorering for levertoksicitet.)

Iqirvo^® (Ved stærkt nedsat leverfunktion frarådes anvendelse pga. begrænset erfaring.)

Nevirapine "Medical Valley" (Ved større doser i længere tid: Ødemer Erythema nodosum Lungeinfiltrater Udslæt Svimmelhed Opkastning Vægttab.)

Nevirapine "Viatris" (Ved større doser i længere tid: Ødemer Erythema nodosum Lungeinfiltrater Udslæt Svimmelhed Opkastning Vægttab.)

Efmody (...Ved substitutionsterapi i fysiologiske doser er der ikke specifikke forsigtighedsregler ud over grundig information om øgning af dosis i tilfælde af akut sygdom/stresstilstand. De nedenstående forsigtighedsregler er således gældende ved dosering ud over fysiologiske doser. Immunsuppression På grund af glukokortikoiders antiinflammatoriske virkning reduceres de sædvanlige tegn på infektion/inflammation, bl.a. feber, hvilket indebærer risiko for at overse infektioner, ligesom de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmik (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens, og psykiske lidelser. Monitorering af serum-kalium pga. risiko for hypokaliæmi. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med hydrocortison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, nyreinsufficiens, systemisk sklerodermi (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge ≥ 12 år: Ved...)

Hydrocortison "Activase" (...Ved substitutionsterapi i fysiologiske doser er der ikke specifikke forsigtighedsregler ud over grundig information om øgning af dosis i tilfælde af akut sygdom/stresstilstand. De nedenstående forsigtighedsregler er således gældende ved dosering ud over fysiologiske doser. Immunsuppression På grund af glukokortikoiders antiinflammatoriske virkning reduceres de sædvanlige tegn på infektion/inflammation, bl.a. feber, hvilket indebærer risiko for at overse infektioner, ligesom de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmik (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens, og psykiske lidelser. Monitorering af serum-kalium pga. risiko for hypokaliæmi. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med hydrocortison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, nyreinsufficiens, systemisk sklerodermi (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Ved...)

Hydrocortison "Strides" (...Ved substitutionsterapi i fysiologiske doser er der ikke specifikke forsigtighedsregler ud over grundig information om øgning af dosis i tilfælde af akut sygdom/stresstilstand. De nedenstående forsigtighedsregler er således gældende ved dosering ud over fysiologiske doser. Immunsuppression På grund af glukokortikoiders antiinflammatoriske virkning reduceres de sædvanlige tegn på infektion/inflammation, bl.a. feber, hvilket indebærer risiko for at overse infektioner, ligesom de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmik (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens, og psykiske lidelser. Monitorering af serum-kalium pga. risiko for hypokaliæmi. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med hydrocortison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, nyreinsufficiens, systemisk sklerodermi (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Ved...)

Hydrokortison "DAK" (...Ved substitutionsterapi i fysiologiske doser er der ikke specifikke forsigtighedsregler ud over grundig information om øgning af dosis i tilfælde af akut sygdom/stresstilstand. De nedenstående forsigtighedsregler er således gældende ved dosering ud over fysiologiske doser. Immunsuppression På grund af glukokortikoiders antiinflammatoriske virkning reduceres de sædvanlige tegn på infektion/inflammation, bl.a. feber, hvilket indebærer risiko for at overse infektioner, ligesom de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmik (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens, og psykiske lidelser. Monitorering af serum-kalium pga. risiko for hypokaliæmi. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med hydrocortison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, nyreinsufficiens, systemisk sklerodermi (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Ved...)

Hydrokortison "Orion" (...Ved substitutionsterapi i fysiologiske doser er der ikke specifikke forsigtighedsregler ud over grundig information om øgning af dosis i tilfælde af akut sygdom/stresstilstand. De nedenstående forsigtighedsregler er således gældende ved dosering ud over fysiologiske doser. Immunsuppression På grund af glukokortikoiders antiinflammatoriske virkning reduceres de sædvanlige tegn på infektion/inflammation, bl.a. feber, hvilket indebærer risiko for at overse infektioner, ligesom de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmik (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens, og psykiske lidelser. Monitorering af serum-kalium pga. risiko for hypokaliæmi. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med hydrocortison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, nyreinsufficiens, systemisk sklerodermi (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Ved...)

Lilinorm (...Ved substitutionsterapi i fysiologiske doser er der ikke specifikke forsigtighedsregler ud over grundig information om øgning af dosis i tilfælde af akut sygdom/stresstilstand. De nedenstående forsigtighedsregler er således gældende ved dosering ud over fysiologiske doser. Immunsuppression På grund af glukokortikoiders antiinflammatoriske virkning reduceres de sædvanlige tegn på infektion/inflammation, bl.a. feber, hvilket indebærer risiko for at overse infektioner, ligesom de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmik (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens, og psykiske lidelser. Monitorering af serum-kalium pga. risiko for hypokaliæmi. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med hydrocortison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, nyreinsufficiens, systemisk sklerodermi (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Ved...)

Plenadren (...Ved substitutionsterapi i fysiologiske doser er der ikke specifikke forsigtighedsregler ud over grundig information om øgning af dosis i tilfælde af akut sygdom/stresstilstand. De nedenstående forsigtighedsregler er således gældende ved dosering ud over fysiologiske doser. Immunsuppression På grund af glukokortikoiders antiinflammatoriske virkning reduceres de sædvanlige tegn på infektion/inflammation, bl.a. feber, hvilket indebærer risiko for at overse infektioner, ligesom de kliniske symptomer ved fx akut peritonitis (perforeret ulcus ventriculi, appendicitis og diverticulitis) sløres. Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmik (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens, og psykiske lidelser. Monitorering af serum-kalium pga. risiko for hypokaliæmi. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med hydrocortison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, nyreinsufficiens, systemisk sklerodermi (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Ved...)

Nebido (...Vedsvær hjertenyreinsufficiens Testosteron bør anvendes med forsigtighed hos patienter med iskæmisk hjertesygdom og kredsløbsinsufficiens samt ved...)

Testonur - Udgået: 02-02-2026 (...Vedsvær hjertenyreinsufficiens Testosteron bør anvendes med forsigtighed hos patienter med iskæmisk hjertesygdom og kredsløbsinsufficiens samt ved...)

Testosteron "Medical Valley" (...Vedsvær hjertenyreinsufficiens Testosteron bør anvendes med forsigtighed hos patienter med iskæmisk hjertesygdom og kredsløbsinsufficiens samt ved...)

Testosterone "Teva" (...Vedsvær hjertenyreinsufficiens Testosteron bør anvendes med forsigtighed hos patienter med iskæmisk hjertesygdom og kredsløbsinsufficiens samt ved...)

Tozaron (...Vedsvær hjertenyreinsufficiens Testosteron bør anvendes med forsigtighed hos patienter med iskæmisk hjertesygdom og kredsløbsinsufficiens samt ved...)

Corhum^®, komb. (...Vedsvær koronar sklerose bør et noget højere tryk opretholdes i længere perioder. Indhold af natriumchlorid og kalium 1.000 ml indeholder 15,0 mmol natrium, som svarer til 870 mg Natriumchlorid. 1.000 ml indeholder 9,0 mmol kalium. Der skal tages hensyn til dette ved...)

Lorviqua^® (Vedsvært nedsat leverfunktion anbefales dosisreduktion til 50 mg 1 gang dgl.)

Konakion^® Novum (Vedsvært nedsat leverfunktion med nedsat proteinsyntese er effekten af phytomenadion tvivlsom. Vurderes ved monitorering af INR.)

Fluoxetin "Epione Medicine" (Vedsvært nedsat leverfunktion skal dosis nedsættes til fx 10 mg dgl. eller 20 mg hver 2. dag.)

Fluoxetin "HEXAL" (Vedsvært nedsat leverfunktion skal dosis nedsættes til fx 10 mg dgl. eller 20 mg hver 2. dag.)

Fluoxetin "Nordic Prime" - Udgået: 30-03-2026 (Vedsvært nedsat leverfunktion skal dosis nedsættes til fx 10 mg dgl. eller 20 mg hver 2. dag.)

Fluoxetin "Orifarm" (Vedsvært nedsat leverfunktion skal dosis nedsættes til fx 10 mg dgl. eller 20 mg hver 2. dag.)

Fluoxetin "Paranova" - Udgået: 22-12-2025 (Vedsvært nedsat leverfunktion skal dosis nedsættes til fx 10 mg dgl. eller 20 mg hver 2. dag.)

Fluoxetin "Viatris" (Vedsvært nedsat leverfunktion skal dosis nedsættes til fx 10 mg dgl. eller 20 mg hver 2. dag.)

Fluoxetine "Orion" (Vedsvært nedsat leverfunktion skal dosis nedsættes til fx 10 mg dgl. eller 20 mg hver 2. dag.)

Fluzap (Vedsvært nedsat leverfunktion skal dosis nedsættes til fx 10 mg dgl. eller 20 mg hver 2. dag.)

Fontex^® - Udgået: 08-12-2025 (Vedsvært nedsat leverfunktion skal dosis nedsættes til fx 10 mg dgl. eller 20 mg hver 2. dag.)

Hoanaca (Vedsvært nedsat leverfunktion skal dosis nedsættes til fx 10 mg dgl. eller 20 mg hver 2. dag.)

Gentamicin "Macure" (...Ved systemisk anvendelse: Allergi over for aminoglykosider inkl. hjælpestoffet neomycin . Ved behandling af patienter med mya...)

Gentamicin "Panpharma" (...Ved systemisk anvendelse: Allergi over for aminoglykosider inkl. hjælpestoffet neomycin . Ved behandling af patienter med myasthenia gravis forekommer neuromuskulær blokade. Ved...)

Hexamycin (...Ved systemisk anvendelse: Allergi over for aminoglykosider inkl. hjælpestoffet neomycin . Ved behandling af patienter med myasthenia gravis forekommer neuromuskulær blokade. Ved...)

Tivicay^® (Ved tegn eller symptomer på hypersensitivitetsreaktioner skal dolutegravir og andre mistænkte lægemidler omgående seponeres. Se interaktioner .)

Juluca^®, komb. (...Ved tegn eller symptomer på hypersensitivitetsreaktioner skal dolutegravir, rilpivirin og andre mistænkte lægemidler omgående seponeres. Ved suprater...)

Otazem (...Ved tegn på overfølsomhed (bl.a. hududslæt) skal præparatet straks seponeres. Ved samtidig infektion, hvor den antibakterielle behandling ikke har den ønskede effekt, skal brugen af fluocinolonacetonid øredråberne seponeres, indtil infektionen er sufficient behandlet. Sikkerhed og effekt ved perforeret trommehinde er ikke belyst. Forsigtighed ved kendt eller mistænkt perforation, eller hvor der er en risiko for perforation af trommehinden. Kontakt med øjnene skal undgås. Behandlingen bør forbeholdes tørt øreeksem. Ved...)

Cetraxal^® Comp, komb. (...Ved tegn på overfølsomhed (bl.a. hududslæt) skal præparatet straks seponeres. Ved symptomer som sløret syn eller andre ...)

Diabact^® UBT (Ved tilstedeværelse af Helicobacter pylori i ventriklen bliver 13 C-urea metaboliseret til 13 CO 2 og ammoniak. 13 CO 2 diffunderer ind i blodbanen og frigøres i udåndingsluften.)

Helicobacter Test INFAI (Ved tilstedeværelse af Helicobacter pylori i ventriklen bliver 13 C-urea metaboliseret til 13 CO 2 og ammoniak. 13 CO 2 diffunderer ind i blodbanen og frigøres i udåndingsluften.)

Winrevair^® (Ved trombocyttal som gentagne gange er < 50 x 10⁹/l.)

Piasky^® (...Ved uafklaret Neisseria meningitidis -infektion. Patienter, som ikke aktuelt er vaccineret ...)

Intuniv^® (Ved udvikling af letargi, bør patienten observeres i op til 24 timer pga. risiko for forsinkede symptomer som koma, bradykardi og hypotension.)

Paxneury^® (Ved udvikling af letargi, bør patienten observeres i op til 24 timer pga. risiko for forsinkede symptomer som koma, bradykardi og hypotension.)

Dovato^®, komb. (Ved udvikling af pancreatitis bør lamivudin seponeres. Se Interaktioner .)

Dupixent^® (...Ved ugentlig dosis Giv dosis hurtigst muligt og patientens sædvanlige skema følges. Ved dosis hver anden uge Inden for 7 dage fra den glemte dosis: Giv dosis hurtigst muligt og patientens sædvanlige skema følges. Over 7 dage fra den glemte dosis: Spring dosis over og vent til den næste planlagte dosering. Ved...)

Alyftrek^®, komb. (...Ved under 6 timer efter det normale doseringstidspunkt tages den glemte dosis snarest muligt. Herefter fortsættes med den oprindelige doseringsplan dagen efter. Ved...)

Kaftrio^®, komb. (...Ved under 6 timer efter det normale doseringstidspunkt tages den glemte dosis snarest muligt. Ved over 6 timer efter det normale doseringstidspunkt: En glemt morgendosis tages snarest muligt, hvorefter den følgende aftendosis udelades og næste morgendosis tages planmæssigt. Ved...)

Mircera^® (...Ved øgning af dosis kan der pga. kumulative doser af epoetin være øget risiko for alvorlige kardiovaskulære, cerebrovaskulære eller letale hændelser. Ved ringe hæmoglobinrespons bør alternative årsager hertil overvejes. Dårligt reguleret hypertension, maligne tumorer, iskæmisk vaskulær lidelse eller tidligere krampeanfald. Blodtrykket bør omhyggeligt overvåges. Ved behandlingens begyndelse og ved manglende effekt undersøges for: Jern-, folat- eller vitamin B 12 -mangel, aluminiumintoksikation, tilstødende infektioner, maligne tilstande, inflammatorisk eller traumatisk episode, skjult blodtab, hæmolyse og knoglemarvsfibrose. Jerntilskud bør gives til alle med normalt eller lavt serum-ferritin eller jernmætning. Hæmoglobinkoncentrationen skal måles regelmæssigt (mindst 1 gang ugentligt), indtil stabile værdier på 6,5-7,5 mmol/l er opnået. Derefter anbefales periodevis måling af hæmoglobinkoncentrationen. Der kan forekomme en dosisafhængig stigning i trombocyttallet, navnlig initialt. Det anbefales at bestemme trombocyttal regelmæssigt de første 8 uger af behandlingen. Et paradoksfald i hæmoglobin og udvikling af svær anæmi i forbindelse med lave retikulocyttal bør medføre seponering af methoxypolyethylenglycol-epoetin beta og udførelse af test for anti-erytropoietin-antistoffer. Misbrug i forbindelse med sportsudøvelse kan have fatale konsekvenser. Patienten skal informeres om: Tegn og symptomer på alvorlige hudreaktioner, fx Stevens-Johnsons syndrom Straks at afbryde behandlingen og kontakte sin læge ved...)

Ikervis (...Ved øjentørhed betinget af inflammation i slimhinden absorberes ciclosporin i T-lymfocyt-in...)

Verkazia (...Ved øjentørhed betinget af inflammation i slimhinden absorberes ciclosporin i T-lymfocyt-in...)

Vevizye^® (...Ved øjentørhed betinget af inflammation i slimhinden absorberes ciclosporin i T-lymfocyt-in...)

Reblozyl^® (...Ved β-thalassæmi og en splenektomi eller andre risikofaktorer for udvikling af tromboemboli...)

Calciumchlorid "SAD" (Ved i.v. indgift af calcium ses øget toksicitet af samtidig indgivet digoxin. Loop-diuretika øger, hvorimod thiaziddiuretika nedsætter calciumudskillelsen i nyrerne.)

Entyvio (Vedolizumab)

Oxabenz^® (15 mg 1-3 gange dgl. Svære tilfælde o p til 30 mg 1-3 gange dgl. Bemærk: Dosis bør nedsættes til ældre.)

Oxazepam "Alternova" (15 mg 1-3 gange dgl. Svære tilfælde o p til 30 mg 1-3 gange dgl. Bemærk: Dosis bør nedsættes til ældre.)

Nexviadyme (...20 mg/kg legemsvægt, som i.v. infusion 1 gang hver 2. uge. Dosisjustering ved IOPD (Pompes sygdom med debut i spædbørnsalderen): Til IOPD-patienter, der får 20 mg/kg...)

Carblit (...ved Addisons sygdom. Anden stemningsstabiliserende behandling bør overvejes. Ved behandling anbefales øget opmærksomhed på kontrol af elektrolytter mhp. evt. behov for øget dosis af mineralokortikoid. Dehydrering og elektrolytter Lithium reducerer nyrernes evne til at koncentrere urinen. Dehydrering vil give øget risiko for lithiumretension og toksicitet. Forsigtighed ved: somatisk sygdom med feber rigoristisk slankekur kirurgisk behandling af overvægt saltfattig kost behandling med diuretika alle situationer, der medfører dehydrering. Under ovennævnte omstændigheder skal behandlingen midlertidigt seponeres, eller dosis skal nedsættes og plasmaniveauet kontrolleres. Lithiumbehandling overvejes seponeret 2-3 dage forud for større kirurgiske indgreb. Lavere dosis kan være nødvendig efter kirurgi. Der bør tilføres væske parenteralt til lithiumbehandlede patienter, som er langvarigt bevidstløse, som har voldsomme opkastninger, samt ved faste inden anæstesi. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen, efter 1-2 ugers behandling samt ved dosisøgning på 50 % eller mere. Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Måling af S-lithium Ekstra kontrol af S-lithium anbefales ved: Recidiv Svære bivirkninger Interkurrente sygdomme Ændret væske- eller elektrolytbalance (fx behandling med diuretika) Pludseligt vægttab. Risiko for kramper Risiko for nedsat krampetærskel: Forsigtighed ved epilepsi og andre krampetilstande eller øget disposition for kramper. Lithiumniveauet bør kontrolleres, inden ECT-behandling og bør være moderat (0,4-1 mmol/l). Lav elektrisk dosis ved...)

Litarex^® (...ved Addisons sygdom. Anden stemningsstabiliserende behandling bør overvejes. Ved behandling anbefales øget opmærksomhed på kontrol af elektrolytter mhp. evt. behov for øget dosis af mineralokortikoid. Dehydrering og elektrolytter Lithium reducerer nyrernes evne til at koncentrere urinen. Dehydrering vil give øget risiko for lithiumretension og toksicitet. Forsigtighed ved: somatisk sygdom med feber rigoristisk slankekur kirurgisk behandling af overvægt saltfattig kost behandling med diuretika alle situationer, der medfører dehydrering. Under ovennævnte omstændigheder skal behandlingen midlertidigt seponeres, eller dosis skal nedsættes og plasmaniveauet kontrolleres. Lithiumbehandling overvejes seponeret 2-3 dage forud for større kirurgiske indgreb. Lavere dosis kan være nødvendig efter kirurgi. Der bør tilføres væske parenteralt til lithiumbehandlede patienter, som er langvarigt bevidstløse, som har voldsomme opkastninger, samt ved faste inden anæstesi. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen, efter 1-2 ugers behandling samt ved dosisøgning på 50 % eller mere. Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Måling af S-lithium Ekstra kontrol af S-lithium anbefales ved: Recidiv Svære bivirkninger Interkurrente sygdomme Ændret væske- eller elektrolytbalance (fx behandling med diuretika) Pludseligt vægttab. Risiko for kramper Risiko for nedsat krampetærskel: Forsigtighed ved epilepsi og andre krampetilstande eller øget disposition for kramper. Lithiumniveauet bør kontrolleres, inden ECT-behandling og bør være moderat (0,4-1 mmol/l). Lav elektrisk dosis ved...)

Litiumkarbonat "OBA" (...ved Addisons sygdom. Anden stemningsstabiliserende behandling bør overvejes. Ved behandling anbefales øget opmærksomhed på kontrol af elektrolytter mhp. evt. behov for øget dosis af mineralokortikoid. Dehydrering og elektrolytter Lithium reducerer nyrernes evne til at koncentrere urinen. Dehydrering vil give øget risiko for lithiumretension og toksicitet. Forsigtighed ved: somatisk sygdom med feber rigoristisk slankekur kirurgisk behandling af overvægt saltfattig kost behandling med diuretika alle situationer, der medfører dehydrering. Under ovennævnte omstændigheder skal behandlingen midlertidigt seponeres, eller dosis skal nedsættes og plasmaniveauet kontrolleres. Lithiumbehandling overvejes seponeret 2-3 dage forud for større kirurgiske indgreb. Lavere dosis kan være nødvendig efter kirurgi. Der bør tilføres væske parenteralt til lithiumbehandlede patienter, som er langvarigt bevidstløse, som har voldsomme opkastninger, samt ved faste inden anæstesi. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen, efter 1-2 ugers behandling samt ved dosisøgning på 50 % eller mere. Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Måling af S-lithium Ekstra kontrol af S-lithium anbefales ved: Recidiv Svære bivirkninger Interkurrente sygdomme Ændret væske- eller elektrolytbalance (fx behandling med diuretika) Pludseligt vægttab. Risiko for kramper Risiko for nedsat krampetærskel: Forsigtighed ved epilepsi og andre krampetilstande eller øget disposition for kramper. Lithiumniveauet bør kontrolleres, inden ECT-behandling og bør være moderat (0,4-1 mmol/l). Lav elektrisk dosis ved...)

Oxytocin "Orifarm" (...vedregel bør oxytocin først administreres 4-6 timer efter sidste indgift af prostaglandin. Risiko for uterin hypertoni Den fødende må nøje overvåges med henblik på udvikling af uterin hypertoni. Ved uterin hypertoni reduceres eller seponeres oxytocininfusionen. Er dette utilstrækkeligt til at ophæve hypertonien, bør gives akut tokolytisk behandling. Oxytocininfusionen kan evt. forsigtigt genoptages, hvis midlertidig seponering normaliserer tilstanden. Risiko for intrauterin asfyksi Fosteret skal overvåges med CTG med henblik på tegn på intrauterin asfyksi. Risiko for uterusruptur På grund af risiko for uterusruptur bør oxytocin anvendes med forsigtighed og under nøje overvågning ved: Tidligere sectio caesarea. Andre operationer på uterus, fx sectio parva eller enucleation af fibromer. Mangegangsfødende. Vesvækkelse Man bør være opmærksom på, at vesvækkelse kan skyldes et mekanisk misforhold, hvor vestimulation er kontraindiceret. Brug af store doser I større doser kan der fremkaldes uterine kontraktioner af en mere tonisk type. En overdosering vil derfor medføre ineffektive veer og øget hviletonus eller hurtigt på hinanden følgende veer og en deraf følgende risiko for asfyksi eller uterusruptur. Risiko for væskeretention Oxytocin kan give væskeretention, hvorfor det bør anvendes med forsigtighed vedsvær svangerskabsforgiftning. Risiko for vandintoksikation med svære elektrolytforstyrrelser, bevidsthedssløring og kramper ved infusion af oxytocin gennem mange timer. Kardiovaskulær sygdom/hypovolæmisk shock I tilfælde af kardiovaskulær sygdom og hypovolæmisk shock bør anvendelse af oxytocin nøje overvejes og i så fald som meget langsom infusion fx 10 IE/time. Risiko ved forlænget QT-interval Forsigtighed ved...)

Byfavo (...ved selve proceduren. Udstyr til understøttelse af respiration og hjerte-karfunktion skal være til stede. Patienten bør overvåges efter proceduren mhp. sedation og risiko for evt. anterograd amnesi. Anterograd amnesi Remimazolam kan forårsage anterograd amnesi - et studie har vist anterograd amnesi i relation til proceduren hos 76 % af patienterne. Vedvedvarende amnesi, skal patienten vurderes og rådgives om effekten før udskrivning. Langvarig brug af benzodiazepiner Patienter i langvarig behandling med benzodiazepiner har udviklet fysisk afhængighed og tolerans og kan have behov for højere kumulative doser af remimazolam. Myastenia gravis Forsigtighed ved anvendelse til patienter med myastenia gravis. Benzodiazepiner som remimazolam virker respirationsdeprimerende og kan forværre tilstanden. Kontraindiceret ved ustabil myastenia gravis. Nedsat hjertefunktion Remimazolam bør anvendes med forsigtighed hos patienter med hjerteinsufficiens pga. risikoen for kardielle bivirkninger som hypotension og bradykardi. Respirationsdepression Forsigtighed ved tilstande med respirationsdepression som svær KOL eller astma pga. remimazolams respirationsdeprimerende virkning. Risiko for afhængighed Remimazolam er, som andre benzodiazepiner, afhængighedsskabende. Risikoen er dog normalt ikke relevant ved...)

Aduvanz (...Agitation Symptomatisk kardiovaskulær lidelse Fremskreden arteriosklerose Moderat til svær hypertension Hypertyroidisme Glaukom Samtidig behandling med MAO-hæmmere. Behandling m...)

Elvanse^® (...Agitation Symptomatisk kardiovaskulær lidelse Fremskreden arteriosklerose Moderat til svær hypertension Hypertyroidisme Glaukom Samtidig behandling med MAO-hæmmere. Behandling m...)

Bivalirudin® "Reig Jofre" (Aktiv blødning eller øget blødningsrisiko Kendt overfølsomhed over for hirudin Svær ukontrolleret hypertension Subakut bakteriel endocarditis.)

Bivalirudin "Reig Jofre" (Aktiv blødning eller øget blødningsrisiko Kendt overfølsomhed over for hirudin Svær ukontrolleret hypertension Subakut bakteriel endocarditis.)

Trecondi (...Aktiv ikke-kontrolleret infektion. Samtidig svært nedsat hjerte- eller lungefunktion. Fanconis anæmi og andre forstyrrelser i DNA-brudr...)

Novastan^® (Aktiv klinisk betydende blødning Høj risiko for alvorlig blødning, fx pga. eksisterende svær blødningstendens, svær hypertension eller nylig lumbalpunktur.)

Rivaroxaban "Krka" (...ter med mekaniske hjerteklapper. Samtidig behandling med andre antikoagulantia undtagen ved...)

Rivaroxaban "Medical Valley" (...ter med mekaniske hjerteklapper. Samtidig behandling med andre antikoagulantia undtagen ved...)

Rivaroxaban "Orion" (...ter med mekaniske hjerteklapper. Samtidig behandling med andre antikoagulantia undtagen ved...)

Rivaroxaban "Stada" (...ter med mekaniske hjerteklapper. Samtidig behandling med andre antikoagulantia undtagen ved...)

Rivaroxaban "Zentiva" (...ter med mekaniske hjerteklapper. Samtidig behandling med andre antikoagulantia undtagen ved...)

Rivaroxaban Accord (...ter med mekaniske hjerteklapper. Samtidig behandling med andre antikoagulantia undtagen ved...)

Rivaroxaban Viatris (...ter med mekaniske hjerteklapper. Samtidig behandling med andre antikoagulantia undtagen ved...)

Xarelto^® (...ter med mekaniske hjerteklapper. Samtidig behandling med andre antikoagulantia undtagen ved...)

Eliquis^® (... Samtidig behandling med andre antikoagulantia undtagen ved skift til og fra VKA-behandling eller ved små doser heparin til opretholdelse af et åbent central...)

Lixiana^® (... Samtidig behandling med andre antikoagulantia undtagen ved skift til og fra VKA-behandling eller ved små doser heparin til opretholdelse af et åbent central...)

Tranexamsyre "Pfizer" (...t i den akutte fase Kramper i anamnese Dissemineret intravaskulær koagulation, undtagen ved akut dissemineret intravaskulær koagulation ledsaget af svær hyperfibrinolyse og fibrin...)

Pilexam (...t i den akutte fase Kramper i anamnese Dissemineret intravaskulær koagulation, undtaget ved akut dissemineret intravaskulær koagulation ledsaget af svær hyperfibrinolyse og fibrin...)

RoActemra (Aktiv, svær infektion med undtagelse af COVID-19.)

Tyenne^® (Aktiv, svær infektion med undtagelse af COVID-19.)

Kevzara (Aktiv, svær infektion.)

Polivy (Aktive, svære infektioner.)

Bonyl^® (...estinal blødning Alvorlig hjerteinsufficiens Alvorlig trombocytopeni Astma eller anden svær overfølsomhedsreaktion , udløst af ASA, paracetamol eller andre NSAID, undtagen COX-2-...)

Naproxen "Evolan" (...estinal blødning Alvorlig hjerteinsufficiens Alvorlig trombocytopeni Astma eller anden svær overfølsomhedsreaktion , udløst af ASA, paracetamol eller andre NSAID, undtagen COX-2-...)

Naproxen "Mashal" (...estinal blødning Alvorlig hjerteinsufficiens Alvorlig trombocytopeni Astma eller anden svær overfølsomhedsreaktion , udløst af ASA, paracetamol eller andre NSAID, undtagen COX-2-...)

Naproxen "Nordic Prime" (...estinal blødning Alvorlig hjerteinsufficiens Alvorlig trombocytopeni Astma eller anden svær overfølsomhedsreaktion , udløst af ASA, paracetamol eller andre NSAID, undtagen COX-2-...)

Naproxen "Paranova" (...estinal blødning Alvorlig hjerteinsufficiens Alvorlig trombocytopeni Astma eller anden svær overfølsomhedsreaktion , udløst af ASA, paracetamol eller andre NSAID, undtagen COX-2-...)

Arthrotec^®, komb. (...arteriel eller cerebrovaskulær sygdom Svær hypertension Svær trombocytopeni Astma eller anden svær overfølsomhedsreaktion , udløst af AS...)

Diclodan (...arteriel eller cerebrovaskulær sygdom Svær hypertension Svær trombocytopeni Astma eller anden svær overfølsomhedsreaktion , udløst af AS...)

Diclofenac "Bluefish" (...arteriel eller cerebrovaskulær sygdom Svær hypertension Svær trombocytopeni Astma eller anden svær overfølsomhedsreaktion , udløst af AS...)

Diclofenac Rapid "Teva" (...arteriel eller cerebrovaskulær sygdom Svær hypertension Svær trombocytopeni Astma eller anden svær overfølsomhedsreaktion , udløst af AS...)

Diclofenacnatrium "2care4" Retard (...arteriel eller cerebrovaskulær sygdom Svær hypertension Svær trombocytopeni Astma eller anden svær overfølsomhedsreaktion , udløst af AS...)

Diclofenacnatrium "Orifarm" depottabletter (...arteriel eller cerebrovaskulær sygdom Svær hypertension Svær trombocytopeni Astma eller anden svær overfølsomhedsreaktion , udløst af AS...)

Diclofenacnatrium "Orifarm" suppositorier (...arteriel eller cerebrovaskulær sygdom Svær hypertension Svær trombocytopeni Astma eller anden svær overfølsomhedsreaktion , udløst af AS...)

Diclofenacnatrium "Paranova" (...arteriel eller cerebrovaskulær sygdom Svær hypertension Svær trombocytopeni Astma eller anden svær overfølsomhedsreaktion , udløst af AS...)

Diclon^® (...arteriel eller cerebrovaskulær sygdom Svær hypertension Svær trombocytopeni Astma eller anden svær overfølsomhedsreaktion , udløst af AS...)

Diclopar (...arteriel eller cerebrovaskulær sygdom Svær hypertension Svær trombocytopeni Astma eller anden svær overfølsomhedsreaktion , udløst af AS...)

Dicloren (...arteriel eller cerebrovaskulær sygdom Svær hypertension Svær trombocytopeni Astma eller anden svær overfølsomhedsreaktion , udløst af AS...)

Diclosup (...arteriel eller cerebrovaskulær sygdom Svær hypertension Svær trombocytopeni Astma eller anden svær overfølsomhedsreaktion , udløst af AS...)

Diklofenak "Orifarm" (...arteriel eller cerebrovaskulær sygdom Svær hypertension Svær trombocytopeni Astma eller anden svær overfølsomhedsreaktion , udløst af AS...)

Viclonor (...arteriel eller cerebrovaskulær sygdom Svær hypertension Svær trombocytopeni Astma eller anden svær overfølsomhedsreaktion , udløst af AS...)

Etodolac "2care4" (...jertesygdom Perifer arteriel eller cerebrovaskulær sygdom Svær trombocytopeni Astma eller anden svær overfølsomhedsreaktion , udløst af ASA, paracetamol eller...)

Comboval, komb. (...s eller gastro-intestinal blødning Hjerteinsufficiens (NYHA IV) Svær trombocytopeni (fx ved cerebrovaskulær eller anden aktiv blødning) Astma eller anden svær overfølsomhedsreakti...)

Doleron, komb. (...s eller gastro-intestinal blødning Hjerteinsufficiens (NYHA IV) Svær trombocytopeni (fx ved cerebrovaskulær eller anden aktiv blødning) Astma eller anden svær overfølsomhedsreakti...)

Paracetamol/Ibuprofen "Viatris", komb. (...s eller gastro-intestinal blødning Hjerteinsufficiens (NYHA IV) Svær trombocytopeni (fx ved cerebrovaskulær eller anden aktiv blødning) Astma eller anden svær overfølsomhedsreakti...)

Brufen SR (...r gastro-intestinal blødning Hjerteinsufficiens (NYHA IV) Svær trombocytopeni Astma eller anden svær overfølsomhedsreaktion , udløst af ASA, paracetamol eller...)

Brufen^® (...r gastro-intestinal blødning Hjerteinsufficiens (NYHA IV) Svær trombocytopeni Astma eller anden svær overfølsomhedsreaktion , udløst af ASA, paracetamol eller...)

Ibumax^® (...r gastro-intestinal blødning Hjerteinsufficiens (NYHA IV) Svær trombocytopeni Astma eller anden svær overfølsomhedsreaktion , udløst af ASA, paracetamol eller...)

Ibumetin^® (...r gastro-intestinal blødning Hjerteinsufficiens (NYHA IV) Svær trombocytopeni Astma eller anden svær overfølsomhedsreaktion , udløst af ASA, paracetamol eller...)

Ibuprofen "B. Braun" (...r gastro-intestinal blødning Hjerteinsufficiens (NYHA IV) Svær trombocytopeni Astma eller anden svær overfølsomhedsreaktion , udløst af ASA, paracetamol eller...)

Ibuprofen "Medical Valley" (...r gastro-intestinal blødning Hjerteinsufficiens (NYHA IV) Svær trombocytopeni Astma eller anden svær overfølsomhedsreaktion , udløst af ASA, paracetamol eller...)

Ibuprofen "Nordic Prime" (...r gastro-intestinal blødning Hjerteinsufficiens (NYHA IV) Svær trombocytopeni Astma eller anden svær overfølsomhedsreaktion , udløst af ASA, paracetamol eller...)

Ibuprofen "Orifarm" (...r gastro-intestinal blødning Hjerteinsufficiens (NYHA IV) Svær trombocytopeni Astma eller anden svær overfølsomhedsreaktion , udløst af ASA, paracetamol eller...)

Ibuprofen "Sandoz" (...r gastro-intestinal blødning Hjerteinsufficiens (NYHA IV) Svær trombocytopeni Astma eller anden svær overfølsomhedsreaktion , udløst af ASA, paracetamol eller...)

Ibuprofen "Teva" (...r gastro-intestinal blødning Hjerteinsufficiens (NYHA IV) Svær trombocytopeni Astma eller anden svær overfølsomhedsreaktion , udløst af ASA, paracetamol eller...)

Ibuprofen "XGX" (...r gastro-intestinal blødning Hjerteinsufficiens (NYHA IV) Svær trombocytopeni Astma eller anden svær overfølsomhedsreaktion , udløst af ASA, paracetamol eller...)

Ibuprofen "Zentiva" (...r gastro-intestinal blødning Hjerteinsufficiens (NYHA IV) Svær trombocytopeni Astma eller anden svær overfølsomhedsreaktion , udløst af ASA, paracetamol eller...)

Ipren^® filmovertrukne tabletter (...r gastro-intestinal blødning Hjerteinsufficiens (NYHA IV) Svær trombocytopeni Astma eller anden svær overfølsomhedsreaktion , udløst af ASA, paracetamol eller...)

Meloxicam "Bluefish" (...s eller gastro-intestinal blødning Svær hjerteinsufficiens Svær trombocytopeni Astma eller anden svær overfølsomhedsreaktion , udløst af...)

Meloxicam "Nordic Prime" (...s eller gastro-intestinal blødning Svær hjerteinsufficiens Svær trombocytopeni Astma eller anden svær overfølsomhedsreaktion , udløst af...)

Meloxicam Teva (...s eller gastro-intestinal blødning Svær hjerteinsufficiens Svær trombocytopeni Astma eller anden svær overfølsomhedsreaktion , udløst af...)

Ketorolac trometamol "S.A.L.F." (...s eller gastro-intestinal blødning Svær hjerteinsufficiens Svær trombocytopeni Astma eller anden svær overfølsomhedsreaktion , udløst af...)

Ketromol (...s eller gastro-intestinal blødning Svær hjerteinsufficiens Svær trombocytopeni Astma eller anden svær overfølsomhedsreaktion , udløst af...)

Migea^® (...s eller gastro-intestinal blødning Svær hjerteinsufficiens Svær trombocytopeni Astma eller anden svær overfølsomhedsreaktion , udløst af...)

Toradol^® (...s eller gastro-intestinal blødning Svær hjerteinsufficiens Svær trombocytopeni Astma eller anden svær overfølsomhedsreaktion , udløst af...)

Seractiv^® (... sygdom, aktiv ulcerøs colitis Alvorlig hjerteinsufficiens (NYHA IV) Astma eller anden svær overfølsomhedsreaktion , udløst af ASA, paracetamol eller andre NSAID, undtagen COX-2-...)

Klopoxid "DAK" (...ved myasthenia gravis med respirationspåvirkning pga. den respirationsdeprimerende effekt. Porfyri Chlordiazepoxid er kontraindiceret ved porfyri, da det kan udløse anfald ved porfyrier med akut symptomatologi. Respirationsinsufficiens Respirationsinsufficiens kan forværres. Benzodiazepiner bør undgås vedsvær respirationsinsufficiens. Forsigtighed ved lettere respirationsinsufficiens. Søvnapnø Benzodiazepiner kan forværre søvnapnø og bør undgås ved...)

Risolid^® (...ved myasthenia gravis med respirationspåvirkning pga. den respirationsdeprimerende effekt. Porfyri Chlordiazepoxid er kontraindiceret ved porfyri, da det kan udløse anfald ved porfyrier med akut symptomatologi. Respirationsinsufficiens Respirationsinsufficiens kan forværres. Benzodiazepiner bør undgås vedsvær respirationsinsufficiens. Forsigtighed ved lettere respirationsinsufficiens. Søvnapnø Benzodiazepiner kan forværre søvnapnø og bør undgås ved...)

Stesolid^® (...ved myasthenia gravis med respirationspåvirkning pga. den respirationsdeprimerende effekt. Respirationsinsufficiens Respirationsinsufficiens kan forværres. Benzodiazepiner bør undgås vedsvær respirationsinsufficiens. Forsigtighed ved lettere respirationsinsufficiens, hvor dosis reduktion bør overvejes. Søvnapnø Benzodiazepiner kan forværre søvnapnø og bør undgås ved...)

Apozepam^® (...ved myasthenia gravis med respirationspåvirkning pga. den respirationsdeprimerende effekt. Respirationsinsufficiens Respirationsinsufficiens kan forværres. Benzodiazepiner bør undgås vedsvær respirationsinsufficiens. Forsigtighed ved lettere respirationsinsufficiens, hvor dosisreduktion bør overvejes. Søvnapnø Benzodiazepiner kan forværre søvnapnø og bør undgås ved...)

Diazepam "Accord" (...ved myasthenia gravis med respirationspåvirkning pga. den respirationsdeprimerende effekt. Respirationsinsufficiens Respirationsinsufficiens kan forværres. Benzodiazepiner bør undgås vedsvær respirationsinsufficiens. Forsigtighed ved lettere respirationsinsufficiens, hvor dosisreduktion bør overvejes. Søvnapnø Benzodiazepiner kan forværre søvnapnø og bør undgås ved...)

Diazepam "DAK" (...ved myasthenia gravis med respirationspåvirkning pga. den respirationsdeprimerende effekt. Respirationsinsufficiens Respirationsinsufficiens kan forværres. Benzodiazepiner bør undgås vedsvær respirationsinsufficiens. Forsigtighed ved lettere respirationsinsufficiens, hvor dosisreduktion bør overvejes. Søvnapnø Benzodiazepiner kan forværre søvnapnø og bør undgås ved...)

Alprazolam "2care4" (...ved myasthenia gravis med respirationspåvirkning pga. den respirationsdeprimerende effekt. Respirationsinsufficiens Respirationsinsufficiens kan forværres. Benzodiazepiner bør undgås vedsvær respirationsinsufficiens. Forsigtighed ved lettere respirationsinsufficiens. Søvnapnø Benzodiazepiner kan forværre søvnapnø og bør undgås ved...)

Alprazolam "Grindeks" (...ved myasthenia gravis med respirationspåvirkning pga. den respirationsdeprimerende effekt. Respirationsinsufficiens Respirationsinsufficiens kan forværres. Benzodiazepiner bør undgås vedsvær respirationsinsufficiens. Forsigtighed ved lettere respirationsinsufficiens. Søvnapnø Benzodiazepiner kan forværre søvnapnø og bør undgås ved...)

Alprazolam "Krka d.d." (...ved myasthenia gravis med respirationspåvirkning pga. den respirationsdeprimerende effekt. Respirationsinsufficiens Respirationsinsufficiens kan forværres. Benzodiazepiner bør undgås vedsvær respirationsinsufficiens. Forsigtighed ved lettere respirationsinsufficiens. Søvnapnø Benzodiazepiner kan forværre søvnapnø og bør undgås ved...)

Alprazolam "Krka" (...ved myasthenia gravis med respirationspåvirkning pga. den respirationsdeprimerende effekt. Respirationsinsufficiens Respirationsinsufficiens kan forværres. Benzodiazepiner bør undgås vedsvær respirationsinsufficiens. Forsigtighed ved lettere respirationsinsufficiens. Søvnapnø Benzodiazepiner kan forværre søvnapnø og bør undgås ved...)

Alprazolam "Viatris" (...ved myasthenia gravis med respirationspåvirkning pga. den respirationsdeprimerende effekt. Respirationsinsufficiens Respirationsinsufficiens kan forværres. Benzodiazepiner bør undgås vedsvær respirationsinsufficiens. Forsigtighed ved lettere respirationsinsufficiens. Søvnapnø Benzodiazepiner kan forværre søvnapnø og bør undgås ved...)

Alprox^® (...ved myasthenia gravis med respirationspåvirkning pga. den respirationsdeprimerende effekt. Respirationsinsufficiens Respirationsinsufficiens kan forværres. Benzodiazepiner bør undgås vedsvær respirationsinsufficiens. Forsigtighed ved lettere respirationsinsufficiens. Søvnapnø Benzodiazepiner kan forværre søvnapnø og bør undgås ved...)

Frisium^® (...ved myasthenia gravis med respirationspåvirkning pga. den respirationsdeprimerende effekt. Respirationsinsufficiens Respirationsinsufficiens kan forværres. Benzodiazepiner bør undgås vedsvær respirationsinsufficiens. Forsigtighed ved lettere respirationsinsufficiens. Søvnapnø Benzodiazepiner kan forværre søvnapnø og bør undgås ved...)

Lexotan^® (...ved myasthenia gravis med respirationspåvirkning pga. den respirationsdeprimerende effekt. Respirationsinsufficiens Respirationsinsufficiens kan forværres. Benzodiazepiner bør undgås vedsvær respirationsinsufficiens. Forsigtighed ved lettere respirationsinsufficiens. Søvnapnø Benzodiazepiner kan forværre søvnapnø og bør undgås ved...)

Tafil^® (...ved myasthenia gravis med respirationspåvirkning pga. den respirationsdeprimerende effekt. Respirationsinsufficiens Respirationsinsufficiens kan forværres. Benzodiazepiner bør undgås vedsvær respirationsinsufficiens. Forsigtighed ved lettere respirationsinsufficiens. Søvnapnø Benzodiazepiner kan forværre søvnapnø og bør undgås ved...)

Terbutalinsulfat "2care4" (...ælde op til 1 mg efter behov. Der bør højst tages 4 mg i døgnet. Bemærk: Bør kun bruges ved behov og ikke i fast dosering. Inhalation via Turbuhaler® kan anvendes af de fleste bør...)

Terbutalinsulfat "Paranova" (...ælde op til 1 mg efter behov. Der bør højst tages 4 mg i døgnet. Bemærk: Bør kun bruges ved behov og ikke i fast dosering. Inhalation via Turbuhaler® kan anvendes af de fleste bør...)

Bricanyl^® Turbuhaler^® (...ælde op til 1 mg efter behov. Der bør højst tages 4 mg i døgnet. Bemærk: Bør kun bruges ved behov og ikke i fast dosering. Inhalation via Turbuhaler® kan anvendes af de fleste bør...)

Metalyse^® (...vedr. børn og unge < 18 år. For at opnå optimal effekt skal den trombolytiske behandling iværksættes så hurtigt, som muligt, og inden for 4,5 timer efter symptomdebut og efter udelukkelse af intrakraniel blødning. Intravenøst heparin eller trombocytaggregationshæmmere, som acetylsalicylsyre, skal undgås i de første 24 timer efter trombolysen pga. øget blødningsrisiko. Hvis heparin er påkrævet til andre indikationer, bør dosis (s.c.) ikke overstige 10.000 IE dgl. Myokardieinfarkt Indgives som i.v. bolus over ca. 10 sek. Legemsvægt 60 kg. 6.000 E (30 mg) Legemsvægt ≥ 60 til < 70 kg . 7.000 E (35 mg) Legemsvægt ≥ 70 til 80 kg. 8.000 E (40 mg) Legemsvægt ≥ 80 til < 90 kg. 9.000 E (45 mg) Legemsvægt ≥ 90 kg. 10.000 E (50 mg) Bemærk: Erfaring savnes vedr. børn og unge 18 år. For at opnå optimal effekt skal den trombolytiske behandling af STEMI iværksættes så hurtigt, som muligt, og inden for 12 timer efter symptomdebut. Patienter overflyttes derefter med henblik på KAG/PCI inden for 24 timer. Trombolysen skal suppleres med acetylsalicylsyre og clopidogrel. Trombolysen skal desuden suppleres med lavmolekylært eller ufraktioneret heparin, enoxaparin er førstevalg (6059) , se skema. Indledning Vedligeholdelse Dalteparin 30 IE/kg i.v. + 90 IE/kg s.c. 120 IE/kg s.c. x 2 dgl. i 5-7 dage Enoxaparin 30 mg i.v. + 1 mg/kg s.c. 1 mg/kg s.c. x 2 dgl. i 72 timer* Ufraktioneret heparin 5.000 IE efterfulgt af 12 IE/kg/time (maks. 1.000 IE/time) i.v. Dosisjustering så APTT holdes på 1,5-2,5 gange udgangsværdien. Fortsættes 1 døgn. *) Ved...)

Felodin (...ktion Dynamisk obstruktion af hjertets udløbsdel Obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati Svær...)

Felodipin "HEXAL" (...ktion Dynamisk obstruktion af hjertets udløbsdel Obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati Svær...)

Felodipin "Holsten" (...ktion Dynamisk obstruktion af hjertets udløbsdel Obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati Svær...)

Felodipin "Teva" (...ktion Dynamisk obstruktion af hjertets udløbsdel Obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati Svær...)

Aethoxysklerol^® (...ut shocktilstand Akut DVT Fremskreden ateriosklerose Immobilisering Høj tromboserisiko Svær hypertension Arteriel insufficiens i benene Aktiv flebitis Akutte febersygdomme Behand...)

Emthexate tabletter - Udgået: 16-03-2026 (Alkoholmisbrug Svære og/eller aktive infektioner. Eksisterende knoglemarvsinsufficiens. Samtidig vaccination med levende vacciner.)

Methotrexat Ebewe - Udgået: 22-12-2025 (Alkoholmisbrug Svære og/eller aktive infektioner. Eksisterende knoglemarvsinsufficiens. Samtidig vaccination med levende vacciner.)

Methotrexate "Accord" - Udgået: 24-11-2025 (Alkoholmisbrug Svære og/eller aktive infektioner. Eksisterende knoglemarvsinsufficiens. Samtidig vaccination med levende vacciner.)

Trexan^® (Alkoholmisbrug Svære og/eller aktive infektioner. Eksisterende knoglemarvsinsufficiens. Samtidig vaccination med levende vacciner.)

Methotrexat "Sandoz" (Alkoholmisbrug. Svære og/eller aktive infektioner. Eksisterende knoglemarvsinsufficiens. Samtidig vaccination med levende vacciner.)

Husk Psyllium-frøskaller, komb. (...er. Udiagnosticeret rektalblødning. Manglende afføring trods brug af laksantia. Synkebesvær...)

Bupivacain-morfin "SAD", komb. (...Allergi over for andre lokalanalgetika af amidtypen. Svær respirationsdepression. Samtidig behandling med MAO-hæmmere og behandling med irrevers...)

Xion^®, komb. (Allergi over for andre lokalanalgetika af amid-typen. Tyrotoksikose, svære hjertesygdomme, især takykardi.)

Xyloplyin Dental Adrenalin, komb. (Allergi over for andre lokalanalgetika af amid-typen. Tyrotoksikose, svære hjertesygdomme, især takykardi.)

Diclac^® Forte (Allergi over for indholdsstoffer Astma eller anden svær overfølsomhedsreaktion , udløst af ASA, paracetamol eller andre NSAID, undtagen COX-2-hæmmere.)

Ibutop^® (Allergi over for indholdsstoffer Astma eller anden svær overfølsomhedsreaktion , udløst af ASA, paracetamol eller andre NSAID, undtagen COX-2-hæmmere.)

Voltaren^® gel (Allergi over for indholdsstoffer Astma eller anden svær overfølsomhedsreaktion , udløst af ASA, paracetamol eller andre NSAID, undtagen COX-2-hæmmere.)

Marcain^® Spinal Tung (...er, fx behandling med orale antikoagulantia eller heparin, bortset fra lavdosisheparin. Ved tvivl om patientens kredsløbsreserver, kan epiduralanæstesi fremfor spinalanæstesi vælg...)

Varilrix^® (...rt immunforsvar. Humoral eller cellulær immundefekt (primær eller erhvervet), herunder svær kombineret immundefekt, agammaglobulinæmi, hypogammaglobulinæmi, dysgammaglobulinæmi o...)

Paclitaxel "Accord" (...Allergi over for indholdsstoffer, især polyoxyleret ricinusolie Svær overfølsomhed for taxaner pga. risiko for krydsallergi. Der synes at være mindst risik...)

Paclitaxel "Fresenius Kabi" (...Allergi over for indholdsstoffer, især polyoxyleret ricinusolie Svær overfølsomhed for taxaner pga. risiko for krydsallergi. Der synes at være mindst risik...)

Solaraze (Allergi over for indholdsstoffer. Astma eller anden svær overfølsomhedsreaktion , udløst af ASA, paracetamol eller andre NSAID, undtagen COX-2-hæmmere.)

Acular^® (Allergi over for indholdsstofferne Svær overfølsomhedsreaktion , udløst af ASA, paracetamol eller andre NSAID, undtagen COX-2-hæmmere.)

M-M-Rvaxpro^®, komb. (...iv behandling, herunder høje doser kortikosteroider. Bloddyskrasier, leukæmi, lymfomer. Ved...)

Azopt^® (Allergi over for indholdsstofferne. Svær overfølsomhed for andre carboanhydrasehæmmere pga. risiko for krydsallergi.)

Brinzolamid "Stada" (Allergi over for indholdsstofferne. Svær overfølsomhed for andre carboanhydrasehæmmere pga. risiko for krydsallergi.)

Brinzolamide "Accord" - Udgået: 05-01-2026 (Allergi over for indholdsstofferne. Svær overfølsomhed for andre carboanhydrasehæmmere pga. risiko for krydsallergi.)

Brinzolamide "Sandoz" (Allergi over for indholdsstofferne. Svær overfølsomhed for andre carboanhydrasehæmmere pga. risiko for krydsallergi.)

Marcain Spinal (...er, fx behandling med orale antikoagulantia eller heparin, bortset fra lavdosisheparin. Ved tvivl om patientens kredsløbsreserver, kan epiduralanæstesi fremfor spinalanæstesi vælg...)

Azarga^®, komb. (...hinitis. På grund af absorptive bivirkninger af brinzolamid : hyperchloræmisk acidose. svær...)

Brinzolamid/Timolol "Medical Valley", komb. (...hinitis. På grund af absorptive bivirkninger af brinzolamid : hyperchloræmisk acidose. svær...)

Brinzolamide/Timolol "Zentiva", komb. (...hinitis. På grund af absorptive bivirkninger af brinzolamid : hyperchloræmisk acidose. svær...)

ADZYNMA^® (... fx takykardi, trykken for brystet, hvæsende vejrtrækning og/eller akut vejrtrækningsbesvær, hypotension, generaliseret urticaria, pruritus, rhinokonjunktivitis, angioødem, letar...)

Amzolynic (...ved behandling med andre makrolider, herunder azithromycin. Da følgende forhold kan føre til en øget risiko for ventrikulære arytmier (herunder torsade de pointes), som kan føre til hjertestop, skal azithromycin derfor anvendes med forsigtighed hos patienter med eksisterende proarytmiske lidelser (særligt kvinder og ældre). Hepatotoksicitet Da leveren er den primære eliminationsvej for azithromycin, skal anvendelse af azithromycin ske med forsigtighed ved signifikant leversygdom. Der er rapporteret om tilfælde med fulminant hepatitis, som potentielt kan medføre livstruende leversvigt. Clostridioides difficile -associeret diarré (CDAD), pseudomembranøs colitis Der er rapporteret om CDAD og pseudomembranøs colitis ved...)

Azithromycin "2care4" (...ved behandling med andre makrolider, herunder azithromycin. Da følgende forhold kan føre til en øget risiko for ventrikulære arytmier (herunder torsade de pointes), som kan føre til hjertestop, skal azithromycin derfor anvendes med forsigtighed hos patienter med eksisterende proarytmiske lidelser (særligt kvinder og ældre). Hepatotoksicitet Da leveren er den primære eliminationsvej for azithromycin, skal anvendelse af azithromycin ske med forsigtighed ved signifikant leversygdom. Der er rapporteret om tilfælde med fulminant hepatitis, som potentielt kan medføre livstruende leversvigt. Clostridioides difficile -associeret diarré (CDAD), pseudomembranøs colitis Der er rapporteret om CDAD og pseudomembranøs colitis ved...)

Azithromycin "Epione Medicine" (...ved behandling med andre makrolider, herunder azithromycin. Da følgende forhold kan føre til en øget risiko for ventrikulære arytmier (herunder torsade de pointes), som kan føre til hjertestop, skal azithromycin derfor anvendes med forsigtighed hos patienter med eksisterende proarytmiske lidelser (særligt kvinder og ældre). Hepatotoksicitet Da leveren er den primære eliminationsvej for azithromycin, skal anvendelse af azithromycin ske med forsigtighed ved signifikant leversygdom. Der er rapporteret om tilfælde med fulminant hepatitis, som potentielt kan medføre livstruende leversvigt. Clostridioides difficile -associeret diarré (CDAD), pseudomembranøs colitis Der er rapporteret om CDAD og pseudomembranøs colitis ved...)

Azithromycin "Jubilant" (...ved behandling med andre makrolider, herunder azithromycin. Da følgende forhold kan føre til en øget risiko for ventrikulære arytmier (herunder torsade de pointes), som kan føre til hjertestop, skal azithromycin derfor anvendes med forsigtighed hos patienter med eksisterende proarytmiske lidelser (særligt kvinder og ældre). Hepatotoksicitet Da leveren er den primære eliminationsvej for azithromycin, skal anvendelse af azithromycin ske med forsigtighed ved signifikant leversygdom. Der er rapporteret om tilfælde med fulminant hepatitis, som potentielt kan medføre livstruende leversvigt. Clostridioides difficile -associeret diarré (CDAD), pseudomembranøs colitis Der er rapporteret om CDAD og pseudomembranøs colitis ved...)

Azithromycin "Krka" (...ved behandling med andre makrolider, herunder azithromycin. Da følgende forhold kan føre til en øget risiko for ventrikulære arytmier (herunder torsade de pointes), som kan føre til hjertestop, skal azithromycin derfor anvendes med forsigtighed hos patienter med eksisterende proarytmiske lidelser (særligt kvinder og ældre). Hepatotoksicitet Da leveren er den primære eliminationsvej for azithromycin, skal anvendelse af azithromycin ske med forsigtighed ved signifikant leversygdom. Der er rapporteret om tilfælde med fulminant hepatitis, som potentielt kan medføre livstruende leversvigt. Clostridioides difficile -associeret diarré (CDAD), pseudomembranøs colitis Der er rapporteret om CDAD og pseudomembranøs colitis ved...)

Azithromycin "Nordic Prime" - Udgået: 22-12-2025 (...ved behandling med andre makrolider, herunder azithromycin. Da følgende forhold kan føre til en øget risiko for ventrikulære arytmier (herunder torsade de pointes), som kan føre til hjertestop, skal azithromycin derfor anvendes med forsigtighed hos patienter med eksisterende proarytmiske lidelser (særligt kvinder og ældre). Hepatotoksicitet Da leveren er den primære eliminationsvej for azithromycin, skal anvendelse af azithromycin ske med forsigtighed ved signifikant leversygdom. Der er rapporteret om tilfælde med fulminant hepatitis, som potentielt kan medføre livstruende leversvigt. Clostridioides difficile -associeret diarré (CDAD), pseudomembranøs colitis Der er rapporteret om CDAD og pseudomembranøs colitis ved...)

Azithromycin "Sandoz" (...ved behandling med andre makrolider, herunder azithromycin. Da følgende forhold kan føre til en øget risiko for ventrikulære arytmier (herunder torsade de pointes), som kan føre til hjertestop, skal azithromycin derfor anvendes med forsigtighed hos patienter med eksisterende proarytmiske lidelser (særligt kvinder og ældre). Hepatotoksicitet Da leveren er den primære eliminationsvej for azithromycin, skal anvendelse af azithromycin ske med forsigtighed ved signifikant leversygdom. Der er rapporteret om tilfælde med fulminant hepatitis, som potentielt kan medføre livstruende leversvigt. Clostridioides difficile -associeret diarré (CDAD), pseudomembranøs colitis Der er rapporteret om CDAD og pseudomembranøs colitis ved...)

Azithromycin "Teva" (...ved behandling med andre makrolider, herunder azithromycin. Da følgende forhold kan føre til en øget risiko for ventrikulære arytmier (herunder torsade de pointes), som kan føre til hjertestop, skal azithromycin derfor anvendes med forsigtighed hos patienter med eksisterende proarytmiske lidelser (særligt kvinder og ældre). Hepatotoksicitet Da leveren er den primære eliminationsvej for azithromycin, skal anvendelse af azithromycin ske med forsigtighed ved signifikant leversygdom. Der er rapporteret om tilfælde med fulminant hepatitis, som potentielt kan medføre livstruende leversvigt. Clostridioides difficile -associeret diarré (CDAD), pseudomembranøs colitis Der er rapporteret om CDAD og pseudomembranøs colitis ved...)

Zithromax (...ved behandling med andre makrolider, herunder azithromycin. Da følgende forhold kan føre til en øget risiko for ventrikulære arytmier (herunder torsade de pointes), som kan føre til hjertestop, skal azithromycin derfor anvendes med forsigtighed hos patienter med eksisterende proarytmiske lidelser (særligt kvinder og ældre). Hepatotoksicitet Da leveren er den primære eliminationsvej for azithromycin, skal anvendelse af azithromycin ske med forsigtighed ved signifikant leversygdom. Der er rapporteret om tilfælde med fulminant hepatitis, som potentielt kan medføre livstruende leversvigt. Clostridioides difficile -associeret diarré (CDAD), pseudomembranøs colitis Der er rapporteret om CDAD og pseudomembranøs colitis ved...)

Zitromax^® (...ved behandling med andre makrolider, herunder azithromycin. Da følgende forhold kan føre til en øget risiko for ventrikulære arytmier (herunder torsade de pointes), som kan føre til hjertestop, skal azithromycin derfor anvendes med forsigtighed hos patienter med eksisterende proarytmiske lidelser (særligt kvinder og ældre). Hepatotoksicitet Da leveren er den primære eliminationsvej for azithromycin, skal anvendelse af azithromycin ske med forsigtighed ved signifikant leversygdom. Der er rapporteret om tilfælde med fulminant hepatitis, som potentielt kan medføre livstruende leversvigt. Clostridioides difficile -associeret diarré (CDAD), pseudomembranøs colitis Der er rapporteret om CDAD og pseudomembranøs colitis ved...)

Azithromycin "Stada" (...ved behandling med andre makrolider, herunder azithromycin. Da følgende forhold kan føre til en øget risiko for ventrikulære arytmier (herunder torsade de pointes), som kan føre til hjertestop, skal azithromycin derfor anvendes med forsigtighed hos patienter med eksisterende proarytmiske lidelser (særligt kvinder og ældre). Hepatotoksicitet Da leveren er den primære eliminationsvej for azithromycin, skal anvendelse af azithromycin ske med forsigtighed ved signifikant leversygdom. Der er rapporteret om tilfælde med fulminant hepatitis, som potentielt kan medføre livstruende leversvigt. Clostridioides difficile -associeret diarré (CDAD), pseudomembranøs colitis Der er rapporteret om CDAD og pseudomembranøs colitis ved administration af azithromycin. Sværhedsgraden kan variere fra let diarré til colitis med dødelig udgang. CDAD og pseudomembranøs colitis skal overvejes hos patienter, som får diarré under eller efter administration af azithromycin. Seponering af behandlingen og anvendelse af understøttende foranstaltninger sammen med administration af specifik behandling for C. difficile skal overvejes. Der må ikke gives antiperistaltika. Myasthenia gravis Der er set eksacerbation af symptomerne på myasthenia gravis og ny debut af myasthenia-syndrom hos patienter, der fik behandling med azithromycin. Potentiale for resistens Azithromycin kan fremme udviklingen af resistens som følge af de tilknyttede langvarige og faldende niveauer i plasma og væv efter afslutning af behandlingen. Behandling må derfor kun iværksættes efter nøje vurdering af fordele og risici, under hensyntagen til den lokale prævalens af resistens, og når foretrukne behandlingsforløb ikke er indiceret. Hjælpestoffer Benzylalkohol. Pulver til oral suspension indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under 3 år, samt ved...)

Lacidipin "Teva" (Alvorlig aortastenose. Svær overfølsomhed for andre calciumantagonister.)

Lacipil^® (Alvorlig aortastenose. Svær overfølsomhed for andre calciumantagonister.)

Brevibloc^® (...ykardi (< 50 slag/min.) Syg sinussyndrom AV-blok af 2. eller 3. grad. Kardiogent shock Svær hjerteinsufficiens Ubehandlet fæokromocytom Pulmonal hypertension Metabolisk acidose A...)

Solifenacin "Krka" (Alvorlige gastro-intestinale lidelser, fx svær colitis ulcerosa og toksisk megacolon Myasthenia gravis Snævervinklet glaukom.)

Solifenacin "Medical Valley" (Alvorlige gastro-intestinale lidelser, fx svær colitis ulcerosa og toksisk megacolon Myasthenia gravis Snævervinklet glaukom.)

Solifenacin "Sandoz" (Alvorlige gastro-intestinale lidelser, fx svær colitis ulcerosa og toksisk megacolon Myasthenia gravis Snævervinklet glaukom.)

Solifenacin "Stada" (Alvorlige gastro-intestinale lidelser, fx svær colitis ulcerosa og toksisk megacolon Myasthenia gravis Snævervinklet glaukom.)

Solifenacinsuccinat "Accord" (Alvorlige gastro-intestinale lidelser, fx svær colitis ulcerosa og toksisk megacolon Myasthenia gravis Snævervinklet glaukom.)

Solifenacinsuccinat "Teva" (Alvorlige gastro-intestinale lidelser, fx svær colitis ulcerosa og toksisk megacolon Myasthenia gravis Snævervinklet glaukom.)

Vesicare^® (Alvorlige gastro-intestinale lidelser, fx svær colitis ulcerosa og toksisk megacolon Myasthenia gravis Snævervinklet glaukom.)

Solipax, komb. (Alvorlige gastro-intestinale lidelser, fx svær colitis ulcerosa og toksisk megacolon. Myasthenia gravis Snævervinklet glaukom Ortostatisk hypotension i anamnesen.)

Urisotam, komb. (Alvorlige gastro-intestinale lidelser, fx svær colitis ulcerosa og toksisk megacolon. Myasthenia gravis Snævervinklet glaukom Ortostatisk hypotension i anamnesen.)

Urizia, komb. (Alvorlige gastro-intestinale lidelser, fx svær colitis ulcerosa og toksisk megacolon. Myasthenia gravis Snævervinklet glaukom Ortostatisk hypotension i anamnesen.)

Combigan^®, komb. (...es før applikation og tidligst indsættes 15 min. efter applikation, se Kontaktlinsebrug ved...)

Rapiscan (Aminophyllin (theophyllin og ethylendiamin i komb) kan anvendes til at dæmpe svære eller vedvarende bivirkninger.)

Amlodipin/valsartan "Stada", komb. (...vedsvær hjerteinsufficiens (NYHA-klasse III og IV) eller ved hæmodynamisk ustabil hjerteinsufficiens efter akut myokardieinfarkt pga. den negative inotrope og perifer vasodilaterende effekt, hvor der er øget risiko for lungeødem. Calciumantagonister har ikke en direkte rolle i behandling af hjerteinsufficiens, men studier viser, at det er sikkert at anvende amlodipin ved hjerteinsufficiens, hvor behandling med en calciumantagonist er indiceret. Forsigtighed ved dosisøgning til ældre. Valsartan Angioødem i anamnesen Nyrearteriestenose Mitralklapstenose Aortastenose Hypertrofisk kardiomyopati I forbindelse med de første doser er der hos enkelte patienter konstateret excessivt blodtryksfald, specielt ved samtidig behandling med diuretika og/eller andre vasodilatorer. Hypovolæmi bør korrigeres, før behandlingen indledes. Risiko for hyperkaliæmi ved...)

Amlodipine/Valsartan/Hydrochlorothiazide "Krka", komb. (...vedsvær hjerteinsufficiens (NYHA-klasse III og IV) eller ved hæmodynamisk ustabil hjerteinsufficiens efter akut myokardieinfarkt pga. den negative inotrope og perifer vasodilaterende effekt, hvor der er øget risiko for lungeødem. Calciumantagonister har ikke en direkte rolle i behandling af hjerteinsufficiens, men studier viser, at det er sikkert at anvende amlodipin ved hjerteinsufficiens, hvor behandling med en calciumantagonist er indiceret. Forsigtighed ved dosisøgning til ældre. Valsartan Angioødem i anamnesen Nyrearteriestenose Mitralklapstenose Aortastenose Hypertrofisk kardiomyopati I forbindelse med de første doser er der hos enkelte patienter konstateret excessivt blodtryksfald, specielt ved samtidig behandling med diuretika og/eller andre vasodilatorer. Hypovolæmi bør korrigeres, før behandlingen indledes. Risiko for hyperkaliæmi ved samtidig indgift af aldosteronantagonister eller ACE-hæmmere. Der er indberettet intestinalt angioødem, med symptomer som mavesmerter, kvalme, opkastning og diarré der forsvandt efter seponering af angiotensin II-receptorantagonister. Hydrochlorthiazid Arthritis urica Alvorlig koronar eller cerebral arteriosklerose Regelmæssig kontrol af elektrolytbalancen tilrådes Diabetes, da hydrochlorthiazid kan øge fasteblodsukker og nedsætte glucosetolerancen Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx sulfamethizol, sulfamethoxazol og sulfasalazin, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Sulfonamid-afledte lægemidler som thiazider kan forårsage en idiosynkratisk reaktion, der medfører choroidal effusion med synsfeltsdefekt, forbigående myopi og akut snævervinklet glaukom. Primær behandling er øjeblikkelig seponering. Omgående medicinsk eller kirurgisk behandling bør overvejes, hvis det intraokulære tryk forbliver ukontrolleret, da ubehandlet akut snævervinklet glaukom kan føre til permanent synstab. Der er observeret øget risiko for non-melanom hudkræft ved langvarig brug af hydrochlorthiazid, muligvis pga. dets fotosensibiliserende virkning. Se Thiazider . Der er rapporteret meget sjældne, alvorlige tilfælde af akut respiratorisk distress syndrom (ARDS). Ved...)

Pombiliti^® (...Ved akut underliggende luftvejssygdom eller nedsat hjerte- og/eller lungefunktion kan der være risiko for alvorlig forværring af hjerte- eller lungefunktion under infusioner. Passende medicinsk støtte og overvågningsforanstaltninger skal være let tilgængelige under infusion af cipaglucosidase alfa. Reaktioner relateret til immunkomplekset Reaktioner relateret til immunkomplekset er blevet rapporteret med andre ERT’er hos patienter, der havde høje IgG-antistoftitre, herunder svære hudreaktioner og nefrotisk syndrom. En potentiel klassevirkning kan ikke udelukkes. Der bør monitoreres for kliniske tegn og symptomer på systemiske reaktioner relateret til immunkomplekset, mens der gives cipaglucosidase alfa med miglustat. Hvis der opstår reaktioner relateret til immunkomplekset, skal det overvejes at afbryde administrationen af cipaglucosidase alfa, og passende medicinsk behandling bør påbegyndes. Risici og fordele ved...)

Aimovig (...svær obstipation og relaterede komplikationer. Patienterne skal advares om risikoen for forstoppelse og rådes til at søge lægehjælp i tilfælde af, at forstoppelsen ikke forsvinder, eller den forværres. Seponering af behandlingen bør overvejes vedsvær...)

Darzalex (...ved elektroforese og immunfixation hos visse patienter med IgGκ-myelomatose. CD38 eksprimeres på erytrocytter og kan ved binding af daratumumab resultere i en positiv indirekte antiglobulintest (Coombs’ test), der kan vare ved i op til 6 måneder efter sidste daratumumab-infusion. Dertil kan det maskere detektion af antistoffer i patientserum rettet mod minor antigener på erytrocytter. AB0- og Rh-blodtype påvirkes ikke. Det er registreret okulære bivirkninger som svære infusionsrelaterede reaktioner, herunder choroidal effusion, akut myopi og akut snævervinklet glaukom. Ved forekomst af disse reaktioner, afbrydes infusion og relevant behandling sættes i gang. Se produktresumé . Alvorlige infektioner er set under behandling med daratumumab. Patienter bør monitoreres for tegn og symptomer på infektion før og under behandlingen, og relevant behandling påbegyndes ved...)

Fabhalta^® (...Anvendelse af iptacopan er ikke anbefalet til patienter med svært nedsat leverfunktion (Child-Pugh klasse C). Der kræves ingen dosisjustering for patie...)

Glypressin^® (...Anvendelse bør undgås vedsvær leversygdom pga. reduceret effekt, øget dødelighed og øget risiko for resp...)

Terlipressinacetat "SUN" (...Anvendelse bør undgås vedsvær leversygdom pga. reduceret effekt, øget dødelighed og øget risiko for resp...)

Adcetris (...Anvendelse i kombination med kemoterapi ved moderat og svær nedsat leverfunktion bør undgås. Dosis nedsættes til 0,9 eller 1,2 mg/k...)

Ropivacain "Fresenius Kabi" (...ved og hals Bør anvendes med forsigtighed på hoved og hals, da rig vaskularisering øger risiko for hurtig absorption. Ældre patienter og dårlig almen tilstand Forsigtighed tilrådes ved epidural eller spinal anæstesi til ældre patienter og ved...)

Ropivacaine "BioQ" (...ved og hals Bør anvendes med forsigtighed på hoved og hals, da rig vaskularisering øger risiko for hurtig absorption. Ældre patienter og dårlig almen tilstand Forsigtighed tilrådes ved epidural eller spinal anæstesi til ældre patienter og ved...)

Penthrox (Anvendelse som anæstetikum. Kendt eller mistænkt genetisk disposition for malign hypertermi. Svær respirationsdepression. Ændret bevidsthedsniveau. Kardiovaskulær ustabilitet.)

Orlistat "Rivopharm" (...vedmåltider. Ved en 6,3 MJ (1.500 kcal) diæt skal den absolutte fedtindtagelse kun være ca. 50 g daglig. Ved længerevarende behandling bør suppleres med vitamin-mineraltilskud. Erfaring savnes vedr. personer > 65 år. Anvendelse kan være forbundet med hyperoxaluri og oxalatnefropati og kan i sjældne tilfælde medføre nyresvigt. Risikoen er øget ved underliggende kronisk nyresygdom. Evt. antidiabetisk behandling bør monitoreres. Det anbefales at anvende supplement til oral antikonception, idet denne kan svigte vedsvær...)

Orlistat "Sandoz" (...vedmåltider. Ved en 6,3 MJ (1.500 kcal) diæt skal den absolutte fedtindtagelse kun være ca. 50 g daglig. Ved længerevarende behandling bør suppleres med vitamin-mineraltilskud. Erfaring savnes vedr. personer > 65 år. Anvendelse kan være forbundet med hyperoxaluri og oxalatnefropati og kan i sjældne tilfælde medføre nyresvigt. Risikoen er øget ved underliggende kronisk nyresygdom. Evt. antidiabetisk behandling bør monitoreres. Det anbefales at anvende supplement til oral antikonception, idet denne kan svigte vedsvær...)

Orlistat "Teva" (...vedmåltider. Ved en 6,3 MJ (1.500 kcal) diæt skal den absolutte fedtindtagelse kun være ca. 50 g daglig. Ved længerevarende behandling bør suppleres med vitamin-mineraltilskud. Erfaring savnes vedr. personer > 65 år. Anvendelse kan være forbundet med hyperoxaluri og oxalatnefropati og kan i sjældne tilfælde medføre nyresvigt. Risikoen er øget ved underliggende kronisk nyresygdom. Evt. antidiabetisk behandling bør monitoreres. Det anbefales at anvende supplement til oral antikonception, idet denne kan svigte vedsvær...)

Xenical^® - Udgået: 02-03-2026 (...vedmåltider. Ved en 6,3 MJ (1.500 kcal) diæt skal den absolutte fedtindtagelse kun være ca. 50 g daglig. Ved længerevarende behandling bør suppleres med vitamin-mineraltilskud. Erfaring savnes vedr. personer > 65 år. Anvendelse kan være forbundet med hyperoxaluri og oxalatnefropati og kan i sjældne tilfælde medføre nyresvigt. Risikoen er øget ved underliggende kronisk nyresygdom. Evt. antidiabetisk behandling bør monitoreres. Det anbefales at anvende supplement til oral antikonception, idet denne kan svigte vedsvær...)

Saxenda^® (...ved: Hos patienter med type 2-diabetes kan risikoen for hypoglykæmi mindskes ved at: Reducere dosis af sulfonylurinstof Reducere dosis af insulin Dehydrering i relation til bivirkninger i mave-tarm-kanalen (diarré). Der bør tages forholdsregler for at undgå væskemangel Akut pancreatitis i anamnesen. Der er rapporteret om thyroidea-relaterede bivirkninger som struma, især hos patienter med allerede eksisterende thyroideasygdom. Anvendes derfor med forsigtighed hos patienter med thyroidea-relateret sygdom. På grund af manglende erfaring bør liraglutid ikke anvendes til/ved: Børn 75 år Behandling med andre midler til vægtkontrol Patienter med svær overvægt: Som skyldes endokrin sygdom eller spiseforstyrrelse Som er i behandling med et lægemiddel, der kan forårsage vægtøgning (6314) Kongestiv hjerteinsufficiens i NYHA-klasse IV Diabetisk gastroparese Inflammatorisk tarmsygdom. Patienten skal informeres om symptomer på: Akut pancreatitis. Ved mistanke om pancreatitis skal liraglutid seponeres, og ved bekræftet akut pancreatitis må behandlingen ikke genoptages Galdesten og cholecystitis. Kan medføre indlæggelse og cholecystektomi Øget hjertefrekvens. Ved klinisk relevant vedvarende stigning i hjertefrekvens i hvile skal liraglutid seponeres. Der er set klinisk signifikant hypoglykæmi hos unge ≥ 12 år. Patienten bør informeres om symptomer på og håndtering af hypoglykæmi. Risiko for aspiration GLP-1 agonister forsinker den gastriske tømningstid og den øgede risiko for tilbageværende gastrisk indhold kan derfor potentielt også medføre øget risiko for aspiration ifm. anæstesi eller dyb sedation. Effekten på gastrisk tømningstid ser ud til at mindskes ved...)

Aerius^® (Anvendes med forsigtighed vedsvær nyreinsufficiens.)

Dasselta^® (Anvendes med forsigtighed vedsvær nyreinsufficiens.)

Desloratadin "Stada" (Anvendes med forsigtighed vedsvær nyreinsufficiens.)

Desloratadine "Actavis" (Anvendes med forsigtighed vedsvær nyreinsufficiens.)

Desloratadine "Sandoz" (Anvendes med forsigtighed vedsvær nyreinsufficiens.)

Nitrolingual^® (...kut myokardieinfarkt med lavt fyldningstryk Aorta- og/eller svær mitralstenose Hyperthyreose Svær hypotension Ortostatisk hypotension Venstre ventrikelsvigt ...)

Nitroglycerin "DAK" (...rta- og/eller mitralstenose Kredsløbskollaps Kardiogent shock Cerebral arteriesklerose Svær hypotension Ortostatisk hypotension Forhøjet intrakranielt tryk For at modvirke tolera...)

Prostivas^® (...rste time af behandlingen. Muligheden for ventilation skal være umiddelbart tilgængelig ved behandlings start og under behandlingen. Det arterielle blodtryk og barnets vejrtræknin...)

Dalacin^® kutanemulsion (...Appliceres 2 gange dgl. Bemærk: Bør kun anvendes til behandling af svære tilfælde af acne vulgaris og da i så kort tid som muligt på grund af risikoen for udv...)

Capizid (...iciens Kardiogent shock Svær bradykardi Ventrikulær takykardi Digitalisintoksikation Akut AMI Lungestase Ustabil angina pectoris Svær overfølsomhed for andre...)

Cardil (...iciens Kardiogent shock Svær bradykardi Ventrikulær takykardi Digitalisintoksikation Akut AMI Lungestase Ustabil angina pectoris Svær overfølsomhed for andre...)

Nifrocal (...iciens Kardiogent shock Svær bradykardi Ventrikulær takykardi Digitalisintoksikation Akut AMI Lungestase Ustabil angina pectoris Svær overfølsomhed for andre...)

Kodimagnyl^® Ikke-stoppende "DAK", komb. (...ved døgndoser på 50-100 mg, hvorfor man skal være opmærksom på, at evt. blødningstendens kan forværres i op til 7 døgn efter behandlingsophør. Langvarig behandling af ældre pga. risiko for gastro-intestinal blødning. Forsigtighed vedsvær overfølsomhedsreaktion på mesalazin og dets derivater pga. risiko for krydsallergi. Ved...)

Treo^®, komb. (...ved døgndoser på 50-100 mg, og evt. blødningstendens kan derfor forværres i op til 7 døgn efter behandlingsophør. Langvarig behandling af ældre pga. risiko for gastro-intestinal blødning. Forsigtighed vedsvær overfølsomhedsreaktion på mesalazin og dets derivater pga. risiko for krydsallergi. Ved...)

Treotabs, komb. (...ved døgndoser på 50-100 mg, og evt. blødningstendens kan derfor forværres i op til 7 døgn efter behandlingsophør. Langvarig behandling af ældre pga. risiko for gastro-intestinal blødning. Forsigtighed vedsvær overfølsomhedsreaktion på mesalazin og dets derivater pga. risiko for krydsallergi. Ved...)

Rigmin^® (...ved eksisterende bradykardi og forlænget QT-interval samt ved øget risiko for bradykardi eller QT-forlængelse (fx andre QT-forlængende lægemidler, elektrolytforstyrrelser, familiær anamnese). Desuden forsigtighed ved syg sinusknude-syndrom eller andre supraventrikulære overledningsforstyrrelser i hjertet. Monitorering af vægt Patientens vægt bør følges, da behandling med kolinesterasehæmmere kan øge risikoen for vægttab (NB: gastro-intestinale bivirkninger er hyppigst ved oral behandling). Ulcussygdomme Anvendes med forsigtighed ved ulcus duodeni eller ventriculi, da den kolinerge virkning kan medføre øget sekretion af mavesyre. Urinretention På grund af den kolinerge effekt kan urinretention forværres. Forsigtighed ved...)

Exelon^® (...ved eksisterende bradykardi og forlænget QT-interval samt ved øget risiko for bradykardi eller QT-forlængelse (fx andre QT-forlængende lægemidler, elektrolytforstyrrelser, familiær anamnese). Desuden forsigtighed ved syg sinusknude-syndrom eller andre supraventrikulære overledningsforstyrrelser i hjertet. Monitorering af vægt Patientens vægt bør følges, da behandling med kolinesterasehæmmere kan øge risikoen for vægttab (NB: gastro-intestinale bivirkninger er hyppigst ved oral behandling). Ulcussygdomme Anvendes med forsigtighed ved ulcus duodeni eller ventriculi, da den kolinerge virkning kan medføre øget sekretion af mavesyre. Urinretention På grund af den kolinerge effekt kan urinretention forværres. Forsigtighed ved...)

Rivastigmin "Stada Arzneimittel" (...ved eksisterende bradykardi og forlænget QT-interval samt ved øget risiko for bradykardi eller QT-forlængelse (fx andre QT-forlængende lægemidler, elektrolytforstyrrelser, familiær anamnese). Desuden forsigtighed ved syg sinusknude-syndrom eller andre supraventrikulære overledningsforstyrrelser i hjertet. Monitorering af vægt Patientens vægt bør følges, da behandling med kolinesterasehæmmere kan øge risikoen for vægttab (NB: gastro-intestinale bivirkninger er hyppigst ved oral behandling). Ulcussygdomme Anvendes med forsigtighed ved ulcus duodeni eller ventriculi, da den kolinerge virkning kan medføre øget sekretion af mavesyre. Urinretention På grund af den kolinerge effekt kan urinretention forværres. Forsigtighed ved...)

Rivastor (...ved eksisterende bradykardi og forlænget QT-interval samt ved øget risiko for bradykardi eller QT-forlængelse (fx andre QT-forlængende lægemidler, elektrolytforstyrrelser, familiær anamnese). Desuden forsigtighed ved syg sinusknude-syndrom eller andre supraventrikulære overledningsforstyrrelser i hjertet. Monitorering af vægt Patientens vægt bør følges, da behandling med kolinesterasehæmmere kan øge risikoen for vægttab (NB: gastro-intestinale bivirkninger er hyppigst ved oral behandling). Ulcussygdomme Anvendes med forsigtighed ved ulcus duodeni eller ventriculi, da den kolinerge virkning kan medføre øget sekretion af mavesyre. Urinretention På grund af den kolinerge effekt kan urinretention forværres. Forsigtighed ved...)

Propranolol "EQL Pharma" (...nde med udtalt bradykardi eller/og lavt blodtryk Prinzmetals angina Metabolisk acidose Svær...)

Propranolol "Medical Valley" (...nde med udtalt bradykardi eller/og lavt blodtryk Prinzmetals angina Metabolisk acidose Svær...)

Propranolol Retard "Nordic Prime" (...nde med udtalt bradykardi eller/og lavt blodtryk Prinzmetals angina Metabolisk acidose Svær...)

Flixotide^® (...ved p.n. behandling (trin 1 og 2 i GINA behandlingsguideline) (2518) . Børn 1-5 år Dosis afhænger af astmaens sværhedsgrad og graden af astmakontrol. Inhalationsspray, 50 mikrogram. Fra 50 mikrogram 2 gange i døgnet. Bemærk: Til små børn bør der anvendes en åndingsbeholder (spacer), se Inhalationsspray med åndingsbeholdere (spacere) . KOL Voksne. Højdosis (> 500 mikrogram i døgnet) anvendes sammen med langtidsvirkende inhaleret β 2 -agonist. Bemærk Spraybeholderen skal omrystes inden brug. Spray kan doseres i åndingsbeholder, fx ved...)

Fluticasonpropionat "2care4" (...ved p.n. behandling (trin 1 og 2 i GINA behandlingsguideline) (2518) . KOL Voksne. Højdosis (> 500 mikrogram i døgnet) anvendes sammen med langtidsvirkende inhaleret β 2 -agonist. Bemærk Dosis bør først klargøres umiddelbart før brug. Bemærk: Ved...)

Fluticasonpropionat "Nordic Prime" (...ved p.n. behandling (trin 1 og 2 i GINA behandlingsguideline) (2518) . KOL Voksne. Højdosis (> 500 mikrogram i døgnet) anvendes sammen med langtidsvirkende inhaleret β 2 -agonist. Bemærk Spraybeholderen skal omrystes inden brug. Spray kan doseres i åndingsbeholder, fx ved...)

Icsori (...ved p.n. behandling (trin 1 og 2 i GINA behandlingsguideline) (2518) . KOL Voksne. Højdosis (> 500 mikrogram i døgnet) anvendes sammen med langtidsvirkende inhaleret β 2 -agonist. Bemærk Spraybeholderen skal omrystes inden brug. Spray kan doseres i åndingsbeholder, fx ved...)

Symbicort^®, komb. (...Vedligeholdelsesbehandling. 1-2 sug (inhalationspulver eller Mite inhalationspulver) 2 gange dgl. eller 1 sug (Forte inhalationspulver) 2 gange dgl. Behovsbehandling. Inhalationspulver eller mite inhalationspulver . 1 sug ved behov, evt. efterfulgt af endnu 1 sug ved utilstrækkelig effekt. Højst 6 sug på én gang og højst 12 sug dgl. Behovsbehandling kan anvendes alene (trin 1-2 i GINA behandlingsguide) eller sammen med vedligeholdelsesbehandling, alt efter astmaens sværhedsgrad og graden af astmakontrol (2518) . Se endvidere Behandling af astma hos voksne . Børn 6-12 år Sædvanligvis 2 sug (Mite inhalationspulver) 2 gange dgl. Bemærk: Ved opnået astmakontrol bør ved...)

DuoResp Spiromax, komb. (...Vedligeholdelsesbehandling. 1-2 sug 2 gange dgl. (160/4,5 mikrogram) eller 1 sug (320/9 mikrogram) 2 gange dgl. Behovsbehandling. 160/4,5 mikrogram . 1 sug ved behov, evt. efterfulgt af endnu 1 sug ved utilstrækkelig effekt. Højst 6 sug på én gang og højst 12 sug dgl. Behovsbehandling kan anvendes alene (trin 1-2 i GINA behandlingsguide) eller sammen med vedligeholdelsesbehandling, alt efter astmaens sværhedsgrad og graden af astmakontrol (2518) . Se endvidere Behandling af astma hos voksne . Bemærk: Ved opnået astmakontrol bør ved...)

Bufomix Easyhaler^®, komb. (...Vedligeholdelsesbehandling. 1-2 sug 2 gange dgl. (80/4,5 mikrogram eller 160/4,5 mikrogram) eller 1 sug (320/9 mikrogram) 2 gange dgl. Behovsbehandling. 80/4,5 mikrogram eller 160/4,5 mikrogram. 1 sug ved behov, evt. efterfulgt af endnu 1 sug ved utilstrækkelig effekt. Højst 6 sug på én gang og højst 12 sug dgl. Behovsbehandling kan anvendes alene (trin 1-2 i GINA behandlingsguide) eller sammen med vedligeholdelsesbehandling, alt efter astmaens sværhedsgrad og graden af astmakontrol (2518) . Se endvidere Behandling af astma hos voksne . Børn 6-12 år Sædvanligvis 2 sug (80/4,5 mikrogram) 2 gange dgl. Bemærk: Ved opnået astmakontrol bør ved...)

Budesonid "Paranova" (...6 år. Ved over 400 mikrogram i døgnet deles dosis i to daglige doseringer. Kan anvendes i lav dosis sammen med korttidsvirkende β 2 -agonist (SABA) ved p.n. ...)

Pulmicort Turbohaler (...6 år. Ved over 400 mikrogram i døgnet deles dosis i to daglige doseringer. Kan anvendes i lav dosis sammen med korttidsvirkende β 2 -agonist (SABA) ved p.n. ...)

Spirocort^® Turbuhaler^® (...6 år. Ved over 400 mikrogram i døgnet deles dosis i to daglige doseringer. Kan anvendes i lav dosis sammen med korttidsvirkende β 2 -agonist (SABA) ved p.n. ...)

Giona Easyhaler^® (...6 år. Ved over 400 mikrogram i døgnet deles dosis i to daglige doseringer. Kan anvendes i lav dosis sammen med korttidsvirkende β 2 -agonist (SABA) ved p.n. ...)

Adenosin "Life Medical" (...nusknudedysfunktion med længere sinuspauser medmindre mulighed for pacing er etableret. Ved...)

Adenosin "Macure" (...nusknudedysfunktion med længere sinuspauser medmindre mulighed for pacing er etableret. Ved...)

Adenocor^® (...nusknudedysfunktion med længere sinuspauser medmindre mulighed for pacing er etableret. Ved...)

Arax (...zylalkohol Pinex Junior oral opløsning indeholder benzylalkohol der kræver forsigtighed ved...)

Pamol^® (...zylalkohol Pinex Junior oral opløsning indeholder benzylalkohol der kræver forsigtighed ved...)

Pamol^® Flash (...zylalkohol Pinex Junior oral opløsning indeholder benzylalkohol der kræver forsigtighed ved...)

Panodil^® (...zylalkohol Pinex Junior oral opløsning indeholder benzylalkohol der kræver forsigtighed ved...)

Paracetamol "B. Braun" (...zylalkohol Pinex Junior oral opløsning indeholder benzylalkohol der kræver forsigtighed ved...)

Paracetamol "Baxter" (...zylalkohol Pinex Junior oral opløsning indeholder benzylalkohol der kræver forsigtighed ved...)

Paracetamol "Krka" (...zylalkohol Pinex Junior oral opløsning indeholder benzylalkohol der kræver forsigtighed ved...)

Paracetamol "Medical Valley" (...zylalkohol Pinex Junior oral opløsning indeholder benzylalkohol der kræver forsigtighed ved...)

Paracetamol "Orifarm" (...zylalkohol Pinex Junior oral opløsning indeholder benzylalkohol der kræver forsigtighed ved...)

Paracetamol "Sandoz" (...zylalkohol Pinex Junior oral opløsning indeholder benzylalkohol der kræver forsigtighed ved...)

Paracetamol "Zentiva" (...zylalkohol Pinex Junior oral opløsning indeholder benzylalkohol der kræver forsigtighed ved...)

Pinex^® (...zylalkohol Pinex Junior oral opløsning indeholder benzylalkohol der kræver forsigtighed ved...)

Pinex^® Retard (...zylalkohol Pinex Junior oral opløsning indeholder benzylalkohol der kræver forsigtighed ved...)

Sunosi (...rn. Der tilrådes øget opmærksomhed på mulige bivirkninger hos barnet (agitation, søvnbesvær...)

Nplate^® (...ldt risikoestimat. Eventuel behandling hos gravide er en specialistopgave. Vedsvær symptomgivende trombocytopeni vil risikoen for moderen og fosteret forment...)

Arax Extra, komb. (...tiske sygdomme. Data har, indtil det nye svenske studie fra 2024, været inkonsistente, svært omdiskuterede og de principielle underliggende metoder er lidet overbevisende. Der er...)

Panodil^® Extra, komb. (...tiske sygdomme. Data har, indtil det nye svenske studie fra 2024, været inkonsistente, svært omdiskuterede og de principielle underliggende metoder er lidet overbevisende. Der er...)

Paracoff, komb. (...tiske sygdomme. Data har, indtil det nye svenske studie fra 2024, været inkonsistente, svært omdiskuterede og de principielle underliggende metoder er lidet overbevisende. Der er...)

Kodipar^®, komb. (...tiske sygdomme. Data har, indtil det nye svenske studie fra 2024, været inkonsistente, svært omdiskuterede og de principielle underliggende metoder er lidet overbevisende. Der er...)

Pinex^® comp, komb. (...tiske sygdomme. Data har, indtil det nye svenske studie fra 2024, været inkonsistente, svært omdiskuterede og de principielle underliggende metoder er lidet overbevisende. Der er...)

Cipralex^® (...å en risiko for lægemidlerne men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen. Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meg...)

Escitalopram "Accord" (...å en risiko for lægemidlerne men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen. Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meg...)

Escitalopram "Bluefish" (...å en risiko for lægemidlerne men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen. Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meg...)

Escitalopram "Krka" (...å en risiko for lægemidlerne men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen. Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meg...)

Escitalopram "STADA" (...å en risiko for lægemidlerne men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen. Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meg...)

Escitalopram "Teva" (...å en risiko for lægemidlerne men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen. Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meg...)

Sertralin "2care4" (...å en risiko for lægemidlerne men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen. Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meg...)

Sertralin "Accord" (...å en risiko for lægemidlerne men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen. Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meg...)

Sertralin "Hexal" (...å en risiko for lægemidlerne men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen. Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meg...)

Sertralin "KRKA" (...å en risiko for lægemidlerne men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen. Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meg...)

Sertralin "Orion" (...å en risiko for lægemidlerne men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen. Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meg...)

Sertralin "Teva" (...å en risiko for lægemidlerne men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen. Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meg...)

Sertralin "Zentiva" (...å en risiko for lægemidlerne men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen. Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meg...)

Sertraline "Orifarm" (...å en risiko for lægemidlerne men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen. Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meg...)

Sertramyl (...å en risiko for lægemidlerne men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen. Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meg...)

Sertrone (...å en risiko for lægemidlerne men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen. Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meg...)

Zoloft^® (...å en risiko for lægemidlerne men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen. Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meg...)

Cipramil^® (... en risiko for lægemidlerne, men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen. Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meg...)

Citalopram "Jubilant" (... en risiko for lægemidlerne, men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen. Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meg...)

Citalopram "Nordic Prime" (... en risiko for lægemidlerne, men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen. Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meg...)

Citalopram "Orion" (... en risiko for lægemidlerne, men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen. Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meg...)

Citalopram "Sandoz" (... en risiko for lægemidlerne, men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen. Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meg...)

Citalopram "Stada" 10, 20 og 40 mg (... en risiko for lægemidlerne, men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen. Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meg...)

Citalopram "Stada" 30 mg (... en risiko for lægemidlerne, men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen. Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meg...)

Citalopram "Teva" (... en risiko for lægemidlerne, men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen. Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meg...)

Citalopram "Viatris" (... en risiko for lægemidlerne, men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen. Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meg...)

Comirnaty^® JN.1 (...t fosterpåvirkning. Gravide har en væsentlig øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved symptomatisk COVID-19 sygdom, herunder øget risiko for indlæggelse på intensiv afdeling...)

Comirnaty^® LP.8.1 (...t fosterpåvirkning. Gravide har en væsentlig øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved symptomatisk COVID-19 sygdom, herunder øget risiko for indlæggelse på intensiv afdeling...)

Trimbow, komb. (...ved lungetuberkulose og ved svampe eller virusinfektioner i luftvejene. Risiko for forværring pga. immunosuppression. Binyrebarkfunktionen Ved høje doser kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Formoterol Risiko for hjertepåvirkning β2-agonister kan forårsage forhøjelse af blodtryk og hjertefrekvens og øget risiko for arytmier og EKG-forandringer. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser (fx arytmier, iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget QT-interval), behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet samt ved tyrotoksikose pga. risiko for forværring af de adrenerge symptomer og øget risiko for hjertepåvirkning. Risiko for hypokaliæmi Patienter med øget risiko for udvikling af hypokaliæmi (fx ved hypoxi): Serumkalium bør kontrolleres ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika). Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan forårsage forhøjet blodsukker. Kontrol af blodsukker hos personer med diabetes. Fæokromocytom β2-adrenoceptoragonister bør administreres med forsigtighed ved fæokromocytom, da tilstanden kan forværres. Glycopyrronium Tilstande der påvirkes af den antikolinerge effekt En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a. autonom neuropati, GI-obstruktion, snævervinklet glaukom, hjertesvigt, myastenia gravis, prostatahyperplasi, tyrotoksikose og vandladningsbesvær. Risiko for antikolinerg belastning Glycopyrronium er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved...)

Ambofoz^®, komb. (...ved lungetuberkulose og ved svampe eller virusinfektioner i luftvejene. Risiko for forværring pga. immunosuppression. Binyrebarkfunktionen Ved høje doser kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Formoterol Risiko for hjertepåvirkning β2-agonister kan forårsage forhøjelse af blodtryk og hjertefrekvens og øget risiko for arytmier og EKG-forandringer. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser (fx arytmier, iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget QT-interval eller behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet) samt tyrotoksikose pga. risiko for forværring af de adrenerge symptomer og øget risiko for hjertepåvirkning. Risiko for hypokaliæmi Patienter med øget risiko for udvikling af hypokaliæmi (fx ved hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika). Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan forårsage forhøjet blodsukker. Kontrol af blodsukker hos personer med diabetes. Fæokromocytom β2-adrenoceptoragonister bør administeres med forsigtighed ved...)

Befoair^®, komb. (...ved lungetuberkulose og ved svampe eller virusinfektioner i luftvejene. Risiko for forværring pga. immunosuppression. Binyrebarkfunktionen Ved høje doser kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Formoterol Risiko for hjertepåvirkning β2-agonister kan forårsage forhøjelse af blodtryk og hjertefrekvens og øget risiko for arytmier og EKG-forandringer. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser (fx arytmier, iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget QT-interval eller behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet) samt tyrotoksikose pga. risiko for forværring af de adrenerge symptomer og øget risiko for hjertepåvirkning. Risiko for hypokaliæmi Patienter med øget risiko for udvikling af hypokaliæmi (fx ved hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika). Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan forårsage forhøjet blodsukker. Kontrol af blodsukker hos personer med diabetes. Fæokromocytom β2-adrenoceptoragonister bør administeres med forsigtighed ved...)

Forobec^®, komb. (...ved lungetuberkulose og ved svampe eller virusinfektioner i luftvejene. Risiko for forværring pga. immunosuppression. Binyrebarkfunktionen Ved høje doser kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Formoterol Risiko for hjertepåvirkning β2-agonister kan forårsage forhøjelse af blodtryk og hjertefrekvens og øget risiko for arytmier og EKG-forandringer. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser (fx arytmier, iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget QT-interval eller behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet) samt tyrotoksikose pga. risiko for forværring af de adrenerge symptomer og øget risiko for hjertepåvirkning. Risiko for hypokaliæmi Patienter med øget risiko for udvikling af hypokaliæmi (fx ved hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika). Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan forårsage forhøjet blodsukker. Kontrol af blodsukker hos personer med diabetes. Fæokromocytom β2-adrenoceptoragonister bør administeres med forsigtighed ved...)

Innovair^® inhalationspulver og inhalationsspray, opløsning, komb. (...ved lungetuberkulose og ved svampe eller virusinfektioner i luftvejene. Risiko for forværring pga. immunosuppression. Binyrebarkfunktionen Ved høje doser kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Formoterol Risiko for hjertepåvirkning β2-agonister kan forårsage forhøjelse af blodtryk og hjertefrekvens og øget risiko for arytmier og EKG-forandringer. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser (fx arytmier, iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget QT-interval eller behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet) samt tyrotoksikose pga. risiko for forværring af de adrenerge symptomer og øget risiko for hjertepåvirkning. Risiko for hypokaliæmi Patienter med øget risiko for udvikling af hypokaliæmi (fx ved hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika). Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan forårsage forhøjet blodsukker. Kontrol af blodsukker hos personer med diabetes. Fæokromocytom β2-adrenoceptoragonister bør administeres med forsigtighed ved...)

Laberon^®, komb. (...ved lungetuberkulose og ved svampe eller virusinfektioner i luftvejene. Risiko for forværring pga. immunosuppression. Binyrebarkfunktionen Ved høje doser kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Formoterol Risiko for hjertepåvirkning β2-agonister kan forårsage forhøjelse af blodtryk og hjertefrekvens og øget risiko for arytmier og EKG-forandringer. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser (fx arytmier, iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget QT-interval eller behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet) samt tyrotoksikose pga. risiko for forværring af de adrenerge symptomer og øget risiko for hjertepåvirkning. Risiko for hypokaliæmi Patienter med øget risiko for udvikling af hypokaliæmi (fx ved hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika). Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan forårsage forhøjet blodsukker. Kontrol af blodsukker hos personer med diabetes. Fæokromocytom β2-adrenoceptoragonister bør administeres med forsigtighed ved...)

Pumunix, komb. (...ved lungetuberkulose og ved svampe eller virusinfektioner i luftvejene. Risiko for forværring pga. immunosuppression. Binyrebarkfunktionen Ved høje doser kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Formoterol Risiko for hjertepåvirkning β2-agonister kan forårsage forhøjelse af blodtryk og hjertefrekvens og øget risiko for arytmier og EKG-forandringer. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser (fx arytmier, iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget QT-interval eller behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet) samt tyrotoksikose pga. risiko for forværring af de adrenerge symptomer og øget risiko for hjertepåvirkning. Risiko for hypokaliæmi Patienter med øget risiko for udvikling af hypokaliæmi (fx ved hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika). Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan forårsage forhøjet blodsukker. Kontrol af blodsukker hos personer med diabetes. Fæokromocytom β2-adrenoceptoragonister bør administeres med forsigtighed ved...)

Padcev^® (Begrænset erfaring ved moderat leverinsufficiens og ingen erfaring vedsvær leverinsufficiens.)

Mounjaro^® (Begrænset erfaring vedsvært nedsat leverfunktion. Der skal udvises forsigtighed.)

Keppra^® (...ved tidligere overfølsomhed over for andre antiepileptika med lignende struktur, fx brivaracetam. Levetiracetam kan i sjældne tilfælde forværre krampeanfaldshyppighed eller -sværhedsgrad, særligt inden for den første måned af behandlingen eller ved dosisoptrapning, og er reversibel ved...)

Kevesy^® (...ved tidligere overfølsomhed over for andre antiepileptika med lignende struktur, fx brivaracetam. Levetiracetam kan i sjældne tilfælde forværre krampeanfaldshyppighed eller -sværhedsgrad, særligt inden for den første måned af behandlingen eller ved dosisoptrapning, og er reversibel ved...)

Levetiracetam "1A Farma" (...ved tidligere overfølsomhed over for andre antiepileptika med lignende struktur, fx brivaracetam. Levetiracetam kan i sjældne tilfælde forværre krampeanfaldshyppighed eller -sværhedsgrad, særligt inden for den første måned af behandlingen eller ved dosisoptrapning, og er reversibel ved...)

Levetiracetam "Accord Healthcare" (...ved tidligere overfølsomhed over for andre antiepileptika med lignende struktur, fx brivaracetam. Levetiracetam kan i sjældne tilfælde forværre krampeanfaldshyppighed eller -sværhedsgrad, særligt inden for den første måned af behandlingen eller ved dosisoptrapning, og er reversibel ved...)

Levetiracetam "Accord" (...ved tidligere overfølsomhed over for andre antiepileptika med lignende struktur, fx brivaracetam. Levetiracetam kan i sjældne tilfælde forværre krampeanfaldshyppighed eller -sværhedsgrad, særligt inden for den første måned af behandlingen eller ved dosisoptrapning, og er reversibel ved...)

Levetiracetam "Actavis Group" (...ved tidligere overfølsomhed over for andre antiepileptika med lignende struktur, fx brivaracetam. Levetiracetam kan i sjældne tilfælde forværre krampeanfaldshyppighed eller -sværhedsgrad, særligt inden for den første måned af behandlingen eller ved dosisoptrapning, og er reversibel ved...)

Levetiracetam "Krka" (...ved tidligere overfølsomhed over for andre antiepileptika med lignende struktur, fx brivaracetam. Levetiracetam kan i sjældne tilfælde forværre krampeanfaldshyppighed eller -sværhedsgrad, særligt inden for den første måned af behandlingen eller ved dosisoptrapning, og er reversibel ved...)

Levetiracetam "Medical Valley" (...ved tidligere overfølsomhed over for andre antiepileptika med lignende struktur, fx brivaracetam. Levetiracetam kan i sjældne tilfælde forværre krampeanfaldshyppighed eller -sværhedsgrad, særligt inden for den første måned af behandlingen eller ved dosisoptrapning, og er reversibel ved...)

Levetiracetam "Nordic Prime" (...ved tidligere overfølsomhed over for andre antiepileptika med lignende struktur, fx brivaracetam. Levetiracetam kan i sjældne tilfælde forværre krampeanfaldshyppighed eller -sværhedsgrad, særligt inden for den første måned af behandlingen eller ved dosisoptrapning, og er reversibel ved...)

Levetiracetam "Orion" (...ved tidligere overfølsomhed over for andre antiepileptika med lignende struktur, fx brivaracetam. Levetiracetam kan i sjældne tilfælde forværre krampeanfaldshyppighed eller -sværhedsgrad, særligt inden for den første måned af behandlingen eller ved dosisoptrapning, og er reversibel ved...)

Levetiracetam "SUN" (...ved tidligere overfølsomhed over for andre antiepileptika med lignende struktur, fx brivaracetam. Levetiracetam kan i sjældne tilfælde forværre krampeanfaldshyppighed eller -sværhedsgrad, særligt inden for den første måned af behandlingen eller ved dosisoptrapning, og er reversibel ved...)

Levetiracetam "Stada" (...ved tidligere overfølsomhed over for andre antiepileptika med lignende struktur, fx brivaracetam. Levetiracetam kan i sjældne tilfælde forværre krampeanfaldshyppighed eller -sværhedsgrad, særligt inden for den første måned af behandlingen eller ved dosisoptrapning, og er reversibel ved seponering af lægemidlet eller dosisreduktion. Patienten bør rådes til at konsultere lægen i tilfælde af forværring af epilepsi. Forlænget QT-interval på ekg er observeret under overvågning efter markedsføringen. Levetiracetam skal anvendes med forsigtighed hos patienter med forlænget QT- interval, hos patienter, der samtidig behandles med lægemidler, der påvirker QT-intervallet, eller hos patienter med relevant forudeksisterende hjertesygdom eller elektrolytforstyrrelser. Manglende virkning eller forværring af anfald er fx blevet rapporteret hos patienter med epilepsi forbundet med mutationer i den spændingsstyrede natriumkanal alfa-subunit 8 (SCN8A). Hjælpestoffer Levetiracetam Stada, oral opløsning, indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under 3 år, samt ved...)

Levetiracetam "Hospira" (...ved tidligere overfølsomhed over for andre antiepileptika med lignende struktur, fx brivaracetam. Levetiracetam kan i sjældne tilfælde forværre krampeanfaldshyppighed eller -sværhedsgrad, særligt inden for den første måned af behandlingen eller ved dosisoptrapning, og er reversibel ved...)

Bosulif (...ved transaminasestigninger ≥ 3 gange øvre normal grænse samtidig med bilirubinstigninger > 2 gange øvre normal grænse og basisk fosfatase 5 gange øvre normalgrænse, vedsvær diarré eller vedsvær væskeretention. Genoptages i mindre dosering. Se produktresumé. Forsigtighed ved...)

Bosutinib "Zentiva" (...ved transaminasestigninger ≥ 3 gange øvre normal grænse samtidig med bilirubinstigninger > 2 gange øvre normal grænse og basisk fosfatase 5 gange øvre normalgrænse, vedsvær diarré eller vedsvær væskeretention. Genoptages i mindre dosering. Se produktresumé. Forsigtighed ved...)

Efavirenz "Medical Valley" (...svære neurologiske bivirkninger, skal omgående evalueres for at vurdere muligheden for, om disse hændelser er relateret til brugen af efavirenz, og om seponering af efavirenz er påkrævet. Patienterne bør straks kontakte egen læge, hvis de oplever symptomer som svær...)

Efavirenz "Sandoz" (...svære neurologiske bivirkninger, skal omgående evalueres for at vurdere muligheden for, om disse hændelser er relateret til brugen af efavirenz, og om seponering af efavirenz er påkrævet. Patienterne bør straks kontakte egen læge, hvis de oplever symptomer som svær...)

Efavirenz "Teva" (...svære neurologiske bivirkninger, skal omgående evalueres for at vurdere muligheden for, om disse hændelser er relateret til brugen af efavirenz, og om seponering af efavirenz er påkrævet. Patienterne bør straks kontakte egen læge, hvis de oplever symptomer som svær...)

Efavirenz Aurobindo (...svære neurologiske bivirkninger, skal omgående evalueres for at vurdere muligheden for, om disse hændelser er relateret til brugen af efavirenz, og om seponering af efavirenz er påkrævet. Patienterne bør straks kontakte egen læge, hvis de oplever symptomer som svær...)

Mycophenolatmofetil "Accord" (...yre har en cytostatisk virkning på B- og T-lymfocytter, som dermed kan medføre en øget sværhedsgrad af COVID-19 . Derfor skal dosisreduktion eller seponering af mycophenolatmofet...)

Mycophenolatmofetil "Nordic Prime" (...yre har en cytostatisk virkning på B- og T-lymfocytter, som dermed kan medføre en øget sværhedsgrad af COVID-19 . Derfor skal dosisreduktion eller seponering af mycophenolatmofet...)

Cellcept^® (...yre har en cytostatisk virkning på B- og T-lymfocytter, som dermed kan medføre en øget sværhedsgrad af COVID-19 . Derfor skal dosisreduktion eller seponering af mycophenolatmofet...)

Myfenax (...yre har en cytostatisk virkning på B- og T-lymfocytter, som dermed kan medføre en øget sværhedsgrad af COVID-19 . Derfor skal dosisreduktion eller seponering af mycophenolatmofet...)

Lyomet (...ved tilstande med påvirket almen tilstand med risiko for vævshypoxi, dehydrering, alvorlige infektionssygdomme og påvirket nyrefunktion, som fx septisk eller cirkulatorisk shock, respirationssvigt og opkastninger for at reducere risikoen for laktatacidose. Vitamin B 12 -koncentration måles mindst hvert andet år pga. risiko for vitamin B 12 -malabsorption. Metformin skal seponeres på tidspunktet for kirurgi under universel, spinal eller epidural anæstesi. Behandlingen må tidligst genoptages 48 timer efter operation eller genoptagelse af oral ernæring og kun efter, at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet normal. Leverfunktion bør kontrolleres mindst en gang om året, hyppigere hos ældre. Nyrefunktion bør kontrolleres før opstart af behandling og derefter mindst en gang om året, dog mindst 2-4 gange om året hos patienter med GFR-værdier ved nedre grænse af det normale samt hos ældre. Specielt hos skrøbelige og ældre patienter bør der være fokus på bivirkninger i form af kvalme, vægttab, mavesmerter og diarré. Nyrefunktionen bør overvåges nøje ved opstart af eller brug af NSAID, herunder COX-II-hæmmere, ACE-hæmmere, angiotensin II-receptorantagonister og diuretika, især loop-diuretika. Metformin pauseres ved manglende fødeindtagelse, ved betydende akut sygdom med risiko for dehydrering og ved nyresvigt. Risikoen for laktatacidose skal tages i betragtning ved uspecifikke symptomer, som fx muskelkramper i forbindelse med dyspepsi og svær kraftesløshed. Symptomer på laktatacidose er hyperventilation, abdominalsmerter og hypotermi efterfulgt af koma. Desuden vil diagnostiske laboratorieværdier vise nedsat pH i blodet, plasma-lactatværdier > 5 mmol/l, øget anion gap og lactat/pyruvat-forhold. Ved mistanke om metabolisk acidose bør metformin seponeres, og patienten bør straks indlægges. Lactat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Laktatacidose optræder oftest sammen med interkurrent sygdom. Metformin kan reducere niveauet af B 12 -vitamin. Risikoen for lave B 12 -vitaminniveauer øges med tiltagende metformindosis, behandlingsvarighed og/eller risikofaktorer, der er kendt for at forårsage B 12 -mangel. Ved mistanke (såsom anæmi eller neuropati) skal B 12 -niveauet monitoreres. Kendt eller mistænkt mitokondriesygdom Metformin anbefales ikke grundet risiko for forværring af laktatacidose og neurologiske komplikationer ved fx.: Syndromet mitokondriel encefalopati med laktatacidose og slagtilfælde-lignende episoder (MELAS) Maternel arvelig diabetes og døvhed (MIDD) Ved...)

Metformin "Actavis" (...ved tilstande med påvirket almen tilstand med risiko for vævshypoxi, dehydrering, alvorlige infektionssygdomme og påvirket nyrefunktion, som fx septisk eller cirkulatorisk shock, respirationssvigt og opkastninger for at reducere risikoen for Laktatacidose. Vitamin B 12 -koncentration måles mindst hvert andet år pga. risiko for vitamin B 12 -malabsorption. Metformin skal seponeres på tidspunktet for kirurgi under universel, spinal eller epidural anæstesi. Behandlingen må tidligst genoptages 48 timer efter operation eller genoptagelse af oral ernæring og kun efter, at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet normal. Leverfunktion bør kontrolleres mindst en gang om året, hyppigere hos ældre. Nyrefunktion bør kontrolleres før opstart af behandling og derefter mindst en gang om året, dog mindst 2-4 gange om året hos patienter med GFR-værdier ved nedre grænse af det normale samt hos ældre. Specielt hos skrøbelige og ældre patienter bør der være fokus på bivirkninger i form af kvalme, vægttab, mavesmerter og diarré. Nyrefunktionen bør overvåges nøje ved opstart af eller brug af NSAID, herunder COX-II-hæmmere, ACE-hæmmere, angiotensin II-receptorantagonister og diuretika, især loop-diuretika. Metformin pauseres ved manglende fødeindtagelse, ved betydende akut sygdom med risiko for dehydrering og ved nyresvigt. Risikoen for laktatacidose skal tages i betragtning ved uspecifikke symptomer, som fx muskelkramper i forbindelse med dyspepsi og svær kraftesløshed. Symptomer på laktatacidose er hyperventilation, abdominalsmerter og hypotermi efterfulgt af koma. Desuden vil diagnostiske laboratorieværdier vise nedsat pH i blodet, plasma-lactatværdier > 5 mmol/l, øget anion gap og lactat/pyruvat-forhold. Ved mistanke om metabolisk acidose bør metformin seponeres, og patienten bør straks indlægges. Lactat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Laktatacidose optræder oftest sammen med interkurrent sygdom. Metformin kan reducere niveauet af B 12 -vitamin. Risikoen for lave B 12 -vitaminniveauer øges med tiltagende metformindosis, behandlingsvarighed og/eller risikofaktorer, der er kendt for at forårsage B 12 -mangel. Ved mistanke (såsom anæmi eller neuropati) skal B 12 -niveauet monitoreres. Kendt eller mistænkt mitokondriesygdom Metformin anbefales ikke grundet risiko for forværring af laktatacidose og neurologiske komplikationer ved fx.: Syndromet mitokondriel encefalopati med laktatacidose og slagtilfælde-lignende episoder (MELAS) Maternel arvelig diabetes og døvhed (MIDD) Ved...)

Metformin "Aurobindo" (...ved tilstande med påvirket almen tilstand med risiko for vævshypoxi, dehydrering, alvorlige infektionssygdomme og påvirket nyrefunktion, som fx septisk eller cirkulatorisk shock, respirationssvigt og opkastninger for at reducere risikoen for laktatacidose. Vitamin B 12 -koncentration måles mindst hvert andet år pga. risiko for vitamin B 12 -malabsorption. Metformin skal seponeres på tidspunktet for kirurgi under universel, spinal eller epidural anæstesi. Behandlingen må tidligst genoptages 48 timer efter operation eller genoptagelse af oral ernæring og kun efter, at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet normal. Leverfunktion bør kontrolleres mindst en gang om året, hyppigere hos ældre. Nyrefunktion bør kontrolleres før opstart af behandling og derefter mindst en gang om året, dog mindst 2-4 gange om året hos patienter med GFR-værdier ved nedre grænse af det normale samt hos ældre. Specielt hos skrøbelige og ældre patienter bør der være fokus på bivirkninger i form af kvalme, vægttab, mavesmerter og diarré. Nyrefunktionen bør overvåges nøje ved opstart af eller brug af NSAID, herunder COX-II-hæmmere, ACE-hæmmere, angiotensin II-receptorantagonister og diuretika, især loop-diuretika. Metformin pauseres ved manglende fødeindtagelse, ved betydende akut sygdom med risiko for dehydrering og ved nyresvigt. Risikoen for laktatacidose skal tages i betragtning ved uspecifikke symptomer, som fx muskelkramper i forbindelse med dyspepsi og svær kraftesløshed. Symptomer på laktatacidose er hyperventilation, abdominalsmerter og hypotermi efterfulgt af koma. Desuden vil diagnostiske laboratorieværdier vise nedsat pH i blodet, plasma-lactatværdier > 5 mmol/l, øget anion gap og lactat/pyruvat-forhold. Ved mistanke om metabolisk acidose bør metformin seponeres, og patienten bør straks indlægges. Lactat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Laktatacidose optræder oftest sammen med interkurrent sygdom. Metformin kan reducere niveauet af B 12 -vitamin. Risikoen for lave B 12 -vitaminniveauer øges med tiltagende metformindosis, behandlingsvarighed og/eller risikofaktorer, der er kendt for at forårsage B 12 -mangel. Ved mistanke (såsom anæmi eller neuropati) skal B 12 -niveauet monitoreres. Kendt eller mistænkt mitokondriesygdom Metformin anbefales ikke grundet risiko for forværring af laktatacidose og neurologiske komplikationer ved fx.: Syndromet mitokondriel encefalopati med laktatacidose og slagtilfælde-lignende episoder (MELAS) Maternel arvelig diabetes og døvhed (MIDD) Ved...)

Metformin "Bluefish" (...ved tilstande med påvirket almen tilstand med risiko for vævshypoxi, dehydrering, alvorlige infektionssygdomme og påvirket nyrefunktion, som fx septisk eller cirkulatorisk shock, respirationssvigt og opkastninger for at reducere risikoen for laktatacidose. Vitamin B 12 -koncentration måles mindst hvert andet år pga. risiko for vitamin B 12 -malabsorption. Metformin skal seponeres på tidspunktet for kirurgi under universel, spinal eller epidural anæstesi. Behandlingen må tidligst genoptages 48 timer efter operation eller genoptagelse af oral ernæring og kun efter, at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet normal. Leverfunktion bør kontrolleres mindst en gang om året, hyppigere hos ældre. Nyrefunktion bør kontrolleres før opstart af behandling og derefter mindst en gang om året, dog mindst 2-4 gange om året hos patienter med GFR-værdier ved nedre grænse af det normale samt hos ældre. Specielt hos skrøbelige og ældre patienter bør der være fokus på bivirkninger i form af kvalme, vægttab, mavesmerter og diarré. Nyrefunktionen bør overvåges nøje ved opstart af eller brug af NSAID, herunder COX-II-hæmmere, ACE-hæmmere, angiotensin II-receptorantagonister og diuretika, især loop-diuretika. Metformin pauseres ved manglende fødeindtagelse, ved betydende akut sygdom med risiko for dehydrering og ved nyresvigt. Risikoen for laktatacidose skal tages i betragtning ved uspecifikke symptomer, som fx muskelkramper i forbindelse med dyspepsi og svær kraftesløshed. Symptomer på laktatacidose er hyperventilation, abdominalsmerter og hypotermi efterfulgt af koma. Desuden vil diagnostiske laboratorieværdier vise nedsat pH i blodet, plasma-lactatværdier > 5 mmol/l, øget anion gap og lactat/pyruvat-forhold. Ved mistanke om metabolisk acidose bør metformin seponeres, og patienten bør straks indlægges. Lactat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Laktatacidose optræder oftest sammen med interkurrent sygdom. Metformin kan reducere niveauet af B 12 -vitamin. Risikoen for lave B 12 -vitaminniveauer øges med tiltagende metformindosis, behandlingsvarighed og/eller risikofaktorer, der er kendt for at forårsage B 12 -mangel. Ved mistanke (såsom anæmi eller neuropati) skal B 12 -niveauet monitoreres. Kendt eller mistænkt mitokondriesygdom Metformin anbefales ikke grundet risiko for forværring af laktatacidose og neurologiske komplikationer ved fx.: Syndromet mitokondriel encefalopati med laktatacidose og slagtilfælde-lignende episoder (MELAS) Maternel arvelig diabetes og døvhed (MIDD) Ved...)

Metformin "Medical Valley" (...ved tilstande med påvirket almen tilstand med risiko for vævshypoxi, dehydrering, alvorlige infektionssygdomme og påvirket nyrefunktion, som fx septisk eller cirkulatorisk shock, respirationssvigt og opkastninger for at reducere risikoen for laktatacidose. Vitamin B 12 -koncentration måles mindst hvert andet år pga. risiko for vitamin B 12 -malabsorption. Metformin skal seponeres på tidspunktet for kirurgi under universel, spinal eller epidural anæstesi. Behandlingen må tidligst genoptages 48 timer efter operation eller genoptagelse af oral ernæring og kun efter, at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet normal. Leverfunktion bør kontrolleres mindst en gang om året, hyppigere hos ældre. Nyrefunktion bør kontrolleres før opstart af behandling og derefter mindst en gang om året, dog mindst 2-4 gange om året hos patienter med GFR-værdier ved nedre grænse af det normale samt hos ældre. Specielt hos skrøbelige og ældre patienter bør der være fokus på bivirkninger i form af kvalme, vægttab, mavesmerter og diarré. Nyrefunktionen bør overvåges nøje ved opstart af eller brug af NSAID, herunder COX-II-hæmmere, ACE-hæmmere, angiotensin II-receptorantagonister og diuretika, især loop-diuretika. Metformin pauseres ved manglende fødeindtagelse, ved betydende akut sygdom med risiko for dehydrering og ved nyresvigt. Risikoen for laktatacidose skal tages i betragtning ved uspecifikke symptomer, som fx muskelkramper i forbindelse med dyspepsi og svær kraftesløshed. Symptomer på laktatacidose er hyperventilation, abdominalsmerter og hypotermi efterfulgt af koma. Desuden vil diagnostiske laboratorieværdier vise nedsat pH i blodet, plasma-lactatværdier > 5 mmol/l, øget anion gap og lactat/pyruvat-forhold. Ved mistanke om metabolisk acidose bør metformin seponeres, og patienten bør straks indlægges. Lactat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Laktatacidose optræder oftest sammen med interkurrent sygdom. Metformin kan reducere niveauet af B 12 -vitamin. Risikoen for lave B 12 -vitaminniveauer øges med tiltagende metformindosis, behandlingsvarighed og/eller risikofaktorer, der er kendt for at forårsage B 12 -mangel. Ved mistanke (såsom anæmi eller neuropati) skal B 12 -niveauet monitoreres. Kendt eller mistænkt mitokondriesygdom Metformin anbefales ikke grundet risiko for forværring af laktatacidose og neurologiske komplikationer ved fx.: Syndromet mitokondriel encefalopati med laktatacidose og slagtilfælde-lignende episoder (MELAS) Maternel arvelig diabetes og døvhed (MIDD) Ved...)

Metformin "Orifarm" (...ved tilstande med påvirket almen tilstand med risiko for vævshypoxi, dehydrering, alvorlige infektionssygdomme og påvirket nyrefunktion, som fx septisk eller cirkulatorisk shock, respirationssvigt og opkastninger for at reducere risikoen for laktatacidose. Vitamin B 12 -koncentration måles mindst hvert andet år pga. risiko for vitamin B 12 -malabsorption. Metformin skal seponeres på tidspunktet for kirurgi under universel, spinal eller epidural anæstesi. Behandlingen må tidligst genoptages 48 timer efter operation eller genoptagelse af oral ernæring og kun efter, at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet normal. Leverfunktion bør kontrolleres mindst en gang om året, hyppigere hos ældre. Nyrefunktion bør kontrolleres før opstart af behandling og derefter mindst en gang om året, dog mindst 2-4 gange om året hos patienter med GFR-værdier ved nedre grænse af det normale samt hos ældre. Specielt hos skrøbelige og ældre patienter bør der være fokus på bivirkninger i form af kvalme, vægttab, mavesmerter og diarré. Nyrefunktionen bør overvåges nøje ved opstart af eller brug af NSAID, herunder COX-II-hæmmere, ACE-hæmmere, angiotensin II-receptorantagonister og diuretika, især loop-diuretika. Metformin pauseres ved manglende fødeindtagelse, ved betydende akut sygdom med risiko for dehydrering og ved nyresvigt. Risikoen for laktatacidose skal tages i betragtning ved uspecifikke symptomer, som fx muskelkramper i forbindelse med dyspepsi og svær kraftesløshed. Symptomer på laktatacidose er hyperventilation, abdominalsmerter og hypotermi efterfulgt af koma. Desuden vil diagnostiske laboratorieværdier vise nedsat pH i blodet, plasma-lactatværdier > 5 mmol/l, øget anion gap og lactat/pyruvat-forhold. Ved mistanke om metabolisk acidose bør metformin seponeres, og patienten bør straks indlægges. Lactat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Laktatacidose optræder oftest sammen med interkurrent sygdom. Metformin kan reducere niveauet af B 12 -vitamin. Risikoen for lave B 12 -vitaminniveauer øges med tiltagende metformindosis, behandlingsvarighed og/eller risikofaktorer, der er kendt for at forårsage B 12 -mangel. Ved mistanke (såsom anæmi eller neuropati) skal B 12 -niveauet monitoreres. Kendt eller mistænkt mitokondriesygdom Metformin anbefales ikke grundet risiko for forværring af laktatacidose og neurologiske komplikationer ved fx.: Syndromet mitokondriel encefalopati med laktatacidose og slagtilfælde-lignende episoder (MELAS) Maternel arvelig diabetes og døvhed (MIDD) Ved...)

Metformin "Sandoz" (...ved tilstande med påvirket almen tilstand med risiko for vævshypoxi, dehydrering, alvorlige infektionssygdomme og påvirket nyrefunktion, som fx septisk eller cirkulatorisk shock, respirationssvigt og opkastninger for at reducere risikoen for laktatacidose. Vitamin B 12 -koncentration måles mindst hvert andet år pga. risiko for vitamin B 12 -malabsorption. Metformin skal seponeres på tidspunktet for kirurgi under universel, spinal eller epidural anæstesi. Behandlingen må tidligst genoptages 48 timer efter operation eller genoptagelse af oral ernæring og kun efter, at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet normal. Leverfunktion bør kontrolleres mindst en gang om året, hyppigere hos ældre. Nyrefunktion bør kontrolleres før opstart af behandling og derefter mindst en gang om året, dog mindst 2-4 gange om året hos patienter med GFR-værdier ved nedre grænse af det normale samt hos ældre. Specielt hos skrøbelige og ældre patienter bør der være fokus på bivirkninger i form af kvalme, vægttab, mavesmerter og diarré. Nyrefunktionen bør overvåges nøje ved opstart af eller brug af NSAID, herunder COX-II-hæmmere, ACE-hæmmere, angiotensin II-receptorantagonister og diuretika, især loop-diuretika. Metformin pauseres ved manglende fødeindtagelse, ved betydende akut sygdom med risiko for dehydrering og ved nyresvigt. Risikoen for laktatacidose skal tages i betragtning ved uspecifikke symptomer, som fx muskelkramper i forbindelse med dyspepsi og svær kraftesløshed. Symptomer på laktatacidose er hyperventilation, abdominalsmerter og hypotermi efterfulgt af koma. Desuden vil diagnostiske laboratorieværdier vise nedsat pH i blodet, plasma-lactatværdier > 5 mmol/l, øget anion gap og lactat/pyruvat-forhold. Ved mistanke om metabolisk acidose bør metformin seponeres, og patienten bør straks indlægges. Lactat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Laktatacidose optræder oftest sammen med interkurrent sygdom. Metformin kan reducere niveauet af B 12 -vitamin. Risikoen for lave B 12 -vitaminniveauer øges med tiltagende metformindosis, behandlingsvarighed og/eller risikofaktorer, der er kendt for at forårsage B 12 -mangel. Ved mistanke (såsom anæmi eller neuropati) skal B 12 -niveauet monitoreres. Kendt eller mistænkt mitokondriesygdom Metformin anbefales ikke grundet risiko for forværring af laktatacidose og neurologiske komplikationer ved fx.: Syndromet mitokondriel encefalopati med laktatacidose og slagtilfælde-lignende episoder (MELAS) Maternel arvelig diabetes og døvhed (MIDD) Ved...)

Metformin "Teva" (...ved tilstande med påvirket almen tilstand med risiko for vævshypoxi, dehydrering, alvorlige infektionssygdomme og påvirket nyrefunktion, som fx septisk eller cirkulatorisk shock, respirationssvigt og opkastninger for at reducere risikoen for laktatacidose. Vitamin B 12 -koncentration måles mindst hvert andet år pga. risiko for vitamin B 12 -malabsorption. Metformin skal seponeres på tidspunktet for kirurgi under universel, spinal eller epidural anæstesi. Behandlingen må tidligst genoptages 48 timer efter operation eller genoptagelse af oral ernæring og kun efter, at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet normal. Leverfunktion bør kontrolleres mindst en gang om året, hyppigere hos ældre. Nyrefunktion bør kontrolleres før opstart af behandling og derefter mindst en gang om året, dog mindst 2-4 gange om året hos patienter med GFR-værdier ved nedre grænse af det normale samt hos ældre. Specielt hos skrøbelige og ældre patienter bør der være fokus på bivirkninger i form af kvalme, vægttab, mavesmerter og diarré. Nyrefunktionen bør overvåges nøje ved opstart af eller brug af NSAID, herunder COX-II-hæmmere, ACE-hæmmere, angiotensin II-receptorantagonister og diuretika, især loop-diuretika. Metformin pauseres ved manglende fødeindtagelse, ved betydende akut sygdom med risiko for dehydrering og ved nyresvigt. Risikoen for laktatacidose skal tages i betragtning ved uspecifikke symptomer, som fx muskelkramper i forbindelse med dyspepsi og svær kraftesløshed. Symptomer på laktatacidose er hyperventilation, abdominalsmerter og hypotermi efterfulgt af koma. Desuden vil diagnostiske laboratorieværdier vise nedsat pH i blodet, plasma-lactatværdier > 5 mmol/l, øget anion gap og lactat/pyruvat-forhold. Ved mistanke om metabolisk acidose bør metformin seponeres, og patienten bør straks indlægges. Lactat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Laktatacidose optræder oftest sammen med interkurrent sygdom. Metformin kan reducere niveauet af B 12 -vitamin. Risikoen for lave B 12 -vitaminniveauer øges med tiltagende metformindosis, behandlingsvarighed og/eller risikofaktorer, der er kendt for at forårsage B 12 -mangel. Ved mistanke (såsom anæmi eller neuropati) skal B 12 -niveauet monitoreres. Kendt eller mistænkt mitokondriesygdom Metformin anbefales ikke grundet risiko for forværring af laktatacidose og neurologiske komplikationer ved fx.: Syndromet mitokondriel encefalopati med laktatacidose og slagtilfælde-lignende episoder (MELAS) Maternel arvelig diabetes og døvhed (MIDD) Ved...)

Mitforgen (...ved tilstande med påvirket almen tilstand med risiko for vævshypoxi, dehydrering, alvorlige infektionssygdomme og påvirket nyrefunktion, som fx septisk eller cirkulatorisk shock, respirationssvigt og opkastninger for at reducere risikoen for laktatacidose. Vitamin B 12 -koncentration måles mindst hvert andet år pga. risiko for vitamin B 12 -malabsorption. Metformin skal seponeres på tidspunktet for kirurgi under universel, spinal eller epidural anæstesi. Behandlingen må tidligst genoptages 48 timer efter operation eller genoptagelse af oral ernæring og kun efter, at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet normal. Leverfunktion bør kontrolleres mindst en gang om året, hyppigere hos ældre. Nyrefunktion bør kontrolleres før opstart af behandling og derefter mindst en gang om året, dog mindst 2-4 gange om året hos patienter med GFR-værdier ved nedre grænse af det normale samt hos ældre. Specielt hos skrøbelige og ældre patienter bør der være fokus på bivirkninger i form af kvalme, vægttab, mavesmerter og diarré. Nyrefunktionen bør overvåges nøje ved opstart af eller brug af NSAID, herunder COX-II-hæmmere, ACE-hæmmere, angiotensin II-receptorantagonister og diuretika, især loop-diuretika. Metformin pauseres ved manglende fødeindtagelse, ved betydende akut sygdom med risiko for dehydrering og ved nyresvigt. Risikoen for laktatacidose skal tages i betragtning ved uspecifikke symptomer, som fx muskelkramper i forbindelse med dyspepsi og svær kraftesløshed. Symptomer på laktatacidose er hyperventilation, abdominalsmerter og hypotermi efterfulgt af koma. Desuden vil diagnostiske laboratorieværdier vise nedsat pH i blodet, plasma-lactatværdier > 5 mmol/l, øget anion gap og lactat/pyruvat-forhold. Ved mistanke om metabolisk acidose bør metformin seponeres, og patienten bør straks indlægges. Lactat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Laktatacidose optræder oftest sammen med interkurrent sygdom. Metformin kan reducere niveauet af B 12 -vitamin. Risikoen for lave B 12 -vitaminniveauer øges med tiltagende metformindosis, behandlingsvarighed og/eller risikofaktorer, der er kendt for at forårsage B 12 -mangel. Ved mistanke (såsom anæmi eller neuropati) skal B 12 -niveauet monitoreres. Kendt eller mistænkt mitokondriesygdom Metformin anbefales ikke grundet risiko for forværring af laktatacidose og neurologiske komplikationer ved fx.: Syndromet mitokondriel encefalopati med laktatacidose og slagtilfælde-lignende episoder (MELAS) Maternel arvelig diabetes og døvhed (MIDD) Ved...)

Metformin "Accord" (...ved tilstande med påvirket almen tilstand med risiko for vævshypoxi, dehydrering, alvorlige infektionssygdomme og påvirket nyrefunktion, som fx septisk eller cirkulatorisk shock, respirationssvigt og opkastninger for at reducere risikoen for laktatacidose. Vitamin B 12 -koncentration måles mindst hvert andet år pga. risiko for vitamin B 12 -malabsorption. Metformin skal seponeres på tidspunktet for kirurgi under universel, spinal eller epidural anæstesi. Behandlingen må tidligst genoptages 48 timer efter operation eller genoptagelse af oral ernæring og kun efter, at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet normal. Leverfunktion bør kontrolleres mindst en gang om året, hyppigere hos ældre. Nyrefunktion bør kontrolleres før opstart af behandling og derefter mindst en gang om året, dog mindst 2-4 gange om året hos patienter med GFR-værdier ved nedre grænse af det normale samt hos ældre. Specielt hos skrøbelige og ældre patienter bør der være fokus på bivirkninger i form af kvalme, vægttab, mavesmerter og diarré. Nyrefunktionen bør overvåges nøje ved opstart af eller brug af NSAID, herunder COX-II-hæmmere, ACE-hæmmere, angiotensin II-receptorantagonister og diuretika, især loop-diuretika. Metformin pauseres ved manglende fødeindtagelse, ved betydende akut sygdom med risiko for dehydrering og ved nyresvigt. Risikoen for laktatacidose skal tages i betragtning ved uspecifikke symptomer, som fx muskelkramper i forbindelse med dyspepsi og svær kraftesløshed. Symptomer på laktatacidose er hyperventilation, abdominalsmerter og hypotermi efterfulgt af koma. Desuden vil diagnostiske laboratorieværdier vise nedsat pH i blodet, plasma-laktatværdier > 5 mmol/l, øget anion gap og laktat/pyruvat-forhold. Ved mistanke om metabolisk acidose bør metformin seponeres, og patienten bør straks indlægges. Laktat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Laktatacidose optræder oftest sammen med interkurrent sygdom. Metformin kan reducere niveauet af B 12 -vitamin. Risikoen for lave B 12 -vitaminniveauer øges med tiltagende metformindosis, behandlingsvarighed og/eller risikofaktorer, der er kendt for at forårsage B 12 -mangel. Ved mistanke (såsom anæmi eller neuropati) skal B 12 -niveauet monitoreres. Kendt eller mistænkt mitokondriesygdom Metformin anbefales ikke grundet risiko for forværring af laktatacidose og neurologiske komplikationer ved fx.: Syndromet mitokondriel encefalopati med laktatacidose og slagtilfælde-lignende episoder (MELAS) Maternel arvelig diabetes og døvhed (MIDD) Ved...)

Metformin "Teva B.V." (...ved tilstande med påvirket almen tilstand med risiko for vævshypoxi, dehydrering, alvorlige infektionssygdomme og påvirket nyrefunktion, som fx septisk eller cirkulatorisk shock, respirationssvigt og opkastninger for at reducere risikoen for laktatacidose. Vitamin B 12 -koncentration måles mindst hvert andet år pga. risiko for vitamin B 12 -malabsorption. Metformin skal seponeres på tidspunktet for kirurgi under universel, spinal eller epidural anæstesi. Behandlingen må tidligst genoptages 48 timer efter operation eller genoptagelse af oral ernæring og kun efter, at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet normal. Leverfunktion bør kontrolleres mindst en gang om året, hyppigere hos ældre. Nyrefunktion bør kontrolleres før opstart af behandling og derefter mindst en gang om året, dog mindst 2-4 gange om året hos patienter med GFR-værdier ved nedre grænse af det normale samt hos ældre. Specielt hos skrøbelige og ældre patienter bør der være fokus på bivirkninger i form af kvalme, vægttab, mavesmerter og diarré. Nyrefunktionen bør overvåges nøje ved opstart af eller brug af NSAID, herunder COX-II-hæmmere, ACE-hæmmere, angiotensin II-receptorantagonister og diuretika, især loop-diuretika. Metformin pauseres ved manglende fødeindtagelse, ved betydende akut sygdom med risiko for dehydrering og ved nyresvigt. Risikoen for laktatacidose skal tages i betragtning ved uspecifikke symptomer, som fx muskelkramper i forbindelse med dyspepsi og svær kraftesløshed. Symptomer på laktatacidose er hyperventilation, abdominalsmerter og hypotermi efterfulgt af koma. Desuden vil diagnostiske laboratorieværdier vise nedsat pH i blodet, plasma-laktatværdier > 5 mmol/l, øget anion gap og laktat/pyruvat-forhold. Ved mistanke om metabolisk acidose bør metformin seponeres, og patienten bør straks indlægges. Laktat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Laktatacidose optræder oftest sammen med interkurrent sygdom. Metformin kan reducere niveauet af B 12 -vitamin. Risikoen for lave B 12 -vitaminniveauer øges med tiltagende metformindosis, behandlingsvarighed og/eller risikofaktorer, der er kendt for at forårsage B 12 -mangel. Ved mistanke (såsom anæmi eller neuropati) skal B 12 -niveauet monitoreres. Kendt eller mistænkt mitokondriesygdom Metformin anbefales ikke grundet risiko for forværring af laktatacidose og neurologiske komplikationer ved fx.: Syndromet mitokondriel encefalopati med laktatacidose og slagtilfælde-lignende episoder (MELAS) Maternel arvelig diabetes og døvhed (MIDD) Ved...)

Metformin "Zentiva" (...ved tilstande med påvirket almen tilstand med risiko for vævshypoxi, dehydrering, alvorlige infektionssygdomme og påvirket nyrefunktion, som fx septisk eller cirkulatorisk shock, respirationssvigt og opkastninger for at reducere risikoen for laktatacidose. Vitamin B 12 -koncentration måles mindst hvert andet år pga. risiko for vitamin B 12 -malabsorption. Metformin skal seponeres på tidspunktet for kirurgi under universel, spinal eller epidural anæstesi. Behandlingen må tidligst genoptages 48 timer efter operation eller genoptagelse af oral ernæring og kun efter, at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet normal. Leverfunktion bør kontrolleres mindst en gang om året, hyppigere hos ældre. Nyrefunktion bør kontrolleres før opstart af behandling og derefter mindst en gang om året, dog mindst 2-4 gange om året hos patienter med GFR-værdier ved nedre grænse af det normale samt hos ældre. Specielt hos skrøbelige og ældre patienter bør der være fokus på bivirkninger i form af kvalme, vægttab, mavesmerter og diarré. Nyrefunktionen bør overvåges nøje ved opstart af eller brug af NSAID, herunder COX-II-hæmmere, ACE-hæmmere, angiotensin II-receptorantagonister og diuretika, især loop-diuretika. Metformin pauseres ved manglende fødeindtagelse, ved betydende akut sygdom med risiko for dehydrering og ved nyresvigt. Risikoen for laktatacidose skal tages i betragtning ved uspecifikke symptomer, som fx muskelkramper i forbindelse med dyspepsi og svær kraftesløshed. Symptomer på laktatacidose er hyperventilation, abdominalsmerter og hypotermi efterfulgt af koma. Desuden vil diagnostiske laboratorieværdier vise nedsat pH i blodet, plasma-laktatværdier > 5 mmol/l, øget anion gap og laktat/pyruvat-forhold. Ved mistanke om metabolisk acidose bør metformin seponeres, og patienten bør straks indlægges. Laktat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Laktatacidose optræder oftest sammen med interkurrent sygdom. Metformin kan reducere niveauet af B 12 -vitamin. Risikoen for lave B 12 -vitaminniveauer øges med tiltagende metformindosis, behandlingsvarighed og/eller risikofaktorer, der er kendt for at forårsage B 12 -mangel. Ved mistanke (såsom anæmi eller neuropati) skal B 12 -niveauet monitoreres. Kendt eller mistænkt mitokondriesygdom Metformin anbefales ikke grundet risiko for forværring af laktatacidose og neurologiske komplikationer ved fx.: Syndromet mitokondriel encefalopati med laktatacidose og slagtilfælde-lignende episoder (MELAS) Maternel arvelig diabetes og døvhed (MIDD) Ved...)

Imatinib "Accord" (...Behandlingen bør seponeres ved neutrofiltal < 1 x 10 9 /l (kronisk fase) eller 0,5 x 10 9 /l (accelereret fase og bl...)

Imatinib "Sandoz" (...Behandlingen bør seponeres ved neutrofiltal < 1 x 10 9 /l (kronisk fase) eller 0,5 x 10 9 /l (accelereret fase og bl...)

Imatinib "Stada" (...Behandlingen bør seponeres ved neutrofiltal < 1 x 10 9 /l (kronisk fase) eller 0,5 x 10 9 /l (accelereret fase og bl...)

Imatinib "Zentiva" (...Behandlingen bør seponeres ved neutrofiltal < 1 x 10 9 /l (kronisk fase) eller 0,5 x 10 9 /l (accelereret fase og bl...)

TALVEY ^® (... mg/kg legemsvægt ugentlig. Hvis der er opnået tilstrækkelig klinisk respons (bekræftet ved mindst to på hinanden følgende sygdomsvurderinger), kan der skiftes til 0,8 mg/kg legem...)

Reagila (...ved kardiovaskulære lidelser associeret med ændringer i blodtrykket. Hos disse patienter bør blodtrykket følges. Demens Hos ældre med demens er der generelt set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser og dødelighed ved behandling med antipsykotika. Der er ingen erfaring vedr. behandling med cariprazin. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er ikke observeret i kliniske forsøg med cariprazin. Da QT-forlængelse er forekommet ved brug af andre antipsykotika, anbefales dog forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika eller midler med risiko for QT-forlængelse , kvinder, ældre. Hyperglykæmi Svær hyperglykæmi er set ved anvendelse af antipsykotika, og patienten bør løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Katarakt Uklarheder i linsen/katarakt er set i dyrestudier. Patienten skal oplyses om at opsøge øjenlæge ved symptomer på katarakt (fx synsnedsættelse, overfølsomhed for stærkt lys). Kramper Risiko for nedsættelse af krampetærsklen. Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med tidligere krampeanfald eller i høj risiko for krampeanfald. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Parkinsons sygdom Risiko for forværring af sygdomssymptomerne. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) forekommer ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE (fx større kirurgi, cancer, overvægt, immobilitet, tidligere VTE, behandling med orale kontraceptiva, familiær disposition). Vægtøgning Kraftig vægtøgning er set ved...)

Hexvix^® (...ved cystoskopi med hvidt lys, før behandlingen indledes. Forsigtighed ved moderat til svær leukocyturi. Inflammation øger risikoen for lokal toksicitet og falsk positive fund (falsk fluorescens). Risiko for sensibilisering ved...)

Pleyris^® (...ved blødningsforstyrrelser, hvor årsagen ikke er klarlagt. Uafklarede blødningsforstyrrelser bør altid udredes før behandlingen startes. Brystkræft Kontraindiceret ved aktuel eller tidligere brystkræft. Der er vist overhyppighed af brystkræft hos kvinder, der har været i behandling med intramuskulært administrerede progesteroner. Kræft i kønsorganerne Kontraindiceret ved aktuel eller tidligere kræft i kønsorganerne. Porfyri Modulerer den endogene produktion af estradiol og er en triggerfaktor for porfyri. Graviditets pemfigoid , hudkløe og icteru s Bør ikke anvendes ved tidligere idiopatisk gulsot, svær pruitus eller graviditets pemfigoid. Tromboembolisk sygdom Kontraindiceret ved...)

Prolutex^® (...ved blødningsforstyrrelser, hvor årsagen ikke er klarlagt. Uafklarede blødningsforstyrrelser bør altid udredes før behandlingen startes. Brystkræft Kontraindiceret ved aktuel eller tidligere brystkræft. Der er vist overhyppighed af brystkræft hos kvinder, der har været i behandling med intramuskulært administrerede progesteroner. Kræft i kønsorganerne Kontraindiceret ved aktuel eller tidligere kræft i kønsorganerne. Porfyri Modulerer den endogene produktion af estradiol og er en triggerfaktor for porfyri. Graviditets pemfigoid , hudkløe og icteru s Bør ikke anvendes ved tidligere idiopatisk gulsot, svær pruitus eller graviditets pemfigoid. Tromboembolisk sygdom Kontraindiceret ved...)

Ivabradin "Medical Valley" (... Sinuatrialt blok AV-blok af 3. grad Pacemakerbehandling med konstant behov for pacing Svær hypotension (< 90/50 mmHg) Samtidig behandling med potente hæmmere af CYP3A4, fx azith...)

Ivabradin "Teva B.V." (... Sinuatrialt blok AV-blok af 3. grad Pacemakerbehandling med konstant behov for pacing Svær hypotension (< 90/50 mmHg) Samtidig behandling med potente hæmmere af CYP3A4, fx azith...)

Ivabradin "Krka" (... Sinuatrialt blok AV-blok af 3. grad Pacemakerbehandling med konstant behov for pacing Svær hypotension (< 90/50 mmHg) Samtidig behandling med potente hæmmere af CYP3A4, fx azith...)

Ivabradine "Accord" - Udgået: 24-11-2025 (... Sinuatrialt blok AV-blok af 3. grad Pacemakerbehandling med konstant behov for pacing Svær hypotension (< 90/50 mmHg) Samtidig behandling med potente hæmmere af CYP3A4, fx azith...)

Procoralan (... Sinuatrialt blok AV-blok af 3. grad Pacemakerbehandling med konstant behov for pacing Svær hypotension (< 90/50 mmHg) Samtidig behandling med potente hæmmere af CYP3A4, fx azith...)

Inbrija^® (...ved bilkørsel eller betjening af maskiner. Hyperpyreksi og forvirring ved seponering Ved pludselig seponering af levodopa er malignt neuroleptikasyndrom-lignende tilstand rapporteret. Patienten bør derfor observeres omhyggeligt, når levodopa reduceres pludseligt eller seponeres, især hvis patienten er i samtidig behandling med antipsykotika. Mentale forstyrrelser Levodopabehandling kan medføre nye eller forværrede mentale og adfærdsmæssige forstyrrelser, såsom psykotiske symptomer, hallucinationer, depression, angst, aggressivitet eller delirium. Patienter med tidligere eller aktuelle psykotiske lidelser skal behandles med forsigtighed, da levodopa kan forværre psykosen. Desuden kan antipsykotika både forstærke Parkinson-symptomer og mindske effekten af levodopa, hvorfor samtidig behandling kræver nøje overvågning. Impulskontrolforstyrrelser Patienter skal monitoreres regelmæssigt for udvikling af patologiske vane- og impulshandlinger herunder ludomani, forøget libido, hyperseksualitet, kompulsivt forbrug eller købetrang, overspisning og tvangsspisning. Det anbefales at genoverveje behandlingen, hvis disse symptomer udvikles. Dyskinesi Der er risiko for dyskinesi hvor dosisjustering kan være nødvendig. Kardiovaskulær sygdom Forsigtighed ved alvorlig hjertesygdom, herunder tidligere AMI med hjertearytmi. Mavesår Forsigtighed ved tidligere ulcussygdom (risiko for gastro-intestinal blødning). Glaukom Patienter med kronisk glaukom kan behandles forudsat behandling og kontrol af glaukom. Melanom Epidemiologiske studier har vist, at patienter med Parkinsons sygdom har en højere risiko (2 til ca.6 gange højere) for at udvikle melanom end den almene befolkning. Det er uklart, om den observerede forhøjede risiko skyldtes Parkinsons sygdom eller andre faktorer, såsom lægemidler anvendt til behandling af Parkinsons sygdom. Periodiske hudundersøgelser anbefales. Ortostatisk hypotension Levodopa kan forårsage ortostatisk hypotension. Forsigtighed ved...)

Wegovy^® Flextouch^® (...ved kongestiv hjerteinsufficiens i NYHA-klasse IV. Patienten skal informeres om de karakteristiske symptomer på akut pancreatitis. Ved mistanke om pancreatitis, skal semaglutid seponeres. Anamnese med tidligere akut pancreatitis. Semaglutid må ikke anvendes, som erstatning for insulin hos patienter med type 2-diabetes. Semaglutid må ikke anvendes i kombination med andre GLP-1-receptoragonistprodukter. Insulin og sulfonylurinstof kan forårsage hypoglykæmi. Hvis der behandles med semaglutid i kombination med sulfonylurinstof eller insulin, kan der være øget risiko for hypoglykæmi. Ved diabetisk retinopati, og samtidig behandling med semaglutid, er der observeret en øget risiko for udvikling af komplikationer til diabetisk retinopati. Gastroparese Der kan opleves alvorligere og svære gastrointestinale bivirkninger hos patienter med gastroparese og semaglutid skal derfor anvendes med forsigtighed. Risiko for aspiration GLP-1 agonister forsinker den gastriske tømningstid og den øgede risiko for tilbageværende gastrisk indhold kan derfor potentielt også medføre øget risiko for aspiration ifm. anæstesi eller dyb sedation. Effekten på gastrisk tømningstid ser ud til at mindskes ved...)

Opdualag^®, komb. (...ved immunrelaterede bivirkninger, der opstår under behandlingen. Der er rapporteret afstødning af transplanterende solide organer under behandling med PD-1 hæmmere. Kombination af nivolumab med relatlimab kan øge denne risiko. Der er observeret tilfælde af hæmofagocytisk lymfohistiocytose (HLH). Ved bekræftet mistanke seponeres behandling og relevant behandling for HLH opstartes. Svær graft-versus-host sygdom (GvHD) er rapporteret hos patienter behandlet med nivolumab, både før eller efter en allogen hæmatopoetisk stamcelletransplantation (HSCT). Behandling med nivolumab i kombination med relatlimab kan øge denne risiko. Patienten bør bære et kort på sig, der anfører, at ved...)

Cyramza (...r før planlagt kirurgisk indgreb. Genoptagelse af behandlingen baseres på klinisk skøn. Ved sårhelingskomplikationer bør behandlingen pauseres, indtil såret er ophelet. Øget risik...)

Sunitinib "Accord" (...vedsvær hypertension. Fuldstændig blodtælling udføres i begyndelsen af hver behandlingscyklus. Ved kliniske tegn på venstresidig hjerteinsufficiens bør behandlingen seponeres. Ved nedsat uddrivningsfraktion (20-50 % af baseline) bør dosis reduceres. Tidligere eller aktuel QT-forlængelse, bradykardi eller elektrolytforstyrrelser. Kardiomyopati i anamnesen. Hyperammonæmisk encefalopati er set under behandling med sunitinib. Ved...)

Sunitinib "Sandoz" (...vedsvær hypertension. Fuldstændig blodtælling udføres i begyndelsen af hver behandlingscyklus. Ved kliniske tegn på venstresidig hjerteinsufficiens bør behandlingen seponeres. Ved nedsat uddrivningsfraktion (20-50 % af baseline) bør dosis reduceres. Tidligere eller aktuel QT-forlængelse, bradykardi eller elektrolytforstyrrelser. Kardiomyopati i anamnesen. Hyperammonæmisk encefalopati er set under behandling med sunitinib. Ved...)

Sunitinib "Stada" (...vedsvær hypertension. Fuldstændig blodtælling udføres i begyndelsen af hver behandlingscyklus. Ved kliniske tegn på venstresidig hjerteinsufficiens bør behandlingen seponeres. Ved nedsat uddrivningsfraktion (20-50 % af baseline) bør dosis reduceres. Tidligere eller aktuel QT-forlængelse, bradykardi eller elektrolytforstyrrelser. Kardiomyopati i anamnesen. Hyperammonæmisk encefalopati er set under behandling med sunitinib. Ved...)

Sunitinib "Teva" - Udgået: 22-12-2025 (...vedsvær hypertension. Fuldstændig blodtælling udføres i begyndelsen af hver behandlingscyklus. Ved kliniske tegn på venstresidig hjerteinsufficiens bør behandlingen seponeres. Ved nedsat uddrivningsfraktion (20-50 % af baseline) bør dosis reduceres. Tidligere eller aktuel QT-forlængelse, bradykardi eller elektrolytforstyrrelser. Kardiomyopati i anamnesen. Hyperammonæmisk encefalopati er set under behandling med sunitinib. Ved...)

Sunitinib "Viatris" (...vedsvær hypertension. Fuldstændig blodtælling udføres i begyndelsen af hver behandlingscyklus. Ved kliniske tegn på venstresidig hjerteinsufficiens bør behandlingen seponeres. Ved nedsat uddrivningsfraktion (20-50 % af baseline) bør dosis reduceres. Tidligere eller aktuel QT-forlængelse, bradykardi eller elektrolytforstyrrelser. Kardiomyopati i anamnesen. Hyperammonæmisk encefalopati er set under behandling med sunitinib. Ved...)

Stivarga (...ved øget blødningsrisiko, fx samtidig AK-behandling. I tilfælde af svær blødning bør seponering overvejes. Hyperammonæmisk encefalopati er set under behandling med regorafenib. Ved...)

Niapelf^® (...ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. paliperidon. Forsigtighed ved mulige prolaktinafhængige tumorer (fx brystcancer), da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos demente ældre og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser ved behandling med risperidon - det samme vil formentlig gælde paliperidon. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen og efterfølgende (1906) (2867) . Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Gastro-intestinal obstruktion Forsigtighed ved risiko for gastro-intestinal obstruktion, da depottabletterne ikke ændrer form i mave-tarm-kanalen og dermed kan medføre risiko for forværret obstruktion. Grå stær Ved operation for grå stær, kan der være mulig risiko for Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS). Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Opmærksomhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Patienter med tidligere leukopeni/neutropeni skal monitoreres i de første måneder af behandlingen. Ved tegn på fald i leukocytter bør behandlingen genovervejes. Ved neutrofilocyttal < 1x10 9 /l skal behandlingen seponeres. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Unge Unge bør regelmæssigt kontrolleres i forhold til vækst og seksuel modning (pga. risiko for langvarig hyperprolaktinæmi) samt for ekstrapyramidale symptomer. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Vægtøgning Vægtøgning er set ved...)

Paliperidon "Teva" (...ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. paliperidon. Forsigtighed ved mulige prolaktinafhængige tumorer (fx brystcancer), da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos demente ældre og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser ved behandling med risperidon - det samme vil formentlig gælde paliperidon. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen og efterfølgende (1906) (2867) . Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Gastro-intestinal obstruktion Forsigtighed ved risiko for gastro-intestinal obstruktion, da depottabletterne ikke ændrer form i mave-tarm-kanalen og dermed kan medføre risiko for forværret obstruktion. Grå stær Ved operation for grå stær, kan der være mulig risiko for Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS). Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Opmærksomhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Patienter med tidligere leukopeni/neutropeni skal monitoreres i de første måneder af behandlingen. Ved tegn på fald i leukocytter bør behandlingen genovervejes. Ved neutrofilocyttal < 1x10 9 /l skal behandlingen seponeres. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Unge Unge bør regelmæssigt kontrolleres i forhold til vækst og seksuel modning (pga. risiko for langvarig hyperprolaktinæmi) samt for ekstrapyramidale symptomer. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Vægtøgning Vægtøgning er set ved...)

Paliperidone "Exeltis" (...ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. paliperidon. Forsigtighed ved mulige prolaktinafhængige tumorer (fx brystcancer), da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos demente ældre og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser ved behandling med risperidon - det samme vil formentlig gælde paliperidon. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen og efterfølgende (1906) (2867) . Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Gastro-intestinal obstruktion Forsigtighed ved risiko for gastro-intestinal obstruktion, da depottabletterne ikke ændrer form i mave-tarm-kanalen og dermed kan medføre risiko for forværret obstruktion. Grå stær Ved operation for grå stær, kan der være mulig risiko for Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS). Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Opmærksomhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Patienter med tidligere leukopeni/neutropeni skal monitoreres i de første måneder af behandlingen. Ved tegn på fald i leukocytter bør behandlingen genovervejes. Ved neutrofilocyttal < 1x10 9 /l skal behandlingen seponeres. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Unge Unge bør regelmæssigt kontrolleres i forhold til vækst og seksuel modning (pga. risiko for langvarig hyperprolaktinæmi) samt for ekstrapyramidale symptomer. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Vægtøgning Vægtøgning er set ved...)

Paliperidone "Stada" (...ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. paliperidon. Forsigtighed ved mulige prolaktinafhængige tumorer (fx brystcancer), da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos demente ældre og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser ved behandling med risperidon - det samme vil formentlig gælde paliperidon. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen og efterfølgende (1906) (2867) . Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Gastro-intestinal obstruktion Forsigtighed ved risiko for gastro-intestinal obstruktion, da depottabletterne ikke ændrer form i mave-tarm-kanalen og dermed kan medføre risiko for forværret obstruktion. Grå stær Ved operation for grå stær, kan der være mulig risiko for Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS). Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Opmærksomhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Patienter med tidligere leukopeni/neutropeni skal monitoreres i de første måneder af behandlingen. Ved tegn på fald i leukocytter bør behandlingen genovervejes. Ved neutrofilocyttal < 1x10 9 /l skal behandlingen seponeres. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Unge Unge bør regelmæssigt kontrolleres i forhold til vækst og seksuel modning (pga. risiko for langvarig hyperprolaktinæmi) samt for ekstrapyramidale symptomer. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Vægtøgning Vægtøgning er set ved...)

Palmeux^® - Udgået: 13-04-2026 (...ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. paliperidon. Forsigtighed ved mulige prolaktinafhængige tumorer (fx brystcancer), da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos demente ældre og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser ved behandling med risperidon - det samme vil formentlig gælde paliperidon. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen og efterfølgende (1906) (2867) . Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Gastro-intestinal obstruktion Forsigtighed ved risiko for gastro-intestinal obstruktion, da depottabletterne ikke ændrer form i mave-tarm-kanalen og dermed kan medføre risiko for forværret obstruktion. Grå stær Ved operation for grå stær, kan der være mulig risiko for Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS). Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Opmærksomhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Patienter med tidligere leukopeni/neutropeni skal monitoreres i de første måneder af behandlingen. Ved tegn på fald i leukocytter bør behandlingen genovervejes. Ved neutrofilocyttal < 1x10 9 /l skal behandlingen seponeres. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Unge Unge bør regelmæssigt kontrolleres i forhold til vækst og seksuel modning (pga. risiko for langvarig hyperprolaktinæmi) samt for ekstrapyramidale symptomer. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Vægtøgning Vægtøgning er set ved...)

Trevicta^® (...ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. paliperidon. Forsigtighed ved mulige prolaktinafhængige tumorer (fx brystcancer), da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos demente ældre og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser ved behandling med risperidon - det samme vil formentlig gælde paliperidon. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen og efterfølgende (1906) (2867) . Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Gastro-intestinal obstruktion Forsigtighed ved risiko for gastro-intestinal obstruktion, da depottabletterne ikke ændrer form i mave-tarm-kanalen og dermed kan medføre risiko for forværret obstruktion. Grå stær Ved operation for grå stær, kan der være mulig risiko for Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS). Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Opmærksomhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Patienter med tidligere leukopeni/neutropeni skal monitoreres i de første måneder af behandlingen. Ved tegn på fald i leukocytter bør behandlingen genovervejes. Ved neutrofilocyttal < 1x10 9 /l skal behandlingen seponeres. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Unge Unge bør regelmæssigt kontrolleres i forhold til vækst og seksuel modning (pga. risiko for langvarig hyperprolaktinæmi) samt for ekstrapyramidale symptomer. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Vægtøgning Vægtøgning er set ved...)

Xeplion^® (...ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. paliperidon. Forsigtighed ved mulige prolaktinafhængige tumorer (fx brystcancer), da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos demente ældre og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser ved behandling med risperidon - det samme vil formentlig gælde paliperidon. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen og efterfølgende (1906) (2867) . Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Gastro-intestinal obstruktion Forsigtighed ved risiko for gastro-intestinal obstruktion, da depottabletterne ikke ændrer form i mave-tarm-kanalen og dermed kan medføre risiko for forværret obstruktion. Grå stær Ved operation for grå stær, kan der være mulig risiko for Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS). Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Opmærksomhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Patienter med tidligere leukopeni/neutropeni skal monitoreres i de første måneder af behandlingen. Ved tegn på fald i leukocytter bør behandlingen genovervejes. Ved neutrofilocyttal < 1x10 9 /l skal behandlingen seponeres. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Unge Unge bør regelmæssigt kontrolleres i forhold til vækst og seksuel modning (pga. risiko for langvarig hyperprolaktinæmi) samt for ekstrapyramidale symptomer. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Vægtøgning Vægtøgning er set ved...)

Invega^® (...ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. paliperidon. Forsigtighed ved mulige prolaktinafhængige tumorer (fx brystcancer), da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser ved behandling med risperidon - det samme vil formentlig gælde paliperidon. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen og efterfølgende (1906) (2867) . Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Gastro-intestinal obstruktion Forsigtighed ved risiko for gastro-intestinal obstruktion, da depottabletterne ikke ændrer form i mave-tarm-kanalen og dermed kan medføre risiko for forværret obstruktion. Grå stær Ved operation for grå stær, kan der være mulig risiko for Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS). Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Opmærksomhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Patienter med tidligere leukopeni/neutropeni skal monitoreres i de første måneder af behandlingen. Ved tegn på fald i leukocytter bør behandlingen genovervejes. Ved neutrofilocyttal < 1x10 9 /l skal behandlingen seponeres. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5687) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Unge Unge bør regelmæssigt kontrolleres i forhold til vækst og seksuel modning (pga. risiko for langvarig hyperprolaktinæmi) samt for ekstrapyramidale symptomer. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Vægtøgning Vægtøgning er set ved...)

Paliperidon "2care4" (...ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. paliperidon. Forsigtighed ved mulige prolaktinafhængige tumorer (fx brystcancer), da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser ved behandling med risperidon - det samme vil formentlig gælde paliperidon. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen og efterfølgende (1906) (2867) . Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Gastro-intestinal obstruktion Forsigtighed ved risiko for gastro-intestinal obstruktion, da depottabletterne ikke ændrer form i mave-tarm-kanalen og dermed kan medføre risiko for forværret obstruktion. Grå stær Ved operation for grå stær, kan der være mulig risiko for Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS). Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Opmærksomhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Patienter med tidligere leukopeni/neutropeni skal monitoreres i de første måneder af behandlingen. Ved tegn på fald i leukocytter bør behandlingen genovervejes. Ved neutrofilocyttal < 1x10 9 /l skal behandlingen seponeres. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5687) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Unge Unge bør regelmæssigt kontrolleres i forhold til vækst og seksuel modning (pga. risiko for langvarig hyperprolaktinæmi) samt for ekstrapyramidale symptomer. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Vægtøgning Vægtøgning er set ved...)

Paliperidon "Ebb Medical" (...ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. paliperidon. Forsigtighed ved mulige prolaktinafhængige tumorer (fx brystcancer), da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser ved behandling med risperidon - det samme vil formentlig gælde paliperidon. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen og efterfølgende (1906) (2867) . Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Gastro-intestinal obstruktion Forsigtighed ved risiko for gastro-intestinal obstruktion, da depottabletterne ikke ændrer form i mave-tarm-kanalen og dermed kan medføre risiko for forværret obstruktion. Grå stær Ved operation for grå stær, kan der være mulig risiko for Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS). Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Opmærksomhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Patienter med tidligere leukopeni/neutropeni skal monitoreres i de første måneder af behandlingen. Ved tegn på fald i leukocytter bør behandlingen genovervejes. Ved neutrofilocyttal < 1x10 9 /l skal behandlingen seponeres. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5687) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Unge Unge bør regelmæssigt kontrolleres i forhold til vækst og seksuel modning (pga. risiko for langvarig hyperprolaktinæmi) samt for ekstrapyramidale symptomer. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Vægtøgning Vægtøgning er set ved...)

Paliperidon "Epione" (...ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. paliperidon. Forsigtighed ved mulige prolaktinafhængige tumorer (fx brystcancer), da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser ved behandling med risperidon - det samme vil formentlig gælde paliperidon. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen og efterfølgende (1906) (2867) . Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Gastro-intestinal obstruktion Forsigtighed ved risiko for gastro-intestinal obstruktion, da depottabletterne ikke ændrer form i mave-tarm-kanalen og dermed kan medføre risiko for forværret obstruktion. Grå stær Ved operation for grå stær, kan der være mulig risiko for Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS). Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Opmærksomhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Patienter med tidligere leukopeni/neutropeni skal monitoreres i de første måneder af behandlingen. Ved tegn på fald i leukocytter bør behandlingen genovervejes. Ved neutrofilocyttal < 1x10 9 /l skal behandlingen seponeres. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5687) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Unge Unge bør regelmæssigt kontrolleres i forhold til vækst og seksuel modning (pga. risiko for langvarig hyperprolaktinæmi) samt for ekstrapyramidale symptomer. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Vægtøgning Vægtøgning er set ved...)

Paliperidon "Krka" (...ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. paliperidon. Forsigtighed ved mulige prolaktinafhængige tumorer (fx brystcancer), da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser ved behandling med risperidon - det samme vil formentlig gælde paliperidon. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen og efterfølgende (1906) (2867) . Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Gastro-intestinal obstruktion Forsigtighed ved risiko for gastro-intestinal obstruktion, da depottabletterne ikke ændrer form i mave-tarm-kanalen og dermed kan medføre risiko for forværret obstruktion. Grå stær Ved operation for grå stær, kan der være mulig risiko for Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS). Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Opmærksomhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Patienter med tidligere leukopeni/neutropeni skal monitoreres i de første måneder af behandlingen. Ved tegn på fald i leukocytter bør behandlingen genovervejes. Ved neutrofilocyttal < 1x10 9 /l skal behandlingen seponeres. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5687) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Unge Unge bør regelmæssigt kontrolleres i forhold til vækst og seksuel modning (pga. risiko for langvarig hyperprolaktinæmi) samt for ekstrapyramidale symptomer. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Vægtøgning Vægtøgning er set ved...)

Paliperidon "Nordic Prime" (...ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. paliperidon. Forsigtighed ved mulige prolaktinafhængige tumorer (fx brystcancer), da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser ved behandling med risperidon - det samme vil formentlig gælde paliperidon. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen og efterfølgende (1906) (2867) . Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Gastro-intestinal obstruktion Forsigtighed ved risiko for gastro-intestinal obstruktion, da depottabletterne ikke ændrer form i mave-tarm-kanalen og dermed kan medføre risiko for forværret obstruktion. Grå stær Ved operation for grå stær, kan der være mulig risiko for Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS). Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Opmærksomhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Patienter med tidligere leukopeni/neutropeni skal monitoreres i de første måneder af behandlingen. Ved tegn på fald i leukocytter bør behandlingen genovervejes. Ved neutrofilocyttal < 1x10 9 /l skal behandlingen seponeres. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5687) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Unge Unge bør regelmæssigt kontrolleres i forhold til vækst og seksuel modning (pga. risiko for langvarig hyperprolaktinæmi) samt for ekstrapyramidale symptomer. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Vægtøgning Vægtøgning er set ved...)

Latuda (...ved brug af antipsykotika, herunder lurasidon. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser. Forlænget QT-interval Forlænget QT-interval er ikke registreret som bivirkning for lurasidon, men en mulig risiko for udvikling af torsades de pointes kan ikke udelukkes (3774) . Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval anbefales: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi, hypocalcæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Hyperglykæmi Svær hyperglykæmi er set ved anvendelse af antipsykotika. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Prolaktinstigning kan ses ved brug af antipsykotika. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer. Klinisk monitorering anbefales ved GFR < 15 ml/min. Parkinsons sygdom Parkinsons sygdom er registreret som almindelig bivirkning. Lurasidon bør undgås ved Parkinsons sygdom pga. risiko for forværring af tilstanden. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kram-per, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Vægtøgning Vægtøgning er set ved...)

Lurasidone "Accord" (...ved brug af antipsykotika, herunder lurasidon. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser. Forlænget QT-interval Forlænget QT-interval er ikke registreret som bivirkning for lurasidon, men en mulig risiko for udvikling af torsades de pointes kan ikke udelukkes (3774) . Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval anbefales: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi, hypocalcæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Hyperglykæmi Svær hyperglykæmi er set ved anvendelse af antipsykotika. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Prolaktinstigning kan ses ved brug af antipsykotika. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer. Klinisk monitorering anbefales ved GFR < 15 ml/min. Parkinsons sygdom Parkinsons sygdom er registreret som almindelig bivirkning. Lurasidon bør undgås ved Parkinsons sygdom pga. risiko for forværring af tilstanden. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kram-per, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Vægtøgning Vægtøgning er set ved...)

Lurasidone "Orifarm" (...ved brug af antipsykotika, herunder lurasidon. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser. Forlænget QT-interval Forlænget QT-interval er ikke registreret som bivirkning for lurasidon, men en mulig risiko for udvikling af torsades de pointes kan ikke udelukkes (3774) . Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval anbefales: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi, hypocalcæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Hyperglykæmi Svær hyperglykæmi er set ved anvendelse af antipsykotika. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Prolaktinstigning kan ses ved brug af antipsykotika. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer. Klinisk monitorering anbefales ved GFR < 15 ml/min. Parkinsons sygdom Parkinsons sygdom er registreret som almindelig bivirkning. Lurasidon bør undgås ved Parkinsons sygdom pga. risiko for forværring af tilstanden. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kram-per, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Vægtøgning Vægtøgning er set ved...)

Farpenta^® (...ved brug af antipsykotika. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kramper Kramper er en registreret bivirkning ved behandling med olanzapin. I de fleste tilfælde forekom de hos personer, der tidligere havde haft krampeanfald eller havde øget risiko for kramper af anden årsag. Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med tidligere krampeanfald eller nedsat krampetærskel. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Neutropeni Olanzapin kan øge risikoen for neutropeni. Forsigtighed ved eksisterende lavt leukocyt- og/eller neutrofiltal eller tilstande, der øger risikoen for neutropeni (fx strålebehandling eller knoglemarvsdepression pga. sygdom eller medicinering). Parkinsons sygdom Anbefales ikke til behandling af dopaminagonist-relateret psykose hos patienter med Parkinsons sygdom. Der er manglende evidens for effekt og samtidigt set øget risiko for hallucinationer og forværring af parkinson-symptomer. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med olanzapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Generel forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE, fx høj alder, familiær disposition, adipositas, venøs insufficiens, varicer, maligne tumorer, immobilisering, rygning, antitrombin mangel. Risiko for antikolinerg belastning Olanzapin er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved...)

Olanzapin "Accord" (...ved brug af antipsykotika. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kramper Kramper er en registreret bivirkning ved behandling med olanzapin. I de fleste tilfælde forekom de hos personer, der tidligere havde haft krampeanfald eller havde øget risiko for kramper af anden årsag. Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med tidligere krampeanfald eller nedsat krampetærskel. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Neutropeni Olanzapin kan øge risikoen for neutropeni. Forsigtighed ved eksisterende lavt leukocyt- og/eller neutrofiltal eller tilstande, der øger risikoen for neutropeni (fx strålebehandling eller knoglemarvsdepression pga. sygdom eller medicinering). Parkinsons sygdom Anbefales ikke til behandling af dopaminagonist-relateret psykose hos patienter med Parkinsons sygdom. Der er manglende evidens for effekt og samtidigt set øget risiko for hallucinationer og forværring af parkinson-symptomer. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med olanzapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Generel forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE, fx høj alder, familiær disposition, adipositas, venøs insufficiens, varicer, maligne tumorer, immobilisering, rygning, antitrombin mangel. Risiko for antikolinerg belastning Olanzapin er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved...)

Olanzapin "Stada" smeltetabletter (...ved brug af antipsykotika. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kramper Kramper er en registreret bivirkning ved behandling med olanzapin. I de fleste tilfælde forekom de hos personer, der tidligere havde haft krampeanfald eller havde øget risiko for kramper af anden årsag. Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med tidligere krampeanfald eller nedsat krampetærskel. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Neutropeni Olanzapin kan øge risikoen for neutropeni. Forsigtighed ved eksisterende lavt leukocyt- og/eller neutrofiltal eller tilstande, der øger risikoen for neutropeni (fx strålebehandling eller knoglemarvsdepression pga. sygdom eller medicinering). Parkinsons sygdom Anbefales ikke til behandling af dopaminagonist-relateret psykose hos patienter med Parkinsons sygdom. Der er manglende evidens for effekt og samtidigt set øget risiko for hallucinationer og forværring af parkinson-symptomer. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med olanzapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Generel forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE, fx høj alder, familiær disposition, adipositas, venøs insufficiens, varicer, maligne tumorer, immobilisering, rygning, antitrombin mangel. Risiko for antikolinerg belastning Olanzapin er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved...)

Olanzapine "Glenmark Europe" (...ved brug af antipsykotika. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kramper Kramper er en registreret bivirkning ved behandling med olanzapin. I de fleste tilfælde forekom de hos personer, der tidligere havde haft krampeanfald eller havde øget risiko for kramper af anden årsag. Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med tidligere krampeanfald eller nedsat krampetærskel. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Neutropeni Olanzapin kan øge risikoen for neutropeni. Forsigtighed ved eksisterende lavt leukocyt- og/eller neutrofiltal eller tilstande, der øger risikoen for neutropeni (fx strålebehandling eller knoglemarvsdepression pga. sygdom eller medicinering). Parkinsons sygdom Anbefales ikke til behandling af dopaminagonist-relateret psykose hos patienter med Parkinsons sygdom. Der er manglende evidens for effekt og samtidigt set øget risiko for hallucinationer og forværring af parkinson-symptomer. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med olanzapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Generel forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE, fx høj alder, familiær disposition, adipositas, venøs insufficiens, varicer, maligne tumorer, immobilisering, rygning, antitrombin mangel. Risiko for antikolinerg belastning Olanzapin er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved...)

Olanzapine "Glenmark" (...ved brug af antipsykotika. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kramper Kramper er en registreret bivirkning ved behandling med olanzapin. I de fleste tilfælde forekom de hos personer, der tidligere havde haft krampeanfald eller havde øget risiko for kramper af anden årsag. Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med tidligere krampeanfald eller nedsat krampetærskel. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Neutropeni Olanzapin kan øge risikoen for neutropeni. Forsigtighed ved eksisterende lavt leukocyt- og/eller neutrofiltal eller tilstande, der øger risikoen for neutropeni (fx strålebehandling eller knoglemarvsdepression pga. sygdom eller medicinering). Parkinsons sygdom Anbefales ikke til behandling af dopaminagonist-relateret psykose hos patienter med Parkinsons sygdom. Der er manglende evidens for effekt og samtidigt set øget risiko for hallucinationer og forværring af parkinson-symptomer. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med olanzapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Generel forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE, fx høj alder, familiær disposition, adipositas, venøs insufficiens, varicer, maligne tumorer, immobilisering, rygning, antitrombin mangel. Risiko for antikolinerg belastning Olanzapin er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved...)

Olanzapine "Teva" (...ved brug af antipsykotika. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kramper Kramper er en registreret bivirkning ved behandling med olanzapin. I de fleste tilfælde forekom de hos personer, der tidligere havde haft krampeanfald eller havde øget risiko for kramper af anden årsag. Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med tidligere krampeanfald eller nedsat krampetærskel. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Neutropeni Olanzapin kan øge risikoen for neutropeni. Forsigtighed ved eksisterende lavt leukocyt- og/eller neutrofiltal eller tilstande, der øger risikoen for neutropeni (fx strålebehandling eller knoglemarvsdepression pga. sygdom eller medicinering). Parkinsons sygdom Anbefales ikke til behandling af dopaminagonist-relateret psykose hos patienter med Parkinsons sygdom. Der er manglende evidens for effekt og samtidigt set øget risiko for hallucinationer og forværring af parkinson-symptomer. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med olanzapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Generel forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE, fx høj alder, familiær disposition, adipositas, venøs insufficiens, varicer, maligne tumorer, immobilisering, rygning, antitrombin mangel. Risiko for antikolinerg belastning Olanzapin er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved...)

Zalasta^® (...ved brug af antipsykotika. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kramper Kramper er en registreret bivirkning ved behandling med olanzapin. I de fleste tilfælde forekom de hos personer, der tidligere havde haft krampeanfald eller havde øget risiko for kramper af anden årsag. Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med tidligere krampeanfald eller nedsat krampetærskel. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Neutropeni Olanzapin kan øge risikoen for neutropeni. Forsigtighed ved eksisterende lavt leukocyt- og/eller neutrofiltal eller tilstande, der øger risikoen for neutropeni (fx strålebehandling eller knoglemarvsdepression pga. sygdom eller medicinering). Parkinsons sygdom Anbefales ikke til behandling af dopaminagonist-relateret psykose hos patienter med Parkinsons sygdom. Der er manglende evidens for effekt og samtidigt set øget risiko for hallucinationer og forværring af parkinson-symptomer. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med olanzapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Generel forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE, fx høj alder, familiær disposition, adipositas, venøs insufficiens, varicer, maligne tumorer, immobilisering, rygning, antitrombin mangel. Risiko for antikolinerg belastning Olanzapin er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved...)

Zyprexa^® (...ved brug af antipsykotika. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kramper Kramper er en registreret bivirkning ved behandling med olanzapin. I de fleste tilfælde forekom de hos personer, der tidligere havde haft krampeanfald eller havde øget risiko for kramper af anden årsag. Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med tidligere krampeanfald eller nedsat krampetærskel. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Neutropeni Olanzapin kan øge risikoen for neutropeni. Forsigtighed ved eksisterende lavt leukocyt- og/eller neutrofiltal eller tilstande, der øger risikoen for neutropeni (fx strålebehandling eller knoglemarvsdepression pga. sygdom eller medicinering). Parkinsons sygdom Anbefales ikke til behandling af dopaminagonist-relateret psykose hos patienter med Parkinsons sygdom. Der er manglende evidens for effekt og samtidigt set øget risiko for hallucinationer og forværring af parkinson-symptomer. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med olanzapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Generel forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE, fx høj alder, familiær disposition, adipositas, venøs insufficiens, varicer, maligne tumorer, immobilisering, rygning, antitrombin mangel. Risiko for antikolinerg belastning Olanzapin er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved...)

Olanzapin "Actavis" (...ved brug af antipsykotika. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kramper Kramper er en registreret bivirkning ved behandling med olanzapin. I de fleste tilfælde forekom de hos personer, der tidligere havde haft krampeanfald eller havde øget risiko for kramper af anden årsag. Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med tidligere krampeanfald eller nedsat krampetærskel. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Neutropeni Olanzapin kan øge risikoen for neutropeni. Forsigtighed ved eksisterende lavt leukocyt- og/eller neutrofiltal eller tilstande, der øger risikoen for neutropeni (fx strålebehandling eller knoglemarvsdepression pga. sygdom eller medicinering). Parkinsons sygdom Anbefales ikke til behandling af dopaminagonist-relateret psykose hos patienter med Parkinsons sygdom. Der er manglende evidens for effekt og samtidigt set øget risiko for hallucinationer og forværring af parkinson-symptomer. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med olanzapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Generel forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE, fx høj alder, familiær disposition, adipositas, venøs insufficiens, varicer, maligne tumorer, immobilisering, rygning, antitrombin mangel. Risiko for antikolinerg belastning Olanzapin er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved...)

Olanzapin "Stada" filmovertrukne tabletter (...ved brug af antipsykotika. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kramper Kramper er en registreret bivirkning ved behandling med olanzapin. I de fleste tilfælde forekom de hos personer, der tidligere havde haft krampeanfald eller havde øget risiko for kramper af anden årsag. Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med tidligere krampeanfald eller nedsat krampetærskel. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Neutropeni Olanzapin kan øge risikoen for neutropeni. Forsigtighed ved eksisterende lavt leukocyt- og/eller neutrofiltal eller tilstande, der øger risikoen for neutropeni (fx strålebehandling eller knoglemarvsdepression pga. sygdom eller medicinering). Parkinsons sygdom Anbefales ikke til behandling af dopaminagonist-relateret psykose hos patienter med Parkinsons sygdom. Der er manglende evidens for effekt og samtidigt set øget risiko for hallucinationer og forværring af parkinson-symptomer. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med olanzapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Generel forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE, fx høj alder, familiær disposition, adipositas, venøs insufficiens, varicer, maligne tumorer, immobilisering, rygning, antitrombin mangel. Risiko for antikolinerg belastning Olanzapin er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved...)

Olanzapine "Viatris" (...ved brug af antipsykotika. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kramper Kramper er en registreret bivirkning ved behandling med olanzapin. I de fleste tilfælde forekom de hos personer, der tidligere havde haft krampeanfald eller havde øget risiko for kramper af anden årsag. Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med tidligere krampeanfald eller nedsat krampetærskel. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Neutropeni Olanzapin kan øge risikoen for neutropeni. Forsigtighed ved eksisterende lavt leukocyt- og/eller neutrofiltal eller tilstande, der øger risikoen for neutropeni (fx strålebehandling eller knoglemarvsdepression pga. sygdom eller medicinering). Parkinsons sygdom Anbefales ikke til behandling af dopaminagonist-relateret psykose hos patienter med Parkinsons sygdom. Der er manglende evidens for effekt og samtidigt set øget risiko for hallucinationer og forværring af parkinson-symptomer. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med olanzapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Generel forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE, fx høj alder, familiær disposition, adipositas, venøs insufficiens, varicer, maligne tumorer, immobilisering, rygning, antitrombin mangel. Risiko for antikolinerg belastning Olanzapin er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved...)

Biquetan (...ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer. Den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen og efterfølgende (1906) (2867) . Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika eller midler med risiko for QT-forlængelse , kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Generel forsigtighed pga. risiko for hypotension. Der er set kardiomyopati og myokarditis hos personer i behandling med quetiapin. Seponering bør overvejes ved tegn på kardiomyopati eller myokarditis. Kramper Tilfælde af kramper er set ved behandling med quetiapin. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller nedsat krampetærskel. Kutane bivirkninger Alvorlige kutane bivirkninger (bl.a. Stevens-Johnson syndrom og toksisk epidermal nekrolyse) er forekommet under behandling med quetiapin. De fleste tilfælde er set inden for 4 uger efter behandlingsstart, nogle inden for 6 uger. Ved tegn på kutane reaktioner skal behandlingen seponeres. Misbrugsrisiko Misbrug er forekommet. Forsigtighed ved tidligere afhængighed af lægemidler. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger. Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Parkinsons sygdom Der er vist øget risiko for dødsfald under behandling mod depression med quetiapin hos patienter med Parkinsons sygdom i alderen > 65 år. Kliniske undersøgelser har desuden rapporteret om forværring af Parkinson symptomatologi ved brug af quetiapin. Risiko for antikolinerg belastning Quetiapin har stærk antikolinerg effekt. En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt af den aktive metabolit norquetiapin, bl.a. autonom neuropati, GI-obstruktion, snævervinklet glaukom, hjertesvigt, myastenia gravis, prostatahyperplasi, tyrotoksikose og vandladningsbesvær. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se desuden Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Risiko for neutropeni Opmærksomhed på infektionssymptomer og andre tegn på neutropeni. Behandlingen skal seponeres ved et neutrofiltal < 1,0 x 10 9 /l. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Suicidal adfærd Ved behandling af depressive episoder kan der, særligt i starten af behandlingen, ses øget risiko for suicidal adfærd. Hos unge under 25 år er der generelt set en øget risiko for suicidal adfærd. Øget forekomst af suicidal adfærd er også set ved samtidig behandling med antidepressiva. Særlig forsigtighed ved tidligere suicidal adfærd. Søvnapnø Søvnapnø er forekommet under behandlingen. Eksisterende søvnapnø kan muligvis forværres. Forsigtighed ved øget risiko for søvnapnø (fx samtidig brug af CNS-deprimerende midler eller overvægt). Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved...)

Quetiapin "2care4" (...ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer. Den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen og efterfølgende (1906) (2867) . Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika eller midler med risiko for QT-forlængelse , kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Generel forsigtighed pga. risiko for hypotension. Der er set kardiomyopati og myokarditis hos personer i behandling med quetiapin. Seponering bør overvejes ved tegn på kardiomyopati eller myokarditis. Kramper Tilfælde af kramper er set ved behandling med quetiapin. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller nedsat krampetærskel. Kutane bivirkninger Alvorlige kutane bivirkninger (bl.a. Stevens-Johnson syndrom og toksisk epidermal nekrolyse) er forekommet under behandling med quetiapin. De fleste tilfælde er set inden for 4 uger efter behandlingsstart, nogle inden for 6 uger. Ved tegn på kutane reaktioner skal behandlingen seponeres. Misbrugsrisiko Misbrug er forekommet. Forsigtighed ved tidligere afhængighed af lægemidler. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger. Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Parkinsons sygdom Der er vist øget risiko for dødsfald under behandling mod depression med quetiapin hos patienter med Parkinsons sygdom i alderen > 65 år. Kliniske undersøgelser har desuden rapporteret om forværring af Parkinson symptomatologi ved brug af quetiapin. Risiko for antikolinerg belastning Quetiapin har stærk antikolinerg effekt. En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt af den aktive metabolit norquetiapin, bl.a. autonom neuropati, GI-obstruktion, snævervinklet glaukom, hjertesvigt, myastenia gravis, prostatahyperplasi, tyrotoksikose og vandladningsbesvær. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se desuden Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Risiko for neutropeni Opmærksomhed på infektionssymptomer og andre tegn på neutropeni. Behandlingen skal seponeres ved et neutrofiltal < 1,0 x 10 9 /l. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Suicidal adfærd Ved behandling af depressive episoder kan der, særligt i starten af behandlingen, ses øget risiko for suicidal adfærd. Hos unge under 25 år er der generelt set en øget risiko for suicidal adfærd. Øget forekomst af suicidal adfærd er også set ved samtidig behandling med antidepressiva. Særlig forsigtighed ved tidligere suicidal adfærd. Søvnapnø Søvnapnø er forekommet under behandlingen. Eksisterende søvnapnø kan muligvis forværres. Forsigtighed ved øget risiko for søvnapnø (fx samtidig brug af CNS-deprimerende midler eller overvægt). Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved...)

Quetiapin "Accord" (...ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer. Den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen og efterfølgende (1906) (2867) . Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika eller midler med risiko for QT-forlængelse , kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Generel forsigtighed pga. risiko for hypotension. Der er set kardiomyopati og myokarditis hos personer i behandling med quetiapin. Seponering bør overvejes ved tegn på kardiomyopati eller myokarditis. Kramper Tilfælde af kramper er set ved behandling med quetiapin. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller nedsat krampetærskel. Kutane bivirkninger Alvorlige kutane bivirkninger (bl.a. Stevens-Johnson syndrom og toksisk epidermal nekrolyse) er forekommet under behandling med quetiapin. De fleste tilfælde er set inden for 4 uger efter behandlingsstart, nogle inden for 6 uger. Ved tegn på kutane reaktioner skal behandlingen seponeres. Misbrugsrisiko Misbrug er forekommet. Forsigtighed ved tidligere afhængighed af lægemidler. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger. Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Parkinsons sygdom Der er vist øget risiko for dødsfald under behandling mod depression med quetiapin hos patienter med Parkinsons sygdom i alderen > 65 år. Kliniske undersøgelser har desuden rapporteret om forværring af Parkinson symptomatologi ved brug af quetiapin. Risiko for antikolinerg belastning Quetiapin har stærk antikolinerg effekt. En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt af den aktive metabolit norquetiapin, bl.a. autonom neuropati, GI-obstruktion, snævervinklet glaukom, hjertesvigt, myastenia gravis, prostatahyperplasi, tyrotoksikose og vandladningsbesvær. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se desuden Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Risiko for neutropeni Opmærksomhed på infektionssymptomer og andre tegn på neutropeni. Behandlingen skal seponeres ved et neutrofiltal < 1,0 x 10 9 /l. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Suicidal adfærd Ved behandling af depressive episoder kan der, særligt i starten af behandlingen, ses øget risiko for suicidal adfærd. Hos unge under 25 år er der generelt set en øget risiko for suicidal adfærd. Øget forekomst af suicidal adfærd er også set ved samtidig behandling med antidepressiva. Særlig forsigtighed ved tidligere suicidal adfærd. Søvnapnø Søvnapnø er forekommet under behandlingen. Eksisterende søvnapnø kan muligvis forværres. Forsigtighed ved øget risiko for søvnapnø (fx samtidig brug af CNS-deprimerende midler eller overvægt). Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved...)

Quetiapin "Epione" (...ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer. Den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen og efterfølgende (1906) (2867) . Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika eller midler med risiko for QT-forlængelse , kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Generel forsigtighed pga. risiko for hypotension. Der er set kardiomyopati og myokarditis hos personer i behandling med quetiapin. Seponering bør overvejes ved tegn på kardiomyopati eller myokarditis. Kramper Tilfælde af kramper er set ved behandling med quetiapin. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller nedsat krampetærskel. Kutane bivirkninger Alvorlige kutane bivirkninger (bl.a. Stevens-Johnson syndrom og toksisk epidermal nekrolyse) er forekommet under behandling med quetiapin. De fleste tilfælde er set inden for 4 uger efter behandlingsstart, nogle inden for 6 uger. Ved tegn på kutane reaktioner skal behandlingen seponeres. Misbrugsrisiko Misbrug er forekommet. Forsigtighed ved tidligere afhængighed af lægemidler. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger. Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Parkinsons sygdom Der er vist øget risiko for dødsfald under behandling mod depression med quetiapin hos patienter med Parkinsons sygdom i alderen > 65 år. Kliniske undersøgelser har desuden rapporteret om forværring af Parkinson symptomatologi ved brug af quetiapin. Risiko for antikolinerg belastning Quetiapin har stærk antikolinerg effekt. En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt af den aktive metabolit norquetiapin, bl.a. autonom neuropati, GI-obstruktion, snævervinklet glaukom, hjertesvigt, myastenia gravis, prostatahyperplasi, tyrotoksikose og vandladningsbesvær. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se desuden Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Risiko for neutropeni Opmærksomhed på infektionssymptomer og andre tegn på neutropeni. Behandlingen skal seponeres ved et neutrofiltal < 1,0 x 10 9 /l. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Suicidal adfærd Ved behandling af depressive episoder kan der, særligt i starten af behandlingen, ses øget risiko for suicidal adfærd. Hos unge under 25 år er der generelt set en øget risiko for suicidal adfærd. Øget forekomst af suicidal adfærd er også set ved samtidig behandling med antidepressiva. Særlig forsigtighed ved tidligere suicidal adfærd. Søvnapnø Søvnapnø er forekommet under behandlingen. Eksisterende søvnapnø kan muligvis forværres. Forsigtighed ved øget risiko for søvnapnø (fx samtidig brug af CNS-deprimerende midler eller overvægt). Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved...)

Quetiapin "KRKA" (...ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer. Den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen og efterfølgende (1906) (2867) . Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika eller midler med risiko for QT-forlængelse , kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Generel forsigtighed pga. risiko for hypotension. Der er set kardiomyopati og myokarditis hos personer i behandling med quetiapin. Seponering bør overvejes ved tegn på kardiomyopati eller myokarditis. Kramper Tilfælde af kramper er set ved behandling med quetiapin. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller nedsat krampetærskel. Kutane bivirkninger Alvorlige kutane bivirkninger (bl.a. Stevens-Johnson syndrom og toksisk epidermal nekrolyse) er forekommet under behandling med quetiapin. De fleste tilfælde er set inden for 4 uger efter behandlingsstart, nogle inden for 6 uger. Ved tegn på kutane reaktioner skal behandlingen seponeres. Misbrugsrisiko Misbrug er forekommet. Forsigtighed ved tidligere afhængighed af lægemidler. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger. Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Parkinsons sygdom Der er vist øget risiko for dødsfald under behandling mod depression med quetiapin hos patienter med Parkinsons sygdom i alderen > 65 år. Kliniske undersøgelser har desuden rapporteret om forværring af Parkinson symptomatologi ved brug af quetiapin. Risiko for antikolinerg belastning Quetiapin har stærk antikolinerg effekt. En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt af den aktive metabolit norquetiapin, bl.a. autonom neuropati, GI-obstruktion, snævervinklet glaukom, hjertesvigt, myastenia gravis, prostatahyperplasi, tyrotoksikose og vandladningsbesvær. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se desuden Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Risiko for neutropeni Opmærksomhed på infektionssymptomer og andre tegn på neutropeni. Behandlingen skal seponeres ved et neutrofiltal < 1,0 x 10 9 /l. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Suicidal adfærd Ved behandling af depressive episoder kan der, særligt i starten af behandlingen, ses øget risiko for suicidal adfærd. Hos unge under 25 år er der generelt set en øget risiko for suicidal adfærd. Øget forekomst af suicidal adfærd er også set ved samtidig behandling med antidepressiva. Særlig forsigtighed ved tidligere suicidal adfærd. Søvnapnø Søvnapnø er forekommet under behandlingen. Eksisterende søvnapnø kan muligvis forværres. Forsigtighed ved øget risiko for søvnapnø (fx samtidig brug af CNS-deprimerende midler eller overvægt). Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved...)

Quetiapin "Medical Valley" - Udgået: 02-03-2026 (...ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer. Den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen og efterfølgende (1906) (2867) . Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika eller midler med risiko for QT-forlængelse , kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Generel forsigtighed pga. risiko for hypotension. Der er set kardiomyopati og myokarditis hos personer i behandling med quetiapin. Seponering bør overvejes ved tegn på kardiomyopati eller myokarditis. Kramper Tilfælde af kramper er set ved behandling med quetiapin. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller nedsat krampetærskel. Kutane bivirkninger Alvorlige kutane bivirkninger (bl.a. Stevens-Johnson syndrom og toksisk epidermal nekrolyse) er forekommet under behandling med quetiapin. De fleste tilfælde er set inden for 4 uger efter behandlingsstart, nogle inden for 6 uger. Ved tegn på kutane reaktioner skal behandlingen seponeres. Misbrugsrisiko Misbrug er forekommet. Forsigtighed ved tidligere afhængighed af lægemidler. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger. Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Parkinsons sygdom Der er vist øget risiko for dødsfald under behandling mod depression med quetiapin hos patienter med Parkinsons sygdom i alderen > 65 år. Kliniske undersøgelser har desuden rapporteret om forværring af Parkinson symptomatologi ved brug af quetiapin. Risiko for antikolinerg belastning Quetiapin har stærk antikolinerg effekt. En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt af den aktive metabolit norquetiapin, bl.a. autonom neuropati, GI-obstruktion, snævervinklet glaukom, hjertesvigt, myastenia gravis, prostatahyperplasi, tyrotoksikose og vandladningsbesvær. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se desuden Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Risiko for neutropeni Opmærksomhed på infektionssymptomer og andre tegn på neutropeni. Behandlingen skal seponeres ved et neutrofiltal < 1,0 x 10 9 /l. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Suicidal adfærd Ved behandling af depressive episoder kan der, særligt i starten af behandlingen, ses øget risiko for suicidal adfærd. Hos unge under 25 år er der generelt set en øget risiko for suicidal adfærd. Øget forekomst af suicidal adfærd er også set ved samtidig behandling med antidepressiva. Særlig forsigtighed ved tidligere suicidal adfærd. Søvnapnø Søvnapnø er forekommet under behandlingen. Eksisterende søvnapnø kan muligvis forværres. Forsigtighed ved øget risiko for søvnapnø (fx samtidig brug af CNS-deprimerende midler eller overvægt). Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved...)

Quetiapin "Nordic Prime" (...ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer. Den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen og efterfølgende (1906) (2867) . Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika eller midler med risiko for QT-forlængelse , kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Generel forsigtighed pga. risiko for hypotension. Der er set kardiomyopati og myokarditis hos personer i behandling med quetiapin. Seponering bør overvejes ved tegn på kardiomyopati eller myokarditis. Kramper Tilfælde af kramper er set ved behandling med quetiapin. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller nedsat krampetærskel. Kutane bivirkninger Alvorlige kutane bivirkninger (bl.a. Stevens-Johnson syndrom og toksisk epidermal nekrolyse) er forekommet under behandling med quetiapin. De fleste tilfælde er set inden for 4 uger efter behandlingsstart, nogle inden for 6 uger. Ved tegn på kutane reaktioner skal behandlingen seponeres. Misbrugsrisiko Misbrug er forekommet. Forsigtighed ved tidligere afhængighed af lægemidler. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger. Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Parkinsons sygdom Der er vist øget risiko for dødsfald under behandling mod depression med quetiapin hos patienter med Parkinsons sygdom i alderen > 65 år. Kliniske undersøgelser har desuden rapporteret om forværring af Parkinson symptomatologi ved brug af quetiapin. Risiko for antikolinerg belastning Quetiapin har stærk antikolinerg effekt. En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt af den aktive metabolit norquetiapin, bl.a. autonom neuropati, GI-obstruktion, snævervinklet glaukom, hjertesvigt, myastenia gravis, prostatahyperplasi, tyrotoksikose og vandladningsbesvær. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se desuden Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Risiko for neutropeni Opmærksomhed på infektionssymptomer og andre tegn på neutropeni. Behandlingen skal seponeres ved et neutrofiltal < 1,0 x 10 9 /l. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Suicidal adfærd Ved behandling af depressive episoder kan der, særligt i starten af behandlingen, ses øget risiko for suicidal adfærd. Hos unge under 25 år er der generelt set en øget risiko for suicidal adfærd. Øget forekomst af suicidal adfærd er også set ved samtidig behandling med antidepressiva. Særlig forsigtighed ved tidligere suicidal adfærd. Søvnapnø Søvnapnø er forekommet under behandlingen. Eksisterende søvnapnø kan muligvis forværres. Forsigtighed ved øget risiko for søvnapnø (fx samtidig brug af CNS-deprimerende midler eller overvægt). Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved...)

Quetiapin "Sandoz" (...ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer. Den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen og efterfølgende (1906) (2867) . Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika eller midler med risiko for QT-forlængelse , kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Generel forsigtighed pga. risiko for hypotension. Der er set kardiomyopati og myokarditis hos personer i behandling med quetiapin. Seponering bør overvejes ved tegn på kardiomyopati eller myokarditis. Kramper Tilfælde af kramper er set ved behandling med quetiapin. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller nedsat krampetærskel. Kutane bivirkninger Alvorlige kutane bivirkninger (bl.a. Stevens-Johnson syndrom og toksisk epidermal nekrolyse) er forekommet under behandling med quetiapin. De fleste tilfælde er set inden for 4 uger efter behandlingsstart, nogle inden for 6 uger. Ved tegn på kutane reaktioner skal behandlingen seponeres. Misbrugsrisiko Misbrug er forekommet. Forsigtighed ved tidligere afhængighed af lægemidler. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger. Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Parkinsons sygdom Der er vist øget risiko for dødsfald under behandling mod depression med quetiapin hos patienter med Parkinsons sygdom i alderen > 65 år. Kliniske undersøgelser har desuden rapporteret om forværring af Parkinson symptomatologi ved brug af quetiapin. Risiko for antikolinerg belastning Quetiapin har stærk antikolinerg effekt. En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt af den aktive metabolit norquetiapin, bl.a. autonom neuropati, GI-obstruktion, snævervinklet glaukom, hjertesvigt, myastenia gravis, prostatahyperplasi, tyrotoksikose og vandladningsbesvær. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se desuden Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Risiko for neutropeni Opmærksomhed på infektionssymptomer og andre tegn på neutropeni. Behandlingen skal seponeres ved et neutrofiltal < 1,0 x 10 9 /l. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Suicidal adfærd Ved behandling af depressive episoder kan der, særligt i starten af behandlingen, ses øget risiko for suicidal adfærd. Hos unge under 25 år er der generelt set en øget risiko for suicidal adfærd. Øget forekomst af suicidal adfærd er også set ved samtidig behandling med antidepressiva. Særlig forsigtighed ved tidligere suicidal adfærd. Søvnapnø Søvnapnø er forekommet under behandlingen. Eksisterende søvnapnø kan muligvis forværres. Forsigtighed ved øget risiko for søvnapnø (fx samtidig brug af CNS-deprimerende midler eller overvægt). Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved...)

Quetiapine "Teva" (...ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer. Den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen og efterfølgende (1906) (2867) . Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika eller midler med risiko for QT-forlængelse , kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Generel forsigtighed pga. risiko for hypotension. Der er set kardiomyopati og myokarditis hos personer i behandling med quetiapin. Seponering bør overvejes ved tegn på kardiomyopati eller myokarditis. Kramper Tilfælde af kramper er set ved behandling med quetiapin. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller nedsat krampetærskel. Kutane bivirkninger Alvorlige kutane bivirkninger (bl.a. Stevens-Johnson syndrom og toksisk epidermal nekrolyse) er forekommet under behandling med quetiapin. De fleste tilfælde er set inden for 4 uger efter behandlingsstart, nogle inden for 6 uger. Ved tegn på kutane reaktioner skal behandlingen seponeres. Misbrugsrisiko Misbrug er forekommet. Forsigtighed ved tidligere afhængighed af lægemidler. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger. Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Parkinsons sygdom Der er vist øget risiko for dødsfald under behandling mod depression med quetiapin hos patienter med Parkinsons sygdom i alderen > 65 år. Kliniske undersøgelser har desuden rapporteret om forværring af Parkinson symptomatologi ved brug af quetiapin. Risiko for antikolinerg belastning Quetiapin har stærk antikolinerg effekt. En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt af den aktive metabolit norquetiapin, bl.a. autonom neuropati, GI-obstruktion, snævervinklet glaukom, hjertesvigt, myastenia gravis, prostatahyperplasi, tyrotoksikose og vandladningsbesvær. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se desuden Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Risiko for neutropeni Opmærksomhed på infektionssymptomer og andre tegn på neutropeni. Behandlingen skal seponeres ved et neutrofiltal < 1,0 x 10 9 /l. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Suicidal adfærd Ved behandling af depressive episoder kan der, særligt i starten af behandlingen, ses øget risiko for suicidal adfærd. Hos unge under 25 år er der generelt set en øget risiko for suicidal adfærd. Øget forekomst af suicidal adfærd er også set ved samtidig behandling med antidepressiva. Særlig forsigtighed ved tidligere suicidal adfærd. Søvnapnø Søvnapnø er forekommet under behandlingen. Eksisterende søvnapnø kan muligvis forværres. Forsigtighed ved øget risiko for søvnapnø (fx samtidig brug af CNS-deprimerende midler eller overvægt). Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved...)

Seroquel^® Prolong (...ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer. Den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen og efterfølgende (1906) (2867) . Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika eller midler med risiko for QT-forlængelse , kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Generel forsigtighed pga. risiko for hypotension. Der er set kardiomyopati og myokarditis hos personer i behandling med quetiapin. Seponering bør overvejes ved tegn på kardiomyopati eller myokarditis. Kramper Tilfælde af kramper er set ved behandling med quetiapin. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller nedsat krampetærskel. Kutane bivirkninger Alvorlige kutane bivirkninger (bl.a. Stevens-Johnson syndrom og toksisk epidermal nekrolyse) er forekommet under behandling med quetiapin. De fleste tilfælde er set inden for 4 uger efter behandlingsstart, nogle inden for 6 uger. Ved tegn på kutane reaktioner skal behandlingen seponeres. Misbrugsrisiko Misbrug er forekommet. Forsigtighed ved tidligere afhængighed af lægemidler. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger. Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Parkinsons sygdom Der er vist øget risiko for dødsfald under behandling mod depression med quetiapin hos patienter med Parkinsons sygdom i alderen > 65 år. Kliniske undersøgelser har desuden rapporteret om forværring af Parkinson symptomatologi ved brug af quetiapin. Risiko for antikolinerg belastning Quetiapin har stærk antikolinerg effekt. En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt af den aktive metabolit norquetiapin, bl.a. autonom neuropati, GI-obstruktion, snævervinklet glaukom, hjertesvigt, myastenia gravis, prostatahyperplasi, tyrotoksikose og vandladningsbesvær. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se desuden Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Risiko for neutropeni Opmærksomhed på infektionssymptomer og andre tegn på neutropeni. Behandlingen skal seponeres ved et neutrofiltal < 1,0 x 10 9 /l. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Suicidal adfærd Ved behandling af depressive episoder kan der, særligt i starten af behandlingen, ses øget risiko for suicidal adfærd. Hos unge under 25 år er der generelt set en øget risiko for suicidal adfærd. Øget forekomst af suicidal adfærd er også set ved samtidig behandling med antidepressiva. Særlig forsigtighed ved tidligere suicidal adfærd. Søvnapnø Søvnapnø er forekommet under behandlingen. Eksisterende søvnapnø kan muligvis forværres. Forsigtighed ved øget risiko for søvnapnø (fx samtidig brug af CNS-deprimerende midler eller overvægt). Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved...)

Stadaquel (...ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer. Den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos ældre med demens, og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen og efterfølgende (1906) (2867) . Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika eller midler med risiko for QT-forlængelse , kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Generel forsigtighed pga. risiko for hypotension. Der er set kardiomyopati og myokarditis hos personer i behandling med quetiapin. Seponering bør overvejes ved tegn på kardiomyopati eller myokarditis. Kramper Tilfælde af kramper er set ved behandling med quetiapin. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller nedsat krampetærskel. Kutane bivirkninger Alvorlige kutane bivirkninger (bl.a. Stevens-Johnson syndrom og toksisk epidermal nekrolyse) er forekommet under behandling med quetiapin. De fleste tilfælde er set inden for 4 uger efter behandlingsstart, nogle inden for 6 uger. Ved tegn på kutane reaktioner skal behandlingen seponeres. Misbrugsrisiko Misbrug er forekommet. Forsigtighed ved tidligere afhængighed af lægemidler. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger. Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Parkinsons sygdom Der er vist øget risiko for dødsfald under behandling mod depression med quetiapin hos patienter med Parkinsons sygdom i alderen > 65 år. Kliniske undersøgelser har desuden rapporteret om forværring af Parkinson symptomatologi ved brug af quetiapin. Risiko for antikolinerg belastning Quetiapin har stærk antikolinerg effekt. En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt af den aktive metabolit norquetiapin, bl.a. autonom neuropati, GI-obstruktion, snævervinklet glaukom, hjertesvigt, myastenia gravis, prostatahyperplasi, tyrotoksikose og vandladningsbesvær. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se desuden Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Risiko for neutropeni Opmærksomhed på infektionssymptomer og andre tegn på neutropeni. Behandlingen skal seponeres ved et neutrofiltal < 1,0 x 10 9 /l. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Suicidal adfærd Ved behandling af depressive episoder kan der, særligt i starten af behandlingen, ses øget risiko for suicidal adfærd. Hos unge under 25 år er der generelt set en øget risiko for suicidal adfærd. Øget forekomst af suicidal adfærd er også set ved samtidig behandling med antidepressiva. Særlig forsigtighed ved tidligere suicidal adfærd. Søvnapnø Søvnapnø er forekommet under behandlingen. Eksisterende søvnapnø kan muligvis forværres. Forsigtighed ved øget risiko for søvnapnø (fx samtidig brug af CNS-deprimerende midler eller overvægt). Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved...)

Abraxane (...lt efter klinisk tolerance og under hensyntagen til evt. udvikling af neutropeni eller svær sensorisk neuropati, som kan kræve dosisreduktion til 220 mg/m 2 i efterfølgende behan...)

Apexelsin^® (...lt efter klinisk tolerance og under hensyntagen til evt. udvikling af neutropeni eller svær sensorisk neuropati, som kan kræve dosisreduktion til 220 mg/m 2 i efterfølgende behan...)

Naveruclif ^® (...lt efter klinisk tolerance og under hensyntagen til evt. udvikling af neutropeni eller svær sensorisk neuropati, som kan kræve dosisreduktion til 220 mg/m 2 i efterfølgende behan...)

Utrogestan^® (...Svære leversygdomme som kolestatisk icterus, hepatitis, levercelletumorer, Rotor syndrom og Dubin-Johnson syndrom. Sygdomme som påvirkes af steroider (fx svære dermatologiske tilstande, otosklerose, svær...)

Trixeo Aerosphere, komb. (...ved lungetuberkulose og ved svampe eller virusinfektioner i luftvejene. Risiko for forværring pga. immunosuppression. Binyrebarkfunktionen Ved høje doser kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Formoterol Risiko for hjertepåvirkning β2-agonister kan forårsage forhøjelse af blodtryk og hjertefrekvens og øget risiko for arytmier og EKG-forandringer. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser (fx arytmier, iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget QT-interval), behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet samt ved tyrotoksikose pga. risiko for forværring af de adrenerge symptomer og øget risiko for hjertepåvirkning. Risiko for hypokaliæmi Patienter med øget risiko for udvikling af hypokaliæmi (fx ved hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika). Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan forårsage forhøjet blodsukker. Kontrol af blodsukker hos personer med diabetes. Fæokromocytom β2-adrenoceptoragonister bør administreres med forsigtighed ved fæokromocytom, da tilstanden kan forværres. Glycopyrronium Tilstande der påvirkes af den antikolinerge effekt En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a. autonom neuropati, GI-obstruktion, snævervinklet glaukom, hjertesvigt, myastenia gravis, prostatahyperplasi, tyrotoksikose og vandladningsbesvær. Risiko for antikolinerg belastning Glycopyrronium er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved...)

Cabenex (...ved aktuel eller tidligere ulcussygdom Raynauds syndrom alvorlig psykisk sygdom pleurapulmonale forandringer forandringer i hjerteklapper hypertension kardiovaskulær sygdom samtidig behandling med lægemidler, der kan påvirke blodtrykket. På grund af risiko for hypotension bør blodtrykket kontrolleres både liggende og stående, især initialt. På grund af risiko for fibrotiske sygdomme bør ekkokardiografi foretages før behandlingsstart. Ved lavdosis behandling (mindre end 2 mg/uge) kan ekkokardiografisk kontrol bestemmes individuelt, men bør gennemføres mindst hvert 5. år, dog hvert andet år hos patienter i vedvarende behandling efter 50-års alderen. Patienterne bør vurderes klinisk årligt i behandlingsansvarlige afdeling og henvises til ekkokardiografi ved ny mislyd. Ved kumuleret dosis over 720 mg og ved behandling med doser > 2 mg /uge bør der gennemføres årlig ekkokardiografi (4803) . Seponering af cabergolin bør ske ved påvist moderat svær (klinisk betydende) klapsygdom og/eller moderat pulmonal hypertension (3144) . Cabergolin kan på grund af bivirkninger, især ved...)

Cabergolin "Teva" (...ved aktuel eller tidligere ulcussygdom Raynauds syndrom alvorlig psykisk sygdom pleurapulmonale forandringer forandringer i hjerteklapper hypertension kardiovaskulær sygdom samtidig behandling med lægemidler, der kan påvirke blodtrykket. På grund af risiko for hypotension bør blodtrykket kontrolleres både liggende og stående, især initialt. På grund af risiko for fibrotiske sygdomme bør ekkokardiografi foretages før behandlingsstart. Ved lavdosis behandling (mindre end 2 mg/uge) kan ekkokardiografisk kontrol bestemmes individuelt, men bør gennemføres mindst hvert 5. år, dog hvert andet år hos patienter i vedvarende behandling efter 50-års alderen. Patienterne bør vurderes klinisk årligt i behandlingsansvarlige afdeling og henvises til ekkokardiografi ved ny mislyd. Ved kumuleret dosis over 720 mg og ved behandling med doser > 2 mg /uge bør der gennemføres årlig ekkokardiografi (4803) . Seponering af cabergolin bør ske ved påvist moderat svær (klinisk betydende) klapsygdom og/eller moderat pulmonal hypertension (3144) . Cabergolin kan på grund af bivirkninger, især ved...)

Dostinex (...ved aktuel eller tidligere ulcussygdom Raynauds syndrom alvorlig psykisk sygdom pleurapulmonale forandringer forandringer i hjerteklapper hypertension kardiovaskulær sygdom samtidig behandling med lægemidler, der kan påvirke blodtrykket. På grund af risiko for hypotension bør blodtrykket kontrolleres både liggende og stående, især initialt. På grund af risiko for fibrotiske sygdomme bør ekkokardiografi foretages før behandlingsstart. Ved lavdosis behandling (mindre end 2 mg/uge) kan ekkokardiografisk kontrol bestemmes individuelt, men bør gennemføres mindst hvert 5. år, dog hvert andet år hos patienter i vedvarende behandling efter 50-års alderen. Patienterne bør vurderes klinisk årligt i behandlingsansvarlige afdeling og henvises til ekkokardiografi ved ny mislyd. Ved kumuleret dosis over 720 mg og ved behandling med doser > 2 mg /uge bør der gennemføres årlig ekkokardiografi (4803) . Seponering af cabergolin bør ske ved påvist moderat svær (klinisk betydende) klapsygdom og/eller moderat pulmonal hypertension (3144) . Cabergolin kan på grund af bivirkninger, især ved...)

Moviprep^®, komb. (...ved hjertesvigt (grad III og IV) svær dehydrering. refluksøsofagitis tidligere hjertearytmi. Midler med indhold af macrogol bør anvendes med forsigtighed ved risikofaktorer for iskæmisk colitis eller ved samtidig behandling med peristaltikfremmende laksantia , da der har været alvorlige tilfælde af iskæmiske colitis ved behandling med macrogol til tømning af tarmen. Pludselige abdominalsmerter, rektal blødning eller andre symptomer på iskæmisk colitis bør straks undersøges. Ved symptomer som alvorlig udspilethed, abdominal distension, som gør det vanskeligt at fortsætte udtømningen, skal anvendelse nedtrappes eller midlertidig stoppes. Tilfælde af krampeanfald er blevet observeret i forbindelse med anvendelse af macrogol 3350, hos patienter med/uden krampeanfald i anamnesen. Væske og elektrolyt ubalance bør korrigeres ved neurologiske symptomer. Elektrolyt- og væskebalancen bør overvåges hos risikopatienter, fx ældre og svage. Der er rapporteret øsofagusruptur (Boerhaaves syndrom) forbundet med voldsom opkastning efter administration, hoved...)

Plenvu^®, komb. (...ved hjertesvigt (grad III og IV) svær dehydrering. refluksøsofagitis tidligere hjertearytmi. Midler med indhold af macrogol bør anvendes med forsigtighed ved risikofaktorer for iskæmisk colitis eller ved samtidig behandling med peristaltikfremmende laksantia , da der har været alvorlige tilfælde af iskæmiske colitis ved behandling med macrogol til tømning af tarmen. Pludselige abdominalsmerter, rektal blødning eller andre symptomer på iskæmisk colitis bør straks undersøges. Ved symptomer som alvorlig udspilethed, abdominal distension, som gør det vanskeligt at fortsætte udtømningen, skal anvendelse nedtrappes eller midlertidig stoppes. Tilfælde af krampeanfald er blevet observeret i forbindelse med anvendelse af macrogol 3350, hos patienter med/uden krampeanfald i anamnesen. Væske og elektrolyt ubalance bør korrigeres ved neurologiske symptomer. Elektrolyt- og væskebalancen bør overvåges hos risikopatienter, fx ældre og svage. Der er rapporteret øsofagusruptur (Boerhaaves syndrom) forbundet med voldsom opkastning efter administration, hoved...)

Pentamidine "Tillomed" (...ved hypertension, hypocalcæmi, leukopeni, trombocytopeni eller anæmi, da behandling med pentamidin kan forværre tilstandene. Hypoglykæmi og akut pancreatitis Bør anvendes med forsigtighed ved hypoglykæmi og akut pancreatitis, da der har været indberetninger om dødelige tilfælde ved i.v. og i.m. administration. Hypotension Der har været indberetninger om dødelige tilfælde af svær hypotension ved i.v. og i.m. administration. Før administration skal blodtrykket kontrolleres med patienten i rygliggende stilling, og patienten skal ligge ned, når lægemidlet administreres. Blodtrykket overvåges kontinuerligt under administration af pentamidin og jævnligt, indtil behandlingen er afsluttet. Forsigtighed ved inhalation Forsigtighed ved...)

Arixtra^® (...ndes med forsigtighed vedsvært nedsat leverfunktion pga. manglende erfaring. Dosisjustering er ikke nødvendig ved let til moderat nedsa...)

Vfend^® (...ved kendt allergi over for andre azoler og hos patienter med særlig risiko for hjertearytmi, herunder QT-forlængelse. Nyrefunktion, leverfunktion og serumelektrolytter bør kontrolleres regelmæssigt, specielt ses hypokaliæmi ofte. Ved signifikant stigning i leverfunktionsværdier bør behandlingen seponeres, medmindre at risikoen herved overstiger fordelene ved at fortsætte. Pancreasfunktionen (kontrol af serum-amylase eller serum-lipase) bør monitoreres tæt hos patienter, især børn, med risikofaktorer for akut pancreatitis. Patienter bør informeres om straks at kontakte en læge ved tegn eller symptomer på Cushings syndrom eller binyrebarkinsufficiens. Se også Interaktioner . Pga. risiko for fototoksicitet bør patienter i behandling med voriconazol undgå udsættelse for stærkt sollys og UV-lys. Bemærk: Interindividuel variation i serumniveau betinget af varierende metabolisering, og derfor bør serumniveau kontrolleres ved behandling af alvorlige infektioner (terapeutisk område 1-5,5 mikrogram/ml, målt som dalværdi efter 4-7 dages behandling og igen ved mistanke om behandlingssvigt, toksicitet eller ved ændring af anden samtidig behandling med mulig indflydelse på plasmaniveauet af voriconazol). Vedsvær...)

Voriconazole "Accord" (...ved kendt allergi over for andre azoler og hos patienter med særlig risiko for hjertearytmi, herunder QT-forlængelse. Nyrefunktion, leverfunktion og serumelektrolytter bør kontrolleres regelmæssigt, specielt ses hypokaliæmi ofte. Ved signifikant stigning i leverfunktionsværdier bør behandlingen seponeres, medmindre at risikoen herved overstiger fordelene ved at fortsætte. Pancreasfunktionen (kontrol af serum-amylase eller serum-lipase) bør monitoreres tæt hos patienter, især børn, med risikofaktorer for akut pancreatitis. Patienter bør informeres om straks at kontakte en læge ved tegn eller symptomer på Cushings syndrom eller binyrebarkinsufficiens. Se også Interaktioner . Pga. risiko for fototoksicitet bør patienter i behandling med voriconazol undgå udsættelse for stærkt sollys og UV-lys. Bemærk: Interindividuel variation i serumniveau betinget af varierende metabolisering, og derfor bør serumniveau kontrolleres ved behandling af alvorlige infektioner (terapeutisk område 1-5,5 mikrogram/ml, målt som dalværdi efter 4-7 dages behandling og igen ved mistanke om behandlingssvigt, toksicitet eller ved ændring af anden samtidig behandling med mulig indflydelse på plasmaniveauet af voriconazol). Vedsvær...)

Voriconazole "Hameln" (...ved kendt allergi over for andre azoler og hos patienter med særlig risiko for hjertearytmi, herunder QT-forlængelse. Nyrefunktion, leverfunktion og serumelektrolytter bør kontrolleres regelmæssigt, specielt ses hypokaliæmi ofte. Ved signifikant stigning i leverfunktionsværdier bør behandlingen seponeres, medmindre at risikoen herved overstiger fordelene ved at fortsætte. Pancreasfunktionen (kontrol af serum-amylase eller serum-lipase) bør monitoreres tæt hos patienter, især børn, med risikofaktorer for akut pancreatitis. Patienter bør informeres om straks at kontakte en læge ved tegn eller symptomer på Cushings syndrom eller binyrebarkinsufficiens. Se også Interaktioner . Pga. risiko for fototoksicitet bør patienter i behandling med voriconazol undgå udsættelse for stærkt sollys og UV-lys. Bemærk: Interindividuel variation i serumniveau betinget af varierende metabolisering, og derfor bør serumniveau kontrolleres ved behandling af alvorlige infektioner (terapeutisk område 1-5,5 mikrogram/ml, målt som dalværdi efter 4-7 dages behandling og igen ved mistanke om behandlingssvigt, toksicitet eller ved ændring af anden samtidig behandling med mulig indflydelse på plasmaniveauet af voriconazol). Vedsvær...)

Voriconazole "Sandoz" (...ved kendt allergi over for andre azoler og hos patienter med særlig risiko for hjertearytmi, herunder QT-forlængelse. Nyrefunktion, leverfunktion og serumelektrolytter bør kontrolleres regelmæssigt, specielt ses hypokaliæmi ofte. Ved signifikant stigning i leverfunktionsværdier bør behandlingen seponeres, medmindre at risikoen herved overstiger fordelene ved at fortsætte. Pancreasfunktionen (kontrol af serum-amylase eller serum-lipase) bør monitoreres tæt hos patienter, især børn, med risikofaktorer for akut pancreatitis. Patienter bør informeres om straks at kontakte en læge ved tegn eller symptomer på Cushings syndrom eller binyrebarkinsufficiens. Se også Interaktioner . Pga. risiko for fototoksicitet bør patienter i behandling med voriconazol undgå udsættelse for stærkt sollys og UV-lys. Bemærk: Interindividuel variation i serumniveau betinget af varierende metabolisering, og derfor bør serumniveau kontrolleres ved behandling af alvorlige infektioner (terapeutisk område 1-5,5 mikrogram/ml, målt som dalværdi efter 4-7 dages behandling og igen ved mistanke om behandlingssvigt, toksicitet eller ved ændring af anden samtidig behandling med mulig indflydelse på plasmaniveauet af voriconazol). Vedsvær...)

Aldurazyme^® (...kelt, svær IAR skal infusionen afbrydes, til symptomerne er fjernet, og behandling med antihistaminer og paracetamol/ibuprofen skal overvejes. Hvis svære alle...)

Constella (...ved Crohn's sygdom eller colitis ulcerosa pga. manglende erfaring. Ældre bør monitoreres nøje med afvejning af fordele/risici. Tilfælde af tarmperforering er set hos patienter med sygdomme forbundet med lokal eller diffus svaghed i tarmvæggen. Derfor skal disse patienter informeres om straks at kontakte en læge vedsvære, ved...)

Lactulose "Orifarm" (...Bør ikke anvendes ved fructoseintolerans, arvelig lactasemangel (Lapp Lactase deficiency) eller glucose-/gala...)

Vafseo^® (Bør ikke anvendes vedsvært nedsat leverfunktion (Child-Pugh-klasse C), da sikkerhed og virkning ikke er blevet evalueret hos denne patientpopulation.)

Vokanamet, komb. (...ved type 1-diabetes. Diabetisk ketoacidose: Patienterne skal informeres om symptomerne på diabetisk ketoacidose og om at kontakte deres læge ved disse symptomer. Ved mistanke om diabetisk ketoacidose skal behandlingen seponeres straks. Ekstra opmærksomhed ved behandling af patienter med risikofaktorer for udvikling af ketoacidose, fx: lille reserve af insulin-producerende celler forhold, der fører til dehydrering eller lavt madindtag pludselig reduktion i insulin øget behov for insulin pga. sygdom, operation eller alkoholmisbrug. Behandling med canagliflozin eller andre SGLT-2-hæmmere bør midlertidigt seponeres hos patienter, der er indlagt på hospital pga. operationer eller alvorlige livstruende sygdomme. I kombination med insulin eller et β-cellestimulerende middel bør nedsat dosis af insulin henholdsvis β-cellestimulerende middel overvejes pga. forhøjet risiko for hypoglykæmi. Metformin skal seponeres på tidspunktet for kirurgi under universel, spinal eller epidural anæstesi. Behandlingen må tidligst genoptages 48 timer efter operation eller genoptagelse af oral ernæring og kun efter, at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet normal. Metformin pauseres ved manglende fødeindtagelse, ved betydende akut sygdom med risiko for dehydrering og ved nyresvigt. Nyrefunktion bør kontrolleres før behandlingsstart og derefter mindst én gang om året. Risikoen for laktatacidose skal tages i betragtning ved uspecifikke symptomer, som fx muskelkramper i forbindelse med dyspepsi og svær kraftesløshed. Symptomer på laktatacidose er hyperventilation, abdominalsmerter og hypotermi efterfulgt af koma. Desuden vil diagnostiske laboratorieværdier vise nedsat pH i blodet, plasma-lactatværdier > 5 mmol/l, øget anion gap og lactat/pyruvat-forhold. Ved mistanke om metabolisk acidose bør metformin seponeres, og patienten bør straks indlægges. Lactat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Ældre ≥ 65 år og specielt ved øgning af dosis hos ældre ≥ 75 år. Tidligere tilfælde af hypotension. Behandlingen bør afbrydes midlertidigt ved udvikling af både hypovolæmi, dehydrering og hypotension. Canagliflozin bør seponeres ved større operationer eller alvorlig, akut sygdom, og der bør monitoreres for ketonstoffer i blodet. Behandling med antihypertensiva eller diuretika. Canagliflozin giver positivt analyseresultat for glucose i urinen. Patienter skal informeres om, at det er vigtigt med rutinemæssig fodpleje for at undgå rifter eller sår på fødderne. Ved rifter/sår er det vigtigt med omgående behandling for at forebygge infektion og ulceration. Patienter med øget risiko for amputation (patienter, der tidligere har fået amputation) bør monitoreres nøje. Som en sikkerhedsforanstaltning bør det overvejes at seponere behandlingen hos patienter, som udvikler betydelige fodkomplikationer. Patienter skal rådgives om vigtigheden af at indtage rigelig væske og monitoreres for tegn og symptomer på tab af væske og salt i kroppen. Der er set tilfælde af komplicerede urinvejsinfektioner, herunder pyelonefritis og urosepsis, som har været årsag til seponering af canagliflozin. Derfor skal midlertidig seponering af canagliflozin overvejes hos patienter med komplicerede urinvejsinfektioner. Metformin kan reducere niveauet af B12-vitamin. Risikoen for lave B12-vitaminniveauer øges med tiltagende metformindosis, behandlingsvarighed og/eller risikofaktorer, der er kendt for at forårsage B12-mangel. Ved mistanke (såsom anæmi eller neuropati) skal B12-niveauet monitoreres. Kendt eller mistænkt mitokondriesygdom Metformin anbefales ikke grundet risiko for forværring af laktatacidose og neurologiske komplikationer ved fx.: Syndromet mitokondriel encefalopati med laktatacidose og slagtilfælde-lignende episoder (MELAS) Maternel arvelig diabetes og døvhed (MIDD) Ved...)

Aklief (...fskrabninger), solskoldet eller eksematøs hud eller anvendes hos patienter med udbredt svær acne på grund af den lokalirriterende virkning. Overdreven eksponering for sollys, her...)

Adapalen "2care4" (...fskrabninger), solskoldet eller eksematøs hud eller anvendes hos patienter med udbredt svær...)

Adapalen "Cabo" (...fskrabninger), solskoldet eller eksematøs hud eller anvendes hos patienter med udbredt svær...)

Adapalen "Nordic Prime" (...fskrabninger), solskoldet eller eksematøs hud eller anvendes hos patienter med udbredt svær...)

Differine^® (...fskrabninger), solskoldet eller eksematøs hud eller anvendes hos patienter med udbredt svær...)

Ventavis (...påbegyndes ved systolisk blodtryk < 85 mmHg. Patienter med samtidige akutte pulmonale infektioner, KOL og svær astma bør overvåges omhyggeligt. Ved tegn på pu...)

Ezetimib "Actavis" (Bør på grund af manglende erfaring ikke anvendes ved moderat til svær leverinsufficiens (Child Pugh 7-15).)

Ezetimib "Krka" (Bør på grund af manglende erfaring ikke anvendes ved moderat til svær leverinsufficiens (Child Pugh 7-15).)

Ezetimib "Medical Valley" (Bør på grund af manglende erfaring ikke anvendes ved moderat til svær leverinsufficiens (Child Pugh 7-15).)

Ezetimib "Sandoz" (Bør på grund af manglende erfaring ikke anvendes ved moderat til svær leverinsufficiens (Child Pugh 7-15).)

Ezetimib "Stada" (Bør på grund af manglende erfaring ikke anvendes ved moderat til svær leverinsufficiens (Child Pugh 7-15).)

Ezetimib "Viatris" (Bør på grund af manglende erfaring ikke anvendes ved moderat til svær leverinsufficiens (Child Pugh 7-15).)

Ezetimibe "Accord" (Bør på grund af manglende erfaring ikke anvendes ved moderat til svær leverinsufficiens (Child Pugh 7-15).)

Ezetimibe "Zentiva" (Bør på grund af manglende erfaring ikke anvendes ved moderat til svær leverinsufficiens (Child Pugh 7-15).)

Ezetrol^® (Bør på grund af manglende erfaring ikke anvendes ved moderat til svær leverinsufficiens (Child Pugh 7-15).)

Cisordinol^® (...des i vand eller juice (fx appelsinjuice, solbærjuice eller æblejuice). Erfaring savnes ved...)

Clopixol^® (...20-40 mg dgl. Ældre 2-6 mg dgl, evt. stigende til 10-20 mg dgl. Bemærk: Erfaring savnes ved...)

Rispemyl (...vedligeholdelsesdosis 4-6 mg dgl., der vil sjældent være brug for doser over 10 mg. Maksimaldosis er 16 mg dgl. Dosis fordeles på 1-2 doser dgl. Ældre. Initialt 1 mg dgl. fordelt på 1-2 doser. Dosis kan justeres med 1 mg dgl. til normalt 1-2 mg 2 gange dgl. Maniske faser Voksne. Initialt 2 mg 1 gang dgl. Doseringen kan justeres med 1 mg dgl. med mindst 24 timers interval til normal vedligeholdelsesdosis på 2-6 mg 1 gang dgl. Der vil sjældent være brug for doser over 6 mg i døgnet. Ældre . Initialt 1 mg dgl. fordelt på 1-2 doser. Dosis kan justeres med 1 mg dgl. til normalt 1-2 mg 2 gange dgl. Vedvarende aggression ifm. adfærdsforstyrrelse hos børn og unge Børn og unge 5-18 år. Legemsvægt 50 kg. Initialt 0,5 mg 1 gang dgl. Doseringen kan justeres med 0,5 mg hver anden dag. Normalt 1 mg 1 gang dgl., evt. op til 1,5 mg 1 gang dgl. Behandlingen bør højst vare 6 uger og skal evalueres hyppigt og regelmæssigt. Vedvarende aggression ved moderat til svær Alzheimers sygdom Initialt 0,25 mg 2 gange dgl. Doseringen kan justeres med 0,25 mg 2 gange dgl. hver anden dag til normalt 0,5 mg 2 gange dgl., evt. op til 1 mg 2 gange dgl. Behandlingen bør højst vare 6 uger og skal evalueres hyppigt og regelmæssigt. Bemærk: Erfaring savnes vedr. børn og unge under 18 år for behandling ved...)

Risperanne (...vedligeholdelsesdosis 4-6 mg dgl., der vil sjældent være brug for doser over 10 mg. Maksimaldosis er 16 mg dgl. Dosis fordeles på 1-2 doser dgl. Ældre. Initialt 1 mg dgl. fordelt på 1-2 doser. Dosis kan justeres med 1 mg dgl. til normalt 1-2 mg 2 gange dgl. Maniske faser Voksne. Initialt 2 mg 1 gang dgl. Doseringen kan justeres med 1 mg dgl. med mindst 24 timers interval til normal vedligeholdelsesdosis på 2-6 mg 1 gang dgl. Der vil sjældent være brug for doser over 6 mg i døgnet. Ældre . Initialt 1 mg dgl. fordelt på 1-2 doser. Dosis kan justeres med 1 mg dgl. til normalt 1-2 mg 2 gange dgl. Vedvarende aggression ifm. adfærdsforstyrrelse hos børn og unge Børn og unge 5-18 år. Legemsvægt 50 kg. Initialt 0,5 mg 1 gang dgl. Doseringen kan justeres med 0,5 mg hver anden dag. Normalt 1 mg 1 gang dgl., evt. op til 1,5 mg 1 gang dgl. Behandlingen bør højst vare 6 uger og skal evalueres hyppigt og regelmæssigt. Vedvarende aggression ved moderat til svær Alzheimers sygdom Initialt 0,25 mg 2 gange dgl. Doseringen kan justeres med 0,25 mg 2 gange dgl. hver anden dag til normalt 0,5 mg 2 gange dgl., evt. op til 1 mg 2 gange dgl. Behandlingen bør højst vare 6 uger og skal evalueres hyppigt og regelmæssigt. Bemærk: Erfaring savnes vedr. børn og unge under 18 år for behandling ved...)

Risperidon "Actavis" (...vedligeholdelsesdosis 4-6 mg dgl., der vil sjældent være brug for doser over 10 mg. Maksimaldosis er 16 mg dgl. Dosis fordeles på 1-2 doser dgl. Ældre. Initialt 1 mg dgl. fordelt på 1-2 doser. Dosis kan justeres med 1 mg dgl. til normalt 1-2 mg 2 gange dgl. Maniske faser Voksne. Initialt 2 mg 1 gang dgl. Doseringen kan justeres med 1 mg dgl. med mindst 24 timers interval til normal vedligeholdelsesdosis på 2-6 mg 1 gang dgl. Der vil sjældent være brug for doser over 6 mg i døgnet. Ældre . Initialt 1 mg dgl. fordelt på 1-2 doser. Dosis kan justeres med 1 mg dgl. til normalt 1-2 mg 2 gange dgl. Vedvarende aggression ifm. adfærdsforstyrrelse hos børn og unge Børn og unge 5-18 år. Legemsvægt 50 kg. Initialt 0,5 mg 1 gang dgl. Doseringen kan justeres med 0,5 mg hver anden dag. Normalt 1 mg 1 gang dgl., evt. op til 1,5 mg 1 gang dgl. Behandlingen bør højst vare 6 uger og skal evalueres hyppigt og regelmæssigt. Vedvarende aggression ved moderat til svær Alzheimers sygdom Initialt 0,25 mg 2 gange dgl. Doseringen kan justeres med 0,25 mg 2 gange dgl. hver anden dag til normalt 0,5 mg 2 gange dgl., evt. op til 1 mg 2 gange dgl. Behandlingen bør højst vare 6 uger og skal evalueres hyppigt og regelmæssigt. Bemærk: Erfaring savnes vedr. børn og unge under 18 år for behandling ved...)

Risperidon "Krka" (...vedligeholdelsesdosis 4-6 mg dgl., der vil sjældent være brug for doser over 10 mg. Maksimaldosis er 16 mg dgl. Dosis fordeles på 1-2 doser dgl. Ældre. Initialt 1 mg dgl. fordelt på 1-2 doser. Dosis kan justeres med 1 mg dgl. til normalt 1-2 mg 2 gange dgl. Maniske faser Voksne. Initialt 2 mg 1 gang dgl. Doseringen kan justeres med 1 mg dgl. med mindst 24 timers interval til normal vedligeholdelsesdosis på 2-6 mg 1 gang dgl. Der vil sjældent være brug for doser over 6 mg i døgnet. Ældre . Initialt 1 mg dgl. fordelt på 1-2 doser. Dosis kan justeres med 1 mg dgl. til normalt 1-2 mg 2 gange dgl. Vedvarende aggression ifm. adfærdsforstyrrelse hos børn og unge Børn og unge 5-18 år. Legemsvægt 50 kg. Initialt 0,5 mg 1 gang dgl. Doseringen kan justeres med 0,5 mg hver anden dag. Normalt 1 mg 1 gang dgl., evt. op til 1,5 mg 1 gang dgl. Behandlingen bør højst vare 6 uger og skal evalueres hyppigt og regelmæssigt. Vedvarende aggression ved moderat til svær Alzheimers sygdom Initialt 0,25 mg 2 gange dgl. Doseringen kan justeres med 0,25 mg 2 gange dgl. hver anden dag til normalt 0,5 mg 2 gange dgl., evt. op til 1 mg 2 gange dgl. Behandlingen bør højst vare 6 uger og skal evalueres hyppigt og regelmæssigt. Bemærk: Erfaring savnes vedr. børn og unge under 18 år for behandling ved...)

Risperidon "Paranova" (...vedligeholdelsesdosis 4-6 mg dgl., der vil sjældent være brug for doser over 10 mg. Maksimaldosis er 16 mg dgl. Dosis fordeles på 1-2 doser dgl. Ældre. Initialt 1 mg dgl. fordelt på 1-2 doser. Dosis kan justeres med 1 mg dgl. til normalt 1-2 mg 2 gange dgl. Maniske faser Voksne. Initialt 2 mg 1 gang dgl. Doseringen kan justeres med 1 mg dgl. med mindst 24 timers interval til normal vedligeholdelsesdosis på 2-6 mg 1 gang dgl. Der vil sjældent være brug for doser over 6 mg i døgnet. Ældre . Initialt 1 mg dgl. fordelt på 1-2 doser. Dosis kan justeres med 1 mg dgl. til normalt 1-2 mg 2 gange dgl. Vedvarende aggression ifm. adfærdsforstyrrelse hos børn og unge Børn og unge 5-18 år. Legemsvægt 50 kg. Initialt 0,5 mg 1 gang dgl. Doseringen kan justeres med 0,5 mg hver anden dag. Normalt 1 mg 1 gang dgl., evt. op til 1,5 mg 1 gang dgl. Behandlingen bør højst vare 6 uger og skal evalueres hyppigt og regelmæssigt. Vedvarende aggression ved moderat til svær Alzheimers sygdom Initialt 0,25 mg 2 gange dgl. Doseringen kan justeres med 0,25 mg 2 gange dgl. hver anden dag til normalt 0,5 mg 2 gange dgl., evt. op til 1 mg 2 gange dgl. Behandlingen bør højst vare 6 uger og skal evalueres hyppigt og regelmæssigt. Bemærk: Erfaring savnes vedr. børn og unge under 18 år for behandling ved...)

Risperidon "Sandoz" (...vedligeholdelsesdosis 4-6 mg dgl., der vil sjældent være brug for doser over 10 mg. Maksimaldosis er 16 mg dgl. Dosis fordeles på 1-2 doser dgl. Ældre. Initialt 1 mg dgl. fordelt på 1-2 doser. Dosis kan justeres med 1 mg dgl. til normalt 1-2 mg 2 gange dgl. Maniske faser Voksne. Initialt 2 mg 1 gang dgl. Doseringen kan justeres med 1 mg dgl. med mindst 24 timers interval til normal vedligeholdelsesdosis på 2-6 mg 1 gang dgl. Der vil sjældent være brug for doser over 6 mg i døgnet. Ældre . Initialt 1 mg dgl. fordelt på 1-2 doser. Dosis kan justeres med 1 mg dgl. til normalt 1-2 mg 2 gange dgl. Vedvarende aggression ifm. adfærdsforstyrrelse hos børn og unge Børn og unge 5-18 år. Legemsvægt 50 kg. Initialt 0,5 mg 1 gang dgl. Doseringen kan justeres med 0,5 mg hver anden dag. Normalt 1 mg 1 gang dgl., evt. op til 1,5 mg 1 gang dgl. Behandlingen bør højst vare 6 uger og skal evalueres hyppigt og regelmæssigt. Vedvarende aggression ved moderat til svær Alzheimers sygdom Initialt 0,25 mg 2 gange dgl. Doseringen kan justeres med 0,25 mg 2 gange dgl. hver anden dag til normalt 0,5 mg 2 gange dgl., evt. op til 1 mg 2 gange dgl. Behandlingen bør højst vare 6 uger og skal evalueres hyppigt og regelmæssigt. Bemærk: Erfaring savnes vedr. børn og unge under 18 år for behandling ved...)

Risperidon "Stada" (...vedligeholdelsesdosis 4-6 mg dgl., der vil sjældent være brug for doser over 10 mg. Maksimaldosis er 16 mg dgl. Dosis fordeles på 1-2 doser dgl. Ældre. Initialt 1 mg dgl. fordelt på 1-2 doser. Dosis kan justeres med 1 mg dgl. til normalt 1-2 mg 2 gange dgl. Maniske faser Voksne. Initialt 2 mg 1 gang dgl. Doseringen kan justeres med 1 mg dgl. med mindst 24 timers interval til normal vedligeholdelsesdosis på 2-6 mg 1 gang dgl. Der vil sjældent være brug for doser over 6 mg i døgnet. Ældre . Initialt 1 mg dgl. fordelt på 1-2 doser. Dosis kan justeres med 1 mg dgl. til normalt 1-2 mg 2 gange dgl. Vedvarende aggression ifm. adfærdsforstyrrelse hos børn og unge Børn og unge 5-18 år. Legemsvægt 50 kg. Initialt 0,5 mg 1 gang dgl. Doseringen kan justeres med 0,5 mg hver anden dag. Normalt 1 mg 1 gang dgl., evt. op til 1,5 mg 1 gang dgl. Behandlingen bør højst vare 6 uger og skal evalueres hyppigt og regelmæssigt. Vedvarende aggression ved moderat til svær Alzheimers sygdom Initialt 0,25 mg 2 gange dgl. Doseringen kan justeres med 0,25 mg 2 gange dgl. hver anden dag til normalt 0,5 mg 2 gange dgl., evt. op til 1 mg 2 gange dgl. Behandlingen bør højst vare 6 uger og skal evalueres hyppigt og regelmæssigt. Bemærk: Erfaring savnes vedr. børn og unge under 18 år for behandling ved...)

Risperidon "Teva" (...vedligeholdelsesdosis 4-6 mg dgl., der vil sjældent være brug for doser over 10 mg. Maksimaldosis er 16 mg dgl. Dosis fordeles på 1-2 doser dgl. Ældre. Initialt 1 mg dgl. fordelt på 1-2 doser. Dosis kan justeres med 1 mg dgl. til normalt 1-2 mg 2 gange dgl. Maniske faser Voksne. Initialt 2 mg 1 gang dgl. Doseringen kan justeres med 1 mg dgl. med mindst 24 timers interval til normal vedligeholdelsesdosis på 2-6 mg 1 gang dgl. Der vil sjældent være brug for doser over 6 mg i døgnet. Ældre . Initialt 1 mg dgl. fordelt på 1-2 doser. Dosis kan justeres med 1 mg dgl. til normalt 1-2 mg 2 gange dgl. Vedvarende aggression ifm. adfærdsforstyrrelse hos børn og unge Børn og unge 5-18 år. Legemsvægt 50 kg. Initialt 0,5 mg 1 gang dgl. Doseringen kan justeres med 0,5 mg hver anden dag. Normalt 1 mg 1 gang dgl., evt. op til 1,5 mg 1 gang dgl. Behandlingen bør højst vare 6 uger og skal evalueres hyppigt og regelmæssigt. Vedvarende aggression ved moderat til svær Alzheimers sygdom Initialt 0,25 mg 2 gange dgl. Doseringen kan justeres med 0,25 mg 2 gange dgl. hver anden dag til normalt 0,5 mg 2 gange dgl., evt. op til 1 mg 2 gange dgl. Behandlingen bør højst vare 6 uger og skal evalueres hyppigt og regelmæssigt. Bemærk: Erfaring savnes vedr. børn og unge under 18 år for behandling ved...)

Risperdal^® (...vedligeholdelsesdosis 4-6 mg dgl., der vil sjældent være brug for doser over 10 mg. Maksimaldosis er 16 mg dgl. Dosis fordeles på 1-2 doser dgl. Ældre. Initialt 1 mg dgl. fordelt på 1-2 doser. Dosis kan justeres med 1 mg dgl. til normalt 1-2 mg 2 gange dgl. Maniske faser Voksne. Initialt 2 mg 1 gang dgl. Doseringen kan justeres med 1 mg dgl. med mindst 24 timers interval til normal vedligeholdelsesdosis på 2-6 mg 1 gang dgl. Der vil sjældent være brug for doser over 6 mg i døgnet. Ældre . Initialt 1 mg dgl. fordelt på 1-2 doser. Dosis kan justeres med 1 mg dgl. til normalt 1-2 mg 2 gange dgl. Vedvarende aggression ifm. adfærdsforstyrrelse hos børn og unge Børn og unge 5-18 år. Legemsvægt 50 kg. Initialt 0,5 mg 1 gang dgl. Doseringen kan justeres med 0,5 mg hver anden dag. Normalt 1 mg 1 gang dgl., evt. op til 1,5 mg 1 gang dgl. Behandlingen bør højst vare 6 uger og skal evalueres hyppigt og regelmæssigt. Vedvarende aggression ved moderat til svær Alzheimers sygdom Initialt 0,25 mg 2 gange dgl. Doseringen kan justeres med 0,25 mg 2 gange dgl. hver anden dag til normalt 0,5 mg 2 gange dgl., evt. op til 1 mg 2 gange dgl. Behandlingen bør højst vare 6 uger og skal evalueres hyppigt og regelmæssigt. Bemærk: Erfaring savnes vedr. børn og unge under 18 år for behandling ved...)

Fluanxol^® (...Vedligeholdelsesdosis normalt 5-20 mg dgl. Akutte psykoser Voksne. 15-30 mg 1-4 gange dgl. afhængig af lidelsens sværhedsgrad og patientens alder og vægt. Dosisreduktion almindeligvis efter få dage. Ikke-psykotiske tilstande Voksne. Initialt 1 mg dgl. givet om morgenen eller fordelt på 2 doser dgl. Kan efter 1 uge øges til 2 mg dgl. fordelt på 2 doser. Højst 3 mg dgl. Bemærk v ed behandling af depression: I starten af behandlingen kan ses øget risiko for suicidal adfærd. Bemærk: Erfaring savnes ved...)

Septanest, komb. (... for andre lokalanalgetika af amid-typen. Kardiovaskulære sygdomme (AV-blok, arytmier, svær hyper- eller hypotension). Tyrotoksikose. Fremskreden diabetes. Alvorlig myasteni. For...)

Dentocaine, komb. (...rfor andre lokalanalgetika af amid-typen. Kardiovaskulære sygdomme (AV-blok, arytmier, svær hyper- eller hypotension). Tyrotoksikose. Fremskreden diabetes. Alvorlig myasteni. For...)

Septocaine, komb. (...rfor andre lokalanalgetika af amid-typen. Kardiovaskulære sygdomme (AV-blok, arytmier, svær hyper- eller hypotension). Tyrotoksikose. Fremskreden diabetes. Alvorlig myasteni. For...)

Scandonest^®-Adrenalin, komb. (...ingsforstyrrelser Dårligt reguleret epilepsi Fæokromocytom Tyrotoksikose Ukontrolleret svær...)

Testavan (...ved cancer med risiko for hypercalciæmi pga. knoglemetastaser. S-calcium bør monitoreres regelmæssigt. Diabetes Der er set forøget insulinsensibilitet under behandling med androgener. Justering af antidiabetisk medicinering kan være nødvendig. Monitorering af blodsukker og HbA1c anbefales. Epilepsi og migræne Risiko for forværring af tilstandene. Forsigtighed anbefales. Hjerteinsuffciens og iskæmisk hjertesygdom Forsigtighed vedsvær hjerteinsufficiens og iskæmisk hjertesygdom. Risiko for ødemer med eller uden kongestivt hjertesvigt (behandlingen seponeres straks). Hypertention Testosteron kan medføre stigninger i blodtrykket. Forsigtighed ved eksisterende hypertension. Indhold af alkohol Hyppige påføringer kan give tørhed og irritation af huden pga. alkoholindholdet. Midlet er brandfarligt, indtil det er tørt. Monitorering Testosteronkoncentrationer kontrolleres ved baseline og regelmæssigt under behandlingen. Hos patienter, der får langvarig testosteronbehandling, skal hæmatokrit, leverfunktionsprøver og lipidprofil monitoreres regelmæssigt. Prostata og bryst bør monitoreres regelmæssigt. Se i øvrigt den nationale behandlingsvejledning for mandlig testosteronmangel . Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) VTE er set under behandling med testosteron - inkl. hos trombofile patienter i behandling med antikoagulerende midler. Fortsat testosteronbehandling bør overvejes nøje efter første trombotiske hændelse og bør kun fortsættes, hvis der tages yderligere foranstaltninger til minimering af risikoen for VTE. Risiko for overføring af testosteron Ved hudkontakt kan der være risiko for overføring af testosteron til andre. Patienten bør: Vaske hænder med sæbe og vand efter påføring af gelen. Dække applikationsstedet med tøj, når gelen er tør. Vaske applikationsstedet før situationer med hudkontakt til andre. Personer der ikke behandles og som kommer i kontakt med midlet, bør straks vaske det berørte område med sæbe og vand. Særligt gravide skal undgå kontakt med midlet. Søvnapnø Forøget risiko for søvnapnø, særligt ved...)

Testogel^® (...ved cancer med risiko for hypercalciæmi pga. knoglemetastaser. S-calcium bør monitoreres regelmæssigt. Diabetes Der er set forøget insulinsensibilitet under behandling med androgener. Justering af antidiabetisk medicinering kan være nødvendig. Monitorering af blodsukker og HbA1c anbefales. Epilepsi og migræne Risiko for forværring af tilstandene. Forsigtighed anbefales. Hjerteinsuffciens og iskæmisk hjertesygdom Forsigtighed vedsvær hjerteinsufficiens og iskæmisk hjertesygdom. Risiko for ødemer med eller uden kongestivt hjertesvigt (behandlingen seponeres straks). Hypertention Testosteron kan medføre stigninger i blodtrykket. Forsigtighed ved eksisterende hypertension. Indhold af alkohol Hyppige påføringer kan give tørhed og irritation af huden pga. alkoholindholdet. Midlet er brandfarligt, indtil det er tørt. Monitorering Testosteronkoncentrationer kontrolleres ved baseline og regelmæssigt under behandlingen. Hos patienter, der får langvarig testosteronbehandling, skal hæmatokrit, leverfunktionsprøver og lipidprofil monitoreres regelmæssigt. Prostata og bryst bør monitoreres regelmæssigt. Se i øvrigt den nationale behandlingsvejledning for mandlig testosteronmangel . Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) VTE er set under behandling med testosteron - inkl. hos trombofile patienter i behandling med antikoagulerende midler. Fortsat testosteronbehandling bør overvejes nøje efter første trombotiske hændelse og bør kun fortsættes, hvis der tages yderligere foranstaltninger til minimering af risikoen for VTE. Risiko for overføring af testosteron Ved hudkontakt kan der være risiko for overføring af testosteron til andre. Patienten bør: Vaske hænder med sæbe og vand efter påføring af gelen. Dække applikationsstedet med tøj, når gelen er tør. Vaske applikationsstedet før situationer med hudkontakt til andre. Personer der ikke behandles og som kommer i kontakt med midlet, bør straks vaske det berørte område med sæbe og vand. Særligt gravide skal undgå kontakt med midlet. Søvnapnø Forøget risiko for søvnapnø, særligt ved...)

Tostran^® (...ved cancer med risiko for hypercalciæmi pga. knoglemetastaser. S-calcium bør monitoreres regelmæssigt. Diabetes Der er set forøget insulinsensibilitet under behandling med androgener. Justering af antidiabetisk medicinering kan være nødvendig. Monitorering af blodsukker og HbA1c anbefales. Epilepsi og migræne Risiko for forværring af tilstandene. Forsigtighed anbefales. Hjerteinsuffciens og iskæmisk hjertesygdom Forsigtighed vedsvær hjerteinsufficiens og iskæmisk hjertesygdom. Risiko for ødemer med eller uden kongestivt hjertesvigt (behandlingen seponeres straks). Hypertention Testosteron kan medføre stigninger i blodtrykket. Forsigtighed ved eksisterende hypertension. Indhold af alkohol Hyppige påføringer kan give tørhed og irritation af huden pga. alkoholindholdet. Midlet er brandfarligt, indtil det er tørt. Monitorering Testosteronkoncentrationer kontrolleres ved baseline og regelmæssigt under behandlingen. Hos patienter, der får langvarig testosteronbehandling, skal hæmatokrit, leverfunktionsprøver og lipidprofil monitoreres regelmæssigt. Prostata og bryst bør monitoreres regelmæssigt. Se i øvrigt den nationale behandlingsvejledning for mandlig testosteronmangel . Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) VTE er set under behandling med testosteron - inkl. hos trombofile patienter i behandling med antikoagulerende midler. Fortsat testosteronbehandling bør overvejes nøje efter første trombotiske hændelse og bør kun fortsættes, hvis der tages yderligere foranstaltninger til minimering af risikoen for VTE. Risiko for overføring af testosteron Ved hudkontakt kan der være risiko for overføring af testosteron til andre. Patienten bør: Vaske hænder med sæbe og vand efter påføring af gelen. Dække applikationsstedet med tøj, når gelen er tør. Vaske applikationsstedet før situationer med hudkontakt til andre. Personer der ikke behandles og som kommer i kontakt med midlet, bør straks vaske det berørte område med sæbe og vand. Særligt gravide skal undgå kontakt med midlet. Søvnapnø Forøget risiko for søvnapnø, særligt ved...)

Carvedilol "2care4" (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)

Carvedilol "Abacus Medicine" (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)

Carvedilol "Aurobindo" (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)

Carvedilol "HEXAL" (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)

Carvedilol "KRKA" (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)

Carvedilol "Nordic Prime" (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)

Carvedilol "STADA" (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)

Carvedilol "Teva" (...Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris. Ved...)

Sotalol "Nordic Prime" (...Claudicatio intermittens Raynauds syndrom Psoriasis Svært regulerbar diabetes, da β-blokkere kan maskere tegn på hypoglykæmi Behandling med β-b...)

Sotalol "Viatris" (...Claudicatio intermittens Raynauds syndrom Psoriasis Svært regulerbar diabetes, da β-blokkere kan maskere tegn på hypoglykæmi Behandling med β-b...)

Asacol^® (...Vedligeholdelsesdosis op til 2.400 mg i dgl. Kan indtages i delte doser eller som éngangsdøgndosis. Børn > 6 år Initialt 30-50 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på flere doser. Maksimal dosis 75 mg/kg legemsvægt/dag i opdelte doser. Den totale dosis bør ikke overstige 4.000 mg i døgnet. Vedligeholdelsesdosis 15-30 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på flere doser. Den totale dosis bør ikke overstige 2.000 mg i døgnet. Bemærk: Tilsyneladende intakte tabletter udskilt med fæces forekommer, men de kan i nogle tilfælde være tomme tabletskaller. Erfaring savnes vedr. børn < 6 år. Tabletter med modificeret udløsning Voksne Initialt op til 4.800 mg dgl. Vedligeholdelsesdosis 1.600 mg i dgl. Bemærk: Erfaring savnes vedr. børn 18 år. Colitis ulcerosa med proctitis og proctosigmoiditis Rektalt Suppositorier Voksne. 1.000 mg 1-2 gange dgl. Normalt i 2-4 uger. Rektalvæske Voksne. 1 g hver aften før sengetid. Normalt i 2-4 uger. Bemærk: Hvis patienten har svært ved at holde mængden af væske inde i tarmen, kan man dele doseringen op i flere doser: 1 dosis ved sengetid 1 dosis i løbet af natten (efter optagelse af den første dosis) eller tidligt om morgenen. Bemærk: I visse tilfælde anvendes rektal indgift også som vedligeholdelsesbehandling efter symptomfrihed kombineret med oral behandling. Erfaring savnes ved...)

Remsima injektionsvæske, opl. i pen (...Vedligeholdelsesbehandling. 120 mg s.c hver anden uge påbegyndes 4 uger efter den sidste infusion infliximab givet med 2 ugers mellemrum. Moderat til svært aktiv Crohns sygdom: Hvis patienten ikke responderer efter 2 doser af intravenøse infusioner, bør der ikke behandles yderligere. Fistulerende Crohns sygdom og colitis ulcerosa: Hvis ingen effekt efter 6 doser (dvs. 2 infusioner og 4 injektioner), bør der ikke gives yderligere behandling. Reumatoid artritis Voksne Initialt. 120 mg s.c. efterfulgt af yderligere s.c. injektioner 1, 2, 3 og 4 uger efter den første injektion, og hver 2. uge derefter. Vedligeholdelsesbehandling påbegyndes 4 uger efter den 2. infusion infliximab og derefter 120 mg s.c. hver 2. uge. Ved manglende klinisk respons efter 12 uger bør behandlingen revurderes. Anvendes i kombination med methotrexat. Spondylartritis Voksne Vedligeholdelsesbehandling. 120 mg s.c hver anden uge påbegyndes 4 uger efter den sidste infusion infliximab givet med 2 ugers mellemrum. Psoriasis og psoriasis artritis Voksne Vedligeholdelsesbehandling. 120 mg s.c hver anden uge påbegyndes 4 uger efter den sidste infusion infliximab af to givet med 2 ugers mellemrum. Behandlingen bør give respons inden for 14 uger (dvs. 2 infusioner og 5 injektioner), i modsat fald bør behandlingen seponeres. Genadministration på tværs af indikationer Hvis vedligeholdelsesbehandlingen afbrydes, og der er behov for genstart af behandlingen, initieres den igen som en enkelt dosis intravenøs infusion efterfulgt af s.c. vedligeholdelsesdoser, som beskrevet ovenfor givet 4 uger efter den sidste infusion. Glemt dosis Ved...)

Salofalk (...Vedligeholdelsesdosis op til 1.500 mg dgl. Kan indtages som delte doser eller som éngangsdøgndosis. Børn > 6 år Initialt 30-50 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på flere doser. Maksimal dosis 75 mg/kg legemsvægt i opdelte doser. Den totale dosis bør ikke overstige 4.000 mg i døgnet. Vedligeholdelsesdosis 15-30 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på flere doser. Den totale dosis bør ikke overstige 2.000 mg i døgnet. Bemærk Bør ikke anvendes til børn < 6 år. Rektalvæske Voksne. En gang dagligt 1 dosis ved sengetid. Bemærk: Flasken skal omrystes i 30 sek. før applikation. Efter applikationen skal man blive liggende i mindst 30 min. Erfaring savnes vedr. børn og unge 18 år. Colitis ulcerosa med proctitis og proctosigmoiditis Rektalt Suppositorier Voksne 1 g 1-2 gange dgl. Normalt 2-4 uger. Rektalskum Voksne 2 g (2 doser) hver aften før sengetid. Bemærk: Hvis patienten har svært ved at holde mængden af skum inde i tarmen, kan man dele doseringen op i flere doser: 1 g (1 dosis) ved sengetid 1 g (1 dosis) i løbet af natten (efter optagelse af den første dosis) eller tidligt om morgenen. Bemærk: I visse tilfælde anvendes rektal indgift også som vedligeholdelsesbehandling efter symptomfrihed, kombineret med oral behandling. Erfaring savnes ved...)

Pentasa^® (...Vedligeholdelsesdosis 1.500-3.000 mg dgl. Kan indtages i delte doser eller som éngangsdøgndosis. Morbus Crohn Oralt Voksne Initialt op til 4.500 mg dgl. Vedligeholdelsesdosis op til 4.500 mg i døgnet. Kan indtages i delte doser eller som éngangsdøgndosis. Børn > 6 år med Colitis ulcerosa eller Morbus Crohn Oralt Initialt 30-50 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på flere doser. Maksimal dosis. 75 mg/kg/dag i opdelte doser. Den totale dosis bør ikke overstige 4.000 mg i døgnet. Vedligeholdelsesdosis 15-30 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på flere doser. Den totale dosis bør ikke overstige 2.000 mg i døgnet. Bemærk: Depotgranulat: Erfaring savnes vedr. børn < 6 år. Colitis ulcerosa med proctitis og proctosigmoiditis Rektalt Suppositorier Voksne. 1 g 1-2 gange dgl. Normalt i 2-4 uger. Rektalvæske Voksne. 1 g hver aften før sengetid. Normalt i 2-4 uger. Bemærk: Hvis patienten har svært ved at holde mængden af væske inde i tarmen, kan man dele doseringen op i flere doser: 1 dosis ved sengetid 1 dosis i løbet af natten (efter optagelse af den første dosis) eller tidligt om morgenen. Bemærk: I visse tilfælde anvendes rektal indgift også som vedligeholdelsesbehandling efter symptomfrihed kombineret med oral behandling. Erfaring savnes ved...)

Flixabi (...ohns sygdom: Hvis ingen effekt efter 4 doser, bør der ikke gives yderligere behandling. Ved recidiv inden for 16 uger efter sidste dosis kan der gives 10 mg/kg legemsvægt. Bemærk ...)

Remicade (...ohns sygdom: Hvis ingen effekt efter 4 doser, bør der ikke gives yderligere behandling. Ved recidiv inden for 16 uger efter sidste dosis kan der gives 10 mg/kg legemsvægt. Bemærk ...)

Zessly (...ohns sygdom: Hvis ingen effekt efter 4 doser, bør der ikke gives yderligere behandling. Ved recidiv inden for 16 uger efter sidste dosis kan der gives 10 mg/kg legemsvægt. Bemærk ...)

Zeqmelit^® (...vedligeholdelsesdosis på sædvanligvis 1-2 mg dgl. Cerebralt ødem Initialdosis 4-8 mg dgl. Ved akutte tilfælde anbefales 16-24 mg dgl. Kvalmeforebyggende ved kemoterapi og ved kirurgiske procedurer Dosis og doseringsinterval afhænger af det emetogene potentiale af den cytostatiske behandling. Gives typisk 1 time før cytostatika, og behandlingen med glukokortikoid kan strække sig over 4 dage, evt. længere. Der anvendes doser på 10-20 mg dg før påbegyndelse af kemoterapi. Dexamethason (4 mg som enkeltdosis ved anæstesistart) er effektivt til at forebygge og behandle postoperativ kvalme og opkastning. Diagnostisk test af hypofyse- og binyrebarkfunktion Kort dexamethason suppressionstest: Sædvanligvis 1 mg dexamethason kl. 23-24, hvorefter der tages blodprøve til kortisol-bestemmelse kl. 8-9 den efterfølgende dag. Lang dexamethason suppressionstest: 0,5 mg dexamethason hver 6.time startende kl. 9 om morgenen i 2 døgn og med måling af plasma-kortisol 6 timer efter sidste dosis. I døgn 3 samles døgnurin til kortisolbestemmelse. Højdosis dexamethason suppressionstest: 2,0 mg hver 6.time startende kl. 9 om morgenen og i 2 døgn. I døgn 2 samles urin til kortisol-bestemmelse og i døgn 3 tages om morgenen blodprøve til kortisol-bestemmelse. Akut, svær astma 16 mg dgl. i op til 2 døgn. Allergiske reaktioner Initialt 4-10 mg dgl. Højest enkeltdosis er 12 mg. Akutte, svære dermatologiske sygdomme Individuelt og afhængigt at sygdommens art. Dosis er normalt mellem 8-40 mg dgl. Bemærk: Dexamethasontabletter kan anvendes i behandlingen af adrenogenitalt syndrom og da i væsentligt lavere doser (0,05 mg-2 mg) i kombination med hydrokortison. Filmen må ikke klippes eller rives i mindre dele. Placer én film ad gangen på tungen med tørre fingre. Filmen opløses hurtigt i munden og synkes derefter direkte uden vand. Ved...)

Spravato^® (Cyclohexanonderivat til nasal anvendelse ved moderat til svær unipolar depression.)

Emselex^® (...ved ukontrolleret snævervinklet glaukom. Tilstanden kan forværres af den antikolinerge effekt. Nedsat gastro-intestinal motilitet Behandling er kontraindiceret ved visse tilstande der kan forværres af darifenacins nedsættelse af den gastro-intestinale motilitet: Myasthenia gravis Svær colitis ulcerosa Toksisk megacolon Ventrikelretention. Nedsat leverfunktion Darifenacin omsættes hovedsageligt i leveren. Kontraindiceret ved...)

Creon^®, komb. (... med eksokrin pancreasinsufficiens Individuel. Sædvanligvis 25.000-80.000 lipase EP-e/hovedmåltid og 10.000-40.000 lipase EP-e/mellemmåltid. Dosis tilpasses graden af steatorrhea ...)

Kreon, komb. (... med eksokrin pancreasinsufficiens Individuel. Sædvanligvis 25.000-80.000 lipase EP-e/hovedmåltid og 10.000-40.000 lipase EP-e/mellemmåltid. Dosis tilpasses graden af steatorrhea ...)

ELREXFIO^® (...Ved tegn på neurotoksicitet skal behandling med elranatamab udsættes (ved grad 3 og 4 seponeres) og der opstartes behandling baseret på sværhedsgrad, se produktresumé . Patientkort . Der skal udleveres patientkort og instrueres i, hvad der skal gøres ved evt. symptomer på CRS eller ICANS. Infektioner Alvorlige infektioner, herunder progressiv multifokal leukoencefalopati (PML) er registreret. Patienten skal monitoreres for symptomer på nye eller reaktiverede infektioner. Profylaktisk antimikrobiel behandling mod Pneumocystis jirovecii pneumoni og herpesvirus kan overvejes. Risiko for neutropeni Neutropeni er indberettet og blodbillede skal overvåges ved baseline og periodisk under behandling. Hypogammaglobulinæmi Ved...)

Hemangiol^® (...ved samtidig indgift af NSAID. Samtidig administration af enzyminduktorer, som fx rifampicin eller phenobarbital kan nedsætte P-propranolol. Kombination med antidiabetika kan sløre hypoglykæmiens symptomer og forlænge den hypoglykæmiske respons over for insulin. Administration af cholestyramin eller colestipol sammen med propranolol har resulteret i et fald på op til 50 % af S-propranolol. Halogenerede anæstesistoffer kan svække myokardiekontraktilitet, når de administreres sammen med propranolol. β-stimulerende midler kan anvendes til at modvirke β-blokaden. Ved samtidig indgift af theophyllin nedsættes den metaboliske omsætning af theophyllin, hvorved dettes plasmakoncentration og effekt øges, specielt ved langvarig dosering. Centralt virkende antihypertensiva, fx methyldopa og moxonidin, kan i kombination med β-blokkere forværre hjerteinsufficiens ved...)

OKEDI^® (...ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Grå stær Ved operation for grå stær kan der være mulig risiko for Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS). Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Opmærksomhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Ved leukopeni/neutropeni kontrolleres patienten. Behandlingen seponeres ved neutrofile leukocytter < 1 x 10 9 /L. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Prolaktinstigning Stigning i prolaktin kan ses ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. risperidon. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Ved tegn på prolaktin-relaterede bivirkninger anbefales kontrol af plasma-prolaktin. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Unge Børn og unge bør regelmæssigt vurderes for mulige effekter på vækst og seksuel modning (pga. risiko for langvarig hyperprolaktinæmi) samt for ekstrapyramidale symptomer. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Vægtøgning Vægtøgning er set ved behandling med risperidon. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risiko for antikolinerg belastning Risperidon er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved...)

Risperdal^® Consta^® (...ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Grå stær Ved operation for grå stær kan der være mulig risiko for Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS). Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Opmærksomhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Ved leukopeni/neutropeni kontrolleres patienten. Behandlingen seponeres ved neutrofile leukocytter < 1 x 10 9 /L. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Prolaktinstigning Stigning i prolaktin kan ses ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. risperidon. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Ved tegn på prolaktin-relaterede bivirkninger anbefales kontrol af plasma-prolaktin. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Unge Børn og unge bør regelmæssigt vurderes for mulige effekter på vækst og seksuel modning (pga. risiko for langvarig hyperprolaktinæmi) samt for ekstrapyramidale symptomer. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Vægtøgning Vægtøgning er set ved behandling med risperidon. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risiko for antikolinerg belastning Risperidon er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved...)

Risperidone "Teva GmbH" - Udgået: 05-01-2026 (...ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Grå stær Ved operation for grå stær kan der være mulig risiko for Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS). Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Opmærksomhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Ved leukopeni/neutropeni kontrolleres patienten. Behandlingen seponeres ved neutrofile leukocytter < 1 x 10 9 /L. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Prolaktinstigning Stigning i prolaktin kan ses ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. risperidon. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Ved tegn på prolaktin-relaterede bivirkninger anbefales kontrol af plasma-prolaktin. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Unge Børn og unge bør regelmæssigt vurderes for mulige effekter på vækst og seksuel modning (pga. risiko for langvarig hyperprolaktinæmi) samt for ekstrapyramidale symptomer. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Vægtøgning Vægtøgning er set ved behandling med risperidon. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risiko for antikolinerg belastning Risperidon er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved...)

Rispolept Consta (...ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Grå stær Ved operation for grå stær kan der være mulig risiko for Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS). Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Opmærksomhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Ved leukopeni/neutropeni kontrolleres patienten. Behandlingen seponeres ved neutrofile leukocytter < 1 x 10 9 /L. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Prolaktinstigning Stigning i prolaktin kan ses ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. risperidon. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Ved tegn på prolaktin-relaterede bivirkninger anbefales kontrol af plasma-prolaktin. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Unge Børn og unge bør regelmæssigt vurderes for mulige effekter på vækst og seksuel modning (pga. risiko for langvarig hyperprolaktinæmi) samt for ekstrapyramidale symptomer. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Vægtøgning Vægtøgning er set ved behandling med risperidon. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risiko for antikolinerg belastning Risperidon er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved...)

Orap^® (...ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Se desuden kontraindikationer(731). Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Det anbefales, at elektrolytter monitoreres periodisk. Fæokromocytom Forsigtighed anbefales pga. mulig forværring af tilstanden og i sjældne tilfælde udløsning af hypertensiv krise. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Prolaktinstigning Prolaktinstigning kan ses ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. pimozid. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Ældre Forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risiko for antikolinerg belastning Pimozid er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved...)

Buronil^® (...ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Myasthenia gravis Forsigtighed anbefales pga. mulig risiko for forværring af tilstanden. Prolaktinstigning Prolaktinstigning kan ses ved brug af antipsykotika. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Risiko for kramper Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved...)

Truxal^® (...ved dosisøgning på 50 % eller mere. Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Se endvidere kontraindikationer . Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Hyperglykæmi Hyperglykæmi er forekommet og patienten bør løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition. HbA1c og fastelipider bør måles før behandlingsstart og efterfølgende kontrolleres. Myasthenia gravis Forsigtighed anbefales pga. mulig risiko for forværring af tilstanden. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Prolaktinstigning Prolaktinstigning kan ses ved brug af antipsykotika. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE (fx større kirurgi, cancer, overvægt, immobilitet, tidligere VTE, behandling med orale kontraceptiva, familiær disposition). Ældre Forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Vægtøgning Pga. risiko for vægtøgning bør BMI og taljeomfang måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med psykofarmaka af voksne med psykiske lidelser og adfærdsforstyrrelser (6604) . Risiko for antikolinerg belastning Chlorprothixenhydrochlorid har stærk antikolinerg effekt. En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a. autonom neuropati, GI-obstruktion, snævervinklet glaukom, hjertesvigt, myastenia gravis, prostatahyperplasi, tyrotoksikose og vandladningsbesvær. Der bør udspørges om symptomer på akut vinkellukning (akut glaukom), før behandling påbegyndes. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved...)

Ziprasidon "Krka" (...ved QT-interval over 500 ms. Beregning af korrigeret QT-interval - Bazetts formel . Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Se Kontraindikationer . Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Elektrolytforstyrrelser bør korrigeres inden behandlingsstart. Hyperglykæmi Svær hyperglykæmi er set ved anvendelse af antipsykotika og patienten bør løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kramper Kramper er registreret som en bivirkning ved behandling med ziprasidon. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller nedsat krampetærskel. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Prolaktinstigning Stigning i prolaktin kan ses ved brug af antipsykotika. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved...)

Zeldox^® (...ved QT-interval over 500 ms. Beregning af korrigeret QT-interval - Bazetts formel. Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Se Kontraindikationer . Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Elektrolytforstyrrelser bør korrigeres inden behandlingsstart. Hyperglykæmi Svær hyperglykæmi er set ved anvendelse af antipsykotika og patienten bør løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kramper Kramper er registreret som en bivirkning ved behandling med ziprasidon. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller nedsat krampetærskel. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Prolaktinstigning Stigning i prolaktin kan ses ved brug af antipsykotika. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved...)

Ziprasidon "Stada" (...ved QT-interval over 500 ms. Beregning af korrigeret QT-interval - Bazetts formel. Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Se Kontraindikationer . Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Elektrolytforstyrrelser bør korrigeres inden behandlingsstart. Hyperglykæmi Svær hyperglykæmi er set ved anvendelse af antipsykotika og patienten bør løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kramper Kramper er registreret som en bivirkning ved behandling med ziprasidon. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller nedsat krampetærskel. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Prolaktinstigning Stigning i prolaktin kan ses ved brug af antipsykotika. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved...)

Ziprasidone "Sandoz" (...ved QT-interval over 500 ms. Beregning af korrigeret QT-interval - Bazetts formel. Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Se Kontraindikationer . Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Elektrolytforstyrrelser bør korrigeres inden behandlingsstart. Hyperglykæmi Svær hyperglykæmi er set ved anvendelse af antipsykotika og patienten bør løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kramper Kramper er registreret som en bivirkning ved behandling med ziprasidon. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller nedsat krampetærskel. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Prolaktinstigning Stigning i prolaktin kan ses ved brug af antipsykotika. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved...)

Serdolect^® (...ved højere doser (20 mg og 24 mg dgl.). Særlig forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Fx strukturel hjertesygdom, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Se også kontraindikationer . Kramper Kramper er registreret som en bivirkning ved behandling med sertindol. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller nedsat krampetærskel. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Monitorering af ekg Ekg skal tages før behandlingsstart. Løbende ekg-kontrol under behandlingen: Første gang når steady state (normalt 3 uger efter behandlingsstart) eller en daglig dosis på 16 mg er nået. Derefter hver 3. måned samt før og efter hver dosisøgning. Dosisøgning kan således foretages, når der foreligger et acceptabelt ekg. Efterfølgende ekg kan med fordel tages 2-3 uger efter dosisøgning, hvor plasmakoncentrationen af lægemidlet igen er i ligevægt. Ekg tages desuden ved påbegyndelse af behandling med midler, der kan øge koncentrationen af sertindol eller forlænge QT-intervallet og ved synkoper eller andre symptomer tydende på arytmier. Hvis QT-intervallet overstiger 500 msek, bør behandlingen seponeres. Monitorering af blodtryk Blodtrykket bør monitoreres i titreringsfasen og den tidlige vedligeholdelsesfase. Kontrol af kalium og magnesium Serum-kalium og serum-magnesium kontrolleres inden behandlingsstart, og evt. hypokaliæmi eller hypomagnesiæmi bør korrigeres inden behandlingen. Hyperglykæmi Svær hyperglykæmi er set ved anvendelse af antipsykotika og patienten bør løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE. Prolaktinstigning Prolaktinstigning kan ses ved brug af antipsykotika. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved...)

Hydroxyzine "Bluefish" (...ved nedsat krampetærskel, da hydroxyzin kan nedsætte krampetærsklen yderligere. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Mundtørhed og cariesrisiko Den antikolinerge effekt medfører mundtørhed med øget risiko for udvikling af caries. Ved langvarig behandling tilrådes regelmæssig tandlægekontrol, fx hver 3. måned. Se desuden Mukomimetika . Risiko for antikolinerg belastning Hydroxyzin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og ved...)

Hydroxyzine "Medical Valley" (...ved nedsat krampetærskel, da hydroxyzin kan nedsætte krampetærsklen yderligere. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Mundtørhed og cariesrisiko Den antikolinerge effekt medfører mundtørhed med øget risiko for udvikling af caries. Ved langvarig behandling tilrådes regelmæssig tandlægekontrol, fx hver 3. måned. Se desuden Mukomimetika . Risiko for antikolinerg belastning Hydroxyzin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og ved...)

Hydroxyzine "Orifarm" (...ved nedsat krampetærskel, da hydroxyzin kan nedsætte krampetærsklen yderligere. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Mundtørhed og cariesrisiko Den antikolinerge effekt medfører mundtørhed med øget risiko for udvikling af caries. Ved langvarig behandling tilrådes regelmæssig tandlægekontrol, fx hver 3. måned. Se desuden Mukomimetika . Risiko for antikolinerg belastning Hydroxyzin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og ved...)

Hydroxyzinhydrochlorid "EQL Pharma" (...ved nedsat krampetærskel, da hydroxyzin kan nedsætte krampetærsklen yderligere. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Mundtørhed og cariesrisiko Den antikolinerge effekt medfører mundtørhed med øget risiko for udvikling af caries. Ved langvarig behandling tilrådes regelmæssig tandlægekontrol, fx hver 3. måned. Se desuden Mukomimetika . Risiko for antikolinerg belastning Hydroxyzin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og ved...)

RXULTI^® (...ved behandling med antipsykotika. Der er også i flere studier set øget risiko for dødsfald ved behandling med antipsykotika blandt disse patienter. Forlænget QT-interval Generelt ses ikke QT-forlængelser. Der er dog set få ikke-alvorlige tilfælde (op til 15 ms) under kliniske forsøg med brexpiprazol. Da QT-forlængelse er forekommet ved brug af andre antipsykotika, anbefales dog forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika eller midler med risiko for QT-forlængelse, kvinder, ældre. Hyperglykæmi Svær hyperglykæmi er set ved anvendelse af antipsykotika, og patienten bør løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære sygdomme Manglende erfaring ved behandling af patienter med tidligere myokardieinfarkt/iskæmisk hjertesygdom. Både ortostatisk hypotension og hypertension er forekommet. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser associeret med ændringer i blodtrykket. Kramper Der er indrapporteret tilfælde af kramper ved behandling med brexpiprazol. Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med tidligere krampeanfald eller i høj risiko for krampeanfald. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Prolaktinstigning Prolaktinstigning kan ses ved brug af antipsykotika og er registreret som en meget almindelig bivirkning ved brexpiprazol. Flere studier har dog vist mindre prolaktinstigning for brexpiprazol sammenlignet med mange andre antipsykotika (5922) (5923) , muligvis grundet den agonistiske virkning på D 2 -receptorerne. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer anbefales dog, da den kliniske betydning af evt. prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) forekommer ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE (fx større kirurgi, cancer, overvægt, immobilitet, tidligere VTE, behandling med orale kontraceptiva, familiær disposition). Vægtøgning Vægtøgning er set ved...)

Abilify^® Maintena (...ved behandling med antipsykotika. Der er også i flere studier set øget risiko for dødsfald ved behandling med aripiprazol blandt disse patienter. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er ikke observeret i kliniske forsøg med aripiprazol. Da QT-forlængelse er forekommet ved brug af andre antipsykotika, anbefales dog forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika eller midler med risiko for QT-forlængelse , kvinder, ældre. Hyperglykæmi Svær hyperglykæmi er set ved anvendelse af antipsykotika, og patienten bør løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære sygdomme Både ortostatisk hypotension og hypertension er forekommet. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser associeret med ændringer i blodtrykket. Kramper Der er forekommet sjældne tilfælde af kramper ved behandling med aripiprazol. Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med tidligere krampeanfald eller i høj risiko for krampeanfald. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) forekommer ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE (fx større kirurgi, cancer, overvægt, immobilitet, tidligere VTE, behandling med orale kontraceptiva, familliær disposition). Vægtøgning Vægtøgning er set ved...)

Abilify^® (...ved behandling med antipsykotika. Der er også i flere studier set øget risiko for dødsfald ved behandling med aripiprazol blandt disse patienter. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er ikke observeret i kliniske forsøg med aripiprazol. Da QT-forlængelse er forekommet ved brug af andre antipsykotika, anbefales dog forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika eller midler med risiko for QT-forlængelse , kvinder, ældre. Hyperglykæmi Svær hyperglykæmi er set ved anvendelse af antipsykotika, og patienten bør løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære sygdomme Både ortostatisk hypotension og hypertension er forekommet. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser associeret med ændringer i blodtrykket. Kramper Der er forekommet sjældne tilfælde af kramper ved behandling med aripiprazol. Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med tidligere krampeanfald eller i høj risiko for krampeanfald. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) forekommer ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE (fx større kirurgi, cancer, overvægt, immobilitet, tidligere VTE, behandling med orale kontraceptiva, familiær disposition). Vægtøgning Vægtøgning er set ved...)

Aripiprazol "Krka" (...ved behandling med antipsykotika. Der er også i flere studier set øget risiko for dødsfald ved behandling med aripiprazol blandt disse patienter. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er ikke observeret i kliniske forsøg med aripiprazol. Da QT-forlængelse er forekommet ved brug af andre antipsykotika, anbefales dog forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika eller midler med risiko for QT-forlængelse , kvinder, ældre. Hyperglykæmi Svær hyperglykæmi er set ved anvendelse af antipsykotika, og patienten bør løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære sygdomme Både ortostatisk hypotension og hypertension er forekommet. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser associeret med ændringer i blodtrykket. Kramper Der er forekommet sjældne tilfælde af kramper ved behandling med aripiprazol. Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med tidligere krampeanfald eller i høj risiko for krampeanfald. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) forekommer ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE (fx større kirurgi, cancer, overvægt, immobilitet, tidligere VTE, behandling med orale kontraceptiva, familiær disposition). Vægtøgning Vægtøgning er set ved...)

Aripiprazol "Nordic Prime" - Udgået: 22-12-2025 (...ved behandling med antipsykotika. Der er også i flere studier set øget risiko for dødsfald ved behandling med aripiprazol blandt disse patienter. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er ikke observeret i kliniske forsøg med aripiprazol. Da QT-forlængelse er forekommet ved brug af andre antipsykotika, anbefales dog forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika eller midler med risiko for QT-forlængelse , kvinder, ældre. Hyperglykæmi Svær hyperglykæmi er set ved anvendelse af antipsykotika, og patienten bør løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære sygdomme Både ortostatisk hypotension og hypertension er forekommet. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser associeret med ændringer i blodtrykket. Kramper Der er forekommet sjældne tilfælde af kramper ved behandling med aripiprazol. Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med tidligere krampeanfald eller i høj risiko for krampeanfald. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) forekommer ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE (fx større kirurgi, cancer, overvægt, immobilitet, tidligere VTE, behandling med orale kontraceptiva, familiær disposition). Vægtøgning Vægtøgning er set ved...)

Aripiprazol "Stada" (...ved behandling med antipsykotika. Der er også i flere studier set øget risiko for dødsfald ved behandling med aripiprazol blandt disse patienter. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er ikke observeret i kliniske forsøg med aripiprazol. Da QT-forlængelse er forekommet ved brug af andre antipsykotika, anbefales dog forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika eller midler med risiko for QT-forlængelse , kvinder, ældre. Hyperglykæmi Svær hyperglykæmi er set ved anvendelse af antipsykotika, og patienten bør løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære sygdomme Både ortostatisk hypotension og hypertension er forekommet. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser associeret med ændringer i blodtrykket. Kramper Der er forekommet sjældne tilfælde af kramper ved behandling med aripiprazol. Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med tidligere krampeanfald eller i høj risiko for krampeanfald. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) forekommer ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE (fx større kirurgi, cancer, overvægt, immobilitet, tidligere VTE, behandling med orale kontraceptiva, familiær disposition). Vægtøgning Vægtøgning er set ved...)

Aripiprazole "Accord" (...ved behandling med antipsykotika. Der er også i flere studier set øget risiko for dødsfald ved behandling med aripiprazol blandt disse patienter. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er ikke observeret i kliniske forsøg med aripiprazol. Da QT-forlængelse er forekommet ved brug af andre antipsykotika, anbefales dog forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika eller midler med risiko for QT-forlængelse , kvinder, ældre. Hyperglykæmi Svær hyperglykæmi er set ved anvendelse af antipsykotika, og patienten bør løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære sygdomme Både ortostatisk hypotension og hypertension er forekommet. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser associeret med ændringer i blodtrykket. Kramper Der er forekommet sjældne tilfælde af kramper ved behandling med aripiprazol. Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med tidligere krampeanfald eller i høj risiko for krampeanfald. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) forekommer ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE (fx større kirurgi, cancer, overvægt, immobilitet, tidligere VTE, behandling med orale kontraceptiva, familiær disposition). Vægtøgning Vægtøgning er set ved...)

Aripiprazole "Medical Valley" (...ved behandling med antipsykotika. Der er også i flere studier set øget risiko for dødsfald ved behandling med aripiprazol blandt disse patienter. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er ikke observeret i kliniske forsøg med aripiprazol. Da QT-forlængelse er forekommet ved brug af andre antipsykotika, anbefales dog forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika eller midler med risiko for QT-forlængelse , kvinder, ældre. Hyperglykæmi Svær hyperglykæmi er set ved anvendelse af antipsykotika, og patienten bør løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære sygdomme Både ortostatisk hypotension og hypertension er forekommet. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser associeret med ændringer i blodtrykket. Kramper Der er forekommet sjældne tilfælde af kramper ved behandling med aripiprazol. Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med tidligere krampeanfald eller i høj risiko for krampeanfald. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) forekommer ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE (fx større kirurgi, cancer, overvægt, immobilitet, tidligere VTE, behandling med orale kontraceptiva, familiær disposition). Vægtøgning Vægtøgning er set ved...)

Aripiprazole "Teva" (...ved behandling med antipsykotika. Der er også i flere studier set øget risiko for dødsfald ved behandling med aripiprazol blandt disse patienter. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er ikke observeret i kliniske forsøg med aripiprazol. Da QT-forlængelse er forekommet ved brug af andre antipsykotika, anbefales dog forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika eller midler med risiko for QT-forlængelse , kvinder, ældre. Hyperglykæmi Svær hyperglykæmi er set ved anvendelse af antipsykotika, og patienten bør løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære sygdomme Både ortostatisk hypotension og hypertension er forekommet. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser associeret med ændringer i blodtrykket. Kramper Der er forekommet sjældne tilfælde af kramper ved behandling med aripiprazol. Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med tidligere krampeanfald eller i høj risiko for krampeanfald. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) forekommer ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE (fx større kirurgi, cancer, overvægt, immobilitet, tidligere VTE, behandling med orale kontraceptiva, familiær disposition). Vægtøgning Vægtøgning er set ved...)

Aripiprazole "Zentiva" (...ved behandling med antipsykotika. Der er også i flere studier set øget risiko for dødsfald ved behandling med aripiprazol blandt disse patienter. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er ikke observeret i kliniske forsøg med aripiprazol. Da QT-forlængelse er forekommet ved brug af andre antipsykotika, anbefales dog forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika eller midler med risiko for QT-forlængelse , kvinder, ældre. Hyperglykæmi Svær hyperglykæmi er set ved anvendelse af antipsykotika, og patienten bør løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære sygdomme Både ortostatisk hypotension og hypertension er forekommet. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser associeret med ændringer i blodtrykket. Kramper Der er forekommet sjældne tilfælde af kramper ved behandling med aripiprazol. Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med tidligere krampeanfald eller i høj risiko for krampeanfald. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) forekommer ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE (fx større kirurgi, cancer, overvægt, immobilitet, tidligere VTE, behandling med orale kontraceptiva, familiær disposition). Vægtøgning Vægtøgning er set ved...)

Metvix^® (...r. Efter 3 timer og efterfølgende lysbehandling falder mængden af porfyriner til udgangsvær...)

Zeposia^® (...ved langvarig behandling. Kardiologiske forholdsregler Før behandling skal der altid tages et ekg. Ozanimod kan føre til forbigående reduktioner i hjertefrekvensen, og derfor skal det indledende dosisoptrapningsprogram følges for at nå til vedligeholdelsesdosen (0,92 mg) på dag 8. Efter første dosis bør patienten med præeksisterende hjerteanomalier monitoreres mht. puls- og blodtrykskontrol hver time i 6 timer samt ekg-måling efter de 6 timer. Der anbefales yderligere overvågning efter 6 timer hos patienter: med en hjertefrekvens under 45 slag i minuttet hvor hjertefrekvensen i observationsperioden forbliver faldende. Dette kan tyde på, at hjertefrekvensen kan falde yderligere også efter de initiale 6 timers observation med evidens for et nyopstået 2. grads eller højere AV-blok på ekg 6 timer efter dosis med et QTc-interval ≥ 500 msek Hvis det er nødvendigt med medicinsk behandling, skal overvågningen fortsættes natten over, og der skal igen udføres en 6-timers overvågning efter den anden dosis ozanimod. Før initiering af behandling bør der rådføres med en kardiolog hos følgende patienter for at beslutte, om ozanimod kan påbegyndes på sikker vis, og for at bestemme den mest hensigtsmæssige overvågningsstrategi: anamnese med hjertestop, cerebrovaskulær sygdom, ukontrolleret hypertension eller svær, ubehandlet søvnapnø, anamnese med tilbagevendende synkope eller symptomatisk bradykardi, præeksisterende signifikant forlængelse af QT-intervallet (QTc over 500 msek) eller andre risici for QT-forlængelse, og hos patienter, der får andre lægemidler end β-blokkere og calciumantagonister, der kan potensere bradykardi. Levertal Der kan opstå forhøjede niveauer af aminotransferaser under behandling med ozanimod. Der bør foreligge nylige (dvs. inden for de seneste 6 måneder) levertransaminaser - og bilirubinniveauer, før behandling med ozanimod påbegyndes. Hvis der ikke er kliniske symptomer til stede, skal levertransaminaser og bilirubin kontrolleres ved måned 1, 3, 6, 9 og 12 i løbet af behandlingen og derefter periodisk. Hvis levertransaminaserne stiger til over 5 gange den øvre normalgrænse (upper limit of normal, ULN), bør hyppigere kontroller iværksættes. Hvis levertransaminaserne bekræftes til at være over 5 gange ULN, skal behandlingen med ozanimod afbrydes og først genstartes, når niveauet af levertransaminaser er normaliseret. Patienter, der udvikler symptomer, der tyder på leverdysfunktion (uforklaret kvalme, opkastning, abdominalsmerter, træthed, anoreksi eller icterus og/eller mørk urin), skal have kontrolleret deres leverenzymer, og ozanimod skal seponeres, hvis signifikant leverskade bekræftes. Immunsystemet og infektioner Ozanimod har en immunsuppressiv virkning, der prædisponerer patienterne for en risiko for infektion, herunder opportunistiske infektioner, og kan øge risikoen for at udvikle maligniteter (inkl. i huden). Ozanimod forårsager en gennemsnitlig reduktion i det perifere lymfocyttal i blodet på 45 % af baseline-værdierne som følge af en reversibel tilbageholdelse af lymfocytter i det lymfoide væv. Virkningen kan vedvare flere uger efter seponering og ozanimod kan derfor øge følsomheden over for infektioner. Der skal indhentes en nylig (dvs. inden for 6 måneder efter seponering af tidligere MS- eller colitis ulcerosa-behandling) komplet blodtælling, herunder lymfocyttal, før ozanimod påbegyndes. Det anbefales også, at komplet blodtælling vurderes periodisk i løbet af behandlingen. Hvis der bekræftes et absolut lymfocyttal 0,5 x 10 9 /l, hvor det kan overvejes at genstarte behandlingen igen. Initiering af behandling med ozanimod hos patienter med en aktiv infektion skal udsættes, indtil infektionen er overstået. Patienterne skal instrueres i straks at indberette symptomer på infektion til lægen. Ved alvorlig infektion skal det overvejes at afbryde behandlingen. Da eliminationen af ozanimod efter seponering kan tage op til 3 måneder, skal overvågningen for infektioner fortsættes i denne periode. Progressiv multifokal leukoencefalopati (PML) er en opportunistisk virusinfektion af hjernen forårsaget af John Cunningham-virus (JCV), som typisk opstår hos immunkompromitterede, kan medføre døden eller svær invaliditet. Symptomer på PML kan ligne et skleroseattak og forværres i løbet af dage til uger. Typiske symptomer er nedsat kraft eller bevægeforstyrrelser i arm eller ben, synsforstyrrelser, kognitiv dysfunktion og personlighedsforstyrrelser. Lægerne skal være årvågne for kliniske symptomer på PML eller fund på MR-scanninger, der kan tyde på PML, da disse kan fremkomme før kliniske tegn eller symptomer. Ved mistanke om PML, skal behandlingen med ozanimod afsluttes, indtil PML er blevet udelukket. Hvis PML bekræftes, skal behandlingen med ozanimod seponeres. Vacciner Anvendelse af levende, svækkede vacciner bør undgås under og i 3 måneder efter behandling med ozanimod. Hvis immuniseringer med levende, svækkede vacciner er nødvendige, skal de administreres mindst 1 måned, før ozanimod påbegyndes. Vaccination mod varicella zoster-virus (VZV) af patienter, hvor der ikke er dokumenteret immunitet mod VZV, anbefales før behandling med ozanimod. Andre forhold Pga. mulig risiko for maligne hudvækster bør eksponering for sollys uden beskyttelse undgås. Tilsvarende må der ikke gives lysbehandling med UV-B-stråling eller PUVA-fotokemoterapi. Makulært ødem med eller uden visuelle symptomer er observeret hos patienter med præeksisterende risikofaktorer eller komorbide sygdomme. Det anbefales, at patienter med diabetes, uveitis eller en anamnese med retinal sygdom gennemgår en oftalmologisk undersøgelse, før behandling med ozanimod påbegyndes, og at de har opfølgende evalueringer under behandlingen. Blodtrykket skal overvåges regelmæssigt under behandlingen. Forsigtighed vedsvær luftvejssygdom, lungefibrose og kronisk obstruktiv lungesygdom. Svær...)

Dzuveo (Der bør udvises forsigtighed ved administration af sufentanil til patienter med moderat til svært nedsat leverfunktion.)

Hympavzi^® (...iske interaktionsstudier med marstacimab. Baseret på molekylvægten, som er over skæringsværdien for glomerulær filtration, forventes marstacimab at gennemgå katabolisk nedbrydnin...)

Leuprorelinacetat "Abacus Medicine" (...vedpine, synsforstyrrelser og tinnitus. Ved symptom forekomst, skal seponering overvejes. Risiko for hyperglykæmi Der er rapporteret ændringer i glucosetolerancen og udvikling af hyperglykæmi. Blodsukker og/eller HbA1c skal måles regelmæssigt hos patienter under 70 år. Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige og livstruende hudreaktioner som fx Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epidermal nekrolyse ved behandling med leuprorelin. Patienten skal monitoreres for hudreaktioner og ved...)

CAMCEVI^® (...vedpine, synsforstyrrelser og tinnitus. Ved symptom forekomst, skal seponering overvejes. Risiko for hyperglykæmi Der er rapporteret ændringer i glucosetolerancen og udvikling af hyperglykæmi. Blodsukker og/eller HbA1c skal måles regelmæssigt hos patienter under 70 år. Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige og livstruende hudreaktioner som fx Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epidermal nekrolyse ved behandling med leuprorelin. Patienten skal monitoreres for hudreaktioner og ved...)

Eligard^® (...vedpine, synsforstyrrelser og tinnitus. Ved symptom forekomst, skal seponering overvejes. Risiko for hyperglykæmi Der er rapporteret ændringer i glucosetolerancen og udvikling af hyperglykæmi. Blodsukker og/eller HbA1c skal måles regelmæssigt hos patienter under 70 år. Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige og livstruende hudreaktioner som fx Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epidermal nekrolyse ved behandling med leuprorelin. Patienten skal monitoreres for hudreaktioner og ved...)

Leuprorelin "Sandoz" (...vedpine, synsforstyrrelser og tinnitus. Ved symptom forekomst, skal seponering overvejes. Risiko for hyperglykæmi Der er rapporteret ændringer i glucosetolerancen og udvikling af hyperglykæmi. Blodsukker og/eller HbA1c skal måles regelmæssigt hos patienter under 70 år. Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige og livstruende hudreaktioner som fx Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epidermal nekrolyse ved behandling med leuprorelin. Patienten skal monitoreres for hudreaktioner og ved...)

Pifeltro^® (.... Klinisk status bør monitoreres nøje, og passende behandling bør påbegyndes. Hvis der, ved anvendelse af regimer indeholdende doravirin har udviklet en alvorlig reaktion såsom TE...)

Dipentum^® (...tis under behandling, hvorfor nyrefunktionen bør monitoreres. Forsigtighed vedsvær overfølsomhedsreaktion på NSAID inkl. acetylsalicylsyre, selvom risikoen f...)

Premid^® (...tis under behandling, hvorfor nyrefunktionen bør monitoreres. Forsigtighed vedsvær overfølsomhedsreaktion på NSAID inkl. acetylsalicylsyre, selvom risikoen f...)

Mesalazin "2care4" (...ved nedsat leverfunktion. Blodprøver bør tages før initiering af behandlingen samt 14 dage senere samt derefter yderligere 2-3 gange med 4 ugers interval. Hvis prøverne er normale, tages der blodprøver hver 3. måned. Ved mistanke om bloddyskrasi skal mesalazin straks seponeres. Blodprøver bør tages før initiering af behandlingen samt 14 dage senere samt derefter yderligere 2-3 gange med 4 ugers interval. Hvis prøverne er normale, tages blodprøver hver 3. måned. Patienter med kronisk nedsat lungefunktion, særligt astma, har risiko for overfølsomhedsreaktioner. Forsigtighed ved aktivt gastro-duodenale ulcera. Forsigtighed vedsvær overfølsomhedsreaktion på NSAID inkl. acetylsalicylsyre, selvom risikoen for krydsallergi anses for lav. Mesalazin er blevet sat i forbindelse med et akut intoleranssyndrom, som kan være svært at skelne fra en opblussen i inflammatorisk tarmsygdom. Der er rapporteret om alvorlige kutane bivirkninger, og mesalazin bør seponeres ved de første tegn og symptomer på alvorlige hudreaktioner, fx hududslæt, slimhindelæsioner eller andre tegn på overfølsomhed. Idiopatisk intrakraniel hypertension (pseudotumor cerebri) er rapporteret ved brug af mesalazin. Patienter bør informeres om symptomer som svær eller tilbagevendende hoved...)

Mesavancol (...ved nedsat leverfunktion. Blodprøver bør tages før initiering af behandlingen samt 14 dage senere samt derefter yderligere 2-3 gange med 4 ugers interval. Hvis prøverne er normale, tages der blodprøver hver 3. måned. Ved mistanke om bloddyskrasi skal mesalazin straks seponeres. Blodprøver bør tages før initiering af behandlingen samt 14 dage senere samt derefter yderligere 2-3 gange med 4 ugers interval. Hvis prøverne er normale, tages blodprøver hver 3. måned. Patienter med kronisk nedsat lungefunktion, særligt astma, har risiko for overfølsomhedsreaktioner. Forsigtighed ved aktivt gastro-duodenale ulcera. Forsigtighed vedsvær overfølsomhedsreaktion på NSAID inkl. acetylsalicylsyre, selvom risikoen for krydsallergi anses for lav. Mesalazin er blevet sat i forbindelse med et akut intoleranssyndrom, som kan være svært at skelne fra en opblussen i inflammatorisk tarmsygdom. Der er rapporteret om alvorlige kutane bivirkninger, og mesalazin bør seponeres ved de første tegn og symptomer på alvorlige hudreaktioner, fx hududslæt, slimhindelæsioner eller andre tegn på overfølsomhed. Idiopatisk intrakraniel hypertension (pseudotumor cerebri) er rapporteret ved brug af mesalazin. Patienter bør informeres om symptomer som svær eller tilbagevendende hoved...)

Mezavant (...ved nedsat leverfunktion. Blodprøver bør tages før initiering af behandlingen samt 14 dage senere samt derefter yderligere 2-3 gange med 4 ugers interval. Hvis prøverne er normale, tages der blodprøver hver 3. måned. Ved mistanke om bloddyskrasi skal mesalazin straks seponeres. Blodprøver bør tages før initiering af behandlingen samt 14 dage senere samt derefter yderligere 2-3 gange med 4 ugers interval. Hvis prøverne er normale, tages blodprøver hver 3. måned. Patienter med kronisk nedsat lungefunktion, særligt astma, har risiko for overfølsomhedsreaktioner. Forsigtighed ved aktivt gastro-duodenale ulcera. Forsigtighed vedsvær overfølsomhedsreaktion på NSAID inkl. acetylsalicylsyre, selvom risikoen for krydsallergi anses for lav. Mesalazin er blevet sat i forbindelse med et akut intoleranssyndrom, som kan være svært at skelne fra en opblussen i inflammatorisk tarmsygdom. Der er rapporteret om alvorlige kutane bivirkninger, og mesalazin bør seponeres ved de første tegn og symptomer på alvorlige hudreaktioner, fx hududslæt, slimhindelæsioner eller andre tegn på overfølsomhed. Idiopatisk intrakraniel hypertension (pseudotumor cerebri) er rapporteret ved brug af mesalazin. Patienter bør informeres om symptomer som svær eller tilbagevendende hoved...)

Mesalazin "Orion" (...ved nedsat leverfunktion. Blodprøver bør tages før initiering af behandlingen samt 14 dage senere samt derefter yderligere 2-3 gange med 4 ugers interval. Hvis prøverne er normale, tages der blodprøver hver 3. måned. Ved mistanke om bloddyskrasi skal mesalazin straks seponeres. Blodprøver bør tages før initiering af behandlingen samt 14 dage senere samt derefter yderligere 2-3 gange med 4 ugers interval. Hvis prøverne er normale, tages blodprøver hver 3. måned. Patienter med kronisk nedsat lungefunktion, særligt astma, har risiko for overfølsomhedsreaktioner. Forsigtighed ved aktivt gastro-duodenale ulcera. Forsigtighed vedsvær overfølsomhedsreaktion på NSAID inkl. acetylsalicylsyre, selvom risikoen for krydsallergi anses for lav. Mesalazin er blevet sat i forbindelse med et akut intoleranssyndrom, som kan være svært at skelne fra en opblussen i inflammatorisk tarmsygdom. Der er rapporteret om alvorlige kutane bivirkninger, og mesalazin bør seponeres ved de første tegn og symptomer på alvorlige hudreaktioner, fx hududslæt, slimhindelæsioner eller andre tegn på overfølsomhed. Idiopatisk intrakraniel hypertension (pseudotumor cerebri) er rapporteret ved brug af mesalazin. Patienter bør informeres om symptomer som svær eller tilbagevendende hoved...)

Tabrecta^® (...n monitoreres for nye eller forværrede lungesymptomer som kan være tegn på pneumonitis. Ved verificeret pneumonitis/ILD bør behandling seponeres. Leverfunktion skal følges hver 2....)

Mixamin Glucos 200 mg/ml, komb. (...døgn), derefter gradvis øgning under kontrol af den cerebrale funktion. Kontraindiceret ved...)

Casgevy^® (...ved hjælp af CRISPR/Cas9-teknologi. Den specifikke guide-RNA gør det muligt for CRISPR/Cas9 at lave et præcist DNA-dobbeltstrengsbrud i GATA1-bindingsstedet i BCL11A-genet. Dette fører til reduceret BCL11A-ekspression, hvilket øger γ-globinekspression og produktion af føtal hæmoglobin (HbF) i erytroidceller. Ved transfusionsafhængig β-talassæmi (TDT) korrigerer dette ubalancen mellem α-globin og non-α-globin, reducerer ineffektiv erytropoiese og hæmolyse, og øger hæmoglobinniveauerne. Vedsvær...)

Fingolimod "Reddy" (...ved afslutningen af de 6 timers overvågning og fortsat pulsfald, anbefales det at udvide monitoreringsperioden. Beregn QTc-intervallet her: Det anbefales, at der søges rådgivning hos en kardiolog for at fastlægge den mest hensigtsmæssige monitorering. Levertal Tilfælde af akut leversvigt, krævende levertransplantation og andre klinisk signifikante leverskader, er blevet indberettet for patienter i behandling med fingolimod. Retningslinjerne for monitorering af leverfunktion og kriterierne for seponering er derfor blevet opdateret for at minimere risikoen for lægemiddelinduceret leverskade (DILI): 5) Der skal udføres leverfunktionstest, herunder måling af serum bilirubin før påbegyndelse af behandling samt ved måned 1, 3, 6, 9 og 12 under behandlingen og derefter periodisk indtil 2 måneder efter seponering af fingolimod. 6) Hvis der ikke er kliniske symptomer, men lever-aminotransferaser er: > end 3 gange den øvre normalgrænse (ULN), men 5 gange ULN eller > 3 gange ULN forbundet med enhver øgning af serum bilirubin, bør behandling med fingolimod seponeres. Hvis serum-niveauerne bliver normale igen, kan genoptagelse af behandling med fingolimod overvejes baseret på en grundig benefit/risk-vurdering af patienten. Hvis der er kliniske symptomer, der tyder på leverdysfunktion, bør leverenzymer og bilirubin måles straks og fingolimod bør seponeres, hvis betydelig leverskade bekræftes. Kardiologiske forsigtighedsregler Påbegyndelse af behandling medfører forbigående fald i hjertefrekvens og evt. også forsinket AV-overledning, inklusive forbigående, spontant ophørende komplet AV-blok i enkeltstående tilfælde. På den baggrund skal alle patienter have optaget ekg og målt blodtryk før og 6 timer efter den første dosis for symptomer på bradykardi. Ved fortsat behandling vender hjertefrekvensen tilbage til det vanlige i løbet af en måned. Nogle patienter vil dog opleve, at hjertefrekvensen ikke er vendt tilbage til udgangsværdien ved slutningen af første måned. Ledningsforstyrrelserne er normalt ikke behandlingskrævende. Man bør undgå behandling med lægemidler, som kan forlænge QT-intervallet, hos patienter med relevante risikofaktorer som fx hypokaliæmi eller medfødt QT-forlængelse. Samtidig anvendelse af beta-blokkere, antiarytmika, calcium-antagonister eller digoxin samt kolinesterase-hæmmere eller pilocarpin bør kun ske efter rådføring med kardiolog. Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af T-tak inversion, hvorfor man bør sikre, at patienten ikke har symptomer relateret til myokardieiskæmi. Bør ikke gives til patienter med tidligere kardiovaskulær og cerebrovaskulær sygdom eller til patienter, som tager medicin for at sænke hjertefrekvensen. Hos patienter med kendte hjertearytmier eller anden betydende hjertesygdom tilrådes samråd med kardiolog inden behandlingsstart. Patienter med utilstrækkelig behandlet hypertension. Kontrol af perifert blodbillede, leverblodprøver og blodtryk tilrådes jævnligt under behandlingen. Immunsystem og infektioner Der er risiko for infektion pga. fald i perifert lymfocyttal og patienter, som ikke har haft skoldkopper eller er vaccineret, bør undersøges for antistoffer, og evt. vaccineres før behandlingsstart. Indledning af behandling med fingolimod skal udsættes til 1 måned efter vaccination for at opnå fuld effekt af vaccinen. Patienter med aktiv infektion bør ikke behandles, før infektionen er overstået. Hvis lymfocyttallet er < 0,2 x 10 9 bør behandling udsættes. Ved skift af patienter fra natalizumab til fingolimod skal der, på grund af natalizumabs lange halveringstid og risiko for progressiv multifokal leukoencefalopati (PML), foretages en MR-scanning før skift til fingolimod. Hos anti-JCV-antistof positive overvejes lumbalpunktur med PCR analyse for JCV DNA. Hvis der ikke er tegn på PML, kan behandling med fingolimod påbegyndes 6-8 uger efter sidste natalizumab infusion, se også Fingolimod . Der er rapporteret et lille antal tilfælde af progressiv multifokal leukoencefalopati (PML) under behandling med fingolimod. MR-scanning bør overvejes som led i øget agtpågivenhed hos patienter, der anses for at have en øget risiko for PML. Ved mistanke om PML skal MR-scanning udføres straks med henblik på diagnosticering, og fingolimod skal seponeres, indtil PML er blevet udelukket. Der er rapporteret tilfælde af symptomatisk PML baseret på MR-scanningsfund og positiv JCV-DNA i cerebrospinalvæsken hos patienter behandlet med fingolimod. Der er efter markedsføringen indberettet isolerede tilfælde af kryptokokmeningitis. Patienter med symptomer, som stemmer overens med kryptokokmeningitis (fx hovedpine forbundet med mentale ændringer som fx konfusion, hallucinationer og/eller personlighedsændringer) skal straks udredes diagnostisk. Hvis kryptokokmeningitis diagnosticeres, skal fingolimod seponeres, og der skal iværksættes passende behandling. Lymfopeni kan vedvare i flere måneder efter afsluttet behandling, og lymfocyttal bør kontrolleres før start af ny behandling. Den øgede infektionsrisiko kan vare op til 2 måneder efter afsluttet behandling. Bemærk at lymfocyttælling kan være fejlbehæftet, pga. omfordeling af lymfocytter til sekundære lymfoide organer, og derfor kræve større mængder blod ved serologisk testning. Ved behov for seponering er et 6-ugers interval uden behandling nødvendig for at udvaske fingolimod. Der er i denne periode høj risiko for tilbagevendende og usædvanlig høj sygdomsaktivitet. Patienterne bør overvåges for relevante tegn på mulig recidiv. Andre forsigtighedsregler Pga. risiko for makulært ødem tilrådes oftalmologisk undersøgelse 3-4 måneder efter påbegyndt behandling og tillige ved synsforstyrrelser. Patienter, som tidligere har haft uveitis og patienter med diabetes , har øget risiko for makulært ødem. Oftalmologisk kontrol tilrådes både før og under behandling. Der er rapporteret basalcellekarcinom (BCC) hos patienter, der får Gilenya. Der skal udvises opmærksomhed på hudlæsioner, og en medicinsk vurdering af huden anbefales ved start, efter et års behandling og derefter mindst årligt baseret på en klinisk vurdering. Patienter bør henvises til en dermatolog i tilfælde af observation af mistænkelige hudlæsioner. Patienter bør advares mod udsættelse for sollys uden beskyttelse og bør ikke modtage samtidig behandling med UV-B-stråling eller PUVA-fotokemoterapi. Ved...)

Fingolimod "Zentiva" (...ved afslutningen af de 6 timers overvågning og fortsat pulsfald, anbefales det at udvide monitoreringsperioden. Beregn QTc-intervallet her: Det anbefales, at der søges rådgivning hos en kardiolog for at fastlægge den mest hensigtsmæssige monitorering. Levertal Tilfælde af akut leversvigt, krævende levertransplantation og andre klinisk signifikante leverskader, er blevet indberettet for patienter i behandling med fingolimod. Retningslinjerne for monitorering af leverfunktion og kriterierne for seponering er derfor blevet opdateret for at minimere risikoen for lægemiddelinduceret leverskade (DILI): 5) Der skal udføres leverfunktionstest, herunder måling af serum bilirubin før påbegyndelse af behandling samt ved måned 1, 3, 6, 9 og 12 under behandlingen og derefter periodisk indtil 2 måneder efter seponering af fingolimod. 6) Hvis der ikke er kliniske symptomer, men lever-aminotransferaser er: > end 3 gange den øvre normalgrænse (ULN), men 5 gange ULN eller > 3 gange ULN forbundet med enhver øgning af serum bilirubin, bør behandling med fingolimod seponeres. Hvis serum-niveauerne bliver normale igen, kan genoptagelse af behandling med fingolimod overvejes baseret på en grundig benefit/risk-vurdering af patienten. Hvis der er kliniske symptomer, der tyder på leverdysfunktion, bør leverenzymer og bilirubin måles straks og fingolimod bør seponeres, hvis betydelig leverskade bekræftes. Kardiologiske forsigtighedsregler Påbegyndelse af behandling medfører forbigående fald i hjertefrekvens og evt. også forsinket AV-overledning, inklusive forbigående, spontant ophørende komplet AV-blok i enkeltstående tilfælde. På den baggrund skal alle patienter have optaget ekg og målt blodtryk før og 6 timer efter den første dosis for symptomer på bradykardi. Ved fortsat behandling vender hjertefrekvensen tilbage til det vanlige i løbet af en måned. Nogle patienter vil dog opleve, at hjertefrekvensen ikke er vendt tilbage til udgangsværdien ved slutningen af første måned. Ledningsforstyrrelserne er normalt ikke behandlingskrævende. Man bør undgå behandling med lægemidler, som kan forlænge QT-intervallet, hos patienter med relevante risikofaktorer som fx hypokaliæmi eller medfødt QT-forlængelse. Samtidig anvendelse af beta-blokkere, antiarytmika, calcium-antagonister eller digoxin samt kolinesterase-hæmmere eller pilocarpin bør kun ske efter rådføring med kardiolog. Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af T-tak inversion, hvorfor man bør sikre, at patienten ikke har symptomer relateret til myokardieiskæmi. Bør ikke gives til patienter med tidligere kardiovaskulær og cerebrovaskulær sygdom eller til patienter, som tager medicin for at sænke hjertefrekvensen. Hos patienter med kendte hjertearytmier eller anden betydende hjertesygdom tilrådes samråd med kardiolog inden behandlingsstart. Patienter med utilstrækkelig behandlet hypertension. Kontrol af perifert blodbillede, leverblodprøver og blodtryk tilrådes jævnligt under behandlingen. Immunsystem og infektioner Der er risiko for infektion pga. fald i perifert lymfocyttal og patienter, som ikke har haft skoldkopper eller er vaccineret, bør undersøges for antistoffer, og evt. vaccineres før behandlingsstart. Indledning af behandling med fingolimod skal udsættes til 1 måned efter vaccination for at opnå fuld effekt af vaccinen. Patienter med aktiv infektion bør ikke behandles, før infektionen er overstået. Hvis lymfocyttallet er < 0,2 x 10 9 bør behandling udsættes. Ved skift af patienter fra natalizumab til fingolimod skal der, på grund af natalizumabs lange halveringstid og risiko for progressiv multifokal leukoencefalopati (PML), foretages en MR-scanning før skift til fingolimod. Hos anti-JCV-antistof positive overvejes lumbalpunktur med PCR analyse for JCV DNA. Hvis der ikke er tegn på PML, kan behandling med fingolimod påbegyndes 6-8 uger efter sidste natalizumab infusion, se også Fingolimod . Der er rapporteret et lille antal tilfælde af progressiv multifokal leukoencefalopati (PML) under behandling med fingolimod. MR-scanning bør overvejes som led i øget agtpågivenhed hos patienter, der anses for at have en øget risiko for PML. Ved mistanke om PML skal MR-scanning udføres straks med henblik på diagnosticering, og fingolimod skal seponeres, indtil PML er blevet udelukket. Der er rapporteret tilfælde af symptomatisk PML baseret på MR-scanningsfund og positiv JCV-DNA i cerebrospinalvæsken hos patienter behandlet med fingolimod. Der er efter markedsføringen indberettet isolerede tilfælde af kryptokokmeningitis. Patienter med symptomer, som stemmer overens med kryptokokmeningitis (fx hovedpine forbundet med mentale ændringer som fx konfusion, hallucinationer og/eller personlighedsændringer) skal straks udredes diagnostisk. Hvis kryptokokmeningitis diagnosticeres, skal fingolimod seponeres, og der skal iværksættes passende behandling. Lymfopeni kan vedvare i flere måneder efter afsluttet behandling, og lymfocyttal bør kontrolleres før start af ny behandling. Den øgede infektionsrisiko kan vare op til 2 måneder efter afsluttet behandling. Bemærk at lymfocyttælling kan være fejlbehæftet, pga. omfordeling af lymfocytter til sekundære lymfoide organer, og derfor kræve større mængder blod ved serologisk testning. Ved behov for seponering er et 6-ugers interval uden behandling nødvendig for at udvaske fingolimod. Der er i denne periode høj risiko for tilbagevendende og usædvanlig høj sygdomsaktivitet. Patienterne bør overvåges for relevante tegn på mulig recidiv. Andre forsigtighedsregler Pga. risiko for makulært ødem tilrådes oftalmologisk undersøgelse 3-4 måneder efter påbegyndt behandling og tillige ved synsforstyrrelser. Patienter, som tidligere har haft uveitis og patienter med diabetes , har øget risiko for makulært ødem. Oftalmologisk kontrol tilrådes både før og under behandling. Der er rapporteret basalcellekarcinom (BCC) hos patienter, der får Gilenya. Der skal udvises opmærksomhed på hudlæsioner, og en medicinsk vurdering af huden anbefales ved start, efter et års behandling og derefter mindst årligt baseret på en klinisk vurdering. Patienter bør henvises til en dermatolog i tilfælde af observation af mistænkelige hudlæsioner. Patienter bør advares mod udsættelse for sollys uden beskyttelse og bør ikke modtage samtidig behandling med UV-B-stråling eller PUVA-fotokemoterapi. Ved...)

Fingolimod "Glenmark" (...ved afslutningen af de 6 timers overvågning og fortsat pulsfald, anbefales det at udvide monitoreringsperioden. Beregn QTc-intervallet her: Det anbefales, at der søges rådgivning hos en kardiolog for at fastlægge den mest hensigtsmæssige monitorering. Levertal Tilfælde af akut leversvigt, krævende levertransplantation og andre klinisk signifikante leverskader, er blevet indberettet for patienter i behandling med fingolimod. Retningslinjerne for monitorering af leverfunktion og kriterierne for seponering er derfor blevet opdateret for at minimere risikoen for lægemiddelinduceret leverskade (DILI): 5) Der skal udføres leverfunktionstest, herunder måling af serum bilirubin før påbegyndelse af behandling samt ved måned 1, 3, 6, 9 og 12 under behandlingen og derefter periodisk indtil 2 måneder efter seponering af fingolimod. 6) Hvis der ikke er kliniske symptomer, men lever-aminotransferaser er: > end 3 gange den øvre normalgrænse (ULN), men 5 gange ULN eller > 3 gange ULN forbundet med enhver øgning af serum bilirubin, bør behandling med fingolimod seponeres. Hvis serum-niveauerne bliver normale igen, kan genoptagelse af behandling med fingolimod overvejes baseret på en grundig benefit/risk-vurdering af patienten. Hvis der er kliniske symptomer, der tyder på leverdysfunktion, bør leverenzymer og bilirubin måles straks og fingolimod bør seponeres, hvis betydelig leverskade bekræftes. Kardiologiske forsigtighedsregler Påbegyndelse af behandling medfører forbigående fald i hjertefrekvens og evt. også forsinket AV-overledning, inklusive forbigående, spontant ophørende komplet AV-blok i enkeltstående tilfælde. På den baggrund skal alle patienter have optaget ekg og målt blodtryk før og 6 timer efter den første dosis for symptomer på bradykardi. Ved fortsat behandling vender hjertefrekvensen tilbage til det vanlige i løbet af en måned. Nogle patienter vil dog opleve, at hjertefrekvensen ikke er vendt tilbage til udgangsværdien ved slutningen af første måned. Ledningsforstyrrelserne er normalt ikke behandlingskrævende. Man bør undgå behandling med lægemidler, som kan forlænge QT-intervallet, hos patienter med relevante risikofaktorer som fx hypokaliæmi eller medfødt QT-forlængelse. Samtidig anvendelse af beta-blokkere, antiarytmika, calcium-antagonister eller digoxin samt kolinesterase-hæmmere eller pilocarpin bør kun ske efter rådføring med kardiolog. Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af T-tak inversion, hvorfor man bør sikre, at patienten ikke har symptomer relateret til myokardieiskæmi. Bør ikke gives til patienter med tidligere kardiovaskulær og cerebrovaskulær sygdom eller til patienter, som tager medicin for at sænke hjertefrekvensen. Hos patienter med kendte hjertearytmier eller anden betydende hjertesygdom tilrådes samråd med kardiolog inden behandlingsstart. Patienter med utilstrækkelig behandlet hypertension. Kontrol af perifert blodbillede, leverblodprøver og blodtryk tilrådes jævnligt under behandlingen. Immunsystem og infektioner Der er risiko for infektion pga. fald i perifert lymfocyttal og patienter, som ikke har haft skoldkopper eller er vaccineret, bør undersøges for antistoffer, og evt. vaccineres før behandlingsstart. Indledning af behandling med fingolimod skal udsættes til 1 måned efter vaccination for at opnå fuld effekt af vaccinen. Patienter med aktiv infektion bør ikke behandles, før infektionen er overstået. Hvis lymfocyttallet er < 0,2 x 10 9 bør behandling udsættes. Ved skift af patienter fra natalizumab til fingolimod skal der, på grund af natalizumabs lange halveringstid og risiko for progressiv multifokal leukoencefalopati (PML), foretages en MR-scanning før skift til fingolimod. Hos anti-JCV-antistof positive overvejes lumbalpunktur med PCR analyse for JCV DNA. Hvis der ikke er tegn på PML, kan behandling med fingolimod påbegyndes 6-8 uger efter sidste natalizumab infusion, se også Fingolimod . Der er rapporteret et lille antal tilfælde af progressiv multifokal leukoencefalopati (PML) under behandling med fingolimod. MR-scanning bør overvejes som led i øget agtpågivenhed hos patienter, der anses for at have en øget risiko for PML. Ved mistanke om PML skal MR-scanning udføres straks med henblik på diagnosticering, og fingolimod skal seponeres, indtil PML er blevet udelukket. Der er rapporteret tilfælde af symptomatisk PML baseret på MR-scanningsfund og positiv JCV-DNA i cerebrospinalvæsken hos patienter behandlet med fingolimod. Der er efter markedsføringen indberettet isolerede tilfælde af kryptokokmeningitis. Patienter med symptomer, som stemmer overens med kryptokokmeningitis (fx hovedpine forbundet med mentale ændringer som fx konfusion, hallucinationer og/eller personlighedsændringer) skal straks udredes diagnostisk. Hvis kryptokokmeningitis diagnosticeres, skal fingolimod seponeres, og der skal iværksættes passende behandling. Lymfopeni kan vedvare i flere måneder efter afsluttet behandling, og lymfocyttal bør kontrolleres før start af ny behandling. Den øgede infektionsrisiko kan vare op til 2 måneder efter afsluttet behandling. Bemærk at lymfocyttælling kan være fejlbehæftet, pga. omfordeling af lymfocytter til sekundære lymfoide organer, og derfor kræve større mængder blod ved serologisk testning. Ved behov for seponering er et 6-ugers interval uden behandling nødvendig for at udvaske fingolimod. Der er i denne periode høj risiko for tilbagevendende og usædvanlig høj sygdomsaktivitet. Patienterne bør overvåges for relevante tegn på mulig recidiv. Andre forsigtighedsregler Pga. risiko for makulært ødem tilrådes oftalmologisk undersøgelse 3-4 måneder efter påbegyndt behandling og tillige ved synsforstyrrelser. Patienter, som tidligere har haft uveitis og patienter med diabetes, har øget risiko for makulært ødem. Oftalmologisk kontrol tilrådes både før og under behandling. Der er rapporteret basalcellekarcinom (BCC) hos patienter, der får Gilenya. Der skal udvises opmærksomhed på hudlæsioner, og en medicinsk vurdering af huden anbefales ved start, efter et års behandling og derefter mindst årligt baseret på en klinisk vurdering. Patienter bør henvises til en dermatolog i tilfælde af observation af mistænkelige hudlæsioner. Patienter bør advares mod udsættelse for sollys uden beskyttelse og bør ikke modtage samtidig behandling med UV-B-stråling eller PUVA-fotokemoterapi. Ved...)

Gilenya^® (...ved afslutningen af de 6 timers overvågning og fortsat pulsfald, anbefales det at udvide monitoreringsperioden. Beregn QTc-intervallet her: Det anbefales, at der søges rådgivning hos en kardiolog for at fastlægge den mest hensigtsmæssige monitorering. Levertal Tilfælde af akut leversvigt, krævende levertransplantation og andre klinisk signifikante leverskader, er blevet indberettet for patienter i behandling med fingolimod. Retningslinjerne for monitorering af leverfunktion og kriterierne for seponering er derfor blevet opdateret for at minimere risikoen for lægemiddelinduceret leverskade (DILI): 5) Der skal udføres leverfunktionstest, herunder måling af serum bilirubin før påbegyndelse af behandling samt ved måned 1, 3, 6, 9 og 12 under behandlingen og derefter periodisk indtil 2 måneder efter seponering af fingolimod. 6) Hvis der ikke er kliniske symptomer, men lever-aminotransferaser er: > end 3 gange den øvre normalgrænse (ULN), men 5 gange ULN eller > 3 gange ULN forbundet med enhver øgning af serum bilirubin, bør behandling med fingolimod seponeres. Hvis serum-niveauerne bliver normale igen, kan genoptagelse af behandling med fingolimod overvejes baseret på en grundig benefit/risk-vurdering af patienten. Hvis der er kliniske symptomer, der tyder på leverdysfunktion, bør leverenzymer og bilirubin måles straks og fingolimod bør seponeres, hvis betydelig leverskade bekræftes. Kardiologiske forsigtighedsregler Påbegyndelse af behandling medfører forbigående fald i hjertefrekvens og evt. også forsinket AV-overledning, inklusive forbigående, spontant ophørende komplet AV-blok i enkeltstående tilfælde. På den baggrund skal alle patienter have optaget ekg og målt blodtryk før og 6 timer efter den første dosis for symptomer på bradykardi. Ved fortsat behandling vender hjertefrekvensen tilbage til det vanlige i løbet af en måned. Nogle patienter vil dog opleve, at hjertefrekvensen ikke er vendt tilbage til udgangsværdien ved slutningen af første måned. Ledningsforstyrrelserne er normalt ikke behandlingskrævende. Man bør undgå behandling med lægemidler, som kan forlænge QT-intervallet, hos patienter med relevante risikofaktorer som fx hypokaliæmi eller medfødt QT-forlængelse. Samtidig anvendelse af beta-blokkere, antiarytmika, calcium-antagonister eller digoxin samt kolinesterase-hæmmere eller pilocarpin bør kun ske efter rådføring med kardiolog. Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af T-tak inversion, hvorfor man bør sikre, at patienten ikke har symptomer relateret til myokardieiskæmi. Bør ikke gives til patienter med tidligere kardiovaskulær og cerebrovaskulær sygdom eller til patienter, som tager medicin for at sænke hjertefrekvensen. Hos patienter med kendte hjertearytmier eller anden betydende hjertesygdom tilrådes samråd med kardiolog inden behandlingsstart. Patienter med utilstrækkelig behandlet hypertension. Kontrol af perifert blodbillede, leverblodprøver og blodtryk tilrådes jævnligt under behandlingen. Immunsystem og infektioner Der er risiko for infektion pga. fald i perifert lymfocyttal og patienter, som ikke har haft skoldkopper eller er vaccineret, bør undersøges for antistoffer, og evt. vaccineres før behandlingsstart. Indledning af behandling med fingolimod skal udsættes til 1 måned efter vaccination for at opnå fuld effekt af vaccinen. Patienter med aktiv infektion bør ikke behandles, før infektionen er overstået. Hvis lymfocyttallet er < 0,2 x 10 9 bør behandling udsættes. Ved skift af patienter fra natalizumab til fingolimod skal der, på grund af natalizumabs lange halveringstid og risiko for progressiv multifokal leukoencefalopati (PML), foretages en MR-scanning før skift til fingolimod. Hos anti-JCV-antistof positive overvejes lumbalpunktur med PCR analyse for JCV DNA. Hvis der ikke er tegn på PML, kan behandling med fingolimod påbegyndes 6-8 uger efter sidste natalizumab infusion, se også Fingolimod . Der er rapporteret et lille antal tilfælde af progressiv multifokal leukoencefalopati (PML) under behandling med fingolimod. MR-scanning bør overvejes som led i øget agtpågivenhed hos patienter, der anses for at have en øget risiko for PML. Ved mistanke om PML skal MR-scanning udføres straks med henblik på diagnosticering, og fingolimod skal seponeres, indtil PML er blevet udelukket. Der er rapporteret tilfælde af symptomatisk PML baseret på MR-scanningsfund og positiv JCV-DNA i cerebrospinalvæsken hos patienter behandlet med fingolimod. Der er efter markedsføringen indberettet isolerede tilfælde af kryptokokmeningitis. Patienter med symptomer, som stemmer overens med kryptokokmeningitis (fx hovedpine forbundet med mentale ændringer som fx konfusion, hallucinationer og/eller personlighedsændringer) skal straks udredes diagnostisk. Hvis kryptokokmeningitis diagnosticeres, skal fingolimod seponeres, og der skal iværksættes passende behandling. Lymfopeni kan vedvare i flere måneder efter afsluttet behandling, og lymfocyttal bør kontrolleres før start af ny behandling. Den øgede infektionsrisiko kan vare op til 2 måneder efter afsluttet behandling. Bemærk at lymfocyttælling kan være fejlbehæftet, pga. omfordeling af lymfocytter til sekundære lymfoide organer, og derfor kræve større mængder blod ved serologisk testning. Ved behov for seponering er et 6-ugers interval uden behandling nødvendig for at udvaske fingolimod. Der er i denne periode høj risiko for tilbagevendende og usædvanlig høj sygdomsaktivitet. Patienterne bør overvåges for relevante tegn på mulig recidiv. Andre forsigtighedsregler Pga. risiko for makulært ødem tilrådes oftalmologisk undersøgelse 3-4 måneder efter påbegyndt behandling og tillige ved synsforstyrrelser. Patienter, som tidligere har haft uveitis og patienter med diabetes, har øget risiko for makulært ødem. Oftalmologisk kontrol tilrådes både før og under behandling. Der er rapporteret basalcellekarcinom (BCC) hos patienter, der får Gilenya. Der skal udvises opmærksomhed på hudlæsioner, og en medicinsk vurdering af huden anbefales ved start, efter et års behandling og derefter mindst årligt baseret på en klinisk vurdering. Patienter bør henvises til en dermatolog i tilfælde af observation af mistænkelige hudlæsioner. Patienter bør advares mod udsættelse for sollys uden beskyttelse og bør ikke modtage samtidig behandling med UV-B-stråling eller PUVA-fotokemoterapi. Ved...)

Myalepta (...ved samtidig behandling med insulin eller β-cellestimulerende stoffer . Der kan være behov for store dosisreduktioner på 50 % eller mere af insulinbehov ved baseline i de indledende faser af behandlingen med metreleptin. Når insulinbehovet er stabiliseret, kan der også være behov for at justere dosis af anden diabetesbehandling hos visse patienter for at minimere risikoen for hypoglykæmi. P ancreatitis Hvis der udvikles pancreatitis, bør behandlingen med metreleptin fortsætte uden pludselige afbrydelser, som vil kunne forværre tilstanden, især ved øget risiko for pancreatitis, fx anamnese med pancreatitis eller svær hypertriglyceridæmi. Men hvis behandlingen skal seponeres, bør dosis uanset årsagen aftrappes over to uger sammen med fedtfattig diæt samt monitorering af triglyceridniveau. T-celle lymfom Der er set tilfælde af T-cellelymfom, men der er ikke fastlagt en årsagssammenhæng. Fordele og risici skal derfor afvejes omhyggeligt for patienter med erhvervet generaliseret lipodystrofi og/eller med signifikante hæmatologiske abnormiteter. Immunogenicitet Da der er en teoretisk risiko for udvikling af antistoffer mod metreleptin, bør dette tages i betragtning ved vurdering af, om en patient med alvorlige og svære infektioner skal behandles med metreleptin. Autoimmune sygdomme Der er observeret progression/opblussen af autoimmune sygdomme, herunder svær autoimmun hepatitis , men der er ikke fastlagt en årsagssammenhæng. Derfor bør der monitoreres for opblussen af underliggende autoimmun sygdom. Desuden skal fordele og risici ved...)

Combar (...ved epilepsi (4529) . Hypotension Risiko for hypotension under behandlingen. Opmærksomhed ved eksisterende hypotension og tilstande, der kan forværres af hypotension, fx angina pectoris eller nyligt myokardieinfarkt, eller disponere for hypotension (fx dehydrering). Icterus Behandlingen seponeres, under hensynstagen til evt. udvikling af seponeringssymptomer, ved tegn på icterus. Knoglemarvsdepression Bl.a. granulocytopeni og agranulocytose, er set under behandlingen. Ved feber eller andre symptomer på infektion bør behandlingen stoppes og blodbilledet undersøges. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Risiko for antikolinerg belastning Mirtazapin er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019. Tilstande der påvirkes af den antikolinergiske effekt En række tilstande kan potentielt forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a.: Autonom neuropati (fx svær obstipation, risiko for ileus) GI-obstruktion Snævervinklet glaukom Hjertesvigt Myastenia gravis Prostatahyperplasi Tyrotoksikose Vandladningsbesvær. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet - dog oftest i forbindelse med eksisterende risikofaktorer. Opmærksomhed ved faktorer, der kan disponere for forlænget QT-interval, fx: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi og hypomagnesiæmi) Bradykardi, palpitationer Uafklarede brystsmerter Strukturel hjertesygdom Hypothyroidisme Samtidig behandling med diuretika Langt QT-syndrom Uforklarede besvimelsestilfælde. Se i øvrigt afsnittet om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Risiko for hyponatriæmi Hyponatriæmi er forekommet. Forsigtighed ved risikofaktorer for hyponatriæmi (fx ældre, levercirrose, SIADH). Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige og livstruende hudreaktioner som fx Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epidermal nekrolyse ved behandling med mirtazapin. Ved symptomer på alvorlige hudreaktioner bør behandlingen seponeres. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, særligt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved...)

Mirtazapin "Actavis" (...ved epilepsi (4529) . Hypotension Risiko for hypotension under behandlingen. Opmærksomhed ved eksisterende hypotension og tilstande, der kan forværres af hypotension, fx angina pectoris eller nyligt myokardieinfarkt, eller disponere for hypotension (fx dehydrering). Icterus Behandlingen seponeres, under hensynstagen til evt. udvikling af seponeringssymptomer, ved tegn på icterus. Knoglemarvsdepression Bl.a. granulocytopeni og agranulocytose, er set under behandlingen. Ved feber eller andre symptomer på infektion bør behandlingen stoppes og blodbilledet undersøges. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Risiko for antikolinerg belastning Mirtazapin er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019. Tilstande der påvirkes af den antikolinergiske effekt En række tilstande kan potentielt forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a.: Autonom neuropati (fx svær obstipation, risiko for ileus) GI-obstruktion Snævervinklet glaukom Hjertesvigt Myastenia gravis Prostatahyperplasi Tyrotoksikose Vandladningsbesvær. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet - dog oftest i forbindelse med eksisterende risikofaktorer. Opmærksomhed ved faktorer, der kan disponere for forlænget QT-interval, fx: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi og hypomagnesiæmi) Bradykardi, palpitationer Uafklarede brystsmerter Strukturel hjertesygdom Hypothyroidisme Samtidig behandling med diuretika Langt QT-syndrom Uforklarede besvimelsestilfælde. Se i øvrigt afsnittet om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Risiko for hyponatriæmi Hyponatriæmi er forekommet. Forsigtighed ved risikofaktorer for hyponatriæmi (fx ældre, levercirrose, SIADH). Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige og livstruende hudreaktioner som fx Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epidermal nekrolyse ved behandling med mirtazapin. Ved symptomer på alvorlige hudreaktioner bør behandlingen seponeres. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, særligt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved...)

Mirtazapin "Bluefish" (...ved epilepsi (4529) . Hypotension Risiko for hypotension under behandlingen. Opmærksomhed ved eksisterende hypotension og tilstande, der kan forværres af hypotension, fx angina pectoris eller nyligt myokardieinfarkt, eller disponere for hypotension (fx dehydrering). Icterus Behandlingen seponeres, under hensynstagen til evt. udvikling af seponeringssymptomer, ved tegn på icterus. Knoglemarvsdepression Bl.a. granulocytopeni og agranulocytose, er set under behandlingen. Ved feber eller andre symptomer på infektion bør behandlingen stoppes og blodbilledet undersøges. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Risiko for antikolinerg belastning Mirtazapin er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019. Tilstande der påvirkes af den antikolinergiske effekt En række tilstande kan potentielt forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a.: Autonom neuropati (fx svær obstipation, risiko for ileus) GI-obstruktion Snævervinklet glaukom Hjertesvigt Myastenia gravis Prostatahyperplasi Tyrotoksikose Vandladningsbesvær. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet - dog oftest i forbindelse med eksisterende risikofaktorer. Opmærksomhed ved faktorer, der kan disponere for forlænget QT-interval, fx: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi og hypomagnesiæmi) Bradykardi, palpitationer Uafklarede brystsmerter Strukturel hjertesygdom Hypothyroidisme Samtidig behandling med diuretika Langt QT-syndrom Uforklarede besvimelsestilfælde. Se i øvrigt afsnittet om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Risiko for hyponatriæmi Hyponatriæmi er forekommet. Forsigtighed ved risikofaktorer for hyponatriæmi (fx ældre, levercirrose, SIADH). Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige og livstruende hudreaktioner som fx Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epidermal nekrolyse ved behandling med mirtazapin. Ved symptomer på alvorlige hudreaktioner bør behandlingen seponeres. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, særligt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved...)

Mirtazapin "HEXAL" (...ved epilepsi (4529) . Hypotension Risiko for hypotension under behandlingen. Opmærksomhed ved eksisterende hypotension og tilstande, der kan forværres af hypotension, fx angina pectoris eller nyligt myokardieinfarkt, eller disponere for hypotension (fx dehydrering). Icterus Behandlingen seponeres, under hensynstagen til evt. udvikling af seponeringssymptomer, ved tegn på icterus. Knoglemarvsdepression Bl.a. granulocytopeni og agranulocytose, er set under behandlingen. Ved feber eller andre symptomer på infektion bør behandlingen stoppes og blodbilledet undersøges. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Risiko for antikolinerg belastning Mirtazapin er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019. Tilstande der påvirkes af den antikolinergiske effekt En række tilstande kan potentielt forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a.: Autonom neuropati (fx svær obstipation, risiko for ileus) GI-obstruktion Snævervinklet glaukom Hjertesvigt Myastenia gravis Prostatahyperplasi Tyrotoksikose Vandladningsbesvær. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet - dog oftest i forbindelse med eksisterende risikofaktorer. Opmærksomhed ved faktorer, der kan disponere for forlænget QT-interval, fx: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi og hypomagnesiæmi) Bradykardi, palpitationer Uafklarede brystsmerter Strukturel hjertesygdom Hypothyroidisme Samtidig behandling med diuretika Langt QT-syndrom Uforklarede besvimelsestilfælde. Se i øvrigt afsnittet om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Risiko for hyponatriæmi Hyponatriæmi er forekommet. Forsigtighed ved risikofaktorer for hyponatriæmi (fx ældre, levercirrose, SIADH). Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige og livstruende hudreaktioner som fx Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epidermal nekrolyse ved behandling med mirtazapin. Ved symptomer på alvorlige hudreaktioner bør behandlingen seponeres. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, særligt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved...)

Mirtazapin "KRKA" (...ved epilepsi (4529) . Hypotension Risiko for hypotension under behandlingen. Opmærksomhed ved eksisterende hypotension og tilstande, der kan forværres af hypotension, fx angina pectoris eller nyligt myokardieinfarkt, eller disponere for hypotension (fx dehydrering). Icterus Behandlingen seponeres, under hensynstagen til evt. udvikling af seponeringssymptomer, ved tegn på icterus. Knoglemarvsdepression Bl.a. granulocytopeni og agranulocytose, er set under behandlingen. Ved feber eller andre symptomer på infektion bør behandlingen stoppes og blodbilledet undersøges. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Risiko for antikolinerg belastning Mirtazapin er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019. Tilstande der påvirkes af den antikolinergiske effekt En række tilstande kan potentielt forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a.: Autonom neuropati (fx svær obstipation, risiko for ileus) GI-obstruktion Snævervinklet glaukom Hjertesvigt Myastenia gravis Prostatahyperplasi Tyrotoksikose Vandladningsbesvær. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet - dog oftest i forbindelse med eksisterende risikofaktorer. Opmærksomhed ved faktorer, der kan disponere for forlænget QT-interval, fx: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi og hypomagnesiæmi) Bradykardi, palpitationer Uafklarede brystsmerter Strukturel hjertesygdom Hypothyroidisme Samtidig behandling med diuretika Langt QT-syndrom Uforklarede besvimelsestilfælde. Se i øvrigt afsnittet om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Risiko for hyponatriæmi Hyponatriæmi er forekommet. Forsigtighed ved risikofaktorer for hyponatriæmi (fx ældre, levercirrose, SIADH). Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige og livstruende hudreaktioner som fx Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epidermal nekrolyse ved behandling med mirtazapin. Ved symptomer på alvorlige hudreaktioner bør behandlingen seponeres. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, særligt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved...)

Mirtazapin "Orion" (...ved epilepsi (4529) . Hypotension Risiko for hypotension under behandlingen. Opmærksomhed ved eksisterende hypotension og tilstande, der kan forværres af hypotension, fx angina pectoris eller nyligt myokardieinfarkt, eller disponere for hypotension (fx dehydrering). Icterus Behandlingen seponeres, under hensynstagen til evt. udvikling af seponeringssymptomer, ved tegn på icterus. Knoglemarvsdepression Bl.a. granulocytopeni og agranulocytose, er set under behandlingen. Ved feber eller andre symptomer på infektion bør behandlingen stoppes og blodbilledet undersøges. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Risiko for antikolinerg belastning Mirtazapin er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019. Tilstande der påvirkes af den antikolinergiske effekt En række tilstande kan potentielt forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a.: Autonom neuropati (fx svær obstipation, risiko for ileus) GI-obstruktion Snævervinklet glaukom Hjertesvigt Myastenia gravis Prostatahyperplasi Tyrotoksikose Vandladningsbesvær. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet - dog oftest i forbindelse med eksisterende risikofaktorer. Opmærksomhed ved faktorer, der kan disponere for forlænget QT-interval, fx: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi og hypomagnesiæmi) Bradykardi, palpitationer Uafklarede brystsmerter Strukturel hjertesygdom Hypothyroidisme Samtidig behandling med diuretika Langt QT-syndrom Uforklarede besvimelsestilfælde. Se i øvrigt afsnittet om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Risiko for hyponatriæmi Hyponatriæmi er forekommet. Forsigtighed ved risikofaktorer for hyponatriæmi (fx ældre, levercirrose, SIADH). Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige og livstruende hudreaktioner som fx Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epidermal nekrolyse ved behandling med mirtazapin. Ved symptomer på alvorlige hudreaktioner bør behandlingen seponeres. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, særligt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved...)

Mirtazapin "Paranova" (...ved epilepsi (4529) . Hypotension Risiko for hypotension under behandlingen. Opmærksomhed ved eksisterende hypotension og tilstande, der kan forværres af hypotension, fx angina pectoris eller nyligt myokardieinfarkt, eller disponere for hypotension (fx dehydrering). Icterus Behandlingen seponeres, under hensynstagen til evt. udvikling af seponeringssymptomer, ved tegn på icterus. Knoglemarvsdepression Bl.a. granulocytopeni og agranulocytose, er set under behandlingen. Ved feber eller andre symptomer på infektion bør behandlingen stoppes og blodbilledet undersøges. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Risiko for antikolinerg belastning Mirtazapin er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019. Tilstande der påvirkes af den antikolinergiske effekt En række tilstande kan potentielt forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a.: Autonom neuropati (fx svær obstipation, risiko for ileus) GI-obstruktion Snævervinklet glaukom Hjertesvigt Myastenia gravis Prostatahyperplasi Tyrotoksikose Vandladningsbesvær. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet - dog oftest i forbindelse med eksisterende risikofaktorer. Opmærksomhed ved faktorer, der kan disponere for forlænget QT-interval, fx: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi og hypomagnesiæmi) Bradykardi, palpitationer Uafklarede brystsmerter Strukturel hjertesygdom Hypothyroidisme Samtidig behandling med diuretika Langt QT-syndrom Uforklarede besvimelsestilfælde. Se i øvrigt afsnittet om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Risiko for hyponatriæmi Hyponatriæmi er forekommet. Forsigtighed ved risikofaktorer for hyponatriæmi (fx ældre, levercirrose, SIADH). Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige og livstruende hudreaktioner som fx Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epidermal nekrolyse ved behandling med mirtazapin. Ved symptomer på alvorlige hudreaktioner bør behandlingen seponeres. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, særligt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved...)

Mirtazapin "Sandoz" (...ved epilepsi (4529) . Hypotension Risiko for hypotension under behandlingen. Opmærksomhed ved eksisterende hypotension og tilstande, der kan forværres af hypotension, fx angina pectoris eller nyligt myokardieinfarkt, eller disponere for hypotension (fx dehydrering). Icterus Behandlingen seponeres, under hensynstagen til evt. udvikling af seponeringssymptomer, ved tegn på icterus. Knoglemarvsdepression Bl.a. granulocytopeni og agranulocytose, er set under behandlingen. Ved feber eller andre symptomer på infektion bør behandlingen stoppes og blodbilledet undersøges. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Risiko for antikolinerg belastning Mirtazapin er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019. Tilstande der påvirkes af den antikolinergiske effekt En række tilstande kan potentielt forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a.: Autonom neuropati (fx svær obstipation, risiko for ileus) GI-obstruktion Snævervinklet glaukom Hjertesvigt Myastenia gravis Prostatahyperplasi Tyrotoksikose Vandladningsbesvær. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet - dog oftest i forbindelse med eksisterende risikofaktorer. Opmærksomhed ved faktorer, der kan disponere for forlænget QT-interval, fx: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi og hypomagnesiæmi) Bradykardi, palpitationer Uafklarede brystsmerter Strukturel hjertesygdom Hypothyroidisme Samtidig behandling med diuretika Langt QT-syndrom Uforklarede besvimelsestilfælde. Se i øvrigt afsnittet om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Risiko for hyponatriæmi Hyponatriæmi er forekommet. Forsigtighed ved risikofaktorer for hyponatriæmi (fx ældre, levercirrose, SIADH). Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige og livstruende hudreaktioner som fx Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epidermal nekrolyse ved behandling med mirtazapin. Ved symptomer på alvorlige hudreaktioner bør behandlingen seponeres. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, særligt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved...)

Mirtazapin "Stada" (...ved epilepsi (4529) . Hypotension Risiko for hypotension under behandlingen. Opmærksomhed ved eksisterende hypotension og tilstande, der kan forværres af hypotension, fx angina pectoris eller nyligt myokardieinfarkt, eller disponere for hypotension (fx dehydrering). Icterus Behandlingen seponeres, under hensynstagen til evt. udvikling af seponeringssymptomer, ved tegn på icterus. Knoglemarvsdepression Bl.a. granulocytopeni og agranulocytose, er set under behandlingen. Ved feber eller andre symptomer på infektion bør behandlingen stoppes og blodbilledet undersøges. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Risiko for antikolinerg belastning Mirtazapin er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019. Tilstande der påvirkes af den antikolinergiske effekt En række tilstande kan potentielt forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a.: Autonom neuropati (fx svær obstipation, risiko for ileus) GI-obstruktion Snævervinklet glaukom Hjertesvigt Myastenia gravis Prostatahyperplasi Tyrotoksikose Vandladningsbesvær. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet - dog oftest i forbindelse med eksisterende risikofaktorer. Opmærksomhed ved faktorer, der kan disponere for forlænget QT-interval, fx: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi og hypomagnesiæmi) Bradykardi, palpitationer Uafklarede brystsmerter Strukturel hjertesygdom Hypothyroidisme Samtidig behandling med diuretika Langt QT-syndrom Uforklarede besvimelsestilfælde. Se i øvrigt afsnittet om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Risiko for hyponatriæmi Hyponatriæmi er forekommet. Forsigtighed ved risikofaktorer for hyponatriæmi (fx ældre, levercirrose, SIADH). Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige og livstruende hudreaktioner som fx Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epidermal nekrolyse ved behandling med mirtazapin. Ved symptomer på alvorlige hudreaktioner bør behandlingen seponeres. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, særligt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved...)

Mirtin^® (...ved epilepsi (4529) . Hypotension Risiko for hypotension under behandlingen. Opmærksomhed ved eksisterende hypotension og tilstande, der kan forværres af hypotension, fx angina pectoris eller nyligt myokardieinfarkt, eller disponere for hypotension (fx dehydrering). Icterus Behandlingen seponeres, under hensynstagen til evt. udvikling af seponeringssymptomer, ved tegn på icterus. Knoglemarvsdepression Bl.a. granulocytopeni og agranulocytose, er set under behandlingen. Ved feber eller andre symptomer på infektion bør behandlingen stoppes og blodbilledet undersøges. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Risiko for antikolinerg belastning Mirtazapin er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019. Tilstande der påvirkes af den antikolinergiske effekt En række tilstande kan potentielt forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a.: Autonom neuropati (fx svær obstipation, risiko for ileus) GI-obstruktion Snævervinklet glaukom Hjertesvigt Myastenia gravis Prostatahyperplasi Tyrotoksikose Vandladningsbesvær. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet - dog oftest i forbindelse med eksisterende risikofaktorer. Opmærksomhed ved faktorer, der kan disponere for forlænget QT-interval, fx: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi og hypomagnesiæmi) Bradykardi, palpitationer Uafklarede brystsmerter Strukturel hjertesygdom Hypothyroidisme Samtidig behandling med diuretika Langt QT-syndrom Uforklarede besvimelsestilfælde. Se i øvrigt afsnittet om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Risiko for hyponatriæmi Hyponatriæmi er forekommet. Forsigtighed ved risikofaktorer for hyponatriæmi (fx ældre, levercirrose, SIADH). Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige og livstruende hudreaktioner som fx Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epidermal nekrolyse ved behandling med mirtazapin. Ved symptomer på alvorlige hudreaktioner bør behandlingen seponeres. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, hvis patienten ikke samtidig er i antipsykotisk behandling. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, særligt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved...)

Xigduo, komb. (...ved disse symptomer. Ved mistanke om diabetisk ketoacidose skal behandlingen seponeres straks. Ekstra opmærksomhed ved behandling af patienter med risikofaktorer for udvikling af ketoacidose, fx: lille reserve af insulin-producerende celler forhold, der fører til dehydrering eller lavt madindtag pludselig reduktion i insulin øget behov for insulin pga. sygdom, operation eller alkoholmisbrug. Behandling med dapagliflozin eller andre SGLT-2-hæmmere bør midlertidigt seponeres hos patienter, der er indlagt på hospital pga. operationer eller alvorlige livstruende sygdomme. I kombination med insulin eller et β-cellestimulerende middel bør nedsat dosis af insulin henholdsvis β-cellestimulerende middel overvejes pga. forhøjet risiko for hypoglykæmi. Metformin skal seponeres på tidspunktet for kirurgi under universel, spinal eller epidural anæstesi. Behandlingen må tidligst genoptages 48 timer efter operation eller genoptagelse af oral ernæring og kun efter, at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet normal. Nyrefunktion bør kontrolleres før opstart af behandling og derefter mindst en gang om året, dog mindst 2-4 gange om året ved nedsat nyrefunktion. Metformin pauseres ved manglende fødeindtagelse, ved betydende akut sygdom med risiko for dehydrering og ved nyresvigt. Risikoen for laktatacidose skal tages i betragtning ved uspecifikke symptomer, som fx muskelkramper i forbindelse med dyspepsi og svær kraftesløshed. Symptomer på laktatacidose er hyperventilation, abdominalsmerter og hypotermi efterfulgt af koma. Desuden vil diagnostiske laboratorieværdier vise nedsat pH i blodet, plasma-lactatværdier > 5 mmol/l, øget anion gap og lactat/pyruvat-forhold. Ved mistanke om metabolisk acidose bør metformin seponeres, og patienten bør straks indlægges. Lactat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Ældre. Tidligere tilfælde af hypotension. Behandlingen bør afbrydes midlertidigt ved udvikling af både hypovolæmi, dehydrering og hypotension. Dapagliflozin bør seponeres ved større operationer eller alvorlig, akut sygdom, og der bør monitoreres for ketonstoffer i blodet. Midlertidig afbrydelse bør overvejes under behandling af pyelonefritis eller urosepsis. Behandling af hypertension med loop-diuretika. Dapagliflozin giver positivt analyseresultat for glucose i urinen. Metformin kan reducere niveauet af B12-vitamin. Risikoen for lave B12-vitaminniveauer øges med tiltagende metformindosis, behandlingsvarighed og/eller risikofaktorer, der er kendt for at forårsage B12-mangel. Ved mistanke (såsom anæmi eller neuropati) skal B12-niveauet monitoreres. Kendt eller mistænkt mitokondriesygdom Metformin anbefales ikke grundet risiko for forværring af laktatacidose og neurologiske komplikationer ved fx.: Syndromet mitokondriel encefalopati med laktatacidose og slagtilfælde-lignende episoder (MELAS) Maternel arvelig diabetes og døvhed (MIDD) Ved...)

Synjardy^®, komb. (...ved disse symptomer. Ved mistanke om diabetisk ketoacidose skal behandlingen seponeres straks. Langvarig diabetisk ketoacidose er blevet observeret, hvor denne kan vare længere efter seponering end forventet ud fra plasmahalveringstiden. Ekstra opmærksomhed ved behandling af patienter med risikofaktorer for udvikling af ketoacidose, fx: lille reserve af insulin-producerende celler forhold, der fører til dehydrering eller lavt madindtag pludselig reduktion i insulin øget behov for insulin pga. sygdom, operation eller alkoholmisbrug. Behandling med empagliflozin eller andre SGLT-2-hæmmere bør midlertidigt seponeres hos patienter, der er indlagt på hospital pga. operationer eller alvorlige livstruende sygdomme. I kombination med insulin eller et β-cellestimulerende middel bør nedsat dosis af insulin henholdsvis β-cellestimulerende middel overvejes pga. forhøjet risiko for hypoglykæmi. Metformin skal seponeres på tidspunktet for kirurgi under universel, spinal eller epidural anæstesi. Behandlingen må tidligst genoptages 48 timer efter operation eller genoptagelse af oral ernæring og kun efter, at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet normal. Nyrefunktion bør kontrolleres før opstart af behandling og derefter mindst en gang om året, dog mindst 2-4 gange om året ved nedsat nyrefunktion. Metformin pauseres ved manglende fødeindtagelse, ved betydende akut sygdom med risiko for dehydrering og ved nyresvigt. Risikoen for laktatacidose skal tages i betragtning ved uspecifikke symptomer, som fx muskelkramper i forbindelse med dyspepsi og svær kraftesløshed. Symptomer på laktatacidose er hyperventilation, abdominalsmerter og hypotermi efterfulgt af koma. Desuden vil diagnostiske laboratorieværdier vise nedsat pH i blodet, plasma-lactatværdier > 5 mmol/l, øget anion gap og lactat/pyruvat-forhold. Ved mistanke om metabolisk acidose bør metformin seponeres, og patienten bør straks indlægges. Lactat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Ældre. Tidligere tilfælde af hypotension. Behandlingen bør afbrydes midlertidigt ved udvikling af både hypovolæmi, dehydrering og hypotension. Midlertidig afbrydelse bør overvejes under behandling af komplicerede urinvejsinfektioner, fx pyelonefritis eller urosepsis. Empagliflozin bør seponeres ved større operationer eller alvorlig, akut sygdom, og der bør monitoreres for ketonstoffer i blodet. Begrænset erfaring vedr. patienter med kronisk hjertesvigt i NYHA-klasse I-II. Empagliflozin giver positivt analyseresultat for glucose i urinen. Metformin kan reducere niveauet af B12-vitamin. Risikoen for lave B12-vitaminniveauer øges med tiltagende metformindosis, behandlingsvarighed og/eller risikofaktorer, der er kendt for at forårsage B12-mangel. Ved mistanke (såsom anæmi eller neuropati) skal B12-niveauet monitoreres. Forhøjet hæmatokrit Der er set forhøjet hæmatokrit. Ved udtalt forhøjede værdier bør der monitoreres og undersøges for underliggende sygdom. Kendt eller mistænkt mitokondriesygdom Metformin anbefales ikke grundet risiko for forværring af laktatacidose og neurologiske komplikationer ved fx.: Syndromet mitokondriel encefalopati med laktatacidose og slagtilfælde-lignende episoder (MELAS) Maternel arvelig diabetes og døvhed (MIDD) Ved...)

Atovaquon "Nordic Prime" (...vedsvær PCP, som profylakse mod PCP eller sammenlignet med intravenøst pentamidin. Der foreligger ingen data for anvendelse hos immunkompromitterede patienter uden hiv med PCP. Patienter med lungesygdom bør udredes for anden ætiologi end PCP og behandles supplerende efter behov. Hjælpestoffer Oral suspension indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed ved...)

Ketoconazole HRA (...vedligeholdelsesdosis 600-800 mg dgl. fordelt på 2-3 doser. Højst 1.200 mg dgl. fordelt på 2-3 doser. Block-replacement terapi . Kortisolblokade med ketoconazol kan kombineres med substitutionsbehandling med hydrocortison. Ved...)

Methotrexat "Ebewe" konc. til infusionsvæske, opl. (...ringen er individuel og baseres på patientens legemsoverflade eller -vægt. Vedsvær overvægt eller kraftig væskeophobning bør doseringen baseres på ideel krop...)

Methotrexat "Accord" (...ringen er individuel og baseres på patientens legemsoverflade eller -vægt. Vedsvær overvægt eller kraftig væskeophobning bør doseringen baseres på ideel krop...)

Methotrexate "Pfizer" (...ringen er individuel og baseres på patientens legemsoverflade eller -vægt. Vedsvær overvægt eller kraftig væskeophobning bør doseringen baseres på ideel krop...)

Aminoplasmal^® Elektrolyt, komb. (Dosis bør nedsættes ved let nedsat leverfunktion. Kontraindiceret ved akut svær eller progredierende leverinsufficiens.)

HETRONIFLY^® (Dosisanbefaling kan ikke gives ved moderat eller svært nedsat leverfunktion pga. manglende erfaring.)

Vyloy^® (Dosisanbefaling kan ikke gives ved moderat og svært nedsat leverfunktion pga. manglende erfaring.)

Balversa^® (Dosisanbefaling kan ikke gives vedsvært nedsat leverfunktion pga. manglende erfaring.)

Tevimbra^® (Dosisanbefaling kan ikke gives vedsvært nedsat leverfunktion pga. manglende erfaring.)

AQUIPTA (Dosisjustering anbefales ikke hos patienter med let til moderat nedsat leverfunktion. Atogepant skal undgås vedsvært nedsat leverfunktion.)

Cabergolin "2care4" (Dosisreduktion bør overvejes ved langvarig behandling af patienter med svær nedsat leverfunktion.)

NeoRecormon^® (...Ved behandlingens begyndelse og ved manglende effekt undersøges for: Jern-, folat- eller vitamin B 12 -mangel, aluminiumintoksikation, tilstødende infektioner, maligne tilstande, inflammatorisk eller traumatisk episode, skjult blodtab, hæmolyse og knoglemarvsfibrose. Jerntilskud bør gives til alle med normalt eller lavt serum-ferritin eller jernmætning. Hæmoglobinkoncentrationen skal måles regelmæssigt (mindst 1 gang ugentligt), indtil stabile værdier på 6,5-7,5 mmol/l er opnået. Derefter anbefales periodevis måling af hæmoglobinkoncentrationen. Der kan forekomme en dosisafhængig stigning i trombocyttallet, navnlig initialt. Det anbefales at bestemme trombocyttal regelmæssigt de første 8 uger af behandlingen. Et paradoksfald i hæmoglobin og udvikling af svær anæmi i forbindelse med lave retikulocyttal bør medføre seponering af epoetin beta og udførelse af test for anti-erytropoietin-antistoffer. Epoetin beta er ikke godkendt til behandling af anæmi i forbindelse med hepatitis C. På grund af potentiel risiko for retinopati hos præmature spædbørn skal fordele/risiko ved behandling afvejes. Misbrug i forbindelse med sportsudøvelse kan have fatale konsekvenser Patienten skal informeres om: Tegn og symptomer på alvorlige hudreaktioner, fx Stevens-Johnsons syndrom Straks at afbryde behandlingen og kontakte sin læge ved...)

Binocrit^® (...Ved behandlingens begyndelse og ved manglende effekt undersøges for jern-, folat- eller vitamin B 12 -mangel, aluminiumintoksikation, tilstødende infektioner, maligne tilstande, inflammatorisk eller traumatisk episode, skjult blodtab, hæmolyse og knoglemarvsfibrose uanset oprindelse. For at sikre effektiv erytropoiesis skal jernstatus evalueres hos alle patienter før og under behandlingen. Det kan være nødvendigt at give jerntilskud jf. gældende terapeutiske retningslinjer. Der kan forekomme en dosisafhængig stigning i trombocyttallet, navnlig initialt. Det anbefales at bestemme trombocyttal regelmæssigt de første 8 uger af behandlingen. Et paradoksfald i hæmoglobin og udvikling af svær anæmi i forbindelse med lave retikulocyttal bør medføre seponering af epoetin alfa og udførelse af test for anti-erytropoietin-antistoffer. Epoetin alfa er ikke indiceret til at opnå en hæmoglobinkoncentration på 7,5 mmol/l hos cancerpatienter, som hverken får kemoterapi eller strålebehandling, fordi der er observeret øget dødelighed blandt disse patienter. Misbrug i forbindelse med sportsudøvelse kan have fatale konsekvenser. Patienten skal informeres om: Tegn og symptomer på alvorlige hudreaktioner, fx Stevens-Johnsons syndrom Straks at afbryde behandlingen og kontakte sin læge ved...)

Ontozry^® (... i startdosis er ikke nødvendig, men det kan være nødvendigt at overveje en reduktion i vedligeholdelsesdoser på op til 50 %. Den maksimale anbefalede dosis til patienter med mild...)

Xerava (...Eksponering kan øges vedsvært nedsat leverfunktion (Child-Pugh C). Der bør overvåges for bivirkninger, navnlig ved overvægt og/eller sa...)

INOmax^® (...Ved methæmoglobin-koncentration på > 5 % bør NO-inhalationen seponeres, og det sikres ved gentagne blodgasanalyser, at methæmoglobin-koncentrationen falder. Sværere methæmoglobinæmi er sjælden, men behandles med understøttende intensiv terapi og evt. injektion af methylenblåt. Behandlingen er en specialistopgave. Udvikling af lungeødem kan forekomme op til 72 timer efter eksposition for NO og bør behandles symptomatisk med ilt og assisteret ventilation. Der er rapporteret tilfælde af livstruende lungeødem ved...)

Vasokinox (...Ved methæmoglobin-koncentration på > 5 % bør NO-inhalationen seponeres, og det sikres ved gentagne blodgasanalyser, at methæmoglobin-koncentrationen falder. Sværere methæmoglobinæmi er sjælden, men behandles med understøttende intensiv terapi og evt. injektion af methylenblåt. Behandlingen er en specialistopgave. Udvikling af lungeødem kan forekomme op til 72 timer efter eksposition for NO og bør behandles symptomatisk med ilt og assisteret ventilation. Der er rapporteret tilfælde af livstruende lungeødem ved...)

Cerdelga (...Ved samtidig behandling med svag CYP2D6-hæmmer eller svag/moderat/stærk CYP3A-hæmmer: Dosering 1 gang dagligt Ved samtidig behandling med moderat eller stærk CYP2D6-hæmmer: Kontraindiceret pga. signifikant øget eliglustat-koncentration. Moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh class B) Frarådes Ved...)

Ringer-Acetat "Baxter" Viaflo, komb. (...Ekstracellulær overhydrering Kan dog anvendes til svært forbrændte, svært overhydrerede eller septisk chokerede patienter. Hypervolæmi. Samt...)

Ringer-acetat "Fresenius Kabi", komb. (...Ekstracellulær overhydrering Kan dog anvendes til svært forbrændte, svært overhydrerede eller septisk chokerede patienter. Hypervolæmi. Samt...)

Vitaros (...tes det, at erektil dysfunktion er udredt såvel urologisk som sexologisk, jf. rapporten ved...)

Caverject^® Dual (...tes det, at erektil dysfunktion er udredt såvel urologisk som sexologisk, jf. rapporten ved...)

Invicorp, komb. (...tes det, at erektil dysfunktion er udredt såvel urologisk som sexologisk, jf. rapporten ved...)

Sildenafil "1A Farma" (...om har forårsaget svær ED. For personer med diabetes skal det fremgå, hvilken afledet organpåvirkning patienten har. For patienter med svær hypertension skal...)

Sildenafil "Orion" (...om har forårsaget svær ED. For personer med diabetes skal det fremgå, hvilken afledet organpåvirkning patienten har. For patienter med svær hypertension skal...)

Sildenafil "Stada" (...om har forårsaget svær ED. For personer med diabetes skal det fremgå, hvilken afledet organpåvirkning patienten har. For patienter med svær hypertension skal...)

Sildenafil "Teva" (...om har forårsaget svær ED. For personer med diabetes skal det fremgå, hvilken afledet organpåvirkning patienten har. For patienter med svær hypertension skal...)

Sildenafil "Viatris" (...om har forårsaget svær ED. For personer med diabetes skal det fremgå, hvilken afledet organpåvirkning patienten har. For patienter med svær hypertension skal...)

Viagra^® (...om har forårsaget svær ED. For personer med diabetes skal det fremgå, hvilken afledet organpåvirkning patienten har. For patienter med svær hypertension skal...)

Vizarsin^® (...om har forårsaget svær ED. For personer med diabetes skal det fremgå, hvilken afledet organpåvirkning patienten har. For patienter med svær hypertension skal...)

Spedra (...tes det, at erektil dysfunktion er udredt såvel urologisk som sexologisk, jf. rapporten vedrørende lægemidler til behandling af erektiv dysfunktion i relation til medicintilskud ....)

Vardenafil "Accord" - Udgået: 13-04-2026 (...tes det, at erektil dysfunktion er udredt såvel urologisk som sexologisk, jf. rapporten vedrørende lægemidler til behandling af erektiv dysfunktion i relation til medicintilskud ....)

Vardenafil "Krka" (...tes det, at erektil dysfunktion er udredt såvel urologisk som sexologisk, jf. rapporten vedrørende lægemidler til behandling af erektiv dysfunktion i relation til medicintilskud ....)

Vardenafil "Stada" (...tes det, at erektil dysfunktion er udredt såvel urologisk som sexologisk, jf. rapporten vedrørende lægemidler til behandling af erektiv dysfunktion i relation til medicintilskud ....)

Daxas^® (...overensstemmelse med risikostyringsprogrammet for Daxas. Bevillingen gælder 12 måneder. Ved ansøgning om forlængelse skal effekten af behandlingen beskrives, bl.a. i form af oplys...)

Memantine "Merz" (...eriatri Andre demenssygdomme (specielt reversible demenstilstande) er udelukkede, bl.a. ved CT-scanning. Patienten ikke kan behandles med faste orale lægemiddelformer, fx pga. syn...)

Prucalopride "Holsten" (...urgisk indgreb i mave-/tarmkanalen eller følger efter fx strålebehandling behandling af ved...)

Prucalopride "Orifarm" (...urgisk indgreb i mave-/tarmkanalen eller følger efter fx strålebehandling behandling af ved...)

Prucalopride "Stada" (...urgisk indgreb i mave-/tarmkanalen eller følger efter fx strålebehandling behandling af ved...)

Prucalopride "Zentiva" (...urgisk indgreb i mave-/tarmkanalen eller følger efter fx strålebehandling behandling af ved...)

Resolor^® (...urgisk indgreb i mave-/tarmkanalen eller følger efter fx strålebehandling behandling af ved...)

Lacrofarm^®, komb. (...urgisk indgreb i mave-/tarmkanalen eller følger efter fx strålebehandling behandling af vedvarende obstipation hos børn. Den forventede behandlingsvarighed bedes anført. Bevilling...)

Actilax (...urgisk indgreb i mave-/tarmkanalen eller følger efter fx strålebehandling Behandling af vedvarende obstipation hos børn. Den forventede behandlingsvarighed bedes anført. Bevilling...)

Cleenema Klar-til-brug, komb. (...urgisk indgreb i mave-/tarmkanalen eller følger efter fx strålebehandling behandling af vedvarende obstipation hos børn. Den forventede behandlingsvarighed bedes anført. Bevilling...)

Dulcolax^® (...urgisk indgreb i mave-/tarmkanalen eller følger efter fx strålebehandling behandling af vedvarende obstipation hos børn. Den forventede behandlingsvarighed bedes anført. Bevilling...)

Gangiden^®, komb. (...urgisk indgreb i mave-/tarmkanalen eller følger efter fx strålebehandling behandling af vedvarende obstipation hos børn. Den forventede behandlingsvarighed bedes anført. Bevilling...)

Glycerol "OBA" (...urgisk indgreb i mave-/tarmkanalen eller følger efter fx strålebehandling behandling af vedvarende obstipation hos børn. Den forventede behandlingsvarighed bedes anført. Bevilling...)

Glyoktyl^®, komb. (...urgisk indgreb i mave-/tarmkanalen eller følger efter fx strålebehandling behandling af vedvarende obstipation hos børn. Den forventede behandlingsvarighed bedes anført. Bevilling...)

Klyx^®, komb. (...urgisk indgreb i mave-/tarmkanalen eller følger efter fx strålebehandling behandling af vedvarende obstipation hos børn. Den forventede behandlingsvarighed bedes anført. Bevilling...)

Laxoberal^® (...urgisk indgreb i mave-/tarmkanalen eller følger efter fx strålebehandling behandling af vedvarende obstipation hos børn. Den forventede behandlingsvarighed bedes anført. Bevilling...)

Microlax^®, komb. (...urgisk indgreb i mave-/tarmkanalen eller følger efter fx strålebehandling behandling af vedvarende obstipation hos børn. Den forventede behandlingsvarighed bedes anført. Bevilling...)

Movicol^®, komb. (...urgisk indgreb i mave-/tarmkanalen eller følger efter fx strålebehandling behandling af vedvarende obstipation hos børn. Den forventede behandlingsvarighed bedes anført. Bevilling...)

Moxalole^®, komb. (...urgisk indgreb i mave-/tarmkanalen eller følger efter fx strålebehandling behandling af vedvarende obstipation hos børn. Den forventede behandlingsvarighed bedes anført. Bevilling...)

Orilaxal (...urgisk indgreb i mave-/tarmkanalen eller følger efter fx strålebehandling Behandling af vedvarende obstipation hos børn. Den forventede behandlingsvarighed bedes anført. Bevilling...)

Relistor^® (...urgisk indgreb i mave-/tarmkanalen eller følger efter fx strålebehandling behandling af vedvarende obstipation hos børn. Den forventede behandlingsvarighed bedes anført. Bevilling...)

Toilax^® (...urgisk indgreb i mave-/tarmkanalen eller følger efter fx strålebehandling behandling af vedvarende obstipation hos børn. Den forventede behandlingsvarighed bedes anført. Bevilling...)

Moventig^® (...lde: patienter i opioidbehandling eller anden stærkt obstiperende medicinsk behandling svært immobile patienter med obstipation, fx kørestolsbundne patienter eller patienter med ...)

Magnesia "DAK" (...urgisk indgreb i mave-/tarmkanalen eller følger efter fx strålebehandling behandling af vedvarende obstipation hos børn. Den forventede behandlingsvarighed bedes anført. Bevilling...)

Tetracyclin "Actavis" (...kunne imødekommes i følgende tilfælde: Ved behandling af moderat eller svær acne i kombination med lokalbehandling. Ved moderat acne skal der forinden være fo...)

Tetracyklin "DAK" (...kunne imødekommes i følgende tilfælde: Ved behandling af moderat eller svær acne i kombination med lokalbehandling. Ved moderat acne skal der forinden være fo...)

Doxycyclin "Cabo" (...Enkelttilskud vil normalt kunne imødekommes i følgende tilfælde: Ved behandling af svær acne, hvor anden behandling ikke har haft tilstrækkelig virkning, og...)

Doxycyclin "Epione" (...Enkelttilskud vil normalt kunne imødekommes i følgende tilfælde: Ved behandling af svær acne, hvor anden behandling ikke har haft tilstrækkelig virkning, og...)

Doxycyclin "Orifarm" (...Enkelttilskud vil normalt kunne imødekommes i følgende tilfælde: Ved behandling af svær acne, hvor anden behandling ikke har haft tilstrækkelig virkning, og...)

Doxycyclin "Paranova" (...Enkelttilskud vil normalt kunne imødekommes i følgende tilfælde: Ved behandling af svær acne, hvor anden behandling ikke har haft tilstrækkelig virkning, og...)

Doxycyklin "2care4" (...Enkelttilskud vil normalt kunne imødekommes i følgende tilfælde: Ved behandling af svær acne, hvor anden behandling ikke har haft tilstrækkelig virkning, og...)

Doxyprim (...Enkelttilskud vil normalt kunne imødekommes i følgende tilfælde: Ved behandling af svær acne, hvor anden behandling ikke har haft tilstrækkelig virkning, og...)

Lymecyclin "Abacus Medicine" (...Enkelttilskud vil normalt kunne imødekommes i følgende tilfælde: Ved behandling af svær acne, hvor anden behandling ikke har haft tilstrækkelig virkning, og...)

Lymecyclin "Actavis" (...Enkelttilskud vil normalt kunne imødekommes i følgende tilfælde: Ved behandling af svær acne, hvor anden behandling ikke har haft tilstrækkelig virkning, og...)

Lymecyclin 2care4 (...Enkelttilskud vil normalt kunne imødekommes i følgende tilfælde: Ved behandling af svær acne, hvor anden behandling ikke har haft tilstrækkelig virkning, og...)

Tetralysal^® (...Enkelttilskud vil normalt kunne imødekommes i følgende tilfælde: Ved behandling af svær acne, hvor anden behandling ikke har haft tilstrækkelig virkning, og...)

Vibradox^® (...Enkelttilskud vil normalt kunne imødekommes i følgende tilfælde: Ved behandling af svær acne, hvor anden behandling ikke har haft tilstrækkelig virkning, og...)

Alitretinoin "Nordic Prime" (...elttilskud vil normalt kunne imødekommes, i følgende tilfælde: Patienten har refraktær svær kronisk håndeksem. Patienten er udredt for kontaktallergi med epikutantest tilrettelag...)

Alitretinoin "Orifarm" (...elttilskud vil normalt kunne imødekommes, i følgende tilfælde: Patienten har refraktær svær kronisk håndeksem. Patienten er udredt for kontaktallergi med epikutantest tilrettelag...)

Toctino (...elttilskud vil normalt kunne imødekommes, i følgende tilfælde: Patienten har refraktær svær kronisk håndeksem. Patienten er udredt for kontaktallergi med epikutantest tilrettelag...)

Wakix (...vedsvær epilepsi. Psykiatriske lidelser Angst og depression er set som almindelige bivirkninger ved behandling med pitolisant. Suicidaltanker er desuden forekommet hos patienter med tidligere psykiatriske lidelser. Forsigtighed ved psykiatriske lidelser som svær angst eller svær depression med risiko for suicidal adfærd i anamnesen. Spiseforstyrrelser samt overvægt og fedme Vægtændringer er forekommet ved behandling med pitolisant. Forsigtighed vedsvær anoreksi eller svær overvægt. Ved betydelig vægtændring bør behandlingen revurderes. Syrerelaterede lidelser Pitolisant kan medføre bivirkninger som gastro-øsofageal refluks, gastritis og hyperaciditet. Forsigtighed ved syrerelaterede lidelser, fx ulcussygdom. Tilstande med øget risiko for forlænget QT-interval Ved meget høje doser over terapeutisk niveau kan pitolisant medføre forlænget QT-interval. Øget monitorering (blodtryk og ekg) anbefales ved...)

Topimax^® (...vedligeholdelsesdosis 200-400 mg dgl. fordelt på 2 doser. Maksimal dosis ved monoterapi er sædvanligvis 500 mg dgl., ved visse svært behandlelige (refraktære) former dog op til 1.000 mg dgl. Børn > 6 år. Initialt 0,5-1 mg/kg legemsvægt om aftenen i 1 uge. Derefter øges døgndosis med 1-2 ugers interval med 0,5-1 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 2 doser afhængig af effekt. Sædvanlig vedligeholdelsesdosis er 2-9 mg/kg legemsvægt/døgn. Terapeutisk niveau er 6-30 mikromol/l. Supplerende behandling Voksne. Initialt 25-50 mg dgl. om aftenen i 1 uge. Derefter øges dosis med 1-2 ugers interval med 25-50 mg i døgnet fordelt på 2 doser afhængig af effekt. Sædvanlig vedligeholdelsesdosis er 200-400 mg dgl. evt. fordelt på 2 doser. Børn ≥ 2 år. Initialt 1-3 mg/kg legemsvægt/døgn, højst 25 mg dgl. om aftenen i 1 uge. Derefter øges døgndosis med 1-2 ugers interval med 1-3 mg/kg legemsvægt i døgnet afhængig af effekt. Sædvanlig ved...)

Topinor (...vedligeholdelsesdosis 200-400 mg dgl. fordelt på 2 doser. Maksimal dosis ved monoterapi er sædvanligvis 500 mg dgl., ved visse svært behandlelige (refraktære) former dog op til 1.000 mg dgl. Børn > 6 år. Initialt 0,5-1 mg/kg legemsvægt om aftenen i 1 uge. Derefter øges døgndosis med 1-2 ugers interval med 0,5-1 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 2 doser afhængig af effekt. Sædvanlig vedligeholdelsesdosis er 2-9 mg/kg legemsvægt/døgn. Terapeutisk niveau er 6-30 mikromol/l. Supplerende behandling Voksne. Initialt 25-50 mg dgl. om aftenen i 1 uge. Derefter øges dosis med 1-2 ugers interval med 25-50 mg i døgnet fordelt på 2 doser afhængig af effekt. Sædvanlig vedligeholdelsesdosis er 200-400 mg dgl. evt. fordelt på 2 doser. Børn ≥ 2 år. Initialt 1-3 mg/kg legemsvægt/døgn, højst 25 mg dgl. om aftenen i 1 uge. Derefter øges døgndosis med 1-2 ugers interval med 1-3 mg/kg legemsvægt i døgnet afhængig af effekt. Sædvanlig ved...)

Topiramat "Actavis" (...vedligeholdelsesdosis 200-400 mg dgl. fordelt på 2 doser. Maksimal dosis ved monoterapi er sædvanligvis 500 mg dgl., ved visse svært behandlelige (refraktære) former dog op til 1.000 mg dgl. Børn > 6 år. Initialt 0,5-1 mg/kg legemsvægt om aftenen i 1 uge. Derefter øges døgndosis med 1-2 ugers interval med 0,5-1 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 2 doser afhængig af effekt. Sædvanlig vedligeholdelsesdosis er 2-9 mg/kg legemsvægt/døgn. Terapeutisk niveau er 6-30 mikromol/l. Supplerende behandling Voksne. Initialt 25-50 mg dgl. om aftenen i 1 uge. Derefter øges dosis med 1-2 ugers interval med 25-50 mg i døgnet fordelt på 2 doser afhængig af effekt. Sædvanlig vedligeholdelsesdosis er 200-400 mg dgl. evt. fordelt på 2 doser. Børn ≥ 2 år. Initialt 1-3 mg/kg legemsvægt/døgn, højst 25 mg dgl. om aftenen i 1 uge. Derefter øges døgndosis med 1-2 ugers interval med 1-3 mg/kg legemsvægt i døgnet afhængig af effekt. Sædvanlig ved...)

Topiramat "Aristo" (...vedligeholdelsesdosis 200-400 mg dgl. fordelt på 2 doser. Maksimal dosis ved monoterapi er sædvanligvis 500 mg dgl., ved visse svært behandlelige (refraktære) former dog op til 1.000 mg dgl. Børn > 6 år. Initialt 0,5-1 mg/kg legemsvægt om aftenen i 1 uge. Derefter øges døgndosis med 1-2 ugers interval med 0,5-1 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 2 doser afhængig af effekt. Sædvanlig vedligeholdelsesdosis er 2-9 mg/kg legemsvægt/døgn. Terapeutisk niveau er 6-30 mikromol/l. Supplerende behandling Voksne. Initialt 25-50 mg dgl. om aftenen i 1 uge. Derefter øges dosis med 1-2 ugers interval med 25-50 mg i døgnet fordelt på 2 doser afhængig af effekt. Sædvanlig vedligeholdelsesdosis er 200-400 mg dgl. evt. fordelt på 2 doser. Børn ≥ 2 år. Initialt 1-3 mg/kg legemsvægt/døgn, højst 25 mg dgl. om aftenen i 1 uge. Derefter øges døgndosis med 1-2 ugers interval med 1-3 mg/kg legemsvægt i døgnet afhængig af effekt. Sædvanlig ved...)

Topiramat "Orion" (...vedligeholdelsesdosis 200-400 mg dgl. fordelt på 2 doser. Maksimal dosis ved monoterapi er sædvanligvis 500 mg dgl., ved visse svært behandlelige (refraktære) former dog op til 1.000 mg dgl. Børn > 6 år. Initialt 0,5-1 mg/kg legemsvægt om aftenen i 1 uge. Derefter øges døgndosis med 1-2 ugers interval med 0,5-1 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 2 doser afhængig af effekt. Sædvanlig vedligeholdelsesdosis er 2-9 mg/kg legemsvægt/døgn. Terapeutisk niveau er 6-30 mikromol/l. Supplerende behandling Voksne. Initialt 25-50 mg dgl. om aftenen i 1 uge. Derefter øges dosis med 1-2 ugers interval med 25-50 mg i døgnet fordelt på 2 doser afhængig af effekt. Sædvanlig vedligeholdelsesdosis er 200-400 mg dgl. evt. fordelt på 2 doser. Børn ≥ 2 år. Initialt 1-3 mg/kg legemsvægt/døgn, højst 25 mg dgl. om aftenen i 1 uge. Derefter øges døgndosis med 1-2 ugers interval med 1-3 mg/kg legemsvægt i døgnet afhængig af effekt. Sædvanlig ved...)

Leqvio (Erfaring savnes hos patienter med svært nedsat leverfunktion (Child-Pugh C). Der foreligger ingen data.)

Givlaari^® (Erfaring savnes ved moderat til svær nedsat leverfunktion.)

Voranigo^® (Erfaring savnes vedsvært nedsat leverfunktion ( Child-Pugh C ). Anvendes med forsigtighed og nøje overvågning anbefales.)

Lazcluze^® (Erfaring savnes vedsvært nedsat leverfunktion.)

Sativex, komb. (...Erkendt eller mistanke om psykotisk sygdom hos patienten eller i dennes familie. Svære personlighedsforstyrrelser. Betydende psykiatrisk lidelse ud over let til moderat dep...)

Abboticin^® (...Ved samtidig indgift af erythromycin og atorvastatin eller simvastatin kan ses myopati, i svære tilfælde rhabdomyolyse. Kombination bør undgås. Samtidig indgift af bromocriptin øger biotilgængeligheden af bromocriptin. Kombination bør undgås. Da erythromycin metaboliseres via CYP3A4, øges risikoen for pludselig hjertedød markant ved samtidig indtagelse af lægemidler, som er kraftige CYP3A4-inhibitorer, fx fluconazol og itraconazol, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Kombination bør undgås. Tilsvarende ses med CYP3A4-inhibitorerne diltiazem og verapamil. Everolimus, sirolimus og tacrolimus omdannes via CYP3A4, og erythromycin kan hæmme denne omdannelse og dermed medføre meget høje plasmakoncentrationer af everolimus, sirolimus og tacrolimus og dermed risiko for nefrotoksiske bivirkninger. Kombination bør undgås. Hos enkelte patienter ses en øgning af serum-digoxin eller en øget antikoagulerende virkning af fx warfarin og rivaroxaban efter indgift af erythromycin. Erythromycin øger plasmakoncentrationen af alprazolam, buspiron, carbamazepin, ciclosporin, felodipin, glukokortikoider, midazolam, oral lidocain, theophyllin, triazolam og zopiclon pga. hæmmet omsætning i leveren. Dosisjustering er nødvendig. Ved samtidig indgift af alfentanil kan clearance af alfentanil nedsættes signifikant, og muligvis er der øget risiko for forlænget eller forsinket respirationsdepression. Dosisjustering er nødvendig. Erythromycin virker antagonistisk på den baktericide effekt af penicilliner og cefalosporiner. Ved samtidig behandling med voriconazol er der risiko for forlænget QT-interval. Erythromycin reducerer clearance for quetiapin med ca. 50 %, dosis af quetiapin bør nedsættes pga. koncentrationsmålinger og bivirkninger. Samtidig behandling med phenprocoumon kræver hyppig kontrol af INR ved initiering og ophør af kombinationsbehandlingen. Ved samtidig behandling med sildenafil bør første dosis af sildenafil reduceres til det halve pga. stigning i AUC og maksimal plasmakoncentration. Ved samtidig behandling med vinblastin kan erythromycin øge risikoen for vinblastin bivirkninger. Ved...)

Erythromycin "Panpharma" (...Ved samtidig indgift af erythromycin og atorvastatin eller simvastatin kan ses myopati, i svære tilfælde rhabdomyolyse. Kombination bør undgås. Samtidig indgift af bromocriptin øger biotilgængeligheden af bromocriptin. Kombination bør undgås. Da erythromycin metaboliseres via CYP3A4, øges risikoen for pludselig hjertedød markant ved samtidig indtagelse af lægemidler, som er kraftige CYP3A4-inhibitorer, fx fluconazol og itraconazol, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Kombination bør undgås. Tilsvarende ses med CYP3A4-inhibitorerne diltiazem og verapamil. Everolimus, sirolimus og tacrolimus omdannes via CYP3A4, og erythromycin kan hæmme denne omdannelse og dermed medføre meget høje plasmakoncentrationer af everolimus, sirolimus og tacrolimus og dermed risiko for nefrotoksiske bivirkninger. Kombination bør undgås. Hos enkelte patienter ses en øgning af serum-digoxin eller en øget antikoagulerende virkning af fx warfarin og rivaroxaban efter indgift af erythromycin. Erythromycin øger plasmakoncentrationen af alprazolam, buspiron, carbamazepin, ciclosporin, felodipin, glukokortikoider, midazolam, oral lidocain, theophyllin, triazolam og zopiclon pga. hæmmet omsætning i leveren. Dosisjustering er nødvendig. Ved samtidig indgift af alfentanil kan clearance af alfentanil nedsættes signifikant, og muligvis er der øget risiko for forlænget eller forsinket respirationsdepression. Dosisjustering er nødvendig. Erythromycin virker antagonistisk på den baktericide effekt af penicilliner og cefalosporiner. Ved samtidig behandling med voriconazol er der risiko for forlænget QT-interval. Erythromycin reducerer clearance for quetiapin med ca. 50 %, dosis af quetiapin bør nedsættes pga. koncentrationsmålinger og bivirkninger. Samtidig behandling med phenprocoumon kræver hyppig kontrol af INR ved initiering og ophør af kombinationsbehandlingen. Ved samtidig behandling med sildenafil bør første dosis af sildenafil reduceres til det halve pga. stigning i AUC og maksimal plasmakoncentration. Ved samtidig behandling med vinblastin kan erythromycin øge risikoen for vinblastin bivirkninger. Ved...)

Jyseleca (Filgotinib er ikke blevet undersøgt hos patienter med svært nedsat leverfunktion (Child-Pugh C) og anbefales derfor ikke til brug hos disse patienter.)

Flutiform, komb. (...ved lungetuberkulose og ved svampe eller virusinfektioner i luftvejene. Risiko for forværring pga. immunosuppression. Binyrebarkfunktionen Ved høje doser kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Monitorering af børn Ved længerevarende behandling af børn med inhaleret steroid bør barnets højde måles ca. en gang årligt. Formoterol Risiko for hjertepåvirkning β2-agonister kan forårsage forhøjelse af blodtryk og hjertefrekvens og øget risiko for arytmier og EKG-forandringer. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser (fx arytmier, iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget QT-interval eller behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet) samt ved tyrotoksikose pga. risiko for forværring af de adrenerge symptomer og øget risiko for hjertepåvirkning. Risiko for hypokaliæmi Patienter med øget risiko for udvikling af hypokaliæmi (fx ved hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika). Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan forårsage forhøjet blodsukker. Kontrol af blodsukker hos personer med diabetes. Fæokromocytom β2-adrenoceptoragonister bør administreres med forsigtighed ved...)

Trelegy Ellipta^®, komb. (...ved lungetuberkulose samt ved svampe- eller virusinfektioner i luftvejene. Risiko for forværring pga. immunosuppression. Binyrebarkfunktionen Ved høje doser kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Vilanterol Risiko for hjertepåvirkning β2-agonister kan forårsage forhøjelse af blodtryk og hjertefrekvens og øget risiko for arytmier og EKG-forandringer. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser (fx myokardieinfarkt, koronar hjertesygdom, arytmier, hypertension) samt ved tyrotoksikose pga. risiko for forværring af de adrenerge symptomer og øget risiko for hjertepåvirkning. Risiko for hypokaliæmi Patienter med øget risiko for udvikling af hypokaliæmi (fx ved hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika). Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan forårsage forhøjet blodsukker. Kontrol af blodsukker hos personer med diabetes. Fæokromocytom β2-adrenoceptoragonister bør administreres med forsigtighed ved fæokromocytom, da tilstanden kan forværres. Umeclidinium Tilstande der påvirkes af den antikolinerge effekt En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a. autonom neuropati, GI-obstruktion, glaukom, hjertesvigt, myastenia gravis, prostatahyperplasi, tyrotoksikose og vandladningsbesvær. Risiko for antikolinerg belastning Umeclidinium er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved...)

Relvar^® Ellipta^®, komb. (...ved lungetuberkulose og ved svampe- eller virusinfektioner i luftvejene. Risiko for forværring pga. immunosuppression. Binyrebarkfunktionen Ved høje doser kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Monitorering af børn Ved længerevarende behandling af børn med inhaleret binyrebarkhormon bør barnets højde måles ca. en gang årligt. Vilanterol Risiko for hjertepåvirkning β2-agonister kan forårsage forhøjelse af blodtryk og hjertefrekvens og øget risiko for arytmier og EKG-forandringer. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser (fx myokardieinfarkt, koronar hjertesygdom, arytmier, hypertension) samt ved tyrotoksikose pga. risiko for forværring af de adrenerge symptomer og øget risiko for hjertepåvirkning. Risiko for hypokaliæmi Risiko for hypokaliæmi (fx ifm. svær KOL med hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika). Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan forårsage forhøjet blodsukker. Kontrol af blodsukker hos personer med diabetes. Fæokromocytom β2-adrenoceptoragonister bør administreres med forsigtighed ved...)

AirFluSal^®, komb. (...ved lungetuberkulose og ved svampe eller virusinfektioner i luftvejene. Risiko for forværring pga. immunosuppression. Binyrebarkfunktionen Ved høje doser kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Monitorering af børn Ved længerevarende behandling af børn med inhaleret steroid bør barnets højde måles ca. en gang årligt. Salmeterol Risiko for hjertepåvirkning β2-agonister kan forårsage forhøjelse af blodtryk og hjertefrekvens og øget risiko for arytmier og EKG-forandringer. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser (fx arytmier, iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget QT-interval eller behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet) samt ved tyrotoksikose pga. risiko for forværring af de adrenerge symptomer og øget risiko for hjertepåvirkning. Risiko for hypokaliæmi Patienter med øget risiko for udvikling af hypokaliæmi (fx ved hypoxi): Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika). Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan forårsage forhøjet blodsukker. Kontrol af blodsukker hos personer med diabetes. Fæokromocytom β2-adrenoceptoragonister bør administreres med forsigtighed ved...)

Salflumix Easyhaler^®, komb. (...ved lungetuberkulose og ved svampe eller virusinfektioner i luftvejene. Risiko for forværring pga. immunosuppression. Binyrebarkfunktionen Ved høje doser kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Monitorering af børn Ved længerevarende behandling af børn med inhaleret steroid bør barnets højde måles ca. en gang årligt. Salmeterol Risiko for hjertepåvirkning β2-agonister kan forårsage forhøjelse af blodtryk og hjertefrekvens og øget risiko for arytmier og EKG-forandringer. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser (fx arytmier, iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget QT-interval eller behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet) samt ved tyrotoksikose pga. risiko for forværring af de adrenerge symptomer og øget risiko for hjertepåvirkning. Risiko for hypokaliæmi Patienter med øget risiko for udvikling af hypokaliæmi (fx ved hypoxi): Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika). Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan forårsage forhøjet blodsukker. Kontrol af blodsukker hos personer med diabetes. Fæokromocytom β2-adrenoceptoragonister bør administreres med forsigtighed ved...)

Salmeterol/Fluticasonpropionat "Cipla", komb. (...ved lungetuberkulose og ved svampe eller virusinfektioner i luftvejene. Risiko for forværring pga. immunosuppression. Binyrebarkfunktionen Ved høje doser kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Monitorering af børn Ved længerevarende behandling af børn med inhaleret steroid bør barnets højde måles ca. en gang årligt. Salmeterol Risiko for hjertepåvirkning β2-agonister kan forårsage forhøjelse af blodtryk og hjertefrekvens og øget risiko for arytmier og EKG-forandringer. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser (fx arytmier, iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget QT-interval eller behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet) samt ved tyrotoksikose pga. risiko for forværring af de adrenerge symptomer og øget risiko for hjertepåvirkning. Risiko for hypokaliæmi Patienter med øget risiko for udvikling af hypokaliæmi (fx ved hypoxi): Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika). Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan forårsage forhøjet blodsukker. Kontrol af blodsukker hos personer med diabetes. Fæokromocytom β2-adrenoceptoragonister bør administreres med forsigtighed ved...)

Salmex, komb. (...ved lungetuberkulose og ved svampe eller virusinfektioner i luftvejene. Risiko for forværring pga. immunosuppression. Binyrebarkfunktionen Ved høje doser kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Monitorering af børn Ved længerevarende behandling af børn med inhaleret steroid bør barnets højde måles ca. en gang årligt. Salmeterol Risiko for hjertepåvirkning β2-agonister kan forårsage forhøjelse af blodtryk og hjertefrekvens og øget risiko for arytmier og EKG-forandringer. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser (fx arytmier, iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget QT-interval eller behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet) samt ved tyrotoksikose pga. risiko for forværring af de adrenerge symptomer og øget risiko for hjertepåvirkning. Risiko for hypokaliæmi Patienter med øget risiko for udvikling af hypokaliæmi (fx ved hypoxi): Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika). Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan forårsage forhøjet blodsukker. Kontrol af blodsukker hos personer med diabetes. Fæokromocytom β2-adrenoceptoragonister bør administreres med forsigtighed ved...)

Serefarm, komb. (...ved lungetuberkulose og ved svampe eller virusinfektioner i luftvejene. Risiko for forværring pga. immunosuppression. Binyrebarkfunktionen Ved høje doser kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Monitorering af børn Ved længerevarende behandling af børn med inhaleret steroid bør barnets højde måles ca. en gang årligt. Salmeterol Risiko for hjertepåvirkning β2-agonister kan forårsage forhøjelse af blodtryk og hjertefrekvens og øget risiko for arytmier og EKG-forandringer. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser (fx arytmier, iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget QT-interval eller behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet) samt ved tyrotoksikose pga. risiko for forværring af de adrenerge symptomer og øget risiko for hjertepåvirkning. Risiko for hypokaliæmi Patienter med øget risiko for udvikling af hypokaliæmi (fx ved hypoxi): Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika). Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan forårsage forhøjet blodsukker. Kontrol af blodsukker hos personer med diabetes. Fæokromocytom β2-adrenoceptoragonister bør administreres med forsigtighed ved...)

Seretide^®, komb. (...ved lungetuberkulose og ved svampe eller virusinfektioner i luftvejene. Risiko for forværring pga. immunosuppression. Binyrebarkfunktionen Ved høje doser kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Monitorering af børn Ved længerevarende behandling af børn med inhaleret steroid bør barnets højde måles ca. en gang årligt. Salmeterol Risiko for hjertepåvirkning β2-agonister kan forårsage forhøjelse af blodtryk og hjertefrekvens og øget risiko for arytmier og EKG-forandringer. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser (fx arytmier, iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget QT-interval eller behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet) samt ved tyrotoksikose pga. risiko for forværring af de adrenerge symptomer og øget risiko for hjertepåvirkning. Risiko for hypokaliæmi Patienter med øget risiko for udvikling af hypokaliæmi (fx ved hypoxi): Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika). Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan forårsage forhøjet blodsukker. Kontrol af blodsukker hos personer med diabetes. Fæokromocytom β2-adrenoceptoragonister bør administreres med forsigtighed ved...)

Ruxience (...Vedligeholdelsesdosis. 375 mg/m 2 legemsoverflade i.v. eller 1.400 mg s.c. 1 gang hver 2. måned hos patienter, som ikke tidligere er behandlet og som har responderet på induktionsbehandling, og hver 3. måned hos patienter, som behandles efter relaps eller er refraktære, og som har responderet på induktionsbehandling. Diffust storcellet B-cellelymfom Kombinationsterapi (CHOP-kemoterapi) Voksne Initialt 375 mg/m 2 legemsoverflade som i.v. infusion på dag 1 i første kemoterapiserie efter i.v. indgift af glukokortikoidkomponenten af CHOP. Efterfølgende serier kan enten fortsættes med 375 mg/m 2 i.v. eller 1.400 mg s.c. pr. behandlingsserie i i alt 8 behandlingsserier. Børn (6 mdr.-17 år) 375 mg/m 2 legemsoverflade som i.v. infusion. Se endvidere detaljeret behandlingsplan i tabel 1 og 2 i SPC . Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) Kombinationsterapi (med kemoterapi) 375 mg/m2 legemsoverflade i.v. 1 gang i første serie. Herefter 500 mg/m2 legemsoverflade i.v. 1 gang i efterfølgende 5 serier til i alt 6 behandlingsserier som i.v. infusion på dag 1 af hver serie. I første serie behandles alene med rituximab på dag 1, og kemoterapi opstartes først dag 2. Ved de efterfølgende 5 serier gives rituximab på dag 1 forud for kemoterapi, der gives samme dag. Reumatoid artritis Præmedicinering: Præmedicinering med 1.000 mg paracetamol og antihistamin gives 30 minutter før administration. Kortikosteroid er ikke en del af præmedicineringen i produktresumeet for alle indikationer. Til reumatologiske indikationer anbefales i følge de fleste guidelines 100 mg i.v. methylprednisolon. I følge DRS kan anvendes 80 mg i.v. methylprednisolon. Der kan i følge produktresumeet anvendes tilsvarende kortikosteroid. Induktionsbehandling: 500 - 1.000 mg efterfulgt af yderligere 500 - 1.000 mg efter 2 uger som langsom i.v.-infusion. Vedligeholdelsesbehandling Den registrerede dosis til behandling af RA er 1.000 mg intravenøs administreret dag 1 og 15. Et større systematisk review og metaanalyse kunne ikke påvise signifikant forskel på 500 mg og 1.000 mg, hvorfor den lavere dosering anbefales (Bredemeier, de Oliveira et al. 2014). Vedvedligeholdelsesbehandling kan ifølge DRS også anvendes 1.000 mg uden gantagelse efter 14 dage. Generelt tilstræbes den lavest mulige dosis vedvedligeholdelsesbehandling, efter individuelt skøn. Ved tilbagevendende sygdomsaktivitet kan behandlingen gentages 6-12 mdr. efter det tidligere behandlingsforløb. Forholdet mellem risici og effekt må overvejes ved gentagen behandling. Anca-associeret vasculitis Voksne Præmedicinering: Præmedicinering med 1.000 mg paracetamol og antihistamin gives 30 minutter før administration. Kortikosteroid er ikke en del af præmedicineringen i produktresumeet for alle indikationer. Til reumatologiske indikationer anbefales i følge de fleste guidelines 100 mg i.v. methylprednisolon. I følge DRS kan anvendes 80 mg i.v. methylprednisolon. Der kan i følge produktresumeet anvendes tilsvarende kortikosteroid. I 1-3 dage forud for første infusion gives methylprednisolon i.v. (500-1.000 mg/dag.) efterfulgt af oralt prednison (1 mg/kg/dag - højst 80 mg/dag) med nedtitrering så hurtigt som muligt baseret på det kliniske behov. Steroiddosis er dog omdiskuteret og bør derfor tilrettelægges individuelt efter nøje vurdering af sværhedsgrad af sygdommen (fx nekrotiserende sår, hastigt aftagende nyrefunktion, alvorlige neurologiske symptomer). Induktionsbehandling: 375 mg/m 2 legemsoverflade 1 gang om ugen i 4 uger som i.v. infusion. Vedligeholdelsesbehandling 500 mg hver 6. måned. Børn (2-17 år) 375 mg/m 2 legemsoverflade 1 gang om ugen i 4 uger som i.v. infusion. I 3 dage forud for første infusion gives methylprednisolon i.v. (30 mg/kg/dag - højst 1.000 mg/dag). Op til yderligere 3 doser kan gives i.v. før første infusion. Herefter oralt prednison (1 mg/kg/dag - højst 60 mg/dag) med nedtitrering så hurtigt som muligt baseret på det kliniske behov. Pemfigus vulgaris 1.000 mg som langsom i.v.-infusion efterfulgt af yderligere 1.000 mg efter 2 uger i kombination med nedtitreret glukokortikoid. Vedligeholdelsesbehandling. 500 mg i.v. ved...)

Mabthera^® (...Vedligeholdelsesdosis. 375 mg/m 2 legemsoverflade i.v. eller 1.400 mg s.c. 1 gang hver 2. måned hos patienter, som ikke tidligere er behandlet og som har responderet på induktionsbehandling, og hver 3. måned hos patienter, som behandles efter relaps eller er refraktære, og som har responderet på induktionsbehandling. Diffust storcellet B-cellelymfom Kombinationsterapi (CHOP-kemoterapi) Voksne Initialt 375 mg/m 2 legemsoverflade som i.v. infusion på dag 1 i første kemoterapiserie efter i.v. indgift af glukokortikoidkomponenten af CHOP. Efterfølgende serier kan enten fortsættes med 375 mg/m 2 i.v. eller 1.400 mg s.c. pr. behandlingsserie i i alt 8 behandlingsserier. Børn (6 mdr.-17 år) 375 mg/m 2 legemsoverflade som i.v. infusion. Se endvidere detaljeret behandlingsplan i tabel 1 og 2 i SPC . Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) Kombinationsterapi (med kemoterapi) 375 mg/m 2 legemsoverflade i.v. 1 gang i første serie. Herefter 500 mg/m 2 legemsoverflade i.v. 1 gang i efterfølgende 5 serier til i alt 6 behandlingsserier som i.v. infusion på dag 1 af hver serie. I første serie behandles alene med rituximab på dag 1, og kemoterapi opstartes først dag 2. Ved de efterfølgende 5 serier gives rituximab på dag 1 forud for kemoterapi, der gives samme dag. Reumatoid artritis Præmedicinering: Præmedicinering med 1.000 mg paracetamol og antihistamin gives 30 minutter før administration. Kortikosteroid er ikke en del af præmedicineringen i produktresumeet for alle indikationer. Til reumatologiske indikationer anbefales i følge de fleste guidelines 100 mg i.v. methylprednisolon. I følge DRS kan anvendes 80 mg i.v. methylprednisolon. Der kan i følge produktresumeet anvendes tilsvarende kortikosteroid. Induktionsbehandling: 500 - 1.000 mg efterfulgt af yderligere 500 - 1.000 mg efter 2 uger som langsom i.v.-infusion. Vedligeholdelsesbehandling Den registrerede dosis til behandling af RA er 1.000 mg intravenøs administreret dag 1 og 15. Et større systematisk review og metaanalyse kunne ikke påvise signifikant forskel på 500 mg og 1.000 mg, hvorfor den lavere dosering anbefales (Bredemeier, de Oliveira et al. 2014). Vedvedligeholdelsesbehandling kan ifølge DRS også anvendes 1.000 mg uden gantagelse efter 14 dage. Generelt tilstræbes den lavest mulige dosis vedvedligeholdelsesbehandling, efter individuelt skøn. Ved tilbagevendende sygdomsaktivitet kan behandlingen gentages 6-12 mdr. efter det tidligere behandlingsforløb. Forholdet mellem risici og effekt må overvejes ved gentagen behandling. Anca-associeret vasculitis Voksne Præmedicinering: Præmedicinering med 1.000 mg paracetamol og antihistamin gives 30 minutter før administration. Kortikosteroid er ikke en del af præmedicineringen i produktresumeet for alle indikationer. Til reumatologiske indikationer anbefales i følge de fleste guidelines 100 mg i.v. methylprednisolon. I følge DRS kan anvendes 80 mg i.v. methylprednisolon. Der kan i følge produktresumeet anvendes tilsvarende kortikosteroid. I 1-3 dage forud for første infusion gives methylprednisolon i.v. (500-1.000 mg/dag.) efterfulgt af oralt prednison (1 mg/kg/dag - højst 80 mg/dag) med nedtitrering så hurtigt som muligt baseret på det kliniske behov. Steroiddosis er dog omdiskuteret og bør derfor tilrettelægges individuelt efter nøje vurdering af sværhedsgrad af sygdommen (fx nekrotiserende sår, hastigt aftagende nyrefunktion, alvorlige neurologiske symptomer). Induktionsbehandling: 375 mg/m 2 legemsoverflade 1 gang om ugen i 4 uger som i.v. infusion. Vedligeholdelsesbehandling 500 mg hver 6. måned. Børn (2-17 år) 375 mg/m 2 legemsoverflade 1 gang om ugen i 4 uger som i.v. infusion. I 3 dage forud for første infusion gives methylprednisolon i.v. (30 mg/kg/dag - højst 1.000 mg/dag). Op til yderligere 3 doser kan gives i.v. før første infusion. Herefter oralt prednison (1 mg/kg/dag - højst 60 mg/dag) med nedtitrering så hurtigt som muligt baseret på det kliniske behov. Pemfigus vulgaris 1.000 mg som langsom i.v.-infusion efterfulgt af yderligere 1.000 mg efter 2 uger i kombination med nedtitreret glukokortikoid. Vedligeholdelsesbehandling . 500 mg i.v. ved...)

Rixathon (...Vedligeholdelsesdosis. 375 mg/m 2 legemsoverflade i.v. eller 1.400 mg s.c. 1 gang hver 2. måned hos patienter, som ikke tidligere er behandlet og som har responderet på induktionsbehandling, og hver 3. måned hos patienter, som behandles efter relaps eller er refraktære, og som har responderet på induktionsbehandling. Diffust storcellet B-cellelymfom Kombinationsterapi (CHOP-kemoterapi) Voksne Initialt 375 mg/m 2 legemsoverflade som i.v. infusion på dag 1 i første kemoterapiserie efter i.v. indgift af glukokortikoidkomponenten af CHOP. Efterfølgende serier kan enten fortsættes med 375 mg/m 2 i.v. eller 1.400 mg s.c. pr. behandlingsserie i i alt 8 behandlingsserier. Børn (6 mdr.-17 år) 375 mg/m 2 legemsoverflade som i.v. infusion. Se endvidere detaljeret behandlingsplan i tabel 1 og 2 i SPC . Kronisk lymfatisk leukæmi Kombinationsterapi (med kemoterapi) 375 mg/m 2 legemsoverflade i.v. 1 gang i første serie. Herefter 500 mg/m 2 legemsoverflade i.v. 1 gang i efterfølgende 5 serier til i alt 6 behandlingsserier som i.v. infusion på dag 1 af hver serie. I første serie behandles alene med rituximab på dag 1, og kemoterapi opstartes først dag 2. Ved de efterfølgende 5 serier gives rituximab på dag 1 forud for kemoterapi, der gives samme dag. Reumatoid artritis Præmedicinering: Præmedicinering med 1.000 mg paracetamol og antihistamin gives 30 minutter før administration. Kortikosteroid er ikke en del af præmedicineringen i produktresumeet for alle indikationer. Til reumatologiske indikationer anbefales i følge de fleste guidelines 100 mg i.v. methylprednisolon. I følge DRS kan anvendes 80 mg i.v. methylprednisolon. Der kan i følge produktresumeet anvendes tilsvarende kortikosteroid. Induktionsbehandling: 500 - 1.000 mg efterfulgt af yderligere 500 - 1.000 mg efter 2 uger som langsom i.v.-infusion. Vedligeholdelsesbehandling Den registrerede dosis til behandling af RA er 1.000 mg intravenøs administreret dag 1 og 15. Et større systematisk review og metaanalyse kunne ikke påvise signifikant forskel på 500 mg og 1.000 mg, hvorfor den lavere dosering anbefales (Bredemeier, de Oliveira et al. 2014). Vedvedligeholdelsesbehandling kan ifølge DRS også anvendes 1.000 mg uden gantagelse efter 14 dage. Generelt tilstræbes den lavest mulige dosis vedvedligeholdelsesbehandling, efter individuelt skøn. Ved tilbagevendende sygdomsaktivitet kan behandlingen gentages 6-12 mdr. efter det tidligere behandlingsforløb. Forholdet mellem risici og effekt må overvejes ved gentagen behandling. Anca-associeret vasculitis Voksne Præmedicinering: Præmedicinering med 1.000 mg paracetamol og antihistamin gives 30 minutter før administration. Kortikosteroid er ikke en del af præmedicineringen i produktresumeet for alle indikationer. Til reumatologiske indikationer anbefales i følge de fleste guidelines 100 mg i.v. methylprednisolon. I følge DRS kan anvendes 80 mg i.v. methylprednisolon. Der kan i følge produktresumeet anvendes tilsvarende kortikosteroid. I 1-3 dage forud for første infusion gives methylprednisolon i.v. (500-1.000 mg/dag.) efterfulgt af oralt prednison (1 mg/kg/dag - højst 80 mg/dag) med nedtitrering så hurtigt som muligt baseret på det kliniske behov. Steroiddosis er dog omdiskuteret og bør derfor tilrettelægges individuelt efter nøje vurdering af sværhedsgrad af sygdommen (fx nekrotiserende sår, hastigt aftagende nyrefunktion, alvorlige neurologiske symptomer). Induktionsbehandling: 375 mg/m 2 legemsoverflade 1 gang om ugen i 4 uger som i.v. infusion. Vedligeholdelsesbehandling 500 mg hver 6. måned. Børn (2-17 år) 375 mg/m 2 legemsoverflade 1 gang om ugen i 4 uger som i.v. infusion. I 3 dage forud for første infusion gives methylprednisolon i.v. (30 mg/kg/dag - højst 1.000 mg/dag). Op til yderligere 3 doser kan gives i.v. før første infusion. Herefter oralt prednison (1 mg/kg/dag - højst 60 mg/dag) med nedtitrering så hurtigt som muligt baseret på det kliniske behov. Pemfigus vulgaris 1.000 mg som langsom i.v.-infusion efterfulgt af yderligere 1.000 mg efter 2 uger i kombination med nedtitreret glukokortikoid. Vedligeholdelsesbehandling . 500 mg i.v. ved...)

Heparin "Leo"^® (...Ved anvendelse 1 gang i døgnet eller sjældnere anvendes 1.000 IE/ml. Behandling af dyb tromboflebitis og tromboemboliske komplikationer 5.000 IE i.v. som bolus, efterfulgt af i.v. infusion af 1.000-1.200 IE/time eller af 20.000-40.000 IE/døgn fordelt på 2 s.c. injektioner. Dosis reduceres ved lav legemsvægt, høj alder, trombocytopeni eller nylig operation. APTT tilstræbes forlænget med en faktor 1,5-2,5 under i.v. infusion eller ved bestemmelse 4-6 timer efter s.c. indgift. Supplement til trombolysebehandling med alteplase eller tenecteplase ved akut myokardieinfarkt Intravenøs bolus 60 IE/kg (højst 4.000 IE) ved behandlingens start, efterfulgt af 12 IE/kg/time som infusion (højst 1.000 IE/time), justeret efter APTT (1,5-2 gange udgangsværdi). Gives ind til revaskularisering og højst i 2 døgn. Forebyggelse af tromboflebitis og tromboemboliske komplikationer Ved operationer gives 5.000 IE s.c. hver (8.-) 12. time, første dosis gives ca. 2 timer før operationen. Behandlingsvarighed 5-7 dage eller til mobilisering. Denne standarddosering kræver ingen laboratoriekontrol. Ved tromboseprofylakse under specielt sidste tredjedel af svangerskabet og ved...)

Heparin "Panpharma" (...Ved anvendelse 1 gang i døgnet eller sjældnere anvendes 1.000 IE/ml. Behandling af dyb tromboflebitis og tromboemboliske komplikationer 5.000 IE i.v. som bolus, efterfulgt af i.v. infusion af 1.000-1.200 IE/time eller af 20.000-40.000 IE/døgn fordelt på 2 s.c. injektioner. Dosis reduceres ved lav legemsvægt, høj alder, trombocytopeni eller nylig operation. APTT tilstræbes forlænget med en faktor 1,5-2,5 under i.v. infusion eller ved bestemmelse 4-6 timer efter s.c. indgift. Supplement til trombolysebehandling med alteplase eller tenecteplase ved akut myokardieinfarkt Intravenøs bolus 60 IE/kg (højst 4.000 IE) ved behandlingens start, efterfulgt af 12 IE/kg/time som infusion (højst 1.000 IE/time), justeret efter APTT (1,5-2 gange udgangsværdi). Gives ind til revaskularisering og højst i 2 døgn. Forebyggelse af tromboflebitis og tromboemboliske komplikationer Ved operationer gives 5.000 IE s.c. hver (8.-) 12. time, første dosis gives ca. 2 timer før operationen. Behandlingsvarighed 5-7 dage eller til mobilisering. Denne standarddosering kræver ingen laboratoriekontrol. Ved tromboseprofylakse under specielt sidste tredjedel af svangerskabet og ved...)

Heparin ukonserveret "SAD" (...Ved anvendelse 1 gang i døgnet eller sjældnere anvendes 1.000 IE/ml. Behandling af dyb tromboflebitis og tromboemboliske komplikationer 5.000 IE i.v. som bolus, efterfulgt af i.v. infusion af 1.000-1.200 IE/time eller af 20.000-40.000 IE/døgn fordelt på 2 s.c. injektioner. Dosis reduceres ved lav legemsvægt, høj alder, trombocytopeni eller nylig operation. APTT tilstræbes forlænget med en faktor 1,5-2,5 under i.v. infusion eller ved bestemmelse 4-6 timer efter s.c. indgift. Supplement til trombolysebehandling med alteplase eller tenecteplase ved akut myokardieinfarkt Intravenøs bolus 60 IE/kg (højst 4.000 IE) ved behandlingens start, efterfulgt af 12 IE/kg/time som infusion (højst 1.000 IE/time), justeret efter APTT (1,5-2 gange udgangsværdi). Gives ind til revaskularisering og højst i 2 døgn. Forebyggelse af tromboflebitis og tromboemboliske komplikationer Ved operationer gives 5.000 IE s.c. hver (8.-) 12. time, første dosis gives ca. 2 timer før operationen. Behandlingsvarighed 5-7 dage eller til mobilisering. Denne standarddosering kræver ingen laboratoriekontrol. Ved tromboseprofylakse under specielt sidste tredjedel af svangerskabet og ved særlig tromboserisiko (fx hofteoperationer) kan standarddoseringen være utilstrækkelig, og større og/eller hyppigere dosering være påkrævet. Børn Dosering ved tromboemboliske komplikationer: 35 uger: Initialt 75 IE/kg Dernæst 25 IE/kg/time Initialt 75 IE/kg Dernæst 25 IE/kg/time Initialt 75 IE/kg Dernæst 20 IE/kg/time s.c. - 250 IE/kg 2 gange dgl. Profylakse s.c. - 100 IE/kg (max 5.000 IE) 2 gange dgl. Ved monitorering af behandling med ufraktioneret heparin hos børn bør anti-faktor Xa benyttes frem for APTT, da APTT hos børn er længere end hos voksne. Ved behandlingsdosis er terapeutisk niveau for anti-faktor Xa 0,5-1,2 KIE/l målt 4-6 timer efter i.v. bolus eller s.c. injektion. Ved...)

Nerlynx (...rste 1-2 måneder efter behandlingsstart, da diarré er en hyppig bivirkning og kan være svær med risiko for dehydrering, specielt hos ældre og patienter med nedsat nyrefunktion. L...)

Tavlesse (...ved eksisterende hypertension pga. de hypertensive virkninger af fostamatinib. Blodtrykket bør overvåges hver 2. uge, indtil det er stabilt, og derefter månedligt. Iværksæt evt. antihypertensiv behandling. Ved fortsat forhøjet blodtryk, trods relevant behandling, bør det overvejes at afbryde, reducere eller seponere behandlingen. Patienter med genetiske UGT1A1- polymorfier , fx Gilberts syndrom, bør overvåges pga. mulig øget risiko for hyperbilirubinæmi. Leverfunktionsværdier Ved stigning i ALAT eller ASAT > 3 gange den øvre normalgrænse, bør behandlingen afbrydes, reduceres eller seponeres. Samtidig stigning i total bilirubin > 2 gange den øvre normalgrænse bør medføre seponering af behandlingen. Risiko for neutropeni Det absolutte neutrofiltal bør tjekkes en gang om måneden. Eventuel toksicitet bør behandles ved at afbryde, reducere eller seponere behandlingen. Osteoporose Tæt overvågning ved...)

Trilafon^® Dekanoat (...ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, svær hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Elektrolytter bør monitoreres periodisk. Infektioner Ved tegn på infektion bør blodtal undersøges regelmæssigt. Seponeres ved tegn på bloddyskrasier. Mundtørhed og cariesrisiko Den antikolinerge effekt medfører mundtørhed med øget risiko for udvikling af caries. Regelmæssig tandlægekontrol tilrådes, fx hver 3. måned. Se desuden Mukomimetika . Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos demente ældre og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Prolaktinstigning Prolaktinstigning kan ses ved brug af antipsykotika. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE (fx større kirurgi, cancer, overvægt, immobilitet, tidligere VTE, behandling med orale kontraceptiva, familiær disposition). Ældre Forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risiko for antikolinerg belastning Perphenazin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a. autonom neuropati, GI-obstruktion, snævervinklet glaukom, hjertesvigt, myastenia gravis, prostatahyperplasi, tyrotoksikose og vandladningsbesvær. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og ved...)

LIVTENCITY (Forsigtig vedsvært nedsat leverfunktion pga. manglende erfaring.)

Combivent^®, komb. (...ved snævervinklet glaukom og prostatahyperplasi. Desuden forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser (fx arytmier, iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget QT-interval eller behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet). Undgå at midlet kommer i øjnene, da dette kan fremprovokere eller forværre eksisterende glaukom. På grund af salbutamol bør der udvises forsigtighed ved fæokromocytom og tyrotoksikose (øget risiko for hjertepåvirkning). Desuden forsigtighed ved øget risiko for udvikling af hypokaliæmi (fx ved hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika). Risiko for antikolinerg belastning Ipratropium er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Bør seponeres hos patienter i ved...)

Ipratropium/salbutamol "Orion", komb. (...ved snævervinklet glaukom og prostatahyperplasi. Desuden forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser (fx arytmier, iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget QT-interval eller behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet). Undgå at midlet kommer i øjnene, da dette kan fremprovokere eller forværre eksisterende glaukom. På grund af salbutamol bør der udvises forsigtighed ved fæokromocytom og tyrotoksikose (øget risiko for hjertepåvirkning). Desuden forsigtighed ved øget risiko for udvikling af hypokaliæmi (fx ved hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika). Risiko for antikolinerg belastning Ipratropium er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Bør seponeres hos patienter i ved...)

Ipramol Steri-Neb, komb. (...ved snævervinklet glaukom og prostatahyperplasi. Desuden forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser (fx arytmier, iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget QT-interval eller behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet). Undgå at midlet kommer i øjnene, da dette kan fremprovokere eller forværre eksisterende glaukom. På grund af salbutamol bør der udvises forsigtighed ved myokardieinsufficiens, fæokromocytom og tyrotoksikose (øget risiko for hjertepåvirkning). Desuden forsigtighed ved øget risiko for udvikling af hypokaliæmi (fx ved hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika). Risiko for antikolinerg belastning Ipratropium er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Bør seponeres hos patienter i ved...)

Spiolto^® Respimat^®, komb. (...ved: Kardiovaskulære lidelser (fx arytmier, iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget QT-interval eller behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet) Hjerteinfarkt inden for 6 måneder Indlæggelse for hjertesvigt inden for 12 måneder Snævervinklet glaukom Blærehalsobstruktion Prostatahyperplasi Risiko for hypokaliæmi (fx ifm. svær KOL med hypoxi). Serum-kalium bør kontrolleres ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika) Tyrotoksikose (øget risiko for hjertepåvirkning) Krampetilstande. Undgå at midlet kommer i øjnene, da dette kan fremprovokere eller forværre eksisterende glaukom. Risiko for antikolinerg belastning Tiotropium er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved...)

Ultibro^® Breezhaler^®, komb. (...ved: Risiko for hypokaliæmi (fx ifm. svær KOL med hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika) Kardiovaskulære lidelser (fx arytmier, iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget QT-interval eller behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet) Tyrotoksikose (øget risiko for hjertepåvirkning) Epilepsi Snævervinklet glaukom Urinretention. Må ikke anvendes ved astma (øget risiko for svære akutte forværringer ved behandling med LABA uden samtidig behandling med inhalationssteroid). Risiko for antikolinerg belastning Glycopyrronium er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved...)

Xoterna Breezhaler^®, komb. (...ved: Risiko for hypokaliæmi (fx ifm. svær KOL med hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika) Kardiovaskulære lidelser (fx arytmier, iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget QT-interval eller behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet) Tyrotoksikose (øget risiko for hjertepåvirkning) Epilepsi Snævervinklet glaukom Urinretention. Patienter, der regelmæssigt anvender andre antikolinerge lægemidler, bør om muligt have disse seponeret af hensyn til evt. risiko for antikolinerge bivirkninger. Må ikke anvendes ved astma (øget risiko for svære akutte forværringer ved behandling med LABA uden samtidig behandling med inhalationssteroid). Risiko for antikolinerg belastning Glycopyronium er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved...)

Anoro Ellipta^®, komb. (...ved: Risiko for hypokaliæmi (fx ifm. svær KOL med hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika) Kardiovaskulære lidelser (fx myokardieinfarkt, koronar hjertesygdom, arytmier, hypertension) Tyrotoksikose (øget risiko for hjertepåvirkning) Epilepsi Glaukom Urinretention Stærkt nedsat leverfunktion (manglende erfaring). Må ikke anvendes ved astma (øget risiko for svære akutte forværringer ved behandling med LABA uden samtidig behandling med inhalationssteroid). Risiko for antikolinerg belastning Umeclidinium er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved...)

Flagyl^® vagitorier (...Forsigtighed hos patienter med Cockaynes syndrom, da der er rapporteret tilfælde af svær hepatotoksicitet/akut leversvigt (herunder tilfælde med dødeligt udfald og meget hurti...)

Increlex^® (...ved diabetes, thyroidea- og ernæringsforstyrrelser. Der bør tages Ekg før behandlingsstart. Fundoskopi anbefales før behandlingsstart og regelmæssigt under behandlingen. Regelmæssig kontrol for hypertrofi i lymfevæv (tonsiller) anbefales. Patienter i behandling med IGF-I bør udstyres med et blodsukkerapparat og altid have adgang til hurtigt virkende kulhydrat. Endvidere bør de udstyres med glucagon til intramuskulær injektion vedsvær hypoglykæmi. Pga. risiko for hypoglykæmi skal udvises særlig opmærksomhed ved: Motorkørsel og maskinbetjening Behandling af små børn Børn med tidligere hypoglykæmi Børn med uregelmæssig fødeindtag Vedsvær hypoglykæmi kan gives glucagon injektion. Benzylalkohol Injektionsvæsken indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under 3 år, samt ved...)

Berodual^®, komb. (...ved glaukom eller risikofaktorer for glaukom samt ved urinvejsobstruktion og prostatahyperplasi. Desuden forsigtighed ved alvorlig hjertesygdom (fx takyarytmi, iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt). Undgå at midlet kommer i øjnene, da dette kan fremprovokere eller forværre eksisterende snævervinklet glaukom. På grund af fenoterol bør der udvises forsigtighed ved diabetes, fæokromocytom, myokardieinsufficiens og tyrotoksikose (øget risiko for hjertepåvirkning). Forsigtighed ved øget risiko for udvikling af hypokaliæmi (fx ved hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika). Risiko for antikolinerg belastning Ipratropium er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Bør seponeres hos patienter i ved...)

Duovent, komb. (...ved glaukom eller risikofaktorer for glaukom samt ved urinvejsobstruktion og prostatahyperplasi. Desuden forsigtighed ved alvorlig hjertesygdom (fx takyarytmi, iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt). Undgå at midlet kommer i øjnene, da dette kan fremprovokere eller forværre eksisterende snævervinklet glaukom. På grund af fenoterol bør der udvises forsigtighed ved fæokromocytom, myokardieinsufficiens og tyrotoksikose (øget risiko for hjertepåvirkning). Forsigtighed ved øget risiko for udvikling af hypokaliæmi (fx ved hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika). Risiko for antikolinerg belastning Ipratropium er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Bør seponeres hos patienter i ved...)

Taptiqom^®, komb. (...ved hjerte-kar-sygdomme (fx koronarsklerose, Prinzmetals angina, AV-blok af 1. grad eller hjerteinsufficiens) Forsigtighed ved alvorlige vaskulære lidelser (bl.a. Raynauds syndrom) Forsigtighed vedsvært regulerbar diabetes eller hypotyroidisme Hvis der anvendes mere end et topikalt øjenmiddel, skal de enkelte lægemidler administreres med mindst 5 minutters mellemrum. Brugen af to topiske adrenerge β-blokkere frarådes Før behandlingen påbegyndes, bør patienterne informeres om risikoen for vækst af øjenvipperne, mørkfarvning af huden på øjenlåget og forøget pigmentering af iris Forsigtighed hos afakiske patienter, pseudofakiske patienter med bristet bagerste linsekapsel eller forkammerlinser eller hos patienter med kendte risikofaktorer for cystoidt makulært ødem eller iritis/uveitis Kontaktlinser bør fjernes før applikation og tidligst indsættes 15 min. efter applikation, se Kontaktlinsebrug ved øjendråber og salve . Bemærk: Erfaring savnes ved...)

Human Albumin "CSL Behring" (...Forsigtighed ved hovedtraume. Ved indgift af albumin til patienter med udbredte kapillærska...)

Bevespi Aerosphere, komb. (...ved kardiovaskulære lidelser (fx arytmier, iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget QT-interval), behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet samt ved tyrotoksikose (øget risiko for hjertepåvirkning). Desuden forsigtighed ved: Epilepsi Fæokromocytom Snævervinklet glaukom Prostatahyperplasi Urinretention. Patienter med øget risiko for udvikling af hypokaliæmi (fx ved hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika). Må ikke anvendes ved astma (øget risiko for svære akutte forværringer ved behandling med LABA uden samtidig behandling med inhalationssteroid). Risiko for antikolinerg belastning Glycopyrronium er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved...)

Betoptic S (...ved kontaktlinsebrug på grund af en evt. nedsat corneasensibilitet. Til børn må præparatet kun anvendes med forsigtighed på grund af risiko for systemiske bivirkninger Forsigtighed ved: svært regulerbar diabetes hypertyroidisme snævervinklet glaukom Indeholder benzalkoniumchlorid, der kan medføre øjenirritation og misfarvning af bløde kontaktlinser. Kontaktlinser bør fjernes før applikation og tidligst indsættes 15 min. efter applikation, se Kontaktlinsebrug ved...)

Aranesp^® (...ved leversygdom, epilepsi og seglcelleanæmi, kliniske tegn på iskæmisk hjertesygdom eller kronisk hjertesvigt. Hos patienter med kronisk nyresvigt er der set øget risiko for død, alvorlige kardiovaskulære eller cerebrovaskulære hændelser (herunder apopleksi) og vascular access thrombosis, hvis der er tilstræbt hæmoglæobinkoncentration på mere end 7,5 mmol/l. Hos patienter med kronisk nyresvigt må vedligeholdelseskoncentrationen af hæmoglobin derfor ikke overstige den øvre grænse for den målkoncentration af hæmoglobin, der er anbefalet. Blodtrykket bør omhyggeligt overvåges. Ved behandlingens begyndelse og ved manglende effekt af denne undersøges for jern-, folat- eller vitamin B 12 -mangel, aluminiumintoksikation, tilstødende infektioner, maligne tilstande, inflammatorisk eller traumatisk episode, skjult blodtab, hæmolyse og knoglemarvsfibrose. Jerntilskud bør gives til alle med normalt eller lavt serum-ferritin eller transferrinmætning. Hæmoglobinkoncentrationen skal måles regelmæssigt (mindst 1 gang ugentligt), indtil stabile værdier på 6,5-7,5 mmol/l er opnået. Derefter anbefales periodevis måling af hæmoglobinkoncentrationen. Der kan forekomme en dosisafhængig stigning i trombocyttallet, navnlig initialt. Det anbefales at bestemme trombocyttal regelmæssigt de første 8 uger af behandlingen. Et paradoksfald i hæmoglobin og udvikling af svær anæmi i forbindelse med lave retikulocyttal bør medføre seponering af darbepoetin alfa og udførelse af test for anti-erytropoietin-antistoffer. Misbrug i forbindelse med sportsudøvelse kan have fatale konsekvenser. Patienten skal informeres om: Tegn og symptomer på alvorlige hudreaktioner, fx Stevens-Johnsons syndrom Straks at afbryde behandlingen og kontakte sin læge ved...)

Epidyolex^® (...hed ved moderat til stærkt nedsat leverfunktion (Child-Pugh B eller C). Det anbefales at anvende en lavere startdosis. Nedsat leverfunktion Startdosis Vedlige...)

Xydalba (Forsigtighed ved moderat til svært nedsat leverfunktion (Child-Pugh B og C). Dosisanbefaling kan ikke gives pga. manglende erfaring.)

Mayzent^® (...Forsigtighed ved samtidig behandling med antineoplastiske, immunmodulerende eller immunsupprimerende mid...)

Pedismof^®, komb. (Forsigtighed vedsvær leverinsufficiens eller forhøjede leverenzymer. Leverfunktionsparametre bør overvåges nøje.)

Lynparza^® (Forsigtighed vedsvær nedsat leverfunktion ( Child-Pugh C ) på grund af manglende data.)

Amoxicillin "2care4" (...vedsvær overfølsomhed over for andre β-laktamantibiotika end penicilliner, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Der er indberettet alvorlige og til tider dødelige overfølsomhedsreaktioner (herunder anafylaktoide reaktioner og svær...)

Amoxicillin "Abacus Medicine" (...vedsvær overfølsomhed over for andre β-laktamantibiotika end penicilliner, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Der er indberettet alvorlige og til tider dødelige overfølsomhedsreaktioner (herunder anafylaktoide reaktioner og svær...)

Amoxicillin "Epione Medicine" (...vedsvær overfølsomhed over for andre β-laktamantibiotika end penicilliner, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Der er indberettet alvorlige og til tider dødelige overfølsomhedsreaktioner (herunder anafylaktoide reaktioner og svær...)

Amoxicillin "Nordic Prime" (...vedsvær overfølsomhed over for andre β-laktamantibiotika end penicilliner, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Der er indberettet alvorlige og til tider dødelige overfølsomhedsreaktioner (herunder anafylaktoide reaktioner og svær...)

Amoxicillin "Orifarm" (...vedsvær overfølsomhed over for andre β-laktamantibiotika end penicilliner, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Der er indberettet alvorlige og til tider dødelige overfølsomhedsreaktioner (herunder anafylaktoide reaktioner og svær...)

Amoxicillin "Viatris" (...vedsvær overfølsomhed over for andre β-laktamantibiotika end penicilliner, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Der er indberettet alvorlige og til tider dødelige overfølsomhedsreaktioner (herunder anafylaktoide reaktioner og svær...)

Imacillin^® (...vedsvær overfølsomhed over for andre β-laktamantibiotika end penicilliner, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Der er indberettet alvorlige og til tider dødelige overfølsomhedsreaktioner (herunder anafylaktoide reaktioner og svær...)

Imadrax^® (...vedsvær overfølsomhed over for andre β-laktamantibiotika end penicilliner, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Der er indberettet alvorlige og til tider dødelige overfølsomhedsreaktioner (herunder anafylaktoide reaktioner og svær...)

Ageniprim (...vedsvær overfølsomhed over for andre β-laktamantibiotika end penicilliner, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Der er indberettet alvorlige og til tider dødelige overfølsomhedsreaktioner (herunder anafylaktoide reaktioner og svære kutane bivirkninger). Overfølsomhedsreaktioner kan udvikle sig til Kounis-syndrom, en alvorlig allergisk reaktion, der kan føre til myokardieinfarkt. Hjælpestoffer Indhold af benzylalkohol Dispergible tabletter indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under 3 år, samt ved...)

Amoxar (...vedsvær overfølsomhed over for andre β-laktamantibiotika end penicilliner, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Der er indberettet alvorlige og til tider dødelige overfølsomhedsreaktioner (herunder anafylaktoide reaktioner og svære kutane bivirkninger). Overfølsomhedsreaktioner kan udvikle sig til Kounis-syndrom, en alvorlig allergisk reaktion, der kan føre til myokardieinfarkt. Indhold af benzylalkohol Dispergible tabletter indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under 3 år, samt ved...)

Amoxonor (...vedsvær overfølsomhed over for andre β-laktamantibiotika end penicilliner, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Der er indberettet alvorlige og til tider dødelige overfølsomhedsreaktioner (herunder anafylaktoide reaktioner og svære kutane bivirkninger). Overfølsomhedsreaktioner kan udvikle sig til Kounis-syndrom, en alvorlig allergisk reaktion, der kan føre til myokardieinfarkt. Indhold af benzylalkohol Dispergible tabletter indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under 3 år, samt ved...)

Amoxicillin Carefarm (...vedsvær overfølsomhed over for andre β-laktamantibiotika end penicilliner, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Der er indberettet alvorlige og til tider dødelige overfølsomhedsreaktioner (herunder anafylaktoide reaktioner og svære kutane bivirkninger). Overfølsomhedsreaktioner kan udvikle sig til Kounis-syndrom, en alvorlig allergisk reaktion, der kan føre til myokardieinfarkt. Indhold af benzylalkohol Pulver til oral suspension indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under 3 år, samt ved...)

Imaxi (...vedsvær overfølsomhed over for andre β-laktamantibiotika end penicilliner, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Der er indberettet alvorlige og til tider dødelige overfølsomhedsreaktioner (herunder anafylaktoide reaktioner og svære kutane bivirkninger). Overfølsomhedsreaktioner kan udvikle sig til Kounis-syndrom, en alvorlig allergisk reaktion, der kan føre til myokardieinfarkt. Indhold af benzylalkohol Pulver til oral suspension indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under 3 år, samt ved...)

Zinforo (...vedsvær overfølsomhed over for β-laktamantibiotika, selvom risikoen for krydsallergi er lav (ved penicillinallergi < 1 %). Ved alvorlig penicillinreaktion med svær urticaria, luftvejs- eller kredsløbspåvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab. Ved diarré under behandlingen seponeres ceftarolin pga. risiko for antibiotika-relateret colitis eller pseudomembranøs colitis. Den direkte Coombs-test kan være positiv. Ved udvikling af anæmi under eller efter behandlingen bør patienten undersøges for hæmolytisk anæmi. Forsigtighed ved anamnese med krampeanfald. Generelt forsigtighed ved nedsat immunforsvar eller svær sepsis/septisk shock. Forsigtighed ved komplicerede hud- og bløddelsinfektioner hos patienter med nekrotiserende fasciitis perianal absces tredjegradsforbrændinger udbredte forbrændinger. Forsigtighed ved ikke-hospitalserhvervet pneumoni hos patienter med alvorlig underliggende lungesygdom PORT i Risikoklasse V og eller CAP (community acquired pneumonia), der har: behov for respirator ved...)

Nicorette^® (...vedsvære hjerte-karlidelser (fx nylig myokardieinfarkt, ustabil angina, ukontrolleret hypertension), øget risiko for kramper, fæokromocytom og ukontrolleret thyreotoksikose. Øget blodsukkerkontrol anbefales ved diabetes ifm. overgang fra rygning til anvendelse af nicotinpræparater. Symptomerne ved øsofagitis eller ulcus kan forværres. Tyggegummi. Lidelser i kæbeled og kostbart tandarbejde er delvis kontraindikation. Depotplaster. Forsigtighed ved allergi for plaster og svær...)

Nicotinell^® (...vedsvære hjerte-karlidelser (fx nylig myokardieinfarkt, ustabil angina, ukontrolleret hypertension), øget risiko for kramper, fæokromocytom og ukontrolleret thyreotoksikose. Øget blodsukkerkontrol anbefales ved diabetes ifm. overgang fra rygning til anvendelse af nicotinpræparater. Symptomerne ved øsofagitis eller ulcus kan forværres. Tyggegummi: Lidelser i kæbeled og kostbart tandarbejde er delvis kontraindikation. Depotplaster: Forsigtighed ved allergi for plaster og svær...)

Samsca (Forsigtighed vedsvært nedsat leverfunktion ( Child-Pugh C ) pga. begrænset mængde data.)

Tolvaptan Accord (Forsigtighed vedsvært nedsat leverfunktion ( Child-Pugh C ) pga. begrænset mængde data.)

TEPMETKO^® (Forsigtighed vedsvært nedsat leverfunktion ( Child-Pugh C ), begrænsede data.)

Optimol^® (...vedsvært regulerbar diabetes Forsigtighed ved hjerte-kar-sygdomme (fx koronarsklerose) Forsigtighed ved alvorlige vaskulære lidelser Kan forværre myasthenia gravis Benzalkoniumchlorid kan misfarve bløde kontaktlinser. Kontaktlinser bør fjernes før applikation og tidligst indsættes 15 min. efter applikation, se Kontaktlinsebrug ved...)

Verquvo ^® (...ved: hypovolæmi svær udløbsobstruktion af venstre ventrikel hypotension autonom dysfunktion pga. risiko for symptomatisk hypotension. Patienter med systolisk blodtryk < 100 mmHg eller symptomatisk hypotension ved...)

SonoVue^® (...ved: Stress-ekkokardiografi, patienten skal være stabil, verificeret ved ingen brystsmerter eller EKG-ændringer de to foregående dage Akut koronarsyndrom eller ustabil iskæmisk hjertesygdom Svær lungesygdom, herunder fremskreden kronisk obstruktiv lungesygdom. Begrænset erfaring ved: Abnorm trombosetendens Akut endocarditis Akut systemisk inflammation eller sepsis Kunstige hjerteklapper Slutstadie af renal eller hepatisk sygdom. Overfølsomhedsreaktion Indeholder PEG (macrogol). Der kan være øget risiko for alvorlige reaktioner ved...)

Diprasorin, komb. - Udgået: 02-03-2026 (...igtighed ved: Svær overfølsomhedsreaktion på mesalazin og dets derivater pga. risiko for krydsallergi Tilstande med følsomhed for hypotension, fx ved alvorlig...)

Dipyridamol/Acetylsalicylsyre "Orifarm", komb. - Udgået: 30-03-2026 (...igtighed ved: Svær overfølsomhedsreaktion på mesalazin og dets derivater pga. risiko for krydsallergi Tilstande med følsomhed for hypotension, fx ved alvorlig...)

Orisantin, komb. (...igtighed ved: Svær overfølsomhedsreaktion på mesalazin og dets derivater pga. risiko for krydsallergi Tilstande med følsomhed for hypotension, fx ved alvorlig...)

Brimica Genuair, komb. (...ved: Tyrotoksikose (øget risiko for hjertepåvirkning) Kardiovaskulære lidelser (fx arytmier, iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget QT-interval eller behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet) Hjerteinfarkt inden for 6 måneder Indlæggelse for hjertesvigt inden for 12 måneder Snævervinklet glaukom Prostatahyperplasi Risiko for hypokaliæmi (fx ifm. svær KOL med hypoxi). Undgå at midlet kommer i øjnene, da dette kan fremprovokere eller forværre eksisterende glaukom. Serumkalium bør kontrolleres ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika). Bør ikke anvendes til patienter med arvelig galactoseintolerans eller glucose/galactosemalabsorption. Risiko for antikolinerg belastning Aclidinium er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved...)

Duaklir Genuair, komb. (...ved: Tyrotoksikose (øget risiko for hjertepåvirkning) Kardiovaskulære lidelser (fx arytmier, iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget QT-interval eller behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet) Hjerteinfarkt inden for 6 måneder Indlæggelse for hjertesvigt inden for 12 måneder Snævervinklet glaukom Prostatahyperplasi Risiko for hypokaliæmi (fx ifm. svær KOL med hypoxi). Undgå at midlet kommer i øjnene, da dette kan fremprovokere eller forværre eksisterende glaukom. Serumkalium bør kontrolleres ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika). Bør ikke anvendes til patienter med arvelig galactoseintolerans eller glucose/galactosemalabsorption. Risiko for antikolinerg belastning Aclidinium er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved...)

Evrysdi (...ikke nødvendig hos patienter med let eller moderat nedsat leverfunktion. Patienter med svært nedsat leverfunktion er ikke undersøgt, og eksponeringen for risdiplam kan være øget ...)

Artesunate Amivas^® (...ved nedsat hæmoglobin med laboratoriemæssig evidens for hæmolyse (som fx nedsat haptoglobin og forhøjet laktatdehydrogenase), der sætter ind mindst 7 dage og undertiden flere uger efter påbegyndelse af artesunatbehandling. Der bør monitoreres for tegn på hæmolytisk anæmi i 4 uger efter påbegyndt behandling. Der er rapporteret om svære tilfælde af hæmolytisk anæmi, som kræved...)

Citrafleet, komb. (...ektrolytbalancen Hjertesygdom Hypotension Dehydrering Gastro-intestinal obstruktion og svær kronisk inflammatorisk tarmsygdom Nyligt gennemgået gastro-intestinal kirurgi Samtidig...)

Picoprep, komb. (...ektrolytbalancen Hjertesygdom Hypotension Dehydrering Gastro-intestinal obstruktion og svær kronisk inflammatoriske tarmsygdom Nyligt gennemgået gastro-intestinal kirurgi Samtidi...)

Magnyl^® "DAK" enterotabletter (...tro-intestinal blødning Blødningstendens (trombocytopeni, vitamin K-mangel, hæmofili). Svær hjerteinsufficiens Astma eller andre allergiske symptomer udløst af ASA eller andre NS...)

Atimos (...iæmi (fx ifm. svær KOL med hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæm...)

Formo Easyhaler^® (...iæmi (fx ifm. svær KOL med hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæm...)

Formoterol "Medical Valley" (...iæmi (fx ifm. svær KOL med hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæm...)

Oxis^® Turbuhaler^® (...iæmi (fx ifm. svær KOL med hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæm...)

Aubagio^® - Udgået: 02-03-2026 (...ved samtidig brug af potentielt hepatotoksiske lægemidler (inkl. stort alkoholforbrug). Ved ALAT (SGPT)- stigninger > 2-3 gange den øvre normalgrænse skal monitorering foretages ugentligt. Lægemiddelinduceret leverskade (DILI) Teriflunomid skal seponeres og accelereret eliminationsprocedure overvejes, hvis der er mistanke om leverskade. Overvej seponering ved leverenzymstigning (> 3 gange den øvre normalgrænse). I tilfælde af seponering skal levertests fortsættes indtil normalisering af transaminase-niveauer. DRESS (Drug reaction with eosinophilia and systemic symptoms) Hvis der observeres hud- og/eller slimhindereaktioner (ulcerøs stomatitis), der giver mistanke om svære, generaliserede hudreaktioner (Stevens-Johnsons syndrom, toksisk epidermal nekrolyse (Lyells syndrom) eller lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer), skal teriflunomid seponeres, og accelereret eliminationsprocedure indledes. I sådanne tilfælde må patienten ikke på ny eksponeres for teriflunomid. Blodtælling Komplet blodtælling skal udføres på grundlag af tegn og symptomer (fx infektioner) under behandlingen. Teratogenicitet Efter behandling skal sikker kontraception anvendes indtil plasmakoncentrationen < 0.02 mg/l, hvilket sædvanligvis tager ca. 9 måneder, men kan tage op mod to år. Teriflunomid kan imidlertid elimineres ved...)

Teriflunomide "Glenmark" (...ved samtidig brug af potentielt hepatotoksiske lægemidler (inkl. stort alkoholforbrug). Ved ALAT (SGPT)- stigninger > 2-3 gange den øvre normalgrænse skal monitorering foretages ugentligt. Lægemiddelinduceret leverskade (DILI) Teriflunomid skal seponeres og accelereret eliminationsprocedure overvejes, hvis der er mistanke om leverskade. Overvej seponering ved leverenzymstigning (> 3 gange den øvre normalgrænse). I tilfælde af seponering skal levertests fortsættes indtil normalisering af transaminase-niveauer. DRESS (Drug reaction with eosinophilia and systemic symptoms) Hvis der observeres hud- og/eller slimhindereaktioner (ulcerøs stomatitis), der giver mistanke om svære, generaliserede hudreaktioner (Stevens-Johnsons syndrom, toksisk epidermal nekrolyse (Lyells syndrom) eller lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer), skal teriflunomid seponeres, og accelereret eliminationsprocedure indledes. I sådanne tilfælde må patienten ikke på ny eksponeres for teriflunomid. Blodtælling Komplet blodtælling skal udføres på grundlag af tegn og symptomer (fx infektioner) under behandlingen. Teratogenicitet Efter behandling skal sikker kontraception anvendes indtil plasmakoncentrationen < 0.02 mg/l, hvilket sædvanligvis tager ca. 9 måneder, men kan tage op mod to år. Teriflunomid kan imidlertid elimineres ved...)

Teriflunomide "Sandoz" (...ved samtidig brug af potentielt hepatotoksiske lægemidler (inkl. stort alkoholforbrug). Ved ALAT (SGPT)- stigninger > 2-3 gange den øvre normalgrænse skal monitorering foretages ugentligt. Lægemiddelinduceret leverskade (DILI) Teriflunomid skal seponeres og accelereret eliminationsprocedure overvejes, hvis der er mistanke om leverskade. Overvej seponering ved leverenzymstigning (> 3 gange den øvre normalgrænse). I tilfælde af seponering skal levertests fortsættes indtil normalisering af transaminase-niveauer. DRESS (Drug reaction with eosinophilia and systemic symptoms) Hvis der observeres hud- og/eller slimhindereaktioner (ulcerøs stomatitis), der giver mistanke om svære, generaliserede hudreaktioner (Stevens-Johnsons syndrom, toksisk epidermal nekrolyse (Lyells syndrom) eller lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer), skal teriflunomid seponeres, og accelereret eliminationsprocedure indledes. I sådanne tilfælde må patienten ikke på ny eksponeres for teriflunomid. Blodtælling Komplet blodtælling skal udføres på grundlag af tegn og symptomer (fx infektioner) under behandlingen. Teratogenicitet Efter behandling skal sikker kontraception anvendes indtil plasmakoncentrationen < 0.02 mg/l, hvilket sædvanligvis tager ca. 9 måneder, men kan tage op mod to år. Teriflunomid kan imidlertid elimineres ved...)

Teriflunomide Accord (...ved samtidig brug af potentielt hepatotoksiske lægemidler (inkl. stort alkoholforbrug). Ved ALAT (SGPT)- stigninger > 2-3 gange den øvre normalgrænse skal monitorering foretages ugentligt. Lægemiddelinduceret leverskade (DILI) Teriflunomid skal seponeres og accelereret eliminationsprocedure overvejes, hvis der er mistanke om leverskade. Overvej seponering ved leverenzymstigning (> 3 gange den øvre normalgrænse). I tilfælde af seponering skal levertests fortsættes indtil normalisering af transaminase-niveauer. DRESS (Drug reaction with eosinophilia and systemic symptoms) Hvis der observeres hud- og/eller slimhindereaktioner (ulcerøs stomatitis), der giver mistanke om svære, generaliserede hudreaktioner (Stevens-Johnsons syndrom, toksisk epidermal nekrolyse (Lyells syndrom) eller lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer), skal teriflunomid seponeres, og accelereret eliminationsprocedure indledes. I sådanne tilfælde må patienten ikke på ny eksponeres for teriflunomid. Blodtælling Komplet blodtælling skal udføres på grundlag af tegn og symptomer (fx infektioner) under behandlingen. Teratogenicitet Efter behandling skal sikker kontraception anvendes indtil plasmakoncentrationen < 0.02 mg/l, hvilket sædvanligvis tager ca. 9 måneder, men kan tage op mod to år. Teriflunomid kan imidlertid elimineres ved...)

Fosfat "SAD", komb. (...Gastro-intestinal obstruktion Svær kronisk inflammatorisk tarmsygdom Hjertelidelser, colostomi eller elektrolytforstyrrel...)

Rizmoic^® (...ved patienter med nedsat integritet af den gastro-intestinale væg (fx mavesår, Ogilvies syndrom, gastro-intestinale maligniteter, Crohns sygdom) pga. risiko for gastro-intestinal perforation. Monitorering for vedvarende eller kraftige mavesmerter anbefales. Ved mistanke om obstruktion / perforation bør naldemedin seponeres. Gastro-intestinale bivirkninger Abdominale bivirkninger fx abdominalsmerter, opkastning og diarré er blevet rapporteret. I tilfælde af svær diarré skal patienten monitoreres for dehydrering og relevant rehydrering opstartes efter klinisk behov. Opioidabstinenssyndrom Der er rapporteret opioidabstinenssyndrom med bl.a. øget svedtendens, kulderystelser, piloerektion, rhinoré, hedeture, palpitationer, opkastning og abdominalsmerter. Opioidabstinenssyndrom udvikler sig typisk i løbet af minutter til flere dage efter administration. Forsigtighed, når opioider seponeres. Forstyrrelser i blod-hjernebarrieren, fx primære hjerne-maligniteter /metastaser eller andre inflammatoriske tilstande, aktiv multipel sklerose og fremskreden Alzheimers sygdom, kan medføre en øget risiko for opioidabstinenssyndrom eller nedsat analgesi. Kardiovaskulær påvirkning Naldemedin er ikke blevet undersøgt i kliniske studier hos patienter med myokardieinfarkt, apopleksi eller transitorisk iskæmisk anfald.Forsigtighed ved...)

Fintepla^® (...svært nedsat leverfunktion (Child-Pugh C), som ikke får stiripentol samtidig, er den maksimale dosis 0,2 mg/kg to gange dagligt, og den samlede maksimale daglige dosis er 17 mg. Der er begrænset klinisk data om brugen af fenfluramin med stiripentol hos patienter med let nedsat leverfunktion og ingen data fra patienter med moderat til svært nedsat leverfunktion. Fenfluramin anbefales derfor ikke til patienter med moderat og svær...)

Libmeldy (...ved en komplet neurologisk undersøgelse og en neuropsykologisk undersøgelse. Komplikationer ved centralt venekateter Omhyggelig monitorering for potentielle infektioner og kateterrelaterede hændelser, herunder tromboser. Hypersensitivitets- og infusionsrelaterede reaktioner Parenteral indgivelse af hjælpestoffet dimethylsulfoxid (DMSO) kan muligvis forårsage anafylaktiske reaktioner. Monitorering mht. cytopenier og forsinket engraftment af trombocytter Monitorering for tegn og symptomer på cytopenier, herunder svær neutropeni og trombocytopeni, i mindst 6 uger efter infusion af det autologe produkt. Hvis cytopeni fortsætter i mere end 6-7 uger, selvom der er behandlet med granulocytmobiliserende lægemidler, gives infusion med ikke-transducerende backup-stamceller. Trombocyttallet monitoreres, indtil der er opnået engraftment af disse celler og genopretning. Metabolisk acidose Før initiering af behandlingen vurderes risici for udvikling af metabolisk acidose. Syre-base-status monitoreres under konditioneringen, og indtil patienten ikke længere er under metabolisk stress. Monitorering af thyroidea Funktion og struktur af thyroidea monitoreres kort efter behandlingen og derefter ved...)

Colistimethatnatrium "Orifarm" (...m. Der er rapporteret om enkelte tilfælde af pseudo-Bartters syndrom hos børn og voksne ved i.v. anvendelse af colistimethatnatrium. Overvågning af serumelektrolytter bør iværksæt...)

Kolistimetatnatrium "Noridem" (...m. Der er rapporteret om enkelte tilfælde af pseudo-Bartters syndrom hos børn og voksne ved i.v. anvendelse af colistimethatnatrium. Overvågning af serumelektrolytter bør iværksæt...)

Promixin^® (...ved i.v. anvendelse af colistimethatnatrium. Overvågning af serumelektrolytter bør iværksættes i formodede tilfælde, og passende behandling bør indledes, dog kan det muligvis ikke lade sig gøre at normalisere elektrolytbalancen uden seponering af colistimethatnatrium. Parenteralt Begrænset erfaring med maksimal døgndosis på 9 mill. IE ved...)

Lidokain-noradrenalin "SAD", komb. (...ved retrobulbær injektion på grund af risiko for lækage til det subarachnoidale rum medførende bl.a. midlertidig blindhed, kramper og kardiovaskulært kollaps. Endvidere forsigtighed ved injektion i hoved eller hals på grund af risikoen for intraarteriel injektion. Ved høje plasmakoncentrationer eller ved kombination med andre lokalanalgetika bør udvises forsigtighed til patienter med udtalt hypotension samt ved bradykardi eller Wolff-Parkinson-Whites syndrom. Forsigtighed til ældre, ved dårlig almentilstand, vedsvære hjertesygdomme, AV-blok, svær hypertension, cerebrovaskulær insufficiens, porfyri, tyrotoksikose og fremskreden diabetes. Ved...)

Lidokain/Adrenalin "Aguettant", komb. (...ved retrobulbær injektion på grund af risiko for lækage til det subarachnoidale rum medførende bl.a. midlertidig blindhed, kramper og kardiovaskulært kollaps. Endvidere forsigtighed ved injektion i hoved eller hals på grund af risikoen for intraarteriel injektion. Ved høje plasmakoncentrationer eller ved kombination med andre lokalanalgetika bør udvises forsigtighed til patienter med udtalt hypotension samt ved bradykardi eller Wolff-Parkinson-Whites syndrom. Forsigtighed desuden til ældre, ved dårlig almentilstand, vedsvære hjertesygdomme, AV-blok, svær hypertension, cerebrovaskulær insufficiens, porfyri, tyrotoksikose og fremskreden diabetes. Ved...)

Xylocain-Adrenalin^®, komb. (...ved retrobulbær injektion på grund af risiko for lækage til det subarachnoidale rum medførende bl.a. midlertidig blindhed, kramper og kardiovaskulært kollaps. Endvidere forsigtighed ved injektion i hoved eller hals på grund af risikoen for intraarteriel injektion. Ved høje plasmakoncentrationer eller ved kombination med andre lokalanalgetika bør udvises forsigtighed til patienter med udtalt hypotension samt ved bradykardi eller Wolff-Parkinson-Whites syndrom. Forsigtighed desuden til ældre, ved dårlig almentilstand, vedsvære hjertesygdomme, AV-blok, svær hypertension, cerebrovaskulær insufficiens, porfyri, tyrotoksikose og fremskreden diabetes. Ved...)

Lidokain-adrenalin "SAD", komb. (...ved retrobulbær injektion på grund af risiko for lækage til det subarachnoidale rum medførende bl.a. midlertidig blindhed, kramper og kardiovaskulært kollaps. Endvidere forsigtighed ved injektion i hoved eller hals på grund af risikoen for intraarteriel injektion. Ved høje plasmakoncentrationer eller ved kombination med andre lokalanalgetika bør udvises forsigtighed til patienter med udtalt hypotension samt ved bradykardi eller Wolff-Parkinson-Whites syndrom. Forsigtighed til ældre, ved dårlig almentilstand, vedsvære hjertesygdomme, AV-blok, svær hypertension, cerebrovaskulær insufficiens, porfyri, tyrotoksikose og fremskreden diabetes. Ved...)

Gentamicin "B. Braun" (...ved risikoen for nefro- og ototoksicitet. Ved anvendelse af loop-diuretika i store doser i forbindelse med behandling af shocknyrer ved septisk shock skal der udvises særlig forsigtighed, og indgift af gentamicin og loop-diuretika bør adskilles med mindst 2 timer. Den baktericide virkning forstærkes af β-laktamantibiotika. Ved kombination med andre antibiotika er der set diarré og pseudomembranøs colitis, og disse diagnoser bør derfor overvejes, hvis patienten udvikler diarré under eller umiddelbart efter behandlingen. Gentamicin bør seponeres vedsvær...)

Sialanar (...ved behandling med oral kaliumchlorid i fast form. Samtidig behandling med oral kaliumchlorid i fast form er derfor kontraindiceret. Samtidig brug af andre antikolinergika øger risikoen for antikolinerge bivirkninger og skal undgås. Forsigtighed ved samtidig brug af midler, der kan have antikolinerg virkning (fx sederende antihistaminer, TCA og visse antipsykotika). Opioider kan øge risikoen for bivirkninger som svær obstipation, paralytisk ileus og CNS-depression. Glycopyrronium kan potensere oligohidrose og hypertermi ved...)

Innohep^® (...balpunktur, spinal- eller epidural anæstesi. Kvinder med truende abort. Uræmi (dog ikke ved...)

Aciclodan tabletter (...kompetente Voksne og børn > 2 år 200 mg 4 gange dgl. Børn 0-2 år Halv voksendosis. Hos svært immuninkompetente voksne eller hos patienter med forringet intestinal absorption kan ...)

Aciclovir "1A Farma" (...kompetente Voksne og børn > 2 år 200 mg 4 gange dgl. Børn 0-2 år Halv voksendosis. Hos svært immuninkompetente voksne eller hos patienter med forringet intestinal absorption kan ...)

Aciclovir "Alternova" (...kompetente Voksne og børn > 2 år 200 mg 4 gange dgl. Børn 0-2 år Halv voksendosis. Hos svært immuninkompetente voksne eller hos patienter med forringet intestinal absorption kan ...)

Aciclovir AL - Udgået: 19-01-2026 (...kompetente Voksne og børn > 2 år 200 mg 4 gange dgl. Børn 0-2 år Halv voksendosis. Hos svært immuninkompetente voksne eller hos patienter med forringet intestinal absorption kan ...)

Zovirax oral suspension (...kompetente Voksne og børn > 2 år 200 mg 4 gange dgl. Børn 0-2 år Halv voksendosis. Hos svært immuninkompetente voksne eller hos patienter med forringet intestinal absorption kan ...)

Aciclovir "Nordic Prime" (...kompetente Voksne og børn > 2 år 200 mg 4 gange dgl. Børn 0-2 år Halv voksendosis. Hos svært immuninkompetente voksne eller hos patienter med forringet intestinal absorption kan ...)

Elektrolyt "SAD", komb. (...tisk intrakraniel trykstigning. Monitorering af væske-, elektrolyt- og syre-base-status ved indgift af større mængde og daglig indgift pga. risiko for udvikling af dyshydrering, h...)

Levofloxacin "Macure" (...ved udvikling af væskeansamling i abdomen eller underekstremiteter. Forsigtighed ved risiko for QT-forlængelse Medfødt forlænget QT-interval Samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet (318345) Klinisk betydende bradykardi Svær hjerteinsufficiens Myokardieinfarkt Elektrolytforstyrrelser, fx hypokaliæmi. og hypomagnesiæmi. Tenditis og seneruptur Bør gives med særlig forsigtighed til ældre, ved nedsat nyrefunktion, til organtransplanterede og ved samtidig behandling med glukokortikoider, fordi risikoen for fluorquinolon-induceret tendinitis og seneruptur kan forværres. Ved tegn på polyneuropati og senesygdomme, fx tendinitis (fx smertefuld hævelse eller inflammation) og seneruptur (specielt af akillessenen), skal behandlingen med levofloxacin seponeres. Patienter skal informeres om: at afbryde behandlingen ved første tegn på tendinitis eller seneruptur samt straks kontakte egen læge og aflaste afficerede ekstremitet. at kontakte egen læge ved symptomer på neuropati, da levofloxacin bør seponeres for at hindre udvikling af irreversibel tilstand. Øjensygdomme Patienter skal informeres om straks at kontakte: Øjenlæge, hvis de oplever synsnedsættelse eller andre påvirkninger af øjnene Praktiserende eller anden læge, hvis de oplever pludselige mave-, bryst- eller rygsmerter. Levernekrose Der er rapporteret tilfælde af levernekrose op til letal leverinsufficiens. Patienter skal informeres om at kontakte egen læge, hvis der under behandling opstår symptomer på leversygdom, fx anoreksi, gulsot, mørk urin, hudkløe eller ømt abdomen. Perifer neuropati Akut pancreatitis Patienter skal informeres om at kontakte egen læge ved kvalme, generel utilpashed, ubehag i maveregionen, akutte mavesmerter eller opkastning, da der kan opstå akut pancreatitis under behandlingen. Laboratorieprøver Levofloxacin kan påvirke visse analyseresultater og derfor medføre: Falsk positivt resultat ved bestemmelse af opiater i urin Falsk negativt resultat ved dyrkningsmæssig undersøgelse for tuberkulose, idet levofloxacin kan hæmme væksten af Mycobacterium tuberculosis . Aortaneurisme Jf. studier er der øget risiko for aortaaneurisme og -dissektion efter indtagelse af fluorquinoloner, især hos den ældre. Ved familieanamnese med aneurismer, ved tidligere diagnose med aortaaneurisme og/eller -dissektion eller ved andre risikofaktorer/tilstande, der prædisponerer for aortaaneurisme og -dissektion (fx Marfans syndrom, vaskulær Ehlers-Danlos syndrom, Takayasus arteritis, kæmpecelle arteritis, Behcets sygdom, hypertension eller kendt aterosklerose) bør fluorquinoloner kun anvendes efter omhyggelig vurdering af fordel-/risiko-forhold og efter overvejelse af anden behandling. Patienter bør informeres om ved pludseligt opståede smerter i abdomen, bryst eller ryg at tage på skadestuen straks. Myoklunus Tilfælde af myoklonus er blevet rapporteret. Risikoen er øget hos ældre og ved nedsat nyrefunktion, hvis dosis af levofloxacin ikke justeres i henhold til kreatininclearance. Levofloxacin bør seponeres straks ved den første forekomst af myoklonus, og passende behandling bør påbegyndes. Blodsygdomme Knoglemarvssvigt inklusive leukopeni, neutropeni, pancytopeni, hæmolytisk anæmi, trombocytopeni, aplastisk anæmi eller agranulocytose kan udvikle sig under behandling med levofloxacin. Hvis der er mistanke om blodsygdomme, bør blodtallene overvåges. I tilfælde af unormale resultater bør seponering af behandling med levofloxacin overvejes. Superinfektion Langvarig anvendelse kan resultere i overvækst af ikke-følsomme organismer. Der skal tages passende forholdsregler, hvis superinfektion forekommer under behandlingen. Myasthenia gravis Fluoroquinoloner har neuromuskulært blokerende aktivitet og kan forværre muskelsvækkelse ved...)

Levofloxacin "Nordic Prime" (...ved udvikling af væskeansamling i abdomen eller underekstremiteter. Forsigtighed ved risiko for QT-forlængelse Medfødt forlænget QT-interval Samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet (318345) Klinisk betydende bradykardi Svær hjerteinsufficiens Myokardieinfarkt Elektrolytforstyrrelser, fx hypokaliæmi. og hypomagnesiæmi. Tenditis og seneruptur Bør gives med særlig forsigtighed til ældre, ved nedsat nyrefunktion, til organtransplanterede og ved samtidig behandling med glukokortikoider, fordi risikoen for fluorquinolon-induceret tendinitis og seneruptur kan forværres. Ved tegn på polyneuropati og senesygdomme, fx tendinitis (fx smertefuld hævelse eller inflammation) og seneruptur (specielt af akillessenen), skal behandlingen med levofloxacin seponeres. Patienter skal informeres om: at afbryde behandlingen ved første tegn på tendinitis eller seneruptur samt straks kontakte egen læge og aflaste afficerede ekstremitet. at kontakte egen læge ved symptomer på neuropati, da levofloxacin bør seponeres for at hindre udvikling af irreversibel tilstand. Øjensygdomme Patienter skal informeres om straks at kontakte: Øjenlæge, hvis de oplever synsnedsættelse eller andre påvirkninger af øjnene Praktiserende eller anden læge, hvis de oplever pludselige mave-, bryst- eller rygsmerter. Levernekrose Der er rapporteret tilfælde af levernekrose op til letal leverinsufficiens. Patienter skal informeres om at kontakte egen læge, hvis der under behandling opstår symptomer på leversygdom, fx anoreksi, gulsot, mørk urin, hudkløe eller ømt abdomen. Perifer neuropati Akut pancreatitis Patienter skal informeres om at kontakte egen læge ved kvalme, generel utilpashed, ubehag i maveregionen, akutte mavesmerter eller opkastning, da der kan opstå akut pancreatitis under behandlingen. Laboratorieprøver Levofloxacin kan påvirke visse analyseresultater og derfor medføre: Falsk positivt resultat ved bestemmelse af opiater i urin Falsk negativt resultat ved dyrkningsmæssig undersøgelse for tuberkulose, idet levofloxacin kan hæmme væksten af Mycobacterium tuberculosis . Aortaneurisme Jf. studier er der øget risiko for aortaaneurisme og -dissektion efter indtagelse af fluorquinoloner, især hos den ældre. Ved familieanamnese med aneurismer, ved tidligere diagnose med aortaaneurisme og/eller -dissektion eller ved andre risikofaktorer/tilstande, der prædisponerer for aortaaneurisme og -dissektion (fx Marfans syndrom, vaskulær Ehlers-Danlos syndrom, Takayasus arteritis, kæmpecelle arteritis, Behcets sygdom, hypertension eller kendt aterosklerose) bør fluorquinoloner kun anvendes efter omhyggelig vurdering af fordel-/risiko-forhold og efter overvejelse af anden behandling. Patienter bør informeres om ved pludseligt opståede smerter i abdomen, bryst eller ryg at tage på skadestuen straks. Myoklunus Tilfælde af myoklonus er blevet rapporteret. Risikoen er øget hos ældre og ved nedsat nyrefunktion, hvis dosis af levofloxacin ikke justeres i henhold til kreatininclearance. Levofloxacin bør seponeres straks ved den første forekomst af myoklonus, og passende behandling bør påbegyndes. Blodsygdomme Knoglemarvssvigt inklusive leukopeni, neutropeni, pancytopeni, hæmolytisk anæmi, trombocytopeni, aplastisk anæmi eller agranulocytose kan udvikle sig under behandling med levofloxacin. Hvis der er mistanke om blodsygdomme, bør blodtallene overvåges. I tilfælde af unormale resultater bør seponering af behandling med levofloxacin overvejes. Superinfektion Langvarig anvendelse kan resultere i overvækst af ikke-følsomme organismer. Der skal tages passende forholdsregler, hvis superinfektion forekommer under behandlingen. Myasthenia gravis Fluoroquinoloner har neuromuskulært blokerende aktivitet og kan forværre muskelsvækkelse ved...)

Lupkynis (...efalede startdosis 15,8 mg to gange dagligt. Effekten af voclosporin hos patienter med svært nedsat leverfunktion (Child-Pugh C) er ikke undersøgt, og voclosporin anbefales derfo...)

Neulasta^® (...ved kronisk myeloid leukæmi, myelodysplastiske syndromer eller sekundær akut myeloid leukæmi. Forsigtighed hos patienter med brystkræft og lungecancer, der modtager kemoterapi og/eller stråleterapi pga. mulig risiko for udvikling af myelodysplastisk syndrom (MDS) og akut myeloid leukæmi (AML) ved samtidig behandling med pegfilgrastim. Patienter med brystkræft- eller lungecancer skal monitoreres for tegn og symptomer på MDS og AML. Pga. den potentielle risiko i forbindelse med svær leukocytose tilrådes kontrol af leukocyttallet med regelmæssige intervaller under behandlingen. Forsigtighed ved...)

Pelgraz (...ved kronisk myeloid leukæmi, myelodysplastiske syndromer eller sekundær akut myeloid leukæmi. Forsigtighed hos patienter med brystkræft og lungecancer, der modtager kemoterapi og/eller stråleterapi pga. mulig risiko for udvikling af myelodysplastisk syndrom (MDS) og akut myeloid leukæmi (AML) ved samtidig behandling med pegfilgrastim. Patienter med brystkræft- eller lungecancer skal monitoreres for tegn og symptomer på MDS og AML. Pga. den potentielle risiko i forbindelse med svær leukocytose tilrådes kontrol af leukocyttallet med regelmæssige intervaller under behandlingen. Forsigtighed ved...)

Ziextenzo^® (...ved kronisk myeloid leukæmi, myelodysplastiske syndromer eller sekundær akut myeloid leukæmi. Forsigtighed hos patienter med brystkræft og lungecancer, der modtager kemoterapi og/eller stråleterapi pga. mulig risiko for udvikling af myelodysplastisk syndrom (MDS) og akut myeloid leukæmi (AML) ved samtidig behandling med pegfilgrastim. Patienter med brystkræft- eller lungecancer skal monitoreres for tegn og symptomer på MDS og AML. Pga. den potentielle risiko i forbindelse med svær leukocytose tilrådes kontrol af leukocyttallet med regelmæssige intervaller under behandlingen. Forsigtighed ved...)

Rayaldee (...ved samtidig administration af høje doser af calciumholdige præparater, thiaziddiuretika eller andre vitamin D-forbindelser. I disse situationer kan hyppigere overvågning af S-calcium og calcifedioldosis være nødvendigt. Ved hypercalcæmi i anamnesen bør der overvåges oftere for mulig hypercalcæmi under behandlingen. Ved kronisk nyresygdom kan højt indtag af calcium samtidigt med vitamin D-forbindelser føre til hypercalciuri. Hyperfosfatæmi Øget fosfatindtag samtidigt med vitamin D-forbindelser kan føre til hyperfosfatæmi. Ved...)

Yorvipath^® (...Vedsvær hypercalcæmi skal der behandles efter vanlige retningslinjer, og dosisjustering af palopegteriparatide bør overvejes. Risikoen for hypercalcæmi er størst ifm. behandlingsstart og dosisøgning. Hypocalcæmi Pga. risiko for hypocalcæmi bør plasmakalcium måles, og patienten skal monitoreres for tegn symptomer på hypocalcæmi. Vedsvær hypocalcæmi skal der behandles efter vanlige retningslinjer, og dosisjustering af palopegteriparatide samt aktivt D-vitamin og/eller kalciumtilskud bør overvejes. Risikoen er størst ifm. pludselig seponering af behandlingen. Osteosarkom Pga. manglende klinisk erfaring tilrådes forsigtighed ved...)

Dorzolamid "STADA" (Hyperkloræmisk acidose Svær overfølsomhed for andre carboanhydrasehæmmere pga. risiko for krydsallergi.)

Dorzostill (Hyperkloræmisk acidose Svær overfølsomhed for andre carboanhydrasehæmmere pga. risiko for krydsallergi.)

Trusopt^® (Hyperkloræmisk acidose Svær overfølsomhed for andre carboanhydrasehæmmere pga. risiko for krydsallergi.)

Prolastina (...ved regelmæssig brug eller gentagne indgivelser af alfa1-antitrypsin, som er fremstillet ud fra humant plasma. Hjerteinsufficiens Infusionen kan medføre midlertidig øgning af blodvolumen. Forsigtighed vedsvær...)

Respreeza (...ved regelmæssig brug eller gentagne indgivelser af alfa1-antitrypsin, som er fremstillet ud fra humant plasma. Hjerteinsufficiens Infusionen kan medføre midlertidig øgning af blodvolumen. Forsigtighed vedsvær...)

Vocabria^® (...ved skift til cabotegravir og rilpivirin). Svære kutane bivirkninger ('SCAR) Der er rapporteret svære kutane bivirkninger, Stevens-Johnsons syndrom (SJS) og toksisk epidermal nekrolyse (TEN), som kan være livstruende eller dødeligt (hyppigheden er meget sjældent). På ordinationstidspunktet skal der informeres om tegn og symptomer og overvåges nøje for hudreaktioner. Hvis der opstår tegn og symptomer, der tyder på disse reaktioner, skal cabotegravir straks seponeres og en alternativ behandling overvejes (alt efter behov). Hvis der er udviklet en alvorlig reaktion som SJS eller TEN ved...)

FRUZAQLA^® (...ved behandling med fruquintinib. Ved eksisterende hypertension, skal blodtrykket være velkontrolleret før behandlingsstart og blodtrykket monitoreres løbende under behandlingen. Dosisjustering af fruquintinib kan evt. være nødvendig. Fruquintinib skal seponeres ved hypertension, der ikke kan kontrolleres med blodtrykssænkende behandling eller ved hypertensiv krise. Risiko for blødning Blødninger i mave-tarm-kanalen, også tilfælde med letal udgang, er registreret ved behandling med fruquintinib. Hæmatologiske og koagulative parametre skal monitoreres, hos patienter med eksisterende blødningsrisiko som fx behandling med antikoagulantia eller andre midler, der øger riskoen for blødning. Vedsvær blødning skal fruquintinib seponeres permanent. Risiko for gastro-intestinal perforation Tilfælde af gastro-intestinal perforation er forekommet under behandling med fruquintinib. Patienten skal overvåges for symptomer på GI-perforation under behandlingen (fx svære abdominalsmerter, feber, kvalme/opkastning, obstipation). Fruquintinib skal seponeres ved udvikling af GI-perforation. Proteinuri Proteinuri kan forekomme ved behandling med fruquintinib. Kontrol anbefales inden og under behandling. Ved proteinuri ≥ 2 g / 24 timer kan der blive nødvendig at pausere, dosisjustere eller seponere behandling. Hvis der udviklers nefrotisk syndrom, skal behandling seponeres permanent. Palmar- P lantar E rytrodysæstesisyndrom (PPES) Hvis der opstår hudreaktioner af grad ≥ 2 (jf. National Cancer Institute, CTCAE ), kan det være nødvendigt at pausere, dosisjustere eller seponere behandlingen. Sårheling På grund af risiko for utilstrækkelig sårheling anbefales at pausere behandling 2 uger inden og 2 uger efter kirurgi. Posterior R eversibel E ncefalopatisyndrom (PRES) Der er rapporteret PRES, en neurologisk lidelse, med symptomer som hovedpine, kramper, sløvhed, forvirring, ændret mental tilstand og synsforstyrrelser. Ved bekræftet PRES (helst med MR-scanning), skal behandling seponeres. Tromboemboliske hændelser Det anbefales at undgå start af behandling hos patienter med tromboemboliske hændelser i anamnesen, herunder dyb venetrombose og pulmonal emboli, inden for de seneste 6 mdr. eller apopleksi og /eller transitorisk cerebral iskæmi, inden for de seneste 12 mdr. Behandling seponeres ved...)

Cernevit, komb. (Hypervitaminose Svær hypercalcæmi Hypercalciuri Samtidig brug af vitamin A eller retinoider er kontraindiceret.)

Vitalipid^®, komb. (Hypervitaminose Svær hypercalcæmi Hypercalciuri Samtidig brug af vitamin A eller retinoider.)

Fosastad, komb. (...e til at stå eller sidde oprejst i mindst 30 min. efter indtagelse af en tablet Synkebesvær, herunder øsofagusabnormiteter, som kan forsinke tømningen af spiserøret eller medføre...)

Fosavance^®, komb. - Udgået: 24-11-2025 (...e til at stå eller sidde oprejst i mindst 30 min. efter indtagelse af en tablet Synkebesvær, herunder øsofagusabnormiteter, som kan forsinke tømningen af spiserøret eller medføre...)

Bonviva^® (...l at stå eller sidde oprejst i mindst 30 minutter efter indtagelse af en tablet Synkebesvær, herunder øsofagusabnormiteter, som kan forsinke tømningen af spiserøret eller medføre...)

Ibandronat "Stada" (150 mg) (...l at stå eller sidde oprejst i mindst 30 minutter efter indtagelse af en tablet Synkebesvær, herunder øsofagusabnormiteter, som kan forsinke tømningen af spiserøret eller medføre...)

Risedronatnatrium "2care4" (...l at stå eller sidde oprejst i mindst 30 minutter efter indtagelse af en tablet Synkebesvær, herunder øsofagusabnormiteter, som kan forsinke tømningen af spiserøret eller medføre...)

Flecainid "2care4" (...Ved døgndoser over 300 mg bør der foretages plasmakoncentrationsmålinger. Da der er risiko for proarytmier, bør behandlingen indledes under 2-3 døgns indlæggelse med ekg-overvågning. Der er rapporteret om problemer ved defibrillering af patienter med eksisterende hjertesygdom med hjerteforstørrelse, myokardieinfarkt i anamnesen, hjertesygdom forårsaget af arteriosklerose samt hjerteinsufficiens. Forsigtighed ved...)

Flecainid "Sandoz" (...Ved døgndoser over 300 mg bør der foretages plasmakoncentrationsmålinger. Da der er risiko for proarytmier, bør behandlingen indledes under 2-3 døgns indlæggelse med ekg-overvågning. Der er rapporteret om problemer ved defibrillering af patienter med eksisterende hjertesygdom med hjerteforstørrelse, myokardieinfarkt i anamnesen, hjertesygdom forårsaget af arteriosklerose samt hjerteinsufficiens. Forsigtighed ved...)

Flecainidacetat "Abacus Medicine" (...Ved døgndoser over 300 mg bør der foretages plasmakoncentrationsmålinger. Da der er risiko for proarytmier, bør behandlingen indledes under 2-3 døgns indlæggelse med ekg-overvågning. Der er rapporteret om problemer ved defibrillering af patienter med eksisterende hjertesygdom med hjerteforstørrelse, myokardieinfarkt i anamnesen, hjertesygdom forårsaget af arteriosklerose samt hjerteinsufficiens. Forsigtighed ved...)

Flecin (...Ved døgndoser over 300 mg bør der foretages plasmakoncentrationsmålinger. Da der er risiko for proarytmier, bør behandlingen indledes under 2-3 døgns indlæggelse med ekg-overvågning. Der er rapporteret om problemer ved defibrillering af patienter med eksisterende hjertesygdom med hjerteforstørrelse, myokardieinfarkt i anamnesen, hjertesygdom forårsaget af arteriosklerose samt hjerteinsufficiens. Forsigtighed ved...)

Flenoprim (...Ved døgndoser over 300 mg bør der foretages plasmakoncentrationsmålinger. Da der er risiko for proarytmier, bør behandlingen indledes under 2-3 døgns indlæggelse med ekg-overvågning. Der er rapporteret om problemer ved defibrillering af patienter med eksisterende hjertesygdom med hjerteforstørrelse, myokardieinfarkt i anamnesen, hjertesygdom forårsaget af arteriosklerose samt hjerteinsufficiens. Forsigtighed ved...)

Tempinix (...Ved døgndoser over 300 mg bør der foretages plasmakoncentrationsmålinger. Da der er risiko for proarytmier, bør behandlingen indledes under 2-3 døgns indlæggelse med ekg-overvågning. Der er rapporteret om problemer ved defibrillering af patienter med eksisterende hjertesygdom med hjerteforstørrelse, myokardieinfarkt i anamnesen, hjertesygdom forårsaget af arteriosklerose samt hjerteinsufficiens. Forsigtighed ved...)

Azacitidin "SUN" (...kardie- effusion, perifært ødem, hurtig vægtøgning, hypotension og nedsat nyrefunktion. Ved symptom forekomst skal der opstartes behandling med høje doser kortikosteroider og hæmo...)

Azacitidine "Accord" (...kardie- effusion, perifært ødem, hurtig vægtøgning, hypotension og nedsat nyrefunktion. Ved symptom forekomst skal der opstartes behandling med høje doser kortikosteroider og hæmo...)

Azacitidine "betapharm" (...kardie- effusion, perifært ødem, hurtig vægtøgning, hypotension og nedsat nyrefunktion. Ved symptom forekomst skal der opstartes behandling med høje doser kortikosteroider og hæmo...)

Azacitidine "Sandoz" (...kardie- effusion, perifært ødem, hurtig vægtøgning, hypotension og nedsat nyrefunktion. Ved symptom forekomst skal der opstartes behandling med høje doser kortikosteroider og hæmo...)

Azacitidine "Stada" (...kardie- effusion, perifært ødem, hurtig vægtøgning, hypotension og nedsat nyrefunktion. Ved symptom forekomst skal der opstartes behandling med høje doser kortikosteroider og hæmo...)

Azacitidine "Zentiva" (...kardie- effusion, perifært ødem, hurtig vægtøgning, hypotension og nedsat nyrefunktion. Ved symptom forekomst skal der opstartes behandling med høje doser kortikosteroider og hæmo...)

Normosang^® (...olindhold Koncentrat til infusionsvæske indeholder alkohol, 1 g pr. 10 ml. Forsigtighed ved...)

Feiba^® pulver og solvens til infusionsvæske, opl. (...vedligeholdelsesdosis 50-100 enheder/kg legemsvægt med 6-12 timers intervaller. Dosering, dosisintervaller, behandlingsvarighed afhænger af det kirurgiske indgreb, patientens generelle tilstand og den kliniske effekt i hvert enkelt tilfælde. Profylakse Ikke i immuntoleransterapi 70-100 enheder/kg legemsvægt hver 2. dag. Om nødvendigt kan dosis øges til 100 enheder/kg legemsvægt pr. dag. I immuntoleransterapi 50-100 enheder/kg legemsvægt 2 gange dgl., indtil faktor VIII inhibitor titer < 2 BE. Kan administreres i kombination med koagulationsfaktor VIII. Særlige patientgrupper Hæmofili B-patienter med inhibitor Anvendes kun, hvis ingen anden specifik behandling er tilgængelig. Begrænset erfaring, se pkt. 5.1 i produktresumé . Bemærk: Maksimal indgivelseshastighed 2 enheder/kg legemsvægt/minut. Høje doser bør kun gives, så længe dette er absolut nødvendigt for at stoppe blødningen. I tilfælde af blodtryks- eller pulsforandringer, åndedrætsbesvær, brystsmerter eller hoste bør infusionen umiddelbart stoppes, og patienten overvåges ved hjælp af relevante laboratorieundersøgelser og klinisk for komplicerende tromboemboli. Begrænset erfaring ved...)

Flolan^® (Hæmoragisk diatese og tilstande med lokal blødningsrisiko, fx ulcus. Svær hjerteinsufficiens og ustabile iskæmiske, koronare syndromer.)

Marcoumar^® (...Hæmoragisk diatese Ulcus ventriculi eller duodeni Svær eller ubehandlet hypertension Cerebrovaskulær aneurisme Aortadissektion Pericarditis B...)

Litak (Høje doser kan medføre svær nyreskade, CNS-påvirkning og gastro-intestinale symptomer.)

Mavenclad^® (Høje doser kan medføre svær nyreskade, CNS-påvirkning og gastro-intestinale symptomer.)

Ciqorin (I sværere forgiftningstilfælde anuri, bevidstløshed og paralyse.)

Menelri (I sværere forgiftningstilfælde anuri, bevidstløshed og paralyse.)

Sandimmun^® (I sværere forgiftningstilfælde anuri, bevidstløshed og paralyse.)

Tecentriq (...ved grad 4 udslæt og formodning om Stevens-Johnsons Syndrom eller toksisk epidermal nekrolyse. Der er observeret tilfælde af myocarditis‑myositis‑myasthenia gravis‑overlapssyndrom (overlap af to eller alle tre tilstande), herunder tilfælde med dødelig udgang. Patienter med tegn eller symptomer på én af tilstandene (myocarditis, myositis eller myasthenia gravis) skal monitoreres for udvikling af de øvrige tilstande. Det er registreret tilfælde af perikardielidelser herunder perikarditis, perikardieeffusion og hjertetamponade med letal udgang. Monitorering for tegn på perikardielidelser anbefales og ved...)

SOTYKTU^® (Immunsupprimerende middel til behandling af moderat til svær plaque psoriasis.)

Fibryga^® (...Ved kirurgiske indgreb eller behandling af blødningsepisoder skal dosis for voksne og børn ≥ 12 beregnes som følger: Dosis (mg/kg legemsvægt) = [målkoncentration (g/l) - målt koncentration (g/l)] / 0,018 (g/l pr. mg/kg legemsvægt) Pædiatrisk population Ved kirurgiske indgreb eller behandling af blødningsepisoder skal dosis hos børn < 12 år beregnes som følger: Dosis (mg/kg legemsvægt) = [målkoncentration (g/l) - målt koncentration (g/l)] / 0,014 (g/l pr. mg/kg legemsvægt) Bemærk: Gives som i.v. injektion eller infusion. Maksimal infusionshastighed 5 ml/min ved medfødt hypo- eller afibrinogenæmi og 10 ml/min. ved erhvervet fibrinogenmangel. Erfaring savnes ved...)

Riastap^® (...Ved kirurgiske indgreb eller behandling af blødningsepisoder skal dosis for voksne og børn ≥ 12 beregnes som følger: Dosis (mg/kg legemsvægt) = [målkoncentration (g/l) - målt koncentration (g/l)] / 0,018 (g/l pr. mg/kg legemsvægt) Pædiatrisk population Ved...)

Fibclot^® (...Ved kirurgiske indgreb eller behandling af blødningsepisoder skal dosis for voksne og børn ≥ 12 beregnes som følger: Dosis (mg/kg legemsvægt) = [målkoncentration (g/l) - målt koncentration (g/l)] / 0,018 (g/l pr. mg/kg legemsvægt) Pædiatrisk population Ved...)

Willfact^® (...ktor VIII og mængden af von Willebrand-faktor i patientens plasma. Bemærk: Vedsvære blødninger gives samtidig faktor VIII-præparat i forbindelse med første d...)

Neo-Mercazole^® - Udgået: 22-12-2025 (...vedligeholdelsesdosis på 2,5-20 mg dgl., typisk i løbet af 1-3 måneder med månedlige kontroller. Lette tilfælde Initialt 15-20 mg dgl. Vedligeholdelsesdosis . 2,5-10 mg dgl. Dosis på 15 mg eller mindre kan gives 1 gang dgl. Børn og unge 3-17 år Sædvanlig initial dosis 0,2-0,5 mg/kg dgl. fordelt på 2 doser. Dosis reduceres til vedligeholdelsesdosis på baggrund af patientens respons. Der bør højst gives 30 mg dgl. Bemærk: Erfaring savnes ved...)

Thiamazol "2care4" (...ved intolerans over for propylthiouracil) op til 120 mg dgl. Dosis reduceres under kontrol af plasma-thyroxin og triiodthyronin til vedligeholdelsesdosis på 2,5-15 mg dgl. Lette tilfælde Initialt 10-20 mg dgl. Vedligeholdelsesdosis . 2,5-10 mg dgl. Dosis på 15 mg eller mindre kan gives 1 gang dgl. Børn og unge 3-17 år Sædvanlig initial dosis 0,5 mg/kg legemsvægt dgl. fordelt på 2-3 doser. Dosis reduceres til vedligeholdelsesdosis på baggrund af patientens respons. Der bør højst gives 40 mg dgl. Bemærk: Erfaring savnes ved...)

Thycapzol^® - Udgået: 27-04-2026 (...ved intolerans over for propylthiouracil) op til 120 mg dgl. Dosis reduceres under kontrol af plasma-thyroxin og triiodthyronin til vedligeholdelsesdosis på 2,5-15 mg dgl. Lette tilfælde Initialt 10-20 mg dgl. Vedligeholdelsesdosis . 2,5-10 mg dgl. Dosis på 15 mg eller mindre kan gives 1 gang dgl. Børn og unge 3-17 år Sædvanlig initial dosis 0,5 mg/kg legemsvægt dgl. fordelt på 2-3 doser. Dosis reduceres til vedligeholdelsesdosis på baggrund af patientens respons. Der bør højst gives 40 mg dgl. Bemærk: Erfaring savnes ved...)

Thiamazole "Uni-Pharma" (...ved intolerans over for propylthiouracil) op til 120 mg dgl. Dosis reduceres under kontrol af plasma-thyroxin og triiodthyronin til vedligeholdelsesdosis på 2,5-15 mg dgl. Lette tilfælde Initialt 10-20 mg dgl. Vedligeholdelsesdosis . 2,5-10 mg dgl. Dosis på 15 mg eller mindre kan gives 1 gang dgl. Børn og unge 3-17 år Sædvanlig initial dosis 0,5 mg/kg legemsvægt dgl. fordelt på 2-3 doser. Dosis reduceres til vedligeholdelsesdosis på baggrund af patientens respons. Der bør højst gives 40 mg dgl. Bemærk: Erfaring savnes ved...)

Thiamazol "Paranova" - Udgået: 02-03-2026 (...ved intolerans over for propylthiouracil) op til 120 mg dgl. Dosis reduceres under kontrol af plasma-thyroxin og triiodthyronin til vedligeholdelsesdosis på 2,5-15 mg dgl. Lette tilfælde Initialt 10-20 mg dgl. Vedligeholdelsesdosis. 2,5-10 mg dgl. Dosis på 15 mg eller mindre kan gives 1 gang dgl. Børn og unge 3-17 år Sædvanlig initial dosis 0,5 mg/kg legemsvægt dgl. fordelt på 2-3 doser. Dosis reduceres til vedligeholdelsesdosis på baggrund af patientens respons. Der bør højst gives 40 mg dgl. Bemærk: Erfaring savnes ved...)

Acitretin "Orifarm" (...usteres dosis, afhængig af individuel tolerance. Børn 0,5 mg/kg legemsvægt i døgnet. I svære tilfælde op til 1 mg/kg legemsvægt i døgnet i en begrænset periode. Døgndosis må ikke...)

Neotigason^® (...usteres dosis, afhængig af individuel tolerance. Børn 0,5 mg/kg legemsvægt i døgnet. I svære tilfælde op til 1 mg/kg legemsvægt i døgnet i en begrænset periode. Døgndosis må ikke...)

Natriumbikarbonat "SAD" (...Individuelt afhængig af acidosens sværhedsgrad under samtidig kontrol af blodets syre-basestatus og serum-elektrolytter. Oral...)

Hylvastam (...Individuelt afhængig af acidosens sværhedsgrad under samtidig kontrol af blodets syre-basestatus og serum-elektrolytter. Voks...)

Solu-medrol^® (...ved udvalgte indikationer: Forebyggelse mod kvalme ved cytostatikabehandling Svær emetogen kemoterapi. 250 mg givet i.v. over 5 min. 1 time inden kemoterapi. Gentag dosis ved påbegyndelse af kemoterapi samt ved afslutning af kemoterapi. Moderat emetogen kemoterapi. 250 mg givet i.v. over 5 min. 1 time før kemoterapi. Gentag dosis ved påbegyndelse af kemoterapi samt ved afslutning af kemoterapi. Ved samtidig behandling med neurokinin1-receptorantagonist reduceres dosis til 50 %. Anafylaktisk shock Supplerende behandling ved refraktære reaktioner eller ved...)

Prednisolon "Actavis" (...ved cytostatikabehandling S vær emetogen kemoterapi. 100-150 mg 0,5-2 timer inden kemoterapi, og de efterfølgende 2-3 dage 50 mg 2 gange dgl. Moderat emetogen kemoterapi. 50 mg før kemoterapi og 25 mg 2 gange dgl. de efterfølgende dage. Total behandlingstid højst 5 dage efter kemoterapi. Ved samtidig behandling med neurokinin1-receptorantagonist reduceres dosis til 50 %. Bemærk: Anvendelse til børn bør kun ske på tvingende indikation. Ved...)

Prednisolon "DAK" (...ved cytostatikabehandling S vær emetogen kemoterapi. 100-150 mg 0,5-2 timer inden kemoterapi, og de efterfølgende 2-3 dage 50 mg 2 gange dgl. Moderat emetogen kemoterapi. 50 mg før kemoterapi og 25 mg 2 gange dgl. de efterfølgende dage. Total behandlingstid højst 5 dage efter kemoterapi. Ved samtidig behandling med neurokinin1-receptorantagonist reduceres dosis til 50 %. Bemærk: Anvendelse til børn bør kun ske på tvingende indikation. Ved...)

Prednisolon "EQL Pharma" (...ved cytostatikabehandling S vær emetogen kemoterapi. 100-150 mg 0,5-2 timer inden kemoterapi, og de efterfølgende 2-3 dage 50 mg 2 gange dgl. Moderat emetogen kemoterapi. 50 mg før kemoterapi og 25 mg 2 gange dgl. de efterfølgende dage. Total behandlingstid højst 5 dage efter kemoterapi. Ved samtidig behandling med neurokinin1-receptorantagonist reduceres dosis til 50 %. Bemærk: Anvendelse til børn bør kun ske på tvingende indikation. Ved...)

Prednison "DAK" (...ved cytostatikabehandling S vær emetogen kemoterapi. 100-150 mg 0,5-2 timer inden kemoterapi, og de efterfølgende 2-3 dage 50 mg 2 gange dgl. Moderat emetogen kemoterapi . 50 mg før kemoterapi og 25 mg 2 gange dgl. de efterfølgende dage. Total behandlingstid højst 5 dage efter kemoterapi. Ved samtidig behandling med neurokinin1-receptorantagonist reduceres dosis til 50 %. Bemærk: Anvendelse til børn bør kun ske på tvingende indikation. Ved...)

Dexametason "Abcur" (...ved visse sygdomme. COVID-19 (voksne og børn > 12 år med legemsvægt > 40 kg) 6 mg 1 gang dgl. i op til 10 dage. Behov for antiinflammatorisk og immunsupprimerende effekt Initialt sædvanligvis 1-4 mg (i svære tilfælde op til 8 mg) dgl. i få dage (op til 1 uge). Dosis nedsættes med 1-2 mg hver 3. dag til vedligeholdelsesdosis på sædvanligvis 1-2 mg dgl. Cerebralt ødem eller forhøjet intrakranielt tryk ved hjernetumor Svære tilfælde: Indledning med i.v. glukokortikoid og derefter skift til sædvanligvis 4-16 mg dexamethason oralt dgl. Lettere tilfælde: Direkte behandling med sædvanligvis 2-8 mg dexamethason oralt dgl. Bryst-, ovarie-, prostata- eller testiscancer Initialt sædvanligvis 8-16 mg dgl. Vedligeholdelsesdosis sædvanligvis 4-12 mg dgl. Kvalmeforebyggende ved kemoterapi og ved kirurgiske procedurer Dosis og doseringsinterval afhænger af det emetogene potentiale af den cytostatiske behandling. Gives typisk 1 time før cytostatika, og behandlingen med glukokortikoid kan strække sig over 4 dage, evt. længere. Der anvendes doser på 4-24 mg dgl. Dexamethason (4 mg som enkeltdosis ved anæstesistart) er effektivt til at forebygge og behandle postoperativ kvalme og opkastning. Diagnostisk test af hypofyse- og binyrebarkfunktion Kort dexamethason suppressionstest: Sædvanligvis 1 mg dexamethason kl. 23-24, hvorefter der tages blodprøve til kortisol-bestemmelse kl. 8-9 den efterfølgende dag. Lang dexamethason suppressionstest: 0,5 mg dexamethason hver 6.time startende kl. 9 om morgenen i 2 døgn og med måling af plasma-kortisol 6 timer efter sidste dosis. I døgn 3 samles døgnurin til kortisolbestemmelse. Højdosis dexamethason suppressionstest: 2,0 mg hver 6.time startende kl. 9 om morgenen og i 2 døgn. I døgn 2 samles urin til kortisol-bestemmelse og i døgn 3 tages om morgenen blodprøve til kortisol-bestemmelse. Bemærk: Dexamethasontabletter i lavere styrker kan evt. fås ved...)

Dexamethason "2care4" (...ved visse sygdomme. COVID-19 (voksne og børn > 12 år med legemsvægt > 40 kg) 6 mg 1 gang dgl. i op til 10 dage. Behov for antiinflammatorisk og immunsupprimerende effekt Initialt sædvanligvis 1-4 mg (i svære tilfælde op til 8 mg) dgl. i få dage (op til 1 uge). Dosis nedsættes med 1-2 mg hver 3. dag til vedligeholdelsesdosis på sædvanligvis 1-2 mg dgl. Cerebralt ødem eller forhøjet intrakranielt tryk ved hjernetumor Svære tilfælde: Indledning med i.v. glukokortikoid og derefter skift til sædvanligvis 4-16 mg dexamethason oralt dgl. Lettere tilfælde: Direkte behandling med sædvanligvis 2-8 mg dexamethason oralt dgl. Bryst-, ovarie-, prostata- eller testiscancer Initialt sædvanligvis 8-16 mg dgl. Vedligeholdelsesdosis sædvanligvis 4-12 mg dgl. Kvalmeforebyggende ved kemoterapi og ved kirurgiske procedurer Dosis og doseringsinterval afhænger af det emetogene potentiale af den cytostatiske behandling. Gives typisk 1 time før cytostatika, og behandlingen med glukokortikoid kan strække sig over 4 dage, evt. længere. Der anvendes doser på 4-24 mg dgl. Dexamethason (4 mg som enkeltdosis ved anæstesistart) er effektivt til at forebygge og behandle postoperativ kvalme og opkastning. Diagnostisk test af hypofyse- og binyrebarkfunktion Kort dexamethason suppressionstest: Sædvanligvis 1 mg dexamethason kl. 23-24, hvorefter der tages blodprøve til kortisol-bestemmelse kl. 8-9 den efterfølgende dag. Lang dexamethason suppressionstest: 0,5 mg dexamethason hver 6.time startende kl. 9 om morgenen i 2 døgn og med måling af plasma-kortisol 6 timer efter sidste dosis. I døgn 3 samles døgnurin til kortisolbestemmelse. Højdosis dexamethason suppressionstest: 2,0 mg hver 6.time startende kl. 9 om morgenen og i 2 døgn. I døgn 2 samles urin til kortisol-bestemmelse og i døgn 3 tages om morgenen blodprøve til kortisol-bestemmelse. Bemærk: Dexamethasontabletter i lavere styrker kan evt. fås ved...)

Dexamethasone "Krka" (...ved visse sygdomme. COVID-19 (voksne og børn > 12 år med legemsvægt > 40 kg) 6 mg 1 gang dgl. i op til 10 dage. Behov for antiinflammatorisk og immunsupprimerende effekt Initialt sædvanligvis 1-4 mg (i svære tilfælde op til 8 mg) dgl. i få dage (op til 1 uge). Dosis nedsættes med 1-2 mg hver 3. dag til vedligeholdelsesdosis på sædvanligvis 1-2 mg dgl. Cerebralt ødem eller forhøjet intrakranielt tryk ved hjernetumor Svære tilfælde: Indledning med i.v. glukokortikoid og derefter skift til sædvanligvis 4-16 mg dexamethason oralt dgl. Lettere tilfælde: Direkte behandling med sædvanligvis 2-8 mg dexamethason oralt dgl. Bryst-, ovarie-, prostata- eller testiscancer Initialt sædvanligvis 8-16 mg dgl. Vedligeholdelsesdosis sædvanligvis 4-12 mg dgl. Kvalmeforebyggende ved kemoterapi og ved kirurgiske procedurer Dosis og doseringsinterval afhænger af det emetogene potentiale af den cytostatiske behandling. Gives typisk 1 time før cytostatika, og behandlingen med glukokortikoid kan strække sig over 4 dage, evt. længere. Der anvendes doser på 4-24 mg dgl. Dexamethason (4 mg som enkeltdosis ved anæstesistart) er effektivt til at forebygge og behandle postoperativ kvalme og opkastning. Diagnostisk test af hypofyse- og binyrebarkfunktion Kort dexamethason suppressionstest: Sædvanligvis 1 mg dexamethason kl. 23-24, hvorefter der tages blodprøve til kortisol-bestemmelse kl. 8-9 den efterfølgende dag. Lang dexamethason suppressionstest: 0,5 mg dexamethason hver 6.time startende kl. 9 om morgenen i 2 døgn og med måling af plasma-kortisol 6 timer efter sidste dosis. I døgn 3 samles døgnurin til kortisolbestemmelse. Højdosis dexamethason suppressionstest: 2,0 mg hver 6.time startende kl. 9 om morgenen og i 2 døgn. I døgn 2 samles urin til kortisol-bestemmelse og i døgn 3 tages om morgenen blodprøve til kortisol-bestemmelse. Bemærk: Dexamethasontabletter i lavere styrker kan evt. fås ved...)

Dexamethasone "Orifarm" (...ved visse sygdomme. COVID-19 (voksne og børn > 12 år med legemsvægt > 40 kg) 6 mg 1 gang dgl. i op til 10 dage. Behov for antiinflammatorisk og immunsupprimerende effekt Initialt sædvanligvis 1-4 mg (i svære tilfælde op til 8 mg) dgl. i få dage (op til 1 uge). Dosis nedsættes med 1-2 mg hver 3. dag til vedligeholdelsesdosis på sædvanligvis 1-2 mg dgl. Cerebralt ødem eller forhøjet intrakranielt tryk ved hjernetumor Svære tilfælde: Indledning med i.v. glukokortikoid og derefter skift til sædvanligvis 4-16 mg dexamethason oralt dgl. Lettere tilfælde: Direkte behandling med sædvanligvis 2-8 mg dexamethason oralt dgl. Bryst-, ovarie-, prostata- eller testiscancer Initialt sædvanligvis 8-16 mg dgl. Vedligeholdelsesdosis sædvanligvis 4-12 mg dgl. Kvalmeforebyggende ved kemoterapi og ved kirurgiske procedurer Dosis og doseringsinterval afhænger af det emetogene potentiale af den cytostatiske behandling. Gives typisk 1 time før cytostatika, og behandlingen med glukokortikoid kan strække sig over 4 dage, evt. længere. Der anvendes doser på 4-24 mg dgl. Dexamethason (4 mg som enkeltdosis ved anæstesistart) er effektivt til at forebygge og behandle postoperativ kvalme og opkastning. Diagnostisk test af hypofyse- og binyrebarkfunktion Kort dexamethason suppressionstest: Sædvanligvis 1 mg dexamethason kl. 23-24, hvorefter der tages blodprøve til kortisol-bestemmelse kl. 8-9 den efterfølgende dag. Lang dexamethason suppressionstest: 0,5 mg dexamethason hver 6.time startende kl. 9 om morgenen i 2 døgn og med måling af plasma-kortisol 6 timer efter sidste dosis. I døgn 3 samles døgnurin til kortisolbestemmelse. Højdosis dexamethason suppressionstest: 2,0 mg hver 6.time startende kl. 9 om morgenen og i 2 døgn. I døgn 2 samles urin til kortisol-bestemmelse og i døgn 3 tages om morgenen blodprøve til kortisol-bestemmelse. Bemærk: Dexamethasontabletter i lavere styrker kan evt. fås ved...)

Flagyl^® filmovertrukne tabletter og oral suspension (...Ved længerevarende behandling bør det perifere blodbillede kontrolleres. Patienter med svær hepatisk encefalopati metaboliserer langsomt metronidazol, som dermed akkumuleres. Dette kan medføre forværrede CNS-bivirkninger. Dosis nedsættes om nødvendigt. Forsigtighed ved evidens for eller anamnese med bloddyskrasi pga. observeret agranulocytose, leukopeni eller neutropeni. Hos patienter med Cockaynes syndrom skal udføres leverfunktionstest før, under og efter behandling. Disse patienter skal informeres om straks at kontakte en læge og ophøre med at tage metronidazol ved...)

Flagyl-S oral suspension (...Ved længerevarende behandling bør det perifere blodbillede kontrolleres. Patienter med svær hepatisk encefalopati metaboliserer langsomt metronidazol, som dermed akkumuleres. Dette kan medføre forværrede CNS-bivirkninger. Dosis nedsættes om nødvendigt. Forsigtighed ved evidens for eller anamnese med bloddyskrasi pga. observeret agranulocytose, leukopeni eller neutropeni. Hos patienter med Cockaynes syndrom skal udføres leverfunktionstest før, under og efter behandling. Disse patienter skal informeres om straks at kontakte en læge og ophøre med at tage metronidazol ved...)

Metronidazol "Actavis" filmovertrukne tabletter (...Ved længerevarende behandling bør det perifere blodbillede kontrolleres. Patienter med svær hepatisk encefalopati metaboliserer langsomt metronidazol, som dermed akkumuleres. Dette kan medføre forværrede CNS-bivirkninger. Dosis nedsættes om nødvendigt. Forsigtighed ved evidens for eller anamnese med bloddyskrasi pga. observeret agranulocytose, leukopeni eller neutropeni. Hos patienter med Cockaynes syndrom skal udføres leverfunktionstest før, under og efter behandling. Disse patienter skal informeres om straks at kontakte en læge og ophøre med at tage metronidazol ved...)

Metronidazol "DAK" (...Ved længerevarende behandling bør det perifere blodbillede kontrolleres. Patienter med svær hepatisk encefalopati metaboliserer langsomt metronidazol, som dermed akkumuleres. Dette kan medføre forværrede CNS-bivirkninger. Dosis nedsættes om nødvendigt. Forsigtighed ved evidens for eller anamnese med bloddyskrasi pga. observeret agranulocytose, leukopeni eller neutropeni. Hos patienter med Cockaynes syndrom skal udføres leverfunktionstest før, under og efter behandling. Disse patienter skal informeres om straks at kontakte en læge og ophøre med at tage metronidazol ved...)

Metronidazol "Baxter" Viaflo (...Ved længerevarende behandling bør det perifere blodbillede kontrolleres. Patienter med svær hepatisk encefalopti metaboliserer langsomt metronidazol, som dermed akkumuleres. Dette kan medføre forværrede CNS-bivirkninger. Dosis nedsættes om nødvendigt. Forsigtighed ved evidens for eller anamnese med bloddyskrasi pga. observeret agranulocytose, leukopeni eller neutropeni. Hos patienter med Cockaynes syndrom skal udføres leverfunktionstest før, under og efter behandling. Disse patienter skal informeres om straks at kontakte en læge og ophøre med at tage metronidazol ved ethvert symptom på en mulig leverskade, da der har været tilfælde af hepatotoksicitet med letal udgang og meget hurtig symptomdebut. Til patienter med Cockaynes syndrom bør metronidazol derfor kun anvendes efter omhyggelig vurdering risici-fordel-forholdet. Forstyrrelser i den normale flora (overvækst af svampe og bakterier) og mulige superinfektioner kan opstå specielt i langvarig behandling med metronidazol eller hos immunkompromitterede patienter. Svære kutane bivirkninger (SCARs) herunder toksisk epidermal nekrolyse (TEN), Stevens-Johnson syndrom (SJS), lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS) og akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP) er blevet rapporteret ved...)

Metronidazol "B. Braun" (...Ved længerevarende behandling bør det perifere blodbillede kontrolleres. Patienter med svær hepatisk encefalopti metaboliserer langsomt metronidazol, som dermed akkumuleres. Dette kan medføre forværrede CNS-bivirkninger. Dosis nedsættes om nødvendigt. Forsigtighed ved evidens for eller anamnese med bloddyskrasi pga. observeret agranulocytose, leukopenim eller neutropeni. Hos patienter med Cockaynes syndrom skal udføres leverfunktionstest før, under og efter behandling. Disse patienter skal informeres om straks at kontakte en læge og ophøre med at tage metronidazol ved ethvert symptom på en mulig leverskade, da der har været tilfælde af hepatotoksicitet med letal udgang og meget hurtig symptomdebut. Til patienter med Cockaynes syndrom bør metronidazol derfor kun anvendes efter omhyggelig vurdering risici-fordel-forholdet. Forstyrrelser i den normale flora (overvækst af svampe og bakterier) og mulige superinfektioner kan opstå specielt i langvarig behandling med metronidazol eller hos immunkompromitterede patienter. Svære kutane bivirkninger (SCARs) herunder toksisk epidermal nekrolyse (TEN), Stevens-Johnson syndrom (SJS), lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS) og akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP) er blevet rapporteret ved...)

Everolimus "Krka" (...ved samtidig behandling med glukokortikoider eller andre immunosuppressiva. Bør ikke anvendes ved aktuelle infektioner. Vaccination Vaccination med levende vaccine skal undgås. Monitorering Før og under behandling monitoreres nyrefunktion blodsukker blodlipider hæmatologiske parametre. Komplikationer ved strålebehandling Ved...)

Everolimus "Sandoz" (...ved samtidig behandling med glukokortikoider eller andre immunosuppressiva. Bør ikke anvendes ved aktuelle infektioner. Vaccination Vaccination med levende vaccine skal undgås. Monitorering Før og under behandling monitoreres nyrefunktion blodsukker blodlipider hæmatologiske parametre. Komplikationer ved strålebehandling Ved...)

Everolimus "Stada" (...ved samtidig behandling med glukokortikoider eller andre immunosuppressiva. Bør ikke anvendes ved aktuelle infektioner. Vaccination Vaccination med levende vaccine skal undgås. Monitorering Før og under behandling monitoreres nyrefunktion blodsukker blodlipider hæmatologiske parametre. Komplikationer ved strålebehandling Ved...)

Rybrevant (...Ved tegn på infusionsrelaterede reaktioner, grad 1-3, afbrydes behandlingen. Infusionen kan genoptages med 50 % af infusionshastigheden før afbrydelsen. Amivantamab seponeres ved recidiverende infusionsrelaterede reaktioner af grad 3 eller 4. Interstitiel lungesygdom Under behandlingen monitoreres for symptomer, der indikerer udvikling af interstitiel lungesygdom/pneumonitis, fx dyspnø, hoste og feber. Ved udvikling af symptomer afbrydes behandlingen. Amivantamab seponeres ved permanent interstitiel lungesygdom. Hud- og neglereaktioner Patienter informeres om at begrænse eksponering for sol under behandlingen og i 2 måneder efter afsluttet behandling med amivantamab. Ved udvikling af hudreaktioner gives topikale kortikosteroider og topikale og/eller orale antibiotika. Ved hændelser af grad 3 eller af grad 2, som tolereres dårligt, bør der også gives systemiske antibiotika og orale steroider. Ved alvorligt hududslæt med atypisk udseende/fordeling eller ved manglende bedring inden for 2 uger, henvises straks til en dermatolog. Ud fra reaktionernes sværhedsgrad reduceres dosis, behandlingen afbrydes midlertidigt, eller amivantamab seponeres permanent, se produktresumé . Øjenlidelser Øjenlidelser, fx keratitis, ses som bivirkninger. Ved...)

Ocrevus^® (...svære injektionsreaktioner eller anafylaksi kan håndteres. Der bør være mindst 5 måneder mellem hver dosis. Skal gives s.c. af en sundhedsperson og må ikke administreres i.v. Infusionsvæske Første behandling Initialt 300 mg i.v. efterfulgt to uger senere af endnu en infusion af 300 mg i.v. (se tabel i produktresumé) . Efterfølgende doser Enkelt-infusioner af 600 mg i.v. hver 6. måned (se desuden produktresumé ). Første efterfølgende dosis af 600 mg skal administreres 6 måneder efter infusion af første dosis. Der bør være mindst 5 måneder mellem hver dosis ocrelizumab. Advarsel Koncentrat til infusionsvæske må ikke indgives ufortyndet. Bemærk: Glemt dosis skal administreres hurtigst muligt. Erfaring savnes vedr. børn og unge (< 18 år). Præmedicinering med binyrebarkhormon og antihistamin inden hver infusion eller injektion anbefales. Desuden kan gives paracetamol (Se produktresumé ). Vedsvære injektions-/infusionsreaktioner skal administrationen stoppes og må kun genoptages, når alle symptomer er forsvundet. Ved infusion administreres resten af dosis med infusionshastigheden nedsat til det halve. Ved...)

Iomeron^® (.... Krydsreaktioner ses. Reaktionen bør bekræftes ved intradermal test. Hysterosalpingografi må ikke udføres ved graviditet eller mistanke om aktuel underlivsbe...)

Omnipaque^® (.... Krydsreaktioner ses. Reaktionen bør bekræftes ved intradermal test. Hysterosalpingografi må ikke udføres ved graviditet eller mistanke om aktuel underlivsbe...)

Dexacur (...ved visse sygdomme. Behov for antiinflammatorisk og immunsupprimerende effekt Initialt sædvanligvis 1-4 mg i.v. (i svære tilfælde op til 8 mg) dgl. i få dage (op til 1 uge). Dosis nedsættes med 1-2 mg i.v. hver 3. dag til vedligeholdelsesdosis på sædvanligvis 1-2 mg i.v. dgl. Cerebralt ødem eller forhøjet intrakranielt tryk ved hjernetumor Svære tilfælde: Indledning med i.v. glukokortikoid og derefter skift til sædvanligvis 4-16 mg dexamethason oralt dgl. Lettere tilfælde: Direkte behandling med sædvanligvis 2-8 mg dexamethason oralt dgl. Bryst-, ovarie-, prostata- eller testiscancer Initialt sædvanligvis 8-16 mg i.v. dgl. Vedligeholdelsesdosis sædvanligvis 4-12 mg i.v. dgl. Kvalmeforebyggende ved kemoterapi og ved kirurgiske procedurer Dosis og doseringsinterval afhænger af det emetogene potentiale af den cytostatiske behandling. Gives typisk 1 time før cytostatika, og behandlingen med glukokortikoid kan strække sig over 4 dage, evt. længere. Der anvendes doser på 4-24 mg dgl. Dexamethason (4 mg som enkeltdosis ved anæstesistart) er effektivt til at forebygge og behandle postoperativ kvalme og opkastning. Analgetisk effekt på postoperativ smerte Dexamethason (8-10 mg i.v. til voksne) har desuden en smertestillende virkning via dets antiinflammatoriske effekt ved visse typer kirurgi, både ved kirurgi udført i universel anæstesi og ved perifer nerveblokade. Bemærk: Kan gives ufortyndet eller opblandet med fx isotonisk glucose-infusionsvæske som infusion, se Egenskaber, håndtering og holdbarhed . Bør indgives langsomt (over 2-3 min.) ved i.v. administration pga. risiko for lokale bivirkninger som smerter og paræstesier. Kan også gives som i.m. injektion. Intraartikulær, subkonjunktival administration og bløddelsinfiltration Sædvanligvis 4-8 mg. 2 mg ved injektion i små led og ved...)

Dexamethasone phosphate "Kalceks" (...ved visse sygdomme. Behov for antiinflammatorisk og immunsupprimerende effekt Initialt sædvanligvis 1-4 mg i.v. (i svære tilfælde op til 8 mg) dgl. i få dage (op til 1 uge). Dosis nedsættes med 1-2 mg i.v. hver 3. dag til vedligeholdelsesdosis på sædvanligvis 1-2 mg i.v. dgl. Cerebralt ødem eller forhøjet intrakranielt tryk ved hjernetumor Svære tilfælde: Indledning med i.v. glukokortikoid og derefter skift til sædvanligvis 4-16 mg dexamethason oralt dgl. Lettere tilfælde: Direkte behandling med sædvanligvis 2-8 mg dexamethason oralt dgl. Bryst-, ovarie-, prostata- eller testiscancer Initialt sædvanligvis 8-16 mg i.v. dgl. Vedligeholdelsesdosis sædvanligvis 4-12 mg i.v. dgl. Kvalmeforebyggende ved kemoterapi og ved kirurgiske procedurer Dosis og doseringsinterval afhænger af det emetogene potentiale af den cytostatiske behandling. Gives typisk 1 time før cytostatika, og behandlingen med glukokortikoid kan strække sig over 4 dage, evt. længere. Der anvendes doser på 4-24 mg dgl. Dexamethason (4 mg som enkeltdosis ved anæstesistart) er effektivt til at forebygge og behandle postoperativ kvalme og opkastning. Analgetisk effekt på postoperativ smerte Dexamethason (8-10 mg i.v. til voksne) har desuden en smertestillende virkning via dets antiinflammatoriske effekt ved visse typer kirurgi, både ved kirurgi udført i universel anæstesi og ved perifer nerveblokade. Bemærk: Kan gives ufortyndet eller opblandet med fx isotonisk glucose-infusionsvæske som infusion, se Egenskaber, håndtering og holdbarhed . Bør indgives langsomt (over 2-3 min.) ved i.v. administration pga. risiko for lokale bivirkninger som smerter og paræstesier. Kan også gives som i.m. injektion. Intraartikulær, subkonjunktival administration og bløddelsinfiltration Sædvanligvis 4-8 mg. 2 mg ved injektion i små led og ved...)

Dexavit (...ved visse sygdomme. Behov for antiinflammatorisk og immunsupprimerende effekt Initialt sædvanligvis 1-4 mg i.v. (i svære tilfælde op til 8 mg) dgl. i få dage (op til 1 uge). Dosis nedsættes med 1-2 mg i.v. hver 3. dag til vedligeholdelsesdosis på sædvanligvis 1-2 mg i.v. dgl. Cerebralt ødem eller forhøjet intrakranielt tryk ved hjernetumor Svære tilfælde: Indledning med i.v. glukokortikoid og derefter skift til sædvanligvis 4-16 mg dexamethason oralt dgl. Lettere tilfælde: Direkte behandling med sædvanligvis 2-8 mg dexamethason oralt dgl. Bryst-, ovarie-, prostata- eller testiscancer Initialt sædvanligvis 8-16 mg i.v. dgl. Vedligeholdelsesdosis sædvanligvis 4-12 mg i.v. dgl. Kvalmeforebyggende ved kemoterapi og ved kirurgiske procedurer Dosis og doseringsinterval afhænger af det emetogene potentiale af den cytostatiske behandling. Gives typisk 1 time før cytostatika, og behandlingen med glukokortikoid kan strække sig over 4 dage, evt. længere. Der anvendes doser på 4-24 mg dgl. Dexamethason (4 mg som enkeltdosis ved anæstesistart) er effektivt til at forebygge og behandle postoperativ kvalme og opkastning. Analgetisk effekt på postoperativ smerte Dexamethason (8-10 mg i.v. til voksne) har desuden en smertestillende virkning via dets antiinflammatoriske effekt ved visse typer kirurgi, både ved kirurgi udført i universel anæstesi og ved perifer nerveblokade. Bemærk: Kan gives ufortyndet eller opblandet med fx isotonisk glucose-infusionsvæske som infusion, se Egenskaber, håndtering og holdbarhed . Bør indgives langsomt (over 2-3 min.) ved i.v. administration pga. risiko for lokale bivirkninger som smerter og paræstesier. Kan også gives som i.m. injektion. Intraartikulær, subkonjunktival administration og bløddelsinfiltration Sædvanligvis 4-8 mg. 2 mg ved injektion i små led og ved...)

Dexamethasone phosphate "hameln" (...ved visse sygdomme. Behov for antiinflammatorisk og immunsupprimerende effekt Initialt sædvanligvis 1-4 mg i.v. (i svære tilfælde op til 8 mg) dgl. i få dage (op til 1 uge). Dosis nedsættes med 1-2 mg i.v. hver 3. dag til vedligeholdelsesdosis på sædvanligvis 1-2 mg i.v. dgl. Cerebralt ødem eller forhøjet intrakranielt tryk ved hjernetumor Svære tilfælde: Indledning med i.v. glukokortikoid og derefter skift til sædvanligvis 4-16 mg dexamethason oralt dgl. Lettere tilfælde: Direkte behandling med sædvanligvis 2-8 mg dexamethason oralt dgl. Bryst-, ovarie-, prostata- eller testiscancer Initialt sædvanligvis 8-16 mg i.v. dgl. Vedligeholdelsesdosis sædvanligvis 4-12 mg i.v. dgl. Kvalmeforebyggende ved kemoterapi og ved kirurgiske procedurer Dosis og doseringsinterval afhænger af det emetogene potentiale af den cytostatiske behandling. Gives typisk 1 time før cytostatika, og behandlingen med glukokortikoid kan strække sig over 4 dage, evt. længere. Der anvendes doser på 4-24 mg dgl. Dexamethason (4 mg som enkeltdosis ved anæstesistart) er effektivt til at forebygge og behandle postoperativ kvalme og opkastning. Analgetisk effekt på postoperativ smerte Dexamethason (8-10 mg iv til voksne) har desuden en smertestillende virkning via dets antiinflammatoriske effekt ved visse typer kirurgi, både ved kirurgi udført i universel anæstesi og ved perifer nerveblokade. Bemærk: Kan gives ufortyndet eller opblandet med fx isotonisk glucose-infusionsvæske som infusion, se Egenskaber, håndtering og holdbarhed . Bør indgives langsomt (over 2-3 min.) ved i.v. administration pga. risiko for lokale bivirkninger som smerter og paræstesier. Kan også gives som i.m. injektion. Intraartikulær, subkonjunktival administration og bløddelsinfiltration Sædvanligvis 4-8 mg. 2 mg ved injektion i små led og ved...)

Sumatriptan "Paranova" (...rivater af ergotamin eller andre triptaner/5-HT 1 -receptoragonister. Se interaktioner Svær overfølsomhed for andre triptaner pga. risiko for krydsallergi Samtidig administration...)

Sumatriptan "Sandoz" (...rivater af ergotamin eller andre triptaner/5-HT 1 -receptoragonister. Se interaktioner Svær overfølsomhed for andre triptaner pga. risiko for krydsallergi Samtidig administration...)

Sumatriptan "Teva" (...rivater af ergotamin eller andre triptaner/5-HT 1 -receptoragonister. Se interaktioner Svær overfølsomhed for andre triptaner pga. risiko for krydsallergi Samtidig administration...)

Sumatriptan "Viatris" (...rivater af ergotamin eller andre triptaner/5-HT 1 -receptoragonister. Se interaktioner Svær overfølsomhed for andre triptaner pga. risiko for krydsallergi Samtidig administration...)

Imigran^® (...ivater af ergotamin eller andre triptaner/5-HT 1 -receptoragonister. Se interaktioner. Svær overfølsomhed for andre triptaner pga. risiko for krydsallergi Samtidig administration...)

Sumatriptan "2care4" (...ivater af ergotamin eller andre triptaner/5-HT 1 -receptoragonister. Se interaktioner. Svær overfølsomhed for andre triptaner pga. risiko for krydsallergi Samtidig administration...)

Sumatriptan "Accord" (...ivater af ergotamin eller andre triptaner/5-HT 1 -receptoragonister. Se interaktioner. Svær overfølsomhed for andre triptaner pga. risiko for krydsallergi Samtidig administration...)

Sumatriptan "Bluefish" (...ivater af ergotamin eller andre triptaner/5-HT 1 -receptoragonister. Se interaktioner. Svær overfølsomhed for andre triptaner pga. risiko for krydsallergi Samtidig administration...)

Sumatriptan "Ebb Medical" (...ivater af ergotamin eller andre triptaner/5-HT 1 -receptoragonister. Se interaktioner. Svær overfølsomhed for andre triptaner pga. risiko for krydsallergi Samtidig administration...)

Sumatriptan "Epione" (...ivater af ergotamin eller andre triptaner/5-HT 1 -receptoragonister. Se interaktioner. Svær overfølsomhed for andre triptaner pga. risiko for krydsallergi Samtidig administration...)

Sumatriptan "Nordic Prime" (...ivater af ergotamin eller andre triptaner/5-HT 1 -receptoragonister. Se interaktioner. Svær overfølsomhed for andre triptaner pga. risiko for krydsallergi Samtidig administration...)

Naratriptan "Ebb Medical" (... (TCI) i hjernen Ukontrolleret hypertension Symptomgivende perifere vaskulære lidelser Svær overfølsomhed for andre triptaner pga. risiko for krydsallergi Samtidig indgift af erg...)

Naratriptan "Teva" (... (TCI) i hjernen Ukontrolleret hypertension Symptomgivende perifere vaskulære lidelser Svær overfølsomhed for andre triptaner pga. risiko for krydsallergi Samtidig indgift af erg...)

Zolmitriptan "2care4" - Udgået: 05-01-2026 (...(TCI) i hjernen Moderat eller svær hypertension Mild ukontrolleret hypertension Symptomgivende perifere vaskulære lidelser Svær overfølsomhed for andre tript...)

Zolmitriptan "Nordic Prime" - Udgået: 22-12-2025 (...(TCI) i hjernen Moderat eller svær hypertension Mild ukontrolleret hypertension Symptomgivende perifere vaskulære lidelser Svær overfølsomhed for andre tript...)

Zolmitriptan "Paranova" - Udgået: 08-12-2025 (...(TCI) i hjernen Moderat eller svær hypertension Mild ukontrolleret hypertension Symptomgivende perifere vaskulære lidelser Svær overfølsomhed for andre tript...)

Zolmitriptan "Stada" (...(TCI) i hjernen Moderat eller svær hypertension Mild ukontrolleret hypertension Symptomgivende perifere vaskulære lidelser Svær overfølsomhed for andre tript...)

Zolmitriptan "Rivopharm" - Udgået: 19-01-2026 (...(TCI) i hjernen Moderat eller svær hypertension Mild ukontrolleret hypertension Symptomgivende perifere vaskulære lidelser Svær overfølsomhed for andre tript...)

Eletriptan "Nordic Prime" (...(TCI) i hjernen Moderat eller svær hypertension Mild ukontrolleret hypertension Symptomgivende perifere vaskulære lidelser Svær overfølsomhed for andre tript...)

Eletriptan "Orion" (...(TCI) i hjernen Moderat eller svær hypertension Mild ukontrolleret hypertension Symptomgivende perifere vaskulære lidelser Svær overfølsomhed for andre tript...)

Eletriptan Viatris (...(TCI) i hjernen Moderat eller svær hypertension Mild ukontrolleret hypertension Symptomgivende perifere vaskulære lidelser Svær overfølsomhed for andre tript...)

Almogran^® (...(TCI) i hjernen Moderat eller svær hypertension Mild ukontrolleret hypertension Symptomgivende perifere vaskulære lidelser Svær overfølsomhed for andre tript...)

Relpax^® (...(TCI) i hjernen Moderat eller svær hypertension Mild ukontrolleret hypertension Symptomgivende perifere vaskulære lidelser Svær overfølsomhed for andre tript...)

Rizapax (...(TCI) i hjernen Moderat eller svær hypertension Mild ukontrolleret hypertension Symptomgivende perifere vaskulære lidelser Svær overfølsomhed for andre tript...)

Rizatriptan "2care4" (...(TCI) i hjernen Moderat eller svær hypertension Mild ukontrolleret hypertension Symptomgivende perifere vaskulære lidelser Svær overfølsomhed for andre tript...)

Rizatriptan "Stada" (...(TCI) i hjernen Moderat eller svær hypertension Mild ukontrolleret hypertension Symptomgivende perifere vaskulære lidelser Svær overfølsomhed for andre tript...)

Rizatriptan AL (...(TCI) i hjernen Moderat eller svær hypertension Mild ukontrolleret hypertension Symptomgivende perifere vaskulære lidelser Svær overfølsomhed for andre tript...)

Rizatriptan "Glenmark" (...(TCI) i hjernen Moderat eller svær hypertension Mild ukontrolleret hypertension Symptomgivende perifere vaskulære lidelser Svær overfølsomhed for andre tript...)

Maxalt^® Smelt (...(TCI) i hjernen Moderat eller svær hypertension Mild ukontrolleret hypertension Symptomgivende perifere vaskulære lidelser Svær overfølsomhed for andre tript...)

Clurizcare (...(TCI) i hjernen Moderat eller svær hypertension Mild ukontrolleret hypertension Symptomgivende perifere vaskulære lidelser Svær overfølsomhed for andre tript...)

Rizasmelt (...(TCI) i hjernen Moderat eller svær hypertension Mild ukontrolleret hypertension Symptomgivende perifere vaskulære lidelser Svær overfølsomhed for andre tript...)

Rizatriptan "Sandoz" (...(TCI) i hjernen Moderat eller svær hypertension Mild ukontrolleret hypertension Symptomgivende perifere vaskulære lidelser Svær overfølsomhed for andre tript...)

Rizatriptan "Viatris" (...(TCI) i hjernen Moderat eller svær hypertension Mild ukontrolleret hypertension Symptomgivende perifere vaskulære lidelser Svær overfølsomhed for andre tript...)

Frovatriptan "Viatris" (...nen Moderat til svær hypertension Mild ukontrolleret hypertension Symptomgivende perifere vaskulære lidelser Stærkt nedsat leverfunktion Svær overfølsomhed f...)

Thiamazol Nordic Prime (...ved intolerans over for propylthiouracil) op til 120 mg dgl. Dosis reduceres under kontrol af plasma-thyroxin og triiodthyronin til vedligeholdelsesdosis på 2,5-15 mg dgl. Lette tilfælde Initialt 10-20 mg dgl. Vedligeholdelsesdosis . 2,5-10 mg dgl. Dosis på 15 mg eller mindre kan gives 1 gang dgl. Børn og unge 3-17 år Sædvanlig initial dosis 0,5 mg/kg legemsvægt dgl. fordelt på 2-3 doser. Dosis reduceres til vedligeholdelsesdosis på baggrund af patientens respons. Der bør højst gives 40 mg dgl. Bemærk: Erfaring savnes ved...)

Amiodaron "Hameln" (...vedsvær respirationssvigt, kredsløbskollaps eller alvorlig arteriel hypotension, hypotension, hjertesvigt og kardiomyopati ved bolusinjektion. Indebærer risiko for proarytmier. Nøje overvågning af thyreoideafunktion og leverfunktion anbefales efter påbegyndt behandling og regelmæssigt under behandlingen. Dosis bør reduceres eller seponeres, hvis transaminotransferaserne stiger til mere end 3 gange normalværdierne. Hvis der opstår synsforstyrrelser, bør der udføres komplet oftalmologisk undersøgelse med fundoskopi. Ved patienter på venteliste til hjertetransplantation bør det overvejes at anvende et alternativt antiarytmikum pga. risiko for transplantatdysfunktion. Indhold af benzylalkohol Amiodaron Hameln indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under 3 år, samt ved...)

Cordarone^® (...vedsvær respirationssvigt, kredsløbskollaps eller alvorlig arteriel hypotension, hypotension, hjertesvigt og kardiomyopati ved bolusinjektion. Indebærer risiko for proarytmier. Nøje overvågning af thyreoideafunktion og leverfunktion anbefales efter påbegyndt behandling og regelmæssigt under behandlingen. Dosis bør reduceres eller seponeres, hvis transaminotransferaserne stiger til mere end 3 gange normalværdierne. Hvis der opstår synsforstyrrelser, bør der udføres komplet oftalmologisk undersøgelse med fundoskopi. Ved patienter på venteliste til hjertetransplantation bør det overvejes at anvende et alternativt antiarytmikum pga. risiko for transplantatdysfunktion. Indhold af benzylalkohol Cordarone® injektionsvæske indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under 3 år, samt ved...)

Striverdi^® Respimat^® (...iæmi (fx ifm. svær KOL med hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæm...)

Onbrez^® Breezhaler^® (...ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika) Må ikke anvendes ved astma (øget risiko for svære akutte forværringer ved...)

Airomir^® (...for udvikling af hypokaliæmi (fx ved hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, ...)

Buventol^® Easyhaler^® (...for udvikling af hypokaliæmi (fx ved hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, ...)

Salbutamol "Teva" (...for udvikling af hypokaliæmi (fx ved hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, ...)

Ventolin^® (...for udvikling af hypokaliæmi (fx ved hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, ...)

Salamol (...for udvikling af hypokaliæmi (fx ved hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, ...)

Salmeterol "2care4" (...iæmi (fx ifm. svær KOL med hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæm...)

Salmeterol "Orifarm" (...iæmi (fx ifm. svær KOL med hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæm...)

Serevent^® (...iæmi (fx ifm. svær KOL med hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæm...)

Topogyne (...ved brug af høje doser prostaglandin-analog, bl.a. myokardieinfarkt og svær hypotension. Anvendes med forsigtighed ved kardiovaskulære risikofaktorer som fx eksisterende kardiovaskulær sygdom, hyperlipidæmi, diabetes og rygere over 35 år. Ved medicinsk afbrydelse af graviditet Patientinformation: Patienten skal have kendskab til, at midlet skal anvendes i kombination med mifepriston. Kombinationen af mifepriston 200 mg oralt dag 1 og misoprostol 0.4 mg vaginalt dag 2-3 indebærer 95 % sandsynlighed for komplet abort ved gestationsalder under 9 uger. Der skal informeres om forekomsten af vaginal blødning, der kan være langvarig (gennemsnit ca. 12 dage efter indtag af mifepriston). Blødning vil næsten altid forekomme og er ikke ensbetydende med, at der er sket en fuldstændig udstødning. Patienten skal instrueres i, hvor hun skal henvende sig ved akutte problemer som kraftig blødning (blødning i mere end 12 dage og/eller kraftigere end normal menstruationsblødning). Opfølgende kontrol: 7 dage (5831) efter indtagelsen skal det ved et opfølgende besøg sikres, at udstødningen er fuldstændig og den vaginale blødning er stoppet. Det anbefales at starte kontraception straks efter afbrydelsen af graviditeten bekræftes. Ved forberedelse af cervix uteri før kirurgisk afbrydelse af graviditet Anvendes med forsigtighed ved ardannelse i uterus pga. potentiel risiko for uterusruptur og manglende erfaring vedr. sikkerhed og effekt. Opfølgende kontrol: 7 dage (5831) efter indgrebet skal det kontrolleres at graviditeten er afsluttet. Ved...)

Zidoval (...i. Forsigtighed hos patienter med Cockaynes syndrom, da der er rapporteret tilfælde af svær hepatotoksicitet/akut leversvigt (herunder tilfælde med dødeligt udfald og meget hurti...)

Marevan^® (...vedsvær hypertension. Tæt monitorering, herunder evaluering af nyrefunktionen, anbefales ved supraterapeutisk INR og hæmaturi pga. risiko for antikoagulansrelateret nefropati. Langsom start, evt. uden 'loading dosis', ved mangel på protein C og S. Patienter med visse mutationer i genet for VKORC1 eller CYP2C9 har øget følsomhed og bør holdes på reduceret ved...)

Warfarin "Orion" (...vedsvær hypertension. Tæt monitorering, herunder evaluering af nyrefunktionen, anbefales ved supraterapeutisk INR og hæmaturi pga. risiko for antikoagulansrelateret nefropati. Langsom start, evt. uden 'loading dosis', ved mangel på protein C og S. Patienter med visse mutationer i genet for VKORC1 eller CYP2C9 har øget følsomhed og bør holdes på reduceret ved...)

Warfarinnatrium "2care4" (...vedsvær hypertension. Tæt monitorering, herunder evaluering af nyrefunktionen, anbefales ved supraterapeutisk INR og hæmaturi pga. risiko for antikoagulansrelateret nefropati. Langsom start, evt. uden 'loading dosis', ved mangel på protein C og S. Patienter med visse mutationer i genet for VKORC1 eller CYP2C9 har øget følsomhed og bør holdes på reduceret ved...)

Pneumovax, komb. (...elletransplantation Liquorlækage Tidligere invasiv pneumokoksygdom Immunsuppression (fx ved HIV-infektion eller lymfom) Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) med FEV1 på mindre end...)

Lopid^® (...Klausuleret tilskud til patienter med isoleret svær forhøjelse af triglycerid eller patienter med kombineret hyperlipidæmi evt. i kombinat...)

Nemdatine (...Klausuleret tilskud til patienter med relevant demenssygdom i moderat til svær grad, hvor diagnosen er stillet af en speciallæge i psykiatri, neurologi og/eller geri...)

Ozempic^® (...kelig glykæmisk kontrol med metformin. som ikke har tilfredsstillende glykæmisk kontrol ved behandling med alle relevante orale antidiabetika, herunder SGLT-2-hæmmer. For de patie...)

Rybelsus^® (...kelig glykæmisk kontrol med metformin. som ikke har tilfredsstillende glykæmisk kontrol ved behandling med alle relevante orale antidiabetika, herunder SGLT-2-hæmmer. For de patie...)

Prevenar 20^®, komb. (...lletransplantation Liquorlækage Tidligere invasiv pneumokoksygdom Immunsuppression (fx. ved HIV-infektion eler lymfom). Personer under 18 år med: Cyanotisk hjertesygdomme Hjertein...)

Vinorelbin "Accord" (...Ved brug af infusionsvæsken er set pulmonal toksicitet, herunder svær akut bronkospasme, interstitiel pneumonitis og akut respiratorisk distress syndrom (som kan optræde 3-8 dage efter intravenøs administration af vinorelbin). Infusionen afbrydes straks ved...)

Fluorouracil "Accord" (...eller strålebehandling. Kendt fuldstændig DPD-mangel (dihydropyrimidin-dehydrogenase). Svær overfølsomhedsreaktion på capecitabin pga. risiko for krydsallergi. Patienter der er: ...)

Irinotecan "Accord" (...GT1A1 polymorfisme ikke tager hensyn til al toksicitet som ses ved behandling. Forsigtighed ved...)

Irinotecan "Fresenius Kabi" (...GT1A1 polymorfisme ikke tager hensyn til al toksicitet som ses ved behandling. Forsigtighed ved...)

Irinotecan "Sun" (...GT1A1 polymorfisme ikke tager hensyn til al toksicitet som ses ved behandling. Forsigtighed ved...)

Amiodaronhydrochlorid "2care4" (...ved samtidig behandling med midler, som kan inducere QT-forlængelse pga. risiko for torsades de pointes, fx oratidin, sotalol og flere antipsykotika. Patienten skal monitoreres for QT-forlængelse. Amiodaron hæmmer CYP1A1, CYP1A2, CYP3A4, CYP2C9, CYP2D6 og P-glycoprotein og kan øge eksponering af deres substrater op til mange måneder efter behandling med amiodaron pga. amiodarons lange halveringstid. Se endvidere Elimination og cytokrom P450-systemet . Det anbefales at undgå kraftige CYP3A4-hæmmere. Større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo bør undgås, da det nedsætter effekten af amiodaron pga. hæmmet produktion af amiodarons aktive metabolit. Amiodaron øger AUC af simvastatin med op til 70 %, C max med op til 100 % og forlænger halveringstiden med ca. 50 %. Kombination med simvastatin og atorvastatin bør undgås bl.a. pga. øget risiko for rhabdomyolyse. Amiodaron øger plasma-digoxin, idet den renale og ekstrarenale digoxinclearance nedsættes. Dosisjustering af digoxin er nødvendig. Forsigtighed ved samtidig behandling med dabigatran pga. blødningsrisiko. Dosisreduktion af dabigatran kan være nødvendig. Ved samtidig indgift af warfarin forstærker amiodaron den antikoagulatoriske effekt ved en hæmning af warfarin-metabolismen. Dosisjustering af warfarin kan blive nødvendig afhængig af INR. Amiodaron kan øge plasmakoncentrationen af ciclosporin, flecainid, metoprolol, phenytoin og tacrolimus. Dosisjustering er nødvendig. Rifampicin og perikon inducerer CYP3A4 og kan nedsætte koncentrationen af amiodaron med hhv. 60 % og 40 %. Der er rapporteret alvorlige komplikationer under generel anæstesi; bradykardi, hypotension, overledningsforstyrrelser og nedsat slagvolumen. Desuden enkelte tilfælde af alvorlige vejrtrækningsproblemer (akut adult respiratory distress syndrome), hvoraf nogle dødelige, sædvanligvis umiddelbart efter operationen. Muligvis interaktion med høj oxygenkoncentration. Samtidig behandling med midler mod hepatitis C, ledipasvir og sofosbuvir, medfører øget risiko for svær bradykardi. Patienter i behandling med ledipasvir og sofosbuvir bør så vidt muligt behandles med et alternativt antiarytmikum. Hvis samtidig behandling med amiodaron ikke kan undgås, bør patienten monitoreres tæt. Det samme gælder ved...)

Cordan (...ved samtidig behandling med midler, som kan inducere QT-forlængelse pga. risiko for torsades de pointes, fx oratidin, sotalol og flere antipsykotika. Patienten skal monitoreres for QT-forlængelse. Amiodaron hæmmer CYP1A1, CYP1A2, CYP3A4, CYP2C9, CYP2D6 og P-glycoprotein og kan øge eksponering af deres substrater op til mange måneder efter behandling med amiodaron pga. amiodarons lange halveringstid. Se endvidere Elimination og cytokrom P450-systemet . Det anbefales at undgå kraftige CYP3A4-hæmmere. Større mængder (herunder som juice) af grapefrugt eller pomelo bør undgås, da det nedsætter effekten af amiodaron pga. hæmmet produktion af amiodarons aktive metabolit. Amiodaron øger AUC af simvastatin med op til 70 %, C max med op til 100 % og forlænger halveringstiden med ca. 50 %. Kombination med simvastatin og atorvastatin bør undgås bl.a. pga. øget risiko for rhabdomyolyse. Amiodaron øger plasma-digoxin, idet den renale og ekstrarenale digoxinclearance nedsættes. Dosisjustering af digoxin er nødvendig. Forsigtighed ved samtidig behandling med dabigatran pga. blødningsrisiko. Dosisreduktion af dabigatran kan være nødvendig. Ved samtidig indgift af warfarin forstærker amiodaron den antikoagulatoriske effekt ved en hæmning af warfarin-metabolismen. Dosisjustering af warfarin kan blive nødvendig afhængig af INR. Amiodaron kan øge plasmakoncentrationen af ciclosporin, flecainid, metoprolol, phenytoin og tacrolimus. Dosisjustering er nødvendig. Rifampicin og perikon inducerer CYP3A4 og kan nedsætte koncentrationen af amiodaron med hhv. 60 % og 40 %. Der er rapporteret alvorlige komplikationer under generel anæstesi; bradykardi, hypotension, overledningsforstyrrelser og nedsat slagvolumen. Desuden enkelte tilfælde af alvorlige vejrtrækningsproblemer (akut adult respiratory distress syndrome), hvoraf nogle dødelige, sædvanligvis umiddelbart efter operationen. Muligvis interaktion med høj oxygenkoncentration. Samtidig behandling med midler mod hepatitis C, ledipasvir og sofosbuvir, medfører øget risiko for svær bradykardi. Patienter i behandling med ledipasvir og sofosbuvir bør så vidt muligt behandles med et alternativt antiarytmikum. Hvis samtidig behandling med amiodaron ikke kan undgås, bør patienten monitoreres tæt. Det samme gælder ved...)

Roclanda, komb. (...ved: inflammatoriske øjenlidelser neovaskulært og inflammatorisk glaukom kronisk lukketvinklet glaukom åbenvinklet glaukom hos patienter med pseudophaki og pigmentglaukom. Svær eller ustabil astma Herpetisk keratitis i anamnesen Benzalkoniumchlorid kan misfarve bløde kontaktlinser. Kontaktlinser bør fjernes før applikation og tidligst indsættes 15 min. efter applikation, se Kontaktlinsebrug ved...)

Ryeqo, komb. (...Ved anvendelse i mindst 1 måned opnås kontraceptiv virkning. Anvendelse af ikke-hormonel kontraception anbefales i den første måned af behandlingen. Ved afbrydelse af behandlingen vil ægløsningen hurtigt vende tilbage. Evt. prævention skal derfor anvendes umiddelbart efter afbrydelse af behandlingen. Lidelser i galdevejene Der er set opstået eller forværret galdevejslidelse (fx galdesten, kolecystit) under behandling med østrogen og gestagen. Forsigtighed ved eksisterende galdevejslidelser. Monitorering Blodtrykket bør kontrolleres før behandlingsstart. DXA-scanning anbefales efter 52 ugers behandling og før behandlingsstart ved risikofaktorer for nedsat knoglemineraltæthed (BMD) -fx samtidig behandling med lægemidler der kan påvirke BMD. Porfyri Østrogener og progesteroner er potentielt porfyrinogene og akutte anfald er set under behandling med midlerne. Opmærksomhed på anfaldsymptomer hos patienter med porfyri anbefales (3775) . Risikofaktorer for arteriel eller venøs tromboemboli Anvendelse af midler, der indeholder østrogen og gestagen er forbundet med øget risiko for arteriel eller venøs tromboemboli (ATE/VTE). Den evt. øgede risiko ved kombination med GnRH-antagonist er ikke kendt. Forsigtighed anbefales ved eksisterende risikofaktorer for ATE eller VTE, fx: Rygning. Hypertension. Migræne (behandlingen bør seponeres ved øget anfalds hyppighed eller forværring af anfald, da dette kan være prodromalsymptomer på en cerebrovaskulær hændelse). Diabetes. Atrieflimren. Svær overvægt (BMI > 30 kg/m 2 ) Langvarig immobilisering (seponering anbefales mindst 4 uger før elektiv kirurgi og behandlingen bør først genoptages 2 uger efter remobilisering). Familiær anamnese med ATE eller VTE (henvisning til specialist anbefales). Alder over 35 år. Kronisk inflammatorisk tarmsygdom. Maligne sygdomme. Submukøse fibromer Ved tilstedeværelsen af submukøse fibromer kan disse i visse tilfælde prolabere gennem cervix eller blive afstødt og medføre forbigående forværret blødning. Patienten bør informeres om at kontakte lægen, hvis der opstår kraftig blødning efter foregående bedring af blødningssymptomerne. Ændret blødningsmønster Der ses normalt reduceret blødning inden for de første 2 måneders behandling. Ved uge 24 efter behandlingsstart sås amenoré hos 51,5 % (ved fibromer) og 65,2 % (ved endometriose). I uge 52 var det hos 70,6 % (ved fibromer) og 76,6 % (ved...)

Erivedge (...Ved behandlingsstart skal der foreligge negativ graviditetstest, som højst er 7 dage gammel. Graviditetstest skal derudover foretages månedligt. Kvinder i fertil alder skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i 24 mdr. efter seponering. Mandlige patienter skal anvende sikker antikonception i 2 mdr. efter seponering. Der bør anvendes 2 forskellige præventionsmetoder, en yderst effektiv metode (sterilisering eller spiral) og en barrieremetode. Risiko for svære kutane bivirkninger Ved...)

Oxybutynin "Unimedic" (...ge gastro-intestinale lidelser, hvor den antikolinerge effekt kan udgøre en risiko, fx svær colitis ulcerosa, paralytisk ileus og toksisk megacolon Myasthenia gravis. Snævervinkl...)

Ezetimib/Simvastatin "Krka", komb. (...ved aktiv leversygdom eller vedvarende transaminaseforhøjelse af ukendt årsag. Selv om leverpåvirkning ved statinbehandling forekommer sjældent, anbefales forsigtighed ved tidligere leversygdom, leverinsufficiens og stort alkoholforbrug. Må ikke anvendes ved moderat til svær leverinsufficiens (Child Pugh B og C) pga. manglende erfaring ved...)

Inegy^®, komb. - Udgået: 11-05-2026 (...ved aktiv leversygdom eller vedvarende transaminaseforhøjelse af ukendt årsag. Selv om leverpåvirkning ved statinbehandling forekommer sjældent, anbefales forsigtighed ved tidligere leversygdom, leverinsufficiens og stort alkoholforbrug. Må ikke anvendes ved moderat til svær leverinsufficiens (Child Pugh B og C) pga. manglende erfaring ved...)

Amiped^®, komb. (Kontraindiceret vedsvær eller progredierende leverinsufficiens.)

Vaminolac^®, komb. (Kontraindiceret vedsvær eller progredierende leverinsufficiens.)

Litfulo^® (...Kontraindiceret vedsvært (Child-Pugh C) nedsat leverfunktion. Der kræves ingen dosisjustering hos ...)

Koselugo ^® (Kontraindiceret vedsvært nedsat leverfunktion (Child-Pugh C).)

Epclusa^®, komb. (...vedregel ikke påbegynde sofobuvirholdig hepatitis C-behandling. Pga. amiodarons lange halveringstid gælder det samme, hvis behandling med amiodaron er stoppet inden for de sidste par måneder. Tilfælde af svær bradyarytmi og hjerteblok er set hos patienter i samtidig behandling med amiodaron. Mekanismen er ikke fastlagt. Ved samtidig brug af rosuvastatin øges plasmakoncentrationen af denne og dermed øges også risikoen for myopati og rhabdomyolyse. Dosis af rosuvastatin må derfor være højst 10 mg. Da lignende effekt kan forventes for andre statiner, bør lav dosis og tæt monitorering overvejes for disse. Der er dog ikke interaktion med pravastatin. Ved samtidig brug af tenofovirdisoproxilfumarat skal der udvises forsigtighed med hyppig monitorering af nyrefunktionen, idet koncentrationen af tenofovirdisoproxilfumarat øges. Antacida skal indtages mindst 4 timer før eller efter velpatasvir, da opløseligheden af velpatasvir nedsættes, når pH stiger. Samtidig brug af syrepumpehæmmere frarådes. Ved evt. samtidig brug skal sofosbuvir/velpatasvir tages sammen med mad 4 timer før syrepumpehæmmeren, hvoraf dosis ikke bør være højere end svarende til 20 mg omeprazol. Ved samtidig brug af digoxin kan koncentrationen af digoxin øges. Ved...)

Mifegyne (Kronisk binyresvigt Ekstrauterin graviditet Allergi over for mifepriston Arvelig porfyri Svær, ukontrolleret astma.)

Mifepriston "Paranova" (Kronisk binyresvigt Ekstrauterin graviditet Allergi over for mifepriston Arvelig porfyri Svær, ukontrolleret astma.)

Naloxon "B. Braun" (...orfinisme er relativ kontraindikation, medmindre der foreligger livstruende forgiftning Ved indgift til narkomaner påvirket af opioider kan indgift af naloxon hos enkelte medføre ...)

Nyxoid (...orfinisme er relativ kontraindikation, medmindre der foreligger livstruende forgiftning Ved indgift til narkomaner påvirket af opioider kan indgift af naloxon hos enkelte medføre ...)

Ventizolve (...orfinisme er relativ kontraindikation, medmindre der foreligger livstruende forgiftning Ved indgift til narkomaner påvirket af opioider kan indgift af naloxon hos enkelte medføre ...)

Naloxon "Hameln" (...rfinisme er relativ kontraindikation, medmindre der foreligger livstruende forgiftning. Ved indgift til narkomaner påvirket af opioider kan indgift af naloxon hos enkelte medføre ...)

Naloxone "Accord" (...rfinisme er relativ kontraindikation, medmindre der foreligger livstruende forgiftning. Ved indgift til narkomaner påvirket af opioider kan indgift af naloxon hos enkelte medføre ...)

Bemfola (.... Ovariel stimulation med henblik på intrauterin insemination og in vitro-fertilisering Ved behandling med intrauterin insemination hos ovulatoriske patienter er målet at opnå 2-3...)

Ovaleap (.... Ovariel stimulation med henblik på intrauterin insemination og in vitro-fertilisering Ved behandling med intrauterin insemination hos ovulatoriske patienter er målet at opnå 2-3...)

Gonal-f^® (.... Ovariel stimulation med henblik på intrauterin insemination og in vitro-fertilisering Ved behandling med intrauterin insemination hos ovulatoriske patienter er målet at opnå 2-3...)

NuvaRing^®, komb. (...ved nuværende eller tidligere svær leversygdom, hvis leverfunktions-værdierne ikke er blevet normaliserede. Tumor i leveren Der er i sjældne tilfælde indberettet tumorer i leveren hos p-pillebrugere og anvendelse er derfor kontraindiceret ved eksisterende eller tidligere tumorer i leveren. Tromboemboli og risiko for tromboemboli Der er en kendt risiko for tromboembolier ved anvendelse af kombinerede hormonale kontraceptiva. Risikoen for venøse tromboemboliske sygdomme er mindst ved midler indeholdende 2. generations gestagener. Anvendelse af NuvaRing® er kontraindiceret ved...)

Ornibel, komb. (...ved nuværende eller tidligere svær leversygdom, hvis leverfunktions-værdierne ikke er blevet normaliserede. Tumor i leveren Der er i sjældne tilfælde indberettet tumorer i leveren hos p-pillebrugere og anvendelse er derfor kontraindiceret ved eksisterende eller tidligere tumorer i leveren. Tromboemboli og risiko for tromboemboli Der er en kendt risiko for tromboembolier ved anvendelse af kombinerede hormonale kontraceptiva. Risikoen for venøse tromboemboliske sygdomme er mindst ved midler indeholdende 2. generations gestagener. Anvendelse af Ornibel er kontraindiceret ved...)

Eldepryl^® (...med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sund...)

Zomylac, komb. (...ved alvorlig overfølsomhed over for andre sulfonamider, som carboanhydrasehæmmere, furosemid, proteinkinasehæmmere, thiazider, triptaner og sulfonylurinstoffer, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Nedsat dosering ved oliguri. Sulfonamider kan forårsage hæmolytisk anæmi. Dette er blandt andet beskrevet i forbindelse med glucose-6-fosfatdehydrogenasemangel. Ved nedsat nyrefunktion eller ved samtidig behandling med kaliumbesparende diuretika bør serum-kalium kontrolleres jævnligt pga. risiko for hyperkaliæmi. Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af hæmofagocystisk lymfohistiocytose (HLH). Patienter, der udvikler tidlige manifestationer af patologisk immunaktivering, bør straks evalueres. Hvis diagnosen HLH stilles, bør behandlingen med trimethoprim/sulfamethoxazol seponeres. Meget sjældne, alvorlige tilfælde af respiratorisk toksicitet, der undertiden udvikler sig til akut respiratorisk distresssyndrom (ARDS), er rapporteret. Indtræden af lungesymptomer såsom hoste, feber og dyspnø i forbindelse med radiologiske tegn på lungeinfiltrater og forringelse af lungefunktionen kan være tidlige tegn på ARDS. Under sådanne omstændigheder skal trimethoprim/sulfa-methoxazol seponeres, og passende behandling gives. Folatmangel: Hyppige blodprøver med ugentlige intervaller anbefales til behandling af patienter, der er disponeret for folatmangel. Folattilskud bør overvejes ved...)

Lapatinib "Newbury" (...Lapatinib metaboliseres af CYP3A4 og CYP3A5. Forsigtighed ved samtidig anvendelse af potente hæmmere (fx azoler og proteasehæmmere) og induktorer (fx...)

Tyverb (...Lapatinib metaboliseres af CYP3A4 og CYP3A5. Forsigtighed ved samtidig anvendelse af potente hæmmere (fx azoler og proteasehæmmere) og induktorer (fx...)

Fixopost, komb. (...ved: inflammatoriske øjenlidelser neovaskulært eller kronisk lukketvinklet glaukom åbenvinklet glaukom hos patienter med pseudophaki og pigmentglaukom svær eller ustabil astma herpetisk keratitis i anamnesen. Timolol: Til børn må præparatet kun anvendes med forsigtighed på grund af risiko for systemiske bivirkninger . Forsigtighed ved...)

Latacomp^®, komb. (...ved: inflammatoriske øjenlidelser neovaskulært eller kronisk lukketvinklet glaukom åbenvinklet glaukom hos patienter med pseudophaki og pigmentglaukom svær eller ustabil astma herpetisk keratitis i anamnesen. Timolol: Til børn må præparatet kun anvendes med forsigtighed på grund af risiko for systemiske bivirkninger . Forsigtighed ved: svært regulerbar diabetes hjerte-kar-sygdomme (fx koronarsklerose) eller alvorlige vaskulære lidelser kan forværre myasthenia gravis. Bemærk: Benzalkoniumchlorid kan misfarve bløde kontaktlinser. Kontaktlinser bør fjernes før applikation og tidligst indsættes 15 min. efter applikation, se Kontaktlinsebrug ved...)

Latanoprost/Timolol "Nordic Prime", komb. (...ved: inflammatoriske øjenlidelser neovaskulært eller kronisk lukketvinklet glaukom åbenvinklet glaukom hos patienter med pseudophaki og pigmentglaukom svær eller ustabil astma herpetisk keratitis i anamnesen. Timolol: Til børn må præparatet kun anvendes med forsigtighed på grund af risiko for systemiske bivirkninger . Forsigtighed ved: svært regulerbar diabetes hjerte-kar-sygdomme (fx koronarsklerose) eller alvorlige vaskulære lidelser kan forværre myasthenia gravis. Bemærk: Benzalkoniumchlorid kan misfarve bløde kontaktlinser. Kontaktlinser bør fjernes før applikation og tidligst indsættes 15 min. efter applikation, se Kontaktlinsebrug ved...)

Latanostad comp, komb. (...ved: inflammatoriske øjenlidelser neovaskulært eller kronisk lukketvinklet glaukom åbenvinklet glaukom hos patienter med pseudophaki og pigmentglaukom svær eller ustabil astma herpetisk keratitis i anamnesen. Timolol: Til børn må præparatet kun anvendes med forsigtighed på grund af risiko for systemiske bivirkninger . Forsigtighed ved: svært regulerbar diabetes hjerte-kar-sygdomme (fx koronarsklerose) eller alvorlige vaskulære lidelser kan forværre myasthenia gravis. Bemærk: Benzalkoniumchlorid kan misfarve bløde kontaktlinser. Kontaktlinser bør fjernes før applikation og tidligst indsættes 15 min. efter applikation, se Kontaktlinsebrug ved...)

Oculokom, komb. (...ved: inflammatoriske øjenlidelser neovaskulært eller kronisk lukketvinklet glaukom åbenvinklet glaukom hos patienter med pseudophaki og pigmentglaukom svær eller ustabil astma herpetisk keratitis i anamnesen. Timolol: Til børn må præparatet kun anvendes med forsigtighed på grund af risiko for systemiske bivirkninger . Forsigtighed ved: svært regulerbar diabetes hjerte-kar-sygdomme (fx koronarsklerose) eller alvorlige vaskulære lidelser kan forværre myasthenia gravis. Bemærk: Benzalkoniumchlorid kan misfarve bløde kontaktlinser. Kontaktlinser bør fjernes før applikation og tidligst indsættes 15 min. efter applikation, se Kontaktlinsebrug ved...)

Xalcom^®, komb. (...ved: inflammatoriske øjenlidelser neovaskulært eller kronisk lukketvinklet glaukom åbenvinklet glaukom hos patienter med pseudophaki og pigmentglaukom svær eller ustabil astma herpetisk keratitis i anamnesen. Timolol: Til børn må præparatet kun anvendes med forsigtighed på grund af risiko for systemiske bivirkninger . Forsigtighed ved: svært regulerbar diabetes hjerte-kar-sygdomme (fx koronarsklerose) eller alvorlige vaskulære lidelser kan forværre myasthenia gravis. Bemærk: Benzalkoniumchlorid kan misfarve bløde kontaktlinser. Kontaktlinser bør fjernes før applikation og tidligst indsættes 15 min. efter applikation, se Kontaktlinsebrug ved...)

Vildagliptin "Accord" - Udgået: 13-04-2026 (...ved en sekundær evaluering af leverfunktionen, og derefter monitoreres med hyppige leverfunktionstest, indtil værdierne er normaliseret. Ved øgning i ASAT eller ALAT på 3 gange øvre normalværdi, bør vildagliptin seponeres. Patienten skal informeres om symptomer på akut pancreatitis. Ved mistanke om pancreatitis bør vildagliptin seponeres. Akut pancreatitis i anamnesen. Bør ikke anvendes ved type 1-diabetes . Let til moderat hjerteinsufficiens. Bør ikke anvendes ved diabetisk ketoacidose. Bør anvendes med forsigtighed vedsvær...)

Vildagliptin "Krka" (...ved en sekundær evaluering af leverfunktionen, og derefter monitoreres med hyppige leverfunktionstest, indtil værdierne er normaliseret. Ved øgning i ASAT eller ALAT på 3 gange øvre normalværdi, bør vildagliptin seponeres. Patienten skal informeres om symptomer på akut pancreatitis. Ved mistanke om pancreatitis bør vildagliptin seponeres. Akut pancreatitis i anamnesen. Bør ikke anvendes ved type 1-diabetes . Let til moderat hjerteinsufficiens. Bør ikke anvendes ved diabetisk ketoacidose. Bør anvendes med forsigtighed vedsvær...)

Vildagliptin "Stada" (...ved en sekundær evaluering af leverfunktionen, og derefter monitoreres med hyppige leverfunktionstest, indtil værdierne er normaliseret. Ved øgning i ASAT eller ALAT på 3 gange øvre normalværdi, bør vildagliptin seponeres. Patienten skal informeres om symptomer på akut pancreatitis. Ved mistanke om pancreatitis bør vildagliptin seponeres. Akut pancreatitis i anamnesen. Bør ikke anvendes ved type 1-diabetes . Let til moderat hjerteinsufficiens. Bør ikke anvendes ved diabetisk ketoacidose. Bør anvendes med forsigtighed vedsvær...)

Vildagliptin "Teva" (...ved en sekundær evaluering af leverfunktionen, og derefter monitoreres med hyppige leverfunktionstest, indtil værdierne er normaliseret. Ved øgning i ASAT eller ALAT på 3 gange øvre normalværdi, bør vildagliptin seponeres. Patienten skal informeres om symptomer på akut pancreatitis. Ved mistanke om pancreatitis bør vildagliptin seponeres. Akut pancreatitis i anamnesen. Bør ikke anvendes ved type 1-diabetes . Let til moderat hjerteinsufficiens. Bør ikke anvendes ved diabetisk ketoacidose. Bør anvendes med forsigtighed vedsvær...)

Dorzolamid/Timolol "Medical Valley", komb. (...ved alvorlig overfølsomhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol, sulfamethoxazol og sulfasalazin, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Carboanhydrasehæmmere kan påvirke væsketilførslen til cornea. Derfor har kontaktlinsebærere en øget risiko for skader på cornea. Det anbefales, at patienter med skadet cornea, herunder patienter med diabetes eller cornea-dystrofi, overvåges nøje. Kontaktlinser bør fjernes før applikation og tidligst indsættes 15 min. efter applikation, se Kontaktlinsebrug ved...)

Dorzolamide/Timolol "Stada", komb. (...ved alvorlig overfølsomhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol, sulfamethoxazol og sulfasalazin, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Carboanhydrasehæmmere kan påvirke væsketilførslen til cornea. Derfor har kontaktlinsebærere en øget risiko for skader på cornea. Det anbefales, at patienter med skadet cornea, herunder patienter med diabetes eller cornea-dystrofi, overvåges nøje. Kontaktlinser bør fjernes før applikation og tidligst indsættes 15 min. efter applikation, se Kontaktlinsebrug ved...)

Pimaxiro (...Ved tegn på kardiomyopati bør hydroxychloroquin seponeres Kardielle ledningsforstyrrelser Forlænget QT-interval eller risiko for forlænget QT-interval Myasthenia gravis, da hydroxychloroquin kan forværre symptomer på myasthenia gravis, som fx åndenød, dysfagi og diplopi Overfølsomhed over for quinin Glucose-6-phosphatedehydrogenasemangel Porfyri Hypoglykæmi. Patienter bør advares om risikoen for hypoglykæmi og de forbundne kliniske tegn og symptomer Ved anvendelse i reumatologiske doser anbefales kontrol af hæmoglobin, trombocyttal samt leukocyt- og differentialtælling ved indledning af behandling. Ved monoterapi kan blodprøver undlades efter 6 måneders behandling. Inden for det første år af behandlingen foretages øjenlægekontrol mhp. retinopati. Efterfølgende hyppighed af øjenlægekontroller afhænger af risikofaktorer for retinopati. Der er rapporteret tilfælde af fosfolipidose, som kan forekomme i forskellige organsystemer, såsom hjerte, nyre eller muskel. Det anbefales at monitorere for toksicitet Patienter bør advares mod direkte sollys og anbefales lysbeskyttende hudmidler og solbriller i solrigt vejr. Der er rapporteret om reaktivering af hepatitis B-virus, varicella zoster-virus og tuberkulose ved...)

Plaquenil^® (...Ved tegn på kardiomyopati bør hydroxychloroquin seponeres Kardielle ledningsforstyrrelser Forlænget QT-interval eller risiko for forlænget QT-interval Myasthenia gravis, da hydroxychloroquin kan forværre symptomer på myasthenia gravis, som fx åndenød, dysfagi og diplopi Overfølsomhed over for quinin Glucose-6-phosphatedehydrogenasemangel Porfyri Hypoglykæmi. Patienter bør advares om risikoen for hypoglykæmi og de forbundne kliniske tegn og symptomer Ved anvendelse i reumatologiske doser anbefales kontrol af hæmoglobin, trombocyttal samt leukocyt- og differentialtælling ved indledning af behandling. Ved monoterapi kan blodprøver undlades efter 6 måneders behandling. Inden for det første år af behandlingen foretages øjenlægekontrol mhp. retinopati. Efterfølgende hyppighed af øjenlægekontroller afhænger af risikofaktorer for retinopati. Der er rapporteret tilfælde af fosfolipidose, som kan forekomme i forskellige organsystemer, såsom hjerte, nyre eller muskel. Det anbefales at monitorere for toksicitet Patienter bør advares mod direkte sollys og anbefales lysbeskyttende hudmidler og solbriller i solrigt vejr. Der er rapporteret om reaktivering af hepatitis B-virus, varicella zoster-virus og tuberkulose ved...)

Kalinox, komb. (...ved inhalation af dinitrogenoxid. Brug af dinitrogenoxid er derfor kontraindiceret: Ved tegn på pneumothorax, pneumopericardium, svært emfysem, luftembolier eller kranietraume. Ved kæbe/ansigtsskader. Efter dykning (risiko for dykkersyge). Efter behandling med hjerte-lunge-maskine eller efter bypass-operation. Svær gastro-intestinal udvidelse. Nylig udført intraokulær injektion af gas (indtil fuldstændig absorption af pågældende gas eller indenfor 3 måneder). Efter luftencephalografi. Under operationer i mellemøret, det indre øre eller bihulerne. Ved...)

Latox, komb. (...ved inhalation af dinitrogenoxid. Brug af dinitrogenoxid er derfor kontraindiceret: Ved tegn på pneumothorax, pneumopericardium, svært emfysem, luftembolier eller kranietraume. Ved kæbe/ansigtsskader. Efter dykning (risiko for dykkersyge). Efter behandling med hjerte-lunge-maskine eller efter bypass-operation. Svær gastro-intestinal udvidelse. Nylig udført intraokulær injektion af gas (indtil fuldstændig absorption af pågældende gas eller indenfor 3 måneder). Efter luftencephalografi. Under operationer i mellemøret, det indre øre eller bihulerne. Ved...)

Livopan, komb. (...ved inhalation af dinitrogenoxid. Brug af dinitrogenoxid er derfor kontraindiceret: Ved tegn på pneumothorax, pneumopericardium, svært emfysem, luftembolier eller kranietraume. Ved kæbe/ansigtsskader. Efter dykning (risiko for dykkersyge). Efter behandling med hjerte-lunge-maskine eller efter bypass-operation. Svær gastro-intestinal udvidelse. Nylig udført intraokulær injektion af gas (indtil fuldstændig absorption af pågældende gas eller indenfor 3 måneder). Efter luftencephalografi. Under operationer i mellemøret, det indre øre eller bihulerne. Ved...)

Medicinsk Dinitrogenoxid "Air Liquide" 100 % (...ved inhalation af dinitrogenoxid. Brug af dinitrogenoxid er derfor kontraindiceret: Ved tegn på pneumothorax, pneumopericardium, svært emfysem, luftembolier eller kranietraume. Ved kæbe/ansigtsskader. Efter dykning (risiko for dykkersyge). Efter behandling med hjerte-lunge-maskine eller efter bypass-operation. Svær gastro-intestinal udvidelse. Nylig udført intraokulær injektion af gas (indtil fuldstændig absorption af pågældende gas eller indenfor 3 måneder). Efter luftencephalografi. Under operationer i mellemøret, det indre øre eller bihulerne. Ved...)

Medicinsk dinitrogenoxid "Nippon Gases Scan" 100 % (...ved inhalation af dinitrogenoxid. Brug af dinitrogenoxid er derfor kontraindiceret: Ved tegn på pneumothorax, pneumopericardium, svært emfysem, luftembolier eller kranietraume. Ved kæbe/ansigtsskader. Efter dykning (risiko for dykkersyge). Efter behandling med hjerte-lunge-maskine eller efter bypass-operation. Svær gastro-intestinal udvidelse. Nylig udført intraokulær injektion af gas (indtil fuldstændig absorption af pågældende gas eller indenfor 3 måneder). Efter luftencephalografi. Under operationer i mellemøret, det indre øre eller bihulerne. Ved...)

Medicinsk Dinitrogenoxid "Strandmøllen" (...ved inhalation af dinitrogenoxid. Brug af dinitrogenoxid er derfor kontraindiceret: Ved tegn på pneumothorax, pneumopericardium, svært emfysem, luftembolier eller kranietraume. Ved kæbe/ansigtsskader. Efter dykning (risiko for dykkersyge). Efter behandling med hjerte-lunge-maskine eller efter bypass-operation. Svær gastro-intestinal udvidelse. Nylig udført intraokulær injektion af gas (indtil fuldstændig absorption af pågældende gas eller indenfor 3 måneder). Efter luftencephalografi. Under operationer i mellemøret, det indre øre eller bihulerne. Ved...)

Niontix (...ved inhalation af dinitrogenoxid. Brug af dinitrogenoxid er derfor kontraindiceret: Ved tegn på pneumothorax, pneumopericardium, svært emfysem, luftembolier eller kranietraume. Ved kæbe/ansigtsskader. Efter dykning (risiko for dykkersyge). Efter behandling med hjerte-lunge-maskine eller efter bypass-operation. Svær gastro-intestinal udvidelse. Nylig udført intraokulær injektion af gas (indtil fuldstændig absorption af pågældende gas eller indenfor 3 måneder). Efter luftencephalografi. Under operationer i mellemøret, det indre øre eller bihulerne. Ved...)

Vivelle Dot^® (...nem nyrerne og med fæces. Når plastret fjernes, falder plasmakoncentrationen til udgangsvær...)

Amvuttra^® (Manglende erfaring ved moderat til svært nedsat leverfunktion ( Child-Pugh B eller C ).)

Pomalidomid "Grindeks" (Manglende evne til at overholde nødvendige præventionsforholdsregler. Svær overfølsomhedsreaktion på thalidomid og analoger pga. risiko for krydsallergi.)

Pomalidomide "Sandoz" (Manglende evne til at overholde nødvendige præventionsforholdsregler. Svær overfølsomhedsreaktion på thalidomid og analoger pga. risiko for krydsallergi.)

Pomalidomide Accord (Manglende evne til at overholde nødvendige præventionsforholdsregler. Svær overfølsomhedsreaktion på thalidomid og analoger pga. risiko for krydsallergi.)

Pomalidomide Teva (Manglende evne til at overholde nødvendige præventionsforholdsregler. Svær overfølsomhedsreaktion på thalidomid og analoger pga. risiko for krydsallergi.)

Pomalidomide Zentiva (Manglende evne til at overholde nødvendige præventionsforholdsregler. Svær overfølsomhedsreaktion på thalidomid og analoger pga. risiko for krydsallergi.)

Thalidomid "Accord" (Manglende evne til at overholde nødvendige præventionsforholdsregler. Svær overfølsomhedsreaktion på thalidomidanaloger pga. risiko for krydsallergi.)

Thalidomide BMS (Manglende evne til at overholde nødvendige præventionsforholdsregler. Svær overfølsomhedsreaktion på thalidomidanaloger pga. risiko for krydsallergi.)

Equasym XL (...Mani. Psykose. Eksisterende eller tidligere svær depression. Ikke-velkontrolleret type 1 bipolar affektiv sindslidelse. Suicidal adfærd...)

Concerta^® (...Mani. Psykose. Eksisterende eller tidligere svær depression. Ikke-velkontrolleret type 1 bipolar affektiv sindslidelse. Suicidal adfærd...)

Medanef (...Mani. Psykose. Eksisterende eller tidligere svær depression. Ikke-velkontrolleret type 1 bipolar affektiv sindslidelse. Suicidal adfærd...)

Medikinet^® (...Mani. Psykose. Eksisterende eller tidligere svær depression. Ikke-velkontrolleret type 1 bipolar affektiv sindslidelse. Suicidal adfærd...)

Methylphenidat "Alternova" (...Mani. Psykose. Eksisterende eller tidligere svær depression. Ikke-velkontrolleret type 1 bipolar affektiv sindslidelse. Suicidal adfærd...)

Methylphenidate "Actavis" (...Mani. Psykose. Eksisterende eller tidligere svær depression. Ikke-velkontrolleret type 1 bipolar affektiv sindslidelse. Suicidal adfærd...)

Methylphenidate "Consilient Health" (...Mani. Psykose. Eksisterende eller tidligere svær depression. Ikke-velkontrolleret type 1 bipolar affektiv sindslidelse. Suicidal adfærd...)

Methylphenidate "Medical Valley" (...Mani. Psykose. Eksisterende eller tidligere svær depression. Ikke-velkontrolleret type 1 bipolar affektiv sindslidelse. Suicidal adfærd...)

Methylphenidate "Sandoz" (...Mani. Psykose. Eksisterende eller tidligere svær depression. Ikke-velkontrolleret type 1 bipolar affektiv sindslidelse. Suicidal adfærd...)

Methylphenidate "Viatris" (...Mani. Psykose. Eksisterende eller tidligere svær depression. Ikke-velkontrolleret type 1 bipolar affektiv sindslidelse. Suicidal adfærd...)

Methylphenidatehydrochlorid "Epione" (...Mani. Psykose. Eksisterende eller tidligere svær depression. Ikke-velkontrolleret type 1 bipolar affektiv sindslidelse. Suicidal adfærd...)

Methylphenidathydrochlorid Copyfarm (...Mani. Psykose. Eksisterende eller tidligere svær depression. Ikke-velkontrolleret type 1 bipolar affektiv sindslidelse. Suicidal adfærd...)

Motiron^® (...Mani. Psykose. Eksisterende eller tidligere svær depression. Ikke-velkontrolleret type 1 bipolar affektiv sindslidelse. Suicidal adfærd...)

Ritalin^® (...Mani. Psykose. Eksisterende eller tidligere svær depression. Ikke-velkontrolleret type 1 bipolar affektiv sindslidelse. Suicidal adfærd...)

Tuzulby^® (...Mani. Psykose. Eksisterende eller tidligere svær depression. Ikke-velkontrolleret type 1 bipolar affektiv sindslidelse. Suicidal adfærd...)

Equasym^® Depot (...Mani. Psykose. Eksisterende eller tidligere svær depression. Ikke-velkontrolleret type 1 bipolar affektiv sindslidelse. Suicidal adfærd...)

Methylphenidate "Orifarm" (...Mani. Psykose. Eksisterende eller tidligere svær depression. Ikke-velkontrolleret type 1 bipolar affektiv sindslidelse. Suicidal adfærd...)

Methylphenidate "Stada" (...Mani. Psykose. Eksisterende eller tidligere svær depression. Ikke-velkontrolleret type 1 bipolar affektiv sindslidelse. Suicidal adfærd...)

Methylphenidate "Teva" (...Mani. Psykose. Eksisterende eller tidligere svær depression. Ikke-velkontrolleret type 1 bipolar affektiv sindslidelse. Suicidal adfærd...)

Methylphenidathydrochlorid "2care4" (...Mani. Psykose. Eksisterende eller tidligere svær depression. Ikke-velkontrolleret type 1 bipolar affektiv sindslidelse. Suicidal adfærd...)

Metyrol^® (...Mani. Psykose. Eksisterende eller tidligere svær depression. Ikke-velkontrolleret type 1 bipolar affektiv sindslidelse. Suicidal adfærd...)

Rytmonorm^® (... shock Svær bradykardi Sinusknudedysfunktion, AV-blok af 2. eller 3. grad, grenblok eller distalt blok uden kunstig pacemaker Alvorlig hypotension Svær obstru...)

Pedea^® (...rotiserende enterocolitis. Hyperbilirubinæmi med bilirubin tæt på udskiftningsgrænsen. Svær overfølsomhedsreaktion , udløst af ASA, paracetamol eller andre NSAID, undtagen COX-2-...)

Lidokain "Aguettant" (...vedsageligt via CYP1A2. Ca. 2 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Intravenøs administration. Fordelingsvolumen er ca. 1,3 l/kg. Initial plasmahalveringstid 5-10 minutter pga. redistribution til vævene. Terminal plasmahalveringstid 1,5-3 timer. Plasmahalveringstiden forlænges vedsvær leverstase og svær...)

Lidokain "SAD" (...vedsageligt via CYP1A2. Ca. 2 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Intravenøs administration. Fordelingsvolumen er ca. 1,3 l/kg. Initial plasmahalveringstid 5-10 minutter pga. redistribution til vævene. Terminal plasmahalveringstid 1,5-3 timer. Plasmahalveringstiden forlænges vedsvær leverstase og svær...)

Lidokain "Viatris" (...vedsageligt via CYP1A2. Ca. 2 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Intravenøs administration. Fordelingsvolumen er ca. 1,3 l/kg. Initial plasmahalveringstid 5-10 minutter pga. redistribution til vævene. Terminal plasmahalveringstid 1,5-3 timer. Plasmahalveringstiden forlænges vedsvær leverstase og svær...)

Xylocain^® injektionsvæske, opl. (...vedsageligt via CYP1A2. Ca. 2 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Intravenøs administration. Fordelingsvolumen er ca. 1,3 l/kg. Initial plasmahalveringstid 5-10 minutter pga. redistribution til vævene. Terminal plasmahalveringstid 1,5-3 timer. Plasmahalveringstiden forlænges vedsvær leverstase og svær...)

Vildagliptin/Metformin hydrochloride Accord, komb. - Udgået: 19-01-2026 (...ved en sekundær evaluering af leverfunktionen, og derefter monitoreres med hyppige leverfunktionstest, indtil værdierne er normaliseret. Ved øgning i ASAT eller ALAT på 3 gange øvre normalværdi, bør vildagliptin seponeres. Patienten skal informeres om symptomer på akut pancreatitis. Ved mistanke om pancreatitis bør vildagliptin seponeres. Akut pancreatitis i anamnesen. Bør ikke anvendes ved type 1-diabetes. Let til moderat hjerteinsufficiens. Nyrefunktion bør kontrolleres før opstart af behandling og derefter mindst en gang om året, dog mindst 2-4 gange om året hos patienter med GFR-værdier ved øvre grænse af det normale samt hos ældre. Metformin pauseres ved manglende fødeindtagelse, ved betydende akut sygdom med risiko for dehydrering og ved nyresvigt. Risikoen for laktatacidose skal tages i betragtning ved uspecifikke symptomer, som fx muskelkramper i forbindelse med dyspepsi og svær kraftesløshed. Symptomer på laktatacidose er hyperventilation, abdominalsmerter og hypotermi efterfulgt af koma. Desuden vil diagnostiske laboratorieværdier vise nedsat pH i blodet, plasma-lactatværdier > 5 mmol/l, øget anion gap og lactat/pyruvat-forhold. Ved mistanke om metabolisk acidose bør metformin seponeres, og patienten bør straks indlægges. Lactat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Bør anvendes med forsigtighed vedsvær hjertesvigt. Vildagliptin er testet hos patienter med hjertesvigt (NYHA I-III), og i forsøgene blev der ikke set nogen forværring af hjertesvigt eller udvikling af præ-hjertesvigtstilstande. Der er forsat begrænset data på NYHA III og ingen for NYHA IV, hvor behandling bør undgås. Metformin kan reducere niveauet af B12-vitamin. Risikoen for lave B12-vitaminniveauer øges med tiltagende metformindosis, behandlingsvarighed og/eller risikofaktorer, der er kendt for at forårsage B12-mangel. Ved mistanke (såsom anæmi eller neuropati) skal B12-niveauet monitoreres. Kendt eller mistænkt mitokondriesygdom Metformin anbefales ikke grundet risiko for forværring af laktatacidose og neurologiske komplikationer ved fx.: Syndromet mitokondriel encefalopati med laktatacidose og slagtilfælde-lignende episoder (MELAS) Maternel arvelig diabetes og døvhed (MIDD) Ved...)

Vildagliptin/Metformin "KRKA", komb. (...ved en sekundær evaluering af leverfunktionen, og derefter monitoreres med hyppige leverfunktionstest, indtil værdierne er normaliseret. Ved øgning i ASAT eller ALAT på 3 gange øvre normalværdi, bør vildagliptin seponeres. Patienten skal informeres om symptomer på akut pancreatitis. Ved mistanke om pancreatitis bør vildagliptin seponeres. Akut pancreatitis i anamnesen. Bør ikke anvendes ved type 1-diabetes. Let til moderat hjerteinsufficiens. Nyrefunktion bør kontrolleres før opstart af behandling og derefter mindst en gang om året, dog mindst 2-4 gange om året hos patienter med GFR-værdier ved øvre grænse af det normale samt hos ældre. Metformin pauseres ved manglende fødeindtagelse, ved betydende akut sygdom med risiko for dehydrering og ved nyresvigt. Risikoen for laktatacidose skal tages i betragtning ved uspecifikke symptomer, som fx muskelkramper i forbindelse med dyspepsi og svær kraftesløshed. Symptomer på laktatacidose er hyperventilation, abdominalsmerter og hypotermi efterfulgt af koma. Desuden vil diagnostiske laboratorieværdier vise nedsat pH i blodet, plasma-laktatværdier > 5 mmol/l, øget anion gap og laktat/pyruvat-forhold. Ved mistanke om metabolisk acidose bør metformin seponeres, og patienten bør straks indlægges. Laktat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Bør anvendes med forsigtighed vedsvær hjertesvigt. Vildagliptin er testet hos patienter med hjertesvigt (NYHA I-III), og i forsøgene blev der ikke set nogen forværring af hjertesvigt eller udvikling af præ-hjertesvigtstilstande. Der er forsat begrænset data på NYHA III og ingen for NYHA IV, hvor behandling bør undgås. Metformin kan reducere niveauet af B12-vitamin. Risikoen for lave B12-vitaminniveauer øges med tiltagende metformindosis, behandlingsvarighed og/eller risikofaktorer, der er kendt for at forårsage B12-mangel. Ved mistanke (såsom anæmi eller neuropati) skal B12-niveauet monitoreres. Kendt eller mistænkt mitokondriesygdom Metformin anbefales ikke grundet risiko for forværring af laktatacidose og neurologiske komplikationer ved fx.: Syndromet mitokondriel encefalopati med laktatacidose og slagtilfælde-lignende episoder (MELAS) Maternel arvelig diabetes og døvhed (MIDD) Ved...)

Vildagliptin/Metformin "Stada", komb. (...ved en sekundær evaluering af leverfunktionen, og derefter monitoreres med hyppige leverfunktionstest, indtil værdierne er normaliseret. Ved øgning i ASAT eller ALAT på 3 gange øvre normalværdi, bør vildagliptin seponeres. Patienten skal informeres om symptomer på akut pancreatitis. Ved mistanke om pancreatitis bør vildagliptin seponeres. Akut pancreatitis i anamnesen. Bør ikke anvendes ved type 1-diabetes. Let til moderat hjerteinsufficiens. Nyrefunktion bør kontrolleres før opstart af behandling og derefter mindst en gang om året, dog mindst 2-4 gange om året hos patienter med GFR-værdier ved øvre grænse af det normale samt hos ældre. Metformin pauseres ved manglende fødeindtagelse, ved betydende akut sygdom med risiko for dehydrering og ved nyresvigt. Risikoen for laktatacidose skal tages i betragtning ved uspecifikke symptomer, som fx muskelkramper i forbindelse med dyspepsi og svær kraftesløshed. Symptomer på laktatacidose er hyperventilation, abdominalsmerter og hypotermi efterfulgt af koma. Desuden vil diagnostiske laboratorieværdier vise nedsat pH i blodet, plasma-laktatværdier > 5 mmol/l, øget anion gap og laktat/pyruvat-forhold. Ved mistanke om metabolisk acidose bør metformin seponeres, og patienten bør straks indlægges. Laktat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Bør anvendes med forsigtighed vedsvær hjertesvigt. Vildagliptin er testet hos patienter med hjertesvigt (NYHA I-III), og i forsøgene blev der ikke set nogen forværring af hjertesvigt eller udvikling af præ-hjertesvigtstilstande. Der er forsat begrænset data på NYHA III og ingen for NYHA IV, hvor behandling bør undgås. Metformin kan reducere niveauet af B12-vitamin. Risikoen for lave B12-vitaminniveauer øges med tiltagende metformindosis, behandlingsvarighed og/eller risikofaktorer, der er kendt for at forårsage B12-mangel. Ved mistanke (såsom anæmi eller neuropati) skal B12-niveauet monitoreres. Kendt eller mistænkt mitokondriesygdom Metformin anbefales ikke grundet risiko for forværring af laktatacidose og neurologiske komplikationer ved fx.: Syndromet mitokondriel encefalopati med laktatacidose og slagtilfælde-lignende episoder (MELAS) Maternel arvelig diabetes og døvhed (MIDD) Ved...)

Vildagliptin/Metformin "Teva", komb. (...ved en sekundær evaluering af leverfunktionen, og derefter monitoreres med hyppige leverfunktionstest, indtil værdierne er normaliseret. Ved øgning i ASAT eller ALAT på 3 gange øvre normalværdi, bør vildagliptin seponeres. Patienten skal informeres om symptomer på akut pancreatitis. Ved mistanke om pancreatitis bør vildagliptin seponeres. Akut pancreatitis i anamnesen. Bør ikke anvendes ved type 1-diabetes. Let til moderat hjerteinsufficiens. Nyrefunktion bør kontrolleres før opstart af behandling og derefter mindst en gang om året, dog mindst 2-4 gange om året hos patienter med GFR-værdier ved øvre grænse af det normale samt hos ældre. Metformin pauseres ved manglende fødeindtagelse, ved betydende akut sygdom med risiko for dehydrering og ved nyresvigt. Risikoen for laktatacidose skal tages i betragtning ved uspecifikke symptomer, som fx muskelkramper i forbindelse med dyspepsi og svær kraftesløshed. Symptomer på laktatacidose er hyperventilation, abdominalsmerter og hypotermi efterfulgt af koma. Desuden vil diagnostiske laboratorieværdier vise nedsat pH i blodet, plasma-laktatværdier > 5 mmol/l, øget anion gap og laktat/pyruvat-forhold. Ved mistanke om metabolisk acidose bør metformin seponeres, og patienten bør straks indlægges. Laktat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Bør anvendes med forsigtighed vedsvær hjertesvigt. Vildagliptin er testet hos patienter med hjertesvigt (NYHA I-III), og i forsøgene blev der ikke set nogen forværring af hjertesvigt eller udvikling af præ-hjertesvigtstilstande. Der er forsat begrænset data på NYHA III og ingen for NYHA IV, hvor behandling bør undgås. Metformin kan reducere niveauet af B12-vitamin. Risikoen for lave B12-vitaminniveauer øges med tiltagende metformindosis, behandlingsvarighed og/eller risikofaktorer, der er kendt for at forårsage B12-mangel. Ved mistanke (såsom anæmi eller neuropati) skal B12-niveauet monitoreres. Kendt eller mistænkt mitokondriesygdom Metformin anbefales ikke grundet risiko for forværring af laktatacidose og neurologiske komplikationer ved fx.: Syndromet mitokondriel encefalopati med laktatacidose og slagtilfælde-lignende episoder (MELAS) Maternel arvelig diabetes og døvhed (MIDD) Ved...)

Sitagliptin/Metformin "Glenmark", komb. (...ved øvre grænse af det normale samt hos ældre. Metformin pauseres ved manglende fødeindtagelse, ved betydende akut sygdom med risiko for dehydrering og ved nyresvigt. Risikoen for laktatacidose skal tages i betragtning ved uspecifikke symptomer, som fx muskelkramper i forbindelse med dyspepsi og svær kraftesløshed. Symptomer på laktatacidose er hyperventilation, abdominalsmerter og hypotermi efterfulgt af koma. Desuden vil diagnostiske laboratorieværdier vise nedsat pH i blodet, plasma-lactatværdier > 5 mmol/l, øget anion gap og lactat/pyruvat-forhold. Ved mistanke om metabolisk acidose bør metformin seponeres, og patienten bør straks indlægges. Lactat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Patienten skal informeres om symptomer på akut pancreatitis. Ved mistanke om pancreatitis skal sitagliptin seponeres. Akut pancreatitis i anamnesen. Ved mistanke om bulløs pemfigoid skal behandlingen seponeres. Metformin kan reducere niveauet af B12-vitamin. Risikoen for lave B12-vitaminniveauer øges med tiltagende metformindosis, behandlingsvarighed og/eller risikofaktorer, der er kendt for at forårsage B12-mangel. Ved mistanke (såsom anæmi eller neuropati) skal B12-niveauet monitoreres. Kendt eller mistænkt mitokondriesygdom Metformin anbefales ikke grundet risiko for forværring af laktatacidose og neurologiske komplikationer ved fx.: Syndromet mitokondriel encefalopati med laktatacidose og slagtilfælde-lignende episoder (MELAS) Maternel arvelig diabetes og døvhed (MIDD) Ved...)

Sitagliptin/Metformin "Sandoz", komb. (...ved øvre grænse af det normale samt hos ældre. Metformin pauseres ved manglende fødeindtagelse, ved betydende akut sygdom med risiko for dehydrering og ved nyresvigt. Risikoen for laktatacidose skal tages i betragtning ved uspecifikke symptomer, som fx muskelkramper i forbindelse med dyspepsi og svær kraftesløshed. Symptomer på laktatacidose er hyperventilation, abdominalsmerter og hypotermi efterfulgt af koma. Desuden vil diagnostiske laboratorieværdier vise nedsat pH i blodet, plasma-lactatværdier > 5 mmol/l, øget anion gap og lactat/pyruvat-forhold. Ved mistanke om metabolisk acidose bør metformin seponeres, og patienten bør straks indlægges. Lactat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Patienten skal informeres om symptomer på akut pancreatitis. Ved mistanke om pancreatitis skal sitagliptin seponeres. Akut pancreatitis i anamnesen. Ved mistanke om bulløs pemfigoid skal behandlingen seponeres. Metformin kan reducere niveauet af B12-vitamin. Risikoen for lave B12-vitaminniveauer øges med tiltagende metformindosis, behandlingsvarighed og/eller risikofaktorer, der er kendt for at forårsage B12-mangel. Ved mistanke (såsom anæmi eller neuropati) skal B12-niveauet monitoreres. Kendt eller mistænkt mitokondriesygdom Metformin anbefales ikke grundet risiko for forværring af laktatacidose og neurologiske komplikationer ved fx.: Syndromet mitokondriel encefalopati med laktatacidose og slagtilfælde-lignende episoder (MELAS) Maternel arvelig diabetes og døvhed (MIDD) Ved...)

Sitagliptin/Metformin "Krka", komb. (...ved øvre grænse af det normale samt hos ældre. Metformin pauseres ved manglende fødeindtagelse, ved betydende akut sygdom med risiko for dehydrering og ved nyresvigt. Risikoen for laktatacidose skal tages i betragtning ved uspecifikke symptomer, som fx muskelkramper i forbindelse med dyspepsi og svær kraftesløshed. Symptomer på laktatacidose er hyperventilation, abdominalsmerter og hypotermi efterfulgt af koma. Desuden vil diagnostiske laboratorieværdier vise nedsat pH i blodet, plasma-laktatværdier > 5 mmol/l, øget anion gap og laktat/pyruvat-forhold. Ved mistanke om metabolisk acidose bør metformin seponeres, og patienten bør straks indlægges. Laktat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Patienten skal informeres om symptomer på akut pancreatitis. Ved mistanke om pancreatitis skal sitagliptin seponeres. Akut pancreatitis i anamnesen. Ved mistanke om bulløs pemfigoid skal behandlingen seponeres. Metformin kan reducere niveauet af B12-vitamin. Risikoen for lave B12-vitaminniveauer øges med tiltagende metformindosis, behandlingsvarighed og/eller risikofaktorer, der er kendt for at forårsage B12-mangel. Ved mistanke (såsom anæmi eller neuropati) skal B12-niveauet monitoreres. Kendt eller mistænkt mitokondriesygdom Metformin anbefales ikke grundet risiko for forværring af laktatacidose og neurologiske komplikationer ved fx.: Syndromet mitokondriel encefalopati med laktatacidose og slagtilfælde-lignende episoder (MELAS) Maternel arvelig diabetes og døvhed (MIDD) Ved...)

Sitagliptin/Metforminhydrochlorid "Medical Valley", komb. (...ved øvre grænse af det normale samt hos ældre. Metformin pauseres ved manglende fødeindtagelse, ved betydende akut sygdom med risiko for dehydrering og ved nyresvigt. Risikoen for laktatacidose skal tages i betragtning ved uspecifikke symptomer, som fx muskelkramper i forbindelse med dyspepsi og svær kraftesløshed. Symptomer på laktatacidose er hyperventilation, abdominalsmerter og hypotermi efterfulgt af koma. Desuden vil diagnostiske laboratorieværdier vise nedsat pH i blodet, plasma-laktatværdier > 5 mmol/l, øget anion gap og laktat/pyruvat-forhold. Ved mistanke om metabolisk acidose bør metformin seponeres, og patienten bør straks indlægges. Laktat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Patienten skal informeres om symptomer på akut pancreatitis. Ved mistanke om pancreatitis skal sitagliptin seponeres. Akut pancreatitis i anamnesen. Ved mistanke om bulløs pemfigoid skal behandlingen seponeres. Metformin kan reducere niveauet af B12-vitamin. Risikoen for lave B12-vitaminniveauer øges med tiltagende metformindosis, behandlingsvarighed og/eller risikofaktorer, der er kendt for at forårsage B12-mangel. Ved mistanke (såsom anæmi eller neuropati) skal B12-niveauet monitoreres. Kendt eller mistænkt mitokondriesygdom Metformin anbefales ikke grundet risiko for forværring af laktatacidose og neurologiske komplikationer ved fx.: Syndromet mitokondriel encefalopati med laktatacidose og slagtilfælde-lignende episoder (MELAS) Maternel arvelig diabetes og døvhed (MIDD) Ved...)

Janumet^®, komb. (...ved øvre grænse af det normale samt hos ældre. Metformin skal pauseres hos patienter med påvirket almentilstand, dehydrering eller påvirket nyrefunktion. Risikoen for laktatacidose skal tages i betragtning ved uspecifikke symptomer, som fx muskelkramper i forbindelse med dyspepsi og svær kraftesløshed. Symptomer på laktatacidose er hyperventilation, abdominalsmerter og hypotermi efterfulgt af koma. Desuden vil diagnostiske laboratorieværdier vise nedsat pH i blodet, plasma-lactatværdier > 5 mmol/l, øget anion gap og lactat/pyruvat-forhold. Ved mistanke om metabolisk acidose bør metformin seponeres, og patienten bør straks indlægges. Lactat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Patienten skal informeres om symptomer på akut pancreatitis. Ved mistanke om pancreatitis skal sitagliptin seponeres. Akut pancreatitis i anamnesen. Ved mistanke om bulløs pemfigoid skal behandlingen seponeres. Metformin kan reducere niveauet af B12-vitamin. Risikoen for lave B12-vitaminniveauer øges med tiltagende metformindosis, behandlingsvarighed og/eller risikofaktorer, der er kendt for at forårsage B12-mangel. Ved mistanke (såsom anæmi eller neuropati) skal B12-niveauet monitoreres. Kendt eller mistænkt mitokondriesygdom Metformin anbefales ikke grundet risiko for forværring af laktatacidose og neurologiske komplikationer ved fx.: Syndromet mitokondriel encefalopati med laktatacidose og slagtilfælde-lignende episoder (MELAS) Maternel arvelig diabetes og døvhed (MIDD) Ved...)

Sitagliptin/Metformin "Grindeks", komb. (...ved øvre grænse af det normale samt hos ældre. Metformin skal pauseres hos patienter med påvirket almentilstand, dehydrering eller påvirket nyrefunktion. Risikoen for laktatacidose skal tages i betragtning ved uspecifikke symptomer, som fx muskelkramper i forbindelse med dyspepsi og svær kraftesløshed. Symptomer på laktatacidose er hyperventilation, abdominalsmerter og hypotermi efterfulgt af koma. Desuden vil diagnostiske laboratorieværdier vise nedsat pH i blodet, plasma-laktatværdier > 5 mmol/l, øget anion gap og laktat/pyruvat-forhold. Ved mistanke om metabolisk acidose bør metformin seponeres, og patienten bør straks indlægges. Laktat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Patienten skal informeres om symptomer på akut pancreatitis. Ved mistanke om pancreatitis skal sitagliptin seponeres. Akut pancreatitis i anamnesen. Ved mistanke om bulløs pemfigoid skal behandlingen seponeres. Metformin kan reducere niveauet af B12-vitamin. Risikoen for lave B12-vitaminniveauer øges med tiltagende metformindosis, behandlingsvarighed og/eller risikofaktorer, der er kendt for at forårsage B12-mangel. Ved mistanke (såsom anæmi eller neuropati) skal B12-niveauet monitoreres. Kendt eller mistænkt mitokondriesygdom Metformin anbefales ikke grundet risiko for forværring af laktatacidose og neurologiske komplikationer ved fx.: Syndromet mitokondriel encefalopati med laktatacidose og slagtilfælde-lignende episoder (MELAS) Maternel arvelig diabetes og døvhed (MIDD) Ved...)

Sitagliptin/Metformin "Stada", komb. (...ved øvre grænse af det normale samt hos ældre. Metformin skal pauseres hos patienter med påvirket almentilstand, dehydrering eller påvirket nyrefunktion. Risikoen for laktatacidose skal tages i betragtning ved uspecifikke symptomer, som fx muskelkramper i forbindelse med dyspepsi og svær kraftesløshed. Symptomer på laktatacidose er hyperventilation, abdominalsmerter og hypotermi efterfulgt af koma. Desuden vil diagnostiske laboratorieværdier vise nedsat pH i blodet, plasma-laktatværdier > 5 mmol/l, øget anion gap og laktat/pyruvat-forhold. Ved mistanke om metabolisk acidose bør metformin seponeres, og patienten bør straks indlægges. Laktat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Patienten skal informeres om symptomer på akut pancreatitis. Ved mistanke om pancreatitis skal sitagliptin seponeres. Akut pancreatitis i anamnesen. Ved mistanke om bulløs pemfigoid skal behandlingen seponeres. Metformin kan reducere niveauet af B12-vitamin. Risikoen for lave B12-vitaminniveauer øges med tiltagende metformindosis, behandlingsvarighed og/eller risikofaktorer, der er kendt for at forårsage B12-mangel. Ved mistanke (såsom anæmi eller neuropati) skal B12-niveauet monitoreres. Kendt eller mistænkt mitokondriesygdom Metformin anbefales ikke grundet risiko for forværring af laktatacidose og neurologiske komplikationer ved fx.: Syndromet mitokondriel encefalopati med laktatacidose og slagtilfælde-lignende episoder (MELAS) Maternel arvelig diabetes og døvhed (MIDD) Ved...)

Sitagliptin/Metformin hydrochloride Mylan, komb. (...ved øvre grænse af det normale samt hos ældre. Metformin skal pauseres hos patienter med påvirket almentilstand, dehydrering eller påvirket nyrefunktion. Risikoen for laktatacidose skal tages i betragtning ved uspecifikke symptomer, som fx muskelkramper i forbindelse med dyspepsi og svær kraftesløshed. Symptomer på laktatacidose er hyperventilation, abdominalsmerter og hypotermi efterfulgt af koma. Desuden vil diagnostiske laboratorieværdier vise nedsat pH i blodet, plasma-laktatværdier > 5 mmol/l, øget anion gap og laktat/pyruvat-forhold. Ved mistanke om metabolisk acidose bør metformin seponeres, og patienten bør straks indlægges. Laktat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Patienten skal informeres om symptomer på akut pancreatitis. Ved mistanke om pancreatitis skal sitagliptin seponeres. Akut pancreatitis i anamnesen. Ved mistanke om bulløs pemfigoid skal behandlingen seponeres. Metformin kan reducere niveauet af B12-vitamin. Risikoen for lave B12-vitaminniveauer øges med tiltagende metformindosis, behandlingsvarighed og/eller risikofaktorer, der er kendt for at forårsage B12-mangel. Ved mistanke (såsom anæmi eller neuropati) skal B12-niveauet monitoreres. Kendt eller mistænkt mitokondriesygdom Metformin anbefales ikke grundet risiko for forværring af laktatacidose og neurologiske komplikationer ved fx.: Syndromet mitokondriel encefalopati med laktatacidose og slagtilfælde-lignende episoder (MELAS) Maternel arvelig diabetes og døvhed (MIDD) Ved...)

Betaloc Zok (...ved samtidig behandling (ikke i.v.) med calciumantagonister, idet hypotension, bradykardi og andre hjerterytmeforstyrrelser kan forekomme. Dette gælder især for verapamil og i mindre grad for diltiazem. Ved nifedipin er der risiko for markant blodtryksfald. Forsigtighed ved samtidig behandling med flere antiarytmika, som lidocain, propafenon, amiodaron og dronedaron. Kombinationen kan øge tendensen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser. Metoprolol kan reducere clearance af andre lægemidler (fx lidocain, hvilket kan medføre øget effekt af lidocain. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Samtidig anvendelse af noradrenalin, adrenalin og andre sympatomimetika kan fremkalde udtalt blodtryksstigning. Neuromuskulær blokade forårsaget af perifere muskelrelaksantia, fx suxameton, kan øges pga. metoprolols β-blokerende virkning. Samtidig anvendelse af inhalationsanæstetika øger β-blokkeres bradykardiske virkning. Behandling med metoprolol kan medføre nedsat respons af adrenalin i forbindelse med allergiske reaktioner. Samtidig behandling med methyldopa og hjerteglykosider kan medføre et udtalt fald i hjertefrekvensen og hjertets overledningsevne. Risiko for hypoglykæmi øges yderligere ved...)

Bloxazoc^® (...ved samtidig behandling (ikke i.v.) med calciumantagonister, idet hypotension, bradykardi og andre hjerterytmeforstyrrelser kan forekomme. Dette gælder især for verapamil og i mindre grad for diltiazem. Ved nifedipin er der risiko for markant blodtryksfald. Forsigtighed ved samtidig behandling med flere antiarytmika, som lidocain, propafenon, amiodaron og dronedaron. Kombinationen kan øge tendensen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser. Metoprolol kan reducere clearance af andre lægemidler (fx lidocain, hvilket kan medføre øget effekt af lidocain. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Samtidig anvendelse af noradrenalin, adrenalin og andre sympatomimetika kan fremkalde udtalt blodtryksstigning. Neuromuskulær blokade forårsaget af perifere muskelrelaksantia, fx suxameton, kan øges pga. metoprolols β-blokerende virkning. Samtidig anvendelse af inhalationsanæstetika øger β-blokkeres bradykardiske virkning. Behandling med metoprolol kan medføre nedsat respons af adrenalin i forbindelse med allergiske reaktioner. Samtidig behandling med methyldopa og hjerteglykosider kan medføre et udtalt fald i hjertefrekvensen og hjertets overledningsevne. Risiko for hypoglykæmi øges yderligere ved...)

Metocar (...ved samtidig behandling (ikke i.v.) med calciumantagonister, idet hypotension, bradykardi og andre hjerterytmeforstyrrelser kan forekomme. Dette gælder især for verapamil og i mindre grad for diltiazem. Ved nifedipin er der risiko for markant blodtryksfald. Forsigtighed ved samtidig behandling med flere antiarytmika, som lidocain, propafenon, amiodaron og dronedaron. Kombinationen kan øge tendensen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser. Metoprolol kan reducere clearance af andre lægemidler (fx lidocain, hvilket kan medføre øget effekt af lidocain. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Samtidig anvendelse af noradrenalin, adrenalin og andre sympatomimetika kan fremkalde udtalt blodtryksstigning. Neuromuskulær blokade forårsaget af perifere muskelrelaksantia, fx suxameton, kan øges pga. metoprolols β-blokerende virkning. Samtidig anvendelse af inhalationsanæstetika øger β-blokkeres bradykardiske virkning. Behandling med metoprolol kan medføre nedsat respons af adrenalin i forbindelse med allergiske reaktioner. Samtidig behandling med methyldopa og hjerteglykosider kan medføre et udtalt fald i hjertefrekvensen og hjertets overledningsevne. Risiko for hypoglykæmi øges yderligere ved...)

Metomylan (...ved samtidig behandling (ikke i.v.) med calciumantagonister, idet hypotension, bradykardi og andre hjerterytmeforstyrrelser kan forekomme. Dette gælder især for verapamil og i mindre grad for diltiazem. Ved nifedipin er der risiko for markant blodtryksfald. Forsigtighed ved samtidig behandling med flere antiarytmika, som lidocain, propafenon, amiodaron og dronedaron. Kombinationen kan øge tendensen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser. Metoprolol kan reducere clearance af andre lægemidler (fx lidocain, hvilket kan medføre øget effekt af lidocain. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Samtidig anvendelse af noradrenalin, adrenalin og andre sympatomimetika kan fremkalde udtalt blodtryksstigning. Neuromuskulær blokade forårsaget af perifere muskelrelaksantia, fx suxameton, kan øges pga. metoprolols β-blokerende virkning. Samtidig anvendelse af inhalationsanæstetika øger β-blokkeres bradykardiske virkning. Behandling med metoprolol kan medføre nedsat respons af adrenalin i forbindelse med allergiske reaktioner. Samtidig behandling med methyldopa og hjerteglykosider kan medføre et udtalt fald i hjertefrekvensen og hjertets overledningsevne. Risiko for hypoglykæmi øges yderligere ved...)

Metonova (...ved samtidig behandling (ikke i.v.) med calciumantagonister, idet hypotension, bradykardi og andre hjerterytmeforstyrrelser kan forekomme. Dette gælder især for verapamil og i mindre grad for diltiazem. Ved nifedipin er der risiko for markant blodtryksfald. Forsigtighed ved samtidig behandling med flere antiarytmika, som lidocain, propafenon, amiodaron og dronedaron. Kombinationen kan øge tendensen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser. Metoprolol kan reducere clearance af andre lægemidler (fx lidocain, hvilket kan medføre øget effekt af lidocain. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Samtidig anvendelse af noradrenalin, adrenalin og andre sympatomimetika kan fremkalde udtalt blodtryksstigning. Neuromuskulær blokade forårsaget af perifere muskelrelaksantia, fx suxameton, kan øges pga. metoprolols β-blokerende virkning. Samtidig anvendelse af inhalationsanæstetika øger β-blokkeres bradykardiske virkning. Behandling med metoprolol kan medføre nedsat respons af adrenalin i forbindelse med allergiske reaktioner. Samtidig behandling med methyldopa og hjerteglykosider kan medføre et udtalt fald i hjertefrekvensen og hjertets overledningsevne. Risiko for hypoglykæmi øges yderligere ved...)

Metoprolol "GEA" (...ved samtidig behandling (ikke i.v.) med calciumantagonister, idet hypotension, bradykardi og andre hjerterytmeforstyrrelser kan forekomme. Dette gælder især for verapamil og i mindre grad for diltiazem. Ved nifedipin er der risiko for markant blodtryksfald. Forsigtighed ved samtidig behandling med flere antiarytmika, som lidocain, propafenon, amiodaron og dronedaron. Kombinationen kan øge tendensen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser. Metoprolol kan reducere clearance af andre lægemidler (fx lidocain, hvilket kan medføre øget effekt af lidocain. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Samtidig anvendelse af noradrenalin, adrenalin og andre sympatomimetika kan fremkalde udtalt blodtryksstigning. Neuromuskulær blokade forårsaget af perifere muskelrelaksantia, fx suxameton, kan øges pga. metoprolols β-blokerende virkning. Samtidig anvendelse af inhalationsanæstetika øger β-blokkeres bradykardiske virkning. Behandling med metoprolol kan medføre nedsat respons af adrenalin i forbindelse med allergiske reaktioner. Samtidig behandling med methyldopa og hjerteglykosider kan medføre et udtalt fald i hjertefrekvensen og hjertets overledningsevne. Risiko for hypoglykæmi øges yderligere ved...)

Metoprololsuccinat "2care4" (...ved samtidig behandling (ikke i.v.) med calciumantagonister, idet hypotension, bradykardi og andre hjerterytmeforstyrrelser kan forekomme. Dette gælder især for verapamil og i mindre grad for diltiazem. Ved nifedipin er der risiko for markant blodtryksfald. Forsigtighed ved samtidig behandling med flere antiarytmika, som lidocain, propafenon, amiodaron og dronedaron. Kombinationen kan øge tendensen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser. Metoprolol kan reducere clearance af andre lægemidler (fx lidocain, hvilket kan medføre øget effekt af lidocain. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Samtidig anvendelse af noradrenalin, adrenalin og andre sympatomimetika kan fremkalde udtalt blodtryksstigning. Neuromuskulær blokade forårsaget af perifere muskelrelaksantia, fx suxameton, kan øges pga. metoprolols β-blokerende virkning. Samtidig anvendelse af inhalationsanæstetika øger β-blokkeres bradykardiske virkning. Behandling med metoprolol kan medføre nedsat respons af adrenalin i forbindelse med allergiske reaktioner. Samtidig behandling med methyldopa og hjerteglykosider kan medføre et udtalt fald i hjertefrekvensen og hjertets overledningsevne. Risiko for hypoglykæmi øges yderligere ved...)

Metoprololsuccinat "Epione" (...ved samtidig behandling (ikke i.v.) med calciumantagonister, idet hypotension, bradykardi og andre hjerterytmeforstyrrelser kan forekomme. Dette gælder især for verapamil og i mindre grad for diltiazem. Ved nifedipin er der risiko for markant blodtryksfald. Forsigtighed ved samtidig behandling med flere antiarytmika, som lidocain, propafenon, amiodaron og dronedaron. Kombinationen kan øge tendensen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser. Metoprolol kan reducere clearance af andre lægemidler (fx lidocain, hvilket kan medføre øget effekt af lidocain. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Samtidig anvendelse af noradrenalin, adrenalin og andre sympatomimetika kan fremkalde udtalt blodtryksstigning. Neuromuskulær blokade forårsaget af perifere muskelrelaksantia, fx suxameton, kan øges pga. metoprolols β-blokerende virkning. Samtidig anvendelse af inhalationsanæstetika øger β-blokkeres bradykardiske virkning. Behandling med metoprolol kan medføre nedsat respons af adrenalin i forbindelse med allergiske reaktioner. Samtidig behandling med methyldopa og hjerteglykosider kan medføre et udtalt fald i hjertefrekvensen og hjertets overledningsevne. Risiko for hypoglykæmi øges yderligere ved...)

Metoprololsuccinat "Hexal" (...ved samtidig behandling (ikke i.v.) med calciumantagonister, idet hypotension, bradykardi og andre hjerterytmeforstyrrelser kan forekomme. Dette gælder især for verapamil og i mindre grad for diltiazem. Ved nifedipin er der risiko for markant blodtryksfald. Forsigtighed ved samtidig behandling med flere antiarytmika, som lidocain, propafenon, amiodaron og dronedaron. Kombinationen kan øge tendensen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser. Metoprolol kan reducere clearance af andre lægemidler (fx lidocain, hvilket kan medføre øget effekt af lidocain. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Samtidig anvendelse af noradrenalin, adrenalin og andre sympatomimetika kan fremkalde udtalt blodtryksstigning. Neuromuskulær blokade forårsaget af perifere muskelrelaksantia, fx suxameton, kan øges pga. metoprolols β-blokerende virkning. Samtidig anvendelse af inhalationsanæstetika øger β-blokkeres bradykardiske virkning. Behandling med metoprolol kan medføre nedsat respons af adrenalin i forbindelse med allergiske reaktioner. Samtidig behandling med methyldopa og hjerteglykosider kan medføre et udtalt fald i hjertefrekvensen og hjertets overledningsevne. Risiko for hypoglykæmi øges yderligere ved...)

Metoprololsuccinat "Orion" (...ved samtidig behandling (ikke i.v.) med calciumantagonister, idet hypotension, bradykardi og andre hjerterytmeforstyrrelser kan forekomme. Dette gælder især for verapamil og i mindre grad for diltiazem. Ved nifedipin er der risiko for markant blodtryksfald. Forsigtighed ved samtidig behandling med flere antiarytmika, som lidocain, propafenon, amiodaron og dronedaron. Kombinationen kan øge tendensen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser. Metoprolol kan reducere clearance af andre lægemidler (fx lidocain, hvilket kan medføre øget effekt af lidocain. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Samtidig anvendelse af noradrenalin, adrenalin og andre sympatomimetika kan fremkalde udtalt blodtryksstigning. Neuromuskulær blokade forårsaget af perifere muskelrelaksantia, fx suxameton, kan øges pga. metoprolols β-blokerende virkning. Samtidig anvendelse af inhalationsanæstetika øger β-blokkeres bradykardiske virkning. Behandling med metoprolol kan medføre nedsat respons af adrenalin i forbindelse med allergiske reaktioner. Samtidig behandling med methyldopa og hjerteglykosider kan medføre et udtalt fald i hjertefrekvensen og hjertets overledningsevne. Risiko for hypoglykæmi øges yderligere ved...)

Metoprololsuccinat "Teva" (...ved samtidig behandling (ikke i.v.) med calciumantagonister, idet hypotension, bradykardi og andre hjerterytmeforstyrrelser kan forekomme. Dette gælder især for verapamil og i mindre grad for diltiazem. Ved nifedipin er der risiko for markant blodtryksfald. Forsigtighed ved samtidig behandling med flere antiarytmika, som lidocain, propafenon, amiodaron og dronedaron. Kombinationen kan øge tendensen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser. Metoprolol kan reducere clearance af andre lægemidler (fx lidocain, hvilket kan medføre øget effekt af lidocain. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Samtidig anvendelse af noradrenalin, adrenalin og andre sympatomimetika kan fremkalde udtalt blodtryksstigning. Neuromuskulær blokade forårsaget af perifere muskelrelaksantia, fx suxameton, kan øges pga. metoprolols β-blokerende virkning. Samtidig anvendelse af inhalationsanæstetika øger β-blokkeres bradykardiske virkning. Behandling med metoprolol kan medføre nedsat respons af adrenalin i forbindelse med allergiske reaktioner. Samtidig behandling med methyldopa og hjerteglykosider kan medføre et udtalt fald i hjertefrekvensen og hjertets overledningsevne. Risiko for hypoglykæmi øges yderligere ved...)

Metoprololtartrat "2care4" (...ved samtidig behandling (ikke i.v.) med calciumantagonister, idet hypotension, bradykardi og andre hjerterytmeforstyrrelser kan forekomme. Dette gælder især for verapamil og i mindre grad for diltiazem. Ved nifedipin er der risiko for markant blodtryksfald. Forsigtighed ved samtidig behandling med flere antiarytmika, som lidocain, propafenon, amiodaron og dronedaron. Kombinationen kan øge tendensen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser. Metoprolol kan reducere clearance af andre lægemidler (fx lidocain, hvilket kan medføre øget effekt af lidocain. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Samtidig anvendelse af noradrenalin, adrenalin og andre sympatomimetika kan fremkalde udtalt blodtryksstigning. Neuromuskulær blokade forårsaget af perifere muskelrelaksantia, fx suxameton, kan øges pga. metoprolols β-blokerende virkning. Samtidig anvendelse af inhalationsanæstetika øger β-blokkeres bradykardiske virkning. Behandling med metoprolol kan medføre nedsat respons af adrenalin i forbindelse med allergiske reaktioner. Samtidig behandling med methyldopa og hjerteglykosider kan medføre et udtalt fald i hjertefrekvensen og hjertets overledningsevne. Risiko for hypoglykæmi øges yderligere ved...)

Metoprololtartrat "Nordic Prime" (...ved samtidig behandling (ikke i.v.) med calciumantagonister, idet hypotension, bradykardi og andre hjerterytmeforstyrrelser kan forekomme. Dette gælder især for verapamil og i mindre grad for diltiazem. Ved nifedipin er der risiko for markant blodtryksfald. Forsigtighed ved samtidig behandling med flere antiarytmika, som lidocain, propafenon, amiodaron og dronedaron. Kombinationen kan øge tendensen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser. Metoprolol kan reducere clearance af andre lægemidler (fx lidocain, hvilket kan medføre øget effekt af lidocain. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Samtidig anvendelse af noradrenalin, adrenalin og andre sympatomimetika kan fremkalde udtalt blodtryksstigning. Neuromuskulær blokade forårsaget af perifere muskelrelaksantia, fx suxameton, kan øges pga. metoprolols β-blokerende virkning. Samtidig anvendelse af inhalationsanæstetika øger β-blokkeres bradykardiske virkning. Behandling med metoprolol kan medføre nedsat respons af adrenalin i forbindelse med allergiske reaktioner. Samtidig behandling med methyldopa og hjerteglykosider kan medføre et udtalt fald i hjertefrekvensen og hjertets overledningsevne. Risiko for hypoglykæmi øges yderligere ved...)

Selo-Zok^® (...ved samtidig behandling (ikke i.v.) med calciumantagonister, idet hypotension, bradykardi og andre hjerterytmeforstyrrelser kan forekomme. Dette gælder især for verapamil og i mindre grad for diltiazem. Ved nifedipin er der risiko for markant blodtryksfald. Forsigtighed ved samtidig behandling med flere antiarytmika, som lidocain, propafenon, amiodaron og dronedaron. Kombinationen kan øge tendensen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser. Metoprolol kan reducere clearance af andre lægemidler (fx lidocain, hvilket kan medføre øget effekt af lidocain. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Samtidig anvendelse af noradrenalin, adrenalin og andre sympatomimetika kan fremkalde udtalt blodtryksstigning. Neuromuskulær blokade forårsaget af perifere muskelrelaksantia, fx suxameton, kan øges pga. metoprolols β-blokerende virkning. Samtidig anvendelse af inhalationsanæstetika øger β-blokkeres bradykardiske virkning. Behandling med metoprolol kan medføre nedsat respons af adrenalin i forbindelse med allergiske reaktioner. Samtidig behandling med methyldopa og hjerteglykosider kan medføre et udtalt fald i hjertefrekvensen og hjertets overledningsevne. Risiko for hypoglykæmi øges yderligere ved...)

Succinor (...ved samtidig behandling (ikke i.v.) med calciumantagonister, idet hypotension, bradykardi og andre hjerterytmeforstyrrelser kan forekomme. Dette gælder især for verapamil og i mindre grad for diltiazem. Ved nifedipin er der risiko for markant blodtryksfald. Forsigtighed ved samtidig behandling med flere antiarytmika, som lidocain, propafenon, amiodaron og dronedaron. Kombinationen kan øge tendensen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser. Metoprolol kan reducere clearance af andre lægemidler (fx lidocain, hvilket kan medføre øget effekt af lidocain. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Samtidig anvendelse af noradrenalin, adrenalin og andre sympatomimetika kan fremkalde udtalt blodtryksstigning. Neuromuskulær blokade forårsaget af perifere muskelrelaksantia, fx suxameton, kan øges pga. metoprolols β-blokerende virkning. Samtidig anvendelse af inhalationsanæstetika øger β-blokkeres bradykardiske virkning. Behandling med metoprolol kan medføre nedsat respons af adrenalin i forbindelse med allergiske reaktioner. Samtidig behandling med methyldopa og hjerteglykosider kan medføre et udtalt fald i hjertefrekvensen og hjertets overledningsevne. Risiko for hypoglykæmi øges yderligere ved...)

ELAHERE^® (Mirvetuximab soravtansin bør undgås hos patienter med moderat til svært nedsat leverfunktion.)

Taltz (...vedligeholdelsesdosis på 80 mg (én injektion) hver 4. uge. Moderat til svær plaque psoriasis samt juvenil idiopatisk artrit Børn ≥ 6 år og legemsvægt ≥ 25 kg. Dosering som vist i tabellen. Legemsvægt Startdosis Vedligeholdelsesdosis hver 4. uge > 50 kg 160 mg (to injektioner a 80 mg) 80 mg 25-50 kg 80 mg 40 mg Psoriasis artritis, spondylartritis (Mb Bechterew) og non-radiografisk aksial spondylartritis Voksne. 160 mg s.c. (2 injektioner a 80 mg) uge 0, efterfulgt af 80 mg hver 4. uge. For patienter med psoriasis artrit og samtidig moderat til svær plaque psoriasis, er den anbefalede dosis den samme som for plaque psoriasis. Det bør overvejes at seponere behandlingen hos patienter, der ikke har vist respons efter 16 til 20 ugers behandling. Patienter med partielt respons initialt kan i visse tilfælde efterfølgende opnå bedring ved fortsat behandling ud over 20 uger. Erfaring savnes ved...)

Enerzair^® Breezhaler^®, komb. (...ved lungetuberkulose og ved svampe eller virusinfektioner i luftvejene. Risiko for forværring pga. immunosuppression. Binyrebarkfunktionen Ved høje doser kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. Osteoporoserisiko DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose. Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen. Indacaterol Risiko for hjertepåvirkning β 2 -agonister kan forårsage forhøjelse af blodtryk og hjertefrekvens og øget risiko for arytmier og EKG-forandringer. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser (fx arytmier, iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget QT-interval). Forsigtighed ved tyrotoksikose pga. risiko for forværring af de adrenerge symptomer og øget risiko for hjertepåvirkning. Risiko for hypokaliæmi Risiko for hypokaliæmi (fx ifm. svær KOL med hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika). Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan forårsage forhøjet blodsukker. Kontrol af blodsukker hos personer med diabetes. Fæokromocytom β2-adrenoceptoragonister bør administreres med forsigtighed ved fæokromocytom, da tilstanden kan forværres. Glycopyrronium Tilstande der påvirkes af den antikolinerge effekt En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a. autonom neuropati, GI-obstruktion, snævervinklet glaukom, hjertesvigt, myastenia gravis, prostatahyperplasi, tyrotoksikose og vandladningsbesvær. Risiko for antikolinerg belastning Glycopyrronium er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved...)

Xenpozyme^® (...s kan justeres ved at foregående dosis gentages eller reduceres, eller behandlingen kan pauseres midlertidigt. Sådanne overvejelser bør ske ved transaminasefo...)

Oncaspar (...ved baseline og jævnligt under behandlingen, særligt ved samtidig anvendelse af antikoagulantia, NSAID, methotrexat, daunorubicin og glukokortikoider. Asparaginaseantistoffer Tilstedeværelsen af antiasparaginaseantistoffer kan være medvirkende til neutraliserende effekt på asparaginase aktivitet. Hvis dette er tilfældet, kan der overvejes at skifte til et andet asparaginase præparat. Pancreatitis Der er rapporteret pancreatitis med letalt udgang (inklusiv hæmoragisk eller nekrotiserende). Ved bekræftet pancreatitis, seponeres behandling permanent. Virkning på leveren Kombinationsbehandling med hepatotoksiske præparater kan medføre svær levertoksicitet. Monitorering for ændringer i leverfunktionsparametre anbefales. Hepatisk veno-okklusiv sygdom (VOD) er registreret. Hurtig vægtstigning, væskeretention med ascites, hepatomegali, trombocytopeni og hurtig øgning af bilirubin kan indikere en risiko for udvikling af VOD og monitorering for disse symptomer, samt opstart af relevant behandling anbefales. Virkning på centralnervesystemet Det er registreret encefalopati (herunder reversibelt posterior leukoencefalopati syndrom) især i forbindelse med kombinationsbehandling. Patienter monitoreres for symptomer som somnolens, forvirring og kramper. Pga. omdannelsen af asparagin og glutamin til syrer, dannes der ammonium, og dette kan medføre til hyperammoniæmi. Det er set encefalopati med eller uden nedsat leverfunktion, især hos ældre patienter. Myelosuppression Myelosuppression er registreret enten direkte eller indirekte (ved...)

Klomipramin "Viatris" (...ved såkaldt mætningskinetik. Dvs. at der ved svagt stigende doser kan ses kraftigt stigende plasmakoncentrationer. Forsigtighed og tæt kontrol med plasmakoncentrationen, TDM (Terapeutisk Drug Monitorering), er derfor nødvendig. Se desuden Koncentrationsbestemmelse af antidepressiva . Blodtryk Blodtryksmåling anbefales før behandlingen pga. øget risiko for blodtryksfald ved fx ortostatisk hypotension. Mundtørhed og cariesrisiko Den antikolinerge effekt medfører mundtørhed med øget risiko for udvikling af caries. Regelmæssig tandlægekontrol tilrådes, fx hver 3. måned. Se desuden Mukomimetika . Hypomani eller mani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Hyperthyroidisme Øget risiko for arytmier. Patienten følges nøje. Kardiovaskulær lidelse Overdødelighed er set ved behandling med TCA hos patienter med hjertelidelser, især af arteriosklerotisk art. Se afsnit om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Katapleksi Der kan forekomme forværring af symptomerne ved katapleksi, herunder status cataplecticus, ved pludselig seponering. Kramper Clomipramin kan sænke krampetærsklen. Mulig risiko for forværring af anfaldstendens hos patienter med epilepsi eller udvikling af kramper hos patienter med nedsat krampetærskel. Behandlingen seponeres, hvis dette viser sig at udgøre et klinisk problem. Leukocyttal Periodiske laboratorieværdier og monitorering af symptomer, som feber og ondt i halsen, anbefales særligt i de første måneder af behandlingen og ved længerevarende behandling, på grund af risiko for leukopeni og agranulocytose. Obstipation Bør anvendes med forsigtighed ved obstipation grundet risiko for paralytisk ileus. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen, efter 1-2 ugers behandling samt ved dosisøgning på 50 % eller mere. Se afsnittet om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere for forlænget QT-interval, bl.a.: Elektrolytforstyrrelser Bradykardi, palpitationer Uafklarede brystsmerter Strukturel hjertesygdom Hypothyroidisme Samtidig behandling med diuretika Langt QT-syndrom Uforklarede besvimelsestilfælde Kvinder ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Risiko for overdosering Opmærksomhed på den mulige risiko for overdosering i suicidalt øjemed. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, især hvis clomipramin er eneste behandling. Ubehandlet skizofreni er en relativ kontraindikation på grund af risiko for provokation respektivt eksacerbation af symptomer. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved tidligere suicidaladfærd. Risiko for antikolinerg belastning Clomipramin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og ved kombination med andre antikolinerge midler. Se desuden Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Tilstande der påvirkes af den antikolinerge effekt En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a.; Autonom neuropati GI-obstruktion (fx svær obstipation, risiko for ileus) Snævervinklet glaukom Hjertesvigt Myastenia gravis Prostatahyperplasi Vandladningsbesvær. Tumor i binyre Der bør udvises forsigtighed, når clomipramin administreres til patienter med tumorer i den adrenale medulla (fx fæokromocytom, neuroblastom) og samtidigt har nedsat leverfunktion, da der kan udløses hypertensiv krise. Ældre Forsigtighed pga. overdødelighed hos ældre ved...)

Anafranil^® (...ved såkaldt mætningskinetik. Dvs. at der ved svagt stigende doser kan ses kraftigt stigende plasmakoncentrationer. Forsigtighed og tæt kontrol med plasmakoncentrationen, TDM (Terapeutisk Drug Monitorering), er derfor nødvendig. Se desuden Koncentrationsbestemmelse af antidepressiva . Blodtryk Blodtryksmåling anbefales før behandlingen pga. øget risiko for blodtryksfald ved fx ortostatisk hypotension. Mundtørhed og cariesrisiko Den antikolinerge effekt medfører mundtørhed med øget risiko for udvikling af caries. Regelmæssig tandlægekontrol tilrådes, fx hver 3. måned. Se desuden Mukomimetika . Hypomani eller mani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Hyperthyroidisme Øget risiko for arytmier. Patienten følges nøje. Kardiovaskulær lidelse Overdødelighed er set ved behandling med TCA hos patienter med hjertelidelser, især af arteriosklerotisk art. Se afsnit om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Katapleksi Der kan forekomme forværring af symptomerne ved katapleksi, herunder status cataplecticus, ved pludselig seponering. Kramper Clomipramin kan sænke krampetærsklen. Mulig risiko for forværring af anfaldstendens hos patienter med epilepsi eller udvikling af kramper hos patienter med nedsat krampetærskel. Behandlingen seponeres, hvis dette viser sig at udgøre et klinisk problem. Leukocyttal Periodiske laboratorieværdier og monitorering af symptomer, som feber og ondt i halsen, anbefales særligt i de første måneder af behandlingen og ved længerevarende behandling, på grund af risiko for leukopeni og agranulocytose. Obstipation Bør anvendes med forsigtighed ved obstipation grundet risiko for paralytisk ileus. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen, efter 1-2 ugers behandling samt ved dosisøgning på 50 % eller mere. Se afsnittet om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere for forlænget QT-interval, bl.a.: Elektrolytforstyrrelser Bradykardi, palpitationer Uafklarede brystsmerter Strukturel hjertesygdom Hypothyroidisme Samtidig behandling med diuretika Langt QT-syndrom Uforklarede besvimelsestilfælde Kvinder ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Risiko for overdosering Opmærksomhed på den mulige risiko for overdosering i suicidalt øjemed. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, især hvis clomipramin er eneste behandling. Ubehandlet skizofreni er en relativ kontraindikation på grund af risiko for provokation respektivt eksacerbation af symptomer. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved tidligere suicidaladfærd. Risiko for antikolinerg belastning Clomipramin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Tilstande der påvirkes af den antikolinerge effekt En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a.; Autonom neuropati GI-obstruktion (fx svær obstipation, risiko for ileus) Snævervinklet glaukom Hjertesvigt Myastenia gravis Prostatahyperplasi Vandladningsbesvær. Tumor i binyre Der bør udvises forsigtighed, når clomipramin administreres til patienter med tumorer i den adrenale medulla (fx fæokromocytom, neuroblastom) og samtidigt har nedsat leverfunktion, da der kan udløses hypertensiv krise. Ældre Forsigtighed pga. overdødelighed hos ældre ved...)

Orphacol (...ved behandlingsstart. Der er set tilfælde af svær hepatotoksicitet med letalt udfald, og derfor er omhyggelig monitorering nødvendig ved præ-eksisterende nedsat leverfunktion. Erfaring savnes vedr. let nedsat leverfunktion, som ikke skyldes 3β-hydroxy-Δ 5 -C 27 -steroid-oxidoreduktasemangel eller Δ 4 -3-oxosteroid-5β-reduktasemangel. Omhyggelig monitorering er derfor nødvendig. Erfaring savnes ved...)

TECVAYLI^® (...Ved første tegn på neurotoksicitet skal der opstartes behandling baseret på sværhedsgrad, se Tabel 5. i produktresumé. Alvorlige infektioner som progressiv multifokal leukoencefalopati (PML) samt nye eller reaktiverede virusinfektioner er indberettet under behandling. Profylaktisk antibiotika samt antiviral profylakse mod reaktivering af herpes zoster skal overvejes jf. retningslinjer. Ved mistanke om PML skal behandlingen pauseres og ved evt. bekræftigelse seponeres. Reaktivering af hepatitis B-virus kan forekomme med leversvigt til følge. Patienter med positiv HBV-serologi skal monitoreres i mindst 6 måneder efter seponering af behandlingen. Ved hypogammaglobulinæmi kan der behandles med gammaglobulin substitution efter lokale retningslinjer. Immunrespons på vacciner kan være nedsat under behandling. Vaccination med levende vacciner frarådes i mindst 4 uger før behandlingsstart, under behandling og i mindst 4 uger efter behandlingen. Neutropeni er indberettet og blodbillede skal overvåges ved...)

Lunsumio^® (...vedpine og omgående søge læge ved symptomer. CRS behandles med tocilizumab og/eller kortikosteroid, jf. tabel 3 i produkresumé. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose (HLH) med letal udgang er rapporteret. Monitorering for tegn og symptomer på HLH som feber, hepatomegali og cytopeni anbefales. Ved atypisk eller langvarig CRS bør HLH overvejes og ved mistanke om HLH afbrydes behandling og HLH behandling opstartes. Immuneffektorcelle-associeret neurotoksicitetssyndrom (ICANS), herunder alvorlige og livstruende reaktioner, set ifm. behandlingen. Reaktionerne er oftest forekommet i serie 1. Patienterne skal monitoreres for symptomer på ICANS og skal instrueres i at søge læge ved tegn på ICANS som fx konfusion, hukommelses-, koncentrations- og talebesvær samt udvikling af hallucinationer. Alvorlige infektioner som lungebetændelse, bakteriæmi og sepsis er forekommet. Observation af patienter med kronisk, aktiv Epstein-Barr- virus. Profylaktisk antibiotika, antivirale eller svampedræbende præparater skal administreres jf. retningslinjer. Tumorflaresyndrom er rapporteret og består af ny- eller forværret pleuraeffusion, smerte og hævelse ved lymfomlæsioner samt tumorinflammation. Ved større tumorer placeret på kritiske anatomiske steder fx luftveje og /eller et vitalt organ skal patient nøje overvåges. Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Mosunetuzumab må ikke administreres ved...)

LEQEMBI^® (...Ved radiologisk observeret ARIA skal der foretages opfølgende MR-skanning efter 1-2 måneder - tidligere ved symptomer. Se i øvrigt ”forekomst af ARIA”. Forekomst af ARIA ARIA kan beskrives som ARIA-E med ødem og ARIA-H med hæmosiderinaflejringer. ARIA-E: Behandlingen kan fortsættes ved lette asymptomatiske tilfælde. Ved symptomatisk ARIA-E eller ved moderat til svær ARIA-E observeret radiografisk skal behandlingen pauseres og der skal foretages opfølgende MR-skanning efter 2-4 måneder. Hvis MR-skanningen viser resolution og evt. symptomer har fortaget sig, kan behandlingen genoptages efter klinisk vurdering. Ved gentagen forekomst af symptomatisk ARIA-E eller radiografisk observeret moderat til svær ARIA-E skal behandlingen seponeres. ARIA-H: Behandlingen kan fortsættes ved lette asymptomatiske tilfælde. Ved symptomatisk ARIA-H eller ved moderat ARIA-E observeret radiografisk skal behandlingen pauseres og der skal foretages opfølgende MR-skanning efter 2-4 måneder. Hvis MR-skanningen viser stabilisering og evt. symptomer har fortaget sig, kan behandlingen genoptages efter klinisk vurdering. Ved forekomst svær ARIA-H skal behandlingen seponeres. Ved vurdering af sværhedsgrad henvises til produktresume eller speciallitteratur. Revurdering af behandlingen Den kognitive funktion og kliniske symptomer på Alzheimers sygdom skal vurderes ca. hver 6. måned. Behandlingen seponeres, hvis patienten udvikler moderat Alzheimers sygdom eller ved manglende effekt vurderet ud fra kognitiv funktion og kliniske symptomer. Patientinformation Der skal udleveres et patientkort og patienterne skal informeres om risici og ulemper ved behandlingen, herunder tegn og symptomer på bivirkninger, der kræver kontakt til læge og behovet for MR-skanninger. Patientgrupper hvor erfaring savnes En række patientgrupper blev ikke medtaget i de kliniske studier. Der er derfor ingen erfaring ved...)

Hydroxyurea "Medac" (...ved daglig dosis på 35 mg/kg legemsvægt. Ved stabil lavere daglig dosis monitoreres kun hver anden måned efter de to første måneders behandling. Tæt monitorering af hæmatologiske parametre hos patienter med nedsat nyrefunktion (GFR 30-60 ml/min.). Ved toksisk knoglemarvsdepression seponeres behandlingen. Sår på benene Forsigtighed ved...)

Ampicillin "STADA" (Mononukleose (udløser makulopapuløst udslæt) Svære overfølsomhedsreaktioner på penicilliner og cefalexin (sidekædefællesskab) pga. risiko for krydsallergi.)

Spektramox^®, komb. (...Mononukleose. Morbiliformt udslæt er blevet set ved mononukleose efter brug af amoxicillin. Svære overfølsomhedsreaktioner over for andre β...)

Amoxicillin/clavulansyre "2care4", komb. (...Mononukleose. Morbiliformt udslæt er blevet set ved mononukleose efter brug af amoxicillin. Svære overfølsomhedsreaktioner på penicilliner ...)

Amoxicillin/clavulansyre "Aurobindo", komb. (...Mononukleose. Morbiliformt udslæt er blevet set ved mononukleose efter brug af amoxicillin. Svære overfølsomhedsreaktioner på penicilliner ...)

Amoxicillin/Clavulansyre "Orifarm", komb. (...Mononukleose. Morbiliformt udslæt er blevet set ved mononukleose efter brug af amoxicillin. Svære overfølsomhedsreaktioner på penicilliner ...)

Baxumil, komb. (...Mononukleose. Morbiliformt udslæt er blevet set ved mononukleose efter brug af amoxicillin. Svære overfølsomhedsreaktioner på penicilliner ...)

Betaklav^®, komb. (...Mononukleose. Morbiliformt udslæt er blevet set ved mononukleose efter brug af amoxicillin. Svære overfølsomhedsreaktioner på penicilliner ...)

Bioclavid^®, komb. (...Mononukleose. Morbiliformt udslæt er blevet set ved mononukleose efter brug af amoxicillin. Svære overfølsomhedsreaktioner på penicilliner ...)

Clavuzop, komb. (...Mononukleose. Morbiliformt udslæt er blevet set ved mononukleose efter brug af amoxicillin. Svære overfølsomhedsreaktioner på penicilliner ...)

Klaximol, komb. (...Mononukleose. Morbiliformt udslæt er blevet set ved mononukleose efter brug af amoxicillin. Svære overfølsomhedsreaktioner på penicilliner ...)

Augmentin Forte, komb. (...Mononukleose. Morbiliformt udslæt er blevet set ved mononukleose efter brug af amoxicillin. Svære overfølsomhedsreaktioner på penicilliner ...)

Gabafarm (...ved samtidig brug af opioider. Antacida, der indeholder aluminium og magnesium, nedsætter absorptionen af gabapentin. Bør derfor indgives med et tidsinterval på mindst 2 timer. Respirationsbesvær, sedation og dødsfald associeret med gabapentin er blevet rapporteret ved...)

Gabamed (...ved samtidig brug af opioider. Antacida, der indeholder aluminium og magnesium, nedsætter absorptionen af gabapentin. Bør derfor indgives med et tidsinterval på mindst 2 timer. Respirationsbesvær, sedation og dødsfald associeret med gabapentin er blevet rapporteret ved...)

Gabapenstad (...ved samtidig brug af opioider. Antacida, der indeholder aluminium og magnesium, nedsætter absorptionen af gabapentin. Bør derfor indgives med et tidsinterval på mindst 2 timer. Respirationsbesvær, sedation og dødsfald associeret med gabapentin er blevet rapporteret ved...)

Gabapentin "2care4" filmovertrukne tabletter (...ved samtidig brug af opioider. Antacida, der indeholder aluminium og magnesium, nedsætter absorptionen af gabapentin. Bør derfor indgives med et tidsinterval på mindst 2 timer. Respirationsbesvær, sedation og dødsfald associeret med gabapentin er blevet rapporteret ved...)

Gabapentin "2care4" hårde kapsler (...ved samtidig brug af opioider. Antacida, der indeholder aluminium og magnesium, nedsætter absorptionen af gabapentin. Bør derfor indgives med et tidsinterval på mindst 2 timer. Respirationsbesvær, sedation og dødsfald associeret med gabapentin er blevet rapporteret ved...)

Gabapentin "Accord" (...ved samtidig brug af opioider. Antacida, der indeholder aluminium og magnesium, nedsætter absorptionen af gabapentin. Bør derfor indgives med et tidsinterval på mindst 2 timer. Respirationsbesvær, sedation og dødsfald associeret med gabapentin er blevet rapporteret ved...)

Gabapentin "Carefarm" (...ved samtidig brug af opioider. Antacida, der indeholder aluminium og magnesium, nedsætter absorptionen af gabapentin. Bør derfor indgives med et tidsinterval på mindst 2 timer. Respirationsbesvær, sedation og dødsfald associeret med gabapentin er blevet rapporteret ved...)

Gabapentin "Nordic Prime" (...ved samtidig brug af opioider. Antacida, der indeholder aluminium og magnesium, nedsætter absorptionen af gabapentin. Bør derfor indgives med et tidsinterval på mindst 2 timer. Respirationsbesvær, sedation og dødsfald associeret med gabapentin er blevet rapporteret ved...)

Gabapentin "Orifarm" (...ved samtidig brug af opioider. Antacida, der indeholder aluminium og magnesium, nedsætter absorptionen af gabapentin. Bør derfor indgives med et tidsinterval på mindst 2 timer. Respirationsbesvær, sedation og dødsfald associeret med gabapentin er blevet rapporteret ved...)

Gabapentin "Orion" (...ved samtidig brug af opioider. Antacida, der indeholder aluminium og magnesium, nedsætter absorptionen af gabapentin. Bør derfor indgives med et tidsinterval på mindst 2 timer. Respirationsbesvær, sedation og dødsfald associeret med gabapentin er blevet rapporteret ved...)

Gabapentin "Sandoz" (...ved samtidig brug af opioider. Antacida, der indeholder aluminium og magnesium, nedsætter absorptionen af gabapentin. Bør derfor indgives med et tidsinterval på mindst 2 timer. Respirationsbesvær, sedation og dødsfald associeret med gabapentin er blevet rapporteret ved...)

Gabapentin "Strides" (...ved samtidig brug af opioider. Antacida, der indeholder aluminium og magnesium, nedsætter absorptionen af gabapentin. Bør derfor indgives med et tidsinterval på mindst 2 timer. Respirationsbesvær, sedation og dødsfald associeret med gabapentin er blevet rapporteret ved...)

Gabapentin "Teva" (...ved samtidig brug af opioider. Antacida, der indeholder aluminium og magnesium, nedsætter absorptionen af gabapentin. Bør derfor indgives med et tidsinterval på mindst 2 timer. Respirationsbesvær, sedation og dødsfald associeret med gabapentin er blevet rapporteret ved...)

Gabapentin "Viatris" (...ved samtidig brug af opioider. Antacida, der indeholder aluminium og magnesium, nedsætter absorptionen af gabapentin. Bør derfor indgives med et tidsinterval på mindst 2 timer. Respirationsbesvær, sedation og dødsfald associeret med gabapentin er blevet rapporteret ved...)

Gabaprozap (...ved samtidig brug af opioider. Antacida, der indeholder aluminium og magnesium, nedsætter absorptionen af gabapentin. Bør derfor indgives med et tidsinterval på mindst 2 timer. Respirationsbesvær, sedation og dødsfald associeret med gabapentin er blevet rapporteret ved...)

Gabaratio (...ved samtidig brug af opioider. Antacida, der indeholder aluminium og magnesium, nedsætter absorptionen af gabapentin. Bør derfor indgives med et tidsinterval på mindst 2 timer. Respirationsbesvær, sedation og dødsfald associeret med gabapentin er blevet rapporteret ved...)

Neurontin^® (...ved samtidig brug af opioider. Antacida, der indeholder aluminium og magnesium, nedsætter absorptionen af gabapentin. Bør derfor indgives med et tidsinterval på mindst 2 timer. Respirationsbesvær, sedation og dødsfald associeret med gabapentin er blevet rapporteret ved...)

Amitriptylin "Abcur" (...ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Kardiovaskulær lidelse Overdødelighed er set ved behandling med TCA hos patienter med hjertelidelser, især af arteriosklerotisk art. Kardielle ledningsforstyrrelser kan forværres. Kramper Amitriptylin kan sænke krampetærsklen. Mulig risiko for forværring af anfaldstendens hos patienter med epilepsi eller udvikling af kramper hos patienter med nedsat krampetærskel. Behandlingen seponeres, hvis dette viser sig at udgøre et klinisk problem. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen, efter 1-2 ugers behandling samt ved dosisøgning på 50 % eller mere. Se afsnittet om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere for forlænget QT-interval, bl.a.: Elektrolytforstyrrelser Bradykardi, palpitationer Uafklarede brystsmerter Strukturel hjertesygdom Hypothyroidisme Samtidig behandling med diuretika Langt QT-syndrom Uforklarede besvimelsestilfælde Kvinder ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige og livstruende hudreaktioner som Lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS) ved behandling med amitriptylin. Ved symptomer på alvorlige hudreaktioner bør behandlingen seponeres. Risiko for overdosering Opmærksomhed på den mulige risiko for overdosering i suicidalt øjemed. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, især hvis amitriptylin er eneste behandling. Ubehandlet skizofreni er en relativ kontraindikation på grund af risiko for provokation respektivt eksacerbation af symptomer. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved tidligere suicidaladfærd. Ældre Forsigtighed pga. overdødelighed hos ældre ved behandling med TCA samt øget følsomhed for ortostatisk hypotension og evt. antikolinerge bivirkninger. Risiko for antikolinerg belastning Amitriptylin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og ved...)

Amitriptylin "EQL Pharma" (...ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Kardiovaskulær lidelse Overdødelighed er set ved behandling med TCA hos patienter med hjertelidelser, især af arteriosklerotisk art. Kardielle ledningsforstyrrelser kan forværres. Kramper Amitriptylin kan sænke krampetærsklen. Mulig risiko for forværring af anfaldstendens hos patienter med epilepsi eller udvikling af kramper hos patienter med nedsat krampetærskel. Behandlingen seponeres, hvis dette viser sig at udgøre et klinisk problem. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen, efter 1-2 ugers behandling samt ved dosisøgning på 50 % eller mere. Se afsnittet om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere for forlænget QT-interval, bl.a.: Elektrolytforstyrrelser Bradykardi, palpitationer Uafklarede brystsmerter Strukturel hjertesygdom Hypothyroidisme Samtidig behandling med diuretika Langt QT-syndrom Uforklarede besvimelsestilfælde Kvinder ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige og livstruende hudreaktioner som Lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS) ved behandling med amitriptylin. Ved symptomer på alvorlige hudreaktioner bør behandlingen seponeres. Risiko for overdosering Opmærksomhed på den mulige risiko for overdosering i suicidalt øjemed. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, især hvis amitriptylin er eneste behandling. Ubehandlet skizofreni er en relativ kontraindikation på grund af risiko for provokation respektivt eksacerbation af symptomer. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved tidligere suicidaladfærd. Ældre Forsigtighed pga. overdødelighed hos ældre ved behandling med TCA samt øget følsomhed for ortostatisk hypotension og evt. antikolinerge bivirkninger. Risiko for antikolinerg belastning Amitriptylin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og ved...)

Saroten^® (...ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Kardiovaskulær lidelse Overdødelighed er set ved behandling med TCA hos patienter med hjertelidelser, især af arteriosklerotisk art. Kardielle ledningsforstyrrelser kan forværres. Kramper Amitriptylin kan sænke krampetærsklen. Mulig risiko for forværring af anfaldstendens hos patienter med epilepsi eller udvikling af kramper hos patienter med nedsat krampetærskel. Behandlingen seponeres, hvis dette viser sig at udgøre et klinisk problem. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen, efter 1-2 ugers behandling samt ved dosisøgning på 50 % eller mere. Se afsnittet om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere for forlænget QT-interval, bl.a.: Elektrolytforstyrrelser Bradykardi, palpitationer Uafklarede brystsmerter Strukturel hjertesygdom Hypothyroidisme Samtidig behandling med diuretika Langt QT-syndrom Uforklarede besvimelsestilfælde Kvinder ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Risiko for udvikling af alvorlige hudreaktioner Der er forekommet alvorlige og livstruende hudreaktioner som Lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS) ved behandling med amitriptylin. Ved symptomer på alvorlige hudreaktioner bør behandlingen seponeres. Risiko for overdosering Opmærksomhed på den mulige risiko for overdosering i suicidalt øjemed. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, især hvis amitriptylin er eneste behandling. Ubehandlet skizofreni er en relativ kontraindikation på grund af risiko for provokation respektivt eksacerbation af symptomer. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved tidligere suicidaladfærd. Ældre Forsigtighed pga. overdødelighed hos ældre ved behandling med TCA samt øget følsomhed for ortostatisk hypotension og evt. antikolinerge bivirkninger. Risiko for antikolinerg belastning Amitriptylin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og ved...)

Noritren^® (...ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Kardiovaskulær lidelse Overdødelighed er set ved behandling med TCA hos patienter med hjertelidelser, især af arteriosklerotisk art. Kardielle ledningsforstyrrelser kan forværres. Se desuden afsnit om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Kramper Nortriptylin kan sænke krampetærsklen. Mulig risiko for forværring af anfaldstendens hos patienter med epilepsi eller udvikling af kramper hos patienter med nedsat krampetærskel. Behandlingen seponeres, hvis dette viser sig at udgøre et klinisk problem. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen, efter 1-2 ugers behandling samt ved dosisøgning på 50 % eller mere. Se afsnittet om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere for forlænget QT-interval, bl.a.: Elektrolytforstyrrelser Bradykardi, palpitationer Uafklarede brystsmerter Strukturel hjertesygdom Hypothyroidisme Samtidig behandling med diuretika Langt QT-syndrom Uforklarede besvimelsestilfælde Kvinder Ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog Risiko for overdosering Opmærksomhed på den mulige risiko for overdosering i suicidalt øjemed. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, især hvis nortriptylin er eneste behandling. Ubehandlet skizofreni er en relativ kontraindikation på grund af risiko for provokation respektivt eksacerbation af symptomer. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved tidligere suicidaladfærd. Risiko for antikolinerg belastning Nortriptylin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og ved kombination med andre antikolinerge midler. Se Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Tilstande der påvirkes af den antikolinergiske effekt En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a.: Autonom neuropati GI-obstruktion (fx svær obstipation, risiko for ileus) Snævervinklet glaukom Hjertesvigt Myastenia gravis Prostatahyperplasi Vandladningsbesvær. Ældre Forsigtighed pga. overdødelighed hos ældre ved...)

Imipramin "DAK" (...ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Kardiovaskulær lidelse Overdødelighed er set ved behandling med TCA hos patienter med hjertelidelser, især af arteriosklerotisk art. Kardielle ledningsforstyrrelser kan forværres. Se endvidere Arytmi-risiko ved antidepressiva . Kramper Imipramin kan sænke krampetærsklen. Mulig risiko for forværring af anfaldstendens hos patienter med epilepsi eller udvikling af kramper hos patienter med nedsat krampetærskel. Behandlingen seponeres, hvis dette viser sig at udgøre et klinisk problem. Porfyri Imipramin bør anvendes med forsigtighed ved porfyri, da imipramin kan forværre porfyri. Risiko for antikolinerg belastning Imipramin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og ved kombination med andre antikolinerge midler. Se Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen, efter 1-2 ugers behandling samt ved dosisøgning på 50 % eller mere. Se afsnittet om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere for forlænget QT-interval, bl.a.: Elektrolytforstyrrelser Bradykardi, palpitationer Uafklarede brystsmerter Strukturel hjertesygdom Hypothyroidisme Samtidig behandling med diuretika Langt QT-syndrom Uforklarede besvimelsestilfælde Kvinder ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Risiko for overdosering Opmærksomhed på den mulige risiko for overdosering i suicidalt øjemed. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, især hvis imipramin er eneste behandling. Ubehandlet skizofreni er en relativ kontraindikation på grund af risiko for provokation respektivt eksacerbation af symptomer. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved tidligere suicidaladfærd. Tilstande der påvirkes af den antikolinergiske effekt En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a.: Autonom neuropati GI-obstruktion (fx svær obstipation, risiko for ileus) Snævervinklet glaukom Hjertesvigt Myastenia gravis Prostatahyperplasi Tyrotoksikose Vandladningsbesvær. Ældre Forsigtighed pga. overdødelighed hos ældre ved...)

Prothiaden^® (...ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Kardiovaskulær lidelse Overdødelighed er set ved behandling med TCA hos patienter med hjertelidelser, især af arteriosklerotisk art. Se desuden Arytmi-risiko ved antidepressiva . Kramper Mulig risiko for forværring af anfaldstendens hos patienter med epilepsi eller udvikling af kramper hos patienter med nedsat krampetærskel. Behandlingen seponeres, hvis dette viser sig at udgøre et klinisk problem. Risiko for overdosering Opmærksomhed på den mulige risiko for overdosering i suicidalt øjemed. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, især hvis dosulepin er eneste behandling. Ubehandlet skizofreni er en relativ kontraindikation på grund af risiko for provokation respektivt eksacerbation af symptomer. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved tidligere suicidaladfærd. Risiko for antikolinerg belastning Dosulepin er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se desuden Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Tilstande der påvirkes af den antikolinerge effekt En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a.: Autonom neuropati GI-obstruktion (fx svær obstipation, risiko for ileus) Snævervinklet glaukom Hjertesvigt Myastenia gravis Prostatahyperplasi Tyrotoksikose Vandladningsbesvær. Ældre Forsigtighed pga. overdødelighed hos ældre ved...)

Buccolam (Myasthenia gravis Svær respirationsinsufficiens Søvnapnø-syndrom.)

Epistatus (Myasthenia gravis Svær respirationsinsufficiens Søvnapnø-syndrom.)

Midazolam "Medical Valley" (Myasthenia gravis Svær respirationsinsufficiens Søvnapnø-syndrom.)

Scemblix^® (...sværhedsgrad skal dosis midlertidig afbrydes, reduceres eller seponeres permanent, se tabel 1. i SPC. Pancreastoksicitet Der er registreret asymptomatisk forhøjelse af lipase og amylase. Afhængig af svær...)

MINJUVI^® (...Ved neutropeni grad 3 eller 4 bør indgivelse af granulocyt-kolonistimulerende faktorer (G-CSF) overvejes. Ved trombocytopeni bør seponering af andre lægemidler, der kan øge blødningsrisikoen, fx trombocytfunktionshæmmende midler og koagulationshæmmende midler , overvejes. Infektioner Behandling med tafasitamab bør kun gives til patienter med en aktiv infektion, hvis patienten er under korrekt og velkontrolleret behandling. Patienter med en anamnese med recidiverende eller kroniske infektioner bør monitoreres efter behov. Patienter skal instrueres i straks at indberette symptomer på infektion til lægen. Tumorlysesyndrom Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Progressiv multifokal leukoencefalopati (PML) Tilfælde af PML er registreret og monitorering for tegn og symptomer som ændret mental tilstand, hukommelsestab, taleforstyrrelser, hemi- eller monoparese, ataksi og synsforstyrrelser (fx hemianopi og diplopi) anbefales. Ved mistanke om PML, pauseres behandling og ved bekræftet PML skal behandling seponeres permanent. Vaccination Erfaring savnes ved...)

Carbamazepin "2care4" (...t middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sund...)

Tegretal Retard (...t middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sund...)

Tegretol^® (...t middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sund...)

Timonil^® Retard (...t middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sund...)

Trimonil^® Retard (...t middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sund...)

Vipdomet, komb. (...ved øvre grænse af det normale samt hos ældre. Metformin pauseres ved manglende fødeindtagelse, ved betydende akut sygdom med risiko for dehydrering og ved nyresvigt. Risikoen for laktatacidose skal tages i betragtning ved uspecifikke symptomer, som fx muskelkramper i forbindelse med dyspepsi og svær kraftesløshed. Symptomer på laktatacidose er hyperventilation, abdominalsmerter og hypotermi efterfulgt af koma. Desuden vil diagnostiske laboratorieværdier vise nedsat pH i blodet, plasma-lactatværdier > 5 mmol/l, øget anion gap og lactat/pyruvat-forhold. Ved mistanke om metabolisk acidose bør metformin seponeres, og patienten bør straks indlægges. Lactat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Patienten skal informeres om symptomer på akut pancreatitis. Ved mistanke om pancreatitis skal alogliptin seponeres. Akut pancreatitis i anamnesen. Metformin kan reducere niveauet af B12-vitamin. Risikoen for lave B12-vitaminniveauer øges med tiltagende metformindosis, behandlingsvarighed og/eller risikofaktorer, der er kendt for at forårsage B12-mangel. Ved mistanke (såsom anæmi eller neuropati) skal B12-niveauet monitoreres. Kendt eller mistænkt mitokondriesygdom Metformin anbefales ikke grundet risiko for forværring af laktatacidose og neurologiske komplikationer ved fx.: Syndromet mitokondriel encefalopati med laktatacidose og slagtilfælde-lignende episoder (MELAS) Maternel arvelig diabetes og døvhed (MIDD) Ved...)

Carbocain-Adrenalin^®, komb. (...ved retrobulbær injektion på grund af risiko for lækage til det subarachnoidale rum medførende bl.a. midlertidig blindhed, kramper og kardiovaskulært kollaps. Forsigtighed ved injektion i hoved eller hals på grund af risikoen for intraarteriel injektion. Forsigtighed desuden til ældre, ved dårlig almentilstand, vedsvære hjertesygdomme, AV-blok, svær hypertension, cerebrovaskulær insufficiens, porfyri, tyrotoksikose og fremskreden diabetes. Ved operation på penis skal injektionen foretages subkutant. Ved...)

Citanest Dental Octapressin^®, komb. (Må ikke gives intravenøst. Forsigtighed ved: Ældre patienter Dårlig almentilstand Svære hjertesygdomme Alvorlig eller ubehandlet hypertension Anæmi AV-blok Porfyri.)

Duroferon (...øre hoste, hæmoptyse, bronkostenose og/eller lungeinfektion. Ældre og andre med synkebesvær bør kun behandles med jernsulfat tabletter efter omhyggelig vurdering af risiko for as...)

Ferro Duretter^® (...øre hoste, hæmoptyse, bronkostenose og/eller lungeinfektion. Ældre og andre med synkebesvær bør kun behandles med jernsulfat tabletter efter omhyggelig vurdering af risiko for as...)

Delstrigo^®, komb. (...Ved forværring af nyrefunktionen uden anden påviselig forklaring bør seponering af tenofovir overvejes. Nyrefunktionen skal kontrolleres tæt ved samtidig behandling med højdosis NSAID eller ritonavir/cobicistat boosted HIV-proteasehæmmer. Bør ikke anvendes samtidig med nefrotoksiske lægemidler, men hvis dette ikke kan undgås, skal nyrefunktionen kontrolleres mindst én gang om ugen. Anden behandling bør overvejes til patienter med osteoporose med høj risiko for frakturer. Tenofovirdisoproxil kan forårsage et fald i knoglemineraltæthed (BMD); Fald i BMD blev generelt forbedret efter seponering af behandlingen. Knogleabnormiteter såsom osteomalaci, der kan manifestere sig som vedvarende eller forværrede knoglesmerter, og som i sjældne tilfælde bidrager til frakturer, kan være forbundet med proksimal renal tubulopati induceret af tenofovirdisoproxil. Der er rapporteret svære kutane bivirkninger (SCARs), herunder Stevens-Johnsons syndrom (SJS)/toksisk epidermal nekrolyse (TEN), efter markedsføring med regimer indeholdende doravirin. Der bør på ordinationstidspunktet informeres om tegn og symptomer på hudreaktioner, og overvåges nøje herfor. Hvis der opstår tegn og symptomer, der tyder på disse reaktioner, skal regimer, der indeholder doravirin, straks seponeres, og en (passende) alternativ behandling overvejes. Klinisk status bør monitoreres nøje, og passende behandling bør påbegyndes. Hvis der, ved...)

Colistimethatnatrium "Xellia" (...ved i.v. anvendelse af colistimethatnatrium. Overvågning af serumelektrolytter bør iværksættes i formodede tilfælde, og passende behandling bør indledes, dog kan det muligvis ikke lade sig gøre at normalisere elektrolytbalancen uden seponering af colistimethatnatrium. Begrænset erfaring med maksimal døgndosis på 9 mill. IE ved...)

Kolistimetatnatrium "Accord" (...ved i.v. anvendelse af colistimethatnatrium. Overvågning af serumelektrolytter bør iværksættes i formodede tilfælde, og passende behandling bør indledes, dog kan det muligvis ikke lade sig gøre at normalisere elektrolytbalancen uden seponering af colistimethatnatrium. Begrænset erfaring med maksimal døgndosis på 9 mill. IE ved...)

Colobreathe (...m. Der er rapporteret om enkelte tilfælde af pseudo-Bartters syndrom hos børn og voksne ved i.v. anvendelse af colistimethatnatrium. Overvågning af serumelektrolytter bør iværksæt...)

Ascorbinsyre "Pascoe" (...r, der tidligere har haft tilbagevendende nyresten. Anamnese med åndedrætsbesvær Da der ved behandling med høje doser (≥ 7.500 mg) i enkeltstående tilfælde er set dyspnø hos patie...)

Lucentis^® (Okulær eller periokulær infektion Aktiv svær intraokulær inflammation Allergi over for indholdsstofferne.)

Ranivisio^® (Okulær eller periokulær infektion Aktiv svær intraokulær inflammation Allergi over for indholdsstofferne.)

Rimmyrah^® (Okulær eller periokulær infektion Aktiv svær intraokulær inflammation Allergi over for indholdsstofferne.)

Afqlir^® (Okulær eller periokulær infektion Svær intraokulær inflammation Allergi over for indholdsstofferne.)

Eylea (Okulær eller periokulær infektion Svær intraokulær inflammation Allergi over for indholdsstofferne.)

Diovan^® (...virkninger, der er set af de afprøvede lægemidler, og/eller eventuel utilstrækkelig/manglende effekt ønskes beskrevet fx ved...)

Memantin "Stada" (...eriatri Andre demenssygdomme (specielt reversible demenstilstande) er udelukkede, bl.a. ved CT-scanning. Patienten ikke kan behandles med faste orale lægemiddelformer, fx pga. syn...)

Natriumchlorid "Orifarm" (...vedpine, rastløshed, irritabilitet, svimmelhed, mavekramper, opkastning og diarré. I svære tilfælde ses lunge- og hjerneødem, kramper, koma og respirationsstop. Toksisk dosis: Indtagelse af 0,5-1 g natriumchlorid/kg legemsvægt er toksisk for de fleste. Behandling: Oral væsketilførsel. Vedsvær...)

Piperacillin/Tazobactam "Sandoz", komb. (...vedsvær overfølsomhed for andre β-laktamantibiotika end penicilliner, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden Omhyggelig overvågning ved hududslæt. Behandlingen seponeres, hvis hudlæsionen udvikler sig. Hypokaliæmi På grund af risiko for hypokaliæmi bør serum-kalium kontrolleres jævnligt. Kontrol af blodbillede Under længerevarende behandling kan der forekomme leukopeni og neutropeni, og der bør derfor foretages regelmæssig undersøgelse af det perifere blodbillede. Testresultater Kan resultere i en falsk positiv reaktion for glucose i urinen ved anvendelse af en kobberreduktionsmetode. Derfor bør benyttes glucosetests, der er baseret på enzymatiske glucoseoxidasereaktioner. Kan resultere i en falsk positiv reaktion for protein i urinen, dipstick kan imidlertid anvendes. Den direkte Coombs-test kan være positiv. Kan resultere i en falsk positiv reaktion med Bio-Rad Laboratories' Platelia Aspergillus -EIA-test. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose (HLH) Der er set tilfælde af det livstruende syndrom HLH med patologisk immunaktivering i relation til behandling med piperacillin/tazobactam, ofte efter mere end 10 dages behandling. Udvikling af tidlige manifestationer på systemisk inflammation, fx feber, hepatosplenomegali, hypertriglyceridæmi, hypofibrinogenæmi, forhøjet serum-ferritin, cytopenier og hæmofagocytose, bør straks vurderes. Piperacillin/tazobactam bør seponeres ved...)

Piperacillin/Tazobactam "Qilu", komb. (...vedsvær overfølsomhed for andre β-laktamantibiotika end penicilliner, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden Omhyggelig overvågning ved hududslæt. Behandlingen seponeres, hvis hudlæsionen udvikler sig. Hypokaliæmi På grund af risiko for hypokaliæmi bør serum-kalium kontrolleres jævnligt. Kontrol af blodbillede Under længerevarende behandling kan der forekomme leukopeni og neutropeni, og der bør derfor foretages regelmæssig undersøgelse af det perifere blodbillede. Testresultater Kan resultere i en falsk positiv reaktion for glucose i urinen ved anvendelse af en kobberreduktionsmetode. Derfor bør benyttes glucosetests, der er baseret på enzymatiske glucoseoxidasereaktioner. Kan resultere i en falsk positiv reaktion for protein i urinen, dipstick kan imidlertid anvendes. Den direkte Coombs-test kan være positiv. Kan resultere i en falsk positiv reaktion med Bio-Rad Laboratories' Platelia Aspergillus -EIA-test. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose (HLH) Der er set tilfælde af det livstruende syndrom HLH med patologisk immunaktivering i relation til behandling med piperacillin/tazobactam, ofte efter mere end 10 dages behandling. Udvikling af tidlige manifestationer på systemisk inflammation, fx feber, hepatosplenomegali, hypertriglyceridæmi, hypofibrinogenæmi, forhøjet serum-ferritin, cytopenier og hæmofagocytose, bør straks vurderes. Piperacillin/tazobactam bør seponeres ved...)

Piperacillin/Tazobactam "Reig Jofre", komb. (...vedsvær overfølsomhed for andre β-laktamantibiotika end penicilliner, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden Omhyggelig overvågning ved hududslæt. Behandlingen seponeres, hvis hudlæsionen udvikler sig. Hypokaliæmi På grund af risiko for hypokaliæmi bør serum-kalium kontrolleres jævnligt. Kontrol af blodbillede Under længerevarende behandling kan der forekomme leukopeni og neutropeni, og der bør derfor foretages regelmæssig undersøgelse af det perifere blodbillede. Testresultater Kan resultere i en falsk positiv reaktion for glucose i urinen ved anvendelse af en kobberreduktionsmetode. Derfor bør benyttes glucosetests, der er baseret på enzymatiske glucoseoxidasereaktioner. Kan resultere i en falsk positiv reaktion for protein i urinen, dipstick kan imidlertid anvendes. Den direkte Coombs-test kan være positiv. Kan resultere i en falsk positiv reaktion med Bio-Rad Laboratories' Platelia Aspergillus -EIA-test. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose (HLH) Der er set tilfælde af det livstruende syndrom HLH med patologisk immunaktivering i relation til behandling med piperacillin/tazobactam, ofte efter mere end 10 dages behandling. Udvikling af tidlige manifestationer på systemisk inflammation, fx feber, hepatosplenomegali, hypertriglyceridæmi, hypofibrinogenæmi, forhøjet serum-ferritin, cytopenier og hæmofagocytose, bør straks vurderes. Piperacillin/tazobactam bør seponeres ved...)

Piperacillin/Tazobactam "Stragen", komb. (...vedsvær overfølsomhed for andre β-laktamantibiotika end penicilliner, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden Omhyggelig overvågning ved hududslæt. Behandlingen seponeres, hvis hudlæsionen udvikler sig. Hypokaliæmi På grund af risiko for hypokaliæmi bør serum-kalium kontrolleres jævnligt. Kontrol af blodbillede Under længerevarende behandling kan der forekomme leukopeni og neutropeni, og der bør derfor foretages regelmæssig undersøgelse af det perifere blodbillede. Testresultater Kan resultere i en falsk positiv reaktion for glucose i urinen ved anvendelse af en kobberreduktionsmetode. Derfor bør benyttes glucosetests, der er baseret på enzymatiske glucoseoxidasereaktioner. Kan resultere i en falsk positiv reaktion for protein i urinen, dipstick kan imidlertid anvendes. Den direkte Coombs-test kan være positiv. Kan resultere i en falsk positiv reaktion med Bio-Rad Laboratories' Platelia Aspergillus -EIA-test. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose (HLH) Der er set tilfælde af det livstruende syndrom HLH med patologisk immunaktivering i relation til behandling med piperacillin/tazobactam, ofte efter mere end 10 dages behandling. Udvikling af tidlige manifestationer på systemisk inflammation, fx feber, hepatosplenomegali, hypertriglyceridæmi, hypofibrinogenæmi, forhøjet serum-ferritin, cytopenier og hæmofagocytose, bør straks vurderes. Piperacillin/tazobactam bør seponeres ved...)

Uplizna^® (...ehandlet latent tuberkulose Anamnese med progressiv multifokal leukoencefalopati (PML) Svær...)

Fluad^® (...niumbromid (CTAB) og hydrocortison. Se endvidere Generelt om vacciner og vaccination . Svær...)

Evra^®, komb. (...ale neurologiske symptomer Diabetes med vaskulære komplikationer Alvorlig hypertension (vedvarende blodtryksværdier på ≥ 160 mmHg systolisk eller ≥ 100 mmHg diastolisk) Alvorlig d...)

Diamox^® (...ose Hypokaliæmi Hyponatriæmi Addisons sygdom Coma hepaticum Hypercalciuri Levercirrose Svær overfølsomhed for andre carboanhydrasehæmmere pga. risiko for krydsallergi Langtidsbeh...)

Ferinject^® (...Ved kompenseret leverdysfunktion må parenteralt jern kun gives efter omhyggelig fordel-/risikovurdering. Parenteral jernindgift bør undgås hos patienter med leverdysfunktion, hvor jernoverskud er en udløsende faktor, specielt ved porfyria cutanea tarda (PCT). Hypofosfatæmi Symptomatisk hypofosfatæmi, som kan føre til osteomalaci og frakturer er rapporteret post marketing. S-phosphat bør overvåges ved flere administrationer af høje doser eller langvarig behandling samt ved eksisterende risikofaktorer for hypofosfatæmi. Patienter bør opfordres til at søge læge, hvis de oplever en forværret træthed med myalgier eller knoglesmerter. Infektion Parenteralt jern bør anvendes med forsigtighed i tilfælde af akut eller kronisk infektion, astma, eksem eller atopiske allergier. Det anbefales at standse behandlingen ved...)

Xabogard^® (...Ved kompenseret leverdysfunktion må parenteralt jern kun gives efter omhyggelig fordel-/risikovurdering. Parenteral jernindgift bør undgås hos patienter med leverdysfunktion, hvor jernoverskud er en udløsende faktor, specielt ved porfyria cutanea tarda (PCT). Hypofosfatæmi Symptomatisk hypofosfatæmi, som kan føre til osteomalaci og frakturer er rapporteret post marketing. S-phosphat bør overvåges ved flere administrationer af høje doser eller langvarig behandling samt ved eksisterende risikofaktorer for hypofosfatæmi. Patienter bør opfordres til at søge læge, hvis de oplever en forværret træthed med myalgier eller knoglesmerter. Infektion Parenteralt jern bør anvendes med forsigtighed i tilfælde af akut eller kronisk infektion, astma, eksem eller atopiske allergier. Det anbefales at standse behandlingen ved...)

Andatin, komb. (...r og cefalosporiner, selvom risikoen for krydsallergi er lav (ved penicillinallergi < 1 %). Ved alvorlig penicillin- eller cefalosporinreaktion med svær urti...)

Ceftriaxon "Fresenius Kabi" (...ved penicillinallergi < 1 %). Ved alvorlig penicillinreaktion med svær urticaria, luftvejs- eller kredsløbspåvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab. Blodsukkertest Ceftriaxon kan give falsk lave estimerede blodsukkerværdier ved brug af visse blodsukkertest. Der henvises til brugsvejledningen for den aktuelle blodsukkertest. Encefalopati Encefalopati er især set hos ældre med stærkt nedsat nyrefunktion eller forstyrrelser i centralnervesystemet. Ved...)

Ceftriaxon "MIP" (...ved penicillinallergi < 1 %). Ved alvorlig penicillinreaktion med svær urticaria, luftvejs- eller kredsløbspåvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab. Blodsukkertest Ceftriaxon kan give falsk lave estimerede blodsukkerværdier ved brug af visse blodsukkertest. Der henvises til brugsvejledningen for den aktuelle blodsukkertest. Encefalopati Encefalopati er især set hos ældre med stærkt nedsat nyrefunktion eller forstyrrelser i centralnervesystemet. Ved...)

Ceftriaxon "Navamedic" (...ved penicillinallergi < 1 %). Ved alvorlig penicillinreaktion med svær urticaria, luftvejs- eller kredsløbspåvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab. Blodsukkertest Ceftriaxon kan give falsk lave estimerede blodsukkerværdier ved brug af visse blodsukkertest. Der henvises til brugsvejledningen for den aktuelle blodsukkertest. Encefalopati Encefalopati er især set hos ældre med stærkt nedsat nyrefunktion eller forstyrrelser i centralnervesystemet. Ved...)

Enrylaze^® (...ved udvikling af pankreatitis, skal behandling seponeres. Hvis stigning i lipase eller amylase er > 2 gange UNL, pauseres behandlingen til værdierne er normaliserede og symptomerne aftager. Glucoseintolerance Det er registreret glucoseintolerance under behandlingen og regelmæssigt monitorering af glucose niveauer anbefales. Insulinbehandling kan være aktuel i tilfælde af hyperglykæmi. Koagulationssygdomme Trombotiske hændelser som sagittal sinustrombose og pulmonal emboli er indberettet under behandling med crisantaspase. Behandling skal afbrydes ved blødningshændelser og kan genoptages når symptomerne forsvinder. Hepatotoksicitet Patienter skal monitoreres for tegn og symptomer for hepatotoksicitet. Bilirubin og transaminaser monitoreres inden behandlingsstart og efter klinisk indikation. Vedsvær levertoksicitet skal behandling seponeres. Neurotoksicitet Der kan forekomme encefalopati, krampeanfald, CNS- depression samt posteriort reversibelt encefalopatisyndrom (PRES) under behandlingen. Patienten monitoreres for symptomer som væsentlig forhøjet blodtryk, krampeanfald, hovedpine, ændringer i mental tilstand og akut synsnedsættelse. Ved...)

Erwinase (...ved udvikling af pankreatitis, skal behandling seponeres. Hvis stigning i lipase eller amylase er > 2 gange UNL, pauseres behandlingen til værdierne er normaliserede og symptomerne aftager. Glucoseintolerance Det er registreret glucoseintolerance under behandlingen og regelmæssigt monitorering af glucose niveauer anbefales. Insulinbehandling kan være aktuel i tilfælde af hyperglykæmi. Koagulationssygdomme Trombotiske hændelser som sagittal sinustrombose og pulmonal emboli er indberettet under behandling med crisantaspase. Behandling skal afbrydes ved blødningshændelser og kan genoptages når symptomerne forsvinder. Hepatotoksicitet Patienter skal monitoreres for tegn og symptomer for hepatotoksicitet. Bilirubin og transaminaser monitoreres inden behandlingsstart og efter klinisk indikation. Vedsvær levertoksicitet skal behandling seponeres. Neurotoksicitet Der kan forekomme encefalopati, krampeanfald, CNS- depression samt posteriort reversibelt encefalopatisyndrom (PRES) under behandlingen. Patienten monitoreres for symptomer som væsentlig forhøjet blodtryk, krampeanfald, hovedpine, ændringer i mental tilstand og akut synsnedsættelse. Ved...)

Lysodren^® (...ved shock, større traume eller infektion, og steroidbehandling bør indledes. Der er registreret leverskade (hepatocellulær, kolestatisk og blandet) og autiomun hepatitis. ALAT, ASAT, bilirubin og alkalisk fosfatase (ALP) monitoreres i de første måneder af behandling og ved dosisændring. Hvis ASAT og /eller ALAT øges > 5 ULN, eller ALP eller bilirubin > 2 ULN bør behandling afbrydes. Forlænget blødningstid er rapporteret. Hos nogle patienter kan forekomst af in vitro-blødningstid være normal, dog med patologisk adenosindifosfat -fremkaldt blodpladeagreggation. Dette bør haves in mente hvis operationer overvejes. Niveau af triglycerider monitoreres regelmæssig, især ved...)

Lamzede (...dling uden infusionsrelaterede reaktioner. Vedsvære infusionsrelaterede reaktioner eller ved manglende virkning af behandlingen, skal p...)

EURneffy^® (...mptomer på systemiske allergiske reaktioner og anafylaksi og korrekt brug af EURneffy®. Ved børn < 12 år skal omsorgsperson administrere eller sikre korrekt anvendelse. Patienter ...)

Jemperli^® (...ved evt. symptomer på immunrelaterede bivirkninger. Immunrelaterede bivirkninger Kan være alvorlige, herunder letale. Ses typisk under behandlingen; men symptomer kan også manifesteres efter seponering af dostarlimab. Kan optræde i alle organer og alt væv. Se tabel 2 i produktresumé vedr. dosisjustering/seponering. Monitorering for symptomer og tegn på immunrelaterede bivirkninger, herunder immunrelateret pneumonitis, - colitis, - hepatitis, - nefritis, - hududslæt og - artralgi. Forsigtighed ved tidligere svære eller livstruende bivirkninger på huden ved tidligere behandling med andre immunstimulerende anti-cancer midler. Monitorering af thyroideafunktion før og periodisk under behandlingen pga. risiko for immunrelateret hypothyreose og hyperthyreose, herunder thyroiditis. Monitorering for kliniske tegn og symptomer på adrenal insufficiens. Allogen hæmatopoietisk stamcelletransplantation (HSCT) Der er set letale eller andre alvorlige komplikationer ved HSCT før eller efter behandling med PD 1/PD-L1-blokerende antistoffer, og derfor bør risiko-fordel-forhold vurderes ved beslutning mht. behandling med dostarlimab. Afstødning af organtransplantat Behandling med dostarlimab kan øge risikoen for afstødning af solide organtransplantater, og derfor bør risiko-fordel-forhold vurderes ved...)

Methergin^® (...hjertesygdom Svær hypertension, herunder præeklampsi. Igangværende fødsel, hvor barnet (ved flerfold: børnene) endnu ikke er født Sepsis Man skal endvidere overveje, om blødningen...)

Breyanzi^® (...orkørsel og betjening af farlige maskiner undgås de første 4 uger efter infusionen samt ved...)

CARVYKTI^® (...orkørsel og betjening af farlige maskiner undgås de første 8 uger efter infusionen samt ved...)

Calciumpolystyrensulfonat Carefarm (.... risikoen for udtalt kaliumtab, især ved samtidig digoxinbehandling, da digoxins kardiotoksiske virkning forstærkes ved hypokaliæmi. Samtidig brug af sorbito...)

Resonium Calcium (.... risikoen for udtalt kaliumtab, især ved samtidig digoxinbehandling, da digoxins kardiotoksiske virkning forstærkes ved hypokaliæmi. Samtidig brug af sorbito...)

Deferasirox "Accord" (...ved deferasirox være begrænset, og behandling kan ikke anbefales. Særlig opmærksomhed på symptomer på gastro-intestinal ulceration og blødning samt monitorering af P-kreatinin ved...)

Deferasirox "Glenmark" (...ved deferasirox være begrænset, og behandling kan ikke anbefales. Særlig opmærksomhed på symptomer på gastro-intestinal ulceration og blødning samt monitorering af P-kreatinin ved...)

Cosentyx^® (...vedligeholdelsesdosering. Hos voksne > 90 kg kan vedligeholdelsesdosis på 300 mg hver anden uge overvejes. Børn > 6 år: Dosering efter legemsvægt. Gives som s.c. injektion ugentligt i uge 0, 1, 2, 3 og 4 efterfulgt af månedlig vedligeholdelsesdosering. Børn 50 kg: 150 mg. Dosis kan evt. øges til 300 mg. Psoriasis artrit Voksne. 150 mg s.c. ugentligt i uge 0, 1, 2, 3 og 4 efterfulgt af månedlig vedligeholdelsesdosering. Dosis kan evt. øges til 300 mg. Ved samtidig moderat til svær plaque psoriasis er dosis 300 mg fra behandlingsstart. Ankyloserende spondylitis og non-radiologisk aksial spondylartritis Voksne. 150 mg s.c. ugentligt i uge 0, 1, 2, 3 og 4 efterfulgt af månedlig vedligeholdelsesdosering. Dosis kan evt. øges til 300 mg. Juvenil idiopatisk artrit (herunder juvenil psoriasis artrit og juvenil entesopatirelateret artrit) Børn > 6 år: Dosering efter legemsvægt. Gives som s.c. injektion ugentligt i uge 0, 1, 2, 3 og 4 efterfulgt af månedlig vedligeholdelsesdosering. Børn 50 kg: 150 mg. Hidrosadenitis suppurativa Voksne. 300 mg s.c. i uge 0, 1, 2, 3 og 4 efterfulgt af månedlig vedligeholdesesdosering. Dosis kan evt. øges til 300 mg hver 2. uge. Bemærk: Erfaring savnes vedr. børn og unge < 6 år. Ved manglende respons i op til 16 uger bør secukinumab seponeres. Ved initialt delvist respons kan bedring forekomme ved...)

VYDURA (...der en faktor 4 er set) hos personer med svært (Child-Pugh C) nedsat leverfunktion. Behandling af patienter med svær...)

Arupsan (...Plasma-natrium bør kontrolleres jævnligt, især ved nyresygdom og samtidig diuretisk behandling Behandling med antiepileptika er forbundet ...)

Eslicarbazepinacetat "Stada" (...Plasma-natrium bør kontrolleres jævnligt, især ved nyresygdom og samtidig diuretisk behandling Behandling med antiepileptika er forbundet ...)

Zebinix (...Plasma-natrium bør kontrolleres jævnligt, især ved nyresygdom og samtidig diuretisk behandling Behandling med antiepileptika er forbundet ...)

Zypadhera^® (...ved brug af antipsykotika. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos demente ældre og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kramper Kramper er en registreret bivirkning ved behandling med olanzapin. I de fleste tilfælde forekom de hos personer, der tidligere havde haft krampeanfald eller havde øget risiko for kramper af anden årsag. Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med tidligere krampeanfald eller nedsat krampetærskel. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Neutropeni Olanzapin kan øge risikoen for neutropeni. Forsigtighed ved eksisterende lavt leukocyt- og/eller neutrofiltal eller tilstande, der øger risikoen for neutropeni (fx strålebehandling eller knoglemarvsdepression pga. sygdom eller medicinering). Parkinsons sygdom Anbefales ikke til behandling af dopaminagonist-relateret psykose hos patienter med Parkinsons sygdom. Der er manglende evidens for effekt og samtidigt set øget risiko for hallucinationer og forværring af parkinson-symptomer. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med olanzapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Generel forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE, fx høj alder, familiær disposition, adipositas, venøs insufficiens, varicer, maligne tumorer, immobilisering, rygning, antitrombin mangel. Risiko for antikolinerg belastning Olanzapin er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved...)

Rhophylac^® (...ver for humane immunglobuliner. Intramuskulær injektion er kontraindiceret vedsvær...)

Novabig (...Ved langtidsbehandling tilpasses dosis for at opretholde antistofniveau > 100 IE/l hos HBV-DNA-negative og > 500 IE/l hos HBV-DNA-positive patienter. Bemærk: Anvendes ikke til børn. Immunoprofylakse Efter utilsigtet smitterisiko Mindst 500 IE i.m. afhængig af smittekildens smitsomhed og inokulums størrelse. Bør gives hurtigst muligt efter mulig smitte, helst i løbet af 24-72 timer. Hæmodialysepatienter 8-12 IE/ kg legemsvægt i.m. hver 2. måned til serokonvertering efter vaccination. Højst 500 IE pr. dosis. Nyfødte 30-100 IE/kg legemsvægt i.m. Gentagen administration kan være nødvendig for at opnå serokonvertering efter vaccination. Personer med ikke-detekterbart anti-HBs Voksne. 500 IE i.m. hver 2. måned. Børn. 8 IE/kg legemsvægt i.m. hver 2. måned. Bemærk: Vaccination mod hepatitis B-virus bør gives efter utilsigtet smitterisiko, til hæmodialysepatienter og til nyfødte. Kan gives samme dag som humant hepatitis B immunglobulin, men på forskellige injektionssteder. Må ikke gives intramuskulært vedsvær...)

Uman Big (...Ved langtidsbehandling tilpasses dosis for at opretholde antistofniveau > 100 IE/l hos HBV-DNA-negative og > 500 IE/l hos HBV-DNA-positive patienter. Bemærk: Anvendes ikke til børn. Immunoprofylakse Efter utilsigtet smitterisiko Mindst 500 IE i.m. afhængig af smittekildens smitsomhed og inokulums størrelse. Bør gives hurtigst muligt efter mulig smitte, helst i løbet af 24-72 timer. Hæmodialysepatienter 8-12 IE/ kg legemsvægt i.m. hver 2. måned til serokonvertering efter vaccination. Højst 500 IE pr. dosis. Nyfødte 30-100 IE/kg legemsvægt i.m. Gentagen administration kan være nødvendig for at opnå serokonvertering efter vaccination. Personer med ikke-detekterbart anti-HBs Voksne. 500 IE i.m. hver 2. måned. Børn. 8 IE/kg legemsvægt i.m. hver 2. måned. Bemærk: Vaccination mod hepatitis B-virus bør gives efter utilsigtet smitterisiko, til hæmodialysepatienter og til nyfødte. Kan gives samme dag som humant hepatitis B immunglobulin, men på forskellige injektionssteder. Må ikke gives intramuskulært vedsvær...)

Bimzelx (...ved uge 16, kan 320 mg hver 4. uge efter uge 16 yderligere forbedre behandlingsrespons. Psoriasis artritis og aksial spondylartritis (nr-axSpA og AS) Voksne. 160 mg s.c. hver 4. uge. Det bør overvejes at seponere behandlingen hos patienter, hvor der ikke ses bedring efter 16 ugers behandling. For patienter med psoriasis artritis med samtidig moderat til svær plaque psoriasis er den anbefalede dosis den samme som for psoriasis (se ovenfor). Efter 16 uger anbefales regelmæssig vurdering af virkningen, og ved utilstrækkeligt klinisk respons i led kan et skift til 160 mg hver 4. uge overvejes. Hidrosadenitis suppurativa Voksne. 320 mg (evt. som to injektioner på hver 160 mg s.c. samme dag) hver 2. uge op til uge 16 og hver 4. uge derefter. Det bør overvejes at seponere behandlingen hos patienter, hvor der ikke ses bedring efter 16 ugers behandling. Bemærk: Erfaring savnes ved...)

Tavegyl^® (...ved bl.a. glaukom og vandladningsbesvær hos patienter med prostatahyperplasi. Bør desuden anvendes med forsigtighed ved myasthenia gravis eller søvnapnø. Ældre Forsigtighed ved brug til ældre bl.a. på grund af større følsomhed for bivirkninger med stimulering af centralnervesystemet. Undgås hos ældre med konfusion. Risiko for antikolinerg belastning Clemastin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og ved...)

Clemastin "Paranova" (...ved bl.a. snævervinklet glaukom og vandladningsbesvær hos patienter med prostatahyperplasi. Bør desuden anvendes med forsigtighed ved myasthenia gravis eller søvnapnø. Ældre Forsigtighed ved brug til ældre bl.a. på grund af større følsomhed for bivirkninger med stimulering af centralnervesystemet. Undgås hos ældre med konfusion. Alkoholindhold Injektionsvæsken indeholder 0,14 g alkohol pr. dosis på 2 ml. Det svarer til ca. 1 % af én genstand. Risiko for antikolinerg belastning Clemastin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og ved...)

Benylan^® (...ved snævervinklet glaukom og vandladningsbesvær hos patienter med prostatahyperplasi. Forsigtighed ved astma, epilepsi og nedsat leverfunktion. Alkoholindhold Oral opløsning indeholder 5 % v/v alkohol. 1 dosis af oral opløsning 1,4 mg/ml henholdsvis 2,8 mg/ml indeholder op til ca. 1 g henholdsvis ca. 0,5 g alkohol, der svarer til ca. 8 % henholdsvis ca. 4 % af én genstand. Evt. indhold af benzylalkohol Oral opløsning 2,8 mg/ml indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under 3 år, samt ved nedsat nyre- og leverfunktion. Læs mere her . Risiko for antikolinerg belastning Diphenhydramin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og ved...)

Bimatoprost "Stada" (...ved: inflammatoriske øjenlidelser neovaskulært, inflammatorisk, lukketvinklet eller medfødt glaukom åbenvinklet glaukom hos patienter med pseudophaki pigmentglaukom signifikante okulære virusinfektioner (fx herpes simplex) eller uveitis/iritis i anamnesen. Forsigtighed vedsvær eller ustabil astma. Forsigtighed hos patienter, der er prædisponerede for bradykardi eller hypotension. Benzalkoniumchlorid kan misfarve bløde kontaktlinser. Kontaktlinser bør fjernes før applikation og tidligst indsættes 15 min. efter applikation, se Kontaktlinsebrug ved...)

Lumigan^® (...ved: inflammatoriske øjenlidelser neovaskulært, inflammatorisk, lukketvinklet eller medfødt glaukom åbenvinklet glaukom hos patienter med pseudophaki pigmentglaukom signifikante okulære virusinfektioner (fx herpes simplex) eller uveitis/iritis i anamnesen. Forsigtighed vedsvær eller ustabil astma. Forsigtighed hos patienter, der er prædisponerede for bradykardi eller hypotension. Benzalkoniumchlorid kan misfarve bløde kontaktlinser. Kontaktlinser bør fjernes før applikation og tidligst indsættes 15 min. efter applikation, se Kontaktlinsebrug ved...)

Latanoprost "Stada" (...ved: inflammatoriske øjenlidelser neovaskulært og inflammatorisk glaukom kronisk lukketvinklet glaukom åbenvinklet glaukom hos patienter med pseudophaki og pigmentglaukom. Svær eller ustabil astma Herpetisk keratitis i anamnesen Benzalkoniumchlorid kan misfarve bløde kontaktlinser. Kontaktlinser bør fjernes før applikation og tidligst indsættes 15 min. efter applikation, se Kontaktlinsebrug ved...)

Latanoprost "Viatris" (...ved: inflammatoriske øjenlidelser neovaskulært og inflammatorisk glaukom kronisk lukketvinklet glaukom åbenvinklet glaukom hos patienter med pseudophaki og pigmentglaukom. Svær eller ustabil astma Herpetisk keratitis i anamnesen Benzalkoniumchlorid kan misfarve bløde kontaktlinser. Kontaktlinser bør fjernes før applikation og tidligst indsættes 15 min. efter applikation, se Kontaktlinsebrug ved...)

Xalatan^® (...ved: inflammatoriske øjenlidelser neovaskulært og inflammatorisk glaukom kronisk lukketvinklet glaukom åbenvinklet glaukom hos patienter med pseudophaki og pigmentglaukom. Svær eller ustabil astma Herpetisk keratitis i anamnesen Benzalkoniumchlorid kan misfarve bløde kontaktlinser. Kontaktlinser bør fjernes før applikation og tidligst indsættes 15 min. efter applikation, se Kontaktlinsebrug ved...)

Catiolanze (...ved: inflammatoriske øjenlidelser neovaskulært og inflammatorisk glaukom kronisk lukketvinklet glaukom åbenvinklet glaukom hos patienter med pseudophaki og pigmentglaukom. Svær eller ustabil astma Herpetisk keratitis i anamnesen Kontaktlinser bør fjernes før applikation og tidligst indsættes 15 min. efter applikation, se Kontaktlinsebrug ved...)

Monoprost (...ved: inflammatoriske øjenlidelser neovaskulært og inflammatorisk glaukom kronisk lukketvinklet glaukom åbenvinklet glaukom hos patienter med pseudophaki og pigmentglaukom. Svær eller ustabil astma Herpetisk keratitis i anamnesen Kontaktlinser bør fjernes før applikation og tidligst indsættes 15 min. efter applikation, se Kontaktlinsebrug ved...)

Phenergan^® (...ved bl.a. snævervinklet glaukom og vandladningsbesvær hos patienter med prostatahyperplasi. Bør desuden anvendes med forsigtighed ved: Respirationsdepression Myasthenia gravis Søvnapnø Nedsat krampetærskel Koronararteriesygdom Misbrug af promethazin er forekommet. Forsigtighed ved tidligere misbrug. Promethazin anbefales ikke til børn i alderen 2-5 år pga. potentialet for hallucination, aggresion og psykomotorisk hyperaktivitet. Bør ikke anvendes til børn og unge med tegn og symptomer på Reye’s syndrom. Risiko for antikolinerg belastning Promethazin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er registreret som bivirkning med ukendt hyppighed. Forsigtighed ved...)

Prometazin "Actavis" (...ved bl.a. snævervinklet glaukom og vandladningsbesvær hos patienter med prostatahyperplasi. Bør desuden anvendes med forsigtighed ved: Respirationsdepression Myasthenia gravis Søvnapnø Nedsat krampetærskel Koronararteriesygdom Misbrug af promethazin er forekommet. Forsigtighed ved tidligere misbrug. Promethazin anbefales ikke til børn i alderen 2-5 år pga. potentialet for hallucination, aggresion og psykomotorisk hyperaktivitet. Bør ikke anvendes til børn og unge med tegn og symptomer på Reye’s syndrom. Risiko for antikolinerg belastning Promethazin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er registreret som bivirkning med ukendt hyppighed. Forsigtighed ved...)

Prometazin "Orifarm" (...ved bl.a. snævervinklet glaukom og vandladningsbesvær hos patienter med prostatahyperplasi. Bør desuden anvendes med forsigtighed ved: Respirationsdepression Myasthenia gravis Søvnapnø Nedsat krampetærskel Koronararteriesygdom Misbrug af promethazin er forekommet. Forsigtighed ved tidligere misbrug. Promethazin anbefales ikke til børn i alderen 2-5 år pga. potentialet for hallucination, aggresion og psykomotorisk hyperaktivitet. Bør ikke anvendes til børn og unge med tegn og symptomer på Reye’s syndrom. Risiko for antikolinerg belastning Promethazin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er registreret som bivirkning med ukendt hyppighed. Forsigtighed ved...)

Cosopt^®, komb. (... På grund af risiko for absorptive bivirkninger af dorzolamid : hyperkloræmisk acidose svær...)

Costad, komb. (... På grund af risiko for absorptive bivirkninger af dorzolamid : hyperkloræmisk acidose svær...)

Dorlatim^®, komb. (... På grund af risiko for absorptive bivirkninger af dorzolamid : Hyperkloræmisk acidose Svær...)

Dorzolamid/Timolol "2care4", komb. - Udgået: 22-12-2025 (... På grund af risiko for absorptive bivirkninger af dorzolamid : hyperkloræmisk acidose svær...)

Duokopt, komb. (... På grund af risiko for absorptive bivirkninger af dorzolamid : Hyperkloræmisk acidose Svær...)

Norprolac^® (...ved arvelig galactoseintolerans. Særlig forsigtighed bør udvises ved tidligere eller aktuel svær psykisk sygdom, hvor quinagolid kun bør anvendes under tæt klinisk kontrol hos såvel endokrinolog som psykiater. Hos kvinder, der lider af prolaktin-relaterede fertilitetsforstyrrelser, kan fertilitet blive genoprettet ved...)

Postafen^® (På grund af stoffets udprægede antikolinerge virkninger: Snævervinklet glaukom og vandladningsbesvær hos patienter med prostatahyperplasi.)

Aldara (... kraftig reaktion på påføringsstedet. Ved vorter under forhuden trækkes forhuden tilbage og området vaskes dagligt. Ved tegn på forhudsforsnævring (fx erosio...)

Eptifibatide "Accord" (...trakranielt neoplasme Arteriovenøs deformitet eller aneurisme Kendt hæmoragisk diatese Svær, ukontrollabel hypertension Trombocytopeni (< 100 x 10 9 /l) Hypertensiv eller diabeti...)

AGAMREE^® (...ved i flere måneder efter seponering af langvarig behandling. Graden af kronisk binyreinsufficiens varierer blandt patienterne og afhænger af dosis og behandlingens varighed. Akut binyreinsufficiens (også kaldet binyrekrise) kan forekomme i en periode med øget stress, eller hvis vamorolon-dosis nedsættes eller seponeres pludseligt. Denne tilstand kan være dødelig. Symptomer på binyrekrise kan omfatte ekstrem træthed, uventet svaghed, opkastning, svimmelhed eller forvirring. Risikoen sænkes ved gradvist at nedsætte dosis, når behandlingen nedtitreres eller seponeres. I perioder med øget stress (fx akut infektion, traumatiske skader eller kirurgisk indgreb), bør patienterne overvåges for tegn på akut binyreinsufficiens, og den regelmæssige behandling bør midlertidigt suppleres med systemisk hydrocortison for at forebygge risikoen for binyrekrise. Patienten bør rådes til at bære patientinformationskortet med vigtige sikkerhedsoplysninger til støtte for tidlig genkendelse og behandling af binyrekrise på sig. Et steroidabstinenssyndrom, som tilsyneladende ikke er forbundet med binyrebarkinsufficiens, kan også forekomme efter pludselig seponering af glukokortikoider. Dette syndrom omfatter symptomer som anoreksi, kvalme, opkastning, letargi, hovedpine, feber, ledsmerter, deskvamation, myalgi og/eller vægttab. Disse virkninger menes at skyldes den pludselige ændring i glukokortikoidkoncentrationen snarere end lave glukokortikoidniveauer. Andre forsigtigheder Patienter kan skifte fra anden oral glukokortikoidbehandling (prednison eller deflazacort) uden behov for afbrydelse af behandlingen eller en periode med forudgående nedsættelse af glukokortikoid-dosis. Ændringer i patientens skjoldbruskkirtelstatus kan nødvendiggøre en dosisjustering. Glukokortikoider kan inducere posterior subkapsulær katarakt, glaukom med potentiel beskadigelse af de optiske nerver og kan øge risikoen for sekundære øjeninfektioner forårsaget af bakterier, svampe eller virus. Aktivering af latente infektioner eller forværring af alvorlige infektioner kan forekomme. Disse infektioner kan ligefrem være dødelige, hvorfor udviklingen af infektioner bør overvåges. Supplering med hydrocortison bør overvejes hos patienter med moderate eller svære infektioner, som er i behandling med vamorolon. Langvarig behandling med kortikosteroider kan øge risikoen for diabetes. Blodsukkeret bør overvåges med regelmæssige intervaller hos patienter, der er i kronisk behandling med vamorolon. Respons på levende eller levende, svækkede vacciner kan ændres hos patienter, der får behandling med glukokortikoider. Risikoen ved AGAMREE® er ukendt. Levende, svækkede eller levende vacciner bør administreres mindst 6 uger før opstart af behandling. Hos patienter, der ikke tidligere har haft skoldkopper eller er vaccineret, bør vaccination mod varicella zoster-virus initieres før behandlingen. Forsigtighed hos patienter, som har eller kan være prædisponerede for tromboemboliske forstyrrelser. Vamorolon bør anvendes med forsigtighed ved...)

Votubia (...dosis. Moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh B): Voksne. 50 % af normal startdosis. Svært nedsat leverfunktion (Child-Pugh C ): Voksne. Anbefales kun på velbegrundet indikatio...)

Dacepton (Respirationsdepression Demens Svære neuropsykiatriske symptomer herunder psykoser og depression Allergi over for morphin eller derivater Samtidig anvendelse af ondansetron.)

APO-go^® (Respirationsdepression Demens Svære neuropsykiatriske symptomer herunder psykoser og depression Allergi over for morphin eller derivater. Samtidig anvendelse af ondansetron.)

Apomorfin "PharmSwed" (Respirationsdepression Demens Svære neuropsykiatriske symptomer herunder psykoser og depression Allergi over for morphin eller derivater. Samtidig anvendelse af ondansetron.)

Fentanyl "B. Braun" (...ved respirationsdeprimerede patienter (fx ved KOL). Risiko for forsinket respirationsdepression postoperativt. Virkningen af fentanyl (herunder respirationsdepression) kan blokeres af en opioidantidot (fx naloxon), se Opioider (forgiftninger) . Udstyr til genoplivning samt opioidantidot skal være tilgængelige. Andre forsigtighedsregler Risiko for forbigående blodtryksfald ved i.v.-administration - særligt ved hypovolæmi. Desuden forsigtighed ved: Myasthenia gravis Ukontrolleret hypotyroidisme Alkoholisme Prostatahyperplasi Tarmobstruktion Hurtig bolusinjektion bør undgås ved kompromitteret cerebralt kredsløb. Bør undgås vedsvær...)

Fentanyl "Hameln" (...ved respirationsdeprimerede patienter (fx ved KOL). Risiko for forsinket respirationsdepression postoperativt. Virkningen af fentanyl (herunder respirationsdepression) kan blokeres af en opioidantidot (fx naloxon), se Opioider (forgiftninger) . Udstyr til genoplivning samt opioidantidot skal være tilgængelige. Andre forsigtighedsregler Risiko for forbigående blodtryksfald ved i.v.-administration - særligt ved hypovolæmi. Desuden forsigtighed ved: Myasthenia gravis Ukontrolleret hypotyroidisme Alkoholisme Prostatahyperplasi Tarmobstruktion Hurtig bolusinjektion bør undgås ved kompromitteret cerebralt kredsløb. Bør undgås vedsvær...)

Fentanyl "Kalceks" (...ved respirationsdeprimerede patienter (fx ved KOL). Risiko for forsinket respirationsdepression postoperativt. Virkningen af fentanyl (herunder respirationsdepression) kan blokeres af en opioidantidot (fx naloxon), se Opioider (forgiftninger) . Udstyr til genoplivning samt opioidantidot skal være tilgængelige. Andre forsigtighedsregler Risiko for forbigående blodtryksfald ved i.v.-administration - særligt ved hypovolæmi. Desuden forsigtighed ved: Myasthenia gravis Ukontrolleret hypotyroidisme Alkoholisme Prostatahyperplasi Tarmobstruktion Hurtig bolusinjektion bør undgås ved kompromitteret cerebralt kredsløb. Bør undgås vedsvær...)

Haldid^® (...ved respirationsdeprimerede patienter (fx ved KOL). Risiko for forsinket respirationsdepression postoperativt. Virkningen af fentanyl (herunder respirationsdepression) kan blokeres af en opioidantidot (fx naloxon), se Opioider (forgiftninger) . Udstyr til genoplivning samt opioidantidot skal være tilgængelige. Andre forsigtighedsregler Risiko for forbigående blodtryksfald ved i.v.-administration - særligt ved hypovolæmi. Desuden forsigtighed ved: Myasthenia gravis Ukontrolleret hypotyroidisme Alkoholisme Prostatahyperplasi Tarmobstruktion Hurtig bolusinjektion bør undgås ved kompromitteret cerebralt kredsløb. Bør undgås vedsvær...)

Granpidam (...t i forbindelse med anvendelse af sildenafil, men sikker årsagssammenhæng er ikke vist. Ved samtidig behandling med α-blokerende midler skal patienten være hæmodynamisk stabil, fø...)

Revastad (...t i forbindelse med anvendelse af sildenafil, men sikker årsagssammenhæng er ikke vist. Ved samtidig behandling med α-blokerende midler skal patienten være hæmodynamisk stabil, fø...)

Revatio (...t i forbindelse med anvendelse af sildenafil, men sikker årsagssammenhæng er ikke vist. Ved samtidig behandling med α-blokerende midler skal patienten være hæmodynamisk stabil, fø...)

Lonquex^® (...ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi. Human granulocyt-kolonistimulerende faktor (G-CSF) kan fremme vækst af myeloide og visse ikke-myeloide celler in vitro , og forsigtighed tilrådes ved kronisk myeloid leukæmi, myelodysplastiske syndromer eller sekundær akut myeloid leukæmi. Pga. den potentielle risiko i forbindelse med svær leukocytose tilrådes kontrol af leukocyttallet med regelmæssige intervaller under behandlingen. Forsigtighed ved...)

Nilemdo^® (...ved samtidig behandling med statiner Patienten skal være opmærksom på uforklarede muskelsmerter, ømhed eller muskelsvaghed. Ved mistanke om myopati eller ved kreatinkinase over 10 gange øverste normalgrænse, skal bempedoinsyre og evt. samtidig statin behandling seponeres. Forhøjet urinsyre i serum Bempedoinsyre kan øge urinsyreniveauet og udløse urinsyregigt hos disponerede patienter. Behandlingen bør seponeres ved symptomatisk hyperurikæmi. Monitorering Patienter med svært nedsat nyrefunktion og patienter i dialyse bør overvåges nøje for bivirkninger, da erfaringen med bempedoinsyre hos disse patienter er begrænset. Leverfunktion bør kontrolleres ved behandlingsstart. Vedved...)

Pramipexol "Teva Pharma" (...vedligeholdelsesdosis. Patienten bør løbende udspørges og advares mod disse symptomer. Bør anvendes med forsigtighed ved aktuel eller tidligere: pleurapulmonale forandringer hypertension og kardiovaskulær sygdom samt ved samtidig behandling med lægemidler, der kan påvirke blodtrykket. På grund af risiko for ortostatisk hypotension bør blodtrykket kontrolleres både liggende og stående, især initialt. Bør ikke anvendes ved psykotiske lidelser. Patienter skal monitoreres regelmæssigt for udvikling af patologiske vane- og impulshandlinger samt mulig udvikling af mani eller delirium. Det anbefales at genoverveje behandlingen, hvis disse symptomer opstår. Desuden ses risiko for hallucinationer, især hos ældre. Bør ikke anvendes til børn med Tourettes syndrom. Patienterne skal kontrolleres regelmæssigt for evt. udvikling af mani og delirium. Der anbefales oftalmologisk undersøgelse, hvis der opstår synsforstyrrelser. Mulig øget risiko for udvikling af DAWS (dopaminabstinens-syndrom) hos patienter med impulskontrolforstyrrelser og ved anvendelse af høje doser. Se seponering. Ikke-motoriske bivirkninger kan forekomme under nedtrapning med dopaminagonister. Symptomer omfatter apati, angst, depression, træthed, svedtendens og smerter, som kan være svære. Patienter skal informeres herom inden nedtrapning af dopaminagonisten og monitoreres regelmæssigt derefter. Det kan være nødvendigt at øge pramipexol-dosis midlertidigt, hvis symptomerne er vedvarende. Pludseligt ophør med dopamin-behandling kan føre til udvikling af malignt neuroleptikasyndrom. Nogle patienter har rapporteret om forekomst af medicinrester i fæces, som ligner intakte pramipexol-depottabletter. Hvis patienter indberetter sådanne observationer, bør patientens respons på behandlingen revurderes. Risiko for antikolinerg belastning Pramipexol er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved...)

Pramipexol "Zentiva" (...vedligeholdelsesdosis. Patienten bør løbende udspørges og advares mod disse symptomer. Bør anvendes med forsigtighed ved aktuel eller tidligere: pleurapulmonale forandringer hypertension og kardiovaskulær sygdom samt ved samtidig behandling med lægemidler, der kan påvirke blodtrykket. På grund af risiko for ortostatisk hypotension bør blodtrykket kontrolleres både liggende og stående, især initialt. Bør ikke anvendes ved psykotiske lidelser. Patienter skal monitoreres regelmæssigt for udvikling af patologiske vane- og impulshandlinger samt mulig udvikling af mani eller delirium. Det anbefales at genoverveje behandlingen, hvis disse symptomer opstår. Desuden ses risiko for hallucinationer, især hos ældre. Bør ikke anvendes til børn med Tourettes syndrom. Patienterne skal kontrolleres regelmæssigt for evt. udvikling af mani og delirium. Der anbefales oftalmologisk undersøgelse, hvis der opstår synsforstyrrelser. Mulig øget risiko for udvikling af DAWS (dopaminabstinens-syndrom) hos patienter med impulskontrolforstyrrelser og ved anvendelse af høje doser. Se seponering. Ikke-motoriske bivirkninger kan forekomme under nedtrapning med dopaminagonister. Symptomer omfatter apati, angst, depression, træthed, svedtendens og smerter, som kan være svære. Patienter skal informeres herom inden nedtrapning af dopaminagonisten og monitoreres regelmæssigt derefter. Det kan være nødvendigt at øge pramipexol-dosis midlertidigt, hvis symptomerne er vedvarende. Pludseligt ophør med dopamin-behandling kan føre til udvikling af malignt neuroleptikasyndrom. Nogle patienter har rapporteret om forekomst af medicinrester i fæces, som ligner intakte pramipexol-depottabletter. Hvis patienter indberetter sådanne observationer, bør patientens respons på behandlingen revurderes. Risiko for antikolinerg belastning Pramipexol er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved...)

Pramipexole "Orion" (...vedligeholdelsesdosis. Patienten bør løbende udspørges og advares mod disse symptomer. Bør anvendes med forsigtighed ved aktuel eller tidligere: pleurapulmonale forandringer hypertension og kardiovaskulær sygdom samt ved samtidig behandling med lægemidler, der kan påvirke blodtrykket. På grund af risiko for ortostatisk hypotension bør blodtrykket kontrolleres både liggende og stående, især initialt. Bør ikke anvendes ved psykotiske lidelser. Patienter skal monitoreres regelmæssigt for udvikling af patologiske vane- og impulshandlinger samt mulig udvikling af mani eller delirium. Det anbefales at genoverveje behandlingen, hvis disse symptomer opstår. Desuden ses risiko for hallucinationer, især hos ældre. Bør ikke anvendes til børn med Tourettes syndrom. Patienterne skal kontrolleres regelmæssigt for evt. udvikling af mani og delirium. Der anbefales oftalmologisk undersøgelse, hvis der opstår synsforstyrrelser. Mulig øget risiko for udvikling af DAWS (dopaminabstinens-syndrom) hos patienter med impulskontrolforstyrrelser og ved anvendelse af høje doser. Se seponering. Ikke-motoriske bivirkninger kan forekomme under nedtrapning med dopaminagonister. Symptomer omfatter apati, angst, depression, træthed, svedtendens og smerter, som kan være svære. Patienter skal informeres herom inden nedtrapning af dopaminagonisten og monitoreres regelmæssigt derefter. Det kan være nødvendigt at øge pramipexol-dosis midlertidigt, hvis symptomerne er vedvarende. Pludseligt ophør med dopamin-behandling kan føre til udvikling af malignt neuroleptikasyndrom. Nogle patienter har rapporteret om forekomst af medicinrester i fæces, som ligner intakte pramipexol-depottabletter. Hvis patienter indberetter sådanne observationer, bør patientens respons på behandlingen revurderes. Risiko for antikolinerg belastning Pramipexol er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved...)

Glepark (...vedligeholdelsesdosis. Patienten bør løbende udspørges og advares mod disse symptomer. Bør anvendes med forsigtighed ved aktuel eller tidligere: pleurapulmonale forandringer hypertension og kardiovaskulær sygdom samt ved samtidig behandling med lægemidler, der kan påvirke blodtrykket. På grund af risiko for ortostatisk hypotension bør blodtrykket kontrolleres både liggende og stående, især initialt. Bør ikke anvendes ved psykotiske lidelser. Patienter skal monitoreres regelmæssigt for udvikling af patologiske vane- og impulshandlinger samt mulig udvikling af mani eller delirium. Det anbefales at genoverveje behandlingen, hvis disse symptomer opstår. Desuden ses risiko for hallucinationer, især hos ældre. Bør ikke anvendes til børn med Tourettes syndrom. Patienterne skal kontrolleres regelmæssigt for evt. udvikling af mani og delirium. Der anbefales oftalmologisk undersøgelse, hvis der opstår synsforstyrrelser. Mulig øget risiko for udvikling af DAWS (dopaminabstinens-syndrom) hos patienter med impulskontrolforstyrrelser og ved anvendelse af høje doser. Se Seponering. Ikke-motoriske bivirkninger kan forekomme under nedtrapning med dopaminagonister. Symptomer omfatter apati, angst, depression, træthed, svedtendens og smerter, som kan være svære. Patienter skal informeres herom inden nedtrapning af dopaminagonisten og monitoreres regelmæssigt derefter. Det kan være nødvendigt at øge pramipexol-dosis midlertidigt, hvis symptomerne er vedvarende. Pludseligt ophør med dopamin-behandling kan føre til udvikling af malignt neuroleptikasyndrom. Risiko for antikolinerg belastning Pramipexol er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved...)

Oprymea^® (...vedligeholdelsesdosis. Patienten bør løbende udspørges og advares mod disse symptomer. Bør anvendes med forsigtighed ved aktuel eller tidligere: pleurapulmonale forandringer hypertension og kardiovaskulær sygdom samt ved samtidig behandling med lægemidler, der kan påvirke blodtrykket. På grund af risiko for ortostatisk hypotension bør blodtrykket kontrolleres både liggende og stående, især initialt. Bør ikke anvendes ved psykotiske lidelser. Patienter skal monitoreres regelmæssigt for udvikling af patologiske vane- og impulshandlinger samt mulig udvikling af mani eller delirium. Det anbefales at genoverveje behandlingen, hvis disse symptomer opstår. Desuden ses risiko for hallucinationer, især hos ældre. Bør ikke anvendes til børn med Tourettes syndrom. Patienterne skal kontrolleres regelmæssigt for evt. udvikling af mani og delirium. Der anbefales oftalmologisk undersøgelse, hvis der opstår synsforstyrrelser. Mulig øget risiko for udvikling af DAWS (dopaminabstinens-syndrom) hos patienter med impulskontrolforstyrrelser og ved anvendelse af høje doser. Se Seponering. Ikke-motoriske bivirkninger kan forekomme under nedtrapning med dopaminagonister. Symptomer omfatter apati, angst, depression, træthed, svedtendens og smerter, som kan være svære. Patienter skal informeres herom inden nedtrapning af dopaminagonisten og monitoreres regelmæssigt derefter. Det kan være nødvendigt at øge pramipexol-dosis midlertidigt, hvis symptomerne er vedvarende. Pludseligt ophør med dopamin-behandling kan føre til udvikling af malignt neuroleptikasyndrom. Risiko for antikolinerg belastning Pramipexol er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved...)

Pramipexol "1A Farma" (...vedligeholdelsesdosis. Patienten bør løbende udspørges og advares mod disse symptomer. Bør anvendes med forsigtighed ved aktuel eller tidligere: pleurapulmonale forandringer hypertension og kardiovaskulær sygdom samt ved samtidig behandling med lægemidler, der kan påvirke blodtrykket. På grund af risiko for ortostatisk hypotension bør blodtrykket kontrolleres både liggende og stående, især initialt. Bør ikke anvendes ved psykotiske lidelser. Patienter skal monitoreres regelmæssigt for udvikling af patologiske vane- og impulshandlinger samt mulig udvikling af mani eller delirium. Det anbefales at genoverveje behandlingen, hvis disse symptomer opstår. Desuden ses risiko for hallucinationer, især hos ældre. Bør ikke anvendes til børn med Tourettes syndrom. Patienterne skal kontrolleres regelmæssigt for evt. udvikling af mani og delirium. Der anbefales oftalmologisk undersøgelse, hvis der opstår synsforstyrrelser. Mulig øget risiko for udvikling af DAWS (dopaminabstinens-syndrom) hos patienter med impulskontrolforstyrrelser og ved anvendelse af høje doser. Se seponering. Ikke-motoriske bivirkninger kan forekomme under nedtrapning med dopaminagonister. Symptomer omfatter apati, angst, depression, træthed, svedtendens og smerter, som kan være svære. Patienter skal informeres herom inden nedtrapning af dopaminagonisten og monitoreres regelmæssigt derefter. Det kan være nødvendigt at øge pramipexol-dosis midlertidigt, hvis symptomerne er vedvarende. Pludseligt ophør med dopamin-behandling kan føre til udvikling af malignt neuroleptikasyndrom. Risiko for antikolinerg belastning Pramipexol er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved...)

Pramipexol "Aurobindo" (...vedligeholdelsesdosis. Patienten bør løbende udspørges og advares mod disse symptomer. Bør anvendes med forsigtighed ved aktuel eller tidligere: pleurapulmonale forandringer hypertension og kardiovaskulær sygdom samt ved samtidig behandling med lægemidler, der kan påvirke blodtrykket. På grund af risiko for ortostatisk hypotension bør blodtrykket kontrolleres både liggende og stående, især initialt. Bør ikke anvendes ved psykotiske lidelser. Patienter skal monitoreres regelmæssigt for udvikling af patologiske vane- og impulshandlinger samt mulig udvikling af mani eller delirium. Det anbefales at genoverveje behandlingen, hvis disse symptomer opstår. Desuden ses risiko for hallucinationer, især hos ældre. Bør ikke anvendes til børn med Tourettes syndrom. Patienterne skal kontrolleres regelmæssigt for evt. udvikling af mani og delirium. Der anbefales oftalmologisk undersøgelse, hvis der opstår synsforstyrrelser. Mulig øget risiko for udvikling af DAWS (dopaminabstinens-syndrom) hos patienter med impulskontrolforstyrrelser og ved anvendelse af høje doser. Se seponering. Ikke-motoriske bivirkninger kan forekomme under nedtrapning med dopaminagonister. Symptomer omfatter apati, angst, depression, træthed, svedtendens og smerter, som kan være svære. Patienter skal informeres herom inden nedtrapning af dopaminagonisten og monitoreres regelmæssigt derefter. Det kan være nødvendigt at øge pramipexol-dosis midlertidigt, hvis symptomerne er vedvarende. Pludseligt ophør med dopamin-behandling kan føre til udvikling af malignt neuroleptikasyndrom. Risiko for antikolinerg belastning Pramipexol er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved...)

Pramipexol "Ebb Medical" (...vedligeholdelsesdosis. Patienten bør løbende udspørges og advares mod disse symptomer. Bør anvendes med forsigtighed ved aktuel eller tidligere: pleurapulmonale forandringer hypertension og kardiovaskulær sygdom samt ved samtidig behandling med lægemidler, der kan påvirke blodtrykket. På grund af risiko for ortostatisk hypotension bør blodtrykket kontrolleres både liggende og stående, især initialt. Bør ikke anvendes ved psykotiske lidelser. Patienter skal monitoreres regelmæssigt for udvikling af patologiske vane- og impulshandlinger samt mulig udvikling af mani eller delirium. Det anbefales at genoverveje behandlingen, hvis disse symptomer opstår. Desuden ses risiko for hallucinationer, især hos ældre. Bør ikke anvendes til børn med Tourettes syndrom. Patienterne skal kontrolleres regelmæssigt for evt. udvikling af mani og delirium. Der anbefales oftalmologisk undersøgelse, hvis der opstår synsforstyrrelser. Mulig øget risiko for udvikling af DAWS (dopaminabstinens-syndrom) hos patienter med impulskontrolforstyrrelser og ved anvendelse af høje doser. Se seponering. Ikke-motoriske bivirkninger kan forekomme under nedtrapning med dopaminagonister. Symptomer omfatter apati, angst, depression, træthed, svedtendens og smerter, som kan være svære. Patienter skal informeres herom inden nedtrapning af dopaminagonisten og monitoreres regelmæssigt derefter. Det kan være nødvendigt at øge pramipexol-dosis midlertidigt, hvis symptomerne er vedvarende. Pludseligt ophør med dopamin-behandling kan føre til udvikling af malignt neuroleptikasyndrom. Risiko for antikolinerg belastning Pramipexol er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved...)

Pramipexol "Stada" (...vedligeholdelsesdosis. Patienten bør løbende udspørges og advares mod disse symptomer. Bør anvendes med forsigtighed ved aktuel eller tidligere: pleurapulmonale forandringer hypertension og kardiovaskulær sygdom samt ved samtidig behandling med lægemidler, der kan påvirke blodtrykket. På grund af risiko for ortostatisk hypotension bør blodtrykket kontrolleres både liggende og stående, især initialt. Bør ikke anvendes ved psykotiske lidelser. Patienter skal monitoreres regelmæssigt for udvikling af patologiske vane- og impulshandlinger samt mulig udvikling af mani eller delirium. Det anbefales at genoverveje behandlingen, hvis disse symptomer opstår. Desuden ses risiko for hallucinationer, især hos ældre. Bør ikke anvendes til børn med Tourettes syndrom. Patienterne skal kontrolleres regelmæssigt for evt. udvikling af mani og delirium. Der anbefales oftalmologisk undersøgelse, hvis der opstår synsforstyrrelser. Mulig øget risiko for udvikling af DAWS (dopaminabstinens-syndrom) hos patienter med impulskontrolforstyrrelser og ved anvendelse af høje doser. Se seponering. Ikke-motoriske bivirkninger kan forekomme under nedtrapning med dopaminagonister. Symptomer omfatter apati, angst, depression, træthed, svedtendens og smerter, som kan være svære. Patienter skal informeres herom inden nedtrapning af dopaminagonisten og monitoreres regelmæssigt derefter. Det kan være nødvendigt at øge pramipexol-dosis midlertidigt, hvis symptomerne er vedvarende. Pludseligt ophør med dopamin-behandling kan føre til udvikling af malignt neuroleptikasyndrom. Risiko for antikolinerg belastning Pramipexol er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved...)

Pramipexol "Viatris" (...vedligeholdelsesdosis. Patienten bør løbende udspørges og advares mod disse symptomer. Bør anvendes med forsigtighed ved aktuel eller tidligere: pleurapulmonale forandringer hypertension og kardiovaskulær sygdom samt ved samtidig behandling med lægemidler, der kan påvirke blodtrykket. På grund af risiko for ortostatisk hypotension bør blodtrykket kontrolleres både liggende og stående, især initialt. Bør ikke anvendes ved psykotiske lidelser. Patienter skal monitoreres regelmæssigt for udvikling af patologiske vane- og impulshandlinger samt mulig udvikling af mani eller delirium. Det anbefales at genoverveje behandlingen, hvis disse symptomer opstår. Desuden ses risiko for hallucinationer, især hos ældre. Bør ikke anvendes til børn med Tourettes syndrom. Patienterne skal kontrolleres regelmæssigt for evt. udvikling af mani og delirium. Der anbefales oftalmologisk undersøgelse, hvis der opstår synsforstyrrelser. Mulig øget risiko for udvikling af DAWS (dopaminabstinens-syndrom) hos patienter med impulskontrolforstyrrelser og ved anvendelse af høje doser. Se seponering. Ikke-motoriske bivirkninger kan forekomme under nedtrapning med dopaminagonister. Symptomer omfatter apati, angst, depression, træthed, svedtendens og smerter, som kan være svære. Patienter skal informeres herom inden nedtrapning af dopaminagonisten og monitoreres regelmæssigt derefter. Det kan være nødvendigt at øge pramipexol-dosis midlertidigt, hvis symptomerne er vedvarende. Pludseligt ophør med dopamin-behandling kan føre til udvikling af malignt neuroleptikasyndrom. Risiko for antikolinerg belastning Pramipexol er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved...)

Sifrol^® (...vedligeholdelsesdosis. Patienten bør løbende udspørges og advares mod disse symptomer. Bør anvendes med forsigtighed ved aktuel eller tidligere: pleurapulmonale forandringer hypertension og kardiovaskulær sygdom samt ved samtidig behandling med lægemidler, der kan påvirke blodtrykket. På grund af risiko for ortostatisk hypotension bør blodtrykket kontrolleres både liggende og stående, især initialt. Bør ikke anvendes ved psykotiske lidelser. Patienter skal monitoreres regelmæssigt for udvikling af patologiske vane- og impulshandlinger samt mulig udvikling af mani eller delirium. Det anbefales at genoverveje behandlingen, hvis disse symptomer opstår. Desuden ses risiko for hallucinationer, især hos ældre. Bør ikke anvendes til børn med Tourettes syndrom. Patienterne skal kontrolleres regelmæssigt for evt. udvikling af mani og delirium. Der anbefales oftalmologisk undersøgelse, hvis der opstår synsforstyrrelser. Mulig øget risiko for udvikling af DAWS (dopaminabstinens-syndrom) hos patienter med impulskontrolforstyrrelser og ved anvendelse af høje doser. Se seponering. Ikke-motoriske bivirkninger kan forekomme under nedtrapning med dopaminagonister. Symptomer omfatter apati, angst, depression, træthed, svedtendens og smerter, som kan være svære. Patienter skal informeres herom inden nedtrapning af dopaminagonisten og monitoreres regelmæssigt derefter. Det kan være nødvendigt at øge pramipexol-dosis midlertidigt, hvis symptomerne er vedvarende. Pludseligt ophør med dopamin-behandling kan føre til udvikling af malignt neuroleptikasyndrom. Risiko for antikolinerg belastning Pramipexol er et middel med lille til moderat antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved...)

Venofer (...rholdes. Ekstravasal lækage kan forårsage smerter, vævsnekrose og misfarvning af huden. Ved kompenseret leverdysfunktion må parenteral jern kun gives efter omhyggelig fordel-/risi...)

MonoFer (... for overfølsomhedsreaktioner skal doserings- og administrationsforskrifter overholdes. Ved kompenseret leverdysfunktion må parenteral jern kun gives efter omhyggelig fordel-/risi...)

Cosmofer^® (...for overfølsomhedsreaktioner skal doserings- og administrationsforeskrifter overholdes. Ved kompenseret leverdysfunktion må parenteral jern kun gives efter omhyggelig fordel-/risi...)

Ventoline^® (...ved hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika). Parenteralt: Infusionsbehandling ved truende for tidlig fødsel anbefales ikke pga. risiko for alvorlige bivirkninger for mor og barn. Diabetes Alle β2-agonister er diabetogene (5872) og kan forårsage forhøjet blodsukker. Kontrol af blodsukker hos personer med diabetes. Evt. indhold af benzylalkohol Ventoline oral opløsning indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under 3 år, samt ved...)

Vosevi^®, komb. (...Ved samtidig brug af statiner øges plasmakoncentrationen af disse, og flg. gælder: Kombination med rosuvastatin er kontraindiceret. Interaktioner med atorvastatin eller simvastatin kan ikke udelukkes. Kombination frarådes. Forsigtighed ved kombination med pravastatin. Daglig dosis af pravastatin bør ikke overstige 40 mg. Moderate P-gp-induktorer eller moderate CYP3A4-induktorer, fx efavirenz, modafinil eller oxcarbazepin, kan nedsætte plasmakoncentrationen af sofosbuvir, velpatasvir og/eller voxilaprevir. Kombinationen bør undgås. Stærke OATP1B-inhibitorer, fx ciclosporin, kan øge plasmakoncentrationen af voxilaprevir signifikant. Kombination frarådes. Samtidig behandling med amiodaron: Amiodaron bør kun anvendes til patienter i sofosbuvirbehandling, hvis alternative antiarytmika ikke tolereres eller er kontraindicerede. Hvis samtidig behandling ikke kan undgås, bør patienten monitoreres tæt i 48 timer. Patienter i høj risiko for bradyarytmi skal monitoreres kontinuerligt. Patienter i amiodaronbehandling bør som hovedregel ikke påbegynde sofosbuvirholdig hepatitis C-behandling. Pga. amiodarons lange halveringstid gælder det samme, hvis behandling med amiodaron er stoppet inden for de sidste par måneder. Tilfælde af svær bradyarytmi og hjerteblok er set hos patienter i samtidig behandling med amiodaron. Mekanismen er ikke fastlagt. Ved P-gp-hæmning øges plasmakoncentrationen og AUC af tenofovirdisoproxil med ca. 40 %. Forsigtighed ved samtidig brug med hyppig monitorering af nyrefunktionen og bivirkninger. Ved samtidig brug af atazanavir forventes øget plasmakoncentration af voxilaprevir. Kombination frarådes. Antacida skal indtages mindst 4 timer før eller efter velpatasvir, da opløseligheden af velpatasvir nedsættes, når pH stiger. Syrepumpehæmmere kan nedsætte virkningen af sofosbuvir, velpatasvir og voxilaprevir. Ved samtidig brug må dosis ikke overstige en dosis svarende til 20 mg omeprazol daglig. Bør ikke anvendes samtidig med edoxaban, da der forventes øget plasmakoncentration af edoxaban. Ved samtidig brug af digoxin kan plasmakoncentrationen af digoxin øges. Ved...)

Rasagilin "Accord" (...ved samtidig indgift af dextromethorphan. Forsigtighed ved samtidig behandling med antidepressiva (SNRI/SSRI/tri- og tetracykliske), da der er set alvorlige bivirkninger ved denne kombination. Samtidig behandling med levodopa kan forstærke virkningen af levodopa og allerede eksisterende dyskinesi kan dermed forværres. Der har været tilfælde af hypotensive bivirkninger, hvis rasagilin tages samtidig med levodopa. Patienter med Parkinsons sygdom er særligt sårbare over for hypotension pga. deres eksisterende gangforstyrrelser. Dosisreduktion af levodopa eller seponering af rasagilin kan reducere denne bivirkning. Alvorlige symptomer (fx kramper, høj feber, kredsløbsdepression, koma) ved...)

Rasagilin "Glenmark" (...ved samtidig indgift af dextromethorphan. Forsigtighed ved samtidig behandling med antidepressiva (SNRI/SSRI/tri- og tetracykliske), da der er set alvorlige bivirkninger ved denne kombination. Samtidig behandling med levodopa kan forstærke virkningen af levodopa og allerede eksisterende dyskinesi kan dermed forværres. Der har været tilfælde af hypotensive bivirkninger, hvis rasagilin tages samtidig med levodopa. Patienter med Parkinsons sygdom er særligt sårbare over for hypotension pga. deres eksisterende gangforstyrrelser. Dosisreduktion af levodopa eller seponering af rasagilin kan reducere denne bivirkning. Alvorlige symptomer (fx kramper, høj feber, kredsløbsdepression, koma) ved...)

Rasagilin "Krka" (...ved samtidig indgift af dextromethorphan. Forsigtighed ved samtidig behandling med antidepressiva (SNRI/SSRI/tri- og tetracykliske), da der er set alvorlige bivirkninger ved denne kombination. Samtidig behandling med levodopa kan forstærke virkningen af levodopa og allerede eksisterende dyskinesi kan dermed forværres. Der har været tilfælde af hypotensive bivirkninger, hvis rasagilin tages samtidig med levodopa. Patienter med Parkinsons sygdom er særligt sårbare over for hypotension pga. deres eksisterende gangforstyrrelser. Dosisreduktion af levodopa eller seponering af rasagilin kan reducere denne bivirkning. Alvorlige symptomer (fx kramper, høj feber, kredsløbsdepression, koma) ved...)

Rasagilin "Stada" (...ved samtidig indgift af dextromethorphan. Forsigtighed ved samtidig behandling med antidepressiva (SNRI/SSRI/tri- og tetracykliske), da der er set alvorlige bivirkninger ved denne kombination. Samtidig behandling med levodopa kan forstærke virkningen af levodopa og allerede eksisterende dyskinesi kan dermed forværres. Der har været tilfælde af hypotensive bivirkninger, hvis rasagilin tages samtidig med levodopa. Patienter med Parkinsons sygdom er særligt sårbare over for hypotension pga. deres eksisterende gangforstyrrelser. Dosisreduktion af levodopa eller seponering af rasagilin kan reducere denne bivirkning. Alvorlige symptomer (fx kramper, høj feber, kredsløbsdepression, koma) ved...)

Velsipity^® (...tablokkere, som sænker hjertefrekvensen under behandlingsstart, kan være forbundet med svær bradyarytmi og hjerteblok. På grund af den potentielle additive virkning på hjertefrek...)

Natriumoxybat "Kalceks" (Samtidig behandling med opioider eller barbiturater. Svær depression. Succinylsemialdehyddehydrogenasemangel.)

Natriumoxybat "Reig Jofre" (Samtidig behandling med opioider eller barbiturater. Svær depression. Succinylsemialdehyddehydrogenasemangel.)

Xyrem (Samtidig behandling med opioider eller barbiturater. Svær depression. Succinylsemialdehyddehydrogenasemangel.)

Zyclara (Samtidig brug af andre imiquimod cremer på samme behandlingsområde skal undgås, da det kan øge risikoen for og sværhedsgraden af lokale hudreaktioner.)

Allopurinol "Accord" (...ved dosisændring af allopurinol. Ved samtidig indgift af pyrazinamid og allopurinol forstærkes pyrazinamids hyperurikæmiske virkning. Samtidig indgift af amoxicillin, ampicillin eller mecillinam giver øget tendens til hududslæt. Risikoen for overfølsomhedsreaktioner er øget ved...)

Allopurinol "EQL Pharma" (...ved dosisændring af allopurinol. Ved samtidig indgift af pyrazinamid og allopurinol forstærkes pyrazinamids hyperurikæmiske virkning. Samtidig indgift af amoxicillin, ampicillin eller mecillinam giver øget tendens til hududslæt. Risikoen for overfølsomhedsreaktioner er øget ved...)

Allopurinol "Orion" (...ved dosisændring af allopurinol. Ved samtidig indgift af pyrazinamid og allopurinol forstærkes pyrazinamids hyperurikæmiske virkning. Samtidig indgift af amoxicillin, ampicillin eller mecillinam giver øget tendens til hududslæt. Risikoen for overfølsomhedsreaktioner er øget ved...)

Allopurinol "Sandoz" (...ved dosisændring af allopurinol. Ved samtidig indgift af pyrazinamid og allopurinol forstærkes pyrazinamids hyperurikæmiske virkning. Samtidig indgift af amoxicillin, ampicillin eller mecillinam giver øget tendens til hududslæt. Risikoen for overfølsomhedsreaktioner er øget ved...)

Allopurinol "Teva" (...ved dosisændring af allopurinol. Ved samtidig indgift af pyrazinamid og allopurinol forstærkes pyrazinamids hyperurikæmiske virkning. Samtidig indgift af amoxicillin, ampicillin eller mecillinam giver øget tendens til hududslæt. Risikoen for overfølsomhedsreaktioner er øget ved...)

Attentin^® (...ved brug af halogenerede anæstetika - dexamfetamin seponeres på operationsdagen, hvis muligt. Kombination med tricykliske antidepressiva øger risikoen for kardiovaskulære hændelser. Dexamfetamin kan hæmme metaboliseringen af en række midler: Coumarinderivater Visse antiepileptika (fx phenobarbital, phenytoin, primidon) Tricykliske antidepressiva Selektive serotoningenoptagshæmmere . Absorptionen af visse antiepileptika (fx phenobarbital, phenytoin, primidon) kan forsinkes. Dopaminerge midler (fx antipsykotika ) hæmmer den CNS-stimulerende effekt af dexamfetamin. Risiko for blodtrykstigning ved kombination med vasopressorer. Effekten af antihypertensiva kan nedsættes af dexamfetamin. Den adrenerge virkning af noradrenalin og den analgetiske virkning af morphin kan øges. Adrenoceptor-blokerende midler og dexamfetamin hæmmer hinandens virkning. Alkohol Samtidig brug af alkohol og CNS-stimulerende midler som dexamfetamin bør undgås. Visse CNS-bivirkninger (bl.a. svimmelhed og koncentrationsbesvær) kan forstærkes af alkohol. Kombination med alkohol kan desuden muligvis øge risikoen for hjertepåvirkning og blodtryksstigning (6516) . Ved indtag af større mængder alkohol kan der være øget risiko for alkoholforgiftning ved...)

Dexamfetamin "Sea Pharma" (...ved brug af halogenerede anæstetika - dexamfetamin seponeres på operationsdagen, hvis muligt. Kombination med tricykliske antidepressiva øger risikoen for kardiovaskulære hændelser. Dexamfetamin kan hæmme metaboliseringen af en række midler: Coumarinderivater Visse antiepileptika (fx phenobarbital, phenytoin, primidon) Tricykliske antidepressiva Selektive serotoningenoptagshæmmere . Absorptionen af visse antiepileptika (fx phenobarbital, phenytoin, primidon) kan forsinkes. Dopaminerge midler (fx antipsykotika ) hæmmer den CNS-stimulerende effekt af dexamfetamin. Risiko for blodtrykstigning ved kombination med vasopressorer. Effekten af antihypertensiva kan nedsættes af dexamfetamin. Den adrenerge virkning af noradrenalin og den analgetiske virkning af morphin kan øges. Adrenoceptor-blokerende midler og dexamfetamin hæmmer hinandens virkning. Alkohol Samtidig brug af alkohol og CNS-stimulerende midler som dexamfetamin bør undgås. Visse CNS-bivirkninger (bl.a. svimmelhed og koncentrationsbesvær) kan forstærkes af alkohol. Kombination med alkohol kan desuden muligvis øge risikoen for hjertepåvirkning og blodtryksstigning (6516) . Ved indtag af større mængder alkohol kan der være øget risiko for alkoholforgiftning ved...)

Dexamfetaminsulfat "Waymade" - Udgået: 02-02-2026 (...ved brug af halogenerede anæstetika - dexamfetamin seponeres på operationsdagen, hvis muligt. Kombination med tricykliske antidepressiva øger risikoen for kardiovaskulære hændelser. Dexamfetamin kan hæmme metaboliseringen af en række midler: Coumarinderivater Visse antiepileptika (fx phenobarbital, phenytoin, primidon) Tricykliske antidepressiva Selektive serotoningenoptagshæmmere . Absorptionen af visse antiepileptika (fx phenobarbital, phenytoin, primidon) kan forsinkes. Dopaminerge midler (fx antipsykotika ) hæmmer den CNS-stimulerende effekt af dexamfetamin. Risiko for blodtrykstigning ved kombination med vasopressorer. Effekten af antihypertensiva kan nedsættes af dexamfetamin. Den adrenerge virkning af noradrenalin og den analgetiske virkning af morphin kan øges. Adrenoceptor-blokerende midler og dexamfetamin hæmmer hinandens virkning. Alkohol Samtidig brug af alkohol og CNS-stimulerende midler som dexamfetamin bør undgås. Visse CNS-bivirkninger (bl.a. svimmelhed og koncentrationsbesvær) kan forstærkes af alkohol. Kombination med alkohol kan desuden muligvis øge risikoen for hjertepåvirkning og blodtryksstigning (6516) . Ved indtag af større mængder alkohol kan der være øget risiko for alkoholforgiftning ved...)

Dexatin (...ved brug af halogenerede anæstetika - dexamfetamin seponeres på operationsdagen, hvis muligt. Kombination med tricykliske antidepressiva øger risikoen for kardiovaskulære hændelser. Dexamfetamin kan hæmme metaboliseringen af en række midler: Coumarinderivater Visse antiepileptika (fx phenobarbital, phenytoin, primidon) Tricykliske antidepressiva Selektive serotoningenoptagshæmmere . Absorptionen af visse antiepileptika (fx phenobarbital, phenytoin, primidon) kan forsinkes. Dopaminerge midler (fx antipsykotika ) hæmmer den CNS-stimulerende effekt af dexamfetamin. Risiko for blodtrykstigning ved kombination med vasopressorer. Effekten af antihypertensiva kan nedsættes af dexamfetamin. Den adrenerge virkning af noradrenalin og den analgetiske virkning af morphin kan øges. Adrenoceptor-blokerende midler og dexamfetamin hæmmer hinandens virkning. Alkohol Samtidig brug af alkohol og CNS-stimulerende midler som dexamfetamin bør undgås. Visse CNS-bivirkninger (bl.a. svimmelhed og koncentrationsbesvær) kan forstærkes af alkohol. Kombination med alkohol kan desuden muligvis øge risikoen for hjertepåvirkning og blodtryksstigning (6516) . Ved indtag af større mængder alkohol kan der være øget risiko for alkoholforgiftning ved...)

Dexfarm (...ved brug af halogenerede anæstetika - dexamfetamin seponeres på operationsdagen, hvis muligt. Kombination med tricykliske antidepressiva øger risikoen for kardiovaskulære hændelser. Dexamfetamin kan hæmme metaboliseringen af en række midler: Coumarinderivater Visse antiepileptika (fx phenobarbital, phenytoin, primidon) Tricykliske antidepressiva Selektive serotoningenoptagshæmmere . Absorptionen af visse antiepileptika (fx phenobarbital, phenytoin, primidon) kan forsinkes. Dopaminerge midler (fx antipsykotika ) hæmmer den CNS-stimulerende effekt af dexamfetamin. Risiko for blodtrykstigning ved kombination med vasopressorer. Effekten af antihypertensiva kan nedsættes af dexamfetamin. Den adrenerge virkning af noradrenalin og den analgetiske virkning af morphin kan øges. Adrenoceptor-blokerende midler og dexamfetamin hæmmer hinandens virkning. Alkohol Samtidig brug af alkohol og CNS-stimulerende midler som dexamfetamin bør undgås. Visse CNS-bivirkninger (bl.a. svimmelhed og koncentrationsbesvær) kan forstærkes af alkohol. Kombination med alkohol kan desuden muligvis øge risikoen for hjertepåvirkning og blodtryksstigning (6516) . Ved indtag af større mængder alkohol kan der være øget risiko for alkoholforgiftning ved...)

Edistride (...ved ikke-specifikke symptomer, fx kvalme, opkastning, anoreksi, abdominalsmerter, udtalt tørst, vejrtrækningsbesvær, konfusion, usædvanlig træthed eller søvnighed. Patienten skal straks vurderes for ketoacidose, hvis disse symptomer opstår, uanset blodglucoseniveau. Hos patienter, hvor diabetisk ketoacidose mistænkes eller diagnosticeres, skal behandlingen med dapagliflozin straks seponeres. Dapagliflozin eller andre SGLT-2-hæmmere bør ikke anvendes til patienter med diabetisk ketoacidose. Patienterne skal informeres om symptomerne på diabetisk ketoacidose og om at kontakte deres læge ved disse symptomer. Ekstra opmærksomhed ved behandling af patienter med risikofaktorer for udvikling af ketoacidose, fx: lille reserve af insulin-producerende celler forhold, der fører til dehydrering eller lavt madindtag pludselig reduktion i insulin øget behov for insulin pga. sygdom, operation eller alkoholmisbrug. Behandlingen bør afbrydes ved større operationer eller alvorlige akutte sygdomme, og der bør monitoreres for ketonstoffer. Niveauet af ketonstoffer bør måles i blodet fremfor i urinen. Behandlingen med dapagliflozin kan genoptages, når ketonstofværdierne er normale, og når patientens tilstand er stabiliseret. Før initiering af behandling med dapagliflozin skal der foretages en vurdering af faktorer i anamnesen, der kan prædisponere for ketoacidose. Kontrol af nyrefunktion Nyrefunktionen bør kontrolleres ved behandlingsstart og derefter mindst én gang om året, dog mindst 2-4 gange om året ved nedsat nyrefunktion. Type 2-diabetes og hjerteinsufficiens Ved samtidig behandling af type 2-diabetes og symptomatisk kronisk hjerteinsufficiens bør anden glucosesænkende behandling overvejes ved GFR < 25 ml/min. Hypo- og hypertension Behandling af hypertension med loop-diuretika kan øge risikoen for dehydrering og hypotension. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af hypotension. Midlertidig afbrydelse af behandling ved udvikling af både hypovolæmi, dehydrering og hypotension ved...)

Forxiga^® (...ved ikke-specifikke symptomer, fx kvalme, opkastning, anoreksi, abdominalsmerter, udtalt tørst, vejrtrækningsbesvær, konfusion, usædvanlig træthed eller søvnighed. Patienten skal straks vurderes for ketoacidose, hvis disse symptomer opstår, uanset blodglucoseniveau. Hos patienter, hvor diabetisk ketoacidose mistænkes eller diagnosticeres, skal behandlingen med dapagliflozin straks seponeres. Dapagliflozin eller andre SGLT-2-hæmmere bør ikke anvendes til patienter med diabetisk ketoacidose. Patienterne skal informeres om symptomerne på diabetisk ketoacidose og om at kontakte deres læge ved disse symptomer. Ekstra opmærksomhed ved behandling af patienter med risikofaktorer for udvikling af ketoacidose, fx: lille reserve af insulin-producerende celler forhold, der fører til dehydrering eller lavt madindtag pludselig reduktion i insulin øget behov for insulin pga. sygdom, operation eller alkoholmisbrug. Behandlingen bør afbrydes ved større operationer eller alvorlige akutte sygdomme, og der bør monitoreres for ketonstoffer. Niveauet af ketonstoffer bør måles i blodet fremfor i urinen. Behandlingen med dapagliflozin kan genoptages, når ketonstofværdierne er normale, og når patientens tilstand er stabiliseret. Før initiering af behandling med dapagliflozin skal der foretages en vurdering af faktorer i anamnesen, der kan prædisponere for ketoacidose. Kontrol af nyrefunktion Nyrefunktionen bør kontrolleres ved behandlingsstart og derefter mindst én gang om året, dog mindst 2-4 gange om året ved nedsat nyrefunktion. Type 2-diabetes og hjerteinsufficiens Ved samtidig behandling af type 2-diabetes og symptomatisk kronisk hjerteinsufficiens bør anden glucosesænkende behandling overvejes ved GFR < 25 ml/min. Hypo- og hypertension Behandling af hypertension med loop-diuretika kan øge risikoen for dehydrering og hypotension. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af hypotension. Midlertidig afbrydelse af behandling ved udvikling af både hypovolæmi, dehydrering og hypotension ved...)

Lokelma^® (...ved ændringer af lægemidler, der påvirker serumkalium, fx renin-angiotensin-aldosteronsystem (RAAS)-hæmmere eller diuretika , og efter dosistitrering. Begrænset erfaring ved S-kalium > 6,5 mmol/l. Ved hypokaliæmi kan dosistitrering som beskrevet under ved...)

IMCIVREE^® (...Ved genetiske former for svær overvægt knyttet til utilstrækkelig aktivering af MC4-receptoren menes setmelanotid at genskabe MC4-receptoraktiviteten og derved...)

Itovebi^® (Sikkerhed og virkning er ikke klarlagt hos patienter med moderat til svært nedsat leverfunktion (efter National Cancer Institute Classification ).)

Dopital^® (...Sinusknudedysfunktion, svær atrioventrikulær ledningsforstyrrelse (medmindre patient har en pacemaker). Svært hjertesvigt, nedsat uddrivningsfra...)

Gotur (Snævervinklet glaukom Vandladningsbesvær hos patienter med prostatahyperplasi Søvnapnø.)

Marzine^® (Snævervinklet glaukom Vandladningsbesvær hos patienter med prostatahyperplasi Søvnapnø.)

ALK (801) Bigift (...ved inhalationsallergi (men ikke insektgiftsallergi), hvor risiko ved anafylaksi og adrenalinbehandling skal vurderes. Immundefektsygdomme. Patienter med mastocytose kan risikere mindre effekt af behandlingen (ved...)

ALK (802) Hvepsegift (...ved inhalationsallergi (men ikke insektgiftsallergi), hvor risiko ved anafylaksi og adrenalinbehandling skal vurderes. Immundefektsygdomme. Patienter med mastocytose kan risikere mindre effekt af behandlingen (ved...)

ALK (225) Phleum pratense (Græs) (...ved inhalationsallergi (men ikke insektgiftsallergi), hvor risiko ved anafylaksi og adrenalinbehandling skal vurderes. Immundefektsygdomme. Patienter med mastocytose kan risikere mindre effekt af behandlingen (ved...)

ALK (503) Dermatophagoides pteronyssinus - (Husstøvmide) (...ved inhalationsallergi (men ikke insektgiftsallergi), hvor risiko ved anafylaksi og adrenalinbehandling skal vurderes. Immundefektsygdomme. Patienter med mastocytose kan risikere mindre effekt af behandlingen (ved...)

ALK (553) Hundehår (...ved inhalationsallergi (men ikke insektgiftsallergi), hvor risiko ved anafylaksi og adrenalinbehandling skal vurderes. Immundefektsygdomme. Patienter med mastocytose kan risikere mindre effekt af behandlingen (ved...)

ALK (555) Kattehår (...ved inhalationsallergi (men ikke insektgiftsallergi), hvor risiko ved anafylaksi og adrenalinbehandling skal vurderes. Immundefektsygdomme. Patienter med mastocytose kan risikere mindre effekt af behandlingen (ved...)

Adempas (...ved idiopatisk eller arvelig PAH og PAH forbundet med bindevævssygdom. Anvendelsen af riociguat til andre former for PAH anbefales ikke. Pulmonal veneokklusiv sygdom (PVOD) Pulmonale vasodilatatorer kan føre til forværring af den kardiovaskulære status af PVOD. Hvis der opstår tegn på lungeødem, skal muligheden for associeret PVOD overvejes, og behandlingen med riociguat bør seponeres. Blødning i luftvejene Risiko for alvorlig/letal blødning øges, især ved tidligere alvorlig hæmoptyse eller bronkial arterieembolisering, samt behandling med antikoagulantia. Ved opstået blødning i luftvejene anbefales revurdering af benefit/risk forholdet for den videre behandling. Hypotension Riociguat har vasodilatoriske egenskaber, der kan forårsage reduktion af blodtrykket. Forsigtighed ved hypotension i hvile, hypovolæmi, svær obstruktion af venstre ventrikeludløb eller autonom dysfunktion. Rygning Plasmakoncentrationen af riociguat er reduceret ved rygere. Dosisjustering kan være nødvendigt ved...)

Maltrecol (...vedligeholdelse af stoffrihed Efter mindst 7 dages opioidstoffrihed 25 mg første dag, derefter 50 mg dgl. Daglig dosering kan evt. ændres til dosering tre gange ugentligt: 100 mg dag 1 (fx mandag) 100 mg dag 3 (fx onsdag) 150 mg dag 5 (fx fredag). Supplerende terapi mod alkoholisme 50 mg dgl. Bemærk: Må kun gives til opioidtolerante patienter, der er ophørt med indtagelse af opioider, da svære og evt. livstruende abstinenssymptomer ellers kan udløses. Patientens oplysninger bør verificeres med en test - se Forsigtighedsregler . Døgndoser over 150 mg anbefales ikke pga. øget bivirkningsrisiko. Bør ikke anvendes til patienter under 18 år. Erfaring savnes ved...)

Naltrexon "Accord" (...vedligeholdelse af stoffrihed Efter mindst 7 dages opioidstoffrihed 25 mg første dag, derefter 50 mg dgl. Daglig dosering kan evt. ændres til dosering tre gange ugentligt: 100 mg dag 1 (fx mandag) 100 mg dag 3 (fx onsdag) 150 mg dag 5 (fx fredag). Supplerende terapi mod alkoholisme 50 mg dgl. Bemærk: Må kun gives til opioidtolerante patienter, der er ophørt med indtagelse af opioider, da svære og evt. livstruende abstinenssymptomer ellers kan udløses. Patientens oplysninger bør verificeres med en test - se Forsigtighedsregler . Døgndoser over 150 mg anbefales ikke pga. øget bivirkningsrisiko. Bør ikke anvendes til patienter under 18 år. Erfaring savnes ved...)

Naltrexon "AOP" (...vedligeholdelse af stoffrihed Efter mindst 7 dages opioidstoffrihed 25 mg første dag, derefter 50 mg dgl. Daglig dosering kan evt. ændres til dosering tre gange ugentligt: 100 mg dag 1 (fx mandag) 100 mg dag 3 (fx onsdag) 150 mg dag 5 (fx fredag). Supplerende terapi mod alkoholisme 50 mg dgl. Bemærk: Må kun gives til opioidtolerante patienter, der er ophørt med indtagelse af opioider, da svære og evt. livstruende abstinenssymptomer ellers kan udløses. Patientens oplysninger bør verificeres med en test - se Forsigtighedsregler . Døgndoser over 150 mg anbefales ikke pga. øget bivirkningsrisiko. Bør ikke anvendes til patienter under 18 år. Erfaring savnes ved...)

Naltrexone "POA Pharma" (...vedligeholdelse af stoffrihed Efter mindst 7 dages opioidstoffrihed 25 mg første dag, derefter 50 mg dgl. Daglig dosering kan evt. ændres til dosering tre gange ugentligt: 100 mg dag 1 (fx mandag) 100 mg dag 3 (fx onsdag) 150 mg dag 5 (fx fredag). Supplerende terapi mod alkoholisme 50 mg dgl. Bemærk: Må kun gives til opioidtolerante patienter, der er ophørt med indtagelse af opioider, da svære og evt. livstruende abstinenssymptomer ellers kan udløses. Patientens oplysninger bør verificeres med en test - se Forsigtighedsregler . Døgndoser over 150 mg anbefales ikke pga. øget bivirkningsrisiko. Bør ikke anvendes til patienter under 18 år. Erfaring savnes ved...)

Lercanidipine "Orion" (...vedsvær hjerteinsufficiens (NYHA-klasse III og IV) eller ved hæmodynamisk ustabil hjerteinsufficiens efter akut myokardieinfarkt pga. den negative inotrope og perifer vasodilaterende effekt, hvor der er øget risiko for lungeødem. Calciumantagonister har ikke direkte rolle i behandling af hjerteinsufficiens, men studier viser, at det er sikkert at anvende amlodipin ved...)

Lercanidipinhydrochlorid "Nordic Prime" - Udgået: 02-02-2026 (...vedsvær hjerteinsufficiens (NYHA-klasse III og IV) eller ved hæmodynamisk ustabil hjerteinsufficiens efter akut myokardieinfarkt pga. den negative inotrope og perifer vasodilaterende effekt, hvor der er øget risiko for lungeødem. Calciumantagonister har ikke direkte rolle i behandling af hjerteinsufficiens, men studier viser, at det er sikkert at anvende amlodipin ved...)

Lercanidipinhydrochlorid "Omniapharm" - Udgået: 24-11-2025 (...vedsvær hjerteinsufficiens (NYHA-klasse III og IV) eller ved hæmodynamisk ustabil hjerteinsufficiens efter akut myokardieinfarkt pga. den negative inotrope og perifer vasodilaterende effekt, hvor der er øget risiko for lungeødem. Calciumantagonister har ikke direkte rolle i behandling af hjerteinsufficiens, men studier viser, at det er sikkert at anvende amlodipin ved...)

Lercanidipine "Accord" (...vedsvær hjerteinsufficiens (NYHA-klasse III og IV) eller ved hæmodynamisk ustabil hjerteinsufficiens efter akut myokardieinfarkt pga. den negative inotrope og perifer vasodilaterende effekt, hvor der er øget risiko for lungeødem. Calciumantagonister har ikke direkte rolle i behandling af hjerteinsufficiens, men studier viser, at det er sikkert at anvende amlodipin ved...)

Lercanidipinhydrochlorid "Ebb Medical" (...vedsvær hjerteinsufficiens (NYHA-klasse III og IV) eller ved hæmodynamisk ustabil hjerteinsufficiens efter akut myokardieinfarkt pga. den negative inotrope og perifer vasodilaterende effekt, hvor der er øget risiko for lungeødem. Calciumantagonister har ikke direkte rolle i behandling af hjerteinsufficiens, men studier viser, at det er sikkert at anvende amlodipin ved...)

Lercanidipinhydrochlorid "Rivopharm" (...vedsvær hjerteinsufficiens (NYHA-klasse III og IV) eller ved hæmodynamisk ustabil hjerteinsufficiens efter akut myokardieinfarkt pga. den negative inotrope og perifer vasodilaterende effekt, hvor der er øget risiko for lungeødem. Calciumantagonister har ikke direkte rolle i behandling af hjerteinsufficiens, men studier viser, at det er sikkert at anvende amlodipin ved...)

Lercastad (...vedsvær hjerteinsufficiens (NYHA-klasse III og IV) eller ved hæmodynamisk ustabil hjerteinsufficiens efter akut myokardieinfarkt pga. den negative inotrope og perifer vasodilaterende effekt, hvor der er øget risiko for lungeødem. Calciumantagonister har ikke direkte rolle i behandling af hjerteinsufficiens, men studier viser, at det er sikkert at anvende amlodipin ved...)

Lercatio (...vedsvær hjerteinsufficiens (NYHA-klasse III og IV) eller ved hæmodynamisk ustabil hjerteinsufficiens efter akut myokardieinfarkt pga. den negative inotrope og perifer vasodilaterende effekt, hvor der er øget risiko for lungeødem. Calciumantagonister har ikke direkte rolle i behandling af hjerteinsufficiens, men studier viser, at det er sikkert at anvende amlodipin ved...)

Zanidip^® (...vedsvær hjerteinsufficiens (NYHA-klasse III og IV) eller ved hæmodynamisk ustabil hjerteinsufficiens efter akut myokardieinfarkt pga. den negative inotrope og perifer vasodilaterende effekt, hvor der er øget risiko for lungeødem. Calciumantagonister har ikke direkte rolle i behandling af hjerteinsufficiens, men studier viser, at det er sikkert at anvende amlodipin ved...)

Augermid (Sympatomimetikum til behandling af svær ortostatisk hypotension .)

Hypotron (Sympatomimetikum til behandling af svær ortostatisk hypotension .)

Midodrin "Zentiva" (Sympatomimetikum til behandling af svær ortostatisk hypotension .)

Midodrine "Tillomed" (Sympatomimetikum til behandling af svær ortostatisk hypotension .)

Depo-Medrol^® (...ved akut dermatose, og ved kronisk dermatose ved langtidsbehandling. Reumatoid artritis. 40-120 mg som engangsdosis. Kan gentages afhængigt af sygdommens inflammatoriske sværhedsgrad. Lokalbehandling Lokal behandling af aseptisk inflammation i led . Voksne . 4-80 mg efter leddets størrelse og lidelsens sværhedsgrad. Ganglion, tendinitis, epikondylit, bursitis. 4-30 mg afhængigt af tilstanden. Gentagne doser ved tilbagevendende eller kroniske tilfælde. Dermatologiske lidelser. 20-60 mg efter foregående antiseptisk rensning af læsionen. Ved store læsioner kan dosis fordeles ved...)

Marbodin (...Tabletter: Klausuleret tilskud til patienter med relevant demenssygdom i moderat til svær grad, hvor diagnosen er stillet af en speciallæge i psykiatri, neurologi og/eller geri...)

Memantin "Accord" (...Tabletter: Klausuleret tilskud til patienter med relevant demenssygdom i moderat til svær grad, hvor diagnosen er stillet af en speciallæge i psykiatri, neurologi og/eller geri...)

Mentixa (...Tabletter: Klausuleret tilskud til patienter med relevant demenssygdom i moderat til svær grad, hvor diagnosen er stillet af en speciallæge i psykiatri, neurologi og/eller geri...)

Ebixa^® (...eriatri Andre demenssygdomme (specielt reversible demenstilstande) er udelukkede, bl.a. ved CT-scanning. Patienten ikke kan behandles med faste orale lægemiddelformer, fx pga. syn...)

Antistina^®-privin^®, komb. - Udgået: 02-03-2026 (...Takykardi, hypertension, temperaturstigning, ekscitabilitet. I de sværeste tilfælde forekommer kredsløbskollaps, koma og kramper. Behandling: Adrenerg α- og ...)

Suprane (.... Må ikke anvendes ved induktion af anæstesi hos børn pga. risikoen for luftvejsirritation. Må ikke anvendes til induktion af anæstesi ved risiko for sygdom ...)

Optiray^® (Tidligere svær reaktion på iodixanol, iomeprol, iopromid, ioversol eller iohexol. Krydsreaktioner ses. Reaktionen bør bekræftes ved intradermal test.)

Ultravist^® (Tidligere svær reaktion på iodixanol, iomeprol, iopromid, ioversol eller iohexol. Krydsreaktioner ses. Reaktionen bør bekræftes ved intradermal test.)

Visipaque^® (Tidligere svær reaktion på iodixanol, iomeprol, iopromid, ioversol eller iohexol. Krydsreaktioner ses. Reaktionen bør bekræftes ved intradermal test.)

Travoprost/Timolol "Medical Valley", komb. (...ved inflammatoriske øjenlidelser neovaskulær inflammatorisk lukketvinklet eller medfødt glaukom åbenvinklet glaukom hos patienter med pseudophaki og pigmentglaukom hypertyroidisme Travoprost kan gradvis ændre øjenfarven ved at øge antallet af melanosomer (pigmentgranula) i melanocyterne. Før behandling påbegyndes, skal patienterne informeres om, at denne farveændring i øjet kan være permanent. Ændring af irisfarven sker langsomt, og den vil først ses måneder eller år efter påbegyndt behandling. Benzalkoniumchlorid kan misfarve bløde kontaktlinser. Kontaktlinser bør fjernes før applikation og tidligst indsættes 15 min. efter applikation, se Kontaktlinsebrug ved...)

Travoprost/Timolol "Stada", komb. (...ved inflammatoriske øjenlidelser neovaskulær inflammatorisk lukketvinklet eller medfødt glaukom åbenvinklet glaukom hos patienter med pseudophaki og pigmentglaukom hypertyroidisme Travoprost kan gradvis ændre øjenfarven ved at øge antallet af melanosomer (pigmentgranula) i melanocyterne. Før behandling påbegyndes, skal patienterne informeres om, at denne farveændring i øjet kan være permanent. Ændring af irisfarven sker langsomt, og den vil først ses måneder eller år efter påbegyndt behandling. Benzalkoniumchlorid kan misfarve bløde kontaktlinser. Kontaktlinser bør fjernes før applikation og tidligst indsættes 15 min. efter applikation, se Kontaktlinsebrug ved...)

DuoTrav^®, komb. (...ved inflammatoriske øjenlidelser neovaskulær inflammatorisk lukketvinklet eller medfødt glaukom åbenvinklet glaukom hos patienter med pseudophaki og pigmentglaukom hypertyroidisme Travoprost kan gradvis ændre øjenfarven ved at øge antallet af melanosomer (pigmentgranula) i melanocyterne. Før behandling påbegyndes, skal patienterne informeres om, at denne farveændring i øjet kan være permanent. Ændring af irisfarven sker langsomt, og den vil først ses måneder eller år efter påbegyndt behandling. Kontaktlinser bør fjernes før applikation og tidligst indsættes 15 min. efter applikation, se Kontaktlinsebrug ved...)

Fotil^®, komb. (...es før applikation og tidligst indsættes 15 min. efter applikation, se Kontaktlinsebrug ved...)

Bimtim, komb. (...Svært regulerbar diabetes. Hjerte-kar-sygdomme (fx koronarsklerose). Alvorlige vaskulære lidelser. Kan forværre myasthenia gravis. Inflammatoriske øjenlidelser. Neovaskulært, inflammatorisk, lukketvinklet eller medfødt glaukom. Åbenvinklet glaukom hos patienter med pseudophaki og pigmentglaukom. Svær...)

Bimatoprost/Timolol "Zentiva", komb. (...es før applikation og tidligst indsættes 15 min. efter applikation, se Kontaktlinsebrug ved...)

Bimatoprost/Timolol "Stada", komb. (...es før applikation og tidligst indsættes 15 min. efter applikation, se Kontaktlinsebrug ved...)

Ganfort^®, komb. (...es før applikation og tidligst indsættes 15 min. efter applikation, se Kontaktlinsebrug ved...)

Oxybutynin "Macure" (...ntikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler , Sun...)

Bonjesta, komb. (...ved kombination med andre antikolinerge midler. Astma eller andre vejrtrækningsforstyrrelser Bonjesta skal bruges med forsigtighed ved astma eller andre vejrtrækningsforstyrrelser, såsom kronisk bronkitis og lungeemfysem. Det er blevet påvist, at antihistaminer reducerer mængden af bronkialsekreter og øger deres viskositet, hvorved bronkial ekspektoration vanskeliggøres. Dette kan resultere i respiratorisk obstruktion, som kan forværre disse tilstande. Der skal derfor udvises forsigtighed hos sådanne patienter Hyperemesis gravidarum Kombinationen doxylamin/pyridoxin er ikke undersøgt i tilfælde af hyperemesis gravidarum. Bonjesta er indiceret til behandling af graviditetskvalme og opkastning (NVP) hos gravide kvinder. Patienter med tegn på hyperemesis gravidarum skal behandles af en specialist. Tidlig behandling af symptomer relateret til graviditetskvalme og opkastning, anbefales for at forhindre progression til hyperemesis gravidarum. QT-syndrom Særlige forholdsregler skal tages hos patienter med langt QT-syndrom, da flere antihistaminer kan forlænge det nævnte QT-interval, selvom denne effekt ikke er observeret specifikt med doxylamin ved terapeutisk dosis. Epilepsi Der bør udvises forsigtighed hos patienter med epilepsi, da antihistaminer lejlighedsvis er blevet forbundet med paradoksale hyperaktivitetsreaktioner selv ved terapeutiske doser. Falsk positive tests Der er set falsk positive testresultater i urintests for opioider og PCP (phencyclidin) under behandling med doxylamin/pyridoxin. En evt. positiv test skal verificeres ved...)

Xonvea^®, komb. (...ved kombination med andre antikolinerge midler. Astma eller andre vejrtrækningsforstyrrelser Xonvea® skal bruges med forsigtighed ved astma eller andre vejrtrækningsforstyrrelser, såsom kronisk bronkitis og lungeemfysem. Det er blevet påvist, at antihistaminer reducerer mængden af bronkialsekreter og øger deres viskositet, hvorved bronkial ekspektoration vanskeliggøres. Dette kan resultere i respiratorisk obstruktion, som kan forværre disse tilstande. Der skal derfor udvises forsigtighed hos sådanne patienter Hyperemesis gravidarum Kombinationen doxylamin/pyridoxin er ikke undersøgt i tilfælde af hyperemesis gravidarum. Xonvea® er indiceret til behandling af graviditetskvalme og opkastning (NVP) hos gravide kvinder. Patienter med tegn på hyperemesis gravidarum skal behandles af en specialist. Tidlig behandling af symptomer relateret til graviditetskvalme og opkastning, anbefales for at forhindre progression til hyperemesis gravidarum. QT-syndrom Særlige forholdsregler skal tages hos patienter med langt QT-syndrom, da flere antihistaminer kan forlænge det nævnte QT-interval, selvom denne effekt ikke er observeret specifikt med doxylamin ved terapeutisk dosis. Epilepsi Der bør udvises forsigtighed hos patienter med epilepsi, da antihistaminer lejlighedsvis er blevet forbundet med paradoksale hyperaktivitetsreaktioner selv ved terapeutiske doser. Falsk positive tests Der er set falsk positive testresultater i urintests for opioider og PCP (phencyclidin) under behandling med doxylamin/pyridoxin. En evt. positiv test skal verificeres ved...)

Atosiban "Ever Pharma" (... der kan rejses mistanke om: placentaløsning tegn og symptomer på intrauterin infektion ved samtidig svær præeklampsi tegn på føtal kompromittering (svær væksthæmning, påvirkede c...)

Tractocile^® (... der kan rejses mistanke om: placentaløsning tegn og symptomer på intrauterin infektion ved samtidig svær præeklampsi tegn på føtal kompromittering (svær væksthæmning, påvirkede c...)

Omegaven^®, komb. (...lser i blodkoagulationen Infusionsvæsken indeholder fiske- og æggeprotein. Forsigtighed ved...)

Gazyvaro (...vedsageligt under første infusion. Vedsvære reaktioner skal infusionen afbrydes, og symptomatisk behandling iværksættes. Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Der er rapporteret tilfælde af svær og potentielt livstruende neutropeni, inkl. febril neutropeni. Patienter, der udvikler neutropeni, bør monitoreres nøje og behandles efter gældende retningslinjer. Dosisforsinkelse kan være nødvendig. Progressiv multifokal leukoencefalopati (PML) er blevet rapporteret hos patienter. Behandling med Obinutuzumab skal afbrydes ved de første objektive fund eller symptomer på PML, og seponeres, hvis diagnosen bekræftes. Forsigtighed ved...)

Duvyzat^® (...Vedvedvarende trombocytopeni bør dosis justeres eller behandlingen seponeres. Hos patienter med dosisøgning pga. vægtøgning under behandlingen, skal trombocyttallet overvåges nøje hver anden uge i de første 2 måneder efter dosisøgningen. Triglycerider Triglyceridniveau bør måles før behandlingsstart og overvåges løbende (fx efter mindst tre måneder, efter seks måneder og derefter hver 6. måned). Vedvedvarende forhøjede værdier trods kostintervention og dosisjustering bør behandlingen seponeres. Gastro-intestinale forstyrrelser Diarré og opkastning er almindelige i de første uger af behandlingen. Væske- og elektrolyttilskud kan være nødvendigt. Ved moderat eller svær diarré (mere end 4 afføringer pr. dag) bør dosis justeres eller behandlingen seponeres. Forlænget QT Forsigtighed ved øget risiko for QTc-forlængelse (fx medfødt langt QT-syndrom, koronararteriesygdom, elektrolytforstyrrelser eller samtidig brug af QTc-forlængende lægemidler). EKG anbefales ved behandlingsstart og ved...)

Alhemo^® (...Ved tidligere tromboemboliske episoder eller akut svær sygdom (fx fremskreden aterosklerotisk sygdom, sepsis, traume, cancer) er der øget risiko for tromboemboliske hændelser. Ved...)

Remsima konc. til infusionsvæske, opl. (Tuberkulose eller andre alvorlige infektioner Moderat til svær hjerteinsufficiens (NYHA III/IV) Overfølsomhed over for murine proteiner.)

Remsima pulver til konc. til infusionsvæske, opl. (Tuberkulose eller andre alvorlige infektioner Moderat til svær hjerteinsufficiens (NYHA III/IV) Overfølsomhed over for murine proteiner.)

AMGEVITA (Tuberkulose eller andre alvorlige infektioner Moderat til svær hjerteinsufficiens (NYHA III/IV).)

Benepali (Tuberkulose eller andre alvorlige infektioner Moderat til svær hjerteinsufficiens (NYHA III/IV).)

Cimzia^® (Tuberkulose eller andre alvorlige infektioner Moderat til svær hjerteinsufficiens (NYHA III/IV).)

Enbrel^® (Tuberkulose eller andre alvorlige infektioner Moderat til svær hjerteinsufficiens (NYHA III/IV).)

Erelzi (Tuberkulose eller andre alvorlige infektioner Moderat til svær hjerteinsufficiens (NYHA III/IV).)

Gobivaz^® (Tuberkulose eller andre alvorlige infektioner Moderat til svær hjerteinsufficiens (NYHA III/IV).)

Humira (Tuberkulose eller andre alvorlige infektioner Moderat til svær hjerteinsufficiens (NYHA III/IV).)

Hyrimoz (Tuberkulose eller andre alvorlige infektioner Moderat til svær hjerteinsufficiens (NYHA III/IV).)

Imraldi (Tuberkulose eller andre alvorlige infektioner Moderat til svær hjerteinsufficiens (NYHA III/IV).)

Simponi^® (Tuberkulose eller andre alvorlige infektioner Moderat til svær hjerteinsufficiens (NYHA III/IV).)

Yuflyma (Tuberkulose eller andre alvorlige infektioner Moderat til svær hjerteinsufficiens (NYHA III/IV).)

Gliclazid "Nordic Prime" (...rationer, hvor orale antidiabetika midlertidigt bør ombyttes med insulin, se behandling ved...)

Gliclazid "Paranova" (...rationer, hvor orale antidiabetika midlertidigt bør ombyttes med insulin, se behandling ved...)

Gliclazid "Teva" (...rationer, hvor orale antidiabetika midlertidigt bør ombyttes med insulin, se behandling ved...)

Erbitux^® (...Ved mild til moderat overfølsomhedsreaktion nedsættes infusionshastigheden, og den bør holdes på det niveau ved efterfølgende infusioner. Vedsvær reaktion seponeres behandlingen. Forsigtighed ved kardiopulmonal sygdom. Forsigtighed ved...)

Parlodel^® (... postpartum Svær kardiovaskulær sygdom Præeksisterende hjerteklaplidelser Aktuel eller anamnestisk alvorlig psykisk sygdom (især psykoser og svære depression...)

Modafinil "Orifarm" (Ukontrolleret moderat-svær hypertension. Arytmier.)

Modafinil "Orion" (Ukontrolleret moderat-svær hypertension. Arytmier.)

Modiodal^® (Ukontrolleret moderat-svær hypertension. Arytmier.)

Myldamo (Ukontrolleret moderat-svær hypertension. Arytmier.)

Strensiq (... til aktivitetsmålinger af basisk fosfatase i serum på flere tusinde enheder pr. liter. Ved hypersensitivitetsreaktioner svarende til anafylaksi seponeres behandlingen øjeblikkeli...)

Fesoterodin "Accord" (...yasthenia gravis Stærkt nedsat leverfunktion Alvorlige gastro-intestinale lidelser som svær...)

Fesoterodine "Medical Valley" (...yasthenia gravis Stærkt nedsat leverfunktion Alvorlige gastro-intestinale lidelser som svær...)

Fesoterodine "Stada" (...yasthenia gravis Stærkt nedsat leverfunktion Alvorlige gastro-intestinale lidelser som svær...)

TOVIAZ (...yasthenia gravis Stærkt nedsat leverfunktion Alvorlige gastro-intestinale lidelser som svær...)

Spasmo-lyt^® Depot (Urinretention Alvorlige gastro-intestinale lidelser som svær colitis ulcerosa og toksisk megacolon Myasthenia gravis Takyarytmi Ukontrolleret snævervinklet glaukom.)

UriVesc (Urinretention Alvorlige gastro-intestinale lidelser som svær colitis ulcerosa og toksisk megacolon Myasthenia gravis Takyarytmi Ukontrolleret snævervinklet glaukom.)

Uraplex (Urinretention Alvorlige gastro-intestinale lidelser som svær colitis ulcerosa og toksisk megacolon Myasthenia gravis Takyarytmi Ukontrolleret snævervinklet glaukom. Børn < 12 år.)

Tolterodin "Stada" (Urinretention Alvorlige gastro-intestinale lidelser som svær colitis ulcerosa og toksisk megacolon Myasthenia gravis Ukontrolleret snævervinklet glaukom.)

Tolterodine "Sandoz" (Urinretention Alvorlige gastro-intestinale lidelser som svær colitis ulcerosa og toksisk megacolon Myasthenia gravis Ukontrolleret snævervinklet glaukom.)

Tolterodintartrat "Teva" (Urinretention Alvorlige gastro-intestinale lidelser som svær colitis ulcerosa og toksisk megacolon Myasthenia gravis Ukontrolleret snævervinklet glaukom.)

Detrusitol Retard (Urinretention Alvorlige gastro-intestinale lidelser som svær colitis ulcerosa toksisk megacolon Myasthenia gravis Ukontrolleret snævervinklet glaukom.)

Qarziba (.... Der er rapporteret tilfælde af central neurotoksicitet. Behandling afbrydes permanent ved forekomst af svær neurotoksicitet grad 3 eller 4, tilbagevendende neurotoksicitet grad ...)

Benlysta (...vedsvær, aktiv lupus i CNS tidligere eller aktuel hepatitis B eller C HIV hypogammaglobulinæmi (IgG < 4 g/l eller IgA 0,1 g/l) tidligere større organtransplantation eller stamcelletransplantation. Ved mistanke om multifokal leukoencefalopati (PML) skal behandlingen seponeres, indtil denne er udelukket. Svære kutane bivirkninger er rapporteret (SJS og TEN) og kan være livstruende. Patienter skal informeres om tegn og symptomer på SJS og TEN og bør nøje monitoreres for hudreaktioner. Ved...)

Divigel^® (...ved icterus, anden mistanke om leversygdom eller migrænelignende hovedpine samt ved signifikant forøgelse af blodtryk. Regelmæssig klinisk kontrol anbefales ved uterusfibromer, fibroadenomatosis mammae eller endometriose (hvor behandlingen bør kombineres med et gestagen). Desuden forsigtighed ved: Galdesten. Systemisk lupus erythematosus. Endometriehyperplasi, hvor behandling skal kombineres med et gestagen (tilstanden forværres ved monoterapi med østrogen). Epilepsi. Astma. Otosklerose. Angioødem Hos kvinder med hereditært eller erhvervet angioødem kan eksogene østrogener forårsage eller forværre symptomerne. Risiko for venøs tromboemboli (VTE) Svær overvægt, udtalte varicer og familiær disposition til dyb venetrombose er relative kontraindikationer for systemisk østrogenbehandling. Behandling bør dog overvejes hos kvinder < 40 år med præmatur menopause, efter vejledning af specialister. Større kirurgi og langvarig immobilisering er disponerende faktorer for VTE. Seponeres ved elektiv kirurgi mindst 4 uger før, og bør ikke genoptages før 2 uger efter fuldstændig rehabilitering. Ved...)

Estrogel^® (...ved icterus, anden mistanke om leversygdom eller migrænelignende hovedpine samt ved signifikant forøgelse af blodtryk. Regelmæssig klinisk kontrol anbefales ved uterusfibromer, fibroadenomatosis mammae eller endometriose (hvor behandlingen bør kombineres med et gestagen). Desuden forsigtighed ved: Galdesten. Systemisk lupus erythematosus. Endometriehyperplasi, hvor behandling skal kombineres med et gestagen (tilstanden forværres ved monoterapi med østrogen). Epilepsi. Astma. Otosklerose. Angioødem Hos kvinder med hereditært eller erhvervet angioødem kan eksogene østrogener forårsage eller forværre symptomerne. Risiko for venøs tromboemboli (VTE) Svær overvægt, udtalte varicer og familiær disposition til dyb venetrombose er relative kontraindikationer for systemisk østrogenbehandling. Behandling bør dog overvejes hos kvinder < 40 år med præmatur menopause, efter vejledning af specialister. Større kirurgi og langvarig immobilisering er disponerende faktorer for VTE. Seponeres ved elektiv kirurgi mindst 4 uger før, og bør ikke genoptages før 2 uger efter fuldstændig rehabilitering. Ved...)

Sisare (...ved icterus, anden mistanke om leversygdom eller migrænelignende hovedpine samt ved signifikant forøgelse af blodtryk. Regelmæssig klinisk kontrol anbefales ved uterusfibromer, fibroadenomatosis mammae eller endometriose (hvor behandlingen bør kombineres med et gestagen). Desuden forsigtighed ved: Galdesten. Systemisk lupus erythematosus. Endometriehyperplasi, hvor behandling skal kombineres med et gestagen (tilstanden forværres ved monoterapi med østrogen). Epilepsi. Astma. Otosklerose. Angioødem Hos kvinder med hereditært eller erhvervet angioødem kan eksogene østrogener forårsage eller forværre symptomerne. Risiko for venøs tromboemboli (VTE) Svær overvægt, udtalte varicer og familiær disposition til dyb venetrombose er relative kontraindikationer for systemisk østrogenbehandling. Behandling bør dog overvejes hos kvinder < 40 år med præmatur menopause, efter vejledning af specialister. Større kirurgi og langvarig immobilisering er disponerende faktorer for VTE. Seponeres ved elektiv kirurgi mindst 4 uger før, og bør ikke genoptages før 2 uger efter fuldstændig rehabilitering. Ved...)

Estradiol "Sandoz" (...ved kronisk leverlidelse, hvor transdermal estradiol i relativt lav dosis er at foretrække. Kvinder med manifest aterosklerose eller kendte kardiovaskulære risikofaktorer (herunder diabetes, hypertension, høj alder) har en øget risiko for myokardieinfarkt eller apopleksi i forbindelse med postmenopausal hormonbehandling. Lokal vaginal østrogenbehandling kan anvendes. Østrogenpræparater beregnet til hormonel substitution har utilstrækkelig virkning som kontraception. Behandlingen bør seponeres straks ved icterus, anden mistanke om leversygdom eller migrænelignende hovedpine samt ved signifikant forøgelse af blodtryk. Regelmæssig klinisk kontrol anbefales ved uterusfibromer, fibroadenomatosis mammae eller endometriose (hvor behandlingen bør kombineres med et gestagen). Desuden forsigtighed ved: Galdesten. Systemisk lupus erythematosus. Endometriehyperplasi, hvor behandling skal kombineres med et gestagen (tilstanden forværres ved monoterapi med østrogen). Epilepsi. Astma. Otosklerose. Angioødem Hos kvinder med hereditært eller erhvervet angioødem kan eksogene østrogener forårsage eller forværre symptomerne. Risiko for venøs tromboemboli (VTE) Svær overvægt, udtalte varicer og familiær disposition til dyb venetrombose er relative kontraindikationer for systemisk østrogenbehandling. Behandling bør dog overvejes hos kvinder < 40 år med præmatur menopause, efter vejledning af specialister. Større kirurgi og langvarig immobilisering er disponerende faktorer for VTE. Seponeres ved elektiv kirurgi mindst 4 uger før, og bør ikke genoptages før 2 uger efter fuldstændig rehabilitering. Ved...)

Estrofem^® (...ved kronisk leverlidelse, hvor transdermal estradiol i relativt lav dosis er at foretrække. Kvinder med manifest aterosklerose eller kendte kardiovaskulære risikofaktorer (herunder diabetes, hypertension, høj alder) har en øget risiko for myokardieinfarkt eller apopleksi i forbindelse med postmenopausal hormonbehandling. Lokal vaginal østrogenbehandling kan anvendes. Østrogenpræparater beregnet til hormonel substitution har utilstrækkelig virkning som kontraception. Behandlingen bør seponeres straks ved icterus, anden mistanke om leversygdom eller migrænelignende hovedpine samt ved signifikant forøgelse af blodtryk. Regelmæssig klinisk kontrol anbefales ved uterusfibromer, fibroadenomatosis mammae eller endometriose (hvor behandlingen bør kombineres med et gestagen). Desuden forsigtighed ved: Galdesten. Systemisk lupus erythematosus. Endometriehyperplasi, hvor behandling skal kombineres med et gestagen (tilstanden forværres ved monoterapi med østrogen). Epilepsi. Astma. Otosklerose. Angioødem Hos kvinder med hereditært eller erhvervet angioødem kan eksogene østrogener forårsage eller forværre symptomerne. Risiko for venøs tromboemboli (VTE) Svær overvægt, udtalte varicer og familiær disposition til dyb venetrombose er relative kontraindikationer for systemisk østrogenbehandling. Behandling bør dog overvejes hos kvinder < 40 år med præmatur menopause, efter vejledning af specialister. Større kirurgi og langvarig immobilisering er disponerende faktorer for VTE. Seponeres ved elektiv kirurgi mindst 4 uger før, og bør ikke genoptages før 2 uger efter fuldstændig rehabilitering. Ved...)

Estrofem^® mite (...ved kronisk leverlidelse, hvor transdermal estradiol i relativt lav dosis er at foretrække. Kvinder med manifest aterosklerose eller kendte kardiovaskulære risikofaktorer (herunder diabetes, hypertension, høj alder) har en øget risiko for myokardieinfarkt eller apopleksi i forbindelse med postmenopausal hormonbehandling. Lokal vaginal østrogenbehandling kan anvendes. Østrogenpræparater beregnet til hormonel substitution har utilstrækkelig virkning som kontraception. Behandlingen bør seponeres straks ved icterus, anden mistanke om leversygdom eller migrænelignende hovedpine samt ved signifikant forøgelse af blodtryk. Regelmæssig klinisk kontrol anbefales ved uterusfibromer, fibroadenomatosis mammae eller endometriose (hvor behandlingen bør kombineres med et gestagen). Desuden forsigtighed ved: Galdesten. Systemisk lupus erythematosus. Endometriehyperplasi, hvor behandling skal kombineres med et gestagen (tilstanden forværres ved monoterapi med østrogen). Epilepsi. Astma. Otosklerose. Angioødem Hos kvinder med hereditært eller erhvervet angioødem kan eksogene østrogener forårsage eller forværre symptomerne. Risiko for venøs tromboemboli (VTE) Svær overvægt, udtalte varicer og familiær disposition til dyb venetrombose er relative kontraindikationer for systemisk østrogenbehandling. Behandling bør dog overvejes hos kvinder < 40 år med præmatur menopause, efter vejledning af specialister. Større kirurgi og langvarig immobilisering er disponerende faktorer for VTE. Seponeres ved elektiv kirurgi mindst 4 uger før, og bør ikke genoptages før 2 uger efter fuldstændig rehabilitering. Ved...)

Østradiol "DLF" (...ved kronisk leverlidelse, hvor transdermal estradiol i relativt lav dosis er at foretrække. Kvinder med manifest aterosklerose eller kendte kardiovaskulære risikofaktorer (herunder diabetes, hypertension, høj alder) har en øget risiko for myokardieinfarkt eller apopleksi i forbindelse med postmenopausal hormonbehandling. Lokal vaginal østrogenbehandling kan anvendes. Østrogenpræparater beregnet til hormonel substitution har utilstrækkelig virkning som kontraception. Behandlingen bør seponeres straks ved icterus, anden mistanke om leversygdom eller migrænelignende hovedpine samt ved signifikant forøgelse af blodtryk. Regelmæssig klinisk kontrol anbefales ved uterusfibromer, fibroadenomatosis mammae eller endometriose (hvor behandlingen bør kombineres med et gestagen). Desuden forsigtighed ved: Galdesten. Systemisk lupus erythematosus. Endometriehyperplasi, hvor behandling skal kombineres med et gestagen (tilstanden forværres ved monoterapi med østrogen). Epilepsi. Astma. Otosklerose. Angioødem Hos kvinder med hereditært eller erhvervet angioødem kan eksogene østrogener forårsage eller forværre symptomerne. Risiko for venøs tromboemboli (VTE) Svær overvægt, udtalte varicer og familiær disposition til dyb venetrombose er relative kontraindikationer for systemisk østrogenbehandling. Behandling bør dog overvejes hos kvinder < 40 år med præmatur menopause, efter vejledning af specialister. Større kirurgi og langvarig immobilisering er disponerende faktorer for VTE. Seponeres ved elektiv kirurgi mindst 4 uger før, og bør ikke genoptages før 2 uger efter fuldstændig rehabilitering. Ved...)

Lenzetto^® (...ved icterus, anden mistanke om leversygdom eller migrænelignende hovedpine samt ved signifikant forøgelse af blodtryk. Regelmæssig klinisk kontrol anbefales ved uterusfibromer, fibroadenomatosis mammae eller endometriose (hvor behandlingen bør kombineres med et gestagen). Desuden forsigtighed ved: Galdesten. Systemisk lupus erythematosus. Endometriehyperplasi , hvor behandling skal kombineres med et gestagen (tilstanden forværres ved monoterapi med østrogen). Epilepsi. Astma. Otosklerose. Angioødem Hos kvinder med hereditært eller erhvervet angioødem kan eksogene østrogener forårsage eller forværre symptomerne. Risiko for venøs tromboemboli (VTE) Svær overvægt, udtalte varicer og familiær disposition til dyb venetrombose er relative kontraindikationer for systemisk østrogenbehandling. Behandlingen bør dog overvejes hos kvinder < 40 år med præmatur menopause, efter vejledning af specialister. Større kirurgi og langvarig immobilisering er disponerende faktorer for VTE. Seponeres ved elektiv kirurgi mindst 4 uger før, og bør ikke genoptages før 2 uger efter fuldstændig rehabilitering. Ved...)

Obgemsa^® (Vibegron er ikke blevet undersøgt hos patienter med svært nedsat leverfunktion (Child-Pugh C) og frarådes derfor hos disse patienter.)

Ultiva^® (...Ved kirurgiske indgreb, hvor postoperative smerter kan forudses, bør der derfor gives analgetika forud for eller senest ved seponering af remifentanil. Ved for hurtig indgift kan ses svær muskelrigiditet. Bør undgås vedsvær...)

Remifentanil "Fresenius Kabi" (...Ved kirurgiske indgreb, hvor postoperative smerter kan forudses, bør der derfor gives analgetika forud for eller senest ved seponering af remifentanil. Ved for hurtig indgift kan ses svær muskelrigiditet. Bør undgås vedsvær...)

Remifentanil "hameln" (...Ved kirurgiske indgreb, hvor postoperative smerter kan forudses, bør der derfor gives analgetika forud for eller senest ved seponering af remifentanil. Ved for hurtig indgift kan ses svær muskelrigiditet. Bør undgås vedsvær...)

Fotivda (...e produktresume. Ved glemt dosis må der ikke tages erstatningsdosis. Næste dosis skal tages på næste planlagte tidspunkt. Erfaring savnes vedr. børn og unge <...)

Sylvant (...vedsvær infektion eller svære ikke-hæmatologiske bivirkninger. Præmedicinering med antipyretikum (fx paracetamol), glukokortikoid og antihistamin kan dæmpe infusionsrelaterede reaktioner. Erfaring savnes ved...)

Zydelig (...anlagte tidspunkt. Erfaring savnes vedr. børn og unge < 18 år. Pausering og dosismodifikation vedsvær leverpåvirkning, neutropeni med ne...)

Fluorouracil "Paranova" - Udgået: 24-11-2025 (...res ca. 4 uger efter behandlingsophør. Bemærk: Anvendes i ansigtet, ørerne og/eller i hovedbunden. I tilfælde af svære gener under behandlingen eller hudreaktioner, der varer mere...)

Tolak (...res ca. 4 uger efter behandlingsophør. Bemærk: Anvendes i ansigtet, ørerne og/eller i hovedbunden. I tilfælde af svære gener under behandlingen eller hudreaktioner, der varer mere...)

Eribulin "Ever Pharma" (...Ved let eller moderat nedsat leverfunktion reduceres dosis til hhv. 0,97 mg/m 2 og 0,62 mg/m 2 . Ved stærkt nedsat lever- eller nyrefunktion, ved udvikling af svær perifer neuropati samt ved...)

Eribulin "Glenmark" (...Ved let eller moderat nedsat leverfunktion reduceres dosis til hhv. 0,97 mg/m 2 og 0,62 mg/m 2 . Ved stærkt nedsat lever- eller nyrefunktion, ved udvikling af svær perifer neuropati samt ved...)

Eribulin "Stada" (...Ved let eller moderat nedsat leverfunktion reduceres dosis til hhv. 0,97 mg/m 2 og 0,62 mg/m 2 . Ved stærkt nedsat lever- eller nyrefunktion, ved udvikling af svær perifer neuropati samt ved...)

Eribulin Baxter (...Ved let eller moderat nedsat leverfunktion reduceres dosis til hhv. 0,97 mg/m 2 og 0,62 mg/m 2 . Ved stærkt nedsat lever- eller nyrefunktion, ved udvikling af svær perifer neuropati samt ved...)

Halaven (...Ved let eller moderat nedsat leverfunktion reduceres dosis til hhv. 0,97 mg/m 2 og 0,62 mg/m 2 . Ved stærkt nedsat lever- eller nyrefunktion, ved udvikling af svær perifer neuropati samt ved...)

Giduxa (...ter 4 uger, bør patienten informeres om at søge læge. Hvis symptomerne på fordøjelsesbesvær forværres eller fortsat er til stede efter 2 uger, bør patienten informeres om at søge...)

Ægte Venustorn (...merter bør ikke fortsætte mere end 4 uger. Behandling af appetitløshed og fordøjelsesbesvær...)

Diural^® (...Ved akut og kronisk nyresvigt kan furosemid anvendes i meget store doser - op til 4 g i døgnet - under samtidig intensiv overvågning af den kliniske tilstand og plasmaundersøgelse for elektrolyt- og kreatininkoncentrationer m.m. Børn 1-3 mg (0,1-0,3 ml dråber)/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 1-3 doser, dog højst 40 mg i døgnet. Ved...)

Furosemid "2care4" - Udgået: 11-05-2026 (...Ved akut og kronisk nyresvigt kan furosemid anvendes i meget store doser - op til 4 g i døgnet - under samtidig intensiv overvågning af den kliniske tilstand og plasmaundersøgelse for elektrolyt- og kreatininkoncentrationer m.m. Børn 1-3 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 1-3 doser, dog højst 40 mg i døgnet. Ved...)

Furosemid "EQL Pharma" (...Ved akut og kronisk nyresvigt kan furosemid anvendes i meget store doser - op til 4 g i døgnet - under samtidig intensiv overvågning af den kliniske tilstand og plasmaundersøgelse for elektrolyt- og kreatininkoncentrationer m.m. Børn 1-3 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 1-3 doser, dog højst 40 mg i døgnet. Ved...)

Furosemid "HEXAL" (...Ved akut og kronisk nyresvigt kan furosemid anvendes i meget store doser - op til 4 g i døgnet - under samtidig intensiv overvågning af den kliniske tilstand og plasmaundersøgelse for elektrolyt- og kreatininkoncentrationer m.m. Børn 1-3 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 1-3 doser, dog højst 40 mg i døgnet. Ved...)

Furosemid "Medical Valley" (...Ved akut og kronisk nyresvigt kan furosemid anvendes i meget store doser - op til 4 g i døgnet - under samtidig intensiv overvågning af den kliniske tilstand og plasmaundersøgelse for elektrolyt- og kreatininkoncentrationer m.m. Børn 1-3 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 1-3 doser, dog højst 40 mg i døgnet. Ved...)

Furosemid "Nordic Prime" (...Ved akut og kronisk nyresvigt kan furosemid anvendes i meget store doser - op til 4 g i døgnet - under samtidig intensiv overvågning af den kliniske tilstand og plasmaundersøgelse for elektrolyt- og kreatininkoncentrationer m.m. Børn 1-3 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 1-3 doser, dog højst 40 mg i døgnet. Ved...)

Lasix^® Retard (...ehandling gennem nogle uger, den bør dog ikke overstige 1.500 mg i døgnet. Vedsværere hypertensive tilstande anbefales kombinationsbehandling med andre antih...)

Veyvondi^® (...vedr. FVIII Faktor VIII-koagulationsfaktor (FVIII:C) ≥ 0,4 IE/ml (≥ 40 % af normal aktivitet er nødvendig for at opnå hæmostase. Ved akut behandling gives rFVIII-præparat sammen med den første dosis af vonicog alfa (rvWF). Børn Dosering skal baseres på de samme retningslinjer som for voksne og skal tilpasses efter patientens kliniske tilstand samt dennes VWF:RCo- og FVIII:C-plasmaniveauer. Hos yngre patienter kan der være behov for kortere doseringsintervaller eller højere doser Indgivelse Langsom i.v. med en hastighed på højst 4 ml/min. Ved samtidig indgivelse af octocog alfa (rFVIII) kan denne injektionsvæske trækkes op i samme sprøjte som vonicog alfa (rvWF). Bemærk Sikkerhed og virkning ved...)

Dapson "Scanpharm" (...dtrådt, reduceres døgndosis gradvis til mindst mulige vedligeholdelsesdosis. Bemærk Erfaring savnes ved...)

BCG Vaccine "AJ Vaccines" (...d komplicerede former for tuberkulose (tuberkuløs meningitis og miliær tuberkulose). Desværre er det aldrig dokumenteret, at BCG giver nogen overbevisende beskyttelse mod TB hos ...)

Clarithromycin "Accord" (...r . Dosis kan fordobles til 500 mg 2 gange i døgnet. Doseringen afhænger af typen samt sværhedsgraden af infektionen og skal vurderes i hvert enkelt tilfælde. Helicobacter pylori...)

Clarithromycin "Hexal" (...r . Dosis kan fordobles til 500 mg 2 gange i døgnet. Doseringen afhænger af typen samt sværhedsgraden af infektionen og skal vurderes i hvert enkelt tilfælde. Helicobacter pylori...)

Clarithromycin "Krka" (...r . Dosis kan fordobles til 500 mg 2 gange i døgnet. Doseringen afhænger af typen samt sværhedsgraden af infektionen og skal vurderes i hvert enkelt tilfælde. Helicobacter pylori...)

Clarithromycin "Nordic Prime" (...r . Dosis kan fordobles til 500 mg 2 gange i døgnet. Doseringen afhænger af typen samt sværhedsgraden af infektionen og skal vurderes i hvert enkelt tilfælde. Helicobacter pylori...)

Clarithromycin "Stada" (...r . Dosis kan fordobles til 500 mg 2 gange i døgnet. Doseringen afhænger af typen samt sværhedsgraden af infektionen og skal vurderes i hvert enkelt tilfælde. Helicobacter pylori...)

Clarithromycin "Teva" (...r . Dosis kan fordobles til 500 mg 2 gange i døgnet. Doseringen afhænger af typen samt sværhedsgraden af infektionen og skal vurderes i hvert enkelt tilfælde. Helicobacter pylori...)

Clarithromycin 1A Pharma (...r . Dosis kan fordobles til 500 mg 2 gange i døgnet. Doseringen afhænger af typen samt sværhedsgraden af infektionen og skal vurderes i hvert enkelt tilfælde. Helicobacter pylori...)

Isotracin (...Vedsvær cystisk acne kan doser højere end 0,5 mg/kg anvendes. Døgndosis bør ikke overstige 1 mg/kg legemsvægt. Efter 4 ugers behandling eller når terapeutisk effekt er opnået, justeres dosis, afhængig af individuel tolerance, til 0,1-1 mg/kg legemsvægt dgl. Den længst varende remission opnås dog ved...)

Isotretinoin "Cabo" (...Vedsvær cystisk acne kan doser højere end 0,5 mg/kg anvendes. Døgndosis bør ikke overstige 1 mg/kg legemsvægt. Efter 4 ugers behandling eller når terapeutisk effekt er opnået, justeres dosis, afhængig af individuel tolerance, til 0,1-1 mg/kg legemsvægt dgl. Den længst varende remission opnås dog ved...)

Isotretinoin "Orifarm" - Udgået: 02-03-2026 (...Vedsvær cystisk acne kan doser højere end 0,5 mg/kg anvendes. Døgndosis bør ikke overstige 1 mg/kg legemsvægt. Efter 4 ugers behandling eller når terapeutisk effekt er opnået, justeres dosis, afhængig af individuel tolerance, til 0,1-1 mg/kg legemsvægt dgl. Den længst varende remission opnås dog ved...)

Isotretinoin "Orion" (...Vedsvær cystisk acne kan doser højere end 0,5 mg/kg anvendes. Døgndosis bør ikke overstige 1 mg/kg legemsvægt. Efter 4 ugers behandling eller når terapeutisk effekt er opnået, justeres dosis, afhængig af individuel tolerance, til 0,1-1 mg/kg legemsvægt dgl. Den længst varende remission opnås dog ved...)

Isotretinoin "Sandoz" (...Vedsvær cystisk acne kan doser højere end 0,5 mg/kg anvendes. Døgndosis bør ikke overstige 1 mg/kg legemsvægt. Efter 4 ugers behandling eller når terapeutisk effekt er opnået, justeres dosis, afhængig af individuel tolerance, til 0,1-1 mg/kg legemsvægt dgl. Den længst varende remission opnås dog ved...)

Isotretinoin "Teva" (...Vedsvær cystisk acne kan doser højere end 0,5 mg/kg anvendes. Døgndosis bør ikke overstige 1 mg/kg legemsvægt. Efter 4 ugers behandling eller når terapeutisk effekt er opnået, justeres dosis, afhængig af individuel tolerance, til 0,1-1 mg/kg legemsvægt dgl. Den længst varende remission opnås dog ved...)

Isotretinoin Ebb Medical (...Vedsvær cystisk acne kan doser højere end 0,5 mg/kg anvendes. Døgndosis bør ikke overstige 1 mg/kg legemsvægt. Efter 4 ugers behandling eller når terapeutisk effekt er opnået, justeres dosis, afhængig af individuel tolerance, til 0,1-1 mg/kg legemsvægt dgl. Den længst varende remission opnås dog ved...)

Qdenga^® (...upplement til den primære beskyttelse mod dengue, som består i at undgå myggestik, dvs. ved omhyggelig brug af myggespray- og balsam, myggenet og huddækkende beklædning, som samti...)

Kanuma (...ske og biokemiske kriterier, herunder vedvarende dårlig vækst, parametre for leverskade og for lipidmetabolisme samt vedvarende forværring af fx gastro-intest...)

Beclometasondipropionat Carefarm (...net for børn). Kan anvendes i lav dosis sammen med korttidsvirkende β 2 -agonist (SABA) ved p.n. behandling (trin 1 og 2 i GINA behandlingsguideline) (2518) . Bemærk: Kan evt. til...)

Defitelio^® (.... Gives som i.v.-infusion over 2 timer. Behandlingen fortsættes, indtil symptomerne på svær...)

Bromhexin "DAK" (...Ved keratoconjunctivitis sicca (Sjögrens syndrom) anvendes op til 32 mg 3 gange dgl. Behandlingsvarighed Ved akutte respiratoriske tilfælde eller respirationsbesvær, samt ved...)

Asmanex^® Twisthaler^® (...ved p.n. behandling (trin 1 og 2 i GINA behandlingsguideline) (2518) . Bemærk: Film med instruktion i brugen af inhalatoren kan ses under Instruktioner. Erfaring savnes ved...)

Alvesco^® (...gram i døgnet. Kan anvendes i lav dosis sammen med korttidsvirkende β 2 -agonist (SABA) ved p.n. behandling (trin 1 og 2 i GINA behandlingsguideline) (2518) . Bemærk: Før ibrugtag...)

Ciclesonide "Orifarm" (...gram i døgnet. Kan anvendes i lav dosis sammen med korttidsvirkende β 2 -agonist (SABA) ved p.n. behandling (trin 1 og 2 i GINA behandlingsguideline) (2518) . Bemærk: Før ibrugtag...)

Ciclesonide "Sandoz" (...gram i døgnet. Kan anvendes i lav dosis sammen med korttidsvirkende β 2 -agonist (SABA) ved p.n. behandling (trin 1 og 2 i GINA behandlingsguideline) (2518) . Bemærk: Før ibrugtag...)

AeroBec^® (...net for børn). Kan anvendes i lav dosis sammen med korttidsvirkende β 2 -agonist (SABA) ved p.n. behandling (trin 1 og 2 i GINA behandlingsguideline) (2518) . Bemærk: En dosis bec...)

Beclomet Easyhaler^® (...net for børn). Kan anvendes i lav dosis sammen med korttidsvirkende β 2 -agonist (SABA) ved p.n. behandling (trin 1 og 2 i GINA behandlingsguideline) (2518) . Bemærk: Easyhaleren ...)

Veklury (...terede og anafylaktiske reaktioner. Ingen erfaring vedr. børn < 4 uger eller 3 kg. Begrænset erfaring vedr. immunsupprimerede patienter. Sikkerhed og virkni...)

Sedix Forte^® (...e mental stress 1-2 tabletter dagligt. Til hjælp ved søvnbesvær 1 tablet om aftenen, ½ time før sengetid. Ved behov kan endnu 1 tablet tages senere. Doseringe...)

Selesyn^® (...Ved kortvarig behandling kan dosis øges til 300 mikrogram dgl. Ud fra regelmæssig monitorering af selenniveauet fortsættes behandling, evt. med justeret dosis, indtil en plasmakoncentration af selen på 80-120 mikrogram/l. Parenteralt Selenmangel Sædvanligvis 100 mikrogram i.m./i.v. dgl. Ved kortvarig behandling kan dosis øges til 300 mikrogram i.m./i.v. dgl. Ud fra regelmæssig monitorering af selenniveauet fortsættes behandling, evt. med justeret dosis, indtil en plasmakoncentration af selen på 80-120 mikrogram/l. Svær selenmangel, fx SIRS ( Systemic Inflammatoric Response Syndrome) eller sepsis Anvendes, når normalt selenniveau ikke kan opnås med dosering anført under ”Selenmangel”. Kortvarig behandling i højst 14 dage med højere doser: 1.000 mikrogram i.m./i.v. dgl. Midlertidigt op til 2.000 mikrogram i.m./i.v. dgl. Omhyggelig monitorering af selenniveauet, da den nedre toksiske grænse er 900 mikrogram/l i plasma. Indgivelse Infusionsvæske kan gives ufortyndet eller fortyndet, se Egenskaber, håndtering og holdbarhed . Gives som en intramuskulær eller intravenøs injektion. Bemærk: Erfaring savnes ved...)

Ilumetri (...vedligeholdelsesdosis hver 12. uge. Dosis kan evt. øges til 200 mg ugentligt ved behov (fx vedsvær sygdom eller legemsvægt ≥ 90 kg). Seponering bør overvejes hos patienter, som ikke har udvist respons efter 28 ugers behandling. Nogle patienter med indledningsvis delvis respons kan efterfølgende have gavn af at fortsætte behandling ud over 28 uger. Bemærk: Erfaring savnes ved...)

Inhixa^® (...ved moderat risiko for trombose (abdominalkirurgi) 20 mg (2.000 IE) s.c. 2 timer før operation. Herefter 20 mg (2.000 IE) s.c. 1 gang dgl. i 7-10 dage eller længere, afhængigt af patientens mobilisering og operationstype. Tromboseprofylakse ved høj risiko for trombose (fx total hoftealloplastik) 40 mg (4.000 IE) s.c. 12 timer før operation. Herefter 40 mg (4.000 IE) s.c. 1 gang dgl. i 7-10 dage eller længere, afhængigt af patientens mobilisering. Ved større ortopædkirurgiske indgreb anbefales 5 ugers profylakse, ved cancerkirurgi i abdomen eller bækken anbefales 4 uger. Tromboseprofylakse hos medicinske patienter 40 mg (4.000 IE) s.c. 1 gang dgl. i 6-14 dage. Behandling af DVT og PE 1,5 mg/kg (150 IE/kg) s.c. 1 gang dgl. i ca. 10 dage til ukomplicerede patienter med lav risiko for tilbagevendende VTE. 1 mg/kg (100 IE/kg) s.c. 2 gange dgl. i ca. 10 dage til alle andre patienter, fx med svær overvægt, symptomatisk PE, cancer, tilbagevendende VTE eller proksimal (vena iliaca) trombose. Ved samtidig behandling med vitamin K-antagonister gives enoxaparin, indtil INR ligger på ≥ 2 i mindst 2 dage, dog i alt i mindst 5 døgn, medmindre der foreligger særlig risiko for blødningskomplikationer, fx ved udtalt følsomhed for vitamin K-antagonist. Udvidet behandling af DVT og PE og forebyggelse af tilbagefald ved aktiv cancer 1 mg/kg (100 IE/kg) s.c. 2 gange dgl. i 5-10 dage. Efterfulgt af 1,5 mg/kg (150 IE/kg) s.c. 1 gang dgl. i op til 6 måneder. Behandling af UAP og NSTEMI 1 mg/kg (100 IE/kg) s.c. hver 12. time i 5-7 dage eller indtil revaskularisation er gennemført. Samtidig gives acetylsalicylsyre og clopidogrel begge i en dosering på 75 mg dgl. Ticagrelor eller prasugrel kan anvendes i stedet for clopidogrel. Ved GFR 15-30 ml/min. gives 1 mg/kg (100 IE/kg) s.c. dgl. Behandling af akut STEMI 30 mg (3.000 IE) som i.v. bolus injektion samt en dosis på 1 mg/kg (100 IE/kg) s.c., efterfulgt af 1 mg/kg (100 IE/kg) s.c. hver 12. time (de to første subkutane doser højst 100 mg (10.000 IE)). Hvis ikke kontraindiceret gives samtidig acetylsalicylsyre 75 mg dgl. Der behandles i 8 dage eller indtil udskrivelse. I forbindelse med trombolytika gives enoxaparin mellem 15 min. før og 30 min. efter opstart af fibrinolytisk behandling. Samtidig gives acetylsalicylsyre 75-300 mg dgl. så snart akut STEMI er konstateret. ældre ≥ 75 år . Der gives ikke initial i.v. bolus. Der indledes med 0,75 mg/kg (75 IE/kg) s.c. hver 12. time (de to første subkutane doser højst 75 mg (7.500 IE)). Patienter behandlet med perkutan koronar intervention (PCI). Hvis sidste dosis enoxaparin s.c. er givet 8 timer før ballonudvidelsen, er det nødvendigt med en i.v. bolusinjektion på 0,3 mg/kg (30 IE/kg) enoxaparin. Forebyggelse af trombosedannelse ved ekstrakorporal cirkulation under hæmodialyse 1 mg/kg (100 IE/kg). Ved høj risiko for ukontrolleret blødning nedsættes dosis til 0,5 mg/kg (50 IE/kg) ved karadgang med dobbeltlumenkateter og 0,75 mg/kg (75 IE/kg) ved enkeltlumenkateter. Under hæmodialyse administreres enoxaparin i den arterielle linje ved dialysens begyndelse. Denne dosis er som regel tilstrækkelig effektiv for en 4-timers dialyse. Ved opdagelse af fibrinringe, fx efter dialyse, som varer længere end normalt, kan gives yderligere en dosis på 0,5-1 mg/kg (50-100 IE/kg). Bemærk: Erfaring savnes ved...)

Sefitude (...svær. 1 tablet en halv til hel time før sengetid. Hvis nødvendigt kan også tages en dosis tidligere på aftenen. Maksimal daglig dosis. 4 tabletter. Unge mellem 12-18 år Uro 1 tablet op til 2 gange daglig. Søvnbesvær...)

Valerina Forte (...Sædvanligvis 1-3 tabletter før sengetid. Højst 4 tabletter daglig. Børn Erfaring savnes ved...)

Ledaga (...ved alle grader af hudulcerationer eller blærer eller moderat til svær dermatitis. Efter bedring kan behandlingen genoptages med applikation hver 3. dag i 1 uge med stigning til fuld dosis over 2 uger. Appliceres inden for 30 minutter efter udtagning fra køleskab. Appliceres på tør hud mindst 4 timer før eller 30 minutter efter badning. Hudplejemidler kan anvendes på det behandlede område 2 timer før eller 2 timer efter applikation af chlormethin. Erfaring savnes ved...)

Anatera (...Ældre patienter med hjerte-kar-sygdomme, diabetes eller ved samtidige lægemiddelbehandlinger (fx okulære β-blokkere). β-blokkere kan reducere de va...)

Fluorescein Paranova (...Ældre patienter med hjerte-kar-sygdomme, diabetes eller ved samtidige lægemiddelbehandlinger (fx okulære β-blokkere). β-blokkere kan reducere de va...)

Fragmin^® (...ved længerevarende behandling efter 7 dage og 30 dage (med henblik på heparin-induceret trombocytopeni). Plasma-kalium bør måles, før heparin-behandling påbegyndes og derefter regelmæssigt under behandlingen især ved behandling udover 7 dage. Ved neuraksial blokade kan kateteranlæggelse og fjernelse tidligst ske 12 timer efter 5.000 IE s.c. og tidligst 24 timer efter terapeutisk dosis. Efter kanylefjernelse skal der gå mindst 2 timer, før næste s.c. injektion af dalteparin gives. Eventuelle nålebeskyttere på fyldte injektionssprøjter kan indeholde latex, som kan medføre svære allergiske reaktioner. Benzylalkohol Injektionsvæske, opl. 25.000 anti-Xa IE/ml indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed til børn under 3 år, samt ved...)

Furix^® (...ved renal insufficiens. Ved akut og kronisk nyresvigt meget store doser, op til 4 g i døgnet, under samtidig intensiv overvågning af den kliniske tilstand og plasmaundersøgelse for fx elektrolyt- og kreatininkoncentrationer Børn. 1-3 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 1-3 doser, dog højst 40 mg i døgnet. Ved...)

Rivaroxaban "Sandoz" (...Ved risiko for gastro-intestinal ulceration, bør profylakse overvejes. Spinal-/epiduralanæstesi eller spinalpunktur. Epiduralkateteret må først fjernes 18 timer (26 timer ved...)

Rivaroxaban "Teva" (...Ved risiko for gastro-intestinal ulceration, bør profylakse overvejes. Spinal-/epiduralanæstesi eller spinalpunktur. Epiduralkateteret må først fjernes 18 timer (26 timer ved...)

Voltaren^® øjendråber, opløsning (...ved øjendråber og salve . Ved smertelindring efter hornhindelæsioner bør behandling kun vare højst 2 døgn, da symptomer på keratitis kan maskeres. NSAID kan øge risikoen for blødning i øjenvæv under operation. Forsigtighed anbefales ved brug af diclofenac øjendråber til patienter med kendt blødningstendens eller til patienter som får lægemidler, der kan forlænge blødningstiden. Kan ligesom andre inflammationshæmmende midler skjule tegn på bakteriel og viral infektion. Forsigtighed vedsvær...)

Donepezil "Jubilant" (Anvendelsesområder: Anvendes ved Alzheimers sygdom, Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom, alle i let til svær grad. Se endvidere Demens .)

Donepezil "Krka" (Anvendelsesområder: Anvendes ved Alzheimers sygdom, Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom, alle i let til svær grad. Se endvidere Demens .)

Donepezil "Sandoz" (Anvendelsesområder: Anvendes ved Alzheimers sygdom, Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom, alle i let til svær grad. Se endvidere Demens .)

Donepezil "Stada" (Anvendelsesområder: Anvendes ved Alzheimers sygdom, Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom, alle i let til svær grad. Se endvidere Demens .)

Donepezilhydrochlorid "Accord" (Anvendelsesområder: Anvendes ved Alzheimers sygdom, Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom, alle i let til svær grad. Se endvidere Demens .)

Galantamin "Krka" (Anvendelsesområder: Anvendes ved Alzheimers sygdom, Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom, alle i let til svær grad. Se endvidere Demens .)

Galantamin "Nordic Prime" (Anvendelsesområder: Anvendes ved Alzheimers sygdom, Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom, alle i let til svær grad. Se endvidere Demens .)

Galantamin "Stada" (Anvendelsesområder: Anvendes ved Alzheimers sygdom, Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom, alle i let til svær grad. Se endvidere Demens .)

Galantamin Carefarm (Anvendelsesområder: Anvendes ved Alzheimers sygdom, Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom, alle i let til svær grad. Se endvidere Demens .)

Nimvastid^® (Anvendelsesområder: Anvendes ved Alzheimers sygdom, Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom, alle i let til svær grad. Se endvidere Demens .)

Reminyl (Anvendelsesområder: Anvendes ved Alzheimers sygdom, Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom, alle i let til svær grad. Se endvidere Demens .)

Rivastigmin "Orion" (Anvendelsesområder: Anvendes ved Alzheimers sygdom, Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom, alle i let til svær grad. Se endvidere Demens .)

Rivastigmin "Viatris" (Anvendelsesområder: Anvendes ved Alzheimers sygdom, Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom, alle i let til svær grad. Se endvidere Demens .)

Antitrombin III "Baxalta" (Anvendelsesområder: ...Arvelig antitrombinmangel. Erhvervet antitrombinmangel, fx vedsvær leversygdom, dissemineret intravaskulær koagulation (DIC), sepsis, eller l...)

Atenativ^® (Anvendelsesområder: ...Arvelig antitrombinmangel. Erhvervet antitrombinmangel, fx vedsvær leversygdom, dissemineret intravaskulær koagulation (DIC), sepsis, eller l...)

Omlyclo^® (Anvendelsesområder: ...sværvedvarende astma hos patienter over 6 år hvor: patienten har allergi over for et helårligt allergen og overbevisende IgE-medieret astma der forekommer hyppige daglige symptomer eller natlige opvågninger samt dokumenterede eksacerbationer inhalationsbehandling med højdosis kortikosteroid og langtidsvirkende inhaleret β 2 -agonist ikke har medført tilfredsstillende astmakontrol. For voksne og unge over 12 år gælder desuden, at patienten skal have nedsat lungefunktion (FEV 1 < 80 %). Kronisk rhinosinuitis med nasale polypper (CRSwNP) Tillægsbehandling vedsvær kronisk rhinosinuitis med nasale polypper (CRSwNP) hos voksne, hvor der er utilstrækkelig effekt af intranasale glukokortikoider alene. Kronisk spontan urticaria Tillægsbehandling ved...)

Xolair^® (Anvendelsesområder: ...sværvedvarende astma hos patienter over 6 år hvor: patienten har allergi over for et helårligt allergen og overbevisende IgE-medieret astma der forekommer hyppige daglige symptomer eller natlige opvågninger samt dokumenterede eksacerbationer inhalationsbehandling med højdosis kortikosteroid og langtidsvirkende inhaleret β 2 -agonist ikke har medført tilfredsstillende astmakontrol. For voksne og unge over 12 år gælder desuden, at patienten skal have nedsat lungefunktion (FEV 1 < 80 %). Kronisk rhinosinuitis med nasale polypper (CRSwNP) Tillægsbehandling vedsvær kronisk rhinosinuitis med nasale polypper (CRSwNP) hos voksne, hvor der er utilstrækkelig effekt af intranasale glukokortikoider alene. Kronisk spontan urticaria Tillægsbehandling ved...)

Tezspire^® (Anvendelsesområder: ...svær astma , der ikke er kontrolleret tilstrækkeligt på trods af højdosis inhaleret glukokortikoid plus et andet lægemiddel til vedligeholdelsesbehandling. Kronisk rhinosinuitis med nasale polypper (CRSwNP) . Tillægsbehandling vedsvær kronisk rhinosinuitis med nasale polypper (CRSwNP) hos voksne, hvor der er utilstrækkelig effekt af intranasale glukokortikoider alene og/eller operation. Bemærk: Medicinrådet har lavet en vurdering af præparatet og anbefaler anvendelse som tillægsbehandling til voksne med svær...)

Elmiron^® (Anvendelsesområder: ...efuldt blæresyndrom hos voksne - karakteriseret ved: glomerulationer eller Hunners læsioner moderate til svære smerter imperiøs vandladning øget vandladnings...)

Dobutrex^® (Anvendelsesområder: ...ende behandling af svær hjerteinsufficiens. Behov for akut ophævelse eller reduktion af β-receptorblokade, fx vedsvær, akut forgiftning ...)

Rescueflow^®, komb. (Anvendelsesområder: Initial enkeltdosisbehandling af akut hypovolæmi vedsvære traumer.)

Natriumklorid "SAD" (Anvendelsesområder: Intravenøs væsketerapi ved natriummangel, herunder ved: hyponatriæmi med svære symptomer forhøjet intrakranielt tryk.)

Akineton^® (Anvendelsesområder: ...Svær dystoni Parkinsons sygdom fremkaldt af antipsykotika eller metoclopramid. Bemærk: Parkinsons sygdom fremkaldt af antipsykotika eller metoclopramid behandles primært ved...)

Lysantin^® (Anvendelsesområder: ...Svær dystoni Parkinsons sygdom fremkaldt af antipsykotika eller metoclopramid. Bemærk: Parkinsons sygdom fremkaldt af antipsykotika eller metoclopramid behandles primært ved...)

Serenase^® (Anvendelsesområder: ...ved utilstrækkelig effekt af nonfarmakologisk behandling. Moderate til svære maniske episoder ved bipolar lidelse. Akut psykomotorisk agitation ved psykose eller maniske episoder. Vedvarende aggression ifm. moderat til svær Alzheimers eller vaskulær demens ved utilstrækkelig effekt af nonfarmakologisk behandling og risiko for skadende eller selvskadende adfærd. Et 2. generationsantipsykotikum anbefales dog normalt ved denne indikation (6509) . Vedvarende aggression ifm. autisme eller udviklingsforstyrrelser, hvor anden behandling ikke har tilstrækkelig effekt eller tolereres. Svære tilfælde af tics (inkl. Tourettes syndrom) ved utilstrækkelig effekt af nonfarmakologisk behandling. Lette til moderate tilfælde af Huntingtons chorea ved utilstrækkelig effekt eller nontolerance af anden farmakologisk behandling. Kombinationsbehandling af postoperativ kvalme/opkastning ved utilstrækkelig effekt eller nontolerance af anden farmakologisk behandling. Profylaktisk ved...)

HyQvia, komb. (Anvendelsesområder: ...ved: Primære immundefektsyndromer (PID) med nedsat antistofproduktion. Sekundære immundefekter (SID) hos patienter med svære eller recidiverende infektioner, ineffektiv antimikrobiel behandling og serum-IgG-værdi < 4 g/l. Immunmodulerende behandling ved: Kronisk inflammatorisk demyeliniserende polyneuropati (CIPD), som ved...)

Cinqaero (Anvendelsesområder: ...behandling vedsvær eosinofil , der ikke har kunnet kontrolleres med højdosis i kombination med mindst et andet middel til vedligeholdels...)

Fasenra (Anvendelsesområder: ...vedsvær eosinofil astma , der ikke har kunnet kontrolleres med højdosis inhaleret glukokortikoid i kombination med langtidsvirkende B2-agonist . Tillægsbehandling ved recidiverende eller refraktær eosinofil granulomatose med polyangiitis (EGPA). Bemærk: Medicinrådet har lavet en vurdering af præparatet og anbefaler anvendelse som mulig standardbehandling til svær...)

Spiriva^® (Anvendelsesområder: ...Vedligeholdelsesbehandling af Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) . Tillægsbehandling ved astma med flere årlige svære eksacer...)

Søgeresultater, Apoteker:

Bagsværd Apotek (2880 Bagsværd DK)

Bagsværd Svale Apotek (2880 Bagsværd DK)

Frederiksværk Apotek (3300 Frederiksværk DK)

Halsnæs Apotek (3300 Frederiksværk DK)

Søgeresultater, Artikler:

Vederlagsfri udlevering af medicin

Svær overvægt -Fysisk træning som behandling (Svær overvægt -Fysisk træning som behandling)

Hvad er et tyndt lag? Sådan doserer du cremer og salver (...Ved brug af cremer og salver angives typisk, at der skal smøres et tyndt lag på det område,...)

Kønsskifte - behandling med hormoner (...Ved du, hvad der sker med kroppen fysisk og faktisk - hvis du har kvindeligt fødsels-køn og...)

Ny film: Medicin.dk - Viden redder liv (...Ved du, hvem der bruger Medicin.dk? Og hvem der skriver informationen? Ved du også, at vi er en del af den beslutnin...)

Kostråd ved irritabel tarm (...Ved irritabel tarm vil mange opleve, at den mad, de spiser, er årsag til symptomerne eller forværrer dem. Der findes kun meget sjældent egentlige fødevareallergier. Fokus i behandlingen har hidtil været fibre i form af groft brød, grøntsager og frugt, væske og motion. Fibertilskud i form af havregryn og loppefrøskaller kan give en vis lindring, men ikke hos alle, og hos nogle (med diarré) kan for mange fibre gøre symptomerne værre. Personer, som har forstoppelse , som det dominerende i deres tilstand, kan dog nogle gange have gavn af at få en gradvis optrapning af fibre, enten i form af en fiberrig kost eller kostfibertilskud, som fx loppefrøskaller. Da IBS symptomer varierer fra dag til dag, skal man være varsom med at tilskrive det man har spist, som årsag til symptomerne. Der kan ofte være tale om en tilfældighed, og det er vigtigt, at man spiser en fødevare flere gange (fx 10 gange), før den udelukkes fra kosten. Man skal være påpasselig med at udelukke mange fødevarer fra kosten, da den kan blive ensidig. En meget ensidig kost kan medføre mangeltilstande, påvirke livskvaliteten og i sig selv ende med at forværre symptomerne. Behandling af irritabel tyktarm, både med medicin og ændret ernæring, virker kun på symptomer, som fx mavesmerter, diarré, forstoppelse og/eller oppustethed, og helbreder ikke sygdommen. Som basisbehandling anbefaler man en forudsigelig og regelmæssig hverdag i relation til måltider, livsstil (stress), motion og toiletvaner. Indtagelse af frugt begrænses til ca. tre portioner om dagen. Hvis man har diarré, anbefales det at undgå sukkerfri pastiller og tyggegummi, som indeholder polyoler, der også ofte anvendes til slankeprodukter. Generelle kostråd ved irritabel tarm Spis tre hovedmåltider dagligt Spring ikke hovedmåltider over, og spis ikke sent om aftenen Spis flere måltider i løbet af dagen i stedet for få store måltider Begræns indtaget af alkohol, kaffe og kulsyreholdige drikke Indtag 1.500 ml væske i form af vand eller ikke-koffeinholdige drikke dagligt Reducer indtaget af fedholdige/friturestegte fødeemner, såsom fast food, færdiglavede retter, snacks, kager, kiks, fede sovser Begræns frugtindtaget til ca. 3 stk. dagligt (240 g) Ved symptomer efter indtag af lactose anbefales at afprøve lactosefri produkter. Low FODMAP diet Hvis der ikke er effekt af basisbehandling, kan næste skridt være at nedsætte indtaget af fermenterbare kulhydrater, der tilsammen betegnes FODMAPs - som er fermenterbare oligo-, di- og monosakkarider og polyoler. Low FODMAP (fermentable oligosaccharides, disaccharides, monosaccharides og polyoler) er den, der i behandlingen af IBS er undersøgt i flest studier. Det er en kompliceret diæt, der består af tre faser; reduktion af FODMAPS, re-introduktion af enkeltvise FODMAPS og en efterfølgende individualiseret diæt. Low FODMAP-diæt er udviklet i Australien og har vist lovende resultater på symptomer som diarré og oppustethed, udspilethed, mavesmerter, maverumlen og luftudvikling i tarmen. Low FODMAP-diæten har vist gavnlig effekt hos mere end halvdelen af patienter med irritabel tyktarm ved at halvere symptomerne (særlig luftudvikling) og dermed øge livskvaliteten. Efter 4-6 uger kan man begynde igen at indtage de forskellige FODMAPs. Diæten er krævende og bør altid anvendes med vejledning af en klinisk diætist med ekspertise inden for området for at sikre, at den ikke bliver for ensidig. Diæten ændrer bakteriesammensætningen i tarmen, hvilket gør at reintroduktion af fødevarer er vigtig og at diæten ikke bliver for omfattende og fiberfattig. Der er studier der tyder på, at en moderat/light udgave af Low FODMAP-diæten også har en gavnlig effekt på symptomerne. Ved forstoppelse er det ofte nødvendigt med justering af fiberindtagelsen og evt. tilskud af et afføringsmiddel, se forstoppelse . Brug af afføringsmiddel bør drøftes med lægen. Hvad betyder FODMAP? FODMAP er en forkortelse og dækker over følgende ord: F ermenterbare - som betyder, at kulhydrater nedbrydes af bakterier i tarmen O ligosakkarider - en gruppe af korte kulhydrater med mellem to og otte molekyler (enheder) D isakkarider - en gruppe af korte kulhydrater, der består af to molekyler M onosakkarider - er en betegnelse for et enkelt molekyle A nd - står for og P olyoler - er en betegnelse for sukkeralkoholer, ender ofte på -ol. Diæten går ud på at spise færre af disse FODMAP (luftudviklende fødevarer), der også kan medvirke til tynd afføring. Følgende er eksempler på nogle af de fødevarer, der giver øget luftdannelse. Diæten holdes i 4-6 uger, og derefter må man spise nogle af fødevarerne igen. Fødevarer, som øger luftdannelse og som bør undgås Grøntsager som løg, porre, hvidløg, blomkål, artiskokker, tørrede bælgfrugter (kidneybønner, brune og hvide bønner) er luftudviklende fødevarer. (Agurk, gulerod, grønne bønner, knoldselleri og kartoffel medvirker ikke til øget luftudvikling.) Frugter som abrikos, blomme og nektarin, pære, æble og vandmelon kan medvirke til tynd afføring og øget luftudvikling. (Ananas, appelsin, kiwi og blåbær er eksempler på frugt, der ikke medvirker til øget luftdannelse.) Byg, hvede og rug kan også give øget luftudvikling. Det skyldes indholdet af fruktaner, som passerer uændret til tyktarmen. Bakterier i tyktarmen nedbryder fruktaner, og derved øges mængden af luft. I stedet kan man spise boghvede, fint sigtet spelt (gerne med surdej), quinoa, visse glutenfri brød, ris og havregryn. En del mennesker får også luftudvikling, hvis de lider af lactoseintolerans dvs. de kan ikke fordøje lactose (mælkesukker) i mælk, syrnede mælkeprodukter og fløde. Derfor anvendes der i diæten ofte lactosefri produkter. Sorbitol, xylitol og mannitol, som anvendes som sukkererstatning i tyggegummi og pastiller, kan også øge luftudviklingen i tarmen. Sorbitol findes naturligt i frugter, som fx æble, pære og vandmelon. Inulin er en lang kæde af fruktose og kaldes fructo-oligosakkarider. Det findes bl.a. i jordskokker og cikorie, men anvendes også som fiberkilde i fx mysli-og proteinbarer og visse kosttilskud. FODMAPS - som bør undgås i begyndelsen af diæten Monosakkarider Fruktoseholdige fødevarer Disakkarider Lactoseholdige fødevarer Oligosakkarider (fruktaner, galaktaner) Polyoler (sorbitol, mannitol, isomalt, maltitol, xylitol) Asparges Fløde Byg Abrikos Figen Flødeskum Hvede Honning Is Hvidløg Blomme Mango Kakaomælk Brombær Pære Mælk (ko, ged og får) Kidneybønner Sukkerfri pastiller og tyggegummi Æble Myseost Løg Svampe, friske Sukkerærter Syrnede mælkeprodukter Porre Svesker Vandmelon Rug Vandmelon Blomkål Ved...)

5 hurtige om insektstik (...ved at trække vejret. Hvis du er overfølsom overfor insektstik, kan bier, gedehamse/hvepse være farlige for dig. Skovflåt kan i sjældne tilfælde medføre sygdommen Borreliose eller neuroborreliose. Læs mere i 5 hurtige om flåtbid . 2. Er det normalt, at det hæver? Ja, det er helt normalt, at det hæver og klør, når du er blevet stukket af et insekt. Det er kroppens måde at bekæmpe den gift eller det spyt, insektet har overført til din krop. De fleste mennesker hæver mere efter bi -eller hvepsestik end efter myggestik. 3. Hvad kan jeg selv gøre? Frugt og søde drikke tiltrækker bier og hvepse. Pas derfor på, når du spiser udendørs, og det er sæson for bier og hvepse. Er du blevet stukket, så husk: Fjern straks brodden. Du kan skrabe den af eller du kan suge den ud med en giftsuger. Det er en slags omvendt sprøjte, du kan købe på apoteket. Du kan mindske hævelsen ved at lægge isterninger i et viskestykke, oven på stikket. Du kan mindske hævelse og kløe ved at tage tabletter med antihistamin . Antihistaminer kan købes i håndkøb på apoteket. Læs mere om brug af antihistaminer ved insektstik . Hvis det gør ondt, kan du smøre lokalbedøvende creme eller salve på stikket. 4. Hvornår skal jeg søge læge? Kontakt lægen med det samme, hvis du: Er blevet stukket i mund, svælg eller på halsen. Også selvom du ikke er allergisk. Stikket kan hæve op og du kan få svært ved at trække vejret. Bliver utilpas eller får rødt udslæt over hele kroppen. Kontakt lægen dagene efter, hvis du hæver usædvanligt kraftigt, eller hvis hævelsen bliver værre. Du kan være ved...)

5 hurtige om ADD (...ndens til at blive distraheret af dine egne tanker, følelser og sansninger Du har svært ved at færdiggøre opgaver, især hvis der er flere ting, der skal laves på én gang Du har te...)

5 hurtige om ADHD (...ved at holde koncentrationen, skabe overblik og struktur. De kan også være udfordret med at skulle planlægge og gennemføre aktiviteter. Mange har også problemer med at kontrollere deres impulser og holde sig i ro. 4. Hvordan behandles ADHD? Nogle former for ADHD kan afhjælpes alene ved rådgivning, undervisning i ADHD og støtte. Andre former kræver medicinsk behandling. Medicinsk behandling er en specialistopgave, der varetages af børne-ungepsykiater eller psykiater. 5. Hvad kan du selv gøre? Søg viden om ADHD Vær åben om, at du har ADHD Lav din egen ADHD-profil [3] - find ud af, hvad der særligt stresser dig, så du bedst kan undgå det Accepter, at du har ADHD og find andre, der også har ADHD, at tale med Søg støtte og hjælp i din kommune. Hør om myter om ADHD, gode råd som pårørende, om dosering af medicin i seks film om ADHD . Læs Annes historie om at være voksen med ADHD Læs også om ADHD hos voksne og ADHD hos børn Se typiske kendetegn ved...)

5 hurtige om diabetes (... slimhinder. Andre symptomer kan være: kvalme, træthed, syns- og føleforstyrrelser og hovedpine. Du kan godt have diabetes, selvom du ikke har alle symptomerne. 4. Hvordan er beha...)

5 hurtige om eksamensangst (...sk og psykisk. Fysiske symptomer; du kan opleve Kvalme Opkast Hjertebanken Søvnbesvær Hovedpine Svimmelhed Psykiske symptomer; du kan føle dig Vred Skamfuld Bange Frustreret Trist...)

Forskel på indlægsseddel og Medicin.dk? (...f medicinen, og derfor er den skrevet på almindeligt dansk. Teksten kan alligevel være svær at læse, fordi den er lang og ofte skrevet med meget små bogstaver på et let gennemsig...)

5 hurtige om kønssygdomme (...ved samleje, oralsex (sex med munden) eller analsex (sex i anus). Kønssygdomme skyldes enten virus ( herpes , HIV/AIDS og kønsvorter ) eller bakterier ( klamydia , gonoré og syfilis ). Mest udbredt er herpes og klamydia. 2. Hvem får kønssygdomme? Alle der er seksuelt aktive, kan blive smittet. Størst risici har de, der har mange skiftende partnere, og som ikke bruger kondom. 3. Hvad er symptomerne? Hvis du har symptomer på smitte med en kønssygdom, kan det være svært at vide hvilken kønssygdom der kan være tale om, da symptomerne kan være de samme. Symptomer på en kønssygdom kan være: Udflåd. Sår. Udslæt. Knopper. Hævelse af pungen. Feber. Hævet lymfeknuder. Svie. Kløe. Rødme. Irritation. 4. Hvordan behandles kønssygdomme? Kønssygdomme behandles forskelligt, afhængig af om de skyldes virus eller bakterier. Du kan læse om behandling under den enkelte sygdom. Alle sygdommene forebygges bedst ved, at du bruger kondom ved seksuel kontakt. Herpes og kønsvorter kan dog godt smitte, selvom du bruger kondom, hvis kondomet ikke dækker det inficerede område. 5. Er det farligt? Ja, det kan det godt være. Flere kønssygdomme kan gøre at du bliver steril, hvis de ikke behandles. Det betyder, at du kan få svært ved...)

5 hurtige om infertilitet (...ved ubeskyttet sex inden for 1 år. Det gælder også, hvis et par allerede har fået et eller flere fælles børn, men ikke opnår graviditet inden for et år ved ønske om flere børn. 2. Hvor hyppig er infertilitet? Ca. hvert fjerde par eller kvinde oplever at have svært ved at opnå graviditet. 3. Hvilke undersøgelser laves ved infertilitet? Ved infertilitet bliver der typisk foretaget fire undersøgelser: Undersøgelse af kvindens livmoder og passagen gennem æggeledere. Undersøgelse af kvindens ægløsning (blodprøve i sidste halvdel af cyklus. Måling af indholdet af AMH (Anti Müllersk Hormon) i kvindens blod, som viser et udtryk for antallet af æg, der kan modnes. Undersøgelse af mandens sæd. Før henvisning til behandling skal både manden og kvinden testes i en blodprøve for HIV og hepatitis B og C . 4. Hvad er skyldes infertilitet? En væsentlig årsag til infertilitet er, at kvinder bliver ældre og ældre, før de forsøger at få børn. Derudover kan årsagerne til infertilitet være meget forskellige, fx sygdom, sundhedsadfærd og miljø (fx hvis du arbejder med kemikalier, organiske opløsningsmidler osv.). Hos 75 % af alle der oplever infertilitet findes årsagen. De væsentligste årsager er: Kvinden mangler passage i æggelederne på grund af tidligere betændelse i underlivet, (fx klamydia, kronisk betændelse i eller uden for livmoderen (endometriose) eller operation i underlivet) Når der ikke er passage i æggelederne kan ægget ikke vandre ned til livmoderen. Kvinden har ikke ægløsning og har uregelmæssig menstruation på grund af en hormonforstyrrelse. Manden har nedsat sædkvalitet. Kombinationer af forskellige årsager hos kvinden og manden. 5. Hvordan behandles infertilitet? Mangler kvinden passage gennem æggelederne, består behandlingen i kunstig befrugtning ved hjælp af IVF ( reagensglasteknik). IVF betyder In Vitro Fertilisering, dvs. at selve befrugtningen foretages i et glas (vitro) uden for livmoderen. Mangler kvinden ægløsning, kan hun få hormoner, enten med tabletter eller daglige indsprøjtninger, der gør, at ægløsningen kommer. Hvis manden har let til moderat nedsat sædkvalitet, tilbydes behandling med insemination. Ved insemination opkoncentreres de fungerende sædceller, og placeres med et lille kateter i toppen af livmoderen, så de ikke skal svømme så langt. Hvis sædkvaliteten er stærkt nedsat, kan parret behandles med såkaldt mikro-insemination, hvor én sædcelle indsprøjtes direkte i et udtaget æg, og derefter placeres i livmoderen. I meget sjældne tilfælde kan mandens sædkvalitet forbedres ved medicinsk behandling. Sæd fra en anonym donor, kan også være en løsning for nogle par. Ved...)

5 hurtige om plaster (...ved overgangsalder hos kvinder. 2. Hvorfor plaster? Når medicin tages gennem munden, bliver det typisk omsat i leveren. Nogle typer medicin mister deres virkning, når de omsættes denne vej, og medicinen kan gives som plaster i stedet for. Når medicin gives som plaster, optages medicinen gennem huden og direkte ind i blodbanen udenom leveren. Plastre kan også være gode at bruge, hvis der skal gives en meget lille dosis over lang tid. Læs artiklen her om medicinens vej gennem kroppen - den handler om medicin, der tages som tabletter eller kapsler og om omsætningen i leveren. 3. Hvordan bruges plastret? Plasteret skal først sættes på huden når den er tør og ren. Plastre må kun sættes på intakt hud - dvs. hud der ikke er har sår eller rifter, eller som på anden måde er irriteret fx udslæt. I indlægssedlen står der hvor på kroppen plastret skal sættes. Fjern altid plastret igen efter den anvisning, der står i indlægssedlen. Når plastret fjernes, så husk at rense huden på det sted, plastret har siddet, for at fjerne evt. medicinrester. 4. Hvad er de typiske fejl ved brug af plaster? De typiske fejl der sker ved brug af medicinsk plaster er, at plastrene sidder for længe, eller der sættes et nyt plaster på, uden at det gamle er fjernet. Det gamle plaster afgiver stadig medicin - godt nok i mindre mængde - men nok til at du får for meget medicin. Hvis patienten ikke selv kan fortælle, hvor plastret er placeret, kan det være svært at finde, fordi plastrene ofte er hudfarvede og somme tider meget små. Læs mere ved Styrelsen for Patientsikkerhed 5. Hvad kan du selv gøre? Hvis du bruger medicinsk plaster, så vær opmærksom på: At sætte plastret det korrekte sted på kroppen. At fjerne det igen som anvist. At sætte plastret et nyt sted, hver gang du bruger det. Vær også opmærksom på, at ved høje temperaturer - fx ved...)

5 hurtige om OCD (...ved med at poppe op i hovedet, selvom man ikke ønsker det. Den anden handler mest om tvangshandlinger - det er ting, man føler, man skal gøre, som fx at vaske hænder igen og igen eller tjekke noget mange gange. Nogle har kun tvangstanker, andre kun tvangshandlinger, men de fleste har begge dele. OCD er en forkortelse for obsessive-compulsive disorder. På dansk bliver det kaldt obsessiv-kompulsiv tilstand eller bare OCD. De mest almindelige tvangshandlinger At vakse hænder mange gange At gentage betemte handlinger At have overdrevent fokus på orden og symmetri At tælle ting At tjekke ting, fx låse døren, sikre kogepladen er slukket osv. 2. Hvem får OCD? Alle kan få OCD - både børn, unge og voksne. Mange oplever de første symptomer i barndommen eller ungdommen. OCD rammer ca. 2-3 % af befolkningen. 3. Hvad er symptomerne på OCD De fleste, der har OCD, ved...)

5 hurtige om PMD (...ved PMD er langt mere alvorlige. 2. Hvad er symptomerne på PMD? Psykiske symptomer, du kan føle dig meget irritabel eller vred have en følelse af håbløshed eller tristhed opleve angst eller uro opleve humørsvingninger føle dig træt og have svært ved at koncentrere dig Fysiske symptomer Brystspænding Oppustethed Hoved...)

5 hurtige om PNES (...svære eller traumatiske oplevelser. Hos andre er de en reaktion på langvarig stress eller belastninger i hverdagen. For nogle handler det om, at det kan være svært at mærke egne grænser eller sige fra, når noget bliver for meget. 4. Hvad er symptomerne på PNES? Anfaldene kan være meget forskellige, men typiske tegn kan være: Rystelser eller kramper der ligner epilepsi Stivhed i kroppen Besvimelseslignende episoder Svimmelhed eller uvirkelighedsfølelse At personen bliver fjern og svær...)

5 hurtige om p-piller (...ved at: Stoppe din ægløsning, så der ikke frigives noget æg. Gøre slimen i livmoderhalsen tyk, så sæden ikke kan trænge igennem for at befrugte et æg. Slimhinden i livmoderen bliver mindre modtagelig overfor at et befrugtet æg kan sætte sig fast. Når du tager p-piller vil du - hvis du holder pause - få en blødning der ligner en menstruation. Men den blødning du får, når du tager p-piller, er en kunstig blødning. Din naturlige hormonbalance og din cyklus er sat på pause, mens du tager p-piller. 2. Må jeg stoppe og starte på p-piller, som det passer mig? Nej, det er en dårlig ide af to grunde: 1. Hvis du starter og stopper med at tage p-piller, kan der være en risiko for, at du bliver gravid. 2. Mange kvinder kan få den tanke, at det er usundt at tage p-piller i mange år, og ønsker derfor at holde en pause for at ”rense kroppen”. Men hvis du holder en længere pause fra pillerne, bliver risikoen for at få blodpropper forhøjet i det første år, hver gang du starter op igen. 3. Er det svært at blive gravid når jeg stopper med p-piller, hvis jeg har taget dem i mange år? Selvom du har taget p-piller igennem mange år, har det ingen betydning for, om du kan blive gravid, når du stopper med pillerne(1). 8 ud af 10 kvinder får normalt ægløsning igen indenfor 3 måneder. Du skal dog være opmærksom på, at det generelt bliver sværere at blive gravid, jo ældre du bliver - men det har ikke noget med brug af p-piller at gøre. 4. Hvor hurtigt virker p-piller? P-piller virker med det samme, hvis du tager den første pille, på din første dag i din menstruation. Hvis du tager den første pille senere i din cyklus, skal du beskytte dig yderligere i 7 dage med en anden form for prævention. De kemisk fremstillede hormoner erstatter, de hormoner, kroppen ellers ville producere og virker ved...)

5 hurtige om psykoser (...ved, at virkelighed og fantasi smelter sammen. Nogle psykoser er forbigående, andre kan være livslange. Der skelnes mellem: Akutte psykoser som kan opstå pga. svær infektionssygdom et rusmiddel eller alkoholabstinens . Kroniske psykoser som kan opstå pga. ved...)

5 hurtige om rejsningsbesvær hos yngre mænd (...vedligeholde en rejsning, som gør at du ikke kan gennemføre et samleje. Du vil stadig kunne få sædafgang, selvom du har problemer med at få rejsning. 2. Hvad er årsagen til rejsningsproblemer? Årsagen til rejsningsproblemer kan være psykisk eller fysisk eller en blanding Hvis du har normal rejsning om morgenen, eller penis bliver stiv, men stivheden forsvinder igen, skyldes dine rejsningsproblemer typisk en psykisk årsag. Det kan fx være: Jalousi Usikkerhed Præstationsangst Stress Depression Andre årsager til rejsningsbesvær kan være: Rygning Brug af steroider (doping) Du har drukket meget alkohol En sygdom, fx diabetes 3. Hvem får rejsningsproblemer? Hos unge mænd under 40 år, er det ofte en psykisk årsag eller for stort alkoholindtag, der kan give rejsningsproblemer. Fysiske årsager til rejsningsbesvær, som fx åreforkalkning eller forhøjet blodtryk, ses typisk først hos ældre mænd. 1 ud af 20 mænd oplever i 40 årsalderen rejsningsproblemer. Det vides ikke om rejsningsproblemer er arveligt. 4. Hvordan behandles rejsningsproblemer? Hvad kan du selv gøre? Hvis du er ung og har rejsningsbesvær kan du selv forbedre din rejsning ved at være fysisk aktiv, undgå tobak og alkohol. Det er også en god ide at tale med din partner om det. Er der andre tanker, der bekymrer dig eller gør dig usikker, kan samtaleterapi måske hjælpe. Medicinsk behandling Der findes fire forskellige lægemidler, som kan bruges ved...)

5 hurtige om resistente bakterier (...kal hygiejnen på sygehusene fastholdes, fx ved at personalet altid desinficerer hænder i sprit, når de har rørt ved en patient. 5. Hvad kan du selv gøre? Vask...)

5 hurtige om stress (...vedpine Svedeture Maveproblemer fx diarre Svimmelhed Rysten Psykiske tegn Træthed og dårlig søvn Ulyst og tristhed Angst eller uro Koncentrationsbesvær Kort lunte Adfærdsmæssige tegn Du kan: have svært ved at overskue ting have ustabilt humør du rækker dig fra andre du glemmer aftaler eller mister overblikket. 4. Hvordan behandles stress? Stress behandles oftest ved...)

5 hurtige om søvnapnø (...får rettet forsnævringer i næsen for at mindske søvnapnø. Hos børn kan man vedsvær snorken eller søvnapnø fjerne polypper eller mandler. 5. Hvad kan du selv ...)

5 hurtige om søvnproblemer (...ved at koncentrere dig og klare hverdagen. Selv kortvarig søvnløshed påvirker dit velvære og din funktionsevne. 3. Hvordan behandles søvnproblemer? Hvad kan jeg selv gøre? Det er vigtigt, at du indarbejder gode søvnvaner. I mange tilfælde er det den bedste forebyggelse mod søvnproblemer: Dyrk regelmæssig motion Drop middagsluren Gå i seng og stå op på nogenlunde samme tid hver dag Undgå stimulanser (kaffe, te, cola) og kraftig motion, lige inden du skal sove Sørg for ro, mørke og passende temperatur i soveværelset Medicinsk behandling Sovemidler bruges især, hvis du i kortere tid har haft problemer ved at falde i søvn og/eller sove igennem til næste morgen. Sovemidler bør kun bruges i korte perioder, for virkningen aftager som regel, hvis man tager dem over længere tid. 4. Hvad er årsagen til søvnproblemer? Søvnløshed kan skyldes mange ting. Ved...)

5 hurtige om depression (...ved, at depressioner kan udløses af en række belastninger af psykisk, social og fysisk art. Nogle depressioner opstår pludseligt, mens andre kommer snigende over længere tid. 2. Hvordan er symptomerne? Symptomer på depression kan være af forskellig karakter, og du behøver ikke have dem alle for at have en depression. Typiske symptomer er • Nedsat humør, trist og ked af det - som regel værst om morgenen • Øget træthed og manglende energi • Søvnbesvær • Selvbebrejdelser og skyldfølelse, tanker om død og selvmord, sortsyn og pessimisme • Fysiske smerter og ingen eller nedsat appetit • Nervøsitet, bekymring og ængstelse, koncentrationsbesvær og dårlig hukommelse, svært ved at træffe beslutninger. 3. Hvem får oftest depression? Hvis dine forældre eller søskende har gentagne depressioner, er der øget risiko for, at du selv udvikler en eller flere depressioner. Tidligere mente man, at langt flere kvinder end mænd havde depressioner, men i dag mener nogle forskere, at ligeså mange mænd som kvinder udvikler depressioner, men at de blot viser sig anderledes hos mænd. Depressioner kan opstå i alle aldre, men der er en let øget risiko for kvinder mellem 40 og 50 år. 4. Hvordan er behandlingen? Depressioner kan behandles med medicin ( antidepressiva ) og samtaleterapi. I nogle tilfælde kan samtaleterapi være tilstrækkeligt. Depressioner er ofte tilbagevendende. 5. Er det farligt? Ja, det kan det godt være: 20 % af de mennesker, som har tilbagevendende depressioner, ender med at tage deres eget liv. Risikoen for at begå selvmord er 15-20 gange større blandt mennesker med tilbagevendende depressioner end blandt mennesker uden depressioner. Podcast Hør den unge kvinde, Tine, fortælle hvordan hun opleved...)

5 hurtige om sex og forhøjet blodtryk (...ved sex afhænger af, hvor længe og hvor intens det seksuelle samvær er. Generelt kan anstrengelsen ved sex sammenlignes med at tage trappen til 2. sal i rask tempo, slå græs eller vaske gulv. Hvis du bliver utilpas, mens du har sex, skal du stoppe. Hvis du jævnligt bliver utilpas, når du har sex, skal du tale med din læge om det. 2. Kan jeg tage medicin, som øger potensen, når jeg har forhøjet blodtryk? Ja, det kan du godt. Der kan være andre forhold, der gør, at du ikke kan bruge potensmedicin , derfor skal du altid undersøges af din læge, før du tager potensmedicin. 3. Kan jeg tage medicin, som øger potensen, når jeg får blodtryksmedicin? Din læge skal altid undersøge dig, inden du får potensmedicin, for at vurdere, om det er den rigtige behandling i dit tilfælde. Men medicinen som du får mod forhøjet blodtryk , kan du godt tage sammen med potensmedicin. 4. Kan impotens være en bivirkning ved...)

5 hurtige om spiral (...ved at sætte sig fast. En hormonspiral indeholder hormon til 3-6 år og har ud over virkningen som prævention også en god effekt på kraftige blødninger og menstruationssmerter. Se hormonspiralerne her . Kobberspiralen indeholder ikke hormoner. Det kobber, som spiralen afgiver, påvirker sædcellerne, så de bevæger sig mindre og har sværere ved at befrugte ægget. Den virker også ved at ændre slimhinden i livmoderen, så et befrugtet æg har svært ved...)

5 hurtige om PCOS (...hormon. Symptomerne kan fx være: Ingen eller små menstruationer. Uren hud. Du har svært ved at blive gravid. Øget hårvækst et eller flere steder fx: Ansigtet. Maven. Brysterne. Lå...)

ADHD - en voksen kvindes historie (...ved at tro på, at hun kan have ADHD, for så kan man da ikke blive jurist. Jo, forklarer Anne, det kan man godt, for ADHD har ikke noget med intelligens at gøre. Jeg fik sat mig i hovedet som en af mine impulser, at dét ville jeg. Og så lavede jeg et system for, hvordan jeg skulle læse og holde pauser og tage tusindvis af noter og opsætte systemer- og så gik det, forklarer hun og tilføjer, at det var på jurastudiet, hun knækkede koden til, hvordan systemer og struktur kunne hjælpe hende med at få styr på det kaos, hun konstant har inde i hovedet. Ingen tidsfornemmelse Noget af det, der er rigtig svært for Anne, er at fornemme tid. Hver tirsdag svømmer Anne. Alligevel er det svært for hende hver gang at bedømme, hvor lang tid det tager at pakke svømmetasken og køre af sted, så hun kan være der til tiden. Så nu har hun udviklet et system, hvor hun skriver i den elektroniske vægkalender, hvornår hun skal pakke sit svømmetøj, og så bipper den, når det er tid. Så går hun hen til en anden tavle, hvor der hænger en liste over det, hun skal have med. Jeg kan jo godt se, det virker mærkeligt for andre, at jeg har brug for en huskeseddel, når det er det samme, jeg skal have med hver gang, men det giver mig ro, at jeg har det hele på en seddel - så sidder jeg ikke i bilen og stresser over, at jeg måske har glemt noget. Anne har både ADHD og Asperger. Hendes datter har også ADHD og Asperger, og hendes søn har ADD (ADHD uden den kropslige hyperaktivitet) og Asperger. Anne er gift med børnenes far - som ikke har nogen diagnoser. Lister og guidelines Anne forklarer, at når man har ADHD, er der ingenting, der kommer intuitivt. Hun så gerne, at der var lister eller guidelines til alt. Fx er det svært for mig, når vi skal ud. Jeg ved godt, at man skal have en værtindegave med, men jeg ved ikke, hvad en rigtig værtindegave er. Jeg kunne godt have brug for en liste over, hvilke ting man kan give som værtindegave. Eller fx nu hvor jeg snart skal til at holde min datters fødselsdag, der har jeg tænkt mig at lave en liste med de ting, der skal til, for at hun får en god dag - vi skal huske gave, hvem skal inviteres, hvad skal vi spise osv. Der er ikke noget af det her, der kommer naturligt til mig, jeg skal analysere og tænke mig frem til det, så derfor kører min hjerne i høj fart det meste af tiden, forklarer hun. Jeg er ikke medicinforskrækket Anne tager flere typer medicin for hendes ADHD. Det er jeg overhovedet ikke bange for, jeg ved jo, hvordan jeg får det, hvis jeg ikke får min medicin. Så er der total kaos i hjernen og uro i kroppen. Jeg har prøvet flere forskellige slags medicin og er nu landet et godt sted, hvor jeg ikke har bivirkninger af medicinen mere, og hvor jeg kan fungere med den medicin, jeg får. Jeg får fast medicin tre gange om dagen, og derudover har jeg en ekstra pille, jeg kan tage, hvis jeg har behov for det. Mindfullness for en ADHD’er Min omgangskreds spørger nogen gange, hvorfor jeg ikke bare lægger mig på sofaen med et dameblad og hviler mig når alt bliver kaos i mit hoved. Det er så svært for folk at forstå at det er lige præcis det, jeg ikke kan. Det er nærmest tortur for mig. Jeg har det rigtig godt, når jeg sætter mig ved computeren og oversætter bøger fra engelsk. Så er min hjerne beskæftiget på en måde som ikke skaber kaos. Jeg ved, hvad jeg skal, og hvordan jeg skal gøre det - så oversættelse er min mindfullness. Ser muligheder i stedet for begrænsninger Anne har valgt at se udfordringer som muligheder i stedet for begrænsninger. Hun er, som hun er. Og det at være så initiativrig og igangsættende kan have masser gode aspekter, siger Anne, og hentyder til hendes oversættelser, medvirken i bøger, træning, rejser og meget andet. I dag er Anne førtidspensionist, men som hun selv siger kan hun ikke rigtig forlige sig med den titel. Hun er meget adræt - i super form, lynhurtig og kvik, men der skal ikke så meget til, før hendes hoved nedsmelter. Udover ADHD har Anne også Aspergers syndrom, og størstedelen af hendes liv har hun levet uden at kende diagnoserne. Derfor har hun heller ikke kunnet tage de nødvendige forholdsregler, og det er hendes oplevelse, at det har gjort hendes hjerne træt. Indimellem går jeg simpelthen i sort og bliver næsten som lammet, ligesom de folk man hører om, der ligger i narkose og kan mærke al smerten, men ikke kan bevæge sig - sådan føles det forklarer hun. Derfor er det i dag ikke muligt for Anne at passe et almindeligt arbejde. Omverdenen skal ADHD-uddannes For Anne er det vigtigt at uddanne sine omgivelser og skabe mere forståelse for ADHD, og det gør hun bl.a. ved at finde relevante fagbøger og oversætte dem til dansk. Det har hun haft stor succes med. Hun er nu i gang med den femte bog. Jeg vælger altid bøger, som er skrevet af personer med ADHD eller fagpersoner med stor viden. Det er jo os med ADHD, der er de bedste til at fortælle, hvad det handler om. Vi er de eneste, der virkelig ved, hvad det vil sige at leve med ADHD. Annes tips til andre med ADHD Skaf dig viden om ADHD (læs om det, gå til foredrag, hør andres historier - det vil give dig en større selvindsigt og ro) Find ud af om medicin kan hjælpe dig (sørg for at finde en psykiater, der har viden og erfaring med ADHD og gå til regelmæssig kontrol - vær tålmodig, det kan tage tid at finde den rette medicin og dosis) Strukturer din hverdag (det kan kraftigt anbefales at få nogen til at hjælpe og støtte dig. Og brug de rigtige hjælpemidler; kalender, smartphone, Memoplanner, skemaer, Time Timer-ur og lignende) Husk at sætte tid af til dig selv (gør noget du kan lide, og som giver dig ro i hovedet) Prøv at se muligheder i stedet for begrænsninger - der er også mange gode sider ved ADHD, som du kan bruge til din fordel! Hør om myter om ADHD, gode råd som pårørende, om dosering af medicin i seks film om ADHD . Læs andre artikler om ADHD: 5 hurtige om ADHD Kendetegn ved...)

Antidepressiva (...ved behandling af depression . Man skelner mellem SSRI-præparater: En gruppe af nyere lægemidler, der virker på signalstoffet serotonin i hjernen (SSRI står for S elective S erotonin R euptake I nhibitor). Bruges både til behandling af akutte depressive episoder og i den forebyggende behandling. Midlerne bruges også ved angst og tvangstilstande. Midlerne kaldes i folkemunde misvisende for lykkepiller. Læs mere om SSRI-præparater . SNRI-præparater: En gruppe af lægemidler, der typisk påvirker de to signalstoffer serotonin og noradrenalin i hjernen (SNRI står for S erotonin og N oradrenaline R euptake I nhibitor). Har færre bivirkninger end de ældre typer antidepressiva; tricykliske antidepressiva og MAO-hæmmere. Læs mere om SNRI-præparater . NaSSA-præparater: Lægemidler, der især påvirker noradrenalin i hjernen (NaSSA står for N oradrenergic a nd S pecific S erotonergic A ntidepressants. Virker bedst ved moderate depressioner Læs mere om NaSSA-præparater . Tricykliske antidepressiva: En gruppe af lægemidler, der har været brugt mod depression i mere end 50 år. Har typisk flere bivirkninger end de nyere antideprressiva, og forgiftninger kan være livsfarlige. Bruges både ved behandling af akut depression og i den forebyggende behandling. Nogle undersøgelser har vist, at de tricykliske antidepressive midler er mere effektive end de nyere midler til behandling af de meget svære depressioner. Læs mere om tricykliske antidepressiva . MAO-hæmmere: Lægemidler, der hæmmer enzymet monoaminooxidase (MAO står for M ono- A mino- O xidase-hæmmer). Enzymet hæmmer nedbrydningen af en række signalstoffer i hjernen. Læs mere om MAO-hæmmere . Midler, der virker på melatonin-systemet: Lægemidler, der påvirker døgnrytmen og hjælper til, at den normaliseres. Det kan have god effekt på depressionen. Læs mere om midler, der virker på melatonin-systemet . Se en samlet beskrivelse af alle lægemidler, der bruges ved behandlingen af depression, under beskrivelsen af depression . Se også en oversigt over lægemidler, der bruges ved...)

Fakta om blodsukker (...ved produktionen af insulin vil ophøre. Sukkerstofferne kan dermed ikke komme ind i kroppens celler, eller har meget svært ved det, og bliver derfor i blodet. Ved diabetes 2 har du et øget behov for insulin, da effekten af insulin på sukkerstofskiftet er nedsat. Det kaldes insulinresistens. Den nedsatte virkning af insulin hæmmer optagelsen af sukker i kroppens fedtvæv og muskler. Når sukkeret på den måde ikke kan komme ind i cellerne, bliver sukkeret i blodet og så stiger blodsukkeret. Når der er rigtigt meget sukker i blodet, udskilles der også sukker i urinen . For højt blodsukker Hvis du har diabetes og ikke bliver behandlet, vil du have for meget sukker i dit blod. Det vil sige, du får for højt blodsukker (hyperglykæmi). Lang tid med forhøjet blodsukker kan give skader i dine blodkar. Både i de små blodkar i øjne og nyrer og i de store kar i kroppen. Det kaldes sen-komplikationer. Symptomer på for højt blodsukker er: Du føler dig træt. Du har kvalme. Du får mundtørhed. Du skal ofte tisse. Du er mere tørstig end normalt. For lavt blodsukker For lavt blodsukker betyder, at du har for lidt sukker i dit blod. Hvis du har diabetes, kan du fx få for lavt blodsukker (hypoglykæmi), hvis du har taget for meget insulin eller andre midler mod diabetes. Eller hvis du har glemt at spile, eller været mere aktiv end normalt, fx dyrket mere sport. Lavt blodsukker kan også optræde hos personer, der ikke har diabetes. Det er ikke sikkert, du får symptomer, hvis du har for lavt blodsukker. De mest almindelige symptomer er: Du sveder. Du ryster. Du føler dig mat. Du har hjertebanken. Du bliver svimmel. Du får hovedpine og kvalme. Du får koncentrationsbesvær. Du kan få kramper. Du besvimer. Hvis du har diabetes og får meget lavt blodsukker, kan du gå i insulinchok, hvor du bliver bevidstløs og får kramper. Ved symptomer på lavt blodsukker skal du derfor straks sørge for at få noget sukker (kulhydrater), der hurtigt optages i kroppen. Det kan være juice, druesukker eller almindeligt sukker. Derefter bør du spise fx rugbrød eller et stykke groft brød med pålæg for at undgå, at blodsukkeret bliver lavt igen efter kort tid. Ved ekstremt lavt blodsukker kan du blive behandlet med glucagon , som indsprøjtes i en blodåre, i en muskel eller under huden. Hvad skal dit blodsukker være? Mængden af sukker i blodet angives som en koncentration, der måles i millimol per liter (mmol/l). Er du rask, vil du normalt have et fasteblodsukker mellem 4 og 6 mmol/l. Fasteblodsukker tages om morgenen, efter du har været fastende fra midnat, i mindst 6 timer. Hvis dit fasteblodsukker er 7 mmol/l eller derover, er det tegn på, at du har diabetes, enten Diabetes type 1 eller Diabetes type 2 . Det kan være svært for en person med diabetes at opnå normale værdier af sit blodsukker. Hvis du har diabetes, Vil du sammen med din læge finde ud af behandlingsmålet for dit blodsukker. Ofte skal det ligge mellem 4-7 mmml/l. Hvordan måles blodsukkeret? Blodsukkeret kan måles meget simpelt og hurtigt med et blodsukkerapparat. Der findes mange typer apparater, men de indeholder alle en lille engangsstiks eller chip. Stiksen sættes ind i apparatet og påføres en lille dråbe blod når apparatet melder klar. I løbet af få sekunder kan du læse blodsukkerværdien på et display. Når du måler blodsukkeret, er det en fordel, hvis du har varme hænder. Det er også vigtigt, at du vasker dine hænder først, da sved, håndlotion og andre cremer kan føre til et forkert resultat. Hæmoglobin A 1c Du skal ca. hver 3. måned have målt din Hæmoglobin A 1c (HbA 1c ) hos lægen. HbA 1c, som også kaldes langtids-blodsukker eller sladrehanken, viser den gennemsnitlige værdi af dit blodsukker de seneste 8-12 uger. HbA 1c angives i mmol/mol, og værdien bør være under 53 mmol/mol, hvis du har type 1 diabetes, men det er meget individuelt, hvilken værdi, man stræber efter. Hvad påvirker dit blodsukker? Der er mange faktorer, som påvirker dit blodsukker: Mad Slik, sodavand og chips Ændrede rutiner, fx ferie, fest, nyt job eller andet, som du ikke er vant til, Sport og motion Sygdom og utilpashed Ændringer i medicinen. Ved...)

Smerter i et nyt perspektiv (...ved undgåelse eller overaktivitet. Andre faktorer Der er mange andre faktorer, som kan påvirke, hvordan du oplever og håndterer smerte. Social støtte Social støtte er oplevelsen af at være holdt af og have adgang til omsorg fra andre. Mange studier peger på, at god social støtte kan påvirke smerteoplevelsen i positiv retning, så du oplever at have mindre smerte. Omsorg kan dog også have en negativ effekt, særligt hvis dine pårørende - for at hjælpe - overtager dine funktioner i stedet for at støtte dig i, at du kan selv. Tilknytningsmønster Tilknytningsmønstre udvikles i den tidlige barndom og afhænger af forældres eller andre omsorgspersoners evner til at støtte barnet følelsesmæssigt. Hvis barnet får den bedste følelsesmæssige omsorg, udvikles et trygt tilknytningsmønster. Jo mere utryg du var som barn, jo større er sandsynligheden for, at du også som voksen føler dig utryg, og ikke har tillid til dine egne evner til at overkomme smerter. Det kan give øget smertefølsomhed og kroniske smerter (6042) . Traumatiske livsbegivenheder Der er en stærk sammenhæng mellem kroniske smerter og traumatiske begivenheder i barndommen (6036) . Dette gælder både fysiske traumer (fx sygdom, ulykker, operationer, indlæggelser, smertefulde procedurer mm.) og psykiske traumer (fx adskillelse fra forældre, tab af forældre, skilsmisse, omsorgssvigt, overgreb mm). Fysiske eller psykiske traumer senere i livet øger også risikoen for udviklingen af kroniske smerter (6036) . Behandling af smerter - Brug den forstuvede fod! Når du søger behandling for nye smerter, vil det oftest være for at få afklaret, om der er noget alvorligt galt. Det kan være en hjælp for dig at få en afklaring på, hvor længe smerterne forventes at vare, og få nogle råd om hvordan du kan håndtere din situation bedst muligt. De fleste lettere skader som fx forstuvninger forventes at vare et par uger. Tidligere anbefalede man at aflaste det skadede område, så man undgik smerte. Men de nyeste anbefalinger er, at skadet væv ikke skal overbeskyttes, men faktisk bør udsættes for så meget belastning som muligt, dog uden at der sker yderligere skade. Hvis du søger behandling for smerter, der har stået på i lidt længere tid (kroniske), skyldes det ofte utryghed over, om noget er overset trods tidligere normale undersøgelser, eller måske har du brug for yderligere hjælp til, hvordan tilstanden skal håndteres. Smerteuddannelse (smerte-edukation) Uddannelse i din smerte (smerte-edukation) er en vigtig del i behandlingen af langvarige/kroniske smerter. Når smerterne varer ved ud over den tid det normalt tager for væv at hele, så vil årsagen til smerterne typisk ikke længere kunne forklares ud fra de fysiske forandringer i kroppen. I stedet vil man ofte kunne forstå smerter som et alarmsignal udløst af hjernen fx baseret på tidligere erfaringer. Man kan sige, at hjernen kan lære en smerte udenad, og smerten kan derfor fortsætte, selv om kroppen er helet. Viden om smerter kan derfor give større tryghed og støtte en hensigtsmæssig adfærd. (6036) . Smerte-uddannelse kan påvirke både smerteoplevelse og funktionsniveau i positiv retning. Se oversigten Psykologisk behandling En række psykologiske behandlingsformer som fx kognitiv terapi og mindfulness kan forbedre smerteoplevelsen ved kroniske smerter (6036) . Det er også vist, at nogle terapiformer kan være med til at forebygge, at akutte smerter udvikler sig til kroniske smerter. Behandlingsformer De senere år er der udviklet flere smertebehandlingsformer, hvor man har fokus på: smerte-uddannelse ændring af overbevisninger om smerter ændring af undgåelsesmønster i forhold til smerter Ved behandlingsformen Cognitive Functionel Therapy (CFT) bliver du guidet til at kunne genoptage bevægelser som du, på grund af negative overbevisninger om smerter, har frygtet at udføre (6047) . Ved behandlingsformen Pain Reprocessing Therapy (PRT) bliver du guidet i at rette opmærksomhed på de smertefulde områder, samtidig med at der skabes større tryghed i forhold til din krop, så smerterne føles mindre truende (6051) . Smertecentre Hvis du har langvarige smerter, som påvirker dig følelsesmæssigt eller nedsætter din evne til at fungere - og behandling hos din egen læge ikke har hjulpet dig nok, kan det være relevant, at du bliver henvist til smertebehandling på et smertecenter (6052) . På smertecentrene laves en samlet udredning af de faktorer, der ser ud til at påvirke dine smerter og dit funktionsniveau. Behandling på smertecentre foregår ofte holdbaseret og kan være fx smerte-uddannelse, teknikker til afspænding, mindfulness, fysioterapi eller psykoterapi (6052) . Referencer 6036. Edwards RR, Dworkin RH, Sullivan MD et al. The Role of Psychosocial Processes in the Development and Maintenance of Chronic Pain. J Pain. 2016; 17(9):T70-92, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27586832/ (Lokaliseret 27. november 2023) 6038. Vlaeyen JWS, Linton SJ. Fear-avoidance and its consequences in chronic musculoskeletal pain: a state of the art. Pain. 2000; 85(3):317-32, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/10781906/ (Lokaliseret 29. november 2023) 6039. Hasenbring MI, Verbunt JA. Fear-avoidance and endurance-related responses to pain: new models of behavior and their consequences for clinical practice. Clin J Pain. 2010; 26(9):747-53, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/20664333/ (Lokaliseret 29. november 2023) 6040. Andrews NE, Strong J, Meredith PJ. Activity pacing, avoidance, endurance, and associations with patient functioning in chronic pain: a systematic review and meta-analysis. Arch Phys Med Rehabil. 2012; 93(11):2109-21, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/22728699/ (Lokaliseret 29. november 2023) 6042. Romeo A, Tesio V, Castelnuovo G et al. Attachment Style and Chronic Pain: Toward an Interpersonal Model of Pain. Front Psychol. 2017; 24:8:284, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28286493/ (Lokaliseret 29. november 2023) 6047. Kent P, Haines T, O’Sullivan P et al. Cognitive functional therapy with or without movement sensor biofeedback versus usual care for chronic, disabling low back pain (RESTORE): a ovemberd, controlled, three-arm, parallel group, phase 3, clinical trial. Lancet. 2023; 401(10391):1866-77, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37146623/ (Lokaliseret 29. november 2023) 6051. K Ashar YK, Gordon A, Schubiner H et al. Effect of Pain Reprocessing Therapy vs Placebo and Usual Care for Patients With Chronic Back Pain: A Randomized Clinical Trial. JAMA. 2022; 79(1):13-23, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/34586357/ (Lokaliseret 29. november 2023) 6052. Vaegter HB, Christoffersen LO, Enggaard TP et al. Socio-Demographics, Pain Characteristics, Quality of Life and Treatment Values Before and After Specialized Interdisciplinary Pain Treatment: Results from the Danish Clinical Pain Registry (PainData). J Pain Res. 2021; 14:1215-30, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/33976571/ (Lokaliseret 29. november 2023) Patientcases Hans H. 45 år Hans får pludseligt ondt i ryggen under havearbejde. Han har for 5 år siden haft en diskusprolaps i lænden, som det tog 6 måneder at komme sig over. Smerterne i ryggen minder meget om smerterne fra dengang. Hans stopper straks havearbejdet, tager noget smertestillende og går i seng. Hans er bange for at komme til at fremprovokere en ny diskusprolaps, hvis han gør forkerte bevægelser, og han vælger at sygemelde sig den næste uge. Hans kone er også meget bekymret og overtager hans opgaver i familien, så Hans kan hvile sig. Der er nu gået 5 måneder, siden Hans fik smerter i ryggen. Hans er blevet scannet, og der er ikke fundet nogen diskusprolaps, men Hans har fået at vide, at der er noget slidgigt i ryggen. Han har nu fået mere ondt i ryggen. Hans er meget bekymret for smerterne, og for at de betyder, at hans ryg er blevet svag pga. slidgigt og den tidligere diskusprolaps. Han kan nu klare de lettere opgaver i familien, men hans kone har overtaget støvsugningen og gulvvask. Hans er stadig sygemeldt fra sit arbejde, og han føler, det hele er håbløst. Han er bekymret for sin fremtid og for familiens økonomi. Hans har haft en normal opvækst, men har haft en svær skolegang, hvor han blev moppet i flere år. Han udviklede en angstlidelse omkring 19-års-alderen og havde svært ved at komme i gang med en uddannelse. Han fik det bedre efter at have fået psykologsamtaler, og efter at han startede som tømrerlærling. For 5 år siden havde han et cykelstyrt, hvor han pådrog sig en diskusprolaps i ryggen, som ikke krævede operation. Han havde dog mange smerter og var meget bange for, at der skulle udvikle sig lammelser, som det var sket for en af hans kammerater. Hans fik det langsomt bedre i løbet af 6 måneder. Kort tid efter at Hans igen fik rygsmerter, begyndte hans datter at få angst og udviklede skolevægring. Hans tror, at hans ryg er blevet svækket af hans arbejde som tømrer med tunge løft, og han er bange for, at han kan ødelægge sin ryg mere, hvis han ikke passer på. Hans er også bekymret for sin datter. Hans kone synes også, at Hans skal passe på sin ryg, og hun synes, det er rart, at der er en voksen hjemme nu, hvor deres datter har det svært med at passe sin skole. Lægen har forklaret Hans, at de forandringer man kan se på scanningerne er helt normale for alderen, og at hans ryg ikke er svag eller behøver at skånes. Lægen har også forklaret, at smerterne kan skyldes, at smertesystemet er blevet mere sensitivt af de mange tidligere oplevelser med smerter. Lægen og Hans er også sammen kommet frem til, at Hans har en tendens til at overbekymre sig, og Hans kan selv registrere, at hans smerter bliver stærkere, hvis han bliver bekymret, angst eller stresset. Lægen henviser Hans til en fysioterapeut, som kan hjælpe Hans i gang med at bruge sin ryg normalt og samtidig træne den. Hans starter efter lægens anbefaling på et mindfulness forløb, hvor han arbejder med at blive bedre til at håndtere bekymringer og stress. Grete G. 38 år Grete får pludseligt ondt i ryggen, mens hun er til fitness træning. Grete har før prøvet at få et hold i ryggen, og sidst fik hun at vide af sin massør, at det var godt at bevæge sig for at løsne låsninger i ryggens led. Grete fortsætter derfor sin træning stille og roligt, mens hun forsøger at undgå øvelser, der provokerer smerterne. Efter træning går hun i sauna, og hun kan mærke, at det lindrer lidt. På vej hjem fra træning er Grete ved godt mod, og tænker at det nok bare vil tage et par dage, før smerterne er bedre. Hun udfører sine opgaver i familien, som hun plejer. Der er gået 5 måneder, siden Grete fik smerter i ryggen under fitness træning. Grete har ikke fået det bedre med smerterne endnu. Grete har været hos kiropraktor, og kiropraktoren har forsikret hende om, at der ikke er noget alvorligt galt med ryggen. Grete går også til massør hver uge, og får at vide, at hendes muskler er meget spændte. Grete er ikke bekymret for, at der er noget galt med ryggen. Grete er vokset op med en mor, der havde kroniske smerter, og Grete oplevede sin mor som svag, og sådan ønsker hun ikke selv at være. Grete kan sagtens ignorere sine smerter for at klare sit arbejde, træne som hun plejer, og holder rengøringsstandarden derhjemme. Grete må dog ofte bruge hele weekenden på at hvile sig, fordi smerterne bliver værre og værre i løbet af ugen. Grete er vokset op i en familie, hvor hendes mor var kronisk syg. Hendes mor var ofte indlagt, og hun endte med at få førtidspension, da Grete var 10 år. Gretes far tog sig af de fleste af familiens opgaver, så Gretes mor kunne hvile sig. Grete var dygtig og populær i skolen. Grete kom i lære som kontorassistent, men blev sygemeldt med stress undervejs. Grete valgte at starte i lære som butiksassistent i stedet, og det gik godt. Grete fik et barn med en kæreste, som hun ikke havde kendt så længe. De forsøgte at skabe en familie, men kæresten havde et alkoholproblem og kunne blive truende. Efter et par år gik Grete fra ham. Grete fandt en ny god mand, som hun blev gift med og fik 2 børn mere med. Kort tid efter at Gretes smerter startede, mistede hun uventet sin far og måtte bruge mere tid på at hjælpe sin mor. Grete bryder sig ikke om at være syg eller svag og ignorerer helst sine smerter for at få styr på det hele. Grete mener, man skal prøve at se positivt på livet, og hun har heller ikke lyst til at fokusere for meget på negative følelser. Med hjælp fra lægen er Grete blevet opmærksom på, at hun har en tendens til at ignorere både følelser og signaler fra sin krop. Grete forsøger efter lægens anvisninger at skrue ned for kravene og sørger for at tage sig nogle pauser i løbet af dagen. Det går godt i starten, men hvor Grete før havde et godt humør, så begynder hun at blive mere nedtrykt. Hun har svært ved...)

Medicinhåndbogen® og Medicin.dk Borger (...Den første version af Medicinhåndbogen® var et alfabetisk opslagsværk i telefonbogsformat, der indeholdt information - på helt almindeligt dansk - om alle ...)

Grøn recept (...fentlige sygesikring giver tilskud til ernæringspræparater, til personer der enten har svær sygdom eller alvorlig svækkelse, personer der ikke kan synke eller ikke kan optage alm...)

Film - Pille Palle om tabletter og kapsler (...Det kan nogle gange være svært at sluge hele tabletter og kapsler. Men hvilke tabletter må knuses og deles - og hvil...)

Gem din indlægsseddel på mobilen (...Er indlægssedlen blevet væk - eller synes du, den er svær at læse pga. formatet? Så er der en mobil løsning her. App'en Indlægssedler indeholder...)

Find og gem dine indlægssedler - gratis app (...Er indlægssedlen blevet væk? Er den svær at læse pga. formatet? Eller vil du bare gerne have dine indlægssedler samlet ét sted?...)

Tips og tricks til Medicin.dk (...Er teksten for svær? Er du ikke fagperson, så anbefaler vi dig at bruge medicin.dk - borger i stedet for p...)

Gode råd ved høfeber (...svære symptomer trods medicin. Brug solbriller eller cykelbriller, så mindsker du pollen i øjnene. Lad være at gå i skoven når det er fugtigt, eller lige har regnet, så undgår du at udsætte dig selv for store mængder skimmelsvampesporer. Pollen og svampesporer kan sætte sig i tøj, som er tørret ude. En kort tur i tørretumbleren kan blæse partiklerne af. Kan også bruges til sengetøjet. Gode redskaber: App og Pollenkalender Plantepollen, som er en hyppig kilde til høfeber, findes i luften på forskellige tidspunkter af året: Forår: Hasselpollen, ellepollen og elmepollen i de tidlige forårsmåneder og birkepollen i maj. Sommer: Græspollen i juni/juli og bynke i juli/august. Astma-Allergi Danmark og Danmarks Meteorologiske Institut har udarbejdet en pollenkalender på baggrund af gennemsnitsvær...)

Kostråd ved blødende tyktarmsbetændelse (...ved blødende tyktarmsbetændelse skal sikre tilstrækkelig tilførsel af energi, protein, vitamin og mineraler specielt under sygdomsaktivitet. Behandling med ernæring eller diæt indgår som et vigtigt supplement til den medicinske behandling, men kan ikke erstatte medicinsk behandling. Hvis du har særlige behov, fx hvis du er blevet opereret, kan du få mere information hos lægen eller diætisten eller evt. Colitis-Crohn foreningen , som har udgivet en pjece om ernæring og livsstil. Generelt om ernæring ved colitis Ved colitis (tyktarmsbetændelse) kan der opstå vægttab, men det er heldigvis sjældent, at det udvikler sig til egentlig underernæring. Vægttab kan især opstå i perioder med opblussen i sygdommen. Det kan medføre tab af kræfter og energi, fordi det er muskelmasse, der mindskes. Andre årsager til vægttab kan være nedsat appetit, mavesmerter efter måltider, og tab fra tarmen pga. diarré. Det er derfor vigtigt, at indholdet af protein i maden er højt i en sådan periode, men også at behovet for energi er dækket. Man kan også risikere at tabe sig eller at udvikle fejlernæring, hvis der holdes meget restriktive diæter. Almene kostråd som at indtage hyppige små måltider, drikke rigeligt og spise mindre fedt og sukker kan måske have gavnlig effekt. Hvad skal man spise? Der er ingen særlig diæt, som alle med colitis skal overholde, og der er ingen fødevarer, som man aldrig må spise. Alligevel er der nogle råd, som det kan hjælpe at følge. Noget tyder på, at den typiske vestlige kost med højere indhold af simple raffinerede kulhydrater (fx sukker, hvidt brød), animalsk fedt, rødt kød og en stor andel af forarbejdede fødevarer (fx færdigretter, pizza, spegepølse) kan medvirke til ændret bakteriesammensætning i tyktarmen (dysbiose), der kan give anledning til inflammation. Modsat tyder det på, at kostformer som Middelhavskost, de nordiske næringsstofsanbefalinger og en mere plante-baseret kost med relevante indhold af vitaminer, mineraler, sunde fedtstoffer og protein kan medvirke til et mere velbalanceret immunsystem under indflydelse af kroppens mikrobiota. Diæter kan være svære at vedholde, hvorfor generelle ernæringsråd er relevante og kunne være: Spis varieret Bevar din vægt, hvis du er normalvægtig Spis mere grønt og frugt (500-800 g daglig) Spis mere fisk og skaldyr (alle former, 350 g pr uge) og heraf gerne 200 g fed fisk. Spis mindre kød (max 350 g/uge, undgå forarbejdet kød) Tænk på sukker som et krydderi Spar på ultraforarbejdede fødevarer, emulgatorer (dressing, færdige varer) og tilsætningsstoffer Brug de sunde fedtstoffer fra rapsolie og olivenolie, mandler og nødder Spis fuldkorn fx havregryn, rugbrød og fuldkornsbrød. Spis flere bælgfrugter fx brune, hvide og sorte bønner, kidneybønner, mungbønner, edamamebønner, linser, gule ærter og kikærter. Når sygdommen er i ro, kan omkring to tredjedele af alle voksne patienter med tarmsygdom opleve, at der er tarmsymptomer som minder om irritabel tyktarm , og at visse fødevarer enten lindrer eller forværrer tarmsymptomer. Low FODMAP-diæten kan være gavnlig hos patienter med colitis og symptomer på irritabel tyktarm. Ved betændelse (opblussen) i sygdommen kan der opstå smerter, ubehag og kvalme . Det kan ødelægge appetitten og give vægttab. Protein Behovet for protein kan være øget i perioder med aktivitet i sygdommen. Indtaget af protein bør normalt være ca. 1 g protein pr. kg legemsvægt pr. dag. Ved opblussen eller aktiv sygdom eller i forbindelse med en eventuel operation er behovet for protein øget til 1,5 g pr. kg legemsvægt pr. dag. Under sygdom (inflammation) er kroppens omsætning af protein højere, og tarmen taber mere protein fx hvis det bløder- det udskilles med afføringen. Ved nedsat appetit og vægttab kan det være nødvendigt at supplere med særlige drikke med højt indhold af protein. Proteindrikke (ernæringsdrikke) kan ordineres med tilskud af lægen eller den kliniske diætist, på en grøn recept . Hvis du i længere tid har aktiv betændelse, eller hvis du bliver indlagt med akut betændelse, vil det ofte være gavnligt at få vejledning om kosten fra en klinisk diætist. Fisk og fiskeolie Omega-3-fedtsyrer findes især i fede fisk og virker betændelsesdæmpende i reagensglasforsøg. I behandlingsforsøg med patienter med colitis tyder det dog ikke på, at omega-3-fedtsyrer som kapsler kan mindske eller forhindre symptomer og sygdomsaktivitet. Omvendt er omega-3-fedtsyrerne ikke vist at have en skadelig effekt. Samlet set kan omega-3-fedtsyrer på nuværende tidspunkt hverken anbefales som enkeltstående behandling ved sygdomsaktivitet eller for at forhindre opblussen. Andre fedtsyrer Linolsyre, der er rig på omega-6-fedtsyrer, findes specielt i mørkt kød. Nogle studier tyder på, at et højt indtag af kød fra firbenede dyr (okse, kalv, ged, lam og svin) kan fremkalde eller forværre symptomer og sygdomsaktivitet hos patienter med colitis ulcerosa. Den generelle nordiske anbefaling er, at man højst bør indtage 350 gram kød fra firbenede dyr per uge. En sund fordeling af fedtsyrer i kosten anbefales, dvs. gerne mere fisk og lavere indtagelse af kød fra firbenede dyr. Generelt anbefales et indtag af fisk på mindst 350 gram per uge, og heraf må 200 gram gerne være fed fisk. Kulhydrat Kulhydrat er vores primære kilde til energi. Kulhydrater er sammensat i kæder af forskellige sukkermolekyler, og længden af kulhydratkæderne har betydning for hvor hurtigt de nedbrydes i tarmen. Kulhydrat findes i brød, kartofler, pasta, ris, mel, gryn, frugt, grøntsager og i sukkerholdige madvarer. Kartofler består hovedsagelig af stivelse, som er lange kulhydratkæder. Kartofler indeholder også protein og fibre. Rugbrød, havregryn, groft hvedebrød, fuldkornspasta og brune ris har et højt indhold af kostfibre, fuldkorn, vitaminer og mineraler. Frugt og grøntsager har et højt indhold af vitaminer og mineraler og indeholder også fibre. Ved colitis kan der være forskellig tolerance over for de fiberholdige fødevarer, dvs. at større eller mindre mængder kan give anledning til øget luftdannelse eller tynd afføring. Kostfibre Kostfibre kan indtages uden risiko for betændelse. Ved colitis ulcerosa kan et højt fiberindtag medvirke til at skabe en stabil tarmfunktion. Undervejs opsuger fibrene væske og kan stabilisere tarmfunktionen. Hos nogle kan kostfibre virke afførende og hos andre mindske tendens til tynd afføring. Fedtsyrerne beskytter tarmslimhinden, mens luftdannelsen kan være genererende for nogle. Ved tarmsygdom kan der være forskellig tolerance overfor de fiberholdige fødevarer, dvs. at større eller mindre mængder kan give anledning til øget luftdannelse eller tynd afføring. Det er derfor forskelligt, om man har det bedst med et lavt eller et højt indtag af kostfibre. Mange med kronisk inflammatorisk tarmsygdom har i perioder uden sygdomsaktivitet gener, som svarer til irritabel tarm . En irritabel tarm er en meget almindelig, men stærkt generende tilstand. Symptomerne svinger meget, nogle kan have uger eller måneder med kun beskedne symptomer, som så afløses af perioder med store gener. Low FODMAP diæt (Fermentable Oligo-, Di-, and Monosaccharides and Polyols) er en diæt baseret på nedsat indtag af bestemte kulhydrater (korte, fermenterbare kulhydrater). Der findes enkelte forsøg, hvor diæten er anvendt ved inflammatorisk tarmsygdom, og fundene er positive. Den mulige, gavnlige effekt af diæten skyldes en positiv effekt på irritabel tyktarm, som giver luft, oppustethed og dermed mavesmerter. Læs mere i artiklen Kostråd ved irritabel tarm . Alkohol Der er ingen tegn på, at alkohol fremkalder opblussen eller forværrer sygdomsaktivitet ved inflammatorisk tarmsygdom. Alligevel er det almindeligt for patienter med colitis at opleve symptomer i form af diarré eller mavesmerter ved indtag af alkohol, selv efter få genstande. Nogle oplever, at de tåler visse typer alkohol bedre end andre. Tilsætningsstoffer Der er kommet øget fokus på, om tilsætningsstoffer fx emulgatorer og generelt ultra forarbejdet mad kan være en del af forklaringen på, at der findes flere personer med inflammatorisk tarmsygdom i de vestlige lande end i udviklingslandene. Vi ved endnu ikke tilstrækkeligt om effekterne af tilsætningsstoffer og ultraforarbejdet mad, men generelt anbefales det, at indtag af fødevarer med tilsætningsstoffer holdes til et minimum. Særlige fødevarer Normalt tåles mælk ved blødende tyktarmsbetændelse, men der er enkelte personer, der reagerer på mælkesukkeret. Her kan du i stedet vælge lactosefri mælk. Vitaminer og mineraler Hvis du ikke spiser varieret kost, eller hvis du har svært ved at optage næringsstoffer, kan du komme i underskud med vitaminer og mineraler . Du kan evt. tage en vitamin-mineralpille dagligt. Tal med din læge, hvis du ønsker at tage vitamintilskud ud over en almindelig vitamin-mineralpille . Kalk . Under behandling med prednisolon ( binyrebarkhormon ) skal du altid have tilskud af kalk og D-vitamin for at undgå knogleskørhed (osteoporose). Jern. Jernmangel viser sig ved træthed, svimmelhed og bleghed. Det påvises ved...)

Kostråd ved Crohns sygdom (...ved Crohns sygdom skal sikre tilstrækkeligt med energi, protein, vitaminer og mineraler specielt under sygdomsaktivitet. Behandling med ernæring eller diæt indgår som et vigtigt supplement til den medicinske behandling, men kan som regel ikke erstatte medicinsk behandling. Hvis man har særlige behov, fx hvis ved en operation, kan man få mere information hos lægen eller diætisten eller evt. Colitis-Crohn foreningen , som har udgivet en pjece om ernæring og livsstil. Generelt om ernæring ved Crohns sygdom Ved Crohns sygdom kan man i perioder tabe i vægt. Det er heldigvis sjældent, at det udvikler sig til egentlig underernæring. Vægttab kan især opstå i perioder med opblussen i sygdommen. Andre årsager til vægttab kan være nedsat appetit, tab fra tarmen pga. diarré eller som følge af operation. Det er derfor vigtigt, at indholdet af protein i din kost er højt i en sådan periode, men også at behovet for energi er dækket. Patienter med Crohns sygdom, som ikke kan behandles effektivt med medicin, blive opereret og få fjernet dele af tarmen. Er den sidste del af tyndtarmen syg eller bortopereret, opstår mangel på vitamin B12 og eventuelt tab af galdesyrer (malabsorption). Det betyder, at man vil reagere negativt på fed mad, da man bruger galdesyrer til at optage fedt fra maden. Kroppen har nedsat optagelse af jern ved sygdomsaktivitet i tyndtarmen, og jernmangel med nedsat blodprocent og kronisk træthed er et hyppigt problem ved Crohns sygdom. Ved opblussen af sygdommen kan der også komme smerter, ubehag og kvalme . Det kan ødelægge appetitten og eventuelt medføre vægttab. Hvis tarmen på grund af betændelse eller arvæv har en forsnævring, kan det være nødvendigt, at man undgår grove fødevarer, fx rugbrød med hele kerner, frugt med skræl og hinder samt trevlede grøntsager, som kan sætte sig fast i tarmen og blokere den. Man kan også risikere at tabe sig eller at udvikle fejlernæring, hvis der holdes meget restriktive diæter. Hvad skal man spise? Ved Crohns sygdom kan der ikke anbefales en specifik diæt i forhold til at nedsætte risikoen for udvikling af selve sygdommen eller sygdomsaktivitet. Noget tyder på, at den typiske vestlige kost med højere indhold af simple raffinerede kulhydrater (fx sukker, hvidt brød), animalsk fedt, rødt kød og en stor andel forarbejdede fødevarer (fx færdigretter, pizza, spegepølse) kan medvirke til ændret bakteriesammensætning i tyktarmen (dysbiose), der kan give anledning til inflammation. Modsat tyder det på, at diæter som Middelhavskost, de nordiske næringsstofsanbefalinger og en mere plante-baseret diæt med relevante tilskud af vitaminer, mineraler, sunde fedtstoffer og protein kan medvirke til et mere velbalanceret immunsystem under indflydelse af kroppens mikrobiota. Diæter kan være svære at vedholde, hvorfor generelle ernæringsråd er relevante og kunne være: Spis en sund, varieret kost med et moderat lavt indhold af fedt. Spis varieret Bevar din vægt, hvis du er normalvægtig Spis mere grønt og frugt (500-800 g daglig) Spis mere fisk og skaldyr (alle former, 350 g pr uge) og heraf gerne 200 g fed fisk. Spis mindre kød (max 350 g/uge, undgå forarbejdet kød) Tænk på sukker som et krydderi Spar på ultraforarbejdede fødevarer, emulgatorer (dressing, færdige varer) og tilsætningsstoffer Brug de sunde fedtstoffer fra rapsolie og olivenolie, mandler og nødder Spis fuldkorn (havregryn, rugbrød og fuldkornsbrød). Spis flere bælgfrugter (brune, hvide og sorte bønner, kidneybønner, mungbønner, edamamebønner, linser, gule ærter og kikærter. Alle patienter med Crohns sygdom bør spise en sund, varieret kost med et moderat indhold af fedt og mere fokus på sunde fedtstoffer som raps-og olivenolie. Almene kostråd som hyppige små måltider, rigelig væskeindtagelse og nedsat indtag af mættet fedt og simple kulhydrater (særligt sukker) har gavnlig effekt. Når sygdommen er i ro, kan omkring to tredjedele af alle voksne patienter med tarmsygdom opleve tarmsymptomer, som minder om irritabel tyktarm , og at visse fødevarer enten lindrer eller forværrer disse symptomer. Low FODMAP-diæten kan være gavnlig hos patienter med colitis og symptomer på irritabel tyktarm. Protein Behovet for protein kan være øget i perioder med aktivitet i sygdommen. Indtaget af protein bør normalt være ca. 1 g protein pr. kg legemsvægt pr. dag. Ved opblussen eller aktiv sygdom eller i forbindelse med en eventuel operation er behovet for protein øget til 1,5 g pr. kg legemsvægt pr. dag. Under sygdom (inflammation) er kroppens omsætning og dermed behov for protein højere og tarmen taber mere protein - det udskilles med afføringen. Ved nedsat appetit kan det være nødvendigt at supplere med særlige drikke med højt indhold af protein. Proteindrikke (Ernæringsdrikke) kan ordineres med tilskud af lægen eller den kliniske diætist, på en grøn recept . Hvis du i længere tid har aktiv betændelse, eller hvis du bliver indlagt med akut betændelse, vil det ofte være gavnligt at få vejledning om kosten fra en klinisk diætist . Fisk og fiskeolie Omega-3-fedtsyrer findes især i fede fisk og virker betændelsesdæmpende i reagensglasforsøg. I behandlingsforsøg kan omega-3-fedtsyrer dog ikke mindske eller forhindre symptomer og sygdomsaktivitet. Samlet set kan omega-3-fedtsyrer på nuværende tidspunkt hverken anbefales som enkeltstående behandling ved sygdomsaktivitet eller for at forhindre opblussen. Generelt anbefales et indtag af fisk på mindst 350 gram per uge, og heraf må 200 gram gerne være fed fisk. Andre fedtsyrer Linolsyre, der er rig på omega-6-fedtsyrer, findes specielt i mørkt kød. Nogle studier tyder på, at et højt indtag af kød fra firbenede dyr (okse, kalv, ged, lam og svin) kan fremkalde eller forværre symptomer og sygdomsaktivitet hos patienter med colitis ulcerosa. Den generelle nordiske anbefaling er, at man højst bør indtage 350 gram kød fra firbenede dyr per uge. Kulhydrat Kulhydrat er vores primære kilde til energi. Kulhydrater er sammensat i kæder af forskellige sukkermolekyler, og længden af kulhydratkæderne har betydning for hvor hurtigt de nedbrydes i tarmen. Kulhydrat findes i brød, kartofler, pasta, ris, mel, gryn, frugt, grøntsager og i sukkerholdige madvarer. Kartofler består hovedsagelig af stivelse, som er lange kulhydratkæder. Kartofler indeholder også protein og fibre. Rugbrød, havregryn, groft hvedebrød, fuldkornspasta og brune ris har et højt indhold af kostfibre, fuldkorn, vitaminer og mineraler. Frugt og grøntsager har et højt indhold af vitaminer og mineraler og indeholder også fibre. Ved Crohns sygdom kan der være forskellig tolerance over for de fiberholdige fødevarer dvs. at større eller mindre mængder kan give anledning til øget luftdannelse eller tynd afføring. Kostfibre Kostfibre kan indtages uden risiko for betændelse. Hos enkelte med Crohns sygdom og forsnævring på tarmen kan et højt indtag af kostfibre medføre luftudvikling og smerter. Både ved Crohns sygdom og colitis ulcerosa kan et højt fiberindtag medvirke til at skabe en stabil tarmfunktion. Mange med kronisk inflammatorisk tarmsygdom har i perioder uden sygdomsaktivitet gener, som svarer til irritabel tarm . En irritabel tarm er en meget almindelig, men stærkt generende tilstand. Symptomerne svinger meget, nogle kan have uger eller måneder med kun beskedne symptomer, som så afløses af perioder med store gener. Low FODMAP diæt (Fermentable Oligo-, Di-, and Monosaccharides and Polyols) er en diæt baseret på nedsat indtag af bestemte kulhydrater (korte, fermenterbare kulhydrater). Der findes enkelte forsøg, hvor diæten er anvendt ved inflammatorisk tarmsygdom, og fundene er positive. Den mulige, gavnlige effekt af diæten skyldes en positiv effekt på irritabel tyktarm, som giver luft, oppustethed og dermed mavesmerter. Læs mere i artiklen Kostråd ved irritabel tarm . Alkohol Der er ingen tegn på, at alkohol fremkalder opblussen eller forværrer sygdomsaktivitet ved Crohns sygdom. Alligevel er det almindeligt for patienter at opleve symptomer i form af diarré eller mavesmerter ved indtag af alkohol, selv efter få genstande. Nogle oplever, at de tåler visse typer alkohol bedre end andre. Tilsætningsstoffer Der er kommet øget fokus på, om tilsætningsstofferne for eksempel emulgatorer og generelt meget forarbejdet mad kan være en del af forklaringen på, at der findes flere personer med inflammatorisk tarmsygdom i de vestlige lande end i udviklingslandene. Vi ved endnu ikke tilstrækkeligt om effekterne af tilsætningsstoffer, men generelt anbefales det, at indtag af fødevarer med tilsætningsstoffer holdes til et minimum. Mælk Ca. en tredjedel af patienter med Crohns sygdom, og særligt ved opblussen af sygdommen, har Lactoseintolerans . De tåler ikke mælk, fordi de i tarmslimhinden mangler det enzym (laktase), der spalter mælkesukker (lactose). Får du tarmluft, diarré eller andet ubehag efter at have indtaget mælk, kan du med fordel erstatte almindelig mælk, yoghurt og fløde med lactosefri fødevarer . Mælk er en vigtig kilde til protein og kalk. Får du slet ikke mælk, bør du dække behovet for protein på anden vis og tage et kalktilskud for at undgå Knogleskørhed . Vitaminer og mineraler Hvis du ikke spiser varieret kost, eller hvis du har svært ved at optage næringsstoffer, kan du komme i underskud med vitaminer og mineraler . Du kan evt. tage en vitamin-mineralpille dagligt. Tal med din læge, hvis du ønsker at tage vitamintilskud ud over en almindelig vitamin-mineralpille . Vitamin B 12 . Ved sygdom eller operation i tyndtarmen bliver du undersøgt for, om du mangler vitamin B 12 . Er vitamin B 12 lavt, tilbydes du behandling med vitamin B 12 -indsprøjtninger eller tabletter. Kalk. Kalk findes i mælk, syrnede mælkeprodukter, ost og visse grøntsager som broccoli og grønkål. Tilskud af kalk tages sammen med vitamin D, som øger optagelsen af kalk i tarmen. Under behandling med prednisolon ( binyrebarkhormon ) skal du altid have tilskud af kalk og vitamin D for at undgå udvikling af knogleskørhed (osteoporose). Jern. Jernmangel viser sig ved træthed, svimmelhed og bleghed. Det påvises ved...)

Forhøjet kolesterol -Fysisk træning som behandling (...t vide, hvad der er årsagen. Tal med din læge eller sundhedspersonalet, hvis du oplever vedvarende muskelømhed. Du kan læse mere hos Sundhedsstyrelsen om fysisk træning, som behan...)

Gode råd, når dit barn er sygt (...ved at trække vejret. Når barnet er sygt - så husk altid: Sørg for, at barnet får rigelig med væske - gerne saft. Hold øje med at barnet også tisser. Tag tøj og dyner af barnet, hvis det har høj feber, så barnet kan komme af med varmen. Mål barnets temperatur - lægen vil ofte spørge til barnets temperatur og om, hvordan den har udviklet sig. Lidt om feber og hoste Feber i sig selv er ikke farligt, det en del af kroppens måde at bekæmpe sygdommen på. Hvis barnet har høj feber, så hold godt øje med barnet. Vær sikker på, at barnet drikker - og især tisser. Det er vigtigt, at den væske barnet drikker, kommer gennem kroppen og ikke bare svedes ud. Tag tøj af barnet, og hav fx barnet sovende i dit eget soveværelse, så du kan holde øje med barnet. Hvis du føler dig utryg omkring barnets sygdom, så søg læge. Hoste er heller ikke farligt, hvis der fx er tale om hoste i forbindelse med influenza , bronchitis eller en forkølelse . Hvis hosten ikke holder op efter ca. fire uger, kan der være andre årsager til den fx astma , og det er en god ide at søge læge. Hvis hosten gør, at barnet har svært ved...)

Hvad er en "vent og se - recept"? (...ved, at et øget forbrug af antibiotika øger risikoen for, at bakterier udvikler modtandsdygtighed (resistens) overfor medicinen. Virus eller bakterier? I Danmark kan lægen hurtigt teste, om fx en halsbetændelse skyldes bakterier. Lægen laver en podning fra halsen, en såkaldt Strep A test. Den kan vise, om du har bakterier (streptokokker) i halsen. Har du ikke streptokokker, så skal du ikke have antibiotika. Så skyldes din sygdom formodentlig virus, og så hjælper antibiotika ikke . Så kan du tage lidt smertestillende , og derudover består behandlingen af et par dage mere under dynen... Vent og se - recepten Der er imidlertid en række sygdomme, hvor lægen ikke lige kan udføre en test, der giver svar på, om din sygdom skyldes bakterier eller virus. Og så bliver det vanskeligere at vurdere, om du skal have antibiotika eller ej. Det gælder fx mellemørebetændelse . Når lægen ikke kan teste, om din sygdom skyldes bakterier eller virus, bliver det varigheden og sværhedsgraden af dine symptomer, der bliver afgørende for, om behandling med antibiotika er nødvendig. I de tilfælde kan lægen vælge at udskrive en Vent og se - recept til dig. Begræns brug af antibiotika Det betyder konkret, at lægen beder dig vente og se sygdommen an et par dage. Bliver det værre, så ligger der en recept klar til dig på apoteket. Du behøver altså ikke gå til lægen igen. Og får du det bedre, lader du ganske enkelt være med at indløse recepten. På den måde kan du føle dig tryg ved...)

Forhøjet blodtryk - den stille dræber (...vedpine Træthed Svimmelhed Unormal forpustethed Hjertekramper , hvis de anstrenger sig. Har du nogle af disse symptomer, er det en god idé at finde ud af, om de skyldes, at du har forhøjet blodtryk. Hvordan finder jeg ud af, om jeg har forhøjet blodtryk? Det bedste, du kan gøre, er at få målt dit blodtryk hos din læge. Så er du sikker på, at det bliver gjort rigtigt, og at du hurtigt kan få behandling, hvis det er nødvendigt. Din alder og evt. anden sygdom har indflydelse på, hvor højt dit blodtryk må være. Man måler et højt og et lavt blodtryk ved en blodtryksmåling. Blodtrykket måles i millimeter kviksølv (mmHg). De to blodtryksmål angives for eksempel 120/80 (udtales: 120 over 80). Et normalt blodtryk hos en voksen skal ligge under 140/90. Er du over 50 år, bør du få målt dit blodtryk hvert år. Har du fået konstateret for højt blodtryk, bør du få det kontrolleret hvert halve år. Behandling Hvis lægen vurderer, at du har for højt blodtryk, vil du i første omgang blive opfordret til at ændre din livsstil. Overvægt , rygning og for lidt motion øger risikoen for forhøjet blodtryk. Læs mere om, hvad du selv kan gøre for at undgå forhøjet blodtryk . Hvis ændring af din livsstil ikke har hjulpet efter et stykke tid, skal du behandles med medicin. Hvis dit blodtryk er stærkt forhøjet, vil lægen give dig medicin med det samme, og samtidig evt. opfordre dig til at ændre livsstil . Dit blodtryk er som regel godt behandlet, når det er under 140/90. Når det er tilfældet, så har du stort set lige så lille risiko som alle andre for alvorlige hjerte-kar-sygdomme. Mål for behandling af forhøjet blodtryk Målet er, at få blodtrykket ned under 140/90 Har du diabetes , bør blodtrykket behandles, så det kommer ned under 130/80 Ved...)

Hvad er en indlægsseddel? (...indlægssedlen følger fælleseuropæiske regler, og er som regel inddelt i følgende seks hovedområder. Virkning og anvendelse Det skal du vide, før du begynder at tage xxx Sådan skal...)

Kold eller varm lungebetændelse? (...ved almindelig lungebetændelse . Symptomerne på de to typer lungebetændelse er lidt forskellige: Den almindelige lungebetændelse giver ofte - høj feber - kulderystelser - hoste med slim - vejrtrækningsbesvær Mycoplasma lungebetændelsen (den kolde lungebetændelse) giver ofte - lavere feber - hoste uden slim - hoved...)

Gigtsygdomme - en oversigt (...ved at løfte armene over hovedet. Der kan være væskeansamlinger (ødemer) på håndryg og fodrygge. Over halvdelen af patienterne har også træthed, manglende appetit, vægttab og evt. let feber. Arteritis temporalis : Som polymyalgi, men sygdommen starter ofte mere gradvist med hovedpine, ømhed i kraniet, evt. tyggebesvær, føleforstyrrelser i armene eller svimmelhed. Hos få procent starter sygdommen med pludselig blindhed, som regel dog kun på ét øje. Psoriasisgigt Let stivhed i leddene om morgenen, men sygdommen kan også medføre større forandringer med smerter og ømhed, især i de yderste led på fingre og tæer. Knogleskørhed Knogleskørhed giver ikke i sig selv smerter eller andre symptomer. Symptomerne kommer først, hvis du får knoglebrud. Knoglebrud i ryggen (sammenfald af ryghvirvler) kan give moderate til voldsomme smerter. Fibromyalgi Udbredte smerter i arme og ben. Dårlig søvn, ofte træthed. Stivhed og fornemmelse af hævelse i leddene om morgenen. Hos kvinder ofte smerter ved menstruation, desuden hovedpine og tendens til diarré og luft i maven. Du kan føle dig deprimeret , være angst og have svært ved at huske og koncentrere dig. Lupus (SLE) Symptomer fra huden, især på lysudsatte områder. Særlig karakteristisk på kinderne; sommerfugle-eksem. I slimhinder, fx i munden, kan der optræde sår. Nogle får øget hårtab . Smerter og hævelse af led. Karbetændelse med sårdannelse eller nerveforstyrrelser. Alle indre organer kan blive ramt, især er nyrebetændelse hyppig. Ved angreb i centralnervesystemet kan både epilepsi og alvorlige psykiske forstyrrelser optræde. Træthed. Hvad kan du selv gøre? For de fleste gigtsygdomme gælder samme gode råd som ved de store folkesygdomme: Sørg for at få motion (hvis du har leddegigt anbefales det, at du får fysio/ergoterapi) Undgå overvægt Undgå tobaksrygning Nedsæt alkoholforbrug (især ved...)

Glutenfri diæt ved Cøliaki (glutenintolerans) (...vede. Det består af en tredjedel gliadin og to tredjedele glutenin. Gluten anvendes som en samlet betegnelse for de lignende stoffer (komponenter) i rug og byg, dvs. de typer af korn, der giver reaktion hos patienter med Cøliaki (glutenintolerans) . Havre har en anden sammensætning end hvede, rug og byg, og undersøgelser har vist, at patienter med Cøliaki kan spise glutenfri havre. Dette gælder både børn og voksne med nydiagnosticeret Cøliaki. Ikke-glutenfri havre kan ikke indgå i en glutenfri kost. Havre og produkter med havre kan være forurenet eller opblandet med andre korn og er derfor ikke nødvendigvis fri for gluten. Man bør i stedet for anvende en særlig fremstillet ren og dermed glutenfri havre. Der er nogle få der ikke tåler glutenfri havre. Ernæringsmæssigt er der fordele ved anvendelse af havre på grund af indholdet af fuldkorn, fibre, vitaminer og mineraler. Ved indtag af havredrik bør de glutenfri varianter benyttes. Spelt, urhvede og emmer er hvede og kan ikke indgå i en glutenfri diæt. Glutenfri diæt Hvis du lider af Cøliaki, skal du undgå gluten, og din slimhinde i tarmen vil blive normal, når du følger en glutenfri diæt. Du skal holde diæten livet igennem. Den glutenfri diæt er baseret på de samme kostprincipper og kostråd, som for raske. Behovet for protein er ikke højere end hos andre, men da hvede, rug og byg har et relativt højt indhold af protein, vil indholdet af protein i kosten være lavere, hvis der i stedet kun anvendes meltyper som ris- og majsmel, der er fattige på protein. Patienter med Cøliaki skal derfor vejledes i at bruge proteinrige mel- og plantetyper, som fx quinoa og havre. De fleste med Cøliaki får tilstrækkeligt med protein i deres kost. Som erstatning for hvede, rug og byg anbefales andre typer af korn eller planter, fx mel af majs, hirse, boghvede, quinoa (en plante), kikærter eller soja, samt særlige typer af mel baseret på stivelse fra hvede. Du kan købe en række glutenfri varer specielt fremstillet til patienter med Cøliaki, fx brød, knækbrød, pasta, kiks, knækbrød, pizzabunde og mysli. Du kan selv bage glutenfrit brød eller købe det i supermarkeder, via internettet eller eventuelt hos bageren. Køber du brød hos bageren, skal det glutenfri brød bages før alt andet, da der ellers kan ske en tilblanding fra andre meltyper. Glutenfrit brød - fremstillet af stivelse fra hvede eller andre glutenfri typer af mel har sjældent det samme indhold af næringsstoffer som almindeligt brød og derfor anbefales brød og bagværk, der ikke udelukkende er halvfabrikata/færdigfremstillet. Det kan mangle fibre og fuldkorn. Det er derfor vigtigt, at du har mulighed for at få vejledning hos en klinisk diætist også for at sikre, at du spiser sundt og varieret. Følgende meltyper kan anvendes til glutenfri brødbagning: amarant boghvede, boghvedegryn durra (sorghum) havre, glutenfri hirse kartofler kikærter linser majs quinoa ris sago soja tapioca teff. Varedeklarationer Der kan være gluten i en række madvarer som pølser, pålæg, middagsretter, sovse, bagværk, øl og slik. Du skal derfor lære at læse varedeklarationen, når du køber ind. Er der hvede, rug og byg i en vare, skal det deklareres. EU har fastsat regler for, hvornår og hvordan fødevarer kan mærkes som ’glutenfri’. Reglerne gælder i Danmark og i alle andre EU-lande. Glutenfri: Angivelsen ’glutenfri’ må anvendes, hvis fødevaren indeholder mindre end 20 mg gluten pr. kg. Det kan være naturligt glutenfri fødevarer ( fx majsmel), fødevarer uden glutenholdige ingredienser (fx leverpostej uden hvedemel) eller fødevarer, hvor glutenindholdet er fjernet eller reduceret til under grænseværdien 20 mg gluten pr. kg (fx hvedestivelse). Det er dog ikke tilladt at anprise en fødevare som ’glutenfri’, hvis denne egenskab gælder for alle produkter i samme fødevaregruppe, fx frugt og grønsager. Meget lavt glutenindhold: Angivelsen ’meget lavt indhold af gluten’ må anvendes, hvis fødevaren har et glutenindhold under 100 mg/kg. Denne mærkning anvendes meget sjældent i Danmark. Spor af gluten Køber man en fødevare, fx mælkechokolade, pølser eller tortillachips, hvor der ikke står hvede, rug eller byg i ingredienslisten, er varen som udgangspunkt glutenfri. I nogle tilfælde kan der være risiko for et utilsigtet indhold af gluten, fx fra hvede. I så fald kan produktet være mærket med ’Kan indeholde spor af hvede’ eller et andet glutenholdigt kornprodukt. Denne mærkning bruges for at gøre opmærksom på en mulig risiko for personer, som ikke tåler gluten eller hvede. Der findes ikke faste regler for, hvor meget gluten der skal være til stede, før det anses for sundhedsskadeligt. Der er i lovgivningen ikke fastsat grænseværdier for, hvornår en evt. forurening med hvede eller et anden glutenholdigt kornprodukt udgør en sundhedsfare. Hvis du har cøliaki, kan du som udgangspunkt spise fødevarer, der ikke indeholder hvede, rug, byg eller ikke glutenfri i ingredienslisten. Det er dog en god idé at tænke over, hvordan fødevaren er fremstillet. Hvis den fx er lavet hos en bager eller i en fabrik, hvor der også produceres fødevarer med gluten, kan der være risiko for, at den er blevet forurenet med gluten. I sådanne tilfælde må du vurdere, om du vil spise produktet. Alkohol Når man følger en glutenfri diæt, må man kun drikke øl, som er mærket ’Glutenfri’. Glutenfri øl kan være lavet på bygmalt. Når det produceres korrekt, indeholder det mindre end 20 mg gluten/kg og kan betegnes som glutenfri. Glutenfri øl kan også laves på naturligt glutenfri kornsorter. Almindelig øl, lavet på bygmalt, indeholder betydeligt mere end 20 mg gluten/kg, og almindelig øl lavet på hvede har et endnu højere indhold af gluten. Gluten i glutenfri øl kan let komme til at bidrage væsentligt til det daglige glutenindtag, da man ofte kan indtage større mængder væske end fast føde Spiritus er som udgangspunkt glutenfri. Ved destillering følger gluten ikke med over i det færdige produkt. Spiritus kan dog indeholde gluten, hvis gluten er tilsat efter destilleringen. Ligeledes kan færdigblandede drinks og shots indeholde gluten, da de består af spiritus, og det er derfor vigtigt at læse varedeklarationen for at være sikker på, at der ikke er tilsat glutenholdige ingredienser. Tilskudsdrikke og ernæring til sonde indeholder ikke gluten. Vitaminer og mineraler På det tidspunkt, hvor du får stillet diagnosen Cøliaki, får du som regel målt i en blodprøve , om du har mangel på vitaminer og mineraler . Det kan fx dreje sig om jern, folsyre, B 12 -vitamin og D-vitamin. Når tarmen er normal, kan du optage vitaminer og mineraler igen. Fibre og fuldkorn Når man følger en glutenfri diæt, kan indtaget af kostfibre og fuldkorn let blive for lavt. Det gælder især, hvis diæten indeholder mange produkter lavet af stivelse, da stivelse kun bidrager med ganske få kostfibre. Desuden varierer indholdet af kostfibre meget i de forskellige glutenfri meltyper og brødblandinger. For at sikre et tilstrækkeligt indtag af kostfibre er det derfor vigtigt at spise fødevarer, som er rig på kostfibre og fuldkorn. Du bør derfor bruge melblandinger med et højt indhold af fibre. Hvis man selv bager, kan man øge fiberindholdet ved at tilsætte fx tørret frugt, nødder, revne gulerødder, hørfrø, chiafrø eller loppefrøskaller (Psyllium). Fuldkorn med hele kornet får du fra havregryn, fuldkornsmajsmel, hel hirse og fuldkornsris (brune ris). Fiberrige fødevarer er desuden frugt og grønt, bælgfrugter, quinoa og kartofler. Ris i en glutenfri diæt Ris og risbaserede produkter kan let komme til at fylde mere i kosten, når fx pasta, kiks og knækbrød indeholder rismel i stedet for glutenholdige kornsorter. Ris og risprodukter indeholder uorganisk arsen, som ved dagligt indtag kan forøge risikoen for kræft. Indholdet af arsen er uafhængigt af, om risen er økologisk eller ej. Fuldkornsris indeholder næsten dobbelt så meget uorganisk arsen som hvide ris. Ris kan sagtens indgå i en sund og varieret kost, men det er vigtigt at variere med andre kornprodukter. Særligt for børn er det væsentligt at være opmærksom på indtaget af ris og risprodukter. Det anbefales, at børn ikke drikker risdrik eller spise riskiks, ligesom babyer ikke skal have risbaseret grød hver dag. Man kan mindske indholdet af uorganisk arsen i ris ved at skylle risen og herefter lade den stå i blød eller koge den i rigeligt vand og hælde overskydende vand fra efter kogning. Se mere om tilberedning af ris på Fødevarestyrelsen. Lactoseintolerans Hvis man har fået konstateret cøliaki, kan det i en periode være svært at tåle lactose (mælkesukker). Det kan give mavesmerter og diarré. Det kan være nødvendigt at nedsætte forbruget af eller helt undgå lakcose i nogle uger for at mindske symptomerne. Det forværrer ikke sygdommen at indtage lactose. Årsagen til, at man ikke kan tåle lactose, kan være, at den skadede tarm i en periode ikke danner enzymet laktase, som er nødvendigt for at nedbryde lactose i tarmen. Lactose findes i alle former for drikkemælk, i syrnede mælkeprodukter, i fløde og i is. Man kan fortsat spise fast ost og smør. Der findes en lang række lactosefri mælkeprodukter i supermarkeder. En anden mulighed er at købe enzymet laktase i håndkøb, som kan tages sammen med eller tilsættes lactoseholdig mad og drikke. Irritabel tyktarm ved...)

Hjerte og karsygdomme - en oversigt (...vedpine, træthed, svimmelhed, unormal forpustethed og hjertekramper ved anstrengelse. Forhøjet fedt- og kolesterolindhold i blodet Giver ingen symptomer, men øger risiko for åreforkalkning . Åreforkalkning øger risiko for hjertekrampe , blodprop i hjertet , blodprop i hjernen/hjerneblødning , kredsløbsforstyrrelser . Hjertekrampe Smerter i brystet og/eller smerter, der stråler ud i venstre arm, op i halsen, til mellemgulvet eller ud i ryggen. Nogle får ikke smerter, men får i stedet pludselig åndenød. Hjerterytmeforstyrrelser Meget forskellige; fra meget få og lette symptomer, fx let hjertebanken, ekstra kraftige hjerteslag eller træthed, til stærke symptomer, fx pludselig svær åndenød, svær svimmelhed eller besvimelse. Hjertestop Patienter, der får hjertestop, mister pludselig bevidstheden og falder om eller synker sammen. Patienten bliver bleg, holder op med at trække vejret og har ingen puls. Hjertesvigt Åndenød ved let anstrengelse. Du kan også få åndenød, når du ligger ned. Denne form for åndenød lindres, når du sætter dig op. Andre symptomer er træthed og væskeophobning i kroppen , ofte omkring anklerne eller maven. Kredsløbsforstyrrelser Smerter bag i læggen ved almindelig gang. Hvis du står stille, forsvinder smerterne, men de kommer igen, når du begynder at gå. Musklerne bliver svagere, hårene på benene forsvinder, tæerne kan blive blå og gøre ondt Vand i kroppen Hævede ankler eller fødder, måske hæver hele benet. Vejrtrækningsproblemer ved vand i lungerne eller lungehinderne. Vaskulær demens Hukommelsen, koncentrationen og evnen til at løse problemer svækkes. Der kan optræde depression og følelsesmæssige ændringer. Venøse bensår Såret opstår gradvist, det begynder at væske, og måske opstår der smerter i såret. Afhængigt af hvilke bakterier, der er i såret, kan det lugte kraftigt. Åreknuder Ofte ingen symptomer. Tyngde- og træthedsfornemmelse i benene, specielt efter at man har stået op i længere tid. Typiske undersøgelser for hjerte-kar-sygdomme Arbejds-EKG Blodprøve ved...)

5 hurtige om hjertesorg (...ved at koncentrere dig. Det kaldes for hjertesorg eller knust hjerte. Og det er ikke det samme som at have en depression , eller at der er noget galt med dit hjerte - også selvom du kan opleve et ubehag i brystet. Hvad er Broken Heart Syndrome? I mere alvorlige tilfælde af psykisk eller fysisk stress taler man om Broken Heart Syndrome (Takot-subo cardiomyopati), hvor man kan måle, at hjertets pumpefunktion midlertidig er nedsat. Symptomerne på Broken Heart Syndrome kan ligne symptomerne på hjertesvigt eller en blodprop i hjertet . Du kan fx have trykken for brystet, der stråler ud i arme og op i hagen, og du kan have åndednød. Oplever du det, skal du ringe 112. 80 % af alle, der får Broken Heart syndrome, er kvinder mellem 60-75 år. Hvad er en depression? En depression , eller at være deprimeret, er ikke det samme som at have hjertesorg. Hvis du har en depression, kan du opleve at have søvnbesvær , svært ved...)

5 hurtige om KOL (...ved at gå, spise og tale, fordi de ikke får luft nok, når de trækker vejret. De kan opleve følelsen af at de trækker vejret gennem et sugerør. Hvad er hvad? Emfysem (for store lunger) er en betegnelse for, når de fineste forgreninger i luftvejene er beskadigede. Kronisk bronkitis er en ved...)

Generelt om kræft (...ved brystkræft , lungekræft eller tarmkræft , eller sprede sig i kroppen uden at danne en knude, fx ved leukæmi . Hvordan forløber kræft? En kræftsvulst kan ødelægge et livsvigtigt organ i kroppen, fx leveren, hjernen eller lungen. Kræft kan også beskadige hele kroppen, ved fx at beskadige immunforsvaret. Derfor er kræft en livstruende sygdom. Kræft kaldes en ondartet (malign) sygdom og en kræftknude kaldes en ondartet knude. Når kræftcellerne vokser, bliver de normale celler omkring kræftsvulsten ødelagt. Kræftcellerne kan også flytte sig fra det organ, hvor kræften er opstået, til andre organer, og der kan komme metastaser (dattersvulster). Tyktarmskræft kan fx sprede sig til lymfeknuder, leveren og lungerne. Kræftcellerne kan vandre via lymfe- og blodbaner. Hvem får kræft? I Danmark bliver ca. 45.000 personer ramt af kræft hvert år*. Ved udgangen af 2021 var der ca. 374.000 personer, der levede med diagnosen kræft her i landet*. Kræft er lige så almindeligt hos kvinder, som hos mænd, men det er lidt flere mænd end kvinder, der får stillet en kræftdiagnose. Årsagen og symptomer Kræft kan opstå i stort set ethvert organ i menneskets krop. Der findes over 200 forskellige kræftformer. Årsagen til kræft er ofte et samspil mellem livsstil, arv og miljø. Symptomer på kræft er meget forskellige og afhænger af hvilket organ, der er angrebet. Mere om årsagen og symptomerne findes i beskrivelsen af de forskellige kræftformer. Prognosen Hvert år dør ca. 16.000 mennesker af kræft i Danmark. Risiko for død er generelt lidt større hos mænd end hos kvinder. 67 pct. af mænd og 70 pct. af kvinder lever i minimum 5 år efter, at kræften blev konstateret*. Overlevelse er meget forskellig ved forskellige kræftformer. Ved Kræft i bugspytkirtlen (pancreas cancer) er der kun 1 ud af 20 patienter, som lever efter 5 år fra diagnosen er stillet**. Til gengæld er prognosen ved testikelkræft meget bedre, og ca. 95 pct. af patienterne lever efter 5 år fra diagnosen er stillet***. Udredning ved mistanke om kræft I Danmark foregår undersøgelser for kræft i kræftpakker. Pakkeforløbene giver patienter med kræft, eller mistanke om kræft, den bedst mulige udredning og behandling uden unødig ventetid. Når patienten henvender sig til en læge, og lægen vurderer, at en mulig årsag til patientens symptomer kan være kræft, bliver patienten henvist til den afdeling, som står for pakkeforløbet. De undersøgelser, som bliver foretaget, kan være ret forskellige. Det kommer an på, hvilken kræftform der mistænkes. Typisk kan følgende undersøgelser komme på tale: blodprøver kikkertundersøgelser, fx gastroskopi scanninger og billedundersøgelser. Kræftdiagnosen kan først stilles, når en vævsprøve (biopsi) taget fra knuden viser, at der er tale om kræftceller. Der går som regel syv til ti dage, inden du kan få svar på, hvad en vævsprøve viser. Vævsprøven undersøges i mikroskop. I mikroskopet kan lægen se, om der er kræftceller til stede, og hvilken type kræftceller det drejer sig om. Vævsprøven kan også vise, hvor aggressive kræftcellerne er. Alle disse oplysninger er nødvendige for, at lægen kan stille diagnosen og vælge den bedst mulige behandling til dig. Stadieinddeling Valg af den bedste behandling afhænger bl.a. af kræftstadium. Man vurderer bl.a. hvor meget kræften har bredt sig i kroppen. Denne procedure kaldes stadieinddeling (staging). Når det er muligt at få kræft fjernet ved operation, bliver stadieinddelingen suppleret med informationer fra den mikroskopiske undersøgelse af knuden, der blev fjernet. Der bedømmes tre ting: selve knudens størrelse, som kaldes T (fra latin tumor, der betyder knude) tilstedeværelse af kræftcellerne i lymfeknuder, der fjernes sammen med kræftknuden, som kaldes N (fra latin nodi, der betyder lymfeknuder) tilstedeværelse af metastaser i andre organer, som kaldes M (fra latin metastases, der betyder metastaser). Ved bogstaverne T, N og M sættes der forskellige tal. Ved T kan der stå enten 1, 2, 3 eller 4. Tallet er højere, jo større knuden er. Ved N kan der stå enten 0, 1, 2 eller 3. Jo højere tallet er, jo flere lymfekirtler med kræftceller, mens 0 betyder, at der ikke findes kræftceller i lymfekirtlerne. Ved M kan der stå enten 0 eller 1. Når der ikke findes metastaser, sættes der 0, mens 1 betyder, at kræften har bredt sig til andre organer og har dannet metastaser. Når både T, N og M er bedømt, tildeles der et romersk tal fra I til IV, der står for kliniske stadie: I eller II betyder, at der ikke findes kræftceller uden for knuden (I betyder en mindre knude og II betyder en større knude) III betyder, at der findes kræftceller i lymfekirtler omkring knuden IV betyder, at der findes metastaser i andre organer. Denne fordeling i fire kliniske stadier har meget stor betydning for valg af den bedst mulige behandling. De fleste patienter med kræft i stadium IV kan ikke helbredes. Til gengæld er fremtidsudsigterne ved stadium I eller II meget bedre, og de fleste patienter er helbredt for kræft 5 år efter, at diagnosen blev stillet. Behandling Når lægen skal vælge behandling for en patient, der er ramt af kræft, skal der tages hensyn til følgende faktorer: kræftform kliniske stadie - hvor fremskredent (avanceret) er kræften symptomer pga. kræftsygdommen patientens fysiske form og eventuelle andre sygdomme patientens medicin patientens ønsker. Lægen vælger mellem følgende behandlingsformer: operation strålebehandling medicinsk behandling, herunder kemoterapi, hvor der bruges celledræbende midler (antineoplastika). Når kræft kan fjernes fra kroppen, og patienten kan helbredes, er der tale om helbredende (kurativ) behandling. Når kræft er meget fremskreden og ikke kan fjernes, er der tale om livsforlængende (palliativ) behandling. Operation Operation bruges som regel ved klinisk stadie I eller II. Operation kan også gennemføres ved stadie III, men det kræver tit enten medicinsk behandling eller strålebehandling før operation. Flere patienter tilbydes også medicinsk behandling og strålebehandling efter operation. Denne behandling kaldes forebyggende (adjuverende) behandling, fordi den mindsker risikoen for at få tilbagefald (recidiv) af kræftsygdom. Ved nogle kræftformer (fx tyktarmskræft ) er det muligt at fjerne metastaser. Strålebehandling Strålebehandling kan bruges som forbehandling før operation og som forebyggende behandling efter operation. Strålebehandling bruges også mod kræft, som ikke kan fjernes ved operation. Medicinsk behandling Medicinsk behandling omfatter: kemoterapi antistoffer hormoner antihormoner biologisk medicin cytoregulatorer . Medicinsk behandling kan bruges både før og efter operation. Medicin bruges også som livsforlængende (palliativ) behandling, når det ikke er muligt at få kræft fjernet. Kemoterapi er den ældste form for medicinsk kræftbehandling. Den rammer både kræftceller og normale celler, og giver derfor flere bivirkninger. Antistoffer , som er rettet mod bestemte proteiner produceret af kræftcellerne, forstærker virkningen af kemoterapi. Mange antistoffer virker som immunoterapi, dvs. de forstærker kroppens immunforsvar mod kræftceller. Nogle af dem gør også kræftcellerne mere følsomme over for kroppens forsvarsmekanismer. Hormoner og antihormoner brugues mest mod brystkræft og prostatakræft , da begge kræftformer kan være afhængige af hormoner, hhv. østrogener og testosteron. Biologiske lægemidler bremser bestemte mekanismer i kræftcellerne. Det betyder, at kræftcellerne får mindre chance for at overleve. Herunder hører fx proteinkinasehæmmere. De gives typisk som tabletter og har relativt færre bivirkninger end kemoterapi. Biologiske cytoregulatorer (cytokiner) stimulerer immunforsvar rettet mod kræftcellerne. De gives som infusioner (drop) eller indsprøjtninger. Hovedproblemet ved...)

Om Medicin.dk - indlægssedler (...ved hånden. Spørgsmål til redaktionen: Har du et spørgsmål vedrørende din egen eller pårørendes medicin, skal du, af hensyn til beskyttelse af dine persondata, henvende dig ved at bruge denne formular . NB! Vær opmærksom på, at vi ikke sælger medicin. Vi tilbyder udelukkende information om medicin. Vi anbefaler altid, at du kontakter din egen læge ved...)

Tømmermænd (...vedet og kroppen, timerne efter du har drukket for meget alkohol. Du har typisk kvalme, hovedpine og ondt i maven. Du kan føle dig svimmel, ryste, have hjertebanken, føle dig tung og træt og i det hele taget bare have det dårligt. Symptomerne skyldes især: væskemangel - alkohol øger udskillelsen af vand fra kroppen. Du tisser mere væske, end du drikker forgiftning med en række stoffer bl.a. methanol (træsprit), som findes i næsten alle alkoholiske drikke i varierende mængde for lavt blodsukker, fordi dit stofskifte forstyrres af alkoholen. Dertil kommer, at du ofte også har sovet mindre - og dårligere - end du plejer, spist federe og mere usundt og måske ærgrer du dig også over ting, du har sagt eller gjort… Det har alt sammen betydning for, hvordan du har det dagen derpå. Hovedpine ved tømmermænd skyldes, at din hjerne rent faktisk skrumper en anelse. Det gør den, fordi du mangler væske. Så trækkes væsken fra kroppens organer - i det her tilfælde hjernen - og ind i blodet. Når hjernen skrumper, trækker det i de følsomme hinder omkring hjernen, og det gør ondt! Hjernen selv har ingen nerver, så det er ikke hjernen, der gør ondt, selvom det godt kan føles sådan. Hvem får tømmermænd, og hvilken type alkohol er værst? Alle kan få tømmermænd. Der er stor individuel forskel på, hvor meget alkohol, der skal til, for at du får tømmermænd. Kvinder får nemmere tømmermænd end mænd. Hvis du vil sikre dig, at dit alkoholforbrug ikke er skadeligt for dig, anbefaler Sundhedsstyrelsen , at du højst drikker fire genstande ved samme lejlighed og ikke mere end ti genstande på en uge - og det gælder både mænd og kvinder. Mørke drikke som whisky, rom, rødvin og cognac er generelt værre end lyse drikke som hvidvin, vodka, gin og champagne. Det skyldes, at de mørke drikke indeholder mere methanol og flere såkaldte congener, som er med til at give sværere tømmermænd. Vidste du, at der er methanol (træsprit) i stort set alle alkoholiske drikke? der er mere end seks gange så meget methanol i whisky, som der er i vodka? rødvin giver værre tømmermænd end hvidvin? at tømmermænd hedder veisalgia på latin? Hvad er forløbet? Tømmermænd starter ofte timer efter, du drak den sidste genstand. Typisk mærker du det morgenen efter en festlig aften i byen. Nogle oplever at have en hamrende hovedpine, som om der står én og banker inde i hovedet - deraf navnet tømmermænd. Andre har kvalme og dårlig mave. Mange har begge dele. Som regel fortager ubehaget sig i løbet af et døgns tid. Selvom du ikke længere er fuld, vil din reaktionsevne ofte være nedsat, så vær forsigtig med bilkørsel , hvis du har det skidt. Hvilke midler bruges mod tømmermænd? Der findes ingen mirakelmedicin mod tømmermænd. Smertestillende piller kan lindre hovedpinen. Hvis du har tendens til mavesår , så brug piller, der indeholder paracetamol i stedet for acetylsalicylsyre . Hvad kan du selv gøre? Din krop har brug for ekstra vand, både mens du drikker, og når du har drukket. Du får brug for ekstra salt (og sukker), når du har drukket, fordi du har mistet salt sammen med den væske, du har tisset. Du ved...)

5 hurtige om østrogen (...gerne ved østrogen? De hyppigste bivirkninger når du tager østrogen, er kvalme, hovedpine, tendens til ødemer og brystspænding. Ved behan...)

Hvad kan diætisten hjælpe dig med? (...ved Århus Universitetshospital, Medicinsk afd. V. Hvilke typer mennesker hjælper en diætist? De patienter jeg arbejder med, er oftest alvorligt syge. Det er typisk patienter med mave-tarmsygdomme, fx kræft i maven , tarmsystemet eller leveren, skrumpelever , cøliaki (glutenintolerans) og Crohns sygdom . Oftest er disse patienter under- og/eller fejlernærede, så min opgave med dem er typisk at motivere patienten til at spise. I de tilfælde hvor patienten ikke selv kan spise, kan vi give sondeernæring eller intravenøs næring (næring, der tilføres via blodkarrene). Nu er du jo diætist på et hospital - hvilken type mennesker hjælper diætister uden for et hospital? Mange diætister hjælper overvægtige mennesker med at tabe sig. Så består behandlingen i kostplanlægning og løbende motiverende samtaler. En anden type klienter er mennesker, der får konstateret overfølsomhed, fx mælkeallergi (lactoseintolerans ) eller glutenintolerans - de har oftest brug for hjælp til at finde ud af, hvilken type kost, de kan spise, når de ikke længere kan gøre, som de plejer. En tredje gruppe klienter vi ofte ser, er mennesker, der lider af de store folkesygdomme, og sidst skal nævnes, at også en del ældre borgere har brug for hjælp til at få den rette ernæring. Hvordan er et typisk forløb hos en diætist? Det afhænger af situationen. Hvis det drejer sig om at tabe sig i vægt eller genvinde nogle kilo for at få kræfter igen, så indleder vi ofte med hyppige besøg. Fx en gang om ugen eller en gang om måneden. Efterhånden som klientens vægt bevæger sig i den rigtige retning, drosler vi ned på hyppigheden. Til sidst kan der godt være tale om et årligt besøg, afhængig af klientens behov for stadig at have kontakt til diætisten, for at holde sig på ret kurs. Jeg gør mig umage for ikke at kalde det, at klienten kommer til kontrol, men at der er tale om et opfølgende besøg eller en motiverende samtale. Det er ikke min opgave at kontrollere, om klienten har gjort som aftalt, men i stedet at følge op og motivere. Hvordan sikrer du, at klienten kan holde diæten, når forløbet hos diætisten er slut? Det kan jeg jo selvfølgelig ikke sikre hundrede procent, desværre. Det er klientens liv og klientens ansvar, og det forklarer jeg også tidligt i forløbet. Men jeg gør naturligvis, hvad jeg kan for at udarbejde en så langtidsholdbar diæt som muligt - altså en diæt, som er realistisk og mulig for klienten at overholde. Jeg skal motivere klienten eller patienten lidt forskelligt afhængig af, om det fx er en klient med overfølsomhed, underernæring eller overvægt. Man skulle måske ikke tro det, men i mange tilfælde kan det faktisk være sværere at få en undervægtig patient at spise end at få en overvægtig til at spise mindre eller anderledes kost. Hvordan kan det være? Det skyldes, at de mennesker, der er alvorligt undervægtige, ofte er undervægtige, fordi de på den ene eller anden måde er syge. Og som en del af deres sygdom lider de ofte af kvalme, madlede og nedsat appetit. I de tilfælde kan det næsten være uoverskueligt for patienten at få stillet en portion mad foran sig. Uanset hvem vi arbejder med, er det vores opgave som diætister at give folk mod, lyst og vilje til at følge diæten. Det er altafgørende, at vi giver klienterne muligheder i stedet for begrænsninger. Så i stedet for at kigge på, hvad klienten ikke må spise, eller hvad klienten skal spise, bruger jeg kræfter på at opstille muligheder for, hvad der vil være godt for klienten at spise. Ja, for der er jo sådan lidt myter om, at diætister er strikse, og at en diæt primært går ud på, at alt usundt er bandlyst, og alt sundt er godt - hvordan ser virkeligheden ud? Ja, jeg ved det godt, men vi er faktisk ikke sådan nogle skrappe madammer griner Mette Borre og fortsætter: Vi sikrer os, at klienten får den viden om lige netop hendes situation, der gør, at hun kan se logikken i at følge diæten. Og vi gør meget ud af at rose og anerkende alle former for skridt i den rigtige retning - også de bittesmå. Er der sygdomme, der kan afhjælpes helt eller i nogen grad af en bestemt diæt? Ja. En række af de store folkesygdomme kan i høj grad afhjælpes ved kostomlægning. Type 2-diabetes , fedme , forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol kan i mange tilfælde helt reguleres ved...)

Julen er hård for maven (Hvert år må flere danskere indlægges, fordi de har forædt sig. Langt de fleste af os går dog gennem julen med kun lettere fordøjelsesbesvær.)

KOL og følelserne (...vedet hele tiden og føler sig dum. For det fjerde er det en sygdom, man ikke kan se på os - så det kan være svært for andre at forstå, at vi har brug for ekstra hvile eller andre særlige hensyn. Og sidst, men ikke mindst, er mange KOL-patienter naturligvis konstant bange for ikke at kunne få luft nok. Bo siger afsluttende: Så cocktailen af skyldfølelse, hjælpeløsheden og frygten for ikke at kunne få luft, kan godt spænde ben og være vanskelig at komme overens med. Angst Alle, der har prøvet ikke at kunne få luft, ved, hvor skræmmende og ubehagelig en oplevelse, det er. Som KOL-patient oplever du måske, at selv de mindste ting kan give åndenød - at spise, tale i telefon eller bare det at blive nervøs. Derfor kan du have tendens til at holde dig for dig selv. Du isolerer dig i dit hjem og kommer måske slet ikke på gaden. Så kan du let komme til at føle dig ensom og hjælpeløs, hvilket kan forstærke angsten yderligere. Det kan være svært for familie, kolleger og andre at forstå, hvordan du har det, eller få dem til at tage din sygdom alvorligt. De synes måske, du bare skal tage dig sammen. Hvis det er tilfældet, så kan det være en god ide at lade dem prøve den lille øvelse, der er beskrevet i boksen nedenfor. Vil du prøve at have KOL, så prøv det her: • Skaf et sugerør af den store slags. • Tag ti dybe ind- og udåndinger, før du begynder øvelsen. • Tag sugerøret i munden og hold dig for næsen, så du kun trækker vejret gennem sugerøret. • Gå op og ned af trapper, indtil du ikke kan mere. - Sådan er det, at have KOL. Depression Som Bo beskriver, er det voldsomt at skulle forholde sig til at have en kronisk, dødelig sygdom. Det øger risikoen for at udvikle depression . Når man så dertil lægger, at KOL patienter ofte føler sig skyldige, fordi langt de fleste har røget meget, så bliver det ikke lettere. Ud over at man føler omverdenens bebrejdelser, så går man også hele tiden og bebrejder sig selv, og det er ikke godt for selvtilliden forklarer Bo og fortsætter Så er der ikke så langt til, at man bare har lyst til at grave sig ned i et sort hul og gemme sig, og det gør det jo kun værre. Udmattet og afmagret Andre hyppige følger af KOL, som kan være med til at forstærke angst eller depression, er den voldsomme træthed og i mange tilfælde også afmagring, som betyder, at du ingenting orker. Kroppen bruger så mange kræfter på at trække vejret, at du bliver udmattet og samtidig får din krop ikke den energi, den skal, fordi blodet ikke transporterer nok ilt ud til kroppens væv. Samtidig taber du dig måske, fordi du bruger megen kraft på helt almindelige ting som at trække vejret, tale og spise. Og når det er anstrengende at spise, så spiser du ofte mindre, hvilket kan føre til yderligere vægttab og manglende energi. KOL-patienter kommer på denne måde let ind i en dårlig spiral, hvor det ene symptom er med til at forværre det næste. Tryghed og god tid er vigtigt Som KOL-patient har du ofte brug for en stor grad af tryghed og vante rammer. Alt, hvad der er uden for normal rytme i dit liv, kræver en ekstra indsats, og det betyder ekstra luft. Det kan være, at der kommer gæster, der ikke ved, hvor sukkerskålen står, så skal du forklare det. Det kan være en ny hjemmehjælper, der ikke ved...)

Mænds sundhed og sygdom (...en sygdom i blærehalskirtlen. Vandladningsbesværet kan fx være hyppig vandladning, svie ved vandladning, besvær med at komme af med vandet eller blod i urinen. Læs mere om de fors...)

Mød Medicin.dk - Mød Sebastian (...ved dit arbejde? Jeg har lidt et had-kærlighedsforhold til det, men jeg kan rigtig godt lide at kigge på gamle støvede systemer og få moderniseret de bagved...)

Børn og antibiotika (...ved at give barnet en antibiotikakur er man med til at øge bakteriers udvikling af resistens (modstandsdygtighed) overfor antibiotika. Brug ikke antibiotika ved milde infektioner Ved milde infektioner med bakterier som fx mellemørebetændelse og bihulebetændelse , gav man tidligere ofte antibiotika. Men udover at man på den måde altså har været med til at øge bakteriers resistens , så har undersøgelser siden vist, at det kun er ét barn ud af 20, der får effekt af antibiotika (typisk forkortes sygdommen ½-1 døgn). Samtidig vil ét ud af 14 børn få bivirkninger af at tage antibiotika, fx diarré, ondt i maven, opkastninger og/eller udslæt. Hvordan hjælper jeg mit syge barn, der har feber og ondt i ører/hals/bihuler? Sørg for at barnet får hvile, ikke ligger for varmt, hvis det har feber, og at barnet drikker rigeligt. Du kan også give smertestillende medicin fx paracetamol som brusetablet , som flydende væske eller som stikpille i endetarmen (suppositorie) , hvis barnet er plaget af smerter. Hvis barnet ikke bliver bedre efter et par dage, eller hvis barnet bliver slapt, får svært ved...)

Sådan tager du din medicin (...en. På Medicin.dk har vi udover produktresume (1,2) og indlægssedlen brugt andre opslagsværker, og derfor kan teksterne være baseret på følgende kilder: “Don’t Rush to Crush (3) ...)

Djævleklorod (Generelt) (...ved slidgigt . Bruges ved manglende appetit og fordøjelsesbesvær. Virker det? Der er utilstrækkelige holdepunkter for effekt af djævleklorod ved smerter pga. af slidgigt. Der er ingen holdepunkter for effekt af djævleklorod ved manglende appetit og fordøjelsesbesvær. Dokumentation En enkelt videnskabelig undersøgelse har vist en vis smertelindring hos personer med slidgigt i knæ og hofte ved...)

Ginkgo (Generelt) (...ved: Længerevarende symptomer som hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær og træthed hos ældre mennesker, hvor lægen har udelukket anden sygdom. Længerevarende svimmelhed og susen for ørerne (tinnitus), hvor lægen har udelukket anden sygdom. Ved tendens til kolde hænder og fødder og ved smerter i benene ved gang pga. dårlig blodforsyning (claudicatio intermittens). Virker det? Der er nogle holdepunkter for, at ginkgo kan forbedre kognitive funktioner (hukommelse, sprogfærdigheder, koncentration mm.) hos ældre med mild til moderat demens, og at gingko kan bedre smerter i benene ved gang. Det ser ud til at ginkgo har en mindre effekt på svimmelhed og susen for ørene. Dokumentation Ginkgo er, i en analyse af 12 undersøgelser, vist at have effekt på kognitive funktioner ved mild til moderat demens, herunder Alzheimers demens , hos patienter, der indtog 240 mg ginkgo dagligt i mindst fem måneder. Begge analyser er lavet på baggrund af undersøgelser, hvor brugen af ginkgo er sammenlignet med brug af placebo (snydemedicin). Der er utilstrækkelige holdepunkter for effekt på kognitive funktioner hos raske. Ved kredsløbsforstyrrelser i benene (claudicatio intermittens) har undersøgelser påvist en beskeden bedring i gangdistance ved brug af ginkgo sammenlignet med placebo. Andre undersøgelser har påvist en lille positiv effekt ved...)

Kariyat og Russisk rod (Generelt) (...yat: Kan Jang® (Naturlægemiddel) Anvendelse Bruges til lindring af forkølelsessymptomer ved træthed eller hvis du skal komme til kræfter hurtigere efter en sygdomsperiode (rekonva...)

Matrem urt (Generelt) (...ved migræne. Virker det? Der er lavet nogle studier i nyere tid, men der er ikke klare beviser for, at det virker. Dokumentation Nogle studier viser, at matrem urt kan mindske antallet af migræneanfald, men ikke hvor godt det virker eller hvor længe det varer. Andre studier finder ingen forskel mellem matrem urt og placebo . Det kan også have betydning, hvor matrem kommer fra (om det er bladene, ekstrakt eller hvor det dyrkes) og hvordan det er lavet. Derfor er det usikkert, om matrem urt er et godt middel mod migræne. Læs evt. mere om undersøgelser af effekt af matrem urt på Medicin.dk - Professionel. Bivirkninger Der er muligvis let øget risiko blødning hos særlige patientgrupper. Ellers er bivirkninger som mave- og fordøjelsesbesvær, som ved...)

Padma® 28 (Generelt) (...ved gang pga. dårlig blodforsyning (claudicatio intermittens, også kaldet vindues-kiggersygdom). Virker det? Der er utilstrækkelige holdepunkter for at Padma®28 kan øge gangdistancen ved...)

Passionsblomst (...entation for, at passionsblomst kan nedsætte symptomer på stress eller har nogen effekt ved søvnbesvær. Dokumentation Ganske få og mindre undersøgelser har vist dæmpende effekt på...)

Pebermynteolie (Generelt) (...ved fordøjelsesbesvær og luft i mave og tarm. Indtages gennem munden. ved ømme muskler og lette muskelsmerter. Smøres på huden. til at indånde ved gener ved forkølelse . Virker det? Der er utilstrækkelige holdepunkter for, at pebermynteolie har gavnlig virkning ved fordøjelsesbesvær og luft i mave og tarm (ved...)

Perikon/hyperikum (Generelt) (...ved at ændre effekten af transmitterstoffer (signalstoffer) i hjernen som fx serotonin, dopamin og gamma-aminosmørsyre. Se beskrivelse af middel med Perikon/hyperikum: VitaCare Modigen . Anvendelse Perikon bruges ved nedtrykthed, modløshed og tristhed. Virker det? Der er gode holdepunkter for, at perikon virker mod nedtrykthed, modløshed og tristhed. Dokumentation En analyse af flere undersøgelser har vist, at perikon har bedre effekt mod mild til moderat depression end placebo (snydemedicin), og at perikon er ligeså godt, eller bedre, end traditionelle antidepressiva . Resultaterne kan dog være svære at tolke, da undersøgelserne har brugt forskellige præparater med forskellig farmaceutisk kvalitet. Der er ikke lavet undersøgelser om, hvorvidt virkningen holder sig på lang sigt, og det vides heller ikke om perikon har effekt vedsvær depression eller mod bipolar sygdom (manio-depressiv sygdom). Der er usikre holdepunkter for, om perikon virker ved angst . Læs mere om undersøgelser af effekt af perikon på Medicin.dk - Professionel. Bivirkninger Perikon kan i sjældne tilfælde give det såkaldte serotoninsyndrom med symptomer som feber, stivhed, rysten og ændret mental tilstand. Syndromet skyldes, at der er for meget serotonin i hjernen. Man fraråder derfor brug af anden antidepressiv medicin samtidig med perikon, da det kan øge risikoen for serotoninsyndrom. I store doser kan perikon gøre huden mere følsom over for sollys (fotosensibilisering). Ligesom tricykliske antidepressiva kan perikon muligvis være med til at fremkalde mani ved...)

Savpalme (Generelt) (...ved godartet, forstørret prostata . Virker det? Der er rimelig holdepunkter for at savpalme har effekt på vandladningsgener som følge af forstørret prostata. Dokumentation Der er udført nyere studier der bekræfter gavnlig effekt af savpalme på vandladningsbesvær ved forstørret prostata. Læs mere om undersøgelser af effekt af savpalme på Medicin.dk - Professionel . Samtidig brug af anden medicin Da ekstraktet har vist at have antiøstrogen og antiandrogen effekt i cellekulturer, må det formodes at reagere med lægemidler, der bruges ved...)

Baldrianrod/Valerianerod (Generelt) (...kombinationspræparatet Padma® 28, komb. Anvendelse Bruges til lindring af uro og søvnbesvær. Virker det? Baldrianrod ser ud til at kunne forbedre søvnkvalitet og varighed i nogen...)

Iskæmisk hjertesygdom -Fysisk aktivitet som behandling (...ng eller revne på hovedpulsåren Har hjertesvigt med symptomer Har komplikationer efter en hjerteoperation Har andre alvorlige sygdomme ved siden af hjertesygd...)

Kønsvorter - en patienthistorie (...ved det. Jeg er usikker på, om risikoen for at udvikle kræft er større, fordi jeg har haft kønsvorter, end hvis jeg ikke havde haft det, så det er en god ide at undersøge det. Men jeg tænker jo ikke så meget på, at jeg engang har haft kønsvorter, jeg mærker jo heldigvis intet til det i dag. Fakta om kønsvorter Kønsvorter skyldes en virus, der hedder humant papilloma-virus (HPV). Visse HPV-typer kan give celleforandringer og være årsag til livmoderhalskræft . Kønsvorter rammer typisk 15-25-årige. Kønsvorter smitter ved...)

KOL -Fysisk træning som behandling (...ved fysisk træning ikke er farligt hvis du har KOL. Træning kan mindske træthed og åndenød, og giver dig bedre kontrol over sygdommen. Det gælder både, hvis din KOL er stabil eller hvis du for nylig har haft en forværring. Jo mere intensiv og regelmæssig din træning er, jo bedre virker den. Hvordan skal jeg træne? Det anbefales, at alle med KOL og åndenød deltager i et 6-8 ugers KOL-rehabiliteringsforløb. Det foregår ofte på hospitalet, og her får du hjælp til at træne og lærer, hvordan du bedst håndterer din sygdom. Du kan frit vælge den form for træning, du bedst kan lide, det vigtigste er, at du er fysisk aktiv. Både konditionstræning som gang, cykling og svømning kombineret med styrketræning virker. Hvis du har svært ved...)

KOL - hvad kan du selv gøre? (... at de mister appetitten. Andre oplever, at det er anstrengende at spise, fordi det er svært at få luft nok undervejs. Du kan få gode ideer til kosten, når du er lungesyg, i Lung...)

Kredsløbsforstyrrelser -Fysisk træning som behandling (...ved får smerter. Det kaldes også for claudicatio intermittens eller vindueskiggersyndrom. Fysisk aktivitet er en vigtig del af behandlingen af dine kredsløbsforstyrrelser. Selvom du kan have svært ved...)

Kønssygdomme - er det farligt? (...ved at få børn . Det kan også betyde, at en graviditet oftere sætter sig uden på æggelederen (graviditet uden for livmoderen). Smitte med klamydia er sandsynligvis den mest almindelige årsag til barnløshed . Nyfødte børn kan få en alvorlig øjenbetændelse , hvis moderen har klamydia. Læs mere om prævention . Herpes (forkølelsessår på kønsdelene) Farligt? Nej, men ubehageligt. Herpes kan dog være farligt for nyfødte, der smittes under fødslen. Hvad kan du selv gøre? Kondom kan kun beskytte delvist mod herpes på kønsorganerne , fordi kondomet ikke dækker helt. Hvis du har et udbrud af herpes på kønsorganerne, bør du ikke dyrke sex med andre. Forløb : Det første udbrud er stærkest og varer 2-3 uger. De efterfølgende udbrud er mildere, og de varer som regel en uge. Sygdommen har en tendens til at give flere udbrud, uden at du er blevet smittet igen. Herpes på kønsorganerne efterlader ingen ar. Herpesvirus bliver i nervecellerne resten af livet, og behandling kan ikke fjerne virus her fra. Kønsvorter (kondylomer) Farligt? Nej, selve kønsvorterne er ikke farlige at have, men den virus (HPV), der giver kønsvorter, kan være årsag til livmoderhalskræft på et senere tidspunkt. Hvad kan du selv gøre? Kondom kan kun beskytte delvist mod kønsvorter, fordi kondomet ikke dækker helt. Det er i dag muligt at vaccinere mod HPV og derved forebygge smitte med kønsvorter. Vaccinen tilbydes gratis til både drenge og piger, læs mere i børnevaccinationsprogrammet . Vaccinen har ingen sikker effekt på kønsvorter. Forløb : Kondylomer kan forsvinde af sig selv - som de fleste andre infektioner. Men de kan også være meget modstandsdygtige over for behandling og holde sig længe. Det er dog sjældent, at nogen har kondylomer efter 40-års-alderen. Forløbet er ofte langvarigt, men udsigten til helbredelse er god. Visse HPV-typer, som er beslægtet med kondylomvirus, kan give celleforandringer og være årsag til livmoderhalskræft. Det er dog vigtig at fremhæve, at hos langt de fleste mennesker forsvinder disse HPV-typer uden at fremkalde sygdom. Du kan læse mere om HPV (også hos mænd) og risikoen for kræft på Sexliniens temaside om HPV . Gonoré Farligt? Ja, du kan blive steril , og risiko for graviditet uden for livmoderen stiger, hvis du ikke får behandlet gonoré . Hvad kan du selv gøre? Hvis du bruger kondom, er risikoen for at få gonoré begrænset. Forløb : Hvis gonoré bliver behandlet hurtigt, bliver du rask, uden at sygdommen får følger. Hos en kvinde kan gonoré sprede sig til æggelederne og efterlade ar, som giver øget risiko for, at kvinden bliver gravid uden for livmoderen. Der er desuden risiko for, at kvinden bliver steril . Mænd kan få gonoré i bitestiklen ( bitestikelbetændelse ), og det kan føre til nedsat frugtbarhed. Nyfødte børn kan få en alvorlig øjenbetændelse , hvis moderen har gonoré ved fødslen. Hvis øjenbetændelsen ikke bliver behandlet, kan barnet blive blindt. I sjældne tilfælde kan gonoré give betændelse i et led, så man får feber og smerter i leddet. HIV/AIDS Farligt? Ja, hvis AIDS udvikles, kan følgesygdomme være dødelige. Meget få dør dog af AIDS følgesygdomme i dag. Hvad kan du selv gøre? Brug kondom, også ved analsex. Selv når infektionen ikke giver symptomer, kan du smitte andre. Risikoen for at blive smittet eller smitte andre er størst ved ubeskyttet analsex, lidt mindre ved almindeligt samleje og meget lille ved oralsex. Hvis du har sår på grund af andre sygdomme, (fx herpessår eller andre kønssygdomme) øges risikoen for smitte. Stofmisbrugere kan blive smittet ved at dele nål eller sprøjte med en HIV-smittet. Forløb: Man kan være smittet med HIV (være HIV-positiv) i mange år uden at få AIDS. Nogle smittede får AIDS allerede 2-3 år efter smitten. Andre (et mindretal) føler sig helt raske, selvom der er gået 15 år siden smitten. Når en HIV-smittet person får behandling mod HIV, kan sygdommen i de fleste tilfælde holdes i ro, så der ikke udvikles AIDS. Syfilis Farligt? Ja, hvis syfilis ikke behandles, kan hjernen i sjældne tilfælde angribes. Hvad kan du selv gøre? Brug kondom, når du er sammen med en partner, som kan være smittet. Forløb : Syfilis forløber traditionelt i tre stadier: 1. stadium kommer 1-2 måneder efter, at du er blevet smittet. Det begynder med et sår dér, hvor smitten er trængt ind. Nogle patienter får 2. stadium, enten mens de har såret, eller et par måneder efter, at det er helet. I 2. stadium kommer der feber, smerter i musklerne og rødt udslæt over hele kroppen. I sjældne tilfælde udvikler syfilis sig til 3. stadium, som kommer flere år efter smitten. I 3. stadium bliver hjernen angrebet. Hvis du bliver behandlet, udvikler sygdommen sig ikke, og du bliver helt rask. Fladlus Farligt? Nej, du kan højst risikere, at der går infektion i et bid, hvis du kradser dig. Hvad kan du selv gøre? Fladlus smitter oftest ved...)

Juletid - hvad fejler vi? (...erdepression Vinterdepressioner kan ligne almindelige depressioner , men viser sig især ved nedsat energi og øget træthed. Man vurderer, at især fald i temperatur og den mindre mæ...)

Om Medicin.dk (...Vision Det er Medicin.dk's vision at levere et værdifuldt bidrag til det danske samfund ved at give sundhedsprofessionelle og borgere let og lige adgang til troværdig, dybtgående ...)

Inkontinens (...og dermed komme til at trykke på urinrøret. Hvis prostata er forstørret , kan det være svært at komme ordentlig af med vandet, og det kan resultere i mange små vandladninger - og...)

Står der noget andet i indlægssedlen? (...ved du hvor meget medicin, der er blevet taget. Opslæmning Når du opslæmmer en knust tablet eller indholdet fra en kapsel i vand, bliver det til en uklar blanding med bundfald, som du skal drikke med det samme. Husk at skylle glasset, så du får det hele med. Hvis den opslæmmede tablet skal gives i en sonde, kan man nogle gange opslæmme den hele tablet eller den knuste tablet i en sprøjte med vand og derefter overføre det til sonden. Det giver et bedre arbejdsmiljø. Åbning af kapsler Visse kapsler må åbnes, og indholdet drysses ud på fx en skefuld mad. Ved...)

Hvad er psykofarmaka? (...vedvirkning: Midler mod psykoser Psykosemidler (antipsykotika), der bruges mod psykose , skizofreni . Bruges desuden ved depression og manier , hvor patienten også lider af vrangforestillinger. Der findes forskellige typer antipsykotika: 1. generations antipsykotika (klassiske antipsykotika). De inddeles i Højdosis midler Middeldosis midler Lavdosis midler . 2. generations antipsykotika (nyere antipsykotika) Heraf findes nogle som depotpræparater . Midler mod depression Antidepressiva , der primært bruges mod depression og angst Der findes forskellige typer antidepressiva: SSRI SNRI NaSSA Tricykliske antidepressive midler MAO-hæmmere Midler til normalisering af døgnrytmen . Midler mod angst Angstdæmpende medicin bruges typisk ved angsttilstande og panikangst . Forskellige typer medicin, der bruges ved behandling af angst: SSRI SNRI Benzodiazepiner mod angst og uro Buspiron . Midler mod ADHD Midler mod ADHD bruges både ved ADHD hos børn og ADHD hos voksne . Sovemidler Bruges ved søvnløshed og ved andre forstyrrelser i døgnrytmen. Man skelner mellem: Benzodiazepiner mod søvnbesvær Benzodiazepinlignende midler (Andre sovemidler). Midler mod mani Midler mod mani : Lithium . Andre psykiske lidelser, hvor psykofarmaka kan bruges Ved...)

Slidgigt -Fysisk træning som behandling (...ved slidgigt, især i knæ og hofter, men typisk ikke fjerne smerterne helt. Alligevel er det en vigtig del af behandlingen. Det skyldes at fysisk aktivitet også har en positiv effekt på andre sygdomme, som mange med slidgigt har, fx hjerte-kar-sygdomme og overvægt . Fysisk aktivitet skader ikke leddene, tværtimod. Derfor er det vigtigt at du bliver ved...)

Syv typer medicin kræver særligt fokus (...ved fx kræft, gigt og psoriasis ) Koncentreret kalium (bruges kun på hospitaler/sygehuse) Opioider (fx morfin , codein , fentanyl , methadon , oxycodon ) ( stærk smertestillende medicin ) Gentamicin (er en slags antibiotika, der fx bruges ved blodforgiftning (sepsis)) Digoxin (bruges ved...)

Forhøjet blodtryk - en patienthistorie (...vedet, træthed i øjnene - og følelsen af at blive presset på panden. Efter et par uger gik hun til lægen, som da konstaterede et meget forhøjet blodtryk. Så højt, at Susan ikke har lyst til at fortælle hvor højt. Og så bliver man altså bange, som hun siger, for hvad betyder det?. Betyder det, at jeg skal tage medicin resten af mit liv? Betyder det, at jeg lever kortere end andre, eller hvilke konsekvenser får det for mit liv fremover? Familiesvagheden og fysioterapeuten For Susan var forhøjet blodtryk ikke en ukendt størrelse. Hendes far fik det konstateret som 65-årig og hun ved, at hendes farmor døde af det som 77-årig. Det nye var mere det her med, at man kunne få det i så ung en alder. Da Susan fik sin diagnose, gik hun regelmæssigt til fysioterapi for at passe på en museskade i armen. I frustration over sin nye situation fortalte hun fysioterapeuten, at hun havde fået konstateret forhøjet blodtryk med et afsluttende lidt forarget og det kan da ikke passe, når man kun er 42 år!. Og stor var hendes overraskelse - og samtidig lettelse - da den 50-årige slanke og veltrænede fysioterapeut tørt svarede: Nå, det har jeg da været i behandling for, siden jeg var 38. Det hjalp meget at høre, at det ikke bare var mig, og at det fx ikke bare var fordi, jeg vejede lidt for meget. Det var virkelig en trøst, og samtidig en øjenåbner, for pludselig kunne jeg jo godt se, at det jo nok ikke bare var noget, jeg kunne tabe mig ud af. Højrisikogruppen Susan er en af den type patienter, der har høj risiko for at udvikle forhøjet blodtryk. Hun er disponeret til det fra sin fars side, hun er tidligere ryger , og blev, da hun holdt op med at ryge, ca. 15 kg overvægtig . Nu har hun tabt de 13 kg igen og hendes håb er, at hun ved at have tabt sig og lægge livsstilen om, kan klare sig på mindre medicin, end hun har taget hidtil. Jeg glæder mig nærmest til næste gang, jeg skal til tjek, siger hun for jeg håber virkelig, at det at jeg har tabt mig og motionerer, har gjort en forskel. Sidst jeg blev tjekket, var trykket allerede faldet lidt - og nu har jeg endda tabt mig endnu mere, så det kan vel kun være blevet bedre, siger hun med et smil. Medicin måske resten af livet? Når man har forhøjet blodtryk , kan det godt være svært at huske sin medicin, for som Susan udtrykker det: Jeg mærker jo ingenting til det, så det er lidt mærkeligt hver dag at skulle tage medicin for noget, jeg ikke er generet af. Man vil jo helst undgå at tage medicin - jeg tror, det er noget med frygten for bivirkninger , eller tanken om at medicinen går ind og ændrer ved noget naturligt i kroppen. Men jeg gør det altså alligevel. Jeg tager min medicin, for jeg ved...)

Plaster i praksis - FAQ (...ved at sætte et stykke englehud ved siden af plastret, og der skrive dato for påsætningen. Du må ikke sætte englehud ovenpå selve plasteret. 2. Må jeg klippe medicinsk plaster over? Nej, hoved...)

Mistanke om øget risiko for NAION ved brug af Ozempic® (...m semaglutid og NAION. Læs mere hos Lægemiddelstyrelsen: Mistanke om sjælden øjensygdom ved brug af Ozempic bør undersøges nærmere Læs mere om SDU studierne: Dansk diabetesmedicin...)

Mad og medicin (...ved fx fibertilskud kan mindske virkningen af digoxin , fordi det mindsker mængden af frit digoxin i blodet. Da behandling med digoxin kun virker i bestemte koncentrationer, kan en kostomlægning til fiberrig diæt (ved fx forhøjet kolesterol ) give risiko for, at behandlingen med digoxin ikke får den ønskede effekt. Hvis du spiser meget fiberrigt og samtidig tager digoxin, kan det derfor være nødvendigt at justere den dosis digoxin, du tager. Kostfibre findes især i: kornprodukter, grøntsager og frugt. Vanddrivende medicin ( kaliumbesparende diuretika ) Tager du vanddrivende medicin (af den kaliumbesparende type, der indeholder spironolakton eller eplerenon ), og spiser du store mængder kaliumholdige fødevarer, kan du udvikle for høj koncentration af kalium i blodet (hyperkaliæmi). For høj koncentration af kalium i blodet kan i svære tilfælde være livstruende. Symptomer på forhøjet koncentration af kalium i blodet kan være træthed, kraftesløshed og forstyrrelser i hjerterytmen. Kalium findes i høj koncentration i: bananer, rosiner (og anden tørret frugt), spinat, melon, appelsiner, grapefrugt og tomater. Blodtrykssænkende medicin (calciumantagonister, nifedipin). Den blodtryksnedsættende effekt af nifedipin afhænger af koncentrationen af nifedipin i blodet, derfor er svingninger i koncentrationen uheldige. Høje koncentrationer giver øget risiko for lavt blodtryk, rødmen og hovedpine. Tager du kapsler eller almindelige tabletter med nifedipin sammen med mad, mindskes risikoen for bivirkninger uden at virkningen ændres. Tager du nifedipin som depottabletter sammen med mad, øges den blodtrykssænkende effekt væsentligt. Vær opmærksom på, om du tager nifedipin som kapsler , tabletter eller depottabletter . Hudmidler (bumser og psoriasis) Effekten af midlet isotretinoin , der bruges mod bumser (akne) , øges, hvis du tager det sammen med mad eller lige efter, du har spist. Lægen vurderer, hvilken dosis du skal have, ud fra den effekt, du har af behandlingen, og dine eventuelle bivirkninger For at sikre en konstant behandlingseffekt bør du derfor tage isotretinoin på samme måde, hver gang du tager det. Dvs. på samme tid i forhold til et måltid. Effekten af psoriasismidlet acitretin øges kraftigt ved samtidig fødeindtagelse. Lægen vil som regel dosere efter, at du tager medicinen sammen med mad, da du så kan nøjes med en mindre dosis. Læs om psoriasis . Antibiotika, der fx bruges mod infektioner med bakterier og nogle tilfælde af bumser (tetracyclin). Effekten af tetracyclin falder, hvis du tager det sammen med mad. Det gælder især mælkeprodukter og i endnu højere grad mad eller kosttilskud, der indeholder jern, calcium, magnesium, aluminium og zink. Selv mælk i te eller kaffe er nok til at mindske effekten af behandlingen væsentligt. Hvis du tager kosttilskud med jern, calcium, magnesium, aluminium og zink, bør der gå mindst tre timer, mellem du tager dit kosttilskud og tetracyclin. Pas især på mælkeprodukter og jern, calcium, magnesium, aluminium og zink. Antibiotika, der bruges mod alvorlige infektioner med bakterier (ciprofloxacin) Effekten af ciprofloxacin påvirkes ikke generelt af den mad, du spiser, men mælkeprodukter, jern, magnesium og zink mindsker effekten. Pas især på mælkeprodukter, jern, magnesium og zink. Svampemidler (Antimykotika) Effekten af medicin, der indeholder itraconazol øges markant, hvis du tager medicinen sammen med mad. Det skyldes formodentlig, at når du spiser, produceres der lidt mere mavesyre, og mavesyren medvirker til, at itraconazol opløses hurtigere og overføres til blodbanen. Tuberkulosemidler Effekten af isoniazid nedsættes, hvis du tager det sammen med mad. Du skal være forsigtig med mad, der indeholder tyramin, som fx lagret ost, rødvin, avocado og lever - det kan give forhøjet blodtryk , hvis du tager det sammen med isoniazid. Pas især på lagret ost, avocado, rødvin og lever. Midler mod gigtsmerter og inflammation ( Antiinflammatoriske og antireumatiske midler, NSAID ) Det anbefales, at du tager denne type medicin sammen med mad for at mindske risikoen for gener fra maven og tarmene, som fx mavesår . Kun hvis du har brug for hurtig effekt, kan du tage medicinen på tom mave. Midler mod knoglesygdomme ( bisfosfonater ) Effekten af bisfosfonater (alendronat og risedronat) mindskes betydeligt ved...)

Søgeresultater, Forfattere og referenter:

Vedel Kessing, Lars

Søgeresultater, Indholdsstoffer:

Vedolizumab

Søgeresultater, Lægemiddelgrupper:

Retinoider mod acne (systemisk behandling) (Svær cystisk , som ikke responderer på anden behandling.)

Defibrotid (Svær hepatisk veno-okklusiv sygdom (VOD) efter hæmatopoietisk stamcelletransplantation (HSCT).)

Osmotisk virkende diuretika (...Svær hjerteinsufficiens Svær lungestase Lungeødem Ødem i forbindelse med øget kapillær permeabilitet Anuri Svær dehydrering ...)

Parenterale midler (jern og kombinationer) (...Svær jernmangelanæmi, hvor oral behandling ikke kan anvendes pga. intolerans eller manglend...)

Behandling af ortostatisk hypotension (Svær ortostatisk hypotension .)

Calciumantagonister (Svær overfølsomhed for andre calciumantagonister.)

Teriparatid (osteoporose) (Svær spinal osteoporose med lavenergifrakturer i columna hos postmenopausale kvinder og hos mænd > 40 år. Teriparatid har dokumenteret effekt ved steroidinduceret osteoporose.)

Glukokortikoider til systemisk brug (tarm-anti-inflammatorika) (Svære bivirkninger til tidligere glukokortikoidbehandling. Truende tarmperforation.)

Methotrexat og immunosuppressiva mod psoriasis (Svære tilfælde af psoriasis og psoriasis artritis . Bør kun anvendes af speciallæger med indgående kendskab til præparaterne.)

Albumin (plasmasubstitutter) (...Svært hypovolæmisk shock Hypovolæmi hos børn Andre anvendelsesområder (3060) (3061) Human albumin kan også anvendes ved svær leverinsufficien...)

Colchicin (...Ved akut artritis urica-anfald anbefales colchicinbehandling påbegyndt snarest muligt efter anfaldsstart med 0,5-1 mg oralt. Dosis er 0,5 mg 2-3 gange dgl., indtil anfaldet er ovre. Ved kronisk symptomatisk artritis urica og som profylakse mod flares kan gives colchicin 0,5 mg 1-2 gange dgl. Dosis reduceres ved nedsat nyrefunktion og er relativt kontraindiceret ved GFR < 30 ml/min og kontraindiceret ved...)

Midler til præhospital behandling (...Ved akut koronart syndrom anbefales telemedicinsk ekg-diagnostik med henblik på optimal præhospital behandling, samt reduktion af transporttid. Hos alle patienter anbefales tidlig trombocythæmning med acetylsalicylsyre 300 mg (tygges). Ved STEMI, administreres, efter konference med PCI center, 7.500-10.000 IE af Ufraktioneret Heparin (UFH) i.v.. Behandlingen gives præhospitalt eller straks ved indlæggelsen. Acetylsalicylsyre gives, uagtet om patienten forud for den akutte episode er i behandling hermed. Særlig forsigtighed bør udvises ved...)

Metabolisk acidose (ændringer i syre-basebalancen) (...Ved akut korrektion af svær metabolisk acidose er målet at øge pHa > 7,25. Teoretisk kan ba...)

Bivirkninger (antibiotika til systemisk brug) (...Ved antibiotisk behandling forekommer toksiske, allergiske og biologiske bivirkninger. De toksiske og de allergiske bivirkninger vil blive omtalt under de enkelte præparater, bortset fra drug fever, som er fælles for alle præparater og af speciel betydning ved behandling med antibiotika. Drug fever Er allergisk betinget og skyldes en type III-reaktion (immunkompleks-reaktion). Alle antibiotika kan give drug fever, men den ses hyppigst i tilslutning til behandling med penicilliner, cefalosporiner, sulfonamider og aminoglykosider. Drug fever viser sig oftest 5-10 dage henne i behandlingen. Feber kan være det eneste symptom, men ofte forekommer der ledsmerter og efterhånden nyre- og leverpåvirkning samt interstitiel pneumonitis. Af og til ses tillige hududslæt, som oftest er makulopapuløst, men kan være urtikarielt. Symptomerne tydes ofte som infektionssymptomer og medfører dosisøgning, skift af antibiotika samt overflødige og belastende undersøgelser. Hvis diagnosen ikke bliver stillet, vil feberen recidivere omgående ved fornyet anvendelse af udløsende eller hermed beslægtede præparater. Drug fever bør mistænkes, hvis der under en i øvrigt vellykket behandling optræder sekundær temperaturstigning med upåvirket almentilstand uden ledsagende leukocytose og ofte med relativ bradykardi. Eosinofili forekommer ofte, men er ikke noget konstant fund. Drug fever optræder med en hyppighed på 1-3 % af de behandlinger, som varer mere end én uge. Ved persisterende eller tilbagevendende feber trods en ellers tilsyneladende velindiceret behandling bør det overvejes at seponere alle antibiotika eller skifte til et andet præparat og benytte lejligheden til at bloddyrke patienten og lede efter hidtil upåagtede infektionsfoci. Hvis patienten får flere antibiotika, bør stofferne, hvis tilstanden tillader det, seponeres et ad gangen for at fastslå, hvilket af stofferne der har udløst tilstanden. Ved drug fever vil patienten blive afebril 1-3 døgn efter seponeringen. De biologiske bivirkninger, som omhandler resistens, omtales i Følsomhedsbestemmelse og resistens (antibiotika til systemisk brug) . Påvirkning af tarmfloraen er størst ved anvendelsen af bredspektrede stoffer som tetracycliner, makrolider, clindamycin og quinoloner. Brugen af sådanne antibiotika selekterer bl.a. for Clostridioides difficile, der formentlig forekommer som en del af den normale flora, blot i meget ringe mængde. I de senere år har der i Danmark været øget forekomst af hospitalserhvervede C. difficile infektioner, se Oversigt over mikroorganismer . C. difficile producerer potente enterotoksiner, og det giver afhængigt af den producerede toksinmængde anledning til sygdomsbilleder, der varierer fra let enteritis med diarré til fulminant forløbende pseudomembranøs enterocolitis. C. difficile- infektioner behandles ved seponering af antibiotika og oral indgift af metronidazol eller vancomycin . Tilstanden kan være akut livstruende og kræve kirurgi og højere dosering/kombinationsbehandling. Rekurrente tilfælde med tilbagefald af diarré er hyppige, og succesfuld blivende helbredelse er vanskelig ved...)

ACE-hæmmere og angiotensin II-antagonister (hypertension) (...Ved anvendelse af ACE-hæmmere ses tør, irritativ hoste hos 5-20 % af patienterne. Denne bivirkning forsvinder ved seponering. Den bedres ikke ved skift til anden ACE-hæmmer, men der er ikke beskrevet hoste ved...)

Allopurinol (Antidoter ved cytostatikabehandling) (...Ved anvendelse af antineoplastiske midler til patienter med maligne hæmatologiske sygdomme ...)

Rasburikase (...Ved anvendelse af antineoplastiske midler til patienter med maligne hæmatologiske sygdomme ...)

Ivabradin (hjerteinsufficiens) (...Ved anvendelse af præparatet kan der opnås reduktion i hjertefrekvensen i såvel hvile som u...)

Tetracycliner (...Ved anvendelse som forebyggelse af malaria gives doxycyclin ofte i længere tid, og vaginal ...)

Antimikrobielle øjenmidler til prækirurgisk brug (...Ved at binde jod til polyvinylpyrrolidone nedsættes jods toksiske virkning på humane celler. Povidon-iod har en klokkeformet effektvitetskurve med største effekt ved...)

Lokalbehandling af øjeninfektion (...Ved bakterielle infektioner i conjunctiva , hornhinden og øjenlåg kan anvendes lokal antibiotikabehandling. Gonoroisk øjeninfektion og chlamydia-øjeninfektion hos nyfødte behandles dog altid systemisk. Herpes keratitis behandles med aciclovir. Se desuden Antibakterielle midler til systemisk brug . Ved...)

Carbamazepin (Ved behandling af epilepsi bør et depotpræparat foretrækkes for at opnå bedst mulig anfaldskontrol og færrest mulige bivirkninger.)

Midler mod hyperseksualitet (...Ved behandling af hyperseksualitet tilstræbes fjernelse eller nedsættelse af testosteron og /eller blokering af virkningen af testosteron. Til dette anvendes: Gonadotropine-Releasing Hormone (GnRH)-agonist Gonadotropine-Releasing Hormone (GnRH)-antagonist Antiandrogenet cyproteronacetat. GnRH-agonist behandling medfører - efter en kortvarig stigning - et fald i serumtestosteron til kastrationsniveau. Alle GnRH-agonister er registreret til behandling af prostatacancer, og omtalt i det dertil hørende afsnit (se GnRH-agonister ), og er ligeværdige med hensyn til denne effekt. GnRH-agonisterne administreres sædvanligt som 3-mdr.´s depot, i hvilket tidsrum der er sikker opnåelse af den tilstræbte effekt. Der findes præparater med henholdsvis 6 og 12 måneders effekt. Tilbagevenden til normalt testosteron, og dermed habituel seksualitet, er ofte omkring 6 måneder eller længere afhængigt af personens alder og varighed af den forudgående behandling. GnRH-antagonister medfører et fald i testosteron, der indsætter lige så hurtigt som ved...)

Hydroxychloroquin (Ved behandling af infektion med følsomme parasitter indtræder klinisk virkning sædvanligvis i løbet af 2 døgn og parasitologisk helbredelse på mindre end 5 døgn.)

Lithiumsalte (...Ved behandling af moderat mani og ved profylaktisk behandling startes med lav dosis, fx 1-2 tabletter dgl. Efter 1 uge bestemmes plasma-lithium, og dosis justeres til en plasmakoncentration på 0,6-0,8 mmol/l. Der er ligefrem proportionalitet mellem dosis og plasmakoncentration. Ved recidiver forøges dosis. Ved væsentlige bivirkninger nedsættes den. Tidlig iværksættelse af behandling med lithium ser ud til at bedre den profylaktiske effekt. Ved behandling af akut mani kan lithium gives i højere dosis (hyppig kontrol af plasma-lithium). Lithium gives om morgenen og ved sengetid eller som éngangsdosis ved sengetid. Éngangsdosering foretrækkes af hensyn til bedre adhærens til behandlingen. Ved gastro-intestinale gener kan dosering til spisetid evt. forsøges. Depottabletter giver mindre svingninger af plasma-lithium, men det er ikke afklaret, om dette har klinisk betydning. Det vigtigste er at holde patienten på det laveste effektive dosisniveau. Hyppigt anvendte vedligeholdelsesdoser er 24-36 mmol lithium dgl. hos patienter under 60 år og 12-24 mmol lithium dgl. hos ældre. Ved behandlingsophør bør lithiumdosis aftrappes over 3 måneder, idet pludselig seponering kan fremprovokere recidiv. Før start af lithium Risiko for sværere bivirkninger diskuteres med patienten: Nedsat evne til urinkoncentration, men risikoen for udvikling af kronisk nyresygdom er lav og ifølge danske undersøgelser ikke højere end ved brug af andre stemningsstabiliserende lægemidler Hypothyroidisme hos 15-25 % (2-3 % i den generelle befolkning) Primær hyperparathyroidism: 10 % (0,1 % i den generelle befolkning) Vægtøgning: Nyere data tyder ikke, eller kun i megen beskeden grad, på vægtøgning i forbindelse med behandling med lithium (6087) Fertile kvinder: risiko for medfødte fosterskader ved behandling under graviditet. Balancen mellem effekt og bivirkninger diskuteres. Undersøgelser før start Plasma-kreatinin Plasma-calcium Thyroidea Stimulerende Hormon (TSH) EKG. EKG Kontakt til kardiolog overvejes ved: Kendt hjertesygdom, familie-anamnese med arytmi-sygdom, anden QT forlængende medicin, hypokaliæmi (p-K 480 ms eller anden abnormitet. Beregn QT c -intervallet her: EKG gentages ved steady state efter nogle uger/måneder. Plasma-monitorering under behandling Plasma-kreatinin, inklusiv glomerulær filtrationsrate (GFR), og plasma-lithium kontrolleres efter en uges behandling og efter dosisøgning, derefter individuelt afpasset, fx hver 3.-6. måned. Der anbefales ekstra kontrol ved recidiv og i risikosituationer samt hyppigere kontrol under graviditet og omkring fødsel. Blodprøver til kontrol af plasma-lithium bør ikke tages før 4 dage efter start af behandling eller efter dosisændring, dog tidligere ved mistanke om forgiftning. Blodprøverne tages bedst om morgenen 11-13 timer efter seneste lithiumdosis. TSH og plasma-calcium kontrolleres minimum en gang årligt og hyppigere hvis patienten har abnorme fund eller familiær disposition til endokrinologisk lidelse. Terapeutisk plasmakoncentrationsområde Hos mange patienter opnås ønsket virkning med få eller ingen bivirkninger ved plasma-lithium på 0,6-0,8 mmol/l, hos nogle kræves dog 0,9-1,0 mmol/l for maksimal virkning. Ved akut manibehandling kan det være nødvendigt at øge plasma-lithium til 1,0-1,2 mmol/l i en periode. Koncentrationer over 1,2 mmol/l bør undgås. Ældre behandles med lithium som øvrige voksne, idet hyppigere kontrol af serum-lithium og tilhørende blodprøver generelt anbefales. Ved...)

Atovaquon/proguanil (Ved behandling af P. vivax- og P. ovale-infektion skal patienten efterbehandles med primaquin , da atovaquon/proguanil ikke vil eliminere hypnozoitter af vivax og ovale malaria.)

Midler mod galdesten og hepatobiliære sygdomme (...Ved behandling af patienter med primær biliær cholangitis vurderes effekten af behandlingen...)

Laksantia med lokal virkning i rectum (...Ved behandling af rectumobstipation som led i kronisk primær obstipation instrueres patient...)

Glukokortikoider til inhalation (...Ved behandling i lavdosis eller middeldosisområdet er der ingen betydende forskelle mellem de enkelte steroider, og behandlingsvalg bør primært styres ud fra valg af inhalationsdevice. Ved...)

Mesna (...Ved behandling med ifosfamid og cyclophosphamid kan indgift af mesna forebygge blæretoksicitet ved at inaktivere acrolein, ligesom 4-hydroxymetabolitterne stabiliseres, hvorved...)

Kolinesterasehæmmere og memantin (...Ved behandlingsopstart vælges præparat på baggrund af demenssværhedsgrad, ønsket administrationsform og pris. Der er ikke belæg for effektmæssige forskelle mellem præparaterne, men der er forskel på bivirkninger og administrationsmåder. Vurderet på effekt, pris og administration er donepezil førstevalg. Kombinationsbehandling Ved Alzheimers sygdom fra moderat grad kan kombinationsbehandling med en kolinesterasehæmmer og memantin overvejes, herunder til behandling af adfærdsforstyrrelser (2855) . Ved kombinationsbehandling forekommer konfusion umiddelbart efter opstart af kombinationsbehandlingen signifikant hyppigere (omkring 5 %) og bør, hvis der ikke er andre årsager - lede til seponering af memantin. Hvis der optræder konfusion efter en periode med stabil kombinationsbehandling, bør dette håndteres som delir og lede til systematisk årsagsanalyse (5455) med udredning af somatisk årsag og/eller medicinbivirkninger pga. andre præparater og hvis dette ikke findes, vurdering af eventuelle uopfyldte fysiske eller eksistentielle behov. Generelt anbefales særlig opmærksomhed på risikoen for bivirkninger ved...)

β₂-stimulerende midler (vehæmmende) (...Ved behov for akut tokolyse fx ved navlesnorsfremfald, takysytoli/hyperstimulation eller vanskelig forløsning ved sectio (1737) . Før ekstern vending af foster i underkropspræsentation/tværleje. Kan ikke anbefales ved...)

Parasympatolytika (antikolinergika) (...Ved behov for fast bronkodilaterende behandling ved KOL er de langtidsvirkende antikolinergika (LAMA, se tabel 5 i Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) ) førstevalgspræparater enten alene eller i kombination sammen med LABA. Det korttidsvirkende ipratropium anvendes primært i kombination med inhaleret korttidsvirkende β 2 -agonist som p.n.-behandling ved mild og moderat KOL til patienter, der ikke ønsker fast behandling med LAMA. Ipratropium og LAMA bør ikke anvendes samtidigt. Ved...)

Interferoner (immunstimulerende midler) (...Ved binding til de specifikke receptorer udløses de intracellulære signalveje, hvor i bl.a. indgår aktivering af januskinase, som fører til aktivering af transskriptionsproteinerne STAT (JAK-STAT signalvej). Virkningerne er mange. Overordnet: hæmning af cellevækst og differentiering stimulering af monocytter og makrofager forstærkning af lymfocytters toksicitet mod målceller hæmning af virusreplikationen og af produktionen af inducérbare proteiner. Virkningerne udnyttes i behandling af virusinfektioner, maligne og autoimmune sygdomme. Interferonernes påvirkning af celler fra mange forskellige organer er baggrunden for de betydelige bivirkninger, der ses ved...)

Lokalbehandling af blefarospasme (...Ved blefarospasme forstås en kraftig, ofte langvarig, ufrivillig kontraktion af musculus or...)

Progesteron og gestagener (...Ved blødningsforstyrrelser som følge af anovulation vil man oftest primært vælge at behandle oralt med 10 mg medroxyprogesteronacetat i 10 dage. Behandlingen kan eventuelt gentages cyklisk hver måned i 2-3 måneder. Når det hypertrofiske endometrium er afstødt, kan nye blødningsforstyrrelser forebygges med lokal gestagenbehandling i form af en gestagenspiral . Som supplement til østrogenbehandling kan både oral, transdermal og intrauterin gestagenbehandling anvendes i enten sekventielt eller kontinuerligt regime. Valg af præparat og regime afhænger af bivirkningsprofil, pris og kvindens præferencer. Genuint progesteron kan anvendes med henblik på minimering af eventuelle gestagene bivirkninger. Ved...)

Immunstimulerende midler (...Ved brug af interferoner og cytokiner induceres en række ændringer i funktion og i samspil ...)

Glukokortikoider (...Ved brug af syntetiske glukokortikoider til immundæmpende behandling er sværhedsgraden af bivirkningerne afhængig af dosis og behandlingslængde. De vigtigste bivirkninger ved systemisk anvendelse af glukokortikoider til immunsuppressiv terapi falder i 8 grupper: 1) Hæmning af hypothalamus-hypofyse-binyrebarkfunktionen Glukokortikoider vil hæmme hypothalamus-, hypofyse-binyrebarkfunktionen, således at binyrebarkens egenproduktion af glukokortikoider nedsættes, evt. ophæves. Glukokortikoidernes hæmmende virkning på binyrebarkfunktionen nødvendiggør nøje observation af patienten i stress-situationer, og evt. gives substitutionsterapi som anført ovenfor. Hæmningen af binyrebarkfunktionen er relateret til behandlingens varighed og dosisstørrelsen, men der er stor inter-individuel variation og i sjældne tilfælde kan der udvikles binyrebarkinsufficiens efter lokal behandling med inhalationssteroider eller steroidholdig creme. En nedsat funktion kan ses allerede efter 1-2 ugers behandling. Ca. 50 % af patienter i syntetisk glukokortikoidbehandling udviser en normal stigning i plasma-kortisol i tilslutning til stress i form af større kirurgiske indgreb. Kun omkring 5 % reagerer ikke, mens de resterende ca. 45 % udviser et subnormalt respons. 2) Iatrogen hyperkorticisme De vigtigste symptomer og kliniske fund ved iatrogen hyperkorticisme omfatter osteoporose, aseptisk knoglenekrose, cushingoid fedtfordeling, atrofi af huden, striae cutis, purpura, trombosetendens, psykiske symptomer i form af søvnløshed, rastløshed, undertiden eufori og hos disponerede patienter regulære psykoser, sløring og aktivering af mikrobielle infektioner (især tuberkulose), dysreguleret diabetes, forhøjet blodtryk, hypokaliæmi, forhøjet leucocyttal (neutrofilocyt), forhøjet hæmoglobin, væksthæmning hos børn, myopati, posterior subkapsulær katarakt, glaukom. Den iatrogene hyperkorticisme er den hyppigste bivirkning ved anvendelse af glukokortikoider til immunsuppressiv behandling, men kan også forekomme ved brug af suprafysiologiske doser af hydrocortison ved substitutionsbehandling. Central serøs chorioretinopati er forekommet idiosynkratisk ved behandling med glukokortikoider (herunder lokalbehandling). 3) Pseudotumor cerebri Er et symptombillede, der ses hos børn, og som viser sig ved hovedpine, opkastning, diplopi og stasepapil. Dette symptombillede ses ved variationer i dosis, evt. i forbindelse med aftrapning af glukokortikoidbehandling. 4) Steroid pseudoreumatisme Består af diffuse muskel- og ledsmerter, som ikke påvirkes af non-steroide antireumatika, endvidere psykisk instabilitet, træthed og mathed. Symptomerne ses også hos patienter, som ikke har reumatisk sygdom. Symptomkomplekset optræder dels ved en permanent og ret høj dosering af glukokortikoider, dels i forbindelse med aftrapning af glukokortikoidbehandling. Symptomerne nødvendiggør formentlig en meget langsom aftrapning af behandlingen. 5) Hæmning af proteinsyntesen og tab af knoglemasse Proteinsyntesen hæmmes i det ekstrahepatiske væv, og proteinkatabolismen øges, hvorfor langvarig systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser medfører dårlig og forsinket sårheling, hudatrofi, striae, teleangiektasier, karskørhed med ekkymoser, myopati og muskelatrofi. Effekten på knogler er udtalt. Glukokortikoider øger knogletabet via en hæmning af østrogen, testosteron, binyreandrogener og væksthormon. Knogletabet øges tillige via en direkte hæmning af knogleformation (osteoblaster). Knogleresorptionen (osteoklaster) øges direkte og indirekte, calciumabsorptionen reduceres og calciumekskretionen øges, hvilket medfører fald i P-calcium og en stigning i P-parathyroideahormon. Patienter, der sættes i glukokortikoidbehandling, skal sikres adækvat tilskud af calcium (400-500 mg) + D-vitamin (10-20 mikrogram) 2 gange dagligt. 6) Hæmning af væksthormon (GH) (hos børn hæmmet højdevækst), luteiniserende hormon (LH)/follikelstimulerende hormon (FSH) og thyroidea stimulerende hormon (TSH) Glukokortikoider hæmmer højdevæksten hos børn, voksne får også lavere væksthormonniveau. LH hæmmes af farmakologiske doser af glukokortikoider, hvilket kan føre til hypogonadisme hos kvinder og mænd. Også TSH og dermed stofskiftehormon kan hæmmes af farmakologiske doser af glukokortikoider. Længerevarende behandling med glukokortikoid i farmakologiske doser kan medføre osteoporose ved...)

Erytropoietiske vækstfaktorer (...Ved CKD er der konsensus om indikation for erytropoietin, ved hæmoglobin 8,1 mmol/l frarådes, idet det er associeret med risiko for CV-morbiditet og mortalitet, samt trombose i AV-fistler til hæmodialyse. Hurtig stigning i erytrocytvolumen antages at øge risikoen for bivirkninger i form af arteriel hypertension og trombose. Anæmien anbefales derfor korrigeret i løbet af en periode på 8-12 uger. Dosis justeres oftest med månedlige intervaller. Når den ønskede hæmoglobinkoncentration er nået, overgås til vedligeholdelsesdosis, der som regel er noget lavere. Erytropoietin gives oftest 1-3 gange pr. uge. De modificerede epoietiner med lang plasmahalveringstid gives oftest 1-4 gange pr. måned. Der er stor individuel variation i dosisbehov. Hos patienter med behov for kronisk epoietinbehandling anbefales det at justere dosis på basis af regelmæssig kontrol af hæmoglobinniveauet (fx månedligt) fremfor at pausere behandlingen. På grund af erytropoietins virkningsmekanisme kan man ikke forvente at se fuld effekt af behandlingen før efter 3-4 uger. Dette gør sig også gældende ved...)

Systemisk behandling af øjeninfektion (...Ved dacryocystitis og flegmone i øjenomgivelserne vælges oral eller intravenøs administration. Ved flegmone i orbita dog altid intravenøs administration, da denne tilstand potentielt kan udvikle sig til meningitis. Oralt Voksne: Dicloxacillin 1 g p.o. x 4 i 7 dage. Børn: Dicloxacillin 50 mg/kg/døgn p.o. fordelt på 3-4 doser i 7 dage. Intravenøst Voksne: Cefuroxim 1.500 mg x 3. Kombineret med metronidazol 500 mg x 3. Børn: Cefuroxim (50 mg/kg/dosis) x 3. Kombineret med metronidazol (8 mg/kg) x 3. Ved panoftalmi foretages diagnostisk vitrektomi og herefter intravitreal injektion af vancomycin 1 mg i 0,1 ml sterilt vand samt ceftazidim 2,25 mg i 0,1 ml sterilt vand suppleret med subkonjunktivalt depot med vancomycin (25 mg), ceftazidim (=Fortum) (100 mg) og dexametason (4 mg). Ved alvorlige herpes infektioner i hornhinden gives systemisk behandling; ved herpes simplex gives valaciclovir 1 g 3 gange dgl. i 7 dage eller aciclovir 400 mg 5 gange dgl. i 7 dage. ved herpes zoster gives valaciclovir 1 g 3 gange dgl. i 7 dage. Ved neonatal gonoroisk øjenbetændelse anvendes ceftriaxon (30 mg/kg i.m. x 1, dog højst 125 mg) i.v. eller i.m. Ved...)

Cannabis (...Ved den akutte forgiftning er paranoide forestillinger en hyppigt optrædende tilstand. Personen føler sig forfulgt og/eller påvirket af andre på en ubehagelig måde, men der kan også være tale om gennemgribende psykotiske symptomer. En mere sjælden tilstand ved...)

β-receptorblokerende midler og kombinationer (midler mod glaukom) (...Ved depotpræparater er målt lavere systemisk absorption. For at mindske risikoen for systemiske bivirkninger kan depotpræparater derfor forsøges. Depotpræparaterne skal kun inddryppes 1 gang dagligt og kan derfor også forsøges ved compliance-problemer. Initialt vælges svage opløsninger (2,5 mg/ml). Ved...)

Cocain (...Ved diagnostik af Horners syndrom gives 1 dråbe cocainøjendråber 40 mg/ml i begge øjne hver...)

Antibakterielle midler til inhalation (...Ved effekt af antibiotika vil temperaturfald og klinisk bedring indtræde i løbet af de førs...)

Carbapenemer (β-laktamantibiotika) (...Ved effekt af antibiotisk behandling vil temperaturfald og klinisk bedring indtræde i løbet...)

Cefalosporin kombineret med β-laktamasehæmmer (β-laktamantibiotika) (...Ved effekt af antibiotisk behandling vil temperaturfald og klinisk bedring indtræde i løbet...)

Makrolider (...Ved effekt af antibiotisk behandling vil temperaturfald og klinisk bedring indtræde i løbet...)

Penicilliner (β-laktamantibiotika) (...Ved effekt af antibiotisk behandling vil temperaturfald og klinisk bedring indtræde i løbet...)

Adrenergika (sygdomme i næse og bihuler) (...Ved for hyppig og langvarig anvendelse ses slimhindeirritation med rhinosinuitis, ødem og hypersekretion. Også ved ophør efter nogle dag...)

Antimykotika til lokal brug (svampeinfektioner i huden) (Ved forsatte kliniske symptomer eller hurtigt recidiv efter behandling med normal dosis og varighed, bør man foretage fornyet svampediagnostik evt. resistensbestemmelse.)

Prolaktinhæmmende midler (...Ved galaktoré bør, inden behandlingen påbegyndes, altid foretages serum-prolaktin måling, og man må undersøge, om galaktoréen skyldes et hypofyseadenom. Behandling af hyperprolaktinæmi ved hypofyseadenomer er en medicinsk endokrinologisk specialopgave, som sigter mod at normalisere plasma-prolaktinkoncentrationen og opnå skrumpning af tumoren. Behandlingen er ofte årelang evt. livslang for at undgå recidiv af tumoren. Vurderingen af, om adenomet er prolaktinsecernerende eller ej, varigheden af den hypogonade tilstand og evt. infertilitet må ligge til grund for, om patienten blot skal kontrolleres, behandles med en dopaminagonist eller behandles neurokirurgisk (sjældent). Cyklisk mastalgi hos menstruerende kvinder ledsages af normalt eller marginalt forhøjet serumprolaktin. Behandling er sjældent indiceret. Tilstanden kan i lutealfasen behandles med bromocriptin eller cabergolin. Herved...)

Buspiron (...Ved generaliseret angst er sygesikringstilskud til buspiron klausuleret til: tilfælde hvor ...)

Mycophenolat (Ved graviditetsønske hos kvindelige organtransplanterede patienter vil man af hensyn til teratogeniciteten skifte fra mycophenolat til azathioprin.)

Angiotensin II-receptorblokkere (...Ved hjerteinsufficiens , hvor blodtrykket initialt ofte kan være lavt, bør man begynde med en lille dosis ARB og i flere trin (med få ugers interval) titrere op til fuld anbefalet dosis. Ved...)

Daptomycin (...Ved hud- og bløddelsinfektioner, der er forårsaget af stafylokokker og streptokokker, har daptomycin vist effekt, der er sammenlignelig med vancomycin og penicilliner, som er virksomme over for stafylokokker. Daptomycin har også vist effekt, der er sammenlignelig med vancomycin til behandling af S. aureus -bakteriæmi, både meticillinfølsomme og meticillinresistente stammer, inkl. ved højresidig endocarditis. Der foreligger kun kasuistiske meddelelser om effekten af daptomycin ved venstresidig endocarditis, herunder proteseendocarditis. Indtil videre kan daptomycin kun anbefales til: behandling af alvorlige hud- og bløddelsinfektioner S. aureus -bakteriæmi, hvor penicilliner ikke kan anvendes. Daptomycin bindes til surfactant og bør ikke anvendes ved...)

Intrauterine kontraceptiva (kobberholdige) (...Ved hypermenoré og dysmenoré kan IUD'en øge blødningsintensiteten og gøre menstruationerne ...)

Plasmasubstitutter (...Ved hypovolæmi skal det cirkulerende blodvolumen genoprettes for at sikre oxygentransport t...)

Hæmofiltreringsvæsker (...Ved hæmodialyse og hæmofiltration bringes patientens blod via et ekstrakorporalt kredsløb i kontakt med dialysevæsken. Blod og dialysevæske er kun adskilt af en semipermeabel membran. Stofudveksling mellem blod og dialysevæske foregår ved enten diffusion (hæmodialyse) eller filtration (hæmofiltration) gennem membranen. De to teknikker kombineres ofte. Generelt anvendes væskerne til kontinuert dialysebehandling, benævnt: Continuous Renal Replacement Therapy i forskellige modaliteter: (CRRT), Continuous veno-venous Hemodialysis (CHD eller CVVHD), Continuous veno-venous hemofiltration (CHF eller CVVHF) Continuous veno-venous hemo-diafiltration (CHDF eller CVVHDF). Væskerne i dette afsnit er færdigfremstillede lægemidler til hæmodialyse/hæmofiltration af patienter med akut nyresvigt i intensivt regi, som udføres på særlige dialyseapparater til dette formål. Alment Væskerne indeholder an- og kationer i forskellige koncentrationer. Det gælder natrium-, kalium- calcium-, magnesium-, hydrogen-, chlorid- og hydrogencarbonationer, lactat, citrat samt fosfat og glucose. Dosis Forudsat blodflowhastighed på 100-200 ml/min. via dialysefilteret er anbefalet opnået dosis hos patienter uden egen nyrefunktion, uanset hvilke af ovennævnte behandlingsmodaliteter, der er anvendt: Effluent volumen opnået pr. tid fra dialysemaskinen 20-25 ml/time/kg væske medregnet fjernet væske fra patienten (ultrafiltration). Pga. pauser i behandlingen anbefales ordineret dosis lidt højere hos nogle. Hos patienter med et bidrag fra egne nyrer må forholdet vurderes individuelt. Små børn < 10 kg kræver særlig indsigt og er ikke omfattet af denne generelle omtale. Den tekniske udførelse rummer mange muligheder for variationer og kan indebære forskellig praksis med samme formål og resultat. På baggrund af generelle forskelle i sammensætning og anvendelse, er væskerne inddelt i 4 kategorier; væsker til generel anvendelse, kategori a., og mere specifikke formål, kategori b, c og d. Alle væsker indeholder natriumkoncentration 140 mmol/l. Se skema om væskernes sammensætning, i skemaet er udvalgte forskelle fremhævet med fed. Skema med hæmofiltreringsvæskers indhold af elektrolytter mm. Substans i mmol/l Na K Cl Bicar- bonat Ca Mg Fosfat Lactat Citrat Glu- cose pH Osmolaritet mosmol/l Præparat Biphozyl C) 140 4 122 22 0 0,75 1 0 0 0 7-8 290 Cifoban D) 480 0 0 0 0 0 0 0 136 0 7,1-7,5 544 Duosol Kaliumfri A) 140 0 109 38 1,5 0,5 0 0 0 5,6 7-8 292 Duosol Kalium 2 mmol/l A) 140 2 109 38 1,5 0,5 0 0 0 5,6 7-8 296 Duosol Kalium 4 mmol/l A) 140 4 109 38 1,5 0,5 0 0 0 5,6 7-8 300 Hemosol B0 A) 140 0 109,5 32 1,75 0,5 0 3 0 0 7-7,5 287 Multibic Kaliumfri A) 140 0 109 35 1,5 0,5 0 0 0 5,6 7,4 292 Multibic 2 mmol/l kalium A) 140 2 111 35 1,5 0,5 0 0 0 5,6 7,4 296 Multibic 4 mmol/l kalium A) 140 4 113 35 1,5 0,5 0 0 0 5,6 7,5 300 Phoxilium B) 140 4 115,9 30 1,25 0,6 1,2 0 0 0 7-8,5 293 Prismasol 2 mmol/l Kalium A) 140 2 111,5 32 1,75 0,5 0 3 0 6,1 7-8,5 297 Prismasol 4 mmol/l Kalium A) 140 4 113,5 32 1,75 0,5 0 3 0 6,1 7-8,5 301 Regiocit D) 140 0 86 0 0 0 0 0 18 0 7,4 244 Kategori A) Udgør væsker til generel anvendelse - enten alene- eller i kombination med væsker fra andre kategorier. Alle væsker har bicarbonatbuffer og er uden fosfat. Vigtigste forskelle er indholdet af kalium, calcium og glucose. Således varierer koncentrationen af kalium (0-4 mmol/l) og calcium (1,25-1,75 mmol/l) samt glucose (5,0-6,1 mmol/l) i væskerne. Væskerne kan vælges til formål rettet mod korrektion af P-kalium og P-calcium. Kategori B) Kun Phoxilium® . Indeholder elektrolytter og fosfat i fysiologisk koncentration, er uden glucose. Kan anvendes som vedligeholdelsesvæske i længerevarende dialysekrævende forløb, specielt for at undgå hypofosfatæmi. Kategori C) Kun Biphozyl® . Er en calcium-fri væske med fysiologisk koncentration af fosfat og elektrolytter, men relativ lav bicarbonatkoncentration. Kræver behovstyret supplement af calcium og bicarbonat fra en anden væske i kombination under - eller efter dialysefilteret. Kan anvendes ved citrat-stabiliseret ekstrakorporalt kredsløb og tilstande med hypercalcæmi. Kategori D) Regiocit® og Cifoban® . Er ikke-fysiologiske væsker og kan aldrig anvendes alene. Anvendes kun som citratkilde ved...)

Systemiske glukokortikoider (astma og KOL) (...Ved i.v. behandling, som kun er indiceret i det første døgn af en meget svær eksacerbation af KOL eller astma, bør methylprednisolon foretrækkes frem for hydrocortison . Ved...)

Antigonadotropiner (...Ved in vitro-fertilisering ønskes gonadotropinhæmning for at synkronisere follikelvæksten og undgå ovulation, før æggene kan udtages. Antigonadotrop effekt kan opnås ved GnRH-agonister, der initialt stimulerer gonadotropin-sekretionen, og først inducerer en hæmning ca. en uge efter behandlingsstart. Samme effekt kan opnås med GnRH-antagonister, som har en umiddelbart hæmmende virkning på såvel LH som FSH. Endometriose og prostatacancer er påvirkelige af koncentrationen af henholdsvis østrogen og testosteron i blodet. Det er derfor muligt at behandle disse tilstande med en gonadotropin releasing hormon analog (GnRH-analog), som via hæmning af gonadotropinsekretionen sænker kønshormonniveauet i blodet. Andre tilstande, som pubertas præcox, er betinget af en for tidlig gonadotropinsekretion, hvorfor direkte hæmning af hypofysens gonadotropinudskillelse kan normalisere kønshormondannelsen. Hæmning af dannelsen og frigørelse af gonadotropiner kan ske ved hjælp af 2 forskellige typer af GnRH-analoger GnRH-agonister. Anvendes ved in vitro-fertilisering (IVF) samt ved brystkræft og prostatacancer, se GnRH-agonister . GnRH-antagonister. Anvendes ved...)

Pancreashormoner (Ved indgift af 1 mg glukagon observeres ofte bivirkninger i form af kvalme, og evt. opkastninger.)

Vitamin K-antagonister (...Ved indledning af behandlingen ønsker man hurtigst muligt dels at få INR (International Normaliseret Ratio) i terapeutisk niveau (se tablet 1), dels at få et godt skøn over vedligeholdelsesdosis. Sidstnævnte opnås hurtigst ved at indlede behandlingen med forventet vedligeholdelsesdosis. Hvis vedligeholdelsesdosis til en patient er kendt fra tidligere behandling, kan behandlingen indledes med det dobbelte af denne dosis de første 1-2 døgn. Vedligeholdelsesdosis for voksne af warfarin er gennemsnitligt 5 mg dgl., men kan variere fra 1 mg til 20 mg dgl., og for phenprocoumon 3 mg dgl. med variation fra 0,5 mg til 10 mg dgl. Behandlingen monitoreres med måling af INR. Ændringer i INR afspejler i starten af behandlingen kun det hurtige fald i faktor VII og giver således et falsk indtryk af den antitrombotiske effekt af behandlingen. Hvis behandling med VKA indledes med samtidig heparinbehandling, bør heparin gives i mindst 5 døgn, og indtil VKA-behandlingen har været i terapeutisk niveau i mindst 2 døgn, da patienten ellers er dårligt beskyttet mod tromboemboliske komplikationer. Ved de fleste indikationer for VKA-behandling stiles efter et INR-niveau på 2,0-3,0. Mere detaljerede rekommandationer fremgår af Tabel 1. Tabel 1: Behandling med vitamin K-antagonister (VKA). Indikationer, rekommanderede INR-intervaller og varighed. Venøs tromboembolisk sygdom (VTE) INR: 2,0-3,0 Varighed Kirurgi-/traumeprovokeret VTE med lav recidivrisiko* 3 mdr. Idiopatisk, isoleret dyb crusvenetrombose med lav recidivrisiko* 3 mdr. Anden idiopatisk VTE med lav recidivrisiko* 3-6 mdr. VTE med øget recidivrisiko pga. langvarige (> 3 mdr.) temporære risikofaktorer* Indtil de temporære risikofaktorer er elimineret. VTE med moderat øget recidivrisiko 6 mdr. Længerevarende evt. livslang behandling bør overvejes ved mere end 1 risikofaktor for recidiv. VTE med høj recidivrisiko* Livslangt. * Recidivrisiko: L av recidivrisiko: Fravær af efterfølgende nævnte risikofaktorer. Langvarige temporære risikofaktorer: Graviditet og puerperium, temporær immobilisering, fx pga. bandageret ben, traktabel malign lidelse, temporær forekomst af antifosfolipidantistoffer. Moderat øget recidivrisiko: Tilstedeværelse af en enkelt biokemisk lavrisikofaktor (heterozygot faktor V Leiden mutation eller protrombin G20210A mutation, høj faktor VIII, anticardiolipin antistoffer, hyperhomocysteinæmi) eller mangelfuld venøs rekanalisering uden tilstedeværelse af posttrombotisk syndrom, kroniske inflammatoriske tarmsygdomme, kronisk obstruktiv lungesygdom, tidligere overfladisk flebit. Høj recidivrisiko: Cancer, tilstedeværelse af biokemiske højrisikofaktorer (mangel på antitrombin, protein C eller protein S, homozygot faktor V Leiden eller protrombin G20210A mutation, kombination af kongenit trombofili, lupusantikoagulans, vedvarende forhøjet D-dimer), tidligere idiopatisk VTE med vedvarende kompromitteret venøst afløb fra benene eller vedvarende større pulmonale perfusionsdefekter. Atrieflimren/-flagren (AF) INR: 2,0-3,0 Varighed AF med varighed > 24 timer. Behandling med VKA i terapeutisk INR-niveau før DC-konvertering eller radiofrekvensablation Minimum 3 uger uanset CHA 2 DS 2 -VA-score. AF med varighed 60 ml/m 2 eller supplerende risikofaktorer* 2,0-3,0 * Kombination med ASA er indiceret hos patienter med emboli på trods af relevant AK-behandling og kan overvejes hos patienter med mekanisk mitralklap eller kendt aterosklerotisk sygdom. Børn Vedligeholdelsesdosis for børn ved INR 2,0-3,0 er ved...)

Glukokortikoider til injektion i led og bløddele (...Ved injektion omkring sener og senehæfter eller i synovialskede eller bursa må læsioner af sener undgås. Injektion i sener eller brusk menes at kunne medføre skader på brusk eller senevæv . Subkutane injektioner kan medføre fedtnekroser. Det er derfor nødvendigt, at kanylespidsen er fri i ledhule eller synovialt hulrum og ikke placeret i kollagent væv eller subcutis, før injektion foretages. Der må således ikke injiceres mod modstand. Ved injektion i led skal patienten advares mod overbelastning af leddet de første dage efter injektionen. Man bør så vidt muligt undgå hyppigt gentagne injektioner i det samme led. Injektion af glukokortikoider hos børn er primært indiceret ved artritissygdom, og bør undgås ved...)

Aminoglykosider ved knogle- og ledinfektioner (...Ved knogle- og ledinfektioner er det vanskeligt at opnå tilstrækkeligt høje koncentrationer af aminoglykosider i infektionsfoci ved systemisk behandling, fordi disse stoffers nefrotoksicitet og ototoksicitet ikke tillader høje doser i længere tid. Ved lokalinstillation kan der derimod opnås meget høje koncentrationer lokalt, uden at plasmakoncentrationen når toksiske værdier. Aminoglykosider er velegnede til denne applikationsmåde pga. deres brede spektrum, som i de mulige koncentrationer dækker alle de væsentligste bakterier, der er årsag til knogle- og ledinfektioner, bortset fra de anaerobe bakterier. Den baktericide effekt øges proportionalt med stigende koncentrationer. Aminoglykosider er også velegnede til dette formål pga. deres gode stabilitet og langsomme elimination fra fokus. Selv meget høje koncentrationer af aminoglykosider har ikke vist nogen skadelig effekt på knogle- og ledvæv og påvirker ikke de normale helingsprocesser. Da der som regel kun findes relativt få mikroorganismer i de behandlede områder, og da påvirkningen af normalfloraen er minimal, forventes det ikke, at resistensudvikling vil blive et problem. Ved samtidig systemisk behandling med relevante β-laktamantibiotika kan der forventes en synergistisk effekt. Ved behandling af knogle- eller ledinfektioner, hvor der er mistanke om anaerob blandingsinfektion, tilrådes samtidig systemisk behandling med metronidazol. Gentamicin anvendes indlejret i et resorberbart implantat med grundmasse bestående af bovint kollagen. Herfra afgives gentamicin en del hurtigere (over ca. 10 dage), hvorved...)

Fosfodiesterase-4-hæmmere (...Ved KOL virker fosfodiesterase-4-hæmmeren roflumilast ved at nedsætte den pulmonale inflammation, hvilket fører til reduktion i antallet af eksacerbationer og bedring af lungefunktionen. De initiale undersøgelser viste, at stoffet er virksomt hos den subgruppe af KOL-patienter med moderat til svær og meget svær sygdom, som har kronisk bronkitis (hoste og ekspektoration) og mange eksacerbationer (mindst én eksacerbation året før, som kræved...)

Glukokortikoider til udvortes brug (...Ved korrekt anvendelse forekommer lokale bivirkninger kun sjældent. Der er størst risiko forbundet med anvendelse af potente kortikosteroider på områder, hvor huden i forvejen er tynd som fx ansigt, hals, inderside af lår og overekstremiteter samt ved anvendelse i hudfolder. Lokale bivirkninger omfatter: Hudatrofi Sjældnere ses striae, teleangiektasier, purpura og hypertrikose. Længerevarende anvendelse i ansigtet kan fremkalde: Perioral dermatitis Rosacea- og akneiformt udslæt. Sløret syn, som kan skyldes glaukom, katarakt og central serøs chorioretinopati. Glaukom er beskrevet efter anvendelse af potent kortikosteroid i øjenomgivelserne. Allergisk kontaktdermatitis over for kortikosteroidmolekylet er beskrevet for flere præparater. Ved seponering efter længerevarende kontinuerlig anvendelse kan der optræde rebound-fænomen med pludselig og voldsomt tilbagefald af hudlidelsen. Dette kan undgås ved aftrapning af behandlingen. Behandling af udbredt psoriasis med potent kortikosteroid bør undgås, da der ved aftrapning eller seponering af behandlingen kan optræde rebound-fænomen med udvikling af pustuløs psoriasis eller psoriasis erythrodermi. Systemiske bivirkninger: Systemiske bivirkninger er sjældne og kan normalt undgås, hvis mængden af appliceret potent kortikosteroid ikke overskrider 50 gram pr. uge. Børn med udbredte dermatoser og hudlidelser, hvor behandlingsmidlet okkluderes, har speciel risiko for systemiske bivirkninger (Cushings syndrom, vægtøgning, psykiske bivirkninger, hypertension, osteoporose, diabetes, ulcus ventriculi). Takyfylaksi er en potentiel bivirkning og betegner aftagende effektivitet vedved...)

Lokalanalgetika (...Ved kortvarige interventioner uden efterfølgende opioidkrævende smerter, anvendes korttidsvirkende lokalanalgetika, fx lidocain , mepivacain og chlorprocain . Ved interventioner af længere varighed eller efterfølgende opioidkrævende smerter, anvendes de langtidsvirkende bedøvelsesmidler bupivacain og ropivacain . Vasokonstriktor Tilsætning af vasokonstriktor til et lokalanalgetikum reducerer absorptionshastigheden og forlænger dermed varigheden af effekten, samtidig med at risikoen for systemisk toksicitet reduceres. Effekten på varigheden er størst ved...)

Acetylsalicylsyre (analgetika) (...Ved lejlighedsvis brug vil doser på 1 g til en voksen i reglen give maksimalt opnåelig smer...)

Prostaglandinanaloger (midler mod glaukom) (...Ved lokal applikation nedsættes det intraokulære tryk ved at øge det uveosklerale flow samt ved at nedsætte udløbsmo...)

Alkylerende midler (Ved længere tids behandling med alkylerende midler må den mutagene og muligt karcinogene effekt haves in mente.)

Hydralazin (hypertension) (Ved massiv overdosering: Langvarig hypotension, angina pectoris og anuri. Behandling: symptomatisk.)

Medicinsk cannabis (Sklerose) (...Ved medicinsk cannabis forstås tørrede plantedele eller udtræk af plantedele (cannabisolier) af stamplanten Cannabis Sativa. Det er medicinsk cannabis, der er omfattet af den forsøgsordning, som udløber i 2025, er blevet gjort permanent fra 1. januar 2026 . Der er isoleret flere hundrede forskellige stoffer i Cannabis, hvoraf delta-9-tetra-hydro-cannabinol (THC eller dronabinol) og cannabidiol (CBD) er kendte aktive komponenter. THC (tetrahydrocannabinol) er det dominerende psykoaktive cannabinoid i cannabisplanten som har euforiserende virkning. Har analgetisk, søvnfremkaldende, antiemetisk og appetitstimulerende effekt. CBD (cannabidiol) er det andet dominerende cannabinoid, som potentielt har modvirkende virkning på nogle af THC’s effekter, herunder den psykoaktive effekt. Har immunmodulerende, antiinflammatorisk, antispastisk og krampestillende effekt. Der er evidens for, at cannabis-baseret medicin har effekt på smertefulde spasmer og muligvis neuropatiske smerter (både cannabis-baseret medicin og inhaleret (fordampet og røget) medicinsk cannabis), men effekten er moderat. En systematisk oversigt fandt evidens for en gavnlig effekt (≥ 30-50 % smertereduktion) for cannabis < 7 dage (risiko difference 0,33, 95 % sikkerhedsinterval 0,20-0,46; 2 forsøg, 231 patienter, meget lav evidens kvalitet) (5453) . En oversigt omfattende 11 systematiske oversigtsartikler med data fra 32 undersøgelser, hvoraf 10 var klinisk kontrollerede forsøg af moderat eller høj kvalitet, konkluderede, at cannabinoider kan have en beskeden virkning på smerter eller spasticitet hos MS patienter (5452) . En amerikansk systematisk oversigt konkluderede at visse cannabis præparationer var effektive eller sandsynligvis effektive ved...)

Antikolinerge midler (...Ved medikamentelt fremkaldt Parkinsons sygdom (fx af antipsykotika) er antikolinergika de eneste effektive midler. Forudsat at der ikke foreligger demens, kan midlerne anvendes til idiopatisk Parkinsons sygdom (IPS) tidligt i forløbet , specielt ved...)

Antiallergika til øjnene (...Ved mild øjenallergi benyttes udelukkende øjendråber. Ved middel/svær øjenallergi benyttes øjendråber i kombination med antihistamin-tabletter og ved kombineret høfeber og øjenallergi både øjendråber, næsespray og antihistamin-tabletter. Ved de sjældne former for allergisk conjunctivitis (vernal og atopisk) kan forsøges antihistamin og mastcelle-stabiliserende dråber. Men ofte er længerevarende steroidbehandling nødvendigt. Steroid kan erstattes af behandling med ciclosporin øjendråber. Steroid og ciclosporin behandling er en øjenlægeopgave. Ved...)

Systemisk behandling (midler mod acne) (...Ved moderat til svær acne kan systemisk behandling være indiceret. Er der tale om moderat til svær acne kan man vælge at behandle i første omgang med et tetracyclin præparat i 3-6 måneder. Længerevarende behandling bør undgås grundet risiko for resistentudvikling. Ved cystisk profund acne og acne med begyndende cicatricer vil man ofte vælge at behandle med isotretinoin. Isotretinoin er det mest potente behandlingsmiddel ved acne og anvendes rutinemæssigt ved de sværeste tilfælde, men kan også være indiceret ved...)

Mydriatika (...Ved oftalmoskopi foretrækkes kortvarigt virkende parasympatolytiske mydriatika (tropicamid) . Ved iritis og ciliære smerter foretrækkes langvarigt virkende parasympatolytiske mydriatika (atropin 1 % og hyoscin (Scopolamin)). Der findes aktuelt ingen langvarigt virkende præparater på markedet, hvorfor tropicamid eller cyclopentolat kan anvendes i stedet. Ved...)

Midler mod spasticitet (...Ved oral behandling anvendes primært baclofen og tizanidin. Baclofen skal i reglen administreres 3-4 gange i døgnet. Tizanidin anbefales startet med 2 mg 3 gange i døgnet og opdoseret med 6 mg ugentligt. Den maksimale døgndosis er 36 mg, men der opnås sjældent yderligere effekt ved...)

Ko-stimulatorisk signalblokkere (...Ved organtransplantation aktiveres patientens T-celler ved direkte og indirekte antigenpræsentation. Ved direkte antigenpræsentation er det de antigenpræsenterende celler af donoroprindelse, som aktiverer patientens T-celler. Ved den indirekte antigenpræsentation optages donorantigener i patientens egne antigenpræsenterende celler og præsenteres for patientens T-celler. En T-celle kræver et ko-stimulatorisk signal, for at cellen kan aktiveres. Det ko-stimulatoriske signal overføres via CD28 på T-cellens overflade, når det reagerer med CD80/CD86 på overfladen af de antigenpræsenterende celler. Det er lykkedes at fremstille et fusionsprotein af et humant cytotoksisk T-lymfocyt-associeret antigen-4 (CTLA-4)-molekyle og af Fc-delen af humant immunglobulin IgG 1 , som kan fortrænge CD28 fra CD80/CD86-komplekset og derved bremse T-celleaktiveringen. Belatacept er en kompetitiv antagonist for membranproteinet CD28 på T-cellen, hvorved...)

Organtransplantation (Ved organtransplantation er det nødvendigt at anvende immundæmpende behandling for at undgå afstødning af det transplanterede organ.)

Høj-effektive præparater mod attakvis multipel sklerose (...Ved overvejelser om nedtrapning af højeffektive behandlinger til behandlinger med moderat effektivitet er nødvendigt individuelt at afveje fordele og risici, idet der kun er begrænsede forskningsresultater vedrørende deeskalering af høj-effektive behandlinger. Et stort multinationalt retrospektivt real-world studie konkluderede, at baseret på dette observationelle studie kan deeskalering ikke anbefales som en universel behandlingsstrategi ved...)

Aminosyrer (parenteral ernæring) (...Ved parenteral ernæring er målet udover at dække behovet for energi at tilføre aminosyrer, der er byggestenen for proteiner med et utal af specifikke funktioner. Tilstrækkelig aminosyretilførsel er nødvendig for at opretholde kroppens cellemasse og for at understøtte mange biokemiske funktioner, herunder immunapparatet. Essentielle og non-essentielle Der er 20 forskellige aminosyrer i menneskets proteiner, heraf er 8 såkaldt essentielle, da de ikke kan syntetiseres i tilstrækkeligt omfang og dermed må tilføres fra ernæringskilder. Der er stigende evidens for, at behovet for visse non-essentielle aminosyrer ikke kan dækkes ved specifikke sygdomstilstande, og det kan understøtte anvendelse af særlige aminosyreblandinger. Nogle non-essentielle aminosyrer bliver således at betragte som essentielle ved stress-metabole tilstande, hvor plasmakoncentrationen af disse falder markant i løbet af få timer. Alle præparater indeholder essentielle og non-essentielle aminosyrer i et indbyrdes mængdeforhold, der sikrer dækning af døgnbehovet, når der tilføres 1-2 g aminosyrer/kg legemsvægt i døgnet hos voksne og 1,5-2,5 g/kg legemsvægt i døgnet hos børn. Det er vigtigt at tilføre tilstrækkeligt med non-protein energi for at sikre, at tilførte aminosyrer udnyttes optimalt og ikke oxideres mere end nødvendigt. Aminosyrebehovet er størst ved udtalt oxidativt stress (svære traumer, udbredte forbrændinger, komplicerede operationer, svære infektioner) og ved genopretning af normal ernæringstilstand hos afmagrede patienter. Sidstnævnte er forløb, der typisk strækker sig over uger til måneder. Et gunstigt indbyrdes forhold mellem den samlede mængde essentielle og non-essentielle aminosyrer er formentlig af stor betydning. Det er ikke afklaret, hvor meget behovet for de individuelle aminosyrer ændrer sig ved forskellige metaboliske tilstande, men der er studier, der peger på at behovet for visse non-essentielle aminosyrer er større ved specifikke sygdomstilstande, fx er tyrosin essentiel for patienter med nyreinsufficiens (manglende fenylalaninhydroxylaseaktivitet). Dog er der generel enighed om, at man kan ernære patienter med nyresvigt parenteralt med standardblandinger. Glutamin Metabolisk stress medfører glutaminmangel. Glutamin er et vigtigt substrat for hurtigt prolifererende celler som enterocytter, lymfocytter og fibroblaster. Glutamin er derved vigtig for immunsystemets funktion. Glutamin syntetiseres i skeletmuskulaturen og er under normale omstændigheder ikke en essentiel aminosyre. Glutamin har været anset for at være en essentiel og ikke undværlig aminosyre ved kritisk sygdom med stærkt øget stress metabolisme. Supplementering med glutamin har generelt været anbefalet i guidelines fra de videnskabelige selskaber. Der er en omfattende litteratur om dette emne. Resultaterne af kliniske studier med uselekteret inklusion af alle patienter med kritisk sygdom viste tidligt en positiv effekt på overlevelse og indlæggelsestid. Over de seneste år har studier fokuseret på, at glutamintilførsel ikke kan anses for nødvendig til alle kritisk syge, og resultater af studier og af metaanalyser viser, at glutamintilførsel til visse undergrupper af patienter kan påføre dem mere skade en gavn. Hypotesen om, at patienter med lavt niveau af glutamin ved kritisk sygdom kunne have gavn af tilførsel, er ikke blevet videnskabeligt efterprøvet. Som status er, kan tilførsel af glutamin til kritisk syge ikke generelt anbefales. Den kliniske effekt ser ud til at være bedst ved tilstande med moderat metabolisk stress og dårligst ved...)

Lokalanalgetika i odontologisk praksis (Ved persisterende nervepåvirkning må nerveskade overvejes og udredes.)

Aftrapning af antidepressiva (...Ved pludselig seponering af antidepressiv medicin, hvad enten det er planlagt eller på grund af manglende compliance, kan der opstå ubehag hos op mod en 1/3 af patienterne i form af influenza-lignende symptomer, afbrudt søvn, kvalme, gangforstyrrelser og svimmelhed, paraestesier, følelse af elektriske stød, synsforstyrrelser, agitation og irritabilitet (3499) (5505) (6612) . Risikoen for disse symptomer er størst ved seponering af præparater med kort halveringstid ( paroxetin og venlafaxin ). Symptomerne opstår typisk indenfor 1-3 dage og varer som regel fra to uger til flere måndeder med en median på seks uger (6610) . Akatisi, udtrykkende sig som alvorlig uro og rastløshed, og svimmelhed, som forværres af hoveddrejning, kan være meget generende. Det er meget vigtigt at skelne mellem seponeringssymptomer og recidiv af den depression eller angsttilstand, som var grunden til behandlingen. Recidiv af depressionen vil typisk indfinde sig nogle uger senere end seponeringssymptomerne, der som nævnt kommer med det samme (3499) (5505) . Lægen bør sammen med patienten, mindst én gang årligt, sikrer sig, at behandlingen med antidepressiva stadig er velindiceret og herunder gennemgå evt. bivirkninger. Når patienten befinder sig i en rolig fase, dvs. både mht. at være i remission og hvad angår psykosociale stressorer, kan der lægges en plan for aftrapningen efter nedenstående principper. De mulige seponeringssymptomer skal gennemgås sammen med patienten, og man skal sikre sig, at patienten henvender sig, hvis forværring i tilstanden kræver dette. Op til 1/3 får seponeringssymptomer, hvilket med fordel kan afdækkes anamnestisk, da en del patienter har tidligere erfaring med seponeringssymptomer, fx hvis de tidligere er stoppet brat med behandlingen eller har glemt at tage den dagligt. Aftrapningen bør foregå over 1-3 måneder eller evt. længere i særligt vanskelige tilfælde. Ved opståen af seponeringssymptomer vender man tilbage til den sidste dosis, som ikke gav problemer, og trapper endnu langsommere ned derfra. Hvis der opstår problemer under aftrapningen, opstår disse typisk, når man seponerer præparatet helt (fx går fra 5 mg citalopram til 0). Derimod er der sjældnere ubehag i starten af aftrapningsplanen. En typisk ambulant aftrapningsplan kunne se ud som nedenstående, men det er meget vigtigt at planen tilpasses den enkelte patient og løbende modificeres, afhængigt af patientens reaktion under de enkelte trin: Halvér dosis (fx fra 40 mg citalopram) og vent en til to uger Hvis dette ikke medfører problemer, halver dosis igen til 10 mg og vent yderligere en uge eller to (- alternativt blives på samme dosis yderligere én uge) Derefter går man ned på 5 mg (ved hjælp af tabletdeler fra apoteket) Vent yderligere nogle uger og forsøg derefter seponering Er der ubehag ved forsøg på ophør med mindst mulige dosis, kan man nogle gange mindske symptomerne ved at tage denne dosis hver anden dag. Hvis der er problemer ved at seponere den sidste dosis, kan man overveje at behandle med fluoxetin 20 mg i en uge og dernæst seponere brat. Pga. dette præparats lange halveringstid vil det ofte kunne løse problemet. En anden mulighed er at fortsætte med escitalopram dråber, som kan gives i meget lave doser (evt. fortyndet i et glas vand) (6611) . Endelig skal nævnes, at ifølge vejledninger fra bl.a. hospitalsapotekerne i Region Hoved...)

β-blokkere (stabil angina pectoris) (...Ved pludselig seponering af en β-blokker kan der komme reboundsymptomer i form af en forværring af angina pectoris, blodtryksstigning, hjertebanken m.m. Seponeringen bør derfor ske ved...)

Diagnostik (Type- I allergi) (...Ved priktest benyttes Soluprick®, hvor koncentrationerne er valgt, så sensibiliserede individer kan identificeres. Specielt for fødevarer gælder, at prik-priktest med friske fødevarer ofte giver mere valide resultater end testekstrakter. Tabel 1. Ekstrakter til priktest Soluprick® Græspollen ALK 225 Engrottehale X - SQ Urtepollen ALK 312 Grå bynke X - SQ Træpollen ALK 108 Vortebirk X - SQ Dyrehår ALK 553 Hundehår X - SQ ALK 555 Kattehår X - SQ Insektgift ALK 801 Bigift X - SQ ALK 802 Hvepsegift X - SQ Husstøvmide ALK 503 Dermatophagoides pteronyssinus X - SQ ALK 504 Dermatophagoides farinae X - SQ Skimmelsvamp ALK 402 Alternaria alternata X ALK 405 Aspergillus fumigatus X ALK 417 Cladosporium herbarum X Fødevarer ALK 779 Hved...)

Thyroideahormoner (...Ved primært myksødem monitoreres behandlingen ved bestemmelse af plasma TSH. Behandlingsmålet er et plasma TSH i normalområdet. Efter oral indgift af såvel T 4 som T 3 ses et fald i plasma-TSH allerede efter få timer, men der kan ses et yderligere langsomt fald i plasma-TSH flere uger efter, at plasma-T 4 er i steady state (efter 5 uger). Når T 4 -behandling seponeres, varer det op til 5 uger, før plasma-TSH er stabil, og op til 2 uger efter seponering af T 3 -behandling. Ved sekundært myksødem monitoreres behandlingen ved...)

Hostestillende midler (Ved produktiv hoste kan hostestillende midler føre til sekretstagnation.)

Behandling med antipsykotika (...Ved psykotiske tilstande, hvor patienten er diagnostisk uafklaret, bør man udelukke organiske årsager til tilstanden. Det vil ofte være hensigtsmæssigt at vente op til nogle dage med at påbegynde antipsykotisk medicinering, hvis patientens tilstand tillader dette. I løbet af disse dage kan man så vurdere, om psykosesymptomerne reduceres uden brug af antipsykotisk virkende medicin (som det fx ses ved psykotiske tilstande udløst af euforiserende stoffer) og om psykosesymptomerne skyldes en underliggende somatisk problemstilling. Hvis patienten ikke tidligere har været i antipsykotisk behandling, bør startdosis være beskeden og dosisøgning bør ske langsomt (om muligt med ugers intervaller) dels for at begrænse eventuelle bivirkninger, dels for at finde den lavest effektive dosis. Dosisøgning kan ske hurtigere, hvis der er tale om velkendte patienter med kortvarigt medicinsvigt efter længerevarende antipsykotisk behandling. Varigheden af den antipsykotisk virkende medicinske behandling af patienter med skizofreni varierer, men en større andel af patienterne vil dog have behov for livslang behandling. Dosering bør være dynamisk, således at man i stabile perioder forsøger dosisreduktion, mens det i perioder med øget symptomniveau kan være nødvendigt med dosisøgning. Ved udtrapning af antipsykotisk medicinering efter længerevarende behandling, bør dette ske langsomt, samtidig med at patienten observeres for begyndende tegn på forværring af tilstanden (fx angst, isolationstendens og søvnproblemer). Der er begrænset evidens for, hvorledes dette bør foregå, men et bud kunne være 10 % reduktion hver 1-2. måned til 50 % og herefter mere forsigtig reduktion, fx 5 % hver måned. Ældre med demens og patienter med oligofreni Anvendelse af antipsykotika til ældre med demens med psykotiske symptomer udgør en særlig problemstilling. Der ses øget mortalitet hos antipsykotika-behandlede ældre med psykosesymptomer, hvorfor man bør være tilbageholdende med antipsykotika til denne patientgruppe. Hos disse patienter er det specielt vigtigt, at man før ordination af antipsykotika har behandlet mulige udløsende somatiske årsager, fx smerter, infektioner eller dehydrering og sikrer at der er rolige og trygge rammer. Antipsykotika har ingen sikker effekt på adfærdsforstyrrelserne ved demens og skal derfor reserveres egentlige psykotiske tilstande, svær aggression og agitation hos patienter med demens og generelt kun i kortere perioder (6509) . Anvendelse af antipsykotika til psykiske og adfærdsmæssige symptomer ved demens anbefales derfor som udgangspunkt ikke (6509) . Efter nøje overvejelse kan behandling med antipsykotika dog være relevant i enkelte tilfælde (fx ved behov for hurtig intervention pga. fare for personen selv eller andre). Behandlingen skal foregå med så lav dosis og i så kort tid som muligt (normalt højst 4 uger), under tæt monitorering og med en fastlagt plan for regelmæssig revurdering af behandlingen 6705 - Association of Antipsychotic Dose with Surrogate Efficacy and Safety Outcomes in Hospitalized Older Adults: A Retrospective Cohort Study 6706 - Use of atypical antipsychotics in the elderly: a clinical review . Ved...)

Sympatomimetika (mydriatika) (Ved samtidig behandling med MAO-hæmmere kræves stor forsigtighed.)

Thiazider (...Ved samtidig indgift af anionbyttere nedsættes absorptionen af thiazider. Virkningen af hjerteglykosider og ikke-depolariserende neuromuskulære blokkere kan forstærkes ved samtidig indgift af thiazider på grund af thiazidinduceret renalt kaliumtab. Risikoen for hypokaliæmi øges ved samtidig indgift af glukokortikoider på grund af synergistisk virkning på den renale kaliumekskretion. Det samme gælder ved kombinationsbehandling med loop-diuretikum. Virkningen af orale antidiabetika (sulfonylurinstoffer) nedsættes af thiazider. Ved...)

ACE-hæmmere (...Ved samtidig indgift af kalium eller kaliumbesparende diuretika øges kaliumkoncentrationen i blodet på grund af ACE-hæmmernes aldosteronsekretionshæmmende virkning. Der er risiko for lithiumintoksikation ved samtidig indgift af lithium. Serum-lithium bør kontrolleres. NSAID kan reducere den antihypertensive effekt af ACE-hæmmere og kan øge risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. ACE-hæmmere kan muligvis øger insulinfølsomheden og dermed medføre hypoglykæmi ved samtidig behandling med antidiabetika. Der er set udvikling af angioødem ved samtidig behandling med proliferativ signalinhibitor (mTOR-hæmmer) sirolimus og ramipril eller enalapril og tungeødem ved samtidig behandling med everolimus og ramipril eller enalapril. Effekten er muligvis dosisafhængig, idet høje doser af begge lægemidler synes at øge risikoen. Det kan ikke udelukkes, at lignende kan ses ved...)

Motilitetsstimulerende midler (Ved stærk kvalme foretrækkes metoclopramid, ellers vælges efter pris og bivirkningsprofil.)

Lokal injektionsbehandling (...Ved subkonjunktival, retrobulbær eller peribulbær injektion opnås en god absorption inde i øjet, idet ekspositionstiden øges. Absorptionen finder sted gennem sklera. Intraokulær injektion Antibiotika kan indgives i forreste øjenkammer ved afslutning af grå stær operation som infektionsprofylakse. Til injektion i forreste kammer som indledning af en grå stær operation kan anvendes et kombinationspræparat indeholdende tropicamid, phenylephrin og lidokain. Enkelte lægemidler kan injiceres direkte i corpus vitreum. Injektionen bør foregå under sterile forhold og efter drypning med Povidon-iodid (PVP-iodid): Antibiotika ved panoftalmi Steroid ved forskellige former for ødem i makula Vascular Endothelial Growth Factor (VEGF)-hæmmere ved...)

Allergen immunterapi (Type- I allergi) (...Ved subkutan behandling bør der som udgangspunkt anvendes depotpræparater som Alutard®, da disse muliggør længere behandlingsintervaller sammenlignet med vandige præparater Aquagen®. Der foreligger ikke studier, hvor effekten af Alutard® og de sublinguale præparater er direkte sammenlignet. For voksne med græspollenallergi har kun Alutard® vist effekt både på rhinitis og astma, mens der ved husstøvmideallergi er dokumenteret effekt af Acarizax både på rhinitis og astma. For Itulazax® er effekten kun undersøgt ved rhinitis. blandt de sublinguale Grazax® har man i studier tilstrækkelig lang behandlings- og observationsperiode til, at effekt ud over 2 år efter behandlingsophør har kunnet sandsynliggøres. Sublingual behandling med Grazax® og Aitgrys® kan vælges hos voksne og børn > 5 år med moderat til svær allergisk rhinitis og conjunctivitis ved symptomer trods symptomlindrende behandling og allergi for. Sublingual behandling med Acarizax® kan vælges hos voksne og børn > 5 år, og med Aitmyte® til voksne og børn > 12 år, ved moderat til svær husstøvmideudløst allergisk rhinitis trods behandling. Hos voksne desuden ved husstøvmideudløst astma (kun Acarizax® ), som ikke er velkontrolleret på inhalationssteroid, og med ledsagende husstøvmideallergisk rhinitis, når sanering ikke har haft tilstrækkelig effekt, og praktiske forhold besværliggør subkutan behandling, eller denne ikke kan gennemføres pga. bivirkninger. Sublingual behandling ( Itulazax® ) kan vælges hos voksne og børn > 5 år med moderat til svær allergisk rhinitis og conjunctivitis ved...)

Behandlingsvarighed (antibiotika til systemisk brug) (...Ved sufficient antibiotisk behandling af akutte infektionssygdomme vil temperaturfald og klinisk bedring indtræde i løbet af de første 2-3 døgn. Ved mange ukomplicerede akutte infektionssygdomme er der tiltagende evidens for, at korttidsbehandling med antibiotika er lige så effektiv som længerevarende behandling (4655) . Tendensen går derfor mod korttidsbehandling for også at nedsætte risikoen for udvikling af resistente bakterier. Ofte vil antibiotikabehandling kunne seponeres, når patienten er klinisk rask, men der er vigtige undtagelser, se nedenfor (3071) . Akutte, ukomplicerede urinvejsinfektioner anbefales 3 dages antibiotikabehandling. Akut tonsillitis og akut rhinosinuitis hos voksne anbefales 5 dages antibiotikabehandling, hos børn 7 dage. Akut eksacerbation i kronisk obstruktiv lungesygdom anbefales 5 dages antibiotikabehandling og pneumoni anbefales 5-7 dages antibiotikabehandling. I nogle situationer er en kortvarig antibiotikabehandling, fx i 3 dage tilstrækkelig, hvis primærfokus kan elimineres, fx ved at fjerne et kontamineret intravenøst kateter med lavvirulente bakterier som E. faecium og koagulasenegative stafylokokker. Ved infektioner med abscesdannelse og infektioner i præformerede hulrum bør der behandles, indtil de fokale læsioner er veldrænerede eller organiseres og evt. absorberes. Dette gælder fx ved osteomyelitis, endocarditis, lungeabsces, pleuraempyem og sepsis med abscesdannelse i indre organer. I disse tilfælde bør der behandles med antibiotika i 4-8 uger. Ved kroniske infektioner skal man som hovedregel behandle med antibiotika i flere måneder - kronisk osteomyelitis behandles i mindst 3 måneder efter relevant kirurgi og tuberkulose i minimum 6 måneder. Ved...)

Fosfomycin (...Ved sufficient antibiotisk behandling vil temperaturfald og klinisk bedring indtræde i løbe...)

Aminoglykosider til systemisk brug (...Ved sufficient antibiotisk behandling vil temperaturfald og klinisk bedring indtræde i løbe...)

Fluorquinoloner (antibiotika til systemisk brug) (...Ved sufficient antibiotisk behandling vil temperaturfald og klinisk bedring indtræde i løbe...)

Tetracycliner, tigecyclin og eravacyclin (antibiotika til systemisk brug) (...Ved sufficient antibiotisk behandling vil temperaturfald og klinisk bedring indtræde i løbe...)

Nitrofurantoin (...Ved sufficient antibiotisk behandling vil temperaturfald og klinisk bedring indtræde i løbe...)

Systemiske glukokortikoider (sygdomme i næse og bihuler) (...Vedsvær høfeber kan prednisolon gives som tillæg til den øvrige behandling i pollensæsonens værste dage-uger i doseringen 5-10 mg dagligt i 1-3 uger. Evt. kan der gives 20-30 mg de første par dage. Dosis indtages om morgenen. Alternativt kan kortikosteroid gives i.m. i form af et depotpræparat. Pga. risiko for kortikosteroidbivirkninger bør dosis være lavest mulig og systemisk glukokortikoidbehandling bør kun anvendes i de sværeste tilfælde af høfeber. Vedsvær allergisk rhinosinuitis eller ved...)

Midler mod dyskinesi (...Ved tardive dyskinesier og akut dystoni er behandlingen primært seponering af det udløsende stof. Antikolinergika (fx biperiden) kan anvendes ved akutte dystonier, men kan forværre tardive dyskinesier og dyskinesier ved Parkinsons sygdom. Benzodiazepiner kan også anvendes: diazepam i.v. ved akutte tilstande og clonazepam ved kronisk behandling. Dopamin depleterende præparater som tetrabenazin kan anvendes til behandling af tardive dyskinesier. Det kan sædvanlige antipsykotika også men med risiko for udløsning af tardive dyskinesier. Det gælder ikke tetrabenazin, som hæmmer oplagringen af visse transmittersubstanser (dopamin, noradrenalin og serotonin) i præsynaptiske vesikler i nervetrådenes endegrene. Den intraneuronale monoaminooxidase vil derved...)

Lokalanalgetika med vasokonstriktor (...Ved tilsætning af vasokonstriktorer til lokalanalgetika forsinkes absorptionen til blodbanen pga. lokal relativ hypoperfusion. Derved kan man typ...)

Midler mod transportsyge (Ved transportsyge med opkastning er plasterbehandling (hyoscin) langt at foretrække. Uden opkastning kan cyclizin eller cinnarizin anvendes.)

Ovulationsstimulerende syntetiske midler (Ved tryksymptomer, synsforstyrrelser eller utilstrækkelig effekt af medicinsk behandling af hyperprolactinæmi, bør kirurgisk intervention overvejes.)

Iodid (...Ved tyrotoksikose nedsætter iodider hormonsekretionen fra glandula thyroidea tillige med ki...)

Sulfonamider (antibiotika til systemisk brug) (Ved ukompliceret cystitis anvendes sulfamethizol 1 g 2 gange dgl. i 3 dage.)

β-blokkere (hypertension) (...Ved ukompliceret hypertension, hvor en β-blokker findes indiceret, er atenolol ikke længere førstevalgspræparat. Ved behov for samtidig α-blokerende virkning vil carvedilol være et hensigtsmæssigt valg. Labetalol anvendes ved akut svær hypertension (se Vejledning i Akut svær hypertension ) og kan anvendes ved...)

Midler med follikelstimulerende effekt (...Ved utilstrækkelig effekt af behandling med et givet hormonpræparat, må man overveje at øge dosis eller at skifte til et andet FSH præparat. Ved tegn på overstimulation må man overveje dosisreduktion og ovulationsinduktion med GnRH agonist fremfor hCG. Ved...)

Retinoider mod acne (lokalbehandling) (...Ved utilstrækkelig effekt bør der efter 3 måneder eller ved uacceptable bivirkninger foretages en revurdering om fortsat vedligeho...)

Systemiske midler (erektil dysfunktion) (...Ved valg af PDE-5-hæmmer lægges specielt vægt på virkningsvarighed, mens bivirkningsprofilerne for præparaterne ikke afviger afgørende. De fire PDE-5-hæmmere har stort set samme succesrate, men manglende effekt af et præparat udelukker ikke, at der er effekt af ét af de andre. Patientens præference for korttidsvirkende (4-5 timer - sildenafil, vardenafil eller avanafil) eller langtidsvirkende (tadalafil - op til 36 timer) har betydning for præparatvalg, hvilket har stor betydning for spontaniteten. Succesraten er 50-80 % og 5-10 doser bør være forsøgt uden effekt, førend denne behandling opgives. Hos patienter med effekt af behandlingen og forventet hyppigt behov kan tadalafil anvendes i fast, lav daglig dosering. Tabel 1: Systemiske midler mod erektil dysfunktion Generisk navn Dispenseringsform Dosering Virkningstid Tadalafil tablet 2,5-5 mg dgl. døgndækning (efter 5 dage) 10-20 mg ½-36 timer Vardenafil tablet 10-20 mg ½-5 timer Sildenafil tablet 50-100 mg ½-5 timer Avanafil tablet 50-200 mg ½-17 timer Ved...)

Middel til forsinkelse af ductus arteriosuslukning (...Ved visse medfødte strukturelle hjertesygdomme er lunge- eller systemkredsløbet afhængigt af en åbentstående ductus arteriosus. Ved disse sygdom...)

Selektive immunsuppressive midler (tarm-anti-inflammatorika) (...Vedolizumab binder sig specifikt til α4β7-integrin, som fortrinsvis udtrykkes på T-hjælper lymfocytter målrettet tarmen. Ved at binde sig til α4β7-integrin på visse lymfocytter hæmmer ved...)

Calcium (Vedr. andre kontraindikationer, se de enkelte præparatbeskrivelser. Nedsat lever- og/eller nyrefunktion (se ovenfor).)

Prostaglandiner (Vedr. dosering henvises til de enkelte præparater.)

Nukleosid- og nukleotid-RT-hæmmere (midler mod HIV) (Vedr. øvrige kontraindikationer henvises til de enkelte præparatbeskrivelser.)

Midler med effekt på insulinfølsomheden (Vedr. øvrige kontraindikationer henvises til de enkelte præparatbeskrivelser. Nedsat lever- og/eller nyrefunktion, (se ovenfor).)

Proteasehæmmere (midler mod HIV) (Vedr. øvrige kontraindikationer henvises til de enkelte præparatbeskrivelser. Nedsat nyre - og/eller leverfunktion se ovenfor.)

Vitamin E (tocopherol) (Vedrop)

Midler mod spinal muskelatrofi (...ligt af det SMN-protein, som sikrer fungerende motorneuroner i rygmarv og hjernestamme. Ved vigende SMN-protein niveau opstår muskelsvækkelse. Klinisk er der tale om et kontinuum ...)

Orale midler (jern og kombinationer) (...lse, af dosisstørrelse og af det indgivne præparat. Absorptionen er størst vedsvær jernmangelanæmi og aftager under behandlingen. Hos patienter med jernmange...)

De centralstimulerende stoffer (rekreativt brug og afhængighed) (...Ved ophør med brugen af amfetaminderivater og kokain opstår der ikke akutte abstinenser. Derimod klager patienterne ofte over søvnbesvær, initiativløshed, angst og tristhed. Søvnbesværet kan behandles kortvarigt (1-2 uger) med benzodiazepiner, men risiko for afhængighed forligger. Ved opfyldelse af kriterierne for moderat til svær depression, kan behandling med SSRI forsøges, men dette skal gennemføres med forsigtighed, idet der kan udløses serotonergt syndrom ved samtidig indtagelse af ecstasy. Der er på nuværende tidspunkt kun få erfaringer med behandling af amfetamin- og kokainafhængighed. Indtil videre er den mest anvendte behandling støttende psykoterapi, kognitiv adfærdsterapi og som noget helt afgørende miljøskift. For nogle er der samtidigt indtag af alkohol, og udfordringen er her, at personen for en periode skal undvære alkohol i alle sociale sammenhænge, da det er den stigende alkoholpromille, der udløser trangen til kokain. Kokaindelir Kokain kan udløse en særlig voldsom delirøs tilstand præget af bevidshedsplumring, angst, motorisk uro og hallucinationer. Forsøges patienten medikamentelt behandlet, fx med benzodiazepiner, er der behov for så store doser, at der er risiko for benzodiazepinforgiftning, når kokainen efter nogle timer (T ½ = 30 min.) holder op med at virke. Den vigtigste behandling er derfor at afskærme patienten, så ved...)

Triptaner (Afbrydelse af migræneanfald . Subkutant sumatriptan endvidere : Afbrydelse af anfald af klynge hovedpine (Hortons hovedpine) og svære migræneanfald.)

Tranexamsyre (...t i den akutte fase Kramper i anamnese Dissemineret intravaskulær koagulation, undtagen ved akut dissemineret intravaskulær koagulation ledsaget af svær hyperfibrinolyse og fibrin...)

Tricykliske antidepressiva (TCA) (...svær til svær depression. Tilfredsstillende behandlingsresultat opnås i ca. 60 % af tilfældene i løbet af seks uger, men i mange tilfælde er det nødvendigt at prøve sig frem med det præparat, der virker bedst til den enkelte (2535) . Placeboeffekten er 10-40 %, afhængig af depressionstype og grad. Mindst vedsvære depressioner. Symptomerne giver kun beskeden vejledning med hensyn til præparatvalg, men ved melankoliformt syndrom er tricykliske antidepressiva førstevalg hos indlagte patienter. Hos ambulante patienter begrænses brugen på grund af det smalle terapeutiske indeks. Forebyggende behandling Tricykliske antidepressiva synes at være lige så effektive som lithium ved forebyggelse af nye episoder ved tilbagevendende depressiv sygdom (affektiv sygdom, hvor kun depressive episoder forekommer). Angående profylakse i øvrigt, se Lithiumsalte . Angst Ved angsttilstande præget af panikanfald, hvor patienten er symptomfri mellem anfaldene, synes clomipramin at udøve en specifik virkning på anfaldene. Gennemsnitsdoseringen af stoffet er som ved behandling af depression. SSRI-præparater bør dog foretrækkes som førstevalg i kombination med psykoterapi. Se desuden Antidepressiva mod angst . Ved obsessiv-kompulsiv lidelse har clomipramin, SSRI og SNRI specifik virkning på nøglesymptomerne obsessioner og kompulsioner. Effekten indtræder langsommere end ved depressionsbehandling. Andre indikationer Antidepressive lægemidler anvendes i udstrakt grad ved behandling af neuropatiske smerter, hvor man stiler efter lavere doser/serumkoncentrationer ved smertebehandling end ved behandling af depression, se Kroniske smertetilstande . Dokumentationen for denne anvendelse bygger på behandling af sygdomsgrupper frem for behandling af specifikke smertekvaliteter. Dysæstesier, brændende, sviende, stikkende smerter, som bl.a. ses ved neuropatier af forskellig ætiologi (arteriel insufficiens, diabetes, alkoholisme), udgør hoved...)

Peristaltikfremmende laksantia (...ved ønsket tarmtømning, fx inden endoskopisk eller radiologisk undersøgelse samt præ- eller postoperativt. Ved akut opstået obstipation eller ved ønsket tarmtømning gives fuld dosis. Ved ønsket tarmtømning forud for røntgenundersøgelse af patienter med svær inflammatorisk tarmsygdom bør forsigtighed udvises, især ved anvendelse af lavement tilsat laksans. Kronisk kan behandles med mindre doser fordelt over døgnet. Anvendelse af større doser ved...)

Intravenøs anvendelse (kontraststoffer til MR-scanning) (..., der tidligere har reageret på indgift af et MR-kontraststof og/eller har astma eller svær allergi, bør overvåges. Bemærk: På grund af risiko for anafylaksi skal genoplivningsud...)

Alfa-1-antitrypsin (...ved inflammatoriske tilstande. Medfødt mangel på alfa-1-anitrypsin skyldes mutationer af et genpar på kromosom 14. Den normale allel betegnes M, hvorfor den normale genotype betegnes PiMM og resulterer i koncentration af alfa-1-antitrypsin i blodet på over 22 μM. Den hyppigste årsag til svært nedsat mængde alfa-1-antitrypsin i blodet skyldes tilstedeværelse af allel Z, som i monozygot form (PiZZ) fører til koncentration under 11 μM. PiZZ er årsagen til ca. 95 % af alle tilfælde af svær alfa-1-antitrypsinmangel i Danmark, men der kendes mange andre genetiske varianter, hvor også allel S, som især forekommer i Sydeuropa, er associeret til øget forekomst af lungesygdom. I Danmark har ca. 5 % af befolkningen Z allelet, hvilket fører til, at der hvert år fødes ca. 40 børn med PiZZ genotypen og at ca. 2.500 danskere har denne genotype. Pi null (eller Pi-) allel, som sammen med Z (PiZ(null) eller alene (Pinull,null), betegner en meget sjælden tilstand med næsten umålelige værdier af alfa-1-antitrypsin i blod, giver en meget høj risiko for svær lungesygdom. Genotypen PiZZ medfører, at alfa-1-antitrypsin molekylerne får en ændret form, hvilket fører til, at en stor del af dem bliver degraderet intracellulært kort efter syntesen og at en betydelig andel polymeriserer i hepatocytterne, hvorved der dannes såkaldte inklusionslegemer, og kun ca. 10-15 % secerneres i blodet (4729) . Klinisk er PiZZ associeret med øget forekomst af leversygdom, som neonatal hepatitis, cirrhose og hepatocellulær carcinom og til tidlig udvikling af emfysem hos rygere. Patogenesen bag udvikling af emfysem er et samspil mellem øget pulmonal udskillelse af neutrofil elastase fra leukocytterne som følge af rygning samtidig med en utilstrækkelig hæmning af elestasens nedbrydende effekt på grund af lave koncentrationer af alfa-1-antitrypsin. Denne ubalance fører til nedbrydning af lungevævet, hvilket resulterer i emfysem. Lungesygdommen bliver hos rygere manifest allerede i 30 til 40 års-alderen, hvor man ser udtalt emfysem og svær nedsættelse af FEV 1 og diffusionskapacitet. Mens alfa-1-antitryspinmangel ses hos ca. 1-2 % blandt alle patienter med KOL, udgør tilstanden en betydelig højere andel blandt dem, som bliver lungetransplanteret på grund af terminal KOL. Hos aldrig-rygere kan man hos personer med PiZZ også se udvikling af emfysem i en høj alder, men danske studier tyder ikke på en nedsat levelængde (4730) . Personer som er heterozygote (PiMZ) har en alfa-1-koncentration på ca. 11-22 μM og har ikke øget risiko for udvikling af emfysem, medmindre der er andre risikofaktorer til stede. Basisbehandling af patienter med KOL og alfa-1-antitrypsinmangel afviger ikke fra vanlig KOL-behandling og har fokus på rygestop, rehabilitering og inhalationsmedicin. Man har igennem mange år undersøgt effekterne af erstatningsterapi med intravenøs infusion af alfa-1-antitrypsin. Erstatningsterapi kan øge koncentrationen af alfa-1-antitrypsin i blod og lungevæv til relevante beskyttende niveauer, men den kliniske effekt er ikke påvist. Substitutionsterapi fører ikke til opbremsning af det årlige fald i FEV 1 , som er det vanlige effektparameter ved...)

Midler mod håndeksem (...svær kronisk håndeksem, hvor anden behandling ikke har vist effekt. Patienter, hvor eksemet overvejende har hyperkeratotisk karakter, vil formentlig få en bedre effekt af behandlingen end patienter, hvor eksemet overvejende har pompholyx karakter, dvs. domineret af vesikler. Delgocitinib (JAK 1, JAK 2, JAK 3 og TYK2 hæmmer) til moderat til svær...)

Benzodiazepiner (anxiolytika) (...vedsvær leverinsufficiens. Doseringen ved nedsat lever- og nyrefunktion er omtalt under de forskellige lægemidler. Se særligt chlordiazepoxid ang. behandling ved...)

Benzodiazepiner (hypnotika) (Alle benzodiazepiner er normalt kontraindicerede vedsvær leverinsufficiens. Se i øvrigt præparatbeskrivelserne.)

Dopaminagonister (...vedligeholdelsesdosis. Alle dopaminagonister er vist at øge risikoen for impulskontrol sygdom (IKS), som er den samlende betegnelse for ludomani, hyperseksualitet, tvangsshopping og hyperfagi. Forekomsten af IKS i et nordamerikansk studie af 3090 PS patienter blev fundet at være 13,6 %: heraf havde 5,0 % ludomani, 3,5 % hyperseksualitet, 5,7 % patologisk shopping samt 4,3 % hyperfagi. Incidensen af ludomani er ca.1,7 % i baggrundsbefolkningen. Yngre mænd har højere risiko end andre for at udvikle ludomani på dopaminagonist behandling. Ergotderivat-specifikke bivirkninger . Det har længe været kendt, at ergotderivaterne i sjældne tilfælde og i høje doser kan bevirke pleural, pulmonal, perikardial og retroperitoneal fibrosering samt hudinflammation. Sådanne reaktioner er ikke observeret under behandling med ropinirol eller pramipexol. Det er vist, at klinisk betydende utætheder i hjerteklapper (regurgitation) ses signifikant hyppigere hos patienter behandlet med cabergolin end i kontrolgruppen (1002) . I 2004 meddeltes fund af restriktiv valvulær hjertesygdom og tendens til forhøjet tryk i arteria pulmonalis hos patienter i behandling med pergolid. Forsigtighed skal udvises ved behov for hurtig udtrapning på grund af eksempelvis svær IKS. Der er beskrevet DAWS (Dopamine Agonist Withdrawel Syndrome) med symptomer som ved...)

Peritonealdialysevæsker (... PD-væsker er uden indhold af kalium, og det kan medføre svær hypokaliæmi. Extraneal® : Ved måling af blodsukker med bed-side blodsukkerapparater eller teststrimler, der benytter ...)

Theophyllin og derivater (...endes som tillæg til behandling med inhalationssteroid og langtidsvirkende β 2 -agonist ved moderat eller svær astma. Stofferne er ikke et ligeværdigt alternativ til de langtidsvi...)

Generelt om vacciner og vaccination (...ved dyrkning af virus på kyllinge-embryofibroblastceller eller befrugtede hønseæg og kan indeholde restmængder af æggeprotein. Store internationale studier har vist, at der ikke er øget risiko for straksallergisk reaktion på influenzavaccine hos patienter med allergi over for æg, uanset hvor svær reaktionen på æg har været. Der er derfor ikke indikation for at spørge om allergi forud for vaccination. Personer med allergi over for æg, kan vaccineres med vanlige influenzavacciner, og der anbefales en efterfølgende observationstid på 30 minutter (6908) . Tilsvarende indeholder nogle vacciner ekstremt små mængder formaldehyd, neomycin, gentamycin eller andre aminoglykosider. Allergi over for disse er meget sjælden, og der er typisk tale om kontaktallergi, som manifesterer sig med lokaliseret eksem på hud, som eksponeres for fx. neomycin, og aldrig som anafylaksi. Dansk Selskab for Allergologi anbefaler, at der ikke spørges specifikt til allergi over for disse indholdsstoffer. Desuden anbefales, at voksne patienter, som oplyser allergi overfor neomycin, gentamicin og andre aminoglykosider samt formaldehyd, kan vaccineres i vaccinationscentre uden særlige forholdsregler (6908) . I forbindelse med vaccination skal man, som ved anden forebyggende behandling, vurdere, om fordele ved...)

Glukokortikoider (sygdomme i næse og bihuler) (...hinosinuitis inkl. nasal polypose, alene eller i kombination med antibiotika alt efter svær...)

Antihistaminer til systemisk brug (... i samlede dosis. Allergenspecifik immunterapi (allergivaccination) overvejes, specielt ved pollenudløst allergisk rhinitis, se Allergen immunterapi (Allergener) . Astma udgør ikk...)

Parenteral ernæring (...ved starten på parenteral (og enteral) ernæring har elektrolytforstyrrelser, typisk mangel på kalium, magnesium og fosfat, skal monitoreres dagligt med blodprøver, fordi ernæringsterapien øger behovet for disse elektrolytter. Langsom opstart med parenteral ernæring med reduceret energi-dosis og lavt natriumindhold er derfor indiceret til svært underernærede, som ofte er svært vitamindepleterede og bør behandles med thiamin og B-Combin fra ernæringsterapi påbegyndes (5873) . Leverpåvirkning Biokemisk leverpåvirkning er ikke en kontraindikation mod parenteral ernæring. Forhøjede serumværdier af leverenzymer ses meget hyppigt i forbindelse med anvendelse af parenteral ernæring, og det skal sædvanligvis ikke medføre ændringer i doseringen af parenteral ernæring. Vær opmærksom på ikke at tilføre mere ernæring end svarende til behovet (= kapaciteten for oxidation af ernæringen), og tilfør ernæring enteralt, når det er muligt. For stor energitilførsel over længere perioder (uger), kan medføre leversteatose og forhøjede værdier af leverenzymer. Mere sjældent ses intrahepatisk kolestase og steatohepatitis. Disse ændringer i biokemiske markører for leverfunktion er i reglen reversible, men kan i meget sjældne tilfælde medføre leverfibrose og senere udvikle sig til cirrose og leverinsufficiens ved langvarig behandling. Ved meget langvarig behandling og biokemisk leverpåvirkning, så bør den parenterale tilførsel af fedtemulsion reduceres, fordi kliniske undersøgelser peger på, at for høj intravenøs fedttilførsel er den vigtigste årsag til biokemisk leverpåvirkning. Ved forhøjet triglyceridkoncentration i plasma bør dosis ligeledes reduceres. Børn Alvorlige leverrelaterede komplikationer ved...)

Midler mod alopeci (...vinder for minoxidil. Tidlige stadier af androgenetisk alopeci for finasterid. Effekten ved bitemporal recession og sene stadier af hårtab er ikke fastlagt. JAK-hæmmere Baricitib,...)

Nitrater med hurtig virkning (...Angina pectoris, anfaldsbehandling og forebyggelse. Meget svær , som ikke kan behandles på anden måde, kan brydes med kontinuerlig intravenøs infusio...)

Antiandrogen og østrogen i kombination (Antikonception hos kvinder med , svær seboré, hirsutisme og androgenetisk alopeci. Kombinationen bør ikke anvendes på kontraceptionsindikationen alene. Hyperandrogenisme .)

Anti-thymocytglobulin (...ved transplantation for at forebygge organafstødning. Xenogene, polyklonale antistoffer rettet imod T-celler har været anvendt i mange år som induktionsterapi i tilslutning til organtransplantation. ATG gives ofte som induktionsbehandling til immunologisk højrisiko-patienter ved nyretransplantation, mens basiliximab er fundet ligeværdig med ATG som afstødningsprofylakse hos immunologisk lavrisiko-patienter ved nyretransplantation. ATG er førstevalg som induktionsbehandling hos hjerte- og lungetransplanterede. ATG anvendes også ved behandling af akut, svær afstødning af det transplanterede organ. ATG kan også anvendes til behandling af aplastisk anæmi samt ved graft-versus-host sygdom i forbindelse med allogen stamcelletransplantation, se Allogen hæmatopoietisk stamcelletransplantation . ATG gives i kombination med andre immunosuppressiva som fx en calcineurinhæmmer og methotrexat for at forebygge graft versus host -sygdom. Ved aplastisk anæmi anvendes en kombination af ATG, ciclosporin og prednison for at opnå remission. ATG er oprensede IgG-antistoffer produceret i kaniner eller heste efter immunisering med humane thymusceller. ATGAM er oprensede IgG antistoffer fra heste og thymocytglobulin fra kaniner. Ved...)

Fibrater (Anvendes til behandling af svær hypertriglyceridæmi samt ved kombineret hyperlipidæmi og isoleret hyperkolesterolæmi, når et statin ikke kan anvendes.)

Trombocytproduktion-stimulerende midler (...mbocytrespons (trombocyttal ≥ 50 x 10 9 /l) hos 50-70 % af patienterne. Erfaring savnes vedr. andre patienter med trombocytopeni, herunder patienter med malign sygdom eller kemote...)

Anæstetika til universel anæstesi (...ved anæstesi og kirurgi i tilfælde af svær leversygdom. Risikostratificering er vigtig for at kunne fastslå den sandsynlige prognose ved en leversygdom. Flere scoringssystemer er blevet udviklet og stamfaderen til disse er Child-Turcotte-Pugh score . Patienter med leversygdomme (specielt patienter med inkompenseret leversygdom) er mere følsomme for anæstetika. Propofol og inhalationsmidlerne sevofluran og desfluran anbefales som anæstetika til leversyge doseret med forsigtighed. Opioider skal titreres forsigtigt i den perioperative periode pga. deres ændrede metabolisme hos leversyge patienter. Remifentanil anses for at være det bedste opioid til disse patienter (5367) (5368) . Patienter med svær nyrepåvirkning (estimeret glomerulær filtrationsrate - eGFR < 15-30 ml/min/1,73 m2) har ligeledes øget risiko ved...)

Angiotensin II-receptorblokkere (hjerteinsufficiens) (...mer. ARB kan desuden anvendes i kombination med ACE-hæmmerbehandling hos patienter med svær...)

Antitrombin (...ved kirurgiske indgreb, graviditet og fødsel samt terapeutisk ved trombotiske tilstande som venøs tromboembolisk sygdom eller dissemineret intravaskulær koagulation (DIC). Erhvervet antitrombinmangel Erhvervet antitrombinmangel ses vedsvær leversygdom, udbredt venøs tromboemboli, dissemineret intravaskulær koagulation, nefrotisk syndrom samt langvarig, intens heparinbehandling . Påvist antitrombinmangel ved...)

Midler mod atopisk dermatitis (...svær atopisk dermatitis hos voksne og børn over 12 år. Vedsvær atopisk dermatitis kan behandling gives til børn ned til 6 måneder. Dupilumab kan anvendes samtidig med lokalbehandling med kortikosteroid eller calcineurin-hæmmere (pimecrolimus og tacrolimus). Tralokinumab er godkendt til behandling af voksne med moderat til svær atopisk dermatitis, der er kandidater til systemisk behandling. I klinisk praktisk vil man ofte kræve, at der er forsøgt mindst en anden systemisk behandling, før man initierer denne behandling. Lebrikizumab er et biologisk middel godkendt til voksne og børn fra 12-års alderen med moderat til svær atopisk dermatitis, som er kandidater til systemisk behandling. Behandlingen vil på linie med tralokinumab være indiceret, dersom anden systemisk behandling ikke har haft effekt eller har givet uacceptable bivirkninger. Interleukin-31 hæmmer Nemolizumab er et monoklonalt antistof rettet mod IL-31 receptor alfa, og som hermed hæmmer eksemaktiviteten hos patienter med atopisk dermatitis. Præparatet er godkendt til voksne og børn fra 12-års alderen, som er kandidater til systemisk behandling og hvor anden systemisk behandling ikke har haft effekt eller har givet uacceptable bivirkninger. JAK-hæmmere Bariticinib, upadacitinib og abroticinib er Janus-associeret kinase hæmmere (JAK1 og JAK2), som nylig er godkendt til behandling af moderat til svær...)

Angiotensin II-receptorblokker og neprilysin-inhibitor (ARNi) (Hjerteinsufficiens) (...Begrænset erfaring ved moderat nedsat leverfunktion. Dosisreduktion anbefales, Kontraindiceret vedsvær leverpåvirkning. Se speci...)

Midler mod Tourettes syndrom (...ved Tourettes syndrom skal vælges udfra comorbiditet og risikoprofil. Tics ved Tourettes syndrom kan behandles medicinsk med alfa-adrenerg agonist clonidin (ikke markedsført) med start dosis 0.05 mg med øgning til 0,1-0,3 mg. Vedrørende dosering med antipsykotika (aripiprazol, risperidon, topiramat)( ikke-registreret indikation )) henvises til referencer. Guanfacin 1-3 mg anbefales internationalt som 2. valg (særligt hos børn) se europæiske guidleines. Fokal behandling af tics med med botulinum toxin. Deep Brain Stimulation (DBS) kan anvendes vedsvære medicinsk refraktære motoriske tics (specialist opgave). Bemærk: Kontraindikation ved...)

Midler mod profunde og systemiske mykoser (systemiske svampeinfektioner) (...ved behandling må afvejes i individuelle tilfælde udfra konkret sværhedgrad af sygdom og risici ved behandling. Fluconazol Kan om nødvendigt anvendes som enkelt dosis eller lavdosis-behandling (< 200 mg) (1924) . Højdosis og længerevarende behandling bør undgås og bør være forbeholdt svære systemiske infektioner. Ved vaginal candidiasis er lokalbehandling førstevalg. Vedsvær...)

Kombinationspræparater til inhalation (... af langtidsvirkende β 2 -agonist og inhalationssteroid , ( ICS/LABA ) som anvendes til vedligeholdelsesbehandling af moderat og svær astma samt KOL. Kombination af inhalationssst...)

Ublituximab (...t hos svært immunkompromitterede patienter, ved alvorlig, aktiv infektion indtil infektionen er helbredt samt ved...)

Midler mod narkolepsi og andre hypersomnier (...Ved overvejende søvnanfald ved narkolepsi eller idiopatisk hypersomni anvendes et centralstimulerende lægemiddel. Til behandling af søvnighed (excessive daytime sleepiness (EDS)) er methylphenidat eller modafinil førstevalgspræparater. Dosis er for methylphenidat 20-60 mg dgl. og for modafinil 100-400 mg dgl. Sekundær behandling er pitolisant (Wakix) i dosis 4,5-36 mg dgl. eller solriamfetol (Sunosi) i doser på 75-150 mg. Solriamfetol er også indregistreret til patienter med behandlet obstruktiv søvnapnø og restsøvnighed/træthed i doser på 37,5-150 mg. Katapleksi: Hvis katapleksi er mest fremtrædende, anvendes lægemidler indenfor grupperne SNRI , SSRI , TCA og i sværere tilfælde natriumoxybat. Ved katapleksi vælges typisk primært venlafaxin (37,5-150 (højst 300) mg dgl.), alternativt imipramin (20-75 mg dgl.) eller clomipramin (10-75 (150) mg dgl.). Citalopram (10-20 mg dgl.) eller andet SSRI eller SNRI -præparat kan også bruges. Evidensen for disse behandlinger er primært erfaringsbaseret og der er lav evidens. Natriumoxybat (se CNS-deprimerende midler ) er indiceret ved ellers intraktabel narkolepsi med katapleksi eller hvor anden antikataplektisk behandling er utilstrækkelig eller forbundet med uacceptable bivirkninger. Dosis af natriumoxybat er 2,25-9 g dgl. Pitolisant (Wakix) har også en vis antikatapletisk effekt ved narkolepsi med katapleksi. Dosis er 4,5-36 mg daglig. Katapleksi og søvnighed: De nævnte lægemidler kan kombineres til behandling af de forskellige symptomer (katapleksi, søvnighed). Monitorering: Behandlingen skal følges ved jævnlige kliniske kontroller. Det anbefales at disse udføres ved...)

Lubrikerende øjenmidler (...svær keratoconjunctivitis sicca drypper flere gange i timen. Hos patienter med behov for hyppig drypning bør ukonserverede dråber benyttes, da konserveringsmidlet ved hyppig brug kan være toksisk for hornhindeepitelet. Ved keratoconjunctivitis sicca kan systemisk behandling med bromhexin forsøges. Dosering er op til 32 mg 3 gange dagligt. I sværere tilfælde kan kirurgi med tillukning af tårepunkter forsøges. Vedsvær...)

Esketamin (...ved samtidig behandling med et SSRI eller SNRI præparat. Medicinrådet anbefaler kun anvendelse til behandlingsresistent moderat til svær depression i tilfælde, hvor: Mindst 3 tidligere behandlinger med antidepressiva med forskellig virkningsmekanisme under den igangværende depressive episode har været forsøgt. og Følgende behandlinger har været forsøgt eller udelukket (kontraindiceret eller uønsket af patienten): kognitiv terapi eller anden relevant form for psykoterapi augmentering med litium eller antipsykotika ECT (elektroconvulsiv behandling). I øvrigt henvises til Medicinrådets anbefaling . Akut korttidsbehandling EMA har godkendt esketamin til voksne med en moderat til svær unipolar depressionsepisode, som akut korttidsbehandling, mhp. hurtig reduktion af depressive symptomer ved samtidig oral antidepressiv behandling. Medicinrådes anbefaling er, at esketamin kan anvendes som akut korttidsbehandling kombineret med oral antidepressiv behandling mhp. hurtig reduktion af depressive symptomer. Anbefalingen gælder indlagte patienter, som har akut øget selvmordsrisiko. Det anbefales desuden, at esketamin kun anvendes til patienter, som ikke tåler, ikke har gavn af eller ikke ønsker ECT efter grundig information om fordele og ulemper ved...)

Lecanemab (...vedvarende effekt også efter 18 måneder. Som nævnt, er det usikkert, at påvisning af fjernelse af amyloid fra hjernen (ved amyloid PET eller måling af amyloid i CSV) kan anvendes som et stopkriterium. Seponering kan overvejes, hvis der er tvivl om effekten. Behandlingen skal seponeres ved udvikling af kontraindikationer såsom behov for opstart af anti-koagulantia og i visse tilfælde ved udvikling af ARIA (tabel 1): Tabel 1 Radiografisk sværhedsgrad* Let Moderat Svær ARIA-H** Asymptomatisk Behandling kan fortsætte Pausér Pausér Symptomatisk Pauser Pausér Pausér ARIA-E Asymptomatisk Behandling kan fortsætte Pausér Pausér Symptomatisk Pausér Pausér Pausér * Se produktresumé eller speciallitteratur for definitioner ** Ved intracerebral blødning > 1 cm bør behandling seponeres Genoptagning af behandling efter ARIA Ved ARIA-E kan behandling genoptages efter radiografisk resolution, og såfremt eventuelle symptomer er remitteret. Ved gentagne tilfælde (mere end 1 tilfælde) af ARIA-E af moderat eller svær radiografisk ARIA-E eller ved symptomatiske tilfælde, bør behandling seponeres permanent. Ved...)

Vitamin B (...Ved indgift af glukose til patienter med svær alkoholisme er der risiko for udvikling af Wernicke-Korsakoff syndrom, hvis der ikke gives thiamin parenteralt inden glucoseindgiften. Også ved...)

Amantadin (...vedsageligt symptomer fra CNS (uro, koncentrationsbesvær, søvnløshed, hallucinationer, psykoser og træthed) samt gastro-intestinale gener (appetitløshed og kvalme). Indicerer sjældent seponering. Hos ældre med nedsat nyrefunktion kan allerede 100 mg amantadin dgl. undertiden fremkalde bivirkninger, og dosis bør reduceres yderligere. Længerevarende brug kan ledsages af netformet misfarvning af huden, såkaldt lived...)

Lokalanalgetika til injektion (...Bivirkninger til lokalanalgetika forekommer sjældent. Ved høje plasmakoncentrationer ses typisk bivirkninger fra hjerne og kredsløb: Svimmelhed, ...)

NSAID (...ved dosisøgning øges den terapeutiske effekt ikke tilsvarende. Kombinationsbehandling med flere forskellige NSAID frarådes ved utilstrækkelig effekt af et NSAID, idet der i stedet opnås øget risiko for bivirkninger. I stedet må man ved utilstrækkelig effekt overveje skift til andet NSAID, da det er velkendt, at den terapeutiske effekt af et NSAID kan variere meget fra individ til individ. Skønsmæssigt dør mere end 100 personer i Danmark hvert år pga. NSAID-induceret gastro-intestinal blødning og perforation. Risikoen er størst hos ældre. Antallet af dødsfald pga. kardiovaskulære bivirkninger er ikke opgjort. I meget sjældne tilfælde kan også andre bivirkninger, fx knoglemarvsaplasi, medføre dødsfald. Gastro-intestinale bivirkninger Der kan opstå ventrikelulcera og ulcuskomplikationer som ventrikelblødning eller ventrikelperforation samt slimhindeulcerationer længere nede i tarmen, og dette kan opstå uanset præparatets formulering og administrationsvej. Øvre dyspepsi angives af ca. 30 %, og gastroskopisk påvises ventrikelulcerationer hos ca. 30 %, men fundene korrelerer meget dårligt. 1,5 % i langvarig NSAID-behandling får pr. behandlingsår kompliceret ulcus med en gastro-intestinal blødning eller perforation med en mortalitet på 10 %. Risikoen er især høj hos patienter > 65 år, ved samtidig glukokortikoidbehandling, dårlig almentilstand og ved anamnestisk tidligere ulcussygdom. Risikoen øges med højere doser, men ses også ved lavdosis ASA-behandling. Der er ligeledes risiko for nedre gastro-intestinal ulcus. Andre mindre alvorlige gastro-intestinale bivirkninger (diarré eller obstipation) forekommer hos 1-10 %. Alvorlige gastro-intestinale bivirkninger forekommer også ved COX-2-selektive NSAID, men sjældnere. Kardiovaskulære (CV) bivirkninger Behandling med NSAID øger risikoen for arteriel trombose. Tromboserisikoen er specielt øget ved eksisterende CV-sygdom eller ved disponerende risikofaktorer hertil, og risikoen er generelt relateret til dosis og behandlingsvarighed. Visse præparater og doser er dog ikke sikkert fundet associeret til tromboserisiko, og en hel del præparater har indtil nu ikke været mulige at evaluere pga. utilstrækkelige data. Selektive COX-2-hæmmere var de første præparater, hvor en dosisafhængig øget risiko for kardielle og cerebrale tromboser blev påvist. Siden er øget risiko også påvist for visse non-selektive NSAID endog hos hjerteraske personer. Flere registerundersøgelser har således påvist dosisafhængig øget risiko for død eller AMI ved hjerteraske, ikke blot ved COX-2-hæmmere (absolut risikoøgning var 1 dødsfald pr. hhv. 14.000 og 20.000 behandlede pr. år), men også ved diclofenac (1 dødsfald pr. 77.000 behandlede pr. år) og i mindre grad ved ibuprofen (1 dødsfald pr. 432.000 behandlede pr. år) (1389) . I undersøgelsen var kun ovennævnte NSAID, samt COX-2-selektive NSAID, evaluerbare. Fundet af tromboserisiko er i overensstemmelse med en metaanalyse (1749) , inkluderende de samme præparater, også ved non-selektive NSAID. Samme ses i et tidligere stort amerikansk kohortestudie, hvor tromboserisikoen (AMI eller apopleksi) ved selektive COX-2-hæmmere i forhold til placebo var øget relativt x 2,5-3,9 afhængigt af præparat, dosering og patientgruppe. Den absolutte risikoforøgelse for celecoxib var dosisafhængig, og ved 400 mg eller 800 mg dgl. henholdsvis 1,3 % og 2,1 %. IRF/Sundhedsstyrelsen og Dansk Cardiologisk Selskab fraråder selektive COX-2-hæmmere og non-selektive NSAID med overvejende COX-2-hæmning, såsom etodolac, diclofenac og meloxicam til patienter med erkendt kardiovaskulær sygdom grundet formodet større kardiovaskulær risikoprofil af disse stoffer. Selskabets anbefalinger ved behov for NSAID er naproxen (≤ 500 mg dgl.) eller ibuprofen (≤ 1.200 mg dgl.) (6929) (5516) . Et prospektivt studie med > 24.000 reumatologiske patienter behandlet i > 20 måneder viste ingen forskel i CV-bivirkninger mellem ibuprofen, naproxen og celecoxib i lav dosis (2995) . Flere studier viser, at patienter med reumatoid artritis har mindre risiko for kardiovaskulære bivirkninger ved NSAID-behandling end non-RA patienter (2565) . Pga. en vand- og natriumretinerende virkning af NSAID og dermed hæmning af loop-diuretikas effekt, kan det være nødvendigt at øge dosis af loop-diuretika ved behandling af hjerteinkompensation eller hypertension. Samme mekanismer menes at være forklaringen på fundet i en dansk case-control-undersøgelse, hvor non-selektive NSAID (eksklusiv ASA) og COX-2-hæmmere synes at øge risikoen for atrieflimren, om end i ringe grad. 4-7 ekstra tilfælde af atrieflimren pr. 1.000 nye NSAID-brugere opstår pr. år. Naproxen og ibuprofen var også i denne undersøgelse forbundet med laveste risiko (1893) . Allergiske reaktioner Allergiske og allergilignende bivirkninger omfatter både hududslæt (herunder urticaria) og Quinckes ødem, allergisk rhinitis, næsepolypper, astma og optræden af symptomer som ved serumsyge. I sjældnere tilfælde kan der forekomme anafylaktisk shock. Det er muligt, at de allergiske symptomer skyldes hæmningen af prostaglandinsyntesen med sekundær øget dannelse af leukotriener. Dette kan være forklaringen på en tilsyneladende krydsallergi mellem NSAID. Alvorlige hudreaktioner (hvoraf nogle var fatale, inkluderende eksfoliativ dermatitis, Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epidermal nekrolyse) har været rapporteret, men meget sjældent. Risikoen synes at være størst den første måned, hvor enhver optræden af hududslæt, mucosalæsioner eller ethvert andet tegn på hypersensitivitet bør føre til behandlingsophør. Hæmatologiske bivirkninger For flere af stofferne er der beskrevet enkelte tilfælde med udvikling af agranulocytose, trombocytopeni og aplastisk anæmi, heraf få med dødelig udgang. Den årlige incidens er < 1/100.000. Disse bivirkninger optræder hyppigst ved brug af fenylbutazon, som ikke bør anvendes til langtidsbehandling. ASAs hæmning af trombocytternes aggregationsevne er irreversibel i modsætning til de øvrige NSAID. Enkelte tilfælde af autoimmun hæmolytisk anæmi er beskrevet. Symptomer fra centralnervesystemet Hovedpine, svimmelhed, konfusion og evt. kognitiv dysfunktion kan ses - og relativt hyppigt hos ældre. Sjældne bivirkninger er søvnforstyrrelser, depression og paræstesier. Sjældent er beskrevet tilfælde med aseptisk meningitis eller neuritis optica. Ved intoksikation kan ses koma og kramper. Hepatotoksicitet Enzymstigninger, der tyder på påvirkninger af leverparenkymet, kan ses ved de fleste NSAID. Forandringerne er sædvanligvis reversible ved seponering, men svær - undertiden kolestatisk - toksisk hepatitis er beskrevet i enkelte tilfælde. Nyre- og urinvejssymptomer En hæmning af nyrernes prostaglandiner ved brug af NSAID kan medføre: aftagende nyrefunktion hyponatriæmi ødemer hyperkaliæmi. Disse bivirkninger ses især hos patienter med kronisk nyresygdom, kronisk lever- og hjerteinsufficiens, sekundær hyperaldosteronisme eller saltdepleterede patienter i diuretisk behandling og ved shocktilstande i forbindelse med fx blødning og sepsis. Generel anæstesi angives at øge risikoen for uønskede renale NSAID-virkninger. Akut nyreinsufficiens kan indtræde inden for den første uge efter påbegyndt behandling med NSAID. Risiko for nyreinsufficiens øges ved samtidig brug af ACE-hæmmere, som dilaterer de efferente nyrearterioler, mens NSAID kontraherer de afferente arterioler. Desuden ses akut interstitiel nefritis, nefrotisk syndrom og papilnekroser, hvoraf sidstnævnte opstår på iskæmisk basis i forbindelse med NSAID-behandling. Triple Whammy Kombinationen af ACE-hæmmer eller angiotensin II-receptorblokker + NSAID + diuretika øger risikoen for såkaldt Triple Whammy (en tredobbelt belastning af nyrerne). Mekanismen bag er en kombination af tre effekter, der alle medvirker til at nedsætte det hydrostatiske tryk i glomerulus og dermed filtrationen (GFR). ACE/AT-II kan dilatere den efferente arteriole fra glomerulus, mens NSAID kan medføre kontraktion af den afferente arteriole til glomerulus. Diuretika medfører nedsat volumen i karbanen. Samtidig brug øger derfor risikoen for nyresvigt betydeligt. Hvorvidt dette gælder for behandling med lavdosis ASA (75 mg en gang dagligt) er uvist. Risikoen er størst hos ældre og hos patienter, der i forvejen er nyresyge. Fertilitet En hæmning af COX-2-enzymet kan hæmme ovulationen. Dyreforsøg tyder på, at prostaglandinhæmmere hæmmer blastocyst-implantationen. Kvinder, som forsøger at blive gravide, bør derfor ikke anvende prostaglandinhæmmere. Andre sjældne bivirkninger Stomatitis, fotosensitivitet, erythema multiforme, profust sved...)

Calcium og D-vitamin (osteoporose) (...vedparten et calciumindtag, som svarer til de nordiske anbefalinger (2318) på 800 mg/dag, mens kun meget få indtager D-vitamin i anbefalet mængde (10 mikrogram/dag). D-vitamin og calcium modvirker sekundær hyperparatyroidisme , nedsætter knogleomsætningen og begrænser knogletabet. Tillige fører svær D-vitaminmangel til nedsat muskelfunktion, hvilket kan øge risikoen for faldepisoder (715) . Tilsammen fører disse effekter til en reduceret risiko for osteoporotiske frakturer (1111) . En lang række observationelle studier har associeret mangel på D-vitamin med negative effekter på den generelle folkesundhed, herunder en nedsat levetid samt en øget risiko for cancer og en række kroniske sygdomme (1335) (1898) (2324) . Imidlertid har nyere randomiserede kontrollerede studier ikke kunnet påvise gunstige effekter af tilskud med D-vitamin, hvorfor yderligere dokumentation er påkrævet, inden sådanne forhold kan indgå i begrundelsen for at anbefale tilskud med D-vitamin (4461) (4462) . Graduering af D-vitaminstatus D-vitaminstatus bedømmes ved måling af P-25-hydroxyvitamin D (P-25OHD) (1493) . D-vitaminstatus kan gradueres, som vist i tabel 1. Tabel 1. Graduering af D-vitaminstatus Plasma 25-hydroxyvitamin D 50 nmol/l Sufficient D-vitaminstatus 80-120 nmol/l Optimal status - særligt ved øget risiko for fraktur > 220 nmol/l Risiko for intoksikation I vinterhalvåret forekommer D-vitamininsufficiens hos 40-50 % af befolkningen (3407) . I flere studier er det vist, at P-PTH begynder at stige (sekundær hyperparatyroidisme) ved P-25OHD < 75 nmol/l, hvilket fører til en mindsket knoglemineraltæthed (BMD) og en øget risiko for fraktur. På baggrund heraf anses et P-25OHD-niveau på 80-120 nmol/l for ønskværdig hos patienter med osteoporose (1495) . Hovedparten (80-90 %) af kroppens indhold af D-vitamin syntetiseres endogent, når hud eksponeres for sollys i sommerhalvåret. Frakturer forekommer hyppigere i vinterhalvåret. Dette kan ikke alene tilskrives det glatte føre, men er tillige betinget af en øget knogleomsætning pga. sekundær hyperparatyroidisme samt en øget faldtendens pga. lavere P-25OHD-niveau (1508) . På denne baggrund er det relevant at tilstræbe en sufficient D-vitaminstatus året rundt. Indikation for bestemmelse af D-vitaminstatus Det kan ikke anbefales at måle P-25OHD hos i øvrigt raske personer, da den sundhedsmæssige betydning af en sådan screening er uvis (6395) . Indikationer for bestemmelse af D-vitaminstatus er anført i tabel 2. Udredning af D-vitaminmangel Ved dokumenteret eller formodet D-vitaminmangel identificeres mulige risikofaktorer (tabel 2). Ved symptomgivende mangeltilstande og ved egentlig D-vitamindeficiens (P-25OHD 25 nmol/l) anbefales supplerende plasmabestemmelse af calcium, kreatinin, PTH og basisk fosfatase (evt. fraktioneret hvis forhøjet). Tillige kan der være behov for screening for malabsorption (cøliaki og kronisk pancreatitis). Tabel 2. Indikationer for bestemmelse af D-vitaminstatus Der er indikation for måling af P-25OHD ved: 1: Øget risiko for vitamin D-mangel pga. Mørk hudfarve Livsstil (ringe soleksposition, ophold inden døre, dækkende klæder) D-vitaminfattig kost (veganer, vegetar) Sygdomme, der medfører øget risiko for D-vitaminmangel: malabsorption leversygdom (specielt kolestatisk) nyresygdom (nefrotisk syndrom) Behandling med lægemidler, der medfører øget risiko for D-vitaminmangel: farmaka, som fører til fedtmalabsorption, fx orlistat og colestyramin leverinducerende farmaka, fx phenytoin, phenobarbital, rifampicin fotosensibiliserende lægemidler, fx amiodaron 2: Mistanke om symptomgivende mangeltilstand Proksimal myopati med nedsat muskelkraft over hofte og skuldre (vraltende gang, besvær ved trappegang og ved...)

Ufraktionerede hepariner (...ved start på heparinbehandling, og som skyldes heparininduceret trombocytaggregation. HIT-1 har sjældent klinisk betydning. Heparin-induceret trombocytopeni type 2 (HIT-2) HIT-2 er en sværere, immunbetinget trombocytopeni, der starter 1-2 uger efter indledning af behandlingen. Latenstiden kan være kortere, hvis patienten tidligere har fået heparin. Ved HIT-2 skal heparin straks seponeres, da fortsat behandling dels kan udløse tromboemboliske komplikationer, dels forværre trombocytopenien og dermed tillige forårsage blødningskomplikationer. HIT-2 optræder hos 0,2 % til 5 % i højrisikopopulation af patienter, der behandles med ufraktioneret heparin i mere end 5 dage (5981) . HIT-2 optræder sjældnere under behandling med lavmolekylære hepariner , men disse bør dog ikke anvendes til behandling af patienter, der har udviklet HIT-2 under behandling med ufraktioneret heparin, da der er stor risiko for krydsreaktion. Der er også rapporteret enkelte tilfælde af krydsreaktion ved...)

Lavmolekylære hepariner (...duceret trombocytopeni type 1 (HIT-1), som sjældent har klinisk betydning. HIT-2 er en sværere, immunbetinget trombocytopeni, og heparin skal i så fald straks seponeres, da forts...)

Physostigmin (...virkning samt antipsykotika. Virker ved at hæmme acetylkolinesterase. Passerer blod-hjernebarrieren. Bør ikke anvendes ved forgiftning med cykliske antidepres...)

Calciumantagonister mod uterine kontraktioner (...es, hvis der kan rejses mistanke om placentaløsning, ved tegn og symptomer på intrauterin infektion, ved samtidig svær præeklampsi eller tegn på føtal kompro...)

Modermælkserstatning (ved allergi) (...ved påvist komælksprotein allergi. Konstateres der komælksprotein allergi kan anvendes modermælkserstatning, der er baseret på højt hydrolyseret protein, 90 % af børn med IgE-medieret komælks-proteinallergi tåler dette. I meget sjældne tilfælde kan børn med komælks-proteinallergi dog også reagere med allergi på disse produkter. I sådanne tilfælde kan der gives et produkt, hvor proteindelen består af frie aminosyrer, som Neocate® LCP, Nutramigen® PURAMINO eller Alfamino . Althéra og Pepticate 1 indeholder lactose, mens de øvrige hydrolyserede produkter (se tabel) ikke indeholder lactose. Ved komælks-proteinallergi er der ingen grund til at undgå lactose. De lactosefri produkter er fx Nutramigen 1 og 2 og kan anvendes til spædbørn, som ikke tåler lactose, fx ved galactosæmi. Pregestimil® DHA er ligeledes hypoallergent og lactosefrit og adskiller sig fra de øvrige produkter ved at have en højere andel af MCT-fedt. Børn med komælks-proteinallergi bør ikke ernæres med soja-produkter, da de er i risiko for også at udvikle soja-allergi. Gedemælksbasseret modermælkserstatning kan ikke benyttes som alternativ ved komælksallergi da proteinerne i det to mælketyper ligner hinanden. Komælks-proteinallergi Højt hydrolyseret Tilskud* Alfaré NESTLÉ* Højt hydrolyseret og med 40 % MCT-fedt. Fuldgyldig modermælks-erstatning, 0-6 mdr., tilskud fra 6-12 mdr. Nutramigen® 1* MEAD JOHNSON Højt hydrolyseret. Lactosefri. Tilsat LCPUFA. Fuldgyldig. Ved diagnosticeret komælks-proteinallergi og 1. leveuge ved særlig risiko for allergi. Nutramigen® 2 LGG®* MEAD JOHNSON Højt hydrolyseret. Lactosefri. Tilsat LCPUFA. Øget calciumindhold. Anvendes fra 6-måneders-alderen. Ikke-fuldgyldig. Til ernæringsmæssig håndtering af komælks-proteinallergi. Pregestimil®* MEAD JOHNSON Højt hydrolyseret. Lactosefri. Tilsat LCPUFA. Højt indhold af MCT-fedt. Fuldgyldig. Ved fedtmalabsorption. Althéra* NESTLÉ Højt hydrolyseret. Indeholder lactose. Tilsat LCPUFA. Fuldgyldig. Ved diagnosticeret komælks-proteinallergi, og 1. leveuge ved særlig risiko for allergi. Pepticate® 1* NUTRICIA Højt hydrolyseret. Indeholder lactose. Tilsat LCPUFA, nukleotider og præbiotika. Fuldgyldig. Ved diagnosticeret komælks-proteinallergi, og 1. leveuge ved særlig risiko for allergi. Pepticate® PLUS 2* NUTRICIA Højt hydrolyseret. Indeholder lactose. Tilsat LCPUFA, nukleotider og præbiotika. Anvendes fra 6-måneders alderen. Ikke-fuldgyldig. Til spædbørn med diagnosticeret komælks-proteinallergi. Svær komælks-proteinallergi og malabsorption Aminosyrebaseret Tilskud* Neocate® Spoon* NUTRICIA Aminosyrebaseret. Lactose- og glutenfri. Tilsat LCPUFA. Anvendes fra 6-måneders-alderen. Ikke-fuldgyldig. NB: Ernæringsgrød i pulverform. Ved diagnosticeret komælks-proteinallergi og multipel fødevareallergi. Alfamino* NESTLÉ Aminosyrebaseret. Lactose- og glutenfri. Tilsat LCPUFA. Fuldgyldig. Ved kompliceret fødevareallergi med trivselsproblemer. Nutramigen® PURAMINO* MEAD JOHNSON Aminosyrebaseret. Lactose- og glutenfri. Tilsat LCPUFA. Fuldgyldig. Ved kompliceret fødevareallergi med trivselsproblemer. Neocate® LCP* NUTRICIA Aminosyrebaseret. Lactose- og glutenfri. Tilsat LCPUFA. Fuldgyldig. Ved...)

GIP- og GLP-1-receptor agonister, samt DPP-IV-hæmmere (diabetes) (...Både GLP-1-receptor agonister og DPP-IV-hæmmere anvendes primært ved type 2-diabetes, hvor den umiddelbare kliniske gevinst synes at være en forbedret glykæ...)

Hæmmere af adrenerge receptorer (NaSSA) (...vedkommende en hæmning af noradrenalin genoptagelsen (antidepressiv effekt). Desuden har begge stofferne en blokerende virkning på de præsynaptiske α 2 -receptorer. Derved stimuleres til noradrenalinfrigivelse og sekundært til øget serotoninfrigivelse, hvilket dog i nogen grad hæmmes for mianserins vedkommende pga. en blokade af α 1 -receptoren. Endelig har de en blokerende effekt på serotoninreceptoren 5HT 2C , hvorved visse af bivirkningerne ved...)

Benzodiazepinlignende midler (Både zolpidem og zopiclon er kontraindicerede vedsvær leverinsufficiens. Se i øvrigt præparatbeskrivelserne.)

Cannabinoider (Multipel (dissemineret) sklerose) (...ved MS til behandling af spasticitet og neuropatiske smerter. Der skelnes mellem: Cannabis-baseret medicin, der indeholder stoffer, der findes i cannabisplanten, og som skal opfylde myndighedernes krav til lægemidler, fx Sativex (må kun ordineres af neurologer), Marinol (kræver udleveringstilladelse) og dronabinol (magistral ordination). Medicinsk cannabis, der er tørrede plantedele eller udtræk af plantedele (cannabisolier) af stamplanten Cannabis Sativa. Medicinsk cannabis er ingen steder i verden godkendt som et lægemiddel, men som i Danmark er omfattet af lov om forsøgsordning med medicinsk cannabis. Spastisk parese er et af hovedsymptomerne ved multipel sklerose (MS), karakteriseret ved pareser med øget tonus, hyperrefleksi samt klonus. Den medikamentelle behandling tilstræber en nedsættelse af tonusforøgelsen uden at svække den motoriske funktion. De hyppigst anvendte præparater er baclofen, tizanidin og gabapentin samt diazepam. Det er langt fra altid, at der kan opnås tilstrækkelig effekt ved brug af disse præparater uden uacceptable bivirkninger, og i sådanne tilfælde kan forsøges behandling med cannabinoider. Hos patienter med neuropatiske smerter kan behandling med cannabinoider anvendes som supplement til medikamentel behandling af neuropatiske smerter. Et Cochrane review konkluderede dog, at der ikke er god evidens for, at noget cannabis-deriveret præparat har effekt ved kroniske neuropatiske smerter. De potentielle gavnlige effekt på neuropatiske smerter af cannabis-baserede præparater opvejer ikke de mulige skadelige virkninger. Cannabisplanten (cannabis sativa) indeholder en række komponenter, og kombinationen af disse er afgørende for effekten og dets virkning. De bedst belyste komponenter er cannabinoiderne, heriblandt THC og CBD. THC (tetrahydrocannabinol) er det dominerende psykoaktive cannabinoid i cannabisplanten som har euforiserende virkning. Har analgetisk, søvnfremkaldende, antiemetisk og appetitstimulerende effekt. CBD (cannabidiol) er det andet dominerende cannabinoid, som potentielt har modvirkende virkning på nogle af THC’s effekter, herunder den psykoaktive effekt. Har immunmodulerende, antiinflammatorisk, antispastisk og krampestillende effekt. Der findes et registreret produkt Nabiximols til symptomforbedrende behandling hos patienter med moderat til svær spasticitet på grund af multipel sklerose, som ikke har responderet tilstrækkeligt på anden antispastisk medicin. Ved...)

Immunterapi med chimeric antigen-receptor T-celle (CAR-T) terapi (...ved den prolifererer, bliver cytotoksisk og dræber tumorcellen. I behandling af akut lymfatisk leukæmi og lymfom anvendes CAR-T-celler rettet imod antigenet CD19, som udtrykkes på B-lymfocytter. I behandling af myelomatose er target B-celle maturation antigen (BCMA). T-lymfocytter, som anvendes i fremstilling af CAR-T-celler, er autologe. Således må den enkelte patient først leukafereres, hvorved der udhentes mononukleære celler fra det perifere blod. Herfra isoleres T-lymfocytter, der efterfølgende genmanipuleres til at udtrykke den specifikke CAR ved hjælp af viral transduktion. Til sidst ekspanderes CAR-T-cellerne således, at der opnås det terapeutisk ønskede antal celler. Det færdige produkt reinfunderes til patienten efter forbehandling med lymfocytdepleterende kemoterapi. Behandling med CAR-T-celler er meget hyppigt ledsaget af bivirkninger. En speciel bivirkning til behandlingen er det såkaldte cytokinfrigivelsessyndrom (cytokine release syndrome, CRS). Når CAR-T-cellerne interagerer med antigen på overfladen af de maligne celler, aktiveres T-lymfocytterne, hvilket fører til frigivelse af inflammatoriske cytokiner. Dette kan medfører et livstruende inflammatorisk respons, som kan minde om svær infektion, men som skal håndteres helt anderledes. Specielt er interleukin-6 associeret til cytokinfrigivelsessyndrom ved CAR-T-celleterapi og antistoffer med interleukin-6 spiller en vigtig rolle i forbindelse med behandling af CRS. De kliniske symptomer ved cytokinfrigivelsessyndrom kan spænde fra at være milde til livstruende med multiorgansvigt. Ligeledes er neurotoxicitet med cereberal påvirkning en speciel bivirkning, som ses ved...)

Cefalosporiner (β-laktamantibiotika) (...Ved penicillinallergi eller mistanke om penicillinallergi kan der ofte anvendes et cefalosporin, da der kun sjældent forekommer krydsallergi, medmindre der er fælles sidekæder som ved cefalexin og aminopenicilliner (4800) . Ved en alvorlig penicillinreaktion med svær urticaria, luftvejs- eller kredsløbspåvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab. Enterococcus faecalis og Listeria monocytogenes er resistente over for cefalosporiner, men til gengæld følsomme over for penicillin og ampicillin. Over for penicillinaseproducerende stafylokokker har cefalosporinerne samme virkning som de penicillinasestabile penicilliner. Såfremt et cefalosporin ønskes anvendt, er cefuroxim bedst egnet. Cefuroxim trænger bedre over blod-hjernebarrieren end dicloxacillin, og det foretrækkes derfor til behandling af stafylokokmeningitis. Ceftazidim, ceftazidim/avibactam, ceftolozan/tazobactam og cefiderocol er anvendelige til behandling af Pseudomonas aeruginos a-infektioner, men bør anvendes i kombination med et andet antibiotikum (fx aminoglykosid eller ciprofloxacin). Cefotaxim, ceftazidim, ceftriaxon og cefuroxim passerer blod-hjernebarrieren ved inflammerede meninges, hvorved der kan opnås koncentrationer på 12,5-25 % af plasmakoncentrationen i spinalvæsken. Andre anvendelsesområder: Ceftriaxon kan anvendes til profylakse ved meningokoksygdom som alternativ til ciprofloxacin (2940) . Til behandling af meningitis forårsaget af gramnegative bakterier foretrækkes ceftriaxon eller cefotaxim (2930) . Ingen af cefalosporinerne har effekt ved listeriameningitis. Ceftriaxon anvendes til behandling af gonoré. Oralt cefuroxim kan anvendes som et alternativ til et quinolon ved...)

Immunologiske bivirkninger til cellulære terapier og CAR-T (...ved alvorlige grader af CRS-behandling, vil patienter ofte indlægges på en intensivafdeling. Derfor er det vigtigt, at afdelinger, der anvender CART og bispecifikke antistoffer har let adgang til intensivafdelinger med kendskab til håndtering af CRS-tilfælde. CRS opstår oftest tidligt i behandlingsforløbet, særligt de første dage efter en behandling. CRS kan graderes i henhold til American Society for Transplantation and Cellular Therapy (ASTCT) graderingsskala. Der er dog også andre skalaer for CRS-gradering. Man bør i alle tilfælde anvende den protokolspecifikke CRS-gradering i kliniske forsøg eller den skala, som man har valgt at implementere lokalt. Nedenfor vises kun ASTCT konsensuskriterierne, der beskriver fire sværhedsgrader af CRS: Parameter Grad 1 Grad 2 Grad 3 Grad 4 Temperatur ≥38 °C ≥38 °C ≥38 °C ≥38 °C med Hypotension ingen Ikke behov for vasopressor. Behov for vasopressor med eller uden vasopressin. Behov for flere vasopressorstoffer (eksklusiv vasopressin). og/eller Hypoxi ingen Krævende low-flow ilt (≤ 6 L/min) nasalt kateter eller blow-by. Krævende high-flow ilt (> 6 L/min) via nasalt kateter eller maske. Krævende overtryksbehandling, fx CPAP eller respirator. Behandling Graden af CRS er afgørende for behandlingen. Oftest kan de letteste grader behandles med febernedsættende medicin og supplerende i.v. væske samt evt. antibiotika. Som regel bør alle tilfælde over Grad 1 behandles med tocilizumab med eller uden i.v. dexametason. Vedsværere grader varetages behandlingen ofte af intensiv afdeling i tæt samarbejde med hæmatologer. Behandling skal foregå i henhold til gældende kliniske retningslinjer og evt. specifikke forholdsregler tilknyttet de enkelte CART og bispecifikke antistof produkter (se SmPC). Immune effector cell-associated neurotoxicity syndrome (ICANS) En anden alvorlig og særlig bivirkning til CART og bispecifikke antistoffer er immune effector cell-associated neurotoxicity syndrome (ICANS) . Typiske tidlige symptomer er tremor, dysgrafi (skrivevanskeligheder), mild ekspressiv afasi, forstyrret opmærksomhed, apraksi og let sløvhed. Tilstanden kan forværres i løbet af timer eller dage til svær neurotoksicitet med livstruende kramper og svær bevidsthedssvækkelse. I sjældne tilfælde kan der forekomme hjerneødem med risiko for inkarceration. Der findes flere graderingsskalaer for ICANS, men herunder vises kun skalaen anbefalet i ASTCTs konsensusrapport for voksne. Der er en anden version til børn (se speciallitteratur). Det kræver ikke alle fund for at opfylde en given grad - fx vil komatøs tilstand være grad 4 uanset om der er andre grad 4 kriterier til stede. Fund Grad 1 Grad 2 Grad 3 Grad 4 ICE* score 7-9 3-6 0-2 0 (kan ikke udføres) Bevidsthedsniveau Spontant vågen. Vågner ved tiltale. Vågner kun ved taktil stimulering. Kan ikke vækkes eller kræver gentagen taktil stimulering for at vågne. Stuporøs eller komatøs tilstand. Krampeanfald (epileptiske anfald) Nej Nej Fokale eller generaliserede anfald, der stopper hurtigt, eller nonkonvulsiv ikke EEG dokumenteret anfald, der stopper ved intervention. Livstruende epileptiske anfald (>5 min.) eller gentagne anfald (baseret på klinik eller EEG) uden at patienten normaliseres mellem anfaldene. Motoriske udfald Nej Nej Nej Svær fokal kraftnedsættelse, fx hemiparese eller paraparese. Forhøjet intrakranielt tryk/cerebralt ødem Nej Nej Fokalt/lokalt hjerneødem på billediagnostik. Diffust cerebralt ødem, kliniske fund på decerebrering/decorticering, abducensparese, papilødem, eller cushings triade. *ICE er en klinisk gradering af kognitive evner, baseret på orientering, navngivning af ting, følge opfordringer, skrive og opmærksomhed/hovedregning. For mere information om ICE, se speciallitteratur. Behandling Afhængig af sværhedsgrad, behandles ICANS ved tæt observation, forebyggende behandling med antiepileptika, dexamethason og evt. intensivbehandling. MR af CNS kan overvejes ved...)

Ciclosporin (øjenmidler) (...an anvendes ved alvorlig keratitis hos voksne patienter forårsaget af øjentørhed, som ikke er forbedret trods behandling med kunstige tårer . Ved alvorlige t...)

Selektive interleukinhæmmere (tarm-anti-inflammatorika) (...svær aktiv colitis ulcerosa hos voksne, som har haft utilstrækkelig respons eller mistet respons på eller var intolerante over for enten konventionel behandling eller anden biologisk behandling. Ustekinumab og mirikizumab er registreret til colitis ulcerosa. Crohns sygdom Moderat/svær aktiv Crohns sygdom hos voksne, som har haft utilstrækkelig respons eller mistet respons på eller var intolerante over for enten konventionel behandling eller anden biologisk behandling. Ustekizumab og risankizumab er registreres til Crohns sygdom. Pouchitis Moderat/svær...)

Antidoter ved cytostatikabehandling (...ved forebyggelse og korrektion af elektrolytforstyrrelser, forebyggelse og behandling af knoglemarvshæmning, og forebyggelse og behandling af kvalme og opkastninger. Lægemidler til disse understøttende behandlinger regnes ikke for antidoter, og gennemgås ikke nærmere her. Gruppen af cytostatika er meget omfattende og heterogen. Der findes ingen generelle antidoter, og kun ganske få præparater, der specifikt modvirker eller neutraliserer effekten af disse cellegifte. Det gælder generelt, at litteraturen vedrørende antidoter er meget sparsom. Ofte mangler der kliniske kontrollerede undersøgelser, og området kan være henvist til at basere sin praksis på kliniske erfaringer og kasuistikker. Ekstravasation er lækage af et injiceret eller infunderet lægemiddel fra blodkaret til det omkringliggende væv. Ekstravasation af cytostatika i forbindelse med infusion i perifer eller central vene er en potentielt alvorlig komplikation. Der kan opstå smerter, svien, brændende fornemmelse, og lokalt ødem. I de mest alvorlige tilfælde kan der opstå nekrose. Dette kan forårsage funktionsnedsættelse, og kan medføre forsinkelse af den planlagte behandling. Det er vigtigt, at sundhedsprofessionelle, der arbejder med cytostatika, har kendskab til forholdsregler for både forebyggelse og behandling af ekstravasation, herunder de antidoter og behandlingsmuligheder, der knytter sig til det enkelte cytostatikum. Historisk er cytostatika inddelt i grupper efter deres vævstoksiske potentiale. De ulcerogene (engelsk: vesicant) kan i selv mindre doser forårsage svær vævsnekrose. Gruppen omfatter fx anthracycliner, taxaner, alkylerende cytostatika, vincaalkaloider, mitomycin, og carmustin. To andre grupper omfatter cytostatika, der henholdsvis er potentielt ulcerogene og non-ulcerogene. Distinktionen mellem de sidstnævnte grupper er mere flydende, men fælles for dem er, at ulceration er sjælden, og kun ses i tilfælde med lækage af en stor mængde af lægemidlet. ASORS (The German working group for Supportive Care in Cancer) har i 2013 publiceret en expert opinion ved...)

Kombinationsbehandling (antibiotika til systemisk brug) (...ved samtidig infektion med flere forskellige mikroorganismer ved initialbehandling af livstruende infektioner, hvor de forårsagende mikroorganismer og deres resistensmønstre endnu ikke er kendte, og hvor en kombination af antibiotika giver bedre dækning end ét antibiotikum ved infektioner med bakterier, som særligt let udvikler antibiotikaresistens, fx Mycobacterium tuberculosis og Pseudomonas aeruginosa. Ved kombinationsbehandling nedsættes risikoen for resistensudvikling ved infektioner med særligt resistente bakterier som carbapenemase producerende organismer (CPO) for at undgå yderligere resistensudvikling ved alvorlige infektioner forårsaget af mikroorganismer, hvor en synergistisk effekt kan udnyttes, fx ved behandling af endocarditis med α-hæmolytiske streptokokker med penicillin og aminoglykosid ved behandling af Helicobacter pylori betinget ulcus duodeni. I de fleste tilfælde ses additiv virkning ved samtidig anvendelse af to forskellige antibiotika. De skal hver for sig anvendes i samme dosis, som hvis stofferne anvendes alene. I enkelte tilfælde ses synergisme mellem to antibiotika, hvor det ene middel forøger virkningen af det andet. Det er fx tilfældet ved anvendelse af et β-laktam i kombination med et aminoglykosid, idet β-laktamer ved deres virkning på cellevægssyntesen letter penetrationen af aminoglykosid ind i bakterierne. I nogle tilfælde ses antagonisme, som viser sig ved, at kombinationen af to stoffer virker dårligere end hvert af stofferne alene. Antagonisme skyldes oftest det forhold, at indgift af bakteriostatiske stoffer, fx tetracycliner og makrolider, modvirker effekten af baktericide stoffer, fx β-laktamer, fordi de baktericide stoffer kun virker på bakterier i vækstfasen. Denne antagonisme er påvist i laboratorieforsøg, men sjældent i klinikken. Selvom der er påvist en mulig antagonisme in vitro, anbefales empirisk en kombination af β-laktam og makrolid vedsvær nedre luftvejsinfektion for at dække hyppigste bakterielle årsager. Denne anbefaling er baseret på dokumentation for vigtigheden af hurtig dækkende behandling af sepsis. Hurtig diagnostik af årsagen til pneumoni er derfor vigtig med henblik på antibiotikaskift til primært monoterapi, så eventuel antagonisme undgås, og en målrettet antibiotikabehandling fortsættes. Antagonisme, synergisme og additiv virkning kan have betydning ved...)

Nicotinsubstitution (.../resoribletter og mundspray kan vælges ud fra rygerens præference. Nicotinnæsespray er sværest at anvende på grund af lokalirritation i næsen og er specielt velegnet til stærkt n...)

Midler mod ADHD (...ved behandling med methylphenidat, dexamfetamin og atomoxetin er nedsat appetit, indsovningsbesvær, hovedpine, mavesmerter og svimmelhed. Disse er reversible og ses primært i starten af behandlingen - bortset fra appetitnedsættelsen, som kan udgøre et problem ved...)

Reninhæmmere (hypertension) (...De kliniske erfaringer med præparater anvendt til patienter med moderat til svær hypertension er endnu meget beskedne. Angioneurotisk ødem og hyperkaliæmi er forekomme...)

β-receptorblokerende midler (...lokkere. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af non-steroide antiinflammatoriske stoffer. Kombinationen med antidia...)

Glukokortikoider til systemisk brug (inflammatoriske reumatiske sygdomme) (...ved autoimmune, vaskulit-, bindevævs- og ledsygdomme, hvor aktiviteten ikke lader sig kontrollere med andre antireumatika. Ved eksempelvis vaskulit- og bindevævssygdomme har systemisk glukokortikoid afgørende betydning for at minimere potentielt varige organskader. Ved...)

Antipsykotika - forsigtighedsregler (...ved antispykotika (fx ekstrapyramidale og autonome symptomer), og antipsykotika bør som hovedregel ikke anvendes ved demens 6509 - NKA: Mennesker med demens med adfærdsmæssige og psykiske symptomer - Strukturerede og målrettede interventioner samt brug af antipsykotika . Prostatahypertrofi: Forsigtighed bør udvises ved anvendelse af højdosis antipsykotika eller andre lægemidler med antikolinerg aktivitet på grund af risiko for urinretention. Hjertesygdom: Antipsykotika, især sertindol og ziprasidon , men også haloperidol , kan øge QTc-intervallet. Forsigtighed skal specielt udvises ved tidligere eller nuværende rytmeforstyrrelser eller familiær disposition til sådanne, samt ved...)

Folsyre (...Ved ophør med indtagelse af folsyreholdige fødemidler udvikles folsyremangel i løbet af 3-4 måneder. Folsyremalabsorption udvikles ved tarmsygdomme, som især omfatter den proksimale del af tyndtarmen. Derimod er forstyrrelser i transporten af folsyre sjældne. Profylaktisk folsyretilskud er indiceret ved graviditet på grund af risiko for neuralrørsdefekt sekundær til folsyremangel (2179) . Ved...)

Biologiske midler mod astma og KOL (...ved forskellige typer inflammation i luftvejene. Man skelner i dag mellem forskellige endotyper af astma, herunder eosinofil astma, neutrofil astma og astma hvor luftvejsinflammation ikke er fremtrædende (pauciinflammatorisk astma, dvs astma med normalt eller næsten normalt niveau af eosinofile og neutrofile granulocytter). Nomenklaturen er løbende blevet tilpasset og baseres på sekretionen af cytokiner fra de inflammatoriske celler, som kan være mål for nye behandlingsprincipper. Der skelnes mellem såkaldt type-2 inflammation, hvor signalstoffer som interleukin (IL)-4, IL-5, IL-9 og IL-13 spiller en fremherskende rolle og non-type-2 inflammation, hvor de inflammatoriske mediatorer omfatter tumour necrosis factor (TNF), IL-1, IL-6, IL-8, IL-23 og IL-17. Skelnen mellem de forskellige typer af luftvejsinflammation ved astma er især vigtig hos patienter med svær grad af sygdommen, som, til trods for behandling med højdosis inhalationssteroid sammen med en bronkodilator (LABA og/eller LAMA), ikke opnår tilfredsstillende grad af astmakontrol. Type-2 inflammation overlapper i høj grad eosinofil astma, som kan være allergisk eller non-allergisk. Ved den allergiske type spiller immunglobulin E (IgE) en vigtig rolle for sygdomsforløbet. Ved at binde sig til IgE-receptorer på mastceller, eosinofile granulocytter, macrophager og dendritiske celler i lungen kan IgE starte en inflammatorisk kaskade, hvor der frigøres en række pro-inflammatoriske mediatorer og cytokiner. Omalizumab er et monoklonalt IgG-antistof fremstillet ved rekombinant DNA-teknik, som bindes specifikt til humant IgE, hvorved mængden af frit IgE, som kan udløse den allergiske reaktion, reduceres. Klinisk korrelerer IgE-reduktionen til en forbedring af symptomerne og reduktion i antallet af astmaeksacerbationer. Også ikke- IgE medierede mekanismer kan drive type-2-inflammation, herunder eksposition for luftvejsvira, bakterier eller irritanter. En vigtig mediator, som ligger højt i den inflammatoriske kaskade, er TSLP (thymisk stromal lymphopoietin), som produceres i luftvejsepitelet. Biomarkører for type2-inflammation er eosinofile i blod eller i luftvejssekreter og FeNO, som kan måles online i udåndingsluften (6623) . Selv om kortikosteroider, herunder inhalationssteroider, generelt virker godt ved type-2 inflammation, har nogle patienter såkaldt svær refraktær eosinofil astma, hvor man selv under behandling med høje doser inhalationssteroid ser eosinofil luftvejsinflammation med høje eosinofiltal i perifert blod (> 300 celler/mikroliter) og høje niveauer af FeNO. Klinisk har disse patienter betydende luftvejssymptomer, nedsat lungefunktion og hyppige eksacerbationer. Patienter med svær refraktær eosinofil astma skønnes at udgøre omkring halvdelen af patienter med svær astma (trin 5), som ses hos ca. 5-10 % af alle patienter med astma. Opgørelser fra databaser, som inkluderer patienter med svær astma, viser at biologisk behandling forbedrer lungefunktion, reducerer symptomer og eksacerbationer og kan i nogle tilfælde normalisere lungefunktionen (6189) (6190) (6626) . Benralizumab, depemokimab, dupilumab, mepolizumab og reslizumab er rekombinante humaniserede monoklonale antistoffer, der påvirker funktionen af humane interleukiner, som ses ved type-2-inflammation. Benralizumab, depemokimab, mepolizumab og reslizumab er rettet mod humant IL-5, som er det cytokin, der har størst betydning for produktion, modning, aktivering og overlevelse af eosinofilocytter. Mens depemokimab, mepolizumab og reslizumab retter sig mod selve IL-5, virker benralizumab ved at binde sig til IL-5 receptoren på den eosinofile granulocyt. Begge mekanismer resulterer i, at aktiviteten af IL-5 hæmmes, hvorved produktionen og overlevelsen af de eosinofile celler nedsættes. Studier af patienter med refraktær eosinofil astma, det vil sige patienter med eosinofiltal i blodet på over 300 celler/mikroliter, viser først og fremmest betydende reduktion af astmaeksacerbationer (typisk en reduktion på ca. 50 %) og giver mulighed for at reducere dosis af orale kortikosteroider, som disse patienter ofte må behandles med for at undgå eksacerbationer (3466) . Dupilumab er rettet mod IL-4 og IL-13 og hæmmer disse interleukiners signalering gennem påvirkning af type 1 og type 2 IL-4-receptorerne. Behandling med dupilumab er blevet undersøgt hos patienter med svær astma uden krav om forhøjelse af eosinofile celler i blod og/eller forhøjet fraktion af nitrogenoxid i udåndindsluften (FeNO) og er vist at medføre en reduktion af hyppigheden af svære eksacerbationer (4622) , bedring af lungefunktion og reduktion af astmasymptomer i den samlede population. Effekten var dog mest udtalt blandt patienter med de højeste niveauer af eosinofiltal og FeNO. Tezepelumab er et monoklonalt antistof, der er rettet imod thymisk stromal lymfopoietin (TSLP), som er forhøjet ved...)

Loop-diuretika (...ved lungestase, ved hypertensive kriser med tegn på volumenekspansion og til fremkaldelse af forceret diurese ved forgiftninger, fx ved acetylsalicylsyreforgiftning kombineret med alkalisering af urinen, og urologiske operationer. Hos patienter med normal nyrefunktion har loop-diuretika normalt ingen plads i antihypertensiv behandling. Loop-diuretika anvendes i ødembehandlingen, når tilstrækkeligt resultat ikke kan opnås med thiazider alene, både ved hjerteinsufficiens , ved nefrotisk syndrom og ved levercirrose . Et særligt anvendelsesområde er anvendelsen af meget store orale eller intravenøse doser (op til 2 g furosemid eller 60 mg bumetanid i døgnet) til ødematøse og/eller hypertensive patienter med svært nedsat nyrefunktion (glomerulær filtration ned til 3 ml/min.). Ved...)

Korttidsvirkende β2-agonist (SABA) i kombination med ipratropium (...ombination anvendes i dag primært som behandling via forstøver til patienter med meget svær KOL i hjemmet og til behandling af akutte eksacerbationer af KOL eller astma på hospit...)

Antibiotika mod diarré (...ved udbrud hos flere personer, efter udlandsrejser, eller hvis VTEC-infektion eller anden specifik ætiologi mistænkes. Diarré som led i en svær akut gastroenteritis (svær turistdiarré) kan forkortes ved 3 dages antibiotikabehandling med makrolider (azithromycin eller roxithromycin) eller fluorquinoloner (ciprofloxacin). Rifaximin kan også bruges, men virker ikke ved mucosainvasive bakterier som Salmonella, Campylobacter og Shigella. Clostridioides difficile enteritis behandles oralt med vancomycin , metronidazol , rifaximin eller fidaxomicin . Ved behandling med sidstnævnte ses lavere recidiv risiko. Ved recidiverende infektion eller vedsvær...)

Antivirale midler mod hepatitis C (virusinfektioner) (...vedr. HCV udarbejdet af Dansk Selskab for Infektionsmedicin og Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi, se Hepatitis B og C på Guidelines og retningslinjer . Akut hepatitis C Hepatitis C diagnosticeres sjældent i den akutte fase. Fremkomst af meget effektive interferonfrie regimer til behandling af kronisk hepatitis C har medført, at strategien er ændret således, at man nu går efter at eliminere HCV, og en akut HCV vil udgøre en mulighed for videre smitte. Derfor behandles en akut HCV såvel som en kronisk. Kronisk hepatitis C Kronisk HCV infektion defineres ud fra positivt HCV-RNA > 6 mdr. Det vil aktuelt kun sjældent forekomme, da behandling indledes umiddelbart efter en positiv prøve - HCV patienter har det med at forsvinde fra opfølgning i sundhedssystemet. Er på lang sigt forbundet med risiko for udvikling af cirrose og hepatocellulært karcinom. Kronisk hepatitis C behandles med direkte aktive antivirale stoffer (DAA) . Behandlingerne gives i forskellige kombinationer, betinget af den virale genotype, graden af fibrose samt respons på eventuelle tidligere behandlinger. Behandlingstiden er typisk 8-12 uger. DAA (318352) opdeles i fire klasser, der kan kombineres. De fire klasser er proteasehæmmere (209076), NS5A-hæmmerere og polymerasehæmmere, hvor sidstnævnte underinddeles i nukleotidanaloger og non-nukleotidanaloger Målet med behandlingen er at helbrede patienten. Dette anses for opnået, når HCV-RNA i blodet er negativ 3 mdr. efter ophørt behandling. Mange af patienterne er smittet for 30-40 år siden. De befinder sig ofte på plejehjem eller psykiatriske institutioner. Behandlingen bliver gennemført ved at samarbejde med lokalt sundheds- eller social personale. Ofte uden at patienten kommer på hospitalet. Det samlede antal blodprøve kontroller er 3-4 gange. Alle patienter kan få behandling. Det er besluttet af WHO, at HCV skal eradikeres inden 2030, hvilket Danmark har tilsluttet sig. Behandlingerne er stort set bivirkningsfri, og man opnår den ønskede effekt (at virus cleares) i > 95 % af behandlingerne. De få, der ikke opnår effekt, kan behandles med andre regimer efter resistens undersøgelse. Hvis patienten ikke har udviklet svær fibrose eller cirrhose, er der ikke grund til fortsat kontrol, medmindre patienten fortsat har en risiko-adfærd. Det er derfor fortsat nødvendigt at fibrose-graduere patienterne, dette sker primært med fibroscanning, som også i nogle tilfælde giver vejledning mhp. valg af lægemiddel og behandlingslængde. Genotypning af virus bruges stadig, idet man til nogle genotyper kan anvende en billigere behandling. Men flere af de nyere behandlinger er pan-genotypiske. Der findes regimer anbefalet af Medicinrådet ultimo 2018: Genotype 1 eller 4 : Første valg: Sofosbuvir 400 mg x 1 + ledipasvir 90 mg x 1 i 8-12 uger*. Andet valg: Grazoprevir 100 mg x 1 + elbasvir 50 mg i 12 uger. * ved cirrhose Child-Pugh A i 12 uger, ellers i 8 uger. Genotype 2 eller 3: Første valg: Sofosbuvir 400 mg x 1 + velpatasvir 100 mg x 1 i 12 uger. Andet valg: Glecaprevir 300 mg x 1 + pibentasvir 120 mg x 1 i 8 uger For yderligere information se retningslinjerne fra de lægevidenskabelige selskaber, der opdateres flere gange årligt: se Guidelines og retningslinjer . Det vigtigste non-farmakologiske tiltag ved...)

Bisfosfonater (osteoporose) (...ved at indtage tabletter eller med øvre dyspepsi, kan behandling med brusetabletter (indeholdende alendronat) evt. forsøges. Parenteral behandling med i.v.-administration (zoledronsyre eller ibandronat) kan overvejes, hvis tabletterne ikke tåles (dyspepsi), ved malabsorption eller ved...)

Antiarytmika (...ved hjælp af Bazetts formel hvor QT c er det frekvenskorrigerede interval i ms, og R-R afstanden mellem de 2 forudgående QRS-komplekser i sek. Beregn QTc-intervallet her: Under sinusrytme er QTc-intervallet normalt kortere end 440 ms. En række andre lægemidler kan, oftest ved overdosering eller kombinationsbehandling, forlænge QT-intervallet og øge risikoen for proarytmier. QT-ændringerne er bedst beskrevet for erythromycin, som omsættes via cytokrom P450 3A. Ved samtidig anvendelse af antimykotika, verapamil, diltiazem eller en række andre lægemidler, der hæmmer cytokrom P450 3A, er konstateret en op til fem gange øget risiko for pludselig hjertedød (432) . Listen over lægemidler, som kan forlænge QT-intervallet, er lang (213) . For en detaljeret liste henvises til QTDrug Lists . Betydningen heraf er ofte dårligt belyst, og eksemplerne på udvikling af torsades de pointes-ventrikulær takykardi som regel kasuistiske. Nedenfor er anført de formentlig mest relevante stoffer, som synes at have medført torsades de pointes-ventrikulær takykardi i mindst én situation. De dårligst dokumenterede er markeret med * . Se endvidere afsnittet Medikamentalt forlænget QT-interval . Antiarytmika: Amiodaron Dronedaron Flecainid Propafenon Sotalol Vernakalant Antibakterielle midler: Clarithromycin Clindamycin * Erythromycin Moxifloxacin Sulfamethoxazol/trimethoprim Antihistaminer: Diphenhydramin Fexofenadin * Promethazin Antihypertensiva: Indapamid Antimalariamidler: Chloroquin Antimykotika: Fluconazol * Antipsykotiske midler: ** Antidepressiva: Amitriptylin Clomipramin Fluoxetin * Mianserin Opioider: Methadon *) Dårligst dokumenteret. **) Se tabel 3 i Arytmi-risiko ved...)

Imlifidase (...48 timer og lave IgG niveauer op til 7 dage efter. Gennemsnitlige fluorescensintensitetsværdier (MFI) for HLA klasse I og II antistoffer blev markant reduceret hos alle patienter...)

Hallucinogener (...ved at blokere serotonerge receptorer. LSD Meget få, om nogle, omtaler LSD som deres hovedstof. LSD forhandles som Frimærker, da det er en meget lille dosis på 0,125 mg LSD der skal til et syre trip. Der laves en vandig opløsning af LSD, hvor en dråbe fra en pipette indeholder den angivne mængde LSD, som afsættes på et stykke trækpapir. Stoffet indtages så ved at spise trækpapiret. Meget få individer udvikler afhængighed af hallucinogener. Det er mere den akutte skade under rusen, der kan udgøre en fare. LSD-rusen LSD-rusen indledes med en metallisk smag i munden. Dette efterfølges af kuldegysning, en svag fornemmelse af angst eller fysisk uro, rastløshed, øget muskeltonus i ansigt og hals og endeligt kan der optræde sovende fornemmelse i ekstremiteterne. Sanserne bliver bombarderet, da alle sanseindtryk intensiveres. Farver bliver kraftigere, flimrer og vibrerer, samtidig med at afstandsbedømmelsen ophæves. Lyde høres højere, og objekter bliver levende. Der kan optræde synæstesier, hvor farver kan høres og lyd kan ses. Grænserne mellem krop og rum ophæves, hvilket kan give en ud af kroppen- oplevelse. LSD-forgiftning En LSD-forgiftning kan være en meget skræmmende oplevelse præget af angst, og i enkelte tilfælde optræder en egentlig psykotisk tilstand. Der findes ingen antidot og behandlingen består primært i at sikre rolige omgivelser i et stille lokale med dæmpet belysning. Derudover er der behov for tilstedeværelsen af en person, der konstant prøver at berolige den forgiftede. At blive efterladt alene kan forværre symptomerne. Hvis angsttilstanden bliver for voldsom, kan et benzodiazepin som diazepam være indiceret. Symptomerne fortager sig langsomt over timer. Phencyclidin og Ketamin Phencyclidine er et psykoaktivt stof, som er kendt under navnet PCP, hvilket er en forkortelse for phencyclidin. Ketamin, der er nært beslægtet med PCP, er kendt på det danske illegale marked. Blandt unge i rusmiddelmiljøet er stoffet kendt som keto eller hestebedøvelsesmiddel. Ud over at PCP og ketamin har en sløvende, stigende til anæstetisk, virkning, optræder der også hallucinationer. Det helt specielle ved ketamin er, at respirationen ikke påvirkes, når stoffet indtages i anæstesidoser. Af denne grund har stoffet en medikamentel indikation som akut anæstesimiddel ved transport af svært traumatiserede patienter. Ketamin bruges desuden som veterinært anæstesimiddel. Fælles for stoffer i denne gruppe er at de virker som antagonister på NMDA (N-Methyl D-Aspartat) glutamatreceptorerne. Ketaminrusen Ketaminrusen opleves meget forskellig fra person til person og afhængig af den dosis, der indtages. I almindelige doser indtræder der en tilstand, som lidt kan sammenlignes med alkoholberuselse. Der optræder sløvhed, snøvlende tale, sløret syn og dårlig koordination af ekstremiteter. Der kan indtræde en følelse af at være afsondret og distanceret fra det sociale miljø. I større doser er der ingen oplevelser af smerte. De hallucinatoriske symptomer er forvrængning af visuelle indtryk, perceptionsforstyrrelser eller illusioner og hørelseshallucinationer. Noget helt specielt ved rusen er den dissociative tilstand, hvilket er en ud af kroppen-oplevelse, hvor nogle endog føler sig udødelige. Endelig er der ved indtagelse af ketamin i anæstesidoser en fuldstændig amnesi efter rusen. Ketaminforgiftning Ved forgiftning kan der ses kramper, lungeødem og hjertestop. Patienten skal overvåges i rolige omgivelser, idet der i opvågningsfasen kan optræde voldsomme angstfremkaldende hallucinatoriske oplevelser. Ved...)

Melatonin (...ved dårlig søvnkvalitet (melatonin depottabl. 2 mg). Melatonin udskilles fra corpus pineale. Udskillelsen er dels døgnrytmerelateret, dels styret neuronalt fra retina ved faldende lysintensitet. Den søvnforbedrende effekt sker overvejende gennem påvirkning af melatoninreceptoren MT2, der regulerer døgnrytmen. Ved indtagelse sammen med eller ved afslutning af et mindre måltid opnås en forsinkelse af tidspunktet for den maksimale plasmakoncentration og derved en bedre virkning på søvnløsheden. Virkningen, der er moderat, er kun dokumenteret hos patienter over 55 år, formentlig fordi der hos denne aldersgruppe opnås en substitution af det aldersrelaterede fald i det natlige melatoninniveau. Melatonin har været forsøgt ved andre søvnforstyrrelser fx ved psykiatrisk og neurologisk sygdom men også ved døgnrytmeforstyrrelser, som fx ved jetlag og skifteholdsarbejde. I de senere år har melatonin vist sig at blive brugt til en række patientgrupper; yngre patienter med døgnrytmeforstyrrelser og søvnbesvær samt yngre og voksne patienter med neuropsykiatriske sygdomme (fx ADHD, autismespektrumforstyrrelse, demens og REM Sleep Behavior Disorder), men dokumentationen og evidensen herfor hviler på meget svagt grundlag. Bedst undersøgt er melatoninets virkninger på jetlag, hvor det især anvendes ved...)

Difelikefalin mod svær pruritus ved hæmodialyse

Diuretika (hjerteinsufficiens) (...er sig at være minimalt og nyrefunktionen i orden. anvendes som supplement vedsvært systolisk hjertesvigt. Behovet for diuretika kan variere over tid, og det...)

Diuretika (hypertension) (...Ved kronisk nyreinsufficiens er en kombination af diuretika og ACE-hæmmer eller angiotensin II-antagonist initial behandling. Furosemid givet som bolus eller infusion er effektivt, især ved overhydrerede patienter og patienter med nyreinsufficiens ved...)

SGLT-2-hæmmer (hjerteinsufficiens) (...eduktion er kun nødvendigt ved moderat til svær nyre/leverfunktionsnedsættelse. For empagliflozin bør behandling ikke initieres ved GFR < 20 ml/min. Der henvi...)

Midler mod Pompes sygdom (...t og udholdenhed med en sammenlignelig bivirkningsprofil. Der er endnu relativt få data vedr. infantil-onset Pompe, men de tilgængelige tyder på, at effekt er sammenlignelig med a...)

Hypnotika (...ved brug af benzodiazepiner eller benzodiazepinlignende stoffer . Det anføres, at risikoen for misbrug ved sidstnævnte er mindre, men der er næppe den store forskel heri. Korttidsvirkende sovemidler Anvendes overvejende ved indsovningsbesvær. De giver begrænset påvirkning af dagfunktionen, men der er en vis risiko for let dagsangst, og der er undertiden anterograd amnesi (hukommelsessvigt for begivenheder efter indtagelse af medicinen). Middeltidsvirkende sovemidler Anvendes, hvis der både er indsovnings- og gennemsovningsbesvær, enten i form af flere opvågninger eller opfattelsen af en mere overfladisk søvn. Langtidsvirkende sovemidler Bør generelt ikke anvendes til behandling af søvnløshed, men kan anvendes, hvis man ud over den hypnotiske effekt ønsker en anxiolytisk eller dagsedativ virkning. Melatonin Melatonin kan forsøges ved...)

Energitilførsel (parenteral ernæring) (...Vedligeholdelse af ernæringstilstand - Sengeliggende - Oppegående 105-125 125-145 25-30 30-35 1,0-1,3 1,2 Opbygning af ernæringstilstand - Sengeliggende - Oppegående 145 165 35 40 2,0 2,0 Børn 0-1 år 1-10 år 500-420 420-300 120-100 100-70 2,5-2,0 2,0-1,5 Ved feber øges hvilestofskiftet med ca. 15 % pr. grads temperaturstigning. De vigtigste non-protein energikilder til parenteral ernæring er glucose og fedtemulsioner. Glucose Glucose er den vigtigste cirkulerende kulhydratkilde, der kan metaboliseres af næsten alle kroppens celler. Centralnervesystemet har glucose som den helt dominerende energikilde. Ved parenteral ernæring er glucose den eneste kulhydratkilde, der er til rådighed. Kritisk sygdom og septiske tilstande er karakteriseret ved ændringer i glucose- og energistofskiftet, idet der ses en øget energiomsætning og en øget endogen produktion af glucose, som kan tilskrives et højere niveau af stresshormoner (især cortisol) samt nedsat insulinfølsomhed, der drives af stresshormoner og inflammatoriske cytokiner . Således kan nydannelsen af glucose ikke effektivt hæmmes ved glucosetilførsel, og den hormonelle modregulering kan føre til stigende plasmaglucose værdier og risiko for glycosuri, dehydrering og hyperosmolært koma. Der bør derfor ikke tilføres mere end 6-7 g glucose/kg legemsvægt/24 timer. Samtidig tæt monitorering af plasmaglucose anbefales. Grænsen for anbefaling af indgift af hurtigt virkende insulin diskuteres, men optimalt er et plasmaglucose-niveau på 5-10 mmol/l for at undgå hyperosmolære tilstande. Hyperglykæmi er særdeles hyppigt forekommende hos patienter med kritisk sygdom og øget stress metabolisme og er associeret med morbiditet og mortalitet. Der findes mange internationale kliniske retningslinjer, der anbefaler stram kontrol med plasma-glucose ved passende tilførsel af insulin, men vær opmærksom på risikoen for hypoglykæmi. Pludseligt ophør med glucoseinfusion kan også medføre symptomgivende hypoglykæmi på grund af stimulation af den endogene insulinproduktion. Vedvarende refraktær hyperglykæmi, trods relevant insulinbehandling, bør føre til overvejelser om reduktion i parenteral energitilførsel, samt give mistanke om mangel på co-enzymer (fx thiamin). Diabetes Hos patienter med diabetes kræver i.v. glucosetilførsel altid samtidig insulinindgift. En accelereret glucoseomsætning medfører ofte faldende serum-fosfat, som bør korrigeres. Ved mistanke om thiaminmangel, fx ved langvarigt skadeligt overforbrug af alkohol eller beskedent kostindtag, er det vigtigt at give store doser thiamin på 500 mg i.v. 3 gange dgl. inden evt. glucosetilførsel for at undgå udvikling af Wernicke-Korsakoff syndrom. Fedtemulsioner Intravenøse fedtemulsioner ligner meget i opbygning chylomicroner, der normalt optages fra tarmen, men fedtsyresammensætningen vil variere afhængig af, hvilket præparat der vælges. Infusion af energi i form af fedtemulsion indebærer den fordel, at der kan reduceres i tilførslen af glucose, og derved kan hyppighed og sværhedsgrad af hyperglykæmi mindskes. Anvendelsen af fedtemulsioner vil tillige sikre, at behovet for essentielle fedtsyrer tilgodeses. En passende balance energimæssigt mellem glucose og fedt kan bedre kvælstofbalancen, men den kliniske betydning heraf er uafklaret, men også sammensætningen af fedtemulsionen i forhold til fedtsyreprofil, mættet, umættet, ratio mellem omega-6 og omega-3 kan i nogle tilfælde være af klinisk betydning. Ideelt set skal fedtemulsioner til parenteral brug let kunne metaboliseres, uden at det påfører patienten inflammatorisk eller oxidativt stress. Med dette mål er der gennem tiden udviklet flere forskellige fedtemulsioner til klinisk brug. De fleste undersøgelser er dog koncentreret om spaltningen af triglycerid i glycerol og frie fedtsyrer. Glycerol kan oxideres hos alle, men fedtsyreoxidationen er hæmmet ved stress-metabole tilstande, hvilket medfører deponering af fedtsyrer i primært lever og immunceller. Det er uklart om tilført fedt metaboliseres bedre end kroppens eget depotfedt. Sojaolie De første fedtemulsioner, der blev kommercielt tilgængelige, var baseret på sojaolie, der indeholder langkædede triglycerider (LCT) med et højt indhold af polyumættede fedtsyrer (linolensyre). Teoretiske overvejelser om, at denne sammensætning kunne medføre dannelsen af proinflammatoriske fedtsyrer, var med til inspirere den videre udvikling. Olivenolie De olivenoliebaserede fedtemulsioner indeholder LCT med et højt indhold af monoumættede fedtsyrer. Indholdet af essentielle fedtsyrer i olivenoliebaserede præparater er lavere end i sojaoliebaserede. Soja- og olivenolie De soja- og olivenoliebaserede emulsioner har været tilgængelige i en lang årrække og en omfattende videnskabelig litteratur viser, at begge fedtemulsioner mht. bivirkninger er ligeværdige og sikre at anvende, også til langvarig parenteral ernæring. Der diskuteres, om der bør udvises tilbageholdenhed med anvendelse af fedtemulsioner alene baseret på sojaolie til patienter med kritisk sygdom og øget oxidativt stress. Flere studier og metaanalyser peger i retning af at de nyere fedtemulsioner med MCT og fiskeolie medfører kortere indlæggelsestid for patienter i intensivt regi. MCT Mellemkædede triglycerider (MCT) anvendes som anført nu som energikilde, men kun i kombination med LCT. SMOFlipid er en 20 % fedtemulsion, der består af en blanding af 30 % MCT, 30 % sojaolie, 25 % olivenolie og 15 % fiskeolie. Sammenlignet med de øvrige fedtemulsioner har denne blanding et mere balanceret forhold mellem linolsyre og den flerumættede alfa-linolensyre. Således kan denne type af fedtemulsion dels tilføre energi og muligvis skabe bedre balance i forhold til immunfunktion og regenererende mekanismer. Tilførslen af essentielle fedtsyrer er med SMOFlipid mindre end ved anvendelsen af fx olivenoliebaserede emulsioner, men det vil i de fleste tilfælde være uden klinisk betydning. Der foreligger en klinisk kontrolleret undersøgelse, der viser, at SMOFlipid sammenlignet med sojaoliebaseret lipidemulsion er sikkert at anvende i en periode på op til 4 uger. I forhold til anvendelsen af SMOFlipid til kritisk syge foreligger der nu en relativt omfattende litteratur, der sammenfatter de ikke kontrollerede kliniske opgørelser over anvendelsen. Der beskrives her positiv effekt ved anvendelsen af SMOFlipid i forhold til immunfunktion og infektionskontrol, mindre udtalt biokemisk leverpåvirkning og generelt kortere indlæggelsestid. Det er vigtigt at notere sig, at det er retrospektive gennemgange af patientforløb . Omegaven® er baseret på fiskeolie. Denne fedtemulsion kan indgives i kombination med andre fx sojaoliebaserede emulsioner, så fiskeolieemulsionen bidrager med 10-20 % af infunderet fedt. Eksperimentelle data viser, at fiskeolie kan reducere produktionen af proinflammatoriske mediatorer, fx TNF-α. Klinisk kontrollerede studier med postoperative patienter, som fik tilskud af fiskeolieemulsion, viser en klar tendens i retning af reduceret sepsis rate og kortere liggetid i den behandlede gruppe . Det gælder dog ikke intensive, svært syge patienter med faldende immunfunktion (multi-organ-svigt). Oxidation af fedtsyrer Generelt er fedtemulsioner gjort isotoniske ved tilsætning af glycerol, som metaboliseres meget lig glucose. Energiværdien af metaboliseret fedt er 38 kJ (9 kcal)/g i laboratoriet, men forudsætter fuldstændig oxidation af fedtsyrer, hvilket sjældent er tilfældet hos stress-metabole patienter. Indgiften bør ikke være større end 0,11 g/kg legemsvægt/time og 1,5 g/kg legemsvægt/døgn , da der ellers er risiko for, at omsætningshastigheden overskrides, og at LCT fagocyteres af neutrofilocytter og makrofager, hvilket resulterer i nedsat immunforsvar. Fedtoverbelastningssyndrom Ved total parenteral ernæring er der også risiko for fedtoverbelastningssyndrom med hyperlipidæmi, feber, blødningstendens, anæmi, leukopeni, trombocytopeni, hepato-splenomegali og koma. Dette er dog kun beskrevet i ganske få tilfælde primært ved infusion af sojaoliebaseret fedtemulsion, men også ved anvendelse af fedtemulsioner, der består af blanding af flere typer fedt. Ved supplerende parenteral ernæring er problemerne i praksis få og små. Nyreinsufficiens Fedteliminationen er nedsat ved nyreinsufficiens (nedsat lipoprotein-lipase-aktivitet), og ved intravenøs fedttilførsel til disse patienter bør triglyceridkoncentrationen i plasma kontrolleres. Plasma-triglycerid bør ideelt set ligge inden for normalområdet under infusionen. De fleste nyreinsufficiente patienter tolererer dog 1-2 g fedt/kg legemsvægt/døgn. Pancreatitis Intravenøs fedtadministration kan også anvendes ved akut pancreatitis, men hypertriglyceridæmi må undgås, og hvis plasma-triglycerid stiger til > 12 mmol/l vedvarende, dvs., i > 72 timer anbefales stop for infusionen. Leversygdom Fedteliminationen er normal hos patienter med kronisk leversygdom, men fedttilførsel ved...)

Laksantia (...rgisk indgreb i mave-/tarmkanalen eller følger efter fx strålebehandling. behandling af vedvarende obstipation hos børn. Den forventede behandlingsvarighed bedes anført. Bevilling...)

Eptifibatid (...P-induceret trombocytaggregation, og kapillærblødningstiden stiger til 2-4 gange udgangsværdien. Efter ophør med infusionen halveres hæmningen af ADP-induceret aggregation i løbe...)

Orale fumarater (dimethylfumarat og diroximelfumarat) (Er ikke blevet undersøgt hos patienter med svær nedsat renal eller hepatisk funktion.)

Reninhæmmere (...ved let til middelsvær ukompliceret hypertension hos patienter, hvor behandlingsmål ikke er nået med andre antihypertensiva ( Institut for Rationel Farmakoterapi) . Kan anvendes sammen med øvrige antihypertensiva, dog bør kombination af flere præparater med virkning på renin-angiotensinsystemet kun undtagelsesvist anvendes og i givet fald fortrinsvis i specialistregi (se Kontraindikationer) under tæt kontrol af blodtryk, P-kalium og P-kreatinin. Dette kan forsøges hos patienter med ved...)

Midler mod overaktivt blæresyndrom, urgency og urgency-inkontinens (...Ved manglende effekt af lægemidlerne anbefales præparatskift. Hvis behandlingen fortsat er uden effekt, eller der er uacceptable bivirkninger efter 4-8 uger, bør den seponeres. Antikolinerge præparater anbefales tilbudt voksne med urgency og urge-inkontinens, som ikke har haft gavn af konservativ behandling. Præparatgruppen adskiller sig gennem deres farmakologiske profiler, som fx lipidopløselighed, halveringstid og formulering. Mundtørhed er den hyppigste bivirkning, selvom forstoppelse, akkommodationssbesvær, træthed og kognitiv dysfunktion kan forekomme (3513) . De fleste patienter er vist at ophøre med den antikolinerge behandling inden for de første tre måneder på grund af utilstrækkelig effekt, bivirkninger og/eller omkostninger. Specielt hos ældre bør der i behandlingsovervejelserne indgå den multifaktorelle ætiologi af urinvejsinkontinens hos patientgruppen, komorbiditet såsom kognitiv svækkelse, medikamentel behandlingseffekt samt risikoen for bivirkninger. Oxybutynin har i modsætning til solifenacin, darifenacin, fesoterodin og trospium vist sig med risiko at forårsage eller forværre kognitiv dysfunktion hos ældre (3514) . Resultatet er ved en senere opgørelse genfundet ved behandling af 65+ årige med oral oxybutin (4840) , mens korttidsbehandling af 65-80 årige patienter med transdermal oxybutynin ikke genfandt risikoen for kognitiv dysfunktion (4841) . Oxybutynin kan nu hos voksne og børn > 5 år administreres intravesikalt, når ren intermitterende kateterisering er etableret. Særligt risikoen for antikolinerge bivirkninger er herved fundet lavere i forhold til oral anvendelse (5546) . Mirabegron er den første klinisk tilgængelige beta3-agonist. Beta3-adrenoceptorer dominerer beta-receptorerne i detrusorens glatte muskelceller. Stimulering af receptorerne fremkalder detrusor-afslapning. Mirabegron er fundet placebo overlegen og lige så effektiv som antikolinergika i behandling af urininkontinenssymptomer. Mirabegron har vist sig effektiv og sikker hos ældre patienter (3515) , og bivirkninger adskiller sig ikke sikkert fra placebo (3516) . I tilfælde af utilstrækkelig antikolinerg (solifenacin) behandlingseffekt, kan man fremfor dosisopskalering med fordel skifte behandling til mirabegron, medmindre patienten har ukontrolleret hypertension. I behandlingen af non-neurogen overaktivt blæresyndrom på baggrund af BPH relateret infravesical obstruktion har det vist sig både effektfuldt og sikkert at kombinere mirabegron med tamsulosin (5331) . Vedsvær...)

Anxiolytika og hypnotika (iatrogen afhængighed) (...ved angst højst bør ordineres i 4 uger, før behandlingen skal vurderes igen. Se endvidere Benzodiazepiner (anxiolytika) . Ved anvendelse på indikationen søvnløshed bør de kun bruges ved invaliderende tilfælde af søvnløshed, som belaster patienten alvorligt, og højst i 1-2 uger. Herefter bør situationen vurderes på ny. Se endvidere Hypnotika . Ved anvendelse på indikationen angst bør de kun bruges, hvor angst kan betragtes som belastende for patientens funktionsniveau, alvorlig og af en vis varighed. Behandling ud over to uger anses som uhensigtsmæssig, og allerede ved starten af behandlingen bør man træffe aftale om varighed og aftrapning. Hvis det ved mere kronisk forløbende angsttilstande skulle vise sig nødvendigt at fortsætte behandlingen ud over to uger, tilrådes det, at behandlingen vurderes med jævne mellemrum. I vejledningen påpeges det, at benzodiazepiner ikke bør bruges kritikløst mod stress, kriser eller bekymringer over almenmenneskelige problemer. Se endvidere Benzodiazepiner (anxiolytika) . Når man skal vælge et beroligende middel, er det centralt at overveje indikation og seponeringsdato. Det er også vigtigt at indtænke regler for kørsel (se Trafik i Benzodiazepiner (anxiolytika) ) og aftale et mål for behandlingen. Ofte vil det anbefales at anvende et relativt korttidsvirkende lægemiddel og det bør overvejes, om der er behov for behandling ud over helt kortvarigt, dvs mindre end 14 dage. Ved søvnbesvær er der bedre evidens for god søvnhygiejne, eller ordentlig behandling for evt. psykisk lidelse (se evt. Søvnløshed ), men det kan være patientens oplevelse, at et bestemt benzodiazepin er en god løsning. Det anbefales at drøfte fordele og ulemper ved behandlingen med patienten, som led i at vurdere hvorfor patienten synes det hjælper eller er den bedste løsning. Bivirkningsprofilen er ret ens for de fleste benzodiazepiner. Forgiftning Benzodiazepinforgiftning kræver ofte ingen behandling. Den er præget af sedation og svigtende muskelkoordination, men er mestendels ufarlig. Kun vedsvær forgiftning med respirationsdepression, eller hvor benzodiazepiner er indtaget samtidig med andre sløvende medikamenter, vil det være indiceret at anvende benzodiazepinantagonisten flumazenil . Se endvidere Benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler (forgiftninger) . Abstinenser Hyppige abstinenssymptomer efter et benzodiazepinforbrug i normale doser gennem en eller flere måneder består i søvnløshed, rastløshed, rysten, hovedpine, appetitløshed og overfølsomhed for sanseindtryk. Sværere abstinenssymptomer er blodtryksfald, temperaturstigning og konfusion. Alvorligste symptomer er generaliserede krampeanfald og delirøs abstinenstilstand. En mindre andel har lav-intensive abstinenser i en længere periode af måneders varighed, der fluktuerer og kan intensiveres ved...)

Midler mod ændringer i plasma-natrium (...ved indgift af væsker som bliver svært hypotone efter indgift, da glukosen forbrændes til vand (fx 5 % glukose, Darrow-glukose, KNaGlukose) da de kan inducere svær hyponatriæmi. Særligt hos patienter med potentielt forhøjet intrakranielt tryk (hoved...)

ACE-hæmmere (hjerteinsufficiens) (...gtighed tilrådes hos patienter med hypotension og patienter med kendt nyreinsufficiens. Ved P-kreatinin > 200 mmol/l kræves særlig tæt kontrol. En mindre stigning i P-kreatinin er...)

Androgener (...Forsigtighed tilrådes hos ældre, vedsvær hjerte-, lever- eller nyreinsufficiens, iskæmisk hjertesygdom og hypertens...)

Diuretika (...ved hypotension, svær leverinsufficiens, nefrotisk syndrom og nyreinsufficiens. Kalium bør kontrolleres dagligt ved opstart af massiv diuretisk behandling hos patienter med hjertesvigt. Hos normohydrerede patienter med hypertension bør kalium kontrolleres ugentligt til månedligt ved opstart og dosisændring, derefter halvårligt. Ved langtidsbehandling med diuretika og hos patienter med svær hjerteinsufficiens, levercirrose eller nefrotisk syndrom vil forhøjet plasma-aldosteron (sekundær aldosteronisme) medvirke til øget tab af kalium. Derimod vil de kaliumbesparende diuretika, specielt hos patienter med nyreinsufficiens, kunne give anledning til de modsatte bivirkninger, hyperkaliæmi og acidose, ved at hæmme ionbytter-mekanisme. Forsigtighed ved kombination med andre lægemidler. Behandling med angiotensin Converting Enzyme (ACE)-hæmmere eller angiotensin II-receptor-blokkere (ARB) kombineres ofte med diuretika for at opnå synergistisk blodtrykssænkende effekt, men kombinationen kan potentielt øge belastningen af nyrerne. Ved tillæg af smertebehandling med en NSAID (Non-steroid antiinflammatorisk middel) øges belastningen af nyrerne yderligere med risiko for såkaldt Triple Whammyeffekt , en tredobbelt belastning af nyrerne. Derfor bør der udvises forsigtighed ved samtidig behandling med ACE-hæmmer /ARB, diuretika og NSAID. ACE-hæmmere/ ARB udvider den efferente arteriole i glomerulus og sænker eGFR Diuretika reducerer plasmavolumen og sænker yderligere eGFR og NSAID kontraherer den afferente arteriole i glomerulus og nedsætter dermed blodgennemstrømningen i glomerulus og kan føre til medicininduceret akut nyresvigt. Risikoen er størst hos patienter med diabetes, nyrefunktionsnedsættelse eller hjertesvigt samt hos ældre patienter. Kan kombination ikke undgås, anbefales monitorering af kreatinin og elektrolytter, samt situationer som pludselig opstået sygdom og dehydrering. Anbefalet monitorering ved...)

Sympatomimetika til behandling af shock (...Forsigtighed ved: Tyrotoksikose Hypertension Svær arteriosklerose Svær myokardielidelse Obstruktiv kardiomyopati Diabetes Fæokromocytom Ved anæstesi med ha...)

Milt tyrosinkinase (SYK)-hæmmer mod nedbrydning af trombocytter i milten (...tigning i alaninaminotransferase (ALAT) og bilirubin, og bør ikke anvendes vedsvær...)

Kaliumbesparende diuretika (...ens til hyponatriæmi, som ses ved overdosering, nedsat nyrefunktion og/eller for stor kaliumindtagelse. Tilstanden forværres ved samtidig hyponatriæmi og acid...)

β-cellestimulerende midler (...on for at seponere sulfonylurinstof, når insulinbehandling opstartes pga. risikoen for svær...)

Gefapixant (...menes at spille en vigtig rolle ved hosterefleksen. Gefapixant forhindrer binding af ATP til P2X3 receptorer og hæmmer derved dannelsen af aktionspotentialet...)

Midler mod dystoni (...Ved medicinsk behandlingsrefraktær generaliseret dystoni kan patienten henvises til specialafdeling med stillingtagen til såkaldt Deep Brain Stimulation (DBS). Fokale dystonier fx blefarospasmer, torticollis og skrivekrampe samt fokal spasticitet behandles primært med intramuskulær injektion af botulinum toxin. Botulinum toksin-behandling (Botulinum toksin type A, Botulinum toksin type B) er anerkendt som den sikreste og mest effektive symptomdæmpende behandling ved fokal dystoni. Der er ingen forskel i sikkerhed og effektivitet af serotype A og B, men der er en større risiko for udvikling af antistoffer ved serotype B, hvorfor serotype A vanligvis er første valg. Europæiske guidelines anbefaler brug af type B, hvis der opstår manglende effekt af type A. (Type B er dog ikke registreret på det danske marked p.t.) Bemærk: Individuel doseringsguide er tilgængelig. Ved behandling af børn bør tages specielle forholdsregler vedr. dosis. Doseringsenhederne for de enkelte præparater må betragtes som specifikke og kan ikke overføres fra det ene til det andet præparat. Behandlingen er en specialist opgave Ved...)

Opioider (iatrogen afhængighed) (...ved brug af COWS Clinical Opioid withdrawal scale (5719) . Det kræver et godt kendskab til og erfaring med afhængighedsbehandling, at kunne identificere og behandle patienter, der har udviklet opioidafhængighed i forbindelse med smertebehandling. Behandlingen skal individualiseres, patientens motivation skal løbende afdækkes og understøttes og der skal etableres et tillidsfuldt læge-patientforhold. Ligeledes er det en forudsætning, at lægen eller behandleren har kendskab til at afhængighed, for nogle patienter, er en livslang tilstand, der fluktuerer. Der er således patienter, for hvem det ikke vil være muligt at ophøre med forbruget. For denne gruppe af patienter vil et stabilt lavt forbrug af det afhængighedsskabende medikament være målet for behandlingen, alternativt substitutionsbehandling (se dette). Man må også forsøge at opnå enighed om hvilket niveau, man kan smertedække på, hvis smerterne stadig er en central problematik. Ud fra klinisk erfaring vil smertepatienter generelt - til sammenligning med afhængige af illegale rusmidler - have en anden social profil, og være i besiddelse af andre mentale ressourcer. Til gengæld er tilgangen, både for dem og behandler, kompleks, da patienterne måske har grundlæggende psykiske problemer, som de ikke er meget for at opleve igen, og et højt beredskab af forsvar, da lægemidlerne er ordinerede på lovlig vis. Behandlingen Patienten bør motiveres til at indgå i et behandlingsforløb. Motivationsindsatsen skal tage udgangspunkt i psykoedukation og en åben og spørgende tilgang, fx ved brug af motivational interviewing (MI). Psykoedukation bør indeholde information om: De ændringer, som afhængighedsskabende lægemidler eller rusmidler påfører hjernen og de deraf følgende adfærdsændringer Udvikling af tolerans og abstinenser Krydsreaktion i forhold til andre rusmidler Hvilke tiltag i dagligdagen, der kan mindske det almindelige ubehag, enhver nedtrapning vil afstedkomme. Dette ubehag bør kortlægges tydeligt sammen med patienten, da det vil have værdi i forhold til at imødegå det, ligesom det at der evt. er en anden slags rus end den klassiske, bør afdækkes, fx nogle timer hvor man er uden smerter og derfor også fx uden angst. Et væsentligt spørgsmål for mange patienter, der lider af et afhængighedssyndrom, er angsten for abstinenser. Indledningsvist skal rollefordelingen være klar. Der bør være åbenhed om planen, og man er nødt til at informere om, at der kan komme betydelige udfordringer undervejs. Som udgangspunkt bør patienten medvirke til at udarbejde planen, både hvad angår tempo og evt. pauser samt endelige mål. Man kan ikke love, at forløbet og alle aftaler vil blive fulgt, men lægge op til, at dem der er ansvarlige, står ved de aftaler, der laves, ligesom man kan drøfte åbent hvilken mulighed, der skal være for at gå tilbage til det oprindelige udgangspunkt, dvs. pausere en evt. nedtrapning eller genordinere den oprindelige medicin. Inden nedtrapningen begynder, skal patientens opioidbehandling skiftes til morphin depotkapsler/tabletter, methadon eller buprenorphin. Fordelen ved disse præparater er den lange halveringstid. Methadon bør kun undtagelsesvist anvendes, da det har et potentiale som rusmiddel, høj handelsværdi illegalt og kan blive toksisk ved for hurtig optrapning. Medicinen skal tages regelmæssigt en til to gange i døgnet, idet p.n.-medicinering skal undgås. Hvis patienten har svært ved at leve op til dette krav, bør nedtrapning ikke finde sted, før patienten er indstillet på at gennemføre processen vha. kognitive værktøjer. Indledningsvist stabiliseres patienten på en fast daglig dosis. Medicinen udleveres i doseringsæske til en uge ad gangen. Da patienter reagerer meget forskelligt på medicinnedtrapning, bør den valgte dosisreduktion nøje aftales med patienten, ligesom yderligere medicinreduktion først skal ske, når ny steady-state er opnået, fx efter 7 x plasmahalveringstiden. Når patienten når mindre doser, kan det være nødvendigt at holde en længere steady-state periode inden yderligere medicinreduktion. Et helt særligt problem opstår ved...)

Sympatomimetika (adrenergika) (...ved valg af præparat, primært bør fokusere på, om patienten kan håndtere inhalatoren og undgå alt for mange forskellige devices hos samme patient. For de langtidsvirkendes sympatomimetikas vedkommende er der ingen forskel mellem salmeterol eller formoterol, når det gælder vedligeholdelsesbehandling af KOL og astma. Da formoterol har hurtigtindsættende effekt, kan stoffet også anvendes som p.n.-behandling ved astma i kombination med ICS. Salmeterol er ikke egnet til p.n.-behandling. Indacaterol og olodaterol anvendes kun til KOL, og da virkningsvarigheden er over 24 timer, administreres stofferne kun én gang dgl. Sammenligning mellem indacaterol og tiotropium (langstidvirekende antikolinergicum (LAMA)) over 3 måneder, hos patienter med moderat og svær KOL, viste samme effekt på lungefunktionen, men en lidt bedre effekt af indacaterol på åndenød (1753) . Sammenligning af de 2 lægemidler med fokus på forebyggelse af eksacerbationer, viste en lidt bedre effekt af tiotropium (2191) . Ved...)

Gestagener (hormonsubstitution og hormonterapi) (Gestagener er kontraindicerede vedsvær leversygdom. For yderligere information om kontraindikationer henvises til de enkelte præparatbeskrivelser.)

Gestagener (hormonale kontraceptiva) (...der med øget risiko for arteriel trombose, hypertension, diabetes med karforandringer, svær overvægt og rygere over 35 år. De ovulationshæmmende gestagenpræparater har samme sikk...)

Glukokortikoid i kombination med langtidsvirkende β2-agonist (ICS/LABA) (...vedr. DDD-værdier for kombinationsmidler til inhalation: List of DDDs combined products Astma De internationale astmaguidelines (GINA) (2518) foreslår nu, at man allerede på Trin 1 til patienter med mild intermitterende astma kan anvende inhalationssteroid sammen med formoterol i samme inhalator som p.n. behandling. Ved Trin 2-5 anvendes kombination af inhalationssteroid med langtidsvirkende β2-agonist som basisbehandling til de fleste patienter. Dosis bør justeres løbende afhængigt af astmakontrollen. Ved nyopstået astma, hvor man vurderer, at behandlingen svarer til Trin 3, kan en fast kombination af inhalationssteroid og langtidsvirkende β2-agonist benyttes, indtil der er opnået astmakontrol. KOL Vedsvær KOL med tendens til eksacerbationer kan kombinationen af inhalationsteroid og langtidsvirkende β 2 -agonist anvendes i fast dosering som eksacerbationsprofylakse og daglig symptomkontrol. Det ser også ud til, at kombinationen fluticason/salmeterol kan reducere det fald i FEV 1 , som ses ved...)

Kombinationspræparater til anvendelse i næsen (...: Nasal obstruktion ved akut viral rhinosinuitis og akut postviral rhinosinuitis. Er desuden registreret til understøttende behandling ved sårheling af næsesl...)

Antivirale midler mod hepatitis B (virusinfektioner) (.... Ved kronisk hepatitis B-virus (HBV) infektion er der på lang sigt risiko for cirrose og hepatocellulært karcinom. Der foreligger Europæiske guidelines vedr....)

Hormonale kontraceptiva (...ved nuværende eller tidligere svær leversygdom, forudsat at værdierne for leverfunktion ikke er normaliseret. Dette gælder også ved tidligere medikamentelt udløst leversvigt. Dette gælder primært de hormonale kontraceptiva, der administreres oralt. Steroidhormonerne kan dels inducere, dels hæmme leverens enzymsystemer, og er disse påvirket i forvejen, visende sig ved transaminasestigning eller cholestase (forhøjet basiske fosfataser eller bilirubin), kan kønshormoner forværre en i forvejen kompromitteret leverfunktion. Selvom leverfunktionen er normaliseret efter tidligere leverpåvirkning (fx graviditetsbetinget leverkløe), skal orale kontraceptiva undgås. Tidligere veloverstået viral hepatitis med normal leverfunktion er ikke kontraindikation. Kontraception med kobber- eller hormonspiral anbefales i disse tilfælde (5396) . Kønshormonernes metabolitter udskilles renalt. Ved...)

Midler til behandling af gener ved menopausen (... ønsker, ikke har haft effekt af eller ikke tåler hormonterapi og som har moderate til svære vasomotoriske symptomer (VMS) associeret med menopausen, kan anvende en selektiv neur...)

Ikke-ioniske jodholdige kontraststoffer (...ved injektion i vene eller perifer arterie (kontraststoffet kommer ikke til nyren ufortyndet) eller eGFR < 45 ml/min ved intraarteriel injektion (ufortyndet kontraststof i nyrearterien), bør det overvejes, om man ikke kan få oplysningerne uden at anvende kontraststof eller ved...)

Centralstimulerende midler (iatrogen afhængighed) (...ved anden iatrogen afhængighed. Man vil typisk se hyppigt bortkomne og hyppigt indløste recepter, samt ønske om højere dosering. Funktionsniveauet ved opmærksomheds relaterede tilstande skal helst bedre sig, og ikke stagnere eller forværres under behandlingen, som man kan se ved lægemiddelafhængighed. En tæt opfølgning af effekten er en del af anbefalingerne ved...)

Calciumantagonister (hypertension) (...ring af igangsat behandling følger øvrige retningslinjer for seponering af medicin hos svær...)

Midler mod hypofosfatæmisk rakitis (...HF-rakitis er en klinisk, biokemisk og radiologisk diagnose. Radiologisk klassificeres svær...)

Komplementaktiverings-hæmmere (...ved nogle former for hæmolyse. Ved sygdomme, hvor aktivering af komplementsystemet er den primære årsdag til hæmolysen, kan behandling med komplementhæmmere reducere hæmolysen. Der kan være flere årsager til komplementmedieret hæmolyse. I kuldeagglutineringssyndromet skyldes hæmolysen, at IgM kulde agglutininet bindes til celleoverfladen af erytrocytterne og igangsætter den klassiske kaskade af komplementaktiveringen startende med C1. Kuldeagglutininerne er aktive ved lavere temperaturer end 37 grader, hvorfor hæmolysen forværres af kuldeeksponering, og derfor oftest er sværest i de kolde måneder. Sutalimamib er et monoklonalt antistof, der hæmmer C1 ved specifikt at binde sig til delkomponenten C1s, som er en serinprotease, der spalter C2 og C4. Det medfører, at aflejring af komplement-opsoniner på celleoverfladen forhindres, og den IgM-medierede hæmolyse reduceres. Sutalimamib blokerer dermed den klassiske komplementaktiveringsvej, men ikke den alternative og lectinaktiveringsvejene. Ved paroksystisk nocturnal hæmoglobinuri (PNH) mangler erytrocytterne glycosylphosphatidylinositol (GPI) i cellemembranen pga. en somatisk mutation i PIGA genet. PNH kloner kan optræde selvstændigt eller som led i myelodysplatisk syndrom. Erytrocytter fra PNH kloner kan ikke binde overflademoleproteinerne CD55 og CD59 til erytrocytmembranen. Begge er vigtige proteiner i regulering af komplementsystemet. En konsekvens af manglende CD55 og CD59 er, at erytrocytterne er udsatte for komplementaktivering på overfladen og dermed en overvejende intravaskulær hæmolyse. Ekstravaskulær hæmolyse forekommer i mindre grad via opsonisering (C3b), men kan være klinisk betydende hos nogle patienter. Eculizumab, ravulizumab og crovalimab er monoklonale antistoffer rettet mod proteinet C5, det indgår i den terminale fase af komplementkaskaden. Eculizumabs, ravulizumabs og crovalimabs binding til C5 hæmmer komplementaktiveringen og har dermed primært effekt på den dominante intravaskulære hæmolyse ved PNH. Hos PNH patienter med betydelig ekstravaskulær hæmolyse under pågående behandling med C5-hæmmere, kan tillægsbehandling med faktor D hæmmeren danicopan anvendes. Via hæmning af faktor D nedsættes aktivering af C3, hvormed den ekstravaskulære hæmolyse også reduceres. Pegcetacoplan er et peptidmolekyle, som binder sig til C3 og dets kløvningsprodukt C3b, hvorved C3-aktivering inhiberes. Da pegcetacoplan virker mere proximalt i komplementkaskaden og hæmmer C3b, har dette stof en virkning imod såvel intra- som ekstravaskulær hæmolyse. Iptacopan er et faktor B hæmmende molekyle, som dermed også hæmmer C3 aktivering proximalt i den alternative komplementaktiverings med effekt på både den intrvaskulære og ekstravaskulære hæmolyse ved...)

Oversigt over mikroorganismer (...vedsageligt potentielt sygdomsfremkaldende bakterier. Nedenfor er disse, suppleret med enkelte andre relevante mikroorganismer, omtalt kort. Se Alfabetisk beskrivelse af de enkelte mikroorganismer efter tabel 2. I gennemgangen er der redegjort for forekomst og infektioner, som mikroorganismerne giver anledning til. Omtalen er ikke en lærebog i klinisk mikrobiologi, men en kort gennemgang. Navngivning af bakterier Generiske bakterienavne skrives med kursiv. Genus (slægtsnavnet) skrives med stort begyndelsesbogstav og må forkortes. Species (artsnavnet) skrives med småt og må aldrig forkortes. Staphylococcus species omfatter derfor alle stafylokokker, og Staphylococcus aureus , eventuelt forkortet til S. aureus , er én af dem. Bakteriers form, lejring og gramfarvning Tabel 1. Opdeling af bakterierne i forhold til form, lejring og gramfarvning Mikroskopisk udseende gramfarvning Eksempler på generiske navne Diplokokker Grampositive Streptococcus pneumoniae Gramnegative Moraxella catarrhalis Neisseria gonorrhoeae Neisseria meningitidis Kokker i kæde Grampositive α-hæmolytiske streptokokker/ non-hæmolytiske streptokokker (viridans streptokokker): Streptokokker af anginosusgruppen Streptokokker af mitisgruppen Streptokokker af bovisgruppen Streptokokker af mutansgruppen Streptokokker af salivariusgruppen β-hæmolytiske streptokokker: Gruppe A-streptokokker - Streptococcus pyogenes Gruppe B-streptokokker - Streptococcus agalactiae Gruppe C og G streptokokker - Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis Enterokokker: Enterococcus faecalis Enterococcus faecium Anaerobe kokker: Peptostreptococcus species Kokker i hobe Grampositive Staphylococcus aureus Staphylococcus epidermidis Staphylococcus saprophyticus Stave Grampositive Bacillus anthracis Bacillus cereus Clostridium botulinum Clostridi oides (tidligere Clostridium ) difficile Clostridium perfringens Clostridium tetani Listeria monocytogenes Gramnegative Enterobacterales: Citrobacter species Enterobacter cloacae Escherichia coli Klebsiella species Morganella morganii Proteus mirabilis Proteus vulgaris Providencia species Salmonella Paratyphi Salmonella Typhi Serratia marcescens Shigella species Yersinia enterocolitica Andre gramnegative stave: Acinetobacter calcoaceticus Aeromonas species Bordetella pertussis Brucella species Campylobacter jejuni Capnocytophaga canimorsus Coxiella burnetii Gardnerella vaginalis Haemophilus influenzae Helicobacter pylori Legionella pneumophila Pasteurella multocida Pseudomonas aeruginosa Stenotrophomonas maltophilia Vibrio cholerae Anaerobe: Bacteroides fragilis Fusobacterium species Prevotella species Stave kølleformede Grampositive Corynebacterium diphtheriae Cutibacterium acnes Stave forgrenede Grampositive Actinomyces species Nocardia species Ikke gramfarvebare bakterier Borrelia burgdorferi Chlamydia pneumoniae Chlamydia psittaci Chlamydia trachomatis Leptospira species Mycobacterium avium/intracellulare Mycobacterium kansasii Mycobacterium leprae Mycobacterium tuberculosis Mycoplasma pneumoniae Rickettsia species Treponema pallidum Andre mikroorganismer Pneumocystis jiroveci (svamp) Trichomonas vaginalis (protozo) Candida species Aspergillus species Fusarium species Hyppigt anvendte forkortelser Tabel 2. Hyppigt anvendte forkortelser Forkortelse Forklaring ESBL-producerende bakterie Extended-Spectrum-β-lactamase-producerende stammer af især E. coli og K. pneumoniae , der er resistente over for cefalosporiner og mange typer af penicilliner. Resistensgener er overførbare. Carbapenemase producerende organismer (CPO) Stammer af især enterobakterier , der udover at være resistente mod cefalosporiner og penicilliner også er resistente over for carbapenemer. Resistensmekanisme er produktion af β-laktamase. Resistensgener, som koder for disse enzymer, er overførbare. MRSA Meticillin-resistente stammer af Staphylococcus aureus , der er resistente over for næsten alle penicilliner, cefalosporiner og carbapenemer, og som ofte også er resistente over for andre antibiotika som quinoloner og makrolider. VRE Vancomycinresistente stammer af enterokokker, hyppigst E. faecium , som også er resistent over for andre antibiotika som penicilliner og cefalosporiner. Alfabetisk beskrivelse af de enkelte mikroorganismer Acinetobacter calcoaceticus Findes mange steder i naturen i fugtige miljøer. Kan findes på hud og slimhinder, optræder ofte som kontaminant i mikrobiologiske prøver, men kan forårsage nosokomielle infektioner. Actinomyces species Findes normalt i mundhulen og i vagina. Kan give aktinomykose ofte med udgangspunkt i mundhulen eller i forbindelse med en spiral i uterus. Medfører ofte fistulering. Ved behandling er det nødvendigt at fjerne evt. fremmedlegeme (fx spiral) eller foretage kirurgisk drænage/fjernelse af en absces eller lukning af fistel, og det kan være nødvendigt at give antibiotika langvarigt. Aeromonas species Findes i fersk- eller brakvand, typisk i tropiske og subtropiske egne. Kan give akut gastroenteritis og sårinfektioner. Aspergillus species Skimmelsvampe, der kan give systemisk infektion, oftest hos immunsupprimerede patienter Hyppigst er A. fumigatus . Akut invasiv pulmonal aspergillose er hyppigste manifestation og ses især hos patienter med hæmatologisk sygdom og/eller efter transplantation samt ved kronisk obstruktiv lungesygdom. Aspergillom ses især hos patienter med tuberkulose, bronkiektasi eller sarkoidose. Kan give allergisk bronkopulmonal aspergillose (ABPA) hos personer med atopiske lidelser og patienter med cystisk fibrose (CF). Bacillus anthracis Giver miltbrand. Er toksinproducerende og sporedannende. En af de bakterier, som har været anvendt til biologisk krigsførelse og bioterrorisme. Bacillus cereus Ses som årsag til fødemiddelforgiftninger pga. produktion af et enterotoksin. Bacteroides fragilis Er den hyppigste årsag til alvorlige infektioner med anaerobe bakterier. Findes normalt i tarmfloraen i colon og ses derfor som årsag til infektioner, der udgår herfra. Bordetella pertussis Giver kighoste. Bakterien findes kun hos mennesker. Vaccination mod kighoste som led i børnevaccinationsprogrammet sker med pertussistoksoid i 3., 5. og 12. levemåned og revaccination 5. leveår. Behandles normalt ikke, men antibiotisk behandling med et makrolid kan benyttes til at forhindre smittespredning til nyfødte eller til små børn, som endnu ikke er fuldt vaccinerede. Borrelia burgdorferi En spirokæt, som overføres via skovflåten. Giver borreliose, hvoraf der er flere stadier - det mest almindelige er det tidlige stadium, erythema migrans, sjældnere ses 2. stadie med bl.a. neuroborreliosis, carditis eller artritis. Brucella species , Brucella abortus og Brucella melitensis Giver henholdsvis kalvekastningsfeber og maltafeber (springfeber). Findes ikke endemisk i Danmark, men udbredt i Middelhavsområdet. Indtages oftest med ikke-pasteuriserede mælkeprodukter, fx gedeost. Har forårsaget infektioner, oftest bakteriæmi og artritis eller osteomyelitis, hos personalet på klinisk mikrobiologiske afdelinger, også i Danmark. Campylobacter jejuni og coli Findes normalt hos fjerkræ. Aktuelt den hyppigste bakterielle årsag til gastroenteritis blandt zoonoser på verdens plan og i Danmark. C. jejuni infektion skyldes oftest indtagelse af utilstrækkeligt varmebehandlet kyllingekød eller kontaminering af andre fødevarer grundet dårlig køkken hygiejne. C. coli infektioner er sjældnere, hvor smittekilde oftest er svinekød. Sygdommen er sædvanligvis relativ godartet og selvlimiterende, og der behandles derfor normalt ikke med antibiotika. Candida species Gærsvampe omfatter flere humanpatogene species. Systemisk infektion ses hos immunsupprimerede personer med neutropeni. Kateterrelaterede infektioner og infektioner udgående fra mave-tarm-kanalen ses også hos ikke-immunsupprimerede personer ved abdominal kirurgi og bred antibakteriel behandling. Hos immunkompetente også årsag til vaginitis. Hyppigste art er C. albicans. Visse Candida arter (fx C. krusei , C. glabrata ) er resistente over for flere svampemidler og ses især hos patienter på intensiv afdeling, intensive patienter og hos immunsupprimerede patienter i langvarig antibiotika- og svampebehandling. Fungæmi med Candida arter kan kompliceres med endophthalmitis, hvorfor kontrol ved øjenlæge er nødvendig. Capnocytophaga canimorsus Er kendt som hundebidsbakterien. Forekommer sjældnere efter kattebid. Kan især hos personer med svækket immunforsvar (alkoholikere og efter splenektomi) give septisk shock med høj mortalitet. Chlamydia pneumoniae Giver luftvejsinfektion og undertiden egentlig pneumoni. Hyppigst hos børn. Chlamydia psittaci Giver ornitose (systemisk infektion med pneumoni), også kaldet papegøjesyge. Smitter ved inhalation af respirationsvejssekret eller støv, der indeholder ekskrementer fra inficerede fugle. Chlamydia trachomatis Giver urethritis, cervicitis og proctitis hos voksne samt conjunctivitis hos nyfødte. Chlamydia trachomatis er den hyppigste kønssygdom i Danmark i dag. Bakterien har en livscyklus, hvor størstedelen foregår intracellulært, men der forekommer også en ekstracellulær fase. Citrobacter species Tilhører Enterobacterales og findes i colon. Giver typisk urinvejsinfektion eller infektion, der er relateret til galdeblære og colon, og dermed kan bakterien give sepsis. Clostridium botulinum Danner et exotoksin, der giver pølseforgiftning. Findes i naturen (jord, støv). Botulisme ses meget sjældent i Danmark. Behandles med antitoksin og i øvrigt symptomatisk. Clostridioides difficile (tidligere Clostridium difficile ) Findes i fæces hos få raske personer. Bærertilstand øges med alder, antal og varighed af sygehuskontakter. Infektion udløses af antibiotikabehandling og kan udløses flere uger efter behandling. Alle typer antibiotika kan udløse infektion, men risiko øges med varighed af antibiotikabehandling, og jo mere bredspektret des større risiko. Især quinoloner og cefalosporiner øger risiko for infektion. De fleste infektioner er sygehuserhvervede. Sygdomsmekanismen er toksinproduktion: Toksin B, evt. også toksin A. Nogle stammer har et tillægstoksin benævnt binært toksin, og nogle stammer producerer store mængder af toksiner, fx CD027. Er sporedannende og inaktiveres ikke af sprit. Hyppigst er diarré, som kan være blodig og kan give pseudomembranøs enterocolitis. Behandles med vancomycin, sjældnere med fidaxomicin. Metronidazol kan anvendes, hvis der ikke er umiddelbar adgang til vancomycin og som supplement til vancomycin vedsvære infektioner. Tilbagefald af diarré efter effektfuld behandling er hyppig (25-30 % og øges med antal recidiver). Recidiverende infektioner anbefales behandlet med Fækal Mikrobiotisk Transplantation (FMT). Clostridium perfringens Danner et exotoksin, der giver gasgangræn. Sporedanner, findes i tarmen og i miljøet. Ses sjældent i Danmark efter indførsel af antibiotikaprofylakse ved underekstremitetsamputationer. Ses typisk ved traumer med stor vævsskade og stærk forurening. Clostridium tetani Danner et exotoksin, der giver tetanus (stivkrampe) . Findes i miljøet, fx jord. Vaccination indgår i børnevaccinationsprogrammet . I skadestuen gives der også rutinemæssigt re-vaccination mod toksinet ved sårbehandling. Stivkrampe ses meget sjældent herhjemme og stort set kun hos utilstrækkeligt vaccinerede personer. Corynebacterium diphtheriae Kan give difteri på grund af dannelse af et exotoksin. Difteri er meget sjælden i Danmark, men endemisk i en stor del af verden. Difteri viser sig som store grålighvide belægninger i svælget, og hvis belægningerne løsnes, afsløres små blødninger på slimhindeoverfladen. Det væsentligste problem er dog toksinpåvirkning af hjertemuskulaturen. Coxiella burnetii Er årsagen til Q-feber. Den er naturligt forekommende hos får, kvæg og en række andre dyrearter. Sygdommen påvises lejlighedsvis i Danmark, specielt hos personer, der arbejder med dyr (landmænd og dyrlæger). Sygdommen er ofte asymptomatisk (påvises serologisk), og klinisk sygdom viser sig som influenzalignende sygdom. I sjældne tilfælde ses kronisk sygdom (fx endocarditis eller leverabscesser) . Cryptococcus neoformans Har reservoir hos fugle. Hyppigst ses meningitis, men kan også forårsage pneumoni og fungæmi hos svært immunsvækkede personer. Cutibacterium (tidligere Propionibacterium) acnes Findes som normalflora på huden, især på særligt lipidrige hudområder som i ansigt og aksiller. Medvirker til acne. Kan forårsage knogleinfektioner, og er hyppig årsag til dybe infektioner efter skulderkirurgi og kan give intracerebrale infektioner. Påvisning i bloddyrkninger skyldes oftest forurening og kræver derfor yderst sjældent antibiotisk behandling. Enterobacterales (enterobakterier) Er en samlet betegnelse for tarmens fakultative anaerobe gramnegative bakterier. Se også tabel 2 om ESBL- og carbapenemaseproducerende organismer. Enterobacter cloacae Tilhører Enterobacterales . Kan forårsage urinvejsinfektion, og den findes som blandingsinfektion ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med udgangspunkt i tarmkanalen. Kan også være årsag til sepsis. Enterococcus faecalis Er en af tarmens streptokok lignende bakterier. Den kan give urinvejsinfektion, blandingsinfektioner efter tarmoperationer samt er hyppig årsag til endocarditis. Enterococcus faecium En af tarmens streptokok lignende bakterier. Kan give urinvejsinfektion, blandingsinfektioner efter tarmoperationer og endocarditis. Ses ofte som i.v. kateterinfektion. Er oftest særdeles resistent, men dog oftest følsom for vancomycin . Vancomycin-resistente stammer (kaldet VRE) ses dog med stigende hyppighed, især på sygehuse. Vancomycin-variable stammer (kaldet VVE) forekommer også. Disse stammer er fænotypisk følsomme for vancomycin, men ved behandling med vancomycin kan disse stammer konvertere til VRE. Escherichia coli Tilhører Enterobacterales. Forekommer i tarmen hos de fleste mennesker. Er den hyppigste årsag til urinvejsinfektion eller infektioner relateret til galdeblære og colon og er den mest almindelige årsag til sepsis. Tarmpatogene Escherichia coli kan på grund af toksinproduktion eller ved at være invasiv i tarmepitelet give diarrésygdomme. Nogle stammer af shigatoksinproducerende Escherichia coli (STEC) kan give hæmoragisk colitis og to subtyper, vtx2a og vtx2d, er årsag til hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS). Disse stammer benævnes HUS-associeret STEC, øvrige lav-risiko STEC. Enterotoksigene Escherichia coli (ETEC) er væsentligste årsag til selvlimiterende turistdiarré. Fusarium species Filamentøs svamp (på danske kaldet slimsvamp), der stort set udelukkende kendes fra svært immunsupprimerede patienter, hvor den kan forårsage dissemineret infektion med høj dødelighed. Er resistent over for mange svampemidler og behandles sædvanligvis med en kombination af amfotericin B og voriconazol. Fusobacterium species Findes i mundhulen og i mave-tarm-kanalen og kan give infektioner, der udgår herfra. F. necrophorum er årsag til en alvorlig halsbetændelse (Lemierres syndrom). Gardnerella vaginalis Er normalt forekommende i vagina og er ikke behandlingskrævende. Haemophilus influenzae Findes i næse-svælgrummet. Der findes kapselbærende Haemophilus influenzae type b (HIB) og ikke-kapselbærende Haemophilus influenzae . De kapselbærende forårsager invasive Haemophilus influenzae -infektioner i form af meningitis, epiglottitis og ostitis. Disse infektioner forekom tidligere typisk hos børn under 5 år, men de ses stort set ikke længere efter indførelse af Hib -vaccinationen i børnevaccinationsprogrammet . De ikke-kapselbærende er medvirkende årsag til otitis media, sinuitis og akut opblussen i kronisk obstruktiv lungesygdom . Helicobacter pylori Er medvirkende årsag til ulcus duodeni og til ca. halvdelen af ulcus ventriculi-tilfældene. Lever på slimhinden af smittede menneskers ventrikel og duodenum under mucinlaget. Klebsiella species Tilhører Enterobacterales . Kan forårsage urinvejsinfektion og findes som blandingsinfektion ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med udgangspunkt i tarmkanalen samt som årsag til sepsis. Legionella pneumophila Findes i lunkent ferskvand, dvs. i airconditionanlæg og i varmtvandssystemer, hvor temperaturen er mindre end 60 °C. Kan give pneumoni (legionærsyge), hvor bakterien findes intracellulært, og en mildere, influenzalignende sygdom uden pneumoni (Pontiac feber). Leptospira species Giver leptospirose (Weils sygdom). Bakterierne spredes typisk via gnavere (rotters urin) til kloakvand og kan via ikke-intakt hud og slimhinder trænge ind i mennesket. Leptospirose ses typisk hos kloakarbejdere og hos ansatte i dambrug og landbrug. Listeria monocytogenes Findes udbredt i naturen. I oste- og mælkeproduktionen ses den som forurening ved svigt af hygiejnen. I Danmark er koldrøget laks og ørred, gravad fisk og kødpålæg hyppigst påviste smittekilder. Kan formere sig ved køleskabstemperatur. Ældre, immunsupprimerede og gravide er i særlig risiko. Er årsag til sepsis, meningitis og abort. Moraxella catarrhalis Findes normalt i næsesvælgrummet. Kan være medvirkende årsag til otitis media, sinuitis og akut opblussen i kronisk obstruktiv lungesygdom. Bakterien er ikke særlig virulent og er sammenlignet med pneumokokker og gruppe A-streptokokker mindre betydende ved de nævnte sygdomme. Morganella morganii Tilhører Enterobacterales og den ligner Proteus -arterne. Kan være årsag til urinvejsinfektion, hvor den i lighed med Proteus kan give stendannelse. Kan desuden ses som en del af blandingsinfektion ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med udgangspunkt i tarmkanalen og ved sepsis. Mycobacterium avium/intracellulare og Mycobacterium kansasii Giver infektion hos immunsvækkede og undertiden hos patienter med kronisk lungesygdom. Udgør i dag kun en lille del af det samlede antal infektioner med atypiske mykobakterier. Mycobacterium leprae Giver lepra (spedalskhed), hvoraf der er to former, den tuberkuloide og den lepromatøse - førstnævnte domineret af neurologiske symptomer, sidstnævnte med deformiteter af næse og fingre. Smitter mellem mennesker. Mycobacterium tuberculosis Giver tuberkulose og smitter typisk ved dråbeinfektion fra ubehandlet patient. Tuberkulose er især en lungeinfektion, hvor der ved fremskreden sygdom kan ses kavernedannelse. Desuden ses ekstrapulmonale infektioner, hvor fokus kan være stort set alle vævs- og organsystemer. Mycoplasma genitalium Forekommer naturligt i uretralsekret. Kan forårsage genital infektion, som klinisk ikke kan skelnes fra Klamydiainfektion. Kan være vanskelig at behandle og er tiltagende resistent over for makrolider. Mycoplasma hominis Forekommer som normalflora i vagina hos ca. 10 % af alle kvinder. Kan forårsage genitalinfektion. Hos immundefekte set som årsag til pyelonefritis og sepsis. Mycoplasma pneumoniae Forårsager øvre og nedre luftvejsinfektion, herunder pneumoni. Optræder epidemisk med 3-5 års mellemrum. Neisseria gonorrhoeae (gonokokker) Giver gonorré og conjunctivitis hos nyfødte. Neisseria meningitidis (meningokokker) Giver meningitis og sepsis. Kan findes i svælget hos raske uden at forårsage sygdom. Nocardia species Findes udbredt i naturen. Giver primært lungeinfektioner, typisk hos immundefekte, men foci kan findes i alle organer, herunder CNS. Pasteurella multocida Findes i mundhulens sekret hos dyr og er hyppig årsag til sårinfektion efter dyrebid - oftest efter katte- eller hundebid. Peptostreptococcus og Peptococcus species Er anaerobe bakterier, der forekommer som normalflora i tarmkanalen. Kan ses ved blandingsinfektioner, der udgår fra tarmkanalen. Pneumocystis jiroveci En svamp, der kan forårsage pneumoni hos immundefekte patienter, herunder AIDS-patienter og patienter med akut leukæmi. Prevotella species Flere af disse findes som normalflora i mundhulen, enkelte findes i tarmkanalen. Kan give infektioner, der udgår herfra. Proteus species Omfatter bl.a. Proteus vulgaris og Proteus mirabilis og tilhører Enterobacterales. Giver typisk urinvejsinfektion, men kan ses som led i blandingsinfektioner ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med tarmkanalen som udgangspunkt give sepsis. Kan gøre urinen basisk og øger derfor risikoen for stendannelse. Danner ligesom andre enterobakterier biofilm på fremmedlegemer, fx urinvejskatetre. Providencia species Tilhører Enterobacterales og ligner Proteus . Giver typisk anledning til urinvejsinfektion og kan ses som led i blandingsinfektioner ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med tarmkanalen som udgangspunkt og kan give sepsis. Pseudomonas aeruginosa Findes udbredt i naturen bl.a. i vand. Kan give urinvejsinfektion hos personer med nedsat immunforsvar eller forudgående massiv antibiotisk behandling. Er hyppig årsag til asymptomatisk kolonisation af blærekatetre, som ikke kræver behandling med antibiotika. Kan findes i sår - typisk i kroniske sår eller i brandsår. Er resistent over for mange antibiotika og dobbeltbehandles med 2 antibiotika for at undgå yderligere resistensudvikling. Ses som årsag til sygehusinfektioner i form af pneumoni, kateterrelaterede infektioner og sepsis. Rickettsia species Overføres fra artropoder (lus, flåter) og kan give fx plettyfus. Findes ikke i Danmark. Salmonella species Tilhører Enterobacterales . Indtages som regel via uopvarmede fødevarer. Der er tre klassiske humaninvasive: Salmonella Typhi og Salmonella Paratyphi A og B. Desuden findes mange zoonotiske serotyper, hvoraf Salmonella Enteritidis og Salmonella Typhimurium er de mest udbredte, men antallet af registrerede infektioner er faldet de seneste årtier. De zoonotiske serotyper er årsag til oftest selvlimiterende diarré, mens Salmonella Typhi og Salmonella Paratyphi er årsag til behandlingskrævende systemisk infektion. Ved diarrésygdommen er væske- og elektrolytsubstitution den vigtigste behandling. Serratia marcescens Tilhører Enterobacterales. Kan give urinvejsinfektion, findes i blandingsinfektion ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med udgangspunkt i tarmkanalen. Shigella species Tilhører Enterobacterales og ligner E. coli. Giver diarré med blod og slim (dysenteri) og ses i Danmark især hos patienter, der har været i udlandet. Smitter fæko-oralt fra menneske til menneske med lavt inokulum, hvorfor sekundær smitte er hyppig, især blandt børn. Der har været udbrud i Danmark, der var relateret til importerede fækalt forurenede fødevarer, fx babymajs, der blev anvendt rå i salater. Væskebehandling og elektrolytsubstitution er vigtigste terapi. Staphylococcus aureus Findes som normalflora i næsen hos 10-15 % af raske samt ofte på huden, i svælget, aksillerne og inguen. Giver abscesser og er hyppigste årsag til sårinfektioner. Kan også give ostitis og endocarditis. Visse stammer kan give toksisk shocksyndrom (TSS), gastro-intestinale symptomer domineret af opkastninger og Staphylococcal scalded skin syndrome (SSSS), som typisk ses hos børn før skolealderen. Disse tilstande skyldes dannelse af forskellige potente toksiner. S. aureus er oftest resistent over for penicillin, men følsom for cloxacillin, dicloxacillin og cefalosporiner. Meticillinresistente Staphylococcus aureus (MRSA) er følsomme for vancomycin og andre glycopeptider samt oxazolidinoner og kan være følsomme for makrolider og clindamycin. Det er meget vigtigt, at MRSA-stammer ikke spredes, og derfor isoleres patienter med MRSA under indlæggelse. Helkropsvask med chlorhexidinsæbe suppleret med mupirocincreme i næsen kan i de fleste tilfælde fjerne MRSA fra raske bærere. Fund af MRSA hos en person er anmeldelsespligtig for den behandlende læge, uanset om det er en kolonisation eller en infektion. En særlig MRSA type (CC398) er påvist hos husdyr - især svin - og er de senere år i stort omfang påvist hos personer med kontakt til svin. Der er beskrevet flere tilfælde af infektioner med denne type - også hos mennesker, der ikke har direkte kontakt med svin. Staphylococcus epidermidis Indgår i gruppen af koagulasenegative stafylokokker. Findes på huden og i næsen som en del af normalfloraen. Kan give infektioner hos immuninkompetente patienter og infektioner i forbindelse med fremmedlegemer, fx centralvenekatetre, arteriovenøse shunts, kunstige hjerteklapper og kunstige led. Staphylococcus saprophyticus Indgår i gruppen af koagulasenegative stafylokokker. Findes i urogenitalområdet og kan give ukomplicerede urinvejsinfektioner, især hos yngre kvinder. Staphylococcus lugdunensis Indgår i gruppen af koagulasenegative stafylokokker, men er mere virulent. Findes på huden som en del af normalfloraen og kan give sår- og knogleinfektioner samt sepsis. Stenotrophomonas maltophilia Findes udbredt i naturen. Kan give infektioner hos immuninkompetente, typisk efter forudgående behandling med bredspektrede antibiotika (selektion). Hos immunkompetente kræver påvisning sjældent antibiotikabehandling. Streptococcus α-hæmolytiske streptokokker/ non-hæmolytiske streptokokker (viridans streptokokker) Findes som normalflora i mundhulen, og kan forårsage endocarditis og hjerneabsces. Streptococcus agalactiae (gruppe B-streptokokker) Findes hos 20-30 % i vagina og tarm som en del af normalfloraen. Kan medvirke som årsag til præterm fødsel, give sepsis og meningitis hos nyfødte samt eventuelt forårsage abort. Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (gruppe C og G-streptokokker) Findes i næse-svælgrummet og på huden hos raske bærere. Kan give erysipelas, sårinfektioner, artritis, tonsillitis og sepsis. Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Findes i næse-svælgrummet hos raske bærere. Kan give pneumoni, otitis media, sinuitis, akut opblussen i kronisk bronchitis, meningitis og sepsis. I Danmark er Streptococcus pneumoniae stadig oftest penicillinfølsom, men i udlandet - specielt i Sydeuropa - ses meget ofte penicillinresistens. Vaccination mod pneumokokker blev indført i det danske børnevaccinationsprogram i 2007. Desuden anbefales vaccination mod pneumokokker af alle, der er fyldt 65 år, og til visse risikogrupper, fx kronisk syge under 65 år. Læs mere på Pneumokok . Streptococcus pyogenes (gruppe A-streptokokker) Findes i næse-svælgrummet og på huden hos raske bærere. Kan give tonsillitis, otitis media, sinuitis, erysipelas og sepsis. Kan i mere sjældne tilfælde give en særdeles voldsom infektion, nekrotiserende bløddelsinfektioner (fasciitis/myositis), som ud over antibiotisk behandling kræver kirurgisk intervention. Treponema pallidum Spirokæt, som er årsag til syfilis, en seksuelt overført sygdom med stigende forekomst i Danmark. Trichomonas vaginalis (en protozo) Kan findes i vagina. Kan være årsag til udflåd, eventuelt tillige kløe og smerter. Vibrio cholerae Toksinproducerende stammer findes i troper og subtroper, hvor fækalt forurenet vand giver anledning til smitte. Toksinproducerende isolater især af serotype O1 og O139 har forårsaget større epidemiske udbrud. Sygdommen kolera er en diarrésygdom, der er præget af et meget stort væske- og elektrolyttab, som det er vigtigt at erstatte. Ikke-toksinproducerende stammer er årsag til øre- og hudinfektioner efter kontakt med saltvand med temperatur over typisk 20 °C. Forekommer også i Danmark i varme somre. Yersinia enterocolitica Tilhører Enterobacterales og findes hos flere dyr, hvoraf svin er vigtigst som smittekilde til mennesker. Svin bærer bakterien i tonsiller og tarmkanal. Smitte sker fødemiddelbårent, og bakterien kan formere sig ved...)

Antitrombotiske midler (...ved ≥1 af flg.: Vægt ≤ 60 kg eGFR på 15-50 ml/min Samtidig behandling med P-gP-hæmmer 15 mg x 1 dgl. Bør overvejes ved eGFR på 15-50 ml/min. Ingen dosisreduktion Dosis ved langtidsbehandling (efter 6 mdr.s behandling) kan overvejes Ingen ændring af dosis Ingen ændring af dosis 10 mg x 1 dgl.* 2,5 mg x 2 dgl.* Krav til nyrefunktion eGFR > 30 ml/min eGFR > 15 ml/min eGFR > 15 ml/min eGFR > 15 ml/min * dosisreduktionen ved rivaroxaban og apixaban gælder udelukkende for patienter, hvor der er tvivl om indikationen for forlænget behandling. I en del tilfælde vil der være absolut indikation for forlænget behandling, og i så fald skal dosis ikke reduceres (5978) (5979) . Revurdering af behandlingen Risiko for recidiv Der gives som udgangspunkt antikoagulationsbehandling i ca. 3-6 måneder, hvorefter patientens risiko for recidiv ved behandlingsophør vurderes. Den gennemsnitlige hyppighed af recidiv er ca. 15 % det første år og ca. 30 % 5-10 år efter behandlingsophør. Generelt skønnes recidivrisikoen lav ved VTE, der er provokeret af forbigående risikofaktorer som nylig kirurgi, traume eller forbigående immobilisering. Det er vigtigt, at denne revurdering altid afvejer fordele af behandling og risiko for blødning ved fortsat behandling. Alvorlige, permanente risikofaktorer Livslang antikoagulationsbehandling er indiceret hos patienter med alvorlige, permanente risikofaktorer som fx medfødt mangel på antitrombin, protein C eller protein S, homozygot faktor V Leiden mutation, vedvarende tilstedeværelse af lupusantikoagulans, udvikling af posttrombotisk syndrom (PTS) efter DVT eller kronisk tromboembolisk pulmonal hypertension (CTEPH) efter lungeemboli eller recidiv af lungemboli. Se endvidere Cardio.dk (Lungeemboli) . Patienter med cancer-associeret VTE Lavmolekylært heparin og DOAK (apixaban, rivaroxaban eller edoxaban) kan begge anvendes ved cancerassocieret venøs tromboemboli. Lægemiddelgrupperne er generelt ligestillede, men DOAK er som udgangspunkt kun indiceret hos patienter uden høj blødningsrisiko, og lavmolekylært heparin anbefales desuden til patienter med luminal gastro-intestinal eller urogenital cancer, alternativ kan apixaban overvejes. Lavmolekylært heparin anvendes ved nedsat nyrefunktion (eGFR 100 kg: 10 mg s.c. x 1 dgl. Dosis reduceres ved moderat nedsat nyrefunktion (GFR 20-50 ml/min). Fondaparinux er kontraindiceret ved GFR < 20 ml/min. Der gives da i stedet argatroban som kontinuerlig i.v. infusion begyndende med 1-2 mikrogram/kg/min. og herefter justeret, så APTT forlænges med en faktor 1,5-3,0. Dosis reduceres ved nedsat leverfunktion (Child-Pugh klasse B eller C). Der er dog også rapporteret enkelte tilfælde af krydsreaktion ved behandling med det syntetiske pentasaccharid fondaparinux . Ved...)

Interferon beta (...ved attakker over en forudgående 1-2 års periode, reducerer interferon beta antallet af attakker med i gennemsnit 30 % sammenlignet med placebo og især nedsættes antallet af svære attakker. Samtidig forsinkes udviklingen af permanente neurologiske udfaldssymptomer og sygdomsaktiviteten bedømt ved...)

Fampridin (...ekt. Fampridin anvendes som symptomatisk behandling med henblik på forbedring af gangbesvær...)

Prostaglandinsyntesehæmmere (Indometacin er kontraindiceret vedsvært nedsat lever- og/eller nyrefunktion.)

Antivirale midler mod influenzavirus (...ved akut sygdom og profylaktisk behandling (ikke generelt anbefalet). Resistensudvikling har været et problem ved behandling med rimantadin og amantadin og forekommer også ved behandling med oseltamivir og sjældnere ved zanamivir. I 2025 ses resistens primært hos immundefekte patienter, der er lang tid om at bekæmpe virus. Specielt blev resistente isolater af H1N1 set i Europa under sæsoninfluenza i vinteren 07/08. Derimod var pandemivirus A(H1N1)v fra 2009-10 som hoved...)

Nitroprussid (...nvendes ved aortadissektion, se Vejledning i ”Akut svær hypertension” (2022), hvor der er behov for titrering af blodtrykket fra minut til minut. Ved utilstr...)

Anæstetika til inhalation (...g sevofluran , som er i væskeform. Inhalationsanæstesimidlernes potens kan sammenlignes ved hjælp af deres minimum alveolar concentration (MAC). MAC er defineret som den koncentra...)

Pregabalin mod angst (...imalt 600 mg dgl. Seponering Seponeringssymptomer er beskrevet, men deres hyppighed og sværhedsgrad er utilstrækkeligt belyst. Aftrapning over 1-2 uger kan dog anbefales. Yderlig...)

Irreversible, non-selektive MAO-hæmmere (...ved moderat til svær depression, men bør kun anvendes, hvis patienten ikke responderer på anden antidepressiv behandling. God effekt er også beskrevet ved længerevarende depressive tilstande præget af asteni og apati (dysthymi), samt eventuelt somatiske klager, fobier og ved angst. Behandlingen bør varetages af psykiatere med stort kendskab til anvendelse af stoffet. Kombinationsbehandling Ved...)

Sinusknudehæmmer (...ved hjertefrekvensen såvel i hvile, som under arbejde. Det medfører et nedsat myokardielt iltforbrug. Ivabradin påvirker ikke blodtryk eller kontraktilitet, og det har ingen antiarytmisk effekt. Effekten er dosisafhængig med tendens til plateaueffekt, ved...)

Valproat (epilepsi) (...vedvedvarende stigning i S-valproat. Symptomatisk behandling. Hæmodialyse kan være aktuelt vedsvær klinisk påvirkning, stor dosis og leverpåvirkning. Naloxon har været anvendt med kortvarig effekt på bevidsthedssvækkelsen i nogle tilfælde. Ved...)

Koagulationsfaktorer og andre hæmostasefaktorer (...ved erhvervet mangel pga. hyperfibrinolyse eller blødning, hvor evidensen er sparsom (3754) . Protrombinkomplekskoncentrat indeholder både faktor II, VII, IX, og X samt protein C og S, og anvendes ved overdosering med vitamin K-antagonister og direkte orale antikoagulantia ( DOAKs ). Alternativt anvendes friskfrosset plasma. Nedenstående tabel giver en oversigt over tilgængelige faktorkoncentrater i Danmark, inddelt efter faktorkomponent. Oversigt over koagulationsfaktorkoncentrater Faktormangel Prævalens* (per 1 mill.) Koncentrat Art K-værdi T½ (dage) von Willebrand faktor Koagulationsfaktor VIII og von Willebrand-faktor ( Haemate® ) Koagulationsfaktor VIII og von Willebrand-faktor ( Wilnativ® ) von Willebrand-faktor ( Willfact® ) von Willebrandt faktor ( Veyvondi® ) Fibrinogen < 1 Humant fibrinogen ( Fibclot® ) PD se** 2,5 Humant fibrinogen ( Riastap® ) PD se** 2,5 Protrombin 1 PCC ( Confidex® ) PD 2 2-3 PCC ( Octaplex® ) PD 2 2-3 PCC ( Prothromplex® ) PD 2 2-3 Faktor VII 2 Eptacog alfa ( NovoSeven® ) R - 0,25 PCC ( Confidex® ) PD 1 0,25 PCC ( Octaplex® ) PD 1 0,25 PCC ( Prothromplex® ) PD 1 0,25 Faktor VIII 100 Efanesoctocog alfa ( ALTUVOCT® ) R 2 2 Efmoroctocog alfa ( Elocta® ) R 2 0,8 Turoctocog alfa pegol ( Esperoct® ) R 2 0,75 Damoctocog alfa pegol ( Jivi® ) R 2 0,75 Lonoctocog alfa ( Afstyla® ) R 2 0,6 Rurioctocog alfa pegol ( Adynovi® ) R 2 0,6 Octocog alfa ( Advate® ) R 2 0,5 Octocog alfa ( Kovaltry ) R 2 0,5 Moroctocog alfa ( ReFacto® AF ) R 2 0,5 Simoctocog alfa ( Nuwiq® ) R 2 0,5 Turoctocog alfa ( NovoEight® ) R 2 0,5 Koagulationsfaktor VIII ( Octanate® LV ) PD 2 0,5 Koagulationsfaktor VIII og von Willebrand-faktor ( Haemate® ) Koagulationsfaktor VIII og von Willebrand-faktor ( Wilnativ® ) Faktor IX 20 Albutrepenonacog alfa ( ALTUVOCT® ) R 2 2 Albutrepenonacog alfa ( Idelvion® ) R 1 2-5 Eftrenonacog alfa ( Alprolix® ) R 1 3-4 Nonacog betapegol ( Refixia® ) R 1 4,5 Nonacog alfa ( Benefix® ) R 1 1 PCC ( Confidex® ) R 1 1 PCC ( Octaplex® ) PD 1 1 PCC ( Prothromplex® ) PD 1 1 Faktor X 1 PCC ( Confidex® ) PD 1 1,5 PCC ( Octaplex® ) PD 1 1,5 PCC ( Prothromplex® ) PD 1 1,5 Koagulationsfaktor X ( Coagadex® ) PD 1 Faktor XIII 0,5 Koagulationsfaktor XIII ( Cluvot® ) PD 2 3-11 Catridecacog† ( NovoThirteen® ) R 2 3-11 * Prævalensen refererer til arvelig faktormangel. PD: Plasmaderiveret. R: Rekombinant. K-værdi: Stigning i faktoraktivitet i % (0,01 KIE/l) pr. indgivet IE/kg af faktorkoncentrat. De anførte K-værdier er omtrentlige, bør bestemmes individuelt for hver patient og hvert præparat. PCC: Protrombinkomplekskoncentrat (indeholder koagulationsfaktorerne II, VII, IX og X). FFP: Friskfrosset plasma. ** Fibrinogen 1 mg/kg giver en stigning i plasmakoncentrationen på 0,05 mikromol/l. †Kun til patienter med mangel på faktor XIII A-subunit. Hæmofili A Hæmofili A er medfødt mangel på koagulationsfaktor VIII og forekommer hos 1/5.000 drenge. Vedsvær hæmofili A opstår spontane blødninger i led og muskler, der med alderen medfører ledforandringer og invaliditet. Derfor er patienter med svær og moderat hæmofili A i forebyggende hjemmebehandling med faktor VIII-koncentrat, der administreres intravenøst 2-4 gange om ugen. Emicizumab er et non-faktor-præparat til forebyggelse af blødning ved hæmofili A. Emicizumab er er bispecifikt antistof, der binder både faktor X og faktor IX, og derved indtager faktor VIII´s plads i koagulationskaskaden. Emicizumab administreres subkutant hver eller hver anden uge. Emicizumab kan ikke anvendes til behandling af akut opstået blødning, kun til forebyggelse. Ved mild hæmofili A kan desmopressin anvendes til behandling og forebyggelse og blødning. Vedsvær hæmofili A vil ca. 30 % af patienterne udvikle neutraliserende antistoffer (inhibitor) mod faktor VIII inden for de første 100 behandlingsdage, og det er en hyppig bivirkning ved alle faktor VIII-koncentrater, når de anvendes til tidligere ubehandlede patienter med hæmofili A. Ved inhibitor bliver faktor-koncentratet uvirksomt, og kan ikke anvendes til at forebygge eller behandle blødning. I stedet behandles blødninger med såkaldte by-passing agents, rekombinant aktiveret faktor VII og aktiveret protrombinkomplekskoncentrat , der udenom faktor VIII aktiverer koagulationskaskaden. Emicizumab kan også anvendes til forebyggelse af blødning hos patienter med hæmofili A og inhibitor. Hæmofili B Hæmofili B er mangel på koagulationsfaktor IX og forekommer hos 1/30.000 drenge. Vedsvær hæmofili B opstår spontane blødninger i led og muskler, der med alderen medfører ledforandringer og invaliditet. Derfor er patienter med svær og moderat hæmofili B i forebyggende hjemmebehandling med faktor IX-koncentrat, der administreres intravenøst en gang om ugen. Omkring 10 % af patienterne med hæmofili B udvikler neutraliserende antistoffer (inhibitor) mod faktor IX, når de påbegynder forebyggende behandling. Der vil samtidig være risiko for anafylaksi og nefrotisk syndrom. Ved inhibitor bliver faktor-koncentratet uvirksomt, og kan ikke anvendes til at forebygge eller behandle blødning. I stedet behandles blødninger med rekombinant aktiveret faktor VII . Genterapi Hemgenix er genterapi til behandling af hæmofili B. Faktor IX-genet er udtrykt i virus vektor, der indgives som en enkelt infusion. Virus inficerer levercellerne, der derefter udtrykker faktor IX. I løbet af 3-6 uger stiger faktor IX til lige under normalområdet. Effekten kan vare i mange år. Hemgenix er kun godkendt til voksne med svær og moderat hæmofili B. von Willebrands sygdom von Willebrands sygdom er den hyppigste medfødte blødersygdom med en prævalens på 0.1-1 %. Sygdommen forekommer hos begge køn, og medfører tendens til slimhindeblødning, blå mærker og menoragi. Langt de fleste tilfælde er milde, og blødning kan behandles med tranexamsyre eller desmopressin , der frisætter karvæggens lager af von Willebrand-faktor og faktor VIII. Vedsvær von Willebrands sygdom vil der både være mangel på von Willebrand-faktor og faktor VIII, der hos raske er bundet til von Willebrand-faktor. Patienter med svær von Willebrands sygdom har behov for behandling med von Willebrand-faktorkoncentrat for at forebygge og behandle blødning. Erhvervet hæmofili Erhvervet hæmofili er oftest forårsaget af autoantistoffer mod koagulationsfaktor VIII. Det er en sjælden tilstand, der opstår hos 1-2 pr. million/år. Patienterne er oftest ældre, og hos halvdelen er der underliggende kræftsygdom eller autoimmun sygdom. Erhvervet hæmofili kan også opstå post partum. Patienterne får spontan subkutan blødning, gastro-intestinal blødning og langvarig blødning efter kirurgi. Blødning ved...)

Kombinationspræparater til behandling af svær overvægt

Calciumsubstitution (...ved systemisk antikoagulation med heparin, hvilket indebærer en risiko for blødning og heparininduceret trombocytopeni (HIT). Regional ekstrakorporal antikoagulation har den fordel, at det mindsker risikoen for blødning, idet blodet kun stabiliseres i blodcirkulationen udenfor patienten under passagen gennem dialysesystemet. Hertil anvendes citrat, som infunderes før hæmofilteret. Herved bindes calcium-ion til citrat, og Ca-ion-koncentrationen kan nedbringes til ca. 0,35 mmol, som lammer koagulationsmekanismen i det ekstrakorporale system. Der foregår en hurtig frigørelse af Ca-ion igen ved tilbagekomsten af blodet efter hæmofilteret til patientens cirkulation. Ofte anvendes calciumfri hæmofiltrationsvæske både til HD, HDF og HF. En stor del (ca. 50 %) af Citrat-Ca kompleks-substansen tabes under proceduren via hæmofilteret til effluentvæsken. Derfor tilføres løbende efter behov calcium som erstatning efter hæmofilteret, før blodet ledes tilbage til patienten. Citratdosishastighed og tilsvarende behov for erstatning med calcium øges ved højere blod- og hæmofiltrationsvæskeflow gennem dialysesystemet. Nødvendig dosishastighed af calcium kan variere efter lokale retningslinjer for behandlingen, men dosis er ofte i størrelsesorden 2-3 mmol calcium pr. time. Den tilsigtede lave antikoagulerende Ca-ion-koncentration i dialysesystemet kan monitoreres ved prøvetagning efter hæmofilteret og den fysiologiske koncentration af Ca-ion i patienten tilsvarende fx i blodslangen før infusionspunktet for citrat. Behandlingen monitoreres således løbende og især, hvis dialyseindstillingerne (blodflow/hæmofiltrationsvæskeflow eller sammensætning) ændres. Eksempelvis baseline efter 1 time og siden hver 4.-6. time. Ved tilstande med svært leversvigt og nedsat hepatisk forbrænding af citrat i Krebs cyklus, kan citrat akkumuleres og øge behovet for calciumsubstitution. Citratakkumulation kan indirekte monitoreres ved plasmakoncentration ratio total Ca/Ca-ion, hvor >2,25 anvendes som advarsel om mulig citratakkumulation. Sideløbende infusion af citratstabiliserede blodprodukter kan influere behandlingen og monitoreringen tilsvarende, idet Ca-ion-koncentrationen i plasma kan falde. Vedsvær...)

Thiouracilderivater og imidazolderivater (...ved nedsat leverfunktion Stof Status: Carbimazol Kontraindiceret vedsvært nedsat leverfunktion (Child-Pugh score C). Propylthiouracil Ikke kontraindiceret ved nedsat leverfunktion. Thiamazol Ikke kontraindiceret ved...)

MR-kontraststoffer (...vede), der medfører den største ændring i signalintensiteten pr. atom. Ved at binde gadolinium i et bærermolekyle (chelat) nedsættes toksiciteten, ligesom relaksiviteten øges. De enkelte bærermolekylers evne til at holde på gadolinium varierer. I Danmark er nu kun de stoffer, der holder bedst på gadolinium, registreret til lægeligt brug. Alle MR-kontraststoffer, der aktuelt er godkendt af Lægemiddelstyrelsen, indeholder gadolinium. Jern- og manganholdige kontraststoffer er for tiden ikke registreret i Danmark. Ligeledes er der heller ikke længere registreret stoffer til oral anvendelse; alle godkendte stoffer er til intravenøst brug . To af stofferne findes dog i specielle koncentrationer til intraartikulært brug . Vand og juice drukket med henblik på en kontrasteffekt ved...)

Øjendråber (...ved aflukning af tårevejene umiddelbart efter øjendrypning (nasolakrimal okklusion). Dette gøres ved at lukke øjenlågene og sætte en finger i øjenkrogen i ca. 2 minutter. Målinger viser dog, at der skal startes komprimering få sekunder efter dråben er givet, hvis det skal have nogen praktisk betydning. Den tilbageblevne fraktion i konjunktivalhulen vil blive absorberet ind i øjet gennem conjunctiva. Forlænget virkning Nogle øjendråber er tilsat polyvinylalkohol eller methylcellulose, der øger kontakttiden og præcornealfilmens stabilitet. Disse præparater benævnes i daglig tale depotpræparater. Sterilitet Øjendråber er sterile i uåbnet tilstand. Flaskens spids må ikke berøre nogen overflader inklusiv øjet, da dette kan beskadige øjet og kontaminere opløsningen. Konserveringsmidler Til konservering af øjenmidler anvendes hyppigt benzalkoniumchlorid. Det kan give anledning til svie samt allergiske og toksiske reaktioner. Enkelte præparater er konserveret med polyquaternium, som er mindre lokalirriterende end benzalkonium. For at undgå sådanne lokale gener kan benyttes ukonserverede øjendråber i enkeltdosisbeholdere. Skift til ukonserverede enkeltdosisbeholdere er en afvejning, idet de både er dyrere og kan være sværere for ældre at bruge korrekt. Ved...)

Kapsid-hæmmer (...vendelse. Den interagerer med de enkelte kapsid elementer således at kapsidet har svært ved at trænge ind i cellekernen og uncoate. Ligesom den interfererer med dannelsen af nye c...)

Antibakterielle midler mod acne (Let til moderat acne vulgaris (azelainsyre og benzoylperoxid) og sværere (clindamycin).)

Midler mod rosacea (...vedligeholdelse ved langtidsterapi af rosacea. Den kliniske fordel ved anvendelse af azelainsyre er den ringe risiko for udvikling af resistente mikroorganismer. Vedsvær...)

Levodopa kombineret med decarboxylasehæmmer (...ved IPS, at manglende effekt af adækvate doser næsten udelukker diagnosen. I de første sygdomsår er der som regel en næsten total symptomdæmpning ved behandling med levodopa. Virkningen er mest markant på ekstremitetsrigiditet og hypokinesi, men ikke altid tilfredsstillende på hviletremor. Behandling af tremor kræver ofte større doser. Medicinsk intraktabel parkinson tremor behandles godt med Deep Brain Stimulation (DBS)* eller MR-vejledt fokuseret ultralyd**. Aksiale symptomer som dysartri, dysfagi og gang- og balanceforstyrrelser reagerer mindre godt på levodopabehandling og på behandling med DBS. Evt. behandling af parkinson tremor med antikolinerge midler er problematisk grundet risiko for bl.a. centrale antikolinerge bivirkninger i form af svimmelhed, faldtendens, hukommelsesbesvær, konfusion og delirsymptomer, se Sundhedsstyrelsens vejledning om Antikolinerge lægemidler . For yderligere oplysninger se Parkinsons sygdom og antiparkinsonmidler . Senbehandlingskomplikationer i form af motoriske fluktuationer med wearing-off -symptomer (slut-på-dosis-forværring) og senere on-off- fænomener samt dyskinesier optræder hos op til 50 % af patienterne efter 5-10 års behandling med levodopa og hos 70 % efter mere end 15 års behandling og især hos patienter med tidlig sygdomsdebut. Wearing-off - optræder typisk før næste dosering. On-off- fænomener er uforudsigelige - og ofte pludselige - skift mellem on- og off- perioder uden relation til tidspunktet for indtagelse af parkinsonmedicinen. Off -perioderne kan vare fra minutter til timer. På grund af det progredierende tab af dopaminproducerende nerveceller og dermed af endogen dopaminsyntese og deponeringsmuligheder for dopamin i striatum bliver virkningsvarigheden af levodopadoserne med tiden kortere og kortere. Medvirkende til tiltagende fluktuationer i det terapeutiske respons er også uforudsigelig absorption fra mave-tarm-kanalen og transport over blod-hjerne-barrieren. Levodopa-inducerede dyskinesier (LID) kan vise sig som en abnorm dyston stilling af en ekstremitet typisk i off- perioder eller som choreatiske bevægelser, typisk når medicinen virker bedst. Såkaldte difasiske dyskinesier fremkommer ved start og slut på dosisrespons. Levodopas korte halveringstid og dermed korte virkningsvarighed medfører en pulserende påvirkning af dopaminreceptorerne og anses for at være en væsentlig medvirkende faktor til udvikling af dyskinesier. To randomiserede og kontrollerede studier viser, at depotpræparater er lige så effektive som standardlevodopa til kontrol af parkinsonsymptomer, men ikke udskyder tiden til debut af levodoparelaterede motoriske komplikationer (818) . Et tillæg af COMT-hæmmere kan forlænge virkningsvarigheden af levodopa og forlænge on -tiden med 1-2 timer dagligt. I modsætning til det forventede giver tillæg af entacapon fra starten af levodopabehandling, sammenlignet med levodopabehandling uden entacapon, dyskinesier på et tidligere tidspunkt i sygdommen og med større hyppighed. Denne effekt er mere udtalt for de patienter, som også behandles med dopaminagonister. Tidspunktet for wearing-off symptomer er ikke signifikant forskellig i de to grupper. Med andre ord vil tillæg af entacapon fra starten af levodopa behandling ikke udskyde tidspunktet for motoriske komplikationer (1563) . Behandling med Deep Brain Stimulation og kontinuerlig dopaminerg stimulation, herunder subkutan apomorphin-pumpebehandling og levodopainfusion via en perkutan endoskopisk anlagt sonde, en såkaldt PEG-sonde i duodenum, eller subkutan infusion af foslevodopa reducerer i væsentlig grad motoriske fluktuationer og dyskinesier. Oral og perkutan (plaster) administration af agonist stabiliserer ligeledes fluktuationerne til en vis grad. * Deep Brain Stimulation (DBS): elektroder implanteret bilateralt i nucleus subthalamicus (STN) eller den ventrointermediære kerne (VIM) i thalamus forbindes til et kabel som føres subkutant bag øret til en pulsgenerator implanteret subkutant på thorax forflade. Ved STN DBS dæmpes hypokinesi, rigiditet og tremor. Ved VIM DBS dæmpes blot tremor. Behandlingen udføres som regel kun ensidigt grundet risiko for bivirkninger ved...)

Lokalanalgetika uden vasokonstriktor (...Lokalanalgetika uden tilsætning af vasokonstriktorer anvendes ved anlæggelse af ledningsanalgesi i områder, der er forsynet af endearterier, hvor svær va...)

Præmatur ejakulation (...ved vil PE ofte være kureret. SSRI-præparater (selektive serotoningenoptagshæmmere) har gennem årtier været anvendt i flere europæiske lande og USA, hvor forskellige SSRI-præparater er registrerede til denne indikation (2353) (2354) . De fleste anbefalinger vedr. psykofarmaka ved...)

Leukotrien-receptorantagonister (...ved behandling med inhalationssteroid og β 2 -agonist. Desuden kan det anvendes som tillæg til hos patienter, der ikke er velkontrollerede på inhalationssteroid og som ikke tolererer LABA. Endvidere forebyggende ved...)

Koncentrationsbestemmelse af antidepressiva (...ved behandling med tricykliske antidepressiva, se Tricykliske antidepressiva (TCA) . For nortriptylin , amitriptylin og clomipramin er der veldefinerede terapeutiske intervaller. For de øvrige og specielt de nyere antidepressive medikamenter er de terapeutiske intervaller dårligere fastlagt. Plasmakoncentrationen af et tricyklisk antidepressivum varierer betydeligt fra individ til individ efter indgift af lige store doser. Dette gælder samtlige præparater. Hvilken betydning, denne variation har for den terapeutiske effekt, er indtil nu kun påvist for nortriptylin, amitriptylin og clomipramin, se tabel 6 i Antidepressiva . Plasmakoncentrationer over de nævnte grænser forøger risikoen for alvorlige bivirkninger. Ved brug af TCA, skal TDM altid benyttes pga. det snævre terapeutiske interval og fordi sammenhængen med koncentration og klinisk effekt er velbelyst. Ved brug af SSRI og SNRI, er TDM hovedsageligt indiceret i disse tilfælde: Insufficient klinisk respons Uventede bivirkninger på trods af at anbefalede doser er anvendt Mistanke om interaktioner eller brug af kombination af medikamenter med interaktionspotentiale Forebyggelse af tilbagefald vedvedligeholdelsesbehandling Tilbagefald trods god compliance og tilstrækkelige doser Genetiske forhold, der kan påvirke metabolismen af lægemidlet Børn og unge Ældre patienter (over 65 år) Patienter med somatisk komorbiditet (fx leversygdom, hjertesygdom) Problemer ved skift fra én generisk form til en anden Mistanke om compliance-problemer Gravide og ammende Mistanke om forgiftning Særligt ved...)

Tilskud til ernæringspræparater fra sygesikringen (...ved alvorlig svækkelse . Der er typisk tale om personer, som har gennemgået langvarig hospitalsbehandling, store eller gentagne kirurgiske indgreb eller svære infektioner, der er ledsaget af eller risikerer at være ledsaget af sygdomsbetinget vægttab på mere end 10 pct. i løbet af 3-6 måneder. Gennem dette krav sikres, at der alene ydes tilskud til personer, der har et helbredsmæssigt begrundet behov for ernæringspræparater: Tilskuddet til ernæring lægeordineres på grøn ernæringsblanket også kaldet grøn recept (Ordination af ernæringspræparater) (OS 91.105). Blanketten udfyldes med produktnavn og daglig dosis og ordinationen gælder i 6 måneder. Bemærk, at den udfyldte blanket ikke kan fremsendes elektronisk, men kan faxes til apoteket eller medgives patienten. Nødvendigt tilbehør (sonder, tilslutningssæt og sprøjter samt leje af pumpe) skrives ligeledes på blanketten, da dette også er tilskudsberettiget, hvis følgende er opfyldt: Hjælpemidler er ordineret som led i behandling og opstartet på hospitalet. Der er på hospitalet givet undervisning i anvendelsen af remedier inkl. ernæringspumpe. Hospitalet medvirker ved kontrol af anvendelsen af hjælpemidler. I praksis er disse forhold opfyldt, når patientens ernæringsterapi, herunder anvendelsen af de nødvendige hjælpemidler er etableret under indlæggelse med relevant undervisning af patient eller pårørende, eller hvis ernæringsterapien monitoreres af afdelingen. Tilskuddet dækkes ved, at der ordineres på en grøn recept og skrives ”100 % refusion”, hvorefter hjælpemidler købes direkte fra grossist med levering til patienten. Dette gælder også til PEG-sonder. Til patienter, der er i kontakt med hjemmesygeplejen, udleveres disse remedier som regel vederlagsfrit af hjemmesygeplejen, men det er meget forskelligt fra kommune til kommune og afhænger også af, i hvilken region man er bosat. Det forudsættes, at hjemmesygeplejen vil fortsætte denne ved...)

Insulin (...ved udløste kompensatoriske mekanismer fra det autonome nervesystem, fra binyremarv og binyrebark samt hypofyse og Langerhans´ glukagonsecernerende alfa-celler. Symptomerne udvikler sig med forskellig hastighed og kan omfatte: mathed, koldsved, varmefølelse, kuldefornemmelse, sultfølelse svimmelhed, svigtende koncentrationsevne, indre uro, fjernhed, paræstesier, motorisk uro, tremor, indre skælven, hovedpine, ukoordineret tale, evt. afasi og parese, kan virke berusede og agiterede, mani, kramper, bevidstløshed palpitationer, evt. angina pectoris-anfald dobbeltsyn. Symptomerne optræder især før måltiderne, hvis måltider udskydes, og i tilslutning til øget fysisk aktivitet. I sidstnævnte tilfælde kan symptomerne indtræde op til adskillige timer efter den fysiske aktivitet, fx om natten. Tågesyn ved ændring i glykæmisk kontrol Ændringer af refraktionen i pupillen (tågesyn) ses navnlig ved overgang fra en periode med dårlig metabolisk kontrol til en periode med bedre kontrol, fx efter påbegyndt insulin hos ny-diagnosticerede type 1-patienter, og varer som regel nogle dage. Væskekumulation Væskekumulation, som forbigående kan føre til store ødemer, ses specielt ved hurtigt øget insulindosis, fx ved behandlingsstart og hos gravide. Lokale bivirkninger I form af lipodystrofi er almindelige. Lipodystrofien optræder enten som fedtvævshypertrofi omkring injektionsstederne eller sjældnere som fedtvævsatrofi. Dette kan være af stor betydning for insulinabsorptionen og kan være af kosmetisk betydning for patienten. Endvidere kan kutan insulinallergi ses, om end meget sjældent. Lipodystrofi undgås ved...)

Midler mod HIV (...inder), men typen af den antivirale behandling synes ikke afgørende. Nyrepåvirkning ses ved tenofovirdisoproxilfumarat (TDF)-behandling pga. tubulær påvirkning. Proteasehæmmerne k...)

Succinyleret gelatine (plasmasubstitutter) (...ifest hjerteinsufficiens Hypertension Kardiogent shock Oligurisk nyresvigt Hypervolæmi Svære koagulationsforstyrrelser Manifest anafylaktisk reaktion Kendt allergi over for rødt ...)

Bisfosfonater (hypercalcæmi) (...Ved osteolytiske metastaser ved brystkræft synes zoledronsyre at være at foretrække. Der kan anvendes: i.v. pamidronat 90 mg givet over 2-4 timer hver 3.-4. uge i.v. ibandronsyre 6 mg hver 3.-4. uge i.v zoledronsyre 4 mg givet over 15 minutter hver 3.-4. uge. På grund af den korte infusionstid er zoledronsyre velegnet til ambulant behandling. Intravenøs bisfosfonatbehandling giver i sjældne tilfælde alvorlige komplikationer som nyrepåvirkning, svær hypocalcæmi, kæbeosteonekrose, atypiske femurfrakturer, conjunctivitis, uveitis, scleritis og episcleritis. Kæbeosteonekrose defineres som et område af eksponeret knogle i den maxillofaciale region, som ikke heler i løbet af 8 uger hos en patient, der er eksponeret for et bisfosfonat, og som ikke har fået radioterapi i regionen (2709) . Komplikationen ses specielt ved langtidsbehandling af maligne lidelser med aminobisfosfonater (pamidronat og zoledronsyre). Patienter, der skal behandles med i.v. bisfosfonat hver 3.-4. uge pga. malign sygdom, bør om muligt vurderes af tandlæge, før behandlingen indledes. Der bør opretholdes god mundhygiejne, og invasive dentale procedurer bør om muligt foretages før opstart af behandling og undgås i behandlingsperioden. Disse tiltag kan reducere forekomsten af kæbeosteonekrose. Lignende kan ses ved denosumab . Behandling med i.v bisfosfonat bør hos patienter, der ikke er hypercalcæmiske, suppleres med et oralt tilskud af calcium og D-vitamin for at forebygge hypocalcæmi og sekundær hyperparatyroidisme. På området findes Lægemiddelrekommandation for forebyggelse af skeletrelaterede hændelser hos patienter med knoglemetastaser ved solide tumorer, Medicinrådet , 2020. Behandlingsvejledning inklusive lægemiddelrekommandation for behandling af patienter med knoglemarvskræft (myelomatose), Medicinrådet , 2020. Pagets knoglesygdom Der er dokumenteret effekt af en række bisfosfonater ved Pagets knoglesygdom (ostitis deformans), herunder: i.v. zoledronsyre 5 mg efter behov i.v. pamidronat 60 mg hver 3. måned oral alendronat 40 mg dgl. i 6 mdr. oral risedronat 30 mg dgl. i 2 mdr. Den bedst dokumenterede og mest rationelle behandling er zoledronsyre 5 mg som i.v. infusion givet over mindst 15 minutter (5151) . Én behandling med zoledronsyre kan normalisere knogleomsætningen hos de fleste i to år eller mere og ofte livslangt (5151) . Behandlingen kan gentages ved...)

Midler mod svær overvægt

Mineraler (...Ved substitution ifm. mangeltilstande, nedsat indtagelse, optagelse (malabsorptionstilstande) eller øget udskillelse vil substitutionsbehovet ofte være større. Calcium Calcium er nødvendigt for knogleopbygningen og excitations-kontraktionskoblingen i forskellige celletyper. Se endvidere Calcium . Chrom Den anbefalede mængde af chrom kendes ikke (2318) . Mangel på chrom (ændringer i glucoseomsætningen) er meget sjælden, men kan ses i forbindelse med langvarig parenteral ernæring. Fosfor Findes i knogler og flere organiske forbindelser, bl.a. ATP og thiamin. Intestinal absorption og tubulær reabsorption reguleres af vitamin D. Fosfat findes i en række fødeemner bundet til nukleotider (DNA) og cellemembraner, og hovedindtaget opnås gennem kød, mejeriprodukter, korn og grøntsager. Fosfatmangelsymptomer viser sig ved tremor, paræstesier og kramper og ses bl.a. ved alkoholisme, diabetisk acidose og parenteral ernæring samt ved længerevarende indtagelse af fosfatbindende aluminium- og magnesiumhydroxidholdige antacida. Ved kronisk fosfatmangel som følge af vitamin D-mangel og nogle sjældne medfødte stofskiftesygdomme ses rakitis (osteomalaci). Iod Iod indgår i thyroideahormonerne thyroxin og triiodthyronin. Iodmangel medfører atoksisk struma og vedsvær iodmangel hypotyreose. Iodmangel i graviditeten medfører neurale defekter hos barnet. I Danmark er salt, der anvendes i husholdningen og i den industrielle brødproduktion, beriget med iod svarende til 13 mikrogram/g salt. Jern Kroppens samlede jernindhold er ca. 4 g, hvoraf hovedparten findes i blodet (erythronet) og i musklerne. Ca. en tredjedel er lagret i det retikuloendoteliale system i leveren, milten og den røde knoglemarv, hvor det indgår i hæmoglobinsyntesen. Anæmi kan opstå som følge af utilstrækkelig indtagelse, evt. i forbindelse med øget behov (fx opvækst, graviditet), store jerntab (fx kraftig menstruationsblødning) eller nedsat absorption (fx cøliaki eller efter gastrektomi). Se endvidere Midler mod jernmangel . Kalium Kalium spiller en afgørende rolle for opretholdelsen af cellens osmotiske koncentration. Kalium er nødvendigt for normal nerve-, muskel- og nyrefunktion. Kaliummangel kan forårsage muskelsvaghed, paræstesier, koncentreringsdefekt i nyretubuli og nedsat glucosetolerance. Se endvidere Kalium . Kobber Det meste kobber findes formentlig intracellulært i leveren, som en del af enzymer, der involverer energimetabolisme, dannelse af bindevæv og forsvar mod frie radikaler. Ernæringsbetinget kobbermangel eller intoksikation er ikke beskrevet i Danmark. Kobbermangel ses meget sjældent hos patienter i parenteral ernæring, hvor supplementeringen har været insufficient. Genetisk betingede forstyrrelser i kobberstofskiftet kendes. Magnesium Størstedelen af organismens magnesium findes i knoglerne. Magnesium er nødvendigt for virkningen af mange enzymer, bl.a. kinaser og fosfataser, og er efter kalium den væsentligste intracellulære kation. Tilstrækkelig magnesiumtilførsel er nødvendig for normal omsætning af kalium og calcium, og ved hypomagnesiæmi ses hypocalcæmi, hypercalciuri og hypokaliæmi. Magnesiummangel er hyppig hos patienter med nedsat indtagelse (kronisk alkoholisme), nedsat optagelse (malabsorption) og/eller øget renal udskillelse (langvarig diuretisk behandling). Mangelsymptomer er præget af neuromuskulær dysfunktion med tetani, muskelsvaghed og kramper. Tilstanden normaliseres fuldstændigt ved magnesiumtilførsel. Magnesium (sulfat) har vist sig at have effekt i behandlingen af eklampsi. Øvre dosis af tilskud (ud over anbefalet daglig dosis) er omkring 250 mg om dagen. En del magnesium-præparater er ikke registrerede som lægemidler (fx Mablet) og findes derfor ikke nærmere beskrevet på Medicin.dk. Mangan Generelt kendes grænser for nedre og øvre indtag ikke (2332) . Mangel forekommer ikke i Danmark. Molybdæn Daglig indtagelse af molybdæn kendes ikke (NNR 2012 (2318) . Mangel forekommer ikke i Danmark, men er beskrevet i sjældne tilfælde ved langvarig parenteral ernæring. Natrium Se Ændringer i væske- og elektrolytbalancen . Største indtag fås gennem forarbejdede fødevarer som brød, ost, kød og fiskeprodukter. Der er en sammenhæng mellem øget natriumindtag og forhøjet blodtryk, og også en sammenhæng mellem begrænsning af natriumindtag og faldende blodtryk (2594) . En pragmatisk vurdering er at begrænse natriumindtaget til mindre end 2,5 g om dagen. Selen Selen spiller en vigtig rolle i en række af kroppens funktioner og er essentiel for mennesker. Den biologiske funktion af selen er relateret til indbygningen gennem selencystein i strukturen af proteiner, som er vigtige for metabolismen. Selen findes både i en organisk (selenmethionin og selencystein) og en uorganisk form (selenat, selenit, selenid og grundstoffet selen), hvor den uorganiske form er den største diætetiske ressource. Skeletmuskulatur indeholder de største mængder af selen. Selen findes særligt i kød, æg og mælkeprodukter. Selen måles oftest i plasma eller serum, men kan også måles i urinen, og afspejler nyligt selenindtag, hvorimod analyser af hår eller negle kan anvendes til at monitorere langtidsindtagelsen over måneder eller år. Kvantificering af et eller flere selenproteiner (fx glutathion peroxydase og selenprotein P) bliver også anvendt som et funktionelt mål for selenstatus (5626) . Funktionen af selen er bl.a. regulering af immunsystemet, antioxydantvirkning, antimutagen effekt (forhindrer ødelæggelse af DNA), nedsætter risikoen for oksidative skader på hjernen og stimulerer flere faktorer i det reproduktive system. Selenmangel er sjælden, og symptomer herpå er sjældne. Selenmangel forekommer i andre lande og kan også ses hos veganere eller vegetarer. Endvidere kan mangel ses ved overvejende parenteral ernæring (uden tilskud af selen), patienter i dialyse, levercirrose, reumatoid artrit og hos HIV-patienter. Patienter med svær malabsorption er ligeledes i risiko for selenmangel. Behovet for selen hos voksne er omkring 55-70 mikrogram/dag, og ved selenmangel 100 mikrogram/dag, hvor maksimal dosis hos voksne er op til 300 mikrogram/dag. Selen har vist sig at være associeret med CVD (hjerte-kar-sygdom), men ikke sikker effekt på behandlingen af disse. Der er desuden set effekt på reduktion af tumorstørrelse (prostata, lunge og colon), ligesom selen spiller en rolle for udvikling af T2 DM og er associeret til thyroidealidelser. Supplement af selen kan muligvis have effekt på sædcellernes kvalitet. Tilførsel af i.v. selen i høje doser (1.000-4.000 mikrogram/dag) til kritisk syge patienter (SIRS) har vist at kunne reducere dødeligheden (5627) . Zink Indgår i en lang række enzymer, bl.a. kulsyreanhydrase, alkoholdehydrogenase og alkalisk fosfatase. Zink er nødvendig for normal metabolisme af nukleinsyre, protein og mukopolysaccharid. Zinkmangel kan ses ved kronisk alkoholisme, kroniske lever- og nyresygdomme og ved malabsorption. Ændringer i lugt- og smagssans, nedsat appetit, suboptimal vækst og forsinket sårheling er de hyppigst forekommende symptomer ved...)

Retinoider mod psoriasis (...Moderat til svær vulgaris, hvor anden terapi ikke har haft tilstrækkelig effekt. Invaliderende tilfælde...)

SNRI (Serotonin and Noradrenaline Reuptake Inhibitor) (Moderate til middelsvære depressioner.)

Melatoninagonister (Moderate til svære depressioner.)

Natalizumab (...Ved overgang fra interferon beta, glatirameracetat, teriflunomid eller dimethylfumarat//diroximelfumarat kræves ingen udvaskningsperiode, men kun normale rutineblodprøver. Ved skift fra fingolimod til natalizumab kræves ingen wash-out periode, hvis der er normale rutineblodprøver (specielt lymfocyttal - hvilket ved fingolimod typisk indtræder 3-6 uger efter seponering). Ved overgang fra cladribin kræves et normalt lymfocyttal. Ved overgang fra ocrelizumab kræves et normalt B-celle tal. Inden for 3 måneder før start af behandling med natalizumab skal der foretages MR-scanning. I en forud specificeret, retrospektiv analyse af amerikanske anti-JCV antistof-positive natalizumab-behandlede patienter (n = 15.120), fandtes et forlænget doseringsinterval af natalizumab (gennemsnitlig dosering hver 6. uge) at være forbundet med lavere PML-risiko (95 % CI af risiko ratio = 0,01- 0,22) sammenlignet med godkendt dosering. Hvis forlænget doseringsinterval anvendes, er forsigtighed påkrævet, fordi behandlingseffektiviteten ved et forlænget doseringsinterval ikke er fastlagt. Aktuel farmakokinetisk/farmakodynamisk statistisk modellering og simulering indikerer, at risikoen for MS-sygdomsaktivitet for patienter, der skifter til længere dosering intervaller kan være højere for patienter med kropsvægt> 80 kg og for doseringsintervaller ≥7 uger. Der findes aktuelt ingen kliniske undersøgelser, der har valideret disse fund. Opfølgning af behandling I forbindelse med hver administration af natalizumab udspørges patienten systematisk vedr. nyopståede symptomer, specielt symptomer tydende på PML samt om bivirkninger. Der skal foretages klinisk neurologisk undersøgelse efter 6 måneders behandling og herefter hver 12. måned. Hos patienter, der er JC-virus antistof negative i blodet eller er JC-virus positive med lavt index, skal der foretages test for JC-virus antistoffer i blodet hver 12. måned for at undersøge, om patienten har ændret JC-virus antistof status. I alle tilfælde af nye neurologiske symptomer foretages en neurologisk undersøgelse. Hvis symptomerne ikke er typiske for MS, skal behandlingen med natalizumab afbrydes, indtil årsagen er klarlagt. I disse tilfælde foretages MR-scanning til sammenligning med MR-scanningen ved behandlingsstart/forudgående kontrol MR-scanning. Ved mistanke om PML udføres desuden lumbalpunktur med undersøgelse af cerebrospinalvæsken for JC-virus DNA. Når PML er udelukket, kan behandlingen med natalizumab genoptages. I tilfælde af PML eller anden opportunistisk infektion afbrydes behandlingen permanent, og plasmaferese anvendes for at reducere koncentrationen af natalizumab i blodet. Der undersøges for antistoffer mod natalizumab efter 3, 6 og 12 måneders behandling. Konstateres antistoffer, gentages undersøgelsen efter 2 og 3 måneder. Hvis patienten er varigt positiv for antistoffer, afbrydes behandlingen. Patienter med betydende bivirkninger på natalizumab bør skifte behandling til andet høj-effektivt præparat. Det anbefales, at der udføres re-baseline MR-scanning efter 3-6 måneders behandling. MR-scanning gentages herefter årligt og på klinisk indikation. Ved sygdomsgennembrud under behandling med natalizumab kan patienter overvejes skiftet til fingolimod, ozanimod, ponesimod, cladribin, ocrelizumab, ofatumumab eller ublituximab. Patienter med svære kliniske sygdomsgennembrud og progression på MR kan være i målgruppen til autolog hæmapoietisk stamcelle transplantation. Ved...)

Syrepumpehæmmere (...rfunktion Alle syrepumpehæmmere metaboliseres i leveren. Hos patienter med moderat til svært nedsat leverfunktion kan dette medføre en øget biotilgængelighed af lægemidlet. Om de...)

Midler med virkning på PCSK9 (...Ved eGFR 0-30 ml/min savnes erfaring. Dosisjustering er ikke nødvendig ved let til moderat nedsat nyrefunktion. Inclisiran Ved eGFR < 30 ml/min skal udvises forsigtighed grundet begrænset erfaring. Ved hæmodialyse bør dosis tages efter afsluttende dialyse, og hæmodialyse bør ikke udføres før 72 timer efter behandling med inclisiran. Nedsat leverfunktion Alirocumab Erfaring savnes vedsvær nedsat leverfunktion (Child-Pugh C) Evolocumab Forsigtighed ved moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh B) Erfaring savnes vedsvær nedsat leverfunktion (Child-Pugh C) Inclisiran Vedsvær...)

Opioider (analgetika) (...ved nedsat levergennemblødning. Dette gælder fx for morfin. For lægemidler der er prodrugs, kan aktivering af den aktive metabolit være uforudsigelig ved leversygdom. Dette gælder fx for tramadol og kodein. Ved uspecifik moderat øgning af ALAT (> faktor 3 x øvre normalgrænse), billirubin 35 g/l eller INR < 1.7 er der ingen kliniske ændringer i leverens evne til at omsætte lægemidler. For lægemidler der omsættes i leveren, bør dosis nedjusteres ud fra graden af leverfunktionsnedsættelse. Der anvendes Child-Pugh score til at vurdere, om patienterne har let (gruppe A), moderat (gruppe B) eller svær (gruppe C) nedsat leverfunktion . Dog er Child-Pugh scoren ikke en præcis prædiktor, idet denne klassifikation er udviklet til at vurdere prognosen ved cirrose og har kun beskeden og ingen generel dokumenteret relation til lægemiddelomsætning. Dosisreduktion anbefales regulatorisk, hvis der er fundet mere end en fordobling i den samlede eksponering (AUC) for et givent lægemiddel i studier udført på cirrose-patienter med Child-Pugh klasse A og B. Lægemidler med markedsføringsgodkendelse udstedt før august 2005 er ikke omfattet af førnævnte regulatoriske tiltag, hvorfor viden om farmakokinetik og -dynamik hos leversyge for mange lægemidlers ved...)

Mikrosomalt transferprotein (MTP)-hæmmere (...Ved eGFR < 10 ml/min er højst anbefalede dosis 40 mg dgl. Nedsat leverfunktion Ved let nedsat leverfunktion (Child-Pugh A) er højst anbefalede dosis 40 mg dgl. Ved moderat og svær nedsat leverfunktion (Child-Pugh B og C) og ved...)

Antipsykotika - bivirkninger (...ved at forsøge at undgå akutte ekstrapyramidale symptomer (EPS). Øget mortalitet hos ældre Det er i flere undersøgelser påvist, at behandling med antipsykotika generelt, både ved korttids- og langtidsbehandling, medfører en øget mortalitet hos ældre med demens (5920) (5921) . Anvendelse af antipsykotika til psykiske og adfærdsmæssige symptomer ved demens anbefales derfor som udgangspunkt ikke. Se desuden de nationale kliniske anbefalinger fra Sundhedstyrelsen: Mennesker med demens med adfærdsmæssige og psykiske symptomer - Strukturerede og målrettede interventioner samt brug af antipsykotika (6509) . Akut dystoni Er ret sjælden. Opstår hyppigst ved for stor begyndelsesdosis, ved brat dosisøgning og ofte hos yngre mænd, personer ikke tidligere behandlet med antipsykotika samt ved parenteral indgift. Akut dystoni består af ukoordinerede, længerevarende muskelkontraktioner, undertiden med kredsende bevægelser af øjnene (okulogyration) og hoveddrejning opad, krampagtig mundåbning, stridor og opistotonus. Tilstanden behandles parenteralt (i.v.) med antiparkinsonmidler ( antikolinergika ), som har umiddelbar effekt. Parkinsons sygdom Opstår oftest i løbet af behandlingens første 14 dage eller efter dosisøgning. Symptomerne aftager eller svinder for antikolinergt virkende antiparkinsonmidler . Men den mest hensigtsmæssige behandling af antipsykotika-fremkaldt Parkinsons sygdom er naturligvis dosisreduktion eller seponering af det givne antipsykotikum, med evt. overgang til andet mindre Parkinsons sygdomfremkaldende præparat (se tabel 1 og 2). Efter seponering svinder Parkinsons sygdom som regel hurtigt, men hos særligt følsomme individer (især ældre) og ved anvendelse af langtidsvirkende præparater (især depotpræparater ) kan syndromet bestå i flere måneder. Tardive dyskinesier Er ufrivillige, undertiden irreversible abnorme bevægelser, der udvikles under eller efter en længerevarende antipsykotisk behandling med især 1. generations antipsykotika. Syndromet forekommer oftest hos patienter over 40 år og omfatter især tunge- og kæbebevægelser (orale dyskinesier, bukko-lingvo-mastikatorisk (BLM) syndrom). Risiko for udvikling af tardive dyskinesier (TD) kan reduceres ved at behandle med så lav antipsykotikadosis som muligt og i så kort tid som muligt. Antikolinergika er ofte uden effekt på TD og kan endog accentuere dyskinesierne. Den vigtigste prædiktor for TD er akut forekommende EPS. Dyskinesier kan også ses ved overgang til behandling med et mindre potent dopaminblokerende antipsykotikum. Ofte vil disse dyskinesier svinde efter måneders behandling. Tardiv dystoni Er en sjælden bivirkning, der ligesom akut dystoni består i vedvarende ukoordinerede muskelkontraktioner, specielt i øjen- og nakkemuskler (torticollis) og i ekstremiteter og krop (skæv holdning og gang - pisasyndrom), ofte i kombination med dyskinesier i den orale region og i fingre. Specielt ved depotbehandling er det vigtigt at være opmærksom på begyndende tegn på denne bivirkning, der kan være irreversibel og svært invaliderende, så præparatet kan blive seponeret i tide. Subjektive bivirkninger Antipsykotika kan medføre akatisi (se overfor) og følelsesmæssig indifferens og depression, som bedst behandles med dosisreduktion eller seponering af den antipsykotiske behandling. Akatisi kan kortvarigt behandles med benzodiazepiner eller non-selektive β-blokkere (fx propranolol 10-30 mg 3 gange dgl.), men dosisreduktion eller skift til andet præparat er at foretrække. Antikolinerg medicin har primært effekt på akatisi, hvis der er samtidig Parkinsons sygdom. Sedation Kan optræde, men kan, hvis uønsket, praktisk talt undgås ved valg af et ikke-sederende antipsykotikum (se tabel 1 og 2). Depression Forbigående, evt. behandlingskrævende depression kan undertiden forekomme, oftest i forbindelse med EPS. Dosisreduktion af antipsykotikum bør overvejes. Autonome bivirkninger En del antipsykotika (se tabel 1 og 2) kan i terapeutiske doser inducere autonome bivirkninger i form af ortostatisk hypotension, evt. med besvimelse initialt i behandlingen, reflekstakykardi, mundtørhed, svedtendens, obstipation, urinretention (især hos ældre mænd) og akkommodationsparese. Ekg-ændringer QT C- forlængelser kan ses efter antipsykotisk behandling. QT c -forlængelser med et QT c -interval på mere end 500 ms er forbundet med øget risiko for arytmiformen torsades de pointes ventrikulær takykardi (TdP-VT), som kan gå over i ventrikelflimmer. Ved QT c -interval over 500 ms bør behandling med det pågældende antipsykotikum kun fortsætte uændret, hvis kardialt asymptomatisk, på tvingende indikation og efter konference med kardiolog (behandlingen bør pauseres indtil der er konfereret). Forsigtighed bør også udvises med haloperidol, specielt i forbindelse med intravenøs indgift. Problematikken er gennemgået i detaljer i rapport fra Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Psykiatrisk Selskab: Arytmi-risiko ved anvendelse af psykofarmaka, version 2 (2023). Den opdaterede version 2 fra januar 2023, hvor også de nyeste antipsykotika er medtaget og behandling af børn og unge desuden er nævnt, kan downloades fra Dansk Cardiologisk Selskab her . Algoritme for indikation for behandling med psykofarmaka. Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Psykiatrisk Selskab, Arytmi-risiko ved anvendelse af psykofarmaka, version 2, 2023. Grønne præparater giver IKKE QTc-forlængelse eller risiko for TdP-VT. Gule præparater er defineret som lægemidler, der er QTc-forlængende under særlige omstændigheder eller i let grad. Røde præparater er defineret som QTc-forlængende lægemidler. 1. For antipsykotika gælder det: Zuclopenthixol , aripiprazol , olanzapin og paliperidon . 2. Risikofaktorer for torsades de pointes VT (TdP-VT): Alder ≥ 65 år Hjertesygdom: Hjertesvigt, tidligeremyokardieinfarkt samt præeksisterende forlænget QT-interval (QTc > 480 ms) Familieanamnese med arytmisygdom Hjertesymptomer (synkoper, palpitationer, dyspnø eller brystsmerter) Bradykardi Elektrolytforstyrrelser, specielt for lavt plasma-kalium 65 år) har i nogle studier vist sig at have en øget risiko for cerebrovaskulære hændelser sammenlignet med placebobehandlede patienter. Antipsykotisk behandling af dementielle tilstande hos ældre bør som hovedregel undgås og antipsykotika bør ikke anvendes hos ældre patienter med demens, hvis formålet udelukkende er at dæmpe uro, aggression og rastløshed. I de situationer, hvor brug af antipsykotika til ældre patienter med demens alligevel er indiceret, bør behandlingen foretages med stor forsigtighed i lav dosering og som hovedregel kun i kortere perioder. Malignt neuroleptikasyndrom Malignt neuroleptikasyndrom bestående af varierende kombinationer af parkinsonisme, forhøjet temperatur, labilt blodtryk og puls, sved, bevidsthedsændringer samt leukocytose og forhøjet kreatininfosfokinase ses i ekstremt sjældne tilfælde og har kliniske ligheder med malign hypertermi og malign katatoni (se Malign hypertermi ). Alle symptomerne er ikke altid til stede. Den bagvedliggende patofysiologi er ukendt og synes at være en anden end ved malign hypertermi. Der kræves omgående seponering af den antipsykotiske behandling og ofte indlæggelse på specialafdeling. Behandling med benzodiazepiner, gerne parenteralt, og/eller elektrokonvulsiv terapi (ECT), er den primære behandlingstilgang i de sværere tilfælde. Behandling med dopaminerge receptoragonister er en anden foreslået behandlingsmulighed til behandling af malignt neuroleptikasyndrom, men primært ved samtidig forekomst af hypertermi. Behandlingen er en specialistopgave og bør som hovedregel foregå på intensiv somatisk afdeling. Andre bivirkninger I meget sjældne tilfælde, især ved...)

Midler mod RSV-infektion, (virusinfektioner) (...svær RSV-sygdom i løbet af deres anden RSV-sæson. Palivizumab Forebyggende behandling af alvorlige respiratoriske syncytialvirus (RSV)-infektioner hos præmature og børn med kronisk lungesygdom. Neonataludvalget under Dansk Pædiatrisk Selskab anbefaler behandlingen til børn med meget stor risiko for at udvikle svære komplikationer til RSV-infektion, fx børn, som i neonatalperioden har haft symptomer på svær...)

Ocrelizumab (...Ved overgang fra interferon beta, glatirameracetat, dimethylfumarat, ozanimod eller fingolimod kræves ingen udvaskningsperiode, hvis der er normale rutineblodprøver (specielt lymfocyttal - hvilket ved fingolimod typisk indtræder 3-6 uger efter seponering). Behandling med ocrelizumab bør dog gives 4 uger efter ophør med fingolimod eller ozanimod uanset lymfocyttal for at reducere risiko for rebound-attak. Ved skift af patienter fra natalizumab til ocrelizumab skal der, på grund af natalizumabs lange halveringstid og risiko for PML, foretages en MR-scanning før skift til ocrelizumab. Hos anti-JCV antistofpositive bør overvejes lumbalpunktur med PCR analyse for JCV DNA. Hvis der ikke er tegn på PML, kan behandling med ocrelizumab påbegyndes 6-8 uger efter sidste natalizumab infusion. Ved overgang fra cladribin kræves et normalt lymfocyttal. Der findes ingen undersøgelser af ocrelizumab hos patienter med moderat eller svært nedsat leverfunktion (Child-Pugh B eller C). Patienter med let nedsat leverfunktion (Child-Pugh A) var inkluderet i kliniske forsøg, hvor der ikke observeres ændringer i farmakokinetikken af ocrelizumab. På grundlag af metabolismen af ocrelizumab anses det ikke nødvendigt at ændre dosis hos patienter med nedsat leverfunktion. Der findes ingen undersøgelser af ocrelizumab hos patienter med nedsat nyrefunktion. Patienter med let nedsat nyrefunktion var inkluderet i kliniske forsøg. På grundlag af metabolismen af ocrelizumab anses det ikke nødvendigt at ændre dosis hos patienter med nedsat nyrefunktion. Opfølgning af behandling Der skal foretages klinisk kontrol efter 6 måneders behandling efter 12 måneders behandling og herefter årligt. Patienter med uacceptable bivirkninger på ocrelizumab bør skifte behandling til et andet høj effektivt præparat. MR-scanning bør foretages efter 3-6 måneder (re-baseline) og herefter årligt. Ved...)

Ofatumumab (...ved præmedicinering med steroider i kliniske RMS-studier. Injektionsrelaterede reaktioner kan håndteres med symptomatisk behandling, hvis de skulle opstå. Det er derfor ikke nødvendigt med præmedicinering. Før start af behandling med ofatumumab foretages komplet blodtælling, serum elektrolytter, S-kreatinin og leverenzymer (rutineblodprøver). Desuden undersøges anti-hepatitis B serologi. Inden for 3 måneder før start af behandling med ofatumumab skal der foretages MR-scanning. Ved overgang fra interferon beta, glatirameracetat, ozanimod eller fingolimod kræves ingen udvaskningsperiode, hvis der er normale rutineblodprøver (specielt lymfocyttal - hvilket ved fingolimod typisk indtræder 3-6 uger efter seponering). Behandling med ofatumumab bør dog gives 4 uger efter ophør med fingolimod eller ozanimod uanset lymfocyttal for at reducere risiko for rebound-attak Ved skift af patienter fra natalizumab til ofatumumab skal der, pga. natalizumabs lange halveringstid og risiko for PML, foretages en MR-scanning før skift til ofatumumab. Hos anti-JCV-antistof positive overvejes lumbalpunktur med PCR analyse for JCV DNA. Hvis der ikke er tegn på PML, kan behandling med ofatumumab påbegyndes 6-8 uger efter sidste natalizumab infusion. Ved overgang fra cladribin kræves et normalt lymfocyttal. Ved overgang fra azathioprin eller anden immunsuppressiv behandling skal der være en 3-måneders udvaskningsperiode før start på ofatumumab og ingen tegn på aktuel immunsuppression. Opfølgning af behandling Der skal foretages klinisk kontrol efter 6-måneders behandling, efter 12 måneders behandling og herefter årligt. Patienter med bivirkninger på ofatumumab bør skifte behandling til andet høj-effektivt præparat. MR-scanning bør foretages efter 3-6 måneder og herefter årligt. Ved...)

Midler mod kolestatisk hudkløe (...ved andre kolestatiske leversygdomme. Herefter kan anvendes rifampicin. En ny behandling er IBAT-hæmmere (Ileal Bile Acid Transporter-hæmmere) der primært er undersøgt hos børn med arvelig kolestase, men formentlig også har effekt hos voksne med hepatisk kløe. Herefter anionbytter (cholestyramin eller cholestipol), der ophæver det enterohepatiske galdesyrekredsløb og lindrer hudkløen oftest efter ca. en uge. Hos patienter, der ikke responderer tilstrækkeligt på ovenstående, kan sertralin (SSRI) eller naltrexon forsøges, og i svære tilfælde anvendes kombinationer af disse stoffer (5441) (5442) (6234) . Ursodeoxycholsyre kan anvendes ved PBC. Galdesyren ursodeoxycholsyre kan forsøges hos patienter med kronisk kolestatisk leversygdom. Doseringsforslag 250 mg x 2-4 dgl. afhængigt af effekt (2472) . Andre præparater Bezafibrater har vist effekt på kløe og fatigue, primært ved primær biliær levercirrose (5441) . Rifampicin kan i visse tilfælde lindre kolegen kløe via induktion af mikrosomale enzymer, som omsætter galdesyrer (2087) . Dosis til voksne er 150-300 mg daglig. IBAT hæmmer har vist effekt mod kolestatisk kløe hos børn, ligesom der er enkelte studier som viser effekt på kløe hos voksne. Dosis er 40-120 mg per kg legemsvægt, en gang dagligt (6617) (6618) . Den syrebindende anionbytter cholestyramin kan anvendes mod hudkløe forårsaget af kolestase. Dosering: Voksne. Initialt gives 4 g cholestyramin. Vedligeholdelsesdosis 4-12 g daglig fordelt på 1-4 doser. Børn. Initialt 4-8 g for cholestyramin fordelt på 1-3 doser, om nødvendigt stigende, evt. til voksendosis (2086) . Opioidreceptorantagonisten naltrexon kan i visse tilfælde lindre kolegen kløe via en central effekt. Dosis er 25-50 mg daglig (2087) . Sertralin er afprøvet ved...)

Enteral ernæring (Standardpræparater) (...ved at give diæter med kvælstofkilde i form af aminosyrer frem for peptider. Især aminosyreblandinger er karakteriseret ved meget høj osmolaritet, og derfor er der stor risiko for bivirkninger i form af dumping eller diarré, specielt hvis sondespids er beliggende i duodenum, eller patienten har fået bortopereret pylorus. Monomeriske diæter anvendes især som eliminationsdiæt ved undersøgelse for fødemiddelallergi. Enkelte diæter indeholder MCT (mellemkædede triglycerider: C6-C10 fedtsyrer) som en del af lipidkomponenten og er velegnede som energikilde til patienter med fedtmalassimilation. Som hovedregel startes med et standardpræparat, medmindre patienten er diagnosticeret med fx pancreasinsufficiens. De fleste præparater indeholder C12 fra kokosolie, og de opfører sig ikke som en egentlig mellemkædet fedtsyre i organismen (kun delvist). MCT er altovervejende vandopløseligt og transporteres direkte til leveren. C12 og længere fedtsyrer når blodbanen via lymfe og ductus thoracicus. Som udgangspunkt skal alle triglycerider spaltes af lipaser i tarmlumen uanset længden på fedtsyrerne. Blendet mad i sonder Brug af blendet mad i en ernæringssonde anvendes ikke på hospitaler og frarådes til patienter/borgere eget hjem. Men undersøgelser viser, at især til børn og også voksne med permanent behov for sondeernæring praktiseres anvendelse af almindelig blendet mad som helt eller delvist erstatning for færdigfremstillede ernæringspræparater. Det skyldes formentlig pris, men også at nogle brugere skønner det mere naturligt (økologi, egen mad er bedst) at anvende hjemmelavet mad fremfor mad i plastikbeholder. Der er risici forbundet med egen mad i sonder for tilstopning og fortynding af mad der blendes, hvorved behov for energi og protein samt vitaminer og mineraler ikke dækkes. Højosmolære drikke sonden øger risiko for mavetarmproblemer i form af dumping og diarré især hvis sondespidsen har disloceret sig til tyndtarmen. Desuden øges risikoen for infektioner ved...)

Antistofbehandling (osteoporose) (...ved behandling med denosumab, med der foreligger ikke frakturdata (2714) . Der foreligger ikke studier, som med tilstrækkelig statistisk styrke har undersøgt, om denosumab mindsker risikoen for fraktur i højere grad end andre midler mod osteoporose, og der er kun dokumentation for en gunstig effekt på BMD ved steroidinduceret osteoporose. Hos de fleste patienter er denosumab et ligeværdigt behandlingsalternativ til alendronat, risedronat og zoledronsyre. Grundet en billigere pris foretrækkes alendronat eller risedronat dog som førstevalg. Ved ønske om på et tidspunkt at kunne ophøre med behandlingen (se evt. Forsigtighedsregler )), vil denosumab ikke være førstevalg, da der ofte ses et betydeligt fald i BMD og øget risiko for fraktur i perioden efter ophør med denosumab. Ved nedsat nyrefunktion kan s.c.-behandling med denosumab overvejes, da det ikke elimineres renalt. Imidlertid er det en erfaring at denosumabbehandling af patienter med nedsat nyrefunktion jævnligt forårsager symptomgivende hypocalcæmi (specialistbehandling), hvorfor kontrol af plasma calcium både før og efter indgift af denosumab er påkrævet. Behandlingen kan nødvendiggøre ekstra tilskud af calcium og evt. aktivt D-vitamin (alfacalcidol). Romosozumab Romosozumab er indiceret til behandling af svær osteoporose hos postmenopausale kvinder med høj risiko for fraktur. Jf. Medicinrådets anbefalinger kan behandlingen giver som sygehusudleveret medicin (uden omkostninger for patienten) til postmenopausale kvinder med T-score under -2,5 og lavenergibrud på hofte, bækken, overarm, underarm eller rygsøjle (> 20 % sammenfald) inden for de seneste 3 år. Behandlingen er ikke godkendt til præ-menopausale kvinder eller til mænd. Den frakturforebyggende effekt er dokumenteret i to randomiserede kontrollerede fase III studier: 1. I et randomiseret studium, som inkluderede 7.180 postmenopausale kvinder med osteoporose, reducerede 1 års behandling med inj. romosozumab 210 mg s.c. hver måned antallet af nytilkomne morfometriske vertebrale frakturer fra 1,8 % i placebogruppen til 0,5 % i gruppen, der blev behandlet med romosozumab (relativ risikoreduktion på 73 %; 95 % konfidensinterval [KI]: 53 % til 84 %). Tillige var der en signifikant 36 % reduktion i forekomsten af kliniske frakturer, defineret som enten en symptomgivende vertebral fraktur eller en non-vertebral fraktur (4974) . 2. Behandling med romosozumab er sammenlignet med alendronatbehandling i et studium, som inkluderede 4.093 postmenopausale kvinder med osteoporose. Deltagerne blev randomiseret til 12 måneders behandling med inj. romosozumab 210 mg s.c. hver måned efterfulgt af tabletbehandling med alendronat 70 mg ugentligt i yderligere et år eller tabl. alendronat 70 mg ugentligt i alle 24 måneder. Sammenlignet med alendronat monoterapi, førte romosozumab efterfulgt af alendronat til en større øgning af BMD i lænderyg og hofte, ligesom risikoen for nye vertebrale frakturer, kliniske frakturer og for non-vertebrale frakturer blev reduceret signifikant med henholdsvis 48 %, 27 % og 19 % (4975) . Tillige er effekten af romosozumab sammenlignet med det knogleanabole lægemiddel teriparatid. I studiet indgik 436 postmenopausale kvinder, som forinden havde modtaget mindst 3 års oral behandling med et bisfosfonater. Deltagerne blev randomiseret til 1 års behandling med enten inj. romosozumab 210 mg s.c. hver måned eller daglig s.c. inj. teriparatid 20 mikrogram. I forhold til teriparatid førte behandling med romosozumab til en signifikant øgning af BMD i hoften (total hip) på 3,2 % (95 % KI, 2,7 % til 3,8 %). Denne forskel var resultatet af at teriparatid mindskede BMD med 0,6 % (95 % KI: -1,0 % til −0,2 %), mens romosozumab øgede BMD med 2,6 % (95 % KI 2,2 % til 3,0 %). Tillige var der en signifikant bedre effekt af romosozumab på BMD i lænderyggen (+9,8 %; 95 % KI, 9,0 % til 10,5 %) sammenlignet med teriparatid (+5,4 %; 95 % KI, 4,7 % til 6,1 %) (4976) . Studiet var ikke designet til at adressere effekt på frakturrisiko. Overordnet set er der en veldokumenteret frakturforebyggende effekt af 1 års behandling med inj. romosozumab 210 mg s.c. hver måned hos postmenopausale kvinder med svær osteoporose. De kliniske studier har dokumenteret en større frakturreduktion end ved behandling med alendronat. Målt på BMD-niveau tyder effekten på at være bedre end ved behandling med teriparatid. Der er ikke dokumentation for en specifik reduktion i risikoen for hoftenære frakturer eller for effekten hos mænd eller ved steroidinduceret osteoporose. Malign sygdom Denosumab er vist at kunne forebygge knoglerelaterede hændelser, som fx patologisk fraktur, rygmarvskompression eller behov for strålebehandling eller operation hos voksne med knoglemetastaser fra solide tumorer. Randomiserede dobbelt-blindede forsøg, hvor denosumab og zoledronsyre er sammenlignet head-to-head, har vist, at denosumab i højere grad end zoledronsyre mindsker risikoen for skeletrelaterede komplikationer ved knoglemetastaser som følge af prostata- eller brystcancer (1642) (1772) . Tillige er denosumab vist at være non-inferiort til behandling med zoledronsyre, hvad angår risiko for skeletrelaterede komplikationer ved andre cancertyper (1773) . I anførte studier er denosumab administreret i betydeligt højere doser (120 mg/4 uge) end den dosis, som anvendes ved osteoporosebehandling. I en serie af patienter (N=33) med malign hypercalcæmi, som ikke havde responderet på bisfosfonatbehandling, er behandling med denosumab vist at kunne sænke P-calcium (2537) . Som ofte anvendes en dosis på 120 mg pr. injektion ( Xgeva® ). Ved persisterende hypercalcæmi efter første injektion kan behandlingen gentages efter 8, 15, og 29 dage og dernæst hver 4. uge. Kan anvendes ved...)

Lokalanalgetika til øjnene (...ved forebyggelse og behandling af postoperativ smerte ved grå stær eller laser-operation. Oxybuprocain og lidocain kan anvendes til undersøgelse af hornhinden fx ved traumer, til tonometri og ved fjernelse af fremmedlegemer på hornhinden. Til grå stær kirurgi kan anvendes ukonserveret lidocain gel 2 % (20 mg/g) til anæstesi af hornhinden med efterfølgende skylning af forreste kammer med lidocain uden adrenalin 10 mg/ml. Stærkest virkende analgetikum er cocain 40 mg/ml ( fremstilles magistrelt ). Analgetika til drypning bør aldrig ordineres til hjemmebehandling, da der er risiko for, at patienten ikke søger læge på grund af manglende smertereaktion. Helingshastigheden af epitelsår nedsættes, og faren for sekundær infektion i cornea, denerveringskeratopati og toksisk påvirkning øges. På området findes desuden en National Klinisk Vejledning fra Sundhedsstyrelsen. Svejseøjne Ved keratoconjunctivitis fotoelectrica (svejseøjne) kan anvendes diclofenac øjendråber i endosisbeholder. Der bør kun udleveres én beholder for at sikre, at lokalanalgetikum højst anvendes i ét døgn. Hvis patienten ikke er symptomfri inden for et døgn, skal patienten søge læge, idet anden årsag til smerter bør udelukkes. Injektion Ved infiltrationsanalgesi i conjunctiva, fx inden anlæggelse af et subkonjunktivalt depot af glukokortikoid eller antibiotikum, injiceres 0,5-1,0 ml analgesivæske med adrenalin subkonjunktivalt efter forudgående drypning med et overfladeanalgetikum. Ved retrobulbær analgesi anlægges depotet af analgesivæske i nærheden af ganglion ciliare i orbita bag bulbus oculi. Der injiceres sædvanligvis 2-5 ml analgesivæske med eller uden adrenalin. Injektionen foretages langsomt. Ved retrobulbær injektion bør præparater uden adrenalin overvejes ved fremskreden simplex glaucom, svær diabetes og svær aterosklerose, eller hvis patienten er i behandling med MAO-hæmmer. Virkningsvarighed ved injektion Indholdsstof Virkningsvarighed Lidocain 10-20 mg/ml 0,5-1 time, 1-2 timer med adrenalin Mepivacain 10-20 mg/ml 2-3 timer Bupivacain 5 mg/ml 4-12 timer Der kan vælges injektion med adrenalin 5 mikrogram/ml tilsat. Hyaluronidase Analgesivæsken kan blandes med hyaluronidase for at øge diffusionen ud i vævet. Hyaluronidase anvendes som tilsætning til lokalanalgetika ved...)

Uteruskontraherende midler (...ved medicinsk abort samt til forbehandling ved kirurgisk abort. Bemærk: Vedsvær post partum blødning på grund af uterusatoni kan midlerne med fordel anvendes i kombination, hvorved...)

Vancomycin (...Ved alvorlig infektion kan gives initial dosis på 25-30 mg/kg legemsvægt. Bemærk Den indledende dosis bør baseres på legemsvægt. Efterfølgende dosisjusteringer bør baseres på plasmakoncentrationer for at opnå målrettede terapeutiske koncentrationer. Nyrefunktionen skal tages i betragtning ved efterfølgende doser og administrationsinterval. Børn 35 uger. 15 mg/kg legemsvægt hver 8. time. PMA 29-35 uger. 15 mg/kg legemsvægt hver 12. time. PMA 12 år 1. episode 125 mg hver 6. time i 10 dage. Dosis kan øges til 500 mg hver 6. time i 10 dage. Højst 2 g i døgnet. Senere episoder 125 mg 4 gange dgl. i 10 dage. Derefter gradvis nedsat dosis til 125 mg dgl. eller et pulsregime, dvs. 125-500 mg/dag hver 2.-3. dage i mindst 3 uger. Bemærk: Kapslerne skal synkes hele med et glas vand. Nedsat nyrefunktion Voksne GFR 30-59 ml/min.: 15 mg/kg legemsvægt i.v. hver 12. time. GFR 10-30 ml/min.: 15 mg/kg legemsvægt i.v. hver 24. time. GFR 40 mg/l, pauseres, indtil ny måling er < 20 mg/l. Ved...)

Intraartikulær anvendelse (kontraststoffer til MR-scanning) (...vervåges. Det vides ikke om prednison kan reducere risikoen for en ny reaktion, men man ved, at patienter kan reagere trods steroid givet i profylaktisk øjemed (break-through reac...)

Midler med effekt på iltoptagelsen i lungerne (...educere behovet for anvendelsen af ekstrakorporal membranoxygenering til neonatale med svær livstruende hypoxisk respirationsinsufficiens. Ordination skal helst forudgås af ekkok...)

Cinacalcet og etelcalcetid (...ved symptomatisk PHPT, hvis det ikke lykkes at kontrollere sygdommen ved kirurgisk behandling, eller hvis kirurgi er kontraindiceret (6348) . Medicinsk behandling er endvidere hensigtsmæssig i tilfælde af hypercalcæmisk krise, som skyldes hyperparatyroid hypercalcæmi. Dosis er 30 mg 2 gange dgl., evt. stigende til 60 mg 2 gange dgl. Behandlingen kan suppleres med i.v. bisfisfonat eller denosumab. Man skal være opmærksom på risikoen for kvalme, der kan vanskeliggøre adækvat væskeindtag (6348) . Behandlingen øger ikke knoglemineraltætheden (bone mineral density - BMD) (1476) , og der findes ikke evidens for effekt på hårde endepunkter. Ved samtidig osteoporose kan der suppleres med fx et bisfosfonat eller denosumab (6349) . Sekundær hyperparatyroidisme (SHPT) ved kronisk nyresygdom Denne tilstand forebygges og behandles konventionelt med et calciumtilskud, fosfatbindere og 1α-hydroxylerede D-vitaminmetabolitter eller paricalcitol. Se endvidere Midler mod hyperfosfatæmi og Vitamin D og analoger . Denne behandling kan imidlertid medføre episoder af hypercalcæmi og hyperfosfatæmi, der ofte forværres ved brug af større doser calcium som fosfatbinder - særligt i forbindelse med aktive D-vitaminmetabolitter, der øger den intestinale absorption af calcium og fosfat. Disse metaboliske forstyrrelser medfører ofte utilstrækkelig biokemisk kontrol og dermed progression af knoglesygdommen. Desuden øger de risikoen for vaskulære forkalkninger og død. Ved sammenligning af de forskellige vitamin D-receptoragonister (alfacalcidol, calcitriol og paricalcitol) skal det erindres, at disse ikke er ækvipotente. Samtidig behandling med cinacalcet medfører bedre kontrol af SHPT i form af et fald i P-fosfat, Ca x PO 4 -produktet og basisk fosfatase (2880) . Der er vist signifikant reduktion i hyppigheden af paratyroidektomi ved brug af cinacalcet 6882 - Calcimimetics treatment strategy for serum calcium and phosphate management in patients with secondary hyperparathyroidism undergoing dialysis: A systematic review and meta-analysis of randomized studies . Ved mild SHPT ved nedsat nyrefunktion, synes cinacalcet ikke at forebygge frakturer, omend en subgruppe-analyse kunne tyde på en effekt vedsvær SHPT (2880) . Nyere studier 6883 - Effectiveness of calcimimetics on fractures in dialysis patients with secondary hyperparathyroidism: meta-analysis of randomized trials har peget på en reduktion af frakturer. Behandlingen bør varetages af specialist i nefrologi. Aktivt vitamin D synes ikke med sikkerhed i et observationelt studie at forebygge frakturer (6350) . Etelcalcetid kan bruges på linje med cinacalcet ved denne tilstand og kan være superiort til dette i forhold til at kontrollere SHPT i nogle tilfælde (4666) . Tertiær hyperparatyroidisme (THPT) ved nyreinsufficiens eller efter nyretransplantation Behandlingen ved THPT er primært kirurgisk (2879) . Cinacalcet kan anvendes ved symptomatisk THPT, såfremt det ikke lykkes at kontrollere sygdommen ved kirurgisk behandling, eller hvis kirurgi er kontraindiceret (2880) . Doseringen er 30 mg 1 gang dgl. stigende til maksimalt 180 mg 1 gang dgl. afhængig af graden af hypercalcæmi og serum-PTH. Cancer parathyroidea Behandlingen er primært kirurgisk. Ved...)

Neuraminidasehæmmere (influenza) (...lladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Hos individuelle svært syge patienter kan det overvejes at skifte behandling til zanamivir i.v. Zanamivir må...)

Prostaglandinanaloger (perifere kredsløbslidelser) (...ynes der at være en positiv effekt på sårheling, smertelindring og amputationsfrekvens. Ved behandling af fremskreden thrombangitis obliterans (morbus Bürger) er der i sammenligni...)

Vitaminer og mineraler (præmature børn) (...ved gestationsalder 1.500 g: 8 mg dgl. til 6-måneders-alderen (opstart 2 uger efter fødslen) Børn, som primært ernæres med jernberiget modermælkserstatning (min. 4-8 mg/L), bør reduceres i jerntilskud til halvdelen af mængden dagligt eller til hver anden dag. Vitamin D Under indlæggelsen på neonatalafdelingen: 10-25 mikrogram/dag (400-1.000 IU). Opstart afhængig af ernæringen under indlæggelsen. Efter udskrivelsen: 10 mikrogram (400 IE) dgl. til 4-års-alderen. Fra 4 år 5-10 mikrogram D-vitamin i vinterhalvåret fra oktober til og med april. Vitamin K Præmature gives inden for de første timer efter fødslen 1,0 mg phytomenadion i.m. De allermindste præmature nyfødte med gestationsalder (GA) < 28 uger får ligeledes K-vitamin i.m. umiddelbart efter fødslen, hvor dosis er 0,5 mg (3376) . Multivitaminer Nogle præmature børn kan have behov for tilskud med et multivitaminprodukt i form af Abidec® eller AB Uni, som indeholder A, C, D og B-vitaminer (AB Uni desuden E-vitamin) eller ADEK-vitamintilskud. Det kan være børn med svær bronko-pulmonal dysplasi eller børn med gastro-intestinale lidelser, fx korttarmssyndrom. Se Sundhedsstyrelsens vejledning til sundhedspersonale ved...)

Midler mod vækstforstyrrelser (...Ved tendens til hypoglykæmi bør man udvise stor forsigtighed ved IGF-I-behandling pga. IGF-I's glucosesænkende effekt. Patienter i behandling med IGF-I bør udstyres med et blodsukkerapparat og altid have adgang til hurtigt virkende kulhydrat. Endvidere bør de udstyres med glucagon til intramuskulær injektion vedsvær hypoglykæmi. Særlig forsigtighed og tæt kontrol ved...)

Rationel antibiotikaterapi (...ved øges andelen af bakterier, der er resistente, samt også risikoen for udvikling og spredning af resistente patogene bakterier. Visse bakterier er nu så resistente, at de infektioner, de giver anledning til, kun vanskeligt kan behandles med de nuværende tilgængelige antibiotika. Hertil kommer, at kun få nye antibiotika forventes at blive tilgængelige i nærmeste fremtid. WHO har fremskrevet, at i 2050 vil op mod 10 millioner personer dø om året som følge af infektioner forårsaget af resistente bakterier. Udviklingen maner til, at der udvises større forsigtighed vedrørende brug af antibiotika. Der påhviler således den enkelte læge et betydeligt medansvar ved enhver ordination af antibiotika. Antibiotisk behandling, der anses for livreddende, skal iværksættes umiddelbart. Målet med rationel antibiotikaterapi er derfor at begrænse uvirksom og unødvendig antibiotikabehandling. Sundhedsstyrelsen ønsker, at antibiotisk behandling i højere grad kommer til at basere sig på mikrobiologisk diagnostik. De basale regler, der gælder for alle lægers ordination af antibiotika til systemisk brug, er: Antibiotikabehandlingen skal kunne forventes at forhindre alvorlige/livstruende forløb eller at afkorte sygdomsforløbet væsentligt. Kliniske og diagnostiske undersøgelser skal være udført i en grad, der som minimum sandsynliggør bakteriel årsag. Det valgte antibiotikum skal være målrettet og påvirke mikrobiota så lidt som muligt, jf. generelle og lokale retningslinjer for anvendelse af antibiotika. Hvis den initiale behandling ikke virker, skal indikation og valg af antibiotikum revurderes og eventuelt justeres efter yderligere mikrobiologisk diagnostik. Varigheden af behandlingen skal være så kort som muligt og følge den evidens, som foreligger på området. Den konkrete infektionsdiagnose, der udløser recepten/ordinationen, skal specifikt angives i ordinationssystemet, herunder på recept og i journal. Bortset fra Gruppe A streptokok-antigen test og mikroskopi af urin er der stor mangel på hurtigtests til påvisning af bakterieinfektioner i almen praksis. Til luftvejsinfektioner findes hurtigtests (eller POC-tests) til påvisning af virusinfektioner, og de anvendes på klinisk mikrobiologiske afdelinger samt på visse modtageafdelinger på hospitaler. Som eksempel på udmøntning af Sundhedsstyrelsens anbefalinger har fagudvalget for hensigtsmæssig anvendelse af antibiotika i primær- og sekundærsektoren under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS; nu Medicinrådet) i 2016 udgivet anbefalinger for hensigtsmæssig anvendelse af antibiotika ved nedre luftvejsinfektioner i almen praksis og på hospital. Anbefalingerne har fokus på differentieret udredning og behandling herunder behandlingsvarighed afhængig af sektor og sværhedsgrad af nedre luftvejsinfektion. Se RADS baggrundsnotat . I 2019 har Medicinrådet udgivet behandlingsvejledning ved...)

CNS-deprimerende midler (...ved respiratorisk lidelse, herunder kronisk obstruktiv lungesygdom og søvnapnø, som forekommer hos en større procentdel af patienter med narkolepsi. Lægemidlet må ikke tages samtidig med alkohol på grund af risiko for respirationspåvirkning, hvilket patienterne og deres pårørende skal informeres om inden behandlingsstart. Yderligere bør der udvises forsigtighed ved samtidig anvendelse af respirationsdeprimerende lægemidler. Der bør udvises forsigtighed ved tidligere depression og ved...)

Lungesurfactanter (...ved alveolerne holdes udfoldede og bliver mere eftergivelige. Surfactant dannes i lungevævet fra 22.-23. gestationsuge. Fra omkring 34. gestationsuge har fosteret - i de fleste tilfælde -opnået et stabilt surfactantniveau. Prænatal indgift af steroid til moderen fremskynder fosterets surfactantsyntese. RDS hos præmature skyldes, at barnet ikke har syntetiseret tilstrækkelig mængde surfactant. Det kliniske billede af RDS er respiratoriske og cirkulatoriske symptomer i form af iltbehov, bleghed eller cyanose, takypnø, knirken og indtrækninger. Vedsvær RDS ses tiltagende respirationsinsufficiens med stigende iltkrav og hyperkapni inden for de første leved...)

Ribavirin (virusinfektioner) (...og B og respiratorisk syncytial (RS)-virusinfektioner. Intravenøst ribavirin har effekt ved Lassafeber og nogle hantavirus-infektioner. Ribavirin-tabletter, -aerosol og -injektion...)

Glukokortikoid i kombination med langtidsvirkende β2-agonist og langtidsvirkende antikolinergika (ICS/LABA/LAMA) (...ved et eosinofilt tal i blodet på over 0,3 x 10 9 celler per liter ved at reducere antallet af eksacerbationer og mortalitet sammenlignet med behandling med LABA/LAMA (3032) (3190) (3191) (4445) (6200) (5410) (6201) . Kombinationen mometasonfuroat (ICS) med indacaterolacetat (LABA) og glycopyrroniumbromid (LAMA) er blevet undersøgt til patienter med svær astma, som ikke var tilstrækkeligt kontrolleret på en kombination af højdosis ICS og LABA og har haft 1-2 eksacerbationer det seneste år. Tillæg af glycopyrroniumbromid medførte forbedring af lungefunktionen og reduktion af eksacerbationsfrekvensen (5179) . Også kombinationen beclometason, formoterol og glycopyrriniumbromider er godkendt til vedligeholdelsesbehandling af astma hos voksne. Glukokortikoid i kombination med langtidsvirkende β2-agonist og langtidsvirkende antikolinergiks (ICS/LABA/LAMA) - inhalationsdevices Device Styrker Antal doser Billigste DDD * Handelsnavne Kommentarer Beclometason/formoterol/glycopyrronium Nexthaler (pulver) 88 μg/ 5 μg/ 9 μg 120 17,66 Trimbow Holdbar i 6 måneder efter anbrud af folien. Inhalatoren har dosistæller. Standardspray 87 μg/ 5 μg/ 9 μg 120 17,94 Trimbow Inhalatoren har dosistæller. 172 μg/ 5 μg/ 9 μg 120 17,94 Budesonid/formoterol/glycopyrronium Aerosphere (spray) 182 μg/ 5 μg/ 9 μg 120 17,94 Trixeo Aerosphere Inhalatoren har dosistæller. Holdbar i 3 måneder efter anbrud af folien. Fluticason/vilanterol/umeclidinium Ellipta® (pulver) 92 μg/ 22 μg/ 55 μg 30 16,21 Trelegy Ellipta® Holdbar i 6 uger efter anbrud af bakken. Inhalatoren har dosistæller. Mometason/indacaterol/glycopyrronium Breezhaler (pulver) 136 μg/ 114 μg/ 46 μg 1 16,22 Enerzair® Breezhaler® Der skal indsættes kapsel i inhalatoren. * Priserne er gældende pr. mandag den 16. april 2026. Se endvidere WHO ved...)

Forebyggelse af vaso-okklusive kriser ved seglcellesygdom (...ved HæmoglobinS (HbS) homozygoti eller compound heterozygoti af HbS med anden hæmoglobinvariation (HbC, HbD eller β-thalassæmi). Når HbS deoxygeneres, opstår en intracellulær polymerisering af hæmoglobin, førende til at erytrocytten deformeres og får seglcelleform, hvoraf navnet. Et kendetegn ved seglcellesygdom er tilbagevendende episoder af svære smerter udløst af vaso-okklusion med vævsiskæmi til følge. Vaso-okklusion opstår idet seglceller, aktiverede leukocytter og trombocytter adhæreres til karvæggens endotel. Den fulde patogenese bag vaso-okklusion er kompleks og ikke til fulde kendt. Føtalt hæmoglobin (HbF) polymeriserer ikke. HbF udgør mindre end 1 % af det totale hæmoglobin hos raske, hvor det hos patienter med seglcellesygdom ofte udgør lidt mere. Behandling med hydroxycarbamid kan øge andelen af HbF yderligere hos de fleste patienter med seglcellesygdom og forebygger derved kronisk organsmerte og kan nedsætte hyppigheden af vasookklusive kriser. Forebyggende behandling med hydroxycarbamid anbefales livslangt til alle patienter med HbS homozygoti eller alvorlige typer af compound heterozygot seglcellesygdom. Ikke alle patienter tåler eller har tilstrækkelig effekt af hydroxycarbamid. Blodtransfusioner Blodtransfusioner kan også benyttes til behandling og forebyggelse af vaso-okklusion. Dette kan være simple transfusioner, men oftest benyttes udskiftningstransfusioner, hvor man ved...)

Angiotensin II-receptorblokkere (ARB) og thiazider i kombination (...nitial behandling hos patienter med døgn- eller hjemmeblodtryksverificeret moderat til svær arteriel hypertension samt hos patienter, hvis blodtryk er blevet normaliseret med de ...)

β-blokkere og thiazider i kombination (...nitial behandling hos patienter med døgn- eller hjemmeblodtryksverificeret moderat til svær arteriel hypertension samt hos patienter, hvis blodtryk er blevet normaliseret med de ...)

Angiotensin II-receptorblokkere og calciumantagonister i kombination (...nitial behandling hos patienter med døgn- eller hjemmeblodtryksverificeret moderat til svær arteriel hypertension, patienter der stadigvæk har hypertension på en af de individuel...)

ACE-hæmmere og thiazider i kombination (...initialbehandling hos patienter med døgn- eller hjemmeblodtryksverificeret moderat til svær arteriel hypertension samt hos patienter, hvis blodtryk er blevet normaliseret med de ...)

SSRI (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor) (...vedtendens samt hovedpine, og der er beskrevet sjældne tilfælde af forværring eller opståen af selvmordstanker i den første tid efter behandlingsstart, særligt hos unge. Se behandlingsvejledning, Unipolare depressive tilstande . Tæt kontrol af patienten er derfor nødvendig, særligt i den første tid af behandlingen. Dette er under alle omstændigheder velindiceret af hensyn til monitorering af effekt og compliance. For citalopram og escitalopram er beskrevet forlængelse af QT c -intervallet, se Antidepressiva . Vedr. stoffernes bivirkningsprofil hos ældre og/eller hos patienter med hjertesygdomme har præparaterne færre og mere tolerable bivirkninger end de tricykliske antidepressiva. Se Tricykliske antidepressiva (TCA) . Kliniske erfaringer viser, at visse SSRI'er kan have en svag antikolinerg og kardiovaskulær effekt. Ortostatisk hypotensiv effekt er beskrevet. Serotoninsyndromet Dette er betegnelsen for en alvorlig komplikation til behandling med lægemidler, der potenserer den serotonerge neurotransmission. Tilstanden beror på en hyperserotonerg tilstand i hjernestamme og rygmarv. Syndromet optræder ved behandling med specifikke serotoningenoptagshæmmere og serotonin- og noradrenalinvirkende præparater og udvikles hyppigst som følge af lægemiddelinteraktion. Listen over relevante interagerende lægemidler er lang, men tilstanden ses især som følge af kombinationsbehandling med MAO-hæmmere og specifikke serotoningenoptagshæmmere, serotonin- og noradrenalinvirkende præparater, lithium eller tricykliske antidepressiva. Syndromet kan også ses, når patienter på egen hånd kombinerer SSRI med perikon præparater, som er i håndkøb. Den kan dog også opstå ved monoterapi i forbindelse med start på behandling eller ved dosisforøgelse. Desuden kan kombination af SSRI og visse smertestillende midler (fx tramadol) øge risikoen for serotoninsyndrom (5820) . Klinisk billede Hovedsymptomer er hypertermi (≥ 38 °C) og muskelspasmer, ledsaget af en række andre symptomer, ændring af mental status (konfusion, hypomani), agitation, autonom instabilitet ledende til hyper- eller hypotension, taky- eller bradykardi, desuden diarré, øget svedtendens, kulderystelser, tremor, ukoordinerede bevægelser og hyperrefleksi. Andre årsager til symptomerne, som fx infektion, metaboliske forstyrrelser, abstinenser eller stofmisbrug, skal være udelukket. Se figur 3 nedenfor Tilstanden udvikles ofte meget hurtigt, dvs. inden for timer efter tabletindtagelse. Dødeligt forløbende tilfælde er beskrevet. Et meget tidligt symptom, der skal henlede tankerne på et muligt serotonergt syndrom under opsejling, er muskelfasciculationer. Figur 3. Diagnosticering af serotoninsyndrom. Enkel algoritme (Efter Hunter kriterierne) til at stille diagnosen serotoninsyndrom (5820) Behandling Seponering af al medicin. De fleste patienter kommer sig inden for få dage efter seponering og almenstøttende behandling (væsketilførsel, afkøling mv.). Patienter med udtalte symptomer bør observeres på intensiv afdeling. Seponeringssymptomer ved SSRI-behandling Afhængigt af halveringstiden opstår symptomerne oftest timer til få dage efter seponering. De varer som regel få dage til få uger, men enkelte tilfælde varer længere. Symptomerne opstår hos ca. 1/3 af de patienter, som seponerer brat. Klinisk er det væsentligt at informere om tilstanden og ofte har disponerede individer tidligere haft milde seponeringssymptomer i forbindelse med, at de har glemt at tage SSRI et døgn eller to. Seponeringssymptomerne omfatter svimmelhed, ataksi, gastro-intestinale symptomer, influenzalignende symptomer, insomni, mareridt, angst, agitation, grådlabilitet, irritabilitet, overaktivitet, koncentrations- og hukommelsesproblemer, nedsat stemningsleje, konfusion, depersonalisationssymptomer og muskeltrækninger (3499) . Desuden kan ses fornemmelse af elektriske stød i ekstremiteterne og svimmelhed, der forværres ved bevægelser. Symptomerne tåler dog ikke sammenligning med dem, der kan opstå efter benzodiazepinforbrug, idet disse kan medføre delirøse tilstande og grand mal anfald. Det kan i visse tilfælde være svært at skelne seponeringssymptomer fra recidiv af specielt angst. Recidiv af den oprindelige depression indtræder typisk 2-3 uger efter seponering, dvs. typisk længe efter seponeringssymptomerne, som kommer meget hurtigere (5505) . Den tidsmæssige sammenhæng kan således give et fingerpeg. Er man fortsat i tvivl, vil seponeringssymptomer svinde ved indgift af en enkelt dosis af det pågældende SSRI, mens grundsygdommen i tilfælde af recidiv ikke vil blive påvirket. Hos nyfødte, hvor mødrene har været i SSRI-behandling frem til fødslen, er der beskrevet symptomer, der er forenelige med en seponeringsreaktion: Takykardi, takypnø, irritabilitet, rysteture, feber, anoreksi, utilpashed, letargi, sitren. Generelt anbefales aftrapning af antidepressiv medicin over mindst en til to måneder eller længere (dette er dog næppe nødvendigt for fluoxetin på grund af den lange halveringstid). Sidste del af perioden bør der aftrappes med særligt små ændringer ad gangen, dette gælder især for stoffer med kort halveringstid (5505) . Hvis seponeringssymptomerne er milde, behøver de ikke at blive behandlet, men orientering om deres godartede natur kan være tilstrækkeligt. I sværere tilfælde overvejes at gå tilbage på den dosis, som ikke gav anledning til problemer, og så gradvist trappe endnu langsommere ud derfra. I svære tilfælde eller efter forgæves forsøg på gradvis udtrapning, overvejes skift til fluoxetin i en uges tid og derefter brat seponering af dette stof. Man kan desuden benytte escitalopram, som fås som dråber, til nedtrapningen. Derved kan man ved...)

MAO-B-hæmmere (...Studier til sammenligning af effekten af rasagilin og selegilin er desværre ikke publiceret (1459) . Der findes heller ikke publicerede studier, der sammenligne...)

Vitaminer og mineraler (mature børn) (...vedrørende vitamin- og jerntilskud til børn , Sundhedsstyrelsen, Jern Jernmangel er den hyppigste mangelsygdom i de første leveår, og hyppigheden er højst i 1-2-års-alderen. Svær jernmangelanæmi kan medføre retarderet psykomotorisk udvikling. Børn fødes med store jerndepoter, der dækker behovet frem til 6-måneders-alderen. Selv om jernindholdet i modermælk er lavt, har nyfødte, normalvægtige børn ikke brug for ekstra jerntilskud, idet absorptionen er god. Fra 6-måneders-alderen anbefales det, at overgangskosten er jernholdig og indeholder kød og fisk. Jern optages bedst, når det ikke gives sammen med et måltid (modermælk eller modermælkserstatning). Til mature børn med en fødselsvægt 1.500-2.500 g anbefales et dagligt jerntilskud på 8 mg fra 6-ugers-alderen til 6-måneders-alderen. For børn med fødselsvægt < 1.500 gram anbefales jerntilskud på 8 mg fra ca. udskrivelsen/beregnet termin til 12 måneders-alderen. Under indlæggelsen på neonatalafdelingen følges afdelingens anbefaling for jerntilskud. Se Sundhedsstyrelsen: Ernæring til spædbørn og småbørn (176) . Kosttilskud (som ikke er medtaget i medicin.dk): Jerndråber medic 34 mg/g (1,3 mg jern/dråbe), Medic Team Danasan Jerndråber (1 mg jern/dråbe), Danasan. Vitamin D Vitamin D-mangel hos spædbørn kan resultere i rakitis med knogledeformiteter, retarderet længdevækst og forsinket motorisk udvikling. Herhjemme ses det primært hos børn med anden etnisk baggrund end dansk, der ikke har fået tilskud. Indholdet af vitamin D i modermælk afhænger af moderens vitamin D-status, og niveauet er betydeligt lavere end i modermælkserstatning med tilsat vitamin D. Da der ved...)

Rufinamid (Supplerende behandling ved Lennox-Gastaut syndrom. Kan også overvejes ved anden svært behandlelig epilepsi med fokale anfald.)

Svagt virkende glukokortikoider og antiinfektiva i kombination (...ved sekundær inficeret eksemtilstande og her specielt atopisk dermatitis. Ved tegn på sværere infektion skal behandlingen altid kombineres med systemisk virkende antibiotikum. Hydrocortison med miconazol finder overvejende anvendelse ved intertrigo, inficeret med miconazol-følsomme mikrooganismer. Hydrocortison med oxytetracyclin anvendes primært ved...)

Glukokortikoider ved øjensygdomme (...ved klinisk bedring. Alternativt anvendes dexamethason 700 mikrogram intravitrealt (1 applikatordosis) eller fluocinolonacetonid 190 mikrogram (1 applikatordosis). Arteritis temporalis. Initialt 60-80 mg, derefter 60 mg dgl. Støddosis i få dage med gramdoser kan forsøges, hvis synstab er indtrådt. Aftrapning vejledt af sænkningsreaktionen Malign exoftalmus. Initialt 60-80 mg, evt. højere dosis. Støddosis i få dage med gramdoser kan også forsøges. Aftrappes efter effekt. Panoftalmi i forbindelse med antibiotisk behandling, fx et døgn efter påbegyndt effektiv antibiotisk behandling, 60 mg dgl. initialt for at mindske bindevævsdannelse i glaslegemet. Aftrappes efter effekt. Corneatransplantatrejektion. 60-100 mg dgl. i få dage. Aftrappes i takt med klinisk respons. Lokalbehandling Iritis, scleritis. Behandles med dexamethason. Initialt 1 dråbe 3-6 gange dgl. I svære tilfælde hver time. Hydrocortison øjensalve til sengetid som supplement til dråbebehandling om dagen. Aftrappes efter klinisk respons. Episcleritis. Behandles med hydrocortison. Initialt 1 dråbe 3 gange dgl. Hydrocortison øjensalve til sengetid som supplement til dråbebehandling om dagen. Aftrappes efter klinisk respons. Maculaødem efter veneokklusion. 700 mikrogram dexamethason intravitrealt (1 applikatordosis). Bagre uveitis. Som alternativ til systemisk behandling kan anvendes dexamethason 700 mikrogram intravitrealt (1 applikatordosis) eller fluocinolonacetonid 190 mikrogram (1 applikatordosis). Subtenonalt kan anvendes 0.5 ml af 40 mg/ml (total dosis 20 mg) triamcinolon acetonid ( ikke-registreret indikation) (4911) (4912) . Forebyggende efter intraokulær kirurgi. Der gives dexamethason 1 dråbe 3-4 gange dagligt i 2-4 uger. Børn Lokale glukokortikoider kan med forsigtighed og kortvarigt anvendes ved...)

Klassifikation af antipsykotika (...edation og talrige autonome og metaboliske bivirkninger, hvilket også ses i mindre grad ved behandling med olanzapin og quetiapin. Endelig følger aripiprazol , brexipripazol og ca...)

Antiepileptika (...vedpine, opkastning, diarré, uklart syn, hyponatriæmi, udslæt Aplastisk anæmi, agranulocytose, alvorlige hudreaktioner, hjerteproblemer, sjældent provokation af psykoser, osteopeni Cenobamat 50-60 14 Kendes ikke Kendes ikke Søvnighed, træthed, sedation, hypersomni, svimmelhed, nedsat syn, balanceforstyrrelser, usikker gang, hovedpine og andre CNS- relaterede symptomer DRESS - lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer Hypersensitivitetsreaktion Clobazam 10-30 7-10 0,1-1,0 1,65 Træthed, adfærdsforstyrrelser Meget sjældent hudreaktioner Clonazepam 17-56 3-10 0,04-0,11 0,30 Træthed, søvnighed, depression Meget sjældent lever- eller nyrepåvirkning Eslicarbazepin 20-24 4-6 Måles som oxcarbazepin, men niveauet kendes ikke. 180 (for oxcarbazepin) Svimmelhed, hovedpine, opkastning, diarré, uklart syn, hyponatriæmi, udslæt Se oxcarbazepin, forsigtighed hos ældre med øget risiko for hjerteproblemer (forlænget PR-interval) Ethosuximid 40-60 7-10 240-700 900 Mavegener, kvalme, hikke, søvnighed Alvorlige knoglemarvsreaktioner, alvorlige hudreaktioner Fosphenytoin 3) 30-100 5-17 30-90 110 Se phenytoin Nystagmus, diplopi, ataksi, dysartri, svimmelhed Se phenytoin Bradykardi, blodtryksfald, hypersensitivitets-syndrom Gabapentin 5-9 1-2 10-90 150 Døsighed, mavegener, ataksi, svimmelhed, ansigtsødem, hudproblemer Forsigtighed hos patienter med psykotiske lidelser, hæmoragisk pancreatitis Lacosamid * 12-13 3 9-35 70 Hovedpine, kvalme, svimmelhed, maveproblemer, kløe Kan forlænge PR-interval Lamotrigin 15-35 3-6 10-50 75 Hududslæt, indsovningsbesvær, hovedpine, kvalme, tremor, hovedpine Alvorlige hudreaktioner, sjældne hæmatologiske ændringer Levetiracetam 6-8 1-2 20-140 390 Somnolens, asteni, aggressivitet, nedtrykthed, adfærdsproblemer specielt hos børn Meget sjældent leversvigt Oxcarbazepin 8-15 (for MHD metabolit) 2-3 30-130 180 Svimmelhed, hovedpine, opkastning, diarré, uklart syn, udslæt, nedtrykthed, træthed Alvorlige hudreaktioner, hyponatriæmi, arytmier, meget sjældent hæmatologiske ændringer Perampanel ca. 105 ca. 21 0,25-2,85 Anvendes ikke Svimmelhed, søvnighed, humørpåvirkning Ingen kendte Phenobarbital 70-140 12-24 40-170 200 Træthed, søvnighed, depression, dårlig hukommelse, hyperaktivitet (børn), osteopeni Alvorlige hudreaktioner, fostermisdannelser Phenytoin 30-100 afhængig af plasma- koncen- tration 5-17 30-90 100 Nystagmus, diplopi, ataksi, kvalme, leverpåvirkning, dysartri, svimmelhed, gingival hyperplasi, hirsutisme, osteopeni Hypersensitivitets-syndrom, lymfom, aplastisk anæmi, polyneuropati, cerebellar degeneration, grå stær, nyresvigt, levernekrose, fostermisdannelser Pregabalin 5-7 1-2 10-35 80 Svimmelhed, somnolens, hukommelsesproblemer, konfusion, perifere ødemer, vægtøgning, kvalme, opkastning, træthed, konfusion AV-blok, hypersensitivitetsreaktion, nyresvigt Primidon 7-22 4) 2-4 20-60 80 Svimmelhed, træthed, irritabilitet, depression, osteopeni Alvorlige hudreaktioner, fostermisdannelser Rufinamid * 8-12 15-90 150 Træthed, kvalme, opkastning, svimmelhed, somnolens Status epilepticus, hypersensitivitetssyndrom, nedsat QTc-interval Stiripentol 4-13 1-3 15-95 150 Nedsat appetit, vægttab, hyperexcitabilitet, søvnforstyrrelser, døsighed, ataksi, nedsat muskeltonus, dystoni Hudreaktioner Topiramat 20-30 4-5 6-30 60 Sedation, svimmelhed, ataksi, psykomotorisk langsomhed, påvirket tale, paræstesier, konfusion, nedsat koncentrationsevne, anoreksi, vægttab, nyresten, nedsat svedtendens Akut snævervinklet glaukom, metabolisk acidose Valproat 11-20 3-4 200-650 1.000 Tremor, hovedpine, kvalme, opkastning, abdominalsmerter, diarré, sløvhed, vægtøgning, menostasi, hårtab Sjældent leversvigt (specielt børn < 2 år), akut hæmoragisk pancreatitis, hyperammonæmisk encefalopati, reversibel demenstilstand, fostermisdannelser Vigabatrin 5-8 1-2 Anvendes ikke Anvendes ikke Træthed, svimmelhed, irritabilitet, depression, hovedpine, konfusion, vægtøgning, adfærds- og mentale forstyrrelser, psykoser Anfaldsforværring, irreversible synsfeltsdefekter, sjældent encefalopatisk syndrom Zonisamid 50-70 9-12 30-120 240 Nedsat appetit, somnolens, adfærds- og psykiatriske forstyrrelser, svimmelhed, agitation, konfusion, dobbeltsyn, insomni Aplastisk anæmi, alvorlige hudreaktioner, status epilepticus 1) Før 1. morgendosis eller sent om eftermiddagen ved...)

Inhalationssystemer (...ved forskellige inhalationssystemer Type Fordele Ulemper Anvendelse Inhalationsspray * Billig, lille, kan rumme mange doser, kræver ingen vedligeholdelse. Kan være svær at bruge. Relativ stor deponering i mund og svælg. Ikke tæller på alle inhalatorer. Indeholder klimaskadelige HFC-gasser. Patienter med god inhalationsteknik ** Patienter der ikke kan anvende andre typer inhalationssystem (fx ved behov for spacer). Soft mist inhaler Respimat® (inhalationsvæske) Lettere at bruge end vanlig spray, da aerosolskyen kommer langsomt ud, hvorved der er god tid til inhalation. Høj lungedeponering. Kræver ingen vedligeholdelse. Har dosisindikator. Findes kun til få typer medicin. Kræver indsættelse af patron med medicin, før inhalatoren kan tages i brug. Kan bruges af de fleste KOL-patienter. Pulverinhalator Generelt lettere at bruge end spray. Lille. Mange modeller har dosistæller. Kræver ingen vedligeholdelse. Indeholder ikke klimaskadelige HFC-gasser. Enkelte patienter med svær KOL kan have svært ved at generere tilstrækkelig inhalationsflow (især ved akut eksacerbation). Inhalatorer med kapsler, som skal placeres i apparatet, kræver fingerfærdighed. Kan bruges af de fleste patienter. Inhalationsspray med åndingsbeholdere (spacer) Mindre deponering i mund og svælg, som især har betydning ved højdosis inhalationssteroid. Der anvendes tidal-ånding under inhalationen, hvorved lungedeponering er høj og der kræves ikke højt inspiratorisk flow. Kræver nogen vedligeholdelse (priming, vask). Fylder en del. Enkelte spacere kan kun anvendes med bestemte inhalationsspray. Højdosis inhalationssteroid. Patienter, som har svært ved at bruge inhalationsspray eller pulverinhalator, fx patienter med lavt inspiratorisk flow. Forstøverapparat Inhalationen kræver ganske lidt kooperation. Der anvendes tidal-ånding under inhalationen og der kræves ikke højt inspiratorisk flow. Kræver en del vedligeholdelse. Fylder meget. Kræver strøm eller batteri. Ikke mere effektiv end inhalationsspray med åndingsbeholder eller pulverinhalator, hvis disse kan anvendes. Der gives som regel meget store doser med risiko for bivirkninger og ved anvendelse af ansigtsmaske kan der komme irritation på huden. Akut behandling på sygehus, hvor der er behov for store doser af bronkodilatator. Behandling af patienter med meget svær KOL, hvor akut åndenød kan udløse så stor angst, at andre inhalationssystemer ikke kan anvendes. * Spray med ekstra fine partikler (fx HFA beclometasondipropionatspray, ciclesonidspray samt spray med kombinationen beclometasondipropionat/formoterol) har en 2-3 gange så stor lungedeponering som de øvrige inhalationsspray. ** Selvudløsende inhalationssprays kræver ikke samme koordinering som andre devices. Inhalation er den foretrukne behandlingsform ved astma og KOL og der er udviklet en lang række inhalationssystemer til at optimere behandlingen, se tabel 1. Når man taler om et inhalationssystems effektivitet, fokuseres der på, hvor stor en del af den afmålte dosis der deponeres i de nedre luftveje (4887) . En inhalationsspray kan udvides med en spacer (åndingsbeholder), hvilket stiller færre krav til patientens koordinationsevner og øger lungedeponeringen (især relevant vedsvær KOL og til børn op til ca. 4 år). Forstøverapparater anvendes hovedsageligt til administration af store doser bronkodilatatorer ved akutte eksacerbationer af astma og KOL. Forstøverapparat til inhalationsvæske kræver mindst kooperation af patienten og kan benyttes af patienter med lavt inspiratorisk flow. Forstøverapparat tillader, at dårlige patienter kan inhalere uden opsyn af plejepersonale. Da apparaterne er besværlige at transportere, kræver en del oplæring med hensyn til påfyldning af medicin og vedligeholdelse samt medfører en tidskrævende administration af medicinen, er det kun sjældent rationelt at benytte dem hjemme hos patienten, og ordination bør foregå i specialafdeling. Baggrunden for at ordinere inhalationsapparat er ofte meget svær...)

Vehæmmende og uteruskontraktionshæmmende midler (...der ikke skyldes vestorm, svært hæmmet fostervækst). Vehæmmende midler må ikke anvendes ved...)

TNF-hæmmere (biologiske antireumatika) (...ved tuberkulose eller andre alvorlige infektioner samt ved moderat til svær hjerteinsufficiens. Patienter screenes før behandlingsstart for kronisk infektion, herunder specielt for tuberkulose, hepatitis B og C. Desuden også for HIV, hvis patienten tilhører risikogruppe. Med hensyn til alvorlige langtidsbivirkninger, viser forskning på området, at TNF-hæmmere ikke giver øget kræftrisiko samlet set. En lille risiko for udvikling af hudkræft kan dog ikke udelukkes (5807) . Der skal udvises forsigtighed ved...)

Artificielle steroider med påvirkning af progesteronreceptorer (...relsen ved at hæmme celledeling og inducere apoptose. Ulipristalacetat virker også centralt hæmmende på FSH-sekretionen fra hypofysen, og hæmmer derved ovulat...)

Skleroserende midler til lokal injektion (...handlingen har derfor relativt højere recidivrate i forhold til standardbehandling af hovedstam varice pga. rekanalisering og med ca. 10 % risiko for delvis forbigående hyperpigme...)

Sekalealkaloider (...ved kraftig blødning efter fødsel. På grund af bivirkningsprofilen (risiko for svær hypertension, kvalme og opkastninger) bør præparatet ikke være førstevalg som profylakse mod blødning efter fødsel, hvor oxytocin foretrækkes. Sekalealkaloider må ikke anvendes før barnets fødsel pga. risiko for asfyksi. Der er ingen sikker evidens for effekt af oral behandling ved...)

Østrogener (...ved kronisk leverlidelse . Der bør anvendes transdermal østrogen i relativt lav dosis suppleret med intrauterint gestagen. Under systemisk østrogenbehandling kan uterusfibromer vokse og fibroadenomatosis mammae forværres. Kvinder med disse lidelser bør derfor følges med regelmæssig undersøgelse, fx en gang årligt. Transdermalt østrogen kan anvendes vedsvær...)

VEGF (Vascular Endothelial Growth Factor) -hæmmere til okulær anvendelse (...ved iltmangel i et væv. Det bindes til overfladen af vaskulære, endoteliale celler og inducerer angiogenese, inflammation og øget vaskulær permeabilitet. Disse processer medvirker til udviklingen af uønskede blodkar og blødninger ved våd (neovaskulær) aldersrelateret macula degeneration (AMD) og svær nærsynethed samt til ødemdannelsen ved diabetisk makulært ødem (DME), og retinal veneokklusion (RVO). Våd AMD giver ødem i macula. Kardinalsymptomet er formforvrængninger, dvs. lige linjer, buer eller bølger (metamorphopsier). Våd AMD er en subakut tilstand. Tilstanden kan på få uger give irreversibel vævsskade og blivende svært synstab. Ved mistanke om våd AMD bør henvises subakut til øjenlæge, idet Sundhedstyrelsen anbefaler start på behandling inden 14 dage fra diagnosetidspunktet. Ranibizumab, aflibercept og faricimab bindes specifikt til VEGF-A. Herved forhindres VEGF i at binde sig til VEGF-receptorer, hvorved dannelsen af nye kar forhindres og ødem og blødninger svinder. Aflibercept hæmmer også Placenta Groth Factor (PGF), men om dette er relevant for nethindesygdomme er dog uafklaret (3427) . Faricimab neutraliserer desuden angiopoietin-2 (Ang-2) og reducerer derved...)

Vejledning i brug af antibiotika (...ved systemisk behandling af gravide Amning - valg af antibiotika Præparatvalg ved systemisk behandling af ammende Sepsis Bakteriel sepsis Candida sepsis med kendt ætiologi Hjerte Endocarditis på native klapper Klapprotese endocarditis Endocarditisbehandling ved kendt bakteriologisk ætiologi Profylakse mod endocarditis Centralnervesystemet Meningitis (akut bakteriel) Profylakse ved meningokoksygdom Neuroborreliose Cerebral absces Øjne Purulent conjunctivitis Gonoroisk øjeninfektion hos nyfødte Chlamydia øjeninfektion hos nyfødte Luftveje Akut otitis media hos børn Akut tonsillitis Akut rhinosinuitis Akut bronchitis Akut eksacerbation af kronisk obstruktiv lungesygdom Epiglottitis acuta Pneumoni Antibiotisk behandling af pneumoni ved...)

Kombinationspræparater (hormonale kontraceptiva) (...r en otte gange øget risiko for VTE og har derfor stærkt øget risiko for tromboembolier ved brug af p-piller. Det kan være indiceret at undersøge for Leiden-faktor og andre arveli...)

Vitamin C (ascorbinsyre) (...ved store læsioner, febertilstande og lign. Også hos storrygere synes behovet at være øget. Findes især i citrusfrugter, bær og grøntsager. Vitamin C i store doser er blevet anvendt til profylakse og behandling af en lang række sygdomme fra forkølelse til kræft, især grundet vitaminets funktion som antioxidant. En systematisk gennemgang af alle kontrollerede undersøgelser har ikke vist klinisk relevant virkning af vitamin C i høje doser på hyppighed af forkølelser eller på sværhedsgraden af symptomer (1320) . Et systematisk review har ikke vist effekt af oralt eller intravenøst vitamin C på patienter med malign sygdom (5621) og viste kun få bivirkninger ved behandlingen, herunder ved større doser vitamin C (op til 1,5 g i.v. 4 gange daglig). Vitamin C i høje doser spiller en rolle ved...)

Vitamin D og analoger (...ved ophold udendørs i sommermånederne. Vitamin D 2 indtages normalt ikke gennem kosten, men bruges i nogle farmaceutiske præparationer. Skønnet nødvendig daglig tilførsel af vitamin D 3 er 10 mikrogram for aldersgruppen under 75 år og 20 mikrogram for aldersgruppen over 75 år. Tilførsel gennem kosten alene kan ikke normalisere en mangeltilstand pga. utilstrækkelig absorption, men kan bedre tilstanden. Vitamin D skal omdannes til aktive metabolitter, før det kan udøve sin virkning. I leveren hydroxyleres vitaminet til 25-hydroxycalciferol, og i nyren sker yderligere en hydroxylering i enten 1-stilling (alfacalcidol) eller 24-stilling. Ved nedsat koncentration af calcium eller fosfat øges dannelsen af de aktive D-vitamin metabolitter, som påvirker receptorer i tyndtarm, nyrer og knoglevæv. Vitamin D-status Vitamin D-status bestemmes ved at måle koncentrationen i plasma af 25-hydroxycalciferol (langt den største del af organismens indhold findes dog intracellulært). Det optimale niveau er ukendt, men Sundhedsstyrelsen (6211) anbefaler en koncentration på > 50 nanomol/l. Hos patienter med osteoporose og nyreinsufficiens er det anbefalede niveau dog noget højere, > 75 nanomol/l. Ved koncentrationer 200 nanomol/l kan der udløses toksiske reaktioner. En større dansk undersøgelse har vist suboptimal koncentration af 25-hydroxyvitamin D (< 50 nanomol/l) hos godt halvdelen af den voksne raske befolkning (dvs. uden symptomer på mangel) (1813) . Indikationer for bestemmelse af vitamin D-status I langt de fleste tilfælde er D-vitaminstatus under 50 nanomol/l asymptomatisk. Symptomer på D-vitaminmangel ses kun ved langvarig D-vitaminmangel (og oftest først ved 25-OH-D 10-12 nanomol/l), som blandt andet er karakteriseret ved gener fra muskler og led samt træthed. Man tilråder således, at måling af vitamin D bør forbeholdes personer i risiko for svær vitamin D-mangel samt patienter med øget risiko for fald og frakturer, nyresygdom, malabsorption eller leversygdom. Det kan anbefales at måle 25-hydroxycalciferol og PTH hos nævnte risikogrupper, herunder specielt hos ældre. Specielt ved...)

Vitamin K (hæmostatika) (...Ved glucose-6-fosfatdehydrogenasemangel kan hæmolyse opstå. Intramuskulære injektioner af phytomenadion kan forårsage lokale hudreaktioner og muskelblødning vedsvær...)

SGLT-2-hæmmere (selektive) og kombinationer (...ved at måle ketonstoffer og pH, der er under 7.3. Specielt når behandlingen initieres, kan pollakisuri være et problem. Hos patienter i diuretisk behandling kan det overvejes at reducere dosis af diuretika, når en SGLT-2 hæmmer ordineres, og omvendt når en SGLT-2 hæmmer seponeres at øge dosis af diuretika. Hos skrøbelige og ældre patienter er det vigtigt at være opmærksom på urinvejsinfektioner og dehydrering, forværring af urininkontinens, samt hos mænd forværring i prostatismegener, pollakisure og nycturi. Pausering ved akut svær sygdom. Hurtigt faldende almentilstand bør give mistanke om ketoacidose. I et stort randomiseret studie med canagliflozin fandtes en øget risiko for perifere amputationer, primært af tæer hos patienter med en i forvejen høj risiko for en amputation. Lignende fund er ikke beskrevet for empagliflozin, dapagliflozin og ertugliflozin eller i et andet studie med canagliflozin (3651) . Gennem det sidste år er der beskrevet få tilfælde af nekrotiserende fasciitis (Fournier's gangræn) under behandling med SGLT-2-hæmmere. Tilstanden er sjælden, men potentielt fatal, og viser sig ved...)

Ziconotid (...ved brug af en ekstern eller en internt implanteret elektromekanisk præcisionspumpe. Ziconotid er en mulighed vedsvær behandlingsrefraktær , hvor intratekal behandling er indiceret. Bedst resultat er set vedsvær neuropatisk smerte hos cancerpatienter, men der er også set signifikant effekt ved...)

Metabolisk alkalose (ændringer i syre-basebalancen) (...sk natriumchlorid, hvorefter forholdene som regel normaliseres. Diuretisk terapi virker ved nedsættelse af ECV, og foruden seponering/reduktion i den diuretiske terapi omfatter be...)

Søgeresultater, Om medicin:

Svær overvægt (Fysisk aktivitet som behandling)

Sederende midler (Odontologisk medicinvejledning) (...Ved akut situationsbetinget og stress-relateret angst eller behandling af patienter med nedsat samarbejdsevne (compliance) samt inden langvarige behandlinger kan der være indikationer for præmedicinering for at opnå sedering med bevarelse af bevidstheden. Benzodiazepiner har en god angstdæmpende effekt ved situationsbetinget angst (2376) (5057) . Kvælstofforilte anvendes også til sedering i tandlægepraksis fra 4-års alderen (2379) (2776) , dog er der kun svag videnskabelig evidens i forbindelse med behandling af børn (5779) . Ved vågen sedering af børn og unge under 18 år stiller Sundhedsstyrelsen krav om, at tandlægen kan dokumentere viden og erfaring med vågen sedering, og at forældre eller værge er informerede og har givet mundtligt og skriftligt samtykke (2378) . Der er ikke udarbejdet lignende retningslinjer for voksne (> 18 år), men samme fremgangsmåde bør følges. Det er vigtigt at der optages en grundig medicinsk anamnese med fokus på kontraindikationer, forsigtighedshensyn og lægemiddelinteraktioner. Præparatvalg Ved præmedicinering er hurtig, men kortvarig, virkning ofte at foretrække. Mest velegnet er derfor stoffer med: Hurtig absorption Hurtig maksimal lægemiddelkoncentration (T max ) Kort halveringstid (t 1/2 ) - der afspejler eliminationstiden. Lægemidler kan ordineres udenfor den sædvanlige anvendelse (off-label ordination), hvis der er indikation. Anvendelsen skal anføres på recepten. Der er skærpet informationspligt til forældre ved...)

Medicintilskud - gældende beløbsgrænser (...Ved angivelse af om et lægemiddel er tilskudsberettiget efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse om medicintilskud, anvendes følgende symboler: ⬤ : Angiver, at tilskud gives alment, dvs. uden klausulering. ⦻ : Angiver, at tilskud til receptpligtig medicin kun gives klausuleret til bestemte sygdomme. ⬛ : Angiver, at tilskud til håndkøbsmedicin kun gives klausuleret til bestemte sygdomme. C: Angiver, at tilskud gives til medicinsk cannabis. Medicintilskudsgrænser pr. 1. januar 2026 til 31. december 2026 Årlig udgift pr. person før tilskud Tilskud til personer over 18 år Tilskud til personer under 18 år 0 - 1.135 kr. 0 % 60 % 1.135 - 1.910 kr. 50 % 60 % 1.910 - 4.155 kr. 75 % 75 % 4.155 - 22.596 kr. 85 % - > 22.596 kr. (egenbetaling= 4.850 kr.) 100 % - 4.155 - 27.653kr. - 85 % > 27.653 kr. (egenbetaling= 4.850 kr.) - 100 % Beløbsgrænserne i skemaet reguleres hvert år i januar. Tilskudsperioden på ét år starter første gang, man køber tilskudsberettiget medicin, og slutter ét år efter denne dato. En ny periode starter første gang, man køber tilskudsberettiget medicin, efter at den forudgående periode er udløbet. Tilskuddet gives til lægemidlets faktiske pris, medmindre lægemidlet er omfattet af en tilskudsgruppe. Tilskudsgrupper er en gruppering af lægemidler, som har tilskud og indbyrdes kan substitueres. Der er fuldstændigt sammenfald mellem tilskudsgrupper og substitutionsgrupper for tilskudsberettigede lægemidler, dette for at sikre, at patienten kan få udleveret det lægemiddel, der danner grundlag for gruppens tilskudspris (medmindre substitution er fravalgt af lægen eller af patienten selv). I hver tilskudsgruppe findes en tilskudspris, som er ens for alle lægemidler i gruppen. Tilskudsprisen er den laveste pris i tilskudsgruppen. Hvis den fastsatte tilskudspris er mindre end den faktiske pris på det lægemiddel, der udleveres, gives tilskuddet kun til tilskudsprisen. Der gives således kun fuldt tilskud til den billigste synonyme medicin. Det er tilskudsprisen, der tæller med ved opgørelsen i det Centrale Tilskuds Register (CTR). Den del af den faktiske pris, som patienten selv skal betale ved køb af tilskudsberettiget medicin, kaldes patientens egenbetaling. Beregn egenbetaling Kender du patientens CTR-saldo, så kan du udregne patientens egenbetaling på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside. Henstandsordning Hvis der forventes at CTR-saldo bliver meget høj i løbet af et tilskudsår (omkring 22.000 kr.) kan der oprettes henstandsordning med det lokale apotek. En henstandsordning er en aftale mellem en borger og et apotek, hvor den årlige egenbetaling for tilskudsberettigede lægemidler deles op i 12 lige store dele. Dette betyder at der betales et fast månedlig beløb for medicin. Ordningen oprettes ved direkte kontakt med apoteket, hvor medicinen afhentes. Se endvidere: information-om-henstandsordningen . Tilskud til medicinsk cannabis i forsøgsordningen Tilskud til medicinsk cannabis bliver beregnet separat i Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskudsregister for Cannabis (CTR-C). De særlige beløbsgrænser for tilskud til cannabis produkter Samlet udgift pr. tilskudsperiode (12 mdr.) Tilskud Egenbetaling 0 - 20.000 kr. 50 % Op til 10.000 kr. 20.000 kr.- 0 % Hele produktets pris Ved...)

Elimination (...Ved elimination forstås fjernelse af det aktive lægemiddelstof fra plasma. Dette sker hyppigst ved omdannelse til inaktivt stof i plasma (plasmametabolisme) og/eller ved distribution til væv og/eller ved udskillelse (ekskretion). Metabolisme foregår ved to hovedformer af enzymatiske processer: en egentlig kemisk omdannelse af lægemiddelstoffet, fase 1-reaktioner (oxidation, reduktion eller hydrolyse) eller ved en kobling af lægemiddelstoffet til andre stoffer, fase 2-reaktioner (konjugering). Sidstnævnte proces resulterer i en mere hydrofil (vandopløselig) metabolit, som dermed lettere udskilles gennem nyrerne. Fase 1-reaktioner medfører i reglen en inaktivering af lægemiddelstoffet, dog kan de dannede metabolitter i nogle tilfælde også være farmakologisk aktive. Langt de fleste lægemiddelstoffer metaboliseres gennem oxidation i leverens cytokrom P450-system . Stoffernes metabolitter er almindeligvis kun omtalt i pro.medicin.dk, hvis de er terapeutisk aktive eller kan give bivirkninger. Ekskretion kan finde sted gennem nyrerne eller med galde, sved, spyt eller ekspirationsluft. Kvantitativt spiller nyrerne langt den største rolle. De fleste stoffer udskilles ved glomerulær filtration og koncentreres i urinen ved passagen gennem tubuli. Hvis sekretionen er tubulær, betyder det i reglen en hurtig elimination. Urinens pH kan spille en rolle. Syreholdige stoffer ioniseres og har en højere vandopløselighed i alkalisk urin (fx carboxylsyrer som salicylater og penicilliner) og vil derfor elimineres hurtigst ved alkalisk urin. Basiske stoffer (fx aminer som ephedrin) ioniseres og har en højere vandopløselighed i surt miljø og vil derfor elimineres hurtigst ved sur urin. En nedsat glomerulær filtration ved nyreinsufficiens kan kræve dosisreduktion for at undgå kumulation. Hvor disse forhold har klinisk betydning, er der i pro.medicin.dk angivet dosering til patienter med nedsat nyrefunktion. Mange lægemiddelstoffer findes i ret høje koncentrationer i galden , men da galdeproduktionen kun udgør 0,5-1 l i døgnet, spiller galden kun en væsentlig rolle for nogle få stoffers udskillelse, fx glukokortikoider og fusidinsyres metabolitter. Den biliære ekskretion kan i en række tilfælde være efterfulgt af reabsorption fra tarmen. Clearance (Cl) for et lægemiddelstof er et udtryk for organismens evne til at eliminere det pågældende stof. Clearance er pr. definition en proportionalitetsfaktor: Eliminationshastighed = Clearance x plasmakoncentration En fysiologisk analogi for clearance udtrykker således det volumen plasma, som organismen renser for lægemiddelstof pr. minut. Clearance er af stor betydning ved opstilling af et rationelt doseringsregime, idet det normalt gælder, at clearance for et bestemt lægemiddelstof er uafhængig af plasmakoncentrationen i de sædvanlige kliniske koncentrationsområder. Plasmakoncentrationen, som opnås i steady state, kan beregnes, når man kender absorptionsfraktionen, clearance, dosis og doseringsinterval (van Rossums formel): Css: steady state-koncentration Fa: absorptionsfraktion D: dosis τ: tau, dosisinterval i timer Cl: clearance Ved...)

Lægemiddelformer (...Ved en lægemiddelform forstås den fysiske form, som lægemidlet fremstilles i - til administration hos brugeren. Den Europæiske Farmakopé (Ph.Eur.) fastsætter standarden for lægemidlers kvalitet, herunder krav til fremstilling, kontrol og opbevaring af lægemidler. I Danske Lægemiddelstandarder (DLS) findes henvisninger og vejledning i mærkning af lægemiddelformer og administrationsveje. Læs mere om Lægemidler til oral administration Lægemidler til administration i mundhulen Rektale lægemidler Vaginale lægemidler Lægemidler til intrauterin administration Lægemidler til applikation i urethra Lægemidler til administration via respirationsvejene Lægemidler til applikation i øjnene Lægemidler til applikation i øret Lægemidler til applikation på hud Parenterale lægemidler Implantater Læs også om egenskaber ved...)

Avulsion/eksartikulation af permanente tænder (Odontologisk medicinvejledning) (...Ved tandtraumer er det oftest afgørende med hurtig og korrekt håndtering på ulykkesstedet af ofte ikke-tandfaglige personer. Til dette formål er der udviklet en Traume-app , der har til hensigt at guide i disse tilfælde (2777) . Det er afgørende for tandens prognose, at parodontalmembranen skades mindst muligt (2778) (2779) : Begrænset berøring af roden (Der holdes på kronens emalje) Synligt snavs fjernes ved kortvarig (10 sekunder) skånsom skylning under den kolde hane Kortest mulig ekstraoral udtørring: Optimalt: tanden reimplanteres på ulykkesstedet Opbevares i egnet væske (mælk, fysiologisk saltvand eller spyt - ikke vand) eller transporteres i patientens kinds nedre omslagsfold (patientcompliance vigtig) indtil reimplantation hos tandlægen Akut hjælp hos tandlæge eller Tandlægevagt Sikre tetanusdækning Antibiotikabehandling anbefales ved...)

Skrøbelige og ældre (...vede liv. Overordnet, fører aldring til nedsat organfunktion og nedsat fysiologisk reservekapacitet, mest udtalt hos skrøbelige ældre. Ældre er en heterogen gruppe, hvor den individuelle variation er betydeligt større end blandt yngre individer. Der findes ingen fast aldersgrænse for, hvornår en person betragtes som ældre. På grund af den store variation i aldringsprocessen er kronologisk alder anvendt alene en utilstrækkelig indikator for risiko for bivirkninger eller uhensigtsmæssig medicinering. Derfor bør graden af skrøbelighed vurderes som led i en differentieret tilgang til medicinsk behandling. Der er flere årsager til at ældre er i større risiko for at få medicinbivirkninger end yngre. Der er højere forekomst af polyfarmaci blandt ældre og de er underrepræsenteret i lægemiddelstudier. Således er en stor del af evidensen for medicinsk behandling ekstrapoleret fra yngre med få sygdomme. Skrøbelighed Skrøbelighed er et klinisk syndrom på baggrund af individets fysiske, kognitive, psykiske og sociale ressourcer. Syndromet skyldes primært nedsat reservekapacitet, nedsat modstandsdygtighed og øget sårbarhed og manifesterer sig ved, at selv små påvirkninger/belastninger kan få store konsekvenser. Skrøbelige har større risiko for komplikationer, længere indlæggelser, funktionstab, fald, delirium, medicinbivirkninger og uhensigtsmæssig medicinering og død. Skrøbelighed er dynamisk og kan modificeres eller interveneres på. Blandt andet, kan motion og tilstrækkelig energi og protein i kosten gøre den enkelte mindre skrøbelig. Man kan vurdere skrøbelighed ud fra Clinical Frailty scale (CFS). CFS er en ren anamnestisk skala, som skal baseres på individets habituelle niveau. Figur 1: Clinical Frailty Scale, version 2, Rockwood et al 2005-2020. Dansk version oversat af Fournaise A, Kabell Nielsen S, Lauridsen JT et al, University of Southern Denmark (6518) . CFS score Beskrivelse 1 Meget god form Mennesker der er robuste, aktive, energiske og motiverede. De motionerer typisk regelmæssigt og er blandt dem i bedst form for deres alder. 2 God form Mennesker uden aktive symptomer på sygdom, men i mindre god form end kategori 1. Ofte motionerer de, eller er meget aktive en gang imellem, fx på bestemte årstider. 3 Klarer sig godt Mennesker med velkontrollerede sygdomsproblemer, selv om de indimellem har symptomer. Oftest er de ikke regelmæssigt aktive udover rutinemæssige gåture. 4 Lever med meget mild skrøbelighed Denne kategori markerer en overgang fra komplet uafhængighed. Mennesker der ikke er afhængige af andre til daglige gøremål, men som ofte har symptomer, der begrænser aktiviteterne. En almindelig klage er at føle sig ”langsom” eller træt i løbet af dagen. 5 Lever med mild skrøbelighed Mennesker der ofte er mere tydeligt langsomme, og har behov for hjælp til komplekse daglige gøremål (Instrumental Activities of Daily Living - økonomi, transport, hovedrengøring). Typisk vil mild skrøbelighed i stigende grad hæmme indkøb, gåture alene udenfor, madlavning, medicin og begynde at begrænse let husarbejde. 6 Lever med moderat skrøbelighed Mennesker der har behov for hjælp til alle udendørs aktiviteter og med at holde hus. Ofte har de problemer med indendørs trappegang og behøver hjælp til at gå i bad og kan evt. have brug for minimal hjælp til påklædning (stikord, let støtte ved behov). 7 Lever med svær skrøbelighed Fuldstændig afhængig af hjælp til egenomsorg, uanset årsag (fysisk eller kognitiv). Alligevel virker de stabile og ikke i høj risiko for at dø inden for ca. 6 måneder. 8 Lever med meget svær skrøbelighed Fuldstændig afhængig af hjælp til personlig pleje og nærmer sig livets afslutning. Typisk vil de ikke engang komme sig efter let sygdom. 9 Terminalt syg Mennesker der nærmer sig livets afslutning. Denne kategori gælder mennesker med en forventet levetid på mindre end 6 måneder, som ikke lever med svær skrøbelighed i øvrigt (mange terminalt syge mennesker kan stadig motionere helt til livets afslutning. Se desuden: geriatri.dk - Clinical Frailty Scale . Polyfarmaci Polyfarmaci defineres typisk som samtidig anvendelse af fem eller flere lægemidler og er særligt udbredt blandt ældre med multisygdom og skrøbelige. Mens polyfarmaci kan være nødvendig for at optimere behandlingen af kroniske sygdomme (hensigtsmæssig polyfarmaci), øger det også risikoen for uhensigtsmæssig medicinering, bivirkninger, lægemiddelinteraktioner, nedsat compliance, fald, indlæggelser og død. Uhensigtsmæssig medicinering dækker over behandling, hvor lægemidler er unødvendige, ineffektive eller potentielt skadelige i forhold til patientens aktuelle tilstand. Dette kan medføre forværring af skrøbelighed, funktionstab og hospitalsindlæggelser. Lægemiddelbivirkninger hos ældre kan fejltolkes som symptomer på sygdom eller naturlig aldring. Bivirkninger kan opstå både ved opstart af nye lægemidler og ved længere tids behandling med allerede anvendte præparater. Hos ældre kan nedsat organfunktion ændre farmakokinetik og farmakodynamik over tid, hvilket kan føre til nye bivirkninger af ellers velkendte præparater. Fx kan svimmelhed, kognitive forandringer, træthed og faldtendens skyldes bivirkninger frem for en nyopstået sygdomsproces. En systematisk gennemgang af medicinlisten med fokus på indikation , effekt og potentielle bivirkninger er derfor afgørende for at sikre en rationel og sikker farmakoterapi hos ældre. Nogle gange fører bivirkninger fra et lægemiddel til ordination af et nyt lægemiddel, der skal lindre bivirkningen. Disse ordinationskaskader fører ofte til uhensigtsmæssig polyfarmaci, hvor en mere rationel tilgang ville være at reducere dosis, seponere eller omordinere det første lægemiddel. Medicingennemgang bør gentages med faste intervaller og når der sker større ændring i den ældres liv eller hvor kroppen ændrer sig markant. Under hospitalsindlæggelser er der ofte behov for ændringer i lægemiddelbehandlingen og nogle gange er lægemidler helt eller delvis medvirkende til indlæggelser. Tabel 1: Lægemidler med særlig risiko for skrøbelige ældre Type af lægemidler Risikofaktorer Lægemidler med antikolinerg belastning Urinretention, obstipation, påvirket kognition, fald, ortostatisme, træthed. CNS aktive stoffer Påvirket kognition, bevidsthedsvækkelse, fald, træthed. Antipsykotika Påvirket kognition, fald, agitation, ekstrapyramidale gener, antikolinerg belastning. Antidepressiva Kvalme, obstipation, svimmelhed, mundtørhed, fald, vægttab, delir. Benzodiazepiner Påvirket kognition, delir, fald. NSAID Blødning, fald, nyresvigt. Antihypertensiva Ortostatisme, fald. Opioider Påvirket kognition, delirium, urinretention, fald, kvalme. Vanddrivende behandling Dehydrering. Hyppige bivirkninger hos ældre Fald og/eller svimmelhed Delirium Påvirket kognition/Kognitiv reduktion Depression Obstipation Nedsat appetit og/eller vægttab Ortostatisme Elektrolytforstyrrelser Vægttab. Farmakokinetik Den aldersbetingede nyrefunktionsnedsættelse er den faktor, som det er vigtigst at tage højde for, når der skal fastlægges dosering til ældre. Nyrefunktionen halveres fysiologisk fra 25 til 75 år. Se Nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m2) . Beregnet eGFR tager ikke altid højde for det aldersbetingende tab (alderskorrektion kan foretages her: geriatri.dk - Creatine Clearance beregner ). Fysiologisk aftagende nyrefunktion fører til nedsat udskillelse af lægemidler og kan føre til overdosering, hvis dosis ikke justeres. Man bør være ekstra opmærksom på lægemidler, som udskilles via nyrerne og særligt under akutte tilstande, hvor nyrefunktionen hos skrøbelige ældre ofte forværres yderligere, fx dehydrering, urinrention og sepsis. Med stigende alder reduceres levercellemassen og den hepatiske blodgennemstrømning med omkring 30 %. Derimod påvirkes P450-katalyseret metabolisk kapacitet, glucuronidering og N-acetylering ikke eller kun i ringe grad. Samlet set er der ikke belæg for generelle forholdsregler ved ordination af leveromsatte lægemidler til ældre, men for enkelte lægemidler er der dog konstateret klinisk betydende nedsat clearance. Dette er særligt relevant for visse benzodiazepiner, som metaboliseres af P450-systemet, især diazepam og chlordiazepoxid . Reduceret clearance i klinisk relevant omfang er også dokumenteret for visse tricykliske antidepressiva , theophyllin og propranolol . Grundet nedsat omsætning af lægemidler i leveren kan koncentrationen i blodet stige, det har særlig klinisk praksis relevans ved opioider, hvorfor man bør starte med lavere doser hos ældre. Nedsat pH i ventriklen, nedsat overfladeareal i tarmen og nedsat ventrikeltømning kan føre til nedsat absorption af fx B12, jern og calcium og derfor større risiko for mangeltilstande. Farmakodynamik Øget følsomhed over for lægemidlers effekt hos ældre er veldokumenteret for benzodiazepiner , psykofarmaka , opioider og warfarin. Dette skyldes en øget fedtmasse og reduceret muskelmasse, hvilket forlænger halveringstiden for fedtopløselige stoffer og dermed øger tiden til steady state og eliminering. Derudover medfører en øget permeabilitet af blod-hjerne-barrieren en mere udtalt CNS-påvirkning af sløvende lægemidler. Nedsat baroreceptorsensitivitet og -respons bidrager desuden til en øget risiko for ortostatisk hypotension, som ofte optræder som bivirkning ved flere lægemidler hos ældre. Nedsat evne til at regulere salt- og vandbalancen, øget karskørhed, reduceret kardielt minutvolumen og nedsat muskelmasse øger følsomheden for bivirkninger. Denne følsomhed forstærkes yderligere af, at organismens normale kompensationsmekanismer ikke fungerer optimalt. Revurdering, afmedicinering og prognose Hos skrøbelige ældre patienter, særligt hvor der er begrænset restlevetid, bør lægemiddelbehandling løbende revurderes med fokus på prognose, behandlingsmål og patientens præferencer. Skrøbelighed er en stærkere prognostisk faktor end kronologisk alder og bør derfor inddrages i vurderingen af, om et lægemiddels bivirkninger/negative effekter overstiger den potentielle gavnlige effekt. Behandlingsstrategien bør balancere mellem profylaktisk og symptomatisk terapi, hvor forebyggende behandling ofte har begrænset relevans hos skrøbelige ældre med kort forventet levetid eller betydeligt funktionstab. Fx kan langtidseffekten af statiner, osteoporosebehandling eller antihypertensiva være minimal hos meget skrøbelige ældre, hvorimod optimering af symptomlindring, smertebehandling og livskvalitet bør prioriteres. Afmedicinering er en vigtig, men ofte kompleks proces. Den ældres ønsker og behandlingsmål bør inddrages i beslutningen, men det kræver også en lægefaglig vurdering af, hvilke præparater, der sikkert kan seponeres, samt en plan for monitorering af eventuelle seponeringsreaktioner. Visse lægemidler, såsom betablokkere, psykotrope midler og protonpumpehæmmere (PPI), kan give rebound-effekter ved seponering. Dette kan resultere i forbigående forværring af symptomer, som fejltolkes som sygdomsprogression og kan fører til inkorrekt genopstart af behandlingen. Afmedicinering bør ske gradvist og velovervejet med information til den ældre om fordele og ulemper. En systematisk tilgang med regelmæssig medicingennemgang sikrer en målrettet, rationel og sikker farmakoterapi tilpasset funktionsevne, livskvalitet og forventet restlevetid. Praktiske forholdsregler ved ordination af lægemidler til skrøbelige ældre Vurdér med regelmæssige mellemrum, om der fortsat er indikation for at anvende de ordinerede midler, fx årlig medicingennemgang med afsæt i den ældres prognose, behov og ønsker. Særligt ved større ændringer, som indlæggelser eller indflytning på plejehjem. Lav en grundig og kritisk vurdering af lægemiddelbehandlingen ved...)

Antimykotika (Odontologisk medicinvejledning) (...ved lokalbehandlingen er umiddelbart ligeværdig med systemisk behandling. Behandlingsvejledning Akutte infektioner behandles i 1-2 uger - typisk hvor akut udløsende faktor kan identificeres og er indtruffet kort forinden. Kroniske infektioner behandles ved lokalbehandling i 4-6 uger og systemisk behandling i 2-3 uger. Dosering af de forskellige præparater fremgår af præparatbeskrivelserne. Det er vigtigt at doseringsvejledningen følges. Ikke alle Candidaarter er følsomme for azol-holdige præparater (fx fluconazol, miconazol), og selektion skal sammen med resistensudvikling overvejes ved manglende behandlingssucces. Fluconazol 1x 150 mg/uge som profylakse ved hyppigt recidiverende oral candidose - dog bør der jævnligt undersøges for evt. (iatrogen) selektion af azol-insensitive Candidaarter . Iatrogen selektion kan minimeres ved skift mellem behandlingsregimer, fx nystatinbehandling ved recidiv efter behandlingsperiode med azol-præparat. Resultatet af antimykotisk behandling bør altid vurderes efter endt behandling. Dosisberegning for særlige patientgrupper: Børn 28 dage -11 år Fluconazol: Initaldosis 6 mg/kg. Efterfølgende dosis: 3 mg/kg én gang dagligt p.o. Findes også som mikstur (højt sukkerindhold, indeholder 580 mg sakkarose/ml). Til børn bør en maksimaldosis på 400 mg dagligt ikke overskrides, hvilket er langt over den dosis, der anbefales til voksne ved oral candidose, hvor daglig dosis er 50-100 mg. Unge 12-17 år Ud fra patientens vægt og udvikling må det vurderes om voksen- eller barnedosering er mest hensigtsmæssig. Store patienter og patienter med overvægt Disse patienter skal ofte have højere dosis end normalvægtige ved systemisk behandling: Fluconazol: dosering beregnes ud fra idealvægten for patientens højde + 50 % af resten af patientens vægt ved overvægt (5058) . Se Personer med svær overvægt og Vejledning i brug af antibiotika . Forsigtighed Der kan være patienter med særlige sygdomme, fx hjertesvigt, lever- og nyresygdom, hvor man skal være opmærksom på særlige forholdsregler. Dette fremgår at præparatbeskrivelserne. Under graviditet må lokalbehandling foretrækkes. Påpasselighed med miconazolgel ved...)

Furunkulose (...ved meget udbredte læsioner. I sværere tilfælde kan incision af absces være nødvendig. Evt. suppleres med: Voksne Dicloxacillin 1 g p.o. x 4. Børn Dicloxacillin 50 mg/kg p.o. fordelt på 3-4 doser. Ved penicillinallergi Voksne Roxithromycin 150 mg p.o. x 2. Børn Clarithromycin * 15 mg/kg p.o. fordelt på 2 doser. * Clarithromycin har en række kontraindikationer og klinisk betydende interaktioner. Se omtalen under de enkelte præparater. Mikrobiologi Staphylococcus aureus . Kommentarer Recidiverende, evt. familiært optrædende furunkulose skyldes som oftest, at patienten eller en i dennes husstand er bærer af Staphylococcus aureus i næsen, og furunkulosetilfældene vil fortsætte med at dukke op, så længe patienten har bakterien i næsen. Næsebærertilstanden behandles med: Mupirocin creme 2 % x 3 i 5 dage kombineret med daglig helkropsvask med chlorhexidinsæbe 4 % (inkl. hårvask). Ved...)

Antibiotika-associeret diarré, Clostridioides (tidligere Clostridium) difficile infektion (CDI) (...ved lette førstegangs tilfælde anvendes Metronidazol 500 mg p.o. x 3 i 10 dage. Svær og/eller indlæggelseskrævende: 1. valg vancomycin p.o. 125 mg x 4 i 10 dage 2. valg fidaxomicin p.o. 200 mg x 2 i 10 dage Overvej fækal mikrobiota transplantation (FMT)* Børn Vancomycin 50 mg/kg p.o. fordelt på 4 doser, højst 125 mg/dosis, i 10 dage. Hvis oral vancomycin ikke er tilgængeligt, kan ved lette førstegangs tilfælde anvendes Metronidazol 30 mg/kg p.o. fordelt på 3 doser i 10 dage. Komplicerede CDI Voksne 1. recidiv af CDI: Mild/moderat (ikke indlæggelseskrævende): 1. valg Vancomycin p.o. 125 mg x 4 i 10 dage FMT* kan overvejes Svær og/eller indlæggelseskrævende: 1. valg Vancomycin p.o. 125 mg x 4 i 10 dage 2. valg Fidaxomicin 200 mg x 2 i 10 dage FMT bør tilbydes i forlængelse af antibiotika-behandling* 2. recidiv og derover: FMT bør tilbydes i forlængelse af vancomycin-behandling*. Hvis FMT ikke kan gennemføres, kan vancomycin p.o. nedtrapningskur forsøges, fx 125 mg p.o. x 4 dgl. i 2 uger, 125 mg p.o. x 2 dgl. i 1 uge, 125 mg p.o. x 1 dgl. i 1 uge, 125 mg p.o. x 1 hver 2. dag i 1 uge, 125 mg p.o. x 1 hver 3. dag i 2 uger. Fulminant CDI: 1. valg: FMT (evt. gentagne gange med 3 dages mellemrum). Antibiotika: Vancomycin 125 mg p.o. x 4 i kombination med metronidazol 500 mg i.v. x 3 i kombination med FMT (evt. gentagne FMT med 3 dages interval). Overvej kirurgi og tillæg af vancomycin rektalt. Refraktær CDI: FMT* (evt. gentagne FMT med 3 dages interval). Mikrobiologi Clostridioides difficile . Kommentarer Vancomycin og fidaxomicin udleveres ved...)

Bidsår (...Ved dybe bidsår Profylaktisk behandling igangsættes inden for de første 8 timer Voksne Phenoxymethylpenicillin 660 mg (1 mill. IE) p.o. x 4 i 3 dage. Ved menneskebid tillægges Dicloxacillin 1 g p.o. x 4 i 3 dage Såret rengøres omhyggeligt. Sårrevision ofte nødvendigt. Børn Phenoxymethylpenicillin 50 mg (0,08 mill. IE)/kg/døgn p.o. fordelt på 3 doser i 3 dage. Ved menneskebid tillægges Dicloxacillin 50 mg/kg/døgn p.o. fordelt på 3 doser i 3 dage. Såret rengøres omhyggeligt. Sårrevision ofte nødvendigt. Ved penicillinallergi Voksne Moxifloxacin 400 mg p.o. x 1 i 3 dage. Børn Ceftriaxon ** 25 mg/kg i.v. som engangsdosis. ** Ved alvorlig penicillinreaktion med svær urticaria, luftvejs- eller kredsløbspåvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab. Ved etableret infektion Voksne Phenoxymethylpenicillin eller Benzylpenicillin 660 mg/600 mg (1 mill. IE) p.o./i.v. x 4 i 10 dage. Ved menneskebid tillægges Cloxacillin / Dicloxacillin 1 g i.v./p.o. x 4 i 10 dage i kombination med Metronidazol 500 mg x 3 p.o. i 10 dage. Børn Phenoxymethylpenicillin 50 mg (0,08 mill. IE)/kg p.o. fordelt på 3 doser i 10 dage eller Benzylpenicillin 100 mg (0,17 mill. IE)/kg i.v. fordelt på 3 doser i 10 dage. Ved menneskebid tillægges Cloxacillin / Dicloxacillin 50 mg/kg/døgn i.v./p.o. fordelt på 3 doser i 10 dage. i kombination med Metronidazol 30 mg/kg/døgn fordelt på 3 doser i 10 dage. Ved penicillinallergi Voksne Moxifloxacin 400 mg x 1 p.o./i.v. i 10 dage. Ved menneskebid tillægges Metronidazol 500 x 3 p.o. i 10 dage. Børn Ceftriaxon ** 100 mg/kg/døgn fordelt på 1 dosis i 10 dage Ved menneskebid tillægges Metronidazol 30 mg/kg/døgn fordelt på 3 doser i 10 dage. ** Ved...)

Akut tonsillitis (...ved påvist Streptococcus pyogenes (GAS) Voksne Phenoxymethylpenicillin 660 mg (1 mill. IE) p.o. x 4 i 5 dage. Børn Phenoxymethylpenicillin 50 mg (0,08 mill. IE)/kg p.o. fordelt på 3 doser i 7 dage. Ved penicillinallergi Voksne Roxithromycin 150 mg p.o. x 2 i 7 dage. Børn Clarithromycin * oral suspension 15 mg/kg p.o. fordelt på 2 doser i 7 dage. * Clarithromycin har en række kontraindikationer og klinisk betydende interaktioner. Se omtalen under de enkelte præparater. Ved 1. recidiv gentages behandlingen i 10 dage, gælder både for voksne og børn. Ved behandlingssvigt under pågående behandling eller flergangsrecidiv Voksne Amoxicillin / Clavulansyre 500 mg/125 mg p.o. x 3 i 7 dage eller Clindamycin 600 mg p.o. x 2 i 7 dage. Børn Amoxicillin / Clavulansyre 50/12,5 mg/kg/døgn p.o. fordelt på 3 doser i 7 dage. Mikrobiologi Ca. 30 % af tilfældene skyldes Streptococcus pyogenes (GAS). I mere end 2/3 af tilfældene er årsagen et luftvejsvirus. Kommentar Behandling efter antigenpåvisning (Strep-A test), der kun anbefales udført ved mindst 2 af disse 4 fund (Centor-kriterier): feber hævede og/eller ømme lymfeknuder på halsen belægninger på tonsillerne fravær af hoste. Patienter med svære symptomer, som opfylder alle 4 Centor-kriterier og er alment påvirkede, har med stor sandsynlighed en GAS-infektion og kan påbegynde antibiotikabehandling med Phenoxymethylpenicillin uden antigenpåvisning. Ved...)

Cerebral absces (...Ved penicillinallergi Voksne Ceftriaxon * 4 g i.v. x 1. i kombination med Metronidazol 500 mg i.v. x 3. Efter 1. dosis metronidazol kan skiftes til oral eller rektal administration. * Ved...)

Osteomylitis acuta - purulent artritis (...Ved penicillinallergi Voksne Cefuroxim * 1,5 g i.v. x 3. Børn Cefuroxim * 150 mg/kg i.v. fordelt på 3 doser. * Ved alvorlig penicillinreaktion med svær urticaria, luftvejs- eller kredsløbspåvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab. Mikrobiologi Staphylococcus aureus (50 %) Hæmolytiske streptokokker Non-hæmolytiske streptokokker Koagulasenegative stafylokker Enterokokker Gramnegative stave Kommentarer Mikrobiologisk diagnostik i form af ledvæske og vævsprøver til mikroskopi, dyrkning og resistensbestemmelse samt evt. bloddyrkning bør sikres i det omfang, at det er muligt inden start på antibiotika. Behandling af voksne bør gives parenteralt i: Mindst 2 uger i.v. ved artritis, derefter p.o. behandling til i alt 6 uger. 2-4 uger i.v. ved spondylodiscitis, derefter 6-8 ugers p.o. behandling til i alt 8-12 uger. Ved akut ikke-kompliceret spondylodisicitis anbefales behandling i alt i minimum 6-8 uger. Ved kronisk spondylodiscitiis, ved...)

Neuroborreliose (...ved kortvarig brug af doxycyclin, da det er et 2. generations tetracyclin (5609) . Ved penicillinallergi: Ceftriaxon * 2 g i.v. x 1 (børn: 75 mg/kg i.v. x 1). * Ved...)

Intraabdominal infektion (perforeret hulorgan, fækal peritonitis, absces) (...Ved penicillinallergi Voksne Cefuroxim * 1,5 g i.v. x 3 i kombination med Metronidazol 500 mg x 3 i.v. i kombination med Fluconazol 400 mg i.v. x. 1 Hvis patienten er septisk, suppleres med gentamicin 5 mg/kg i.v. x 1 i maksimalt 3 døgn. Efter 1. dosis af metronidazol kan skiftes til oral eller rektal administration. * Ved alvorlig penicillinreaktion med svær urticaria, luftvejs- eller kredsløbspåvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab. Ved...)

Aspirationspneumoni (...Ved oral behandling amoxicillin / clavulansyre 875/125 mg x 3 Antibiotika i 7 døgn medmindre mikrobiologi indikerer andet. Ved allergi Cefuroxim * 1,5 g i.v. x 3 i kombination med Metronidazol 500 mg x 3 i.v. (efter 1. dosis kan skiftes til oral eller rektal administration). Ved oral behandling moxifloxacin 400 mg x 1 Antibiotika i 7 døgn medmindre mikrobiologi indikerer andet. Børn > 1 måned Piperacillin / Tazobactam 300 mg/37,5 mg i.v. fordelt på 3 doser, evt. 400 mg/50 mg/kg i.v. fordelt på 4 doser (højst 12 g/1,5 g). Ved lungeabsces suppleres med Voksne Metronidazol 500 mg x 3 i.v. (efter 1. dosis kan skiftes til oral eller rektal administration). Børn Metronidazol 30 mg/kg i.v. fordelt på 3 doser (efter 1. dosis kan skiftes til oral eller rektal administration). * Ved...)

Endocarditisbehandling ved kendt bakteriologisk ætiologi (...ved klapprotese. Ved penicillinallergi Voksne Ceftriaxon * 2 g i.v. x 1 i 4 uger. Dog 6 uger ved klapprotese. * Ved alvorlig penicillinreaktion med svær urticaria, luftvejs- eller kredsløbspåvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab. Streptokokker og relaterede slægter, penicilllin-intermediær følsomme (MIC > 0,25 mg/l og ≤ 2 mg/l) Voksne Benzylpenicillin 3 g (5 mill. IE) i.v. x 4 i 4 uger. Dog 6 uger ved klapprotese. i kombination med Gentamicin 3 mg/kg i.v. x 1 i 2 uger. Ved penicillinallergi Voksne Ceftriaxon * 2 g i.v. x 1 i 4 uger. Dog 6 uger ved klapprotese. i kombination med Gentamicin 3 mg/kg i.v. x 1 i 2 uger. * Ved alvorlig penicillinreaktion med svær urticaria, luftvejs- eller kredsløbspåvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab. Enterokokker, streptokokker og relaterede slægter, nedsat penicillinfølsomhed (MIC > 2 mg/l) Voksne Ampicillin ** 3 g i.v. x 4 i 4-6 uger. Dog 6 uger ved klapprotese. i kombination med Gentamicin 3 mg/kg i.v. x 1 i 2 uger. Alternativt og ved gentamicinhøjresistente enterokokker Ampicillin ** 3 g i.v. x 4 i 4-6 uger. Dog 6 uger ved klapprotese. i kombination med Ceftriaxon 4 g i.v. x 1 i 4 - 6 uger. Dog 6 uger ved klapprotese. Ved penicillinallergi Voksne Vancomycin 1 g i.v. x 2 (15 mg/kg i.v. x 2) i 6 uger i kombination med Gentamicin 3 mg/kg i.v. x 1 i 2 uger. Stafylokokker Penicillinfølsom Voksne Benzylpenicillin 3 g (5 mill. IE) i.v. x 4 i 4-6 uger. Ved klapprotese endocarditis i kombination med Rifampicin 600 mg p.o. x 2 i 6 uger med begge antibiotika. Ved penicillinresistens Voksne Cloxacillin 2-3 g i.v. x 4 i 4-6 uger. Høj dosering anbefales til især yngre voksne. Ved klapprotese endocarditis i kombination med Rifampicin 600 mg p.o. x 2 i 6 uger med begge antibiotika. Ved penicillinallergi Voksne Cefuroxim 3 g i.v. x 3 i 4-6 uger. Ved klapprotese endocarditis i kombination med Rifampicin 600 mg p.o. x 2 i 6 uger med begge antibiotika. Haemophilus spp. (inkl. H. parainfluenzae ), Aggregatibacter spp. (inkl. A. aphrophilus og A. acitinomycetemcomitans), Cardiobacterium spp. (inkl. C. hominis), Eikenella corrodens og Kingella spp. (inkl. K. kingae) (HACEK) Ceftriaxon 2 g i.v. x 1 i 4-6 uger. Dog 6 uger ved klapprotese. Ved betalaktamallergi: Ciprofloxacin 600 mg i.v. x 2, eventuelt 750 mg p.o. x 2 i 4-6 uger. Dog 6 uger ved klapprotese. Behandling justeres iht. resistensbestemmelse. Kommentar ** Ved Penicillin MIC ≤ 8 mikrogram/ml kan anvendes Benzylpenicillin . Der findes dog ikke kliniske studier med test af dette behandlingsregime. Ved Penicillin eller Ampicillin MIC >8 mikrogram/ml, da Vancomycin plus Gentamicin . Børn Centraliseret specialistopgave. E ndocarditisbehandling ved negativ dyrknin g Voksne Ampicillin 3 g i.v. x 4 i 4-6 uger i kombination med Cloxacillin 2-3 g i.v. x 4 i 4-6 uger. Høj dosering anbefales til især yngre voksne. i kombination med Gentamicin 3 mg/kg i.v. x 1 i 2 uger. Ved klapprotese endocarditis Voksne Vancomycin 1 g i.v. x 2 (15 mg/kg i.v. x 2) i 6 uger i kombination med Gentamicin 3 mg/kg i.v. x 1 i 2 uger i kombination med Rifampicin 600 mg p.o x 2 i 6 uger. Ved penicillinallergi Voksne Vancomycin 1 g i.v. x 2 (15 mg/kg i.v. x 2) i 4-6 uger (6 uger ved klapprotese) i kombination med Gentamicin 3 mg/kg i.v. x 1 i 2 uger. Ved...)

Meningitis (akut bakteriel) (...Ved immunosuppresiv behandling, immunkompromiterende sygdom eller konkret mistanke om Listeria -infektion tillægges Ampicillin 400 mg/kg i.v. fordelt på 4 doser. Børn 3 måneder og spinalvæske: 1) skyet eller 2) celletal > 1.000 mill./l, eller 3) protein > 1 g/l og pleocytose og/eller 4) bakterier ved akut mikroskopi. Dexamethason skal ikke gives i tilfælde, hvor adækvat antibiotika behandling i meningitisdoser allerede har været givet i 4 timer. Steroidbehandling må ikke forsinke antibiotikabehandling. Dexamethason er det eneste steroid, hvor der foreligger evidens for effekt af behandling. Det antages, at andre steroider, fx Methylprednisolonsuccinat 40 mg i.v. x 4, i ækvivalent dosering (voksne), vil have samme effekt og bruges, indtil Dexamethason kan skaffes. Steroid kan seponeres, hvis patienten ikke diagnosticeres med akut bakteriel meningitis, eller hvis de påviste bakterier er andre end pneumokokker eller Haemophilus influenzae type B. Hvis patienten har akut purulent meningitis, men det ikke lykkes at påvise ætiologi (fx som følge af forudgående antibiotikabehandling), behandles med Ceftriaxon i 10 dage, hvorimod penicillin kan seponeres efter de første 2 dage ved ingen vækst i bloddyrkning. I en akut situation med usikkerhed om penicillinallergi er behandling med 3. generations cefalosporiner (fx ceftriaxon og ceftazidim) ikke kontraindiceret, da den terapeutiske gevinst, i forhold til alternative regimer uden β-laktamantibiotika, overstiger risikoen for anafylaksi. Dette gælder også i tilfælde af IgE-medieret allergi. Behandling på sygehus ved kendt bakteriologisk ætiologi Meningokokker Voksne Benzylpenicillin 1,8 g (3 mill. IE) i.v. x 6 i 7 dage. Børn Benzylpenicillin 240 mg (0,4 mill. IE)/kg i.v. fordelt på 4-6 doser i 7 dage. Ved penicillinallergi Voksne Ceftriaxon * 4 g i.v. x 1 i 7 dage. Børn Børn > 4 uger Ceftriaxon * 100 mg/kg i.v. x 1 i 7 dage. Børn 4 uger Ceftriaxon ** 100 mg/kg i.v. x 1 i 14 dage. Børn 4 uger Ampicillin 400 mg/kg i.v. fordelt på 4 doser i 21 dage i kombination med Gentamicin 5 mg/kg i.v. x 1. Behandlingsvarighed med gentamicin er individuel. Serum-gentamicin efter 3 døgn og evt. efter konference med klinisk mikrobiolog. Børn 7 døgn hver x 24. time. Behandlingsvarighed med gentamicin er individuel og evt. efter konference med klinisk mikrobiolog. Ved penicillinallergi Voksne Sulfamethoxazol med Trimethoprim 100 mg/20 mg/kg i.v. fordelt på 4 doser i 21 dage. Børn Meropenem 120 mg/kg i.v. fordelt på 3 doser i 21 dage. Haemophilus influenzae Voksne Ceftriaxon 4 g i.v. x 1 i 7*-10 dage. Børn Børn > 4 uger Ceftriaxon 100 mg/kg i.v. x 1 i 10 dage. Børn 1 måned Vancomycin 60 mg/kg i.v. fordelt på 4 doser. Streptococcus agalactiae (GBS) Voksne Benzylpenicillin 1,8 g (3 mill. IE) i.v. x 6 Evt. i kombination med Gentamicin 5 mg/kg i.v. x 1 i første 3 dage. Børn Benzylpenicillin 240 mg (0,4 mill. IE)/kg i.v. fordelt på 4 doser i 14*-21 dage. Evt. i kombination med Gentamicin 5 mg/kg i.v. x 1 i første 3 dage. Ved penicillinallergi Voksne Ceftriaxon ** 4 g i.v. x 1 i 14 dage. Børn Børn > 4 uger Ceftriaxon ** 100 mg/kg i.v. x 1 i 14*-21 dage. Børn 4 uger Ceftriaxon 100 mg/kg i.v. x 1 i 21 dage efter steril spinalvæske ved re-lumbalpunktur. Børn 1 uge Meropenem 120 mg/kg i.v. fordelt på 3 doser i 21 dage efter steril spinalvæske ved...)

Akut eksacerbation af kronisk obstruktiv lungesygdom (...Ved akut indsættende eksacerbation karakteriseret ved : øget dyspnø øget ekspektorat tiltagende purulens af sputum. Voksne Amoxicillin 1 g p.o. x 3 i 5 dage. Ved penicillinallergi Voksne Doxycyclin 100 mg p.o. x 2 det første døgn, efterfulgt af 100 mg p.o. x 1 i 4 dage (dvs. behandlingsvarighed i alt er 5 dage). Mikrobiologi Over halvdelen af alle eksacerbationer menes at være relateret til virusinfektioner. De hyppigst fundne bakterier er: Haemophilus influenzae (ofte non-kapsulate stammer), pneumokokker og Moraxella catarrhalis . Kommentarer Der er indikation for antibiotisk behandling, hvis patienten både har øget dyspnø og øget mængde ekspektorat, som er blevet purulent (gullig eller grønlig). Høj temperatur, CRP over 40 og almen påvirkning taler også for, at antibiotika kan have effekt. Behandling på sygehus Anbefalet behandling Voksne Benzylpenicillin 1,2 g (2 mill. IE) i.v. x 4 Ved manglende effekt efter 48 timer skiftes til: Amoxicillin/clavulansyre 1.000/200 mg i.v. x 3 i 5-7 dage Behandling justeres i henhold til svar på dyrkning og resistensundersøgelse af betydende bakteriefund i luftvejssekret. Ved penicillinallergi Voksne Cefuroxim * 1,5 g i.v. x 3 * Ved alvorlig penicillinreaktion med svær urticaria, luftvejs- eller kredsløbspåvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab. Ved...)

Erysipelas (...ved tilfredsstillende klinisk effekt. Børn Phenoxymethylpenicillin 50 mg (0,08 mill. IE)/kg/døgn p.o. fordelt på 3 doser i 7 dage. Ved penicillinallergi Voksne Roxithromycin 150 mg p.o. x 2 i 7 dage ved tilfredsstillende klinisk effekt. Børn Clarithromycin * 15 mg/kg p.o. fordelt på 2 doser i 7 dage. * Clarithromycin har en række kontraindikationer og klinisk betydende interaktioner. Se omtalen under de enkelte præparater. Mikrobiologi Streptococcus pyogenes (GAS), men Streptococcus dysgalactiae (gruppe C/G) ses også. Kommentarer Svigt af behandling kan skyldes samtidig infektion med/forekomst af Staphylococcus aureus . I så fald kan behandlingen kombineres med dicloxacillin (dosis se under Impetigo ). Behandling på sygehus Anbefalet behandling Voksne Benzylpenicillin 0,6 g (1 mill. IE) i.v. x 4. evt. i kombination med Cloxacillin 1 g i.v. x 4. Antibiotika (i.v. + p.o.) i 10-14 dage. Børn Benzylpenicillin 120 mg (0,2 mill. IE)/kg i.v. fordelt på 4 doser. evt. i kombination med Cloxacillin 50 mg/kg i.v. fordelt på 4 doser. Antibiotika (i.v. + p.o.) i 10-14 dage. Ved penicillinallergi Voksne Cefuroxim * 1,5 g i.v. x 3. Børn Cefuroxim * 100 mg/kg i.v. fordelt på 3 doser. * Ved...)

Akut rhinosinuitis (...Ved penicillinallergi Voksne Roxithromycin 150 mg p.o. x 2 i 7 dage. Børn Clarithromycin * 15 mg/kg p.o. fordelt på 2 doser i 7 dage. * Clarithromycin har en række kontraindikationer og klinisk betydende interaktioner. Se omtalen under de enkelte præparater. Ved...)

Akut pyelonefritis/urosepsis (...ved fortsat tilfredsstillende bedring. Børn Ampicillin 100 mg/kg i.v. fordelt på 3 doser. i kombination med Gentamicin 5 mg/kg i.v. x 1. Gentamicin bør gives i maksimalt 3 døgn. I nogle tilfælde i hospitalsregi: Amoxicillin / Clavulansyre 50 mg/kg/døgn p.o. fordelt på 3 doser eller Pivmecillinam 20-40 mg/kg/døgn p.o. fordelt på 3 doser. Ved penicillinallergi Voksne Cefuroxim ** 1,5 g i.v. x 3 i kombination med Gentamicin 5 mg/kg i.v. x 1. Gentamicin bør gives i maksimalt 3 døgn. Antibiotika* (i.v. + p.o.) i 7 døgn ved fortsat tilfredsstillende bedring. Ved penicillinallergi Børn Cefuroxim ** 100 mg/kg/døgn i.v. fordelt på 3 doser i kombination med Gentamicin 5 mg/kg i.v. x 1. Gentamicin bør gives i maksimalt 3 døgn. Antibiotika* (i.v. + p.o.) i 10 døgn ved fortsat tilfredsstillende bedring. * Se kommentarer ** Ved...)

Børn (...ved fødslen, men når voksenniveau, når barnet er ca. 6 måneder. Den tubulære ekretion er funktionelt umoden hos nyfødte og spædbørn og modnes gradvist gennem barndommen. Hos børn - især nyfødte og spædbørn - er den tubulære reabsorption umoden, både strukturelt og funktionelt. Den modnes gradvist i de første leveår og når voksenlignende funktion typisk i 1-2‑års‑alderen (senere hos præmature). Metabolisme. Børns metabolisme varierer med modning af CYP-enzymer, og den totale elimination påvirkes derfor også af umoden nyrefunktion, især de første levemåneder. Aktiviteten af de lægemiddelmetaboliserende enzymer i P450-systemet (CYP-enzymer), glucuronideringen og sulfateringen er betydeligt nedsat ved fødslen og i den neonatale periode. Disse enzymer er modnet fuldt ud ved 1-års-alderen. På grund af den relativt store lever (i forhold til legemsvægten) er kroppens totale metaboliske kapacitet øget i barneårene, fraset neonatalperioden. Clearance af lægemidler, der metaboliseres i leveren, er derfor øget, og børn i 1-12-års-alderen skal typisk have en relativt større dosis end voksne. Den relative leverstørrelse falder gradvis til voksenniveau i teenageårene ligeledes svarer doseringen i disse år gradvist til voksendosering. Faktor Nyfødt (0-28 dage) Spædbarn (1-12 måneder) Småbarn (ca. 1-3 år) Leverfunktion Umoden, lav enzymaktivitet Enzymer begynder at modnes Øget metabolisme Nyrefunktion Lav GFR Forbedret GFR Næsten voksen-niveau Plasmaproteiner Lav koncentration Øges gradvist Næsten normal Fordelingsvolumen Højt (pga. meget kropsvand) Falder gradvist Stabiliseres Vævsfordeling Meget vand, lidt fedt Mindre vand, mere fedt Nærmer sig voksenprofil Enzymaktivitet (CYP) Meget lav Øges hurtigt Næsten voksen-niveau Generelle overvejelser ved medicinering Nyfødte har en højere andel total‑kropsvand, hvilket giver et større fordelingsvolumen for vandopløselige lægemidler. Dette medfører ofte behov for højere dosis pr. kg, mens det samtidig er nødvendigt med længere doseringsintervaller pga. nedsat clearance. Modermælk giver hurtigere ventrikeltømning, mens modermælkserstatning giver langsommere, hvilket kan ændre onset og biotilgængelighed. Overvej derfor både alder og ernæringstype ved oral dosering. Compliance påvirkes af motorisk modstand, smagsfølsomhed og variable spise-/drikkemønstre. Børnevenlige formuleringer med god palatabilitet, lav doseringsvolumen og enkel administration. Kilde: Badhan RKS. Bridging science and practice: Insights into drug dosing in children . 83rd FIP World Congress of Pharmacy and Pharmaceutical Sciences, København, 2025. Dosering Valg af lægemiddeldosis ved behandling af børn er ofte baseret på ekstrapolation af data fra kliniske studier hos voksne samt kliniske erfaringer. Det kan være relevant at inddrage terapeutisk lægemiddelmonitorering (TDM) til styring af behandlingen, med henblik på at sikre terapeutiske lægemiddelkoncentrationer. Metoden er allerede veletableret, især inden for børneonkologi. Dosisjustering. Der er ikke konsensus for, hvordan dosis til børn bedst justeres i forhold til en kendt voksendosis. Korrektion alene på baggrund af alder eller vægt er ikke altid tilstrækkelig, da sådanne justeringer typisk vil undervurdere dosis. Korrektion for overfladeareal er væsentligt bedre, og oftest angives en relativ vægtjusteret (mg/kg) dosis justeret for overfladeareal. Dosis og doseringsinterval bør løbende justeres efter alder, vægt, organfunktion og modningsgrad. Halveringstid alene er utilstrækkelig til dosering i pædiatri. Et groft skøn over dosisjusteringer er: Præmature og mature børn i neonatalperioden: Væsentligt nedsat dosis. Typisk 50-75 % vægtjusteret dosisreduktion. Børn fra ca. 1 måned til ca. 12 år: Øget dosis. Typisk 30-75 % vægtjusteret dosisøgning, idet den relative dosisøgning mindskes gradvis med alderen. Børn over 12 år: Normal voksendosis justeret for vægt. Vægtjusteret børnedosis: Der mangler præcis viden om betydning af svær overvægt blandt børn og farmakokinetik og farmakodynamik. Ved...)

DDD (...ved sammenlignende opgørelser af forbruget af lægemidler. En DDD er således en statistisk måleenhed og afspejler ikke nødvendigvis den faktiske dosis, som gives til en patient på en bestemt indikation. DDD-værdien for et lægemiddelstof fastsættes af en ekspertgruppe fra Verdenssundhedsorganisationen WHO og angives pr. administrationsvej. De gældende DDD-værdier og baggrunden for DDD-systemet kan findes på WHO's hjemmeside . For nogle lægemidler er det svært at tildele en DDD, hvilket er tilfældet ved...)

Lægemidler til applikation på huden (...ved deres konsistens, indhold af en eller flere faser og/eller art af anvendte hjælpestoffer. Nogle hudpræparater indeholder absorptionsfremmende stoffer. Hudpræparater kan være tilsat antioxidanter, uden at det fremgår af etiketten, idet hjælpestoffer kan være stabiliseret med de i parentes anførte stoffer, fx hvid/gul blød paraffin (tidligere kaldet vaseline) og paraffinolie (0,001 % tocopherol), eller lanolin (0,01 % butylhydroxytoluen). Hudens pH varierer med stedet på kroppen og kan være i intervallet 4-7. De fleste steder er pH på rask hud 5,5. Flere hudpræparater med pH ca. 5 og stødpudekapacitet kan således anvendes til normalisering af en afvigende, ofte forhøjet pH-værdi, der ses ved flere hudlidelser. Salve Salver har en blød, halvfast konsistens, og vehiklet er et homogent étfasesystem hvori lægemiddelstoffet er opløst eller suspenderet. En hydrofil salve (fx macrogoler ), eller en salve, som kan optage vand (fx lanolin), anvendes på fugtig/beskadiget hud, mens en salve til tør hud, evt. med skorpedannelse, bør være hydrofob (vandafvisende, fx hvid/gul blød paraffin). Til normal hud kan både hydrofile og hydrofobe salver anvendes. Applikation af en hydrofob salve hæmmer fordampning fra huden og øger derved hornlagets hydreringsgrad. Dette har ofte en positiv indflydelse på absorptionshastigheden af lægemiddelstoffet. Creme Cremer har en blød konsistens og formuleres som en emulsion, dvs. et tofasesystem, som består af en vand- og oliefase, som stabiliseres med emulgatorer. Pga. vandindholdet i en creme kan man ikke opnå samme okklusive effekt med en creme som med en hydrofob salve. Ved et vandindhold over 20 % tilsættes konserveringsmiddel, hvis ikke øvrige indholdsstoffer besidder antimikrobiel effekt. Gel Geler har en halvfast konsistens og er et tofasesystem bestående af en geldanner og en basis som enten er hydrofil eller hydrofob. Lægemiddelstoffet er enten opløst eller suspenderet i basis. Hydrofile geler er særligt velegnede til behårede hudpartier, idet de er ikke-fedtende, lette at afvaske med vand og oftest ikke-synlige efter applikation. Pasta Pastaer har en særlig fast konsistens som følge af et stort indhold af fast lægemiddelstof. Pasta har ofte god hudkontakt. Depotplastre Der kan opnås flere fordele med et depotplaster sammenlignet med oral dosering. Med et depotplaster kan der opnås en jævn koncentration af lægemiddelstof i plasma over længere tid, fordi plasteret afgiver en konstant mængde lægemiddelstof (fx XX mg/time) direkte til det systemiske kredsløb, hvorved gastro-intestinale gener og en evt. førstepassage-metabolisme i leveren undgås. Desuden færre daglige doseringer og kan anvendes til personer med fx synkebesvær. For at forebygge fejlmedicinering er det særdeles vigtigt at informere brugeren om doseringsinterval, som for nogle plastre kan være atypisk, fx plasterskift hver tredje dag sammenlignet med anden tidligere behandling, som doseres én eller flere gange dagligt. Man kan notere dato og tid på et stykke englehud ved siden af plasteret, om hvornår det påsættes, og hvornår det skal skiftes, alternativt anvend et kropsskema til dokumentation af placering og doseringstidspunkt. Plasteret påsættes på tør, hårløs og intakt hud. Ved...)

Lægemiddelbivirkninger (...Ved en bivirkning til et lægemiddel forstås en skadelig og utilsigtet reaktion på et lægemiddel. Lægemiddelbivirkninger omfatter således både reaktioner, som indtræder ved normalt anvendte doser af lægemidlet, og reaktioner, som er en følge af medicineringsfejl, forkert brug og misbrug af lægemidlet. Endvidere omfatter lægemiddelbivirkninger utilsigtede og skadelige reaktioner opstået i forbindelse med off-label brug af midlet, dvs. hvis det anvendes til formål, som det ikke er godkendt til, eller hvis det anvendes anderledes, end godkendelsen af lægemidlet tilskriver (se Nyt Om Bivirkninger #8 2012 ). Bivirkninger er et væsentligt klinisk problem og primær årsag til 5-8 % af alle indlæggelser på medicinske afdelinger. Ca. 2 % af alle henvendelser til praktiserende læger skyldes bivirkninger til medicin (294) . Selvom bivirkninger er en hyppig årsag til lægekontakt, så er forekomsten af alvorlige bivirkninger lav (980) . Klassifikation Lægemiddelbivirkninger kan inddeles i: Type A-bivirkninger skyldes farmakologiske reaktioner på lægemidlet og følger samme farmakodynamiske principper som de tilstræbte virkninger. De er forudsigelige, kræver ingen særlig disposition, er dosisafhængige, hyppige og sjældent alvorlige. Eksempler på type A-bivirkninger er sløvhed og koncentrationsbesvær ved brug af benzodiazepiner, hypokaliæmi ved brug af diuretika og hypoglykæmi ved brug af insulin. Type B-bivirkninger har ikke relation til lægemidlets farmakologiske egenskaber, men skyldes andre reaktioner, fx allergiske manifestationer. De er oftest uforudsigelige og optræder kun hos særligt disponerede individer. Eksempler på type B-bivirkninger er Quinckes ødem, urticaria, agranulocytose og Stevens-Johnsons syndrom. Hvordan opdages bivirkninger? Før markedsføring af et nyt lægemiddel er virkningsmekanismer, metabolisme og toksikologi først undersøgt på forsøgsdyr, senere på et mindre antal frivillige raske forsøgspersoner og til sidst på patienter med den sygdom, lægemidlet er tiltænkt at virke på (fase I-III-forsøg): Fase I er første gang lægemidlet testes på mennesker. Dette gøres typisk på en lille gruppe raske (20-80 personer). I denne fase undersøges lægemidlets sikkerhed, hvordan det nedbrydes i kroppen samt dets virkninger. I fase I-studier giver man kun forsøgspersonerne en relativt lille del af den mængde, som gives til forsøgsdyr, eftersom effekten på mennesker endnu er helt ukendt. Fase II udføres på en større gruppe patienter (20-300), der lider af den sygdom, lægemidlet er rettet imod, for at undersøge hvor effektivt det er til at behandle sygdommen i forhold til forskellige doser, samt dets bivirkningsprofil. Fase III udføres på en meget stor gruppe patienter (typisk 300-3.000), der lider af den sygdom, som lægemidlet er rettet imod, for at give en endegyldig vurdering af behandlingens virkning. Fase III-undersøgelser er i sagens natur forholdsvis dyre og tidsforbrugende. På basis af fase III-undersøgelsen kan lægemidlet blive godkendt af myndighederne, selvom den måske ikke er tilstrækkeligt egnet til at opdage de sjældne og ekstremt sjældne bivirkninger. Efter godkendelse og markedsføring kan man udføre såkaldte Fase IV -undersøgelser, som typisk gennemføres via registerdata omfattende et meget stort antal individer. Fase IV-undersøgelser er særlig værdifulde til at finde sjældne bivirkninger, som ikke blev opdaget i Fase I-III-forsøgene. De fleste type A-bivirkninger afsløres før markedsføring, og disse bivirkninger bliver som led i godkendelsen afvejet over for den tilsigtede virkning. Derimod vil type B-bivirkninger typisk først afsløres, efter at lægemidlet er kommet på markedet, hvor det bliver anvendt i stor skala. Ca. 3 % af alle nye markedsførte lægemidler bliver efterfølgende afregistreret på grund af alvorlige type B-bivirkninger, som ikke var erkendte ved markedsføringen. Eksempler herpå er COX-2-hæmmeren rofecoxib (Vioxx®), som blev afregistreret på baggrund af en øget risiko for blodpropper samt slankemidlerne sibutramin (Reductil®) og rimonabant (Acomplia®), der blev afregistreret, fordi Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) fandt, at bivirkningerne vejede tungere end fordelene (førstnævnte pga. øget risiko for hjertetilfælde og sidstnævnte pga. markant risiko for depression). De kliniske afprøvninger, der ligger til grund for registreringen af nye lægemidler, er ikke velegnede til at give omfattende viden om bivirkninger. I kliniske studier er den statistiske styrke til at opdage sjældne bivirkninger ringe, populationen stærkt selekteret og behandlingsvarigheden kort. På tidspunktet for markedsføring er viden om et præparats bivirkninger derfor ofte mangelfuld. Specielt er der sparsom viden om: risici ved langtidsbehandling risici ved behandling af patienter, der er i samtidig behandling med andre lægemidler (polyfarmaci) risici ved behandling af gravide, ældre og børn risici ved behandling af sårbare patienter med samtidig forekomst af flere kroniske lidelser (multimorbiditet) risici ved behandling af patienter med påvirket lever- og nyrefunktion risici for sjældne bivirkninger. Derfor er overvågning af nye lægemidler meget vigtig. Etablering af ny viden om bivirkninger afhænger af indberetning fra behandlere og behandlede. Kasuistikker og undersøgelser af lægemidlet, efter at det er kommet i handelen (postmarketing-undersøgelser), udgør væsentlige kilder til erkendelse af nye bivirkninger. Disse studier kan være en del af en Risk Minimization Plan, som kan være en betingelse for godkendelsen fra myndighederne. Der kan være specielle formodede bivirkninger ved lægemidlet, som bør observeres nærmere i et fastsat program, eller som lægerne bør informeres særskilt om. Lægemiddelproducenterne er juridisk forpligtiget til at indsamle og analysere alle spontane indberetninger og litteraturoplysninger om bivirkninger. På grundlag heraf revideres præparatets produktresumé. Indberetning af bivirkninger Pharmacovigilance betyder overvågning af lægemidlers sikkerhed. Denne overvågning omfatter forskellige aktiviteter som at indhente information om, hvor sikre lægemidlerne er at bruge, at identificere og analysere de problemer og bivirkninger, som viser sig i behandlingen, og at udarbejde planer for, hvordan risici kan minimeres. Overvågningen involverer både patienter, læger, lægemiddelindustrien og myndighederne i ind- og udland. Overvågning af lægemidlers sikkerhed i Danmark bygger bl.a. på bivirkningsindberetninger fra læger og patienter til Lægemiddelstyrelsen, se Lægemiddelstyrelsens bivirkningsrapport 2017 . De samlede indberetninger om lægemiddelbivirkninger indgår i overvågningen af lægemiddelsikkerheden i Danmark. Det er imidlertid kun en beskeden del af de faktisk forekommende bivirkninger, der indberettes. Man har således vurderet, at 10 % Almindelige: 1-10 % Ikke almindelige: 0,1-1 % Sjældne: 0,01-0,1 % Meget sjældne: < 0,01 % Ikke kendt hyppighed. Man må være opmærksom på den måde, bivirkninger registreres på ved afprøvning af nye lægemidler i randomiserede kliniske undersøgelser. Som regel registreres alle symptomer, og det kan føre til, at bivirkningsfrekvenser overestimeres - fx vil 1 dags hovedpine i et 1-årigt studie blive registreret. Hvis forekomsten er 7 % i den behandlede population og 4 % i placebogruppen, så registreres hyppigheden som 7 %. Af denne grund er der en generel tendens til, at bivirkninger registreres hyppigere for nyere lægemidler end for ældre lægemidler, selv om den reelle bivirkningsrisiko måske er den samme. På Medicin.dk ensrettes bivirkningerne for generika, således at alle præparater med samme indholdsstof og dispenseringsform har samme bivirkningstabel. Det betyder, at der kan opstå diskrepans mellem det enkelte lægemiddel og dets godkendte produktresumé (SPC), da hvert firma udfører egne kliniske forsøg af forskellig størrelse og design og derfor også af og til med forskellige outcomes, fx i forhold til en bivirknings hyppighed. Typisk vil det være den hyppigste forekomst af en registreret bivirkning, der præsenteres på Medicin.dk. Medicin.dk tillader sig desuden at oversætte begreber fra bivirkningsskemaer i SPC´er til interne standardiserede termer, så bivirkninger kaldes det samme på tværs af præparaterne i hele Medicin.dk. Yderligere har Medicin.dk opdelt visningen af bivirkningerne for hver hyppighed i potentielt alvorlige og oftest ikke alvorlige bivirkninger, for at skabe overblik og lette læsningen for mange af vores brugere. Det er den lægelige redaktion på Medicin.dk, der har ansvaret for denne vurdering, som baseres på eksisterende og ny viden såvel som deres mangeårige kliniske erfaring. Denne inddeling kan revurderes efter behov. Har man brug for yderligere oplysninger om bivirkninger til et lægemiddel, kan man søge i lægemidlets produktresumé (SPC). Disse kan findes på enten produktresume.dk eller, hvis lægemidlet er godkendt efter EU's centrale godkendelsesprocedure, på EMA (Produktresume) . Ofte går der et stykke tid, fra nye bivirkninger opdages, til et produktresumé bliver opdateret, og i perioden indtil da vil aktuelle problemstillinger om bivirkninger kunne findes på Nyt Om Bivirkninger , Lægemiddelstyrelsen. Hvad gør man, hvis man tror, en patient har en bivirkning? Når man står over for en mistænkt, potentielt alvorlig bivirkning, må man først karakterisere symptomet grundigt. En patient, der fx anfører at blive svimmel af et lægemiddel, må undersøges for, om svimmelheden dækker over gangusikkerhed, ortostatisk hypotension, neuropati, basilarisinsufficiens, synstab, høretab eller sedation. En grundig anamnese og objektiv undersøgelse er afgørende. Man må også vide, om den mistænkte bivirkning er beskrevet hos andre brugere af samme lægemiddel. Hvis symptomet aldrig tidligere er observeret i forbindelse med det pågældende lægemiddel, skal man indberette bivirkningen. Endelig bør man tage stilling til, om der kan foreligge en kausal sammenhæng mellem brug af lægemidlet og pågældende symptom. Der vil ofte være andre konkurrerende forklaringer på den mistænkte tilstand. Som led i kausalitetsudredningen bør man forsøge at besvare følgende spørgsmål: Har patienten haft symptomet før han/hun tog medicin? Er der en tidsmæssig sammenhæng mellem behandlingens start og symptomets opståen? Kan der påvises lægemiddelkoncentrationer over terapeutisk niveau? Har patienten tidligere haft lignende symptom under behandling? Svandt symptomet efter seponering (eller dosisreduktion) af lægemidlet? Genopstod symptomet i forbindelse med ny eksponering for lægemidlet? Kan symptomet påvises objektivt? Hvordan forebygger man bivirkninger? Det kan ikke helt undgås, at patienter udvikler bivirkninger, men en del bivirkninger kan undgås ved omhyggeligt gennemført farmakoterapi, hvor man vurderer den forventede effekt i forhold til den forventede risiko for bivirkninger. Ved mange forebyggende behandlinger er number needed to treat (NNT) så højt, at det kun er en lille brøkdel af de behandlede patienter, som får gavn af behandlingen. Hvis NNT er højere end NNH (number needed to harm) betyder det, at sandsynligheden for at opleve en bivirkning er større end sandsynligheden for at opleve en effekt. Er man i den situation, bør man tænke sig om en ekstra gang, inden man udskriver recepten. Man bør også orientere patienten om, at det er mere sandsynligt, at man får en bivirkning i forbindelse med behandlingen, end at man oplever den tilstræbte effekt. I en dansk undersøgelse fandt man, at omkring halvdelen af bivirkningsrelaterede indlæggelser kunne have været undgået, hvis der var blevet taget forholdsregler fra lægens side (739) . En af de vigtigste forudsætninger for at undgå bivirkninger er en god farmakologisk viden og et godt kendskab til de præparater, man anvender. Praktiserende læger håndterer mange forskellige lægemidler inden for en bred vifte af behandlingsprincipper, og det kan være vanskeligt at holde sin viden ajour om bivirkninger ved lægemidler inden for så mange terapeutiske områder. Risikoen er, at man kan komme til at tolke en bivirkning som et nyt symptom, der i sig selv udløser en behandling. Det kan føre til en uhensigtsmæssig polyfarmaci. Det er vist, at risikoen for medicinrelaterede problemer, herunder bivirkninger, er mindre, hvis lægen benytter sig af et begrænset lægemiddelsortiment, som han/hun har et godt kendskab til. Der findes i dag rekommandationslister for lægemidler, både på regionalt og nationalt plan. Læger, der indretter deres sortiment efter en rekommandationsliste, har mulighed for at opnå et større kendskab til de anvendte lægemidler og dermed mindre risiko for at udsætte deres patienter for bivirkninger, der kunne have været undgået. De fleste lægepraksissystemer har indbygget et interaktionsmodul, som reagerer ved udskrivning af medicin, hvor der foreligger en øget risiko for bivirkninger på grund af en lægemiddelinteraktion. Patientforsikringen Erstatning for lægemiddelskader kan søges ved Patienterstatningen . Med oprettelsen af den fælles portal Styrelsen for Patientsikkerhed er der skabt en ny samlet adgang til klager og erstatningssager, der ved...)

Demens (risikopatienter i tandlægepraksis) (...ved progredierende tab af funktionsevne med dødelig udgang. Størstedelen, der diagnosticeres, er over 80 år, men demens kan også forekomme ned til 40-50-års-alderen. Mennesker med demens er skrøbelige og derfor i større risiko for bl.a. komplikationer, delirium, medicinbivirkninger og uhensigtsmæssig medicinering end mennesker uden demens. Også pga. høj alder er der øget risiko for komorbiditet og polyfarmaci (5689) (se evt. Skrøbelige og ældre samt Polyfarmaci (risikopatienter i tandlægepraksis) . Da demens er mange forskellige sygdomme, er der stor variation i symptomer og forløb. Demens inddeles dog ofte i tre grader; mild, moderat og svær demens, som kan overlappe individuelt. Der vil være forskellige forhold gældende i de tre stadier, der har betydning for tandbehandling både for praktiserende tandlæger og specialtandlæger (5690) . Mild demens: Her ses hukommelsesproblemer og problemer med at navngive ting og mennesker. Her kan der også opstå problemer med orientering, beslutningstagning og at udføre rutineopgaver. På dette stadie er personen selvkørende, evt. erhvervsaktiv. De tidlige symptomer kan fejlagtigt antages som almindelige aldersforandringer. Ængstelighed, irritabilitet og nedtrykthed kan forekomme. Moderat demens: Betegnes som det længste stadie, der kan vare i årevis. Udover mere udtalte hukommelsesproblemer, forværres funktionsevnen og sprogfunktionen, og personen trækker sig måske socialt. Mindsket sygdomsindsigt gør, at symptomer benægtes, den personlige pleje forværres og der kan opstå adfærdsændringer som neuropsykiatriske symptomer (BPSD). Forstyrrede døgnrytmer kan være et problem. Nogle demenssygdomme medfører høre-, lugt- eller synshallucinationer. Svær demens: Tidsfornemmelse, genkendelse af personer, steder og begivenheder forsvinder og personen er i høj grad afhængig af hjælp og pleje. Der opstår passivitet og lav respons på ydre stimuli. Der kan stadig forekomme adfærdsproblemer (BPSD), som fx aggressivitet, men impulsive reaktioner, som at slå armen ud kan også skyldes forvirring eller smerter. BPSD kan opstå i alle stadier af sygdommen i kortere eller længere perioder og medfører ofte, at patienterne får psykofarmaka og antidepressiva (5682) (5691) . BPSD er de symptomer hvor der kan være størst udfordring i forhold til tandbehandling, men de har oftest fluktuerende forløb. Kendte psykofarmakabivirkninger er ufrivillige ansigts- og mundbevægelser (tardiv dyskinesi) (6751) , som er irreversible, også efter seponering af præparatet. Selv om de ikke er lige så hyppige ved nyere præparater, forekommer de stadig hos denne gruppe. Dette kan yderligere komplicere både professionel og daglig tand- og mundpleje. God planlægning og tæt samarbejde med plejeperson giver bedst mulighed for patientens kooperation. Sygdomsprogressionen svækker også immunforsvaret, og i de senere stadier kan der forekomme hyppige infektioner, især urinvejsinfektioner og pneumonier. Privatpraktiserende tandlæge har mulighed for at henvise til visitation til Omsorgstandplejen, når der vurderes, at patienten ikke længere har gavn af at komme på privatklinikken (5692) . Demenssygdomme og orale forhold Det er kendt, at personer med demenssygdomme har udtalte orale problemer, især i de senere stadier af sygdommen. De har signifikant færre tænder, flere carierede tænder, dårligere oral hygiejne og dårligere parodontal status (5693) . Der er risiko for både krone- og rodcaries, som kan være opstået allerede inden diagnosticeringen af sygdommen (6750) . Der er også mange studier, der har påvist sammenhæng mellem systemisk patologi og oral sygdom (5694) . Den store mængde af mikroorganismer og ændring i mundhulefloraen (dysbiose) udgør også en potentiel risiko for det generelle helbred. Nedsat oral funktion, mundtørhed, dysfagi og dårlig mundhygiejne medfører høj risiko for aspirationspneumoni, hvor orale bakterier inficerer lungerne. Den nedsatte orale funktion påvirker tygning og synkning, som har stor indflydelse på ernæringstilstanden. Rodcaries kan medføre fraktur af kroner samt løsning af broer og partielle proteser, med risiko for fejlsynkning. Mekanisk påvirkning på grund af tandfrakturer og løse proteser kan medføre ulcerationer og andre skader af slimhinder, tunge og læber - især ved nedsat oral motorisk funktion. Særlige forhold før behandling Patienter med demenssygdom kræver særlig forberedelse før hver behandling, da der er mange faktorer og forhold, der kan ændre sig mellem klinikbesøgene. Der kan fx være ændring i sygdomssymptomer, andre sygdomme, medicinindtag, indlæggelser, funktionsevne eller sociale forhold (fx indflytning på plejehjem). Tandlægen bør være opmærksom på, og løbende vurdere, hvorvidt sygdommen påvirker patientens mulighed for at overholde klinikaftaler, kooperere til optagelse af fyldestgørende anamnese (herunder medicinindtag og sygdomme) og klinisk oral behandling (herunder også røntgenoptagelse). Der skal også tages hensyn til, at patienten kan have problemer med at udtrykke samtykke, symptomer og forstå information. Ved mild demens (de første år) er der langt henad vejen mulighed for at tage røntgenbilleder og foretage tandbehandling. Det er derfor vigtigt at lave en langsigtet behandlingsplan for hele sygdomsforløbet, hvor tandbehandling i høj grad skal foregå i de første år og hvor der tages hensyn til, at personens funktions- og kooperationsevne forværres. Behandling skal planlægges med henblik på optimal oral funktion, daglig mundpleje (også af plejeperson) og professionel tandpleje i hele sygdomsforløbet. Større kirurgiske og protetiske behandlinger bør udføres i dette stadie. Behandlinger bør være af høj kvalitet og lette at vedligeholde. Rutinemæssige hyppige forebyggende tiltag (både private og professionelle) bør indsættes her, så der indføres gode tandplejevaner tidligt. Indsættelse af implantater er ikke kontrindiceret, men det skal grundigt overvejes, hvorvidt den profylaktiske indsats fremadrettet kan bibeholdes og eventuelle komplicerende forhold skal inddrages. Behandlingsplanen bør løbende revurderes i forhold til opståede ændringer, forværring eller problemer. Ved moderat demens bør der fokuseres mere på forebyggende og vedligeholdende behandling. Patienten kan være fysisk velfungerende, men de kognitive funktioner er nedsat. I dette stadie kan patienten være verbalt eller fysisk udadreagerende, hvilket kan forværre eller umuliggøre almindelig behandling. Her kan sedering og generel anæstesi være en mulig løsning i tæt samarbejde med patientens læge eller speciallæge. Der vil typisk være behov for yderligere forebyggelse og kortere intervaller. Vedsvær demens er patienten fuldstændig plejekrævende og er ofte også fysisk påvirket. Den orale funktion er hyppigt markant nedsat, og der er stor risiko for dysfagi. Kooperationen kan være nedsat, men patienten er typisk mere passiv og ikke så udadreagerende. Behandlingen bør her fokusere på forebyggelse og vedligeholdelse af oral komfort og funktion samt akut behandling. Som sygdommen progredierer, bør behandlingen være så non-invasiv som muligt og prioriteringen af behandlingen skal sættes op imod ulemperne og risikoen for patientens helbred og livskvalitet (5695) . Tandlægen skal sørge for: Klarlæggelse af demenssygdommen og dens stadie, herunder symptomer af betydning og adfærdsforstyrrelser. På grund af sygdomsprogression skal dette opdateres løbende. Klarlæggelse af detaljeret medicinsk anamnese og risikofaktorer. Både i forhold til det generelle helbred, og oral sundhed og funktion. Klarlæggelse af informeret samtykke til behandling (se afsnit om lovgivning). Klarlæggelse af risikofaktorer ift. oral sygdom, fx nedsat funktionsevne, kulhydratrig kost, nedsat sygdomsindsigt, mundtørhed. Klarlæggelse af orale symptomer på oral sygdom, herunder fysiske tegn på orale symptomer (5696) . Regelmæssig indkaldelse af patienten. Der vil opstå behov for hyppigere kontrolintervaller (må vurderes individuelt), fx hver 3. måned ved let til moderat demens og evt. ned til en gang om måneden ved moderat til svær demens. Særlige forhold under behandling Der kan være forhold, som gør, at behandlingen kræver særlig tilrettelæggelse, fx ledsagelse eller skal foregå på et bestemt tidspunkt på dagen. Demenssymptomer kan medføre at sanseopfattelsen ændres, bl.a. forekommer lyd- og lysfølsomhed samt ændret rumopfattelse, som kan resultere i stress og forvirring. Guidning af patienten er vigtig. Impulshandlinger og udadreagerende adfærd ses også hyppigt og derfor bør patienten aldrig lades alene på klinikken. Magtanvendelse og tvang kan gennemføres i helt særlige tilfælde (se afsnit om lovgivning nedenfor). Mulighed for behandling af patienten ved sedering eller generel anæstesi skal, i tæt samarbejde med patientens læge, overvejes og afprøves, når alle andre muligheder er forsøgt anvendt. Der kan være behov for dette i en kortere eller længere periode, men almindelig behandling bør altid være første valg fra gang til gang (Se Sedering - Odontologisk medicinvejledning ). Særlig profylaktiske foranstaltninger Sygdomsforløbet er individuelt og derfor vil profylaksebehovet være forskelligt, men i de senere stadier af sygdommen, vil stort set alle have behov for massive profylaktiske tiltag og hjælp til den daglige mundhygiejne. Da funktionsevnen forværres i forløbet, vil det være en plejeperson, der må varetage mundplejen på et tidspunkt. Her er angivet forslag til indsatsområder, men disse vil afhænge af patientens symptomer, orale bivirkninger, risiko for oral sygdom og oral sygdomshistorie. Tandlægen bør sørge for: Hyppig kontrol og reinstruktion for optimal mundhygiejne (individuelt tilpasset), som involverer eller rettes mod plejeperson ved behov Fluorid: Højfluorid tandpasta - ordineres, hvis patienten er cariesaktiv (5637) Intensiv fluorterapi - grundig individuel vurdering af cariesrisiko Hyppig fluorpensling af tanddele (herunder rodflader) hvor der kan opstå caries (6687) Dysbiose: Mikrobiel uligevægt/infektion behandles Klorhexidin 0,12 % uden alkohol (bakterieldysbiose), 2 x dgl. I maksimalt 3 uger - herefter pause Svampebehandling ved diagnosticeret oral candidose Nedsat orofacial og oral motorik samt tygge- og synkereflekser: Instruere plejeperson i fjernelse af madrester efter måltid Instruere plejeperson i pleje af rhagader Kendskab til risiko for nedsat tyggefunktion og fejlsynkning Kendskab til dårlig proteseretention og risiko for fejlsynkning af proteser i sent stadie Motivationen må især rettes mod plejeperson, da patienterne ikke vil være i stand til at fastholde optimal mundhygiejne uden støtte og hjælp pga. sygdomsprogression. Særlige forhold ved lægemiddelordination Ved tiltagende alder skal tandlægen generelt være opmærksom på, at ældre har en ændret medicinmetabolisme pga. nedsat metabolisk funktion i leveren, forårsaget af nedsat levermasse og gennemblødning samt aldersbetinget nedsat nyrefunktion (se evt. Medicin.dk - Ældre ). Der er forskellige lægemidler for de forskellige demenssygdomme og patienter med demens får hyppigt også andre præparater, såsom antidepressiv og antipsykotisk medicin . Dertil har de ofte en eller flere andre sygdomme ( polyfarmaci ). Der kan således være stor risiko for interaktioner med de lægemidler, tandlægen anvender eller ordinerer, hvorfor det er vigtigt at kontrollere for interaktioner (se evt. relevante præparatbeskrivelse eller Interaktionsdatabasen.dk ). Patienter med demenssygdomme har risiko for hurtigere at få bivirkninger af smertestillende præparater, og opioider bør kun anvendes kortvarigt ved postoperative smerter (5697) . Personer med demens er ofte ikke i stand til at udtrykke smerter og andre symptomer, hvilket medfører risiko for underbehandling. Det er derfor vigtigt, at patienterne får samme mulighed for og adgang til behandling, som alle andre (5698) . Generelt bør egen læge/plejehjemslæge kontaktes, for korrekt aktuel medicinliste og før lægemiddelordination. Kendskab til gældende lovgivning og tilskudsmuligheder Informeret samtykke. Ifølge Sundhedsloven må en behandling ikke igangsættes uden informeret samtykke. Som udgangspunkt er det personen selv, der skal give samtykke, men en del personer med demens bliver erklæret varigt inhabile, når sygdomsprogressionen er udtalt. I disse tilfælde kan nærmeste pårørende eller en værge give samtykke til behandling. Personen selv kan også have afgivet en fremtidsfuldmagt, som kan bruges som samtykkeerklæring, hvis den omfatter helbredsforhold. Hvis ingen af ovennævnte er opfyldt, kan en sundhedsperson gennemføre en påtænkt behandling, hvis en anden sundhedsperson er enig i beslutningen. Det kræver dog, at den anden sundhedsperson ikke aktuelt eller i fremtiden er involveret i behandlingen af den pågældende person. Magtanvendelse og tvang. I helt særlige undtagelsessituationer kan det være nødvendigt at anvende tvang over for personer med demens. Hvilken lovgivning, der skal følges, afhænger af både diagnose, magtanvendelsens form samt af, hvor tvangen udføres. Uanset hvilken lov, der træder i anvendelse, gælder det, at en magtanvendelse kun må udføres, hvis det ikke er muligt at opnå frivillighed, og hvis indgrebet er absolut nødvendigt. Se evt. Styrelsen for Patientsikkerhed's sundhedsfaglige vejledning vedr. tvang ved somatisk behandling . Enkelttilskud til medicin (medicin uden generelt tilskud): ansøges, når medicinen vurderes at have særlig behandlingsmæssig betydning, fx høj-fluorid tandpasta til patienter, der har svær...)

Personer med svær overvægt (...svær overvægt (BMI ≥ 30 kg/m 2 ) (5351) . Overvægt og svær overvægt kan have alvorlige helbredsmæssige konsekvenser, med bl.a. en øget risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme (5352) , cancer (5353) og type 2-diabetes (6633) . Overvægt, men i særdeleshed svær overvægt, ledsages af fysiologiske forandringer, der kan have betydning for lægemidlers metabolisering i kroppen, og derfor kan farmakologisk behandling af patienter med svær overvægt være kompliceret. Doseres lægemidler ud fra generelle anbefalinger, er der en risiko for underdosering, og øges dosis lineært alene på baggrund af vægt, fås i de fleste tilfælde en overdosering (6634) . Forskelle i lægemidlers metabolisering i kroppen hos patienter med svær overvægt, sammenlignet med patienter med normalvægt, er sjældent blevet undersøgt i kliniske studier. Lægemiddeldosis til personer med svær overvægt må derfor ofte vælges ud fra ekstrapolering af data fra farmakokinetiske studier af personer med normalvægt, kliniske effektparametre og kendskabet til farmakokinetiske grundprincipper. Man må være opmærksom på, at der er stor interindividuel forskel på, hvordan svær overvægt påvirker lægemiddelomsætningen, idet mange faktorer spiller ind. Det gælder bl.a. det enkelte præparats fysisk-kemiske egenskaber, graden af overvægt samt patientens organfunktion og medicinske tilstand (1768) 6634 - Pharmacokinetics of obese adults: Not only an increase in weight . Mål for overvægt Overvægt er en tilstand, hvor mængden af kropsfedt er forøget i en sådan grad, at det kan have negative helbredsmæssige konsekvenser. Definitionen tager udgangspunkt i størrelsen af BMI (vægt/højde 2 ): BMI ≥ 25 kg/m 2 : Moderat overvægt BMI 30-35 kg/m 2 : Svær overvægt grad I BMI 35-40 kg/m 2 : Svær overvægt grad II BMI ≥ 40 kg/m 2 : Svær overvægt grad III (5355) Beregn BMI her: BMI giver ingen direkte information om kroppens fordeling af fedt og muskelmasse. Kroppens idealvægt kan vurderes ud fra Ideal Body Weight (IBW) (1545) : IBW (mænd) = 50 kg + 0,9 kg pr cm højde over 150 cm IBW (kvinder) = 45 kg + 0,9 kg pr cm højde over 150 cm Beregn IBW her: Farmakokinetik ved overvægt Størrelsen af fordelingsvolumen er den væsentligste farmakokinetiske faktor, der adskiller personer med svær overvægt fra personer med normalvægt, mens lægemiddelclearance i praksis ikke påvirkes af overvægt. Fordelingsvolumenn Vedsvær overvægt er massen af både fedtvæv og ikke-fedtvæv forøget. Massetilvæksten er fordelt på ca. 60 % fedtmasse og 40 % fedtfri masse (1546) . Fordelingsvolumen øges for både lipofile og vandopløselige lægemidler, men da lipofile lægemidler som udgangspunkt har let ved at trænge over i fedtholdigt væv, vil deres fordelingsvolumen derfor ofte være væsentligt mere forøget end de vandopløselige lægemidlers. Metabolisme Generelt er der ikke praktisk klinisk belæg for særlige forholdsregler ved ordination af lægemidler, der overvejende metaboliseres i leveren. Induktion af P450-systemets CYP2E1 er dokumenteret ved overvægt, men enzymet har begrænset betydning for oxidation af lægemidler. Leverens øvrige CYP-systemer kan også induceres i forbindelse med overvægt, hvilket kan føre til højere clearance af lægemidler, som metaboliseres af disse systemer. Metabolisk fedtleversygdom, Metabolic dysfunction-associated fatty liver disease (MAFLD), kan påvirke enzymaktivitet i leveren, men betydningen i praksis er endnu uaflaret. Elimination Den glomerulære filtration (GFR) er øget hos raske overvægtige (1549) . Ved ukompliceret overvægt er der på nuværende tidspunkt ikke videnskabelig grund til at tro, at denne forskel har klinisk betydning for lægemiddeldoseringen. Ved overvægt relaterede sygdomme er sekundært nedsat nyrefunktion derimod mulig. Muligheder for dosis-korrektion vedsvær overvægt Kliniske effektparametre Kan dosisjusteringen ske under vejledning af lægemidlets kliniske virkninger, skal man benytte sig af denne mulighed, fx blodtryk ved antihypertensiv behandling og smertelindring ved smertebehandling. Dosisjusteringen kan også ske på grundlag af laboratoriemålinger, fx koagulationsparametre ved antikoagulationsbehandling, blodsukker ved antidiabetisk behandling og kolesterol ved kolesterolsænkende behandling. Styret terapi Ved styret terapi foregår doseringen under vejledning af måling af lægemidlets plasmakoncentration. Styret terapi anvendes i forvejen ved situationer, hvor den farmakokinetiske variation er stor, eller det terapeutiske index er lille, fx antiepileptika, aminoglykosider, lithium, digoxin og antipsykotika. Dosisestimering I situationer, hvor det ikke er muligt at foretage rutinemæssig koncentrationsbestemmelse af et lægemiddel eller evaluere dets effekt ved andre effektparametre, må dosering ske på teoretisk baggrund ud fra kendskab til farmakokinetiske grundprincipper. Når et lægemiddel doseres til en patient med svær overvægt med henblik på at opnå og vedligeholde en given steady-state koncentration ved flergangsdosering, kan man dosere ud fra de almindelige anbefalinger uden at tage hensyn til vægten. Det skyldes, at skønt fordelingsvolumen for et lægemiddel er forøget, og plasmahalveringstiden øges proportionalt hermed, så påvirkes plasmakoncentrationen ved steady-state ikke. Det vil dog tage længere tid (ca. 5 halveringstider), førend steady-state indtræffer. Studier tyder ikke på, at overvægt påvirker et lægemiddels binding til albumin. Hvis lægemidlets peak-koncentration har betydning, kan der være behov for at korrigere dosis efter vægt ved behandling af overvægtige i situationer, hvor et lægemiddel anvendes som éngangsbehandling, eller hvor en vedvarende behandling ønskes indledt med en mætningsdosis. Det skyldes, at et lægemiddels maksimale plasmakoncentration efter indgift mindskes, når fordelingsvolumenet øges. Vægtkorrigeret dosering er beskrevet for lægemidler som antibiotika og lavmolekylære hepariner, men praktiske retningslinjer for øvrige lægemidler eksisterer i mange henseender ikke (se sektion i antibiotikavejledning om Dosering af antibiotika ved overvægt (BMI > 25) ) (909) . Behovet for dosiskorrektion vedsvær...)

Bakteriel sepsis (...ved ukendt fokus Anbefalet behandling Voksne 1. Ampicillin 2 g i.v. x 4 i kombination med Gentamicin 5 mg/kg i.v. x 1. Eller 2. Piperacillin / Tazobactam 4 g/0,5 g i.v. x 4 evt. i kombination med Gentamicin 5 mg/kg i.v. x 1 som éngangsordination. Ved penicillinallergi Cefuroxim * 1,5 g i.v. x 3 i kombination med Gentamicin 5 mg/kg i.v. x 1. * Ved alvorlig penicillinreaktion med svær urticaria, luftvejs- eller kredsløbspåvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab. Bemærk: Ved mistanke om S. aureus (fx artrit/proteseinfektion, i.v.- misbrug eller hæmodialyse) suppleres med Cloxacillin i.v. eller Vancomycin . Ved mistanke om anaerob infektion (intraabdominal infektion, infektion i genitalia interna feminae) suppleres med Metronidazol 1 g i.v. x 1. Efter 1. dosis kan skiftes til oral eller rektal administration. Ved penicillinallergi: Ved mistanke om eller påvist enterokokker tillægges Vancomycin . Ved mistanke om eller påvist Pseudomonas aeruginosa anvendes Ceftazidim (ved alvorlig penicillinreaktion med svær urticaria, luftvejs- eller kredsløbspåvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab) i kombination med Gentamicin . Valg mellem 1. og 2. afhænger af mistænkt fokus, hvor infektionen er erhvervet og ud fra lokalt kendskab til mikrobiologiske fund hos patienter med sepsis. Ved septisk shock (sepsis og systolisk blodtryk 1 md. Piperacillin / Tazobactam 400 mg/50 mg/kg i.v. fordelt på 4 doser (højst 12 g/1,5 g) Ved penicillinallergi Voksne Cefuroxim * 1,5 g i.v. x 3 Børn Cefuroxim * 150 mg/kg/døgn i.v. fordelt på 3 doser. * Ved alvorlig penicillinreaktion med svær urticaria, luftvejs- eller kredsløbspåvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab. ESBL-producerende Efter resistensbestemmelse . Staphylococcus aureus Penicillinfølsom Voksne Benzylpenicillin 1,2 g (2 mill. IE) i.v. x 4. Børn Benzylpenicillin 200 mg (0,332 mill. IE)/kg i.v. fordelt på 4 doser. Ved penicillinresistens Voksne Cloxacillin 1 g i.v. x 4. Børn Cloxacillin 100 mg/kg i.v. fordelt på 4 doser. Ved penicillinallergi Voksne Cefuroxim * 1,5 g i.v. x 3 Børn Cefuroxim * 150 mg/kg i.v. fordelt på 3 doser. * Ved alvorlig penicillinreaktion med svær urticaria, luftvejs- eller kredsløbspåvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab. Pneumokokker Voksne Benzylpenicillin 1,2 g (2 mill. IE) i.v. x 4. Børn Benzylpenicillin 200 mg (0,332 mill. IE)/kg i.v. fordelt på 4 doser. Ved penicillinallergi Voksne Cefuroxim * 1,5 g i.v. x 3-4. Børn Cefuroxim * 150 mg/kg/dosis i.v. fordelt på 3 doser. * Ved alvorlig penicillinreaktion med svær urticaria, luftvejs- eller kredsløbspåvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab. Hæmolytiske streptokokker Voksne Benzylpenicillin 1,2 g (2 mill. IE) i.v. x 4. Børn Benzylpenicillin 200 mg (0,332 mill. IE)/kg i.v. fordelt på 4 doser. Ved penicillinallergi Voksne Cefuroxim * 1,5 g i.v. x 3. Børn Cefuroxim * 150 mg/kg i.v. fordelt på 3 doser. * Ved alvorlig penicillinreaktion med svær urticaria, luftvejs- eller kredsløbspåvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab. Pseudomonas aeruginosa Voksne Piperacillin / Tazobactam 4 g/0,5 g i.v. x 4 i kombination med Tobramycin 5 mg/kg i.v. x 1. Børn > 1 md Piperacillin / Tazobactam 400 mg/50 mg/kg i.v. fordelt på 4 doser (højst 12 g/1,5 g) i kombination med Tobramycin 5 mg/kg i.v. x 1. Ved penicillinallergi Voksne Ceftazidim * 2 g i.v. x 3 i kombination med Tobramycin 5 mg/kg i.v. x 1. Børn Ceftazidim * 150 mg/kg i.v. fordelt på 3 doser i kombination med Tobramycin 5 mg/kg i.v. x 1. * Ved...)

Farmakodynamiske interaktioner (...ved effekt på samme receptor spiller formentlig ingen større klinisk rolle og skal derfor ikke omtales nærmere. virkningssted Samtidig indgift af to eller flere lægemidler, som hæmmer CNS-funktionen ( antidepressiva , benzodiazepiner , antipsykotika , antiepileptika , antihistaminer ) vil resultere i en potensering af virkningen. Dette udgør en meget stor del af klinisk betydningsfulde interaktioner, specielt hos ældre. β-blokkere og verapamil har en synergistisk, blodtrykssænkende effekt, og stor forsigtighed tilrådes ved kombinationsbehandling. Aminoglykosider virker muskelrelakserende i høje doser, hvilket kan potensere virkningen af ikke-depolariserede neuromuskulært blokerende midler . ændring i organismens væske- eller elektrolytsammensætning Myokardiets følsomhed for digoxin øges ved hypokaliæmi, fx opstået ved behandling med diuretika . Hypokaliæmi medfører hyperpolarisering af den motoriske endeplade, hvilket resulterer i forlænget apnø efter indgift af ikke-depolariserende neuromuskulært blokerende midler. En række NSAID medfører natrium- og væskeretention, hvilket modvirker den blodtrykssænkende virkning af diuretika og β-blokkere. effekt på neurotransmitterreuptake ved sympatiske nerveender Tricykliske antidepressiva øger noradrenalinkoncentrationen i synapsespalten. Der er beskrevet svære arytmier hos ældre patienter i behandling med tricykliske antidepressiva ved behandling med lokalanæstetika tilsat noradrenalin. Det såkaldte serotoninsyndrom kan opstå ved...)

Kronisk obstruktiv lungesygdom (Fysisk aktivitet som behandling) (...r sundhedsprofessionelle er der en væsentlig opgave i at oplyse om de gavnlige effekter ved fysisk aktivitet for personer med KOL og motivere personer med sygdommen til at øge mæn...)

Hypertension (Fysisk aktivitet som behandling) (...ktivitet (6076) (6520) (6521) , men der kan forventes større blodtrykssænkende effekter ved større træningsmængde. Kontraindikationer og forsigtighedsregler Akut fysisk aktivitet ...)

Claudicatio intermittens (Fysisk aktivitet som behandling) (... anbefalinger for fysisk aktivitet (6520) (6521) , og der kan forventes større effekter ved større træningsmængde. Kontraindikationer og forsigtighedsregler For patienter med krit...)

Type 2-diabetes (Fysisk aktivitet som behandling) (...ved større træningsmængde, ligesom større træningsintensitet kan forventes at bedre den blodsukkersænkende effekt. Kontraindikationer og forsigtighedsregler Personer med diabetisk polyneuropati og risiko for udvikling af fodsår bør være forsigtige med vægtbærende aktiviteter (fx løb, jogging, lange gåture), og bør i stedet anbefales ikke vægtbærende aktiviteter (fx cykling, svømning, roning). Sådanne personer bør desuden instrueres i regelmæssigt at holde øje med deres fødder ved regelmæssig fysisk aktivitet (6076) . Personer med aktiv proliferativ retinopati med blødning bør frarådes fysisk aktivitet, som kræver brug af bugpressen (6543) . Det betyder at sådanne personer bør frarådes træning med høj intensitet og oplyses om, at evt. styrketræning udelukkende bør udføres med lette vægte (6076) . En del personer med type 2-diabetes vil desuden have øvrige sygdomme og/eller risikofaktorer, hvorfor evt. kontraindikationer og forsigtighedsregler for disse tilstande bør overvejes. Se også Iskæmisk hjertesygdom , Svær overvægt , Hjerteinsufficiens , Hypertension , Type 1-diabetes , Claudicatio intermittens . Interaktioner med medicin Såvel akut som regelmæssig fysisk aktivitet øger insulinfølsomheden. De akutte effekter på insulinfølsomheden kan vare i op til 48 timer ved...)

Hjerteinsufficiens (Fysisk aktivitet som behandling) (...ved forværring i sygdom angiver Dansk Cardiologisk Selskab følgende absolutte og relative kontraindikationer for fysisk træning og arbejdstest (6522) : Absolutte kontraindikationer: signifikant hovedstammestenose (ubeskyttet) akut koronar syndrom (AKS) inden for 7 dage tegn på inkompenseret hjertesvigt: forværring i funktionsdyspnø eller nyopstået hviledyspnø over 3-5 dage, ≥1,8 kg vægtøgning over 1-3 dage svær symptomgivende klapsygdom arytmi med påvirket hæmodynamik, utilstrækkeligt reguleret ventrikelfrekvens akut lungeemboli eller nylig tromboemboli aktiv perikarditis, myokarditis eller endokarditis behandlingskrævende elektrolytforstyrrelser under arbejdstest: signifikant iskæmi ved lav belastning (20 mmHg under stigende belastning, komplekse ventrikulære arytmier i hvile eller ved belastning. Relative kontraindikationer: NYHA-klasse IV svær dysreguleret hypertension (der er ingen veldokumenteret grænseværdi for, hvornår forhøjet blodtryk indebærer øget risiko ved fysisk træning. Generelt anbefales at undlade hård fysisk belastning ved systolisk blodtryk >180 eller diastolisk blodtryk >105 mmHg) nylig apopleksi/TIA moderat-svær asymptomatisk hjerteklapsygdom HOCM med høj hvilegradient symptomatisk febrilia svær anden/ikke-kardiel sygdom fx KOL (individuel vurdering) For hjertepatienter som er færdigudredte og i stabil fase af sygdommen er fysisk træning generelt forbundet med lav risiko. Følgende patientkategorier bør vurderes individuelt i kardiologisk regi forud for opstart af træning: patienter med iskæmisk hjertesygdom, som ikke er fuldt revaskulariserede spontan koronar dissektion (SCAD) aortadissektion eller aortaaneurisme alvorlig eller utilstrækkeligt reguleret arytmi ICD med forøget risiko for ICD-stød pga. arytmi signifikant ubesørget hjerteklapsygdom hjertesvigt med kliniske tegn på inkompensation takotsubo kardiomyopati postoperative komplikationer til hjertekirurgi (nyopstået symptomatisk hjertesvigt, nytilkommen atrieflimren, pleura- eller perikardieekssudat, problemer ved...)

Iskæmisk hjertesygdom (Fysisk aktivitet som behandling) (...ved forværring i bestående iskæmisk hjertesygdom angiver Dansk Cardiologisk Selskab følgende absolutte og relative kontraindikationer for fysisk træning og arbejdstest: Absolutte kontraindikationer: signifikant hovedstammestenose (ubeskyttet) akut koronar syndrom (AKS) inden for 7 dage tegn på inkompenseret hjertesvigt: forværring i funktionsdyspnø eller nyopstået hviledyspnø over 3-5 dage, ≥1,8 kg vægtøgning over 1-3 dage behandlingskrævende elektrolytforstyrrelser under arbejdstest: signifikant iskæmi ved lav belastning (20 mmHg under stigende belastning, komplekse ventrikulære arytmier i hvile eller ved belastning. Relative kontraindikationer: svær dysreguleret hypertension (der er ingen veldokumenteret grænseværdi for, hvornår forhøjet blodtryk indebærer øget risiko ved fysisk træning. Generelt anbefales at undlade hård fysisk belastning ved systolisk blodtryk >180 eller diastolisk blodtryk >105 mmHg) nylig apopleksi/TIA Symptomatisk febrilia svær anden/ikke-kardiel sygdom, fx KOL (individuel vurdering). For hjertepatienter, som er færdigudredte og i stabil fase af sygdommen er fysisk træning generelt forbundet med lav risiko. Følgende patientkategorier bør vurderes individuelt i kardiologisk regi forud for opstart af træning: patienter med iskæmisk hjertesygdom, som ikke er fuldt revaskulariserede spontan koronar dissektion (SCAD) aortadissektion eller aortaaneurisme hjertesvigt med kliniske tegn på inkompensation postoperative komplikationer til hjertekirurgi (nyopstået symptomatisk hjertesvigt, nytilkommen atrieflimren, pleura- eller perikardieekssudat, problemer ved...)

Hyperlipidæmi (Fysisk aktivitet som behandling) (...ved større mængde træning (6076) . Kontraindikationer og forsigtighedsregler For personer der udelukkende har hyperlipidæmi er der ingen kontraindikationer mod fysisk aktivitet. En del personer med hyperlipidæmi vil have øvrige sygdomme og/eller risikofaktorer, hvorfor evt. kontraindikationer og forsigtighedsregler for disse tilstande bør overvejes. Se også Iskæmisk hjertesygdom , Svær overvægt , Hjerteinsufficiens , Hypertension , Type 1-diabetes , Type 2-diabetes , Claudicatio intermittens . Interaktioner med medicin Mange personer med hyperlipidæmi får statinbehandling og opfordres samtidigt til at være fysisk aktive. Enkelte studier har fundet en negativ interaktion mellem statiner og fysisk aktivitet og foreslået, at statinbehandling kan modvirke visse af de gavnlige effekter af fysisk aktivitet (6533) (6534) . Der er dog ikke konsensus om dette, og generelt er kombinationen anset for såvel sikker som gavnlig (6535) . Man bør dog være opmærksom på den muskelømhed, som fysisk aktivitet giver, og være forsigtig med at fejltolke denne som statin-induceret myopati - særligt ved...)

Artrose (Fysisk aktivitet som behandling) (...Fysisk aktivitet kan i nogen grad forbedre symptomer ved artrose , men de gennemsnitlige effekter er moderate, og der er ikke enighed om, hvorvi...)

Personlig medicin (...ved diagnostik af sjældne sygdomme. Betydningen i forhold til de større ”folkesygdomme” som fx diabetes, hjertesygdomme, hypertension, allergier, KOL eller depression er derimod mindre åbenlyse og har endnu ikke resulteret i væsentlige ændringer i klinisk praksis. Farmakogenetik og farmakokinetik Mange studier har kunnet påvise at varianter i gener som koder for proteiner af betydning for lægemidlers omsætning og transport i kroppen har betydning for lægemidlernes kinetik herunder plasmakoncentration og samlet systemisk eksponering. Som eksempler på dokumenterede sammenhænge mellem genomiske varianter og lægemidlers kinetik kan nævnes: CYP2D6 og plasmakoncentrationer af en række tricyckliske antidepressiva ; CYP2D6 og plasmakoncentration af atomoxetin ; CYP2C19 og plasmakoncentration af citalopram ; CYP2C19 og plasmakoncentration af en række protonpumpehæmmere ; CYP2C9/VKORC1 og plasmakoncentration af warfarin , CYP3A4 og plasmakoncentration af tacrolimus ; SCLO1B1 og plasmakocentration af simvastatin . Fra disse sammenhænge og til klinisk betydning er der dog ikke en lige linje, da associationen mellem kinetik og dynamik sjældent er veldefineret, endsige lineær. For at dokumentere en klinisk nytteværdi af at teste for genvariationer er det i de allerfleste tilfælde nødvendigt med kliniske studier som belyser dette. Dette er udfordrende da sådanne studier er komplekse og omkostningstunge. De allerfleste regulatoriske rekommandationer - uden for behandling af kræftsygdommene - har basis i sådanne sammenhænge mellem genvariationer og kinetik og er ikke understøttet af kliniske studier. En specifik undtagelse er Abacavir hvor en egentlig RCT har dokumenteret en nytteværdi af gentest for varianter i HLA (HLA-B*5701) før behandlingsstart. Eksempler, germline genomisk variation Genomiske variationer i germline, altså de gener som er konstitutive hos os alle, er der mange af. Derimod er der ikke mange af disse, som har overbevisende klinisk betydning, og den kliniske gennemslagskraft er begrænset, da det ofte drejer sig om sjældne varianter og sjældne kliniske hændelser. Nedbrydning af 5-Fluorouracil Fluoropyrimidin-lægemidler, som omfatter 5-fluorouracil (5-FU) og de to prodrugs capecitabin og tegafur , er essentielle kemoterapeutiske lægemidler ved behandling af især colo-rektalcancer. De anvendes også i behandlingen af bryst-, pancreas-, hoved-hals- og oesophagus/ventrikelcancer. Bivirkningerne kan være alvorlige, især knoglemarvsdepression, diarré og kardiotoksicitet er væsentlige. Patienter med nedsat eller komplet mangel på funktion af enzymet dihydropyrimidin dehydrogenase (DPD), der nedbryder både endogene pyrimidiner og 5-FU, har en væsentlig øget risiko for bivirkninger. Dette enzym kodes af DPYD- genet; der er 4 relativt hyppige varianter i dette gen (6-10 % af befolkninger i Vesteuropa er heterozygote), som medfører nedsat aktivitet af enzymet. European Medicines Agency (EMA) og Lægemiddelstyrelsen ændrede i foråret 2020 teksten i produktresuméet således, at det nu anbefales at foretage en genotype- eller fænotypebestemmelse før behandlingsstart. Det er uklart, hvilken test der er den optimale og nyere studier peger endog på at nytteværdien ikke er entydig på populationsniveau. I Danmark genotypetestes alle før behandling; i nogle regioner bruges en supplerende fænotypetest også. Holland og Frankrig har størst klinisk erfaring med at anvende disse tests i den kliniske hverdag. I Holland anvendes primært genotypebestemmelse og i Frankrig anvendes primært fænotypebestemmelse. I takt med at der identificeres flere sjældne genvarianter synes tendensen dog at gå i retning af en fænotypetest; i praksis bestemmelse af p-uracil under standardiserede betingelser. Nedbrydning af thiopurin-mercaptopurin TPMT (thiopurin-S-methyltransferase) er et enzym, som er essentielt for nedbrydningen af thiopurin-mercaptopurin og dettes prodrug azathioprin . Myelosuppression er en kendt bivirkning til behandling med disse lægemidler, og risikoen for alvorlig marvsuppression er betydeligt øget hos patienter med genomisk betinget nedsat aktivitet af TMPT. Dette testes i dag rutinemæssigt i forbindelse med højdosisbehandling. Tamoxifen CYP2D6 og tamoxifen er et eksempel på en kontrovers inden for farmakogenomikken og personlig medicin. Tamoxifen omdannes til adskillige mere aktive metabolitter igennem en kompleks metabolisme, hvor CYP2D6 spiller en central rolle. Da 7-9 % af kaukasiere har genomiske varianter, som koder for ingen eller meget lidt aktivitet af dette enzym, har arbejdshypotesen været, at varianter med nedsat aktivitet af CYP2D6 kunne kompromittere effektiviteten af tamoxifen på recidiv af brystkræft. De mange kliniske studier er meget heterogene i forhold til design, studiepopulation, graden og dækningen af genomisk testning og genotypemetoderne. Dette medfører, at der er ret stor uenighed om fortolkningen af disse data og dermed betydningen af CYP2D6-genotypen ved behandling med tamoxifen. Af andre eksempler, hvor der er rimelig underliggende evidens for en relevant sammenhæng, men hvor den kliniske implementering og gennemslagskraft af forskellige grunde er mindre tydelig er: stabilitet af behandling med warfarin ( CYP2C9 og VKORC1) ; trombocythæmmende effekt af clopidogrel ( CYP2C19 ); kutane bivirkninger ved visse antiepileptika og antibiotika ( HLA-B*5701, *5801, *1501 og *1502 ). Eksempler, tumor-line genomisk variation Somatiske mutationer, typisk i tumorer, har i et mere succesfuldt omfang vist sig anvendeligt i terapeutisk og prognostisk sammenhæng. Mange specifikke behandlinger inden for onkologien og hæmatologien er defineret i forhold til genomisk karakteristika i tumorvævet. Dette gælder for eksempel: Imatinib i behandling af kronisk lymfatisk leukæmi (BCR-ABL1-fusion) Erlotinib i behandling af ikke-småcellet lungekræft (visse EGFR-mutationer) Vemurafenib i behandling af malignt melanom (BRAF V600-mutation) Trastuzumab i behandling af brystkræft (HER2-ekspression). Området er tiltagende komplekst. Der er betydelig grad af heterogenitet, og de somatisk genomiske karakteristika ændrer sig over tid og i tilslutning til behandling. Der er adskillige store databaser over disse somatiske mutationer (fx COSMIC : Catalog of Somatic Mutations in Cancer), men en klinisk fortolkning i forhold til at sammensætte en behandling, som er bedst muligt tilpasset den enkelte tumors genomiske karakteristika, forbliver en uløst udfordring. Der er stor fokus på cirkulerende cellefrit DNA fra tumorvæv både som markør for behandlingsrespons og tidligt recidiv. Igangværende initiativer De væsentligste strategisk/politiske danske tiltag er angivet på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside, under Personlig medicin . Der var afsat 100 millioner kroner til fremme af personlig medicin i periode 2017-2020. Første fase var etablering af Nationalt Genom Center og en ”køreplan” for den teknologiske implementeringsproces. Der er lige nu over 35.000 genomer sekventeret i den nationale genomdatabase. GenomeDenmark er en national platform for bestemmelse af genprofiler. Det er et samarbejde mellem universiteter, hospitaler og private firmaer, finansieret af Innovationsfonden. Regionernes Bio- og Genombank koordinerer indsamling af biologisk materiale fra hele landet inden for kræft- og gigtområdet til efterfølgende forskningsbrug særlig med henblik på genetiske analyser. Der deltages tillige i et nordisk projekt, hvor der indsamles biologisk materiale fra bloddonorer til genprofilering. Internationalt er der mange initiativer, som samler genomiske data fra raske såvel som syge populationer. I USA er der mere end 20 forskellige biobanker, som allerede nu har genomiske data fra mere end 100.000 individer. Tendenser i personlig medicin Inden for kræftbehandling har den personlige medicin antaget et stigende omfang gennem de seneste 5-10 år. Ved mange former for kræft er behandlingen i et eller andet omfang knyttet til genforandringer i kræftcellerne, og undersøgelser heraf er i store træk rutine. Derudover er der et stigende antal af kræftsygdomme, der i WHO-sygdomsklassifikationerne defineres ud fra forekomst af bestemte typer af genetiske ændringer. Dette område er i hastig udvikling. Der er dog også her internationalt forskere og klinikere, som udtrykker en vis skepsis. Helt overordnet er værdien af disse tiltag ikke dokumenteret i kontrollerede, randomiserede kliniske forsøg. En nylig publikation skønner, at sekventering af tumor kun er relevant for omkring 15 % af alle cancere i USA, og at kun omkring halvdelen af disse kan forventes at respondere (i bred forstand) på en medikamentel intervention tilpasseret sekventeringen. For diagnostik af sjældne sygdomme er dette område af stor og stigende betydning, men i befolkningssammenhæng er antallet af disse i sagens natur ikke så omfattende. Uden for kræftområdet har fokus generelt været på at knytte effekten af lægemidler til forskellige genprofiler; succesraten er omdiskuteret, men har dog med sikkerhed endnu ikke levet op til de oprindelige forventninger. Lige nu er den internationale tendens, at man i højere grad ser muligheder for at kunne forebygge bivirkninger ved behandlingen ved at kende patienternes genetiske profil. Brugen af farmakogenetiske panelundersøgelser før start af behandling har været genstand for ganske megen debat og kontrovers de senere år. Her bestemmer man udvalgte varianter i en række gener som koder for forskellige proteiner af betydning for lægemidlers omsætning og transport i kroppen. Typiske paneler tester for 40-50 varianter i 10-12 gener. For patienter med forskellige varianter angives en tilhørende doserings- eller behandlingsvejledning. Graden af evidens som ligger til grund for sådanne anbefalinger kan i mange tilfælde udfordres. I et nyligt publiceret studie, som har vakt betydelig opsigt, angiver forfatterne at en sådan tilgang kan reducere hyppigheden af bivirkninger med 30 % [odds-ratio 0,70; CI 0,54-0,91] - i absolutte tal fra omkring 28 % til omkring 21 %. Dette meget store europæiske studie er randomiseret (gentest versus ingen gentest) men ikke blindet. Randomisering er vigtig, men den manglende blinding kompromitterer i afgørende grad fortolkningen. Bivirkninger er rapporteret (via systematiske spørgeskemaer) af patienterne selv som var vidende om i hvilken arm af forsøget de tilhørte. Det er meget bemærkelsesværdigt at den beskrevne reduktion i bivirkningshyppigheden forekom både blandt patienter med påvist genvariant og blandt patienter uden genvarianter i interventionsarmen. Dette studie giver ikke noget klart svar på nytteværdien af en sådan tilgang. Perspektiver Først og fremmest er tilgangen et overordnet forsøg på at gøre det bedre i behandlingen af vores patienter, end vi gør i dag ved en systematisk koordinering af vores samlede vidensgrundlag. Selv om optimismen i nogle kredse måske overdrives, er der ingen tvivl om, at vi kan og skal gøre det bedre, end vi gør i dag. Dette mål er realistisk med implementering af personlig medicin i en bred forstand. Sundhedsøkonomiske konsekvenser kan ikke med rimelighed forudsiges på dette stadie, men det er næppe realistisk at forvente målbare rationaliseringsgevinster. ”Big Data” holder i disse år også sit indtog på området, og blandt mange interessenter er forventningerne store. Dette kan betragtes som en slags udvidelse af ”personlig medicin”- begrebet, således at vi vil forsøge at inkludere al vores viden på individ- og befolkningsniveau i behandlingen af den enkelte patient. Der er tale om meget store mængder af data, som skal systematiseres, bearbejdes og, ikke mindst, fortolkes. Det er ikke muligt at forudsige, i hvilket omfang en målbar effekt for individ eller samfund vil materialisere sig. Helt principielt er Big Data tilgang ikke uden udfordringer heller: der er en ikke-negligeabel paradoks risiko for at påvise falsk positive sammenhænge med en tilsyneladende høj grad af præcision. Udfordringer at producere kliniske data af høj kvalitet - allermest overbevisende et randomiseret forsøg - som dokumenterer effekt af personlig medicin på overlevelse og/eller livskvalitet. at sikre analytisk reproducerbarhed. at analysere af store mængder data. Disse skal udmøntes i konkrete, evidensbaserede og handlingsorienterede konklusioner, som giver mulighed for at patienten meningsfyldt kan inddrages. at implementere interventionen genomisk medicin i den kliniske hverdag - især for de store ”folkesygdomme” uden for kræftområdet. at tilgodese krav til etiske overvejelser: hvem ejer data; datasikkerhed; konsekvenser ved...)

Polyfarmaci (...ved ofte hensigtsmæssig og helt i henhold til kliniske retningslinjer. Det er derfor vigtigt for forståelsen af polyfarmaci som risikomarkør, at polyfarmaci er uløseligt forbundet med multisygdom. Polyfarmaci er i sig selv ikke negativt, men blot associeret med flere risikosituationer og negative konsekvenser. Det er uklart, i hvor høj grad underliggende lidelser (som altså har ført til behandling med flere lægemidler) er den egentlige årsag til, at polyfarmaci er markør til den tidligere nævnte række af ufavorable tilstande. Polyfarmaci er et selvstændigt problem På trods af at behandling med flere lægemidler i mange tilfælde kan være helt efter retningslinjerne, så er der alligevel holdepunkter for, at polyfarmaci udgør et selvstændigt problem, som bør adresseres. Et centralt problem ved polyfarmaci er en udtalt mangel på viden om, hvorvidt en given behandling virker hos den multisyge, polymedicinerede patient. Evidensen for lægemiddelbehandling baserer sig næsten udelukkende på store randomiserede kliniske fase 3-studier i forbindelse med lægemiddeludvikling . I disse studier er ældre, multisyge patienter oftest ekskluderet, og gavnlige effekter for denne subgruppe ser generelt ud til at være mindre end for yngre patienter (3216) . Samtidig ved vi, at medicin påvirker ældre mennesker anderledes end yngre. Den renale lægemiddeludskillelse bliver nedsat i takt med faldende aldersbetinget fysiologisk og evt. sygdomsbetinget nyrefunktionsnedsættelse, hvilket medfører risiko for overdosering og bivirkninger. Det er også velkendt, at ældre på baggrund af nedsat fysisk formåen og modstandsdygtighed generelt er mere udsatte for lægemiddelbivirkninger, bl.a. større følsomhed for CNS-aktive midler, større risiko for svimmelhed ved antihypertensiva, større blødningstendens ved antikoagulantia og øget risiko for hypoglykæmi ved nogle antidiabetika. Det er uklart, i hvor høj grad underliggende multisygdom har betydning for effekten af lægemidler. Det er derfor fornuftigt at være særlig opmærksom på og forholde sig kritisk til ældre polyfarmacipatienters medicinering. Det er imidlertid ikke med sikkerhed vist, at systematisk gennemgang af patienters medicin mindsker dødelighed, men en del studier tyder på, at systematiske medicingennemgange hos patienter med polyfarmaci medfører mindre risiko for hospitalsindlæggelser (3215) . Individualiseret polyfarmaci - en udfordring Det kan hævdes, at behandlingen i den polymedicinerede patient i høj grad bør individualiseres. Hovedårsagen er, som omtalt ovenfor, manglende viden om de gavnlige effekter og et ændret og måske endda ufavorabelt effekt-bivirkningsforhold af det enkelte lægemiddel, når det er givet sammen med flere lægemidler. Der er imidlertid også andre faktorer, som gør det værd i højere grad at individualisere behandlingen til ældre, multisyge patienter. Faktorer som nedsat restlevetid (og dermed kortere tid til opnåelse af effekt af forebyggende medicin) og patientpræferencer vil typisk være ændret i multisyge, polymedicinerede patienter - og kan være mere tungtvejende end eventuelle teoretiske gavnlige langtidseffekter af en given behandling. Et tillæg af et nyt lægemiddel kan endda medføre dårligere compliance af den igangværende behandling. Det er veldokumenteret, at compliance ofte er nedsat hos polyfarmacipatienter. En klar udfordring ved at individualisere behandlingen kan være, at der kan opstå en konflikt med behandlingsvejledninger. De fleste kliniske retningslinjer italesætter ikke den manglende evidens i forhold til ældre multisyge patienter (3217) . Som en direkte konsekvens af dette anbefaler Sundhedsstyrelsen, at kliniske behandlingsvejledninger søger at beskrive begrænsninger i evidensgrundlaget i forhold til alder og multisygdom, om det ordinerede lægemiddel har den forventede effekt hos den multisyge patient, og hvornår seponering kan overvejes (5971) . Patientperspektivet mangler ligeledes ofte i kliniske behandlingsvejledninger. Det kan være svært at sikre sig, at patienten er informeret og medinddraget og således har forstået hvilke gode og mindre gode effekter, der kan være af at tillægge endnu et lægemiddel. Udfordringen her er det øgede tidsforbrug ved...)

Polyfarmaci (risikopatienter i tandlægepraksis) (...Ved dagligt indtag af mere end et lægemiddel er der tale om polyfarmaci. Graden af polyfarmaci betegnes som minor, hvis der behandles med mellem 2-4 lægemidler og major, når der anvendes 5 eller flere lægemidler dagligt. Mere end 700.000 borgere i Danmark eksponeres for major polyfarmaci (5659) . Når patienten udsættes for flere lægemidler samtidigt, kan der opstå lægemiddelinteraktioner og øget bivirkningsbelastning (fx ved flere lægemidler med antikolinerg effekt). Desuden kan patientens sygdomme og evt. høje alder have betydning for elimination af lægemidler, fx i leveren og nyrerne. Der er fundet dosis-afhængig association mellem antal lægemidler og mundtørhed (xerostomi), og mere end 1.800 lægemidler fra over 80 terapeutiske grupper er blevet associeret med xerostomi/hyposalivation, fx antipsykotika , antidepressiva , diuretika , antihistaminer , antihypertensiva og syrepumpehæmmere (5660) . Særlige forhold før behandling Optag grundig anamnese med løbende opdatering af sygdomme og medicinliste - herunder naturlægemidler og kosttilskud. Vær opmærksom på at især calciumantagonister , ciclosporin og antiepileptika kan give medicin-induceret gingivahyperplasi. Udspørg om symptomer på bivirkninger fx mundtørhed. Opmærksomhed på risikofaktorer for medicin-induceret gingivalhyperplasi (phenytoin, ciclosporin og calciumantagonister ) og for oral sygdom. Særlige forhold under behandling Opmærksomhed på øget/ændret udvikling af oral sygdom. Fokus på mulige orale bivirkninger, fx mundtørhed, ulcerationer, medicin-induceret gingivahyperplasi, infektioner. Særlig profylaktiske foranstaltninger Patienter med kroniske sygdomme og polyfarmaci er meget forskellige og har følgelig meget forskellige behov for profylaktiske tiltag og behandling. Herunder er forslag til indsatsområder, der afhænger af patientens symptomer, orale bivirkninger, risiko for oral sygdom og orale sygdomshistorie. Kontrol af og re-instruktion for optimal mundhygiejne (individuelt tilpasset/hyppighed): Instruktion i skånsom børsteteknik (mhp. minimering af risiko for medicin-induceret gingivahyperplasi). Brug af tandtråd/interdentalbørster- undgå traumatisering af gingiva. Fluorid: Højfluorid tandpasta - ordineres til daglig anvendelse, hvis patienten er cariesaktiv og > 12 år (5637) . Intensiv fluoridterapi - grundig individuel vurdering af cariesrisiko. Hyppig fluoridpensling af tanddele (herunder rodflader) hvor der kan opstå caries. Dysbiose: Mikrobiel uligevægt/infektion behandles. Klorhexidin 0,12 % uden alkohol (bakterieldysbiose), 2 x dgl. i maksimalt 3 uger- herefter pause. Svampebehandling ved diagnosticeret oral candidose . Mundtørhed/hyposalivation: Instruktion i at skylle munden fri for mad efter måltider- evt. anvende skyllesprøjte, der skal rengøres samt jævnligt udskiftes Instruktion i at fugte mundslimhinden/forebygge sår som følge af hyposalivation. Informer om metoder for hensigtsmæssig stimulation af spytproduktion. Informer om spyterstatningsmidler og anvendelsen af disse . Hjælp med at opretholde motivationen - det er ofte en livslang problemstilling. Særlige forhold ved...)

Perikon/hyperikum (...ved nedtrykthed, modløshed og tristhed. Evidens for virkning Der er god evidens for effekt på den godkendte anvendelse. Ekstrakt af perikon er undersøgt i mange kontrollerede studier over for placebo eller almindeligt anvendte antidepressiva hos patienter med mild til moderat depression . En metaanalyse af 35 klinisk kontrollerede studier viste, at perikon havde en bedre antidepressiv effekt end placebo (n = 18 studier), og at perikon var lige så effektiv som og ledsaget af færre bivirkninger end standardbehandling (n = 17 studier) (4559) . En anden meta-analyse (n= 27 studier) viser, at perikon er fuldt ud lige så effektiv som SSRI ved let til moderate depressioner, og der var langt færre drop-outs i perikongruppen (5855) . Disse positive tilkendegivelser støttes desuden af yderligere to meta-analyser, hvoraf den seneste er fra 2022 (6740) (6741) . Tolkningen af analysens resultater besværliggøres imidlertid af forskelle mellem de anvendte præparater, specielt mht. deres farmaceutiske kvalitet. Dosis har varieret mellem 300 mg og 1.800 mg ekstrakt, oftest 300 mg drogeekstrakt 3 gange dgl., længden af studierne har været 4-12 uger, og effekten er sædvanligvis indtrådt efter 1-2 ugers behandling. Mangel på langtidsstudier betyder, at risikoen for tilbagefald ikke kendes. Det vides heller ikke, om perikon virker vedsvær depression eller ved manio-depressiv (bipolær) sygdom . Det er dog vist, at produktet synes at være mere effektivt hos non-dystyme end hos dystyme patienter (5854) . Der er usikker evidens for effekt ved angsttilstande (2138) . Bivirkninger Perikon kan i sjældne tilfælde fremkalde serotoninsyndrom, hvorfor kombinationsbehandling med andre antidepressiva eller serotonerge lægemidler ikke kan anbefales. Perikon kan i meget store doser give fotosensibilisering. Perikon kan, som tricykliske antidepressiva , formentlig fremkalde mani ved...)

Djævleklorod (...vedsageligt harpagosid og små mængder harpagid og procumbid. Harpagosid har antiinflammatoriske egenskaber (hæmmer cytokinproduktion) og anses for at være det aktive indholdsstof. Anvendelse Naturlægemiddel til lindring af lettere slidgigtsymptomer. Naturlægemiddel ved appetitløshed og fordøjelsesbesvær. Evidens for virkning Planten er meget omtalt i den afrikanske folkemedicin, især i egnene omkring Sydafrika, hvor den menes at kunne behandle forskellige smertetilstande blandt andet ved slidgigt, samt appetitløshed og fordøjelsesbesvær. Der er imidlertid utilstrækkelig evidens for effekt hos patienter med smerter som følge af slidgigt og ingen evidens for effekt ved appetitløshed og fordøjelsesbesvær. En systematisk gennemgang kunne konkludere, at der var evidens for effekt på lændesmerter og osteoartrosesmerter ved indtag af djævleklorod i en daglig dosis svarende til > 50 mg harpagosid (2094) . Denne konklusion hviler dog kun på 1 kontrolleret studie, som inkluderede patienter med smerter pga. hofte- og knæartroser og 3 studier (af samme forfatter) med uspecifikke rygsmerter (5837) . En oversigtsartikel fra 2022, der fokuserer på anti-inflammation og smerte konkluderer, at der ikke er foretaget megen forskning på Djævleklorod de seneste 10 år, og at man ønsker flere studier, da planten er meget interessant (6713) . Lidt samme konklusion kommer en oversigtsartikel fra 2024, der fokuserer på neurodegenerative sygdomme, også frem til (6714) . Der er således ingen tvivl om, at Djævleklorod er en meget spændende medicinsk plante, men der er brug for mere forskning. Den samlede konklusion er dog stadig at der må forventes en vis effekt af djævleklorod på smerte ved...)

Pebermynteolie (...ved fordøjelsesbesvær og luftophobning i mave-tarm-kanalen. Udvortes Naturlægemiddel ved ømme muskler og lette muskelsmerter. Inhalation Naturlægemiddel til indånding ved forkølelsesgener. Evidens for virkning Der er utilstrækkelig evidens for effekt ved fordøjelsesbesvær og luftophobning, og der er ingen evidens for gavnlig effekt ved udvortes brug af pebermynteolie eller for, at inhalation af pebermynteolie mindsker forkølelsesgener. En metaanalyse, som omfattede 5 kontrollerede undersøgelser, kunne demonstrere en signifikant symptombedring hos patienter med irritabel tyktarm, som fik pebermynte (som kapsler) sammenlignet med placebo (988) . Kvaliteten af de inkluderede undersøgelser var dog dårlig, og undersøgelserne var alle af meget kort varighed (≤1 måned). Dosis var 0,2-0,4 ml olie 3 gange dgl. Der synes at være belæg for, at pebermynte kan hæmme kvalme induceret af kemoterapi (5853) . En oversigtsartikel fra henholdsvis 2020 og 2024 konkluderer, at pebermynte har været anvendt af læger siden Plinius den ældres tid og senere i den Byzantiske lægetradition, og at pebermynte gennem tiderne er angivet at have potentiale ved...)

Passionsblomst (...aditionelt plantelægemiddel til lindring af milde symptomer på mentalt stress og søvnbesvær. Evidens for virkning Der foreligger i dag to randomiserede, placebo-kontrollerede, do...)

Baldrianrod, Valerianerod (...ved indtagelse af baldrianrod sammenlignet med placebo (2150) . De inkluderede undersøgelser var dog små, generelt af dårlig kvalitet og vanskeligt sammenlignelige (forskellige doser og mangel på standardiserede målemetoder og diagnostiske kriterier). En seneste meta-analyse (2020) vurderer ud fra 42 kontrollerede studier på baldrianrod at der nok er effekt på søvnen i et vist omfang, men at der er problemer med standardiseringen af produkterne. Det er et problem at nogle af studierne er baseret på hydroalkoholiske, andre på vandige og endelig nogle på ukendte ektraktionsmetode. Lige så vel som man ved, at de stoffer, der anses for de aktive og som varierer meget fra egn til egn og fra år til år, ikke er mængdeangivet. Der er således ikke tale om velstandardiserede produkter, hvilket selvfølgelig gør sammenligninger vanskelige. Den seneste kliniske undersøgelse fra 2024 viser at baldrianrod fremmer den generelle søvnkvalitet gør indsovningstiden kortere og søvnen mere effektiv samt forlænger den samlede tid man sover (6708) . Den seneste meta-analyse på baldrian rod og søvn fra 2023 konkluderer da også at baldrian gavner søvnkvalitet og længden af søvnen (3709) . Den samlede konklusion er i dag, at baldrianrod kan være en både sikker og ofte udmærket måde at fremme søvnkvalitet på (5870) men at der fortsat er visse standardiseringsproblemer med produktet.. Bivirkninger Bivirkninger er sjældne, hyppigst diarré. Der er rapporteret om lever-toksiske reaktioner i forbindelse med indtagelse af droger, der indeholder baldrian, og i store doser kan drogen give hjertefunktionsforstyrrelser. In vitro- undersøgelser har vist cytotoksicitet, hvorfor baldrian må frarådes under graviditet og amning. Der er ikke påvist hangover ved...)

Savpalme (...ved benign prostatahypertrofi støttes også af to randomiserede, dobbelt-blinde, placebo kontrollerede studier fra henholdsvis 2021 og 2025, der samstemmende viser, at ekstrakt af savpalme er klart bedre end placebo ved...)

Ginkgo (...ved længerevarende symptomer som hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær og træthed hos ældre mennesker, hvor læge har udelukket anden tilgrundliggende sygdom. Naturlægemiddel ved længerevarende svimmelhed og øresusen hos ældre, hvor læge har udelukket anden tilgrundliggende sygdom. Naturlægemiddel ved tendens til kolde hænder og fødder samt ved gangudløste smerter i benene som følge af dårlig blodforsyning ( claudicatio intermittens ). Evidens for virkning Der er nogen om end ikke tilstrækkelig evidens for en gavnlig effekt på kognitive funktioner hos personer med moderat nedsat hukommelse og koncentrationsevne og personer med tidlige stadier af demens. Det er ikke vist nogen effekt på kognitive funktioner hos personer med normal hukommelse og koncentration. Der er dokumentation for en mindre effekt ved claudicatio intermittens, medens der er utilstrækkelig evidens for effekt ved tinnitus og svimmelhed. En gennemgang af 12 publicerede metaanalyser af placebokontrollerede undersøgelser samt et review viste sammenfattende, at ginkgo biloba i nogen grad kan bedre kognitive funktioner og almindelig daglig levevis (ADL) hos patienter med demens, herunder Alzheimers sygdom, i en daglig dosis på 240 mg efter mindst 5 måneders behandling. I metaanalyserne beskrives den videnskabelige kvalitet af de inkluderede undersøgelser dog samlet set som ringe (4552) (5842) . Der er ikke evidens for, at ginkgo kan bedre kognitive funktioner hos raske personer (2118) . Der er heller ikke klare beviser på, at langvarig indtagelse af drogen (i op til 6 år) kan forebygge eller forsinke en aftagende kognitiv funktion, herunder risiko for udvikling af Alzheimers sygdom, hos ældre med initial normal eller let nedsat kognitiv funktion (4550) . En metaanalyse af 11 kontrollerede undersøgelser viste en marginalt øget smertefri gangdistance ved claudicatio intermittens på 65 meter ved...)

Lægemiddelinteraktioner med føde (...ved lav pH Til måltid MAO-hæmmere Farmakodynamisk interaktion med tyramin MAO-virkningen forstærkes Undgå tyraminholdige fødevarer Melphalan Nedsat optagelse Konkurrence med aminosyrer i føden Fastende Risedronat Svært nedsat optagelse Chelatdannelse Mindst 1 time før morgenmåltid Tacrolimus Variabelt nedsat optagelse Fedt øger opløseligheden Med fast måltidsrelation Tetracyclin Svært nedsat optagelse Chelatdannelse Let måltid uden mælkeprodukter Voriconazol Nedsat optagelse Chelatdannelse Fastende Warfarin Farmakodynamisk interaktion med K-vitaminholdig føde K-vitamin antagoniserer virkningen Undgå excessiv indtagelse af fx grønkål, persille eller rosenkål Absorption Hvis en føde-lægemiddelinteraktion alene medfører en ændret absorptionshastighed af lægemidlet, vil det kun i enkelte tilfælde have indflydelse på den terapeutiske effekt. En mindsket absorptionshastighed kan dog betyde en reduceret effekt af fx lægemidler mod angina pectoris ( nifedipin ), hvor en høj peakværdi er nødvendig. En lavere absorptionshastighed kan desuden betyde færre bivirkninger i de tilfælde, hvor bivirkningerne skyldes en høj plasma-peakværdi. Omvendt vil en forøget absorptionshastighed kunne give de modsatte effekter. Betydning af fødens sammensætning Fødens sammensætning kan påvirke et lægemiddels biotilgængelighed: Højt proteinindhold øger aktiviteten af de enzymer, der er involveret i fase 1-reaktionerne i leveren. Det er således vist, at theophyllins og propranolols plasmahalveringstid reduceres i forbindelse med indtagelse af proteinrig kost. Allopurinols metaboliseringshastighed reduceres ved lavt proteinindhold i føden. Mangelfuld fedtindtagelse eller reduceret indhold i føden af essentielle fedtsyrer kan føre til en reduktion af fase-1-reaktionerne i leveren. Ved faste nedbrydes triglycerider i organismen til fedtsyrer. Frie fedtsyrer bindes til plasma-albumin og kan derved kompetitivt hæmme bindingen af et lægemiddel. Omvendt udløser et fedtrigt måltid en øget galdesekretion, som kan forkorte henfaldstiden af lipofile tabletter og granula samt øge udløsningshastigheden fra depotpræparater baseret på lipid/voksmatriks. Ved indtagelse i forbindelse med et fedtrigt måltid ses endvidere større biotilgængelighed af fx, acitretin kapsler og tabletter med atovaquon og proguanil . Mælk og mælkeprodukter kan give anledning til chelatdannelse mellem calcium og lægemidlet, fx tetracycliner , og derved reducere biotilgængeligheden af begge komponenter. Flere bisfosfonater danner chelater såvel med calciumioner som med andre almindeligt forekommende divalente ioner i føden i så høj grad, at de bedst indtages 1 time før eller 2 timer efter et måltid. Hos patienter i behandling med isoniazid eller en MAO-hæmmer, fx isocarboxacid , har fødeemner med højt indhold af tyramin forårsaget hypertensive reaktioner. Det antages, at tyramin hos disse patienter på grund af enzymhæmning ikke undergår oxidativ deaminering og derfor frigøres fra lokale depoter i nerveender. Tyramin i en mængde på 10-25 mg kan forventes at udløse alvorlig hypertension. Den hypertensive virkning ses 0,5-1 time efter indtagelsen. Øget vitaminindtagelse, fx pyridoxin (vitamin B6) under levodopabehandling af Parkinsons sygdom , kan give anledning til en reduceret terapeutisk virkning. Det skyldes formentlig, at pyridoxin er en cofaktor for dopadecarboxylase. Calciumfolinat i overskud reducerer virkningen af methotrexat . En større indtagelse af vitamin K forårsager en reduceret virkning af warfarin , se tabel 3 i Vitamin K-antagonister . Fiberholdig føde eller føde med et højt indhold af pektin kan medføre adsorption og deraf følgende retention af lægemiddelstof, fx digoxin og paracetamol . Derved kan absorptionen forsinkes og evt. reduceres. Nogle grøntsager af korsblomstfamilien, kål som broccoli, rosenkål og blomkål, indeholder en række indolderivater. De er vist at øge metabolismen af paracetamol . Indtagelse af bananer/spinat, der indeholder relativt meget kalium, kan medføre hyperkaliæmi, hvis de indtages sammen med kaliumbesparende diuretika , fx spironolacton. Samtidig indtagelse af avocado og warfarin har ført til nedsat effekt af warfarin . Årsagen hertil er ikke klarlagt. Det er vist, at indtagelse af et glas grapefrugtjuice i op til 24 timer forud for oral administration af nifedipin øger såvel C max som biotilgængeligheden. Nifedipin metaboliseres bl.a. ved en CYP3A4-katalyseret oxidation. Lignende påvirkninger af biotilgængeligheden ved...)

Klima/Miljø og Lægemidler (...ved et lægemiddel, som er produceret, transporteret, brugt og bortskaffet på en måde, der minimerer dets klima og miljømæssige påvirkninger. Figur 1 , viser et lægemiddels livscyklus, som inkluderer både produktion, forbrug og bortskaffelse. Lægemidlernes klima og miljø aftryk Et lægemiddels klima aftryk refererer til den samlede mængde drivhusgasser, der udledes i forbindelse med dets livscyklus. Et lægemiddel sætter også et miljø aftryk, som dækker over lidt bredere miljø påvirkninger, end et klimaaftryk, herunder forurening af vand og jord, samt effekter på økosystemer og biodiversitet. Effekterne opstår, når lægemiddelrester diffunderer ud i miljøet, typisk via spildevandet. Klima- og miljøaftryk inkluderer faserne produktion, transport, anvendelse, forbrug og bortskaffelse af lægemidlet, som er illustreret i figur 1 . Klimaaftrykket kan beregnes på forskellige måder. Det mest brugte i sundhedssektoren, er aktuelt det man kalder en ”top down analyse”, hvor aftrykket (CO2-aftrykket) er beregnet ud fra en monetær enhed, dvs. at det er baseret på et indkøbsbudget i monetære enheder (kr.) (6468) . I praksis vil det sige, at man tager udgangspunkt i et overordnet indkøbsbudget, og ud fra det beregner et CO2-aftryk. Metoden har både usikkerheder og udfordringer, og derfor er der efterhånden fokus på at finde andre metoder til at beregne lægemidlers klimaaftryk på. Et alternativ er en livscyklusanalyse, kaldet LCA, som kvantificerer udledningerne fra hver fase i processen, eksempelvis energi- og ressourceforbrug under produktion, transporten, brændstofforbrug, aftryk i forbrugsfasen, og affaldshåndtering (6469) . En LCA inkluderer også et miljøaftryk, og vil derfor altid være mere korrekt og retvisende at anvende, hvis man har sådan en. Desværre har alle lægemidler ikke som udgangspunkt en LCA, og derfor kan det aktuelt være svært at sammenligne lægemidlers klimaaftryk og miljøaftryk, relativt set. Der kommer dog heldigvis løbende mere evidens på dette område. Tiltag for at fremme bæredygtighed Indsatser der kører internationalt og nationalt Flere organisationer og initiativer arbejder allerede på at fremme bæredygtighed inden for sundhedsvæsenet. Bl.a. findes der den internationale organisation Health Care Without Harm Europe , en organisation, der arbejder for at reducere sundhedsvæsenets klimaaftryk og fremme miljøvenlige løsninger i Europa. National Health Service, NHS i England var et af de første lande, der var ude og sætte krav og ambitioner om at opnå en mere bæredygtig sundhedssektor. De har en specifik ambition om, at de skal opnå klimaneutralitet. Samme mål har Danske Regioner lanceret i starten af 2024, via deres strategi Grønne Hospitaler (6470) . Lægemiddelindustriforeningen, LiF (6471) , Industriforeningen for Generiske og Biosimilære Lægemidler, IgL (6472) , og Foreningen for Parallelimport af Medicin, FPM, har politikker og strategier for, hvorledes der fremadrettet kan arbejdes mod mere bæredygtig medicin. Amgros bidrager også til indsatsen, og har indført kriterier i grønne udbud, der tager miljøhensyn i betragtning (6473) . Grøn Praksis (6474) , som er forankret under Dansk Selskab for Almen Medicin er med til at skubbe almen praksis i en mere bæredygtig retning. Læger for Klimaet (6475) er en forening bestående af læger og andre, som ønsker at oplyse og medvirke til den grønne omstilling af sundhedsvæsenet. Hvad kan du selv gøre? Særlige hensyn. Orienter dig, om der er særlige hensyn til det lægemiddel der udskrives, hvad angår klima og miljø, fx via feltet Klima og Miljø på præparatbeskrivelserne på Medicin.dk. Affaldssortering. Udfør korrekt affaldssortering, og aflever ubrugt medicin på primær apotek, eller send til destruktion ved medicinaffald. Husk at frasortere pap og plastisk fra lægemiddelfraktionen. Informer patienterne om, at lægemidler ikke skal smides ud i restaffald i husholdningen, og det må ikke smides i toilettet. Læs også artiklen Medicinrester og -affald . Mindste lægemiddelpakning. Ordinerende læge bør udskrive små startpakninger, hvor det er muligt, og tilpasse pakningsstørrelsen til behandlingsvarighed og behov (mængde). Eksempler på yderligere indsatser Inhalationsmedicin Mange inhalatorer bruger drivgasser med høj global opvarmningspotentiale (GWP). Skift til mere miljøvenlige inhalatorer, som fx pulverinhalatorer, dette vil reducere udledningerne betydeligt (6476) . Anæstesigasser Gasser som desfluran og sevofluran har en stor klimabelastning. Desfluran er den mest forurenende anæstesigas, og der er ikke tungtvejende kliniske fordele i at anvende desfluran i stedet for den mere klimavenlige gas sevofluran. I Danmark er brug af desfluran aktuelt udfaset i alle regioner (6477) . Lattergas Bruges ofte i fødsler og kirurgi, men har en betydelig klimabelastning. Nogle regioner har investeret i lattergas destruktorer, som neutraliserer lattergas til en klimaneutral form. Herudover arbejder man med at se på hvorledes lattergasforbruget evt. vil kunne reduceres, uden at gå på kompromis med patienters behov for smertedækning (6478) . Orale lægemiddelformer i stedet for intravenøst administrerede Der er i litteraturen begyndt at komme eksempler på, at en behandlings klimaftryk reduceres væsentligt ved at ordinere oralt i stedet for intravenøst. Fx på Changi General Hospital blev en vejledning for oral paracetamol implementeret i oktober 2018 for at reducere omkostninger og miljøpåvirkning i forbindelse med operationer. Alle voksne elektive patienter fik 1 gram oral paracetamol før operationen. Implementeringen af interventionen resulterede i en reduktion af intravenøs paracetamolbrug fra 30,4 % til 16,7 %, hvilket svarerede til et årligt besparelse på cirka 3.000 flasker. Miljømæssigt medførte det en reduktion i de årlige CO2-ækvivalente emissioner fra 194,3 kgCO2e til 100,3 kgCO2e pr. 1.000 operationer. Derfor kan det være en god ide at overveje om en ordination kan foretages oralt i stedet for intravenøst hvor muligt. Genanvendelse af ubrugte lægemidler Et hollandsk studie kaldet ROAD studiet, gik ud på at bede udvalgte patientgrupper om at tilbagelevere ubrugt medicin. Medicinen blev udleveret i forseglede poser med en temperaturlogger, så det ifm. returnering var muligt at kvalitetstjekke medicinen ift. bl.a. udseende, uåbnet tilstand, holdbarhedsdato og korrekt opbevaring inden for temperaturgrænserne for den pågældende medicin. Ved returnering til sygehusapoteket gennemgik den indleverede medicin et kvalitetstjek. Herefter kunne medicinen genudleveres til nye patienter. Deres resultater viste en reduktion på 68 % af spildt medicin (som udgjorde 2,4 % af de samlede udleverede lægemiddelomkostninger i undersøgelsen) og en gennemsnitlig årlig nettobesparelse på mindst 576 € (2021 US $682) pr. inkluderet patient (6479) . Returpen Returpen-projektet som køres af en række medicinalfirmaer i fællesskab med apoteker og regioner, er en bæredygtighedsindsats, der sigter mod at reducere miljøpåvirkningen fra brugte insulinpenne. Initiativet indebærer indsamling og genanvendelse af de materialer, der anvendes i penne, såsom plast, i stedet for at lade dem ende som affald. Projektet er en del af en ambition om at fremme cirkulær økonomi og minimere virksomhedernes klima- og miljø-aftryk. Ved...)

Kliniske beslutningsværktøjer ved lægemiddelbehandling (...ved ideelt set at integrere data om patientens helbred (fx medicinforbrug, allergier, nyre- og leverfunktion) med viden om lægemidlers effekt og bivirkninger og evidensbaserede retningslinjer for at vejlede sundhedspersonalet i at vælge de mest hensigtsmæssige og sikre behandlingsmuligheder. Formålet vil være at reducere menneskelige fejl, fremme evidensbaseret praksis og sikre, at behandlingen er skræddersyet til den enkelte patients behov. Der er evidens for at kliniske beslutningsstøtteværktøjer brugt til medicinordination kan bidrage til at forbedre lægers præstationer og bedre patientbehandlingen, især ved at reducere medicineringsfejl og øge overholdelse af kliniske retningslinjer indenfor en bred vifte af sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, diabetes og lungesygdomme (6441) . Kliniske beslutningsstøttesystemer hjælper sundhedsprofessionelle med at træffe bedre beslutninger ved at bruge alarmer, påmindelser og anbefalinger baseret på patientdata og evidensbaserede retningslinjer. Systemerne integreres ofte med elektroniske patientjournaler og kan tjekke for lægemiddelinteraktioner, doseringsfejl og allergier, og foreslå behandlinger ved hjælp af påmindelser og advarsler. Brugen af kliniske beslutningsstøtteværktøjer ved lægemiddelbehandling er ikke uden udfordringer. Kombinationen af mangelfulde datakilder og ringe tilpasning af systemerne til den kliniske virkelighed er en helt central problemstilling. Kompleksiteten i virkelighedens verdens er ikke godt belyst af den teoretiske viden, som i høj grad består af mangelfulde data. For eksempel er den generel viden om lægemidlernes effekt og sikkerhed ofte svær at appliceret på den enkelte patient (se fx afsnit om polyfarmaci) og der er hyppigt mangelfuld integration mellem datakilder fx flere sideløbende eksisterende journalsystemer of registre, hvilket begrænser systemernes fuldkommenhed og effektivitet. Derfor er det essentielt, at sundhedspersonalet ikke stoler blindt på systemet, men også anvender deres kliniske vurdering i beslutningsprocessen. Alarmtræthed ved kliniske beslutningsstøtteværktøjer Alarmtræthed (Eng: Alert fatigue) er en af de udfordringer, der ofte opstår ved...)

Nedsat leverfunktion (...ved en række tilstande, herunder ved reduceret fungerende levercellemasse, intra- og ekstrahepatiske shunts med nedsat effektiv levergennemblødning og ved kolestase. Højclearance-lægemidler Højclearance-lægemidler har en ekstraktionsratio > 0,7. Størstedelen af et oralt indgivet højclearance-lægemiddel fjernes ved førstepassage gennem leveren (first pass effect). Clearance af denne type lægemidler afhænger derfor primært af levergennemblødningen. Denne kan være nedsat ved leversygdomme som cirrose, portalvenetrombose og Budd-Chiaris syndrom samt ved tilstande med hjertepumpesvigt. Eksempler på højclearance-lægemidler: β-blokkere calciumantagonister lidocain nitroglycerin morphin sumatriptan nortriptylin Et karakteristisk patofysiologisk træk ved levercirrose er udviklingen af portosystemiske shunts, hvor en del af portablodet går uden om hepatocytterne. Konsekvensen bliver, at en relativt større del af et oralt indgivet lægemiddelstof når den systemiske cirkulation med det resultat, at effekten af lægemiddelstoffet kan forstærkes, og at risikoen for bivirkninger kan øges (fig. 1). Fig. 1. Effekten af portosystemisk shuntning på biotilgængeligheden af oralt indgivet højclearance lægemiddelstof: øget peakkoncentration og forsinket elimination Ved intravenøs indgift af højclearance-lægemidler er lægemidlet fordelt systemisk, inden det når leveren, og der er derfor ikke samme risiko for uforudset høje plasmakoncentrationer. Lavclearance-lægemidler Lavclearance-lægemidler har en ekstraktionsratio faktor 3 x øvre normalgrænse) eller bilirubin 35 g/l eller INR 1.0 × -1.5 × ULN > 1.5 × -3 × ULN > 3 × ULN AST** ≤ ULN B1: > ULN B2: alle værdier Alle værdier Alle værdier * ULN: øvre normalgrænse. ** AST: aspartate aminotransaminase. Der er betydelig uoverensstemmelse i klassifikationen, hvor op til 75 % af patienter klassificeret som moderat nedsat leverfunktion med Child-Pugh vurderes til normal eller let nedsat leverfunktion med NCIc. Denne forskel kan føre til fejlagtige doseringsbeslutninger og dermed enten underbehandling eller toksicitet. Det anbefales at kliniske beslutninger baseres på det klassifikationssystem, som er anvendt i lægemidlets produktresumé. Hvis Child-Pugh er brugt i label, bør klinikere ikke anvende NCIc til dosering uden yderligere vurdering. Child-Pugh score Justering af dosis for hepatisk omsatte lægemidler vurderes ud fra graden af leverfunktionsnedsættelse. Traditionelt anvendes den såkaldte Child-Pugh score , der opdeler patienterne i 3 kategorier (A, B eller C) efter deres leverfunktion. Gruppe A har let nedsættelse, gruppe B moderat og gruppe C har svær nedsættelse af leverfunktionen. Scoringssystemet anvender både kliniske og parakliniske parametre: Child-Pugh score Alvorlighedsgrad Point Encefalopati 0 1 I og II 2 III og IV 3 Ascites 0 1 Let / moderat 2 Spændt / tappet 3 Bilirubin (mikromol/L) 51 3 Albumin (g/L) > 35 1 28-35 2 < 28 3 INR ≤ 1,7 1 1,7-2,20 2 ≥ 2,20 3 Gruppe A: 5-6 point (let nedsat leverfunktion) Gruppe B: 7-9 point (moderat nedsat leverfunktion) Gruppe C: 10-15 point (svært nedsat leverfunktion) Ved stærkt nedsat leverfunktion kan en lang række lægemidler udløse eller forværre hepatisk encefalopati: CNS-aktive lægemidler intensiv diuretikabehandling med risiko for elektrolytforstyrrelser obstiperende midler, fx opioider . Der må kraftigt advares imod at anvende store doser af phenobarbital eller benzodiazepiner, fx chlordiazepoxid , i længerevarende fast dosering til patienter med alkoholisk levercirrose som led i abstinensbehandling. Der bør anvendes refrakte doser enten af phenobarbital eller chlordiazepoxid - man skal i den forbindelse være opmærksom på, at halveringstiden for chlordiazepoxid er mange døgn hos disse patienter. Et særligt problem udgør smertebehandling hos patienter med leversygdom. Acetylsalicylholdige lægemidler og andre NSAID er ikke velegnede, idet svær leversygdom ofte ledsages af forstyrrelser i den hæmostatiske regulering og en tendens til øvre gastro-intestinale blødninger (portal gastropati, varicer). Desuden er der risiko for at udvikle nyrepåvirkning. Paracetamol er velegnet til patienter med stabil kronisk leversygdom, om end risikoen for at udvikle en akut toksisk hepatitis som følge af overdosering er større end hos personer uden leversygdom. Man kan ofte klare sig med en lav dosering, fx 500-1.000 mg 3 gange dgl. Hepatotoksiske reaktioner Generelt er patienter med leversygdom som gruppe ikke udsat for en øget risiko for hepatotoksiske lægemiddelskader. Der er dog undtagelser, fx har HIV-positive patienter, som er i antiretroviral kombinationsbehandling, en øget risiko for hepatotoksiske reaktioner, hvis de er co-inficerede med hepatitis B- eller hepatitis C-virus. Anvendelse af toksiske lægemidler til patienter med cirrose kan medføre øget risiko for dekompensation. Disulfiram anvendes ofte til patienter med alkoholisk leverskade, og man skal i den forbindelse være opmærksom på, at disulfiram i meget sjældne tilfælde kan medføre en alvorlig hepatotoksisk reaktion, der ofte først indtræder efter flere ugers behandling. P-pille-behandling er ikke kontraindiceret til patienter med hepatitis eller ved levercirrose. Lægemidler, der indgår i et enterohepatisk kredsløb, kan forårsage kolestase. Da patienter med cirrose også er i øget risiko for nyrepåvirkning, skal nyretoksiske stoffer (aminoglykosider, NSAID og røntgenkontraststoffer) anvendes med forsigtighed særligt ved...)

Luftvejssygdomme (risikopatienter i tandlægepraksis) (...ved at opfordre sine patienter til rygestop. Tandlægeforeningen har i samarbejde med Stoplinien og Københavns Kommune udviklet e-læringsværktøjet Very Brief Advice (VBA) , hvor tandlægen på mindre end 30 sekunder kan henvise patienten til Stoplinjen for vejledning. Se endvidere Tobaksafhængighed . Særlige forhold før behandling Tandlægen skal være opmærksom på: Om patienten ryger, for at anbefale rygestop og journalføre rådgivning om dette. Om patienten har kendskab til udløsere af astmaanfald, fx lægemidler, fødevarer, allergi, andet, for at undgå disse. Mundhygiejnen da plakbakterier kan medføre pneumoni ved inhalation (5638) . Risikofaktorer for oral sygdom. Risikofaktorer for recidiverende oral candidose. Særlige forhold under behandling Hvis der opstår akut situation med patient med luftvejssygdom: Stop enhver behandling og fjern alle fremmedlegemer fra munden. Vurder patienten ud fra ABCDE-kriterierne (gælder alle patienter, der bliver akut dårlige). Livstruende problemer behandles, før man fortsætter til næste punkt, altså behandles et A-problem før et B-problem osv (5639) . Hvis der ikke er respiration, startes førstehjælp. A irways: er der frie luftveje? B reathing: respiration, trækker patienten vejret? C irkulation: er der puls? D iability: neurologisk status E xposure: Hvad har patienten været eksponeret for? - udredes oftest på hospitalet og kræver fuld kropsundersøgelse. Ved astmaanfald behandles med 2 pust af patientens anfaldsmedicin ( β2-agonist ), og hvis status ikke forbedres kontaktes 1813 eller 112 alt efter vurdering af alvorlighedsgrad. Ren ilt kan administreres efter anvisninger fra alarmcentral. Særlige forhold ved lægemiddelordination Vurdering af risiko for lægemiddelinteraktioner med patientens medicin (se evt. relevante præparatbeskrivelser eller Interaktionsdatabasen.dk ). Acetylsalicylsyre eller andre NSAID kan udløse astmaanfald hos nogle patienter. Opmærksomhed på særlige forholdsregler ved ordination med baggrund i patientens sygdom og øvrige risikofaktorer, fx respirationsdepression i forbindelse med opioider ved smertebehandling. Se Systemiske smertestillende midler (Odontologisk medicinvejledning) Orale bivirkninger Den medicinske behandling af både astma og KOL afhænger af sværhedsgraden og patientens symptomer. Ved begge sygdomme kan forekomme behandling med inhalationssteroid , β2-agonister (sympatomika) og muskarin antagonist (antikolinergikum) ofte i kombinationsterapi. Disse lægemidler kan medføre bivirkninger i munden, fx mundtørhed og nedsat hvilespytsekretion, hvor det er vigtigt at udelukke anden årsag. Se Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Ved...)

Matrem urt (...ved migræne. Evidens for virkning Der har været stærke forlydender om at Matrem plantens blade, måske især når indtaget som et tørret pulver, skulle have effekt på migræne. Den første bedre artikel desangående kan læses i the Lancet, datidens måske højest renomerede lægetidsskrift, hvor man i 1988 kunne læse, at der i blindet undersøgelse var påvist reel effekt mod hyppigheden af migræne anfald, ved at anvende matrem (6015) . I 1998 publicerer Palevitch et al., der anvendte et ekstrakt fra matrem blade, at der var effekt både hvad angik smerter og de symptomer, der normalt er relateret til migræne så som kvalme, opkast og støjfølsomhed (6016) . Den artikel følges op af Pfaffenrath et al., i 2002 der oplyser, at matrem kunne begrænse hyppigheden af migræneanfald, dog kun i en prædefineret subgruppe (6017) . En systematisk oversigtsartikel fra 2004 af Pittler og Ernst (6018) konkluderer, at 5 studier på i alt 343 patienter ikke tilstrækkeligt bekræfter, at matrem skulle være bedre end placebo, når man vurderer hyppighed og alvor af migræneanfald, men at der ikke er sikkerhedsproblemer ved at anvende produktet. En bredt systematisk oversigtsartikel (6019) klargør i 2011, at de aktive bestanddele i matrem er terpenlactoner den vigtigste måske parthenolid (findes kun i bladene). Visse terpen lactoner hæmmer blodpladers (trombocytters) frisætning af serotonin og kan måske forklare matrems moderate trombocythæmmende effekt. Andre potentielle aktive indholdsstoffer kan være flavon glycosider. Den seneste originale publikation, der er tilgængelig, er fra 2015, og man tester et ekstrakt produceret fra en plante, der avles i Iran. Der påvises effekt (6020) , men det er mindre relevant i aktuelle sammenhæng, da det produkt der er tilgængelig i Danmark formentlig er produceret fra andre plantetyper end den iranske, og er baseret på tørrede planter - ikke ekstraktion. Det seneste tilgængelige større skrift vedrørende matrem er en Cochrane Database Systematisk Review, ligeledes fra 2015 (6021) . En mindre dobbelt-blindet, placebo-kontrolleret undersøgelse fra 2021 beskriver, at kombinationen af Matrem blade og Salix Alba synes at have moderat effekt ved migraine (6736) . Konklusionen fra den store artikel fra 2015 der er baseret på 561 patienter er, at der kan være en mindre forskel til fordel for matrem hvad angår hyppighed af migræne anfald. Denne forskel er angivet til 0,6 anfald pr. måned, hos patienter, der har mere end 4 anfald pr måned. Der synes ikke at være signifikante forskelle på intensitet og varighed af migræneanfald ej heller symptomer så som kvalme og opkast, når matrem og placebo sammenlignes. Den seneste artikel fra 2021, der ser på Matrem i kombination med Salix Alba, finder også blot en mindre effekt. Den endelige konklusion draget ud fra den citerede litteratur: på den foreliggende tvivlsomme effekt. Visse studier anvender ekstrakter andre tørrede plantedele, hvilket gør sammenligninger vanskelige. Det er også ofte svært at vurdere hvilken artstype af matrem, der er anvendt. Større og veldefinerede studier er ønskelige, og måske skal man satse på tørrede blade (pulver) i stedet for ekstrakter. Til gengæld synes der ikke at være væsentlige bivirkninger ved at anvende matrem, om end det ikke har været muligt at finde studier, der var længere end 6 måneder. Interaktioner Der er ikke rapporteret interaktioner med anden medicin eller for den sags skyld kosttilskud. Men flere steder kan man læse, at matrem har trombocythæmmende effekt, så teoretisk kunne man tro at der kunne være øget blødningsresiko ved indtagelse af matrem, hvorfor nogle advarer mod at tage matrem sammen med NSAIDs, acetylsalicylsyre, ginkgo biloba og blodfortynding (warfarin). Matrem anbefales ikke til gravide og ammende, da der ikke er data på matrems effekt hos disse. Bivirkninger Som omtalt ovenfor muligvis let øget tilbøjelighed for blødning hos særlig udvalgte patienter. Ellers er de angivne bivirkninger som ved placebo. Det anbefales, at man undlader at tage matrem, hvis man er overfølsom over for morgenfruer, brandbæger, chrysantemum og andre medlemmer af kurveblomst familien. Bloddonor Der er ikke rapporteret forsigtighed ved...)

Leversygdomme (risikopatienter i tandlægepraksis) (...Ved planlægning af blødende kirurgiske indgreb bør patientens koagulationsparametre og almene tilstand konfereres med egen læge. Det vurderes, om der er behov for profylaktisk antibiotika og i fald hvilken, da de fleste lægemidler metaboliseres i leveren. Se Antibiotika (Odontologisk medicinvejledning) . Ved nedsat leverfunktion skal tandlæge være opmærksom på at first pass effekten gennem leveren kan være nedsat, hvor især høj-clearance lægemidler risikerer langsom nedbrydning, fx lidokain og morfin. Særlige forhold ved lægemiddelordination Ændret lægemiddelmetabolisme betyder også, at tandlægen skal være særlig opmærksom på risikofaktorer og forsigtighed samt mulige ændringer i interaktioner, når der ordineres lægemidler (se evt. relevante præparatbeskrivelser, Nedsat leverfunktion eller Interaktionsdatabasen.dk ). Opioider bør ikke anvendes ved stærkt nedsat leverfunktion. Miconazol bør ikke anvendes ved...)

Strålebehandling af hoved- halsregionen (risikopatienter i tandlægepraksis) (...ved-halskræft og mange af disse får stråleterapi, der i større eller mindre grad involverer tandlægens arbejdsområde. Stråleterapien påvirker de væv, der eksponeres og således kan både knogle, muskler, tænder, spytkirtler, mundslimhinde og smagsløg påvirkes. Mere skånsom målrettet stråleterapi (intensitetsmoduleret, volumenmodulerende og adaptiv strålebehandling) har reduceret senfølger til stråleterapi også i mundens væv, fx spytkirtelpåvirkning (6867) . Senfølger i blødtvævene er typisk fibrose, der kompromitterer vævenes normale funktion, bl.a. hyposalivation, trismus, sårdannelse, infektioner, smagssanspåvirkning. Hårdtvævene påvirkes også, hvor der i knoglen ses mindre vaskularisering og påvirkning af knoglens celler og væv. Tændernes vaskularisering kan ligeledes blive påvirket, men det er især hårdvævspåvirkningen, der synes at være problematisk ift. cariesudvikling. Overgangen mellem dentin og emalje synes at blive svækket, hvor der i den efterfølgende spaltedannelse er adgang for mikroorganismer, der muliggør udvikling af atypisk hurtigt progredierende caries (5647) . Den umiddelbart mest alvorlige senfølge er osteoradionekrose. Osteoradionekrose i det orale område forekommer hyppigst i mandiblen (dosis ≥ 50 Gy har øget risiko (6386) ) og incidensen er faldet i takt med mere målrettet stråleterapi. I et dansk studie fandt man en incidens på 4,6 %, hvor tidspunktet for osteoradionekrosediagnosen varierede fra mellem 1,8 til 89,7 måneder efter strålebehandling (5648) . Osteoradionekrose opstår enten spontant eller som følge af kompromitteret knogleheling efter tandekstraktion/andre kirurgiske indgreb. En patient, der har modtaget stråleterapi, der involverer kæbeknoglen, er i princippet i risiko for at udvikle osteoradionekrose resten af sit liv og dento-alveolær kirurgi bør undgås fremadrettet (6386) . Osteoradionekrose er karakteriseret ved stråleinduceret knogleeksponering gennem mundslimhinden og/eller radiolucente områder i kæbeknoglen som fremstår mølædt. Indikation for radiologiske kontroller må vurderes individuelt. I forhold til at forebygge osteoradionekrose skal patienter, der har modtaget stråleterapi, som involverer de orale væv vurderes ift. strålebehandling (antal behandlinger, behandlingsdosis og samlet stråledosis), bestrålede område (mandibel eller maxil), omfanget og arten af dento-alveolære interventioner og rehabilitering samt risikofaktorer for osteoradionekrose (6386) . Behandlingen af osteoradionekrose på kæbekirurgisk afdeling: Små læsioner observeres og behandlings konservativt med renhold med klorhexidin. Ved større områder fjernes det nekrotiske knoglevæv kirurgisk evt. suppleret med hyperbar iltbehandling i trykkammer. Store knogleeksponeringer kan kræve kontinuitetsresektion evt. suppleret med hyperbar iltbehandling - kræver ofte efterfølgende rekonstruktion. Risikofaktorer for osteoradionekrose: Tandekstraktioner som led i odontologisk fokussanering inden radioterapi. Rygning. Høj stråleeksponering af mandiblen (5648) . Særlige forhold før behandling Informer om og instruer i gode mundhygiejne procedurer (internationale retningslinjer på dansk kan downloades ). Udskyd ikke akut behandling hvis muligt (vurderes individuelt). Iværksæt profylaktiske tiltag så hurtigt som muligt. Informer patienten om risiko for osteoradionekrose (knogledød som følge af stråleterapi) - denne risiko er livslang. Afklar og informer patienten ift. risikofaktorer for udvikling af osteoradionekrose. Indkald patienten regelmæssigt. Oftest er der behov for hyppige kontrolintervaller af mundhygiejne og profylakse for mundsygdomme (må vurderes individuelt), fx hver eller hver 3. måned. Inden behandling, der involverer knoglevæv, bør tandlægen konferere med Tand-Mund-Kæbekirurgisk Klinik . Vær opmærksom på risici grundet dårlig vævsvaskularisering af bestrålet væv. Se Behandling og forebyggelse af osteoradionekrose 2020 (National RKKP Guideline). Særlige forhold under behandling Hold øje med tegn på recidiv af cancer. Undgå tandekstraktioner i bestrålet kæbeområde og konferer med/henvis til specialtandlæge i Tand-Mund- og Kæbekirurgi. Vær opmærksom på: Tilstedeværelse af blottet knogle. Tilstedeværelse af fistel. Dårlig oral sundhed, da det disponerer for tandfraktur og infektioner. Dårlig protesefunktion for at undgå traumatisering af mundslimhinden. Undgå selv mindre traumatisering af mundslimhinden ifm. behandlinger. Dokumentation af spykirtelfunktion , tandstatus og oral sundhed så tidligt i kræftforløbet som muligt og løbende herefter. Økonomisk tilskud Patienter, der på grund af kræft har fået strålebehandling i hoved- eller halsregionen, kan ansøge om økonomisk tilskud til almindelig forebyggende og behandlende tandpleje via Sundhedsloven §166 (lov gældende fra 1. juli 2024). Patienterne behøver ikke have hyposalivation for at få økonomisk tilskud. Se i øvrigt: Tilskud til tandlægebehandling efter §166, vejledning til tandlæger og Tilskud til tandlægebehandling efter §166, patientvejledning . Særlig profylaktiske foranstaltninger Kontrol og re-instruktion for optimal mundhygiejne (individuelt tilpasset/hyppighed): Minimere traumatisk påvirkning af mundslimhinden: Fjern skarpe tand-, fyldnings- og protesekanter for at minimere traumatisk påvirkning af mundslimhinden. Instruktion i skånsom: Børsteteknik, evt med ultrablød tandbørste. Brug af tandtråd/interdentalbørster for at undgå traumatisering af gingiva. Fluorid: Højfluoridtandpasta - ordineres til daglig anvendelse hurtigst muligt efter kræftdiagnose , hvis patienten > 12 år. Se Fluoridpræparater (Odontologisk medicinvejledning) . Intensiv fluoridterapi - grundig individuel vurdering af cariesrisiko. Hyppig fluoridpensling af alle tanddele (herunder rodflader), hvor der kan opstå caries, da dette kan gå lynhurtigt . Tandskinne, fluoridgel 1 %, neutralt pH (fremstilles magistrelt via apotek, se www.magistrel.dk ) - anvendes hver aften inden sengetid i 5 minutter (5424) . Dysbiose: Mikrobiel uligevægt/infektion behandles: Klorhexidin 0,12 % uden alkohol (bakterieldysbiose), 2 x dgl. I maksimalt 3 uger- herefter pause. Svampebehandling ved diagnosticeret svampeinfektion (oral candidose ). Se Antimykotika (Odontologisk medicinvejledning) . Der kan være behov for varig antimykotisk profylakse, hvor det er vigtigt at undersøge for selektion af ikke-følsomme Candidaarter og resistensudvikling. Se Antimykotika (Odontologisk medicinvejledning) . Caries: Cariesterapi (Glasionomer om muligt, hvis patienten ikke anvender fluoridskinne, ellers kompositplast ) (5424) . Mundtørhed/hyposalivation: Instruere i at skylle munden fri for mad efter måltider- evt. anvende skyllesprøjte, der skal rengøres samt jævnligt udskiftes. Instruere i at fugte mundslimhinden bl.a. for at forebygge friktionsbetingende sår som følge af hyposalivation. Kendskab til metoder for hensigtsmæssig stimulation af spytproduktion. Kendskab til spyterstatningsmidler og anvendelsen af disse. Se Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Hjælpe med at fastholde motivationen for at opretholde oral sundhed - det er livslang forebyggelse. I 2021 udkom Nordisk vejledning i mund- og tandpleje til kræftpatienter . Særlige forhold ved lægemiddelordination Bestrålet væv har typisk dårligere vaskularisering, hvorfor lokalangetika med vasokontriktorer skal anvendes med forsigtighed . Kendskab til gældende lovgivning og tilskudsmuligheder: Sundhedsloven §166 - søges i patientens bopælsregion. Enkelttilskud til medicin uden generelt tilkud som fx højfluoridtandpasta til patienter, der har svært nedsat eller ophørt spytsekretion som følge af strålebehandling mod hoved-halsregionen: Vejl. kriterier for enkelttilskud Kommunalt tilskud til tandpleje: Se www.borger.dk . Orale bivirkninger Henvis til den Tand-Mund- Kæbekirurgisk hospitalsafdeling, som patienten er tilknyttet (ud fra patientens privatadresse) ved mistanke om osteroradionekrose (kæbesmerter, blottet knogle, fistel, radiologiske tegn). Partikel og immunterapi er nye behandlingsformer for såvel hoved...)

Lægemiddelallergi (...ved lægemiddeleksponering i doser, som tåles af ikke overfølsomme personer. Betegnelsen lægemiddelallergi anvendes, når en specifik immunologisk mekanisme kan påvises og er betinget af en forudgående sensibilisering. I klinisk praksis skelnes mellem straksreaktioner, som opstår minutter til få timer efter eksponering for lægemidlet, og senreaktioner, som opstår timer til dage efter eksponering. Straksreaktioner kan være IgE-medierede (Type I reaktioner), mens senreaktioner ofte er T-cellemedierede (type IV reaktioner). Størstedelen af lægemiddelallergiske reaktioner manifesterer sig som hudsymptomer, mens svære systemiske reaktioner er sjældnere. Symptomer Straksreaktioner Urticaria og hudkløe er hyppige symptomer ved straksreaktioner og kan være ledsaget af angioødem. IgE kan være involveret i disse reaktioner. Specielt ved akut debut kan symptomerne være et varsel om sværere generaliserede reaktioner som led i anafylaksi. Anafylaksi er den livstruende manifestation af lægemiddelallergi. Den er sjælden og omfatter hudsymptomer i ca. 80 % af tilfældene ledsaget af symptomer fra andre organsystemer, fx blodtryksfald og/eller respiratorisk påvirkning. Akut opstået, svær kløe i håndflader og behårede områder kan være et tegn på begyndende anafylaksi. Mekanismen er ofte IgE-medieret. Senreaktioner Makulopapuløst udslæt er den hyppigste manifestation af lægemiddelallergi. Tilstanden kan ledsages af kløe eller brænden i huden. Mekanismen er oftest T-cellemedieret, og de mildeste senallergiske hudreaktioner tilhører denne kategori. En vigtig differentialdiagnose kan være virale hududslæt især hos børn. Allergisk kontakteksem er ikke sjældent, men sædvanligvis kun lokaliseret til de hudområder, der har været i kontakt med lægemidlet. Svære sene hudreaktioner med forskellige grader af bulladannelse, epidermolyse, erytrodermi og erosion af slimhinder evt. ledsaget af organpåvirkning og/eller eosinofili er sjældne. De tilgrundliggende mekanismer er oftest ukendte. Denne gruppe omfatter sygdomme som erythema multiforme, akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP) og drug reaction with eosinophilia systemic symptoms (DRESS), Stevens-Johnsons syndrom (SJS) og toksisk epidermal nekrolyse (TEN). Drug fever med stabil temperaturforhøjelse vil være en differentialdiagnose ved manglende respons sent i en antibiotisk behandling. Mekanismen er ukendt. Organpåvirkning af lunger, lever, nyrer og knoglemarv forekommer yderst sjældent som led i allergiske lægemiddelreaktioner. Hyppighed Alle lægemidler kan potentielt give allergi. Rapporterede hyppigheder af allergi over for enkelte lægemidler er både påvirket af anvendelseshyppighed af lægemidlet, den eksponerede patientgruppe samt registreringspraksis for allergiske reaktioner. I Danmark er allergi overfor antibiotika den hyppigst rapporterede lægemiddelallergi. Mistænkt allergi over for penicilliner ses hos 10 % af hospitalsindlagte patienter, men denne mistanke kan afkræftes i op til 90 % af tilfældene. Det skyldes deres udbredte anvendelse ikke mindst i børnealderen, hvor infektionsudløste hudreaktioner kan mistolkes som allergi, og allergimistanken følger patienten i mange år. For visse lægemidler synes der at være en overhyppighed af svære sene hudreaktioner. Det gælder specielt sulfapræparater (ofte i kombination med trimetoprim) og visse antiepileptika . Andre lægemidler, som oftest giver mildere allergisymptomer, er i kraft af deres udbredte anvendelse også hyppigt mistænkte årsager til de sværeste (og sjældne) hudreaktioner, evt. med organpåvirkning (6404) . Således ses AGEP hyppigst efter β-laktamantibiotika , mens man ved TEN og SJS ofte mistænker allopurinol og antiepileptika . Der er en overhyppighed af alvorlige reaktioner på visse lægemidler hos personer med særlige HLA-vævstyper. I Europa er abacavir og vancomycin eksempler herpå (6404) . Diagnostik Anamnesen er det vigtigste i udredningen og kan bruges til at vurdere risikoen for at patienten har allergi, så udredningen kan tilpasses risikoen (6405) . I visse tilfælde kan allergi afkræftes på anamnesen alene, fx hvis patientens symptomer udelukkende har været gastro-intestinale, hvis patienten har tålt lægemidlet ved senere administration, eller hvis mistanken stammer fra allergi hos familiemedlem uden egen eksponering. Jo tættere på reaktionen oplysningerne registreres, jo mere valide kan de blive. Ved hududslæt anbefales billeddokumentation. Relevante oplysninger: Indikation for behandling med lægemidlet Præcist tidspunkt for symptomdebut Symptomers type/karaktersværhedsgrad og udvikling over tid Lægemidler (inkl. håndkøbsmedicin og kosttilskud) ved symptomdebut og i den foregående måned Eventuel behandling af symptomer og respons herpå Lægemidler (jf. punkt 3), som er tolereret efterfølgende Tidligere og efterfølgende lignende reaktioner (også uden at lægemidler mistænkes) Andre samtidige eksponeringer, fx andre lægemidler eller fødevarer. Ved flere identiske reaktioner på samme lægemiddel, hvor andre årsager kan udelukkes, er yderligere diagnostik overflødig, medmindre mulige krydsreaktioner skal afklares (se nedenfor). Laboratorie- og hudtest Specifikt IgE mod lægemidler kan måles i en blodprøve, men kun mod et meget begrænset sortiment. I øjeblikket gælder det phenoxymethylpenicillin , benzylpenicillin , amoxicillin , ampicillin , penicillin minor determinants, insulin , suxamethonium , morfin og chlorhexidin . Kan der påvises IgE hos en patient med en klar anamnese med en (IgE-medieret) straksreaktion, må patienten opfattes som allergisk over for lægemidlet. Fravær af specifikt IgE udelukker ikke allergi. Dels kan symptomerne være udløst via andre mekanismer, dels kan intervallet fra reaktion til test være så langt, at IgE-niveauet er faldet til under detektionsgrænsen. Optimalt bør IgE måles fra ca. 4 uger efter reaktionen til et par måneder efter. Prøver, som er taget straks efter en reaktion og flere år efter, kan være falsk negative. Ved histamin release test (HR-test) og basofil aktiveringstest (BAT) undersøges, om basofile granulocytter i patientens blod frigør histamin eller på anden måde aktiveres, når de udsættes for det mistænkte lægemiddel. Der er tale om undersøgelser, hvor sensitivitet og specificitet ikke er klarlagt. De er derfor endnu ikke egnet til rutinemæssig anvendelse. Priktest og intrakutantest kan benyttes, hvis der ud fra symptomerne er mistanke om straksallergi. Der findes anbefalede testkoncentrationer for en del lægemidler, men også ved disse test kan en manglende reaktion være falsk negativ (2406) . Intrakutantest med en aflæsning efter 3 dage kan også benyttes ved makulopapuløse reaktioner, hvor der er mistanke om type IV-allergi. Lappetest kan benyttes ved mistanke om allergisk kontakteksem samt ved fixed drug eruption eller andre ikke alvorlige senreaktioner. Se Type IV-allergi (hudtest) . Provokation vil være nødvendig for med fuld sikkerhed at be- eller afkræfte allergidiagnosen, hvis de ovennævnte tests har været negative eller ikke har været relevante/mulige (6408) . Da provokation selv med største forsigtighed indebærer en risiko for at udløse en reaktion med samme eller øget sværhedsgrad, er der tale om en specialistopgave. Provokation med mistænkt lægemiddel tilbydes ikke patienter med svære hudreaktioner med blæredannelse, slimhinde- eller organpåvirkning (fx TEN, SJS, AGEP, DRESS) eller livstruende reaktioner af anden art. Ved provokation efterlignes den dosering, som patienten fik eller vil få i fremtiden, og metoden tilpasses risikovurdering. Ved straksreaktioner titreres provokationen oftest med startdosis på fx 1/100 af terapeutisk dosis efterfulgt af 1/10 og fuld dosis, hvis forrige dosis tåles. Ved milde senreaktioner i huden provokeres ofte med fuld dosis. Medmindre der er sikkerhed for at den mistænkte allergireaktion kom efter den første dosering, vil man sædvanligvis fortsætte provokationen i en for præparatet relevant periode (fx 3-5 dage). Det har vist sig, at en del lægemiddelallergiske reaktioner først debuterer under denne fortsatte behandling (2584) . Det skal bemærkes, at der i disse tilfælde ikke er tale om anafylaksi eller livstruende reaktioner. Mistanken om lægemiddelallergi kan langt fra altid bekræftes. I nogle studier har kun få procent reageret ved provokation med terapeutiske doser. Hyppigheden afhænger bl.a. af det specifikke lægemiddel, det forløbne interval og reaktionens karakter. Se i øvrigt Diagnostik (Type I-allergi) . Krydsallergi Ved påvist allergi eller sandsynlig allergi, hvor yderligere diagnostik ikke er mulig, må lægemidlet undgås. Det kan så være relevant at finde et behandlingsalternativ. Krydsallergi kan her blive et problem. Krydsreaktion ved lægemiddelallergi er betegnelsen for en reaktion på et præparat hos en person, der tidligere har reageret på et andet strukturelt eller farmakologisk beslægtet præparat. Forskellige patienter udviser ikke nødvendigvis de samme krydsreaktioner. Én patient kan reagere på et enkelt lægemiddel i en gruppe, mens en anden patient får reaktioner på alle gruppens lægemidler. Karakteren og sværhedsgraden af en lægemiddeloverfølsomheds-reaktion er her helt afgørende, når det skal vurderes, om det er forsvarligt at forsøge med et beslægtet lægemiddel og hvilke forholdsregler, der i givet fald skal tages. Problematikken omkring krydsreaktioner er generelt dårligt belyst, og litteraturen omfatter helt overvejende kasuistiske meddelelser. For visse præparatgrupper har man forsøgt allergitest i form af prik- eller intrakutantest, lappetest eller in vitro-analyser, men resultaterne er sjældent valideret ved eksponering/provokation. Negative resultater ved sådanne allergitest kan generelt ikke tillægges væsentlig værdi, fordi overfølsomhedsreaktionerne ikke nødvendigvis skyldes immunologiske mekanismer, der kan påvises med disse test. Krydsreaktion kan således kun afklares med sikkerhed ved lægemiddelprovokation. Allergi over for antibiotika Bedst undersøgt er forholdene for β-laktamantibiotika . For penicilliner vil allergi for én type betyde, at også andre penicilliner er under mistanke og skal undgås, indtil tolerance er påvist. Phenoxymethylpenicillin (penicillin V) og benzylpenicillin (penicillin G) krydsreagerer, mens reaktioner på de semisyntetiske penicilliner kan være sidekædespecifikke, så phenoxymethylpenicillin og benzylpenicillin tolereres. Ved de sidekædespecifikke reaktioner må forventes større risiko for krydsreaktioner mellem præparater med sidekæder, der ligner hinanden, fx for amoxicillin og ampicillin eller for cloxacillin , flucloxacillin og dicloxacillin . Kun provokationer/behandlingsforsøg kan med sikkerhed afgøre, om reaktioner er sidekædespecifikke eller ej. Krydsreaktivitet imellem penicilliner og cefalosporiner for de produkter, der er på markedet nu, er særdeles lav. Årsagen er, at penicillinreaktionerne kun yderst sjældent skyldes den fælles β-laktamring, men langt oftere skyldes sidekæderne. Enkelte 1. generations cefalosporiner, hvoraf kun cefalexin bruges i Danmark, har samme sidekæder som ampicillin eller amoxicillin. Nyere cefalosporiner 2. 3. 4. og 5. generation har ikke sidekædefællesskab med penicilliner og kan benyttes hos penicillinallergikere (2407) . Blandt penicillinallergikere har endnu færre (< 1 %) allergi over for carbapenemer , trods deres β-laktamring. Tilsvarende synes monobactamer at kunne benyttes uden risiko for krydsreaktioner i denne patientgruppe. Dog ligner sidekæderne i ceftazidim og aztreonam hinanden, og det bør give anledning til forsigtighed ved påvist overfølsomhed over for et at disse stoffer (2408) . Risiko for krydsreaktioner mellem cefalosporiner og carbapenemer kan ikke udelukkes, men er dårligt belyst (2409) . Allergi over for et antibakterielt sulfapræparat synes ikke at betyde øget risiko for reaktion på andre typer sulfonamider, fx diuretika, antivirale midler, antiinflammatoriske præparater og sulfonylurea (6407) . Allergi over for andre lægemidler NSAID Overfølsomhedsreaktioner over for NSAID involverer yderst sjældent IgE, men også her er krydsreaktioner relevante. Er der problemer med et eller flere præparater med overvejende COX-1-hæmmende effekt, kan en COX-2-hæmmer måske tolereres. En provokation vil kunne afgøre dette (6408) . ACE-hæmmere Behandling med angiotensin converting enzyme (ACE)-hæmmere kan udløse intermitterende angioødem, oftest i ansigtet. Anfald kan debutere efter flere års behandling og kan fortsætte i måneder efter seponering. Mekanismen er ikke immunologisk. Seponering af ACE-hæmmer og skift til angiotensin II-receptorblokker eller anden blodtryksregulerende medicin er oftest nødvendigt. Kontrastmidler De nyere non-ionisk iodholdige kontraststoffer med lav osmolaritet giver færre overfølsomhedsreaktioner end tidligere anvendte kontraststoffer. Udredning for overfølsomhedsreaktioner tilpasses risikovurdering og tidspunkt for debut (6409) . Krydsreaktioner er uforudsigelige og er hyppigere for senreaktioner end for straksreaktioner, men udredning med hudtest er oftest nødvendig. Kontaktallergi over for iodid er efterhånden sjælden, og udgør ikke kontraindikation for iodholdigt røntgenkontraststof . Ved urticaria, angioødem, astma, ikke-infektiøs rhinoconjunktivitis eller anafylaktisk shock , dvs. reaktioner, hvor type I-allergi (IgE-medierede reaktioner) kan være involveret, er der ved reeksponering/krydsreaktioner risiko for anafylaksi. Derfor skal der efter sådanne reaktioner udvises særlig forsigtighed. Hvis det er nødvendigt at give lægemidler fra samme gruppe, vil det være relevant med en titreret provokation med det lægemiddel, der påtænkes anvendt, under anafylaksiberedskab. Ved mistanke om svære type I-allergiske reaktioner kan prik- og intrakutantest med såvel det udløsende lægemiddel som (beslægtede) behandlingsmæssige alternativer forsøges med henblik på, om krydsreaktivitet kan afklares uden provokation (specialistopgave). Ved alvorlige, forsinkede hudreaktioner med bulladannelse, epidermolyse og/eller påvirkning af vitale organer som lever, nyre eller knoglemarv vil risikoen for en tilsvarende måske livstruende reaktion nødvendiggøre en fuldstændig undgåelse at beslægtede lægemidler. Her er der ingen mulighed for test med en tilstrækkelig sensitivitet og specificitet til at forudsige en reaktion. Ved lægemiddeloverfølsomhed med andre (mildere) hudreaktioner eller ukarakteristiske symptomer , hvor anvendelse af lægemidler fra samme gruppe er relevant, fordi der ikke er ligeværdige alternativer, kan provokation komme på tale, hvis det er praktisk muligt. Er dette ikke tilfældet, kan en forsigtig dosering være nødvendig under anafylaksiberedskab. Patienten skal forberedes på recidiv af overfølsomhedssymptomerne evt. i sværere grad, og det må overvejes, om der skal forbehandles med antihistaminer / kortikosteroid . Andre praktiske forhold Hudreaktioner under antibiotisk behandling er hyppige i barnealderen. Ved senere provokationer med samme præparat tåles dette hos de fleste. Der er sædvanligvis tale om milde erytematøse og/eller makulopapuløse hududslæt sandsynligvis forårsaget af virusinfektioner. Kan man i sådanne tilfælde overtale forældrene til at fortsætte en antibiotisk behandling, vil hududslættet sædvanligvis svinde, og allergidiagnosen kan afkræftes uden yderligere diagnostik. Forværres hudreaktionen, må behandlingen naturligvis stoppes. Strategien kan ikke anbefales ved urticarielle reaktioner, hvor risikoen for allergi er væsentlig større. På specielle indikationer er det muligt under indlæggelse eller på allergiafdelinger at gennemføre en desensibilisering, hvor der opnås en tolerance, der skal ved...)

Blødersygdom (risikopatienter i tandlægepraksis) (...vede koagulationsdefekter (hæmofili eller andre koagulationsdefekter) skal behandles i samarbejde med et af de to danske hæmofilicentre på hhv. Rigshospitalet i København eller Aarhus Universitetshospital (patienten er automatisk tilknyttet et af stederne). Blødende indgreb som ekstraktioner og kirurgiske indgreb varetages på de respektive Tand-, Mund- og Kæbekirurgiske afdelinger (5644) i København eller Aarhus . Oftest kan almindelig ikke- blødende indgreb (fyldningsterapi, protetik, almindelig tandrensning, ortograd endonti) foregå i almen tandlægepraksis. Graden af koagulationsdefekter varierer fra mild til svær. Særlige forhold før behandling Konferer med det hæmofilicenter som patienten er tilknyttet. Ledningsanalgesi skal ofte forudgås med faktorkoncentrat (samarbejde med hæmofilicenter) (5644) . Planlægning af tiltag for at opnå blødningskontrol, hvis blødning opstår. Særlige forhold under behandling Efter aftale med hæmofilicenter skal der være adgang til nødvendig hæmostatika for blødningskontrol. Se Hæmostatika (Odontologisk medicinvejledning) . Særlige forhold ved...)

Medicineringsfejl og patientsikkerhed (...ved samlerapportering, og det er fortsat hændelser omhandlende 'Medicin ikke givet', som der samlerapporteres flest af. Det stigende antal tyder på, at den forenklede metode medvirker til, at der rapporteres flere hændelser, men kan også være tegn på et øget fokus på læring og vidensdeling. Figur 1. Udviklingen i antallet af rapporterede UTH i perioden 2018-2023. Kilde: Dansk Patientsikkerhedsdatabase, Årsberetning 2023. Styrelsen for Patientsikkerhed (6337) . Neden for vises den årlige udvikling af utilsigtede hændelser siden 2018 fordelt på hændelsesstederne hospital, andet regional, kommune samt privathospital og hospice. Samlerapporteringer har overtaget en del af indrapporteringerne fra kommunerne, hvilket også forklarer faldet i kommunale indrapporteringer. For de øvrige hændelsessteder ses et stabilt rapporteringsmønster med meget små variationer, når man sammenligner med de forrige år. Figur 2. Udviklingen i antal rapporterede utilsigtede hændelser inkl. samlerapporteringer i kommunerne i perioden 2018 til og med 2023 fordelt på hændelsesstederne: Andet regional, Hospital, Kommune samt Privathospital og hospice. Kilde: Dansk Patientsikkerhedsdatabase, Årsberetning 2023. Styrelsen for Patientsikkerhed (6337) . For alle rapporteringssteder gælder, at medicineringsfejl er den hyppigst rapporterede form for utilsigtede hændelser. Frekvensen af medicineringsfejl blandt alle rapporterede hændelser udgjorde i 2023 ca. 51 % fordelt på ca. 27 % af alle indrapporterede hændelser på hospitaler, ca. 58 % af andet regionalt (primært almen praksis, speciallæger og tandlæger), ca. 64 % i kommunerne (kommunale tandpleje, forebyggelsescentre, hjemmeplejen, hjemmesygeplejen, kommunelæger, misbrugsbehandling mm.) og ca. 33 % i den private sektor (privathospitaler og hospices). Mønstrene i utilsigtede hændelser rapporteret af patienter og pårørende viser, at indrapporteringer inden for området medicinering også fylder en del. Mens det i 2023 var 51 % af sagerne indrapporteret blandt sundhedspersonale, der omhandlede medicinering, var tallet 30 % blandt patienter og pårørende (6337) . Rapporterede hændelser i læringsdatabaser suppleret med patientsikkerhedsanalyser af hændelserne giver et detaljeret billede af, hvad personalet oplever som bagvedliggende årsager til utilsigtede hændelser. Omvendt kan observation og journalgennemgang give et mere præcist billede af frekvenser af risici og hændelser. Data om medicineringsfejl kan underopdeles på forskellige måder. Almindeligvis klassificeres data i patientkategorier, alvor af skade og trin i medicineringsprocessen. Hertil kommer klassifikation efter fejltyper fx: Forkert lægemiddel Forkert patient Forkert dosis Forkert tidspunkt Forkert administrationsvej Intet lægemiddel givet. Der findes et internationalt klassifikationssystem MedDRA som benyttes til klassifikation af bivirkninger. Dette system beskriver samtidig et omfattende sæt af fejltyper. Alvor af skade Dødeligheden af medicinrelaterede utilsigtede hændelser er lav. Det skyldes en kombination af, at mange fejl er harmløse eller at patienterne blot får forbigående toksisk effekt fx en for høj dosering af et lægemiddel. I en engelsk undersøgelse af medicinrelaterede utilsigtede hændelser, som medførte indlæggelse, var dødeligheden estimeret til 0,15 % (465) . Fordelingen af hændelser efter alvorlighed illustrerer, at de fleste hændelser er alvorlighedsklassificeret som 'ingen skade' eller 'mild'. Styrelsen for Patientsikkerhed har offentliggjort nyere opgørelser af dette, og angiver fordelingen af hændelser efter alvorlighed opdelt efter hændelsessted i den seneste Årsberetning 2023 (6337) . Figur 3 viser fordelingen af UTH individuelt rapporteret i 2023 inden for de 20 forskellige DPSD-hovedgrupper. Figur 3. Figur 4. Ovenstående figur 4 viser, hvor mange UTH, der er rapporteret i de forskellige hovedgrupper inden for de fire lokationsgrupper; Kommune, Hospital. Andet regionalt samt Privathospital og hospice. Oversigten indeholder kun individuelt rapporterede UTH, ikke UTH, der er samlerapporteret. Kilde: Dansk Patientsikkerhedsdatabase, Årsberetning 2023. Styrelsen for Patientsikkerhed (6337) . Samlet patientsikkerhedsrisiko Med den ændrede rapporteringspligt, der trådte i kraft 1. juli 2023, blev det obligatorisk for sundhedspersoner at rapportere UTH med faktiske eller mulige alvorlige eller dødelige konsekvenser samt UTH, der kan bidrage til læring og forbedring af patientsikkerheden, selvom konsekvenserne ikke var eller kunne være alvorlige eller dødelige. Fra 1. juli 2023 har den, der rapporterer en UTH, både skullet angive den faktiske konsekvens og den mulige konsekvens af hændelsen. En hændelse, der kunne have haft dødelige konsekvenser, men som blev afværget, så der ikke var nogen faktisk konsekvens for patienten eller borgeren, kan afspejle en situation med en høj risiko for patientsikkerheden. Her kan der være potentiale for at sætte ind med forebyggende tiltag for at forhindre, at en lignende situation får alvorlige konsekvenser for den næste patient. Kombinationen af den faktiske og den mulige konsekvens af en UTH udgør den samlede patientsikkerhedsrisiko. Figur 5. Oversigt over den samlede patientsikkerhedsrisiko ud fra den faktiske og mulige konsekvens. Tallene for det første halve år med den nye måde at rapportere UTH på viser, at der blandt de i alt 69.308 individuelt rapporterede UTH fra 1. juli til og med 31. december 2023 er rapporteret 53.467 UTH med lav patientsikkerhedsrisiko. Det svarer til 77 % af de rapporterede UTH i perioden. Figur 6. Samlet patientsikkerhedsrisiko for i alt 69.308 individuelt rapporterede UTH 1. juli-31.december 2023. Medicineringsfejlene er fordelt således, at 1 % af alle medicineringsfejl fra kommunerne, 3 % fra hospitalerne, 2 % fra andet regionalt og 2 % fra privathospital og hospice skønnes at have en høj patientsikkerhedsrisiko. Lægemidler og risikosituationer Den mest almindelige konsekvens for patienten ved rapporterede medicineringsfejl er overdosering (1235) . En anden hyppig konsekvens er manglende medicinindgift, underdosering og evt. dermed behandlingssvigt. Eksempler på lægemidler, som er potentielt livsfarlige, hvis de overdoseres, selvom de indgives i få doser eller kort tid er: Insulin Koncentreret kalium Suxamethon Morphin. Eksempler på lægemidler, som er potentielt livsfarlige, hvis givet i for høj dosis over længere tid er: Warfarin Methotrexat. Se hele bruttolisten over samtlige risikosituationslægemidler, som optræder på medicin.dk her . Typer af fejl ved almindeligt anvendte lægemiddelgrupper - hovedbudskaber: Risici Eksempler Overset lægemiddelallergi Overset CAVE for penicilliner. Manglende hensyntagen til nedsat lever- eller nyrefunktion. Nedsat nyrefunktion: NSAID og opioider, digoxin, cytostatika. Navneforvekslinger Trandate og Tramadol, Cardil og Corodil, Capoten, Coversyl og Corodil. Forvekslinger af styrken Morphin (fx 10 mg vs.100 mg), digoxin (mikrogram vs. mg). Lægemiddel dispenseret/administreret til forkert patient Fx lægemidler dispenseret på bosteder/plejehjem eller lægemidler administreret til bevidsthedspåvirkede patienter. Utilstrækkelig monitorering efter indgift Kontraststoffer, cytostatika, kalium, gentamicin. Særlig opmærksomhed på syv lægemiddelgrupper Nogle lægemidler er sværere at håndtere korrekt end andre og kræver derfor også særlig opmærksomhed fra sundhedspersonalet. Disse lægemidler er identificeret og kan inddeles i syv hovedgrupper, som står for største delen af de utilsigtede hændelser med medicin, som medfører alvorlige konsekvenser for patienterne. Bedre håndtering af risikosituationslægemidler indebærer et meget stort potentiale for at forbedre patientsikkerheden. De 7 særlige risikosituationslægemidler er en del af bruttolisten over samtlige lægemidler, der har været involveret i alvorlige utilsigtede medicineringshændelser. Særlige opmærksomhedspunkter ved de syv lægemiddelgrupper: Antidiabetika ( insulin og -insulinanaloger samt sulfonylurinstoffer og metfomin) Manglende monitorering og/eller aktion på plasma-glucoseværdier. Forveksling af hurtigtvirkende og langsomtvirkende insulin. Dosisjustering eller seponering af metformin ved nedsat nyrefunktion. Antikoagulantia ( Vitamin K-antagonister , hepariner og lavmolekylære hepariner samt Direkte Orale Antikoagulantia (DOAK) ) Manglende monitorering eller manglende reaktion på en høj eller lav værdi af INR (warfarin). Manglende ordination af anden AK-behandling under pause af fx warfarin hos patient i høj tromboserisiko. Manglende antitrombotisk behandling i den perioperative fase (før og efter operation). Lavdosis methotrexat ( tabletter og inj. væsker ) Forveksling af dagsdosis og ugedosis, så der overdoseres. Samtidig indgift af inj. væske og tabletter. Manglende monitorering og/eller aktion på blodprøver og nyretal. Kalium ( koncentreret kalium til infusion og midler til oral behandling af kaliummangel ) Oral opløsning indgivet i.v. Manglende monitorering og/eller aktion på plasma-kalium-koncentrationsværdier. Fejlagtig fremstilling af for stærke infusionsvæsker. Infusionen blev givet med for høj hastighed. Opioider ( morphin , tramadol , tapentadol , fentanyl , methadon , oxycodon , hydromorphon , buprenorphin ) Dobbeltordination. Man overså, at patienten i forvejen fik behandling med andet opioid med risiko for additiv respirationsdæmpende effekt. Manglende dosisreduktion til ældre. Gamle plastre blev ikke fjernet og deres placering var ikke dokumenteret. Regnefejl ved beregning af dosis fra mg/ml til ml. Forveksling af styrker (fx 5 mg/ml og 20 mg/ml morphin) og enheder (fx mg og ml). Gentamicin ( inf.- og inj. væskerne ) Manglende monitorering af døgndosis efter patientens plasmakoncentration og/eller nyrefunktion. Overdosering ved ordination. Patienten var overvægtig (BMI > 25), og der skal derfor udregnes en korrigeret legemsvægt. Overset kontraindikation. Behandling gives på trods af, at patienten har stærkt nedsat nyrefunktion. Digoxin ( tabletter og inj. væske ) Forveksling af styrker. Ingen dosistilpasning som følge af monitorering af serum-digoxin. Forvirring omkring mætningsdosis og vedligeholdelsesdosis. Dobbeltadministration. Man overså, at patienten allerede havde fået ordineret og administreret digoxin. Forslag til sikkerhedsforanstaltninger Styrelsen for Patientsikkerhed har udgivet syv anbefalinger for at reducere risikoen for medicineringsfejl. Anbefalingerne er udviklet på baggrund af rapporterede medicineringsfejl (3770) . Forsøg at skabe ro omkring medicinhåndteringen. Forsøg at gøre kommunikationen om lægemidlerne entydig og klar. Bed en kollega om at dobbelttjekke, når der er beregnet en dosis. Tjek indløbshastigheden på dråbetælleren og følg slangen fra patient til pumpe en ekstra gang. Dobbeltkontrollere om ordinationen er i mg eller i antal tabletter, i antal ml eller i.e. Særlig opmærksomhed rettet mod de blodprøver, som bruges til kontrol, er bestilt, taget og set. Hjælp patienten med at kende den rette dosis, og vide hvornår og hvordan lægemidlet skal indtages (fx antal enheder eller at lægemidlet kun tages en gang om ugen). Skabe en kultur, hvor det er i orden at spørge, hvis man er i tvivl. For hver af de syv lægemiddelgrupper, som kræver særlig opmærksomhed findes yderligere materiale baseret på lægemidlernes individuelle fejlmønstre. Medicin.dk har haft et fast samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed og andre aktører, der arbejder med lægemiddelsikkerhed. Læs mere om samarbejdet her . STOP TÆNK TJEK I efteråret 2019 lancerede Styrelsen for Patientsikkerhed og Medicin.dk kampagnen STOP TÆNK TJEK , der består af film og print-materiale om risikosituationslægemidlerne. Se film og hent kampagne materialet . Har du spørgsmål ved...)

Lokalanalgetika - injektion (Odontologisk medicinvejledning) (...ved infiltration og intraligamentær procedure). Lang virkningstid kan være at foretrække under lange behandlingsseancer og som forlængelse af den postoperative smertedækning. Langtidsvirkende lokalanalgetika anbefales ikke til børn eller andre patienter med risiko for selvinducerede blødtvævstraumer pga. bedøvelse (2372) (2373) . Lokalanalgetika virker længst i blødt væv (2372) (2373) . Infektion i injektionsområdet (lavt vævs-pH) og hyperventilation (øget vævs-pH) kan nedsætte/kompromittere virkningen af lokalanalgetika. Behandlingsvejledning Lednings-, infiltrations- og intraligamentær analgesi er indiceret i forskellige behandlingssituationer, og fordele og ulemper må vurderes i hver situation. I journalen anføres præparat, dosis, administrationsteknik og behandlingsprocedure. Injektion må ikke være intravenøs, hvorfor der skal aspireres inden injektion. Patienten skal instrueres så postoperativt traume af blødtvæv undgås. Maksimaldosis Viden om maksimaldosis for lokalanalgetika og vasokonstriktor forudsættes, se Lokalanalgetika med vasokonstriktor og de enkelte præparatbeskrivelser, hvor der yderligere linkes til Lægemiddelstyrelsens produktresumeer. Generelle retningslinjer for voksne: Lokalanalgetika uden vasokonstriktor: 200 mg Lokalanalgetika med vasokonstriktor: 500 mg Adrenalin/noradrenalin: 100 mikrogram Børn: Umiddelbart bliver børn > 12 år vurderet som voksne ift. lokalanalgesidosis, dog kan det være nødvendigt at dosisjustere pga. lav vægt. Dosisreduktion beregnes ud fra alder: Dette er gældende for både lokalanalgetika og vasokonstriktor. Retningslinjer for maksimal anbefalet dosis beregnet ud fra vægt (2775) - vær opmærksom på lægemidlets maksimale dosis. Lidocain (Godkendt til børn > 1 år): uden vasokonstriktor: 4,4 mg/kg med vasokonstriktor: 7 mg/kg Mepivacain (Godkendt til børn > 4 år eller > 20 kg): med vasokontriktor: 6,6 mg/kg uden eller med vasokontriktor: 4,4 mg/kg Prilocain (Godkendt til børn > 6 måneder, OBS kontrainindiceret ved historie med methæmoglobin): uden eller med vasokonstriktor: 8,0 mg/kg Bupivacain (Godkendt til børn > 12 år): med vasokontriktor: 2,0 mg/kg Articain (Godkendt til børn > 4 år eller > 20 kg) med vasokonstriktor: 7,0 mg/kg Bemærk: Børnedosis må ikke overstige den maksimale voksendosis, se de enkelte præparater. Doseringsforslag findes i beskrivelserne for de enkelte præparater. Behandlingsprincippet er umiddelbart laveste nødvendige dosis til opnåelse af tilstrækkelig lokalanalgesi. Hvis dosis er forskellig, alt efter om den beregnes efter alder eller vægt, må tandlægen vurdere dosis med udgangspunkt i den individuelle patient samt sikkerheds- og behandlingsprincipper, hvor beregning ud fra vægt ofte vil være den mest retvisende. Kontraindikationer Katekolaminer og tyrotoksikose, ukontrolleret svær hypertension, svær hjertesygdom Katekolaminer og samtidig eller nylig afsluttet behandling med tricykliske antidepressiva eller MAO-hæmmere Methæmoglobinæmi Porfyri Allergi overfor et lokalanalgetika af amidtypen. Forsigtighed Patienter med koagulationsforstyrrelser, fx blødersygdom og antikoagulationsbehandling ( AK-behandling ). Patienter med hjerte-kar-sygdomme. Iskæmisk nekrose ved anvendelse af vasokonstriktor, særligt i væv med dårlig karforsyning, fx strålepåvirket væv (2372) . Neurotoksicitet ved...)

Psykiske lidelser (risikopatienter i tandlægepraksis) (...ved alle patienter kan uhensigtsmæssig adfærd og livsstilsfaktorer yderligere være risikofaktorer for dårlig oral sundhed, fx rygning og misbrug. Det er dokumenteret, at nogle psykiske sygdomme er associeret med dårligere tandstatus (5640) . Særlige forhold før behandling Klarlæggelse af den psykiske lidelse (herunder ADHD, spiseforstyrrelse, selvskade). Klarlæggelse af risikofaktorer ift. oral sygdom, fx sukkerrig diæt, rygning, alkohol, misbrug, oral neglect. Klarlæggelse af orale symptomer på øget risiko for oral sygdom, fx mundtørhed. Klarlæggelse af orale symptomer på oral sygdom. Adrenalin (i lokalanalgetika) bør ikke anvendes til patienter i behandling med tricykliske antidepressiva . Regelmæssig indkaldelse af patienten. Der kan være behov for hyppige kontrolintervaller af mundhygiejne og profylakse for mundsygdomme (må vurderes individuelt), fx hver 1.-3. måned. Tramadol bør undgås ved samtidig brug af andre serotonerge midler (fx SSRI ) , MAO-hæmmere , fentanyl og triptaner ), da der er risiko for udvikling af serotoninsyndrom. Opmærksomhed på risikoen for evt. interaktioner med patientens øvrige lægemidler - se de enkelte præparatbeskrivelser eller fx interaktionsdatabasen . Særlige forhold under behandling Der kan være særlige forhold, som gør, at behandlingen kræver særlig tilrettelæggelse, fx om morgenen eller om aftenen. Særlig profylaktiske foranstaltninger Patienter med psykiske lidelser er meget forskellige og har følgelig meget forskellige behov for profylaktiske tiltag og behandling. Herunder er forslag til indsatsområder, der afhænger af patientens risiko for oral sygdom og orale sygdomshistorie (5636) : Kontrol og re-instruktion for optimal mundhygiejne (individuelt tilpasset/hyppighed) (6866) . Fluorid: Højfluorid tandpasta (5637) - ordineres til daglig anvendelse hvis patienten er cariesaktiv og ældre end 12 år. Se Fluorpræparater (Odontologisk medicinvejledning) . Intensiv fluoridterapi - grundig individuel vurdering af cariesrisiko. Hyppig fluoridpensling af tanddele (især rodflader) hvor der kan opstå caries. Dysbiose: Mikrobiel uligevægt/infektion behandles: Klorhexidin 0,12 % uden alkohol (bakterieldysbiose), 2 x dgl. i maksimalt 3 uger- herefter pause. Svampebehandling ved diagnosticeret oral candidose . Se Antimykotika (Odontologisk medicinvejledning) . Mundtørhed/hyposalivation: Instruere i at skylle munden fri for mad efter måltider. Instruere i at fugte mundslimhinden/forebygge sår som følge af hyposalivation. Kendskab til metoder for hensigtsmæssig stimulation af spytproduktion. Kendskab til spyterstatningsmidler og anvendelsen af disse . Se Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Hjælpe med at opretholde motivationen for god mundhygiejne - det kan være livslang behandling. Særlige forhold ved lægemiddelordination Patienter med psykiske sygdomme er ofte medicinerede, hvor der kan være risiko for lægemiddel-interaktioner med de lægemidler, tandlægen anvender eller ordinerer, hvorfor det er vigtigt at kontrollere for interaktioner (se evt. relevante præparatbeskrivelser eller Interaktionsdatabasen.dk ). Opioider er kontraindiceret ved samtidig behandling med MAO-hæmmere eller inden for 14 dage efter seponering af MAO-hæmmere. Adrenalin (i lokalanalgetika) bør ikke anvendes til patienter i behandling med tricykliske antidepressiva . Tramadol bør undgås ved samtidig brug af andre serotonerge midler (fx SSRI , MAO-hæmmere , fentanyl og triptaner ), da der er risiko for udvikling af serotoninsyndrom. Kendskab til gældende lovgivning og tilskudsmuligheder: 1. juli 2025 blev det muligt for patienter i behandling med tricykliske antidepresiva eller psykofarmaka for svær psykisk lidelse (fast i minimum 6. måneder), som har udviklet betydelige tandproblemer (Sundhedsstyrelsens kriterier (6865) ) som følge af nedsat spytsekretion, at søge om at få tilskud til tandpleje via Sundhedslovens § 166 . Enkelttilskud til medicin (medicin uden generelt tilskud): Ansøges, når medicinen vurderes at have særlig behandlingsmæssig betydning, fx høj-fluorid tandpasta til patienter, der har svært nedsat eller ophørt spytsekretion. Se Ansøgning om individuelle tilskud til medicin . Dokumentér patientens orale status, fx høj rodcariesaktivitet eller risiko herfor på trods af gængse profylaktiske tiltag. Medsend dokumentation fx: Nedsat spytsekretion - medsend værdier for sialometri (typisk hvilespyt som påvirkes af medicin). Se Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Produktresume for lægemidler, hvor fx mundtørhed/caries eller gingiva-hyperplasi er kendt bivirkning. Se præparatbeskrivelserne eller Produktresuméerne . Videnskabelig litteraturhenvisning der understøtter medicinen, fx at rodcariesaktivitet forebygges bedre med høj-fluoridtandpasta (5641) (5642) . Ekspertanbefalinger, fx at høj-fluoridtandpasta anbefales til patienter med høj caries risiko (5643) . Videnskabelig litteraturhenvisning der understøtter, at psykisk sygdom er associeret med dårligere tandstatus. Kommunalt tilskud til tandpleje, se borger.dk . Orale bivirkninger Patienter med psykiske sygdomme er ofte medicinerede med lægemidler, hvor mundtørhed (xerostomi) er er en kendt og ofte almindelig (meget almindelig) bivirkning. Hyposalivation fremgår sjælden af produktresuméerne, og bør rapporters, da denne bivirkning er en objektive vurdering af spytkirtelfunktionen og således tilsyneladende uventet eller sjælden. Øget cariesaktivitet, der vurderes at være relateret til medicinassocieret nedsat spytsekretion, bør anmeldes, da den er potentielt alvorlig (kan medføre tandtab/funktionstab) og ukendt (caries fremgår sjældent af produktresuméerne) bivirkning. Recidiverende oral candidose og dysbiose bør også anmeldes, hvis det formodes, at dette er relateret til patientens medicinforbrug. Generelt skal det overvejes at kontakte egen læge for mulighed for præparatskift med opmærksomhed på, at andre præparater kan have samme eller lignende bivirkningsprofil. Ligeledes bør medicingennemgang hos egen læge eller apotek overvejes, når patienten får mange lægemidler, og ved...)

Doseringsforslag (...ved fx nedsat lever- og nyrefunktion eller patienter med overvægt. De principielle retningslinjer herfor er angivet i afsnittene: Nedsat leverfunktion , Nedsat nyrefunktion og Personer med svær overvægt . Dosis til ældre eller evt. forsigtighedsregler er angivet, hvor der foreligger konkrete oplysninger herom. Hvor der findes en børnedosering, er den angivet for de enkelte præparater. Se i øvrigt afsnittet om Børn ved...)

Type 1-diabetes (Fysisk aktivitet som behandling) (...ved større træningsmængde. Kontraindikationer og forsigtighedsregler Personer med diabetisk polyneuropati og risiko for udvikling af fodsår bør være forsigtige med vægtbærende aktiviteter (fx løb, jogging, lange gåture), og bør i stedet anbefales ikke vægtbærende aktiviteter (fx cykling, svømning, roning). Sådanne personer bør desuden instrueres i regelmæssigt at holde øje med deres fødder ved regelmæssig fysisk aktivitet (6076) . Personer med aktiv proliferativ retinopati med blødning bør frarådes fysisk aktivitet som kræver brug af bugpressen (6543) . Det betyder at sådanne personer bør frarådes træning med høj intensitet og oplyses om at evt. styrketræning udelukkende bør udføres med lette vægte (6076) . En del personer med type 1-diabetes vil desuden have øvrige sygdomme og/eller risikofaktorer, hvorfor evt. kontraindikationer og forsigtighedsregler for disse tilstande bør overvejes. Se også Iskæmisk hjertesygdom , Hjerteinsufficiens , Svær overvægt , Hypertension , Type 2-diabetes , Claudicatio intermittens . Interaktioner med medicin Såvel akut som regelmæssig fysisk aktivitet øger insulinfølsomheden , hvilket isoleret set sænker blodsukkerniveauerne. Akut træning med høj intensitet øger omvendt frigivelsen af katecholaminer, hvilket isoleret set øger blodsukkerniveauerne. De akutte trænings-inducerede effekter på insulinfølsomheden kan vare i op til 48 timer ved...)

Nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m²) (...vedsagelig ved glomerulær filtration, der er en passiv proces. Kun den frie plasmafraktion af et lægemiddel elimineres ved glomerulær filtration. Enkelte lægemidler udskilles også ved aktiv tubulær sekretion i nyrernes tubuli. Den glomerulære filtrationsrate (GFR) anvendes som mål for nyrernes ekskretoriske funktion, selv om udskillelsen af nogle lægemidler også bestemmes af en efterfølgende tubulær sekretion og/eller reabsorption. GFR betegner det volumen blodplasma, der filtreres i nyrernes samlede antal glomeruli pr. tid, og angives i ml/min. GFR standardiseres i forhold til kropsstørrelse med tilhørende referenceinterval. Bestemmelse af estimeret GFR (eGFR) hos voksne eGFR kan anvendes i daglig klinik til dosering af de fleste lægemidler. I Danmark opgives eGFR ved enhver måling af P-kreatinin på personer > 18 år, og den er beregnet med CKD-EPIkrea, 2009 formlen, der er korrigeret for alder og køn (men ikke race). Ved tilstande med svært nedsat muskelmasse, hvor P-kreatinin skønnes upålideligt kan eGFR med fordel beregnes på baggrund af P-Cystatin C baserede formler. Bestemmelse af GFR med eksogene markører er den mest præcise metode til bestemmelse af GFR i daglig klinik. I Danmark anvendes plasma-clearance af 99 mTc-DTPA. GFR bestemt med denne metode kan overestimeres, hvis patienten har ekspanderet ekstracellulærvolumen (fx ødemer eller ascites). Bestemmelse af GFR med denne metode anvendes, når der er behov for et meget pålideligt resultat og anbefales ved: Dosering af toksiske lægemidler, hvor dosering kræver præcis bestemmelse af GFR, fx visse typer af cytostatika. Før og efter nogle kirurgiske indgreb på nyrer og urinveje med det formål at forudsige fald i GFR og eventuelt ved efterfølgende kontrol af dette. Personer 1 år, idet der anvendes særlige formler: eGFR anvendes ikke til børn 90 ml/min/1,73 m² beskrives som normal nyrefunktion. I daglig klinik er der ikke behov for dosisreduktion af lægemidler ved GFR > 60 ml/min/1,73 m². Stadium Deskriptivt GFR (ml/min/1,73 m²) G1 Normal eller høj ≥90 G2 Let nedsat 60-89 G3a Let/moderat nedsat 45-59 G3b Moderat/stærkt nedsat 30-44 G4 Stærkt nedsat 15-29 G5 Terminalt nyresvigt < 15 Dosering af lægemidler ved nedsat nyrefunktion Ved nedsat GFR kan lægemidler eller deres metabolitter, som i aktiv form hovedsalig udskilles renalt, akkumuleres med risiko for alvorlige bivirkninger eller forgiftninger. Dosis skal derfor reduceres enten ved at reducere enkeltdosis eller ved at forlænge dosisintervallet. Indledes behandlingen med bolusdosis (mætningsdosis, opfyldningsdosis) af lægemidlet, skal denne gives uafhængigt af GFR. Ved nedsat GFR forlænges tiden til opnåelse af steady state koncentrationen i blodet, da denne er afhængig af eliminationshastigheden og dermed GFR. Eksempler på almindelige lægemidler, hvor dosis skal justeres afhængig af GFR Orale antidiabetika, fx Metformin , SGLT-2-hæmmere , GLP-1-receptor agonister og DPP-IV-hæmmere Digoxin Atenolol Bisoprolol Visse direkte orale antikoagulantia (DOAKs) Gabapentin Opioider En række antibiotika og antivirale midler. Læs mere på Nyrelisten til almen praksis , som er en oversigt over hyppigt anvendte lægemidler, der kræver særlig opmærksomhed ved...)

Pneumoni (...ved kendt ætiologi). Ved overgang til oral behandling (og fortsat ukendt ætiologi) anvendes phenoxymethylpenicillin 2 mill. IE p.o. hver 6. time i kombination med roxithromycin 150 mg p.o. hver 12. time. Antibiotika i 5 dage medmindre mikrobiologi indikerer andet. Ved penicillinallergi Cefuroxim ** 1,5 g i.v. x 3 i kombination med Clarithromycin * 500 mg i.v. x 2 i 2 dag. Clarithromycin afsluttes som udgangspunkt efter 2. dag (medmindre der foreligger positiv PCR for atypisk pneumoni, følg da behandling ved kendt ætiologi). Ved overgang til oral behandling (og fortsat ukendt ætiologi) anbefales monoterapi med roxithromycin 150 mg p.o. hver 12. time. Antibiotika i 5 dage medmindre mikrobiologi indikerer andet. Børn (svær pneumoni) Amoxicillin 50 mg/kg/døgn p.o. fordelt på 3 doser***. eller Benzylpenicillin 100 mg (0,17 mill. IE)/kg/døgn i.v. fordelt på 3 doser. Ved penicillinallergi Børn Cefuroxim ** 100 mg/kg i.v. fordelt på 3 doser. eller Clarithromycin * 15 mg/kg i.v. fordelt på 2 doser. * Clarithromycin har en række kontraindikationer og klinisk betydende interaktioner. Se omtalen under de enkelte præparater. Ved interaktion/kontraindikation for clarithromycin anvendes hos voksne azithromycin 500 mg i.v. som engangsdosis. Azithromycin afsluttes som udgangspunkt efter 1. døgn (medmindre der foreligger positiv PCR for atypisk pneumoni, følg da behandling ved kendt ætiologi). ** Ved alvorlig penicillinreaktion med svær urticaria, luftvejs- eller kredsløbspåvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab. *** Ved let pneumoni kan behandlingsvarighed på 5 dage anvendes, hvis barnet er blevet rask, jf. (5699) . Mikrobiologi Hyppigt: Pneumokokker Mycoplasma pneumoniae (kun i epidemitider) Undertiden: Haemophilus influenzae Chlamydia pneumoniae Sjældent: Legionella pneumophila Staphylococcus aureus Hæmolytiske streptokokker Hos børn 1 måned Piperacillin / Tazobactam 300 mg/37,5 mg/kg i.v. fordelt på 3 doser, evt. 400 mg/50 mg/kg i.v. fordelt på 4 doser (højst 12 g/1,5 g). Ved penicillinallergi Voksne Cefuroxim * 1,5 g i.v. x 3. Ved overgang til oral behandling (og fortsat ukendt ætiologi) anbefales Moxifloxacin 400 mg p.o. x 1 Antibiotika i 7 dage. Børn Cefuroxim * 100 mg/kg i.v. fordelt på 3 doser. * Ved alvorlig penicillinreaktion med svær urticaria, luftvejs- eller kredsløbspåvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab. Svær sygehuserhvervet pneumoni (iltkrav over 4 liter/min) Voksne Piperacillin / Tazobactam 4 g/0,5 g i.v. x 4 i kombination med Clarithromycin * 500 mg i.v. x 2 i 2 dage. Clarithromycin afsluttes som udgangspunkt efter 2. dag (medmindre der foreligger positiv PCR for atypisk pneumoni, følg da behandling ved kendt ætiologi). Ved overgang til oral behandling gives om muligt efter dyrkningssvar. Antibiotika i 7 dage medmindre mikrobiologi indikerer andet. Ved penicillinallergi Voksne Meropenem ** 1 g i.v. x 3 i kombination med Clarithromycin * 500 mg i.v. x 2 i 2 dage Clarithromycin afsluttes som udgangspunkt efter 2. dag (medmindre der foreligger positiv PCR for atypisk pneumoni, følg da behandling ved kendt ætiologi). Ved overgang til oral behandling gives om muligt efter dyrkningssvar. Antibiotika i 7 dage medmindre mikrobiologi indikerer andet. * Clarithromycin har en række kontraindikationer og klinisk betydende interaktioner. Se omtalen under de enkelte præparater. Ved interaktion/kontraindikation for clarithromycin anvendes hos voksne azithromycin 500 mg i.v. som engangsdosis. Azithromycin afsluttes som udgangspunkt efter 1. døgn (medmindre der foreligger positiv PCR for atypisk pneumoni, følg da behandling ved kendt ætiologi). ** Ved...)

Sepsis (...Ved vurdering af organpåvirkning kan anvendes SOFA-score (sequential (sepsis related) organ failure assessment score). Til hurtig identifikation af patienter i særlig risiko for kompliceret forløb kan anvendes bedside-testen qSOFA-score (quick SOFA-score). For SOFA-score, se Vurderingsværktøjer til voksne . Ved...)

Dabigatran (forgiftninger) (...ved koagulationen hæmmes. Dabigatran hæmmer også trombocytaggregationen. Den toksikologiske effekt er en forstærkning af den farmakologiske effekt. Overdosering medfører derfor primært blødning pga. en for voldsom hæmning af koagulationskaskaden. Klinik Svær toksicitet medfører blødningskomplikationer med hypotension eller nedsat ilttransport. Ofte er der tale om intrakranielle blødninger, hæmothorax, hjertetamponade, retroperitoneale blødninger eller massiv gastro-intestinal blødning. Undersøgelser APTT, PT og INR (vær opmærksom på, at uagtet kun let forhøjede analyseresultater, kan patienten være svært overdoseret med dabigatran). Hæmatokrit, hæmoglobin, trombocytter og fibrinogen samt øvrige anæmiprøver. Levertal, nyretal samt EKG og lokalisering af blødningskilden. Behandling Udover sædvanlig behandling med aktivt kul (inden for 4 timer) anbefales ved...)

Direkte faktor Xa-hæmmere (forgiftninger) (...ved blødning volumenterapi, blodproduktterapi (erytrocytter, frisk, frossen plasma, trombocytkoncentrat) og antidotbehandling med andexanet alfa (ingen præparater er registreret i DK) ved behandling med apixaban eller rivaroxaban . Siden kan overvejes dialyse og eventuel kirurgisk sikring af hæmostase. Medicinrådet har en anbefaling ved...)

Calciumantagonister (forgiftninger) (...Ved depotpræparater i stor dosis gives gentagne kuldoser. Giv atropin og calcium før ventrikelaspiration for at beskytte mod yderligere bradykardi. Ved bradykardi og blok gives atropin, evt. pacemaker. Ved hypotension 10 % calciumchlorid 5-10 ml over 5 min. og NaCl i.v. Vedsvære forgiftninger bruges inotropistøtte til behandling af hypotension. Tilstande, der er refraktære over for disse tiltag, kan forsøges behandlet med euglykæmisk terapi (højdosis glucose-insulin-kalium = 1 IE insulin/kg/time, kræver tæt kontrol af B-glucose). Observationstiden mindst 8-12 timer (24 timer ved depotpræparater). Calciumsalt i.v. kan forsøges ved forgiftning med verapamil , men er uden gunstig virkning ved forgiftning med andre calciumantagonister. Generel kredsløbsstøttende behandling etableres evt. med pressorstoffer/inotropika. Ved...)

β-blokkere (forgiftninger) (...Ved manglende effekt gives 50-150 mikrogram/kg glucagon som bolus, efterfulgt af 50-150 mikrogram/kg/time som i.v. infusion. Indgift af sympatikomimetika med direkte overvejende β 1 -receptorstiumulerende virkning, fx dobutamin , kan forsøges mhp. at ophæve den β-blokerende virkning. Calcium-infusion og kombineret højdosis insulin og glucose kan overvejes vedsvær forgiftning, se Calciumsalte (antidoter) . Observationstid med telemetri mindst 6 timer (24 timer ved forgiftning med depotpræparater). OBS: Sotalol kan give sene arytmier (flere døgn). Atenolol og sotalol kan fjernes ved dialyse - eliminationen af andre β-blokkere kan ikke øges. Ved...)

Digoxin (forgiftninger) (...ved AV-blok af 2. eller 3. grad, kan kræve midlertidig pacemakerbehandling. Man kan dog forsøge at give 0,25-0,5 mg atropin i.v. 2-3 gange. I.v. infusion af kaliumsalte ved hypokaliæmi med 10-40 mmol/time under ekg-kontrol og kontrol af S-kalium, indtil S-kalium ligger højt i normalområdet, normaliserer hjertets følsomhed for digoxin. Hurtige ændringer i S-kalium kan dog forværre blokaden ved AV-blok af 2. eller 3. grad. Ved meget svære forgiftninger kan digoxin-antistof være livreddende. Se også Antidothåndbogen . Indikationer for digoxin-antistof er: Indtagelse af > 10 mg digoxin for voksne og > 4 mg (0,3 mg digoxin/kg legemsvægt) for børn. P-digoxin > 5 nanomol/l målt 6-8 timer efter indtagelsen. Digoxinforgiftning med P-kalium > 5,5 mmol/l, hvis anden forklaring kan udelukkes og tilstedeværelse af alvorlige kardiale manifestationer som fx kredsløbssvigt. Antidigitalis fab-fragmenter interfererer med de fleste test for P-digoxin, hvorfor P-digoxin som regel ikke kan fortolkes efter indgift af antidigitalis fab-fragmenter. Den videre behandling afgøres af klinikken og ekg-forandringerne. Digoxin-antistof infunderes i.v. over 20 min. Vedr. dosisberegning, se vejledning i pakningen. Ved...)

Antikoagulantia, Vitamin K-antagonister (forgiftninger) (...Ved akut forgiftning kan oral indgift af aktivt kul reducere plasmahalveringstiden for vitamin K-antagonister ved binding af disse under enterohepatisk kredsløb. Oral indgift af colestyramin i refrakte doser har samme virkning. INR 10, ingen blødning: Pause med behandlingen. Patienten indlægges. INR-niveauet reguleres ved indgift af 2-4 (højst 10) mg vitamin K (phytomenadion), se Phytomenadion (antidoter) . Let til moderat blødningstendens: Pause med behandlingen indtil blødningstendensen ophører. Hvis INR er høj, gives 2-4 (højst 10) mg vitamin K (phytomenadion), se Phytomenadion (antidoter) . Det er vigtigt at være opmærksom på, at vitamin K først har fuld virkning ca. 1½ døgn efter indgiften. Hvis der er væsentlig blødning, bør der derfor endvidere gives frisk frosset plasma som beskrevet nedenfor. Svær/livstruende blødning: Behandlingen afbrydes, og der gives 5-20 mg vitamin K ( phytomenadion ) langsomt i.v. samt infusion af frisk frosset plasma. Infusion af plasma 1 ml/kg legemsvægt medfører en stigning i de vitamin K-afhængige faktorer på ca. 1 %. For at opnå en stigning i faktorerne fra ≤ 5 % (svarende til INR > 5) til omkring 40 % (svarende til INR ≤ 1,5) kræves således infusion af 35-40 ml/kg legemsvægt. Ved risiko for overloading kan der i stedet gives injektion af protrombinkomplekskoncentrat ( Octaplex® ). Behandlingen bør gives i samråd med trombosecenter. Ved forgiftning med store doser vitamin K-antagonister kan det være nødvendigt at give vitamin K (phytomenadion) i uger eller måneder. Ved...)

Antipsykotika (forgiftninger) (...Ved moderat forgiftning med lavdosis-antipsykotika kan der ses ekstrapyramidale neurologiske symptomer. Vedsvær forgiftning ses koma, kramper, evt. respirationsstop, hypotension, manglende temperaturregulering (hypo- og hypertermi) eller ekstrapyramidale symptomer (alvorligst er akut dystoni). Ekg med QT-, evt. QRS-forlængelse, evt. arytmier, fx torsades des pointes. Akut dystoni involverer ofte hoved- og nakkemuskler, evt. med opistonus. Tilstanden er akut behandlingskrævende på et intensivt afsnit. Malignt neuroleptikasyndrom er en akut livstruende tilstand, som ses under behandling med dopaminantagonister, (ikke overdosis/forgiftning) med muskelrigiditet, muskelnekrose (forhøjet kreatinin og CK), akinesi, svækket vejrtrækning, konfusion og koma. Der ses hypertermi og neutrofil leukocytose, leverpåvirkning, metabolisk acidose og nyresvigt. Tilstanden behandles på et intensivt afsnit for at opretholde basale organfunktioner. Afbrydelse af muligt udløsende behandling, evt. genoptagelse af afbrudt behandling med dopaminagonist. Benzodiazepin med henblik på muskelrelaksation og sedation, evt. dantrolen og/eller bromocriptin. Undersøgelser Elektrolytter, kreatinin, blodgasser, ekg, kardiel monitorering ved symptomer og abnormt ekg. Behandling Gastro-intestinal dekontaminering med aktivt kul op til 8 timer efter indtagelse, i øvrigt symptomatisk behandling. Forstyrrelser af overledning og rytme med breddeøget QRS behandles med natriumhydrogencarbonat. Hos patienter, som ikke er i fast behandling med antipsykotika, kan der i op til 5 døgn efter indtagelsen forekomme dystone reaktioner (især haloperidol, metoclopramid og phenthiaziner). Behandles med antiparkinsonmiddel ( biperidin ) i.v. efterfulgt af 2-3 døgns oral behandling. Ved...)

NSAID (forgiftninger) (...ved overdosis. Toksisk dosis: Gruppen omfatter stoffer med forskellig potens. Som regel 5-10 gange døgndosis. For ibuprofen (børn og voksne): Doser > 80 mg/kg : Observationskrævende dosis (indlæggelse + aktivt kul) Doser > 150 mg/kg kræver som regel understøttende terapi. Doser på 100-700 mg/kg legemsvægt har hos børn og voksne (ud over de nævnte symptomer) medført acidose. Klinik Overvejende cerebrale symptomer: Svimmelhed, dysmotorik, synsforstyrrelser, i de sværeste tilfælde koma og kramper. Desuden gastro-intestinale symptomer med abdominalsmerter, kvalme og opkastning. Lever- og nyreskade er beskrevet. Sløvhed, tinnitus, ataksi. Udtalte effekter omfatter koma, kramper, evt. hypotension og nyreskader. Acidose og elektrolytforstyrrelser. Dødsfald er forekommet, men de formodede letaldoser er meget forskellige. Alvorlige forgiftninger er sjældne. Behandling Gastro-intestinal dekontaminering , phytomenadion ved påvirket koagulationsfaktor II+VII+X/INR, god diurese og syrepumpehæmmer i.v. I øvrigt symptomatisk. Ved...)

Tricykliske antidepressiva (forgiftninger) (...BS: Indgift af flumazenil er kontraindiceret ved TCA-forgiftning, da benzodiazepin kan være kardioprotektivt. Ved tvivlsspørgsmål: Ring til Giftlinjen, telefo...)

Acetylsalicylsyre (forgiftninger) (...ved overdosis. Øget transport af salicylat til CNS og over cellemembraner ved acidose. Toksisk dosis af acetylsalicylsyre 150 mg/kg medfører let forgiftning, 300 mg/kg alvorlig forgiftning. > 300 mg/kg forårsager ofte akut nyresvigt. > 500 mg/kg kan være dødelig. Indtagelse >100 mg/kg/døgn gennem 2 døgn er potentielt toksisk. Peak P-salicylat 1-2,4 mmol/l = let forgiftning 2,4-4,5 mmol/l = moderat forgiftning > 4,5 mmol/l = svær forgiftning. Peak-værdien nås som regel først 4 timer efter indtagelse, med enterotabletter først efter 6-24 timer. Hos voksne er tærsklen for iværksættelse af mere end symptomatisk behandling 3,6 mmol/l, hos mindre børn - som er mere følsomme - 2,2 mmol/l. Man skal være opmærksom på, at metabolismen af acetylsalicylsyre mættes på en lav dosis (skift fra 1.-ordens- til 0.-ordenskinetik), hvilket kan medføre en markant stigning af P-salicylat inden for en kort periode (dårligere prognose). Særlig agtpågivenhed ved ukendt dosis eller tidspunkt for indtagelse. Klinik Svimmelhed, tinnitus, døvhed, vasodilatation, svedudbrud, kvalme, opkastning (ofte blodtilblandet), hovedpine, konfusion. Vedsværere eller akut forgiftning: Hyperventilation, feber, rastløshed, ketose og respiratorisk alkalose og metabolisk acidose. Vedsvær forgiftning kan CNS-depression føre til koma, kardiovaskulært kollaps og åndedrætssvigt. Undersøgelser A-punktur og P-salicylat 4 timer efter indtagelse og gentaget mindst én gang efter 2-4 timer. Koagulationsfaktorer II, VII, XX (acetylsalicylsyre hæmmer isoleret de K-vitamin-afhængige koagulationsfaktorer - som warfarin), nyre- og leverfunktion, elektrolytter. Kronisk forgiftning (3828) primært ud fra klinik pga. dårlig korrelation mellem P-salicylat og toksicitet. Behandling Aktivt kul op til 8 timer efter indtagelse evt. gentaget. Korrektion af væske-, elektrolytforstyrrelser og acidose. Phytomenadion : Ved overdosering med acetylsalicylsyre alene eller i forbindelse med antikoagulationsbehandling kan koagulationsfaktorniveauet hæves op over faregrænsen, og der bør i disse tilfælde derfor gives 1-2 mg phytomenadion som engangsinjektion. Ved egentlig forgiftning: Voksne . 10-20 mg langsomt i.v. 2-4 gange dgl. Børn . 5-10 mg langsomt i.v. 2-4 gange dgl. Ved væsentlig blødning suppleres behandlingen med friskfrosset plasma eller koagulationsfaktorkoncentrat. Der er dårlig sammenhæng mellem P-salicylat og forgiftningsgrad. Dosis, tidspunkt i forløbet og klinik inddrages altid i vurderingen. P-salicylat 1,4-3,6 mmol/l (voksne) og 1,0-2,4 mmol/l (børn): Rehydrering med i.v. væske. Patienten skal have været uden symptomer i mindst 6 timer (24 timer ved forgiftning med enterotabletter) før udskrivning. P-salicylat 3,6-5,0 mmol/l (moderat forgiftning, voksne) og 2,4-4,4 mmol/l (børn): Alkalinisering af urin (pH > 7 ved infusion af hydrogencarbonat, timediurese > 100 ml/time. Forceret diurese er risikabelt og har ingen yderligere fordele. Hæmodialyse vedvedvarende svær acidose, dårlig nyrefunktion eller dårlig klinisk tilstand. P-salicylat > 5,0 mmol/l (svær forgiftning, voksne) og > 4,4 mmol/l (børn): Hæmodialyse overvejes. P-salicylat måles hver 3. time, indtil S-salicylat er 5 mmol/l. Maksimal P-salicylat kan indtræde sent, især efter indtagelse af enterotabletter (> 12 timer). Ved...)

Quinin, chloroquin/ hydroxychloroquin (forgiftninger) (...ved chloroquinforgiftning): Breddeforøget QRS-kompleks, forlænget PQ-interval, ændrede ST-stykker, ventrikelflimren eller asystoli. Arteriel hypotension, koma, evt. kramper. Øresusen, nedsat hørelse, svimmelhed, synssvækkelse, evt. blindhed, kvalme og hovedpine med quinin, sjældent med chloroquin. Behandling Evt. provokation af brækning som førstehjælp på ulykkesstedet. På sygehus: aktivt kul . Hvis patienten er bevidsthedspåvirket, kan man anlægge en ventrikel sonde og installere kullet i denne (forudgået af aspiration på sonden). Hypokaliæmi korrigeres. Tærsklen for de kardiale symptomer hæves ved let alkalinisering, idet der ved refrakte infusioner af isotonisk natriumhydrogencarbonat forsøges at holde urinens pH på ca. 8. Hvis patienten er i respiratorbehandling, kan hypokapni fremkaldes ved hyperventilation og erstatte hydrogencarbonat-infusion. Der er fundet forbedret overlevelse hos svært forgiftede ved behandling med kunstig ventilation, pressorstoffer og diazepam i.v. (1 mg pr. 30 mg chloroquin). Kardial monitorering. Ved...)

Theophyllin og andre methylxanthiner (forgiftninger) (...ved frigivelse af noradrenalin, er adenosinantagonister og øger formentlig cAMP. Toksisk dosis: Theophyllin : 15 mg/kg, alvorlig forgiftning efter > 3 g. Symptomer kan være forsinkede op til 12 timer ved depotpræparat. Caffein : Alvorlig forgiftning med 100 mg/kg. Småbørn og ældre er risikogrupper. Klinik Kvalme, opkastning, uro, rastløshed, irritabilitet, tremor, takykardi, hypokaliæmi, hyperglykæmi, evt. metabolisk acidose. Kramper og betydende arytmi vedsvær akut og kronisk forgiftning. Behandling Gastro-intestinal dekontaminering , evt. gentagen indgift af aktivt kul mhp. binding af depottheophyllin og øget elimination. Kulbehandling vanskeliggøres af udtalt bræktendens, som kan nødvendiggøre behandling med antiemetikum, fx metoclopramid . Phenothiazin er kontraindiceret. Hæmoperfusion eller hæmodialyse i svære tilfælde (P-theophyllin > 550 mikromol/l (100 mg/l). Hypotension, takykardi og arytmier skyldes bl.a. aktivering af β-receptorer og kan forsigtigt behandles med β-blokker. Let hypokaliæmi er som regel udtryk for redistribution og svinder ofte uden aggressiv behandling. Kramper behandles primært med diazepam , men er svær...)

MAO-hæmmere (forgiftninger) (...ved kan forlænges og potenseres. For irreversible hæmmere kan interaktionen ske uger efter behandlingsophør. Toksisk dosis: 2-3 mg/kg af irreversible hæmmere kan medføre alvorlig forgiftning. Reversible midler er mindre toksiske. Klinik Akut forgiftning manifesterer sig oftest først 12-24 timer efter indtagelsen, hvorimod interaktion indtræder umiddelbart. Rastløshed, tremor myokloni, takykardi, hypertension. Vedsvær forgiftning ses udtalt hypertension, konfusion, rigiditet, kramper, metabolisk acidose, respirationsinsufficiens, koma. Undersøgelser EKG, kardial monitorering, elektrolyter og syre-base status, nyrefunktion. Behandling Gastro-intestinal dekontaminering . Observation i mindst 1 døgn. Diazepam er førstevalg til behandling af triaden hypertension, hypertermi og takykardi. Giv refrakte doser på 10 mg i.v. hvert 2.-5. minut, indtil symptomerne svinder. Behandlingen kan give respirationsstop, hvorfor den skal foregå på intensiv afdeling. Endvidere gives glucose, ilttilskud og thiamin . Hvis der ikke efter indgift af 2 mg diazepam/kg er opnået kontrol med symptomerne, behandles hvert symptom særskilt. Kramper behandles med diazepam op til 2 mg/kg. Sedativa kan øge den CNS-deprimerende komponent. Hypertension kan behandles med glyceryltrinitrat eller phentolamin doseret forsigtigt pga. risiko for pludseligt blodtryksfald. Hypertermi behandles med aktiv afkøling. Hypotension behandles med volumenekspansion og Trendelenburgs leje, evt. forsigtigt med vasopressor, fx noradrenalin. Ved...)

Paracetamol (forgiftninger) (...Ved terapeutiske plasmakoncentrationer metaboliseres den reaktive metabolit NAPQI i leveren ved hjælp af gluthation. Ved overdosering øges metabolitkoncentrationen, gluthationdepoterne tømmes, og kapaciteten til inaktivering af NAPQI falder. Denne proces fører til leverbeskadigelse. Forholdene er dog komplicerede og ikke endeligt afklarede. Effekt på andre organer ved samme mekanisme. Embryo- og foetotoksisk. Toksisk dosis: > 150 mg/kg for raske voksne, > 75 mg/kg for personer med induktion af P-450 og/eller små gluthationdepoter (kroniske alkoholikere, behandling med en række CYP-inducerende lægemidler, faste, malnutrition, undervægt). Raske børn er mindre følsomme end voksne. Klinisk og klinisk-kemisk påviselig levercelleskade forekommer sjældent efter indtagelse af 1.000 mikromol/l 4 timer efter indtagelse er toksisk. Monitorering af lever- og nyrefunktion, hæmatologi, blodsukker, elektrolytter, syre-base status. ALAT er markør for forgiftningsgrad og INR markør for prognose. Behandling Indtagelse eller mistanke om indtagelse af mere end 150 mg paracetamol/kg legemsvægt på én gang bør medføre indlæggelse og umiddelbar i.v.-behandling med N-acetylcystein . Risikopatienter (se ovenfor) bør behandles på mistanke om indtagelse af mere end 75 mg paracetamol/kg legemsvægt. Indledes altid ved mistanke om overdosis uden forsinkelse af blodprøver. Den maksimale rekommanderede daglige dosis paracetamol er 4 g. Behandling med aktivt kul anbefales op til 3-4 timer efter indtagelsen (ved samtidig indtagelse af peristaltik-hæmmende midler kan aktivt kul gives senere end 3-4 timer). Ved anafylaktisk (anafylaktoid) reaktion på N-acetylcystein, som ikke responderer på antihistamin, methylprednisolon 80 mg i.v. og langsom genoptagelse af behandlingen efter pause, skiftes behandling til L-methionin . Forgiftede i risikogruppe bør antidotbehandles, selv om der er gået 12 timer efter paracetamolindtagelsen, og selv om der er manifest leveraffektion. Ved...)

Lithium (forgiftninger) (...ved nedsat udskillelsesevne. De første tegn på forgiftning kan være tremor, sløvhed, søvnighed, utydelig tale, muskelrykninger, usikker gang. Lette forgiftningstegn, hvor P-lithium som regel er 2,5 mmol/l, og symptomerne er domineret af cerebrale manifestationer, fx ataksi, dyskinesier, chorea, konfusion, hyperrefleksi, kramper, bevidsthedssvækkelse og koma og kan ubehandlet medføre døden. Endvidere væske- og elektrolytforstyrrelser, nyresvigt og ekg-forandringer. P-lithium er i reglen > 2 mmol/l, men kan være lavere, hvis blodprøven er taget længe efter sidste lithiumdosis. Svær lithiumforgiftning kan efterlade skader på hjerne- og nyrevæv med varige funktionsforstyrrelser til følge. Akutte forgiftninger er præget af initiale gastro-intestinale symptomer, mens neurologiske symptomer kan progrediere over 1-2 døgn. P-lithium kan være højt trods få forgiftningstegn, og symptomerne kan progrediere, mens P-lithium falder. Undersøgelser P-lithium, elektrolytter, nyrefunktion, syre-basestatus, ekg, kardial monitorering. Behandling Seponering af lithium. Indlæggelse. I øvrigt symptomatisk behandling med korrektion af væske- og elektrolytbalance. Behandling med aktivt kul er ikke virksomt ved lithiumforgiftning. Whole bowel irrigation overvejes ved indtagelse af store mængder depotpræparat. I øvrigt lægges hovedvægt på rehydrering, initialt med NaCl-holdige infusionsvæsker og korrektion af elektrolytforstyrrelser. Dialyse især ved kronisk forgiftning for at fjerne lithium fra CNS, mens formålet ved akut forgiftning primært er at hindre overgang af lithium til CNS. P-lithium, kliniske kriterier og forgiftningstype indgår i indikationen. Dialyse vil som hovedregel være indiceret til patienter med P-lithium > 4 mmol/l. Ved klinisk påvirkning eller nedsat nyrefunktion kan behandling være indiceret ved væsentligt lavere serumkoncentrationer. Akut forgiftning forløber ofte gunstigt trods højt P-lithium. Reboundfænomen ses især ved dialyse af kronisk forgiftede, og gentagen behandling kan være nødvendig. Ved P-lithium < 1 mmol/l, målt 6-8 timer efter dialyse, kan behandlingen afbrydes. Ved...)

Vurderingsværktøjer til voksne

Søgeresultater, Sygdomme:

Svær overvægt

Svær pruritus ved hæmodialyse

Akut alkoholforgiftning (...Ved alkoholpromille højere end 3,5 er der risiko for død som følge af respirations- og kredsløbssvigt, men ved blandingsforgiftninger kan en betydeligt lavere alkoholpromille være dødelig. Personer med dagligt højt alkoholindtag kan overleve højere promiller grundet toleransudvikling. Samtidig med fremadskridende bevidsthedssvækkelse er der fare for fatal hypotermi ved lav udenomstemperatur samt gylpen eller opkastning med aspirationspneumoni eller kvælning. Der er endvidere større risiko for fald og hovedtraumer som kan føre til langvarige somatiske og kognitive problemer 6761 - Alcohol Use Disorder and Traumatic Brain Injury . Behandling: Som ved...)

Variceller og herpes zoster (virusinfektioner) (...Ved behov for oral behandling af VZV-infektion anvendes valaciclovir eller famciclovir . Der foreligger ikke sammenlignende undersøgelser af de to stoffer; men valaciclovir er væsentligt billigere. Valaciclovir har i sammenligning med aciclovir vist signifikant hurtigere smertelindring af zoster-relaterede smerter samt signifikant lavere forekomst af postherpetisk neuralgi (3415) . Variceller behandles med antivirale lægemidler: hos voksne hos immundefekte. Herpes zoster behandles med antivirale lægemidler: hos patienter over 50 år, hvor behandlingen kan indledes inden for 72 timer efter fremkomst af hududslæt ved risiko for okulær involvering og ved andre tilstande, hvor andet end huden er afficeret yngre, der inden for 72 timer har meget kraftige smerter immundefekte patienter. Graviditet Variceller hos gravide har ofte et sværere forløb og medfører hyppigere komplikationer, og derfor er der altid indikation for behandling. Gravide, der er mistænkt for variceller, bør vurderes af en infektionsmediciner. Ved...)

Blæretømningsbesvær (...Ved benign prostatahyperplasi kan blæretømningen forsøges bedret gennem anvendelse af α-adrenoreceptorblokade, hæmning af 5-α-reduktase eller PDE-5 som monoterapi eller i en kombination, se Benign prostatahyperplasi . Ved andre blæretømningstilstande kan man forsøge α-adrenoreceptorblokade, men dokumentationen er ringe og effekten tvivlsom. Kvinder med urogenital prolaps bør henvises til gynækolog med henblik på korrektion med ringpessar eller vaginalplastik. Ved...)

Dacryocystitis og orbital flegmone (...Ved dacryocystitis og flegmone i øjenomgivelser vælges oral administration af antibiotika. Hvis patienten er alment påvirket, vælges intravenøs administration. Der vælges altid intravenøs administration ved...)

Funktionel dyspepsi (...Ved dyspepsi forstås smerte eller ubehag centreret i epigastriet, og som skønnes at have si...)

Øjenbetændelse hos børn i daginstitutioner (...Ved egentlig øjenbetændelse startes behandling med chloramphenicol, og den behandlende læge...)

Kolestatisk hudkløe (...Ved galdevejsobstruktion er behandlingen endoskopisk eller sjældnere UL-vejledt perkutan drænage. Ved intrahepatisk kolestase anvendes primært oral indgift af anionbyttere. Disse binder galdesyrerne i tarmlumen, ophæver det enterohepatiske galdesyrekredsløb, nedbringer plasmakoncentrationen af galdesyrer og lindrer oftest hudkløen efter ca. en uge. Den syrebindende anionbytter, colestyramin og cholestipol, kan anvendes. Ursodeoxycholsyre er en hydrofil galdesyre, som også kan have effekt på kolestatisk hudkløe. Midlet bør ikke anvendes ved galdevejsobstruktion. Ursodeoxycholsyre bindes af ionbyttere, hvorfor indgift ved kombinationsbehandling skal forskydes mindst 2 timer. Revurdering af behandling Til vurdering af sværhedsgrad af hepatisk kløe og behandlingseffekter kan man anvende Visuelt Analog Scala (VAS score) eller Numeric Rating Scale (NRS) der begge angiver sværhedsgraden fra 0-10. Specifikt for primær biliær cholangitis findes PBC-40 scoren vedr. kløe. En reduktion på ≥30 mm (VAS) eller ≥3 point (NRS) betragtes som klinisk relevant. Andre anvendelsesområder: Hos patienter med kronisk kolestatisk leversygdom kan ursodeoxycholsyre have symptomatisk effekt på kløe og ikterus. Dosis er 250 mg 2-4 gange daglig afhængigt af effekt (2472) . Ved...)

Behandling af angst (...Ved lette til moderate angsttilstande bør patienten tilbydes non-medikamentel behandling i form af kognitiv adfærdsterapi. Dette kan foregå i almen praksis eller ved henvisning til psykolog. Ved sværere tilstande er der veldokumenteret effekt af supplerende medikamentel behandling i form af symptomlindring, opnåelse af remission og undgåelse af tilbagefald. Vejledninger for behandling af de enkelte angsttilstande fremgår af det følgende: Panikangst og agorafobi Behandling med SSRI (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor) eller SNRI (Serotonin and Noradrenaline Reuptake Inhibitor) bør starte i lav dosis for at undgå bivirkninger, som en stor del af patienter med angstlidelse er følsomme overfor. Effekten indtræder gradvist for at nå et maksimum efter 6-8 uger. Det er ikke afklaret, hvor længe en behandling skal fortsættes, men forløbsstudier tyder på, at en betydelig del af patienterne har spontan bedring i løbet af 1-2 år. Det er derfor rimeligt at gennemføre behandlingen over en 6-12 måneders periode og herefter forsøge gradvis aftrapning under hensyn til principperne for aftrapning af antidepressiv behandling. Nogle patienter har et mere kronisk forløb, hvorfor længerevarende behandling kan komme på tale. Effekten af SSRI og SNRI på angsttilstande er formentligt en klasseeffekt, men der er for SSRI bedst dokumentation for effekt af citalopram , paroxetin , escitalopram og sertralin . De to sidstnævnte er endvidere associeret med lav risiko for alvorlige bivirkninger sammenlignet med andre SSRI-præparater (6022) . For SNRI har venlafaxin indikationerne generaliseret angst, panikangst og socialfobi, mens duloxetin kun har for førstnævnte (5414) . Effekten af medicinsk behandling er mindre for agorafobiske symptomer end for panikanfald. Benzodiazepiner kan anvendes supplerende i de første 4-6 uger af behandlingen. Social fobi Placebokontrollerede undersøgelser af social fobi har vist en signifikant bedre effekt af antidepressiva end af placebo over for både fobisk frygt og undvigelsesadfærd. Effekt på længere sigt er også påvist. Behandlingen følger retningslinjerne for panikangst. Effekten af SSRI og SNRI på socialangst er en klasseeffekt og gælder formentlig alle midlerne, men der er især erfaring med følgende midler: escitalopram , paroxetin , sertralin og venlafaxin (5414) . Generaliseret angst Effekten af SSRI og SNRI på generaliseret angst er en klasseeffekt og gælder formentlig alle midlerne, men der er bedst dokumentation for effekt af: duloxetin , escitalopram , paroxetin , og venlafaxin . Herudover dokumenteret effekt af pregabalin og sertralin (effekt vist i mindre studier) samt en vis effekt af buspiron . Effekten af pregabalin er dosisafhængig og størst ved 450 mg daglig dosering. Korttids- og langtidsstudier (op til 6 måneder) har vist effekt af venlafaxin i løbet af 4 uger med tiltagende effekt i op til 6 måneder. Ved 6 måneder havde 70 % opnået bedring. Dosisforhold er ikke helt afklaret, idet bedring blev påvist over et stort dosisområde (37-250 mg/dag). I placebokontrollerede forsøg er der påvist effekt af antihistaminet hydroxyzin , men de kliniske erfaringer er begrænsede. Der er ikke dokumenteret effekt af β-receptorblokerende farmaka. Obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD) Der er klinisk betydningsfuld effekt, både i den initiale behandling og i vedligeholdelsesbehandlingen, af serotonerge antidepressiva som, clomipramin ( TCA ), SSRI og venlafaxin ( SNRI ). Bedst effekt ses ved clomipramin og SSRI. Antidepressiva har en specifik virkning på nøglesymptomerne obsessioner og kompulsioner. Antipsykotika ( risperidon og quetiapin ) kan have en virkning i augmentationsbehandling af OCD. Bør ikke anvendes sammen med serontonerge antidepressiva ved påvist QT-interval forlængelse. Det anbefales at påbegynde behandlingen med gradvis stigning i dosis svarende til rekommandationerne for stoffet ved behandling af depressive tilstande. Efter 4-8 uger må yderligere dosisstigning overvejes afhængig af effekt og bivirkninger. Behandlingen skal gennemføres i mindst 12 uger, for at man kan vurdere effekten. Nogle patienter får markant, andre kun en vis bedring, men fuld remission er undtagelsen. Som ved...)

Diagnostik (osteoporose) (...Ved mistanke om osteoporose bør det først afklares, om der foreligger risikofaktorer for fraktur . Hvis dette er tilfældet, udredes med DXA-scanning (Dual energy X-ray Absorptiometry) og evt. røntgenundersøgelse af columna thoracolumbalis med henblik på, om der er indikation for at iværksætte farmakologisk osteoporosebehandling. Nydiagnosticerede patienter udredes med supplerende undersøgelser for at udelukke mulige årsager til sekundær osteoporose (se nedenfor). Andre årsager til knoglebrud - fx (metastaserende) cancersygdom - bør medtænkes. DXA-scanning DXA-scanning til bestemmelse af knoglemineraltætheden (Bone Mineral Density [BMD], gram/cm 2 ) regnes for guldstandard til diagnostik af osteoporose. Desuden anvendes DXA til kontrol af behandlingseffekt, se Monitorering af behandlingseffekt i Farmakologisk frakturprofylakse. Ved en DXA-scanning måles dæmpningen af røntgenstråler ved passage gennem knoglevævet, hvorved BMD, kan beregnes. Strålebelastningen ved en DXA-scanning er lav ( -1,0 Osteopeni: T-score mellem -1,0 og -2,4 Osteoporose: T-score ≤ -2,5 Lav knoglemineraltæthed øger risikoen for fraktur. Et fald i T-score på 1 indebærer omtrentlig en fordobling af risiko for fraktur. Gentagne DXA-scanninger Knoglevævets mineraltæthed (BMD) monitoreres ved gentagne DXA-scanninger hos: personer i behandling for osteoporose med henblik på vurdering af behandlingseffekt (se Monitorering af behandlingseffekt og Behandlingsvarighed nederst i Farmakologisk frakturprofylakse ), herunder muligheden for pausering. personer med risikofaktorer for fraktur , med henblik på, om der er tilkommet osteoporose og dermed indikation for at iværksætte behandling. For at mindske måleusikkerheden anbefales det at opfølgende scanninger foretages på samme apparat. Typisk anses en ændring i columna lumbalis på ≥ 3 %, i total hofte ≥ 5 % og i lårbenshals ≥7 % for at være signifikant (svarende til least significant change [LSC]). På baggrund af metodeusikkerheden sammenholdt med forventede ændringer i BMD bør kontrolintervallerne ved antiresorptiv behandling være mindst 2 år. Intervallet mellem scanninger kan være kortere ved anabol behandling og under glukokortikoidbehandling. Ved BMD mellem -2,5 og -1 samt uændret risikoprofil kan der udføres en kontrol-scanning efter 3-5 år, mens behov for en ny scanning ved T-score > -1 beror på en individuel vurdering. Røntgenundersøgelse Da såvel symptomatiske som asymptomatiske kompressionsfrakturer i columna thoracolumbalis indicerer behandling og er af betydning for behandlingsvalg (se Farmakologisk frakturprofylakse ) anbefales røntgenundersøgelse af columna thoracolumbalis på relativt vid indikation ved diagnostik af osteoporose, herunder ved: Rygsmerter forenelige med mulig kompressionsfraktur En dokumenteret eller anamnestisk højdereduktion på mere end henholdsvis 2 og 4 cm Thorakal kyfose Costa-crista afstand 50 år med en hoftenær lavenergifraktur (5117) (5313) Mistanke om fraktur eller anden patologi ved inspektion af hvirvlerne på DXA-scanningen. Pga. en relativ stor strålebelastning er opfølgende røntgenbilleder kun indiceret i de tilfælde, hvor en mulig nytilkommen kompressionsfraktur må formodes at have terapeutiske konsekvenser. På nyere DXA-scannere kan der foretages Vertebral Fracture Assessment (VFA), hvorved det er muligt at diagnosticere kompressionsfrakturer med en mindre strålebelastning end ved en konventionel røntgenoptagelse. Supplerende undersøgelser Med henblik på at udelukke sekundære årsager til osteoporose anbefales hos nydiagnosticerede patienter et screeningspanel bestående af følgende blodanalyser: hæmoglobin leukocytter trombocytter kreatinin natrium kalium magnesium calcium parathyroideahormon (PTH) 25-hydroxyvitamin D basisk fosfatase alanintransaminase (ALAT) thyroideastimulerende hormon (TSH) ved sammenfald i ryg tillige serum-M-komponent og frie lette kappa og lambda kæder (kappa/lambda ratio) testosteron (mænd) og evt. FSH (kvinder). Afhængig af patientens sygehistorie kan der evt. suppleres med relevant udredning for fx malabsorption, cøliaki, reumatoid artritis mv. Yderligere billeddiagnostisk udredning er indiceret ved mistanke om fx (metastaserende) malign sygdom. En række biokemiske markører for knogleomsætningen er gennem de seneste år blevet tilgængelige i klinisk praksis. Nogle af disse knoglemarkører afspejler knogleformation (fx knoglespecifik basisk fosfatase og P-Prokollagen I, N-terminal propeptid [P1NP]), mens andre er et udtryk for knogleresorption (fx collagen I, krydsbundne [CTx]). CTx er i reglen supprimeret ved behandling med bisfosfonater efter 8 uger og efter få dage ved behandling med denosumab. P1NP er lavest efter 3-6 måneder. Ved...)

Ventrikulær takykardi (VT) (...Ved symptomatisk VT bør Implanterbar Cardioverter Defibrillator (ICD)-behandling overvejes. Ved implantation af ICD kan Amioda...)

Hjerteinsufficiens (...ved fortsatte symptomer. Kronisk hjerteinsufficiens med nedsat systolisk funktion (EF 70 slag/min. Digoxin: Hvis der samtidig er atrieflimren og/eller vedvarende betydelige symptomer trods øvrig terapi kan Digoxin anvendes. ARNi. Angiotensin II-receptorblokker og neprilysin-inhibitor : Kan anvendes som ACE/ARB alternativt til stabile ACE/ARB-behandlede patienter med fortsat symptomatisk hjertesvigt (NYHA II-IV) med venstre ventrikel EF ≤ 40 %. Tilskud til behandlingen er betinget af at behandlingen er initieret af speciallæge i kardiologi. Andre præparater: Kombinationen af hydralazin og isosorbiddinitrat anvendes i sjældne tilfælde (specialistbehandling). Intravenøs inotropi med fx fosfodiesterasehæmmer (milrinon) eller calcium sensitizer ( levosimendan ) kan anvendes i hospitalsregi i terminalstadiet af sygdommen. Akut svær hjerteinsufficiens Ved venstre ventrikelsvigt med akut lungeødem anvendes nitroglycerin , furosemid intravenøst og morfin intravenøst 5-10 mg efter behov. Positiv inotropi anvendes til kredsløbsstøtte ved hypotension. Levosimendan kan anvendes som korttids (6-24 timer) infusion til patienter med akut forværring af kronisk hjertesvigt i situationer, hvor øvrig behandling ikke er tilstrækkelig. Akut overflyttelse til revaskulariserende behandling er indiceret ved...)

Pneumocystis jirovecii (...vedmidlet til forebyggelse og behandling af P. jirovecii -infektioner. Sulfamethoxazol og trimethoprim er kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion. Sulfamethoxazol og trimethoprim er kontraindiceret ved...)

Alkoholabstinens (...an inddeles i: Milde/tidlige symptomer, som omfatter angst, uro og rastløshed, tremor, svedtendens, takykardi, kvalme og opkastning. Moderate symptomer, som omfatter intensivering...)

Acne (...ved komedoner, papler og pustler. Patienter med svær acne er karakteriseret ved, at de enten har cyster eller har papler og pustler som resulterer i cicatricedannelse. Størstedelen af patienter med let acne kan behandles med lokalmidler. Ved...)

ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder/hyperkinetisk forstyrrelse) (...ved detaljer, laver skødesløse fejl. Kan ikke fastholde opmærksomheden ved opgaver eller leg. Synes ikke at høre, hvad der bliver sagt. Kan ikke følge instrukser eller fuldføre opgaver. Kan ikke tilrettelægge arbejde eller aktiviteter. Undgår eller afskyr opgaver, som kræver vedholdende opmærksomhed. Mister blyanter, bøger, legetøj eller andre ting, som er nødvendige for at udføre opgaver og aktiviteter. Lader sig let distrahere af ydre stimuli. Er glemsom i forbindelse med dagliglivsaktiviteter. B: Hyperaktivitet gennem mindst 6 måneder med mindst 3 af følgende: Uro i hænder eller fødder, sidder uroligt. Forlader sin plads i klassen eller ved bordet. Løber, klatrer, farer omkring på utilpasset måde. Støjende adfærd ved leg, har vanskeligt ved at være stille. Excessiv motorisk aktivitet, som ikke lader sig styre. C: Impulsivitet gennem mindst 6 måneder med mindst 1 af følgende: Svarer, før spørgsmål er afsluttet. Kan ikke vente på, at det bliver deres tur. Afbryder eller maser sig på. Taler for meget, uden situationsfornemmelse. Øvrige kriterier: D: Begyndelsesalder under 7 år. E: Forstyrrelserne optræder i flere forskellige situationer, fx både i skolen og hjemmet såvel som ved klinisk undersøgelse. F: Forstyrrelserne forårsager betydelige vanskeligheder eller vanskeliggør sociale, skole- og beskæftigelsesmæssige funktioner. G: Skyldes ikke affektive lidelser (F30-F39) eller angsttilstande (F40-41) og opfylder ikke kriterierne for F84. For at opfylde kriterierne for hyperkinetisk forstyrrelse (se tabel 1) (jf. ICD-10) skal symptomerne optræde i en grad, der ikke er alderssvarende, og som interfererer negativt på sociale, uddannelses- og arbejdsmæssige aktiviteter. Hos børn stilles diagnosen først og fremmest på det kliniske billede og en omhyggelig anamnese med deltagelse af barnet og forældre. Der suppleres sideløbende med spørgeskemaer (se www.bupnet.dk ) og interviews vedrørende symptomer og sværhedsgraden af disse (spørgeskema om ADHD symptomer for før-skolebørn og skolebørn; forældre og pædagog-/lærerversion - ADHD-RS (Attention Deficit Hyperactive Disorder-Rating Scale) (1903) (1904) ). Diagnostiske kriterier, voksne Hos voksne er diagnostikken i praksis en smule anderledes, idet diagnosen først og fremmest stilles på anamnesen, meget gerne med deltagelse af nære pårørende, suppleret med det kliniske billede og bedømmelsesskalaer - Adult ADHD Self-Report Scale (ASRS) v1.1. (2278) og et semistrukturetet diagnostisk interview, fx DIVA (se www.divacenter.eu ). Hos voksne kompliceres diagnostikken af, at hyperaktivitet ofte træder i baggrunden og bliver til indre rastløshed. De voksne ADHD-patienter bliver bedre til at kompensere for nogle af deres vanskeligheder, men der resterer fortsat vanskeligheder med opmærksomhed. Dette medfører planlægningsvanskeligheder, uddannelses- og arbejdsmæssige problematikker samt sociale problemer, bl.a. i familielivet. Dertil ses ADHD oftere i kombination med andre psykiske forstyrrelser (komorbiditet) hos voksne, end tilfældet er hos børn. Da en lang række psykiske og somatiske lidelser kan give kognitive vanskeligheder med bl.a. opmærksomhedsforstyrrelse og eksekutive/overbliksvanskeligheder, er det vigtigt først at udrede for tilstedeværelsen af anden psykisk eller somatisk sygdom, inden man laver den konkrete ADHD-udredning med fx DIVA. Det kan skabe udfordringer at anvende ICD-10´s hyperkinetiske forstyrrelser til diagnostik af voksne, da kriterierne er beregnet for børn, frem for DSM-5 ADHD-kriterier (2883) , der er konstrueret til både børn og voksne. Derfor anbefales det også i udredningsvejlendingen af ADHD hos voksne fra de Danske Multidisciplinære Psykiatrigrupper (DMPG) (6245) , at anvende DSM-5 kriterierne (og dermed DIVA-5) til at stille diagnosen indtil ICD-11 er indført i Danmark. Ved diagnostik screenes initialt med Adult ADHD Self-Report Scale (ASRS) v1.1. eller evt. senere versioner (2278) . Derefter bruges, som anført i DMPG, DIVA-5 (diagnostisk interview til brug for udredning af ADHD hos voksne (3. version 2019), se endvidere: www.divacenter.eu ). Det må understreges, at selvom sensitivitet af ASRS er høj er dens specificitet lav, især når der også er anden komorbiditet, hvorfor den primært tjener til at identificere de patienter, der bør udredes med fx DIVA-5 (5893) . Kriterierne i DIVA-5 er nu rettet og afstemt med DSM-5 og en ikke uvæsentlig diskrepans mellem DIVA-2 og DSM er dermed elimineret. For at få diagnosen ADHD som voksen kræves nu kun 5 ud af 9 uopmærksomhedssymptomer og/eller 5 ud af 9 hyperaktivitets-/impulsivitetssymptomer som voksen, og der skal i barndommen nu kun have været 3 eller flere uopmærksomhedssymptomer og/eller hyperaktivitets-/impulsivitetssymptomer før 12-års alderen. Et centralt aspekt i diagnostikken er, at symptomerne medfører et konkret nedsat funktionsniveau samt at symptomerne ikke bedre må kunne forklares af anden psykisk eller somatisk lidelse. Derfor vil en udredning for ADHD også indbefatte en udredning for anden psykisk lidelse, fx ved brug af et semi-struktureret diagnostisk interview som Present State Examination (PSE) og i nogle tilfælde vurdering af PTSD, autisme og personlighedsforstyrrelser. Der kan i DSM-5 samtidigt kodes for autismespektrum forstyrrelse. ICD-11 kriterier for ADHD lægger sig tæt op ad DSM-5. Ved brug af ICD-10´s diagnosekoder skrives ved ADHD af kombinationstype og ved ADHD af overvejende hyperaktivitets/impulsivitetstype F90.0 (forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed). Ved ADHD af overvejende uopmærksomhedstype bruges F98.8 (opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet). Yderligere symptomer Ud over ovennævnte symptomer observeres der hos såvel børn og voksne ofte også en række overlappende fænomener (2281) (2282) (2886) : Eksekutiv dysfunktion Vanskeligheder med at planlægge, organisere og gennemføre opgaver. Emotionel labilitet Større emotionelle udsving end normalt. Ved ADHD kan udsvingene typisk skifte hurtigt (flere gange dagligt), i modsætning til udsvingene ved unipolar og bipolar sygdom, hvor der generelt ses udsving af uger til måneders varighed. Dertil er der oftest tale om affektsvingninger og ikke ændringer i stemningsleje som ved affektive lidelser (2281) (1686) . Mental hyperaktivitet At dagdrømme er et universelt menneskeligt fænomen. Mental hyperaktivitet/”excessively mind wandering” er uophørlig tankeaktivitet, der ikke kan stoppes. Tankerne springer fra et emne til et andet, der kan være flere tankesæt på en gang. Der kan være relevante og fokuserede tanker, men typisk også mange irrelevante, tilfældige og ufokuserede tanker. Tankerne giver ofte problemer med indsovningsbesvær. En god måde at påvise dette er anvendelsen af MEWS (The Mind Excessively Wandering Scale (4804) . Mental hyperaktivitet/ “Excessively Mind Wandering” findes hos de fleste voksne med opmærksomhedsforstyrrelse, men kan ved børn være vanskeligere at registrere. Ved patienter med opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet kan det være nyttigt at bruge MEWS-skalaen for at stille diagnosen. Attention dysregulation Vedrørende attention deficit er der stigende enighed om, at betegnelsen mere korrekt er attention dysregulation, idet man ud over hypofokusering også ser hyperfokusering, fx ved interessante eller belønnende opgaver, mens man ved kedelige opgaver hypofokuserer. Dermed understreges det, at det ved ADHD er et centralt aspekt at have vanskeligt ved at styre opmærksomhedsfunktionen, men at der ikke som sådan er tale om et deficit. Det optimale er relevant anvendelse af koncentration og tid på en given opgave (fx ikke at bruge 4-8 timer daglig på gaming, men gerne bruge tilsvarende antal timer på fx at læse op til en eksamen) (1686) (2881) . Spektrum/high functioning ADHD ADHD er ikke en binær lidelse (normal eller syg), men udtryk for vanskeligheder, der befinder sig på et spektrum eller kontinuum. Det vil sige, at de fleste genkender ADHD-træk/symptomer hos sig selv, men at det kun er de få, der har en markant tilstedeværelse af disse, der får diagnosen. Dette har medført interesse i ”high-functioning ADHD”. Det vil sige (4805) (4806) : voksne med svære ADHD-symptomer, som alligevel er højtfungerende, eller voksne med milde ADHD-symptomer, som fungerer rimeligt vel, men på et lavere niveau end deres potentiale, eller patienter som har udtalte symptomer og betydelig funktionsnedsættelse på nogle områder, men er højt fungerende på andre. Forskning i dette område er i sin vorden. Kronobiologiske forstyrrelser Et ofte undervurderet eller overset symptombillede. Forstyrrelser i alt hvad der har med tid at gøre. Kronobiologiske problemer ses også i forbindelse med andre psykiske lidelser, men har da en anden karakter (5555) . Aftaler: Patienten har svært ved at håndtere aftaler. Aftaler glemmes fuldstændigt eller man møder op på forkerte tidspunkter. Tidsfornemmelse: Patienten kan have svært ved at vurdere, om der er gået fx 2 minutter eller 2-3 timer og kan have svært ved at huske bl.a. måltider, tandbørstning og lign. Overgange fra en tilstand til en anden: Fx indsovning, hvor patienten har svært ved at falde i søvn, ofte pga. vedvarende tankemylder eller indre/ydre uro. Opvågning : Patienten har ofte besvær med at vågne og kommer kun langsomt i gang over 1-2 timer. Hyperfokusering : Patienten kan opretholde koncentrationen i mange timer på aktivitet, der interesserer vedkommende meget (fx computerspil) også i situationer, hvor det ville være hensigtsmæssigt, at stoppe langt tidligere. Søvnkvalitet : Patienten har en dårlig søvnkvalitet, evt. med opvågninger og problemer med at falde i søvn igen. Som følge af dette har patienten problemer med vågenhedsgrad om dagen (hyppig fornemmelse af træthed og risiko for at falde i søvn, hvis lejligheden byder sig). Hormonelle ændringer. ADHD-symptomer kan mindskes under graviditet og forværres præmenstruelt (5556) . Perceptionsforstyrrelser Nogle patienter fortæller, at lyd, lugte, synsindtryk og berøring opleves kraftigt generende. Differential diagnostik og co-morbiditet Diagnostikken af ADHD kompliceres i høj grad af den psykiatriske co-morbiditet, der hos børn er op imod 70 % og hos voksne op imod 85 %. Hos voksne regner man med, at ADHD-patienter i gennemsnit har 3 andre psykiatriske diagnoser. Et tilbagevendende problem er stillingtagen til, om der foreligger differential diagnostiske symptomer eller ko-morbiditets symptomer. Se evt. tabel 2.9 i Kooij JJS. Adult ADHD. Diagnostic Assessment and Treatment vedr. forskelle og ligheder mellem ADHD, bipolar forstyrrelse og borderline personality disorder (1686) . Hos børn ses ofte ko-morbiditet i form af: Adfærdsforstyrrelse (især oppositionel adfærdsforstyrrelse) Søvnforstyrrelse (børn med ADHD har ofte svært ved at falde i søvn og vil nødigt i seng, når det er fornuftigt. Som konsekvens har de svært ved at komme op om morgenen, søvnkvaliteten er nedsat og de er ofte søvnige i løbet af dagen) Indlæringsvanskeligheder Enuresis Motoriske vanskeligheder Angstforstyrrelse Depressiv forstyrrelse (1686) Tics og Tourette Autismespektrumforstyrrelse (ca 40 % af børn med autismespektrumlidelser har også mange ADHD-karakteristika og ca. 20 % af dem med ADHD-karakteristika har også autismespektrumforstyrrelser (1686) ). Hos voksne ses ofte ko-morbiditet i form af: Søvnforstyrrelse (samme problematik som ved børn) Indlæringsvanskeligheder (dysleksi ses hos 3-4 % af befolkningen og ses hyppigt sammen med ADHD (1686) ) Affektive lidelser (tilbagevendende depressive perioder ses hos ca. halvdelen af voksne med ADHD, bipolar affektiv sindslidelse) Angstlidelser (26-63 % har en eller flere angstlidelser) OCD (patienter med ADD-symptomer udvikler ofte OCD-symptomer som kompensering (1686) ) Afhængighedslidelser (hash, (cannabinol), alkohol, andet misbrug, ludomani og andre adfærdsafhængigheder) (1686) Personlighedsforstyrrelse (emotionelt ustabil og dyssocial personlighedsforstyrrelse) Vedr. differential diagnostik mellem borderline og ADHD; borderline har hverken hyperaktivitet eller opmærksomhedsproblemer. Ved borderline søges emotionel spænding, mens patienter med ADHD søger kognitiv spænding (Kirley A, Chapter 3: Diagnosis and Classification of ADHD in Adulthood, s 45) (5553) . Tics og Tourette (ved tics forstyrrelser mindskes de som regel med alderen, men persisterer hos ca. 20 % (1686) (1086) ) Autismespektrumforstyrrelser (se ovenfor under komorbiditet hos børn) Spiseforstyrrelser (især Binge Eating Disorder (BED - tvangsoverspisning) og overvægt ses hyppigt hos unge og voksne med ADHD (1686) (4808) ). Ætiologi Ætiologien til ADHD er uafklaret, men udvikling af det fulde syndrom sker i et samspil mellem genetiske og miljømæssige faktorer. 60-80 % af variansen for ADHD skyldes genetiske faktorer (1686) (2881) (4809) . En del af kernesymptomerne kan forklares ved...)

Anafylaktisk shock (...vedvarende svær hypotension og i refrakte doser a 10-50 mikrogram til voksne (1 mikrogram/kg legemsvægt til børn) afhængig af effekt. Normaldosis adrenalin intramuskulært Adrenalin er den vigtigste behandling og kan gives som enten autoinjektor eller adrenalininjektionsvæske (begge indeholder 1 mg/ml). Alle symptomer responderer på adrenalin. Doseringsvejledning Voksne og børn > 25 kg. 0,3 mg adrenalin (svarende til 0,3 ml i.m. adrenalininjektionsvæske 1 mg/ml) Børn 25 kg. 0,01 mg/kg legemsvægt i.m. (højst 0,5 mg i.m. pr. dosis) Børn < 25 kg. 0,01 mg/kg legemsvægt i.m. (højst 0,25 mg i.m. pr. dosis). Adrenalin skal gives umiddelbart efter symptomdebut, kan evt. gentages efter 10-15 min. ved manglende eller utilstrækkelig effekt. Der er ingen absolutte kontraindikationer. Evt. luftvejssymptomer (astma eller larynxødem) behandles med hhv. inhalation β2-agonist eller inhalation adrenalin. Efter initial behandling med adrenalin kan gives antihistaminer og glukokortikoid for at hindre yderligere allergiske reaktioner i form af urticaria eller ødemer. Ved...)

Respiratorisk syncytialvirus (RSV) (...r (61 %), rødme (8 %) og hævelse (6 %) og systemiske bivirkninger som træthed (34 %), hovedpine (27 %), muskelsmerter (29 %) og ledsmerter (18 %), mens feber (2 %) er sjælden. Dis...)

Hjerteinsufficiens hos børn (...ved akut dekompensering og rettes mod optimering af preload, afterload og kontraktilitet: Diuretika: furosemid til aflastning og reduktion af kongestion. Inotropi: milrinon er hyppigt førstevalg hos børn pga. både inotrop og vasodilaterende effekt. Dobutamin / adrenalin /noradrenalin efter hæmodynamisk behov. Vasodilatorer: nitropræparater hos børn med passende blodtryk. Respiratorisk støtte: CPAP/HFNC eller intubation. Mekanisk cirkulationsstøtte (MCS): ECMO/VAD ved refraktært svigt eller som bro til transplantation. Kronisk behandling Kronisk terapi hos børn bygger på konsensus, mindre kliniske studier og overførsel af evidens fra voksne. Der er ofte behov for individualisering til den enkelte patient. Ved CHD søges evt. kirurgisk eller kateterbaseret behandling altid udført primært mhp. at bedre ventrikelfunktionen. 1. Neurohormonal terapi ACE-hæmmere ( enalapril , captopril ). Anses som hjørnestenen i behandlingen af pædiatrisk HFrEF. Reducerer afterload og RAAS-aktivering. Forbedrer remodellering. Velafprøvet sikkerhedsprofil i pædiatrien. ARB ( valsartan , losartan ). Alternative ved ACE-intolerans. ARNi ( sacubitril/ valsartan). Et centralt fokus i nyere pædiatrisk HF-litteratur til børn ≥1 mdr. Studier (PANORAMA-HF) viser sammenlignelige forbedringer i kliniske outcome, NT-proBNP ved behandling med ARNI vs. ACE-I mens ARNI-gruppen havde bedre selvvurderet forbedring ift. ACE-I gruppen ARNI anbefales ved fortsat symptomer trods ACE/ARB i maksimalt tolerable doser. Evidensen er dog ikke så klar som hos voksne med HFrEF (PARADIGM-HF). 2. Beta-blokkere ( carvedilol , metoprolol , bisoprolol ) Bruges til reduktion af sympatisk overstimulation og remodellering. Carvedilol har mest pædiatrisk data og anvendes bredt. Respons varierer med alder pga. forskellig adrenerg receptorbiologi. Langsom optitrering med monitorering af BT og puls. Opstartes oftest under indlæggelse ved HFrEF. 3. Mineralokortikoidantagonister ( spironolakton / eplerenon ) Vigtigt supplement ved HFrEF. Modvirker fibrose og remodellering. Eplerenon ved bivirkninger (gynækomasti). Et igangværende studie (FIORE, NCT07188805) undersøger om Finerenone tilføjet til standard hjertesvigt terapi kan forbedre outcome hos børn med HFrEF. 4. Diuretika (loop ± thiazid) Symptomatisk behandling til kontrol af stase. Ikke sygdomsmodificerende.Dosisjusteres ofte pga. børns variable væskebehov.Kombinationsterapi ved diuretikaresistens. 5. Digoxin Nichepræparat hos børn. Indikation: samtidig arytmi eller persisterende symptomer. Bedre respons hos spædbørn pga. højere hjertefrekvens. Smalt terapeutisk vindue → monitorering nødvendig. 6. Ivabradin Bruges sjældent men lovende behandling ved sinusrytme og forhøjet hvilepuls trods beta-blokker. Reducerer hjertefrekvens uden negativ inotrop effekt. Studie på DCM børn med kronisk hjertesvigt og standard hjertesvigt terapi (6909) viste forbedret LVEF og QoL i ivabradin-gruppen ift. placebo. 7. SGLT-2-hæmmere Ikke standardiseret til børn endnu, men betydelig interesse baseret på voksen-data. Aktuelle studier undersøger sikkerhed ved CHD og kardiomyopatier. 8. sGC-stimulator Ikke standardiseret til børn endnu, men baseret på voksendata har det betydelig interesse som mulig effektiv add-on terapi til konventionel hjertesvigt terapi. Aktuelt RCT (6910) undersøger dette. 9. Intravenøse kroniske terapier (kontinuerlig milrinon eller intermitterende levosimendan ). Anvendes som bridge to transplantation eller ved refraktært svigt. 10. Device CRT overvejes hos patienter på optimal medicinsk HF terapi, LVEF 120ms. ICD implantation overvejes som primær-profylakse efter individuel risikovurdering, primært vedsvær DCM eller HCM. 11. Mekanisk cirkulationsstøtte og transplantation MCS/VAD er central del af kronisk HF-behandling hos børn med terminalt hjertesvigt. Hos mindre børn benyttes Berlin Heart (parakorporal) mens større børn kan få intern VAD såsom Heart Mate. MCS benyttes hos børn primært som bridge til transplantation men kan også benyttes til bridge til recovery (myokarditis) eller bridge to candidacy. Det benyttes i Danmark sjældent/aldrig som destinationsterapi. Hjertetransplantation er bedste mulighed ved irreversibelt ventrikelsvigt. Behandling Akut HF Kronisk HFrEF HFpEF Kommentar Diuretika XX X X Symptomatisk ACE-hæmmer / ARB X XX (X) Evidens bedst ved systolisk dysfunktion Beta-blokker (X) XX (X) Carvedilol foretrukket Spironolakton - XX - Aldosteronblokade ved remodellering ARNi - X - Ved fortsatte symptomer Digoxin (X) X - Ved AF eller svære symptomer Inotropi XX - - Milrinon ofte førstevalg ICD/CRT - X - Selektivt ved kardiomyopati/arytmi Kirurgi (CHD) XX - - Definitiv behandling ved anatomisk årsag Prognose Prognosen varierer med ætiologi, progression af nedsat ventrikelfunktion, alder ved debut og adgang til avanceret kardiologisk behandling. Børn med CHD har betydelig forbedret overlevelse efter moderne kirurgi. Myokarditis kan have fuld restitution eller overgang til kronisk HF.Terminal HF kan kræve VAD og transplantation for overlevelse. Organtilbud er særligt en udfordring for små børn. Langtidsopfølgning Foruden kardiologisk behandling, stilet mod at optimere ventrikelfunktionen og cardiac output, er følgende også vigtige fokuspunkter og kræver oftest multidisciplinære teams (kardiologi, intensiv, diætist, fysioterapi, psykologi) Vækst- og ernæringsmonitorering Neurokognitiv vurdering og udviklingsopfølgning Rytmeovervågning ved kardiomyopati. Revurdering af behandling Behandlingen af hjertesvigt hos børn bør revurderes regelmæssigt og tilpasses i forhold til barnets kliniske tilstand, symptomer og objektive fund. Ved hver opfølgning foretages en samlet vurdering af symptomer (fx træthed, dyspnø, nedsat udholdenhed og trivsel-/ernæringsproblemer), kliniske tegn på kongestion eller hypoperfusion, vækst og trivsel samt parakliniske undersøgelser såsom ekkokardiografi og NT-pro-BNP. På baggrund af denne vurdering justeres behandlingen løbende. Ved utilstrækkelig symptomkontrol eller tegn på persisterende eller tiltagende ventrikeldysfunktion kan behandlingen eskaleres, eksempelvis ved optitrering af eksisterende medicin eller tillæg af yderligere hjertesvigtsbehandling. Omvendt bør der vedved...)

Urticaria (...Ved udbredt akut urticaria kan man kortvarigt supplere med prednisolon. Kronisk urticaria Non-sederende antihistamin er førstevalgsbehandling. Antihistamin dosis kan øges ved manglende respons. Ved...)

Akut vinkellukningstilfælde (akut glaukom) (...ved grå stær udvikling. Tilstanden er hyppigere hos langsynede, da de oftere har korte øjne med snævre forhold. Endelig er akut vinkellukning hyppigere i den asiatiske befolkning - herunder etniske grønlændere - da deres iris ofte er meget tyk. Personer, der er opereret for grå stær, får stort set aldrig akut vinkellukning. Tilstanden medfører i løbet af få timer synsnedsættelse på grund af corneaødem, som kan give regnbuesyn. Der er kraftige øjensmerter med hoved...)

Sygdomme i næse og bihuler (...ved ca. 50 % af alle tilfælde af akut viral rhinosinuitis i den voksne befolkning. De epidemiologiske diagnostiske kriterier for akut viral rhinosinuitis defineres forskelligt hos børn henholdsvist voksne. Men det er fælles, at der skal være tale om en infektiøst betinget sygdom af kortere varighed (38 °C Forhøjet CRP/SR Symptomforværring efter 5 dage ved bestående viral akut rhinosinuitis. Recidiverende akut bakteriel eller postviral rhinosinuitis Defineres som ≥ 4 episoder/år med sygdomsfri intervaller. Hver enkeltepisode skal opfylde kriterierne for akut postviral eller bakteriel rhinosinuitis. Sygdomsenheden er svær at diagnosticere, idet såvel rhinoskopi som billeddiagnostik det meste af tiden vil være normal. Det anbefales således, at diagnosen kun overvejes i tilfælde af ≥1 episode af rhinoskopisk og/eller CT påvist post-viral rhinosinuitis (5141) pr år. I sådanne tilfælde af akut recidiverende rhinosinuitis bør tandanamnese indhentes og tandsættet vurderes klinisk/gerne radiologisk med henblik på afklaring af et eventuelt odontogent fokus. Komplikationer De sjældne komplikationer til akut bakteriel rhinosinuitis omfatter periorbitale, intrakranielle og ossøse kliniske tilstande. De periorbitale komplikationer inkluderer orbital cellulitis, subperiosteal- og intraorbital abscedering og bør mistænkes ved periorbitalt ødem/rødme, dobbeltsyn, smertefuld opthalmoplegi, proptosis, påvirket farvesyn (dyschromatopsi), chemosis og/eller displacering af bulbus oculi infero-lateralt. De intrakranielle komplikationer omfatter blandt andre epi- og subduralt empyem, meningitis, encephalitis og sinus cavernosus trombose. Afficerede patienter kan udvise kvalme, påvirket balance, hovedpine, opkast, nakkestivhed og varierende nonspecifikke symptomer. Sinus cavernosus trombose er yderst sjælden (12 uger) tilstedeværelse af to eller flere symptomer, hvoraf det ene skal være stoppet næse eller nasalt flåd/sekret. Desuden: +/- Ansigtssmerter/tryk over ansigtsskelettet +/- Påvirket lugtesans Ved børn er sygdommen defineret som vedvarende (>12 uger) tilstedeværelse af to eller flere symptomer, hvoraf det ene skal være stoppet næse eller nasalt flåd/sekret. Desuden: +/- Ansigtssmerter/tryk over ansigtsskelettet +/- Hoste Skal diagnosen verificeres, må der herudover i begge tilfælde kunne ses endoskopiske tegn på sino-nasale polypper og/eller mukopurulent sekret og/eller slimhinde ødem, primært i meatus medius, og/eller foreligge relevante radiologiske fund ved CT-scanning af ansigtsskelettet. Kronisk rhinosinuitis inddeltes tidligere diagnostisk i sygdom med (chronic rhinosinusitis with nasal polyposis - CRSwNP) henholdsvist uden polypose (chronic rhinosinusitis without nasal polyps - CRSsNP). Overordnet set er der nærmere tale om et spektrum af en kompliceret sygdomsentitet, bestående af flere diverse sygdomsvarianter og forskellige underliggende patofysiologier, hvor det fænotypiske udtryk ikke nødvendigvist giver fuld indsigt i en pågældende patogenese. Korrekt subdiagnostik er relevant grundet sammenhængen med sygdom i de dybere luftveje, (astma prævalens ved CRSw/sNP er 25-50 %, i baggrundsbefolkningen 5 %); men også for at sikre et individualiseret behandlingstilbud eventuelt inkluderende bla. endoskopisk bihule kirurgi, kombinations behandling steroid/antihistamin og/eller systemisk medicinsk terapi. Den tidligere forståelsesmodel, hvorunder CSRSsNP blev anset som en kronisk bakterielt betinget sygdom og forekomsten af sino-nasale polypper som en følge af systemisk eller lokal allergi, har man dementeret i EPOS 2020 (5141) . Man differentierer på samme måde som ved astma imellem en Th2 drevet inflammatorisk tilstand (type 2 inflammation) karakteriseret ved blandt andet en øget produktion af IL-4, IL-5 og IL-13, som bidrager til rekruttering og aktivering af eosinofile granulocytter og mastceller og en heterogen nontype 2 sygdomsmodalitet, hvor mekanismerne til stor del er uafklarede, men Th1 dominans med bl.a. produktion af IFN- γ og Th17 og Th22 aktivitet kan spille en rolle. Den førstnævnte sygdomsentitet, er væsentligt mere behandlingsresistent og udviser en højere tendens til sygdomsrecidiv. Netop type 2 responset, som egentligt er påregnet infektion med parasitter og således hverken er velegnet til bekæmpelse af vira eller bakterier, udviser en høj grad af vævsremodellering i form af bægercelle hyperplasi, polypformation, og øget permeabilitet af den epiteliale barriere. Behandlingstilbuddet til denne patientkohorte, bør rettes imod eosinofil vævsinflammation med primær topisk og eventuel sekundær systemisk medicinering og vurderingen af behandlingsniveau er en specialistopgave. Forekomsten og behandlingsresistensen afhænger af graden af inflammation og ikke af, hvorvidt sygdommen præsenterer sig med polypose. Eventuel pulmonal komorbiditet i form af type 2 astma (eosinophil astma) bør udredes. Det er væsentligt at uddifferentiere ensidig sygdom, der typisk er bakterielt udløst. Af de diffuse, bilaterale kroniske sinonasale tilstande, udover ovennævnte, bør specielt nævnes flowdynamisk rhinitis, som det ses ved devierende eller perforeret næseskillevæg og den svært behandlelige løbenæse ved autonom dysfunktion. 20 % af gravide kvinder får gestationel rhinosinuitis, der typisk svinder spontant post partum. Lugtesans Påvirket lugtesans i form af hyposmi/anosmi er et af de fire hovedsymptomer ved CRS og er associeret med graden af eosinophil inflammation i neuroepithelet i fossa olfaktoria og på conchae superiores. Undersøgelse og kontrol af lugtesans er derfor essentiel, såfremt patientens lugte- og smagssans skal forsøges rehabiliteret. Kirurgien bør optimeres for at lette passagen af nasalsteroid til de olfaktoriske subsites. Den eosinophile inflammation bør forsøges kontrolleret igennem et optimeret konservativt regime som beskrevet nedenfor. Ønskes en yderligere indsats, kan der herudover tillægges næsedråber auto-appliceret af patienten selv i Kaiteki position. Allergisk rhinosinuitis Skyldes Type I-allergi (IgE-medieret allergi). Straksreaktionen domineres af symptomer på histaminfrigørelse i forbindelse med mastcelledegranulering; klart nasalflåd, kløe, nysen og nasal tillukning. Efter 4-8 timer (< 24 timer) indtræder en senreaktion, der domineres af nasal tillukning, men som foruden lokale symptomer ofte også giver almensymptomer som træthed, uoplagthed, irritabilitet og almen sygdomsfølelse. Allergisk rhinosinuitis kan dels optræde sæsonrelateret ved pollenallergi (høfeber) eller være årstidsuafhængig som det ses i tilfælde af allergi overfor fx kæledyr og husstøvmider. En kausal sammenhæng med kronisk rhinosinuitis, som ovenfor defineret, er ikke entydigt beskrevet, men antages at være hyppigst forekommende ved de årstidsuafhængige allergiske rhinosinuitter, sekundært til den vedvarende påvirkning af slimhinden, medførende ødem og eosinofil vævsinflammation (type 2 inflammation) (5145) (5146) . I disse tilfælde kan symptomerne på histaminfrigørelse træde i baggrunden og sygdommen således let forveksles med non-allergisk rhinosinuitis. Allergisk rhinosinuitis ledsages ofte af samtidig allergisk conjunctivitis med løbende og kløende røde øjne. Dertil ses ofte sideløbende pollenrelaterede fødevareallergier (fx hos mere end 50 % ved...)

Non-farmakologisk frakturprofylakse (...Ved osteopeni anbefales farmakologisk osteoporosebehandling kun i udvalgte tilfælde, fx hos patienter i systemisk behandling med glukokortikoid i doser ≥ 5 mg prednisolon dgl. i > 3 mdr., se Steroidinduceret osteoporose . Den non-farmakologiske frakturprofylakse anvendes både som primær profylakse med henblik på at forebygge, at der tilkommer risikofaktorer/at den første fraktur opstår, og som en vigtig del af behandlingen hos patienter med osteoporose. De vigtigste elementer i den non-farmakologiske frakturprofylakse omfatter: Optimering af D-vitaminstatus i kombination med et sufficient calciumindtag Den frakturforebyggende effekt anses for bedst dokumenteret ved samtidigt tilskud med calcium og D-vitamin (1633) . Flere nyere metaanalyser, som har samlet resultaterne fra en lang række randomiserede kontrollerede studier, har imidlertid sat spørgsmålstegn ved, om tilskud med calcium og D-vitamin er af betydning for at mindske risikoen for fraktur i den generelle (overvejende raske) del af befolkningen (4457) . Som udgangspunkt anbefales alle et sufficient indtag af calcium gennem et dagligt tilskud på 800-1.000 mg calcium i kombination med 20-40 mikrogram (800-1.600 IE) cholecalciferol (vitamin D 3 ). Dette for at sikre mod mangeltilstande. Ved et højt habituelt indtag af calcium gennem kosten kan det daglige tilskud med calcium reduceres, idet der bør sigtes mod et dagligt total indtag på 1.000-1.200 mg calcium (kost + tilskud). En persons habituelle kostindtag af calcium kan estimeres ved at spørge til, hvor mange portioner mælkeprodukter som dagligt indtages (glas mælk, ostemadder, portioner yoghurt mv). Mælk indeholder typisk 100 mg pr. dl og ost 75 mg pr. 10 gram. Calciumindholdet i kosten kan estimeres ud fra følgende formel: calcium (mg/døgn) = 300 + (150 x antal glas mælk) + (150 x antal ostemadder) + (250 x portioner surmælksprodukter). Tilskud med D-vitamin i form af høje daglige doser (70-100 mikrogram (2.800-4.000 IE) såvel som intermitterende behandling med meget høje (suprafysiologiske) doser (fx 3-500.000 IE hver 3.-12. måned) frarådes, da det kan være forbundet med nedsat muskelstyrke og en øget risiko for fald og frakturer (3012) (3013) (4456) . Se endvidere Calcium og D-vitamin (osteoporose) . Fysisk aktivitet Interventionsstudier har vist, at fysisk træning forbedrer muskelstyrken, balancen og koordinationsevnen, selv hos ældre. I metaanalyser er der påvist positive effekter af både gangtræning og vægtbærende træning på BMD i lændecolumna og hofteregionen (1221) . Desværre foreligger der ikke randomiserede kontrollerede studier, hvor risikoen for fraktur er undersøgt i relation til fysisk træning/aktivitet. I en dansk nested case-kontrol undersøgelse var moderat fysisk aktivitet (2-4 timer om ugen) - i forhold til inaktive - associeret med en ca. 25 % nedsat risiko for hoftenære frakturer (1222) . Inaktivitet må således forebygges ved at tilråde regelmæssig fysisk aktivitet (2-4 timer om ugen), mens længerevarende excessiv fysisk aktivitet kombineret med lav legemsvægt frarådes, da der herved kan tilkomme amenoré, tab af knoglemineral og følgelig en øget frakturrisiko. Ligeledes bør immobilisation, fx længerevarende sengeleje, undgås, da dette fører til et betydeligt knogletab. Faldulykker Faldulykker spiller en betydelig rolle for forekomsten af osteoporotiske brud. Hver tredje > 65 år og hver anden > 80 år falder mindst én gang årligt. Faldforebyggelse omfattende multiple interventioner herunder optimering af D-vitaminstatus (5119) , seponering af medicin, der forårsager sløvhed eller påvirker balanceevnen, og behandling af katarakt mv. (5120) . Hoftebeskyttere er i nogle studier vist at være effektive, når de anvendes systematisk på plejehjem og institutioner med beboere med høj frakturrisiko. Nyere metaanalyser har imidlertid sat spørgsmålstegn ved...)

Overfølsomhed (...Ved symptomer, hvor kløe og sekretion dominerer, benyttes et non-sederende oralt H 1 R-antihistamin. For sæsonallergi, kan daglig behandling i relevant periode være nødvendig. Er generne præget af nasalstenose, har nasalt kortikosteroid som monoterapi god effekt og vil ofte overflødiggøre antihistamin. Effekten af kortikosteroid lokalt sætter langsomt ind (over flere dage) og præparaterne skal benyttes i fast dosering. Ved persisterende allergisk rhinitis anbefales nasalt kortikosteroid. Såfremt nasalt kortikosteroid ikke har tilstrækkelig effekt på øjengener, kan det kombineres med antihistamin øjendråber. Hvis nasalt kortikosteroid som monoterapi ikke er tilstrækkelig, kan det kombineres med lokalt eller systemisk antihistamin. Ved manglende effekt på nasal sekretion kan nasal ipratroium anvendes. Patienter med både allergisk rhinokonjunktivitis og astma kan ved behandling med leukotrienreceptorantagonist opleve lindring af deres symptomer på allergisk rhinokonjunktivitis. Ved sæsonrelateret allergisk rhinoconjunctivitis med svære symptomer, som ikke lindres af ovenstående behandling, kan man anvende kortikosteroid administreret som kortvarig oral behandling. I.m. depotinjektion kan også benyttes, men har potentielt flere bivirkninger. Ved rhinoconjunctivitis, hvor der er behov for off-label op-dosering til 2 gange vanlig dosis, vil desloratadin eller fexofenadin typisk være førstevalg grundet de non-sederende egenskaber. Allergenspecifik immunterapi kan komme på tale, hvor kortikosteroid nasalt og antihistamin oralt (evt. også i næse og øjne) ikke har givet tilstrækkelig effekt eller har givet bivirkninger. Ved allergi for træ- og græspollen, oplever næsten alle patienter, som har modtaget behandling med allergen specifik immunterapi, et væsentligt reduceret behov for antiallergisk medicin, symptomer reduceres og symptomperioden bliver kortere. Enkelte kan klare sig helt uden medicin i 'normale' pollensæsoner. Der er også dokumenteret effekt ved allergi for husstøvmider og for dyrehår, men klinisk er den ikke helt så udtalt, måske fordi andre allergier tit spiller ind. Se evt. endvidere de nationale kliniske retningslinjer (pt. under vurdering): NKR: Behandling af høfeber (allergisk rhinokonjunktivitis) . Urticaria Kan behandles med et systemisk non-sederende H 1 R-antihistamin. Behandling kan gives som p.n., og i sværere tilfælde i fast dosering. Visse præparater (fexofenadin, bilastin, desloratadin, levocetirizin, rupatidin og cetirizin,) kan doseres i op til 4 gange normal dosis til denne patientgruppe. Fexofenadin, desloratadin og bilastin synes ikke at udvise dosisafhængig døsighed, som typisk ses når cetirizin anvendes over den anbefalede dosis. Ved meget svære anfald kan supplerende kortikosteroid oralt være nødvendigt i den akutte fase. Ved kronisk urticaria med utilstrækkelig effekt af højdosis antihistamin, anbefales behandling med omalizumab og, såfremt dette ikke giver sygdomskontrol, kan ciclosporin A overvejes. Dette vil ofte kræve kontrol i speciallægeregi. Ved urticaria hvor der kan være behov for off-label opdosering til 3-4 gange anbefalet dosis, vil fexofenadin typisk være førstevalg grundet non-sederende egenskaber. Anafylaksi Behandles med adrenalin, ilt, i.v.-væske. Ved astma suppleres med β 2 -agonist. Yderligere behandling omfatter antihistamin og kortikosteroid. Personer med risiko for anafylaksi uden for lægeligt regi bør udstyres med en adrenalin autoinjektor til i.m. selvadministration. Astma Antihistaminer har ingen plads i behandlingen af astma. Behandlingen af astma hos patienter med overfølsomhed adskiller sig ikke fra anden astmabehandling mht. valg af præparater. Dog er der ved særlig svær allergisk astma mulighed for at supplere med behandling med biologiske lægemidler. Dette er indtil videre en hospitalsopgave. Se endvidere Biologiske midler mod astma og KOL . Eksem Antihistaminer har ingen plads ved eksembehandling. Eksembehandling ved overfølsomhed adskiller sig ikke fra anden eksembehandling mht. valg af præparater. Ved...)

Morbus Menière (...ved eksempelvis manglende effekt eller efter symptomfrihed allerede ved opstart af behandlingen. Diuretika såsom hydrochlorthiazid og acetazolamid er hyppigt anvendt internationalt til at opnå en reduktion af svimmelhedsanfaldets sværhedsgrad og hyppighed (3445) (3446) . Et Cochrane-review har dog ikke fundet tilstrækkelig kvalitet af de udførte studier til at give evidens for deres effekt på Menière, og brugen er forbundet med potentielt alvorlige bivirkninger, specielt hos ældre (1848) . Ligeså er der ikke fundet egnede studier, som kan understøtte brugen af thiaziddiuretika, og der er en god praksisanbefaling imod at anvende thiaziddiuretika til behandling af Meniére jf. National Klinisk Retningslinje for behandling af Menières (4636) . Behandling med trommehindedræn og pulserende overtryksterapi Det næste trin på behandlingstrappen er anlæggelse af dræn i trommehinden på det syge øre i 2-3 uger. Behandlingen er en god praksisanbefaling ifølge National Klinisk Retningslinje for behandling af Menières, da der ikke foreligger studier, der kan dokumentere effekten (4636) . Ved utilstrækkelig effekt af dræn-behandling kan pulserende overtryksterapi (Meniett behandling) overvejes. Evidensen for denne behandling i forhold til placebo vurderes ufuldstændig i et Cochrane-review basseret på 5 RCT studier (3082) . Generelt er der ikke reduktion i antal af vertigo-tilfælde ved overtryksterapi sammenlignet med placebo, men en signifikant subjektiv forbedring af svimmelhedssymptomerne ses ved overtryksbehandling (3082) (3083) . Et RCT-studie af Meniett-behandlingen over for placebo har ikke bekræftet, at Meniett-behandlingen reducerede hyppigheden af eller sværhedsgrad af svimmelheds-tilfælde (4638) . Studiet er medtaget i en ny metaanalyse, som heller ikke kan bekræfte at Meniett-behandlingen signifikant reducerer anfaldshyppighed i forhold til placebo (4639) . En metaanalyse baseret på andre studier end RCT-studier, som ikke er placebokontrollerede viser en signifikant reduktion af svimmelhedsanfald (3080) . Lokal appliceret overtryks behandling bør derfor anvendes med omtanke under hensyntagen til, at placeboeffekten er betydelig. Ifølge National Klinisk Retningslinje for behandling af Menières er der således også kun en svag anbefaling for brug af overtryksterapi, og det anbefales at aftale et seponeringsforsøg efter en behandlingsperiode (4636) . Intratympanisk steroid behandling Intratympanisk steroidbehandling med dexamethason har vist lovende resultater i et velgennemført men lille placebokontrolleret studie (3079) , men det anbefales i et Cochrane-review af 10 RCT studier med i alt 952 patienter, at yderligere og større placebokontrollerede studier gennemføres med konsensus omkring de valgte outcomes for at tilvejebringe yderligere dokumentation (6278) . Et systematisk review (4637) konkluderer endvidere, at evidensen fortsat er sparsom, og at der er behov for flere studier af høj kvalitet. Jf. National Klinisk Retningslinje for behandling af Menières er der en svag anbefaling for at overveje behandling med intratympanisk steroid, hvis der er manglende effekt af anden behandling (4636) . Et RCT-studie, som ikke indgår i ovennævnte reviews, sammenligner methylprednisolon med gentamycin, og her fandt man, at methylprednisolon var lige så effektivt til at reducere hyppigheden af svimmelhedsanfald som gentamycin (3462) . Profylaktisk, destruktiv behandling Ved insufficient behandlingseffekt kan der foretages instillation af gentamicin i mellemøret, hvilket er en specialistopgave. Absorption af små mængder gentamicin foregår gennem det runde vindues membran og ødelægger funktionen af både den kokleare og den vestibulære del af det indre øre, om end sidstnævnte er mere følsom for behandlingen. Der er evidens for, at gentamicin effektivt reducerer eller ophæver svimmelhedsanfald hos patienter med Ménières sygdom i forhold til placebo (3447) . Reduktion og ophør af svimmelhedssymptomer opnås hos omkring 40 % af patienterne efter bare en instillation af gentamicin i mellemøret. 10 % af disse får recidiv inden for 5 år og må behandles igen. Der er fortsat behov for placebokontrollerede studier, der kan dokumentere langtidseffekterne af gentamicin behandling (3448) . Et nyere Cochrane review af 5 placebo kontrollerede RCT-studier, der inkluderer 137 patienter, når frem til at evidensen for gentamicin fortsat er usikker, da studierne er små og bruger forskellige outcomes, der vanskeliggør metaanalyser (6279) . På trods af god effekt i forhold til at behandle svimmelhedssymptomerne, så tilrådes forsigtighed med behandlingen, da der er en betydelig risiko for at lave stor skade på en evt. rest-hørelse (3084) . Jf. National Klinisk Retningslinje for behandling af Menières anbefales gentamicin kun brugt ved...)

Brug af antidepressiva ved andre psykiske tilstande end depression (...ved behandling af angsttilstande. Se Behandling af angst . Bulimia nervosa Behandlingen af bulimi baseres primært på psykoterapeutiske metoder, men i placebokontrollerede undersøgelser er der påvist en vis effekt af specielt SSRI-antidepressiva . Alle SSRI regnes for effektive, men der er især erfaring med fluoxetin . Generelt skal man op på højere doser (for fluoxetins vedkommende 60 mg per døgn) end hvad der anvendes i depressionsbehandling. I et dosis-respons studium fandt man, at fluoxetin var mere effektiv end placebo. Se evt. desuden de nationale kliniske retningslinjer: NKR: Moderat og svær bulimi . Ved...)

Diagnostik af astma og KOL (...ved reversibel og varierende luftvejsobstruktion. God effekt af antiinflammatorisk behandling. Vedvarende og progredierende obstruktiv lungefunktionsnedsættelse som følge af permanent forsnævring og svind af de små luftveje og/eller emfysem. Lungefunktionsnedsættelsen er meget lidt reversibel og kan med tiden føre til respirationsinsufficiens. Dødeligheden er høj, hvis patienten fortsætter med at ryge. Ætiologi Genetisk disposition. Risikofaktorer: Atopi (ved astmadebut i barndom og yngre voksenalder), allergisk rhinitis og ikke-allergisk kronisk rhinitis, erhvervsmæssig eksponering (fx svejserøg, melstøv, mm). Akutte forværringer ved luftvejsinfektioner, udsættelse for allergener og irritanter. Hos småbørn spiller udsættelse for passiv rygning en rolle for udvikling af astma og for hyppighed af forværringer. Først og fremmest forårsaget af aktiv tobaksrygning (ca. 80 %-90 % af alle tilfælde i Danmark). Ca. 25 % af rygere udvikler moderat eller svær KOL. Erhvervsmæssig udsættelse for støv og røg. Akutte forværringer (eksacerbationer) skyldes især virale og bakterielle infektioner, men kan også udløses af eksposition for øget udendørs og indendørs luftforurening herunder passiv rygning. Vigtigste symptomer Perioder med langvarig, ofte natlig hoste, åndenød som ledsages af pibende eller hvæsende vejrtrækning. Symptomfri perioder er almindelige. Progredierende åndenød, initialt ved større efterhånden også ved små anstrengelser. Ofte ledsaget af kronisk hoste og opspyt og af hyppige eksacerbationer. Fysiologi Normal lungefunktion eller let til moderat luftvejsobstruktion af varierende grad (peak flow variabilitet). Bronkial hyperreaktivitet hvor udsættelse for irritanter, kold luft og anstrengelse kan udløse bronkospasme. Forværring udløses også af luftvejsinfektioner og allergener, udendørs og indendørs luftforurening. Ofte udtalt forbedring i lungefunktionen ved behandling. Ofte eosinofili i ekspektorat og i blodet samt forhøjet fraktion af nitrogenoxid i udåndingsluften (FE NO ). Luftvejsobstruktion (FEV 1 /FVC 10 % af den forventede normalværdi anses som statistisk signifikant. Man kan også angive bronkodilatorresponset i forhold til den initiale FEV 1 værdi, hvor en stigning > 12 %, dog mindst 200 ml, anses for at være signifikant. Den diagnostiske sikkerhed (positiv prædiktive værdi) for astma er højere ved en reversibilitet på 15 %/400 ml. Det er dog vigtigt at bemærke, at negativ reversibilitetstest ikke udelukker astma, ligesom en FEV 1 -reversibilitet på op til 300 ml heller ikke udelukker KOL. Op til 70-80 % af alle patienter med astma har samtidigt rhinitis både ved allergisk og ikke-allergisk astma. Der er velbeskrevet, at antallet af eosinofile leukocytter i blod hos patienter med KOL og hyppige eksacerbationer prædicerer gavnlig effekt af inhalationssteroid, som er størst hos patienter med over 300 celler/mikroliter og ikke til stede hos patienter med under 100 celler/mikroliter. De internationale retningslinjer anbefaler derfor måling af eosinofile i blodet i stabilfasen af KOL med henblik på det mest optimale behandlingsvalg (2524) . Behandlingsmål Ved både astma og KOL er princippet at fastslå sygdommens sværhedsgrad og indlede en behandling omfattende medikamenter, rygestop, hvor det er relevant, samt uddannelse af patienterne til egenomsorg. Ved KOL vil mange patienter have glæde af henvisning til rehabilitering. Patienterne skal følges regelmæssigt med registrering af symptomer, eksacerbationer og lungefunktion med henblik på behov for behandlingsjusteringer, men behandlingsmålet for de to sygdomme er forskellig: Ved astma bør stræbes efter symptomfrihed eller meget få symptomer, normal lungefunktion og forebyggelse af eksacerbationer. Ved KOL er lungeskaderne irreversible og der er kroniske symptomer og permanent nedsat lungefunktion. Det primære mål for behandlingen er symptomlindring, reduktion i antallet af eksacerbationer, fysisk træning med henblik på ved...)

Øsofagusvaricer (...ved mistanke om variceblødning og fortsættes i op til 3-5 dage eller til blødningsstop i mindst 24 timer. Stofferne virker ved at reducere blodgennemstrømningen og trykket i splanchnicusgebetet. Terlipressin er førstevalg ved variceblødning . Octreotid kan anvendes ved bivirkninger eller kontraindikation til terlipressin. Diagnostisk og terapeutisk gastroskopi udføres snarest muligt og inden for 12 timer. Endoskopisk ligaturbehandling (banding) er førstevalg og er mere effektiv og med færre bivirkninger end skleroterapi. Ved manglende blødningskontrol kan midlertidig behandling med stent i esofagus (Ella-Danis stent) eller dobbelt-ballon tamponadesonde (Sengstaken sonde) anvendes som bro til definitiv behandling. Tidlig vurdering med henblik på transjugulær intrahepatisk portosystemisk shunt (TIPS) anbefales hos patienter med høj risiko for behandlingssvigt. Pre-emptive TIPS inden for 72 timer, ideelt inden for 24 timer, bør således overvejes hos patienter med høj risiko, især Child-Pugh C;10-13 eller Child-Pugh B; > 7 med aktiv blødning ved endoskopi. Som antibiotikaprofylakse anbefales ciprofloxacin . Der gives 400 mg x 2 dgl. i.v., indtil der er hæmostase. Derefter gives 500 mg 2 gange dgl. oralt til i alt 7 dages behandling. Profylaktisk behandling Primær profylakse Hos patienter med cirrose kan elastografi anvendes til risikovurdering for varicer. Patienter med leverstivhed (TE) 150 ×10⁹/L har lav risiko for klinisk betydende varicer og kan ofte undgå screening med gastroskopi. Ved stigning i elastografiværdi >20 kPa eller faldende trombocyttal foretages gastroskopi mhp gradering af varicer. Hos patienter med klinisk signifikant portal hypertension og øsofagusvaricer grad II-III anbefales farmakologisk behandling med non-selektiv betablokker, hvor carvedilol ofte er førstevalg. Alternativt kan endoskopisk ligaturbehandling anvendes ved kontraindikation eller intolerance over for betablokkere. Carvedilol er første valg og optrappes fra 3,25 mg × 2 dagligt til 6,25 mg × 2 dagligt. Propranolol 40 mg dagligt i stigende dosering til maksimal tolerabel dosis (160 mg dagligt) med monitorering af puls (ikke under 55) og BT (systolisk tryk ikke under 90 mm Hg) kan også anvendes, specielt blandt patienter med mere fremskreden leversygdom, der dårligt tåler α-blokade og med risiko for nyrepåvirkning. Da endoskopisk og farmakologisk behandling er fundet ligeværdige, afhænger valg af behandling af lokal ekspertise og patientens præferencer (2836) . Farmakologisk behandling forebygger ikke udvikling af nye varicer. I forbindelse med akutte blødningsepisoder pauseres den farmakologiske behandling med carvedolil/propranolol. Carvedilol og propranolol bør også overvejes seponeret ved behov for gentagen ascitestapning. Sekundær profylakse Efter en første variceblødning anbefales kombinationsbehandling med non-selektiv betablokker (fx carvedilol eller propranolol) og gentagen endoskopisk ligaturbehandling, indtil varicerne er eradikeret. Ved recidiverende blødning trods optimal behandling bør TIPS overvejes. Levertransplantation bør vurderes hos egnede patienter. Revurdering af behandling Behandlingseffekten bør vurderes løbende under indlæggelsen. Ved manglende blødningskontrol trods vasoaktiv behandling med betablokade og endoskopisk ligatur bør yderligere intervention overvejes, herunder esofagusstent eller ballonsonde som midlertidig behandling ligesom tidlig vurdering med henblik på TIPS. Efter stabilisering revurderes behovet for sekundær profylakse med non-selektiv betablokker og gentagen ligaturbehandling. Ved recidiverende blødning trods optimal behandling bør TIPS og eventuelt levertransplantation overvejes. Særlige forhold hos ældre og skrøbelige patienter Hos ældre og skrøbelige patienter med øsofagusvaricer bør behandling tilpasses individuelt med særlig opmærksomhed på hypotension, nyrepåvirkning og polyfarmaci. Non-selektive betablokkere, herunder carvedilol og propranolol , bør initieres og titreres forsigtigt med tæt monitorering af blodtryk, puls og nyrefunktion. Vasoaktiv behandling ved akut blødning (fx terlipressin) kan anvendes, men kræver opmærksomhed på kardiovaskulære og respiratoriske bivirkninger samt iskæmiske komplikationer. Antibiotikaprofylakse gives efter gældende anbefalinger, men dosis og valg af præparat bør tilpasses nyrefunktion og komorbiditet. Ved...)

Bakteriel vaginose (...ved tilstrækkelig symptombyrde. Ca. halvdelen af kvinder med BV er asymptomatiske og kræver normalt ikke behandling. Ved sikker BV-diagnose af symptomatisk patienter responderer ca. 80 % på behandling med metronidazol , men recidiv efter en behandling forekommer hos op til en tredjedel. Årsagen kan være en stigende resistensudvikling overfor metronidazol blandt de mest almindelige BV-bakterier. Omvendt tyder in-vitro studier på at metronidazol, modsat clindamycin, kan spare mælkesyrebakterierne. Førstevalgsbehandling: Anvendelse af metronidazol produkt i en af følgende regimer vil typisk være førstevalg til nyopdaget ikke-recidiverende BV: Oral metronidazol 500 mg 2 gange dgl.i 7 dage Intravaginal metronidazol gel 0,75 % 1 gang dgl. (til natten) i 6 dage. Alternativt kan forsøges med oral clindamycin 300 mg 2 gange dgl. i 7 dage (5618) eller lokal clindamycin creme 2 % 1 gang dgl. (til natten) i 7 dage. Lokalbehandling med metronidazol eller clindamycin er lige så effektiv som systemisk behandling med oral metronidazol. Fordelen ved systemisk behandling er, at den er billigere, nemmere at anvende og måske fører til færre recidiver. Fordelen ved lokal behandling er, at systemiske bivirkninger samt risiko for medicininteraktioner og alkoholintolerans undgås. Som alternativt førstevalgspræparat kan også anbefales intravaginal dequaliniumchlorid 10 mg dagligt (til natten) i 6 dage. Præparatet er dog kun tilgængeligt på udleveringstilladelse (fx under handelsnavnet Donaxyl). Probiotika, håndkøbspræparater, og live biotherapeutic drugs Overordnet er der ikke god evidens for at anbefale aktuelle probiotika (vaginale/orale) på det danske marked til behandling af BV. Der findes mange såkaldte probiotika på markedet, som typisk er reguleret som kosttilskud. Fælles for dem alle er, at de er utilstrækkeligt undersøgt med hensyn på deres eventuelle kliniske effekt. Nogle meta-analyser mener at finde en overall effekt ved probiotika som et samlet hele, men studiekvaliteten er meget svingende, hvorfor kliniske retningslinjer er meget tilbageholdende med at anbefale enkelte probiotika. Anvendelse af håndkøbspræparater, der markedsføres som pH-sænkende vaginale midler, har ikke dokumenteret effekt i behandling af BV (6100) . Nyere behandlingsmuligheder er dog på vej. I et fase 2b studie påvistes en nedsat BV-recidiv rate ved at supplere standard antibiotisk behandling med et såkaldt live biotherapeutic drug med levende mælkesyrebakterier af en særlig gunstig art (6101) . Dette produkt er imidlertid ikke på markedet endnu. Forebyggende behandling efter screening for asymptomatisk BV Man kan nedsætte risikoen for postoperativ endometritis/PID efter provokeret abort til ca. en tredjedel hos kvinder med konstateret BV, hvis de sættes i behandling en uge før indgrebet. BV er associeret til øget risiko for at erhverve seksuelt overførbare sygdomme, men det vil som udgangspunkt ikke være indiceret at screene og behandle BV af den årsag. Nogle studier associerer BV til nedsat fekunditet og fertilitet, men der er ikke evidens for at screene og behandle BV mhp. at fremme fertiliteten. Behandling af gravide Bør, som hos ikke-gravide, kun iværksættes ved tilstrækkelig symptombyrde. Der er ikke fundet øget risiko for fosteret, hvis den gravide behandles med metronidazol eller clindamycin, men ud fra et forsigtighedsprincip vil man initialt anbefale metronidazol (oral/vaginal) eller vaginal clindamycin. Clindamycin-vaginalcreme kan anvendes i 2. og 3. trimester. Data fra mere end 1.200 gravide i 1. trimester eksponerede med lokal eller systemisk administration har ligeledes været uden tegn på uønsket fosterpåvirkning. Forebyggende behandling efter screening for asymptomatisk BV Det har været omdiskuteret, om der er effekt på forekomsten af spontan for tidlig fødsel ved screening og behandling af asymptomatisk BV hos lavrisikogravide. Der er flere nye reviews, og en guideline fra Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG), der konkluderer, at behandling ikke rekommanderes for at hindre spontan præterm fødsel (3100) (3101) (3102) . Hos kvinder med tidligere spontan præterm fødsel gælder tilsvarende, at screening og behandling for BV ikke rekommanderes (2208) for at forebygge spontan præterm fødsel. Behandling af recidiverende BV BV kan recidivere og være svært at komme til livs. Udover at genoverveje om BV-diagnosen er korrekt kan man benytte en eller flere af nedenstående råd baseret på en blanding af evidens og klinisk erfaring: Skifte antibiotika: Ved behandlingssvigt med metronidazol vil det være indiceret at skifte til clindamycin eller dequaliniumchlorid i et af ovenstående behandlingsregimer. Cyklus: Menstruation vil ofte være en risikofaktor for BV-recidiv. Hos kvinder på p-piller kan man udsætte menstruationen ved kontinuerligt indtag. Seksuel afholdenhed: Det vil formentlig være fordelagtigt at afholde sig fra seksuel aktivitet i behandlingsperioden. Partnerbehandling: Der afventes et større RCT, der afprøver om partnerbehandling med 400 mg metronidazol 2 gange dgl og 2 % lokal clindamycin creme 2 gange dgl. til glans penis og øvre skaft af penis (under forhuden - hvis ikke omskåret). Pilotstudiet viste en mulig effekt. Da kvinder, der har sex med kvinder, også har høj forekomst af BV, kan det ligeledes overvejes at behandle den kvindelige partner, om end der ikke forelægger nogle studier på dette. IUD: Der er ikke evidens for at fjerne hormonspiral, men man bør overveje at fjerne en kobberspiral ved behandlingsrefraktær BV. Probiotika: Man kan informere patienten om utilstrækkelig evidens for effekt, men at det formentlig ikke gør nogen skade. Hvis patienten er villig til at betale for et probiotikum på den baggrund, bør man tilstræbe at afprøve et vaginalt probiotika umiddelbart efter antibiotika og formentlig henover 1 eller 2 menstruationer, før en evt. effekt kan vurderes. Ved...)

Porfyri (...Ved sukkertilførsel hæmmes det første trin i hæmsyntesen. Det er endvidere vigtigt at eliminere eventuelle udløsende faktorer, som kan vedligeholde eller forværre anfaldet (herunder medikamenter). Hvis dette ikke medfører bedring i løbet af nogle dage, bør indlæggelse på sygehus overvejes. På sygehus er den initiale behandling glucose-infusion (300-400 g/døgn). Behandlingen skal fortsætte, til symptomerne er svundet. Anfaldsbehandling Ved alvorlige anfald eller manglende effekt af glucose kan hæmin benyttes. Hæmin-infusion medfører en negativ feedback hæmning af det første og hastighedslimiterende enzym i hæmsyntesen og bremser således effektivt hæmsyntesen og dermed den excessive porfyrinproduktion. Hæmin infunderes dagligt i en stor vene i op til 4 døgn. Klinisk effekt på smerter og viscerale symptomer sætter ind efter 1-2 døgn, mens effekt på evt. pareser og lammelser er langsommere indsættende og dårligere. Biokemisk kan effekten monitoreres ved daglig måling af ALA og PBG i urinen. Oftest falder ALA og PBG med 50-75 % allerede i løbet af det første døgn og normaliseres efter 4 døgn. Ældre og skrøbelige patienter Der er ikke påvist særlige problemer med administration af hæmin til ældre patienter. Mayo Clinic, USA anbefaler dog opmærksomhed på ældre patienter, da disse ofte er mere tilbøjelige til at have aldersrelaterede problemer med lever, nyrer eller hjerte, hvilket kan kræve forsigtighed og en justering af dosis hos patienter, der modtager hæmin (6904) . Yderligere kan ældre have mere skrøbelige kar, hvorfor man kan overveje CVK fremfor PVK. Givosiran ikke er afprøvet i denne befolkningsgruppe (ENVISION-studiernes deltageres gennemsnitsalder var omkring de 40 år). Langtidsbehandling (op til 48 måneder) viser at det er vigtig med monitorering af følgende faktorer, især hos ældre population, da: nogle deltagere fik leverpåvirkning (15 % med ALAT-stigning) specielt præ-eksisterende nedsat nyrefunktion forblev lidt forværret (20 %) hos alle deltagere med lille fald i eGFR som normaliseredes hos de fleste. Der er registreret homocysteinstigning (15 %) (6905) . Behandling af patienter med hyppigt recidiverende svære akutte porfyrianfald Langt de fleste patienter med akut porfyri oplever heldigvis ingen eller kun få akutte porfyrianfald, når råd og vejledninger følges. Enkelte patienter oplever dog hyppigt recidiverende svære porfyrianfald, som kan være invaliderende og svære at behandle (5269) . Kroniske symptomer Nogle patienter har kronisk aktivering af sygdommen, hvilket resulterer i konstant forhøjet udskillelse af de 2 forstadier i urinen. Disse patienter kan med tiden udvikle mere kroniske, porfyri-relaterede gener, der ofte omfatter muskulære smerter (især i ryg og lænd) samt træthed og kvalme. Hæmin har desværre ikke vist overbevisende effekt som profylaktisk middel mod kroniske porfyri-symptomer. RNAi-teknologi Der er i 2020 udviklet en ny behandling baseret på RNAi (RNA-interferens) teknologi til denne patientgruppe. Givosiran indeholder siRNA, der specifikt hæmmer aminolevulinsyresyntase 1 (ALAS 1) mRNA i hepatocytterne via RNA-interferens, hvilket reducerer ALAS 1-aktiviteten i leveren mod normale niveauer. ALAS 1 er det hastighedslimiterende enzym i porfyrinsyntesen. Givosiran gives subkutant 2,5 mg/kg en gang om måneden, og er i et klinisk kontrolleret 6 måneder varende studie (6906) vist at nærnormalisere porfyrinudskillelsen (ALA og PBG) samt at reducere hyppigheden af akutte porfyrianfald med 90 % sammenlignet med placebo. Et follow-up studium har efterfølgende vist, at givosiran også over 48 måneder er i stand til at hæmme anfaldshyppigheden med 90 % (6905) Effekten af givosiran synes således at være vedvarende. Symptomatisk behandling Symptomatisk medikamentel behandling er oftest nødvendig under anfald. De stærke smerter kræver ofte store doser morfika. Morphin kan anvendes. Mod kvalme evt. metoclopramid eller ondansetron . Hyponatriæmi behandles efter sædvanlige retningslinjer. Takykardi og hypertension kan behandles med små doser propranolol (initialt 10 mg x 3). Mod obstipation anvendes lactulose , ved tarmparese anbefales neostigmin . Til lokalanæstesi anbefales bupivacain . Revurdering af behandling Behandling af et akut porfyrianfald med hæmin-infusion har ofte klinisk effekt efter 24-48 timer, med langsom bedring over de 4 dage infusionerne pågår. Det er vigtigt at identificere evt. udløsende årsager (f.eks. ny medicin eller infektion). Obstipationen kan ofte være ret svær og man bør allerede fra starten have fokus på forebyggende brug af laksantia. Manglende klinisk effekt af hæmin-behandling bør udløse differential-diagnostiske overvejelser. Forebyggelse Patienter med verificeret porfyrianfald (dvs. forhøjet PBG under anfald) tilbydes DNA-analyse, hvis familiens mutation ikke allerede er kendt. Hvis mutationen er kendt, er det relativt enkelt at undersøge, om de øvrige familiemedlemmer også har mutationen og derved...)

Primært åbenvinklet glaukom (...ved behandling med mere end tre typer øjendråber. Man bør i stedet supplere med laserbehandling eller kirurgi. Foruden regelmæssig kontrol af IOP og synsfelt foretages bedømmelse af nervetrådslaget og synsnerven. Præparatvalg Førstevalg er en prostaglandinanalog , som har den største tryknedsættende effekt. Vigtigste bivirkninger er let; ofte forbigående hyperæmi og vækst af øjenvipper. I løbet af en årrække vil blå og grønne irides få en permanent farveændring og blive brune. Systemiske bivirkninger er sjældnere. Alternativt kan en non-selektiv β-blokker forsøges (dvs. timolol). Forlænget okulær virkning ses ved β-blokkere formuleret i suspension eller gel. Ved behandling med β-blokkere kan ses systemiske bivirkninger. β-blokkere kan forværre en bestående astma eller hjertesygdom. Ved behov for yderligere tryknedsættende behandling kan prostaglandinanalog og β-blokker gives samtidigt evt. som kombinationspræparat. Andre supplerende muligheder er α-stimulerende stoffer, carbonanhydrasehæmmere, en selektiv betablokker (dvs. betaxolol) eller en Rho-kinase hæmmer. Mindst effekt har lokale carboanhydrasehæmmere, α-stimulerende stoffer og miotikum , og disse stoffer er sjældent tilstrækkelige som monoterapi. Årelang anvendelse af dråber med konserveringsmiddel kan give kroniske konjunktivale gener og er under mistanke for skader på linse og retina. Brug af ukonserverede præparater bør derfor foretrækkes. Nogle ukonserverede dråber distribueres i engangspipetter, andre i flasker med bakteriefilter på. For begge gælder dog, at de kan være sværere at håndtere for ældre og dyrere i indkøb. Graviditet Alle stoffer til behandling af glaukom er rubriceret som stoffer, hvor fosterskade ikke kan udelukkes. Risikoen ved alle stoffer vurderes dog som lav. Ved graviditet ses øjentrykket at falde let. Under tæt kontrol kan man derfor forsøge at pausere glaukombehandling under graviditeten. Ved behov for tryknedsættende behandling anbefales β-receptorblokerende midler (0,1 % gel) som førstevalg. Amning Ved...)

Vaginitis (...ved kløe og udflåd, hvis wet-smear fra vaginalsekret viser hyfer og sporer som tegn på en svampeinfektion. Ved valg af behandling skelnes mellem behandling af den sporadiske candida vaginitis og den recidiverende candida vaginitis. Candida vaginitis Den sporadiske candida vaginitis er den hyppigste. Den optræder hos raske, ikke immunsvækkede kvinder og skyldes sædvanligvis Candida albicans . Hos over 80 % svinder symptomerne efter en enkelt behandling, uanset om kvinden behandles med systemisk eller lokal terapi. Der er ingen forskel i effekt mellem de forskellige lokale svampemidler . Det er ikke afgørende, hvor længe behandlingen varer, men derimod er dosisstørrelsen afgørende for behandlingsresultatet. Engangsbehandling med høj dosis er mindst lige så effektiv som en 3-dages eller 7-dages behandling. Da compliance er bedst ved den kortvarige behandling, anbefales denne. Oral behandling har samme effekt som lokalbehandling. Behandling af gravide Candida vaginitis forekommer med en højere frekvens hos gravide. Førstevalg er lokalbehandling med imidazoler ( clotrimazol ). Der er valide data for, at oral behandling med enkeltdosis af fluconazol ikke øger risikoen for misdannelser, men længerevarende behandling kan være teratogen, hvorfor den bør forbeholdes de svære tilfælde. Recidiverende candida vaginitis Hvis en kvinde har fire eller flere verificerede candidaepisoder årligt, taler man om recidiverende candida vaginitis. Recidiverne skyldes i almindelighed ikke ny smitte, men reaktivering af saprofytær forekomst af candida. I omkring en fjerdedel af tilfældene skyldes infektionen andre candidaarter end albicans, herunder C. glabrata (hyppigst) og C. tropicalis . Diabetes, nedsat immunforsvar og behandling med bredspektrede antibiotika disponerer til svampeinfektioner. Behandling af recidiverende candidainfektion retter sig dels mod symptomerne ved den akutte episode, dels en forebyggende indsats mod nye recidiver. Behandlingsvalget ved den akutte behandling er det samme som ved den sporadiske candida vaginitis. Den forebyggende behandling bør vare i mindst 6 måneder og kan gennemføres i form af: fluconazol 150 mg én gang ugentligt itraconazol 200-400 mg én gang ugentligt. Der foreligger ikke gode sammenlignende undersøgelser af de to behandlinger, men begge behandlinger nedsætter forekomsten af recidiver markant. Hvis infektionen skyldes C. glabrata , anbefales itraconazol, idet C. glabrata har ringe følsomhed for fluconazol. Ved recidiv-behandling opnås hurtigere subjektiv lindring ved en kombination af systemisk og lokal behandling. I dag anbefales individuel baseret behandling, hvor behandlingsintervallet øges ved recidiv frihed: ugentlig behandling de første 2 måneder herefter hver 2 uge i 4 måneder herefter hver måned i 6 måneder. Ved denne behandling var 77 % recidivfri efter 1 år. I flere nyere randomiserede studier (3104) (3105) (3106) er der, som ved BV, forsøgt supplement med probiotika til den vanlige behandling for candida vaginitis, og ved dette påvist mindre recidiv rate. Et Cochrane review vurderer effekten af probiotika ved vulvovaginal candidiasis hos ikke gravide (3508) . Det konkluderes fra 10 lav-kvalitets RCT-studier med ialt 1656 deltagere, at adjuverende probiotika behandling muligvis øger den kliniske og mykologiske behandlingseffekt på kort sigt, og mindsker recidiv-frekvensen den første måned, men ikke har effekt på længere sigt. Det anbefales, at det undersøges yderligere i velplanlagte randomiserede undersøgelser. Partnerbehandling Der er fundet candidastammer hos omkring halvdelen af seksualpartnere til kvinder med recidiverende candida vaginitis, og stammerne fra partnerne er enten identiske eller genetisk lignende de, som er fundet hos kvinden (3509) . I et randomiseret kontrolleret forsøg havde behandling af seksualpartner imidlertid ingen indflydelse på recidivraten hos kvinden (3107) (3108) . Partnerbehandling anbefales derfor ikke, hverken ved sporadisk eller recidiverende candida vaginitis. Behandling af aerob vaginit (bakteriel tilstand mistænkes) Førstevalgsbehandling er lokal clindamycin 2 % (1 applikator) til natten i 7-21 dage. Behandling af Desquamativ inflammatorisk vaginit (inflammatorisk tilstand mistænkes) Førstevalgsbehandling er ikke veletableret, men man kan forsøge med suppositorie med luocortolon 21-pivalat og lidocain i kombination 2 gange dgl. i 10 dage eller middelstærkt lokalvirkende ( gruppe II eller gruppe III ) glukokortikoid til natten i 21 dage. Hvis patienten har en atrofisk komponent, er det vigtigt at behandle denne samtidigt. Opfølgning er vigtig hos disse patienter, da behandlingsrespons på det givne medikament ofte hjælper til korrekt diagnose. Behandling af Trichomonas vaginitis Der kan behandles med metronidazol enten lokalt eller oralt. Systemisk behandling er mest effektiv. Der gives 2 g som engangsdosis. Ved behandlingssvigt, dvs. hvor reinfektion er udelukket, anbefales 500 mg x 2 dgl. i 7 dage. Partnerbehandling anbefales. Behandling af atrofisk vaginitis Tilstanden behandles med lokalt østrogen . Kun ved...)

Bipolar lidelse (...vedligeholdelsesbehandling. Behandling af mani Hvis patienten er i behandling med antidepressiva , skal denne behandling straks seponeres. Ved moderat mani i ambulant regi kan forsøges behandling med lithium . Hvis patienten i forvejen er i behandling med antimanisk medicin, kan dosis øges. Ved indlæggelseskrævende mani behandles ofte med et atypisk antipsykotikum , evt. i kombination med lithium eller valproat (1862) (2675) . Alternativt kan anvendes lithium eller valproat i monoterapi. Behandling af bipolar depression Der kan primært forsøges behandling med lithium , quetiepin eller lamotrigin i monoterapi. Ved manglende respons kan kombinationsbehandling forsøges (2675) . Det er omdiskuteret, om der er effekt af antidepressiva ved bipolar depression, og effekten er i alle tilfælde begrænset som tillægsbehandling til stemningstabiliserende medicin ved bipolar depression (6086) . Da der endvidere kan være øget risiko for induktion af efterfølgende mani og blandingstilstand, skal tillægsbehandling med antidepressiv medicin kun foretages undtagelsesvist ved bipolar lidelse, type I, og efter at andre behandlingsmuligheder er forsøgt (2675) . Behandling med antidepressiv medicin må kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin (1863) (2675) . Vedsværere depression overvejes ECT, som er lige så effektivt ved bipolar depression som ved tilbagevendende (unipolar) depression. Vedligeholdelsesbehandling ved bipolar sygdom Vedligeholdelsesbehandling anbefales efter første mani eller blandingstilstand. Behandlingen er mangeårig og kan være livslang. Lithium er førstevalg, da effekten er bedst dokumenteret (1864) (2675) (4918) , men der er i dag flere andre behandlingsmuligheder i form af visse typer atypiske antipsykotika ( aripiprazol , quetiapin , olanzapin ) og antiepileptiske midler ( valproat , lamotrigin ) (2476) . Rapport fra RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin) anbefaler ved bipolar lidelse, type 1, vedligeholdelse i monoterapi med enten lithium, quetiapin eller alternativt aripiprazol , hvis formålet særligt er at forebygge mani (2675) . Hvis formålet særligt er at forebygge depression, anbefales lithium, quetiapin eller lamotrigin (2477) (2675) . Ved bipolar lidelse, type 2, anbefales lithium, quetiapin eller lamotrigin. Ofte er kombinationsbehandling nødvendigt, afhængigt af episodesværhedsgrad, episodehyppighed, typen af affektive episoder (mani, blandingstilstand, depression). Den hyppigste grund til kombinationsbehandling er gennembrudsdepression hos patienter i stemningsstabiliserende behandling. Sundhedsstyrelsen har derfor udarbejdet nationale kliniske retningslinjer specifikt for valg af kombinationsbehandling efter gennembrudsdepression (2477) . Tilrettelæggelse af vedligeholdelsesbehandling er en opgave for speciallæger i psykiatri. Adhærens til den medicinske behandling er ofte nedsat. Det er derfor en meget væsentlig del af behandlingen, at understøtte og undersøge, om patienterne tager medicinen som anbefalet. Det anbefales ligeledes regelmæssigt at måle serum-værdier af den ordinerede medicin ved mistanke om mangelfuldt indtag. Revurdering af behandlingen Den medicinske behandling skal løbende revurderes ift. effekt og bivirkninger. Ved udvikling af nye affektive episoder skal årsagen søges kortlagt, herunder om der har været nedsat adhærens (komplians) til medicinen. Ved nedsat adhærens skal årsagen søges klarlagt og indikation for fortsat medicinsk behandling, ændring af behandlingen eller evt. aftrapning af medicinen skal diskuteres med patienten, gerne med inddragelse af nær pårørende. Seponering Behandlingen er som anført mangeårig og kan være livslang, idet der formentlig er livslang øget risiko for udvikling af nye affektive episoder. Evt. nedtrapning eller aftrapning skal derfor kun gennemføres efter nøje afvejning af effekt/bivirkninger af medicinen og risikoen for tilbagefald. Beslutning om nedtrapning/aftrapning er en opgave for speciallæge i psykiatri. Besluttes aftrapning i samråd med patient og pårørende, skal denne foretages i stabil remitteret fase, og helst hvor patienten er i en afbalanceret livsfase. Aftrapningen skal foretages forsigtigt, helst så langsomt som muligt, over fx et halvt til et år, mhp. at mindske risiko for tilbagefald samt tidlig identifikation af evt. nyopståede affektive symptomer. Psykologisk behandling Den medicinske behandling bør tidligt i sygdomsforløbet kombineres med psykologisk behandling i form af struktureret gruppepsykoedukation, som har vist betydelig effekt i randomiserede undersøgelser (1865) (1866) (4919) , om muligt i specialiserede ambulante klinikker for affektive lidelser, herunder Kliniske Akademiske Grupper (CAG). Hvis patienten ikke kan deltage i gruppepsykoedukation, bør individuel psykoedukation tilbydes. Behandling i specialklinikker for affektive lidelser Behandling i specialklinikker tidligt i forløbet har vist at bedre langtidssygdomsforløbet betydeligt (2231) (6571) og i særlig grad ved...)

Epilepsi hos voksne (...vedtraume eller apopleksi) giver normalt ikke anledning til forebyggende behandling, da anfaldet ikke betragtes som uprovokeret og dermed ikke opfylder kriterierne for epilepsi. Indikationen for påbegyndelse af medicinsk anfaldsforebyggende behandling er således bl.a. betinget af anfaldstype, vurdering af risikoen for fornyede anfald, risikoen ved de enkelte anfald og anfaldenes indflydelse på patientens livskvalitet i forhold til ulemperne ved en medicinsk behandling. Det primære mål med medicinsk behandling er anfaldsfrihed uden bivirkninger. Det kan opnås med første eller andet antiepileptikum hos godt 60 % af patienterne (5198) . Hvis de første to antiepileptika er afprøvet i relevant dosering, enten hver for sig eller i kombination uden betydende bivirkninger og ikke giver anfaldsfrihed, er der stor sandsynlighed for, at patienten har en medicinsk behandlingsresistent epilepsi. Absolut medicinsk behandlingsresistens kan dog næppe fastslås, før forsøg er gjort med kombinationsbehandling med tredje eller flere antiepileptika, hvor yderligere ca. 5 % kan forventes at opnå anfaldsfrihed - dette er en specialistopgave. Svigt af den medicinske behandling bør tidligt i forløbet give anledning til overvejelser om diagnosens rigtighed eller muligheden for ikke-medicinsk behandling af epilepsien. Ved medicinsk behandlingsresistens overvejes om diagnosen er korrekt, om patienten har problemer med at tage medicinen som anbefalet (fx på grund af bivirkninger), og om det vil være relevant med kirurgisk behandling (kun relevant ved fokal epilepsi). Ved manglede effekt af medicinsk behandling eller hvis epilepsikirurgi ikke er en mulighed kan vagus nervus-stimulationsbehandling eller diætbehandling (ketogen diæt) overvejes. Valg af antiepileptika afhænger af anfaldstype, epilepsisyndrom, bivirkningsprofil, co-morbiditet, interaktioner og patientens køn og alder. Ved manglende effekt af første behandling eller uacceptable bivirkninger skiftes sædvanligvis til et andet middel i monoterapi. Derefter er der bedst dokumentation for effekt af kombinationsbehandling. Hos patienter, hvor der ikke umiddelbart opnås anfaldsfrihed, er det ofte nødvendigt at prøve en række forskellige antiepileptika, før der opnås en optimal kombination af anfaldskontrol og et minimum af bivirkninger. Det skal bemærkes, at graden af bivirkninger kan være vigtigere for patientens livskvalitet end hyppigheden af anfald. Med enkelte undtagelser bliver nye antiepileptika først undersøgt i forhold til virkningen på fokale anfald. De eneste to midler, som ikke kan bruges til fokale anfald, er ethosuximid, som alene har virkning på absencer, og stiripentol, som alene har fået påvist effekt ved Dravet syndrom. Rufinamid er kun godkendt til behandling af anfald ved Lennox-Gastaut syndrom, men har som natriumkanalblokker formentlig også effekt ved fokale anfald ved andre typer af epilepsi. Acetazolamid, clobazam, clonazepam, lacosamid, lamotrigin, levetiracetam, perampanel, phenobarbital, topiramat, valproat og zonisamid kan bruges til både fokale og generaliserede anfald (se tabel 1). Præparatvalg For fokale anfald er lamotrigin førstevalg, da det er det bedst tolererede. Der kan også overvejes levetiracetam, lacosamid og carbamazepin. Ved generaliseret epilepsi vælges lamotrigin, medmindre myoklonier er en væsentlig del af sygdomsbilledet. Der kan også anvendes levetiracetam. Valproat er formentligt det mest effektive lægemiddel til generaliserede anfald, men pga. de hyppige bivirkninger, især hos kvinder (specielt risikoen for fostermisdannelser), bør valproat ikke vælges til fertile kvinder, medmindre anden relevant behandling har vist sig at have utilstrækkelig virkning. Valproat bør ikke bruges til fertile kvinder med fokal epilepsi. Hos patienter med tendens til overvægt kan topiramat eller zonisamid være hensigtsmæssigt, mens disse præparater skal benyttes med forsigtighed hos undervægtige patienter. Hos patienter, hvor interaktioner kan komplicere situationen, kan vælges gabapentin, levetiracetam eller zonisamid, som ikke påvirker omsætningen af andre præparater. Acetazolamid anvendes sjældent i epilepsibehandlingen, men kan, som clobazam, være velegnet ved intermitterende behandling, fx ved menstruationsrelaterede anfald (1 uge før og under menstruationen). I de tilfælde, hvor det er muligt at stille en syndromdiagnose, kan det have indflydelse på valg af antiepileptikum, se tabel 1 i Epilepsi hos børn . Tabel 1. Præparatvalg ved forskellige typer af epileptiske anfald Anfald 1. valg ved monoterapi Andre 1. linjepræparater Tillægsbehandling eller 2. linjepræparater (alfabetisk orden) (alfabetisk orden) (alfabetisk orden) Fokale anfald Alle typer af fokale anfald Lamotrigin Carbamazepin, Levetiracetam Brivaracetam, Cenobamat, Clobazam, Clonazepam, Eslicarbazepin, Gabapentin, Oxcarbazepin, Perampanel, Phenobarbital, Phenytoin, Pregabalin, Rufinamid, Topiramat, Valproat**, Vigabatrin, Zonisamid. Generaliserede anfald Absencer Lamotrigin, Levetiracetam, Valproat** Ethosuximid*** Clobazam, Clonazepam, Topiramat, Zonisamid Myoklonier Levetiracetam, Valproat** Lamotrigin*, Topiramat Clobazam, Clonazepam, Phenobarbital, Zonisamid Tonisk-kloniske anfald Lamotrigin, Levetiracetam, Valproat** Clobazam, Clonazepam, Lacosamid, Perampanel, Topiramat Carbamazepin, Gabapentin, Oxcarbazepin, Phenobarbital, Phenytoin Atoniske og toniske anfald Clobazam, Valproat** Lamotrigin, Topiramat Clonazepam, Rufinamid * Lamotrigin kan inducere/forværre myoklonier, men bør vælges som førstevalg til juvenil myoklon epilepsi, hvor myoklonier ikke er udprægede. ** Valproat bør ikke vælges til fertile kvinder, medmindre anden relevant behandling har vist sig at have utilstrækkelig virkning. *** Førstevalg ved børneabsence epilepsi. Dosering Behandlingen styres primært ved klinisk observation, og det anbefales derfor, at anfaldshyppighed og behandling dokumenteres ved anvendelse af anfaldskalender. For flere stoffers vedkommende skal man begynde med en lav dosis og optrappe over dage eller uger til vedligeholdelsesdosis. Dette gælder fx for carbamazepin, clonazepam, ethosuximid, lacosamid, lamotrigin, oxcarbazepin, topiramat og zonisamid. Derimod kan man ved behandling med clobazam, eslicarbazepin, levetiracetam, phenytoin og valproat ofte trappe hurtigt op, eller der kan indledes med fuld dosis. Hvis halveringstiden for et stof er tilstrækkelig lang (> 24 timer), kan det doseres 1 gang daglig. Det kan dog være nødvendigt at opdele dagsdosis for at undgå bivirkninger, da man derved nedsætter peak-koncentrationen. Ved anfaldsgennembrud vil man ofte vælge at øge dosis, så længe der ikke optræder bivirkninger, og der er vished om, at patienten tager medicinen som aftalt. Man bør være opmærksom på, at der sjældent opnås effekt af en høj dosering, hvis der ikke har været respons på en standarddosering. Måling af plasmakoncentration Et hjælpemiddel i epilepsibehandlingen kan være at følge plasmakoncentrationen af det valgte præparat, idet såvel effekt som bivirkninger ofte korrelerer bedre med plasmakoncentration end med dosis. Plasmakoncentrationsbestemmelser kan også vise, om patienten følger den ordinerede behandling. Til bestemmelse af det individuelle terapeutiske niveau skal blodprøven tages om morgenen før første morgendosis (medicinfastende) eller sent om eftermiddagen ved medikamenter, der kun gives om aftenen. Steady state skal være opnået efter seneste dosisjustering, dvs. efter ca. 5 halveringstider. Blodprøven skal tages i en periode, hvor behandlingen betragtes som stabil. En yderligere hjælp er måling af plasmaniveau i tæt forbindelse med anfald. En sådan måling kan dels afklare, om patienten har fået den vanlige medicin, dels fastslå et niveau, hvor patienten har risiko for anfald. Akut måling af plasmakoncentration bør derfor være standard på skadestuen og ved indlæggelse med anfald. En akut måling af plasmakoncentration skal ikke afvente, at patienten er medicinfastende. Måling af koncentrationen i plasma er også en hjælp ved graviditet eller ved indstilling af behandlingen i forbindelse med brug af lægemidler, som interagerer. Det skal bemærkes, at den laboratoriemæssige kontrol er et supplement til og ikke en erstatning for klinisk overvågning, og de angivne terapeutiske niveauer er vejledende, se tabel 1 i Antiepileptika . Omstilling af behandling Pludselig seponering af antiepileptika medfører risiko for anfald og specielt for udvikling af status epilepticus . Seponering bør derfor foregå langsomt over uger eller måneder, medmindre det drejer sig om svære bivirkninger. Hvis man ønsker at udskifte et præparat med et andet, bør det så vidt muligt ske ved at begynde behandling med det nye præparat og bringe det i steady state i terapeutisk område, før det første præparat aftrappes. Hvis der opstår bivirkninger, svinder disse ofte med en mindre dosisnedsættelse af det oprindelige præparat. Seponering af behandling Hvis patienten har været anfaldsfri i mindst 2, men helst 4-5 år, kan man overveje at seponere den antiepileptiske behandling. Hvis der foreligger en sikker årsag til patientens epilepsi, skal det være vejledende for rådgivningen vedr. seponering af behandling. Risikoen for recidiv efter seponering afhænger af årsagen til og typen af epilepsi. Seponeringen bør ske gradvis over et par mdr. og først efter omhyggelig information til patienten om risikoen for recidiv (som ofte er betydelig dvs. over 50 %). Patienten skal også informeres om, at udtrapning af epilepsimedicin medfører et kørselsforbud under udtrapning og minimum 6 mdr. efter, at patienten er trappet helt ud af medicin. Risikoen for recidiv er specielt høj for juvenil myoklon epilepsi, symptomatisk (strukturel/metabolisk) epilepsi, visse genetiske typer af epilepsi, og hvis epilepsien fra begyndelsen har været svær at bringe under kontrol (4652) . Behandling af gravide Behandling af gravide med epilepsi er en specialistopgave. Derfor skal gravide og kvinder, der ønsker at blive gravide, følges af en neurolog. Kvinderne skal følges før, under og efter graviditet. Kvinder i den fertile alder, som er i behandling med antiepileptika, bør gøres opmærksom på, at de inden ønsket graviditet bør rådføre sig med neuropædiater eller neurolog angående videre antiepileptisk behandling samt profylaktisk folsyrebehandling. Alle fertile kvinder i behandling med antiepileptika skal oplyses om den mulige fosterbeskadigende effekt forbundet med epilepsi og medicinsk behandling. Medfødte misdannelser optræder 2-3 gange hyppigere blandt børn af mødre med epilepsi (4-9 %) end i baggrundsbefolkningen (2-3 %). Nyere studier tyder på, at dette overvejende skyldes den teratogene effekt af antiepileptika. Risikoen for føtale misdannelser er størst (men ikke udelukkende) ved behandling med valproat, phenobarbital og ved polyterapi (specielt inkluderende valproat) og er størst ved høje plasmakoncentrationer af lægemidlerne. Opgørelser fra graviditetsregistre tyder på, at lamotrigin er et relativt sikkert middel, mens valproat og phenobarbital med sikkerhed er forbundet med forøget risiko for medfødte misdannelser på op mod 10 %. Valproatbehandling under graviditet bør i videst muligt omfang undgås og være reserveret til tilstande, hvor anden behandling er utilstrækkelig og kun i samarbejde med en speciallæge i psykiatri (psykiatrisk indikation) eller neurologi (epilepsi-indikation). Valproat mistænkes endvidere for at kunne være årsag til senere indlæringsproblemer og autisme hos barnet. Valproat må ikke bruges af mænd mindre end 3 måneder før befrugtning. Der er data der tyder på en øget risiko for neurologiske udviklingsforstyrrelser hos børn af mænd behandlet med valproat i de 3 måneder inden befrugtning sammenlignet med børn af mænd behandlet med lamotrigin eller levetiracetam. Topiramat behandling under graviditet frarådes, medmindre der ikke findes et hensigtsmæssigt behandlingsalternativ. Topiramat kan forårsage alvorlige medfødte misdannelser og væksthæmning hos fosteret, hvis det anvendes under graviditet. Neuralrørsdefekt optræder hyppigere med valproat (1,5 %) og carbamazepin (1 %) end ved de øvrige antiepileptika, men carbamazepin synes ellers at være et relativt sikkert antiepileptikum. Før graviditeten bør behandlingen med antiepileptika justeres til færrest mulige medikamenter - helst i monoterapi - i lavest mulige dosis. Dosis bør deles i mindst 2 daglige doser for at undgå peak-koncentrationer. Profylaktisk behandling med folsyre (5 mg dgl.) bør iværksættes for at forebygge neuralrørsdefekter. Denne behandling bør iværksættes forud for graviditet. Hvis patienten får leverinducerende antiepileptika (fenemal, carbamazepin, phenytoin og topiramat), kan der den sidste måned af graviditeten gives K-vitamintilskud (phytomenadion 20 mg dgl.) for at mindske risikoen for blødninger hos barnet. Graviditet indtrådt under en igangværende antiepileptisk behandling indicerer ikke i sig selv seponering eller skift af antiepileptika - men bør især ved...)

Arthritis urica og anden symptomgivende hyperurikæmi (...ved uratsænkende behandling er P-urat 30 ml/min), hvis de ikke anamnestisk har haft urinvejssten. Effekten af probenecid er mindre end ved behandling med xanthinoxidasehæmmere. Probenecid kan benyttes alene eller som supplement til allopurinolbehandling. Startdosis af probenecid er 250 mg x 2 dgl. stigende til 500 mg x 2 dgl. Alkalinisering af urinen med natriumhydrogencarbonat 1 g x 2 dgl. p.o. ved behandlingsstart anbefales. Anfaldsforebyggende behandling i forbindelse med uratsænkende behandling Behandling med colchicin 0,5 mg x 1-2 dgl. kan reducere antallet og sværhedsgraden af flares i forbindelse med start af uratsænkende behandling. Behandlingsvarighed 3-6 måneder. Derefter kan tages colchicin 0,5 mg x 2 p.n. ved optræk til flares. Ved...)

Cancersmerter (...Ved et veltilrettelagt smertebehandlingsprogram vil man kunne hjælpe de fleste patienter til acceptabel smertelindring med acceptable bivirkninger (5133) . Generel behandlingsstrategi af cancersmerter Principperne for behandling af kroniske maligne smertetilstande tager udgangspunkt i principperne fra WHO's smertetrappe. Anbefalinger til ikke-specialiseret håndtering af cancersmerter fremgår af Smerteguiden og af klinisk vejledning for praksis palliation . Svage analgetika udgør basisbehandling, og vedsværere smerter suppleres smertebehandling individuelt efter behov med depotopioid. Her er morfin førstevalg. Der bør anvendes orale formuleringer så længe patienten er i stand til at tage disse, da depotplastre er svære at titrere og forbundet med øget risiko for alvorlige medicineringsfejl. Adjuverende analgetika som tricykliske antidepressiva eller antidepressiva af typen SNRI (Serotonin and Noradrenaline Reuptake Inhibitor) , hvoraf kun duloxetin har godkendt indikation samt gabapentin / pregabalin anvendes parallelt med svage analgetika og/eller opioider, hvis neuropatiske smertekomponenter er involveret. Ved fremskreden cancersygdom med behandlingsrefraktære smerter kan der være behov for glukokortikoider, palliativ stråling eller kirurgi (4474) . Specifik behandlingsstrategi af cancersmerter Non-farmakologisk behandling spiller en vigtig rolle ved cancersmerter. Behandlingen kan have smertelindrende sigte, fx massage, akupunktur, varmebehandling, musikterapi. Eller behandlingen kan være samtale med præst, psykolog eller andre behandlere og være rettet mod den psykologiske og eksistentielle del af smerten. Paracetamol benyttes som første valg ved lettere cancersmerter. Behandling med paracetamol er dog ofte uden virkning ved længerevarende smertetilstande. Langvarig behandling med paracetamol - også i doser der ligger inden for det anbefalede - kan give anledning til udvikling af medicininduceret hovedpine , ikke kun hos hovedpinepatienter (det samme gælder for NSAID og opioider). Denne form for hovedpine forsvinder, når behandlingen med de pågældende lægemidler ophører. NSAID kan kortvarigt benyttes som tillæg til paracetamol ved lettere cancersmerter, hvis der er mistanke om en inflammatorisk komponent. Behandling med NSAID bør ikke fortsættes ud over få uger, idet fortsat behandling øger risikoen for udvikling af bl.a. gastro-intestinale og/eller kardielle bivirkninger. Ved behov for NSAID i længere perioder bør der tillægges behandling med syrepumpe-hæmmende midler, og effekten af den smertestillende behandling bør jævnligt følges op. Glukokortikoider kan være relevante ved smertetilstande med betydelig inflammatorisk komponent (knoglemetastaser, cancersår, initiale smerter efter strålebehandling). Samtidig behandling med NSAID og glukokortikoider har synergistisk effekt i forhold til risiko for mavesår, og risikoen for alvorlige GI-komplikationer kan være 4-15 gange højere sammenlignet med ingen af delene (6657) . Eftersom at denne risiko er til stede allerede ved kortvarig behandling, anbefales tillæg af PPI ved kombinationsbehandling. Opioider benyttes, når smerterne ikke længere kan dækkes af svage analgetika. Opioider skal så vidt muligt gives oralt. Førstevalg er depot morfin, som typisk doseres fordelt på 3 daglige doser. Der vil ofte være behov for behandling af gennembrudssmerter med korttidsvirkende opioider. PN dosis kan variere, men vil som tommelfinger regel være ca. 1/6 af døgndosis. Behandling med fentanylplaster kan forsøges hvis oral opioid behandling har været forsøgt uden succes. Her kan benyttes Abstral® resoriblet eller Instanyl ® næsespray ved gennembrudssmerter. Opioder som tramadol, tapentadol og codein har ingen plads i behandlingen af cancersmerter pga. ceiling effekt. Methadon har fået en vigtig plads i behandlingen af cancersmerter, pga. at der udover effekt på opioidreceptorerne også er en virkning på NMDA-receptorerne, hvilket gør methadon særligt velegnet til blandede nociceptive og neuropatiske smertetilstande. Behandling med methadon er dog en specialistopgave. Hos den terminale patient kan PN opioid evt. administreres via et subkutant kateter som let kan lægges via hjemmesygeplejen. Intramuskulære injektioner bør undgås, da absorptionen er uforudsigelig, og injektionerne forårsager vævsdestruktion og smerter. OBS: Vær opmærksom på at reducere dosis ved skift til formulering med højere biotilgængelighed. Så snart behandlingen med et opioid startes, er det vigtigt at påbegynde laksantia som obstipationsprofylakse. Der er ingen toleransudvikling mod opioidernes obstiperende effekt i modsætning til kvalmen, som for de fleste opioider i reglen aftager i løbet af 1-2 uger. Da mange patienter ved start af opioidbehandling får kvalme, bør man overveje profylaktisk behandling med et antiemetikum. I særlige tilfælde kan det være relevant at give opioidbehandling via epiduralt eller intratekalt smertekateter. Metoden kræver en medicinsk specialviden og stiller også store krav til det plejemæssige. Neuropatiske smerter ved cancer Neuropatiske smerter kan skyldes cancerindvækst, kompression af nervevæv eller følger af kirurgi, stråle- og cytostatikabehandling. Neuropatiske smerter kan være relativt opioidresistente, men kan søges behandlet med opioider til bivirkningsgrænsen. Da ødem omkring tumor kan være medvirkende årsag til smerterne, kan der suppleres med et glukokortikoid. Hyppigt anvendte adjuverende analgetika er tricykliske antidepressiva , SNRI og antikonvulsiva af typen gabapentin og pregabalin. Typen af adjuverende anagetikum vælges ud fra patientens komorbiditet, lægemidlets bivirkningsprofil samt hensyntagen til potentielle interaktioner med øvrig medicin. Eksempelvis kan TCA ikke anbefales under pågående behandling med tyrosinkinasehæmmer grundet risiko for Qt-forlængelse. Af andre adjuverende analgetika ved...)

Eksem (...ved behov for længerevarende kontinuerlig behandling, hvor kortikosteroiderne ikke kan anvendes på grund af risiko for hudatrofi. Præparaterne kan ligeledes anvendes ved eksem på øjenlåg, hvor steroider er mindre hensigtsmæssige på grund af risiko for atrofi. Delgocitinib-holdig creme kan anvendes til behandling af kronisk håndeksem, men dette produkt bør på nuværende tidspunkt kun ordineres af speciallæger med særlig kendskab til denne behandling. Tjærepræparater kan anvendes ved kronisk eksem og psoriasis. Se Tjæreholdige midler mod psoriasis . Shampoo indeholdende alternifolia (tea tree oil), salicylsyre (salicylsyre acid), climbazole samt ketoconazolholdig shampoo kan anvendes ved seboroisk dermatitis (skæl) i hårbunden. Vedsværere eksemtilstande kan systemisk behandling være indiceret. Ofte vælges i første omgang monoterapi med azathioprin, methotrexat eller intermitterende prednisolon . Ciclosporin A er ligeledes godkendt til behandling af svær og terapiresistent atopisk dermatitis. Vedsvær eksem og svigt af en systemisk behandling er der desuden inden for de sidste år både godkendt et biologisk behandlingsmiddel dupilumab , som er et monoklonalt antistof (der binder sig til IL-4 receptoren og hæmmer både IL-4 og IL-13) til s.c. administration, samt JAK-hæmmeren baricitinib. Alitretinoin kan være indiceret ved kortikosteroid refraktær svær...)

Bakteriel hornhindebetændelse (...vedregel er en akut specialistopgave. Behandling startes straks uden at afvente et evt. podningsvar af skrab fra læsionen. Små og lette keratiter kræver ikke dyrkning. Bakteriel keratit behandles med bredspektrede antibiotikaøjendråber. For at mindske smerter kan suppleres med pupiludvidende dråber med cyclopentolat 1 % 3 gange dagligt. Ved manglende effekt på pupillen kan forsøges med hyoscin øjendråber (skopolamin 0,2 %) 2 gange dagligt ( andre anvendelsesområder ) eller atropin øjendråber 1 % én gang dagligt (fås som Minims - magistrel ordination ). Hos kontaktlinse-brugere skal linsen altid tages ud af øjet. Kontaktlinser, linsebeholder og skyllevæske skal kasseres og udskiftes til nyt. Ved henvisning til øjenafdeling, bør kontaktlinser, linsebeholder og skyllevæske medbringes med henblik på dyrkning og mikroskopi. Patienten må tidligst bruge kontaktlinse igen 2 uger efter ophelet keratitis. Præparatvalg I sammenlignende undersøgelser har en række stoffer vist sig lige effektive. Drypning med fluorquinoloner som levofloxacin, lomefloxacin eller ciprofloxacin er almindeligvis effektivt. Chloramphenicol er ikke altid effektiv som eneste behandling, da det ikke er tilstrækkeligt virksomt ved...)

Atrieflimren og atrieflagren (...Ved kort arytmivarighed ( 14 mm). Behandlingsstart med amiodaron ved mætning med 1.200 mg dagligt, flecainid, propafenon og sotalol bør ske under indlæggelse med kontinuerlig ekg-overvågning i mindst 2 døgn. Det samme gælder ved dosisøgning. Stofferne anvendes individuelt, men ofte startes med β-blokker efterfulgt at klasse Ic-antiarytmika (flecainid og propafenon) eller amiodaron. Frekvensregulering Anvendes til behandling af atrieflimren med hurtig ventrikelaktion. Ved hæmodynamisk instabilitet akut DC-konvertering. Til medikamentel frekvensregulering kan anvendes β-blokker , verapamil , diltiazem samt digoxin . Behandlingen er individuel i forhold til komorbiditet og aktivitetsniveau. Verapamil er førstevalgspræparat ved astma bronkiale eller KOL med bronkospasmer. Digoxin har effekt i hvile, hvorimod effekten aftager under fysisk aktivitet, hvorfor en calciumblokker (verapamil eller diltiazem) eller en β-blokker (ikke sotalol) er mest hensigtsmæssig, evt. i kombination med digoxin. Der stiles mod en hjertefrekvens på 60-80 pr. minut i hvile og 90-115 ved moderat fysisk aktivitet. Hos patienter uden betydelige symptomer kan man også acceptere en hvilepuls 140/90 mmHg ved to forskellige målinger eller antihypertensiv behandling) 1 A Alder ≥ 75 2 D Diabetes (behandling med orale antidiabetika og/eller insulin eller fasteblodsukker > 7 mmol/l) 1 S Apopleksi/TCI/perifer emboli 2 V Vaskulær sygdom (koronarsygdom inkl. tidligere myokardieinfarkt, angina pectoris, revaskularisering (PCI eller CABG), og signifikante forandringer ved KAG/ hjerte-CT, eller perifer arteriel sygdom inkl. claudicatio intermittens, revaskularisering, intervention på aorta abdominalis og komplekse aortaplaques) 1 A Alder 65-74 1 Maximum score 8 Figur 1 . Flowchart til vurdering af indikation for AK-behandling ved atrieflimren. a. Ved VKA-behandling forudsættes, at tid i terapeutisk INR-interval (TTI) ≥ 70 %. b. Der bør tages hensyn til den individuelle patients karakteristik og præferencer. DOAK = Direkte orale Antikoagulantia VKA = Vitamin K-antagonist LAA = Venstre atriums aurikel AK-behandling gives enten i form af Warfarin eller Direkte orale antikoagulantia ( DOAK ). Se AK-behandling efter DC-konvertering i National Behandlingsvejledning fra Dansk Cardiologisk Selskab (5547) og endvidere behandlingsvejledning for Atrieflimren og atrieflagren , Dansk Cardiologisk Selskab. Ablationsbehandling Ved recidiverende typisk atrieflagren bør radiofrekvensablationsbehandling overvejes, idet succesraten er > 90 %. Ved...)

Regnbuehindebetændelse (iridocyclitis) (...ved akut iridicyclitis hos patienter, hvor steroid er kontraindiceret. Det kan også forsøges som vedligeholdelsesbehandling til kronisk iritis for at nedsætte steroidforbruget. Lokal NSAID er dog sjældent tilstrækkeligt effektivt i disse situationer, og i stedet må anden immunsuppressiv behandling forsøges. Dette er en specialistopgave. Pupiludvidende effekt Øjendråber med cyclopentolat 1 %, 1 dråbe 3 gange dagligt, for at undgå sammenvoksninger mellem linseforfladen og bagfladen af iris (bagre synnekier). Dråbebehandlingen virker også smertelindrende. Alternativt kan anvendes tropikamid 1 % 2-3 gange dagligt. Ved...)

Nyre- og uretersten (...Ved distale uretersten over 5 mm kan alfa-blokker overvejes hos udvalgte stabile patienter. Indikation for aktiv stenfjernelse foreligger vedvedvarende eller svære smerter, infektion, påvirket nyrefunktion, obstruktion, solitær nyre, lav sandsynlighed for spontan afgang eller betydelig stenbyrde. Uretersten behandles typisk med ureteroskopi eller ESWL afhængigt af stenstørrelse og lokalisation. Nyresten behandles med ESWL, fleksibel ureteroskopi eller perkutan nefrolithotomi afhængigt af stenbyrde, anatomi og andre patientspecifikke omstændigheder, herunder komorbiditet og patientpræferencer. Tendensen er stigende anvendelse af endoskopiske teknikker. Ved mistanke om pyonefrose eller urosepsis på baggrund af obstruerende sten er akut aflastning med nefrostomi eller JJ-kateter obligatorisk og kombineres med intravenøs antibiotika. Farmakologisk behandling af idiopatisk calciumurolithiasis Formålet er at reducere risikoen for recidiv hos patienter med dokumenteret metabolisk afvigelse og klinisk betydende stensygdom. Farmakologisk profylakse overvejes ved Recidiverende idiopatisk calciumurolithiasis, særligt hos højrisikopatienter (tidlig debut, stor stenbyrde, bilateral sygdom, solitær nyre eller nedsat nyrefunktion) Påvist hypercalciuri, hypocitraturi eller andre relevante metaboliske afvigelser ved døgnurin. Valg af behandling Hypercalciuri: thiazid-diuretika kan anvendes profylaktisk for at reducere calciuri og risiko for recidiv. Effekten synes størst hos patienter med udtalt hypercalciuri og samtidig livsstilsintervention (særligt saltreduktion). Hypocitraturi og urinsyre-/cystinprædisposition: kaliumcitrat anvendes til at øge urin-pH og citratudskillelse og dermed hæmme dannelsen af calciumoxalat-, urinsyre- og cystinsten. Monitorering og sikkerhed Patienter i behandling med thiazid eller kaliumcitrat skal være indstillet på regelmæssig monitorering: Væsketal: kreatinin, natrium, kalium, eventuelt calcium Klinisk vurdering af blodtryk, hudundersøgelse Ved behandling med kaliumcitrat skal man være særligt opmærksom på risiko for hyperkaliæmi Patienter med kendt tendens til hyperkaliæmi, moderat til svær nedsat nyrefunktion eller samtidig behandling med kaliumbesparende lægemidler er ofte ikke egnede til behandling med kaliumcitrat. Behandlingen bør revurderes regelmæssigt ud fra stenaktivitet, metabolisk respons og bivirkningsprofil. Farmakologisk behandling af MIAF urolithiasis MIAF-urolithiasis (metabolisk, infektiøs, anatomisk eller funktionel årsag) kræver målrettet behandling af den bagvedliggende tilstand og er i praksis næsten altid en specialistopgave. Eksempler på MIAF-tilstande Urinsyresten Primær eller sekundær hyperparathyroidisme Cystinuri Renal tubulær acidose Enterisk hyperoxaluri (fx efter bariatrisk kirurgi eller ved inflammatorisk tarmsygdom) Infektionssten (struvit, carbonatapatit) Farmakologisk behandling tilpasses den konkrete tilstand, fx alkalinisering og allopurinol ved urinsyresten, specifik cystinbehandling ved cystinuri, korrektion af acidose ved renal tubulær acidose samt fuldstændig stenfjernelse og infektionssanering ved infektionssten. Behandling af stensmerter Målet er hurtig og sikker smertelindring samt forebyggelse af nyreskade og infektiøse komplikationer. Behandling af smerter udløst af nyresten kan ske efter følgende principper Analgetika (NSAID, opioder, paracetamol) Reduktion af tryk (NSAID, aflastning med JJ-kateter eller nefrostomi) Reduktion af ureter-tonus (NSAID, alfa-blokker) Reduktion af inflammation (NSAID) Analgetika Førstevalg er NSAID (parenteralt eller rektalt ved kvalme/opkastning), eventuelt suppleret med paracetamol. Ved utilstrækkelig effekt kan opioider anvendes som tillæg. Rationale Koliksmerter skyldes primært højt intraluminalt tryk i øvre urinveje og lokal inflammation. Prostaglandiner dilaterer nyrens afferente arterioler og øger den glomerulære filtrationsrate, hvilket forværrer trykket i nyrepelvis. NSAID hæmmer prostaglandinsyntesen, så de afferente arterioler kontraheres, GFR falder moderat, og trykket i nyrepelvis reduceres. Det mindsker både ødemet omkring stenen og smerteoplevelsen. NSAID har desuden en direkte analgetisk effekt. Forsigtighed med NSAID Nedsat nyrefunktion: øget risiko for akut nyresvigt, da nyrernes autoregulation kompromitteres ved obstruktion. Ved GFR 5 mm (sten under karkrydsningen), forudsat normal cirkulation og blodtryk og mulighed for klinisk opfølgning. Akut aflastning Anlæggelse af perkutan nefrostomi eller intern drænage med JJ-kateter er en effektiv smertelindrende og nyrebeskyttende procedure. Aflastning er indiceret ved: Mistanke om pyonefrose eller urosepsis (feber, påvirket almentilstand, udtalt flankesmerte) Truende eller manifest påvirket nyrefunktion, solitær nyre eller bilateral obstruktion Akut anlæggelse af nefrostomi eller JJ-kateter er obligatorisk i disse situationer Der er ikke påvist forskel i patientsikkerhed eller effekt mellem nefrostomi og JJ-kateter ved obstruerende infektion; valg afhænger af lokale forhold, ekspertise og patientens tilstand. Nefrostomi kan ofte anlægges i lokalbedøvelse og muliggør direkte observation af diuresen fra den afficerede nyre. Konservativ behandling af små uretersten Små uretersten (< 5 mm) vil ofte afgå spontant og kan behandles konservativt med analgetika og observation, forudsat at patienten er afebril, velbefindende og uden tegn på nyrefunktionspåvirkning. Kontrol med NCCT, eventuelt suppleret med renografi, anbefales typisk efter 2-4 uger. Ved persisterende obstruktion ud over 1-2 uger skal steneliminerende behandling iværksættes, da længerevarende obstruktion medfører risiko for permanent nyrefunktionstab. Kliniske aspekter Kaliumcitrat giver hyppigst gastrointestinale bivirkninger, særligt i opstartsfasen. Hyperkaliæmi er den alvorligste potentielle bivirkning og ses især hos ældre og patienter med nedsat nyrefunktion eller samtidig kaliumforøgende medicin. Tilstanden er reversibel ved seponering. Thiazid-diuretika kan medføre elektrolytforstyrrelser, herunder hypokaliæmi, hyponatriæmi, hypomagnesiæmi og hypocitraturi, samt metaboliske bivirkninger som hyperurikæmi og glukoseintolerans, især ved længerevarende behandling. Fotosensibilisering er en kendt bivirkning, og langvarig behandling med især hydrochlorothiazid er associeret med øget risiko for non-melanom hudkræft, særligt planocellulært karcinom, hvorfor solbeskyttelse og hudkontrol anbefales. Et større randomiseret schweizisk studie har for nylig stillet spørgsmålstegn ved effekten af thiazider til forebyggelse af nyresten, idet der ikke fandtes signifikant reduktion i stenrecidiv (6896) . Studiet omfattede imidlertid ikke stratificering efter hypercalciuri, og resultaterne kan derfor ikke uden videre overføres til patienter med dokumenteret hypercalciuri, hvor thiazidbehandling fortsat anses som relevant hos udvalgte højrisikopatienter. Allopurinol er generelt veltålt, men hududslæt og hypersensitivitetsreaktioner kan forekomme, især ved nedsat nyrefunktion og høj dosis. Langsom dosisoptrapning reducerer risikoen. NSAID er førstevalg ved akut stensmerte og reducerer både smerte og intrarenalt tryk, men kan påvirke nyrefunktionen og bør anvendes med forsigtighed ved nedsat GFR. Opioider anvendes ved NSAID-resistente smerter. Skrøbelige og ældre patienter Hos skrøbelige og ældre patienter bør behandlingen af nyre- og uretersten individualiseres med særlig opmærksomhed på polyfarmaci, nedsat nyrefunktion, dehydrering og elektrolytforstyrrelser. Med stigende alder ses ofte reduceret glomerulær filtrationsrate, ændret væskebalance og nedsat tolerance over for både obstruktion og farmakologisk behandling, hvilket øger risikoen for bivirkninger og behandlingsrelaterede komplikationer. Farmakologisk profylakse med thiazider eller kaliumcitrat bør derfor initieres i lav dosis med langsom optrapning og kræver tæt monitorering af nyrefunktion og væsketal. Hos denne patientgruppe bør indikationen for langvarig recidivprofylakse vurderes kritisk, især ved lav stenaktivitet eller betydelig komorbiditet. Fokus kan i højere grad være rettet mod symptomkontrol, forebyggelse af akutte komplikationer som obstruktion og infektion samt bevarelse af funktionsevne og livskvalitet frem for aggressiv forebyggelse af fremtidige recidiver. Se i øvrigt midler mod nyre- og uretersten . Revurdering af behandling Behandling bør revurderes løbende. Efter akut stenepisode eller intervention anbefales billeddiagnostisk kontrol for at bekræfte stenfrihed og vurdere ny stenaktivitet. Farmakologisk profylakse kræver kontrol af nyrefunktion og elektrolytter kort efter opstart (14 dage) og derefter regelmæssigt. Metabolisk profil kan gentages efter 6-12 måneder for at sikre behandlingseffekt. Revurdering er særlig vigtig ved manglende effekt, voksende stenbyrde, bivirkninger, ændret nyrefunktion, ændret komorbiditet eller ændret stentype. Hos patienter uden recidiv over længere tid kan dosisreduktion eller seponering overvejes efter individuel vurdering. Ved...)

Benign prostatahyperplasi (...ved generende vandladningssymptomer (Lower Urinary Tract Symptoms, LUTS) og evt. komplikationer som fx akut eller kronisk urinretention, recidiverende urinvejsinfektioner samt hæmaturi. Ved lette eller forbigående symptomer kan man vælge at se tilstanden an. DANPSS - Dansk ProstataSymptomScoring-skemaet , er her et værdifuldt redskab til vurdering af symptombilledets sværhedsgrad og de forbundne gener herved. Desuden giver DANPSS mulighed for at følge udviklingen af den typisk progredierende tilstand samt effekt af evt. behandling. Ved...)

Astma hos børn (...ved symptomer har kun marginal effekt hos småbørn uden intervalsymptomer eller atopisk komorbiditet. Sandsynligheden for en god effekt af fast forebyggende behandling er større, jo flere symptomer barnet har, hvis barnet er sensibiliseret eller har atopisk dermatitis. Effekten er mindst hos børn, der kun har symptomer i forbindelse med forkølelser. I sidstnævnte gruppe fandt en meta-analyse ingen effekt af leukotrienreceptorantagonister (2761) . Børn i alderen 0-2 år med hyppige luftvejsinfektioner men uden intervalsymptomer er en særlig udfordring, da effekten af fast forebyggende behandling er marginal og altid skal kontrolleres ved et planlagt seponeringsforsøg. Alle børn med symptomer mellem akutte episoder; dvs. intervalsymptomer, bør have fast behandling. Desuden kan fast behandling med inhalationssteroid forsøges ved: en meget svær akut episode krævende indlæggelse og/eller oral prednisolon to mindre svære akutte episoder inden for en 3-måneders periode 3-5 akutte episoder inden for en 6-måneders periode. Når symptomerne har været under kontrol i minimum 3 måneder, kan dosis gradvist forsøges reduceret. Tabel 1. Trinvis behandling af astma hos børn fra 0 til og med 5 år Behandlingsvejledning for Astma hos børn, Dansk Pædiatrisk Selskab, 2023 (2676) Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4 Trin 5 Anfaldsmedicin SABA p.n. Specialistopgave Forebyggende medicin, 1. valg Lavdosis ICS* Mediumdosis ICS* Mediumdosis ICS* + leukotrienantagonist Specialistopgave Forebyggende medicin, 2. valg Leukotrienantagonist Lavdosis ICS* + leukotrienantagonist ICS = Glukokortikoider til inhalation SABA = Korttidsvirkende β 2 -agonist * For angivelse af lav- og middeldoser samt ækvipotens mellem forskellige præparater - se tabel 7 i Glukokortikoider til inhalation . Børn over 5 år Hjørnestenen i medicinsk behandling af astma hos børn > 5 år er fast behandling med inhalationssteroid samt inhaleret β2-agonist ved behov og profylaktisk før anstrengelse. Ved nydiagnosticeret astma foreslås at begynde med en lav eller moderat daglig dosis inhalationssteroid i en periode på minimum 3 måneder for at reducere luftvejsinflammationen. Effekten monitoreres ved spirometri, dagbogsregistreringer af symptomer og behov for β2-agonist . Størstedelen opnår optimal astmakontrol (normal lungefunktion (FEV 1 > 90 % af den forventede værdi), symptomfrihed, normalt aktivitetsniveau og ingen/ringe behov for p.n. β2-agonist ). Er optimal kontrol opnået, reduceres dosis af inhalationssteroid gradvist til den mindste dosis, der kan opretholde optimal kontrol. Tabel 2. Trinvis behandling af astma hos børn fra 6 til og med 18 år Behandlingsvejledning for Astma hos børn, Dansk Pædiatrisk Selskab, 2023 (2676) Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4 Trin 5 Anfaldsmedicin SABA eller kombinationspræparat med ICS og LABA p.n.* Specialistopgave Forebyggende medicin, 1. valg Lavdosis ICS** Mediumdosis ICS** Mediumdosis ICS** + LABA og/eller leukotrienantagonist Specialistopgave Forebyggende medicin, 2. valg Leukotrienantagonist eller kombinationspræparat med ICS og LABA p.n.*** Lavdosis ICS** + LABA eller leukotrienantagonist Højdosis ICS** ICS = Glukokortikoider til inhalation LABA = Langtidsvirkende β 2 -agonist SABA = Korttidsvirkende β 2 -agonist * Kombinationspræparat med inhalationssteroid og langtidsvirkende β2-agonist anbefales p.n. til børn fra 12 år (primært teenagere i transitionsfase til voksenmedicin), der er skiftet til dette præparat som fast forebyggende behandling. Denne behandlingsstrategi har vist sig at reducere antal eksacerbationer i forhold til korttidsvirkende β2-agonist p.n. (5567) , men anbefales kun med kombinationspræparater, der indeholder formoterol og budesonid . ** For angivelse af lav-, middel- og højdoser samt ækvipotens mellem forskellige præparater - se tabel 7 i Glukokortikoider til inhalation . *** Anbefales til børn fra 12 år (særligt teenagere, der ikke er adhærente til fast forebyggende behandling). Denne behandlingsstrategi er non-inferior for risiko for eksacerbationer, men inferior for daglig symptombyrde i forhold til lavdosis fast forebyggende inhalationssteroid. Revurdering af behandlingen Monitorering og kontrol Spirometri, inhalationsteknik samt dagbogsoptegnelser over symptomer, aktivitetsniveau og behovet for korttidsvirkende β2-agonist bør vurderes mindst 1-2 gange pr. år mhp. eventuel behandlingsjustering. Barnets højde bør måles mindst en gang årligt under behandling med inhaleret steroid. Børn med astma har ofte en langsom vækst/forsinket pubertet. Dette ses også hos børn som ikke får inhalationssteroid . Tabel 3. Astmasymptomkontrol hos børn Behandlingsvejledning for Astma hos børn, Dansk Pædiatrisk Selskab, 2023 (2676) Vurdering af nuværende astma kontrol baseres på en vurdering af barnets symptomer, påvirkning af aktivitetsniveau og behov for anfaldsmedicin i de sidste 4 uger. Hos større børn desuden lungefunktion. Karakteristika Kontrolleret (alle nedenstående) Delvist kontrolleret (én af nedenstående) Ukontrolleret Symptomer i dagtimerne Ingen (højst 2 gange per uge) 2 gange eller mere per uge Tre eller flere tegn på delvist kontrolleret Begrænsning af aktivitet Ingen Enhver Symptomer i nattetimerne/opvågning Ingen Enhver Behov for β 2 -agonist Ingen (højst 2 gange per uge) 2 gange eller mere per uge Lunge funktion (FEV 1 ) hos børn fra ca. 6 års alderen som kan koopere hertil Normal ≥ 80 % af forventet eller personligt bedste 92 %. Der kræves særlig opmærksomhed, hvis pCO 2 stiger til > 5,3 kPa og O 2 -saturation falder til under 92 %. Børn, der har et let til moderat astmaanfald med en O 2 -saturation > 92 %, kan forsøges behandlet med β2-agonist inhalationsspray via spacer. Der gives 4 pust umiddelbart efter hinanden. Evaluer efter 10-15 min. Inhalation kan gentages med 20 min. intervaller den første time. Børn, der har været indlagt med en svær eksacerbation, bør være i fast behandling med inhalationssteroid ved udskrivelsen, og der bør arrangeres et follow-up besøg 1-2 uger efter udskrivelsen. Inhalatorer til børn Inhalationsspray . Det anbefales ikke at anvende en inhalationsspray til børn uden et spacersystem. Spacersystemer . Affyr dosis, når masken er sat om barnets mund. En dosisaffyring skal efterfølges af 5-10 rolige vejrtrækninger hos barnet. Hvis der anvendes ansigtsmaske ved administrationen, bør barnets ansigt aftørres efter inhalationen for at fjerne rester af steroid fra huden. Pulverinhalatorer . Inhalationsflow skal i alle pulverinhalatorer være så højt som muligt. Ved anvendelse af steroid anbefales mundskylning eller indtagelse af mad umiddelbart efter inhalationen. Tabel 4: Valg af inhalationsbehandling af børn i forskellige aldersgrupper. Inhalator Alder Lægemidler Optimal teknik Problemer Inhalationsspray på spacersystem A) Børn ≤ 4 år (+ ansigtsmaske) B) Børn 4-5 år (- ansigtsmaske) Alle astmamidler. Langsom dyb inhalation (30 l/min.) eller almindelig langsom tidal-ånding umiddelbart efter affyring. Kun affyring af én dosis pr. inhalation. Fylder meget. Statisk elektricitet, fx efter rengøring, nedsætter effekten. Pulverinhalator Børn > 5 år Alle astmamidler undtagen steroider med høj oral bio-tilgængelighed så som beclomethason-dipropionat. Højt inhalationsflow (mindste effektive flow varierer med inhalatortype). Manglende effekt, hvis barnet ekspirerer gennem inhalatoren. Autohaler Børn > 7 år Alle astmamidler undtagen steroider med høj oral bio-tilgængelighed så som beclomethason-dipropionat. Langsom (30 l/min.) dyb inhalation, hvorefter vejret skal holdes i 10 sek. Langsom inhalation er vanskelig. Forstøver Børn 200 mikrogram kan påvirke barnets vækst i en periode lige efter behandlingens start. Børnenes højde som voksne bliver som regel normal - selv efter behandling i mere end 10 år med inhalationssteroid. Et enkelt studie har dog fundet, at børn der starter langvarig behandling med 400 µg/dag i alderen 6-10 år, havde en reduktion i voksenhøjden på 1 cm. Systemisk steroid har en negativ effekt på knoglerne og øger risikoen for fraktur. Behandling med inhalationssteroid giver imidlertid ikke anledning til osteoporose eller øget risiko for fraktur. Risikoen for klinisk betydende systemiske bivirkninger ved...)

Lidelser i calciumstofskiftet (...ved at stimulere calciumreabsorptionen i nyretubuli, øge udpumpningen af calcium fra skelettet over blod-knoglebarrieren, øge den osteoklastiske aktivitet og stimulere nyrernes produktion af 1,25(OH) 2 D. Calcitonin modvirker i farmakologiske doser transporten af calcium fra knogler til plasma over blod-knoglebarrieren og hæmmer osteoklastfunktionen, men stimulerer svagt 1,25(OH) 2 D-dannelsen i nyrerne. 1,25(OH) 2 D øger den intestinale calciumabsorption og stimulerer i mindre grad osteoklastfunktionen og den tubulære calciumreabsorption i nyretubuli. Lægemidler, fx cinacalcet , der øger CaSR-følsomheden for Ca 2+ , benævnes calcimimetika, og hæmmer PTH-sekretionen, mens lægemidler, fx lithium , der reducerer CaSR-følsomheden, benævnes calcilytika, , og øger PTH-sekretionen. Symptomer Symptomerne afhænger af, om P-calcium er for højt eller for lavt. Langt fra alle patienter med højt eller lavt P-calcium har symptomer. Langsomt udviklet hyperkalkæmi (som ved primær hyperparatyroidisme) eller hypocalcæmi (som ved kronisk nyreinsufficiens) giver anledning til mindre udtalte symptomer og hos nogle slet ingen symptomer. Hypocalcæmi Hypocalcæmi kan give paræstesier omkring munden og i fingre og tæer, samt evt. muskelkramper. Objektivt kan man se Chvosteks tegn med sammentrækning af ansigtets muskler ved slag på nervus facialis. Ligeledes ses evt. Trousseaus tegn, hvor hånden stiller sig i fødselshjælper-stilling ved afklemning af a. Brachialis fx ved hjælp af en blodtryksmanchet omkring overarmen. Der henvises i øvrigt til de nationale behandlingsvejledninger: NBV: Udredning og behandling af hypocalcæmi NBV: Hypoparathyreoidisme . Hypercalcæmi Hypercalcæmi kan give en lang række symptomer fra flere organsystemer: Generelt: Øget tørst, polyuri og polydipsi. Fra CNS: Træthed, glemsomhed, demens, konfusion og koma. Fra hjertet: Risiko for hjerte-rytmeforstyrrelser Fra nyrerne: Nyre- og urinvejssten. Fra fordøjelsessystemet: Obstipation, kvalme og opkastning. Ved forkalkninger i pancreas kan ses pancreatitis med smerter i abdomen og ved kronisk pancreatitis udvikling af exokrin og endokrin pancreasinsufficiens med diarré og diabetes. Fra muskler og led: Diffuse muskel- og ledsmerter. Ved kronisk hypercalcæmi kan ses øget risiko for arteriosklerose med angina pectoris, hjerteinsufficiens og akut myokardieinfarkt. Der henvises i øvrigt til den nationale behandlingsvejledning: NBV: Hypercalcæmi: udredning og behandling . Hyperparatyroidisme Plasma-PTH kan være øget pga.: primær hyperparatyroidisme (PHPT) sekundær hyperparatyroidisme (SHPT) eller tertiær hyperparatyroidisme (THPT). Ved PHPT er PTH-produktionen øget pga. ét eller flere parathyroideaadenomer (90 %), hyperplasi af gl. parathyroidea (10 %) eller parathyroideacancer (< 0,1 %). PHPT medfører hypercalcæmi . For PHPT henvises til den nationale behandlingsvejledning: NBV: Primær hyperparathyreoidisme SHPT er kompensatorisk øget PTH med normal eller lavt P-calcium og ses typisk ved D-vitaminmangel, nedsat nyrefunktion med nedsat renal produktion af 1,25(OH) 2 D, calciummangel eller behandling med loop-diuretika. THPT ses typisk efter længere periode med SHPT, fx efter lang tids svært nedsat nyrefunktion og især efter nyretransplantation. Den øgede PTH-sekretion kan her ikke længere supprimeres og er ledsaget af hypercalcæmi. THPT kan også ses efter langvarig brug af fosfattilskud, fx hos patienter med hypofosfatæmisk raktits. Renal osteodystrofi Ved...)

Inflammatoriske tarmsygdomme (...Ved aktivitet i sygdommen er forandringerne oftest mest udtalte i rectum, der næsten altid er afficeret, og ofte findes de kun her. Det kliniske billede er præget af afføring med blod, evt. også med pus og diarré, og evt. ledsaget af tenesmi rectales, abdominalsmerter, anæmi og symptomer fra evt. ekstraintestinale manifestationer af sygdommen. Crohns sygdom Ved...)

COVID-19 (vaccination) (... hverken aktivt eller inaktivt virus. Det vil sige, at der ikke er risiko for infektion ved vaccination. ”Vaccineantigenet” i hætteglasset består af let modificeret messenger-RNA ...)

Syrerelaterede sygdomme (...tid ske ved faresignaler (vægttab, synkebesvær, anæmi etc.) og kan overvejes ved manglende effekt af primær behandling eller ved langvar...)

Søvnløshed (...Ved søvnløshed (insomni) forstås en tilstand med subjektiv opfattelse af indsovnings- eller gennemsovningsbesvær eller utilstrækkelig søvn. Tilstanden anses for væsentlig, hvis der er tilhørende påvirkning af dagtidsfunktionen, fx i form af træthed, kognitiv påvirkning etc. Insomni defineres ved tilstedeværelse af symptomer. Der er ikke en objektiv metode til diagnosticering af insomni. Insomni er principielt en subjektiv klage og bør skelnes fra: kort søvnvarighed (dvs. faktuel mindre udlevet søvn i forhold til det biologiske behov) døgnrytmeforstyrrelser dvs. forstyrret rytme i forhold til døgnet forstyrret nattesøvn (eng. Disturbed Nighttime Sleep (DNS)), der er faktuelt forstyrret søvn med påvirkning af søvnens struktur, fordeling og opvågninger bestemt ved objektive metoder, fx polysomnografi (PSG). Insomni kan således forekomme isoleret, men der kan godt være overlap til kort søvnvarighed og/eller forstyrret nattesøvn. Ofte bruges en række synonyme termer: Søvnløshed anvendes ofte i synonym med insomni. Søvnforstyrrelser og søvnproblemer. Dette er ikke specificerede eller veldefinerede termer, der dækker mere bredt over insomni, døgnrytmeforstyrrelser og andre søvnsygdomme. Inddeling Insomni inddeles efter: hvornår på natten søvnbesværet opstår (indsovnings- eller gennemsovningsinsomni) varighed (forbigående eller, kronisk ≥ 4 uger) type/årsag (primær - uden sikker kendt årsag eller sekundær til psykiatrisk eller somatisk sygdom, lægemidler, alkohol). Forekomst Kronisk insomni forekommer hos 10-20 % af befolkningen og i sværere grad (dvs. med påvirket dagtidsfunktion) hos 8-10 %. Insomni har ofte et sammensat årsagsmønster og indeles i: primære insomnier (psykofysiologisk, idiopatisk) hvor der ikke kan identificeres sikre andre årsager. sekundære, comorbid insomni hvor insomnien er relateret til fx medicinske, neurologiske, psykiatriske sygdomme, medicin, toksiske (fx alkohol, misbrug). Almindelige årsager: Hos de fleste patienter i almen praksis, der klager over insomni, findes ingen specifik årsag. Generelt kan insomni udløses, eller forværres, af: Jetlag, skifteholdsarbejde, hospitalsindlæggelse, angst, støj, uro. Livskriser, stress, sociale- og arbejdsmæssige problemer. Livstilsforhold: Mangel på motion, motion kort før sengetid. Indtagelse af kaffe, te eller alkohol. Rygning. Uregelmæssige måltider, faste. Dårlig søvnhygiejne: uregelmæssige sengetidspunkter, kort søvn, familiære forhold, arbejde, forstyrrende teknologi (TV, internet, telefoni m.v.), støj, dårligt sengemiljø. Primære søvnsygdomme: Ses ved obstruktiv og central søvnapnø, NREM og REM parasomnier, restless legs syndrome (RLS), periodiske benbevægelser (Periodic Legs Movement - PLM) og medfører ofte gennemsovningsproblemer. Indsovningsinsomni kan ses ved døgnrytmeforstyrrelser med forsinket døgnrytme (B-type). Patienter med narkolepsi har ofte gennemsovningsproblemer, hallucinationer, søvnparalyse og evt. REM sleep Behavior Disorder (RBD). Disse sygdomme har oftest DNS. Psykiatriske sygdomme såsom depression, skizofreni, angst, borderline personlighedsforstyrrelse og udviklingsforstyrrelse (fx ADHD, autisme spektrum forstyrrelser og Tourettes syndrom). Neurologiske sygdomme: Disse har hyppigt søvnforstyrrelser i form fragmenteret søvn, døgnrytmeforstyrrelser og motoriske fænomener under søvn og søvnapnø. Dette gælder i særdeleshed synucleinopatier (Parkinsons sygdom, atypisk Parkinsons sygdom, Lewy Body Demens m.v.) hvor mere end 80 % af patienterne frembyder insomni og andre søvnsygdomme. Ved demenssygdomme inklusive Alzheimers sygdom ses hyppigt insomni og døgnrytmesygdomme. Insomni er hyppig ved stroke, multipel sklerose, epilepsi med natlige anfald, natlige hovedpine m.v. Akutte og kroniske smerter. Medicinsk sygdom: Insomni er meget hyppigt ved bl.a. lunge-, hjerte,- ,endokrine- og rheumatologiske-sygdomme m.v. Patienter med cancer og patienter i neoplastisk behandling har hyppig insomni. Lægemidler: Flere midler kan medføre insomni, herunder kortikosteroider, diuretika, β-blokkere, antiepilepitika (lamotrigin), antipsykotiska, antidepressiva og central stimulerende lægemidler (methylphenidat, modafinil) samt nikotin-præparater. Kronisk behandling med hypnotika/andre sedativa og seponering heraf kan desuden give insomni. Ved primær insomni findes oftest normale forhold vurderet ved PSG og andre objektive metoder, mens ved de sekundære former for insomni (herunder andre søvnsygdomme, neurologiske, medicinske sygdomme samt lægemidler) findes oftest forandringer ved objektive målinger (DNS). Ældre Søvnstruktur og døgnrytme ændres med alderen, herunder søvnens struktur med flere opvågninger og nedsættelse af dyb (N3) og REM søvn. Antallet af opvågner og vågentid om natten øges. Der er således flere klager over insomni og døgnrytmeforstyrrelser med alderen og der ses langt hyppigere DNS og søvnsygdomme. Der er multiple årsager hertil, dels biologiske aldersændringer men også langt hyppigere comorbideter og anvendelse af medicin. Man skal derfor være opmærksom på, at søvnklager kan have langt flere årsager med alderen. Ældre er også langt mere sensitive for sederende lægemidler. Hypnotika og andre sedativa er stærkt forbundet med kognitive påvirkninger og risiko for fald. Der er også risiko for tilvænning. Ved...)

Smerter set fra et bio-psyko-socialt perspektiv (...ved modellen rummer, at personer med målbare patofysiologiske afvigelser måske ikke føler sig syge, hvorimod andre personer ikke føler sig raske på trods af, at der ikke kan påvises biologiske forandringer. Det afgørende bliver derfor, hvorvidt en person søger behandling i sundhedssystemet og derved påtager sig sygerollen. Ifølge den BPS-model må lægen/behandleren, ud over udredning for patofysiologiske eller biologiske afvigelser, også interessere sig for den dysfori eller dysfunktion, som har ført patienten til læge/behandler, samt være interesseret i hvilke psykologiske eller sociale faktorer der kan have spillet ind på patientens sygdomsopfattelse (6031) (6032) . Hvad er smerter? Den internationalt anerkendte definition på smerter er: ”En ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med, eller som ligner hvad der forbindes med, vævsskade eller truende vævsskade” Terminology | International Association for the Study of Pain (iasp-pain.org). Ud fra smertedefinitionen er smerte altså en ubehagelig oplevelse, som både har en sensorisk og en emotionel komponent, og som desuden kan være til stede på trods af manglende vævsskade. Smerte er altså et yderst komplekst fænomen, som ikke kan rummes af en BM-forståelses model. Denne kompleksitet kan derimod fint rummes af den BPS-model. Smertesystemet kan overordet beskrives som en række af forskellige neurobiologiske processer, herunder: aktivering af perifere sensoriske nervefibre transmission til cortex modulation på medulært og/eller cortikalt niveau og tolkning og bevidstgørelse (6033) . Disse processer er dog ikke hierarkiske, og smerte kan fx også induceres uden aktivering af perifere nerveimpulser. Især ved akutte smerter vil der typisk være tale om aktivering af perifere nociceptive nervefibre, men perifer eller central sensibilisering kan medføre, at andre typer af sensoriske nervefibre også kan transmittere smertesignaler. Signalerne sendes via rygmarven både til sensomotorisk cortex og til kortikale områder, som er involveret i emotionel regulering og kognitiv evaluering. Den sensoriske komponent af smerten (smertesensationen) omfatter smertens lokalisation, intensitet og karakter. Den emotionelle komponent (lidelsen) omfatter både en kognitiv evaluering (fare), et autonomt respons (øget arousal) og et emotionelt ubehag (frygt). Signalerne bliver moduleret på medullært og/eller kortikalt niveau, hvor de kan dæmpes eller forstærkes. Endelig bearbejdes og tolkes alle disse informationer i netværk i hjernen (salience/filter netværk), hvorved de bevidstgøres og integreres til en smerteoplevelse (6033) . Set fra et evolutionært perspektiv har smertesystemet en vigtig funktion i forhold til at sikre vores overlevelse. Især akutte smerter har en oplagt adaptiv funktion, idet nociceptive signaler fra skadet eller nærved skadet væv sikrer et tilpasningsrespons, som forebygger yderligere skade og sikrer optimale betingelser for heling. Smertesystemet skal dog ikke blot beskytte os her og nu, men har også til opgave at forebygge fremtidige skader. Tidligere erfaringer med smerter eller socialt tillærte erfaringer kan derfor medføre, at smertesystemet bliver mere sensitivt. Dette fænomen kaldes populært ”røgalarms princippet”. Evolutionært set opvejes ulempen ved mange evt. falske alarmer af fordelen ved at registrere en regulær fare rettidigt (6034) . Eksempel 1: Hans H. 45 år Hans får pludseligt ondt i ryggen under havearbejde. Han har for 5 år siden haft en diskusprolaps i lænderyggen, som det tog 6 måneder at komme sig over. Smerterne i ryggen minder meget om smerterne fra dengang, og han skynder sig at stoppe med havearbejdet. Hans går straks i seng og tager noget smertestillende. Hans er bange for, at han kan provokere en ny diskusprolaps, hvis han gør de forkerte bevægelser, og han vælger at sygemelde sig den næste uge. Hans kone er også meget bekymret og overtager hans opgaver i familien, så Hans kan hvile sig. Eksempel 2: Grete G. 38 år Grete får pludseligt ondt i ryggen, mens hun er til fitness træning. Grete har før prøvet at få et hold i ryggen, og sidst fik hun at vide af sin massør, at det var godt at bevæge sig for at løsne låsninger i ryggens led. Grete fortsætter derfor sin træning stille og roligt, mens hun forsøger at undgå øvelser, der provokerer smerterne. Efter træning går hun i sauna, og hun kan mærke, at det lindrer lidt. På vej hjem fra træning er Grete ved godt mod, og tænker at det nok bare vil tage et par dage, før smerterne er bedre. Hun udfører sine opgaver i familien, som hun plejer. Når en person oplever smerter, vil det føre til et adfærdsmæssigt respons, som er formet af mange faktorer, herunder personens tolkning af smerternes betydning, generelle overbevisninger om smerter, kognitive faktorer (fx katastrofetanker) og emotionelle faktorer (fx negativ affekt). Denne adfærd vil yderligere kunne forstærkes af sociale faktorer (fx adgang til social støtte) eller miljømæssige faktorer (fx konsekvenser af adfærden). Smerteadfærd er derfor ikke altid adaptiv, og kan som konsekvens af alle de ovenfor nævnte faktorer blive dysfunktionel i stedet. Dysfunktionel smerteadfærd kan ved langvarige smertetilstande medføre et funktionstab, der kan stå i væsentlig kontrast til de rent fysiske forandringer (6035) . Dette understreger igen, hvorfor vi kommer til kort med den BM-model, når det gælder smerter. Forståelse af smerter i et bio-psyko-socialt perspektiv Udover at smerter altid har en kognitiv/emotionel komponent og er ledsaget af smerteadfærd, påvirker forskellige kognitive, emotionelle, adfærdsmæssige og sociale faktorer smerteoplevelsen i en positiv eller negativ retning (tabel 1). De vigtigste af disse faktorer beskrives kort i det følgende. Tabel 1. Eksempler på kognitive, emotionelle, adfærdsmæssige og sociale faktorer der påvirker smerteoplevelsen og funktionsniveauet Kognitive faktorer Emotionelle faktorer Adfærdsmæssige faktorer Sociale faktorer Beskyttende faktorer Positive overbevisninger om smerter Tillid til egen mestring Kognitiv fleksibilitet Positiv affekt Resiliens over for stress Tryg tilknytning Fleksible strategier Fleksibel balance mellem aktivitet og hvile Fysisk aktivitet God søvn Høj grad af social støtte Højt uddannelses niveau Økonomisk sikkerhed Forværrende faktorer Smerte katastrofering Følelse af hjælpeløshed Kognitiv ufleksibel Negativ affekt Angst Frygt Depression PTSD Utryg tilknytning Ufleksible strategier Undgåelses mønster* Overaktivitets mønster* Beskyttende muskelværn (guarding) Lav grad af social støtte Dysfunktionel støtte Lavt uddannelses niveau Økonomisk usikkerhed * se beskrivelse under afsnit om avoidance-endurance modellen Emotionelle og kognitive faktorers betydning Smertens primære emotionelle komponent er frygt, som er med til at aktivere et stress respons, der skal gøre os parat til handling (kamp/flugt) i tilfælde af fare. For at der kan foregå en hurtig og effektiv tolkning af, om smerter repræsenterer en trussel, foretager hjernen en automatisk kognitiv evaluering på baggrund af tillærte erfaringer, overbevisninger og forventninger. En person med negative erfaringer kan have en tillært overbevisning om, at smerter betyder, at der er noget alvorligt galt, hvorimod en anden person med positive erfaringer i stedet kan have en tillært overbevisning om, at smerter er en nødvendig konsekvens af livet. Tillærte overbevisninger vil påvirke disse personers adfærd, som kan variere fra ”jeg må passe meget på mig selv”, til ”det skal trænes væk”. Det betyder, at den præcist samme fysiske skade kan give anledning til meget forskellig tolkning og adfærd fra person til person afhængigt af den kognitive evaluering (6035) . Frygt er som regel et kortere varende respons på smerter, men kan afløses af en mere vedvarende bekymring, som øger opmærksomheden på smerterne og dermed kan forstærke dem. En af de mest velkendte og velundersøgte fænomener, som kan forstærke smerteoplevelsen og medføre et dysfunktionelt adfærdsmæssigt respons, er smerte katastrofering (pain catastrophizing) (6036) . Smerte katastrofering er defineret som et negativt tankemønster, som aktiveres i forbindelse med smerte eller truende smerte. Kerne symptomerne er: magnifikation rumination og oplevelse af hjælpeløshed. En person med dette tankemønster, vil have øget negativ opmærksomhed rettet mod smerter og vil have tendens til at tolke relativt neutrale signaler som katastrofale. Smerte katastrofering er associeret med en dårlig prognose for at få et positivt resultat efter kirurgi, og med en øget risiko for at akutte smerter udvikler sig til kroniske smerter (6035) (6036) . Der er udviklet spørgeskemaer til at identificere smerte katastrofering, som også er oversat til dansk (6037) . Som konsekvens af negative overbevisninger, katastrofetanker og/eller dysfunktionel smerteadfærd er langvarige smerter ofte ledsaget af negative affekter som fx håbløshed, frustration, angst m.m. Hos personer, som i forvejen har en psykisk lidelse præget af negativ affekt (angst, depression), kan smerteoplevelsen forstærkes og øge risikoen for, at akutte smerter udvikles til kroniske smerter. Der ser ud til at være en særlig stærk sammenhæng mellem forekomsten af PTSD og øget risiko for udvikling af langvarige smerter og smerterelateret funktionsnedsættelse. Det er derfor vigtigt at kunne vurdere om en patient, som søger behandling for smerter, har depression, angst eller PTSD, idet relevant behandling heraf potentielt kan forbedre prognosen for behandlingen af smerterne (6035) (6036) . Hans H. 45 år, fortsat: Der er gået 5 måneder, siden Hans fik smerter i ryggen under havearbejde. Hans er blevet scannet, og der er ikke fundet nogen diskusprolaps, men Hans har fået at vide, at der er noget slidgigt i ryggen. Han har trods de gode nyheder alligevel fået mere ondt i ryggen. Hans er meget bekymret for smerterne, og for at de betyder, at hans ryg er blevet svag pga. slidgigt og den tidligere diskusprolaps. Han kan nu klare de lettere opgaver i familien, men hans kone har overtaget støvsugningen og gulvvask. Hans er stadig sygemeldt fra sit arbejde, og han føler, det hele er håbløst. Han er bekymret for sin fremtid og for familiens økonomi. Grete G. 38 år, fortsat: Der er gået 5 måneder, siden Grete fik smerter i ryggen under fitness træning. Grete har ikke fået det bedre med smerterne endnu. Grete har været hos kiropraktor og fået manipulation, og kiropraktoren har forsikret hende om, at der ikke er noget alvorligt galt med ryggen. Grete går også til massør hver uge, og får at vide at hendes muskler er meget spændte. Det virker rigtigt godt med massage, men kun et par dage. Grete er ikke bekymret for, at der er noget galt med ryggen. Grete er vokset op med en mor, der havde kroniske smerter, og Grete oplevede sin mor som svag, og sådan ønsker hun ikke selv at være. Grete har meget, hun gerne vil nå, hun er glad for sit arbejde i en tøjbutik, hun elsker sin fitness træning, hun kan bedst lide, når der er rent og ryddeligt derhjemme, og Gretes mor ringer ofte og har brug for hjælp. Grete kan sagtens ignorere sine smerter for at klare sit arbejde, træne som hun plejer, og holder rengøringsstandarden højt derhjemme. Grete må dog ofte bruge hele weekenden på at hvile sig, fordi smerterne bliver værre og værre i løbet af ugen, og hun har måttet melde afbud til flere fester. Grete bryder sig ikke om at ligge på sofaen, det minder hende om hendes mor. Smerteadfærd Den adfærd, en person udviser som følge af smerter, vil ofte være konsekvensen af, både hvordan den specifikke smerte tolkes og mere generelle overbevisninger om smerter, som er tillært via egne eller pårørendes erfaringer. Adfærd vil typisk blive forstærket, hvis den har en umiddelbar positiv effekt, som fx færre smerter eller oplevelse af øget social støtte. Ved langvarige smertetilstande kan der opstå det problem at adfærd, der var hensigtsmæssig i den akutte fase (fx aflastning og medicin), kan blive dysfunktionel på længere sigt. Her er det afgørende, at personen har adgang til fleksible (adaptive) strategier. Den mest velbeskrevne model, til forståelse for hvordan en dysfunktionel strategi kan øge risikoen for, at akutte smerter udvikler sig til kroniske smerter, er fear-avoidance modellen . Modellen beskriver, hvordan emotionelle og kognitive faktorer (frygt, angst, katastrofering) kan føre til undgåelse af aktiviteter, der udløser eller forventes at udløse smerter med fysisk dekonditionering til følge, som via en tillært forstærkning medfører øgede smerter og progredierende funktionstab. Senere er modellen udvidet til avoidance-endurance modellen , hvor overaktivitet (endurance) beskrives som en anden dysfunktionel strategi. Med overaktivitet menes, at aktiviteter udføres trods smerteøgning, og at patienten undgår at restituere på grund af angst for at være syg. Undgåelsesmønstret er vist at være associeret med øget smerteniveau, dårligere psykisk helbred og højre grad af funktionsbegrænsning. Patienter med overaktivitetsmønster klarer sig dårligere end patienter med et fleksibelt adaptivt mønster, men klarer sig generelt bedre end patienter med undgåelsesmønsteret (6038) (6039) (6040) . Figur 1. Undgåelse versus overaktivitet. Adapteret efter avoidance-endurance modellen Andre faktorer Social støtte Social støtte er defineret som oplevelsen af at være holdt af og have adgang til omsorg fra andre. Mange studier peger på, at god social støtte kan påvirke smerteoplevelsen direkte (fx øget tolerance overfor eksperimentel smerte) eller indirekte (fx via øget stress tolerance) (6041) . Der er dog også studier, der peger på, at visse typer af omsorg kan have en negativ effekt, dette gælder særligt hvis de pårørende som en del af omsorgen overtager funktioner for patienten, i stedet for at patienten får støtte til at kunne mestre disse selv. Hos patienter der lever i et parforhold, er både smerteoplevelsen og evnen til egen mestring vist at kunne påvirkes negativt af psykologiske forhold hos partneren. Dette er blandt andet vist for smerte patienter med en partner, der har et utrygt tilknytningsmønster eller som har depressive symptomer (6036) (6041) . Tilknytningsmønster Mange studier peger på, at et utrygt tilknytningsmønster er associeret med øget smertefølsomhed (fx ved eksperimentelt påført smerte) og med forekomsten af kroniske smerter (6042) . Tilknytningsmønstre udvikles i den tidligere barndom afhængigt af de primære omsorgsgiveres evner til at støtte barnets emotionelle regulering. Hvis barnet får optimal emotionel omsorg, udvikles et trygt tilknytningsmønster. Et utrygt tilknytningsmønster opstår, hvis barnet enten lærer at overregulere (undgående mønster) eller underregulere (ængsteligt mønster) sine følelser. Nogle udvikler en blanding af de to mønstre (ængsteligt-undgående). Disse tilknytningsmønstre er relativt stabile gennem livet og aktiveres, når en person udsættes for indre trusler (fx smerter) eller ydre trusler (fx økonomisk usikkerhed). Et utrygt tilknytningsmønster kan medføre en manglende tillid til egne mestringsevner, men kan også betyde utryghed i forhold til den sociale støtte. Begge dele kan påvirke både smerter og adfærd. Meget tyder desuden på, at patienter med et utrygt tilknytningsmønster oplever større afhængighed (ængsteligt mønster) eller nedsat tillid (undgående mønster) til behandlere, hvilket øger risikoen for dårligere behandlingseffekt (6042) (6043) . Traumatiske livsbegivenheder Mange studier har påvist, at der er en stærk association mellem kroniske smerter og forekomsten af traumatiske livsbegivenheder i barndommen (6036) . Dette gælder både fysiske traumer (fx sygdom, ulykker, kirurgi, indlæggelser, smertefulde procedurer mm.) og psykiske traumer (fx adskillelse fra forældre, tab af forældre, skilsmisse, omsorgssvigt, overgreb mm). Fysiske eller psykiske traumer senere i livet øger også risikoen for udviklingen af kroniske smerter (6036) . 3P-modellen Engel’s bio-psyko-sociale sygdomsmodel tilbyder en overordnet beskrivelse af, at biologiske og psykosociale faktorer spiller sammen, når et individ oplever at være syg eller at have et behandlingsbehov. Nyere konceptuelle modeller er siden udviklet, hvor det i højere grad beskrives, hvordan disse faktorer påvirker udvikling og vedligeholdelse af sygdom. I 3P-modellen, som oprindeligt blev udviklet som en model til forståelse af insomni, konceptualiseres hvordan biologiske, psykologiske og sociale faktorer kan fungere både som prædisponerende ( P redisposing ), udløsende ( P recipitating ) eller vedligeholdende ( P erpetuating ) faktorer, samt hvordan disse faktorer kan have en kumulativ effekt, i forhold til risikoen for kronificering (6044) . Figur 2. Prædisponerende, udløsende og vedligeholdende faktorer for udvikling af kroniske smerter. Adapteret efter 3P-modellen Modellen er også konceptualiseret i forhold til at forstå kroniske smertetilstande, hvor niveauet af symptomer og graden af nedsat funktionsniveau ofte står i kontrast til de objektive fund. I modellen peges på, at behandling kan ske ved at forsøge at påvirke de bio-psyko-sociale faktorer, som ser ud til at vedligeholde smerterne (6045) . Der er nu gået over et år, siden Hans og Grete fik smerter. Hverken hos Hans eller Grete er der fundet en fysisk forklaring på smerterne. Både Hans og Grete har fået en tid hos lægen, hvor de sammen med lægen prøver at finde frem til en række mulige prædisponerende, udløsende og vedligeholdende faktorer, som tilsammen måske kan forklare, at smerterne er blevet kroniske. Hans H. 45 år, fortsat: Hans har haft en normal opvækst, men har haft en svær skolegang, hvor han blev moppet i flere år. Han udviklede en angstlidelse omkring 19-års-alderen og havde svært ved at komme i gang med en uddannelse. Han fik det bedre efter at have fået psykologsamtaler, og efter at han startede som tømrerlærling. Efter nogle års arbejde som tømrer hvor han ofte var sygemeldt med ondt i ryggen, besluttede han at læse videre til bygningskonstruktør. For 5 år siden havde han et cykelstyrt, hvor han pådrog sig en diskusprolaps i ryggen, som ikke krævede operation. Han havde dog mange smerter og var meget bange for, at der skulle udvikle sig lammelser, som det var sket for en af hans kammerater. Hans fik det langsomt bedre i løbet af 6 måneder. Kort tid efter at Hans igen fik rygsmerter, begyndte hans datter at få angst og udviklede skolevægring. Hans tror, at hans ryg er blevet svækket af hans arbejde som tømrer med tunge løft, og han er bange for, at han kan ødelægge sin ryg mere, hvis han ikke passer på. Hans er også bekymret for sin datter. Hans kone synes også, at Hans skal passe på sin ryg, og hun synes, det er rart, at der er en voksen hjemme nu, hvor deres datter har det svært med at passe sin skole. Grete G. 38 år, fortsat: Grete er vokset op i en familie, hvor hendes mor var kronisk syg. Hendes mor var ofte indlagt, og hun endte med at få førtidspension, da Grete var 10 år. Gretes far tog sig af de fleste af familiens opgaver, så Gretes mor kunne hvile sig. Grete var dygtig og populær i skolen. Grete kom i lære som kontorassistent, men blev sygemeldt med stress undervejs. Hendes chef stillede store krav, og Grete forsøgte at følge med, men pga. presset lavede hun mange fejl, og det havde hun det svært med. Grete valgte at starte i lære som butiksassistent i stedet, og det gik godt. Grete fik et barn med en kæreste, som hun ikke havde kendt så længe. De forsøgte at skabe en familie, men kæresten havde et alkoholproblem og kunne blive truende. Efter et par år gik Grete fra ham. Grete fandt en ny god mand, som hun blev gift med og fik 2 børn mere med. Kort tid efter at Gretes smerter startede, mistede hun uventet sin far og måtte bruge mere tid på at hjælpe sin mor. Grete bryder sig ikke om at være syg eller svag og ignorerer helst sine smerter for at få styr på det hele. Grete mener, man skal prøve at se positivt på livet, og hun har heller ikke lyst til at fokusere for meget på negative følelser. Behandling af smerter i et bio-psyko-socialt perspektiv Information og betydningen af ord Når en patient søger behandling pga. nytilkomne smerter, sker det oftest, fordi han/hun opfatter smertesignalerne som et tegn på fare og har brug for hjælp til at få afklaret, om der er noget alvorligt galt. At blive grundigt undersøgt og få afkræftet at smerterne repræsenterer en trussel, vil derfor have en direkte effekt på den emotionelle komponent af smerten (frygt), hvorved smerten typisk vil opleves lettere at håndtere. Det vil desuden være hjælpsomt for mange at få en prognose for, hvor længe smerterne forventes at vare, og nogle råd om hvordan tilstanden kan håndteres bedst muligt. De fleste lettere skader som fx forstuvninger forventes at vare et par uger. Tidligere har anbefalingerne været aflastning til smertefrihed (RICE princippet), men de nyeste anbefalinger er, at skadet væv ikke skal overbeskyttes, men derimod bør udsættes for så meget belastning som muligt, uden at der sker yderligere skade (POLICE princippet). Når en patient søger behandling for smerter, der har stået på i lidt længere tid, sker det ofte enten på grund af utryghed over, om noget er overset trods tidligere normale undersøgelser, eller fordi patienten har brug for yderligere hjælp til, hvordan tilstanden skal håndteres. I disse tilfælde bliver det i stigende grad vigtigt at anlægge et bio-psyko-socialt perspektiv, når man informerer og vejleder patienten. Det er ikke sjældent, at en sådan patient bliver sendt til yderligere undersøgelser på trods af, at der ikke er mistanke om alvorlig patologi. Mange studier viser samstemmende, at der er meget dårlig sammenhæng mellem røntgenfund og smerter, når der ikke er tale om alvorlig patologi (inflammation, tumorer, frakturer) eller svære degenerative forandringer (6046) . Derfor er det meget vigtigt at behandlere afholder sig fra at kæde årsagen til smerterne sammen med godartede aldersvarende forandringer. Sådanne tvivlsomme årsagsforklaringer kan være forbundet med en ikke ubetydelig risiko for at tilføre patienten en utilsigtet (iatrogen) skadesvirkning, som kan øge risikoen for eller fastholde kronificering. Konsekvensen af at give tvivlsomme forklaringer på årsagen til smerter er, at patienten støttes i negative overbevisninger om smerter, som kan fremme uhensigtsmæssig undgåelsesadfærd. Især når det gælder rygsmerter, er der meget evidens, der peger på, at undgåelse af naturlige bevægelser kan føre til øgede smerter og faldende funktionsniveau. I stedet anbefales det at give patienten beroligende informationer for at fremme positive overbevisninger om, hvad smerten betyder, samt at vejlede patienten i at kroppen trods smerter ikke er svag, for hermed at støtte patienten i adaptive coping strategier (6047) . Smerteedukation I lighed med psykoedukation, som har til formål at undervise en patient i hvad psykisk lidelse er, hvilke udfordringer der vanligvis er forbundet med lidelsen, og hvilke strategier der er mest hensigtsmæssige i håndteringen af lidelsen, så er smerteedukation et vigtigt element i behandlingen af kroniske smerter. Smerteedukation bygger på kognitive edukative teknikker, som har til formål at hjælpe patienten med at ændre overbevisninger om, at smerter er et tegn på vævsskade, til i stedet at forstå smerter som et alarmsignal udløst af hjernen fx baseret på tidligere erfaringer (6036) . Smerteedukation kan påvirke både smerteoplevelse og funktionsniveau i positiv retning, og effekten menes at være medieret via ændringer i katastrofering og negativ affekt (6036) . Smerteedukation kan evt. foregå hos behandlere med specialviden om smertefysiologi, fx fysioterapeuter, kiropraktorer eller psykologer. Der findes desuden en række evidensbaserede hjemmesider og podcasts, som der kan henvises til. Aktivitetsregulering Mange smertepatienter har tilegnet sig ufleksible og dysfunktionelle coping strategier. Nogle udvikler et undgåelsesmønster, hvor aktiviteter som udløser eller forventes at udløse smerter undgås, med progredierende funktionstab til følge. Andre udvikler et overaktivitetsmønster, hvor aktivitet udholdes trods smerteøgning, med den konsekvens at efterfølgende udmattelse fører til periodevist funktionstab. Det sidste kaldes også ”boom-bust” adfærd (figur 3). Figur 3. Boom-bust adfærd versus det gode alternativ Boom-bust: Ignorerer smerter og knokler på med forlænget restitutionsperiode. Alternativet: Moderat aktivitet afløst af moderate pauser. Mange patienter med længerevarende smerter kan derfor have glæde af at lære om pacing af aktiviteter. Pacing repræsenterer en aktiv, fleksibel, adaptiv og tillært coping strategi, hvor dagligdags aktiviteter opdeles i mindre og mere overskuelige portioner (6048) . På dansk bruges ofte begrebet aktivitetsregulering i stedet for pacing. I nogle behandlingssammenhænge vil man støde på begrebet ”pacing up” som beskrivelse for en strategi, hvor man først finder et stabilt aktivitetsniveau, for herefter at forsøge med en langsom og gradvis øgning af aktiviteterne. Formålet med aktivitetsregulering er, at patienten tillærer sig en strategi, som gør det muligt at deltage i aktiviteter, uden at smerterne forværres i en grad, som fører til forlængede restitutionsperioder. Undersøgelser viser, at pacing ikke ændrer på smerteniveauet hos kroniske smerte patienter. Men for patienter med undgåelsesmønster, kan pacing føre til øget funktionsniveau, og hos patienter med overaktivitetsniveau kan gevinsten være færre episoder med udmattelse og dermed et mere stabilt funktionsniveau (6040) (6048) . Psykologiske behandlingsformer Der er evidens for, at en række psykologiske behandlingsformer som kognitiv adfærdsterapi (CBT), acceptance and commitment therapy (ACT) og mindfulness kan forbedre smerteoplevelsen og øge funktionsniveauet hos patienter med kroniske smerter (6036) . Det er også påvist at CBT kan have en forebyggende effekt imod, at akutte smerter udvikler sig til kroniske smerter. Effekterne af CBT og mindfulness menes at være medieret af ændringer i kognitive/emotionelle processer som katastrofering og negative affektive tilstande. Behandling med ACT tilsigter mere aktive coping strategier via øget accept, øget psykologisk fleksibilitet og mere værdibaserede handlinger (6036) . Nyere forskning har vist at behandling med korttids dynamisk psykoterapi er ligeværdig med eller bedre end kognitiv terapi hos patienter med kroniske smerter (6659) . Hans H. 45 år Lægen har forklaret Hans, at de forandringer man kan se på scanningerne er helt normale for alderen, og at hans ryg ikke er svag eller behøver at skånes. Lægen har også forklaret, at smerterne kan skyldes, at smertesystemet er blevet mere sensitivt af de mange tidligere oplevelser med smerter. Lægen og Hans er også sammen kommet frem til, at Hans har en tendens til at overbekymre sig, og Hans kan selv registrere, at hans smerter bliver stærkere, hvis han bliver bekymret, angst eller stresset. Lægen henviser Hans til en fysioterapeut, som kan hjælpe Hans i gang med at bruge sin ryg normalt og samtidig træne den. Hans starter efter lægens anbefaling på et mindfulness forløb, hvor han arbejder med at blive bedre til at håndtere bekymringer og stress. Grete G. 38 år Med hjælp fra lægen er Grete blevet opmærksom på, at hun har en tendens til at ignorere både følelser og signaler fra sin krop. Det giver mening for Grete, at hun ved at sætte høje krav til sig selv og ved ikke at sige fra over for andre, kører sig selv over og dermed sætter sit smertesystem i et højere alarmberedskab. Grete forsøger efter lægens anvisninger at skrue ned for kravene og sørger for at tage sig nogle pauser i løbet af dagen. Det går godt i starten, men hvor Grete før havde et godt humør, så begynder hun at blive mere nedtrykt. Hun har svært ved at forstå hvorfor, og lægen henviser hende til en psykolog. Hos psykologen får hun hjælp til at få kontakt med de følelser, der var forbundet med at vokse op med en syg mor. Hun får også bearbejdet fysiske overgreb, hun var udsat for i sit første ægteskab og sorgen over tabet af sin far. Grete lærer via psykologen at finde ud af, hvad der er hendes værdier, og hun bliver bedre til at bruge sin energi på det, hun synes er vigtigst. Specifikke integrative behandlingsformer De senere år er der udviklet flere smertespecifikke behandlingsformer, der integrerer elementerne: smerte edukation ændring af overbevisninger om smerter og eksponering. Ved behandlingsformen Cognitive Functionel Therapy (CFT) eksponeres patienten for bevægelser som vedkommende, på grund af negative overbevisninger om smerter, frygter at udføre (6047) . Ved behandlingsformen Pain Reprocessing Therapy (PRT) består eksponeringen i, at patienten guides i at rette opmærksomhed på de smertefulde områder, mens der skabes et trygt miljø, hvorved trusselværdien af smerterne søges mindsket (6051) . Begge behandlingsformer har vist lovende resultater ved...)

Naturlig menopause (...ved hormonterapi opvejer de mulige risici, der er forbundet med behandlingen. Man bør vælge den lavest mulige hormondosis, der medfører symptomlindring, og opstart af HT bør ideelt være forudgået af tre måneders livsstilsintervention samt udredning af risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom. Livsstilsintervention består i vægttab ved overvægt, motion ved inaktivitet, reduktion i alkoholforbrug ved stort forbrug og rygestop ved rygning. Kvinder med høj risiko for hjerte-kar-sygdom bør frarådes hormonterapi. Kvinder med moderat risiko for hjerte-kar-sygdom og menopause inden for de sidste 10 år anbefales primært transdermal behandling. Valg af hormonbehandling Hos kvinder uden uterus gives østrogen alene. Dog bør kvinder med histologisk verificeret endometriose suppleres med kontinuerligt gestagen. Hos kvinder med intakt uterus skal østrogenbehandling altid kombineres med progesteron eller gestagen med henblik på endometriebeskyttelse. Progesteron/gestagen kan administreres: kontinuerligt (systemisk eller via gestagenholdig IUD) cyklisk i 10 dage hver måned eller sekventielt i 14 dage i en forlænget cyklus på 2-3 måneder. Kombination af østrogen og kontinuerligt progesteron/gestagen medfører som regel blødningsfri behandling. Denne behandlingsform bør dog først initieres, når kvinden er postmenopausal (eller >50 år), for at reducere risikoen for blødningsforstyrrelser. Kontinuerlig kombinationsbehandling er forbundet med en større risikoøgning for mammacancer, men yder effektiv beskyttelse mod endometriecancer. Evidensen er dog fortsat begrænset for mikroniseret progesteron. Sekventiel eller cyklisk kombinationsbehandling gives med henblik på kontrolleret bortfaldsblødning og kan initieres, før kvinden er ophørt med egne menstruationer. Denne behandlingsform er associeret med lavere risikoøgning for mammacancer end kontinuerlig behandling, men beskytter ikke i samme grad mod endometriehyperplasi og -cancer. Også her er evidensen begrænset ved brug af mikroniseret progesteron. Hvis kvinden allerede har en gestagenholdig IUD, anbefales denne bibeholdt i den godkendte virkningsperiode, forudsat at der ikke forekommer blødningsforstyrrelser. Ved isolerede urogenitale symptomer kan behandling med lokalt vaginalt østrogen alene anvendes. Administration Transdermalt østrogen foretrækkes frem for oralt østrogen på grund af lavere tromboserisiko. Gestagen kan administreres oralt, transdermalt eller intrauterint. Mikroniseret progesteron administreres oralt. Dosering og præparatvalg Naturligt, bioidentisk 17β-østradiol foretrækkes frem for syntetiske østrogener. Behandlingen bør gives i lavest mulige effektive dosis, som sikrer sufficient symptomlindring. Dosis bør dog ikke være så lav, at forventet effekt udebliver, og kan eventuelt nedtitreres efter cirka 3 måneder. Da risikoen for mammacancer generelt vurderes at være større end risikoen for endometriecancer, foretrækkes sekventielt frem for kontinuerligt gestagenregime. Mikroniseret progesteron kan overvejes ved bivirkninger til gestagen eller ved ønske om mulig lindring af søvnforstyrrelser. Ved persisterende seksuel dysfunktion uden tilstrækkelig effekt af vaginal og/eller systemisk østrogenbehandling kan testosteron overvejes som supplement (off-label) (6894) (6895) . Kvinder der ikke ønsker, ikke har haft effekt af eller ikke tåler HT og som har moderate til svære vasomotoriske symptomer (VMS) associeret med menopausen kan anvende en selektiv neurokinin 3 receptor (NK3R) antagonist ( fezolinetant ), der primært har effekt på de vasomotoriske gener associeret til menopausen. Blødningsforstyrrelserne i perimenopausen er oftest anovulatoriske, og den mest effektive handling er oplægning af en gestagenspiral . Det kan være en fordel at afstøde det hypertrofiske endometrium med gestagen inden oplægning af gestagenspiral. Gestagenspiralen yder samtidig effektiv kontraception og kan suppleres med systemisk østrogenterapi, hvis tilstanden ledsages af generende og svære vasomotoriske symptomer. Alternativt kan man nøjes med at behandle med cyklisk gestagen i 10 dage hver måned eller tranexamsyre og NSAID efter behov ved kraftig blødning (6894) . Se behandlingsregimer i figur 1 i Østrogen og gestagen i kombination . Behandlingsvarighed Behandling kan fortsættes, så længe der er behov for lindring af peri- og postmenopausale symptomer, forudsat at kvinden er informeret om den øgede risiko for brystkræft ved mere end 5 års kombineret østrogen-gestagenbehandling efter 50-årsalderen og ved mere end 7 års behandling med østrogen alene efter 50-årsalderen. Ved...)

Denguefeber vaccine (...ved ophold i endemiske områder er omkring 0,1-1 % pr. måned. Denguefeber er den hyppigste arbovirus infektion og en af de væsentligste årsager til feber under og efter rejser i troperne- og subtroperne. Denguefeber er ikke anmeldelsespligtig, men der diagnosticeres omkring 50-100 tilfælde om året i Danmark. Denguefeber skyldes denguevirus (DENV), som er et flavivirus, der overføres af myg tilhørende arten Aedes. Der findes fire forskellige serotyper DENV 1-4, hvilket betyder at man kan få denguefeber mere en én gang. Den primære vektor er Aedes aegypti, som er tilpasset til at trives og yngle i bymæssig bebyggelse. Den stikker i de tidlige morgentimer samt sen eftermiddag (før solopgang og før solnedgang). Risikoen for at få denguefeber er derfor størst tidligt om morgenen og sidst på eftermiddagen ved ophold i bymæssig bebyggelse. Den asiatiske tigermyg, Aedes albopictus, som også kan overføre DENV er den mest invasive myggeart og findes nu på populære feriemål i Sydeuropa, som Spanien, Italien, Frankrig, Kroatien og Grækenland. Den er også i 2024 påvist i både Tyskland og Sverige. Siden 2010 er der set flere udbrud af denguefeber i Europa og ifølge ECDC har der i 2024 været 213 tilfælde af denguefeber smittet i Italien, 83 i Frankrig og 8 i Spanien. Klinik Det er kun omkring 25 % af smittede, der får symptomer. Symptomerne begynder 3-8 dage efter smitte og er typisk høj feber, hovedpine, retroorbitale smerter, muskel- og ledsmerter (breakbone fever), og de fleste udvikler et makuløst eksantem. Under 1 % vil udvikle hæmoragiske komplikationer og kredsløbskollaps, tidligere kaldet dengue hæmorragisk feber og dengue shock syndrom. Risikoen for svær dengue er størst ved...)

Kroniske smertetilstande (...ved kroniske smerter sjældent er en god sammenhæng mellem smerter og vævsforandringer, og at de mekanisme-baserede behandlinger i bedste fald er uvirksomme, i værste fald kan forværre den kroniske smerte. Tendensen går således i retning af mindre behandling og mere fokus på at hjælpe patienterne til at mestre deres smerter. Behandlingen af simple kroniske smertetilstande og mildere grader af komplekse kroniske smertetilstande kan varetages i primærsektoren, men vedsværere funktionsnedsættelse og/eller sværere psykologiske eller sociale problemstillinger bør behandlingen foregå i tværfaglige behandlingsmiljøer, hvor man integrerer bio-psyko-sociale behandlingstiltag tilrettet den enkelte patients samlede situation. Det anslås at ca. 3-5 % af den danske befolkning har en sværere kronisk kompleks smertetilstand. Disse patienter er vanskelige at behandle og er meget ressourcekrævende både sundheds- og socioøkonomisk set (mange indlæggelser, stort medicinforbrug, tab af arbejde m.v.). Sådanne patienter skal gerne så tidligt som muligt henvises til integreret tværfaglig intervention på et smertecenter (6073) (2590) (5134) . Generel behandlingsstrategi ved kroniske smerter Ved kroniske smerter er non-farmakologiske behandlinger førstevalg. Ved simple kroniske smerter vil træning, afspænding og en god balance mellem aktivitet og hvile ofte være tilstrækkeligt. Ved komplekse kroniske smerter kan der være behov for psykologisk behandling og/eller socialfaglig rådgivning. Der er evidens for, at smerteedukation er noget af det, der virker bedst ved kroniske smerter (6025) . Den farmakologiske behandingsstrategi baserer sig på, om smerten er nociceptiv, neuropatisk eller nociplastisk. Ved kroniske smerter vil der ofte være tale om en blanding af forskellige smertemekanismer. Målet for den farmakologiske behandling af kroniske non-maligne smerter er bedst mulig smertelindring (ikke smertefrihed som sjældent opnås), og en for patienten acceptabel balance mellem virkning og bivirkning. Ved kroniske simple smerter er der som regel tale om en overvejende nociceptiv smerte, og paracetamol er derfor førstevalg. NB! Effekten af paracetamol i langtidsbehandling er ikke veldokumenteret. Paracetamol bør ikke ordines fast ud over 6 uger, medmindre behandlingen løbende vurderes. Dette gøres mest enkelt ved at gøre et seponeringsforsøg i 1-2 uger. Kan patienten ikke angive en klinisk relevant virkning, bør behandlingen seponeres. NSAID bør som hovedregel undgås til langtidsbehandling pga. bivirkningsprofilen (se NSAID ). Ved neuropatiske smerter anvendes adjuverende analgetika som amitriptylin, gabapentin, pregabalin eller duloxetin. Disse præparater anses for ligeværdige alternativer, og præparat valg kan baseres på individuelle forhold som komorbiditet, samt præparaternes bivirkningsprofil. Fx kan foretrækkes pregabalin ved samtidig angstlidelse eller duloxetin ved samtidig depression. Adjuverende analgetika kan også forsøges hos patienter med smerter som følge af ændret nociception (nociplastiske smerter). Effektiviteten er dog lavere end ved neuropatiske smertetilstande, og det vil ofte være sværere at finde en acceptabel balance mellem virkning og bivirkning hos disse patienter. Der bør udøves generel tilbageholdenhed med opioider til patienter med kroniske non-maligne smerter. Dette skyldes, at få har klinisk relevant effekt efter 3-6 måneders behandling grundet toleranceudvikling, samt at der er stor sandsynlighed for afhængighed og opioidinduceret hyperalgesi. Opioider kan dog efter nøje vurdering og på specifik indikation anvendes til visse patienter med svære kroniske nociceptive eller neuropatiske smertetilstande, enten alene eller i kombination med sekundære analgetika. Opioider bør i udgangspunktet ikke anvendes til patienter med smerter som følge af ændret nociception (nociplastiske smerter). Specifik behandlingsstrategi ved kroniske smerter Non-farmakologisk Behandling af kroniske smerter er overvejende non-farmakologisk og tager udgangspunkt i en bio-psyko-social forståelsesramme . Eksempler på non-farmakologiske behandlingstiltag der kan varetages i primærsektor: Smerteedukation Træning Afspænding Søvn hygiejne Råd om balance mellem aktivitet og hvile Såfremt patienten med kroniske smerter udvikler funktionsnedsættelse, kompromitteret arbejdsevne eller psykologisk belastning som følge af smerterne, kan man henvise til tværfagligt smertercenter som typisk tilbyder flg. non-farmakologiske behandlinger: Smerteedukation på specialiseret niveau Afspænding Mindfulness Specialiseret fysioterapeutisk behandling med fokus på vedligeholdende bevægemønstre og aktivitetsregulering Smertemestringskurser Socialfaglig rådgivning Psykologisk smertebehandling Hent evt. inspiration i artiklen Gode råd til samtalen om smerter . Svage analgetika Paracetamols bivirkningsprofil er uproblematisk, og så længe den rekommanderede døgndosis på 4 g overholdes, men effekten ud over 6 ugers behandling er ikke veldokumenteret. I praksis betyder det, at effekten af behandlingen løbende bør vurderes. Dette kan gøres ved seponeringsforsøg. Hvis smerten ikke ændres væsentligt ved seponering, er der ikke indikation for fast behandling. NB! Vær særligt opmærksom på, om der fortsat er indikation for fast dosering af paracetamol hos ældre. NSAID har ingen større plads i behandlingen af kroniske smerter, idet langtidsbehandling med NSAID frarådes pga. bivirkningsprofilen (se NSAID ). NSAID kan være relevant i korte perioder, hvis der oven i den kroniske smerte skulle opstå en akut smerte betinget af inflammation, eller ved visse kroniske inflammatoriske reumatologiske lidelser (se evt. afsnittet om NSAID ). Langvarig behandling med paracetamol og NSAID - også i doser, der ligger inden for det anbefalede - kan give anledning til udvikling af medicininduceret hovedpine , og ikke kun hos hovedpinepatienter. Denne form for hovedpine vil forsvinde, når behandlingen med paracetamol og/eller NSAID ophører. Adjuverende analgetika Ved neuropatiske smertetilstande og ved smertetilstande betinget af ændret nociception (nociplastiske smerter) er de adjuverende analgetika første valg. Præparaterne er alle ligeværdige valg, men det er værd at være opmærksom på, at der er forskellig numbers needed to treat (NNT) og især ved nociplastiske smerter ses relativt høje NNT og lave numbers needed to harm (NNH) (4474) . Typen af adjuverende anagetikum vælges ud fra patientens komorbiditet, lægemidlets bivirkningsprofil samt hensyntagen til potentielle interaktioner med øvrig medicin. Tricykliske antidepressiva Amitriptylin er det præparat der har lavest NNT (numbers needed to treat) til behandling af neuropatiske smerter, men behandlingen er associeret med stor risiko for antikolinerge bivirkninger i form af mundtørhed, obstipation, urinretention. Der er desuden en risiko for kardiale overledningsforstyrrelser. Inden behandlingsstart bør der foreligge et ekg for at udelukke medfødt forlænget QT-interval, hvilket kan øge risikoen for medicinsk induceret arytmi. Ekg kontrolleres efter opstart af behandlingen og ved dosis øgning på mere end 50 %. Man anvender lavere døgndosis, end man gør i depressionsbehandlingen. Måling af serumkoncentrationer er kun sjældent relevant ved anvendelse til smertebehandling. Det kan overvejes hos ældre (se afsnit nedenfor om ældre), ved manglende effekt, bivirkninger (herunder mistanke om CYP2D6 poor metabolizer status) eller ved mistanke om toksicitet. Startdosis for amitriptylin er 10 mg og behandlingen gives bedst til natten pga. præparatets sederende effekt. Derefter kan øges med 10 mg ad gangen til effekt på indsovning og natlige smerter. Typisk ligger dosis i intervallet 10-50 mg. Analgetisk effekt kan forventes inden for få dage og altså meget før forventet effekt på depressive tilstande. Forsigtig dosering tilrådes til ældre eller patienter i behandling med Qtc-forlængende lægemidler. Nortriptylin eller imipramin kan også benyttes, selvom der ikke er godkendt indikation til smertebehandling for disse præparater. Nortriptylin og amitriptylin kan i nogle tilfælde kombineres, men betragtes som specialistbehandling. Serotonin-Noradrenalin Reuptake inhibitors (SNRI) Duloxetin har højere NNT end TCA, men har en mere gunstig bivirkningsprofil med mindre risiko for antikolinerge bivirkninger. Duloxetin kan give hypertension og bør anvendes med forsigtighed til patienter der er i hypertensionsbehandling. Der startes med en dosis på 30 mg. Dosis kan øges afhængigt af effekt og bivirkninger. Max dosis er 120 mg/døgn. Ved brug af duloxetin monitoreres blodtrykket løbende under optrapningen. Risikoen for medicinsk udløst QT-forlængelse er lille, men EKG bør kontrolleres efter opstart af behandlingen. Venlafaxin kan også anvendes, selv om der ikke er godkendt indikation til smertebehandling. Ved brug af venlafaxin skal EKG monitoreres for at udelukke medfødt og medicinsk udløst QT-forlængelse. Gabapentinoider ( gabapentin og pregabalin ) Gabapentinoiderne har lavere NNT end duloxetin, men giver oftere bivirkninger i form af sedation og vægtøgning. Startdosis for gabapentin er 300 mg x 1 dgl. i 3 dage, derefter 300 mg x 2 dgl. i 3 dage, og herefter fortsat gradvis øgning med 300 mg hver 3. dag til slutdosis på 600-900 mg x 3-4 dgl. For pregabalin er startdosis 25-75 mg x 2 dgl., og derefter gradvis øgning med 50-75 mg hver 3.-5. dag til højst 600 mg i døgnet fordelt på 2-3 doser. Det er værd at være opmærksom på at der er en lille risiko for at udvikle et misbrug af gabapentinoider. Undersøgelser har vist at særligt patienter med opioidmisbrug er i risiko for også at udvikle misbrug af gabapentinoider ( Sundhedsstyrelsen - Misbrug af gabapentin og pregabalin ). Opioder Når opioider tages i anvendelse til kroniske smertepatienter, bør patienten behandles med et langtidsvirkende opioid; døgndosis startes så lavt som muligt, og dosis fordeles på 2-3 ens doser jævnt fordelt over døgnet. Der startes typisk med depotmorfin 5-10 mg x 2-3 dgl., og patienten følges tæt mht. effekt og bivirkninger. Der er principielt ikke en maksimal dosis for brug af opioider, men døgndoser over 100 mg morfin eller morfinækvivalenter hos kroniske smertepatienter bør være undtagelsen. Patienter i langvarig opioidbehandling kan få problemer som kognitiv dysfunktion, opioidsensibilisering, afhængighed og kan risikere at udvikle tolerans. Administrationsmåden er primært oral, men for udvalgte patienter kan transdermal administration benyttes. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der er øget risiko for utilsigtede hændelser ved brug af plaster. Fx kan der ske overdosering, hvis det gamle plaster ved en fejl ikke fjernes. Plasteret kan også løsne sig, mens patienten sover og ved en fejl sætte sig på en anden person i sengen (i værste fald et barn). Der er eksempler på, at særligt personer med demens kan finde på at fjerne plasteret og måske putte det i munden eller sluge det. Intravenøs, subkutan, intramuskulær eller rektal administration bør så vidt muligt undgås, da dette medfører meget ustabil smertedækning og risikoen for udvikling af tolerans og abstinenssymptomer er udtalte ved disse typer af behandling (5135) . Hvis virkningsvarigheden af et depotopioid er kortere end doseringsintervallet, opstår der behandlingssvigt mellem doserne, hvilket kan udløse gennembrudssmerter. Der kan også opstå abstinenssymptomer og abstinenssmerter i timerne op til doseringstidspunktet. Det er derfor vigtigt at spørge patienten, om han/hun kan mærke, når en dosis begynder at virke og igen aftager, inden næste dosis er berammet. Hvis dette er tilfældet, opdeles døgndoserne i flere doser. Princippet i behandlingen med depotopioider er, at den skal være kontinuerlig således, at plasmakoncentrationen holdes jævn over hele døgnet. Hvis effekten er utilstrækkelig på korrekt indikation, eller der opstår uacceptable bivirkninger, kan det overvejes at skifte til andet langtidsvirkende opioid ( opioidrotation ). Ved opioid-rotation foretages en beregning af den ækvianalgetiske dosis af det opioid, der konverteres til (se beregner ). Tolerance-udvikling viser sig typisk ved aftagende effekt og behov for stigende doser. Dosis kan øges et par gange, men bør hos patienter med non-maligne smerter ikke overstige 100 mg morfinækvivalenter i døgnet pga. risiko for opioidsensibilisering i højere doser. Første valg ved tolerans-udvikling er at forsøge udtrapning. Hvis udtrapning ikke er muligt, eller fortsat opioid behandling skønnes velindiceret, kan også foretages opioid-rotation, idet der ikke er fuld krydstolerans mellem de forskellige opioider. Hvis der roteres pga. opioid tolerans, vil det ofte være muligt at reducere den ækvipotente dosis af det nye opioid. Ved døgndoser under 100 mg morfinækvivalenter, kan der roteres på en gang. Ved doser over 100 mg morfinækvivalenter bør der foretages en krydstitrering (gradvis nedtrapning af det ene opioid, samtidig med gradvis optrapning af det nye opioid). Ved tolerance-udvikling, kan det være en fordel at rotere til metadon behandling, hvor der sjældnere opstår problemer med abstinenser mellem doserne. Håndtering af toleransudvikling ved opioidrotation, krydstitrering og behandling med metadon er en specialist-opgave. Det gælder generelt for patienter i langtidsbehandling, at p.n. administration bør undgås, idet risikoen for misbrug og tolerans sandsynligvis stiger ved disse behandlingsregimer. Desuden giver behandling med p.n. opioid ofte over tid en meget ustabil smertedækning med risiko for abstinenser og hermed abstinenssmerter mellem doserne. For visse typer af kroniske smertetilstande kan oral pn dosering med korttidsvirkende opioid dog anbefales, typisk ved mere dynamisk betingede smertetilstande, fx osteoporotiske sammenfald i columna med primært belastnings- og aktivitetsudløste smerter, eller hvis der er tale om en blandet akut og kronisk smertetilstand, som det fx ses ved kronisk pancreatitis. Hvis der anvendes korttidsvirkende opioider, bør forbruget monitoreres tæt og må ikke eskalere. Behandling med opioider giver næsten obligatorisk forstoppelse, og der bør opstartes profylaktisk behandling med laksantia. Osmotisk virkende præparater foretrækkes. Der kan søges om enkelttilskud til alle laksantia ved kronisk opioidbehandling. Naloxon er en ren antagonist og bliver brugt til at modvirke akutte opioidbivirkninger som respirationsdepression og sedation. Naloxon er markedsført i kombination med oxycodon og er formuleret således, at det frigøres langsomt og systemisk optræder i så lav en koncentration, at det alene får en perifer antagonistisk (anti-obstiperende) effekt og ikke modvirker opioidets centraludløste analgetiske virkning. Naloxegol er en opioidantagonist, der ikke passerer blod-hjernebarrieren, og som kan bruges til patienter med opioidinduceret obstipation, når andre laksantia uden held har været forsøgt. Endvidere er der markedsført en ren perifer opioidantagonist ( methylnaltrexon ). Begge præparater anvendes til at modvirke opioidinduceret obstipation og dysfunktion af tarmen. Methylnaltrexon gives subkutant, og indikationen er hårdnakket obstipation hos cancerpatienter, hvor anden behandling med laksantia ikke har haft den ønskede effekt. Der er ved behandling med opioider altid risiko for udvikling af afhængighed. Efter kortere tids behandling - få uger - vil de fleste patienter have udviklet fysisk afhængighed, hvilket typisk viser sig ved flere smerter, indre uro og svedeture, når der bliver for langt mellem de daglige doser eller i forbindelse med nedtrapning. En mindre del af kroniske smertepatienter udvikler psykisk afhængighed og vil være i risiko for at blive misbrugere. Patienter med fysisk afhængighed er ofte lette at hjælpe ud af deres opioidbehandling med støtte og forsikring om, at abstinenserne er ufarlige og kortvarige, hvorimod patienter med et psykisk afhængighedsforhold til opioiderne kan have behov for specialiseret hjælp i et misbrugscenter. Medicintilskud Siden d. 26. maj 2025 er der kommet nye tilskudsregler for opioider, og ingen opioider har nu længere generelt tilskud. De vigtigste ændringer fremgår af nedenstående. For en fuld oversigt over tilskudsregler henvises til Lægemiddelstyrelsens hjemmeside . Der er klausuleret tilskud til følgende depot opioider: Tramadol (undtaget enkelte dyre præparater), morfin, oxycodon (undtaget kombination med naloxon) og methadon. For at være omfattet af klausulen skal svagere smertestillende medicin have været forsøgt uden effekt. For nociceptive smerter gælder dette paracetamol. For neuropatiske smerter skal relevante adjuverende analgetika være afprøvet. Der er desuden klausuleret tilskud til buprenorphin resoribletter, hvor det ud over at svagere smertestillende er prøvet, desuden kræves at depot opioider der er formuleret som tabletter eller kapsler ikke kan benyttes. For buprenorphin plastre gælder i tillæg, at medicin ikke kan tages gennem munden. Samme klausul gælder for fentanyl plastre. Der er klausuleret tilskud til alle korttidsvirkende opioider, som er formuleret som tablet eller kapsel, og klausulen er kun gældende ved kortvarig behandling af smerter eller ved akutte gennembrudssmerter trods en fast behandling med depotopioid. For korttidsvirkende opioider som er formuleret som dråber, smeltetabletter eller suppositorier, gælder desuden, at tabletter og kapsler ikke kan benyttes. Tilskuddet til kodein er bortfaldet. Behandling af kroniske smerter hos ældre Generelt benyttes lavere doser til behandling af ældre for alle typer af analgetika. NSAID-behandling af ældre er forbundet med markant øget risiko for udvikling af alvorlige gastro-intestinale, kardio-cerebro-vaskulære og renale komplikationer. Længerevarende NSAID-behandling bør derfor undgås (2588) . Ved brug af gabapentin, pregabalin og opioider hos ældre, bør man være særligt opmærksom på centrale bivirkninger, der kan optræde som pseudodemens. Ældre er særligt udsatte for at få anti-kolinerge bivirkninger, hvorfor der bør udvises forsigtighed ved brug af TCA og SNRI præparater. Ved brug af adjuverende analgetika og opioider anbefales det at starte med laveste mulige dosis og trappe langsomt op efter start low - go slow princippet. Revurdering af behandlingen Effekten af smertestillende medicin aftager ofte med tiden, og derfor bør den farmakologiske behandling løbende revurderes hos den kroniske smertepatient. Paracetamol har ikke dokumenteret effekt ud over 6-ugers behandlingsvarighed, og det er desuden en klinisk erfaring af paracetamol har begrænset effekt ved langvarige smertetilstande. Effekten bør derfor løbende vurderes, hvilket lettest gøres ved at foretage en kortvarig pausering af behandlingen. Hvis patienten ikke mærker en forværring under 1-2 ugers pause, kan behandlingen seponeres. Revurdering bør foretages minimum 1 gang årligt. Patienten kan med fordel instrueres i kun at bruge paracetamol til akutte smerter, fx ved hovedpine, menstruationssmerter eller en distorsion. NSAID egner sig ikke til langtidsbrug pga. bivirkningsprofilen, og en NSAID behandling bør derfor løbende revurderes. Effekten af adjuverende analgetika kan aftage ved længere tids behandling, hvilket kan medføre, at effekten over tid ikke længere står mål med bivirkninger. En revurdering af effekt og bivirkninger bør foretages minimum 1 gang årligt. Er der tvivl om effekt eller mistanke om bivirkning, anbefales langsom nedtrapning og evt. udtrapning. Som udgangspunkt anbefaler Sundhedsstyrelsen ikke opioider til behandling af kroniske non-maligne smerter (5274) . En opioid behandling kan dog være nødvendig ved invaliderende smerter og vil ofte blive indledt på et tidspunkt, hvor patienten er belastet af både smerter og de psykosociale konsekvenser heraf. Den kroniske smerte kan ændre sig betydeligt over tid, og de fleste patienter vil med tiden tilpasse sig den kroniske smerte, hvorved opioid behandlingen ofte bliver overflødig på sigt. En opioid behandling bør derfor løbende revurderes, idet mange vil kunne trappe ud igen uden smerteforværring til følge. Behandlingen bør i starten revurderes hver 3.-6. måned og ved længere tids behandling, minimum 1 gang årligt. Langvarig opioid behandling øger risikoen for tilvænning og tolerance. Dette vil typisk vise sig ved aftagende effekt, og der kan opstå abstinenssmerter mellem doserne som udtryk for, at samme dosis ikke længere er tilstrækkeligt til at sikre en stabil serum koncentration (end of dose failure). Dosis kan øges max. 1-2 gange, men bør ikke overskride 100 mg/døgn, idet høje opioiddoser kan medføre opioid sensibilisering. Første valg ved tegn på tilvænning og tolerance er at forsøge udtrapning. Er dette ikke muligt, kan opioid rotation forsøges. Nogle patienter, som har fået opioid på recept, kan udvikle et regulært misbrug over tid. Disse patienten udvikler et kompulsivt forbrug, hvor aftaler om dosis ikke længere overholdes. Behandlingen bør straks revurderes ved tegn på misbrugsadfærd, da dette er en alvorlig komplikation til en lægeordineret opioid behandling. Det vil ofte være nødvendigt at henvise patienten til professionel hjælp på et misbrugscenter. Centrale neuropatiske smerter Central neuropatisk smerte efter apopleksi eller rygmarvslæsioner er meget vanskelig at smertelindre, men kan forsøges behandlet med tricykliske antidepressiva , gabapentin / pregabalin eller lamotrigin . Behandling er en specialistopgave. Trigeminusneuralgi Ved trigeminusneuralgi er carbamazepin og oxcarbazepin første- og andetvalg (ikke-godkendt indikation for oxcarbazepin). Ved utilstrækkelig behandlingseffekt, uacceptable bivirkninger eller problematiske interaktioner med øvrig medicin, kan som alternativ forsøges behandling med gabapentin, pregabalin eller lamotrigin (ikke-godkendt indikation). Behandling af trigeminusneuralgi er en specialistopgave, og alle patienter mistænkt for trigeminusneuralgi bør vurderes af en speciallæge i neurologi (5136) . Se også Trigeminusneuralgi . Medicinsk cannabis Behandling med medicinsk cannabis blev fra 1. januar 2018 lovliggjort i en forsøgsordning for visse typer af smerter (3224) . Lovliggørelse af medicinsk cannabis på recept er fra d. 1. januar 2026 gjort permanent. Se endvidere Medicinsk cannabis . Af Lægemiddelstyrelsens vejledning fremgår det: Medicinsk cannabis anbefales ikke i nogen national eller international klinisk retningslinje, det være sig til smertetilstande med non-malign eller malign årsag. Det forudsættes, at konventionel godkendt behandling har svigtet eller ikke tåles, inden man ordinerer medicinsk cannabis. Det er uklart, hvor medicinsk cannabis skal placeres i en behandlingsalgoritme for kroniske smerter. Det kan være relevant at behandle neuropatiske smerter med medicinsk cannabis, idet medicinsk cannabis kan have en svag analgetisk virkning ved både perifere og centrale neuropatiske smerter. Ved generaliserede smerter i bevægeapparatet, smerter ved slidgigt, smerter ved inflammatoriske ledsygdomme og smerter ved osteoporose vurderes det ikke relevant at behandle med medicinsk cannabis på grund af manglende evidens herfor (3224) . Kontraindikationer: Medicinsk cannabis skal ikke anvendes af patienter med kendt allergi over for indholdsstofferne. Medicinsk cannabis skal ikke anvendes til patienter med svært nedsat lever- eller nyrefunktion. Medicinsk cannabis skal ikke anvendes til patienter med skizofreni, eller med skizofreni i familieanamnesen, eller til patienter med andre alvorlige psykotiske tilstande, depression eller tidligere selvmordsforsøg i anamnesen. Særlig forsigtighed bør udvises ved behandling af ældre, idet bivirkninger som takykardi, svimmelhed og blodtryksfald øger risikoen for faldulykker For information om bivirkninger og øvrige forsigtighedsregler henvises til Lægemiddelstyrelsens vejledning (3224) . Ved behandling med medicinsk cannabis er der skærpet indberetningspligt af bivirkninger. Lægemiddelstyrelsen har ikke opfanget signaler, der har givet anledning til mistanke om sikkerhedsproblemer ved anvendelsen af medicinsk cannabis (Vejledning til lægerne, LMST rapport (5425) . Ved...)

Viral øjenbetændelse (...Ved adenovirus er behandling smørende (lubrikerende) øjendråber , der lindrer og øger patientens komfort. Svære tilfælde af adenovirusinfektion bør ses af øjenlæge og kan behandles med kombinationspræparat af steroid og antibiotika under kontrol af det intraokulære tryk. Behandling mildner og afkorter det kliniske forløb ved...)

Svampeinfektioner i huden (...Ved udbredte, kroniske eller recidiverende tilstande og involvering af hårfollikler er systemiske antimykotika indicerede. Neglemykose behandles ofte med systemiske midler, da lokale midler kun i ganske milde og overfladiske tilfælde kan forventes at have effekt. Kombinationsbehandling med oral antimykotikum og antimykotisk lak til negle synes at bedre prognosen vedsvære tilfælde af neglemykose. Candida spp Kutane, lokaliserede former for candidiasis behandles med lokale midler , mens recidiverende infektioner og mere udbredte former behandles med systemiske midler , fx fluconazol eller itraconazol (Tabel 1A). Malassezia spp Pityriasis versicolor kan i lokaliserede tilfælde behandles med shampoo kombineret med creme, begge indeholdende et lokalt virkende antimykotikum. Seboroisk dermatitis og andre inflammatoriske tilstande, hvor Malassezia spp. spiller en rolle, behandles med cremer, der indeholder azol eller ciclopirox, evt. kombineret med et svagt virkende steroid eller en calcineurin inhibitor. Malassezia folliculitis kan i lette tilfælde behandles med shampoo, der indeholder svampemiddel kombineret med acnemidler med effekt på de okkluderede talgkirtler. I svær...)

Wernicke - Korsakoff syndrom (...ved neurologiske skader som polyneuropati og styringsbesvær. Hos den alkoholafhængige ses ofte også andre mangeltilstande, der kan give symptomer, som overlapper med WE, men da thiamin er en sikker behandling med meget få risici, som samtidig vil kurere WE, hvis den sættes tidligt ind, er der ikke umiddelbart grund til ikke at indlede parenteral behandling. Omvendt kan manglende eller forsinket behandling føre til irreversible strukturelle cerebrale skader eller død. Patienter, som vurderes at have WE, skal indlægges akut. Der er ofte behov for abstinensbehandling og anden understøttende behandling sammen med thiamin i.v. Ved tegn på Wernicke-Korsakoff syndrom er anbefalingen gentagen indgift af 100 mg thiamin i.v. over 10 minutter i de første 3 døgn. Indgift af op til 1.000 mg i de første 12 timer kan være nødvendigt. I almen praksis og kommunal sammenhæng er dette oftest ikke en mulighed, og der kan så gives i.m. injektion. Ved symptomgivende thiaminmangel anbefales 200 mg thiamin i.m. eller langsomt i.v. over 10 min. 1-2 gange dgl. i 7-10 dage. Derefter 300 mg som tabletter dagligt. Der bør yderligere suppleres med Stærk B-combin samt zink og magnesium efter vurdering. I en britisk anbefaling (6389) foreslås 500 mg thiamin i.v. 3 gange dgl. for at sikre, at tilgængeligheden i CNS er tilstrækkeligt høj. En del af optagelsen sker via en gradient over cellemembranen og først ved...)

Diabetes (...ved metaboliske ændringer i glucose-, protein- og fedtstofskiftet og hormonelle abnormiteter, og ved risiko for udvikling af sendiabetiske komplikationer i form af neuropati, retinopati, nefropati og arteriosklerose. Udvikling af sendiabetiske komplikationerne er tæt associeret til graden af hyperglykæmi. Livsstilsintervention med speciel fokus på vægtreduktion, motion, diæt og rygeophør er vigtige behandlingstiltag både hos personer med type 1- og type 2-diabetes. God kontrol af blodglucose, blodtryk og lipider spiller en afgørende rolle for prognosen, og både hos personer med type 1- og type 2-diabetes bør det tilstræbes at genetablere så normale metaboliske forhold som muligt. Følgende kan påvirkes for at opnå god glykæmisk kontrol: den endogene insulin- og glukagonsekretion (type 2-diabetes) patientens insulinsensitivitet i lever og i muskler hastigheden af glucoseabsorptionen fra tarmen via forsinket ventrikeltømning glucoseudskillelsen gennem nyrerne (glukosurien). Den endogene insulinsekretion kan påvirkes medikamentelt med β-cellestimulerende midler . Glukagonsekretionen reduceres under behandling med GLP-1-receptor agonister . Patientens insulinsensitivitet kan påvirkes bl.a. diætetisk ved vægttab, motion og med orale antidiabetika , som metformin og glitazoner. GLP-1 receptor agonister, specielt de kortidsvirkende, forsinker ventrikeltømningen og derved den postprandiale glucosestigning. De langtidsvirkende GLP-1-receptoragonister har lille effekt på ventrikeltømningen, men en bedre effekt på HbA1c primært via en øgning af insulinsekretionen end de korttidsvirkende. SGLT-2 hæmmere øger glucoseudskillesen gennem nyrerne, hvorved plasmaglucosekoncentrationen reduceres. Utilstrækkelig egen insulin produktion kan behandles med subkutan indgift af insulin . Diabetes inddeles i: Type 1-diabetes Insulinafhængig diabetes er karakteriseret vedsvært nedsat eller ophørt insulinproduktion i de langerhanske øer i pancreas. Type 1-diabetespatienten er oftest positiv for ø-celle antistoffer, fx glutamin acid decarboxylase (GAD65) og islet cell antibodies (ICA). Type 1-diabetespatienten, som har debut efter 30-års-alderen og er positiv for ø-celleantistoffer, betegnes ofte som LADA - Latent Autoimmune Diabetes in Adults eller type 1.5 diabetes og er karakteriseret ved...)

Psoriasis (...ved atypisk præsentation. Lokalbehandling vil ofte være tilstrækkelig ved mild til moderat psoriasis, mens fototerapi og systemisk behandling anvendes vedsværere former, herunder psoriasis artritis. Lokalbehandling Første valg: Calcipotriol i kombination med gruppe III-kortikosteroidet betamethason har effekt på linje med meget stærkt virkende kortikosteroider (gruppe IV), og kan ved daglig anvendelse i 4 uger inducere hurtig remission. Efter 4 uger aftrappes behandlingen gradvis. Ved relaps kan gentagen behandling med calcipotriol i kombination med betamethasondipropionat initieres efter behov. Andet valg: Kortikosteroider kan være virksomme ved mild til moderat nummulat-plaque psoriasis. Generelt anvendes stærkere virkende kortikosteroider til hårbund, krop og ekstremiteter, og svagerevirkende kortikosteroider til ansigt, hudfolder og ano-genitalregionen. Stærkt virkende kortikosteroider bør ikke anvendes vedsvær udbredt psoriasis på grund af risiko for præcipitering af pustuløs- eller erytrodermisk psoriasis. I starten bør salver foretrækkes frem for cremer, idet salvegrundlaget er med til at opløse psoriasisskæl. Ved meget hyperkeratotiske forandringer kan det være en fordel dagligt at fjerne det tykke stearinagtige skællag med madolie eller salicylsalve 5 % eller 10 % før påsmøring af det aktive stof, dog er det ikke nødvendigt at fjerne skæl før anvendelse af calcipotriol-betamethason-holdige produkter til psoriasis, herunder skalp psoriasis. Tredje valg: Tjæresalve eller -bade, ofte givet under indlæggelse, kan være et alternativ til kortikosteroid- og calcipotriolbehandling. Se endvidere Tjæreholdige midler mod psoriasis . Systemisk behandling og fototerapi Ved udbredt psoriasis eller svær psoriasis på hænder og fødder, eller svær ano-genital psoriasis, vil man ofte vælge at behandle systemisk med fotokemoterapi (PUVA), methotrexat, acitretin, dimethylfumarat, ciclosporin, apremilast, deucravacitinib eller et biologisk middel. Systemisk behandling kan med fordel kombineres med lokalbehandling med calcipotriol, idet der opnås additiv effekt. Ved i øvrigt behandlingsrefraktær moderat til svær psoriasis eller ved intolerans/kontraindikationer mod anden systemisk behandling kan et biologisk middel, apremilast, deucravacitinib eller dimethylfumarat anvendes. Det er alment accepteret, at man før anvendelse af et af de biologiske midler, apremilast, deucravacitinib eller dimethylfumarat har forsøgt behandling med mindst en anden systemisk behandling, herunder methotrexat. De biologiske lægemidler, der anvendes til psoriasis, er etanercept, adalimumab, ustekinumab, ixekizumab, brodalumab, secukinumab, guselkumab, certolizumab pegol, tildrakinumab, risankizumab, bimekizumab, eller infliximab, se Methotrexat og immunosuppressiva mod psoriasis . De biologiske midler og apremilast er forbeholdt til sygehusbrug. Pustuløs psoriasis og psoriasis erythrodermi behandles altid systemisk. Man skal være opmærksom på, at 10-20 % af patienterne med psoriasis samtidig har artritis som led i sygdommen. Hvis NSAID ikke kan kontrollere symptomerne ved psoriasis artritis, suppleres ofte med methotrexat og i de svær...)

Diagnostik af angst (...veden rysten mundtørhed. Symptomer fra bryst og mave: vejrtrækningsbesvær kvælningsfornemmelse trykken eller smerte i brystet kvalme eller uro i maven. Psykiske symptomer: svimmelhed eller ørhed uvirkelighedsfølelse frygt for at blive sindssyg dødsangst. Almene symptomer: varme- eller kuldefølelse dødheds- eller sovende fornemmelser. Spændingssymptomer: muskelspænding eller -smerte rastløshed, vanskelighed ved at slappe af psykisk spændingsfølelse følelse af synkebesvær. Uspecifikke symptomer: tendens til sammenfaren koncentrationsbesvær irritabilitet indsovningsbesvær. Kognitive symptomer Bekymringstendens, frygt for at blive genstand for andres kritiske opmærksomhed og tvangstanker. Uhensigtsmæssig adfærd Adfærd i relation til angstprovokerende forhold - især fobisk undvigelsesadfærd og tvangshandlinger. Udredning og monitorering af angsttilstande Som hjælp til diagnosen og vurdering af sværhedsgraden kan man anvende: Angst Symptom Skemaet ( ASS ) kan anvendes til udredning og monitorering af angsttilstande. Hamiltons angstskala ( HAMA ) kan ligeledes anvendes til graduering og monitorering af angsttilstande. Begge skemaer kan findes på www.dsam.dk . I ICD-10 inddeles i følgende hovedgrupper: 1 Fobiske angsttilstande Agorafobi (F40.0) - fobisk angst for at færdes alene uden for hjemmet. Dette er en relativt veldefineret gruppe af fobier omfattende frygt for at forlade hjemmet, komme i forretninger, forsamlinger eller på offentlige steder eller rejse alene med tog, bus eller fly. Der skal være mindst 2 angstsymptomer, heraf 1 autonomt. Socialfobi (F40.1) - fobisk angst i sociale situationer. Frygt for at blive kritisk iagttaget af andre mennesker eller frygt for at komme til at gøre noget pinligt, førende til tilbøjelighed til at undgå forskellige sociale situationer. Mere gennemgribende sociale fobier er sædvanligvis ledsaget af lav selvfølelse og frygt for kritik. Der skal være mindst 2 angstsymptomer, heraf 1 autonomt, samt mindst 1 af følgende: ansigtsrødmen, frygt for at kaste op eller vandladnings- eller afføringstrang. Enkelfobi (F40.2) - fobisk angst i særlige situationer. Fobier begrænset til helt specifikke situationer såsom angst for dyr, højder, torden, mørke, flyvning, lukkede rum, synet af blod eller legemsbeskadigelse. Der skal være mindst 2 angstsymptomer, heraf mindst 1 autonomt. 2 Andre angsttilstande Panikangst (F41.0). Tilbagevendende anfald af pludseligt indsættende svær panikagtig angst, som ikke er begrænset til særlige situationer eller omstændigheder, og som derfor optræder uforudsigeligt. Der skal være mindst 4 panikanfald inden for 4 uger med mindst 4 angstsymptomer, heraf mindst 1 autonomt. Generaliseret angst (F41.1). Det essentielle træk er angst, som er knyttet til mange forskellige situationer og længerevarende (≥ 6 måneder), præget af anspændthed og almen ængstelse, men ikke begrænset til særlige situationer eller omstændigheder. Der skal være mindst 4 angst-spændingssymptomer, heraf 1 autonomt. Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) (F42). Tilstanden er karakteriseret ved tilbagevendende tvangstanker eller tvangshandlinger gennem mindst 2 uger. Tvangstanker er ideer, tankebilleder eller indskydelser, som dukker op i patientens bevidsthed igen og igen på stereotyp måde. De er praktisk talt altid pinagtigt generende, og patienten prøver ofte uden held at afvise dem. De erkendes imidlertid af patienten som hans eller hendes egne tanker, selv om de er ufrivillige og ofte i modstrid med patientens følelser. Angst er næsten altid til stede, især hvis patienten prøver at modstå tvangshandlingerne. I modsætning til de øvrige angsttilstande er der ikke krav om tilstedeværelsen af autonome symptomer for at stille diagnosen OCD. 3 Akut og posttraumatisk belastningsreaktion Akut belastningsreaktion (F43). En forbigående tilstand, som udvikler sig som reaktion på exceptionel fysisk eller psykisk belastning. Tilstanden udvikler sig kort efter traumet (inden for 1 time) og fortager sig hurtigt, dvs. i løbet af timer eller få dage. Symptomerne viser et blandet og skiftende billede og omfatter initialt en tilstand af omtågethed, indsnævring af opmærksomhedsfeltet, desorientering og sanseforstyrrelser og kan stige til dissociativ stupor eller uro og overaktivitet. Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) (F43.1). En tilstand, der opstår som en forsinket eller protraheret reaktion på en traumatisk begivenhed eller situation (af kortere eller længere varighed) af exceptionel truende eller katastrofeagtig natur, som hos praktisk talt enhver vil medføre kraftig påvirkning. Tilstanden opstår inden for seks måneder efter den traumatiske hændelse. Der ses tilbagevendende episoder med genoplevelse af traumet i form af påtrængende erindringer (flashbacks), søvnløshed, mareridt eller stærkt ubehag ved udsættelse for omstændigheder, der minder om traumet. Der er undgåelse af alt, der minder om traumet. Der skal enten være delvis, eventuel fuld amnesi for den traumatiske oplevelse, eller vedvarende symptomer på psykisk overfølsomhed eller alarmberedskab med mindst 2 af følgende: Ind- eller gennemsovningsbesvær Irritabilitet eller vredesudbrud Koncentrationsbesvær Årvågenhed Tilbøjelighed til sammenfaren Differentialdiagnostik Det er vigtigt at udelukke, at angst er et symptom på andre psykiske lidelser end de nævnte. Vigtige differentialdiagnostiske karakteristika i forhold til andre psykiske lidelser: Ved primær affektiv lidelse er angstsymptomer kun til stede under en episode med depressive symptomer eller sjældnere ved mani, hypomani eller blandingstilstand ved bipolar affektiv sindslidelse. Ved psykotiske tilstande er der ud over angstsymptomer typisk hallucinationer og vrangforestillinger. Ved...)

Behandling af dyslipidæmi (...Ved strikt diætoverholdelse ses maksimal effekt inden for seks uger. Kan der ikke på denne måde opnås tilstrækkeligt kolesterolfald, indledes medikamentel behandling. Fedtfattig diæt anvendes til behandling af svær hypertriglyceridæmi med chylomikroner. Fedtindtagelsen begrænses til ca. 15 % af energiindtagelsen, dvs. til ca. 30 g fedt, hvis energiindtagelsen er 8.000 kJ/døgn. Denne diætform er vanskelig at gennemføre, men den kan være nødvendig for at forhindre recidiv af pancreatitis, og det tilrådes, at patienten henvises til en klinisk diætist. Højdosis Omega-3 fedtsyre præparater (fiskeolie) kan ofte reducere høje triglyceridkoncentrationer. Det samme er tilfældet for de såkaldte mellemkædede triglycerid-præparater. Alkohol Mistænkes alkohol for at være årsag til hypertriglyceridæmi, kan man foreslå patienten et forsøg på få dages alkoholabstinens . Normalisering af triglyceriderne i denne situation taler for sig selv . I tilfælde, hvor svær hypertriglyceridæmi er på baggrund af stort indtag af hurtigt omsættelige kulhydrater, er diætistvejledning særlig vigtig. Se også Hyperlipidæmi (Fysisk aktivitet som behandling) . Medikamentel behandling De lipidsænkende lægemidler er opdelt i syv grupper: Statiner , anionbyttere , fibrater , kolesterolabsorptionshæmmere , nicotinsyre derivater , PCSK9-hæmmere , Omega 3-fedtsyre-hæmmere samt microsomalt transferprotein (MTP)-hæmmere . Før valg af lægemiddel er det vigtigt at gøre sig klart, hvilken tilgrundliggende form for dyslipidæmi, man ønsker at behandle, og hvilke plasma-lipidfraktioner man ønsker at ændre hos den enkelte patient, se tabel 1. Tabel 1: Klassifikation af de vigtigste lipidforstyrrelser og deres farmakologiske behandling Type Lipider Lipoproteiner Risikosygdom Monoterapi Kombinations- behandling Andre præparater Isoleret hyper- kolesterolæmi ↑ Kolesterol Triglycerid 10 mmol/l (↑) Kolesterol ↑ VLDL ↑ Kylomikroner ↓ LDL ↓ HDL Pankreatitis (aterosklerose) Fibrat + Statin Fiskeolie VLDL = very low density lipoprotein kolesterol, IDL= intermediate density lipoprotein kolesterol, LDL= low density lipoprotein kolesterol, HDL= high density lipoprotein kolesterol. Statinerne ( atorvastatin , pravastatin , simvastatin og rosuvastatin ) er i stand til at sænke LDL-kolesterol med 20-55 % - afhængigt af præparat og dosering. Atorvastatin 80 mg eller rosuvastatin 40 mg vil medføre den største reduktion af LDL-kolesterol. Herudover er statiner særdeles effektive i kombination med anionbyttere og kolesterolabsorptionshæmmere. Korttidsbivirkningerne er få og sjældne, og blandt disse er muskelsmerter langt den hyppigste. Der er ikke rapporteret langtidsbivirkninger udover (dosisrelateret) let til marginal øget hyppighed af type 2-diabetes inden for en observationsperiode på mere end 30 år med de første statiner. Anionbyttere som colestyramin anvendes til ren LDL-kolesterol-forhøjelse, fx familiær hyperkolesterolæmi. For at mindske gastro-intestinale bivirkninger øges dosis gradvis over uger til maksimalt 8 g colestyramin 3 gange dgl. Anionbytterne kan hæmme absorptionen af andre lægemidler, hvorfor de skal indtages 4 timer før eller 1 time efter anden oral medicin. Selv med disse tidsintervaller kan interaktion forekomme. En enkelt døgndosis af 4-12 g colestyramin er ofte en hensigtsmæssig administrationsform. Anionbytterbehandling kan evt. kombineres med nicotinsyre, fibrat eller statin. Colesevelam , der administreres som kapsler (angives at have færre bivirkninger), kan forsøges hvis ovenstående ikke tolereres. Anionbyttere kan reducere LDL-kolesterol med 18-25 %. Fibrater ( gemfibrozil og bezafibrat ) kan sænke triglyceriderne ret effektivt (20-50 %). Som bivirkning kan LDL-kolesterol undertiden stige, men hos normotriglyceridæmiske patienter med LDL-kolesterol forhøjelse kan fibrater på den anden side nedsætte LDL-kolestol. Ligesom nicotinsyre øger fibrater HDL-kolesterol. Kolesterolabsorptionshæmmere ( Ezetimib ) hæmmer selektivt den intestinale absorption af kolesterol og lignende plantesteroler i tyndtarmens børstesøm, hvilket medfører et fald i transporten af intestinalt kolesterol til leveren og reducerer total- og LDL-kolesterol samtidig med, at HDL-kolesterol evt. øges. Ezetimib reducerer LDL-kolesterol med 15-22 % og har i kombination med et statin vist at give en yderligere reduktion i LDL-kolesterol på 21-27 % i forhold til intensiv statinbehandling alene. Ezetimib bør forbeholdes patienter, som ikke tåler statin i relevante doser eller i kombination med statin hos de patienter, som ikke opnår behandlingsmålet med statin alene. Statinbehandlingen nedsætter kolesterolsyntesen, en effekt der er komplementær til ezetimibs hæmning af transporten af intestinal kolesterol til leveren. Nicotinsyre og derivater : Nicotinsyre kan anvendes til hyperkolesterolæmi og til hyperlipidæmi, hvor forhøjet VLDL-kolesterol indgår, fx familiær kombineret hyperlipidæmi og dysbetalipoproteinæmi, idet nicotinsyre hæmmer dannelse af hepatisk VLDL-kolesterol. Desuden opnås en markant øgning af HDL-kolesterol og sænkning af det aterogene lipoprotein(a). Kutane bivirkninger (kløe og flushing) kan reduceres ved indtagelse af 75-300 mg acetylsalicylsyre 30 min. før nicotinsyrederivat. Dosis øges langsomt til vedligeholdelsesdosis efter 4 uger. PCSK9-hæmmere ( alirocumab , evolocumab ) er et behandlingsprincip med monoklonale antistoffer, der doseres subkutant og ved hæmning af proteinet proprotein-konvertase-subtilisin/kexin-type 9 (PCSK9) reducerer nedbrydningen af LDL-receptorerne i leveren. Dermed øges reduktionen af LDL-kolesterol i blodet. Behandling med alirocumab eller evolocumab i monoterapi eller sammen med statin kan reducere LDL-kolesterol med 45-65 %. Behandlingen kan medføre reaktioner på applikationsstedet. PCSK9-syntesehæmmere ( incliseran ) repræsenterer et nyt behandlingsprincip med interfererende ribonukleinsyre (siRNA), som doseres subkutant og ved hæmning af syntesen af proteinet proprotein-konvertase-subtilisin/kexin-type 9 (PCSK9) i leveren reduceres nedbrydningen af LDL-receptorerne i leveren. Dermed øges reduktionen af LDL-kolesterol i blodet. Behandling med inclisiran i monoterapi eller sammen med statin kan reducere LDL-kolesterol med 50-65 %. Behandlingen kan medføre reaktioner på applikationsstedet. Omega-3 fedtsyre-præparatet , icosapentethyl er en stærk oprenset stabil ethylester af omega-3 fedtsyren icosapentaensyre (fiskeolie), som reducerer leverens syntese og frigivelse af triglycerider samt VLDL-kolesterol. Virkemåde af icosapentethyl er ikke fuldt afklaret. Icosapentethyl anvendes til at reducere risikoen for kardiovaskulære hændelser hos statin-behandlede patienter med triglyceridværdier ≥ 1,7 mmol/l/≥150 mg/dl, som har kardiovaskulær sygdom eller diabetes og mindst en anden kardiovaskulær risikofaktor. Mikrosomalt transferprotein (MTP)-hæmmere ( lomitapid ) repræsenterer en gruppe lægemidler, der kan påvirke produktionen af lipoproteiner i både leveren og tyndtarmen. Anvendes kun til patienter med den yderst sjældne tilstand homozygot familiær hyperkolesterolæmi, som skønnes at optræde hos 1 ud af 1 mill. danskere. Behandling varetages af højt specialiserede afdelinger. Graviditet Der foreligger kun få meddelelser om teratogen effekt af de lipidsænkende lægemidler. Erfaringsgrundlaget er ringe, og de bør derfor så vidt muligt ikke anvendes under graviditet. Findes indikation for kolesterolsænkende behandling under graviditet, bør et præparat fra gruppen af anionbyttere foretrækkes, da disse stoffer ikke absorberes fra mave-tarm-kanalen. Behandling af svær graviditetsassocieret hypertriglyceridæmi (5-10 mmol/l eller mere) er en specialistopgave med bistand fra klinisk diætist. Amning Pravastatin udskilles i modermælk. Erfaring savnes vedr. atorvastatin , rosuvastatin og simvastatin . Bør derfor ikke anvendes under amning. Er der indikation for kolesterolsænkende behandling i ammeperioden, bør et præparat af gruppen anionbyttere foretrækkes. Tilskud Der er generelt tilskud til kolesterolsænkende midler indeholdende atorvastatin , ezetimib , rosuvastatin , simvastatin og pravastatin . Ved præparater indeholdende colestyramin , acipimox samt ved...)

Pompes sygdom (... reduktion i anvendelsen af respirationsunderstøttende behandling. Visse patienter med svær sygdom (inkl. CRIM negativ sygdom) har brug for immunmodulerende behandling og ERT i ø...)

Eksokrin pancreasinsufficiens (...l/døgn kan der foreligge eksokrin pancreasinsufficiens. Øget fæcesfedt kan dog også ses ved fx tyndtarmslidelser og bakteriel overvækst. Den test, der oftest anvendes i dag, er be...)

Gastro-øsofageal reflukssygdom (...Vedsvære og hyppige symptomer behandles med syrepumpehæmmer i standarddosis 1 gang dgl., og effekten evalueres efter 4-8 uger. Ved utilstrækkelig effekt på reflukssymptomerne kan dosis fordobles (standarddosis 2 gange dgl.), eller antirefluksmiddel kan tillægges efter måltiderne og/eller til natten. Tilstrækkelig kontrol af symptomer er det primære behandlingsmål. Ikke alle patienter kan forvente at blive helt symptomfri, men det må tilstræbes, at symptomerne ikke påvirker patientens livskvalitet. Herudover må komplikationer forebygges. Ved erosiv reflukssygdom bedres symptomerne under opheling af erosionerne, og persisterende erosioner er ofte relateret til et uacceptabelt niveau af symptomer, hvorfor behandlingsintensitet kan justeres efter patientens symptomer. Patienter med non-erosiv eller ikke-undersøgt reflukssygdom, som har godt respons på den initiale behandling, kan instrueres i p.n.-behandling med syrepumpehæmmer i standard- eller halv dosis. Patienter med svær erosiv reflukssygdom (Grad C og D efter Los Angeles-klassifikationen) bør have langtidsbehandling med syrepumpehæmmer i daglig standarddosis for at forebygge recidiv og komplikationer (5928) (4469) . Patienter med alarmsymptomer/fund og patienter med utilfredsstillende respons på behandlingen bør have foretaget endoskopi. Endoskopisk kontrol til sikring af opheling af øsofagitis er ikke nødvendig, da symptomlindring er en tilstrækkelig prædiktor for heling. Symptomerne recidiverer ofte efter behandlingsophør, så langtidsbehandling med syrepumpehæmmer kan være indiceret, og formentlig altid i tilfælde med svær øsofagitis (5928) (4469) . Kirurgisk behandling, oftest udført laparoskopisk, er et alternativ til medikamentel langtidsbehandling efter sikker dokumentation af patologisk refluksmønster ved pH-måling og sammenhæng mellem dette og de dominerende symptomer. Helicobacter pylori -eradikation har ingen effekt på reflukssygdom, hverken hvad angår symptomlindring eller recidivprofylakse (4469) . Præparatvalg Syrepumpehæmmere er mere effektive end antacida . Syrepumpehæmmere er førstevalg ved refluksøsofagitis. Der er ingen væsentlige præparatforskelle mellem syrepumpehæmmere. Billigste præparat kan vælges. Ved non-erosiv reflukssygdom, dvs. halsbrand uden at der kan påvises øsofagitis ved endoskopi, samt ved ikke-undersøgt refluks, anses syrepumpehæmmere også for førstevalgs-initialbehandling. Ved behov for langtidsbehandling vælges den billigste behandling, fx halv dosis syrepumpehæmmer, der til stadighed kontrollerer symptomerne. Symptomstyret behandling med en syrepumpehæmmer er et alternativ i disse tilfælde (989) . Patienten instrueres i at tage en dosis syrepumpehæmmer daglig indtil symptomfrihed i 24 timer. Medicinforbruget kan herved reduceres til ca. en tredjedel uden at kompromittere patientens livskvalitet. Antacida og antirefluksmidler som alginater, der mekanisk fremkalder en barriere mod refluks til øsofagus, har en vis symptomatisk effekt. Den hurtigt indsættende effekt gør disse midler velegnede til sporadiske gener. Antirefluksmidler er velegnede som supplement ved...)

Influenza (...vedr. håndtering af influenza, disse kan ses på Dansk Selskab for Infektionsmedicins hjemmeside ( Guidelines og retningslinjer ). Førstevalgs præparat er oral oseltamivir , der helst skal startes inden for 48 timer efter symptomdebut og som hovedregel gives i fem dage. Hos patienter, hvor der er isoleret en virus med oseltamivir-resistens, eller hvor der er klinisk mistanke herom, kan der behandles med intravenøs zanamivir. Ved ukompliceret influenza er endonukleasehæmmeren baloxavir en mulighed - tiltrækkende idet, der skal kun tages en tablet - ligeledes så tidligt som muligt i forløbet. Om baloxavir kan anvendes til indlagte patienter, samt om der kan gives kombinationsbehandling, vides ikke. Under en influenzaepidemi Der behandles empirisk, dvs. uden virologisk verifikation, hvis der er gået 65 år kronisk sygdom (lungesygdom, kardiovaskulær sygdom (undtagen isoleret hypertension)) kronisk nyresygdom (GFR 35-40 afhængig af tilstedeværelse af andre risikofaktorer). Beregn BMI her: patienter med hæmoglobinopati andre sygdomme, hvor det vurderes, at der er en øget risiko for komplikationer gravide i 2. og 3. trimester og kvinder op til 2 uger efter fødsel behandles. Raske børn og voksne kan behandles, hvis der startes inden for 48 timer, ligesom patienter fra ovenstående liste kan behandles ud fra en individuel vurdering - specielt hvis de er svært syge - selvom den sædvanlige grænse på 48 timer er overskredet. Udenfor en epidemi Der behandles kun efter positiv diagnostik virologisk verifikation. Hvis det cirkulerende virus ikke er følsomt for oseltamivir, kan amantadin eller baloxavir bruges, hvis isolatet er følsomt herfor. Hos svært syge patienter med dårlig gastro-intestinel absorption kan i.v. behandling med zanamivir anvendes. Ved...)

Katekolamin-refraktær hypotension ved septisk shock (...vedvarende hypotension trods væskebehandling og stigende doser noradrenalin og/eller adrenalin. Disse patienter har såkaldt katekolamin-refraktært septisk shock. Det er vigtigt at sikre, at blodtrykket er målt korrekt (fx ved måling på begge arme og ved tvivl måling centralt med et kateter i a. femoralis), at hjertefunktionen ikke er svært påvirket, og at eventuel vasodilation er minimeret (reduktion eller ophør af sederende lægemidler og evt. epiduralblokade). Hvis ved...)

Erektil dysfunktion (...ved nervestimulation, som relakserer muskelcellerne i de kavernøse arterier og trabekler, hvorved de kavernøse hulrum fyldes med blod. Herved opnås passiv kompression af udløbskanalerne, således at erektionen kan vedligeholdes med et meget lavt arterielt indløb. Årsager Erektil dysfunktion (ED) er manglende evne til at opnå og/eller vedligeholde en erektion, så penetration kan gennemføres. ED betragtes primært som en kardiovaskulær sygdom og disponerende kardiovaskulære faktorer som hypertension, dyslipidæmi, metabolisk syndrom, diabetes og KRAM- faktorer (kost-alkohol-rygning-motion) bør derfor vurderes førend behandling iværksættes. Prævalensen af ED hos raske er ca. 20 % hos 40-årige stigende til ca. 50 % hos 70-årige, hvilket bl.a. er vist ved den store danske SEXUS undersøgelse i 2018 (5305) . Hos patienter med kendt disponerende årsag er prævalensen højere, fx vil næsten alle patienter med diabetes eller dissemineret sklerose rammes af ED i løbet af livet. ED hos mænd < 45 år kan være det første prodrome på senere kardiovaskulær sygdom og bør derfor altid medfører anamnese og undersøgelse (disponerende faktorer, objektiv undersøgelse, blodprøver og EKG). Lægemidler kan medføre ED, specielt antihypertensiva, β-blokerende midler og psykofarmaka. Seponering eller skift af antihypertensiva eller β-blokerende præparat fører dog sjældent til bedring af patientens ED. Derimod kan seponering eller skift af psykofarmakon resultere i bortfald af ED. Da vi bliver ældre og ældre ses en større andel af ældre mænd i urologiske og sexologiske klinikker. Kirurgiske indgreb som radikal prostatektom, cystektomi eller rectumeksstirpation medfører meget ofte ED, mens transuretrale indgreb som TUR-P eller blærehalsincision kan skade rejsningsevnen med op til 10 % procent. Udredning Da behandlingstilbuddet for ED i reglen er det samme uanset den formodede årsag til tilstanden, forekommer det rimeligt at begrænse udredningen til at omfatte screening for disponerende lidelser (kardiovaskulær sygdom, diabetes, dyslipidæmi, metabolisk syndrom, tobaksrygning, alkoholforbrug). Disse blodprøver kan være med til at støtte ens diagnose fx metabolisk syndrom hos en overvægtig patient. Man kan bestille blodprøver inden konsultationen med en lipid og androgenprofi, idet man så kan iværksætte en bahndling ved...)

Smertefuldt blæresyndrom (...e nervesystem at ødelægge urinblærens beskyttende lag af glucosaminglucaner (GAG) og derved...)

Familiært chylomikronæmisyndrom (FCS) (...ved P-triglycerider > 10 mmol/l. Ophobningen af cylomicroner kan manifestere sig i huden (eruptive xanthomer), retinas blodkar (lipemia retinalis), men den mest alvorlige og livstruende manifestation er svære og gentagne tilfælde af akut pancreatitis. Den primære behandling af FCS er en svært fedtreduceret (20-25 g/dag) diæt, mens traditionelle triglycerid-reducerende behandlinger som fibrater og omega-3 har meget beskeden effekt hos disse patienter. Volanesorsen er en antisense oligonukleotid, der hæmmer dannelsen af apolipoprotein CIII - et protein, der regulerer triglyceridmetabolismen og den hepatiske clearance af chylomikroner og andre triglyceridholdige lipoproteiner. Hæmningen af apolipoprotein CIII-dannelsen forbedrer clearance af triglycerider og muliggøre metabolisme uafhængigt af LPL. Volanesorsen anvendes ved utilstrækkelig effekt af diæt og triglycerid-reducerende behandling. Aktuelt er volanesorsen ikke markedsført i Danmark. Behandlingen forestås af læger med særligt kendskab til FCS. Nedsat nyrefunktion Ved...)

Fibromer i uterus (...vedtaget en klassifikation af fibromer ud fra placeringen i uterus (5945) . Kvinder vil ofte have flere fibromer, og derfor kan symptombilledet være sammensat. Det er dog alment accepteret, at type 0-2 fibromer kan være årsag til infertilitet og menoragi. Type 3-5 fibromer kan give menoragi, hvis de opnår en vis størrelse, mens betydningen for fertiliteten er usikker. Type 5-7 myomer får oftest først betydning, når de bliver større og giver tyngdegener. Stilkede fibromer (type 7) kan i sjældne tilfælde torkvere. Dette kan vise sig ved pludseligt indsættende smerter. Større fibromer af alle undertyper kan nekrotisere centralt, hvilket kan føre til kraftige, men forbigående smerter. Nekrose vil føre til skrumpning af fibromet i løbet af måneder. FIGO klassifikation af fibromer Type 0 Stilket fibrom i uterinkaviteten. Type 1 Submukøst fibrom med > 50 % impression i uterinkaviteten. Type 2 Submukøst fibrom > 50 % i myometiet. Type 3 Intramuralt fibrom, som når kanten af endometriet. Type 4 Intramuralt fibrom. Type 5 Subserøst fibrom med > 50 % i myometriet. Type 6 Subserøst fibrom med < 50 % i myometriet. Type 7 Stilket subserøst fibrom. Type 8 Andre fibromer, fx i cervix uteri. Der er kun indikation for at behandle symptomgivende fibromer. Klassiske symptomer er: Kraftige menstruationer Infertilitet Smerter/tyngdefornemmelse Tryksymptomer fra naboorganer, fx i form af hyppige, små vandladninger eller stressinkontinens. Fibromers vækst stimuleres af østrogen og progesteron - og de svinder i størrelse efter menopausen. Derfor indgår forventet tid til menopause i planlægningen af behandling. Denne afhængighed af kønshormoner udnyttes også i dele af den medicinske behandling. Mistanken til fibromer opstår ud fra anamnese og kliniske fund i form af en palpatorisk forstørret livmoder. Diagnosen stilles ved ultralydsscanning eller MR-scanning. Ofte vil muskelknuder være et tilfældigt fund i forbindelse med udredning for andre lidelser, fx ved CT-scanning. Ved...)

Defekter i urinstofcyklus (...vede eller arvelige sygdomme. En erhvervet defekt opstår sekundært til leversygdom, mens de arvelige årsager inkluderer defekter i et af de seks enzymer i urinstofcyklus samt sygdomme, herunder organiske acidæmier, ved hvilke der enten dannes metabolitter, der inhiberer cyklus eller forårsager en mangel på metabolitter afgørende for urinstofcyklus funktion. De hyppigste af urinstofcyklusenzymdefekterne er ornithintranskarbamylasedefekt, carbamylfosfatsyntetasedefekt samt argininosuccinatsyntasedefekt. For alle disse defekter forekommer neonatal debut hos ca. 50 %, mens resten kan have debut i alle aldre. De kliniske symptomer er primært forårsaget af hyperammoniæmi med encefalopati, koma og cerebralt ødem i de svære tilfælde, mens der ved de senere debuterende ofte mildere tilfælde ses intermitterende neurologiske og psykiatriske problemer samt gastro-intestinale og hepatiske symptomer, og på længere sigt kan psykomotorisk retardering udvikles. Meget akutte og fatale forløb kan ses ved både tidligt og sent debuterende tilfælde. Diagnostik Tidlig diagnose er essentiel, fordi der er sammenhæng mellem varigheden, hyppigheden samt graden af hyperammoniæmi og prognosen. Der screenes ikke rutinemæssigt for sygdommene, og kun argininosuccinat-lyase-defekt indgår i det danske neonatal screeningsprogram. Ved mistanke stilles diagnosen ved...)

Hypertension hos gravide (...raviditet bl.a. på grund af risiko for oligohydramnios samt føtal og neonatal nyresvigt ved anvendelse i 2. og 3. trimester. Accidental anvendelse i 1. trimester er dog ikke indik...)

Ændringer i væske- og elektrolytbalancen (...ved under- og overbehandling med væske, samt hvis patienten påføres elektrolytforstyrrelser. I.v. væsker omgår normal regulering i form af kvalme og tørst. Derfor doseres væsken individuelt, og virkningen revurderes med samme omhu som ved anden medicin. Samtidig er viden om i.v. væskers indhold og monitorering afgørende for sikker patientbehandling (5345) (5346) . Der anvendes store mængder i.v. væsker i det danske sundhedsvæsen, og generelt er det sikkert i mindre mængder og særligt hos mindre syge patienter. Risikoen ved i.v. væske øges, desto mere syg, patienten er, desto yngre/ældre, og desto mere væske der indgives. Se også Lægemiddelstyrelsens og Styrelsen for Patientsikkerheds Informationsmateriale om i.v. væsker , bl.a. folder med oversigt over hyppigt anvendte i.v.-væsker. Vurderes patienten at have betydende hypovolæmi, kan gives væskebolus Ringer-acetat/lactat eller 0,9 % NaCl på 5-10 ml/kg (voksne) og 10 ml/kg (børn) over 15 til 30 minutter. Vitalparametre revurderes inden fornyet bolus. Er der behov for større væskemængder og hos risikopatienter (meget unge/gamle, nyre-/hjerte-/leversvigt, kritisk syge m.fl.) involveres specialist tidligt. Har patient ikke kritisk hypovolæmi, behandles eventuel vand- og elektrolytdeficit gradvist. Langt de fleste patienter har ikke større væske-/elektrolytforstyrrelser, og her er dækning af basale tab (perspiration ca. 10 ml/kg/døgn og diureser) tilstrækkeligt uden større udredning/monitorering. Ved abnorme tab, fx diarré, er monitorering af væskebehandlingen afgørende med vitalparametre, vægt og elektrolytmåling, så indgivet mængde og kvalitet kan justeres. Bemærk: Indlagte patienter har ofte nonosmotisk frigivelse af arginin-vasopressin (antidiuretisk hormon). Dette medfører nedsat renal vandudskillelse. Ved indgift af væsker som bliver svært hypotone efter indgift (fx 5 % glucose, Darrow-glucose, K-Na-glucose og Hydreringsvæske SAD) er der risiko for hospitalserhvervet hyponatriæmi, som kan være farligt pga. udvikling af hjerneødem og er associeret til øget mortalitet. Selv mindre fald i plasma-natrium (~2-4 mmol/l) som følge af væsker, som bliver hypotone efter indgift, kan være svært kritisk hos en patient med øget intrakranielt tryk (fx den bevidsthedspåvirkede med muligt hovedtraume eller intrakraniel patologi inklusiv meningitis og blødning). Derfor anvendes som udgangspunkt 0.9 % NaCl til denne patientkategori, og væsker, som bliver hypotone efter indgift, undgås inklusiv moderat hypotone væsker som Ringer-lactat/acetat. Omvendt er overdreven indgift af natrium (og vand) uhensigtsmæssig og kan give anledning til ødemer, nedsat sårheling, nyresvigt og kardiopulmonale komplikationer. Hos operationspatienter, børn, ældre og kritisk syge kan den renale natriumudskillelse være reduceret, og der skal udvises særlig opmærksomhed ved...)

Akut koronart syndrom (...Ved mistanke om akut koronart syndrom uden for sygehus telekonfereres et akut præhospitalt optaget EKG med et hjertecenter. Ved STEMI gives præhospitalt akut: Acetylsalicylsyre (300 mg tygges, alternativt 150-250 mg i.v) og Ufraktioneret heparin 7.500 - 10.000 IE i.v. (Kan konfereres med PCI-center om dosisreduktion ved pågående AK-behandling). Som udgangspunkt gives ikke ADP-receptorblokker før koronar angiografi (KAG). Patienten køres direkte til nærmeste hjertecenter mhp. evt. primær PCI-behandling. Hvis der ikke er STEMI , køres til nærmeste sygehus mhp. videre diagnostik og behandling. I så fald gives ikke præhospital blodfortyndende behandling. Akut reperfusionsbehandling skal iværksættes uden forsinkelse hos patienter med STEMI, der har: relevante symptomer med debut inden for 12 timer samt ny ST-elevation i EKG, nytilkommet grenblok, eller nytilkomne EKG forandringer forenelige med transmural iskæmi (STEMI ækvivalenter). Koronar angiografi (KAG) efterfulgt af primær PCI er den foretrukne behandling. Begrebet primær PCI dækker over akut PCI i forbindelse med et myokardieinfarkt. Der er ingen absolutte kontraindikationer mod PCI-behandling. Hvis det ikke er muligt at foretage primær PCI inden for 2 timer, skal fibrinolyse overvejes. Ved kontraindikation mod fibrinolyse anbefales overflytning til hjertecenter mhp. PCI trods lang transporttid. Hvis reperfusionsbehandling ikke kan iværksættes inden 12 timer fra smertedebut, skal patienten håndteres som en NSTEMI-patient. Rettidig fibrinolysebehandling reducerer mortaliteten ved STEMI, men er mindre effektiv end primær PCI, som derfor foretrækkes. Ved svigt af fibrinolysebehandling bør akut overflytning til PCI atter overvejes. Efter succesfuld fibrinolyse (smertefrihed og ST resolution > 50 % i EKG) skal der snarest udføres koronararteriografi mhp. evt. supplerende subakut PCI-behandling. Se i øvrigt Fibrinolytika . Ved kardiogent shock bør patienten altid akut konfereres med hjertecenter mhp. overflytning, evt. PCI og mekanisk cirkulationsstøtte uanset transporttid og symptomvarighed. Der skal altid samtidigt gives adjuverende antitrombotisk behandling for at hæmme den trombotiske proces: Acetylsalicylsyre 75 mg dagligt livslangt. Vedrørende ADP-hæmmer, se nedenfor. Se endvidere Dansk Cardiologisk Selskab - Akut koronart syndrom . NSTEMI og UAP Ved NSTEMI og UAP prioriteres klinisk stabilisering og antikoagulerende behandling primært. Inden for 1- (max 3) dage udføres herefter koronararteriografi i rolig fase mhp. PCI-behandling eller henvisning til CABG. Hos UAP-patienter med lav risiko for koronar sygdom anbefales primært non-invasiv iskæmi-udredning. Alle NSTEMI- og UAP-patienter modtager efter ankomst til hospital oral antitrombotisk behandling i form af: 300 mg acetylsalicylsyre akut (tygges) efterfulgt af 75 mg x 1 dgl. livslangt (patienter i fast behandling skal re-loades) og antikoagulationsbehandling med inj. fondaparinux 2,5 mg s.c. x 1 i 5-7 dage, eller til revaskularisering er foretaget. Alternativt kan anvendes inj. enoxaparin 1 mg/kg s.c. x 2 dgl. (max. 100 mg x 2) eller dalteparin 120 ie/kg x 2 s.c. Patienter i behandling med VKA (INR>2) eller NOAK skal blot fortsætte i dette og ikke have fondaparinux eller LMWH. Vedsvær nyreinsufficiens er fondaparinux kontraindiceret, og dosis af enoxaparin og dalteparin skal reduceres. Se endvidere pentasaccharider og lavmolekylære hepariner. ADP-receptorblokade efter KAG for STEMI, NSTEMI og UAP Som udgangspunkt gives ikke ADP-receptorblokker før KAG jf. ovenfor. Efter PCI gives: Førstevalg er tabl. prasugrel . Dosering: 60 mg loading dosis, herefter 10 mg x 1 dgl. i 12 måneder (5 mg x 1 ved alder ≥ 75 år eller vægt < 60 kg). Alternativt kan gives tabl. ticagrelor . Dosering: 180 mg loading dosis, herefter 90 mg x 2 dgl. i 12 mdr. Ved samtidig behandling med Direkte Orale Antikoagulantia (DOAK) eller warfarin, eller hvis patienten har øget blødningsrisiko, vælges tabl. clopidogrel . Dosering: 600 mg loading dose, herefter 75 mg x 1 dgl. i op til 12 mdr.. Hvis patienten ikke revaskulariseres med hverken PCI eller CABG (dvs. rent medicinsk behandlede patienter) er førstevalg tabl. ticagrelor doseret som angivet ovenfor. Ved samtidig behandling med DOAK eller Warfarin, eller hvis patienten har øget blødningsrisiko, vælges tabl. clopidogrel doseret som ovenfor. Hvis der skiftes fra en ADP-receptorblokker til en anden inden for 30 dage efter AKS, anbefales almindeligvis ny loading dose. Behandlingsvarigheden af ADP-receptorblokker er som udgangspunkt 12 mdr., men kan individualiseres afhængigt af trombose- og blødningsrisiko. Hvis patienten også skal behandles med orale antikoagulantia (DOAK eller warfarin ) gælder særlige forhold, da triple-terapi (ASA+ADP-hæmmer+ OAK) medfører betydelig blødningsrisiko. Hvis patienten vurderes at have relativ lav tromboserisiko gives ASA kun i 7 dage - ved samtidig høj blødningstendens kan ASA evt. helt udelades. Ved høj tromboserisiko gives triple-terapi i en måned - ved samtidig lav blødningsrisiko evt. i 3 mdr. Ved samtidig behandling med OAK foretrækkes clopidogrel som ADP-hæmmer. Det skal tillige nævnes, at prasugrel er kontraindiceret ved tidligere apopleksi/TIA og ticagrelor ved tidligere intrakraniel blødning. Efterbehandling ud over antitrombotisk behandling er: β-blokker i højest tolerable dosis i mindst 2 år, dette gælder kun ved LVEF 50 %. Aggressiv statinbehandling . ACE-hæmmerbehandling (ved hjerteinsufficiens i forløbet, nedsat venstre ventrikel funktion, diabetes, hypertension, kronisk nyresygdom, eller perifer arteriel sygdom). Aldosteronreceptor-blokade med spironolacton 25 mg dgl. alternativt eplerenon (ved nedsat venstre ventrikelfunktion og symptomer på hjerteinsufficiens). Ved...)

Unipolare depressive tilstande (...ved valg af behandling og ved overvejelser ang. indlæggelse: Aktuelle depressions sværhedsgrad Tidligere optræden af depressioner - specielt effekt af tidligere behandlingsforøg Forekomst af selvmordstanker Tidligere selvmordsforsøg Socialt netværk Forekomst af psykotiske symptomer Alvorlige belastende livsomstændigheder Forekomst af komplicerende somatiske lidelser Tilstedeværelse af kognitive deficits Forekomst af angst eller svær søvnløshed Mulighed for støtte i hjemmet Graviditet og amning (se Antidepressiv behandling af gravide ) Anden medikamentel behandling med risiko for interaktion Samtidig forekomst af alkohol- eller andet misbrug. Den aktuelle depressions sværhedsgrad vurderes, fx ved hjælp af Hamiltons depressionsskala eller Major Depression Inventory (MDI), og danner baggrund for vurdering af det videre forløb: dels om antidepressiva er indiceret, dels om indlæggelse på psykiatrisk afdeling er nødvendig. Ved lette depressioner (svarende til Hamilton 8-17 point, MDI 21-25 point) vil bivirkningerne ofte opveje eventuelle positive effekter af medikamentel antidepressiv behandling. Man skal dog være opmærksom på, at hos patienter, der tidligere har haft svær depression, kan det være indiceret at starte medicinsk behandling, allerede mens depressionen er let. Ved moderate depressioner er en serotoningenoptagshæmmer ( SSRI ) førstevalgspræparat. Man bør vælge et SSRI-præparat, som ikke har interaktioner med andre lægemidler (1171) . Svære depressioner behandles bedst med serotonin- og noradrenalingenoptagshæmmere ( SNRI ), tricykliske antidepressiva ( TCA ) eller Noradrenergic and Specific Serotonergic Antidepressants ( NaSSA ). TCA har en tungere bivirkningsprofil herunder et smalt terapeutisk index, dvs. ved indtagelse af en overdosis er der stor risiko for død pga. stoffernes kardiotoksiske virkning. Derfor bør TCA fortrinsvis anvendes i samråd med speciallæge i psykiatri med særlig opmærksomhed på den enkelt patients selvmordsrisiko. Vedr. non-farmakologisk behandling af depression, se nedenfor. Selvmordsfare eller psykotiske symptomer, såsom hørehallucinationer og vrangforestillinger, indikerer behov for akut indlæggelse. Ved psykotiske depressioner er kombinationen af antidepressiv og antipsykotisk behandling mere effektiv end monoterapi med antidepressiva, mens ECT (elektrostimulation) er klart mere effektivt end andre former for behandling. ECT foretrækkes tillige ved depressive tilstande, hvor der foreligger risiko for udvikling af delirøse tilstande (fx stuporøs tilstand, udtalt spise- og drikkevægring). Ved manifest delir er ECT den foretrukne akutte behandling. ECT er ligeledes indiceret ved stor selvmordsrisiko, og bør overvejes ved alvorlig hjertelidelse, hvor medikamentel behandling kan være kontraindiceret, se Tricykliske antidepressiva (TCA) Ved samtidig akut selvmordfare og depression kan der desuden anvendes esketamin . Anbefalingen er, at det kan anvendes til voksne med en moderat til svær depressionsepisode med henblik på hurtig reduktion af depressive symptomer, som udgør en akut øget selvmordsrisiko, se Medicinrådets anbefaling og DMPG’s retningslinjer . Kognitive symptomer , så som nedsat opmærksomhedsfunktion, hukommelsesbesvær samt dårligere eksekutivfunktion, kan gøre patienten ude af stand til at klare sig selv eller passe behandlingen og taler derfor også for indlæggelse. Angst og søvnløshed. Ved samtidig forekomst af angst og depression er risikoen for selvmord væsentligt større, hvilket man skal være opmærksom på, når man overvejer, om patienten kan behandles ambulant. Evt. kan den antidepressive behandling i en afgrænset periode suppleres med et benzodiazepin , som dag-sedativum (3385) . Søvnløshed kan tilsvarende indicere kortvarig brug af sovemidler som supplement til behandlingen eller valg af sederende antidepressivum. Derimod bør antipsykotika , pga. risikoen for irreversible neurologiske bivirkninger og metaboliske forandringer, ikke benyttes som førstevalgspræparat i sådanne tilfælde. Alkohol. Ved samtidigt alkoholmisbrug og depression er risikoen for selvmord ligeledes væsentligt forøget, da såvel alkoholoverforbrug og -misbrug og depressionsgraden er væsentlige risikofaktorer for selvmord (5808) , (5809) . Det kan således tale for indlæggelse, hvis der opstået et alkoholoverforbrug eller afhængighed hos patienten med moderat til svær depression. Efterfølgende kan patienten med fordel følges ambulant og det kan være indiceret at starte en antidepressiv behandling. Der er evidens af moderat kvalitet for, at antidepressiv medicin, kan reducere depressionsgraden, og øge antallet af patienter, der bliver afholdende eller drikker færre genstande (5810) . Opfølgning af institueret antidepressiv behandling Når man har startet behandling med antidepressiva, bør patienten følges tæt i de første uger. Det er væsentligt at informere om de initiale bivirkninger, hvor nogle patienter, specielt i de første dage, kan opleve mere uro, særligt fysisk i form af hjertebanken, kvalme, uro i maven og let diarré. Disse symptomer kan let forveksles med en forværring af såvel angst som depressionssymptomer. For ikke at forurolige patienten og af hensyn til compliance er det vigtigt, at patienten og dennes pårørende er informeret om disse bivirkninger og at disse ofte er forbigående og oftest forsvinder i løbet af den første uge. I enkelte tilfælde er beskrevet en forværring af selvmordstankerne i de første dage til uger efter start af behandlingen. Dette er undersøgt i en metaanalyse af over 99.000 patienter, som viste at risikoen for selvmord var lavere ved behandling af personer over 25 år, men for yngre patienters vedkommende var der en statistisk signifikant fordoblet risiko for suicidal adfærd i forbindelse med initiering af behandlingen (1780) . En dansk registerundersøgelse har endvidere vist, at selvmordsrisikoen er betydeligt forhøjet i perioden inden og efter start af antidepressiv behandling, hvilket tyder på at at det er alvorligheden af depressionslidelsen, der medfører en stor del af selvmordsrisikoen (6606) . Således er det vigtigt at følge patienten tæt i starten af behandlingen, især når det drejer sig om unge mennesker. Tilsvarende fænomen er i øvrigt beskrevet ved initiering af psykoterapeutisk behandling, så også her skal man være særligt opmærksom i den første tid efter start af behandlingen (5095) . En dansk undersøgelse viste, at ca. 2.500 børn og unge under 18 år i årene 1995-1999 fik antidepressiv medicin. I samme periode forekom 42 selvmord blandt denne aldersgruppe. Ingen af de 42 døde var i behandling med antidepressiv medicin (2788) . Tilsvarende viste en retrospektiv undersøgelse af 365 børnepsykiatriske patienter, at forekomsten af selvmordsadfærd var høj, men at hyppigheden ikke steg ved initiering af behandling med SSRI (5502) . Da evidensen og forløbet hos børn og unge er mindre undersøgt, anbefales der tæt opfølgning og inddragelse af familien (6607) . Det videre forløb. Tegn på begyndende virkning kan ofte ses inden for få dage, men markant effekt vil typisk indtræffe indenfor 2-4 uger og yderligere effekt kan endnu opnås efter 6 uger. Ved valg af sederende antidepressiv medicin (fx TCA , mirtazapin eller agomelatin ) vil den sedative effekt dog indtræde med det samme og dermed sikre nattesøvnen. Hvis der ikke er nogen som helst effekt inden for 2 uger, hvor der er behandlet med optimal dosis, er det mindre sandsynligt, at der vil komme effekt, og man kan overveje at skifte til et antidepressivum fra en anden stofgruppe (fx fra SSRI til SNRI ) (3497) . Se også Behandlingsrefraktær depression . Målet for behandlingen er fuld remission. Nogle patienter har plagsomme residualsymptomer i form af træthed, apati, anhedoni og kognitive forstyrrelser, som ofte kan minimeres ved optimering af behandlingen. Strategier for dette er gennemgået i bl.a. RADS baggrundsnotat (2535) . Risikoen for tilbagefald er øget hos patienter, der ikke opnår fuld remission. Revurdering af behandlingen Depression indebærer en betydelig risiko for at udvikle sig til en svær behandlelig tilstand (hos op til 1/3) og kan i sværere tilfælde føre til varige kognitive skader. Vedligeholdende behandling, herunder psykoterapi, er afgørende for at undgå recidiv hos højrisikopatienter (6608) . Med hensyn til varigheden af den medicinske forebyggende behandling skal der i høj grad tages individuelle hensyn, bl.a. til bivirkninger ved behandlingen, men nedenstående tommelfingerregler kan anvendes: Hvis det er patientens første depressive episode, bør behandlingen fortsætte 6-12 måneder efter indtrådt bedring for at undgå tilbagefald. Behandlingen kan dog vare længere, hvis patienten har haft en svær depression med overhængende selvmordsfare. Det anbefales, at der i forbindelse med ophør af behandlingen: foretages en grundig vurdering af risiko for at udvikle seponeringssymptomer vurderes, om der er brug for understøttende behandling laves en opfølgende handlingsplan, hvis der skulle komme tilbagefald. Har patienten haft to depressioner inden for en 5 års-periode, bør behandlingen vare 1½-2 år. Efter tre depressioner inden for 5 år bør behandlingen fortsætte 5-10 år, måske livslangt. Det er vigtigt, at behandlingen ikke stoppes for tidligt, særligt hos ældre, hvor riskoen for en ny depression er forøget. For patienter med debut af depression efter 50 års-alderen er recidivhyppigheden særlig stor, hvorfor længerevarende behandling skal overvejes allerede efter første depressive episode. Ved overgang til vedligeholdelsesbehandling fortsættes oftest med uændret dosis, dog afhængig af det enkelte præparat, bivirkninger og evt. kombinationsbehandling. En stor metaanalyse har belyst, hvilke præparater der synes at have bedst tolerabilitet over en længere behandlingsperiode (5811) . Det anbefales, at der vedvarende monitoreres for bivirkninger og ved behandling med fx TCA, SSRI, SNSRI eller lithium, kontrol af plasmaniveau, vægt, blodtryk, puls og EKG iht. anbefalinger for de enkelte præparater. Det er væsentligt, at der spørges struktureret til bivirkninger, da disse kan ændre sig over tid, fx træthed, vægtøgning eller seksuelle bivirkninger. Med jævne mellemrum, fx en gang om året, bør lægen sammen med patienten overveje, om behandlingen skal aftrappes. Se i øvrigt dette i RADS' baggrundsnotatet (2535) . En række forhold, bør tages op i en individuel rådgivning af patienten, når denne skal beslutte sig for om behandlingen skal udtrappes eller fortsættes, se tabel 1. Disse forhold er uddybet i Din patient, der er i antidepressiv behandling i Månedsskrift For Almen Praksis (6609) . Tabel 4: Eksempler på fokuspunkter i rådgivningen af en patient vedr. fortsættelse af antidepressiv medicinsk behandling. Eksempler på fokuspunkter Taler for seponering Taler for at fortsætte Uacceptable bivirkninger + Diagnosen usikker + Ingen tidligere svære depressioner + Manglende effekt + Restsymptomer + Persisterende psykosocial belastning + Disposition til bipolar sygdom* + Udvikling af tegn på hypomani/mani* + Tidligere hypomani/mani* + Tidligere selvmordsfare + Tidligere depression svær at behandle + Mere end to episoder + Tidlig debut + Kronisk somatisk sygdom + Psykiatrisk komorbiditet (fx angst) + Psykotisk depression + * Inddragelse af speciallæge i psykiatri bør overvejes. Non-farmakologisk behandling Grundig information om depressionssygdommen er vigtig i en hver form for depressionsbehandling. Kognitiv adfærdsterapi og Interpersonel psykoterapi er veldokumenterede behandlinger, som praktiseres som korttidsterapi, dvs. med en ugentlig samtale i 3-4 måneder. Effekten sætter typisk langsommere ind end den medicinske behandling, men er på niveau med denne over for moderat depression. Ved...)

Invasiv candidiasis (...ved dokumenteret eller formodet invasiv candidiasis, inden svampens art og følsomhed kendes (3652) : Et echinocandin (anidulafungin eller caspofungin). Alternativt kan liposomalt amphotericin B anvendes. Echinocandin fortsættes ved dokumenteret invasiv candidiasis, og der kan efter ca. 5 dage om muligt skiftes til fluconazol efter species-bestemmelse og resistensundersøgelse. Efter speciesidentifikation Der anbefales: Fluconazol ved følsomme isolater af eksempelvis C. albicans, C. parapsilosis og C. tropicalis. Et Echinocandin anbefales ved infektioner med C. glabrata, C. krusei og andre mindre almindelige Candida -arter med naturlig azol resistens. Amphotericin B . Amphotericin B (Ambisome®), hvor liposomalt er det foretrukne valg. Højdosis Fluconazol , Voriconazol eller Posaconazol kan i udvalgte tilfælde være en mulighed som oral konsoliderende behandling ved C. glabrata- infektioner. Endocarditis og protese infektioner fordrer som hovedregel kombineret antimykotisk og kirurgisk behandling med fjernelse eller udskiftning af fremmedlegemet/protesen. Her anvendes induktion med Amphotericin B (liposomalt amphotericin B anbefales) evt. i kombination med Flucytosin *, alternativt ved endocarditis, og ved knogle-/led-infektion et Echinocandin . Langvarig efterbehandling med fluconazol er oftest nødvendig. Ved hepatosplenisk eller renal candidiasis eller peritonitis anvendes initialt et echinocandin eller Amphotericin B (liposomalt amphotericin B anbefales) og såfremt der foreligger et følsomt candida isolat, Fluconazol som konsoliderende behandling. Ved CNS-infektion og endophthalmitis er echinocandiners penetration ikke sufficient og første valg er liposomalt Amphotericin B ofte kombineret med Flucytosin *, alternativt Voriconazol eller højdosis Fluconazol . I alvorlige tilfælde af endophthalmitis suppleret med vitrektomi og eventuelt intravitreal amphotericin B. Esophageal candidiasis: Fluconazol er førstevalg. Cystitis: Ved tilfælde uden urinkateter anvendes Fluconazol . Ved urinkateter er primærbehandling skift af kateter, der ofte vil være kurativt uden anden behandling. Ved fluconazol-resistent verificeret vedvarende candida cystitis kan der anvendes instillation af konventionelt (ikke liposomalt) Amphotericin B 50 mg/liter forudsat verificeret vedvarende candida cystitis. *Ikke markedsført, men kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Behandlingsvarighed Candidæmi: Minimum 14 dage efter sidste positive bloddyrkning og resolution af symptomer. Ved Candida- endokarditis, -endophtalmitis, -osteomyelitis, -mediastinitis eller ved protese/fremmedlegeme-associeret infektion, hvor protesen eller fremmedlegemet ikke kan fjernes operativt, er den anbefalede behandlingslængde minimum 6 uger og kan i nogle tilfælde være livsvarig pga. Candida biofilmdannelse. Indikation Situation Præparatvalg Candidæmi, Candida peritonitis eller anden invasiv abdominal infektion Initial/empirisk behandling 1.valg: Echinocandin 2.valg: Liposomal amphotericin B Fluconazol-følsomt isolat Fluconazol Candida endocarditis Empirisk. Klap/protese kirurgi oftest påkrævet Liposomalt amphotericin B +/- flucytosin** eller Echinocandin +/- flucytosi CNS-infektion Endophtalmitis Initial behandling I svære tilfælde af endophtalmitis suppleret med vitrektomi og evt. intravitreal amphotericin B Liposomal amphotericin B* +/- flucytosin** Konsoliderende ved følsomt isolat Højdosis fluconazol eller voriconazol * Ambisome® har bedre effekt end de øvrige lipidformuleringer ved CNS-infektioner (5105) (5106) . ** Flucytosin er ikke markedsført, men det kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Empirisk behandling Da overlevelsen ved candidæmi er størst ved tidligt indsat behandling, kan behandling af risikopatienter være relevant før svar på bloddyrkning foreligger. Værdien af empirisk behandling er dog omdiskuteret. I en nylig randomiseret undersøgelse af empirisk echinocandin behandling hos intensive patienter med høj risiko for invasiv candidiasis, uden neutropeni, transplantation eller anden svær immunsuppression, var der ingen forskel i overlevelse efter 28 dage 3656 - Emperical Micafungin Treatmant and Survival Without Invasive Fungal Infection in Adults With ICU-Acquired Sepsis, Candida Colonization, and Multiple Organ Fail-ure: The EMPIRICUS Randomized Clinical Trial . Profylakse/empirisk behandling skal specielt overvejes i følgende situationer: Patientgrupper Patienter med underliggende malign sygdom, akut nekrotiserende pancreatitis, abdominal hul-organs-perforation, anastomoselækage og/eller fækal peritonitis Spædbørn med fødselsvægt < 1 kg og/eller ≤ 27. gestationsuge og med behov for intravenøs terapi og invasive procedurer (3086) . Faktorer Længerevarende bredspektret antibiotisk behandling, centralt venekateter, total parenteral ernæring, enhver form for dialyse, anvendelse af steroid, kemoterapi eller anden immunsuppresiv behandling. Bemærk, at ovenstående risikofaktorer har relativt begrænset værdi som prædiktorer for invasiv candidiasis 3654 - Problematic Dichotomization of Risk for Intensive Care Unit (ICU)-Aquired Invasive Candidiasis: Results Using a Risk-Predictive Model to Categorize 3 Levbels of Risk Fropm a Multicenter Prospective Cohort of Australian ICU Patients , og at empirisk behandling i et nyere studie (3656) af højrisiko non-neutropene patienter ikke har kunne vise overlevelses-gevinst (3654) (3655) . Førstevalg ved profylaktisk behandling af risikopatienter vil almindeligvis være fluconazol. Præparatvalg De tre echinocandiner caspofungin, anidulafungin og micafungin er formentligt terapeutisk ligeværdige ved...)

Type 2-diabetes (...svært nedsat insulinsekretion. Livsstilsintervention i form af motion , vægttab, diæt og rygeophør er helt centrale elementer i behandlingen og bør iværksættes energisk. Specielt kostændring og vægttab har en eklatant effekt på den glykæmiske kontrol. På diagnosetidspunktet vil blot undladelse af hurtige kulhydrater og få kilograms vægttab medføre, at blodglucose hos mange vil kunne normaliseres. Senere i forløbet er større vægttab på over 10-15 % ofte nødvendig for at opnå remission af diabetes. Hos patienter med lang diabetesvarighed og i insulinbehandling medfører vægttab ofte kun en mindre effekt på den glykæmiske kontrol. Der anbefales hjerterigtig kost til patienter med type 2-diabetes. Den eneste kost, der er vist at beskytte mod hjertesygdom, er Middelhavskosten, der består af olivenolie, nødder, bælgfrugter, grøntsager, fisk, fjerkræ og frugt som en fast bestanddel af kosten. Mættet fedt skiftes ud med umættet fedt, hvorfor også mængden af kød reduceres. Moderat forbrug af mælkeprodukter, helst som ost og yoghurt. Indtagelsen af frugt skal begrænses, da det indeholder kulhydrater. Brugen af lav-kulhydrat kost, hvor kulhydrater reduceres fra de normale 55 % til omkring 30-40 % og især lavere, medfører en reduktion i HbA1c på kort sigt og så længe kosten overholdes. Nærmere information omkring kost kan fås hos Diabetes- og Hjerteforeningen. Motion 3-4 gange om ugen og med en varighed af mindst 30 min. forbedrer insulinfølsomheden og medfører et fald i HbA1c på 6-8 mmol/mol (0,6-0,7 %), uanset om der benyttes aerob- eller styrketræning. Endvidere kan forventes en gunstig effekt på triglycerider og en stigning i HDL-kolesterol, mens effekten på blodtrykket er minimal. Fysisk aktive opretholder et opnået vægttab længere end fysisk inaktive. Jogging, stavgang, rask gang, cykling og svømning kan være gode forslag til at øge den fysiske aktivitet. Mange patienter med type 2-diabetes vil dog have svært ved at øge deres fysiske aktivitet pga. hjertesygdom og smerter fra bevægeapparatet. Det er vigtigt at opnå rygeophør hos rygere. Alle kommuner tilbyder en samlet livsstilsintervention ('rehabilitering') med patientuddannelse, diætvejledning, træningsforløb og evt. rygestop for patienter med type 2-diabetes. Tilbud kan tilgås via Sundhedstilbud på Sundhed.dk . Ud over livsstilsintervention anbefales det at starte behandling med metformin allerede på diagnosetidspunktet eller som hovedregel inden for de første tre måneder efter diagnosen. Metforminbehandlingen må dog ikke forsinke organbeskyttende behandling, se nedenfor. De seneste kliniske retningslinjer har fokuseret på ”organbeskyttelse” af hjertet og nyrerne ved type 2 diabetes Det er påvist, at tre forskellige SGLT-2-hæmmere og tre forskellige GLP-1-receptor agonister reducerer den kardiovaskulære risiko hos type 2-diabetes patienter med kendt hjerte-kar-sygdom (se nedenfor). SGLT-2-hæmmerne forebygger indlæggelse for og død af hjertesvigt hos patienter med kendt hjertesygdom eller hjertesvigt. Hos patienter med albuminuri mindsker SGLT-2-hæmmerne og GLP-1-receptor agonisterne risikoen for udvikling af manifest diabetisk nyresygdom, og SGLT-2-hæmmere og GLP-1 receptor agonisten semaglutide reducerer progressionen af nyresygdommen, se detaljer nedenfor. Ved klinisk hjertekarsygdom, hjertesvigt og kronisk nyresygdom er den organbeskyttende effekt så velunderbygget uanset glykæmisk kontrol, at behandlingen bør omfatte SGLT-2-hæmmer eller GLP-1-RA, og det bør ikke udsættes af evt. optrapning i behandling med metformin. Hos patienter med mikroalbuminuri med eGFR ≥ 60ml/min eller 3 ≥ risikofaktorer for hjertekarsygdom (Alder > 60 år, mandligt køn, disposition til kardiovaskulært sygdom, dysreguleret hypertension, > 130/80 trods behandling, LDL > 1.8 trods behandling, rygning > 10 pakkeår) anbefales at behandling med en SGLT-2-hæmmer eller en GLP-1-receptor agonist (hvis en SGLT-2 hæmmer ikke tåles eller vedsvær nedsat nyrefunktion (se senere) efter metformin. SCORE2-Diabetes (13) er et prædiktionsværkstøj, udviklet, kalibreret og valideret for at kunne prædiktere 10 års risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdom hos patienter med type 2 diabetes. Værktøjet er valideret på bl.a svenske data, som vurderes at være sammenlignelige med danske forhold. Risiko udregnes på baggrund af land, køn, alder, alder ved diabetesdebut, rygestatus, systolisk blodtryk, totalt kolesterol, HDL, HbA1c og eGFR og vurderes derfor at kunne give et godt og individualiseret estimat for den enkeltes risiko for hjertekarsygdom (lav: < 5 %, middel: 5 ≤ 10 %, høj: 10 ≤ 20 %, meget høj: ≥ 20 %). Kalkulator er aktuelt tilgængelig som app: ESC CVD Risk Calculation App. På sigt vil en implementering af dette prædiktionsværktøj i elektroniske patientsystemer i primær- og sekundærsektoren muliggøre, at SCORE2-Diabetes vil erstatte den hidtidige liste af risikofaktorer. Hvis patienten ikke har hjerte-kar-sygdom eller ≥ 3 risikofaktorer, hjertesvigt eller nyresygdom, og livsstilændring og metformin ikke er nok til at opnå eller vedligeholde behandlingsmålet (se Behandlingsvejledning), kan man vælge at kombinere metforminbehandlingen med insulin , β-cellestimulerende midler (sulfonylurinstoffer eller meglitinid), insulinfølsomhedsøgende stoffer ( glitazoner ), DPP-IV-hæmmere og kombinationer , SGLT-2-hæmmere (selektive) og kombinationer og kombinationer eller en GLP-1-receptor agonister og kombinationer (diabetes) , som ikke har tilfredsstillende glykæmisk kontrol ved behandling med alle relevante orale antidiabetika, herunder SGLT-2-hæmmer. Betydelig overvægt taler for, at man vælger SGLT-2-hæmmer eller evt. en GLP-1-receptor agonist (se regler for klausuleret tilskud). På grund af sygdommens ofte progressive karakter med tab af β-cellefunktion vil nogle patienter med type 2-diabetes få behov for insulinbehandling, og der er behov for løbende monitorering af blodsukkerniveauet (HbA1c) mhp. intensivering af behandlingen. Brugen af insulin ved...)

Arvelig tyrosinæmi type 1 og Alkaptonuri (...Ved start før 6-måneders-alderen vil risikoen for død, leversvigt og levertransplantation være betydeligt reduceret. Ved start i 6-12-måneders-alderen er risikoen for HCC lille. En lille andel udvikler mild kognitiv skade af ukendt årsag, men er formentlig sekundær til diætetisk betinget for lavt niveau af p-fenylalanin eller for høj p-tyrosin og mindre sandsynligt forårsaget af nitisinon. Behandlingen følges op ved regelmæssige kliniske undersøgelser, biokemiske analyser, herunder plasma-tyrosin, plasma-fenylalanin, α-føtoprotein, plasma-nitisinon, p-succinylacetone og koagulationstal, samt kontroller ved specialiseret klinisk diætist. Bemærk: Behandlingen er en specialistopgave og bør forestås af læger med særligt kendskab til tyrosinæmi. Alkaptonuri Non-farmakologisk behandling med tyrosin- og fenylalaninbegrænset diæt kombineret med farmakologisk behandling med nitisinon (315495), som hæmmer dannelse homogentisinsyre. Behandlingen mindsker ophobningen af homogentisin syre, reducerer okronose og kan afhængig af sværhedsgrad af sygdom bedre ledmanifestationer. Det er sandsynligt, men ikke påvist, at præsymptomatisk behandling vil kunne reducere sygdomsmanifestationer mere effektivt end ved opstart af behandling efter præsentation af symptomer. Behandlingen følges op ved regelmæssige kliniske undersøgelser, biokemiske analyser, herunder plasma-tyrosin, plasma-fenylalanin, plasma-nitisinon, urin-homogentisinsyre, samt kontroller ved specialiseret klinisk diætist. Bemærk: Behandlingen er en specialistopgave og bør forestås af læger med særligt kendskab til alkaptonuri. Revurdering af behandling Tyrosinæmi Manglende respons på nitisinon behandling er meget sjælden, og ses udelukkende hos nyfødte med meget svær sygdom. Ved respons på nitisinon er revurdering af indikation ikke nødvendig. Det er vigtigt at sikre sig komplians, dels af hensyn til sygdommens prognose og dels fordi manglende indtag af nitisinon vil fremprovokere porfyri anfald. Komplians til den diætetiske behandling bør regelmæssigt vurderes i forhold til oftalmologiske og mulige kognitive konsekvenser af lavt plasma-fenylalanin/højt plasma-tyrosin. Alkaptonuri Ved opstart af nitisinon ved fremskreden sygdom bør effekt af behandling revurderes efter 1-2 år og regelmæssigt herefter, herunder gevinsten i forhold til den omfattende diætetiske behandling. Ved...)

Arveligt angioødem (...utte anfalder med hævelser/angioødem i huden og slimhinder. Sygdommen er karakteriseret ved tilbagevendende angioødem i huden, luftveje og mave-tarm-kanalen. Pga. risiko for laryn...)

Herpes simplex virus (virusinfektioner) (...Ved kliniske recidiver hos immunkompetente personer har såvel topikal som systemisk behandling relativ beskeden effekt. Hvis behandlingen indledes ved symptomdebut, reduceres sygdomsvarigheden med 1-3 døgn, mens topikal behandling kun reducerer varigheden med i gennemsnit ½ døgn (herpes labialis). Det mest effektive er en 1-dags intensiv oral behandling, som giver bedre compliance, er billigere og dokumenteret lige så effektiv som de traditionelle 5 dages behandlinger. Se tabel (4596) (4597) , der giver forslag til behandling, men generelt gælder, at der ikke er sikre forskelle på de tre præparater, så pris og antal doseringer vil være afgørende for valg. Tabel 1. Behandlingsforslag ved HSV-infektion hos immunkompetente personer. Behandling af udbrud Profylakse Herpes orofacialis rekurrente tilfælde Valaciclovir 2 g x 2 i 1 dag Valaciclovir 0,5 g-1 g x 1 Herpes genitalis første episode Valaciclovir 1 g x 2 i 10 dage Herpes genitalis rekurrente tilfælde Famciclovir 1 g x 1 Valaciclovir 0,5 g x 1 Herpes encephalitis Aciclovir 10 mg/kg i.v. x 3 i 21 dage Herpes meningitis (HSV-2) Aciclovir 10 mg/kg i.v. x 3 i 1 døgn Derefter valaciclovir 1g x 3 i 7 dage Neonatal herpes infektion Aciclovir 20 mg/kg i.v. x 3 i 21 dage Ved hyppige generende HSV-recidiver (> 8 pr. år) nedsætter profylaktisk behandling med aciclovir, valaciclovir eller famciclovir recidiv-frekvensen med en faktor 5 ved herpes genitalis; mens effekten er noget mindre ved orofaciale recidiver. Præparatvalg afhænger af pris og ønsket doseringshyppighed (tabel 1). Den profylaktiske behandling seponeres med 1-2 års mellemrum for at se, om der fortsat er aktivitet, idet der over tid er et spontant fald i hyppighed og sværhedsgrad af herpes udbruddene. Livstruende infektioner som neonatal herpes, herpes encefalitis samt alvorlige infektioner hos immundefekte patienter behandles med aciclovir i.v., og det er afgørende, at behandlingen institueres hurtigst muligt (tabel 1). Revurdering af behandlingen Ved manglende effekt må diagnosen overvejes med baggrund i klinik og virologiske fund. Serologi har ingen plads i den diagnostiske udredning. Graviditet Primær herpes genitalis allersidst i graviditeten medfører stor risiko for neonatal smitte, hvorimod recidiverende herpesudbrud kun udgør en meget lille smitterisiko for den nyfødte. Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi anbefaler (235) ved førstegangsudbrud af herpes genitalis at behandle med aciclovir 200 mg x 5 i 5 dage. Ved førstegangsudbrud efter 34. graviditetsuge overvejes elektivt sectio. Ved...)

Øjenlågsbetændelse (blefaritis) (...Ved abscesdannelse incideres hos øjenlæge. Chalazion kan forsøges behandlet med kombinationspræparat indeholdende steroid og antibiotika, men ofte er kirurgisk behandling hos øjenlæge nødvendigt. Kronisk øjenlågsbetændelse Blefaritis er en meget hyppigt forekommende kronisk tilstand. Tilstanden er bilateral og symptomerne værst om morgenen. Ved blefarit er den normale produktion af olieagtigt fedt fra de Meibomske kirtler mellem øjenvipperne ændret til fedt med en mere tyktflydende konsistens. Patienterne klager over langvarig conjunctivitis. Ved blefaritis ses skæl i øjenlågsrandene. Øjenlågsranden er olieret og med let rødme, og cilierne er indfedtede. Skællene er bløde, gule, fedtede og ses mellem cilier. Meibomitis er diffus inflammation i de meibomske kirtler på øjenlågskanten. Der kan udpresses et tandpasta-agtigt sekret fra kirtlerne, men i udtalte tilfælde er kirtlernes udførselsgange tilstoppede. Øjenlågsranden et fortykket og afrundet. Tilstanden kan være led i rosacea. Behandling af de to tilstande er den samme: Daglig afvaskning af øjenlågsrandene enten med isotonisk NaCl eller med særlige renseprodukter til øjenomgivelserne (fx Blephagel m.fl.). Behandlingen ved den kroniske øjenlågsbetændelse er langvarig. Fedt er en vigtig komponent i tårefilmen. Derfor bruges ved blefarit viskøse øjendråber tilsat en lille smule fedt. Der findes en række produkter på markedet, men ingen registreret som medicin og præsenteres derfor ikke i Medicin.dk. Antibiotisk behandling er kun sjældent indiceret, og bør kun gives ved...)

Endometriose (...Ved mistanke om endometriose hos en yngre kvinde er førstevalg af behandling p-piller med et monofasisk præparat med lavdosis østrogen kombineret med gestagen. Af hensyn til risikoen for venøs tromboemboli vil præparater med 2. generations gestagen være at foretrække, se kombinationspræparater (oversigt) . Behandlingen gives kontinuerligt, hvor der enten fast hver 3. måned eller ved gennembrudsblødning holdes pause med behandlingen i 4-5 dage, hvorefter behandlingen genoptages. Herved fremkaldes en bortfaldsblødning, som efterfølgende stopper gennembrudsblødningerne. Der kan også behandles med gestagen i et kontinuerligt regime, fx ved kontraindikation mod p-piller. Der ses ofte god effekt af desogestrel (75 mikrogram dgl.) (OBS: Off-label indikation ) (5020) (5021) (5022) . Alternativt kan forsøges medroxyprogesteronacetat (5-15 mg dgl.) eller dienogest (2 mg dgl.), se gestagener mod endometriose . Særligt medroxyprogesteronacetat kræver ofte højere doser for at opnå god effekt på smerter. Et godt alternativ er lokal behandling med kontinuerligt intrauterint gestagen . Flere studier har vist en effektiv smertelindrende effekt af gestagenspiral, især hos kvinder med rektovaginal endometriose eller adenomyose. Ved utilstrækkelig effekt viser klinisk erfaring, at gestagenspiralen kan kombineres med p-piller eller systemisk gestagen. Der er de senere år tilkommet nye, lidt mindre, gestagenspiraler, der passer bedre til uterinkaviteten hos unge nulligravidae. Disse afgiver mindre gestagen i forhold til den oprindelige gestagenspiral og der foreligger endnu ingen data til belysning af behandlingseffekten ved endometriose. Gestagenspiral og oralt gestagen kan anvendes til kvinder i alle aldre. Hvilken af ovennævnte behandlinger, der vælges, må bero på et samlet skøn af behandlingsbehov sammenholdt med evt. andre helbredsfaktorer fx kontraindikationer mod p-piller eller udtalte bivirkninger. I klinisk praksis er den mest effektive behandling GnRH-agonister , om end randomiserede studier ikke har kunnet påvise nogen sikker forskel sammenlignet med kontinuert behandling med p-piller. GnRH-behandlingen kan fx gives som depotbehandling hver 4. eller 12. uge. Derved hæmmes sekretionen af LH og FSH fra hypofysen, og der induceres en medicinsk overgangsalder. På grund af det kraftige fald i ovariernes produktion af østrogen giver denne behandling ikke blot bivirkninger i form af klimakterielle gener, men på sigt også en øget risiko for afkalkning af knoglerne. Behandling med GnRH-agonister er derfor specialistbehandling. Behandling i mere end 4 måneder bør kombineres med add-back af lav-dosis, kontinuerligt østrogen-gestagen præparat for at kvinden ikke får østrogenmangel symptomer. Østrogen monoterapi bør aldrig anvendes til endometriose patienter, heller ikke i denne situation. GnRH-agonist behandling bør forestås på højt specialiseret niveau. Relugolix er en oral GnRH-antagonist, og siden december 2023 har relugolix i kombination med østrogen og gestagen været godkendt i Danmark til symptomatisk behandling af endometriose hos kvinder, der tidligere har været i medicinsk eller kirurgisk behandling for endometriose. Dette er baseret på studier, som har vist signifikant effekt af relugolix på endometrioserelaterede smerter overfor placebo (6487) . Der er foreløbig ikke publiceret studier, som har sammenlignet effekten af relugolix i forhold til p-piller, oralt gestagen eller gestagenspiral, som alle er væsentligt billigere behandlinger med veldokumenteret effekt. Kirurgisk behandling Formålet med den kirurgiske behandling er at fjerne eller destruere alt tilgængeligt endometriosevæv. Laparoskopisk fjernelse af endometriosevæv reducerer smerterne og øger formentlig også chancen for graviditet, og er indiceret hvor tolerabel hormonel behandling ikke har været tilstrækkelig effektiv. Indgrebet bør stile mod at være radikalt, men små elementer af endometriose kan unddrage sig peroperativ diagnose. Uden supprimerende hormonel efterbehandling vil man derfor hyppigt se recidiv. For at forebygge dette, vil man postoperativt tilbyde langtidsbehandling med monofasiske p-piller, gestagenspiral eller systemisk gestagen, hvis kvinden ikke har et aktuelt graviditetsønske. Patienter med svær endometriose, herunder infiltrerende endometriose i tarm eller urinveje, henvises til højt specialiseret behandling. Fertilitetsbehandling Hvis det primære behandlingsbehov skyldes uhonoreret graviditetsønske, bør patienten henvises til fertilitetsklinik med henblik på inseminationsbehandling eller IVF. Fertilitetsraten for IUI øges ved forudgående kirurgi med excision af peritoneal endometriose. Ved IVF-behandling vil man omvendt se, at resektion af endometriosecyster (endometriomer) nedsætter follikelreserven. Derfor bør indikationen for indgreb ved...)

Sekundær osteoporose (...Ved en række tilstande med sekundær osteoporose må det overvejes at henvise patienten til specialist, da særlige forhold kan gøre sig gældende, herunder: svær D-vitaminmangel Hos disse patienter kan der forekomme osteoporose i kombination med osteomalaci (osteoporomalaci), som primært anbefales behandlet med tilskud af calcium og D-vitamin . Efterfølgende bør tages stilling til, hvorvidt yderligere behandling er indiceret (gentagen DXA-scanning med samtidig vurdering af andre risikofaktorer for fraktur ). malabsorption Patienter med gastro-intestinale sygdomme samt pancreas- og leversygdomme kan lide af sekundær hyperparatyroidisme og osteoporose. Disse patienter bør behandles med calcium- og D-vitamintilskud som ved osteoporomalaci. Ved malabsorption, som ikke lader sig korrigere gennem medicinsk behandling, anbefales kontrol af D-vitaminstatus 1-2 gange årligt.Farmakologisk osteoporosebehandling er kontraindiceret ved ubehandlet osteomalaci. Effekten af oral behandling med bisfosfonater kan være kompromitteret ved tilstande med malabsorption. Ofte vil parenteral administration af enten denosumab eller et bisfosfonat være hensigtsmæssigt hos disse patienter, idet en evt. D-vitamindeficiens skal korrigeres forinden. præmenopausal østrogenmangel Yngre kvinder med primær og sekundær amenoré og østrogenmangel har 20-25 % lavere BMD sammenlignet med raske aldersmatchede kvinder. Kvinder med amenoré kan derfor efter grundig udredning tilbydes østrogenbehandling , hvis den primære årsag ikke kan behandles. Behandlingen mht. osteoporosen bør principielt seponeres ved forventet menopausetidspunkt. Hos kvinder med anorexia nervosa er vægtøgning af afgørende betydning, mens effekten af østrogensubstitution er mere tvivlsom (4460) . androgenmangel Omkring 30 % af mænd med osteoporotiske frakturer har androgenmangel. Som hoved...)

Hoste (...ved akut bronkitis mindskes ikke af antibiotikabehandling og svinder i de fleste tilfælde spontant efter 2-4 uger, men kan ved infektion med Adenovirus eller Mycoplasma Pneumoniae vare op til 8 uger og efter infektion med Bordetella Pertussis (kighoste) vare op til 12 uger. Hos børn er persisterende bakteriel bronkitis, en relativ hyppig årsag til kronisk våd hoste og i disse tilfælde er behandling med antibiotika effektiv med en number needed to treat (NNT) på 3 (4833) . Årsager til kronisk hoste er mange og kan være pulmonale (fx astma, lungetumorer, kronisk bronkitis, bronkiektasier, lungefibrose mm.) eller ekstrapulmonale (fx bihuleproblemer, gastroøsophagal refluks, hjertesygdom, behandling med ACE-hæmmer m.m.). Vedvarende hoste kan også ses efter overstået COVID-19. En ikke ubetydelig gruppe af patienter med kronisk hoste er meget svære at behandle (4453) . Nogle af disse patienter har uforklarlig hoste, dvs. kronisk hoste, som man ikke kan finde årsagen til, mens andre kategoriseres, som havende refraktær hoste, dvs. hoste som kan tilskrives fx astma, rhinitis eller gastroøsofagal refluks, men som ikke bedres tilfredsstillende ved...)

Ændringer i plasma-natrium (...ved hyperglykæmi: Na korrigeret = P-Na målt + 0,4 x (P-glucose målt - 5 mmol/l) Hypernatriæmi Defineres som plasma-natrium > 144 mmol/l. Der kan skelnes mellem: Dehydrering (vandmangel med negativ væskebalance og vægttab). Natrium/kaliumoverskud (positiv væskebalance [vægtøgning] med overskud af natrium og kalium i kroppen pga. indgift af natrium og kalium som ikke udskilles tilstrækkeligt evt. pga. behandling med loop diuretika). Saltforgiftning ved accidentiel saltindtagelse (meget sjældent). Ved dehydrering med betydende hypovolæmi vurderet ud fra vitalparametre (blodtryk, puls, kapillærrespons, hudtemperatur) behandles med bolus Ringer-laktat/acetat eller 0,9 % NaCl 5-10 ml/kg (voksne) og 10 ml/kg (børn) til effekt. Når der ikke er betydende hypovolæmi, korrigeres vandmanglen med vand p.o./sonde eller hypotone i.v.-væsker ud fra plasma-natrium og legemsvægt. Ved natrium/kaliumoverskud er behandlingen primært reduktion af natrium/kalium indgift og øgning af udskillelsen (eks. med kortvarig behandling med thiazid diuretika , spironolacton og om muligt pauseres evt. loop diuretika ). Det kan dog - trods vandoverskud - være nødvendigt også at behandle disse patienter med vand. Accidentiel saltforgiftning er sjældent og kræver specialistviden at behandle, kontakt Giftlinjen og/eller se behandlingsalgoritme i Fatal case of hospital-acquired hypernatremia (5347) . Det er vigtigt at korrigere hypernatriæmi (bl.a. for at undgå svær tørst/delir). Stort og hurtigt fald i plasma-natrium kan dog forårsage hjerneødem. Undgå derfor fald > 10 mmol/l/døgn. Er patienten vågen og kan observeres cerebralt, kan større fald accepteres. For uddybning af årsager til og behandling af hypernatriæmi se fx National behandlingsvejledning inklusiv Natriumfolder med væskeoversigt. Se også Lægemiddelstyrelsens og Styrelsen for Patientsikkerheds Informationsmateriale om i.v. væsker , bl.a. folder med oversigt over hyppigt anvendte i.v. væsker. Hyponatriæmi Defineres som plasma-natrium 144 mmol/l) Plasma-natrium måles hyppigt (ved P-Na 8 mmol/l/24 timer eller > 6 mmol/l/24 timer (risikopatient) oftest pga. store diureser: 10 ml/kg vand po/sonde over 2 timer eller 10 ml/kg 5 % glukose iv over 2 timer (OBS hyperglykæmi og korrektion af målt P-Na) Ved fortsat ukontrollabel stigning i P-Na pga. store diureser kan der anvendes desmopressin 2 µg IV, eller 20 µg nasalt eller 120 µg smelt tablet. Gentages ved...)

Hypertensio arterialis (...ved døgn- eller hjemmeblodtryksmåling alternativt som uobserveret automatisk klinikblotryk. Diagnostik Alle patienter, som mistænkes for at have hypertension, bør som udgangspunkt før behandlingsstart have udført diagnostisk uobserveret automatiske hvile-klinikblodtryk, døgn- eller hjemmeblodtryksmåling medmindre klinikblodtrykket er ≥ 180/110 mmhg og/eller ved hypertensionsmedieret organskade. For at undgå over- eller underbehandling er det afgørende at følge retningslinjerne for blodtryksmåling, som kan læses i Vejledning i blodtryksmåling 2021 fra Dansk Hypertensionsselskab. Behandlingsindikation Indikation for behandling stilles på baggrund af tilstedeværelse af risikofaktorer, tegn på hypertensionsmedieret organskade, komorbiditet samt sværhedsgraden af blodtryksforhøjelsen ved anvendelse af Figur 27.1. Hypertensionsmedieret organskade eftersøges primært ved let forhøjet blodtryk og inkluderer: Venstre ventrikelhypertrofi på EKG såfremt et af følgende kriterier er opfyldt: i. aVL > 1,1 mV ii. V1 + V5 eller RV6 (den højeste R-tak vælges) ≥ 3,5 mV iii. hos mænd : (aVL + V3) x QRS varighed ≥ 244 mV ms, hos kvinder : (aVL + V3 + 6mm) x QRS varighed ≥ 244 mV ms, eGFR 30-60ml/min/1,73m2, Mikroalbuminuri 30-300 mg/g svarende til 3,4 mg/mmol på morgen spoturin svarende til 30-300 mg/døgn udskillelse. I indikation for behandling indgår SCORE2/SCORE2-OP systemet primært ved let forhøjet blodtryk. Det estimerer 10 års-risikoen for kardiovaskulær død, non-fatal myokardieinfarkt eller apopleksi ud fra alder, køn, non-HDL-kolesterol, systolisk blodtryk og rygestatus ( NBV kap. 34 Forebyggelse af hjertesygdom ). Når man anvender SCORE2/SCORE2-OP skal man være opmærksom på: Danmark regnes for at være et lavrisikoland, hvilket særligt skyldes mange års fokus på både non-farmakologisk og farmakologisk forebyggelse, specielt blodtryks- og kolesterolsænkende behandling, hvorfor man bør overveje farmakologisk forebyggelse allerede ved 10 års-kardiovaskulær risiko > 5 %. Man uanset den estimerede kardiovaskulære risiko fortsat anbefaler farmakologisk behandling af grad 1-3 hypertension samt til patienter med let forhøjet blodtryk OG hypertensionsmedieret organskade (se ovenfor), kardiovaskulær sygdom, kronisk nyresygdom, diabetes eller ubehandlet familiær hyperkolesterolæmi (Figur 27.1, NBV kap. 27 Arteriel hypertension ) uanset SCORE2/SCORE2-OP estimat. SCORE2/SCORE2-OP ikke kan anvendes ved sekundær hypertension. SCORE2/SCORE2-OP er baseret på klinikblodtryk, som i gennemsnit er 5/5 mmHg højere end de ambulante blodtryk og uobserveret automatiske klinikblodtryk. Hvis man ønsker at anvende SCORE2 til personer yngre end 40 år, kan med forbehold benyttes værdier for 40-45 år, men der bør specielt fokuseres på relativ risiko og livstidsgevinst ved beslutning om behandling. Det er vigtigt at understrege, at farmakologisk behandling baseret på SCORE2/SCORE2-OP i særlige grad bør foretages i samråd med patienten med en prioritering af den mest effektive farmakologiske behandling. Det vil sige, hvis patientens høje kardiovaskulære risiko primært er betinget af et høj non-HDL-kolesterol, bør man først behandle dette og efterfølgende tage stilling til evt. farmakologisk behandling af et let forhøjet ambulant blodtryk, da den nu lavere kardiovaskulære risiko bedømt ved...)

Hæmorider og analfissur (...ved colorektal- og analcancer, inflammatoriske tarmlidelser , svampeinfektion , eksematisering, likenisering og seksuelt overførte anallidelser. En grundig anamnese samt inspektion af perineale område og rektal eksploration er derfor obligat. Anal inspektion, anoskopi og eventuel undersøgelse på bækkenstol hos patienter mistænkt for hæmorider er nødvendig for korrekt objektiv gradering. Endoskopisk udredning bør iværksættes ved...)

Demens (...Ved demens skal den bagvedliggende sygdom altid søges fastlagt. Symptomer Alzheimers sygdom er oftest karakteriseret ved en snigende debut af fremadskridende betydelig hukommelsessvækkelse og nedsat overblik, sproglige problemer og rum-retningsforstyrrelser, der medfører funktionstab. I alle faser af sygdommen (selv i tidlige faser) kan der opstå adfærdsforstyrrelser (Behavioral and Psychological Symptoms of Dementia, BPSD) så som apati/nedsat initiativ, depressive symptomer, aggression, vrangforestillinger eller hallucinationer. Ved Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom er de kognitive symptomer oftest fluktuerende (fra dag til dag, evt. time til time) og der forekommer ekstrapyramidale symptomer (langsomme bevægelser, stivhed, tremor) tidligt i forløbet samt lav konfusionstærskel herunder lav tærskel for delir, visuelle hallucinationer, REM-søvnforstyrrelser, autonome forstyrrelser og udtalt sensitivitet overfor antipsykotika. Diagnosen ICD-10 kriterierne for demens kræver, at der objektivt kan konstateres en signifikant nedsat hukommelse i forhold til alder og uddannelse. Samtidig skal mindst en anden kognitiv funktion (fx sprog, rumretningssans eller tænkning) være påvirket, og de kognitive deficit skal påvirke ADL (Activities of Daily Living)-funktioner. Det skal dog nævnes, at patienter i praksis kan have demens uden påvirkning af hukommelsen. Patienten må ikke være delirøs, og tilstanden skal have varet i mindst 6 måneder. Andre årsager til kognitive forstyrrelser, herunder anden sygdom, mangeltilstande, delir, depression samt alkohol- eller medicinbivirkninger skal udelukkes. Alzheimer-diagnosen stilles formelt på grundlag af diagnostiske kriterier for demens (ICD-10 eller DSM-5) samtidig med typiske symptomer på Alzheimers sygdom (831) (832) . Neurodegenerative sygdomme er fremadskridende sygdomme. MCI (Mild Cognitive Impairment) er et begreb, der dækker over patienter med lettere hukommelses- /kognitive problemer, hvor ICD-10 kriterier for demens ikke er opfyldt, fordi ADL-funktionerne ikke eller kun i meget lille grad, er påvirkede. MCI kan være udtryk for en begyndende neurodegenerativ demenssygdom og biomarkører kan bestyrke mistanken herom (se afsnittet Undersøgelser). Idet MCI kan forårsages af mange andre sygdomme (nogle behandlelige og reversible), er grundig udredning vigtig - også i denne patientgruppe. For Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom gælder andre, specifikke diagnostiske kriterier (1157) . Undersøgelser Der bør tages blodprøver (som minimum: rødt blodbillede, trombocytter, leukocytter, kreatinin, Na, K, Ca, glucose, albumin, ALAT eller ASAT, TSH, cobalamin, folat, SR/CRP) (833) (1294) , ekg og CT- eller MR scanning af hjernen. Sigtet med disse undersøgelser er primært at undersøge for medicinske tilstande (ofte behandlelige og reversible), der kan give et demenslignende billede, og kan normalt iværksættes af egen læge. Der skal også altid foretages en vurdering af kognitive funktioner som minimum med en kort kognitiv test. Der kan i sekundærsektor være behov for supplerende undersøgelser som for eksempel neuropsykologisk undersøgelse, lumbalpunktur med undersøgelser af bl.a. Alzheimermarkører (β-amyloid, total Tau og fosforyleret Tau), måling af hjernens metabolisme eller kortikal beta-amyloidaflejring med PET-scanning samt dopaminaktivitet i basalganglierne (PET eller SPECT scanning) (2854) , foruden neurologisk undersøgelse og psykiatrisk vurdering. Diagnosen bør som udgangspunkt hvile på sygehistorien. Man kan med fordel konsultere følgende i forhold til undersøgelsesmetoder ved demens: Diagnosekriterier for demens og demensgivende sygdomme . Gradsinddeling af demens Sværhedsgraden af demens har betydning for valg af præparat. I henhold til ICD-10 inddeles demens i 3 sværhedsgrader: Let demens : Sygdommen påvirker evnen til at udføre dagligdags aktiviteter, men patienten er stort set selvhjulpen eller klarer sig med ganske let støtte. Moderat demens : Patienten kan ikke klare sig uden hjælp fra andre. Svær demens : Tilstanden kræver kontinuerlig pleje og overvågning. Mini-Mental State Eksamination-skalaen (MMSE) kan være vejledende til at vurdere sværhedsgraden af demens, men det er den samlede kliniske vurdering, der ligger til grund for gradsinddelingen. Ved let demens er MMSE-scoren oftest over 20 point, ved...)

Diagnosticering af depressioner (...ved disse tilstande har antidepressiva ikke dokumenteret effekt. I ICD-10 klassifikationssystemet opdeles depression ud fra sygdomsforløbet i depressiv enkeltepisode samt tilbagevendende (periodisk) depression. Desuden forekommer en mere kronisk forstemning, som ikke opfylder kriterierne for depression, enten fordi symptomerne ikke er tilstrækkeligt udtalte eller fordi tilstanden svinger i intensitet, så den ikke er konstant til stede i mere end 14 dage. Denne tilstand betegnes dystymi. Dystymi vil typisk være til stede i mere end 2 år uden behandling. Se desuden brug af antidepressiva ved andre psykiske tilstande end depression . I almen praksis anvendes ofte Major Depression Inventory-spørgeskemaet (MDI) som supplement til diagnosticeringen og vurdering af hvor alvorlig depressionen er. Det er vigtigt at understrege, at diagnosen ikke alene kan stilles ud fra et spørgeskema, idet den skal baseres på en samlet klinisk vurdering, herunder somatisk udredning mhp. afklaring af differentialdiagnose eller somatisk komorbiditet. Diagnostikken kan være svær, da de symptomer, som indgår i depressionsdiagnosen også ses ved fx belastningsreaktioner og andre psykiske sygdomme og ved flere somatiske sygdomme, især hos ældre patienter. Derfor anbefales det at stille diagnosen ved et grundigt interview, fx fordelt over mindst to konsultationer (2535) (2783) (3496) (6604) (6605) . Derved tages der hensyn til, at symptomerne kan være fluktuerende over tid, og at symptomernes fremtræden kan være vage eller ukarakteristiske, specielt hvad angår stemningsleje. Interview med pårørende er væsentlige, bl.a. for at kortlægge ændringer i funktionsevnen. Tabel 2 . Major Depression Inventory (MDI) Nedenstående spørgsmål handler om, hvordan du har haft det gennem de sidste 2 uger Hvor stor en del af tiden: Hele tiden Det meste af tiden Lidt over halvdelen af tiden Lidt under halvdelen af tiden Lidt af tiden På intet tidspunkt 1. Har du følt dig trist til mode, ked af det? 5 4 3 2 1 0 2. Har du manglet interesse for dine daglige gøremål? 5 4 3 2 1 0 3. Har du følt, at du manglede energi og kræfter? 5 4 3 2 1 0 4. Har du haft mindre selvtillid? 5 4 3 2 1 0 5. Har du haft dårlig samvittighed eller skyldfølelse? 5 4 3 2 1 0 6. Har du følt, at livet ikke var værd at leve? 5 4 3 2 1 0 7. Har du haft besvær med at koncentrere dig, fx at læse avis eller følge med i fjernsyn? 5 4 3 2 1 0 8a. Har du følt dig rastløs? 5 4 3 2 1 0 8b. Har du følt dig mere stille? 5 4 3 2 1 0 9. Har du haft besvær med at sove om natten? 5 4 3 2 1 0 10a. Har du haft nedsat appetit? 5 4 3 2 1 0 10b. Har du haft øget appetit? 5 4 3 2 1 0 Anvendt som rating skala , er det summen af de 10 spørgsmål, der angiver graden af depression. For de punkter, hvor der er to svarkategorier (a) og (b), vælges højeste score. Teoretisk kan der opnås fra 0 (ingen depression) til 50 (maksimal depression) point. 20 svarer til HAM-D17 score på 18. Ved diagnosticering skal de tre øverste punkter, der afspejler kernesymptomerne på ICD-I0 depressionsdiagnosen, have været til stede det meste af tiden. Ledsagesymptomerne findes i de resterende syv punkter og skal have været til stede gennem de sidste to uger i over halvdelen af tiden. Skemaet kan findes på www.dsam.dk og omtales nærmere i referenceprogrammet for depression (1171) . Depressionsskalaer For at sikre en korrekt vurdering af depressionens sværhedsgrad anbefales at supplere diagnosen med en kvantitativ rating skala. Mest anvendt i almen praksis er ovennævnte MDI, som er et spørgeskema. Hamiltons depressionsskala (HAMD), der er et semistruktureret interview, hvor sværhedsgraden af symptomerne vurderes og scores inden for 17 punkter, er anvendelig, hvis man er fortrolig med den. HAMD17 er dog mindre nyttig til monitorering af behandlingseffekten, da den måler bivirkninger ved...)

Alkoholafhængighed (...hængighedssymptomer i mere end 10 år ved behandlingsstart. De har undervejs selv prøvet at reducere alkoholforbruget ved forskellige teknikker uden langvarig...)

Migræne og anden hovedpine (...vedpine. Medikamentel behandling af migræne omfatter anfaldsbehandling og forebyggende behandling (6672) . Ikke-medikamentel behandling Behandlingens trin er i det følgende kort skitseret: Information om årsagerne til migræne og mulighederne for behandling samt grundig undersøgelse så patienten føler sig tryg og ikke frygter at fejle noget livstruende, kan hos nogle patienter have en gavnlig effekt. Behandler bør identificere og reducere så vidt muligt disponerende faktorer som fx stress og depression/angst. Ligeledes bør behandleren identificere og så vidt muligt motivere patienten til at minimere udløsende faktorer, fx uregelmæssig levevis (bl.a. dårligt søvnmønster eller uregelmæssig fødeindtagelse) og indtag af provokerende fødeemner som rødvin og visse oste. Fysioterapi bør primært rettes mod instruktion i korrekte arbejdsstillinger, holdningskorrektion og instruktion i aktive hjemmeøvelser. Fysisk aktivitet formodes at have en gavnlig forebyggende effekt. Biofeedback terapi (EMG-vejledt afspændingstræning) har dokumenteret effekt ved migræne, men er ressourcekrævende og derfor ikke standardbehandling. Adfærdsterapi og kognitiv terapi (stress- og smertehåndtering) er sandsynligvis effektivt, men tilbydes kun i begrænset omfang i Danmark. Kontrollerede undersøgelser af effekten af akupunktur har givet divergerende, men overvejende positive, resultater med en beskeden effektstørrelse. Medikamentel anfaldsbehandling Der er ikke påvist sikker forskel i effekt mellem svage analgetika (paracetamol, NSAID og acetylsalicylsyre) alene eller i kombination med antiemetika og triptaner. Svage analgetika evt. kombineret med antiemetika er derfor førstevalg (6672) . Mange af de patienter, der har utilstrækkelig effekt af simple analgetika, har god effekt af triptaner (6672) . Patienter, der ikke har effekt af ét triptan, kan have effekt af et andet. Før effekt af triptaner kan udelukkes, bør patienten som tommelfingerregel have forsøgt 3 forskellige triptaner, hver på 3 forskellige anfald. Nogle patienter kan opnå øget effekt ved at kombinere triptan med et NSAID. Trinvis behandling som anført nedenfor. Man starter med de lægemidler der er anført i trin 1 og går videre til næste trin, hvis der ikke er tilstrækkelig effekt. Det anbefales at undersøge effekten på hvert trin ved mindst 3 migræneanfald, før man går til næste trin. Herved opnås den mest effektive, tilgængelige og prisbillige behandling (6672) . Trinvis behandling: Første trin består af et svagt analgetikum ( paracetamol , NSAID eller acetylsalicylsyre ) evt. kombineret med et antiemetikum. Disse præparater bør højst benyttes 14 dage pr. måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine. Det vides ikke med sikkerhed, om en kombination af svage analgetika er bedre end behandling med et enkelt medikament. Acetylsalicylsyre findes p.t. kun i kombination med caffein og anbefales højst 9 dage pr. måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine. Andet trin består af systematisk afprøvning af triptaner , evt. i forskellige administrationsformer (tabletter, injektion og næsespray). CGRP-antagonisten rimegepant kan overvejes ved manglende effekt af triptaner eller, hvis triptaner er kontraindicerede. Sekalealkaloider ( ergotamin ) bruges stort set ikke længere pga. risiko for alvorlige bivirkninger. Tabel 1 og 2. Anfaldsbehandling af migræne (6672) . Tabel 1. Anfaldsbehandling af migræne, første trin: Simple analgetika og antiemetika med påvist effekt ved anfaldsbehandling af migræne og foreslåede initiale doser. Disse præparater kan typisk tages 2-3 gange i døgnet. Analgetika Initial dosis Kvalmestillende Initial dosis Ibuprofen 400-600 mg Metoclopramid 10 mg Naproxen 500 mg Domperidon 10 mg Paracetamol 1.000 mg Treo 500/50 mg x 2 Treo og andre kombinations analgetika bør tages max. 9 dage per måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine. Tolfenamsyre (Migea) 200 mg kan også anvendes. Tabel 2. Triptaner som er tilgængelige i Danmark til behandling af migræneanfald. Er angivet i prioriteret rækkefølge i forhold til pris og effekt. Per 18. december 2024 er sumatriptan og rizatriptan de billigste triptaner til anfaldsbehandling af migræne og de eneste, der stadig har generelt tilskud. Hvis der ikke opnås tilstrækkelig effekt eller opstår bivirkninger ved brug af disse, kan der ansøges om enkelt tilskud til andre triptaner. En metaanalyse tyder på, at eletriptan er det mest effektive triptan. Sumatriptan og rizatriptan er placeret øverst i tabellen, da disse skal være forsøgt med utilstrækkelig effekt eller bivirkninger, før der kan søges enkelttilskud til de øvrige triptaner. Triptan Formulering Sumatriptan Tabletter 50 og 100 mg Næsespray 10 og 20 mg Subkutan injektion 6 mg Rizatriptan Tabletter og smeltetabletter 5 og 10 mg Eletriptan Tabletter 40 mg Zolmitriptan Tabletter og smeltetabletter 2,5 mg Almotriptan Tabletter 12,5 mg Frovatriptan Tabletter 2,5 mg Naratriptan Tabletter 2,5 mg Generelt: Migrænebehandling bør foretages tidligt i et anfald 'treat when mild', ved triptaner dog først efter evt. aurafase (6672) . Det anbefales, at man tillægger antiemetisk behandling til både trin 1 og 2 med tablet metoclopramid eller domperidon, hvis der er betydende kvalme. Opioider og stærke analgetika frarådes ved migræne, da effekten oftest er begrænset, og da brug medfører risiko for afhængighed og medicinoverforbrugshovedpine. Der er ofte bedre effekt af den medicinske behandling, hvis denne kombineres med ro og evt. søvn. Hvis patienten har vanskeligt ved at falde til ro, kan der gives hypnotika (fx 7,5 mg zolpidem), men dette bør ikke gives for hyppigt for at undgå afhængighed. Svage analgetika bør højst benyttes 14 dage pr. måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine. Triptaner og kombinationspræparater bør højst benyttes 9 dage pr. måned (6672) Præparatvalg Der er ikke påvist sikker forskel i effekten af svage analgetika. Præparatvalg afgøres derfor af pris og bivirkningsprofil. Blandt antiemetika anbefales metoclopramid tabletter. Der kan være betydelig forskel på, hvor godt den enkelte patient responderer på de forskellige triptaner. Patienter, der ikke har effekt af ét triptan, kan således have effekt af et andet. For præparatvalg af triptaner, se Triptaner . Anden administrationsform som injektioner eller næsespray kan også forsøges ved manglende effekt og svær kvalme/opkastninger. Rimegepant kan overvejes, men præparatet er langt dyrere end triptaner. Rimegepant har fået generelt klausuleret tilskud til følgende: ”Akut behandling af migræneanfald, iværksat af speciallæge i neurologi, hos patienter i optimal oral forebyggende behandling, og hvor behandling med simple analgetika (eventuelt kombineret med antiemetika) og mindst 3 triptaner (eventuelt kombineret med NSAID) har vist sig utilstrækkelige, er kontraindicerede eller ikke tolereres. Patienten må højst indtage 8 tabletter pr. måned, og behandlingen skal seponeres ved utilstrækkelig effekt på 3 forskellige anfald. Medikamentel forebyggende behandling Forebyggende behandling tilbydes for at reducere frekvensen eller sværhedsgraden af anfald. Denne behandling bør overvejes (6672) hvis: antallet af dage med migræne pr. måned er 4 eller højere der er dårlig effekt af anfaldsmedicin der er hyppige eller meget langvarige tilfælde af aura patientens livskvalitet er betydeligt forringet pga. migrænen. Behandlingens trin er i det følgende skitseret: Grundig information til patienten om formål, bivirkninger og realistiske forventninger til effekt er vigtig. Forebyggende præparater til episodisk migræne omfatter anti-hypertensiva (candesartan, metoprolol og propranolol), gepanter (atogepant og rimegepant), topiramat, amitriptylin. Forebyggende præparater til kronisk migræne omfatter anti-hypertensiva (candesartan, metoprolol og propranolol), atogepant, topiramat, amitriptylin, CGRP-antistoffer (eptinezumab, erenumab, fremanezumab og galcanezumab) og botulinum type A toxin. Candesartan eller β-blokkere bør normalt vælges som det første af disse præparater pga. størst evidens for effekt og en relativt gunstig bivirkningsprofil: Angiotensin II-antagonisten candesartancilexetil benyttes ofte som det første af disse præparater pga. en gunstig bivirkningsprofil. Der gives 8 mg x 1 i en uge, herefter 16 mg x 1. Eventuelt øgning til 24 mg x 1 i en uge herefter 32 mg x 1. Ved manglende effekt af denne dosis efter 1-2 måneder skal patienten trappe ud af behandlingen med 8 mg pr. uge (ikke-registreret dosering). Metoprolol depottabletter 50 mg x 1 stigende efter en uge til 100 mg x 1 evt. senere stigende til 200 mg x 1. Der er ofte behov for 100-200 mg dagligt. Propranolol depotkapsler 80 mg x 1 stigende med en uges interval til max. 240 mg x 1. Der er ofte effekt ved 160 mg dagligt. Tabel 3. Præparater til profylaktisk behandling af episodisk migræne (6672) TABEL 3. Forebyggende medicin mod episodisk migræne i prioriteret rækkefølge og rekommanderede doser. Prioritet Præparat Daglig dosis 1 Candersartan 8-32 mg Metoprolol 100-200 mg Propranolol 160-240 mg 2 Topiramat 100-200 mg 3 Atogepant 60 mg Rimegepant 75 mg hver 2. dag 4 Amitriptylin 30-70 mg Amitriptylin kan med fordel gives ved samtidig hyppig spændingshovedpine. Topiramat er kontraindiceret hos gravide og fertile kvinder uden meget sikker prævention pga. risiko for fosterskader. Atogepant og rimegepant er aktuelt dyre. Bemærk: CGRP-antistoffer har indikationen profylaktisk behandling af migræne hos voksne, der har mindst 4 migrænedage pr. måned. På grund af den høje pris anbefaler Medicinrådet imidlertid kun CGRP-antistoffer til profylaktisk behandling af kronisk migræne. Tabel 4. Præparater til profylaktisk behandling af kronisk migræne (6672) TABEL 4. Forebyggende medicin mod kronisk migræne i prioriteret rækkefølge og rekommanderede doser. Prioritet Præparat Daglig dosis 1 Candesartan 8-32 mg Metoprolol/propranolol 100-200 mg/160-240 mg 2 Topiramat 100-200 mg 3 CGRP-antistoffer* Eptinezumab 100 mg hver 12. uge Erenumab 140 mg hver måned Fremanezumab 225 mg hver måned eller 675 mg hver 3. måned Galcanezumab 240 mg som startdosis, herefter 120 mg hver måned Botulinum type A toxin 155-195 IE hver 12. uge Atogepant 60 mg dgl 4 Amitriptylin 30-70 mg *Valg af specifikt CGRP-antistof bør afhænge af den aktuelle pris, komorbiditet og praktiske forhold. Amitriptylin kan med fordel gives ved samtidig hyppig spændingshovedpine. Topiramat er kontraindiceret hos gravide og fertile kvinder uden meget sikker prævention pga. risiko for fosterskader. Atogepant er aktuelt dyrt. Medicinrådet anbefaler erenumab, eptinezumab, fremanezumab og galcanezumab som mulig standardbehandling til forebyggelse af migræne hos patienter med kronisk migræne, som har oplevet behandlingssvigt på tidligere forebyggende behandlinger med mindst ét antihypertensivum og ét antiepileptikum. I Danmark er ordinationsretten af erenumab, eptinezumab, fremanezumab og galcanezumab begrænset til speciallæger i neurologi. Behandler bør være opmærksom på: Langsom optitrering af migræneprofylaktika er ofte nødvendig for at minimere bivirkninger. Behandler bør foreslå brugen af en hovedpinekalender for at dokumentere effekten. Profylaksebehandlingen bør forsøges i min. 2 mdr. på fuld dosis, før det endeligt kan vurderes, om der er effekt (medmindre det ikke tolereres pga. bivirkninger). Ved effekt bør medicinen forsøges seponeret hver 6.-12. mdr. for at sikre, at der fortsat er behov for og effekt af medicinen. Manglende effekt af en type profylakse udelukker ikke effekt af andre typer profylakse. Der foreligger ikke evidens for effekt ved kombination af flere former for profylakse. Ved ≥ 4 anfald pr. måned eller ≥ 10 hovedpinedage pr. måned skal medicinoverforbrug udelukkes. Ved...)

Mpox (abekopper) (...ved oplysning, kontaktopsporing, vaccination af risikogrupper og vejledning om hvordan smitte kan forebygges. Der er i 2024 derfor kun rapporteret om få tilfælde og mindre udbrud i Europa. Aktuelt har en ny variant af Mpox-virus (clade Ib) spredt sig fra DRC til nærliggende lande. Clade I medfører sværere sygdom og højere dødelighed end clade II. Der er siden 1. januar 2024 rapporteret om mere end 50.000 mistænkte tilfælde og 1.000 dødsfald i 13 afrikanske lande (Burundi, Cameroun, Den Centralafrikanske Republik, Den Demokratiske Republik Congo, Elfenbenskysten, Gabon, Kenya, Liberia, Nigeria, Republikken Congo, Rwanda, Sydafrika og Uganda), med de fleste tilfælde i DRC. Størstedelen (60 %) af tilfældene er blandt børn under 15 år. Derfor erklærede WHO i august 24, Mpox for en global sundhedskrise. Der har været flere importerede tilfælde til både Europa og USA. For nylig er de første tilfælde af smittespredning fra importerede tilfælde til nære kontakter blevet bekræftet i Belgien og Tyskland. Virkning og smitte Mpox er en zoonose, og det væsentligste reservoir formodes at være gnavere, som kan smitte aber og mennesker. Smitte kan ske fra dyr-til-mennesker, men også fra menneske-til-menneske. Smitte mellem mennesker sker ved tæt fysisk kontakt, herunder seksuel kontakt, ofte med personer indenfor samme husstand. Smitte kan ske via luftvejssekreter eller tæt kontakt med kropsvæsker enten direkte eller indirekte gennem sengetøj m.v. Overførslen i det europæiske udbrud med clade IIb synes at være tæt hudkontakt i forbindelse med sex; men næppe egentlig seksuel smitte, hvorfor sikker sex formentlig ikke vil beskytte. Det er set, at smittede gravide også kan give smitten videre til deres ufødte børn. Hidtil har man ikke anset personer uden symptomer, som smittefarlige og der er derfor gode muligheder for at forhindre smittespredning. Et nyligt studie på MSM har dog påvist Mpox-virus ved podning fra rektum hos personer uden symptomer. Betydningen af dette for smittespredning er på nuværende tidspunkt ikke klarlagt. Den centralafrikanske variant (clade Ib) synes at være mere smitsom end den vestafrikanske variant (clade IIb). Inkubationstiden er 5-21 dage. Abekopper minder om rigtige kopper, men har et mildere forløb, og viser sig oftest ved feber, kulderystelser, hovedpine, træthed, muskelsmerter og ofte hævede lymfeknuder. Efter 1-3 dage udvikles et udslæt, som ofte begynder hvor primær infektionen har fundet sted, hyppigst i ansigtet eller genitalt, og derefter spreder sig til kroppen, hænder, ben og fødder. Elementerne er typisk 0,5 til 1 cm og tæller fra nogle få til flere tusinde. Modsat skoldkopper er det karakteristisk for abekopper, at alle hudelementer i samme område er i samme stadium. Under det Europæiske udbrud har flere haft proctitis ledsaget af anogenitale smerter. De fleste bliver raske i løbet af 2-4 uger. Dødeligheden af Mpox er 1-10 %, men den vestafrikanske variant har det mildeste forløb. Under aktuelle udbrud i DCR forårsaget af clade Ib er dødeligheden omkring 3 %. Mpox-virus påvises ved PCR ved...)

Panoftalmi (... stær operation. Panoftalmi kan dog i sjældne tilfælde ses efter endogen spredning hos svært syge patienter med fx sepsis. I løbet af et døgn udvikles der kraftige smerter, nedsa...)

Inflammatoriske reumatiske sygdomme (...ved perifer og symmetrisk artritis. Der findes internationale klassifikationskriterier, der ved seneste revision i 2010 lagde vægt på tidlig diagnostik. Sygdommen, hvis årsager er ukendte, udvikles ved et komplekst samspil mellem disponerende gener, miljøfaktorer som tobak og infektioner, nedsat selvtolerance, kvindekøn etc. Den symmetriske polyartritis tager udgangspunkt i synovium (cartilage-pannus junction) og involverer især små led i flere ledområder, ofte med affektion af hænder, fødder og håndled. Der er typisk morgenstivhed af mere end en times varighed og almensymptomer, primært træthed. Biokemisk kan ses forhøjet CRP, positiv IgM-reumafaktor og antistoffer mod cyklisk citrullinerede peptider (anti-CCP). Med tiden kan der forekomme radiologiske forandringer som erosiv knogledestruktion, hvis ikke patienten behandles hurtigt og aggressivt. Der er øget risiko for udvikling af osteoporose og hjerte-kar-sygdom. Tidligere så man i sygdommens senstadier noduli reumatici samt sjældnere serositis og vasculitis. Disse symptomer er blevet meget sjældne og bør fremover ikke forekomme ved tilstrækkelig behandling. Tidlig diagnostik og behandling er særdeles vigtig for prognosen. Patienter mistænkt for RA bør snarest henvises til speciallæge i reumatologi med henblik på at få fastlagt diagnosen, så de hurtigt kan starte behandling med et sygdomskontrollerende lægemiddel - (disease modifying anti-rheumatic drug) DMARD . Vurdering og behandling af RA er en specialistopgave. Når reumatologisk lidelse mistænkes, skal man være opmærksom på, at de moderne potente behandlingsmidler hæmmer patientens immunforsvar i en grad, der påvirker både bestående latente infektioner (TB, herpes zoster) og nye infektioner (pneumoni, Covid). Patienten bør tidlig i forløbet vurderes mhp. evt. re- og nyvaccinationer. Se også: Tilskud til vacciner til visse persongrupper Vaccination af patienter med reumatolgiske lidelser. NBV På området findes flg. behandlingsvejledninger: Medicinrådet: Medicinrådets behandlingsvejledning med lægemiddelrekommandation vedr. kronisk leddegigt . Medicinrådet opdaterer løbende vejledningen mht. lægemiddelrekommandation. Dansk Reumatologisk Selskab: Leddegigt (NBV) , National Behandlingsvejledning. EULAR recommendations for the management of rheumatoid arthritis (1742) . Aksial spondylartritis (axSpA) axSpA omfatter et spektrum af sygdomme med visse overlap i patogenese og kliniske manifestationer, herunder kronisk inflammation, der primært rammer sacroiliacaled (SI-led) og rygsøjlen. Betegnelsen axSpA bruges både om patienter med strukturelle forandringer i SI-led og/eller columna, som er synlige på røntgen, såkaldt radiografisk axSpA (også kaldet ankyloserende spondylit eller Morbus Bechterew), og patienter uden røntgenforandringer, såkaldt non-radiografisk axSpA. Der forekommer familiær ophobning og genetisk disposition (association til vævstype HLA-B27) til sygdommene. Tilstanden er hyppigst hos mænd og debuterer oftest inden 45-års-alderen. Aksial spondylartritis omfatter mb. Bechterew, reaktiv artritis, artritis/spondylitis ved inflammatoriske tarmsygdomme (colitis ulcerosa og mb. Crohn) eller psoriasis. SpA omfatter en gruppe af sygdomme med forskellige kliniske manifestationer og kan inddeles efter deres kliniske præsentation som enten overvejende aksial SpA eller overvejende perifer SpA. Der er således ikke tale om én sygdom, men om en gruppe af sygdomme, der præsenterer sig forskelligt klinisk, men som har indbyrdes relationer. Dette forsøgt illustreret ved nedenstående figur. Se desuden NBV for området på danskreumatologi.dk . Kilde: Beyond the horizon: Innovations and future directions in axial-spondyloarthritis Debut mistænkes ved inflammatoriske ryg- og /eller ballesmerter af > 3 måneders varighed hos yngre (< 45 år). Karakteristika for SpA er følgende: • Inflammatoriske smerter i glutealregion og/eller ryg • Artritis* • Entesitis (hæl - fascia plantaris og achillesene) • Anterior uveitis* • Daktylitis • Positiv HLA-B27 • Psoriasis* • Crohn´s sygdom/colitis ulcerosa* • Godt respons på NSAID • Familiær disposition • Forhøjet CRP Tilstandende markeret med * øger særligt sandsynligheden for axSpA. AxSpA kan behandles med træning, NSAID , TNF-hæmmere , JAK-hæmmere og IL-17-hæmmere . Internationalt anvendes forskellige klassifikationskriterier for sygdommen. De seneste er Assessment of SpondyloArthritis Society (ASAS) klassifikationskriterier for aksial og perifer SpA fra 2009, hvor formålet har været at kunne imødekomme tidlig diagnostik. MR-scanning af sacroiliacaleddene har fået en central placering. På området findes flg. behandlingsvejledninger: Dansk Reumatologisk Selskab: Aksial Spondylartritis , National Behandlingsvejledning. ASAS-EULAR: ASAS-EULAR recommendations for axial spondyloarthritis (3477) . Psoriasis artritis (PsA) Psoriasis artritis (PsA) er en kronisk inflammatorisk ledsygdom, der rammer patienter med psoriasis og pustulosis palmoplantaris. Sygdommen er karakteriseret ved asymmetrisk ledaffektion, tenosynovitis og ofte sacroiliitis, og hos ca. 50 % ses involvering af distale interfalangealled. De perifere ledmanifestationer kan medføre ledødelæggelse. Sygdomskontrollerende behandling med DMARD , TNF-hæmmere , IL-12/IL-23-hæmmer , IL-17A hæmmere eller JAK-hæmmere er således vigtig. Vurdering af PsA er en specialistopgave. På området findes flg. vejledninger: Medicinrådet: Psoriasisartrit (PsA). Behandlingsvejledning og lægemiddelrekommandation . Medicinrådet opdaterer løbende vejledningen mht. lægemiddelrekommandation. Dansk Reumatologisk Selskab : Psoriasis arthritis , National Behandlingsvejledning. Reaktiv artritis (ReA) Reaktiv artritis (ReA) eller postinfektiøs artritis er en inflammatorisk artritis, der udvikles i forbindelse med en infektion eller i ugerne efter. Den er ofte selvlimiterende, men kan recidivere og blive kronisk. Ofte er der tale om gastro-intestinal eller urogenital infektion. Bærere af vævstypen HLA-B27 har størst risiko for at udvikle sygdommen. ReA kan klinisk præsentere sig som enten perifer SpA, aksial SpA eller som en kombination. Der er ofte entesopati og dactylitis. Forekomst af iridocyclitis ses, ligesom dermatologiske manifastationer, som keratoderma blenorrhagica og erythema nodosum-forandringer er hyppige. Behandlingen er som ved andre kroniske inflammatoriske gigtsygdomme i form af intraartikulær steroid , NSAID , DMARD og i svære tilfælde og særlig ved aksial involvering biologisk behandling. Enteropatisk artritis (SpA) Forekomst af SpA ved...)

Inflammatoriske øjenlidelser (...ved allergisk conjunctivitis, men antihistaminer er mere virksomme. Ketorolac kan forsøges ved akut anterior uveitis i tilfælde, hvor steroid er kontraindiceret, men er sjældent effektivt. I stedet må anden immunsupprimerende behandling forsøges. Dette er en specialistopgave. En række studier indikerer, at også de øvrige NSAID-dråber kan anvendes til ovenfor nævnte tilstande ( ikke-registrerede indikationer ) (4464) (4466) (4910) . Ved alvorlig keratitis hos voksne patienter forårsaget af øjentørhed, som ikke er forbedret trods behandling med kunstige tårer , kan ciclosporin øjendråber anvendes. Ved...)

Type 1-diabetes (...ved type 1-diabetes er 0,5-0,7 IE/kg legemsvægt hos voksne normalvægtige personer med diabetes efter nogle års diabetesvarighed. En stigning af legemstemperaturen kræver ca. 25 % mere insulin pr. grad over 37,5 °C. Under graviditet stiger insulinbehovet ofte til det dobbelte, se 'Behandling af gravide' nederst i dette afsnit. I ammeperioden er insulinbehovet ofte reduceret med ca. 20 %. Ældre og patienter med mangeårig diabetes har et langsomt aftagende insulinbehov. Det samme gælder patienter med aftagende nyrefunktion. Injektionsterapi ved type 1-diabetes Multipel injektionsterapi Efter den initiale hyperglykæmi på diagnosetidspunktet er stabiliseret efter 1-2 døgn, indledes optimalt behandling med multipel injektionsterapi (også kaldet basal-bolus-terapi). Ved dette regime gives i alt 4-6 dgl. injektioner i form af basal insulin (1-2 injektioner af intermediært eller langsomtvirkende insulin ) og bolus insulin med 3-4 injektioner af hurtigt virkende insulin til måltiderne. Som regel gives 40-50 % af døgndosis som basal insulin om morgenen evt. kl. 22-23 (Insulin degludec og glargin 300 kan gives på alle tider af døgnet, se nedenfor), mens resten af døgndosis udgøres af hurtigt virkende insulin, der injiceres før hovedmåltiderne (fx 25-35 % til morgenmåltidet, 15-25 % til frokost og 15-25 % til aftensmåltidet, under hensyntagen til måltidernes størrelse og indhold af kulhydrater). Det er specielt mængden af kulhydrater i måltidet, der bestemmer dosis af hurtigtvirkende insulin, hvilket er baggrunden for, at mange type 1-diabetespatienter benytter kulhydrattælling for at bestemme dosis af hurtigtvirkende insulin. Basal-bolus terapi kombineres optimalt med kontinuerlig glukosemåling med alarm ved for højt blodglucose eller ved hypoglykæmi. Ved multipel injektionsterapi med hurtigt virkende insulinanaloger før hovedmåltider er det ofte hensigtsmæssigt primært at dosere intermediær eller langtidsvirkende insulin om morgenen, men ofte er en mindre dosis nødvendig før aftensmaden eller ved sengetid. Det gælder specielt, hvis der benyttes kortere virkende basal insulin (glargin, detemir, NPH insulin). Det langsomt virkende insulin (insulin glargin 300 og insulin degludec) doseres kun én gang i døgnet. I nogle tilfælde kan det være en fordel at benytte morgendosering med henblik på at reducere risikoen for natlig hypoglykæmi. Alternativt kan, hvis der ønskes et mere simpelt insulinregime, gives bifasisk insulin til måltiderne, evt. kun før morgen- og aftensmad. Hurtigt virkende og humant bifasisk insulin bør gives 30 minutter før måltiderne, mens de hurtigt virkende bifasiske insulinanaloger gives umiddelbart før måltidsstart. Psykisk syge med type 1-diabetes har ofte nedsat kompliance og insulinregimet samt behandlingsmålet i relation til HbA1c bør tilpasset den enkelte patient. Insulinpumpeterapi Ved behandling med insulinpumpe gives ca. 50 % af døgndosis som kontinuerlig s.c. infusion døgnet igennem, mens resten fordeles som bolusinjektioner før hoved- og mellemmåltider. Ved pumpebehandling anvendes de hurtigt virkende insulinanaloger , eventuelt Fiasp® . Behandling med insulinpumpe er en specialistopgave. Præparatvalg De forskellige præparationer af humant insulin er klinisk ligeværdige, og her må pris eller injektionsredskab (pen) være afgørende for præparatvalg. De hurtigtvirkende insulinanaloger adskiller sig i praksis ikke fra hinanden. Pris og injektionsudstyr afgør valget. De ekstrahurtige analoger benyttes ofte i insulinpumper. De tre tilgængelige langsomtvirkende insulinanaloger adskiller sig i virkningsvarighed ( insulin degludec har væsentligt længere virkningsvarighed end insulin glargin og insulin detemir ) og i absorptionsvariabilitet (degludec og detemir har mindre dag-til-dag variation end glargin). Insulin glargin 300 har en længere virkningstid end insulin glargin 100. Erfaring med præparaterne afgør ofte præparatvalg. Behandling af ketoacidose (coma diabeticum) Tilførsel af Behandlingsstart Præparater Dosering Natrium, infusion Straks Isotonisk natriumchlorid-inf.væske (154 mmol Na + /l) 1. time: 1.000 ml 2. time: 1.000 ml 3.-6. time: Herefter aftagende infusionshastighed. Insulin, infusion Straks Actrapid® * Straks: 10* IE i.v. som bolus + 6 IE i.m. eller 6 IE i.v. som kontinuerlig infusion. Vedligeholdelsesdosis : Kontinuerlig i.v. inf. 6 IE/time eller 6 IE i.m./time Kalium, infusion Straks Uanset S-kalium, men under forudsætning af diurese. Behandlingen initieres samtidig med insulinbehandlingen. Kalium-natriumklorid SAD isotonisk inf.væske (51 mmol K + /l + 103 mmol Na + /l). Ofte er det mere hensigtsmæssigt at blande isotonisk Na+/l og kalium i et forhold, så der opnås en højere kaliumkoncentration i blandingen, hvilket vil reducere væskeindgiften. Initialt 20 mmol K + /time. Derefter justeres kalium-infusion efter serum-kalium, der bestemmes med 1-2 timers interval. Hydrogencarbonat, infusion Kun i særlige tilfælde overvejes: S-hydrogencarbonat < 10 mmol/ml og arteriel pH 7,1. Natriumbikarbonat SAD isotonisk inf.-væske (167 mmol hydrogencarbonat/l) I alt gives 90-180 mmol hydrogencarbonat, ledsaget af samtidig infusion af mindst 6 mmol K + pr. 50 mmol infunderet hydrogencarbonat. * I stedet for humant hurtigt virkende insulin anvendes i dag oftest en af de hurtigt virkende insulinanaloger . Faldet i glucose skal ikke tilstræbes at være større end 4-6 mmol/l i timen, ligesom væskeindgiften skal modificeres således, at ca. 50 % af det skønnede væskeunderskud indgives de første 10-12 timer. Et hyppigt problem er overhydrering. Cerebralt ødem er en frygtet komplikation ved ketoacidosebehandling, og ses specielt hos yngre, nydiagnosticerede med svær og langvarig dysregulering forud for diagnosen. Tilstanden synes at være let associeret til et hurtigt fald i glucose* (undlad eller giv kun 6 IE) og stor væskeindgift. Tilstanden skal mistænkes ved aftagende bevidsthedsniveau og pupilreaktion og stigende blodtryk. Behandlingen består i indgift af mannitol, dexamethason og hyperventilation samt stop af væskeindgift og stop eller reduktion i fald i glucose. Elektive operationer Ved elektive operationer kan gives 40-50 % af sædvanlig døgninsulindosis som intermediært virkende insulin s.c. om morgenen. Samtidig påbegyndes infusion af isotonisk glucose, idet der gives 20-30 dråber/min. (svarende til 80-120 ml infusionsvæske/time) eller alternativt infusion af 10 % glucose, som pr. 500 ml er tilsat omkring 20 IE hurtigt virkende insulin samt evt. 20 meq kaliumchlorid (afhængig af P-kalium), idet der gives 50 ml af væskeblandingen pr. time, svarende til 5 gram glucose/time (GIK-drop). Insulinregimet ved kirurgi afhænger ofte af lokal tradition, da der ikke er evidens for hvilket insulinregime, der bedst opfylder behandlingsmålet. Behandling af skrøbelige og ældre Hos skrøbelige ældre patienter bør benyttes et simpelt insulinregime fx med basal insulin givet én gang i døgnet og brugen af hurtigtvirkende insulin bør begrænses eller undgås for at reducere risikoen for hypoglykæmi. Behandlingsmålet er primært at undgå hypoglykæmi og symptomatisk hyperglykæmi. Ældre patienter har reducerede/manglende symptomer på hypoglykæmi, eventuel kun svimmelhed, forvirring, fald og nedsat bevisthedsplan. Hos patienter, hvor det primære behandlingsmål er symptomfrihed, kan et HbA1c på 64-70 mmol/mol være acceptabelt. Behandling af gravide Nøje kontrol af gravide insulinkrævende personer med diabetes er vigtig med henblik på en reduktion af den øgede perinatale mortalitet og morbiditet hos børnene. Insulinbehovet falder ofte i 10.-12. graviditetsuge, men øges successivt i 22.-32. graviditetsuge, hvorefter insulinbehovet holder sig nogenlunde konstant forhøjet til forløsning af placenta. Insulinkrævende personer med diabetes har en øget risiko for at føde børn med medfødte misdannelser. Misdannelsesrisikoen er mindst hos børn af kvinder, der har været velregulerede prækonceptionelt og tidligt i graviditeten. Svangerskabsdiabetes (gestationel diabetes) udvikles hos et mindre antal tidligere raske kvinder - typisk efter 22. graviditetsuge. Sygdommen må opfattes som udtryk for relativt svigt af β-cellefunktionen, som ikke kan honorere det stigende behov for insulin. Behandling af gravide personer med diabetes er en specialistopgave. Særlige forholdsregler Cushings syndrom, akromegali, fæokromocytom og tyrotoksikose øger insulinbehovet. Det samme er tilfældet ved anvendelse af prednisolon , hydrocortison og andre glukokortikoider - også givet som lokal injektionsbehandling - samt ved væksthormonbehandling. I relation til prednisolonbehandling, der øger insulinresistensen i lever og muskler kan behandlingen være kompliceret, som beskrevet i den Nationale Behandlingsvejledning (NBV) fra Dansk Endokrindologisk Selskab: Type 2-diabetes. Indtagelse af alkohol kan ligesom insulin hæmme leverens gluconeogenese, således at svære insulintilfælde kan udvikles hos insulinbehandlede personer med diabetes. Større alkoholindtagelse bør derfor efterfølges af en relativt stor mængde langsomt absorberbare kulhydrater, fx rugbrød. Revurdering af behandling Efter diagnosen og initiering af insulinbehandlingen er ambulante kontroller hyppige med henblik på undervisning i effekten af de forskellige insulinpræparater på glucosestofskiftet, i insulinjektionsteknik, evt. i kulhydrattælling, i brug af metoder til monitorering af glukosekontrollen, samt forholdsregler ved motion, interkurrent sygdom og ved...)

Invasiv aspergillose (...vedmanifestationerne er tracheal og bronkial fortykkelse, hvorfor visualisering ved bronkoskopi er nødvendig (5107) . Svær COVID-19 infektion medfører betydelig risiko for COVID-19-associeret pulmonal aspergillose (CAPA). I observationsstudier er hyppigheden af CAPA stærkt varierende (op til 30 %), men overordnet ca. 15 %. Risikofaktorer er ud over behov for intensiv terapi især alder, immunsuppression herunder længevarende kortikosteroid-behandling og tocalizumab (5488) (5489) . Kronisk obstruktiv lungesygdom: Ved ødelagt lungearkitektur og længerevarende steroidbehandling ses øget risiko for kronisk invasiv aspergillose. De kroniske infektioner optræder hyppigst hos patienter med underliggende lungesygdom, langvarig steroidbehandling eller alkoholmisbrug. De diagnosticeres ofte sent. Ved...)

Jernmangel (...vedsvær jernmangelanæmi, hvor oral behandling ikke kan gennemføres på grund af malabsorption, intolerans eller patientens mangel på kooperation. Hos dialysepatienter i erytropoietinbehandling samt hos patienter med aktiv inflammatorisk tarmsygdom er det ofte nødvendigt at anvende parenteralt jern for at opnå den ønskede effekt (funktionel jernmangel) (2768) . De opnåelige fordele ved en parenteral behandling må afvejes mod de relativt alvorlige bivirkninger, der kan optræde. Hæmoglobinstigningen ved parenteral jerntilførsel er ikke mere udtalt eller hurtigere end ved oral jerntilførsel. Der er ikke indikation for jerntilskud ved anæmi ved inflammation, ligesom jerntilskud ved hæmolyse, hæmoglobinopatier og hæmatologiske maligne lidelser som årsag til anæmi generelt er kontraindiceret, medmindre jernmangel er dokumenteret. Inden for blodmangel (anæmi) ved nyresvigt, myelodysplastisk syndrom, myelomatose og myelofibrose findes en behandlingsvejledning fra Medicinrådet , der har overtaget RADS' opgaver. Kurativ behandling Ved kurativ behandling af jernmangel tilføres så meget jern, at den totale erytrocytmængde og hæmoglobinkoncentration normaliseres, og jerndepoterne fyldes. Behandlingseffekten viser sig ved retikulocytose efter 5-10 dage. Man kan vente en sikker stigning i hæmoglobinværdien efter ca. 2 uger (0,5 mmol/l pr. uge) og en normalisering efter 4-8 uger, afhængig af anæmigraden. Optimal dosis til voksne er ca. 200 mg jern/døgn. For at sikre fyldning af depoterne er det nødvendigt at fortsætte behandlingen i ca. 3 måneder, efter at hæmoglobinværdien er normaliseret. Behandlingen bør ikke fortsættes ud over 4 måneder efter normalisering, medmindre der er tale om en persisterende årsag til negativ jernbalance, fx blødning. Hvorvidt en patient med jernmangel uden ledsagende anæmi, behøver behandling, må vurderes individuelt i forhold til symptomer, og en lavere startdosis kan overvejes for at reducere forekomsten af bivirkninger. Profylaktisk behandling Profylaktisk jernbehandling anvendes i situationer, hvor jernbehovet ikke kan forventes dækket ved...)

Rabies (...ved kontakt med ikke intakt hud eller slimhinder. Inkubationstiden for rabies varierer fra 4 IU/ml er påkrævet for at være beskyttet mod EBLV. I 2023 blev i alt 281 personer vurderet at have være eksponeret for mulig rabies efter dyrebid og sat i rabies post ekspositions profylakse (PEP)-behandling. Tidligere vaccinerede, der bliver eksponeret for rabies, skal have to doser vaccine dag 0 og 3. Til ikke tidligere vaccinerede anvendes der globalt forskellige vaccineregimer til rabies PEP. De hyppigst anvendte er Essen regimet og Zagreb regimet, som begge er godkendte af WHO. I det klassiske Essen regime gives 5 doser vaccine dag 0, 3, 7, 14 og 28, mens man i det reducerede kun giver 4 doser vaccine dag 0, 3, 7 og 14. I Zagreb regimet gives 2 doser vaccine dag 0 og herefter én dosis vaccine dag 7 og 14, i alt 4 doser. I Danmark anbefales Essen-programmet. Til ikke tidligere vaccinerede raske og immunkompetente anvendes 4 dosis Essen regimet (dag 0, 3, 7 og 14). Til immunsupprimerede anvendes, uanset tidligere vaccination, 5 dosis Essen regimet (dag 0, 3, 7, 14, 28). Intervallet mellem de første to vaccinationer skal som hovedregel overholdes, men den tredje vaccine kan udskydes et par dage, uden at det forringer den beskyttende effekt. Hvis tredje vaccination flyttes til fx dag 9, skal fjerde vaccination ligeledes flyttes frem, så intervallet på 7 til 21 dage mellem tredje og fjerde vaccination overholdes. Hos rejsende, der i udlandet er påbegyndt rabies PEP ifølge Zagreb regimet, kan dette færdiggøres herhjemme. Ikke-tidligere vaccinerede, der bliver eksponeret for rabies, skal, som hovedregel, have human rabies-immunglobulin (HRIG). Hvis HRIG ikke kan skaffes inden for 7 dage efter første vaccination, skal der ikke gives HRIG. Dette skyldes, at vaccination da har medført dannelse af antistoffer ( SSI, Nye retningslinjer for rabies ). Det er ikke kontraindiceret at vaccinere gravide, der har været eksponeret for rabies. Profylaktisk behandling efter mulig eksposition drøftes med Afdeling for Infektionsepidemiologi, Statens Serum Institut, hvorfra human rabies immunglobulin (HRIG) og vaccine kan rekvireres af praktiserende læger på regionens regning. Bortset fra akut udlevering kan PEP tilrettelægges, så den i de fleste tilfælde kan gives af egen læge. Hvis den vagthavende epidemiolog vurderer, at PEP skal initieres akut, kan det blive nødvendigt, at den første vaccine/HRIG administreres fra infektionsmedicinsk afdeling eller skadestue. Vaccination mod rabies bør tilbydes personer i Danmark, der har erhvervsbetinget flagermuskontakt, personer, især børn, der skal udstationeres i rabies endemiske områder, rejsende, der via deres arbejde får kontakt med dyr, sundhedspersonale, der forventes at komme i kontakt med rabies patienter og rejsende, der opholder sig længere tid i rabies endemiske områder. Selv ved kortere rejser til lande, hvor rabies forekommer endemisk, kan det overvejes at tilbyde præeksposure vaccination mod rabies. For vaccination taler især omstændigheder ved...)

Risikofaktorer for fraktur (...ved at kombinere resultatet fra en DXA-scanning (T-score) med kliniske risikofaktorer for fraktur. Risikofaktorer som aktuelt berettiger til behandling med antiresorptive lægemidler ved T-score ≤ -2,5 er vist i tabel 1 (3010) . Foruden de i tabellen nævnte sygdomme disponerer en række andre sygdomme også for en øget risiko for fraktur. Fx har patienter med apopleksi en flerfoldig øget frakturrisiko som følge af en øget faldtendens i kombination med et nedsat BMD, der er en følge af immobilisation (3011) . Da en episode med fraktur er en væsentlig risikofaktor for yderligere frakturer, er flere hospitaler begyndt at tilbyde en fracture liaison services (FLS). FLS-enheden har til hensigt systematisk at opspore patienter med fraktur for at kunne tilbyde iværksættelse af relevante tiltag (behandling) for at undgå yderligere frakturer (5314) (5313) . Hos den enkelte patient er det muligt at estimere 10 års-risikoen for en hoftenær fraktur og for en større osteoporotisk fraktur (hofte, ryg, underarm og skulder) ved brug af WHO Fracture Risk Assessment Tool (FRAX®). FRAX® er et internetbaseret værktøj, som er tilpasset danske forhold, om end den præcise anvendelse af FRAX til at stille indikation for behandling endnu ikke er afklaret. På baggrund af en række risikofaktorer estimeres den absolutte risiko for fraktur. Risikomodellen er kun valideret hos personer, som ikke tidligere har været i behandling for osteoporose og kan således ikke bruges til vurdering af behandlingseffekt eller til at afgøre, hvorvidt der er indikation for fortsat behandling. Tabel 1. Risikofaktorer for fraktur Flg. faktorer berettiger til behandling med antiresorptive lægemidler ved...)

Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) (...ved Medical Research Councils Dyspnoea Scale (MRC, som går fra grad 1 til grad 5) eller modified MRC (mMRC, som går fra grad 0 til grad 4) eller ved hjælp af såkaldt COPD assessment test (CAT) (2524) . Patienter uden tilbøjelighed til eksacerbationer, men med flere daglige symptomer placeres i gruppen B, mens patienter uden svære symptomer placeres i gruppen A. Vurderingen af risikoen for fremtidige eksacerbationer baseres på antallet af eksacerbationer det sidste år. 2 eksacerbationer indenfor det seneste år, som krævede behandling med prednisolon eller antibiotika, eller én indlæggelseskrævende eksacerbation indikerer en høj eksacerbationsrisiko og patienten placeres i GOLD gruppe E. Inddeling i grupperne A, B og E er mest relevant på diagnosetidspunktet, hvor man skal starte medicinsk behandling. Efter at patienten er sat i behandling, er GOLD A-E grupperne mindre relevante, og den videre behandling baseres på, om der fortsat er dyspnø og eksacerbationer. Principperne for gruppering i GOLD A-D og forslag til medicinsk behandling fremgår af tabel 4. Tabel 4. Klassifikation af sværhedsgrad af KOL i grupper GOLD A, B og E og forslag til medicinsk behandling Stadie Karakteristika Behandling A: KOL med få symptomer og få eksacerbationer. MRC* < 3 Højst én ikke-indlæggelseskrævende KOL-eksacerbation sidste år Inhaleret bronkodilator: Enten korttidsvirkende bronkodilator SABA eller SAMA Langtidsvirkende inhaleret bronkodilator: LABA eller LAMA** B: KOL med flere symptomer men få eksacerbationer. MRC* på 3 eller højere Højst én ikke-indlæggelseskrævende KOL-eksacerbation sidste år LABA eller LAMA** Ved fortsat åndenød på én bronkodilator, bør man afprøve effekten af to langtidsvirkende bronkodilatorer samtidigt; dvs. LABA + LAMA E: KOL med flere eksacerbationer, uanset graden af de daglige symptomer. Mindst 2 eksacerbationer det sidste år eller én hospitalsindlæggelse på grund af eksacerbation Førstevalg er LABA + LAMA Ved fortsatte eksacerbationer, kan behandlingen intensiveres til LABA + LAMA + ICS (triple-behandling). Evidensen for gavnlig effekt af tillæg af ICS er størst ved eosinofiltal i blod over 300 celler/mikrol., mens ICS frarådes ved eosinofiltal under 100 celler/mikrol. Supplerende behandlinger som kan anvendes i specialist regi er tillæg af: PDe4-hæmmer Langtidsbehandling med makrolid. * I stedet for MRC kan benyttes CAT-test, hvor en score på 10 svarer til en MRC-værdi på 3. Benyttes mMRC, svarer en værdi på 2 til en MRC-værdi på 3. ** LABA og LAMA er nævnt i alfabetisk rækkefølge, da man ikke kan fremhæve den ene gruppe frem for den anden blandt patienter med GOLD A eller B. SABA: inhaleret kortidsvirkende β2-agonist SAMA: inhaleret kortidsvirkende antikolinergikum LABA: inhaleret langtidsvirkende β2-agonist LAMA: inhaleret langtidsvirkende antikolinergikum ICS: inhalationssteroid PDe4-hæmmer: fosfodiesterase 4-hæmmer Effekten af den iværksatte medicinske behandling vurderes efter 3-6 måneder. På dette tidspunkt anvendes GOLD A, B og E gruppering ikke længere, da den er målrettet patienter, som ikke i forvejen er i medicinsk behandling. Ved fortsat åndenød modificeres inhalationsbehandling med eventuelt tillæg af yderligere bronkodilator eller et supplement med inhalationssteroid. Der kan også overvejes at skifte inhalationsdevice eller selve lægemidlet. Ved manglende effekt af ICS, eller bivirkninger, bør ICS seponeres. Det bør overvejes, om andre tilstande end KOL kan være årsagen til patientens åndenød (fx atrieflimmer, hjertesvigt, overvægt eller dårlig kondition). Ved fortsat åndenød bør patienten henvises til lungemedicinsk specialist med henblik på vurdering af indikation for specielle behandlinger som fx volumenreducerende terapi, hvilket kan være relevant for patienter med svær lokaliseret emfysem. Ved fortsatte eksacerbationer på LABA+LAMA og høje eosinofiltal (se Tabel 4) suppleres med ICS. Ved fortsatte eksacerbationer, bør patienten henvises til lungemedicinsk specialist med henblik på yderligere udredning, herunder stillingtagen til eventuel behandling med roflumilast eller lavdosis azithromycin. KOL-patienten skal vurderes for hyppigt forekommende komorbiditeter: osteoporose, iskæmisk hjertesygdom, lungekræft, undervægt og hypoxæmi. Alle patienter med KOL skal opfordres og hjælpes til rygestop , tilbydes influenzavaccination , pneumokokvaccination og henvises til rehabilitering, omfattende fysisk træning , hvor det er relevant (dvs. ved...)

Allergi over for antibiotika (...Ved påvist allergi eller sandsynlig allergi, hvor yderligere diagnostik ikke er mulig, må lægemidlet undgås. Det kan så være relevant at finde et behandlingsalternativ. Krydsallergi kan her blive et problem. Krydsreaktion ved lægemiddelallergi er betegnelsen for en reaktion på et præparat hos en person, der tidligere har reageret på et andet (lignende) præparat. Forskellige patienter udviser ikke nødvendigvis de samme krydsreaktioner. Én patient kan reagere på et enkelt lægemiddel i en gruppe, mens en anden patient får reaktioner på alle gruppens lægemidler. Karakteren og sværhedsgraden af en lægemiddeloverfølsomhedsreaktion er her helt afgørende, når det skal vurderes, om det er forsvarligt at forsøge med et beslægtet lægemiddel og hvilke forholdsregler, der i givet fald skal tages. Problematikken omkring krydsreaktioner er generelt dårligt belyst, og litteraturen omfatter helt overvejende kasuistiske meddelelser. For visse præparatgrupper har man forsøgt allergitest i form af prik- eller intrakutantest, lappetest eller in vitro-analyser, men resultaterne er sjældent valideret ved eksponering/provokation. Negative resultater ved sådanne allergitest kan generelt ikke tillægges væsentlig værdi, fordi overfølsomhedsreaktionerne ikke nødvendigvis skyldes immunologiske mekanismer, der kan påvises med disse test. Krydsreaktion kan således kun afklares med sikkerhed ved provokation. Allergi over for antibiotika Bedst undersøgt er forholdene for β-laktamantibiotika . For penicilliner vil allergi for én type betyde, at også andre penicilliner er under mistanke og skal undgås, indtil det er vist, at de tolereres. Phenoxymethylpenicillin (penicillin V) og benzylpenicillin (penicillin G) krydsreagerer, mens reaktioner på de semisyntetiske penicilliner kan være sidekædespecifikke, så phenoxymethylpenicillin og benzylpenicillin tolereres. Ved de sidekædespecifikke reaktioner må forventes større risiko for krydsreaktioner mellem præparater med sidekæder, der ligner hinanden, fx amoxicillin og ampicillin , cloxacillin eller flucloxacillin og dicloxacillin . Kun provokationer/behandlingsforsøg kan med sikkerhed afgøre, om reaktioner er sidekædespecifikke eller ej. Krydsreaktivitet imellem penicilliner og cefalosporiner for de produkter, der er på markedet nu, er særdeles lav. Årsagen er, at penicillinreaktionerne sjældent skyldes den fælles β-laktamring, men i stedet sidekæderne. En del 1. og 2. generations cefalosporiner har samme sidekæder som ampicillin eller amoxicillin. Det gælder således cefalexin, der ligner ampicillin, men ikke cefuroxim eller nyere cefalosporiner. Cefalosporiner er således ikke kontraindicerede hos penicillinallergikere (2407) . Blandt penicillinallergikere har endnu færre (< 1 %) allergi over for carbapenemer , trods deres β-laktamring. Tilsvarende synes monobactamer at kunne benyttes uden risiko for krydsreaktioner i denne patientgruppe. Dog ligner sidekæderne i ceftazidim og aztreonam hinanden, og det bør give anledning til forsigtighed ved påvist overfølsomhed over for et at disse stoffer (2408) . Risiko for krydsreaktioner mellem cefalosporiner og carbapenemer kan ikke udelukkes, men er dårligt belyst (2409) . Allergi over for et antibakterielt sulfapræparat synes ikke at betyde øget risiko for reaktion på andre typer sulfonamider, fx diuretika, antivirale midler, antiinflammatoriske præparater og sulfonylurea (6407) . Andre praktiske forhold Hudreaktioner under antibiotisk behandling er hyppige i barnealderen. Ved senere provokationer med samme præparat tåles dette hos de fleste. Der er sædvanligvis tale om milde erytemer og makulopapuløse hududslæt uden væsentlig kløe, og de fleste skyldes formentlig virusinfektioner. Kan man i sådanne tilfælde overtale forældrene til at fortsætte en antibiotisk behandling, vil hududslættet sædvanligvis svinde, og allergidiagnosen kan afkræftes uden yderligere diagnostik. Forværres hudreaktionen, må behandlingen naturligvis stoppes. Strategien kan ikke anbefales ved urticarielle reaktioner, hvor risikoen for allergi er væsentlig større. På specielle indikationer er det muligt under indlæggelse at gennemføre en desensibilisering, hvor der opnås en tolerance, der skal ved...)

Leptinmangel (...ved at øge glukoseoptagelsen i perifært væv og muskler, og det reducerer leverens gluconeogenese. Ved leptinmangel giver den manglende hæmning af sult hyperfagi og dermed udvikling af svær overvægt. Leptin stimulerer desuden sekretion af gonadotropin-releasing hormone GnRH, som igen stimulerer sekretion af FSH og LH. Manglende stimulation ved leptinmangel kan give manglende pubertetsudvikling og infertilitet (5561) Lipodystrofi Lipodystrofi er en fællesbetegnelse for en række syndromer, som er karakteriseret ved partiel eller total mangel på fedtvæv (lipoatrofi) og dermed manglende sekretion af leptin (5560) . Den kongenitte form af generaliseret lipodystrofi (Berardinelli-Seips syndrom) skyldes et sjældent autosomalt recessivt syndrom med debut ved eller umiddelbart efter fødslen, hvor der ses næsten totalt fravær af fedtvæv. Den erhvervede form (Lawrences syndrom) udvikles i løbet af barndommen eller teenageårene over uger til måneder og kan opstå efter debut af autoimmun eller inflammatorisk sygdom, men er i halvdelen af tilfældene idiopatisk. Det manglende fedtvæv medfører meget lave niveauer af leptin (og adiponectin) og hyperfagi. Ved lipodystrofi kan overskud af energi ikke kan lagres i fedtvævet, hvorfor der i i cirkulationen kan måles meget høje niveauer af lipider, især triglycerider. Da triglycerider ikke kan optages i fedtvæv lagres det istedet som ektopisk fedt i eksempelvis leveren og muskelvæv. Konsekvensen af det manglende fedtvæv er derfor metaboliske abnormaliteter som svær insulinresistens, svær hyperlipidæmi/hypertriglyceridæmi med risiko for pancreatitis,, type 2 diabetes og leversteatose som kan progrediere til steatohepatitis. Andre karakteristiske fund ved...)

Præmenstruelt syndrom (...ved denne behandling. Hvis der ikke er tilstrækkelig effekt af cyklisk (21/7 standardregime) p-pillebehandling, kan kontinuerlig behandling forsøges. Effekten kan underbygges ved kontinuert indtagelse af p-pillerne i 3, 6 eller 12 måneder. P-pille behandlingen bør forsøges, hvis der samtidig er behov for kontraception. 4. generations (drospirenon-holdige) p-piller har en større effekt end 2. generations p-piller, men er også forbundet med større tromboembolirisiko,. Vedsvær PMS/PMD kan der imidlertid ses udtalte symptomer gennem hele behandlingscyklus, og behandlingen må i disse tilfælde opgives. SSRI / SNRI . Vedsværere symptomer, premenstrual dysphoric disorder (PMDD), anbefales behandling med SSRI / SNRI under lægefaglig kontrol af psykiater eller læge med erfaring med denne type behandling. Ifølge en Cochrane-evaluering er disse formentligt effektive over for både de fysiske og psykiske symptomer, og formentligt mere effektive, når de administreres kontinuerligt fremfor indskrænket til den symptomgivende periode (2289) . Betydelige bivirkninger ved SSRI skal dog opvejes mod behandlingseffekt. GnRH-agonister kan anvendes vedsvær PMS og mest hensigtsmæssigt administreret som næsespray. GnRH-behandlingen supprimerer follikeludviklingen og dermed både østrogen- og progestreronproduktionen. Derfor ses ofte bivirkninger af denne behandling i form af menopausale gener som hede/svedeture. GnRH-agonister er således ikke hensigtsmæssig langtidsbehandling af PMS pga. den øgede risiko for kardiovaskulær sygdom og osteoporose ved...)

Levercirrose (...Ved etableret cirrose er kausal farmakoterapi sjældent mulig, men behandling af underliggende patogenetiske mekanismer og komplikationerne til cirrose forbedrer prognosen. Særligt vigtig er alkohol rehabilitering lige som nye lægemidler (Direct Acting Antivirals) mod hepatitis C, der fjerner virus hos 95-100 %, også ved cirrose, har stor klinisk betydning betydning for prognose og udvikling af komplikationer. Ved Metabolisk Dysfunktion Associeret Steatotisk Leversygdom (MASLD) er livsstilsintervention ligeledes vigtig, også ved etableret cirrose. Der er ikke godkendte farmakologiske behandlinger til MASLD men man bør være opmærksom på behandling af metabolisk syndrom herunder svær overvægt, type 2 diabetes, hyperlipidæmi og hypertension for at reducere risiko for kardiovaskulær sygdom hos patienter med MASLD. Sværhedsgraden af levercirrose inddeles ved...)

Sygdomme i det ydre øre (...Ved kraftigt ødem kan det være nødvendigt at ilægge antibiotikavædet meche (specialistopgave). Der henvises til øremidler til lokal brug , øremidler indeholdende antibiotika og øremidler indeholdende glukokortikoider . Behandling af otitis externa med samtidig trommehindeperforation er en specialistopgave. Ved svampeinfektion suppleres evt. med systemisk behandling, da der ikke er registreret lokal applicerbare antimykotika, som er velegnede til selvadministration. Behandlingen af svampeinfektion (specialistopgave) er ofte langvarig og bør udstrækkes til mindst 14 dage efter symptomophør. Glukokortikoid er kontraindiceret, medmindre der samtidig behandles med antimykotikum. Det væsentligste ved behandling af den allergiske otitis externa er at fjerne allergenet. Derefter kan behandles med et svagt, lokalt virkende glukokortikoid. Behandling af den maligne eksterne otitis kræver grundig oprensning under mikroskop samt antibiotika givet intravenøst kombineret med lokalbehandling. Hyperbar iltbehandling i trykkammer anvendes undertiden supplerende i sværere tilfælde, selvom evidensgrundlaget ikke findes, da der mangler randomiserede studier (3008) . Graviditet og amning Ved behandling med kombinationpræparater skal man være opmærksom på, at Hydrocortison med Terramycin® og Hydrocortison med Terramycin® og Polymyxin-B ikke bør anvendes ved graviditet og amning. Før administration af Cetraxal® Comp til gravide bør der foretages en vurdering af, om fordelene ved...)

Nedre urinvejssymptomer (Lower Urinary Tract Symptoms, LUTS) (...ved urinrørets lukkemuskel. Hos mænd er stressinkontinens oftest iatrogen efter prostatakirurgi. Natlig vandladning (nykturi) hos voksne kan udover at være en del af OAB skyldes et stort væskeindtag i aftentimerne, insufficient blæretømning, nedsat blærekapacitet eller - specielt hos ældre - natlig polyuri hvor natdiuresen overstiger blærekapaciteten (fx pga. nedsat ADH-produktion eller nedsat hjertepumpefunktion og deraf følgende natlig ødemudskillelse). Ved...)

Lysosomal sur lipase (LAL)-mangel (...sygdommen (som på det tidspunkt kaldes Wolman sygdom) meget hurtigt progredierende med svært nedsat trivsel og høj mortalitet, mens progressionshastigheden hos større børn og vok...)

Nicotinafhængighed (...akologiske komponenter. Nicotinafhængighed spiller en væsentlig rolle i tilknytning til vedvarende rygning, eller anden misbrug, der indeholder nicotin, specielt hos rygere, medet...)

Andre stofskiftesygdomme (...ved kliniske symptomer og kun få ved neonatal screening (fx fenylketonuri, tyrosinæmi og urinstofcyklusdefekten ASL). Tabellen omfatter kun de sygdomme, for hvilke der aktuelt er markedsførte lægemidler i Danmark. For nogle af de sjældne sygdomme er hyppighedsestimaterne ret usikre, og der er her angivet et bredt interval for prævalensen. Det kan bl.a. skyldes etniske forskelle og usikker registrering. Sygdommene i tabellen har alle autosomal recessiv arvegang, undtagen OTC, Mukopolysaccharidose II (Hunter syndrom) og Fabrys sygdom, som nedarves kønsbundent. Tabel 1. Hyppighed af stofskiftesygdomme , for hvilke der er markedsførte lægemidler i Danmark Aminoacidopatier Prævalens ved fødslen udtrykt som 1/antal nyfødte Urinstofcyklus defekt Prævalens ved fødslen udtrykt som 1/antal nyfødte Lysosomale ophobnings- defekter Prævalens ved fødslen udtrykt som 1/antal nyfødte Andre Prævalens ved fødslen udtrykt som 1/antal nyfødte Fenylketonuri (PKU) 10.000 Samlet 35.000 Gauchers sygdom 47.000 Wilsons sygdom 30.000 Homocystinuri pga. CBS-defekt 6.000 - 350.000 OTC 55.000 Fabrys sygdom 90.000 Hypofosfatasi 10.000-100.000 Homocystinuri pga. Cbl-defekt 30.000 - 200.000 ASL 220.000 Pompes sygdom 139.000 Metakromatisk leukodystrofi (MLD) 40.000 Arvelig tyrosinæmi Type 1 110.000 ASS 250.000 Mukopoly- sakkaridose I 149.000 CPS1 300.000 Niemann-Picks sygdom type C 150.000 ARG 950.000 Mukopoly- sakkaridose VI 260.000 NAGS 2.000.000 Cystinose 260.000 Mukopoly- sakkaridose II 297.000 Mukopoly- sakkaridose IVA 347.000 Lysosomal lipase defekt 50.000 - 350.000 Alfa-Mannosidase 500.000 - 1.100.000 Fællestræk for IEM Sjældne, monogent nedarvede sygdomme. Defekter, der leder til ophobning af og mangel på metabolitter henholdsvis før og efter enzym-blokket. Symptomer kan derfor fremkomme som resultat af ophobede metabolitter og mangel på andre. Har hyppigt en præsymptomatisk periode - dage til år. Er forbundet med svær sygdom med høj mortalitet og morbiditet, såfremt diagnosen ikke stilles tidligt. Konsekvenserne er ofte alvorligt fysisk og mentalt handicap. Er ofte tilgængelige for behandling, hvis sygdommen opdages tidligt i livet. Optimal behandlingseffekt kræver tidlig diagnose. Kan i visse tilfælde diagnosticeres ved...)

Meningitis / meningokoksygdom (...ved direkte kontakt eller dråbesmitte og kræver således tæt kontakt med en bærer. Inkubationstiden er kort, 2-10 døgn, og en livstruende infektion med svær sepsis og dissemineret intravaskulær koagulation (DIC) kan udvikles i løbet af få timer. Selv behandlet er dødeligheden 10-15 %. Vaccinerne mod serotype A, C, W135 og Y er baseret på oprensede polysaccharidkapsler. De tetravalente konjugerede vacciner har erstattet de tidligere rene polysaccharidvacciner. Vaccinerne beskytter både mod invasiv meningokoksygdom og udvikling af bærertilstand for serogruppe A, C, W135 og Y. Til voksne og børn > 1 år gives én dosis (0,5 ml) i.m. ( Nimenrix® er registreret til brug fra 6 ugers alderen og Menveo® fra 2 år). Nimenrix® er registreret til spædbørn fra 6-ugers-alderen til 6 måneder, hvor der gives to doser med minimum to måneders interval. Børn i aldren 6-12 måneder gives én dosis. Der anbefales en boosterdosis ved...)

Mukopolysakkaridoser (...vedgrupper af MPS-sygdomme med flere undertyper. Hver type forårsages af en defekt i ét enzym, som normalt katalyserer nedbrydningen af mukopolysakkarider eller glykosaminoglykaner (GAG), hvilket medfører ophobning af GAG i kroppen og organdysfunktion. Arvegangen er autosomal recessiv undtagen ved MPS II (Hunter syndrom), som er X-bunden recessiv. Klinisk er MPS-sygdommene karakteriseret ved deres multiorganinvolvering og kronisk progressive forløb. Hyppige symptomer inkluderer ophobningsprægede fysiske træk, organomegali, dysostosis multiplex, reduceret vækst, hyppige øvre luftvejsinfektioner, obstruktiv og restriktiv lungesygdom, hjertesygdom, nedsat ledbevægelighed med nedsat mobilitet og varierende grader af CNS-påvirkning og mentalt handikap. Tilgængeligheden af stamcelletransplantation (ved MPS I og VI) og enzymsubstitutionsbehandling (ved MPS I, - II, - IVA og - VI) har ændret naturforløbet af visse manifestationer hos nogle af disse patienter. Enzymsubstitutionsbehandling kan reducere ophobningen af GAG i kroppen, og symptomerne kan regrediere, såfremt der ikke er sket irreversibel skade. Enzymsubstitutionsbehandling kan typisk forbedre kliniske manifestationer som ledbevægelighed, lungefunktion, hepatosplenomegali og gangdistance. Der er ingen af enzymerne, der kan passere blod-hjernebarrieren, og behandlingen har ingen direkte effekt på CNS-manifestationer. Enzymsubstitutionsbehandling er i Danmark aktuelt tilgængelig for fire MPS-sygdomme. Mukopolysakkaridose type I Mukopolysakkaridose type I (MPS I, som har 3 undertyper i faldende sværhedsgrad: Hurler, Hurler-Scheie og Scheie sygdom eller MPS1-H, MPS1-H/S og MPS-S) skyldes en autosomal recessiv mangel på det lysosomale enzym, α-L-iduronidase. Diagnosen stilles biokemisk ved måling af aktiviteten af α-L-iduronidase i leukocytter og ved molekylærgenetisk analyse. MPS1 indgår i det danske screeningsprogram for nyfødte. Enzymsubstitutionsbehandling er tilgængelig i form af laronidase , som er en rekombinant analog til humant α-L-iduronidase. Laronidase katalyserer nedbrydningen af glykosaminglycaner (GAG) og reducerer ophobningen af GAGs i mange celletyper og væv ved MPS I. Mukopolysakkaridose type II Mukopolysakkaridose type II (MPS II eller Hunters syndrom) skyldes en X-bunden recessiv mangel på det lysosomale enzym, iduronat-2-sulfatase. Diagnosen stilles biokemisk ved måling af aktiviteten af iduronat-2-sulfatase i leukocytter eller fibroblaster og ved molekylærgenetisk analyse. Enzymsubstitutionsbehandling er tilgængelig i form af idursulfase , som er en rekombinant analog til humant iduronat-2-sulfatase. Idursulfase katalyserer nedbrydningen af glykosaminglycaner (GAG) og reducerer ophobningen heraf i mange celletyper og væv ved MPS II. Mukopolysakkaridose type IVA Mukopolysakkaridose type IV (MPS IVA eller Morquio A syndrom) skyldes en autosomal recessiv mangel på det lysosomale enzym, N -acetylgalactosamin-6-sulfatase. Diagnosen stilles biokemisk ved måling af aktiviteten af N -acetylgalaktosamin-6-sulfatase i leukocytter og ved molekylærgenetisk analyse. Enzymsubstitutionsbehandling er tilgængelig i form af Elosulfase-alfa , som er en rekombinant analog til humant N -acetylgalactosamin-6-sulfatase. Elosulfase-alfa katalyserer nedbrydningen af glykosaminglycaner (GAG) og reducerer ophobningen af GAGs i mange celletyper og væv ved MPS IVA. Mukopolysakkaridose type VI Mukopolysakkaridose type VI (MPS VI eller Maroteaux-Lamys syndrom) skyldes en autosomal recessiv mangel på det lysosomale enzym, N-acetylgalactosamin-sulfatase. Diagnosen stilles biokemisk ved måling af aktiviteten af N-acetylgalactosamin-sulfatase (i leukocytter eller fibroblaster) og ved molekylærgenetisk analyse. Enzymsubstitutionsbehandling er tilgængelig i form af galsulfase , som er en rekombinant analog til humant N-acetylgalactosamin-sulfatase. Galsulfase katalyserer nedbrydningen af glykosaminoglykanet (GAG) dermatansulfat, og reducerer ophobningen heraf i mange celletyper og væv ved...)

Neurogent shock (...Neurogent shock forekommer ifm. svære CNS-skader, fx traumatisk spinal- eller hjerneskade med tab af sympatikus tonus og de...)

Restless Legs Syndrome (...ved sekundær RLS. Pregabalin (dosis omkring 300 mg) til behandling af RLS med og uden neuropatiske smerter (ikke-registreret indikation). Valproat (døgndosis 600 mg) og carbamazepin (døgndosis 100-300 mg) til behandling af RLS (ikke-registreret indikation) primært baseret på erfaringer fra ukontrollerede studier, og evidensen er lav. Dopaminerge lægemidler Dopaminerge lægemidler medfører reduktion af RLS, bedrer subjektiv søvnkvalitet og søvnvariable, herunder PLMs vurderet ved polysomnografi. Herudover findes en varierende grad af reduktion af dagtræthed. Lægemidlerne omfatter non-ergot-deriverede dopaminagonister samt levodopa kombineret med decarboxylasehæmmer. Man anvender væsentligt lavere doser (typisk 1/5) til behandling af RLS (ikke-registreret indikation) end de doser, der anvendes i parkinsonbehandlingen. En væsentlig bivirkning ved de dopaminerge stoffer er forstærkning (augmentation). Forstærkning karakteriseres ved forværring af de sensori-motoriske fænomener under behandling i form af tidligere debut på dagen, sværere symptomer, medinddragelse af andre legemsdele samt kortere virkningsvarighed af lægemidlet. Forstærkning udløses i høj grad af levodopa (op til 80 % er rapporteret - formentlig på grund af levodopas korte halveringstid), men kan også udløses af dopaminagonisterne. På grund af høj risiko for forstærkning med levodopa anbefales levodopa nu kun til p.n.-brug ved mild RLS. Ergot-deriverede dopaminagonister bør ikke anvendes til RLS pga. kardiel risiko. Non-ergotderiverede dopaminagonister De non-ergotderiverede dopaminagonister pramipexol, ropinirol og rotigotin plaster er fundet effektive mod primær RLS. Såvel pramipexol og ropinirol findes nu som depottabletter, der med fordel kan anvendes, hvis patienten har generende symptomer i en stor del af døgnet, se midler mod RLS . Depotpræparaterne er dog ikke helt så effektive som den almindelige formulering. Man skal være opmærksom på at disse lægemidler kan give forstærkning/augmentation (nedsættelse af effekt og forværring af symptomer) hvilket medfører at patienterne oplever symptom acceleration og vanskeligheder ved at ophøre /reducere behandlingen. Opioider Opioider har effekt på RLS, effekten er oftest kortvarig og der er betydelig risiko for tilvænning med tilhørende risiko for opiodafhængighed. Opioider bør som udgangspunkt ikke anvendes som led i behandling af RLS. Benzodiazepiner nævnes undertiden som mulig behandling ( ikke-registreret indikation ), men har ingen dokumenteret effekt, og evidensen for behandlingen hviler på et svagt grundlag. Benzodiazepiner bør derfor ikke anvendes som led i behandling af RLS (selvom om kortvarig behandling kan have effekt på søvnforstyrrelserne, se afsnit om insomni ). Quinin har været og bliver anvendt ved natlige lægkramper, men der er ikke evidensbaseret dokumentation for effekt ved RLS ( ikke-registreret indikation ). Magnesium tabletter er kasuistisk beskrevet som effektive, men evidensen er svag, og der foreligger ikke kontrollerede undersøgelser heraf. Særlige grupper: Behandling af gravide og børn RLS hos gravide er hyppigt associeret til lavt ferritin og folat, men kan også være et tidligt symptom ved idiopatisk RLS. Derfor anbefales tilskud af folat, jern og B 12 . RLS kan også forekomme hos børn og kan ligne vokseværk. Medicinsk behandling kan ikke anbefales til gravide, ammende eller børn, da evidensgrundlaget er ringe, og langtidseffekterne er ukendte. Patienter med nedsat nyrefunktion og RLS Gabapentin i lavere doser kan som udgangspunkt forsøges. Patienter med PLM PLM findes ofte som tilfældig fund ved polysomnografi og skal som sådan ikke behandles. PLM med arousal (PLM disorder) kan forsøges behandlet som RLS (se ovenfor). Ved PLM ved RLS behandlet primær symptomer som RLS (se ovenfor). Præparatvalg Nedenfor angives behandlingsprincipperne for typiske scenarier (986) : Intermitterende RLS Der foreslås primært ikke-medikamentelle behandlingsprincipper. Hvis det er utilstrækkeligt, kan medikamentel behandling overvejes, se ovenfor. Daglig (hyppig) RLS Se ovenfor. I lighed med ovenstående forsøges primært ikke-medikamentel behandling. Gabapentin/pregabalin er kun førstevalg, hvis smerter er fremtrædende. Nedsat lever- og/eller nyrefunktion Indholdsstoffer Kontraindiceret ved stærkt nedsat nyrefunktion Kontraindiceret ved...)

Alkoholoverforbrug (...ved overforbrug, skadelig brug og afhængighed ved behandlingsmål afholdenhed og reduktion. Behandlingen skal suppleres af non farmakologiske interventioner og kan ikke stå alene Præparatet er førstevalg. Naltrexon kan benyttes som supplement til den non-farmakologiske behandling, til personer, som ønsker afholdenhed eller reduktion af indtagelse. Behandling bør seponeres, hvis der ikke er effekt efter 4-6 uger, men bør vare 3-6 måneder ved effekt. Disulfiram kan benyttes sammen med og som supplement til strukturerede samtaleforløb, hvis der er behandlingsmål med fuld afholdenhed, men er ikke anbefalet behandling i NKA (indsat ref) og bør benyttes som 3. valg. Man bør stile mod en samlet behandlingstid på mindst 6 måneder, men acceptere, at det ikke er muligt hos alle. Det er vigtigt at screene for psykiatrisk komorbiditet der kan vedligeholde forbruget, og sikre behandling af denne såfremt der findes tegn på eksisterende psykiatrisk tilstand En forudsætning for at behandlingen lykkes, er, at patienten møder op og er villig til at diskutere muligheder. Motivation for forandring kan fluktuere og behandlingen sigter mod at skabe en mere vedvarende adfærdsændring samt forebygge. Følgeskader til alkoholoverforbruget vil i den del tilfælde svinde af sig selv når alkoholindtaget mindskes, men bør i øvrigt identificeres og behandles hurtigst muligt og sideløbende. Revurdering af behandling I forbindelse med behandlingsstart bør opsættes behandlingsmål som kan være afholdenhed eller kontrolleret indtag, eller i svære tilfælde, skadereducerende tiltag med mål om at reducere forbruget til under genstandsgrænserne. Screeningsværktøjet AUDIT vil være relevant at inddrage ved samtalen. (Ref. https://www.sst.dk/da/udgivelser/2022/Dialog-om-alkohol---raadgivnings--og-implementeringsmateriale) Den der varetager den medicinske behandling bør tilse patienten i praksis med forholdsvis korte mellemrum, fx månedligt i begyndelsen, afløst af intervaller på 3-6 måneder senere i forløbet. Ved kontakten bør det aktuelle forløb gennemgås og monitoreres, eventuelt ved hjælp af AUDIT. Det bør sikres at patienten modtager non-farmakologisk behandling et relevant sted sideløbende hvis man ikke selv varetager denne. Det kan aftales med patienten om der skal være kontrolforanstaltninger, fx i form af alkoholmetermåling ved samtaler, men det er vigtigt at have en åben dialog med patienten, og at dette har et støttende formål. Ved...)

Bakteriel øjenbetændelse (...ved at skylle øjet i saltvand . Småbørn kan have vedvarende øjenbetændelse på grund af snævre tåreveje. Oftest vokser barnet sig til større tårekanaler, og symptomerne forsvinder. Behandling er aftørring med saltvand. Er symptomerne ikke svundet ved 2-års-alderen, henvises til øjenlæge. Farmakologisk behandling Svær conjunctivitis kan behandles med antibiotika, da det afkorter forløbet. Slutresultatet er dog ens for aktiv behandling og placebo i de fleste undersøgelser. For yderligere se også øjenbetændelse hos børn og øjenbetændelse hos nyfødte . Præparatvalg Som førstevalgspræparat bør vælges chloramphenicol øjendråber, da det er bredspektret, og der er få problemer med resistens. Chloramphenicol er ikke virksomt over for Pseudomonas aeroginosa , som ses hyppigt hos kontaktlinsebrugere. Ved påvist P. aeruginosa anvendes i stedet topikal ciprofloxacin eller levofloxacin. P. aeruginosa er naturlig resistent over for moxifloxacin, og dette stof kan derfor ikke anvendes, se lokalbehandling af øjeninfektion . Fusidinsyre er smalspekteret og ikke virksomt over for Haemophilus influenzae og Streptoccocus pneumoniae, som er en hyppig bakterie hos mindre børn (2029) (4941) . Øjenbetændelse ved samtidig øvre luftvejsinfektion eller otit bør ikke behandles med fusidin-øjendråber, da Haemophilus influenzae og Streptoccocus pneumoniae er hyppigt forekommende ved disse infektioner. Fusidinsyre er et af de få virksomme stoffer mod MRSA. For at forebygge almen resistensudvikling, vil det formentlig være hensigtsmæssigt at undgå at bruge stoffet ved banale lidelser som øjenbetændelse. Chloramphenicol bør foretrækkes. Behandlingen fortsættes i 2 dage efter symptomophør, normalt ikke længere end 2 uger i alt. Ved dyrkningspositiv chlamydia-infektion anvendes hos nyfødte azithromycin oralt og hos voksne under 35 år azithromycin som øjendråber suppleret med doxycyclin oralt. Ved voksne over 35 år anvendes azithromycin som øjendråber suppleret med ciprofloxacin oralt. Hvis der ikke opnås bedring efter 3 til 4 dages behandling, kan man skifte til et andet antibiotikum blandt de nævnte. Hvis der ikke forekommer bedring efter endnu 3 til 4 dage ved brug af andet præparat, kan det være relevant at lave en dyrkning fra conjunctiva, og patienten henvises til øjenlæge. Fluorquinoloner bør forbeholdes alvorlige infektioner som keratitis. Langvarig bakteriel conjunctivitis er sjældent forekommende, og man bør derfor overveje om diagnosen er korrekt. I stedet kan der være tale om inflammation ved fx blefarit, udtalt tørhed eller ektropion (hængende nedre øjenlåg). Ved...)

Lungefibrose (...vedparten af ILS er imidlertid idiopatiske, og heraf er idiopatisk pulmonal fibrose (IPF) den hyppigste. Diagnosen IPF baseres på anamnese og et karakteristisk mønster (usual interstitial pneumonitis, UIP) på høj opløseligheds CT-scanning af lungerne og/eller i lungebiopsi. Prognosen ved IPF er dårlig med en gennemsnitlig overlevelse på 3-5 år uden behandling, hvorimod andre idiopatiske former ofte har en bedre prognose ved behandling med immunsuppression. Tilstedeværelsen af manifest fibrose er afgørende for behandlingseffekt og prognose. Der er ingen eller ubetydende inflammation ved IPF, hvorfor immunsuppression ikke har plads i behandlingen. Behandlingsstrategien rettes mod opbremsning af sygdomsprogression ved hjælp af antifibrosemidler, palliation og evt. lungetransplantation. En gruppe af non-IPF fibrotiske lungesygdomme vil udvikle sig fænotypisk som IPF, fx fibrotisk ILS i relation til bindevævssygdomme, fibrotisk allergisk alveolitis, fibrotisk idiopatisk ILS m.fl. Denne gruppe af fibrotisk ILS er karakteriseret ved et progressivt fald i lungefunktion, forværrede respiratoriske symptomer, radiologisk forværring, faldende livskvalitet og nedsat overlevelse. Ved inflammatorisk ILS benyttes oftest steroid som førstevalg, enten oralt eller intravenøst, afhængigt af sygdommens sværhedsgrad. Ved visse typer af ILS kan behandlingen aftrappes i løbet af 6-12 måneder, mens behandlingen ved andre typer af ILS bør suppleres med evt. årelang steroidbesparende behandling som fx azathioprin , methotrexat , mycophenolat , cyclophosphamid og og rituximab m.fl. Pirfenidon og nintedanib er antifibrosemidler til behandling af IPF, og nintedanib er også godkendt til behandling af progressiv non-IPF fibrotisk ILS. Trods de farmakologiske behandlingsmuligheder vil sygdommen ofte progrediere og palliation er derfor væsentlig. Iltbehandling tilbydes efter vanlig indikation, men mange patienter kan evt. også have glæde af ilt ved fysisk aktivitet. Rehabilitering med fysisk træning er vigtig. Infektioner bør forebygges med vaccination. Refluks, søvnapnø og andre komorbiditeter bør behandles. Codein kan lindre hosten hos nogle, og morfika kan evt. mindske hoste og dyspnø. Lav-dosis prednisolon (højst 10 mg) anvendes hyppigt hos patienter med svær IPF og PPF til lindring af hoste, træthed og madlede. Henvisning til vurdering mhp. lungetransplantation bør ske ved...)

Ændringer i plasma-kalium (...ved dansk normalkost. Det daglige behov for kalium afhænger imidlertid både af renale og ekstrarenale faktorer. Hyperkaliæmi Hyperkaliæmi defineres som plasma-K > 5,0 mmol/l. Hvis plasma-K > 6.5 mmol/l er tilstanden livstruende. Hyperkaliæmi ses helt overvejende ved: Nedsat renal K-udskillelse - oftest på grund af akut eller kronisk nyreinsufficiens, evt. i kombination med kaliumbesparende diuretika og/eller ACE-hæmmere, angiotensin II-receptorantagonister, β-blokkere, NSAID eller ved binyrebarkinsufficiens. Ændringer i intern kaliumbalance med øget tilførsel fra ICV til ECV. Ses ved betydelig celleskade (fx hæmolyse, tumorlyse og rhabdomyolyse) og transcellulær displacering (fx lav blod pH [acidose], excessiv muskelkontraktioner, som status epilepticus eller efter indgift af suxamethon). Øget tilførsel - diætetisk ved nedsat nyrefunktion, ved uhensigtsmæssig stor indgift af kalium oralt eller intravenøst eller ved transfusion af store mængder bankblod. Pseudohyperkaliæmi på grund af hæmolyse i forbindelse med blodprøvetagning, ved udtalt trombocytose og/eller leukocytose. Symptomer og fund Neuromuskulære i form af træthed og kraftesløshed. Hjertestop som følge af ventrikelflimmer, pulsløs ventrikulær takykardi eller asystoli. Ekg-forandringer: Høje telt-formede T-takker, breddeøget QRS-komplekser, bradykardi, flad/manglende P-tak, sinusbølge og ventrikulær takykardi. Behandling Ved forhøjet P-kalium uden EKG-forandringer behandles med: Glucose-insulin infusion. OBS efterfølgende hypoglykæmi. Resiner, fx Resonium-calcium 15-30 g opløst i 100 ml vand, oralt eller rektalt. Ved P-kalium >6,5 mmol/l og EKG-forandringer akut behandling: Stop ulykken: Stands kaliumindgift Stabilisér myokardiet: CaCl 10 ml 0.5 mmol/ml eller calciumgluconat 30 ml 100 mg/ml iv kan gentages efter 5 min. ved fortsatte EKG-forandringer. Flyt kalium fra ECV til ICV: Insulin 10 ie + 50 ml 50 % (500 mg/ml) glucose i.v, ved BS > 13.6 mmol/l kun insulin. Kontrollér blodsukker og opsæt evt. 10 % glukose iv for at undgå hypoglykæmi ved normoglykæmi. Fjern kalium: Ved cellehenfald → akut dialyse Ved bevarede diureser forsøg 40-80 mg furosemid iv og evt. bolus 0,9 % NaCl ved mistanke om hypovolæmi Natriumzirconiumcyclosilicat 10 g p.o x 3 dagligt eller patiromer 8.4 g p.o x 1 dagligt. Ved metabolisk acidose (fx BE 3 mmol/l. Overgå hurtigst muligt til oral behandling. Er der ikke symptomer/EKG-forandringer (langt hyppigst) korrigeres med oral behandling, som er sikrest. Samtidig hypomagnesiæmi behandles. Kaliumunderskuddet kan vanskeligt beregnes, da plasma-kalium er et dårligt mål for totalt kalium, og da plasma-kalium kan være lav pga. displacering over cellemembranen. Vurdér ud fra anamnesen (diarré, diuretika, polyuri, fx ved hyperglykæmi) om der kan være tale om større deficit. Monitorere plasma-kalium ved korrektion. Ved nedsat nyrefunktion og/eller høj blod-pH skal der udvises særlig forsigtighed ved korrektion. Hvis patienten kan indtage normal kost, kan en oral dosis på 20-60 mmol/døgn anvendes profylaktisk ved diuretisk behandling og til korrektion af moderat hypokaliæmi. Hos patienter med insufficient tarmfunktion skal det basale behov på 1 mmol/kg legemsvægt dækkes med parenteral indgift, ligesom patologiske tab skal erstattes. Intravenøs indgift anvendes også vedsvære tilfælde med neuromuskulære symptomer. Den maksimale infusionshastighed for kaliumholdige væsker angives noget forskelligt, men bør sædvanligvis ikke overstige 0,5 mmol/kg legemsvægt/time, dette afhænger dog af tabenes størrelse. Vedsvær hypokaliæmi, hvor der ønskes en hurtigere infusion, skal dette ske under konstant ekg-monitorering. Plasma-kalium bør kontrolleres hyppigt. En reduktion af plasma-kalium på 1 mmol/l antages (med stor usikkerhed) at svare til et totalt kaliumtab på 1,5-3,0 mmol/kg legemsvægt. Bemærk: Nedsat dosering ved nedsat nyrefunktion, især ved...)

Osteoartrose (...ved bevægelse og forværring ved øget belastning). Objektivt findes fast ossøs ledhævelse, ledskurren, evt. bevægeindskrænkning og muskelatrofi. Radiologisk ses udtyndet og skadet brusk, øget subkondral knogledannelse med osteofytdannelser ved...)

Osteoporose (...ved måling af knoglevævets mineraltæthed (Bone Mineral Density [BMD]) ved en Dual energi X-ray Absorption (DXA)-scanning. Osteoporose defineres her som en T-score ≤ -2,5 i columna lumbalis, total hofte eller lårbenshals, se DXA-scanning i Diagnostik (1216) . Manifest osteoporose defineres som tilstedeværelse af en lavenergifraktur ved T-score ≤ -2,5. Ved lavenergifraktur forstås en fraktur opstået ved almindelig belastning eller et mindre traume såsom fald på samme niveau. I den daglige klinik anses lavenergifrakturer i ryg eller proksimale femur (såkaldt hoftenære frakturer) for at være diagnostisk for osteoporose, uanset resultatet af en DXA-scanning. Lavenergifrakturer i andre knogler, fx distale underarm, proksimale humerus, ribben og bækken , kan også være tegn på osteoporose, hvorfor det anbefales at udrede patienter med sådan fraktur for osteoporose. Epidemiologi I Danmark har ca. 40 % af alle kvinder og ca. 20 % af alle mænd > 50 år osteoporose (709) . For kvinder stiger tallet fra ca. 10 % i alderen 50-54 år til ca. 90 % i alderen > 95 år. De tilsvarende tal for mænd er 7 % og 64 %. Blandt danskere > 50 år forekommer der årligt ca. 10.000 hoftenære frakturer og 7.000 underarmsfrakturer, og der diagnosticeres ca. 2.000 columnafrakturer. Forekomsten af underarmsfrakturer hos kvinder stiger gradvist fra omkring 40-års-alderen med medianalder på ca. 65 år. Hoftebruddene opstår typisk senere, idet incidensen stiger eksponentielt efter 70-års-alderen hos begge køn (median 83 år). Nyere danske data for perioden 1995-2010 tyder på en lidt faldende tendens af hoftenære frakturer, der er mere udtalt for kvinder end mænd, mens mænd i forhold til kvinder har en let øget forekomst af rygsammenfald (5312) . Der foreligger ikke nøjagtige tal for antallet af frakturer i columna, da op til 80 % af disse frakturer er asymptomatiske eller fejltolkes som anden ryglidelse. Incidensen stiger fra 60-års-alderen med en medianalder på ca. 70 år. Asymptomatiske kompressionsfrakturer er en risikomarkør for yderligere frakturer i samme størrelsesorden som symptomgivende frakturer (1489) . Både kompressionsfrakturer i columna og hoftenære frakturer er associeret med en øget mortalitet. I en metaanalyse af resultater fra randomiserede kontrollerede studier er behandling med både bisfosfonat og denosumab vist at mindske mortaliteten signifikant med 10 %, hvor den reducerede mortalitet er uafhængig af effekten på risiko for frakturer (1632) . Typer af osteoporose Primær osteoporose: Senil osteoporose: Med alderen aftager den intestinale calciumabsorption, mens det renale calciumtab øges. Som følge heraf stiger plasmakoncentrationen af parathyroideahormon (PTH), hvorved knogleomsætningen øges. Dette i kombination med en aldersbetinget mindsket knogleformation fører efter 50-års-alderen til et årligt fald i knoglemassen på ½-1 %. Postmenopausal osteoporose: Kan tilskrives et accelereret knogletab på 2-6 % årligt i årene omkring menopausen pga. nedsat østrogensyntese. Sekundær osteoporose: Skyldes ydre eller indre faktorer, der påvirker knogletabet. Særligt hyppigt forekommer mangel på D-vitamin . Mangel på D-vitamin fører bl.a. til en øget plasmakoncentration af PTH (sekundær hyperparatyroidisme), hvorved knogleomsætningen og dermed knogletabet øges. Vedsvær mangel på D-vitamin kan børn udvikle rakitis og voksne osteomalaci, en tilstand som hos patienter med osteoporose betegnes osteoporomalaci. Epidemiologiske studier tyder på, at risikoen for fraktur er lavest når P-25OHD ligger i intervallet 75-120 nmol/l (1350) . Se endvidere Non-farmakologisk frakturprofylakse . Andre årsager til sekundær osteoporose omfatter nedsat fysisk aktivitet (immobilisation), malabsorption, fejlernæring, toksiner og medikamenter (alkohol, tobak, glukokortikoider) eller ændret hormon- eller cytokinniveau (fx Cushings sygdom, reumatoid artritis og diabetes). Tillige kan osteoporose forekomme ved kongenitte sygdomme, fx osteogenesis imperfecta. Ved...)

Parkinsons sygdom (...ved fire kardinalsymptomer: hypo- og bradykinesi (reducerede og langsomme bevægelser) rigiditet (tonusøgning i musklerne ved passive bevægelser) hviletremor postural instabilitet (kompromitteret gang og kompromitteret balancereflekser). For at stille diagnosen Idiopatisk Parkinsons Sygdom (IPS) kræves tilstedeværelse af bradykinesi og efter de nyeste kriterier rigiditet eller hviletremor eller begge dele (812) . Postural instabilitet viser sig først år senere i forløbet ved IPS. Er postural instabilitet til stede fra starten, må man overveje anden diagnose, herunder en af de atypiske parkinsonlidelser som Multipel-System-Atrofi (MSA), Progressiv Supranukleær Parese (PSP) og Cortiko-Basal-Syndrom (CBS) eller vaskulær parkinsonisme også kaldet lower-body parkinsonisme. Parkinsons sygdom skyldes tab af dopaminproducerende nerveceller i hjernestammen, inklusiv disse nervecellers axoner og terminaler i putamen og caudatus. De præsynaptiske dopaminerge nerveceller stimulerer de postsynaptiske GABA-erge nerveceller i putamen og caudatus. Disse postsynaptiske GABAerge projektionsneuroner udtrykker dopamin D 1 - og dopamin D 2 -receptorer og er sæde for dopamin-effekten. Prævalensen for IPS angives meget forskelligt i den internationale litteratur. I Europa varierer prævalensen mellem 108-257/100.000 og incidensen mellem 11-19/100.000/år (5493) . I en nylig opgørelse foretaget af Parkinsonforeningen i Danmark har de praktiserende neurologer og neurologiske afdelinger estimeret, at de følger henholdsvis ca. 5.000 og 7.000 med diagnosen Parkinsons sygdom. Der er taget hensyn til overlap ( www.parkinson.dk ). På verdensplan er Parkinsons sygdom den hastigst stigende neurologiske sygdom primært pga. en stigende ældrebefolkning. Årsagerne kan være: tab af dopaminerge neuroner i substantia nigra (præsynaptisk Parkinsons sygdom). Ses ved IPS inkl. hereditære former som udgør ca. 5-7 % af alle former for IPS i Danmark, efter virusinfektion (postencefalitisk Parkinsons sygdom) og efter toksisk påvirkning af cellerne fx efter indtagelse af syntetiske morfika kontamineret med MPTP (1-methyl-4-phenyl-1,2,3,6-tetrahydropyridin), som er neurotoksisk. Den kemiske lighed mellem MPTP og visse pesticider har givet anledning til videnskabelige undersøgelser om sprøjtemidlers toksiske betydning, hvoraf nogle øger risikoen for Parkinsons sygdom 2,5 gange. tab af både dopaminerge præsynaptiske nigraneuroner og postsynaptiske GABAerge projektionsneuroner i striatum (præ- og postsynaptisk Parkinsons sygdom) ses ved de atypiske parkinsonsygdomme, MSA, PSP og CBS. Tabet af de postsynaptiske receptorceller, som udtrykker dopamin D 1 - og D 2 -receptorer forklarer, hvorfor den sædvanlige parkinsonmedicin fra starten, eller efter nogen tids behandling kun har ringe eller ingen effekt ved disse lidelser. Demens med Lewy bodies (DLB) klassificeres også ofte som atypisk parkinsonsygdom. Der er tab af dopaminerge neuroner og ofte også Alzheimer patologi (bl.a. amyloide plaques) og i starten af sygdommen ofte effekt af levodopabehandling på de motoriske symptomer. Grundet demens bør levodopa administreres med forsigtighed i små doser for ikke at provokere psykotiske symptomer. tab af postsynaptiske GABAerge receptorceller i striatum (postsynaptisk Parkinsons sygdom). Ses ved kronisk manganforgiftning og ved følger af svær CO-forgiftning (813) medikamentel dopaminreceptorblokade (postsynaptisk Parkinsons sygdom). Ses under behandling med antipsykotika eller andre D 2 -receptorblokerende medikamina herunder metoclopramid. Ved seponering af antipsykotika er tilstanden ofte reversibel over 6-18 måneder. vaskulær parkinsonisme skyldes infarkt eller blødning i nigrostriatale baner med deraf følgende hemiparkinsonisme eller småkarssygdom i hvid substans med gradvis udvikling af gang- og balanceforstyrrelser. I sidstnævnte tilfælde er der ikke tab af dopamin i nerveceller og derfor ikke effekt af medikamentel parkinson behandling. En relativ hyperfunktion af kolinerge synapser i striatum ved Parkinsons sygdom skønnes at være en mindre betydningsfuld faktor ved IPS. Den relative kolinerge hyperfunktion er dog særlig udtalt ved det medikamentelt udløste syndrom, og farmaka med central antikolinerg virkning har derfor en bedre afdæmpende virkning på medikamentel Parkinsons sygdom (såkaldte ekstrapyramidale bivirkninger ved...)

Polycystisk ovariesyndrom (...ved transvaginal ultralyd eller høj AMH (anti-Müllersk hormon), men fortrinsvis ved ultralyd. Samtidig skal anden specifik årsag til symptomerne udelukkes (fx hyperprolaktinæmi, binyrebarkhyperplasi, Cushing, androgenproducerende tumor, akromegali). Forekomst PCOS har en prævalens på 5-10 %. Syndromet ses hos ca. 35 % af kvinder med sekundær amenoré og hos omkring 75 % af kvinder med oligomenoré. Ætiologi og patogenese Ætiologien er multifaktoriel, og arvelig disposition og insulinresistens er væsentlige i patogenesen. Det er karakteristisk, at follikeludviklingen går i stå på et for tidligt stadium. Serum-LH er ofte forhøjet, og FSH er lavt eller i normalområdet (LH/FSH ratio > 2). Det høje LH (og insulin) stimulerer thecacellernes androgensyntese, og den ovarielle sekretion af androstendion og testosteron øges. Androgenerne aromatiseres i perifert væv, og der dannes en øget mængde estron. Svær overvægt forværrer tilstanden på grund af forværring af insulinresistens og hyperinsulinæmi. Symptomer og kliniske fund De tidligste symptomer på PCOS kan være præmatur pubertetsudvikling. I adolescensperioden ses typisk udvikling af overvægt (BMI > 27) med abdominal overvægt (taljemål > 88 cm) og tiltagende gener af uønsket hårvækst og akne. I den fertile periode vil de hyppigste kliniske manifestationer være subfertilitet (74 %), blødningsforstyrrelser (60 %), hyperandrogenisme (70 %) og eventuelt overvægt (50 %). Blødningsforstyrrelserne skyldes en kombination af anovulation og uregelmæssig østrogenpåvirkning af endometriet. Ofte er der oligomenoré (interval > 35 dage) eller sekundær amenoré (interval > 4 mdr.). Især ved overvægt og amenoré eller oligomenoré kan endometriet være præget af vedvarende østrogenpåvirkning, og det er særligt ved...)

Malaria (...ved tynd og ung hud, og midler indeholdende DEET foreslås i en række lande kun anvendt til personer, der er fyldt 3 år. Det Amerikanske EPA fraråder ikke brug hos hverken små børn eller gravide. Deres beslutning er baseret på 60 års erfaring med midlet. Midlet regnes for effektivt i formuleringer, der indeholder mindst 15 %, med bedring af effekt både på intensitet af mygge-afskrækning og længde af effekt af præparater med højere koncentration af DEET (20-30 %). Midlet kan misfarve plastprodukter (inkl. brilleglas) og opløse en række syntetiske stoffer og skal anvendes under hensyn til dette. Icaridin I en række forsøg har præparater med icaridin været lige så effektive som DEET-holdige præparater som myggeafskrækkende middel. Icaridin har ikke DEET's uheldige kemiske profil med opløsning af plastik og syntetiske stoffer og er muligvis mindre lokal-irriterende. PMD (p-menthan-3,8-diol) Citron-eukalyptusolie indeholder den kemiske forbindelse PMD, og denne har i enkelte forsøg i malaria-endemiske områder demonstreret sin effekt som beskyttende middel. Midlet skal re-appliceres oftere end både Icaridin og DEET pga. kortere virkningstid. Farmakologisk I Danmark (som i WHO) sidestilles profylakse med atovaquon/proguanil , mefloquin og doxycyclin til områder med udbredt chloroquinresistens, (undtagen SØ-Asien med udbredt mefloquin-resistens) herunder Tropisk Afrika. Både atovaquon/proguanil og doxycyclin er kontraindiceret til gravide i 2. og 3. semester, eneste mulige profylakse er mefloquin, der er vanskeligt at skaffe. Aktuelle anbefalinger om malariaprofylakse kan ses på Statens Serums Instituts (SSI) hjemmeside, Rejsevaccination . Den rejsende må gøres opmærksom på, at man kan få malaria på trods af alle forholdsregler. Hvis opholdet skal strække sig over længere tid i områder med høj risiko og vanskelig adgang til betryggende diagnose og terapi, kan der medbringes tabletter til nødbehandling. Malariabehandling Påvisning af malaria, herunder bestemmelse af procent inficerede erytrocytter (parasitæmien), er en klinisk mikrobiologisk vagtundersøgelse. Der skelnes mellem ukompliceret og kompliceret malaria. Ved ukompliceret malaria forstås, at antallet af erytrocytter med malariaparasitter er under 2 % hos patienten, og der ikke er kliniske komplikationer. Kompliceret malaria er dermed parasitæmi ≥ 2 %, eller cerebral påvirkning, tegn på nyrepåvirkning, svær anæmi, påvirket respiration eller en række kliniske eller biokemiske fund. Alle patienter med malaria skal akut henvises til nærmeste infektionsmedicinske eller infektionspædiatriske afdeling, da man ikke klinisk kan afgøre, om en infektion er kompliceret eller ukompliceret. Ukompliceret malaria forårsaget af: P. falciparum Kan i almindelighed behandles oralt, og førstevalgsbehandling er artemisinin kombinationsbehandling (ACT). Ikke-markedsførte præparater i Danmark er tilgængelige på de infektionsmedicinske eller infektionspædiatriske afdelinger. Udleveringstilladelse kan ansøges hos Lægemiddelstyrelsen. P. vivax, P. ovale, P. malariae eller P. knowlesi Behandles med et ACT, fx artemether/lumefantrin. P. vivax og P. ovale For at opnå radikal helbredelse af P. vivax og P. ovale malaria kræves det, at den initiale behandling suppleres med primaquin for at udrydde leverstadierne (hypnozoitter). Behandling med primaquin skal forudgås af undersøgelse for nedsat enzymaktivitet af G6PD pga. risiko for hæmolyse ved mangeltilstande. Kompliceret malaria: Behandles initialt med intravenøst artesunat . Hvis intravenøst artesunat ikke er til rådighed, kan der alternativt anvendes intravenøst quinin (ikke markedsført i Danmark, og ikke et ligeværdigt lægemiddel sammenlignet med artesunat), som med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen kan rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Artesunat-behandlingen efterfølges af behandling med et oralt administreret middel, hvor førstevalg er et ACT, fx artemether/lumefantrin. Gravide med malaria anbefales ligeledes behandling med artemether/lumefantrin. Nødbehandling af malaria: Ved længere tids ophold i områder, hvor der både er risiko for malaria og mangelfuld adgang til lægehjælp og/eller lægemidler af garanteret kvalitet, kan der inden afrejse gives recept på medicin til nødbehandling, denne skal altid kombineres med en skriftlig og mundtlig instruktion. Mange præparater, der forhandles i malariaområder, har ikke været underlagt farmaceutisk kontrol og har hyppigt for lavt eller intet indhold af virksomt lægemiddel. Rejsende frarådes derfor at købe malariamidler på rejsemålet, både til nødbehandling og som profylakse. Nødbehandling bør kun anvendes i særtilfælde og altid følges op af kontakt til læge. Der bør altid vælges et middel, som ikke har været anvendt som del af aktuelt profylakseregime. Manglen på tilgængelighed i Danmark af de internationalt anbefalede førstevalgsbehandlinger med artemisinin kombinationsbehandlinger gør, at der i praksis kun kan anbefales nødbehandling med atovaquon/proguanil . Angående valg af malariamidler til forebyggelse og nødbehandling henvises til Statens Serum Instituts hjemmeside, Rejsevaccination . Dosering ved malariaprofylakse Tabel 1. Dosering ved malariaprofylakse Styrke Dose- rings-hyppighed Dosering til 5-9 kg (2849, 2897) 10-19 kg 20-29 kg 30-39 kg > 40 kg Doxycyclin tabl. 100 mg daglig 1 tabl. Atovaquon/ proguanil tabl. 250 mg atovaquon/ 100 mg proguanil daglig 1 tabl. tabl. 62,5 mg atovaquon/ 25 mg proguanil (børnetabl.) daglig 5-9,9 kg ½ børne-tabl.* (2849) 1 børne-tabl. 2 børne-tabl. 3 børne-tabl. * Afvigelse fra produktresumé (2897) . Graviditet Hos gravide gælder samme forhold som hos ikke-gravide, at primær forebyggelse såsom brug af myggenet, myggebalsam/myggespray m.m. er meget vigtig. Det anses for anvendeligt i graviditeten på baggrund af et meget begrænset antal studier, mens der ikke er dokumenteret klinisk erfaring med icaridin (dette anbefales dog i USA af CDC på baggrund af en godkendelse af Miljøagenturet i USA (EPA)). For anvendelse under graviditet er det uklart, hvilke data der ligger til grund for denne vurdering: Prevent-mosquito-bites ). Det gælder for begge midler, at de kan anvendes på indikationen forebyggelse af insektbårne sygdomme, idet den positive beskyttende effekt anses for mere værdifuld end teoretisk risiko for fosteret. WHO fraråder generelt, at gravide rejser til områder med falciparum-malaria. Ved rejser til områder med P. falciparum malaria kunne tidligere anvendes mefloquin som førstevalgs profylakse, hvis der ikke er andre kontraindikationer, men mefloquin er ikke længere tilgængeligt i Danmark udover på specialafdelinger. I 1. trimester kan evt. anvendes doxycyclin , men det er kontraindiceret i 2. og 3. trimester. Til områder med P. falciparum malaria kan der ikke gives effektiv malariaprofylakse til gravide i 2. og 3. trimester. Atovaquon/proguanil bør undgås, da data er utilstrækkelige. Indtagelse af malariamidler af kvinder med uopdaget graviditet udgør ikke en indikation for at afbryde graviditeten. Nedsat lever- og/eller nyrefunktion Oversigt over malariamidler, som er kontraindicerede ved stærkt nedsat lever- og/eller nyrefunktion (GFR < 30 ml/min): Atovaquon ved eGFR 30 ml/min., mefloquin ved dekompenseret cirrhose og/eller hepatisk encefalopati. Malariamidler Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion Kontraindiceret ved stærkt nedsat nyrefunktion Hydroxychloroquin Nej Nej Mefloquin Ja* Nej Doxycyclin Nej Nej Atovaquon/proguanil Nej Ja * Jf. produktresumé er mefloquin kontraindiceret ved nedsat leverfunktion. Der henvises til de enkelte præparatbeskrivelser for yderligere information vedr. brug ved...)

Akut højdesyge (...ved højere dosering. Effekten ved lavere dosering (62,5 mg x 2) er reduceret i forhold til den anbefalede dosering (5834) (2357) (2358) (2359) . Medikamentel profylakse udelukker ikke mulighed for højdesyge og effekten menes størst hos patienter disponeret til højdesyge, hvilket i praksis kan vurderes på baggrund af anamnese om tidligere symptomer på højdesyge (2356) (2357) (2358) (2359) . Bivirkninger Ved kortere anvendelse som medicinsk profylakse mod højdesyge er paræstesier i hænder og fødder samt forbigående øget diurese de primære bivirkninger. I øvrigt henvises til præparatbeskrivelsen. Behandling Ved symptomer anbefales umiddelbart hvile samt reduktion af højde. Ved...)

Depression (...vedparten af patienterne (90 %) behandles i almen praksis. Depression kan medføre en svær reduktion i livskvalitet samt øget risiko for selvmord og langtidsfølger i form af varige kognitive forstyrrelser og varigt tab af funktions- og herunder erhvervsevne med heraf følgende lidelse for den enkelte og samfundsøkonomiske konsekvenser. Tidlig diagnostik og behandling kan afkorte sygdomsforløbet, forebygge selvmordshandlinger, reducere sandsynligheden for recidiv og forebygge, at tilstanden bliver kronisk. Efter den første depression er risikoen for recidiv over 50 %. Efter anden eller tredje depression er recidivfrekvensen over 80 %. Dette understreger betydningen af langvarig profylaktisk behandling, når den enkelte episode er overstået. Yderligere information om udredning af depression kan findes i anbefalingerne fra Danske Multidisciplinære Psykiatri Grupper og for unipolar depression i Sundhedsstyrelsens referenceprogram (1171) samt i den såkaldte NICE-rapport fra England (2160) . Denne rapport gennemgår bl.a. evidensen for antidepressiv behandling. Desuden har Rådet for anvendelse af dyr sygehusmedicin (RADS) december 2014 udgivet et notat om anvendelsen af antidepressiv medicin, der opsummerer den kendte evidens på området (2535) . I denne rapport gennemgås hvorledes man skifter mellem forskellige former for behandling, hvis patienten ikke har effekt af den primære behandling. Desuden omtales, hvad man skal være opmærksom på ved...)

Scabies (...ved 60 °C. Hvis tøjet ikke kan vaskes ved 60 °C, så bør det henstå urørt (fx i en plastpose) i mindst 3 døgn, evt. op til 1 uge (4448) . Denne fremgangsmåde kan også benyttes ved stofmøbler, madrasser og lignende. Der er manglende viden om fnatmiders overlevelsestid i almindelige frysere, hvor temperaturen ofte er -15 til -20 °C (4449) . Man kan derfor ikke generelt anbefale, at tøj lægges i almindelig fryser. Det anbefales at udlevere skriftlig information om den farmakologiske behandling og de infektionshygiejniske forholdsregler til patienten (se nedenfor). Forebyggelse af smitte Se også Håndtering af fnat Undgå tæt hudkontakt med smittede personer Undgå at dele håndklæder, tøj eller sengetøj med smittede personer Støvsug senge og møbler med betræk/polstring, og rengør hjemmet med almindelige rengøringsmidler. Vask tøj, sengetøj og håndklæder ved 60 °C. Alternativt henstand af tøj eller stofmøbler ved mindst 25 °C og lav luftfugtighed i 3 døgn eller ved lavere temperaturer eller høj luftfugtighed henstand i 1 uge. Der er sparsom viden om resistensforhold hos humane fnatmider, men data fra 1994-2000 viser en klar udvikling i tolerance for permethrin (4450) . Der er ingen nyere data tilgængelige, men da der er udbredt resistens mod permethrin hos hovedlus, sandsynliggør dette, at det samme kan være gældende hos fnatmider (4450) . Udvikling af resistens mindskes ved at følge behandlingsanvisningen om to påsmøringer med rigelig creme eller gel med en uges mellemrum, samt behandling af tætte kontakter. Revurdering af behandling Ved behandlingssvigt med permethrin bør der skiftes til et andet lægemiddel, så afkom, der kan have udviklet tolerans, bliver slået ihjel. Toleranceudvikling hos humane fnatmider i Danmark er ikke systematisk undersøgt, men der er klinisk erfaring, som viser behandlingssvigt med permethrin trods umiddelbar korrekt brug af creme eller gel og hygiejniske tiltag. Opleves der behandlingssvigt (se afsnit om opfølgning) med permethrin til trods for, at lægemidlet er anvendt korrekt, kan anden behandling forsøges. Se tabel 1. Ivermectin er det eneste lægemiddel, som kan administreres oralt, hvilket gør det belejligt at bruge ved større udbrud på institutioner, hvor den topikale behandling kan være vanskelig at gennemføre på grund af antallet, der skal behandles (4446) . Ved tilfælde af Scabies crustosa kombineres lokal og systemisk behandling. Scabies crustosa kræver desuden midesanering i miljøet, hvilket svarer til en hovedrengøring med vand og sæbe. Ud over hovedrengøring bør øvrige hygiejniske tiltag konfereres med lokal hygiejnesygeplejerske eller speciallæge i dermatologi. Ingen af behandlingsformerne forebygger reinfestation efter endt behandling, så samtidig behandling af tætte kontakter og efterlevelse af de infektionshygiejniske forholdsregler er derfor helt essentielt. Tabel 1. Lægemidler mod scabies (fnat) Behandlingsregime Bemærk Udleveringstilladelse Topikale lægemidler Permethrin 5 % Påføres dag 0 og 7. Skal sidde 8-12 timer. Kan give hudirritation. Kræves ikke. Ivermectin creme 1 % Påføres dag 0 og 7. Skal sidde i 24 timer. Er ikke godkendt behandling. Kræves ikke (udlevering B). Benzylbenzoat + disulfiram (Tenutex®)* Påføres dag 0 og 7. Skal sidde i 24 timer. Manglende viden om sikkerhed hos småbørn og gravide. Kan give hudirritation. Alle læger kan søge Lægemiddelstyrelsen om generel udleveringstilladelse. Svovlvaselin 10 % (magistrelt fremstillet) Påføres 3 dage i træk. Skal sidde i 24 timer. Kan give hudirritation. Kræves ikke Systemiske lægemidler Ivermectin 3 mg 200 mikrogram/kg på dag 0 og 7. Kontraindiceret hos børn med legemsvægt < 15 kg, gravide og ammende. Kræves ikke (udlevering B). * Kan kun rekvireres fra apotek/sygehusapotek med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen . Det anbefales at tabletterne tages sammen med et måltid (4446) (5205) . Forsigtig dosering af ivermectin anbefales vedsvært nedsat lever- og nyrefunktion. Der er som udgangspunkt ikke rationale for fraværsmelding pga. smitterisiko. Sundhedspersonale med konstateret fnat bør dog ikke deltage i direkte pleje- og behandlingsopgaver før 8-12 timer efter 1. påsmøring med permethrin (4447) . Børn kan komme i institution 8-12 timer efter iværksat behandling. Patienten anses for at være fri for fnat, hvis der en uge efter endt behandling ikke længere er nogle aktive læsioner. Det er vigtigt at informere patienterne om, at kløen kan fortsætte i op til 6 uger efter endt behandling. Kløen kan behandles med systemiske antihistaminer og milde lokale kortikosteroider. Ved sekundær bakteriel infektion skal denne behandles enten med lokale eller systemiske antibiotika. Retningslinjer vedrørende behandling og sygehushygiejne ved...)

COVID-19 (...ved PCR-test på luftvejssekret, denne findes også som POC-test. En positiv PCR-test er nødvendig for at begynde behandling. Der foreligger desuden antigentest, der også kan bruges i hjemmet. Antistof-målinger mod nukleocapsid vil kunne identificere en tidligere infektion; mens måling af antistoffer mod spike-proteinet, som indikerer enten vaccination eller tidligere infektion, kan give en begrænset information om den aktuelle beskyttelse. Sygdomsforløb Det kliniske forløb varierer fra asymptomatiske/milde symptomer til svær lungebetændelse, multiorganssvigt og død. Heldigvis er de fleste (90 %) symptomfri eller har et mildt forløb, hvor de hyppigste symptomer er feber, tør hoste og træthed. Sjældnere symptomer er ondt i halsen, hoved...)

Farmakologisk frakturprofylakse (...ved at nedsætte den osteoklastiske aktivitet. Herved hæmmes nedbrydningen af knoglevævet og dermed knogleomsætningen. Knoglemineraltætheden stiger i begrænset omfang, styrken øges, og risikoen for fraktur mindskes. Typisk reduceres den relative risiko for fraktur med 30-70 %. Antiresorptive farmaka omfatter bisfosfonater (alendronat, ibandronat, risedronat og zoledronsyre) antistofbehandling (denosumab) selektive østrogenreceptor-modulerende stoffer (raloxifen). Gruppen af antiresorptive lægemidler omfatter tillige østrogener . Længerevarende postmenopausal østrogenbehandling frarådes pga. uhensigtsmæssig bivirkningsprofil (bl.a. øget risiko for brystkræft) (3015) . Hos yngre kvinder med hypogonadisme kan østrogenbehandling dog anvendes frem til det forventede menopausetidspunkt. Der pågår i øjeblikket en diskussion af, om det også kan anses for hensigtsmæssigt at bruge postmenopausal østrogenbehandling, hvis denne iværksættes i forlængelse af den naturlige monopause (5316) . Kosttilskud med calcium og D-vitamin har også en antiresorptiv effekt ved bl.a. at modvirke udviklingen af sekundær hyperparatyroidisme . Anabole farmaka Anabole farmaka (knogleopbyggende behandling) omfatter parathyroideaanalogen teriparatid og antistofbehandling med romosozumab . Behandlingen stimulerer primært knogleformationen, hvorved BMD øges og risikoen for fraktur mindskes. Effekten er særligt udtalt i trabekulært knoglevæv (fx columna). Romosozumab har tillige en vis antiresorptiv virkning. Behandlingsvarigheden med teriparatid er almindeligvis 24 mdr., hvor det administreres én gang dagligt (20 mikrogram s.c.), mens romosozumab administreres én gang om måneden (210 mg s.c.) i 12 måneder. Knogleanabol behandling bør efterfølges af antiresorptiv behandling (4975) . Med anabole farmaka reduceres den relative risiko for frakturer i columna typisk med 50-90 %, mens risikoen for non-vertebrale frakturer mindskes med omkring 40 % (4974) (234) . Præparatvalg Som udgangspunkt anbefales det at vælge et lægemiddel med dokumenteret effekt på den frakturtype, som patienten har fået eller er i størst risiko for at pådrage sig (se tabel 1). Hos patienter i systemisk behandling med glukokortikoid gør særlige forhold sig gældende, se Glukokortikoider . Nytilkommen ( 40 år med én nytilkommen ( 25 % kompression) og T-score 25 % sammenfald), nytilkomne lavenergifrakturer i columna (uanset T-score). Da teriparatid kun har begrænset effekt på BMD i hofteregionen, kan der initialt gives en enkelt infusion med zoledronsyre til patienter med høj risiko for hoftenære frakturer (ældre med lavt BMD i hofteregionen). Herved øges BMD i hofteregionen uden at kompromittere den anabole effekt på BMD i columna (1636) (2713) . Dog foreligger der ikke frakturdata, hvad angår kombinationsbehandling. Hos mænd og kvinder med kompressionsfrakturer i columna, som ikke opfylder kriterierne for anabolbehandling, er alendronat førstevalg. Hvis der er kontraindikation for alendronatbehandling anses andre bisfosfonater og denosumab for ligeværdige alternativer (tabel 1). Patienter med en hoftenær fraktur: Hos patienter med tidligere hoftenær fraktur er der bedst dokumentation for en frakturreducerende effekt af zoledronsyre. Selvom der ikke er dokumentation for en effekt specifikt hos patienter med en tidligere hoftenær fraktur, må romosozumab, alendronat og denosusumab også antages at have en gunstig effekt. Kvinder uden kompressionsfrakturer i columna eller en tidligere hoftenær fraktur: Romosozumab kan overvejes hos postmenopausale kvinder med osteoporose, der inden for de sidste 3 år har haft en lavenergifraktur i bækken, over- eller underarm. Hos patienter der ikke opfylder kriterierne for romosozumab, overvejes oral behandling med alendronat eller risedronat, da begge præparater har dokumenteret effekt på alle typer af frakturer og er væsentligt billigere end de øvrige antiresorptive midler. S.c. injektion med denosumab eller i.v. infusion med zoledronsyre anses som ligeværdige behandlingsalternativer til oral behandling. Mænd uden kompressionsfrakturer i columna eller en tidligere hoftenær fraktur: Alendronat er førstevalg. Zoledronsyre og denosumab anses for ligeværdige andenvalg om end en mindsket frakturrisiko ved behandling med denosumab kun er dokumenteret i en population med prostatacancer og iatrogen hypogonadisme samt på BMD niveau hos mænd med lavt BMD (1570) (2714) . Tabel 1. Oversigt over effekten af farmakologisk osteoporoseforebyggelse dokumenteret ved randomiserede kliniske undersøgelser*) Kvinder Steroidinduceret osteoporose Osteoporose hos mænd Columna frakturer Hoftenære frakturer Perifere frakturer Calcium og D-vitamin Calcium- og D-vitamintilskud + + + Antiresorptiv behandling Bisfosfonater Alendronat + + + + + Risedronat + + + + Ibandronat + Zoledronsyre + + + + + Denosumab + + + + 2) + 1) Raloxifen + Knogleanabol behandling Teriparatid (PTH1-34) + + + + 2) Romosozumab + + *) Der er ikke medtaget resultater fra sub-analyser af randomiserede kliniske forsøg, hvis der ved randomiseringen ikke er stratificeret for den population, som indgår i sub-analysen. 1) For denosumab er effekten hos mænd kun dokumenteret ved prostatacancer med iatrogen hypogonadisme samt på BMD-niveau hos mænd med lavt BMD. 2) Effekt dokumenteret på BMD-niveau. Monitorering af behandlingseffekt Det anbefales, at patienter i behandling for osteoporose følges med en DXA-scanning hvert 2.-3. år. Ved behandling med antiresorptive farmaka forventes, at BMD holder sig på et stabilt niveau. Initialt kan der dog ses en mindre øgning af BMD. En nyopstået fraktur er ikke nødvendigvis udtryk for behandlingssvigt. Nye kompressionsfrakturer i columna opstået under pågående antiresorptiv behandling kan dog tale for behandlingsskift. En mangelfuld effekt af behandling kan gradueres som: Absolut behandlingssvigt: Hvis BMD mindskes med mere end least significant difference (LSD) for det pågældende målested svarende til ca. 3 % i columna lumbalis, 4 % i total hip eller 7 % i femoral neck. Tillige anses ≥ 2 lavenergifrakturer efter mindst 1 års behandling med god compliance som behandlingssvigt (2715) . Hvis der ikke foreligger en oplagt forklaring på den svigtende effekt, anbefales skift til anden behandling. Relativt behandlingssvigt: Hvis BMD 2 år efter initieret behandling måles til mindre end udgangsværdien, men hvor ændringen ikke overstiger LSD. I sådanne tilfælde anbefales det at sikre compliance samt ny kontrol af BMD efter yderligere 1-2 år. Behandlingsvarighed Den optimale behandlingsvarighed er uafklaret. Efter 5 års behandling med alendronat eller 3 års behandling med zoledronsyre kan behandlingen evt. pauseres, hvis følgende kriterier er opfyldt: T-score > -2.5 i hofte Fravær af lavenergifraktur i columna og hofte Fravær af andre lavenergifrakturer i behandlingsperioden Dette på baggrund af, at alendronat og zoledronsyre bindes kraftigt til knoglevævet og derved fortsætter med at have effekt lang tid efter ophør med behandlingen (3016) . Det er uvist, om der på tilsvarende vis opnås en depotvirkning ved behandling med andre bisfosfonater (risedronat og ibandronat). Ligeledes er der ikke langtidseffekter efter ophør af behandling med denosumab eller raloxifen, og den optimale behandlingsvarighed for disse lægemidler er endnu uafklaret (1492) (1571) . Forsigtighed tilrådes ved ophør af behandling med denosumab, da dette fører til en betydelig øget knogleomsætning og er forbundet men en øget risiko for vertebrale frakturer (3408) . Ved ønske om ophør med denosumab-behandling tilrådes det at iværksætte behandling med bisfosfonat (4978) (5122) . Ved...)

Spasticitet (...ved oral behandling, idet studier, som har forsøgt at påvise sådanne effekter, generelt er faldet negative ud. Ved injektionsbehandling med botulinumtoxin vil en bedret funktion undertiden kunne opnås, eksempelvis i form af hurtigere gang eller en længere gangdistance. Som udgangspunkt bør farmakologiske tiltag ikke stå alene. Centralt er træning i form af fysioterapi og ergoterapi. Kirurgiske tiltag kan i udvalgte situationer komme på tale. Eksempelvis vil en achillesseneforlængelse kunne tjene til, at strækrefleksen ikke i samme grad udløses, og fodklonus og spidsfodsstilling vil dermed kunne afhjælpes. Tværfagligheden i håndteringen af denne patientgruppe er særlig vigtig. Afferente stimuli i forbindelse med fx decubitus, obstipation eller blæreproblemer kan forværre spasticitet betydeligt. Det er vigtigt at have sådanne problemstillinger in mente inden opstart eller intensivering af antispastisk behandling. Særligt må sådanne forhold mistænkes ved brat forværring hos en i øvrigt stabil patient. Vedsvær udbredt spasticitet vil såvel oral behandling som injektioner med botulinumtoxin undertiden være utilstrækkelig, og anlæggelse af en baclofenpumpe til kontinuert administration af baclofen intratekalt bør overvejes. Pumpen implanteres fortil på abdomen, og via et kateter infunderes baclofen i spinalvæsken, hvorved blod-hjerne-barrieren omgås. Ved intratekal administration anvendes under 1 % af den orale dosis, og der kan opnås højere koncentration i spinalkanalens cerebrospinalvæske samtidig med en lavere plasmakoncentration. Spasticiteten kan herved afhjælpes mere effektivt samtidig med, at CNS-bivirkninger reduceres. Behandling med baclofenpumpe kan kombineres med injektionsbehandling. Eksempelvis i form af, at pumpen primært forsørger underekstremiteterne samtidig med, at der i overekstremiteterne suppleres med botulinumtoxin. Injektion i nøje udvalgte spastiske muskler med botulinumtoxin, typisk under vejledning af ultralyd , er en effektiv behandling, som opnår større og større udbredelse. Behandlingen er stort set uden systemiske bivirkninger, hvilket er en væsentlig forskel fra tabletbehandlingerne, hvor systemiske bivirkninger er hyppige og ofte dosislimiterende. Mange patienter med spastisk hemiparese kan hjælpes effektivt med injektioner i både over- og underekstremitet, og ofte kan baclofen eller anden tabletbehandling reduceres eller helt seponeres. Der er intet til hinder for, at 10-15 muskler kan behandles. Injektionerne gentages med typisk tre måneders interval. Revurdering af behandlingen Der er behov for løbende revurdering af spasticitetsbehandlingen, hvilket i særlig grad er tilfældet ved progredierende lidelser. I en række tilfælde vil der løbende være behov for at øge den spasmolytiske behandling, men det modsatte kan også være tilfældet, ikke mindst hvis der er tale om tiltagende paresegrad. Præparatvalg Baclofen med virkning på GABA-B-receptorer og tizanidin med virkning på α 2 -adrenerge receptorer er gammelkendte og hyppigt anvendte præparater. Baclofen er det mest brugte. Præparaterne anses at være lige effektive, men dog således at der kan være forskel fra patient til patient. Den væsentligste bivirkning ved begge stoffer er sedation, og denne optræder ofte, inden optrapning til effektiv dosis er opnået. Dette er særligt hyppigt tilfældet, hvis spasticiteten er cerebralt betinget. Rygmarvskadede patienter tolererer typisk behandlingen bedre, og det er ikke usædvanligt, at de kan tåle høj dosis med eksempelvis mere end 100 mg baclofen i døgnet. Præparaterne kan kombineres. Tizanidin er i mindre grad end baclofen forbundet med subjektiv muskelsvaghed. Ved brug af tizanidin kan optræde leverpåvirkning og kardiovaskulære bivirkninger. Som startdosis anbefales i reglen 5 mg baclofen 3 gange dgl. eller 2 mg tizanidin 3 gange dgl. med efterfølgende optitrering justeret efter klinisk effekt og tolerabilitet. Er spasticiteten overvejende et natligt problem, kan man overveje blot at give behandling før sengetid. Effekten af benzodiazepin, typisk clonazepam eller diazepam , er formentlig sammenlignelig med baclofen og tizanidin, men er typisk forbundet med mere sedation. Dertil kommer en eventuel problematik omkring tilvænning/afhængighed. Gabapentin bruges mindre hyppigt, men vides at have en svag antispastisk effekt og er et oplagt valg i tilfælde af, at der samtidigt optræder neuropatiske smerter. Cannabis består af en lang række forskellige cannabinoider, herunder THC (delta-9-tetrahydrocannabinol) og CBD (cannabidiol). Evidensen bygger altovervejende på studier, hvor spasticiteten er relateret til multipel sklerose. Flere randomiserede dobbeltblindede studier har påvist en moderat patientrapporteret reduktion af spasticitet ved anvendelse af Sativex , som er en mundhule spray, der indeholder THC og CBD. Med undtagelse af et enkelt studie har man ikke kunnet påvise nogen statistisk signifikant effekt vurderet ud fra ændringer i tonus målt med Modified Ashworth Scale (MAS), hvor tonus graderes fra 0 til 4. MAS er imidlertid ikke et optimalt udtryk for spasticitet, idet det alene beskriver modstanden mod passiv bevægelse, og dermed kun afspejler ét af flere fænomener, der kendetegner spasticitet. For nuværende er der fortsat utilstrækkelig evidens til at konkludere noget om effekten af cannabinoider hos patienter med spasticitet af anden årsag end multipel sklerose. Bivirkninger kan blandt andet omfatte træthed, svimmelhed, ændring af appetit, kognitive bivirkning og i få tilfælde psykiatriske bivirkninger. Ved brug af Sativex forekommer irritation af mundslimhinden hyppigt. Cannabis bør først overvejes ved utilstrækkelig effekt af ovennævnte præparater i maksimalt tolererede dosis, enkeltvis eller i kombination. Nedsat leverfunktion Ved leversygdom bør baclofen som udgangspunkt vælges frem for tizanidin. Ved Child-Pugh score A eller B vil lav dosering af tizanidin kunne anvendes med initielt månedlig monitoring af leverfunktionen. Ved Child Pugh score C er tizanidin kontraindiceret. Nedsat nyrefunktion Ved nedsat nyrefunktion øges koncentrationen af baclofen, og dosis skal overvejes nedsat ved aftagende nyrefunktion. Generelt er anvendelsen af baclofen dog uproblematisk ved...)

Spændingshovedpine (...vedpine er meget udbredt, således har cirka 1/3 af befolkningen spændingshovedpine flere gange pr. måned, 10 % har det ugentligt og cirka 3 % har kronisk spændingshovedpine. Mekanismerne bag spændingshovedpine er ikke fuldt klarlagte, men ved den episodiske form spiller meddelt smerte fra perikranielle muskuloskeletale væv samt stress sandsynligvis en vigtig rolle. Hos patienter med hyppig episodisk og kronisk spændingshovedpine er det påvist, at centralnervesystemet er overfølsomt for smerte. Spændingshovedpine er karakteriseret ved følgende (6675) : Bilateral, pressende, trykkende hovedpine af let til moderat intensitet Hovedpinen er ikke associeret med de typiske migræne-karakteristika så som forværring ved...)

Alfa-mannosidose (...b, kognitive og adfærdsmæssige problemer samt øget infektionstendens. Diagnosen stilles ved påvisning af abnorm udskillelse af oligosaccharider i urin, nedsat aktivitet af alfa-ma...)

Viral hornhindebetændelse (...ved den virale hornhindebetændelse er smerte, tåreflåd og nedsat syn. De objektive fund er ciliær injektion, større eller mindre uklarhed af cornea, men intet pus. Alvorligst er herpes simplex virus-infektion. Den begynder som en grenformet læsion (dendritica-figur). Den ses lettest efter farvning med fluorescein. Hvis læsionen bliver meget stor, ses en større sammenhængende læsion (geografica-figur). Geografiske læsioner ses overvejende, hvor der på grund af uopdaget herpes er givet steroidholdige dråber. Læsionen heler spontant op på 1-2 uger. Recidiv er hyppig. I sjældne tilfælde kan virus sprede sig til stromaet og starte en alvorlig autoimmun reaktion, der ofte ender med karindvækst, uklar cornea og svært synstab. Ved...)

Hypocalcæmi (...Ved meget store doser calcium kan der være risiko for deponering af calcium i vævet (fx i nyrerne og karvæggene eller muskler og sener) eller i urinvejene. Hvis dette er tilfældet, vælges oftest at supplere med aktiveret vitamin D og reducere indtag af calcium. Ofte er patienterne relativt resistente over for tilførsel af alfacalcidol og calcium, dvs. der skal store doser til for at øge P-calcium. Regulering af calciumniveauer i blod og urin omfatter regelmæssig måling af plasma-calcium, fosfat og kreatinin. Døgnurinudskillelsen af calcium kan monitoreres og justeres ved justering af indtag af calcium og aktivt D-vitamin samt hos nogle tillæg af thiaziddiuretikum (3235) (3236) . Forebyggelse og kontrol for nyresten indebærer justering af væskeindtag, justering af calcium-fosfor-produkt samt døgnurin-calcium og evt. ultralyd eller CT af nyrer og urinveje ved behov. Der henvises til urologiske vejledninger på området. Supplerende D-vitamin Hos nogle er det nødvendigt at supplere behandlingen med aktiveret D-vitamin ( alfacalcidol ) for at opretholde et tilfredsstillende P-calcium ved at øge absorptionsfraktionen i tarmen samt nedsætte tabet i nyrerne. Dosis af alfacalcidol kan variere, men vil typisk være 1-4 mikrogram dgl (3235) (3236) . Ved meget høje doser af aktiveret D-vitamin kan der ses forskydninger i P-calcium, således at calcium-fosfor-produktet bliver for højt med deraf følgende symptomer på udfældning af calciumforbindelser i vævene, fx i karvægge (åreforkalkning med blodpropsrisiko), sener med smerter etc. Hos disse patienter kan det være nødvendigt at reducere brugen af aktiveret D-vitamin og omlægge til et højere calciumtilskud, der også virker som fosfatbindere. Parathyroidektomerede patienter Hos parathyroidektomerede er det ikke altid nødvendigt at hæve P-calcium til normalområdet - blot symptomfrihed opnås. Dette skyldes, at der hos totalt parathyroidektomerede ikke er risiko for sekundær hyperparathyroidisme. Hos subtotalt parathyroidektomerede, hvor der tilstræbes reetablering af normal parathyroideafunktion, vil P-calcium lige under normalområdet befordre reetablering af parathyroideafunktion i modsætning til P-calcium højt i normalområdet. Hertil kommer, at risikoen for hypercalcæmi mindskes, hvis calciumniveauerne holdes lige under eller i nedre del af normalområdet (typisk i området ioniseret calcium 1,10-1,17 mmol/l, albuminkorrigeret P-calcium eller totalcalcium i området 2,00-2,20 mmol/l. Disse grænser er dog meget variable, og der er stor variabilitet i de af patienterne oplevede symptomer, hos nogle ses døgnvariation i symptomerne afhængigt af virkningsvarigheden af de benyttede calcium og D-vitaminpræparater. Akutte situationer I helt akutte situationer med svær akut symptomgivende hypocalcæmi med tetani eller andre svære symptomer kan anvendes i.v. calcium enten som engangsinjektion eller som kontinuerlig infusion, hvis engangsinjektion med calcium i.v. ikke er tilstrækkelig til symptomlindring. Det er vanskeligt at angive eksakte grænser for, hvornår behandling med i.v. calcium bør overvejes, men typisk vil P-ioniseret calcium < 0,9 mmol/l (albuminkorrigeret P-calcium eller total calcium 1,45 mmol/l) kunne afgive indikation for i.v. behandling, om end en del patienter er asymptomatiske og derfor ikke kræver i.v. behandling. Hos nogle kan supplement med parathyroideahormon eller hormonanaloger være nødvendigt for at opnå et tilfredsstillende P-calcium både i den akutte fase og hos nogle også i den kroniske fase. Se endvidere: Yorvipath . Magnesium Hos nogle patienter kan svær magnesiummangel bidrage til hypocalcæmi, idet magnesium er en co-faktor for syntese og sekretion af PTH, hvorfor der kan ses funktionel hypoparathyreoidisme (5291) . Korrektion af hypomagnesiæmi vil så genoprette PTH-sekretionen, så calciumtilskud og tilskud af D-vitamin ikke altid er nødvendigt. Se endvidere: Calcium Vitamin D og analoger . Præparatvalg Calcium og vitamin D i kombination Der vælges typisk en kombination af calcium og vitamin D, hvis der er tale om insufficient indtag af både calcium og vitamin D. Hos de fleste kan de relativt billige kosttilskud anvendes uden problemer. I en del af disse midler er der også vitamin D i doser på 5-38 mikrogram pr. tablet. Tabletter med disse mængder vitamin D kan bruges. Hos ganske få patienter, hvor kosttilskud med calcium (ofte som calciumcarbonat eller -citrat) og vitamin D ikke kan opretholde P-calcium, kan andre calciumpræparater forsøges (fx Calcium-Sandoz® ). I stedet for fx Calcium-Sandoz® brusetabletter kan nogle patienter behandles med kosttilskud såsom calcium-tyggetabletter eller citratholdige calciumtabletter. De fleste tabletter indeholder vitamin D 3 (cholecalciferol), der foretrækkes pga. bl.a. længere virkningsvarighed. Enkelte præparater indeholder vitamin D 2 (ergocalciferol). Vitamin D Ved kostbetinget insufficiens kan langt de fleste klare sig med et lægemiddel med indhold af cholecalciferol (D3). Hvis der er tale om nedsat aktivering af vitamin D, fx ved kronisk nyreinsufficiens, skal der anvendes aktiveret vitamin D, fx alfacalcidol. En tommelfingerregel siger, at P-25OHD (plasma-25-dihydroxyvitamin D) stiger med 50-100 % af den daglige dosis i mikrogram efter 5-6 måneder. Er P-25OHD fx 10 nmol/l, vil tilførsel af 70 mikrogram cholecalciferol (D3) få P-25OHD til at stige mellem 35 og 70 nmol/l, dvs. til 45-80 nmol/l. Jo mere adipøs patienten er, des mindre stiger P-25OHD. Hos patienter med svære symptomer kan en oral støddosis med fx 100.000-300.000 IE (2.500-7.500 mikrogram) anvendes. De fleste patienter med hypoparatyroidisme (3236) kan ikke klare sig med vitamin D, men har brug for farmakologiske doser af aktiveret vitamin D. Calcium Der findes en lang række kosttilskud, som kan anvendes ved...)

Malign hypertermi (...ved Paco2 50 ml/time) understøttes med krystaloid-infussion (gerne afkølede væsker) evt. suppleret med furosemid Behandling med antiarytmika ( amiodaron eller β-blokker efter behov) Natriumhydrogencarbonat-infusion vedsvær acidose (pH < 7,2). På grund af interaktion med Dantrolen er calcium-antagonister kontraindiceret ved behandling af MH. Patienten skal overvåges nøje under behandlingen og i mindst 1 døgn efter symptomernes ophør. Ved genopblussen startes behandlingen forfra. Dantrolen Dantrolen virker ved at hæmme frigivelsen af calcium fra det sarcoplasmatiske reticulum og dermed bremse processen. Dantrolen stopper en MH-reaktion hvis det indgives i tide. Dantrolen dispenseres som pulver i 120 mg hætteglas som før injektionen tilsættes 20 ml sterilt vand og rystes kraftigt, til opløsningen er helt klar. Dantrolen bør findes tilgængelig på alle afdelinger, der anvender triggerstoffer. Der bør være umiddelbar adgang til mindst 720 mg Dantrolen. Fjernt beliggende afdelinger bør have adgang til mindst 1.200 mg Dantrolen. Samtidig med at behandlingen med Dantrolen påbegyndes, rekvireres yderligere Dantrolen fra omkringliggende sygehuse. Diagnostik af MH-følsomhed Diagnosen MH-følsom, stilles ved In-Vitro Kontraktur Testning (IVCT) af muskelfibre udtaget ved åben muskelbiopsi. Testen foretages hos Dansk Malign Hypertermi Center, Herlev Hospital, tlf.nr. 3868 9722, hvor også Dansk Malign Hypertermi Register findes. I nogle tilfælde kan diagnosen stilles ved...)

Tuberkulose og andre mykobakterioser (...med ferskvandsakvarier. Ved fund af Non-Tuberkuløse Mykobakterier (NTM) bør immundefektudredning overvejes. Tuberkulosesmitte sker ved inhalation af M. tuberc...)

Skoldkopper (...ved direkte og indirekte kontakt. De antivirale lægemidler aciclovir , valaciclovir og famciclovir har alle virkning på VZV-infektion, hvis behandlingen påbegyndes tidligt i forløbet. Ukomplicerede skoldkopper hos børn er ikke indikation for antiviral behandling. Da der ved skoldkopper i graviditetens første halvdel er en lille risiko for fosterskader (2 %), bør gravide behandles med aciclovir, hvis de får skoldkopper på dette tidspunkt. Nyfødte, hvis mødre udvikler skoldkopper fra 1 uge før op til 1 uge efter fødslen, bør have specifikt immunglobulin (VZIG) som profylakse. Se SSI EPI-NYT uge 41 - 2015 . Der eksisterer effektive og sikre levende svækkede vacciner mod variceller, men disse er ikke indført i det danske vaccinationsprogram . Varicel-vaccine anvendes i Danmark til Varicel Zoster Virus-antistofnegative børn forud for organtransplantation eller ved leukæmi efter specialistvurdering. I nogle tilfælde vil vaccinen blive anbefalet til pårørende til immunsupprimerede. Vaccinen anvendes også til voksne, der ikke har haft skoldkopper, fx antistofnegative kvinder i den fødedygtige alder. Raske børn, der endnu ikke har haft skoldkopper, kan vaccineres, hvis man ønsker at forebygge skoldkopper eller i forbindelse med afslutning på vaccination påbegyndt i udlandet. Varicel-vaccine kan anvendes som post-eksposure profylakse, hvis den gives inden for tre døgn efter eksposition. Ca. en måned efter vaccination udvikler 2-5 procent af vaccinerede børn et forbigående udslæt. Udslættet kan være lokaliseret alene til vaccinationsstedet, men kan også være generaliseret. Transmission af vaccinevirus fra udslættet til andre personer er beskrevet. Vaccinen er kontraindiceret vedsvær...)

Influenza (vaccination) (...ved den ønskede effekt af vaccinationsprogrammet. Derfor tilbydes ikke længere gratis influenzavaccination til børn i alderen 2-6 år. Børn, der ikke tidligere er vaccineret mod influenza, skal have to doser med 4 ugers interval. Beskyttelse Influenzavacciner er ikke 100 % effektive. Yngre raske mennesker kan regne med at være beskyttet i 50-70 % af de tilfælde, hvor de bliver udsat for smitte. Ældre vaccineret med standarddosis-influenzavaccine er kun beskyttet i 30-50 % af tilfældene. Vaccination reducerer dog risikoen for at få et alvorligt forløb, herunder indlæggelse og død, hvis man alligevel bliver smittet. Fluad Tetra® (udleveres via Statens Serum Institut) har vist sig at give ældre et højere niveau af antistoffer, sammenlignet med de vanlige vacciner. Efluelda®, som ikke er indgået i det offentlige vaccinationsprogram i sæsonen 2024/25, er en 4-valent højdosis-influenzavaccine, har et fire gange højere antigenindhold, 60 mikrogram i stedet for 15 mikrogram pr. virusantigen, end standarddosis-influenzavaccinerne. Vaccination af ældre over 65 år med højdosis-influenzavaccine medfører en højere serokonverteringsrate, et højere niveau af beskyttende antistoffer og 24 % relativ reduktion i influenza sammenlignet med vaccination med standarddosis-influenzavaccine. Influenzavaccination beskytter også mod alvorlige følgesygdomme, hospitalsindlæggelse og dødsfald. Et nyt dansk registerstudie viser, at vaccination af gravide udover at beskytte de gravide mod influenza også beskytter spædbørnene op til 6 måneders-alderen mod influenza (4748) . Beskyttelsen varierer dog med, hvor god overensstemmelse der er mellem vaccinestammerne og de cirkulerende influenzastammer. Beskyttelsen indtræder cirka to uger efter vaccination. Beskyttelsen varer 6 måneder, så vaccination hvert år er nødvendig. Dosis Influvactetra® og Vaxigriptetra® (udgået 15. marts 2026) : Én dosis (0,5 ml) s.c. eller i.m. til voksne og børn 9 år og derover. Samme dosering gælder for børn i alderen 6 mdr. til og med 8 år, som tidligere er vaccineret mod influenza. Børn i alderen 6 mdr. til og med 8 år, som ikke tidligere er influenzavaccineret, bør have to vaccinationer med mindst fire ugers interval. Fluad Tetra ® (udleveres via Statens Serum Institut): Én dosis (0,5 ml) s.c. eller i.m. til voksne i alderen 50 år og derover. Efluelda® (højdosis influenzavaccine): Èn dosis (0,7 ml) i.m. til ældre personer på 65 år og derover. Gratis influenzavaccination Ifølge Bekendtgørelse om gratis influenzavaccination til visse persongrupper og Bekendtgørelse om gratis vaccination mod visse smitsomme sygdomme har følgende personer med bopæl i Danmark ret til gratis influenzavaccination i sæsonen 2024/25: Målgrupper for vaccination mod sæsoninfluenza er: Personer, der er fyldt 65 år den senest den 20. december 2024 Personer under 65 år med kronisk sygdom, herunder; Personer med kroniske lungesygdomme Personer med hjerte- og karsygdomme (undtaget isoleret, velreguleret forhøjet blodtryk) Personer med diabetes 1 eller 2 (sukkersyge) Personer med medfødt eller erhvervet immundefekt Personer med påvirket respiration på grund af nedsat muskelkraft Personer med kronisk lever- eller nyresygdom Personer med andre kroniske sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko Personer med svær overvægt (BMI>35) Personer med andre alvorlige sygdomme eller tilstande, som ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko Gravide i 2. eller 3. trimester Personer i samme husstand som personer med medfødt eller erhvervet immundefekt eller børn i øget risiko for alvorlig eller influenza. Der udsendes invitationsbreve om vaccination mod influenza til borgere i målgrupperne, som defineres på baggrund af alder. Tilhører man én af de særlige risikogrupper (gravide og personer under 65 år i særlig risiko for et alvorligt sygdomsforløb) kan man oprette tid til et vaccinationsforløb på www.vacciner.dk ved...)

Astma hos voksne - klassifikation (...er indledt behandling baseres på graden af sygdomskontrol i de sidste 4 uger (Tabel 2). Ved sygdomskontrol forstås kontrol af sygdommens manifestationer herunder daglige og natlig...)

Væksthormonmangel (...ved manglende eller ringe stigning i serumkoncentrationen af GH efter to stimulationstests. Diagnosen underbygges af lav serum-IGF-I og serum-IGFBP-3. Diagnosen hos voksne er beskrevet nedenfor. GH-mangel kan behandles med GH. Børn: 0,025-0,035 mg/kg legemsvægt/døgn s.c., svarende til 0,7-1 mg/m 2 legemsoverflade/døgn. Voksne: Initialt 0,15-0,3 mg/døgn s.c. ved sengetid. Dosis justeres løbende baseret på klinisk respons og serum-IGF-I. Beregn overfladeareal og arealbestemt dosis her: Langtidsvirkende GH Alternativt til vanlig GH som administreres dagligt, kan man anvende langtidsvirkende GH ( somapacitan ) som administreres ugentligt. Voksne 18-60 år: Startdosis 1,5-2,0 mg s.c pr. uge. Voksne > 60 år bør starte på 1, 0 mg pr. uge. Det anbefales at øge dosis gradvist med intervaller på 2−4 uger i trin på 0,5- 1,5 mg afhængig af klinisk respons og serum insulin-lignende vækstfaktor-I (IGF-I). IGF-I-koncentrationen 3-4 dage efter dosering kan bruges som vejledning for dosistitreringen. Mindst Ca. 30 % af de voksne, som er behandlet med GH på baggrund af GH-mangel i barnealderen, har normalt respons på en stimulationstest, når de genundersøges i voksenalderen. Af den grund skal diagnosen konfirmeres biokemisk, såfremt man påtænker at fortsætte GH behandlingen i voksenalderen, medmindre der er tale om underliggende genetisk årsag eller manifest organisk betinget hypofyseinsufficiens omfattende flere akser. GH-mangel, der er opstået i voksenalderen som følge af hypofysær eller hypothalamisk skade, påvises ligeledes med stimulationstest. Turners syndrom Behandles med GH i kombination med østrogensubstitution (afhængig af alder) med henblik på at bedre væksthastigheden og sluthøjden. 0,045-0,050 mg/kg legemsvægt/døgn GH s.c., svarende til 1,4 mg/m 2 legemsoverflade/døgn. Small for Gestational Age (SGA) uden catch-up vækst til over -2,5 SD ved 4-års-alderen Vækstforstyrrelse hos børn, som er født små i forhold til deres gestationsalder, kan behandles med GH. Sædvanligvis 0,035 mg/kg/døgn svarende til 1,0 mg/m 2 /dag. Højere doser har været anvendt. Kronisk nyreinsufficiens Væksthæmmede børn (præpubertale) med kronisk nyreinsufficiens kan behandles med GH. Sædvanligvis 0,045- 0,050 mg/kg legemsvægt/døgn s.c., svarende til 1,4 mg/m 2 legemsoverflade/døgn. Prader-Willis syndrom Børn med Prader-Willis syndrom kan behandles med GH. 0,035 mg/kg legemsvægt/døgn s.c. svarende til 1 mg/m 2 legemsoverflade/døgn. SHOX-mangel Børn med mangel på short stature homeobox -genet (SHOX) kan behandles med GH. 0,045-0,050 mg/kg legemsvægt/døgn s.c., svarende til 1,3-1,4 mg/m 2 legemsoverflade/døgn. Primær IGF-I-mangel Børn med svær væksthæmning og IGF-I < -2 SD, normalt GH-respons på en stimulationstest og manglende respons (under to gange stigning i IGF-I) ved...)

Søgeresultater, Nyheder:

Flowdiagrammer til ’Glemt medicin’ for p‑piller (...Ved glemt p-pille varierer behovet for tiltag betydeligt afhængigt af både præparattype og ...)

Præparatændringer

Lav risiko for smitte med hantavirus

Medicin.dk med i ambitiøst EU-projekt

Du har søgt på: Ved svær

Kontakt

Om medicin.dk – professionel